The Holy Bible NT: Danish Translation

Gns Exd Lvt Nmb Dtr Jsh Jdg Rth 1Sm 2Sm 1Kn 2Kn 1Ch 2Ch Ezr Nhm Est Job Psl Prv Ecl Sos Ish Jrm Lmn Ezk Dnl Hsa Jel Ams Obd Jnh Mch Nhm Hbk Zph Hgg Zch Mlc Mth Mrk Lke Jhn Aoa Rmn 1Cr 2Cr Glt Eph Phl Cls

Genesis Exodus Leviticus Numbers Deuteronomy Joshua Judges Ruth 1 Samuel 2 Samuel 1 Kings 2 Kings 1 Chronicles 2 Chronicles Ezra Nehemiah Esther Job Psalms Proverbs Ecclesiastes Song of Solomon Isaiah Jeremiah Lamentations Ezekiel Daniel Hosea Joel Amos Obadiah Jonah Micah Nahum Habakkuk Zephaniah Haggai Zechariah Malachi Matthew Mark Luke John Acts of the Apostles Romans 1 Corinthians 2 Corinthians Galatians Ephesians Philippians Colossians

1Th 2Th 1Tm 2Tm Tts Phm Hbr Jms 1Pt 2Pt 1Jh 2Jh 3Jh Jde Rvl

1 Thessalonians 2 Thessalonians 1 Timothy 2 Timothy Titus Philemon Hebrews James 1 Peter 2 Peter 1 John 2 John 3 John Jude Revelation

Gns 1 1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. Gns 1 2 Og Jorden var de og tom, og der var Mrke over Verdensdybet . Men Guds nd svvede over Vandene. Gns 1 3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys. Gns 1 4 Og Gud s, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lys et og Mrket, Gns 1 5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mrket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, frste Dag. Gns 1 6 Derp sagde Gud: "Der blive en Hvlving midt i Vandene til a t skille Vandene ad!" Gns 1 7 Og sledes skete det: Gud gjorde Hvlvingen og skilte Vandet under Hvlvingen fra Vandet over Hvlvingen; Gns 1 8 og Gud kaldte Hvlvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag. Gns 1 9 Derp sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig p eet Ste d, s det faste Land kommer til Syne!" Og sledes skete det; Gns 1 10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vande t samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud s, at det var godt. Gns 1 11 Derp sagde Gud: "Jorden lade fremspire grnne Urter, der bre r Fr, og Frugttrer, der brer Frugt med Krne, p Jorden!" Og sledes skete det: Gns 1 12 Jorden frembragte grnne Urter, der bar Fr, efter deres Art er, og Trer, der bar Frugt med Krne, efter deres Arter. Og Gud s, at det var godt. Gns 1 13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag. Gns 1 14 Derp sagde Gud: "Der komme Lys p Himmelhvlvingen til at ski lle Dag fra Nat, og de skal vre til Tegn og til Faststtelse af Hjtider, Dage og r Gns 1 15 og tjene som Lys p Himmelhvlvingen til at lyse p Jorden! Og sledes sket det: Gns 1 16 Gud gjorde de to store Lys, det strste til at herske om D agen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne; Gns 1 17 og Gud satte dem p Himmelhvlvingen til at lyse p Jorden Gns 1 18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille L yset fra Mrket. Og Gud s, at det var godt. Gns 1 19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag. Gns 1 20 Derp sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Vsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvlvingen!" Og sledes skete det : Gns 1 21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levend e Vsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Vsener efter deres Arter. Og Gud s, at det var godt.

Gns 1 22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangf oldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige p Jorden!" Gns 1 23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag. Gns 1 24 Derp sagde Gud: "Jorden frembringe levende Vsener efter de res Arter: Kvg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og sledes skete det: Gns 1 25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvget e fter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud s, at det var godt. Gns 1 26 Derp sagde Gud: "Lad os gre Mennesker i vort Billede, s de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvget og alle vildt levende Dyr p Jorden og alt Kryb,der kryber p Jorden!" Gns 1 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede sk abte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem; Gns 1 28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugt bare og mangfoldige og opfyld Jorden, gr eder til Herre over den og hersk over Ha vets Fisk og Himmelens Fugle, Kvget og alle vildtlevende Dyr, der rrer sig p Jorden !" Gns 1 29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter p hele Jo rden, som brer Fr, og alle Trer, som brer Frugt med Krne; de skal vre eder til Fde; Gns 1 30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hva d der kryber p Jorden, og som har Livsnde, giver jeg alle grnne Urter til Fde." Og sl edes skete det. Gns 1 31 Og Gud s alt, hvad han havde gjort, og se, det var sre god t. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag. Gns 2 1 Sledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hr. Gns 2 2 P den syvende Dag fuldendte Gud det Vrk, han havde udfrt, o g han hvilede p den syvende Dag efter det Vrk, han havde udfrt; Gns 2 3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi p den hvilede han efter hele sit Vrk, det, Gud havde skabt og udfrt. Gns 2 4 Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HE RREN gjorde Jord og Himmel Gns 2 5 dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske p Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet d et regne p Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden, Gns 2 6 men en Tge vldede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade Gns 2 7 da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og b lste Livsnde i hans Nsebor, s at Mennesket blev et levende Vsen. Gns 2 8 Derp plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod st, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet; Gns 2 9 Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Trer , en Fryd at skue og gode til Fde, desuden Livets Tr, der stod midt i Haven. og Tre t til Kundskab om godt og ondt. Gns 2 10 Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenf or delte den sig i fire Hovedstrmme. Gns 2 11 Den ene hedder Pisjon; den lber omkring Landet Havila, hv or der findes Guld Gns 2 12 og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten. Gns 2 13 Den anden Flod hedder Gihon; den lber omkring Landet Kusj . Gns 2 14 Den tredje Flod hedder Hiddekel; den lber sten om Assyrien . Den fjerde Flod er Frat. Gns 2 15 Derp tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den. Gns 2 16 Men Gud HERREN bd Adam: "Af alle Trer i Haven har du Lov a t spise, Gns 2 17 kun af Tret til Kundskab om godt og ondt m du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig d!" Gns 2 18 Derp sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for Mennesket at vre ene; jeg vil gre ham en Medhjlp, som passer til ham!" Gns 2 19 Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og

Himmelens Fugle og frte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Vsener, det skulde vre deres Navn. Gns 2 20 Adam gav da alt Kvget, alle Himmelens Fugle og alle Marke ns Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjlp, der passede til ham. Gns 2 21 S lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sov et ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kd i dets Sted; Gns 2 22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, bygg ede han en Kvinde og frte hende hen til Adam. Gns 2 23 Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kd a f mit Kd; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!" Gns 2 24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet Kd. Gns 2 25 Og de var begge ngne, bde Adam og hans Hustru, men de blue des ikke. Gns 3 1 Men Slangen var trskere end alle Markens andre Dyr, som G ud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I m i kke spise af noget Tr i Haven?" Gns 3 2 Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten p Havens Trer; Gns 3 3 kun af Frugten fra Tret midt i Haven, sagde Gud, m I ikke spise, ja, I m ikke rre derved, thi s skal I d!" Gns 3 4 Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde d; Gns 3 5 men Gud ved, at nr I spiser deraf, bnes eders jne, s I blive som Gud til at kende godt og ondt!" Gns 3 6 Kvinden blev nu var, at Tret var godt at spise af, en Lys t for jnene og godt at f Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav og s sin Mand, der stod hos hende, og han spiste. Gns 3 7 Da bnedes begges jne, og de kendte, at de var ngne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig. Gns 3 8 Da Dagen blev sval, hrte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Trer. Gns 3 9 Da kaldte Gud HERREN p Adam og rbte: "Hvor er du?" Gns 3 10 Han svarede: "Jeg hrte dig i Haven og blev angst, fordi j eg var ngen, og s skjulte jeg mig!" Gns 3 11 Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var ngen. Mon du har spist af det Tr, jeg sagde, du ikke mtte spise af?" Gns 3 12 Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav m ig af Tret, og s spiste jeg." Gns 3 13 Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvi nden svarede: "Slangen forfrte mig, og s spiste jeg." Gns 3 14 Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort det te, vre du forbandet blandt al Kvget og blandt alle Markens Dyr! P din Bug skal du krybe, og Stv skal du de alle dit Livs Dage! Gns 3 15 Jeg stter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sd o g hendes Sd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hlen!" Gns 3 16 Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggre dit S vangerskabs Mje; med Smerte skal du fde Brn; men til din Mand skal din Attr vre, og h an skal herske over dig!" Gns 3 17 Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Tret, som jeg sagde, du ikke mtte spise af, skal Jorden vre forb andet for din Skyld; med Mje skal du skaffe dig Fde af den alle dit Livs Dage; Gns 3 18 Torn og Tidsel skal den bre dig, og Markens Urter skal vre din Fde; Gns 3 19 i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brd, indtil du vende r tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Stv er du, og til Stv skal du ve nde tilbage!" Gns 3 20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til a lt levende. Gns 3 21 Derp gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hus tru og kldte dem dermed.

Gns 3 22 Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke rkke Hnden ud og tage ogs af Livets Tr og spise og leve evindelig!" Gns 3 23 S forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skul de dyrke Jorden, som han var taget af; Gns 3 24 og han drev Mennesket ud, og sten for Edens Have satte ha n Keruberne med det glimtende Flammesvrd til at vogte Vejen til Livets Tr. Gns 4 1 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fdte Kain; og hun sagde: "Jeg har fet en Sn med HERRENS Hjlp!" Gns 4 2 Fremdeles fdte hun hans Broder Abel. Abel blev Frehyrde, K ain Agerdyrker. Gns 4 3 Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jorde ns Frugt, Gns 4 4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords frstefdte og dere s Fedme. Og HERREN s til Abel og hans Offergave, Gns 4 5 men til Kain og hans Offergave s han ikke. Kain blev da sr e vred og gik med snket Hoved. Gns 4 6 Da sagde HERREN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfo r gr du med snket Hoved? Gns 4 7 Du ved, at nr du handler vel, kan du lfte Hovedet frit; me n handler du ikke vel, s lurer Synden ved Dren; dens Attr str til dig, men du skal h erske over den!" Gns 4 8 Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de va r ude p Marken, sprang Kain ind p ham og slog ham ihjel. Gns 4 9 Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?" Gns 4 10 Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod rber til mig fra Jorden! Gns 4 11 Derfor skal du nu vre bandlyst fra Agerjorden, som bnede s ig og tog din Broders Blod af din Hnd! Gns 4 12 Nr du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere sknke dig sin Kraft du skal flakke hjemls om p Jorden!" Gns 4 13 Men Kain sagde til HERREN: "Min Straf er ikke til at bre; Gns 4 14 nr du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg m skjule mi g for dit syn og flakke hjemls om p Jorden, s kan jo enhver, der mder mig, sl mig ihje l!" Gns 4 15 Da svarede HERREN: "Hvis Kain bliver slet ihjel, skal han hvnes;syvfold!" Og HERREN satte et Tegn p Kain, for at ingen, der mdte ham, skulde sl ham ihjel. Gns 4 16 S drog Kain bort fra HERRENs syn og slog sig ned i Landet Nod sten for Eden. Gns 4 17 Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fdte Hanok. Han grundede en By og gav den sin;Sn Hanoks Navn. Gns 4 18 Hanok fik en Sn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avle de Mehujael; og Metusjael avlede Lemek Gns 4 19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zi lla. Gns 4 20 Ada fdte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Tel te og holder Kvg; Gns 4 21 hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller p Harpe og Fljte. Gns 4 22 Ogs Zilla fik en Sn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til a lle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Sster var Na'ama. Gns 4 23 Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hr min Rst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg drbt for et Sr, en Dreng for en Skramme! Gns 4 24 Blev Kain hvnet syvfold, s hvnes Lemek syv og halvfjerdsind styve Gange!" Gns 4 25 Adam kendte p ny sin Hustru, og hun fdte en Sn, som hun gav Navnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi

Kain slog ham ihjel!" Gns 4 26 Set fik ogs en Sn, som han kaldte Enosj; p den Tid begyndte man at pkalde HERRENs Navn. Gns 5 1 Dette er Adams Slgtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gj orde han det i Guds Billede; Gns 5 2 som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav dem Navnet "Menneske", da de blev skabt. Gns 5 3 Da Adam havde levet i 130 r, avlede han en Sn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set; Gns 5 4 og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 r og avl ede Snner og Dtre; Gns 5 5 sledes blev hans fulde Levetid 930 r, og derp dde han. Gns 5 6 Da Set havde levet 105 r, avlede han Enosj; Gns 5 7 og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 r og av lede Snner og Dtre; Gns 5 8 sledes blev Sets fulde Levetid 912 r, og derp dde han. Gns 5 9 Da Enosj havde levet 90 r, avlede han Henan; Gns 5 10 og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 r og avlede Snner og Dtre; Gns 5 11 sledes blev Enosjs fulde Levetid 905 r, og derp dde han. Gns 5 12 Da Kenan havde levet 70 r, avlede han Mahalal'el; Gns 5 13 og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 r og avlede Snner og Dtre; Gns 5 14 sledes blev Kenans fulde Levetid 910 r, og derp dde han. Gns 5 15 Da Mahalal'el havde levet 65 r, avlede han Jered; Gns 5 16 og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 r og avlede Snner. og Dtre; Gns 5 17 sledes blev Mahalal'els fulde Levetid 895 r, og derp dde han . Gns 5 18 Da Jered havde levet 162 r, avlede han Enok; Gns 5 19 og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 r og a vlede Snner og Dtre; Gns 5 20 sledes blev Jereds fulde Levetid 962 r, og derp dde han. Gns 5 21 Da Enok havde levet 65 r, avlede han Metusalem, Gns 5 22 og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Me tusalem, levede han 300 r og avlede Snner og Dtre; Gns 5 23 sledes blev Enoks fulde Levetid 365 r; Gns 5 24 og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham. Gns 5 25 Da Metusalem havde levet 187 r, avlede han Lemek; Gns 5 26 og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 r og avlede Snner og Dtre; Gns 5 27 sledes blev Metusalems fulde Levetid 969 r, og derp dde han. Gns 5 28 Da Lemek havde levet 182 r, avlede han en Sn, Gns 5 29 som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaff e os. Trst i vort mjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet." Gns 5 30 Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 r og av lede Snner og Dtre; Gns 5 31 sledes blev Lemeks fulde Levetid 777 r, og derp dde han. Gns 5 32 Da Noa var 500 r gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet. Gns 6 1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige p Jorden og de r fdtes dem Dtre, Gns 6 2 fik Gudssnnerne je p Menneskedtrenes Sknhed, og de tog: s mang e af dem, som de lystede, til Hustruer. Gns 6 3 Da sagde HERREN: "Min nd: skal ikke for evigt blive i Men neskene, eftersom de jo dog er Kd; deres Dage skal vre 120 r." Gns 6 4 I hine Dage, da Gudssnnerne gik ind til Menneskedtrene og disse fdte dem Brn men ogs senere hen i Tiden - levede Kmperne p Jorden. Det er Helte ne, hvis Ry nr tilbage til Fortids Dage. Gns 6 5 Men HERREN s, at Menneskenes, Ondskab tog til p Jorden, og

at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang. Gns 6 6 Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene p Jorden , og det. skar ham i Hjertet. Gns 6 7 Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg h ar skabt, af Jordens Flade, bde Mennesker, Kvg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!" Gns 6 8 Men Noa fandt Nde for HERRENs jne Gns 6 9 Dette er Noas Slgtebog. Noa var en retfrdig, ustraffelig M and blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. Gns 6 10 Noa avlede tre Snner: Sem, Kam og Jafet. Gns 6 11 Men Jorden fordrvedes for Guds jne, og Jorden blev fuld af Uret; Gns 6 12 og Gud s til Jorden, og se, den var fordrvet, thi alt Kd ha vde fordrvet sin Vej p Jorden. Gns 6 13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gre Ende p alt Kd, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden. Gns 6 14 Men du skal gre dig en Ark af Gofertr og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg bde indvendig og udvendig; Gns 6 15 og sledes skal du bygge Arken: Den skal vre 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen hj; Gns 6 16 du skal anbringe Taget p Arken, og det skal ikke rage lnge r ud end een Alen fra oven; p Arkens Side skal du stte Dren, og du skal indrette de n med et nederste, et mellemste og et verste Stokvrk. Gns 6 17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kd under Himmelen, som har Livsnde; alt, hvad der er p Jorden, skal forg. Gns 6 18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal g ind i Ark en med dine Snner, din Hustru og dine Snnekoner: Gns 6 19 og af alle Dyr, af alt Kd skal du bringe et Par af hver S lags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det vre, Gns 6 20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvget efter dets Arter o g af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de g ind til dig for at holdes i Live. Gns 6 21 Og du skal indsamle et Forrd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Fde." Gns 6 22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde plagt ham; sledes gjord e han. Gns 7 1 Derp sagde HERREN til Noa: G ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfrdig for mine jne i denne Slgt. Gns 7 2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par, Han og Hun, Gns 7 3 ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig p hele Jorden. Gns 7 4 Thi om syv Dage vil jeg lade det regne p Jorden i fyrrety ve Dage og fyrretyve Ntter og udslette alle Vsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade." Gns 7 5 Og Noa gjorde ganske som HERREN havde plagt ham. Gns 7 6 Noa var 600 r gammel, da Vandfloden kom over Jorden. Gns 7 7 Noa gik med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande. Gns 7 8 De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber p Jorden, Gns 7 9 gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde plagt Noa. Gns 7 10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden; Gns 7 11 i Noas 600de Lever p den syttende Dag i den anden Mned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser bnedes, Gns 7 12 og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyv e Ntter. Gns 7 13 Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Snner S

em, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Snnekoner Gns 7 14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvg efter dets Arter, alt Kryb p Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger; Gns 7 15 af alt Kd, som har Livsnde, gik Par for Par ind i Arken ti l Noa; Gns 7 16 Han og Hundyr af alt Kd gik ind, som Gud havde pbudt, og H ERREN lukkede efter ham. Gns 7 17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vande t steg og lftede Arken, s den hvedes over Jorden. Gns 7 18 Og Vandet steg og stod hjt over Jorden, og Arken fld p Vand et; Gns 7 19 og Vandet steg og steg over Jorden, s de hjeste Bjerge und er Himmelen stod under Vand; Gns 7 20 femten Alen stod Vandet over dem, s Bjergene stod helt un der Vand. Gns 7 21 Da omkom alt Kd, som rrte sig p Jorden, Fugle, Kvg, vildtlev ende Dyr og alt Kryb p Jorden og alle Mennesker; Gns 7 22 alt, i hvis Nse det var Livets nde, alt, hvad der var p det faste Land, dde. Gns 7 23 Sledes udslettedes alle Vsener, der var p Jordens Flade, Me nnesker, Kvg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken. Gns 7 24 Vandet steg over Jorden i 150 Dage. Gns 8 1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, s at Vandet begyndte a t falde; Gns 8 2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regne n fra Himmelen standsede, Gns 8 3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forlb. Gns 8 4 P den syttende Dag i den syvende Mned sad Arken fast p Arar ats Bjerge, Gns 8 5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Mned, og p de n frste Dag i denne Mned dukkede Bjergenes Toppe frem. Gns 8 6 Da der var get fyrretyve Dage: bnede Noa den Luge, han hav de lavet p Arken, Gns 8 7 og sendte en Ravn ud; den flj frem og tilbage, indtil Van det var trret bort fra Jorden. Gns 8 8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade; Gns 8 9 men Duen fandt intet Sted at stte sin Fod og vendte tilba ge til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hnden ud og tog den ind i Arken til sig. Gns 8 10 Derp biede han yderligere syv Dage og sendte s atter Duen ud fra Arken; Gns 8 11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Nbbet. Da sknnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden . Gns 8 12 Derp biede han syv Dage til, og da han s sendte Duen ud, k om den ikke mere tilbage til ham. Gns 8 13 I Noas 601ste Lever p den frste Dag i den frste Mned var Vand et trret bort fra Jorden. Da tog Noa Dkket af Arken, og da han s sig om, se, da var Jordens Overflade tr. Gns 8 14 P den syv og tyvende Dag i den anden Mned var Jorden tr. Gns 8 15 Da sagde Gud til Noa: Gns 8 16 "G ud af Arken med din Hustru, dine Snner og dine Snnekoner Gns 8 17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kd, Fugle, Kvg og alt Kryb, der kryber p Jorden, ud med dig, at de kan vrimle p Jorden og blive frugtba re og mangfoldige p Jorden!"

Gns 8 18 Da gik Noa ud med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner ; Gns 8 19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvget, alle Fuglene og a lt Krybet, der kryber p Jorden, efter deres Slgter, gik ud af Arken. Gns 8 20 Derp byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brndofre p Alteret. Gns 8 21 Og da HERREN indndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskeh jertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgre alt, hv ad der lever, sledes som jeg nu har gjort! Gns 8 22 Herefter skal, s lnge Jorden str, Sd og Hst, Kulde og Hede, S ommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophre!" Gns 9 1 Derp velsignede Gud Noa og hans Snner og sagde til dem: Bl iv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden! Gns 9 2 Frygt for eder og Rdsel for eder skal vre over alle Jorden s vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hnd er de givet! Gns 9 3 Alt, hvad der rrer sig og lever, skal tjene eder til Fde; ligesom de grnne Urter giver jeg eder det alt sammen. Gns 9 4 Dog Kd med Sjlen, det er Blodet, m I ikke spise! Gns 9 5 Men for eders eget Blod krver jeg Hvn; af ethvert Dyr krver jeg Hvn for det, og af Menneskene indbyrdes krver jeg Hvn for Menneskenes Liv. Gns 9 6 Om nogen udser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans B lod udses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. Gns 9 7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gr eder til Herre over den!" Gns 9 8 Derp sagde Gud til Noa og hans Snner: Gns 9 9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommer e efter eder Gns 9 10 og med hvert levende Vsen, som er hos eder, Fuglene, Kvget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens D yr; Gns 9 11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kd udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at delgge Jorden!" Gns 9 12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet p den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Vsen, som er hos eder: Gns 9 13 Min Bue stter jeg i Skyen, og den skal vre Pagtstegn melle m mig og Jorden! Gns 9 14 Nr jeg trkker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser s ig i Skyerne, Gns 9 15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som bestr mellem mig og eder og hvert levende Vsen, det er alt Kd, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandf lod, som delgger alt Kd. Gns 9 16 Nr Buen da str i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukom me den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Vsen, det er alt Kd p Jorden." Gns 9 17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet p den Pagt, jeg opre tter imellem mig og alt Kd p Jorden!" Gns 9 18 Noas Snner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; K am var Fader til Kana'an; Gns 9 19 det var Noas tre Snner, og fra dem stammer hele Jordens B efolkning. Gns 9 20 Noa var Agerdyrker og den frste, der plantede en Vingrd. Gns 9 21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede si g inde i, sit Telt. Gns 9 22 Da s Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fo rtalte sine Brdre det; Gns 9 23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den p deres Skuldre og gik baglns ind og tildkkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, s de ikke s deres Faders Blusel.

Gns 9 24 Da Noa vgnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Sn havde gjort ved ham, Gns 9 25 sagde han: "Forbandet vre Kana'an, Trlles Trl blive han for sine Brdre!" Gns 9 26 Fremdeles sagde han: "Lovet vre HERREN, Sems Gud, og Kana 'an blive hans Trl! Gns 9 27 Gud skaffe Jafet Plads, at han m bo i Sems Telte; og Kana 'an blive hans Trl!" Gns 9 28 Noa levede 350 r efter Vandfloden; Gns 9 29 sledes blev Noas fulde Levetid 950 r, og derp dde han. Gns 10 1 Dette er Noas Snner, Sem, Kam og Jafets Slgtebog. Efter Va ndfloden fdtes der dem Snner. Gns 10 2 Jafets Snner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek o g Tiras. Gns 10 3 Gomers Snner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma. Gns 10 4 Javans Snner: Elisja, Tarsis. Kitterne og Rodosboerne; Gns 10 5 fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafe ts Snner i deres Lande, hver med sit Tungeml, efter deres Slgter og i deres Folkesl ag. Gns 10 6 Kams Snner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hana'an. Gns 10 7 Kusj's Snner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'm as Snner: Saba og Dedan. Gns 10 8 Og Kusj avlede Nimrod, som var den frste Storhersker p Jor den. Gns 10 9 Han var en vldig Jger for HERRENs jne; derfor siger man: "E n vldig Jget for HERRENs jne som Nimrod." Gns 10 10 Fra frst af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Ka lne i Sinear; Gns 10 11 fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot- Ir, Kela Gns 10 12 og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By. Gns 10 13 Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne, Gns 10 14 Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Ka ftorerne. Gns 10 15 Kana'an avlede Zidon, hans frstefdte, Het, Gns 10 16 Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne, Gns 10 17 Hivviterne, Arkiterne, Siniterne, Gns 10 18 Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bred te Kana'anernes Slgter sig, Gns 10 19 s at Kana'anernes Omrde strakte sig fra Zidon i Retning af Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim indtil Lasja. Gns 10 20 Det var Kams Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres La nde og Folk. Gns 10 21 Men ogs Sem, alle Ebersnnernes Fader, Jafets ldste Broder, fdtes der Snner. Gns 10 22 Sems Snner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. Gns 10 23 Arams Snner: Uz, Hul, Geter og Masj. Gns 10 24 Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber; Gns 10 25 Eber fdtes der to Snner; den ene hed Peleg, thi p hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. Gns 10 26 Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera, Gns 10 27 Hadoram, Uzal, Dikla, Gns 10 28 Obal, Abimael, Saba, Gns 10 29 Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Snner, Gns 10 30 og deres Bosteder strkker sig fra Mesja i Retning af Sefa r, stens Bjerge. Gns 10 31 Det var Sems Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres La nde og Folk. Gns 10 32 Det var Noas Snners Slgter efter deres Nedstamning, i dere s Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig p Jorden.

Gns 11 1 Hele Menneskeheden havde eet Tungeml og samme Sprog. Gns 11 2 Da de nu drog sterp, traf de p en Dal i Sinear, og der slog de sig ned. Gns 11 3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brnde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk. Gns 11 4 Derp sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Trn, hvis Top nr til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over he le Jorden!" Gns 11 5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Trnet, som Menneske brnene byggede, Gns 11 6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungeml ; og nr de nu frst er begyndt sledes, er intet, som de stter sig for, umuligt for de m; Gns 11 7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungeml der, s d e ikke forstr hverandres Tungeml!" Gns 11 8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen. Gns 11 9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN a l Jordens Tungeml, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden. Gns 11 10 Dette er Sems Slgtebog. Da Sem var 100 r gammel, avlede ha n Arpaksjad, to r efter Vandfloden; Gns 11 11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 r o g avlede Snner og Dtre. Gns 11 12 Da Atpaksjad havde levet 35 r, avlede han Sjela; Gns 11 13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 r og avlede Snner og Dtre. Gns 11 14 Da Sjela havde levet 30 r, avlede han Eber; Gns 11 15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 r og a vlede Snner og Dtre. Gns 11 16 Da Eber havde levet 34 r, avlede han Peleg; Gns 11 17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 r og a vlede Snner og Dtre. Gns 11 18 Da Peleg havde levet 30 r, avlede han Re'u; Gns 11 19 og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 r og a vlede Snner og Dtre. Gns 11 20 Da Re'u havde levet 32 r, avlede han Serug; Gns 11 21 og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 r og a vlede Snner og Dtre. Gns 11 22 Da Serug havde levet 30 r, avlede han Nakor; Gns 11 23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 r og avlede Snner og Dtre. Gns 11 24 Da Nakor havde levet 29 r, avlede han Tara; Gns 11 25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 r og a vlede Snner og Dtre. Gns 11 26 Da Tara havde levet 70 r, avlede han Abram, Nakor og Hara n. Gns 11 27 Dette er Taras Slgtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran . Haran avlede Lot. Gns 11 28 Haran dde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim. Gns 11 29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj , Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader. Gns 11 30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Brn. Gns 11 31 Tara tog sin Sn Abram, sin Snnesn Lot, Harans Sn, og sin Snne kone Saraj, hans Sn Abrams Hustru, og frte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der. Gns 11 32 Taras Levetid var 205 r; og Tara dde i Karan. Gns 12 1 HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din S lgt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig; Gns 12 2 s vil jeg gre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne d

ig og gre dit Navn stort. og vr en Velsignelse! Gns 12 3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem , der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slgter velsignes!" Gns 12 4 Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ha m. Abram var fem og halvfjerdsindstyve r, da han drog fra Karan; Gns 12 5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersn Lot og al d en Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig p Vej til Kana'ans Land og nede derhen. Gns 12 6 Derp drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, ti l Sandsigerens Tr. Det var dengang Kana'anerne boede i Landet. Gns 12 7 Men HERREN benbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde b enbaret sig for ham. Gns 12 8 Derp brd han op derfra og drog til Bjergene sten for Betel, og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod st; og han byggede HERREN et Alter der og pkaldte HERRENs Navn. Gns 12 9 Derp drog Abram fra Plads til Plads og nede Sydlandet. Gns 12 10 Der opstod Hungersnd i Landet; og da Hungersnden i Landet blev trykkende, drog Abram ned til gypten for at bo der som fremmed. Gns 12 11 Da han nu nrmede sig gypten, sagde han til sin Hustru Sara j: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde; Gns 12 12 nr nu gypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slr de mig ihjel og lader dig leve; Gns 12 13 sig derfor, at du er min Sster, for at det m g mig godt, og jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!" Gns 12 14 Da han s drog ind i gypten, s gypterne, at hun var en sre smu k Kvinde; Gns 12 15 og Faraos Stormnd, der s hende, priste hende for Farao, og s blev Kvinden frt til Faraos Hus. Gns 12 16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han f ik Smkvg, Hornkvg og sler, Trlle og Trlkvinder, Aseninder og Kameler. Gns 12 17 Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svre Plager for Ab rams Hustru Sarajs Skyld. Gns 12 18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort im od mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru? Gns 12 19 Hvorfor sagde du, at hun var din Sster, s at jeg tog hende til Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og g bort!" Gns 12 20 Og Farao bd sine Mnd flge ham og hans Hustru og al deres Ej endom p Vej; Gns 13 1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra gypten op til Sydlandet, og Lot drog med ham. Gns 13 2 Abram var meget rig p kvghjorde, Slv og Guld; Gns 13 3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nede fra S ydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stet frste Gang, mellem Betel og Aj, Gns 13 4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter ; og Abram pkaldte der HERRENs Navn. Gns 13 5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Smkvg, Hornkvg og Telte. Gns 13 6 Men Landet formede ikke at rumme dem, s de kunde bo sammen ; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen. Gns 13 7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det va r dengang Kana'anerne og Perizziterne boede i Landet. Gns 13 8 Abram sagde derfor til Lot: "Der m ikke vre Strid mellem o s to eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frnder! Gns 13 9 Ligger ikke hele Landet dig bent? Skil dig hellere fra mi g; vil du til venstre, s gr jeg til hjre, og vil du til hjre, s gr jeg til venstre!" Gns 13 10 Da s Lot sig omkring, og da han s, at hele Jordanegnen (de t var fr HERREN delagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HERRENs Have, som gypten s Land, hen ad Zoar til,

Gns 13 11 valgte han sig hele Jordanegnen. S brd Lot op og drog sterp, og de skiltes, Gns 13 12 idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen t il Sodoma. Gns 13 13 Men Mndene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HE RREN. Gns 13 14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: "Lft dit Blik og se dig om der, hvor du str, mod Nord, mod Syd, mod st og m od Vest; Gns 13 15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid, Gns 13 16 og jeg vil gre dit Afkom som Jordens Stv, s at det lige s li dt skal kunne tlles, som nogen kan tlle Jordens Stv. Gns 13 17 Drag nu gennem Landet p Kryds og tvrs, thi dig giver jeg d et!" Gns 13 18 S drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter. Gns 14 1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Ked orlaomer i Elam og Tidal i Gojim. Gns 14 2 l de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomor ra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoa r. Gns 14 3 Alle disse havde slet sig sammen og var rykket frem til S iddims Dal, det er Salthavet. Gns 14 4 I tolv r havde de stet under Kedorlaomer, men i det trette nde faldt de fra; Gns 14 5 og i det fjortende r kom Kedorlaomer og de Konger, som fu lgte ham. Frst slog de Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim Gns 14 6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved rkene ns Rand; Gns 14 7 s vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Omrde og liges de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar. Gns 14 8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp Gns 14 9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem. Gns 14 10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slet p Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilb age, flyede op i Bjergene. Gns 14 11 S tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levn edsmidlerne og drog bort; Gns 14 12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma. Gns 14 13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebreren Abram, de r boede ved den Lund, som tilhrte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, d er ligesom han var Abrams Pagtsfller. Gns 14 14 Da nu Abram hrte, at hans Frnde var taget til Fange, mnstre de han sine Husfolk, de hjemmefdte Trlle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan ; Gns 14 15 der faldt han og hans Trlle over dem om Natten, slog dem p Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus. Gns 14 16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; ogs sin Frnde Lot og hans Gods frte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket. Gns 14 17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Mde i Sjavedalen, det er Kongedal en. Gns 14 18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhjestes Prst, br

agte Brd og Vin Gns 14 19 og velsignede ham med de Ord: "Priset vre Abram for Gud d en Allerhjeste, Himmelens og Jordens Skaber, Gns 14 20 og priset vre Gud den Allerhjeste, der gav dine Fjender i din Hnd!" Og Abram gav ham Tiende af alt. Gns 14 21 Sodomas Konge sagde derp til Abram: "Giv mig Menneskene o g behold selv Godset!" Gns 14 22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HERREN, Gud den Al lerhjeste, Himmelens og Jordens Skaber, lfter jeg min Hnd p, Gns 14 23 at jeg ikke vil tage s meget som en Trd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig! Gns 14 24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mnd har fortret, og m ine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem f deres Del!" Gns 15 1 Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn sledes : "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Ln skal blive sre stor!" Gns 15 2 Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give mig, nr jeg dog gr barnls bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus." Gns 15 3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustrl kommer til at arve mig!" Gns 15 4 Og se, HERRENs Ord kom til ham sledes: "Han kommer ikke t il at arve dig, men den, der udgr af dit Liv, han skal arve dig." Gns 15 5 Derp frte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmel en og prv, om du kan tlle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Sledes skal dit Afkom blive!" Gns 15 6 Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfrd ighed. Gns 15 7 Derp sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som frte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!" Gns 15 8 Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorp kan jeg kende, at j eg skal f det i Eje?" Gns 15 9 Da sagde han til ham: "Tag mig en trers Kvie, en trers Ged og en trers Vder, en Turteldue og en Smfugl!" Gns 15 10 S tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halv delene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over. Gns 15 11 Da slog der Rovfugle ned p de dde Kroppe, men Abram skrmmed e dem bort. Gns 15 12 Da Solen s var ved at g ned, faldt der Dvale over Abram, o g se, Rdsel faldt over ham, et stort Mrke. Gns 15 13 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trlle for dem og mish andles af dem i 400 r. Gns 15 14 Dog vil jeg ogs dmme det Folk, de kommer til at trlle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods. Gns 15 15 Men du skal fare til dine Fdre i Fred og blive jordet i e n god Alderdom. Gns 15 16 I fjerde Slgtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden." Gns 15 17 Da Solen var get ned og Mrket faldet p, viste der sig en ry gende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de snderskrne Kroppe. Gns 15 18 P den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra gyptens Bk til den store Flod, Eufratfloden, Gns 15 19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne, Gns 15 20 Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne, Gns 15 21 Amoriterne, Kana'anerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jeb usiterne." Gns 16 1 Abrams Hustru Saraj fdte ham intet Barn. Men Saraj havde en gyptisk Trlkvinde ved Navn Hagar; Gns 16 2 og Saraj sagde til Abram: "HERREN har jo ngtet mig Brn; g d erfor ind til min Trlkvinde, mske kan jeg f en Sn ved hende!" Og Abram adld Saraj.

Gns 16 3 S tog Abrams Hustru Saraj sin Trlkvinde, gypterinden Hagar, efter at Abram havde boet ti r i Kana'ans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru; Gns 16 4 og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun s, at hun var frugtsommelig, lod hun hnt om sin Herskerinde. Gns 16 5 Da sagde Saraj til Abram: "Min Krnkelse komme over dig! J eg lagde selv min Trlkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal fde, lader hun hnt om mig; HERREN vre Dommer mellem mig og dig!" Gns 16 6 Abram svarede Saraj: "Din Trldkvinde er i din Hnd, gr med h ende, hvad du finder for godt!" Da plagede Saraj hende, s hun flygtede for hende. Gns 16 7 Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i rkenen, ve d Kilden p Vejen til Sjur; Gns 16 8 og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trlkvinde , og hvor gr du hen?" Hun svarede: "Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!" Gns 16 9 Da sagde HERRENs Engel til hende: "Vend tilbage til din Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!" Gns 16 10 Og HERRENs Engel sagde til hende: "Jeg vil gre dit Afkom s talrigt, at det ikke kan tlles." Gns 16 11 Og HERRENs Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommel ig, og du skal fde en Sn, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har hrt, hvad du har lidt; Gns 16 12 og han skal blive et Menneske Vildsel, hvis Hnd er mod all e, og alles Hnd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine Frnder!" Gns 16 13 S gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du e r en Gud, som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?" Gns 16 14 Derfor kaldte man Brnden Be'er-lahaj-ro'i; den ligger mel lem Kadesj og Bered. Gns 16 15 Og Hagar fdte Abram en Sn, og Abram kaldte Snnen, Hagar fdte ham, Ismael. Gns 16 16 Abram var seks og firsindstyve r gammel, da Hagar fdte ham Ismael. Gns 17 1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve r gammel, benbarede HE RREN sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almgtige; vandre for mit syn og vr ustraffelig, Gns 17 2 s vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvttes stort Afkom!" Gns 17 3 Da faldt Abram p sit Ansigt, og Gud sagde til ham: Gns 17 4 "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fade r til en Mngde Folk; Gns 17 5 derfor skal dit Navn ikke mere vre Abram, men du skal hed de Abraham, thi jeg gr dig til Fader til en Mngde Folk. Gns 17 6 Jeg vil gre dig overvttes frugtbar og lade dig blive til F olk, og Konger skal nedstamme fra dig. Gns 17 7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom eft er dig fra Slgt til Slgt, og det skal vre en evig Pagt, at jeg vil vre din Gud og ef ter dig dit Afkoms Gud; Gns 17 8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlndigheds L and, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil vre deres Gud!" Gns 17 9 Derp sagde Gud til Abraham: "Men du p din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slgt til Slgt; Gns 17 10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mi g og eder, at alt af Mandkn hos eder skal omskres. Gns 17 11 I skal omskres p eders Forhud, det skal vre et Pagtstegn me llem mig og eder; Gns 17 12 otte Dage gamle skal alle af Mandkn omskres hos eder i all e kommende Slgter, bde de hjemmefdte Trlle og de, som er kbt, alle fremmede, som ikke hrer til dit Afkom; Gns 17 13 omskres skal bde dine hjemmefdte og dine kbte. Min Pagt p ede rs Legeme skal vre en evig Pagt!

Gns 17 14 Men de uomskrne, det af Mandkn, der ikke Ottendedagen omskr es p Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!" Gns 17 15 Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal vre Sara; Gns 17 16 jeg vil velsigne hende og give dig en Sn ogs ved hende; je g vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal neds tamme fra hende!" Gns 17 17 Da faldt Abraham p sit Ansigt og lo, idet han tnkte: "Kan en hundredrig f Brn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve r fde en Sn?" Gns 17 18 Abraham sagde derfor til Gud: "Mtte dog Ismael leve for d it syn!" Gns 17 19 Men Gud sagde: "Nej, din gtehustru Sara skal fde dig en Sn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal vre en evi g Pagt, der skal glde hans Afkom efter ham! Gns 17 20 Men hvad Ismael angr, har jeg bnhrt dig: jeg vil velsigne h am og gre ham frugtbar og give ham et overvttes talrigt Afkom; tolv Stammehvdinger skal han avle, og jeg vil gre ham til et stort Folk. Gns 17 21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal fde dig om et r ved denne Tid." Gns 17 22 S hrte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham. Gns 17 23 Da tog Abraham sin Sn Ismael og alle sine hjemmefdte og de kbte, alt af Mandkn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, sledes s om Gud havde plagt ham. Gns 17 24 Abraham var ni og halvfemsindstyve r, da han blev omskret p sin Forhud; Gns 17 25 og hans Sn Ismael var tretten r, da han blev omskret p sin F orhud. Gns 17 26 Selvsamme Dag blev Abraham og hans Sn Ismael omskret; Gns 17 27 og alle Mnd i hans Hus, bde de hjemmefdte og de, der var kbt , de fremmede, blev omskret tillige med ham. Gns 18 1 Siden benbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engan g han sad i Teltdren p den hedeste Tid af Dagen. Gns 18 2 Da han s op, fik han je p tre Mnd, der stod foran ham. S snar t han fik je p dem, lb han dem i Mde fra Teltdren, bjede sig til Jorden Gns 18 3 og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet Nde for dine jne, s g ikke din Trl forbi! Gns 18 4 Lad der blive hentet lidt Vand, s I kan tvtte eders Fdder o g hvile ud under Tret. Gns 18 5 S vil jeg bringe et Stykke Brd, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har frt eder forbi eders Trl!" D e svarede: "Gr, som du siger!" Gns 18 6 Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: " Tag hurtigt tre Ml fint Mel, lt det og bag Kager deraf!" Gns 18 7 S ilede han ud til Kvget, tog en fin og lkker Kalv og gav d en til Svenden, og han tilberedte den i Hast. Gns 18 8 Derp tog han Surmlk og Sdmlk og den tilberedte Kalv, satte d et for dem og gik dem til Hnde under Tret, og de spiste. Gns 18 9 Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svar ede: "Inde i Teltet!" Gns 18 10 S sagde han: "Nste r ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og s har din Hustru Sara en Sn!" Men Sara lyttede i Teltdren bag ved dem; Gns 18 11 og da Abraham og Sara var gamle og hjt oppe i rene, og det ikke mere gik Sara p Kvinders Vis, Gns 18 12 lo hun ved sig selv og tnkte: "Skulde jeg virkelig fle Att r. nu jeg er affldig, og min Herre er gammel?" Gns 18 13 Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tnker: Skulde jeg virkelig fde en Sn. nu jeg er gammel? Gns 18 14 Skulde noget vre umuligt for Herren? Nste r ved denne Tid k ommer jeg til dig igen, og s har Sara en Sn!" Gns 18 15 Men Sara ngtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede

. Men han sagde: "Jo, du lo!" Gns 18 16 S brd Mndene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik me d for at flge dem p Vej. Gns 18 17 Men HERREN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel dlge for A braham, hvad jeg har i Sinde at gre. Gns 18 18 da Abraham dog skal blive til et stort og mgtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham? Gns 18 19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal plgge sine Brn og s ine Efterkommere at vogte p HERRENs Vej ved at ve Retfrdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forjttet ham." Gns 18 20 Da sagde HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomor ra er stort, og deres Synd er sre svar. Gns 18 21 Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handl et s galt. som det lyder til efter Skriget over dem, der har net mig - derom vil j eg have Vished!" Gns 18 22 Da vendte Mndene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; m en HERREN blev stende foran Abraham. Gns 18 23 Og Abraham trdte nrmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfrdige sammen med gudlse? Gns 18 24 Mske findes der halvtredsindstyve retfrdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfrdig es Skyld, som findes derinde. Gns 18 25 Det vre langt fra dig at handle sledes: at ihjelsl retfrdige sammen med gudlse, s de retfrdige fr samme Skbne som de gudlse - det vre langt.fra di ! Skulde den, der dmmer hele Jorden, ikke selv ve Ret?" Gns 18 26 Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve re tfrdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!" Gns 18 27 Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, sknt jeg kun er Stv og Aske! Gns 18 28 Mske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfrdige - vi l du da delgge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil ikke delgge Byen, hv is jeg finder fem og fyrretyve i den." Gns 18 29 Men han blev ved at tale til ham: "Mske findes der fyrret yve i den!" Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det vre." Gns 18 30 Men han sagde: "Min Herre m ikke blive vred, men lad mig tale: Mske findes der tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikke gre det, hvis je g finder tredive i den." Gns 18 31 Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr: Mske findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyves Skyld vil jeg la de vre at delgge den." Gns 18 32 Men han sagde: "Min Herre m ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; mske findes der ti i den!" Han svarede: "For de ti s Skyld vil jeg lade vre at delgge den." Gns 18 33 Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig. Gns 19 1 De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i S odomas Port, og da han fik je p dem, stod han op og gik dem i Mde, bjede sig til Jor den Gns 19 2 og sagde: "Kre Herrer, tag dog ind og overnat i eders Trls Hus og tvt eders Fdder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men de sagde: "Nej, vi vil overnatte p Gaden." Gns 19 3 Da ndte han dem strkt, og de tog ind i hans Hus; derp tilbe redte han dem et Mltid og bagte usyrede Kager, og de spiste. Gns 19 4 Men endnu fr de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indb yggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, bde gamle og unge, alle uden Undtagelse, Gns 19 5 og de rbte til Lot: "Hvor er de Mnd, der kom til dig i Nat Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst p dem!" Gns 19 6 Da gik Lot ud til dem i Porten, men Dren lukkede han efte r sig. Gns 19 7 Og han sagde: "Gr dog ikke noget ondt, mine Brdre!

Gns 19 8 Se, jeg har to Dtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gre, hvad I lyster; men disse Mnd m I ikke gre noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!" Gns 19 9 Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle vrre med ham end med dem!" Og de trngte ind p Manden, p Lot, og nrmede sig Dren for at sprnge den. Gns 19 10 Da rakte Mndene Hnden ud og trak Lot ind til sig og lukked e Dren; Gns 19 11 men Mndene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed , bde store og sm, s de forgves sgte at finde Porten. Gns 19 12 Derp sagde Mndene til Lot: "Hvem der ellers hrer dig til he r, dine Svigersnner, dine Snner og Dtre, alle, som hrer dig til i Byen, m du fre bort fra dette Sted; Gns 19 13 thi vi str i Begreb med at delgge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet s stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at delgge dem." Gns 19 14 Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersnner, der skulde gt e hans Dtre: "St op, g bort herfra, thi HERREN vil delgge Byen!" Men hans Svigersnner troede, at han drev Spg med dem. Gns 19 15 Da Morgenen s gryede, skyndede Englene p Lot og sagde: "Ta g din Hustru og dine to Dtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!" Gns 19 16 Og da han tvede, greb Mndene ham,.hans Hustru og hans to Dt re ved Hnden, thi HERREN vilde skne ham, og de frte ham bort og bragte ham i Sikker hed uden for Byen. Gns 19 17 Og idet de frte dem uden for Byen, sagde de: "Det glder di t Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!" Gns 19 18 Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre! Gns 19 19 Din Trl har jo fundet Nde for dine jne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke n op i Bjergene og undfly Ulykken ; den indhenter mig s jeg mister Livet. Gns 19 20 Se, den By der er nr nok til at jeg kan flygte derhen; de n betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!" Gns 19 21 Da svarede han: "Ogs i det Stykke har jeg bnhrt dig; jeg vi l ikke delgge den By, du nvner; Gns 19 22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gre, fr du nr derhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar. Gns 19 23 Da Solen steg op over Landet og Lot var net til Zoar, Gns 19 24 lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen; Gns 19 25 og han delagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Bye rnes Indbyggere og Landets Afgrde. Gns 19 26 Men hans Hustru, som gik efter ham, s sig tilbage og blev til en Saltsttte. Gns 19 27 Nste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han ha vde stet hos HERREN, Gns 19 28 og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordane gnen. s han Rg stige til Vejrs fra Landet som Rgen fra en Smelteovn. Gns 19 29 Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og frte Lot ud af delggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i. Gns 19 30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Dtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Dtr e. Gns 19 31 Da sagde den ldste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mnd her i Landet, som kunde komme til os p vanlig Vis. Gns 19 32 Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ha m for at f Afkom ved vor Fader!" Gns 19 33 De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ldste lagde sig hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod

op. Gns 19 34 Nste Dag sagde den ldste til den yngste: "Jeg l i Gr Nat hos min Fader; nu vil vi ogs give ham Vin at drikke i Nat, og g du s ind og lg dig hos ham, for at vi kan f Afkom ved vor Fader!" Gns 19 35 S gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op. Gns 19 36 Sledes blev begge Lots Dtre frugtsommelige ved deres Fader ; Gns 19 37 og den ldste fdte en Sn, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag. Gns 19 38 Liges fdte den yngste en Sn, som hun kaldte Ben Ammi; han e r Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag. Gns 20 1 Der P brd Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem Kadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar. Gns 20 2 Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Sster, sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig. Gns 20 3 Men Gud kom til Abimelek i en Drm om Natten og sagde til ham: "Se, du skal d for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en anden Mands Hustru!" Gns 20 4 Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nr; og han sagd e: "Herre, vil du virkelig.sl retfrdige Folk ihjel? Gns 20 5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans Sster? Og hun selv har ogs sagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed og med rene Hnd er har jeg gjort dette." Gns 20 6 Da sagde Gud til ham i Drmmen: "Jeg ved, at du har gjort det i dit Hjertes Troskyldighed, og jeg har ogs hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at rre hende. Gns 20 7 Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet , s han kan g i Forbn for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke til bage, s vid, at du og alle dine er ddsens!" Gns 20 8 Tidligt nste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og fortalte dem det hele, og Mndene blev sre forfrdede. Gns 20 9 Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: "Hvad h ar du dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne s tore Synd over mig og mit Rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke br gre!" Gns 20 10 Og Abimelek sagde til Abraham: "Hvad bragte dig til at h andle sledes?" Gns 20 11 Abraham svarede: "Jo, jeg tnkte: Her er sikkert ingen Gud sfrygt p dette Sted, s de vil sl mig ihjel for min Hustrus Skyld. Gns 20 12 Desuden er hun virkelig min Sster, min Faders Datter, kun ikke min Moders; men hun blev min Hustru. Gns 20 13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus , sagde jeg til hende: Den Godhed m du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer he n, siger, at jeg er din Broder." Gns 20 14 Derp tog Abimelelk Smkvg og Hornkvg, Trlle og Trlkvinder og ga v Abraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham; Gns 20 15 og Abimelek sagde til ham: "Se, mit Land ligger bent for dig; sl dig ned, hvor du lyster!" Gns 20 16 Men til Sara sagde han: "Jeg har givet din Broder 1000 S ekel Slv, det skal vre dig Godtgrelse for alt, hvad der er tilstdt dig. Hermed har d u fet fuld Oprejsning." Gns 20 17 Men Abraham gik i Forbn hos Gud, og Gud helbredte Abimele k og hans Hustru og Medhustruer, s at de atter fik Brn. Gns 20 18 HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimel eks Hus for Abrahams Hustru Saras Skyld. Gns 21 1 HERREN s til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt, Gns 21 2 og hun undfangede og fdte Abraham en Sn i hans Alderdom, t il den Tid Gud havde sagt ham.

Gns 21 3 Abraham kaldte den Sn, han fik med Sara, Isak; Gns 21 4 og Abraham omskar sin Sn Isak, da han var otte Dage gamme l, sledes som Gud havde plagt ham. Gns 21 5 Abraham var 100 r gammel, da hans Sn Isak fdtes ham. Gns 21 6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hr er det, vil le ad mig." Gns 21 7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara am mer Brn! Sandelig, jeg har fdt ham en Sn i hans Alderdom!" Gns 21 8 Drengen voksede til og blev vnnet fra, og Abraham gjorde et stort Gstebud, den dag Isak blev vnnet fra. Gns 21 9 Men da Sara s gypterinden Hagars Sn, som hun havde fdt Abrah am, lege med hendes Sn Isak, Gns 21 10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trlkvinde og hendes Sn bor t, thi ikke skal denne Trlkvindes Sn arve sammen med min Sn, med Isak!" Gns 21 11 Derover blev Abraham sre ilde til Mode for sin Sns Skyld; Gns 21 12 men Gud sagde til Abraham: "Vr ikke ilde til Mode over Dr engen og din Trlkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nvnes; Gns 21 13 men ogs Trlkvindens Sn vil jeg gre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!" Gns 21 14 Tidligt nste Morgen tog da Abraham Brd og en Sk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han p hendes Skulder, hvorp han sendte hende bort. So m hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas rken, Gns 21 15 og Vandet slap op i hendes Sk; da lagde hun Drengen hen u nder en af Buskene Gns 21 16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand d erfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen d!" Og sle des sad hun, medens Drengen grd hjt. Gns 21 17 Da hrte Gud Drengens Grd, og Guds Engel rbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hrt Drengens Rst der, hvor,han ligger; Gns 21 18 rejs dig, hjlp Drengen op og tag ham ved Hnden, thi jeg vi l gre ham til et stort Folk!" Gns 21 19 Da bnede Gud hendes jne, s hun fik je p en Brnd med Vand; og h un gik hen og fyldte Skken med Vand og gav Drengen at drikke. Gns 21 20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosat te sig i rkenen og blev Bueskytte. Gns 21 21 Han boede i Parans rken, og hans Moder tog ham en Hustru fra gypten. Gns 21 22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hrfrer Pikol til Abraha m: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for; Gns 21 23 tilsvrg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil vre trols mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige s venligt mod mig og d et Land, du gster, som jeg har handlet mod dig!" Gns 21 24 Da svarede Abraham: "Jeg vil svrge!" Gns 21 25 Men Abraham krvede Abimelek til Regnskab for en Brnd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig. Gns 21 26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjo rt det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hrt det fr i Dag!" Gns 21 27 Da tog Abraham Smkvg og Hornkvg og gav Abimelek det, og der p sluttede de Pagt med hinanden. Gns 21 28 Men Abraham satte syv Lam til Side, Gns 21 29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?" Gns 21 30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hnd t il Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brnd." Gns 21 31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder; Gns 21 32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. S brd Abimelek og hans Hrfrer Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.

Gns 21 33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og pkaldte der HERREN den evige Guds Navn. Gns 21 34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land. Gns 22 1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham p Prve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!" Gns 22 2 Da sagde han: "Tag din Sn Isak, din eneste, ham, du elske r, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brndoffer p et af Bjergene, so m jeg vil vise dig!" Gns 22 3 Da sadlede Abraham tidligt nste Morgen sit sel, tog to af sine Drenge og sin Sn Isak med sig, og efter at have klvet Offerbrnde gav han sig p Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham. Gns 22 4 Da Abraham den tredje Dag s. op, fik han je p Stedet langt borte. Gns 22 5 S sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med selet, mede ns jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; s kommer vi tilbage til eder." Gns 22 6 Abraham tog da Brndet til Brndofferet og lagde,det p sin Sn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og s gik de to sammen. Gns 22 7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svared e: "Ja. min Sn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brndet, men hvor er Dyret til Brndo fferet?" Gns 22 8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brndoff eret, min Sn!" Og s gik de to sammen. Gns 22 9 Da de nede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brndet til Rette; s bandt han sin Sn Isak og lagde ham p Alter et oven p Brndet. Gns 22 10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hnden ud for at slagte si n Sn. Gns 22 11 Da rbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abr aham!" Han svarede: "Se, her er jeg!" Gns 22 12 Da sagde Engelen: "Rk ikke din Hnd ud mod Drengen og gr ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Sn, din ene ste, for mig!" Gns 22 13 Og da Abraham nu s op, fik han bag ved sig je p en Vder, hvi s Horn havde viklet sig ind i de ttte Grene; og Abraham gik hen og tog Vderen og o frede den som Brndoffer i sin Sns Sted. Gns 22 14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, elle r, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig. Gns 22 15 Men HERRENs Engel rbte atter til Abraham fra Himmelen: Gns 22 16 "Jeg svrger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Sn, din eneste, for mig, Gns 22 17 s vil jeg velsigne dig og gre dit Afkom talrigt som Himmel ens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Por te i Besiddelse; Gns 22 18 og i din Sd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du ad ld mig!" Gns 22 19 Derp vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brd op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba. Gns 22 20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Ogs Milka h ar fdt din Broder Nakor Snner: Gns 22 21 Uz, hans frstefdte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader , Gns 22 22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel; Gns 22 23 Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka fdt Abrahams Broder Nakor, Gns 22 24 og desuden har hans Medhustru Re'uma fdt Teba, Gaham, Tah asj og Ma'aka." Gns 23 1 Sara levede 127 r, s mange var Saras Lever. Gns 23 2 Sara dde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. S gik Abraham hen og holdt Klage over Sara og begrd hende.

Gns 23 3 Og da han havde rejst sig fra sin dde, talte han sledes ti l Hetiterne: Gns 23 4 "Jeg er Gst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, s jeg kan jorde min dde og bringe hende bort fra mit Ansigt!" Gns 23 5 Da svarede Hetiterne Abraham: Gns 23 6 "Hr os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord d u din dde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil ngte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din dde." Gns 23 7 Men Abraham stod op og bjede sig for Hetiterne, Folkene d er p Stedet, Gns 23 8 og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min dde og bringer hende bort fra mit Ansigt, s fj mig i at lgge et godt Ord ind for mi g hos Efron, Zohars Sn, Gns 23 9 s han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark; for fuld Betaling skal han i eders Nrvrelse give mig den til Gravsted!" Gns 23 10 Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes Phr, s mange som gik ind gennem hans Bys Port: Gns 23 11 "Gid min Herre vilde hre mig! Marken giver jeg dig, og Hu len derp giver jeg dig; i mit Folks Nrvrelse giver jeg dig den; jord du kun din dde! " Gns 23 12 Da bjede Abraham sig for Folkene der p Stedet Gns 23 13 og sagde til Efron i deres Phr: "Om du blot - gid du dog v ilde hre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er vrd; modtag det dog af mig, s jeg kan j orde min dde der." Gns 23 14 Da sagde Efron til Abraham: Gns 23 15 "Gid min Herre vilde hre mig! Et Stykke Land til 400 Seke l Slv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din dde!" Gns 23 16 Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han h avde nvnet i Hetiternes Phr, 400 Sekel Slv i gangbar Mnt. Gns 23 17 Sledes gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele si n Udstrkning tillige med Klippehulen og alle Trerne p Marken Gns 23 18 over i Abrahams Eje i Hetiternes Nvrelse, s mange som gik i nd gennem hans Bys Port. Gns 23 19 Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen p Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land. Gns 23 20 Og Marken med Klippehulen derp gik fra Hetiterne over til Abraham som Gravsted. Gns 24 1 Abraham var blevet gammel og til rs, og HERREN havde vels ignet ham i alle Mder. Gns 24 2 Da sagde Abraham til sin Trl, sit Hus's ldste, som stod fo r hele hans Ejendom: "Lg din Hnd under min Lnd, Gns 24 3 s jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min Sn en Hustru af Kana'anernes Dtre. blandt hvem jeg bor , Gns 24 4 men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Sn Is ak en Hustru derfra!" Gns 24 5 Da sagde Trllen: "Men hvis nu Pigen ikke vil flge mig her til Landet, skal jeg s bringe din Sn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?" Gns 24 6 Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Sn tilba ge dertil! Gns 24 7 HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders H us og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mi t Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, s du kan tage min Sn en Hus tru derfra; Gns 24 8 men hvis Pigen ikke vil flge dig, s er du lst fra Eden til mig; men i intet Tilflde m du bringe min Sn tilbage dertil!" Gns 24 9 Da lagde Trllen sin Hnd under sin Herre Abrahams Lnd og svo r ham Eden. Gns 24 10 Derp tog Trllen ti af sin Herres Kameler og alle Hnde kostb are Gaver fra sin Herre og gav sig p Vej til Nakors By i Aram Naharajim.

Gns 24 11 Uden for Byen lod han Kamelerne knle ved Brnden ved Aftens tid, ved den Tid Kvinderne gr ud for at hente Vand; Gns 24 12 og han bad sledes: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham! Gns 24 13 Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymndenes Dtre gr ud for at hente Vand; Gns 24 14 og siger jeg nu til en Pige: Hld din Krukke og giv mig at drikke! og siger s hun: Drik kun, og jeg vil ogs give dine Kameler at drikke! lad det da vre hende, du har udset til din Tjener Isak; sledes vil jeg kunne kende, a t du har vist Miskundhed mod min Herre!" Gns 24 15 Knap var han frdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Da tter af Betuel, der var en Sn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gende med Kr ukken p Skulderen, Gns 24 16 en sre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Man d. Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen. Gns 24 17 Da ilede Trllen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Van d at drikke af din Krukke!" Gns 24 18 Hun svarede: "Drik, Herre!" og lftede straks Krukken ned p sin Hnd og lod ham drikke; Gns 24 19 og da hun havde slukket hans Trst, sagde hun: "Jeg vil og s se Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Trst." Gns 24 20 S skyndte hun sig hen og tmte Krukken i Truget og lb tilbag e til Brnden for at se, og sledes ste hun til alle hans Kameler. Gns 24 21 Imidlertid stod Manden og s tavs p hende for at f at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej; Gns 24 22 og da Kamelernes Trst var slukket, tog han en gylden Nseri ng, der vejede en halv Sekel, og to Armbnd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem p hendes Arme; Gns 24 23 og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?" Gns 24 24 Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fdte Nak or;" Gns 24 25 og videre sagde hun: "Der er rigeligt bde af Str og Foder hos os og Plads til at overnatte " Gns 24 26 Da bjede Manden sig og tilbad HERREN, Gns 24 27 idet han sagde: "Lovet vre HERREN, min Herre Abrahams Gud . som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har frt m ig p Vejen til min Herres Broders Hus." Gns 24 28 Pigen lb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Mode rs Hus. Gns 24 29 Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han lb ud til Manden ved Kilden; Gns 24 30 og da han s Nseringen og Armbndene p sin Ssters Arme og hrte s in Sster Rebekka fortlle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden; Gns 24 31 og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor str du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne." Gns 24 32 S kom Manden hen til Huset og tog Seletjet af Kamelerne, o g Laban bragte Str og Foder til dem og Vand til Fodtvt for Manden og hans Ledsager e. Gns 24 33 Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil int et nyde, fr jeg har rgtet mit rinde!" De svarede: "Sig frem!" Gns 24 34 S sagde han: "Jeg er Abrahams Trl. Gns 24 35 HERREN har velsignet min Herre i rigt Ml, s han er blevet en velstende Mand, og givet ham Smkvg og Hornkvg, Slv og Guld, Trlle og Trlkvinder, Ka eler og sler Gns 24 36 og Sara, min Herres Hustru, har fdt ham en Sn i hans Alder dom, og ham har han givet alt, hvad han ejer. Gns 24 37 Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du m ikke tag e min Sn en Hustru blandt Kana'anernes Dtre, i hvis Land jeg bor;

Gns 24 38 Men du skal drage til min Faders Hus og min Slgt og tage min Sn en Hustru derfra! Gns 24 39 Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vi l flge med mig? Gns 24 40 svarede han: HERREN, for hvis syn jeg har vandret, vil se nde sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, s du kan tage min Sn en Hustru af min Slgt og min Faders Hus; Gns 24 41 i modsat Fald er du lst fra Eden til mig; kommer du til m in Slgt, og de ikke vil give dig hende, er du lst fra Eden til mig! Gns 24 42 Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg sledes: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for! Gns 24 43 Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at se Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke! Gns 24 44 og svarer s hun: Drik selv, og jeg vil ogs se Vand til dine Kameler! lad hende da vre den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Sn! Gns 24 45 Og knap var jeg frdig med at tale sledes ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke p Skulderen og steg ned til Kilden og ste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke! Gns 24 46 lftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og j eg vil ogs give dine Kameler at drikke! S drak jeg, og hun gav ogs Kamelerne at dri kke. Gns 24 47 Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: J eg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Sn! S satte jeg Ringen i hendes Nse og Arm bndene p hendes Arme; Gns 24 48 og jeg bjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde frt mig den rigtige Vej, s jeg: kunde tage min H erres Broderdatter til hans Sn! Gns 24 49 Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, s sig mig det, og hvis ikke, s sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!" Gns 24 50 Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan hverken gre fra eller til! Gns 24 51 Der str Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres Sns Hustru, sledes som HERREN har sagt!" Gns 24 52 Da Abrahams Trl hrte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN. Gns 24 53 Derp fremtog Trllen Slv og Guldsmykker og Klder og gav Rebek ka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver. Gns 24 54 S spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der . Da, de var stet op nste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare til. min Herre!" Gns 24 55 Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen bli ve hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller s, siden kan du drage bort" Gns 24 56 Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har la det min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!" Gns 24 57 De svarede; "Lad os kalde p. Pigen og sprge hende selv!" Gns 24 58 Og de kaldte p Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage m ed denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!" Gns 24 59 Da tog de Afsked med deres, Sster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Trl og hans Ledsagere; Gns 24 60 og de velsignede Rebekka og sagde: "Mtte du, vor Sster, bl ive til ti Tusind Tusinder, og mtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!" Gns 24 61 S brd Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig p Kameler ne og fulgte med Manden; og Trllen tog Rebekka og drog bort. Gns 24 62 Isak var imidlertid draget til rkenen ved Be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet. Gns 24 63 Da han engang ved Aftenstid var get ud p Marken for at bed e, s han op og fik je p nogle Kameler, der nrmede sig. Gns 24 64 Men da Rebekka s op og fik je p Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen Gns 24 65 og spurgte Trllen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Mde p Marken?" Trllen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slr og tilhyllede

sig. Gns 24 66 Men Trllen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet. Gns 24 67 Da frte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog he nde til Hustru; og han fik hende kr. Sledes blev Isak trstet efter sin Moder. Gns 25 1 Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura; Gns 25 2 og hun fdte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak o g Sjua. Gns 25 3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Snner var Assjuriter ne, Letusjiterne og Le'ummiterne. Gns 25 4 Midjans Snner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas Snner. Gns 25 5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede; Gns 25 6 men de Snner, Abraham havde med sine Medhustruer, sknkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Sn Isak, stp til stla ndet. Gns 25 7 De r, Abraham levede, udgjorde 175; Gns 25 8 s udndede han. Og Abraham dde i en god Alderdom, gammel og mt af Dage, og samledes til sin Slgt. Gns 25 9 Og hans Snner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klipp ehule p Hetiten Efrons Zohars Sns, Mark over for Mamre, Gns 25 10 den Mark, Abraham havde kbt af Hetiterne; der jordedes Ab raham og hans Hustru Sara. Gns 25 11 Og da Abraham var dd, velsignede Gud hans Sn Isak. Isak bo ede ved Be'erlahajro'i. Gns 25 12 Dette er Abrahams Sn Ismaels Slgtebog, hvem Saras Trlkvinde , gypterinden Hagar, fdte ham. Gns 25 13 Flgende er Navnene p Ismaels Snner efter deres Navne og Slgt er: Nebajot, Ismaels frstefdte, Kedar, Adbe'el, Mibsam, Gns 25 14 Misjma, Duma, Massa, Gns 25 15 Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma. Gns 25 16 Det var Ismaels Snner, og det var deres Navne i deres Ind hegninger og Teltlejre, tolv Hvdinger med deres Stammer. Gns 25 17 Ismaels Lever udgjorde 137; s udndede han; han dde og samled es til sin Slgt. Gns 25 18 De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for gypte n hen ad Assjur til. Lige for jnene af alle sine Brdre slog han sig ned. Gns 25 19 Dette er Abrahams Sn Isaks Slgtebog. Abraham avlede Isak. Gns 25 20 Isak var fyrretyve r gammel, da han tog Rebekka, en Datte r af Arameren Betuel fra Paddan Aram og Sster til Arameren Laban, til Hustru. Gns 25 21 Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufru gtbar; og HERREN bnhrte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig. Gns 25 22 Men da Snnerne brdes i hendes Liv, sagde hun: "Str det slede s til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at adsprge HERREN. Gns 25 23 Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal g ud af dit Skd! Det ene skal kue det andet, den ldste tjene den yngste!" Gns 25 24 Da nu Tiden kom, at hun skulde fde, var der Tvillinger i hendes Liv. Gns 25 25 Den frste kom frem rdlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau. Gns 25 26 Derefter kom hans Broder frem med Hnden om Esaus Hl; derfo r kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve r gammel, da de fdtes. Gns 25 27 Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jger, der frd edes i demarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt. Gns 25 28 Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob. Gns 25 29 Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken. Gns 25 30 Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig f noget af det rde, det rde der, thi jeg er ved at d af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom. Gns 25 31 Men Jakob sagde: "Du m frst slge mig din Frstefdselsret!"

Gns 25 32 Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryde r jeg mig om min Frstefdselsret!" Gns 25 33 Men Jakob sagde: "Du m frst svrge mig det til!" Da svor Esa u p det og solgte sin Frstefdselsret til Jakob. Gns 25 34 S gav Jakob Esau Brd og kogte Linser, og da han havde spis t og drukket, stod han op og gik sin Vej. Sledes lod Esau hnt om sin Frstefdselsret. Gns 26 1 Da der opstod Hungersnd i Landet - en anden end den forri ge p Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar. Gns 26 2 Og HERREN benbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til gypten, men bliv i det Land, jeg siger dig; Gns 26 3 bo som fremmed i det Land, s vil jeg vre med dig og velsig ne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfste den Ed, je g tilsvor din Fader Abraham; Gns 26 4 og jeg vil gre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner o g give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sd skal alle Jordens Folk velsignes, Gns 26 5 fordi Abraham adld mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love." Gns 26 6 S blev Isak boende i Gerar. Gns 26 7 Da nu Mndene der p Stedet forhrte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Sster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Fry gt for at Mndene der p Stedet skulde sl ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var m eget smuk. Gns 26 8 Men da han havde boet der en Tid lang, hndte det, at Fili sterkongen Abimelek lnede sig ud af Vinduet og s Isak krtegne sin Hustru Rebekka. Gns 26 9 S lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru ; hvor kunde du da sige, at hun er din Sster" Isak svarede: "Jo, jeg tnkte: Jeg vi l ikke udstte mig for at miste Livet for hendes Skyld." Gns 26 10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke vre sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru , og s havde du bragt Skyld over os!" Gns 26 11 S bd Abimelek alt Folket: "Hver den, der rrer denne Mand el ler hans Hustru, skal lide Dden." Gns 26 12 Isak sede der i Landet og fik samme r 100 Fold; og HERREN velsignede ham, Gns 26 13 s han blev en mgtig Mand og stadig gik frem, indtil han bl ev sre mgtig, Gns 26 14 og han havde Smkvg og Hornkvg og Trlle i Mngde. Derover blev Filisterne skinsyge p ham. Gns 26 15 Alle de Brnde, hans Faders Trlle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord; Gns 26 16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for strk!" Gns 26 17 S drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der. Gns 26 18 Men Isak lod atter de Brnde udgrave, som hans Fader Abrah ams Trlle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Dd, og ga v dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem. Gns 26 19 Da nu Isaks Trlle gravede i Dalen, stdte de p en Brnd med ri ndende Vand; Gns 26 20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhrer os!" Derfor kaldte han Brnden Esek, thi der stredes de med ham. Gns 26 21 S flyttede han derfra og lod grave en ny Brnd; og da de og s yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna. Gns 26 22 S flyttede han derfra og lod grave en ny Brnd; og da de ik ke yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu har HERREN ska ffet os Plads, s vi kan blive talrige i Landet" Gns 26 23 S drog han derfra til Be'ersjeba. Gns 26 24 Samme Nat benbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"

Gns 26 25 Da byggede Isak et Alter der og pkaldte HERRENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trlle gravede der en Brnd. Gns 26 26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ah uzzat og sin Hrfrer Pikol. Gns 26 27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, nr I dog h ader mig og har jaget mig bort fra eder?" Gns 26 28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor har vi tnkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutt e en Pagt med dig, Gns 26 29 at du ikke vil gre os noget ondt, ligesom vi ikke har vol det dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bli ver jo HERRENs velsignede!" Gns 26 30 S gjorde han et Gstebud for dem, og de spiste og drak. Gns 26 31 Nste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak A fsked med dem, og de drog bort i Fred. Gns 26 32 Samme Dag kom Isaks Trlle og bragte ham Melding om den Brn d, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!" Gns 26 33 S kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba. Gns 26 34 Da Esau var fyrretyve r gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til gte. Gns 26 35 Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg. Gns 27 1 Da Isak var blevet gammel og hans Syn slvet, s han ikke ku nde se, kaldte han sin ldste Sn Esau til sig og sagde til ham: "Min Sn!" Han svared e: "Her er jeg!" Gns 27 2 Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Da g Dden kommer Gns 27 3 tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og g ud p Marken og skyd mig et Stykke Vildt; Gns 27 4 lav mig en lkker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, fr at min Sjl kan velsigne dig, fr jeg dr!" Gns 27 5 Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Sn Es au, og da, Esau var get ud p Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader, Gns 27 6 sagde hun til sin yngste Sn Jakob; "Se, jeg hrte din Fader sige til din Broder Esau: Gns 27 7 Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lkker Ret Mad, at jeg kan spise, fr at jeg kan velsigne dig for HERRENs syn fr min Dd. Gns 27 8 Adlyd mig nu, min Sn, og gr, hvad jeg plgger dig: Gns 27 9 G ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; s laver jeg af dem en lkker Ret Mad til din Fader efter hans Smag; Gns 27 10 bring s den ind til din Fader, at han kan spise, for at h an kan velsigne dig fr sin Dd!" Gns 27 11 Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder E sau er hret, jeg derimod glat; Gns 27 12 st nu, at min Fader fler p mig, s str jeg for ham som en Bedr ager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!" Gns 27 13 Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg p mig, min Sn, adlyd mig blot og g hen og hent mig dem!" Gns 27 14 S gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lkker Ret Mad efter hans Faders Smag. Gns 27 15 Derp tog Rebekka sin ldste Sn Esaus Festklder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Sn Jakob dem p; Gns 27 16 Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hnder og om det glatte p hans Hals, Gns 27 17 og s gav hun sin Sn Jakob Maden og Brdet, som hun havde til lavet. Gns 27 18 S bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem er du, min Sn?" Gns 27 19 Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din frstefdte; j eg har gjort, som du bd mig; st dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjl kan

velsigne mig!" Gns 27 20 Men Isak sagde til sin Sn: "Hvor har du s hurtigt kunnet f inde noget, min Sn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Mde!" Gns 27 21 Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Sn, s jeg kan fle p dig, om du er min Sn Esau eller ej!" Gns 27 22 Da trdte Jakob hen til sin Fader, og efter at have flt p ha m sagde Isak: "Rsten er Jakobs, men Hnderne Esaus!" Gns 27 23 Og han kendte ham ikke, fordi hans Hnder var hrede som han s Broder Esaus. S velsignede han ham. Gns 27 24 Og han sagde: "Du er alts virkelig min Sn Esau?" Han svare de: "Ja, jeg er!" Gns 27 25 Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Sns Vildt, for at min Sjl kan velsigne dig!" S bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak. Gns 27 26 Derp sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og k ys mig, min Sn!" Gns 27 27 Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mrkede han Duf ten af hans Klder. S velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Sn er som Duft en af en Mark, HERREN har velsignet! Gns 27 28 Gud give dig af Himmelens Vde og Jordens Fedme, Korn og M ost i Overflod! Gns 27 29 Mtte Folkeslag tjene dig og Folkefrd bje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brdre, og din Moders Snner bje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!" Gns 27 30 Da Isak var frdig med at velsigne Jakob, og lige som Jako b var get fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten; Gns 27 31 ogs han lavede en lkker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: "Vil min Fader stte sig op og spise af sin Sns Vildt, for at din Sjl kan velsigne mig!" Gns 27 32 S sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "J eg er Esau, din frstefdte!" Gns 27 33 Da blev Isak hjlig forfrdet og sagde: "Men hvem var da han . der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, fr du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!" Gns 27 34 Da Esau hrte sin Faders Ord: udstdte han et hjt og hjerteskr ende Skrig og sagde: "Velsign dog ogs mig, Fader!" Gns 27 35 Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din Velsi gnelse!" Gns 27 36 Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Frstefdselsret, og nu h ar han ogs taget min Velsignelse!" Og han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbag e til mig?" Gns 27 37 Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brdre har jeg gjort til hans Trlle, med Horn og Most. har jeg be tnkt ham hvad kan jeg da gre for dig, min Sn?" Gns 27 38 Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsign else. Fader? Velsign ogs mig, Fader!" Og Esau oplftede sin Rst og grd. Gns 27 39 S tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fje rn fra Jordens Fedme skal din Bolig vre og fjern fra Himmelens Vde ovenfra; Gns 27 40 af dit Svrd skal du leve, og din Broder skal du tjene; me n nr du samler din Kraft, skal du sprnge hans g af din Hals!" Gns 27 41 Men Esau pnsede p ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke lnge til, at vi skal holde Sorg over min Fader, s vil jeg sl min Broder Jakob ihjel!" Gns 27 42 Da nu Rebekka fik Nys om sin ldste Sn Esaus Ord, sendte hu n Bud efter sin yngste Sn Jakob og sagde til ham: "Din Broder Esau vil hvne sig p d ig og sl dig ihjel; Gns 27 43 adlyd nu mig min Sn: Flygt til min Broder Laban i Karan Gns 27 44 og bliv s hos ham en Tid, til din Broders Harme lgger sig, Gns 27 45 til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer

, hvad du har gjort ham; s skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge p een Dag!" Gns 27 46 Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for He ts Dtres Skyld; hvis Jakob tager sig sdan en hetitisk Kvinde, en af Landets Dtre, t il Hustru, hvad skal jeg da med Livet!" Gns 28 1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bd ham: "Du m ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Dtre. Gns 28 2 Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og t ag dig der en af din Morbroder Labans Dtre til Hustru! Gns 28 3 Gud den Almgtige velsigne dig og gre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, s du bliver til Stammer i Hobetal. Gns 28 4 Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, s du fr din Udlndigheds Land i Eje, det, Gud sknkede Abraham!" Gns 28 5 S lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til A rameren Laban, Betuels Sn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder. Gns 28 6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og s endt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsig nede ham, havde plagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Dtre, Gns 28 7 og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var drage t til Paddan-Aram. Gns 28 8 Da sknnede Esau, at Kana'ans Dtre vakte hans Fader Isaks M ishag, Gns 28 9 og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrah ams Sn Ismael og Sster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer. Gns 28 10 S drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til . Gns 28 11 P sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnatted e der, da Solen var get ned; og han tog en af Stenene p Stedet og brugte den som H ovedgrde og lagde sig til, Hvile der. Gns 28 12 Da drmte han, og se, p Jorden stod en Stige, hvis Top nede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den; Gns 28 13 og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din F ader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler p, giver jeg dig og dit Afkom; Gns 28 14 dit Afkom skal blive som Jordens Stv, og du skal brede di g mod Vest og st, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sd skal alle Jordens Slgter ve lsignes; Gns 28 15 se, jeg vil vre med dig og vogte dig, hvorhen du end gr og fre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, h vad jeg har lovet dig!" Gns 28 16 Da Jakob vgnede af sin Svn, sagde han: "Sandelig, HERREN e r p dette Sted, og jeg vidste det ikke!" Gns 28 17 Og han blev angst og sagde: "Hvor forfrdeligt er dog dett e Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!" Gns 28 18 Tidligt nste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt s om Hovedgrde rejste den som en Stensttte og gd Olie over den. Gns 28 19 Og han kaldte dette Sted Betel; fr hed Byen Luz. Gns 28 20 Derp gjorde Jakob flgende Lfte: "Hvis Gud er med mig og vog ter mig p den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brd at spise og Klder at ifre mig, Gns 28 21 og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, s s kal HERREN vre min Gud, Gns 28 22 og denne Sten, som jeg har rejst som en Sttte, skal vre Gu ds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!" Gns 29 1 Derp fortsatte Jakob sin Vandring og drog til stens Brns La nd. Gns 29 2 Da fik han je p en Brnd p Marken og tre Hjorde af Smkvg, der v ar lejrede ved den. Ved den Brnd vandede man Hjordene; og over Hullet l der en sto r Sten, Gns 29 3 som man frst vltede bort, nr alle Hjordene var samlede, for siden, nr Dyrene var vandet, at vlte den p Plads igen. Gns 29 4 Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brdre?" De svarede: "F

ra Karan!" Gns 29 5 Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Sn?" De svare de: "Ja, ham kender vi godt." Gns 29 6 Han spurgte da: "Gr det ham vel? De svarede: "Ja, det gr h am vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!" Gns 29 7 Da sagde han: "Det er jo endnu hjlys Dag og for tidligt a t drive Kvget sammen; vand Dyrene og fr dem ud p Grsgangene!" Gns 29 8 Men de svarede: "Det kan vi ikke, fr alle Hyrderne er sam lede; frst nr de vlter Stenen fra Brndhullet, kan vi vande Dyrene." Gns 29 9 Medens han sledes stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede; Gns 29 10 og s snart Jakob s sin Morbroder Labans Datter Rakel og ha ns Hjord, gik han hen og vltede Stenen fra Brndhullet og vandede sin Morbroder Lab ans Hjord. Gns 29 11 S kyssede han Rakel og brast i Grd; Gns 29 12 og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frnde, en Sn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det" Gns 29 13 og s snart Laban hrte om sin Sstersn Jakob, lb han ham i Mde, omfavnede og kyssede ham og frte ham hjem til sit Hus. S fortalte Jakob ham alt, h vad der var sket; Gns 29 14 og Laban sagde: "Ja, du er mit Kd og Blod!" Han blev nu h os ham en Mnedstid. Gns 29 15 S sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet f ordi du er min Frnde? Sig mig. hvad du vil have i Ln!" Gns 29 16 Nu havde Laban to Dtre; den ldste hed Lea, den yngste Rake l; Gns 29 17 Leas jne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse o g s dejlig ud, Gns 29 18 og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv r for din yngste Datter Rakel." Gns 29 19 Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!" Gns 29 20 S tjente Jakob syv r for Rakel; og de syntes ham kun nogle f Dage, fordi han elskede hende. Gns 29 21 Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan g ind til hende!" Gns 29 22 S indbd Laban alle Mndene p Stedet til Gstebud. Gns 29 23 Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte he nde til ham, og han gik ind til hende. Gns 29 24 Og Laban gav sin Datter Lea sin Trlkvinde Zilpa til Trlkvi nde. Gns 29 25 Da det nu om Morgenen viste sig at vre Lea, sagde Jakob t il Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tj ent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?" Gns 29 26 Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands a t give den yngste bort fr den ldste; Gns 29 27 men lad nu Bryllupsugen g til Ende, s vil, jeg ogs give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv r til." Gns 29 28 Det gik Jakob ind p, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru. Gns 29 29 Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trlkvinde Bilha til Trlk vinde. Gns 29 30 S gik Jakob ogs ind til Rakel, og han elskede Rakel hjere e nd Lea. Derp blev han i Labans Tjeneste syv r til. Gns 29 31 Da HERREN s, at Lea blev tilsidesat, bnede han hendes Mode rliv, medens Rakel var ufrugtbar. Gns 29 32 S blev Lea frugtsommelig og fdte en Sn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig! " Gns 29 33 Siden blev hun frugtsommelig igen og fdte en Sn;og hun sag

de: "HERREN hrte, at jeg var tilsidesat, s gav han mig ogs ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon. Gns 29 34 Siden blev hun frugtsommelig igen og fdte en Sn; og hun sa gde: "Nu m da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har fdt ham tre Snner." De rfor gav hun ham Navnet Levi. Gns 29 35 Siden blev hun frugtsommelig igen og fdte en Sn; og hun sa gde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. S fik hun ikke fle re Brn. Gns 30 1 Da Rakel s, at hun ikke fdte Jakob noget Barn, blev hun sk insyg p sin Sster og sagde til Jakob: "Skaf mig Brn, ellers dr jeg!" Gns 30 2 Men Jakob blev vred p Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted ? Det er jo ham, der har ngtet dig Livsfrugt!" Gns 30 3 S sagde hun: "Der er min Trlkvinde Bilha; g ind til hende, s hun kan fde p mine Kn og jeg f Snner ved hende!" Gns 30 4 Og hun gav ham sin Trlkvinde Bilha til Hustru, og Jakob g ik ind til hende. Gns 30 5 S blev Bilha frugtsommelig og fdte Jakob en Sn, Gns 30 6 og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han ha r hrt min Rst og givet mig en Sn." Derfor gav hun ham Navnet Dan. Gns 30 7 Siden blev Rakels Trlkvinde Bilha frugtsommelig igen og fd te Jakob en anden Sn; Gns 30 8 og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kmpet med min Sster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali. Gns 30 9 Men da Lea s, at hun ikke fik flere Brn, tog hun sin Trlkvi nde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru; Gns 30 10 og da Leas Trlkvinde Zilpa fdte Jakob en Sn, Gns 30 11 sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Ga d. Gns 30 12 Siden fdte Leas Trlkvinde Zilpa Jakob en anden Sn; Gns 30 13 og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser. Gns 30 14 Men da Ruben engang i Hvedehstens Tid gik p Marken, fandt han nogle Krlighedsbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: " Giv mig nogle af din Sns Krlighedsbler!" Gns 30 15 Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu ogs tage min Sns Krlighedsbler?" Men Rakel sagde: "Til Gengld for din Sns Krlighedsbler m han ligge hos dig i Nat!" Gns 30 16 Da s Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Mde og sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har kbt dig for min Sns Krlighedsbler!" Og h an l hos hende den Nat. Gns 30 17 S bnhrte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fdte Jakob en femte Sn; Gns 30 18 og Lea sagde: "Gud har lnnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trlkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar. Gns 30 19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fdte Jakob en sjette Sn; Gns 30 20 og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har fdt ham seks Snner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon. Gns 30 21 Siden fdte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina. Gns 30 22 S kom Gud Rakel i Hu, og Gud bnhrte hende og bnede hendes Mo derliv, Gns 30 23 s hun blev frugtsommelig og fdte en Sn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skndsel." Gns 30 24 Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig endnu en Sn!" Gns 30 25 Da Rakel havde fdt Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land; Gns 30 26 giv mig mine Hustruer og mine Brn som jeg har tjent dig f or, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"

Gns 30 27 Men Laban svarede: "Mtte jeg have fundet Nde for dine jne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld." Gns 30 28 Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Ln af mig, s vil jeg give dig den!" Gns 30 29 S sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent d ig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hnder; Gns 30 30 thi fr jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflo d; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men nr kan jeg kom me til at gre noget for mit eget Hus?" Gns 30 31 Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jak ob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du gr ind p, hvad jeg nu foreslr dig, ve dbliver jeg at vre Hyrde for dine Hjorde og vogte dem. Gns 30 32 Jeg vil i Dag g hele din Hjord igennem og udskille alle s pttede og blakkede Dyr alle de sorte Fr og de blakkede eller spttede Geder skal vre min Ln; Gns 30 33 i Morgen den Dag skal min Retfrdighed vidne for mig: Nr du kommer og syner den Hjord, der skal vre min Ln, da er alle de" Geder, som ikke er spttede eller blakkede, og de Fr, som ikke er sorte, stjlet af mig." Gns 30 34 Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!" Gns 30 35 S udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spttede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Fr og overgav dem til sine Snner, Gns 30 36 og han lod der vre tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord. Gns 30 37 Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltrer og P lataner og afskrllede Barken sledes, at der kom hvide Striber p Grenene; Gns 30 38 og de afskrllede Grene stillede han op i Trugene foran Dy rene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, nr de kom f or at drikke; Gns 30 39 Dyrene parrede sig foran Grenene og fdte s stribet, spttet og blakket Afkom. Gns 30 40 Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hoved et mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. P den Mde fik han sine egn e Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans. Gns 30 41 Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene; Gns 30 42 men nr det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; sle des kom de svage til at tilhre Laban, de kraftige Jakob. Gns 30 43 P den Mde blev Manden overmde rig og fik Smkvg i Mngde, Trlkvi der og Trlle, Kameler og sler. Gns 31 1 Men Jakob hrte Labans Snner sige: "Jakob har taget al vor Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand." Gns 31 2 Og Jakob lste i Labans Ansigt, at han ikke var sindet mod ham som tidligere. Gns 31 3 Da sagde HERREN til Jakob: "Vend tilbage til dine Fdres L and og din Hjemstavn, s vil jeg vre med dig!" Gns 31 4 S sendte Jakob Bud og lod Rakel og Lea kalde ud p Marken t il sin Hjord; Gns 31 5 og han sagde til dem: "Jeg lser i eders Faders Ansigt, at han ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min Faders Gud har vret med mig; Gns 31 6 og I ved jo selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Kraft, Gns 31 7 medens eders Fader har bedraget mig og forandret min Ln t i Gange; men Gud tilstedte ham ikke at gre mig Skade; Gns 31 8 sagde han, at de spttede Dyr skulde vre min Ln, s fdte hele H jorden spttet Afkom, og sagde han, at de stribede skulde vre min Ln, s fdte hele Hjor den stribet Afkom. Gns 31 9 Sledes tog Gud Hjordene fra eders Fader og gav mig dem. Gns 31 10 Og ved den Tid Dyrene parrede sig, s jeg i Drmme, at Bukke ne, der sprang, var stribede, spttede og brogede

Gns 31 11 og Guds Engel sagde til mig i Drmme: Jakob! Jeg svarede: Se, her er jeg! Gns 31 12 Da sagde han: Lft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der springer, er stribede, spttede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban h ar gjort imod dig. Gns 31 13 Jeg er den Gud, som benbarede sig for dig i, Betel, der, hvor du salvede en Stensttte og aflagde mig et Lfte; bryd op og forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!" Gns 31 14 S svarede Rakel og Lea ham: "Har vi vel mere Lod og Del i vor Faders Hus? Gns 31 15 Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han s olgte os og selv brugte de Penge, han fik for os? Gns 31 16 Al den Rigdom, Gud har taget fra vor Fader, tilhrer os og vore Brn gr du kun alt, hvad Gud sagde til dig!" Gns 31 17 S satte Jakob sine Brn og sine Hustruer p Kamelerne Gns 31 18 og tog alt sit Kvg med sig, og al den Ejendom, han havde samlet sig, det Kvg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for at drage ti l sin Fader Isak i Kana'ans, Land. Gns 31 19 Medens Laban var borte og klippede sine Fr, stjal Rakel s in Faders Husgud. Gns 31 20 Og Jakob narrede Arameren Laban, idet han ikke lod ham mrk e, at han vilde flygte; Gns 31 21 og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brd op og sa tte over Floden og vandrede ad Gileads Bjerge til. Gns 31 22 Tredjedagen fik Laban Melding om, at Jakob var flygtet; Gns 31 23 han tog da sine Frnder med sig, satte efter ham s langt so m syv Dagsrejser og indhentede ham: i Gileads Bjerge Gns 31 24 Men Gud kom til Arameren Laban i en Drm om Natten og sagde til ham: "Vogt dig vel for at sige s meget som et ondt Ord til Jakob!" Gns 31 25 Da Laban traf Jakob havde han opslet sit Telt p Bjerget. L aban med sine Frnder sit i Gileads Bjerge Gns 31 26 sagde Laban til Jakob: "Hvad har du gjort! Mig har du na rret, og mine Dtre har du frt bort. som var de Krigsfanger! Gns 31 27 Hvorfor har du holdt din Flugt hemmelig og narret mig og ikke meddelt mig det; s jeg kunde tage Afsked med dig med Lystighed og Sang, med Hndpauker og Harper? Gns 31 28 Du lod mig ikke kysse mine Snner og Dtre - sandelig, det v ar drligt gjort af dig! Gns 31 29 Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din F aders Gud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige s meget som et ondt Ord t il Jakob! Gns 31 30 Nu vel, s drog du alts bort fordi du lngtes s meget efter di n Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?" Gns 31 31 Da svarede Jakob Laban: "Jeg var bange; thi jeg tnkte, du vilde rive dine Dtre fra mig! Gns 31 32 Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv! Gennemsg i vore Frnders Psyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er!" Jakob vidste nem lig ikke, at Rakel havde; stjlet den. Gns 31 33 Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to Tj enestekvinders Telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til Rakels, Telt. Gns 31 34 Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og sat sig p den. Da Laban nu havde gennemsgt hele Teltet og intet fundet, Gns 31 35 sagde hun til sin Fader: "Min Herre tage mig ikke ilde o p, at jeg ikke kan rejse mig for dig, da det gr mig p Kvinders Vis!" Sledes ledte h an efter Husguden uden at finde den. Gns 31 36 Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med La ban; og Jakob sagde til Laban: "Hvad er min Brde, og hvad er min Synd, at du satt e efter mig! Gns 31 37 Du har jo nu gennemsgt alle mine Ting! Hvad har du fundet af alle dine Sager? Lg det frem for mine Frnder og dine Frnder, at de kan dmme os t

o imellem! Gns 31 38 I de tyve r, jeg har vret hos dig, fdte dine Fr og Geder ikk e i Utide, din Hjords Vdre fortrede jeg ikke, Gns 31 39 det snderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det se lv; af min Hnd krvede du, hvad der blev stjlet bde om Dagen og om Natten; Gns 31 40 om Dagen fortrede Heden mig, om Natten Kulden, og mine jne kendte ikke til Svn. Gns 31 41 I tyve r har jeg tjent dig i dit Hus, fjorten r for dine t o Dtre og seks r for dit Smkvg, og ti Gange har du forandret min Ln. Gns 31 42 Havde ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rdsel, s tet mig bi, s havde du ladet mig g med tomme Hnder; men Gud s min Elendighed og mine Hnders Mje, og i Nat afsagde han sin Kendelse!" Gns 31 43 Da sagde Laban til Jakob: "Dtrene er mine Dtre, Snnerne er mine Snner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er mit men hvad skulde jeg i Dag kunne gre imod mine Dtre eller de Snner, de har fdt? Gns 31 44 Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellem os." Gns 31 45 S tog Jakob en Sten og rejste den som en Sttte; Gns 31 46 og Jakob sagde til sine Frnder: "Sank Sten sammen!" Og de tog Sten og byggede en Dysse og holdt Mltid derp. Gns 31 47 Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, og Jakob kaldte den Gal ed. Gns 31 48 Da sagde Laban: "Denne Dysse skal i Dag vre Vidne mellem os to!" Derfor kaldte han den Galed Gns 31 49 og Mizpa; thi han sagde: "HERREN skal st Vagt mellem mig og dig, nr vi skilles. Gns 31 50 Hvis du handler ilde med mine Dtre eller tager andre Hust ruer ved Siden af dem, da vid, at selv om intet Menneske er til Stede, er dog Gu d Vidne mellem mig og dig!" Gns 31 51 Og Laban sagde til Jakob: "Se denne Stendysse og se denn e Stensttte, som jeg har rejst mellem mig og dig! Gns 31 52 Vidne er denne Dysse, og Vidne er denne Sttte p, at jeg ik ke i fjendtlig Hensigt vil g forbi denne Dysse ind til dig, og at du heller ikke vil g forbi den ind til mig; Gns 31 53 Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, vre Dommer imellem os!" S svor Jakob ved sin Fader Isaks Rdsel, Gns 31 54 og derp holdt Jakob Offerslagtning p Bjerget og indbd sine Frnder til Mltid; og de holdt Mltid og blev p Bjerget Natten over. Gns 31 55 Tidligt nste Morgen kyssede Laban sine Snner og Dtre, velsi gnede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin Hjemstavn, Gns 32 1 men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mdte ham; Gns 32 2 og da Jakob s dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte han Stedet Mahanajim. Gns 32 3 Derp sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land p Edoms Hjslette, Gns 32 4 og han bd dem: "Sig til min Herre Esau: Din Trl Jakob lade r dig vide, at jeg har levet som Gst hos Laban og boet der indtil nu; Gns 32 5 jeg har samlet mig Okser,sler og Smkvg, Trlle og Trlkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Hb om at finde Nde for dine jne!" Gns 32 6 Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Mde med 400 Mand!" Gns 32 7 Da blev Jakob sre forfrdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Smkvget, Hornkvget og Kamelerne i to Lejre, Gns 32 8 idet han tnkte: "Hvis Esau mder den ene Lejr og slr den, ka n dog den anden slippe bort." Gns 32 9 Derp bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gu d, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, s vi l jeg gre vel imod dig! Gns 32 10 Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du

har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er j eg blevet til to Lejre; Gns 32 11 frels mig fra min Broder Esaus Hnd, thi jeg frygter for, at han skal komme og sl mig, bde Moder og Brn! Gns 32 12 Du har jo selv sagt, at du vil gre vel imod mig og gre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tlles for Mngde!" Gns 32 13 Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han s en Gave til sin Broder Esau, Gns 32 14 200 Geder og 20 Bukke, 200 Fr og 20 Vdre, Gns 32 15 34 diegivende Kamelhopper med deres Fl, 40 Ker og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 selhingste; Gns 32 16 han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trlle dem, i det han sagde til dem: "G i Forvejen og lad en Plads ben mellem Hjordene!" Gns 32 17 Og han bd den frste: "Nr min Broder Esau mder dig og sprger, hvem du tilhrer, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhrer, Gns 32 18 skal du svare: Den tilhrer din Trl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!" Gns 32 19 Og han bd den anden og den tredje og alle de andre, der f ulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, nr de traf ham: Gns 32 20 "Din Trl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tnkte: "Jeg vil sge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og frst bagefter vil jeg trd e frem for ham; mske han da tager venligt imod mig!" Gns 32 21 S drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten. Gns 32 22 Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trlkvinder og sine elleve Brn og gik over Jakobs Vadested; Gns 32 23 han tog dem og bragte dem over Bkken; ligeledes bragte ha n alt. hvad han ejede, over. Gns 32 24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brd es, med ham til Morgengry; Gns 32 25 og da han s, at han ikke kunde f Bugt med ham, gav han ham et Slag p Hoftesklen; og Jakobs Hofteskl gik af Led, da han brdes med ham. Gns 32 26 Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han sva rede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!" Gns 32 27 S spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!" Gns 32 28 Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere vre Jakob, men Is rael; thi du har kmpet med Gud og Mennesker og sejret!" Gns 32 29 Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvo rfor sprger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der. Gns 32 30 Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst." Gns 32 31 Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da halted e han p Hoften. Gns 32 32 Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spis e Hoftenerven, der ligger over Hoftesklen, thi han gav Jakob et Slag p Hoftesklen, p Hoftenerven. Gns 33 1 Da Jakob s op, fik han je p Esau, der kom fulgt af 400 Mand . S delte han Brnene mellem Lea, Rakel og de to Trlkvinder, Gns 33 2 idet han stillede Trlkvinderne med deres Brn forrest, Lea med hendes Brn lngere tilbage og bagest Rakel med Josef; Gns 33 3 selv gik han frem foran dem og kastede sig syv Gange til Jorden, fr han nrmede sig sin Broder. Gns 33 4 Men Esau lb ham i Mde og omfavnede ham, faldt ham om Halse n og kyssede ham, og de grd; Gns 33 5 og da han s op og fik je p Kvinderne og Brnene, sagde han: " Hvem er det, du har der?" Han svarede: "Det er de Brn, Gud ndig har givet din Trl." Gns 33 6 S nrmede Trlkvinderne sig med deres Brn og kastede sig til J orden, Gns 33 7 derefter nrmede Lea sig med sine Brn og kastede sig til Jo rden, og til sidst nrmede Josef og Rakel sig og kastede sig til Jorden.

Gns 33 8 Nu spurgte han: "Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg tr af p?" Han svarede: "Finde Nde for min Herres jne!" Gns 33 9 Men Esau sagde: "Jeg har nok, Broder; behold du, hvad di t er!" Gns 33 10 Da svarede Jakob: "Nej, hvis jeg har fundet Nde for dine j ne, s tag imod min Gave! Da jeg s dit syn, var det jo som Guds syn, og du har taget venligt imod mig! Gns 33 11 Tag dog den Velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har vr et mig ndig, og jeg har fuldt op!" Sledes ndte han ham, til han tog det. Gns 33 12 Derp sagde Esau: "Lad os nu bryde op og drage af Sted, og jeg vil drage foran dig!" Gns 33 13 Men Jakob svarede: "Min Herre ved jo, at jeg m tage Hensy n til de spde Brn og de Fr og Ker, som giver Die; overanstrenger jeg dem blot en ene ste Dag, dr alt Smkvget. Gns 33 14 Vil min Herre drage forud for sin Trl, kommer jeg efter i Ro og Mag, som det passer sig for Kvget, jeg har med, og for Brnene, til jeg komm er til min Herre i Seir." Gns 33 15 Da sagde Esau: "S vil jeg i alt Fald lade nogle af mine F olk ledsage dig!" Men han svarede: "Hvorfor dog det mtte jeg blot finde Nde for mi n Herres jne!" Gns 33 16 S drog Esau samme Dag tilbage til Se'ir. Gns 33 17 Men Jakob brd op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig et Hus og indrettede Hytter til sit Kvg; derfor gav han Stedet Navnet Sukkot. Gns 33 18 Og Jakob kom p sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til Si kems By i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen; Gns 33 19 og han kbte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Tel t, af Sikems Pader Hamors Snner for 100 Kesita Gns 33 20 og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gu d. Gns 34 1 Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besge Landets Dtre, Gns 34 2 s Sikem, en Sn af Egnens Hvding, Hivviten Hamor, hende og g reb hende og l hos hende; og han krnkede hende; Gns 34 3 men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elsk ede Pigen og talte godt for hende; Gns 34 4 og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige t il Hustru!" Gns 34 5 Jakob hrte, at han havde skndet hans Datter Dina; men da h ans Snner dengang var med hans Kvg p Marken, tav han, til de kom hjem. Gns 34 6 Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham. Gns 34 7 Men da Jakobs Snner hrte det, kom de hjem fra Marken; og Mn dene grmmede sig og var sre opbragte, fordi han havde vet Skndselsdd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt br ikke ske. Gns 34 8 Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Sn Sikems Hjerte hng er ved eders Datter; giv ham hende til Hustru Gns 34 9 og indg Svogerskab med os; giv os eders Dtre og gift eder med vore Dtre; Gns 34 10 tag Ophold hos os, og Landet skal st eder bent; sl eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!" Gns 34 11 Og Sikem sagde til hendes Fader og Brdre: "Mtte jeg finde Nde for eders jne! Alt, hvad I krver, vil jeg give Gns 34 12 forlang s hj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I krver, nr I blot vil give mig Pigen til Hustru!" Gns 34 13 Da gav Jakobs Snner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde skndet deres Sster Dina, Gns 34 14 og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Sst er til en uomskren Mand, thi det holder vi for en Skndsel. Gns 34 15 Kun p det Vilkr vil vi fje eder, at I bliver som vi og lade r alle af Mandkn iblandt eder omskre; Gns 34 16 i s Fald vil vi give eder vore Dtre og gte eders Dtre og bost

te os iblandt eder, s vi bliver eet Folk; Gns 34 17 men hvis I ikke vil hre os og lade eder omskre, s tager vi vor Datter og drager bort" Gns 34 18 Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Sn, god; Gns 34 19 og den unge Mand tvede ikke med at gre sledes, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hu s Gns 34 20 og Harnor og hans Sn Siken gik til deres Bys Port og sagd e til, Mndene i deres By: Gns 34 21 "Disse Mnd er os velsindede; lad dem bostte sig og drage f rit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Dtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Dtre til Hustruer! Gns 34 22 Men kun p det Vilkr vil Mndene fje os og bostte sig hos os, s vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkn hos os lader sig omskre, sledes som de er omskrne. Gns 34 23 Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvg bliver jo dog vort; lad os derfor fje dem, s de kan blive boende hos os!" Gns 34 24 S adld de Hamor og hans Sn Sikem, s mange som frdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkn, alle, som frdedes i hans Bys Port, lod sig omskre. Gns 34 25 Men Tredjedagen, da de havde Srfeber, tog Jakobs to Snner Simeon og Levi, Dinas Brdre, hver sit Svrd, trngte ind i Byen, uden at nogen anede Urd, og slog alle Mndene ihjel Gns 34 26 og drbte Hamor og hans Sn Sikem med Svrdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort. Gns 34 27 S kastede Jakobs Snner sig over de faldne og plyndrede Bye n, fordi de havde skndet deres Sster; Gns 34 28 deres Smkvg, Hornkvg og sler, bde hvad der var i Byen og p Mar kerne, tog de med sig, Gns 34 29 og al deres Ejendom og alle deres Brn og Kvinder frte de b ort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der. Gns 34 30 Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Uly kke ved at lgge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anerne og Perizziterne; t hi jeg rder kun over f Folk; samler de sig mod mig og slr mig, s er det ude med mig og mit Hus!" Gns 34 31 Men de svarede: "Skal han behandle vor Sster som en Skge!" Gns 35 1 Derp sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som benbarede sig for dig, da du flygtede for din Br oder Esau!" Gns 35 2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de f remmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klder, Gns 35 3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge e t Alter for Gud, der bnhrte mig i min Trngselstid og var med mig p den Vej, jeg vand rede!" Gns 35 4 De gav s Jakob alle de fremmede Guder, de frte med sig, og alle de Ringe, de havde i rene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem. Gns 35 5 Derp brd de op; og en Guds Rdsel kom over alle Byerne rundt om, s de ikke forfulgte Jakobs Snner. Gns 35 6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel; Gns 35 7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud , thi der havde Gud benbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder. Gns 35 8 S dde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for B etel under Egen; derfor kaldte han den Grdeegen. Gns 35 9 Gud benbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fr a Paddan Aram og velsignede ham; Gns 35 10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter s kal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal vre dit Navn!" Og han gav ham Navnet Is rael. Gns 35 11 Derp sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almgtige! Bliv fru gtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger

skal udg af din Lnd; Gns 35 12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!" Gns 35 13 Derp for Gud op fra ham p det Sted, hvor han havde talet m ed ham; Gns 35 14 og Jakob rejste en Sttte p det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stensttte, og hldte et Drikofer over den og udgd Olie p den. Gns 35 15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel. Gns 35 16 Derp brd de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fr a Efrat, skulde Rakel fde, og hendes Fdselsveer var hrde. Gns 35 17 Midt under hendes hrde Fdselsveer sagde Jordemoderen til h ende: "Frygt ikke, thi ogs denne Gang fr du en Sn!" Gns 35 18 Men da hun droges med Dden thi det kostede hende Livet ga v hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin". Gns 35 19 S dde Rakel og blev jordet p Vejen til Efrat, det er Betleh em; Gns 35 20 og Jakob rejste en Stensttte p hendes Grav; det er Rakels Gravsttte, som str endnu den Dag i Dag. Gns 35 21 Derp brd Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder . Gns 35 22 Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og l hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for re. Jakobs Snner var tolv i Tal ; Gns 35 23 Leas Snner: Ruben, Jakobs frstefdte, Simeon, Levi, Juda, Is sakar og Zebulon; Gns 35 24 Rakels Snner: Josef og Benjamin; Gns 35 25 Rakels Trlkvinde Bilhas Snner: Dan og Naftali; Gns 35 26 Leas Trlkvinde Zilpas Snner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sn ner, der fdtes ham i Paddan Aram. Gns 35 27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, d et er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede. Gns 35 28 Isaks Lever var 180; Gns 35 29 s gik Isak bort; han dde og samledes til sin Slgt, gammel o g mt af Dage. Og hans Snner Esau og Jakob jordede ham, Gns 36 1 Dette er Esaus, det er Edoms, Slgtsbog. Gns 36 2 Esau tog sine Hustruer af Kana'ans Dtre: Ada, en Datter a f Hetiten Elon, Oholibama, en Datter af Ana, Hivviten Zibons Sn, Gns 36 3 og Ismaels Datter Basemat, Sster til Nebajot. Gns 36 4 Ada fdte Esau Elifaz, Basemat fdte Reuel, Gns 36 5 og Obolibama fdte Jeusj, Jalam og Kora. Det var Esaus Snne r, der fdtes ham i Kana'ans Land. Gns 36 6 Derp tog Esau sine Hustruer sine Snner og Dtre, hele sin Hu sstand, sit Kvg og al den Ejendom, han havde samlet sig i Kana'ans Land, og drog til Landet lige over for sin Broder Jakob; Gns 36 7 deres Gods var for meget til, at de kunde bo sammen, og deres. Udlndigheds Land kunde ikke rumme dem, s store var deres. Hjorde; Gns 36 8 og Esau bosatte sig i Seirs. Bjerge; Esau, det er Edom. Gns 36 9 Dette er Esaus Slgtebog, han, som var Stamfader til Edomi terne i Seirs Bjerge. Gns 36 10 Flgende var Esaus Snners Navne: Elifaz, en Sn af Esaus Hust ru Ada, og Reuel, en Sn af Esaus Hustru Basemat. Gns 36 11 Elifazs Snner var Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz. Gns 36 12 Timna, som var Esaus Sn Elifazs Medhustru, fdte ham Amalek . Det var Esaus Hustru Adas Snner. Gns 36 13 Flgende var Reuels Snner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. De t var Esaus Hustru Basemats Snner. Gns 36 14 Flgende var Snner af Esaus Hustru Oholibama, Datter af Zib ons Sn Ana; hun fdte for Esau: Jeusj, Jalam og Kora. Gns 36 15 Flgende var Esaus Snners Stammehvdinger: Elifaz's, Esaus frs

tefdtes, Snner: Hvdingeroe Teman, Omar, Zefo, Henaz, Gns 36 16 Kora, Gatam og Amalek. Det var de fra Elifaz stammende Hv dinger i Edoms Land; det var Adas Snner. Gns 36 17 Flgende var Esaus Sn Reuels Snner: Hvdingerne Nahat, Zera, S jamma og Mizza. Det var de fra Reuel stammende Hvdinger i Edoms Land; det var Esa us Hustru Basemats Snner. Gns 36 18 Flgende var Esaus Hustru Oholibamas Snner: Hvdingerne Jeusj , Jalam og Kora. Det var de Hvdinger, der stammede fra Oholibama, Esaus Hustru, A nas Datter. Gns 36 19 Det var Esaus Snner, og det var deres Stammehvdinger; det var Edom. Gns 36 20 Flgende var Horiten Seirs Snner, Landets oprindelige Befol kning: Lotan, Sjobal, Zibon, Ana, Gns 36 21 Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammebvdinger , Seirs Snner i Edoms Land. Gns 36 22 Lotans Snner var Hori og Hemam, og Lotans Sster var Timna. Gns 36 23 Flgende var Sjobals Snner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjefo og Onam. Gns 36 24 Flgende var Zibons Snner: Aja og Ana. Det var denne Ana, s om fandt de varne Kilder i rkenen, da han vogtede sin Fader Zibons sler. Gns 36 25 Flgende var Anas Brn: Disjon og Oholibama, Anas Datter. Gns 36 26 Flgende var Disjons Snner: Hemdan, Esjban, Jitran og Keran . Gns 36 27 Flgende var Ezers Snner: Bilhan, Zvan og Akan. Gns 36 28 Flgende var Risjons Snner: Uz og Aran. Gns 36 29 Flgende var Horiternes Stammehvdinger: Hvdingerne Lotan, Sj obal, Zibon, Ana, Gns 36 30 Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammehvdinger efter deres Stammer i Seirs Land. Gns 36 31 Flgende var de Konger, der herskede i Edoms Land, fr Israe literne fik Konger: Gns 36 32 Bela, Beors Sn, herskede i Edom; hans By hed Dinbaba. Gns 36 33 Da Bela dde, blev Jobab, Zeras Sn fra Bozra, Konge i hans Sted. Gns 36 34 Da Jobab dde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i h ans Sted. Gns 36 35 Da Husjam dde, blev Hadad, Bedads Sn, Kongei hans Sted; de t var ham, der slog Midjaniterne p Moabs Slette; hans By hed Avit. Gns 36 36 Da Hadad dde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted. Gns 36 37 Da Samla dde, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i h ans Sted. Gns 36 38 Da Sjaul dde, blev Bl Hanan, Akbors Sn, Konge i hans Sted. Gns 36 39 Da Bl Hanan, Akbors Sn, dde, blev Hadar Konge i hans Sted; hans By hed Pau, og hans Hustru hed Mehetabel, en Datter af Matred, en Datter af Mezahab. Gns 36 40 Flgende var Navnene p Esaus Stammehvdinger efter deres Slgte r, Bosteder og Navne: Hvdingerne Timna, Alva, Jetet, Gns 36 41 Oholibama, Ela, Pinon, Gns 36 42 Kenaz, Teman, Mibzar Gns 36 43 Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehvdinger efter deres Boliger i det Land, de fik i Eje. Det var Esau, Edoms Fader. Gns 37 1 Men Jakob blev boende i sin Faders Udlndigheds Land, i Ka na'ans Land Gns 37 2 Dette er Jakobs Slgtebog. Da Josef var sytten r gammel, vo gtede han Smkvget sammen med sine Brdre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Snner, og han bragte ondt Rygte om dem til deres Fader. Gns 37 3 Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Snner, fordi han var hans Alderdoms Sn, og han lod gre en fodsid Kjortel med rmer til ham. Gns 37 4 Men da hans Brdre s, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Snner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.

Gns 37 5 Men Josef havde en Drm, som han fortalte sine Brdre, og so m yderligere gede deres Had til ham. Gns 37 6 Han sagde til dem "Hr dog, hvad jeg har drmt! Gns 37 7 Se, vi bandt Neg ude p Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev stende, medens eders Neg stod rundt omkring og bjede sig for det!" Gns 37 8 Da sagde hans Brdre til ham: "Vil du mske vre vor Konge ell er herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drmme og hans Ord. Gns 37 9 Men han havde igen en Drm, som han fortalte sine Brdre; ha n sagde: "Jeg har haft en ny Drm, og se, Sol og Mne og elleve Stjerner bjede sig fo r mig!" Gns 37 10 Da han fortalte sin Fader og sine Brdre det, skndte hans F ader p ham og sagde: "Hvad er det for en Drm, du der har haft Skal virkelig jeg, d in Moder og dine Brdre komme og bje os til Jorden for dig?" Gns 37 11 Og hans Brdre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde. Gns 37 12 Da hans Brdre engang var get hen for at vogte deres Faders Smkvg ved Sikem, Gns 37 13 sagde Israel til Josef: "Dine Brdre vogter jo Kvg ved Sike m; kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!" Gns 37 14 S sagde Israel til ham: "G hen og se, hvorledes det str til med dine Brdre og Kvget, og bring mig Bud tilbage!" Israel sendte ham s af Sted fr a Hebrons Dal, og han kom til Sikem. Gns 37 15 Som han nu flakkede om p Marken, var der en Mand, som tra f ham og spurgte: "Hvad sger du efter?" Gns 37 16 Han svarede: "Efter mine Brdre; sig mig, hvor de vogter d eres Kvg!" Gns 37 17 Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hrte dem sige: Lad os g til Dotan!" S gik Josef efter sine Brdre og fandt dem i Dotan. Gns 37 18 Men da de s ham langt borte, fr han endnu var kommet hen t il dem, lagde de Rd op om at drbe ham Gns 37 19 og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drmmemester! Gns 37 20 Kom, lad os sl ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og si ge, at et vildt Dyr har dt ham; s skal vi se, hvad der kommer ud af hans Drmme!" Gns 37 21 Men da Ruben hrte det, vilde han redde ham af deres Hnd og sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!" Gns 37 22 Og Ruben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her p Marken, men lg ikke Hnd p ham!" Han vilde nemlig redde ham af deres Hnd og bringe ham tilbage til Faderen. Gns 37 23 Da Josef nu kom hen til sine Brdre, rev de hans Kjortel a f ham, rmekjortelen, han havde p, Gns 37 24 tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom , der var intet Vand i den. Gns 37 25 Derp satte de sig til at holde Mltid. Og da de s op, fik de je p en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var p Vej til gypten me d. Gns 37 26 S sagde Juda til sine Brdre: "Hvad vinder vi ved at sl vor Broder ihjel og skjule Mordet? Gns 37 27 Lad os hellere slge ham til Ismaeliterne og ikke lgge Hnd p ham; han er jo dog vor Broder, vort Kd og Blod!" Og hans Brdre gik ind p Forslaget. Gns 37 28 Da nu midjanitiske Kbmnd kom der forbi, trak de Josef op a f Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Slv, og disse bra gte ham s til gypten. Gns 37 29 Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. S snderrev han sine Klder Gns 37 30 og gik tilbage til sine Brdre og sagde: "Drengen er borte ! Hvad skal jeg dog gre!" Gns 37 31 S tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Ged ebuk, som de slagtede; Gns 37 32 og de sendte rmekjortelen hjem til deres Fader med det Bu

d: "Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Sns Kjortel!" Gns 37 33 Da s han efter og udbrd: "Det er min Sns Kjortel! Et vildt Dyr har dt ham! Josef er visselig revet ihjel!" Gns 37 34 S snderrev Jakob sine Klder og bandt Sk om sine Lnder, og han srgede over sin Sn i mange Dage. Gns 37 35 Og sknt alle hans Snner og Dtre kom til ham for at trste ham , vilde han ikke lade sig trste, men sagde: "Nej, i min Srgedragt vil jeg stige ne d til min Sn i Ddsriget!" Og hans Fader begrd ham. Gns 37 36 Men Midjaniterne solgte ham I gypten til Faraos Hofmand P otifar, Livvagtens verste. Gns 38 1 Ved den Tid forlod Juda sine Brdre og sluttede sig til en Mand fra Adullam ved Navn Hira. Gns 38 2 Der s Juda en Datter af Kana'aneren Sjua, og han tog hende til gte og gik ind til hende. Gns 38 3 Hun blev frugtsommelig og fdte en Sn, som hun gav Navnet E r; Gns 38 4 siden blev hun frugtsommelig igen og fdte en Sn, som hun g av Navnet Onan; Gns 38 5 og hun fdte endnu en Sn, som hun gav Navnet Sjela; da hun fdte ham, var hun i, Kezib. Gns 38 6 Juda tog Er, sin frstefdte, en Hustru, der hed Tamar. Gns 38 7 Men Er, Judas frstefdte, vakte HERRENs Mishag, derfor lod HERREN ham d. Gns 38 8 Da sagde Juda til Onan: "G ind til din Svigerinde og indg Svogergteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!" Gns 38 9 Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sd spildes p Jorden for ikke a t skaffe sin Broder Afkom. Gns 38 10 Denne hans Adfrd vakte HERRENs Mishag, derfor lod han ogs ham d. Gns 38 11 Da sagde Juda til sin Snnekone Tamar: "Bliv som Enke i di n Faders Hus, til min Sn Sjela bliver voksen!" Thi han var bange for, at han ogs s kulde d ligesom sine Brdre. S gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus. Gns 38 12 Lang Tid efter dde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var hrt op at srge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra Adullam, up til d em, der klippede hans Fr i Timna. Gns 38 13 Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var p Vej op til Freklipningen i Timna, Gns 38 14 aflagde hun sine Enkeklder, hyllede sig i et Slr, s det skj ulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen til Timna; thi hun s, at hun ikke blev givet Sjela til gte, sknt han nu var voksen. Gns 38 15 Da nu Juda s hende, troede han, det var en Skge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt; Gns 38 16 og han bjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Lad mig g ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hans Snnekone. Men hun sa gde: "Hvad giver du mig derfor!" Gns 38 17 Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Da sagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender det!" Gns 38 18 Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svared e: "Din Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hnden!" S gav han hende de tr e Ting og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham. Gns 38 19 Derp gik hun bort, tog Slret af og ifrte sig sine Enkeklder. Gns 38 20 Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekidde t for at f Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke. Gns 38 21 Han spurgte da Folkene p Stedet: "Hvor er den Skge, som sa d p Vejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke vret nogen Skge!" Gns 38 22 S vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke, og Folkene p Stedet siger, at der har ikke vret nogen Skge." Gns 38 23 Da sagde Juda: "S lad hende beholde det, hellere end at v i skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke."

Gns 38 24 En tre Mneders Tid efter meldte man Juda: "Din Snnekone Ta mar har vet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "Fr hende ud, for at hun kan blive brndt!" Gns 38 25 Men da hun frtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader o g lod sige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne Ring, denne Snor og denne Stav! " Gns 38 26 Da Juda havde set efter, sagde han: "Retten er p hendes S ide og ikke p min, fordi jeg ikke gav hende til min Sn Sjela!" Men siden havde han ikke Omgang med hende. Gns 38 27 Da Tiden kom, at hun skulde fde, se, da var der Tvillinge r i hendes Liv. Gns 38 28 Under Fdselen stak der en Hnd frem, og Jordemoderen tog og bandt en rd Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der frst kom frem." Gns 38 29 Men han trak Hnden tilbage. og Broderen kom frem; s sagde hun: "Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez. Gns 38 30 Derefter kom Broderen med den rde snor om Hnden frem, og h am kaldte man Zera. Gns 39 1 Da Josef var bragt ned til gypten, blev han af Ismaeliter ne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens vers te, en gypter. Gns 39 2 Men HERREN var med Josef, s Lykken fulgte ham. Han var i sin Herre gypterens Hus; Gns 39 3 og hans Herre s, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham. Gns 39 4 Sledes fandt Josef Nde for hans jne og kom til at g ham til Hnde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede, i hans Hnd; Gns 39 5 og fra det jeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han ejede, velsignede HERREN gypterens Hus for Josefs Skyld, og HERRENs Velsigne lse hvilede over alt, hvad han ejede, bde inde og ude; Gns 39 6 og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men Josef havde en smuk Skikkelse og s godt ud. Gns 39 7 Nu hndte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru ka stede sine jne p Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!" Gns 39 8 Men han vgrede sig og sagde til sin Herres Hustru: "Se, m in Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han giv et i min Hnd; Gns 39 9 han har ikke strre Magt i Huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans Hustru hvor skulde jeg da kunne ve denne store Misgerning og synde mod Gud!" Gns 39 10 Og sknt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke fje hende i at ligge hos hende og have med hende at gre. Gns 39 11 Men en Dag han kom ind i Huset for at gre sin Gerning, og ingen af Husfolkene var til Stede i Huset, Gns 39 12 greb hun fat i hans Kappe og sagde: "Kom og lig hos mig! " Men han lod Kappen blive i hendes Hnd og flygtede ud af Huset. Gns 39 13 Da hun nu s, at han havde ladet hende beholde Kappen og v ar flygtet ud af Huset, Gns 39 14 kaldte hun p sine Husfolk og sagde til dem: "Her kan I se ! Han har bragt os en Hebrer til at drive Spot med os! Han kom ind til mig og vil de ligge hos mig, men jeg rbte af alle Krfter, Gns 39 15 og da han hrte, at jeg gav mig til at rbe, lod han sin Kap pe blive hos mig og flygtede ud af Huset!" Gns 39 16 S lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herr e kom hjem, Gns 39 17 og sagde s det samme til ham: "Den hebraiske Trl, du bragt e os til at drive Spot med os, kom ind til mig; Gns 39 18 men da jeg gav mig til at rbe, lod han sin Kappe blive ho

s mig og flygtede ud af Huset." Gns 39 19 Da hans Herre hrte sin Hustrus Ord: "Sledes har din Trl beh andlet mig!" blussede Vreden op i ham; Gns 39 20 og Josefs Herre tog ham og kastede ham i Fngsel der, hvor Kongens Fanger sad fngslet. Sledes kom Josef i Fngsel. Gns 39 21 Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod h am finde Nde hos Fngselets Overopsynsmand, Gns 39 22 s at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fngselet, og h an srgede for alt, hvad der skulde gres der. Gns 39 23 Fngselets Overopsynsmand frte ikke Tilsyn med noget som he lst af, hvad der var lagt i Josefs Hnd, eftersom HERREN var med ham og lod alt, h vad han foretog sig, lykkes. Gns 40 1 Nogen Tid efter hndte det, at gypterkongens Mundsknk og Bag er forbrd sig mod deres Herre gypterkongen, Gns 40 2 og Farao vrededes p sine to Hofmnd, Overmundsknken og Overb ageren, Gns 40 3 og lod dem stte i Forvaring i Livvagtens verstes Hus, i sa mme Fngsel, hvor Josef sad fngslet; Gns 40 4 og Livvagtens verste gav dem Josef til Opvartning, og han gik dem til Hnde. Da de nu havde vret i Forvaring en Tid lang, Gns 40 5 drmte gypterkongens Mundsknk og Bager, som sad i Fngselet, s amme Nat hver sin Drm med sin srlige Betydning. Gns 40 6 Da Josef om Morgenen kom ind til Faraos Hofmnd, der samme n med ham var i Forvaring i hans Herres Hus, og s, at de var nedslede, Gns 40 7 spurgte han dem: "Hvorfor ser I s ulykkelige ud i Dag?" Gns 40 8 Besvarede: "Vi har haft en Drm, og her er ingen, som kan tyde den." Da sagde Josef til dem: "Er det ikke Guds Sag at tyde Drmme? Fortl mig det da!" Gns 40 9 S fortalte Overmundsknken Josef sin Drm og sagde: "Jeg s i D rmme en Vinstok for mig; Gns 40 10 p Vinstokken var der tre Ranker, og nppe havde den sat Sku d. fr Blomsterne sprang ud, og Klaserne bar modne Druer; Gns 40 11 og jeg havde Faraos Bger i Hnden og tog Druerne og pressed e dem i Faraos Bger og rakte Farao det." Gns 40 12 Da sagde Josef: "Det skal udtydes sledes: De tre Ranker b etyder tre Dage; Gns 40 13 om tre Dage skal Farao lfte dit Hoved og genindstte dig i dit Embede, s du atter rkker Farao Bgeret som fr, da du var hans Mundsknk. Gns 40 14 Vilde du nu blot tnke p mig, nr det gr dig vel, og vise mig Godhed og omtale mig for Farao og sledes hjlpe mig ud af dette Hus; Gns 40 15 thi jeg er stjlet fra Hebrernes Land og har heller ikke he r gjort noget, de kunde stte mig i Fngsel for." Gns 40 16 Da nu Overbageren s, at Josef gav Mundsknken en gunstig Ty dning, sagde han til ham: "Jeg havde en lignende Drm: Se, jeg bar tre Kurve Hvede brd p mit Hoved. Gns 40 17 I den verste Kurv var der alle Hnde Bagvrk til Faraos Bord, men Fuglene d det af Kurven p mit Hoved!" Gns 40 18 Da sagde Josef: "Det skal udtydes sledes: De tre Kurve be tyder tre Dage; Gns 40 19 om tre Dage skal Farao lfte dit Hoved og hnge dig op p en Pl , og Fuglene skal de Kdet af din Krop!" Gns 40 20 Tre Dage efter, da det var Faraos Fdselsdag, gjorde han e t Gstebud for alle sine Tjenere, og da lftede han Overmundsknkens og Overbagerens, Hoveder iblandt sine Tjenere. Gns 40 21 Overmundsknken genindsatte han i hans Embede, s han atter rakte Farao Bgeret, Gns 40 22 og Overbageren lod han hnge, som Josef havde tydet det fo r dem. Gns 40 23 Men Overmundsknken tnkte ikke p Josef; han glemte ham. Gns 41 1 To r senere hndte det, at Farao havde en drm. Han drmte, at

han stod ved Nilen; Gns 41 2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Ker, som gav sig til at grsse i Engen; Gns 41 3 efter dem steg der syv andre Ker op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de frste Ker p Nilens Bred; Gns 41 4 og de usle og magre Ker d de syv smukke og fede Ker. S vgnede Farao. Gns 41 5 Men han sov ind og havde en Drm og s syv tykke og gode Aks skyde frem p et og samme Str; Gns 41 6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks f rem; Gns 41 7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. S vgnede Farao, og se, det var en Drm. Gns 41 8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle gyptens Tegnsudlggere og Vismnd og fortalte dem sin Drm, men ingen kunde tyde den for Farao. Gns 41 9 Da sagde Overmundsknken til Farao: "Jeg m i Dag minde om m ine Synder. Gns 41 10 Den Gang Farao vrededes p sine Tjenere og lod dem stte i F orvaring i Livvagtens verstes Hus, mig og Overbageren, Gns 41 11 da drmte vi engang samme Nat hver en Drm med sin srlige Bet ydning. Gns 41 12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Trl ho s Livvagtens verste, og da vi fortalte ham vore Drmme, tydede han dem for os, hver p sin Mde; Gns 41 13 og som han tydede dem for os, sledes gik det: Jeg blev in dsat i mit Embede, og Bageren blev hngt." Gns 41 14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klder fremstillede han sig for Farao. Gns 41 15 S sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drm, som ingen k an tyde; og nu har jeg hrt om dig, at du kun behver at hre en Drm, s kan du tyde den. " Gns 41 16 Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!" Gns 41 17 Da sagde Farao til Josef: "Jeg drmte, at jeg stod p Nilens Bred; Gns 41 18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Ker, som gav sig til at grsse i Engen; Gns 41 19 efter dem steg der syv andre Ker op, ringe, sre usle og ma gre, s usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i gypten; Gns 41 20 og de magre og usle Ker d de syv frste, fede Ker; Gns 41 21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende p de m; de s lige s usle ud som fr. S vgnede jeg. Gns 41 22 Men jeg sov atter ind og s i Drmme syv fulde og gode Aks s kyde frem p et og samme Str; Gns 41 23 men efter dem voksede der syv udtrrede, golde og vindsved ne Aks frem, Gns 41 24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlggere, men ingen kunde forklare mig det." Gns 41 25 Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drmme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gre. Gns 41 26 De syv gode Ker betyder syv r; de syv gode Aks betyder lig eledes syv r; det er en og samme Drm. Gns 41 27 Og de syv magre og usle Ker, der steg op efter dem, betyd er syv r, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersndsr. Gns 41 28 Det var det, jeg mente, nr jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gre, har han ladet Farao skue! Gns 41 29 Se, der kommer syv r med stor Overflod i hele gypten; Gns 41 30 men efter dem kommer der syv Hungersndsr, og man skal gemm

e al Overfloden i gypten; og Hungersnden skal hrge Jorden, Gns 41 31 s man intet mrker til Overfloden p Jorden p Grund af den pflge nde Hungersnd; thi den bliver sre hrd. Gns 41 32 Men at Drmmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske. Gns 41 33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Man d og stte ham over gypten, Gns 41 34 og Farao skulde tage og indstte Tilsynsmnd over Landet og opkrve Femtedelen af gyptens Afgrde i Overflodens syv r; Gns 41 35 og de skal samle al Afgrden fra de gode r, der kommer, og oplagre Hsten som Faraos Eje og bringe Afgrden under Ls og Lukke i Byerne, Gns 41 36 for at Afgrden kan tjene til Forrd for Landet i Hungersnden s syv r, som skal komme over gypten, at ikke Landet skal g til Grunde ved Hungersnde n." Gns 41 37 Bde Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale, Gns 41 38 og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand , i hvem Guds nd er som i ham?" Gns 41 39 Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har benbaret dig alt dette. kan ingen mle sig med dig i Indsigt og Klgt; Gns 41 40 du skal forest mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Fol k rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig." Gns 41 41 Og Farao sagde til Josef: "S stter jeg dig nu over hele gyp ten!" Gns 41 42 Og Farao tog Seglringen af sin Hnd og satte den p Josefs, kldte ham i fine Linnedklder og hngte Guldkden om hans Hals: Gns 41 43 han lod ham kre i sin nstbedste Vogn, og de rbte Abrek for ham. Sledes satte han ham over hele gypten. Gns 41 44 Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Mi nde skal ingen rre Hnd eller Fod nogensteds i gypten!" Gns 41 45 Derp gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham gte Asenat, en Datter af Prsten Potifera i On; og Josef drog omkring i gypten. Gns 41 46 Josef var tredive r gammel. da han stededes for Farao, gyp tens Konge. S forlod Josef Farao og drog omkring i hele gypten. Gns 41 47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv r; Gns 41 48 og Josef samlede al Afgrden i de syv r, i hvilke der var O verflod i gypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrden fra Mark erne der omkring. Gns 41 49 Sledes ophobede Josef Korn i vldig Mngde, som Havets Sand, indtil man opgav at mle det, da det ikke var til at mle. Gns 41 50 Fr Hungersndens r kom. fik Josef to Snner med Asenat, Prsten i On Potiferas Datter; Gns 41 51 og Josef gav den frstefdte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Mje og hele min Faders Hus." Gns 41 52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land." Gns 41 53 Da Overflodens syv r, som kom over gypten, var omme, Gns 41 54 begyndte Hungersndens syv r, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnd i alle Lande, men i hele gypten var der Brd. Gns 41 55 S hungrede hele gypten; og Folket rbte til Farao om Brd; men Farao sagde til alle gypterne: "G til Josef og gr, hvad han siger eder!" Gns 41 56 Og der var Hungersnd over hele Jorden. Da bnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til gypterne; men Hungersnden tog til i gypten; Gns 41 57 og Alverden kom til gypten for at kbe Korn hos Josef; thi Hungersnden tog til over hele Jorden. Gns 42 1 Da Jakob hrte, at der var Korn at f i gypten, sagde han til sine Snner: "Hvad venter I efter?" Gns 42 2 Og han sagde: "Jeg hrer, at der er Korn at f i gypten; drag ned og kb os noget, at vi kan blive i Live og undg Dden!" Gns 42 3 S drog de ti af Josefs Brdre ned for at kbe Korn i gypten; Gns 42 4 men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brd

re, thi han tnkte, der kunde tilstde ham en Ulykke. Gns 42 5 Blandt dem, der kom for at kbe Korn, var ogs Israels Snner; thi der var Hungersnd i Kana'ans Land. Gns 42 6 Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der so lgte Korn til alt Folket i Landet, s kom Josefs Brdre og kastede sig til Jorden fo r ham. Gns 42 7 Da Josef s sine Brdre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hrdt til og sagde til dem: "Hvorfra kommer I?" De svared e: "Fra Kana'ans Land for at kbe Fde!" Gns 42 8 Josef kendte sine Brdre, men de kendte ikke ham. Gns 42 9 Da kom Josef de Drmme i Hu. han havde drmt om dem; og han sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er bent!" Gns 42 10 De svarede: "Nej, Herre, dine Trlle kommer for at kbe Fde! Gns 42 11 Vi er alle Snner af en og samme Mand; vi er rlige Folk. di ne Trlle er ikke Spejdere!" Gns 42 12 Men han sagde: "Jo vist s! I kommer for at se, hvor Lande t er bent!" Gns 42 13 De svarede: "Vi, dine Trlle. var tolv Brdre, Snner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og ee n er ikke mere!" Gns 42 14 Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere! Gns 42 15 Men nu skal I sttes p Prve: S sandt Farao lever, slipper I i kke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid! Gns 42 16 Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; s vil det. vise sig, om eders Ord er Sandhed; og h vis ikke, s er I, s sandt, Farao lever, Spejdere!" Gns 42 17 Derp holdt han dem i Forvaring tre Dage. Gns 42 18 Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Live t, s skal I gre sledes, thi jeg er en Mand, der frygter Gud: Gns 42 19 Er I virkelig rlige Folk, lad s en af eder blive tilbage s om Fange i det Fngsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at st ille Hungeren i eders Huse; Gns 42 20 og bring s eders yngste Broder til mig, s skal eders Ord s t til Troende, og I skal slippe for at d!" Og sledes gjorde de. Gns 42 21 Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu m vi bde for, hva d vi forbrd mod vor Broder, da vi s hans Sjlevnde, medens han bnfaldt os, og dog ikke hrte ham; derfor stedes vi nu i denne Vnde!" Gns 42 22 Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke hre; se, nu krves h ans Blod!" Gns 42 23 Sledes talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det , thi han forhandlede med dem ved Tolk; Gns 42 24 og han vendte sig bort fra dem og grd. Siden vendte han s ig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fngsle for dere s jne. Gns 42 25 S gav Josef Befaling til at fylde deres Skke med Korn og lg ge Pengene tilbage i hver enkelts Sk og give dem Rejsekost; og sledes skete det. Gns 42 26 S lssede de deres Korn p slerne og drog bort. Gns 42 27 Men da en af dem i Natteherberget bnede sin Sk for at give sit sel Foder, fik han je p sine Penge, der l oven i Skken; Gns 42 28 og han sagde til sine Brdre: "Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sk!" Da sank Hjertet i Livet p dem, og de s forfrdede p hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod os!" Gns 42 29 Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hndet dem, og sagde: Gns 42 30 "Manden, der er Landets Herre, talte os hrdt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet; Gns 42 31 men vi sagde til ham: Vi er rlige Folk og ikke Spejdere; Gns 42 32 vi var tolv Brdre, Snner af en og samme Fader; een er ikke

mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land. Gns 42 33 S sagde Manden, der er Landets Herre: Derp vil jeg kende, at I er rlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stil le Hungeren i eders Huse og drag hjem! Gns 42 34 Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men rlige Folk; s vil jeg udlevere eders Bro der til eder, og I kan frit rejse i Landet." Gns 42 35 Da de nu tmte deres Skke, fandt hver sin Pengepose i sin Sk ; og da de og deres Fader s Pengeposerne, blev de forfrdede. Gns 42 36 Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gr mig barnls; Jose f er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det gr alt sam men ud over mig!" Gns 42 37 S sagde Ruben til sin Fader: "Du m tage mine to Snners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham ti lbage til dig!" Gns 42 38 Men han sagde: "Min Sn skal ikke rejse derned med eder, t hi hans Broder er dd, og han alene er tilbage; tilstder der ham en Ulykke p den Rej se, I har for, s bringer I mine gr Hr ned i Ddsriget med Sorg!" Gns 43 1 Men Hungersnden var hrd i Landet; Gns 43 2 og da de havde fortret det Korn, de havde hentet i gypten, sagde deres Fader til dem: "Kb os igen lidt Fde!" Gns 43 3 Men Juda svarede ham: "Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit syn, medmindre eders Broder er med! Gns 43 4 Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og kbe dig Fde; Gns 43 5 men sender du ham ikke med, s rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit syn, medmindre eders Broder er m ed!" Gns 43 6 S sagde Israel: "Hvorfor handlede I ilde imod mig og fort alte Manden, at I havde en Broder til?" Gns 43 7 De svarede: "Manden spurgte os nje ud om os og vor Slgt og sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi svarede ham p hans Spr gsml; kunde vi vide, at han vilde sige: Bring eders Broder herned!" Gns 43 8 Men Juda sagde til sin Fader Israel: "Send dog Drengen m ed mig, s vi kan komme af Sted og blive i Live og undg Dden, bde vi og du og vore Brn ! Gns 43 9 Jeg svarer for ham, af min Hnd m du krve ham: bringer jeg h am ikke til dig og stiller ham for dit syn, vil jeg vre din Skyldner for bestandig ; Gns 43 10 havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have vret tilbage to Gange!" Gns 43 11 S sagde deres Fader Israel til dem: "Kan det ikke vre ande rledes, gr da i alt Fald sledes: Tag noget af det bedste, Landet frembringer, med i eders Skke og bring Manden en Gave, lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakant gummi, Cistusharpiks, Pistaciendder og Mandler; Gns 43 12 og tag dobbelt s mange Penge med, s I bringer de Penge til bage, som var lagt oven i eders Skke; mske var det en Fejltagelse; Gns 43 13 og tag s eders Broder og drag atter til Manden! Gns 43 14 Gud den Almgtige lade eder finde Barmhjertighed hos Mande n, s han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg vre barnls, s lad mig da blive det!" Gns 43 15 S tog Mndene deres Gave og dobbelt s mange Penge med; ogs Be njamin tog de med, brd op og drog ned til gypten, hvor de fremstillede sig for Jos ef. Gns 43 16 Da Josef s Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushov mester: "Bring de Mnd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise ti l Middag hos mig." Gns 43 17 Manden gjorde, som Josef bd,. og frte Mndene ind i Josefs H us. Gns 43 18 Men Mndene blev bange, da de frtes ind i Josefs Hus, og sa

gde: "Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Skke, at vi fres herind, for at de kan vlte sig ind p os og kaste sig over os, gre os til Trlle og tage vore sler." Gns 43 19 Derfor trdte de hen til Josefs Hushovmester ved Dren til H uset Gns 43 20 og sagde: "Hr os, Herre! Vi drog en Gang fr herned for at kbe Fde, Gns 43 21 og da vi kom til vort Natteherberge og bnede vore Skke, se . da l vore Penge oven i hver enkelts Sk, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har v i bragt dem med tilbage Gns 43 22 og desuden andre Penge for at kbe Fde. Vi ved ikke, hvem d er har lagt Pengene i vore Skke!" Gns 43 23 Men han svarede: "Vr ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Skke - eders Penge har jeg modtaget! " Og han frte Simeon ud til dem. Gns 43 24 S frte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at tvtte deres Fdder og Foder til slerne. Gns 43 25 Og de fremtog deres Gave, fr Josef kom hjem ved Middagsti d, thi de hrte, at de skulde spise der. Gns 43 26 Da Josef trdte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de ha vde med, og kastede sig til Jorden for ham. Gns 43 27 Han hilste p dem og spurgte: "Gr det eders gamle Fader vel , ham, I talte om? Lever han endnu?" Gns 43 28 De svarede: "Det gr din Trl, vor Fader, vel; han lever end nu!" Og de bjede sig og kastede sig til Jorden. Gns 43 29 Da han s fik je p sin kdelige Broder Benjamin, sagde han: "E r det s eders yngste Broder, som I talte til mig om?" Og han sagde: "Gud vre dig nd ig, min Sn!" Gns 43 30 Men Josef brd hurtigt af, thi Krligheden til Broderen blus sede op i ham, og han kmpede med Grden; derfor gik han ind i sit Kammer og grd der. Gns 43 31 Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han be herskede sig og sagde: "St Maden frem!" Gns 43 32 S blev Maden sat frem srskilt for ham og for dem og for de gyptere, der spiste hos ham; thi gypterne kan ikke spise sammen med Hebrere, det e r dem en Vederstyggelighed. Gns 43 33 De blev bnket foran ham efter Alder, den frstefdte verst og den yngste nederst, og Mndene undrede sig og s p hverandre; Gns 43 34 og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange s meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen me d ham. Gns 44 1 Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld Mndenes Skke med Korn, s meget de kan have med sig, og lg hvers Pengesum oven i hans Sk Gns 44 2 og lg mit eget Slvbger oven i den yngstes Sk sammen med Peng ene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef bd. Gns 44 3 Da Morgenen gryede, fik Mndene Lov at drage bort med dere s sler. Gns 44 4 Men fr de var kommet ret langt fra Byen, bd Josef sin Hush ovmester: "St efter Mndene, og nr du indhenter dem, sig s til dem: Hvorfor har I gen gldt godt med ondt? Gns 44 5 Hvorfor har I stjlet mit Slvbger? Det er jo min Herres Mund bger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I handlet ved at gre sledes!" Gns 44 6 Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem. Gns 44 7 Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale sledes? Det vre l angt fra dine Trlle at gre sligt! Gns 44 8 Se, de Penge, vi fandt oven i vore Skke, bragte vi tilbag e til dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjle Guld eller Slv fra din He rres Hus! Gns 44 9 Den af dine Trlle, det findes hos, skal d, og desuden vil vi andre vre din Herres Trlle!" Gns 44 10 Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bgere

t findes hos, skal vre min Trl, men I andre skal vre sageslse!" Gns 44 11 S skyndte de sig at lfte hver sin Sk ned p Jorden og bne den, Gns 44 12 og han undersgte dem fra den ldstes til den yngstes, og Bge ret blev fundet i Benjamins Sk. Gns 44 13 Da snderrev de deres Klder, og efter at have lsset Skkene hv er p sit sel vendte de tilbage til Byen. Gns 44 14 Da Juda og hans Brdre kom ind i Josefs Hus, hvor han endn u var, kastede de sig til Jorden for ham; Gns 44 15 men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstr sig p hemmelige Kunster?" Gns 44 16 Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfrdiggre os? Gud har fundet dine Trlles Brde! Se, v i er min Herres Trlle, bde vi andre og han, Bgeret fandtes hos!" Gns 44 17 Men han svarede: "Det vre langt fra mig at handle sledes; den, Bgeret fandtes hos, skal vre min Trl, men I andre kan i Fred drage hjem til ed ers Fader." Gns 44 18 Da trdte Juda hen til ham og sagde: "Hr mig, min Herre, la d din Trl tale et Ord for min Herres rer og lad ikke Vreden blusse op i dig mod di n Trl, thi du er jo som Farao! Gns 44 19 Min Herre spurgte sine Trlle Har I Fader eller Broder? Gns 44 20 Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er en Dreng, som blev fdt i hans Alderdom; en Broder til ham er dd, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans Fader elsker ham. Gns 44 21 S sagde du til dine Trlle: Bring ham med herned til mig, a t jeg kan se ham med egne jne! Gns 44 22 Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin F ader, thi hans Fader dr, hvis han forlader ham! Gns 44 23 S sagde du til dine Trlle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, s bliver I ikke mere stedt for mit syn! Gns 44 24 Vi rejste s op til din Trl. min Fader, og fortalte ham, hv ad min Herre havde sagt. Gns 44 25 Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og kb os lidt Fde ! Gns 44 26 svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngs te Broder flger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens syn, medmindre vor yngst e Broder er med! Gns 44 27 S sagde din Trl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustr u fdte mig to Snner; Gns 44 28 den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden; Gns 44 29 hvis I nu ogs tager denne fra mig, og der tilstder ham en Ulykke, bringer I mine gr Hr i Ddsriget med Smerte! Gns 44 30 Kommer jeg derfor hjem til din Trl, min Fader, uden at Dr engen. ved hvem han hnger med hele sin Sjl, er med, Gns 44 31 s bliver det hans Dd, nr han ser, at Drengen ikke er med. o g dine Trlle vil bringe din Trl vor Faders gr Hr i Ddsriget med Sorg. Gns 44 32 Men din Trl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at vre hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham; Gns 44 33 lad derfor din Trl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres Trl, men lad Drengen drage hjem med sine Brdre! Gns 44 34 Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, nr jeg ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne vre Vidne til den Ulykke, der ram mer min Fader!" Gns 45 1 Da kunde Josef ikke lnger beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han rbte "Lad alle g ud!" Sledes var der ingen til Stede, da J osef gav sig til Kende for sine Brdre. Gns 45 2 S brast han i lydelig Grd, s gypterne hrte det, og det spurgt es i Faraos Hus; Gns 45 3 og Josef sagde til sine Brdre: "Jeg er Josef! Lever min F

ader endnu?" Men hans Brdre kunde ikke svare ham, s forfrdede var de for ham. Gns 45 4 S sagde Josef til sine Brdre: "Kom hen til mig!" Og da de kom derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte til gypten; Gns 45 5 men I skal ikke grmme eder eller vre forknytte, fordi I so lgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv; Gns 45 6 i to r har der nu vret Hungersnd i Landet, og fem r endnu sk al der hverken pljes eller hstes; Gns 45 7 derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan f Efte rkommere p Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i Live. Gns 45 8 Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjo rt mig til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til Hersker over h ele gypten. Gns 45 9 Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Sn Jo sef lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele gypten; kom uden Tven ned ti l mig Gns 45 10 og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nrhed med dine Snne r og Snnesnner, dit Smkvg og Hornkvg og alt, hvad du ejer og har; Gns 45 11 der vil jeg srge for dit Underhold - thi Hungersnden vil v are fem r endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hrer dig til, skal g til Grunde! Gns 45 12 Nu ser I, ogs min Broder Benjamin, med egne jne, at det er mig, der taler til eder; Gns 45 13 og I skal fortlle min Fader om al min Herlighed i gypten o g om alt, hvad I har set, og s skal I skynde eder at bringe min Fader herned." Gns 45 14 S faldt han grdende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benj amin grd i hans Arme. Gns 45 15 Og han kyssede alle sine Brdre og grd ved deres Bryst; og nu kunde hans Brdre tale med ham. Gns 45 16 Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brdre var kommet , og Farao og hans Tjenere gldede sig derover: Gns 45 17 og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Brdre: Sledes skal I gre: Ls eders Dyr og drag til Kana'ans Land, Gns 45 18 hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, s vil jeg give eder det bedste, der er i gypten, og I skal nyde Landets Fedme. Gns 45 19 Byd dem at gre sledes: Tag eder Vogne i gypten til eders Brn og Kvinder, st eders Fader op og kom hid; Gns 45 20 bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele gypten, skal vre eders!" Gns 45 21 Det gjorde Israels Snner s. Og efter Faraos Bud gav Josef dem Vogne og Rejsekost med; Gns 45 22 hver isr gav han dem et St Festklder, men Benjamin gav han 300 Sekel Slv og fem St Festklder; Gns 45 23 og sin Fader sendte han ti sler med det bedste, der var i gypten og ti Aseninder med Korn, Brd og Rejsetring til Faderen. Gns 45 24 S tog han Afsked med sine Brdre, og da de drog bort, sagde han til dem: "Kives ikke p Vejen!" Gns 45 25 Sledes drog de hjem fra gypten og kom til deres Fader Jako b i Kana'ans Land; Gns 45 26 og de fortalte ham det og sagde: "Josef lever endnu, og han er Hersker over hele gypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke. Gns 45 27 S fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han s Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes deres Fader J akobs nd atter; Gns 45 28 og Israel sagde: "Det er stort, min Sn Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dr!" Gns 46 1 Da brd Israel op med alt, hvad han havde, og drog til Be' ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud. Gns 46 2 Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: "Jakob, Jakob!" Og han svarede: "Se, her er jeg!"

