Medieansvar

MAL = Medieansvarsloven

Medieansvar
Medieansvarsloven (MAL): Vedrører regulering af mediers ansvar.
 De omfattende medier pålægges at handle i overensstemmelse med god presseskik
 Der etableres et klagesystem via Pressenævnet
 Medierne er i særlige tilfælde forpligtede til at lade omtalte komme til genmæle.

Ansvarsfordelingssystem:
Regulerer, hvem der skal gøres ansvarlig for krænkelser, der finder sted gennem medierne.
 Udpeger de mulige ansvarlige
 Etablerer et udvidet og til tider objektivt ansvar for redaktøren
 Undtager andre personr fra ansvar

Strafansvaret:
 Der kan idømmes bøde eller fængsel
 Det er normalt anklagemyndigheden, dvs. staten, der retsforfølger pågældende
 Der skal være et klart hjemmelsgrundlag – en lovbestemmelse, der dækker situationen

Erstatningsansvaret:
 Den ansvarlige kan pålægges at betale et pengebeløb til dækning af tab.
 Den private, en fysisk person, et selskab eller lignende der retsforfølges.
 Kræver ikke klar hjemmel i en lovbestemmelse. Området er udviklet gennem retspraksis.

Godtgørelse for tort:

 Hvis den pågældende ikke har lidt et egentlig økonomisk tab, men er blevete krænker på
sin fred, ære eller person
 Der kompenseres for den tort, der er lidt
  Ikke alle dadelværdige handlinger kan medføre krav om godtgørelse for tort

Ansvar forudsætter ansvarsgrundlag: Enten i form af:

 Forsæt: At man gør noget med vilje
 Uagtsomhed: At man kommer til det
 Objektivt ansvar: At man er ansvarlig uden hensyn til, om man har udført handlingen
o Ofte redaktøren
o Principalansvar: En arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for ansattes culpøse (dvs.
forsætlige eller uagtsomme) handlinger foretaget i forbindelse med udøvelsen af
arbejdet. Gælder kun ved erstatning - ikke ved straf.

Hæftelsesreglen: Et medie foretagende hæfter for fx redaktørens idømte bøder.

Lovens anvendelsesområde
Hvem er omfattet?
MAL § 1: ”Loven gælder for alle massemedier”
Tre kategorier:
1. Indenlandske periodiske skrifter (§ 1, nr. 1)
2. DR, TV2 og andre med sendetilladelse eller registrering (§ 1, nr. 2)
3. Andre lignende, der har tilmeldt sig jf. § 8
Eller som modtager mediestøtte jf. § 8

Tre kategorier
1. Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes
eller på anden måde mangfoldiggøres.
o Indenlandske
→ Udgiverens virksomhed skal udøves i landet.
→ Trykkested og sprog er ikke afgørende.
o Periodiske
→ Skriftet skal udkomme mindst to gange årligt.
 → Påtænkt kontinuerlig udgivelse.
o Skrifter
→ Omfatter også billeder og lignende fremstilling.
→ Rent elektronisk udgiver er ikke omfattet.
o Mangfoldiggøres
→ Anvendelses af tradition trykning er ikke afgørende.
o Plus: Krav om redaktionelt indhold
o Ikke valgfrit: Disse hører automatisk under medieansvarsloven.
2. Lyd- og billedprogrammer, der spredes af DR TV2 / Danmark A/S, de regionale TV2-
virksomheder og foretagende, der har tilladelse til at udøve radio- eller
fjernsynsvirksomhed
o Ikke engangstilladelser
o Ikke videresendelse fx kabeldistributører
o Ikke udsendelser fra udlandet
o Publikationer fra radio- og tv-stationerne er ikke omfattet. Ej heller internetsiderne.
o Ikke valgfrit: Hører automatisk under medieansvarsloven.
→ Hvis der sendes fra Danmark efter tilladelse eller registrering er mediet omfattet.
3. Andre. ”Tekster, billeder eller lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden,
såfremt de har karakter af nyhedsformidling, der kan ligestilles med den formidling, der er
omfattet af nr. 1 eller nr. 2 jf. dog §8, stk. 1
o Tekster, billeder og lydprogrammer. Fx mediers hjemmesider
o Periodiske udbredelse. Krav om en vis løbende opdatering
o Til offentligheden. Ikke intranet. Åbne Facebook-sider
o Nyhedsformidling. Ikke annonceblade, oftest ikke blog.
 Krav om et vist blandet redaktionelt indhold.
 Envejskommunikation
→ Hvis indholdet ændres af modtager, hører denne ikke under MAL.
o § 8, stk. 1: Krav om tilmelding til Pressenævnet. Ufravigeligt formelt krav.
→ Valgfrit at høre under medieansvarsloven (dog nødvendig for at høre under
goder)
 o Dog automatisk omfattet, hvis mediet modtager mediestøtte

