You are on page 1of 6

Case 1 - psykose

Anamnese
• 28 årig kvinde kommer ind i psykiatrisk akutmodtagelse med sin far.
Patienten ses uden sko, men er ellers påklædt efter årstiden. Patienten er
usoigneret.
• Patienten er ikke kendt i psykiatrien, men er kommet da hun gennem få
ugers tid har fået flere idéer til opstart af nyt firma, og dette optager hele
hendes vågne tid. Patienten synes ikke at dette er et problem, men
hendes far har overtalt hende til at komme med til en samtale. Patienten
bor hjemme hos mor og far, men hun har sparsom kontakt til dem. Hun
har trukket sin seng ud i haven, da hun har det bedst med at sove under
åben himmel.
• Lav en liste med mulige diagnoser ud fra ICD-10. Del dem op i organiske
og ikke-organiske årsager.
Anamnese fortsat
• Patienten ønsker at skabe et firma som sælger bolcher til psykisk syge, da
der aktuelt ikke findes en leverandør som kun laver slik til psykisk syge.
Patienten angiver at hun ikke kan fortælle mere om planerne, da det er en
virksomhedshemmelighed. Patienten er også sikker på at forældrene
udspionerer hende og muligvis samarbejder med andre slikleverandører.
Hun ved at de har installeret sporing i hendes computer og telefon, hvorfor
hun ikke bruger elektronik. Adspurgt til hvorfor hun ikke bruger sko, angiver
patienten at kontakten med jorden har en beskyttende effekt. Patienten kan
ikke redegøre nærmere for dette. Patienten ønsker nu ikke videre samtale.
Patienten ønsker under ingen omstændigheder indlæggelse, da hun ikke
mener at hun er syg.
• Hvad er det for psykotisk træk som beskrives ovenfor? Er der nogen af
diagnoserne du kan fjerne fra listen?
Undersøgelser
• BT: 142/89 puls: 92
• BMI: 18,6
• Promille 1,2
• Øjne: store, runde egale pupiller. Normalt lysreagerende. Naturlige
bevægelser i H-konfiguration.
• Neurologisk: normal tonus, trofik og kraft over alle store led i alle 4
ekstremiteter. Normal Romberg. Normal finger-næse-finger forsøg.
• St.c: i.a. St.p: i.a. Hud: i.a. Ekstremiteter: slanke.
• Urinstix for stoffer: positiv for amfetamin
Indlæggelse
• Der besluttes at patienten bør indlægges, og at dette vil ske på tvang.
Politiet og somatisk læge tilkaldes med hensyn på eventuel
tvangsindlæggelse.
• Følg følgende link, og prøv at udfylde lægeerklæringen med hensyn på
tvangsindlæggelse udfra ovenstående historie.
https://politi.dk/-/media/mediefiler/dokumenter/landsdaekkende/blanketter
/sundhed/lgeerklring-gul.pdf?la=da&hash=45AEBC25D38E9E6E73C5C237BC0
72D0F66C5B0D2
Behandling
• Hvis en psykotisk patient indlægges på psykiatrisk afdeling, bruger
man typisk en kombinationsbehandling af antipsykotika og
benzodiazepiner (anxiolytika / hypnotika). Ofte ville man bruge
Olanzapin, som er et antipsykotika med sløvende effekt, i kombination
med Oxapax eller Stesolid.
• Brug https://pro.medicin.dk/ for at se om patienten kan blive
behandet med disse præparater.

You might also like