Noter til en vildvej 2. rev.

udgave, 2023

SS-Brigadeführer und Generalmajor der Waffen-SS

Christian Peter Kryssing

Breve m.v. fra å rene

1940 – 1956 samt
Dokument: Forslag om dansk Våben-SS, juni 1941

Udgivet og kommenteret af
Peter Vilhelm von Sperling

Haderslev, 2014.
2. udgave, 2023.
Noter og kommentarer til breve til og fra
SS-Brigadeführer und Generalmajor der Waffen-SS
Christian Peter Kryssing 1940 – 1956.

udarbejdet af cand. mag. Peter Vilhelm von Sperling, 2014/2023

© på grundlag af kildemateriale i
Det kongelige Bibliotek (DBK), Håndskriftsamlingen, Utilg. 842, Arkiv I og Arkiv II [nu: Tilg. =
tilgængelig], acc. 1996/9, NKS 2842 folio og NKS 4705, 4 0.
Suppleret med Rigsarkivet (RA), Frits Clausen-sagen 1945-1947 baseret på forfatterens noter fra
1979-80.
Se i øvrigt fuldstændige oplysninger i bibliografi nedenfor. 1
Hvor intet andet er anført, er oversættelserne fra tysk foretaget af forfatteren.
Materialet må ikke kopieres på nogen måde uden skriftlig aftale med forfatteren, men alene
nedtages til personlig brug. Citater skal ske med kildeangivelse.
2. udgave
Copyright © 2014, 2023 cand. mag. Peter Vilhelm von Sperling.

Forfatteren har med tak kunnet udføre dette arbejde med støtte af VELUXFONDEN.

1
Tak til forfatteren Thomas Harder for kopier af Poul Rantzau Engelhardts arkiv, som er anvendt med tilladelse fra
DKB. Teksten er udarbejdet før Harders værk om Kryssing udkom.

1
Forbemærkninger
Christian Peter Kryssing, blev døbt Kristian Peder K. Født den 7. juli 1891- og afgået ved døden
den 7. juli 1976, og er efterfølgende benævnt CPK.
Materialet, som her fremlagt, er ikke en endelig bedømmelse af generalmajor Kryssing, men alene
kortfattede kommentarer og noter til de undersøgte kilder, hvor hovedvægten oprindelig var lagt
oplysninger vedr. SS-Sturmbannführer Thor Jørgensen (TJ). Min fascination under læsningen af
materialet drev mig, sammen med interessen for at korrigere verserende forkerte oplysninger i Den
store danske Encyklopædi med flere steder, til dette notat.2
Brevene i Tilg. 842, Arkiv I (efter 1940) består hovedsagelig af breve fra hhv. CPK og Kamma (det
er Karen Marie) Kryssing (KK) til familien i Nykøbing Falster (CPK’s moder og søster). Man
finder således ingen breve ægtefællerne imellem. Eksempelvis savnes de breve til KK, hvor CPK
må have meddelt sin hustru om sønnernes død i hhv. 1942 og 1944. CPK’s brev til sin moder om
den yngste søns (Jens) død må i den forbindelse vurderes som decideret lakonisk. En anden læsning
kunne dog være, at netop den korte tekst udstrålede dyb fortvivlelse.
Det siger sig selv, at CPK’s bevarede breve har stor værdi i forbindelse med ikke blot hans løbe-
bane, men også hans holdninger. Dog må det konstateres, netop CPK’s breve sjældent beskrev
situationens alvor. Det gælder også de breve som nåede hjem med orlovsrejsende, og dermed uden
om feltpostcensuren. Flere udsagn fra CPK kendes derfor kun fra KK’s referater af hans breve til
hende.
Materialet i Tilg. 842 Arkiv II består af militært relaterede papirer, herunder materiale til belysning
af Frikorps Danmarks historie m.v.. Dette arkiv bærer præg af en meget stærk redigering fra CPK’s
side.3 CPK’s breve til/fra Lorenz Lorenzen i det øvrigt uordnede materiale i acc. 1996/9 giver
lejlighed til at supplere billedet af generalen.
Samlet udgør arkivalierne en mere end grum fortælling om drømme og nederlag. Om tab, stolthed
og vildveje. En fortælling om en ærke-national familie – med, for CPK’ og Kamma Kryssings
vedkommende, en klart udtrykte foragt for demokratiets grundlag, og et valg af et nyt Europa under
ledelse af et nationalsocialistisk Tyskland.
Den gængse vurdering af CPK, nemlig at han i sin modstand mod DNSAP og Frits Clausen viste, at
han ikke var nationalsocialist (nazist), må nu tilpasses en mere nøgtern opfattelse. Men han skrev i
et udkast til en ikke udsendt dagsbefaling til Frikorps Danmark den 23. februar 1942, at han takkede
” … hjerteligst dem, der på ærlig vis har tjent, det nationalsocialistiske partipolitisk uafhængige
frikorps, hvortil jeg havde meldt mig…”. Havde han ment ”partipolitisk uafhængige” korps kunne
han have skrevet dét, men det var åbenbart et nationalsocialistisk frikorps, men uden tilknytning til
DSNAP. Hvilken gren af den danske nationalsocialisme, CPK måtte have tænkt på, fremgår ikke,
heller ikke af efterfølgende breve eller optegnelser.
Rent teknisk skal nævnes, at egne tilføjelser til teksterne er anført i firkantede klammer medens
kommentarer hovedsaglig er placeret i noterne. Feltpostnumrene er formateret ”20 200”, og dermed
ikke som 20200, som i Norbert Kannapins Feldpostübersicht. 4
2
Der henvises i teksten til en række fejlagtige oplysninger, som synes at gå igen og igen. Men se også en
hjemmeside fra 2012: http://www.frikorps-danmark.dk/erindringer/kryssing/index.html [17. 08. 2014]
3
Hvis ikke materialet er blevet ramt af den systematiske plyndring Det kg. Bibliotek har været udsat for.
4
Norbert Kannapin,(Hrsg.), Die deutsche Feldpostübersicht 1939-1945. Vollständiges Verzeichnis der Feldpost
Nummern in numerischer Folge und deren Aufschlüsselung, 3 Bde., Osnabrück, 1980. Alfabetisk suffix angiver
underliggende enheder (batailloner/kompagnier). Se videre samme: Die deutsche Feldpost 1939 – 1945, Osnabrück,

2
Alle afskrifter er foretaget af udgiveren. De fleste er tilrettet retskrivning efter 1948, dog ikke i
forhold til ordstilling og tegnsætning. Alle citerede arkiver og værker er anført i nedenstående
bibliografi.
De datoer, der er anført ud fra de enkelte feltpostnumre (FP) referer til dateringen første gang det
optræder, og viser dermed også CPK’s vandring mellem diverse enheder, herunder fra Waffen-SS til
das Heer – og tilbage igen. 5 Det må her formodes, at posteringen ved den tyske hær (ved Arko 140)
6
drejede sig om et ”praktikophold” i forbindelse med opgaven som kommende chef for artilleriet
ved III. (germ.) SS-Pz.-Korps. CPK skrev i øvrigt den 13. august 1943 om sit snarlige ophold ved
das Heer: ” … jeg kan ikke nægte, at jeg glæder mig til at lære Wehrmacht nærmere at kende…”.
Også CPK satte således lighedstegn mellem den tyske hær og Wehrmacht, skønt Waffen-SS også
var en del af samme. Wehrmacht var og blev en fællesbetegnelse for det samlede tyske forsvar,
herunder også gruppen af såkaldte ”Wehrmachtsgefolge”, der strakte sig fra DRK-sygeplejersker,
over politienheder til marinevægtere – og fastansatte stikkere.
Den tyske front ved Heeresgruppe Mitte havde i eftersommeren 1943 stabiliseret sig i det østlige
Hviderusland, og den i den grad, at KK den 1. oktober 1943 kunne skrive til sin svigermoder, om
Arko 140´s senere tilbagetrækning fra Smolensk,
at forholdene ikke er så gale, kan du se deraf, [at CPK skrev], at ”vi har udvidet vores hønsehold til 30
stk.”. [KK fortsatte:] og det er det engelsk propaganda sikkert – som sædvanlig – vil fremstille som et
panikagtigt tilbagetog.

CPK opholdt sig ved Arko 140 mellem august og december 1943. Han sendte dog et brev med af-
senderadressen feltpostnummer (FP) 57 575, dvs. staben ved III. (germ.) SS-Pz.-Korps den 6. de-
cember 1943. Han meddelte her, at korpset var afgået [fra Kroatien] den 25. november, og nu be-
fandt sig lige syd for Leningrad. CPK anvendte således ikke sin aktuelle adresse ved Arko 140, men
sin kommende ved III. SS-Pz.-Korps, idet feltpostgangen var yderst sendrægtig. Han ville være an-
kommet til korpset før brevet nåede Nykøbing Falster. Han er således antageligt afgået fra Arko 140
omkr. den 20. december, idet han, efter egne oplysninger, ankom til Kampfgruppe Küste vestsyd-
vest for Leningrad den 25. december 1943.
En af grundene til at CPK var posteret ved hærens Arko 140, og dermed ikke under korpsets jagt på
Tito’s partisaner, skyldtes - efter alt at dømme også, at korpset ikke blot var tyndt besat med perso-
nel og pansrede enheder, men tilmed manglede et korpsartilleri. Uanset dette, blev der rent norme-
ringsmæssigt oprettet et feltpostnummer (56 563) for Stab Artillerie-Kommandeur, General-Kom-
mando beim III. (germ.) SS-Panzer-Korps allerede i april måned 1943, et nummer, der underligt
nok bestod krigen ud.7 OKW drøftede først en ”opstilling af en Korps-Art.-Abt. ved III. SS-Pz.-

1987, og Horst Hinrichsens kortfattede, men rigt illustrerede Die deutsche Feldpost, o. O., o. Jhr. [Eggols-
heim,1998].
5
Alle tyske enheder uden for selve riget, Böhmen-Mähren og Generalgouvernementet (Polen) anvendte disse post-
numre, hvortil afsenderen skulle anvende særlige frimærker tilsendt fra modtageren af samme feltpost.. Som kuri-
osum kan anføres, at min undersøgelse (1979) af kvitteringslister med omkr. 35.000 pakkepostforsendelser fra
”Nordslesvig”, via SS-Ersatzkommando Dänemark, Feldpostannahmestelle Apenrade i perioden 1. august 1943 – 4.
maj 1945 foruden åbne adresser, angiver ikke mindre end forskellige 1.540 feltpostadresser. Man kan hermed bl.a.
her aflæse den enkelte soldats vandring mellem rekrutenheder med åbne adresser, frontenheder (feltpost), lazaretter
(åbne), specialenheder (ved militære øvelsesområder) og koncentrationslejre (åbne) og tilbage til frontenheder.
6
CPK’s efterladte notesbøger (Tilg. 842, Arkiv II) indeholder i øvrigt en meget detailleret beskrivelse af Arko 140’s
opstilling og anvendelsen under forlægning og kamp. Efter alt at dømme en decideret manual i håndtering af
korpsartilleri.
7
Georg Tessin und Norbert Kannapin unter Mitarbeit Brün Meyer, Waffen-SS und Ordnungspolizei, Osnabrück,
2000, 22, 342 og 399.

3
Korps”, den 18. januar 1944, men uden at oprette et sådant. 8 Stillingen som Arko 103 9 blev dermed
aldrig til en realitet. Derimod ankom hærens Arko 138 til korpset i begyndelsen af januar 1944. Se
hertil nedenfor.
Der er næppe grund til andet, end at tro på, at CPK var en dygtig artillerist, men materialet, eller for
den sags skyld også monografier, hvor revisionistiske de end måtte være, giver ikke anledning til at
tro, at han på noget tidspunkt har ydet en særlig indsats som sådan. De kystbatterier han blev chef
for ved Den finske bugt, måtte sprænges, da III. (germ.) SS-Pz-Korps trak sig tilbage bag Narva-
floden i slutningen af januar 1944. CPK havde da været chef for dette skyts i godt en måned.

CPK’s karrierer i Wehrmacht 1941 – 1945 er op til i dag blevet stedmoderligt behandlet. Ikke blot i
danske, men også i tyske værker. Selv et nyere tysk leksikon over generaler m.fl. i Waffen-SS fra
2005 10 angiver f.eks. ikke CPK’s stationering ved Arko 140, men driver yderligere myter frem. Der
står at læse:

27.12.1943 -00.06. 1944 Ankomst til stabskvarteret i Ostroff 11 for at overtage

kommandoen over ”Kampfgruppe Küste” … derefter
kommanderet på kursus [!]
00.07. 1944 – 10.07. 1944. Artillerikommandør (SS-Arko 103) ved Generalkommando ved
III. (germ.) SS-Panzerkorps. 12
06.07. 1944 med virkning pr. 10.07. 1944 ansættelsen som Artillerikomman-
dør ved Generalkommando ved III. (germ.) SS-Pz.-Korps.
10.07. 1944 – 00.05.1945 SS-Führer z. b. V. ved Generalkommando III. (germ.) SS-
Panzerkorps.
00.00.1945 – 00.00. 1947 britisk krigsfangenskab *
00.00.1947 udleveret til Danmark og der idømt otte års fængsel for
kollaboration *
00.00.1951 løsladt fra fængsel * 13

De med * markerede oplysninger er så fejlbehæftede, at det nærmer sig ren fantasi. CPK faldt hårdt
såret i amerikansk fangenskab den 5. april 1945 ved SS-Erholungsheim Externsteine i nærheden af
Bad Horn, Lippe, og blev overført til et amerikansk felthospital i Bretagne. Herfra blev han overført
til engelsk krigsfangenskab, og blev den 4. februar 1946 overført som arrestant til Danmark og ind-
sat i Vestre Fængsel i København. CPK blev idømt otte års fængsel i november 1946. Denne dom

8
Percy E. Schramm, (Hrsg.), Kriegstagebuch des OKW 1944-1945 (1. Januar 1944 – 22. Mai 1945. (Erster
Halbband, Band 4), Her: Studienausgabe, Augsburg, 2002, Bd. 7, 264.
9
Se http://www.lexikon-der-wehrmacht.de/Gliederungen/Arko/Arko103.htm (17.06. 2014), hvor der refereres til
den tyske hær, og http://www.axishistory.com/books/118-germany-waffen-ss/germany-waffen-ss-corps-etc/1226-iii-
ss-panzerkorps-germanisches, hvor der henvises til SS-Arko III. (En tilsyneladende selvopfundet betegnelse). Tessin,
Verbände …, 1979, Bd. 6, 186 ff. nævner hverken Arko 103 eller SS-Arko III. Stillingen fremgår heller ikke af
Tessin et al., Waffen-SS und Polizei…, 2000. Heller ikke Oberstgruppenführer und Generaloberst der Waffen-SS,
Paul „Pappi“ Hausser, Soldaten wie andere auch, Osnarbrück, 1966, her 2. erw. und überarb. Ausgabe, 1982, 326,
anfører en Arko 103, men skriver om ”Korpstruppen” ved III. (ger m.) SS-Pz. Kps.: „Artillerie-Kommandeur; 1945:
Arko 138 (Heer)…”. Som anført hos Steiner, kommer Arko 138 til III. SS-Pz.-Korps i begyndelsen af januar 1944.
10
Schultz/Wegmann/Zinke, Deutschlands Generale und Admirale, Teil V, Die Generale der Waffen-SS und die
Polizei 1933-1945, Band 2, H-K, Binnendorf, 2005, 636-639.
11
Skrives også: Ostrov, beliggende ved Lugas udløb i Luzskaja bugten, ca. 50 km. nord for Narva. Tidsangivelsen er
hentet hos Tieke, 1968/1971, 21 f., (se detaljer om Kg. Küste sammesteds), men kan ud fra CPK´s brev af 1. januar
1944 korrigeres til den 25. december. Kampgruppen opgav sine stillinger den 28. januar 1944, og trak sig, sammen
med III. SS-Pz.-Korps, tilbage mod vest bag Narva floden.
12
Ibid, 638.
13
De med * markerede, forkerte oplysninger, stammer øjensynlig fra Bundgård Christensen et al., 1998, 419.

4
blev året efter nedsat til fire år ved Østre Landsret, hvorefter CPK kunne løslades den 12. april
1948. En noget anden historie. Den mangel på forskning, der ligger bag de falske oplysninger, må
stilfærdigt anses som skandaløs. CPK’s ankomst til Danmark og senere gang gennem retssystemet
fremgik løbende af dagspressen.

Opslaget giver dermed en rent formel, men ikke opdateret, og på sine steder direkte misledende,
oplistning af CPK’s posteringer – inklusive selvfølgelige og kortvarige kurser, tilsyneladende alene
baseret på CPK’s personalemappe i SS-Personalhauptamt i Bundesarchiv Berlin. Disse posteringer
synes at have været så formelle, at CPK ikke selv på noget tidspunkt refererede dertil. Det vil derfor
være umuligt, alene på baggrund af disse oplysninger, at udsige noget som helst om CPK’s krigs-
indsats. Det fremgår da heller ikke af det tyske leksikon, at CPK – efter eget udsagn, gik uvirksom i
flere måneder i Berlin i 1942; at han var under langvarig lægebehandling i begyndelsen af 1943 –
eller, at han stort set ikke var ved fronten efter hustruen blev hårdt såret i marts 1944.14 Videre fore-
kommer det tvivlsomt om det var SS-Obergruppenführer (und Generalleutnant der Waffen-SS und
der Polizei) Friedrich-Wilhelm Krüger, daværende HSSPF Ost, Krakau, 15 der var ophavsmand til
en rapport den 13. februar 1942 til Himmler om forholdene ved FD, og ikke, SS-Gruppenführer und
Generalleutnant der Waffen-SS, Walter Krüger. 16 Denne var da centralt placeret, netop som Inspek-
teur der Infanterie im SS-Führungshauptamt.17 Altså den rette til at fælde den endelige dom over
CPK´s i rollen som chef for FD.

CPK blev kommanderet til at møde i FHA lørdag den 21. februar 1942, og der meddelt, at han var
blevet afsat som chef for FD og tilkommanderet FHA pr. 23. februar. (Se det nedenfor citerede brev
fra CPK til sin ældste søn, Niels af den 21. februar fra Berlin).
Det er, som nævnt, en fast frase, at CPK ikke var nazist. Men han opfattede selv sin idealisme som
nationalsocialistisk. Han forsøgte, som nævnt, den 23. februar 1942l´, at udsende en sidste ”Tages-
befehl 23. 2. 1942” til FD. I et håndskrevet udkast hed det, han efter befaling fra FHA var blevet af-
sat dagen før. 18 Han takkede derfor ” … hjerteligst dem, der på ærlig vis har tjent, det nationalsoci-
alistiske partipolitisk uafhængige frikorps, hvortil jeg havde meldt mig…”.19 Som sagen stod, må
det have været ham meget magtpåliggende, netop at skrive nationalsocialistisk. Havde han ikke følt
sig som nazist, kunne han have holdt sig til det partipolitisk uafhængige.20 Dagsbefalingen blev ikke
udsendt. I en udateret, håndskreven note hedder det, antageligt år senere: ”Da Martinsen fandt den
proklamation og modsatte sig den, blev den ikke udsendt. [sign.] Kr.” K.B. Martinsen var da mid-

14
CPK var f.eks. i København, ”tjenstligt indlogeret på Hotel d’Angleterre” fra den 25. april til 10. maj 1944; mindre
kunne ikke gøre det, når nu man var general i Waffen-SS. Derpå ledig i Berlin, og igen i Kbh. fra den 11. – 17. juni.
Siden i Berlin igen, nu sammen med KK.
15
F-W. K, var tillige statssekretær i Generalgouvernementets regering, og blev af Generalgouverneur Hans Frank
karakteriseret som ”min forsvarsminister”. At han skulle være indblandet i spørgsmål vedr. FD synes helt udelukket,
og dokumenteres ikke hos Schultz et al.
16
Ibid., 637. Der citeres angiveligt fra en rapport af 13. februar 1942, men angives ingen kilde.
17
Se Der Dienstkalender Heinrich Himmlers 1941/42, Bearb. etc. von Peter Witte et al., Hamburg, 1999, 335 f.,
telefonsamtale den 3. februar 1942 mellem Himmler og Walter Krüger om ændring i ledelsen af FD. Den betød
bl.a., at Thor Jørgensen blev forflyttet ved en Personalverfügung, dateret den 4. februar. BA, BDC, SSO 139-A,
1057. Afskrift i von Sperling, Personalakten, 2014.
18
CPK må have været i tvivl om datoen for afsættelsen som chef. Først den 21., så den 22. februar 1942.
19
Kursiveret af red.
20
Eftersom CPK ikke udtalte sig under byretssagen 1946, blev hans idealistiske og ikke-partipolitiske holdning et led
i det beskikkede forsvars udlægning af sagen. Dermed også i den senere fortælling om CPK.

5
lertidig chef for frikorpset. 21 Den 22. februar blev SS-Sturmbannführer Frederik Schalburg 22 frem-
stillet for Hitler i Wolfschanze ved Rastenburg, Østpreussen, som korpsets nye chef. 23
Hvis Frits Clausen havde kæmpet for at gøre frikorpsets til sit, kan han derfor kun have glædet sig
ved modtagelsen af det brev Schalburg skrev til sin ”Kære Partifører”, den 14. marts 1942. Det hed
bl.a., at
Jeg tror at kunne sige, at jeg nu efter 10 dages forløb har korpset i min hånd og med fortrøstning ser
vores kommende indsats i møde … Hermed mange hilsner fra kommandøren for ”Frits Clausens sorte
bataillon” … Beredt for Danmark!! 24

På det tidspunkt var CPK på vej til østfronten. KK skrev i den forbindelse, at hun tog afsked med
CPK og sin yngste søn, Jens K., da de ”krigsglade” afrejste fra Berlin mod øst den 12. marts. Begge
blev dog hurtigt omdirigeret fra SS- Division Das Reich til SS-Division ”Totenkopf”. Her blev CPK
igen til en varm kartoffel, da Frikorps Danmark (FD) begyndte at ankomme til divisionen den 7.
maj 1942. Den 17. maj blev CPK sat på et fly til Berlin.

