6.

klasse
Prøve 1
Tekster

Læseprøven består af følgende tekster:

Tekst 1: Vi bruger mobilen som aldrig før (artikel)
Tekst 2: Alfreds engel (novelle)
Tekst 3: Snorketid (artikel)
Tekst 4: Skal vi lege eller ...? (klumme)
Teksten findes sammen med opgaverne.
VI BRUGER MOBILEN SOM ALDRIG FØR FA KTA
Tekst: Maja Plesner Grafik: Maggie Jane Magaard
Her tjekker vi mobilen
Mange forældre er bekymrede over deres børns mobil-
Danskernes mobilvaner har ændret sig rigtig meget, siden de første smartphones På toilettet
forbrug. De frygter, at børnene:
kom på markedet. Børn får i dag deres første mobiltelefon tidligere og tidligere.
• får for lidt motion
Og vi surfer mere på nettet med mobilen end nogensinde.
• ser videoer på YouTube, som de ikke er gamle nok til
at se
De færreste tænker nok over det, men det er faktisk kun lidt over to årtier
siden, at de fleste danskere kun havde en enkelt telefon i huset – og den sad • bliver mobbet på sociale medier
fast i væggen med en ledning. I dag har næsten alle danskere over 12 år en • læser for få bøger
smartphone. Og børn er stadig yngre, når de får deres første mobil.
• sover dårligt på grund af det blå lys fra skærmen.
I badet
En luksusvare for gadget-freaks
Da den første smartphone kom på markedet i 2007, var det umuligt at Danskernes første mobiltelefoner
forestille sig, at den på få år ville forandre folks liv. Der var heller ikke • I 2008 var børn i Danmark i gennemsnit 10 år.
mange, der troede, at det ville gå sådan. Den amerikanske journalist
• I 2018 var børn i Danmark i gennemsnit 8,5 år
Matthew Lynn fra netmediet Bloomberg skrev: ”iPhone er ikke andet end
en luksusvare, der vil appellere til nogle få gadget-freaks.” Lynn troede • I 2020 er børn i Danmark i gennemsnit 6 år.
altså, at det kun ville være folk med en særlig interesse for smarte
teknologiske opfindelser, der ville gide at bruge penge på en smartphone. Undersøgelse foretaget af Surecall.com blandt 1137 kunder,
marts 2018. Grafisk opsætning: netkablet.dk
Han og mange andre mente ikke, at telefonen ville få nogen særlig
betydning. Man må sige, at han tog grundigt fejl. Fra Afrika til Nordpolen
er mobilen i dag en helt uundværlig del af langt de fleste menneskers liv.
En lille computer 98 %
Telefoni betyder "at tale sammen", og selvom mange stadig kalder deres af de 15-24-årige brugte i 2018
en smartphone til at gå på nettet.
smartphone for en mobiltelefon, er samtale faktisk det, vi bruger mobilen
allermindst til. I stedet går vi på internettet, googler, streamer videoer, For de 75-89-årige var tallet 42 %.
bruger sociale medier, lytter til podcasts, tager billeder, optager videoer osv.
Når vi bruger mobilen til at kommunikere med andre, så er det på skrift.
Sms’en er på vej ud, men vi bruger alle mulige andre tjenester, når vi
skriver til hinanden på mobilen. Mobiltelefonen er blevet en lille bærbar
computer, som har gjort utroligt mange ting nemmere. Men som også har
83 %
forandret vores måde at kommunikere med hinanden på. af danskere bruger deres
smartphone til at gå på
nettet. ġ2010 var det tal
kun 31 %
2011 2019
11,3 %
af de 75-89-årige, der har
33 % 88 % en smartphone, spiller
onlinespil.

Andelen af danske husstande med 90 % af verdens befolkning har en mobil i 2020.

mindst én smartphone.
VI BRUGER MOBILEN SOM ALDRIG FØR FA KTA
Her tjekker vi mobilen:
Mange forældre er bekymrede over deres børns mobilforbrug. De
Danskernes mobilvaner har ændret sig rigtig meget, siden de første smartphones kom på På toilettet frygter, at børnene:
markedet. Børn får i dag deres første mobiltelefon tidligere og tidligere. Og vi surfer mere
på nettet med mobilen end nogensinde. • får for lidt motion
• ser videoer på YouTube, som de ikke er gamle nok til at se

