Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.

2017
Erhvervsjura hold - D

Kapitel 4. Culpa.

HR: En person kun pålægges erstatningsansvar uden for kontraktsforhold, hvis han har handlet
culpøst. Ansvarsgrundlaget er culpa, som derfor betegnes som den ’almindelige’ erstatningsregel.’’

Dansk ret kender andre ansvarsgrundlag en culpa, men culpa er som hovedregel, det almindelige
erstatningsretlige ansvarsgrundlag. Culpa er derfor stadig det almindelige ansvarsgrundlag i dansk
ret, således at de andre ansvarsgrundlag må betegnes som undtagelser herfra.

Den klassiske opfattelse af culpa mod den gældende opfattelse.

 Efter den klassiske opfattelse

- Efter Bonus Pater Familias, som bliver set som den ’perfekte’ og ’fornuftige’
familiefar, der altid vælger den korrekte tilgang til tingene.
Er der handlet uagtsomt, hvis der ikke er udvist den agtpågivenhed, som en god familiefar ville i
samme situation
Bonus pater var anvendelig, da samfundet var mere simpelt, og familiefaren kunne sætte sig ind
i alle vilkår i livet omkring ham
Bonus paters-vurdering var derfor meget subjektiv

Klassiske opfattelse  omstøbning af culpabegrebet  den moderne opfattlse.

 Den gældende opfattelse

Det er en culpøs handling, når den pågældende handling eller undladelse, der foreligger til
pådømmelse, afviger fra et på handlingens/undladelsens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster
Overtrædelse af en forskrift, handlepligt, sædvane og andre momenter (reguleres oftest gennem
retspraksis og lovgivning, forskrifter mv.)
Det er vigtigt at holde sig for øje, at det afgørende er adfærdsmønsteret på tidspunktet for
handlingen eller undladelsen, jf. U.1971.141H. DENNE ILLUSTERER HVORFOR DEN KLASSISKE ER
PROBLEMATISK

Overtrædelse af en forskrift – Schutzzweck

Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

 For at en overtrædelse af en forskrift skal være af erstatningsretlig relevans, er det en

forudsætning, at forskriftens formål helt eller hvert fald delvist er at regulere, hvad der er
forsvarlig optræden i en given skadesituation.

 Hvis en forskrift ikke har erstatningsretlig relevans, ifaldes der ikke ansvar ved overtrædelse af
forskriften
 U.1997.1396V
 U.2008.1506V

 Forskrifter, hvis formål alene eller i første række er at varetage andre interesser end at hindre
skadevirkninger, medfører ikke erstatningsretlig relevant, hvis forskriften overtrædelse, jf.
U.2002.865V
 Hvis en forskrift er begrænset til at varetage bestemte interesser, f.eks. de ansattes sikkerhed
på en byggeplads, er det ikke nødvendigvis givet, at en indbrudstyv har krav på erstatning som
følge af overtrædelse af sikkerhedsforskrifterne, jf. U.2011.1038H
 Husk dog U.2002.2546V og U.1993.780V

Overtrædelse af en almindelig handlepligt.

På en række livsområder har bestemte personer særlige forpligtelser til at sikre mod, at skader
forvoldes af eller rammer andre personer, navnlig begrundet i, at de forpligtede har en
bestemmelsesret på området og derfor et særligt ansvar for, at en aktivitet foregår på
betryggende måde. (f.eks. forældres pligt til at føre tilsyn med deres børn). (eller arbejdsgivers
pligt til at føre tilsyn med deres arbejdsmiljø, en ejendomsejers tilsynspligt med en bolig der bliver
udlejet). (fast ejendom eller veje.)
HR: Det særlige ’ansvar’ er ikke ensbetydende med, at det indtræder på objektivt grundlag. Der er
i alle tilfælde tale om en culpavurdering, der imidlertid netop er præget af, at der så at sige på
Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

forhånd er udpeget et bestemt ansvarssubjekt, således at ansvarsvurderingen normalt kan

koncentreres om, hvorvidt denne person har levet op til disse særlige handlepligter.
A. Forældre har pligt til at føre tilsyn med deres børn, og en tilsvarende pligt påhviler skoler,
børnehaver, dagplejemødre, feriekolonier mv.

B. Arrangører er forpligtet til at søge deres arrangementer tilrettelagt og afviklet på en sådan

måde, at deltagere og tilskuere hverken selv kommer til skade eller volder skade på
tredjemand. Arrangører fører tilsyn med  instruktion om håndtering af de risici, som
arrangementet er forbundet med og foranstatlningerne hertil.

Skyldes en skade, at forlystelsesindretninger ikke har været tilstrækkeligt sikre, skærpes

ansvarsbedømmelsen, jf. U.1957.109 H om en luftgynge, hvis ryglæn svigtede.

C. Arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at deres ansatte arbejder under betryggende
sikkerhedsmæssige – herunder miljømæssige – forhold.
Arbejdsgiveren har en vidtgående pligt til at sikre arbejdstager mod risici ved skader i
arbejdstiden. Arbejdsgiver kan ifalde ansvar selvom der ikke er overtrådt ’specifikke’
forskrifter, jf. FED 2003.402.Ø.
Frifindelse af arbejdsgiver sker navnlig i de tilfælde hvor arbejdstager er ’rutineret’ indenfor
hans erhverv.  Hvis arbejdsopgaven sker i tilknytning til enkle og sædvanlige arbejdsopgaver.
 således bliver behovet for instruktion- og tilsynspligt mindre, jf. U 2004.3040.H, om en
rygskade der opstod i forbindelse med, at noget mørtel skulle transporteres en etage op; det
fandtes ikke uforsvarligt, at dette foregik manuelt – uanset at arbejdstilsynet fandt
arbejdsmiljøloven overtrådt.

Hvis der er flere ansvarlige arbejdsgivere  solidarisk ansvarlige

Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

D. Indehavere af butikker og lign.

Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

Pligt til at sikre kundernes færdsel uden risiko butikslokaler mv. en pligt der som anføres i
dommen FED.2010.92.V, også må ses i sammenhæng med at kundernes opmærksomhed er rettet
mod varerne  der tages hensyn til kundens færdelssesområde.
Modsætningsvis var der ikke pålagt ansvarsgrundlag ved en kunde der gled i spildt argukesalat 
her lægges der vægt på at det kunne være sket ’lige inden’ ulykken indtraf, jf. 2012.1886.V
UfR 2012.1886 VLD: S gled i en spildt agurkesalat i SuperBrugsen, B, og pådrog sig derved bl.a. en
menisklæsion i begge knæ. Nogle uger efter uheldet rettede S henvendelse til B, som kontaktede
sit forsikringsselskab, F. F afviste, at B var erstatningsansvarlig for S' uheld, og S anlagde
efterfølgende sag mod Coop Danmark A/S, C, med påstand om, at C skulle anerkende at være
erstatningsansvarlig for faldulykken i B. Det var ubestridt, at S var gledet i agurkesalaten, men S
mente, at der for C gjaldt et strengt culpaansvar, da denne skulle kunne sikre, at kunder kunne
færdes sikkert i butikken. Det var imidlertid uklart, hvor længe agurkesalaten havde ligget på
gulvet. VL udtalte, at som følge af uklarheden omkring spildtidspunktet for agurkesalaten
sammenholdt med oplysningerne om rengøringsrutinerne hos B, samt instruksen til B's
medarbejdere om at fjerne spildte ting, fandtes det ikke bevist, at C havde handlet
ansvarspådragende. C blev således frifundet.

E. Indehavere af fast ejendom, veje og andre færdselsbaner.

Disse har som hovedregel en almindelig pligt til at vedligeholde den faste ejendom, vej mv. på at
almenheden ikke som følge af tilstanden kan påvirke skade. Der stilles betydelige krav på dette
område, men ikke direkte objektivt ansvar.
Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

F. Den almindelige pligt til at sikre vedligeholdelse af maskiner og dermed ligestillet

driftsmateriel.
Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

På dette område opstår der i særlig grad er spørgsmål om der pålægges culpa eller objektivt
ansvarsgrundlag.

Andre faktorer i uagtsomhedsbedømmelsen.

Det er i første række overvejelser over handlingens beskaffenhed (risikoen for at den medfører
skade), dens skadeevne, (den eventuelle skades sandsynlige størrelse) og de foranstaltninger,
der kan træffes for at imødegå at der indtræffer skader (valg af alternativ, mindre risikabel
fremgangsmåde, sikkerhedsforanstaltninger, advarsler mv.)

Er forskriften og sædvanen overholdt?

Anvendelse af en fremgangsmåde, rummer betydelige risici for skadeforvoldelse, er ensbetydende

med, at den handlende ’længer sig op ad culpaansvar’  når det går galt.
Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

Variationer i agtsomhedskravet.

En objektiv ansvarsfrihedsgrunds tilstedeværelse

Professionsansvar
 I professionelle forhold er der via forskrifter og sædvaner fastsat den forsvarlige optræden,
hvilket er ud fra professionens faglige stand – ikke hvad en almindelig person vil gøre
 Der er i mange brancher god-skik-regler, f.eks. for pengeinstitutter. Mange af disse regler
udgør sædvaner, hvor tilsidesættes vil kunne medføre et culpaansvar – overholdelse af disse
regler er dog ikke tilstrækkelig for at undgå ansvar
 Mange kalder professionsansvaret for et skærpet culpaansvar, men det er blot et spørgsmål
om culpareglens relativitet, dvs. at culpa er kravene til forsvarlig adfærd efter det
livsområde, hvor adfærden er vist
 Professionsansvaret gælder såvel håndværksmæssige fag som liberale erhverv som
advokatvirksomhed
 Hvis private går ind i et sådanne professionelle erhverv, er de underlagt professionsansvaret
 Hvis der ikke er sædvaner eller forskrifter, er sammenligningsgrundlaget fagets dygtige og
veluddannede udøvere
 Rådgivningsansvaret har traditionelt været for revisorer og advokater, men i de senere år er
det alle, der markedsfører sig med en eller anden for rådgivning
 Professionsansvaret er som udgangspunkt det samme, uanset om det er en person- eller
formueskade, men der kan stilles større krav til professionen, hvis der er risiko for
personskade
Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

 Hvis en revisor rådgiver i juridiske problemstillinger, skal han for ikke at ifalde ansvar, gør
kunden opmærksom på de manglende sagkundskab inden for dette område
HR: Professionsansvaret betegnes som værende et strengt  ligefrem skærpet culpaansvar.
HR: Kan også betegnes som et rådgivningsansvar.
HR: Standarden sættes efter den ’erfarne’ og ’kyndige/professionelles’ handlinger.  anden
målestok.