Gns 46 3 Da sagde han: "Jeg er Gud, din Faders Gud, vr ikke bange for at drage ned til gypten, thi jeg vil gre dig til et stort Folk der; Gns 46 4 jeg vil selv drage med dig til gypten, og jeg vil ogs fre d ig tilbage, og Josef skal lukke dine jne!" Gns 46 5 Da brd Jakob op fra Be'ersjeba; og Israels Snner satte der es Fader Jakob og deres Brn og Kvinder p de Vogne, Farao havde sendt til at hente ham p. Gns 46 6 Og de tog deres Kvg og al deres Ejendom, som de havde erh vervet sig i Kana'ans Land, og drog til gypten, Jakob og alt hans Afkom med ham; Gns 46 7 sledes bragte han sine Snner og Snnesnner, sine Dtre og Snnedt e og alt sit Afkom med sig til gypten. Gns 46 8 Flgende er Navnene p Israels Snner, der kom til gypten, Jako b og hans Snner: Ruben, Jakobs frstefdte; Gns 46 9 Rubens Snner Hanok, Pallu. Hezron og Karmi; Gns 46 10 Simeons Snner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og Kana'a nerkvindens Sn Sjaul; Gns 46 11 Leois Snner Gerson, Kehat og Merari; Gns 46 12 Judos Snner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Ona n dde i Kana'ans Land. Perezs Snner var Hezron og Hamul. Gns 46 13 Issakars Snner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron; Gns 46 14 Zedulons Snner Sered, Eloo og Jalel; Gns 46 15 det var Leos Snner, som hun fdte Jakob i Paddan-Aram; desu den fdte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal p hans Snner og Dtre var tre og tred ive. Gns 46 16 Gods Snner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Are li. Gns 46 17 Asers Snner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres Sster Sera; og Berias Snner Heber og Mallkiel; Gns 46 18 det var Snnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, o g som fdte Jakob dem, seksten i alt; Gns 46 19 Rakels, Jakobs Hustrus, Snner Josef og Benjamin; Gns 46 20 og Josef fik Brn i gypten med Asenat, en Datter af Potifer a, Prsten i On: Manasse og Efraim; Gns 46 21 Benjomins Snner Bela, Beker, Asjbel, Gera, Nman, Ebi, Rosj , Muppim, Huppim og Ard; Gns 46 22 det var Rakels Snner, som hun fdte Jakob, fjorten i alt; Gns 46 23 Dons Sn Husjim; Gns 46 24 Noffolis Snner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem; Gns 46 25 det var Snnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som fdte Jakob dem, syv i alt. Gns 46 26 Hele Jakobs Familie, der kom til gypten med ham, fraregne t Jakobs Snnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve; Gns 46 27 og Josefs Snner, der fdtes ham i gypten, var to; alle de af Jakobs Hus, der kom til gypten, udgjorde halvfjerdsindstyve. Gns 46 28 Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man sku lde vise ham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land. Gns 46 29 Da lod Josef spnde for sin Vogn og rejste sin Fader i Mde til Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og grd lnge i hans Arme; Gns 46 30 og Israel sagde til Josef: "Lad mig nu kun d, da jeg har set dit Ansigt, at du endnu lever!" Gns 46 31 Men Josef sagde til sine Brdre og sin Faders Hus: "Jeg vi l drage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Brdre og min Faders Hus i Kana'an er kommet til mig; Gns 46 32 disse Mnd er Hyrder, thi de driver Kvgavl, og de har bragt deres Smkvg og Hornkvg og alt, hvad de ejer, med. Gns 46 33 Nr s Farao lader eder kalde og sprger eder, hvad I er, Gns 46 34 skal I sige: Dine Trlle har drevet Kvgavl fra Barnsben af ligesom vore Fdre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land. Thi enhver Hyrde e r gypterne en Vederstyggelighed." Gns 47 1 S drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min F

ader og mine Brdre er kommet fra Kana'ans Land med deres Smkvg og Hornkvg og alt, hv ad de ejer, og befinder sig i Gosen." Gns 47 2 Og han tog fem af sine Brdre med sig og forestillede dem for Farao. Gns 47 3 Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trlle er Hyrder ligesom vore Fdre!" Gns 47 4 Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som Gster i Landet, thi der er ingen Grsning for dine Trlles Smkvg, da Hungersnden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trlle gerne bostte sig i Gosen." Gns 47 5 Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Brdre er kom met til dig; Gns 47 6 gypten str til din Rdighed, lad din Fader og dine Brdre bostt e sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du v ed, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du stte dem til Opsynsmnd over mine Hj orde!" Gns 47 7 Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao. Gns 47 8 Farao spurgte Jakob: "Hvor mange er dine Lever?" Gns 47 9 Jakob svarede ham: "Min Udlndigheds r er 130 r; f og onde va r mine Lever, og ikke nr de op til mine Fdres r i deres Udlndigheds Tid." Gns 47 10 Derp velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham. Gns 47 11 Men Josef lod sin Fader og sine Brdre bostte sig og gav de m Jordegods i gypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Rameses, som Farao hav de befalet. Gns 47 12 Og Josef forsrgede sin Fader og sine Brdre og hele sin Fad ers Hus med Brd efter Brnenes Tal. Gns 47 13 Der fandtes ikke mere brd Korn i Landet, thi Hungersnden v ar overvttes stor, og gypten og Kana'an vansmgtede af Sult. Gns 47 14 Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i gyp ten og Kana'an for det Korn, der kbtes, og lod dem bringe til Faraos Hus. Gns 47 15 Men da Pengene slap op i gypten og Kana'an, kom hele gypte n til Josef og sagde: "Giv os Brdkorn, at vi ikke skal d for dine jne, thi Pengene er sluppet op!" Gns 47 16 Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, s vil jeg give eder Brdkorn for dem, siden Pengene er sluppet op." Gns 47 17 Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brdko rn for Hestene, for deres Hjorde af Smkvg og Hornkvg og for slerne; og han forsrgede dem i det r med Brdkorn for alle deres Hjorde. Gns 47 18 Men da ret var omme, kom de til ham det flgende r og sagde: "Vi vil ikke dlge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvget har vi b ragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe o g vor Jord; Gns 47 19 lad os dog ikke d for dine jne, vi sammen med vor Jord, me n kb os og vor Jord for Brdkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, o g giv os derfor Ssd, s vi kan blive i Live og slippe for Dden, og vor Jord undg at lgg es de!" Gns 47 20 Da kbte Josef al Jord i gypten til Farao, idet enhver gypte r solgte sin Mark, fordi Hungersnden tvang dem, og sledes kom Landet i Faraos Besi ddelse; Gns 47 21 og Befolkningen gjorde han til hans Trlle i hele gypten fr a Ende til anden. Gns 47 22 Kun Prsternes Jord kbte han ikke, thi de havde faste Indtgt er fra Farao, og de levede af de Indtgter, Farao havde sknket dem; derfor behvede d e ikke at slge deres Jord. Gns 47 23 Derp sagde Josef til Folket: "Nu har jeg kbt eder og eders Jord til Farao; nu har I Ssd til Jorden; Gns 47 24 men af Afgrden skal I afgive en Femtedel til Farao, meden s de fire Femtedele skal tjene eder til Ssd p Marken og til Fde for eder og eders Hu sstand og til Fde for eders Brn." Gns 47 25 De svarede: "Du har reddet vort Liv; mtte vi eje min Herr

es Gunst, s vil vi vre Faraos Trlle!" Gns 47 26 Sledes gjorde Josef det til en Vedtgt, der endnu den Dag i Dag glder i gypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Prsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse. Gns 47 27 Israel bosatte sig nu i gypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og sre talrige. Gns 47 28 Jakob levede i gypten i sytten r, s at Jakobs Levetid blev 147 r. Gns 47 29 Da nu Tiden nrmede sig, at Israel skulde d, kaldte han sin Sn Josef til sig og sagde til ham: "Hvis jeg har fundet Nde for dine jne, s lg din Hn d under min Lnd og lov mig at vise mig den Krlighed og Trofasthed ikke at jorde mi g i gypten. Gns 47 30 Nr jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fdre, skal du fre mi g fra gypten og jorde mig i deres Grav!" Han svarede: "Jeg skal gre, som du siger. " Gns 47 31 Da sagde han: "Tilsvrg mig det!" Og han tilsvor ham det. Da bjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgrde. Gns 48 1 Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans F ader var syg. Da tog han sine Snner, Manasse og Efraim, med sig Gns 48 2 Da det nu meldtes Jakob, at hans Sn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst p Lejet Gns 48 3 Jakob sagde til Josef: "Gud den Almgtige benbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig; Gns 48 4 og han sagde til mig: Jeg vil gre dig frugtbar og give di g et talrigt Afkom og gre dig til en Mngde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efte r dig Land til evigt Eje! Gns 48 5 Nu skal dine to Snner, der er fdt dig i gypten fr mit komme til dig her i gypten, vre mine, Efraim og Manasse skal vre mine s godt som Ruben og Simeon; Gns 48 6 derimod skal de Brn, du har fet efter dem, vre dine; men de skal nvnes efter deres Brdres Navne i deres Arvelod Gns 48 7 Da jeg kom fra Paddan, dde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hen de der p vejen til Efrat, det er Betlehem". Gns 48 8 Da Israel s Josefs Snner, sagde han: "Hvem bringer du der? " Gns 48 9 Josef svarede sin Fader: "Det er mine Snner, som Gud har sknket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!" Gns 48 10 Men Israels jne var svkkede af Alderdom, s at han ikke kund e se. Da frte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem. Gns 48 11 Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet hbe at f dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!" Gns 48 12 Derp tog Josef dem bort fra hans Kn og kastede sig til Jor den. p sit Ansigt. Gns 48 13 Josef tog s dem begge, Efraim i sin hjre Hnd til venstre fo r Israel og Manasse i sin venstre Hnd til hjre for Israel, og frte dem hen til ham; Gns 48 14 men Israel udrakte sin hjre Hnd og lagde den p Efraims Hove d, uagtet han var den yngste.. og sin venstre Hnd lagde han p Manasses Hoved, s at han lagde Hnderne over Kors; thi Manasse var den frstefdte. Gns 48 15 Derp velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis syn mine Fdre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min frste Frd og til nu, Gns 48 16 den Engel, der har udlst mig fra alt ondt, velsigne Dreng ene, s at mit Navn og mine Fdre Abrahams og Isaks Navn m blive nvnet ved dem, og de m vokse i Mngde i Landet!" Gns 48 17 Men da Josef s, at hans Fader lagde sin hjre Hnd p Efraims H oved, var det ham imod,. og han greb sin Faders Hnd for at tage den bort fra Efra ims Hoved og lgge den p Manasses; Gns 48 18 og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke sledes, Fader, t hi denne er den frstefdte; lg din hjre Hnd p hans Hoved!"

Gns 48 19 Men hans Fader vgrede sig og sagde: "Jeg ved det, min Sn, jeg ved det! Ogs han skal blive til et Folk, ogs han skal blive stor; men hans yng re Broder skal blive strre end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!" Gns 48 20 Sledes velsignede han dem p den Dag og sagde: "Med eder sk al Israel velsigne og sige: Gud gre dig som Efraim og Manasse!" Og han stillede E fraim foran Manasse. Gns 48 21 Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart d, men Gud ska l vre med eder og fre eder tilbage til eders Fdres Land. Gns 48 22 Dig giver jeg ud over dine Brdre en Hjderyg, som jeg har f ravristet Amonterne med mit Svrd og min Bue!" Gns 49 1 Derp kaldte Jakob sine Snner til sig og sagde: "Saml eder, s vil jeg forkynde eder, hvad der skal hndes eder i de sidste Dage: Gns 49 2 Kom hid og hr, Jakobs Snner, lyt til eders Fader Israel! Gns 49 3 Ruben, du er min frstefdte, min Styrke og min Mandskrafts frste, ypperst i Hjhed, ypperst i Kraft! Gns 49 4 Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; th i du besteg din Faders Leje.Skndigt handled du da han besteg mit Leje! Gns 49 5 Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Vben. Gns 49 6 I deres Rd giver min Sjl ej Mde, i deres Forsamling tager m in re ej Del; thi i Vrede drbte de Mnd, egenrdigt lamslog de Okser. Gns 49 7 Forbandet vre deres Vrede, s vild den er, deres Hidsighed, s voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel! Gns 49 8 Juda, dig skal dine Brdre prise, din Hnd skal gribe dine F jender i Nakken, din Faders Snner skal bje sig for dig. Gns 49 9 En Lveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Sn! Han ligg er og strkker sig som en Lve, ja, som en Lvinde, hvo tr vkke ham! Gns 49 10 Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fd der, til han, hvem den tilhrer; kommer, ham skal Folkene lyde. Gns 49 11 Han binder sit sel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole, tvtter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod, Gns 49 12 med jnene dunkle af Vin og Tnderne hvide af Mlk! Gns 49 13 Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon. Gns 49 14 Issakar, det knoglede sel, der strkker sig mellem Foldene, Gns 49 15 fandt Hvilen sd og Landet lifligt; derfor bjed han Ryg und er Byrden og blev en ufri Trl. Gns 49 16 Dan dmmer sit Folk s godt som nogen Israels Stamme. Gns 49 17 Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, so m bider Hesten i Hlen,s Rytteren styrter bagover! Gns 49 18 P din Frelse bier jeg, HERRE! Gns 49 19 Gad, p ham gr Krigerskarer Indhug, men han gr Indhug i Hlene p dem. Gns 49 20 Aser, hans Fde er fed, Lkkerier for Konger har han at give . Gns 49 21 Naftali er en lssluppen Hind, han fremfrer yndig Tale. Gns 49 22 Et yppigt Vintr er Josef, et yppigt Vintr ved Kilden, Rank er slynger sig over Muren. Gns 49 23 Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gr Angreb p h am, Gns 49 24 men hans Bue er strk, hans Hnders Arme rappe; det kommer f ra Jakobs Vldige, fra Hyrden, Israels Klippe, Gns 49 25 fra din Faders Gud han hjlpe dig!Og Gud den Almgtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser! Gns 49 26 Din Faders Velsignelser overgr de ldgamle Bjerges Velsigne lser, de evige Hjes Herlighed. Mtte de komme over Josefs Hoved, over Issen p Fyrste n blandt Brdre! Gns 49 27 Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen der han Rov, om

Aftenen deler han Bytte!" Gns 49 28 Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, h vad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver isr af dem gav han sin srlige Velsignelse. Gns 49 29 Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: "Nu samles je g til mit Folk; jord mig da hos mine Fdre i Hulen p Hetiten Efrons Mark. Gns 49 30 i Hulen p Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. d en Mark, som Abraham kbte af Hetiten Efron til Gravsted, Gns 49 31 hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jor dede Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea. Gns 49 32 Marken og Hulen derp blev kbt af Hetiterne." Gns 49 33 Dermed havde Jakob givet sine Snner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fdder ud p Lejet. udndede og samledes til sin Slgt. Gns 50 1 Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, grd og kysse de ham; Gns 50 2 og Josef befalede de lgekyndige blandt sine Tjenere at ba lsamere hans Fader, og Lgerne balsamerede Israel. Gns 50 3 Dermed gik fyrretyve Dage, thi s lang Tid tager Balsameri ngen: og gypterne begrd ham i halvfjerdsindstyve Dage. Gns 50 4 Da Grdetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: "H vis I har Godhed for mig, s sig p mine Vegne til Farao: Gns 50 5 Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: Nr jeg er dd, s jor d mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig derfor drage op og jorde min Fader og s vende tilbage hertil!" Gns 50 6 Da sagde Farao: "Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig svrge." Gns 50 7 S drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog a lle Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i gypten, Gns 50 8 hele Josefs Hus og hans Brdre og hans Faders Hus, kun der es Kvinder og Brn, Smkvg og Hornkvg lod de blive tilbage i Gosen; Gns 50 9 og med ham fulgte bde Stridsvogne og Ryttere, s det blev e n overmde stor Karavane. Gns 50 10 Da de kom til Gorenhtad hinsides Jordan, holdt de der en overmde stor og hjtidelig Ddeklage, og han fejrede Srgefest for sin Fader i syv Dage . Gns 50 11 Men da Landets Indbyggere, Kana'anerne, s denne Srgefest i Gorenhtad, sagde de: "gypterne holder en hjtidelig Srgefest." Derfor gav man det Nav net Abel Mizrajim; det ligger hinsides Jordan. Gns 50 12 Og hans Snner gjorde, som han havde plagt dem; Gns 50 13 hans Snner frte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hul en p Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde kbt til Gravsted af Hetiten Efron over for Mamre. Gns 50 14 Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til g ypten med sine Brdre og alle dem, der var draget op med ham til hans Faders Jorde frd. Gns 50 15 Da Josefs Brdre s, at deres Fader var dd, sagde de: "Blot n u ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og genglde os alt det onde, vi har gjort ham!" Gns 50 16 Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: "Din Fader plagd e os fr sin Dd Gns 50 17 at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brdres Brde og Synd, th i de har gjort ondt imod dig! S tilgiv nu din Faders Guds Tjenere deres Brde!" Da grd Josef over deres Ord til ham. Gns 50 18 Siden kom hans Brdre selv og faldt ham til Fode og sagde: "Se, vi vil vre dine Trlle!" Gns 50 19 Da sagde Josef til dem: "Frygt ikke, er jeg vel i Guds S ted? Gns 50 20 I tnkte ondt mod mig, men Gud tnkte at vende det til det g ode for at gre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live; Gns 50 21 frygt ikke, jeg vil srge for eder og eders Kvinder og Brn!

" Sledes trstede han dem og satte Mod i dem. Gns 50 22 Josef blev nu i gypten, bde han og hans Faders Hus, og Jos ef blev 110 r gammel. Gns 50 23 Josef s Brn i tredje Led af Efraim; ogs Brn af Manasses Sn Ma kir fdtes p Josefs Kn. Gns 50 24 Derp sagde Josef til sine Brdre: "Jeg dr snart, men Gud vil se til eder og fre eder fra Landet her til det Land, han tilsvor Abraham, Isak o g Jakob." Gns 50 25 Og Josef tog Israels Snner i Ed og sagde: "Nr Gud ser til eder, skal I fre mine Ben bort herfra!" Gns 50 26 Josef dde 110 r gammel, og man balsamerede ham og lagde ha m i Kiste i gypten. Exd 1 1 Dette er Navnene p Israels Snner, der sammen med Jakob kom til gypten med deres Familier: Exd 1 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda, Exd 1 3 Issakar, Zebulon og Benjamin, Exd 1 4 Dan og Naftali, Gad og Aser. Exd 1 5 Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, m en Josef var i gypten. Exd 1 6 Imidlertid dde Josef og alle hans Brdre og hele dette Slgtl ed. Exd 1 7 Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de b lev mange og overmde talrige, s at Landet blev fuldt af dem. Exd 1 8 Da kom der en ny Konge over gypten, som ikke vidste noget om Josef; Exd 1 9 og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talr igere og strkere end vi. Exd 1 10 Velan, lad os g klogt til Vrks imod dem, for at de ikke sk al blive for mange; ellers kan det hnde, nr vi kommer i Krig, at de gr over til vor e Modstandere og kmper mod os og til sidst forlader Landet!" Exd 1 11 S satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trllearb ejde, og de mtte bygge Forrdsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses. Exd 1 12 Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des m ere bredte de sig, s gypterne fik Rdsel for Israeliterne. Exd 1 13 Og gypterne tvang Israeliterne til Trllearbejde Exd 1 14 og gjorde dem Livet bittert ved hrdt Arbejde med Ler og T egl og alle Hnde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udfre for s ig. Exd 1 15 gypterkongen sagde da til Hebrerkvindernes Jordemdre, af hv ilke den ene hed Sjifra, den anden Pua: Exd 1 16 "Nr I forlser Hebrerkvinderne, skal I se godt efter ved Fdse len, og er det et Drengebarn, tag s Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det s leve!" Exd 1 17 Men Jordemdrene frygtede Gud og gjorde ikke, som gypterkon gen havde befalet dem, men lod Drengebrnene leve. Exd 1 18 Da lod gypterkongen Jordemdrene kalde og sagde til dem: "H vorfor har I bret eder sledes ad og ladet Drengebrnene leve?" Exd 1 19 Men Jordemdrene svarede Farao: "Hebrerkvinderne er ikke so m de gyptiske Kvinder, de har let ved at fde; inden Jordemoderen kommer til dem, h ar de allerede fdt!" Exd 1 20 Og Gud gjorde vel imod Jordemdrene, og Folket blev stort og sre talrigt; Exd 1 21 og Gud gav Jordemdrene Afkom, fordi de frygtede ham. Exd 1 22 Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebrn, der fdes, skal I kaste i Nilen, men Pigebrnene skal I lade leve!" Exd 2 1 Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter ti l gte, Exd 2 2 og Kvinden blev frugtsommelig og fdte en Sn. Da hun s, at d et var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Mneder; Exd 2 3 og da hun ikke lnger kunde holde ham skjult, tog hun en K

iste af Papyrusrr, tttede den med Jordbeg og Tjre, lagde drengen i den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred. Exd 2 4 Og hans Sster stillede sig noget derfra for at se, hvad d er vilde ske med ham. Exd 2 5 Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imede ns gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. S fik hun je p Kisten mellem Sivene og sen dte sin Pige hen for at hente den. Exd 2 6 Og da hun bnede den, s hun Barnet, og se, det var et Dreng ebarn, der grd. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det m vre et af Hebrernes Drengebr n!" Exd 2 7 Hans Sster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg g hen og hente dig en Amme blandt Hebrerkvinderne til at amme Barnet for dig?" Exd 2 8 Faraos Datter svarede hende: "Ja, gr det!" S gik Pigen hen og hentede Barnets Moder. Exd 2 9 Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med di g og am ham for mig, jeg skal nok give dig din Ln derfor!" Og Kvinden tog Barnet og ammede ham. Exd 2 10 Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Farao s Datter, og denne antog ham som sin Sn og gav ham Navnet Moses; "thi," sagde hun , "jeg har trukket ham op af Vandet." Exd 2 11 P den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til sine Landsmnd og s p deres Trllearbejde. Og han s en gypter sl en Hebrer, en af s Landsmnd, ihjel. Exd 2 12 Da s han sig om til alle Sider, og efter at have forvisse t sig om, at der ingen var i Nrheden, slog han gypteren ihjel og gravede ham ned i Sandet. Exd 2 13 Da han den nste Dag igen gik derud, s han to Hebrere i Slag sml med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret: "Hvorfor slr du din Landsm and?" Exd 2 14 Han svarede: "Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil du mske sl mig ihjel, ligesom du slog gypteren ihjel?" Og Moses blev bange og tnkte: "S er det dog blevet bekendt!" Exd 2 15 Da Farao fik Nys derom, sgte han at komme Moses til Livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte han sig ve d en Brnd. Exd 2 16 Prsten i Midjan havde syv Dtre; de kom nu hen og ste Vand o g fyldte Trugene for at vande deres Faders Smkvg. Exd 2 17 Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod o p og hjalp dem og vandede deres Smkvg. Exd 2 18 Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: "Hvo rfor kommer I s tidligt hjem i Dag?" Exd 2 19 De svarede: "Der var en gypter, som hjalp os over for Hyr derne, ja han ste ogs Vand for os og vandede Smkvget." Exd 2 20 Da sagde han til sine Dtre: "Hvor er han da? Hvorfor har I ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan f noget at spise!" Exd 2 21 S bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og ha n gav Moses sin Datter Zippora til gte, Exd 2 22 og hun fdte en Sn, som han kaldte Gersom; "thi," sagde han , "jeg er blevet Gst i et fremmed Land." Exd 2 23 Sledes gik der lang Tid hen, og imidlertid dde gypterkongen . Men Israeliterne stnnede og klagede under deres Trldom, og deres Skrig over Trldo mmen nede op til Gud. Exd 2 24 Da hrte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abra ham, Isak og Jakob, Exd 2 25 og Gud s til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem. Exd 3 1 Moses vogtede nu Smkvget for sin Svigerfader Jetro, Prsten i Midjan,og drev engang Smkvget hen hinsides rkenen og kom til Guds Bjerg Horeb. Exd 3 2 Da benbarede HERRENs Engel sig for ham i en Ildslue, der slog ud af en Tornebusk, og da han s nrmere til, se, da stod Tornebusken i lys Lue , uden at den blev fortret.

Exd 3 3 Da sagde Moses: "Lad mig g hen og se p dette underfulde Sk ue, hvorfor Tornebusken ikke brnder op." Exd 3 4 Men da HERREN s, at han gik hen for at se derp, rbte Gud ti l ham fra Tornebusken: "Moses, Moses!" Og han svarede: "Se, her er jeg!" Exd 3 5 Da sagde han: "Kom ikke nrmere! Drag dine Sko af dine Fdde r, thi det Sted, du str p, er hellig Jord!" Exd 3 6 Og han sagde: "Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isak s Gud og Jakobs Gud." Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede for at skue Gud. Exd 3 7 Derp sagde HERREN: "Jeg har set mit Folks Elendighed i gyp ten, og jeg har hrt deres Klageskrig over deres Undertrykkere, ja, jeg kender der es Lidelser; Exd 3 8 og jeg er steget ned for at udfri dem af gyptens Hnd og fre dem bort fra dette Land til et godt og vidtstrakt Land, til et Land, der flyder med Mlk og Honning, til Kana'anernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizzitemes, Hivv iternes og Jebusiternes Egn. Exd 3 9 Se, nu er Israeliternes Klageskrig net til mig, og jeg ha r ogs set den Trngsel, gypterne har bragt over dem. Exd 3 10 Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal fre mit Folk, Israeliterne, ud af gypten!" Exd 3 11 Men Moses sagde til Gud: "Hvem er jeg, at jeg skulde kun ne g til Farao og fre Israeliterne ud af gypten?" Exd 3 12 Han svarede: "Jo, jeg vil vre med dig! Og dette skal vre d ig Tegnet p, at det er mig, der har sendt dig: Nr du har frt Folket ud af gypten, sk al I dyrke Gud p dette Bjerg!" Exd 3 13 Men Moses sagde til Gud: "Nr jeg kommer til Israeliterne og siger dem, at deres Fdres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg s svare dem, hvis de sprger om hans Navn7" Exd 3 14 Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" Og han sagde: " Sledes skal du sige til Israeliterne: JEG ER har sendt mig til eder!" Exd 3 15 Og Gud sagde fremdeles til Moses: "Sledes skal du sige ti l Israeliterne: HERREN, eders Fdres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, h ar sendt mig til eder; dette er mit Navn til evig Tid, og sledes skal jeg kaldes fra Slgt til Slgt. Exd 3 16 G nu hen og kald Israels ldste sammen og sig til dem: HERR EN, eders Fdres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har benbaret sig for mig og sa gt: Jeg har givet Agt p eder og p, hvad man har gjort imod eder i gypten, Exd 3 17 og jeg har sat mig for at fre eder ud af gyptens Elendighe d til Kana'anernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Hivviternes og Jebusi ternes Land, til et Land, der flyder med Mlk og Honning! Exd 3 18 De vil hre p dig, og du skal sammen med Israels ldste g til g ypterkongen, og I skal sige til ham: HERREN, Hebrernes Gud, har mdt os, tillad os derfor at drage tre Dagsrejser ud i rkenen og ofre til HERREN vor Gud! Exd 3 19 Jeg ved vel, at gypterkongen ikke vil tillade eder at dra ge bort uden med Magt; Exd 3 20 men jeg skal udrkke min Hnd og ramme gypten med alle mine U ndergerninger, som jeg vil gre der; s skal han give eder Lov til at drage af Sted. Exd 3 21 Og jeg vil stemme gypterne gunstigt mod dette Folk, s at I , nr I drager bort, ikke skal drage bort med tomme Hnder. Exd 3 22 Enhver Kvinde skal bede sin Naboerske og de Kvinder, som er til Huse hos hende, om Slv og Guldsmykker og Klder, og I skal give eders Snner og Dtre det p. Sledes skal I tage Bytte fra gypterne." Exd 4 1 Moses svarede; "Hvis de nu ikke tror mig og ikke hrer mig , men siger, at HERREN ikke har benbaret sig for mig?" Exd 4 2 Da sagde HERREN til ham: "Hvad har du der i din Hnd?" Han svarede: "En Stav!" Exd 4 3 Og han sagde: "Kast den til Jorden!" Da kastede han den til Jorden, og den blev til en Slange, og Moses flyede for den. Exd 4 4 Og HERREN sagde til Moses: "Rk Hnden ud og grib den i Hale n!" Da rakte han sin Hnd ud, og den blev til en Stav i hans Hnd.

Exd 4 5 "For at de nemlig kan tro, at HERREN, deres Fdres Gud, Ab rahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har benbaret sig for dig." Exd 4 6 Og HERREN sagde fremdeles til ham: "Stik din Hnd ind p Bry stet!" Da stak han sin Hnd ind p Brystet, og da han trak den ud, se, da var den hv id som Sne af Spedalskhed. Exd 4 7 Derp sagde han: "Stik atter Hnden ind p Brystet!" S stak han atter Hnden ind p Brystet, og da han trak den ud, se, da var den igen som hans vri ge Legeme. Exd 4 8 "Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det frste Tegn, s vil de tro det sidste; Exd 4 9 men hvis de end ikke tror p disse to Tegn og hrer p dig, ta g da Vand fra Nilen og hld det ud p Jorden, s skal Vandet, som du tager fra Nilen, blive til Blod p Jorden." Exd 4 10 Men Moses sagde til HERREN: "Ak, Herre, jeg er ingen vel talende Mand, jeg var det ikke fr og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din Tjener, thi jeg har svrt ved at udtrykke mig og tale for mig." Exd 4 11 Da svarede HERREN ham: "Hvem har givet Mennesket Mund, o g hvem gr stum eller dv, seende eller blind? Mon ikke jeg, HERREN? Exd 4 12 G derfor kun, jeg vil vre med din Mund og lre dig, hvad du skal sige!" Exd 4 13 Men han sagde: "Ak, Herre, send dog enhver anden end mig !" Exd 4 14 Da blussede HERRENs Vrede op imod Moses, og han sagde: " Har du ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig. Han er ogs allerede p Vej for at mde dig, og han vil glde sig i sit Hjerte, nr han ser dig; Exd 4 15 du skal tale til ham og lgge ham Ordene i Munden, s vil je g vre med din og hans Mund og lre eder, hvad I skal gre. Exd 4 16 Han skal tale p dine Vegne til Folket; han skal vre din Mu nd, og du skal vre som Gud for ham. Exd 4 17 Tag nu i din Hnd denne Stav, som du skal gre Tegnene med!" Exd 4 18 Derefter vendte Moses tilbage til sin Svigerfader Jetro og sagde til ham: "Lad mig vende tilbage til mine Landsmnd i gypten og se, om de e ndnu er i Live!" Og Jetro svarede Mose's: "Drag bort i Fred!" Exd 4 19 Da sagde HERREN til Moses i Midjan: "Vend tilbage til gyp ten, thi alle de Mnd, der stod dig efter Livet, er dde." Exd 4 20 S tog Moses sin Hustru og sin Sn og satte dem p sit sel og v endte tilbage til gypten; og Moses tog Guds Stav i Hnden. Exd 4 21 Men HERREN sagde til Moses: "Nr du vender tilbage til gypt en, s mrk dig dette: Alle de Undergerninger, jeg giver dig Magt til at udfre, skal du gre for Farao; men jeg vil forhrde hans Hjerte, s han ikke lader Folket rejse. Exd 4 22 Og da skal du sige til Farao: S siger HERREN: Israel er m in frstefdte Sn; Exd 4 23 men da jeg sagde til dig: Lad min Sn rejse, for at han ka n dyrke mig! da ngtede du at lade ham rejse. Se, jeg drber din frstefdte Sn!" Exd 4 24 Men undervejs, i Natteherberget, kom HERREN imod ham og vilde drbe ham. Exd 4 25 Da greb Zippora en skarp Sten og afskar sin Sns Forhud og berrte hans Blusel dermed, idet hun sagde: "Du er mig en Blodbrudgom!" Exd 4 26 S lod han ham i Fred. Ved den Lejlighed brugte hun Ordet "Blodbrudgom" med Hentydning til Omskrelsen. Exd 4 27 Derp sagde HERREN til Aron: "G Moses i Mde i rkenen!" Og han gik ud og traf ham ved Guds Bjerg og kyssede ham. Exd 4 28 Og Moses fortalte Aron om alt, hvad HERREN havde plagt ha m, og om alle de Tegn, han havde befalet ham at gre. Exd 4 29 Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle Israeliter nes ldste sammen; Exd 4 30 og Aron fortalte alt, hvad HERREN havde sagt til Moses, og denne gjorde Tegnene i Folkets Psyn. Exd 4 31 Da troede Folket, og da de hrte, at HERREN havde givet Ag t p Israeliterne og set til deres Elendighed, bjede de sig og tilbad.

Exd 5 1 Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "S sig er HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Hjtid for mig i rk enen!" Exd 5 2 Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde h am og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og jeg vil hell er ikke lade Israeliterne rejse!" Exd 5 3 De svarede: "Hebrernes Gud har mdt os; tillad os nu at dra ge tre Dagsrejser ud i rkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at han ikke skal s l os med Pest eller Svrd!" Exd 5 4 Men gypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? G til eders Trllearbejde!" Exd 5 5 Og Farao sagde: "Folket er s vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trllearbejde!" Exd 5 6 Samme Dag udstedte Farao flgende Befaling til Fogederne o ver Folket og dets Opsynsmnd: Exd 5 7 "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglar bejdet; de skal selv g ud og sanke Halm; Exd 5 8 men alligevel skal I plgge dem at lave lige s mange Teglste n som hidtil, I m ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de rber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud! Exd 5 9 Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan vre optaget deraf og ikke af Lgnetale." Exd 5 10 Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmnd ud og sagde til Folke t: "Sledes siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm; Exd 5 11 g selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!" Exd 5 12 Da spredte Folket sig over hele gypten for at samle Halms tr. Exd 5 13 Men Fogederne trngte p og sagde: "I skal Dag for Dag yde f uldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!" Exd 5 14 Og Israeliternes Opsynsmnd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom fr?" Exd 5 15 Da gik Israeliternes Opsynsmnd hen og rbte til Farao: "Hvo rfor handler du sledes med din Frne? Exd 5 16 Dine Trlle fr ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Tegl sten! Og dine Trlle fr Prygl; du forsynder dig mod dit Folk." Exd 5 17 Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor s iger I: Lad os rejse ud og ofre til HERREN! Exd 5 18 G nu hen og tag fat p eders Arbejde; I fr ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!" Exd 5 19 Israeliternes Opsynsmnd flte sig ilde stedt ved at skulle sige: "Der m intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!" Exd 5 20 Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron , som stod og ventede p dem, Exd 5 21 sagde de til dem: "HERREN se til eder og dmme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Svrd i Hnden til at drbe os med!" Exd 5 22 Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hv orfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig? Exd 5 23 Siden jeg har vret hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!" Exd 6 1 Men HERREN svarede Moses: "Nu skal du f at se, hvad jeg v il gre ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem rejse, og med M agt skal han blive tvunget til at drive dem ud af sit Land!" Exd 6 2 Gud talede til Moses og sagde til ham: "Jer er HERREN! Exd 6 3 For Abraham, Isak og Jakob benbarede jeg mig som Gud den Almgtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem. Exd 6 4 Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at sknke de m Kana'ans Land, deres Udlndigheds Land, hvor de levede som fremmede,

Exd 6 5 har jeg nu hrt Israeliternes Klagerb over, at gypterne hold er dem i Trldon, og jeg er kommet min Pagt i Hu. Exd 6 6 Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil udfri eder fra det Trllearbejde, gypterne har plagt eder, og frelse eder fr a deres Trldom og udlse eder med udrakt Arm og med vldige Straffedomme; Exd 6 7 og s vil jeg antage eder som mit Folk og vre eders Gud, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som udfrier eder fra gypternes Trllearb ejde; Exd 6 8 og jeg vil fre eder til det Land, jeg har svoret at ville sknke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje. Jeg er HERREN!" Exd 6 9 Moses kundgjorde nu dette for Israeliterne; men de hrte i kke p Moses, dertil var deres Modlshed for stor og deres Trllearbejde for hrdt Exd 6 10 Da talede HERREN til Moses og sagde: Exd 6 11 "G hen og sig til Farao, gyptens Konge, at han skal lade I sraeliterne drage ud af, sit Land!" Exd 6 12 Men Moses sagde for HERRENs syn: "Israeliterne har ikke hr t p mig, hvor skulde da Farao gre det, tilmed da jeg er uomskren p Lberne?" Exd 6 13 Da talede HERREN til Moses og Aron og sendte dem til Far ao, gyptens Konge, for at fre Israeliterne ud af gypten. Exd 6 14 Flgende var Overhovederne for deres Fdrenehuse: Rubens, Is raels frstefdtes, Snner var: Hanok, Pallu, Hezron og Harmi; det er Rubens Slgter. Exd 6 15 Simeons. Snner var Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og K ana'anerkvindens Sn Sjaul; det er Simeons Slgter. Exd 6 16 Flgende er Navnene p Levis Snner efter deres Nedstamning: G erson, Kehat og Merari. Levis Levetid var 137 r. Exd 6 17 Gersons Snner var Libni og Sjimi efter deres Slgter. Exd 6 18 Hehats Snner var Amram, Jizhar, Hebon og Uzziel. Hehats L evetid var 133 r. Exd 6 19 Meraris Snner var Mali og Musji. Det er Levis Slgter efter deres Nedstamning. Exd 6 20 Amram tog sin Faster Jokebed til gte; og hun fdte ham Aron og Moses. Amrams Levetid var 137 r. Exd 6 21 Jizhars Snner var Hora, Nefeg og Zikri. Exd 6 22 Uzziels Snner var Misjael, Elzafan og Sitri. Exd 6 23 Aron tog Amminadabs Datter, Nahasjons Sster Elisjeba til g te; og hun fdte ham Nadab, Abibu, Eleazar og Itamar. Exd 6 24 Koras Snner var Assir, Elkana og Abiasaf; det er Koraiter nes Slgter. Exd 6 25 Arons Sn Eleazar tog en at Putiels Dtre til gte; og hun fdte ham Pinehas. Det er Overhovederne for Leviternes Fdrenehuse efter deres Slgter. Exd 6 26 Det var Aron og Moses, som HERREN sagde til: "Fr Israelit erne ud af gypten, Hrafdeling for Hrafdeling!" Exd 6 27 Det var dem, der talte til Farao, gyptens Konge, om at fre Israeliterne ud af gypten, Moses og Aron. Exd 6 28 Dengang HERREN talede til Moses i gypten, Exd 6 29 talede HERREN til Moses sledes: "Jeg er HERREN! Forkynd F arao, gyptens Konge, alt, hvad jeg siger dig!" Exd 6 30 Men Moses sagde for HERRENs syn: "Se, jeg er uomskren p Lber ne, hvorledes skulde da Farao ville hre p mig?" Exd 7 1 Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg gr dig til Gud for Fa rao, men din Broder Aron skal vre din Profet. Exd 7 2 Du skal sige til ham alt, hvad jeg plgger dig, men din Bro der Aron skal sige det til Farao, for at han skal lade Israeliterne rejse ud af sit Land. Exd 7 3 Men jeg vil forhrde Faraos Hjerte og derefter gre mange Te gn og Undere i gypten. Exd 7 4 Farao skal ikke hre p eder, men jeg vil lgge min Hnd p gypten og fre mine Hrskarer, mit Folk Israeliterne, ud af gypten med vldige Straffedomme; Exd 7 5 og nr jeg udrkker min Hnd mod gypten og frer Israeliterne ud derfra, skal gypterne kende, at jeg er HERREN."

Exd 7 6 Da gjorde Moses og Aron, som HERREN plagde dem. Exd 7 7 Moses var firsindstyve og Aron tre og firsindstyve r gamm el, da de talte til Farao. Exd 7 8 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde: Exd 7 9 "Nr Farao krver et Under af eder, sig s til Aron: Tag din S tav og kast den ned foran Farao, s skal den blive til en Slange!" Exd 7 10 Da gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som HERREN bd; og da Aron kastede sin Stav foran Farao og hans Tjenere, blev den til en Slange. Exd 7 11 Men Farao lod som Modtrk Vismndene og Besvrgerne kalde, og de, gyptens Koglere, gjorde ogs det samme ved Hjlp af deres hemmelige Kunster; Exd 7 12 de kastede hver sin Stav, og Stavene blev til Slanger, m en Arons Stav opslugte deres Stave. Exd 7 13 Men Faraos Hjerte blev forhrdet, og han hrte ikke p dem, sle des som HERREN havde sagt. Exd 7 14 HERREN sagde nu til Moses: "Faraos Hjerte er forstokket, han vgrer sig ved at lade Folket rejse. Exd 7 15 G derfor i Morgen tidlig til Farao, nr han begiver sig ned til Vandet, og trd frem for ham ved Nilens Bred og tag Staven, der forvandledes til en Slange, i Hnden Exd 7 16 og sig til ham: HERREN, Hebrernes Gud, sendte mig til dig med det Bud: Lad mit Folk rejse, at det kan dyrke mig i rkenen! Men hidtil har d u ikke adlydt. Exd 7 17 S siger HERREN: Deraf skal du kende, at jeg er HERREN: Se , jeg slr Vandet i Nilen med Staven, som jeg holder i min Hnd, og det skal forvand les til Blod, Exd 7 18 Fiskene i Nilen skal d, og Nilen skal stinke, og gypterne skal vmmes ved at drikke Vand fra Nilen." Exd 7 19 Og HERREN sagde til Moses: "Sig til Aron: Tag din Stav o g rk din Hnd ud over gypternes Vande, deres Floder, Kanaler, Damme og alle Vandsaml inger, s skal Vandet blive til Blod, og der skal vre Blod i hele gypten, bde i Trkar og Stenkar." Exd 7 20 Og Moses og Aron gjorde, som HERREN bd; Moses lftede Stave n og slog Vandet i Nilen for jnene af Farao og hans Tjenere, og alt Vandet i Nile n forvandledes til Blod; Exd 7 21 Fiskene i Nilen dde, og Nilen stank, s gypterne ikke kunde drikke Vand fra Nilen, og der var Blod i hele gypten. Exd 7 22 Men de gyptiske Koglere gjorde det samme ved Hjlp af deres hemmelige Kunster, og Faraos Hjerte blev forhrdet, s han ikke hrte p dem, sledes som HERREN havde sagt. Exd 7 23 Da vendte Farao sig bort og gik hjem, og heller ikke det te lagde han sig p Sinde. Exd 7 24 Men alle gypterne gravede i Omegnen af Nilen efter Drikke vand, thi de kunde ikke drikke Nilvandet. Exd 7 25 Og sledes gik der syv Dage, efter at HERREN havde slet Nil en. Exd 8 1 Derp sagde HERREN til Moses: "G til Farao og sig til ham: S siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig! Exd 8 2 Men hvis du vgrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil j eg plage hele dit Land med Frer; Exd 8 3 Nilen skal vrimle af Frer, og de skal kravle op og trnge i nd i dit Hus og dit Sovekammer og p dit Leje og i dine Tjeneres og dit Folks Huse , i dine Bagerovne og dine Dejgtruge; Exd 8 4 ja p dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frerne kravle op." Exd 8 5 Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Rk din Hnd med S taven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og f Frerne til at kravle op over gypt en!" Exd 8 6 Og Aron rakte sin Hnd ud over gyptens Vande. Da kravlede F rerne op og fyldte gypten. Exd 8 7 Men Koglerne gjorde det samme ved Hjlp af deres hemmelige

Kunster og fik Frerne til at kravle op over gypten. Exd 8 8 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "G i Forbn hos HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Frerne, s vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN." Exd 8 9 Moses svarede Farao: "Du behver kun at befale over mig! T il hvilken Tid skal jeg g i Forbn for dig, dine Tjenere og dit Folk om at f Frerne b ort fra dig og dine Huse, s de kun bliver tilbage i Nilen?" Exd 8 10 Han svarede: "I Morgen!" Da sagde han: "Det skal ske, so m du siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud; Exd 8 11 Frerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage." Exd 8 12 Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses rbte til HE RREN om at bortrydde Frerne, som han havde sendt over Farao; Exd 8 13 og HERREN gjorde, som Moses bad: Frerne dde i Husene, i Grd ene og p Markerne, Exd 8 14 og man samlede dem sammen i Dynger, s Landet kom til at s tinke deraf. Exd 8 15 Men da Farao s, at han havde fet Luft, forhrdede han sit Hj erte og hrte ikke p dem, sledes som HERREN havde sagt. Exd 8 16 Derp sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Rk din Stav ud og sl Stvet p Jorden med den, s skal det blive til Myg i hele gypten!" Exd 8 17 Og de gjorde sledes; Aron udrakte sin Hnd med Staven og sl og Stvet p Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr; alt Stvet p Jorden b lev til Myg i hele gypten. Exd 8 18 Koglerne sgte nu ogs ved Hjlp af deres hemmelige Kunster at fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over Mennesker og Dyr. Exd 8 19 Da sagde Koglerne til Farao: "Det er Guds Finger!" Men F araos Hjerte blev forhrdet, s han ikke hrte p dem, sledes som HERREN havde sagt. Exd 8 20 Derp sagde HERREN til Moses: "Trd i Morgen tidlig frem for Farao, nr han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: S siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig! Exd 8 21 Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og gypternes Huse skal bl ive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor p; Exd 8 22 men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gre en Undtagelse, s der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg HER REN er i Landet; Exd 8 23 og jeg vil stte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morge n skal dette Tegn ske!" Exd 8 24 Og HERREN gjorde sledes: Vldige Bremsesvrme trngte ind i Far aos og hans Tjeneres Huse og i hele gypten, og Landet hrgedes af Bremserne. Exd 8 25 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "G hen og brin g eders Gud et Offer her i Landet!" Exd 8 26 Men Moses sagde: "Det gr ikke an at gre sledes, thi til HER REN vor Gud ofrer vi, hvad der er gypterne en Vederstyggelighed; og nr vi for jnene af gypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener o s? Exd 8 27 Lad os drage tre Dagsrejser ud i rkenen og ofre til HERRE N vor Gud, sledes som han har plagt os!" Exd 8 28 Farao sagde: "Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HE RREN eders Gud i rkenen; kun m I ikke rejse for langt bort; men g i Forbn for mig!" Exd 8 29 Moses svarede: "Se, s snart jeg kommer ud herfra, skal je g g i Forbn hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans Tjenere og han s Folk i Morgen. Blot Farao s ikke igen narrer os og ngter at lade Folket rejse he n og ofre til HERREN!" Exd 8 30 Derp gik Moses bort fra Farao og gik i Forbn hos HERREN. Exd 8 31 Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort f ra Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste tilbage. Exd 8 32 Men Farao forhrdede ogs denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.

Exd 9 1 Derp sagde HERREN til Moses: "G til Farao og sig til ham: S siger HERREN, Hebrernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig! Exd 9 2 Men hvis du vgrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast, Exd 9 3 se, da skal HERRENs Hnd komme over dit Kvg p Marken, over H estene, slerne og Kamelerne, Hornkvget og Smkvget med en sre forfrdelig Pest. Exd 9 4 Og HERREN skal stte Skel mellem Israels Kvget og gypterens Kvg, s der ikke skal d noget af, hvad der tilhrer Israeliterne." Exd 9 5 Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet." Exd 9 6 Den flgende Dag lod HERREN det s ske, og alt gypternes Kvg dd e, men af Israeliternes Kvg dde ikke et eneste Dyr. Exd 9 7 Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israel iternes Kvg var ddt. Men Faraos Hjerte blev forhrdet, og han lod ikke Folket rejse. Exd 9 8 Derp sagde HERREN til Moses og Aron: "Tag begge eders Hnde r fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Psyn! Exd 9 9 S skal det blive til en Stvsky over hele gypten og til Betnd else, der bryder ud i Bylder p Mennesker og Kvg i hele gypten!" Exd 9 10 Da tog de Sod fra Smelteovnen og trdte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betndelse, der brd ud i Bylder p Menne sker og Kvg. Exd 9 11 Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses p Grund af Betndelsen, thi Betndelsen angreb Koglerne svel som alle de andre gyptere. Exd 9 12 Men HERREN forhrdede Faraos Hjerte, s han ikke hrte p dem, sl edes som HERREN havde sagt til Moses. Exd 9 13 Derp sagde HERREN til Moses: "Trd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: S siger HERREN, Hebrernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at d e kan dyrke mig! Exd 9 14 Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig se lv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg p hele Jorden. Exd 9 15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hnd for at ramme dig o g dit Folk med Pest, s du blev udryddet fra Jordens Overflade; Exd 9 16 dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise di g min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt p hele Jorden. Exd 9 17 Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke la de det rejse. Exd 9 18 Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglv ejr bryde ls, hvis Lige ikke har vret i gypten, fra den Dag det blev til og indtil nu. Exd 9 19 Derfor m du srge for at bringe dit Kvg og alt, hvad du har p Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig p Marken og ikk e er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme." Exd 9 20 De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENs Ord, brag te nu deres Trlle og Kvg under Tag; Exd 9 21 men de, der ikke lagde sig HERRENs Ord p Hjerte, lod dere s Trlle og Kvg blive ude p Marken. Exd 9 22 Da sagde HERREN til Moses: "Rk din Hnd op mod Himmelen, s s kal der falde Hagl i hele gypten p Mennesker og Dyr og p alle Markens Urter i gypten !" Exd 9 23 Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendt e Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over gypten; Exd 9 24 og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Ha glen, s voldsomt, at dets Lige aldrig havde vret nogetsteds i gypten, siden det ble v befolket; Exd 9 25 og i hele gypten slog Haglen alt ned, hvad der var p Marke n, bde Mennesker og Kvg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Tre r knkkede den; Exd 9 26 kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hag l.

Exd 9 27 Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem : "Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret; Exd 9 28 g i Forbn hos HERREN, at det nu m vre nok med Guds Torden og Haglvejret, s vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive lnger!" Exd 9 29 Moses svarede ham: "S snart jeg kommer ud af Byen, skal j eg udbrede mine Hnder mod HERREN; s skal Tordenen hre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhrer HERREN." Exd 9 30 Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter f or Gud HERREN." Exd 9 31 Hrren og Byggen blev slet ned, thi Byggen stod i Aks, og Hr ren i Blomst; Exd 9 32 derimod blev Hveden og Spelten ikke slet ned, thi de modn es senere. Exd 9 33 Da Moses var get bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hnder mod HERREN, og da hrte Tordenen og Haglen op, og Regnen s trmmede ikke mere ned. Exd 9 34 Men da Farao s, at Regnen, Haglen og Tordenen var hrt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhrdede deres Hjerte. Exd 9 35 Faraos Hjerte blev forhrdet, s at han ikke lod Israelitern e rejse, sledes som HERREN havde sagt ved Moses. Exd 10 1 Derp sagde HERREN til Moses: "G til Farao! Thi jeg har for hrdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at gre disse mine Tegn ib landt dem, Exd 10 2 for at du m kunne fortlle din Sn og din Snnesn, hvorledes jeg handlede med gypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; s skal I kende, at jeg er HERREN." Exd 10 3 Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "S siger HERREN, Hebrernes Gud: Hvor lnge vil du vgre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mi t Folk rejse, at de kan dyrke mig! Exd 10 4 Men hvis du vgrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Grshopper over dine Landemrker, Exd 10 5 og de skal skjule Landets Overflade, s man ikke kan se Jo rden, og opde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opde alle eders Trer, som gror p Marken; Exd 10 6 og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle gypternes Huse sledes, at hverken dine Fdre eller dine Fdres Fdre nogen Sinde har op levet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!" Dermed ve ndte han sig bort og forlod Farao. Exd 10 7 Men Faraos Tjenere sagde til ham: "Hvor lnge skal denne M and styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HERREN de res Gud! Har du endnu ikke indset, at gypten gr til Grunde?" Exd 10 8 Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han s agde til dem: "Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu, der vi l af Sted?" Exd 10 9 Moses svarede: "Med vore Brn og vore gamle vil vi drage a f Sted, med vore Snner og vore Dtre, vort Smkvg og vort Hornkvg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENs Hjtid." Exd 10 10 Da sagde han til dem: "HERREN vre med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Brn! Der ser man, at I har ondt i Sinde! Exd 10 11 Nej men I Mnd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I nskede!" Derp jog man dem bort fra Farao. Exd 10 12 Da sagde HERREN til Moses: "Rk din Hnd ud over gypten og f G rshopperne til at komme; de skal komme over gypten og opde alt, hvad der vokser i L andet, alt, hvad Haglen har levnet!" Exd 10 13 Moses rakte da sin Stav ud over gypten, og HERREN lod en s tenstorm blse over Landet hele den Dag og den pflgende Nat; og da det blev Morgen, frte stenstormen Grshopperne med sig. Exd 10 14 Da kom Grshopperne over hele gypten, og de slog sig ned i hele gyptens Omrde i uhyre Mngder; aldrig fr havde der vret s mange Grshopper, og inge Sinde mere skal der komme s mange.

Exd 10 15 Og de skjulte hele Jordens Overflade, s Jorden blev sort af dem, og de opd alt, hvad der voksede i Landet, og alle Trfrugter, alt, hvad Hag len havde levnet, og der blev intet grnt tilbage p Trerne eller p Markens Urter i he le gypten. Exd 10 16 Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sa gde: "Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder! Exd 10 17 Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og g i Forbn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne ddbringende Plage fra mig!" Exd 10 18 Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN. Exd 10 19 Og HERREN lod Vinden sl om til en voldsom Vestenvind, som tog Grshopperne og drev dem ud i det rde Hav, s der ikke blev en eneste Grshoppe ti lbage i hele gyptens Omrde. Exd 10 20 Men HERREN forhrdede Faraos Hjerte, s han ikke lod Israeli terne rejse. Exd 10 21 Derp sagde HERREN til Moses: "Rk din Hnd op mod Himmelen, s skal der komme et Mrke over gypten, som man kan tage og fle p!" Exd 10 22 Da rakte Moses sin Hnd op mod Himmelen, og der kom et tyk t Mrke i hele gypten i tre Dage; Exd 10 23 den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig a f Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst. Exd 10 24 Da lod Farao Moses kalde og sagde: "Drag hen og dyrk HER REN. Dog skal eders Smkvg og Hornkvg blive tilbage, men eders Kvinder og Brn m I tage med." Exd 10 25 Men Moses sagde: "Du m ogs overlade os Slagtofre og Brndofr e, som vi kan bringe HERREN vor Gud; Exd 10 26 ogs vore Hjorde m vi have med, ikke en Klov m blive tilbage , thi dem har vi Brug for, nr vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi ved jo ikke,hvo r meget vi behver dertil, fr vi kommer til Stedet." Exd 10 27 Da forhrdede HERREN Faraos Hjerte, s han ngtede at lade dem rejse. Exd 10 28 Og Farao sagde til ham: "G bort fra mig og vogt dig for a t komme mig for je mere; thi den Dag du kommer mig for je, er du ddsens!" Exd 10 29 Da sagde Moses: "Du har sagt det, jeg skal ikke mere kom me dig for je!" Exd 11 1 Derp sagde HERREN til Moses: "Een Plage endnu vil jeg lad e komme over Farao og gypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, nr han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra! Exd 11 2 Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og h ver Kvinde sin Naboerske om Slv og Guld smykker!" Exd 11 3 Og HERREN stemte gypterne gunstigt imod Folket, og desude n var den Mand Moses hjt anset i gypten bde hos Faraos Tjenere og hos Folket. Exd 11 4 Moses sagde: "S siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drag e igennem gypten, Exd 11 5 og s skal alle frstefdte i gypten d, lige fra den frstefdte ho Farao, der skal arve hans Trone, til den frstefdte hos Trlkvinden, der arbejder ve d Hndkvrnen, og alt det frstefdte af Kvget. Exd 11 6 Da skal der i hele gypten lyde et Klageskrig s stort, at d ets Lige aldrig har vret hrt og aldrig mere skal hres. Exd 11 7 Men end ikke en Hund skal bjffe ad nogen af Israeliterne, hverken ad Folk eller F for at du kan kende, at HERREN gr Skel mellem gypterne og Israel. Exd 11 8 Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der flger dig! O g s vil jeg drage bort !" Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede. Exd 11 9 Men HERREN sagde til Moses: "Farao skal ikke hre p eder, f or at mine Undergerninger kan blive talrige i gypten." Exd 11 10 Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Fara os Psyn, men HERREN forhrdede Faraos Hjerte, s han ikke lod Israeliterne drage ud a f sit Land. Exd 12 1 Derp talede HERREN til Moses og Aron i gypten og sagde:

Exd 12 2 "Denne Mned skal hos eder vre Begyndelsesmneden, den skal h os eder vre den frste af rets Mneder. Exd 12 3 Tal til hele Israels Menighed og sig: P den tiende Dag i denne Mned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie. Exd 12 4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han s ammen med sin nrmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mang e der skal vre om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise. Exd 12 5 Det skal vre et lydefrit, rgammelt Handyr, og I kan tage d et enten blandt Frene eller Gederne. Exd 12 6 I skal have det gende til den fjortende Dag i denne Mned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid. Exd 12 7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det p de to Drst olper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det. Exd 12 8 I skal spise Kdet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brd og bitre Urter dertil. Exd 12 9 I m ikke spise noget deraf rt eller kogt i Vand, men kun s tegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad m ikke vre skilt fra. Exd 12 10 I m intet levne deraf til nste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til nste Morgen, skal I brnde. Exd 12 11 Og nr I spiser det, skal I have Blte om Lnden ,Sko p Fdderne og Stav i Hnden, og I skal spise det i strste Hast. Det er Pske for HERREN. Exd 12 12 I denne Nat vil jeg drage igennem gypten og ihjelsl alt de t frstefdte i gypten bde blandt Folk og F; og over alle gyptens Guder vil jeg holde Do m. Jeg er HERREN! Exd 12 13 Men for eder skal Blodet p Husene, hvor I er, tjene som T egn, og jeg vil se Blodet og g eder forbi; intet delggende Slag skal ramme eder, nr jeg slr gypten. Exd 12 14 Denne Dag skal vre eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Hjtid for HERREN, Slgt efter Slgt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre d en. Exd 12 15 I syv Dage skal I spise usyret Brd. Straks den frste Dag s kal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den frste til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel. Exd 12 16 P den frste dag skal I holde Hjtidsstvne og ligeledes p den s yvende Dag. Intet Arbejde m udfres p dem; kun det, enhver behver til Fde, det og inte t andet m I tilberede. Exd 12 17 I skal holde det usyrede Brds Hjtid, thi p denne selv samme Dag frte jeg eders Hrskarer ud af gypten, derfor skal I hjtideligholde denne Dag i alle kommende Slgtled som en evig gyldig Ordning. Exd 12 18 P den fjortende Dag i den frste Mned om Aftenen skal I spis e usyret Brd og vedblive dermed indtil Mnedens en og tyvende Dag om Aftenen. Exd 12 19 I syv Dage m der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hv er den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede s vel som de indfdte i Landet. Exd 12 20 I m ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brd." Exd 12 21 Da kaldte Moses alle Israels ldste sammen og sagde til de m: "G ud og hent eder Smkvg til eders Familier og slagt Pskeofferet; Exd 12 22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf p Overliggeren og de to Drstolper; og ingen af eder m g ud af sin Husdr fr i Morgen. Exd 12 23 Thi HERREN vil g omkring og sl gypterne, og nr han da ser Bl odet p Overliggeren og de to Drstolper, vil han g Dren forbi og ikke give delggeren Ad gang til eders Huse for at sl eder. Exd 12 24 Dette skal I varetage som en Anordning, der glder for dig og dine Brn til evig Tid. Exd 12 25 Og nr I kommer til det Land, HERREN vil give eder, sledes som han har forjttet, s skal I overholde denne Skik. Exd 12 26 Nr da eders Brn sprger eder: Hvad betyder den Skik, I der h ar?

Exd 12 27 s skal I svare: Det er Pskeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i gypten, dengang han slog gypterne, men lod vore Huse u rrte!" Da bjede Folket sig og tilbad. Exd 12 28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde plagt Moses og Aron. Exd 12 29 Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de frstefdte i gyp ten lige fra Faraos frstefdte, der skulde arve hans Trone, til den frstefdte hos Fan gen, der sad i Fangehullet, og alt det frstefdte af Kvget. Exd 12 30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle gypterne, og der ld et hjt Klageskrig i gypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en dd. Exd 12 31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk H ERREN, som I har forlangt. Exd 12 32 Tag ogs eders Smkvg og Hornkvg med, som I har forlangt, og d rag bort; og bed ogs om Velsignelse for mig!" Exd 12 33 Og gypterne trngte p Folket for at pskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!" Exd 12 34 Og , Folket tog deres Dejg med sig, fr den var syret, og de bar Dejtrugene p Skulderen, indsvbte i deres Kapper. Exd 12 35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og b edt gypterne om Slv og Guldsmykker og om Klder; Exd 12 36 og HERREN havde stemt gypterne gunstigt mod Folket, s de h avde givet dem, hvad de bad om. Sledes tog de Bytte fra gypterne. Exd 12 37 S brd Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.0 00 Mand til Fods foruden Kvinder og Brn. Exd 12 38 Desuden fulgte en stor Hob sammenlbet Folk med og dertil Smkvg og Hornkvg, en vldig Mngde Kvg. Exd 12 39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra gypten, bagte de u syret Brd; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af gypten uden at f Tid t il noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tring til Rejsen. Exd 12 40 Den Tid, Israeliterne havde boet i gypten, udgjorde 430 r. Exd 12 41 Netop p den Dag da de 430 r var til Ende, drog alle HERREN s Hrskarer ud af gypten. Exd 12 42 En Vgenat var det for HERREN, i hvilken han vilde fre dem ud af gypten. Den Nat er viet HERREN, en Vgenat for alle Israeliterne, Slgt efter S lgt. Exd 12 43 HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angen de Pskelammet: Ingen fremmed m spise deraf. Exd 12 44 Men enhver Trl, der er kbt for Penge, m spise deraf, sfremt du har fet ham omskret. Exd 12 45 Ingen indvandret eller Daglejer m spise deraf. Exd 12 46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kdet m brin ges ud af Huset; I m ikke snderbryde dets Ben. Exd 12 47 Hele Israels Menighed skal fejre Psken. Exd 12 48 Dersom en fremmed bor som Gst hos dig og vil fejre Pske fo r HERREN, da skal alle af Mandkn hos ham omskres; s m han vre med til at fejre den, o g han skal vre ligestillet med den indfdte i Landet; men ingen uomskren m spise dera f. Exd 12 49 En og samme Lov skal glde for den indfdte i Landet og for den fremmede, der bor som Gst hos eder." Exd 12 50 Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde plagt Moses og A ron. Exd 12 51 P denne selv samme Dag frte HERREN Israeliterne ud af gypte n, Hrskare for Hrskare. Exd 13 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Exd 13 2 "Du skal hellige mig alt det frstefdte, alt, hvad der bner Moders Liv hos Israeliterne bde af Mennesker og Kvg; det skal tilhre mig!" Exd 13 3 Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, p hvilken I vandrer ud af gypten, af Trllehuset, thi med strk Hnd frte HERREN eder ud derfra!

Og der m ikke spises syret Brd. Exd 13 4 I Dag vandrer I ud, i Abib Mned. Exd 13 5 Nr nu HERREN frer dig til Kana'anernes, Hetiternes, Amorite rnes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fdre at ville give d ig, et Land, der flyder med Mlk og Honning, s skal du overholde denne Skik i denne Mned. Exd 13 6 I syv Dage skal du spise usyret Brd, og p den syvende Dag skal der vre Hjtid for HERREN. Exd 13 7 I disse syv Dage skal der spises usyret Brd, og der m hver ken findes syret Brd eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemrker. Exd 13 8 Og du skal p den Dag fortlle din Sn, at dette sker i Anledn ing af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af gypten! Exd 13 9 Det skal vre dig som et Tegn p din Hnd og et Erindringsmrke p din Pande, for at HERRENs Lov m vre i din Mund, thi med strk Hnd frte HERREN dig ud af gypten. Exd 13 10 Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til d en fastsatte Tid, r efter r. Exd 13 11 Og nr HERREN frer dig til Kana'anernes Land, sledes som han tilsvor dig og dine Fdre, og giver dig det, Exd 13 12 da skal du overlade HERREN alt, hvad der bner Moders Liv; alt det frstefdte, som falder efter dit Kvg, for s vidt det er et Handyr, skal tilhr e HERREN. Exd 13 13 Men alt det frstefdte af slerne skal du udlse med et Stykke Smkvg, og hvis du ikke udlser det, skal du snderbryde dets Hals; og alt det frstefdte af Mennesker blandt dine Snner skal du udlse. Exd 13 14 Og nr din Sn i Fremtiden sprger dig: Hvad betyder dette? sk al du svare ham: Med strk Hnd frte HERREN os ud af gypten, af Trllehuset; Exd 13 15 og fordi Farao gjorde sig hrd og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det frstefdte i gypten bde af Folk og F; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der bner Moders Liv, for s vidt det er et Handyr, og alt det frste fdte blandt vore Snner udlser vi! Exd 13 16 Og det skal vre dig som et Tegn p din Hnd og et Erindringsmr ke p din Pande, thi med strk Hnd frte HERREN os ud af gypten." Exd 13 17 Da Farao lod Folket drage bort, frte Gud dem ikke ad Veje n til Filisterlandet, som havde vret den nrmeste, thi Gud sagde: "Folket kunde kom me til at fortryde det, nr de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til gypten." Exd 13 18 Men Gud lod Folket gre en Omvej til rkenen i Retning af de t rde Hav. Israeliterne drog nu vbnede ud af gypten. Exd 13 19 Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget I sraels Snner i Ed og sagt: "Nr Gud ser til eder, skal I fre mine Ben med eder herfr a!" Exd 13 20 De brd op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af r kenen. Exd 13 21 Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skysttte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildsttte for at lyse for dem; s kunde de rejse bde Dag og Nat. Exd 13 22 Og Skysttten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ilds ttten om Natten. Exd 14 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Exd 14 2 "Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for Bl Zefon skal I lejre eder v ed Havet. Exd 14 3 Farao vil da tnke om Israeliterne, at de er faret vild i Landet, og at rkenen har sluttet dem inde; Exd 14 4 og jeg vil forhrde Faraos Hjerte, s han stter efter dem, og jeg vil forherlige mig p Farao og hele hans Krigsmagt, og gypterne skal kende, at jeg er HERREN!" Og de gjorde sledes. Exd 14 5 Da det nu neldtes gypterkongen, at Folket var flygtet, sk iftede Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: "Hvor kunde vi dog s lippe Israeliterne af vor Tjeneste!"

Exd 14 6 Da lod han spnde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med s ig; Exd 14 7 han tog 600 udsgte Stridsvogne og alle gyptens Krigsvogne, alle bemandede med Vognkmpere. Exd 14 8 Og HERREN forhrdede gypterkongen Faraos Hjerte, s han satte efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en strk Hnds Vrn. Exd 14 9 Og gypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere o g vrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde slet Lejr ved Ha vet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon. Exd 14 10 Da nu Farao nrmede sig, s Israeliterne op og fik je p gyptern e, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da rbte Israeliterne til HERRE N; Exd 14 11 og de sagde til Moses: "Er det, fordi der ingen Grave va r i gypten, at du har fet os ud for at d i rkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du frte os ud af gypten? Exd 14 12 Var det ikke det, vi sagde til dig i gypten: Lad os i Fre d, og lad os blive ved at trlle for gypterne! Thi det er bedre for os at trlle for g ypterne end at d i rkenen." Exd 14 13 Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke! Hold blot Stand, s skal I se HERRENs Frelse, som han i Dag vil hjlpe eder til, thi som I ser gyptern e i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere. Exd 14 14 HERREN skal stride for eder, men I skal tie!" Exd 14 15 Da sagde HERREN til Moses: "Hvorfor rber du til mig? Sig til Israeliterne, at de skal bryde op! Exd 14 16 Lft din Stav og rk din Hnd ud over Havet og skil det ad i t o Dele, s Israeliterne kan vandre gennem Havet p tr Bund. Exd 14 17 Se, jeg vil forhrde gypternes Hjerte, s de flger efter dem, og jeg vil forherlige mig p Farao og hele hans Krigsmagt, p hans Vogne og Ryttere, Exd 14 18 og gypterne skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg forherlig er mig p Farao, hans Vogne og Ryttere." Exd 14 19 Guds Engel, der drog foran Israels Hr, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og Skysttten flyttede sig fra Pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem Exd 14 20 og kom til at st imellem gypternes og Israels Hre; og da de t blev mrkt; blev Skysttten til en Ildsttte og oplyste Natten. Sledes kom de ikke hi nanden nr hele Natten. Exd 14 21 Moses rakte da sin Hnd ud over Havet, og HERREN drev Have t bort med en strk stenstorm, der blste hele Natten, og han gjorde Havet til trt Lan d. Og Vandet delte sig. Exd 14 22 Da gik Israeliterne midt igennem Havet p tr Bund, medens V andet stod som en Mur p begge Sider af dem. Exd 14 23 Og gypterne, alle Faraos Heste,Vogne og Ryttere, satte ef ter dem og forfulgte dem midt ud i Havet. Exd 14 24 Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skystt ten hen imod gypternes Hr og bragte den i Uorden; Exd 14 25 og han stoppede Vognenes Hjul, s de havde ondt ved at f de m frem. Da sagde gypterne: "Lad os flygte for Israel, thi HERREN kmper for dem imo d gypten!" Exd 14 26 Men HERREN sagde til Moses: "Rk din Hnd ud over Havet, s sk al Vandet vende tilbage over gypterne, deres Vogne og Ryttere!" Exd 14 27 Da rakte Moses sin Hnd ud over Havet; og Havet vendte til bage til sit sdvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de flygtende gyptere ko m lige imod det, og HERREN drev gypterne midt ud i Havet. Exd 14 28 Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytt erne i hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke en eneste af dem blev tilbage. Exd 14 29 Men Israeliterne var get gennem Havet p tr Bund, medens Van det stod som en Mur p begge Sider af dem. Exd 14 30 Og HERREN frelste p den dag Israel af gypternes Hnd, og Isr ael s gypterne ligge dde ved Havets Bred.

Exd 14 31 Da s Israel den Stordd, HERREN havde udfrt mod gypterne; og Folket frygtede HERREN, og de troede p HERREN og p hans Tjener Moses. Exd 15 1 Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang for HERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er hjt ophjet, Hest og Rytter styrte d han i Havet! Exd 15 2 HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophje h am. Exd 15 3 HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn! Exd 15 4 Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans yppe rste Vognkmpere drukned i det rde Hav, Exd 15 5 Strmmene dkked dem, de sank som Sten i Dybet. Exd 15 6 Din hjre, HERRE, er herlig i Kraft, din hjre, HERRE, knuse r Fjenden. Exd 15 7 I din Hjheds Vlde flder du dine Modstandere, du slipper din Harme ls, den fortrer dem som Str. Exd 15 8 Ved din Nses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som e n Vold, Strmmene stivnede midt i Havet. Exd 15 9 Fjenden tnkte: "Jeg stter efter dem, indhenter dem, uddele r Bytte, stiller mit Begr p dem; jeg drager mit Svrd, min Hnd skal udrydde dem." Exd 15 10 Du blste med din nde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vldige Vande. Exd 15 11 Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordd, underfuld i dine Gerninger! Exd 15 12 Du udrakte din hjre, og Jorden slugte dem. Exd 15 13 Du leded i din Miskundhed det Folk, du genlste, du frte de t i din Vlde til din hellige Bolig. Exd 15 14 Folkene hrte det og bved, Sklven greb Filisterlandets Folk. Exd 15 15 Da forfrdedes Edoms Hvdinger, Moabs Fyrster grebes af Rdsel , Kana'ans Beboere tabte alle Modet. Exd 15 16 Skrk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vlde blev de mlls e som Sten, til dit Folk var net frem, o HERRE, til Folket, du vandt dig, var net frem. Exd 15 17 du frte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, p d et Sted du beredte dig til Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine Hnder g rundfsted. Exd 15 18 HERREN er Konge i al Evighed! Exd 15 19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet, lod HERREN Havets Vande strmme tilbage over dem, medens Israeliterne gik g ennem Havet p tr Bund. Exd 15 20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons Sster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse, Exd 15 21 og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er hjt ophjet , Hest og Rytter styrted han i Havet! Exd 15 22 Derp lod Moses Israel bryde op fra det rde Hav, og de drog ud i Sjurs rken, og de vandrede tre Dage i rkenen uden at finde Vand. Exd 15 23 S nede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets b itre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara. Exd 15 24 Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi dri kke?" Exd 15 25 Men han rbte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestem t Slags Tr; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han d em Bestemmelser om Lov og Ret, og der satte han dem p Prve. Exd 15 26 Og han sagde: "Hvis du vil hre p HERREN din Guds Rst og gre, hvad der er ret i hans jne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemm elser efterrettelig, s vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over gypterne, men jeg HERREN er din Lge!" Exd 15 27 Derp kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og hal vfjerdsindstyve Palmetrer, og de lejrede sig ved Vandet der. Exd 16 1 S brd de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom t

il Sins rken, der ligger mellem Elim og Sinaj, p den femtende Dag i den anden Mned efter deres Udvandring af gypten. Exd 16 2 Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Ar on i rkenen, Exd 16 3 og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot dde for H ERRENs Hnd i gypten, hvor vi sad ved Kdgryderne og kunde spise os mtte i Brd! Thi I h ar frt os ud i denne rken for at lade hele denne Forsamling d af Sult." Exd 16 4 Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil lade Brd regne ne d fra Himmelen til eder, og Folket skal g ud og hver Dag samle s meget, som de dag lig behver, for at jeg kan prve dem, om de vil flge min Lov eller ej. Exd 16 5 Og nr de p den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, s skal det vre dobbelt s meget, som de samler de andre Dage." Exd 16 6 Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften s kal I kende, at det er HERREN, som har frt eder ud af gypten, Exd 16 7 og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har hr t eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!" Exd 16 8 Og Moses tilfjede: "Det skal ske, nr HERREN i Aften giver eder Kd at spise og i Morgen Brd at mtte eder med; thi HERREN har hrt, hvorledes I k nurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er ikke os, I knurrer imod, men HERREN." Exd 16 9 Derp sagde Moses til Aron: "Sig til hele Israeliternes Me nighed: Trd frem for HERRENs syn, thi han har hrt eders Knurren!" Exd 16 10 Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, ve ndte de sig mod rkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen. Exd 16 11 Da talede HERREN til Moses og sagde: Exd 16 12 "Jeg har hrt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Afte nstid skal I f Kd at spise, og i Morgen tidlig skal I f Brd at mtte eder med, og I sk al kende, at jeg er HERREN eders Gud." Exd 16 13 Da det nu blev Aften, kom en Svrm Vagtler flyvende og fal dt i et tykt Lag over Lejren; og nste Morgen l Duggen tt rundt om Lejren, Exd 16 14 og da Duggen svandt, var rkenen dkket med noget fint, sklag tigt noget, noget fint der lignede Rim p Jorden. Exd 16 15 Da Israeliterne s det, spurgte de hverandre: "Hvad er det ?" Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: "Det er det Brd, HE RREN har givet eder til Fde! Exd 16 16 Og sledes har HERREN pbudt: I skal samle deraf, enhver s me get som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans Telt!" Exd 16 17 Israeliterne gjorde nu sledes, og de samlede, nogle mere og andre mindre; Exd 16 18 og da de mlte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hva d han behvede til Fde. Exd 16 19 Derp sagde Moses til dem: "Ingen m gemme noget deraf til ns te Morgen!" Exd 16 20 Dog adld de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til nste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev Moses vred p de m. Exd 16 21 Sledes samlede de nu hver Morgen, enhver s meget som han h avde behov. Men nr Solen begyndte at brnde, smeltede det. Exd 16 22 P den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt s meget Brd, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens verster kom og sagde det til Moses; Exd 16 23 men han sagde til dem: "Det er netop, som HERREN har sag t. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men lg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!" Exd 16 24 De lagde det da til Side til nste Dag, som Moses havde be falet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri. Exd 16 25 Derp sagde Moses: "Det skal I spise i Dag, thi i Dag er d et Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude p Marken. Exd 16 26 I seks bage skal I samle det, men p den syvende Dag, p Sab

baten, er der intet at finde." Exd 16 27 Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud p den s yvende Dag for at samle; men de fandt intet. Exd 16 28 Da sagde HERREN til Moses: "Hvor lnge vil I vgre eder ved at holde mine Bud og Love? Exd 16 29 Betnk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor give r han eder p den sjette Dag Brd til to Dage. Enhver af eder skal blive, hvor han e r, og ingen m forlade sin Bolig p den syvende Dag!" Exd 16 30 Da hvilede Folket p den syvende Dag. Exd 16 31 Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Kor ianderfr og smagte som Honningkager. Exd 16 32 Moses sagde fremdeles: "Sledes har HERREN pbudt: En Omer f uld deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det Brd, jeg gav e der at spise i rkenen, da jeg frte eder ud af gypten!" Exd 16 33 Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Man na deri og stil den foran HERRENs syn for at gemmes til eders Efterkommere!" Exd 16 34 Og Aron gjorde, som HERREN havde plagt Moses, og han stil lede den foran Vidnesbyrdet for at gemmes. Exd 16 35 Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve r, indtil de kom til beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grnsen af Kana'ans Land. Exd 16 36 En Omer er Tiendedelen af en Efa. Exd 17 1 S brd hele Israels Menighed op fra Sins rken og drog fra Le jrplads til Lejrplads efter HERRENs Bud. Men da de lejrede sig i Refidim, havde Folket intet Vand at drikke. Exd 17 2 Da kivedes Folket med Moses og sagde: "Skaf os Vand at d rikke!" Men Moses svarede dem: "Hvorfor kives I med mig, hvorfor frister I HERRE N?" Exd 17 3 Og Folket trstede der efter Vand og knurrede mod Moses og sagde: "Hvorfor har du frt os op fra gypten? Mon for at lade os og vore Brn og vor e Hjorde d af Trst?" Exd 17 4 Da rbte Moses til HERREN: "Hvad skal jeg gre med dette Fol k? Det er ikke langt fra, at de vil stene mig." Exd 17 5 Men HERREN sagde til Moses: "Trd frem for Folket med nogl e af Israels ldste og tag den Stav, du slog Nilen med, i din Hnd og kom s! Exd 17 6 Se, jeg vil st foran dig der p Klippen ved Horeb, og nr du slr p Klippen, skal der strmme Vand ud af den, s Folket kan f noget at drikke." Det g jorde Moses s i Psyn af Israels ldste. Exd 17 7 Og han kaldte dette Sted Massa og Meriba, fordi Israelit erne der havde kivedes og fristet HERREN ved at sige: "Er HERREN iblandt os elle r ej?" Exd 17 8 Derefter kom Amalekiterne og angreb Israel i Refdim. Exd 17 9 Da sagde Moses til Josua: "Udvlg dig Mnd og ryk i. Morgen ud til Kamp mod Amalekiterne; jeg vil stille mig p Toppen af Hjen med Guds Stav i Hnden!" Exd 17 10 Josua gjorde, som Moses bd, og rykkede ud til Kamp mod Am alekiterne. Men Moses, Aron og Hur gik op p Toppen af Hjen. Exd 17 11 Nr nu Moses lftede Hnderne i Vejret, fik Israeliterne Overt aget, men nr han lod Hnderne synke, fik Amalekiterne Overtaget. Exd 17 12 Og da Moses's Hnder blev trtte, tog de en Sten og lagde un der ham; s satte han sig p den, og Aron og Hur stttede hans Hnder, hver p sin Side; sl edes var hans Hnder stadig lftede til Solen gik ned, Exd 17 13 og Josua huggede Amalekiterne og deres Krigsfolk ned med Svrdet. Exd 17 14 Da sagde HERREN til Moses: "Optegn dette i en Bog, for a t det kan mindes, og indskrp Josua, at jeg fuldstndig vil udslette Amalekiternes M inde under Himmelen!" Exd 17 15 Derp byggede Moses et Alter og kaldte det: "HERREN er mit Banner!" Exd 17 16 Og han sagde: "Der er en udrakt Hnd p HERRENs Trone! HERRE N har Krig med Amalek fra Slgt til Slgt!"

Exd 18 1 Da Jetro, Prsten i Midjan, Moses's Svigerfader, hrte om al t, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes HERREN havde frt Israel ud af gypten, Exd 18 2 tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han havde sendt hjem, Exd 18 3 tillige med hendes to Snner. Af dem hed den ene Gersom; " thi", havde han sagt, "jeg er blevet Gst i et fremmed Land"; Exd 18 4 og den anden hed Eliezer; "thi", havde han sagt, "min Fa ders Gud har vret min Hjlp og frelst mig fra Faraos Svrd!" Exd 18 5 Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans Snner og Hust ru til Moses i rkenen, hvor han havde slet Lejr ved Guds Bjerg, Exd 18 6 og han lod Moses melde: "Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to Snner!" Exd 18 7 Da gik Moses sin Svigerfader i Mde, bjede sig for ham og k yssede ham; og da de havde hilst p hinanden, gik de ind i Teltet. Exd 18 8 Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort ved Farao og gypten for Israels Skyld, og om alle de Besvrligheder, der hav de mdt dem undervejs, og hvorledes HERREN havde frelst dem. Exd 18 9 Da gldede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af gypternes Hnd. Exd 18 10 Og Jetro sagde: "Lovet vre HERREN, som har frelst eder af gypternes og Faraos. Hnd!" Exd 18 11 Nu ved jeg, at HERREN er strre end alle Guder, thi netop ved det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket af gypternes Hnd. Exd 18 12 Derp udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Brndofre og Slagtof re til Gud; og Aron og alle Israels ldste kom for at holde Mltid for Guds syn med M oses's Svigerfader. Exd 18 13 Nste Morgen tog Moses Sde for at holde Ret for Folket, og Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften. Exd 18 14 Men da Moses's Svigerfader s alt det Arbejde, han havde m ed Folket, sagde han: "Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfo r sidder du alene til Doms, medens alt Folket str omkring dig fra Morgen til Afte n?" Exd 18 15 Moses svarede sin Svigerfader: "Jo, Folket kommer til mi g for at rdsprge Gud; Exd 18 16 nr de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg dmmer Part erne imellem og kundgr dem Guds Anordninger og Love." Exd 18 17 Da sagde Moses's Svigerfader til ham: "Det er ikke klogt , som du brer dig ad med det. Exd 18 18 P den Mde bliver jo bde du selv og Folket der omkring dig g anske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme d et alene. Exd 18 19 Lg dig nu p Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et Rd, og Gud skal vre med dig: Du skal. selv trde frem for Gud p Folkets Vegne og forelgge Gud de forefaldende Sager; Exd 18 20 og du skal indskrpe dem Anordningerne og Lovene og lre dem den Vej, de skal vandre, og hvad de har at gre. Exd 18 21 Men du skal af hele Folket udvlge dig dygtige Mnd, som fry gter Gud, Mnd, som er til at lide p og hader uretfrdig Vinding, og dem skal du stte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over ha lvtredsindstyve, andre over ti; Exd 18 22 lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtige re Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afgre. Let di g sledes Arbejdet og lad dem komme til at bre Byrden med dig. Exd 18 23 Dersom du handler sledes og Gud vil det s, kan du holde ud , og alt Folket der kan g tilfreds hjem." Exd 18 24 Moses fulgte sin Svigerfaders Rd og gjorde alt, hvad han foreslog. Exd 18 25 Og Mose's udvalgte dygtige Mnd af hele Israel og gjorde d

em til verster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundr ede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti. Exd 18 26 De holdt derp til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv. Exd 18 27 Derp tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig til sit Land. Exd 19 1 I den tredje Mned efter Israeliternes Udvandring af gypten , p denne Dag nede de Sinaj rken. Exd 19 2 De brd op fra Refdim og kom til Sinaj rken og slog Lejr i r kenen. Der slog . Israel Lejr lige over for Bjerget, Exd 19 3 men Moses steg op til Gud. Da rbte HERREN til ham fra Bje rget: "Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundgre for Israels Brn: Exd 19 4 I har set, hvad jeg gjorde ved gypterne, og hvorledes jeg bar eder p rnevinger og bragte eder hid til mig. Exd 19 5 Hvis I nu vil lyde min Rst og holde min Pagt, s skal I vre min Ejendom blandt alle Folkene, thi mig hrer hele Jorden til, Exd 19 6 og I skal blive mig et Kongerige af Prster og et helligt Folk! Det er de Ord, du skal tale til Israels Brn !" Exd 19 7 Da gik Moses hen og kaldte Folkets ldste sammen og forela gde dem alle disse Ord, som HERREN havde plagt ham. Exd 19 8 Og hele Folket svarede, alle som een: "Alt, hvad HERREN har sagt, vil vi gre!" Da bragte Moses HERREN Folkets Svar. Exd 19 9 Derp sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil komme til dig i en tt Sky, for at Folket kan hre, at jeg taler med dig, og for stedse tro ogs p dig !" Og Moses kundgjorde HERREN Folkets Svar. Exd 19 10 Da sagde HERREN til Moses: "G til Folket og lad dem helli ge sig i Dag og i Morgen og tvtte deres Klder Exd 19 11 og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil HERREN stige ned for alt Folkets jne p Sinaj Bjerg. Exd 19 12 Og du skal rundt om sprre af for Folket og sige til dem: Vog eder for at g op p Bjerget, ja for blot at rre ved Yderkanten deraf; enhver, de r rrer ved Bjerget, er ddsens! Exd 19 13 Ingen Hnd m rre ved ham, han skal stenes eller skydes ned; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste Livet. Nr Vderhornet ly der, skal de stige op p Bjerget." Exd 19 14 S steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hel lige sig, og de tvttede deres Klder; Exd 19 15 og han sagde til Folket: Hold eder rede til i Overmorgen , ingen m komme en Kvinde nr!" Exd 19 16 Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordn e og lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der hrtes vldige Std i Horn. D a sklvede alt Folket i Lejren. Exd 19 17 S frte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig neden for Bjerget. Exd 19 18 Men hele Sinaj Bjerg hylledes i Rg, fordi HERREN steg ned derp i Ild, og Rgen stod i Vejret som Rg fra en Smelteovn; og hele Folket sklvede s1 e. Exd 19 19 Og Stdene i Hornene blev strkere og strkere; Moses talte, o g Gud svarede ham med hj Rst. Exd 19 20 Og da HERREN var steget ned p Sinaj Bjerg, p Toppen af Bje rget, kaldte han Moses op p Toppen af Bjerget, og Moses steg derop. Exd 19 21 Da sagde HERREN til Moses: "Stig ned og indskrp Folket, a t de ikke m trnge sig frem til HERREN for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem. Exd 19 22 Selv Prsterne, som ellers trder frem for HERREN, skal hell ige sig, for at ikke HERREN skal tynde ud i deres Rkker." Exd 19 23 Da sagde Moses til HERREN: "Folket kan jo ikke stige op p Sinaj Bjerg, thi du har selv indskrpet os at afsprre Bjerget og hellige det." Exd 19 24 Men HERREN sagde til ham: "Stig nu ned og kom atter hero p sammen med Aron; men Prsterne og Folket m ikke trnge sig frem for at komme op til

HERREN, at han ikke skal tynde ud i deres Rkker." Exd 19 25 Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem. Exd 20 1 Gud talede alle disse Ord og sagde: Exd 20 2 Jeg er HERREN din Gud, som frte dig ud af gypten, af Trlleh uset. Exd 20 3 Du m ikke have andre Guder end mig. Exd 20 4 Du m ikke gre dig noget udskret Billede eller noget Afbille de af det, som er oppe i Himmelen eller nede p Jorden eller i Vandet under Jorden ; Exd 20 5 du m ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkr Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fdres Brde p Brn af dem, s om hader mig, Exd 20 6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mi g og holder mine Bud! Exd 20 7 Du m ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! Exd 20 8 Kom Hviledagen i Hu, s du holder den hellig! Exd 20 9 I seks Dage skal du arbejde og gre al din Gerning, Exd 20 10 men den syvende Dag skal vre Hviledag for HERREN din Gud; da m du intet Arbejde udfre, hverken du selv, din Sn eller Datter, din Trl eller Trl kvinde, dit Kvg eller den fremmede inden dine Porte. Exd 20 11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og p den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN v elsignet Hviledagen og helliget den. Exd 20 12 r din Fader og din Moder, for at du kan f et langt Liv i d et Land, HERREN din Gud vil give dig! Exd 20 13 Du m ikke sl ihjel! Exd 20 14 Du m ikke bedrive Hor! Exd 20 15 Du m ikke stjle! Exd 20 16 Du m ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Nste! Exd 20 17 Du m ikke begre din Nstes Hus! Du m ikke begre din Nstes Hustr u, hans Trl eller Trlkvinde, hans Okse eller sel eller noget, der hrer din Nste til! Exd 20 18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stdene i Ho rnene og s det rygende Bjerg forfrdedes Folket og holdt sig sklvende i Frastand; Exd 20 19 og de sagde til Moses: "Tal du med os, s vil vi lytte til ; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal d!" Exd 20 20 Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prve eder, og for at I kan lre at frygte for ham, s I ikke synder." Exd 20 21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nrmede sig Mu lmet, hvori Gud var. Exd 20 22 HERREN sagde da til Moses: Sledes skal du sige til Israel iterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen! Exd 20 23 I m ikke gre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Slv elle r Guld m I ikke gre eder! Exd 20 24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og p det skal du ofre dine Brndofre og Takofre, dit Smkvg og dit Hornkvg; p ethvert Sted, hvor jeg lader m it Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig. Exd 20 25 Men hvis du opfrer mig Altre af Sten, m du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi nr du svinger dit Vrktj derover, vanhelliger du dem. Exd 20 26 Du m ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke di n Blusel skal blottes over det. Exd 21 1 De Lovbud, du skal forelgge dem, er flgende: Exd 21 2 Nr du kber dig en hebrisk Trl, skal han trlle i seks r, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag. Exd 21 3 Er han ugift, nr han kommer til dig, skal han frigives al ene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham. Exd 21 4 Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun fder ham Snner eller Dtre, da skal Hustruen og hendes Brn tilhre hendes Herre, og Trllen frigives a lene. Exd 21 5 Hvis han imidlertid erklrer: "Jeg har fet Krlighed til min

Herre, min Hustru og mine Brn, jeg vil ikke have min Frihed!" Exd 21 6 da skal hans Herre fre ham hen til Gud og stille ham op a d Dren eller Drstolpen, og hans Herre skal gennembore hans re med en Syl, og s skal han vre hans Trl for Livstid. Exd 21 7 Nr en Mand slger sin Datter som Trlkvinde, skal hun ikke fr igives som Trllene. Exd 21 8 Dersom hun pdrager sig sin Herres Mishag, efter at han ha r haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun kbes fri; han har ikke Lov at sl ge hende til fremmede Folk, nr han har gjort Uret imod hende; Exd 21 9 hvis han derimod bestemmer, at hun skal vre hans Sns Hustr u, skal han behandle hende, som det tilkommer Dtre. Exd 21 10 Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forhold e den frste den Kdspise, Kldning og gteskabelige Ret, der tilkommer hende. Exd 21 11 Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun fr igives uden Vederlag og Betaling. Exd 21 12 Den, der slr en Mand ihjel, skal lide Dden. Exd 21 13 Gr han det imidlertid ikke med Forst, men styres hans Hnd a f Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen. Exd 21 14 Nr derimod en handler med Overlg, s han med List slr sin Nste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide Dden. Exd 21 15 Den, der slr sin Fader eller Moder, skal lide Dden. Exd 21 16 Den, der stjler et Menneske, skal lide Dden, hvad enten ha n har solgt det, eller det endnu findes hos ham. Exd 21 17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Dden. Exd 21 18 Nr der opstr Strid mellem Mnd, og den ene slr den anden med en Sten eller med Nven, s at han vel ikke dr deraf, men dog m holde Sengen, Exd 21 19 s skal Gerningsmanden vre sagesls, hvis han kan st op og g ud stttet til sin Stok; kun skal han godtgre ham hans Tidsspilde og srge for hans Hel bredelse. Exd 21 20 Nr en Mand slr sin Trl eller Trlkvinde med sin Stok, s de dr p Stedet, skal han straffes derfor; Exd 21 21 men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge. Exd 21 22 Nr Mnd kommer i Slagsml og stder til en frugtsommelig Kvinde , s hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bde, hvad Kvindens Mand plgger ham, og give Erstatning for det ddfdte Barn. Exd 21 23 Men hvis der sker en Ulykke, skal du bde Liv for Liv, Exd 21 24 je for je, Tand for Tand, Hnd for Hnd, Fod for Fod, Exd 21 25 Brandsr for Brandsr, Sr for Sr, Skramme for Skramme. Exd 21 26 Nr en Mand slr sin Trl eller sin Trlkvinde i jet og delgger de , skal han give dem fri til Erstatning for jet; Exd 21 27 og hvis han slr en Tand ud p sin Trl eller Trlkvinde, skal h an give dem fri til Erstatning for Tanden. Exd 21 28 Nr en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kd m ikke spises, men Ejeren er sagesls; Exd 21 29 men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer p den, og den s drber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal ogs lide Dden; Exd 21 30 men hvis der plgges ham Sonepenge, skal han betale s stor e n Lsesum for sit Liv, som der krves af ham. Exd 21 31 Ogs hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han beh andles efter samme Lovbud. Exd 21 32 Men hvis Oksen stanger en Trl eller Trlkvinde, skal han be tale deres Herre tredive Sekel Slv, og Oksen skal stenes. Exd 21 33 Nr en Mand tager Dkket af en Cisterne eller graver en Cist erne uden at dkke den til, og en Okse eller et sel s falder deri, Exd 21 34 da skal Brndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets E jer Erstatning i Penge, men det dde Dyr skal tilfalde ham, Exd 21 35 Nr en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de slg e den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det dde dyr.

Exd 21 36 Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har ville t stange, og dens Ejer ikke har passet p den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det dde Dyr skal tilfalde ham. Exd 22 1 Nr en Mand stjler en Okse eller et Fr og slagter eller slger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Fr for Fret. Exd 22 2 Hvis en Tyv gribes p fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slet ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld; Exd 22 3 men hvis Solen er stet op. pdrager man sig Blodskyld. Erst atning skal han give, og ejer han intet, skal han slges som Trl til Vederlag for d et stjlne; Exd 22 4 hvis derimod det stjlne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et sel, eller et Fr. Exd 22 5 Nr en Mand afsvider en Mark eller en Vingrd og lader Ilden brede sig, s den antnder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingrd i Erstatning; Exd 22 6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjrnekrat, og Korn neg eller Sd brnder, eller en Mark svides af, s skal den, der antndte Ilden, give si mpel Erstatning. Exd 22 7 Nr en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetgt, og de stjles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning; Exd 22 8 men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer trde frem fo r Gud og svrge p, at han ikke har forgrebet sig p den andens Gods. Exd 22 9 I alle Tilflde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et sel, et Fr, en Kldning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dmm er skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning. Exd 22 10 Nr en Mand giver en anden et sel, en Okse, et Fr eller et a ndet Stykke Kvg i Varetgt, og Dyret dr, kommer til Skade eller rves, uden at nogen s er det, Exd 22 11 da skal han svrge ved HERREN p, at han ikke har forgrebet sig p den andens Ejendom, og det skal vre afgrende imellem dem; Dyrets Ejer skal ta ge Eden god, og den anden behver ikke at give Erstatning. Exd 22 12 Stjles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatni ng. Exd 22 13 Hvis det snderrives, skal han bringe det snderrevne Dyr me d som Bevis; det snderrevne skal han ikke erstatte. Exd 22 14 Nr en lner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade ell er dr, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning; Exd 22 15 er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatni ng; var det lejet, er Lejesummen Erstatning. Exd 22 16 Nr en Mand forfrer en Jomfru, der ikke er trolovet, og lig ger hos hende, skal han udrede Brudekbesummen for hende og tage hende til Hustru; Exd 22 17 og hvis hendes Fader vgrer sig ved at give ham hende, ska l han tilveje ham den sdvanlige Brudekbesum for en Jomfru. Exd 22 18 En Troldkvinde m du ikke lade leve. Exd 22 19 Enhver, der har Omgang med Kvg, skal lide Dden. Exd 22 20 Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal de r lgges Band p. Exd 22 21 Den fremmede m du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i gypten. Exd 22 22 Enken eller den faderlse m I aldrig mishandle; Exd 22 23 hvis I mishandler dem, og de rber om Hjlp til mig, vil jeg visselig hre p deres Klagerb, Exd 22 24 og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil sl eder ihjel m ed Svrdet, s eders egne Hustruer bliver Enker og eders Brn faderlse. Exd 22 25 Nr du lner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabo lag, m du ikke optrde som en gerkarl over for ham. I m ikke tage Renter af ham. Exd 22 26 Hvis du tager din Nstes Kappe i Pant, skal du give ham de n tilbage inden Solnedgang;

Exd 22 27 thi den er det eneste, han har at dkke sig med, det er de n, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han,ellers ligge med? Og nr han rber til m ig, vil jeg hre ham, thi jeg er barmhjertig. Exd 22 28 Gud m du ikke spotte, og dit Folks vrighed m du ikke forban de. Exd 22 29 Din Lades Overflod og din Vinperses Saft m du ikke holde tilbage. Den frstefdte af dine Snner skal du give mig. Exd 22 30 Liges skal du gre med dit Hornkvg og dit Smkvg; i syv Dage sk al det blive hos Moderen, men p den ottende Dag skal I give mig det. Exd 22 31 I skal vre mig hellige Mnd; Kd af snderrevne Dyr m I ikke spi se, I skal kaste det for Hundene. Exd 23 1 Du m ikke udsprede falske Rygter. Gr ikke flles Sag med den , der har Uret, ved at optrde som uretfrdigt Vidne. Exd 23 2 Du m ikke flge Mngden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidn esbyrd for Retten tage Hensyn til Mngden, s du bjer Retten. Exd 23 3 Du m ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag. Exd 23 4 Nr du trffer din Fjendes Okse eller sel lbende lse, skal du b ringe dem tilbage til ham. Exd 23 5 Nr du ser din Uvens sel segne under sin Byrde, m du ikke la de ham i Stikken, men du skal hjlpe ham med at lsse Byrden af. Exd 23 6 Du m ikke bje din fattige Landsmands Ret i hans Retssag. Exd 23 7 Hold dig fra en uretfrdig Sag; og den, som er uskyldig og har Ret. m du ikke berve Livet; nej, du m ikke skaffe den Ret, som har Uret. Exd 23 8 Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gr den seende b lind og fordrejer Sagen for dem, der har Ret. Exd 23 9 Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fre mmede er til Mode, thi I,var selv fremmede i gypten. Exd 23 10 Seks r igennem skal du tils dit Land og indsamle dets Afgrd e; Exd 23 11 men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urrt, s at de fattige i dit Folk kan gre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan de, hvad de levner; liges skal du gre med din Vingrd og dine Oliventrer. Exd 23 12 I seks Dage skal du gre dit Arbejde, men p den syvende ska l du hvile, for at dine Okser og sler kan f Hvile og din Trlkvindes Sn og den fremme de hvile ud. Exd 23 13 Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du m i kke nvne andre Guders Navn, det m ikke hres i din Mund. Exd 23 14 Tre Gange om ret skal du holde Hjtid for mig. Exd 23 15 Du skal fejre de usyrede Brds Hjtid; i syv Dage skal du sp ise usyret Brd, som jeg har plagt dig, p den fastsatte Tid i Abib Mned, thi i den Mne d vandrede du ud af gypten, Man m ikke stedes for mit syn med tomme Hnder. Exd 23 16 Fremdeles skal du fejre Hjtiden for Hsten, Frstegrden af dit Arbejde, af hvad du sr i din Mark, og Hjtiden for Frugthsten ved rets Udgang, nr du har bjrget Udbyttet af dit Arbejde hjem fra Marken. Exd 23 17 Tre Gange om ret skal alle dine Mnd stedes for den Herre H ERRENs syn. Exd 23 18 Du m ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret Brd. Fedtet fra min Hjtid m ikke gemmes til nste Morgen. Exd 23 19 Du skal bringe det frste, Frstegrden af din Jord, til HERRE N din Guds Hus. Du m ikke koge et Kid i dets Moders Mlk. Exd 23 20 Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig under vejs og fre dig til det Sted, jeg har beredt. Exd 23 21 Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vr ikke genstrid ig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrdelser, efterdi mit Navn er i ham. Exd 23 22 Nr du adlyder ham og gr alt, hvad jeg siger, vil jeg vre di ne Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander, Exd 23 23 Ja, min Engel skal drage foran dig og fre dig til Amorite rne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'anerne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.

Exd 23 24 Du m ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller flge deres Skikke; men du skal nedbryde dem og sndersl deres Stensttter. Exd 23 25 I skal dyrke HERREN eders Gud, s vil jeg velsigne dit Brd og dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig. Exd 23 26 Utidige Fdsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i d it Land, og dine Dages Ml vil jeg gre fuldt. Exd 23 27 Jeg vil sende min Rdsel foran dig og bringe Bestyrtelse o ver alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender p Flugt for d ig. Exd 23 28 Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivv iterne, Kana'anerne og Hetiterne bort foran dig. Exd 23 29 Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme r , for at Landet ikke skal lgges de, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Ove rhnd for dig; Exd 23 30 lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver s talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse. Exd 23 31 Jeg vil lade dine Landemrker n fra det rde Hav til Filister nes Hav, fra rkenen til Floden, thi jeg giver Landets Indbyggere i eders Hnd, s du kan drive dem bort foran dig. Exd 23 32 Du m ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder. Exd 23 33 De m ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal fo rlede dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, s det bliver dig til en Sn are! Exd 24 1 Og han sagde til Moses: "Stig op til HERREN, du og Aron, Nadab og Abih og halvfjerdsindstyve af Israels ldste, og tilbed i Frastand; Exd 24 2 Moses alene skal trde hen til HERREN, de andre ikke, og d et vrige Folk m ikke flge med ham derop." Exd 24 3 Derp kom Moses og kundgjorde hele Folket alle HERRENs Ord og alle Lovbudene, og hele Folket svarede enstemmigt: "Alle de Ord, HERREN har talet, vil vi overholde." Exd 24 4 Da skrev Moses alle HERRENs Ord op; og tidligt nste Morge n rejste han ved Foden af Bjerget et Alter og tolv Stensttter svarende til Israel s tolv Stammer. Exd 24 5 Derefter sendte han de unge Mnd blandt Israeliterne hen f or at bringe Brndofre og slagte unge Tyre som Takofre til HERREN. Exd 24 6 Og Moses tog den ene Halvdel af Blodet og gd det i Offers klene, men den anden Halvdel sprngte han p Alteret. Exd 24 7 S tog han Pagtsbogen og lste den op i Folkets Phr, og de sag de: "Vi vil gre alt, hvad HERREN har talet, og lyde ham!" Exd 24 8 Derp tog Moses Blodet og sprngte det p Folket, idet han sag de: "Se, dette er Pagtens Blod, den Pagt, HERREN har sluttet med eder p Grundlag af alle disse Ord." Exd 24 9 Og Moses, Aron, Nadab og Abihu og halvfjerdsindstyve af Israels ldste steg op Exd 24 10 og skuede Israels Gud; under hans Fdder var der ligesom S afirfliser, som selve Himmelen i Strleglans. Exd 24 11 Men han lagde ikke Hnd p Israeliternes ypperste Mnd. De sku ede Gud, og de spiste og drak. Exd 24 12 Og HERREN sagde til Moses: "Stig op til mig p Bjerget og bliv der, s vil jeg give dig Stentavlerne, Loven og Budet, som jeg har opskrevet til Vejledning for dem." Exd 24 13 Da bd Moses og Josua, hans Medhjlper op, og Moses steg op p Guds Bjerg; Exd 24 14 men til de ldste sagde han: "Vent p os her, til vi kommer tilbage til eder. Se, Aron og Hur er hos eder; er der nogen, der har en Retstrtte , kan han henvende sig til dem!" Exd 24 15 Derp steg Moses op p Bjerget. Da indhyllede Skyen Bjerget, Exd 24 16 og HERRENs Herlighed nedlod sig p Sinaj Bjerg. Og Skyen i ndhyllede Sinaj Bjerg i seks Dage, men den syvende Dag rbte HERREN ud fra Skyen t il Moses;

Exd 24 17 og medens HERRENs Herlighed viste sig for Israeliternes j ne som en fortrende Ild p Bjergets Top, Exd 24 18 gik Moses ind i Skyen og steg op p Bjerget. Og Moses blev p Bjerget i fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter. Exd 25 1 HERREN talede til Moses og sagde: Exd 25 2 Sig til Israeliterne, at de skal bringe mig en Offerydel se; af enhver, som i sit Hjerte fler sig tilskyndet dertil, skal I tage min Offer ydelse. Exd 25 3 Og Offerydelsen, som I skal tage af dem, skal best af Gul d, Slv, Kobber, Exd 25 4 violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn, Byssus, Gedehr , Exd 25 5 rdfarvede Vderskind, Tahasjskind, Akacietr, Exd 25 6 Olie til Lysestagen, vellugtende Stoffer til Salveolien og Agelsen, Exd 25 7 Sjohamsten og delsten til Indfatning p Efoden og Brystskjo ldet. Exd 25 8 Og du skal indrette mig en Helligdom, for at jeg kan bo midt iblandt dem. Exd 25 9 Du skal indrette Boligen og alt dens Tilbehr nje efter det Forbillede, jeg vil vise dig. Exd 25 10 Du skal lave en Ark af Akacietr, halvtredje Alen lang, ha lvanden Alen bred og halvanden Alen hj, Exd 25 11 og overtrkke den med pu1t Guld; indvendig og udvendig ska l du overtrkke den og stte en gylden Krans rundt om den; Exd 25 12 og du skal stbe fire Guldringe til den og stte dem p dens f ire Fdder, to Ringe p hver Side at den. Exd 25 13 S skal du lave Brestnger af Akacietr og overtrkke dem med Gul d, Exd 25 14 og du skal stikke Stngerne gennem Ringene p Arkens Sider, for at den kan bres med dem; Exd 25 15 Stngerne skal blive i Ringene, de m ikke tages ud. Exd 25 16 Og i Arken skal du nedlgge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Exd 25 17 S skal du lave et Sonedkke af purt Guld, halvtredje Alen l angt og halvanden Alen bredt; Exd 25 18 og du skal lave to Keruber af Guld, i drevet Arbejde ska l du lave dem, ved begge Ender af Sonedkket. Exd 25 19 Den ene Kerub skal du anbringe ved den ene Ende, den and en Kerub ved den anden; du skal lave Keruberne sledes, at de er i eet med Sonedkke t ved begge Ender. Exd 25 20 Og Keruberne skal brede deres Vinger i Vejret, sledes at de dkker over Sonedkket med deres Vinger, og de skal vende Ansigtet mod hinanden; nedad mod Sonedkket skal Kerubernes Ansigter vende. Exd 25 21 Og Sonedkket skal du lgge over Arken, men i Arken skal du lgge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Exd 25 22 Der vil jeg mdes med dig, og fra Sonedkket, fra Pladsen me llem de to Keruber p Vidnesbyrdets Ark, vil jeg meddele dig alle de Bud, jeg har at give dig til Israeliterne. Exd 25 23 Fremdeles skal du lave et Bord at Alkacietr, to Alen lang t, en Alen bredt og halvanden Alen hjt, Exd 25 24 og overtrkke det med purt Guld og stte en gylden Krans run dt om det. Exd 25 25 Og du skal stte en Liste af en Hnds Bredde rundt om det og en gylden Krans rundt om Listen. Exd 25 26 S skal du lave fire Guldringe og stte dem p de fire Hjrner v ed dets fire Ben; Exd 25 27 lige ved Listen skal Ringene sidde til at stikke Brestnger ne i, s at man kan bre Bordet. Exd 25 28 Og du skal lave Brestngerne af Akacietr og overtrkke dem med

Guld, og med dem skal Bordet bres. Exd 25 29 Og du skal lave de dertil hrende Fade og Kander, Krukker og Skle til at udgyde Drikoffer med; af purt Guld skal du lave dem. Exd 25 30 P Bordet skal du altid have Skuebrd liggende for mit syn. Exd 25 31 Fremdeles skal du lave en Lysestage af purt Guld, i drev et Arbejde skal Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, laves, sledes af dens Bloms ter med Bgere og Kroner er i eet med den. Exd 25 32 Seks Arme skal udg fra Lysestagens Side, tre fra den ene og tre fra den anden Side. Exd 25 33 P hver af Armene, der udgr fra Lysestagen, skal der vre tre mandelblomstlignende Blomster med Bgere og Kroner, Exd 25 34 men p selve Stagen skal der vre fire mandelblomstlignende Blomster med Bgere og Kroner, Exd 25 35 et Bger under hvert af de tre Par Arme, der udgr fra Lyses tagen. Exd 25 36 Bgrene og Armene skal vre i eet med den, s at det hele udgr eet drevet Arbejde af purt Guld. Exd 25 37 Og du skal lave syv Lamper til den og stte disse Lamper p den, for at de kan lyse Pladsen foran op. Exd 25 38 Dens Lampesakse og Bakker skal vre af purt Guld. Exd 25 39 Der skal bruges en Talent purt Guld til den og til alt d ette Tilbehr. Exd 25 40 Se til, at du udfrer det efter det Forbillede, som vises dig p Bjerget. Exd 26 1 Boligen skal du lave af ti Tpper af tvundet Byssus, viole t og rdt Purpurgarn og karmoisinrdt Garn med Keruber p i Kunstvvning. Exd 26 2 Hvert Tppe skal vre otte og tyve Alen langt og fire Alen b redt; alle Tpperne skal have samme Ml. Exd 26 3 Tpperne skal sys sammen, fem og fem. Exd 26 4 I Kanten af det ene Tppe, det yderste i det ene sammensye de Stykke, skal du stte Lkker af violet Purpurgarn, og ligeledes skal du stte Lkker i Kanten af det yderste Tppe i det andet sammensyede Stykke; Exd 26 5 du skal stte halvtredsindstyve Lkker p det ene Tppe og halvt redsindstyve Lkker i Kanten af det tilsvarende Tppe i det andet sammensyede Stykke , Lkke lige over for Lkke. Exd 26 6 Og du skal lave halvtredsindstyve Guldkroge til at forbi nde Tpperne med hinanden, s at Boligen udgr et Hele. Exd 26 7 Fremdeles skal du lave Tpper af Gedehr til et Teltdkke uden om Boligen, og her skal du lave elleve Tpper, Exd 26 8 hvert Tppe skal skal vre tredive Alen langt og fire Alen b redt; alle Tpperne skal have samme Ml. Exd 26 9 Og du skal sy de fem af Tpperne sammen for sig og de seks for sig; det sjette Tppe, det, der kommer til at ligge over Teltets Forside, ska l du lgge dobbelt. Exd 26 10 Og du skal stte halvtredsindstyve Lkker i Kanten af det yd erste Tppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Lkker i Kanten af det tilsvarende Tppe i det andet sammensyede Stykke. Exd 26 11 Og du skal lave halvtredsindstyve Kobberkroge og stikke dem i Lkkerne og sammenfje Teltdkket, s de udgr et Hele. Exd 26 12 Men hvad angr det overskydende af Teltdkkets Tpper, skal Ha lvdelen deraf hnge ned over Boligens Bagside, Exd 26 13 og den overskydende Alen p begge Sider af Telttppernes Lngd er skal hnge ned over begge Boligens Sider for at dkke den. Exd 26 14 Fremdeles skal du lave et Dkke over Teltdkket af rdfarvede Vderskind og derover endnu et Dkke af Tahasjskind. Exd 26 15 Fremdeles skal du lave Brdderne til Boligen af Akacietr ti l at st op, Exd 26 16 hvert Brt ti Alen hjt og halvanden Alen bredt. Exd 26 17 P hvert Brt skal der vre to indbyrdes forbundne Tapper; sled es skal du indrette det ved alle Boligens Brdder.

Exd 26 18 Af Brdderne, som du skal lave til Boligen, skal tyve vre t il Sydsiden, Exd 26 19 og til de tyve Brdder skal du lave fyrretyve Fodstykker a f Slv, to Fodstykker til de to Tapper p hvert Brt. Exd 26 20 Andre tyve Brdder skal laves til Boligens anden Side, som vender mod Nord, Exd 26 21 med fyrretyve Fodstykker af Slv, to Fodstykker til hvert Brt. Exd 26 22 Og til Bagsiden, der vendet mod Vest, skal du lave seks Brdder. Exd 26 23 Til Boligens Baghjrner skal du lave to Brdder, Exd 26 24 som skal best af to Stykker forneden og ligeledes af to S tykker foroven, indtil den frste Ring; sledes skal de begge indrettes for at danne de to Hjrner. Exd 26 25 Alts bliver der til Bagsiden otte Brdder med tilhrende seks ten Fodstykker af Slv, to til hvert Brt. Exd 26 26 Og du skal lave Tvrstnger af Alkacietr, fem til de Brdder, d er danner Boligens ene Side, Exd 26 27 fem til de Brdder, der danner Boligens anden Side, og fem til de Brdder, der danner Boligens Bagside mod Vest; Exd 26 28 den mellemste Tvrstang midt p Brdderne skal n fra den ene En de af Vggen til den anden. Exd 26 29 Du skal overtrkke Brdderne med Guld, og deres Ringe, som T vrstngerne skal stikkes i, skal du lave af Guld, og Tvrstngerne skal du overtrkke med Guld. Exd 26 30 Og du skal rejse Boligen p den Mde, som vises dig p Bjerget . Exd 26 31 fremdeles skal du lave et Forhng af violet og rdt Purpurga rn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus; det skal laves i Kunstvvning med Keruber p. Exd 26 32 Du skal hnge det p fire Piller af Akacietr, overtrukne med Guld og med Knager af Guld, p fire Fodstykker af Slv; Exd 26 33 og du skal hnge Forhnget under Krogene og bringe Vidnesbyr dets Ark ind i Rummet bag ved Forhnget, og Forhnget skal danne eder en Skillevg mel lem det Hellige og det Allerhelligste. Exd 26 34 Og Sonedkket skal du lgge over Vidnesbyrdets Ark i det All erhelligste. Exd 26 35 Men Bordet skal du stille uden for Forhnget, og Lysestage n over for Bordet ved Boligens sndre Vg; Bordet skal du alts stille ved den nordre Vg. Exd 26 36 Fremdeles skal du lave et Forhng til Teltets indgang af v iolet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus i broget Vvning; Exd 26 37 og til Forhnget skal du lave fem Piller af Akacietr, som d u skal overtrkke med Guld, med Knager af Guld, og du skal stbe fem Fodstykker dert il af Kobber. Exd 27 1 Fremdeles skal du lave Alteret af Akacietr, fem Alen lang t og fem Alen bredt, firkantet skal Alteret vre, og tre Alen hjt. Exd 27 2 Du skal lave Horn til dets fire Hjrner, sledes at de er i eet dermed, overtrkke det med Kobber Exd 27 3 og lave Kar dertil, for at Asken kan fjernes, ligeledes de dertil hrende Skovle, Skle, Gafler og Pander; alt dets Tilbehr skal du lave af K obber. Exd 27 4 Du skal omgive det med et flettet Kobbergitter, og du sk al stte fire Kobberringe p Fletvrket. p dets fire Hjrner. Exd 27 5 Og du skal stte Gitteret neden under Alterets Liste, slede s at Fletvrket nr op til Alterets halve Hjde. Exd 27 6 Fremdeles skal du lave Brestnger til Alteret, Stnger af Aka cietr, og overtrkke dem med Kobber. Exd 27 7 Og Stngerne skal stikkes gennem Ringene, s at de sidder la ngs Alterets to Sider, nr det bres.

Exd 27 8 Du skal lave det hult af Brdder; som det vises dig p Bjerg et, skal du lave det. Exd 27 9 Boligens Forgrd skal du indrette sledes: P Sydsiden skal de r vre et Forgrdsomhng af tvundet Byssus, hundrede Alen langt p denne ene Side, Exd 27 10 med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knag er og Bnd af Slv til Pillerne. Exd 27 11 Og p samme Mde skal der p den nordre Langside vre et Omhng, h undrede Alen langt, med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager o g Bnd af Slv til Pillerne. Exd 27 12 P Forgrdens Bredside mod Vest skal der vre et Omhng, halvtre dsindstyve Alen langt, med ti Piller og ti Fodstykker, Exd 27 13 og Forgrdens Bredside mod st skal vre halvtredsindstyve Ale n lang. Exd 27 14 P den ene Side deraf skal der vre femten Alen Omhng med tre Piller og tre Fodstykker, Exd 27 15 p den anden Side ligeledes femten Alen Omhng med tre Pille r og tre Fodstykker. Exd 27 16 Forgrdens Indgang skal have et Forhng p tyve Alen af violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus i broget Vvning med fire Pi ller og fire Fodstykker. Exd 27 17 Alle Forgrdens Piller rundt omkring skal have Bnd af Slv, K nager af Slv og Fodstykker af Kobber. Exd 27 18 Omhnget om Forgrden skal vre hundrede Alen p hver Langside, halvtredsindstyve Alen p hver Bredside og fem Alen hjt; det skal vre af tvundet Bys sus, og Fodstykkerne skal vre af Kobber. Exd 27 19 Alle Redskaber, der bruges ved Arbejdet p Boligen, alle d ens Ple og alle Forgrdens Ple skal vre af Kobber. Exd 27 20 Fremdeles skal du plgge Israeliterne at skaffe dig ren Oli venoli af knuste Frugter til Lysestagen, og der skal stadig sttes Lamper p. Exd 27 21 I benbaringsteltet uden for Forhnget, der hnger foran Vidne sbyrdet, skal Aron og hans Snner gre den i Stand, at den kan brnde fra Aften til Mo rgen for HERRENs syn. Det skal vre en evig gyldig Bestemmelse, der skal phvile Isra eliterne fra Slgt til Slgt. Exd 28 1 Du skal lade din Broder Aron og hans Snner tillige med ha m trde frem af Israeliternes Midte og komme hen til dig, for at de kan gre Prstetje neste for mig, Aron og Arons Snner, Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. Exd 28 2 Og du skal tilvirke din Broder Aron hellige Klder til re o g Pryd, Exd 28 3 og du skal byde alle kunstforstandige Mnd, hvem jeg har f yldt med Kunstfrdigheds nd, at tilvirke Aron Klder, for at han kan helliges til at gre Prstetjeneste for mig. Exd 28 4 Klderne, som de skal tilvirke, er flgende: Brystskjold, Ef od, Kbe, Kjortel af mnstret Stof, Hovedklde og Blte. De skal tilvirke din Broder Aro n og hans Snner hellige Klder, for at de kan gre Prstetjeneste for mig, Exd 28 5 og dertil skal de bruge Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn, Karmoisinrdt Garn og Byssus. Exd 28 6 Efoden skal du tilvirke af Guldtrd, violet og rdt Purpurga rn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus i Kunstvvning. Exd 28 7 Den skal have to Skulderstykker, der skal vre til at hfte p; den skal hftes sammen ved begge Hjrner. Exd 28 8 Og dens Blte, som skal bruges, nr den tages p, skal vre af s amme Arbejde og i eet med den; det skal vre af Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn, k armoisinrdt Garn og tvundet Byssus. Exd 28 9 S skal du tage de to Sjohamsten og gravere Israels Snners Navne i dem, Exd 28 10 seks af Navnene p den ene Sten og de andre seks p den ande n efter Aldersflge; Exd 28 11 med Stenskrerarbejde, som ved Gravering af Signeter, skal du indgravere Israels Snners Navne i de 14 Sten, og du skal indfatte dem i Guldf letvrk.

Exd 28 12 Disse to Sten skal du fste p Efodens Skulderstykker, for a t Stenene kan bringe Israels Snner i Minde, og Aron skal bre deres Navne for HERRE Ns syn p sine Skuldre for at bringe dem i Minde. Exd 28 13 Og du skal tilvirke Fletvrk af Guld Exd 28 14 og to Kder af purt Guld; du skal lave dem i snoet Arbejde , som nr man snor Reb, og stte disse snoede Kder p Fletvrket. Exd 28 15 Fremdeles skal du tilvirke Retskendelsens Brystskjold i Kunstvvning p samme Mde som Efoden; af Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus skal du lave det; Exd 28 16 det skal vre firkantet og lgges dobbelt, et Spand langt og et Spand bredt, Exd 28 17 Og du skal udstyre det med en Bestning af Sten, fire Rkker Sten: Karneol, Topas og Smaragd i den frste Rkke, Exd 28 18 Rubin, Safir og Jaspis i den anden, Exd 28 19 Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje, Exd 28 20 Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde; og de skal omgiv es med Guldfletvrk i deres Indfatninger. Exd 28 21 Der skal vre tolv Sten, svarende til Israels Snners Navne, en for hvert Navn; det skal vre graveret Arbejde som Signeter, sledes at hver Ste n brer Navnet p en af de tolv Stammer. Exd 28 22 Til Brystskjoldet skal du lave snoede Kder af purt Guld, snoet Arbejde, som nr man snor Reb. Exd 28 23 Til Brystskjoldet skal du lave to Guldringe og stte disse to Ringe p Brystskjoldets verste Hjrner, Exd 28 24 og de to Guldsnore skal du knytte i de to Ringe p Brystsk joldets Hjrner; Exd 28 25 Snorenes anden Ende skal du anbringe i det Fletvrker og fs te dem p Forsiden af Efodens Skulderstykke. Exd 28 26 Og du skal lave to andre Guldringe og stte dem p Brystskjo ldets to andre Hjrner p den indre, mod Efoden vendende Rand. Exd 28 27 Og du skal lave endnu to Guldringe og fste dem p Efodens t o Skulderstykker forneden p Forsiden, hvor den er hftet sammen med Skulderstykkern e, oven over Efodens Blte; Exd 28 28 og man skal med Ringene binde Brystskjoldet fast til Efo dens Ringe ved Hjlp af en violet Purpursnor, s at det kommer til at sidde oven ove r Efodens Blte og ikke lsner sig fra Efoden. Exd 28 29 Aron skal sledes stedse bre Israels Snners Navne p Retskende lsens Brystskjold p sit Hjerte, nr han gr ind i Helligdommen, for at bringe dem i M inde for HERRENs syn. Exd 28 30 Og i Retskendelsens Brystskjold skal du lgge Urim og Tumm im, s at Aron.brer dem p sit Hjerte, nr han gr ind for HERRENs syn, og Aron skal steds e bre Israeliternes Retskendelse p sit Hjerte for HERRENs syn. Exd 28 31 Fremdeles skal du tilvirke Kben, som hrer til Efoden, helt og holdent af violet Purpur. Exd 28 32 Midt p skal den have en Halsbning ligesom Halsbningen p en P anserskjorte, omgivet af en Linning i vvet Arbejde, for at den ikke skal rives it u; Exd 28 33 og langs dens nedeste Kant skal du sy Granatbler af viole t og rdt Purpurgarn og karmoisinrdt Garn og mellem dem Guldbjlder hele Vejen rundt, Exd 28 34 s at Guldbjlder og Granatbler skifter hele Vejen rundt lang s Kbens nederste Kant. Exd 28 35 Aron skal bre den, nr han gr Tjeneste, s at det kan hres, nr h an gr ind i Helligdommen for HERRENs syn, og nr han gr ud derfra, at han ikke skal d, Exd 28 36 Fremdeles skal du lave en Pandeplade af purt Guld, og i den skal du gravere, som nr man graverer Signeter: "Helliget HERREN." Exd 28 37 Den skal du fastgre med en violet Purpursnor, og den skal sidde p Hovedkldet, foran p Hovedkldet skal den sidde. Exd 28 38 Aron skal bre den p sin Pande, for at han kan tage de Synd er p sig, som klder ved de hellige Gaver, Israeliterne frembrer, ved alle de hellig e Gaver, de bringer; og Aron skal stedse have den p sin Pande for at vinde dem HE

RRENs Velbehag. Exd 28 39 Kjortelen skal du vve i mnstret Vvning af Byssus. Og du ska l tilvirke et Hovedklde af Byssus og et Blte i broget Vvning. Exd 28 40 Ogs til Arons Snner skal du tilvirke Kjortler, og du skal tilvirke Blter til dem og Huer til re og Pryd. Exd 28 41 Og du skal ifre din Broder Aron og hans Snner dem, og du s kal salve dem, indstte dem og hellige dem til at gre Prstetjeneste for mig. Exd 28 42 Tillige skal du tilvirke Linnedbenklder til dem til at sk jule deres Blusel, og de skal n fra Hoften ned p Lrene. Exd 28 43 Dem skal Aron og hans Snner bre, nr de gr ind i benbaringstel tet eller trder frem til Alteret for at gre Tjeneste i Helligdommen, at de ikke sk al pdrage sig Skyld og lide Dden. En evig gyldig Anordning skal det vre for ham og hans Afkom efter ham. Exd 29 1 Sledes skal du bre dig ad med dem, nr du helliger dem til a t gre Prstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vdre, Exd 29 2 usyrede Brd, usyrede Kager, rrte i Olie, og usyrede Fladbrd , smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem. Exd 29 3 Lg dem s i een Kurv og br dem frem i Kurven sammen med Tyre n og de to Vdre. Exd 29 4 Lad derp Aron og hans Snner trde hen til benbaringsteltets I ndgang og tvt dem med Vand. Exd 29 5 Tag s Klderne og ifr Aron Kjortelen, Efodkben, Efoden og Bry stskjoldet og bind Efoden fast p ham med Bltet. Exd 29 6 Lg Hovedkldet om hans Hoved og fst det hellige Diadem p Hove dkldet. Exd 29 7 Tag s Salveolien og udgyd den p hans Hoved og salv ham. Exd 29 8 Lad dernst hans Snner trde frem og ifr dem Kjortler, Exd 29 9 omgjord dem med Blter og bind Huerne p dem. Og Prstevrdighed en skal tilhre dem med evig Ret. S skal du indstte Aron og hans Snner. Exd 29 10 Fr Tyren frem foran benbaringsteltet, og Aron og hans Snner skal lgge deres Hnder p Tyrens Hoved. Exd 29 11 Slagt s Tyren for HERRENs syn ved Indgangen til benbaringst eltet Exd 29 12 og tag noget af Tyrens Blod og stryg det p Alterets Horn med din Finger og udgyd Resten af Blodet ved Alterets Fod. Exd 29 13 Tag s alt Fedtet p Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrern e med Fedtet p dem og bring det som Rgoffer p Alteret; Exd 29 14 men Tyrens Kd, dens Hud og dens Skarn skal du brnde uden f or Lejren. Det er et Syndoffer. Exd 29 15 Derp skal du tage den ene Vder, og Aron og hans Snner skal lgge deres Hnder p dens Hoved. Exd 29 16 Slagt s Vderen, tag dens Blod og sprng det rundt om p Altere t. Exd 29 17 Skr s Vderen i Stykker, tvt dens Indvolde og Skinneben, lg de m p Stykkerne og Hovedet Exd 29 18 og bring s hele Vderen som Rgoffer p Alteret. Det er et Brndo ffer for HERREN; en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN er det. Exd 29 19 Derp skal du tage den anden Vder, og Aron og hans Snner ska l lgge deres Hnder p dens Hoved. Exd 29 20 Slagt s Vderen, tag noget af dens Blod og stryg det p Arons og hans Snners hjre reflip og p deres hjre Tommelfinger og hjre Tommelt og sprng Res af Blodet rundt om p Alteret. Exd 29 21 Tag s noget af Blodet p Alteret og af Salveolien og stnk de t p Aron og hans Klder, ligeledes p hans Snner og deres Klder. s bliver han hellig, ha n selv og hans Klder og ligeledes hans Snner og deres klder. Exd 29 22 Derp skal du tage Fedtet af Vderen, Fedthalen, Fedtet p Ind voldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet p dem, dertil den hjre Klle, thi det er en Indsttelsesvder, Exd 29 23 og en Skive Brd, en Oliebrdkage og et Fladbrd af Kurven med de usyrede Brd, som str for HERRENs syn,

Exd 29 24 og lgge det alt sammen p Arons og hans Snners Hnder og lade dem udfre Svingningen dermed for HERRENs syn. Exd 29 25 Tag det s igen fra dem og bring det som Rgoffer p Alteret o ven p Brndofferet til en liflig Duft for HERRENs syn, et Ildoffer er det for HERREN . Exd 29 26 Tag derp Brystet af Arons Indsttelsesvder og udfr Svingninge n dermed for HERRENs syn: det skal vre din Del. Exd 29 27 Sledes skal du hellige Svingningsbrystet og Offerydelseskl len. det, hvormed Svingningen udfres. og det, som ydes af Arons og hans Snners Ind sttelsesvder. Exd 29 28 Og det skal tilfalde Aron og hans Snner som en Rettighed, de har Krav p fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af deres Takofre, som deres Offeryde lse til HERREN. Exd 29 29 Arons hellige Klder skal tilfalde hans Snner efter ham, fo r at de kan salves og indsttes i dem. Exd 29 30 I syv Dage skal de bres af den af hans Snner, som bliver P rst i hans Sted, den, som skal g ind i benbaringsteltet for at gre Tjeneste i Hellig dommen. Exd 29 31 S skal du tage Indsttelsesvderen og koge dens Kd p et helligt Sted; Exd 29 32 og Aron og hans Snner skal spise Vderens Kd og Brdet i Kurve n ved Indgangen til benbaringsteltet; Exd 29 33 de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres Indsttelse og Indvielse, og ingen Lgmand m spise deraf, thi det er helligt. Exd 29 34 Og dersom der bliver noget af Indsttelseskdet eller Brdet t ilovers til nste Morgen, da skal du opbrnde det tiloversblevne; spises m det ikke, thi det er helligt. Exd 29 35 Sledes skal du forholde dig over for Aron og hans Snner, g anske som jeg har plagt dig. Syv Dage skal du foretage Indsttelsen; Exd 29 36 daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen p det, og du skal salve det for at hel lige det. Exd 29 37 Syv dage skal du fuldbyrde Soningen p Alteret og hellige det; sledes bliver Alteret hjhelligt; enhver, der kommer i Berring med Alteret, bli ver hellig". Exd 29 38 Hvad du skal ofre p Alteret, er flgende: Hver Dag to rgamle Lam som stadigt Offer. Exd 29 39 Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Af tenstid. Exd 29 40 Sammen med det frste Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rrt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et Drikoffer af e n Fjerdedel Hin Vin. Exd 29 41 Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal du ofre et Afgrdeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en liflig Duf t, et Ildoffer for HERREN. Exd 29 42 Det skal vre et stadigt Brndoffer, som I skal bringe, Slgt efter Slgt, ved Indgangen til benbaringsteltet for HERRENs syn, hvor jeg vil benbare mig for dig for at tale til dig, Exd 29 43 og hvor jeg vil benbare mig for Israels Brn, og det skal h elliges ved min Herlighed. Exd 29 44 Jeg vil hellige benbaringsteltet og Alteret, og Aron og h ans Snner vil jeg hellige til at gre Prstetjeneste for mig. Exd 29 45 Og jeg vil bo midt iblandt Israels Brn og vre deres Gud; Exd 29 46 og de skal kende, at jeg HERREN er deres Gud, som frte de m ud af gypten for at bo midt iblandt dem, jeg HERREN deres Gud! Exd 30 1 Fremdeles skal du lave et Alter til at brnde Rgelse p: af A kacietr skal du lave det, Exd 30 2 en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det vre, o g to Alen hjt, og dets Horn skal vre i eet med det.

Exd 30 3 Du skal overtrkke det med purt Guld, bde Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og stte en Guldkrans rundt om; Exd 30 4 og du skal stte to Guldringe under Kransen p begge Sider, p begge Sidestykkerne skal du stte dem til at stikke Brestnger i, for at det kan bres med dem; Exd 30 5 og Brestngerne skal du lave af Akacietr og overtrkke med Gul d. Exd 30 6 Derp skal du opstille det foran Forhnget, der hnger foran V idnesbyrdets Ark, foran Sonedkket oven over Vidnesbyrdet der, hvor jeg vil benbare mig for dig. Exd 30 7 P det skal Aron brnde vellugtende Rgelse; hver Morgen, nr ha n gr Lamperne i Stand, skal han antnde den. Exd 30 8 Og nr Aron stter Lamperne p Lysestagen ved Aftenstid, skal han ligeledes antnde den; det skal vre et stadigt Rgelseoffer for HERRENs syn fra Slg t til Slgt. Exd 30 9 I m ikke ofre et lovstridigt Rgelseoffer derp, ej heller Brn dofre eller Afgrdeofre, lige s lidt som I m udgyde Drikofre derp. Exd 30 10 Men een Gang om ret skal Aron skaffe Soning p dels Horn; m ed noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om ret skaffe Soning p d et, Slgt efter Slgt. Det er hjhelligt for HERREN. Exd 30 11 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Exd 30 12 Nr du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som mnstres, ved Mnstringen give HERREN Sonepenge for sit Liv, at ingen Ulykke skal ra mme dem i Anledning af Mnstringen. Exd 30 13 Enhver, der m underkaste sig Mnstringen, skal udrede en ha lv Sekel i hellig Mnt, tyve Gera p en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til HER REN. Exd 30 14 Enhver, der m underkaste sig Mnstringen, fra Tyversalderen og opefter, skal udrede HERRENs Offerydelse. Exd 30 15 hen rige m ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv Sekel, nr de bringer HERRENs Offerydelse til Soning for deres Sjle. Exd 30 16 Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til Tjenesten ved benbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe Israeliterne i Minde for HERRENs syn, til Soning for eders Sjle. Exd 30 17 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Exd 30 18 Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvtte sig i op opstille den mellem benbaringsteltet og Alteret og hlde Vand i den, Exd 30 19 for at Aron og hans Snner kan tvtte deres Hnder og Fdder der i. Exd 30 20 Nr de gr ind i benbaringsteltet, skal de tvtte sig med Vand for ikke at d; ligeledes nr de trder hen til Alteret for at gre Tjeneste og brnde Ild ofre for HERREN. Exd 30 21 De skal tvtte deres Hnder og Fdder for ikke at d. Det skal vr e en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slgt til Slgt. Exd 30 22 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Exd 30 23 Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags , 500 Sekel del Myrra, halvt s meget. 250 Sekel, vellugtende Kanelbark, 250 Sekel vellugtende Kalmus Exd 30 24 og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vgt, og en Hin Olivenol ie. Exd 30 25 Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal det vre. Exd 30 26 Med den skal du salve benbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark , Exd 30 27 Bordet med alt dets Tilbehr, Lysestagen med dens Tilbehr, Rgelsealteret, Exd 30 28 Brndofferalteret med alt dets Tilbehr og Vandkummen med de ns Fodstykke, Exd 30 29 Sledes skal du hellige dem, s de bliver hjhellige. Enhver, der kommer i Berring med dem, bliver hellig" .

Exd 30 30 Ligeledes skal du salve Aron og hans Snner og hellige dem til at gre Prstetjeneste for mig. Exd 30 31 Men til Israeliterne skal du sige sledes: Dette skal vre m ig en hellig Salveolie fra Slgt til Slgt. Exd 30 32 Den m ikke udgydes p noget Menneskes Legeme, og i denne Bl anding m I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug, hellig er den, og hellig skal den vre eder. Exd 30 33 Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den p e n Lgmand, skal udryddes af sin Slgt. Exd 30 34 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig Rgels eoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige meget af hvert, Exd 30 35 og tilbered deraf en krydret Rgelse, som Salveblanderne l aver den, saltet, ren, til hellig Brug. Exd 30 36 Deraf skal du stde en Del til Pulver, og noget deraf skal du lgge foran Vidnesbyrdet i benbaringsteltet, hvor jeg vil benbare mig for dig. D et skal vre eder hjhelligt. Exd 30 37 Den Rgelse, du tilbereder i denne Blanding, m I ikke tilbe rede til eget Brug. Hellig skal den vre dig for HERREN. Exd 30 38 Den, der tilbereder lignende Rgelse for at nyde dens Duft , skal udryddes af sin Slgt. Exd 31 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Exd 31 2 Se, jeg har kaldet Bezalel, en Sn af Hurs Sn Uri, af Judas Stamme Exd 31 3 og fyldt ham med Guds nd, med Kunstsnilde, Klgt og Indsigt i alskens Arbejde Exd 31 4 til at udtnke Kunstvrker og til at arbejde i Guld, Slv og K obber Exd 31 5 og med Udskring af Sten til Indfatning og med Trskrerarbejd e, kort sagt til at udfre alskens Arbejde. Exd 31 6 Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Sn, af Dans S tamme til Medhjlper, og alle kunstforstandige Mnds Hjerte har jeg udrustet med Kun stsnilde, for at de kan udfre alt, hvad jeg har plagt dig, Exd 31 7 benbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedkket derp og alt Teltets Tilbehr, Exd 31 8 Bordet med dets Tilbehr, Lysestagen af purt Guld med alt dens Tilbehr, Rgelsealteret, Exd 31 9 Brndofferalteret med alt dets Tilbehr og Vandkummen med de ns Fodstykke, Exd 31 10 Pragtklderne, de hellige Klder til Prsten Aron og hans Snner s Kldet til Brug ved Prstetjenesten, Exd 31 11 Salveolien og den vellugtende Rgelse til Helligdommen. Ga nske som jeg har plagt dig, skal de udfre det. Exd 31 12 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Exd 31 13 Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slgt til Slg t, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der helliger eder. Exd 31 14 I skal holde Sabbaten, thi den skal vre eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide Dden, ja enhver, som udfrer noget Arbejde p den, de t Menneske skal udryddes af sin Slgt. Exd 31 15 I seks Dage m der arbejdes, men p den syvende Dag skal I h olde en fuldkommen Hviledag, helliget HERREN; enhver, som udfrer Arbejde p Sabbats dagen, skal lide Dden. Exd 31 16 Israeliterne skal holde Sabbaten, s at de fejrer Sabbaten fra Slgt til Slgt som en evig gyldig Pagt: Exd 31 17 Den skal vre et Tegn til alle Tider mellem mig og Israeli terne. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden, men p den syvende hviled e han og vederkvgede sig. Exd 31 18 Da han nu var frdig med at tale til Moses p Sinaj Bjerg, o vergav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var beskrevet med Guds F inger.