Omfattet af MAL
Hvis omfattet, så hele pakken:
 Det særlige ansvarssystem (MAL kap. 3-4, §§ 9-33)
 Presseetik (MAL kap. 5, §§ 34-35)
 Ret til genmæle (MAL kap. 6, §§ 35-40)
 Pressenævnets kompetence (MAL kap. 7, §§ 41-52)
Også uden for MAL:
 Kildebeskyttelse mv. (RPL § 172 m.fl.)
 Andre privilegier fx gennemse retsbogen (RPL § 41a)
 Høringsret om lukkede døre (RPL § 29c og kæreret)
 Mulighed for databaser med personoplysninger, der ikke er omfattet af persondataretten
(MDL, DBL § 3, PDF art. 85)

Et særligt ansvarssystem
Ansvar: Kræver som udgangspunkt…
 Man skal være skyldig = 'skyld'
o Forsæt (med vilje)
 Straffeloven kræver som udgangspunkt forsæt
o Uagtsomhed (man kom til)
 Ved erstatning er uagtsomhed tilstrækkelig
 Ved straffebestemmelser i speciallovgivning er uagtsomhed tilstrækkelig
 Man skal have været med = 'medvirken'
o STL § 23, stk. 1, 1. pkt.: Bredt medvirkensbegreb. Både fysisk og psykisk medvirken.
+ Passiv medvirken kan efter omstændighederne udløse ansvar.
o "Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen"
 Ikke noget med hovedmand
 Ordlyd er meget omfattende
  I praksis sættes der grænser

 Begrænsning i medvirken
1. Kan få typer af medvirkende kan gøres ansvarlig
 Udtaler
 Forfatter (og ”forfatter”)
 Redaktøren
 (Medieselskabet)
2. Sammenligning: STIL § 23: Bred medvirken
 Objektivt ansvar især for redaktøren
1. Huskedom: UfR: 1974.775Kbh
 Udvidet medansvar for redaktør
1. Redaktøren bliver meget let medansvarlig
Sammenlign almindeligt ansvar: Vægt på skyld
 Hvorfor?
1. Til sikring af ytrings- og informationsfriheden
2. Begrænser skaren af muligt medvirkende
3. Koncentrer ansvar især på redaktøren
 I det væsentlige et ansvarsfordelingssystem:
1. Husk: Er der noget ansvar at fordele?
 Om der er ansvar afgøres efter bl.a. STL kap. 27 om freds- og
æreskrænkelser, erstatningsansvarsloven mm.
 Inkl. Jersild v DK
2. Hvis ansvar så:
 Enten: Almindeligt ansvar
 Eller: Det særlige medieansvar

Hovedregel: Normalt kun 3 + 1 mulige ansvarlige

1. Den, der fremsætter en udtalelse (udtaler)
2. Forfatteren
a. Også ”forfatter” til ”billeder”, MAL § 9, stk. 2
 b. Og ”film, billeder og lignende”, § 16, stk. 2
i. Fx forfatteren til en radioudsendelse
3. Redaktøren
4. (Udgiveren / foretagendet / mediet)
a. Subsidiært ansvarlig: Kun hvis falsk redaktør eller den rigtige er skør eller emigreret,
§§ 15 og 23
b. Legalkautionist: Hvis redaktøren ikke har penge, kan de hentes hos
udgiver/foretagende, § 30.

Hvis man åbent står frem med en klar identitet, er man ansvarlig for sine udtalelser, sin tekst og
dine billeder. Hvis man fremstår anonymt, går ansvaret videre typisk til redaktøren.

Hvornår gælder det særlige ansvar?

 Gælder kun ’materielle pressedelikter’
1. Dvs. indholdet af et massemedie. Det ”der står i avisen”.
 Primær handling = Almindelige ansvarsregler herunder medvirken.
 Sekundær = Hvis videregivelse i et medie --> MAL særlige ansvarssystem
2. ”For indholdet af” et massemedie.
3. Ikke researchen, men offentliggørelsen.
4. Ikke andet.
Hvornår gældet det særlige ansvar ikke?
 Direkte transmissioner § 20, stk. 2 --> Almindelige regler (skyld og medvirken)
 Grove forbrydelser, straframme på 6+ år § 25 --> Almindelige regler (skyld og medvirken
 Annoncer § 27 --> Særlige regler for annoncer
 Ophavskrænkelser --> Uklart?