De færreste tænker nok over det, men det er faktisk kun lidt over to årtier siden, at de fleste • bliver mobbet på sociale medier
danskere kun havde en enkelt telefon i huset – og den sad fast i væggen med en ledning. • læser for få bøger
I dag har næsten alle danskere over 12 år en smartphone. Og børn er stadig yngre, når de får • sover dårligt på grund af det blå lys fra skærmen.
deres første mobil.
I badet

En luksusvare for gadget-freaks Danske børns gennemsnitsalder ved køb af første mobiltelefon:
Da den første smartphone kom på markedet i 2007, var det umuligt at forestille sig, at den • 2008: 10 år.
på få år ville forandre folks liv. Der var heller ikke mange, der troede, at det ville gå sådan.
• 2018: 8,5 år
Den amerikanske journalist Matthew Lynn fra netmediet Bloomberg skrev: ”iPhone er ikke
andet end en luksusvare, der vil appellere til nogle få gadget-freaks.” Lynn troede altså, at • 2020: 6 år.
det kun ville være folk med en særlig interesse for smarte teknologiske opfindelser, der ville
gide at bruge penge på en smartphone. Han og mange andre mente ikke, at telefonen ville Undersøgelse foretaget af Surecall.com blandt 1137 kunder,
marts 2018. Grafisk opsætning: netkablet.dk
få nogen særlig betydning.
Man må sige, at han tog grundigt fejl. Fra Afrika til Nordpolen er mobilen i dag en helt uund-
værlig del af langt de fleste menneskers liv.
98 %
En lille computer af de 15-24-årige brugte i 2018 en
Telefoni betyder "at tale sammen", og selvom mange stadig kalder deres smartphone for smartphone til at gå på nettet.
en mobiltelefon, er samtale faktisk det, vi bruger mobilen allermindst til. I stedet går vi på For de 75-89-årige var tallet 42 %.
internettet, googler, streamer videoer, bruger sociale medier, lytter til podcasts, tager billeder,
optager videoer osv. Når vi bruger mobilen til at kommunikere med andre, så er det på skrift.
Sms’en er på vej ud, men vi bruger alle mulige andre tjenester, når vi skriver til hinanden på
mobilen.
83 %
Mobiltelefonen er blevet en lille bærbar computer, som har gjort utroligt mange ting nemme-
af danskere bruger deres
re. Men som også har forandret vores måde at kommunikere med hinanden på. smartphone til at gå på
nettet.
I 2010 var det tal kun 31 %

2011 2019
11,3 %
af de 75-89-årige, der har en
33 % 88 % smartphone, spiller
onlinespil.

Andelen af danske husstande 90 % af verdens befolkning har en mobil i 2020

med mindst én smartphone.