Exd 32 1 Men da Folket s, at Moses tvede med at komme ned fra Bjerg et, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der frte os ud af gypten!" Exd 32 2 Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders H ustruer, Snner og Dtre har i rene, og bring mig dem!" Exd 32 3 S rev hele Folket deres Guldrenringe af og bragte dem til Aron. Exd 32 4 Og han modtog dem af deres Hnd, formede Guldet med en Mej sel og lavede en stbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som frte dig ud af gypten!" Exd 32 5 Og da Aron s det, byggede han et Alter for den, og Aron l od kundgre: "I Morgen er det Hjtid for HERREN!" Exd 32 6 Tidligt nste Morgen ofrede de s Brndofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derp stod de op for at lege. Exd 32 7 Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi d it Folk, som du frte ud af gypten, har handlet ilde; Exd 32 8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bd dem at vandre; de har lavet sig en stbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, I srael, er din Gud, som frte dig ud af gypten!" Exd 32 9 Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk. Exd 32 10 Lad mig nu rde, at min Vrede kan blusse op imod dem s vil jeg tilintetgre dem; men dig vil jeg gre til et stort Folk!" Exd 32 11 Men Moses bnfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du frte ud af gypten med vldig Kraft og strk Hnd? Exd 32 12 Hvorfor skal gypterne kunne sige: I ond Hensigt frte han d em ud, for at sl dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Gld hre op, og anger den Ulykke, du vilde gre dit Folk! Exd 32 13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!" Exd 32 14 Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gre s it Folk. Exd 32 15 Derp vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vid nesbyrdets to Tavler i Hnden, Tavler, der var beskrevet p begge Sider, bde p Forside n og Bagsiden var de beskrevet. Exd 32 16 Og Tavlerne var Guds Vrk, og Skriften var Guds Skrift, ri dset ind i Tavlerne. Exd 32 17 Da hrte Josua Stjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der hres Krigslarm i Lejren!" Exd 32 18 Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Sk rig, det er Sang, jeg hrer!" Exd 32 19 Og da Moses nrmede sig Lejren og s Tyrekalven og Dansen, b lussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og snderslog dem ved Bjerg ets Fod. Exd 32 20 Derp tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brndte den i Ilden og knuste den til Stv, strde det p Vandet og lod Israeliterne drikke det. Exd 32 21 Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt s stor en Synd over det?" Exd 32 22 Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folke t ligger i det onde, Exd 32 23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der frte os ud af gypten! Exd 32 24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og s kom denne Tyre kalv ud deraf!" Exd 32 25 Da Moses nu s, at Folket var tjleslst til Skadefryd for der

es Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tjler, Exd 32 26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hve m der er for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ha m, Exd 32 27 og han sagde til dem: "S siger HERREN, Israels Gud: Bind alle Svrd om Lnd og g frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og sl ned bde Broder, Ven og Frnde!" Exd 32 28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og p den Dag f aldt der af Folket henved 3000 Mand. Exd 32 29 Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I vre Prster for HERREN , thi ingen sknede Sn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag. " Exd 32 30 Nste Dag sagde Moses til Folket: "I har beget en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HERREN, mske kan jeg skaffe Soning for eders Synd! " Exd 32 31 Derp gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har beget en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld. Exd 32 32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, s udsl et mig af den Bog, du frer!" Exd 32 33 HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog! Exd 32 34 Men g nu og fr Folket hen, hvor jeg har befalet dig at fre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!" Exd 32 35 Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede. Exd 33 1 HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du frte ud af gypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det! Exd 33 2 Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'ane rne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort Exd 33 3 til et Land, der flyder med Mlk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, ku nde jeg tilintetgre dig undervejs!" Exd 33 4 Da Folket hrte denne onde Tidende, srgede de, og ingen tog sine Smykker p. Exd 33 5 Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er e t halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste jeblik i din Midte, mtte jeg tilin tetgre dig. Tag du dine Smykker af, s skal jeg tnke over, hvad jeg vil gre for dig!" Exd 33 6 Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg a f. Exd 33 7 Moses plejede at tage Teltet og sl det op udenfor Lejren i nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "benbaringsteltet". Enhver som vilde rd sprge HERREN, gik ud til benbaringsteltet uden for Lejren. Exd 33 8 Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og s efter Moses, indt il han kom ind i Teltet. Exd 33 9 Og nr Moses kom ind Teltet, snkede Skysttten sig og stilled e sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses. Exd 33 10 Men nr alt Folket s Skysttten st ved Indgangen til Teltet, r ejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte. Exd 33 11 S talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som nr den en e Mand taler med den anden, og derp vendte Moses tilbage til Lejren; men hans Med hjlper Josua, Nuns Sn, en ung Mand, veg ikke fra Teltet. Exd 33 12 Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Fr dette F olk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet Nde for mine jne! Exd 33 13 Hvis jeg nu virkelig har fundet Nde for dine jne, s lr mig d ine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nde for dine jne; tnk dog p, at det te Folk er dit Folk!"

Exd 33 14 Han svarede: "Skal mit syn da vandre med, og skal jeg sled es fre dig til Mlet?" Exd 33 15 Da sagde Moses til ham: "Hvis dit syn ikke vandrer med, s lad os ikke drage herfra! Exd 33 16 Hvorp skal det dog kendes. at jeg har fundet Nde for dine j ne, jeg og dit Folk? Mon ikke p, at du vandrer med os, og der sledes vises os, mig og dit Folk, en Udmrkelse fremfor alle andle Folkeslag p Jorden?" Exd 33 17 HERREN svarede Moses: "Ogs hvad du der siger, vil jeg gre, thi du har fundet Nde for mine jne, og jeg kalder dig ved Navn." Exd 33 18 Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!" Exd 33 19 Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udrbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nde, mod hvem jeg vil, og Barmhjer tighed, mod hvem jeg vil!" Exd 33 20 Og han sagde: "Du kan ikke skue mit syn, thi intet Mennes ke kan se mig og leve." Exd 33 21 Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nrhed, stil di g p Klippen der! Exd 33 22 Nr da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig st i Kl ippehulen, og jeg vil dkke dig 1ned min Hnd, indtil jeg er kommet forbi. Exd 33 23 S tager jeg min Hnd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit syn kan ingen skue!" Exd 34 1 Derp sagde HERREN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler li gesom de forrige, s vil jeg p Tavlerne skrive de samme Ord, som stod p de forrige T avler, du slog i Stykker. Exd 34 2 Gr dig s rede til i Morgen, stig om Morgenen op p Sinaj Bje rg og stil dig hen og vent p mig der p Bjergets Top. Exd 34 3 Ingen m flge med dig derop, og ingen m vise sig noget Sted p Bjerget, end ikke Smkvg eller Hornkvg m grsse i Nrheden af dette Bjerg." Exd 34 4 Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og t idligt nste Morgen steg Moses op p Sinaj Bjerg, som Gud havde plagt ham, og tog de to Stentavler med sig. Exd 34 5 Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ha m der og pkaldte HERRENs Navn. Exd 34 6 Og HERREN gik forbi ham og rbte: "HERREN, HERREN, Gud, so m er barmhjertig og ndig, langmodig og rig p Miskundhed og Trofasthed, Exd 34 7 som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brde, O vertrdelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fdres Brde p Brn og Brnebrn, p dem i tredje og fjerde Led!" Exd 34 8 Da bjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad Exd 34 9 og sagde: "Har jeg fundet Nde for dine jne, Herre, s drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brde o g vor Synd og lad os vre din Ejendom!" Exd 34 10 Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Psyn vil jeg gre Undere, som aldrig fr er sket nogensteds p Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENs Vrk; thi det, jeg vil udfre ved dig, er forfrdeligt. Exd 34 11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Je busiterne bort foran dig! Exd 34 12 Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, nr de lever i din Midte. Exd 34 13 Men I skal nedbryde deres Altre, sndersl deres Stensttter o g omhugge deres Asjerasttter! Exd 34 14 Thi du m ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkr" er HERR ENs Navn, nidkr Gud er han. Exd 34 15 Du m ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og nr de bol er med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at vre med, m du ikke spise af deres Ofre; Exd 34 16 og du m ikke af deres Dtre tage Hustruer til dine Snner, s d

eres Dtre, nr de boler med deres Guder, fr dine Snner til ogs at bole med dem. Exd 34 17 Du m ikke gre dig noget stbt Gudebillede. Exd 34 18 Du skal lejre de usyrede Brds Hjtid; i syv Dage skal du sp ise usyret Brd, som jeg har plagt dig, l den fastsatte Tid i Abib Mned, thi i Abib Mn ed drog du ud af gypten. Exd 34 19 Alt frstefdt tilhrer mig; af dine Hjorde skal du ofre mig d et frstefdte af Handyrene, bde af Okset og smt Kvg; Exd 34 20 men de frstefdte sler skal du udlse med et Stykke smt Kvg, og hvis du ikke udlser det, skal du snderbryde Halsen derp; alle dine frstefdte Snner ska l du udlse. Du m ikke stedes for mit syn med tomme Hnder Exd 34 21 I seks Dage m du arbejde, men p den syvende skal du hvile; i Plje og Hsttiden skal du holde Hviledag. Exd 34 22 Du skal fejre Ugehjtid med Frstegrden af Hvedehsten og Frugt hsthjtid ved Jvndgnstide. Exd 34 23 Tre Gange om ret skal alle at Mandkn hos dig stedes for de n Herre HERREN Israels Guds syn. Exd 34 24 Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gre dine La ndemrker vide, og ingen skal attr dit Land, medens du drager hen for at stedes for HERREN din Guds syn tre Gange 01n ret. Exd 34 25 Du m ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brd. Ps kehjtidens Offer m ikke gemmes til nste Morgen. Exd 34 26 Det bedste af din Jords Frstegrde skal du bringe til HERRE N din Guds Hus. Du m ikke koge et Hid i dets Moders Mlk!" Exd 34 27 Og HERREN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi p Gru ndlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel." Exd 34 28 Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Nt ter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, p Tavlerne. Exd 34 29 Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to T avler i Hnden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at strle, ved a t han talede med ham. Exd 34 30 Men Aron og alle Israeliterne s Moses, og se, hans Ansigt s Hud strlede, og de turde ikke komme ham nr. Exd 34 31 Men Moses kaldte p dem, og da vendte Aron og alle Menighe dens verster tilbage til ham, og Moses talte til dem. Exd 34 32 Derp kom alle Israeliterne hen til ham, og han plagde dem alt, hvad HERREN havde talet til ham p Sinaj Bjerg. Exd 34 33 Men da Moses var frdig med at tale til dem, lagde han et Dkke over sit Ansigt. Exd 34 34 Hver Gang han derefter trdte frem for HERRENs syn for at t ale med ham, tog han Slret af, indtil han kom ud igen; og nr han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham pbudt. Exd 34 35 Da s Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strlede; og Mose s lagde da Dkket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham. Exd 35 1 Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til dem: Dette er, hvad HERREN har plagt eder at gre: Exd 35 2 I seks Dage m der arbejdes, men p den syvende Dag skal I h olde Helligdag, en fuldkommen Hviledag for HERREN. Enhver, der den Dag udfrer nog et Arbejde, skal lide Dden. Exd 35 3 P Sabbatsdagen m I ikke gre Ild i nogen af eders Boliger. Exd 35 4 Derp sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette e r, hvad HERREN har pbudt: Exd 35 5 I skal tage en Offerydelse til HERREN af, hvad I ejer. E nhver, som i sit Hjerte fler sig tilskyndet dertil, skal komme med det, HERRENs O fferydelse, Guld, Slv, Kobber, Exd 35 6 violet og rdt Purpurgatn, karmoisinrdt Garn, Byssus, Gedehr , Exd 35 7 rdfarvede Vderskind, Tahasjskind, Akacietr, Exd 35 8 Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien o g Rgelsen, Exd 35 9 Sjohamsten og delsten til Indfatning p Efoden og Brystskjo

ldet. Exd 35 10 Og alle kunstforstandige Mnd iblandt eder skal komme og l ave alt, hvad HERREN har pbudt: Exd 35 11 Boligen med dens Teltdkke og Dkke, dens Kroge, Brdder, Tvrstn ger, Piller og Fodstykker, Exd 35 12 Arken med Brestngerne, Sonedkket og det indre Forhng, Exd 35 13 Bordet med dets Brestnger og alt dets Tilbehr og Skuebrdene, Exd 35 14 Lysestagen med dens Tilbehr, dens Lamper og Olien til Lys estagen, Exd 35 15 Rgelsealteret med dets Brestnger, Salveolien og Rgelsen. For hnget til Boligens Indgang, Exd 35 16 Brndofferalteret med Kobbergitteret, Brestngerne og alt det s Tilbehr, Vandkummen med dens Fodstykke, Exd 35 17 Forgrdens Omhng, dens Piller og Fodstykker og Forhnget til Forgrdens Indgang, Exd 35 18 Boligens og Forgrdens Ple med Reb, Exd 35 19 Pragtklderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klde r til Prsten Aron og hans Snners Klder til Brug ved Prstetjenesten. Exd 35 20 Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses. Exd 35 21 Og enhver, som i sit Hjerte flte sig drevet dertil, og hv is nd tilskyndede ham, kom med HERRENs Offerydelse til Opfrelsen af benbaringstelte t og til alt Arbejdet derved og til de hellige Klder. Exd 35 22 De kom dermed, bde Mnd og Kvinder; enhver, som i sit Hjert e flte sig tilskyndet dertil, kom med Spnder, renringe, Fingerringe og Halssmykker, alle Hnde Guldsmykker. Og enhver, der vilde vie HERREN en Gave af Guld, kom derm ed. Exd 35 23 Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rdt Purpurgar n, karmoisinrdt Garn, Byssus, Gedehr, rdfarvede Vderskind eller Tahasjskind, kom der med. Exd 35 24 Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Slv eller Kob ber, kom med HERRENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietr til alt Byggearbe jdet, kom dermed. Exd 35 25 Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hnder og kom med deres Spind, violet og rdt Purpur, Karmoisin og Byssus. Exd 35 26 Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde flte si g tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehrene. Exd 35 27 Og versterne kom med Sjohamstenene og delstenene til Indfa tningen p Efoden og Brystskjoldet Exd 35 28 og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til Salveolien og Rgelsen. Exd 35 29 Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte flte sig tilskyndet til at bringe, hvad der krvedes til Udfrelsen af alt det Arbejd e, HERREN gennem Moses havde pbudt, bragte det som en frivillig Gave til HERREN. Exd 35 30 Derp sagde Moses til Israeliterne: Se, HERREN har kaldet Bezal'el, en Sn af Hurs Sn Uri, af Judas Stamme Exd 35 31 og fyldt ham med Guds nd, med Kunstsnilde, Klgt og Indsigt i alskens Arbejde Exd 35 32 til at udtnke Kunstvrker og til at arbejde i Guld, Slv og K obber Exd 35 33 og med Udskring af Sten til Indfatning og med Trskrerarbejd e, kort sagt til at udfre alskens Kunstarbejde. Exd 35 34 Og tillige har han givet bde ham og Oholiab, Ahisamaks Sn, af Dans Stamme Gaver til at lre fra sig. Exd 35 35 Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udfre alskens Ud skringsarbejde, Kunstvvning, broget Vvning af violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og Byssus og almindelig Vvning, s de kan udfre alt Slags Arbejde og udtnke Kuns tvrker. Exd 36 1 Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforst andige Mnd, hvem HERREN har givet Kunstsnilde og Klgt, s de forstr sig p Arbejdet, ud fre alt Arbejdet ved Helligdommens Opfrelse i Overensstemmelse med alt, hvad HERRE

N har pbudt. Exd 36 2 Derp tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de kunst forstandige Mnd, hvem HERREN havde givet Kunstsnilde, alle dem, som i deres Hjert e flte sig tilskyndet til at give sig i Lag med Udfrelsen af Arbejdet. Exd 36 3 Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opfrelse, for at det kunde blive u dfrt. Men de blev ved at komme med frivillige Gaver til ham, Morgen efter Morgen. Exd 36 4 Da kom alle de kunstforstandige Mnd, der udfrte alt Arbejd et ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var beskftiget med, Exd 36 5 og sagde til Moses: "Folket kommer med mere, end der krve s til Udfrelsen af det Arbejde, HERREN har pbudt!" Exd 36 6 Da bd Moses, at flgende Kundgrelse skulde udrbes i Lejren: " Hverken Mnd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til Helligdommen!" S hrte Fol ket op med at komme med Gaver. Exd 36 7 Og det, der var ydet, var dem nok til at udfre hele Arbej det, ja mer end nok. Exd 36 8 S lavede alle de kunstforstandige Mnd blandt dem, der delt og i Arbejdet, Boligen, ti Tpper af tvundet Byssus, violet og rdt Purpurgarn og ka rmoisinrdt Garn; han lavede dem med Keruber p i Kunstvvning, Exd 36 9 hvert Tppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; al le Tpperne havde samme Ml. Exd 36 10 Han syede Tpperne sammen, fem og fem. Exd 36 11 I Kanten af det ene Tppe, det yderste i det ene sammensye de Stykke, satte han Lkker af violet Purpurgarn, og ligeledes satte han Lkker i Ka nten af det yderste Tppe i det andet sammensyede Stykke; Exd 36 12 han satte halvtredsindstyve Lkker p det ene Tppe og halvtre dsindstyve Lkker i Kanten af det tilsvarende Tppe i det andet sammensyede Stykke, Lkke lige over for Lkke. Exd 36 13 Derp lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbin de Tpperne med hinanden, s at Boligen udgjorde et Hele. Exd 36 14 Fremdeles lavede han Tpper af Gedehr til et Teltdkke uden o m Boligen, og her lavede han elleve Tpper, Exd 36 15 hvert Tppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tpp erne havde samme Ml. Exd 36 16 De fem af Tpperne syede han sammen for sig og de seks for sig, Exd 36 17 og han satte halvtredsindstyve Lkker i Kanten af det yder ste Tppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Lkker i Kanten af det t ilsvarende Tppe i det andet sammensyede Stykke. Exd 36 18 Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at samme nfje Teltdkket med, s det udgjorde et Hele. Exd 36 19 Fremdeles lavede han over Teltdkket et Dkke af rdfarvede Vde rskind og derover endnu et Dkke af Tahasjskind. Exd 36 20 Derp lavede han Brdderne til Boligen af Akacietr til at st o p, Exd 36 21 hvert Brt ti Alen hjt og halvanden Alen bredt, Exd 36 22 og p hvert Brt to indbyrdes forbundne Tapper; sledes indret tede han det ved alle Boligens Brdder. Exd 36 23 Af Brdderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Syd siden, Exd 36 24 og til de tyve Brdder lavede han fyrretyve Fodstykker af Slv, to Fodstykker til de to Tapper p hvert Brt. Exd 36 25 Andre tyve Brdder lavede han til Boligens anden Side, som vendte mod Nord, Exd 36 26 med fyrretyve Fodstykker af Slv, to Fodstykker til hvert Brt. Exd 36 27 Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Brd der. Exd 36 28 Til Boligens Baghjrner lavede han to Brdder, Exd 36 29 der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Sty

kker foroven, indtil den frste Ring; sledes indrettede han dem begge for at danne de to Hjrner. Exd 36 30 Alts blev der til Bagsiden otte Brdder med tilhrende sekste n Fodstykker af Slv, to til hvert Brt. Exd 36 31 Derp lavede han Tvrstnger af Akacietr, fem til de Brdder, der dannede Boligens ene Side, Exd 36 32 fem til de Brdder, der dannede Boligens anden Side, og fe m til de Brdder, der dannede Boligens Bagside mod Vest; Exd 36 33 den mellemste Tvrstang lavede han sledes, at den midt p Brdd erne nede fra den ene Ende af Vggen til den anden. Exd 36 34 Brdderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som Tvrstng erne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og Tvrstngerne overtrak han med Guld. Exd 36 35 Derp lavede han Forhnget af violet og rdt Purpurgarn, karmo isinrdt Garn og tvundet Byssus, han lavede det i Kunstvvning med Keruber p, Exd 36 36 og han lavede dertil fire Piller af Akacietr, som han ove rtrak med Guld, og Knagerne derp lavede han af Guld, og han stbte fire Fodstykker af Slv til dem. Exd 36 37 Derp lavede han et Forhng til Teltets Indgang af violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus i broget Vvning Exd 36 38 og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og Bnd han overtrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber. Exd 37 1 Derp lavede Bezal'el Arken af Akacietr, halvtredje Alen la ng, halvanden Alen bred og halvanden Alen hj, Exd 37 2 og overtrak den indvendig og udvendig med purt Guld og s atte en gylden Krans rundt om den. Exd 37 3 Derefter stbte han fire Guldringe til den og satte dem p d ens fire Fdder, to Ringe p hver Side af den. Exd 37 4 Og han lavede Brestnger af Akacietr og overtrak dem med Gul d; Exd 37 5 s stak han Stngerne gennem Ringene p Arkens Sider, for at d en kunde bres med dem. Exd 37 6 Derp lavede han Sonedkket af purt Guld, halvtredje Alen la ngt og halvanden Alen bredt, Exd 37 7 og han lavede to Keruber af Guld, i drevet Arbejde laved e han dem, ved begge Ender af Sonedkket, Exd 37 8 den ene Kerub ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden; han lavede Keruberne sledes, at de var i eet med Sonedkket ved begge Ender. Exd 37 9 Og Keruberne bredte deres Vinger i Vejret, sledes at de dk kede over Sonedkket med deres Vinger; de vendte Ansigtet mod hinanden; nedad mod Sone,dkket vendte Kerubernes Ansigter. Exd 37 10 Derp lavede han Bordet af Akacietr, to Alen langt, en Alen bredt og halvanden Alen hjt, Exd 37 11 og overtrak det med purt Guld og satte en gylden Krans r undt om det. Exd 37 12 Og han satte en Liste af en Hnds Bredde rundt om det og e n gylden Krans rundt om Listen. Exd 37 13 Og han stbte fire Guldringe og satte dem p de fire Hjrner v ed dets fire Ben. Exd 37 14 Lige ved Listen sad Ringene til at stikke Brestngerne i, s at man kunde bre Bordet. Exd 37 15 Og han lavede Brestngerne at Akacietr og overtrak dem med G uld, og med dem skulde Bordet bres. Exd 37 16 Og han lavede af purt Guld de Ting, som hrte til Bordet, Fadene og Kanderne, Sklene og Krukkerne til at udgyde Drikoffer med. Exd 37 17 Derp lavede han Lysestagen af purt Guld, i drevet Arbejde lavede han Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, sledes at dens Blomster med Bger e og Kroner var i eet med den; Exd 37 18 seks Arme udgik fra Lysestagens Sider, tre fra den ene o g tre fra den anden Side. Exd 37 19 P hver af Armene, der udgik fra Lysestagen, var der tre m

andelblomstlignende Blomster med Bgere og Kroner, Exd 37 20 men p selve Stagen var der fire mandelblomstlignende Blom ster med Bgere og Kroner, Exd 37 21 et Bger under hvert af de tre Par Arme, der udgik fra den . Exd 37 22 Bgrene og Armene var i eet med den, s at det hele udgjorde eet drevet Arbejde af purt Guld. Exd 37 23 Derp lavede han de syv Lamper til den, Lampesaksene og Ba kkerne af purt Guld. Exd 37 24 En Talent purt Guld brugte han til den og til alt dens T ilbehr. Exd 37 25 Derp lavede han Rgelsealteret af Akacietr, en Alen langt og en Alen bredt, i Firkant, og to Alen hjt, og dets Horn var i eet med det. Exd 37 26 Og han overtrak det med purt Guld, bde Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og satte en Guldkrans rundt om; Exd 37 27 og han satte to Guldringe under Kransen p begge Sider til at stikke Brestngerne i, for at det kunde bres med dem; Exd 37 28 Brestngerne lavede han af Akacietr og overtrak dem med Guld . Exd 37 29 Han tilberedte ogs den hellige Salveolie og den rene, vel lugtende Rgelse, som Salveblanderne laver den. Exd 38 1 Derp lavede han Brndofferalteret af Akacietr, fem Alen lang t og fem Alen bredt, firkantet, og tre Alen hjt. Exd 38 2 Han lavede Horn til dets fire Hjrner, sledes at de var i e et dermed, overtrak det med Kobber Exd 38 3 og lavede alt Alterets Tilbehr, Karrene, Skovlene, Sklene, Gaflerne og Panderne; alt dets Tilbehr lavede han af Kobber. Exd 38 4 Derp omgav han Alteret med et flettet Kobbergitter neden under dets Liste, sledes at det nede op til Alterets halve Hjde. Exd 38 5 Derefter stbte han fire Ringe til Kobbergitterets fire Hjr ner til at stikke Brestngerne i. Exd 38 6 Brestngerne lavede han at Akacietr og overtrak dem med Kobb er. Exd 38 7 Og Stngerne stak han gennem Ringene p Alterets Sider, for at det kunde bres med dem. Han lavede det hult af Brdder. Exd 38 8 Derp lavede han Vandkummen med Fodstykke af Kobber og bru gte dertil Spejle, som tilhrte Kvinderne, der gjorde Tjeneste ved Indgangen til be nbaringsteltet. Exd 38 9 Derp indrettede han Forgrden: Til Sydsiden det hundrede Al en lange Forgrdsomhng af tvundet Byssus Exd 38 10 med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knag er og Bnd af Slv til Pillerne. Exd 38 11 Til Nordsiden hundrede Alen med tyve Piller og tyve Fods tykker af Kobber og med Knager og Bnd af Slv til Pillerne. Exd 38 12 Til Vestsiden det halvtredsindstyve Alen lange Omhng med ti Piller og ti Fodstykker og med Knager og Bnd af Slv til Pillerne. Exd 38 13 Og til Forsiden mod st, der var halvtredsindstyve Alen br ed, Exd 38 14 det femten Alen lange Omhng med fire Piller og tre Fodsty kker til den ene Side af Indgangen, Exd 38 15 og det femten Alen lange Omhng med tre Piller og tre Fods tykker til den anden Side af Indgangen. Exd 38 16 Alle Omhng rundt om Forgrden var af tvundet Byssus, Exd 38 17 Fodstykkerne til Pillerne af Kobber,men deres Knager og Bnd af Slv; alle Pillernes Hoveder var overtrukket med Slv; og de havde Bnd af Slv. Exd 38 18 Forhnget til Forgrdens Indgang var af violet og rdt Purpurg arn i broget Vvning, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus, tyve Alen langt og fem A len hjt, svarende til Bredden p Forgrdens Omhng. Exd 38 19 Dertil hrte fire Piller med fire Fodstykker af Kobber; Kn agerne var af Slv og Overtrkket p Hovederne og Bndene ligeledes af Slv.

Exd 38 20 Alle Plene til Boligen og Forgrden rundt om var af Kobber. Exd 38 21 Her flger Regnskabet over Boligen, Vidnesbyrdets Bolig, s om p Moses's Bud blev opgjort af Leviterne under Ledelse af Itamar, en Sn af Prsten Aron; Exd 38 22 Bezal'el, en Sn af Hurs Sn Uri, af Judas Stamme havde udfrt alt, hvad HERREN havde plagt Moses, Exd 38 23 sammen med Oholiab, Ahisamaks Sn, af Dans Stamme, som udfr te Udskringsarbejdet, Kunstvvningen og den brogede Vvning af violet og rdt Purpur, K armoisin og Byssus. Exd 38 24 Hvad angr Guldet, der anvendtes til Arbejdet, under hele Arbejdet p Helligdommen, s lb det som Gave viede Guld op til 29 Talenter og 730 Sek el efter hellig Vgt. Exd 38 25 Det ved Menighedens Mnstring indkomne Slv lb op til 100 Tal enter og 1775 Sekel efter hellig Vgt Exd 38 26 en, Beka, det halve af en Sekel efter hellig Vgt, af enhv er, der mtte lade sig mnstre, alts fra Tyversalderen og opefter, i alt 603 550 Mand: Exd 38 27 De 100 Talenter Slv medgik til Stbningen af Helligdommens og Forhngets Fodstykker, 100 Talenter til 100 Fodstykker, en Talent til hvert Fod stykke. Exd 38 28 Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til at overtrkke deres Hoveder med og til Bnd p dem. Exd 38 29 Det som Gave viede Kobber udgjorde 70 Talenter og 2400 S ekel. Exd 38 30 Deraf lavede han Fodstykkerne til benbaringsteltets Indga ng, Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbehr, Exd 38 31 Fodstykkerne til Forgrden rundt om og til Forgrdens Indgan g og alle Teltplene til Boligen og alle Teltplene til Forgrden hele Vejen rundt. Exd 39 1 Af det violette og rde Purpurgarn og det karmoisinrde Garn tilvirkede de Pragtklderne til Tjenesten i Helligdommen; og de tilvirkede Arons hellige Klder, sledes som HERREN havde plagt Moses. Exd 39 2 De tilvirkede Efoden af Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus, Exd 39 3 idet de udhamrede Guldet i Plader og skar Pladerne ud i Trde til at vve ind i det violette og rde Purpurgarn, det karmoisinrde Garn og det t vundne Byssus ved Kunstvvning. Exd 39 4 Derp forsynede de den med Skulderstykker til at hfte p; den blev hftet sammen ved begge Hjrner. Exd 39 5 Og dens Blte, som brugtes, nr den skulde tages p, var i eet med den og af samme Arbejde, af Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Ga rn og tvundet Byssus, sledes som HERREN havde plagt Moses. Exd 39 6 Derp tilvirkede de Sjohamstenene, indfattede i Guldfletvrk og graverede som Signeter med Israels Snners Navne; Exd 39 7 og de fstede dem p Efodens Skulderstykker, for at Stenene kunde bringe Israels Brn i Minde, sledes som HERREN havde plagt Moses. Exd 39 8 Derp tilvirkede de Brystskjoldet i Kunstvvning p samme Mde s om Efoden, af Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssu s; Exd 39 9 det var firkantet, og de lagde Brystskjoldet dobbelt; de t var et Spand langt og et Spand bredt, lagt dobbelt. Exd 39 10 De udstyrede det med fire Rkker Sten: Karneol, Topas og S maragd i den frste Rkke, Exd 39 11 Rubin, Safir og Jaspis i den anden, Exd 39 12 Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje, Exd 39 13 Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde, omgivne med Guld fletvrk i deres Indfatninger. Exd 39 14 Der var tolv Sten, svarende til Israels Snners Navne, en for hvert Navn; det var graveret Arbejde som Signeter, sledes at hver Sten bar Na vnet p en af de tolv Stammer. Exd 39 15 Til Brystskjoldet lavede de snoede Kder af purt Guld, sno et Arbejde, som nr man snor Reb.

Exd 39 16 Derp lavede de to Guldfletvrker og to Guldringe og satte d isse to Ringe p Brystskjoldets verste Hjrner, Exd 39 17 og de to Guldsnore knyttede de i de to Ringe p Brystskjol dets Hjrner; Exd 39 18 Snorenes anden Ende anbragte de i de to Fletvrker og fsted e dem p Forsiden af Efodens Skulderstykker. Exd 39 19 Og d lavede to andre Guldringe og satte dem p Brystskjold ets to andre Hjrner p den indre Rand, der vendte mod Efoden. Exd 39 20 Og de lavede endnu to Guldringe og fstede dem p Efodens to Skulderstykker forneden p Forsiden, hvor den var hftet sammen med Skulderstykkern e, oven over Efodens Blte; Exd 39 21 og de bandt med Ringene Brystskjoldet fast til Efodens R inge ved Hjlp af en violet Purpursnor, s at det kom til at sidde oven over Efodens Blte og ikke kunde lsne sig fra Efoden, som HERREN havde plagt Moses. Exd 39 22 Derp tilvirkede de Kben, som hrer til Efoden, i vvet Arbejde , helt og holdent af violet Purpur. Exd 39 23 Midt p havde Kben en Halsbning ligesom Halsbningen p en Panse rskjorte, omgivet af en Linning, for at den ikke skulde rives itu, Exd 39 24 og langs Kbens nederste Kant syede de Granatbler af violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus, Exd 39 25 og de lavede Bjlder af purt Guld, som de anbragte mellem Granatblerne langs Kbens nederste Kant hele Vejen rundt, mellem Granatblerne, Exd 39 26 s at Bjlder og Granatbler skiftede hele Vejen rundt langs Kb ens nederste Kant, til at bre ved Tjenesten, som HERREN havde plagt Moses. Exd 39 27 Derp tilvirkede de Kjortlerne til Aron og hans Snner af By ssus i vvet Arbejde, Exd 39 28 Hovedkldet af Byssus, Embedshuerne af Byssus, Linnedbenkld erne af tvundet Byssus, Exd 39 29 og Bltet af tvundet Byssus, violet og rdt Purpurgarn og ka rmoisinrdt Garn i broget Vvning, som HERREN havde plagt Moses. Exd 39 30 Derp lavede de Pandepladen, det hellige Diadem, af purt G uld og forsynede den med en Indskrift i graveret Arbejde som ved Signeter: "Hell iget HERREN." Exd 39 31 Og de fstede en violet Purpursnor p den til at binde den f ast med oven p Hovedkldet, som HERREN havde plagt Moses. Exd 39 32 Sledes fuldfrtes alt Arbejdet ved benbaringsteltets Bolig; og Israeliterne gjorde ganske som HERREN havde plagt Moses; sledes gjorde de. Exd 39 33 Derp bragte de Boligen til Moses, Teltdkket med alt dets T ilbehr, Knagerne, Brdderne, Tvrstngerne, Pillerne og Fodstykkerne, Exd 39 34 Dkket af rdfarvede Vderskind og Dkket af Tahasjskind, det in dre Forhng, Exd 39 35 Vidnesbyrdets Ark med Brestngerne, Sonedkket, Exd 39 36 Bordet med alt dets Tilbehr, Skuebrdene, Exd 39 37 Lysestagen af purt Guld med Lamperne, der skulde sttes p d en, og alt dens Tilbehr, Olien til Lysestagen, Exd 39 38 Guldalteret, Salveolien, den vellugtende Rgelse, Forhnget til Teltets Indgang, Exd 39 39 Kobberalteret med Kobbergitteret, Brestngerne og alt dets Tilbehr, Vandkummen og Fodstykket, Exd 39 40 Omhngene til Forgrden, Pillerne og Fodstykkerne, Forhnget t il Forgrdens Indgang, Rebene og Teltplene, alt Tilbehr til Tjenesten i benbaringstel tets Bolig, Exd 39 41 Pragtklderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klde r til Prsten Aron og hans Snners Klder til Prstetjenesten. Exd 39 42 Njagtigt som HERREN havde plagt Moses, udfrte Israeliterne hele Arbejdet. Exd 39 43 Da s Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udfrt det, som HERREN havde sagt; sledes havde de utdfrt det. Og Moses velsignede dem. Exd 40 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Exd 40 2 P den frste Dag i den frste Mned skal du rejse benbaringstelt

ets Bolig. Exd 40 3 St s Vidnesbyrdets Ark derind og hng Forhnget op for Arken. Exd 40 4 Og du skal bringe Bordet ind og ordne, hvad dertil hrer, og bringe Lysestagen ind og stte Lamperne p. Exd 40 5 Stil Guldalteret til Rgelsen op foran Vidnesbyrdets Ark o g hng Forhnget op foran Boligens Indgang. Exd 40 6 Stil Brndofferalteret op foran Indgangen til benbaringstel tets Bolig Exd 40 7 og stil Vandkummen op mellem benbaringsteltet og Alteret og hld Vand deri. Exd 40 8 Rejs Forgrden rundt om og hng Forhnget op foran Forgrdens In dgang. Exd 40 9 Tag Salveolien og salv Boligen og alle Ting deli, og du skal hellige den med alt dens Tilbehr, s den bliver hellig. Exd 40 10 Du skal salve Brndofferalteret og alt dets Tilbehr og hell ige Alteret, s det bliver hjhelligt. Exd 40 11 Og du skal salve Vandkummen og Fodstykket og hellige den . Exd 40 12 Lad s Aron og hans Snner trde hen til benbaringsteltets Indg ang, tvt dem med Vand Exd 40 13 og ifr Aron de hellige Klder. salv og hellig ham til at gre Prstetjeneste for mig. Exd 40 14 Lad s hans Snner trde frem, ifr dem Kjortler Exd 40 15 og salv dem, som du salver deres Fader, til at gre Prstetj eneste for mig. Sledes skal det ske, for at et evigt Prstedmme kan blive dem til De l fra Slgt til Slgt i Kraft af denne Salvning, som du foretager p dem. Exd 40 16 Og Moses gjorde ganske som HERREN havde plagt ham; sledes gjorde han. Exd 40 17 P den frste Dag i den frste Mned i det andet r blev Boligen r ejst. Exd 40 18 Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, re jste Brdderne, stak Tvrstngerne ind, rejste Pillerne, Exd 40 19 spndte Teltdkket ud over Boligen og lagde Teltdkkets Dkke ov enover, som HERREN havde plagt Moses. Exd 40 20 Derp tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stak Brestn gerne i Arken og lagde Sonedkket oven p den; Exd 40 21 s bragte han Arken ind i Boligen og hngte det indre Forhng op og tilhyllede sledes Vidnesbyrdets Ark, som HERREN havde plagt Moses. Exd 40 22 Derp opstillede han Bordet i benbaringsteltet ved Boligens nordre Vg uden for Forhnget, Exd 40 23 og han lagde Brdene i Rkke derp for HERRENs syn, som HERREN havde plagt Moses. Exd 40 24 Derp satte han Lysestagen ind i benbaringsteltet lige over for Bordet, ved Boligens sndre Vg; Exd 40 25 og han satte Lamperne derp for HERRENs syn, som HERREN hav de plagt Moses. Exd 40 26 Derp stillede han Guldalteret op i benbaringsteltet foran Forhnget, Exd 40 27 og han tndte vellugtende Rgelse derp, som HERREN havde plagt Moses. Exd 40 28 Derp hngte han Forhnget op for Boligens Indgang. Exd 40 29 Brndofferalteret opstillede han foran Indgangen til benbar ingsteltets Bolig og ofrede Brndofferet og Afgrdeofferet derp, som HERREN havde plag t Moses. Exd 40 30 Derp opstillede han Vandkummen mellem benbaringsteltet og Alteret og hldte Vand deri til Tvtning. Exd 40 31 Og Moses og Aron og hans Snner tvttede deres Hnder og Fdder deri; Exd 40 32 nr de gik ind i benbaringsteltet og trdte hen til Alteret. tvttede de sig, som HERREN havde plagt Moses.

Exd 40 33 S rejste han Forgrden rundt om Boligen og Alteret og hngte Forhnget op for Forgrdens Indgang. Hermed var Moses frdig med Arbejdet. Exd 40 34 Da dkkede Skyen benbaringsteltet, og HERRENs Herlighed fyl dte Boligen; Exd 40 35 og Moses kunde ikke g ind i benbaringsteltet, fordi Skyen havde lagt sig derover, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen. Exd 40 36 Men under hele deres Vandring brd Israeliterne op, nr Skye n lftede sig fra Boligen; Exd 40 37 og nr Skyen ikke lftede sig. brd de ikke op, men ventede, t il den atter lftede sig. Exd 40 38 Thi HERRENs Sky l over Boligen om Dagen, og om Natten lys te Ild i Skyen for alle Israeliternes jne under hele deres Vandring. Lvt 1 1 HERREN kaldte p Moses og talede til ham fra benbaringstelt et og sagde: Lvt 1 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr nogen af eder vil bringe HERREN en Offergave af Kvget, da skal Offergaven, I vil bringe, tages at Hornkvget eller Smkvget. Lvt 1 3 Skal hans Offergave af Hornkvget vre et Brndoffer, s skal de t vre et lydefrit Handyr, han bringer; til benbaringsteltets Indgang skal han brin ge det for at vinde HERRENs Velbehag. Lvt 1 4 S skal han lgge sin Hnd p Brndofferdyrets Hoved, for at det k an vinde ham HERRENs Velbehag, idet det skaffer ham Soning. Lvt 1 5 Derp skal han slagte den unge Okse for HERRENs syn, og Aro ns Snner, Prsterne, skal frembre Blodet, og de skal sprnge Blodet rundt om p Alteret, som str ved Indgangen til benbaringsteltet. Lvt 1 6 S skal han fl Huden af Brndofferdyret og skre det i Stykker, Lvt 1 7 og Arons Snner, Prsterne, skal gre Ild p Alteret og lgge Brnde p Ilden; Lvt 1 8 og Arons Snner, Prsterne, skal lgge Stykkerne tillige med H ovedet og Fedtet til Rette p Brndet over Ilden p Alteret. Lvt 1 9 Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvtte med Vand, o g Prsten skal bringe det hele som Rgoffer p Alteret; det er et Brndoffer, et Ildoffe r til en liflig Duft for HERREN. Lvt 1 10 Hvis hans Offergave, der skal bruges som Brndoffer, tages at Smkvget, af Frene eller Gederne, s skal det vre et lydefrit Handyr, han bringer. Lvt 1 11 Han skal slagte det for HERRENs syn ved Alterets Nordside , og Arons Snner, Prsterne skal sprnge Blodet deraf rundt om p Alteret. Lvt 1 12 S skal han skre det i Stykker, og Prsten skal lgge Stykkerne tillige med Hovedet og Fedtet til Rette p Brndet over Ilden p Alteret. Lvt 1 13 Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvtte med Vand. S skal Prsten frembre det hele og bringe det som Rgoffer p Alteret; det er et Brndoffer , et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN. Lvt 1 14 Er hans Offergave til HERREN et Brndoffer af Fuglene, da skal Offergaven, han vil bringe, tages af Turtelduerne eller Dueungerne; Lvt 1 15 Prsten skal frembre den til Alteret og knkke Halsen p den og bringe Hovedet som Rgoffer p Alteret, og dens Blod skal udpresses mod Alterets Si de. Lvt 1 16 S skal han udtage Kroen med dens Indhold og kaste den p As kedyngen ved Alterets stside. Lvt 1 17 Derp skal han rive Vingerne ls p den uden dog at skille dem fra Kroppen. S skal Prsten bringe den som Rgoffer p Alteret p Brndet over Ilden; det er et Brndoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN. Lvt 2 1 Nr nogen vil frembre et Afgrdeoffer som Offergave for HERRE N, skal hans Offergave best af fint Hvedemel, og han skal hlde Olie derover og kom me Rgelse derp. Lvt 2 2 Og han skal bringe det til Arons Snner, Prsterne; og Prsten skal tage en Hndfuld af Melet og Olien og al Rgelsen, det, som skal ofres af Afgrd eofferet, og bringe det som Rgoffer p Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN; Lvt 2 3 men Resten af Afgrdeofferet skal tilfalde Aron og hans Snn

er som en hjhellig Del af HERRENs Ildofre. Lvt 2 4 Men nr du som Offergave vil bringe et Afgrdeoffer af Bagvrk fra Bagerovnen, skal det best af fint Hvedemel, usyrede Kager, rrte i Olie, og us yrede Fladbrd, smurte med Olie. Lvt 2 5 Er derimod din Offergave et Afgrdeoffer, bagt p Plade, s sk al det best af usyret fint Hvedemel, rrt i Olie; Lvt 2 6 du skal bryde det i Stykker og hlde Olie derover. Det er et Afgrdeoffer. Lvt 2 7 Men er din Offergave et Afgrdeoffer, bagt i Pande, skal d et tilberedes af fint Hvedemel med Olie. Lvt 2 8 Det Afgrdeoffer, der tilberedes af disse Ting, skal du br inge HERREN; man skal bringe det til Prsten, og han skal bre det hen til Alteret; Lvt 2 9 og Prsten skal af Afgrdeofferet udtage det, som skal ofres deraf, og bringe det som Rgoffer p Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for HE RREN. Lvt 2 10 Men Resten af Afgrdeofferet skal tilfalde Aron og hans Snn er som en hjhellig Del af HERRENs Ofre. Lvt 2 11 Intet Afgrdeoffer, som I bringer HERREN, m tilberedes syre t; thi Surdejg eller Honning m I aldrig bringe som Rgoffer, som Ildoffer for HERRE N. Lvt 2 12 Kun som Offergave af Frstegrde m I frembre disse Ting for HE RREN, men de m ikke komme p Alteret til en liflig Duft. Lvt 2 13 Og du skal komme Salt i enhver Afgrdeoffergave, du frembre r, du m ikke undlade at komme din Guds Pagts Salt i dit Afgrdeoffer, men du skal f rembre Salt med enhver af dine Offergaver. Lvt 2 14 Dersom du vil frembre HERREN et Afgrdeoffer af Frstegrden, s kal det, du frembrer som Afgrdeoffer af din Frstegrde, vre friske Aks, ristede over I lden, knuste, af nyhstet Korn; Lvt 2 15 og du skal hlde Olie derover og komme Rgelse derp. Det er e t Afgrdeoffer, Lvt 2 16 Al Rgelsen og det, som skal ofres af de knuste Aks og Oli en, skal Prsten bringe som Rgoffer, et Ildoffer for HERREN. Lvt 3 1 Men er hans Offergave et Takoffer, s skal det, hvis han b ringer det af Hornkvget, vre et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer HERREN. Lvt 3 2 Han skal lgge sin Hnd p sin Offergaves Hoved og slagte Dyre t ved Indgangen til benbaringsteltet; og Arons Snner, Prsterne, skal sprnge Blodet r undt om p Alteret. Lvt 3 3 S skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN frembre F edtet, der dkker Indvoldene, og alt Fedtet p Indvoldene, Lvt 3 4 begge Nyrerne med det Fedt. som sidder p dem ved Lndemuskl erne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. Lvt 3 5 Og Arons Snner skal bringe det som Rgoffer p Alteret oven p Brndofferet p Brndet, der ligger p Ilden, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN. Lvt 3 6 Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til HE RREN. tages af Smkvget, skal det vre et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer. Lvt 3 7 Er den Offergave, han vil bringe. et Lam, skal han bring e det hen for HERRENs syn Lvt 3 8 og lgge sin Hnd p sin Offergaves Hoved og slagte Dyret fora n benbaringsteltet, og Arons Snner skal sprnge Blodet deraf rundt om p Alteret. Lvt 3 9 S skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN frembre F edtet, hele Fedthalen, skilt fra Rygraden, Fedtet, som dkker Indvoldene, og alt F edtet p Indvoldene, Lvt 3 10 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p dem ved Lndemuskl erne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. Lvt 3 11 Og Prsten skal bringe det som Rgoffer p Alteret, Ildoffersp ise for HERREN. Lvt 3 12 Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den h en for HERRENs syn Lvt 3 13 og lgge sin Hnd p dens Hoved og slagte den foran benbaringst eltet, og Arons Snner skal sprnge Blodet rundt om p Alteret.

Lvt 3 14 S skal han deraf frembre som sin Offergave, som et Ildoffe r for HERREN, Fedtet, det dkker Indvoldene, og alt Fedtet p Indvoldene, Lvt 3 15 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p dem ved Lndemuskl erne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. Lvt 3 16 Og Prsten skal bringe det som Rgoffer p Alteret, Ildoffersp ise til en liflig Duft. Alt Fedt skal vre HERRENs. Lvt 3 17 En evig Anordning skal det vre for eder fra Slgt til Slgt, hvor I end bor: Intet Fedt og intet Blod m I nyde! Lvt 4 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Lvt 4 2 Tal til Israeliterne og sig: Nr nogen af Vanvare forsynde r sig mod noget af HERRENs Forbud og overtrder et af dem, da skal flgende iagttage s: Lvt 4 3 Er det den salvede Prst, der forsynder sig, s der pdrages F olket Skyld, skal han for den Synd, han har beget, bringe HERREN en lydefri ung T yr som Syndoffer. Lvt 4 4 Han skal fre Tyren hen til benbaringsteltets Indgang for H ERRENs syn og lgge sin Hnd p dens Hoved og slagte den for HERRENs syn, Lvt 4 5 og den salvede Prst skal tage noget af Tyrens Blod og bri nge det ind i benbaringsteltet, Lvt 4 6 og Prsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stnke det syv Gange for HERRENs syn foran Helligdommens Forhng; Lvt 4 7 og Prsten skal stryge noget af Blodet p Rgelsealterets Horn for HERRENs syn, det, som str i benbaringsteltet; Resten af Tyrens Blod skal han u dgyde ved Foden af Brndofferalteret, som str ved Indgangen til benbaringsteltet. Lvt 4 8 Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, so m dkker Indvoldene, og alt Fedtet p Indvoldene, Lvt 4 9 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p dem ved Lndemuskl erne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne, Lvt 4 10 p samme Mde som det udtages af Takofferoksen. Og Prsten ska l bringe det som Rgoffer p Brndofferalteret. Lvt 4 11 Men Tyrens Hud og alt dens Kd tillige med dens Hoved, Ski nneben, Indvolde og Skarn, Lvt 4 12 hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted, til Askedyngen, og brnde den p et Bl af Brnde; oven p Aske; dyngen skal den brnd es. Lvt 4 13 Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, u den at Forsamlingen ved af det, og de har overtrdt et af HERRENs Forbud og derved pdraget sig Skyld, Lvt 4 14 da skal Forsamlingen, nr den Synd, de har beget mod Forbud et, bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal fre den hen f oran benbaringsteltet, Lvt 4 15 og Menighedens ldste skal lgge deres Hnder p Tyrens Hoved fo r HERRENs syn, og man skal slagte den for HERRENs syn. Lvt 4 16 Derp skal den salvede Prst bringe noget af Tyrens Blod ind i benbaringsteltet, Lvt 4 17 og Prsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stnke det syv Gange for HERRENs syn foran Forhnget; Lvt 4 18 og han skal stryge noget af Blodet p Hornene af Alteret, som str for HERRENs syn i benbaringsteltet; Resten af Blodet skal han udgyde ved Fo den af Brndofferalteret, som str ved Indgangen til benbaringsteltet, Lvt 4 19 Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som Rgoffe r p Alteret. Lvt 4 20 Derp skal han gre med Tyren p samme Mde som med den fr nvnte S yndoffertyr. Da skal Prsten skaffe dem Soning, s de finder Tilgivelse. Lvt 4 21 S skal Tyren bringes uden for Lejren og brndes p samme Mde s om den fr nvnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer. Lvt 4 22 Men hvis det er en verste. der forsynder sig og af Vanvar e overtrder et af HERRENs Forbud og derved p drager sig Skyld, Lvt 4 23 og den Synd, han har beget, bliver ham vitterlig, s skal d en Offergave, han bringer, vre en lydefri Gedebuk.

Lvt 4 24 Han skal lgge sin Hnd p Bukkens Hoved og slagte den der, hv or Brndofferet slagtes for HERRENs syn. Det er et Syndoffer. Lvt 4 25 Prsten skal tage noget af Syndofferets Blod p sin Finger o g stryge det p Brndofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han udgyde ved Brnd offeralterets Fod. Lvt 4 26 Og alt dets Fedt skal han bringe som Rgoffer p Alteret lig esom Fedtet fra Takofferet. Da skal Prsten skaffe ham Soning for hans Synd, s han finder Tilgivelse. Lvt 4 27 Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder s ig ved at overtrde et af HERRENs Forbud og derved pdrager sig Skyld, Lvt 4 28 og den Synd, han har beget, bliver ham vitterlig, s skal O ffergaven, han bringer for den Synd, han har beget, vre en lydefri Ged. Lvt 4 29 Han skal lgge sin Hnd p Syndofferets Hoved og slagte Syndof feret der, hvor Brndofferet slagtes. Lvt 4 30 Prsten skal tage noget af Gedens Blod p sin Finger og stry ge det p Brndofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han udgyde ved Alterets Fod. Lvt 4 31 Og alt Fedtet skal han tage ud, p samme Mde som Fedtet tag es ud af Takofferet, og Prsten skal bringe det som Rgoffer p Alteret til en liflig Duft for HERREN. Da skal Prsten skaffe ham Soning, s han finder Tilgivelse. Lvt 4 32 Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam, da skal det vre et lydefrit Hundyr, han bringer. Lvt 4 33 Han skal lgge sin Hnd p Syndofferets Hoved og slagte det so m Syndoffer der, hvor Brndofferet slagtes. Lvt 4 34 Og Prsten skal tage noget af Syndofferets Blod p sin Finge r og stryge det p Brndofferalterets Horn, men Resten af Blodet skal han udgyde ved Alterets fod, Lvt 4 35 og alt Fedtet skal han tage ud, p samme Mde som Takofferla mmets Fedt tages ud, og Prsten skal bringe det som Rgoffer p Alteret oven p HERRENs Ildofre. Da skal Prsten skaffe ham Soning for den Synd, han har beget, s han finder Tilgivelse. Lvt 5 1 Hvis nogen, nr han hrer en Forbandelse udtale, synder ved at undlade at vidne, sknt han var jenvidne eller p anden Mde kender Sagen, og sledes pdrager sig Skyld, Lvt 5 2 eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, rrer ved noget urent, hvad enten det nu er et dsel af et urent vildt Dyr eller af urent K vg eller urent Kryb, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst, Lvt 5 3 eller nr han, uden at det er ham vitterligt, rrer ved Uren hed hos et Menneske, Urenhed af en hvilken som helst Art, hvorved man bliver ure n, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst, Lvt 5 4 eller nr nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine Lb er aflgger en uoverlagt Ed p at ville gre noget, godt eller ondt, hvad nu et Mennes ke kan aflgge en uoverlagt Ed p, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevids t i et af disse Tilflde, Lvt 5 5 s skal han, nr han bliver sig sin Skyld bevidst i et af di sse Tilflde, bekende det, han har forsyndet sig med, Lvt 5 6 og til Bod for den Synd, han har beget, bringe HERREN et Hundyr af Smkvget, et Fr eller en Ged, som Syndoffer; da skal Prsten skaffe ham Soni ng for hans Synd. Lvt 5 7 Men hvis han ikke evner at give et Stykke Smkvg, skal han til Bod for sin Synd bringe HERREN to Turtelduer eller Dueunger, en som Syndoffe r og en som Brndoffer. Lvt 5 8 Han skal bringe dem til Prsten, og Prsten skal frst frembre den, der skal bruges til Syndoffer; han skal knkke Halsen p den ved Nakken uden at rive Hovedet helt af Lvt 5 9 og stnke noget af Syndofferets Blod p Alterets Side, meden s Resten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er et Syndoffer. Lvt 5 10 Men den anden skal han ofre som Brndoffer p den foreskrevn e Mde; da skal Prsten skaffe ham Soning for den Synd, han har beget, s han finder Ti lgivelse.

Lvt 5 11 Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer eller Dueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe en Tiendedel Efa fint Hved emel til Syndoffer, men han m ikke hlde Olie derover eller komme Rgelse derp, thi de t er et Syndoffer. Lvt 5 12 Han skal bringe det til Prsten, og Prsten skal tage en Hndf uld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det som Rgoffer p Alteret oven p HE RRENs Ildofre. Det er et Syndoffer. Lvt 5 13 Da skal Prsten skaffe ham Soning for den Synd, han har be get p en af de nvnte Mder, s han finder Tilgivelse. Resten skal tilfalde Prsten p samm Mde som Afgrdeofferet. Lvt 5 14 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 5 15 Nr nogen gr sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig mod HERRENs Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldoffer bringe HERREN e n lydefri Vder af Smkvget, der er vurderet til mindst to Slvsekel efter hellig Vgt; Lvt 5 16 og han skal give Erstatning for, hvad han har forsyndet sig med over for det hellige, med Tillg af en Femtedel af Vrdien. Han skal give Prs ten det, og Prsten skal skaffe ham Soning ved Skyldoffervderen, s han finder Tilgiv else. Lvt 5 17 Nr nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at ov ertrde et af HERRENs Forbud, s han bliver skyldig og pdrager sig Skyld, Lvt 5 18 da skal han af Smkvget bringe en lydefri Vder, der er taget god, som Skyldoffer til Prsten, og Prsten skal skaffe ham Soning for den uforstlig e Synd, han har beget, uden at den var ham vitterlig, s han finder Tilgivelse. Lvt 5 19 Det er et Skyldoffer; han har pdraget sig Skyld over for HERREN. Lvt 6 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 6 2 Nr nogen forsynder sig og gr sig skyldig i Svig mod HERREN , idet han frakender sin Nste Retten til noget, der var ham betroet, et Hndpant el ler noget, han har rvet, eller han aftvinger sin Nste noget, Lvt 6 3 eller han finder noget, som er tabt, og ngter det, eller han aflgger falsk Ed angende en af alle de Ting, som Mennesket forsynder sig ved a t gre, Lvt 6 4 s skal han, nr han har forsyndet sig og fler sig skyldig, t ilbagegive det, han har rvet, eller det, han har aftvunget, eller det, som var ha m betroet, eller det tabte, som han har fundet, Lvt 6 5 eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte det med dets fulde Vrdi med Tillg af en Femtedel. Han skal give den retmss ige Ejer det, den Dag han gr Bod. Lvt 6 6 Og til Bod skal han af Smkvget bringe HERREN en lydefri Vde r, der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til Prsten. Lvt 6 7 Da skal Prsten skaffe ham Soning for HERRENs syn, s han fin der Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pdrager sig Skyld. Lvt 6 8 HERREN taled fremdeles til Moses og sagde: Lvt 6 9 Giv Aron og hans Snner dette Bud: Dette er Loven om Brndof feret. Brndofferet skal blive liggende p sit Bl p Alteret Natten over til nste Morgen , og Alterilden skal holdes ved lige dermed. Lvt 6 10 S skal Prsten ifre sig sin Linnedkldning, og Linnedbenklder s kal han ifre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken, som bliver tilbage, nr Ilden fortrer Brndofferet p Alteret, og lgge den ved Siden af Alteret. Lvt 6 11 Derefter skal han affre sig sine Klder og tage andre Klder p og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted. Lvt 6 12 Ilden p Alteret skal holdes ved lige dermed, den m ikke g u d: og Prsten skal hver Morgen tnde ny Brndestykker p Alteret og lgge Brndofferet til R ette derp og s bringe Takofrenes Fedtdele som Rgoffer derp. Lvt 6 13 En stadig Ild skal holdes ved lige p Alteret, den m ikke g ud. Lvt 6 14 Dette er Loven om Afgrdeofferet: Arons Snner skal frembre d et for HERRENs syn, hen til Alteret. Lvt 6 15 S skal han tage en Hndfuld af Afgrdeofferets Mel og Olie og al Rgelsen, der flger med Afgrdeofferet, det, der skal ofres deraf, og bringe det

som Rgoffer p Alteret til en liflig Duft for HERREN. Lvt 6 16 Men Resten deraf skal Aron og hans Snner spise; usyret sk al det spises p et helligt Sted; i benbaringsteltets Forgrd skal de spise det. Lvt 6 17 Det m ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres D el af mine Ildofre; det er hjhelligt ligesom Syndofferet og Skyldofferet. Lvt 6 18 Alle af Mandkn blandt Arons Snner m spise det; denne Del af HERRENs Ildofre skal vre en evig gyldig Rettighed, de har Krav p fra Slgt til Slgt. Enhver, som rrer derved, bliver hellig. Lvt 6 19 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 6 20 Dette er den Offergave, Aron og hans Snner skal frembre fo r HERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrdeoffer, Halvdelen om Mo rgenen og Halvdelen om Aftenen. Lvt 6 21 Det skal tilberedes p Plade med Olie, og du skal frembre d et godt ltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrdeoffer, som er brudt i Stykk er, skal du frembre til en liflig Duft for HERREN. Lvt 6 22 Den Prst iblandt hans Snner, der salves i hans Sted, skal ofre det; det skal vre en evig gyldig Rettighed for HERREN, og som Heloffer skal det ofres. Lvt 6 23 Ethvert Afgrdeoffer fra en Prst skal vre et Heloffer; det m ikke spises. Lvt 6 24 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 6 25 Tal til Aron og hans Snner og sig: Dette er Loven om Synd offeret. Der, hvor Brndofferet slagtes. skal Syndofferet slagtes for HERRENs syn; det er hjhelligt. Lvt 6 26 Den Prst, der frembrer Syndofferet, skal spise det; det sk al spises p et helligt Sted, i benbaringsteltets Forgrd. Lvt 6 27 Enhver, som rrer ved Kdet deraf, bliver hellig. Hvis noget af dets Blod stnkes p en Kldning, skal det Stykke, Blodet er stnket p, tvttes p et he ligt Sted. Lvt 6 28 Det Lerkar, det koges i, skal sls i Stykker; og hvis det er kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand. Lvt 6 29 Alle af Mandkn blandt Prsterne m spise det; det er hjhelligt . Lvt 6 30 Men intet Syndoffer m spises, nr noget af dets Blod bringe s ind i benbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det skal opbrndes. Lvt 7 1 Dette er Loven om Skyldofferet. Det er hjhelligt Lvt 7 2 Der, hvor Brndofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. Dets Blod skal sprnges rundt om p Alteret, Lvt 7 3 og alt dets Fedt skal frembres. Fedthalen, Fedtet, der dkk er Indvoldene, og alt Fedtet p Indvoldene, Lvt 7 4 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p dem ved Lndemuskl erne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved Nyrerne. Lvt 7 5 Og Prsten skal bringe det som Rgoffer p Alteret, et Ildoffe r for HERREN. Det er et Skyldoffer. Lvt 7 6 Alle af Mandkn blandt Prsterne m spise det; p et helligt Ste d skal det spises; det er hjhelligt. Lvt 7 7 Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov glder for dem: Det tilfalder den Prst, der skaffer Soning ved det. Lvt 7 8 Den Prst, som frembrer nogens Brndoffer, ham skal Huden af det Brndoffer, han frembrer, tilfalde. Lvt 7 9 Ethvert Afgrdeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilb eredt i Pande eller p Plade, tilfalder den Prst, der frembrer det; Lvt 7 10 men ethvert Afgrdeoffer, der er rrt i Olie eller trt, tilfa lder alle Arons Snner, den ene lige s vel som den anden. Lvt 7 11 Dette er Loven om Takofferet, som bringes HERREN. Lvt 7 12 Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med Slagtofferet, der hrer til hans Lovprisningsoffer, frembre usyrede Kager, rrte i Olie, usyrede Fladbrd, smurte med Olie, og fint Hvedemel, ltet til Kager, rrte i Olie; Lvt 7 13 sammen med syrede Brdkager skal han frembre sin Offergave

som sit Lovprisningstakoffer. Lvt 7 14 Han skal deraf frembre een Kage af hver Offergave som en Offerydelse til HERREN; den tilfalder den Prst, der sprnger Blodet af Takofferet p Alteret. Lvt 7 15 Kdet af hans Lovprisningstakoffer skal spises p selve Offe rdagen, intet de1af m gemmes til nste Morgen. Lvt 7 16 Er hans Offergaver derimod et Lfteoffer eller et Frivilli goffer, skal det vel spises p selve Offerdagen, men hvad der levnes, m spises Dage n efter; Lvt 7 17 men hvad der s er tilbage af Offerkdet, skal opbrndes p den tredje Dag; Lvt 7 18 og hvis der spises noget af hans Takoffers Kd p den tredje Dag, s vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds Velbehag, det skal ik ke tilregnes ham, men regnes for urent Kd, og den, der spiser deraf, skal undglde for sin Brde. Lvt 7 19 Det Kd, der kommer i Berring med noget som helst urent, m i kke spises, det skal opbrndes. I vrigt m enhver, der er ren, spise Kdet; Lvt 7 20 men enhver, som i uren Tilstand spiser Kd af HERRENs Tako ffer, skal udryddes af sin Slgt; Lvt 7 21 og nr nogen rrer ved noget urent, enten menneskelig Urenhe d eller urent Kvg eller nogen Slags urent Kryb, og s spiser Kd af HERRENs Takoffer, skal han udryddes af sin Slgt. Lvt 7 22 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 7 23 Tal til Israeliterne og sig: I m ikke spise noget som hel st Fedt af Okser, Fr eller Geder. Lvt 7 24 Fedt af selvdde og snderrevne Dyr m bruges til alt, men I m under ingen Omstndigheder spise det. Lvt 7 25 Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kvg, hvoraf der brin ges HERREN Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af sit Folk. Lvt 7 26 Og I m heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle ell er Kvg, hvor I end opholder eder; Lvt 7 27 enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin Slgt. Lvt 7 28 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 7 29 Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer HERREN sit Takoffer, skal af sit Takoffer frembre for HERREN den ham tilkommende Offergave; Lvt 7 30 med egne Hnder skal han frembre HERRENs Ildofre. Han skal frembre Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen kan udfres dermed for HERRENs syn; Lvt 7 31 og Prsten skal bringe Fedtet som Rgoffer p Alteret, men Bry stet skal tilfalde Aron og hans Snner. Lvt 7 32 Desuden skal I give Prsten hjre Klle som Offerydelse af ede rs Takofre. Lvt 7 33 Den af Arons Snner, der frembrer Takofferets Blod og Fedte t, ham tilfalder hjre Klle som hans Del. Lvt 7 34 Thi Svingningsbrystet og Offerydelseskllen tager jeg fra Israeliterne af deres Takofre og giver dem til Prsten Aron og hans Snner, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav p hos Israeliterne. Lvt 7 35 Det er Arons og hans Snners Del af HERRENs Ildofre, den, som blev givet dem, den dag han lod dem trde frem for at gre Prstetjeneste for HERR EN, Lvt 7 36 den, som HERREN, den Dag han salvede dem, bd Israeliterne at give dem, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav p fra Slgt til Slgt. Lvt 7 37 Det er Loven om Brndofferet, Afgrdeofferet, Syndofferet, S kyldofferet, Indsttelsesofferet og Takofferet, Lvt 7 38 som HERREN plagde Moses p Sinaj Bjerg, den Dag han bd Israe literne at bringe HERREN deres Offergaver i Sinaj rken. Lvt 8 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 8 2 "Tag Aron og hans Snner sammen med ham, Klderne, Salveolie n, Syndoffertyren, de to Vdre og Kurven med de usyrede Brd

Lvt 8 3 og kald hele Menigheden sammen ved indgangen til benbarin gsteltet!" Lvt 8 4 Moses gjorde som HERREN bd ham, og Menigheden forsamlede sig ved Indgangen til benbaringsteltet. Lvt 8 5 Og Moses sagde til Menigheden: "Dette har HERREN pbudt at gre." Lvt 8 6 Da lod Moses Aron og hans Snner trde frem og tvttede dem me d Vand. Lvt 8 7 Og han gav ham Kjortelen p, omgjordede ham med Bltet, ifrte ham Kben, gav ham Efoden p, omgjordede ham med Efodens Blte og bandt dermed Efoden fast p ham; Lvt 8 8 s anbragte han Brystskjoldet p ham, lagde Urim og Tummim i Brystskjoldet, Lvt 8 9 lagde Hovedkldet om hans Hoved og fstede Guldpladen, det h ellige Diadem, p Forsiden af Hovedkldet, som HERREN havde plagt Moses. Lvt 8 10 Derp tog Moses Salveolien og salvede Boligen og alle Ting ene deri og helligede dem; Lvt 8 11 s bestnkede han Alteret syv Gange dermed og salvede Altere t og alt dets Tilbehr og Vandkummen med dens Fodstykke for at hellige dem; Lvt 8 12 derp udgd han. noget af Salveolien over Arons Hoved og sal vede ham for at hellige ham. Lvt 8 13 Derefter lod Moses Arons Snner trde frem, ifrte dem Kjortle r, omgjordede dem med Blter og bandt Huer p deres Hoveder, som HERREN havde plagt M oses. Lvt 8 14 S frte han Syndoffertyren frem, og Aron og hans Snner lagde deres Hnder l Syndoffertyrens Hoved. Lvt 8 15 Derefter slagtede Moses den, tog Blodet og strg med sin F inger noget deraf rundt om p Alterets Horn og rensede Alteret for Synd; men Reste n af Blodet udgd han ved Alterets Fod; sledes helligede han det ved at skaffe Soni ng for det. Lvt 8 16 S tog Moses alt Fedtet p Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet p dem og bragte det som Rgoffer p Alteret. Lvt 8 17 Men Tyren, dens Hud, Kd og Skarn, brndte han uden for Lejr en, som HERREN havde plagt Moses. Lvt 8 18 Derp frte han Brndoffervderen frem, og Aron og hans Snner lag de deres Hnder p Vderens Hoved. Lvt 8 19 S slagtede Moses den og sprngte Blodet rundt om p Alteret; Lvt 8 20 og Moses skar Vderen i Stykker og bragte Hovedet, Stykker ne og Fedtet som Rgoffer, Lvt 8 21 men Indvoldene og Skinnebenene tvttede han med Vand; og s bragte Moses hele Vderen som Rgoffer p Alteret. Det var et Brndoffer til en liflig D uft, et Ildoffer for HERREN, som HERREN havde plagt Moses. Lvt 8 22 Derp frte han den anden Vder, Indsttelsesvderen, frem, og Aro n og hans Snner lagde deres Hnder p Vderens Hoved. Lvt 8 23 S slagtede Moses den, tog noget af dens Blod og strg det p Arons hjre reflip og p hans hjre Tommelfinger og hjre Tommelt. Lvt 8 24 Derp lod Moses Arons Snner trde frem og strg noget af Blodet p deres hjre reflip og p deres hjre Tommelfinger og hjre Tommelt, Men Resten af Blode sprngte han rundt om p Alteret. Lvt 8 25 Derp tog han Fedtet, Fedthalen, alt Fedtet p Indvoldene, L everlappen og begge Nyrerne med Fedtet p dem og den hjre Klle: Lvt 8 26 Og af Kurven med de usyrede Brd, som stod for HERRENs syn, tog han en usyret Kage, en Oliebrdkage og et Fladbrd og lagde dem oven p Fedtstykk erne og den hjre Klle, Lvt 8 27 lagde det s alt sammen p Arons og hans Snners Hnder og lod d em udfre Svingningen dermed for HERRENs syn. Lvt 8 28 Derp tog Moses det igen fra dem og bragte det som Rgoffer p Alteret oven p Brndofferet. Det var et Indsttelsesoffer til en liflig Duft, et Ild offer for HERREN. Lvt 8 29 S tog Moses Brystet og udfrte Svingningen dermed for HERRE

Ns syn; det tilfaldt Moses som hans Del af Indsttelsesvderen, som HERREN havde plagt Moses. Lvt 8 30 Derefter tog Moses noget af Salveolien og af Blodet p Alt eret og stnkede det p Aron og hans Klder, ligeledes p hans Snner og deres Klder, og he lligede sledes Aron og hans Klder og ligeledes hans Snner og deres Klder. Lvt 8 31 Og Moses sagde til Aron og hans Snner: "Kog Kdet ved indga ngen til benbaringsteltet og spis det der tillige med Brdet, som er i Indsttelsesku rven, sledes som Budet ld til mig: Aron og hans Snner skal spise det! Lvt 8 32 Men hvad der levnes af Kdet og Brdet skal I opbrnde. Lvt 8 33 I syv bage m I ikke vige fra Indgangen til benbaringstelte t, indtil eders Indsttelsesdage er omme; thi syv Dage varer eders Indsttelse. Lvt 8 34 Ligesom i Dag har HERREN pbudt eder at gre ogs de flgende Da ge for at skaffe eder Soning. Lvt 8 35 Ved Indgangen til benbaringsteltet skal I opholde eder Da g og Nat i syv Dage og holde eder HERRENs Forskrift efterrettelig, for at I ikke skal d; thi sledes ld hans Bud til mig!" Lvt 8 36 Og Aron og hans Snner gjorde alt, hvad HERREN havde pbudt ved Moses. Lvt 9 1 Den ottende Dag kaldte Moses Aron og hans Snner og Israel s ldste til sig Lvt 9 2 og sagde til Aron: "Tag dig en Kalv til Syndoffer og en Vder til Brndoffer, begge uden Lyde, og fr dem frem for HERRENs syn. Lvt 9 3 Og tal sledes til Israeliterne: Tag eder en Gedebuk til S yndoffer, en Kalv og et Lam, begge rgamle og uden Lyde, til Brndoffer Lvt 9 4 og en Okse og en Vder til Takoffer for at ofre dem for HE RRENs syn og desuden et Afgrdeoffer, rrt i Olie; thi i Dag vil HERREN vise sig for eder!" Lvt 9 5 Da tog de, hvad Moses havde plagt dem, og bragte det hen foran benbaringsteltet; og hele Menigheden trdte frem og stillede sig for HERRENs s yn. Lvt 9 6 Og Moses sagde: "Det er dette, HERREN har plagt eder at gr e, for at HERRENs Herlighed kan vise sig for eder." Lvt 9 7 S sagde Moses til Aron: "Trd hen til Alteret og bring dit Syndoffer og dit Brndoffer for at skaffe dig og dit Hus Soning og bring s Folkets Offergave for at skaffe det Soning, sledes som HERREN har pbudt!" Lvt 9 8 Da trdte Aron hen til Alteret og slagtede sin Syndofferka lv; Lvt 9 9 og Arons Snner bragte ham Blodet, og han dyppede sin Fing er i Blodet og strg det p Alterets Horn; men Resten af Blodet hldte han ud ved Alte rets Fod. Lvt 9 10 Derp bragte han Syndofferets Fedt, Nyrer og Leverlap som Rgoffer p Alteret, sledes som HERREN havde plagt Moses; Lvt 9 11 men Kdet og Huden opbrndte han uden for Lejren. Lvt 9 12 Derefter slagtede han Brndofferet, og Arons Snner rakte ha m Blodet, og han sprngte det rundt om p Alteret. Lvt 9 13 S rakte de ham Brndofferet, Stykke for Stykke, tillige med Hovedet, og han bragte det som Rgoffer p Alteret. Lvt 9 14 Men Indvoldene og Skinnebenene tvttede han med Vand og br agte det derp som Rgoffer oven p Brndofferet p Alteret. Lvt 9 15 Derefter frembar han Folkets Offergave. Frst tog han Folk ets Syndofferbuk, slagtede den og ofrede den som Syndoffer p samme Mde som den fr nv nte; Lvt 9 16 s frembar han Brndofferet og ofrede det p den foreskrevne Md e; Lvt 9 17 derefter frembar han Afgrdeofferet, tog en Hndfuld deraf o g bragte det som Rgoffer p Alteret foruden det daglige Morgenbrndoffer; Lvt 9 18 s slagtede han Oksen og Vderen som Takoffer fra Folket. Og Arons Snner rakte ham Blodet, og han sprngte det rundt om p Alteret. Lvt 9 19 Men Fedtstykkerne af Oksen og Vderen, Fedthalen, Fedtet p Indvoldene, Nyrerne og Leverlappen,

Lvt 9 20 disse Fedtdele lagde de oven p Bryststykkerne, og Fedtsty kkerne bragte han som Rgoffer p Alteret, Lvt 9 21 men med Bryststykkerne og hjre Klle udfrte Aron Svingningen for HERRENs syn, som Moses havde pbudt. Lvt 9 22 Derefter lftede Aron sine Hnder over Folket og velsignede dem og steg s ned efter at have bragt Syndofferet, Brndofferet og Takofferet. Lvt 9 23 Moses og Aron gik derp ind i benbaringsteltet, og da de ko m ud derfra, velsignede de Folket. Da viste HERRENs Herlighed sig for alt Folket ; Lvt 9 24 og Ild for ud fra HERRENs syn og fortrede Brndofferet og Fe dtstykkerne p Alteret. Og alt Folket s det, og de jublede og faldt ned p deres Ansi gt. Lvt 10 1 Men Arons Snner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Il d i dem og lagde Rgelse derp og frembar for HERRENs syn fremmed Ild, som han ikke h avde plagt dem. Lvt 10 2 Da for Ild ud fra HERRENs syn og fortrede dem, s de dde for HERRENs syn. Lvt 10 3 Moses sagde da til Aron: "Det er det, HERREN talede om, da han sagde: Jeg viser min Hellighed p dem, der str mig nr, og min Herlighed for a lt Folkets jne!" Og Aron tav. Lvt 10 4 Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzz iels Snner, til sig og sagde til dem: "Kom og br eders Frnder bort fra Helligdommen uden for Lejren!" Lvt 10 5 Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, s om Moses havde sagt. Lvt 10 6 Men Moses sagde til Aron og hans Snner Eleazar og Itamar: "I m hverken lade eders Hr vokse frit eller snderrive eders Klder, ellers skal I d o g Vrede komme over hele Menigheden; lad eders Brdre, hele Israels Hus, begrde den Brand, HERREN har antndt; Lvt 10 7 og vig ikke fra benbaringsteltets indgang, ellers skal I d, thi HERRENs Salveolie er p eder!" Og de gjorde som Moses sagde. Lvt 10 8 Og HERREN talede til Aron og sagde: Lvt 10 9 Vin og strk Drik m hverken du eller dine Snner drikke, nr I get ind i benbaringsteltet, for at I ikke skal d. Det skal vre eder en evig gyldig A nordning fra Slgt til Slgt, Lvt 10 10 for at I kan gre Skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene, Lvt 10 11 og for at I kan vejlede Israeliterne i alle de Love, HER REN har kundgjort dem ved Moses. Lvt 10 12 Og Moses sagde til Aron og hans tilbageblevne Snner Eleaz ar og Itamar: "Tag Afgrdeofferet, der er levnet fra HERRENs Ildoffer, og spis det usyret ved Siden af Alteret, thi det er hjhelligt; Lvt 10 13 I skal spise det p et helligt Sted; det er jo din og dine Snners retmssige Del af HERRENs Ildofre; thi sledes er det mig pbudt. Lvt 10 14 Og Svingningsbrystet og Offerydelseskllen skal I spise p e t rent Sted, du, dine Snner og Dtre, thi de er givet dig tillige med dine Snner som en retmssig Del af Israeliternes Takofre; Lvt 10 15 Offerydelseskllen og Svingningsbrystet skal man frembre sa mmen med de til Ildofre bestemte Fedtdele, for at Svingningen kan udfres for HERR ENs syn, og de skal tilfalde dig og dine Snner tillige med dig som en evig gyldig Rettighed, sledes som HERREN har pbudt!" Lvt 10 16 Og Moses spurgte efter Syndofferbukken, men se, den var opbrndt. Da blev han fortrnet p Eleazar og Itamar, Arons tilbageblevne Snner, og sag de: Lvt 10 17 "Hvorfor har I ikke spist Syndofferet p det hellige Sted? Det er jo dog hjhelligt, og han har givet eder det. for at I skal borttage Menig hedens Skyld og sledes skaffe dem Soning for HERRENs syn. Lvt 10 18 Se, Blodet deraf er ikke blevet bragt ind i Helligdommen s Indre, derfor havde det vret eders Pligt at spise det p det hellige Sted, sledes som jeg har pbudt!"

Lvt 10 19 Men Aron svarede Moses: "Se, de har i Dag frembret deres Syndoffer og Brndoffer for HERRENs syn, og en sdan Tilskikkelse har ramt mig! Om je g i Dag havde spist Syndofferkd, vilde HERREN da have billiget det?" Lvt 10 20 Da Mose's hrte dette, billigede han det. Lvt 11 1 HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem: Lvt 11 2 Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr p Jorden m du spi se flgende: Lvt 11 3 Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drv, m I spise. Lvt 11 4 Men flgende m I ikke spise af dem der tygger Drv, og af dem , der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drv, men har ikke Klove; den skal vre eder uren; Lvt 11 5 Klippegrvlingen, thi den tygger vel Drv, men har ikke Klov e: den skal vre eder uren; Lvt 11 6 Haren, thi den tygger vel Drv, men har ikke Klove; den sk al vre eder uren; Lvt 11 7 Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drv; det skal vre eder urent. Lvt 11 8 Deres Kd m I ikke spise, og ved slerne af dem m I ikke rre; d e skal vre eder urene. Lvt 11 9 Af alt, hvad der lever i Vandet, m I spise flgende: Alt i Vandet, bde i Havet og i Floderne, som har Finner og Skl, m I spise; Lvt 11 10 men af alt, hvad der rrer sig i Vandet, af alle levende Vs ener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, vre eder en Vederstyggelighed. Lvt 11 11 De skal vre eder en Vederstyggelighed, deres Kd m I ikke sp ise, og dslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed. Lvt 11 12 Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skl, skal vre eder en Vederstyggelighed. Lvt 11 13 Flgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighe d, de m ikke spises, de er en Vederstyggelighed: rnen, Lammegribben, Havrnen, Lvt 11 14 Glenten, de forskellige Arter af Falke, Lvt 11 15 alle de forskellige Arter af Ravne, Lvt 11 16 Strudsen, Takmasfuglen, Mgen, de forskellige Arter af Hge, Lvt 11 17 Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen, Lvt 11 18 Tinsjemetfuglen,Pelikanen, dselgribben, Lvt 11 19 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hrfuglen og Flag ermusen. Lvt 11 20 Alt vinget Kryb der gr p fire, skal vre eder en Vederstygge lighed. Lvt 11 21 Af alt det vingede Kryb, som gr p fire, m I dog spise flgend e: Dem, der har Skinneben oven over Fdderne til at hoppe med p Jorden. Lvt 11 22 Af dem m I spise flgende: De forskellige Arter af Grshopper , Solamgrshopper, Hargolgrshopper og Hagabgrshopper. Lvt 11 23 Men alt andet vinget Kryb, der gr p fire, skal vre eder en Vederstyggelighed. Lvt 11 24 Ved flgende Dyr bliver I urene, enhver, der rrer ved dslern e af dem, bliver uren til Aften, Lvt 11 25 og enhver, der brer et dsel af dem, skal tvtte sine Klder og vre uren til Aften: Lvt 11 26 Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Drv, skal vre urene; enhver, der rrer ved dem, bliver uren. Lvt 11 27 Alle firfddede Dyr, der gr p Poter, skal vre eder urene; enh ver der rrer ved et dsel af dem, bliver uren til Aften, Lvt 11 28 og den, som brer et dsel af dem, skal tvtte sine Klder og vre uren til Aften; de skal vre eder urene. Lvt 11 29 Af Krybet, der kryber p Jorden, skal flgende vre eder urene : Vselen, Musen, de forskellige Arter af Firben, Lvt 11 30 Anakaen, Koadyret, Leten, Homedyret og Tinsjemetdyret. Lvt 11 31 Det er dem, som skal vre eder urene af alt Krybet. Enhver

, der rrer ved dem, nr de er dde, skal vre uren til Aften; Lvt 11 32 alt, hvad et ddt Dyr af den Slags falder ned p, bliver ure nt, alle Trting, Klder, Skind, Skke, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lgges i Vand og vre urent til Aften; derp skal det vre rent. Lvt 11 33 Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, s bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert sdant Kar skal I sl i Stykker; Lvt 11 34 alt spiseligt, som man kommer Vand p, og alt flydende, de r tjener til Drikke, bliver urent i et sdant Kar. Lvt 11 35 Alt, hvad et ddt Dyr af den Slags falder ned p, bliver ure nt; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de vre eder. Lvt 11 36 Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at vre rene; men den, der rrer ved dslerne deri, bliver uren. Lvt 11 37 Falder et ddt Dyr af den Slags ned p nogen som helst Slags Sd, der bruges til Udsd, bliver denne ved at vre ren; Lvt 11 38 men kommes der Vand p Sden, og der s falder et ddt Dyr af de n Slags ned p den, skal den vre eder uren. Lvt 11 39 Nr noget af det Kvg, der tjener eder til Fde, dr, skal den, der rrer ved den dde Krop, vre uren til Aften. Lvt 11 40 Den, der spiser noget af den dde Krop, skal tvtte sine Klde t og vre uren til Aften, og den, der brer den dde Krop, skal tvtte sine Klder og vre u ren til Aften. Lvt 11 41 Alt Kryb, der kryber p Jorden, er en Vederstyggelighed, d et m ikke spises; Lvt 11 42 intet af det, der kryber p Bugen, og intet af det, der gr p fire, s lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber p Jorden, m I spise thi det er en Vederstyggelighed. Lvt 11 43 Gr ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, gr eder ikke urene derved, s I bliver urene deraf: Lvt 11 44 thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og vr e hellige, thi jeg er hellig. Gr eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der rre r sig p Jorden; Lvt 11 45 thi jeg er HERREN, der frte eder op fra gypten for at vre e ders Gud; I skal vre hellige, thi jeg er hellig! Lvt 11 46 Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Vsener, der bevger sig i Vandet, og alle levende Vsener, der kryber p Jorden, Lvt 11 47 til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, de r m spises, og dem, der ikke m spises. Lvt 12 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Lvt 12 2 Tal til Israeliterne og sig: Nr en Kvinde bliver frugtsom melig og fder en Dreng, skal hun vre uren i syv Dage; ligesom i den Tid hun har si n mnedlige Urenhed, skal hun vre uren. Lvt 12 3 P den ottende Dag skal Drengen omskres p sin Forhud. Lvt 12 4 Derefter skal hun holde sig hjemme i tre og tredive Dage , medens hun har sit Renselsesblod; hun m ikke rre ved noget helligt eller komme t il Helligdommen, fr hendes Renselsestid er omme. Lvt 12 5 Fder hun derimod et Pigebarn, skal hun vre uren i to Uger ligesom under sin mnedlige Urenhed; og derp skal hun holde sig hjemme i seks og tr esindstyve Dage, medens hun har sit Renselsesblod. Lvt 12 6 Nr hendes Renselsestid er omme, skal hun, bde efter et Dre ngebarn og et Pigebarn, bringe et rgammelt Lam som Brndoffer og en Dueunge eller T urteldue som Syndoffer til Prsten ved benbaringsteltets Indgang; Lvt 12 7 og han skal frembre det for HERRENs syn og skaffe hende So ning, s hun bliver ren efter sit Blodtab. Det er Loven om en Kvinde. der fder, hva d enten det er en Dreng eller en Pige. Lvt 12 8 Men hvis hun ikke evner at give et Lam, skal hun tage to Turtelduer eller Dueunger, en til Brndoffer og en til Syndoffer, og Prsten skal s kaffe hende Soning, s hun bliver ren. Lvt 13 1 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde: Lvt 13 2 Nr der p et Menneskes Hud viser sig en Hvelse eller Udslt el ler en lys Plet, som kan blive til Spedalskhed p hans Hud, skal han fres hen til P

rsten Aron eller en af hans Snner, Prsterne. Lvt 13 3 Prsten skal da syne det syge Sted p Huden, og nr Hrene p det syge Sted er blevet hvide og Stedet ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, s er det Spedalskhed, og s skal Prsten efter at have synet ham erklre ham for uren. Lvt 13 4 Men hvis det er en hvid Plet p Huden og den ikke ser ud t il at ligge dybere end Huden udenom og Hrene ikke er blevet hvide. s skal Prsten lu kke den angrebne inde i syv Dage; Lvt 13 5 og p den syvende Dag skal Prsten syne ham. Viser det sig d a, at Ondet ikke har skiftet Udseende eller bredt sig p Huden, skal Prsten igen lu kke ham inde i syv Dage; Lvt 13 6 og p den syvende Dag skal Prsten atter syne ham. Hvis det da viser sig, at Ondet er ved at svinde, og at det ikke har bredt sig p Huden, sk al Prsten erklre ham for ren; da er det almindeligt Udslt p Huden; han skal da tvtte sine Klder og vre ren. Lvt 13 7 Men hvis Udslttet breder sig p Huden, efter at han har lad et Prsten syne sig for at blive erklret for ren, og hvis Prsten, nr han anden Gang l ader sig syne af ham, Lvt 13 8 ser, at Udslttet har bredt sig p Huden, s skal Prsten erklre ham for uren; det er Spedalskhed. Lvt 13 9 Nr et Menneske angribes af Spedalskhed, skal han fres hen til Prsten, Lvt 13 10 og Prsten skal syne ham; og nr der da viser sig at vre en h vid Hvelse p Huden og Hrene derp er blevet hvide og der vokser vildt Kd i Hvelsen, Lvt 13 11 s er det gammel Spedalskhed p hans Hud, og da skal Prsten e rklre ham for uren; han behver ikke at lukke ham inde, thi han er uren. Lvt 13 12 Men hvis Spedalskheden bryder ud p Huden og Spedalskheden bedkker hele den angrebnes Hud fra Top til T, s vidt Prsten kan se, Lvt 13 13 og Prsten ser, at Spedalskheden bedkker hele hans Legeme, s skal han erklre den angrebne for ren; han er blevet helt hvid, han er ren. Lvt 13 14 Men s snart der viser sig vildt Kd p ham, er han uren; Lvt 13 15 og nr Prsten ser det vilde Kd, skal han erklre ham for uren; det vilde Kd er urent, det er Spedalskhed. Lvt 13 16 Hvis derimod det vilde Kd forsvinder og han bliver hvid, skal han g til Prsten; Lvt 13 17 og hvis det, nr Prsten syner ham, viser sig, at den angreb ne er blevet hvid, skal Prsten erklre den angrebne for ren; han er ren. Lvt 13 18 Nr nogen p sin Hud har haft en Betndelse, som er lgt, Lvt 13 19 og der s p det Sted, som var betndt, kommer en hvid Hvelse e ller en rdlighvid Plet, skal han lad sig syne af Prsten; Lvt 13 20 og hvis Prsten finder, at Stedet ser ud til at ligge dybe re end Huden udenom og Hrene derp er blevet hvide, skal Prsten erklre ham for uren; det er Spedalskhed, der er brudt frem efter Betndelsen. Lvt 13 21 Men hvis der, nr Prsten syner det, ikke viser sig at vre hv ide Hr derp og det ikke ligger dybere end Huden udenom, men er ved at svinde, da s kal Prsten lukke ham inde i syv Dage; Lvt 13 22 og nr det da breder sig p Huden, skal Prsten erklre ham for uren; det er Spedalskhed. Lvt 13 23 Men hvis den hvide Plet bliver, som den er, uden at bred e sig, da er det et Ar efter Betndelsen, og Prsten skal erklre ham for ren. Lvt 13 24 Eller nr nogen fr et Brandsr p Huden, og det Kd, der vokser i Brandsret, frembyder en rdlighvid eller hvid Plet, Lvt 13 25 s skal Prsten syne ham, og hvis det da viser sig, at Hrene p Pletten er blevet hvide og den ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, s er det Spedalskhed, der er brudt frem i Brandsret; og da skal Prsten erklre ham for u ren; det er Spedalskhed. Lvt 13 26 Men hvis det, nr Prsten synet ham, viser sig, at der ingen hvide Hr er p den lyse Plet, og at en ikke ligger dybere end Huden udenom, men at den er ved at svinde, s skal Prsten lukke ham inde i syv Dage; Lvt 13 27 og p den syvende Dag skal Prsten syne ham, og nr den da har bredt sig p Huden, skal Prsten erklre ham for uren; det er Spedalskhed.

Lvt 13 28 Men hvis den lyse Plet bliver, som den er, uden at brede sig p Huden, og er ved at svinde, s er det en Hvelse efter Brandsret, og da skal Prs ten erklre ham for ren; thi det er et Ar efter Brandsret. Lvt 13 29 Nr en Mand eller Kvinde angribes i Hoved eller Skg, Lvt 13 30 skal Prsten syne det syge Sted, og hvis det da ser ud til at ligge dybere end Huden udenom og der er guldgule, tynde Hr derp, s skal Prsten e rklre ham for uren; det er Skurv, Spedalskhed i Hoved eller Skg. Lvt 13 31 Men hvis det skurvede Sted, nr Prsten syner det, ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog Hrene derp er sorte, da skal Prsten lukke den skurvede inde i syv dage; Lvt 13 32 og p den syvende Dag skal Prsten syne ham, og hvis da Skur ven ikke har bredt sig og der ikke er kommet guldgule Hr derp og Skurven ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, Lvt 13 33 da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede Sted rage; s skal Prsten igen lukke den skurvede inde i syv Dage. Lvt 13 34 P den syvende Dag skal Prsten syne Skurven, og hvis det da viser sig, at Skurven ikke har bredt sig p Huden, og at den ikke ser ud til at l igge dybere end Huden udenom, s skal Prsten erklre ham for ren; da skal han tvtte si ne Klder og vre ren. Lvt 13 35 Men hvis Skurven breder sig p Huden, efter at han er erklr et for ren, Lvt 13 36 da skal Prsten syne ham; og hvis det s viser sig, at Skurv en har bredt sig, behver Prsten ikke at undersge, om der er guldgule Hr; han er uren . Lvt 13 37 Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er vok set sorte Hr frem derp, da er Skurven lgt; han er ren, og Prsten skal erklre ham for ren. Lvt 13 38 Nr en Mand eller Kvinde fr lyse Pletter, hvide Pletter p Hu den, Lvt 13 39 skal Prsten syne dem; og hvis der da p deres Hud viser sig hvide Pletter, det er ved at svinde, er det Blegner, der er brudt ud p Huden; ha n er ren. Lvt 13 40 Nr nogen bliver skaldet p Baghovedet, s er han kun isseskal det; han er ren. Lvt 13 41 Og hvis han bliver skaldet ved Panden og Tindingerne, s e r han kun pandeskaldet; han er ren. Lvt 13 42 Men kommer der p hans skaldede isse eller Pande et rdlighv idt Sted, er det Spedalskhed. der bryder frem p hans skaldede Isse eller Pande. Lvt 13 43 S skal Prsten syne ham, og viser det sig da, at Hvelsen p de t syge Sted p hans skaldede Isse eller Pande er rdlighvid, af samme Udseende som S pedalskhed p Huden, Lvt 13 44 s er han spedalsk; han er uren, og Prsten skal erklre ham f or uren; p sit Hoved er han angrebet. Lvt 13 45 Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal g med snder1evne Klder, hans Hr skal vokse frit, han skal tilhylle sit Skg, og: "uren , uren!" skal han rbe. Lvt 13 46 S lnge han er angrebet, skal han vre uren; uren er han, for sig selv skal han bo, uden for Lejren skal hans Opholdsted vre. Lvt 13 47 Nr der kommer Spedalskhed p en Kldning enten af Uld eller Lr red Lvt 13 48 eller p vvet eller knyttet Stof af Lrred eller Uld eller p Ld er eller Lderting af enhver Art Lvt 13 49 og det angrebne Sted p Kldningen, Lderet, det vvede eller kn yttede Stof eller Ldertingene viser sig at vre grnligt eller rdligt, s er det Spedals khed og skal synes af Prsten. Lvt 13 50 Og nr Prsten har synet Skaden, skal han lukke den angrebne Ting inde i syv Dage. Lvt 13 51 P den syvende Dag skal han syne den angrebne Ting, og der som Skaden har bredt sig p Kldningen, det vvede eller knyttede Stof eller Lderet, de forskellige Lderting, s er Skaden ondartet Spedalskhed, det er urent.

Lvt 13 52 Da skal han brnde Kldningen eller det af Uld eller Lrred vve de eller knyttede Stof eller alle de Lderting, som er angrebet; thi det er ondart et Spedalskhed, det skal opbrndes. Lvt 13 53 Men hvis Prsten finder, at Skaden ikke har bredt sig p Kldn ingen eller det vvede eller knyttede Stof eller p de forskellige Slags Lderting, Lvt 13 54 s skal Prsten pbyde, at den angrebne Ting skal tvttes, og de rp igen lukke den inde i syv Dage. Lvt 13 55 Prsten skal da syne den angrebne Ting, efter at den er tvt tet, og viser det sig da, at Skaden ikke har skiftet Udseende, s er den uren, sel v om Skaden ikke har bredt sig; du skal opbrnde den; det er dende Udslt p Retten ell er Vrangen. Lvt 13 56 Men hvis det, nr Prsten syner det, viser sig, at Skaden er ved at svinde efter Tvtningen, s skal han rive det angrebne Sted af Kldningen elle r Lderet eller det vvede eller knyttede Stof. Lvt 13 57 Viser det sig da igen p Kldningen eller det vvede eller kny ttede Stof eller de forskellige Lderling, da er det Spedalskhed, der er ved at br yde ud; du skal opbrnde de angrebne Ting. Lvt 13 58 Men den Kldning eller det vvede eller knyttede Stof eller de forskellige Lderting, hvis Skade svinder efter Tvtningen, skal tvttes p ny; s er d et rent. Lvt 13 59 Det er Loven om Spedalskhed p Klder af Uld eller Lrred elle r p vvet eller knyttet Stof eller p alskens Lderting; efter den skal de erklres for r ene eller urene. Lvt 14 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 14 2 Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med R enselsen af en spedalsk: Han skal fremstilles for Prsten, Lvt 14 3 og Prsten skal g uden for Lejren og syne ham, og viser det sig da, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske, Lvt 14 4 skal Prsten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle , Cedertr, karmoisinrdt Garn og en Ysopkvist til den, der skal renses. Lvt 14 5 Og Prsten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over et Lerkar med rindende Vand. Lvt 14 6 S skal han tage den levende Fugl, Cedertret, det kamoisinrd e Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand, Lvt 14 7 og syv Gange foretage Bestnkning p den, der skal renses fo r Spedalskhed, og sledes rense ham; derp skal han lade den levende Fugl flyve ud o ver Marken. Lvt 14 8 Men den, der skal renses, skal tvtte sine Klder, afrage al t sit Hr og bade sig i Vand; s er han ren. Derefter m han g ind i Lejren, men han sk al syv Dage opholde sig uden for sit Telt. Lvt 14 9 P den syvende Dag skal han afrage alt sit Hr, sit Hovedhr, sit Skg, sine jenbryn, alt sit Hr skal han afrage, og han skal tvtte sine Klder og ba de sit Legeme i Vand; s er han ren. Lvt 14 10 Men den ottende dag skal han tage to lydefri Vderlam og e t lydefrit, rgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer og en Log Olie. Lvt 14 11 S skal den Prst, der foretager Renselsen, stille den, der skal renses, tillige med disse Offergaver frem for HERRENs syn ved benbaringstelte ts Indgang. Lvt 14 12 Og Prsten skal tage det ene Vderlam og frembre det som Skyl doffer tillige med den Log Olie, som hrer dertil, og udfre Svingningen dermed for HERRENs syn. Lvt 14 13 Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Brndof feret slagtes, p det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalder Skyldofferet Prsten; det er hjhelligt. Lvt 14 14 Derp skal Prsten tage noget af Skyldofferets Blod, og Prste n skal stryge det p hjre reflip af den, der skal renses, og p hans hjre Tomme1finger og hjre Tommelt; Lvt 14 15 og Prsten skal tage noget af den Log Olie, som hrer dertil

, og hlde det i sin venstre Hnd, Lvt 14 16 og Prsten skal dyppe sin hjre Pegefinger i den Olie, han h ar i sin venstre Hnd, og med sin Finger stnke Olien syv Gange foran HERRENs syn. Lvt 14 17 Og af den Olie, han har tilbage i sin Hnd, skal Prsten str yge noget p hjre reflip af den, der skal renses, og p hans hjre Tommelfinger og hjre T ommelt oven p Skyldofferets Blod. Lvt 14 18 Og Prsten skal hlde det, der er tilbage af Olien i hans Hnd , p Hovedet af den, der skal renses, og sledes skal Prsten skaffe ham Soning for HE RRENs syn. Lvt 14 19 Derp skal Prsten ofre Syndofferet og skaffe den, der skal renses, Soning for hans Urenhed. Lvt 14 20 Og Prsten skal ofre Brndofferet og Afgrdeofferet p Alteret o g sledes skaffe ham Soning; s er han ren. Lvt 14 21 Men hvis han er fattig og ikke evner at give s meget, ska l han tage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udfre Svingningen med, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer og en Log Olie Lvt 14 22 og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at gi ve, den ene skal vre til Syndoffer, den anden til Brndoffer. Lvt 14 23 Dem skal han den ottende Dag efter sin Renselse bringe t il Prsten ved benbaringsteltets Indgang for HERRENs syn. Lvt 14 24 S skal Prsten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, som hrer dertil, og Prsten skal udfre Svingningen dermed for HERRENs syn. Lvt 14 25 Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Prsten skal tage noget af Skyldofferets Blod og stryge det p hjre reflip af den, der skal renses, og p hans hjre Tommelfinger og hjre Tommelt. Lvt 14 26 Og af Olien skal Prsten hlde noget i sin venstre Hnd, Lvt 14 27 og Prsten skal med sin hjre Pegefinger syv Gangestnke noget af Olien, som er i hans venstre Hnd, for HERRENs syn. Lvt 14 28 Og af Olien, som er i hans Hnd, skal Prsten stryge noget p hjre reflip af den, der skal renses, og p hans hjre Tommelfinger og hjre Tommelt oven p Skyldofferets Blod. Lvt 14 29 Og Resten af Olien, som er i hans Hnd, skal Prsten hlde p Ho vedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning for HERRENs syn. Lvt 14 30 Derp skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nu har evnet at give, Lvt 14 31 den ene som Syndoffer, den anden som Brndoffet, sammen me d Afgrdeofferet; og Prsten skal skaffe den, der skal renses, Soning for HERRENs syn . Lvt 14 32 Det er Loven om den, der har vret angrebet af Spedalskhed og ikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin Renselse. Lvt 14 33 Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde: Lvt 14 34 Nr I kommer til Kanns Land, som jeg vil give eder i Eje, o g jeg lader Spedalskhed komme frem p et Hus i eders Ejendomsland, Lvt 14 35 s skal Husets Ejer g hen og melde det til Prsten og sige: " Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!" Lvt 14 36 Da skal Prsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der er i Huset, skal blive urent; derp skal Prsten komme for at syne Huset. Lvt 14 37 Viser det sig da, nr han syner Pletten, at Pletten p Huset s Vgge frembyder grnlige eller rdlige Fordybninger, der ser ud til at ligge dybere end Vggen udenom, Lvt 14 38 skal Prsten g ud af Huset til Husets Dr og holde Huset lukk et i syv Dage. Lvt 14 39 P den syvende Dag skal Prsten komme igen og syne det, og h vis det da viser sig, at Pletten har bredt sig p Husets Vgge, Lvt 14 40 skal Prsten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste dem hen p et urent Sted uden for Byen Lvt 14 41 og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige Vgge og hl de det fjernede Puds ud p et urent Sted uden for Byen.

Lvt 14 42 Derefter skal man tage andre Sten og stte dem ind i Stede t for de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed. Lvt 14 43 Hvis Pletten s atter bryder frem i Huset, efter at Stenen e er taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset p ny, Lvt 14 44 skal Prsten komme og syne Huset, og viser det sig da, at Pletten har bredt sig p Huset, s er det ondartet Spedalskhed, der er p Huset; det e r urent. Lvt 14 45 Da skal man rive Huset ned, Sten, Trvrk og alt Pudset p Hus et, og bringe det til et urent Sted uden for Byen. Lvt 14 46 Den, som gr ind i Huset, s lnge det er lukket, skal vre uren til Aften; Lvt 14 47 den, der sover deri skal tvtte sine Klder, og den der spis er deri, skal tvtte sine Klder. Lvt 14 48 Men hvis det, nr Prsten kommer og syner Huset, viser sig, at Pletten ikke har bredt sig p det, efter at det er pudset p ny, skal Prsten erklre Huset for rent, thi Pletten er helbredt. Lvt 14 49 Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, C edertr, karmoisinrdt Garn og en Ysopkvist. Lvt 14 50 Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand, Lvt 14 51 og han skal tage Cedertret, Ysopkvisten, det karmoisinrde Garn og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl og det rinde nde Vand og syv Gange foretage Bestnkning p Huset Lvt 14 52 og sledes rense det for Synd med Fuglens Blod, det rinden de Vand, den levende Fugl, Cedertret, Ysopkvisten og det karmoisinrde Garn. Lvt 14 53 Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen o ver Marken og sledes skaffe Huset Soning; s er det rent. Lvt 14 54 Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv, Lvt 14 55 om Spedalskhed p Klder og Huse Lvt 14 56 og om Hvelser, Udslt og lyse Pletter, Lvt 14 57 til Belring om, nr noget er urent, og nr det er rent. Det e r Loven om Spedalskhed. Lvt 15 1 HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde: Lvt 15 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr en Mand fr Fld fra sin Blusel, da er dette hans Fld urent. Lvt 15 3 Og sledes skal man forholde sig med den ved hans Fld opsted e Urenhed: Hvad enten hans Blusel flyder eller holder sit Fld tilbage, er der Ure nhed hos ham. Lvt 15 4 Ethvert Leje, som den, der lider af Fld, ligger p, skal vre urent, og ethvert Sde, han sidder p, skal vre urent. Lvt 15 5 Den der rrer ved hans Leje, skal tvtte sine Klder og bade s ig i Vand og vre uren til Aften; Lvt 15 6 den, der sidder p et Sde, som den, der lider af Fld, har si ddet p, skal tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til Aften; Lvt 15 7 den, der rrer ved en. der lider af Fld, skal tvtte sine Klde r og bade sig i Vand og vre uren til Aften. Lvt 15 8 Hvis den, der lider af Fld, spytter p en, som er uren, ska l denne tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til Aften. Lvt 15 9 Ethvert Befordringsmiddel, som bruges af den, der lider af Fld, skal vre urent. Lvt 15 10 Den, der rrer ved noget, han har ligget eller siddet p, sk al vre uren til Aften; den, der brer noget sdant, skal tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til Aften. Lvt 15 11 Enhver, som den, der lider af Fld, rrer ved uden at have s kyllet sine Hnder i Vand, skal tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til A ften. Lvt 15 12 Lerkar, som den, der lider af Fld, rrer ved, skal sls itu, og alle Trkar skal skylles i Vand. Lvt 15 13 Men nr den, der lider af Fld, bliver ren for sit Fld, skal han tlle syv bage frem, fra den Dag han bliver ren, og s tvtte sine Klder og bade si

t Legeme i rindende Vand; s er han ren. Lvt 15 14 Og den ottende dag skal han tage sig to Turtelduer eller Dueunger og komme hen for HERRENs syn ved benbaringsteltets indgang og give Prsten dem. Lvt 15 15 S skal Prsten bringe dem som Offer, den ene som Syndoffer, den anden som Brndoffer, og sledes skal Prsten skaffe ham Soning for HERRENs syn fo r hans Fld. Lvt 15 16 Nr der gr Sd fra en Mand, skal han bade hele sit Legeme i V and og vre uren til Aften. Lvt 15 17 Enhver Kldning og alt Lder, der er kommet Sd p, skal tvttes i Vand og vre urent til Aften. Lvt 15 18 Og nr en Mand har Samleje med en Kvinde, skal de bade sig i Vand og vre urene til Aften. Lvt 15 19 Nr en Kvinde har Fld, idet der flyder Blod fra hendes Blus el, da skal hendes Urenhed vare syv Dage. Enhver, der rrer ved hende, skal vre ure n til Aften. Lvt 15 20 Alt, hvad hun ligger p under sin mnedlige Urenhed, skal vre urent, og alt, hvad hun sidder p, skal vre urent. Lvt 15 21 Enhver, der rrer ved hendes Leje, skal tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til Aften; Lvt 15 22 og enhver, der rrer ved et Sde, hun har siddet p, skal tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til Aften. Lvt 15 23 Og hvis nogen rrer ved noget, der har ligget p Lejet eller Sdet, hun har siddet p, skal han vre uren til Aften. Lvt 15 24 Dersom en Mand ligger ved Siden af hende og hendes Urenh ed kommer p ham, skal han vre uren i syv Dage, og ethvert Leje, han ligger p, skal vre urent. Lvt 15 25 Men nr en Kvinde har Blodfld i lngere Tid, uden for den Tid hun har sin mnedlige Urenhed, eller nr Flddet varer lngere end sdvanligt ved hendes mnedlige Urenhed, s skal hun, i al den Tid hendes urene Fld varer, vre stillet, som i de Dage hun har sin mnedlige Urenhed; hun skal vre uren; Lvt 15 26 ethvert Leje, hun ligger p, s lnge hendes Fld varer, skal vre som hendes Leje under hendes mnedlige Urenhed, og et hvert Sde, hun sidder p, skal vre urent som under hendes mnedlige Urenhed; Lvt 15 27 enhver, der rrer derved, bliver uren og skal tvtte sine Kld er og bade sig i Vand og vre uren til Aften. Lvt 15 28 Men nr hun bliver ren for sit Fld, skal hun tlle syv Dage f rem og s vre ren. Lvt 15 29 P den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller D ueunger og bringe dem til Prsten ved benbaringsteltets Indgang. Lvt 15 30 Og Prsten skal ofre den ene som Syndoffer, den anden som Brndoffer, og sledes skal Prsten skaffe hende Soning for HERRENs syn for hendes Uren heds Fld. Lvt 15 31 I skal advare Israeliterne for deres Urenhed, for at de ikke skal d i deres Urenhed, nr de gr min Bolig, som er i deres Midte, uren. Lvt 15 32 Det er Loven om Mnd, der lider af Fld, og fra hvem der gr Sd , s de bliver urene derved, Lvt 15 33 og om Kvinder, der lider af deres mnedlige Urenhed, om Mnd og Kvinder, der har Fld, og om Mnd, der ligger ved Siden af urene Kvinder. Lvt 16 1 HERREN talede til Moses, efter at Dden havde ramt Arons t o Snner, da de trdte frem for HERRENs syn og dde, Lvt 16 2 og HERREN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at h an ikke til enhver Tid m g ind i Helligdommen inden for Forhnget foran Sonedkket p Ar ken, ellers skal han d, thi jeg kommer til Syne i Skyen over Sonedkket. Lvt 16 3 Kun sledes m Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en Vder til Brndoffer; Lvt 16 4 han skal ifre sig en hellig Linnedkjortel, bre Linnedbenkld er over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedblte og binde et Linned Hovedklde om sit Hoved; det er hellige Klder; og han skal bade sit Legeme i Vand, fr han ifrer sig dem.

Lvt 16 5 Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til Syndoffer og en Vder til Brndoffer. Lvt 16 6 S skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og s it Hus Soning. Lvt 16 7 Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem fo r HERRENs syn ved Indgangen til benbaringsteltet. Lvt 16 8 Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HERREN og et for Azazel; Lvt 16 9 og den Buk, der ved Loddet tilfalder HERREN, skal Aron fr e frem og ofre som Syndoffer; Lvt 16 10 men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal frems tilles levende for HERRENs syn, for at man kan fuldbyrde Soningen over den og sen de den ud i rkenen til Azazel. Lvt 16 11 Aron skal da fre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr. Lvt 16 12 Derp skal han tage en Pandefuld Glder fra Alteret for HERR ENs syn og to Hndfulde stdt, vellugtende Rgelse og bre det inden for Forhnget. Lvt 16 13 Og han skal komme Rgelse p Ilden for HERRENs syn, s at Rgelse sskyen skjuler Sonedkket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal d. Lvt 16 14 S skal han tage noget af Tyrens Blod og stnke det med sin Finger fortil p Sonedkket, og foran Sonedkket skal han syv Gange stnke noget af Blod et med sin Finger. Lvt 16 15 Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bre dens B lod inden for Forhnget og gre med det som med Tyrens Blod, stnke det p Sonedkket og f oran Sonedkket. Lvt 16 16 Sledes skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliter nes Urenhed og deres Overtrdelser, alle deres Synder, og p samme Mde skal han gre me d benbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres,Urenhed. Lvt 16 17 Intet Menneske m komme i benbaringsteltet, nr han gr ind for at skaffe Soning i Helligdommen, fr han gr ud igen. Sledes skal han skaffe sig sel v, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning. Lvt 16 18 S skal han g ud til Alteret, som str for HERRENs syn, og ska ffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rund t om p Alterets Horn, Lvt 16 19 og han skal syv Gange stnke noget af Blodet derp med sin F inger og sledes rense det og hellige det for Israeliternes Urenheder. Lvt 16 20 Nr han s er frdig med at skaffe Helligdommen, benbaringstelt et og Alteret Soning, skal han fre den levende Buk frem. Lvt 16 21 Aron skal lgge begge sine Hnder p Hovedet af den levende Bu k og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle deres Overtrdelser, alle deres Synder, og lgge dem p Bukkens Hoved og s sende den ud i rkenen ved en Ma nd, der holdes rede dertil. Lvt 16 22 Bukken skal da bre alle deres Misgerninger til et de Land, og s skal han slippe Bukken ls i rkenen. Lvt 16 23 Derp skal Aron g ind i benbaringsteltet, affre sig Linnedklde rne, som han tog p, da han gik ind i Helligdommen, og lgge dem der; Lvt 16 24 s skal han bade sit Legeme i Vand p et helligt Sted, ifre s ig sine sdvanlige Klder og g ud og ofre sit eget Brndoffer og Folkets Brndoffer og sle des skaffe sig og Folket Soning. Lvt 16 25 Og Syndofferets Fedt skal han bringe som Rgoffer p Alteret . Lvt 16 26 Men den, som frer Bukken ud til Azazel, skal tvtte sine Kld er og bade sit Legeme i Vand; derefter m han komme ind i Lejren. Lvt 16 27 Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev bre t ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og m an skal brnde deres Hud og deres Kd og Skarn. Lvt 16 28 Og den, der brnder dem, skal tvtte sine Klder og bade sit L egeme; derefter m han komme ind i Lejren. Lvt 16 29 Det skal vre eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Da g i den syvende Mned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde, bde den indfdte

og den fremmede, der bor iblandt eder. Lvt 16 30 Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle eders Synder renses I for HERRENs syn. Lvt 16 31 Det skal vre eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste : det skal vre en evig gyldig Anordning. Lvt 16 32 Prsten, som salves og indsttes til at gre Prstetjeneste i. S tedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal ifre sig Linnedklderne, de helli ge Klder, Lvt 16 33 og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og benbarin gsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og Prsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning. Lvt 16 34 Det skal vre eder en evig gyldig Anordning, for at der ka n skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om ret. Og Aron gjor de som HERREN bd Moses. Lvt 17 1 HERREN talede til Moses og sagde: Lvt 17 2 Tal til Aron og hans Snner og alle Israeliterne og sig ti l dem: Dette har HERREN pbudt: Lvt 17 3 Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvg, et Fr e ller en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren, Lvt 17 4 uden at bringe dem hen til benbaringsteltets Indgang for at bringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dette tillegnes den M and som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den Mand skal udryddes af sit Folk. Lvt 17 5 Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres Slagtofre, som de slagter ude p Marken, til HERREN, til benbaringsteltets Indgang , til Prsten, og ofre dem som Takofre til HERREN. Lvt 17 6 Prsten skal da sprnge Blodet p HERRENs Alter ved Indgangen til benbaringsteltet og bringe Fedtet som Rgoffer, en liflig Duft for HERREN. Lvt 17 7 Og de m ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som de boler med. Det skal vre en evig gyldig Anordning for dem fra Slgt til Slgt! Lvt 17 8 Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller d e fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brndoffer eller Slagtoffer Lvt 17 9 og ikke bringer det hen til benbaringsteltets Indgang for at ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slgt. Lvt 17 10 Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor ib landt dem, nyder noget Blod, s vender jeg mit syn mod den, der nyder Blodet, og ud rydde1 ham af hans Folk. Lvt 17 11 Thi Kdets Sjl er i Blodet, og jeg har givet eder det til B rug p Alteret til at skaffe eders Sjle Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soni ng, fordi det er Sjlen. Lvt 17 12 Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder m nyd e Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, m nyde Blod. Lvt 17 13 Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor i blandt dem, nedlgger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der m spises, da skal han lade Blodet lbe ud og dkke det med Jord. Lvt 17 14 Thi om alt Kds Sjl glder det, at dets Blod er dets Sjl; derf or har jeg sagt til Israeliterne: I m ikke nyde Blodet af noget som helst Kd, thi alt Kds Sjl er dets Blod; enhver, der nyder det, skal udryddes. Lvt 17 15 Enhver, der spiser seldde eller snderrevne Dyr, det vre sig en indfdt eller en fremmed, skal tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre uren ti l Aften; s er han ren. Lvt 17 16 Men hvis han ikke tvtter sine Klder og bader sig, skal han undglde for sin Brde. Lvt 18 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 18 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud! Lvt 18 3 Som de handler i gypten, hvor I opholdt eder, m I ikke han dle, og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg frer eder hen, m I ikke handle; I m ikke vandre efter deres Anordninger. Lvt 18 4 Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger ska l I holde, s I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!

Lvt 18 5 I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, d er handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN! Lvt 18 6 Ingen af eder m komme sine kdelige Slgtninge nr, s han blotte r deres Blusel. Jeg er HERREN! Lvt 18 7 Din Faders og din Moders Blusel m du ikke blotte; hun er din Moder, du m ikke blotte hendes Blusel! Lvt 18 8 Din Faders Hustrus Blusel m du ikke blotte, det er din Fa ders Blusel. Lvt 18 9 Din Ssters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er fdt i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel m du ikke blotte. Lvt 18 10 Din Snnedatters eller Datterdatters Blusel m du ikke blott e, det er din egen Blusel. Lvt 18 11 En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er di n Sster hendes Blusel m du ikke blotte. Lvt 18 12 Din Fasters Blusel m du ikke blotte, hun er din Faders kde lige Slgtning. Lvt 18 13 Din Mosters Blusel m du ikke blotte, hun er din Moders kde lige Slgtning. Lvt 18 14 Din Farbroders Blusel m du ikke blotte, du m ikke komme ha ns Hustru nr, hun er din Faster. Lvt 18 15 Din Snnekones Blusel m du ikke blotte, hun er din Sns Hustr u, du m ikke blotte hendes Blusel. Lvt 18 16 Din Broders Hustrus Blusel m du ikke blotte, det er din B roders Blusel. Lvt 18 17 En Kvindes og hendes Datters Blusel m du ikke blotte, hel ler ikke m du gte hendes Snnedatter eller Datterdatter, s at du blotter hendes Bluse l; de er hendes kdelige Slgtninge; det er grov Utugt. Lvt 18 18 Sster m du ikke tage til Ssters Medhustru, s lnge Ssteren leve r, s du blotter bde den enes og den andens Blusel. Lvt 18 19 Du m ikke komme en Kvinde nr under hendes mnedlige Urenhed, s du blotter hendes Blusel. Lvt 18 20 Med din Nstes Hustru m du ikke have Samleje, s du bliver ur en ved hende. Lvt 18 21 Dit Afkom m du ikke give hen til at ofres til Molok; du m ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN! Lvt 18 22 Hos en Mand m du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde ; det er en Vederstyggelighed. Lvt 18 23 Med intet som helst Dyr m du have Omgang, s du bliver uren derved; en Kvinde m ikke stille sig hen for et dyr til knslig Omgang; det er en S kndsel. Lvt 18 24 Gr eder ikke urene med noget sdant, thi med alt sdant har d e Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene. Lvt 18 25 Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brde, og Landet udspyede sine Indbyggere. Lvt 18 26 Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og v ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det glder bde den indfdte og den fremmede, der bor ibla ndt eder Lvt 18 27 thi alle disse Vederstyggeligheder vede Indbyggerne, som var der fr eder, og Landet blev urent Lvt 18 28 for at ikke Landet skal udspy eder, nr I gr det urent, lig esom det udspyede det Folk, som var der fr eder. Lvt 18 29 Thi enhver, som ver nogen af alle disse Vederstyggelighed er, de, der ver dem, skal udryddes af deres Folk. Lvt 18 30 S hold mine Forskrifter, s I ikke ver nogen af de vederstyg gelige Skikke, som vedes fr eders Tid, at I ikke skal gre eder urene ved dem. Jeg e r HERREN eders Gud! Lvt 19 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 19 2 Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I sk al vre hellige, thi jeg HERREN eders Gud er hellig!

Lvt 19 3 I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabba ter skal I holde. Jeg er HERREN eders Gud! Lvt 19 4 Vend eder ikke til Afguderne og gr eder ikke stbte Gudebil leder! Jeg er HERREN eders Gud ! Lvt 19 5 Nr I ofrer Takoffer til HERREN, skal I ofre det sledes, at I kan vinde Guds Velbehag. Lvt 19 6 Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter m det spises, men hv ad der levnes til den tredje Dag, skal opbrndes; Lvt 19 7 spises det den tredje Dag, er det at regne for rddent Kd o g vinder ikke Guds Velbehag; Lvt 19 8 den, der spiser deraf, skal undglde for sin Brde, thi han vanhelliger det, som var helliget HERREN, og det Menneske skal udryddes af sin S lgt. Lvt 19 9 Nr I hster eders Lands Hst, m du ikke hste helt hen til Kante n af din Mark, ej heller m du sanke Eftersltten efter din Hst. Lvt 19 10 Heller ikke m du bolde Efterhst eller sanke de nedfaldne Br i din Vingrd; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Je g er HERREN eders Gud! Lvt 19 11 I m ikke stjle, I m ikke lyve, I m ikke bedrage hverandre. Lvt 19 12 I m ikke svrge falsk ved mit Navn, s du vanhelliger din Gud s Navn. Jeg er HERREN! Lvt 19 13 Du m intet aftvinge din Nste, du m intet rve; Daglejerens Ln m ikke blive hos dig Natten over. Lvt 19 14 Du m ikke forbande den dve eller lgge Std for den blindes Fo d, du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN! Lvt 19 15 I m ikke ve Uret, nr I holder Rettergang; du m ikke begunsti ge den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dmme din Nste med Re tfrdighed. Lvt 19 16 Du m ikke g rundt og bagvaske din Landsmand eller st din Nst e efter Livet. Jeg er HERREN! Lvt 19 17 Du m ikke bre Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Nste til Rette, at du ikke skal pdrage dig Synd for hans Skyld. Lvt 19 18 Du m ikke hvne dig eller gemme p Vrede mod dit Folks Brn, du skal elske din Nste som dig selv. Jeg er HERREN! Lvt 19 19 Hold mine Anordninger! Du m ikke lade to Slags Kvg parre s ig med hinanden; du m ikke s to Slags Sd i din Mark; og du m ikke bre Klder, der er vv de af to Slags Garn. Lvt 19 20 Nr en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trlkvin de, en anden Mands Medhustru, som ikke er lskbt eller frigivet, s skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Dden, thi hun var ikke frigivet. Lvt 19 21 Og han skal bringe sit Skyldoffer for HERREN til benbarin gsteltets Indgang, en Skyldoffervder, Lvt 19 22 og Prsten skal med Skyldoffervderen skaffe ham Soning for HERRENs syn for den Synd, han har beget, s han finder Tilgivelse for den Synd, han har beget. Lvt 19 23 Nr I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttrer, ska l I lade deres Forhud, den frste Frugt, urrt; i tre r skal de vre eder uomskrne og m i kke spises; Lvt 19 24 det fjerde r skal al deres Frugt under Hstjubel helliges H ERREN; Lvt 19 25 frst det femte r m I spise deres Frugt, for at I kan f s mege t strre Udbytte deraf. Jeg er HERREN eders Gud! Lvt 19 26 I m ikke spise noget med Blodet i. I m ikke give eder af m ed at tage Varsler og ve Trolddom. Lvt 19 27 I m ikke runde Hret p Tindingerne; og du m ikke studse dit S kg; Lvt 19 28 I m ikke gre Indsnit i eders Legeme for de ddes Skyld eller indridse Tegn p eder. Jeg er HERREN! Lvt 19 29 Du m ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.

Lvt 19 30 Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I fryg te. Jeg er HERREN! Lvt 19 31 Henvend eder ikke til Genfrd og Sandsigernder; sg dem ikke, s I gr eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud! Lvt 19 32 Du skal rejse dig for de gr Hr og re Oldingen, og du skal f rygte din Gud. Jeg er HERREN! Lvt 19 33 Nr en fremmed bor hos dig i eders Land, m I ikke lade ham lide Overlast; Lvt 19 34 som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i gypten. J eg et HERREN eders Guld! Lvt 19 35 Nr I holder Rettergang, m I ikke ve Uret ved Lngdeml, Vgt elle r Rumml; Lvt 19 36 Vgtskle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vgt, Efa og Hin, der holder Ml, skal I have. Jeg er HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypte n! Lvt 19 37 Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gr efter dem. Jeg er HERREN! Lvt 20 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 20 2 Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da skal han lide Dde n; Landets Indbyggere skal stene ham, Lvt 20 3 og jeg vender selv mit syn imod den Mand og udrydder ham af hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gre min Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn; Lvt 20 4 og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Man d, nr han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at drbe ham, Lvt 20 5 s vender jeg dog selv mit syn imod den Mand og hans Slgt og udrydder ham og alle dem, der flger i hans Spor og boler med Molok, af deres Fol k. Lvt 20 6 Det Menneske, som henvender sig til Genfrd eller Sandsige rnder og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit syn og udrydde ham af h ans Folk. Lvt 20 7 Helliger eder og vr hellige; thi jeg er HERREN eders Gud! Lvt 20 8 Hold mine Anordninger og gr efter dem. Jeg er HERREN, som helliger eder! Lvt 20 9 Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal l ide Dden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler der Blodskyld p ham. Lvt 20 10 Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om noge n bedriver Hor med sin Nstes Hustru, da skal de lide Dden, Horkarlen svel som Horkv inden. Lvt 20 11 Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blot tet sin Faders Blusel; de skal begge lide Dden, der hviler Blodskyld p dem. Lvt 20 12 Om nogen har Samleje med sin Snnekone, skal de begge lide Dden; de har vet Skndselsdd, der hviler Blodskyld p dem. Lvt 20 13 Om nogen ligger hos en Mand, p samme Mde som man ligger ho s en Kvinde, da har de begge vet en Vederstyggelighed; de skal lide Dden, der hvil er Blodskyld p dem. Lvt 20 14 Om nogen gter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utug t: man skal brnde bde ham og begge Kvinderne; der m ikke findes grov Utugt iblandt eder. Lvt 20 15 Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Dden, og Dy ret skal I sl ihjel. Lvt 20 16 Om en Kvinde kommer noget Dyr nr for at have knslig Omgang med det, da skal du ihjelsl bde Kvinden og Dyret; de skal lide Dden, der hviler Bl odskyld p dem. Lvt 20 17 Om en Mand tager sin Sster, sin Faders eller sin Moders D atter, til gte, s han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en skammelig Gerni ng; de skal udryddes i deres Landsmnds Psyn; han har blottet sin Ssters Blusel, han

skal undglde for sin Brde. Lvt 20 18 Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes mnedlig e Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdkker hendes Kilde, og hun afdkker sit Blods Kilde, da skal de begge udryddes af deres Folk. Lvt 20 19 Du m ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi d en, der gr det, afdkker sin kdelige Slgtnings Blusel; de skal undglde for deres Brde. Lvt 20 20 Om nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har h an blottet sin Farbroders Blusel, de skal undglde for deres Synd og d barnlse. Lvt 20 21 Om nogen tager sin Broders Hustru til gte, da er det en u ren Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive barnlse. Lvt 20 22 Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gr efter dem, at ikke Landet, jeg fler eder ind at bo i, skal udspy eder. Lvt 20 23 Flg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder , thi de har vet alt dette; derfor vmmedes jeg ved dem Lvt 20 24 og sagde til eder: I skal f deres Land i Eje; jeg giver e der det i Eje, et Land, der flyder med Mlk og Honning. Jeg er HERREN eders Gud, s om har udskilt eder fra alle andre Folkeslag. Lvt 20 25 I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene o g rene Fugle for ikke at gre eder selv til en Vederstyggelighed ved de Dyr og de Fugle og alt, hvad der rrer sig p Jorden, alt, hvad jeg har udskilt for eder og er klret for urent. Lvt 20 26 Og I skal vre mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og j eg har udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at hre mig til. Lvt 20 27 Nr der i en Mand eller Kvinde er en Genfrdsnd eller en Sand sigernd, skal de lide Dden; de skal stenes, der hviler Blodskyld p dem. Lvt 21 1 Og HERREN sagde til Moses: Tal til Prsterne, Arons Snner, og sig til dem: Prsten m ikke gre sig uren ved Lig blandt sin Slgt, Lvt 21 2 medmindre det er hans nrmeste kdelige Slgtninge, hans Moder eller Fader, hans Sn eller Datter, hans Broder Lvt 21 3 eller Sster, for s vidt hun var Jomfru og endnu hrte til ha ns Familie og ikke var gift; i s Fald m han gre sig uren ved hende; Lvt 21 4 men han m ikke gre sig uren ved hende, nr hun var gift med en Mand af hans Slgt, og sledes pdrage sig Vanhelligelse. Lvt 21 5 De m ikke klippe sig en skaldet Plet p deres Hoved, ikke s tudse deres Skg eller gre Indsnit i deres Legeme. Lvt 21 6 Hellige skal de vre for deres Gud og m ikke vanhellige der es Guds Navn, thi de frembrer HERRENs Ildofre, deres Guds Spise; derfor skal de vr e hellige. Lvt 21 7 En Horkvinde og en skndet Kvinde m de ikke gte; heller ikke en Kvinde, der er forstdt af sin Mand, m de gte; thi han er helliget sin Gud. Lvt 21 8 Du skal regne ham for hellig, thi han frembrer din Guds S pise; han skal vre dig hellig, thi hellig er jeg HERREN, som helliger dem. Lvt 21 9 Nr en Prstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da v anhelliger hun sin Fader; hun skal brndes p Bl, Lvt 21 10 Den Prst, der er den ypperste blandt sine Brdre, han, over hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsttes ved at ifres Klderne, m hverken lade sit Hovedhr vokse frit eller snderrive sine Klder. Lvt 21 11 Han m ikke g hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin Fader eller Moder m han gre sig uren. Lvt 21 12 Han m ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige si n Guds Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er p ham; jeg er HERREN! Lvt 21 13 Han skal gte en Kvinde, der er Jomfru; Lvt 21 14 en Enke, en forstdt, en skndet, en Horkvinde m han ikke gte, kun en Jomfru af sin Slgt m han tage til Hustru, Lvt 21 15 for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slgt ; thi jeg er HERREN, som helliger ham. Lvt 21 16 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 21 17 Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slg ter, som har en Legemsfejl, m trde frem for at frembre sin Guds Spise, Lvt 21 18 det m ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind elle

r en halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel Lvt 21 19 eller med Brud p Ben eller Arm Lvt 21 20 eller en pukkelrygget eller en med Tring eller en, der ha r Pletter i jnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har svulne Testikler. Lvt 21 21 Af Prsten Arons Efterkommere m ingen, som har en Legemsfej l, nrme sig for at frembre HERRENs Ildofre; han har en Legemsfejl, han m ikke nrme s ig for at frembre sin Guds Spise. Lvt 21 22 Han m vel spise sin Guds Spise, bde det, som er hjhelligt, og det, som er helligt, Lvt 21 23 men til Forhnget m han ikke komme, og Alteret m han ikke nrm e sig, thi han har en Legemsfejl og m ikke vanhellige mine hellige Ting; thi jeg er HERREN, som helliger dem. Lvt 21 24 Og Moses talte sledes til Aron og hans Snner og alle Israe literne. Lvt 22 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 22 2 Sig til Aron og hans Snner, at de skal behandle Israelite rnes Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke skal vanhell ige mit hellige Navn. Jeg er HERREN! Lvt 22 3 Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slgter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nr, Israeliterne helliger H ERREN, det Menneske skal udryddes fra mit syn. Jeg er HERREN! Lvt 22 4 Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Fld, m spise noget af Helliggaverne, fr han bliver ren; den, der rrer ved en, so m er uren ved Lig, eller den, fra hvem der gr Sd, Lvt 22 5 eller den, der rrer ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed vre kan, Lvt 22 6 enhver, der rrer ved noget sdant, skal vre uren til Aften o g m ikke spise af Helliggaverne, fr han har badet sit Legeme i Vand. Lvt 22 7 Nr Solen gr ned, er han ren, og derefter m han spise af Hel liggaverne, thi de er hans Mad. Lvt 22 8 Selvdde og snderrevne Dyr m han ikke spise for ikke at gre s ig uren derved. Jeg er HERREN! Lvt 22 9 De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pdrag e sig Synd og d derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som helliger dem . Lvt 22 10 Ingen Lgmand m spise af det hellige; hverken den indvandre de hos Prsten eller hans Daglejer m spise af det hellige. Lvt 22 11 Men nr en Prst for sine Penge kber sig en Trl, da m denne spi se deraf, og ligeledes m hans hjemmefdte Trlle spise af hans Mad. Lvt 22 12 Nr en Prstedatter gter en Lgmand, m hun ikke spise af de yded e Helliggaver; Lvt 22 13 men nr en Prstedatter bliver Enke eller forstdes uden at ha ve Brn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge r, da m hun s pise af sin Faders Mad. Men ingen Lgmand m spise deraf. Lvt 22 14 Nr nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, s kal han erstatte Prsten det hellige med Tillg af en Femtedel. Lvt 22 15 Prsterne m ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yd er HERREN, Lvt 22 16 og sledes bringe Brde og Skyld over dem, nr de spiser deres Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem. Lvt 22 17 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 22 18 Tal til Aron og hans Snner og alle Israeliterne og sig ti l dem: Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer sin Offerga ve, hvad enten det er deres Lfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer HERREN som Brndoffer, Lvt 22 19 s skal I bringe dem sledes, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvget, Frene eller Gederne; Lvt 22 20 I m ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derve d vinder I ikke eders Guds Velbehag.

Lvt 22 21 Nr nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvget eller Smkvg et enten for at indfri et Lfte eller som Frivilligoffer, da skal det vre et lydefr it Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det m ingen som helst Legemsfejl have ; Lvt 22 22 et blindt Dyr eller et Dyr med Brud p Lemmerne eller et sr et Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, sdanne Dyr m I ikke bringe HERREN, og I m ikke lgge noget Ildoffer af den Slags p Alteret for HERREN. Lvt 22 23 Et Stykke Hornkvg eller Smkvg med en for lang eller forkrble t Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som Lfteoffer vinder det ikke G uds Velbehag. Lvt 22 24 Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskrne Testikl er m I ikke bringe HERREN; sledes m I ikke bre eder ad i eders Land. Lvt 22 25 Heller ikke m I af en Udlnding kbe den Slags Dyr og ofre de m som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag. Lvt 22 26 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 22 27 Nr der fdes et Stykke Hornkvg, et Fr eller en Ged, skal de b live syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde H ERRENs Velbehag som Ildoffergave til HERREN. Lvt 22 28 I m ikke slagte et Stykke Hornkvg eller Smkvg samme Dag som dets Afkom. Lvt 22 29 Nr I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre d et sledes, at det kan vinde eder Guds Velbehag. Lvt 22 30 Det skal spises samme Dag, I m intet levne deraf til nste Morgen. Jeg er HERREN! Lvt 22 31 I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN ! Lvt 22 32 I m ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg m blive h elliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder, Lvt 22 33 som frte eder ud af gypten for at vre eders Gud. Jeg er HER REN! Lvt 23 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 23 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angr HERRENs Fe sttider, hvilke I skal udrbe som Hjtidsstvner, da er mine Festtider flgende: Lvt 23 3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal vre en fuldkommen Hviledag med Hjtidsstvne; I m intet Arbejde gre, det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor. Lvt 23 4 Flgende er HERRENs Festtider med Hjtidsstvner, som I skal u drbe, hver til sin Tid: Lvt 23 5 P den fjortende Dag i den frste Mned ved Aftenstid er det Ps ke for HERREN. Lvt 23 6 P den femtende Dag i samme Mned er det de usyrede Brds Hjtid for HERREN; i syv Dage skal I spise usyret Brd. Lvt 23 7 P den frste Dag skal I bolde Hjtidsstvne, I m intet Arbejde gr e. Lvt 23 8 I skal bringe HERREN Ildoffer i syv Dage. P den syvende D ag skal der holdes Hjtidsstvne, I m intet Arbejde gre. Lvt 23 9 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 23 10 Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr I kommer til det Land, jeg vil give eder, og hster dets Hst, skal I bringe Prsten Frstegrdeneget af ed ers Hst. Lvt 23 11 Han skal udfre Svingningen med Neget for HERRENs syn for a t vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Prsten udfre Svingningen der med. Lvt 23 12 Og p den Dag I udfrer Svingningen med Neget, skal I ofre e t lydefrit, rgammelt Lam som Brndoffer til HERREN, Lvt 23 13 og der skal hre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rrt i Oli e, dertil som Afgrdeoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig Duft, og ligelede s en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer. Lvt 23 14 Brd, ristede Aks eller nyhstet Horn m I ikke spise fr denne

Dag, fr I har frembret eders Guds Offergave. Det skal vre eder en evig gyldig Anord ning fra Slgt til Slgt, overalt hvor I bor. Lvt 23 15 S skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer Svingningsneget, tlle syv Uger frem - det skal vre hele Uger Lvt 23 16 til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tlle halvtreds inds tyve bage frem; da skal I frembre et nyt Afgrdeoffer for HERREN. Lvt 23 17 Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrd, to Brd, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en Frstegrdegave t il HERREN. Lvt 23 18 Og foruden Brdet skal I bringe syv lydefri, rgamle Lam, en ung Tyr og to Vdre, de skal vre til Brndoffer for HERREN med tilhrende Afgrdeoffer o g Drikoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig Duft. Lvt 23 19 Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to rgamle Lam som Takoffer. Lvt 23 20 Og Prsten skal udfre Svingningen med dem, med de to Lam, f or HERRENs syn sammen med Frstegrdebrdet, de skal vre HERREN helligede og tilfalde Prs ten. Lvt 23 21 P denne Dag skal I udrbe og holde et Hjtidsstvne; I m intet A rbejde gre. Det skal vre eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Slg t til Slgt. Lvt 23 22 Nr I hster eders Lands Hst, m du ikke hste helt hen til Kante n af din Mark, ej heller m du sanke Eftersltten efter din Hst; til den fattige og d en fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud! Lvt 23 23 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 23 24 Tal til Israeliterne og sig: Den frste dag i den syvende Mned skal I holde Hviledag med Hornblsning til Ihukommelse og med Hjtidsstvne; Lvt 23 25 I m intet Arbejde gre, og I skal bringe HERREN Ildofre. Lvt 23 26 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 23 27 P den tiende Dag i samme syvende Mned falder Forsoningsdag en; da skal I holde Hjtidsstvne, faste og bringe HERREN Ildofre; Lvt 23 28 I m intet Arbejde gre p denne Dag, thi det er Forsoningsdag en, den skal skaffe eder Soning for HERREN eders Guds syn. Lvt 23 29 Thi enhver, som ikke faster p denne Dag, skal udryddes af sin Slgt; Lvt 23 30 og enhver, der gr noget som helst Arbejde p denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk. Lvt 23 31 I m intet Arbejde gre. Det skal vre eder en evig Anordning fra Slgt til Slgt, overalt hvor I bor. Lvt 23 32 Den skal vre eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste ; p den niende Dag i Mneden om Aftenen, fra denne Aften til nste Aften skal I holde eders Hviledag. Lvt 23 33 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 23 34 Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme sy vende Mned skal Lvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for HERREN. Lvt 23 35 P den frste Dag skal der holdes Hjtidsstvne, I m intet Arbejd e gre. Lvt 23 36 Syv dage skal I bringe HERREN Ildofre; og p den ottende D ag skal I holde Hjtidsstvne og bringe HERREN Ildofre; det er festlig Samling, I m i ntet Arbejde gre. Lvt 23 37 Det er HERRENs Festtider, hvilke I skal udrbe som Hjtids s tvner, ved hvilke der skal bringes HERREN Ildofre, Brndofre og Afgrdeofre, Slagtofr e og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre, Lvt 23 38 foruden HERRENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders Lfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HERREN. Lvt 23 39 Men den femtende Dag i den syvende Mned, nr I har indsamle t Landets Afgrde, skal I fejre HERRENs Hjtid, og den skal fejres i syv Dage. P den frste Dag skal der holdes Hviledag, og p den ottende dag skal der holdes Hviledag. Lvt 23 40 Den frste Dag skal I tage eder smukke Trfrugter, Palmegren e og Kviste af Lvtrer og Vidjer fra Bkkene og i syv Dage vre glade for HERREN eders Guds syn.

Lvt 23 41 I skal fejre den som en Hjtid for HERREN syv Dage om ret; det skal vre eder en evig gyldig Anordning fra Slgt til Slgt; i den syvende Mned ska l I fejre den. Lvt 23 42 I skal bo i Lvhytter i syv Dage, alle indfdte i Israel ska l bo i Lvhytter, Lvt 23 43 for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israelite rne bo i Lvhytter, da jeg frte dem ud af gypten. Jeg er HERREN eders Gud! Lvt 23 44 Og Moses kundgjorde Israeliterne HERRENs Festtider. Lvt 24 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 24 2 Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter til Lysestagen, s Lamperne daglig kan sttes p. Lvt 24 3 I benbaringsteltet uden for Forhnget foran Vidnesbyrdet sk al Aron gre den i Stand, s den bestandig kan brnde fra Aften til Morgen for HERRENs syn. Det skal vre eder en evig gyldig Anordning fra Slgt til Slgt; Lvt 24 4 p Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERR ENs syn, s de kan brnde bestandig. Lvt 24 5 Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiende dele Efa til hver Kage, Lvt 24 6 og lgge dem i to Rkker, seks i hver Rkke, p Guldbordet for H ERRENs syn; Lvt 24 7 p hver Rkke skal du lgge ren Rgelse, og den skal vre Brdenes O fferdel, et Ildoffer for HERREN. Lvt 24 8 Han skal bestandig hver Sabbatsdag lgge dem frem for HERR ENs syn; det skal vre Israeliterne en evig Pagtspligt. Lvt 24 9 De skal tilfalde Aron og hans Snner, som skal spise dem p et helligt Sted, thi de er hjhellige; ham tilfalder de som en evig, retmssig Del a f HERRENs Ildofre. Lvt 24 10 En israelitisk Kvindes Sn, hvis Fader var gypter, gik ud b landt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes Sn og en Israelit, Lvt 24 11 og den israelitiske Kvindes Sn forbandede Navnet og bespo ttede det. Da frte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme. Lvt 24 12 Og de satte ham i Varetgt for at f en Kendelse af HERRENs Mund. Lvt 24 13 Og HERREN talede til Moses og sagde: Lvt 24 14 Fr Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hrte det, sk al lgge deres Hnder p hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham. Lvt 24 15 Og du skal tale til Israeliterne og sige: Nr nogen bespot ter sin Gud, skal han undglde for sin Synd; Lvt 24 16 og den, der forbander HERRENs Navn, skal lide Dden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed svel som en indfdt skal lide Dden nr han forba nder Navnet. Lvt 24 17 Nr nogen slr et Menneske ihjel, skal han lide Dden. Lvt 24 18 Den, der slr et Stykke Kvg ihjel, skal erstatte det et lev ende Dyr for et levende Dyr. Lvt 24 19 Nr nogen tilfjer sin Nste Legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet, Lvt 24 20 Brud for Brud, je for je, Tand for Tand; samme Skade, han tilfjer en anden, skal tilfjes ham selv. Lvt 24 21 Den, der slr et Stykke Kvg ihjel, skal erstatte det; men d en, der slr et Menneske ihjel, skal lide Dden. Lvt 24 22 En og samme Ret skal glde for eder; for den fremmede svel som for den indfdte; thi jeg er HERREN eders Gud! Lvt 24 23 Og Moses sagde det til Israeliterne, og de frte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde plagt Moses . Lvt 25 1 Og HERREN talede til Moses p Sinaj Bjerg og sagde: Lvt 25 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr I kommer til det Land, jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HERREN.