Tilbage til kronologien

CPK skrev til sin mor - oberstinde C. Jensen, 25 Nykøbing F., og søster – Ingrid Helms – mindst en
gang om ugen – sædvanligvis med ”kære mor og Ingrid”, den 9. april 1940 hed det:
Kære mor!
Tak for dit brev i dag. Desværre kan jeg så alligevel ikke komme til din fødselsdag. Hvad jeg forud-
sagde, er sket. Hvilken foragtelig regering vi dog har og hvilken foragtelig nation, vi tilhører, for
regeringen er jo valgt af nationen

Den 29. november 1940 viste et brev til moderen, at CPK var i stigende opposition til de national-
konservative kræfter omkring dagbladet ”Nationaltidende”,
der blot uddyber kløften mellem officererne og de konservative. Alle de personlige angreb på Preben
Wenck m.fl. har i realiteten med det at gøre, at man da først og fremmest må være henrykt om de
mange forskellige pjecers klare og uigendrivelige angreb på regeringen og parlamentarismen …26

21
DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, Arkiv II, 1.) Frikorps Danmark.
22
SS-Sturmbannführer Christian Frederik S. anvendte kunstnernavnet – et rigtigt teutonsk nomme du guerre: C. F.
von Schalburg. En ofte set privat opgradering af et tysk navn. Se i øvrigt: M. Kirkebæk, Schalburg – en patriotisk
landsforræder, København, 2008. Poul Rantzau-Engelhardt optræder ved et ”von Rantzaw” i Frits Clausen-sagen,
VII/M. Andre steder som dansk greve. Se: von Sperling, Personalakten, 2014, Frame 1040, SS-Standartenführer
Diebitsch‘s brev af 28. 9. 1943 til chefen for SS-Personalhauptamt, SS-Generalleutnant von Herff. Efter alt at
dømme mente PR-E, efter at være blevet adopteret af østrigsk Freiherr at kunne bære denne titel.
23
Dienstkalender Himmlers, 359. Se også: Werner Jochmann, Hrsg., Adolf Hitler. Monologe im Führerhauptquartier
1941 – 1944, Hamburg, 1990 (2000), 291 ff.: „ … 22.2. 1942, abens, Gast: RFSS mit einem dänischen Sturmbann-
führer …“, mere vigtig var Schalburg ikke, Men, hvad han fik ud af Hitlers tirader om en hr. Amann, må guderne
vide.
24
RA, Frits Clausen-sagen, Pk. nr. 14, XIV/192 b. F.C. gjorde under forhør naturligvis sine store anstrengelser for at
påpege, at han aldrig havde hvervet med henblik på opstilling af et korps, der skulle indsættes i forbindelse med en
magtovertagelse. Men man gjorde forberedelser. Se Engelhardt og Martinsens forslag juni 1941 om et ”Vaaben-SS”
nedenfor. F.C. betegnede til rapport, den 16.juni 1946, sit partis Stormafdeling (SA) (oprindelig ”Sportsafdeling”)
og dens tiltag ”som børns leg i en sandkasse”, og SA- stabskontoret som ”legetøjsbutikken”. Ibid., Pk. nr. 2, III, læg
3. (Se også ibid., VIII, SA.). Se teksten til S.A.-Stabens ”krigspil” af 28. juli 1942 (et tænkt britisk forsøg på land-
gang i Jylland mhp. at danne ”en anden front” i Danmark), hos Alkil, Bd. 1, 453 ff. ”F. C.’s sorte bataillon” hen-
viser til en af frikorpsets sange.
25
Enke efter afdøde kaptajn i hæren, Niels Kryssing.

6
Den 17. januar 1941 hed det i brev til moderen og søsteren, Ingrid:” … Højskolefolkene har stor
skyld i den 9. april med deres humanitet og blødagtiggørelse af ungdommen…”. Den 27. juni 1941,
stod der, på tærsklen til oprettelsen af Frikorps Danmark, at læse i et brev til moderen:
Bare Tyskland rigtig kunne fortrænge russerne fra Europa og Finland [sic] og få sine egne igen [? 27],
samt de baltiske lande igen bliver sig selv. Det ønsker jeg i høj grad ...

Den 28. juni 1941 stillede CPK sig i spidsen for Frikorps Danmark, og var sig bevidst, at han havde
bevæget sig over kridtstregen. Han skrev allerede den 10. juli 1941 til sin mor:
Mange fordømmer mig, men det vidste jeg på forhånd. Det er ikke let at vænne sig til. Men det skal
gøres ...
CPK’s engagement ved oprettelsen af FD, herunder tidspunktet for den første kontakt fra DNSAP´s
side (orlogskaptajn, stabsleder Wodschow) er omgærdet af en vis usikkerhed. Den tidligere presse-
sekretær ved det tyske gesandtskab, Gustav Meissner, fortalte således under afhøring, at Wodschow
allerede den 23. juni meddelte ham, at ”Kryssing var klar”. Se hertil nedenfor, side 11.
Den 15. juli, skrev CPK i højt humør, kort før afgangen til Hamburg, at det ville blive ” … en inter-
essant udlandsrejse for Jens og mig – og derfor på gensyn!”. 28 Den syttenårige Jens Kryssing skrev
i samme brev: ”Farmor skrev forleden til far og spurgte, hvad drengene [dvs. ham selv og storebro-
deren Niels] synes om frikorpset. Jeg er i hvert fald meget glad og meget stolt”. Hvor interessant
den rejse blev, skulle vise sig. Hos Erik Haaest (1975) finder man, post festum, en anden udlægning
af sønnernes deltagelse i krigen. CPK er således citeret for følgende oplevelse i forbindelse med
afrejsen af det første hold frivillige den 19. juli 1941:
Så travlt havde jeg haft med forberedelserne, at jeg ikke havde haft tid til at snakke med familien. Da
jeg gik ned langs rækkerne og kikkede på de frivillige, opdagede jeg pludselig min søn Jens. Senere
fulgte hans bror Niels efter. Det gør naturligvis en far glad, når hans to drenge tror på det, deres far
står for, men jeg husker nu nok, at jeg tænkte: En af dem burde nu nok være blevet hjemme … 29
Det ovenfor citerede brev af 15. juli 1941 fortæller tydeligvis en helt anden historie, og den 15.
august lød det:
omkring den 1. september [1941] drager vi til Posen. Vi har det storartet begge og råder over en
krigssoldet bataillon 30 og et ekstra [rekrut-] kompagni. Der kommer stadig flere, men ikke nok
befalingsmænd … 31

Det sidste skulle vise sig måske afgørende for CPK’s idealistiske projekt. Han må have troet, at det
kom til en flodbølge af officerer, men som en kaptajn Poulsen, med hvem han var dus, bl.a. skrev:
jeg [er] egentlig … ikke værdig til at skrive til dig, når det ikke sker for at melde mig til tjeneste hos
dig. Kun tanken om min kone og mine 2 små børn har fået mig til at tøve. Jeg ved at undskyldningen
er mager og ret beset ugyldig, og det er den eneste jeg har.
26
Se hertil http://www.befrielsen1945.dk/temaer/angrebdemokrati/presset/kildeoversigt.html# og M. Lauritsen, i
Brøndsted et, al., 1946, 180. At CPK var på linje med Preben Wenck har naturligvis sammenhæng med hans egen
opfattelse af, at Danmark ikke i tide havde påtaget sig den nærmest umulige opgave, at udbygge forsvaret mod
Tyskland, og dermed kæmpet den 9. april 1940.
27
Hvilke ”egne” CPK måtte have i tankerne, skal være usagt. På daværende tidspunkt var alle tidligere preussiske
egne eller områder - og mere til, under tysk kontrol.
28
Min fremhævelse.
29
Haaest, Forrædere. Frikorps Danmark-folk om drømmen og virkeligheden, Lynge, 1975, 59.
30
Dvs. en fuldt bemandet og udstyret bataillon jfr. den tyske hærs normering. ”Sollstärke” betyder normeret størrelse,
”Iststärke”: reel styrke. En infanteribataillon bestod (normeret) af 900 – 1.000 mand med tre eller flere kompagnier.
31
DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, Arkiv I, 2. Udgiverens fremhævelse.

7
Poulsen nærmede sig det panegyriske med hilsner fra sin svigermor om ”Gute Reise!”. 32 CPK
nævnte i et brev til KK fra dagene 7. – 10. oktober 1941 en passant, at kystløjtnant Bonneck 33
brugte FD som springbræt til en karriere i marinen [søværnet]. Bonneck var ikke den eneste
frivillige officer med blikket rettet mod en fremtidig reorganisering af det danske forsvar . Den 8.
september 1941 skrev Kamma K., en lang redegørelse til familien om holdningen til de frivillige og
Frikorpset:

… Selvom ingen af Jer har et så udfordrende navn som ”Kryssing”, behøver jeg ikke at spørge Jer om
Jeres medmenneskers reaktion overfor Jer el. specielt Frikorpset. Her er animositeten nu ved at slappe
lidt af, efterhånden som folk besinder sig; hvilket jo ikke forhindre, at den kan blusse op igen, hvis der
indtræffer afgørende begivenheder – det gør der jo nok inden alt for længe. Det går jo tyskerne
strålende i Rusland, trods den hårde modstand, der for mig er det bedste bevis på, at der var på høje tid
bolschevismen blev bremset. Jeg er også glad for at ”Danmark” var et af de første frikorps, der blev
oprettet. Derimod er jeg ikke stolt af: at ikke de forholdsvis mange officerer jeg kender, der har samme
indstilling som vi, ikke har haft moralsk mod nok, til at tage det samme klare 100 % standpunkt, som
eks. en bekendelse el. tillidsvotum – til Tyskland, synes jeg ikke det = Frikorpset, er kraftigt nok til at
sikre os en egen hær. For øvrigt er general Gørtz vist ved at lave et kompromis. Ved en afskedsfest for
ham i Officersforeningen i Viborg udtalte han: at der ville ske større forandringer inden for hæren, og
han håbede på, at officererne ville stå bag ham, og at deres hustruer ikke ville lægge sig hindrende i
vejen for deres mænd. Nu bævede og skjalv man derovre for, hvad han kunne have sigtet til. Prior
ville ikke arbejde sammen med tyskerne, så havde man – efter et par spring – fundet Görtz. Dette
sidste synes jeg lyder som noget vrøvl; det har hele tiden været meningen at … Görtz skulle afløse
Prior, som kommanderende general, og da han gjorde det, kom ”Fædrelandet” med et meget skarpt
udfald imod ham og hans samarbejde med marxisterne. Det sejrende Tyskland vil naturligvis ikke
tillade en dansk hær på hvis loyalitet de[t] ikke kan stole. Ligesom i Norge bliver der nok her, og i de
øvrige europæiske lande, oprettet specielle S.S. korps, og disse arbejder så snævert sammen i hele
Europa. Det vil så afhænge af de pågældende landes indstilling, om der herudover kommer til at bestå
mindre hære til fælleseuropæisk forsvar. Dette er bare noget jeg personligt tænker mig på grundlag af
megen læsning og lytning om den nye tid, der nu bryder frem overalt – og … [sker] uden de pågæl-
dende landes vilje. -7/10 Lige som jeg endelig i går aftes begyndte på dette brev, indtraf den trofaste
og ridderlige kapt. Højland Christensen, der bor til leje i en 1 ½ værelse lige overfor, men som i 14
dage har været i Jægerspris og på manøvre – ellers kikker han en gang imellem over til mig. Vi har det
hyggeligt, selv om vi forfægter diametralt modsatte anskuelser. Egentlig hører han hjemme i frikorpset
100 % mandfolk og soldat, som han er, men han bliver forhindret deri af sine engang fattede
anskuelser, som han er for stædig til at skifte – han ville sikkert ikke engang indrømme det overfor sig
selv. - - Pause. Lige nu blev jeg afbrudt af en opringning af en Oberscharführer Schmidt fra frikorpset,
der bragte mig frisk hilsen dernedefra – det får jeg for resten ikke så sjældent gennem folk, der er
hjemme på orlov. Jeg regner med, at I hører fra dem uregelmæssigt, lige som de gør fra os. En pakke
jeg sendte dem sidst i august havde de ikke fået endnu 1ste oktober – ej heller den næste som jeg sendte
19/9; begge indeholdt lange uldne benklæder til Jens, som de havde bestilt, hvorfor jeg nu har måttet
sende andre ned med dem, der har været hjemme på orlov. ”Jo længere jeg kommer væk fra Danmark
– desto bedre befinder jeg mig”, skrev Chr.34 i sit sidste brev. – Som chef for korpset måtte han jo være
a jour med stemningen herhjemme, og det tog ham alt for tungt og ikke selvfølgeligt på – han er jo
soldat – ikke politiker. Jens skrev nu til mig: at Chr. nu var i så godt humør, som ingen sinde før, ”men
alt går jo også så godt for ham!”. Den ny tids mænd (senest en jurist fra D.N.S.A.P., der besøgte mig i
32
Brev fra kaptajn Poulsen, chef for hærens flyvevæsen og ballonpark, 6. juli 1941, DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg.
842, Arkiv II, Breve og aktstykker vedr. … Frikorps Danmark.
33
Det er SS-Sturmführer Dirck Bonnek. Søværnet havde da en lang række forter og kystbatterier under sig. Deraf
”kyst”. En kystløjnant var dermed ikke (nødvendigvis) sømand, men infanterist, i bedste fald artillerist
34
KK. Kalder sin mand Christian.

8
 går fmd.! 35) spår ham en stor fremtid; - selv indstiller jeg mig på en primitiv nybyggertilværelse i
Rusland 36 – men det hævder de, at vi ikke får lov til, der er vigtigere hjemlige opgaver til os. … [her
følger et afsnit om sysler med garderoben] … Forleden fik jeg gennem stabschefen indbydelse fra
Himmler til et flere ugers ophold i Tyskland gældende samtlige officersfruer fra frikorpset. Han havde
nu pålagt S.S. herværende repræsentant Obersturmführer [sic], Lorenz– at ordne det med min velvil-
lige bistand. Nu har jeg allerede fået bekræftende svar fra tre af fruerne. Allerede i august aflagde [SS-
Hauptsturmführer, leder af SS-Ergänzungsstelle Nordsee i København, Erich] Lorenz mig et 4 timer
langt besøg (til stor opstandelse for Holbæk!) – for på Himmlers vegne – at bringe mig alene en ind-
bydelse til et 14 dages ophold i Bayern, som jeg dog den gang afslog – hovedsagelig af taktiske grun-
de, som han forstod. – Senere fik jeg fra den tyske gesandts frue indbydelse til the, men jeg ringede
afbud p. gr. af pandehulebetændelse og bronchitis, men så fik jeg den følgende uge en eksprespakke
med orkidéer (de står endnu på 4de uge!). Jeg takkede med et længere brev (skrevet med tyske bog-
staver!!), hvori jeg klarlagde: at der var så mange her i Danmark, der var indstillet på den nye tid og
samarbejde med Tyskland, kun var det nuværende D.N.S.A.P. – i særdeleshed enkelte personer deri –
dem for ufordøjelige – bare alle disse besindige folk kunne blive samlede mens tid endnu var! Frits
Clausen, som jeg hilste på i Kbh. synes jeg ikke gør et umiddelbart vindende indtryk – ikke nogen
absolut værdig repræsentant for Danmark! Han er vist ellers reel nok og har ført en hård kamp. Bl.a.
hans nærmeste medarbejdere er der nogle ret provokerende personer, der slår sig op på partiet …
[Niels havde været på besøg i sin nye kadetuniform, men glæden blev måske kun kortvarig, for]. …
Hvem ved hvor længe, vi beholder vor flåde.

Det er bemærkelsesværdigt, at KK heller ikke anså flådens mulige nedlæggelse som et problem,
men hun havde så åbenbart knyttet sig til den ”nye tid”. Få måneder senere, pegede hun i et ”jule-
brev” til familien således også på, at man måtte foretrække Danmark som et tysk protektorat, frem
for en magtovertagelse fra det danske nazipartis side. Intet taler for, at hun i den forbindelse speku-
lerede over konsekvenserne ved indførelse af tysk ”lov og ret”. Hun udtrykte dog stor glæde over et
raceideologisk, læs: antisemitisk, foredrag ved Tysk røde Kors (DRK) i november 1942. Man må
forstå, at KK delte DNSAP’s antisemitiske kurs. Havde hendes mand ikke ment det samme, havde
hun næppe givet udtryk for dette.
I et brev 1. november 1941lyder det, at CPK indsatte 35 mand i 14 dage på familien von Treschows
gods for at redde kartoffelhøsten inden frosten. Uroen i frikorpset er givetvis blevet forstærket, idet
han sikkert sendte de mest fanatiske, nazistiske bondeknolde på markarbejde. I et brev den 10. no-
vember s. å. nærmede han sig næppe sandheden, da hans gamle mor fik at vide: ” … Uddannelsen
foregår planmæssigt…”. I brev fra CPK fra Treschau, ”O. U., den 29. november 1941” 37 til moder-
en og søsteren, fremgik det, at Jens ville komme på juleorlov, for at vende tilbage. Det skete …

natten den 6. - 7. december. Han medbringer da Niels, der har taget sin afsked fra marinen for at slutte
sig til os. Ja, det er en stor overraskelse. Han har gået ganske stille med det. Jeg har bedt ham nøje
gennemtænke, hvad han gør. Jens er blevet udnævnt til Rottenführer, dvs. korporal. Niels bliver straks
Unterscharführer, hvad der svarer til kornet og kadet [svarende til hans grad i den danske flåde]. Når
de har været ved fronten, håber jeg, at få dem på Junckerschule [sic: Junker-], så de begge om et år
kan blive officerer.

Kan være, at CPK fik forhindret Frits Clausen i at besøge FD i november 1941 – og, at dette gav
anledning til stigende problemer internt i FD, og mellem CPK og FHA/DNSAP,38 men han måtte
35
Antagelig H. C. Bryld.
36
At familien Kryssing skulle nære sådanne nybyggerdrømme kom kun til udtryk denne ene gang. Det viste sig hurtigt, de ikke
havde gang på jorden. Men tankerne synes at udtrykke en total accept af felttoget som erobringskrig
37
O.U., Ortsunterkunft, dvs. ”stedet, hvor jeg opholder mig”. Det var ikke tilladt at nævne stednavne. Ses også som ”Im Felde”.
38
Det tyske udenrigsministerium synes også at spillet en ikke ringe rolle. Også dette havde en interesse i at bevare
FD som et ”ikke-nazistisk” korps dels af hensyn til hvervningen, men også for at lægge en dæmper på frygt i

9
lide den tort, at sysselleder og folketingsmand for DNSAP, Ejnar Jørgensen, besøgte korpset. Sidst-
nævnte ankom til Posen den 14. december 1941, og var samme dag til ”kammeratskabsaften” hos
frikorpsets 2.og 3. kompagni. I en beretning efter hjemkomsten til partifører, Frits Clausen, hed det:
Jeg bemærkede bl.a. i min tale: ”… Der er mange, der mener, at de godt kan være med i Frikorps
Danmark uden at være nationalsocialister, og dette kan være rigtigt, men man kan ikke få byttet
frikorpsets Solhjul om med SS-mærket uden at være nationalsocialist. Thi som SS er Adolf Hitlers
politiske soldater i Tyskland, således vil SS være Frits Clausens politiske soldater i Danmark, og det
vil således være falsk varebetegnelse at gå med SS-mærket uden at være nationalsocialist og medlem
af vores parti. 39

Så fik Kryssing dén, men han var netop ikke interesseret i ”SS-mærket”. Af ”idealistiske” grunde.
Man forstår hans problemer, også, at han senere skrev, at han længe – sammen med sine sønner,
vidste, hvor det bar hen.40 Når det er sagt, ønskede han netop ikke, skønt nationalsocialist (eller
måske, netop derfor) 41 at vende tilbage til Danmark med et militærpolitisk korps. Men det var just,
hvad DNSAP havde i tankerne. Disse syntes dog opgivet i forsommeren 1942, men forholdene ved
FD beskrives alligevel som en succes for partiet. Da Ejner Jørgensen holdt en flammende tale ved
indvielsen NSU-borgen ”Tjørnehøj” 42 den 7. juni 1942, hævdede han således, at ” … alle frivillige
nu stod i DNSAP. Det vil sige, at … det upolitiske frikorps nu er 100 % Frits Clausens…”. 43 Alle
tilhørerne jublede, men hvervningen til FD stod nærmest stille. Og da FD kom hjem på orlov tre
måneder senere, gik det som bekendt helt galt.

Ekskurs: Våben-SS
Den 3. juni 1941 sendte to danske SS-officerer fra SS-Junkerschule Tölz, 44 efter ordre fra DNSAP’s
stabsleder, [orlogs-] kaptajn Wodschow, 45 et forslag til et dansk Waffen-SS, direkte oversat som
”Våben-SS”. Dette forslag er gengivet in extenso nedenfor. Forfatterne, SS-Sturmbannführer Poul
Rantzau Engelhardt og SS-Hauptsturmführer Knud Børge Martinsen beskriver her, idet de bekla-
gede, at den ”bortrejste SS-Hauptsturmführer Schalburg” ikke var medunderskriver, formål, uddan-
nelse, opbygning, ja, kasernering og funktion af et dansk Våben-SS. De medtog endog finansiering:
”Når partiet (har) konfiskeret jødeejendomme, bør der tænkes venligt på Våben-SS”. 46 De to
officerers forslag, knap tre uger før det tyske angreb på USSR, er dog mest interessant derved at,
Danmark for at korpset skulle indsættes hjemme.
39
Beretning af 1. januar 1942. RA, Frits Clausen sagen 1945 – 47. III, DNSAP’s organisation. Pk. nr. 5. (reference til
Bovrup-arkivet: 44 d – 7 – læg 1, Y 13/41).
40
Se brev til moderen den 11. marts 1942, citeret nedenfor.
41
Se CPK’s udkast til Tagesbefehl den 23.2.1942 citeret nedenfor. Frits Clausen sagde, i øvrigt overraskende, til
rapport i Faarhuslejren den 15. juni 1945, at Kryssing var medlem af DNSAP. Se Frits Clausen-sagen, II Generelt,
læg 3. Det er muligt, at F.C. henviste til, hvad der udbasuneres i et illegalt skrift fra marts 1942, refereret uden
kildeangivelse i Arkil, 1945, 1364: ”… Ved én større festlighed i forbindelse med frikorpsets formation …
udnævnte man imidlertid oberst Kryssing til æresmedlem af D.N.S.A.P., hvilket han skal være blevet meget
fornærmet over … ”. Hverken CPK eller KK omtaler denne ”hændelse”.
42
NSU – Nationalsocialistisk Ungdom, DNSAP’s ungdomsorganisation. Antagelig gården ”Tjørnely” ved Gentofte,
se hertil Alkil, Bd. 1, 451. Det fremgår der, at gården er erhvervet i februar 1942 som led i etableringen af en
”jernring” omkring København gennem opkøb af ejendomme.
43
Uddrag af referat i Fædrelandet af 8. juni 1942 i RA, Frits Clausen-sagen, Pk. nr. 7, NSU, V, bilag 5.
44
Overført fr,a SS-Verfügungstruppen til Waffen-SS i 1939, beliggende syd for München. Indrettet som
officersskole for hovedsaglig udenlandske frivillige. Se f eks.: K.-G. Klietmann, Die Waffen-SS, Osnabrück, 1965,
421
45
Dvs. Svend Kofoed Wodschow.
46
RA, Frits Clausen-sagen 1945 – 47, VII SA 106. Afskrift af hele teksten findes i Appendiks, med sløring af
personer, der ikke meldte sig til tysk tjeneste.