Ansvar ved idrætsudøvelse

 Som tidligere nævnt, er der en vis margin for, hvornår der ifaldes ansvar ved idrætsudøvelse,
herunder blandt andet fordi, at der foreligger et vis samtykke eller accept af risiko til de
skader, der må opstå
 Det er klart, hvis der gives en knytnæve under en fodboldkamp eller nikkes en skalde så kan
det give erstatning
HR: Uagtsomhedsbedømmesen  relativt mild.
HR: Accept at risiko synspunkter.
HR: Vigtige domme på området  U.1948.181.H og U.1958.557.H

Gæstebudsskader
 Tingsskader – men normaltvist ikke personskader – som sker under almindeligt selskabeligt,
privat samvær antages at være genstand for en lempelig uagtsomhedsbedømmelse
 Gæstebudsskader er ofte dækket i almindelige familieforsikringer

Gæstebudsskader --> U.2005.2645

 Tingsskader – men normaltvist ikke personskader – som sker under almindeligt selskabeligt,
privat samvær antages at være genstand for en lempelig uagtsomhedsbedømmelse
 Gæstebudsskader er ofte dækket i almindelige familieforsikringer
Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

Skader forvoldt af ældre eller handicappede personer

 Som tidligere nævnt, er adfærdsbedømmelse ikke subjektiv, men objektiv fastsat, hvorfor
træthed ikke medfører ansvarsfrihed
 Der kan dog være tilfælde, hvor f.eks. en objektiv målestok har bestemmende, f.eks. Alder

 Efter erstatningsansvarsloven § 24 b, stk. 1, er personer, der lider af sindssygdom, hæmmet

psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at
handle fornuftsmæssigt, erstatningspligtige efter samme regler som sjælsunde personer,
dvs. almindelig culpa
 Derfor er udgangspunktet, at det er efter almindelig culpa

 Erstatningen kan dog nedsættes eller bortfalde, hvis det efter omstændighederne findes
rimeligt under hensyn til skadevolderens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller
omstændighederne i øvrigt, herunder hvem af parterne der har bedst evne til at bære tabet
eller få det godtgjort hos andre, jf. EAL § 24, b. stk. 1, 2. pkt.
 Der er undtagelsen vidtrækkende, men den er ikke anvendt meget i praksis ift. tilsvarende
bestemmelse om børn, jf. EAL § 24 a
HR: Træthed, uoplagthed, et øjebliks disktration mv. frifinder ikke skadervolder. Problemet
er mere vanskeligt, hvis der hos skadevolderen foreligger særlige forhold af fysisk eller
psykisk karakter, som mere eller mindre permanent placerer den pågældende i en
’underlegen’ position.
HR: Underlegen position  vanskeligt om der kan foreligge lempelse, men muligt.
HR: Hvis den pågældende ved misbrug af berusselsesmidler eller på lignende måder har
hensat sig i en tilstand, hvori han er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, er en
lempelse udelukket.  hvis man selv har hensat sig i en bestemt situation f.eks. pga
stoffer eller beruselse = ingen lempelse, jf. EAL § 24 b, stk. 2.
Særlige udvidelser og indskrænkninger i ansvaret
 Sondringen mellem culpa og objektivt ansvar er ikke altid skarp – men det skyldes
culpareglen relativitet, dvs. den sammenhæng hvor adfærden skal vurderes efter.
Anders Lindquist Aalborg Universitet 22.12.2017
Erhvervsjura hold - D

 Der er f.eks. KEL § 20, stk. 1, nr. 1, hvor patientforsikringen dækker skader, såfremt en
erfaren specialist ville have handlet anderledes.

Bevisbyrden ved anvendelsen af culpareglen

 Det er skadelidte, som har bevisbyrden for, at skadevolderen har handlet uagtsomt
 Hvis der i en given sag ikke er uenighed om, hvilken handling, der er foretaget, og
skadevolder mener, at handlingen er forsvarlig under særlige omstændigheder, så er det
skadevolderen, der har bevisbyrden for dette

 Der kan i særlige tilfælde af domstolen pålægges et præsumptionsansvar, dvs. omvendt

bevisbyrde-Skaden kan indtræde på en sådan måde, at det taler for, at skadevolder har
handlet uagtsomt, hvorved bevisbyrden vendes over på skadevolder, der så skal bevise, at
han ikke har handlet uagtsomt.
 F.eks. ved overtrædelse af sikkerhedsforskrifter - U1989.1098H om havelågen