Særlige regler for annoncer: Tre mulige

1. Annoncør efter almindelige regler (især skyld) jf. § 27, stk. 1
2. ”Den der bistår” efter almindelige regler (især skyld og medvirken) jf. § 27, stk. 1
Fx reklamebureauet
 3. Redaktør har medansvar efter almindelige regler jf. § 27, stj. 2
Redaktøren har kun objektivt ansvar, hvis ikke oplyser

Brugergenereret indhold:
MAL’s ansvarsregler kan kun anvendes på envejskommunikation.
Mange internetbaserede medier indeholder ofte mulighed for tovejskommunikation
= Brugergenereret indhold i et vist omfang fx kommentarer, læserbreve osv.
De særlige steder med brugergenreret indhold af ikke dækket af de særlige ansvarsregler.
Heller ikke selvom mediet ellers er det jf. § 1
Hvis der er en vis kontrol med det brugergenererede indhold - hvilket typisk vil være tilfældet på
mediernes internetportaler - er der ansvarsfrihed, hvor mediet ikke har kendskab til det ulovlige
indhold og straks fjerner indhold, når det får kendskab hertil (jf. § 16 - hostingregel)

Spørgsmål
1. Er der et ansvar?
a. Nej: Stop
b. Ja: Videre til 2
2. Er vi inden for MAL?
a. Nej = Almindeligt ansvar (skyld og medvirken)
b. Ja = Videre til 3
3. Er vi inden for MAL, men uden for det særlige ansvarssystem?
a. Hvis ikke materielt pressedelikt = Alm. ansvar
b. Hvis direkte transmission = Alm. ansvar
c. Hvis strafbare er ≤ 6 år = Alm. ansvar
d. Hvis annonce = § 27
4. Er det et indenlandsk periodisk skrift eller en radio- el fjernsynsudsendelse

Ansvarsrækkefølgen
Det ”belgiske” system
  Fx tre muligt ansvar X, Y og Z:
1. Vi prøver først X:
2. Hvis ansvarlig: Stop
3. Hvis ikke ansvarlig (fx anonymitet) --> Videre til Y
4. Hvis Y ansvarlig: Stop
5. Hvis Y ikke er ansvarlig --> Videre til Z
6. Altid én ansvarlig
 Hertil kommer redaktørens udvidede medansvar

Kapitel 3 om mediers strafansvar inddeles i tre underafdelinger:

1. Indenlandske periodiske skrifter, MAL §§ 9-15
2. Radio- og tv-udsendelser, MAL §§ 16-23
3. Andre, MAL § 24
o Afhængigt af mediets karakter
o Dvs. tilbage til 1) eller 2)
o Er det en tekst, en artikel osv. --> §§ 9-15
o Er det en udsendelse, et film- eller lydklip --> §§ 16-23

Indenlandske periodiske skrifter, MAL §§ 9-15

 § 9, stk. 1: Strafansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift kan kun pålægges
forfatteren til en artikel i skriftet, redaktøren eller udgiveren jf. dog §§ 14, 25 og 27”
1. Forfatter
2. Redaktør
3. (Udgiver)
Forfatter er ansvarlig for:
 § 9, stk. 2: Reglerne om ansvaret for artikler finder tilsvarende anvendelse på billeder og
lignende fremstillinger. En fotograf anses ligeledes som en forfatter.
 § 9, stk. 3: Løbesedler, plakater og opslag mv. anses for bestanddele af det skrift, hvortil de
henviser eller hvorfra de hidrører. Bemærk: Sådan en tekst vil jævnligt være unavngiven.
  § 10, stk. 1: Forfatteren til en navngiven artikel i skriftet er ansvarlig for indholdet af
artiklen efter lovgivningens almindelige regler, dvs. skyld.
 § 10, stk. 2-6: Hvornår navngiven mv.

Redaktøren er ansvarlig for:

 § 11, stk. 1: Unavngiven stof
 § 11, stk. 2: Hvis forfatteren er ansvarlig, men er skør eller emigreret
 § 12: Gengivelse af artikel eller udtalelse fra andet medie
 § 13: Redaktøren er medansvarlig for artikel
1. Hvis den med redaktørens vidende er skrevet af en fast medarbejder ved skriftet
2. Hvis den er skrevet efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren
(≈ alm. medvirken)
3. Hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af
privatlivets fred

Udtaler er medansvarlige for artikel, § 14: Efter lovgivningens almindelige regler såfremt
udtalelsen er gengivet korrekt, og den pågældende har godkendt

Udgiver: Ansvarlig jf. § 15 hvis redaktør er forkert angivet (stråmand), skør eller emigreret

Radio- og tv-udsendelser, MAL §§ 16-23

 § 16, stk. 1: Strafansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i § 1, nr.
2, kan kun pålægges forfatteren til en tekst, den, der fremsætter en udtalelse, redaktøren
og radio- eller fjernsynsforetagendet, jf. dog § 20, stk. 2, § 25 og § 27.
1. Forfatter
2. Udtaler
3. Redaktør
4. (foretagendet)