Lvt 25 3 Seks r skal du bes din Mark, og seks r skal du beskre din Vi ngrd og indsamle Landets Afgrde; Lvt 25 4 men i det syvende r skal Landet have en fuldkommen Sabbat shvile, en Sabbat for HERREN; din Mark m du ikke bes, og din Vingrd m du ikke beskre. Lvt 25 5 Det selvgroede efter din Hst m du ikke hste, og Druerne p de ubeskrne Vinstokke m du ikke plukke; det skal vre et Sabbatsr for Landet. Lvt 25 6 Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal tjene eder til Fde, dig selv, din Trl og din Trlkvinde, din Daglejer og den in dvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede hos dig; Lvt 25 7 dit Kvg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrden tjene til Fde. Lvt 25 8 Og du skal tlle dig syv rsabbater frem, syv Gange syv r, s d e syv rsabbater udgr et Tidsrum af ni og fyrretyve r. Lvt 25 9 S skal du lade Alarmhornet lyde rundt om p den tiende Dag i den syvende Mned; p Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde rundt om i hele eder s Land. Lvt 25 10 Og I skal hellige det halvtredsindstyvende r og udrbe Frig ivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelr skal det vre eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og enhver af eder skal vende tilbage til sin Slgt; Lvt 25 11 et Jubelr skal dette r, det halvtredsindstyvende, vre eder; I m ikke s og ikke hste, hvad der gror af sig selv i det, eller plukke Druer af de ubeskrne Vinstokke; Lvt 25 12 thi det er et Jubelr, helligt skal det vre eder; I skal sp ise, hvad Marken brer af sig selv. Lvt 25 13 I Jubelret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejen dom. Lvt 25 14 Nr du slger din Nste noget eller kber noget af ham, m I ikke forurette hinanden. Lvt 25 15 Nr du kber noget af din Nste, skal der regnes med rene siden sidste Jubelr; nr han slger dig noget, skal der regnes med Afgrderne indtil nste Jub elr. Lvt 25 16 Jo flere r der er tilbage, des hjere m du stte Prisen, jo frr e, des lavere, thi hvad han slger dig, er et vist Antal Afgrder. Lvt 25 17 Ingen af eder m forurette sin Nste; du skal frygte din Gud , thi jeg er HERREN din Gud! Lvt 25 18 I skal gre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, s I gr efter dem; s skal I bo trygt i Landet, Lvt 25 19 og Landet skal give sin Frugt, s I kan spise eder mtte og bo trygt deri. Lvt 25 20 Men nr I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende r, nr vi hverken sr eller indsamler vor Afgrde?" Lvt 25 21 s vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i de t sjette r, s det brer Afgrde for de tre r; Lvt 25 22 i det ottende r skal I s, men I skal leve af gammelt Korn af den sidste Afgrde indtil det niende r; indtil dets Afgrde kommer, skal I leve af gammelt Korn. Lvt 25 23 Jorden i Landet m I ikke slge uigenkaldeligt; thi mig tilhr er Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig; Lvt 25 24 overalt i det Land, I fr i Eje, skal I srge for, at Jorden kan indlses. Lvt 25 25 Nr din Broder kommer i Trang, s han m slge noget af sin Ejen dom, skal hans nrmeste Slgtning melde sig som Lser for ham og indlse, hvad hans Brod er har solgt. Lvt 25 26 Hvis en ingen Lser har, men selv bliver i Stand til at sk affe den forndne Lsesum, Lvt 25 27 skal han udregne, hvor mange r der er get siden Salget, og kun tilbagebetale Manden der kbte det, for den Tid, der er tilbage, og derp igen overtage sin Ejendom. Lvt 25 28 Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den forndne Sum

til Tilbagebetalingen, s skal det, han har solgt, blive i Kberens Eje til Jubelret ; men i Jubelret bliver det frit, s han atter kan overtage sin Ejendom. Lvt 25 29 Nr en Mand slger et Beboelseshus i en By med Mure om, glder hans Indlsningsret kun et fuldt r efter Salget; hans Indlsningsret glder et r. Lvt 25 30 Hvis derfor Indlsning ikke har fundet Sted, fr et fuldt r e r omme, gr Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i Kberens og hans Efterkom meres Eje; det bliver ikke frit i Jubelret. Lvt 25 31 Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure, til Marklandet;for dem glder Indlsningsretten, og i Jubelret bliver de fri . Lvt 25 32 Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, de r tilhrer dem, da glder der en ubegrnset Indlsningsret for Leviterne; Lvt 25 33 og nr en af Leviterne ikke gr sin Indlsningsret gldende, bli ver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhrer dem, frit i Jubelret, thi Husene i L eviternes Byer er deres Ejendom blandt Israeliterne. Lvt 25 34 Heller ikke m Grsmarkerne, der hrer til deres Byer, slges, t hi de tilhrer dem som evigt Eje. Lvt 25 35 Nr din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjr ge Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos di g. Lvt 25 36 Du m ikke tage Rente eller Opgld af ham, men du skal frygt e din Gud og lade din Broder leve hos dig; Lvt 25 37 du m ikke lne ham Penge mod Renter eller give ham af din Fd e mod Opgld. Lvt 25 38 Jeg er HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypten for at give eder Kana'ans Land, for at vre eders Gud. Lvt 25 39 Nr din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han m slge si g selv til dig, m du ikke lade ham arbejde som Trl, Lvt 25 40 men han skal vre hos dig som Daglejer eller indvandret; h an skal arbejde hos dig til Jubelret. Lvt 25 41 Da skal han gives fri sammen med sine Brn og vende tilbag e til sin Slgt og sine Fdres Ejendom, Lvt 25 42 thi mine Trlle er de, som jeg frte ud af gypten; de m ikke sl ges, som man slger Trlle. Lvt 25 43 Du m ikke bruge din Magt over ham med Hrdhed; du skal flyg te din Gud. Lvt 25 44 Men har du Brug for Trlle og Trlkvinder, skal du kbe dem af de Folkeslag, der bor rundt om eder; Lvt 25 45 ogs af Brnene efter de indvandrede, der bor som fremmede h os eder, m I kbe og af deres Familier, som er hos eder, og som de har avlet i eder s Land; de m blive eders Ejendom, Lvt 25 46 og dem m I lade g i Arv og Eje til eders Brn efter eder; de m m I bruge som Trlle p Livstid; men over Israeliterne, eders Brdre, m du ikke bruge din Magt med Hrdhed, Broder over Broder. Lvt 25 47 Nr en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Vels tand, og en af dine Brdre i hans Nabolag kommer i Trang, og han m slge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller til en Efterkommer af en fremmeds S lgt, Lvt 25 48 s glder Indlsningsretten for ham efter Salget; en af hans B rdre m indlse ham, Lvt 25 49 eller ogs m hans Farbroder eller Ftter eller en anden kdelig Slgtning af hans Familie indlse ham; han m ogs indlse sig selv, hvis han fr Evne dert il. Lvt 25 50 Da skal han sammen med den, der kbte ham, udregne Tiden f ra det r, han solgte sig til ham, til Jubelret, og Kbesummen skal svare til det reml; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers. Lvt 25 51 Er der endnu mange r tilbage, skal han i Lsesum udrede den tilsvarende Del af Kbesummen. Lvt 25 52 Og er der kun f r tilbage til Jubelret, skal han regne derm ed og udrede sin Lsesum i Forhold til de r, han har tilbage.

Lvt 25 53 Som en r for r lejet Daglejer skal han vre hos ham; du m ikk e roligt se p, at Kberen bruger sin Magt over ham med Hrdhed. Lvt 25 54 Men indlses han ikke p en af disse Mder, skal han frigives i Jubelret, bde han selv og hans Brn. Lvt 25 55 Thi mig tilhrer Israeliterne som Trlle; mine Trlle er de, t hi jeg frte dem ud af gypten. Jeg er HERREN eders Gud! Lvt 26 1 I m ikke gre eder Afguder; udskrne Billeder og Stensttter m I ikke rejse eder, ej heller m I opstille nogen Sten med Billedvrk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERREN eders Gud! Lvt 26 2 Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I fryg te. Jeg er HERREN! Lvt 26 3 Hvis I flger mine Anordninger og holder mine Bud og handl er efter dem, Lvt 26 4 vil jeg give eder den Regn, I behver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrde, og Markens Trer skal give deres Frugt. Lvt 26 5 Trskning skal hos eder vare til Vinhst, og Vinhst skal vare til Stid. I skal spise eder mtte i eders Brd og bo trygt i eders Land. Lvt 26 6 Jeg vil give Fred i Landet, s I kan lgge eder til Hvile, u den at nogen skrmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Svr d skal hrge eders Land. Lvt 26 7 I skal forflge eders Fjender, og de skal falde for Svrdet foran eder. Lvt 26 8 Fem af eder skal forflge hundrede, og hundrede af eder sk al forflge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Svrdet foran eder. Lvt 26 9 Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfste min Pagt med eder. Lvt 26 10 I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld m tmme Laderne for det gamle. Lvt 26 11 Jeg vil opsl min Bolig midt iblandt eder, og min Sjl skal ikke vmmes ved eder. Lvt 26 12 Jeg vil vandre iblandt eder og vre eders Gud, og I skal vr e mit Folk. Lvt 26 13 Jeg er HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypten, for a t I ikke mere skulde vre deres Trlle; jeg snderbrd eders gstnger og lod eder vandre me d rank Nakke. Lvt 26 14 Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud, Lvt 26 15 hvis I lader hnt om mine Anordninger og vmmes ved mine Lov bud, s I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt, Lvt 26 16 s vil ogs jeg gre lige for lige imod eder og hjemsge eder me d skrkkelige Ulykker: Svindsot og Febergld, s jnene slves og Sjlen vansmgter. Til inge Nytte sr I eders Sd, thi eders Fjender skal fortre den. Lvt 26 17 Jeg vender mit syn imod eder, s I bliver slet p Flugt for ed ers Fjender; eders Avindsmnd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forflger eder. Lvt 26 18 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, s vil jeg tugte ede r endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. Lvt 26 19 Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gre eders Hi mmel som Jern og eders Jord som Kobber. Lvt 26 20 Til ingen Nytte skal I slide eders Krfter op, thi eders J ord skal ikke give sin Afgrde, og Landets Trer skal ikke give deres Frugt. Lvt 26 21 Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, s vil jeg sl eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. Lvt 26 22 Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de ska l rve eders Brn fra eder, udrydde eders Kvg og mindske eders Tal, s eders Veje blive r de. Lvt 26 23 Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig, Lvt 26 24 s vil ogs jeg handle genstridigt imod eder og sl eder syvfo ld for eders Synder.

Lvt 26 25 Jeg vil bringe et Hvnens Svrd over eder til Hvn for den bru dte Pagt; og sger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, s I m o vergive eder i Fjendens Hnd. Lvt 26 26 Nr jeg bryder Brdets Stttestav for eder, skal ti Kvinder ba ge eders Brd i een Bagerovn og give eder Brdet tilbage efter Vgt, s I ikke han spise eder mtte. Lvt 26 27 Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstr idigt mod mig, Lvt 26 28 s vil ogs jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder. Lvt 26 29 I skal fortre eders Snners Kd, og eders Dtres Kd skal I fortre . Lvt 26 30 Jeg vil lgge eders Offerhje de og tilintetgre eders Solsjler; jeg vil dynge eders Lig oven p Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjl skal vmm es ved eder. Lvt 26 31 Jeg vil lgge eders Byer i Ruiner og delgge eders Helligdomm e og ikke indnde eders liflige Offerduft. Lvt 26 32 Jeg vil lgge eders Land de, s eders Fjender, der bor deri, skal blive mllse derover; Lvt 26 33 og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil g bag efter eder med draget Svrd. Eders Land skal blive en rken, og eders Byer skal lgges i Ruiner. Lvt 26 34 Da skal Landet, medens det ligger de, og I er i eders Fje nders Land, f sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og f sine Sabbater god tgjort; Lvt 26 35 medens det ligger de, skal det f den Hvile, det ikke fik p eders Sabbater, dengang I boede deri. Lvt 26 36 Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modlshed i deres Fjenders Lande, s at Lyden af et raslende Blad kan dr ive dem p Flugt, s de flygter, som man flygter for Svrdet, og falder, sknt ingen for flger dem; Lvt 26 37 de skal falde over hverandre, som om Svrdet var efter dem , sknt ingen forflger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender. Lvt 26 38 I skal g til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders L and skal fortre eder. Lvt 26 39 De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, ogs for deres Fdres Misgerninger skal d e sygne hen ligesom de. Lvt 26 40 Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fdres Misger ning, den Trolshed, de begik imod mig. Ogs skal de bekende, at fordi de handlede g enstridigt mod mig, Lvt 26 41 mtte ogs jeg handle genstridigt mod dem og fre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskrne Hjerter ydmyges, og de skal undgl de for deres Skyld. Lvt 26 42 Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, ogs min Pagt me d Isak, ogs min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu . Lvt 26 43 Men frst m Landet forlades af dem og have sine Sabbater go dtgjort, medens det ligger de og forladt af dem, og de skal undglde for deres Skyl d, fordi, ja, fordi de lod hnt om mine Lovbud og vmmedes ved mine Anordninger. Lvt 26 44 Men selv da, nr de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hnt om dem og ikke vmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, s jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er HERREN deres Gud! Lvt 26 45 Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fdrene, som jeg frte ud af gypten for Folkeslagenes jne for at vre deres Gud. Jeg er HERREN! Lvt 26 46 Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem sig og Israeliterne p Sinaj Bjerg ved Moses. Lvt 27 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Lvt 27 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr nogen vil indfri et Lfte til HERREN med et Pengebelb, et Lfte, der glder Mennesker,

Lvt 27 3 s skal Vurderingssummen for Mnd fra det tyvende til det tr esindstyvende r vre halvtredsindstyve Sekel Slv efter hellig Vgt; Lvt 27 4 men for en Kvinde skal Vurderingssummen vre tredive Sekel . Lvt 27 5 Fra det femte til det tyvende r skal Vurderingssummen for Mandspersoner vre tyve Sekel, for Kvinder ti. Lvt 27 6 Fra den frste Mned til det femte r skal Vurderingssummen fo r et Drengebarn vre fem Sekel Slv, for et Pigebarn tre. Lvt 27 7 Fra det tresindstyvende r og opefter skal Vurderingssumme n vre femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde. Lvt 27 8 Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderi ngssummen, skal man stille ham frem for Prsten, og Prsten skal foretage en Vurderi ng af ham; Prsten skal foretage Vurderingen sledes, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Lftet evner. Lvt 27 9 Hvis det drejer sig om Kvg. hvoraf man kan bringe HERREN Offergave, s skal alt, hvad man giver HERREN, vre helligt; Lvt 27 10 man m ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre m ed et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr me d et andet, da skal ikke blot det, men ogs det, som det ombyttes med, vre helligt. Lvt 27 11 Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bring e HERREN som Offergave, skal man fremstille Dyret for Prsten, Lvt 27 12 og Prsten skal vurdere det, alt efter som det er godt ell er drligt; den Vurderingssum, Prsten faststter, skal glde. Lvt 27 13 Men vil man selv indlse det, skal man foruden Vurderingss ummen yderligere udrede en Femtedel. Lvt 27 14 Nr nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Prst en vurdere det, alt efter som det er godt eller drligt, og det skal da st til den Vrdi, Prsten faststter. Lvt 27 15 Men vil den, der har helliget Huset, selv indlse det, ska l han betale Vurderingssummen med Tillg af en Femtedel; s skal det vre hans. Lvt 27 16 Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal V urderingssummen rette sig efter Udsden: en Udsd p en Homer Byg skal regnes til halv tredsindstyve Slvsekel. Lvt 27 17 Helliger han sin Jord fra Jubelret af, skal den st til den fulde Vurderingssum; Lvt 27 18 helliger han den derimod i Tiden efter Jubelret, skal Prst en beregne ham Summen i Forhold til de r, der er tilbage til nste Jubelr, s der sker Fradrag i Vurderingssummen. Lvt 27 19 Vil da han, der har helliget Jorden, indlse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillg af en Femtedel; s gr den over i hans Eje. Lvt 27 20 Men hvis han ikke indlser Jorden og alligevel slger den ti l en anden, kan den ikke mereindlses; Lvt 27 21 da skal den, nr den i Jubelret bliver fri, vre HERREN helli get p samme Mde som en Mark, der er lagt Band p, og tilfalde Prsten som Ejendom. Lvt 27 22 Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har kbt, og som ikke hrer til hans Arvejord, Lvt 27 23 skal Prsten udregne ham Vurderingssummen til nste Jubelr, o g han skal da straks erlgge Vurderingssummen som Helliggave til HERREN; Lvt 27 24 i Jubelret gr Jorden s tilbage til den Mand, han kbte den af , hvis Arvejord den var. Lvt 27 25 Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vgt, tyve Gera p en Sekel. Lvt 27 26 Ingen m hellige HERREN noget af det frstefdte af Kvget, da d et som frstefdt allerede tilhrer ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvg eller Smkvg, tilhrer det HERREN. Lvt 27 27 Hrer det derimod til de urene Dyr, kan man lskbe det efter Vurderingssummen med Tillg af en Femtedel; indlses det ikke, skal det slges for Vur deringssummen. Lvt 27 28 Intet, der er lagt Band p, intet af, hvad nogen af sin Ej endom helliger HERREN ved at lgge Band derp, vre sig Mennesker, Kvg eller Arvejord,

m slges eller indlses; alt, hvad der er lagt Band p, er hjhelligt, det tilhrer HERREN. Lvt 27 29 Intet Menneske, der er lagt Band p, m lskbes, det skal lide Dden. Lvt 27 30 Al Tiende af Landet, bde af Landets Sd og Trernes Frugt, ti lhrer HERREN, det er helliget HERREN. Lvt 27 31 Hvis nogen vil indlse noget af sin Tiende, skal han yderl igere udrede en Femtedel. Lvt 27 32 Hvad angr al Tiende af Hornkvg og Smkvg, alt hvad der gr unde r Staven, da skal hvert tiende dyr vre helliget HERREN. Lvt 27 33 Der m ikke skelnes imellem gode og drlige Dyr, og ingen Om bytning m finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men ogs det, som det ombyttes med, vre helligt; det m ikke indlses. Lvt 27 34 Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne p Sinaj Bjerg. Nmb 1 1 HERREN talede sledes til Moses i Sinaj rken i benbaringstel tet p den frste Dag i den anden Mned af det andet r efter deres Udvandring fra gypten : Nmb 1 2 Optag det samlede Tal p hele Israelitternes Menighed efte r deres Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved at tlle Navnene p alle af Mandkn, Hoved f or Hoved; Nmb 1 3 fra Tyversalderen og opefter skal du og Aron mnstre alle vb enfre Mnd i Israel, Hrafdeling for Hrafdeling; Nmb 1 4 en Mand af hver Stamme skal hjlpe eder dermed, Overhovede t for Stammens Fdrenehuse. Nmb 1 5 Navnene p de Mnd, der skal st eder bi, er flgende: Af Ruben Elizur, Sjedeurs Sn; Nmb 1 6 af Simeon Sjelumiel, Zurisjaddajs Sn; Nmb 1 7 af Juda Nahasjon, Amminadabs Sn; Nmb 1 8 af Issakar Netanel, Zuars Sn; Nmb 1 9 af Zebulon Eliab, Helons Sn; Nmb 1 10 af Josefs Snner: Af Efraim Elisjama, Ammihuds Sn, af Manas se Gamliel, Pedazurs Sn; Nmb 1 11 af Benjamin Abidan, Gidonis Sn; Nmb 1 12 af Dan Ahiezer, Ammisjaddajs Sn; Nmb 1 13 af Aser Pagiel, Okrans Sn; Nmb 1 14 af Gad Eljasaf, Deuels Sn, Nmb 1 15 og af Naftali Ahira, Enans Sn. Nmb 1 16 Det var de Mnd, der udtoges af Menigheden, versterne for d eres Fdrenestammer, Overhovederne for Israels Stammer. Nmb 1 17 Da tog Moses, og Aron disse Mnd, hvis Navne var nvnet, Nmb 1 18 og de kaldte hele Menigheden sammen p den frste Dag i den anden Mned. S lod de sig indfre i Familielisterne efter deres Slgter, efter deres Fdr enehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, Hoved for Hoved, Nmb 1 19 som HERREN havde plagt Moses. Sledes mnstrede han dem i Sin aj rken. Nmb 1 20 Rubens, Israels frstefdtes, Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene Hoved for Hoved, all e af Mandkn fra Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mnd, Nmb 1 21 de, som mnstredes af Rubens Stamme, udgjorde 46500. Nmb 1 22 Simeons Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efte r deres Fdrenehuse, s mange af dem, som mnstredes ved Optlling af Navnene Hoved for Hoved, alle af Mandkn, fra Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mnd, Nmb 1 23 de, som mnstredes af Simeons Stamme, udgjorde 59 300. Nmb 1 24 Gads Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter d eres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mn d, Nmb 1 25 de, som mnstredes af Gads Stamme, udgjorde 45650. Nmb 1 26 Judas Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mnd,

Nmb 1 27 de, som mnstredes af Judas Stamme, udgjorde 74600. Nmb 1 28 Issakars Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, eft er deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vben fre Mnd, Nmb 1 29 de, som mnstredes af Issakars Stamme, udgjorde 54 400. Nmb 1 30 Zebulons Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, eft er deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vben fre Mnd, Nmb 1 31 de, som mnstredes af Zebulons Stamme, udgjorde 57 400. Nmb 1 32 Josefs Snner: Efraims Snner, deres Efterkommere efter dere s Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opeft er, alle vbenfre Mnd, Nmb 1 33 de, som mnstredes af Efraims Stamme, udgjorde 40500; Nmb 1 34 Manasses Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, eft er deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vben fre Mnd, Nmb 1 35 de, som mnstredes af Manasses Stamme, udgjorde 32200. Nmb 1 36 Benjamins Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, ef ter deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vbe nfre Mnd. Nmb 1 37 de, som mnstredes at Benjamins Stamme, udgjorde 35400. Nmb 1 38 Dans Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter d eres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mn d, Nmb 1 39 de, som mnstredes af Dans Stamme, udgjorde 62 700. Nmb 1 40 Asers Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mnd, Nmb 1 41 de, som mnstredes af Asers Stamme, udgjorde 41 500. Nmb 1 42 Naftalis Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, eft er deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og opefter, alle vben fre Mnd, Nmb 1 43 de, som mnstredes af Naftalis Stamme, udgjorde 53 400. Nmb 1 44 Det var dem, som mnstredes, dem, Moses og Aron og Israels tolv verster, en for hvert Fdrenehus, mnstrede. Nmb 1 45 Og alle, som mnstredes af Israeliterne efter deres Fdreneh use fra Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mnd i Israel, Nmb 1 46 alle, som mnstredes, udgjorde 603 550. Nmb 1 47 Men Leviterne efter deres Fdrenestamme mnstredes ikke samm en med dem. Nmb 1 48 HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 1 49 Kun Levis Stamme m du ikke mnstre, og dens samlede Tal m du ikke optage sammen med de andre Israeliters. Nmb 1 50 Du skal overdrage Leviterne Tilsynet med Vidnesbyrdets B olig, alle dens Redskaber og alt dens Tilbehr; de skal bre Boligen og alle dens Re dskaber, de skal betjene den, og rundt om Boligen skal de have deres Lejr. Nmb 1 51 Nr Boligen skal bryde op, skal Leviterne tage den ned, og nr Boligen skal g i Lejr, skal Leviterne rejse den. Enhver Lgmand, der kommer den nr, skal lide Dden. Nmb 1 52 Israeliterne skal lejre sig hver i sin Lejrafdeling og u nder sit Felttegn, Hrafdeling for Hrafdeling, Nmb 1 53 men Leviterne skal lejre sig rundt om Vidnesbyrdets Boli g, for at der ikke skal komme Vrede over Israelitternes Menighed; og Leviterne s kal tage Vare p, hvad der er at varetage ved Vidnesbyrdets Bolig. Nmb 1 54 Og Israeliterne gjorde ganske, hvad HERREN havde plagt Mo ses. Nmb 2 1 HERREN talede til Moses og, Aron og sagde: Nmb 2 2 Israeslitene skal lejre sig hver under sit Felttegn, und er sit Fdrene hus's Mrke; i en Kreds om benbaringsteltet skal de lejre sig. Nmb 2 3 P Forsiden mod st skal Juda lejre sig under sin Lejrs Felt

tegn, Hrafdeling for Hrafdeling, med Nahasjon, Amminadabs Sn, som verste over Juderne ; Nmb 2 4 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 74600 Man d. Nmb 2 5 Ved Siden af ham skal Issakars Stamme lejre sig med Neta nel, Zuars Sn, som verste over Issakariterne; Nmb 2 6 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 54 400 Ma nd. Nmb 2 7 Dernst Zebulons Stamme med Eliab, Helons Sn, som verste ove r Zebuloniterne; Nmb 2 8 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 57 400 Ma nd. Nmb 2 9 De mnstrede i Judas Lejr udgr i alt 186 400 Mand, Hrafdelin g for Hrafdeling. De skal bryde op frst. Nmb 2 10 Ruben skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Syd, Hr afdeling for Hrafdeling, med Elizur, Sjedeurs Sn, som verste over Rubeniterne; Nmb 2 11 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 46 500 Ma nd. Nmb 2 12 Ved Siden af ham skal Simeons Stamme lejre sig med Sjelu miel, Zurisjaddajs Sn, som verste over Simeoniterne; Nmb 2 13 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 59300 Man d. Nmb 2 14 Dernst Gads Stamme med Eljasaf, Reuels Sn, som verste over Gadiferne; Nmb 2 15 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 45 650 Ma nd. Nmb 2 16 De mnstrede i Rubens Lejr udgr i alt 151 450 Mand, Hrafdeli ng for Hrafdeling. De skal bryde op i anden Rkke. Nmb 2 17 Derp skal benbaringsteltet, Leviternes Lejr, bryde op midt imellem de andre Lejre; i den Rkkeflge, de lejrer sig, skal de bryde op, hver p si n Plads, Felttegn for Felttegn. Nmb 2 18 Efraim skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Vest med Elisjama, Ammihuds Sn, som verste over Efraimiterne; Nmb 2 19 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 40 500 Ma nd. Nmb 2 20 Ved Siden af ham skal Manasses Stamme lejre sig med Gaml iel, Pedazurs Sn, som verste over Manassiterne; Nmb 2 21 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 32 200 Ma nd. Nmb 2 22 Dernst Benjamins Stamme med Abidan, Gidonis Sn, som verste over Benjaminiterne; Nmb 2 23 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 35 400 Ma nd. Nmb 2 24 De mnstrede i Efraims Lejr udgr i alt 108 100 Mand, Hrafdel ing for Hrafdeling. De skal bryde op i tredje Rkke. Nmb 2 25 Dan skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Nord, Hra fdeling for Hrafdeling, med Ahiezer, Ammisjaddajs Sn, som verste over Daniterne; Nmb 2 26 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 62 700 Ma nd. Nmb 2 27 Ved Siden af ham skal Asers Stamme lejre sig med Pagiel, Okrans Sn, som verste over Aseriterne; Nmb 2 28 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 41 500 Ma nd. Nmb 2 29 Dernst Naftalis Stamme med Ahira, Enans Sn, som verste over Naftaliterne; Nmb 2 30 de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op fil 53 400 Ma nd. Nmb 2 31 De mnstrede i Dans Lejr udgr i alt 157600 Mand. De skal br yde op sidst, Felttegn for Felttegn. Nmb 2 32 Det var de mnstrede af Israeliterne efter deres Fdrenehuse

, alle de mnstrede i Lejrene, Hrafdeling for Hrafdeling, 603 550 Mand. Nmb 2 33 Men Leviterne mnstredes ikke sammen med de andre Israelit ter, sledes som HERREN havde plagt Moses. Nmb 2 34 Og ganske som HERREN havde plagt Moses, slog Israeliterne Lejr, Felttegn for Felttegn, og i den Rkkeflge brd de op, enhver med sine Slgter, m ed sit Fdrenehus. Nmb 3 1 Flgende var Arons og Moses's Efterkommere, p den Tid HERRE N talede p Sinaj Bjerg. Nmb 3 2 Navnene p Arons Snner var flgende: Nadab, den frstefdte, Abih u, Eleazar og Itamar; Nmb 3 3 det var Navnene p Arons Snner, de salvede Prster, som indsa ttes til Prstetjeneste. Nmb 3 4 Men Nadab og Abihu dde for HERRENs syn, da de frembar frem med Ild for HERRENs syn i Sinaj rken, og de havde ingen Snner. Sledes kom Eleazar og Itamar til at gre Prstetjenest: for deres Fader Arons syn. Nmb 3 5 HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 3 6 Lad Levis Stamme trde frem og stil dem frem for Prsten Aro n, for at de kan g ham til Hnde. Nmb 3 7 De skal tage Vare p, hvad han og hele Menigheden har at v aretage foran benbaringsteltet, og sledes udfre Arbejdet ved Boligen, Nmb 3 8 og de skal tage Vare p alle benbaringsteltets Redskaber og p, hvad Israeliterne har at varetage, og sledes udfre Arbejdet ved Boligen. Nmb 3 9 Alts skal du overgive Aron og hans Snner Leviterne; de er ham overgivet som Gave fra Israeliterne. Nmb 3 10 Men Aron og hans Snner skal du stte til at tage Vare p dere s Prstetjeneste; enhver Lgmand, som trnger sig ind deri, skal lide Dden. Nmb 3 11 HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 3 12 Se, jeg har selv udtaget Leviterne af Israelitternes Mid te i Stedet for alt det frstefdte, der bner Moders Liv hos Israeliterne, og Leviter ne er blevet min Ejendom; Nmb 3 13 thi mig tilhrer alt det frstefdte. Dengang jeg drbte alt det frstefdte i gypten, helligede jeg mig alt det frstefdte i Israel, bde af Mennesker og Dyr; mig HERREN skal de tilhre. Nmb 3 14 HERREN talede til Moses i Sinaj rken og sagde: Nmb 3 15 Du skal mnstre Levis Snner efter deres Fdrenehuse, efter de res Slgter; alle af Mandkn fra en Mned og opefter skal du mnstre. Nmb 3 16 Da mnstrede Moses dem p HERRENs Bud, som der var ham plagt. Nmb 3 17 Flgende var Levis Snner efter deres Navne: Gerson, Kehat o g Merari. Nmb 3 18 Flgende var Navnene p Gersons Snner efter deres Slgter: Libn i og Sjimi; Nmb 3 19 Hehats Snner efter deres Slgter var: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel; Nmb 3 20 Meraris Snner efter deres Slgter var: Mali og Musji. Det v ar Leviternes Slgter efter deres Fdrenehuse. Nmb 3 21 Fra Gerson nedstammede Libniternes og Sjimiternes Slgter; det var Gersoniternes Slgter. Nmb 3 22 De, som mnstredes af dem, da alle af Mandkn fra en Mned og opefter blev optalt, de, som mnstredes af dem, udgjorde 7500. Nmb 3 23 Gersoniternes Slgter havde deres Lejrplads bag ved Bolige n mod Vest. Nmb 3 24 verste for Gersoniternes Fdrenehus var Eljasar, Laels Sn. Nmb 3 25 Gersoniterne havde ved benbaringsteltet at tage Vare p sel ve Boligen og Teltdkket, dets Dkke, Forhnget for benbaringsteltets Indgang, Nmb 3 26 Forgrdens Omhng, Forhnget for Indgangen til Forgrden, der om gav Boligen og Alteret, og dens Teltreb, alt Arbejdet dermed. Nmb 3 27 Fra Kehat nedstammede Amramiternes, Jizhariternes, Hebro niternes og Uzzieliternes Slgter; det var Kehatiternes Slgter. Nmb 3 28 De, der mnstredes af dem, da alle af Mandkn fra en Mned og opefter blev optalt, udgjorde 8600, som tog Vare p, hvad der var at varetage ved

Helligdommen. Nmb 3 29 Kehatiternes Slgter havde deres Lejrplads ved Boligens Sy dside. Nmb 3 30 verste for Kehatiternes Slgters Fdrenehus var Elizafan, Uzz iels Sn. Nmb 3 31 De havde at tage Vare p Arken, Bordet, Lysestagen, Altren e, Helligdommens Redskaber, som brugtes ved Tjenesten, og Forhnget med dertil hren de Arbejde. Nmb 3 32 verste over Leviternes verster var Eleazar, Prsten Arons Sn, som havde Tilsyn med dem, der tog Vare p, hvad der var at varetage ved Helligdom men. Nmb 3 33 Fra Merari nedstammede Maliternes og Musjiternes Slgter; det var Meraris Slgter. Nmb 3 34 De, som mnstredes af dem, da alle af Mandkn fra en Mned og opefter blev optalt, udgjorde 6200. Nmb 3 35 verste for Meraris Slgters Fdrenehus var Zuriel, Abibajils Sn. De havde deres Lejrplads ved Boligens Nordside. Nmb 3 36 Merariterne var sat til at tage Vare p Boligens Brdder, Tvr stnger, Piller og Fodstykker, alle dens Redskaber og alt det dertil hrende Arbejde , Nmb 3 37 Pillerne til Forgrden, som var rundt om den, med Fodstykk er, Ple og Reb. Nmb 3 38 Foran Boligen, p benbaringsteltets Forside mod st, havde Mo ses, Aron og hans Snner deres Lejrpladser, og de tog Vare p alt det, Israeliterne havde at varetage ved Boligen. Enhver Lgmand, der trngte sig ind i det, mtte lide Dd en. Nmb 3 39 De mnstrede af Leviterne, de, som Moses og Aron mnstrede p HERRENs Bud efter deres Slgter, alle af Mandkn fra en Mned og opefter, udgjorde i a lt 22 000. Nmb 3 40 HERREN sagde til Moses: Du skal mnstre alle frstefdte af Ma ndkn blandt Israeliterne fra en Mned og opefter og optage Tallet p deres Navne. Nmb 3 41 S skal du udtage Leviterne til mig HERREN i Stedet for al le Israelitternes frstefdte og ligeledes Leviternes Kvg i Stedet for alt det frstefdt e af Israelitternes Kvg. Nmb 3 42 Og Moses mnstrede, som HERREN havde plagt ham, alle Israel itternes frstefdte; Nmb 3 43 og da Navnene p dem fra en Mned og opefter optaltes, udgjo rde de frstefdte af Mandkn, alle de, som mnstredes i alt 22 273. Nmb 3 44 Derp talede HERREN til Moses og sagde: Nmb 3 45 Tag Leviterne i Stedet for alle Israelitternes frstefdte o g ligeledes Leviternes Kvg i Stedet for deres Kvg, s at Leviterne kommer til at til hre mig HERREN. Nmb 3 46 Men til Udlsning af de 273, hvormed Antallet af Israelitt ernes frstefdte overstiger Leviternes Antal, Nmb 3 47 skal du tage fem Sekel for hvert Hoved, efter hellig Vgt skal du tage dem, tyve Gera p en Sekel; Nmb 3 48 og Pengene skal du give Aron og hans Snner som Udlsning fo r de overskydende. Nmb 3 49 Da tog Moses Lsepengene af de overskydende, dem, der ikke var udlst ved Leviterne; Nmb 3 50 af Israelitternes frstefdte tog han Pengene, 1365 Sekel ef ter hellig Vgt. Nmb 3 51 Og Moses gav Aron og hans Snner Lsepengene efter HERRENs B ud, som HERREN havde plagt Moses. Nmb 4 1 HERREN talede til Moses og Aron og sagde: Nmb 4 2 Optag blandt Leviterne Tallet p Kehatiterne efter deres S lgter, efter deres Fdrenehuse, Nmb 4 3 fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen, al le, der skal gre Tjeneste med' at udfre Arbejde ved benbaringsteltet. Nmb 4 4 Kehatiternes Arbejde ved benbaringsteltet skal vre med de

hjhellige Ting. Nmb 4 5 Nr Lejren bryder op, skal Aron og hans Snner g ind og tage det indre Forhng ned og tildkke Vidnesbyrdets Ark dermed; Nmb 4 6 ovenover skal de lgge et Dkke af Tahasjskind og derover ig en brede et ensfarvet violet Purpurklde; derp skal de stikke Brestngerne ind. Nmb 4 7 Og over Skuebrdsbordet skal de brede et violet Purpurklde og stille Fadene, Kanderne, Sklene og Krukkerne til Drikofferet derp, og Brdet, som stadig skal ligge fremme, skal ligge derp; Nmb 4 8 ovenover skal de brede et karmoisinrdt Klde og dkke dette t il med et Dkke af Tahasjskind; derp skal de stikke Brestngerne ind. Nmb 4 9 S skal de tage et violet Purpurklde og dermed tildkke Lyses tagen, dens Lamper, Sakse, Bakker og alle Oliekrukkerne, de Ting, som bruges ved Betjeningen deraf, Nmb 4 10 og de skal lgge den med alt dens Tilbehr i et Dkke af Tahas jskind og s lgge det p Brebren. Nmb 4 11 Over Guldalteret skal de ligeledes brede et violet Purpu rklde og dkke dette til med et Dkke af Tahasjskind; derp skal de stikke Brestngerne in d. Nmb 4 12 Og de skal tage alle Redskaber, som bruges ved Tjenesten i Helligdommen, og lgge dem i et violet Purpurklde og dkke dem til med et Dkke af T ahasjskind og lgge dem p Brebren. Nmb 4 13 Fremdeles skal de rense Alteret for Aske og brede et rdt Purpurklde derover Nmb 4 14 og p det lgge alle Redskaberne, som bruges til Tjenesten d erved, Panderne, Gaflerne, Skovlene og Sklene, alle Alterets Redskaber, og derove r skal de brede et Dkke af Tahasjskind; derp skal de stikke Brestngerne ind. Nmb 4 15 Nr s ved Lejrens Opbrud Aron og hans Snner er frdige med at tilhylle de hellige Ting og alle de hellige Redskaber, skal Kehatiterne trde til og bre dem; men de m ikke rre ved de hellige Ting; thi gr de det, skal de d. Det er, hvad Kehatiterne skal bre af benbaringsteltet. Nmb 4 16 Med Eleazar, Prsten Arons Sn, phviler Tilsynet med Olien ti l Lysestagen, den vellugtende Rgelse, det daglige Afgrdeoffer og Salveolien og des uden Tilsynet med hele Boligen og alt, hvad der er deri af hellige Ting og deres Tilbehr. Nmb 4 17 HERREN talede til Moses og Aron og sagde: Nmb 4 18 Srg for, at Kehatiternes Slgters Stamme ikke udryddes af L eviternes Midte! Nmb 4 19 Sledes skal I forholde eder med dem, for at de kan blive i Live og undg Dden, nr de nrmer sig de hjhellige Ting: Aron og hans Snner skal trde t l og anvise hver enkelt af dem, hvad han skal gre, og hvad han skal bre, Nmb 4 20 for at de ikke et eneste jeblik skal komme til at se de h ellige Ting; thi gr de det, skal de d. Nmb 4 21 HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 4 22 Optag ogs Tallet p Gersoniterne efter deres Fdrenehuse, eft er deres Slgter; Nmb 4 23 fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen ska l du mnstre dem, alle, der skal gre Tjeneste med at udfre Arbejdet ved benbaringstel tet. Nmb 4 24 Dette er Gersoniternes Arbejde, hvad de skal gre, og hvad de skal bre Nmb 4 25 De skal bre Boligens Tpper, benbaringsteltet med dets Dkke o g Dkket af Tahasjskind ovenover, Forhnget til benbaringsteltets Indgang, Nmb 4 26 Forgrdens Omhng og Forhnget for Indgangen til Forgrden, der er rundt om Boligen og Alteret, dens Teltreb og alle Redskaber, som hrer til Arbe jdet derved; og alt, hvad der skal gres derved, skal de udfre. Nmb 4 27 Efter Arons og hans Snners Bud skal Gersoniterne udfre der es Arbejde bde med det, de skal bre, og med det, de skal gre; og I skal anvise dem alt, hvad de skal bre, Stykke for Stykke. Nmb 4 28 Det er det Arbejde, Gersoniternes Snners Slgter skal have ved benbaringsteltet, og de skal varetage det under Itamars, Prsten Arons Sns, Tils

yn. Nmb 4 29 Merariterne skal du mnstre efter deres Slgter, efter deres Fdrenehuse; Nmb 4 30 fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen ska l du mnstre dem, alle, som skal gre Tjeneste med at udfre Arbejde ved benbaringstelt et. Nmb 4 31 Dette er, hvad der phviler dem at bre, alt, hvad der hrer t il deres Arbejde ved benbaringsteltet: Boligens Brdder, dens Tvrstnger, Piller og Fo dstykker, Nmb 4 32 Pillerne til Forgrden, som er rundt om den, med Fodstykke r, Ple og Reb, alle tilhrende Redskaber og alt, hvad der hrer til Arbejdet derved; Stykke for Stykke skal I anvise dem alle de Ting, det phviler dem at bre. Nmb 4 33 Det er det Arbejde, der phviler Merariternes Slgter, alt, hvad der hrer til deres Arbejde ved benbaringsteltet, under Itamars, Prsten Arons Sn s, Tilsyn. Nmb 4 34 S mnstrede Moses og Aron og Menighedens verster Kehatiterne s Snner efter deres Slgter, efter deres Fdrenehuse, Nmb 4 35 fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen, al le, som skulde gre Tjeneste med at udfre Arbejde ved benbaringsteltet, Nmb 4 36 og de, der mnstredes af dem efter deres Slgter, udgjorde 2 750. Nmb 4 37 Det var dem, som mnstredes af Kehatiternes Slgter, alle de m, der skulde udfre Arbejde ved benbaringsteltet, som Moses og Aron mnstrede efter HERRENs Bud ved Moses. Nmb 4 38 De, der mnstredes af Gersoniterne efter deres Slgter, efte r deres Fdrenehuse, Nmb 4 39 fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen, al le, som skulde gre Tjeneste med at udfre Arbejde ved benbaringsteltet, Nmb 4 40 de, der mnstredes af dem efter deres Slgter, efter deres Fd renehuse, udgjorde 2630. Nmb 4 41 Det var dem, som mnstredes af Gersoniternes Slgter, alle d em, der skulde udfre Arbejde ved benbaringsteltet, som Moses og Aron mnstrede efter HERRENs Bud. Nmb 4 42 De, der mnstredes af Merariternes Slgter efter deres Slgter , efter deres Fdrenehuse, Nmb 4 43 fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen, al le, som skulde gre Tjeneste med at udfre Arbejde ved benbaringsteltet, Nmb 4 44 de, der mnstredes af dem efter deres Slgter, udgjorde 3200 . Nmb 4 45 Det var dem, som mnstredes af Merariternes Slgter, som Mos es og Aron mnstrede efter HERRENs Bud ved Moses. Nmb 4 46 Alle, som mnstredes, som Moses og Aron og Israels verster mnstrede af Leviterne efter deres Slgter, efter deres Fdrenehuse, Nmb 4 47 fra Trediversalderen og opefter til Halvtreds rs alderen, alle, som skulde udfre Arbejde ved benbaringsteltet bde med hvad der skulde gres, og hvad der skulde bres, Nmb 4 48 de, der mnstredes af dem, udgjorde 8580. Nmb 4 49 Efter HERRENs Bud ved Moses anviste man hver enkelt af d em, hvad han skulde gre eller bre; det blev dem anvist, som HERREN havde plagt Mose s. Nmb 5 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 5 2 Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren, al le, der lider af Fld, og alle, der er blevet urene ved Lig; Nmb 5 3 bde Mnd og Kvinder skal I fjerne og fre uden for Lejren, fo r at de ikke skal gre deres Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandt dem. Nmb 5 4 Det gjorde Israeliterne s; de frte dem uden for Lejren, sle des som HERREN havde plagt Moses. Nmb 5 5 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 5 6 Sig til Israeliterne: Nr en Mand eller Kvinde begr nogen a f alle de Synder, som Mennesker begr, sledes at han gr sig skyldig i Svig mod HERRE

N, og det Menneske derved pdrager sig Skyld, Nmb 5 7 s skal de bekende Synden, de har beget, og Gerningsmanden skal erstatte det, han har forbrudt sig med, efter dets fulde Vrdi med Tillg af en Femtedel og give det til den, han har forbrudt sig imod. Nmb 5 8 Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen Lser, hvem han kan yde Erstatningen, s skal Erstatningen, som ydes, tilfalde HERREN, det vil si ge Prsten, foruden den Soningsvder, ved hvilken der skaffes ham Soning. Nmb 5 9 Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne frembr er til Prsten, skal tilfalde ham. Nmb 5 10 Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen giver Prst en, skal tilfalde ham. Nmb 5 11 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 5 12 Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr en Hustru forser sig imod sin Mand og er ham utro, Nmb 5 13 idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommet til hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget, sknt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imod hende, da hun ikke er grebet p fersk Gerning, Nmb 5 14 og han gribes af Skinsygens nd, s han bliver skinsyg p sin Hustru, som ogs i Virkeligheden har besmittet sig, eller han gribes af Skinsygens nd, s han bliver skinsyg p sin Hustru, sknt hun ikke har besmittet sig, Nmb 5 15 s skal Manden bringe sin Hustru til Prsten og medbringe so m Offergave for hende en Tiendedel Efa Bygmel; han m hverken hlde Olie over eller komme Rgelse p, thi det er et Skinsyge Afgrdeoffer, et Minde Afgrdeoffer, der skal m inde om Brde. Nmb 5 16 S skal Prsten fre hende frem og stille hende for HERRENs syn . Nmb 5 17 Og Prsten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af Stvet p Boligens Gulv skal Prsten tage noget og komme i Vandet. Nmb 5 18 S skal Prsten stille Kvinden frem for HERRENs syn, lse hende s Hr og lgge Minde Afgrdeofferet i hendes Hnder; det er et Skinsyge Afgrdeoffer; og P rsten skal have den bitre Vandes Forbandelsesvand i Hnden. Nmb 5 19 Derp skal Prsten besvrge Kvinden og sige til hende: "Hvis i ngen har haft Samleje med dig, hvis du ikke har forset dig imod din Mand og besm ittet dig, s skal dette den bitre Vandes Forbandelsesvand ikke skade dig. Nmb 5 20 Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har en anden end din Mand haft Samleje med dig" Nmb 5 21 Prsten besvrger nu kvinden med Forbandelsens Ed og siger t il hende "s gre HERREN dig til en Forbandelse og Besvrgelse i dit Folk, idet han la der din Lnd visne og din Bug svulme op; Nmb 5 22 Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, s din B ug svulmer op og din Lnd visner!" Og kvinden skal sige: "Amen, Amen!" Nmb 5 23 Derp skal Prsten skrive disse Forbandelser op p et Blad og vaske dem ud i den bitre Vandes Vand Nmb 5 24 og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand at dri kke, for at Forbandelsesvandet kan komme ind i hende til bitter Vnde. Nmb 5 25 Derefter skal Prsten tage Skinsyge Afgrdeofferet af Kvinde ns Hnd, udfre Svingningen dermed for HERRENs syn og bre det hen til Alteret. Nmb 5 26 Og Prsten skal tage en Hndfuld af Afgrdeofferet, det, som s kal ofres deraf, og bringe det som Rgoffer p Alteret og derp give Kvinden Vandet at drikke. Nmb 5 27 Nr han har givet hende Vandet at drikke, vil Forbandelses vandet, dersom hun har besmittet sig og vret sin Mand utro, blive til bitter Vnde, nr det kommer ind i hende, hendes Bug vil svulme op og hendes Lnd visne, og Kvind en bliver en Forbandelse i sit Folk. Nmb 5 28 Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren, bliver hun uskadt og kan f Brn. Nmb 5 29 Det er Loven om Skinsyge; nr en Hustru forser sig imod si n Mand og besmittes, Nmb 5 30 eller nr en Mand gribes af Skinsygens nd og bliver skinsyg

p sin Hustru, s skal han fremstille Hustruen for HERRENs syn, og Prsten skal handle med hende efter alt i denne Lov; Nmb 5 31 Manden skal vre sagesls, men sdan en Hustru skal undglde for sin Brde. Nmb 6 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 6 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr en Mand eller Kvi nde vil aflgge et Nasirerlfte for sledes at indvie sig til HERREN, Nmb 6 3 skal han afholde sig fra Vin og strk Drik; Vineddike og s trk Drik m han ikke drikke, ej heller nogen som helst drik af Druer; han m hverken spise friske eller trrede Druer; Nmb 6 4 s lnge hans Indvielse varer, m han intet som helst nyde, de r kommer af Vinstokken, hverken umodne Druer eller friske Skud. Nmb 6 5 S lnge hans Indvielseslfte glder, m ingen Ragekniv komme p han s Hoved; indtil Udlbet af den Tid han indvier sig til HERREN, skal han vre hellig og lade sit Hovedhr vokse frit. Nmb 6 6 Hele den Tid han har indviet sig til HERREN, m han ikke k omme Lig nr; Nmb 6 7 selv nr hans Fader eller Moder, hans Broder eller Sster dr, m han ikke pdrage sig Urenhed ved dem, thi han brer sin Guds indvielse p sit Hoved. Nmb 6 8 S lnge hans Indvielse varer, er han helliget HERREN. Nmb 6 9 Men nr nogen uventet og pludselig dr i hans Nrhed, og han sl edes bringer Urenhed over sit indviede Hoved, skal han rage sit Hoved, den Dag h an atter bliver ren; den syvende Dag skal han rage det; Nmb 6 10 og den ottende Dag skal han bringe to Turtelduer eller D ueunger til Prsten ved benbaringsteltets Indgang. Nmb 6 11 Og Prsten skal ofre den ene som Syndoffer og den anden so m Brndoffer og skaffe ham Soning, fordi han har syndet ved at rre ved Lig. Derp ska l han samme Dag atter hellige sit Hoved Nmb 6 12 og atter indvie sig til HERREN for lige s lang Tid, som h an fr havde indviet sig, og bringe et rgammelt Lam som Skyldoffer; den forlbne Tid regnes ikke med, da han har bragt Urenhed over sit indviede Hoved. Nmb 6 13 Dette er Loven om Nasireren: Nr hans indvielsestid er til Ende, skal han begive sig til benbaringsteltets Indgang Nmb 6 14 og som Offergave bringe HERREN et rgammelt, lydefrit Vderl am til Brndoffer, et rgammelt, lydefrit Hunlam til Syndoffer og en lydefri Vder til Takoffer, Nmb 6 15 en Kurv med usyret Bagvrk, Kager af fint Hvedemel, rrte i Olie, og usyrede Fladbrd, smurte med Olie, desuden det tilhrende Afgrdeoffer og de tilhrende Drikofre. Nmb 6 16 S skal Prsten bringe det for HERRENs syn og ofre hans Syndo ffer og Brndoffer, Nmb 6 17 og Vderen skal han ofre som Takoffer til HERREN tillige m ed de usyrede Brd i Kurven; derp skal Prsten ofre hans Afgrdeoffer og Drikofer. Nmb 6 18 S skal Nasireren ved Indgangen til benbaringsteltet rage si t indviede Hoved og tage sit indviede Hovedhr og kaste det i Ilden under Takoffer et. Nmb 6 19 Og Prsten skal tage den kogte Bov af Vderen og een usyret Kage og eet usyret Fladbrd af Kurven og lgge dem p Nasirerens Hnder, efter at han har afraget sit indviede Hovedhr. Nmb 6 20 Og Prsten skal udfre Svingningen dermed for HERRENs syn; de t tilfalder Prsten som Helliggave foruden Svingningsbrystet og Offerydelseskllen. Derefter m Nasireren atter drikke Vin. Nmb 6 21 Det er Loven om Nasireren, der aflgger Lfte, om hans Offerg ave til HERREN i Anledning af Indvielsen, foruden hvad han ellers evner at give; overensstemmende med Lftet, han aflgger, skal han forholde sig efter den for hans Indvielse gldende Lov. Nmb 6 22 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 6 23 Tal til Aron og hans Snner og sig: Nr I velsigner Israelit erne, skal I sige til dem: Nmb 6 24 HERREN velsigne dig og bevare dig,

Nmb 6 25 HERREN lade sit Ansigt lyse over dig og vre dig ndig, Nmb 6 26 HERREN lfte sit syn p dig og give dig Fred! Nmb 6 27 Sledes skal de lgge mit Navn p Israeliterne, og jeg vil vel signe dem. Nmb 7 1 Da Moses var frdig med at rejese Boligen og havde salvet og helliget den med alt dens Tilbehr og ligeledes salvet og helliget Alteret med alt dets Tilbehr, Nmb 7 2 trdte Israels verster, Overhovederne for deres Fdrenehuse, Stammernes verster, der havde forestet Mnstringen, frem Nmb 7 3 og frte deres Offergave frem for HERRENs syn, seks lukkede Vogne og tolv Stykker Hornkvg, en Vogn for hver to verster og et Stykke Hornkvg fo r hver een, og de bragte dem hen foran Boligen. Nmb 7 4 Da sagde HERREN til Moses: Nmb 7 5 Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved benbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik p hver enkeltes srlige Arbej de! Nmb 7 6 S modtog Moses Vognene og Hornkvget og gav Leviterne dem. Nmb 7 7 To Vogne og fire Stykker Hornkvg gav han Gersoniterne med Henblik p deres srlige Arbejde, Nmb 7 8 og fire Vogne og otte Stykker Hornkvg gav han Merariterne med Henblik p deres srlige Arbejde under Itamars, Prsten Arons Sns, Ledelse. Nmb 7 9 Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbe jdet med de hellige Ting overdraget, og de skulde bre dem p Skuldrene. Nmb 7 10 Fremdeles bragte versterne Offergaver til Alterets indvie lse, dengang det blev salvet, og versterne bragte deres Offergaver hen foran Alte ret. Nmb 7 11 Da sagde HERREN til Moses: Lad hver af versterne f sin Dag til at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse. Nmb 7 12 Den, som frste Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon, Am minadabs Sn af Judas Stamme. Nmb 7 13 Og hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, t il Afgrdeoffer, Nmb 7 14 en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 15 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 16 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 17 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs Sns, Offergave. Nmb 7 18 Anden Dag bragte Netanel, Zuars Sn, Issakars verste, sin O ffergave; Nmb 7 19 han bragte som Offergave et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie , til Afgrdeoffer, Nmb 7 20 en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 21 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 22 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 23 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Neanels, Zuars Sns, Offergave. Nmb 7 24 Tredje Dag kom Zebuloniternes verste, Eliab, Helons Sn; Nmb 7 25 hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer, Nmb 7 26 en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 27 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 28 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 29 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Eliabs, Helons Sns, Offergave. Nmb 7 30 Fjerde Dag kom Rubeniternes verste, Elizur, Sjedeurs Sn; Nmb 7 31 hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til

Afgrdeoffer, Nmb 7 32 en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 33 en ung Tyr, en Vder, Nmb 7 34 et rgammelt Lam til Brndoffer, en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 35 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Elizurs, Sjdeurs Sns, Offergave. Nmb 7 36 Femte Dag kom Simenoiternes verste, Sjelumiel, Zurisjadda js Sn; Nmb 7 37 hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer, Nmb 7 38 en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 39 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 40 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 41 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke. o g fem rgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs Sns,Offergave. Nmb 7 42 Sjette Dag kom Gaditernes verste, Eljasaf, Deuels Sn; Nmb 7 43 hans Offergaver et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slv skl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afg rdeoffer, Nmb 7 44 en Kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 45 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 46 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 47 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels Sns, Offergave. Nmb 7 48 Syvende Dag kom Efraimiternes verste, Elisjama, Ammihuds Sn: Nmb 7 49 hans offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer, Nmb 7 50 en Kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 51 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 52 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 53 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds Sns, Offergave. Nmb 7 54 Ottende Dag kom Mannassiternes verste, Gamliel, Pedazurs Sn; Nmb 7 55 hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer, Nmb 7 56 en Kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 57 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 58 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 59 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Sns, Offergave. Nmb 7 60 Niende dag kom Benjaminiternes verste, Abidan, Gidonis Sn; Nmb 7 61 hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer, Nmb 7 62 en Kande p IO Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 63 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 64 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 65 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem, Vdre, fem Bukke o g fem rgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis Sns, Offergave. Nmb 7 66 Tiende Dag kom Daniternes verste, Ahiezer, Ammisjaddajs Sn ; Nmb 7 67 hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer, Nmb 7 68 en Kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse,

Nmb 7 69 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 70 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 71 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs Sns, Offergave. Nmb 7 72 Elevte Dag kom Aseriternes verste, Pagiel, Okrans Sn; Nmb 7 73 hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer, Nmb 7 74 en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 75 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 76 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 77 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans Sns, Offergave. Nmb 7 78 Tolvte Dag kom Naftaliternes verste, Ahira, Enans Sn; Nmb 7 79 hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer, Nmb 7 80 en kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse, Nmb 7 81 en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer, Nmb 7 82 en Gedebuk til Syndoffer Nmb 7 83 og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem rgamle Lam. Det var Ahiras, Enans Sns, Offergave. Nmb 7 84 Det var Gaverne fra Israelitternes verster til Alterets I ndvielse, dengang det blev salvet: 12 Slvfade, 12 Slvskle, 12 Guldkander, Nmb 7 85 hvert Slvfad p 130 Sekel og hver Slvskl p 70 Sekel, alle Slvka r tilsammen 2400 Sekel efter hellig Vgt; Nmb 7 86 12 Guldkander, fyldte med Rgelse, hver p 10 Sekel efter he llig Vgt, alle Guldkander tilsammen 120 Sekel. Nmb 7 87 Kvget til Brndofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 Vdre, 12 rg amle Lam med tilhrende Afgrdeofre, 12 Gedebukke til Syndoffer; Nmb 7 88 Kvget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 Vdre, 60 B ukke og 60 rgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efter at det var s alvet. Nmb 7 89 Da Moses gik ind i benbaringsteltet for at tale med HERRE N, hrte han Rsten tale til sig fra Sonedkket oven over Vidnesbyrdets Ark, fra Plads en mellem de to Keruber. Og han talede til ham. Nmb 8 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 8 2 Tal til Aron og sig til ham: Nr du stter Lamperne p, skal d u stte dem sledes, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen foran Lysestagen! Nmb 8 3 Det gjorde Aron s; han satte Lamperne p sledes, at de vendt e ud mod Pladsen foran Lysestagen, som HERREN havde plagt Moses. Nmb 8 4 Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra F oden til Kronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, HERREN havde vis t ham, havde Moses lavet Lysestagen. Nmb 8 5 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 8 6 Udtag Leviterne af Israelitternes Midte og rens dem! Nmb 8 7 Sledes skal du g frem, nr du renser dem: Stnk Renselsesvand p dem og lad dem g hele deres Legeme over med Ragekniv, tvtte deres klder og rense s ig. Nmb 8 8 Derp skal de tage en ung Tyr til Brndoffer med tilhrende Af grdeoffer af fint Hvedemel, rrt i Olie, og du skal tage en anden ung Tyr til Syndo ffer. Nmb 8 9 Lad s Leviterne trde hen foran benbaringsteltet og kald hel e Israelitternes Menighed sammen. Nmb 8 10 Nr du s har ladet Leviterne trde frem for HERRENs syn, skal Israeliterne lgge deres Hnder p Leviterne. Nmb 8 11 Derp skal Aron udfre Svingningen med Leviterne for HERRENs syn som et Offer fra Israeliterne, for at de kan udfre HERRENs Arbejde. Nmb 8 12 S skal Leviterne lgge deres Hnder p Tyrenes Hoved, og dereft er skal du ofre den ene som Syndoffer og den anden som Brndoffer til HERREN for a

t skaffe Leviterne Soning. Nmb 8 13 Derp skal du stille Leviterne frem for Aron og hans Snner og udfre Svingningen med dem for HERREN. Nmb 8 14 Sledes skal du udskille Leviterne fra Israeliterne, s at L eviterne kommer til at tilhre mig. Nmb 8 15 Derefter skal Leviterne komme og gre Arbejde ved benbaring steltet; du skal foretage Renselsen og udfre Svingningen med dem, Nmb 8 16 thi de er sknket mig som Gave af Israelitternes Midte; i Stedet for alt hvad der bner Moders Liv, alle frstefdte hos Israeliterne, har jeg t aget mig dem til Ejendom. Nmb 8 17 Thi mig tilhrer alt det frstefdte hos Israeliterne, bde af M ennesker og Kvg. Dengang jeg slog alle de frstefdte i gypten, helligede jeg dem til at vre min Ejendom. Nmb 8 18 Jeg tog Leviterne i Stedet for alt det frstefdte hos Israe literne Nmb 8 19 og sknkede Leviterne som Gave til Aron og hans Snner af Is raelitternes Midte til at udfre Israelitternes Arbejde ved benbaringsteltet og ska ffe Israeliterne Soning, for at ingen Plage skal ramme Israeliterne, om de selv nrmer sig Helligdommen. Nmb 8 20 Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde sle des med Leviterne; ganske som HERREN havde plagt Moses med Hensyn til Leviterne, gjorde Israeliterne med dem. Nmb 8 21 Leviterne lod sig rense for Synd og tvttede deres Klder, o g Aron udfrte Svingningen med dem for HERRENs syn, og Aron skaffede dem Soning, s d e blev rene. Nmb 8 22 Derp kom Leviterne for at udfre deres Arbejde ved benbaring steltet under Arons og hans Snners Tilsyn; som HERREN havde plagt Moses med Hensyn til Leviterne, sledes gjorde de med dem. Nmb 8 23 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 8 24 Dette er, hvad der glder Leviterne: Fra Femogtyversalderen og opefter skal de komme og gre Tjeneste med Arbejdet ved benbaringsteltet. Nmb 8 25 Men fra Halvtredsrsalderen skal de holde op med at gre Tje neste og ikke arbejde mere; Nmb 8 26 de kan g deres Brdre til Hnde i benbaringsteltet med at tage Vare p, hvad der skal varetages; men Arbejde skal de ikke mere gre. Sledes skal du gre med Leviterne i alt, hvad de har at varetage. Nmb 9 1 HERREN talede sledes til Moses i Sinaj rken i den frste Mned af det andet r efter deres Udvandring fra gypten: Nmb 9 2 Israeliterne skal fejre Psken til den fastsatte Tid, Nmb 9 3 p den fjortende Dag i denne Mned ved Aftenstid skal I fejr e den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle Anordningerne og Lovbuden e om den skal I fejre den! Nmb 9 4 Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Psken ; Nmb 9 5 og de fejrede Psken i Sinaj rken den fjortende Dag i den fr ste Mned ved Aftenstid; njagtigt som HERREN havde plagt Moses, sledes gjorde Israeli terne. Nmb 9 6 Men der var nogle Mnd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre Pske den Dag. Disse Mnd trdte nu den Dag frem for Moses og Aron Nmb 9 7 og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfo r skal det da vre os forment at frembre HERRENs Offergave til den fastsatte Tid sa mmen med de andre Israelitter?" Nmb 9 8 Moses svarede dem: "Vent, til jeg fr at hre, hvad HERREN pb yder angende eder!" Nmb 9 9 Da talede HERREN til Moses og sagde: Nmb 9 10 Tal til Israeliterne og sig: Nr nogen af eder eller eders Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude p en lang Rejse, skal han al ligevel holde Pske for HERREN; Nmb 9 11 den fjortende Dag i den anden Mned ved Aftenstid skal de

holde den; med usyret Brd og bitre Urter skal de spise Pskelammet. Nmb 9 12 De m intet levne deraf til nste Morgen, og de m ikke snderbr yde noget af dets Ben. De skal fejre Psken i Overensstemmelse med alle de Anordni nger, som glder for den. Nmb 9 13 Men den, som undlader at fejre Psken, sknt han er ren og i kke p Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slgt, fordi han ikke har frembret HE RRENs Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undglde for sin Synd. Nmb 9 14 Og nr en fremmed, der bor hos eder, vil bolde Pske for HER REN, skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som glder for Psken. En og samme Lov skal glde for eder, for den fremmede og for den indfdte. Nmb 9 15 Den Dag Boligen blev rejst, dkkede Skyen Boligen, Vidnesb yrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskr over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen. Nmb 9 16 Sledes var det til Stadighed: Om dagen dkkede Skyen den, o m Natten Ildskret. Nmb 9 17 Hver Gang Skyen lftede sig fra Teltet, brd Israeliterne op , og der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr. Nmb 9 18 P HERRENs Bud brd Israeliterne op, og p HERRENs Bud gik de i Lejr, og s lnge Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr; Nmb 9 19 nr Skyen blev over Boligen i lngere Tid, rettede Israelite rne sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og brd ikke op. Nmb 9 20 Det hndte, at Skyen kun blev nogle f Dage over Boligen; da gik de i Lejr p HERRENs Bud og brd op p HERRENs Bud. Nmb 9 21 Og det hndte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; nr Skyen da lftede sig om Morgenen, brd de op. Eller den blev der en Dag og en Nat ; nr Skyen da lftede sig, brd de op. Nmb 9 22 Eller den blev der et Par Dage eller en Mned eller lngere endnu, idet Skyen i lngere Tid hvilede over Boligen; s blev Israeliterne liggende i Lejr og brd ikke op, men nr den lftede sig, brd de op. Nmb 9 23 P HERRENs Bud gik de i Lejr, og p HERRENs Bud brd de op; de rettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efter HERRENs Bud ved Mos es. Nmb 10 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 10 2 Du skal lave dig to Slvtrompeter; i drevet Arbejde skal d u lave dem. Dem skal du bruge, nr Menigheden skal kaldes sammen, og nr Lejrene ska l bryde op. Nmb 10 3 Nr der blses i dem begge to, skal hele Menigheden samle si g hos dig ved Indgangen til benbaringsteltet. Nmb 10 4 Blses der kun i den ene, skal versterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig. Nmb 10 5 Nr I blser Alarm med dem, skal Lejrene p stsiden bryde op; Nmb 10 6 blser Alarm anden Gang, skal Lejrene p Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der sk al blses Alarm, nr de skal bryde op. Nmb 10 7 Men nr Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blse p alminde lig Vis, ikke Alarm. Nmb 10 8 Arons Snner, Prsterne, skal blse i Trompeterne; det skal vre eder en evig gyldig Anordning fra Slgt til Slgt. Nmb 10 9 Nr I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angrib er eder, og blser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for HERREN eders Guds sy n og frelses fra eders Fjender. Nmb 10 10 Og p eders Gldesdage, eders Hjtider og Nymnedage, skal I blse i Trompeterne ved eders Brndofre og Takofre; s skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds syn. Jeg er HERREN eders Gud! Nmb 10 11 Den tyvende Dag i den anden Mned af det andet r lftede Skye n sig fra Vidnesbyrdets Bolig. Nmb 10 12 Da brd Israeliterne op fra Sinaj rken, i den Orden de skul de bryde op i, og Skyen stod stille i Parans rken. Nmb 10 13 Da de nu frste Gang brd op efter Guds Bud ved Moses, Nmb 10 14 var Judernes Lejr den frste, der brd op under sit Felttegn,

Hrafdeling for Hrafdeling; deres Hr frtes af Nahasjon, Amminadabs Sn. Nmb 10 15 Issakariternes Stammes Hr frtes af Netanel, Zuars Sn, Nmb 10 16 og Zebuloniternes Stammes Hr af Eliab, Helons Sn. Nmb 10 17 Da derp Boligen var taget ned, brd Gersoniterne og Merarit erne op og bar Boligen. Nmb 10 18 S brd Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hrafdeling for Hraf deling; deres Hr frtes af Elizur, Sjedeurs Sn. Nmb 10 19 Simeoniternes Stammes Hr frtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Sn, Nmb 10 20 og Gaditernes Stammes Hr af Eljasaf, Deuels Sn. Nmb 10 21 S brd Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og fr deres Komme havde man rejst Boligen. Nmb 10 22 S brd Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hrafdeling for Hrafdeling; deres Hr frtes af Elisjema, Ammihuds Sn. Nmb 10 23 Manassiternes Stammes Hr frtes af Gamliel, Pedazurs Sn, Nmb 10 24 og Benjaminiternes Stammes Hr af Abidan, Gidonis Sn. Nmb 10 25 S brd Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hrafdeling for Hrafdeling; deres Hr frtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Sn . Nmb 10 26 Aseriternes Stammes Hr frtes af Pagiel, Okrans Sn, Nmb 10 27 og Naftalitemes Stammes Hr af Ahira, Enans Sn. Nmb 10 28 Sledes foregik Israelitternes Opbrud, Hrafdeling for Hrafde ling. S brd de da op. Nmb 10 29 Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Sn, Moses's Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, HERREN har lovet at giv e os; drag med os! Vi skal lnne dig godt, thi HERREN har stillet Israel gode Ting i Udsigt." Nmb 10 30 Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg d rager til mit Land og min Slgt." Nmb 10 31 Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, h vor vi kan sl Lejr i rkenen; vr je for os! Nmb 10 32 Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, H ERREN vil give os." Nmb 10 33 Derp brd de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejse r frem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at sge dem et Sted, hvor de ku nde holde Hvil. Nmb 10 34 Og HERRENs Sky svvede over dem om Dagen, nr de brd op fra L ejren. Nmb 10 35 Og hver Gang Arken brd op, sagde Moses: "St op, HERRE, at dine Fjender m splittes og dine Avindsmnd fly for dit syn!" Nmb 10 36 Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, HE RRE, til Israels Stammers Titusinder!" Nmb 11 1 Men Folket knurrede hjlydt for HERREN over deres usle Kr; og da HERREN hrte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brd ls iblandt dem og d om sig i den yderste Del af Lejren. Nmb 11 2 Da rbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbn hos HERREN. S dmpedes Ilden. Nmb 11 3 Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild b rd ls iblandt dem. Nmb 11 4 Men den sammenlbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lys ten. S tog ogs Israeliterne til at grde igen, og de sagde: "Kunde vi dog f Kd at spis e! Nmb 11 5 Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i gypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidlgene og Skalotterne, Nmb 11 6 og nu vansmgter vi; her er hverken det ene eller det ande t, vi ser aldrig andet end Manna." Nmb 11 7 Mannaen lignede Horianderfr og s ud som Bellium. Nmb 11 8 Folket gik rundt og sankede den op; derp malede de den i Hndkvrne eller stdte den i Mortere; s kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; d en smagte da som Bagvrk tillavet i Olie.

Nmb 11 9 Nr Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt ogs Mannaen n ed over den. Nmb 11 10 Og Moses hrte, hvorledes alle Folkets Slgter grd, enhver ve d Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op, og det vakte og s Moses's Mishag. Nmb 11 11 Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet s ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nde for dine jne, siden du har lag t hele dette Folk som en Byrde p mig? Nmb 11 12 Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon d et er mig, der har fdt det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bre det hen til det Land, du tilsvor dets Fdre, som en Fosterfader brer det diende Barn? Nmb 11 13 Hvor skal jeg g hen og skaffe hele dette Folk Kd? Thi de g rder rundt om mig og siger: Skaf os Kd at spise? Nmb 11 14 Jeg kan ikke ene bre hele dette Folk, det er mig for tung t. Nmb 11 15 Hvis du vil handle sledes med mig, s drb mig hellere, om je g har fundet Nde for dine jne, s at jeg ikke skal vre ndt til at opleve sdan Elendighe d!" Nmb 11 16 HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Is raels ldste sammen, Mnd, som du ved hrer til Folkets ldste og Tilsynsmnd, fr dem hen t il benbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der. Nmb 11 17 S vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den nd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjlpe dig med at bre Folkets Byrde, s du ikke ene skal bre den. Nmb 11 18 Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, s skal I f Kd at spise! I har jo grdt hjlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog f Kd at spise! Vi havde det jo bedre i gypten! Derfor vil HERREN give eder kd at spise; Nmb 11 19 og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det, Nmb 11 20 men en hel Mned igennem, indtil det str eder ud af Nsen, og I vmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grdt for hans syn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af gypten!" Nmb 11 21 Moses svarede: "600000 Fodfolk tller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kd, s de har nok at spise en hel Mned! Nmb 11 22 Kan der slagtes s meget Smkvg og Hornkvg til dem, at det kan sl til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, s det kan sl til?" Nmb 11 23 HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du f at se, om mit Ord gr i Opfyldelse for dig eller ej." Nmb 11 24 Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets ldste og lod dem stille sig rundt om Telte t. Nmb 11 25 S steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog n oget af den nd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve ldst e, og da nden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke si den hndtes dem. Nmb 11 26 Imidlertid var to Mnd blevet tilbage i Lejren, den ene he d Eldad, den anden Medad. Ogs over dem kom nden, thi de hrte til dem, der var opteg nede, men de var ikke get ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse ind e i Lejren. Nmb 11 27 Da lb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eld ad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren." Nmb 11 28 Josua, Nuns Sn, der fra sin Ungdom af havde get Moses til Hnde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!" Nmb 11 29 Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg p mine Vegne? Gid alt HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin nd komme over dem!" Nmb 11 30 Derp trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels ldste. Nmb 11 31 Da rejste der sig p HERRENs Bud en Vind, som frte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren s langt som en Dagsrejse p begge Sid er af Lejren i en Hjde af et Par Alen over Jorden. Nmb 11 32 S gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den nst

e Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Trring rundt om Lejren. Nmb 11 33 Medens Kdet endnu var imellem Tnderne p dem, fr det endnu va r spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget hrd Straf ramme Folket. Nmb 11 34 Og man kaldte Stedet Kibrot Hattva, thi der blev de lystn e Folk jordet. Nmb 11 35 Fra Kibrot-Hattva drog Folket til Hazerot, og de gjorde H oldt i Hazerot. Nmb 12 1 Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den kusjitiske Kvinde, han havde gtet - han havde nemlig gtet en kusjitisk Kvinde Nmb 12 2 og sagde: "Har HERREN kun talet til Moses? Mon han ikke ogs har talet til os?" Og HERREN hrte det. Nmb 12 3 Men den Mand Moses var sre sagtmodig, sagtmodigere end no get andet Menneske p Jorden. Nmb 12 4 Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: " G alle tre ud til benbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud. Nmb 12 5 Men HERREN steg ned i Skysttten og stillede sig ved Indga ngen til Teltet og kaldte p Aron og Mirjam, og de gik begge derud. Nmb 12 6 Da sagde han: "Hr, hvad jeg siger: Nr der ellers er en Pro fet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Drmme. Nmb 12 7 Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hel e mit Hus; Nmb 12 8 med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gder, han skuer HERRENs Skikkelse; hvor tr I da tage til Orde mod min Tjener Moses ?" Nmb 12 9 Og HERRENs Vrede blussede op imod dem, og han gik bort. Nmb 12 10 Da s Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hv id som Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun sped alsk. Nmb 12 11 Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke und glde for den Synd, vi i Drskab begik! Nmb 12 12 Lad hende dog ikke blive som et ddfdt Barn, hvis Kd er halv t fortret, nr det kommer ud af Moders Liv!" Nmb 12 13 Moses rbte da til HERREN og sagde: "Ak, gr hende dog rask igen!" Nmb 12 14 Og HERREN svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spytte t hende i Ansigtet, mtte hun da ikke have bret sin Skam i syv Dage? Derfor skal hu n i syv Dage vre udelukket fra Lejren; s kan hun atter optages." Nmb 12 15 Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folke t brd ikke op, fr Mirjam atter var optaget. Nmb 12 16 S brd Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans rken. Nmb 13 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 13 2 "Send nogle Mnd af Sted for at undersge Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne; een Mand af hver Fdrenestamme skal I sende, og kun Mnd , der er verster iblandt dem!" Nmb 13 3 Da udsendte Moses dem fra Parans rken p HERRENs Bud, Mnd, d er allevar Overhovederfor Israeliterne. Nmb 13 4 Deres Navne var flgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkur s Sn, Nmb 13 5 af Simeons Stamme Sjafat, Horis Sn, Nmb 13 6 af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Sn, Nmb 13 7 af Issakars Stamme Jigal, Josefs Sn, Nmb 13 8 af Efraims Stamme Hosea, Nuns Sn, Nmb 13 9 af Benjamins Stamme Palti, Rafus Sn, Nmb 13 10 af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis Sn, Nmb 13 11 af Josefs Slamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis Sn , Nmb 13 12 af Dans Stamme Ammiel, Gmallis Sn,

Nmb 13 13 af Asers Stamme Setur, Mikaels Sn, Nmb 13 14 af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis Sn, Nmb 13 15 af Gads Stamme Geuel, Mtakis Sn. Nmb 13 16 Det var Navnene p de Mnd, Moses udsendte for at undersge La ndet. Men Moses gav Hosea, Nuns Sn, Navnet Josua. Nmb 13 17 Og Moses sendte dem af Sted for at undersge Kana'ans Land . Og han sagde til dem: "Drag herfra op i Sydlandet og drag op i Bjergene Nmb 13 18 og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er strkt eller svagt, ftalligt eller talrigt, Nmb 13 19 om Landet, de bor i, er godt eller drligt, og om Byerne, de bor i, er Teltlejre eller Fstninger, Nmb 13 20 og om Landet er fedt eller magert, om der findes Trer der i eller ej. Vr ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt med tilbage!" Det var n etop ved den Tid, de frste Druer var modne. Nmb 13 21 S drog de af Sted og undersgte Landet lige fra Zins rken ti l Rehob, Egnen hen imod Hamat. Nmb 13 22 S begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boed e Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron var grundlagt syv r fr Zoan i gypten. Nmb 13 23 Da de nede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Druekla se, som der mtte to Mand til at bre p en Brestang, og plukkede nogle Granatbler og Fi gener. Nmb 13 24 Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til den Drueklase, Israeliterne der skar af. Nmb 13 25 Efter fyrretyve Dages Forlb vendte de tilbage efter at ha ve undersgt Landet; Nmb 13 26 og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menigh ed i Parans rken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og hele Menigheden og vist e dem Landets Frugt. Nmb 13 27 De fortalte ham: "Vi kom til landet, du sendte os til; d et er virkelig et Land, der flyder med Mlk og Honning, og her er Flugt derfra; Nmb 13 28 men strkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er befste de og meget store; ja, vi s ogs Efterkommere af Anak der. Nmb 13 29 Amalek bor i Sydlandet, Hetiterte, Jebusiteme og Amorite rne i Bjerglandet og Kana'anerne ved Havet og langs Jordan." Nmb 13 30 Da sgte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses og sagde: "Lad os kun drage op og underlgge os det, thi vi kan sikkert tage det! " Nmb 13 31 Men de Mnd, der havde vret med ham deroppe, sagde: "Vi kan ikke drage op imod dette Folk, thi det er strkere end vi!" Nmb 13 32 Og de talte nedsttende til Israeliterne om Landet, som de havde undersgt, og sagde: "Landet, som vi har rejst igennem og undersgt, er et La nd, der fortrer sine Indbyggere, og alle de Folk, vi s der, var kmpestore. Nmb 13 33 Vi s der Kmperne Anaks Snner, der er af Kmpeslgten og vi fore kom bde os selv og dem som Grshopper!" Nmb 14 1 Da oplftede hele Menigheden sin Rst og brd ud i Klagerb, og Folket grd Natten igennem. Nmb 14 2 Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og he le Menigheden sagde til dem: "Gid vi var dde i gypten eller her i rkenen! Nmb 14 3 Hvorfor frer HERREN os til dette Land, nr vi skal falde fo r Svrdet og vore Kvinder og Brn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til gypten?" Nmb 14 4 Og de sagde til hverandre: "Lad os vlge os en Frer og vend e tilbage til gypten!" Nmb 14 5 Da faldt Moses og Aron p deres Ansigt foran hele den isra elitiske Menigheds Forsamling. Nmb 14 6 Men Josua, Nuns Sn, og Kaleb, Jefunnes Sn, der havde vret m ed til at undersge Landet, snderrev deres Klder Nmb 14 7 og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet, vi h ar rejst igennem og undersgt, er et sre, sre godt Land.

Nmb 14 8 Hvis HERREN har Behag i os, vil han fre os til det Land o g give os det, et Land, der flyder med Mlk og Honning. Nmb 14 9 Gr kun ikke Oprr imod HERREN og frygt ikke for Landets Bef olkning, thi dem tager vi som en Bid Brd; deres Skygge er veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!" Nmb 14 10 Hele Menigheden tnkte allerede p at stene dem; men da kom HERRENs Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved benbaringsteltet. Nmb 14 11 Og HERREN sagde til Moses: "Hvor lnge skal dette Folk hne mig, og hvor lnge vil det vgre sig ved at tro p mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det? Nmb 14 12 Jeg vil sl det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gr e til et Folk, strre og strkere end det!" Nmb 14 13 Men Moses sagde til HERREN: "gypterne har hrt, at du i din Vlde har frt dette Folk bort fra dem; Nmb 14 14 og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hrt, at du, HERRE, er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, benbarer dig synligt, idet din Sky str over dem, og du vandrer foran dem om Dagen i en Skysttte og om Natten i en Ildsttte. Nmb 14 15 Hvis du nu drber dette Folk alle som een, vil de Folk, de r har hrt dit Ry, sige: Nmb 14 16 Fordi HERREN ikke evnede at fre dette Folk til det Land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i rkenen. Nmb 14 17 Derfor, HERRE, lad din Vlde nu vise sig i sin Storhed, sle des som du forjttede, da du sagde: Nmb 14 18 HERREN er langmodig og rig p Miskundhed, han forlader Mis gerning og Overtrdelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsger Fdrenes Brde p Brnene i tredje og fjerde Led. Nmb 14 19 S tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store Mi skundhed, sledes som du har tilgivet dette Folk hele Vejen fra gypten og hertil!" Nmb 14 20 Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem p din Bn. Nmb 14 21 Men s sandt jeg lever s sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENs Herlighed: Nmb 14 22 Ingen af de Mnd, der har set min Herlighed og de Tegn, je g har gjort i gypten og i rkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikk e villet lyde min Rst, Nmb 14 23 ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fdre! In gen af dem, der har hnet mig, skal f det at se; Nmb 14 24 kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han h ar vret i, og hans Efterkommere skal f det i Eje, fordi han havde en anden nd og vi ste mig fuld Lydighed. Nmb 14 25 Men Amalekiterne og Kana'anerne bor i Lavlandet. Vend der for om i Morgen, bryd op og drag ud i rkenen ad det rde Hav til!" Nmb 14 26 Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde: Nmb 14 27 "Hvor lnge skal jeg tle denne onde Menighed, dem, som best andig knurrer imod mig? Jeg har hrt Israelitternes Knurren, hrt, hvorledes de knur rer imod mig. Nmb 14 28 Sig til dem: S sandt jeg lever lyder det fra HERREN, som I har rbt mig i ret, sledes vil jeg handle med eder! Nmb 14 29 I rkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev mns tret, s mange I er fra Tyversalderen og opefter, I, som har knurret imod mig. Nmb 14 30 Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med lftet Hnd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes Sn, og Josua, Nuns Sn. Nmb 14 31 Eders sm Brn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil j eg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget, Nmb 14 32 men eders egne Kroppe skal falde i rkenen her, Nmb 14 33 og eders Snner skal flakke om i rkenen i fyrretyve r og und glde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er get til Grunde i rkenen. Nmb 14 34 Som I brugte fyrretyve Dage til at undersge Landet, sledes skal I undglde for eders Misgerninger i fyrretyve r, eet r for hver Dag, og sledes

f mit Mishag at fle. Nmb 14 35 Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, sledes vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i rkenen her sk al de g til Grunde, i den skal de d!" Nmb 14 36 Og de Mnd, Moses havde udsendt for at undersge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde fet hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsttende om Landet, Nmb 14 37 de Mnd, der havde talt nedsttende om Landet, fik en brat Dd for HERRENs syn: Nmb 14 38 kun Josua, Nuns Sn, og Kaleb, Jefunnes Sn, blev i Live af de Mnd, der var draget hen for at undersge Landet. Nmb 14 39 Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, gr ebes Folket af stor Sorg; Nmb 14 40 og tidligt nste Morgen drog de op mod det verste af Bjergl andet og sagde: "Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet o m, thi vi, har syndet." Nmb 14 41 Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtrde HERRENs Bud? Det vil ikke g godt! Nmb 14 42 Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gr I de t, bliver I slet af eders Fjender! Nmb 14 43 Thi Amalekiterne og Kana'anerne vil mde eder der, og I ska l falde for Svrdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er ikke med eder!" Nmb 14 44 Alligevel formastede de sig til at drage op mod det verst e af Bjerglandet; men HERRENs Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren. Nmb 14 45 Da steg Amalekiterne og Kana'anerne, der boede der i Bjer glandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma. Nmb 15 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 15 2 Tal til Israelitterne og sig til dem: Nr I kommer til det Land, jeg vil give eder at bo i, Nmb 15 3 og I vil ofre HERREN et Ildoffer, Brndoffer eller Slagtof fer, af Hornkvg eller Smkvg for at indfri et Lfte eller af fri Drift eller i Anledni ng af eders Hjtider for at berede HERREN en liflig Duft, Nmb 15 4 s skal den, der bringer HERREN sin Offergave, som Afgrdeof fer bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rrt i en Fjerdedel Hin Olie Nmb 15 5 desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre en Fjer dedel Hin Vin, hvad enten det er Brndoffer eller Slagtoffer. Nmb 15 6 Men til en Vder skal du som Afgrdeoffer ofre to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rrt i en Tredjedel Hin Olie; Nmb 15 7 desuden skal du som Drikoffer frembre en Tredjedel Hin Vi n til en liflig Duft for HERREN. Nmb 15 8 Og nr du ofrer en ung Tyr som Brndoffer eller Slagtoffer f or at indfri et Lfte eller som Takoffer til HERREN, Nmb 15 9 skal du foruden Tyren frembre som Afgrdeoffer tre Tiendede le Efa fint Hvedemel, rrt i en halv Hin Olie; Nmb 15 10 desuden skal du som Drikoffer frembre en halv Hin Vin, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN. Nmb 15 11 Sledes skal der gres for hver enkelt Tyr, hver enkelt Vder eller hvert Lam eller Ged; Nmb 15 12 sledes skal I gre for hvert enkelt Dyr, s mange I nu ofrer. Nmb 15 13 Enhver indfdt skal gre disse Ting p denne Mde, nr han vil bri nge et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN. Nmb 15 14 Og nr en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende Tider bor iblandt eder, og han vil bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HER REN, skal han gre p samme Mde som I selv. Nmb 15 15 Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning glde fo r eder og den fremmede, der bor hos eder; det skal vre eder en evig gyldig Anordn ing fra Slgt til Slgt: hvad der glder for eder, skal ogs glde for den fremmede for HE RRENs syn; Nmb 15 16 samme Lov og Ret glder for eder og den fremmede, der bor hos eder.

Nmb 15 17 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 15 18 Tal til Israelitterne og sig til dem: Nr I kommer til det Land, jeg frer eder til, Nmb 15 19 og spiser af Landets Brd, skal I yde HERREN en Offerydels e. Nmb 15 20 Som Frstegrde af eders Grovmel skal I yde en Kage som Offe rydelse; p samme Mde som Offerydelsen af Trskepladsen skal I yde den. Nmb 15 21 Af Frstegrden af eders Grovmel skal I give HERREN en Offer ydelse, Slgt efter Slgt. Nmb 15 22 Dersom I synder af Vanvare og undlader at udfre noget af alle de Bud, HERREN har kundgjort Moses, Nmb 15 23 noget af alt det, HERREN har plagt eder gennem Moses, fra den Dag HERREN udstedte sit Bud og frem i Tiden fra Slgt til Slgt, Nmb 15 24 s skal hele Menigheden, hvis det sker af Vanvare uden Men ighedens Vidende, ofre en ung Tyr som Brndoffer til en liflig duft for HERREN med det efter Lovbudene dertil hrende Afgrdeoffer og Drikoffer og desuden en Gedebuk som Syndoffer. Nmb 15 25 Og Prsten skal skaffe hele Israelitternes Menighed Soning , og dermed opnr de Tilgivelse; thi det skete af Vanvare, og de bar bragt deres O ffergave som et Ildoffer til HERREN og desuden deres Syndoffer for HERRENs syn, f or hvad de gjorde af Vanvare. Nmb 15 26 Sledes fr bde hele Israelitternes Menighed og den fremmede, der bor hos dem, Tilgivelse; thi alt Folket har Del i den Synd, der bliver beget af Vanvare. Nmb 15 27 Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringe en rgammel Ged som Syndoffer. Nmb 15 28 Og Prsten skal skaffe den, der synder af Vanvare, Soning for HERRENs syn ved at udfre Soningen for ham, og sledes opnr han Tilgivelse. Nmb 15 29 For den indfdte hos Israelitterne og den fremmede, der bo r iblandt dem, for eder alle glder en og samme Lov; nr nogen synder af Vanvare. Nmb 15 30 Men den, der handler med Forst, hvad enten han er indfdt e ller fremmed, han hner Gud, og det Menneske skal udryddes af sit Folk. Nmb 15 31 Thi han har ringeagtet HERRENs Ord og brudt hans Bud; de t Menneske skal udryddes, hans Misgerning kommer over ham. Nmb 15 32 Medens Israelitterne opholdt sig i rkenen, traf de en Man d, som sankede Brnde p en Sabbat. Nmb 15 33 De, der traf ham i Frd med at sanke Brnde, bragte ham til Moses, Aron og hele Menigheden, Nmb 15 34 og de satte ham i Varetgt, da der ikke forel nogen bestemt Kendelse for, hvad der skulde gres ved ham. Nmb 15 35 Da sagde HERREN til Moses: Den Mand skal lide Dden; hele Menigheden skal stene ham uden for Lejren! Nmb 15 36 Hele Menigheden frte ham da uden for Lejren og stenede ha m til Dde, som HERREN havde plagt Moses. Nmb 15 37 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 15 38 Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Slgt efter Slg t skal stte Kvaster p Fligene af deres Klder, og at de p hver enkelt Kvast skal stte en violet Purpursnor. Nmb 15 39 Det skal tjene eder til Tegn, s at I, hver Gang I ser dem , skal komme alle HERRENs Bud i Hu og handle efter dem og ikke lade eder vildled e af eders Hjerter eller jne, af hvilke I lader eder forlede til Bolen Nmb 15 40 for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle efter de m og blive hellige for eders Gud. Nmb 15 41 Jeg er HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypten for at vre eders Gud. Jeg er HERREN eders Gud! Nmb 16 1 Men Kora, en Sn af Jizhar, en Sn af Levis Sn Kehat, og Data n og Abiram, Snner af Ejiab, en Sn af Rubens Sn Pallu, gjorde Oprr. Nmb 16 2 De gjorde Oprr mod Moses sammen med 250 israelitiske Mnd, v erster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete Mnd. Nmb 16 3 Og de samlede sig og trdte op imod Moses og Aron og sagde

til dem: "Lad det nu vre nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og HERR EN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophje eder over HERRENs Forsamling?" Nmb 16 4 Da Moses hrte det, faldt han p sit Ansigt. Nmb 16 5 Derp talte han til Kora og alle hans Tilhngere og sagde: " Vent til i Morgen, s vil HERREN give til kende, hvem der tilhrer ham, og hvem der er hellig, s at han vil give ham Adgang til sig; den, han udvlger, vil han give Ad gang til sig. Nmb 16 6 Sledes skal I gre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine Tilhngere, Nmb 16 7 og lg s i Morgen Glder p og kom Rgelse p for HERRENs syn, s s den, HERREN udvlger, vre den, som er hellig; lad det nu vre nok, I Levisnner!" Nmb 16 8 Fremdeles sagde Moses til Kora: "Hr nu, I Levisnner! Nmb 16 9 Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udfre Arbejdet ved HERRENs Bolig og st til Tjeneste for Menigheden? Nmb 16 10 Han har givet dig og med dig alle dine Brdre, Levis Snner, Adgang til sig og nu attrr I ogs Prstevrdigheden! Nmb 16 11 Derfor, du og alle dine Tilhngere, som har rottet eder sa mmen mod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!" Nmb 16 12 Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Snner, men de sagde: "Vi kommer ikke! Nmb 16 13 Er det ikke nok, at du har frt os bort fra et Land, der f lyder med Mlk og Honning, for at lade os d i rkenen, siden du oven i Kbet vil opkast e dig til Herre over os! Nmb 16 14 Du har sandelig ikke frt os til et Land, der flyder med Ml k og Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse Mn d Blr i jnene? Vi kommer ikke!" Nmb 16 15 Da harmedes Moses hjlig og sagde til HERREN: "Vend dig ik ke til deres Offergave! Ikke s meget som et sel har jeg frataget dem, ej heller ha r jeg gjort en eneste af dem noget ondt!" Nmb 16 16 Og Moses sagde til Kora: "I Morgen skal du og alle dine Tilhngere komme frem for HERRENs syn sammen med Aron; Nmb 16 17 og enhver af eder skal tage sin Pande, lgge Glder p og komm e Rgelse p og frembre sin Pande for HERRENs syn, 250 Pander, du selv og Aron skal og s tage hver sin Pande!" Nmb 16 18 Da tog hver sin Pande, lagde Glder p og kom Rgelse p, og s st illede de sig ved indgangen til benbaringsteltet sammen med Moses og Aron; Nmb 16 19 og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indga ngen til benbaringsteltet. Da kom HERRENs Herlighed til Syne for hele Menigheden, Nmb 16 20 og HERREN talede til Moses og Aron og sagde: Nmb 16 21 "Skil eder ud fra denne Menighed, s vil jeg i et Nu tilin tetgre den!" Nmb 16 22 Men de faldt p deres Ansigt og sagde: "O Gud, du Gud over alt Kds nder, vil du vredes p hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?" Nmb 16 23 Da talede HERREN til Moses og sagde: Nmb 16 24 "Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkri ng Koras, Datans og Abirams Bolig!" Nmb 16 25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ld ste, Nmb 16 26 og han talte til Menigheden og sagde: "Trk eder tilbage f ra disse ugudelige Mnds Telte og rr ikke ved noget af, hvad der tilhrer dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres Synders Skyld!" Nmb 16 27 Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abira ms Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres Telt e med deres Hustruer og Brn, store og sm. Nmb 16 28 Og Moses sagde: "Derp skal I kende, at HERREN har sendt m ig for at gre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenrdighed: Nmb 16 29 Dersom disse dr p vanlig menneskelig Vis, og der ikke ramm er dem andet, end hvad der rammer alle andre, s har HERREN ikke sendt mig; Nmb 16 30 men hvis HERREN lader noget uhrt ske, s Jorden spiler sit

Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhrer dem, s de farer levende ned i Ddsrig et, da skal I derp kende, at disse Mnd har hnet HERREN!" Nmb 16 31 Og straks, da han havde talt alle disse Ord, bnede Jorden sig under dem, Nmb 16 32 og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boli ger og alle Mennesker, der tilhrte Kora, og alt, hvad de ejede; Nmb 16 33 og de for levende ned i Ddsriget med alt, hvad der tilhrte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen. Nmb 16 34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved dere s Skrig, thi de sagde: "Blot ikke Jorden skal opsluge os!" Nmb 16 35 Og Ild for ud fra HERREN og fortrede de 250 Mnd, der fremb ar Rgelse. Nmb 16 36 Da talede HERREN til Moses og sagde: Nmb 16 37 "Sig til Eleazar, Prsten Arons Sn, at han skal tage Pander ne ud af Branden og str Glderne ud noget derfra; thi hellige Nmb 16 38 er de Pander, der tilhrte disse Mnd, som begik en Synd, de r kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtrk p Alteret, thi de frembar dem for HERRENs syn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene Israelitte rne til Tegn." Nmb 16 39 Da tog Prsten Eleazar Kobberpaladerne, som de opbrndte Mnd havde frembret, og hamrede dem ud til. Overtrk p Alteret Nmb 16 40 som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen Lgmand, i ngen, som ikke hrer til Arons Efterkommere, m trde frem for at ofre Rgelse for HERRE Ns syn, for at det ikke skal g ham som Kora og hans Tilhngere, sledes som HERREN hav de sagt ham ved Moses. Nmb 16 41 Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron og sagde: "Det er eder, der har, drbt HERRENs Folk!" Nmb 16 42 Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod benbaringsteltet, og se, Skyen dkkede det, og HERRENs Herlighed kom til Syne. Nmb 16 43 Da trdte Moses og Aron hen foran benbaringsteltet, Nmb 16 44 og HERREN talede til Moses og Aron og sagde: Nmb 16 45 "Fjern eder fra denne Menighed, s vil jeg i et Nu tilinte tgre dem!" Da faldt de p deres Ansigt, Nmb 16 46 og Moses sagde til Aron: "Tag din Pande, lg Glder fra Alte ret p og kom Rgelse p og skynd dig s hen til Menigheden og skaf den Soning, thi Vred en er brudt frem fra HERREN, Plagen har allerede taget fat!" Nmb 16 47 Da tog Aron det, sledes som Moses havde sagt, og lb midt i nd i Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt Folket, men han kom Rgelsen p og skaffede Folket Soning. Nmb 16 48 Og som han stod der midt imellem dde og levende, hrte Plag en op. Nmb 16 49 Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker f oruden dem, der omkom for Koras Skyld. Nmb 16 50 S vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen til benbarin gsteltet, efter at Plagen var ophrt. Nmb 17 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 17 2 "Sig til Israelitterne, at versterne for Fdrenehusene skal give dig en Stav for hvert Fdrenehus, tolv Stave i alt, og skriv s hver enkelts N avn p hans Stav Nmb 17 3 og skriv Arons Navn p Levis Stav, thi hvert Overhoved for Fdrenehusene skal have een Stav. Nmb 17 4 Lg dem s ind i benbariogsteltet foran Vidnesbyrdet, der, hv or jeg benbarer mig for dig. Nmb 17 5 Den Mand, jeg udvlger, hans Stav skal da grnnes; sledes vil jeg bringe Israelitternes Knurren imod eder til Tavshed, s jeg kan blive fri for den." Nmb 17 6 Moses sagde nu dette til Israelitterne, og alle deres ver ster gav ham en Stav, s der blev en Stav for hver verste efter deres Fdrenehuse, to lv Stave i alt, og Arons Stav var imellem Stavene.

Nmb 17 7 Derp lagde Moses Stavene hen foran HERRENs syn i Vidnesbyr dets Telt. Nmb 17 8 Da Moses nste Dag kom ind i Vidnesbyrdets Telt, se, da va r Arons Stav, Staven for Levis Hus, grnnedes; den havde sat Skud, var kommet i Bl omst og bar modne Mandler. Nmb 17 9 Da tog Moses Stavene bort fra HERRENs syn og bar dem ud t il Israelitterne, og de s p dem og tog hver sin Stav. Nmb 17 10 Men HERREN sagde til Moses: "Lg Arons Stav tilbage foran Vidnesbyrdet, for at den kan opbevares til Tegn for de genstridige, og gr Ende p d eres Knurren, s jeg kan blive fri for den, at de ikke skal d!" Nmb 17 11 Og Moses gjorde som HERREN havde plagt ham; sledes gjorde han. Nmb 17 12 Men Israelitterne sagde til Moses: "Se, vi omkommer, det er ude med os, det er ude med os alle sammen! Nmb 17 13 Enhver, der kommer HERRENs Bolig nr, dr. Skal vi da virkel ig omkomme alle sammen?" Nmb 18 1 HERREN sagde til Aron: Du tillige med dine Snner og dit Fd renehus skal have Ansvaret for Helligdommen, og du tillige med dine Snner skal ha ve Ansvaret for eders Prstetjeneste. Nmb 18 2 Men ogs dine Brdre, Levis Stamme, din Fdrenestamme, skal du lade trde frem sammen med dig, og de skal holde sig til dig og g dig til Hnde, nr d u tillige med dine Snner gr Tjeneste foran Vidnesbyrdets Telt; Nmb 18 3 og de skal tage Vare p, hvad du har at varetage, og p alt, hvad der er at varetage ved Teltet, men de m ikke komme de hellige Ting eller Al teret nr, at ikke bde de og I skal d.. Nmb 18 4 De skal holde sig til dig og tage Vare p, hvad der er at varetage ved benbaringsteltet, alt Arbejdet derved, men ingen Lgmand m der komme ed er nr. Nmb 18 5 Men I skal tage Vare p, hvad der er at varetage ved Helli gdommen og Alteret, for at der ikke atter skal komme Vrede over Israelitterne. Nmb 18 6 Se, jeg har selv udtaget eders Brdre Leviterne af Israeli tternes Midte som en Gave til eder, de er givet HERREN til at udfre Arbejdet ved b enbaringsteltet. Nmb 18 7 Men du tillige med dine Snner skal tage Vare p eders Prsteg erning i alt, hvad der angr Alteret og det, der er inden for Forhnget, og udfre Arb ejdet derved. Som en Gave sknker jeg eder Prstedmmet; men enhver Lgmand, der trnger s ig ind deri, skal lide Dden. Nmb 18 8 HERREN talede fremdeles til Aron: Se, jeg giver dig, hva d der skal lgges til Side af mine Offerydelser; alle Israelitternes Helliggaver g iver jeg dig og dine Snner som eders Del, en evig gyldig Rettighed. Nmb 18 9 Flgende skal tilfalde dig af det hjhellige, fraregnet hvad der opbrndes: Alle deres Offergaver, der falder ind under Afgrdeofre, Syndofre og Skyldofre, som de bringer mig til Erstatning; som hjhelligt skal dette tilfalde dig og dine Snner. Nmb 18 10 P et hjhelligt Sted skal du spise det, og alle af Mandkn m s pise deraf; det skal vre dig helligt. Nmb 18 11 Fremdeles skal flgende tilfalde dig som Offerydelse af de res Gaver: Alle Gaver fra Israelitterne, hvormed der udfres Svingning, giver jeg dig tillige med dine Snner og Dtre som en evig gyldig Rettighed; enhver, som er re n i dit Hus, m spise deraf. Nmb 18 12 Alt det bedste af Olien, Mosten og Kornet, Frstegrden dera f, som de giver HERREN, giver jeg dig. Nmb 18 13 De frste Frugter af alt, hvad der gror i deres Land, som de bringer HERREN, skal tilfalde dig; enhver, som er ren i dit Hus, m spise deraf . Nmb 18 14 Alt, hvad der lgges Band p i Israel, skal tilfalde dig. Nmb 18 15 Af alt Kd, som de bringer til HERREN, svel af Mennesker so m af Dyr, skal alt, hvad der bner Moders Liv, tilfalde dig; dog skal du lade de fr stefdte Mennesker udlse, og ligeledes skal du lade de frstefdte urene Dyr udlse. Nmb 18 16 Hine skal du lade udlse, nr de er en Mned gamle eller derov

er, med en Vurderingssum af fem Sekel efter hellig Vgt, tyve Gera p en Sekel. Nmb 18 17 Men de frstefdte Stykker Hornkvg, Lam eller Geder m du ikke lade udlse; de er hellige, deres Blod skal du sprnge p Alteret, og Fedtet skal du b ringe som Rgoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN; Nmb 18 18 men Kdet tilfalder dig; ligesom Svingningsbrystet og hjre Klle tilfalder det dig. Nmb 18 19 Al Offerydelse af Helliggaver, som Israelitterne yder HE RREN, giver jeg dig tillige med dine Snner og Dtre som en evig gyldig Rettighed; d et skal vre en evig gyldig Saltpagt for HERRENs syn for dig tillige med dine Efter kommere. Nmb 18 20 HERREN sagde fremdeles til Aron: Du skal ingen Arvelod h ave i deres Land, og der skal ikke tilfalde dig nogen Lod iblandt dem; jeg selv er din Arvelod og Del blandt Israelitterne. Nmb 18 21 Men se, Levisnnerne giver jeg al Tiende i Israel som Arve lod til Ln for det Arbejde, de udfrer ved benbaringsteltet. Nmb 18 22 Israelitterne m herefter ikke komme benbaringsteltet nr, fo r at de ikke skal pdrage sig Synd og d; Nmb 18 23 kun Leviterne m udfre Arbejdet ved benbaringsteltet, og de skal have Ansvaret derfor. Det skal vre eder en evig gyldig Anordning fra Slgt til Slgt. Men nogen Arvelod skal de ikke have blandt Israelitterne; Nmb 18 24 thi Tienden, Israelitterne yder HERREN som Offerydelse, giver jeg Leviterne til Arvelod. Derfor sagde jeg dem, at de ikke skal have noge n Arvelod blandt Israelitterne. Nmb 18 25 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 18 26 Tal til Leviterne og sig til dem: Nr I af Israelitterne m odtager Tienden, som jeg har givet eder som den Arvelod, I skal have af dem, s sk al I yde HERREN en Offerydelse deraf, Tiende af Tienden; Nmb 18 27 og denne eders Offerydelse skal ligestilles med Offeryde lsen af Kornet fra Trskepladsen og Overfloden fra Vinpersen. Nmb 18 28 Sledes skal ogs I yde HERREN en Offerydelse af al den Tien de, I modtager af Israelitterne, og denne HERRENs Offerydelse skal I give Prsten Aron. Nmb 18 29 Af alle de Gaver, I modtager, skal I yde HERRENs Offeryd else, af alt det bedste deraf, som hans Helliggave. Nmb 18 30 Og sig til dem: Nr I yder det bedste deraf, skal det lige stilles med Offerydelsen af, hvad der kommer fra Trskepladsen og Vinpersen. Nmb 18 31 I m spise det hvor som helst sammen med eders Familie, th i det er eders Ln for eders Arbejde ved benbaringsteltet. Nmb 18 32 Nr I blot yder det bedste deraf, skal I ikke for den Sags Skyld pdrage eder Synd og ikke vanhellige Israelitternes Helliggaver og udstte ed er for at d. Nmb 19 1 HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde: Nmb 19 2 Dette er det Lovbud, HERREN har kundgjort: Sig til Israe litterne, at de skal skaffe dig en rd, lydefri Kvie, der er uden Fejl og ikke har bret g. Nmb 19 3 Den skal I overgive til Prsten Eleazar, og man skal fre de n uden for Lejren og slagte den for hans syn. Nmb 19 4 S skal Prsten Eleazar tage noget af dens Blod p sin Finger og stnke det syv Gange i Retning af benbaringsteltets Forside. Nmb 19 5 Derp skal Kvien brndes i hans Psyn; dens Hud, Kd og Blod til lige med Skarnet skal opbrndes. Nmb 19 6 Derefter skal Prsten tage Cedertr, Ysop og karmoisinrdt Uld og kaste det p Blet, hvor Kvien brnder. Nmb 19 7 S skal Prsten tvtte sine Klder og bade sit Legeme i Vand og derefter vende tilbage til Lejren. Men Prsten skal vre uren til Aften. Nmb 19 8 Ligeledes skal den Mand, der brnder Kvien, tvtte sine Klder med Vand og bade sit Legeme i Vand og vre uren til Aften. Nmb 19 9 Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske og lgge den hen p et rent Sted uden for Lejren, hvor den skal opbevares for Israelitterne s Menighed for at bruges til Renselsesvand. Det er et Syndoffer.

Nmb 19 10 Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tvtte sine Klder og vre uren til Aften. For Israelitterne og den fremmede, der bor iblandt dem, skal dette vre en evig gyldig Anordning: Nmb 19 11 Den, der rrer ved en dd, ved noget som helst Lig, skal vre uren i syv Dage. Nmb 19 12 Han skal lade sig rense for Synd med Asken p den tredje o g syvende Dag, s bliver han ren; men renser han sig ikke p den tredje og syvende D ag, bliver han ikke ren. Nmb 19 13 Enhver, der rrer ved en dd, et Lig, og ikke lader sig rens e for Synd, besmitter HERRENs Bolig, og det Menneske skal udryddes af Israel, fo rdi der ikke er stnket Renselsesvand p ham; han er uren, hans Urenhed klber endnu v ed ham. Nmb 19 14 Sledes er Loven: Nr et Menneske dr i et Telt,, bliver enhve r, der trder ind i Teltet, og enhver, der er i Teltet, uren i syv Dage; Nmb 19 15 og ethvert bent Kar, et, der ikke er bundet noget over, b liver urent. Nmb 19 16 Ligeledes bliver enhver, der p ben Mark rrer ved en, der er drbt med Svrd, eller ved en, der er dd, eller ved Menneskeknogler eller en Grav, u ren i syv Dage. Nmb 19 17 For sdanne urene skal man da tage noget af Asken af det b rndte Syndoffer og hlde rindende Vand derover i en Skl. Nmb 19 18 Derp skal en Mand, der er ren, tage en Ysopstngel, dyppe d en i Vandet og stnke det p Teltet og p alle de Ting og Mennesker, der har vret deri, og p den, der har rrt ved Menneskeknoglerne, den ihjelslagne, den dde eller Graven . Nmb 19 19 Sledes skal den rene bestnke den urene p den tredje og syve nde Dag og borttage hans Synd p den syvende Dag. Derefter skal han tvtte sine Klder og bade sig i Vand, s er han ren, nr det bliver aften. Nmb 19 20 Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Syn d, han skal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet HERRENs Helligdom, d er er ikke stnket Renselsesvand p ham, han er uren. Nmb 19 21 Det skal vre eder en evig gyldig Anordning. Den, der stnke r Renselsesvandet, skal tvtte sine Klder, og den, der rrer ved Renselsesvandet, ska l vre uren til Aften. Nmb 19 22 Alt, hvad den urene rrer ved skal vre urent, og enhver, de r rrer ved ham, skal vre uren til Aften. Nmb 20 1 Derp nede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins rken i d en frste Mned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der dde Mirjam, og der blev hun jor det. Nmb 20 2 Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod Moses og Aron, Nmb 20 3 og Folket kivedes med Moses og sagde: "Gid vi var omkomm et, dengang vore Brdre omkom for HERRENs syn! Nmb 20 4 Hvorfor frte I HERRENs Forsamling ind i denne rken, nr vi s kal d her, bde vi og vort Kvg? Nmb 20 5 Og hvorfor frte I os ud af gypten, nr I vilde have os hen t il dette skrkkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintrer eller Gr anatbler, ej heller Vand at drikke?" Nmb 20 6 Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til benb aringsteltets indgang og faldt p deres Ansigt. Da viste HERRENs Herlighed sig for dem, Nmb 20 7 og HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 20 8 "Tag Staven og kald s tillige med din Broder Aron Menighe den sammen og tal til Klippen i deres Psyn, s giver den Vand; lad Vand strmme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kvg noget at drikke!" Nmb 20 9 Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs syn, som han havde plagt ham; Nmb 20 10 og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippe n, og han sagde til dem: "Hr nu, I genstridige! Mon vi formr at f Vand til at strmme frem til eder af denne Klippe?"

Nmb 20 11 Og Moses lftede sin Hnd og slog to Gange p Klippen med sin Stav, og der strmmede Vand frem i Mngde, s at Menigheden og dens Kvg kunde drikke. Nmb 20 12 Men HERREN sagde til Moses og Aron: "Fordi I ikke troede p mig og helligede mig for Israelitternes jne, skal I ikke komme til at fre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!" Nmb 20 13 Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes med HE RREN, og hvor han benbarede sin Hellighed p dem. Nmb 20 14 Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud: "Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de Besvrligheder, som e r vederfaret os, Nmb 20 15 hvorledes vore Fdre drog ned til gypten, hvorledes vi boed e der i lange Tider, og hvorledes gypterne mishandlede os og vore Fdre; Nmb 20 16 da rbte vi til HERREN, og han hrte vor Rst og sendte en Eng el og frte os ud af gypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved Grnsen af dine Landemrker . Nmb 20 17 Lad os f Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken d rage hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Brndene; vi vil g ad Kon gevejen, vi vil hverken bje af til hjre eller venstre, fr vi er net igennem dit Land !" Nmb 20 18 Men Edom svarede ham: "Du m ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Svrd i Hnd!" Nmb 20 19 Da sagde Israelitterne til ham: "Vi vil flge den slagne L andevej, og der som jeg eller mit Kvg drikker af dine Vandingssteder, vil jeg bet ale derfor det er da ikke noget at vre bange for, jeg vil kun vandre derigennem t il Fods!" Nmb 20 20 Men han svarede: "Du m ikke drage her igennem!" Og Edom r ykkede imod ham med mange Krigere og strkt rustet. Nmb 20 21 Da Edom sledes formente Israel at drage igennem sine Land emrker, bjede Israel af og drog udenom. Nmb 20 22 Derp brd Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor. Nmb 20 23 Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved G rnsen til Edoms Land og sagde: Nmb 20 24 "Aron skal nu samles til sin Slgt, thi han skal ikke komm e ind i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige mod mit Bu d ved Meribas Vand. Nmb 20 25 Tag Aron og hans Sn Eleazar og fr dem op p Bjerget Hor; Nmb 20 26 affr s Aron hans Klder og ifr hans Sn Eleazar dem, thi der sk al Aron tages bort og d!" Nmb 20 27 Da gjorde Moses som HERREN bd, og de gik op p Bjerget Hor i hele Menighedens Psyn; Nmb 20 28 og efter at Moses havde affrt Aron hans Klder og ifrt hans Sn Eleazar dem, dde Aron deroppe p Bjergets Top. Men Moses og Eleazar steg ned fra Bjerget, Nmb 20 29 og da hele Menigheden sknnede, at Aron var dd, grd de over Aron i tredive Dage, hele Israels Hus. Nmb 21 1 Men da Kana'aneren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet , hrte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange. Nmb 21 2 Da aflagde Israel et Lfte til Herren og sagde: "Hvis du g iver dette Folk i min Hnd, vil jeg lgge Band p deres Byer!" Nmb 21 3 Og HERREN hrte Israels Rst og gav Kana'anerne i deres Hnd, h vorefter de lagde Band p dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma. Nmb 21 4 S brd de op fra Bjerget Hor i Retning af det rde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utlmodigt Nmb 21 5 og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor frte I os ud af gypten, nr vi skal d i rkenen? Her er jo hverken Brd eller Vand, og vi er lede ve d denne usle Fde." Nmb 21 6 Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Fo lket s en Mngde af Israel dde.

Nmb 21 7 S kom Folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at ta le imod HERREN og dig; g i Forbn hos HERREN, at han tager Slangerne fra os!" Og Mo ses gik i Forbn for Folket. Nmb 21 8 Da sagde HERREN til Moses: "Lav dig en Slange og st den p en Stang, s skal enhver slangebidt, der ser hen p den, leve!" Nmb 21 9 Da lavede Moses en Kobberslange og satte den p en Stang; og enhver, der s hen p Kobberslangen, nr en Slange havde bidt ham, beholdt Livet. Nmb 21 10 S brd Israelitterne op og slog Lejr i Obot; Nmb 21 11 og de brd op fra Obot og slog Lejr i tjje Hbarim i rkenen st en for Moab. Nmb 21 12 Derfra brd de op og slog Lejr i Zereddalen. Nmb 21 13 Derfra brd de op og slog Lejr i rkenen hinsides Arnon, som udspringer p Amoriternes Omrde, thi Arnon var Moabs Grnse mod Amoriterne. Nmb 21 14 Derfor hedder det i Bogen om HERRENs Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrnt, Nmb 21 15 som strkker sig til Ars Sde og lner sig til Moabs Grnse. Nmb 21 16 Derfra brd de op til Beer; det er det Be'er, HERREN havde for je, da han sagde til Moses: "Kald Folket sammen, s vil jeg give dem Vand!" Nmb 21 17 Da sang Israelitterne denne Sang: Brnd, vld frem! Syng til dens Pris! Nmb 21 18 Brnd, som Hvdinger grov, som Folkets dle bored med Herskers pir og Stave! Fra rkenen brd de op til Mattana; Nmb 21 19 fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot; Nmb 21 20 fra Bamot til halen p Moabs Hjslette, til Pisgas Top, som rager op over rkenen. Nmb 21 21 Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lo d sige: Nmb 21 22 "Lad mig f Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dre je ind p Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brndene, vi vil flge K ongevejen, indtil vi er net igennem dit Land! Nmb 21 23 Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i rkenen imod Israel, og da h an nede Jaza, angreb han Israel. Nmb 21 24 Men Israel slog ham med Svrdet og underlagde sig hans Lan d fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Grnse; Nmb 21 25 og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhrende Smbyer. Nmb 21 26 Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angr ebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon. Nmb 21 27 Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den bl ive bygget og grundfstet, Sihons By! Nmb 21 28 Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortrede Moabs Byer, opd Arnons Hjder. Nmb 21 29 Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjor de sine Snner til Flygtninge og sine Dtre til Krigsfanger for Sihon, Amoriternes K onge. Nmb 21 30 Og vi skd dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem de til Nofa, som ligger ved Medeba. Nmb 21 31 S bosatte Israel sig i Amoriternes Land. Nmb 21 32 Derp sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede det tillige med tilhrende Smbyer, og han drev de der boende Amoriter bort. Nmb 21 33 Derp vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Ko ngen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edrei. Nmb 21 34 Men HERREN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans Land i din Hnd, s at du kan handle med ham , som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon." Nmb 21 35 Da slog de ham og hans Snner og alle hans Krigere, s at ik ke en eneste af dem undslap, og derp underlagde de sig hans Land. Nmb 22 1 Derefter brd Israelitterne op derfra og slog Lejer p Moabs

Sletter hinsides Jordan over for Jeriko. Nmb 22 2 Da Balak, Zippors Sn, s alt, hvad Israel havde gjort ved A moriterne, Nmb 22 3 grebes Moab af Rdsel for Folket, fordi det var s talrigt, og Moab gruede for Israelitterne. Nmb 22 4 Da sagde Moab til Midjaniternes ldste: "Nu vil denne Menn eskemasse opde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opder Grsset p Marken! " P den Tid var Balak, Zippors Sn, Konge over Moab. Nmb 22 5 Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Sn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lo d sige: "Se, et Folk er udvandret fra gypten; se, det har oversvmmet Landet og slet sig ned lige over for mig. Nmb 22 6 Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mgtigt : mske jeg da kan sl det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsign er, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!" Nmb 22 7 Da gav Moabs og Midjans ldste sig p Vej, forsynede med Spma ndsln, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord. Nmb 22 8 Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, s skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!" Moabs Hvdinger blev da hos Bileam . Nmb 22 9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de Mnd, som e r hos dig?" Nmb 22 10 Men Bileam svarede Gud: "Zippors Sn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud: Nmb 22 11 Se, et Folk er udvandret fra gypten og har oversvmmet Land et! Kom nu og forband mig det, mske jeg da kan overvinde det og jage det bort!" Nmb 22 12 Men Gud sagde til Bileam: "Du m ikke g med dem, du m ikke f orbande det Folk, thi det er velsignet!" Nmb 22 13 Nste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Hvdinger: " Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vgrer sig ved at give mig Tilladelse til at flge med eder!" Nmb 22 14 Da brd Moabs Hvdinger op, og de kom til Balak og meldte: " Bileam vgrede sig ved at flge med os!" Nmb 22 15 Men Balak sendte p ny Hvdinger af Sted, flere og mere anse te end de forrige; Nmb 22 16 og de kom til Bileam og sagde til ham: "Sledes siger Bala k, Zippors Sn: Undsl dig ikke for at komme til mig! Nmb 22 17 Jeg vil lnne dig rigeligt og gre alt, hvad du krver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!" Nmb 22 18 Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak s giver mig alt det Slv og Guld, han har i sit Hus, formr jeg dog hverken at gre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling; Nmb 22 19 bliv derfor ogs I her Natten over, for at jeg kan f at vid e, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!" Nmb 22 20 Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er di sse Mnd kommet til dig for at hente dig, s flg med dem; men du m ikke gre andet, end hvad jeg siger dig!" Nmb 22 21 S stod Bileam op nste Morgen og sadlede sit sel og fulgte m ed Moabs Hvdinger. Nmb 22 22 Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HER RENs Engel stillede sig p Vejen for at st ham imod, da han kom ridende p sit sel ful gt af sine to Tjenere. Nmb 22 23 Da nu selet s HERRENs Engel st p Vejen med draget Svrd i Hnden , veg det ud fra Vejen og gik ind p Marken; men Bileam slog selet for at tvinge de t tilbage p Vejen. Nmb 22 24 Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Vingrdene , hvor der var Mure p begge Sider; Nmb 22 25 og da selet s HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren , s det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at sl det. Nmb 22 26 HERRENs Engel gik nu lngere frem og stillede sig i en Snvr

ing, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til hjre eller venstre. Nmb 22 27 Da selet s HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at sl selet med Stokken. Nmb 22 28 Men HERREN bnede selets Mund, og det sagde til Bileam: "Hv ad har jeg gjort dig, siden du nu har slet mig tre Gange?" Nmb 22 29 Bileam svarede selet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et Svrd i Hnden, havde jeg slet dig ihjel!" Nmb 22 30 Men selet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget sel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bre mig sle des ad over for dig?" Han svarede: "Nej!" Nmb 22 31 Da bnede HERREN Bileams jne, og han s HERRENs Engel st p Veje n med draget Svrd i Hnden; og han bjede sig og kastede sig ned p sit Ansigt. Nmb 22 32 Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit sel de tre Gange? Se, jeg er get ud for at st dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje. Nmb 22 33 selet s mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg slet dig ihjel, men sknet dets Liv!" Nmb 22 34 Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trdte i Vejen for mig. Men hvis det er dig im od, vil jeg atter vende tilbage." Nmb 22 35 HERRENs Engel sagde til Bileam: "Flg blot med disse Mnd, m en du m kun sige de Ord, jeg siger dig!" S fulgte Bileam med Balaks Hvdinger. Nmb 22 36 Da Balak nu hrte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Mde til Ar Moab ved den Grnse, Arnon danner, den yderste Grnse. Nmb 22 37 Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og b ad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig vre ude af Stan d til at lnne dig?" Nmb 22 38 Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; m en mon det str i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lgger mig i Munden, m jeg tal e!" Nmb 22 39 Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot. Nmb 22 40 Balak ofrede her Hornkvg og Smkvg og sendte noget til Bilea m og Hvdingerne, der var hos ham. Nmb 22 41 Nste Morgen tog Balak Bileam med sig og frte ham op til Ba mot Bl, hvorfra han kunde jne den yderste Del af Folket. Nmb 23 1 Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her og ska f mig syv unge Tyre og syv Vdre herhen!" Nmb 23 2 Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofred e en Tyr og en Vder p hvert Alter. Nmb 23 3 Derp sagde Bileam til Balak: "Bliv stende her ved dit Brndo ffer, s vil jeg g hen og se, om HERREN mulig kommer mig i Mde. Hvad han da lader mi g skue, skal jeg lade dig vide." S gik han op p en ngen Klippetop. Nmb 23 4 Da kom Gud Bileam i Mde. Og han sagde til ham: "Jeg har g jort de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en Vder p hvert." Nmb 23 5 Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til Balak og tal sledes til ham!" Nmb 23 6 Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit B rndoffer sammen med alle Moabs Hvdinger. Nmb 23 7 Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente , Moabs Konge fra stens Bjerge: "Kom og forband mig Jakob, kom og kald Vrede ned over Isrrael!" Nmb 23 8 Hvor kan jeg forbande, nr Gud ej forbander, nedkalde Vred e, nr HERREN ej vreds! Nmb 23 9 Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Hjderne skuer jeg det , et Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til Hedningefolkene. Nmb 23 10 Hvem kan mle Jakobs Sandskorn, hvem kan tlle Israels Stvgra n? Min Sjl d de oprigtiges Dd, og mit Endeligt vorde som deres! Nmb 23 11 Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har velsign et dem!"

Nmb 23 12 Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad H ERREN Igger mig i Munden?" Nmb 23 13 Da sagde Balak til ham: "Flg med mig til et andet Sted, h vorfra du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det hele, og forb and mig det s fra det Sted!" Nmb 23 14 Og han tog ham med til Udkigsmarken p Toppen af Pisga og rejste der syv Altre og ofrede en Tyr og en Vder p hvert. Nmb 23 15 Derp sagde Bileam til Balak: "Bliv stende her ved dit Brndo ffer, medens jeg ser efter, om der mder mig noget!" Nmb 23 16 Da kom Gud Bileam i Mde og lagde ham Ord i Munden og sagd e: "Vend tilbage til Balak og tal sledes!" Nmb 23 17 S kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brndoffer s ammen med Moabs Hvdinger; og Balak spurgte ham: "Hvad har HERREN sagt?" Nmb 23 18 Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hr, lyt t il mig, Zippors Sn! Nmb 23 19 Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneske barn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gre det, mon han taler ude n at fuldbyrde det? Nmb 23 20 Se, at velsigne er mig givet, s velsigner jeg og tager in tet tilbage! Nmb 23 21 Man skuer ej Nd i Jakob, ser ej Trngsel i Israel; HERREN d ets Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det. Nmb 23 22 Gud frte det ud af gypten, det har en Vildokses Horn. Nmb 23 23 Thi mod Jakob hjlper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: "Hvad har Gud gjort?" Nmb 23 24 Se, et Folk, der str op som en Lvinde, rejser sig som en Lv e! Det lgger sig frst, nr det har dt Rov og drukket de drbtes Blod. Nmb 23 25 Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande det, s v elsign det i alt Fald ikke!" Nmb 23 26 Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg ikke sag t dig, at alt, hvad HERREN siger, det gr jeg!" Nmb 23 27 Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig med ti l et andet Sted, mske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det Sted." Nmb 23 28 Og Balak frte Bileam op p Toppen af Peor, der rager op ove r rkenen. Nmb 23 29 S sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vdre herhen!" Nmb 23 30 Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en Vd er p hvert Alter. Nmb 24 1 Men da Bileam s, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israe l, gik han ikke som de forrige Gange hen for at sge Varsler, men vendte sig mod rk enen Nmb 24 2 og Bileam s op og fik je p Israel; som l lejret Stamme for S tamme. Da kom Guds nd over ham, Nmb 24 3 og han fremsatte sit Sprog: S siger Bileam, Beors Sn, s sig er Manden, hvis je er lukket, Nmb 24 4 s siger han, der hrer Guds Ord og kender den Hjestes Viden, som skuer den Almgtiges Syner, hensunken, med opladt je: Nmb 24 5 Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Isr ael! Nmb 24 6 Som Dale, der strkker sig vidt, som Haver langs med en Fl od, som Aloetrer, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred. Nmb 24 7 Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn ft rigelig Vde . Mgtigere end Agagerdets Konge, og ophjet er dets kongedmme. Nmb 24 8 Gud frte det ud af gypten, det har en Vildokses Horn; det opder de Folkeslag der str det imod, sndrer deres Ben og knuser deres Lnder Nmb 24 9 Det lgger sig, hviler som en Lve, ja, som en Lvinde, hvo tr vkke det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig forbander! Nmb 24 10 Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hnder ne sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender bad jeg dig

komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange! Nmb 24 11 Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigeli g Ln, men mon har HERREN unddraget dig den!" Nmb 24 12 Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede til Sendebudene, du sendte mig: Nmb 24 13 Om Balak s giver mig alt det Slv og Guld, han har i sit Hu s, kan jeg ikke vre ulydig mod HERREN og gre noget som helst af egen Vilje; hvad H ERREN siger, vil jeg sige! Nmb 24 14 Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide, hvad dette Folk skal gre ved dit Folk i de sidste Dage." Nmb 24 15 Derp fremsatte han sit Sprog: S siger Bileam, Beors Sn, s si ger Manden, hvis je er lukket, Nmb 24 16 s siger han, der hrer Guds Ord og kender den Hjestes Viden, som skuer den Almgtiges Syner, hensunken, med opladt je: Nmb 24 17 Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nr! En Sterne opgr af Jakob, et Herskerspir lfter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindin ger og alle Setsnnernes Isse. Nmb 24 18 Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne gr til Grunde, Israel udfolder sin Magt, Nmb 24 19 og Jakob kuer sine Fjender. Nmb 24 20 Men da han s Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det fr ste af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang! Nmb 24 21 Og da han s Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er din Bolig, din Rede bygget p Klippen. Nmb 24 22 Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor lnge? Assur sk al fre dig bort! Nmb 24 23 Derp fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, nr Gu d lader det ske! Nmb 24 24 Der kommer Skibe fra Kitternes Kyst; de kuer Assur, de ku er Eber men ogs han er viet til Undergang! Nmb 24 25 S drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik ogs bort. Nmb 25 1 Israeliterne slog sig derp ned i Sjitim. Men Folket begyn dte at bedrive Hor med de moabitiske Kvinder; Nmb 25 2 og da de indbd Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket deraf og tilbad deres Guder. Nmb 25 3 Og Israel holdt til med Bl Peor; derover blussede HERRENs Vrede op mod Israel, Nmb 25 4 og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhovede r sammen og hng dem op for HERREN under ben Himmel, for at HERRENs Vrede m vige fra Israel!" Nmb 25 5 Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af ede r skal sl dem af sine Mnd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!" Nmb 25 6 Og se, en af Israeliterne kom og frte en midjanitisk Kvin de hen til sine Landsmnd lige for jnene af Moses og hele Israeliternes Menighed, m edens de stod og grd ved Indgangen til benbaringsteltet. Nmb 25 7 Da nu Pinehas, Prsten Arons Sn Eleazars Sn, s det, trdte han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd, Nmb 25 8 fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og genn emborede dem begge, bde den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem Underlivet . Da standsede Plagen blandt Israeliterne. Nmb 25 9 Men Tallet p dem, Plagen havde kostet Livet, lb op til 240 00. Nmb 25 10 Da talede HERREN sledes til Moses: Nmb 25 11 Pinehas, Prsten Arons Sn Eleazars Sn, har vendt min Vrede f ra Israeliterne, idet han var nidkr iblandt dem med min Nidkrhed, s at jeg ikke til intetgjorde Israeliterne i min Nidkrhed. Nmb 25 12 Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt! Nmb 25 13 Et evigt Prstedmmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Ln for at han var nidkr for sin Gud og skaffede Israeliter

ne Soning." Nmb 25 14 Den drbte Israelit, han, der drbtes sammenmed den midjanit iske kvinde, hed Zimri, Salus Sn, og var verste for et Fdrenehus blandt Simeonitern e; Nmb 25 15 og den drbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datt er af Zur, der var Stammehvding for et Fdrenehus blandt Midjaniterne, Nmb 25 16 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 25 17 "Fald over Midjaniterne og sl dem; Nmb 25 18 thi de faldt over eder med de Rnker, de spandt imod eder i den Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Hvdings Datter, deres Landsmand inde, der drbtes, den Dag Plagen brd ls for Peors Skyld." Nmb 26 1 Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar, Prs ten Arons Sn, og sagde: Nmb 26 2 "Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed fra Tyvers alderen og opefter, Fdrenehus for Fdrenehus, alle vbenfre Mnd i Israel!" Nmb 26 3 Da mnstrede Moses og Prsten Eleazar dem p Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko Nmb 26 4 fra Tyversalderen og opefter, som HERREN havde plagt Moses . Og Israeliterne, som var udvandret fra gypten, var flgende: Nmb 26 5 Ruben, Israels frstefdte; Rubens Snner: Fra Hanok stammer H anokiternes Slgt, fra Pallu Palluiternes Slgt, Nmb 26 6 fra Hezron Hezroniternes Slgt og fra Karmi Karmiternes Slg t. Nmb 26 7 Det var Rubeniternes Slgter, og de af dem, som mnstredes, udgjorde 43730. Nmb 26 8 Pallus Sn var Eliab; Nmb 26 9 Eliabs Snner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og den Abiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses og Aron sammen med Koras Tilhngere, da de satte sig op imod HERREN; Nmb 26 10 og Jorden bnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hans Tilhngere omkom, idet Ilden fortrede de 250 Mnd, og de blev et Tegn til Advar sel. Nmb 26 11 Men Koras Snner omkom ikke. Nmb 26 12 Simeons Snners Slgter var flgende: Fra Nemuel stammer Nemue liternes Slgt, fra Jamin Jaminiternes Slgt, fra Jakin Jakiniternes Slgt, Nmb 26 13 fra Zera Zeraiternes Slgt og fra Sjaul Sjauliternes Slgt. Nmb 26 14 Det var Simeoniternes Slgter, 22200. Nmb 26 15 Gads Snners Slgter var flgende: Fra Zefon stammer Zefoniter nes Slgt, fra Haggi Haggiternes Slgt, fra Sjuni Sjuniternes Slgt, Nmb 26 16 fra Ozni Ozniternes Slgt, fra Eti Eriternes Slgt, Nmb 26 17 fra Arod Aroditernes Slgt og fra Ar'eli Ar'eliternes Slgt. Nmb 26 18 Det var Gads Snners Slgter, de af dem, som mnstredes, 40500 . Nmb 26 19 Judas Snner var Er og Onan. men Er og Onan dde i Kana'ans Land. Nmb 26 20 Judas Snners Slgter var flgende: Fra Sjela sammer Sjelanite rnes Slgt, fra Perez Pereziternes Slgt og fra Zera Zeraiternes Slgt; Nmb 26 21 Perezs Snner: Fra Hezron stammer Heztoniternes Slgt og fra Hamul Hamuliternes Slgt. Nmb 26 22 Det var Judas Slgter, de af dem, som mnstredes, 76500. Nmb 26 23 Issakars Snners Slgter var flgende: Fra Tola stammer Tolait ernes Slgt, fra Pua Puniternes Slgt; Nmb 26 24 fra Jasjub Jasjubiternes Slgt og fra Sjimron Sjimronitern es Slgt. Nmb 26 25 Det var Issakars Slgter, de af dem, som mnstredes, 64 300. Nmb 26 26 Zebulons Snners Slgter var flgende: Fra Sered stammer Sered iternes Slgt, fra Elon Eloniternes Slgt og fra Jale'el Jale'eliternes Slgt. Nmb 26 27 Det var Zebuloniternes Slgter, de af dem, som mnstredes, 6 0 508 Nmb 26 28 Josefs Snners Slgter var flgende: Manasse og Efraim;

Nmb 26 29 Manasses Snner: Fra Makir stammer Makiriternes Slgt; Makir avlede Gilead, fra Gilead stammer Gijeaditernes Slgt; Nmb 26 30 Gileads Snner var flgende: Fra Abiezer stammer Abiezritern es Slgt, fra Helek Helekiternes Slgt, Nmb 26 31 fra Asriel Asrieliternes Slgt, fra Sjekem Sjekemiternes S lgt, Nmb 26 32 fra Sjemida Sjemidaiternes Slgt og fra Hefer Heferiternes Slgt; Nmb 26 33 men Zelofhad, Hefers Sn, havde ingen Snner, kun Dtre; Zelof hads Dtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza. Nmb 26 34 Det var Manasses Slgter, og de af dem, som mnstredes, udgj orde 52700. Nmb 26 35 Efraims Snners Slgter var flgende: Fra Sjutela stammer Sjut elaiternes Slgt, fra Beker Bekeriternes Slgt og fra Tahan Tahaniternes Slgt; Nmb 26 36 Sjultelas Snner var flgende: Fra Eran stammer Eraniternes Slgt. Nmb 26 37 Detvar Efraimiternes Slgter, de af dem, som mnstedes, 3250 0. Det var Josefs Snners Slgter. Nmb 26 38 Benjamins Snners Slgtervar flgende: Fra Bela stammer Belait ernes Slgt, fra Asjbel Asjbeliternes Slgt, fra Ahiram Ahiramiternes Slgt, Nmb 26 39 fra Sjufam Sjufamiternes Slgt og fra Hufam Hufamiternes S lgt. Nmb 26 40 Belas Snner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer Arditernes S lgt, fra Na'aman Na'amiteroes Slgt. Nmb 26 41 Det var Benjamins Snners Slgter, og de af dem, som mnstrede s, udgjorde 45600. Nmb 26 42 Dans Snners Slgter var flgende: Fra Sjuham stammer. Sjuhami ternes Slgt. Det var Dans Slgter, Slgt for Slgt. Nmb 26 43 Alle Sjuhamiternes Slgter, de af dem, som mnstredes, udgjo rde 64 400. Nmb 26 44 Asers Snners Slgter var flgende: Fra Jimna stammer Jimniter nes Slgt, fra Jisjvi Jisjviternes Slgt og fra Beri'a Beri'aiternes Slgt; Nmb 26 45 fra Beri'as Snner: Fra Heber stammer Hebriternes Slgt og f ra Malkiel Malkieliternes Slgt. Nmb 26 46 Asers Datter hed Sera. Nmb 26 47 Det var Asers Snners Slgter, og de af dem, som mnsttedes, u dgjorde 53400. Nmb 26 48 Naftalis Snners Slgter var flgende: Fra Jaze'el stammer Jaz e'eliternes Slgt, fra Guni Guniternes Slgt, Nmb 26 49 fra Jezer Jezeriternes Slgt og fra Sjillem Sjillemiternes Slgt, Nmb 26 50 Det var Naftalis Slgter, Slgt for Slgt, og de af dem, som mn stredes, udgjorde 45400. Nmb 26 51 Det var dem af Israeliterne, som mnstredes, 601730. Nmb 26 52 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 26 53 Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de op talte Navne. Nmb 26 54 En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille St amme en lille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet p de mnstrede i den. Nmb 26 55 Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deres Arvelodder efter Navnene p deres fdrene Stammer; Nmb 26 56 ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, ha ve sin Arvelod tildelt. Nmb 26 57 Flgende er de af Leviterne, der mnstredes, Slgt for Slgt: Fr a Gerson stammer Gersoniternes Slgt, fra Kehat Kehatiternes Slgt og fra Merari Mer ariternes Slgt. Nmb 26 58 Flgende er Levis Slgter: Libniternes Slgt, Hebroniternes Slg t, Maliternes Slgt, Musjiternes Slgt og Koraiternes Slgt. Kehat avlede Amram. Nmb 26 59 Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som fdtes Levi i

gypten; hun fdte for Amram Aron, Moses og deres Sster Mirjam. Nmb 26 60 For Aron fdtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. Nmb 26 61 Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for HERRENs syn. Nmb 26 62 De af dem, der mnstredes, udgjorde 23000, alle af Mandkn f ra en Mned og opefter. De mnstredes nemlig ikke sammen med de andre Israeliter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandt Israeliterne. Nmb 26 63 Det var dem, der mnstredes af Moses og Prsten Eleazar, da disse mnstrede Israeliterne p Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko. Nmb 26 64 Blandt dem var der ingen, som var mnstret af Moses og Prst en Aron, da de mnstrede Israeliterne i Sinaj rken; Nmb 26 65 thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde d i rkenen. De rfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jetunnes Sn, og Josua, Nuns Sn. Nmb 27 1 Men Zelofhads Dtre, hvis Fader var en Sn af Hefer, en Sn af Gilead, en Sn af Makir, en Sn af Manasse - de hrte alts til Josefs Sn Manasses Slgter , og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trdte hen Nmb 27 2 og stillede sig frem for Moses, Prsten Eleazar, versterne og hele Menigheden ved Indgangen til benbaringsteltet og sagde: Nmb 27 3 "Vor Fader dde i rkenen han hrte ikke med til Koras Tilhnger e, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men dde for sin egen Synds Skyld og ha n havde ingen Snner. Nmb 27 4 Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slgt, f ordi han ingen Sn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brdre!" Nmb 27 5 Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs syn. Nmb 27 6 Da talede HERREN sledes til Moses: Nmb 27 7 "Zelofbads Dtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til Arvelod mellem deres Faders Brdre og lad deres Faders Arvelod tilfalde dem Nmb 27 8 Og til Israeliterne skal du tale og sige sledes: Nr en Man d dr uden at efterlade sig nogen Sn, da skal I lade hans Arvelod g i Arv til hans D atter; Nmb 27 9 har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod ti l hans Brdre; Nmb 27 10 har han heller ingen Brdre, skal I give hans Arvelod til hans Farbrdre; Nmb 27 11 og har hans Fader ingen Brdre, skal I give hans Arvelod t il hans nrmeste kdelige Slgtning, som s skal arve den. Det skal vre Israeliterne en r etsgyldig Anordning, som HERREN har plagt Moses." Nmb 27 12 Og HERREN sagde til Moses: "Stig op p barimbjerget her og se ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne. Nmb 27 13 Og nr du har set ud over det, skal ogs du samles til din S lgt ligesom din Broder Aron; Nmb 27 14 I var jo genstridige mod mit Ord i Zins rken, dengang Men igheden yppede Kiv, s at I ikke helligede mig i deres Psyn ved at skaffe Vand." De t er Meriba Kadesjs Vand i Zins rken. Nmb 27 15 Og Moses talte sledes til HERREN: Nmb 27 16 "Mtte HERREN, Gud over alt Kds nder, indstte en Mand over Me nigheden, Nmb 27 17 som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og fre dem ud og hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden Hyrde!" Nmb 27 18 Da sagde HERREN til Moses: "Tag Josua, Nuns Sn, en Mand, i hvem der er nd, lg din Hnd p ham, Nmb 27 19 fremstil ham for Prsten Eleazar og hele Menigheden og ind st ham sledes i deres Psyn; Nmb 27 20 og overdrag ham noget af din Vrdighed, for at hele Israel iternes Menighed kan adlyde ham. Nmb 27 21 Men han skal trde frem for Prsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs syn; p hans Bud skal han drage ud, og p hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden." Nmb 27 22 Moses gjorde som HERREN havde plagt ham; han tog Josua og fremstillede ham for Prsten Eleazar og hele Menigheden;

Nmb 27 23 og han lagde sine Hnder p ham og indsatte ham, sledes som H ERREN havde pbudt ved Moses. Nmb 28 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 28 2 Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt brin ge mig mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de fastsatte Tid er! Nmb 28 3 Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HER REN: Hver Dag to rgamle, lydefri Lam som dagligt Brndoffer; Nmb 28 4 det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Afte nstid; Nmb 28 5 og som Afgrdeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rrt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter Nmb 28 6 det er det daglige Brndoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN Nmb 28 7 fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af strk Drik for HERREN. Nmb 28 8 Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrd eoffer og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN. Nmb 28 9 P Sabbatsdagen skal det vre to rgamle, lydefri Lam og som A fgrdeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rrt i Olie, med tilhrende Drikoffer, Nmb 28 10 et Sabbatsbrndoffer p hver Sabbat foruden det daglige Brndo ffer med tilhrende Drikofer. Nmb 28 11 P den frste Dag i hver Mned skal I som Brndoffer bringe HERR EN to unge Tyre, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr, Nmb 28 12 og som Afgrdeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rrt i Olie, som Afgrdeoffer for hver Vder to Tiendedele Efa fint Hv edemel, rrt i Olie, Nmb 28 13 og som Afgrdeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint Hv edemel, rrt i Olie, et Brndoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN; Nmb 28 14 desuden de tilhrende Drikofre, en halv Hin Vin for hver T yr, en Tredjedel Hin for hver Vder og en Fjerdedel Hin for hvert Lam. Det er det mnedlige Brndoffer for hver af rets Mneder. Nmb 28 15 Tillige skal der foruden det daglige Brndoffer ofres HERR EN en Gedebuk som Syndoffer med tilhrende Drikoffer. Nmb 28 16 P den fjortende Dag i den frste Mned skal dervre Pske for HER REN. Nmb 28 17 Den femtende Dag i den Mned er det Hjtid; i syv Dage skal der spises usyrede Brd. Nmb 28 18 P den frste Dag skal der vre Hjtidsstvne, intet som belst Arb ejde m I udfre. Nmb 28 19 Da skal I bringe som Ildoffer, som Brndoffer for HERREN, to unge Tyre, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage Nmb 28 20 og som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel rrt i Olie; tre Ti endedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver Vder Nmb 28 21 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; Nmb 28 22 desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning. Nmb 28 23 Foruden Morgen brndofferet, det daglige Brndoffer, skal I ofre det. Nmb 28 24 Sdanne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildoffe rspise til en liflig Duft for HERREN; de skal ofres med tilhrende Drikoffer forud en det daglige Brndoffer. Nmb 28 25 P den syvende Dag skal I holde Hjtidsstvne; intet som helst Arbejde m I udfre. Nmb 28 26 P Frstegrdens Dag, nr I bringer HERREN Afgrdeoffer af den ny Afgrde p eders Ugefest, skal I holde Hjtidsstvne; intet som helst Arbejde m I udfre. Nmb 28 27 Da skal I som Brndoffer til en liflig Duft for HERREN ofr e to unge Tyre, en Vder og syv rgamle Lam Nmb 28 28 og som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel, rrt i Olie, tre T iendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Vder

Nmb 28 29 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; Nmb 28 30 desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning. Nmb 28 31 Foruden det daglige Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer ska l I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilhrende Drikofre. Nmb 29 1 P den frste Dag i den syvende Mned skal I holde Hjtidsstvne, intet som helst Arbejde m I udfre; I skal fejre den som en Hornblsningsdag. Nmb 29 2 Da skal I som Brndoffer til en liflig Duft for HERREN ofr e en ung Tyr, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr; Nmb 29 3 som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel, rrt i Olie, tre Tien dedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Vderen Nmb 29 4 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; Nmb 29 5 desuden en Gedebuk som Syndoffer for at skaffe eder Soni ng; Nmb 29 6 alt foruden Nymnebrndofferet med tilhrende Afgrdeoffer og de t daglige Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre efter de derom gldende for skrifter, til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN. Nmb 29 7 P den tiende dag i samme syvende Mned skal I holde Hjtidsstv ne, I skal faste og m intet som helst Arbejde udfre. Nmb 29 8 Da skal I som Brndoffer til en liflig duft for HERREN ofr e en ung Tyr, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage, Nmb 29 9 og som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel, rrt i Olie, tre T iendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Vderen Nmb 29 10 og en Tiendedel for hvert af de syv Lam; Nmb 29 11 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden Soningssyn doffe, det og det daglige Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre. Nmb 29 12 P den femtende Dag i den syvende Mned skal I holde Hjtidsstv ne, I m intet som helst Atbejde udfre, og I skal holde Hjtid for HERREN i syv Dage. Nmb 29 13 Da skal I som Brndoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for HERREN ofre tretten unge Tyre, to Vdre og fjorten rgamle Lam, lydefri Dyr skal det vre, Nmb 29 14 og som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel, rrt i Olie, tre T iendedele Efa for hver af de tretten Tyre, to Tiendedele for hver af de to Vdre Nmb 29 15 og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam; Nmb 29 16 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglig e Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer. Nmb 29 17 P den anden Dag skal I ofre tolv unge Tyre, to Vdre og fjo rten rgamle Lam, lydefri Dyr, Nmb 29 18 med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde; Nmb 29 19 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglig e Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer. Nmb 29 20 P den tredje Dag skal I ofre elleve unge Tyre, to Vdre og fjorten rgamle Lam, lydefri Dyr, Nmb 29 21 med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde; Nmb 29 22 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglig e Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer. Nmb 29 23 P den fjerde Dag skal I ofre ti Tyre, to Vdre og fjorten rg amle Lam, lydefri Dyr, Nmb 29 24 med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde; Nmb 29 25 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglig e Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer. Nmb 29 26 P den femte Dag skal I ofre ni Tyre, to Vdre og fjorten rga mle Lam, lydefri Dyr, Nmb 29 27 med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene,Vdrene og Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde; Nmb 29 28 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglig e Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer. Nmb 29 29 P den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to Vdre og fjorten

rgamle Lam, lydefri Dyr, Nmb 29 30 med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde; Nmb 29 31 desuden en Gedebuk til Syndoffer; alt foruden det daglig e Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer. Nmb 29 32 P den syvende dag skal I ofre syv Tyre, to Vdre og fjorten rgamle Lam, lydefri Dyr, Nmb 29 33 med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde; Nmb 29 34 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglig e Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer. Nmb 29 35 P den ottende Dag skal I holde festlig Samling, I m intet som helst Arbejde udfre. Nmb 29 36 Da skal I som Brndoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for HERREN ofre en Tyr, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr, Nmb 29 37 med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyren, Vderen og Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde; Nmb 29 38 desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglig e Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer. Nmb 29 39 Disse Ofre skal I bringe HERREN p eders Hjtider, bortset f ra eders Lfte og Frivilligofre, hvad enten det nu er Brndofre, Afgrdeofre, Drikofre eller Takofre. Nmb 29 40 Og Moses talte til Israeliterne, ganske som HERREN havde plagt Moses. Nmb 30 1 Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelittern es Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har pbudt: Nmb 30 2 Nr en Mand aflgger et Lfte til HERREN eller ved Ed forpligt er sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, m han ikke bryde sit Ord, men sk al holde hvert Ord, der er udget af hans Mund. Nmb 30 3 Men nr en Kvinde aflgger et Lfte til HERREN og forpligter s ig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge r ophol der sig i sin Faders Hus. Nmb 30 4 og hendes Fader, nr han hrer om hendes Lfte og den Forpligt else til Afholdenhed, hun har ptaget sig, ikke siger noget til hende, s skal alle hendes Lfter st ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har ptaget si g, skal st ved Magt. Nmb 30 5 Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han fr det at hre, skal ingen af hendes Lfter eller af de Forpligtelser til Afholde nhed, hun har ptaget sig, st ved Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har forment hende det. Nmb 30 6 Hvis hun bliver gift medens der phviler hende Lfter eller en Forpligtelse, hun har ptaget sig ved et uoverlagt Ord, Nmb 30 7 og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han fr det at hre, skal hendes Lfter st ved Magt, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har ptaget sig, skal st ved Magt. Nmb 30 8 Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag h an fr det at hre, gr han dermed det Lfte, der phviler hende, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har ptaget sig ved et uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal til give hende. Nmb 30 9 En Enkes og en forstdt Hustrus Lfte, enhver Forpligtelse t il Afholdenhed, hun har ptaget sig, er bindende for hende. Nmb 30 10 Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflgger et Lfte eller ved E d forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, Nmb 30 11 og hendes Mand, nr han fr det at hre, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Lfter st ved Magt, og enhver Fo rpligtelse til Afholdenhed, hun har ptaget sig, skal st ved Magt. Nmb 30 12 Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han fr det at hre, gr d et ugyldigt, s str intet af det, hun har udtalt, ved Magt, hverken hendes Lfter ell er den ptagne Forpligtelse til Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, o g HERREN skal tilgive hende.