Alfreds engel
Af Caroline Ørsum
”Hvad laver du?” spørger Alfred.
Elias kan fornemme hans nysgerrige blik. Det klistrer til
ham på samme måde, som Alfreds lille hånd gjorde, da Elias
rakte ham en af juicebrikkerne omme fra bagagerummet tidlig-
ere, fordi far bad ham om at gøre det.
”Ikke noget,” siger Elias uden at kikke op fra telefonen,
som han holder i hånden.
De er i gang med at krydse Øresundsbroen. Selv om der
er aircondition, er der alligevel lidt varmt i bilen, og Elias kan
høre den store spyflue, som bliver ved med at summe rundt
omme ved bagruden.
PRØVE
”Det er jo løgn,” siger Alfred med en halv banan i mun-
den og en halv i hånden. Han forsøger at møve sig tættere på
Elias, men bliver stoppet af autostolens hårde kant. ”Du ser en
1
video.”
Omme på forsædet sidder far og Anne-Sofie. Det er
Anne-Sofies blå Peugeot, de kører i, og selv om de har som-
merferie nu, kan de ikke lade være med at snakke arbejde, et el-
ler andet med fars afdelingsleder, som åbenbart er en lille smule
irriterende.
Det er flere uger siden, at de begyndte at snakke om tu-
ren, og at far bookede færgebilletterne og ferielejligheden. Men
det var først her for et par dage siden, at Elias fandt ud af det
med, at Alfred åbenbart også skulle med. Far var overbevist
om, at det måtte Anne-Sofie da helt klart have nævnt, men det
havde hun altså ikke. Det er så typisk, hvorfor glemmer folk al-
tid at fortælle ham ting?
Elias tager en dyb indånding. Sådan én af den slags, der
nogle gange føles nødvendig.
4
Tekst 2
”Ja, det gør jeg nemlig,” siger han. ”Og den er ikke for
små børn.”
Måske kom det alligevel lidt for surt ud, for far holder op
med at snakke med Anne-Sofie et øjeblik, og han drejer hove-
det og sender Elias et blik, som Elias lader, som om han ikke
ser.
Hvad havde hans far egentlig forestillet sig? At Elias ville
synes, det var totalt fantastisk at komme på ferie med sådan en
lille unge? Det er skam ok, at Anne-Sofie skal med, hende har
han jo også mødt adskillige gange nu, men det med Alfred ville
han seriøst ønske, at han havde fået fortalt noget før. Så kunne
han have nået at opfinde en god grund til, at han hellere ville
med mor på yoga-retreat, eller i det mindste i hvert fald lige
vænne sig til tanken.
Kæmpefluen lander på Elias’ højre hånd, han vifter den
væk, men der går kun et øjeblik, så sætter den sig der igen. ”Jeg
har aldrig prøvet at være på Bornholm før,” siger Alfred.
Elias drejer hovedet og kikker på Alfred. Han sidder bare
der i sin dinosaurusbluse og ser lidt for begejstret ud, og nu
sætter fluen sig på bananen.
Elias stikker hånden ned i bukselommen og hiver sine hø-
retelefoner frem. Han putter dem i ørerne og tager dem først ud
igen, da bilen er trillet ombord på færgen.
Fra altanen er der udsigt over Østersøen. Elias går hen og griber
fat i rækværket, metallet føles køligt mod hans håndflader, og
han lukker øjnene og står og lytter til bølgerne, der lyder lidt
som en blid vejrtrækning i baggrunden.
”Hvad med en endagsudflugt til Christiansø?” kan han
høre sin far sige.
Elias åbner øjnene igen. Det er ikke kun far, der kommer
ud på altanen nu, men også Anne-Sofie og Alfred.
 ”Der går en båd fra havnen i Gudhjem, kunne det ikke
være sjovt med sådan en tur?”
”Det kan vi nok desværre ikke på grund af Alfred,” siger
Anne-Sofie og kikker ned på Alfred, der står og hiver i hendes
hånd. ”Han bliver nemt søsyg.”
Elias sukker. Ikke så højt, at de lægger mærke til det, de
er allerede i gang med at snakke videre om de andre mulighed-
er, der er. Vandland og minigolf og et eller andet med som-
merfugle.
”Hvad med dig, Elias, hvad har du lyst til at lave?” siger
Anne-Sofie og svinger sin hestehale hen over skulderen.
”Ikke noget,” siger han. ”Jeg vil bare gerne på stranden.”
Så går han indenfor, ind på det værelse, hvor han stillede
sin kuffert, da de ankom for lidt siden. Han lader sig falde ned
på sengen, hiver posen med chips op af rygsækken og river
PRØVE
hul på den. Chipsene knaser i munden. Der går nok to minut-