10
man i opremsningen af 17 navngivne danske officerer, herunder en kaptajnløjtnant Hans Jacobsen,
der kunne tænkes inddraget i opbygningen af ”Våben-SS”, må lede forgæves efter oberstløjtnant
ved artilleriet Christian Peter Kryssing og kaptajn i fodfolket Thor Jørgensen, begge ved 4. fod-
folksregiment i Holbæk. Men tre uger senere, den 28. juni lykkedes det, efter hektisk aktivitet i
dagene efter den 21. juni, DNSAP at oprette et dansk frikorps med netop de to i spidsen. At kun én
af de nævnte officerer og befalingsmænd, der ikke allerede var ved Waffen-SS, kaptajn i ingeniør-
tropperne [Ernst] Viffert meldte sig til FD hhv. Waffen-SS, viser, at forfatterne må have mistolket
deres kollegers holdninger.
K. B. Martinsen kom umiddelbart til FD, og modarbejdede her CPK/TJ bag kulisserne, men vendte
i 1943 tilbage til Danmark, hvor han i skikkelse af ”Schalburg-Korpset” forsøgte at opbygge et
”Våben-SS”. 47 Engelhardt kom, antagelig via 1. SS-Brigade (mot.) til SS-Division Wiking, og
skulle senere komme til at samarbejde med CPK, som dennes næstkommanderende ved Kampf-
gruppe Küste i december 1943- januar 1944. Wodschow forsvandt øjensynligt til Sydamerika ved
krigens slutning; hvordan han netop fandt frem til Kryssing, er derfor fortsat lidt af en gåde. Men, at
han tryllede en højtrangerende officer frem, er en kendsgerning. Det må antages, at han kontaktede
sin partifælle TJ, som pegede på CPK.
Tidl. pressesekretær ved den tyske ambassade, Gustav Meissner sagde til politirapporten den 26.
oktober 1945, at Wodschow henvendte sig til ham den 22. juni 1941 om aftenen vedr. oprettelsen af
et frikorps, og dagen efter meddelte ham, at ”Kryssing var klar”. 48 Om CPK allerede var ”klar” har
givetvis været en optimistisk vurdering fra Wodschows side, men kunne pege på, at Kryssing er
blevet kontaktet tidligere end almindeligvis antaget.
Det skal i øvrigt nævnes, at der synes at have eksisteret en intern konkurrence mellem de tre nazist-
iske officerer, Schalburg, Engelhardt og Martinsen – og for den sags skyld stabschef Wodschow,
om deres placering i deres forventede nyordning af det danske forsvar efter DNSAP´s magtover-
tagelse. Der var mange fine stillinger i spil. Schalburg havde således allerede i februar 1941 fore-
slået Frits Clausen at arbejde for opstillingen af er ”Regiment Dannebrog”. 49 Men da frikorpset
endelig var klar til indsats i begyndelsen af maj 1942 var løbet kørt. Den tyske hær og Waffen-SS
havde da lidt så store tab på Østfronten, at fælden klappede. Frikorpset skulle til østfronten.
Drømmen om en magtovertagelse var da også svundet bort, eftersom aftalen den 9. april 1940
mellem den danske og tyske regering om ”fredsbesættelsen” holdt vand. Ingen ønskede en dansk
nationalsocialisme ved magten i Danmark. At forholdene ville have ændret aldeles radikalt ved en
hurtig tysk sejr over USSR, er dog hævet over enhver tvivl. Men den nøgterne vurdering var, som
general de Gaulle allerede bemærkede efter den tyske krigserklæring mod USA den 11. december
1941, at med USA’s indtræden i den europæiske krig, var denne tabt for Tyskland:

Nuvel, så er krigen ovre. Vi står selvfølgelig over for yderligere operationer, slag og kampe, men …
der er nu ikke længere tvivl om krigens udfald. I denne industrielle krig, vil intet kunne modstå den
amerikanske industris styrke.50

47
Se dr. Werner Best’s negative vurdering af dette korps og Martinsen under forhør den 17. juni 1946 i Frits
Clausen-sagen, II, Generelt, læg1.
48
Frits Clausen-sagen, Rapporter – II/GG-HH. CPK og TJ taler om den 27. juni for tilsagnet fra CPK. Hvis
Meissners oplysning er korrekt, har CPK dermed haft flere dage til sine overvejelser, end de 24 timer han betingede
sig den 26. juni. Se hertil TJ’s forklaring i HSB, Extrakt af sagen.
49
Se hertil Bundgård Christensen et al.,1998, 140. Schalburg havde lært lektien i SS-Wiking, og talte ikke om
standarte.
50
Max Hastings, Finest Years. Churchill as Warlord 1940 – 45, London, 2009, 214, efter Pierre Bilotte, Le Temps des
armes, Paris, 1972, 187.

11
Videre
I brev fra O.U. [Treskau] den 22. december 1941 er Kryssing igen, vel i anledning af julen, ”oberst-
leutnant”. Titlen SS-Obersturmbannführer eller rettere Legions-Obersturmbannführer [den formelle
rang, som han da også brugte i breve til LL i sommeren 1942 - før forflyttelsen til SS-Wiking],
passede ham åbenbart ikke. Han gav her et detaljeret rids af det planlagte forløb af juleaften, pynt
og menu. Den 28. december 1941 uddybede han dette med:
Hver mand fik juleaften sin flaske vin, sin flaske rom, 3 flasker æblemost eller øl, flæskesteg, 1 plade
chokolade, ½ pund æbler, 2 slags kiks og 2 slags drops … Vi havde 120 juletræer officielt fordelt …

Man må formode, at det er gået lystigt til. CPK og sønnerne mødtes først kl. 22 i CPK’s kvarter,
efter at han havde turneret mellem kompagnierne, der var indkvarteret i separate bygninger.
I et brev fra KK til familien ”julen 1941”, hed det bl.a.:
… Division Viking, hvortil Frikorps Danmark også hører 51 … Så blev også vi tilsluttet Antikom-
internpagten (det er vist det man kalder: at være tvunget til at gå frivilligt med!) og forleden blev
alle politiske partier i Holland – D.N.S.A.P. undtagen [sic] – forbudte og således vil de politiske
begivenheder følge slag i slag, så det nye Europa i vinterens løb bliver svejset sammen i én fast
blok, der går opblomstring i møde, når tidens største onde: Arbejdsløsheden er blevet afskaffet, - at
danske studenter – inspireret af engelsk radio – løber grassat i demonstrationstog, har jo intet mål
el. med og kan jo ikke standse denne gigantiske udvikling. At vi vil få et fælles forsvar af Europa
og nationale S.S. korps i de forskellige lande, som samarbejder loyalt med Tyskland, har længe
stået mig klart. P.t. står den sikkert her på [en magtoverdragelse til] Frits Clausens parti el. pro-
tektorat, mange betragter endda det sidste som det mindste onde, men hvad vi synes bliver jo ikke
det afgørende.
Personligt tro jeg, at udviklingen er så langt fremskredet, at vi heller ikke kunne nå at ændre noget,
om vi havde kunnet eller havde adgang dertil. Det spiller vist heller ikke så stor en rolle nu, da det
sikkert kun kommer til at dreje sig om en overgang til forholdene er faldet i lave og folk til ro ...

CPK skrev til moderen: O.U., den 1. februar 1942

Kamma skulle nu være i Oberbayern i Mittenwald med ca. 40 andre hustruer herfra korpset på en
slags propagandarejse, der vil vare 3 uger. Her [til frikorpset] kommer de ikke. Niels er [i Bad
Tölz] ca. 60 km derfra.52

KK benyttede denne rejse til at besøge CPK, der var blevet kommanderet til Berlin den 23. februar,
og hun forlod først Berlin den 12. marts, da CPK og Jens K. ”kampglade” afgik til SS-Division
”Das Reich”, men alligevel havnede ved ”Totenkopf” og Demjansk-kedlen. På samme måde, be-
søgte fru Thor Jørgensen sin mand i Bad Tölz, hvor ægteparret åbenbart skabte vild furore. Lorenz
Lorenzen, som var budbringeren herom, gik ikke i detaljer, men der ligger en skygge over ægtepar-
ret Jørgensens sociale evner, jfr. efterforskningen i forbindelse med retssagen mod TJ, der heller
ikke kaster lys over forholdet. Men om man kan læse mellem linjerne har ægteparret Thor Jørgen-
sen havde været på en – eller flere, mere end usædvanlige ”byture”. 53
Den 8. februar 1942 hed det, efter en række almindeligheder, til moderen: ”… Ellers er her intet nyt
p.t.”. CPK underholdt ikke moderen med de mange problemer, han netop da stod i.
51
FD tilhørte netop ikke SS-Division ”Wiking”, men var direkte underlagt SS-Führungshauptamt (FHA), og blev af
dette, forflyttet til Demjansk-kedlen ved Ilmensøen den 7.- 8. maj 1942, og dermed underlagt SS-Division ”Toten-
kopf” . Men der var allerede da, en særlig nimbus om Wiking.
52
Officersfruerne afrejste den 29. januar på et tre ugers ophold.
53
Extrakt af retssagen mod fhv. kaptajn Thor Jørgensen, HSB, Esbjerg.

12
Blandt centrale dokumenter i CPK’ s efterladte papirer finder man dels en ”frigørelsesattest” til
Thor Jørgensen, dateret den 15. februar 1942. TJ modtog denne, da han vendte tilbage til FD efter
tjenesterejser til Danmark, og blev bekendt med ordren om straks at melde sig ved SS-Junkerschule
Tölz. Attesten ”frigjorde (TJ) … fra konstellationen Kryssing-Thor Jørgensen”. Dels den nævnte
kladde af 23. februar 1942 til en dagsbefaling til frikorpset, hvori står, at han ” … den 22. var blevet
afsat som chef …” for F.D. Men man finder en anden datering, nml. den 21.:
(Afskrift, ny retskrivning)
Berlin, den 21. 2. 42

Kære Niels!
Tak for dit brev as 12. ds. Det kom i går. Jeg fik pludselig ordre til at møde her [i Berlin] hos
Gruppenführer [Hans] Jüttners stedfortræder, Gruppenführer [Walter] Krüger. 54
Han gav mig kort og godt den ordre fra Himmler, at jeg fra på mandag [den 23.] skal forrette tjeneste
her i SS-Führungs Hauptamt, hvor jeg kunne gå at sætte mig ind i, hvad der interesserede mig f.eks.
artilleri, målingstjeneste osv. Senere ville jeg komme til tjeneste ved det regiment og ved den division
frikorpset skulle til. Jeg ville senere komme tilbage til frikorpset!!?
Kort sagt: på uærlig og upassende vis kasserer man mig ubeset og uhørt, dømt af Massell og Hallas,
Adam Andersen og Westergaard dvs. Wodshous kreaturer.
Derefter vil jeg naturligvis være aldeles umulig ved frikorpset, ganske uden autoritet.
Jeg nægter at forlade Treskau dvs. frikorpset og vil så blive arresteret. Jeg sørger for, at mor her får alt
at vide, så hun ved hjælp af Stbf. Riedweg 55 kan få Jens væk fra frikorpset. Som arrestant kan jeg ikke
tage ham med. Hun har ret over ham, indtil han er 18 år, selvom han har aflagt ed. Forhold dig nu blot
rolig og se tiden an.
[H.H.] Schock er på min side.
[Thor]Jørgensen blev fjernet for en uge siden og fik ”himmelhenrykt” en attest med fra mig, at han
ikke delte mine synspunkter mht. ”F.C.’s frikorps” og ”F.C.’s besøg her i november [1941]. 56

CPK var således i Berlin den lørdag den 21. februar og blev her afsat som chef for FD. Han op
holdt sig dog ved FD den 23., men returnerede givetvis samme dag til Berlin sammen med sin
yngste søn. Den 27. februar 1942 hed det til moderen:
Afsender:
Oberstleutnant Kryssing
SS-Führungshauptamt, Abteilung 1. A. Leg.57
Berlin-Wilmersdorf
Kaiseralle 188.

… Min (og Jens s) adresse er foreløbig kun ovenstående og ikke mere F.P. 46 050. Jeg er ikke længere
kommandør for frikorpset og bliver vist puttet til artilleriet. Jeg forsøger at skaffe Jens til Leibstandar-
te [”Adolf Hitler”, den ”fineste” enhed i Waffen-SS] og Niels et andet sted hen, når han er færdig med
[officers-] skolen i Tölz. D.N.S.A.P. har fået mig trængt ud, fordi jeg ikke ville anerkende betegnelsen
”Frits Clausens frikorps”, men trofast holdt på at være et partipolitisk uafhængigt frikorps. Til alt held
var Kamma her endnu og bliver sammen med Jens og mig til den 4. marts. Hun opsøger Jer på hjem-
rejsen og fortæller nærmere om begivenhederne …58
54
Dvs.: SS-Gruppenführer und Generalleutnant Walter Krüger.
55
SS-Sturmbannführer dr. Riedweg, chef for Germanisches Leitstelle.
56
F. Clausen kom ikke til FD, men opnåede dog sammen med greve Schimmelmann at spise frokost hos Himmler
den 14. november 1942. Se: Witte et al., Dienstkalender 1941/42, 261.
57
Leg., dvs. Legionen.
58
Kamma Kryssing rejste fra Berlin den 12. marts 1942.

13
Den 8. marts skrev CPK til moderen, nu med adressen: z. Zt. Hotel Arkanischer Hof, Saarland-
strasse 119, Berlin W 9:
Jeg håber at komme til at virke som artillerist og at komme til den division, hvortil Jens kommer – og
senere Niels. Jens er for ung at sende ud helt alene ... 59
Den 11. marts 1942 skrev CPK meget åbenhjertigt til sin mor bl.a.:
Ja, da man ligefrem smed mig ud af frikorpset, var enhver forudsætning for min forbliven her bort-
faldet, og jeg havde krav på at vende tilbage til Danmark, men Niels og Jens var der jo også, og hvad
med dem!! Jeg valgte da at få os alle 3 til en division, hvor der ikke kommer skandinaver. Vi 3 drøf-
tede det hele en måneds tid, før det skete. Vi kunne jo tydeligt se, hvor det bar hen. Med navnet ”Krys-
sing” ville vi ikke være et sted, hvor vi risikerede, at frikorpset kom til samarbejde. Tilbage til Dan-
mark ville vi under ingen omstændigheder, fordi man da ville håne os, fordi vi var blevet taget ved
næsen.
Taget ved næsen er vi med et mildt ord blevet og det grundigt, men dog fortryder jeg mærkværdigvis
ikke det skete – end ikke, at Niels og Jens også er blevet rodet med ind heri. Det var nedværdigende
for en aktiv officer i Danmark stadig at gå som operetteofficer …
[Drengene] … lever p.t. livet farligt, men det er at foretrække for slapsvanseri og egoisme. I et sådant
verdensopgør, før, som nu, bør man tage del, ellers kan man ikke nyde frugterne af freden. Altså, tænk
kun med glæde på Niels, Jens og mig. Vi har valgt, og vi ønsker os ingen anden lod, som forholdene
nu en gang er.

I et brevkort til moderen, dateret den 18. marts 1942, med adressen FP 20 092 [Staben ved SS-
Division ”Das Reich”] hed det:” … Jens følger mig stadig. Heldigvis er jeg atter artillerist…”.
Både CPK og JK blev på dette tidspunkt kommanderet videre til SS-Totenkopf. Man ser heraf, at
CPK ikke blev omdirigeret en route, men rent faktisk nåede at pakke ud, før ”den spændende
rejse” gik videre.
KK skrev den 18. marts 1942, efter sin tilbagekomst til Danmark til ”farmor og Ingrid” bla.:
Frikorpset blev først oprettet efter at Chr. havde sagt ”ja” til at organisere og føre det, og det skete på 3
betingelser:
1) Ikke uden kongens billigelse.
2) Ikke kæmpe mod englænderne,
3) Ikke sættes ind mod sine kammerater herhjemme – dvs. ikke bruges som politisk våben – (politi?). 60
Hvorpå der hvervedes på upolitisk grundlag, og den kurs har Chr. selvfølgelig holdt siden, og har ikke
villet være med til at det skulle være Frits Clausens korps, der skulle hjælpe hans parti til magten. Fra
de kredse har jeg hele tiden hørt: [”] at det ikke for alvor skulle sættes ind på fronten, men bare skulle
herhjem og overtage magten”. Da Chr. ikke ville være med til den humbug (han har aldrig haft politi-
ske ambitioner) intrigerede de mod ham og undergravede hans stilling, men alligevel var det lykkes
ham af dette blandede publikum (meget ros iblandt) af ikke soldater at få uddannet et virkeligt solda-
terkorps på højde med andre. Frits C. har Himmlers øre og har hele tiden været mellemled mellem
ham og Danmark, og der findes jo faktisk heller ikke andet positivt. Frits C. tror jeg stadig er en rede-
lig uegennyttig mand, men han beherskes af stærkere magtbegærlige viljer (p.t. er det den lumske
Wodschou, der er ”Drahtzieheren”?) 61 og da Chr. ikke ville være disses politiske værktøj blev han
afsat som kommandør og erstattet af kaptajn Schalburg, der er fanatisk partimedlem, Frits Clausens
personlige ven, men absolut idealist og fronthelt, han har to Jernkors, 62 og da han nu vil blive støttet på
59
Jens Kryssing rejste med faderen til FD, og rykkede dermed ikke op i 3. gymnasieklasse; han var da 17 år.
60
De tre punkter er her opstillet således af ff., men er fortløbende i originalen. Se også CPK’s kommentar brev til
søsteren af 17. juni 1944. Her slår han fast, at han ikke vil gøre tjeneste i Danmark
61
Dukkefører, ”den, der trækker i trådene”.
62
Dvs. Jernkorsets II. og I grad.

14
 alle ledder, skal han nok få succes, men alle de upolitiske frivillige bliver nu tvungne til at kæmpe for
at bringe Frits C’s parti til magten, og mange af dem er endda meget bitre modstandere deraf, selvom
de selvfølgelig er nationalsocialister. D.v.s. enkelte af de øverste af Chr.’s medarbejdere er blevet
fjernet med ham. - Samme eftermiddag jeg var rejst om morgenen – drog Chr. og Jens – kampglade 63
østpå igen direkte til midtfronten [Heeresgruppe Mitte] til den rent tyske [SS-] division [Das] Reich 64
– Chr. til et artilleriregiment – Jens til et infanteri do. Og når Niels om nogle uger er færdig i Tölz, går
han samme vej. Dette er sket efter deres eget ønske og under stærkt bifald fra de afgørende tyske myn-
digheders side. Et par dage før var den udmærkede kapt. Schock også efter eget ønske gået til fronten i
division Viking, og det er disse helstøbte karakterer man agter både her og i Tyskland, og ikke dem,
der sælger sig for at opnå politiske magtstillinger for … [ ?], tomme titler el. ærestegn uden ære. I kan
således være stolte af jeres familie. – Nu bringer jeg hurtigst muligt mit tøj i orden og beskikker mit
hus, så jeg kan være klar til at gå ind i tysk Røde Kors, 65 om det lykkes dem at anbringe mig.

Den 26. marts 1942 skrev KK til sin svigermor:

På farmor kan jeg forstå, at det har været en skuffelse med Frikorpset, men [for] os, der har fulgt den
politiske udvikling bag kulisserne, virker det knapt så forbløffende, og vi er blevet så stålsatte, at vi
ikke taber humøret af den grund – tværtimod kommer kampmodet rigtigt frem, og agtelsen for Chr.
stiger både i Tyskland og herhjemme, for han repræsenterer de vide kredse, der er loyale mod Tysk-
land, imens de kæmper og arbejder uegennyttigt for Danmark, men – under ingen betingelse – vil have
noget at gøre med de små og middelmådige stræbere (p.t. først og fremmest Wodschou!), der nu for
tiden råder i D.N.S.A.P. – og som man frygter pludselig ved Tysklands hjælp skal overtage magten – i
hvert fald bliver de – partiet – fra dag til dag mere provokerende og føler sig sikre i sadlen. – Men set
fra Tysklands side er det jo faktisk også det eneste positive, de har at samarbejde med politisk set – så
længe vi andre ikke kan slutte os sammen og række Tyskland hånden frivilligt. – Som man reder, så
ligger man! Lige som englænderne, venter vi og ser i stedet for at tage vor egen skæbne i vor hånd. 66

KK hakkede her igen på DNSAP, der pralede af at have 30.000 medlemmer, men kun opnåede
15.000 stemmer ved sidste valg (1939) – og manglen på moralsk mod hos dem, der ikke meldte sig
ud.
KK skrev den 29. maj 1941 i et brev til sviger moderen, at CPK den 17. maj fik ordre om at flyve til
Berlin, hvilket som følge af, at FD var blevet underlagt SS-Totenkopf den 10. maj: 67
Tyskerne kunne vel også dårligt byde ham, at lade Schalburg føre det af Chr. med faglig dygtighed og
myndighed organiserede og uddannede frikorps ”til sejr” for næsen af ham!”. FD bestod i øvrigt af:”
… højst 1/3 Frits C. folk, 1/3 upolitiske idealister og mindst 1/3 regulært ros …

KK havde opsagt sin lejlighed pr. 1. oktober 1942, men forlod gerne Holbæk straks, og smed lige så
gerne ting ud:
… vort bo trænger til at blive simplificeret! … Om fremtiden gør jeg mig ingen bekymringer, vi står
midt i en hård politisk kamp, der kun kan blive hårdere og hårdere, og når man, som Chr. har sine
meningers mod, kommer man let til at stå på udsatte poster. Men en dag kommer freden igen, det ved
vi alle – i løbet af forår og sommer vil der ske alt omvæltende begivenheder over hele Verden. Lad os
så foreløbig glæde os over det dejlige forår, der nu endelig er kommet ...68

63
Kursiveret af ff.
64
Det viste sig at være SS-Division ”Totenkopf” ved Ilmen søen og dermed ikke frontens midterste afsnit, men
nordlige, Heeresgruppe Nord.
65
Deutsche Rotes Kreuz (DRK). KK afrejste til Tyskland omkr. den 25. november 1942.
66
Hvad KK måtte mene med, at englænderne ser tiden an, er uforståeligt. Storbritannien havde i den grad taget
stilling den 3. september 1939 – og gentaget den efter Dunkerque1940.
67
FD afgik mod fronten fra den 7. maj 1942.

