20 Livets byggeklods DYRECELLER — Celebre Mechondie Gsleenbe -Mennesket best af mange foskelige slags Ale de opbyget af drecelerDet gale bie rome, vandmanden phen og slg calle. Hee eletype har sin fnkson ceamenete Celeme hos et ser meget foskelige ud ford celeme er specsert il det de bruges tl Der findes fk bade hudceller, muskelceller, blodceller og nerveceller. Hudoeller beskytter mod at bakterier kornmer indi dppen og beskyter oppen mod skarmer og seg. Mustela kan vase sig ‘sammen, 58 dyr kan bevaege kroppen, Nerveceller kan for eksempel sende beskeder rundt i kroppen com at eoppen tal vege sig Hos mennesket er de blodcele speciaisret tl at ransportere caygen rund blade. | menne: sket ere rad blodcele den mindste calle 0,0007 centimeter ameter De lamest cle vi har, er neveceler. De kan bive 100 centimeter lange Setom cele kan se foskelige ud er der de samme dle inden bide nenecellr,msklelr og anche type ale: ‘musketcelle —Hudeelle ——_-Nervecelle Dyrecellers opbygning Mange dyreceler har en afrundet for, Yderst er de en elstsk celemnembran, som holder semen pa callen,Celerernbranen ert igesom en vandbaflon, hvor balonen danner en hinde om vandet. Ce lerembranen er lvet af fect Deter defor vigigt tf nok fed, si der hele tden kan laves rye cele. Vane glukose,orygen cabondovid og ancre sma molekyer kan trenge igennem cellernembranen. Inden i celen er en lags sin. siren er de dele, som fr celle ti at fungere. Simen og de forskelige dele kaldestisarimen celens toplasma Cellekernen med arvemateriale Cellekemen er rund og er omianset af en kerememtbran af fed. Kememembranen er opbygget ligesom cellemembranen, I cellekernen liggercellens arvemateriae, som kaldes DNA DNA lignerLivets byggeklods at lange tynde trade. Hvis man lagde ale DNA wde fa én menneskecelle samnmnen tl én td, vile ‘Kromasomet bestir af en DNA-tréd som er traden bive 1,70 meter lang tet op onking prose. Daur ger : 5 ne protenes Det fn stige med trin og vanger. Oe fre farver DNAet kakes kromosomer, nr de er vklet op om sig selv og om bestemt proteiner. Det ser a mane vse ot DAN er Drggt ov offre ar cellen skal dele sg og lave en ny cele. forskelige baser. Mennesket har 46 kromosomer iver cellekeme. En chimpanse har 48 og katten har 38. Proteinfabrikker le rug for proteiner som terol. HBr og negli in, Zoffeléyr Mange encelede chr har smi hair ‘Alle dy har brug for protener som byggemateriale. HBr og negleindeholder meget protein, og ler singe ot baage ig na ‘mange andre vigtge toler i kroppen indeholder protein. Cellens proteinerbiver lave i rbosomeme. Derfor kan man kalde rbosomeme for celiens proteinfabrkker Kaden tide protener som blverlavet ‘bosomene, igger i DNAet . yr med kun én celle Nogle dyr best kun af en enka eller maske ganske f& cele, Man finder dem atid j van I vand << det let at bevaege sig, seluom man kun er en ene celle, og cllen tee ikke ud, Seve cellen er ‘implere opbygget end almindelge dyrecelle, fi: har de ingen mitckondter.Ligesom andre dr skal cde encellede dr have mad. Se pa celler Durskal kigge p& hudceller i mikroskop.