ter, så kikker han over mod døren og ser, at Alfred står og glor
på ham.
1
”Hvad er det, du spiser?” siger han.
Elias stikker hånden ned i den knitrende pose, som han
købte for sine egne penge på færgen.
”Grøntsager,” siger Elias. ”Tro mig, de smager faktisk
virkelig ikke specielt godt.”
Elias når at se smilet på Alfreds ansigt forsvinde, før han
ruller om på ryggen. Han ligger lidt og glor op i loftet, som er
dækket af trælister. Da han kaster et blik over mod døren igen,
står Alfred der ikke længere.
”Ha ha, så I det? Hole in one!” råber far. Anne-Sofie krammer
ham og griner.
Alfred lægger sin minigolfbold klar på hvide startfelt.
”Jeg vil også lave hole in one,” siger han.
”Det kan du jo ikke finde ud af,” siger Elias. ”Og desuden
5
er det faktisk heller ikke din tur endnu.”
Alfred bliver stående et par sekunder og kikker på ham.
Så tager han et skridt frem mod bolden og slår til den med sin
lille kølle i børnestørrelse, men i stedet for at suse ind gennem
tunnelen rammer bolden Hammershus-ruinen og ryger helt ud
af banen.
Elias griner. Så kan han mærke, at nogen lægger en hånd
på hans ene skulderblad, og da han drejer hovedet, ser han ind i
sin fars ansigt.
”Kan du huske dengang vi var i Grækenland?” siger han.
”Det var allerførste gang, du prøvede at spille minigolf, og du
syntes, det var det fedeste i verden, men dengang var du altså
heller ikke ligefrem verdensmester til det, vel?”
Elias mumler noget, som far heldigvis ikke kan høre, og
han kan mærke, at hans ansigt er blevet varmt. Selvfølgelig kan
han huske den rejse, mor var med, og til gengæld var der ingen
Anne-Sofie og ingen Alfred.
Far går over mod kiosken, hvor Anne-Sofie allerede er i
gang med at kikke på isskiltet. Alfred står ved banen med rui-
nen igen og fumler med bolden.
”Flyt dig nu, det er min tur,” siger Elias. Men Alfred flyt-
ter sig ikke, og så puffer Elias til hans bold med sin skosnude,
så den triller ned i gruset.
”Hvorfor gjorde du det?” siger Alfred og lyder næsten,
som om han skal til at begynde at græde.
Elias puster håret væk fra panden og lægger sin minigolf-
bold til rette på banen.
”Jeg synes, du er dum,” siger Alfred. ”Jeg ville ønske, at
min storesøster var her i stedet for dig.”
Elias holder stadig blikket rettet mod sin bold og stram-
mer grebet om køllen.
”Hvad snakker du om, du har sgu da ikke nogen storesøs-
ter,” siger han.
”Jo, jeg har så,” siger Alfred. ”Men hun er bare en engel.”
 Så smider han sin kølle fra sig og spæner gennem gruset
over til Anne-Sofie. Elias betragter dem og kan se, hvordan
Anne-Sofie bøjer sig ned og giver Alfred et trøsteknus.
Elias kaster et blik på Alfreds kølle, der ligger i gruset. Så
slår han til sin bold, den triller gennem tunnelen under ruinen i
første forsøg, men bagefter kommer han alligevel til at bruge tre
slag mere, før det endelig lykkes at få den i hullet.
Far tager en pose med grillpølser op fra køledisken og studerer
den, før han lader den glide ned i indkøbskurven, hvor der alle-
rede ligger en pakke hotdogbrød og en flaske ketchup.
”Jeg forstår godt, at det ikke er så spændende at spille mi-
nigolf med ham, når han er så lille,” siger han. ”Men vi bliver
nødt til alle sammen at gøre vores bedste for at gøre den her tur
til en rar oplevelse, ikke? Og i morgen kan vi lave noget, som
PRØVE
du gerne vil. Nå, hvad har vi ellers brug for, måske ristede løg
og noget remoulade? Er der mere, vi mangler?”
Elias tager et par skridt hen mod hylderne med sodavand
1
og rækker ud efter en stor flaske cola.
”Han siger, hans storesøster er en engel,” siger han.
Da han kikker over på sin far igen, kan han se, at farens
ansigtsudtryk har ændret sig.
”Jamen,” siger faren. ”Det er på en måde også rigtigt nok,
for dengang hun blev født, var der nogle problemer med hendes
hjerte, så hun skulle have en operation, men hun blev desværre
kun nogle uger gammel.”
Elias holder godt fast om colaen, der pludselig føles tung.
”Ja, det kunne du jo ikke vide,” siger faren og giver Elias’
skulder et lille klem. ”Det burde vi i virkeligheden måske have