15
 KK leverede her en politisk analyse, der klart viste manglende indsigt og forståelse af netop de
militære – og dermed politiske realiteter. Kryssings levede i en drømmeverden, hvor deres eli-
tære, antidemokratiske og antikommunistiske ”idealisme”, der nu viste sig som kryptofascisme.
Det er således slående, at de, såvel som TJ, agerede med en drøm om et tysk, småborgerligt dik-
tatur. I forestillingen om, at når man er idealist er man eo ipso upolitisk. Sovjetstaten skulle ned-
kæmpes for at redde Europa, og dermed Danmark for bolsjevikkernes svøbe, men indebar selbst-
verständlich en germansk kolonisering af det ”befriede” Rusland og Polen. Og en nyordning i
Danmark.
KK afrejste til DRK omkr. den 25. november 1942, sammen med omkr. 35 andre danske kvin-
der, for at give sit bidrag til denne højere sag: Erobringskrig, undertrykkelse, kolonisering.
Breve fra foråret 1942 til LL tyder også på, at CPK blev i tjenesten for at støtte sine sønner – og i
øvrigt, at undgå en ydmygende tilbagekomst til Danmark. Han følte sig jo regulært taget ”ved
næsen”, hvilket han ikke ville udstille. Der skulle gå en rum tid, før han indså, at Waffen-SS
også var et politisk system, hvilket han derpå udnyttede efter bedste evne. Eftertiden tog i høj
grad CPK på ordet. Forstået på den måde, at hans åbenlyse mangel på forståelse af hele organisa-
tionens politiske grundlag, i øvrigt den nationalsocialisme han hyldede, er blevet tolket som ud-
tryk for (politisk) naivitet. Tilsyneladende var han netop ikke mere naiv, end han ikke deltog i
den polemik der rejste sig om hærens rolle efter den 9. april 1940, og som i øvrigt udviklede sig
til en farce omkring Preben Wenck og DNSAP. Polemikken fik i øvrigt et kuriøst udtryk i ud-
givelsen af ”Forsvarsbogen” i forsommeren 1941. Bogen forfattere (en oberst, to kaptajner, fire
ritmestre og to orlogskaptajner) beskrev her det danske forsvars opbygning og rolle. I forordet
hed det, som et ekko af den 9. april – uden at nævne med et ord, at landet var blevet besat:
Vil folket ikke allerede i fredstid skabe et dansk værn, så kan det ikke improviseres ved krigs-
udbrud, og så får landet et fremmed værn”. 69

Men i marts 1944 synes CPK at være slået helt ud af kurs: Drengene var døde, hustruen ilde til-
redt, krigen gik mod nederlag, og de politiske forhold i Danmark var under fortsat forværring
efter den 29. august 1943. Men han delte givet det synspunkt, som KK formulerede i sit brev til
Ingrid Helms, den 19. september 1944 fra Berlin:
Vi tænker aldrig på at skulle leve under fredeligere Forhold … det ville også minde Os alt for
meget om Drengene og Tabet af dem. Hernede er det fælles Skæbne og derfor lettere at bære [for
os].

CPK forlod sit tjenestested umiddelbart efter KK var blevet såret den 10.marts 1944. En saglig
vurdering af CPK’s handlemåde ville pege på en regelret desertering, og dermed den lige vej til
en krigsret. Men CPK var – for, hvad han måtte være som officer, en politisk figur af stor vig-
tighed for dr. Werner Best og hans forsøg på at sikre relativ ro i Danmark. CPK kunne da også
skrive til sin moder den 19. marts 1944, at ”… (jeg) forsømmer p.t. intet ved at være sygepasser
for Kamma…”, 70 og fortsatte derpå sin egen krig mod ”systemet” for at få hende behandlet
68
Julebrevet er ikke dateret, men KK kommenterede hverken her eller senere den tyske krigserklæring mod USA den
11. december 1941, og dermed ikke dennes evt. følger for krigsforløbet. At angrebet på Pearl Harbor ikke er nævnt
peger enten på, at teksten er forfattet før krigserklæringen– eller, at heller ikke KK anså den som en ”gave” til både
USA og Storbritannien.
69
J. H. Rantzau (red.), Forsvarsbogen. Folkets Bog om Landets Forsvar, København, 1941, 1. Kursiveret i orig. Den
i dag mest kendte af forfatterne er antagelig dav. ritmester H. M. Lunding. I og for sig må bogen opfattes som en
pixi-udgave af en militær lærebog.
70
For praktiske årsager forblev CPK som den højest rangerede SDG (Sanitätsdienstgrad) eller sygepasser resten af
krigen - med fuld løn og alle rettigheder som generalmajor og SS-Führer z. b. V. med formelt tjenestested ved Stab

16
 ordentligt – og helbredt.71 Sagen udløste en mindre strøm af klageskrivelser til Himmler.72
Waffen-SS lod CPK i fred, efter at han den 13. juni 1944 havde trukket sin afskedsansøgning af
den 11. s. m. tilbage. Det skete efter samtaler med dr. Werner Best, hos hvem KK opholdt sig på
rekreation i maj-juni 1944. Best omtaler interessant nok ikke CPK i sine optegnelser, som ud-
givet af Siegfried Matlok i 1988.73 Mistanken om, at Best kun kærede sig om ægteparret Kryssing
rent professionelt – som ”nyttige idioter”, er nærliggende. Vel også, at han ikke fik fuldt udbytte
af KK´s ophold og den pressesky 74 generalmajors besøg udover, at han forblev på lønningslisten.
Dog hed det i Best’ få overleverede breve til CPK: ”Lieber Kamerad Kryssing!”.
CPK havde under sin varetægtsfængsling forbud mod at nedskrive sin opfattelse af sagen– det
blev kun til enkelte spredte bemærkninger på latin, med omtale af den venlige (”benevolente”)
behandling han fik under sit krigsfangenskab hos amerikanerne og briterne. Dette har desværre
forhindret eftertiden i at få en dybere forståelse af den skæbnetyngede kriger, bortset fra hans
mange religiøse overvejelser efter konverteringen til katolicismen. At der ikke foreligger dagbø-
ger eller notater fra årene 1948 – 1975 fremstår som et hul i historien om besættelsestiden. Skal
der fremhæves en ting fra de overleverede notater, må det være den gennemgang af det tyske
korps-artillerisystem, som CPK har nedfældet med en utrolig detaljeringsgrad vedr. Arko 140.

Udnævnelser m.v.
9. august 1941: SS-Obersturmbannführer d. R. a. K. der Waffen-SS 75 med virkning fra
1. juli 1941.(Legions-Obersturmbannführer).

Generalkommando des III. (germ.) SS-Pz.-Korps.

71
KK havde haft mere end svært ved at blive accepteret af DRK, og siden som oversygeplejerske ved korpsets
hovedlazaret i Tallinn. Korpsets cheflæge, DRK og sygeplejerskerne modarbejdede hendes ansættelse med den
sikkert rigtige påstand, at KK’s eneste kvalifikation var hendes mands rang. Men CPK ville have KK til III. (germ.)
SS-Pz.-Korps og opnåede Felix Steiners støtte. KK ankom til Tallinn den 24. februar 1944 (DKB, Tilg. 842 Arkiv II,
Klageskrivelse fra CPK, den 18. april 1944 til RFSS om behandlingen af KK fra DRK og ”systemets” side siden
november 1942, i alt 8,5 A4-sider). I denne skrivelse anførte CPK, at KK blev offer for et ”terrorangreb” den 10.
marts 1944 (side 8).
72
Se hertil Bundgaard Christensen et al., Under hagekors og Dannebrog, 3. udg., København, 1998, 417 ff. Det
fremgår ikke her, at CPK kom i kontakt med frikorpsets personel, da FD blev overført til opstillingsstaben for III.
(germ.) SS-Pz.-Korps på Truppenübungsplatz Grafenwöhr, og bl.a. blev tilknyttet den danske gesandt O. C. Mohr
under dennes besøg i juli måned 1943 i forbindelse med opstillingen af SS-Panzer-Grenadier-Regiment 24,
Danmark. Se neden for.
73
Siegfried Matlok, Hrsg., Dänemark in Hitlers Hand, Der Bericht des Reichsbevollmächtigten Werner Best.,
Husum, 1988.
74
CPK skrev således til Lorenz Lorenzen, den 4. marts 1944: ”… Vov ikke at give danske blade oplysninger om mig.
Jeg vil ikke figurere der – hverken med billede eller navn – før som død. Da vil det gavne hos de gode, men først
da…”. DKB, Håndskriftsamlingen, acc. 1996/9.
75
Der Reserve auf Kriegsdauer. „af reserven krigen ud”. Ingen udenlandske frivillige, ej heller officerer, fik nummer
i Waffen-SS, men CPK blev indføjet, da han som SS-Oberführer gik fra Reserve til Aktiv.

17
 13. februar 1943: SS-Standartenführer d. R. a. K. der Waffen-SS med virkning fra 30.
januar 1943.
31. august 1943: SS-Oberführer der Waffen-SS (og dermed ”Aktiv” 76) med virkning fra
20. april 1943.
4. september 1943: SS-Brigadeführer und Generalmajor der Waffen-SS med virkning fra 1.
august 1943.77

CPK blev dermed forfremmet hele tre gange, heraf to ”springavancementer” udenfor de normale
forfremmelsesdatoer, 78 i løbet af 1943 for at have den nødvendige rang. Først som chef for et
artilleriregiment (sat bero da han fik hjerteproblemer), siden som artillerikommandør ved III.
(germ.) SS-Pz.-Korps. CPK blev dermed den højst rangerede udenlandske statsborger i i Waffen-
SS, nominelt som nr. 61, men reelt nr. 86. 79
CPK blev tildelt Jernkorsets II. og I. klasse den 3. februar 1944,80 hvor hans enhed, Kampfgruppe
Küste spillede en central rolle i det såkaldte ”1. Abwehrschlacht an der Narwa”, der begyndte
den 2. februar. 81
CPK’s forskellige posteringer i 1941 – 1942 kan oplistes således:
Anførte adresser: Tjenestested Dateringer:

46 050 A über 17 632 S: Batl. Stab u. 1.-4. Kp. Freiw. Verband Dänemark über
Ergänzungs-Amt der Waffen-SS, Nebenstelle Nordsee
[Kopenhagen, A. F. Kriegersvej 3] 15. aug 1941

CPK blev fjernet fra FD den 22., og sendt i jobbank ved SS-FHA82 pr. 23. feb 1942
20 092 Stab, SS-Division „Das Reich“ 83 18. mar 1942
36 883 Stab SS-Totenkopf [T.K.] Art. Rgt. 5. apr 1942

76
Denne status betød optagelse i den officielle rulle, Dienstaltersliste.
77
Schultz/Wegmann/Zinke, 636 ff. Biografien er mangelfuld og visse steder direkte misvisende. F.eks. side 639: ”…
00.00.1947 udleveret til Danmark, og der idømt otte års fængsel som kollaboratør. 00.00.1951 Løsladt fra fængslet“.
Et er, at forfatterne slører datoerne, og dermed opretholder ”videnskabeligheden”, men årstallene – og dommen!
Den formelle oversigt medtager ikke, at CPK blev kommanderet bort fra Totenkopf pr. 20. maj og sendt til Berlin
den 17. maj, hvor han efter eget udsagn ”intet havde at bestille”, før han den 30. juli blev sendt til ”Wiking”. Heller
ikke, at han, grundet hjerteproblemer blev sygemeldt og sendt på lazaretter i hhv. Marienbad og Berlin fra ultimo
januar til den 2. april 1943. KK var ved hans side under hele dette forløb. KK svigtede dermed sit arbejde ved DRK,
på samme måde som CPK forlod sit ”arbejde” i 1944. Hvis der var to, der holdt sammen, så …!
78
”Årsdagene”: Den 30. januar (Hitlers udnævnelse som kansler 1931), 20. april (Hitlers fødselsdag) og 9. november
(knejpekuppet i München).
79
Brünn Meyer, Hrsg., Dienstaltersliste der Waffen-SS. SS-Obergruppenführer bis SS-Hauptsturmführer. Stand vom
1. Juli 1944 [de facto: 31.1. 1945, opdateret med håndskrevne noter], Osnabrück, 1987, Ill., Anhang 1-2, 274 + 19.
80
Breve fra CPK til moderen og søsteren, den 12. og 24. februar 1944, DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842,3. Se
Tieke, Tragödie um die Treue, 1968, 48. ” … Under et modangreb [mod et sovjetisk brohoved på vestbredden af
Narva] angreb reserver fra K. Gr. ”Küste”, personligt anført af … [CPK], med støtte fra tre tanks, russerne og
kastede dem tilbage over floden…”. Tieke byggede i væsentlig grad på en beretning af P. R. Engelhardt.
81
Hausser, op. cit., 326. ”Det 1. forsvarsslag ved Narva”.
82
SS-Führungshauptamt: Waffen-SS’s „generalstab“, dog uden strategisk planlægning eller taktisk ledelse. Disse
opgaver lå alene ved OKH og diverse generalkommandoer.
83
Forflyttelsesordren blev, som nævnt, ændret undervejs, hvorfor CPK ikke kom til Das Reich, men
artilleriregimentet ved Totenkopf .

18
 CPK blev formelt forflyttet den 20. maj 1942 fra artilleriregimentet ved SS-Division Totenkopf
til SS-FHA, eftersom FD blev underlagt divisionen, den 7.- 8. maj 1942. 84
SS-FHA, Berlin Jobbank ved FHA, Berlin 17. maj 1942
16 284 Stab SS-Division „Wiking“.85 30. juli 1942 86
20 060 Stab. Art. Rgt. 5, “Wiking“. 27. nov.1942

I 1943 forløb karrieren således:

CPK blev behandlet for hjerteproblemer i Marienbad i Protektoratet Böhmen-Mähren fra den 2.
februar 1943, og var derpå ved SS-lazaret ”Unter den Linden” i Berlin-Lichterfelde fra den 15.
marts til 2. april. Under sin indlæggelse fik han lejlighed til at filosofere, og skrev til moderen
den 24. februar 1943 med følgende overskrift:
”Verden bliver dårligere lige så meget ved de gode menneskers fejhed som ved de dårlige menne-
sker ondskab!”
… mig gjorde man til Standartenführer den 30. januar [1943], dvs. oberst, med henblik på at give
mig et [artilleri] regiment, men jeg måtte med en erklæring fra lægen [meddele], at jeg ikke ville
være i stand til at overtage den kommando …

Men det gik fremad. Den 5. april 1943 kunne CPK, efter at være blevet udskrevet fra SS-klinikken i
Berlin-Lichterfelde, skrive hjem:
Jeg fik straks en stilling, der endda er en større og smukkere kommando end tænkt, idet jeg nu er
kommandør for artilleriet ved et armékorps. Det har rigtignok også varet længe. 87

I brev til LL den 23. maj 1943 skrev CPK, at [SS-Gruppenführer und Generalleutnant der Waffen-
SS] Felix Steiner, der havde været hans chef ved SS-Wiking, den 3. april havde fortalt ham, at III.
(germ.) [SS-] Panzer-Korps skulle opstilles den 5. april 1943 med ham som artillerikommandør
[Arko 103].88 CPK kunne da ikke vide, at panserkorpset ikke ville få noget der nærmede sig norme-
ret styrke, men især, ingen Korpsartillerie -Abteilung.
Denne – også politisk begrundede – for at understrege det ”germanske”, postering betød, at CPK i
rask følge blev udnævnt først til SS-Oberführer, og derpå SS-Brigadeführer und Generalmajor der

84
CPK blev fløjet ud fra Demjansk den 17. maj 1942, jfr. brev fra KK den 29. maj.
85
Kannapin., Bd. 1, 322,“ mit Kriegsberichter Kompagnie“. Samme feltpostnummer som Thor Jørgensen (TJ, 15.
juni - ? sept. 1942). Af P. R. Engelhardts papirer (DKB, NKS 4705 0, Kapsel 1) fremgår, at TJ herefter gjorde
tjeneste ved I/SS-Regiment ”Germania”, dvs. regimentets 1. batl.
86
I modsætning til TJ, blev CPK glad for at være ved ”Wiking”. Den 18. september 1942, på et tidspunkt, hvor TJ al-
lerede var sendt retur til Berlin, angiveligt grundet ”utilstrækkelige evner, hvis ikke fejhed”, skrev han til sin mor:
”… Nu går alt strålende for mig. Alt har ganske vendt sig for mig, jeg har en udmærket opgave og udsigt til en smuk
kommando…”. Dvs. at blive chef for et SS-artilleriregiment.
87
Der var, efter danske forhold, tale om en gigantisk styrke med SS-Panzer-Grenadier-Division 11 Nordland og 23. SS-
Freiwilligen-Brigade Nederland, samlet omkr. 21.000 mand (Sollstärke, dvs. normeret styrke, var: 29.937, se Tieke, 1968, 238).
Men det var for det første ikke et ”armékorps”, for det andet, kun et endog særdeles ringe udstyret og størrelsesmæssigt
panserkorps. Det rådede kun over en Panzer Abt. (dvs. lige under et halvt panserregiment), og fire svage
pansergrenaderdivisioner. Standard ville have været mindst to divisioner (hver med et panserregiment, to
pansergrenaderregimenter og divisionsenheder). Til sammenligning – også i forbindelse med størrelsen af Kampfgruppe Küste,
kan anføres: Den danske hærs kunne 1940 have mobiliseret ca. 57.000 mand (8 – 9 årgange), men rådede den 9. april over 14.000
mand, jfr. Johs. Brøndsted et al., 1946, 50. Den engelske hær opererer i dag med armékorps på op til 120.000 mand, medens et
fælles tysk-fransk ”armékorps” p.t. består af 35.000 mand. En arme består således normalt af flere korps, hvert med mindst 2
divisioner.
88
DKB, acc. 1996/9. Der henvises til ovenstående bemærkninger, nemlig, om CPK nogensinde var Arko 103.

19
Waffen-SS.89 CPK omtaler på intet tidspunkt, at han rent faktisk fungerede som artillerikommandør
ved korpset. Dette blev i øvrigt nedgraderet i feltpostoversigten pr. 3. februar 1944 fra SS-Pz.-Korps
til SS-Korps. Da var korpsets enlige Panzer-Abteilung ”Herman von Salza” da også udslettet.
Hos Schultz et al. angiver CPK’s videre forløb således:
kommanderet til Aufstellungsstab beim 11. (germ.) SS-Panzer-Grenadier-Division [Nordland]
(Grafenwöhr)
00.04.1943 -00.12. 1943 Generalkommando III. (germ.) SS-Panzer-Korps.90

Brevenes adresseangivelser til/fra CPK viser et noget mere varieret forløb:

57 575 Gen. Kdo. III. (germ.) SS-Pz. Korps 14. jun 1943
57 575 ”SS A.R. 5” 91 [påført med blyant i brev til LL ]92 18. juli 1943
25 922 Gen. Kdo. XXXIX Pz. Korps [Heer] 93 13. aug 1943
59 011 Stab Art. Kdr. 140 [brev til LL] 13. sep 1943
57 575 Gen. Kdo. III. (germ.) SS-Pz. Korps 94 29. okt 1943
59 011 Stab Art. Kdr. 140 4. nov1943
57 575 Gen. Kdo. III. (germ.) SS-Pz. Korps 95 1. dec 1943
samme ”sydkysten af den finske bugt”. 96 25. dec 1943 97
56 563 Stab Art. Kdr. III. (germ.) SS-Pz.-Korps 98 9. jan 1944
57 575 Gen. Kdo. III. (germ.) SS-Pz.-Korps 23. jan 1944
CPK var i København fra den 25. april til den 10. maj 1944
89
Rangen SS-Oberführer i Allgemeine-SS havde ikke en modsvarende rang i Waffen-SS, der svarede til hærens grader. Der var
således ingen rang som SS-Oberführer der Waffen-SS, kun SS-Oberführer, en for form for ”senior-oberst”, placeret mellem SS-
Standartenführer og Generalmajor der Waffen-SS.
90
Schultz/Wegmann/Zinke, 2005, 638. Kryssing optræder ikke på nuværende kendte fotografier i forbindelse med opstillingen af
Regiment 24 Danmark.
91
Dvs. SS-Artillerie-Regiment 5 ”Wiking”. Staben ved dette regiment havde FP 20 060.
92
Daværende SS-Untersturmführer Lorenz Lorenzen, tidl. adjudant for CPK i FD, og nu hans forsyningsmand, siden hans trofaste
støtte.
93
Artillerie-Kommandeur (Arko 140) ved XXXIX. Panzer-Korps, 4. Armé, Heeresgruppe Mitte, se Georg Tessin, Verbände und
Truppen der deutschen Wehrmacht und Waffen-SS im Zweiten Weltkrieg 1939 – 1945, Bd. 5, 2. Aufl., Osnabrück, 1977, 78.
Panserkorpset lå i efteråret 1943 i forsvarsstillinger øst for Mogilew i Hviderusland. CPK er givetvis afgået fra Arko 140 direkte
til Kampfgruppe ”Küste”.
94
Af formelle grundes opretholdt CPK sin adresse ved III. (germ.) SS-Pz.-Korps.
95
CPK angav i brev dateret den 6. december 1943 sin kommende ”adresse” til at være ”Øst nord øst for hvor
Dannebrog i 1207 [recte: 1219] faldt ned fra himlen”. Dvs. ved Narva på ”sydkysten af den finske bugt”, som han
senere skrev. CPK kommanderede her Kampgruppe ”Küste” fra den 25. december 1944; en styrke ca. 9.000 mand:
11 kystbatterier, en estisk politibataljon, to veterinærenheder, et lazaretkompagni, et marineregiment og to
marinebatailloner, en pionerbataillon, en motoriseret artilleriafdeling, tre divisions-erstatningsbatailloner og en
underofficersskole. Se Schultz/Wegmann/ Zinke, 2005, 638, n. 4.. Kampfgruppe Küste er ikke anført i nogen
oversigt over enheder i Wehrmacht, skønt dens relativt permanente karakter, og havde således ikke et selvstændigt
feltpostnummer. CPK findes kun anført hos Felix Steiner, Die Freiwilligen der Waffen-SS, Idee und Opfergang,
1958, 251, i forbindelse med en omtale af hans søns skæbne. Andetsteds (249) skriver Steiner, at der herskede ægte
harmoni i generalkommandoen: ”… Det varede da også kun få dage, før den fra hæren overførte Höhere Artillerie-
Kommandeur 138 var på plads under de nye forhold i begyndelsen af januar 1944”. Herefter roses denne Arko 138,
oberst Kresin, for sin strålende artilleriledelse.
96
Dvs. ”Kampfgruppe Küste”
97
CPK angav sted og ankomstdato i brev dateret den 1. januar 1944, der må være medtaget af en orlovsrejsende til
Danmark. DKB, Håndskriftsamlingen Tilg. 842. 3.
98
OKW drøftede et ”Korps-Art. Abt. des III. SS-Pz.-Korps“ den 19. januar 1944, se KTB des OKW, Bd. 7, 264, men
en sådan afdeling ses ikke oprettet. Det skal bemærkes, at Kannapin, 1982, Bd. III, 195 i periode (9) [ 27.9.1943 –
7.5. 1944] viser, at korpset først anførtes som ” … III. Pz.-Korps”, men pr. ” 3.2. 1944 Stab Art. Kdr. III. SS-
Korps”. Denne ændring slog ikke igennem, og er ej heller kommenteret eller bemærket hos Tessin.