Nmb 30 13 Ethvert Lfte og enhver ved Ed ptagen Forpligtelse til Fast e kan hendes Mand stadfste eller gre ugyldig. Nmb 30 14 Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til nste Dag, stadfster han alle hendes Lfter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har ptaget sig; han har stadfstet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at hre; Nmb 30 15 og hvis han vil gre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det at hre, skal han undglde for hendes Brde. Nmb 30 16 Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mel lem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge r opho lder sig i hans Hus. Nmb 31 1 Og HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 31 2 "Skaf Israelitterne Hvn over Midjaniterne; s skal du samle s til din Slgt!" Nmb 31 3 Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mnd af eders Midte til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde HERRENs Hvn p Midjan; Nmb 31 4 1000 Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp !" Nmb 31 5 Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i al t 12.000 Mand, rustede til Kamp. Nmb 31 6 Og Moses sendte dem i kamp, 1000 af hver Stamme, og samm en med dem Pinehas, Prsten Eleazars Sn, der medbragte de hellige Redskaber og Alar mtrompeterne. Nmb 31 7 De drog s ud i kamp mod Midjaniterne, som HERREN havde pla gt Moses, og drbte alle af Mandkn; Nmb 31 8 og foruden de andre, der blev slet ihjel, drbte de ogs Midj ans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans fem Konger; ogs Bileam, Beors Sn , drbte de med Svrdet. Nmb 31 9 Og Israelitterne bortfrte Midjaniternes kvinder og Brn som Krigsfanger, og alt deres Kvg alle deres Hjorde og alt deres Gods tog de med som Bytte; Nmb 31 10 og alle deres Byer p de beboede Steder og alle deres Telt lejre stak de Ild p. Nmb 31 11 Og alt det rvede og hele Byttet, bde Mennesker og Dyr, tog de med sig, Nmb 31 12 og de bragte Fangerne, Byttet og det rvede til Moses og P rsten Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren p Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko. Nmb 31 13 Men Moses, Prsten Eleazar og alle Menighedens verste gik d em i Mde uden for Lejren, Nmb 31 14 og Moses blev vred p Hrens Frere, Tusindfrerne og Hundredfrer ne, som kom tilbage fra Krigstoget. Nmb 31 15 Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live ? Nmb 31 16 Det var jo dem, der efter Bileams Rd blev rsag til, at Isr aelitterne var trolse mod HERREN i den Sag med Peor, s at Plagen ramte HERRENs Men ighed. Nmb 31 17 Drb derfor alle Drengebrn og alle kvinder, der har kendt M and og haft Samleje med Mnd; Nmb 31 18 men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mnd, skal I lade i Live og beholde, Nmb 31 19 Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, e nhver, som har drbt nogen, og enhver, som har rrt ved en drbt, og rense eder p den t redje og den syvende Dag, bde I selv og eders Krigsfanger. Nmb 31 20 Og enhver Kldning, enhver Lder ting, alt, hvad der er lave t af Gedehr,og alle Trredskaber skal I rense!" Nmb 31 21 Og Prsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde vret med i Kampen: "Dette er det Lovbud, HERREN har givet Moses: Nmb 31 22 Kun Guld, Slv, kobber, Jern, Tin og Bly, Nmb 31 23 alt, hvad der kan tle Ild, skal I lade g gennem Ild, s bliv

er det rent; dog m det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad der ikke kan tle Il d, skal I lade g gennem Vand. Nmb 31 24 Og eders klder skal I tvtte p den syvende Dag, s bliver I re ne og kan g ind i Lejren." Nmb 31 25 Og HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 31 26 "Sammen med Prsten Eleazar og Overhovederne for Menighede ns Fdrenehuse skal du opgre det samlede Bytte, der er taget, bde Mennesker og Dyr. Nmb 31 27 Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem, der har taget Del i Krigen og vret i Kamp, og hele den vrige Menighed. Nmb 31 28 Derp skal du udtage en Afgift til HERREN fra krigerne, de r har vret i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, bde af Mennesker, Hornkvg, sler o g Smkvg; Nmb 31 29 det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og g ive Prsten Eleazar det som Offerydelse til HERREN. Nmb 31 30 Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, bde af Mennesker, Hornkvg, sler o g Smkvg, alt Kvget, og give det til Leviterne, som tager Vare p, hvad der er at vare tage ved HERRENs Bolig!" Nmb 31 31 Da gjorde Moses og Prsten Eleazar, som HERREN havde plagt Moses. Nmb 31 32 Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, so m Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Smkvg, Nmb 31 33 72 000 Stykker Hornkvg, Nmb 31 34 61 000 sler Nmb 31 35 og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med Mnd. Nmb 31 36 Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde vret i Kamp, udg jorde alts et Tal af 337500 Stykker Smkvg, Nmb 31 37 hvoraf Afgiften til HERREN udgjorde 675 Stykker Smkvg, Nmb 31 38 36000 Stykker Hornkvg, hvoraf 72 i Afgift til HERREN, Nmb 31 39 30500 sler, hvoraf til i Afgift til HERREN, Nmb 31 40 og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HERREN. Nmb 31 41 Og Moses overgav Afgiften, HERRENs Offerydelse, til Prste n Eleazar, som HERREN havde plagt Moses. Nmb 31 42 Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som Moses havde taget som deres del fra de Mnd, der havde vret i Kamp Nmb 31 43 denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Smkvg, Nmb 31 44 36 000 Stykker Hornkvg, Nmb 31 45 30 500 sler Nmb 31 46 og 16000 Mennesker Nmb 31 47 af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses et Stykke for hver halvtredsindstyve, bde af Mennesker og Kvg, og gav dem t il Leviterne, som tog Vare p, hvad der var at varetage ved HERRENs Bolig, som HER REN havde plagt Moses. Nmb 31 48 Da trdte Frerne for Hrens Afdelinger, Tusindfrerne og Hundre dfrerne, hen til Moses Nmb 31 49 og sagde til ham: "Dine Trlle har holdt Mandtal over de k rigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af os; Nmb 31 50 derfor frembrer nu enhver af os som Offergave til HERREN, hvad han har taget af Guldsmykker, Armbnd, Spange, Fingerringe, renringe og Halss mykker, for at skaffe os Soning for HERRENs syn." Nmb 31 51 Moses og Prsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst virkede Smykker; Nmb 31 52 og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HERREN, udgjorde 16750 Sekel, hvilket Tusindfrerne og Hundredfrerne bragte som Gave. Nmb 31 53 Krigerne havde taget Bytte hver for sig. Nmb 31 54 S modtog Moses og Prsten Eleazar Guldet af Tusindfrerne og Hundredfrerne og bragte det ind i benbaringsteltet, for at det skulde bringe Israe litterne i Minde for HERRENs syn. Nmb 32 1 Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvg i store mngder. D

a de nu s Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvgavl. Nmb 32 2 Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses o g Prsten Eleazar og Menighedens verste: Nmb 32 3 "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Ne bo og Beon, Nmb 32 4 det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvgavl, og dine Trlle ejer Hjorde." Nmb 32 5 Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nde for dine jne, s lad dine Trlle f dette Land i Eje; fr os ikke over Jordan!" Nmb 32 6 Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eder s Brdre drage i Krig, medens I bliver boende her? Nmb 32 7 Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, HERREN har givet dem? Nmb 32 8 Det gjorde eders Fdre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte de m hen for at se p Landet; Nmb 32 9 da de var draget op til Esjkoldalen og havde set p Landet , det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN havde givet dem. Nmb 32 10 Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor: Nmb 32 11 De Mnd, der er draget op fra gypten, fra Tyversalderen og o pefter, skal ikke f det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed, Nmb 32 12 med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Sn, og Josua , Nuns Sn, thi de viste HERREN fuld Lydighed! Nmb 32 13 Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i rkenen i fyrretyve r, indtil hele den Slgt var get til Grunde, der gjorde , hvad der var ondt i HERRENs jne. Nmb 32 14 Og se, I trder nu i eders Fdres Fodspor, en Yngel af Synde re, for yderligere at ge HERRENs Vrede mod Israel! Nmb 32 15 Nr I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu lnge r i rkenen, og I bringer Fordrvelse over hele dette Folk." Nmb 32 16 Da trdte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvgfo lde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier; Nmb 32 17 men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familie r blive i de befstede Byer i Ly for Landets indbyggere. Nmb 32 18 Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, fr enhver af Isr aelitterne har fet sin Arvelod; Nmb 32 19 thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem p den anden S ide af Jordan og lngere borte, eftersom vi har fet vor Arvelod her p denne Side af Jordan p stsiden." Nmb 32 20 Da sagde Moses til dem: "Hvis I gr det, hvis I ruster ede r til Kamp for HERRENs syn, Nmb 32 21 hvis alle eders kamprustede Mnd overskrider Jordan for HE RRENs syn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit syn, Nmb 32 22 og hvis I frst vender tilbage, nr Landet er undertvunget f or HERRENs syn, skal I vre sageslse over for HERREN og Israel, og s skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs syn. Nmb 32 23 Men hvis I ikke gr det, se, da synder I mod HERREN, og da skal I f eders Synd at mrke, den skal nok finde eder. Nmb 32 24 Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Smkvg og gr, som I har sagt!" Nmb 32 25 Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trlle vil gre, som min Herre byder; Nmb 32 26 vore Brn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvg skal blive der i Gileads Byer, Nmb 32 27 men dine Trlle vil drage over og tage Del i Krigen, s mang e som er rustet til Kamp for HERRENs syn, sledes som min Herre har sagt." Nmb 32 28 S gav Moses Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og Overhovede rne for de israelitiske Stammers Fdrenehuse Befaling om dem,

Nmb 32 29 og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, s mange som er rustet til Kamp for HERRENs syn, gr over Jordan sammen med eder og L andet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje; Nmb 32 30 men hvis de ikke gr over sammen med eder, rustede til Kam p, skal de have Bopl anvist blandt eder i Kana'ans Land." Nmb 32 31 Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har ta lt til dine Trlle, vil vi gre; Nmb 32 32 vi vil, rustede til Kamp for HERRENs jne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod p den anden Side af Jordan bliver i vort Eje." Nmb 32 33 Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Sn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, La ndet med Byerne og deres Omrde, Landets Byer rundt om. Nmb 32 34 S byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. Nmb 32 35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, Nmb 32 36 Bet Nimra, Bet Haran, befstede Byer, og Kvgfolde; Nmb 32 37 og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, Nmb 32 38 Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ndredes, og Sibma; og de o pkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne. Nmb 32 39 Og Manasses Sn Makirs Snner drog til Gilead og erobrede de t og drev de der boende Amoriter bort; Nmb 32 40 og Moses overdrog Gilead til Manasses Sn Makir, og han bo satte sig der; Nmb 32 41 men Manasses Sn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer. Nmb 32 42 Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhrende Smbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn. Nmb 33 1 Flgende er de enkelte Strkninger p Israelitternes Vandring, de tilbagelagde p Vejen fra gypten, Hrafdeling for Hrafdeling, under Anfrsel af Mose s og Aron. Nmb 33 2 Moses optegnede p HERRENs Bud de Steder, de brd op fra, St rkning for Strkning; og flgende er de enkelte Strkninger efter de Steder, de brd op f ra: Nmb 33 3 De brd op fra Rameses p den femtende Dag i den frste Mned; D agen efter Pske drog Israelitterne ud, vrnede af en strk Hnd, for jnene af alle gypter ne, Nmb 33 4 medens gypterne jordede alle de frstefdte, som HERREN havde slet iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder. Nmb 33 5 Israelitterne brd alts op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukk ot. Nmb 33 6 S brd de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved rkenens Rand. Nmb 33 7 S brd de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol. Nmb 33 8 S brd de op fra Pi Hakirot og drog tvrs igennem Havet til rk enen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams rken og slog Lejr i Mara. Nmb 33 9 S brd de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetrer, og der slog de Lejr. Nmb 33 10 S brd de op fra Elim og slog Lejr ved det rde Hav. Nmb 33 11 S brd de op fra det rde Hav og slog Lejr i Sins rken. Nmb 33 12 S brd de op fra Sins rken og slog Lejr i Dofka. Nmb 33 13 S brd de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj. Nmb 33 14 S brd de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket i kke havde Vand at drikke. Nmb 33 15 S brd de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj rken. Nmb 33 16 S brd de op fra Sinaj rken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava, Nmb 33 17 S brd de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot. Nmb 33 18 S brd de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma. Nmb 33 19 S brd de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez. Nmb 33 20 S brd de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna. Nmb 33 21 S brd de op fra Libna og slog Lejr i Aissa.

Nmb 33 22 S brd de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata. Nmb 33 23 S brd de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg. Nmb 33 24 S brd de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada. Nmb 33 25 S brd de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot. Nmb 33 26 S brd de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat. Nmb 33 27 S brd de op fra Tahat og slog Lejr i Tara. Nmb 33 28 S brd de op fra Tara og slog Lejr i Mitka. Nmb 33 29 S brd de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona. Nmb 33 30 S brd de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot. Nmb 33 31 S brd de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan. Nmb 33 32 S brd de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad. Nmb 33 33 S brd de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata. Nmb 33 34 S brd de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona. Nmb 33 35 S brd de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber. Nmb 33 36 S brd de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins rken, det er Kadesj. Nmb 33 37 S brd de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Ra nden af Edoms Land. Nmb 33 38 Og Prsten Aron steg p HERRENs Bud op p Bjerget Hor og dde de r i det fyrretyvende r efter Israelitternes Udvandring af gypten, p den frste Dag i den femte Mned; Nmb 33 39 og Aron var 123 r gammel, da han dde p Bjerget Hor. Nmb 33 40 Men Kana'aneren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, hrte, at Israelitterne var under Fremrykning. Nmb 33 41 S brd de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona. Nmb 33 42 S brd de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon. Nmb 33 43 S brd de op fra Punon og slog Lejr i Obot. Nmb 33 44 S brd de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moa bs Grnse. Nmb 33 45 S brd de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditisk e Dibon. Nmb 33 46 S brd de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon D iblatajim. Nmb 33 47 S brd de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr p Abarimbjerg ene over for Nebo. Nmb 33 48 S brd de op fra Abarimbjergene og slog Lejr p Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko; Nmb 33 49 og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim p Moabs Sletter. Nmb 33 50 Og HERREN talede til Moses p Moabs Sletter ved Jordan ove r for Jeriko og sagde: Nmb 33 51 "Tal til Israelitterne og sig til dem: Nr I kommer over J ordan til Kana'ans Land, Nmb 33 52 skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintet gre alle deres Billedvrker, alle deres stbte Billeder skal I tilintetgre, og alle de res Offerhje skal I delgge; Nmb 33 53 I skal underlgge eder Landet og bostte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje; Nmb 33 54 og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning ef ter eders Slgter, sledes at I giver en stor Slgt en stor Arvelod og en lille Slgt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del vre; efter eders Fdrenesta mmer skal I udskifte Landet mellem eder. Nmb 33 55 Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, s skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders jne og Brodde i eders Sider, o g de skal bringe eder Trngsel i det Land, I bor i, Nmb 33 56 og hvad jeg havde tnkt at gre ved dem, gr jeg da ved eder." Nmb 34 1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 34 2 Byd Israelitterne og sig til dem: Nr i kommer til Kana'an s Land det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstrkning

Nmb 34 3 s skal eders Sydside strkke sig fra Zins rken langs med Edo m; eders Sydgrnse skal mod st begynde ved Enden af Salthavet; Nmb 34 4 s skal eders Grnse dreje snden om Akrabbimpasset, n til Zin og ende snden for Kadesj Barnea; s skal den lbe hen til Hazar Addar g n til Azmon; Nmb 34 5 fra Azmon skal Grnsen dreje hen til gyptens Bk og ende ved Havet. Nmb 34 6 Hvad Vestgrnsen angr, skal det store Hav vre eders Grnse; de t skal vre eders Vestgrnse. Nmb 34 7 Eders Nordgrnse skal vre flgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor; Nmb 34 8 fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen i mod Hamat, s at Grnsen ender ved Zedad; Nmb 34 9 derp skal Grnsen g til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det s kal vre eders Nordgrnse. Nmb 34 10 Men til stgrnse skal I afmrke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam; Nmb 34 11 og fra Sjefam skal Grnsen g ned til Ribla sten for Ajin, og Grnsen skal lbe videre ned, til den stder til Bjergskrnten sten for Kinneretsen; Nmb 34 12 derp skal Grnsen lbe ned langs Jordan og ende ved Salthavet . Det skal vre eders Land i hele dets Udstrkning til alle Sider. Nmb 34 13 Og Moses bd Israelitterne og sagde: Det er det Land, I sk al udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme. Nmb 34 14 Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fdrenehuse og Gaditer nes Stamme efter deres Fdrenehuse og Manasses halve Stamme har allerede fet deres Arvelod. Nmb 34 15 De to Stammer og den halve Stamme har fet deres Arvelod h insides Jordan over for Jeriko, mod st, mod Solens Opgang. Nmb 34 16 Og HERREN talede til Moses og sagde: Nmb 34 17 Navnene p de Mnd, der skal udskifte Landet mellem eder, er flgende: Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn; Nmb 34 18 desuden skal I udtage een verste af hver Stamme til at ud skifte Landet. Nmb 34 19 Navnene p disse Mnd er flgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefu nnes Sn, Nmb 34 20 af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Sn, Nmb 34 21 af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Sn, Nmb 34 22 af Daniternes Stamme een verste, Bukki, Joglis Sn, Nmb 34 23 af Josefs Snner: af Manassiternes Stamme een verste, Hanni el, Efods Sn, Nmb 34 24 og af Efraimiternes Stamme een verste, Kemuel, Sjiftans Sn , Nmb 34 25 af Zebuloniternes Stamme een verste, Elizafan, Parnaks Sn, Nmb 34 26 af Issakariternes Stamme een verste, Paltiel, Azzans Sn, Nmb 34 27 af Aseriternes Stamme een verste, Ahihud, Sjelomis Sn, Nmb 34 28 og af Naftaliternes Stamme een verste, Pedael, Ammibuds Sn . Nmb 34 29 Det var dem, HERREN plagde at udskifte Kana'ans Land mell em Israelitterne. Nmb 35 1 HERREN talede fremdeles til Moses p Moabs Sletter ved Jor dan over for Jeriko og sagde: Nmb 35 2 byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de fr i Arv, skal give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal ogs give Leviterne Grsmarker rundt om disse Byer, Nmb 35 3 Disse Byer skal de have at bo i, og deres Grsmarker skal de have til deres Kvg, deres Hjorde og andre Dyr. Nmb 35 4 Grsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal st rkke sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider; Nmb 35 5 og uden for Byen skal I til stside opmle 2000 Alen, til Sy dside 2000, til Vestside 2000 og til Nordside 2000, med Byen i Midten. Det skal

tilfalde dem som Grsgange til Byerne. Nmb 35 6 Hvad de Byer angr, som I skal give Leviterne, s skal I giv e dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og desuden to og fyrr etyve Byer. Nmb 35 7 De Byer, I skal give Leviterne, bliver sledes i alt otte og fyrretyve Byer med tilhrende Grsmarker. Nmb 35 8 Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besidde lser, skal I lade de strre Stammer give flere, de mindre frre; hver Stamme skal gi ve Leviterne s mange af sine Byer, som svarer til den Arvelod, der tildeles den. Nmb 35 9 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Nmb 35 10 Tal til Israelitterne og sig til dem: Nr I kommer over Jo rdan til Kana'ans Land, Nmb 35 11 skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbye r, s at en Manddraber, der begr et Drab af Vanvare, kan ty derhen. Nmb 35 12 I disse Byer skal I have Ret til at sge Tilflugt for Blod hvneren, for at ikke Manddraberen skal d, fr han er blevet stillet for Menighedens Domstol. Nmb 35 13 Det skal vre seks Byer, I skal afst til Tilflugtsbyer; Nmb 35 14 de tre skal I afst hinsides Jordan og de tre andre i Kana 'ans Land; de skal vre Tilflugtsbyer. Nmb 35 15 Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal have Ret til at sge Tilflugt i de seks Byer, s at enhver, der begr et Drab af Vanvare, kan ty derhen. Nmb 35 16 Men slr han ham ihjel med et Jernredskab, s er han en Mand draber, og Manddraberen skal lide Dden; Nmb 35 17 og slr han ham ihjel med en Sten, som han har i Hnden, og som kan sl en Mand ihjel, s er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Dden; Nmb 35 18 og slr han ham ihjel med et Trredskab, som han har i Hnden, og som kan sl en Mand ihjel, s er han en Manddraber, og Mddraberen skal lide Dden. Nmb 35 19 Blodhvneren skal drbe Manddraberen; nr han trffer ham, skal han drbe ham. Nmb 35 20 Og stder han til ham af Had eller kaster noget p ham i ond Hensigt, s han dr deraf, Nmb 35 21 eller slr han ham med Hnden i Fjendskab, s han dr deraf, ska l drabsmanden lide Dden, thi han er en Manddraber; Blodhvneren skal drbe Manddraber en, nr han trffer ham. Nmb 35 22 Stder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, e ller kaster han et Redskab p ham, uden at det er i ond Hensigt, Nmb 35 23 eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan sl en Mand ihjel, s han dr deraf, og han ikke er hans Uven eller har pnset p ondt im od ham, Nmb 35 24 s skal Menigheden dmme Drabsmanden og Blodhvneren imellem p Grundlag af disse Lovbud; Nmb 35 25 og Menigheden skal vrne Manddraberen mod Blodhvneren, og M enigheden skal fre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig Olie salvede Yppersteprst dr. Nmb 35 26 Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Omrde, h vorhen han er tyet, Nmb 35 27 og Blodhvneren trffer ham uden for hans Tilflugtsbys Omrde, s kan Blodhvneren drbe Manddraberen uden at pdrage sig Blodskyld; Nmb 35 28 thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Yppersteprste ns Dd; frst efter Yppersteprstens Dd kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, ha n ejer. Nmb 35 29 Det skal vre eder en retsgyldig Anordning fra Slgt til Slgt , hvor I end bor. Nmb 35 30 Nr nogen slr et Menneske ihjel, m man kun drbe Manddraberen efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok til en Ddsdom. Nmb 35 31 I m ikke tage mod Sonebde for en Manddraber, nr han har for brudt sit Liv; han skal lide Dden, Nmb 35 32 Heller ikke m I tage mod Sonebde, sledes at den, der er tye

t til sin Tilflugtsby, fr Yppersteprstens Dd kan vende tilbage og bostte sig i Lande t. Nmb 35 33 Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhellige r Landet, og Landet fr kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod , der har udgydt det. Nmb 35 34 Gr ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor; thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels Brn. Nmb 36 1 Overhovederne for Fdrenehsene i Gileaditernes Slgt Gilead var en Sn af Manasses Sn Makir af Josefs Snners Slgter trdte frem og talte for Moses og versterne, Overhovederne for Israelitternes Fdrenehuse, Nmb 36 2 og sagde: "HERREN har plagt min Herre at udskifte Landet mellem Israelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i HERRENs Navn pbudt at gi ve vor Frnde Zelofhads Arvelod til hans Dtre. Nmb 36 3 Men hvis de nu indgr gteskab med Mnd, der hrer til en anden af Israels Stammer, s unddrages deres Arvelod jo vore Fdres Arvelod, og sledes ges d en Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhre, medens den Arvelod, der er tilfa ldet os ved Lodkastning, formindskes; Nmb 36 4 og nr Israelitterne fr Jubelr, lgges deres Arvelod til den S tammes Arvelod, som de kommer til at tilhre, og sledes unddrages deres Arvelod vor fdrene Stammes Arvelod." Nmb 36 5 Da udstedte Moses efter HERRENs Ord flgende Bud til Israe litterne: "Josefs Snners Stamme har talt ret! Nmb 36 6 Sledes er HERRENs Bud angende Zelofhads Dtre: De m indg gteska b med hvem de nsker, men det m kun vre Mnd af deres Faders Stammes Slgt, de indgr gtes ab med. Nmb 36 7 Thi ingen Arvelod, der tilhrer Israel, m g over fra en Stam me til en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sin fdrene Stammes Ar velod. Nmb 36 8 Enhver Datter, som fr en Arvelod i en af Israelitternes S tammer, skal indg gteskab med en Mand af sin fdrene Stammes Slgt, for at Israelitter ne kan beholde hver sine Fdres Arvelod som Ejendom; Nmb 36 9 og ingen Arvelod m g over fra den ene Stamme til den anden , men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sin Arvelod!" Nmb 36 10 Zelofhads Dtre gjorde da, som HERREN plagde Moses, Nmb 36 11 idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads Dtre, in dgik gteskab med deres Farbrdres Snner; Nmb 36 12 de indgik gteskab med Mnd, som hrte til Josefs Sn Manasses Sn ners Slgter, s at deres Arvelod vedblev at tilhre deres fdrene Slgts Stamme. Nmb 36 13 Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israelitterne ved Mo ses p Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko. Dtr 1 1 Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jo rdan i rkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab, Dtr 1 2 elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge t il Kadesj Barnea. Dtr 1 3 I det fyrretyvende r p den frste Dag i den elevte Mned kundg jorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde plagt ham angende dem, Dtr 1 4 efter at han havde slet Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei. Dtr 1 5 Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremstt e flgende Lovudlgning: Dtr 1 6 HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu lnge nok opholdt eder ved Bjerget her; Dtr 1 7 bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til all e deres Naboer i Arabalavningen, p Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kyst en, til Kana'anernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden. Dtr 1 8 Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag de t Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fdre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem." Dtr 1 9 Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene br

e eder. Dtr 1 10 HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu s mange som Stjernerne p Himmelen; Dtr 1 11 mtte kun HERREN, eders Fdres Gud, gre eder tusinde Gange s t alrige endnu og velsigne eder, som han har forjttet eder; Dtr 1 12 men hvorledes skal jeg ene kunne bre hele Besvret og Arbej det med eder og eders Stridigheder? Dtr 1 13 Srg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfar ne Mnd i hver Stamme, som jeg kan stte i Spidsen for eder!" Dtr 1 14 Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!" Dtr 1 15 Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mnd, og satte dem i Spidsen for eder som verste over tusinde, hundrede, h alvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmnd over eders Stammer. Dtr 1 16 Dengang gav jeg s eders Dommere det Pbud: "Hold Forhr, nr de r er Stridigheder mellem eders Landsmnd, og dm retfrdigt, nr en Mand har en Sag, ent en det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham; Dtr 1 17 vis ingen Personsanseelse for Retten; hr p den ringeste so m p den strste og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, s skal jeg holde Forhr i dem!" Dtr 1 18 Og dengang gav jeg eder s Plg om alt, hvad I skulde gre. Dtr 1 19 Derp brd vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde rken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, sledes som HER REN vor Gud havde plagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea. Dtr 1 20 Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes B jerge, som HERREN vor Gud vil give os. Dtr 1 21 Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag der for op og tag det i Besiddelse, sledes som HERREN, dine Fdres Gud, har sagt til di g. Frygt ikke, men vr uforsagt!" Dtr 1 22 Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mnd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej , vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!" Dtr 1 23 Jeg billigede det og udtog tolv Mnd iblandt eder, en af h ver Stamme. Dtr 1 24 De begav sig p Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjko ldalen og udspejdede den; Dtr 1 25 og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil gi ve os!" Dtr 1 26 Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling. Dtr 1 27 I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os frte HE RREN os ud af gypten for at give os i Amoriternes Hnd og lade os g til Grunde! Dtr 1 28 Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brdre tog Modet fra os , da de sagde: Det er et Folk, der er strre og hjere end vi, og der er store Byer med himmelhje Fstningsvrker, ja, vi s endog Efterkommere af Anakiterne der!" Dtr 1 29 Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skrmme og frygt ik ke for dem! Dtr 1 30 HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv strid e for eder, som I s, han gjorde det for eder i gypten Dtr 1 31 og i rkenen, hvor du s, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand brer sin Sn, hele den Vej I har vandret, lige til I nede hertil!" Dtr 1 32 Men alligevel troede I ikke p HERREN eders Gud, Dtr 1 33 sknt han vandrede foran eder p Vejen for at udsge Lejrplads er til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde g, og om dagen i Skyen. Dtr 1 34 Men da HERREN hrte eders Ord, blev han vred og svor: Dtr 1 35 "Ikke en eneste af disse Mnd, af denne onde Slgt, skal f de t herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fdre, Dtr 1 36 undtagen Kaleb, Jefunnes Sn; han alene skal f det at se, o

g ham og hans Brn vil jeg give det Land, han har betrdt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!" Dtr 1 37 Ogs p mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind! Dtr 1 38 Josua, Nuns Sn, der str i din Tjeneste, han skal komme der ind; st Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje." Dtr 1 39 Og dets sm Brn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Brn, som i Dag ikke kender Forskel p godt og ondt, de skal komme derind, dem vil j eg give det, og de skal tage det i Besiddelse. Dtr 1 40 I selv derimod skal vende om og begive eder p Vej til rken en i Retning af det rde Hav!" Dtr 1 41 Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERRE N! Vi vil drage op og kmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og alle ifrte I ed er eders Vben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene. Dtr 1 42 Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og i ndlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gr I det, bliver I slet af e ders Fjender!" Dtr 1 43 Men da jeg sagde det til eder, adld I ikke, men var genst ridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene. Dtr 1 44 Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder , og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma. Dtr 1 45 Da I s kom tilbage, grd I for HERRENs syn; men HERREN vilde ikke hre eder og lne eder re. Dtr 1 46 S blev I hele den lange Tid i Kadesj. Dtr 2 1 S vendte vi om og brd op til rkenen i Retning af det rde Hav , sledes som HERREN havde plagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Seirs Bjer ge. Dtr 2 2 Da sagde HERREN til mig: Dtr 2 3 "Nu har I lnge nok vandret rundt om Bjergene her; vend ed er nu mod Nord! Dtr 2 4 Men byd Folket og sig: Nr I nu drager igennem eders Brdres , Esaus Snners, Landemrker, de, som bor i Seir, og de bliver bange for eder, s skal I tage eder vel i Vare Dtr 2 5 for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke giv e eder s meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Seirs Bjerge i Arv og Eje. Dtr 2 6 Fdevarer at spise skal I kbe af dem for Penge, ogs Vand at drikke skal I kbe af dem for Penge; Dtr 2 7 thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har srget for dig p din Vandring gennem denne store rken; i fyrr etyve r har, HERREN din Gud nu vret med dig, du har ikke manglet noget." Dtr 2 8 Derp drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Brdres, Esaus Snners Land, de, som bor i Se'ir; s drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs rken. Dtr 2 9 Og HERREN sagde til mig: "Du m ikke angribe Moab eller in dlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; t hi Lots Snner har jeg givet Ar i Eje. Dtr 2 10 Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Fol k, kmpestore som Anakiterne; Dtr 2 11 ogs de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men M oabiterne kalder dem Emiter. Dtr 2 12 I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Snner d rev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, lige som Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som HERREN gav dem. Dtr 2 13 Bryd nu op og g over Zeredbkken! S gik vi over Zeredbkken. Dtr 2 14 Der var get otte og tredive r fra vort Opbrud fra Kadesj B arnea, til vi gik over Zeredbkken, til hele din Slgt af vbenfre Mnd var uddd af Lejren , sledes som HERREN havde svoret dem; Dtr 2 15 ogs HERRENs Hnd havde vret imod dem, s de blev udryddet af L ejren til sidste Mand.

Dtr 2 16 Men da alle vbenfre Mnd var uddde af Folket, Dtr 2 17 talede HERREN til mig og sagde: Dtr 2 18 Nr du nu drager gennem Moabs Landemrker, gennem Ar, Dtr 2 19 og sledes nr hen til Ammoniterne, s m du ikke angribe dem el ler indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots Brn i Eje. Dtr 2 20 Ogs det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes ford um af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter. Dtr 2 21 Det var et stort og talrigt Folk, kmpestore som Anakitern e. Men HERREN udryddede dem foran dem, s de drev dem bort og bosatte sig der i de res Sted, Dtr 2 22 ligesom han gjorde for Esaus Snner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, s de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i dag. Dtr 2 23 Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted. Dtr 2 24 Bryd nu op og g over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjb ons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hnd; giv dig kun til at drive ham b ort og fre Krig med ham! Dtr 2 25 Fra i Dag af begynder jeg at vkke Frygt og Rdsel for dig h os alle Folkeslag under Himmelen; blot de hrer om dig, skal de ryste og bve for di g! Dtr 2 26 Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots rken til Kong Sihon af Hesjbon med flgende fredelige Tilbud: Dtr 2 27 "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til V ejen uden at bje af til hjre eller venstre. Dtr 2 28 Fdevarer at spise skal du slge mig for Penge, og Vand at d rikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at mtte drage igennem til Fods , Dtr 2 29 sledes som Esaus Snner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, de r bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, HERREN vor Gud vil give os!" Dtr 2 30 Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi HERREN din Gud forhrdede hans nd og gjorde hans Hjerte hrdt for at giv e ham i din Hnd, som det nu er sket. Dtr 2 31 Derp sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!" Dtr 2 32 S rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza; Dtr 2 33 og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans Snner og alle hans Krigere. Dtr 2 34 Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band p Mnd, Kvinder og Brn uden at lade en eneste undslippe; Dtr 2 35 kun Kvget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi rvede i de erobrede Byer. Dtr 2 36 Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Da len, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN vor Gud ga v dem alle i vor Magt. Dtr 2 37 Men p Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, sledes som HERREN vor Gu d havde pbudt. Dtr 3 1 Derp brd vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykk ede med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei. Dtr 3 2 Da sagde HERREN til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg gi ver ham i din Hnd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gre ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon." Dtr 3 3 S gav HERREN vor Gud ogs kong Og af Basan og alle hans Kri gere i vor Hnd, og vi slog ham, s ikke en eneste undslap.

Dtr 3 4 Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, v i ikke fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs Kongerige i Basan, Dtr 3 5 lutter Byer, der var befstet med hje Mure, Porte og Portsle r, foruden de mange bne Byer; Dtr 3 6 og vi lagde Band p dem, ligesom vi havde gjort ved Kong S ihon i Hesjbon, i enhver By lagde vi Band p Mnd, Kvinder og Brn; Dtr 3 7 men alt Kvget, og hvad vi rvede fra Byerne, tog vi selv so m Bytte. Dtr 3 8 Sledes erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonge r hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget Dtr 3 9 Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder d et Senir Dtr 3 10 alle Byerne p Hjsletten, hele Gilead og hele Basan lige ti l Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan. Dtr 3 11 Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilba ge af Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, str jo endnu i Rabba i Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Ml. Dtr 3 12 Sledes tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads Bjerge med Byerne de r gav jeg Rubeniterne og Gaditerne; Dtr 3 13 men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg ti l Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette Basan, man ka lder Refaiterland.) Dtr 3 14 Manasses Sn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil Ge sjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag. Dtr 3 15 Og Makir gav jeg Gilead; Dtr 3 16 og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead ti l Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grnse og til Jabbokfloden, Ammoniternes Grn se, Dtr 3 17 og Arabalavningen med Jordan som Grnse fra Kinneret til A rabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrnter mod st. Dtr 3 18 Dengang gav jeg eder flgende Pbud: "HERREN eders Gud har g ivet eder dette Land i Eje; men I skal, s mange krigsdygtige Mnd I er, drage vbnede i Spidsen for eders Brdre Israelitterne Dtr 3 19 kun eders Kvinder, Brn og Kvg (jeg ved, at I har meget Kvg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder Dtr 3 20 indtil HERREN bringer eders Brdre til Hvile ligesom eder, og de ogs fr taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem hinsi des Jordan; s kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet ede r!" Dtr 3 21 Og Josua gav jeg dengang flgende Pbud: "Du har med egne jne set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger; sledes vil HERREN ogs gre ved alle de Riger, du drager over til. Dtr 3 22 Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil se lv kmpe for eder!" Dtr 3 23 Og dengang bad jeg sledes til HERREN: Dtr 3 24 "Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Sto rhed og din strke Hnd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og p Jorden, der kan gre sdanne Gerninger og Storvrker som du? Dtr 3 25 Lad mig da f Lov at drage over og se det herlige Land hin sides Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!" Dtr 3 26 Men HERREN var vred p mig for eders Skyld og hrte mig ikke , men han sagde til mig: "Lad det vre nok, tal ikke mere til mig om den Sag; Dtr 3 27 men stig op p Pisgas Tinde, lft dit Blik mod Vest og Nord, mod Syd og st, og tag det i jesyn. Thi du kommer ikke til at drage over Jordan de rnede; Dtr 3 28 men sig Josua, hvad han skal, og st Mod i ham og styrk ha m, thi det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og ham, der

skal give dem det Land, du ser, i Eje." Dtr 3 29 S blev vi i Dalen lige over for Bet Peor. Dtr 4 1 Og nu, Israel! Hr de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lr e eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besid delse, som HERREN, eders Fdres Gud, vil give eder. Dtr 4 2 I m hverken lgge noget til eller trkke noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jeg plgger eder. Dtr 4 3 I har med egne jne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'al Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede HERREN din Gud a f din Midte. Dtr 4 4 Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Li ve den Dag i Dag. Dtr 4 5 Se, jeg har lrt eder Anordninger og Lovbud, sledes som HER REN min Gud har plagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind o g tage i Besiddelse; Dtr 4 6 hold dem og flg dem! Thi det skal vre eders Visdom og eder s Klgt i de andre Folks jne. Nr de hrer om alle disse Anordninger, skal de sige: "Sa ndelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!" Dtr 4 7 Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der ko mmer til det, sledes som HERREN vor Gud gr det, nr vi kalder p ham; Dtr 4 8 og hvor er der vel et stort Folk, der har s retfrdige Anor dninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelgger eder i Dag? Dtr 4 9 Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare p dig selv , at du ikke glemmer, hvad du med egne jne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, s lnge du lever; og du skal fortlle dine Snner og dine Snners Snner derom. Dtr 4 10 Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds syn ved Ho reb, da HERREN sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundgre dem mine Ord, s de kan lre at frygte mig, s lnge de lever p Jorden, og lre deres Snner de samme!" Dtr 4 11 Da trdte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brndte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mrke, Skyer og Mulm; Dtr 4 12 og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, hrte I kun Ord ene, men nogen Skikkelse s I ikke, kun en Rst fornam I. Dtr 4 13 Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bd eder at holde , de ti Ord, og han skrev dem p to Stentavler. Dtr 4 14 Og mig bd HERREN dengang at lre eder Anordninger og Lovbud , som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse. Dtr 4 15 Eftersom I ikke s nogen Skikkelse, dengang HERREN talede til eder p Horeb ud fra Ilden, s vogt eder nu omhyggeligt for Dtr 4 16 at handle s ryggeslst, at I laver eder et Gudebillede, en Stensttte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et Afbillede af en Mand ell er en Kvinde Dtr 4 17 eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever p Jor den, eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver under Himmelen , Dtr 4 18 eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber p J orden, eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden; Dtr 4 19 og nr du lfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Mnen o g Stjernerne, hele Himmelens Hr, s vogt dig for at lade dig forfre til at tilbede o g dyrke dem. Thi HERREN din Gud har tildelt alle de andre Folk under hele Himmel en dem; Dtr 4 20 men eder tog HERREN og frte ud af Smelteovnen, af gypten, for at I skulde vre hans Ejendomsfolk, som I nu er. Dtr 4 21 Men HERREN blev vred p mig for eders Skyld og svor, at je g ikke skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN din Gud vil g ive dig i Eje, Dtr 4 22 thi jeg skal d i Landet her; jeg skal ikke komme over Jor dan, men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse. Dtr 4 23 S vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget s

om helst, HERREN din Gud har forbudt dig Dtr 4 24 Thi HERREN din Gud er en fortrende Ild, en nidkr Gud! Dtr 4 25 Nr du fr Brn og Brnebrn, og I bliver gamle i Landet, og I da handler s ryggeslst, at I laver eder Gudebilleder i en eller anden Skikkelse og gr, hvad der er ondt i HERREN din Guds jne, s at I fortrner ham, Dtr 4 26 s kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder p, at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan og tage i Be siddelse; I skal ikke f noget langt Liv der, men visselig g til Grunde; Dtr 4 27 og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle f af eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver eder hen iblandt. Dtr 4 28 Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehnder s Vrk, Tr og Sten, som hverken kan se eller hre, spise eller lugte! Dtr 4 29 Der skal I s sge HERREN din Gud, og du skal finde ham, nr d u sger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjl. Dtr 4 30 I de kommende Dage, nr du er i Nd, og alle disse Ting komm er over dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hans Rst. Dtr 4 31 Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper di g ikke og lader dig ikke g til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fdre, som ha n tilsvor dem. Dtr 4 32 Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for di g, lige fra den Tid af da Gud skabte Menneskene p Jorden, og fra den ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget s stort som dette, eller om dets Lig e er hrt. Dtr 4 33 Har noget Folk hrt Guds Rst ud fra Ilden, sledes som du hrte det, og levet? Dtr 4 34 Eller har nogen Gud sgt at komme og hente sig et Folk mid t ud af et andet Folk ved Prvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med strk Hnd og udstr akt Arm og store Rdsler, sledes som du med egne jne s HERREN eders Gud gre med eder i gypten? Dtr 4 35 Du fik det at se, for at du skulde vide, af HERREN og in gen anden er Gud. Dtr 4 36 Fra Himmelen lod han dig hre sin Rst for at undervise dig, og p Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hrte du ud fra Ilden. Dtr 4 37 Og fordi han elskede dine Fdre og udvalgte deres Afkom ef ter dem og selv frte dig ud af gypten ved sin store Vlde Dtr 4 38 for at drive Folk bort foran dig, der er strre og mgtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i Eje, som det nu er sket, Dtr 4 39 derfor skal du i Dag vide og lgge dig p Sinde, at HERREN o g ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede p Jorden. Dtr 4 40 Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg plgger d ig i Dag, for at det kan g dig og dine Brn efter dig vel, og for at du alle Dage k an leve lnge i det Land, HERREN din Gud giver dig! Dtr 4 41 P den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, p den st re Side, Dtr 4 42 som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforstligt slr et andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have bret Nag til ham, for at de kan redd e Livet ved at ty til en af disse Byer, Dtr 4 43 nemlig Bezer i rkenen p Hjsletten for Rubeniterne, Ramot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne. Dtr 4 44 Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne. Dtr 4 45 Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kun dgjorde Israelitterne, da de drog bort fra gypten, Dtr 4 46 hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, de r havde tilhrt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og Israeli tterne havde slet, da de drog bort fra gypten. Dtr 4 47 De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to A moriterkonger hinsides Jordan, p den stre Side, Dtr 4 48 fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det e r Hermon,

Dtr 4 49 tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, p den str e Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrnter. Dtr 5 1 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hr, Isr ael, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgr eder i Dag! Lr dem og hold dem omhyg geligt. Dtr 5 2 HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb. Dtr 5 3 Det var ikke med vore Fdre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live. Dtr 5 4 Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder p Bjerget ud fra Ilden. Dtr 5 5 Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op p Bjerget. Dtr 5 6 Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som frte dig ud af gypte n, af Trllehuset. Dtr 5 7 Du m ikke have andre Guder end mig. Dtr 5 8 Du m ikke gre dig noget udskret Billede eller noget Afbille de af det, som er oppe i Himmelen eller nede p Jorden eller i Vandet under Jorden ; Dtr 5 9 du m ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkr Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fdres Brde p Brn af dem, s om hader mig, Dtr 5 10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mi g og holder mine Bud! Dtr 5 11 Du m ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! Dtr 5 12 Tag Vare p Hviledagen, s du holder den hellig, sledes som H ERREN din Gud har plagt dig! Dtr 5 13 I seks Dage skal du arbejde og gre al din Gerning, Dtr 5 14 men den syvende Dag skal vre Hviledag for HERREN din Gud; da m du intet Arbejde udfre, hverken du selv, din Sn eller Datter, din Trl eller Trl kvinde, din Okse eller dit sel eller noget af dit Kvg eller den fremmede inden din e Porte, for at din Trl og Trlkvinde kan hvile ud ligesom du selv. Dtr 5 15 Kom i Hu, at du selv var Trl i gypten, og at HERREN din Gu d frte dig ud derfra med strk Hnd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud ha r plagt dig at fejre Hviledagen! Dtr 5 16 r din Fader og din Moder, sledes som HERREN din Gud har pla gt dig, for at du kan f et langt Liv, og det m g dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig. Dtr 5 17 Du m ikke sl ihjel! Dtr 5 18 Du m ikke bedrive Hor! Dtr 5 19 Du m ikke stjle! Dtr 5 20 Du m ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Nste! Dtr 5 21 Du m ikke begre din Nstes Hustru. Du m ikke attr din Nstes Hus , hans Mark, hans Trl eller Trlkvinde, hans Okse eller sel eller noget, der hrer din Nste til! Dtr 5 22 Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling p Bjerg et ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vldig Rst uden at fje noget til; og han skrev dem op p to Stentavler og gav mig dem. Dtr 5 23 Men da I hrte Rsten, der ld ud fra Mrket, medens Bjerget sto d i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders ldste, hen til mig Dtr 5 24 og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herl ighed og Storhed, og hans Rst har vi hrt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gu d kan tale med Mennesker, uden at de dr. Dtr 5 25 Men hvorfor skal vi d? Thi denne vldige Ild vil fortre os; hvis vi skal blive ved at hre p HERREN vor Guds Rst, m vi d! Dtr 5 26 Thi hvilken ddelig har nogen Sinde som vi hrt den levende Guds Rst ud fra Ilden og levet? Dtr 5 27 Trd du hen og hr alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden ska

l du s sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal hre det og gre de refter." Dtr 5 28 Og da HERREN hrte, hvorledes I talte til mig, sagde han t il mig: "Jeg har hrt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret; Dtr 5 29 gid de alle Dage m have et sdant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det m g dem og deres Brn vel evindelig. Dtr 5 30 G derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte; Dtr 5 31 men bliv du stende her hos mig, s skal jeg kundgre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lre dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!" Dtr 5 32 Gr derfor omhyggeligt sledes, som HERREN eders Gud har plag t eder, uden at vige til hjre eller venstre; Dtr 5 33 flg altid den Vej, som HERREN eders Gud har plagt eder at g, at I kan blive i Live og f det godt og leve lnge i det Land,I skal tage i Besidd else! Dtr 6 1 Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som HERREN e ders Gud har pbudt at lre eder at handle efter i det Land, I skal over og tage i B esiddelse, Dtr 6 2 for at du alle dine Levedage m frygte HERREN din Gud og h olde alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din Sn og din Snnesn , og f et langt Liv. Dtr 6 3 Hr derfor, Israel, og gr omhyggeligt efter dem, for at det kan g dig vel, og for at I m blive overvttes talrige, sledes som HERREN, dine Fdres Gud, har forjttet dig, i et Land, der flyder med Mlk og Honning. Dtr 6 4 Hr, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een. Dtr 6 5 Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit Hjerte, af h ele din Sjl og af hele din Styrke. Dtr 6 6 Disse Bud, som jeg plgger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte; Dtr 6 7 og du skal indprente dine Brn dem og tale om dem, bde nr du sidder i dit Hus, og nr du vandrer p Vejen, bde nr du lgger dig, og nr du str op; Dtr 6 8 du skal binde dem som et Tegn om din Hnd, de skal vre som et Erindringsmrke p din Pande, Dtr 6 9 og du skal skrive dem p Drstolperne af dit Hus og p dine Po rte. Dtr 6 10 Og nr HERREN din Gud frer dig ind i det Land, han tilsvor dine Fdre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke Byer, som du ikke har bygget, Dtr 6 11 Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingrde og Olivenhaver, som du ik ke har plantet, og du spiser dig mt, Dtr 6 12 vogt dig da for at glemme HERREN, som frte dig ud af gypte n, af Trllehuset; Dtr 6 13 HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du svlge! Dtr 6 14 I m ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de ombo ende Folks Guder, Dtr 6 15 thi HERREN din Gud er en nidkr Gud i din Midte; ellers vi l HERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, s han udrydder dig af Jorden. Dtr 6 16 I m ikke friste HERREN eders Gud, som I gjorde ved Massa. Dtr 6 17 I skal omhyggeligt holde HERREN eders Guds Bud, Vidnesby rd og Anordninger, som han har plagt dig; Dtr 6 18 og du skal gre, hvad der er ret og godt i HERRENs jne, for at det m g dig vel, og du m komme ind og f det herlige Land i Eje. som HERREN tilsv or dine Fdre, Dtr 6 19 idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som HER REN har sagt! Dtr 6 20 Nr din Sn i Fremtiden sprger dig: "Hvorledes har det sig me d de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HERREN vor Gud gav eder?"

Dtr 6 21 s skal du svare din Sn sledes: "Vi var engang Faraos Trlle i gypten; men HERREN frte os ud af gypten med strk Hnd. Dtr 6 22 Og HERREN udfrte Tegn og store, delggende Undere p gypten, p F arao og hele hans Hus, lige for vore jne; Dtr 6 23 men os frte han ud derfra for at fre os ind og give os det Land, han havde tilsvoret vore Fdre. Dtr 6 24 Dengang plagde HERREN os at handle efter alle disse Anord ninger, idet vi frygter HERREN vor Gud, for at det altid m g os vel, for at han ka n lade os blive i Live, som det hidtil er sket. Dtr 6 25 Og vi skal st som retfrdige for HERREN vor Guds Ansigt, nr vi handler efter alle disse Anordninger, sledes som han har plagt os!" Dtr 7 1 Nr HERREN din Gud frer dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne, Girgasjiterne , Amoriterne, Kana'anerne, Periiterne, Hivviterne og Jebusiterne, syv Folk, der e r strre og mgtigere end du, Dtr 7 2 og nr HERREN din Gud giver dem i din Magt, og du overvind er dem, s skal du lgge Band p dem. Du m ikke slutte Pagt med dem eller vise dem Sknse l. Dtr 7 3 Du m ikke besvogre dig med dem, du m hverken give en af de res Snner din datter eller tage en af deres Dtre til din Sn; Dtr 7 4 thi s vil de f din Sn til at falde fra HERREN, s han dyrker andre Guder, og HERRENs Vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i Hast. Dtr 7 5 Men sledes skal I gre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde , deres Stensttter skal I sndersl, deres Asjerasttter skal I omhugge, og deres Gudeb illeder skal I opbrnde. Dtr 7 6 Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud; dig h ar HERREN din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk p Jorden. Dtr 7 7 Det er ikke, fordi I er strre end alle de andre Folk, at HERREN har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af all e Folk; Dtr 7 8 men fordi HERREN elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed, han tilsvor eders Fdre, derfor var det, at HERREN med strk Hnd frte eder ud og udlste dig af Trllehuset, af gypterkongen Faraos Hnd; Dtr 7 9 s skal du vide, at HERREN din Gud er den sande Gud, den t rofaste Gud, der i tusinde Slgtled holder fast ved sin Pagt og sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud, Dtr 7 10 men bringer Gengldelse over den, der hader ham, s han udry dder ham, og ikke tver over for den, der hader ham, men bringer Gengldelse over ha m. Dtr 7 11 Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anor dninger og Lovbud, jeg i Dag giver dig! Dtr 7 12 Nr I nu hrer disse Lovbud og holder dem og handler efter d em, s skal HERREN din Gud til Ln derfor holde fast ved den Pagt og den Miskundhed, han tilsvor dine Fdre. Dtr 7 13 Han skal elske dig, velsigne dig og gre dig mangfoldig, h an skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord, dit Korn, din M ost og din Olie, Tillgget af dine Okser og dine Frs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fdre at ville give dig! Dtr 7 14 Velsignet skal du vre fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller Kvinde hos dig skal vre ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvg; Dtr 7 15 og HERREN vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af gypte ns onde Farsoter, som du jo kender, vil han pfre dig, men han vil lgge dem p alle de m, der hader dig. Dtr 7 16 Og alle de Folk, som HERREN din Gud giver dig, skal du f ortre uden Sknsel; du m ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive en Snare for di g. Dtr 7 17 Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er strre end jeg, hvor kan jeg drive dem bort?" Dtr 7 18 s frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad HERREN din Gud g

jorde ved Farao og hele gypten, Dtr 7 19 de store Prvelser, du selv s, Tegnene og Underne, den strke Hnd og den udstrakte Arm, hvormed HERREN din Gud frte dig ud; sledes vil HERREN di n Gud gre ved alle de Folkeslag, du frygter for. Dtr 7 20 Ja, ogs Gedehamse vil HERREN din Gud sende imod dem, indt il de, der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet. Dtr 7 21 Vr ikke bange for dem, thi HERREN din Gud er i din Midte, en stor og frygtelig Gud. Dtr 7 22 HERREN din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkesla g bort foran dig. Det gr ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi s bliver Markens vilde Dyr dig for talrige. Dtr 7 23 Men HERREN din Gud skal give dem i din Magt, og han skal sl dem med stor Rdsel, indtil de er udryddet. Dtr 7 24 Og han skal give deres Konger i din Hnd, og du skal udryd de deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for dig, til du har udryddet dem. Dtr 7 25 Deres Gudebilleder skal I opbrnde; du m ikke lade dig fris te til at tage Slvet eller Guldet p dem, for at du ikke skal lokkes i en Snare der ved, thi det er HERREN din Gud en Vederstyggelighed, Dtr 7 26 og du m ikke fre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, fo r at du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal nre Afsky og Gru f or den, thi den er hjemfaldet til Band! Dtr 8 1 Alle de Bud, jeg i Dag plgger dig, skal I omhyggeligt hand le efter, for at I m blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det L and i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders Fdre. Dtr 8 2 Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve r har frt dig i rkenen for at ydmyge dig og stte dig p Prve og for at se, hv ad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej. Dtr 8 3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig s Manna at s pise, en Fde, som hverken du eller dine Fdre fr kendte til, for at lade dig vide, a t Mennesket ikke lever af Brd alene; men ved alt, hvad der udgr af HERRENs Mund, l ever Mennesket. Dtr 8 4 Dine klder blev ikke slidt af Kroppen p dig, og dine Fdder hovnede ikke i disse fyrretyve r: Dtr 8 5 S vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, s om en Mand optugter sin Sn. Dtr 8 6 Og hold HERREN din Guds Bud, s du vandrer p hans Veje og f rygter ham. Dtr 8 7 Thi HERREN din Gud vil fre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbkke, Kilder og Strmme, der vlder frem p Bjerg og Dal, Dtr 8 8 et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentrer og Gra natbletrer, et Land med Oliventrer og Honning, Dtr 8 9 et Land, hvor du ikke skal tre Fattigmands Brd, hvor du in tet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Ko bber. Dtr 8 10 Men nr du s spiser dig mt, skal du love HERREN din Gud for det herlige Land, han gav dig. Dtr 8 11 Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, s du ikke holder h ans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag plgger dig. Dtr 8 12 Nr du da spiser dig mt og bygger gode Huse og bor i dem, Dtr 8 13 og dit Hornkvg og Smkvg ges, og dit Slv og Guld ges, og alt, h vad du ejer, ges, Dtr 8 14 lad s ikke dit Hjerte blive hovmodigt, s du glemmer HERREN din Gud, som frte dig ud af gypten, af Trllehuset, Dtr 8 15 ham, som ledte dig i den store, grufulde rken med dens Gi ftslanger og Skorpioner og vandlse demarker, ham, som lod Vand vlde frem til dig af den flinthrde Klippe, Dtr 8 16 ham, som i rkenen gav dig Manna at spise, som dine Fdre ik ke kendte til, dig til Ydmygelse og Prvelse, for i de kommende Dage at kunne gre v el imod dig!

Dtr 8 17 Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egen Hnds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom." Dtr 8 18 Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver d ig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfste den Pagt, han tilsvor dine Fdre, sledes som det nu er sket. Dtr 8 19 Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til and re Guder og dyrker og tilbeder dem, s vidner jeg for eder i Dag, at I skal g til G runde. Dtr 8 20 Som de Folk, HERREN lader g til Grunde for eder, skal I g til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud! Dtr 9 1 Hr, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gre d ig til Herre over Folk, der er strre og mgtigere end du selv, over store Byer med himmelhje Fstningsvrker; Dtr 9 2 over et stort Folk, hje som Kmper, Anakiternes Efterkommer e, som du selv kender, og om hvem du selv har hrt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!" Dtr 9 3 S skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der gr foran dig som en fortrende Ild; han vil delgge dem, og han vil underku dem for dig, s du k an drive dem bort og delgge dem i Hast, sledes som HERREN har sagt dig. Dtr 9 4 Nr HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tnk s ikke: "Fo r min Retfrdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse !" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort fora n dig! Dtr 9 5 Det er ikke for din Retfrdigheds eller dit dle Hjertes Sky ld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er p Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fdre,.Abraham, Isak og Jakob. Dtr 9 6 S vid da, at det ikke er for din Retfrdigheds Skyld, at HE RREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hrde Halse ! Dtr 9 7 Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortrnede HERREN din Gu d i rkenen! Lige fra den Dag I drog ud af gypten, og til I kom til Stedet her, har I vret genstridige mod HERREN. Dtr 9 8 Ved Horeb fortrnede I HERREN, og HERREN blev vred p eder, s han vilde delgge eder. Dtr 9 9 Da jeg var steget op p Bjerget for at modtage Stentavlern e, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig p Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter uden at spise eller drikke, Dtr 9 10 og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds F inger; og p dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder p Bjerget ud fra Ilde n, den Dag I var forsamlet. Dtr 9 11 Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter var omme, gav HER REN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler. Dtr 9 12 Og HERREN sagde til mig: "St op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du frte ud af gypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et stbt Billede!" Dtr 9 13 Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hrde Halse; Dtr 9 14 lad mig i Fred, s jeg kan delgge dem og udslette deres Navn under Himmelen; s vil jeg gre dig til et Folk, mgtigere og strre end det!" Dtr 9 15 Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagte ns to Tavler i mine Hnder, medens Bjerget brndte i lys Lue; Dtr 9 16 og jeg s, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I h avde lavet eder en stbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde f oreskrevet eder. Dtr 9 17 Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hnder og knuste dem for eders jne. Dtr 9 18 Og derp faldt jeg ned for HERRENs syn fyrretyve Dage og fy rretyve Ntter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Sy nders Skyld, som I havde beget, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, s I

fortrnede ham. Dtr 9 19 Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bnhrte mig ogs den Gang! Dtr 9 20 Ogs p Aron blev HERREN vred, s han vilde tilintetgre ham; me n den Gang gik jeg ogs i Forbn for Aron. Dtr 9 21 Men eders syndige Vrk, Kalven, tog jeg og brndte; og jeg k nuste og malede den til fint Stv, og Stvet kastede jeg i Bkken, som lber ned ad Bjer get. Dtr 9 22 Ogs i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortrnede I HERREN. Dtr 9 23 Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bd eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERR EN eders Guds Befaling, og I troede ikke p ham og adld ham ikke. Dtr 9 24 I har vret genstridige mod HERREN, s lnge jeg har kendt ede r. Dtr 9 25 S faldt jeg ned for HERRENs syn i de fyrretyve Dage og fyr retyve Ntter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetgre eder, Dtr 9 26 og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, delg ikke d it Folk og din Ejendom, som du udlste ved din store Magt og frte ud af gypten med s trk Hnd! Dtr 9 27 Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt p dette Folks Halsstarrighed, p dets Ugudelighed og p dets Synd, Dtr 9 28 for at man ikke skal sige i det Land, du frte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at fre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi h an hadede dem, derfor frte han dem ud for at lade dem omkomme i rkenen! Dtr 9 29 De er jo dit Folk og din Ejendom, som du frte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!" Dtr 10 1 Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stenta vler ligesom de forrige og stig op til mig p Bjerget; lav dig ogs en Ark af Tr! Dtr 10 2 S vil jeg p Tavlerne skrive de Ord, der stod p de forrige T avler, som du knuste, og du skal lgge dem ned i Arken!" Dtr 10 3 Da lavede jeg en Ark af Akacietr og tilhuggede to Stentav ler ligesom de forrige og steg op p Bjerget med de to Tavler i Hnden. Dtr 10 4 Og han skrev p Tavlerne det samme, som var skrevet frste G ang, de ti Ord, som HERREN havde talt til eder p Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem. Dtr 10 5 S vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Ta vlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN havde plag t mig. Dtr 10 6 Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera . Der dde Aron, og der blev han jordet, og hans Sn Eleazar blev Prst i hans Sted. Dtr 10 7 Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, e n Egn med Vandlb. Dtr 10 8 P den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bre HERRENs Pagts Ark og til at st for HERRENs syn og tjene ham og velsigne i hans Navn, som d et sker den Dag i Dag. Dtr 10 9 Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brdre ; HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham. Dtr 10 10 Men jeg blev p Bjerget lige s lnge som forrige Gang, fyrret yve Dage og fyrretyve Ntter, og HERREN bnhrte mig ogs denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgre dig. Dtr 10 11 Da sagde HERREN til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fdre at ville give dem!" Dtr 10 12 Og nu, Israel! Hvad andet krver HERREN din Gud af dig, en d at du skal frygte HERREN din Gud, s du vandrer p alle hans Veje, og at du skal e lske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjl, Dtr 10 13 s du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag plgge r dig, for at det m g dig vel. Dtr 10 14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad d er er p den, tilhrer HERREN din Gud;

Dtr 10 15 men kun til dine Fdre fattede han Velbehag, s han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeli gt. Dtr 10 16 S omskr nu eders Hjerters Forhud og gr ikke mer eders Nakke r stive! Dtr 10 17 Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vldige, forfrdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader si g kbe, Dtr 10 18 som skaffer den faderlse og Enken Ret og elsker den fremm ede og giver ham Brd og klder. Dtr 10 19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmed e i gypten. Dtr 10 20 HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ha m skal du holde fast, og ved hans Navn skal du svrge! Dtr 10 21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjor t disse store og forfrdelige Ting imod dig, som du med egne jne har set! Dtr 10 22 Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fdre ned til gypten, og nu har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner! Dtr 11 1 S elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hans A nordninger, Lovbud og Bud alle Dage: Dtr 11 2 jeg taler ikke til eders Brn, der ikke har oplevet det og set det; betnk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans strk e Hnd og udstrakte Arm, Dtr 11 3 hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i gypten mod Farao, gypterkongen, og hele hans Land, Dtr 11 4 og hvad han gjorde ved gypternes Hrmagt, deres Heste og Vo gne, som han, da de forfulgte eder, lod det rde Havs Vande skylle hen over og til intetgjorde for stedse, Dtr 11 5 og hvad han gjorde for eder i rkenen, lige til I kom til Stedet her, Dtr 11 6 og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Sn Eliabs Snner, hvorledes Jorden bnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Tel te og alt, hvad der var i ledtog med dem, midt iblandt hele Israel! Dtr 11 7 Thi med egne jne har I set al den Stordd, HERREN har vet! Dtr 11 8 S hold da alle de Bud, jeg i Dag plgger dig, for at I kan v inde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Be siddelse, Dtr 11 9 og for at I kan f et langt Liv p den Jord, HERREN tilsvor eders Fdre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mlk og Honnin g. Dtr 11 10 Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som gypten, hvorfra I drog ud! Nr du der havde set din Sd, mtte du vande Landet med d in Fod, som en Urtehave; Dtr 11 11 nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et L and med Bjerge og Dale, der drikker Vand, nr Regnen falder fra Himmelen, Dtr 11 12 et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din Guds jne stadig hviler p, fra rets Begyndelse og til dets Slutning. Dtr 11 13 Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag plgger eder, s I elsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjl, Dtr 11 14 s vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, bde Tidli gregn og Sildigregn, s du kan hste dit Korn, din Most og din Olie; Dtr 11 15 og jeg vil give Grs p din Mark til dit Kvg; og du skal spis e dig mt. Dtr 11 16 Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dres, s I falder fra o g dyrker andre Guder og tilbeder dem; Dtr 11 17 thi da vil HERRENs Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, s der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grde, og I skal hurti gt udryddes af det herlige Land, HERREN vil give eder. Dtr 11 18 I skal lgge eder disse mine Ord p Hjerte og Sinde, binde d em som et Tegn om eders Hnd og lade dem vre et Erindringsmrke p eders Pande,

Dtr 11 19 og I skal lre eders Brn dem, idet I taler om dem, bde nr du sidder i dit Hus, og nr du vandrer p Vejen, bde nr du lgger dig, og nr du str op. Dtr 11 20 Og du skal skrive dem p Drstolperne af dit Hus og p dine Po rte, Dtr 11 21 for at I og eders Brn m leve i det Land, HERREN tilsvor ed ers Fdre at ville give dem, s lnge Himmelen er over Jorden. Dtr 11 22 Thi hvis I vogter vel p alle disse Bud, som jeg i Dag plgge r eder at holde, s I elsker HERREN eders Gud og vandrer p alle hans Veje og hnger f ast ved ham, Dtr 11 23 s skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlgge eder Folk, der er strre og mgtigere end I. Dtr 11 24 Hver Plet, eders Fodsl betrder, skal tilhre eder; fra rkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders La ndemrker strkke sig. Dtr 11 25 Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skrk og Rdsel for e der skal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betrder, sledes som han lovede eder. Dtr 11 26 Se, jeg forelgger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse, Dtr 11 27 Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som je g i Dag plgger eder, Dtr 11 28 og Forbandelsen, hvis ikke lyder HERREN eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til an dre Guder, I ikke fr kendte til. Dtr 11 29 Og nr HERREN din Gud frer dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, s skal du lgge Velsignelsen p Garizims Bjerg og Forbandelsen p Ebals Bjerg. Dtr 11 30 De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i d e Kanneres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens T r. Dtr 11 31 Thi I str jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at g ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder. Nr I da h ar taget det i Besiddelse og bosat eder der, Dtr 11 32 skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og L ovbud, jeg i Dag forelgger eder! Dtr 12 1 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal ha ndle efter i det Land, HERREN, dine Fdres Gud, giver dig i Eje, s lnge I lever p Jor den. Dtr 12 2 I skal i Bund og Grund delgge alle de Steder, hvor de Folk , I driver bort, dyrker deres Guder, p de hje Bjerge, p Hjene og under alle grnne Trer ! Dtr 12 3 I skal nedbryde deres Altre og sndersl deres Stensttter, I skal opbrnde deres Asjerasttter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Nav n fra hvert sdant Sted. Dtr 12 4 I m ikke bre eder sledes ad over for HERREN eders Gud; Dtr 12 5 men til det Sted, HERREN eders Gud udvlger blandt alle ed ers Stammer for at stedfste sit Navn og lade det bo der, skal I sge, og der skal d u g hen; Dtr 12 6 derhen skal I bringe eders Brndofre og Slagtofre, eders T iender og Offerydelser, eders Lfteofre og Frivilligofre og de frstefdte af eders Ho rnkvg og Smkvg; Dtr 12 7 der skal I holde Mltid for HERREN eders Guds syn og sammen med eders Husstand vre glade over alt, hvad I erhverver, hvad HERREN din Gud vel signer dig med. Dtr 12 8 I m ikke bre eder ad, som vi nu for Tiden gr her, hvor enhv er gr, hvad han finder for godt; Dtr 12 9 thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den A rvelod, HERREN din Gud vil give dig. Dtr 12 10 Men nr I er get over Jordan og har fstet Bo i det Land, HER REN eders Gud vil give eder til Arv, og han fr skaffet eder Ro for alle eders Fje nder trindt omkring, s I kan bo trygt,

Dtr 12 11 da skal det Sted, HERREN eders Gud udvlger til Bolig for sit Navn, vre det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg plgger eder, eders Brndofre o g Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Lftofre, som I lover HERREN; Dtr 12 12 og der skal I vre glade for HERREN eders Guds syn sammen m ed eders Snner og Dtre, eders Trlle og Trlkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre. Dtr 12 13 Vogt dig for at ofre dine Brndofre p et hvilket som helst Sted, dit je falder p. Dtr 12 14 Men p det Sted HERREN udvlger i en af dine Stammer, der sk al du ofre dine Brndofre, og der skal du gre alt, hvad jeg plgger dig. Dtr 12 15 Derimod m du, s meget du lyster, slagte Kvg og nyde Kd rundt om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og rene m spise det, som var det Gazeller eller Hjorte. Dtr 12 16 Kun Blodet m ikke nyde; det skal du lade lbe ud p Jorden so m Vand. Dtr 12 17 Men inden dine Porte m du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de frstefdte af dit Hornkvg og Smkvg eller noget af dine Lf teofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser; Dtr 12 18 men for HERREN din Guds syn, p det Sted, HERREN din Gud ud vlger, skal du nyde alt dette sammen med din Sn og Datter, din Trl og Trlkvinde og L eviten inden dine Porte, og du skal vre glad for HERREN din Guds syn over alt, hva d du erhverver dig. Dtr 12 19 Vogt dig vel for at glemme Leviten, s lnge du lever i dit Land! Dtr 12 20 Nr HERREN din Gud udvider dine Landemrker, som han har lov et dig, og du da fr Lyst til Kd og siger: "Jeg vil have Kd at spise", s spis kun Kd, s meget du lyster. Dtr 12 21 Hvis det Sted, HERREN din Gud udvlger for der at stedfste sit Navn, ligger langt fra dig, s m du slagte af dit Hornkvg og Smkvg, som HERREN giv er dig, sledes som jeg har plagt dig, og spise det inden dine Porte, s meget du lys ter. Dtr 12 22 Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte ; bde urene og rene m spise det. Dtr 12 23 Kun m du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjlen, og du m ikke nyde Sjlen tillige med Kdet. Dtr 12 24 Du m ikke nyde det, men du skal lade det lbe ud p Jorden so m Vand. Dtr 12 25 Afhold dig fra at nyde det, for at det kan g dig og dine Brn efter dig vel, idet du gr, had der er ret i HERRENs jne. Dtr 12 26 Men dine hellige Gaver og Lfteofre skal du komme med til det Sted, HERREN udvlger; Dtr 12 27 og du skal bringe dine Brndofre, bde Kdet og Blodet, p HERRE N din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udses p HERREN din Guds Alter, men Kdet m du spise. Dtr 12 28 Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag plgger dig , for at det kan g dig og dine Brn efter dig vel til evig Tid, idet du gr, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds jne. Dtr 12 29 Nr HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at driv e bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land, Dtr 12 30 s vogt dig for at lade dig lokke til at g i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at sprge dig for angende deres Guder, i det du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Sledes vil ogs jeg bre mig ad." Dtr 12 31 Sledes m du ikke bre dig ad over for HERREN din Gud; thi al t, hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort ov er for deres Guder; ja, de brndte endog deres Snner og Dtre til re for deres Guder! Dtr 12 32 Alt, hvad jeg plgger eder, skal I omhyggeligt udfre. Du m hv erken lgge noget til eller trkke noget fra. Dtr 13 1 Nr en Profet eller en, der har Drmme, opstr i din Midte og

forkynd dig et Tegn eller et Under, Dtr 13 2 og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtrffer, og han samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I ikke fr ken dte til, og dyrke dem, Dtr 13 3 s m du ikke hre p den Profets Tale eller p den, der har Drmmen ; thi HERREN eders Gud stter eder p Prve for at se, om I elsker HERREN eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders Sjl. Dtr 13 4 HERREN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygt e, hans Bud skal I holde, hans Rst skal I adlyde, ham skal I tjene, og ved ham sk al I bolde fast. Dtr 13 5 Men hin Profet eller den, der har Drmmen, skal lide Dden; thi fra HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypten og udlste dig af Trllehuset, ha r han prdiket Frafald for at drage dig bort fra den Vej, HERREN din Gud bd dig at vandre p; og du skal udrydde det onde af din Midte. Dtr 13 6 Dersom din Broder eller Halvbroder, din Sn eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kr som dit eget Liv, hemmeli gt vil lokke dig til at g hen og dyrke andre Guder, som hverken du eller dine Fdre fr kendte til, Dtr 13 7 af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, vre sig nr eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden, Dtr 13 8 s m du ikke fje ham eller hre p ham; og du m ikke have Medlide nhed med ham, vise ham Sknsel eller holde Hnd over ham, Dtr 13 9 men du skal sl ham ihjel; din Hnd skal vre den frste, der lft er sig imod ham for at sl ham ihjel, siden alle de andres Hnd. Dtr 13 10 Du skal stene ham til Dde, fordi han sgte at forfre dig til Frafald fra HERREN din Gud, der frte dig ud af gypten, af Trllehuset. Dtr 13 11 Og det skal hres i hele Israel, s de gribes af Frygt og ik ke mere ver en sdan Udd i din Midte! Dtr 13 12 Kommer det dig for re, at der i en af dine Byer, som HERR EN din Gud giver dig at bo i, Dtr 13 13 er optrdt Niddinger af din egen Midte, som har forfrt dere s Bysbrn til at g hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke fr kendte til, Dtr 13 14 s skal du omhyggeligt undersge, efterforske og udgranske S agen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig s, at der er vet en sdan Vederstyggelighed i din Midte, Dtr 13 15 da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Svrdet, ide t du lgger Band p den og alt, hvad der er deri; ogs Kvget der skal du hugge ned med Svrdet. Dtr 13 16 Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen mi dt p Torvet, og s skal du opbrnde Byen og Byttet, der er taget der, som et Heloffer til HERREN din Gud; derefter skal den for evigt ligge i Ruiner og aldrig mer by gges op. Dtr 13 17 Og intet af det bandlyste m blive hngende ved din Hnd, for at HERREN m standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed og i sin Barmh jertighed gre dig mangfoldig, som han tilsvor dine Fdre, Dtr 13 18 fordi du adlyder HERREN din Guds Rst, s du vogter p alle ha ns Bud, som jeg i Dag plgger dig, og gr, hvad der er ret i HERREN din Guds jne! Dtr 14 1 HERREN eders Guds Brn er I, derfor m I ikke indridse Mrker p eder eller afrage Hret over Panden for de ddes Skyld. Dtr 14 2 Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og di g har HERREN udvalgt til at vre hans Ejendomsfolk blandt alle Folk p Jorden. Dtr 14 3 Du m ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed. Dtr 14 4 De Dyr, I m spise, er flgende: Okser, Fr og Geder, Dtr 14 5 Hjorte, Gazeller, Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper, Oryksantiloper og Vildgeder. Dtr 14 6 Og alt det Kvg, som har spaltede Klove, begge Klove helt spaltede, og tygger Drv, det Kvg m I spise. Dtr 14 7 Men flgende m I ikke spise af dem, der tygger Drv, og af de m, der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og Klippegrvlingen, thi de tygge r vel Drv, men har ikke Klove; de skal vre eder urene;

Dtr 14 8 ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drv; det skal vre eder urent. Deres Kd m I ikke spise, og ved deres dsler m I ikke rr . Dtr 14 9 Af alt, hvad der lever i Vandet, m spise flgende: Alt, hva d der har Finner og Skl, m I spise. Dtr 14 10 Men intet, der ikke har Finner og Skl, m I spise; det skal vre eder urent. Dtr 14 11 Alle rene Fugle m I spise. Dtr 14 12 Men flgende Fugle m I ikke spise: rnen, Lammegribben, Havrne n, Dtr 14 13 Glenten, de forskellige Arter af Falke, Dtr 14 14 alle de forskellige Arter af Ravne, Dtr 14 15 Strudsen, Takmasfuglen, Mgen, de forskellige Arter af Hge, Dtr 14 16 Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen, Dtr 14 17 Pelikanen, dselgribben, Fiskepelikanen, Dtr 14 18 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hrfuglen og Flag ermusen. Dtr 14 19 Alt vinget Kryb skal vre eder urent og m ikke spises. Dtr 14 20 Men alle rene Fugle m I spise. Dtr 14 21 I m ikke spise noget selvddt Dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan slge det til en Udln ding. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud. Du m ikke koge et Kid i dets Moders Mlk. Dtr 14 22 Du skal give Tiende af al din Afgrde, der vokser p Marken, r for r; Dtr 14 23 og for HERREN din Guds syn, p det Sted, han udvlger til Bol ig for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie og de frs tefdte af dit Hornkvg og Smkvg, for at du kan lre at frygte HERREN din Gud alle Dage. Dtr 14 24 Men nr Vejen er dig for lang, s du ikke kan bringe det der hen, eftersom det Sted, HERREN din Gud udvlger for der at stedfste sit Navn, ligge r for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud velsigner dig, Dtr 14 25 s skal du gre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med og drage til det Sted, HERREN din Gud udvlger, Dtr 14 26 og du skal for Pengene kbe alt, hvad dit Hjerte begrer, Ho rnkvg og Smkvg, Vin og strk Drik og alt, hvad du har Lyst til, og nyde det der for H ERREN din Guds syn og vre glad sammen med din Husstand. Dtr 14 27 Og Leviten inden dine Porte m du ikke glemme; thi han har ikke Arvelod og Del som du. Dtr 14 28 Men hver Gang der er get tre r, skal du tage al Tienden af din Afgrde i det r og samle den inden dine Porte, Dtr 14 29 s at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og d en fremmede, den faderlse og Enken inden dine Porte kan komme og spise sig mt dera f; det skal du gre, for at HERREN din Gud m velsigne dig i al den Gerning, du tage r dig for. Dtr 15 1 Hvert syvende r skal du holde Frir. Dtr 15 2 Og Friret skal holdes sledes: Enhver, der har en Fordring p sin Nste, skal give Afkald derp; han m ikke krve sin Nste og sin Broder, nr et Frir udrbt for HERREN. Dtr 15 3 Udlndinge m du krve; men det, du har til gode hos din Brode r, skal du give Afkald p. Dtr 15 4 Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gu d vil rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje , Dtr 15 5 hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds Rst, s du omhyggel igt handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag plgger dig. Dtr 15 6 Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal lne ud til mange Folk, men selv skal du ikke lne; og du skal f Magt ove r mange Folk, men de skal ikke f Magt over dig. Dtr 15 7 Nr der findes en fattig hos dig, en af dine Brdre inden di ne Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, m du ikke vre hrdhje

rtet og lukke din Hnd for din fattige Broder; Dtr 15 8 men du skal lukke din Hnd op for ham og lne ham, hvad han savner og trnger til. Dtr 15 9 Vogt dig for, at ikke sdan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der er ikke lnge til det syvende r, Friret!" s du ser med onde jne p din fattige Brod er og ikke giver ham noget; thi da vil han rbe til HERREN over dig, og du vil pdra ge dig Synd. Dtr 15 10 Men du skal give ham villigt uden at vre fortrydelig i di t Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil HERREN din Gud vels igne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du tager dig for. Dtr 15 11 Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig Du skal villigt lukke din Hnd op for din ndlidende og fattige Broder i di t Land. Dtr 15 12 Nr en af dine Brdre, en hebraisk Mand eller Kvinde, slger s ig til dig, skal han trlle for dig i seks r, men i det syvende skal du give ham fr i. Dtr 15 13 Og nr du giver ham fri, m du ikke lade ham g med tomme Hnder ; Dtr 15 14 men du skal give ham rigeligt med af dit Smkvg og fra din Lo og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du give ham. Dtr 15 15 Du skal komme i Hu, at du selv var Trl i gypten, og at HER REN din Gud udlste dig; derfor byder jeg dig dette i dag. Dtr 15 16 Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, t hi jeg har fet Krlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig", Dtr 15 17 s skal du tage en Syl og stikke den igennem hans re ind i Dren, og s skal han vre din Trl for Livstid. Og p samme Mde skal du bre dig ad med din Trlkvinde. Dtr 15 18 Du m ikke vre fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han har ved sit Arbejde i de seks r ydet dig det dobbelte af en Daglejers Ln; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager dig for. Dtr 15 19 Alle frstefdte Handyr, der fdes dig mellem dit Hornkvg og Smk vg, skal du hellige HERREN din Gud; du m hverken bruge det frstefdte af dine Okser t il Arbejde eller klippe Ulden af det frstefdte af dine Fr. Dtr 15 20 For HERREN din Guds syn skal du sammen med din Husstand f ortre det r efter r p det Sted, HERREN udvlger. Dtr 15 21 Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde e ller har en anden slem Lyde, m du ikke ofre dem til HERREN din Gud. Dtr 15 22 Inden dine Port kan du, bde de rene og urene iblandt eder , fortre dem som Gazeller eller Hjorte. Dtr 15 23 Kun Blodet m du ikke nyde; det skal du lade lbe ud p Jorden som Vand. Dtr 16 1 Tag Vare p Abib Mned og hold Pske for HERREN din Gud; thi i Abib Mned frte HERREN din Gud dig ved Nattetide ud af gypten. Dtr 16 2 Og som Pskeoffer til HERREN din Gud skal du slagte Smkvg og Hornkvg p det Sted, HERREN din Gud udvlger fil Bolig for sit Navn. Dtr 16 3 Du m ikke spise syret Brd dertil. I syv Dage skal du spise usyret Brd dertil, Trngselsbrd thi i strste Hast drog du ud af gypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af gypten, s lnge du lever. Dtr 16 4 Hele syv dage m der ikke findes Surdej nogetsteds inden f or dine Landemrker. Af Kdet, som du slagter om Aftenen den frste Dag m intet ligge N atten over til nste Morgen. Dtr 16 5 Du har ingensteds Lov at slagte Pskeofferet inden dine Po rte, som HERREN din Gud giver dig; Dtr 16 6 men p det Sted, HERREN din Gud udvlger til Bolig for sit N avn, der skal du slagte Pskeofferet om Aftenen ved Solnedgang, p det Tidspunkt du drog ud af gypten. Dtr 16 7 Og du skal koge det og spise det p det Sted, HERREN din G ud udvlger, og nste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine Boliger. Dtr 16 8 I seks dage skal du spise usyrede Brd, og p den syvende sk al der vre festlig Samling for HERREN din Gud, du m intet Arbejde udfre.

Dtr 16 9 Syv Uger skal du tlle frem; den Dag du stter Seglen til Ho rnet, skal du begynde at tlle. Dtr 16 10 S skal du fejre Ugefesten for HERREN din Gud med s mange f rivillige Gaver, du vil give, efter som HERREN din Gud velsigner dig. Dtr 16 11 Og du skal vre glad for HERREN din Guds syn p det Sted, HER REN din Gud udvlger til Bolig for sit Navn, sammen med din Sn og Datter, din Trl og Trlkvinde, Leviten inden dine Porte, den fremmede, den faderlse og Enken, som bor hos dig. Dtr 16 12 Og du skal komme i Hu, at du var Trl i gypten, og omhyggel igt holde disse Anordninger. Dtr 16 13 Lvhyttefesten skal du fejre i syv Dage, nr du har indsamle t Udbyttet fra din Trskeplads og din Perse; Dtr 16 14 og du skal vre glad p din Hjtid sammen med din Sn og Datter, din Trl og Trlkvinde, Leviten, den fremmede, den faderlse og Enken inden dine Port e. Dtr 16 15 Syv Dage skal du holde Hjtid for HERREN din Gud, p det Ste d HERREN udvlger, thi HERREN din Gud vil velsigne dig i alt, hvad du avler, og al t, hvad du arbejder med; derfor skal du kun vre glad. Dtr 16 16 Tre Gange om ret skal alle af Mandkn hos dig stedes for HE RREN din Guds syn, p det Sted han udvlger, p de usyrede Brds Fest, Ugefesten og Lvhytt efesten; og man m ikke stedes for HERRENs syn med tomme Hnder; Dtr 16 17 men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den V elsignelse, HERREN din Gud giver dig. Dtr 16 18 Dommere og Tilsynsmnd skal du indstte dig overalt inden di ne Porte, som HERREN din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer, og de skal dm me Folket p retfrdig Vis. Dtr 16 19 Du m ikke bje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke ta ge imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gr Vismnd kolde og forplumrer de retfrdiges Sa g. Dtr 16 20 Ret, kun Ret skal du strbe efter, for at du kan leve og b eholde det Land, som HERREN din Gud vil give dig. Dtr 16 21 Du m ikke plante dig nogen Asjerasttte, noget som helst Tr ved Siden af det Alter, du rejser for HERREN din Gud. Dtr 16 22 Heller ikke m du rejse dig nogen Stensttte; dem hader HERR EN din Gud. Dtr 17 1 Du m ikke ofre HERREN din Gud en Okse eller et Stykke Smkvg , som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er HERREN din Gud en Vederst yggelighed. Dtr 17 2 Nr der et steds i din Midte inden dine Porte, som HERREN din Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gr, hvad der er ondt i HERREN din Guds jne, og overtrder hans Pagt, Dtr 17 3 idet han gr hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, So len, Mnen eller Himmelens hele Hr, hvad jeg ikke har plagt eder, Dtr 17 4 og det bliver dig meldt, s du fr det af hre, da skal du omh yggeligt undersge Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig sled es, at der er vet en sdan Vederstyggelighed i Israel, Dtr 17 5 da skal du fre Manden eller Kvinden, som har vet denne Udd, ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde, og stene dem til Dde. Dtr 17 6 P to eller tre Vidners Udsagn skal Ddsdommen udfres; den m i kke udfres p et enkelt Vidnes Udsagn. Dtr 17 7 Vidnernes Hnd skal frst lfte sig imod ham for at sl ham ihje l, siden alle de andres Hnd. Sledes skal du udrydde det onde af din Midte. Dtr 17 8 Nr en Retssag angende Blodsudgydelse eller et Ejendomssprgs ml eller Legemsskade, nr i det hele en eller anden Retstrtte inden dine Porte er di g for vanskelig, skal du st op og drage til det Sted, HERREN din Gud udvlger, Dtr 17 9 og henvende dig til Levitprsterne og den Dommer, som er d er til den Tid, og sprge dem til Rds, s skal de give dig til Hen, hvorledes der ska l dmmes i Sagen. Dtr 17 10 Og du skal rette dig efter den Afgrelse, de giver dig til

kende fra det Sted, HERREN udvlger, og omhyggeligt handle efter alt det, som de lrer dig. Dtr 17 11 Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendels e, de kundgr dig, skal du handle uden at vige til hjre eller venstre fra, hvad de giver dig til Kende. Dtr 17 12 Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Prsten, s om gr Tjeneste der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal d, og du skal udrydde det onde af Israel. Dtr 17 13 Og det skal hres i hele Folket, s de gribes af Frygt og ik ke mere handler formasteligt. Dtr 17 14 Nr du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, og fr taget det i Besiddelse og fstet Bo der, og du s fr den Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre Folk rundt om dig, Dtr 17 15 s m du kun stte den Mand til Konge over dig, som HERREN din Gud udvlger. Af dine Brdres Midte skal du tage dig en konge. En fremmed, der ikke hrer til dine Brdre, m du ikke tage til konge over dig. Dtr 17 16 Kun m han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til gypten for at skaffe sig mange Heste; thi HERREN har jo sagt til eder: "I m ik ke mere vende tilbage ad den Vej!" Dtr 17 17 Heller ikke m han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke skal forledes til Frafald, og han m ikke samle sig Slv og Guld i Overflod. Dtr 17 18 Nr han s har sat sig p Tronen, skal han skaffe sig en Afskr ift af denne Lov hos Levitprsterne; Dtr 17 19 og han skal have den hos sig og lse i den alle sine Leved age, at han kan lre at frygte HERREN sin Gud, s han tager Vare p alle denne Lovs Or d og p disse Anordninger og holder dem, Dtr 17 20 for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brdre eller vige til hjre eller venstre fra Budet, at han og hans Snner i lange Tider m h ave Kongemagten i Israel. Dtr 18 1 Levitprsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del sammen med det vrige Israel, men leve af HERRENs Ildofre og af det, der ti lfalder ham. Dtr 18 2 Han m ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brdre; HERREN er hans Arvelod, som han lovede ham. Dtr 18 3 Og dette skal vre den Ret, Prsterne har Krav p hos Folket, hos dem, der slagter Ofre, vre sig Okser eller Smkvg: Han skal give Prsten Boven, Kbe rne og Kaljunet. Dtr 18 4 Det frste af dit Korn, din Most og din Olie og den frste U ld af dine Fr skal du give ham. Dtr 18 5 Thi ham har HERREN din Gud udvalgt blandt alle dine Stam mer, s at han og hans Snner altid skal gre Prstetjeneste i HERRENs Navn. Dtr 18 6 Nr en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har haft sit Ophold, kommer til det Sted, HERREN udvlger det str ham frit for at k omme, hvis han vil Dtr 18 7 m han gre Prstetjeneste i HERREN sin Guds Navn, lige s vel s om alle hans Brdre, de andre Leviter, der str for HERRENs syn der. Dtr 18 8 De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved Salg af sin Fdrenearv. Dtr 18 9 Nr du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, m du ikke lre at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder. Dtr 18 10 Der m ingen findes hos dig, som lader sin Sn eller datter g igennem. Ilden, ingen, som driver Spdomskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller ver Trolddom, Dtr 18 11 ingen, som foretager Besvrgelse eller gr Sprgsml til Genfrd o g Sandsigernder og henvender sig til de dde; Dtr 18 12 thi enhver, der gr sligt, er HERREN vederstyggelig, og fo r disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HERREN din Gud driver dem bort for an dig. Dtr 18 13 Ustraffelig skal du vre for HERREN din Gud. Dtr 18 14 Thi disse Folk, som du skal drive bort, hrer p dem, der ta

ger Varsler og driver Spdomskunst; men sligt har HERREN din Gud ikke tilladt dig. Dtr 18 15 HERREN din Gud vil lade en Profet som mig fremst af din M idte, af dine Brdre; ham skal I hre p. Dtr 18 16 Sledes udbad du dig det jo af HERREN din Gud ved Horeb, d en Dag I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere hre HERREN min Guds Rst o g se denne vldige Ild, at jeg ikke skal d!" Dtr 18 17 Da sagde HERREN til mig: "De har talt rettelig! Dtr 18 18 Jeg vil lade en Profet som dig fremst for dem af deres Brd re og lgge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! Dtr 18 19 Og enhver, der ikke vil hre mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg krve til Regnskab. Dtr 18 20 Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mi t Navn, som jeg ikke har plagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal d!" Dtr 18 21 Og hvis du tnker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende d et Ord, HERREN ikke har talt?" Dtr 18 22 s vid: Hvad en Profet taler i HERRENs Navn, uden at det s ker og indtrffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I Formastelighed har Profet en udtalt det, og du skal ikke vre bange for ham! Dtr 19 1 Nr HERREN din Gud fr udryddet de Folk, hvis Land HERREN di n Gud vil give dig, og du fr dem drevet bort og har bosat dig i deres Byer og Hus e, Dtr 19 2 da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERR EN din Gud giver dig i Eje. Dtr 19 3 Du skal stte Vejen til dem i Stand og dele dit Landomrde, som HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver Manddraber kan ty der hen. Dtr 19 4 Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde Livet, glder flgende: Nr nogen af Vanvare slr sin Nste ihjel, uden at han i Forvejen har bret Nag til ham, Dtr 19 5 nr sledes en gr med sin Nste ud i Skoven for at flde Trer, og hans Hnd svinger ksen for at flde et Tr, og Jernet farer ud af Skaftet og rammer han s Nste, s han dr, da m han ty til en af disse Byer og redde Livet, Dtr 19 6 for at ikke Blodhvneren i Ophidselse skal stte efter Mandd raberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og sl ham ihjel, sknt han ikke h avde fortjent Dden, eftersom. han ikke i Forvejen havde bret Nag til ham. Dtr 19 7 Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig! Dtr 19 8 Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landemrker, som han tilsvor dine Fdre, og giver dig hele det Land, han lovede at give dine Fdre, Dtr 19 9 fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag plgger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer p hans Veje alle Dage, s skal du fje endnu tre Byer til disse tre, Dtr 19 10 for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som HERREN din Gud giver dig i Eje, s du pdrager dig Blodskyld. Dtr 19 11 Men nr en Mand, som brer Nag til sin Nste, lgger sig p Lur ef ter ham, overfalder ham og slr ham ihjel, og han s flygter til en af disse Byer, Dtr 19 12 skal hans Bys ldste sende Bud og lade ham hente hjem derf ra og overgive ham i Blodhvnerens Hnd, og han skal lade sit Liv. Dtr 19 13 Skn ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det m g dig vel. Dtr 19 14 Du m ikke flytte din Nstes Markskel, som tidligere Slgter h ar sat, ved den Arvelod, du fr tildelt i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje. Dtr 19 15 En enkelt kan ikke optrde som Vidne mod en Mand, nr det an gr Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begr; kun p to eller tre Vidner s Udsagn kan en Sag afgres. Dtr 19 16 Nr et ondsindet Vidne optrder mod nogen og beskylder ham f or Lovbrud, Dtr 19 17 skal begge de stridende fremstille sig for HERRENs syn, f

or de Prster og Dommere, der er til den Tid, Dtr 19 18 og Dommerne skal undersge Sagen grundigt, og hvis det vis er sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk Vidnesbyrd mod sin Bro der, Dtr 19 19 s skal I gre med ham, som han havde til Hensigt at gre med sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte. Dtr 19 20 Nr da de andre hrer det, vil de gribes af Frygt og ikke me re ve en sdan Udd i din Midte. Dtr 19 21 Du m ikke vise Sknsel: Liv for Liv, je for je, Tand for Tand , Hnd for Hnd, Fod for Fod! Dtr 20 1 Nr du drager i Krig mod din Fjende og fr je p Heste, Vogne o g Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive bange for dem; thi HERREN din Gud er med dig, han, som frte dig op fra gypten Dtr 20 2 Nr I rykker ud til Kamp, skal Prsten trde frem og tale til Folket, Dtr 20 3 og han skal sige til dem: "Hr, Israel! I rykker i Dag ud til Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte vre forsagt, frygt ikke, forfrde s ikke og vr ikke bange for dem! Dtr 20 4 Thi HERREN eders Gud drager med eder for at stride for e der mod eders Fjender og give eder Sejr." Dtr 20 5 Og Tilsynsmndene skal tale sledes til Folket: "Er der noge n, som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, m han have Lov at vende h jem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i Slaget. Dtr 20 6 Og er der nogen, som har plantet en Vingrd og ikke taget den i Brug, m han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal t age den i Brug, om han falder i Slaget. Dtr 20 7 Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til Hustru, m han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han falder i Slaget." Dtr 20 8 Og Tilsynsmndene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er der nogen, som er bange og forsagt, m han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke hans Brdre skal blive forsagte, som han selv er det!" Dtr 20 9 Nr s Tilsynsmandene er frdige med at tale til Folket, skal der sttes Hvedsmnd i Spidsen for Folket. Dtr 20 10 Nr du rykker frem til Angreb p en By, skal du frst tilbyde den Fred. Dtr 20 11 Hvis den da tager mod Fredstilbudet og bner sine Porte fo r dig, skal alle Folk, som findes i den, vre dine livegne og trlle for dig Dtr 20 12 Vil den derimod ikke slutte Fred, men kmpe med dig, da sk al du belejre den, Dtr 20 13 og nr HERREN din Gud giver den i din Hnd, skal du hugge al le af Mandkn ned med Svrdet. Dtr 20 14 Men Kvinderne, Brnene, Kvget og alt, hvad der er i Byen, a lt, hvad der rves i den, m du tage som Bytte, og du m gre dig til gode med det, som rves fra dine Fjender, hvad HERREN din Gud giver dig. Dtr 20 15 Sledes skal du bre dig ad med alle de Byer, som ligger lan gt fra dig og ikke hrer til disse Folkeslags Byer her; Dtr 20 16 men i disse Folks Byer, som HERREN din Gud giver dig i E je, m du ikke lade en eneste Sjl i Live. Dtr 20 17 P dem skal du lgge Band, p Hetiterne, Amoriterne, Kannerne, P eriiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som HERREN din Gud har plagt dig, Dtr 20 18 for at de ikke skal lre eder at efterligne alle deres Ved erstyggeligheder, som de ver til re for deres Guder, s I forsynder eder mod HERREN eders Gud. Dtr 20 19 Nr du ved Belejringen af en By m holde den indesluttet i l ang Tid for at indtage den, m du ikke delgge de Trer, der hrer til den, ved at svinge ksen imod dem; fra dem fr du Fde ; dem m du ikke hugge om; thi mon Markens Trer er M ennesker, at de ogs skulde rammes af Belejringen? Dtr 20 20 Kun Trer, du ved, ikke brer spiselig Frugt, m du delgge og fld e for at bygge Belejringsvrker mod den By, som er i Krig med dig, til den falder.

Dtr 21 1 Nr man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, fin der en liggende drbt p Marken, uden at det vides, hvem der har slet ham ihjel, Dtr 21 2 da skal dine ldste og Dommere g ud og mle Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den drbte. Dtr 21 3 Derp skal de ldste i den By, der ligger nrmest ved den drbte , tage en Kvie, som ikke har vret brugt til Arbejde eller bret g, Dtr 21 4 og Byens ldste skal trkke Kvien ned i en dal med stedserin dende Vand, som ikke dyrkes og beses, og der i Dalen skal de snderbryde Nakken p Kv ien. Dtr 21 5 S skal Prsterne, Levis Snner, trde til thi dem har HERREN di n Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENs Navn, og efter deres Ord skal al Trtte og enhver Sag, der vedrrer Legemsskade, afgres Dtr 21 6 og alle de ldste i den By, der ligger nrmest ved den drbte, skal tvtte deres hnder over Kvien, hvis Nakke blev snderbrudt i Dalen, Dtr 21 7 og bekende: "Vore Hnder har ikke udgydt dette Blod, og vo re jne har ikke set det! Dtr 21 8 Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udlste, og lad ikk e dit Folk Israel undglde for det uskyldige Blod!" S skal der skaffes dem Soning f or Blodskylden. Dtr 21 9 Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal g dig vel, nr du gr, hvad der er ret i HERRENs jne. Dtr 21 10 Nr du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud g iver dem i din Hnd, og du tager Fanger iblandt dem Dtr 21 11 og blandt Fangerne fr je p en Kvinde, som ser godt ud, og fr Krlighed til hende og nsker at tage hende til gte, Dtr 21 12 da skal du fre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe si t Hr af, skre sine Negle, Dtr 21 13 aflgge sin Fangedragt og opholde sig en Mnedstid i dit Hus og grde over sin Fader og Moder. S kan du g ind til hende og gte hende, s hun bliver din Hustru. Dtr 21 14 Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du m ikke slge hende for Penge; du m ikke vre hensynsls imod hende, eftersom du har krnket hende. Dtr 21 15 Nr en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tils idestter, og de fder ham Snner, bde Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den frst efdte er den tilsidesattes Sn, Dtr 21 16 s m Manden, nr han skifter sin Ejendom mellem Snnerne, ikke give Yndlingshustruens Sn Frstefdselsretten til Skade for den frstefdte, den tilsides attes Sn. Dtr 21 17 Men han skal anerkende den frstefdte, den tilsidesattes Sn, som frstefdt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Frstegrden af hans Manddomskraft, og hans er Frstefdselsretten. Dtr 21 18 Nr nogen har en vanartet og genstridig Sn, der ikke vil ad lyde sine Forldres Rst og, selv nr de trygler ham, ikke adlyder dem, Dtr 21 19 s skal hans Forldre tage ham med Magt og fre ham ud til de l dste i hans By og til Porten der Dtr 21 20 og sige til Byens ldste: "Vor Sn her er vanartet og genstr idig: han vil ikke adlyde os, men er en deland og Drukkenbolt." Dtr 21 21 Derp skal alle Mndene i hans By stene ham til Dde. Sledes sk al du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal hre det og gribes af Fry gt. Dtr 21 22 Nr en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Dden, og aflives, og du hnger ham op i et Tr, Dtr 21 23 s m hans Lig ikke blive hngende Natten over i Tret; men du s kal begrave ham samme Dag; thi en hngt er en Guds Forbandelse, og du m ikke gre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje. Dtr 22 1 Nr du ser din Broders Okse eller Fr lbe lse om, m du ikke und lade at tage dig af dem, men du skal bringe dem tilbage til din Broder. Dtr 22 2 Og hvis din Broder ikke bor i Nrheden af dig, eller du ik ke ved, hvis byret er, skal du tage det ind i dit Hus, og det skal vre hos dig, i

ndtil din Broder sprger efter det; s skal du give ham det tilbage. Dtr 22 3 P samme Mde skal du forholde dig med hans sel, med hans Klde r og med alt, hvad der bliver borte for din Broder, nr du finder det. Du m ikke un dlade at tage dig af det. Dtr 22 4 Nr du ser din Broders Okse eller sel styrte p Vejen, m du ik ke undlade at tage dig af dem, men du skal hjlpe ham med at f dem op. Dtr 22 5 En kvinde m ikke bre Mandsdragt, og en Mand m ikke ifre sig Kvindeklder; thi enhver, der gr det, er HERREN din Gud en Vederstyggelighed. Dtr 22 6 Nr du p din Vej trffer p en Fuglerede i et Tr eller p Jorden m ed Unger eller g, og Moderen ligger p Ungerne eller ggene, m du ikke tage Moderen sa mmen med Ungerne; Dtr 22 7 Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det m g dig vel og du m f et langt Liv. Dtr 22 8 Nr du bygger et nyt Hus, skal du stte Rkvrk om Taget, for at du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder ned derfra. Dtr 22 9 Dut m ikke s to Slags Sd i din Vingrd, ellers hjemfalder det hele til Helligdommen, bde Sden, du sede, og Udbyttet af Vingrden. Dtr 22 10 Du m ikke plje med en Okse og et sel sammen. Dtr 22 11 Du m ikke bre Tj, som er vvet bde af Uld og Hr. Dtr 22 12 Du skal stte Kvaster i de fire Hjrner af din Kappe, som du hyller dig i. Dtr 22 13 Nr en Mand efter at have gtet en Kvinde og sgt Samkvem med hende fr Uvilje imod hende Dtr 22 14 og siger hende skammelige Ting p og udspreder ondt Rygte om hende, idet han siger: "Jeg tog denne Kvinde til gte, men da jeg havde Samkvem med hende, fandt jeg ikke hos hende Tegnet p, at hun var Jomfru!" Dtr 22 15 s skal den unge Kvindes Forldre bringe Jomfrutegnet hen ti l Byens ldste i Byporten; Dtr 22 16 og Pigens Fader skal sige til de ldste: "Jeg gav denne Ma nd min Datter til Hustru, men han har fet Uvilje imod hende, Dtr 22 17 og nu siger han hende skammelige Ting p og siger: Jeg har ikke hos din Datter fundet Tegnet p, at hun var Jomfru! Men her er Jomfrutegnet! " Og dermed skal de brede Kldet ud for Byens ldste. Dtr 22 18 Da skal Byens ldste tage Manden og revse ham; Dtr 22 19 og de skal plgge ham en Bde p hundrede Sekel Slv og give den unge Kvindes Fader dem, fordi han udspredte ondt Rygte om en Jomfru i Israel. Og han skal beholde hende som Hustru og har ikke Lov til at skille sig fra hende, s lnge han lever. Dtr 22 20 Men hvis Beskyldningen er sand, hvis den unge kvindes Jo mfrutegn ikke findes, Dtr 22 21 skal man fre hende hen foran hendes Faders Husdr, og Mndene i hendes By skal stene hende til Dde, fordi hun har beget en Udd i Israel ved at b edrive Hor i sin Faders Hus. Sledes skal du udrydde det onde af din Midte. Dtr 22 22 Nr en Mand gribes i Samleje med en gift Kvinde, skal de b egge d, bde Manden, der l hos kvinden, og Kvinden selv. Sledes skal du udrydde det o nde af Israel. Dtr 22 23 Nr en Mand inde i Byen trffer en Jomfru, der er trolovet m ed en anden, og har Samleje med hende, Dtr 22 24 skal I fre dem begge ud til Byens Port og stene dem til Dd e, Pigen fordi hun ikke skreg om Hjlp i Byen, og Manden, fordi han krnkede sin Nste s Brud. Sledes skal du udrydde det onde af din Midte. Dtr 22 25 Men hvis Manden trffer den trolovede Pige ude i det fri o g tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde Samleje med hende , d. Dtr 22 26 Pigen derimod skal du ikke gre noget; hun har ikke beget n ogen Synd, som fortjener Dden; thi dermed er det, som nr en overfalder sin Nste og slr ham ihjel; Dtr 22 27 han traf hende jo ude i det fri, og den trolovede Pige s kreg, men ingen kom hende til Hjlp. Dtr 22 28 Nr en Mand trffer en Jomfru, der ikke er trolovet, og tilt

vinger sig Samleje med hende, og de gribes p fersk Gerning, Dtr 22 29 skal den Mand, der havde Samleje med hende, give Pigens Fader halvtredsindstyve Sekel Slv og tage hende til gte, fordi han krnkede hende; o g han har ikke Ret til at skille sig fra hende, s lnge han lever. Dtr 22 30 Ingen m gte sin Faders Hustru eller lfte sin Faders Tppe. Dtr 23 1 Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HERRENS Forsamling. Dtr 23 2 Ingen, som er fdt i blandet gteskab, har Adgang til HERREN s Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HERRENs Forsamling . Dtr 23 3 Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENs Forsam ling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HERRENs Forsa mling, Dtr 23 4 fordi de ikke kom eder i Mde med Brd eller Vand undervejs, da I drog bort fra gypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Sn, fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig; Dtr 23 5 men HERREN din Gud vilde ikke hre p Bileam, og HERREN din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud elskede dig. Dtr 23 6 Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfrd og L ykke! Dtr 23 7 Derimod m du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brdre. Heller ikke gypterne m du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land. Dtr 23 8 Deres Efterkommere m have Adgang til HERRENs Forsamling i tredje Led. Dtr 23 9 Nr du gr i Krig mod dine Fjender og lgger dig i Lejr, s vogt dig for alt, hvad der er utilbrligt. Dtr 23 10 Findes der nogen hos dig, der p Grund af en natlig Hndelse ikke er ren, skal han g uden for Lejren, han m ikke komme ind i Lejren; Dtr 23 11 nr det lakker mod Aften, skal han tvtte sig med Vand, og nr Solen gr ned, m han atter komme ind i Lejren. Dtr 23 12 Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du k an g for dig selv; Dtr 23 13 og du skal have en Pind i dit Blte, og nr du stter dig deru de, skal du med den grave et Hul og bagefter tildkke dine Udtmmelser. Dtr 23 14 Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjlp e dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr vre hellig, for at ha n ikke skal se noget hos dig, der vkker Vmmelse, og vende sig fra dig. Dtr 23 15 Du m ikke udlevere en Trl til hans Herre, nr han er flygtet fra sin Herre og sger Tilflugt hos dig. Dtr 23 16 Han m tage Ophold i din Midte p det Sted, han selv vlger, i nden dine Porte, hvor han helst vil vre, og du m ikke gre ham Men. Dtr 23 17 Ingen af Israels Dtre m vre Skge, og ingen af Israels Snner m vre Mandsskge. Dtr 23 18 Du m ikke for at opfylde et Lfte bringe Skgefortjeneste ell er Hundeln til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din Gud en Vederstyg gelighed. Dtr 23 19 Du m ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fdev arer eller andet, som man kan tage Rente af. Dtr 23 20 Af Udlndinge m du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du sk al ind og tage i Besiddelse. Dtr 23 21 Nr du aflgger et Lfte til HERREN din Gud, m du ikke tve med a t indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud krve det af dig, og du vil pdrage dig Skyld. Dtr 23 22 Men hvis du undlader at aflgge Lfter, pdrager du dig ingen Skyld. Dtr 23 23 Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gre, h vad du frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din Mund. Dtr 23 24 Nr du kommer ind i din Nstes Vingrd, m du spise alle de Drue r, du har Lyst til, s du bliver mt; men du m ingen komme i din Kurv.

Dtr 23 25 Nr du gr igennem din Nstes Sd, m du plukke Aks med din Hnd, me n du m ikke komme til din Nstes Sd med Segl. Dtr 24 1 Nr en Mand tager en Kvinde til gte, og hun ikke vinder han s Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vkker Ubehag hos ham, og han skri ver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hnde og sender hende ud af sit H jem, Dtr 24 2 s m hun efter at have forladt hans Hjem g hen og gifte sig med en anden Mand; Dtr 24 3 fr denne anden Mand ogs Uvilje imod hende og skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i Hnde og sender hende ud af sit Hjem, elle r dr den anden Mand, der havde taget hende til gte, Dtr 24 4 s har hendes frste Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren. Thi det er H ERREN en Vederstyggelighed, og du m ikke bringe Brde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje. Dtr 24 5 Nr en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke d rage med i Krig, og der skal ikke plgges ham nogen som helst Forpligtelse; han ska l have Frihed til at blive hjemme et r og glde sin Hustru, som han har gtet. Dtr 24 6 Man m ikke tage en Hndkvrn i Pant, heller ikke den verste Mll esten; thi det var at tage Livet selv i Pant. Dtr 24 7 Nr nogen gribes i at stjle en af sine Brdre blandt Israelit terne og gr ham Fortrd eller slger ham, da skal en sdan Tyv lade sit Liv. Du skal ud rydde det onde af din Midte. Dtr 24 8 Tag dig i Vare med Spedalskhed, s du meget omhyggeligt ha ndler efter alt, hvad Levitprsterne lrer eder; som jeg har pbudt dem, skal I omhygg eligt handle. Dtr 24 9 Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervej s, da I drog bort fra gypten. Dtr 24 10 Nr du yder din Nste et Ln, m du ikke g ind i hans Hus for at tage Pant af ham. Dtr 24 11 Du skal blive stende udenfor, og den Mand, du yder Lnet, s kal bringe Pantet ud til dig. Dtr 24 12 Hvis han er en fattig Mand, m du ikke lgge dig til Hvile m ed hans Pant; Dtr 24 13 ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at h an kan lgge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og du str retfr diggjort for HERREN din Guds syn. Dtr 24 14 Du m ikke forurette en ndlidende, fattig Daglejer, hvad en ten han hrer til dine Brdre eller de fremmede inden dine Porte nogetsteds i dit La nd. Dtr 24 15 Dag for Dag skal du give ham hans Ln, s at Solen ikke gr ne d derover, thi han er ndlidende og venter med Lngsel derp. Ellers rber han til HERRE N over dig, og du pdrager dig Skyld. Dtr 24 16 Fdre skal ikke lide Dden for Brns Skyld, og Brn skal ikke li de Dden for Fdres Skyld. Enhver skal lide Dden for sin egen Synd. Dtr 24 17 Du m ikke bje Retten for den fremmede og den faderlse, og d u m ikke tage Enkens Kldning i Pant. Dtr 24 18 Men kom i Hu, at du var Trl i gypten, og at HERREN din Gud udlste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle sledes. Dtr 24 19 Nr du bjrger din Hst p din Mark og glemmer et Neg p Marken, m du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den fremmede, den fade rlse og Enken, for at HERREN din Gud kan velsigne dig i alt, hvad du tager dig fo r. Dtr 24 20 Nr du slr dine Oliven ned, m du ikke bagefter gennemsge Gren ene; den fremmede, den faderlse og Enken skal det tilfalde. Dtr 24 21 Nr du hster din Vin, m du ikke holde Efterhst; den fremmede, den faderlse og Enken skal det tilfalde. Dtr 24 22 Kom i Hu, at du selv var Trl i gypten; derfor byder jeg di g at handle sledes. Dtr 25 1 Nr der opstr Strid mellem Mnd, og de mder for Retten, skal m

an dmme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dmmes. Dtr 25 2 Og dersom den skyldige idmmes Prygl, skal Dommeren lade h am lgge sig p Jorden og i sit Psyn lade ham f det Antal Slag, der svarer til hans Fo rseelse. Dtr 25 3 Fyrretyve Slag m han lade ham f, men heller ikke flere, fo r at din Broder ikke skal vanres for dine jne, nr han fr endnu flere Slag. Dtr 25 4 Du m ikke binde Munden til p en Okse, nr den trsker. Dtr 25 5 Nr flere Brdre bor sammen, og en af dem dr uden at efterlad e sig nogen Sn, m hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slgten; men hendes Svoger skal g til hende og tage hende til gte, idet han indgr Svogergteskab med hende. Dtr 25 6 Og den frste Sn, hun fder, skal bre den afdde Broders Navn, f or at hans Navn ikke skal udslettes af Israel. Dtr 25 7 Men hvis Manden er uvillig til af gte sin Svigerinde, ska l hun g hen til de ldste i Byporten og sige: "Min Svoger vgrer sig ved at oprethold e sin Broders Navn i Israel og vil ikke indg Svogergteskab med mig!" Dtr 25 8 Derp skal de ldste i Byen stvne ham for sig og tale ham til , og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklrer sig uvillig til at gte hende , Dtr 25 9 skal hans Svigerinde i de ldstes Psyn g hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: "Sledes gr man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slgt!" Dtr 25 10 Og hans Navn i Israel skal vre: den barfodedes Hus. Dtr 25 11 Nr der opstr Trtte mellem to Mnd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rkker sin Hnd ud og tager fat i den andens Blusel, Dtr 25 12 da skal du hugge hendes Hnd af; du m ikke vise Sknsel. Dtr 25 13 Du m ikke have to Slags Vgtlodder i din Pung, strre og mind re. Dtr 25 14 Du m ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en strre og en mi ndre. Dtr 25 15 Fuldvgtige Lodder og Efaer, der holder Ml, skal du have, f or at du kan f et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig. Dtr 25 16 Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, d er ver sligt, enhver, der begr Svig. Dtr 25 17 Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, d a I drog bort fra gypten, Dtr 25 18 hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gu d huggede alle dine udmattede Efternlere ned, da du var trt og ndig. Dtr 25 19 Nr derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjend er rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udr ydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke! Dtr 26 1 Nr du kommer ind i det Land, HERREN din Gud giver dig til Arv, og tager det i Besiddelse og bostter dig deri, Dtr 26 2 skal du tage en Del af Frstegrden af alle de Jordens Frugt er, som du hster af det Land, HERREN din Gud giver dig, og lgge dem i en Kurv og b egive dig til det Sted, HERREN din Gud udvlger til Bolig for sit Navn. Dtr 26 3 Nr du s kommer til den Prst, som er der p den Tid, skal du s ige til ham: "Jeg vidner i Dag for HERREN din Gud, at jeg er kommet ind i det La nd, HERREN tilsvor vore Fdre at ville give os." Dtr 26 4 S skal Prsten tage Kurven af din Hnd og stte den hen foran H ERREN din Guds Alter. Dtr 26 5 Derp skal du tage til Orde og sige for HERREN din Guds syn : "En omvankende Aramer var min Stamfader; han drog ned til gypten og boede der so m fremmed med nogle f Mnd, men der blev han til et stort, mgtigt og talrigt Folk. Dtr 26 6 Men gypterne mishandlede og plagede os og plagde os hrdt Trl learbejde; Dtr 26 7 da rbte vi til HERREN, vore Fdres Gud, og HERREN hrte vor Rs t og s til vor Elendighed, Mje og Trngsel; Dtr 26 8 og HERREN frte os ud af gypten med strk Hnd og udstrakt Arm,

med store, forfrdelige Gerninger og med Tegn og Undere; Dtr 26 9 og han frte os til dette Sted og gav os dette Land, et La nd, der, flyder med Mlk og Honning. Dtr 26 10 Og her bringer jeg nu Frstegrden af Frugterne af den Jord, du har givet mig, HERRE!" Derp skal du stille Kurven hen for HERREN din Guds syn og tilbede for HERREN din Guds syn Dtr 26 11 og s vre glad over alt det gode, HERREN din Gud giver dig, sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din Midte. Dtr 26 12 Nr du det tredje r, Tienderet, er frdig med at aflevere hele Tienden af din Afgrde og har givet Leviten, den fremmede, den faderlse og Enken d en, s de kan spise sig mtte inden dine Porte, Dtr 26 13 da skal du sige for HERREN din Guds syn: "Jeg har leveret det hellige ud fra mit Hus, jeg har ogs givet Leviten, den fremmede, den faderlse og Enken det efter alt dit Bud, som du har givet os; jeg har ikke overtrdt noget af dine Bud og intet glemt. Dtr 26 14 Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke vret uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en dd noget deraf, j eg har adlydt HERREN min Guds Rst, jeg har handlet nje efter dit Bud. Dtr 26 15 Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og ve lsign dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore Fdre, et Land, der flyder med Mlk og Honning!" Dtr 26 16 I Dag byder HERREN din Gud dig at handle efter disse Ano rdninger og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og hele din S jl! Dtr 26 17 Du har i dag ladet HERREN tilsige dig, at han vil vre din Gud, og at han vil stte dig hjt over alle Folk, som han har skabt, til Pris og Be rmmelse og re. Dtr 26 18 Og HERREN har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil vre hans Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare p alle hans Bud, Dtr 26 19 og at du vil g p hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og Lovbud og hre hans Rst, og at du vil vre HERREN din Gud et helligt Folk, som han har sagt. Dtr 27 1 Derp bd Moses og IsraeLs ldste Folket: "Hold alle de Bud, j eg i Dag plgger eder! Dtr 27 2 Og den Dag I gr over Jordan ind i det Land, HERREN din Gu d vil give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem over, Dtr 27 3 og p dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, s snart du er kommet over, for at du kan drage ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, e t Land, der flyder med Mlk og Honning, som HERREN, dine Fdres Gud, lovede dig. Dtr 27 4 Og nr I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om hvilke jeg i Dag giver eder Plg, p Ebals Bjerg og kalke dem over. Dtr 27 5 Og der skal du bygge HERREN din Gud et Alter, et Alter a f Sten, som du ikke har svunget Jern over; Dtr 27 6 af utilhugne Sten skal du bygge HERREN din Guds Alter, o g p det skal du ofre Brndofre til HERREN din Gud, Dtr 27 7 og du skal ofre Takofre og holde Mltid der og vre glad for HERREN din Guds syn. Dtr 27 8 Og p Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og klart!" Dtr 27 9 Derp talte Moses og Levitprsterne til hele Israel og sagde : "Hr efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet HERREN din Guds Folk! Dtr 27 10 S lyt da til HERREN din Guds Rst og hold hans Bud og Anord ninger, som jeg i Dag plgger dig!" Dtr 27 11 Og Moses bd p denne Da: Folket: Dtr 27 12 "Nr I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tag e Plads p Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon, Levi, Juda, Issak ar, Josef og Benjamin; Dtr 27 13 og den anden skal tage Plads p Ebals Bjerg for at forband e, nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali." Dtr 27 14 Og Leviterne skal tage til Orde og med hj Rst sige til all

e Israels Mnd: Dtr 27 15 "Forbandet vre den, som laver et udskret eller stbt Billede , HERREN en Vederstyggelighed, Vrk af en Hndvrkers Hnder, og stiller det op i Lndom!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 16 "Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder! " Og hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 17 "Forbandet enhver, som flytter sin Nstes Skel!" Og hele F olket skal svare: "Amen!" Dtr 27 18 "Forbandet enhver, som frer den blinde p Vildspor!" Og hel e Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 19 "Forbandet enhver, som bjer Retten for den fremmede, den faderlse og Enken!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 20 "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru ; thi han har lftet sin Faders Tppe!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 21 "Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kvg!" O g hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 22 "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Sster, sin Fad ers eller Moders Datter!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 23 "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder !" Og hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 24 "Forbandet enhver, som snigmyrder sin Nste!" Og hele Folk et skal svare: "Amen!" Dtr 27 25 "Forbandet enhver, som lader sig kbe til at myrde en usky ldig!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 27 26 "Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i Hvd o g handler efter dem!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" Dtr 28 1 Men dersom du adlyder HERREN din Guds Rst og handler efte r alle hans Bud, som jeg i Dag plgger dig, s vil HERREN din Gud stte dig hjt over all e Folk p Jorden; Dtr 28 2 og alle disse Velsignelser vil komme over dig og n dig, d ersom du adlyder HERREN din Guds Rst: Dtr 28 3 Velsignet skal du vre i Staden, og velsignet skal du vre p Marken! Dtr 28 4 Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvgs Frugt, bde Tillgg et af dine Okser og dit Smkvgs Yngel! Dtr 28 5 Velsignet din kurv og dit Dejtrug! Dtr 28 6 Velsignet skal du vre, nr du gr ind, og velsignet skal du vr e, nr du gr ud! Dtr 28 7 Nr dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN sl dem p F lugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig. Dtr 28 8 HERREN skal byde sin Velsignelse vre med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN din Gud giv er dig. Dtr 28 9 HERREN skal gre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, nr du holder HERREN din Guds Bud og vandrer p hans Veje. Dtr 28 10 Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENs Navn er nvnet ov er dig, og frygte dig. Dtr 28 11 HERREN skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Mode rliv, Frugt af dit kvg og Frugt af din Jord i det Land, HERREN tilsvor dine Fdre a t ville give dig. Dtr 28 12 HERREN skal bne dig sit rige Forrdskammer, Himmelen, for a t give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal lne ud til mange Folk, men selv skal du ikke lne. Dtr 28 13 HERREN skal gre dig til Hoved og ikke til Hale, og det sk al stadig g opad for dig og ikke nedad, nr du lytter til HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag plgger dig, og omhyggeligt handler efter dem Dtr 28 14 uden at vige til hjre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag plgger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem. Dtr 28 15 Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds Rst og omhyggeli

gt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag plgger dig, s skal all e disse Forbandelser komme over dig og n dig: Dtr 28 16 Forbandet skal du vre i Staden, og forbandet skal du vre p Marken! Dtr 28 17 Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug! Dtr 28 18 Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillgget af dine O kser og dit Smkvgs Yngel! Dtr 28 19 Forbandet skal du vre, nr du gr ind, og forbandet skal du vr e, nr du gr ud! Dtr 28 20 HERREN skal sende Forbandelsen, Rdselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og gr til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig. Dtr 28 21 HERREN skal lade Pesten hnge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse. Dtr 28 22 HERREN skal ramme dig med Svindsot, Febergld, Betndelse og Hede, med Trke, Kornbrand og Rust, og de skal forflge dig, indtil du er get til Gr unde. Dtr 28 23 Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden un der dig som Jern. Dtr 28 24 Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og S tv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er delagt. Dtr 28 25 HERREN skal sl dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skrmse l for alle Riger p Jorden. Dtr 28 26 Dine Lig skal blive Fde for alle Himmelens Fugle og Jorde ns vilde Dyr, og ingen skal skrmme dem bort. Dtr 28 27 HERREN skal sl dig med gyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan lges. Dtr 28 28 HERREN skal sl dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse. Dtr 28 29 Ved hjlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde faml er sig frem i Mrket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig. Dtr 28 30 Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; de t Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingrd, du planter, ska l du ikke plukke Druer i; Dtr 28 31 din Okse skal slagtes for dine jne, men du skal ikke spis e deraf; dit sel skal rves i dit Psyn og ikke komme tilbage til dig; dit Smkvg skal k omme i Fjendevold, og ingen skal hjlpe dig; Dtr 28 32 dine Snner og Dtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne jne skal du se det og vansmgte af Lngsel efter dem Dagen lang, uden at du formr noget. Dtr 28 33 Frugten af dit Land og af al din Mje skal fortres af et Fo lk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage; Dtr 28 34 du skal blive afsindig ved alt, hvad du m se p. Dtr 28 35 HERREN skal sl dig p kn og Lg med onde Svulster, der ikke ka n lges, ja fra Fodsl til Isse. Dtr 28 36 Dig og din Konge, som du stter over dig, skal HERREN fre t il et Folk, som hverken du eller dine Fdre fr kendte til, og der skal du dyrke fre mmede Guder, Tr og Sten. Dtr 28 37 Du skal blive til Rdsel, Spot og Spe for alle de Folk, HE RREN frer dig hen til. Dtr 28 38 Udsd i Mngde skal du bringe ud p Marken, men kun hste lidt, thi Grshopperne skal fortre den; Dtr 28 39 Vingrde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke kom me til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opde Druen; Dtr 28 40 Oliventrer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af. Dtr 28 41 Snner og Dtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal g i Fangenskab. Dtr 28 42 Alle dine Trer og dit Lands Afgrde skal Insekterne bemgtige

sig. Dtr 28 43 Den fremmede, som er hos dig, skal hve sig op over dig, hj ere og hjere, men du skal synke dybere og dybere. Dtr 28 44 De skal lne til dig, men du skal ikke lne til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale. Dtr 28 45 Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forflge dig og n dig, til du er lagt de, fordi du ikke adld HERREN din Guds Rst, s du holdt hans Bud og Anordninger, som han plagde dig; Dtr 28 46 de skal til evig Tid flge dig o: dit Afkom som Tegn og Un dere. Dtr 28 47 Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens Glde, fordi du havde Overflod p alt, Dtr 28 48 skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende imod dig, under Hunger og Trst, Ngenhed og Mangel p alt; han skal lgge Jerng p d in Nakke, indtil de har lagt dig de. Dtr 28 49 HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med rnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut ikke forstr , Dtr 28 50 et Folk med hrde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de g amle eller viser Sknsel mod de unge; Dtr 28 51 det skal opde dit Kvgs og din Jords Frugt, indtil du er la gt de; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillg af dine Okser eller Yn gel af dit Smkvg, indtil det har tilintetgjort dig; Dtr 28 52 det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine hje, s trke Mure, som du stoler p, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som HERREN din Gud giver dig. Dtr 28 53 Og du skal fortre din Livsfrugt, Kdet af dine Snner og Dtre, som HERREN din Gud giver dig, under den Trngsel og Nd, din Fjende bringer over di g; Dtr 28 54 selv den mest forvnte og bldagtige af dine Mnd skal se skvt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Snner, h an har tilbage, Dtr 28 55 s han ikke under en eneste af dem Kdet af sine Brn, som han fortrer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trngsel og Nd, din Fjende br inger over dig overalt inden dine Porte. Dtr 28 56 Og den mest forvnte og bldagtige af dine Kvinder, som aldr ig har prvet at trde med sin Fod p jorden for Bldagtighed og Forvnthed, skal se skvt t il sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Sn og Datter, Dtr 28 57 s hun ikke under dem Efterbyrden, der gr fra hende, eller de Brn, hun fder; men i Mangel p alt fortrer hun dem selv i Lndom under den Trngsel og Nd, din Fjende bringer over dig inden dine Porte! Dtr 28 58 Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs O rd, som str skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfrdelige Navn, HER REN din Gud, Dtr 28 59 s skal HERREN sende uhrte Plager over dig og dit Afkom,sva re og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme, Dtr 28 60 og lade alle gyptens Sygdomme, som du gruer for, komme ov er dig, og de skal hnge ved dig; Dtr 28 61 ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er lagt de. Dtr 28 62 Medens I fr var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle f Mnd tilbage af eder, fordi du ikke adld HERREN din Guds Rst. Dtr 28 63 Og ligesom HERREN fr havde sin Glde af at gre vel imod eder og gre eder mangfoldige, sledes skal HERREN da have sin Glde af at tilintetgre eder og lgge eder de, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Bes iddelse. Dtr 28 64 HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra d en ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hv erken du eller dine Fdre fr kendte til, Tr og Sten; Dtr 28 65 og blandt disse Folk skal du ikke f Ro eller finde Hvile

for din Fod; thi der skal HERREN give dig et sklvende Hjerte, udtrede jne og en van sdsmgtende Sjl. Dtr 28 66 Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Trd; du skal ng stes ved Dag og ved Nat og aldrig fle dig sikker p dit Liv. Dtr 28 67 Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aft enen: "Gid det var Morgen!" Sdan Angst skal du gribes af, og s forfrdeligt bliver d et, dine jne fr at se. Dtr 28 68 Og HERREN skal fre dig tilbage til gypten p Skibe, ad den V ej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde f at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trlle og Trlkvinder, men der skal ingen vre, som vil kbe eder! Dtr 29 1 Det er den Pagts Ord, som HERREN bd Moses at slutte med I sraelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb. Dtr 29 2 Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I h ar set alt, hvad HERREN i gypten for eders jne gjorde ved Farao og alle hans Tjene re og hele hans Land, Dtr 29 3 de store Prvelser, I s med egne jne, disse store Tegn og Un dere. Dtr 29 4 Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at f orst med eller jne til at se med eller rer til at hre med. Dtr 29 5 I fyrretyve r har jeg frt eder om i rkenen; eders Klder blev ikke slidt af Kroppen p eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fdderne p dig; Dtr 29 6 Brd fik I ikke at spise, og Vin og strk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud. Dtr 29 7 Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon o g Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem Dtr 29 8 og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne o g Manasses halve Stamme det til Arvelod. Dtr 29 9 Tag derfor Vare p denne Pagts Ord og gr efter dem, for at I kan f Lykke til al eders Gerning. Dtr 29 10 I str i Dag alle for HERREN eders Guds syn, eders Stammeov erhoveder, Dommere, ldste og Tilsynsmnd, hver Mand i Israel, Dtr 29 11 eders Smbrn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, bde dine Brndehuggere og Vandbrere, Dtr 29 12 for at indtrde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN din Gud.i Dag slutter med dig, Dtr 29 13 for at han i dag kan gre dig til sit Folk, s han bliver di n Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fdre, Abraham, Isak og Jakob. Dtr 29 14 Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette E dsforbund, Dtr 29 15 men bde med dem, der i Dag str her hos os for HERREN vor G uds syn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her. Dtr 29 16 Thi I ved jo selv, at vi boede i gypten, og at vi drog ig ennem de forskellige Folkeslags Lande, Dtr 29 17 og I s deres vmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Tr og S ten, af Slv og Guld, som de har. Dtr 29 18 S lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kv inde, Slgt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN vor Gud, s d e gr hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder ndes nogen Rod, hv oraf Gift og Malurt vokser op, Dtr 29 19 s at han, nr han hrer dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte l over sig selv alt godt og tnker: "Det skal nok g mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi s vil han delgge bde frodigt og trt. Dtr 29 20 HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nid krhed skal blusse op mod sdan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i de nne Bog, vil lgge sig p ham, og HERREN vil udslette hans Navn under Himmelen! Dtr 29 21 HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bring e Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er sk revet i denne Lovbog. Dtr 29 22 Og nr den kommende Slgt, eders Brn, der kommer efter eder.

og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsgt det med, Dtr 29 23 Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, s det ikke kan tilses og ingen Afgrde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra , Adma og Zebojim blev delagt, da HERREN lod dem g under i sin Vrede og Harme, da skal de sprge, Dtr 29 24 og alle Folkeslag skal sprge: "Hvorfor har HERREN handlet sledes med dette Land? Hvorledes hnger det sammen med denne vldige Vredesgld?" Dtr 29 25 S skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN , deres Fdres Gud, havde sluttet med dem, da han frte dem ud af gypten, Dtr 29 26 og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Gude r, som de ikke fr havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem; Dtr 29 27 derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, s han l od al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det, Dtr 29 28 og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Ha rme og heftig Forbitrelse og slngte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket. " Dtr 29 29 De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de benbare er for os og vore Brn evindelig, at vi m lre at handle efter alle denne Lovs Ord! Dtr 30 1 Men nr alt dette kommer over dig, bde Velsignelser og Forb andelsen, som jeg har forelagt dig, og du lgger dig det p Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstder dig hen iblandt, Dtr 30 2 og tillige med dine Brn af hele dit Hjerte og hele din Sjl omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Rst i alt, hvad jeg i. Dag byder dig, Dtr 30 3 s vil HERREN din Gud vende din Skbne og forbarme sig over dig og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud, spreder dig iblandt. Dtr 30 4 Om s dine forstdte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HE RREN din Gud samle dig sammen og hente dig derfra. Dtr 30 5 Og HERREN din Gud vil fre dig ind i det Land, dine Fdre ha vde i Eje, og du skal f det i Eje, og han vil gre dig endnu lykkeligere og talrige re end dine Fdre. Dtr 30 6 Og HERREN din Gud vil omskre dit Hjerte og dit Afkoms Hje rte, s du elsker HERREN din Gud" af hele dit Hjerte og hele din Sjl, for at du m le ve. Dtr 30 7 Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine Fjender og Avindsmnd, der har forfulgt dig. Dtr 30 8 Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds Rst og h andle efter alle hans Bud, som jeg i Dag plgger dig. Dtr 30 9 Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du t ager dig for, Overflod af dit Livs, dit Kvgs og din Jords Frugt; thi HERREN skal atter komme til at glde sig over dig til dit Bedste, som han gldede sig over dine Fdre, Dtr 30 10 fordi du adlyder HERREN din Guds Rst og holder hans Bud o g Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele dit Hjerte og he le din Sjl omvender dig til HERREN din Gud. Dtr 30 11 Thi Budet, som jeg i Dag plgger dig, er dig ikke ufattelig t og er heller ikke langt borte. Dtr 30 12 Det er ikke i Himmelen, s du mtte sige: "Hvem skal stige o p til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgre os det, s vi kan handle d erefter?" Dtr 30 13 Ikke heller er det hinsides Havet, s du mtte sige: "Hvem s kal drage over Havet for os og hente det til os og kundgre os det, s vi kan handle derefter?" Dtr 30 14 Nej, Ordet er dig ganske nr, i din Mund og i dit Hjerte, s du kan handle derefter. Dtr 30 15 Se, jeg forelgger dig i Dag Livet og Lykken, Dden og Ulykk en! Dtr 30 16 Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag plgger di g, s at du elsker HERREN din Gud og vandrer p hans Veje og holder hans Bud, Anordn

inger og Lovbud, s skal du leve og blive mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsig ne dig i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse. Dtr 30 17 Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og:du ikke er lydig , men lader dig forfre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem, Dtr 30 18 s kundgr jeg eder i Dag, at I visselig skal g til Grunde; I skal ikke komme til at leve lnge i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse ef ter at vre get over Jordan. Dtr 30 19 Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder p, at jeg har forelagt eder Livet og Dden, Velsignelsen og Forbandelsen. S vlg da Live t, for at du og dit Afkom m leve, Dtr 30 20 idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans Rst og hnger ved ham; thi deraf afhnger dit Liv og Tallet p de Dage, du kommer til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine Fdre, Abraham, Isak og Jakob. Dtr 31 1 Da Moses var frdig med at tale disse Ord til hele Israel, Dtr 31 2 sagde han til dem: "Jeg er nu 120 r gammel og kan ikke me re frdes som fr; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der! Dtr 31 3 Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig , han vil udrydde disse Folkeslag for dig, s du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt. Dtr 31 4 Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amor iterkongerne Sibon og Og og med deres Land, som han delagde; Dtr 31 5 og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle m ed dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder. Dtr 31 6 Vr frimodige og strke, frygt ikke og forfrdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!" Dtr 31 7 Derp lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israel s Nrvrelse: "Vr frimodig og strk; thi du skal fre dette folk ind i det Land, HERREN s vor at ville give deres Fdre, og give dem det i Eje. Dtr 31 8 HERREN selv vil g foran dig, han vil vre med dig og ikke s lippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vr ikke bange!" Dtr 31 9 Derp nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Prsterne, Levis Snner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels ldste. Dtr 31 10 Og Moses bd dem: "Hvergang der er get syv r, i Friret, p Lvhyt tefesten, Dtr 31 11 nr hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds sy n p det Sted, han udvlger, skal du lse denne Lov hjt for hele Israel. Dtr 31 12 Kald da Folket sammen, Mnd, Kvinder og Brn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan hre og lre at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord; Dtr 31 13 og deres Brn,som endnu ikke har lrt den at kende, skal hre den og lre at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I ska l ind og tage i Besiddelse efter at vre get over Jordan!" Dtr 31 14 Derp sagde HERREN til Moses: "Nu nrmer Tiden sig, da du sk al d. Kald derfor Josua bid og stil eder i benbaringsteltet, for at jeg kan give h am mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i benbaringsteltet . Dtr 31 15 Da benbarede HERREN sig i teltet i en Skysttte, og Skysttte n stillede sig ved Teltets Indgang. Dtr 31 16 Derp sagde HERREN til Moses: "Nr du har lagt dig til Hvile hos dine Fdre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sl uttet med det. Dtr 31 17 Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og je g vil forlade dem og skjule mit syn for dem; det skal des op, og mange Ulykker og Trngsler skal ramme det.Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig? Dtr 31 18 Og jeg vil til den Tid helt skjule mit syn for det for al t det ondes Skyld, det vede, da det vendte sig til fremmede Guder. Dtr 31 19 S skriv nu denne Sang op, lr Israelitterne den og lg den i

deres Mund, for at denne Sang kan vre mit Vidne mod Israelitterne. Dtr 31 20 Thi jeg vil fre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fdre , et Land, der flyder med Mlk og Honning; men nr det har spist sig mt og msket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og b ryde min Pagt. Dtr 31 21 Nr da Ulykker og Trngsler i Mngde rammer det, skal denne Sa ng vre det et Vidne; thi aldrig m den d p dets Afkoms Lber. Jeg ved jo, hvad de pnser p allerede nu, fr jeg har frt dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fdre." Dtr 31 22 Da skrev Moses p den Dag denne Sang op og lrte Israelitter ne den. Dtr 31 23 Derp bd han Josua, Nuns Sn, og sagde: "Vr frimodig og strk; t hi du skal fre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil vre med dig! " Dtr 31 24 Da Moses var frdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra En de til anden i en Bog, Dtr 31 25 bd han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark: Dtr 31 26 "Tag denne Lovbog og lg den ved Siden af HERREN eders Gud s Pagts Ark, for at den der kan vre Vidne imod dig; Dtr 31 27 thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, e ndnu i mit levende Live har I vret genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikk e, nr jeg er dd! Dtr 31 28 Kald nu alle eders Stammers ldste og eders Tilsynsmnd samm en hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorde n til Vidne imod dem: Dtr 31 29 Thi jeg ved, at nr jeg er dd, vil t handle ilde og vige bo rt fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Ti der, fordi l gr, hvad der er ondt i HERRENs jne, og krnker ham med eders Hnders Gern ing." Dtr 31 30 Derp fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for he l Israels Forsamling: Dtr 32 1 Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden hre mine Ord! Dtr 32 2 Lad dryppe som Regn min Lre, lad flyde som Dug mit Ord, s om Regnskyl p unge Spirer, som Regnens Drber p Grs. Dtr 32 3 Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, re skal I give vor Gud ! Dtr 32 4 Han er Klippen, fuldkomment hans Vrk, thi alle hans Veje er Retfrd! En trofast Gud, uden Svig, retfrdig og sanddru er Han. Dtr 32 5 Skndselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slgt. Dtr 32 6 Er det sdan, I lnner HERREN? Du tbelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig? Dtr 32 7 Kom Fortidens Dage i Hu, agt p henfarne Slgters r; sprg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortlle dig! Dtr 32 8 Da den Hjeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneske nes Brn, bestemte han Folkenes Grnser efter Tallet p Guds Snner, Dtr 32 9 men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmlte Lod. Dtr 32 10 Han fandt det i rkenlandet, i demarken, blandt rkenens Hyl; han vrnede det med vgent je og vogtede det som sin jesten. Dtr 32 11 Som rnen, der purrer sin Yngel ud og svver over sine Unger , lftede han det p sit Vingefang og bar det p sine Vinger. Dtr 32 12 HERREN var dets eneste Frer, ingen fremmed Gud var hos ha m. Dtr 32 13 Han lod det frdes over Landets Hje, nrede det med Markens F rugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint, Dtr 32 14 Surmlk fra Ker, Mlk fra Smkvg, dertil Fedt af Lam og Vdre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin. Dtr 32 15 Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, d u blev tyk, du blev msket; da forskd han Gud, sin Skaber, lod hnt om sin Frelses Kl ippe. Dtr 32 16 De ggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirred e de ham;

Dtr 32 17 de ofred til Dmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej fr kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fdre frygtede. Dtr 32 18 Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den G ud, der fdte dig! Dtr 32 19 Da HERREN s det, forstdte han dem af Grmmelse over sine Brn Dtr 32 20 og sagde: "Jeg vil skjule mit syn for dem og se, hvad End e det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slgt, Brn, som er uden Troskab; Dtr 32 21 de gged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved dere s tomme Ggl: Jeg vil gge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk a f Drer. Dtr 32 22 Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brnder til Ddsrige ts Dyb; den fortrer Jorden med dens Grde og antnder Bjergenes Grunde. Dtr 32 23 Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod de m. Dtr 32 24 De udmagres af Sult og hentres af Pestgld og giftig Sot; s sender jeg Vilddyrs Tnder og Slangers Gift imod dem. Dtr 32 25 Ude slr Svrdet Brnene ned og inde i Kamrene Rdselen bde Yngli ng og Jomfru, diende Brn og grnende Mnd. Dtr 32 26 Jeg satte mig for at blse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud, Dtr 32 27 men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Grmmelse, d eres Avindsmnd tage fejl og tnke: Det var vor egen Hnd, der var strk, ej HERREN, der gjorde alt dette. Dtr 32 28 Thi de er et rdvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand. Dtr 32 29 Var de vise, forstod de det og inds, hvad der venter dem selv! Dtr 32 30 Hvor skulde een kunne forflge tusind, og to sl ti Tusind p Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris! Dtr 32 31 Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender b edst selv! Dtr 32 32 Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Mar ker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser; Dtr 32 33 som Dragegift er deres Vin, som glers gruelige Edder. Dtr 32 34 Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer Dtr 32 35 til Hvnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast. " Dtr 32 36 Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over si ne Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en. Dtr 32 37 Da sprger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, p hvem de f orlod, sig, Dtr 32 38 som d deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin ? Lad dem rejse sig og hjlpe eder, lad dem vre eder et Skjul! Dtr 32 39 Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Sid e. Jeg dder, jeg gr levende, jeg srer, og jeg lger, "g ingen kan frelse fra min Hnd. Dtr 32 40 Thi jeg lfter min Hnd mod Himlen og siger: S sandt jeg leve r evindelig, Dtr 32 41 jeg hvsser mit lynende Svrd, og min Hnd tager fat p Dommen, jeg hvner mig p mine Fjender, ver Gengld mod mine Avindsmnd. Dtr 32 42 Mine Pile gr jeg drukne af Blod, og mit Svrd skal svlge i Kd , i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Hvdingers Hoveder!" Dtr 32 43 I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hvner sine Tjeneres Blod; han hvner sig p sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning! Dtr 32 44 Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, ha n og Josua, Nuns Sn. Dtr 32 45 Og da Moses var frdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel, Dtr 32 46 sagde han til dem: "Lg eder alle de Ord p Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan plgge dine Snner dem, at de omhyggeligt m h andle efter alle denne Lovs Bud;

Dtr 32 47 thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men a f dem afhnger eders Liv, og ved at flge det Ord skal I f et langt Liv i det Land, s om l skal ind og tage i Besiddelse efter at vre get over Jordan." Dtr 32 48 Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde: Dtr 32 49 "Stig op p Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land ov er for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje ! Dtr 32 50 Og s skal du d p det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slgt, ligesom din Broder Aron dde p Bjerget Hor og samledes til sin Slgt, Dtr 32 51 fordi I handlede trolst imod mig iblandt Israelitterne ve d Merihat Kadesjs Vand i Zins rken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitte rne. Dtr 32 52 Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne! Dtr 33 1 Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses ve lsignede Israel fr sin Dd Dtr 33 2 Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstrled han for dem, brd frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved han s hjre lued Ild dem i Mde. Dtr 33 3 Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i ha ns Hnder; og de stter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig. Dtr 33 4 En Lov har Moses plagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling, Dtr 33 5 og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Hvdinger kom sam men, og Israels Stammer forsamled sig. Dtr 33 6 Mtte Ruben leve og ikke d, hans Mnd blive dog et Tal! Dtr 33 7 Og disse Ord sagde han om Juda: Hr, HERRE, Judas Rb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hnder, vr ham en Hjlp mod hans Fjen der! Dtr 33 8 Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling din e Urim, ham, som du prved ved Massa og bekmped ved Meribas Vand, Dtr 33 9 som sagde om sin Fader: "Jeg s ham aldrig!" som ikke brd s ig om sine Brdre og ikke kendtes ved sine Snner, thi de holdt dit Ord og holdt fas t ved din Pagt. Dtr 33 10 De skal lre Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe O fferduft op i din Nse og Helofre p dine Altre. Dtr 33 11 Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hnders Vrk . Knus Lnderne p hans Fjender, p hans Avindsmnd, s de ej rejser sig mer! Dtr 33 12 Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Hjeste skrmer ham og bor imellem hans Skrnter. Dtr 33 13 Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden, Dtr 33 14 med det kosteligste, Solen frembringer, med det kostelig ste, Mneskifterne fremkalder, Dtr 33 15 med det bedste fra de ldgamle Bjerge og det kosteligste f ra de evige Hje, Dtr 33 16 med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nde fra ha m, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen p ham, s om er Hersker blandt sine Brdre. Dtr 33 17 Som den unge Okses er hans Hjhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstder han Folkene, s vidt som Jorden strkker sig. Sdan er Efraims T itusinder, sdan er Manasses Tusinder! Dtr 33 18 Om Zebulon sagde han: Gld dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte! Dtr 33 19 Til Bjerget stvner de Folkeslag, der ofrer de Retfrds Ofre , thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte! Dtr 33 20 Om Gad sagde han: Priset vre han, der skaffer Plads for G ad! Han ligger som en Lve og flnger bde Arme og Hjerneskal; Dtr 33 21 han uds sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Hvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!