fortalt dig om, men altså nu er du i hvert fald klar over, at det er
sådan, det hænger sammen.”
6
Elias nikker bare. Han vil gerne sige et eller andet, men
han ved ikke, hvad det skal være, og hans mund er også blevet
ret tør.
Far tager colaflasken fra ham og lægger den ned i kurven.
”Hun hed Rosa,” siger han.
Sandet på stranden er næsten helt hvidt, og ude på badebroen er
der nogle børn, der springer i vandet på skift, mens de skriger
og griner. Elias glatter sit stribede håndklæde ud og lægger sig
på det. Solen er varm og får hurtigt de små kolde vanddråber på
hans bare mave til at tørre ind.
”Er det bare mig, eller er der andre, der godt kunne tænke
sig en isvaffel?” siger Anne-Sofie. Hun har stillet sig lige der,
hvor solen er, så Elias kan kun se hendes silhuet, men både
Elias og far rækker en hånd i vejret.
”Også mig!” råber Alfred.
”Men du kan da ikke bære alle de is,” siger faren til
Anne-Sofie.
Elias rømmer sig.
”I to kan altså godt gå op og hente dem, hvis det er,” siger
han. ”Så kan jeg holde øje med Alfred.”
Da faren og Anne-Sofie er gået op til isbutikken, tager
Alfred sin plasticskovl og sin spand og går ned mod vandkan-
ten. Elias bliver siddende og betragter ham lidt, mens han gra-
ver i sandet, så rejser han sig op og går derned.
”Hvad laver du?” spørger han og sætter sig på hug ved sid-
en af Alfred, der er gået i gang med at fylde spanden med sand.
Alfred ser ikke op.
”Bygger bare en borg,” mumler han.
”Okay, men mangler der så egentlig ikke en voldgrav?”
spørger Elias.
Alfred kikker op på ham med sammenknebne øjne, han
trækker på skuldrene.
Elias rækker ud efter skovlen og begynder at grave.
Tekst 3
Snorketid
Af Vibe Termansen
Zzzzz. Før elpæren blev opfundet, gik vi tidligere i seng og sov nok også længere. Nu forsker man i
intelligent lys, så vores døgnrytme ikke bliver for forstyrret. For det er farligt ikke at få nok søvn...
Børn gør det, voksne gør det. Gamle menne-
sker gør det, men har ofte lidt sværere ved
det. Spædbørn gør det rigtig meget, men ikke
så længe ad gangen.
Det handler om at sove. Vi tilbringer
rundt regnet en tredjedel af vores liv med det,
helst på mørke, behagelige, tilpas varme og
trygge steder. Men hvorfor sover vi?
»Søvn er en utrolig kompliceret og sam-
mensat funktion. Men man kan sige, at vi
sover for at være friske om dagen. Vi sover
for at spare på energien, når vi ikke samler
føde. Når vi sover, bruger vi cirka 20 procent
mindre energi,« siger Poul Jennum, der fors-
ker i søvn og er professor på Dansk Center for
Søvnmedicin.
Men der er flere grunde: »Vi sover for
at leve længere. Vi ved, at man lever kortere,
hvis man ikke sover nok. Og hvis vi dør tid-
ligt, kan vi ikke passe på vores afkom og
dermed sikre os, at de bliver voksne og selv
får afkom. Det gælder både dyr og menne-
sker. Og så sover vi for at vokse, der dannes
væv i både hjernen og kroppen, mens vi
sover. Og for at huske. Under søvnen udvikles
nervesystemet, og man lagrer informationer,
man har fået om dagen.«
Det er derfor, børn sover mere end
voksne, og små børn sover så meget. Børn
under fire år skal vokse meget og lære meget.
»De fleste forbindelser i hjernen opstår,
før man bliver fire år. Både kroppen og hjer-
nen vokser meget der. Det er derfor, små børn
sover så uroligt, der er simpelthen stor akti-
PRØVE
1 7
vitet i deres hjerne imens. Egentlig er det på-
faldende, at vi voksne ligger så stille, når vi
sover,« siger han. »Man bliver ved med at ud-
vikle sig, til man er cirka 22 år. Herefter æn-
dres søvnen gradvist med blandt andet flere
opvågninger og mindre dyb søvn. Særligt når
vi bliver ældre, kommer der flere søvnforstyr-
relser.«
Hvad sker der, hvis man ikke sover?
»Det er svært at skaffe forsøgsper-
soner,« griner han. I torturkamre har man
brugt søvnhæmning som del af torturen. At
frarøve folk muligheden for at sove er »tortur,
der overskrider alle grænser«, siger søvnfors-
keren.
Der er lavet mindre ekstreme forsøg
med mennesker, for eksempel i en køre-