20
56 563 Stab Art. Kdr. III. (germ.) SS-Korps 99 31. maj 1944
CPK var i København fra omkr. 11. juni 100 til den 17. jun 1944
56 563 Stab Art. Kdr. III. (germ.) SS-Korps 18. jun 1944
CPK var i Berlin den 18. juni og juli 1944
CPK var i Berlin fra den 7. august 1944 med afrejse fra Estland den 2. aug 1944
CPK var dermed endeligt – også formelt ude af krigen.
Ægteparret skrev den 13. marts 1945, at de rejste fra Berlin til SS-Erholungsheim
Externsteine, Bad Horn, Lippe,101 den 15. mar 1945
CPK blev såret og taget som amerikansk krigsfange i Bad Horn den 5. apr 1945

Hos Schultz/Wegmann/Zinke anføres:

00.07.1944 - 10.07. 1944 Artillerikommandør (SS-Arko 103) ved Gen. Kdo. III. (germ.) SS-Pz.
Korps ….
10.07- 1944 – 00.05. 1945 SS-Führer z. b. V. ved Gen. Kdo. des III. (germ.) SS-Pz.-Korps.102

Kamma Kryssing, blev efter sin ankomst til Estland i slutningen af februar måned 1944 hårdt såret
(kraniebrud og øjenskader) under et sovjetiske luftangreb mod korpsets lazaret den 10. marts 1944 i
Reval (Tallinn). 103 Hun var her placeret som DRK-Heimleiterin ved III. SS-Panzer-Korps’ centrale
lazaret, En udnævnelse, som i øvrigt udløste uro hos det øvrige personale inkl. korpsets cheflæge.
KK fik dermed meget hurtigt krigens virkelighed at kende. 104
Ægteparret havde på det tidspunkt mistet begge deres sønner (hhv. maj 1942 og januar 1944) i den
højere sags tjeneste - en tjeneste hverken CPK eller KK så åbenbart ikke ville, eller kunne, definere
klart. Deres ”idealistiske” (nationalsocialistiske) antikommunisme udgjorde tilsyneladende deres
skjold, i en ”stiltiende” enighed om ikke at formulere en dybere forklaring på årsagen til, og følger-
ne af, deres fælles, så ulykkelige, irvej.
KK’s lidet glorværdige karriere ved DRK beskrives i CPK’s brev til RFSS den 18. april 1944. CPK
rejste straks efter at have erfaret om sin hustrus tilstand fra sin kommando, og var, som nævnt, her-
efter ude af krigen. I domsudskriften fra Københavns byret (1946) hedder det således,
at tiltalte den 5. april [1944] nedlagde sin kommando ved fronten for at melde sig til rigsfører
Himmler, idet han samtidig indgav sin afskedsbegæring. 105

99
Brev dateret med feltpostnummer og bortcensureret adresse. XY16
100
I brev dateret den 5. juni 1944 skrev CPK, at han regnede med at blive i Berlin ugen ud ”for at vende tilbage til min
kampgruppe, som jeg forlod for 2 måneder siden”. En uge senere, den 11. juni bad han om afsked uden pension.
101
Nu: Bad Meinigen-Horn. CPK rettede senere „rejse“ til ”flugt”: ”… flygtede for russerne”.
102
Schultz/Wegmann/Zinke, 638. Samme sted angives, at CPK ledede kampgruppen fra 27.12. 1943 – 00.06. 1944, og
derpå var SS-Führer z.b.V.: dvs. SS-Führer zur besonderen Verwendung, en omskrivning af det forhold, at CPK
forblev ”parkeret” som sygepasser for KK. Forkortelsen var bredt anvendt. Eksempelvist til alt fra CPK’s stilling til
terrorenheder som eks. SS-Polizei-Abteilung Zamosc z. b. V. For nu ikke at tale om Sonder- und Einsatzkomman-
dos.
103
Datering fra CPK klageskrivelse fra Königsberg til RFSS april 1944 i Tilg. 842, Arkiv II, 2.) Waffen-SS.
104
CPK skrev således den 24. februar 1944: ” Kamma er afrejst den 20. ds. [fra Marienbad] for at være ledende søster
på korpsets hovedlazaret her i nærheden, ca. 135 km vest for mig…”, det ville sige i Reval (Tallinn). 59 626 B
(Sanitäts-Abt. 103 (III. SS-Korps)), angivet den 21. marts 1944.
105
CPK mener øjensynlig den skrivelse han sendte til III. SS-Pz.-Korps den 1.april 1944, og den efterfølgende
afskedsbegæring af 11. juni 1944. I brevet til den kommanderende general Kleinheisterkamp hed det, ”… når
korpset ikke behandler min kone anstændigt ønsker jeg også at forlade korpset…”.

21
Hustruens ulykke var blot den seneste i en udbrudt kæde. CPK valgte sin konens helbredelse frem
for krigen, og fremsendte den 11. juni 1944 en ansøgning til RFSS om at udtræde af Waffen-SS
uden pension. Han mente vel, at han havde sin pension fra den danske hær at hvile på. Sådan gik det
ikke. Han blev som andre danske officerer ved Wehrmacht afskediget i unåde og uden pension den
25. maj 1945.
KK opholdt sig, efter behandling i Königsberg, på rekreation i Charlottenlund hos familien dr.
Werner Best i maj-juni 1944, hvor CPK under sit besøg den 13. juni og efter samtaler med Best trak
sin afskedsbegæring tilbage.
KK var derefter sammen med CPK i Berlin fra august måned 1944, hvor hun blev genopereret i
december 1944. CPK skrev i sin uvirksomhed fra Berlin den 25. august 1944 bl.a.:
Himmler ønsker personlig at tale med mig for at høre, hvad jeg vil. Da han er mere end
optaget p.t. kan det trække ud. Før den tid træffes ingen afgørelse uden mig. 106

SS-Erholungsheim Externsteine
Intet peger dog på, at Himmler nogensinde vendte tilbage til CPK, der derfor kunne hellige sig KK
”auf Kriegsdauer”, som nominel SS-Führer z.b.V.,107 reelt som ”privat” SDG. Han levede dermed en
særdeles privilegeret tilværelse, reelt som førtidspensionist. Han kom først til fronten igen, da den
kom til ham i Bad Horn (Lippe). 108 Ægteparret var her ”indskrevet” ved SS-Erholungsheim
Externsteine i Bad Horn, Lippe, hvortil det ankom den 15. marts 1945. KK havde fortsat sin general
og sygepasser (SDG, Sanitätsdienstgrad) ved sin side.
Reelt var der tale om, at ægteparret, som CPK da også selv bemærkede, var ”flygtet for russerne”,
men hvorfor han blev mejet ned af en maskinpistolsalve den 5. april 1945 af amerikanske tropper
fra 2nd Bn., 329th Infantry Unit, 83rd Infantry Division, henligger i tåge.109 CPK havde således, dagen
før, opfordret beboerne på rekreationshjemmet til enten at flygte mod Berlin, eller forberede sig på
det værste, men at bevare ro og orden. Anledningen var givet dels, at amerikanske styrker nærmede
sig i lyntempo, dels at han antageligt har været den rangældste på stedet. Teksten med en række
stikord til talen lyder i dansk oversættelse:
(Horn, Lippe)
[Amerikanske] Panseropklaringstyrker [står ved] Paderborn.
Flygte [i teksten står blot: Bewegung].
Hovedvejen fra Paderborn mod Hannover, Braunschweig, Berlin. [Eneste mulig flugtrute]
[Der var en tysk] divisionsstab i [Bad] Horn.
Hvad kan vi gøre?
[Pleje-] Hjemmet bliver her!
Dem, der er for angste til at blive, kan tage bort, men må selv tage vare på alt.
Vi kan selvfølgelige ikke sløre eller benægte, at vi bor på et SS-Rekreationshjem, noget sådant ville
være for uværdigt; tænk blot på de mange purunge piger og drenge, der i fangenskab har holdt så
pragtfuldt fast i deres bekendelse til SS.
Hvordan ønsker vi at optræde?
Vi skal leve ganske som i går.

106
Brev fra CPK til moderen og søsteren, 25. august 1944, DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, 3.
107
Schultz/Wegmann/Zinke, 2005.
108
Efter 1970, Horn-Bad Meinigen.
109
Del af XIX. Corps, 9th US Army, CPK blev efter lazaretophold overført til 21st Army Group, The British Army on
the Rhine (BOAR).

22
 Kun med følgende undtagelser:
Såvel om dagen som om natten [skal vi være klar] til med kort varsel at gå i kælderen ved luftalarmer
iklædt varmt tøj og medbringende den mest nødvendige bagage (for ikke at miste alt). Kælderen er det
sikreste sted!
Der må forventes indkvartering [af amerikanske tropper på rekreationshjemmet], muligvis også …
[ulæseligt: udsmidning?] og derfor må bagagen altid stå klar.
Der vil være en vedvarende være en strøm af passerende køretøjer og tropper. Megen uro!
Men livet her hos os, skal gå videre ganske som indtil nu; derudover må vi være et mønster for ro og
værdighed”. 110

CPH skrev senere, antageligt efter 1948, en note til teksten: ”Sammenkaldte beboerne på SS-Erholungsheim
Externsteine og sagde ovenstående”. Man kan næppe sige, at CPK udtalte sig særlig krigerisk. Intet om at gå
i køkkenet og hente knive og gafler til et sidste forsvar. Når han derfor får savet begge skinneben over dagen
efter af en maskinpistolsalve, må der have været tale om en misforståelse eller det forhold, at amerikanske
tropper havde et særligt giftigt øje til medlemmer af Waffen-SS.
Men både krigsdagbogen 2nd Battalion., 329th Infantry Unit, 32nd Infantry Regiment, 83rd Infantry Division og
divisionens rapport for april måned til XIX. Corps US Army taler om ”hård, fanatisk tysk modstand” ved Bad
Horn. Alene 32th Infantry Regiment, led 47 tab (heraf 8 faldne, 2 savnede, 8 hårdt sårede) den 4. og 5. april,
hvilket taler sit tydelige sprog om heftige kampe. Regimentet uddelte den 5.april fire Silver og fire Bronze
Stars. Det fremgår ikke af krigsdagbøgerne, hvilke eller hvor mange fanger der blev taget ved Bad Horn. 111

En forsøgsvis sammenfatning
Selve oprettelsen af FD er belyst indgående i flere værker, og Kryssings bevæggrunde til at stille sig
i spidsen for frikorpset fremgår af den radiotale han holdt den 9. juli 1941. 112 Udover, at tildelingen
af Jernkorsets II. og I. grad på en og samme dag i februar 1944, der - skønt man tager mængden af
tildelinger af denne medalje i betragtning, må anses som udtryk for en mere end særlig udmærkelse,
peger intet på, at CPK’s krigsindsats var andet end tilfældig. Hans høje rang var således snarere en
politisk manøvre, end udtryk for særlige evner, om end han ved Kampfgruppe Küste synes at have
udmærket sig, dog ikke som artillerist. I det politiske spil kunne de to Jernkors også være et oplæg
til tildelingen af et ridderkors ved først givne lejlighed. Angrebet på lazarettet i Tallinn satte en
stopper herfor.
At han sluttede krigen, som hårdt såret, synes mere at udgøre en farce, hvor han nærmest selv-
morderisk må have spillet netop den rolle som ”opretteofficer”, han så foragteligt anså sig selv for
at være under sin lediggang i Danmark frem til oprettelsen af FD i sommeren 1941. CPK blev som
nævnt hårdt såret, 113 og taget til fange af amerikanske tropper den 5. april 1945, og i juni 1945
overført til engelsk krigsfangenskab. Han skrev hjem den 18. juni 1945 fra Städisches Krankenhaus,
Remscheid i den britiske zone. Det hed her bl.a., at han blev såret den 5. april, ”ved amerikanske
pansers passage af Horn”, i begge underben af ”maskinpistol-ild”. ”Kamma ved intet om mig …
Jeg lå længe på am. lazaret i Bretagne … (kom) hertil forleden”.
110
DKB, Tilg. 842, Arkiv II, 2 Waffen-SS, dateret den 4. april 1945.
111
Unit er her en taktisk betegnelse for regiment. Tabstallet fordelte sig på 8 dræbte, 2 savnede, 8 hårdt sårede m.v. Se
329TH INFANTRY APO, ACTION AGAINST ENEMY, REPORTS AFTER/AFTER ACTION REPORT APRIL 1945.
Se http://83rdinfdiv docs.org/ units/329th-ir/(20.8. 2013)
112
Se f .eks. H. Hansen, Besættelsestidens Fem Onde Aar, København, 1945. 80 ff. (” … Frikorps Danmark eller
Frikorps Kryssing…”). Teksten til radiotalen er gengivet i N. Akil, red., Besættelsestidens Fakta, København, 1945,
691 ff. En kladde til talen med CPK’s udeladelser og kommentarer findes i Tilg., Arkiv II, Frikorps Danmark.
113
Begge ben blev skudt over af en maskinpistolsalve på klods hold, hvorved CPK mistede 4 cm. af venstre skinneben
og han havde derfor betydelige vanskeligheder med at få benet til at vokse sammen igen.

23
Han blev den 4. februar 1946 fløjet til Danmark ”fra området ved Hannover” sammen med KK,114
hvor han blev varetægtsfængslet og indlagt på sygeafdelingen i Vestre fængsel. KK blev også arre-
steret, men sat på fri fod efter godt otte dages varetægtsfængsling uden senere at blive sat under
anklage for tjeneste ved DRK.
CPK blev idømt otte års fængsel for landsforræderi og tysk krigstjeneste ved Københavns byret den
4. november 1946. Byretten havde ved sin strafudmåling fundet det skærpende, at CPK var forble-
vet i tysk tjeneste efter han blev fjernet fra frikorpset, og karakteriserede ham som et ”symbol” på
samarbejdet med Tyskland.115 Den opfattelse nærede CPK også selv. Han skrev således den 17. juni
1944 fra København til sin søster, Ingrid Helms, at han ikke anede, hvor han ville havne henne, men
Kun eet er sikkert, jeg har forhindret, at man vil anvende mig her i landet.Trække mig helt ud af det
vil jeg ikke, fordi jeg ikke på nogen måde vil skade et godt forhold mellem Danmark og Tyskland,
Jeg vil stadig stå som et symbol på sådant samarbejde.
Enten om det går Tyskland godt eller skidt er Danmarks fremtid uløseligt knyttet til Tyskland.
Hverken Belgien eller Danmark vil nogensinde mere kunne stå på egne ben og Tyskland er og
bliver det nærmeste store land at holde sig til … 116

Mindre end en uge før, havde han ellers indgivet sin afskedsbegæring til Waffen-SS, men det behø-
vede han jo ikke at fortælle sin søster. En passant skal det bemærkes, at det forunderlige var, at
statsminister Buhl, der om nogen, også stod som et symbol på samarbejdspolitikken, f.eks. med sin
radiotale imod modstandsbevægelsen den 2. september 1942, dog kortvarigt blev statsminister igen
i 1945. Han medvirkede således til den særlovgivning som også ramte Kryssing og gjorde ham til
landsforræder efter forræderilovens § 10.
CPK´s ankomst til Danmark foregik i øvrigt i fuld offentlighed. Det må derfor undre, at hans
forhold er blevet behandlet med ligegyldighed i forskningen. Den 5. februar 1946 kunne dags-
pressen med billede af CPK bl. a. skrive, at han
angives som taget til fange i Ruhr, da de allierede gik over Rhinen … Inden han overgives til det
danske politi, skal han afhøres af det allierede politi på Alsgade Skole. 117
KK bemærkede i brev til sin svigerinde, den 13.marts 1946, at (den beskikkede forsvarer) ovrs. F.
Dragsted, ikke mente, ”at Chr. [Kryssing] og Thor Jørgensen … kan dømmes, da de to har indivi-
duelle tilladelser…”. Dette gentog hun i et brev til samme, den 8. november 1946, idet hun skrev, at
hendes mand havde fået oplyst i fængslet, at
Kongens skriftlige tilladelse var intet værd, lige så lidt som den ansvarlige regerings flere gange
gentagne garanti for deres avancement, hvis de slap levende fra det. 118
D. [Dragsted] mener nu, at Chr. og Thor Jørgensen ikke kan dømmes, da de to har individuelle
tilladelser. Gennem fru … [hørte jeg] for nylig: En teaterdirektør el. l. [eller lignende spurgte] en

114
Ankom den 4. februar 1946, se brev fra CPK til moderen og søsteren af 5. februar 1945. DBK,
Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, 3. CPK´s ankomst blev refereret i dagspressen den 5. februar 1945. Så, hvorfor
man, selv i nyere værker, kan se ham ankomme senere, forekommer som et mysterium.
115
Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen, København, 1984, 280.
116
DBK, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, 3. Forfatterens fremhævelse. CPK’s vurdering af den danske afhængighed
Tyskland, svarede til den analyse Bent von Holstein-Rathlou udtrykte i sin bog Demokratiets Vildfarelse, (Bent
Holstein, Kbh., 1941, 83): ”… Vor statslige selvstændighed, vor militære sikkerhed, vor økonomiske velfærd står og
falder med vores forhold til Tyskland. I medgang og i modgang, i lykke som i nød er vi solidariske med vores store
nabo og brodernation…”.
117
Se f.eks. avisudklip i Tilg. 842, Arkiv II, 3. Ahlsgade skole husede den britiske militærkommission.
118
Hverken CPK eller TJ havde fået kongens skriftlige tilladelse. Men de fik den fungerende krigsministers
underskrift, nemlig statsminister Thorvald Staunings.

24
 militærlæge i Holbæk: ”Hvad mener man om obl.119 Kryssing?” Svaret lød: ”Han er en af vore ædleste,
bedste officerer”. ”Ja, men hvor for slutter De Dem ikke sammen og kræver ham frigivet?”. ”Det tør vi
skam ikke!”, lød svaret (underforstået p. gr. af kommunisterne) …
KK skrev videre, at han havde refereret dette til F. Dragsted, havde denne svaret, at han ”hørte det
samme fra alle sider”. 120
Byretten i København idømte den 4. november 1946 CPK 8 års fængsel, fortabelse af borgerlige
rettigheder for livstid samt konfiskation af formuen. CPK ønskede ikke at anke, men hustruen og
ovrs. F. Dragsted fik ham i sidste ende med på tanken.
Den 26. oktober 1947 lød det i brev fra KK til svigerinden, Ingrid Helms: ” … I mandags blev
Dragsted ringet op af anklagemyndigheden, der spurgte ham om han kunne procedere Chr.’s sag i
morgen. En sag var faldet ud…”. KK fik at vide, at Dragsted havde sagt ja, idet sagen ellers først
kunne forventes at komme for landsretten i marts-april 1948. Som bekendt resulterede ankesagen
den 27. oktober 1947 med en dom på fire års fængsel og fortabelse af borgerlige rettigheder i fem
år. CPK ønskede ikke tiden som krigsfange (5. april 1945 – 4. februar 1946) medregnet, hvis dette
skulle ske efter benådning. CPK anså en ansøgning om benådning, som en anerkendelse af det
lovgrundlag, han blev dømt på. Alligevel blev CPK løsladt fra Faarhuslejren mandag den 12. april
1948 efter udståelse af ¾ del af straffen regnet fra den 5.april 1945. Helt efter normal praksis – og
nærmest på klokkeslet.
CPK, der havde nægtet at udtale sig under retssagen, idet han som nævnt, ikke anerkendte lov-
grundlaget, forsøgte dog, at få dommen omstødt i Klageretten den 25. marts 1953. Han påstande
m.v. i den forbindelse findes ikke i det overleverede materiale. 121 Alene det forhold, at en omstø-
delse af dommen ville betyde en lavine af krav om omstødelse af andre sager, betød efter alt at
dømme det negative udslag. At ikke alle sager ville blive forsøgt omstødt er så en anden sag. Det
ville nemlig have betydet, at de pågældende skulle have redegjort for alle tjenstlige forhold, og på
dette tidspunkt var den konkrete viden om SS-systemet og Waffen-SS så stærkt forøget, at fortielser
eller hvide løgne ikke ville have været mulig. Havde en mand, som for eksempel Thor Jørgensen
forsøgt sig, ville han næppe have undgået udlevering til Polen. En mulighed han givetvis erkendte,
kunne blive resultatet af en ny rettergang.
Generalmajor der Waffen-SS Christian Peder Kryssing ses af mange som et ikon på ”retsopgørets”
fejldømte. At man ved læsningen af ægteparrets breve, som nævnt, oplever tilstedeværelsen af en
antidemokratisk, hvis ikke nazistisk, grundholdning kaster en skygge over deres trøstesløse liv efter
1941 – og eftermæle. At han med rette kunne føle sig snigløbet af en retroaktiv lov, er en anden sag.
Også, at han med sin såkaldte idealisme ikke begik noget strafbart. Hans livs fejltagelse var ikke, at
han meldte sig til Frikorpset, men at han ikke trak sig ud af Waffen-SS i marts 1942. Men han, hus-
truen og sønnerne havde valgt Danmark fra. Blandt gåderne ligger også, hvorfor ægteparret ikke
valgte at blive tyske statsborgere – blive i Tyskland og dele dén fælles skæbne, der syntes så lettere
at dele dér.