Dtr 33 22 Om Dan sagde han: Dan er en Lveunge, som springer frem fr a Basan. Dtr 33 23 Om Naftali sagde han: Naftali er mt af Nde og fuld af HERR ENs Velsignelse, Sen og Svejen har han i Eje. Dtr 33 24 Om Aser sagde han: Aser vre den velsignede blandt Snnerne, han vre sine Brdres Yndling og dyppe sin Fod i Olie! Dtr 33 25 Dine Portsler er Jern og Kobber, som dine dage skal din S tyrke vre. Dtr 33 26 Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himm elen for at hjlpe dig, over Skyerne i sin Hjhed! Dtr 33 27 Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit syn og sagde: "Tilintetgr dem!" Dtr 33 28 S kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig sel v, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug. Dtr 33 29 Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der fr Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Hjheds Svrd. Dine Fjender slesker fo r dig, over deres Hje skrider du frem. Dtr 34 1 Derp steg Moses fra Moabs Sletter op p Nebobjerget, til To ppen af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN Ind ham skue ud over hele Landet: Gilead lige til Dan, Dtr 34 2 hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil Havet i Vest, Dtr 34 3 Sydlandet og Jordanegnen, Snkningen ved Jeriko, Palmestad en, lige til Zoar. Dtr 34 4 Og HERREN sagde til ham: "Det er det Land, jeg tilsvor A braham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har jeg lade t dig skue ud over det med dine egne jne; men du skal ikke drage derover" Dtr 34 5 Og Moses, HERRENs Tjener, dde der i Moabs Land, som HERRE N havde sagt. Dtr 34 6 Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Pe or. Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav. Dtr 34 7 Moses var 120 r, da han dde; hans je var ikke slvet og hans Livskraft ikke svundet. Dtr 34 8 Og Israelitterne grd over Moses i tredive Dage p Moabs Sle tter, indtil Tiden for Ddeklagen over Moses var til Ende. Dtr 34 9 Og Josua, Nuns Sn, var fuld af Visdoms nd, fordi Moses hav de lagt sine Hnder p ham, og Israelitterne adld ham og gjorde, som HERREN havde plag t Moses. Dtr 34 10 Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, h vem HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt, Dtr 34 11 nr der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN Ind ham udfre i gypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans Land, Dtr 34 12 og til den vldige Kraft og alt det forfrdelige og store, M oses udfrte i hele Israels Psyn. Jsh 1 1 Efter at HERRENs Tjener Moses var dd, sagde HERREN til Mo ses's Medhjlper Josua, Nuns Sn: Jsh 1 2 "Min Tjener Moses er dd; bryd nu op tillige med hele dett e Folk og g over Jordan derhenne til det Land, jeg vil give dem, Israeliterne. Jsh 1 3 Ethvert Sted, eders Fod betrder, giver jeg eder, som jeg lovede Moses. Jsh 1 4 Fra rkenen og Libanon til den store Flod, Eufratfloden, h ele Hetiternes Land, og til det store Hav i Vest skal eders Landemrker n. Jsh 1 5 S lnge du lever, skal det ikke vre muligt for nogen at hold e Stand imod dig; som jeg var med Moses, vil jeg vre med dig; jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig. Jsh 1 6 Vr frimodig og strk, thi du skal skaffe dette Folk det Lan d i Eje, som jeg tilsvor deres Fdre at ville give dem. Jsh 1 7 Vr kun helt frimodig og strk. s du omhyggeligt handler efte r hele den Lov, min Tjener Moses plagde dig, vig ikke derfra til hjre eller venstr e, for at du m have Lykken med dig i alt, hvad du tager dig for.

Jsh 1 8 Denne Lovbog skal ikke vige fra din Mund, og du skal gru nde over den Dag og Nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der str skrevet i den; thi da vil det g dig vel i al din Frd, og Lykken vil flge dig. Jsh 1 9 Har jeg ikke budt dig: Vr frimodig og strk; vr ikke bange o g bliv ikke forfrdet, thi HERREN din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for! " Jsh 1 10 Josua bd derp Folkets Tilsynsmnd: Jsh 1 11 "G omkring i Lejren og byd Folket: Srg for Rejsetring, thi om tre Dage skal I g over Jordan derhenne for at drage ind og tage det Land i Bes iddelse, som HERREN eders Gud vil give eder i Eje!" Jsh 1 12 Men til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme sagde Josua: Jsh 1 13 "Husk p, hvad HERRENs Tjener Moses bd eder, da han sagde: HERREN eders Gud bringer eder nu til Hvile og giver eder Landet her! Jsh 1 14 Eders Kvinder og Brn og Kvg skal blive i det Land, Moses g av eder hinsides Jordan; men I selv, alle vbenfre, skal vbnet drage over i Spidsen for eders Brdre og hjlpe dem, Jsh 1 15 indtil HERREN har bragt eders Brdre til Hvile ligesom ede r, nr ogs de har taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give dem. S kan I vende tilbage til eders eget Land og tage det i Besiddelse, det, som HERRE Ns Tjener Moses gav eder stp hinsides Jordan!" Jsh 1 16 Da svarede de Josua: "Alt, hvad du har plagt os, vil vi gr e, og vi vil g overalt, hvor du sender os; Jsh 1 17 som vi har adlydt Moses i alt, vil vi adlyde dig. Mtte ku n HERREN din Gud vre med dig, som han var med Moses! Jsh 1 18 Enhver, som stter sig op imod dine Befalinger og ikke adl yder dine Ord i alt, hvad du plgger ham, skal d. Vr kun modig og uforsagt!" Jsh 2 1 Josua, Nuns Sn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mnd som Spejdere med den Befaling: "G hen og undersg Landet, srlig Jeriko!" De gav sig da p Vej og kom ind i et Hus til en Skge ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile . Jsh 2 2 Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er kommet n ogle israelitiske Mnd hertil i Nat for at udspejde Landet!" Jsh 2 3 Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: "U dlever de Mnd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele Lande t!" Jsh 2 4 Men Kvinden tog og skjulte de to Mnd og sagde: "Ja, Mndene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra; Jsh 2 5 og da Porten skulde lukkes i Mrkningen, gik Mndene bort. J eg ved ikke, hvor de gik hen! St hurtigt efter dem, s kan I indhente dem!" Jsh 2 6 Men hun havde frt dem op p Taget og skjult dem under Hrstngl erne, som hun havde bredt ud p Taget. Jsh 2 7 Mndene satte s efter dem ad Vejen til Jordan hen til Vades tederne, og Porten blev lukket, s snart Forflgerne var udenfor. Jsh 2 8 Fr de to Mnd endnu havde lagt sig, kom hun op p Taget til d em; Jsh 2 9 og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, thi vi er grebet af Rdsel for eder, og alle Landets Indbyggere er skrksla gne over eder. Jsh 2 10 Thi vi har hrt, hvorledes HERREN lod Vandet i det rde Hav trre bort foran eder, da I drog ud af gypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriterk onger hinsides Jordan, Sihon og Og, p hvem I lagde Band. Jsh 2 11 Da vi hrte det, blev vi slaget af Rdsel og tabte alle Mode t over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og nede p Jorden. Jsh 2 12 Men tilsvrg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod m it Fdrene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et sikkert Tegn p, Jsh 2 13 at I vil lade min Fader og Moder, mine Brdre og Sstre og a lt, hvad deres er, blive i Live og redde os fra Dden!" Jsh 2 14 Da sagde Mndene til hende: "Vi indestr med vort Liv for ed er, hvis du ikke rber vort Forehavende; og nr HERREN giver os Landet, vil vi vise

dig Godhed og Trofasthed!" Jsh 2 15 Derp hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi h endes Hus l ved Bymuren, og hun boede ved Muren; Jsh 2 16 og hun sagde til dem: "G ud i Bjergene, for at eders Forfl gere ikke skal trffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage, indtil eders Forflg ere er vendt tilbage; efter den Tid kan I g eders Vej!" Jsh 2 17 Mndene sagde til hende: "P denne Mde vil vi bre os ad med at holde den Ed, du har ladet os svrge Jsh 2 18 Nr vi kommer ind i Landet, skal du binde denne rde Snor fa st i det Vindue, du har hejst os ned igennem, og s skal du samle din Fader og din Moder, dine Brdre og hele dit Fdrenehus hos dig i Huset. Jsh 2 19 Enhver, som s gr uden for din Husdr, m selv tage Ansvaret fo r sit Liv, uden at der falder Skyld p os; men hvis der lgges Hnd p nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler Ansvaret p os. Jsh 2 20 Hvis du derimod rber vort Forehavende, er vi lst fra den E d, du lod os svrge!" Jsh 2 21 Da sagde hun: "Lad det vre, som I siger!" S lod hun dem dr age bort; og hun bandt den rde Snor fast i Vinduet. Jsh 2 22 Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, i ndtil deres Forflgere var vendt tilbage. Og Forflgerne ledte overalt p Vejen uden a t finde dem. Jsh 2 23 Derp begav de to Mnd sig p Tilbagevejen, og efter at vre ste get ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua, Nuns Sn, og fortalt e ham alt, hvad der var hndet dem. Jsh 2 24 Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet i v or Magt, og alle Landets Indbyggere er skrkslagne over os!" Jsh 3 1 Tidligt nste Morgen gjorde Josua sig rede, og hele Israel brd op fra Sjittim sammen med ham og kom til Jordan, og de tilbragte Natten der, fr de drog over. Jsh 3 2 Efter tre Dages Forlb gik Tilsynsmndene omkring i Lejren Jsh 3 3 og bd Folket: "Nr I ser HERREN eders Guds Pagts Ark og Lev itprsterne komme brende med den, s skal I bryde op fra eders Plads og flge efter Jsh 3 4 dog skal der vre en Afstand af 2000 Alen mellem eder og d en; I m ikke komme den for nr for at I kan vide, hvilken Vej I skal g; thi I er ikk e kommet den Vej fr!" Jsh 3 5 Og Josua sagde til Folket: "Helliger eder; thi i Morgen vil HERREN gre Undere iblandt eder!" Jsh 3 6 Og Josua sagde til Prsterne: "Lft Pagtens Ark op og drag o ver foran Folket!" S lftede de Pagtens Ark op og gik foran Folket. Jsh 3 7 Men HERREN sagde til Josua: "I Dag begynder jeg at gre di g stor i hele Israels jne, for at de kan vide, at jeg vil vre med dig, som jeg var med Moses. Jsh 3 8 Du skal byde Prsterne, som brer Pagtens Ark: Nr I kommer ti l Kanten af Jordans Vand, skal I standse der ved Jordan!" Jsh 3 9 Da sagde Josua til Israeliterne: "Kom hid og hr HERREN ed ers Guds Ord!" Jsh 3 10 Og Josua sagde: "Derp skal I kende, at der er en levende Gud iblandt eder, og at han vil drive Kana'anerne, Hetiterne, Hivviterne, Perizzi terne, Girgasjiterne, Amoriterne og Jebusiterne bort foran eder: Jsh 3 11 Se, HERRENs, al Jordens Herres, Ark skal g foran eder gen nem Jordan. Jsh 3 12 Vlg eder nu tolv Mnd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme. Jsh 3 13 Og s snart Prsterne, som brer HERRENs, al Jordens Herres, A rk, stter Foden i Jordans Vand, skal Jordans Vand standse, det Vand, som kommer o venfra, og st som en Vold." Jsh 3 14 Da Folket s brd op fra deres Telte for at g over Jordan med Prsterne, som bar Arken, i Spidsen, Jsh 3 15 og da de, som bar Arken, kom til Jordan, og Prsterne, som bar Arken, rrte ved Vandkanten med deres Fdder Jordan gik overalt over sine Bredd

er i hele Hsttiden Jsh 3 16 standsede Vandet, som kom ovenfra, og stod som en Vold l angt borte, oppe ved Byen Adam, som ligger ved Zaretan, medens det Vand, som fld ned mod Arabaeller Salthavet, lb helt bort; sledes gik Folket over lige over for J eriko. Jsh 3 17 Men Prsterne, som bar HERRENs Pagts Ark, blev stende p tr Bu nd midt i Jordan, medens hele Israel gik over p tr Bund, indtil hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan. Jsh 4 1 Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jor dan, sagde HERREN til Josua: Jsh 4 2 "Vlg eder tolv Mnd af Folket, een Mand af hver Stamme, Jsh 4 3 og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan, hvor Prsterne stod stille, bring dem med over og stil dem p den Plads, hvor I holder Ra st i Nat!" Jsh 4 4 S lod Josua de tolv Mnd kalde, som han havde til Rede af I sraeliterne, een Mand af hver Stamme; Jsh 4 5 og Josua sagde til dem: "G foran HERREN eders Guds Ark mi dt ud i Jordan, og tag s hver en Sten p Skulderen, svarende til Tallet p Israeliter nes Stammer, Jsh 4 6 for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. Nr eders Brn i Fremtiden sprger: Hvad Betydning har disse Sten for eder? Jsh 4 7 s skal I sige til dem: De betyder, at Jordans Vand stands ede foran HERRENs Pagts Ark; da den drog over Jordan, standsede Jordans Vand. Og disse Sten skal vre Israeliterne et Mindetegn til evig Tid!" Jsh 4 8 Da gjorde Israeliterne, som Josua bd, og tog tolv Sten mi dt i Jordan, som HERREN havde sagt til Josua, svarende til Tallet p Israeliternes Stammer, og de bragte dem med over til det Sted, hvor de holdt Rast, og stilled e dem der. Jsh 4 9 Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan p det Sted, hvor Prsterne, som bar Pagtens Ark, stod stille, og der str de den Dag i Dag. Jsh 4 10 Men Prsterne, som bar Arken, blev stende midt i Jordan, in dtil alt, hvad HERREN havde plagt Josua at sige til Folket, var udfrt, i Overensst emmelse med alt, hvad Moses havde plagt Josua; og Folket gik skyndsomt over. Jsh 4 11 Da hele Folket s havde tilendebragt Overgangen, gik HERRE Ns Ark og Prsterne over og stillede sig foran Folket. Jsh 4 12 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme drog vbnet over i Spidsen for Israeliterne, som Moses havde sagt til dem; Jsh 4 13 henved 40000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog de fora n HERREN over til Jerikos Sletter til Hamp. Jsh 4 14 P den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele Israels jne, og de frygtede ham alle hans Livs Dage, som de havde frygtet Moses. Jsh 4 15 Da sagde HERREN til Josua: Jsh 4 16 "Byd Prsterne, som brer Vidnesbyrdets Ark, at stige op fra Jordan!" Jsh 4 17 Og Josua bd Prsterne: "Stig op fra Jordan!" Jsh 4 18 S steg Prsterne, som bar HERRENs Pagts Ark, op fra Jordan, og nppe havde deres Fdder betrdt det trre Land, fr Jordans Vand vendte tilbage til s it Leje og overalt gik over sine Bredder som fr. Jsh 4 19 Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den frste Mn ed og slog Lejr i Gilgal ved stenden af Jerikolandet. Jsh 4 20 Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan, rejs te Josua i Gilgal, Jsh 4 21 og han sagde til Israeliterne: "Nr eders Brn i Fremtiden s prger deres Fdre: Hvad betyder disse Sten? Jsh 4 22 s skal I fortlle eders Brn det og sige: P tr Bund gik Israel over Jordan derhenne; Jsh 4 23 thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand trre bort foran ede r, indtil I var kommet over, ligesom HERREN eders Gud gjorde med det rde Hav, som han lod trre bort foran os, indtil vi var kommet over, Jsh 4 24 for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENs Arm er s

trk, at de m frygte HERREN eders Gud alle Dage." Jsh 5 1 Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og alle K ana'anerkongerne ved Havet hrte, at HERREN havde ladet Jordans Vand trre bort foran Israeliterne, indtil de var get over, blev de slaget af Rdsel og tabte Modet over for Israeliterne. Jsh 5 2 P den Tid sagde HERREN til Josua: "Lav dig Stenknive og o mskr p ny Israeliterne!" Jsh 5 3 Da lavede Josua sig Stenknive og omskar Israeliterne ved Forhudshjen. Jsh 5 4 Og dette var Grunden til, at Josua omskar dem: Alt Mandkn af Folket, som drog ud af gypten, alle vbenfre Mnd, var dde undervejs i rkenen, efter at de var draget ud af gypten. Jsh 5 5 Hele Folket, som drog ud, havde nok vret omskret, men af d et Folk, som var fdt i rkenen under Vandringen, efter at de var draget ud af gypten , var ingen blevet omskret; Jsh 5 6 thi i fyrretyve r havde Israeliterne vandret i rkenen, ind til hele Folket, de vbenfre Mnd, som var draget ud af gypten, var dde, fordi de ikke havde adlydt HERRENs Rst, hvorfor HERREN havde svoret, at han ikke vilde lade dem se det Land, HERREN havde tilsvoret deres Fdre at ville give os, et Land, der fl yder med Mlk og Honning. Jsh 5 7 Men deres Brn, som han havde ladet trde i deres Sted, dem omskar Josua; thi de var uomskrne, eftersom de ikke var blevet omskret under Vandr ingen. Jsh 5 8 Da s hele Folket var blevet omskret, holdt de sig i Ro, hv or de var i Lejren, indtil de kom sig. Jsh 5 9 Men HERREN sagde til Josua: "I Dag har jeg bortvltet gypte rnes Forsmdelse fra eder." Og han kaldte dette Sted Gilgal, som det hedder den Da g i Dag. Jsh 5 10 Medens Israeliterne l i Lejr i Gilgal, fejrede de Psken om Aftenen den fjortende Dag i Mneden p Jerikos Sletter; Jsh 5 11 og Dagen efter Psken spiste de af Landets Afgrde, usyrede Brd og ristet Korn; Jsh 5 12 selv samme Dag hrte Mannaen op, da de nu spiste af Landet s Afgrde; Israeliterne fik ikke Manna mer, men spiste det r af Hsten i Kana'ans Lan d. Jsh 5 13 Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at ha n s op og fik je p en Mand, som stod foran ham med draget Svrd i Hnden. Josua gik da hen til ham og sagde: "Er du en af vore eller en af vore Fjender?" Jsh 5 14 Han svarede: "Ingen af Delene, jeg er Fyrsten over HERRE Ns Hr; lige nu er jeg kommet!" Da faldt Josua til Jorden p sit Ansigt og tilbad og sagde til ham: "Hvad har min Herre at sige sin Tjener?" Jsh 5 15 Og Fyrsten over HERRENs Hr svarede Josua: "Drag dine Sko af Fdderne, thi det Sted, du str p, er helligt!" Det gjorde Josua. Jsh 6 1 Men Jeriko var lukket og stngt for Israelitterne, ingen g ik ud eller ind. Jsh 6 2 Da sagde HERREN til Josua: "Se, jeg giver Jeriko og dets Konge og Krigere i din Hnd. Jsh 6 3 Alle eders vbenfre Mnd skal g rundt om Byen, een Gang rundt; det skal I gre seks Dage; Jsh 6 4 og syv Prster skal bre syv Vderhorn foran Arken. Men den sy vende Dag skal I g rundt om Byen syv Gange, og Prsterne skal stde i Hornene. Jsh 6 5 Nr der s blses i Vderhornet, og I hrer Hornets Lyd, skal alt Folket oplfte et vldigt Krigsskrig; s skal Byens Mur styrte sammen, og Folket kan g lige ind, hver fra sin Plads." Jsh 6 6 Josua, Nuns Sn, lod da Prsterne kalde og sagde til dem: "I skal bre Pagtens Ark, og syv Prster skal bre syv Vderhorn foran HERRENs Ark!" Jsh 6 7 Og han sagde til Folket: "Drag ud og g rundt om Byen, sled es at de, som brer Vben, gr foran HERRENs Ark!" Jsh 6 8 Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Prster, som bar de syv Vderhorn foran HERREN, frem og stdte i Hornene, medens HERRENs Pagts A

rk fulgte efter; Jsh 6 9 og de, som bar Vben, gik foran Prsterne, som stdte i Hornen e, og de, som sluttede Toget, fulgte efter Arken, medens der blstes i Hornene. Jsh 6 10 Men Josua bd Folket: "I m ikke oplfte Krigsskrig eller lade eders Rst hre, og intet Ord m udg af eders Mund, fr den Dag jeg siger til eder: Rb! M en s skal I rbe!" Jsh 6 11 S lod han HERRENs Ark bre rundt om Byen, een Gang rundt, o g derp begav de sig tilbage til Lejren og overnattede der. Jsh 6 12 Tidligt nste Morgen gjorde Josua sig rede, og Prsterne bar HERRENs Ark, Jsh 6 13 og de syv Prster, som bar de syv Vderhorn foran HERRENs Ar k, gik og stdte i Hornene; de, som bar Vben, gik foran dem, og de, som sluttede To get, fulgte efter HERRENs Ark, medens der blstes i Hornene. Jsh 6 14 Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter de ve ndte tilbage til Lejren; sledes gjorde de seks Dage. Jsh 6 15 Men den syvende Dag brd de op tidligt, ved Morgenrdens fre mbrud og gik p samme Mde syv Gange rundt om Byen; kun p denne Dag drog de syv Gange rundt om Byen; Jsh 6 16 og syvende Gang stdte Prsterne i Hornene, og Josua sagde t il Folket: "Oplft Krigsskriget! Thi HERREN har givet eder Byen. Jsh 6 17 Og Byen skal lyses i Band for HERREN med alt, hvad der e r i den; kun Skgen Rahab skal blive i Live tillige med alle dem, som er i hendes Hus, fordi hun skjulte Sendebudene, som vi udsendte. Jsh 6 18 Men I skal tage eder vel i Vare for det bandlyste, s I ik ke attrr og tager noget af det bandlyste og derved bringer Bandet over Israels le jr og styrter den i Ulykke. Jsh 6 19 Men alt Slv og Guld og alle Kobber og Jernsager skal hell iges HERREN; det skal bringes ind i HERRENs Skatkammer!" Jsh 6 20 S oplftede Folket Krigsskrig, og de stdte i Hornene og da F olket hrte Hornene, oplftede det et vldigt Krigsskrig; da styrtede Muren sammen, og Folket gik lige ind i Byen; sledes indtog de Byen. Jsh 6 21 Derp lagde de med Svrdet Band p alt, hvad der var i Byen, Mn d og Kvinder, unge og gamle, Hornkvg, Smkvg og sler. Jsh 6 22 Men til de to Mnd, som havde udspejdet Landet, sagde Josu a: "G ind i Skgens Hus og fr Kvinden og alt, hvad hendes er, ud derfra, som I tilsv or hende!" Jsh 6 23 De unge Mnd, som havde vret Spejdere, gik da ind og frte Ra bab ud tillige med hendes Fader og Moder og hendes Brdre, hele hendes Slgt og alt, hvad hendes var; de frte dem ud og lod dem st uden for Israels Lejr. Jsh 6 24 Men p Byen og alt, hvad der var i den, stak de Ild; kun Sl vet og Guldet og Kobber og Jernsagerne bragte de ind i HERRENs Hus's Skatkammer. Jsh 6 25 Men Skgen Rahab og hendes Fdrenehus og alt, hvad hendes va r, lod Josua blive i Live, og hun kom til at bo blandt Israeliterne og gr det den Dag i Dag, fordi hun havde skjult Sendebudene, som Josua havde sendt ud for at udspejde Jeriko. Jsh 6 26 P den Tid tog Josua Folket i Ed, idet han sagde: "Forband et vre den Mand for HERRENs syn, som indlader sig p at opbygge denne By, Jeriko. De t skal koste ham hans frstefdte at lgge Grunden og hans yngste at stte dens Portflje ind." Jsh 6 27 Sledes var HERREN med Josua, og hans Ry udbredte sig over hele Landet. Jsh 7 1 Men Israeliterne forgreb sig p det bandlyste, idet Akan, en Sn af Karmi en Sn af Zabdi, en Sn af Zera, af Judas Stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israeliterne. Jsh 7 2 Derp sendte Josua nogle Mnd fra Jeriko til Aj, som ligger ved Bet Aven, sten for Betel, og sagde til dem: "Drag op og udspejd Egnen!" Og Mnd ene drog op og udspejdede Aj. Jsh 7 3 Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: "Lad ikke hele Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og indtage Aj; du b ehver ikke at umage hele Folket med at drage derop, thi de er f!"

Jsh 7 4 S drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev slet p Flugt af Ajjiterne, Jsh 7 5 og Ajjiterne drbte seks og tredive Mand eller s af dem; de forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem ned p Skrningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand. Jsh 7 6 Men Josua og Israels ldste snderrev deres Klder og faldt p d eres Ansigt p Jorden foran HERRENs Ark og blev liggende til Aften og kastede Stv p deres Hoveder. Jsh 7 7 Og Josua sagde: "Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk g over Jordan, nr du vilde give os i Amoriternes Hnd og lade os g til Grunde? H avde vi dog blot besluttet os til at blive hinsides Jordan! Jsh 7 8 Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har mttet tage F lugten for sine Fjender? Jsh 7 9 Nr Kana'anerne og alle Landets Indbyggere hrer det, falder de over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad vil du da gre fo r dit store Navns Skyld?" Jsh 7 10 Da sagde HERREN til Josua: "St op! Hvorfor ligger du p dit Ansigt? Jsh 7 11 Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt , som jeg plagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjlet; d e har skjult det, de har gemt det i deres Oppakning. Jsh 7 12 Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender, men m flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil ikke mere vr e med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders Midte. Jsh 7 13 St derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger ede r til i Morgen, thi s siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, fr I skaffer Bandet bort fra e der! Jsh 7 14 I Morgen skal I trde frem Stamme for Stamme, og den Stamm e, HERREN rammer, skal trde frem Slgt for Slgt, og den Slgt, HERREN rammer, skal trde frem Familie for Familie, og den Familie, HERREN rammer, skal trde frem Mand for Mand. Jsh 7 15 Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, sk al brndes tillige med alt, hvad der tilhrer ham; thi han har brudt HERRENs Pagt og beget en Skndselsdd i Israel!" Jsh 7 16 Tidligt nste Morgen lod Josua Israel trde frem Stamme for Stamme, og da blev Judas Stamme ramt. Jsh 7 17 Derp lod han Judas Slgter trde frem, og Zeraiternes Slgt ble v ramt. Derp lod han Zeraiternes Slgt trde frem Familie for Familie, og Zabdi blev ramt. Jsh 7 18 Derp lod han dennes Familie trde frem Mand for Mand, og da blev Akan ramt, en Sn af Harmi, en Sn af Zabdi, en Sn af Zera, af Judas Stamme. Jsh 7 19 Da sagde Josua til Akan: "Min Sn, giv HERREN, Israels Gud , re og Pris, og fortl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!" Jsh 7 20 Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN, Israels Gud. Sledes gjorde jeg: Jsh 7 21 Jeg s imellem Byttet en prgtig babylonisk Kappe, 200 Sekel Slv og en Guldtunge p halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg Lyst til, og jeg tog d et; se, det ligger nedgravet i Jorden midt i mit Telt, Slvet nederst." Jsh 7 22 Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Te ltet, og se, det var gemt i hans Telt, Slvet nederst; Jsh 7 23 og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og al le Israeliterne og lagde det hen foran HERREN. Jsh 7 24 Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Sn, og Sl vet, Kappen og Guldtungen og hans Snner og Dtre, hans Hornkvg, sler og Smkvg, hans Tel t og alt, hvad der tilhrte ham, og frte dem op i Akors dal. Jsh 7 25 Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HER REN skal styrte dig i Ulykke p denne Dag!" Derp stenede hele Israel ham, og de brnd te eller stenede dem. Jsh 7 26 Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som str der d

en Dag i Dag. Da lagde HERRENs heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag. Jsh 8 1 Derefter sagde HERREN til Josua: "Frygt ikke og vr ikke b ange! Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din Hnd! Jsh 8 2 Og du skal gre det samme ved Aj og dets Konge, som du gjo rde ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I rver der, m I selv beholde som Bytte, ligeledes Kvget der. Lg Baghold vesten for Byen!" Jsh 8 3 Derp brd Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; o g Josua udvalgte sig 30000 tapre Mnd og sendte dem bort om Natten, Jsh 8 4 idet han bd dem: "Se, I skal lgge eder i Baghold vesten fo r Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede. Jsh 8 5 Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil nrme os Byen, og nr de gr Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem. Jsh 8 6 Nr de s flger efter os s langt, at vi fr dem lokket bort fra Byen, idet de tnker, at vi flygter for dem ligesom forrige Gang, Jsh 8 7 skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HERREN eders Gud vil give den i eders Hnd. Jsh 8 8 Og nr I har indtaget byen, skal I stikke den i Brand. Sled es skal I gre, det er mit Bud til eder!" Jsh 8 9 Derp sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den Nat iblandt Krigsf olket. Jsh 8 10 Tidligt nste Morgen mnstrede Josua Folket, og sammen med I sraels ldste drog han op til Aj i Spidsen for Folket. Jsh 8 11 Hele den Styrke, som var med ham, rykkede nrmere, til de havde Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem sig og Aj . Jsh 8 12 Derp tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mell em Betel og Aj, vesten for Byen; Jsh 8 13 og Krigerne blev bragt i Stilling, hele Hren, som var nor den for Byen, og den Del, som l i Baghold vesten for Byen; men Josua begav sig om Natten ned i Dalen. Jsh 8 14 Da nu Kongen af Aj s det, skyndte Byens Mnd sig og rykkede tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin Styrke, til Skrn ingen, hvor Lavningen begynder, uden at vide af, at der var lagt Baghold imod ha m vesten for Byen; Jsh 8 15 og da Josua og hele Israel lod sig sl p Flugt af dem og fl ygtede ad rkenen til, Jsh 8 16 blev alt Folket i Byen stvnet sammen til at forflge dem, o g de forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen; Jsh 8 17 ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at forflge Israel, og de lod Byen st ben, medens de forfulgte Israel. Jsh 8 18 Da sagde HERREN til Josua: "Rk Spydet i din Hnd ud mod Aj; thi jeg giver det i din Hnd!" Og Josua rakte Spydet i sin Hnd ud mod Byen. Jsh 8 19 Og Bagholdet brd hurtigt op fra sin Plads og lb hen til By en, da han rakte Hnden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den i Brand. Jsh 8 20 Da Mndene fra Aj vendte sig om og s Rgen fra Byen stige op mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af Siderne, idet Folke t, som var flygtet ad rkenen til, vendte sig om mod deres Forflgere. Jsh 8 21 Og da Josua og hele Israel s, at Bagholdet havde indtaget Byen, og at Rgen fra byen steg til Vejrs, vendte de om og slog Mndene fra Aj; Jsh 8 22 og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en eneste af dem undkomme eller slippe bort. Jsh 8 23 Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Jo sua. Jsh 8 24 Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned p ben Ma rk, p Skrningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand var faldet for Svrdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og slog det med Svrdet.

Jsh 8 25 Alle de, der faldt p den Dag, Mnd og Kvinder, udgjorde 120 00, alle Indbyggerne i Aj. Jsh 8 26 Og Josua trak ikke sin Hnd med det udrakte Spyd tilbage, fr han havde lagt Band p alle Ajs Indbyggere. Jsh 8 27 Kun Kvget og Godset, de rvede i denne By, beholdt Israelit erne som Bytte efter den Befaling, HERREN havde givet Josua. Jsh 8 28 Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob fo r bestandig, til den demark, den er den Dag i Dag. Jsh 8 29 Men Kongen af Aj hngte han p en Pl og lod ham hnge til Aften ; og da Solen gik ned, tog man p Josuas Befaling hans Lig ned af Plen og kastede d et hen ved Indgangen til Byens Port. Og man opkastede over ham en stor Stendysse , som str der den Dag i Dag. Jsh 8 30 Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter p Ebals Bj erg, Jsh 8 31 som HERRENs Tjener Moses havde plagt Israeliterne, i Over ensstemmelse med, hvad der str skrevet i Moses's Lovbog, et Alter af utilhugne St en, hvor over der ikke var svunget Jern; og de bragte HERREN Brndofre og ofrede T akofre der. Jsh 8 32 Og han skrev der p Stenene i Israeliternes Psyn en Afskrif t af Mose Lov, som denne havde skrevet, Jsh 8 33 idet hele Israel og dets ldste, Tilsynsmnd og Dommere stod p begge Sider af Arken lige over for Levitprsterne, som bar HERRENs Pagts Ark, de fremmede svel som de indfdte, den ene Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod Ebals Bjerg, sledes som HERRENs Tjener Moses forhen havde pbudt a t velsigne Israels Folk. Jsh 8 34 S oplste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen , alt som det var skrevet i Lovbogen; Jsh 8 35 ikke et Ord af alt, hvad Moses havde pbudt, undlod Josua at op lse for hele Israels Menighed, Mndene, Kvinderne og Brnene og de fremmede, so m var draget med iblandt dem. Jsh 9 1 Da alle Kongerne p den anden Side af Jordan, i Bjergene o g i Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon, Hetiterne, Amo riterne, Kana'anerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, hrte, hvad der var sket, Jsh 9 2 samlede de sig for i Fllesskab at kmpe mod Josua og Israel . Jsh 9 3 Men da Indbyggerne i Gibeon hrte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj, Jsh 9 4 greb ogs de til en List; de gik hen og forsynede sig med Rejsetring, lssede nogle slidte Skke og nogle slidte, sprukne, stoppede Vinskke p der es sler Jsh 9 5 og tog slidte, lappede Sko p Fdderne og slidte Klder p Kropp en, og alt deres Rejsebrd var trt og mullent. Jsh 9 6 S gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham o g Israels Mnd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt med os!" Jsh 9 7 Israels Mnd svarede Hivviterne: "Det kunde vre, at I bor h er midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?" Jsh 9 8 De sagde til Josua: "Vi er dine Trlle!" Josua spurgte dem s: "Hvem er I, og hvorfra kommer I?" Jsh 9 9 Og de svarede ham: "Fra et sre fjernt Land er dine Trlle k ommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hrt hans Ry og alt, hvad han gj orde i gypten, Jsh 9 10 og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinside s Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i Asjtarot. Jsh 9 11 og vore ldste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til o s: Tag Rejse tring med eder, drag dem i Mde og sig til dem: Vi er eders Trlle; slut derfor nu Pagt med os! Jsh 9 12 Vort Brd her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra , dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er det trt og mul lent;

Jsh 9 13 og vore Vinskke her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore Klder og Sko her er slidte, fordi Vejen var s lang!" Jsh 9 14 S tog Mndene af deres Rejsetring; men HERREN rdspurgte de ik ke. Jsh 9 15 Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og Menighedens verster tilsvor dem det. Jsh 9 16 Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hrte de, at de var fra den nrmeste Omegn og boede midt iblandt dem. Jsh 9 17 Og Israeliterne brd op og kom den tredje Dag til deres By er, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim. Jsh 9 18 Men Israeliterne drbte dem ikke, fordi Menighedens verster havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede hele Menigheden mod versterne; Jsh 9 19 men alle versterne sagde til hele Menigheden: "Vi har til svoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gre dem noget ondt. Jsh 9 20 Men dette vil vi gre med dem, nr vi skner deres Liv, at der ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem: Jsh 9 21 De skal blive i Live, men vre Brndehuggere og Vandbrere for hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som verstene havde sagt. Jsh 9 22 Og Josua lod dem kalde og talte sledes til dem: "Hvorfor frte I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, sknt I bor her midt iblandt os? Jsh 9 23 Derfor skal I nu vre forbandede, og ingen af eder skal no gen Sinde ophre at vre Trl; Brndehuggere og Vandbrere skal I vre ved min Gus Hus!" Jsh 9 24 De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trlle sagt , at HERREN din Gud plagde sin Tjener Moses, at nr han gav eder hele Landet, skuld e I udrydde alle Landets Indbyggere foran eder. Da pkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv; derfor handlede vi sledes. Jsh 9 25 Men se, nu er vi i din Hnd; gr med os, som det tykkes dig godt og ret!" Jsh 9 26 Da handlede han sledes med dem; han friede dem fra Israel iternes Hnd, s de ikke drbte dem; Jsh 9 27 men Josua gjorde dem den Dag til Brndehuggere og Vandbrere for Menigheden og for HERRENs Alter p det Sted, han vilde udvlge. Og det er de de n Dag i Dag. Jsh 10 1 Da Kong Adonizedek af Jerusalem hrte, at Josua havde indf aget Aj og lagt Band p det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen der, gjorde h an ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem dem, Jsh 10 2 s pkom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en af Kongsbyerne, strre end Aj, og alle Mndene der var tapre Krigere. Jsh 10 3 Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hobam af Hebron, Kong Piram af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir af Egl on og lod sige: Jsh 10 4 "Kom op til mig og hjlp mig med at sl Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!" Jsh 10 5 Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, He bron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hr og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det. Jsh 10 6 Men Mndene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilga l og lod sige: "Lad ikke dine Trlle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjlp os og st os bi; thi alle Amoriterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod o s!" Jsh 10 7 Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de k ampdygtige Mnd. Jsh 10 8 Og HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Hnd; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod dig!" Jsh 10 9 Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Natten s Lb var draget derop fra Gilgal, Jsh 10 10 og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilfjede de

m et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet Ho ron og slog dem lige til Azeka og Makkeda. Jsh 10 11 Og da de flygtede for Israeliterne og netop var p Skrninge n ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned p dem fra Himmelen helt hen til Azeka, s de dde; og de, som drbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne drbte med Svrdet. Jsh 10 12 Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israe liternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nrvrelse: "Sol, stat stil le i Gibeon, og Mne i Ajjalons Dal!" Jsh 10 13 Og Solen stod stille, og Mnen standsed, til Folket fik Hvn over Fjenden. Sledes str der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev stende midt p Himmelen og tvede nsten en hel Dag med at g ned. Jsh 10 14 Og hverken fr eller siden har der nogen Sinde vret en Dag som denne, en Dag, da HERREN adld et Menneskes Rst; thi HERREN kmpede for Israel. Jsh 10 15 Derp vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gi lgal. Jsh 10 16 Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Ma kkeda. Jsh 10 17 Og der blev bragt Josua den Melding: "De fem Konger er f undet skjulte i Hulen ved Makkeda." Jsh 10 18 Da sagde Josua: "Vlt store Sten for Hulens Indgang og st n ogle Mnd udenfor til at vogte den. Jsh 10 19 Men I andre m ikke standse, forflg eders Fjender, hug Efte rnlerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HERREN eders Gud har give t dem i eders Hnd!" Jsh 10 20 Da Josua og Israeliterne s havde tilfjet dem et meget stor t Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befstede Byer Jsh 10 21 vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet s meget som at knurre imod Israeliterne. Jsh 10 22 Da sagde Josua: "Luk op for Hulens Indgang og fr de fem K onger ud af Hulen fil mig!" Jsh 10 23 Det gjorde de s og frte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon. Jsh 10 24 Da de nu havde frt disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mnd sammen og sagde til Krigsversterne, som var draget med ham: "Kom hid og st Foden p disse Kongers Nakke!" Og de kom og satte foden p deres Nakk e. Jsh 10 25 Da sagde Josua til dem: "Frygt ikke og vr ikke bange, vr f rimodige og strke! Thi sledes vil HERREN handle med alle eders Fjender, som I komm er til at kmpe med!" Jsh 10 26 Derefter lod Josua dem nedhugge og drbe og ophnge p fem Ple, og de blev hngende p Plene til Aften. Jsh 10 27 Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Plene og kas te ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen vltede man s tore Sten, som ligger der den Dag i Dag. Jsh 10 28 Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge ned med Svrdet; han lagde Band p den og p hver levende Sjl i den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge. Jsh 10 29 Derp drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna; Jsh 10 30 og HERREN gav ogs denne By og dens Konge i Israels Hnd, og den og hver levende Sjl i den slog han ned med Svrdet uden at lade nogen undkomme ; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de havde gjort ved Jerikos Konge. Jsh 10 31 Derp drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og, han slog Lejr udenfor og angreb Byen; Jsh 10 32 og HERREN gav Lakisj i Israels Hnd, og den flgende Dag ind tog han Byen, og den og hver levende Sjl i den slog han ned med Svrdet, ganske som han havde gjort ved Libna.

Jsh 10 33 Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjlp; men Josua slog ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme. Jsh 10 34 S drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog Lejr udenfor og angreb Byen; Jsh 10 35 og de indtog den samme Dag og slog den ned med Svrdet; og p hver levende Sjl i den lagde han den Dag Band, ganske som han havde gjort ved L akisj. Jsh 10 36 Derp drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb Byen Jsh 10 37 og indtog den og slog den ned med Svrdet, bde Kongen der o g alle de Byer, der hrte under den, og hver levende Sjl i den uden at lade nogen u ndkomme, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde Band p Byen og hver l evende Sjl i den. Jsh 10 38 Derp vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angre b Byen; Jsh 10 39 og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der hrte under den; og de slog dem ned med Svrdet og lagde Band p hver levende Sjl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme, han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde han ogs ved Debir og Kongen der. Jsh 10 40 Sledes slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet, La vlandet og Bjergskrningerne og alle Kongerne der uden at lade nogen undkomme, og p hver levende Sjl lagde han Band, sledes som HERREN, Israels Gud, havde pbudt; Jsh 10 41 Josua slog dem fra Kadesj Barnea indtil Gaza, og hele La ndskabet Gosjen indtil Gibeon. Jsh 10 42 Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag; thi HERREN, Israels Gud, kmpede for Israel. Jsh 10 43 Derp vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gi lgal. Jsh 11 1 Da Kong Jabin af Hazor hrte herom sendte han Bud til Kong Jobab af Madon og Kongerne af Sjimron og Aksjaf. Jsh 11 2 og til Kongerne nordp i Bjergene, i Arabalavningen snden f or Kinnerot, i Lavlandet og p Hjdedraget vestp ved Dor, Jsh 11 3 til Kana'anerne i st og Vest, Amoriterne, Hivviterne, Peri zziterne og Jebusiterne i Bjergene og Hetiterne ved Foden af Hermon i Mizpas Lan d; Jsh 11 4 og de drog ud med alle deres Hre, Krigsfolk talrige som S andet ved Havets Bred, og med en stor Mngde Heste og Stridsvogne. Jsh 11 5 Alle disse Konger slog sig sammen og kom og lejrede sig i Forening ved Meroms Vand for at angribe Israel. Jsh 11 6 Men HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem! Thi i M orgen ved denne Tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres Heste skal du lamme, og deres Vogne skal du brnde!" Jsh 11 7 Da kom Josua med hele Hren uventet over dem ved Meroms Va nd og kastede sig over dem, Jsh 11 8 og HERREN gav dem i Israels Hnd, s de slog dem og forfulgt e dem til den store Stad Zidon, til, Misrefot Majim og Mizpes Lavning i st, og hu ggede dem ned, s ikke en eneste af dem blev tilbage. Jsh 11 9 Josua gjorde derp med dem, som HERREN havde sagt ham; der es Heste lammede han, og deres Vogne brndte han. Jsh 11 10 Ved den Tid vendte Josua om og indtog Hazor, og Kongen h uggede han ned med Svrdet; Hazor var nemlig fordum alle disse Kongerigers Hovedst ad; Jsh 11 11 og de huggede hver levende Sjl i den ned med Svrdet og lag de Band p dem, s ikke en levende Sjl blev tilbage; og Hazor stak han i Brand. Jsh 11 12 Alle hine Kongsbyer med deres Konger undertvang Josua, o g han huggede dem ned med Svrdet og lagde Band p dem, som HERRENs Tjener Moses hav de pbudt. Jsh 11 13 Men ingen af de Byer, som l p deres Hje, stak Israel i Bran d, alene med Undtagelse af Hazor; den stak Josua i Brand. Jsh 11 14 Kvget og alt det andet, der rvedes fra disse Byer, beholdt

Israeliterne som Bytte; men alle Menneskene huggede de ned med Svrdet til sidste Mand uden at lade en eneste levende Sjl blive tilbage. Jsh 11 15 Hvad HERREN havde plagt sin Tjener Moses, havde Moses plag t Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad HERREN havde pl agt Moses. Jsh 11 16 Sledes indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet, hele Sy dlandet, hele Landskabet Gosjen, Lavlandet, Arabalavningen, Israels Bjergland og Lavland, Jsh 11 17 fra det ngne Bjergdrag, som hjner sig hen imod Seir, indti l Ba'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets Fod; og alle deres Konger tog han til Fange, huggede dem ned og drbte dem. Jsh 11 18 I lang Tid frte Josua Krig med disse Konger Jsh 11 19 Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med Israelit erne, undtagen Hivviterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i Kamp; Jsh 11 20 thi HERREN voldte, at de forhrdede deres Hjerter, s de dro g i Kamp mod Israel, for at de skulde lgge Band p dem uden Sknsel og udrydde dem, s om HERREN havde plagt Moses. Jsh 11 21 Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakiterne af Bj erglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele Israels Bjergland; p dem og deres Byer lagde Josua Band. Jsh 11 22 Der blev ingen Anakiter tilbage i Israeliternes Land, ku n i Gaza, Gat og Asdod blev der Levninger tilbage. Jsh 11 23 Sledes indtog Josua hele Landet, ganske som HERREN havde sagt til Moses, og Josua gav Israel det i Eje efter deres Afdelinger, Stamme for Stamme. Og Landet fik Ro efter Krigen. Jsh 12 1 Flgende to Konger i Landet blev overvundet af Israelitern e og deres Land taget i Besiddelse af dem, Landet sten for Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget og hele Arabalavningens stre Del: Jsh 12 2 Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede fr a Aroer ved Arnonflodens Bred og fra Midten af Floddalen over Halvdelen af Gilea d indtil Jabbokfloden, der er Ammoniternes Grnse, Jsh 12 3 og over Arabalavningen indtil Kionerotsens stside og Araba havets, Salthavets, stside hen imod Bet-Jesjimot og lngere Syd p hen imod Egnen ved Foden af Pisgas Skrnter; Jsh 12 4 og Kong Og af Basan. som hrte til dem, der var tilbage af Refaiterne, og boede i Asjtarot og Edrei Jsh 12 5 og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan indt il Gesjuriternes og Mkatiternes Landemrke og over Halvdelen af Gilead indtil Kong Sihon af Hesjbons Landemrke. Jsh 12 6 HERRENs Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet de m, og HERRENs Tjener Moses havde givet Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Landet i Eje. Jsh 12 7 Flgende Konger i Landet blev overvundet af Josua og Israe literne hinsides Jordan, p Vestsiden, fra Ba'al Gad i Dalen ved Libanon til det ng ne Bjergdrag, som hjner sig mod Seir, og deres Land givet Israels Stammer i Eje a f Josua efter deres Afdelinger, Jsh 12 8 i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, p Skrningern e, i rkenen og i Sydlandet, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anerne, Perizziterne, Hivv iterne og Jebusiterne: Jsh 12 9 Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een; Jsh 12 10 Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een; Jsh 12 11 Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een; Jsh 12 12 Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een; Jsh 12 13 Kongen i Debir een; Kongen i Geder een; Jsh 12 14 Kongen i Horma een; Kongen i Arad een; Jsh 12 15 Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een; Jsh 12 16 Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een; Jsh 12 17 Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een; Jsh 12 18 Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een; Jsh 12 19 Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een;

Jsh 12 20 Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een; Jsh 12 21 Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een; Jsh 12 22 Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel een; Jsh 12 23 Kongen i Dor ved Hjdedraget Dor een; Kongen over Folkene i Galila een; Jsh 12 24 Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger. Jsh 13 1 Da Josua var blevet gammel og til rs, sagde HERREN til ha m: "Du er blevet gammel og til rs, og der er endnu sre meget tilbage af Landet at indtage. Jsh 13 2 Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Land omrde og alle Gesjuriterne, Jsh 13 3 Landet fra Sjihor sten for gypten indtil Ekrons Landemrke i Nord det regnes til Kana'anerne de fem Filisterfyrster i Gaza, Asdod, Askalon, G at og Ekron, desuden Avviterne Jsh 13 4 mod Syd, hele Kana'anerlandet fra Meara, som tilhrer Zidon ierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemrke, Jsh 13 5 og det Land, som mod st grnser til Libanon fra Ba'al Gad v ed Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat. Jsh 13 6 Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim, alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel kun Israel det som Ejendom, sledes som jeg har plagt dig. Jsh 13 7 Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer." Manasses halve Stamme Jsh 13 8 svel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig fet deres A rvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, p stsiden, sledes som HERRENs Tjener Mos es gav dem, Jsh 13 9 fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dale n, hele Hjsletten fra Medeba til Dibon, Jsh 13 10 alle de Byer, som havde tilhrt Amoriterkongen Sibon, der herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemrke, Jsh 13 11 fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes Land emrke, hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka, Jsh 13 12 hele det Rige, der havde tilhrt Og af Basan, som herskede i Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne; Moses havde ove rvundet dem alle og drevet dem bort. Jsh 13 13 Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne bort, s at Gesjur og Ma'akat bor i blandt Israel den Dag i bag. Jsh 13 14 Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er hans Arvelod, sledes som han tilsagde ham. Jsh 13 15 Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slgt for Slgt, Jsh 13 16 og de fik deres Omrde fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Hjsletten indtil Jsh 13 17 Hesjbon og alle de Byer, som ligger p Hjsletten, Dibon, Ba mot Ba'al, Bet Ba'al Meon, Jsh 13 18 Jaza, Kedemot, Mefa'at, Jsh 13 19 Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar p Dalbjerget, Jsh 13 20 Bet-Peor ved Pisgas Skrnter. Bet-Jesjimot Jsh 13 21 og alle de andre Byer p Hjsletten og hele det Rige, der ha vde tilhrt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses havde overvun det tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der var Sihons Lyd konger og boede i Landet; Jsh 13 22 ogs Sandsigeren Bileam, Beors Sn, havde Israeliterne drbt m ed Svrdet sammen med de andre af dem, der blev slet ihjel. Jsh 13 23 Rubeniternes Grnse blev Jordan; den var Grnseskel. Det var Rubeniternes Arvelod efter deres Slgter, de nvnte Byer med Landsbyer. Jsh 13 24 Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slgt for Slgt, Jsh 13 25 og de fik flgende Landomrde: Jazer og alle Byerne i Gilead og Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger sten for Rabba, Jsh 13 26 og Landet fra Hesjbon til Ramat-Mizpe og Betonim, og fra Mahanajim til Lodebars Landemrke;

Jsh 13 27 og i Lavningen Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot og Zafon, Re sten af Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Grnse, indtil Enden af Kinner ets S, hinsides Jordan, p stsiden. Jsh 13 28 Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slgter: de nvnte By er med Landsbyer. Jsh 13 29 Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slgt for Slgt; Jsh 13 30 og deres Landomrde strakte sig fra Mahanajim over hele Ba san, hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i Basan, tre sindstyve Byer, Jsh 13 31 Halvdelen af Gilead og Asjtarot og Edre'i, Ogs Kongsbyer i Basan; det gav han Manasses Sn Makirs Snner, Halvdelen af Makirs Snner, Slgt for Slgt. Jsh 13 32 Det er alt, hvad Moses udskiftede p Moabs Sletter hinside s Jordan over for Jeriko, p stsiden. Jsh 13 33 Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israel s Gud, er deres Arvelod, sledes som han tilsagde dem. Jsh 14 1 Flgende er de Landstrkninger, Israeliterne fik til Arvelod i Kana'ans Land, som Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og Overhovederne for de is raelitiske Stammers Fdrenehuse tildelte dem Jsh 14 2 ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det Pbud, HERREN havde givet Moses om de halvtiende Stammer. Jsh 14 3 Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hins ides Jordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem. Jsh 14 4 Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og Efraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i tillige med de tilhrende Grsmarker til deres Hjorde og Kvg. Jsh 14 5 Hvad HERREN havde plagt Moses, gjorde Israeliterne, og de udskiftede Landet. Jsh 14 6 Da trdte Juderne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Ka leb, Jefunnes Sn, sagde til ham: "Du ved, hvad det var, HERREN talede til den Gud s Mand Moses i Kadesj Barnea om mig og dig. Jsh 14 7 Fyrretyve r gammel var jeg, dengang HERRENs Tjener Moses udsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde Landet; og jeg aflagde ham Beretn ing efter bedste Overbevisning. Jsh 14 8 Men mine Brdre, som var draget med mig, gjorde Folket mod lst, medens jeg viste HERREN min Gud fuld Lydighed. Jsh 14 9 Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har b etrdt, skal vre din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordi du har vist HERREN min Gud fuld Lydighed! Jsh 14 10 Og se, nu har HERREN opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem og fyrretyve r, siden dengang HERREN talede dette Ord til Moses, al den Tid Israel vandrede i rkenen, og se, jeg er nu fem og firsindstyve r. Jsh 14 11 Endnu den Dag i Dag er jeg rask og rrig som p hin Dag, da Moses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp og til at frdes omk ring. Jsh 14 12 S giv mig da dette Bjergland, som HERREN dengang talede o m; du hrte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store, befstede Byer; mske vil HERREN vre med mig, s jeg kan drive dem bort, som HERREN har sagt!" Jsh 14 13 Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes Sn, H ebron til Arvelod. Jsh 14 14 Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes Sn,, so m Arvelod, og den hrer ham til den Dag i Dag, fordi han viste HERREN, Israels Gud , fuld Lydighed. Jsh 14 15 Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den strste Mand b landt Anakiterne. Og Landet fik Ro efter krigen. Jsh 15 1 Loddet faldt for Judernes Stamme efter deres Slgter sledes, at deres Landomrd strkker sig hen, imod Edoms Omrde, Zins rken mod Syd, yderst mod Syd. Jsh 15 2 Deres Sydgrnse begynder ved Enden af Salthavet, ved den s ydlige Bugt,

Jsh 15 3 og lber snden om Akrabbimpasset, gr videre til Zin, strkker sig opad snden om Kadesj-Barnea og gr derp videre til Hezron og op til Addar; s drej er den om mod Karka'a, Jsh 15 4 gr videre til Azmon og fortstter til gyptens Bk; s ender Grnse n ved Havet. Det er deres Sydgrnse. Jsh 15 5 stgrnsen er Salthavet indtil Jordans Udlb. Nordgrnsen begynd er ved Havets Bugt ved Jordans Udlb; Jsh 15 6 derp strkker Grnsen sig opad til Bet Hogla og gr videre nord en om Bet Araba; s strkker Grnsen sig opad til Rubens Sn Bohans Sten; Jsh 15 7 derp strkker Grnsen sig fra Akors Dal op til Debir og dreje r nordp til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset snden for Dalen; dereft er gr Grnsen videre over til Vandet ved Sjemesjkilden og ender ved Rogelkilden; Jsh 15 8 derp strkker Grnsen sig op i Hinnoms Sns Dal til Sydsiden af Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derp strkker Grnsen sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved Refaimdalens Nordende; Jsh 15 9 derp bjer Grnsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas Vandkilde og lber videre til Byerne p Efronbjerget; s bjer Grnsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim; Jsh 15 10 derp drejer Grnsen om fra Ba'ala mod Vest til Seirbjerget, gr videre til Jearimbjergets nordre Udlber, det er Kesalon: s strkker den sig ned t il Bet Sjemesj og gr videre til Timna; Jsh 15 11 derp lber Grnsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekro n; s bjer Grnsen om til Sjikkaron, gr videre til Ba'alabjerget, lber til Jabne'el og ender ved Havet. Jsh 15 12 Vestgrnsen er det store Hav. Det er Grnsen rundt om Juderne s Omrde efter deres Slgter. Jsh 15 13 Men Kaleb, Jefunnes Sn, gav han et Stykke Land imellem Ju derne efter HERRENs Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron; Jsh 15 14 og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abim an og Talmaj, der nedstammede fra Anak. Jsh 15 15 Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed ford um Kirjat Sefer. Jsh 15 16 Da sagde Kaleb: "Den, som slr Kirjat Sefer og indtager de t, giver jeg min datter Aksa til Hustru!" Jsh 15 17 Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru. Jsh 15 18 Men da hun kom til ham, ggede han hende til at bede sin F ader om Agerland. Hun sprang da ned af selet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil d u?" Jsh 15 19 Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse!" Siden du har bort giftet mig i det trre Sydland, m du give mig Vandkilder!" Da gav han hende de vre o g de nedre Vandkilder. Jsh 15 20 Judernes Stammes Arvelod efter deres Slgter er: Jsh 15 21 Byerne i Udkanten af Judernes Stamme ved Edoms Grnse i Syd landet er flgende: Kabzeel, Eder, Jagur, Jsh 15 22 Kina, Dimona, Arara, Jsh 15 23 Kedesj Hazot, Jitnan, Jsh 15 24 Zif, Telam, Bealot, Jsh 15 25 Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor, Jsh 15 26 Amam, Sjema, Molada, Jsh 15 27 Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet, Jsh 15 28 Hazar Sjual, Be'ersjeba med Smbyer, Jsh 15 29 Ba'ala, Ijjim, Ezem, Jsh 15 30 Eltolad, Betul, Horma, Jsh 15 31 Ziklag, Madmanna, Sansanna, Jsh 15 32 Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer. Jsh 15 33 I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna, Jsh 15 34 Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam, Jsh 15 35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,

Jsh 15 36 Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen f jorten Byer med Landsbyer. Jsh 15 37 Zenan, Hadasja, Migdal Gad, Jsh 15 38 Dilan, Mizpe, Jokte'el, Jsh 15 39 Lakisj, Bozkaf, Eglon, Jsh 15 40 Kabbon, Lamas, Hitlisj, Jsh 15 41 Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer med Landsbyer. Jsh 15 42 Libna, Eter, Asjan, Jsh 15 43 Jifta, Asjna, Nezib, Jsh 15 44 Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer . Jsh 15 45 Ekron med Smbyer og Landsbyer; Jsh 15 46 fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger p Asdodsiden, me d tilhrende Landsbyer; Jsh 15 47 Asdod med Smbyer og Landsbyer; Gaza med Smbyer og Landsbye r indtil gyptens Bk med det store Hav som Grnse. Jsh 15 48 I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko, Jsh 15 49 Danna, Kirjat Sefer, det er Debir, Jsh 15 50 Anab, Esjtemo, Anim, Jsh 15 51 Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsby er. Jsh 15 52 Arab, Duma, Esjan, Jsh 15 53 Janum, Bet Tappua, Afeka, Jsh 15 54 Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer med Landsbyer. Jsh 15 55 Maon, Karmel, Zif, Jutta, Jsh 15 56 Jizre'el, Jokdeam, Zanoa, Jsh 15 57 Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer. Jsh 15 58 Halhul, Bet Zur, Gedor, Jsh 15 59 Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med La ndsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve Byer med Landsbyer. Jsh 15 60 Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen to Byer med Landsbyer. Jsh 15 61 I rkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka, Jsh 15 62 Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Lan dsbyer. Jsh 15 63 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Juderne ikk e drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Juderne den Dag i Dag. Jsh 16 1 For Josefs Snner faldt Loddet sledes: Mod st gr Grnsen fra Jo rdan ved Jeriko, ved Jerikos Vande, op gennem rkenen, som fra Jeriko strkker sig o p i Bjergland,et til Betel; Jsh 16 2 fra Betel fortstter den videre til Arkiternes Landemrke, t il Atarot, Jsh 16 3 og strkker sig nedad mod Vest til Ja Detiternes Landemrke, til Nedre Bet Horons Landemrke og til Gezer og ender ved Havet. Jsh 16 4 Og Josefs Snner, Manasse og Efraim, fik Arvelodder. Jsh 16 5 Efraimiternes Landemrke efter deres Slgter var flgende: Grns en for deres Arvelod er mod st Atarot Addar og gr til vre Bet Horon; Jsh 16 6 derp gr Grnsen ud til Havet. Mod Nord er Grnsen Mikmetat; Grn sen gr s mod st til Ta'anat Sjilo, lber videre sten om Janoa, Jsh 16 7 strkker sig s fra Janoa ned til Atarot og Na'ara, stder op til Jeriko og ender ved Jordan. Jsh 16 8 Fra Tappua gr Grnsen mod Vest til Kanabkken og ender ved Ha vet. Det er Efraimiternes Stammes Arvelod efter deres Slgter. Jsh 16 9 Dertil kommer de Byer, som udskiltes til Efraimiterne in den for Manassiternes Arvelod, alle Byerne med Landsbyer. Jsh 16 10 Men de fordrev ikke Kana'anerne, som boede i Gezer, og sle des er Kana'anerne blevet boende midt i Efraim indtil den Dag i Dag, idet de side

n blev Hoveriarbejdere. Jsh 17 1 Og Loddet faldt for Manasses Stamme: thi han var Josefs frstefdte. Makir, Manasses frstefdte, Gileads Fader - han var nemlig Kriger - fik Gi lead og Basan. Jsh 17 2 Og de vrige Manassiter fik Land efter deres Slgter, Abieze rs, Heleks, Asriels, Sjekems, Hefers og Sjemidas Snner; det er Josef's Sn Manasses mandlige Efterkommere efter deres Slgter. Jsh 17 3 Men Zelofhad, en Sn af Hefer, en Sn af Gilead, en Sn af Mak ir, en Sn af Manasse, havde ingen Snner, kun Dtre; og hans Dtre hed Mala, Noa, Hogla , Milka og Tirza. Jsh 17 4 De trdte frem for Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og verst erne og sagde: "HERREN bd Moses give os Arvelod iblandt vore Brdre!" Da gav han de m efter HERRENs Bud en Arvelod iblandt deres Faders Brdre. Jsh 17 5 Sledes faldt ti Parter p Manasse foruden Landet Gilead og Basan hinsides Jordan. Jsh 17 6 Thi Manasses dtre fik Arvelod blandt hans Snner. Men Lande t Gilead tilfaldt Manasses vrige Efterkommere. Jsh 17 7 Og Manasses Grnse gr fra Aser til Mikmetat, som ligger sten for Sikem; derp gr Grnsen mod Syd til Befolkningen i En-Tappua. Jsh 17 8 Manasse fik Landskabet Tappua; men Byen Tappua ved Manas ses Grnse tilfaldt Efraimiterne. Jsh 17 9 Derp strkker Grnsen sig ned til Kanabkken, snden om Bkken; Bye rne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses Byer; Manasses Landomrde ligger no rden for Bkken. Grnsen ender derp ved Havet. Jsh 17 10 Sydsiden tilhrer Efraim og Nordsiden Manasse. Havet danne r Grnse; mod Nord stder de op til Aser, mod st til Issakar. Jsh 17 11 I Issakar og Aser tilfaldt flgende Byer Manasse: Bet-Sjea n med Smbyer, Jibleam med Smbyer, Befolkningen i Dor med Smbyer, Befolkningen i EnDor med Smbyer, Befolkningen i Ta'anak med Smbyer og Befolkningen i Megiddo med Smb yer, de tre Hjdedrag. Jsh 17 12 Men Manassiterne kunde ikke drive disse Byers Indbyggere bort, det lykkedes Kana'anerne at holde sig i disse Egne. Jsh 17 13 Da Israeliterne blev de strkeste, gjorde de Kana'anerne ti l Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort. Jsh 17 14 Da talte Josefs Snner til Josua og sagde: "Hvorfor har du kun givet mig een Lod og een Part til Arvelod, sknt jeg er et talrigt Folk, efte rsom HERREN hidtil har velsignet mig?" Jsh 17 15 Josua svarede dem: "Nr du er et talrigt Folk, s drag op i Skovlandet og ryd dig Jord der i Perizziternes og Refaiternes Land, siden Efraim s Bjergland er dig for trangt!" Jsh 17 16 "Da sagde Josefs Snner: "Bjerglandet er os ikke nok, og a lle Kana'anrerne, som bor p Slettelandet, bde de i Bet-Sjean med Smbyer og de p Jizre 'elsletten, har jernbeslagne Vogne!" Jsh 17 17 Da sagde Josua til Josefs Slgt, til Efraim og Manasse: "D u er et talrigt Folk og har stor Kraft; du skal ikke komme til at njes med een Lo d, Jsh 17 18 men et Bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevok set. og nr du rydder det, skal det tilfalde dig med Udlberne derfra; thi du skal d rive Kana'anerne bort, selv om de har jernbeslagne Vogne; du er nemlig strkere end de." Jsh 18 1 Hele Israeliternes Menighed kom sammen i Silo, og de rej ste benbaringsteltet der, da de nu havde underlagt sig Landet. Jsh 18 2 Men der var endnu syv Stammer tilbage af Israeliterne, s om ikke havde fet deres Arvelod tildelt. Jsh 18 3 Josua sagde derfor til Israeliterne: "Hvor lnge vil I end nu nle med at drage hen og tage det Land i Besiddelse, som HERREN, eders Fdres Gud , har givet eder? Jsh 18 4 Udse eder tre Mnd af hver Stamme, som jeg kan udsende; de skal gre sig rede og drage Landet rundt og affatte en Beskrivelse derover til Br ug ved Faststtelsen af deres Arvelod og s komme tilbage til mig.

Jsh 18 5 De skal dele det i syv Dele; Juda skal beholde sit Omrde mod Syd og Josefs Slgt sit mod Nord. Jsh 18 6 Og I skal s affatte en Beskrivelse over Landet, delt i sy v Dele, og bringe mig den; s vil jeg kaste Lod for eder her for HERREN vor Guds sy n. Jsh 18 7 Thi Leviterne fr ingen Del iblandt eder, da HERRENs Prstedm me er deres Arvelod; og Gad, Ruben og Manasses halve Stamme har p Jordans stside fe t deres Arvelod, som HERRENs Tjener Moses gav dem!" Jsh 18 8 Da begav Mndene sig p Vej; og Josua bd de bortdragende affa tte en Beskrivelse over Landet, idet han sagde: "Drag Landet rundt, affat en Bes krivelse over det og kom s tilbage til mig; s vil jeg kaste Lod for eder her for H ERRENs syn i Silo!" Jsh 18 9 S begav, Mndene sig p Vej og drog igennem Landet og affatte de en Beskrivelse derover, By for By, i syv Dele; og derp kom de tilbage til Josu a i Lejren ved Silo. Jsh 18 10 Men Josua kastede Lod for dem i Silo for HERRENs syn og u dskiftede der Landet til Israeliterne, Afdeling, for Afdeling. Jsh 18 11 Da faldt Loddet for Benjaminiternes Stamme efter deres S lgter; og det Omrde, der blev deres Lod, kom til at ligge mellem Judas og Josefs Sn ner. Jsh 18 12 Deres Nordgrnse begynder ved Jordan, og Grnsen strkker sig op til Bjergryggen norden for Jeriko og mod Vest op i Bjerglandet, s den ender i Bet-Avens rken; Jsh 18 13 derfra gr Grnsen videre til Luz, til Bjergryggen snden for Luz, det er Betel, og strkker sig ned til Atarot-Addar over Bjerget snden for Nedr e-Bet-Horon. Jsh 18 14 Derp bjer Grnsen om og lber som Vestgrnse sydp fra Bjerget lig e snden for Bet-Horon og ender ved Kirjat-Ba'al, det er den judiske By Kirjat-Jear im; det er Vestgrnsen. Jsh 18 15 Sydgrnsen begynder ved Udkanten af Kirjat-Ba'al, og Grnsen gr til Neftoas Vandkilde; Jsh 18 16 derp strkker den sig ned til Randen af Bjerget lige over f or Hinnoms Sns dal norden for Refaimdalen og videre til Hinnoms Dal snden om Jebus iternes Bjergryg og til Rogelkilden; Jsh 18 17 s drejer den nordp og fortstter til Sjemesjkilden og videre til Gelilot lige over for Adummimpasset, derp ned til Rubens Sn Bohans Sten Jsh 18 18 og gr s videre til Bjergryggen norden for Bet-Araba og ned i Arabalavningen; Jsh 18 19 s gr den videre til bjergryggen norden for Bet-Hogla og en der norden for Salthavets Bugt ved Jordans Udlb; det er Sydgrnsen. Jsh 18 20 Mod st danner Jordan Grnse. Det er Benjaminiternes Arvelod med dens Grnser efter deres Slgter. Jsh 18 21 Og Benjaminiternes Stammes Byer efter deres Slgter er flge nde: Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Keziz, Jsh 18 22 Bet-Araba, Zemarajim, Betel, Jsh 18 23 Avvim, Para, ofra, Jsh 18 24 Kefar-Ammoni, Ofni og Geba; tilsammen tolv Byer med Land sbyer. Jsh 18 25 Gibeon, Rama, Be'erot, Jsh 18 26 Mizpe, Kefira, Moza, Jsh 18 27 Rekem, Jirpe'el, Tar'ala, Jsh 18 28 Zela, Elef, Jebus, det er Jerusalem, Gibeat og Kirjat-Je arim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer. Det er Benjaminiternes Arvelod efter deres Slgter. Jsh 19 1 Det andet Lod faldt for Simeon, for Simeoniternes Stamme efter deres Slgter; og deres Arvelod kom til at ligge inde i Judernes Arvelod. Jsh 19 2 Til deres Arvelod hrte: Be'er-sjeba, Sjema, Molada, Jsh 19 3 Hazar-Sjual, Bala, Ezem, Jsh 19 4 Eltolad, Betul, Horma, Jsh 19 5 Ziklag, Bet-Markabot, Hazar-Susa,

Jsh 19 6 Bet-Lebaot og Sjaruhen; tilsammen tretten Byer med Lands byer. Jsh 19 7 En-Rimmon, Token, Eter og Asjan; tilsammen fire Byer med Landsbyer. Jsh 19 8 Desuden alle Landsbyerne rundt om disse Byer indtil Ba'a lat-Be'er, Rama i Sydlandet. Det er Simeoniternes Stammes Arvelod efter deres Slg ter. Jsh 19 9 Fra Judernes Del blev Simeoniternes Arvelod taget; thi Ju dernes Del var for stor til dem; der for fik Simeoniterne Arvelod inde i deres Ar velod. Jsh 19 10 Det tredje Lod faldt for Zebuloniterne efter deres Slgter . Deres Arvelods Landemrke nr til Sarid: Jsh 19 11 og deres Grnse strkker sig vestp op til Mar'ala, berrer Dabb esjet og stder til Bkken, som lber sten om Jokneam; Jsh 19 12 fra Sarid drejer den stp, mod Solens Opgang, hen imod KisIdt-Tabors Omrde og fortstter til Daberat og op til Jafia; Jsh 19 13 mod st, mod Solens Opgang, lber den derp over til Gat-Hefer , til Et-Kazin og videre til Rimmona og bjer om til Nea; Jsh 19 14 derfra drejer Grnsen i nordlig Retning til Hannaton og en der i Dalen ved Jifta-El. Jsh 19 15 Og den omfatter Kattat, Nabalal, Sjimron, Jid'ala og Bet lehem; tilsammen tolv Byer med Lands-byer. Jsh 19 16 Det er Zebulonilernes Arvelod efter deres Slgter, nvnte By er med Landsbyer. Jsh 19 17 For Issakar faldt det fjerde Lod, for Issakariterne efte r deres Slgter; Jsh 19 18 og deres Landemrke var: Jizre'el, Kesullot, Sjunem, Jsh 19 19 Hafarajim, Sji'on, Anabarat, Jsh 19 20 Rabbit, Kisjjon, Ebez, Jsh 19 21 Remet, En-Gannim, En-Hadda og Bet-Pazzez. Jsh 19 22 Og Grnsen berrer Tabor, Sja-hazim og Bet-Sjemesj og ender ved Jordan; tilsammen seksten Byer med Landsbyer. Jsh 19 23 Det er Issakariternes Stammes Omrde efter deres Slgter, nvn te Byer med Landsbyer. Jsh 19 24 Det femte Lod faldt for Aseriternes Stamme efter deres S lgter. Jsh 19 25 Deres Landemrke var: Helkat, Hali, Beten, Aksjaf, Jsh 19 26 Alammelek, Am'ad og Misj'al; derp berrer Grnsen Harmel mod Vest og Sjihor-Libnat, Jsh 19 27 drejer s stp til Betbagon og berrer Zebulon og Dalen ved Jif ta-El mod Nord; derp gr den til Bet-Emek og Ne'iel og fortstter nordp til Kabul, Jsh 19 28 Abdon, Rebob, Hammon og Hana indtil den store Stad Zidon ; Jsh 19 29 s drejer Grnsen mod Rama og til den befstede By Tyrus; derp drejer Grnsen mod Hosa og ender ved Havet; desuden Mahalab, Akzib, Jsh 19 30 Akko, Afek, Rebob; tilsammen to og tyve Byer med Landsby er. Jsh 19 31 Det er Aseriternes Stammes Omrde efter deres Slgter, nvnte Byer med Landsbyer. Jsh 19 32 For Naftaliterne faldt det sjette Lod, for Naftaliterne efter deres Slgter. Jsh 19 33 Deres Landemrke gr fra Helet, fra Allon-Beza'anannim og Ad ami-Nekeb og Jabne'el indtil Lakkum og ender ved Jordan; Jsh 19 34 s drejer Grnsen vestp til Aznot-Tabor, fortstter derfra til Hukkok, berrer Zebulon mod Syd, Aser mod Vest og Jordan mod st. Jsh 19 35 Befstede Byer er: Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat, Kinneret, Jsh 19 36 Adama, Rama, Hazor, Jsh 19 37 Hedesj, Edre'i, En-Hazor, Jsh 19 38 Jir'on, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Sjemesj; tilsa mmen nitten Byer med Landsbyer.

Jsh 19 39 Det er Naftaliternes Stammes Arvelod efter deres Slgter, nvnte Byer med Landsbyer. Jsh 19 40 For Daniternes Stamme efter deres Slgter faldt det syvend e Lod. Jsh 19 41 Deres Arvelods Landemrke var: Zor'a, Esjtaol, Ir-Sjemesj, Jsh 19 42 Sja'alabbin, Ajjalon, Jitla, Jsh 19 43 Elon, Timna, Ekron, Jsh 19 44 Elteke, Gibbeton, Ba'alat, Jsh 19 45 Jehud, Bene-Berak, Gat-Rim-mon, Jsh 19 46 Me-Ja1'kon og Rakkon og Egnen hen imod Jafo. Jsh 19 47 Men Daniternes Omrde blev dem for trangt; derfor drog Dan iterne op og angreb Lesjem, indtog det og slog det med Svrdet; derp tog de det i B esiddelse og bosatte sig der og gav Lesjem Navnet Dan efter deres Stamfader Dan. Jsh 19 48 Dette er Daniternes Stammes Arvelod efter deres Slgter, nv nte Byer med Landsbyer. Jsh 19 49 Da Israeliterne var frdige med Udskiftningen af Landet, S tykke for Stykke, gav de Josua, Nuns Sn, en Arvelod imellem sig. Jsh 19 50 Efter HERRENs Pbud gav de ham den By, han udbad sig, Timn at-Sera i Efraims Bjerge; og han befstede Byen og bosatte sig der. Jsh 19 51 Det er de Arvelodder, som Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn , og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fdrenehuse udskiftede ved Lodkast ning i Silo for HERRENs syn ved benbaringsteltets Indgang. Sledes blev de frdige med Udskiftningen af Landet. Jsh 20 1 Og HERREN talede til Josua og sagde Jsh 20 2 "Tal til Israeliterne og sig: Afgiv de Tilflugtsbyer, je g talede til eder om ved Moses, Jsh 20 3 for at en Manddraber, der uforstligt og af Vanvare slr en ihjel, kan ty til dem, s at de kan vre eder Tilflugtssteder mod Blodhvneren. Jsh 20 4 Nr han tyr hen til en af disse Byer og stiller sig i Bypo rtens Indgang og forebringer sin Sag for Byens ldste, skal de optage ham i Byen h os sig og anvise ham et Sted, hvor han kan bo bos dem; Jsh 20 5 og nr Blodhvneren forflger ham, m de ikke udlevere Manddrabe ren til ham, thi han har slet sin Nste ihjel af Vanvare uden i Forvejen at have bre t Nag til ham; Jsh 20 6 han skal blive boende i denne By, indtil han har vret sti llet for Menighedens Domstol, eller den Mand, som p den Tid er Yppersteprst, dr; de refter kan Manddraberen vende tilbage til sin By og sit Hjem, den By, han er fly gtet fra." Jsh 20 7 Da helligede de Kedesj i Galila i Naftalis Bjerge, Sikem i Efrims Bjerge og Kirjat-Arba, det er Hebron, i Judas Bjerge. Jsh 20 8 Og sten for Jordan afgav de Bezer i rkenen, p Hjsletten, af Rubens Stamme, Ramot i Gilead at Gads Stamme og Golan i Basan af Manasses Stamme . Jsh 20 9 Det var de Byer, som fastsattes for alle Israeliterne og de fremmede, som bor iblandt dem, i det jemed at enhver, der uforstligt slr en ihj el, kan ty derhen og undg Dden for Blodhvnerens Hnd, fr han har vret stillet for Menig hedens Domstol. Jsh 21 1 Derp trdte Overhovederne for Leviternes Fdrenehuse frem for Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fd renehuse Jsh 21 2 og talte sledes til dem i Silo i Kana'ans Land: "HERREN bd ved Moses, at der skulde gives os nogle Byer at bo i med tilhrende Grsmarker til vort Kvg." Jsh 21 3 Da afgav Israeliterne i Flge HERRENs Bud af deres Arvelod flgende Byer med Grsmarker til Leviterne. Jsh 21 4 Loddet faldt frst for Kehatiternes Slgter, sledes at Prsten Arons Snner blandt Leviterne ved Lodkastningen fik tretten Byer af Judas, Simeoni ternes og Benjamins Stammer, Jsh 21 5 mens de andre Hehatiter ved Lodkastningen efter deres Slg ter fik ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme.

Jsh 21 6 Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres Slgter tre tten Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i Basa n. Jsh 21 7 Merariterne fik efter deres Slgter tolv Byer af Rubens, G ads og Zebulons Stammer. Jsh 21 8 Og Israeliterne afgav ved Lodkastning flgende Byer med Grs marker til Leviterne, sledes som HERREN havde pbudt ved Moses. Jsh 21 9 Af Judernes og Simeoniternes Stammer afgav de flgende ved Navn, nvnte Byer. Jsh 21 10 Arons Snner, der hrte til Kehatiternes Slgter blandt Levis Snner - thi for dem faldt Loddet frst - fik flgende: Jsh 21 11 Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron, i J udas Bjerge, med omliggende Grsmarker; Jsh 21 12 men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes Sn, i Eje. Jsh 21 13 Prsten Arons Snner gav man Hebron, en af Tilflugtsbyerne f or Manddrabere, med omliggende Grsmarker, Libna med omliggende Grsmarker, Jsh 21 14 Jattir med omliggende Grsmarker, Esjtemoa med omliggende Grsmarker, Jsh 21 15 Holon med omliggende Grsmarker, Debir med omliggende Grsma rker, Jsh 21 16 Asjan med omliggende Grsmarker, Jutta med omliggende Grsma rker og Bet-Sjemesj med omliggende Grsmarker; tilsammen ni Byer af de to Stammer; Jsh 21 17 og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Grsmarker, G eba med omliggende Grsmarker, Jsh 21 18 Anatot med omliggende Grsmarker og Alemet med omliggende Grsmarker; tilsammen fire Byer. Jsh 21 19 Prsternes, Arons Snners, Byer udgjorde i alt tretten Byer med omliggende Grsmarker. Jsh 21 20 Kehatiternes Slgter af Leviterne, de vrige Kehatiter, fik de Byer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning. Jsh 21 21 Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere , med omliggende Grsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggende Grsmarker, Jsh 21 22 Kibzajim med omliggende Grsmarker og Bet-Horon med omligg ende Grsmarker; tilsammen fire Byer; Jsh 21 23 og af Dans Stamme Elteke med omliggende Grsmarker, Gibbet on med omliggende Grsmarker, Jsh 21 24 Ajjalon med omliggende Grsmarker og Gat-Rimmon med omligg ende Grsmarker; tilsammen fire Byer; Jsh 21 25 og af Manasses halve Stamme Tnak med omliggende Grsmarker og Jibleam med omliggende Grsmarker; tilsammen to Byer; Jsh 21 26 i alt ti Byer med omliggende Grsmarker tilfaldt de vrige K ehatiters Slgter. Jsh 21 27 Blandt Leviternes Slgter fik fremdeles Gersoniterne af Ma nasses halve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med om liggende Grsmarker og Asjtarot med omliggende Grsmarker; tilsammen to Byer; Jsh 21 28 og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Grsmarker, D aberat med omliggende Grsmarker, Jsh 21 29 Jarmut med omliggende Grsmarker og En-Gannim med omliggen de Grsmarker; tilsammen fire Byer; Jsh 21 30 og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Grsmarker, Abdo n med omliggende Grsmarker, Jsh 21 31 Helkat med omliggende Grsmarker og Rehob med omliggende G rsmarker; tilsammen fire Byer; Jsh 21 32 og af Naftalis Stamme Bedesj i Galila, en af Tilflugtsbye rne for Manddrabere, med omliggende Grsmarker, Hammot-Dor med omliggende Grsmarker og Hartan med omliggende Grsmarker; tilsammen tre Byer; Jsh 21 33 Gersoniternes Byer efter deres Slgter udgjorde i alt tret ten med omliggende Grsmarker. Jsh 21 34 De vrige Leviter, Merariternes Slgter, fik af Zebulons Sta

mme Jokneam med omliggende Grsmarker, Karta med omliggende Grsmarker, Jsh 21 35 Rimmona med omliggende Grsmarker og Nahalal med omliggend e Grsmarker; tilsammen fire Byer; Jsh 21 36 og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Beze r i rkenen p Hjsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Grsmar ker, Jaza med omliggende Grsmarker. Jsh 21 37 Kedemot med omliggende Grsmarker og Mefa'at med omliggend e Grsmarker; tilsammen fire Byer; Jsh 21 38 og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med omliggende Grsmarker, Mahanajim med omliggende Grsmarker, Jsh 21 39 Hesjbon med omliggende Grsmarker og Ja'zer med omliggende Grsmarker; tilsammen fire Byer; Jsh 21 40 Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de vrige Levitslgte r, Merariterne efter deres Slgter, udgjorde i alt tolv. Jsh 21 41 Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i a lt otte og fyrretyve med omliggende Grsmarker. Jsh 21 42 Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Grsmark er med; det gjaldt for alle disse Byer. Jsh 21 43 Sledes gav HERREN Israel hele det Land, han havde tilsvor et deres Fdre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse og bosatte sig der. Jsh 21 44 Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tils voret deres Fdre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Stand over for dem; alle deres Fjender gav HERREN i deres Hnd. Jsh 21 45 Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet til Isr aels Hus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse. Jsh 22 1 Derp lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve S tamme kalde til sig Jsh 22 2 og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses bd eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har pbudt eder. Jsh 22 3 I har ikke svigtet eders Brdre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud. Jsh 22 4 Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brdre Ro, som h an lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Eje ndom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan. Jsh 22 5 Kun m I omhyggeligt agte p at holde det Bud og den Lov, HE RRENs Tjener Moses plagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre p alle hans Veje , holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele e ders Sjl!" Jsh 22 6 Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de beg av sig til deres Telte. Jsh 22 7 Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Lan d i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brdr e i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at ha ve velsignet dem, Jsh 22 8 vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, me d Kvg i Mngde, med Slv og Guld, Kobber og Jern og Klder i stor Mngde; og det Bytte, d e havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brdre. Jsh 22 9 S forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de h avde fet i Eje, hvor de havde nedsat sig i Flge HERRENs Bud ved Moses;' Jsh 22 10 og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme ko m til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der ss viden om. Jsh 22 11 Men det kom Israeliterne for re, at Rubeniterne, Gaditern e og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter p Grnsen af Kana'ans Land, ved Ge lilot ved Jordan, p Israeliternes Side. Jsh 22 12 Og da Israeliterne hrte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem. Jsh 22 13 Da sendte Israeliterne Pinehas, Prsten Eleazars Sn, til Ru beniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead

Jsh 22 14 tillige med ti verster, een verste for hver af alle Israel s Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder; Jsh 22 15 og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halv e Stamme i Gilead, talte de sledes til dem: Jsh 22 16 "Sledes siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en T rolshed, I har beget mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN? Jsh 22 17 Har vi ikke nok i Brden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har fet os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Meni ghed? Jsh 22 18 Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Nr I i Dag er gens tridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde ls over hele Israels Menighed. Jsh 22 19 Hvis det Land, I har fet i Eje, er urent, s g over til det Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig str, og nedst eder iblandt o s; men vr ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alte r til foruden HERREN vor Guds Alter! Jsh 22 20 Dengang Akan, Zeras Sn, vede Svig med det bandlyste, kom d er da ikke Vrede over hele Israels Menighed, sknt han kun var en enkelt Mand? Mtte han ikke d for sin Brde?" Jsh 22 21 Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stam me overhovederne for Israels Tusinder sledes: Jsh 22 22 "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel ska l vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Trolshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN, Jsh 22 23 at vi har bygget os et Alter, gid han s m unddrage os sin Hjlp i Dag! Hvis det er for at bringe Brndofre og Afgrdeofre derp eller for at bring e Takofre derp, s straffe HERREN det! Jsh 22 24 Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilflde, at eders Brn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gre? Jsh 22 25 HERREN har jo sat Jordan som Grnse imellem os, og eder, R ubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og sledes kunde eders Brn f vore til at hre op med at frygte HERREN. Jsh 22 26 Derfor tnkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brndof fer eller Slagtoffer, Jsh 22 27 men for at det kan vre Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste' for hans syn med vore Brndofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Brn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN! Jsh 22 28 Og vi tnkte: Hvis de i Fremtiden siger sledes til os og vo re Efterkommere, s siger vi: Lg dog Mrke til, hvorledes det HERRENs Alter er bygget , som vore Forfdre rejste, ikke til Brndofre eller Slagtofre, men for at det kunne vre Vidne mellem os og eder. Jsh 22 29 Det vre langt fra os at vre genstridige mod HERREN eller v ende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brndoffer, Afgrdeoffer og Slagt offer foruden HERREN vor Guds Alter, som str foran hans Bolig!" Jsh 22 30 Da Prsten Pinehas og Menighedens verster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hrte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse, Jsh 22 31 og Pinehas, Prsten Eleazars Sn, sagde til Rubeniterne, Gad iterne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikk e har vet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hnd !" Jsh 22 32 Derp vendte Pinehas, Prsten Eleazars Sn, og versteme tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning, Jsh 22 33 og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israel iterne priste Gud og tnkte ikke mere p at drage i Kamp mod dem for at delgge det Lan d, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i. Jsh 22 34 Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldt

e Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal vre Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!" Jsh 23 1 Efter lngere Tids Forlb, da HERREN havde skaffet Israel Ro for alle dets Fjender rundt om, og Josua var blevet gammel og til rs, Jsh 23 2 lod Josua hele Israel, de ldste, Overhovederne, Dommerne og Tilsynsmndene kalde til sig og sagde til dem: "Jeg er blevet gammel og til rs. Jsh 23 3 I har selv set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved alle disse Folkeslag foran eder; thi det var HERREN eders Gud, som kmpede for ede r. Jsh 23 4 Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse Folk , som er tilbage af alle de Folkeslag, jeg udryddede fra Jordan til det store Ha v vestp; Jsh 23 5 og HERREN eders Gud vil trnge dem tilbage foran eder og d rive dem bort foran eder, og I skal tage deres Land i Besiddelse, som HERREN ede rs Gud lovede eder. Jsh 23 6 Vr nu strke og faste, s I giver Agt p og handler efter alt, hvad der str skrevet i Moses's Lovbog, og ikke viger derfra til hjre eller venstre Jsh 23 7 og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage ibl andt eder; I m ikke pkalde deres Guders Navne eller svrge ved dem, ikke dyrke eller tilbede dem, Jsh 23 8 men I skal holde fast ved HERREN eders Gud som hidtil. Jsh 23 9 Derfor drev jo HERREN store og mgtige Folkeslag bort fora n eder. Ingen har kunnet holde Stand over for eder til denne Dag; Jsh 23 10 een Mand iblandt eder jog tusinde p Flugt; thi det var HE RREN eders Gud, som kmpede for eder, som han havde lovet eder. Jsh 23 11 Vg da for eders Livs Skyld omhyggeligt over, at I elsker HERREN eders Gud! Jsh 23 12 Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne af disse Folk, som er tilbage iblandt eder, og, besvogrer eder med dem eller, in dlader eder i Forbindelse med dem, Jsh 23 13 s skal I vide for vist, at HERREN eders Gud ikke mere vil drive disse Folkeslag bort fra eder, men de skal blive eder en Snare og en Flde, en Svbe i eders Sider og Torne i eders jne, indtil I selv bliver udryddet fra det te herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder. Jsh 23 14 Se, jeg gr nu al Stvets Gang; s betnk da med hele eders Hjer te og hele eders Sjl, at ikke eet af alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede ti l eder, faldt til Jorden; alle sammen er de get i Opfyldelse for eder; ikke eet O rd deraf faldt til Jorden. Jsh 23 15 Men ligesom alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede ti l eder, gik i Opfyldelse p eder, sledes vil HERREN ogs lade alle sine Trusler g i Op fyldelse p eder, indtil han har udryddet eder fra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder. Jsh 23 16 Nr I overtrder HERREN eders Guds Pagt, som han plagde eder, og gr hen og Dyrker andre Guder og tilbeder dem, s vil HERRENs Vrede blusse op im od eder, og I vil hastelig blive udryddet fra det herlige Land, han gav eder!" Jsh 24 1 Derp kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels ldste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmnd kalde til sig; og de stilled e sig op for Guds syn. Jsh 24 2 Da sagde Josua til hele Folket: "S siger HERREN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forfdre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors F ader, og de dyrkede andre Guder. Jsh 24 3 Da frte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsi des Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig t og sknkede ham Isak. Jsh 24 4 Og Isak sknkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Snner drog ned til gypten. Jsh 24 5 Derp sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede gypterne med de Gerninger, jeg vede iblandt dem, og derefter frte jeg eder ud; Jsh 24 6 og da jeg frte eders Fdre ud af gypten, og I var kommet til Havet, satte gypterne efter eders Fdre med Stridsvogne og Ryttere til det rde Hav.

Jsh 24 7 Da rbte de til HERREN, og han satte Mrke mellem eder og gyp terne og bragte Havet over dem, s det dkkede dem; og I s med egne jne, hvad jeg gjor de ved gypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i rkenen, Jsh 24 8 frte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders Hnd, s I tog deres Land i Besiddelse, og je g tilintetgjorde dem foran eder. Jsh 24 9 Da rejste Zippors Sn, Kong Balak af Moab, sig og angreb I srael; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Sn, hente, for at han skulde forban de eder; Jsh 24 10 men jeg vilde ikke bnhre Bileam, og han mtte velsigne eder; sledes friede jeg eder af hans Hnd. Jsh 24 11 Derp gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivvit erne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Hnd. Jsh 24 12 Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amor iterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Svrd eller din Bue. Jsh 24 13 Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventrer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten. Jsh 24 14 S frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed , skaf de Guder bort, som eders Forfdre dyrkede hinsides Floden og i gypten, og tj en HERREN! Jsh 24 15 Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, s vlg i Dag, hve m I vil tjene, de Guder, eders Forfdre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HERREN!" Jsh 24 16 Da svarede Folket: "Det vre langt fra os at forlade HERRE N for at dyrke andre Guder; Jsh 24 17 nej, HERREN er vor Gud, han, som frte os og vore Fdre op f ra gypten, fra Trllehuset, og gjorde hine store Tegn for vore jne og bevarede os un der hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem; Jsh 24 18 og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi ogs tjene HERREN, thi han er vor Gud!" Jsh 24 19 Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERRE N, thi han er en hellig Gud; han er en nidkr Gud, som ikke vil tilgive eders Over trdelser og Synder. Jsh 24 20 Nr I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han ve nde sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgre eder, sknt han tidligere gj orde vel imod eder." Jsh 24 21 Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!" Jsh 24 22 Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv p, at I har valgt at tjene HERREN. Jsh 24 23 S skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bj eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!" Jsh 24 24 Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans Rst vil vi lyde!" Jsh 24 25 Derp lod Josua samme bag Folket indg en Pagt, og han fasts atte det Lov og Ret i Sikem. Jsh 24 26 Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som str i HERRENs Helligdom; Jsh 24 27 og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal vre Vidne imod os; thi den har hrt alle HERRENs Ord, som han talede til os; den skal vre Vidne imod eder; at I ikke skal forngte eders Gud!" Jsh 24 28 Derp lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod. Jsh 24 29 Efter disse Begivenheder dde HERRENs Tjener Josua, Nuns Sn 110 r gammel. Jsh 24 30 Og de jordede ham p hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj. Jsh 24 31 Og Israel dyrkede HERREN, s lnge Josua levede, og s lnge de l dste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det Vrk, HERREN ha vde vet for Israel.

Jsh 24 32 Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra gypte n jordede de i Sikem p den Mark Jakob havde kbt af Hamors, Sikems Faders, Snner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje. Jsh 24 33 Da Arons Sn Eleazar dde jordede de ham i hans Sn Pinehass B y Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge. Jdg 1 1 Efter Josuas Dd adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: "Hvem af os skal frst drage op til Kamp mod Kana'anerne?" Jdg 1 2 HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i h ans Hnd!" Jdg 1 3 Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod og lad os sammen kmpe med Kana'anerne, s skal jeg ogs drage med dig ind i di n Lod!" S gik da Simeon med ham. Jdg 1 4 Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anerne og Perizzitern e i deres Hnd, s de slog dem i Bezek, 10000 Mand. Jdg 1 5 Og da de stdte p Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog Kana'anerne og Perizziterne. Jdg 1 6 Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de ha vde grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommelterne af ham. Jdg 1 7 Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhu gne Tommelfingre og Tommelter havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord ; hvad jeg har gjort, genglder Gud mig!" Derp frte man ham til Jerusalem, og der dde han. Jdg 1 8 Og Juderne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggern e ned og stak Ild p Byen. Jdg 1 9 Senere drog Juderne ned til Kamp mod Kana'anerne i Bjergen e, i Sydlandet og i Lavlandet. Jdg 1 10 Og Juda drog mod Kana'anerne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj. Jdg 1 11 Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum h ed Kirjaf-Sefer. Jdg 1 12 Da sagde Kaleb: "Den, som slr Kirjat Sefer og indtager de t, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!" Jdg 1 13 Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru. Jdg 1 14 Men da hun kom til ham, ggede han hende til at bede sin F ader om Agerland. Hun sprang da ned af selet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil d u?" Jdg 1 15 Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortg iftet mig i det trre Sydland, m du give mig Vandkilder!" Da gav Kaleb hende de vre og de nedre Vandkilder. Jdg 1 16 Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, Snner, drog sammen med Juderne op fra Palmestaden til Arads rken og bosatte sig hos Amalekiterne. Jdg 1 17 Juda drog derp ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana' anerne, som boede i Zefat, og lagde Band p Byen; derfor blev den kaldt Horma. Jdg 1 18 Og Juda indtog Gaza med dets Omrde, Askalon med dets Omrde og Ekron med dets Omrde. Jdg 1 19 Og HERREN var med Juda, s han tog Bjerglandet i Besiddels e; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvo gne. Jdg 1 20 Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev d e tre Anaksnner bort derfra. Jdg 1 21 Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Juderne ikke drevet bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med Juderne. Jdg 1 22 Men ogs Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN va r med dem. Jdg 1 23 Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz Jdg 1 24 fik Spejderne je p en Mand, der gik ud af Byen; og de sagd e til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, s vil vi skne dig!" Jdg 1 25 Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derp hu ggede de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slgt lod de drage bort,

Jdg 1 26 og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By , som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag. Jdg 1 27 Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Smbyer og i Ta'anak o g dets Smbyer, Indbyggerne i Dor og dets Smbyer, i Jibleam og dets Smbyer og i Megi ddo og dets Smbyer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes Kana'anerne at blive boende i disse Egne. Jdg 1 28 Da Israelitterne blev de strkeste, gjorde de Kana'anerne t il Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort. Jdg 1 29 Efraim fik ikke Kana'anerne, som boede i Gezer, drevet bo rt; men Kana'anerne blev boende midt iblandt dem i Gezer. Jdg 1 30 Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana'anerne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere. Jdg 1 31 Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob. Jdg 1 32 Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'anerne, der boede i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort. Jdg 1 33 Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat d revet bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'anerne, der boede i Landet: Men Ind byggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres Hoveriarbejdere. Jdg 1 34 Amoriterne trngte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme ned i Lavlandet; Jdg 1 35 og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de Hoveriarb ejdere. Jdg 1 36 Edomiternes Landemrke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og hjere op. Jdg 2 1 HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde : "Jeg frte eder op fra gypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders Fdr e. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder! Jdg 2 2 Men I m ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; dere s Altre skal I bryde ned! Men t adld ikke min Rst! Hvad har I dog gjort! Jdg 2 3 Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran e der, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en S nare!" Jdg 2 4 Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne , brast Folket i Grd. Jdg 2 5 Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der. Jdg 2 6 Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hve r til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse. Jdg 2 7 Og Folket dyrkede HERREN, s lnge Josua levede, og s lnge de l dste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storvrk, HERREN havde vet for Israel. Jdg 2 8 Og Josua, Nuns Sn, HERRENs Tjener, dde, 110 r gammel; Jdg 2 9 og de jordede ham p hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj. Jdg 2 10 Men ogs hele hin Slgt samledes til sine Fdre, og efter dem kom en anden Slgt, som hverken kendte HERREN eller det Vrk, han havde vet for Israe l. Jdg 2 11 Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs jne, og dyrkede Ba'alerne; Jdg 2 12 de forlod HERREN, deres Fdres Gud, som havde frt dem ud af gypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krnkede HERREN. Jdg 2 13 De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte. Jdg 2 14 Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i Rveres Hnd, s de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, s de ikke lnger kunde holde Stand mod deres Fjender. Jdg 2 15 Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hnd imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. Sledes bragte han d

em i stor Vnde. Men nr de s rbte til HERREN, Jdg 2 16 lod han Dommere fremst, og de frelste dem fra deres Hnd, s om udplyndrede dem. Jdg 2 17 Dog heller ikke deres Dommere adld de, men bolede med and re Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fdre havde vandret p i Lydighed mod HERRENs Bud; de slgtede dem ikke p. Jdg 2 18 Men hver Gang HERREN lod Dommere fremst iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hnd, s lnge Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, nr de jamrede sig over dem, som trngte og undertrykte dem. Jdg 2 19 Men s snart Dommeren var dd, handlede de atter ilde, ja en dnu vrre end deres Fdre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad de m. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige Frd. Jdg 2 20 Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: " Efterdi dette Folk har overtrdt min Pagt, som jeg plagde deres Fdre, og ikke adlydt min Rst, Jdg 2 21 vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste a f de Folk, som Josua lod tilbage ved sin Dd, Jdg 2 22 for at jeg ved dem kan stte Israel p Prve, om de omhyggelig t vil flge HERRENs Veje, som deres Fdre gjorde, eller ej." Jdg 2 23 HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas Hnd. Jdg 3 1 Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at stte Israel Prve, alle de Israelitter, som ikke havde kendt til Kampene om Kana'an, Jdg 3 2 alene for Israelitternes Slgters Skyld, for at ve dem i Kr ig, alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de tidligere Krige: Jdg 3 3 De fem Filisterfyrster, alle Kana'anerne, Zidonierne og H etiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen imod Hamat. Jdg 3 4 De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat p Prve, s det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN havde givet der es Fdre ved Moses. Jdg 3 5 Og Israelitterne boede blandt Kana'anerne, Hetiterne, Amo riterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne. Jdg 3 6 De indgik gteskab med deres Dtre og gav deres Snner deres Dt re til gte, og de dyrkede deres Guder. Jdg 3 7 Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne; de glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne. Jdg 3 8 Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem til Pris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, og Israelitterne stod un der Kusjan Risjatajim i otte r. Jdg 3 9 Da rbte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrie r fremst iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemlig Kenizziten Otniel, Kal ebs yngre Broder. Jdg 3 10 HERRENs nd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans Hnd, s han fik Overtaget over ham. Jdg 3 11 Og Landet havde Ro i fyrretyve r, og Kenizziten Otniel dde . Jdg 3 12 Men Israelitterne blev ved at gre, hvad der var ondt i HE RRENs jne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hv ad der var ondt i HERRENs jne. Jdg 3 13 Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog Israel og tog Palmestaden. Jdg 3 14 Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten r. Jdg 3 15 Men da Israelitterne rbte til HERREN, lod HERREN en Befri er fremst iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Sn, som var kejthndet. Da Israelitt erne engang sendte Ehud til Kong Eglon af Moab med Skat, Jdg 3 16 lavede han sig et tvegget Svrd, en Gomed langt, og bandt d et til sin hjre Hofte under Kappen. Jdg 3 17 Derp afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon

var en meget fed Mand Jdg 3 18 og da han var frdig dermed, ledsagede han Folkene, der ha vde bret Skatten, p Vej, Jdg 3 19 men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: "Konge, jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!" Men han bd ham tie, til alle de, der stod om ham, var get ud. Jdg 3 20 Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue p Taget , hvor han var alene; og Ehud sagde: "Jeg har et Gudsord til dig!" Da rejste han sig fra sit Sde, Jdg 3 21 men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Hnd ud og gr eb Svrdet ved sin hjre Side og stak det i Underlivet p ham, Jdg 3 22 s endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om K lingen, thi han drog ikke Svrdet ud af Livet p ham; og Skarnet gik fra ham. Jdg 3 23 S gik Ehud bort gennem Sjlegangen, lukkede Dren til Stuen f or ham og lsede den. Jdg 3 24 Efter at han var get bort, kom Kongens Folk, og da de fan dt Dren til Stuen lset, tnkte de, at han tildkkede sine Fdder i det svale Hammer; Jdg 3 25 men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at ha n bnede Dren til Stuen, hentede de Nglen og lukkede op; og se, der l deres Herre dd p Gulvet. Jdg 3 26 Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over ved Pesilim og undslap til Seira. Jdg 3 27 S snart han derp nede Efraims Bjerge, lod han stde i Hornet; og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i Spidsen for dem. Jdg 3 28 Og han sagde til dem: "Flg mig ned, thi HERREN har givet eders Fjender Moabiterne i eders Hnd!" Og de fulgte ham ned og fratog Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme over. Jdg 3 29 Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter strke og dygtige Mnd, ikke een undslap. Jdg 3 30 Sledes blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde Ro i firsindstyve r. Jdg 3 31 Efter ham kom Sjamgar, Anats Sn. Han nedhuggede Filistern e, 600 Mand, med en Oksedriverstav; ogs han frelste Israel. Jdg 4 1 Men da Ehud var dd, blev Israelitterne ved at gre, hvad de r var ondt i HERRENs jne. Jdg 4 2 Derfor gav han dem til Pris, for Kana'anerkongen Jabin, s om herskede i Hazor; hans Hrfrer var Sisera, som boede i Harosjet-Haggojim. Jdg 4 3 Da rbte Israelitterne til HERREN. Thi Jabin havde 900 Jer nvogne, og han trngte Israelitterne hrdt i tyve r. Jdg 4 4 Profetinden Debora, Lappidots Hustru, var p den Tid Domme r i Israel; Jdg 4 5 hun sad under Deborapalmen imellem Rama og Betel i Efrai ms Bjerge, og Israelitterne drog op til hende med deres Retstrtter. Jdg 4 6 Hun sendte nu Bud efter Barak, Abinoams Sn fra Kedesj i N aftali, og sagde til ham: "Har ikke HERREN, Israels Gud, budt: Bryd op, drag hen p Tabors Bjerg og tag 10000 Mand af Naftali og Zebulon med dig,; Jdg 4 7 s skal jeg drage Jabins Hrfrer Sisera med hans Vogne og Hrst yrke hen til dig ved Kisjonbkken og give ham i din Hnd!" Jdg 4 8 Barak svarede hende: "Hvis du vil g med, vil jeg g; men hv is du ikke gr med, gr jeg ikke!" Jdg 4 9 Da sagde hun: "Vel, jeg gr med, men s fr du ikke ren af den Frd, du begiver dig ud p, thi HERREN vil overgive Sisera i en Kvindes Hnd!" S brd Deb ora op og drog af Sted til Kedesj med Barak. Jdg 4 10 Barak stvnede nu Zebulon og Naftali sammen i Kedesj, og 1 0000 Mand fulgte med ham derop; ogs Debora gik med. Jdg 4 11 Men Keniten Heber havde skilt sig fra Keniterne, Moses's Svigerfader Hobabs Snner, og slet Telt i Egnen hen imod Elon-Beza'anannim ved Ked esj. Jdg 4 12 Da Sisera fik Melding om, at Barak, Abinoams Sn, var drag et op p Tabors Bjerg,

Jdg 4 13 stvnede han alle sine Stridsvogne, 900 jernbeslagne Vogne , og hele sin Krigsstyrke fra Harosjet Haggojim til Kisjonbkken. Jdg 4 14 Da sagde Debora til Barak: "Bryd nu op! Thi det er i Dag . HERREN vil give Sisera i din Hnd. Er HERREN ikke draget foran dig?" Barak steg da ned fra Tabors Bjerg, fulgt af de 10000 Mand. Jdg 4 15 Og foran Barak bragte HERREN Uorden iblandt alle Siseras Stridsvogne og i hele hans Hr. Sisera sprang af sin Vogn og flygtede til Fods; Jdg 4 16 men Barak satte efter Vognene og Hren lige til Harosjet H aggojim, og hele Siseras Hr faldt for Svrdet, ikke een blev tilbage. Jdg 4 17 Sisera var imidlertid flygtet til Fods til Keniten Heber s Hustru Jaels Telt, thi der var Fred imellem Kong Jabin af Hazor og Keniten Heb ers Slgt. Jdg 4 18 Da gik Jael Sisera i Mde og sagde til ham: "Tag dog ind h os mig, Herre, du bar intet at frygte!" Han tog da ind i Teltet hos hende, og hu n dkkede ham til med et Tppe. Jdg 4 19 Og han sagde til hende: "Giv mig lidt Vand at drikke, th i jeg er trstig!" Da bnede hun Mlkeskken og gav ham at drikke og dkkede ham atter til . Jdg 4 20 S sagde han til hende: "Stil dig hen i Teltdren, og hvis d er kommer en og sprger, om der er nogen herinde, s sig nej!" Jdg 4 21 Men Jael, Hebers Hustru, greb en Teltpl og tog en Hammer i Hnden, listede sig ind til ham og slog Plen igennem hans Tinding, s den trngte ned i Jorden; thi han var faldet i dyb Svn, trt som han var; sledes dde han. Jdg 4 22 Og se, Barak, sm forfulgte Sisera, kom forbi. Da gik Jael ham i Mde og sagde til ham: "Kom, jeg skal vise dig den Mand, du sger efter!" S ko m han ind til hende. Og se, der l Sisera dd med Teltplen gennem Tindingen. Jdg 4 23 Sledes lod Gud p den Dag Kana'anerkongen Jabin bukke under for Israelitterne; Jdg 4 24 og Israelitternes Hnd faldt hrdere og hrdere p Kana'anerkonge n Jabin, til de fik ham tilintetgjort. Jdg 5 1 Da sang Debora og Barnk, Abinoams Sn, denne Sang: Jdg 5 2 Frem stod Hvdinger i Israel, Folket gav villigt Mde, lover HERREN! Jdg 5 3 Hr, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HE RREN, lovsynge HERREN, Israels Gud! Jdg 5 4 HERRE, da du brd op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand; Jdg 5 5 Bjergene bved for HERRENs syn, for HERREN Israels Guds syn! Jdg 5 6 I Sjamgars, Anats Sns, Dage, i Jaels Dage l Vejene de, vejf arende sneg sig ad afsides Stier; Jdg 5 7 der var ingen Frer i Israel mer, til jeg Debora stod frem , stod frem, en Moder i Israel. Jdg 5 8 Ofre til Gud hrte op, med Bygbrdet fik det en Ende. S man v el Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind? Jdg 5 9 For Israels Frere slr mit Hjerte, for de villige af Folket ! Lover HERREN! Jdg 5 10 I, som rider p rdgr sler, I, som sidder p Tpper, I, som frdes Vejene, syng! Jdg 5 11 Hr, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENs Frelsesvrk, hans Vrk som Israels Frer. Da drog HERRENs Folk ned til Portene . Jdg 5 12 Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, st op! Fan g dig Fanger, du Abinoams Sn! Jdg 5 13 Da drog Israel ned som Helte, som vldige Krigere drog HER RENs Folk frem. Jdg 5 14 Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Hvedsmnd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerst av; Jdg 5 15 Issakars Frere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de ful gte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bkke var Betnkelighederne store.

Jdg 5 16 Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrderne s Fljter? Ved Rubens Bkke var Betnkelighederne store! Jdg 5 17 Gilead blev p hin Side Jordan, og Dan, hvi sgte han fremme d Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige. Jdg 5 18 Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med p Mark ens Hje. Jdg 5 19 Kongerne kom, de kmped; da kmped Kana'ans Konger ved Ta'an ak, ved Megiddos Vande de fanged ej Slv som Bytte! Jdg 5 20 Fra Himmelen kmped Stjernerne, fra deres Baner stred de m od Sisera! Jdg 5 21 Kisjon Bk rev dem bort, Kisjons Bk, den ldgamle Bk. Trd frem, min Sjl, med Styrke! Jdg 5 22 Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart. Jdg 5 23 "Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, de r bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjlp kom HERREN til Hjlp som Helte!" Jdg 5 24 Velsignet blandt Kvinder vre Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte! Jdg 5 25 Han bad om Vand, hun gav ham Mlk, frembar Surmlk i kostbar Skl. Jdg 5 26 Med Hnden griber hun Plen, med sin hjre Arbejdshammeren, fld er Sisera, klver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding. Jdg 5 27 For hendes Fdder han segned og faldt; der, hvor han segne d, der l han fldet! Jdg 5 28 Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret st irred hun ud: "Hvi tver hans Vogn med at komme? Hvi nler hans Forspands Hovslag?" Jdg 5 29 Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun give r sig samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands , Jdg 5 30 Bytte af spraglede Tj er til Sisera, et broget Klde eller to til hans Hals!" Jdg 5 31 Sledes skal alle dine Fjender forg, HERRE, men de, der els ker dig, skal vre, som nr Sol gr op i sin Vlde! Derp havde Landet Ro i fyrretyve r. Jdg 6 1 Men da Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS jne, gav han dem syv r i Midjans Hnd. Jdg 6 2 Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at vrge sig mod Midjan indrettede Israelitterne sig de Smuthuller, som findes i Bjergene, Hulern e og Klippeborgene. Jdg 6 3 Hver Gang Israelitterne havde set, kom Midjaniterne, Amal ekiterne og stens Stammer og drog op imod dem Jdg 6 4 og lejrede sig imod dem, delagde Jordens Afgrde lige til E gnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Smkvg, Hornkvg eller sl er; Jdg 6 5 thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som Grshopper, s hverken de selv eller deres Kameler kunde tlles, og de trngte ind i Landet for at hrge det. Jdg 6 6 Sledes blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfal d, og Israelitterne rbte til HERREN. Jdg 6 7 Men da Israelitterne rbte til HERREN over Midjaniterne, Jdg 6 8 sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: "S siger HERREN, Israels Gud: Jeg frte eder op fra gypten, jeg frte eder ud af Trllehus et, Jdg 6 9 jeg friede eder af gyptens Hnd og af deres Hnd, der trngte e der, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land. Jdg 6 10 Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ik ke Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adld ikke min Rst!" Jdg 6 11 Da kom HERRENs Engel og satte sig under Egen i Ofra, som tilhrte Abiezriten Joasj, medens hans Sn Gideon var ved at trske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for Midjaniterne. Jdg 6 12 HERRENs Engel viste sig for ham og sagde til ham: "HERRE N er med dig, strke Kriger!"

Jdg 6 13 Men Gideon svarede ham: "Ak, Herre! Hvis HERREN er med o s, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans Undergerninger, som vore Fdre fortalte os om, idet de sagde: Frte HERREN os ikke u d af gypten? Nu har HERREN forstdt os og givet os i Midjans Hnd!" Jdg 6 14 Da vendte HERREN sig til ham og sagde: "Drag hen i denne din Kraft, s skal du frelse Israel af Midjans Hnd; sandelig, jeg sender dig!" Jdg 6 15 Men han svarede ham: "Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunn e frelse Israel? Se, min Slgt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit Fd renehus!" Jdg 6 16 Han svarede ham: "HERREN vil vre med dig, og du skal hugg e Midjaniterne ned alle som een!" Jdg 6 17 Da sagde han til ham: "Hvis jeg har fundet Nde for dine jn e, s lad mig f et Tegn p, at det er dig, som taler med mig; Jdg 6 18 g ikke herfra, fr jeg kommer tilbage til dig og bringer di g min Gave og stiller den frem for dig!" Han svarede: "Jeg skal blive, til du ko mmer tilbage!" Jdg 6 19 Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brd af en Efa Mel; Kdet lagde han i en Kurv, og Suppen hldte han i en Krukke og bar de t ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham med det, Jdg 6 20 sagde Guds Engel til ham: "Tag Kdet og det usyrede Brd. Lg det p Klippen der og hld Suppen ud derover!" Og han gjorde det. Jdg 6 21 Da udrakte HERRENs Engel Spidsen af den Stav, han havde i Hnden, og rrte ved Kdet og Brdet. Og Ild slog op af Klippen og fortrede Kdet og Brde ; og HERRENs Engel forsvandt for hans Blik. Jdg 6 22 Gideon sknnede nu, at det havde vret HERRENs Engel; og han sagde: "Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENs Engel Ansigt til Ansigt!" Jdg 6 23 Men HERREN sagde til ham: "Fred vre med dig! Frygt ikke, du skal ikke d!" Jdg 6 24 Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det "HER REN er Fred"; det str endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra. Jdg 6 25 Samme Nat sagde HERREN til ham: "Tag ti af dine Trlle og en syvrs Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerasttten om, som str derved ; Jdg 6 26 byg s af Stenstningen HERREN din Gud et Alter p Toppen af K lippen her og tag Tyren og brnd den som Brndoffer med Tret af den omhuggede Asjeras ttte!" Jdg 6 27 Gideon tog da ti af sine Trlle og gjorde, som HERREN bd ha m; men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og sine Bysbrn turd e han ikke gre det om Dagen. Jdg 6 28 Da Byens Folk nste Morgen tidlig s Ba'alsalteret nedbrudt, Asjerasttten ved Siden af hugget om og Tyren ofret p det nybyggede Alter, Jdg 6 29 sagde de til hverandre: "Hvem mon der har gjort det?" Og da de spurgte sig for og foretog en Undersgelse, blev der sagt, at det var Gideo n, Joasjs Sn. Jdg 6 30 Og Byens Folk sagde til Joasj: "Udlever din Sn, for at ha n kan lide Dden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget Asjerasttten ved S iden af!" Jdg 6 31 Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: "Vil I virkelig stride for Ba'al eller hjlpe ham? Den, der strider for ham, skal d inden i Morgen! Er han Gud, s lad ham stride for sig selv, siden hans Alter er nedbrud t!" Jdg 6 32 Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde: "Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!" Jdg 6 33 Alle Midjaniterne, Amalekiterne og stens Stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog Lejr p Jizre'elsletten. Jdg 6 34 Da ikldte HERRENs nd sig Gideon, og han stdte i Hornet; og Abiezriterne fylkede sig om ham. Jdg 6 35 Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig o gs om ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op fr at mde Fjenderne.

Jdg 6 36 Da sagde Gideon til Gud: "Hvis du vil frelse Israel ved min Hnd, som du har lovet, Jdg 6 37 s lgger jeg nu dette Freskind p Trskepladsen, og falder der s Dug alene p Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at vre tr, da ved jeg, at du v il frelse Israel ved min Hnd, som du har lovet." Jdg 6 38 Og det skete sledes. Da han nste Morgen vred Skindet, pres sede han Dug af det, en hel Sklfuld Vand. Jdg 6 39 Men Gideon sagde til Gud: "Vredes ikke p mig, nr jeg endnu denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu prve med Skindet: La d Skindet alene vre trt, medens der falder Dug p Jorden rundt om!" Jdg 6 40 Da gjorde Gud sledes om Natten: Skindet alene var frt, men der faldt Dug p Jorden rundt om. Jdg 7 1 Nste Morgen tidlig brd Jerubba'al, det er Gideon, op med a lle sine Folk og lejrede sig ved Harodkilden, medens Midjaniternes Lejr var nede nfor p Sletten, norden for Morehjen. Jdg 7 2 Da sagde HERREN til Gideon: "Du har for mange Folk hos d ig, til at jeg kan give Midjaniterne i deres Hnd; gjorde jeg det, vilde Israel gre sig stor over for mig og sige: Min egen Kraft skaffede mig Sejr! Jdg 7 3 Lad derfor udrbe for Folket: Enhver, som er rd og angst, s kal vende hjem!" Gideon sigtede dem da, og 22000 Mand af Folket vendte hjem, med ens 10000 blev tilbage. Jdg 7 4 Men HERREN sagde til Gideon: "Endnu er der for mange Fol k; fr dem ned til Vandet, der vil jeg sigte dem for dig. Den, jeg siger skal g med dig, han skal g med; men enhver, om hvem jeg siger til dig: denne skal ikke g med dig, han skal ikke g!" Jdg 7 5 Da han havde frt Folket ned til Vandet, sagde HERREN til Gideon: "Alle dem, der laber Vandet med Tungen som Hunde, skal du stille for sig ; liges alle dem, der lgger sig p Kn for at drikke,!" Jdg 7 6 Og Tallet p dem, der labede, var 300; derimod lagde Reste n af Folket sig p Kn for at drikke af Vandet, idet de frte det til Munden med Hnden. Jdg 7 7 Da sagde HERREN til Gideon: "Med de 300 Mand, som labede , vil jeg frelse eder og give Midjaniterne i din Hnd; men Resten af Folket skal d rage hver til sit!" Jdg 7 8 Derp tog han Folkets Krukker og deres Horn fra dem; og al le Israelitterne lod han drage hjem, hver til sit, men de 300 Mand beholdt han h os sig. Og Midjaniternes Lejr var nede p Sletten. Jdg 7 9 Samme Nat sagde HERREN til ham: "St op og drag ned imod L ejren, thi jeg har givet den i din Hnd! Jdg 7 10 Men er du bange for at drage derned, s begiv dig med din Tjener Pura ned til Lejren Jdg 7 11 og hr, hvad de siger der; s vil du f Mod til at drage ned i mod Lejren!" Han gik da med sin Tjener Pura ned til Lejrens Forposter. Jdg 7 12 Midjaniterne, Amalekiterne og alle stens Stammer havde le jret sig p Sletten mangfoldige som Grshopper, og deres Kameler var utallige, mangf oldige som Sandet ved Havets Bred. Jdg 7 13 Just som Gideon kom, var en Mand i Frd med at fortlle en a nden noget, han havde drmt, idet han sagde: "Jeg har haft en Drm! Se, et Bygbrd kom rullende ned mod Midjaniternes Lejr, og da det kom til Teltet, stdte det til det og vltede det over Ende, s at Teltet faldt." Jdg 7 14 Da sagde den anden: "Det kan ikke betyde andet end Israe litten Gideons, Joasjs Sns, Svrd; Gud har givet Midjan og hele Lejren i hans Hnd!" Jdg 7 15 Da Gideon hrte Beretningen om Drmmen og dens Tydning, tilb ad han og vendte derefter tilbage til Israels Lejr, hvor han sagde: "St op, thi H ERREN har givet Midjaniternes Lejr i eders Hnd!" Jdg 7 16 Derp delte han de 300 Mand i tre Afdelinger og gav dem al le Horn og tomme Krukker med Fakler i; Jdg 7 17 og han sagde til dem: "Giv Agt p mig og gr som jeg! Nr jeg kommer til Udkanten af Lejren. skal I gre som jeg; Jdg 7 18 nr jeg og alle de, der er hos mig, stder i Hornet, skal I ogs stde i Hornene rundt om hele Lejren og rbe: For HERREN og for Gideon!"