simulator. De viser, at hvis man har sovet
under fire timer på et døgn, og man sætter sig
ind i en bil for at køre, svarer det til at have
drukket to-tre glas vin. Man mister koncen-
trationsevnen, slingrer fra side til side og rea-
gerer langsommere, når der kommer andre
trafikanter på vejen.
Snorkende elefanter
Katrine Friholm, der er zoolog i Zoologisk
Have i København, kalder det »hvile«, når det
gælder dyr, for det er svært at se, om de fak-
tisk sover, når de har lukkede øjne og slapper
af – medmindre de ligefrem ligger og snorker,
som elefanterne nogle gange gør, siger hun.
Vi har målinger, der viser, at mange dyr sover
REM- søvn, som er den type søvn, hvor men-
nesker drømmer, men vi kan ikke vide, om
dyrene faktisk også drømmer.
I det gamle elefanthus var der hårde
betongulve. Det var praktisk, når man skulle
af med de mange tons elefantlort, men han-
elefanterne med de lange stødtænder lå helt
skævt på gulvene hver nat. Efter de er flyttet
ned i det nye elefanthus, hvor der er sand på
gulvene, kan de grave deres stødtænder halvt
ned og ligge meget bedre.
»Når dyrepasserne kommer om mor-
genen, kan de se aftryk af halve elefanter i
sandet. Hunnerne sover op ad hinanden med
hovedet på hinandens kroppe og ben. Sølø-
verne sover også i bunker. Og sæler sover
lodret i vandet og kommer op til overfladen
for at trække vejret, når iltindholdet i blodet
bliver for lavt. Det sker næsten automatisk.«
Der er forskel på søvnvanerne blandt
rovdyr og dyr, der lever af planter:
»Rovdyr hviler meget mere end græs-
spisere. Vi kender det fra os selv: Når vi har
spist en stor bøf, bliver vi trætte, mens vi for-
døjer. Køer, der lever af græs, ligger godt nok
også ned, mens de tygger drøv, men de er
aktive imens.«
Bjørne, pindsvin og hasselmus sover
alle vintersøvn. Det er en dvaletilstand, hvor
hele kroppen kommer på vågeblus. Hjertet
slår langsommere, kropstemperatuen daler, og
stofskiftet brænder langsommere. På den må-
de holder de fedtdepoter, dyrene har opbygget
om efteråret, længere. Det er simpelthen en
måde at komme igennem vinteren på uden at
samle forråd.
»Søvn er et primært behov, ligesom at
spise og drikke. Det er et meget stærkt behov.
Dyr kan dø af søvnmangel – der er en eller
anden idiot, der har prøvet at holde hunde
vågne i flere dage. Så døde de.«
Der er også lavet forsøg med rotter.
Hver gang rotterne faldt i søvn, faldt de ned i
PRØVE
noget vand, så de vågnede igen. Efterhånden
holdt deres organer og deres hjerne op med at
fungere, og efter to uger steg deres tempera-
tur, og de døde. Da man undersøgte dem, kun-
ne man ikke finde en bestemt årsag til, at de
døde. Man kan sige, at de døde af udmattelse.
Elpære-revolutionen
Vi ved ikke nøjagtigt, hvor meget folk sov før
i tiden, for vi har ikke rigtige søvnstudier før
1950'erne. Men der er historiske data, der ty-
der på, at folk før i tiden sov mere. De sov i
hvert fald tidligere:
»Før vi fik elektrisk lys, gik vi i seng
ved 8-9-tiden om aftenen og stod op ved 4-5-
tiden om morgenen,« siger søvnforsker Poul
Jennum. »Vores biologiske rytme var bestemt
af dagslyset. Men fra slutningen af 1800-tallet
fik folk elektrisk lys i hjemmet og dermed
mulighed for at sidde oppe om aftenen og
læse eller være sociale. Det elektriske lys har
en enorm betydning for vores adfærd.«
Den tendens er blevet mere udtalt, nu
hvor vi også har tv, computere, internet og
mobiltelefoner. Når vi udsættes for en masse
lys om aftenen, når det egentlig er mørkt, for-
skubbes vores døgnrytme. Vi går senere i
seng og er mere trætte dagen efter.
Naturligt lys er bedre for vores døgn-
rytme og dermed for, hvordan vi sover, men
»det løb er kørt«, siger han. Vi kan ikke skrue
tiden tilbage. Til gengæld forskes der lige nu i
intelligent lys. Ved for eksempel at indbygge
teknologier i fjernsyn, så lyset bliver mere
rødt om aftenen, kan man støtte vores natur-
lige døgnrytme. Bliver lyset mere blåt, for-
tæller vores hjerne os, at det er morgen, og vi
skal være friske.
Weekendavisen, Faktisk #06
2 februar 2016
12.
1 8