119
Obl. = oberstløjtnant.
120
F. [Fritz] Dragsted, der kun ville forsvare CPK og TJ som beskikket. Han påtog sig ikke landssvigersager som
privat ansat forsvarer. Spørgsmålet om retsopgør, hævn, politik, moral og jura m. m.m. skal ikke behandles i detaljer
her. Men Dragsted var meget tidligt ude med en meget skarp kritik af ”forræderi-lovene”. Se: Ovrs. F. Dragsted,
Frikorps Danmark og Forræderiloven, dobbeltkronik i Berlingske Aftenavis, 17. og 18. september 1945. Den tåler i
høj grad fortsat dagens lys. Foreligger i originalt særtryk i DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, Arkiv II,
Retsopgøret. Optrykt i Jens Strøm, Red., Oprejsning, Rungsted Kyst, u. å. (1950), 117 ff. Se f.eks. også Hal Koch,
Jeg anklager Rigsdagen, København, 1947 og Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen, København, 1985.
121
Se hertil, Ditlev Tamm,1985, 280 f.

25
I den forstand, at KK synes at have været ”Her Masters Voice”, og flittigt refererede til CPK’s
breve, er det markant, at hun i november 1942 skrev hjem om et foredrag om racelære ved DRK-
kurset, endda holdt ”af en kvinde!”, og betegnede dette som ”fremragende” med beklagelse over at
man ikke kunne høre tilsvarende [antisemitiske udsagn] i Danmark. At hun også havde set sig en
fremtid som ”primitiv nybygger i Rusland” – skønt man må undre sig over, hvad Kryssings skulle
der - qua deres kamp mod bolsjevismen. At hun betegnede den tjekkoslovakiske statsdannelse efter
1. verdenskrig, som ”det kunstige rige”, synes kun at understreger en fascistoid grundholdning. Men
hverken KK eller CPK kunne dog udstå Frits Clausen. CPK skrev således den 5. april 1943 om
valgresultatet den 23. marts:
Godt at F.C. [Frits Clausen] ikke fik flere stemmer. Jeg ville ikke stemme, da jeg hverken ønsker ham
eller de parlamentariske blødagtige og uærlige partier.
For den nationalsocialistiske CPK må valgresultatet, der nærmest havde karakter af en folkeafstem-
ning for eller imod nazisme i enhver toneart, og dermed ” … en strålende bekendelse til det danske
folkestyre…”,122 have været en bitter pille at sluge. Vel, meget karakteristisk, kommenterede CPK
ikke denne demokratiske bekendelse. En bekendelse Hal Koch, givetvis korrekt, bedømte som en
blåstempling af ”samarbejdspolitikken”. Det burde i og for sig have glædet CPK, men nu var han
ikke just tilhænger af det borgerlige demokrati. Han erkendte vel også, at valgresultatet var en
understregning af, hvor langt han stod fra virkeligheden i det danske samfund.
Den kridtstreg, han krydsede, da han sagde ja til at stå i spidsen for FD, var nu blevet en uover-
stigelig mur. Intet under, at han ikke drømte om at træde ind i den danske hær igen, skønt han
sikrede sig en afskrift af krigsministeriets cirkulære af 1. juli 1943 om netop retsstillingen i for-
bindelse med officerernes mulighed for at genindtræde i hær og flåde blev bekræftet. 123 Den 29.
august 1943 blev alt ændret, dog uden, at det synes at være blevet registreret, som et vendepunkt, af
CPK. Og, den 25. maj 1945 blev også CPK afskediget på gråt papir ved en særlov - og uden pen-
sion i tjenestemandsretten. Hvorvidt han tænkte på sin danske pension, da han den 11. juni 1944
indgav sin afskedsbegæring til RFSS, hvor han fraskrev sig sin tyske, er uvist. Hans tiltro til de ”
parlamentariske blødagtige og uærlige partier” var måske større, end som så. Men de skulle, i deres
”blødagtige uærlighed”, vise sig at være mere end benhårde over for officererne.
Familien Kryssings liv havde udviklet sig til en dødedans, langt fra den ”interessante udlandsrejse”,
som CPK den 15. juli 1941 betegnede den rejse, han og den yngste søn, Jens, da tiltrådte til Ham-
borg - og dermed til krigen.124 Da alt havde udviklet sig til et mareridt, skrev KK, som anført, til sin
svigerinde, Ingrid Helms, den 19. september 1944 fra Berlin, at ”… Hernede er det fælles skæbne
og derfor lettere at bære…”. Det er i denne forbindelse slående, at hverken CPK eller KK med eet
ord nævner følgerne af de massive luftbombardementer af Berlin, skønt de jævnligt kørte tværs
gennem byen i forbindelse med KK’s ansigtsoperationer i Pankow. Også her, var det blot skæbnens
lod, der ramte. Det skrev Kryssings ikke gerne om.125
Den smerte ægteparret bar på, kom dermed sjældent direkte til udtryk, men ”den fælles skæbne”
blev allerede anvendt før. KK indledte et tårevædet brev den 14. maj 1944 fra Charlottenlund til
sviger moderen, om tabet af personlige ejendele (tasker, uld - og silkestrømper) i forbindelse med
det sovjetiske luftangreb på lazarettet i Tallinn den 10. marts 1944, og skrev først da - nærmest en
passant:
122
Harald R. Martinsen, Kampen for Danmark, København, 1946, 180 f.
123
CPK i brev til moderen, 20. juli 1943.
124
CPK i brev til moderen fra København den 15. juli 1941.
125
Ægteparret korresponderede jævnligt med familien via breve bragt af orlovsrejsende, og dermed uden om
censuren. At de dermed kunne benytte sig af ”frisprog”, præger dog ikke sådanne breve.

26
 Det hele forekommer mig stadigt så uoverskueligt og, at vi heller aldrig mere skal se Niels, er os u-
fatteligt, efter stiltiende overenskomst taler vi ikke derom, det skal jo bæres, og det er fælles skæbne.126

Herefter kommenterede hun den danske modstandsbevægelse, hvor der var:

10.000 kommunistiske terrorister og det er dem der målbevidst søger at skabe uro i landet og hidse
befolkningen op mod hinanden og gøre den usikre og nervøse, og dermed skabe let spil for kommu-
nismen i flg. ordre fra Moskva.

Den sidste indsats

Den 1. januar 1944 havde CPK skrevet til moderen og søsteren dels at han nu ”var færdig med en
tilskuers rolle”, dels at hans ordonnansofficer [ved Kampfgruppe Küste] var dronning Alexandrines
nevø, Grosserbherzog von Mecklenburg-Schwerin, samt ” … om officererne [de danske] skal I intet
skrive. Jeg ved besked”. Han havde ellers netop bedt om sådanne oplysninger den 6. november
1943, i øvrigt uden at forholde sig til begivenhederne den 29. august. Eksempelvis det forhold, at
hæren og søværnet havde ydet modstand. Det lød da blot:
Hører I noget om vilkårene for hærens og flådens officerer, så fortæl mig det ganske kort uden kom-
mentarer, så jeg kan se, hvordan rygterne flyver. Man siger at alle under 30 år afskediges. Hvad med
de andre [dem, over 30 år?]. Selvfølgelig vil jeg aldrig selv træde i nummer igen.

Den 23. januar 1944 hed det, formanende:

Lad mig se I kan afholde jer fra enhver sympatitilkendegivelse [til de frivillige?] derhjemme at ikke
også terrorbevægelsen [sic] rammer jer. Ubemærkethed er ofte en rar ting.

Den 12. februar hed det fra CPK om Niels, at han

atter (er) såret, men heldigvis kun i det ene lår. Han er fører for en deling panzerspähwagen 127 og roses
meget for sine føreregenskaber og sit smukke forhold til sine folk. Han er bragt til et lazaret. Ingen ved
hvorhen, før han derfra meddeler sin adresse. 128

Den 24. februar 1944 skrev CPK fra Hungerburg,129 at Niels var blevet såret den 30. januar 1944130
og tildelt Jernkorset af II. klasse. På dette tidspunkt levede CPK strålende – en general værdigt, og
behøvede ikke fødevare tilsendt. Den 2. marts hed det således: ”… tilmed har jeg aldrig mangel på
god cognac og cigarer”. Og den 12. marts 1944 fandt han anledning til at bemærke, at hans stabs-
chef var en ”Hauptmann Hoel (nordmand)”.131
126
Understregning i originalen.
127
Let pansrede opklaringskøretøjer, sandsynligvis af typen Sd Kfz 234/I med en 20 mm. kanon, og en besætning på
fire mand. Se: F.M. von Senger und Etterlin, German Tanks of World War II, New York, 1969, Ill., 214, upagineret,
Ill. nr.193 ff.
128
Allerede den 5. februar hed det: ”Fra Niels har jeg længe intet hørt”. Den 2. marts: ”Niels har endnu ikke ladet høre
fra sig, hvorfor vi ingen forbindelse har med ham”. Den 24. marts: ”fra Niels har vi intet hørt”. Den 26. marts:
”Niels har ikke ladet høre fra sig”. Den 3. april: ”Niels har endnu ikke ladet høre fra sig. Ingen ved hvor han er …”.
Herefter omtaler CPK ikke sønnen, men anvendte derpå ofte som erstatning for ”Im Felde” eller O.U. (opholdssted)
sætningen: ”Hvor de os forlod”. Afstanden mellem Waldai-højene, hvor Jens blev dræbt og Wollossowo (øst for
Narva) var da også til at overse. Et og samme område.
129
Historisk tysk navn for Narva-Jöesuu ved Narva-flodens udløb i Den finske bugt.
130
Bemærk anden datering, nml. 27. januar 1944 i CPK’s kladde den 28. februar 1956, citeret nedenfor.
131
Hoel var ikke Hauptmann, men SS-Sturmbannführer, og dermed major. Egil Hoel skrev til CPK den 12.7. 1944 (fra
FP 57 340) og den 4.9. 1944 (fra FP 57 575). Det er nærliggende at antage, at denne var Sigurd Hoels søn. Se
sidstnævntes roman Møtet ved milepælen, 1947.

27
Kamma Kryssing blev hårdt såret den 10. marts 1944, og kort efter rejste CPK fra sin kommando
for at hellige sig omsorgen for sin hustru, ledsaget af klager over den tjenstlige såvel som den
lægelige behandling af hende.
At CPK var på vej ud af krigen, fremgår allerede af et brev til den kommanderende general for den
III. (germ.) SS-Pz.-Korps, SS-Gruppenführer und Generalleutnant der Waffen-SS, Walter Klein-
heisterkamp den 1. april 1944: ” … Når korpset ikke behandler min kone anstændigt ønsker jeg
også at forlade korpset …”. Den 12. maj 1944, var han kommet så langt ud, at han fra Central
Hotel, Berlin, skrev, at han ikke ”vidste, hvor han skulle hen”. Det var en måned før, han søgte sin
afsked. Den 27. november 1944 hed det om tidens tand, medens han drev den af i Berlin:
Man bør imidlertid ikke glemme, at dygtighed og karakterfasthed fremelskes mere ved modgang og
knappe kår end ved hjælp og hjælp og atter hjælp, det være sig såvel åndelig som materielt.

Et mantra, CPK skulle holde sig til – til det sidste, uden dog at sige nej til hjælp og rejser betalt af
gode venner eller Forbundsrepublikken. KK berettede således den 8. december 1949, at
… ukendte venner uventet som en hædersgave til min mand havde muliggjort denne forjættende rejse
med 2 á 3 mrds. – el. forhåbentlig, endnu længere ophold i Spanien

Men i efteråret 1945 vidste KK intet om CPK´s aktuelle opholdssted. Den 24. september 1945 hed
det fra den britiske militærmission i Danmark, at CPK ”… ikke var i Danmark uanset, hvad der står
i bladene…”, og i et telegram den 30. september hed det, at han ”sandsynligvis (var) i Amerika”.
Hvorfor CPK, der dog havde givet livstegn fra sig den 18. juni 1945 fra Remscheid i den britiske
besættelseszone, ikke havde fulgt op vedrørende sit opholdssted er uvist.
KK skrev den 18. marts1945 [ud fra sammenhængen: 1946] til sin svigermor, at CPK ” … var
blevet såret af amerikanske styrker, der passerede Bad Horn…”.132

Sønnernes skæbne
CPK opregnede sønnernes forhold i en håndskrevet kladde til en skrivelse til det danske udenrigs-
ministerium den 18. februar 1956. 133 Det skete under et rekreationsophold for ægteparret i Malente i
Holsten, betalt gennem Den tyske forbundsrepubliks konsulat i Åbenrå. Baggrunden var stats- og
udenrigsminister H. C. Hansens forestående rejse til USSR, hvor han bl.a. også skulle drøfte spørgs-
målet om savnede danske frivillige. Og CPK beskrev her sine sønners skæbne på en måde, og i en
form, der må anses som det nærmeste man kan komme til en afklaring. CPK’s oplysninger blev til-
stillet sovjetiske myndigheder, men det fremgår af et svar fra det danske udenrigsministerium, at
disse imidlertid ikke kunne [eller ville] give videre oplysninger. Kryssings sønner var i enhver
forstand borte.

132
Brevet må antages at være fejldateret og være den den 18. marts 1946! Måneden er anført som romer III. Kryssings
afrejste først fra Berlin til Bad Horn den 15. marts 1945, se brev til moderen af 13. marts. Og det står fast, at CPK
sluttede krigen den 5. april 1945, da han blev såret og taget til fange af amerikanske styrker.
133
Ministeriet bekræftede i skrivelse af 21. 2. 1956, at sønnerne var blevet optaget på efterlysningslisten til de sovjet-
iske myndigheder.

28
 Jens Effersøe Kryssing: 134
FD 15. juli 1941 – 22. februar 1942.
SS-Div. ”Reich“ ca. 10. – 20. marts 1942, derpå SS-T.K. Division. [SS-Totenkopf …]
32 156 B 135 Dette feltpostnummer opløses til: Stab le. Eisb.-Abtl. 821.
136
Det anførte nummer, som optræder flere gange, må anses som en fejl.
JK kom med CPK til SS-Totenkopf-Division omkr. den 20. marts 1942,
efter alt at dømme til:
31 256 B I/1. kp. SS-Inf. Rgt. 1, SS-T.K. Div.

I 1956 skrev CPK, at

”… Jens Effersøe Kryssing, f. d. 28.8. 1924.197 cm., SS-Rottenführer i [Infanterie-Regiment 1] SS-

Division Totenkopf, som hårdt såret faldt i hænderne på russerne den 23. maj 1942, 20 km nord for
Demjansk ved Valdaj højene …”.137

Niels Effersøe Kryssing:

FD Vel fra 10. november 1941 – ultimo januar 1942.
SS-Junkerschule Tölz Den 25. januar skrev CPK, at NK ”på onsdag [dvs. den 28.] skulle på et
8 ugers kursus”.
17 492 Stab SS-Division Totenkopf (vel fra omkr. 1. april 1942).
18 249 A II/1. Kp, SS-Inf. Rgt. 1, SS-Div. T.K. (blev øjensynlig såret, eftersom
han i september 1942 fik adresse ved et rekonvalscenskompagni, nml.)
Åben adresse Gen. Kp./SS-T. [K.] Inf. Rs. Btl. I, Warschau C 1, Postfach 1426. 138
Åben adresse 2/SS-Pz.-Gren.-Ers. Btl. „Westland“, Klagenfurt (1. oktober 1942).139
(ingen bevarede breve) SS-Panzer-Aufklärungs-Abteilung 11 (SS-Div. Nordland) ved denne
enheds opstilling i sommeren 1943.
Åben adresse 4/SS-Pz.-Gren.-Ausbild. u. Ers. Btl. 5 – Ellwangen (4. dec1943). 140

Der findes ingen breve til/fra Niels K. efter han vendte tilbage til sin enhed, antagelig i midten af
januar 1944, nemlig:
33 756 SS-Panzer-Aufklärung-Abteilung 11. 141
134
Effersøe efter moderens pigenavn.
135
Nummeret er en tilsyneladende systematisk fejlskrivning for 31 256. Iflg. Tessin et al., 2000, 37 ff. var dette III/SS-
TK-Infanterie-Regiment 2. Dette regiment blev opløst s. f. af svære tab i vinteren 1941/1942, men netop III. Batail-
lon blev overført som I/SS-TK-Infanterie-Regiment 1, se ibid., 39). Se også Kannapin, Feldpostübersicht, Bd. 2,
214, hvor 31 256 opløses som: Stab I u. 1. - 4. Kp., SS-TK-Infanterie-Regiment 1. Dvs. Staben ved I. Bataillon med
kompagnierne 1 til og med 4, B angav 2. kompagni. Det forkerte nummer er givetvis baggrunden for KK’s klager
over, at Jens K. ikke modtog hendes pakker med varmt tøj.
136
Kannapin henfører i Feldpostübersicht, Bd. 2 dette nummer til Stab leichte Eisenbahn Flak-Abteilung 821.
137
Ses også som Valdai- eller Waldaihøjene. Ligger omtrent midtvejs mellem Skt. Petersborg (Leningrad) og
Moskva.
138
2. Genesender Kompanie/SS-Totenkopf Division, Infanterie Reserve Batl.
139
2. Kompanie/SS-Pz.-Grenadier Ersatz Batl.
140
4. Kompanie/SS-Pz.-Grenadier Ausbildungs- und Ersatz Batl.
141
Georg Tessin, Norbert Kannapin unter Mitarbeit von Brünn Meyer, Waffen-SS und Ordnungspolizei im Kriegs-
einsatz 1939-1945, Osnabrück, 2000, 37 ff. Feltpostnummeret på SS-Panzerjäger-Abteilung 11 angives side 442,
som 32 356. SS-Panzer-Aufklärungs-Abteilung 11 havde 33 756 i marts 1944. Ibid., 69 anføres SS-Panzerjäger-
Abteilung (Division 11) med 35 251 – slettet 7. 9. 1943. Vedr. SS-Panzer-Späh-Abteilung 11 (FP 33 756) se

29
 CPK skrev den 24. februar 1944, at Niels blev såret i det ene lår den 30. januar 1944 og tildelt
”E.K. II.”.142
I 1956 skrev han:
… Niels Effersøe Kryssing f. d. 17.12 1921, 183 cm [høj], SS-Untersturmführer ved Panzerjäger-
Abteilung 5 [sic, recte: 11], SS-Division Nordland,143 som lettere såret, men ude af stand til at gå, faldt
i russernes hænder den 27. januar 1944 ved Wolossowo øst 144 for Narva …145

Der kan næppe herske tvivl om, at CPK’s forkerte oplysninger om Niels E. K. ikke betød noget.
En såret SS-soldat var dødsens, og blev ikke registreret.

Korrespondancen med Lorenz Lorenzen med referencer til Thor Jørgensen

m.fl.: 146
Den 28. februar 1942 gav CPK udtryk for såvel sin kedsom -, ensom - og usikkerhed mht. sin
fremtidige funktion – og manglende tillid til Waffen-SS. Når han ikke søgte afsked skyldtes det,
at han just havde taget begge sine sønner med i krig, og ikke ville svigte dem. Men efter alt at
dømme også, at han ved beslutningen om at melde sig til tysk tjeneste, vidste, at hans omdømme
i Danmark havde lidt skade. Vendte han hjem ”før tid”, ville han ikke blot blive mødt med
foragt, men også med latterliggørelse – og, uden tvivl, ingen fremtid i hæren.

Kannapin, Feldpostübersicht, Bd. 2, 259.