Jdg 7 19 Da nu Gideon og de 100 Mand. der var hos ham, kom hen ti l Udkanten af Lejren ved Begyndelsen af den midterste Nattevagt, lige som man ha vde stillet Vagtposterne ud, stdte de i Hornene og slog deres Krukker itu. Jdg 7 20 S blste de tre Afdelinger i Hornene og slog Krukkerne itu; men de holdt Faklerne i deres venstre Hnd og i deres hjre Hnd Hornene for at blse i dem, og de rbte: "HERRENs Svrd og Gideons!" Jdg 7 21 Og de blev stende, hvor de stod, rundt om Lejren, hver p s in Plads. Da vgnede hele Lejren. og de skreg op og flygtede. Jdg 7 22 Og da de blste i de 300 Horn, satte HERREN den enes Svrd m od den andens i hele Lejren, og de flygtede til Bet Sjitta hen imod Zerera, til Bredden ved Abel Mehola over for Tabbat. Jdg 7 23 Derp stvnedes Israelitterne sammen fra Naftali, Aser og he le Manasse, og de satte efter Midjaniterne; Jdg 7 24 og Gideon sendte Bud ud i hele Efraims Bjergland og lod kundgre: "Drag Midjaniterne i Mde og afskr dem Adgangen til Vandet lige til Bet-Bar a ved Jordan!" Da stvnedes alle Efraimiterne sammen, og de afskar dem Adgangen ti l Vandet lige til Bet-Bara ved Jordan Jdg 7 25 og tog Midjaniternes to Hvdinger Oreb og Ze'eb til Fange; Oreb drbte de p Orebs Klippe, Ze'eb i Ze'ebs Perse; og de forfulgte Midjaniterne og bragte Orebs og Ze'ebs Hoveder til Gideon hinsides Jordan. Jdg 8 1 Men Efraimiterne sagde til ham: "Hvorfor handler du slede s over for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i Kamp mod Midjaniterne?" Og de gik strkt i Rette med ham. Jdg 8 2 Men han svarede dem: "Hvad er min Dd i Sammenligning med eders? Er ikke Efraims Efterhst bedre end Abiezers Vinhst? Jdg 8 3 I eders Hnd gav Gud Midjaniternes Hvdinger Oreb og Ze'eb, hvad har jeg formet i Sammenligning med eder?" Og da han talte sledes, lagde deres Vrede sig mod ham. Jdg 8 4 Da Gideon nede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var me d ham, over, udmattede og sultne. Jdg 8 5 Han sagde da til Folkene i Sukkot: "Giv Folkene, der flge r mig, nogle Brd, thi de er udmattede, og jeg er i Frd med at forflge Midjaniterkon gerne Zeba og Zalmunna!" Jdg 8 6 Men Hvedsmndene i Sukkot svarede: "Har du allerede fet fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Brd?" Jdg 8 7 Da sagde Gideon: "Til Gengld skal jeg trske eders Kroppe m ed rkentorne og Tidsler, nr HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i min Hnd!" Jdg 8 8 S drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot, Jdg 8 9 tiltalte han dem p lignende Mde og sagde: "Nr jeg kommer us kadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!" Jdg 8 10 Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres Hr i Ka rkor, henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af stens Stammers, Hr; de faldne udgjorde 120000 vbenfre Mnd. Jdg 8 11 Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej sten for Noba og Jog beha og slog Hren, der ikke anede Urd. Jdg 8 12 Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fa ngede de to Midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele Hren med Rdsel. Jdg 8 13 Da Gideon, Joasjs Sn, vendte tilbage fra Kampen, fra Here spasset, Jdg 8 14 fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den unge Mand skrev Navnene p Hvedsmndene og de ldste i Sukkot op til ham, syv og halvfjerdsindstyve Mnd. Jdg 8 15 S drog han til Folkene i Sukkot og sagde: "Se, her er Zeb a og Zalmunna, som I hnede mig med, da I sagde: Har du allerede fet fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede Mnd Brd?" Jdg 8 16 Derp greb han Byens ldste, tog rkentorne og Tidsler og trske de Folkene i Sukkot med dem; Jdg 8 17 og Borgen i Penuel brd han ned og drbte Folkene i Byen. Jdg 8 18 Men til Zeba og Zalmunna sagde han: "Hvorledes var de Mnd

, I ihjelslog ved Tabor?" De svarede: "De lignede dig, de s begge ud som Kongesnne r!" Jdg 8 19 Da sagde han: "Mine Brdre, min Moders Snner var det! S sand t HERREN lever; havde I sknet deres Liv, havde jeg ikke slet eder ihjel!" Jdg 8 20 Derp sagde han til sin frstefdte Sn Jeter: "St op og drb dem!" Men den unge Mand drog ikke sit Svrd; han havde ikke Mod dertil, fordi han endnu var ung. Jdg 8 21 Da sagde Zeba og Zalmunna: "St selv op og giv os Ddsstdet, thi som Manden sledes hans Styrke!" S stod Gideon op og drbte Zeba og Zalmunna. Og han tog de Halvmner, deres Kameler havde om Halsen. Jdg 8 22 Derefter sagde Israelitterne til Gideon: "Vr vor Hersker, du selv og siden din Sn og din Snnesn, da du nu har frelst os af Midjaniternes Hnd! " Jdg 8 23 Men Gideon svarede dem: "Hverken jeg eller min Sn vil her ske over eder; HERREN skal herske over eder!" Jdg 8 24 Derp sagde Gideon til dem: "Jeg har noget at bede eder om : Enhver af eder skal give mig de Ringe, der findes mellem hans Bytte!" Hine hav de nemlig Guldringe, thi de var Ismaeliter. Jdg 8 25 De svarede: "Ja, vi vil gerne give dig dem!" S bredte han sin Kappe ud, og enhver af dem lagde de Ringe, der fandtes mellem hans Bytte, d erp. Jdg 8 26 Vgten af Guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 170 0 Sekel Guld bortset fra Halvmnerne, renringene og Purpurklderne, som Midjaniterkon gerne bar, og Kderne p Kamelernes Halse. Jdg 8 27 Gideon lavede deraf en Efod, som han gav Plads i sin Fdeb y Ofra; og alle Israelitterne bolede med den, og den blev Gideon og hans Hus en Snare. Jdg 8 28 Sledes bukkede Midjaniterne under for Israelitterne, og d e rejste sig ikke mere; og Landet havde Ro i fyrretyve r, s lnge Gideon levede. Jdg 8 29 Og Jerubba'al, Joasjs Sn, begav sig til sit Hjem og ophol dt sig der. Jdg 8 30 Gideon havde halvfjerdsindstyve Snner, der var avlede af ham, thi han havde mange Hustruer. Jdg 8 31 Han havde en Medhustru i Sikem; hun fdte ham en Sn, som ha n gav Navnet Abimelek. Jdg 8 32 Gideon, Joasjs Sn, dde i en hj Alder og blev jordet i sin F ader Abiezriten Joasjs Grav i Ofra. Jdg 8 33 Men da Gideon var dd, gav Israelitterne sig atter til at bole med Ba'alerne og gjorde Ba'al-Berit til deres Gud; Jdg 8 34 og Israelitterne kom ikke HERREN deres Gud i Hu, ham, so m frelste dem fra alle deres Fjender, der omgav dem p alle Kanter. Jdg 8 35 Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, Hus, t rods alt det gode, han havde gjort Israel. Jdg 9 1 Jerubba'als Sn Abrimelek begav sig til sine Morbrdere i Si kem og talte til dem og til hele sin Moders Fdrenehus's Slgt og sagde: Jdg 9 2 "Sig til alle Sikems Borgere: Hvad bder eder vel bedst, a t halvfjerdsindstyve Mnd, alle Jerubba'als Snner, eller at en enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders Bd og Blod!" Jdg 9 3 Hans Morbrdre talte da alle disse Ord til alle Sikems Bor gere til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de sagde: "Han er vor Broder." Jdg 9 4 De gav ham derp halvfjerdsindstyve Sekel Slv fra Ba'al Ber its Hus, og for dem lejede Abimelek nogle drlige og frkke Folk, som sluttede sig t il ham. Jdg 9 5 Derp drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Brdre , Jerubba'als halvfjerdsindstyve Snner, ihjel p een Sten. Kun Jotam, Jerubba'als y ngste Sn, blev tilbage, thi han havde skjult sig. Jdg 9 6 Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stensttten i Sikem. Jdg 9 7 Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede

sig p Toppen af Garizims Bjerg og rbte med hj Rst til dem: "Hr mig, Sikems Borgere, s skal Gud hre eder! Jdg 9 8 Engang tog Trerne sig for at salve sig en Konge. De sagde da til Olietret: Vr du vor Konge! Jdg 9 9 Men Olietret svarede dem: Skulde jeg give Afkald p min Fed me, for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til at svve over T rerne? Jdg 9 10 S sagde Trerne til Figentret: Kom du og vr vor Konge! Jdg 9 11 Men Figentret svarede dem: Skulde jeg give Afkald p min Sdm e og min liflige Frugt for at give mig til at svve over Trerne? Jdg 9 12 S sagde Trerne til Vinstokken: Kom du og vr vor Konge! Jdg 9 13 Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald p min Most, som glder Guder og Mennesker, for at give mig til at svve over Trerne? Jdg 9 14 Da sagde alle Trerne til Tornebusken: Kom du og vr vor Kon ge! Jdg 9 15 Og Tornebusken svarede Trerne: Hvis I mener det rligt med at salve mig til eders Konge, kom s og sg ind under min Skygge; men hvis ikke, s vi l Flammer sl op af Tornebusken og fortre Libanons Cedre! Jdg 9 16 Hvis I nu er get rligt og redeligt til Vrks, da I gjorde Ab imelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og hans Hus og gengldt ham, hvad han gjorde Jdg 9 17 min Fader kmpede jo for eder og vovede sit Liv for at fre lse eder af Midjaniternes Hnd, Jdg 9 18 men I har i bag rejst eder mod min Faders Hus, drbt hans Snner, halvfjerdsindstyve Mnd, p een Sten og sat hans Trlkvindes Sn Abimelek til Kong e over Sikems Borgere, fordi han er eders Broder Jdg 9 19 ja, hvis I i Dag er get rligt og redeligt til Vrks mod Jeru bba'al og hans Hus, s gid I m f Glde af Abimelek, og gid han m f Glde af eder; Jdg 9 20 men hvis ikke, s sl Flammer op fra Abimelek og fortre Sikem s Borgere og Millos Hus, og Flammer sl op fra Sikems Borgere og Millos Hus og for tre Abimelek!" Jdg 9 21 Derp tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han Ophold for at vre i Sikkerhed for sin Broder Abimelek. Jdg 9 22 Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre r, Jdg 9 23 sendte Gud en ond nd mellem Abimelek og Sikems Borgere. o g Sikems Borgere faldt fra Abimelek, Jdg 9 24 for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve Snner kunde blive hvnet og deres Blod komme over deres Broder Abimelek, som havde drbt dem, og over Sikems Borgere, som havde sat ham i Stand til at drbe sine Brdre . Jdg 9 25 Sikems Borgere lagde da Baghold p Bjergtoppene, og de udp lyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes Abimelek. Jdg 9 26 Nu kom Ga'al, Ebeds Sn, med sine Brdre og flyttede ind i S ikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham. Jdg 9 27 De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og fejrede deres Vinhstfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor de spiste og d rak og udstdte Forbandelser over Abimelek. Jdg 9 28 Da sagde Ga'al, Ebeds Sn: "Hvem er Abimelek, og hvad er S ikem, at vi skal vre hans Trlle! Var ikke Jerubba'als Sn og hans Foged Zebul Trlle f or Hamors, Sikems Faders, Mnd hvorfor skal vi da vre hans Trlle? Jdg 9 29 Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok sk affe Abimelek af Vejen!" Jdg 9 30 Da Zebul, Byens Hvedsmand, hrte Ga'als, Ebeds Sns, Urd, blu ssede hans Vrede op, Jdg 9 31 og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: "Se, Ga'al, Ebeds Sn, og hans Brdre er kommet til Sikem, og se, de ophidser Byen imod dig; forstrk derfor din Hr og ryk ud! Jdg 9 32 Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og lg dig i Ba ghold p Marken; Jdg 9 33 og kast dig s over Byen tidligt om Morgenen, nr Solen str o

p! Nr da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du gre med dem, hvad der falder for!" Jdg 9 34 Abimelek brd da op ved Nattetide med alle sine Folk, og d e lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger. Jdg 9 35 Da gik Ga'al, Ebeds Sn, ned og stillede sig op ved Byport en. Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold. Jdg 9 36 Da Ga'al fik je p Folkene, sagde han til Zebul: "Se, der s tiger Folk ned fra Bjergtoppene!" Men Zebul sagde til ham: "Det er Bjergenes.Sky gge, du tager for Mnd!" Jdg 9 37 Men Ga'al sagde atter: "Der stiger Folk ned fra Landets Navle, og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Tr!" Jdg 9 38 Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store Ord fra fr : Hvem er Abimelek, at vi skal vre hans Trlle? Der er de Folk, du lod hnt om - ryk nu ud og kmp med dem!" Jdg 9 39 Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at kmpe mod Abimelek. Jdg 9 40 Men Abimelek slog ham p Flugt, og mange faldt og l drbte he lt hen til Byporten. Jdg 9 41 Abimelek tog s Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans Brdre bort fra Sikem. Jdg 9 42 Nste Dag begav Folket sig ud p Marken, og det meldtes Abim elek. Jdg 9 43 Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Ba ghold p Marken; og da han s Folket drage ud, overfaldt han dem og slog dem. Jdg 9 44 Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, brd frem og tog Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger kastede si g over alle dem, der var ude p Marken; og huggede dem ned; Jdg 9 45 og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet B yen, indtog han den, drbte Folkene deri, nedbrd Byen og strede Salt p den. Jdg 9 46 Da hele Bestningen i Sikems Trn hrte det, begav de sig ben til Klderrummet i El Berits Hus. Jdg 9 47 Og da Abimelek fik Melding om, at hele Bestningen i Sikem s Trn var samlet, Jdg 9 48 gik han med alle sine Folk op p Zalmonbjerget. Her greb h an en kse, afhuggede et Knippe Grene, lftede det op og tog det p Skulderen; og han sagde til sine Folk: "Skynd eder at gre det samme, som I s, jeg gjorde!" Jdg 9 49 Alle Folkene afhuggede da ogs hver sit Knippe og fulgte e fter Abimelek og lagde det oven p Klderrummet og stak Ild p Klderrummet oven over de m. Sledes omkom ogs hele Bestningen i Sikems Trn, henved 1000 Mnd og Kvinder. Jdg 9 50 Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og indtog den. Jdg 9 51 Inde i Byen var der et strkt befstet Trn; derhen flygtede a lle Mnd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de stngede efter sig og tyede op p Trnets Tag; Jdg 9 52 Abimelek rykkede da frem til Trnet og angreb det; men da han nrmede sig Trnets Indgang for at stikke Ild derp, Jdg 9 53 kastede en Kvinde en Mllesten ned p Abimeleks Hoved og knu ste hans Hjerneskal. Jdg 9 54 Da rbte han i Hast til sin Vbendrager: "Drag dit Svrd og drb mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har slet mig ihjel!" Og Vbendragere n gennemborede ham, s han dde. Jdg 9 55 Men da Israelitterne s, at Abimelek var dd, begav de sig h ver til sit. Jdg 9 56 Sledes gengldte Gud det onde, Abimelek havde vet mod sin Fa der ved at drbe sine halvfjerdsindstyve Brdre; Jdg 9 57 og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne Hoveder. P den Mde kom Jotams, Jerubba'als Sns, Forbandelse over dem. Jdg 10 1 Efter Abimelek fremstod som Israels Befrier Tola, en Sn a f Dodos Sn Pua, en Mand af Issakar, som boede i Sjamir i Efraims Bjerge. Jdg 10 2 Han var Dommer i Israel i tre og tyve r. Da han dde, blev

han jordet i Sjamir. Jdg 10 3 Efter ham fremstod Gileaditen Jair; han var Dommer i Isr ael i to og tyve r. Jdg 10 4 Han havde tredive Snner, som red p tredive sler, og de havd e tredive Byer, som endnu den Dag i Dag kaldes Jairs Teltbyer; de ligger i Gilea d. Jdg 10 5 Da Jair dde, blev han jordet i Kamon. Jdg 10 6 Men Israelitterne blev ved at gre, hvad der var ondt i HE RRENs jne, idet de dyrkede Ba'alerne og Astarterne og Aramernes, Zidons, Moabs, Am moniternes og Filisternes Guder og faldt fra HERREN og undlod at dyrke ham. Jdg 10 7 Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til Pris for Filisterne og Ammoniterne, Jdg 10 8 som kuede og mishandlede Israelitterne i det r; i atten r kuede de alle Israelitterne hinsides Jordan i Amoritemes Land i Gilead. Jdg 10 9 Og Ammoniterne satte over Jordan for ogs at angribe Juda, Benjamin og Efraims Slgt, s at Israelitterne kom i stor Nd. Jdg 10 10 Da rbte Israelitterne til HERREN og sagde: "Vi har syndet imod dig, thi vi har forladt HERREN vor Gud og dyrket Ba'alerne!" Jdg 10 11 Men HERREN svarede Israelitterne: "Har ikke gypterne, Amo riterne, Ammoniterne, Filisterne, Jdg 10 12 Zidonierne, Amalekiterne og Midjaniterne mishandlet eder ? Og da I rbte til mig, frelste jeg eder af deres Hnd. Jdg 10 13 Men I forlod mig og dyrkede andre Guder! Derfor vil jeg ikke mere frelse eder! Jdg 10 14 G nu hen og rb til de Guder, I udvalgte eder, og lad dem f relse eder i eders Nd:" Jdg 10 15 Da sagde Israelitterne til HERREN: "Vi har syndet! Gr med os, hvad dig tykkes godt, men frels os blot nu!" Jdg 10 16 Og de skilte sig af med de fremmede Guder og dyrkede HER REN; da kunde han ikke lnger holde ud at se Israels Nd. Jdg 10 17 Ammoniterne stvnedes sammen, og de slog Lejr i Gilead; og s Israelitterne samlede sig, og de slog Lejr i Mizpa. Jdg 10 18 Da sagde Folket, Gileads Hvdinger, til hverandre: "Hvis d er findes en Mand, som vil tage Kampen op med Ammoniterne, skal han vre Hvding ove r alle Gileads Indbyggere!" Jdg 11 1 Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var Sn af en S kge. Gilead avlede Jefta. Jdg 11 2 Men Gileads Hustru fdte ham Snner, og da de voksede op, jo g de Jefta bort med de Ord: "Du skal ikke have Arv og Lod i vor Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes Sn!" Jdg 11 3 Jefta flygtede da for sine Brdre og bosatte sig i Landet Tob, hvor nogle drlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans Strejftog. Jdg 11 4 Efter nogen Tids Forlb angreb Ammoniterne Israel. Jdg 11 5 Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads ldste hen f or at hente Jefta hjem fra Landet Tob. Jdg 11 6 De sagde til Jefta: "Kom og vr vor Frer, at vi kan tage Ka mpen op med Ammoniterne!" Jdg 11 7 Jefta svarede Gileads ldste: "Har I ikke hadet mig og jag et mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i Nd?" Jdg 11 8 Men Gileads ldste sagde til Jefta: "Derfor kommer vi jo n u tilbage til dig! Vil du drage med os og kmpe med Ammoniterne, skal du vre Hvding over os, over alle Gileads Indbyggere!" Jdg 11 9 Jefta svarede Gileads ldste: "Dersom I frer mig tilbage, f or at jeg skal kmpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min Magt, s vil jeg vre eders Hvding!" Jdg 11 10 Da sagde Gileads ldste til Jefta: "HERREN hrer Overenskoms ten mellem os; visselig vil vi gre, som du siger!" Jdg 11 11 Da drog Jefta med Gileads ldste; og Folket gjorde ham til deres Hvding og Frer. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENs syn i Mizpa. Jdg 11 12 Derp sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod

sige: "Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angrib e mit Land?" Jdg 11 13 Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: "Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra gypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!" Jdg 11 14 Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge Jdg 11 15 og lod sige: "Sledes siger Jefta: Israel har ikke taget M oabs eller Ammoniternes Land! Jdg 11 16 Men da de drog op fra gypten, vandrede Israel igennem rken en til det rde Hav og kom derp til Kadesj. Jdg 11 17 Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod s ige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge nsede det ikke. Ligele des sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj. Jdg 11 18 Derp drog de igennem rkenen og gik uden om Edomiternes og Moabiternes, Land, og da de nede Egnen sten for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betrdte ikke Moabs Enemrker, thi Arnon er Moabs Grnse. Jdg 11 19 Israel sendte derp Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amorit erkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at n hen, hvor vi skal! Jdg 11 20 Men Sihon ngtede Israelitterne Tilladelse til at drage ge nnem hans Land; og Sihon samlede hele sin Hr, og de slog Lejr i Jaza og angreb Is rael. Jdg 11 21 Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hr i Israe ls Hnd, s at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoriterne boede i; Jdg 11 22 de underlagde sig hele Amoriternes Omrde fra Arnon til Ja bbok og fra rkenen til Jordan. Jdg 11 23 Sledes drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran si t Folk Israel; og nu vil du underlgge dig deres Land! Jdg 11 24 Ikke sandt, nr din Gud Kemosj driver nogen bort, s tager d u hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi ha ns Land. Jdg 11 25 Er du vel bedre end Zippors Sn, Kong Balak af Moab? Stred es han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem, Jdg 11 26 da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Smbyer, i Aroe r med Smbyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 r? Hvorfor tilr ev I eder dem ikke dengang? Jdg 11 27 Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i Dag dmme Isr aelitterne og Ammoniterne imellem!" Jdg 11 28 Men Ammoniternes Konge nsede ikke Jeftas Ord, som hans Se ndebud overbragte. Jdg 11 29 Da kom HERRENs nd over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derp drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod Ammoniterne. Jdg 11 30 Og Jefta aflagde HERREN et Lfte og sagde: "Dersom du give r Ammoniterne i min Hnd, Jdg 11 31 s skal den, som frst kommer mig i Mde fra min Husdr nr jeg ve nder uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg vil ofre ham som B rndoffer!" Jdg 11 32 S drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans Hnd, Jdg 11 33 s at han tilfjede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egne n ved Minnit, tyve Byer, og til Abel Keramim. Sledes bukkede Ammoniterne under fo r Israelitterne. Jdg 11 34 Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans D atter ham i Mde med Hndpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn foruden hende havd e han hverken Sn eller Datter. Jdg 11 35 Da han fik je p hende, snderrev han sine Klder og rbte: "Ak,

min Datter, du har bjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i Ulykke! Thi je g har bnet min Mund for HERREN og kan ikke tage mit Ord tilbage!" Jdg 11 36 Da svarede hun ham: "Fader, har du bnet din Mund for HERR EN, s gr med mig, som dit Ord ld, nu da HERREN har skaffet dig Hvn over dine Fjender , Ammoniterne!" Jdg 11 37 Men hun sagde til sin Fader: "En Ting m du unde mig: Giv mig to Mneders Frist, s jeg kan g omkring i Bjergene for at begrde min Jomfrustand s ammen med mine Veninder!" Jdg 11 38 Han sagde: "G!" og lod hende drage bort i to Mneder; og hu n gik bort med sine Veninder for at begrde sin Jomfrustand i Bjergene. Jdg 11 39 Da de to Mneder var omme, vendte hun tilbage til sin Fade r, og han fuldbyrdede det Lfte, han havde aflagt, p hende; og hun havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel, Jdg 11 40 at Israels Dtre hvert r gr hen for at klage over Gileaditen Jeftas Datter fire Dage om ret. Jdg 12 1 Derp stvnedes Efraimierne sammen, og de drog nordp; og de s agde til Jefta: "Hvorfor drog du i Kamp mod Ammoniterne uden at opfordre os til at g med? Nu brnder vi Huset af over Hovedet p dig!" Jdg 12 2 Men Jeffa svarede dem: "Jeg og mit Folk var i Krig, og A mmoniterne trngte os hrdt; da sendte jeg Bud efter eder, men I hjalp mig ikke imod dem; Jdg 12 3 og da jeg s, at ingen kom mig til Hjlp, vovede jeg Livet o g drog mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i min Hnd. Hvorfor drager I da nu i Kam p imod mig?" Jdg 12 4 Derp samlede Jefta alle Gileads Mnd og angreb Efraimiterne ; og Gileads Mnd slog Efraimiterne. Jdg 12 5 Og Gileaditerne afskar Efraimiterne fra Jordans Vadested er. Hver Gang s en af de efraimitiske Flygtninge sagde: "Lad mig komme over!" spu rgte Gileads Mnd: "Er du Efraimit?" Og nr han svarede: "Nej!" Jdg 12 6 sagde de til ham: "Sig Sjibbolet!" Og nr han da sagde Sib bolet, fordi han ikke kunde udtale Ordet rigtigt, greb de ham og huggede ham ned ved Jordans Vadesteder. Ved den Lejlighed faldt 42000 Efraimiter. Jdg 12 7 Jefta var Dommer i Israel i seks r. S dde Gileaditen Jefta og blev jordet i sin By i Gilead. Jdg 12 8 Efter ham var Ibzan fra Betlehem Dommer i Israel. Jdg 12 9 Han havde tredive Snner; tredive Dtre giftede han bort, og tredive Svigerdtre hjemfrte han til sine Snner. Jdg 12 10 Han var Dommer i Israel i syv r. S dde Ibzan og blev jordet i Betlehem. Jdg 12 11 Efter ham var Zebuloniten Elon Dommer i Israel. Han var Dommer i Israel i ti r. Jdg 12 12 S dde Zebuloniten Elon og blev jordet i Ajjalon i Zebulons Land. Jdg 12 13 Efter ham var Abdon, Hillels Sn, fra Piraton Dommer i Isr ael. Jdg 12 14 Han havde fyrretyve Snner og tredive Snnesnner, som red p ha lvfjerdsindstyve sler. Han var Dommer i Israel i otte r. Jdg 12 15 S dde Abdon, Hillels Sn, fra Piraton og blev jordet i Pirat on i Efraims Land p Amalekiterbjerget. Jdg 13 1 Men Israelitterne blev ved at gre, hvad der var ondt i HE RRENS jne, og HERREN gav dem i Filisternes Hnd i fyrretyve r. Jdg 13 2 Der levede i Zora en Mand af Daniternes Slgt ved Navn Man oa; hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen Brn fdt. Jdg 13 3 Nu viste HERRENs Engel sig for Kvinden og sagde til hend e: "Se, du er ufrugtbar og har ingen Brn fdt; men du skal blive frugtsommelig og fd e en Sn. Jdg 13 4 Vogt dig vel for at drikke Vin eller strk Drik og for at spise noget som helst urent! Jdg 13 5 Thi se, du skal blive frugtsommelig og fde en Sn. Der m ikk e komme Ragekniv p hans Hoved, thi Drengen skal vre en Guds Nasirer fra Moders Liv

af; og han skal gre de frste Skridt til at frelse Israel af Filisternes Hnd!" Jdg 13 6 Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: "Der kom en Gu ds Mand til mig, og han s ud som en Guds Engel; sre frygtindgydende; jeg spurgte h am ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig ikke til Kende. Jdg 13 7 Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og fde en Sn; drik nu ikke Vin eller strk Drik og spis intet som helst urent, thi Drenge n skal vre en Guds Nasirer fra Moders Liv af til sin Ddedag!" Jdg 13 8 Da bad Manoa til HERREN og sagde: "Ak, HERRE, lad den Gu ds Mand, du sendte, atter komme til os for at lre os, hvorledes vi skal bre os ad med den Dreng, der skal fdes!" Jdg 13 9 Og Gud bnhrte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden, medens hun sad ude p Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke hos hende. Jdg 13 10 Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham de t og sagde til ham: "Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist sig for mi g!" Jdg 13 11 Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom he n til Manden, sagde han til ham: "Er du den Mand, som talte til Kvinden?" Og han sagde: "Ja!" Jdg 13 12 S sagde Manoa: "Nr nu dit Ord gr i Opfyldelse, hvorledes sk al vi da forholde os og bre os ad med Drengen?" Jdg 13 13 HERRENs Engel svarede Manoa: "Alt det, jeg talte om til Kvinden, skal hun vogte sig for; Jdg 13 14 intet af, hvad der vokser p Vinstokken, m hun spise; Vin o g strk Drik m hun ikke drikke, og intet urent m hun spise; alt, hvad jeg bd hende, s kal hun overholde!" Jdg 13 15 Da sagde Manoa til HERRENs Engel: "Vi vilde gerne holde dig tilbage og tillave dig et Gedekid!" Jdg 13 16 Men HERRENs Engel svarede Manoa: "Selv om du holder mig tilbage, spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Brndoffer, s bring HERREN det!" Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENs Engel. Jdg 13 17 Og Manoa sagde til HERRENs Engel: "Hvad er dit Navn? Nr d it Ord gr i Opfyldelse, vil vi re dig!" Jdg 13 18 Men HERRENs Engel svarede: "Hvorfor sprger du om mit Navn ? Du skal vide, det er underfuldt." Jdg 13 19 Da tog Manoa Gedekiddet og Afgrdeofferet og ofrede det p K lippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans Hustru s til. Jdg 13 20 Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HE RRENs Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru s til; og de faldt til Jorden p deres Ansigt. Jdg 13 21 Og HERRENs Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans H ustru. S forstod Manoa, at det var HERRENs Engel. Jdg 13 22 Og Manoa sagde til sin Hustru: "Vi er ddsens, thi vi har set Gud!" Jdg 13 23 Men hans Hustru sagde til ham: "Havde HERREN i Sinde at drbe os, havde han ikke modtaget Brndoffer og Afgrdeoffer af vor Hnd; heller ikke ha vde han ladet os se alt det og nu kundgjort os sdanne Ting!" Jdg 13 24 Og Kvinden fdte en Sn, som hun gav Navnet Samson. Drengen voksede op, og HERREN velsignede ham; Jdg 13 25 og HERRENs nd begyndte at drive p ham i Dans Lejr mellem Z ora og Esjtaol. Jdg 14 1 Engang Samson kom ned til Timna, s han en af Filisternes Dtre der. Jdg 14 2 Og da han kom tilbage derfra, fortalte han sin Fader og Moder det og sagde: "Jeg har set en Kvinde i Timna, en af Filisternes Dtre; nu m I hjlpe mig at f hende til Hustru!" Jdg 14 3 Hans Fader og Moder svarede ham: "Findes der da ingen Kv inde blandt dine Landsmnds Dtre eller i hele dit Folk, siden du vil g hen og tage d ig en Hustru hos de uomskrne Filistere?" Men Samson svarede sin Fader: "Nej, hend e m du hjlpe mig til, thi det er hende, jeg synes om!" Jdg 14 4 Hans Fader og Moder forstod ikke, at det kom fra HERREN,

som sgte en Anledning til Strid over for Filisterne. P den Tid havde Filisterne n emlig Magten over Israel. Jdg 14 5 Samson tog nu med sin Fader og Moder ned til Timna. Da d e nede Vingrdene uden for Timna, se, da kom en ung Lve brlende imod ham. Jdg 14 6 S kom HERRENs nd over ham, og han snderrev den med sine bar e Nver, som var det et Gedekid; men sin Fader og Moder fortalte han ikke, hvad ha n havde gjort. Jdg 14 7 Derp drog han ned og bejlede til Kvinden; thi Samson synt es om hende. Jdg 14 8 Da han efter nogen Tids Forlb vendte tilbage for at gte he nde, gik han hen for at se til Lvens dsel, og se, da var der en Bisvrm og Honning i Lvens Krop. Jdg 14 9 Han tog da Honningen i sine Hnder og spiste deraf, medens han gik videre; og da han kom til sin Fader og Moder, gav han dem noget deraf, og de spiste; men han sagde dem ikke, at han havde taget Honningen fra Lvens Krop . Jdg 14 10 S drog Samson ned til Kvinden; og de holdt Gilde, som de unge havde for Skik. Jdg 14 11 Da de s ham, udvalgte de tredive Brudesvende til at ledsa ge ham. Jdg 14 12 Og Samson sagde til dem: "Jeg vil give eder en Gde at gtte ; hvis I i Lbet af de syv Gildedage kan sige mig Lsningen, vil jeg give eder tredi ve Linnedkjortler og tredive St klder; Jdg 14 13 men kan I ikke sige mig den, skal I give mig tredive Lin nedkjortler og tredive St klder!" De svarede: "Sig din Gde frem og lad os hre den!" Jdg 14 14 Da sagde han til dem: "Fra deren kom de, fra den strke Sdme! " Men da de tre Dage var omme, havde de ikke kunnet gtte Gden, Jdg 14 15 og den fjerde Dag sagde de til Samsons Hustru: "Lok din Mand til at sige os Lsningen, ellers brnder vi dig og din Faders Hus inde! Har I b udt os herhen for at tage alting fra os?" Jdg 14 16 Da hang Samsons Hustru over ham med Grd og sagde: "Du had er mig jo og elsker mig ikke! Du har givet mine Landsmnd en Gde at gtte, og mig har du ikke sagt Lsningen!" Han svarede hende: "Jeg har ikke sagt min Fader eller Mo der den, og s skulde jeg sige dig den!" Jdg 14 17 Men hun hang over ham med Grd, de syv Dage Gildet varede; og den syvende Dag sagde han hende Lsningen, fordi hun plagede ham. S sagde hun s ine Landsmnd Gdens Lsning; Jdg 14 18 og den syvende Dag, fr han gik ind i Kammeret, sagde Byen s Mnd til ham: "Hvad er sdere end Honning, og hvad er strkere end en Lve?" Men han s varede dem: "Havde I ikke pljet med min Kalv, havde I ikke gttet min Gde!" Jdg 14 19 Da kom HERRENs nd over ham, og han drog ned til Askalon, slog tredive Mnd ihjel der, trak deres Tj af dem og gav Klderne til dem, der havde sagt Lsningen p Gden. Og hans Vrede blussede op, og han drog tilbage til sin Faders Hus. Jdg 14 20 Men Samsons Hustru blev givet til den Brudesvend, som ha vde vret hans Brudefrer. Jdg 15 1 Efter nogen Tids Forlb, i Hvedehstens Tid, besgte Samson si n Hustru og havde et Gedekid med, og han sagde: "Lad mig g ind i Kammeret til min Hustru!" Men hendes Fader tillod ham det ikke, Jdg 15 2 men sagde: "Jeg tnkte for vist, at du havde fet Uvilje mod hende, derfor gav jeg hende til ham, der var din Brudesvend; men hendes yngre Ss ter er smukkere end hun, lad hende blive din Hustru i Ssterens Sted!" Jdg 15 3 Da sagde Samson til dem: "Denne Gang er jeg sagesls over for Filisterne, nr jeg gr dem Fortrd!" Jdg 15 4 S gik Samson hen og fangede 300 Rve; derp tog han Fakler, b andt Halerne sammen to og to og fastgjorde en Fakkel midt imellem; Jdg 15 5 s tndte han Faklerne, slap Rvene ls i Filisternes Korn og st ak Ild bde p Negene og Kornet p Roden, ogs p Vingrde og Oliventrer. Jdg 15 6 Da Filisterne spurgte, hvem der havde gjort det, blev de r sagt: "Det bar Samson, Timnitens Svigersn, fordi han tog hans Hustru og gav hen

de til hans Brudesvend." Da gik Filisterne op og brndte hende og hendes Faders Hu s inde. Jdg 15 7 Men Samson sagde til dem: "Nr I brer eder sledes ad, under jeg mig ikke Ro, fr jeg fr hvnet mig p eder!" Jdg 15 8 S slog han dem snder og sammen med vldige Slag, og derp steg han ned i Fjeldklften ved Etam og tog Ophold der. Jdg 15 9 Filisterne drog nu op og slog Lejr i Juda og spredte sig ved Lehi. Jdg 15 10 Da sagde Judas Mnd: "Hvorfor er I draget op imod os?" Og de svarede: "Vi er draget herop for at binde Samson og handle mod ham,som han ha r handlet mod os!" Jdg 15 11 S steg 3000 Mand fra Juda ned til Fjeldklften ved Etam og sagde til Samson: "Ved du ikke, at Filisterne har Magten over os? Hvad er det do g, du har voldt os?." Han svarede dem: "Som de har handlet mod mig, har jeg hand let mod dem!" Jdg 15 12 Men de sagde til ham: "Vi er kommet ned for at binde dig og overgive dig til Filisterne!" Da sagde Samson til dem: "Svrg mig til, at I ik ke vil sl mig ihjel!" Jdg 15 13 De svarede ham: "Nej, vi vil Kun binde dig og overgive d ig til dem; sl dig ihjel vil vi ikke!" S bandt de ham med to nye Reb og frte ham op af Fjeldklften. Jdg 15 14 Men da han kom til Lehi, og Filisterne hilste hans Komme med Jubelrb, kom HERRENs nd over ham, og Rebene om hans Arme blev som svedne Sytrd e, og hans Bnd faldt skrnet af hans Hnder. Jdg 15 15 Og da han fik je p en frisk selkbe, rakte han sin Hnd ud, gre b den og huggede 1000 Mand ned med den. Jdg 15 16 Da sagde Samson: "Med en selkbe har jeg flet dem snder og sa mmen, med en selkbe har jeg fldet 1000 Mand!" Jdg 15 17 Med disse Ord kastede han Kbebenet fra sig, og derfor kal dte man Stedet Ramat Lehi. Jdg 15 18 Og da han var meget trstig, rbte han til HERREN og sagde: "Ved din Tjeners Hnd har du skaffet os denne vldige Sejr, skal jeg da nu d af Trst o g falde i de uomskrnes Hnd?" Jdg 15 19 Da bnede Gud Lavningen i Lehi, og der vldede Vand frem der af; og da han havde drukket, fik han sin Livskraft igen. Derfor kaldte man denne Kilde En Hakkore; den findes i Lehi endnu den Dag i Dag. Jdg 15 20 Han var Dommer i Israel i Filistertiden i tyve r. Jdg 16 1 Samson drog s til Gaza. Der s han en Skge og gik ind til he nde. Jdg 16 2 Da det spurgtes blandt Folkene i Gaza, at Samson var kom met derhen, gik de hen og lagde sig p Lur efter ham ved Byporten; men de holdt si g rolige Natten over, idet de sagde: "Vi vil vente, til det bliver lyst; s slr vi ham ihjel!" Jdg 16 3 Samson blev liggende den halve Nat, men ved Midnatstide stod han op, greb fat i Byportens to Flje og begge Portstolper, rykkede dem op ti llige med Portslen, tog dem p Skuldrene og bar dem op p Toppen af Bjerget over for Hebron. Jdg 16 4 Siden fik han Krlighed til en Kvinde ved Navn Dalila i So rekdalen. Jdg 16 5 Da kom Filisternes Fyrster til hende og sagde til hende: "Se at lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans vldige Krfter, og hvorled es vi kan f Bugt med ham, s vi kan binde og kue ham, s vil vi hver give dig 1100 Se kel Slv!" Jdg 16 6 Dalila sagde da til Samson: "Sig mig dog, hvad det er, d er giver dig dine vldige Krfter, og hvorledes man kan binde og kue dig!" Jdg 16 7 Samson svarede hende: "Hvis man binder mig med syv frisk e Strenge, som ikke er blevet trre, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske." Jdg 16 8 Filisternes Fyrster bragte hende da syv friske Strenge, der ikke var blevet trre, og med dem bandt hun ham; Jdg 16 9 samtidig havde hun Folk liggende p Lur i Kammeret. Da sag

de hun til ham: "Filisterne er over dig, Samson!" Men han rev Strengene over, og de brast som Blrgarn, der kommer Ild for nr; og hvorledes det hang sammen med han s Krfter, kom ikke for Dagen. Jdg 16 10 Da sagde Dalila til Samson: "Se, du har narret mig og lje t for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!" Jdg 16 11 Han svarede hende: "Hvis man binder mig med nye Reb, som aldrig har vret brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske!" Jdg 16 12 Da tog Dalila nye Reb og bandt ham. S sagde hun til ham: "Filisterne er over dig, Samson!" Samtidig l der Folk p Lur i Kammeret. Men han fle de Rebene af sine Arme, som var det Trde. Jdg 16 13 Da sagde Dalila til Samson: "Hidtil har du narret mig og ljet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!" Han svarede hende: "Hvi s du vver mine syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og slr dem fast med Slagelen, bli ver jeg svag som ethvert andet Menneske." Jdg 16 14 S dyssede hun ham i Svn og vvede hans syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og slog dem fast med Slagelen. Og hun sagde til ham: "Filisterne er over dig, Samson!" S vgnede han og rykkede Vven op sammen med Rendegarnet. Jdg 16 15 Da sagde hun til ham: "Hvor kan du sige, du elsker mig, nr du ingen Fortrolighed har til mig? Tre Gange har du nu narret mig og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine vldige Krfter!" Jdg 16 16 Da hun sledes stadig pinte og plagede ham med sine Ord, b lev hans Sjl trt til Dden, Jdg 16 17 og han talte rent ud og sagde til hende: "Ingen Ragekniv er kommet p mit Hoved, thi jeg har fra Moders Liv af vret en Guds Nasirer; hvis mi t Hr rages af, mister jeg mine Krfter og bliver svag som alle andre Mennesker." Jdg 16 18 Da nu Dalila sknnede, at han havde talt rent ud til hende , sendte hun Bud efter Filisternes Fyrster og lod sige: "Kom nu herop, thi han h ar talt rent ud til mig!" Og Filisternes Fyrster kom op til hende og bragte Peng ene med. Jdg 16 19 S dyssede hun ham i Svn imellem sine Kn og kaldte p en Mand, som ragede hans syv Hovedlokker af. Da blev han svagere og svagere, og Krfterne veg fra ham. Jdg 16 20 Derp sagde hun: Filisterne er over dig, Samson!" Da vgnede han og tnkte: "Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre Gange og ryste det a f mig!" Men han vidste ikke, at HERREN var veget fra ham. Jdg 16 21 Da greb Filisterne ham og stak jnene ud p ham; derp bragte de ham ned til Gaza og lagde ham i Kobberlnker; og han mtte dreje Kvrnen i Fangehus et. Jdg 16 22 Men hans Hovedhr begyndte at vokse igen, efter at det var raget af. Jdg 16 23 Filisternes Fyrster samledes nu for at holde en stor Off erfest til re for deres Gud Dagon og for at fornje sig; og de sagde: "Vor Gud gav os i Hnde Samson, vor Fjende!" Jdg 16 24 Og da Folket s ham, priste de deres Gud og rbte: "Vor Gud gav os i Hnde Samson, vor Fjende, ham, som vort Land monne sknde, p manges Liv gjor de Ende!" Jdg 16 25 Da de nu var kommet i godt Lune, sagde de: "Hent Samson, at vi kan more os over ham!" De lod da Samson hente fra Fangehuset, og de mored e sig over ham. De stillede ham op ved Sjlerne; Jdg 16 26 Da sagde Samson til den unge Mand, som holdt ham i Hnden: "Slip mig og lad mig rre ved Sjlerne, som brer Hallen, s jeg kan lne mig til dem!". Jdg 16 27 Hallen var fuld af Mnd og Kvinder; der var alle Filistern es Fyrster, og p Taget var der henved 3000 Mnd og Kvinder, som s til, medens de mor ede sig over Samson. Jdg 16 28 Da rbte Samson til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, kom mi g i Hu og giv mig Kraft, o Gud, kun denne ene Gang, s jeg kan hvne mig p Filisterne for begge mine jne p een Gang!" Jdg 16 29 S greb Samson om de to Midtersjler, som bar Hallen, og ste mmede sig imod den ene med hjre og imod den anden med venstre Hnd. Jdg 16 30 Og Samson sagde: "Lad mig d sammen med Filisterne!" Derp bj

ede han sig med sdan Kraft, at Hallen styrtede sammen over Fyrsterne og alle Folk ene derinde. Sledes drbte han ved sin Dd flere, end han havde drbt i levende Live. Jdg 16 31 Men hans Brdre og hele hans Faders Hus drog ned og tog ha m, bragte ham op og lagde ham i hans Fader Manoas Grav mellem Zora og Esjtaol. H an var Dommer i Israel i tyve r. Jdg 17 1 I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika. Jdg 17 2 Han sagde til sin Moder: "De 1100 Sekel Slv, du har miste t, og for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv hrte, se, de Penge e r hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give dig dem tilbage." Da sagde han s Moder: "HERREN velsigne dig, min Sn!" Jdg 17 3 S gav han sin Moder de 1100 Sekel Slv tilbage; og Moderen sagde: "Disse Penge helliger jeg HERREN og giver min Sn, for at han kan lave et u dskret og stbt Billede." Jdg 17 4 S gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 S ekel Slv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udskret og stbt Billede der af, og det fik sin Plads i Mikas Hus. Jdg 17 5 Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en Husgud og indsatte en af sine Snner til sin Prst. Jdg 17 6 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, h vad han fandt for godt. Jdg 17 7 Nu var der i Betlehem i Juda en ung Mand af Judas Slgt; h an var Levit og boede der som fremmed. Jdg 17 8 Denne Mand forlod sin By Betlehem i Juda for at sl sig ne d som fremmed, hvor det kunde trffe sig, og p sin Vandring kom han til Mikas Hus i Efraims Bjerge. Jdg 17 9 Da spurgte Mika ham: "Hvorfra kommer du?" Han svarede: " Jeg er Levit og har hjemme i Betlehem i Juda, og jeg er p Vandring for at sl mig n ed som fremmed, hvor det kan trffe sig." Jdg 17 10 Da sagde Mika til ham: "Tag Ophold hos mig og bliv min F ader og Prst; jeg vil give dig ti Sekel Slv om ret og holde dig med Klder og give di g Kosten!" Jdg 17 11 S gik Leviten ind p at tage Ophold hos Manden, og den unge Mand var ham som en af hans egne Snner. Jdg 17 12 Mika indsatte s Leviten, og den unge Mand blev Prst hos ha m og tog Ophold i Mikas Hus. Jdg 17 13 Da sagde Mika: "Nu ved jeg, at HERREN vil gre vel imod mi g, siden jeg har fet en Levit til Prst!" Jdg 18 1 I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var Daniternes Stamme i Frd med at sge sig en Arvelod, hvor de kunde bo, thi hidindti l var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod blandt Israels Stammer. Jdg 18 2 Daniterne udtog da af deres Slgt fem strke Mnd fra Zora og Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og undersge Landet, og de sagde til dem: "Drag hen og undersg Landet!" De kom da til Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnat tede der. Jdg 18 3 Da de kom i Nrheden af Mikas Hus og kendte den unge Levit s Stemme, tog de derind og spurgte ham: "Hvem har frt dig herhen, hvad tager du d ig for p dette Sted, og hvorfor er du her?" Jdg 18 4 Han svarede dem: "Det og det har Mika gjort for mig; han har lejet mig til Prst." Jdg 18 5 Da sagde de til ham: "Adsprg da Gud, at vi kan f at vide, om vor Frd skal lykkes!" Jdg 18 6 Prsten sagde da til dem: "Far med Fred, HERREN vger over e ders Frd!" Jdg 18 7 S drog de fem Mnd videre og kom til Lajisj; og de s, at Bye n levede trygt p Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorglst og trygt og ikke ma nglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aramerne at gre. Jdg 18 8 Da de kom tilbage til deres Brdre i Zora og Esjtaol, spur gte disse dem: "Hvad har I at melde?" Jdg 18 9 De svarede: "Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har

set Landet, og se, det er sre godt! Hvorfor holder I eder uvirksomme? Nl ikke med at drage hen og underlgge eder Landet! Jdg 18 10 Thi Gud bar givet det i eders Hnd et Sted, hvor der ikke er Mangel p nogen Verdens Ting! Nr l kommer derhen, kommer I til et Folk, der leve r i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!" Jdg 18 11 S brd 600 vbnede Mnd af Daniternes Slgt op fra Zora og Esjtao l, Jdg 18 12 og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfo r kalder man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten for Kir jat Jearim. Jdg 18 13 Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas Hus, Jdg 18 14 tog de fem Mnd, der havde vret henne at udspejde Landet, t il Orde og sagde til deres Brdre: "Ved I, at der i Husene her findes en Efod, en Husgud og et udskret og stbt Billede? S indser I vel, hvad I har at gre!" Jdg 18 15 De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mika s Hus, og hilste p ham, Jdg 18 16 medens de 600 vbnede danitiske Mnd stod ved Porten. Jdg 18 17 Og de fem Mnd, der havde vret henne at udspejde Landet, gi k op og tog det udskrne og stbte Billede, Efoden og Husguden, medens Prsten og de 6 00 vbnede Mnd stod ved Porten. Jdg 18 18 Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udskrne og stbte Bille de, Efoden og Husguden. Prsten sagde til dem: "Hvad er det, I gr?" Jdg 18 19 Og de svarede ham: "Stille, lg Fingeren p Munden og flg med os og bliv vor Fader og Prst! Hvad bder dig vel bedst, at vre Prst for een Mands Hu s eller for en Stamme og Slgt i Israel?" Jdg 18 20 Da blev Prsten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og sluttede sig til Krigsfolkene. Jdg 18 21 Derp vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvindern e og Brnene, Kvget og Trosset forrest i Toget. Jdg 18 22 Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, stvnedes Mndene i de Huse, der l ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne. Jdg 18 23 Da de rbte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til Mika: "Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hjlp?" Jdg 18 24 Han svarede: "I har taget min Gud, som jeg havde lavet m ig, tillige med Prsten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu tilbage? Hvor kan I sprge mig, hvad der er i Vejen?" Jdg 18 25 Men Daniterne svarede ham: "Lad os ikke hre et Ord mere f ra dig, ellers kunde det hnde, at nogle Mnd, som er bitre i Hu, faldt over eder, o g at du satte bde dit eget og dine Husfolks Liv p Spil!" Jdg 18 26 Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika s, at de var ham for strke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus. Jdg 18 27 De tog s Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Prs t og drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorglst og trygt, huggede dem ned m ed Svrdet og stak Ild p Byen, Jdg 18 28 uden at nogen kunde komme den til Hjlp, thi den l langt fr a Zidon, og de havde intet med Aramerne at gre. Den ligger i Bet Rehobs Dal. S bygg ede de Byen op igen og bosatte sig der; Jdg 18 29 og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Isra els Sn; men fr var Byens Navn Lajisj. Jdg 18 30 Derp stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonat an, en Sn af Moses's Sn Gersom, og hans Efterkommere var Prster for Daniternes Stam me, indtil Landets Indbyggere frtes i Landflygtighed. Jdg 18 31 Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo. Jdg 19 1 I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en M and, en Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han tog sig e n Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu. Jdg 19 2 Men Medhustruen blev vred p ham, forlod ham og tog til si n Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde vret der en fire Mneders Tid,

Jdg 19 3 drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hen de til at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par sler med. Da han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader je p ham og kom ham glad i Mde; Jdg 19 4 og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt p ham, s at han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede der. Jdg 19 5 Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede t il at drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigersn: "Styrk dig fr st med en Bid Brd, s kan I siden drage bort!" Jdg 19 6 De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den ung e Kvindes Fader sagde til Manden: "Bestem dig til at blive Natten over og gr dig til gode!" Jdg 19 7 Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da ndte han s Svigerfader ham, s han atter overnattede der. Jdg 19 8 Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den unge Kvindes Fader sagde til ham: "Styrk dig frst!" De ventede da, til Da gen hldede, og spiste og drak begge to. Jdg 19 9 S gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhus tru og sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde til ham: "Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen hlder, bliv dog her i Nat og gr dig til gode, s kan I i Morgen tidlig begive eder p Vej og du drage til dit Hje m!" Jdg 19 10 Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig p Vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belssede sler, sin Med hustru og sin Tjener. Jdg 19 11 Da de var i Nrheden af Jebus og Dagen hldede strkt, sagde T jeneren til sin Herre: "Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes By og blive der Natten over!" Jdg 19 12 Men hans Herre svarede: "Vi vil ikke tage ind i en By, d er ejes af fremmede, som ikke hrer til Israelitterne, men vi vil drage videre til Gibea!" Jdg 19 13 Og han sagde til sin Tjener: "Kom, lad os tage hen til e t af de andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!" Jdg 19 14 De drog s videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i Benjamin. Jdg 19 15 S bjede de af i den Retning for at n til Gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, Blev han p Byens Torv; men der var ingen, som bd d em ind i sit Hus for Natten. Jdg 19 16 S kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde p Mark en, og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea, medens Stedet s Indbyggere var Benjaminiter; Jdg 19 17 og da den gamle Mand s op og fik je p den vejfarende Mand p Byens Torv, spurgte han: "Hvorhen glder Rejsen, og hvorfra kommer du?" Jdg 19 18 Han svarede ham: "Vi er p Rejse fra Betlehem i Juda til U dkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har vret i Betlehem i Juda og er nu p Vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit Hus, Jdg 19 19 sknt jeg har bde Str og Foder til vore sler og Brd og Vin til mig selv, din Trlkvinde og din Trls Tjener; vi mangler intet!" Jdg 19 20 Da sagde den gamle Mand: "Vr velkommen! Lad kun alt, hvad du trnger til, vre min Sag; men p Torvet m du ikke overnatte!" Jdg 19 21 S frte han ham ind i sit Hus og srgede for Foder til slerne; og da de havde tvttet deres Fdder, spiste de og drak. Jdg 19 22 Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede Mnden e i Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede p Dren og rbte til den gamle Mand, Husets Ejer: "Fr Manden, som er taget ind i dit Hus, herud, s at vi kan stille vo r Lyst p ham!" Jdg 19 23 Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem: "Nej, mine Brdre, gr dog ikke noget ondt! Nr denne Mand er taget ind i mit Hu s, m I ikke ve sdan en Skndselsdd! Jdg 19 24 Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende frer jeg heru d, s kan I sknde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne M

and m I ikke ve sdan en Skndselsdd!" Jdg 19 25 Men Mndene vilde ikke hre ham. S greb Manden sin Medhustru og frte hende ud p Gaden til dem, og de stillede deres Lyst p hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; frst da Morgenen gryede, slap de hende. Jdg 19 26 Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved I ndgangen til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og l der, til det blev lyst. Jdg 19 27 Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets Dr op og gj orde sig rede til at drage videre, se, da l Kvinden, hans Medhustru, ved Indgange n til Huset med Hnderne p Trskelen. Jdg 19 28 Han sagde da til hende: "Rejs dig og lad os komme af Ste d!" Men der kom intet Svar. S lftede han hende op p selet og rejste til sit Hjem. Jdg 19 29 Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru , skar hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne rundt i he le Israels Land; Jdg 19 30 og han gav de Mnd, han udsendte, den Befaling: "Sledes ska l I sige til alle Israels Mnd: Er sligt hidtil hndet, siden Israelitterne drog op fra gypten? Overvej Sagen, hold Rd og sig eders Mening!" Og enhver, som s det, sagd e: "Sligt er ikke hidtil hndet eller set, siden Israelitterne drog op fra gypten!" Jdg 20 1 Da rykkende alle Israelitterne ud, og Menigheden samlede s som een Mand fra Dan til Be'ersjeba for HERREN i Mizpa; ogs fra Gileads Land ko m de. Jdg 20 2 Alle Folkets Sttter, alle Israels Stammer indfandt sig i Guds Folks Forsamling, 400000 Mand Fodfolk, vbnet med Svrd. Jdg 20 3 Benjaminiterne hrte, at Israelitterne var draget op til M izpa. Og Israelitterne sagde: "Fortl dog, hvorledes denne Misgerning gik for sig! " Jdg 20 4 Da tog Manden, Leviten, den myrdede Kvindes Mand, til Or de og sagde: "Jeg og min Medhustru kom til Gibea i Benjamin for at overnatte der . Jdg 20 5 S rejste Gibeas Borgere sig imod mig og omringede mig om Natten i Huset; mig vilde de drbe, og min Medhustru skndede de, s at hun dde. Jdg 20 6 Da tog jeg min Medhustru, skar hende i Stykker og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Arvelods Omrde, fordi de havde beget grov Utugt og Skndselsdd i Israel! Jdg 20 7 Nu er I her, alle Israelitter, sig nu eders Mening og ko m med eders Rd!" Jdg 20 8 Da rejste hele Folket sig som een Mand og sagde: "Ingen af os vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus! Jdg 20 9 Men sledes vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det efter Lodkastning, Jdg 20 10 og vi vil udtage ti Mnd af hundrede af alle Israels Stamm er, hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente Fdemidler til Folket, t il dem, som er kommet for fuldt ud at genglde Gibea i Benjamin den Skndselsdd, de h ar vet i Israel!" Jdg 20 11 Derp samlede alle Israels Mnd sig mod Byen, alle som een. Jdg 20 12 Og Israels Stammer sendte Mnd ud i hele Benjamins Stamme og lod sige: "Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder? Jdg 20 13 Udlever nu Mndene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan drb e dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!" Men Benjaminiterne vilde ikke hre deres Brdre Israelitternes Ord. Jdg 20 14 Og Benjaminiterne stvnede sammen fra deres Byer til Gibea for at drage i Kamp mod Israelitterne. Jdg 20 15 Da Benjaminiterne fra Byerne mnstredes den bag, udgjorde de 25000 vbenfre Mnd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der mnstredes, 700 udsgte Kri gere; Jdg 20 16 af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejthnde de; de kunde alle slynge med Sten, s de ramte p et Hr uden at fejle. Jdg 20 17 Da Israels Mnd mnstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de 400000 vbenfre Mnd, der alle var Krigere. Jdg 20 18 De brd s op og drog til Betel og rdspurgte Gud; og Israelit

terne sagde: "Hvem af os skal frst drage i Kamp mod Benjaminiterne?" HERREN svare de: "Det skal Juda!" Jdg 20 19 S brd Israelitterne op om Morgenen og slog Lejr uden for G ibea. Jdg 20 20 Og Israels Mnd rykkede ud til Kamp imod Benjamin, og Isra els Mnd stillede sig op til Kamp imod dem for at angribe Gibea. Jdg 20 21 Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea og fldede den Dag 22000 Mand af Israel. Jdg 20 22 Folket, Israels Mnd, tog sig da sammen og stillede sig at ter op til Kamp p samme Sted som den frste Dag; Jdg 20 23 Da drog Israelitterne op til Betel og grd lige til Aften for HERRENs syn; og de adspurgte HERREN: "Skal jeg atter tage Kampen op med min B roder Benjamins Snner?" Og HERREN svarede: "Drag op imod ham!" Jdg 20 24 og Israelitterne rykkede Benjaminiterne p nrt Hold den and en Dag. Jdg 20 25 Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea for at mde dem den anden Dag, og de fldede yderligere 18000 Mand af Israelitterne, alle sammen vbenfre Mnd. Jdg 20 26 S drog alle Israelitterne, hele Folket, op til Betel; og de grd og sad der for HERRENs syn og fastede den Dag lige til Aften, og de ofrede Brndofre og Takofre for HERRENs syn. Jdg 20 27 Derp rdspurgte Israelitterne HERREN i de Dage var Guds Pag ts Ark der, Jdg 20 28 og Pinehas, en Sn af Arons Sn Eleazar, gjorde i de Dage Tj eneste ved den - og de sagde: "Skal jeg atter drage i Kamp mod min Broder Benjam ins Snner eller lade vre?" HERREN svarede: "Drag i Kamp, thi i Morgen giver jeg ha m i din Hnd!" Jdg 20 29 Israelitterne lagde nu Baghold rundt om Gibea. Jdg 20 30 Og Israelitterne drog op mod Benjaminiterne p den tredje Dag og stillede sig op til Angreb p Gibea ligesom de tidligere Gange. Jdg 20 31 Da nu Benjaminiterne gjorde Udfald mod Hren, blev de afskr et fra Byen og lokket ud p Vejene til Betel og Gibeon; til at begynde med huggede de nogle al Folkene ned p ben Mark ligesom de tidligere Gange, omtrent tredive Ma nd af Israel, Jdg 20 32 og Benjaminiterne tnkte nu: "Vi har slet dem ligesom fr!" M en Israelitterne sagde: Lad os flygte og sledes afskre dem fra Byen og lokke dem u d p Vejene!" Jdg 20 33 S brd alle Israels Mnd op fra deres Plads og stillede sig o p til Kamp i Ba'al-Tamar, medens Bagholdet brd op fra sin Plads vesten for Geba. Jdg 20 34 Nu rykkede 10000 Mand, udvalgte Folk af hele Israel, fre m for Gibea, og Kampen blev hrd; men de vidste ikke, at Ulykken var ved at ramme dem. Jdg 20 35 S slog HERREN Benjamin foran Israel, og Israelitterne flde de den Dag 25100 Mand af Benjamin, alle vbenfre Mnd; Jdg 20 36 da inds Benjaminiterne, at de var slagne. Israelitterne t rak sig tilbage for Benjamin, idet de stolede p Bagholdet, de havde lagt mod Gibe a; Jdg 20 37 og Bagholdet kastede sig i en Fart over Gibea og drog fr em og huggede hele Byens Befolkning ned med Svrdet. Jdg 20 38 Der var truffet den Aftale mellem Israels Mnd og Bagholde t, at de skulde lade en Rgsjle stige op fra Byen. Jdg 20 39 Da Israels Mnd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til a t begynde med henved tredive af Israels Mnd ned, thi de tnkte: "Visselig, vi har s let dem ligesom i den forrige Kamp." Jdg 20 40 Da nu Sjlen, Rgsttten, begyndte at stige op fra Byen, vendt e Benjamin sig om, og se, Rgen slog op mod Himmelen fra hele Byen, Jdg 20 41 og samtidig vendte Israels Mnd om fra Flugten. Da blev Be njamins Mnd forfrdede, thi de inds, at Ulykken havde ramt dem; Jdg 20 42 og de gjorde omkring for Israels Mnd og flygtede ad rkenen til.Men Kampen fortsattes i Hlene p dem. Og de fra Byerne huggede ned for Fode ib

landt dem; Jdg 20 43 de omringede Benjaminiterne og forfulgte dem, til de hav de Geba foran sig mod st. Jdg 20 44 Af Benjamin faldt 18000 Mand, lutter dygtige Krigere. Jdg 20 45 De gjorde omkring og flygtede og deres Forflgere gjorde p Vejene en Efterhst p 5000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til de fik dem tilintetgj ort, og huggede 2000 Mand ned af dem. Jdg 20 46 De, der faldt af Benjamin den Dag, var sledes i alt 25000 vbenfre Mnd, alle tapre Folk. Jdg 20 47 De gjorde omkring og flygtede ud i rkenen til Rimmons Kli ppe, 600 Mand strke, og blev der i fire Mneder. Jdg 20 48 Men Israels Mnd vendte tilbage til Benjaminiterne og hugg ede dem ned med Svrdet, bde Mennesker og Kvg, overhovedet alt. hvad der var, og des uden stak de Ild p alle Byerne der. Jdg 21 1 Men Israels Mnd havde i Mizpa aflagt den Ed: "Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til gte!" Jdg 21 2 Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til A ften for Guds syn og oplftede deres Rst, grd heftigt Jdg 21 3 og sagde: "Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hnde t i Israel, s at vi i Dag m savne en Stamme af Israel?" Jdg 21 4 Tidligt nste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Brndofre og Takofre. Jdg 21 5 Derp sagde Israelitterne: "Hvem blandt alle Israels Stamm er undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?" Der var nemlig svoret en dyr Ed p, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde d. Jdg 21 6 Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Be njamin, og de sagde: "I Dag er en Stamme hugget af Israel! Jdg 21 7 Hvad skal vi gre for dem, der er tilbage, for at skaffe d em Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore Dtre fil gte?" Jdg 21 8 S spurgte de: "Er der mske en af Israels Stammer, der undl od at drage op til HERREN i Mizpa?" Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead. Jdg 21 9 S blev Folket mnstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead. Jdg 21 10 Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derh en med den Befaling: "Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Svrde t tillige med deres Kvinder og Brn. Jdg 21 11 Sledes skal I bre eder ad: Alle af Mandkn og alle Kvinder, der har haft Omgang med Mnd, skal I lgge Band p!" Jdg 21 12 De fandt s hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Pig er, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem frte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land. Jdg 21 13 Derp sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhand le med Benjaminiterne, der befandt sig p Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred. Jdg 21 14 P det Tidspunkt vendte Benjaminiterne s tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem. Jdg 21 15 Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN hav de gjort et Skr i Israels Stammer. Jdg 21 16 Og Menighedens ldste sagde: "Hvad skal vi gre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udr yddet?" Jdg 21 17 Og de sagde: "Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjam in, s at ikke en Stamme i Israel gr til Grunde? Jdg 21 18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Dtre til gte!" Israe litterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet vre den, som giver Benjaminitern e en Hustru!" Jdg 21 19 Da sagde de: "Se, HERRENs Hjtid fejres jo hvert r i Silo!" Det ligger norden for Betel, sten for Vejen, der frer op fra Betel til Sikem, og

snden for Lebona. Jdg 21 20 Og de bd Benjaminiterne: "G hen og lg eder p Lur i Vingrdene! Jdg 21 21 Se s nje til, og nr de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opfre deres Danse, skal I komme frem af Vingrdene og rve hver sin Hustru af de u nge Kvinder fra Silo og s drage hjem til Benjamins Land! Jdg 21 22 Nr s deres Fdre eller Brdre kommer for at g i Rette med eder, skal I sige til dem: Skn os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i s Fald vilde I have forbrudt eder!" Jdg 21 23 Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de rvede, een til hver; derp vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem. Jdg 21 24 Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stam me og Slgt, og de gik derfra hver til sin Arvelod, Jdg 21 25 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, h vad han fandt for godt. Rth 1 1 I Dommernes Dage blev der engang Hungersnd i Landet. Da d rog en Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som fremmed m ed sin Hustru og sine to Snner. Rth 1 2 Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to Snner Malon og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til Moabiternes Land o g opholdt sig der. Rth 1 3 S dde Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to Snner. Rth 1 4 De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den an den Rut. Men da de havde boet der en halv Snes r, Rth 1 5 dde ogs de to, Malon og Kiljon, s at Kvinden sad alene tilb age efter sine to Snner og sin Mand. Rth 1 6 Da brd hun op med sine Snnekoner for at vende hjem fra Moa biternes Land; thi hun havde hrt i Moabiternes Land, at HERREN havde set til sit Folk og givet dem Brd. Rth 1 7 S drog hun sammen med sine to Snnekoner bort fra det Sted, hvor hun havde opholdt sig, men p Hjemvejen til Judas Land Rth 1 8 sagde No'omi til sine to Snnekoner: "Vend nu tilbage hver til sin Moders Hus! HERREN vre barmhjertig imod eder, som I har vret imod de dde o g mig; Rth 1 9 HERREN give eder, at I m finde Ro, hver i sin Mands Hus!" Og hun kyssede dem. Men de gav sig til at grde hjt Rth 1 10 og sagde til hende: "Nej! vi vil flge dig hjem til dit Fo lk!" Rth 1 11 Men No'omi sagde: "Vend tilbage, mine Dtre! Hvorfor vil I drage med mig? Brer jeg endnu Snner i mit Skd, som kan blive eders Mnd? Rth 1 12 Vend tilbage, mine Dtre, g nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tnkte, at jeg endnu havde Hb, selv om jeg endnu i Nat tilhrte en Mand og virkelig fdte Snner, Rth 1 13 skulde I s derfor vente, til de blev voksne? Skulde I der for stnge eder inde og leve ugifte? Nej, mine Dtre, det gr mig sre ondt for eder, th i mig har HERRENs Hnd ramt!" Rth 1 14 De gav sig da igen til at grde hjt, og Orpa kyssede sin Sv igermoder, men Rut klyngede sig til hende. Rth 1 15 Da sagde hun: "Se, din Svigerinde er vendt tilbage til s it Folk og sin Gud; vend du ogs tilbage og flg din Svigerinde!" Rth 1 16 Men Rut svarede: "Nd mig ikke til at forlade dig og vende tilbage! Nej, hvor du gr hen, der vil jeg g hen, og hvor du tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal vre mit Folk, og din Gud skal vre min Gud; Rth 1 17 hvor du dr, der vil jeg d, og der vil jeg jordes. HERREN r amme mig bde med det ene og det andet: Kun Dden skal skille os ad!" Rth 1 18 Da No'omi s, at det var hendes faste Vilje at drage med h ende. holdt hun op at tale til hende derom, Rth 1 19 og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der Rre i hele Byen, og Kvinderne sagde: "Er de

t No'omi?" Rth 1 20 Men hun sagde til dem: "Kald mig ikke No'omi; kald mig M ara", thi den Almgtige har voldet mig megen bitter Smerte! Rth 1 21 Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN frt mig tilbage . Hvorfor kalder I mig No'omi, nr HERREN har vidnet imod mig og den Almgtige tilsk ikket mig Ulykke?" Rth 1 22 Sledes vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med sin Snnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem frst p Byghsten. Rth 2 1 No'omi havde en Slgtning p sin Mands Side, en formuende Ma nd af Elimeleks Slgt ved Navn Boaz. Rth 2 2 En Dag sagde Moabiterinden Rut til No'omi: "Jeg vil g ud i Marken og sanke Aks efter den, for hvis jne jeg finder Nde." Hun svarede hende: "Ja, gr det, min Datter!" Rth 2 3 S gik hun hen og sankede Aks p Marken efter Hstfolkene; og det traf sig, at Marken tilhrte Boaz, som var af Elimeleks Slgt. Rth 2 4 Boaz kom just gende fra Betlehem; han sagde da til Hstfolk ene: "HERREN vre med eder!" Og de svarede: "HERREN velsigne dig!" Rth 2 5 Derp sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med Hstfolke ne: "Hvor hrer denne unge Kvinde hjemme?" Rth 2 6 Karlen, som havde Opsyn med Hstfolkene, svarede: "Det er en moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra Moab; Rth 2 7 hun sagde: Lad mig f Lov at sanke og samle Aks blandt Neg ene efter Hstfolkene! S kom hun og har holdt ud lige fra i Morges tidlig til nu ud en at unde sig et jebliks Hvile." Rth 2 8 Da sagde Boaz til Rut: "Hr, min Datter! Du skal ikke g hen og sanke Aks p nogen anden Mark! Nej, g ikke herfra, men hold dig til mine Piger her; Rth 2 9 hold je med, hvor de hster p Marken, og g bag efter. Jeg har plagt Karlene, at de ikke m fortrdige dig; og bliver du trstig, kan du g hen til Kar rene og drikke af det, Karlene ser op!" Rth 2 10 Da faldt hun p sit Ansigt, bjede sig til Jorden og sagde t il ham: "Hvorledes har jeg fundet Nde for dine jne, s du viser mig Velvilje, sknt je g er fremmed?" Rth 2 11 Boaz svarede hende: "Man har fortalt mig alt, hvad du ha r vret for din Svigermoder efter din Mands Dd, hvorledes du forlod din Fader og di n Moder og dit Fdreland for at drage til et Folk, du ikke tidligere kendte; Rth 2 12 HERREN genglde dig, hvad du har gjort, og din Ln blive rig elig fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og sgte Ly!" Rth 2 13 Hun sagde: "S har jeg da fundet Nde for dine jne, Herre, si den du har trstet mig og talt venligt til din Trlkvinde, sknt jeg ikke er s meget so m en af dine Trlkvinder!" Rth 2 14 Ved Spisetid sagde Boaz til hende: "Kom herhen og spis m ed og dyp din Bid i Eddiken!" S satte hun sig hos Hstfolkene, og han rakte hende s meget ristet Korn, at hun kunde spise sig mt og endda levne. Rth 2 15 Da hun rejste sig for at sanke Aks, bd Boaz sine Karle: " Lad hende ogs sanke mellem Negene og fornrm hende ikke; Rth 2 16 I kan ogs trkke nogle Aks ud af Knipperne til hende og lad e dem ligge, s hun kan sanke dem op, og I m ikke sknde p hende!" Rth 2 17 S sankede hun Aks p Marken lige til Aften; og da hun trsked e, hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg. Rth 2 18 Derp tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder s, hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde levnet efter at have spist sig mt. Rth 2 19 Da sagde hendes Svigermoder til hende: "Hvor har du sank et Aks i Dag, hvor har du vret? Velsignet vre han, der viste dig Velvilje!" S forta lte hun sin Svigermoder, hvem hun havde vret hos, og sagde: "Den Mand, jeg var ho s i Dag, hedder Boaz!" Rth 2 20 Da sagde No'omi til sin Snnekone: "HERREN, som ikke har u nddraget de levende og dde sin Miskundhed, velsigne ham!" Og No'omi sagde fremdel es til hende: "Den Mand er en nr Slgtning af os; han er en af vore Lsere."

Rth 2 21 Moabiterinden Rut sagde: "Han sagde ogs til mig: Hold dig kun til mine Folk, indtil de er helt frdige med min Hst!" Rth 2 22 Da sagde No'omi til sin Snnekone: "Du gr ret, min Datter. i at flge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men p en anden Mark!" Rth 2 23 S holdt hun sig til Boazs Piger og sankede Aks der, indti l Byghsten og Hvedehsten var til Ende; og hun blev boende hos sin Svigermoder. Rth 3 1 Men hendes Svigermoder No'omi sagde til hende: "Min Datt er, skal jeg ikke sge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan f det godt? Rth 3 2 Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Slgtni ng; se, han kaster i Nat Byg p Trskepladsen; Rth 3 3 tvt dig nu og salv dig, tag dine Klder p og g ned p Trskeplads en; men lad ikke Manden mrke noget til dig, fr han er frdig med at spise og drikke; Rth 3 4 nr han da lgger sig, mrk dig s Stedet, hvor han lgger sig, og g hen og lft Kappen op ved hans Fdder og lg dig der, s skal han nok sige dig, hvad d u skal gre!" Rth 3 5 Hun svarede: "Jeg vil gre alt. hvad du siger!" Rth 3 6 S gik hun ned p Trskepladsen og gjorde alt, hvad hendes Svi germoder havde plagt hende. Rth 3 7 Da Boaz havde spist og drukket og var vel tilpas, gik ha n hen og lagde sig ved Korndyngen; s gik hun sagte hen og lftede Kappen op ved han s Fdder og lagde sig der. Rth 3 8 Ved Midnatstide blev Manden opskrmt og bjede sig frem, og se, da l der en Kvinde ved hans Fdder. Rth 3 9 Da sagde han: "Hvem er du?" Og hun svarede: "Jeg er Rut, din Trlkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Trlkvinde; thi du er Lser!" Rth 3 10 Da sagde han: "HERREN velsigne dig, min Datter! Den Godh ed, du nu sidst har udvist, overgr den, du fr udviste, at du nu ikke er get efter d e unge Mnd, hverken fattige eller rige!" Rth 3 11 S frygt nu ikke, min Datter! Alt, hvad du siger, vil jeg gre imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dygtig Kvinde. Rth 3 12 Det er rigtigt. at jeg er din Lser, men der er en anden, som er nrmere end jeg. Rth 3 13 Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil lse dig, godt , s lad ham gre det; men er han uvillig til at lse dig, gr jeg det, s sandt HERREN le ver. Bliv kun liggende, til det bliver Morgen!" Rth 3 14 S blev hun liggende ved hans Fdder til Morgen; men hun sto d op, fr det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han tnkte: "Det m ikke r ygtes, at en Kvinde er kommet ud p Trskepladsen!" Rth 3 15 Derp sagde han: "Tag og hold det Klde frem, du har over di g!" Og da hun holdt det frem, afmlte han seks Ml Byg og lagde det p hende. S gik hun ind i Byen. Rth 3 16 Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: "Hvorledes gik det, min datter?" S fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort imod hend e, Rth 3 17 og sagde; "Disse seks Ml Byg gav han mig med de Ord: Du s kal ikke komme tomhndet til din Svigermoder!" Rth 3 18 Da sagde hun: "Hold dig nu rolig, min Datter, indtil du fr at vide, hvilket Udfald Sagen fr; thi den Mand under sig ikke Ro, fr han fr Sagen afgjort endnu i Dag!" Rth 4 1 Boaz var imidlertid get op til Byporten og havde sat sig der. Og se, den Lser, Boaz havde talt om, kom netop forbi. Da tiltalte han ham og sagde: "Kom og st dig her!" Da den anden kom og satte sig, Rth 4 2 fik han fat i ti af Byens ldste og sagde: "St eder her!" O g de satte sig der. Rth 4 3 Da sagde han til Lseren: "Den Marklod, som tilhrte vor Slgt ning Elimelek, vil No'omi, der er kommet tilbage fra Moab, slge. Rth 4 4 Derfor tnkte jeg, at jeg vilde lade dig det vide og sige: Kb den i Overvrelse af dem, der sidder her, og mit Folks ldste! Vil du lse den, s gr det; men vil du ikke, s sig til, at jeg kan vide det; thi der er ingen anden til at lse end du og derefter jeg selv!" Han svarede: "Jeg vil lse den!"

Rth 4 5 Da sagde Boaz: "Men samtidig med at du kber Marken af No' omi, kber du ogs Moabiterinden Rut, den afddes Enke, for at rejse den afddes Navn ov er hans Arvelod!" Rth 4 6 Da svarede Lseren: "S kan jeg ikke blive Lser, da jeg derve d vilde skade min egen Arvelod. Ls du, hvad jeg skulde lse, thi jeg kan ikke!" Rth 4 7 Nu havde man i gamle Dage i Israel den Skik til Stadfstel se af Lsning og Byttehandel, at man trak sin Sko af og gav den anden Part den; sle des blev en Sag vidnefast i Israel. Rth 4 8 Idet nu Lseren sagde til Boaz: "Kb du den!" trak han derfo r sin Sko af. Rth 4 9 Da sagde Boaz til de ldste og alle dem, der var til Stede : "I er i Dag Vidner p, at jeg kber alt, hvad der tilhrte Elimelek, og alt, hvad de r tilhrte Kiljon og Malon, af No'omi; Rth 4 10 og tillige kber jeg mig Moabiterinden Rut, Malons Enke, t il Hustru for at rejse den afddes Navn over hans Arvelod, at den afddes Navn ikke skal udslettes blandt hans Brdre og fra hans Hjemstavns Port; I er Vidner i Dag!" Rth 4 11 Da sagde alle Folkene, som var i Byporten, og de ldste: " Vi er Vidner! HERREN lade den Kvinde, der nu drager ind i dit Hus, blive som Rak el og Lea, de to, der byggede Israels Hus. Bliv mgtig i Efrata, og dit Navn vorde priset i Betlehem! Rth 4 12 Mtte dit Hus blive som Perezs Hus, ham, Tamar fdte Juda, v ed de Efterkommere, HERREN giver dig af denne unge Kvinde!" Rth 4 13 S gtede Boaz Rut, og hun blev hans Hustru; og da han gik i nd til hende, lod HERREN hende blive frugtsommelig, og hun fdte en Sn. Rth 4 14 Da sagde Kvinderne til No'omi: "Lovet vre HERREN, som ikk e lod dig uden Lser i Dag, og hans Navn skal prises i Israel. Rth 4 15 Han blive din Trster og Forsrger i din Alderdom; thi din Sn nekone, som viste dig Krlighed, har fdt ham, hun, som er dig mere vrd end syv Snner! " Rth 4 16 Da tog No'omi Barnet i sin Favn, og hun blev dets Foster moder. Rth 4 17 Og Naboerskerne gav ham Navn, idet de sagde: "No'omi har fet en Sn!" Og de kaldte ham Obed. Han blev Fader til Davids Fader Isaj. Rth 4 18 Dette er Perezs Slgtebog: Perez avlede Hezron, Rth 4 19 Hezron avlede Ram, Ram avlede Amminadab, Rth 4 20 Amminadab avlede Nahasjon, Nahasjon avlede Salmon, Rth 4 21 Salmon avlede Boaz, Boaz avlede Obed, Rth 4 22 Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David. 1Sm 1 1 Der var en Mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims Bjer ge ved Navn Elkana, en Sn af Jerobam, en Sn af Elihu, en Sn af Tohu, en Sn af Zuf, e n Efraimit. 1Sm 1 2 Han havde to Hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peni nna; Peninna havde Brn, men Hanna ikke. 1Sm 1 3 Denne Mand drog hvert r op fra sin By for at tilbede Hrska rers HERRE og ofre til ham i Silo, hvor Elis to Snner Hofni og Pinehas Var Prster for HERREN. 1Sm 1 4 En Dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin Hustru P eninna og alle hendes Snner og Dtre flere Dele, 1Sm 1 5 men sknt han elskede Hanna, gav han hende kun een Del, fo rdi HERREN havde tillukket hendes Moderliv; 1Sm 1 6 hendes Medbejlerske tilfjede hende ogs grove Krnkelser for den Skam, at HERREN havde tillukket hendes Moderliv. 1Sm 1 7 Sledes gik det r efter r: hver Gang de drog op til HERRENs Hus, krnkede hun hende sledes s skete det, at hun grd og ikke vilde spise. 1Sm 1 8 Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Hanna, hvorfor g rder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere vrd end ti Snner?" 1Sm 1 9 Men da de havde holdt Mltid i Silo, stod Hanna op og trdte hen for HERRENs syn, medens Prsten Eli sad p sin Stol ved en af Drstolperne i HERRE Ns Hus;

1Sm 1 10 og i sin Vnde bad hun under heftig Grd til HERREN 1Sm 1 11 og aflagde det Lfte: "Hrskarers HERRE! Hvis du vil se til din Tjenerindes Nd og komme mig i Hu og ikke glemme din Tjenerinde, men give din Tjenerinde en Sn, s vil jeg give ham til HERREN alle hans Levedage, og ingen Ragek niv skal komme p hans Hoved!" 1Sm 1 12 Sledes bad hun lnge for HERRENs syn, og Eli iagttog hendes Mund; 1Sm 1 13 men da Hanna talte ved sig selv, s kun hendes Lber bevgede sig, og hendes Stemme ikke kunde hres, troede Eli, at hun var beruset, 1Sm 1 14 og sagde til hende: "Hvor lnge vil du g og vre drukken? Se at komme af med din Rus!" 1Sm 1 15 Men Hanna svarede: "Nej, Herre! Jeg er en hrdt prvet Kvind e; Vin og strk Drik har jeg ikke drukket; jeg udste kun min Sjl for HERRENs syn. 1Sm 1 16 Regn ikke din Trlkvinde for en drlig Kvinde! Nej, hele Tid en har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!" 1Sm 1 17 Eli svarede: "G bort i Fred! Israels Gud vil give dig, hv ad du har bedt ham om!" 1Sm 1 18 Da sagde hun: "Mtte din Trlkvinde finde Nde for dine jne!" S gik Kvinden sin Vej , og hun spiste og s ikke lnger forgrmmet ud. 1Sm 1 19 Nste Morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for HER RENs syn; og s vendte de tilbage og kom hjem til deres Hus i Rama. Og Elkana kendt e sin Hustru Hanna, og HERREN kom hende i Hu; 1Sm 1 20 og hun blev frugtsommelig og fdte en Sn ret efter og gav ha m Navnet Samuel; "thi," sagde hun, "jeg har bedt mig ham til hos HERREN!" 1Sm 1 21 Da Elkana nu med hele sit Hus drog op for at bringe HERR EN det rlige Offer og sit Lfteoffer, 1Sm 1 22 drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin Mand: "Jeg vi l vente, til Drengen er vnnet fra, s vil jeg bringe ham derhen, for at han kan ste des for HERRENs syn og blive der for stedse!" 1Sm 1 23 Da sagde hendes Mand Elkana til hende : "Gr, som du synes ! Bliv her, indtil du har vnnet ham fra! Mtte HERREN kun gre dit Ord til Virkelighe d!" S blev Kvinden hjemme og ammede sin Sn, indtil hun vnnede ham fra. 1Sm 1 24 Men da hun havde vnnet ham fra, tog hun ham med, desuden en trers Tyr, en Efa Mel og en Dunk Vin, og hun kom til HERRENs Hus i Silo og hav de Drengen med. 1Sm 1 25 Da nu Tyren var slagtet, kom Drengens Moder til Eli 1Sm 1 26 og sagde: "Hr mig, Herre! S sandt du lever, Herre, jeg er den Kvinde, som stod her ved din Side og bad til HERREN. 1Sm 1 27 Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om. 1Sm 1 28 Derfor vil jeg ogs overlade ham til HERREN; hele sit Liv skal han vre overladt til HERREN!" Og hun lod ham blive der for HERRENs syn. 1Sm 2 1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mi t Horn er lftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender, jeg glder mig over din Frelse. 1Sm 2 2 Der er ingen Hellig som HERREN, nej, der er ingen uden d ig, der er ingen Klippe som vor Gud 1Sm 2 3 Vr varsomme med eders store Ord, Frkhed undslippe ej eders Mund! Thi en vidende Gud er HERREN, og Gerninger vejes af ham. 1Sm 2 4 Heltes Bue er brudt, men segnende omgjorder sig med Kraf t; 1Sm 2 5 mtte lader sig leje for Brd, men sultnes Slid hrer op; den ufrugtbare fder syv, men den med de mange vansmgter. 1Sm 2 6 HERREN dder, gr levende, frer ned i Ddsriget og frer op; 1Sm 2 7 HERREN gr fattig, gr rig, han nedbjer 1Sm 2 8 han rejser ringe af Stvet, af Skarnet lfter han fattige fo r at bnke og give dem respladsen. Thi HERRENs er Jordens Sjler, Jorderig bygged han p dem 1Sm 2 9 Han vogter sine frommes Skridt, men gudlse omkommer i Mrke t; thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.

1Sm 2 10 HERREN - hans Fjender forfrdes, den Hjeste tordner i Himme len, HERREN dmmer den vide Jord! Han sknker sin Konge Kraft, lfter sin Salvedes Hor n! 1Sm 2 11 S drog hun til Rama, men Drengen gjorde Tjeneste for HERR EN under Prsten Elis Tilsyn. 1Sm 2 12 Men Elis Snner var Niddinger; de nsede hverken HERREN 1Sm 2 13 eller Prstens Ret over for Folket. Hver Gang en Mand brag te et Slagtoffer, kom Prstens Tjener, medens Kdet kogte, med en tregrenet Gaffel i Hnden 1Sm 2 14 og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt, hvad Gaffelen fik med op, tog Prsten for sin Del. Sledes bar de sig ad ov er for alle de Israelitter, som kom til Silo for at ofre der. 1Sm 2 15 Eller ogs kom Prstens Tjener, fr de bragte Fedtet som Rgoffe r, og sagde til Manden, som ofrede: "Giv Prsten Kd til at stege; han tager ikke mo d kogt Kd af dig, kun rt!" 1Sm 2 16 Sagde Manden nu til ham: "Frst m Fedtet bringes som Rgoffer , bagefter kan du tage s meget, du lyster!" svarede han: "Nej, giv mig det nu, el lers tager jeg det med Magt!" 1Sm 2 17 Og de unge Mnds Synd var sre stor for HERRENs syn, idet de viste Ringeagt for HERRENs Offergaver. 1Sm 2 18 Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for HERRENs syn; og Dre ngen var ifrt en linned Efod. 1Sm 2 19 Hans Moder lavede hvert r en lille Kappe til ham og bragt e ham den, nr hun drog op med sin Mand for at ofre det rlige Offer. 1Sm 2 20 Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: "HERRE N give dig Afkom af denne Kvinde til Gengld for ham, hun overlod HERREN!" S gik de hjem igen. 1Sm 2 21 Og HERREN s til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fdte t re Snner og to Dtre. Men Drengen Samuel voksede op hos HERREN. 1Sm 2 22 Eli var meget gammel, og da han hrte, hvorledes hans Snner behandlede hele Israel, og at de l hos Kvinderne, som gjorde Tjeneste ved Indgan gen til benbaringsteltet, 1Sm 2 23 sagde han til dem: "Hvorfor gr I sdanne Ting, som jeg hrer alt Folket tale om? 1Sm 2 24 Br eder dog ikke sledes ad, mine Snner! Thi det er ikke nog et godt Rygte, jeg hrer g fra Mund til Mund i HERRENs Folk. 1Sm 2 25 Nr en Mand synder mod en anden, dmmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optrde som Dommer til Gunst for ham?" Men de brd sig ikke om deres Faders Advarsel, thi HERREN vilde deres Dd. 1Sm 2 26 Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Ynde st bde hos HERREN og Mennesker. 1Sm 2 27 Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: S siger HERREN: "Se , jeg benbarede mig for dit Fdrenehus, dengang de var Trlle for Faraos Hus i gypten, 1Sm 2 28 og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at gre Prs tetjeneste for mig, til at trde op p mit Alter for at tnde Offerild og til at bre Ef od for mit syn; og jeg tildelte dit Fdrenehus alle Israeliternes Ildofre. 1Sm 2 29 Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgrdeoffer, som jeg har pbudt, og re dine Snner fremfor mig, idet l gr eder tilgode med det bed ste at alle mit Folk Israels Offergaver! 1Sm 2 30 Derfor lyder det fra HERREN, Israels Gud: Vel har jeg sa gt, at dit Hus og dit Fdrenehus for stedse skulde frdes for mit syn; men nu, lyder det fra HERREN, vre det langt fra mig! Nej, dem, som rer mig, vil jeg re, og de, so m ringeagter mig, skal beskmmes. 1Sm 2 31 Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit Fdren ehus's Arm, s ingen i dit Hus skal blive gammel; 1Sm 2 32 og du skal se ondt til alt det gode, HERREN gr mod Israel , og ingen Sinde skal nogen i din Slgt blive gammel. 1Sm 2 33 Kun en eneste af din Slgt vil jeg undlade at bortrydde fr a mit Alter for at lade hans jne hentres og hans Sjl vansmgte: men alle de andre i d in Slgt skal d for Menneskers Svrd.

1Sm 2 34 Og det Tegn, du fr derp, skal vre det, der overgr dine to Snn er Hofni og Pinehas: P een Dag skal de begge d. 1Sm 2 35 Men jeg vil udvlge mig en trofast Prst; han skal handle ef ter mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, s han altid skal frdes for min Salvedes syn. 1Sm 2 36 Da skal enhver, som er tilbage af din Slgt, komme og kast e sig til Jorden for ham for at f en Skilling eller en Skive Brd, og han skal sige : Und mig dog Plads ved et af dine Prsteskaber, for at jeg kan have en Bid Brd at spise!" 1Sm 3 1 Den unge Samuel gjorde s Tjeneste for HERREN under Elis T ilsyn. HERRENs Ord var sparsomt i de Dage, et Syn var sjldent. 1Sm 3 2 Ved den Tid - engang da Eli, hvis jne var begyndt at bliv e svage, s han ikke kunde se, l p sin vante Plads, 1Sm 3 3 og Guds Lampe endnu ikke var get ud, og Samuel l og sov i HERRENs Helligdom, hvor Guds Ark stod 1Sm 3 4 kaldte HERREN: "Samuel, Samuel!" Han svarede: "Her er je g!" 1Sm 3 5 Og han lb hen til Eli og sagde: "Her er jeg, du kaldte p m ig!" Men han sagde: "Jeg kaldte ikke; lg dig kun hen igen!" Og han gik hen og lag de sig. 1Sm 3 6 Da kaldte HERREN atter: "Samuel, Samuel!" Og han gik hen til Eli og sagde: "Her er jeg, du kaldte p mig!" Men han sagde: "Jeg kaldte ikke , min Sn; lg dig kun hen igen!" 1Sm 3 7 Samuel havde nemlig endnu ikke lrt HERREN at kende, og HE RRENs Ord var endnu ikke benbaret ham. 1Sm 3 8 Da kaldte HERREN atter for tredje Gang p Samuel, og han s tod op, gik hen til Eli og sagde: "Her er jeg, du kaldte p mig!" S sknnede Eli, at det var HERREN, der kaldte p Drengen. 1Sm 3 9 Og Eli sagde til Samuel: "Lg dig hen igen, og hvis han ka lder p dig, s sig: Tal, HERRE, din Tjener hrer!" S gik Samuel hen og lagde sig p sin Plads. 1Sm 3 10 Da kom HERREN og trdte hen til ham og kaldte ligesom de f orrige Gange: "Samuel, Samuel!" Og Samuel svarede: "Tal, din Tjener hrer!" 1Sm 3 11 S sagde HERREN til Samuel: "Se, jeg vil lade noget ske i Israel, som skal f det til at ringe for begge rer p enhver, som hrer derom. 1Sm 3 12 P den Dag vil jeg lade alt, hvad jeg har talt om Elis Slgt , opfyldes p ham, alt fra frst til sidst. 1Sm 3 13 Du skal kundgre ham, at jeg har dmt hans Slgt for evigt, fo rdi han vidste, at hans Snner ringeagtede Gud, og dog ikke talte dem alvorligt ti l. 1Sm 3 14 Derfor har jeg svoret over Elis Hus: Visselig, Elis Hus' s Brde skal aldrig i Evighed sones ved Slagtofre eller Afgrdeofre!" 1Sm 3 15 Samuel blev nu liggende til Morgen, og tidligt nste Morge n bnede han Dren til HERRENs Hus; men Samuel turde ikke omtale Synet for Eli. 1Sm 3 16 Da kaldte Eli p Samuel og sagde: "Min Sn Samuel!" Han svar ede: "Her er jeg!" 1Sm 3 17 Da sagde han: "Hvad var det,han sagde til dig? Dlg det ik ke for mig! Gud ramme dig bde med det ene og det andet, hvis du dlger noget af, hv ad han sagde!" 1Sm 3 18 S fortalte Samuel ham det hele uden at dlge noget. Da sagd e han: "Han er HERREN; han gre,hvad ham tykkes bedst!" 1Sm 3 19 Samuel voksede nu til og HERREN var med ham og lod ikke et eneste af sine Ord falde til Jorden. 1Sm 3 20 Og hele Israel fra Dan til Be'ersjeba forstod, at Samuel virkelig var kaldet til HERRENs Profet. 1Sm 3 21 Og HERREN vedblev at lade sig til Syne i Silo; thi HERRE N benbarede sig for Samuel. 4,1 Og Samuels Ord nede ud til hele Israel. 1Sm 4 1 Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek. 1Sm 4 2 Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampe

n blev hed; Israel blev slet af Filisterne, og de drbte i Slaget p ben Mark omtrent 4000 Mand. 1Sm 4 3 Da Folket kom tilbage til Lejren, sagde Israels ldste: "H vorfor lod HERREN os i Dag bukke under for Filisterne? Lad os hente vor Guds Ark i Silo, for at han kan vre i vor Midte og fri os af vore Fjenders Hnd!" 1Sm 4 4 S sendte Folket Bud til Silo og hentede Hrskarers HERREs P agts Ark, han, som troner over Keruberne; og Elis to Snner Hofni og Pinehas fulgt e med Guds Pagts Ark. 1Sm 4 5 Da nu HERRENs Pagts Ark kom til Lejren, brd hele Israel u d i et vldigt Jubelrb, s Jorden rystede derved. 1Sm 4 6 Og da Filisterne hrte Jubelrbet, sagde de: "Hvad er det fo r et vldigt Jubelrb i Hebrernes Lejr?" Og de fik at vide, at HERRENs Ark var kommet til Lejren. 1Sm 4 7 Da blev Filisterne bange, thi de tnkte: "Gud er kommet i Lejren!" Og de sagde: "Ve os! Sligt er ikke hndet fr! 1Sm 4 8 Ve os! Hvem skal fri os af denne vldige Guds Hnd? Det er d en Gud, som slog gypterne med alle Hnde Plager og Pest. 1Sm 4 9 Tag eder nu sammen og vr Mnd, Filistere, for at I ikke ska l komme til at trlle for Hebrerne, som de har trllet for eder; vr Mnd og kmp!" 1Sm 4 10 S begyndte Filisterne Kampen, og Israel blev slet, og de f lygtede hver til sit; Nederlaget blev meget stort; der faldt 30000 Mand af det i sraelitiske Fodfolk, 1Sm 4 11 Guds Ark blev gjort til Bytte, og Elis to Snner Hofni og Pinehas faldt. 1Sm 4 12 En Benjaminit lb bort fra Slaget og nede samme Dag til Sil o med snderrevne Klder og Jord p sit Hoved. 1Sm 4 13 Da han kom derhen, se, da sad Eli p sin Stol ved Porten o g spejdede hen ad Vejen; thi hans Hjerte var uroligt for Guds Ark. Da Manden s ko m ind i Byen og fortalte det, oplftede hele Byen et Skrig, 1Sm 4 14 og Eli hrte Skriget og sagde: "Hvad er det for en Larm?" Og Manden skyndte sig hen og fortalte Eli det. 1Sm 4 15 Men Eli var otte og halvfemsindstyve r gammel, og hans jne var blevet slve, s han ikke kunde se. 1Sm 4 16 Og Manden sagde til Eli: "Det er mig, som kommer fra Sla get; jeg flygtede fra Slaget i Dag!" Da spurgte han: "Hvorledes er det get, min Sn ?" 1Sm 4 17 Og Budbringeren svarede: "Israel flygtede for Filisterne , og Folket led et stort Nederlag; ogs begge dine Snner Hofni og Pinehas er faldet , og Guds Ark er taget!" 1Sm 4 18 Og da han nvnede Guds Ark, faldt Eli baglns ned af Stolen ved Siden af Porten og brkkede Halsen og dde; thi Manden var gammel og tung. Han h avde vret Dommer for Israel i fyrretyve r. 1Sm 4 19 Men da hans Snnekone, Pinehas's Hustru, der var hjt frugts ommelig, hrte Efterretningen om, at Guds Ark var taget, og at hendes Svigerfader og hendes Mand var dde, sank hun om og fdte, thi Veerne kom over hende. 1Sm 4 20 Da hun l p sit yderste, sagde de omstende Kvinder: "Frygt i kke, du har fdt en Sn!" Men hun svarede ikke og nsede det ikke. 1Sm 4 21 Og hun kaldte drengen Ikabod, idet hun sagde: "Borte er Israels Herlighed!" Dermed hentydede hun til, at Guds Ark var taget, og til sin Svigerfader og sin Mand. 1Sm 4 22 Hun sagde: "Borte er Israels Herlighed, thi Guds Ark er taget!" 1Sm 5 1 Filisterne tog da Guds Ark og bragte den fra Eben Ezer t il Asdod. 1Sm 5 2 Og Filisterne tog Guds Ark og bragte den ind i Dagons Hu s og stillede den ved Siden af Dagon. 1Sm 5 3 Men tidligt nste Morgen, da Asdoditerne gik ind i Dagons Hus, se, da var Dagon faldet nsegrus til Jorden foran HERRENs Ark. De tog da Dago n og stillede ham p Plads igen. 1Sm 5 4 Men da de kom tidligt nste Morgen, se, da var Dagon falde

t nsegrus til Jorden foran HERRENs Ark; Hovedet og begge Hnder var slet af og l p Trsk elen; kun Kroppen var tilbage af ham. 1Sm 5 5 Derfor undgr Dagons Prster og alle, som gr ind i dagons Hus , endnu den Dag i Dag at trde p Dagons Trskel i Asdod. 1Sm 5 6 Og HERRENs Hnd l tungt p Asdoditerne; han bragte Fordrvelse over dem, og med Pestbylder slog han Asdod og Egnen der omkring. 1Sm 5 7 Da Asdoditerne sknnede, hvorledes det hang sammen, sagde de: "Israels Guds Ark m ikke blive hos os, thi hans Hnd tager hrdt p os og p Dagon, v or Gud!" 1Sm 5 8 De sendte da Bud og kaldte alle Filisterfyrsterne sammen hos sig og sagde: "Hvad skal vi gre med Israels Guds Ark?" De svarede: "Israels Guds Ark skal flyttes til Gat!" S flyttede de Israels Guds Ark; 1Sm 5 9 men efter at de havde flyttet den derhen, ramte HERRENs Hnd Byen, s de grebes af stor Rdsel; og han slog Indbyggerne i Byen, sm og store, s d er brd Pestbylder ud p dem. 1Sm 5 10 De sendte da Guds Ark til Ekron; men da Guds Ark kom til Ekron, rbte Ekroniterne: "De har flyttet Israels Guds Ark over til mig for at br inge Dd over mig og mit Folk!" 1Sm 5 11 Og de sendte Bud og kaldte alle Filisterfyrsterne sammen og sagde: "Send Israels Guds Ark bort og lad den komme hen igen, hvor den har h jemme, for at den ikke skal bringe Dd over mig og mit folk!"Thi der var kommet Dds angst over hele Byen, Guds Hnd l sre tungt p den. 1Sm 5 12 De Mnd, som ikke dde, blev slet med Pestbylder, s at Klagerbe t fra Byen nede op til Himmelen. 1Sm 6 1 Efter at HERREN Ark havde vret i Filisternes Land syv Mned er, 1Sm 6 2 lod Filisterne Prsterne og Sandsigerne kalde og sagde: "H vad skal vi gre med HERRENs Ark? Lad os f at vide, hvorledes vi skal bre os ad, nr v i sender den hen, hvor den har hjemme!" 1Sm 6 3 De svarede: "Nr I sender Israels Guds Ark tilbage, m I ikk e sende den bort uden Gave; men I skal give den en Sonegave med tilbage; s bliver I raske og skal f at vide, hvorfor hans Hnd ikke vil vige fra eder!" 1Sm 6 4 De spurgte da: "Hvilken Sonegave skal vi give den med ti lbage?" Og de sagde: "Fem Guldbylder og fem Guldmus svarende til Tallet p Filiste rfyrsterne; thi det er en og samme Plage, der har ramt eder og eders Fyrster; 1Sm 6 5 I skal eftergre eders Bylder og Musene, som hrger eders La nd, og sledes give Israels Gud ren; mske vil han da tage sin Hnd bort fra eder, eder s Gud og eders Land. 1Sm 6 6 Hvorfor vil I forhrde eders Hjerte, som gypterne og Farao forhrdede deres Hjerte? Da han viste dem sin Magt, mtte de da ikke lade dem rejse, s de kunde drage af Sted? 1Sm 6 7 Tag derfor og lav en ny Vogn og tag to diegivende Ker, so m ikke har bret g, spnd Kerne for Vognen og tag Kalvene fra dem og driv dem hjem; 1Sm 6 8 tag s HERRENs Ark og st den p Vognen, lg de Guldting, I give r den med i Sonegave, i et Skrin ved Siden af og send den s af Sted. 1Sm 6 9 Lg siden Mrke til, om den tager Vejen hjem ad Bet-Sjemesj til, thi s er det ham, som har voldt os denne store Ulykke; i modsat Fald ved vi, at det ikke var hans Hnd, som ramte os, men at det var en Hndelse!" 1Sm 6 10 Mndene gjorde da sledes; de tog to diegivende Ker og spndte dem for Vognen, men Kalvene lukkede de inde i Stalden. 1Sm 6 11 Derp satte de HERRENs Ark p Vognen tillige med Skrinet med Guldmusene og Bylderne. 1Sm 6 12 Men Kerne gik den slagne Vej ad Bet-Sjemesj til; under us tandselig Brlen fulgte de stadig den samme Vej uden at bje af til hjre eller venstr e, og Filisterfyrsterne fulgte med dem til Bet-Sjemesj's Landemrke. 1Sm 6 13 Da Bet-Sjemesjiterne, der var ved at hste Hvede i Dalen, s op og fik je p Arken, lb de den glade i Mde; 1Sm 6 14 og da Vognen var kommet til Bet-Sjemesjiten Jehosjuas Ma rk, standsede den. Der l en stor Sten; de huggede da Tret af Vognen i Stykker og o frede Kerne som Brndoffer til HERREN.

1Sm 6 15 Og Leviterne lftede HERRENs Ark ned tillige med Skrinet m ed Guldtingene, der stod ved Siden af, og satte den p den store Sten, og Mndene i Bet-Sjemesj bragte den Dag Brndofre og ofrede Slagtofre til HERREN. 1Sm 6 16 Da de fem Filisterfyrster havde set det, vendte de ufortv et tilbage til Ekron. 1Sm 6 17 Dette er de Guldbylder, Filisterne lod flge med i Sonegav e til HERREN: For Asdod een, for Gaza een, for Askalon een, for Gat een og for E kron een. 1Sm 6 18 Guldmusene svarede til Tallet p alle Filisterbyerne, der tilhrte de fem Fyrster, bde de befstede Byer og Landsbyerne. Vidne derom er den Dag i Dag den store Sten p Bet-Sjemesjifen Jehosjuas Mark, hvorp de satte HERRENs Ark . 1Sm 6 19 Men Jekonjas Efterkommere havde ikke taget Del i Bet-Sje mesjiternes Glde over at se HERRENs Ark; derfor ihjelslog han halvfjerdsindstyve Mnd iblandt dem. Da srgede Folket, fordi HERREN havde slet s mange af dem ihjel; 1Sm 6 20 og Bet-Sjemesjiterne sagde:"Hvem kan best for HERRENs, de nne hellige Guds, syn? Og hvor vil han drage hen fra os?" 1Sm 6 21 Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjat-Jearim og lod sige: "Filisterne har sendt HERRENs Ark tilbage. Kom herned og hent den op til e der!" 1Sm 7 1 Da kom Mndene fra Kirjat-Jearim og hentede HERRENs Ark op til sig og bragte den til Abinadabs Hus p Hjen; og hans Sn El'azar helligede de ti l at vogte HERRENs Ark. 1Sm 7 2 Fra den Dag Arken fik sin Plads i Kirjat Jerim gik der l ang Tid; der gik tyve r, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN. 1Sm 7 3 Da sagde Samuel til hele Israels Hus: "Hvis I vil omvend e eder til HERREN af hele eders Hjerte, skil eder s af med de fremmede Guder og A starterne; vend eders Hu til HERREN og dyrk ham alene, s vil han fri eder af Fili sternes Hnd!" 1Sm 7 4 Derp skilte Israeliterne sig af, med Ba'alerne og Astarte rne og dyrkede HERREN alene. 1Sm 7 5 Da sagde Samuel: "Kald hele Israel sammen i Mizpa, s vil jeg bede til HERREN for eder!" 1Sm 7 6 S samlede de sig i Mizpa og ste Vand og udgd det for HERREN s syn, og de fastede den Dag og sagde der: "Vi har syndet mod HERREN!" Derp dmte Sa muel Israeliterne i Mizpa. 1Sm 7 7 Da Filisterne hrte, at Israeliterne havde samlet sig i Mi zpa, drog Filisterfyrsterne op imod Israel; og da Israeliterne hrte det, blev de bange for Filisterne. 1Sm 7 8 Og Israeliterne sagde til Samuel: "Hold ikke op med at rb e til HERREN vor Gud, at han m frelse os af Filisternes Hnd!" 1Sm 7 9 Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Brnd offer, som Heloffer; og Samuel rbte til HERREN for Israel, og HERREN bnhrte ham. 1Sm 7 10 Medens Samuel var i Frd med at bringe Brndofferet, rykkede Filisterne frem til Kamp mod Israel,men HERREN sendte den Dag et vldigt Tordenve jr over Filisterne og bragte dem i Uorden, s de blev slet af Israel; 1Sm 7 11 og Israels Mnd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filister ne og huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar. 1Sm 7 12 Derp tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa o g Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer, idet han sagde: "Hidtil har HERREN hjulp et os!" 1Sm 7 13 Sledes bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere in d i Israels Land, men HERRENs Hnd l tungt p Filisterne, s lnge Samuel levede. 1Sm 7 14 De Byer, Filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron til Gat; ogs Landet der omkring frarev Israeliterne Filisterne; og der var Fred mellem Israel og Amoriterne. 1Sm 7 15 Samuel var Dommer i Israel, s lnge han levede; 1Sm 7 16 han plejede rlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizp a og dmme Israeliterne p alle disse Steder; 1Sm 7 17 derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit Hj

em, og der dmte han Israel. Og han byggede HERREN et Alter der. 1Sm 8 1 Da Samuel var blevet gammel, satte han sine Snner til Dom mere over Israel; 1Sm 8 2 hans frstefdte Sn hed Joel og hans anden Sn Abija; de dmte i Be'ersjeba. 1Sm 8 3 Men hans Snner vandrede ikke i hans Spor; de lod sig lede af egen Fordel, tog imod Bestikkelse og bjede Retten. 1Sm 8 4 Da kom alle Israels ldste sammen og begav sig til Samuel i Rama 1Sm 8 5 og sagde til ham: "Se, du er blevet gammel, og dine Snner vandrer ikke i dit Spor. St derfor en Konge over os til at dmme os, ligesom alle de andre Folk har det!" 1Sm 8 6 Men det vakte Samuels Mishag, at de sagde: "Giv os en Ko nge, som kan dmme os!" Og Samuel bad til HERREN. 1Sm 8 7 Da sagde HERREN til Samuel: "Ret dig i et og alt efter, hvad Folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de vrager som deres Konge. 1Sm 8 8 Ganske som de har handlet imod mig, lige siden jeg frte d em ud af gypten og indtil denne Dag, idet de forlod mig og dyrkede andre Guder, sl edes handler de ogs imod dig. 1Sm 8 9 Men ret dig nu efter dem; dog skal du indtrngende advare dem og lade dem vide, hvad Ret den Konge skal have, som skal herske over dem!" 1Sm 8 10 S forebragte Samuel Folket, som krvede en Konge af ham, al le HERRENs Ord 1Sm 8 11 og sagde: "Denne Ret skal den Konge have, som skal hersk e over eder: Eders Snner skal han tage og stte ved sin Vogn og sine Heste, s de m lbe foran hans Vogn, 1Sm 8 12 og stte dem til Tusindfrere og Halvhundredfrere og til at p lje og hste for ham og lave hans Krigsredskaber og Vogntj. 1Sm 8 13 Eders Dtre skal han tage til at blande Salver, koge og ba ge. 1Sm 8 14 De bedste af eders Marker, Vingrde og Oliventrer skal han tage og give sine Folk. 1Sm 8 15 Af eders Sd og Vinhst skal han tage Tiende og give sine Ho fmnd og Tjenere. 1Sm 8 16 De bedste af eders Trlle og Trlkvinder, det bedste af eder s Hornkvg og sler skal han tage og bruge til sit eget Arbejde. 1Sm 8 17 Af eders Smkvg skal han tage Tiende; og I selv skal blive hans Trlle. 1Sm 8 18 Og nr l da til den Tid klager over eders Konge, som I har valgt eder, s vil HERREN ikke bnhre eder!" 1Sm 8 19 Folket vilde dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: "Nej, en Konge vil vi have over os, 1Sm 8 20 vi vil have det som alle de andre Folk; vor Konge skal dm me os og drage ud i Spidsen for os og fre vore Krige!" 1Sm 8 21 Da Samuel havde hrt alle Folkets Ord. forebragte han HERR EN dem; 1Sm 8 22 og HERREN sagde til Samuel: "Ret dig efter dem og st en K onge over dem!" Da sagde Samuel til Israels Mnd: "G hjem, hver til sin By!" 1Sm 9 1 I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en Sn af Abiel, en Sn af Zeror, en Sn af Bekorat, en Sn af Afia, en Benjaminit, en formuende Mand. 1Sm 9 2 Han havde en Sn ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen bl andt Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved hjere end alt Folket. 1Sm 9 3 Engang var nogle af Sauls Fader Kisjs sler blevet borte, og Kisj sagde da til sin Sn Saul: "Tag en af Karlene med og g ud og sg efter slerne! " 1Sm 9 4 De gik s frst gennem Efraims Bjerge og Sjalisja egnen, men fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der var de heller ikk e; derp gik de gennem Benjamins Land, men fandt dem ikke. 1Sm 9 5 Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var m

ed ham: "Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med at tnke p slerne og i Stedet blive urolig for os!" 1Sm 9 6 Men han svarede ham: "Se, i Byen der bor en Guds Mand, e n anset Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu g derhen, mske kan han give os Besked angende det, vi gr om." 1Sm 9 7 Da sagde Saul til Karlen: "Ja, lad os g derhen! Men hvad skal vi give Manden? Thi vi har ikke mere Brd i vore Tasker, og nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?" 1Sm 9 8 Karlen svarede atter Saul: "Se, jeg har en kvart Sekel Sl v, den kan du give den Guds Mand; s siger han os nok Besked om det, vi gr om." 1Sm 9 9 Fordum sagde man i Israel, nr man gik hen for at rdsprge Gu d: "Kom, lad os g til Seeren!" Thi hvad man nu til Dags kalder en Profet, kaldte man fordum en Seer. 1Sm 9 10 Da sagde Saul til Karlen: "Du har Ret! Kom, lad os g derh en!" S gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede. 1Sm 9 11 Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge P iger, der gik ud for at se Vand, og de spurgte dem: "Er Seeren her?" 1Sm 9 12 De svarede dem: "Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu. Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer p Offerhjen. 1Sm 9 13 Nr I blot gr ind i Byen, kan I trffe ham, fr han gr op p Offer hjen til Mltidet; thi Folket spiser ikke, fr han kommer, da han skal velsigne Slagt offeret; s frst spiser de indbudne. G nu op til Byen, thi netop nu kan I trffe ham!" 1Sm 9 14 De gik s op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, k om Samuel gende imod dem p Vej op til Offerhjen. 1Sm 9 15 HERREN havde Dagen fr Sauls Komme bnet Samuels re og sagt: 1Sm 9 16 "I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra B enjamins Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han skal frels e mit Folk fra Filisternes Hnd; thi jeg har givet Agt p mit Folks Nd, dets Klagerb h ar net mig!" 1Sm 9 17 Og straks da Samuel fik je p Saul, sagde HERREN til ham: " Se, der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over mit Folk!" 1Sm 9 18 Da trdte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: "Vr s god at sige mig, hvor Seerens Hus er!" 1Sm 9 19 Samuel svarede: "Seeren det er mig; g i Forvejen op p Offe rhjen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal jeg flge dig p Vej og kund gre dig alt, hvad der er i dit Hjerte; 1Sm 9 20 for slerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, sk al du ikke ngste dig; de et fundet. Men til hvem str alt Israels Begr uden til dig og hele dit Fdrenehus?" 1Sm 9 21 Da svarede Saul: "Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mind ste Stamme? Og min Slgt er den ringeste af alle Benjamins Stammes Slgter. Hvor kan du da tale sledes til mig?" 1Sm 9 22 Men Samuel tog Saul og hans Karl, frte dem til Gildesalen og gav dem Plads verst blandt de indbudne der var omtrent tredive Mnd 1Sm 9 23 og Samuel sagde til Kokken: "Rk mig det Stykke, jeg gav d ig og sagde, du skulde lgge til Side!" 1Sm 9 24 Da tog Kokken Kllen og satte den for Saul. Og Samuel sagd e: "Se, Kdet str for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne." S spiste Saul sammen med Samuel den Da g. 1Sm 9 25 Derp steg de ned fra Offerhjen fil Byen, og der blev redt til Saul p Taget. 1Sm 9 26 S lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgen rden brd frem, rbte Samuel til Saul oppe p Taget: "St op, jeg vil flge dig p Vej!" Da tod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen, 1Sm 9 27 Men da de p Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sag de Samuel til Saul: "Sig til Karlen, at han skal g i Forvejen! Men bliv du stende et jeblik, s vil jeg kundgre dig Guds Ord!" 1Sm 10 1 Da tog Samuel Olieflasken og udgd Olien over hans Hoved, kyssede ham og sagde: "Har HERREN ikke salvet dig til Fyrste over sit Folk Israe

l? Du skal herske over HERRENs Folk og frelse det fra dets Fjender. Og dette ska l vre dig Tegnet p, at HERREN har salvet dig til Fyrste over sin Arv: 1Sm 10 2 Nr du i Dag gr fra mig, skal du trffe to Mnd ved Rakels Grav ved Benjamins Grnse i Zelza, og de skal sige til dig: slerne, du gik ud at lede e fter, er fundet; dem har din Fader slet af Tanke, men nu er han urolig for eder o g siger: Hvad skal jeg gre for min Sn? 1Sm 10 3 Og nr du er get et Stykke lngere frem og kommer til Taboreg en, skal du trffe tre Mnd, som er p Vej op til Gud i Betel; den ene brer tre Kid, de n anden tre Brdkager og den tredje en Dunk Vin; 1Sm 10 4 de skal hilse p dig og give dig to Brdkager, som du skal t age imod. 1Sm 10 5 Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor Filisternes Foge d bor; og nr du kommer hen til Byen, vil du stde p en Flok Profeter, som kommer ned fra Offerhjen i profetisk Henrykkelse til Harpers, Paukers, Fljters og Citres Kla ng; 1Sm 10 6 s vil HERRENs nd overvlde dig, s du falder i profetisk Henry kkelse sammen med dem, og du skal blive til et andet Menneske. 1Sm 10 7 Nr disse Tegn indtrffer for dig, kan du trygt gre, hvad der falder for; thi Gud er med dig. 1Sm 10 8 Og du skal g i Forvejen ned til Gilgal; s kommer jeg ned t il dig for at bringe Brndofre og ofre Takofre. Syv Dage skal du vente, til jeg ko mmer og kundgr dig, hvad du skal gre!" 1Sm 10 9 Da han derp vendte sig for at g bort fra Samuel, gav Gud h am et helt andet Hjerte, og alle disse Tegn indtraf samme Dag. 1Sm 10 10 Da han kom hen til Gibea, se, da kom en Flok Profeter ha m i Mde, og Guds nd overvldede ham, og han faldt i profetisk Henrykkelse midt iblan dt dem. 1Sm 10 11 Og da alle, som kendte ham fra tidligere Tid, s ham i pro fetisk Henrykkelse sammen med Profeterne, sagde de til hverandre: "Hvad gr der af Kisjs Sn? Er ogs Saul iblandt Profeterne?" 1Sm 10 12 S sagde en der fra Stedet: "Hvem er vel deres Fader?" Der for blev det et Mundheld: "Er ogs Saul iblandt Profeterne?" 1Sm 10 13 Da hans profetiske Henrykkelse var ovre, gik han til Gib ea. 1Sm 10 14 Sauls Farbroder spurgte da ham og Karlen: "Hvor har I vre t henne?" Han svarede: "Ude at lede efter slerne; og da vi ikke fandt dem, gik vi hen til Samuel." 1Sm 10 15 Da sagde Sauls Farbroder: "Fortl mig, hvad Samuel sagde t il eder!" 1Sm 10 16 Saul svarede: "Han fortalte os, at slerne var fundet!" Me n hvad Samuel havde sagt om Kongedmmet, fortalte han ham ikke. 1Sm 10 17 Derp stvnede Samuel Folket sammen hos HERREN i Mizpa; 1Sm 10 18 og han sagde til Israeliterne: "S siger HERREN, Israels G ud: Jeg frte Israel op fra gypten og frelste eder af gypternes Hnd og fra alle de Ri ger, som plagede eder. 1Sm 10 19 Men nu vrager I eders Gud, som var eders Frelser i alle eders Ulykker og Trngsler, og siger: Nej, en Konge skal du stte over os! S trd nu fr em for HERRENs syn Stamme for Stamme og Slgt for Slgt!" 1Sm 10 20 Derp lod Samuel alle Israels Stammer trde frem, og Loddet ramte Benjamins Stamme. 1Sm 10 21 S lod han Benjamins Stamme trde frem Slgt for Slgt, og Matri s Slgt ramtes. S lod han Matris Slgt trde frem Mand for Mand, og Saul, Kisjs Sn, ramt es. Men da man ledte efter ham, var han ikke til at finde. 1Sm 10 22 Da adspurgte de p ny HERREN: "Er Manden her?" Og HERREN s varede: "Se, han holder sig skjult ved Trosset." 1Sm 10 23 S lb de hen og hentede ham der; og da han trdte ind imellem Folket, var han et Hoved hjere end alt Folket. 1Sm 10 24 Da sagde Samuel til hele Folket: "Ser I ham, HERREN har udvalgt? Hans Lige findes ikke i alt Folket!" Og hele Folket brd ud i Jubelskrig og rbte: "Kongen leve!"

1Sm 10 25 Derp fremsagde Samuel Kongedmmets Ret for Folket og optegn ede den i en Bog, som han lagde hen for HERRENs syn. S lod Samuel hele Folket g hve r til sit: 1Sm 10 26 ogs Saul gik til sit Hjem i Gibea, og de tapre Mnd, hvis H jerte Gud rrte, gik med ham. 1Sm 10 27 Men nogle Niddinger sagde: "Hvor skulde denne kunne hjlpe os?" Og de ringeagtede ham og bragte ham ingen Hyldingsgave. Men han var, som h an var dv. 1Sm 11 1 Siden efter drog Ammoniten Nahasj op og belejrede Jabesj i Gilead. Da sagde alle Mndene i Jabesj til Nahasj: "Slut Pagt med os, s vil vi u nderkaste os!" 1Sm 11 2 Men Ammoniten Nahasj svarede: "Ja, p det Vilkr vil jeg slu tte Pagt med eder, at jeg m stikke det hjre je ud p enhver af eder til Forsmdelse for hele Israel!" 1Sm 11 3 Da sagde de ldste i Jabesj til ham: "Giv os syv Dages Fri st, s vi kan sende Bud rundt i hele Israels Land; hvis s ingen kommer os til Hjlp, vil vi overgive os til dig!" 1Sm 11 4 Da Sendebudene kom til Sauls Gibea og forebragte Folket Sagen, brast hele Folket i Grd. 1Sm 11 5 Og se, Saul kom netop hjem med sine Okser fra Marken, og han spurgte: "Hvad er der i Vejen med Folket, siden det grder?" De fortalte ham da, hvad Mndene fra Jabesj havde sagt; 1Sm 11 6 og da Saul hrte det, overvldede Guds nd ham, og hans Vrede blussede heftigt op. 1Sm 11 7 S tog han et Spand Okser og snderhuggede dem, sendte Folk ud med Stykkerne i hele Israels Land og lod sige: "Hvis nogen ikke flger Saul og Samuel, skal der handles sledes med hans Okser!" Da faldt en HERRENs Rdsel over Fo lket, s de alle som een drog ud. 1Sm 11 8 Og han mnstrede dem i Bezek, og der var 300000 Israeliter og 30000 Judere. 1Sm 11 9 Derp sagde han til Sendebudene, som var kommet: "Sledes sk al I sige til Mndene i Jabesj i Gilead: I Morgen, nr Solen begynder at brnde, skal I f Hjlp!" Da Sendebudene kom og meddelte Mndene i Jabesj det, blev de glade. 1Sm 11 10 Og Mndene i Jabesj sagde: "I Morgen vil vi overgive os ti l eder, s kan I gre med os, hvad I finder for godt!" 1Sm 11 11 Dagen efter delte Saul Hren i tre Afdelinger, og de trngte ind i Lejren ved Morgenvagten og huggede ned blandt Ammoniterne, til det blev h edt; og de, som undslap, splittedes til alle Sider, s ikke to og to blev sammen. 1Sm 11 12 Da sagde Folket til Samuel: "Hvem var det, som sagde: Sk al Saul vre Konge over os? Bring os de Mnd, at vi kan sl dem ihjel!" 1Sm 11 13 Men Saul sagde: "I Dag skal ingen sls ihjel; thi i Dag ha r HERREN givet Israel Sejr!" 1Sm 11 14 Da sagde Samuel til Folket: "Kom, lad os g til Gilgal og gentage Kongevalget der!" 1Sm 11 15 S gik hele Folket til Gilgal og gjorde Saul til Konge for HERRENs syn der i Gilgal, og de bragte Takofre der for Herrens syn. Og Saul og al le Israels Mnd var hjlig glade. 1Sm 12 1 Da sagde Samuel til hele Israel: "Se, jeg har fjet eder i alt, hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder. 1Sm 12 2 Se, nu frdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og gr, og mine Snner er nu iblandt eder; men jeg har frdedes for eders Ansigt fra min Un gdom indtil i Dag. 1Sm 12 3 Se, her str jeg; viden imod mig i HERRENs og hans, Salved es Phr! Hvis Okse har jeg taget? Hvis sel har jeg taget? Hvem har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg taget Gave og derfor lukket jnene? I s Fa ld vil jeg give eder Erstatning!" 1Sm 12 4 Da sagde de: "Du har ikke undertrykt os eller gjort os U ret eller taget noget fra nogen." 1Sm 12 5 Derp sagde han til dem: "S er HERREN i Dag Vidne over for eder, ogs hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos mig." De sagde: "

Ja!" 1Sm 12 6 Da sagde Samuel til Folket: "HERREN er Vidne, han, som u drustede Moses og Aron og frte eders Fdre op fra gypten. 1Sm 12 7 S trd nu frem, at jeg kan g i Rette med eder for HERRENs syn og kundgre eder alle de Gerninger, HERREN i sin Retfrdigher har vet mod eder og ed ers Fdre. 1Sm 12 8 Da Jakob og hans Snner var kommet til gypten, og gypterne p lagede dem, rbte eders Fdre til HERREN, og HERREN sendte Moses og Aron, som frte ed ers Fdre ud af gypten, og han lod dem bostte sig her. 1Sm 12 9 Men de glemte HERREN deres Gud; derfor prisgav han dem t il Kong Jabin af Hazors Hrfrer Sisera, til Filisterne og til Moabs Konge, s de angr eb dem. 1Sm 12 10 Da rbte de til HERREN og sagde: Vi har syndet, thi vi for lod HERREN og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore Fjenders Hnd , s vil vi dyrke dig! 1Sm 12 11 S sendte HERREN Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og ha n friede eder af eders Fjenders Hnd rundt om, s I kunde bo i Tryghed. 1Sm 12 12 Men da I s Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, s agde I til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet HERREN eders Gud var ed ers Konge! 1Sm 12 13 Og nu, her str Kongen, som I har valgt og krvet; se, HERRE N har sat en Konge over eder! 1Sm 12 14 Hvis I frygter HERREN og tjener ham, adlyder hans Rst og ikke er genstridige mod HERRENs Bud, men flger HERREN eders Gud, bde I og Kongen, som har fet Herredmmet over eder, da skal det g eder vel. 1Sm 12 15 Adlyder I derimod ikke HERRENs Rst, men er genstridige mo d HERRENs Bud, da skal HERRENs Hnd ramme eder og eders Konge og delgge eder. 1Sm 12 16 Trd nu frem og se den vldige Gerning, HERREN vil ve for ede rs jne! 1Sm 12 17 Har vi ikke Hvedehst nu? Men jeg vil rbe til HERREN, at ha n skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i HERRENs jne var e n stor Brde I begik, da I krvede en Konge!" 1Sm 12 18 Derp rbte Samuel til HERREN, og HERREN sendte samme Dag To rden og Regn. Da frygtede hele folket sre for HERREN og Samuel, 1Sm 12 19 og hele Folket sagde til Samuel: "Bed for dine Trlle til HERREN din Gud, at vi ikke skal d, fordi vi til vore andre Synder har fjet den Brde at krve en Konge!" 1Sm 12 20 Da sagde Samuel til Folket: "Frygt ikke! Vel har I vet al den Synd; men vend eder nu ikke fra HERREN, tjen ham af hele eders Hjerte 1Sm 12 21 og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hjlpe eller frelse, fordi de er Tomhed. 1Sm 12 22 Thi for sit store Navns Skyld vil HERREN ikke forstde sit Folk, da det jo har behaget HERREN at gre eder til sit Folk. 1Sm 12 23 Det vre ogs langt fra mig at synde mod HERREN og hre op med at bede for eder; jeg vil ogs vise eder den gode og rette Vej; 1Sm 12 24 men frygt HERREN og tjen ham oprigtigt af hele eders Hje rte; thi se, hvor store Ting han gjorde imod eder! 1Sm 12 25 Men hvis I handler ilde, skal bde I og eders Konge g til G runde!" 1Sm 13 1 Saul var....r ved sin Tronbestigelse, og han herskede i.. ..r over Israel. 1Sm 13 2 Saul udvalgte sig 3000 Mand af Israel; af dem var 2000 h os Saul i Mikmas og i Bjergene ved Betel, 1000 hos Jonatan i Gibea i Benjamin; R esten af Krigerne lod han g hver til sit. 1Sm 13 3 Da fldede Jonatan Filisternes Foged i Geba. Det kom nu Fi listerne for re, at Hebrerne havde revet sig ls. Men Saul havde ladet stde i Hornet hele Landet over, 1Sm 13 4 og hele Israel hrte, at Saul havde fldet Filisternes Foged , og at Israel havde vakt Filisternes Vrede. Og Folket stvnedes sammen i Gilgal t il at flge Saul,

1Sm 13 5 men Filisterne havde samlet sig til Kamp mod Israel, 300 0 Stridsvogne, 6000 Ryttere og Fodfolk s talrigt som Sandet ved Havets Bred, og d e drog op og lejrede sig i Mikmas lige over for Bet-Aven. 1Sm 13 6 Da Israels Mnd sknnede, hvilken Fare de var i thi Folket b lev trngt, skjulte Folket sig i Huler, Jordhuller, Klipperevner, Gruber og Cister ner 1Sm 13 7 eller gik over Jordans Vadesteder til Gads og Gileads La nd. Men Saul var endnu i Gilgal, og hele Folket fulgte ham med Frygt i Sind. 1Sm 13 8 Han ventede syv Dage til den Tid, Samuel havde fastsat; men Samuel kom ikke til Gilgal. Da Folket s spredte sig og forlod Saul, 1Sm 13 9 sagde han: "Bring Brndofferet og Takofrene hen til mig!" S ofrede han Brndofferet. 1Sm 13 10 Men lige som han var frdig med at ofre Brndofferet, se, da kom Samuel, og Saul gik ham i Mde for at hilse p ham. 1Sm 13 11 Da sagde Samuel: "Hvad har du gjort!" Saul svarede: "Jeg s, at Folket spredte sig og forlod mig, men du kom ikke til den fastsatte Tid, o g Filisterne samlede sig ved Mikmas; 1Sm 13 12 s tnkte jeg: Nu drager Filisterne ned til Gilgal imod mig, og jeg har endnu ikke vundet HERRENs Gunst; da tog jeg Mod til mig og bragte Brn dofferet!" 1Sm 13 13 Samuel sagde til Saul: "Tbeligt har du handlet. Hvis du h avde holdt den Befaling, HERREN din Gud gav dig, vilde HERREN nu have grundfstet dit Kongedmme over Israel til evig Tid; 1Sm 13 14 men nu skal dit Kongedmme ikke best. HERREN har udsgt sig e n Mand efter sit Hjerte, og ham har HERREN kaldet til Fyrste over sit Folk, ford i du ikke holdt, hvad HERREN bd dig!" 1Sm 13 15 Derp brd Samuel op og gik bort fra Gilgal; men den tilbage blevne Del af Folket drog op i Flge med Saul for at stde til Krigerne, og de kom f ra Gilgal til Gibea i Benjamin. Da mnstrede Saul de Folk, han havde hos sig, omtr ent 600 Mand; 1Sm 13 16 og Saul og hans Sn Jonatan og de Folk, de havde hos sig, l i Geba i Benjamin, medens Filisterne l lejret i Mikmas. 1Sm 13 17 Fra Filisternes Lejr drog s en Skare ud i tre Afdelinger for at plyndre; den ene Afdeling drog i Retning af Ofra til Sjualegnen, 1Sm 13 18 den anden i Retning af Bet Horon og den tredje i Retning af den Hj, som rager op over Zeboimdalen, ad rkenen til. 1Sm 13 19 Men der fandtes ingen Smede i hele Israels Land; thi Fil isterne havde tnkt, at Hebrerne ellers kunde lave sig Svrd og Spyd; 1Sm 13 20 derfor mtte hele Israel drage ned til Filisterne for at f hvsset deres Plovjern, Hakker, kser eller Pigkppe; 1Sm 13 21 det kostede en Pim at f slebet Plovjem og Hakker og en Tr edjedel Sekel for kser og for at indstte Pig. 1Sm 13 22 Sledes fandtes der, den Dag Slaget stod ved Mikmas, hverk en Svrd eller Spyd hos nogen af Krigerne, som var hos Saul og Jonatan; kun Saul o g hans Sn Jonatan havde Vben. 1Sm 13 23 Filisternes Forpost rykkede frem til Mikmaspasset. 1Sm 14 1 Da hndte det en Dag, at Sauls Sn Jonatan sagde til sin Vben drager: "Kom, lad os g over til Filisternes Forpost her lige overfor!" Men til si n Fader sagde han intet derom. 1Sm 14 2 Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granatbletret ved Trskepladsen, og folkene, som var hos ham, var omtrent 600 Mand. 1Sm 14 3 Og Ahija, en Sn af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en Sn af Pinehas, en Sn af Eli, HERRENs Prst i Silo, bar Efoden. Men Folkene vidste in tet om, at Jonatan var get. 1Sm 14 4 I Passet, som Jonatan sgte at komme over for at angribe F ilisternes Forpost, springer en Klippespids frem p hver Side; den ene hedder Boze z, den anden Sene. 1Sm 14 5 Den ene Spids rager i Vejret p Nordsiden ud for Mikmas, d en anden p Sydsiden ud for Geba. 1Sm 14 6 Jonatan sagde da til Vbendrageren: "Kom, lad os g over til

disse uomskrnes Forpost; mske vil HERREN st os bi, thi intet hindrer HERREN i at g ive Sejr, enten der er mange eller f!" 1Sm 14 7 Vbendrageren svarede: "Gr, hvad du har i Sinde! Jeg gr med; som du vil, vil ogs jeg!" 1Sm 14 8 Da sagde Jonatan: "Vi sger nu at komme over til de Mnd og srger for, at de fr os at se. 1Sm 14 9 Hvis de s siger til os: St stille, vi kommer hen til eder! s bliver vi stende, hvor vi str, og gr ikke op til dem. 1Sm 14 10 Men siger de: Kom op til os! gr vi derop; thi s har HERREN givet dem i vor Hnd; det skal vre vort Tegn!" 1Sm 14 11 Da nu Filisternes Forpost fik je p dem, sagde Filisterne: "Se, der kommer nogle Hebrere krybende ud af de Jordhuller, de har skjult sig i!" 1Sm 14 12 Og Mndene, der stod p Forpost, rbte til Jonatan og hans Vben drager: "Kom op til os, s skal vi lre jer!" Da sagde Jonatan til Vbendrageren: "Flg med derop, thi HERREN har givet dem i Israels Hnd!" 1Sm 14 13 S klatrede Jonatan op p Hnder og Fdder, og Vbendrageren bagef ter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og Vbendrageren fulgte e fter og gav dem Ddsstdet; 1Sm 14 14 og i frste Omgang fldede Jonatan og hans Vbendrager henved tyve Mand p en Strkning af omtrent en halv Dags Pljeland. 1Sm 14 15 Da opstod der Rdsel bde i og uden for Lejren. og alle Krig erne, bde Forposten og Strejfskaren, sloges med Rdsel; tilmed kom der et Jordsklv, og det fremkaldte en Guds Rdsel. 1Sm 14 16 Men da Sauls Udkigsmnd i Geba i Benjamin s derhen, opdaged e de, at det blgede hid og did i Lejren. 1Sm 14 17 Da sagde Saul til sine Folk: "Hold Mnstring og se efter, hvem af vore der er get bort!" Og ved Mnstringen viste det sig, at Jonatan og hans Vbendrager manglede. 1Sm 14 18 Da sagde Saul til Ahija: "Bring Efoden hid!" Han bar nem lig dengang Efoden foran Israel. 1Sm 14 19 Men medens Saul talte med Prsten, blev Forvirringen i Fil isternes Lejr strre og strre. Saul sagde da til Prsten: "Lad det kun vre!" 1Sm 14 20 Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom t il Kamppladsen, se, da var den enes Svrd lftet mod den andens, og alt var i stor F orvirring. 1Sm 14 21 Og de Hebrere, som tidligere havde stet under Filisterne o g havde gjort dem Hrflge, faldt fra og sluttede sig til Israel, som fulgte Saul og Jonatan. 1Sm 14 22 Og da de israelitiske Mnd, som havde skjult sig i Efraims Bjerge, hrte, at Filisterne var p Flugt, satte ogs de efter dem for at bekmpe dem. 1Sm 14 23 Sledes gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde st rakt sig hen forbi Bet Horon 1Sm 14 24 alle Krigerne var med Saul, omtrent 10000 Mand, og Kampe n bredte sig over Efraims Bjerge begik Saul den Dag en stor Drskab, idet han tog Folket i Ed og sagde: "Forbandet vre hver den, som nyder noget fr Aften, fr jeg fr t aget Hvn over mine Fjender!" Og alt Folket afholdt sig fra at spise. 1Sm 14 25 Der fandtes nogle Bikager p Marken, 1Sm 14 26 og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men in gen frte Hnden til Munden; thi Folket frygtede Eden. 1Sm 14 27 Jonatan havde dog ikke hrt, at hans Fader tog Folket i Ed , og han rakte Spidsen af den Stav, han havde i Hnden, ud, dyppede den i en Bikag e og frte Hnden til Munden; derved fik hans jne atter Glans. 1Sm 14 28 Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: "Din Fader tog Folket i Ed og sagde: Forbandet vre hver den, som nyder noget i Dag! Og dog var F olket udmattet." 1Sm 14 29 Men Jonatan sagde: "Min Fader styrter Landet i Ulykke! S e, hvor mine jne fik Glans, fordi jeg nd den Smule Honning! 1Sm 14 30 Nej, havde Folket blot i bag spist dygtigt af Byttet, de t tog fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort." 1Sm 14 31 De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og

Folket var meget udmattet. 1Sm 14 32 Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Smkvg, Hornkvg o g Kalve og slagtede dem p Jorden og spiste Kdet med Blodet i. 1Sm 14 33 Da meldte man det til Saul og sagde: "Se, Folket synder mod HERREN ved at spise Kdet med Blodet i!" Og han sagde: "I forbryder eder! Vlt m ig en stor Sten herhen!" 1Sm 14 34 Derp sagde Saul: "G rundt iblandt Folket og sig til dem: E nhver skal bringe sin Okse eller sit Fr hen til mig og slagte det her! S kan I spi se; men synd ikke mod HERREN ved at spise Kdet med Blodet i!" Da bragte hver og e n af Folket, hvad han havde, og slagtede det der. 1Sm 14 35 Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det frste Alter, han byggede HERREN. 1Sm 14 36 Derp sagde Saul: "Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og udplyndre dem, fr Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive tilbage!" De sv arede: "Gr, hvad du under for godt!" Men Prsten sagde: "Lad os her trde frem for Gu d!" 1Sm 14 37 S rdspurgte Saul Gud:"Skal jeg drage ned efter Filisterne? Vil du give dem i Israels Hnd?" Men han svarede ham ikke den Dag. 1Sm 14 38 Da sagde Saul: "Kom hid, alle Folkets verster, og se efte r, hvad det er for en Synd, der er beget i Dag; 1Sm 14 39 thi s sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om det s er min Sn Jonatan, der har beget den, skal han d!" Men ingen af Folket sva rede. 1Sm 14 40 Da sagde han til hele Israel: "I skal vre den ene Part, j eg og min Sn Jonatan den anden!" Folket svarede Saul: "Gr, hvad du finder for godt !" 1Sm 14 41 Derp sagde Saul til HERREN: "Israels Gud! Hvorfor svarer du ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min Sn Jonatan, HERRE , Israels Gud, s lad Urim komme frem; men ligger den hos dit Folk Israel, s lad Tu mmim komme frem!" Da ramtes Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri. 1Sm 14 42 Saul sagde da: "Kast Lod mellem mig og min Sn Jonatan!" S ramtes Jonatan. 1Sm 14 43 Da sagde Saul til Jonatan: "Sig mig, hvad du har gjort!" Jonatan svarede: "Jeg nd lidt Honning p Spidsen af Staven, jeg havde i Hnden. Se, jeg er rede til at d!" 1Sm 14 44 Da sagde Saul: "Gud ramme mig bde med det ene og det ande t! Du skal visselig d, Jonatan!" 1Sm 14 45 Men Folket sagde til Saul: "Skal Jonatan d, han, som har vundet Israel denne store Sejr? Det vre langt fra! S sandt HERREN lever, ikke et Hr skal krummes p hans Hoved; thi med Guds Hjlp vandt han Sejr i Dag!" Da udlste Folk et Jonatan, og han blev friet fra Dden. 1Sm 14 46 Men Saul holdt op med at forflge Filisterne og drog hjem, medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land. 1Sm 14 47 Da Saul havde vundet Kongedmmet over Israel, frte han Krig med alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af Zoba og Fili sterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han vendte sig hen. 1Sm 14 48 Han udfrte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra dem, som hrgede det. 1Sm 14 49 Sauls Snner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to Dtre hed den frstefdte Merab og den yngste Mikal. 1Sm 14 50 Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahimz; hans Hrfrer h ed Abiner, en Sn af Sauls Farbroder Ner; 1Sm 14 51 Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var Snner af Abiel. 1Sm 14 52 Men Krigen med Filisterne var hrd, lige s lnge Saul levede; og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede han ham til sig. 1Sm 15 1 Samuel sagde til Saul: "Det var mig, HERREN sendte for a t salve dig til konge over hans Folk Israel; lyd nu HERRENs Rst. 1Sm 15 2 S siger Hrskarers HERRE: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da de stillede sig i Vejen for det p Vandringen op fra gypte n.

1Sm 15 3 Drag derfor hen og sl Amalek og lg Band p dem og p alt, hvad der tilhrer dem; skn dem ikke, men drb bde Mnd og Kvinder, Brn og diende, Okser og Fr Kameler og sler!" 1Sm 15 4 S stvnede Saul Folket sammen og mnstrede dem i Telaim, 2000 00 Mand Fodfolk og 10000 Mand af Juda. 1Sm 15 5 Derp drog Saul mod Amaleks By og lagde Baghold i Dalen. 1Sm 15 6 Men Saul sagde til Keniterne: "Skil eder fra Amalekitern e og g eders Vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I viste jo Ve nlighed mod alle Israeliterne, dengang de drog op fra gypten!" S trak Keniterne si g tilbage fra Amalek. 1Sm 15 7 Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger sten for gypten, 1Sm 15 8 og tog Kong Agag af Amalek levende til Fange. P alt Folke t lagde han Band og huggede dem ned med Svrdet; 1Sm 15 9 men Saul og Folket sknede Agag og det bedste af Smkvget og Hornkvget, de fede og velnrede Dyr, alt det bedste; de vilde ikke lgge Band p dem,me n p alt det drlige og vrdilse Kvg lagde de Band. 1Sm 15 10 Da kom HERRENs Ord til Samuel sledes: 1Sm 15 11 "Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har v endt sig fra mig og ikke holdt mine Befalinger!" Da vrededes Samuel og rbte til H ERREN hele Natten. 1Sm 15 12 Nste Morgen tidlig, da Samuel vilde g Saul i Mde, blev der meldt ham: "Saul kom til Karmel og rejste sig et Mindesmrke der; s vendte han om o g drog videre ned til Gilgal!" 1Sm 15 13 Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: "HERRE N velsigne dig! Jeg har holdt HERRENs Befaling!" 1Sm 15 14 Men Samuel sagde: "Hvad er det for en Brgen af Smkvg, som nr mit re, og Brlen af Hornkvg, jeg hrer?" 1Sm 15 15 Saul svarede: "De tog dem med fra Amalekiterne; thi Folk et sknede det bedste af Smkvget og Hornkvget for at ofre det til HERREN din Gud; p de t andet derimod lagde vi Band!" 1Sm 15 16 Da sagde Samuel til Saul: "bet er nok! Jeg vil kundgre di g, hvad HERREN i Nat har sagt mig!" Han svarede: "Tal!" 1Sm 15 17 Da sagde Samuel: "Om du end ikke regner dig selv for nog et, er du s ikke Hvding for Israels Stammer, og salvede HERREN dig ikke til Konge over Israel? 1Sm 15 18 Og HERREN sendte dig af Sted med den Befaling: G hen og lg Band p Amalekiterne, de Syndere, og fr Krig imod dem, indtil du har udryddet dem! 1Sm 15 19 Hvorfor adld du da ikke HERRENs Rst, men styrtede dig over Byttet og gjorde, hvad der er ondt i HERRENs jne?" 1Sm 15 20 Saul svarede Samuel: "Jeg adld HERRENs Rst og gik, hvor HE RREN sendte mig hen; jeg har bragt Kong Agag af Amalek med og lagt Band p Amalek; 1Sm 15 21 men Folket tog Smkvg og Hornkvg af Byttet, det bedste af de t bandlyste, for at ofre det til HERREN din Gud i Gilgal." 1Sm 15 22 Men Samuel sagde: "Mon HERREN har lige s meget Behag i Brn dofre og Slagtofre som i Lydighed mod HERRENs Hst? Nej, at adlyde er mere vrd end Slagtoffer, og at vre lydhr er mere vrd end Vderfedt; 1Sm 15 23 thi Genstridighed er Trolddomssynd, og Egenrdighed er Afg udsbrde. Fordi du har forkastet HERRENs Ord, har han forkastet dig, s du ikke mere skal vre Konge!" 1Sm 15 24 Da sagde Saul til Samuel: "Jeg har syndet, thi jeg har o vertrdt HERRENs Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og fjede dem: 1Sm 15 25 tilgiv mig dog nu min Synd og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN!" 1Sm 15 26 Men Samuel sagde til Saul: "Jeg vender ikke tilbage med dig; fordi du har forkastet HERRENs Ord, har HERREN forkastet dig, s du ikke mer skal vre Konge over Israel!" 1Sm 15 27 Derp vendte Samuel sig for at g, men Saul greb fat i hans Kappeflig, s den reves af. 1Sm 15 28 Da sagde Samuel til ham: "HERREN har i Dag revet Kongedmm

et over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end du! 1Sm 15 29 Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!" 1Sm 15 30 Saul sagde: "Jeg har syndet; men vis mig dog re for mit F olks ldste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN din G ud!" 1Sm 15 31 Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad HERREN . 1Sm 15 32 Derp sagde Samuel: "Bring Kong Agag af Amalek hid til mig !" Og Agag gik frejdigt hen til ham og sagde: "Visselig, nu er Ddens Bitterhed sv undet!" 1Sm 15 33 Da sagde Samuel: "Som dit Svrd har gjort Kvinder barnlse, skal din Moder blive barnls fremfor andre Kvinder!" Derp snderhuggede Samuel Agag f or HERRENs syn i Gilgal. 1Sm 15 34 Samuel begav sig s til Rama, mens Saul drog op til sit Hj em i Sauls Gibea. 1Sm 15 35 Og Samuel s ikke mere Saul indtil sin Ddedag; thi Samuel sr gede over Saul. HERREN angrede, at han havde gjort Saul til Konge over Israel; 1Sm 16 1 og HERREN sagde til Samuel: "Hvor lnge vil du g og srge ove r Saul? Jeg har jo dog forkastet ham, s han ikke mere skal vre Konge over Israel. Fyld dit Horn med Olie og drag af Sted! Jeg sender dig til Betlehemiten Isaj, th i jeg har udset mig en Konge blandt hans Snner." 1Sm 16 2 Samuel svarede: "Hvorledes kan jeg det? Fr Saul det at hre , drber han mig!" Men HERREN sagde: "Tag en Kvie med og sig: Jeg kommer for at of re HERREN et Offer! 1Sm 16 3 Og indbyd Isaj til Ofringen; s vil jeg lade dig vide, hva d du skal gre; du skal salve mig den, jeg siger dig!" 1Sm 16 4 Samuel gjorde da, som HERREN sagde. Da han kom til Betle hem, gik Byens ldste ham forfrdede i Mde og sagde: "Kommer du for det gode?" 1Sm 16 5 Han svarede: "Ja! Jeg kommer for at ofre til HERREN. Hel liger eder og kom med til Ofringen!" Og han lod Isaj og hans Snner hellige sig og indbd dem til Ofringen: 1Sm 16 6 Da de kom, og han s Eliab, tnkte han: "Visselig str nu HERR ENs Salvede for ham!" 1Sm 16 7 Men HERREN sagde til Samuel: "Se ikke p hans Ydre eller hj e Vkst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som Mennesker ser, thi Mennesker ser p det, som er for jnene, men HERREN ser p Hjertet." 1Sm 16 8 Da kaldte Isaj p Abinadab og frte ham hen for Samuel; men han sagde: "Heller ikke ham har HERREN udvalgt!" 1Sm 16 9 Isaj frte da Sjamma frem; men han sagde: "Heller ikke ham har HERREN udvalgt!" 1Sm 16 10 S frte Isaj de andre af sine syv Snner frem for Samuel; men Samuel sagde til Isaj: "HERREN har ikke udvalgt nogen af dem!" 1Sm 16 11 Samuel spurgte da Isaj: "Er det alle de unge Mnd?" Han sv arede: "Endnu er den yngste tilbage; men han vogter Smkvget!" Da sagde Samuel til Isaj: "Send Bud efter ham! thi vi stter os ikke til Bords, fr han kommer!" 1Sm 16 12 S sendte han Bud efter ham. Han var rdmosset, en Yngling m ed smukke jne og skn at se til. Da sagde HERREN: "St op, salv ham, thi ham er det!" 1Sm 16 13 Samuel tog da Oliehornet og salvede ham, medens hans Brdr e stod rundt om: Og HERRENs nd kom over David fra den Dag af. Derefter brd Samuel op og gik til Rama. 1Sm 16 14 Efter at HERRENs nd var veget fra Saul, plagedes han af e n ond nd fra HERREN. 1Sm 16 15 Sauls Folk sagde da til ham: "Se, en ond nd fra Gud plage r dig; 1Sm 16 16 sig kun et Ord, Herre, dine Trlle str rede til at sge efter en Mand, der kan lege p Strenge; nr en ond nd fra Gud kommer over dig, skal han rre Strengene; s fr du det godt!" 1Sm 16 17 Da sagde Saul til sine Folk: "Find mig en Mand, der er d ygtig til Strengeleg, og bring ham til mig!"

1Sm 16 18 En af Tjenerne tog til Orde og sagde: "Jeg har set en Sn af Betlehemiten Isaj, han kan lege p Strenge og er en dygtig Kriger, en vet Krigsm and; han ved at fje sine Ord og er en smuk Mand, og HERREN er med ham!" 1Sm 16 19 Saul sendte da Bud til Isaj og lod sige: "Send mig din Sn David, som er ved Frene!" 1Sm 16 20 Da tog Isaj ti Brd, en Ldersk Vin og et Gedekid og sendte s in Sn David til Saul dermed. 1Sm 16 21 Sledes kom David til Saul og trdte i hans Tjeneste; Saul f ik ham sre kr, og han blev hans Vbendrager. 1Sm 16 22 Og Saul sendte Bud til Isaj og lod sige: "Lad David bliv e i min Tjeneste, thi jeg har fattet Godhed for ham!" 1Sm 16 23 Nr nu nden fra Gud kom over Saul, tog David sin Citer og rr te Strengene; s flte Saul Lindring og fik det godt, og den onde nd veg fra ham. 1Sm 17 1 Filisterne samlede deres Hr til Kamp. De samlede sig ved Soko i Juda og slog Lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim. 1Sm 17 2 Ligeledes samlede Saul og Israels Mnd sig og slog Lejr i Terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe Filisterne. 1Sm 17 3 Filisterne stod ved Bjerget p den ene Side, Israeliterne ved Bjerget p den anden, med Dalen imellem sig. 1Sm 17 4 Da trdte en Tvekmper ved Navn Goliat fra Gat ud af Filiste rnes Rkker, seks Alen og et Spand hj. 1Sm 17 5 Han havde en Kobberhjelm p Hovedet, var ifrt en Sklbrynje, hvis Kobber vejede 5000 Sekel, 1Sm 17 6 og havde Kobberskinner p Benene og et Kobberspyd over Sku lderen. 1Sm 17 7 Hans Spydstage var som en Vverbom, og hans Spydsod var af Jern og vejede 600 Sekel; hans Skjolddrager gik foran ham. 1Sm 17 8 Han stod frem og rbte over til Israels Slagrkker: "Hvorfor drager I ud til Angreb? Er jeg ikke en Filister og I Sauls Trlle? Vlg jer en Mand og lad ham komme herned til mig! 1Sm 17 9 Hvis han kan tage Kampen op med mig og drber mig, vil vi vre eders Trlle, men fr jeg Bugt med ham og drber ham, skal I vre vore Trlle og trlle or os!" 1Sm 17 10 Yderligere sagde Filisteren: "I Dag har jeg hnet Israels Slagrkker; kom med en Mand, s vi kan kmpe sammen!" 1Sm 17 11 Da Saul og hele Israel hrte disse Filisterens Ord, blev d e forfrdede og grebes af Rdsel. 1Sm 17 12 David var Sn af en Efratit i Betlehem i Juda ved Navn Isa j, som havde otte Snner. Denne Mand var p Sauls Tid gammel og til rs. 1Sm 17 13 Isajs tre ldste Snner havde fulgt Saul i Krigen, og Navnen e p hans tre ldste Snner, som var draget i Krigen, var Eliab, den frstefdte, Abinadab , den nstldste, og Sjamma, den tredje; 1Sm 17 14 David var den yngste. De tre ldste havde fulgt Saul; 1Sm 17 15 og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin Fa ders Smkvg i Betlehem. 1Sm 17 16 Men Filisteren trdte frem og tilbd Kamp hver Morgen og Aft en i fyrretyve Dage. 1Sm 17 17 Nu sagde Isaj engang til sin Sn David: "Tag en Efa af det ristede Korn her og disse ti Brd til dine Brdre og lb hen til dem i Lejren med det 1Sm 17 18 og bring disse ti Skiver Fldeost til Tusindfreren; og se s, hvorledes det gr dine Brdre, og f et Pant af dem; 1Sm 17 19 Saul ligger med dem og alle Israels Mnd i Terebintedalen og kmper med Filisterne!" 1Sm 17 20 Nste Morgen tidlig overlod David Smkvget til en Vogter, tog Sagerne og gav sig p Vej,som Isaj havde plagt ham; og han kom til Vognborgen, net op som Hren rykkede ud til Slag og oplftede Kamprbet. 1Sm 17 21 Bde Israel og Filisterne stod rede til Kamp, Slagorden mo d Slagorden. 1Sm 17 22 David lagde sine Sager fra sig og overlod dem til Vagten ved Trosset, lb ind mellem Slagrkkerne og gik hen og hilste p sine Brdre.