Forfatter:
  § 16, stk. 2: Reglerne om ansvaret for tekster og udtalelser finder tilsvarende anvendelse
på film, billeder og lignende.
1. Forfatter til en udsendelse, film mv.
2. Kamerafører vil typisk ikke være forfatter.
3. De(n), der komponerer udsendelsen vil være forfatter(e)
 § 17, stk. 1: ”Forfatteren til en tekst, der udsendes, er ansvarlig for indholdet efter
lovgivningens almindelige regler, såfremt den pågældende har givet samtykke til tekstens
udsendelse. Dette gælder dog ikke, når der er givet forfatteren tilsagn om anonymitet, jf.
dog § 20, stk. 2
1. Forfatteren = ”forfatteren”
2. Alm. regler = skyld og medvirken
3. Kun hvis samtykke
4. Men hvis tilsagn om anonymitet  intet ansvar
5. § 20, stk. 2: De direkte transmissioner

Redaktøren:
Hvis ikke forfatteren efter § 17, stk. 1, så redaktøren (objektivt ansvar)
 § 17, stk. 2: I det i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for tekstens
indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller
uagtsom.
1. Hvis lovgivningen på anonymitet til forfatter --> red.
 § 17, stk. 3. I forskudte udsendelser er redaktøren endvidere ansvarlig for indholdet af en
tekst, såfremt ;
1. At forfatteren ikke har givet samtykke til, at teksten udsendes, eller
2. At ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren på grund af dennes urigtige
oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende
tilregnelighed. (utilregnelig = skør)
3. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig
eller uagtsom.
Udtaleren. Forskudt udsendelse
 § 18: Den, der fremsætter en udtalelse i en forskudt udsendelse, er ansvarlig for
udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre
1. den pågældendes identitet ikke fremgår af udsendelsen, eller
2. den pågældende ikke har givet samtykke til, at udtalelsen udsendes, eller
3. der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, og
der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf.
Hvis enten 1, 2 eller 3: intet ansvar for udtaleren
1, 2 og 3 er alternative

Udtaleren. Direkte udsendelse

 § 20: Den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens
indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende
tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige
foranstaltninger til sikring heraf
1. Tilsagn om anonymitet
2. Plus rimelige foranstaltninger
3. (kumulative)

Udtaleren: Aldrig en oplæser, § 22

Redaktøren ansvarlig
 Hvis ikke forfatter, § 17, stk. 2 og 3
 Hvis ikke udtaler
1. Forskudt udsendelse, § 18, stk. 2
2. Direkte udsendelse, § 20, 2. pkt.
 Fra andre medier:
1. § 19, stk. 1: ” Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst eller
udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i
en udsendelse fra det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende.
Redaktøren medansvarlig
 § 21. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse som nævnt i §
17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, hvis
1. den med redaktørens vidende er forfattet eller fremsat af en fast medarbejder ved
radio- eller fjernsynsforetagendet, eller
2. hvis den er forfattet eller fremsat efter opfordring af eller under anden medvirken
af redaktøren, eller
3. hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af
privatlivets fred, samt
 ved direkte udsendelser vidste, at teksten ville blive udsendt eller udtalelsen ville blive
fremsat.
 Stk. 2. Redaktøren er endvidere medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse,
hvis der trods tilsagn om anonymitet som nævnt i § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, ikke er truffet
rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan
tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.

Hvis redaktøren skør el emigreret  radio/tv-foretagendet § 23

Andre, MAL § 24
 Ligner mediet et indenlandsk periodisk skrift, brug reglerne herfor
 Ligner mediet radio el fjernsyn, brug reglerne herfor

Erstatningsansvar
Erstatningsansvar går efter samme regler, MAL §§ 29-33
 (en lille forskel i hæftelsesregler
1. Medieselskabet hæfter for erstatninger og sagsomkostninger, §§ 30, stk. 2, 32, stk.
2, og 33
2. u: Dog ikke ved direkte transmissioner,
 3. uu: mediet hæfter også ved transmissioner, hvis skaden er forvoldt af en ansat i
tjenesten)

For at være omfattet af det særlige ansvarssystem:

1. Det pågældende medie skal være omfattet af medieansvarsloven.
2. Der skal være et ansvar at gøre gældende (efter andre regler fx straffeloven,
erstatningsansvarsloven osv.)
OBS: Mediers korrekte videregivelse af andres ulovlige ytringer nyder særlig beskyttelse.
3. Der skal være tale om ansvar for indholdet af henholdsvis et indenlandsk periodisk skrift, en
radio- eller tv-udsendelse eller et andet massemedie.