142
Brev fra CPK i Hungerburg, i.e. Narva-Jösuu, Estland, den 24. februar 1944. DBK, Håndskriftsamlingen, Tilg.
842,3. E.K. er Eisener Kreuz, Jernkorset, her II. klasse.
143
Den rigtige betegnelse måtte i så fald have været SS-Panzerjäger-Abteilung 11, men CPK husker fejl, SS-Nordland
havde netop ikke en sådan afdeling. Enheden var SS-Panzer-Aufklärung-Abteilung 11. CPK angav med tallet 5, SS-
Wiking’s tilsvarende afdeling, som ikke var del af SS-Nordland - eller underlagt III. SS-Pz.-Korps. SS-Pz.-Div. 5,
Wiking var på daværende tidspunkt indesluttet i Cherkassy-kedlen, sydøst for Kiev, hvor den mistede stort set alle
sine køretøjer.
Med den nye nummerbetegnelse havde divisionsenheder nummer svarende til divisionens: Nordlands 11, Wikings 5
osv. Se f.eks. Tessin et al., 2000, for en (næsten) total oplistning af enheder ved Waffen-SS inkl. feltpostnumre.
144
Sydsydvest for Leningrad. Bundgård Christensen et al., 1998, 418, at Niels K. ”blev dræbt under tilbagetrækningen
fra Narva”. Den rette formulering ville være: fra Leningrad mod Narva.
145
CPK fortæller første gang om Niels i brev til sin mor den 5.februar 1944: ” … fra Niels har jeg længe intet hørt…”,
og den 12. s. m. ”… Niels er atter såret, men heldigvis kun i det ene lår. Han er fører for en deling panzerspähwagen
og roses meget for sine føreregenskaber … Ingen ved hvorhen [han er bragt på lazaret], før han der meddeler sin
adresse…”. Den 3. april 1944 hed det blot: ”… Niels har endnu ikke ladet høre fra sig. Ingen ved, hvor han er…“.
Herefter ses CPK ikke at have skrevet mere om Niels i de her bevarede breve. Se også KK’s brev til svigermoderen
den 14. maj 1944, citeret nedenfor. DBK, Tilg. 842, 3. Det skal nævnes, at CPK den 24. februar 1944, skrev hjem, at
” … [Niels] blev vist nok bragt til Wesenberg [30 km øst for Taps, en by sydøst for Tallinn], da han ca. 2. feb. blev
såret...”. SS-Untersturmführer svarede til laveste løjtnantsgrad.
146
Hvor intet andet er anført, er kildegrundlaget korrespondancen mellem CPK og Lorenz Lorenzen (LL), DKB,
Håndskriftsamlingen, acc. 1996/9;

30
 Den 2. marts 1942 skrev ”Legions-Untersturmführer” LL til ”Legions-Obersturmbannführer”
CPK:
Med Hauptsturmfuhrer S.147 og frue havde jeg en samtale tirsdag eftermiddag. Her kom vi bl.a. til at
tale om Stubaf. Th. J. og dennes mulige andel i mit nuværende ophold [på underofficerskursus i
Lauenburg/Pom.]. Hertil kom også H.Stuf.148 W. [Winding] Christensen, der havde en del at beklage
sig over episoden i december [1941], over hvilken han havde skrevet en klage på over 12 sider folio.
… Da C.[Cortzen?] kom til at tale om Nordholm, der bor på samme stue som jeg, kan det nok være, at
W. gav sig til at fortælle om det store, der var sket i Treshau! … Derimod havde kommandøren [dvs.
CPK] haft nogle yderst dårlige rådgivere, i første række naturligvis Th. J. … Heil Hitler!”.

Den 8. marts 1942 hed det fra CPK med adresse på Hotel Arkanischer Hof, Berlin W. 9 til LL: ” jeg
er i bogstaveligste forstand droppet af alle … ”, og, at han ønskede at komme til en anden enhed,
blot ikke ”Viking”. Han nævnte ikke, at både Jens og KK opholdt sig sammen med ham i Berlin.
KK havde været med til at arrangere og havde deltaget i en længere rejse til det sydlige Bayern i
februar måned 1942 for frikorpsets officersfruer, og gjorde ophold i Berlin under hjemrejsen. KK
skrev, at hun sagde farvel til Jens K. og CPK den 12. marts 1942.
Den 16. april 1942 skrev LL fra ”Ers. Btl. d. Leg., Ers. Kp. Freik. ”Dänemark” i Graz-Wetzeldorf:
De fleste ting fra Tølz [sic] er oberstløjtnanten vel underrettet om. Vel næppe dog om den måde,
hvorpå Stubaf.149 Jørgensen prøvede på at lokke nyt fra Treshau ud af Park 150 og Græbæk [A.
Graabæk]. Han anvendte flere gange udtalelsen: ”Ja, De ved jo, at jeg ikke [var] med [på] oberst-
løjtnantens dispositioner”. De to Oscha 151 fik indtrykket af, at ”uenigheder” ikke just skulle have
bestået i den sidste tid, men faktisk skulle have været til stede hele tiden. I øvrigt var de ikke begej-
strede for den måde, hvorpå Stubaf. Jørgensen og fruen repræsenterede Danmark. Måske er Bad Tölz
også for lille dertil: 250.000 indb. er sikkert ikke nok. I øvrigt har Cortzen givet mig forklaringen på
Stubaf. Jørgensens sidste rejse til Danmark ”. 152 Han skulle hjem og aflevere partibogen”. Hos den
partitro del [af FD] nyder Stubaf. [TJ] ingen respekt eller tillid … 153

Man må forestille sig, at TJ og frue har fejret gensynet med en ”ordentlig bytur” med meget mere.154
Den 27. april 1942 skrev LL fra Graz-Wetzeldorf til CPK ved FP 20 092, at FD skulle til fronten
midt i maj. Han selv skulle selv på kursus i Bad Tölz fra 1. maj. Han kunne samtidig fortælle, at TJ
ville afrejse fra Tölz mellem den 7. og 9. maj 1942. Man kan undre sig over de ret så præcise oplys-
ninger var i omløb i det fjerne Kärnten, men næppe var ordren til FD om at gå til fronten afgivet
den 7. maj, før TJ blev sluppet ud af sit eksil i Bayern. Hvad han end måtte finde på at sige, og
hvor, selv i Danmark, var nu uden betydning.

147
Antageligvis Schock
148
SS-Hauptsturmführer svarende til kaptajn.
149
Sturmbannführer (major).
150
Arne Ejler Park. KK skrev til Ingrid Helms om Park den 11. maj 1947, at han var blevet dømt til døden ved
Højesteret, fordi han ” … blev hvirvlet ind i borgerkrigen herhjemme…”. DKB, Tilg. 842, 3. Park blev henrettet den
26. juni 1947 ved Viborg, dømt for sin omfattende virksomhed ved Gestapo i Kolding. At KK betegner Park, som
hun gør, må opfattes som sigende, om en dybtgående mangel på forståelse af forholdene. Man må forstå, at KK er
ude af stand til at forstå omfanget og karakteren af Ejler Park’s gerninger – udøvet mod danske statsborgere. Da kan
hun bedømmes som fascist/nazist i sin opfattelse, at der herskede borgerkrig i Danmark. Ecce homine.
151
Oberscharführer.
152
Ultimo januar til 15. februar 1941.
153
Ersatz-Bataillon der Legionen, Ersatz-Kompagnie Freikorps ”Dänemark”.
154
SS-Junkerschule Bad Tölz var i funktion fra 1937. Byen havde vel maks. 10.000 indbyggere i 1942, i dag små
18.000.

31
TJ og CPK mødtes i Berlin mellem den 15. og 19. juni. Den 20. juni 1942 skrev CPK fra til LL:
Jørgensen betonede flere gange, at nu var ”vi” på den rigtige side. Sørg så for, at ”vi” får tillid til dem!
Han afrejste i dag til ”Viking”…”. Selv udtrykte CPK, at han selv ”ikke mere havde tillid til Waffen-
SS”.
Den 8. juli 1942 skrev CPK til LL fra Hotel Roxy i Berlin: ”… går her på 7 uge uden en døjt at
bestille”. Han nævnte således ikke deltagelse i kurser eller anden tjenstlig virksomhed. CPK’s
levnedsbeskrivelse hos Schultz/Wegmann/Zinke anfører intet om hans forsættelse fra SS-Toten-
kopf. Under den 21. marts 1942 angives blot, at han forflyttes som ”Reserve-Führer im Stab” fra
SS-FHA til SS-Totenkopf med virkning fra den 15. marts. Derpå, at han forflyttes til SS-Div.
Wiking pr. 31. juli 1942.155
Den 27. september 1942 skrev CPK til LL, om han skulle ” … være indirekte skyld i at Th. J. er
vraget af D.N.S.A.P., fordi han har følt sig bundet til mig…?”. CPK nævnte ikke, at han den 15.
februar 1941 havde givet TJ en ”frigørelsesattest” fra ”konstellationen Kryssing - Thor Jørgensen”,
og tilsendt DNSAP en kopi af sammen, vel ud fra ønsket om at redde TJ’s forhold til partiet, og
dermed til Waffen-SS.
Den 1. oktober 1942 citerede KK i et brev til sviger moderen CPK for i et brev til hende den 18.
september 1942 om bl.a. TJ’s beklagelser over opholdet ved SS-Div. Wiking:
… Det med Thor Jörgensen er af ham for eensidigt fremsat. Man har ikke været tilfreds med ham og
det har været betingelsen! 156
Den 27. oktober 1942 skrev CPK til LL fra FP 20 060 bl.a.:
At jeg ikke har skrevet til ”general” [Thor] Jørgensen skyldes udelukkende, at jeg ikke ville ødelægge
hans fremtid ved at vedligeholde forbindelsen med ham. Hvad med hans fremtid? ...
Tilsyneladende måtte CPK mene, at hans korrespondance med LL ikke skadede dennes karriere. På
det tidspunkt havde TJ gjort tjeneste ved SSPF-Lublin siden den 21.september 1942. A han benæv-
ner TJ som general, var givetvis sarkasme i forbindelse med til TJ’s ambitioner og ønsker om at få
en selvstændig kommando svarende til hans selvforståede, strålende evner. TJ hævdede da også
under retssagen, at han blev udnævnt til regimentschef under sit virke som chef for SS-Landwacht
Zamosc. Han gav ikke, og blev ikke udæsket, nærmere detaljer. Der var heller ingen at detaljer at
øse af, eftersom der ikke var noget regiment under hans ledelse ved Zamosc.
Den 29. november 1942 skrev LL fra Bad Tölz, efter han havde været på indkøbstur i Danmark for
sine foresatte, for samtidig at fouragere til en afslutningsfest ved officerskurset, en længere rede-
gørelse for uroen i DNSAP. Han analyserede situationen i Danmark således:
I det hele taget ligger landet dog roligt for tiden. Om det så er den ny regering, der har fremskaffet
denne ro, eller det en vis ”sejrsbevidsthed” (Nordafrika) 157 i befolkningen, der gør sig gældende er jeg
ud af stand til at sige …

Den 23. marts 1943 skrev CPK på et udklip af ”Frit Folk” af 19. marts: ”Desværre er F.C. ikke en
sådan mand at man kan stemme på D.N.S.A.P.”.
155
Schultz et al., 2005, 638.
156
Thor Jørgensen og CPK afsonede - i få måneder samtidigt, i Faarhuslejren, men synes ikke at have haft omgang
med hinanden. TJ fløj lavt, og er da heller ikke omtalt i Henrik Skov Kristensen, Straffelejren, 2011. Se sammesteds
om CPK, 193 – 202.
157
Henvisning til det italiensk-tyske nederlag ved El-Alamein den 14. november 1942. Hverken LL eller CPK fandt
anledning til senere at kommentere 6. Armés indeslutning i Stalingrad! De tyske tropper blev endelig omringet
omkr. den 19. samme måned og blev udslettet frem mod 3. februar 1943.

32
Den 23. maj 1943 skrev CPK til LL, at [dav. SS-Gruppenführer und Generalleutnant der
Waffen-SS] Felix Steiner den 3. april havde fortalt ham, at III. (germ.) SS-Pz.-Korps ville blive
oprettet den 5, april med ham som Arko, det ville sige, artillerichef i korpset. Den 27. juli 1943
hed det, at han skulle ledsage minister O. C. Mohr, den danske gesandt i Berlin, under dennes
besøg ved regiment Danmark på [Truppenübungsplatz] Grafenwöhr:

jeg skal følge ham de dage hele tiden … Forleden traf jeg [SS-Sturmbannführer K. B.] Martinsen i
Plassenburg.158 Samtalen var ganske kort. Han smilede venligt ved gensynet. Jeg sagde: ”Nå, tør De
nu være mig bekendt?”. Han: ”Det har jeg da altid turdet”. Ego: ”Nå, ikke ganske!” Hvorpå jeg
fortsatte med Schock, der var på besøg hos mig.

Medens CPK blev fjernet fra SS-Totenkopf i maj 1942 for ikke at gøre hans forsættelse fra FD
endnu mere pinlig for ham, eftersom FD nu blev underlagt T.K., var forholdet åbenbart anderledes
nu, hvor FD blev opløst. Felix Steiner må have ment, at Kryssings tilstedeværelse som nyudnævnt
SS-Standartenführer og minister O. C. Mohr, kunne overtyde de utilfredse danske legionærer om
en solid officiel dansk-tysk anerkendelse af deres indsats.  
CPK’s tilstedeværelse i Grafenwöhr gik dog ubemærket hen. At CPK dels deltog i stabsarbejdet
under opstillingen af SS-Nordland og III (germ.) SS-Pz.-Korps, dels skulle tage sig af Mohr under
dennes besøg ved frikorpsets ikke helt problemløse omdannelse, er ikke at finde nogetsteds i
tidligere værker om FD og dets omdannelse til SS-Panzer-Grenadier-Regiment 24 159 ”Danmark”
pr. 29. juli 1943. CPK er således heller ikke at finde på de fotos der blev publiceret i forbindelse
med O.C. Mohrs besøg. CPK må have holdt sig udenfor pressens bevågenhed, i øvrigt godt hjulpet
af det forhold, at Fædrelandet – såvel som frikorpsets personel ikke så med milde øjne på ham. Et
foto af daværende SS-Standartenführer Kryssing, general Steiner og minister O.C. Mohr ville ellers
netop have bekræftet myten om dansk-tysk samdrægtighed i den ”fælles kamp”. Dog kan det også
være, at Waffen-SS i sidste ende ikke ønskede at markedsføre CPK, for ikke at bringe de allerede
meget utilfredse danske frivillige yderligere i kog.
Det er således aldeles slående, at der ikke findes beretninger om CPK’s tilstedeværelse i Grafen-
wöhr, heller ikke i Krabbes bog om de danske SS-frivillige. 160 CPK forblev persona non grata hos
de SS-frivillige, hvilke naturligvis ”bekræfter” hans stilling, som værende ”ikke-nazist”. Men
under alle omstændigheder satte Steiner tilsyneladende pris på Kryssings militære evner, medens
besøget af den danske gesandt ikke skabte de ønskede politiske resultater.161 Dertil var stemningen i
den danske befolkning tydeligt på kollisionskurs med de langsigtede tyske interesser. Opløsningen
af den danske hær og flåde den 29. august 1943, og det tyske forsøg på likvidering af også de
danske jøder efter den 3. oktober s. å., satte yderligere skel. For nu ikke at nævne påvirkningen af
de allieredes løbende offensive succeser. Samarbejdspolitikken fortsatte, som bekendt, frem til den
4.maj 1945, bl.a. med det bizarre udtryk, at statsmidler kunne kanaliseres til modstandsbevægelsen,
158
Del af Grafenwöhr -komplekset. Udgør nu den amerikanske hærs mest betydende base og øvelsesterræn.
159
Et Panzer-Grenadier-Regiment var et fuldt motoriseret infanteriregiment med feltartilleri, antitank- og
luftværnsenheder m.v.
160
Oluf Krabbe, Danske soldater i kamp på Østfronten på Østfronten 1941-1945, Odense, 1976.
161
At der ikke foreligger pressefotos eller private optagelser, endsige beretninger fra danske frivillige om CPK’s
deltagelse i seancen, må anses som slående. Den stedmoderlige holdning genfindes den dag i dag på f.eks.
http://frikorps-danmark.dk/fd/historie/opr-udd/index.html# hhv.http://frikorps-danmark.dk/fd/hverve/index.html,
[16.05.2014]. Der foreligger naturligvis også den mulighed, at CPK i sidste øjeblik er blevet fjernet fra arrangemen-
tet, og ikke ønskede at delagtiggøre nogen i dette. Så meget desto mere, som han ikke gav udtrykt for en større
begejstring for at skulle involveres i Mohr’s besøg. CPK optræder da heller ikke i Mohr’s beretning. Om CPK del-
tog eller ej, var det ikke det officielle Danmarks interesse at fremhæve hans eksistens. På sin vis havde Mohr, Waf-
fen-SS og CPK sammenfaldende interesser.

33
og, at der forsat eksisterede et dansk krigsmininisterium - om end i civil. Her mente man, at være i
krig med Tyskland, og endog lod dette komme til klart udtryk over for TJ, da han besøgte ministe-
riet i slutningen af december 1943 for at orientere sig om mulighederne for en genindtræden i den
danske hær. 162
Den 17. august 1943 beklagede CPK sig ”over manglende kommunikation fra korpset”, i.e. III.
(germ.) SS-Panzer-Korps, der da var forlagt til partisanbekæmpelse i Kroatien, og betegnede her
kort [SS-Sturmbannführer] ”Paul Rantzau-E” [Engelhardt], som værende ”for barnlig naiv”. 163 Han
kommenterede ikke senere, at netop denne naive sjæl blev hans stabschef (næstkommanderende)
ved Kampfgruppe Küste i slutningen af december 1943 med rang af SS-Obersturmbannführer
(oberstløjtnant).
CPK anvendte sædvanligvis adressen ”im Osten” i efteråret 1943 flg. overskrift i flere breve til
moderen og LL:
Bedre end Fred
er
Noget at vilde! 164

Den 3. marts 1944 blev overskriften i et brev til LL ændret til: ”Hvor de os forlod”. 165 Her hed det
bl.a.:
I dag kom brev fra [Erik] Lærum, der beder om at blive min adjudant her ved Kampfgruppe Küste!!
Jeg svarer ikke … Vov ikke at give danske blade oplysninger om mig. Jeg vil ikke figurere der –
hverken med billede eller navn – før min død. Da vil det først gavne hos de gode, men også først da.
Benyt lejligheden til at blive hjemme, hvis der gives den! De vil kunne hjælpe meget til ikke provoke-
rende fremskridt i Danmark. Bliver De for kendt herude, lukker De indirekte Dem selv ude derhjem-
me.

Ovenstående kommentar har nærmest selvmorderisk karakter. Vel svarende til CPK’s følelser efter
tabet af sin ældste (og sidste) søn og de meget voldsomme kampe, der blev udkæmpet mod et over-
vældende russisk tryk siden slutningen af januar 1944. Der var ikke meget mere at kæmpe for, end
heltedøden. Men så blev Kamma Kryssing hårdt såret under et russisk luftangreb på divisionens
lazaret i Tallinn den 10. marts 1944.
Den 1. oktober 1944 skrev CPH fra Berlin til LL i en kommentar til de politiske forhold i Danmark,
at ” … egentlig kan jo kun dr. Best til hver en tid tåle at ses i fuld belysning. Han alene bør have
alle danskes støtte...”. 166 At Kryssing da kunne skrive dette, uden siden at kommentere forsøget på
at udslette de danske jøder, kan, efter min opfattelse, kun ses som accept af samme. CPK kunne da
ikke vide, at Werner Best – modarbejdede mordprocessen. Også det kaster en skygge over CPK’s
forhold til nationalsozialismen. CPK havde da levet i det tyske civile samfund så længe, at det fore-
kommer uforståeligt, at han ikke skulle kende jødernes skæbne. Men for ham og hustruen, var sagen
vel blot kun, at borte havde taget dem. Og godt med det.
162
Extrakt af ankesagen … mod TJ, Vidneudsagn af oberstløjtnant Friis, 1945, HSB og LAV.
163
CPK kunne ikke vide, at SS-Obersturmbannführer P. Rantzau Engelhardt skulle blive hans stabschef ved Kampf-
gruppe Küste december 1943 – januar 1944.
164
CPK nærmede sig her det rene anarki. ”Jeg handler, ergo er jeg!”. Et mål uden med.
165
Antagelig en reference til sønnerne. CPK syntes med andre ord at have indset, at også Niels K. var død.
166
Blandt de sjældne roser CPK uddelte udover familien, som han var meget generøs over for, hører også, at han
skrev hjem den 23. august 1944: ”... Jeg synes ”Politiken” er langt det bedst redigerede blad p.t. Når jeg får fast
adresse, vil jeg holde det…”. Tankevækkende. Dog svarede det vel til, at også venstreorienterede af selvsamme
grund holdt Jyllands-Posten under ”ungdomsoprøret”.

34
Den 22. oktober 1944 hed det til LL, efter den sædvanlige opremsning af ønske om forsyninger fra
Danmark, i noget af en svada:

At Aachen overgav sig [efter særdeles hårde kampe den 21. oktober 1944] huer mig ikke. Tegn på
slaphed … De illegale militærorganisationer [i Danmark] er feje og bør slås brutalt ned [sic] Kärgaard
[Kærgaard ?] dømmer sine mænd, udansk! Og det selskab tilhører De frivilligt! 167

Det ændrede efter alt at dømme LL’s forhold til CPK. Da Kryssings blev blanket af i forbindelse
med retsopgøret, skrev LL derfor til sognerådet i Vilstrup kommune, Sønder Vilstrup i Sønder-
jylland, den 24. oktober 1948, og ansøgte på CPK’s vegne - men uden hans samtykke, om social-
hjælp, idet han henviste til, at CPK ikke selv ville fremsende en sådan ansøgning. 168 Sognerådet
sendte, lynhurtigt skrivelsen retur til LL, med besked om, at CPK selv måtte tilmelde sig folke-
registeret, og selv måtte indsende ansøgning på særlig blanket. 169 Det kom ikke til at ske. CPK
søgte ikke om almisser fra samfundet. Han havde dog fået afslag, om han havde søgt. Han havde da
ingen borgerlige rettigheder.

