You are on page 1of 5

Broderskabets stiftelsesdokument,

reglementer og vedtægter.

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 - - - Organisationens grundlag og formål

Kapitel 2 - - - Optagelse, prøveperiode og medlemskab

Kapitel 3 - - - Klubkontingent og betingelser til erhverv i klubbens navn

Kapitel 4 - - - Ledelse, inderkreds og klubbeslutninger

Kapitel 5 - - - Opdeling af ansvarsområder

Kapitel 6 - - - Beslutningsprocesser og tegningsrettigheder

Kapitel 7 - - - Brug af klubbens midler

Appendix - - - Andet.

Tilstedeværende stiftende medlemmer:


Kalle Nørregaard
Patrick Rimmer
Tristan Nielsen
Nikaj Hansen
Kapitel 1

§1.1: Organisationens grundlag


Grundlaget for klubben er et ønske om at kunne løfte hinanden op i flok, være der for hinanden som
familie og hjælpe hinanden i medgang og modgang erhvervsmæssigt, økonomisk og privat. Planen
for foreningen er at være et hovedsæde for en række underorganisationer, virksomheder og
foreninger.

§1.2: Organisationens formål,


Formålet for organisationen er at støtte hinanden, fremme fælles interesser og beskytte dem. Gøre
brug af hinandens erhverv og ressourcer for at stå stærkere i fællesskab. Der kan også gøres gavn af
hinandens tanker og erfaringer. Samtidigt vil vi kunne skabe en intern infrastruktur som vil kunne
føre til, at vores indtægter og udgifter kan holdes i organisationen og derved mindske spild af
ressourcer.

Kapitel 2

§2.1: Optagelse
Den eneste måde man kan blive optaget er ved at være minimum 18 år,
kende en fra klubben eller være kendt af klubben, derefter skal den respektive formand (præsident)
og klubmedlemmer stå inde for ham, for herefter at drøfte med ledelsen om prospektering og
registrering.

§2.2: Prøveperiode
Prøveperiode (prospektering) består af en 2 års periode, hvor det er prøvemedlemmets ansvar at
vise klubben hvad du kan kontribuere med til organisationen, men samtidig at kunne gøre
begrænset brug af klubbens ressourcer og have begrænset indblik i klubbens regnskab. Medlemmets
prøveperiode er færdig når din afdeling og ledelsen er 100% enig om medlemskab. Vurderingen
skal efter reglementet ske efter de 2 års prospektering, men medlemskabet vil først blive tildelt ved
enighed. (Ved særlige tilfælde kan prospekteringen forkortes til halvandet år.)

§2.3: Fuldgyldigt Medlemskab


Fuldgyldige medlemmer har indblik i klubbens dokumenter, regnskaber og interne informationer.
De kan benytte klubbens ressourcer ved godkendelse af ledelsen til gavn for organisationen.

Kapitel 3

§3.1: Klubkontingent
Kontingentet til klubben bidrager til klubbens faciliteter, interesser og aktiviteter.
Det månedlige kontingent udgør 420dkk (5080dkk/årligt).

§3.2: Betingelser til erhverv i klubbens navn


Hvis firmaet hører under klubben vil alle rettigheder til firmaet tilgå klubben ved fratrædelse eller
pensionering af driftsleder hvor ledelsen af klubben skal i fællesskab ved afstemning vil finde en ny
driftsleder. Klubben tager en procentdel af det årlige overskuddet som bidrag i alle firmaer ejet af
klubben eller klubbens medlemmer:
→15% fra prospekter med forretning
→10% fra fuldgyldige medlemmer med forretning
Kapitel 4

§4.1: Ledelsen
Ledelsen består af (hoved-)præsidenten og (hoved-)vicepræsidenten, som står for de generelle
bestemmelser og drift af organisationen samt hovedansvaret for klubbens økonomi og ledelsen af
hovedafdelingen. Hver afdeling har samme opbygning med en afdelingspræsident og en afdelings-
vicepræsident, som står med ansvaret for ledelsen af deres respektive afdelinger.

§4.2: Inderkredsen
Inderkredsens rolle er at tage sig af større og omfattende beslutninger for organisationen som
helhed, såsom åbning af nye afdelinger, håndtering af problematikker som vedrører og påvirker
organisationen. Inderkredsens medlemmer udvælges fra højtstående medlemmer (fuldgyldige,
bestyrelse) eller pågældende afdelings præsidenter og kan kun ved 100% enighed blandt
inderkredsen optages heri.