Kryssing og Jørgensen
Skal man sammenligne den karriere CPK og TJ gennemløb efter deres mistrøstige tid i FD, opnåede
de stort set intet. CPK’s forløb er omgærdet af dybt tragiske konsekvenser og et livslangt mareridt,
vel mildnet af konverteringen til katolicismen i 1944, og han døde bitter, fattig og ensom. TJ fejlede
som officer ved fronten, og gennemlevede en beskidt krig, som bataillonschef i det tyske terror-
apparat ved SSPF Lublin, det vil sige, den største af de store nazistiske massemordere, SS-Gruppen-
führer und Generalleutnant der Polizei, Odilo Globocnik. TJ hævdede siden, at han intet havde
gjort, som han ikke kunne stå ved. Han blev siden en succesfuld ejendomsmægler i Frederikshavn –
og levede et ”godt liv”. Ihvorvel de to dannede FD sammen, kom det ikke til at betyde fælles
skæbne – og slet ikke moralsk. Alene af den grund, at TJ foretrak at jagte polske antikommunister
og deres værgeløse slægtninge, og, under sit nazistiske ”folkepolitiske” arbejde – læs uddrivelse af
polske bønder og gennemførelse af kampe mod ”kriminelle” partisangrupper (”bander”), foregav, at
føre krig mod bolsjevismen.
CPK var kun kortvarigt ved fronten: 2 måneder ved T.K., tre måneder ved Wiking, omkr. to
måneder ved Arko 140, og lidt over to måneder ved Kampfgruppe Küste. At han steg i graderne,
blev i høj grad befordret af den politiske situation i Danmark, hvor man fra tysk side så ham som et
symbol på det dansk-tyske fællesskab i kampen mod bolsjevismen, uden det synes klart, om han i
øvrigt udmærkede sig som artillerist. Hans stilling som Arko 103 (hvis han overhovedet bestred
denne), idet han i så fald skulle have befundet sig fysisk ved staben for III. (germ.) SS-Pz.-Korps,
og ikke som chef for en sammenflikket kampgruppe, synes et fantom. 170 SS-Division Nordland var
167
Over for moderen og søsteren hed det dog den 11. september: at skulle russerne komme til Danmark ”bliver penge
intet værd … send ikke flere fødevarer … her får vi, som i fjor, både i pose og sæk!”. Alt tydede dog på, at det var
LL, der stod for forsyningen af supplerende danske fødevarer, medens de penge CPK sendte moderen og søsteren
skulle gå til deres eget forbrug. Den 13. juni 1944 gav han i øvrigt sin søster. 5.000 kr. til en plejehjemsplads til
moderen, der da var 77 år, eller et hus til sig selv (vel underforstået med plads til moderen).
168
DKB, Håndskriftsamlingen, acc 1996/9.
169
På trods af, at CPK forudså – eller frygtede, en sovjetisk invasion, der ville gøre danske penge værdiløse, gjorde
han ikke forsøg på, at omsætte sit indestående i Århus Privatbank på over 10.000 kr. til mobile værdier eller
overdrage dem kontant til søsteren. Beløbet kunne derfor konfiskeres til fordel for statskassen. På samme tidspunkt,
hvor firmaer, der have tjent tykt på det dansk-tyske samarbejde pugede penge i kassen.
170
Kampfgruppe Küste nævnes ikke i en eneste tilforladelig registrant.

35
med sine kun to svage pansergrenaderregimenter og et svagt udrustet artilleriregiment, end ikke en
regulær division. Den hollandske division kunne kun - grundet mandskabsmangel, opstilles, som en
brigade med to endnu svagere regimenter. Og ”korpset” rådede kun over en Panzer-Abteilung og en
tid, over den tunge, schw. Panzer-Abteilung 103, dvs. en enhed med Tiger tanks. I virkeligheden
taler vi således – kortvarigt, om en forstærket pansergrenaderdivision – ikke et SS-Panzer-Korps.
Thor Jørgensen endte, efter en tilsyneladende håbløs indsats ved SS-Pz.-Gren.-Division Wikings
SS-Panzer-Grenadier-Regiment, I/”Westland” mellem den 20. juli og ca. 1. september 1942, som
chef for folketyskere ved en paramilitær politienhed underlagt SSPF Lublin Odilo Globocnik under
koloniseringen af Zamosc-området. Enheden, Landwacht Zamosc (efter 23. februar 1943: SS-Land-
wacht Zamosc) fungerede her med etnisk udrensning og terror i Polen mellem den 27. november
1942 og midten af august 1943. Hertil kommer, at TJ var tjenestegørende i Lublin, da der blev lik-
videret omkr. 14.000 jøder under Unternehmen Erntefest den 3. – 4. november i KL Lublin. TJ blev
den 4. december 1943 udset til, og accepterede, at fortsætte karrieren som ”Bandenkämpfer” i Græ-
kenland pr. 15. januar 1944. TJ opnåede dog afsked fra Waffen-SS (ansøgning dateret den 14.) den
17. januar, mod til gengæld at agitere i Danmark for en storgermansk løsning og forsvare sit hjem
mod ”banditter”. Han genindtrådte i den danske hær pr. 1. februar 1944 ”til rådighed for 4. regi-
ment”, og fik dermed fuld løn som kaptajn. Han opnåede således også et væsentligt driftstilskud
under sit forsøg som kartoffelavler på et nyerhvervet husmandssted langt ude på den jyske hede,
nordvest for Brande. Et patetisk projekt, men i stil med SS: Tilbage til ploven; Blut und Boden. Den
karriere ophørte den 6. maj 1945.171

Se omstående dokument om et dansk Våben-SS.

171
Vedr. TJ’s karrierer, se bl.a. forfatterens SS-Sturmbannführer Thor Jørgensen 1941 – 1944. Skitse til en dansk
infanterikaptajns løbebane ved Waffen-SS, Haderslev, 2014, 16. Forventes publiceret på www.scribd.com efteråret
2014. Hertil videre samme forfatters SS-Sturmbannführer Thor P. F. J. Jürgensen, Personalemappe, SS-Personal-
hauptamt 1941-1944, Haderslev, 2014, Noter, kommentarer, supplerende dokumenter, p.t. 150 (p.t. upubliceret)..

36
 Dok 1.
Afskrift: 172
Forslag om oprettelse af Våben-SS, juni 1941

R.-Engelhardt og K. B. Martinsen
[SS-Junkerschule,] Tölz, den 3/6 1941
til
DNSAP Stabskontoret

I henhold til modtagne ordre fra stabsleder, kaptajn Wodshow fremsættes hermed forslag til et
dansk SS. SS-Hauptsturmführer Schalburg har vi ikke kunnet få med til dette forslag, da han er
bortrejst.

A. Formålet med et dansk SS:

a. Bindeled mellem alle germanske stater.
b. Rygstød for en nationalsocialistisk dansk regering.
c. Uddannelse af en elite af førere il brug for stat og parti.

B. Dette formål tænkes nået ved, at der hvert år af partiet udvælges ca. 2000 – 2500 unge mænd
18-22 år (muligvis kan denne udvælgelse først ske i Arbejdstjenesten). Disse unge må
selvfølgelig være nationalsocialister og af germansk afstamning. I Tyskland tages – så vidt
vides – kun ca. 2 – 3 % til Waffen SS 173 og almindelig SS,174 her [i landet] foreslås ca. 8 %
taget til Waffen SS og almindelig SS. 175 Dette må formentlig kunne gøres ved den renere
germanske race i Danmark [sic]. Til Waffen SS 176 skulle gerne bringes mindst 1200 – 1500
mand om året.

C. Tjeneste ved SS er frivillig. Uddannelsen sker således:

a. for almindelig SS 177 ved et kursus på ca. 6 måneder varighed. Der lægges navnlig vægt på
den politiske uddannelse, men der gives desuden i sport, lettere våbenbrug m. m.
b. for Waffen SS en uddannelse på 2 år. Herunder såvel politisk uddannelse, som våbenuddan-
nelse og sport i et omfang, der mindst er lidt over uddannelsen i forsvaret. Med en årlig
tilgang på 1200 -1500 mand kan der opstilles ca. 1 forstærket standarte 178 (f.eks. Standarte
Dannebrog) med artilleri, pansertropper m.v. Standarten garnisonerer med ca. ½ på Sjælland,
172
Rigsarkivet, Frits Clausen-sagen 1945 – 47. V og VI, Pakke nr. 7. Bilag VII/106 [ Bovrup-arkivet: 44d – 9 – 1].
Afskrift foretaget af cand. mag Peter Vilhelm von Sperling, 1979/2014. Punktopstilling efter originalen.
173
Indtaget af personale til Waffen-SS blev styret af Oberkommando der Wehrmacht. Waffen-SS måtte således
acceptere den kvote af en udskrivningsårgang, OKW mente at kunne undvære. Dette var bl.a. baggrunden for, at
RFSS Heinrich Himmler var så interesseret i udenlandske frivillige - på dette tidspunkt udelukkende skandinaver og
hollændere. Senere opstillede Waffen-SS enheder bemandet med personel fra et virvar af lande og nationaliteter.
Kun ikke polske og tjekkiske enheder. Den tyske hær måtte senere også ty til opstilling af infanterienheder
bemandet med ukrainske og russiske tidligere krigsfanger. Flere af disse enheder gjorde tjeneste i Danmark.
174
Analogt med det tyske forbillede: Allgemeine SS.
175
Procenterne henviser en udskrivningsårgang.
176
Forfatterne skifter mellem Våben SS og Waffen-SS, med eller uden bindestreger.
177
Analogt med Allgemeine SS.
178
Svarede til et regiment. Med en ”forstærket standarte” mentes vel 3. – 4.000 mand. Hvorfor forfatterne ikke
anvendte den betegnelse, som Waffen-SS selv anvendte, nemlig regiment, kan undre. Valgte af Kastellet kan, som
forfatterne gør, begrundes i voldanlæggene, men er givet et oplæg til en ydmygelse af den danske hær; en under-
stregning af, at DNSAP nu kontrollerede det danske forsvar.

37
 ½ i Jylland. Der tænkes bygget 2 moderne kaserner til Våben SS [og] i disse kaserner finder
uddannelsen sted til såvel Våben SS som det almindelige SS. Uddannelsen bør selvfølgelig
fortsættes. Det foreslås, at Kastellet i København stilles til rådighed for [det danske] SS, her
kan dels kasernere 1 vagtkompagni af Våben SS (vagttjeneste for partiføreren m.m. i
København), dels indrettes boliger for nogle SS-førere, førerkasino, 179 hvor alle SS-førere
kan samles, og desuden undervisningslokaler for kursus med SS førere. Desuden er Kastellet
udmærket til evt. forsvar (kamp) i København. Subsidiært kan Frederiksberg Slot med
omgivelser bruges.
Da uddannelsen af de mange menige SS varer 2 år, må der sikres SS-erne civilt arbejde efter
hjemsendelsen.

D. Uddannelsen af SS førere til våben SS bør ske i Tyskland for at sikre samhørigheden mellem
de germanske folk.

E. Antallet af førere i Våben SS fastsættes til ca. 20 % mere end Våben SS eget behov. De
overskydende førere forretter tjeneste dels som adjudanter ved partiføreren m. fl., dels i hær,
flåde og luftværn. Disse førere gøres ansvarlige for forsvarets politiske opdragelse.

F. SS førerkorps bør ubetinget ligge over gennemsnit for et dansk officerskorps. Denne fordring
må absolut stilles, for at vi kan få førerkorpset respekteret på den måde, det skal.
Navnlig i 1´ omgang gælder det om, at skaffe kundskabsrige, kultiverede, militært dygtige
førere (kun aktive officerer til våben SS). I 1´ omgang må alle, der kun muligvis er brugbare,
ikke tages med.

Der rådes f. t. over følgende til uddannelse i Tyskland:

Kaptajn P. Rantzow-Engelhardt [sic]

Kaptajnløjtnant Schalburg
Kaptajnløjtnant K. B. Martinsen
Sekondløjtnant Worsöe-Larsen
samt af underførere over
Officiant Jensen
Officiant Oksen
Sergent J. Nielsen.

De øvrige herværende danske befalingsmænd vil formentlig vise sig at være ubrugelige, nemlig:

Løjtnant Binnerup.
Sekondløjtnant Randrup-Nielsen
Kornet Rathje
Kornet Wissing-Petersen.

Det henstilles til partiet at søge efternævnte aktive officerer sendt herned (og foreløbig ikke
andre):180

Kaptajn F. N. K., f. t. Jydske Divisions stab

Kaptajnløjtnant F. B. L., f. t. Krigsministeriet
Kaptajnløjtnant J. L., f. t. Sønderborg
179
Hermed menes officersmesse eller -bygning. Kendes også som ”Führerheim”.
180
Navnene er sløret, men vil allerede være offentlig kendt som medlemmer af DNSAP ud fra lister udarbejdet på
grundlag af Bovrup-kartoteket og publiceret af Information og Land of Folk i 1945.

38
 Kaptajnløjtnant E.B., Gymnastikskolen (SS sportslærer)
Kaptajnløjtnant H. J., Skydeskolen
Kaptajnløjtnant H., Næstved
Kaptajnløjtnant J. P., Viborg (formentlig, spørg Hans Jacobsen)
Premierløjtnant G. x)
Premierløjtnant F., Hærens Tekniske Korps x)
Premierløjtnant J. J. K., Haderslev x)
Premierløjtnant J. P. R., Officersskolen x)
Premierløjtnant R. S. A., Næstved x)
Premierløjtnant Br.
Premierløjtnant B.
Premierløjtnant A. 181

For de x) mærkede spørg Kaptajnløjtnant Hans Jensen om de er brugbare.

Det er i første omgang kun nødvendigt at skaffe 5 -6 kaptajner og kaptajnløjtnanter samt 5 – 6

premierløjtnanter. Resten kommer så gennem udvælgelse.

F. Det foreslås med bygningen af kaserneanlæg for Våben SS i Danmark for øje, at partiet
foranlediger kaptajn i ingeniørerne Viffert til at foretage en studierejse for at studere ind-
retningen af tyske SS kaserner. I stil (ydre) bør de dog være specielt danske (vikingestil?). 182
Kaptajn Viffert bør ende sin studietur med en samtale med en af os, for at vi straks ved
magtovertagelsen kan påbegynde byggeriet.

Endelig henledes opmærksomheden på, at det tyske Våben SS´ økonomi i meget væsentlig grad er
baseret på virksomheder, der ejes af SS, f.eks. nogle landbrug, skovbrug, fabrikker e. l. [sic]. 183 Når
partiet konfiskerer jødeejendomme, bør der tænkes på Våben SS.

Poul Rantzau-Engelhardt

K. B. Martinsen

Dok. 2

Afskrift: 184

Tagesbefehl 23.2. 42 185

Ifølge befaling fra SS-F.H.A. af g. d. har Hpstf. Martinsen kommandoen over Frikorpset
indtil en ny kommandør indtræffer.

Da kommandoen ifølge ovenstående er frataget mig, takker jeg hjerteligst dem, der på ærlig
vis har tjent, det nationalsocialistiske partipolitisk uafhængige frikorps, hvilket jeg havde
tilmeldt mig.
181
Ingen af de nævnte meldte sig tilsyneladende til FD.
182
Vi taler om voksne mænd, hhv. en kaptajn og en kaptajnløjtnant fra den danske hær – en kaserne a la Trelleborg ?!!
183
e. l, d.v.s. ”eller lignende ”, nml. koncentrationslejre, tvangsarbejdslejre, plyndring og afpresning.
184
DKB, Tilg. 842, Arkiv II, 1)Frikorps Danmark. Håndskrevet kladde
185
Således anført i original.

39
 Kryssing

[Herefter tilføjet uden datering:]

”Da Martinsen fandt den proklamation og modsatte sig den, blev den ikke udsendt. (sign.) Kr.”.

40
 Bibliografi:
Ikke publicerede kilder:
Rigsarkivet,
Frits Clausen-sagen 1945 – 47.
Det kongelige Bibliotek (DBK), Håndskriftsamlingen:
Tilg. 842, Arkiv I og Arkiv II; Breve til og fra C. P. Kryssing, breve og aktstykker vedr. Frikorps
Danmark, Waffen-SS og retsopgøret samt optegnelser. (Kendes også som Utilg.).
NKS 2842 folio. C. P. Kryssing. Udnævnelser 1937-1943.
acc. 1996/9: Breve til L. Lorenzen fra besættelsestiden, bl.a. fra oberstløjtnant C. P. Kryssing.
NKS 4705,4 0, P. R. Engelhardt, Danske frivillige på Østfronten 1941-45.

Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg (LAV):

Domsakten, herunder: Extrakt af ankesagen … mod TJ, (Dommen ved Vestre Landsret, Kolding)
den 13. februar 1946. [Den såkaldte Politiakt til sagen er enten bortkommet eller fejlplaceret].

Landsarkivet for Sønderjylland, Aabenraa (LAA):

Faarhusarkivet, Fangekort, Thor Jørgensen.

Historisk samling fra besættelsestidens historie (HSB), Esbjerg (nu del af Sønderjyske Museer):
Extrakt af ankesagen … mod TJ, med fotokopier af to skrivelser fra SSPF-Lublin til TJ den 28. juli
1943 og PHA til TJ den 17. januar 1944.

Bundesarchiv, Berlin-Lichterfelde:
Berlin Document Center (BDC), SS-Organisationen (SSO):
Microfilm, 139 A, frames 1004 – 1070: SS-Sturmbannführer Thor P. F. J. Jürgensen 25-9/97,
SS-Personalhauptamt (PHA),[ uordnet].
[Afskrift med de enkelte dokumenter og ordnet i omvendt datoorden, dvs. fra juli 1941 til februar
1944, med noter og yderligere dokumenter på tysk med oversættelser til dansk, Peter Vilhelm von
Sperling, Haderslev, 2014, forv. publiceret på www.scribd.com i december 2014].

Monografier og trykte kilder:

Akil, N., red., Besættelsestidens Fakta, Dokumentarisk Haandbog med henblik paa Lovene af 1945
om landsskadelig virksomhed, 2 Bd., Sagførerrådet, København, 1945-46, 1586.
Bundgaard Christensen et al., Under hagekors og Dannebrog, 3. udg., Ill., København, 1998, 521.
Dragsted, F., Frikorps Danmark og Forræderiloven, Berlingske Aftenavis, København, den 17. og
18. september 1945. Udgivet som særtryk. Aftrykt i Svend Strøm, Red., Oprejsning, 117 – 127.
Hansen, H., Besættelsestidens Fem Onde Aar, Politiske Strejflys over Udviklingen fra 9. April 1940
til 5. Maj 1945,København, 1945, 244.
Hastings, Max, Finest Years. Churchill as Warlord 1940 -45, London, 2009, Ill., 664.
Hausser, Paul, Soldaten wie andere auch, (1966), 2. Erw. Ausg., Osnabrück, 1982, Ill., 461.
Himmler, Heinrich, se: Witte, Peter.
Hinrichsen, Horst, Die deutsche Feldpost. Organisation und Ausrüstung 1939-1945,Eggolsheim,
1998, 112.
Holstein, Bent [Bent von Holstein-Rathlou], Demokratiets Vildfarelse, København, 1941, 133.

41
Kannapin, Norbert, Die deutsche Feldpostübersicht 1939-1945. Vollständiges Verzeichnis der
Feldpost Nummern in numerischer Folge und deren Aufschlüsselung, 3 Bde., Osnabrück, 1980.
Samme, Die deutsche Feldpost 1939-1945. Organisation und Lokation der Feldpostämter und
Feldpostdienststelle, Osnabrück, 1987, Ill., 401. Se også Tessin, Georg.
Kirkebæk, Mikkel, Schalburg – en patriotisk landsforræder, København, 2008, Ill., 511.
Klietmann, K.-G., Die Waffen-SS –eine Dokumentation, Osnabrück, 1965, Ill., 519.
Koch, Hal, Jeg anklager rigsdagen, København, 1947, 131.
Krabbe, Oluf, Danske soldater i kamp på Østfronten 1941-45, Odense, 1976, Ill.,
Kristensen, Henrik Skov, Straffelejren - Fårhus, landssvigere og retsopgøret, København, 2011,
Ill., 640.
Matlok, Siegfried, Hrsg., Dänemark in Hitlers Hand, Der Bericht des Reichsbevollmächtigten
Werner Best, Husum, 1988, Ill.,
Meyer, Brünn, Hrsg., Dienstaltersliste der Waffen-SS. SS-Obergruppenführer bis SS –Haupt-
sturmführer. Stand vom 1. Juli 1944 [de facto: 31.1. 1945 som flg. af håndskrevne opdateringer],
Osnabrück, 1987, Ill., Anhang 1-2, 274 + 19. Se også Tessin, Georg.
Rantzau, J. H. (red.), Forsvarsbogen. Folkets Bog om Landets Forsvar, København, 1941, Ill.,
Sagførerraadet, se Alkil, N.
Schultz/Wegmann/Zinke, Deutschlands Generale und Admirale, Teil V, Die Generale der Waffen-
SS und die Polizei, Band 2 (H-K), Binnendorf, 2005. [C. P. Kryssing, 636 – 639].
Steiner, Felix, Die Freiwilligen der Waffen-SS, Idee und Opfergang, Preuss. Oldendorf, 1958, Ill.,
392.
Strassner, Peter, Europäische Freiwillige. Die Geschichte der 5. SS-Panzerdivision WIKING,
Osnabrück, 1977, Ill., Karten, Dokumenten-Anhang, 448.
Strøm, Svend, Red., Oprejsning, Rungsted Kyst, u.å. [1950], 325.
Tamm, Ditlev, Retsopgøret efter besættelsen, København, 1984, Ill., 828.
Tessin, Georg, Verbände und Truppen der deutschen Wehrmacht und Waffen-SS im Zweiten
Weltkrieg 1939 – 1945, Bd. 5 – 11, 2. Aufl., Osnabrück, 1977.
Tessin, Georg, Kannapin, Norbert unter Mitarbeit von Meyer, Brünn, Waffen-SS und Ordnungs-
polizei im Kriegseinsatz 1939-1945, Osnabrück, 2000, 773.
Tieke, Wilhelm, Tragödie um die Treue. Kampf und Untergang des III. (germ.) SS-Panzer-Korps,
Osnabrück, 1968, Ill., 244.
Ulrich, Karl, Wie ein Fels im Meer. 3. SS-Panzerdivision „Totenkopf“ im Bild, Band 1, Osnabrück,
1983, Ill., 312.
Witte, Peter et al., Bearb. von, Der Dienstkalender Heinrich Himmlers 1941/42, , Hamburg, 1999,
Ill., 789.

Internet:
US Army:
http://83rdinfdivdocs.org/units/329th-ir/ [20.8. 2013].
Frikorps Danmark, f. eks.:
http://frikorps-danmark.dk/fd/historie/opr-udd/index.html# hhv.:
http://frikorps-danmark.dk/fd/hverve/index.html, [16.05. 2014].
III. (germ.) SS-Pz.-Korps:
http://www.axishistory.com/books/118-germany-waffen-ss/germany-waffen-ss-corps-etc/1226-
iii-ss-panzerkorps-germanisches [17.06.2014]
Arko 140:
http://www.lexikon-der-wehrmacht.de/Gliederungen/Arko/Arko103.htm [17.06.2014]

42
 http://www.frikorps-danmark.dk/erindringer/kryssing/index.html [17. 08. 2014] Det skal bemærkes, at jeg
ikke har citeret fra Thomas Harder. Kryssing, Manden der valgte forkert, København, 2015 idet manus er
udarbejdet forud for denne udgivelse. Nuværende udgave er således alene en sproglig revidering.

Senest redigeret den 12.7.2023.

43