§4.3: Klubbeslutninger
Vi drøfter vedtægter og løsninger i fællesskab i de respektive afdelinger. Vedtagelse af dette skal
sættes til afstemning blandt medlemmerne og kan differentiere fra afdeling til afdeling; i tilfælde af
uafgjorte afstemninger, har præsidenten en afgørende stemme der skal bruges med hensyn til
afdelingens bedste.

Kapitel 5

§5: Opdeling af ansvarsområder


Medlemmer kan indgive en ansøgning med begrundelse for opstart af et administrerende
ministerium, hvor dette bringes op til et foreningsmøde og drøftes i fællesskab og vedtages ved
afstemning.

Kapitel 6

§6.1: Beslutningsprocesser
Bestyrelsen står for ret pligtige beslutninger i alle afdelinger i form af en afstemning. Alle andre
beslutninger vedtages i de respektive afdelinger i form af afstemning.

§6.2: Tegningsret
Tegningsretten forfalder præsidenten og kassereren i den pågældende afdeling, men
køb og aftaler skal drøftes i inderkredsen før endelig beslutning.

Kapitel 7

§7.1: Brug af klubbens materialer


Medlemmer kan forespørge om brug af materiel, det være køretøjer, lokaler og opstart af projekter.
Disse skal gennemgås og godkendes ledelsen og bestyrelsen.
APPENDIX
§2a: Medlemsrettigheder og pligter

§2a.1: Rettigheder og pligter for bestyrelsen


Bestyrelsen skal vurdere om en givne situation/sag skal tages op i foreningens fællesskab med de
ledende elementer. Desuden vurderes medlemskab af aspiranter til bestyrelsen såvel som at råde
over retten til at ekskludere medlemmer, i grove tilfælde af overtrædelse af manifest, vedtægter og
reglementer. Bestyrelsen har beføjelse til at pålægge afgifter for bestemte overtrædelser under
interne aftaler. fuld fortrolighedspligt.

§2a.2: Rettigheder og pligter for fuldgyldige medlemmer


Stemmeret, foruden ret til at klage, ret til virksomhedsdrift. mødepligt til foreningsmøder. fuld
fortrolighedspligt.

§2a.3: Rettigheder og pligter for prøvemedlemmer


Mødepligt! Der forventes aktiv deltagelse i foreningens forhold i forhold og arrangementer. fuld
fortrolighedspligt. 1000Dkk kræves i afgift ved ikke gyldig udeblivelse fra fastlagte møder. Og
500dkk i afgift ved ikke-gyldig udeblivelse ved ekstraordinære møder. Ved fremmøde i påvirket
tilstand, vil pågældende medlem blive hjemsendt og anset som ikke fremmødt. Påvirkning af
receptpligtig medicin er undtaget efter aftale.

Ordensreglementet (§8)
§8.1: Konflikthåndtering
De pågældende afdelinger notificerer den gældende konflikt og arrangere et møde hvorpå
konflikten drøftes. Der findes herpå en løsning på dette.

§8.2: Ordens ansvar


Almen, pli og ordentligt påtale af hinanden er absolut påkrævet. Oprydning og rengøring er
medlemmers eget ansvar og ansvar for forsvarlig benyttelse af foreningens ejendele og ansvar over
for udgivelse af modsigende oplysninger blandt medlemmer.

Øvrig information
→ Der er vedtaget en årlig forenings udflugt.
→ Udmelding om deltagelse i forhold til møder ved obligatorisk fremmøde andet sted senest 3
dage før pågældende møde. Sygemelding senest kl. 12 samme dag.

Formand: Kalle Lundum Nørregaard.


Kasserer: Patrick Corfitz Rimmer.

Bestyrelse: Kalle Lundum Nørregaard og Patrick Corfitz Rimmer.

Formue: Foreningens formue deles blandt fuldgyldige medlemmer ved ophævelse af


foreningen.
Nedlæggelse af foreningen: Foreningen kan kun nedlægges ved 100% enighed blandt alle
foreningens fuldgyldige medlemmer.

Branche:
Foreningen hører under altmuligt-mands virksomhed branchen. Da planen er at yde services,
ydelser, salg, events og udlejning mm.

Generalforsamlingen blev afholdt d. 16/02-2024

You might also like