1Sm 17 23 Medens han talte med dem, se, da kom Tvekmperen - Filiste ren Goliat hed han og var fra Gat - frem fra Filisternes Slagrkker og talte, som han plejede, medens David hrte p det. 1Sm 17 24 Da Israels Mnd s Manden, flygtede de alle rdselsslagne for ham. 1Sm 17 25 Og Israels Mnd sagde: "Ser I den Mand, som kommer der? De t er for at hne Israel, han kommer; den, som drber ham, vil Kongen give stor Rigdo m; sin Datter vil han give ham, og hans Fdrenehus vil han fritage for Skat i Isra el!" 1Sm 17 26 David spurgte da de Mnd,som stod om ham: "Hvilken Ln fr den , som drber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem er vel denne uom skrne Filister, at han vover at hne den levende Guds Slagrkker?" 1Sm 17 27 Og Folkene gentog for ham: "Det og det fr den, som drber h am!" 1Sm 17 28 Men da hans ldste Broder Eliab hrte ham tale med Mndene, bl ev han vred p David og sagde: "Hvad vil du her? Og hvem har du overladt de stakke ls Fr i rkenen? Jeg kender dit Overmod og dit Hjertes Ondskab; du kom jo herned fo r at se p Kampen!" 1Sm 17 29 Da sagde David: "Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da ku n et Sprgsml!" 1Sm 17 30 Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samm e, og Folkene svarede ham som fr. 1Sm 17 31 Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom ogs Saul for re, og han lod ham hente. 1Sm 17 32 Da sagde David til Saul: "Min Herre m ikke tabe Modet! Di n Trl vil g hen og kmpe med den Filister!" 1Sm 17 33 Saul svarede David: "Du kan ikke g hen og kmpe med den Fil ister; thi du er en ung Mand, og han har vret Kriger fra sin Ungdom!" 1Sm 17 34 Men David sagde til Saul: "Din Trl har vogtet sin Faders Sm kvg; og kom der en Lve eller en Bjrn og slbte et Dyr bort fra Hjorden, 1Sm 17 35 lb jeg efter den og slog den og rev det ud af Gabet p den; kastede den sig s over mig, greb jeg den i Skgget og slog den ihjel. 1Sm 17 36 Bde Lve og Bjrn har din Trl drbt, og det skal g denne uomskrne Filister som en at dem; thi han har hnet den levende Guds Slagrkker!" 1Sm 17 37 Fremdeles sagde David: "HERREN, som har reddet mig fra Lv ers og Bjrnes Vold, vil ogs redde mig fra denne Filisters Hnd!"Da sagde Saul til Da vid: "G! HERREN vre med dig!" 1Sm 17 38 Saul ifrte nu David sin Vbenkjortel, satte en Kobberhjelm p hans Hoved, ifrte ham en Brynje 1Sm 17 39 og spndte sit Svrd om ham over Vbenkjortelen; men det var f orgves, han sgte at g dermed, thi han havde aldrig prvet det fr. Da sagde David til S aul: "Jeg kan ikke g dermed, thi jeg har aldrig prvet det fr!" Og David tog det af. 1Sm 17 40 Derp tog han sin Stav i Hnden og udsgte sig fem af de glatt este Sten i Flodlejet, lagde dem i sin Hyrdetaske, der tjente ham som Slyngesten staske, tog sin Slynge i Hnden og gik mod Filisteren. 1Sm 17 41 Imidlertid kom Filisteren David nrmere og nrmere med Skjol ddrageren foran sig; 1Sm 17 42 og da Filisteren s til og fik je p David, ringeagtede han h am, fordi han var en ung Mand, rdmosset og smuk at se til. 1Sm 17 43 Og Filisteren sagde til David:"Er jeg en Hund, siden du kommer imod mig med en Stav?" Og Filisteren forbandede David ved sin Gud. 1Sm 17 44 Derp sagde Filisteren til David: "Kom herhen, s skal jeg g ive Himmelens Fugle og Markens vilde Dyr dit Kd!" 1Sm 17 45 David svarede Filisteren: "Du kommer imod mig med Svrd og Spyd og kastevben, men jeg kommer imod dig i Hrskarers HERREs, Israels Slagrkkers Guds, Navn, ham, du har hnet. 1Sm 17 46 I Dag giver HERREN dig i min Hnd; jeg skal sl dig ned og h ugge Hovedet af dig og i Dag give Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr din og Fi listerhrens dde Kroppe, for at hele Jorden kan kende, at der er en Gud i Israel, 1Sm 17 47 og for at hele denne Forsamling kan kende, at HERREN ikk

e giver Sejr ved Svrd eller Spyd; thi HERREN rder for Kampen, og han vil give eder i vor Hnd!" 1Sm 17 48 Da Filisteren nu satte sig i Bevgelse og gik nrmere hen im od David, lb David hurtigt hen imod Slagrkken for at mde Filisteren. 1Sm 17 49 Og David greb ned i Tasken, tog en Sten af den, slyngede den ud og ramte Filisteren i Panden, s Stenen trngte ind i hans Pande, og han sty rtede nsegrus til Jorden. 1Sm 17 50 Sledes fik David Bugt med Filisteren med Slynge og Sten, og han slog Filisteren ihjel, sknt han ikke havde Svrd i Hnden. 1Sm 17 51 S lb David hen ved Siden af Filisteren, greb hans Svrd, dro g det af Skeden og gav ham Ddsstdet og huggede Hovedet af ham dermed. Da Filistern e s, at deres Helt var dd, flygtede de; 1Sm 17 52 men Israels og Judas Mnd satte sig i Bevgelse, oplftede Kam prbet og forfulgte Filisterne lige til Gat og Ekrons Porte, og de faldne Filister e l p Vejen fra Sja'arajim lige til Gat og Ekron. 1Sm 17 53 Derp vendte Israeliterne tilbage fra Forflgelsen af Filist erne og plyndrede deres Lejr. 1Sm 17 54 Og David tog Filisterens Hoved og bragte det til Jerusal em, men hans Vben lagde han i sit Telt. 1Sm 17 55 Da Saul s David g imod Filisteren, sagde han til Hrfreren Ab ner: "Hvis Sn er denne unge Mand, Abner?" Abner svarede: "S sandt du lever, Konge, jeg ved det ikke!" 1Sm 17 56 Da sagde Kongen: "Forhr dig om, hvis Sn denne Yngling er!" 1Sm 17 57 Da s David vendte tilbage efter at have drbt Filisteren, t og Abner ham og frte ham frem for Saul, og han havde Filisterens Hoved i Hnden. 1Sm 17 58 Saul sagde til ham: "Hvis Sn er du, unge Mand?" David sva rede: "Jeg er Sn af din Trl, Betlehemiten Isaj!" 1Sm 18 1 Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sjl bundet ti l Davids Sjl, og han elskede ham som sin egen Sjl; 1Sm 18 2 og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende tilbage til sin Faders Hus. 1Sm 18 3 Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ha m som sin egen Sjl. 1Sm 18 4 Og Jonatan affrte sig sin Kappe og gav David den tillige med sin Vbenkjortel, ja endog sit Svrd, sin Bue og sit Blte. 1Sm 18 5 Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, ha vde han Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk. 1Sm 18 6 Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at hav e fldet Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i Mde med Sang og Dan s, med Hndpauker, Jubel og Cymbler, 1Sm 18 7 og de dansende Kvinder sang: "Saul slog sine Tusinder, m en David sine Titusinder!" 1Sm 18 8 Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham, og han sagde: "David giver de Titusinder, og mig giver de Tusinder; nu mangler han kun Kongemagten!" 1Sm 18 9 Og fra den Dag af s Saul skvt til David. 1Sm 18 10 Nste Dag overvldede en ond nd fra Gud Saul, s han rasede i H uset, medens David som sdvanligt legede p Strenge; Saul havde sit Spyd i Hnden 1Sm 18 11 og kastede det i den Tanke: "Jeg vil spidde David til Vgg en!" Men David undveg ham to Gange. 1Sm 18 12 Da kom Saul til at frygte David, fordi HERREN var med ha m, medens han var veget fra Saul. 1Sm 18 13 Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til Tusin dfrer; og han drog ud til Kamp og hjem igen i Spidsen for Krigerne; 1Sm 18 14 og Lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi HERREN var med ham. 1Sm 18 15 Da Saul s, i hvor hj Grad Lykken fulgte ham, gruede han fo r ham; 1Sm 18 16 men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud

til Kamp og hjem i Spidsen for dem. 1Sm 18 17 Da sagde Saul til David: "Se, her er min ldste Datter Mer ab; hende vil jeg give dig til Hustru, dersom du viser dig som en tapper Mand i min Tjeneste og frer HERRENs Krige!" Saul tnkte nemlig: "Han skal ikke falde for m in, men for Filisternes Hnd!" 1Sm 18 18 David sagde til Saul: "Hvem er jeg, og hvad er min Famil ie, min Faders Slgt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigersn?" 1Sm 18 19 Men da Tiden kom, at Sauls Datter Merab skulde gives Dav id til gte, blev hun givet til Adriel fra Mehol 1Sm 18 20 Sauls Datter Mikal fattede Krlighed til David. Det kom Sa ul for re, og han syntes godt derom; 1Sm 18 21 Saul tnkte nemlig: "Jeg vil give hende til ham, for at hu n kan blive ham en Snare, s han falder for Filisternes Hnd!" Da sagde Saul til Dav id: "I Dag skal du for anden Gang blive min Svigersn!" 1Sm 18 22 Og Saul gav sine Folk Befaling til underhnden at sige til David: "Kongen synes godt om dig, og alle hans Folk elsker dig; s bliv nu Kongen s Svigersn!" 1Sm 18 23 Men da Sauls Folk sagde det til David, svarede han: "Syn es det eder en ringe Ting at blive Kongens Svigersn? Jeg er jo en fattig og ringe Mand!" 1Sm 18 24 Og Sauls Folk meddelte ham det og sagde: "Det og det sag de David." 1Sm 18 25 Da sagde Saul: "Sledes skal I sige til David: Kongen nsker ikke andet i Brudekb end 100 Filisterforhuder, s at han kan f Hvn over sine Fjender !" Saul gjorde nemlig Regning p at f David fldet ved Filisternes Hnd. 1Sm 18 26 Da hans Folk fortalte David dette, samtykkede han i at b live Kongens Svigersn. 1Sm 18 27 Derp brd David op og drog ud med sine Mnd og drbte 200 Filis tere, og David kom med deres Forhuder og leverede Kongen dem fuldtallige for at blive hans Svigersn. S gav Saul ham sin Datter Mikal til gte. 1Sm 18 28 Men da Saul s og sknnede, at HERREN var med David, og at h ele Israel elskede ham, 1Sm 18 29 frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse D avid fjendsk. 1Sm 18 30 Filisternes Hvdinger rykkede i Marken; og hver Gang de ry kkede ud, havde David mere Held med sig end alle Sauls Folk, og han vandt stort Ry. 1Sm 19 1 Saul talte nu med sin Sn Jonatan og alle sine Folk om at sl David ihjel. Men Sauls Sn Jonatan holdt meget af David. 1Sm 19 2 Derfor fortalte Jonatan David det og sagde: "Min Fader S aul str dig efter Livet; tag dig derfor i Vare i Morgen, gem dig og hold dig skju lt! 1Sm 19 3 Men jeg vil g ud og stille mig hen hos min Fader p Marken der, hvor du er; s vil jeg tale til ham om dig, og hvis jeg mrker noget, vil jeg l ade dig det vide." 1Sm 19 4 S talte Jonatan Davids Sag hos sin Fader Saul og sagde ti l ham: "Kongen forsynde sig ikke mod sin Trl David; thi han har ikke forsyndet si g mod dig, og hvad han har udrettet, har gavnet dig meget; 1Sm 19 5 han vovede Livet for at drbe Filisteren, og HERREN gav he le Israel en stor Sejr. Du s det selv og gldede dig derover; hvorfor vil du da for synde dig ved uskyldigt Blod og drbe David uden Grund?" 1Sm 19 6 Og Saul lyttede til Jonatans Ord, og Saul svor: "S sandt HERREN lever, han skal ikke blive drbt!" 1Sm 19 7 Derp lod Jonatan David hente og fortalte ham det hele; og Jonatan frte David til Saul, og han var om ham som fr. 1Sm 19 8 Men Krigen fortsattes, og David drog i Kamp mod Filister ne og tilfjede dem et stort Nederlag, s de flygtede for ham. 1Sm 19 9 Da kom der en ond nd fra HERREN over Saul, og engang han sad i sit Hus med sit Spyd i Hnden, medens David legede p Strengene, 1Sm 19 10 sgte Saul at spidde David til Vggen med Spydet; men han ve

g til Side for Saul, s han jog Spydet i Vggen, medens David flygtede og undslap. 1Sm 19 11 Om Natten sendte Saul Folk til Davids Hus for at passe p ham og drbe ham om Morgenen. Men Davids Hustru Mikal rbede ham det og sagde: "Hvis du ikke redder dit Liv i Nat, er du ddsens i Morgen!" 1Sm 19 12 S hejste Mikal David ned igennem Vinduet, og han flygtede bort og undslap. 1Sm 19 13 Derp tog Mikal Husguden, lagde den i Sengen, bredte et Ge dehrsnet over Hovedet p den og dkkede den til med et Tppe. 1Sm 19 14 Da nu Saul sendte Folk hen for at hente David, sagde hun : "Han er syg." 1Sm 19 15 Men Saul sendte Sendebudene hen for at se David, idet ha n sagde: "Bring ham p Sengen op til mig, for at jeg kan drbe ham!" 1Sm 19 16 Da Sendebudene kom derhen, opdagede de, at det var Husgu den, der l i Sengen med Gedehrsnettet over Hovedet. 1Sm 19 17 Da sagde Saul til Mikal: "Hvorfor frte du mig sledes bag L yset og hjalp min fjende bort, s han undslap?" Mikal svarede Saul:"Han sagde til mig: Hjlp mig bort, ellers slr jeg dig ihjel!" 1Sm 19 18 Men David var flygtet og havde bragt sig i Sikkerhed. De rp gik han til Samuel i Rama og fortalte ham alt, hvad Saul havde gjort imod ham; og han og Samuel gik hen og tog Ophold i Najot. 1Sm 19 19 Da nu Saul fik at vide, at David var i Najot i Rama, 1Sm 19 20 sendte han Folk ud for at hente David; men da de s Profet skaren i profetisk Henrykkelse og Samuel stende hos dem, kom Guds nd over Sauls Se ndebud, s at ogs de faldt i profetisk Henrykkelse. 1Sm 19 21 Da Saul hrte det, sendte han andre Folk af Sted; men ogs d e faldt i Henrykkelse. S sendte Saul p ny, tredje Gang, Folk af Sted; men ogs de fa ldt i Henrykkelse. 1Sm 19 22 Da begav han sig selv til Rama, og da han kom til Cister nen p Trskepladsen, som ligger p den ngne Hj, spurgte han: "Hvor er Samuel og David?" Man svarede: "I Najot i Rama!" 1Sm 19 23 Men da han gik derfra til Najot i Rama, kom Guds nd ogs ov er ham, og han gik i Henrykkelse hele Vejen, lige til han nede Najot i Rama. 1Sm 19 24 Da rev ogs han sine Klder af sig, og han var i Henrykkelse foran Samuel og faldt ngen om og blev liggende sledes hele den Dag og den flgende Nat. Derfor hedder det: "Er ogs Saul iblandt Profeterne?" 1Sm 20 1 Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan o g sagde: "Hvad har jeg gjort? Hvad er min Brde? Og hvad er min Synd mod din Fader , siden han str mig efter Livet?" 1Sm 20 2 Han svarede: "Det vre langt fra! Du skal ikke d! Min Fader foretager sig jo intet, hverken stort eller smt, uden at lade mig det vide; hvor for skulde min Fader s dlge dette for mig? Der er intet om det!" 1Sm 20 3 Men David svarede: "Din Fader ved sikkert, at du har fat tet Godhed for mig, og tnker s: Det m Jonatan ikke f at vide, at det ikke skal gre ha m ondt; nej, s sandt HERREN lever, og s sandt du lever, der er kun et Skridt imell em mig og Dden!" 1Sm 20 4 Da sagde Jonatan til David: "Alt, hvad du nsker, vil jeg gre for dig!" 1Sm 20 5 David sagde til Jonatan: "I Morgen er det jo Nymnedag, og jeg skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig g bort og skjule mig p Marken indtil Aften. 1Sm 20 6 Hvis din Fader savner mig, s sig: David har bedt mig om L ov til at skynde sig til Betlehem, sin Fdeby, da hele hans Slgt har sit rlige Slagt offer der. 1Sm 20 7 Hvis han s siger: Godt! er der ingen Fare for din Trl; men bliver han vred, s vid, at han vil min Ulykke. 1Sm 20 8 Vis din Trl den Godhed, siden du er get i Pagt med din Trl for HERRENs syn. Men har jeg forbrudt mig, s sl du mig ihjel; thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?" 1Sm 20 9 Jonatan svarede: "Det vre langt fra! Hvis jeg virkelig ko mmer under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg s ikke lade dig det

vide?" 1Sm 20 10 Da sagde David til Jonatan: "Men hvem skal lade mig det vide, om din Fader giver dig et hrdt Svar?" 1Sm 20 11 Jonatan svarede David: "Kom, lad os g ud p Marken!" Og de gik begge ud p Marken. 1Sm 20 12 Da sagde Jonatan til David: "HERREN, Israels Gud, er Vid ne: Jeg vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis der ing en Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og lade dig det vide? 1Sm 20 13 HERREN ramme Jonatan bde med det ene og det andet: Hvis d et er min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg lade dig det vide og hjlpe dig bort, s du kan fare i Fred. HERREN vre med dig, som han har vret m ed min Fader. 1Sm 20 14 Og mtte du s, hvis jeg endnu er i Live, mtte du s vise HERRE Ns Godhed imod mig. Men skulde jeg vre dd, 1Sm 20 15 s unddrag ingen Sinde min Slgt din Godhed. Og nr HERREN udr ydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden, 1Sm 20 16 mtte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men best sammen med Davids Hus, og mtte HERREN krve det af Davids Fjenders Hnd!" 1Sm 20 17 Da svor Jonatan p ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi han elskede ham af hele sin Sjl. 1Sm 20 18 Da sagde Jonatan til ham: "I Morgen er det Nymnedag; da v il du blive savnet, nr din Plads str tom; 1Sm 20 19 men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; g s hen t il det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Skndselsdden skulde have fundet Ste d, og st dig ved Jorddyngen der; 1Sm 20 20 i Overmorgen vil jeg s skyde med Pile der, som om jeg skd til Mls. 1Sm 20 21 Jeg sender s Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg da siger til ham: Pilen ligger her p denne Side af dig, hent den! s kan du ko mme; thi da str alt vel til for dig, og der er ingen Fare, s sandt HERREN lever. 1Sm 20 22 Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger p den anden Side af dig, bedre frem! s fly,thi da vil HERREN have dig bort. 1Sm 20 23 Men om det, vi to har aftalt sammen, glder, at HERREN str mellem mig og dig for evigt!" 1Sm 20 24 David skjulte sig s ude p Marken. Da Nymnedagen kom,satte K ongen sig til Bords for at spise; 1Sm 20 25 Kongen sad p sin vante Plads, p Pladsen ved Vggen, medens J onatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids Plads stod tom. 1Sm 20 26 Saul sagde intet den Dag, thi han tnkte: "Der er vel hndet ham noget, s han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig." 1Sm 20 27 Men da Davids Plads ogs stod tom nste Dag, Dagen efter Nymn edagen, sagde Saul til sin Sn Jonatan: "Hvorfor kom Isajs Sn hverken til Mltidet i Gr eller i Dag?" 1Sm 20 28 Jonatan svarede Saul: "David bad mig om Lov til at g til Betlehem; 1Sm 20 29 han sagde: Lad mig g, thi vor Slgt har Offerfest der i Bye n, og mine Brdre har plagt mig at komme; hvis du har Godhed for mig, lad mig s f fri , for at jeg kan besge mine Slgtninge! Det er Grunden til, at han ikke er kommet t il Kongens Bord!" 1Sm 20 30 Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde ti l ham; "Du Sn af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med Isajs Sn til S kam for dig selv og for din Moders Blusel? 1Sm 20 31 Thi s lnge Isajs Sn er i Live p Jorden, er hverken du eller dit Kongedmme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig, thi han er ddsens! " 1Sm 20 32 Jonatan svarede sin Fader Saul: "Hvorfor skal han drbes? Hvad har han gjort?" 1Sm 20 33 Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. S sknne de Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at drbe David. 1Sm 20 34 Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spist

e intet den anden Nymnedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans Fader havd e smdet ham. 1Sm 20 35 Nste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, ti l den Tid han havde aftalt med David. 1Sm 20 36 Derp sagde han til Drengen, han havde med: "Lb hen og led efter den Pil, jeg skyder af!" Medens Drengen lb, skd han Pilen af over hans Hoved , 1Sm 20 37 og da Drengen nede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde afskudt, l, rbte Jonatan til ham: "Pilen ligger jo p den anden Side af dig, bedre f rem!" 1Sm 20 38 Derp rbte Jonatan til Drengen: "Skynd dig alt, hvad du kan , og bliv ikke stende!" S tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin Herre den. 1Sm 20 39 Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David k endte Sammenhngen. 1Sm 20 40 Jonatan gav derp sin Dreng Vbnene og sagde til ham: "Tag d em med til Byen!" 1Sm 20 41 Da Drengen var get, rejste David sig fra sit Skjul ved Jo rddyngen og faldt til Jorden p sit Ansigt og bjede sig ned tre Gange. Og de kyssed e hinanden og grd bitterlig sammen. 1Sm 20 42 Derp sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, glder, at HERREN str mellem mig og dig, mel lem mine og dine Efterkommere for evigt!" S brd David op og drog bort, medens Jona tan gik ind i Byen. 1Sm 21 1 David kom derp til Prsten Ahimelek i Nob. Ahimelek kom ngst elig David i Mde og sagde til ham: "Hvorfor er du alene og har ingen med dig?" 1Sm 21 2 David svarede Prsten Ahimelek: "Kongen overdrog mig et rin de og sagde til mig: Ingen m vide noget om det rinde, jeg sender dig ud i og overd rager dig! Derfor har jeg sat Folkene Stvne p et aftalt Sted. 1Sm 21 3 Men hvis du har fem Brd ved Hnden, s giv mig dem, eller hva d du har!" 1Sm 21 4 Prsten svarede David: "Jeg har intet almindeligt Brd ved Hn den, kun helligt Brd; Folkene har da vel holdt sig fra Kvinder?" 1Sm 21 5 David svarede Prsten: "Ja visselig, vi har vret afskret fra Omgang med Kvinder i flere Dage. Da jeg drog ud, var Folkenes Legemer rene, sknt det var en dagligdags Rejse; hvor meget mere m de da i Dag vre rene p Legemet!" 1Sm 21 6 Prsten gav ham da det hellige Brd; thi der var ikke andet Brd der end Skuebrdene, som tages bort fra deres Plads for HERRENs syn, samtidig me d at der lgges frisk Brd i Stedet. 1Sm 21 7 Men den Dag var en Mand af Sauls Folk lukket inde der fo r HERRENs syn, en Edomit ved Navn Doeg, den verste af Sauls Hyrder. 1Sm 21 8 David spurgte derp Ahimelek: "Har du ikke et Spyd eller e t Svrd ved Hnden her? Thi hverken mit Svrd eller mine andre Vben fik jeg med, da Kon gens rinde havde Hast." 1Sm 21 9 Prsten svarede: "Det Svrd, som tilhrte Filisteren Goliat, h am, som du drbte i Terebintedalen, er her, hyllet i en Kappe bag Efoden. Vil du h ave det, s tag det! Thi her er intet andet!" Da sagde David: "Dets Lige findes ik ke; giv mig det!" 1Sm 21 10 Derp brd David op og flygtede samme Dag for Saul, og han k om til Kong Akisj af Gat. 1Sm 21 11 Men Akisj's Folk sagde til ham: "Er det ikke David, Land ets Konge, er det ikke ham, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine Tusinder , men David sine Titusinder!" 1Sm 21 12 Disse Ord gav David Agt p,og han grebes af stor Frygt for Kong Akisj af Gat; 1Sm 21 13 derfor lod han afsindig overfor dem og rasede imellem Hnd erne p dem, idet han trommede p Portfljene og lod sit Spyt flyde ned i Skgget. 1Sm 21 14 Da sagde Akisj til sine Folk: "I kan da se, at Manden er gal; hvorfor bringer I ham til mig? 1Sm 21 15 Har jeg ikke gale Mennesker nok, siden I bringer mig ham til at plage mig med sin Galskab? Skal han komme i mit Hus?"

1Sm 22 1 Derp drog David bort derfra og Redde sig ind i Adullams H ule. Da hans Brdre og hele hans Faders Hus fik det at vide, kom de derned til ham . 1Sm 22 2 Og alle Slags Mennesker, som var i Nd, flokkede sig om ha m, forgldede Mennesker og Folk, som var bitre i Hu, og han blev deres Hvding. Henv ed 400 Mand sluttede sig til ham. 1Sm 22 3 Derfra drog David til Mizpe i Moab og sagde til Moabiter nes Konge: "Lad min Fader og min Moder bo hos eder, indtil jeg fr at vide, hvad G ud har for med mig!" 1Sm 22 4 Han lod dem da tage Ophold hos Moabiternes Konge, og de boede hos ham, al den Tid David var i Klippeborgen. 1Sm 22 5 Men Profeten Gad sagde til David: "Du skal ikke blive i Klippeborgen; bryd op og drag til Judas Land!" S drog David til Ja'ar-Heret. 1Sm 22 6 Nu kom dette Saul for re, thi David og de Mnd, han havde h os sig, havde vakt Opmrksomhed. Saul sad engang i Gibea under Tamarisken p Hjen med sit Spyd i Hnden, omgivet af alle sine Folk. 1Sm 22 7 Da sagde Saul til sine folk, som stod hos ham: "Hr dog, I Benjaminiter! Vil Isajs Sn give eder alle sammen Marker og Vingrde eller gre eder alle til Tusind- og Hundredfrere, 1Sm 22 8 siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lo d mig det vide, da min Sn sluttede Pagt med Isajs Sn? Ingen af eder havde Medflelse med mig og lod mig vide, at min Sn havde fet min Trl til at optrde som min Fjende, som han nu gr." 1Sm 22 9 Da tog Edomiten Doeg, der stod blandt Sauls Folk, Ordet og sagde: "Jeg s, at Isajs Sn kom til Ahimelek, Ahitubs Sn, i Nob, 1Sm 22 10 og han rdspurgte HERREN for ham og gav ham Rejsetring og F ilisteren Goliats Svrd!" 1Sm 22 11 Da sendte Kongen Bud og lod Prsten Ahimelek, Ahitubs Sn, h ente tillige med hele hans Fdrenehus, Prsterne i Nob; og da de alle var kommet til Kongen, 1Sm 22 12 sagde Saul: "Hr nu, Ahitubs Sn!" Han svarede: "Ja, Herre!" 1Sm 22 13 Da sagde Saul til ham: "Hvorfor sammensvor du og Isajs Sn eder imod mig? Du gav ham jo Brd og Svrd og rdspurgte Gud for ham, s at han kunde o ptrde som min Fjende, som han nu gr!" 1Sm 22 14 Ahimelek svarede Kongen:"Hvem blandt alle dine Folk er s betroet som David? Han er jo Kongens Svigersn, verste for din Livvagt og hjt ret i d it Hus? 1Sm 22 15 Er det frste Gang, jeg har rdspurgt Gud for ham? Det vre la ngt fra! Kongen m ikke lgge sin Trl eller hele mit Fdrenehus noget til Last, thi din Trl kendte ikke det mindste til noget af dette!" 1Sm 22 16 Men Kongen sagde: "Du skal d, Ahimelek, du og hele dit Fdr enehus!" 1Sm 22 17 Og Kongen sagde til Vagten, som stod hos ham: "Trd frem o g drb HERRENs Prster; thi de str ogs i Ledtog med David, og sknt de vidste, at han va r p Flugt, gav de mig ikke Underretning derom!" Men Kongens Folk vilde ikke lgge Hn d p HERRENs Prster. 1Sm 22 18 Da sagde Kongen til Doeg: "Trd du s frem og std Prsterne ned !" Da trdte Edomiten Doeg frem og stdte Prsterne ned; han drbte den Dag femogfirsind styve Mnd, som bar Efod. 1Sm 22 19 Og Nob, Prsternes By, lod Kongen hugge ned med Svrdet. Mnd og Kvinder, Brn og diende, Hornkvg, sler og Fr. 1Sm 22 20 Kun een af Ahimeleks, Ahitubs Sns, Snner ved Navn Ebjatar undslap og flygtede til David. 1Sm 22 21 Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde drbt HERRENs Prst er. 1Sm 22 22 Da sagde David til Ebjatar: "Jeg vidste dengang, at nr Ed omiten Doeg var der, vilde han give Saul Underretning derom! Jeg brer Skylden for hele dit Fdrenehus's Dd. 1Sm 22 23 Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som str dig efter Livet, s tr mig efter Livet, thi du str under min Varetgt."

1Sm 23 1 Da fik David at vide, at Filisterne belejrede Ke'ila og plyndrede Trskepladserne. 1Sm 23 2 Og David rdspurgte HERREN: "Skal jeg drage hen og sl Filis terne der?" HERREN svarede David; "Drag hen og sl Filisterne og befri Ke'ila!" 1Sm 23 3 Men Davids Mnd sagde til ham: "Se, vi lever i stadig Fryg t her i Juda; kan der s vre Tale om, at vi skal drage til Ke'ila mod Filisternes S lagrkker?" 1Sm 23 4 Da rdspurgte David p ny HERREN, og HERREN svarede ham: "Dr ag ned til Ke'ila, thi jeg giver Filisterne i din Hnd!" 1Sm 23 5 David og hans Mnd drog da til Ke'ila, angreb Filisterne, bortfrte deres Kvg og tilfjede dem et stort Nederlag. Sledes befriede David Ke'ilas Indbyggere. 1Sm 23 6 Dengang Ebjatar, Ahimeleks Sn, flygtede til David - han d rog med David ned til Ke'ila - havde han Efoden med. 1Sm 23 7 Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sag de han: "Gud har givet ham i min Hnd! Thi han lukkede sig selv inde, da han gik i nd i en By med Porte og Sler." 1Sm 23 8 Derfor stvnede Saul hele Folket sammen for at drage ned t il Ke'ila og omringe David og hans Mnd. 1Sm 23 9 Da David hrte, at Saul pnsede p ondt imod ham, sagde han ti l Prsten Ebjatar: "Bring Efoden hid!" 1Sm 23 10 Derp sagde David: "HERRE, Israels Gud! Din Tjener har hrt, at Saul har i Sinde at g mod Ke'ila og delgge Byen for min Skyld. 1Sm 23 11 Vil Folkene i Ke'ila overgive mig i Sauls Hnd? Vil Saul d rage herned, som din Tjener har hrt? HERRE, Israels Gud, kundgr din Tjener det!" H ERREN svarede: "Ja, han vil!" 1Sm 23 12 S spurgte David: "Vil Folkene i Ke'ila overgive mig og mi ne Mnd til Saul?" HERREN svarede: "Ja, de vil!" 1Sm 23 13 Da brd David op med sine Mnd, henved 600 i Tal, og de drog bort fra Ke'ila og flakkede om fra Sted til Sted. Men da Saul fik at vide, at D avid var sluppet bort fra Ke'ila, opgav han sit Togt. 1Sm 23 14 Nu opholdt David sig i rkenen p Klippehjderne og i Bjergene i Zifs rken. Og Saul efterstrbte ham hele tiden, men Gud gav ham ikke i hans Hnd. 1Sm 23 15 Og David s, at Saul var draget ud for at st ham efter Live t. Medens David var i Horesj i Zifs rken, 1Sm 23 16 begav Sauls Sn Jonatan sig til David i Horesj og styrkede hans Kraft i Gud, 1Sm 23 17 idet han sagde til ham: "Frygt ikke! Min Fader Sauls Arm skal ikke n dig. Du bliver Konge over Israel og jeg den nste efter dig; det ved m in Fader Saul ogs!" 1Sm 23 18 Derp indgik de to en Pagt for HERRENs syn, og David blev i Horesj, medens Jonatan drog hjem. 1Sm 23 19 Men nogle Zifiter gik op til Saul i Gibea og sagde: "Dav id holder sig skjult hos os p Klippehjderne ved Horesj i Gibeat-Hakila snden for Je sjimon. 1Sm 23 20 S kom nu herned, Konge, som du lnge har nsket; det skal da vre vor Sag at overgive ham til Kongen!" 1Sm 23 21 Saul svarede: "HERREN velsigne eder, fordi l har Medflels e med mig! 1Sm 23 22 G nu hen og pas fremdeles p og opspor, hvor han kommer hen p sin ilsomme Frd; thi man har sagt mig, at han er meget snu. 1Sm 23 23 Opspor alle de Skjulesteder, hvor han gemmer sig, og ven d tilbage til mig med plidelig Underretning; s vil jeg flge med eder, og hvis han e r i Landet, skal jeg opsge ham iblandt alle Judas Tusinder!" 1Sm 23 24 Da brd de op og drog forud for Saul til Zif. Men David va r dengang med sine Mnd i Maons rken i Lavningen snden for Jesjimon. 1Sm 23 25 S drog Saul og hans Mnd ud for at opsge ham, og da David ko m under Vejr dermed, drog han ned til den Klippe, som ligger i Maons rken; men da det kom Saul for re, fulgte han efter David i Maons rken. 1Sm 23 26 Saul gik med sine Mnd p den ene Side af Bjerget, medens Da

vid med sine Mnd var p den anden, og David fik travlt med at slippe bort fra Saul. Men som Saul og hans Mnd var ved at omringe og gribe David og hans Mnd, 1Sm 23 27 kom der et Sendebud og sagde til Saul: "Skynd dig og kom ! Filisterne har gjort Indfald i Landet!" 1Sm 23 28 Saul opgav da at forflge David og drog mod Filisterne. De rfor kalder man det Sted Malekots Klippe. 1Sm 23 29 Derp drog David op til Klippehjderne ved En-Gedi og ophold t sig der. 1Sm 24 1 Da Saul kom tilbage fra Forflgelsen af Filisterne, blev d et meldt ham, at David var i En-Gedis rken. 1Sm 24 2 S tog Saul 3000 Krigere, udsgte af hele Israel, og drog ud for at sge efter David og hans Mnd sten for Stenbukke klipperne. 1Sm 24 3 Og han kom til Frefoldene ved Vejen. Der var en Hule, og Saul gik derind for at tildkke sine Fdder. Men David og hans Mnd l inderst i Hulen. 1Sm 24 4 Da sagde Davids Mnd til ham: "Se, nu er den Dag kommet, H ERREN havde for je, da han sagde til dig: Se, jeg giver din Fjende i din Hnd, s du kan gre med ham, hvad du finder for godt!" 1Sm 24 5 Men han svarede sine Mnd: "HERREN lade det vre langt fra m ig! Slig en Gerning gr jeg ikke mod min Herre, jeg lgger ikke Hnd p HERRENs Salvede; thi HERRENs Salvede er han!" Og David satte sine Mnd strengt i Rette og tillod d em ikke at overfalde Saul. 1Sm 24 6 Da stod David op og skar ubemrket Fligen af Sauls Kappe. Men bagefter slog Samvittigheden David, fordi han havde skret Sauls kappeflig af. 1Sm 24 7 Da nu Saul rejste sig og forlod Hulen for at drage vider e, 1Sm 24 8 stod David op bagefter, gik ud af Hulen og rbte efter Sau l: "Herre Konge!" Og da Saul s sig tilbage, kastede David sig ned med Ansigtet mo d Jorden og bjede sig for ham. 1Sm 24 9 Og David sagde til Saul: "Hvorfor lytter du til, hvad fo lk siger: Se, David har ondt i Sinde imod dig? 1Sm 24 10 I Dag har du dog med egne jne set, at HERREN gav dig i mi n Hnd inde i Hulen; og dog vilde jeg ikke drbe dig, men sknede dig og sagde: Jeg vi l ikke lgge Hnd p min Herre, thi han er HERRENs Salvede! 1Sm 24 11 Og se, Fader, se, her har jeg Fligen af din kappe i min Hnd! Nr jeg skar din Kappeflig af og ikke drbte dig, s indse dog, at jeg ikke har ha ft noget ondt eller nogen Forbrydelse i Sinde eller har forsyndet mig imod dig, sknt du lurer p mig for at tage mit Liv. 1Sm 24 12 HERREN skal dmme mig og dig imellem, og HERREN skal give mig Hvn over dig; men min Hnd skal ikke vre imod dig! 1Sm 24 13 Som det gamle Ord siger: Fra de gudlse kommer Gudlshed! Me n min Hnd skal ikke vre imod dig. 1Sm 24 14 Hvem er det, Israels Konge er draget ud efter, hvem er d et, du forflger? En dd Hund, en Loppe! 1Sm 24 15 Men HERREN skal vre Dommer og dmme mig og dig imellem; han skal se til og fre min Sag og skaffe mig Ret over for dig!" 1Sm 24 16 Da David havde talt disse Ord til Saul, sagde Saul: "Er det din Rst, min Sn David?" Og Saul brast i Grd 1Sm 24 17 og sagde til David: "Du er retfrdigere end jeg; thi du ha r gjort mig godt, medens jeg har gjort dig ondt, 1Sm 24 18 og du har i Dag vist mig stor Godhed, siden du ikke drbte mig, da HERREN gav mig i din Hnd. 1Sm 24 19 Hvem trffer vel sin Fjende og lader ham g i Fred? HERREN g englde dig det gode, du har vet imod mig i Dag! 1Sm 24 20 Se, jeg ved, at du bliver Konge, og at Kongedmmet over Is rael skal blive i din Hnd; 1Sm 24 21 s tilsvrg mig nu ved HERREN, at du ikke vil udrydde mine E fterkommere efter mig eller udslette mit Navn af mit Fdrenehus!" 1Sm 24 22 Det tilsvor David Saul, hvorefter Saul drog hjem, medens David og hans Mnd gik op i Klippeborgen. 1Sm 25 1 Da Samuel var dd, samledes hele Israel og holdt Klage ove

r ham; og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derp brd David op og drog ned til Ma ons rken. 1Sm 25 2 I Maon boede en Mand, som havde sin Bedrift i Karmel; de nne Mand var hovedrig, han havde 3000 fr og 1000 Geder; og han var netop i Karmel til Freklipning. 1Sm 25 3 Manden hed Nabal, hans Hustru Abigajil; hun var en klog og smuk Kvinde, medens Manden var hrd og ond. Han var Kalebit. 1Sm 25 4 Da David ude i rkenen hrte, at Nabal havde Freklipning, 1Sm 25 5 sendte han ti af sine Folk af Sted og sagde til dem: "G o p til Karmel, og nr l kommer til Nabal, s hils ham fra mig 1Sm 25 6 og sig til min Broder: Fred vre med dig, Fred vre med dit Hus, og Fred vre med alt, hvad dit er! 1Sm 25 7 Jeg har hrt, at du har Freklipning. Nu har dine Hyrder oph oldt sig hos os; vi har ikke fornrmet dem, og de har intet mistet, i al den Tid d e har vret i Karmel; 1Sm 25 8 sprg kun dine Folk, s skal de fortlle dig det. Fat Godhed f or Folkene! Vi kommer jo til en Festdag; giv dine Trlle og din Sn David, hvad du v il unde os!" 1Sm 25 9 Davids Folk kom hen og sagde alt dette til Nabal fra Dav id og biede s p Svar. 1Sm 25 10 Men Nabal svarede Davids Folk: "Hvem er David, hvem er I sajs Sn? Nu til Dags er der s mange Trlle, der lber fra deres Herre. 1Sm 25 11 Skulde jeg tage mit Brd, min Vin og mit Slagtekvg, som jeg har slagtet til mine Freklippere, og give det til Mnd, jeg ikke ved, hvor er fra? " 1Sm 25 12 S begav Davids Folk sig p Hjemvejen, og da de kom tilbage, fortalte de ham det hele: 1Sm 25 13 Da sagde David til sine Folk:"Spnd alle eders Svrd ved Lnd! " Da spndte de alle deres Svrd om, ogs David. Og henved 400 Mand fulgte David, mede ns 200 blev ved Trosset. 1Sm 25 14 Men en af Folkene fortalte Nabals Hustru Abigajil det og sagde: "David sendte Bud fra rkenen for at hilse p vor Herre; men han overfusede dem, 1Sm 25 15 sknt de Mnd har vret meget gode mod os og ikke fornrmet os, og vi har intet mistet, i al den Tid vi frdedes sammen med dem, da vi var ude i M arken. 1Sm 25 16 De var en Mur om os bde Nat og Dag, i al den Tid vi vogte de Smkvget i Nrheden af dem. 1Sm 25 17 Se nu til, hvad du vil gre, thi Ulykken hnger over Hovedet p vor Herre og hele hans Hus; han selv er jo en Usling, man ikke kan tale med!" 1Sm 25 18 S gik Abigajil straks hen og tog 200 Brd, to Dunke Vin, fe m tillavede Fr, fem Sea ristet Korn, 100 Rosinkager og 200 Figenkager, lagde det p slerne 1Sm 25 19 og sagde til sine Karle: "G i Forvejen, jeg kommer bageft er!" Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom. 1Sm 25 20 Som hun nu p sit sel red ned ad Vejen i Skjul af Bjerget, kom David og hans Mnd ned imod hende, s hun mdte dem. 1Sm 25 21 Men David havde sagt: "Det er slet ingen Nytte til, at j eg i rkenen har vrnet om alt, hvad den Mand ejede, s intet deraf gik tabt; han har gengldt mig godt med ondt. 1Sm 25 22 Gud ramme David bde med det ene og det andet, om jeg levn er noget mandligt Vsen af alt, hvad hans er, til Morgenens Frembrud!" 1Sm 25 23 Da Abigajil fik je p David, sprang hun straks af selet og k astede sig ned for David p sit Ansigt, bjede sig til Jorden, 1Sm 25 24 faldt ned for hans Fdder og sagde: "Skylden er min, Herre ! Lad din Trlkvinde tale til dig og hr din Trlkvindes Ord! 1Sm 25 25 Min Herre m ikke regne med den Usling fil Nabal! Han svar er til sit Navn; Nabal hedder han, og fuld af Drskab er han; men jeg, din Trlkvind e, s ikke min Herres Folk, som du sendte hid. 1Sm 25 26 Men nu, min Herre, s sandt HERREN lever, og s sandt du lev

er, du, hvem HERREN har holdt fra at pdrage dig Blodskyld og tage dig selv til Re tte: Mtte det g dine Fjender og dem, som pnser p ondt mod min Herre, som Nabal! 1Sm 25 27 Lad nu Folkene, som flger min Herre, f denne Gave, som din Trlkvinde bringer min Herre. 1Sm 25 28 Tilgiv dog din Trlkvinde hendes Brde; thi HERREN vil visse lig bygge min Herre et Hus, som skal st, eftersom min Herre frer HERRENs Krige, og der ikke har vret noget ondt at finde hos dig, s lnge du har levet. 1Sm 25 29 Og skulde nogen rejse sig for at forflge dig og st dig eft er Livet, mtte da min Herres Liv vre bundet i de levendes Knippe hos HERREN din Gu d; men dine Fjenders Liv slynge han bort med Slyngesklen! 1Sm 25 30 Nr HERREN s for min Herre opfylder alt det gode, han loved e dig, og stter dig til Fyrste over Israel, 1Sm 25 31 da fr du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre fr ikke Samvittighedsnag af, at han uden Grund udgd Blod, og at min Herre tog sig se lv til Rette. Og nr HERREN gr vel imod min Herre, kom da din Trlkvinde i Hu!" 1Sm 25 32 Da sagde David til Abigajil: "Priset vre HERREN, Israels Gud, som i Dag sendte mig dig i Mde, 1Sm 25 33 priset vre din Klogskab, og priset vre du selv, som i bag holdt mig fra at pdrage mig Blodskyld og tage mig selv til Rette! 1Sm 25 34 Men s sandt HERREN, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at gre dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i Mde, var ikke et mandligt Vsen levnet Nabal til i Morgen!" 1Sm 25 35 Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og s agde til hende: "G op til dit Hus i Fred! Jeg har lnt dig re og opfyldt dit nske." 1Sm 25 36 Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop i sit Hu s et Gstebud som en Konges; og da han var glad og strkt beruset, sagde hun ham ikk e det mindste, fr det dagedes. 1Sm 25 37 Men om Morgenen, da Nabals Rus var ovre, fortalte hans H ustru ham Sagen. Da lammedes Hjertet i hans Bryst, og han blev som Sten; 1Sm 25 38 og en halv Snes Dage efter slog HERREN Nabal, s han dde. 1Sm 25 39 Da David fik at vide, at Nabal var dd, sagde han: "Lovet vre HERREN, som har hvnet den Krnkelse, Nabal tilfjede mig, og holdt sin Tjener fra at gre ondt; HERREN har ladet Nabals Ondskab falde tilbage p hans eget Hoved!" Der p sendte David Bud og bejlede til Abigajil. 1Sm 25 40 Og da Davids Trlle kom til Abigajil i Karmel, talte de sle des til hende: "David har sendt os til dig for at bejle til dig!" 1Sm 25 41 Da rejste hun sig, bjede sig med Ansigtet mod Jorden og s agde: "Din Tjenerinde er rede til at blive min Herres Trlkvinde og tvtte hans Trlle s Fdder!" 1Sm 25 42 S stod Abigajil hastigt op og satte sig p sit sel, og hende s fem Piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids Sendebud og blev hans Hust ru. 1Sm 25 43 Desuden havde David gtet Ahinoam fra Jizre'el. Sledes blev de begge to hans Hustruer. 1Sm 25 44 Men Saul gav sin Datter Mikal, Davids Hustru, til Palti, Lajisj's Sn, fra Gallim. 1Sm 26 1 Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: "Mon ikke David holder sig skjult i Gibeat-Hakila over for Jesjimon!" 1Sm 26 2 Da brd Saul op og drog ned til Zifs rken med 3000 udsgte Mnd af Israel for at sge efter David i Zifs rken; 1Sm 26 3 og han slog Lejr i Gibeat-Hakila sten for Jesjimon ved Ve jen, medens David opholdt sig i rkenen. Da David erfarede, at Saul var draget ind i rkenen for at forflge ham, 1Sm 26 4 udsendte han Spejdere og fik at vide, at Saul var kommet til Nakon. 1Sm 26 5 Da stod David op og begav sig til det Sted, hvor Saul ha vde lejret sig, og David fik je p det Sted, hvor Saul og hans Hrfrer Abner, Ners Sn, l; det var i Vognborgen, Saul l, og hans Folk var lejret rundt om ham. 1Sm 26 6 Og David tog til Orde og sagde til Hetiten Ahimelek og t il Joabs Broder Abisjaj, Zerujas Sn: "Hvem vil flge mig ned til Saul i Lejren?" Ab

isjaj svarede: "Det vil jeg!" 1Sm 26 7 S kom David og Abisjaj om Natten til Hren, og se, Saul l og sov i Vognborgen med sit Spyd stukket i Jorden ved sit Hovedgrde, medens Abner o g Krigerne l rundt om ham. 1Sm 26 8 Da sagde Abisjaj til David: "Gud har i Dag givet din Fje nde i din Hnd! Lad mig nagle ham til Jorden med hans Spyd, s jeg ikke skal behve at gre det om!" 1Sm 26 9 Men David svarede Abisjaj: "Gr ham ikke noget ondt! Thi h vem lgger ustraffet Hnd p HERRENs Salvede?" 1Sm 26 10 Og David sagde endvidere: "Nej, s sandt HERREN lever, HER REN selv vil ramme ham; hans Time kommer, eller han vil blive revet bort, nr han drager i Krigen. 1Sm 26 11 HERREN lade det vre langt fra mig at lgge Hnd p HERRENs Salv ede! Men tag nu Spydet ved hans Hovedgrde og Vandkrukken, og lad os s g vor Vej!" 1Sm 26 12 S tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgrde, og de gik deres Vej, uden at nogen s eller mrkede det eller vgnede; thi de sov alle, e ftersom en tung Svn fra HERREN var faldet over dem. 1Sm 26 13 Derp gik David over p den anden Side og stillede sig langt borte p Toppen af Bjerget, s at der var langt imellem dem. 1Sm 26 14 S rbte han til Krigerne og Abner, Ners Sn: "Svarer du ikke, Abner?" Abner svarede: "Hvem er det, som kalder p Kongen?" 1Sm 26 15 David sagde til Abner: "Er du ikke en Mand? Og hvem er d in Lige i Israel? Hvorfor vogtede du da ikke din Herre Kongen? Thi en af Krigern e kom for at gre din Herre Kongen Men. 1Sm 26 16 Der har du ikke bret dig vel ad! S sandt HERREN lever: I e r ddsens, I, som ikke vogtede eders Herre, HERRENs Salvede! Se nu efter: Hvor er Kongens Spyd og Vandkrukken, som stod ved hans Hovedgrde?" 1Sm 26 17 Da kendte Saul Davids Rst, og han sagde: "Er det din Rst, min Sn David?" David svarede: "Ja, Herre Konge!" 1Sm 26 18 Og han fjede til: "Hvorfor forflger min Herre dog sin Trl? Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har jeg vet? 1Sm 26 19 Mtte min Herre Kongen nu hre sin Trls Ord! Hvis det er HERR EN, der har gget dig imod mig, s lad ham f Duften af en Offergave. Men er det Menne sker,da vre de forbandet for HERRENs syn, fordi de nu har drevet mig bort, s at jeg er udelokket fra HERRENs Arvelod, og fordi de har sagt til mig: G bort og dyrk f remmede Guder! 1Sm 26 20 Nu beder jeg: Lad ikke mit Blod vde Jorden fjernt fra HER RENs syn! Israels Konge er jo draget ud for at st mig efter Livet, som nr rnen jager en Agerhne p Bjergene!" 1Sm 26 21 Da sagde Saul: "Jeg har syndet; kom tilbage, min Sn David ! Thi jeg vil ikke mer gre dig noget ondt, eftersom mit Liv i Dag var dyrebart i dine jne. Se, jeg har handlet som en Dre og gjort mig skyldig i en sre stor Vildfar else! 1Sm 26 22 David svarede: "Se, her er Kongens Spyd; lad en af Folke ne komme herover og hente det. 1Sm 26 23 Men HERREN vil genglde enhver hans Retfrdighed og Troskab; HERREN gav dig i Dag i min Hnd, men jeg vilde ikke lgge Hnd p HERRENs Salvede! 1Sm 26 24 Men som dit Liv i Dag var agtet hjt i mine jne, mtte sledes mit Liv vre agtet hjt i HERRENs jne, s at han frier mig fra al Nd!" 1Sm 26 25 Da sagde Saul til David: "Velsignet vre du, min Sn David! For dig lykkes alt, hvad du tager dig for!" Derp gik David sin Vej, og Saul vendt e tilbage til sit Hjem. 1Sm 27 1 Men David sagde til sig selv: "Jeg falder dog en sknne Da g for Sauls Hnd. Jeg har ingen anden udvej end at sge Tilflugt i Filisternes Land; s opgiver Saul at sge efter mig nogetsteds i Israels Land, og jeg er uden for han s Rkkevidde!" 1Sm 27 2 David brd da op og drog med sine 600 Mnd over til Maoks Sn, Kong Akisj af Gat; 1Sm 27 3 og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine Mnd, som havde deres Familier med, ligesom David havde sine to Hustruer med, Ahinoam fra

Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru. 1Sm 27 4 Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op at sge efter ham. 1Sm 27 5 Men David sagde til Akisj: "Hvis jeg har fundet Nde for d ine jne, lad mig s f et Sted at bo i en af Byerne ude i Landet, thi hvorfor skal di n Trl bo hos dig i Hovedstaden?" 1Sm 27 6 Akisj lod ham da med det samme f Ziklag; og derfor tilhrer Ziklag endnu den Dag i Dag Judas Konger. 1Sm 27 7 Den Tid, David boede i Filisternes Land, udgjorde et r og fire Mneder. 1Sm 27 8 Og David og hans Mnd drog op og plyndrede hos Gesjuritern e, Gizriterne og Amalekiterne; thi de boede i Landet fra Telam hen imod Sjur og hen til gypten; 1Sm 27 9 og nr David plyndrede Landet, lod han hverken Mnd eller Kv inder blive i Live, men Smkvg, Hornkvg, sler, Kameler og Klder tog han med; nr han s v ndte tilbage og kom til Akisj, 1Sm 27 10 og han spurgte: "Hvor hrgede I denne Gang?" svarede David : "Idet judiske Sydland!" eller: "I det jerame'elitiske Sydland!" eller: "I det k enitiske Sydland!" 1Sm 27 11 David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at mtte tage dem med til Gat; thi han tnkte: "De kunde rbe os og sige: Det og det h ar David gjort!" Sledes bar han sig ad, al den Tid han opholdt sig i Filisternes Land. 1Sm 27 12 Derfor fik Akisj Tillid til David, idet han tnkte: "Han h ar gjort sig grundig forhadt hos sit Folk Israel; han vil tjene mig for stedse!" 1Sm 28 1 P den Tid samlede Filisterne deres Hr til Kamp for at angr ibe Israel. Da sagde Akisj til David: "Det m du vide, at du og dine Mnd skal flge m ed mig i Hren!" 1Sm 28 2 David svarede Akisj: "Godt, s skal du ogs f at se, hvad din Trl kan udrette!" Da sagde Akisj til David: "Godt, s stter jeg dig til hele Tiden at vogte mit Liv!" 1Sm 28 3 Samuel var dd, og hele Israel havde holdt Klage over ham, og han var blevet jordet i Rama, hans By. Og Saul havde udryddet Ddemanerne og B esvrgerne af Landet. 1Sm 28 4 Imidlertid samlede Filisterne sig og kom og slog Lejr i Sjunem, og Saul samlede hele Israel, og de slog Lejr p Gilboa. 1Sm 28 5 Da Saul s Filisternes Hr, grebes han af Frygt og blev sre f orfrdet. 1Sm 28 6 Da rdspurgte Saul HERREN; men HERREN svarede ham ikke, hv erken ved Drmme eller ved Urim eller ved Profeterne. 1Sm 28 7 Saul sagde derfor til sine Folk: "Opsg mig en Kvinde, som kan mane; s vil jeg g til hende , og rdsprge hende!" Hans Folk svarede ham: "I En-D or er der en Kvinde, som kan mane!" 1Sm 28 8 Da gjorde Saul sig ukendelig og tog andre Klder p og gav s ig p Vej, fulgt af to Mnd. Da de om Natten kom til Kvinden, sagde han: "Sp mig ved en Genfrdsnd og man mig den, jeg siger dig, frem!" 1Sm 28 9 Kvinden svarede ham: "Du ved jo, hvad Saul har gjort, hv orledes han har udryddet Ddemanerne og Besvrgerne af Landet. Hvorfor vil du da lgge Snare for mit Liv og volde min Dd?" 1Sm 28 10 Da tilsvor Saul hende ved HERREN: "S sandt HERREN lever, skal intet lgges dig til Last i denne Sag!" 1Sm 28 11 S sagde Kvinden: "Hvem skal jeg da mane dig frem?" Han sv arede: "Man mig Samuel frem!" 1Sm 28 12 Kvinden s da Samuel og udstdte et hjt Skrig; og Kvinden sag de til Saul: "Hvorfor har du frt mig bag Lyset? Du er jo Saul!" 1Sm 28 13 Da sagde Kongen til hende: "Frygt ikke! Men hvad ser du? " Kvinden svarede Saul: "Jeg ser en nd stige op af Jorden!" 1Sm 28 14 Han sagde atter til hende: "Hvorledes ser han ud?" Hun s varede: "En gammel Mand stiger op, hyllet i en Kappe!" Da sknnede Saul, at det va r Samuel, og han kastede sig med Ansigtet til Jorden og bjede sig.

1Sm 28 15 Men Samuel sagde til Saul: "Hvorfor har du forstyrret mi n Ro og kaldt mig frem?" Saul svarede: "Jeg er i stor Vnde; Filisterne angriber m ig, og Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere, hverken ved Profeterne eller ved Drmme. Derfor lod jeg dig kalde, for at du skal sige mig, hvad jeg skal grib e til." 1Sm 28 16 Da sagde Samuel: "Hvorfor sprger du mig, nr HERREN har for ladt dig og er blevet din Fjende? 1Sm 28 17 HERREN har handlet imod dig, som han kundgjorde ved mig, og HERREN har revet Kongedmmet ud af din Hnd og givet din Medbejler David det. 1Sm 28 18 Eftersom du ikke adld HERREN og ikke lod hans gldende Vred e ramme Amalek, s har HERREN nu voldet dig dette; 1Sm 28 19 HERREN vil ogs give Israel i Filisternes Hnd sammen med di g! I Morgen skal bde du og dine Snner falde; ogs Israels Hr vil HERREN give i Filist ernes Hnd!" 1Sm 28 20 Da faldt Saul bestyrtet til Jorden, s lang han var, rdsels slagen over Samuels Ord; han var ogs ganske afkrftet, da han Dgnet igennem intet ha vde spist. 1Sm 28 21 Kvinden kom nu hen til Saul, og da hun s, at han var ude af sig selv af Skrk, sagde hun til ham: "Se, din Trlkvinde adld dig; jeg satte mit Liv p Spil og adld de Ord, du talte til mig. 1Sm 28 22 S adlyd du nu ogs din Trlkvinde; lad mig stte et Stykke Brd f rem for dig; spis det, for at du kan vre ved Krfter, nr du gr bort!" 1Sm 28 23 Men han vrgede sig og sagde: "Jeg kan ikke spise!" Men da bde hans Mnd og Kvinden ndte ham, gav han efter for dem, rejste sig fra Jorden og satte sig p Lejet. 1Sm 28 24 Kvinden havde en Fedekalv i Huset, den skyndte hun sig a t slagte; derp tog hun Mel, ltede det og bagte usyret Brd deraf. 1Sm 28 25 S satte hun det frem for Saul og hans Mnd; og da de havde spist, stod de op og gik bort samme Nat. 1Sm 29 1 Filisterne samlede hele deres Hr i Afek, medens Israel ha vde slet lejr om Kilden ved Jizre'el. 1Sm 29 2 Og Filisternes Fyrster rykkede frem med deres Hundreder og Tusinder, og sidst kom David og hans Mnd sammen med Akisj. 1Sm 29 3 Da sagde Filisternes Hvdinger: "Hvad skal de Hebrere her?" Akisj svarede: "Det er jo David, Kong Saul af Israels Tjener, som nu allerede h ar vret hos mig et Par r, og jeg har ikke opdaget noget mistnkeligt hos ham, siden han gik over til mig." 1Sm 29 4 Men Filisternes Hvdinger blev vrede p ham og sagde: "Send den Mand tilbage til det Sted, du har anvist ham. Han m ikke drage i Kamp med os, for at han ikke skal vende sig imod os under Slaget; thi hvorledes kan denne Ma nd bedre vinde sin Herres Gunst end med disse Mnds Hoveder? 1Sm 29 5 Det var jo David, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!" 1Sm 29 6 Da lod Akisj David kalde og sagde til ham: "S sandt HERRE N lever: Du er redelig, og jeg er vel tilfreds med, at du gr ud og ind hos mig i Lejren, thi jeg har ikke opdaget noget mistnkeligt hos dig, siden du kom til mig; men Fyrsterne er ikke glade for dig. 1Sm 29 7 Vend nu derfor tilbage og g bort i Fred, for at du ikke s kal gre noget, som mishager Filisternes Fyrster!" 1Sm 29 8 Da sagde David til Akisj: "Hvad har jeg gjort, og hvad h ar du opdaget hos din Trl, fra den Dag jeg trdte i din Tjeneste, siden jeg ikke m d rage hen og kmpe mod min Herre Kongens Fjender?" 1Sm 29 9 Akisj svarede David: "Du ved, at du er mig kr som en Guds Engel, men Filisternes Hvdinger siger: Han m ikke drage med os i Kampen! 1Sm 29 10 Gr dig derfor rede i Morgen tidlig tillige med din Herres Folk, som har fulgt dig, og g til det Sted, jeg har anvist eder; tnk ikke ilde om mig, thi du er mig kr; gr eder rede i Morgen tidlig og drag af Sted, s snart det b liver lyst!" 1Sm 29 11 David og hans Mnd begav sig da tidligt nste Morgen p Hjemve jen til Filisternes Land, medens Filisterne drog op til Jizre'el.

1Sm 30 1 Da David og hans Mnd Tredjedagen efter kom til Ziklag, va r Amalekiterne faldet ind i Sydlandet og Ziklag, og de havde indtaget Ziklag og stukket det i Brand; 1Sm 30 2 Kvinderne og alle, som var der, sm og store, havde de tag et til Fange; de havde ingen drbt, men frt dem med sig, da de drog bort. 1Sm 30 3 Da David og hans Mnd kom til Byen, se, da var den nedbrndt og deres Hustruer, Snner og Dtre taget til Fange. 1Sm 30 4 Da brast David og hans Krigere i lydelig Grd, og de grd, t il de ikke kunde mere. 1Sm 30 5 Ogs Davids to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru, var taget til Fange. 1Sm 30 6 Og David kom i stor Vnde, thi Folkene tnkte p at stene ham, da de alle grmmede sig over deres Snner eller Dtre. Men David sgte Styrke hos HERRE N sin Gud; 1Sm 30 7 og David sagde til Prsten Ebjatar, Ahimeleks Sn: "Bring mi g Efoden hid!" Og Ebjatar bragte David den. 1Sm 30 8 Da rdspurgte David HERREN: "Skal jeg stte efter denne Rvers kare? Kan jeg indhente den?" Han svarede: "St efter den; thi du skal indhente den og bringe Redning!" 1Sm 30 9 S drog David af Sted med de 600 Mand, som var hos ham, og de kom til Besorbkken, hvor de, som skulde lades tilbage, blev stende; 1Sm 30 10 men David begyndte Forflgelsen med 400 Mand, medens 200 M and, som var for udmattede til at g over Besorbkken, blev tilbage. 1Sm 30 11 Og de fandt en gypter liggende p Marken; ham tog de med ti l David og gav ham Brd at spise og Vand at drikke; 1Sm 30 12 desuden gav de ham en Figenkage og to Rosinkager. Da han havde spist, kom han til Krfter; - thi han havde hverken spist eller drukket i h ele tre Dgn. 1Sm 30 13 David spurgte ham da: "Hvem tilhrer du, og hvor er du fra ?" Han svarede: "Jeg er en ung gypter, Trl hos en Amalekit; min Herre efterlod mig her, da jeg for tre Dage siden blev syg. 1Sm 30 14 Vi gjorde Indfald i det kretiske Sydland, i Judas Omrde o g i Kalebs Sydland, og Ziklag stak vi i Brand." 1Sm 30 15 Da sagde David til ham: "Vil du vise mig Vej til denne Rv erskare?" Han svarede: "Tilsvrg mig ved Gud, at du hverken vil drbe mig eller udle vere mig til min Herre, s vil jeg vise dig Vej til den!" 1Sm 30 16 S viste han dem Vej, og de traf dem spredte rundt om i he le Egnen i Frd med at spise og drikke og holde Fest p hele det store Bytte, de hav de taget fra Filisterlandet og Judas Land. 1Sm 30 17 David huggede dem da ned fra Dmring til Aften; og ingen a f dem undslap undtagen 400 unge Mnd, som svang sig p Kamelerne og flygtede. 1Sm 30 18 Og David reddede alt, hvad Amalekiterne havde rvet, ogs si ne to Hustruer. 1Sm 30 19 Og der savnedes intet, hverken smt eller stort, hverken B yttet eller Snnerne og Dtrene eller noget af, hvad de havde taget med; det hele br agte David tilbage. 1Sm 30 20 Da tog de alt Smkvget og Hornkvget og drev det hen for Davi d og sagde: "Her er Davids Bytte!" 1Sm 30 21 Da David kom til de 200 Mand, som havde vret for udmatted e til at flge ham, og som han havde ladet blive ved Besorbkken, gik de David og ha ns Folk i Mde, og David gik hen til Folkene og hilste p dem. 1Sm 30 22 Men alle ildesindede Niddinger blandt dem, som havde ful gt David, tog til Orde og sagde: "De fulgte os ikke, derfor vil vi intet give de m af Byttet, vi har reddet; kun deres Hustruer og Brn m de tage med hjem!" 1Sm 30 23 David sagde: "Sledes m I ikke gre, nu da HERREN har vret gav mild imod os og skrmet os og givet Rverskaren, som overfaldt os, i vor Hnd. 1Sm 30 24 Hvem er der vel, som vil flge eder i det? Nej, den, der d rog i Kampen, og den, der blev ved Trosset, skal have lige Del, de skal dele med hinanden!" 1Sm 30 25 Og derved blev det bde den Dag og siden; han gjorde det t

il Lov og Ret i Israel, som det er den Dag i bag. 1Sm 30 26 Da David kom til Ziklag, sendte han noget af Byttet til de ldste i Juda, som var hans Venner, med det Bud: "Her er en Gave til eder af By ttet, der er taget fra HERRENs Fjender!" 1Sm 30 27 Det var til dem i Betel, i Ramot i Sydlandet, i Jattir, 1Sm 30 28 dem i Ar'ara, i Sifmot, i Esjtemoa, 1Sm 30 29 i Karmel, i Jerame'eliternes Byer, i Keniternes Byer, 1Sm 30 30 i Horma, i Bor-Asjan, i Atak, 1Sm 30 31 i Hebron, og ligeledes til alle de andre Steder, hvor Da vid havde frdedes med sine Mnd. 1Sm 31 1 Imidlertid angreb Filisterne Israel; og Israels Mnd flygt ede for Filisterne, og de faldne l rundt om p Gilboas Bjerg. 1Sm 31 2 Og Filisterne forfulgte Saul og hans Snner og drbte Sauls Snner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua. 1Sm 31 3 Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytter ne og grebes af stor Angst for dem. 1Sm 31 4 Da sagde Saul til sin Vbendrager: "Drag dit Svrd og gennem bor mig, for at ikke disse uomskrne skal komme og gennembore mig og mishandle mig !" Men Vbendrageren vilde ikke, thi han gs tilbage derfor. Da tog Saul Svrdet og st yrtede sig i det; 1Sm 31 5 og da Vbendrageren s, at Saul var dd, styrtede ogs han sig i sit Svrd og fulgte ham i Dden. 1Sm 31 6 Sledes fulgtes denne Dag Saul, hans tre Snner, hans Vbendra ger og alle hans Mnd i Dden. 1Sm 31 7 Men da Israels Mnd i Byerne i Dalen og ved Jordan s, at Is raels Mnd var flygtet, og at Saul og hans Snner var faldet, forlod de Byerne og fl ygtede, hvorp Filisterne kom og besatte dem. 1Sm 31 8 Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de Saul og hans tre Snner liggende p Gilboas Bjerg; 1Sm 31 9 de huggede da Hovedet at ham, affrte ham hans Vben og send te Bud rundt i Filisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket Gldesbudet. 1Sm 31 10 Vbnene lagde de i Astartes Tempel, men Kroppen hngte de op p Bet-Sjans Mur. 1Sm 31 11 Men da Indbyggerne i Jabesj i Gilead hrte, hvad Filistern e havde gjort ved Saul, 1Sm 31 12 brd alle vbenfre Mnd op, og efter at have get hele Natten ige nnem tog de Sauls og hans Snners Kroppe ned fra Bet-Sjans Mur, bragte dem med til Jabesj og brndte dem der. 1Sm 31 13 S tog de deres Ben og jordede dem under Tamarisken i Jabe sj og fastede syv Dage. 2Sm 1 1 Da David efter Sauls Dd var vendt tilbage fra Sejeren ove r Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag, 2Sm 1 2 kom der Tredjedagen en Mand fra Hren, fra Saul, med snderr evne Klder og Jord p Hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til Jor den og bjede sig. 2Sm 1 3 David spurgte ham: "Hvor kommer du fra?" Han svarede: "J eg slap bort fra Israels Hr!" 2Sm 1 4 David sagde da til ham: "Hvorledes gik det? Fortl mig det !" Han svarede: "Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket faldt og dde; ogs Saul og hans Sn Jonatan er dde." 2Sm 1 5 Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: "Hvoraf ved du, at Saul og hans Sn Jonatan er dde?" 2Sm 1 6 Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: "Det traf sig, at jeg var p Gilboas Bjerg, og se, Saul stod lnet til sit Spyd, medens Vognen e og Rytterne trngte ham; 2Sm 1 7 og da han vendte sig om, fik han je p mig og kaldte p mig; og jeg sagde: Her er jeg! 2Sm 1 8 Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er e n Amalekit! 2Sm 1 9 S sagde han til mig: Kom herhen og giv mig Ddsstdet! Thi Kr

ampen har grebet mig, men jeg lever endnu! 2Sm 1 10 Og jeg trdte hen til ham og gav ham Ddsstdet, thi jeg s, at han ikke kunde leve, nr han faldt om. S tog jeg Diademet, han havde p Hovedet, og e t Armbnd, han bar p Armen, og dem har jeg med hid til min Herre." 2Sm 1 11 Da tog David fat i sine Klder og snderrev dem, og liges gjo rde alle hans Mnd; 2Sm 1 12 og de holdt Klage, grd og fastede til Aften over Saul og hans Sn Jonatan og HERRENs Folk og Israels Hus, fordi de var faldet for Svrdet. 2Sm 1 13 Derp sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham B udet: "Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er Sn af en Amalekit, der bor her som f remmed." 2Sm 1 14 Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at lgge Hnd p HER RENs Salvede og drbe ham!" 2Sm 1 15 David kaldte s p en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og std ham ned!" Og han slog ham ihjel. 2Sm 1 16 Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget H oved! Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs Salvede Dd sstdet!" 2Sm 1 17 Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Sn Jonata n. 2Sm 1 18 Den skal lres af Judas Snner; den str optegnet i de Oprigti ges Bog. 2Sm 1 19 Din Pryd, Israel, ligger drbt p dine Hje. Ak, at dog Helten e faldt! 2Sm 1 20 Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Gldesbud p Askalons Ga der, at ikke Filisternes Dtre skal fryde sig, de uomskrnes Dtre juble! 2Sm 1 21 Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn p eder, I Ddens Vange ! Thi Heltenes Skjolde vanredes der; Sauls Skjold er ej salvet med Olie. 2Sm 1 22 Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikk e tilbage, Sauls Svrd ikke sejrlst hjem. 2Sm 1 23 Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller Dd; hurtigere var de end rne, strkere var de end Lver! 2Sm 1 24 O, Israels Dtre, grd over Saul, som kldte eder yndigt i Pur pur, satte Guldsmykker p eders Klder! 2Sm 1 25 Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - drbt ligger J onatan p dine Hje! 2Sm 1 26 Jeg srger over dig, Jonatan, Broder, du var mig sre kr; und erfuld var mig din Krlighed, mere end Kvinders Krlighed. 2Sm 1 27 Ak, at dog Heltene faldt, Stridsvbnene lagdes de! 2Sm 2 1 Derefter rdspurgte David HERREN: "Skal jeg drage op til e n af Judas Byer?" HERREN svarede:"Gr det!" Og David spurgte: "Hvor skal jeg drage hen?" Da svarede han: "Til Hebron!" 2Sm 2 2 S drog David derop tillige med sine to Hustruer Ahinoam f ra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru; 2Sm 2 3 og han tog sine Mnd med derop tillige med deres Familier, og de bosatte sig i Byerne omkring Hebron. 2Sm 2 4 Da kom Judas Mnd derhen og salvede David til Konge over J udas Hus. Da David fik at vide, at Mndene i Jabesj i Gilead havde jordet Saul, 2Sm 2 5 sendte han Sendebud til Mndene i Jabesj i Gilead og lod s ige: "HERREN velsigne eder, fordi I sledes viste Godhed mod eders Herre Saul og j ordede ham. 2Sm 2 6 Mtte nu HERREN vise eder Godhed og Trofasthed! Men ogs jeg vil gre godt imod eder, fordi I gjorde dette. 2Sm 2 7 Tag eder derfor sammen og vis eder som strke Mnd; thi eder s Herre Saul er dd, og Judas Hus har allerede salvet mig til Konge!" 2Sm 2 8 Men Abner, Ners Sn, Sauls Hrfrer, tog Sauls Sn Isjbosjet og bragte ham over til Mahanajim 2Sm 2 9 og udrbte ham til Konge over Gilead, Aseriterne, Jizre'el , Efraim og Benjamin, over hele Israel. 2Sm 2 10 Isjbosjet, Sauls Sn, var fyrretyve r, da han blev Konge ov

er Israel, og han herskede to r. Kun Judas Hus sluttede sig til David. 2Sm 2 11 Den Tid David herskede i Hebron over Judas Hus, var syv r og seks Mneder. 2Sm 2 12 Abner, Ne'rs Sn, drog med Isjbosjets, Sauls Sns, Folk fra Mahanajim til Gibeon; 2Sm 2 13 ligeledes drog Joab, Zerujas Sn ud med Davids folk, og de stdte sammen med dem ved Dammen i Gibeon; og de slog sig ned hver p sin Side af D ammen. 2Sm 2 14 Da sagde Abner til Joab: "Lad de unge Mnd st op og udfre Vbe n lege for os!" Og Joab sagde: "Ja, lad dem st op!" 2Sm 2 15 S stod de op og gik frem lige mange fra hver Side, tolv B enjaminiter for Isjbosjet, Sauls Sn, og tolv af Davids Folk; 2Sm 2 16 men de greb hverandre om Hovedet og stdte Svrdet i Siden p hverandre, s de faldt alle til Hobe. Derfor kalder man dette Sted Helkat-Hazzurim ; det ligger ved Gibeon. 2Sm 2 17 Samme Dag kom det til en meget hrd Kamp, i hvilken Abner og Israels Mnd blev drevet p Flugt af Davids Folk. 2Sm 2 18 Ved den Lejlighed var Zerujastre Snner med, Joab, Abisjaj og Asa'el; og Asa'el, der var rapfodet som Markens Gazeller, 2Sm 2 19 forfulgte Abner uden at bje af til hjre eller venstre. 2Sm 2 20 Abner vendte sig om og spurgte: "Er det dig, Asa'el?" Ha n svarede: "Ja, det er!" 2Sm 2 21 Da sagde Abner: "Bj af til en af Siderne, grib en af de u nge Mnd og tag dig hans Rustning!" Men Asa'el vilde ikke opgive at forflge ham. 2Sm 2 22 Da sagde Abner videre til Asa'el: "Stands med at forflge mig! Hvorfor skal jeg sl dig til Jorden? Og hvorledes skal jeg s kunne se din Brod er Joab i jnene?" 2Sm 2 23 Men han vgrede sig ved at standse, og Abner stdte da baglns Spydet gennem Underlivet p ham, s det kom ud af Ryggen, og han faldt dd om p Stedet . Og alle, som kom til Stedet, hvor Asa'el l og var dd, stod stille. 2Sm 2 24 Men Joab og Abisjaj forfulgte Abner, og da Solen gik ned , havde de net Gibeat-Amma, som ligger sten for Gia ved Vejen til Gibeons rken. 2Sm 2 25 Da samlede Benjaminiterne sig om Abne'r og stillede sig i Klynge p Toppen af Gibeat-Amma. 2Sm 2 26 Men Abner rbte til Joab: "Skal da Svrdet altid blive ved a t fortre? Ved du ikke, at Eftersmagen er besk? Hvor lnge skal det vare, inden du b yder Folket standse med at forflge deres Brdre?" 2Sm 2 27 Joab svarede: "S sandt HERREN lever: Havde du ikke talt, vilde Folkene frst i Morgen have standset med at forflge deres Brdre!" 2Sm 2 28 Derp stdte Joab i Hornet, og hele Folket standsede; de for fulgte ikke mere Israel og fortsatte ikke Kampen. 2Sm 2 29 Abner og hans Mnd vandrede s i Lbet af Natten igennem Araba lavningen, satte over Jordan, gik hele Klften igennem og kom til Mahanajim. 2Sm 2 30 Da Joab vendte tilbage fra Forflgelsen af Abner og samled e alle Krigerne, savnedes foruden Asa'el nitten Mand af Davids Folk, 2Sm 2 31 medens Davids Folk havde slet 360 Mand ihjel af Benjamini terne, Abners Folk. 2Sm 2 32 Derp bar de Asa'el bort og jordede ham i hans Faders Grav i Betlehem, og Joab og hans Mnd vandrede hele Natten igennem; da Solen stod op, nede de Hebron. 2Sm 3 1 Krigen imellem Sauls og Davids Huse trak i Langdrag; men David blev strkere og strkere, Sauls Hus svagere og svagere. 2Sm 3 2 I Hebron fdtes der David Snner; hans frstefdte var Amnon, Sn af Ahinoam fra Jizre'el, 2Sm 3 3 den nstldste Kil'ab, Sn af Abigajil, Harmeliten Nabals Hust ru, den tredje Absalon, en Sn af Kong Talmaj af Gesjurs Datter Ma'aka, 2Sm 3 4 den fjerde Adonija, en Sn af Haggit, den femte Sjefatja, en Sn af Abital, 2Sm 3 5 og den sjette Jitream, Sn af Davids Hustru Egla. Disse fdt es David i Hebron.

2Sm 3 6 Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sau ls Hus kraftig Sttte. 2Sm 3 7 Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Da tter. Og Isjbosjet sagde til Abner: "Hvorfor gik du ind til min Faders Medhustru ?" 2Sm 3 8 Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: "Er jeg nu blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang p Gang vist Godhed mod din Fad er Sauls Hus, hans Brdre og Venner og ikke ladet dig falde i Davids Hnd, og s gr du nu i Rette med mig for en Kvindes Skyld! 2Sm 3 9 Gud ramme Abner bde med det ene og det andet: Hvad HERREN tilsvor David, skal jeg nu srge for bliver opfyldt p ham; 2Sm 3 10 jeg skal srge for, at Sauls Hus mister Kongedmmet og David s Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!" 2Sm 3 11 Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord. 2Sm 3 12 S sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: " Slut Pagt med mig! Se, jeg vil hjlpe dig og bringe hele Israel over p din Side!" 2Sm 3 13 Han svarede: "Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting krver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit syn, med mindre du har Sauls Datter Mikal med, nr du kommer!" 2Sm 3 14 David sendte derp Bud til Isjbosjet, Sauls Sn, og lod sige :"Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 Filisterforhuder!" 2Sm 3 15 Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Ma nd Paltiel, Lajisj's Sn. 2Sm 3 16 Hendes Mand fulgte hende grdende lige til Bahurim; her sa gde Abner til ham: "G nu hjem!" S vendte han hjem. 2Sm 3 17 Men Abner havde forhandlet med Israels ldste og sagt: "Al lerede tidligere nskede I David til Konge; 2Sm 3 18 s gr nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved mi n Tjener Davids Hnd vil jeg frelse mit Folk Israel fra Filisternes og alle dets f jenders Hnd!" 2Sm 3 19 Abner talte ogs til Benjamin derom. Endelig gik Abner ogs til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins Hus havde ved taget. 2Sm 3 20 Da Abner, fulgt af tyve Mnd, kom til David i Hebron, gjor de David Gstebud for Abner og Mndene, som var med ham. 2Sm 3 21 Derp sagde Abner til David: "Lad mig bryde op og drage he n og samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt med dig, a t du kan blive Konge over alt, hvad din Hu str til!" Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred. 2Sm 3 22 Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og medfrte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havd e ladet ham rejse, og han var draget bort i Fred. 2Sm 3 23 Da nu Joab var vendt hjem med hele sin Hr, fik han at vid e at Abner, Ners Sn, havde vret hos Kongen, og at denne havde ladet ham rejse, s ha n var draget bort i Fred. 2Sm 3 24 Da gik Joab til Kongen og sagde: "Hvad har du gjort? Abn er har jo vret hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, s han frit kunde drage bort? 2Sm 3 25 Indser du ikke, at Abner, Ners Sn, kun kom for at bedrage dig. udspejde din Frd og f at vide, hvad du har for!" 2Sm 3 26 S gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende S endebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira. 2Sm 3 27 Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Sid e midt i Porten for at tale uhindret med ham; og der drbte han ham ved et Stik i Underlivet for at hvne sin Broder Asa'els Blod. 2Sm 3 28 Da det siden kom David for re, sagde han: "Jeg og mit Rig e er til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners Sns, Blod! 2Sm 3 29 Det komme over Joabs Hoved og over hele hans Fdrenehus; o g Joabs Hus vre aldrig frit for Folk, som lider af Fld eller Spedalsk hed, gr med K rykke eller falder for Svrdet eller mangler Brd!" 2Sm 3 30 Men Joab og hans Broder Abisjaj havde slet Abner ihjel, f

ordi han havde fldet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon. 2Sm 3 31 Derp sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham : "Snderriv eders Klder, tag Sk om eder og hold Klage over Abner!" Og Kong David gi k selv bag efter Bren. 2Sm 3 32 Og da man jordede Abner i Hebron, grd Kongen hjt ved Abner s Grav, og alt Folket grd med, 2Sm 3 33 Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner d en Dres Dd? 2Sm 3 34 Dine Hnder var ikke bundne, dine Fdder ikke lagt i Lnker, d u faldt, som man falder for Misddere! Da grd hele Folket end mere over ham, 2Sm 3 35 og da hele Folket kom for at f David til af spise, medens det endnu var Dag, svor David: "Gud ramme mig bde med det ene og det andet, om j eg smager Brd eller noget andet, fr Sol gr ned!" 2Sm 3 36 Hele Folket lagde Mrke dertil, og det gjorde et godt Indt ryk p dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk p alt Folket; 2Sm 3 37 og hele Folket og hele Israel sknnede den Dag, at Kongen ikke var Ophavsmand til Drabet p Abner, Ners Sn. 2Sm 3 38 Og Kongen sagde til sine Folk: "Ved I ikke, af der i Dag er faldet en verste og Stormand i Israel? 2Sm 3 39 Men jeg er endnu for svag, sknt jeg er salvet til Konge, og disse Mnd, Zerujasnnerne, er mig for strke. HERREN genglde Uddsmanden hans Skndsels - dd!" 2Sm 4 1 Da Isjbosjet, Sauls Sn, hrte, at Abner var dd i Hebron, tab te han Modet, og hele Israel grebes af Skrk. 2Sm 4 2 Nu havde Isjbosjet, Sauls Sn, to Mnd, der var Frere for Str ejfskarer, den ene hed Ba'ana, den anden Rekab, Snner af Benjaminiten Rimmon fra Be'erot; thi ogs Be'erot regnes til Benjamin; 2Sm 4 3 dog var Be'erotiterne flygtet til Gittajim, hvor de bor som fremmede den Dag i Dag. 2Sm 4 4 Sauls Sn Jonatan havde en Sn, der var lam i Fdderne; han va r fem r gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra Jizre'el, og hans Fo stermoder tog ham og flygtede; men under hendes skyndsomme Flugt faldt han fra h ende og blev lam; hans Navn var Mefibosjet. 2Sm 4 5 Be'erotiten Rimmons Snner Rekab og Ba'ana gav sig p Vej og kom ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag; 2Sm 4 6 og da Drvogtersken, som var ved at rense Hvede, var falde t i Svn, slap Rekab og hans Broder Ba'ana forbi 2Sm 4 7 og trngte ind i Huset, hvor Isjbosjet l p sit Leje i Sovevre lset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham; derp tog de Hovedet og vand rede i Lbet at Natten gennem Arabalavningen 2Sm 4 8 og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de s agde til Kongen: "Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls Sn, han, som stod dig efter Livet; i Dag har HERREN givet min Herre Kongen Hvn over Saul og hans A fkom!" 2Sm 4 9 Da svarede David Be'erotiten Rimmons Snner Rekab og hans Broder Ba'ana: "S sandt HERREN lever, som har udfriet mig af al Trngsel: 2Sm 4 10 Den, som bragte mig Efterretning om Sauls Dd, i den Tro a t han bragte et Gldesbud, ham greb jeg og lod drbe i Ziklag for at give ham Ln for hans Gldesbud; 2Sm 4 11 hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, nr gudlse Mnd har my rdet en retfrdig Mand p hans Leje i hans eget Hus, krve hans Blod af eder og udrydd e eder af Jorden!" 2Sm 4 12 Derp bd David sine Folk drbe dem, og de huggede Hnder og Fdde r af dem og hngte dem op ved Dammen i Hebron; men Isjbosjets Hoved tog de og jord ede i Abners Grav i Hebron. 2Sm 5 1 Derp kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde : "Vi er jo dit Kd og Blod! 2Sm 5 2 Allerede fr i Tiden, da Saul var Konge over os, var det d ig,som frte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og vre Hersker over Israel!"

2Sm 5 3 Og alle Israels ldste kom til Kongen i Hebron, og Kong Da vid sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs syn, og de salvede David til Konge over Israel. 2Sm 5 4 David var tredive r, da han blev Konge, og han herskede f yrretyve r. 2Sm 5 5 I Hebron herskede han over Juda syv r og seks Mneder, og i Jerusalem herskede han tre og tredive r over hele Israel og Juda. 2Sm 5 6 Derp drog Kongen med sine Mnd til Jerusalem mod Jebusitern e, som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke trnge ind, thi b linde og lamme vil sl dig tilbage!" Dermed vilde de sige: "David kommer ikke heri nd!" 2Sm 5 7 Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen. 2Sm 5 8 P den Dag sagde David: "Enhver, som trnger frem til Vandle dningen og slr en Jebusit, de halte og blinde, som Davids Sjl hader, skal vre verste og Hrfrer". Derfor siger man: "En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!" 2Sm 5 9 S tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen ; og han befstede Byen rundt om fra Millo og indefter. 2Sm 5 10 Og David blev mgtigere og mgtigere; HERREN, Hrskarers Gud, var med ham. 2Sm 5 11 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedert rer og tillige Tmmermnd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus. 2Sm 5 12 Da sknnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt o ver Israel og hjnet hans Kongedmme for sit Folk Israels Skyld. 2Sm 5 13 David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustrue r, efter at han var kommet dertil fra Hebron, og der fdtes ham flere Snner og Dtre. 2Sm 5 14 Navnene p dem, som fdtes ham i Jerusalem, er flgende: Sjamm ua, Sjobab, Natan, Salomo, 2Sm 5 15 Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia, 2Sm 5 16 Elisjama, Ba'aljada og Elifelet. 2Sm 5 17 Men da Filisterne hrte, at David var salvet til Konge ove r Israel, rykkede de alle ud for at sge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen, 2Sm 5 18 medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen. 2Sm 5 19 David rdspurgte da HERREN: "Skal jeg drage op mod Filiste rne? Vil du give dem i min Hnd?" Og HERREN svarede David: "Drag op, thi jeg vil g ive Filisterne i din Hnd!" 2Sm 5 20 S drog David til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da s agde han: "HERREN har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand bryder igen nem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim. 2Sm 5 21 Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans Mnd tog dem. 2Sm 5 22 Men Filisterne bredte sig p ny i Refaimdalen. 2Sm 5 23 Da David rdspurgte HERREN, svarede han: "Drag ikke imod d em, men omg dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene. 2Sm 5 24 Nr du da hrer Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal d u skynde dig, thi s er HERREN draget ud foran dig for at sl Filisternes Hr!" 2Sm 5 25 David gjorde, som HERREN bd,og slog Filisterne fra Gibeon til hen imod Gezer. 2Sm 6 1 David samlede alt udsgt Mandskab i Israel, 30000 Mand. 2Sm 6 2 Derp brd David op med alle sine Krigere og drog til Ba'al i Juda for der at hente Guds Ark, over hvilken Hrskarers HERREs Navn er nvnet, han , som troner over Keruberne. 2Sm 6 3 De satte da Guds Ark p en ny Vogn og frte den bort fra Abi nadabs Hus p Hjen, og Abinadabs Snner Uzza og Ajo krte Vognen, 2Sm 6 4 sledes at Uzza gik ved Siden af og Ajo foran Guds Ark. 2Sm 6 5 David og hele Israel legede af alle Krfter for HERRENs syn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Bjlder og Cymbler. 2Sm 6 6 Men da de kom til Nakons Trskeplads, rakte Uzza Hnden ud o g greb fat i Guds Ark, fordi Okserne snublede. 2Sm 6 7 Da blussede HERRENS Vrede op mod Uzza, og Gud slog ham d

er, fordi han rakte Hnden ud mod Arken, og han dde p Stedet ved Siden af Guds Ark. 2Sm 6 8 Men David grmmede sig over, at HERREN havde tilfjet Uzza e t Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag. 2Sm 6 9 Og David grebes den Dag af Frygt for HERREN og sagde: "H vor kan da HERRENs Ark komme hen hos mig!" 2Sm 6 10 Og David vilde ikke flytte HERRENs Ark hen hos sig i Dav idsbyen, men lod den stte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus. 2Sm 6 11 HERRENs Ark blev s i Gatiten Obed-Edoms Hus tre Mneder, og HERREN velsignede Obed-Edom og hele hans Hus. 2Sm 6 12 Da nu Kong David fik Underretning om, at HERREN for Guds Arks Skyld havde velsignet Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var, gik han hen og lod under Festglde Guds Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus til Davidsbyen. 2Sm 6 13 Og da de, som bar HERRENs Ark, havde get seks Skridt, ofr ede han en Okse og en Fedekalv. 2Sm 6 14 Og David dansede af alle Krfter for HERRENs syn, ifrt en li nned Efod. 2Sm 6 15 Sledes bragte David og hele Israel HERRENs Ark op under F estjubel og Hornblsning. 2Sm 6 16 Men da HERRENs Ark kom til Davidsbyen, s Sauls Datter Mik al ud af Vinduet; og da hun s Kong David springe og danse for HERRENs syn, ringeag tede hun ham i sit Hjerte. 2Sm 6 17 De frte s HERRENs Ark ind og stillede den p Plads midt i de t Telt, David havde rejst den, og David ofrede Brndofre og Takofre for HERRENs syn . 2Sm 6 18 Og da David var frdig med Brndofrene og Takofrene, velsign ede han Folket i Hrskarers HERREs Navn 2Sm 6 19 og uddelte til alt Folket, til hver enkelt af hele Israe ls Mngde, bde Mand og Kvinde, et Brd, et Stykke Kd og en Rosinkage; derp gik alt Folk et hver til sit. 2Sm 6 20 Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sa uls Datter Mikal ham i Mde og sagde: "Hvor rbart Israels Konge opfrte sig i Dag, da han blottede sig for sine Understters Trlkvinders jne, som letfrdige Mennesker plej er at gre!" 2Sm 6 21 David svarede Mikal: "For HERRENs syn vil jeg lege, s sand t HERREN lever, som udvalgte mig fremfor din Fader og hele hans Hus, s han satte mig til Fyrste over HERRENs Folk Israel; jeg vil lege for HERRENs syn, 2Sm 6 22 selv om jeg derved nedvrdiges og synker endnu dybere i di ne jne; men hos Trlkvinderne, du talte om, skal jeg vinde re!" 2Sm 6 23 Og Sauls Datter Mikal fik til sin Ddedag intet Barn. 2Sm 7 1 Engang Kongen sad i sit Hus, efter at HERREN havde skaff et ham Ro for alle hans Fjender rundt om, 2Sm 7 2 sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertrshus at bo i, men Guds Ark har Plads i et Telt!" 2Sm 7 3 Natan svarede Kongen: "Gr alt, hvad din Hu str til, thi HE RREN er med dig!" 2Sm 7 4 Men samme Nat kom HERRENs Ord til Natan sledes: 2Sm 7 5 "G hen og sig til min Tjener David: S siger HERREN: Skulde du bygge mig et Hus at bo i? 2Sm 7 6 Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag je g frte Israeliterne op fra gypten, men vandrede med, boende i et Telt. 2Sm 7 7 Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israel iterne, sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte mit Folk I srael: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertrshus? 2Sm 7 8 Sig derfor til min Tjener David: S siger Hrskarers HERRE: Jeg tog dig fra Grsgangen, fra din Plads bag Smkvget til at vre Fyrste over mit folk Israel, 2Sm 7 9 og jeg var med dig, overalt hvor du frdedes, og udryddede alle dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de strstes p Jorden 2Sm 7 10 og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, s d et kan blive boende p sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin Ro, og uden a

t Voldsmnd mere skal plage det som tidligere, 2Sm 7 11 dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg v il give det Ro for alle dets Fjender. S kundgr HERREN dig nu: Et Hus vil HERREN by gge dig! 2Sm 7 12 Nr dine Dage er omme, og du hviler hos dine Fdre, vil jeg efter dig oprejse din Sd, som udgr af dit Liv, og grundfste hans Kongedmme. 2Sm 7 13 Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundfste hans Kongetrone evindelig. 2Sm 7 14 Jeg vil vre din Sd en Fader, og den skal vre mig en Sn! Nr de n synder, vil jeg tugte den med Menneskestok og Menneskers Slag, 2Sm 7 15 men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg to g den fra din Forgnger. 2Sm 7 16 Dit Hus og dit Kongedmme skal st fast for mit syn til evig Tid, din Trone skal st til evig Tid!" 2Sm 7 17 Alle disse Ord og hele denne benbaring meddelte Natan Dav id. 2Sm 7 18 Da gik Kong David ind og dvlede for HERRENs syn og sagde: "Hvem er jeg, Herre, HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig s vidt? 2Sm 7 19 Men end ikke det var dig nok Herre, HERRE, du gav ogs din Tjeners Hus Forjttelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slgter, Herre, HERRE! 2Sm 7 20 Hvad mere har David at sige dig Du kender jo dog din Tje ner, Herre, HERRE. 2Sm 7 21 For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjor de du dette og kundgjorde din Tjener alt dette store, 2Sm 7 22 Herre, HERRE; thi ingen er som du, og der er ingen Gud u den dig efter alt hvad vi har hrt med vore rer. 2Sm 7 23 Og hvor p Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et F olk. som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig et Navn og udfre store og frygtelige Gerninger for dem ved at drive andre Folkeslag med dere s Guder bort foran sit Folk, det, du udfriede fra gypten? 2Sm 7 24 Du har grundfstet dit Folk Israel som dit Folk til evig T id, og du, HERRE, er blevet deres Gud. 2Sm 7 25 S opfyld da, HERRE, Gud, til evig Tid den Forjttelse, du u dtalte om din Tjener og hans Hus og gr, som du sagde! 2Sm 7 26 Da skal dit Navn blive stort til evig Tid, s man siger: Hr skarers HERRE, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal st fast for dit syn. 2Sm 7 27 Thi du, Hrskarers HERRE, Israels Gud, har benbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til a f bede denne Bn til dig. 2Sm 7 28 Derfor, Herre, HERRE, du er Gud, og dine Ord er Sandhed! Du har givet din Tjener denne Forjttelse, 2Sm 7 29 s lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid m st fast for dit syn. Thi du, Herre, HERRE, har talt, og med din Vels ignelse skal din Tjeners Hus velsignes evindelig!" 2Sm 8 1 Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma. 2Sm 8 2 Fremdeles slog han Moabiterne, og han mlte dem med en Sno r, idet han lod dem lgge sig ned p Jorden og afmlte to Snorlngder, der skulde drbes, og een, der skulde blive i Live. Sledes blev Moabiterne Davids skatskyldige Under stter. 2Sm 8 3 Ligeledes slog David Rehobs Sn, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han var draget ud for at genoprette sit Herredmme ved Floden. 2Sm 8 4 David fratog ham 1700 Ryttere og 20000 Mand Fodfolk og l od alle Stridshestene lamme p hundrede nr, som han sknede. 2Sm 8 5 Og da Aramerne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hjl p, slog David 22000 Mand af Aramerne. 2Sm 8 6 Derp indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og Ar amerne blev Davids skatskyldige Understter. Sledes, gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.

2Sm 8 7 Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde bret, og bragte dem til Jerusalem; 2Sm 8 8 og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortfrte Kong Dav id Kobber i store Mngder. 2Sm 8 9 Men da Kong To'i af Hamat hrte, at David havde slet hele H adad'ezers Stridsmagt, 2Sm 8 10 sendte han sin Sn Hadoram til Kong David for at hilse p ha m og lyknske ham til, at han havde kmpet med Hadad'ezer og slet ham - Hadad'ezer ha vde nemlig ligget i Krig med To'i - og han medbragte Slv-, Guld- og Kobber-sager. 2Sm 8 11 Ogs dem helligede Kong David HERREN tillige med det Slv og Guld, han havde helliget af Byttet fra alle de undertvungne Folk, 2Sm 8 12 Edom, Moab Ammoniterne, Filisterne, Amalek, og af det By tte, han havde taget fra Rehobs Sn, Kong Hadad'ezer af Zoba. 2Sm 8 13 Og David vandt sig et Navn. Da han vendte tilbage fra Se jren over Aram, slog han Edom i Saltdalen, 18000 Mand; 2Sm 8 14 derp indsatte han Fogeder i Edom; i hele Edom indsatte ha n Fogeder, og alle Edomiterne blev Davids Understter, Sledes gav HERREN David Sejr , overalt hvor han drog frem. 2Sm 8 15 Og David var Konge over hele Israel, og han vede Ret og R etfrdighed mod hele sit Folk. 2Sm 8 16 Joab, Zerujas Sn, var sat over Hren; Josjafat, Ahiluds Sn, var Kansler; 2Sm 8 17 Zadok, Abitubs Sn, og Ebjatar, Ahimeleks Sn, var Prster; Se raja var Statsskriver; 2Sm 8 18 Benaja, Jojadas Sn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Snner var Prster. 2Sm 9 1 David sagde: "Er der endnu nogen tilbage af Sauls Hus? S vil jeg vise Godhed imod ham for Jonatans Skyld!" 2Sm 9 2 Nu var der i Sauls Hus en Trl ved Navn Ziba; han blev kal dt op til David, og Kongen sagde til ham:"Er du Ziba?" Han svarede: "Ja, det er din Trl!" 2Sm 9 3 Da sagde Kongen: "Er der ingen tilbage af Sauls Hus? S vi l jeg vise Guds Godhed imod ham." Ziba svarede Kongen: "Der lever endnu en Sn af Jonatan; han er lam i Fdderne." 2Sm 9 4 Da spurgte Kongen: "Hvor er han?" Og Ziba svarede Kongen : "Han er i Makirs, Ammiels Sns, Hus i Lodebar." 2Sm 9 5 S lod Kong David ham hente i Makirs, Ammiels Sns, Hus i Lo debar. 2Sm 9 6 Da Mefibosjet, Sauls Sn Jonatans Sn, kom ind til David, fa ldt han p sit Ansigt og bjede sig. David sagde: "Mefibosjet!" Han svarede: "Ja, he r er din Trl!" 2Sm 9 7 David sagde til ham: "Frygt ikke! Jeg vil vise dig Godhe d for din Fader Jonatans Skyld og give dig hele din Fader Sauls Jordegods tilbag e; og du skal altid spise ved mit Bord." 2Sm 9 8 Da bjede han sig og sagde: "Hvad er din Trl, siden du tage r Hensyn til en dd Hund som mig?" 2Sm 9 9 Derp lod Kongen Sauls Tjener Ziba kalde og sagde til ham: "Alt, hvad der tilhrte Saul og hele hans Hus, har jeg givet din Herres Sn; 2Sm 9 10 men du tillige med dine Snner og Trlle skal dyrke Jorden o g indhste Afgrden, for at din Herres Hus kan have sit Underhold deraf; men din Her res Sn Mefibosjet skal altid spise ved mit Bord." Ziba havde femten Snner og tyve Trlle. 2Sm 9 11 Da sagde Ziba til Kongen: "Din Trl vil gre, ganske som min Herre Kongen byder!" Mefibosjet spiste s ved Davids Bord, som var han en af Kong ens Snner. 2Sm 9 12 Mefibosjet havde en lille Sn ved Navn Mika. Hele Zibas Hu sstand var Mefibosjets Trlle. 2Sm 9 13 Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ve d Kongens Bord. Og han var lam i begge Fdder. 2Sm 10 1 Nogen Tid efter dde Ammomiternes Konge, og hans Sn Hanun b

lev Konge i hans Sted. 2Sm 10 2 Da tnkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Sn, Venlighe d, ligesom hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at vise ham Deltagelse i Anledning af hans Faders Dd. Men da Davids Mnd kom til Ammoniternes Land. 2Sm 10 3 sagde Ammoniternes Hvdinger til deres Herre Hanun: "Tror du virkelig, det er for at hdre din Fader, at David sender Bud og viser dig Delta gelse? Mon ikke det er for at udforske og udspejde Byen og delgge den, at David se nder sine Folk til dig?" 2Sm 10 4 Da tog Hanun Davids Folk og lod det halve af deres Skg af rage og Halvdelen af deres Klder skre af til Sdet, og derp lod han dem g. 2Sm 10 5 Da David fik Efterretning herom, sendte han dem et Bud i Mde, thi Mndene var blevet grovelig forhnet; og Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko, t il eders Skg er vokset ud!" 2Sm 10 6 Men da Ammoniterne s, at de havde lagt sig for Had hos Da vid, sendte de Bud og lejede Aramerne fra Bef-Rehob og Zoba, 20000 Mand Fodfolk, Kongen af Ma'aka med 1000 Mand og Folkene fra Tob, 12000 Mand. 2Sm 10 7 Da David hrte det, sendte han Joab af Sted med hele Hren o g Krnetropperne. 2Sm 10 8 Ammoniterne rykkede s ud og stillede sig op til Kamp lige uden for Porten, medens Aramerne fra Zoba og Rehob og Mndene fra Tob og Ma'aka st od for sig selv p ben Mark. 2Sm 10 9 Da Joa s, at Angreb truede ham bde forfra og bagfra, gjord e han et Udvalg blandt alt Israels udsgte Mandskab og tog Stilling over for Aramer ne, 2Sm 10 10 medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder A bisjaj, som tog Stilling over for Ammoniterne. 2Sm 10 11 Og han sagde: "Hvis Aramerne bliver mig for strke, skal du ile mig til Hjlp; men bliver Ammoniterne dig for strke, skal jeg komme og hjlpe di g. 2Sm 10 12 Tag Mod til dig og lad os tappert vrge vort Folk og vor G uds Byer - s fr HERREN gre, hvad ham tykkes godt!" 2Sm 10 13 Derp rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramerne , og de flygtede for ham. 2Sm 10 14 Og da Ammoniterne s, at Aramerne tog Flugten, flygtede de for Abisjaj og trak sig ind i Byen. Derp vendte Joab tilbage fra Kampen med Ammon iterne og kom til Jerusalem. 2Sm 10 15 Men da Aramerne s, at de var slet af Israel, samlede de sig , 2Sm 10 16 og Hadad'ezer sendte Bud og lod Aramerne hinsides Floden rykke ud, og de kom til Helam med Sjobak, Hadad'ezers Hrfrer, i Spidsen. 2Sm 10 17 Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel , satte over Jordan og kom til Helam, hvor Aramerne stillede sig op til Kamp mod David og angreb ham. 2Sm 10 18 Men Aramerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 700 Stridsheste og 40000 Mand af Aram; ogs deres Hrfrer Sjobak slog han ihjel der. 2Sm 10 19 Da alle Hadad'ezers Lydkonger s, at de var slet af Israel, sluttede de Fred med Israel og underkastede sig. Og Aramerne vovede ikke at hjlpe Ammoniterne mere. 2Sm 11 1 Nste r, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David J oab ud med sine folk og hele Israel, og de hrgede Ammoniternes Land og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. 2Sm 11 2 S skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra s it Leje og vandrede p Kongepaladsets Tag, at han fik je p en Kvinde, der var i Frd m ed at bade sig; og Kvinden, var meget smuk. 2Sm 11 3 David sendte da Bud for at forhre sig om hende, og der bl ev sagt: "Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's Hustru!" 2Sm 11 4 S lod David hende hente, og da hun kom til ham, l han hos hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter vendte hun hjem ige n.

2Sm 11 5 Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til Da vid og lod sige: "Jeg er frugtsommelig!" 2Sm 11 6 Da sendte David det Bud til Joab: "Send Hetiten Urias ti l mig!" Og Joab sendte Urias til David. 2Sm 11 7 Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og Hren, og hvorledes det gik med Krigen. 2Sm 11 8 Derp sagde David til Urias: "G nu ned til dit Hus og tvt di ne Fdder!" Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra Kongen blev sendt ef ter ham; 2Sm 11 9 men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin Herres Folk og, gik ikke ned til sit Hus. 2Sm 11 10 Da David fik at vide, at Urias ikke var get ned til sit H us, sagde han til ham: "Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor gr du s ikke ned t il dit Hus?" 2Sm 11 11 Urias svarede David: "Arken og Israel og Juda bor i Hytt er, og min Herre Joab og min Herres Trlle ligger lejret p ben Mark; skulde jeg da g til mit Hus for at spise og drikke og sge min Hustrus Leje? S sandt HERREN lever, og s sandt du lever, jeg gr det ikke!" 2Sm 11 12 Da sagde David til Urias: "S bliv her i Dag; i Morgen vil jeg lade dig rejse!" Urias blev da i Jerusalem den Dag. 2Sm 11 13 Nste Dag indbd David ham til at spise og drikke hos sig og fik ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig p sit Leje hos sin Herre s Folk; til sit Hus gik han ikke ned. 2Sm 11 14 Nste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det me d Urias. 2Sm 11 15 I Brevet skrev han: "St Urias der, hvor Kampen er hrdest, og lad ham i Stikken, s han kan blive drbt!" 2Sm 11 16 Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias p en Pl ads, hvor han vidste, der stod tapre Mnd over for ham: 2Sm 11 17 og da Mndene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt n ogle af Folket, af Davids Mnd; ogs Hetiten Urias faldt. 2Sm 11 18 Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang, 2Sm 11 19 og han gav Sendebudet den Befaling: "Nr du har givet Kong en Beretning om hele Slagets Gang, 2Sm 11 20 kan det vre, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig : Hvorfor kom I Byen s nr i Slaget? I mtte jo vide, at der vilde blive skudt oppe f ra Muren!. 2Sm 11 21 Hvem var det, der drbte Abimelek, Jerubba'als Sn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Mllesten ned p ham fra Muren, s han fandt sin Dd i Te bez? Hvorfor kom I Muren s nr? S skal du sige: Ogs din Trl Hetiten Urias faldt!" 2Sm 11 22 S drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joa b havde plagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op mod Joab, og ha n sagde til Budet:"Hvorfor kom I Byen s nr i Slaget? I mtte jo vide, at der vilde b live skudt oppe fra Muren! Hvem var det, der drbte Abimelek, Jerubba'als Sn? Var d et ikke en Kvinde, som kastede en Mllesten ned p ham fra Muren, s han fandt sin Dd i Tebez? Hvorfor kom I Muren s nr?" 2Sm 11 23 Budet sagde til David: "Mndene var os overlegne og rykked e ud imod os p ben Mark, men vi trngte dem tilbage til Portens Indgang; 2Sm 11 24 s skd Bueskytterne oppe fra Muren p dine Trlle, og nogle af Kongens Trlle faldt; ogs din Trl Hetiten Urias faldt!" 2Sm 11 25 Da sagde David til Budet: "Sig til Joab: Du skal ikke grm me dig over den Ting; thi Svrdet fortrer snart den ene, snart den anden; fortst med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de Ord skal du stte Mod i ham!" 2Sm 11 26 Da Urias's Hustru hrte, at hendes Mand var faldet, holdt hun Ddeklage over sin gteflle. 2Sm 11 27 Men da Srgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fdte ham en Sn. Men det, David havde gjort, var on dt i HERRENs jne. 2Sm 12 1 Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham , sagde han: "Der boede to Mnd i samme By, en rig og en fattig.

2Sm 12 2 Den rige havde Smkvg og Hornkvg i Mngde, 2Sm 12 3 medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som han havde kbt og opdrttet, og som var vokset op hos ham sammen med hans Br n; det d af hans Brd, drak af hans Bger og l i hans Skd og var ham som en Datter. 2Sm 12 4 Men da den rige Mand engang fik Besg, mmede han sig ved at tage noget af sit eget Smkvg eller Hornkvg og tillave det til den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige Mands Lam og tillavede det til sin Gst!" 2Sm 12 5 Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde til Natan: "S sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er ddsens, 2Sm 12 6 og Lammet skal han erstatte trefold, fordi han handlede s hjertelst!" 2Sm 12 7 Men Natan sagde til David: "Du er Manden! S siger HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg friede dig af Sauls Hnd; 2Sm 12 8 jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg have g ivet dig endnu mere, bde det ene og det andet. 2Sm 12 9 Hvorfor har du da ringeagtet HERRENs Ord og gjort, hvad der er ondt i hans jne? Hetiten Urias har du drbt med Svrdet; hans Hustru har du ta get til gte, og ham har du slet ihjel med Ammoniternes Svrd. 2Sm 12 10 S skal nu Svrdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeag tede mig og tog Hetiten Urias's Hustru til gte. 2Sm 12 11 S siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra d it eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for jnene af dig og giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved hjlys Dag. 2Sm 12 12 Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i hele Israels Psyn og ved hjlys Dag!" 2Sm 12 13 Da sagde David til Natan: "Jeg har syndet mod HERREN!" O g Natan sagde til David: "S har HERREN ogs tilgivet dig din Synd; du skal ikke d. 2Sm 12 14 Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERRE N, skal Snnen, som er fdt dig, visselig d!" 2Sm 12 15 Derp gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Uri as's Hustru havde fdt David, med Sygdom. 2Sm 12 16 Da sgte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og l agde sig om Natten p Jorden i Sk. 2Sm 12 17 De ldste i hans Hus kom til ham for at f ham til at rejse sig, men han vilde ikke, og han holdt ikke Mltid sammen med dem. 2Sm 12 18 Syvendedagen dde Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham vide, at Barnet var dd, thi de tnkte: "Da Barnet levede, vilde han ikke lne os r e, nr vi talte til ham; hvor kan vi da nu sige til ham, at Barnet er dd? Han kunde gre en Ulykke!" 2Sm 12 19 Men da David s, at hans Folk hviskede sammen, sknnede han, at Barnet var dd. S spurgte David sine Folk: "Er Barnet dd?" Og de svarede: "Ja, h an er dd!" 2Sm 12 20 Da rejste David sig fra Jorden, tvttede og salvede sig, t og andre Klder p og gik ind i HERRENs Hus og bad; s gik han hjem, forlangte at f Mad sat frem og spiste. 2Sm 12 21 Da sagde hans Folk til ham: "Hvorledes er det dog, du bre r dig ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og grd; og nu da Barnet er dd, re jser du dig og spiser!" 2Sm 12 22 Han svarede: "S lnge Barnet levede, fastede jeg og grd; thi jeg tnkte: Mske er HERREN mig ndig, s Barnet bliver i Live. 2Sm 12 23 Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er dd? Kan jeg bring e ham tilbage igen? Jeg gr til ham, men han kommer ikke tilbage til mig!" 2Sm 12 24 Derp trstede David sin Hustru Batseba, og efter at han var get ind til hende og havde ligget hos hende, fdte hun en Sn, som han kaldte Salomo , og ham elskede HERREN. 2Sm 12 25 Han overgav ham til Profeten Natan, og p HERRENs Ord kald te denne ham Jedidja.

2Sm 12 26 Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen. 2Sm 12 27 Derp sendte Joab Bud til David og lod sige: "Jeg har angr ebet Rabba og indtaget Vandbyen; 2Sm 12 28 kald nu Resten af Hren sammen, s du kan belejre Byen og in dtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og fr mit Navn udrbt o ver den!" 2Sm 12 29 Da samlede David hele Hren og drog til Rabba, angreb og i ndtog det. 2Sm 12 30 Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og v ejede en Talent; der var en delsten p den, og den blev sat p Davids Hoved. Et vldigt Bytte fra Byen frte han med sig, 2Sm 12 31 og Indbyggerne slbte han bort, satte dem til Savene, Jern hakkerne - og Jernkserne og lod dem trlle ved Teglovnene. Sledes gjorde han ved all e Ammoniternes Byer. Derp vendte David og hele Hren tilbage til Jerusalem. 2Sm 13 1 Nogen Tid efter tildrog flgende sig. Davids Sn Absalon hav de en smuk Sster, som hed Tamar, og Davids Sn Amnon fattede Krlighed til hende. 2Sm 13 2 Amnon blev syg af Attr efter sin Sster Tamar; thi hun var Jomfru, og Amnon jnede ingen Mulighed for at f sin Vilje med hende. 2Sm 13 3 Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en Sn af Davids Broder Sjim'a, og denne Jonadab var en sre klog Mand; 2Sm 13 4 han sagde til ham: "Hvorfor er du s elendig hver Morgen, Kongesn? Vil du ikke sige mig det?" Amnon svarede: "Jeg elsker min Broder Absalon s Sster Tamar!" 2Sm 13 5 Da sagde Jonadab til ham: "Lg dig til Sengs og lad, som d u er syg! Nr s din Fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min Sster Tama r komme og give mig noget at spise! Nr hun laver Maden i mit Psyn, s at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise." 2Sm 13 6 S gik Amnon til Sengs og lod. som han var syg; og da Kong en kom for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: "Lad min Sster Tamar komme og l ave et Par Kager i mit Psyn og selv give mig dem: s kan jeg spise." 2Sm 13 7 David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: " G over til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!" 2Sm 13 8 Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han l t il Sengs, tog Dejen, ltede den og lavede Kagerne i hans Psyn og bagte dem; 2Sm 13 9 derp tog hun Panden og hldte dem ud i hans Psyn; Amnon vild e dog ikke spise, men sagde: "Lad alle g udenfor!" Og da de alle var get udenfor, 2Sm 13 10 sagde Amnon til Tamar: "Br Maden ind i Indervrelset og lad mig f den af din egen Hnd!" Da tog Tamar Kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i Indervrelset til sin Broder Amnon. 2Sm 13 11 Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, Sster!" 2Sm 13 12 Men hun sagde: "Nej, Broder! Krnk mig ikke! Sledes gr man i kke i Israel! v dog ikke denne Skndselsdd! 2Sm 13 13 Hvor skulde jeg g hen med min Skam? Og du vilde blive reg net blandt Drer i Israel! Tal hellere med Kongen; han ngter dig ikke at f mig!" 2Sm 13 14 Han, vilde dog ikke hre hende, men tog hende med Vold, krn kede hende og l hos hende. 2Sm 13 15 Men bagefter hadede Amnon hende med et sre stort Had; ja det Had, han flte mod hende, var strre end den Krlighed, han havde bret til hende. O g Amnon sagde til hende: "St op og g din Vej!" 2Sm 13 16 Da sagde hun til ham: "Nej, Broder! Den Udd, at du nu jag er mig bort, er endnu strre end den anden, du vede imod mig!" Han vilde dog ikke hr e hende, 2Sm 13 17 men kaldte p den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde : "F mig hende der ud af Huset og stng Dren efter hende!" 2Sm 13 18 Hun bar en fodsid Kjortel med rmer; thi sledes kldte Jomfru erne blandt Kongedtrene sig fordum. Tjeneren frte hende da ud af Huset og stngede Dr en efter hende. 2Sm 13 19 Men Tamar strede Aske p sit Hoved og snderrev den fodside K jortel, hun havde p, og tog sig til Hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik

bort. 2Sm 13 20 Da sagde hendes Broder Absalon til hende: "Har din Brode r Amnon vret hos dig? Ti nu stille, Sster! Han er jo din Broder; tag dig ikke den Sag nr!" Tamar sad da ensom hen i sin Broder Absalons Hus. 2Sm 13 21 Da Kong David hrte alt dette, blev han meget vred; men ha n bebrejdede ikke sin Sn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans frst efdte. 2Sm 13 22 Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt ; thi Absalon hadede Amnon, fordi han havde krnket hans Sster Tamar. 2Sm 13 23 Men et Par r efter holdt Absalon Freklipning i Ba'al-Hazor , som ligger ved Efraim, og dertil indbd Absalon alle Kongesnnerne. 2Sm 13 24 Absalon kom til Kongen og sagde: "Se, din Trl holder Frekl ipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Trl derhen?" 2Sm 13 25 Men Kongen sagde til Absalon: "Nej, min Sn! Vi vil ikke a lle g med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!" Og sknt han ndte ham, vilde ha n ikke g med, men tog Afsked med ham. 2Sm 13 26 Da sagde Absalon: "S lad i alt Fald min Broder Amnon g med !" Men Kongen sagde til ham: "Hvorfor skal han med?" 2Sm 13 27 Da Absalon ndte ham, lod han dog Amnon og de andre Kongesn ner g med. Og Absalon gjorde et kongeligt Gstebud. 2Sm 13 28 Men Absalon gav sine Folk den Befaling: "Pas p, nr Vinen e r get Amnon til Hovedet; nr jeg s siger til eder: Hug Amnon ned! drb ham s! Frygt ikk e; det er mig, som befaler jer det. Tag Mod til jer og vis jer som kkke Mnd!" 2Sm 13 29 Absalons Folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befale t. Da brd alle Kongesnnerne op, besteg deres Muldyr og flyede. 2Sm 13 30 Medens de endnu var undervejs, nede det Rygte David: "Abs alon har hugget alle Kongesnnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!" 2Sm 13 31 Da stod Kongen op, snderrev sine Klder og lagde sig p Jorde n; ogs alle hans Folk, som stod hos, snderrev deres Klder. 2Sm 13 32 Men Jonadab Davids Broder Sjim'as Sn, tog til Orde og sag de: "Min Herre m ikke tro, at de har drbt alle de unge Kongesnner; kun Amnon er dd, thi der har vret noget ved Absalons Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon krnkede hans Sster Tamar. 2Sm 13 33 Derfor m min Herre Kongen ikke, tage sig det nr og tro, at alle Kongesnnerne er dde. Kun Amnon er dd!" 2Sm 13 34 Da den unge Mand, som holdt Udkig, s ud, fik han je p en Mng de Mennesker, som kom ned ad Skrningen p Vejen til Horonajim, og han gik ind og me ldte Kongen: "Jeg kan se, der kommer Mennesker ned ad Bjergsiden p Vejen til Horo najim." 2Sm 13 35 Da sagde Jonadab til Kongen: "Der kommer Kongesnnerne; de t er, som din Trl sagde!" 2Sm 13 36 Og som han havde sagt det, kom Kongesnnerne, og de brast i Grd; ogs Kongen og alle hans folk brast i heftig Grd. 2Sm 13 37 Men Absalon flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammih uds Sn, i Gesjur. Og Kongen srgede over sin Sn i al den Tid. 2Sm 13 38 Da Absalon flygtede, begav han sig til Gesjur, og der bl ev han tre r. 2Sm 13 39 Men Kongen begyndte at lnges inderligt efter Absalon, thi han havde trstet sig over Amnons Dd. 2Sm 14 1 Da nu Joab, Zerujas Sn, mrkede, at Kongens Hjerte hang ved Absalon, 2Sm 14 2 sendte han Bud til Tekoa efter en klog Kvinde og sagde t il hende: "Lad, som om du har Sorg, ifr dig Srgeklder, lad vre at salve dig med Olie , men br dig ad som en Kvinde, der alt i lang Tid har srget over en afdd; 2Sm 14 3 g s til Kongen og sig sledes til ham" - og Joab lagde hende Ordene i Munden. 2Sm 14 4 Kvinden fra Tekoa gik s til Kongen, faldt til Jorden p sit Ansigt, bjede sig og sagde: "Hjlp Konge!" 2Sm 14 5 Kongen spurgte hende: "Hvad fattes dig?" Og hun sagde: " Jo, jeg er Enke, min Mand er dd.

2Sm 14 6 Din Trlkvinde havde to Snner; de kom i Klammeri ude p Marke n, og der var ingen til at bilgge deres Tvist; s slog den ene den anden ihjel. 2Sm 14 7 Men nu trder hele Slgten op imod din Trlkvinde og siger: Ud lever Brodermorderen, for at vi kan sl ham ihjel og hvne Broderen, som han drbte! Sl edes siger de for at f Arvingen ryddet af Vejen og slukke den sidste Gld, jeg har tilbage, s at min Mand ikke fr Eftermle eller Efterkommere p Jorden!" 2Sm 14 8 Da sagde Kongen til Kvinden: "G kun hjem, jeg skal jvne Sa gen for dig!" 2Sm 14 9 Men kvinden fra Tekoa sagde til Kongen: "Lad Skylden kom me over mig og mit Fdrenehus, Herre Konge, men Kongen og hans Trone skal vre skyld fri!" 2Sm 14 10 Kongen sagde da: "Enhver, som vil dig noget, skal du bri nge til mig, s skal han ikke mere volde dig Men!" 2Sm 14 11 Men Kvinden sagde: "Vilde dog Kongen nvne HERREN din Guds Navn, for at Blodhvneren ikke skal volde endnu mere Ulykke og min Sn blive ryddet af Vejen!" Da sagde han: "S sandt HERREN lever, der skal ikke krummes et Hr p din Sns Hoved!" 2Sm 14 12 Da sagde Kvinden: "M din Trlkvinde sige min Herre Kongen e t Ord?" Han svarede: "Tal!" 2Sm 14 13 Og Kvinden sagde: "Hvor kan du da tnke p at gre det samme v ed Guds Folk - nr Kongen taler sledes, dmmer han jo sig selv - og det gr Kongen, nr h an ikke vil lade sin forstdte Sn vende tilbage. 2Sm 14 14 Thi vi skal visselig alle d, vi er som Vandet, der ikke k an samles op igen, nr det hldes ud p Jorden; men Gud vil ikke tage det Menneskes Li v, der omgs med den Tanke, at en forstdt ikke skal vre forstdt for stedse. 2Sm 14 15 Nr jeg nu er kommet for at tale om denne Sag til min Herr e Kongen, s er det, fordi de Folk har gjort mig bange; din Trlkvinde tnkte: Jeg vil tale til Kongen, mske opfylder Kongen sin Trlkvindes Bn; 2Sm 14 16 thi Kongen vil bnhre mig og fri sin Trlkvinde af den Mands Hnd, som tragter efter at udrydde mig tillige med min Sn af Guds Arvelod. 2Sm 14 17 Og din Trlkvinde tnkte: Min Herre Kongens Ord vil vre mig e n Lindring; thi min Herre Kongen er som en Guds Engel til at sknne over godt og o ndt! HER- REN din Gud vre med dig!" 2Sm 14 18 Da sagde Kongen til Kvinden: "Svar mig p det Sprgsml, jeg n u stiller dig, dlg ikke noget!"Kvinden sagde: "Min Herre Kongen tale!" 2Sm 14 19 Da sagde Kongen: "Har Joab en Finger med i alt dette?" O g Kvinden svarede: "S sandt du lever, Herre Konge, det er umuligt at slippe uden om, hvad min Herre Kongen siger. Ja, det var din Trl Joab, som plagde mig dette og lagde din Trlkvinde alle disse Ord i Munden. 2Sm 14 20 For at give Sagen et andet Udseende har din Trl Joab gjor t sledes. Men min Herre er viis som en Guds Engel, s han ved alle Ting p Jorden!" 2Sm 14 21 Derp sagde Kongen til Joab: "Vel, jeg vil gre det! G hen og bring den unge Mand, Absalon, tilbage!" 2Sm 14 22 Da faldt Joab p sit Ansigt til Jorden og bjede sig og vels ignede Kongen og sagde: "Nu ved din Trl, at jeg har fundet Nde for dine jne, Herre Konge, siden Kongen har opfyldt sin Trls Bn!" 2Sm 14 23 Derp begav Joab sig til Gesjur og hentede Absalon tilbage til Jerusalem. 2Sm 14 24 Men Kongen sagde: "Lad ham g hjem til sit Hus; for mit syn bliver han ikke stedet!" Da gik Absalon hjem til sit Hus, og for Kongens syn ble v han ikke stedet. 2Sm 14 25 Men ingen Mand i hele Israel blev beundret s hjt for sin S knhed som Absalon; fra Fodsl til Isse var der ikke en Lyde ved ham. 2Sm 14 26 Og nr han lod sit Hr klippe - han lod det klippe, hver Gan g der var get et r, fordi det blev ham for tungt, derfor mtte han lade det klippe vejede det 200 Sekel efter kongelig Vgt. 2Sm 14 27 Der fdtes Absalon tre Snner og een Datter ved Navn Tamar; hun var en smuk Kvinde. 2Sm 14 28 Absalon boede nu to r i Jerusalem uden at blive stedet fo r Kongen.

2Sm 14 29 Da sendte Absalon Bud efter Joab for at f ham til at g til Kongen; men han vilde ikke komme. Han sendte Bud een Gang til, men han vilde ik ke komme. 2Sm 14 30 Da sagde han til sine Folk "Se den Bygmark, Joab har der ved Siden af min! G hen og stik Ild p den!" Og Absalons Folk stak Ild p Marken. 2Sm 14 31 Da begav Joab sig ind til Absalon og sagde til ham: "Hvo rfor har dine Folk stukket Ild p min Mark?" 2Sm 14 32 Absalon svarede Joab: "Se, jeg sendte Bud efter dig og b ad dig komme herhen, for at jeg kunde sende dig til Kongen og sige: Hvorfor kom jeg tilbage fra Gesjur? Det havde vret bedre for mig, om jeg var blevet der! Men nu vil jeg stedes for Kongen; er der Skyld hos mig s lad ham drbe mig!" 2Sm 14 33 Joab gik da til Kongen og overbragte ham disse Ord. S lod han Absalon kalde, og han kom ind til Kongen; og han bjede sig for ham og faldt p sit Ansigt til Jorden for Kongen. S kyssede Kongen Absalon. 2Sm 15 1 Men nogen tid efter skaffede Absalon sige Vogn og Heste og halvtredsindstyve Forlbere; 2Sm 15 2 og om Morgenen stillede han sig ved Portvejen, og nr noge n gik til Kongen for af f en Retssag afgjort, kaldte Absalon ham til sig og spurg te ham: "Hvilken By er du fra?" Nr han da svarede: "Din Trl er fra den eller den a f Israels Stammer!" 2Sm 15 3 s sagde Absalon til ham: "Ja, din Sag er god og retfrdig; men hos Kongen finder du ikke re!" 2Sm 15 4 Og Absalon tilfjede: "Vilde man blot stte mig til Dommer i Landet! Da mtte enhver, der har en Retssag eller Retstrtte, komme til mig, og jeg vilde hjlpe ham til hans Ret." 2Sm 15 5 Og nr nogen nrmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han Hnden ud og holdt ham fast og kyssede ham. 2Sm 15 6 Sledes gjorde Absalon over for alle Israeliterne, som kom til Kongen for at f deres Sager afgjort, og Absalon stjal Israels Mnds Hjerte. 2Sm 15 7 Da der var get fire r, sagde Absalon til Kongen: "Lad mig f Lov at g til Hebron og indfri et Lfte, jeg har aflagt HERREN; 2Sm 15 8 thi medens din Trl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det Lfte: Hvis HERREN lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg re HERREN i Hebr on!" 2Sm 15 9 Kongen svarede ham: "G med Fred!" Og han begav sig til He bron. 2Sm 15 10 Men Absalon havde i al Hemmelighed sendt Bud ud i alle I sraels Stammer og ladet sige: "Nr I hrer, der stdes i Horn, s skal I rbe: Absalon er blevet Konge i Hebron!" 2Sm 15 11 Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 Mnd, som han havd e indbudt, og som drog med i god Tro uden at vide af noget. 2Sm 15 12 Og da Absalon ofrede, Slagtofre, lod han Giloniten Akito fel, Davids Rdgiver, hente i hans By Gilo. Og Sammensvrgelsen vandt i Styrke, idet flere og flere af Folket gik over til Absalon. 2Sm 15 13 Da kom en og meldte David det og sagde: "Israels Hu har vendt sig til Absalon!" 2Sm 15 14 Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jer usalem: "Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd jer af Sted, at han ikke skal skynde sig og n os, bringe ulykke over os og nedhugge Byen s Indbyggere med Svrdet!" 2Sm 15 15 Kongens Folk svarede: "Dine Trlle er rede til at gre alt, hvad du finder rigtigt, Herre Konge!" 2Sm 15 16 S drog Kongen ud, fulgt af hele sit Hus; dog lod Kongen t i Medhustruer blive tilbage for at se efter Huset. 2Sm 15 17 S drog Kongen ud, fulgt af alle sine Folk. Ved det sidste Hus gjorde de Holdt, 2Sm 15 18 og alle Krigerne gik forbi ham, ligeledes alle Kreterne og Pleterne; ogs alle Gatiten Ittajs Mnd, 600 Mand, som havde fulgt ham fra Gat, g ik forbi Kongen. 2Sm 15 19 Da sagde Kongen til Gatiten Ittaj: "Hvorfor gr ogs du med?

Vend om og bliv hos Kongen; thi du er Udlnding og er vandret ud fra din Hjemstav n; 2Sm 15 20 i Gr kom du, og i Dag skulde jeg tage dig med p vor Omflak ken, jeg, som gr uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine Landsmnd med; HERR EN vise dig Miskundhed og Trofasthed!" 2Sm 15 21 Men Ittaj svarede Kongen: "S sandt HERREN lever, og s sand t du, Herre Konge, lever: Hvor du, Herre Konge, er, der vil din Trl vre, hvad ente n det bliver Liv eller Dd!" 2Sm 15 22 Da sagde David til Ittaj: "Vel, s drag forbi!" S drog Gati ten Ittaj forbi med alle sine Mnd og hele sit Flge af Kvinder og Brn. 2Sm 15 23 Hele Landet grd hjt, medens alle Krigerne gik forbi; og Ko ngen stod i Kedrons Dal, medens alle Krigerne gik forbi ham ad Vejen til Olivent ret i rkenen. 2Sm 15 24 Ogs Zadok og Ebjatar, som bar Guds Pagts Ark, kom til Ste de; de satte Guds Ark ned og lod den st, indtil alle Krigerne fra Byen var get for bi. 2Sm 15 25 Da sagde Kongen til Zadok: "Bring Guds Ark tilbage til B yen! Hvis jeg finder Nde for HERRENs jne, frer han mig tilbage og lader mig stedes for ham og hans Bolig; 2Sm 15 26 siger han derimod: Jeg har ikke Behag i dig! se, da er j eg rede; han gre med mig, hvad ham tykkes godt!" 2Sm 15 27 Og Kongen sagde til Prsten Zadok: "Se, du og Ebjatar skal med Fred vende tilbage til Byen tillige med eders to Snner, din Sn Ahima'az og Eb jatars Sn Jonatan! 2Sm 15 28 Se, jeg bier ved Vadestederne p Jordansletten, indtil jeg fr Bud fra eder med Efterretning." 2Sm 15 29 Zadok og Ebjatar bragte da Guds Ark tilbage til Jerusale m, og de blev der. 2Sm 15 30 Men David gik grdende op ad Oliebjerget med tilhyllet Hov ed og bare Fdder, og alle Krigerne, som fulgte ham, havde tilhyllet deres Hoveder og gik grdende opefter. 2Sm 15 31 Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammens vorne, som holdt med Absalon, sagde han: "Gr Akitofels Rd til Skamme, HERRE!" 2Sm 15 32 Da David var kommet til Bjergets Top, hvor man plejede a t tilbede Gud, kom Arkiten Husjaj, Davids Ven, ham i Mde med snderrevet Kjortel og Jord p Hovedet. 2Sm 15 33 Da sagde David til ham: "Hvis du drager med, bliver du m ig til Byrde; 2Sm 15 34 men vender du tilbage til Byen og siger til Absalon: Jeg vil vre din Trl, Konge; din Faders Trl var jeg fordum, men nu vil jeg vre din Trl! s kan du gre mig Akitofels Rd til Skamme. 2Sm 15 35 Der har du jo Prsterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du hrer fra Kongens Palads, m du give Prsterne Zadok og Ebjatar Nys om. 2Sm 15 36 Se, de har der deres to Snner hos sig, Zadoks Sn Ahima'az og Ebjatars Sn Jonatan; send mig gennem dem Bud om alt, hvad I hrer." 2Sm 15 37 S kom Husjaj, Davids Ven, til Byen, og samtidig kom Absal on til Jerusalem. 2Sm 16 1 Da David var kommet lidt p den anden Side af Bjergets Top , Kom Mefibosjets Tjener Ziba ham i Mde med et Par opsadlede sler, som bar 200 Brd, 100 Rosinkager, 100 Frugter og en Dunk Vin. 2Sm 16 2 Da sagde Kongen til Ziba: "Hvad vil du med det?" Og Ziba svarede: "slerne er bestemt til Ridedyr for Kongens Hus, Brdene og Frugterne til Spise for Folkene og Vinen til Drikke for dem, der bliver trtte i rkenen!" 2Sm 16 3 S sagde Kongen: '"Hvor er din Herres Sn?" Ziba svarede Kon gen: "Han blev i Jerusalem; thi han tnkte: Nu vil Israels Hus give mig min Faders Kongedmme tilbage!" 2Sm 16 4 Da sagde Kongen til Ziba: "Dig skal hele Mefibosjets Eje ndom tilhre!" Og Ziba sagde: "Jeg bjer mig dybt! Mtte jeg finde Nde for min Herre Ko ngens jne!" 2Sm 16 5 Men da Kong David kom til Bahurim, se, da kom en Mand ve

d Navn Simei, Geras Sn, af samme Slgt som Sauls Hus, gende ud af Byen, alt imedens han udstdte Forbandelser, 2Sm 16 6 og han kastede Sten efter David og alle Kong Davids Folk , sknt alle Krigerne og alle Krnetropperne gik p begge Sider af ham. 2Sm 16 7 Og Simei forbandede ham med de Ord: "Bort, bort med dig, din Blodhund, din Usling! 2Sm 16 8 HERREN har nu bragt alt Sauls Hus's Blod over dig, han, i hvis Sted du blev Konge, og HERREN har nu givet din Sn Absalon Kongedmmet; nu ha r Ulykken ramt dig. for,i du er en Blodhund!" 2Sm 16 9 Da sagde Abisjaj, Zerujas Sn, til Kongen: "Hvorfor skal d en dde Hund have Lov at forbande min Herre Kongen? Lad mig g hen og hugge Hovedet af ham!" 2Sm 16 10 Men Kongen svarede: "Hvad har jeg med eder at gre, Zeruja snner! Nr han forbander, og nr HERREN har budt ham at forbande David, hvem tr da sig e: Hvorfor gr du det?" 2Sm 16 11 Og David sagde til Abisjaj og alle sine Folk: "Nr min ege n Sn, som er udget af min Lnd, str mig efter Livet, hvad kan man da ikke vente af de nne Benjaminit! Lad ham kun forbande, nr HERREN har budt ham det! 2Sm 16 12 Mske vil HERREN se til mig i min Nd og gre mig godt til Gen gld for hans Forbandelse i Dag!" 2Sm 16 13 Derp gik David med sine Mnd hen ad Vejen, medens Simei ful gte ham oppe p Bjergskrningen og stadig udstdte Forbandelser, slog med Sten og kast ede Stv efter ham. 2Sm 16 14 Sledes kom Kongen og alle Krigerne, som fulgte ham, udmat tede til Jordan og hvilede ud der. 2Sm 16 15 Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle I sraels Mnd, og Akitofel var hos ham. 2Sm 16 16 Da nu Arkiten Husjaj, Davids Ven, kom til Absalon, sagde han til ham: "Kongen leve, Kongen leve!" 2Sm 16 17 Absalon sagde til Husjaj: "Er det sdan, du viser din Ven Godhed? Hvorfor fulgte du ikke din Ven?" 2Sm 16 18 Husjaj svarede Absalon: "Nej, den, som HERREN og dette F olk og alle Israels Mnd har valgt, i hans Tjeneste vil jeg trde, og hos ham vil je g blive! 2Sm 16 19 Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans Sn? So m jeg har tjent din Fader, vil jeg tjene dig!" 2Sm 16 20 Absalon sagde s til Akitofel: "Kom med eders Rd! Hvad skal vi gre?" 2Sm 16 21 Akitofel svarede Absalon: "G ind til din Faders Medhustru er, som han har ladet blive tilbage for at se efter Huset; s kan hele Israel sknne , at du har lagt dig for Had hos din Fader, og alle de, der har sluttet sig til dig, vil f nyt Mod!" 2Sm 16 22 Absalons Telt blev s rejst p Taget, og Absalon gik ind til sin Faders Medhustruer i hele Israels Psyn. 2Sm 16 23 Det Rd, Akitofel gav i de Tider, gjaldt nemlig lige s mege t, som nr man adspurgte Gud; s meget gjaldt ethvert Rd af Akitofel bde hos David og Absalon. 2Sm 17 1 Derp sagde Akitofel til Absalon; " Lad mig udvlge 12000 Ma nd og bryde op i Nat og stte efter David. 2Sm 17 2 Nr jeg overfalder ham, medens han er udmattet og modfalde n, kan jeg indjage ham Skrk, og alle hans Folk vil flygte, s at jeg kan flde Kongen uden at rre nogen anden; 2Sm 17 3 s bringer jeg hele Folket tilbage til dig, som en Brud ve nder tilbage til sin Mand. Du attrr jo dog kun en enkelt Mands Liv, og hele Folke t vil da vre uskadt!" 2Sm 17 4 Det Forslag tiltalte Absalon og alle Israels ldste. 2Sm 17 5 Men Absalon sagde: "Kald dog ogs Arkiten Husjaj hid, for at vi ogs kan hre, hvad han rder til!" 2Sm 17 6 Da Husjaj kom ind, sagde Absalon til ham: "Det og det ha r Akitofel sagt; skal vi flge hans Rd? Hvis ikke, s sig du din Mening!"

2Sm 17 7 Husjaj svarede Absalon: "Denne Gang er Akitofels Rd ikke godt!" 2Sm 17 8 Og Husjaj sagde fremdeles: "Du ved, at din Fader og hans Mnd er Helte, og bitre i Hu er de som en Bjrn p Marken, hvem Ungerne er taget fra; desuden er din Fader en rigtig Kriger, som ikke lgger sig til Hvile om Natten me d Folkene. 2Sm 17 9 For jeblikket holder han sig sikkert skjult i en Klft elle r et andet Sted; falder der nu straks i Begyndelsen nogle af Folkene, vil det ry gtes, og man vil sige, at Absalons Tilhngere har lidt Nederlag; 2Sm 17 10 og da bliver selv den tapre, hvis Mod er som Lvens, forsa gt; thi hele Israel ved, at din Fader er en Helt og hans Ledsagere tapre Mnd. 2Sm 17 11 Mit Rd er derfor: Lad hele Israel fra Dan til Be'ersjeba samles om dig, talrigt som Sandet ved Havet, og drag selv med i deres Midte. 2Sm 17 12 Stder vi s p ham et eller andet Sted, hvor han nu befinder sig, kan vi falde over ham som Dug over Jorden, og der skal ikke blive en eneste tilbage, hverken han eller nogen af alle hans Mnd; 2Sm 17 13 men kaster han sig ind i en By, skal hele Israel lgge Reb om den, og vi vil slbe den ned i Dalen, s der ikke bliver Sten p Sten tilbage af d en!" Da sagde Absalon og alle Israels Mnd: "Arkiten Husjajs Rd er bedre end Akitof els!" 2Sm 17 14 HERREN havde nemlig sat sig for at gre Akitofels gode Rd t il Skamme, for at HERREN kunde bringe Ulykke over Absalon. 2Sm 17 15 Derp sagde Husjaj til Prsterne Zadok og Ebjatar: "Det og d et Rd har Akitofel givet Absalon og Israels ldste, og det og det Rd har jeg givet. 2Sm 17 16 Skynd eder nu at sende Bud til David og bring ham det Bu d: Bliv ikke Natten over ved vadestederne p Jordansletten, men sg over p den anden Side, for at ikke Kongen og alle hans Folk skal g til Grunde!" 2Sm 17 17 Jonatan og Ahima'az stod ved Rogelkilden, hvorhen en Tje nestepige til Stadighed kom og bragte dem Melding, hvorefter de gik hen og bragt e Kong David Melding; thi de turde ikke vise sig i Byen. 2Sm 17 18 Men en ung Mand opdagede dem og meldte det til Absalon; s skyndte de sig begge bort og kom ind hos en Mand i Bahurim. Han havde en Brnd i Grden, og i den steg de ned; 2Sm 17 19 Konen tog et Tppe, bredte det ud over Brnden og hldte Korn derp, s at man intet kunde opdage. 2Sm 17 20 Nu kom Absalons Folk imod i Huset til Konen og spurgte: "Hvor er Ahima'az og Jonatan?" Konen svarede: "De gik over Vandbkken!" S sgte de ef ter dem, men da de ikke fandt dem, vendte de tilbage til Jerusalem. 2Sm 17 21 S snart de var get bort, steg de to op af Brnden og gik hen og bragte Kong David Melding; og de sagde til David: "Bryd op og skynd eder ove r p den anden Side af Vandet; thi det og det Rd kom Akitofel med angende eder!" 2Sm 17 22 Da brd David op med alle sine Folk og satte over Jordan; og ved Daggry manglede ikke en eneste, alle var de kommet over Jordan. 2Sm 17 23 Men da Akitofel s, at hans Rd ikke blev fulgt, sadlede han sit sel og drog hjem til sin By; og efter at have beskikket sit Hus hngte han sig og dde. Han blev jordet i sin Faders Grav. 2Sm 17 24 David havde net Mahanajim, da Absalon tillige med alle Is raels Mnd gik over Jordan. 2Sm 17 25 Absalon havde i Joabs Sted sat Amasa over Hren; Amasa var Sn af en Ismaelit ved Navn Jitra, som var get ind til Abigajil, en Datter af Isaj og Sster til Joabs Moder Zeruja. 2Sm 17 26 Og Israel og Absalon slog Lejr i Gilead. 2Sm 17 27 Men da David kom til Mahaoajim, bragte Sjobi, Nahasj's Sn fra Rabba i Ammon, Makir, Ammiels Sn fra Lodebar, og Gileaditen Barzillaj fra Ro gelim 2Sm 17 28 Senge, Tpper, Skle og Lerkar; og Hvede, Byg, Mel, ristet K orn, Bnner, Linser, 2Sm 17 29 Honning, Surmlk, Smkvg og Komlksost bragte de David og hans Folk til Fde; thi de tnkte: "Folkene er sultne, udmattede og trstige i rkenen." 2Sm 18 1 Derp holdt David Mnstring over sit Mandskab og satte Tusin

dfrere og Hundredfrere over dem; 2Sm 18 2 og David delte Mandskabet i tre Dele; den ene Tredjedel stillede han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas Sn og Joabs Broder, og den sidste Tredjedel under Gatiten Ittaj. Kongen sagde s til Folkene: "Jeg vil se lv drage med i Kampen!" 2Sm 18 3 Men de svarede: "Du m ikke drage med; thi om vi flygter, n ser man ikke os; ja, selv om Halvdelen af os falder, nser man ikke os, men du glde r lige s meget som ti Tusinde af os; derfor er det bedst, at du holder dig rede t il at ile os til Hjlp fra Byen." 2Sm 18 4 Kongen svarede: "Jeg gr, hvad I finder bedst!" Derp stille de Kongen sig ved Porten, medens hele Mandskabet drog ud, hundredvis og tusindvi s. 2Sm 18 5 Men Kongen gav Joab, Abisjajog Ittaj den Befaling: "Far nu lempeligt med den unge Absalon!" Og hele Mandskabet hrte, hvorledes Kongen gav alle versterne Befaling om Absalon. 2Sm 18 6 Derp rykkede Krigerne i Marken mod Israel, og Slaget kom til at st i Efraims Skov. 2Sm 18 7 Der blev Israels Hr slet af Davids Folk, og der fandt et s tort Mandefald Sted den Dag; der faldt 200000 Mand. 2Sm 18 8 Kampen bredte sig over hele Egnen, og Skoven fortrede den Dag flere Folk end Svrdet. 2Sm 18 9 Absalon selv stdte p nogle af Davids Folk; Absalon red p si t Muldyr, og da Muldyret kom ind under en stor Terebintes ttte Grene, blev hans H oved hngende i Terebinten, s han hang mellem Himmel og Jord, medens Muldyret, han sad p, lb bort. 2Sm 18 10 En Mand, der s det meldte det til Joab og sagde: "Jeg s Ab salon hnge i en Terebinte." 2Sm 18 11 Da sagde Joab til Manden, der havde meldt ham det: "Nr du s det, hvorfor slog du ham da ikke til Jorden med det samme? S havde jeg givet di g ti Sekel Slv og et Blte!" 2Sm 18 12 Men Manden svarede Joab: "Om jeg s havde fet tilvejet tusi nd Sekel, havde jeg ikke lagt Hnd p Kongens Sn; thi vi hrte jo selv, hvorledes Konge n bd dig, Abisjaj og Ittaj: Vogt vel p den unge Absalon! 2Sm 18 13 Dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham -intet bliv er jo skjult for Kongen - vilde du have ladet mig i Stikken!" 2Sm 18 14 Da sagde Joab: "S gr jeg det for dig!" Dermed greb han tre Spyd og stdte dem i Brystet p Absalon, som endnu levede og hang mellem Terebinten s Grene. 2Sm 18 15 Derp trdte ti unge Mnd, der var Joabs Vbendragere, til og ga v Absalon Ddsstdet. 2Sm 18 16 Joab lod nu stde i Hornet, og Hren opgav at forflge Israel, thi Joab bd Folkene standse. 2Sm 18 17 Derp tog de og kastede Absalon i en stor Grube i Skoven o g ophobede en mgtig Stendynge over ham. Og hele Israel flygtede hver til sit. 2Sm 18 18 Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejs t sig den Stensttte, som str i Kongedalen; thi han sagde: "Jeg har ingen Sn til at bevare Mindet om mit Navn." Han havde opkaldt Stensttten efter sig selv, og endnu den Dag i Dag kaldes den "Absalons Minde". 2Sm 18 19 Da sagde Ahima'az, Zadoks Sn: "Lad mig lbe hen og bringe K ongen den gode Tidende, at HERREN har skaffet ham Ret over for hans Fjender!" 2Sm 18 20 Men Joab svarede ham: "Du skal ikke vre den, der bringer Bud i Dag; en anden Gang kan du bringe Bud, men i bag skal du ikke gre det, da Ko ngens Sn er dd!" 2Sm 18 21 Og Joab sagde til Etiopieren: "G du hen og meld Kongen, h vad du har set!" Da kastede Etiopieren sig til Jorden for Joab og ilede af Sted. 2Sm 18 22 Men Ahima'az, Zadoks Sn, sagde atter til Joab: "Ske, hvad der vil! Lad ogs mig lbe bag efter Etiopieren!" Da sagde Joab: "Hvorfor vil du de t, min Sn? For dig er der ingen Budln at hente!" 2Sm 18 23 Men han blev ved: "Ske, hvad der vil! Jeg lber!" S sagde h an: "Lb da!" Og Ahima'az lb ad Vejen gennem Jordanegnen og nede frem fr Etiopieren.

2Sm 18 24 David sad just mellem de to Porte, og Vgteren steg op p Po rttaget ved Muren; da han s ud, se, da kom en Mand lbende alene. 2Sm 18 25 Vgteren rbte og meldte det til Kongen, og Kongen sagde: "E r han alene, har han Bud at bringe!" Men medens Manden fortsatte sit Lb og kom nrm ere, 2Sm 18 26 s Vgteren en anden Mand komme lbende og rbte ned i Porten: " Der kommer een Mand til lbende alene!" Kongen sagde: "Ogs han har Bud at bringe!" 2Sm 18 27 Da rbte Vgteren: "Den forreste lber sledes, at det ser ud ti l at vre Ahima'az, Zadoks Sn!" Kongen sagde: "Det er en god Mand, han kommer med g odt Bud!" 2Sm 18 28 Imidlertid var Ahima'az kommet nrmere og rbte til Kongen: "Hil dig!" S kastede han sig ned p Jorden for Kongen og sagde: "Lovet vre HERREN di n Gud, som gav dem, der lftede Hnd mod min Herre Kongen, i din Hnd!" 2Sm 18 29 Kongen spurgte: "Er den unge Absalon uskadt?" Ahima'az s varede: "Jeg s, at der var stor Tummel, da Kongens Trl Joab sendte din Trl af Sted, men jeg ved ikke, hvad det var." 2Sm 18 30 Kongen sagde da: "Trd til Side og stil dig der!" Og han t rdte til Side og blev stende. 2Sm 18 31 I det samme kom Etiopieren; og Etiopieren sagde: "Der er Bud til min Herre Kongen: HERREN har i Dag skaffet dig Ret over for alle dine M odstandere!" 2Sm 18 32 Kongen spurgte Etiopieren: "Er den unge Absalon uskadt?" Og han svarede: "Det g min Herre Kongens Fjender og alle dine Modstandere som de n unge Mand!" 2Sm 18 33 Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen p Taget over Porten og grd; og han gik frem og tilbage og klagede: Min Sn Absalon, min Sn, min Sn Absalon! Var jeg blot dd i dit Sted! Absalon, min Sn, min Sn!" 2Sm 19 1 Joab fik nu Efterretning om, at Kongen grd og srgede over Absalon, 2Sm 19 2 og Sejren blev den Dag til Sorg for alt Folket, fordi de t hrte, at Kongen srgede dybt over sin Sn. 2Sm 19 3 Og Folket stjal sig den Dag ind i Byen, som man stjler si g bort af Skam, nr man har taget Flugten i Kampen. 2Sm 19 4 Kongen havde tilhyllet sit Ansigt og klagede hjt: "Min Sn Absalon, min Sn, Absalon, min Sn!" 2Sm 19 5 Da gik Joab ind til Kongen og sagde: "Du beskmmer i Dag a lle dine Folk, der dog i bag har reddet dit Liv og dine Snners og Dtres, Hustruers og Medhustruers Liv, 2Sm 19 6 siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som el sker dig; thi i dag viser du, at verster og Folk er intet for dig. Ja, nu forstr j eg, at du vilde have vret tilfreds, hvis Absalon i Dag var i Live og alle vi andr e dde. 2Sm 19 7 St nu op og g ud og tal godt for dine Folk; thi jeg svrger ved HERREN, at hvis du ikke gr det, bliver ikke en eneste Mand hos dig Natten ove r, og dette vil volde dig strre Ulykke end alt, hvad der har ramt dig fra din Ung dom af og til nu!" 2Sm 19 8 S stod Kongen op og satte sig i Porten; og da man fik at vide, at Kongen sad i Porten, kom alt Folket hen og stillede sig foran Kongen. M en efter at Israeliterne var flygtet hver til sit, 2Sm 19 9 begyndte alt Folket i alle Israels Stammer at g i Rette m ed hverandre, idet de sagde: "Kongen frelste os fra vore Fjenders Hnd; det var ha m, som reddede os af Filisternes Hnd; og nu har han mttet rmme Landet for Absalon. 2Sm 19 10 Men Absalon, som vi havde salvet til Konge over os, er f aldet i Kampen. Hvorfor tver l da med at fre Kongen tilbage?" 2Sm 19 11 Men da alle Israeliternes Ord kom Kong David for re, send te han Bud til Prsterne Zadok og Ebjatar og lod sige: "Tal til Judas ldste og sig: Hvorfor vil I vre de sidste til at fre Kongen tilbage til hans Hus? 2Sm 19 12 I er jo mine Brdre, I er mit Kd og Blod. Hvorfor vil I vre de sidste til at fre Kongen tilbage? 2Sm 19 13 Og til Amasa skal l sige: Er du ikke mit Kd og Blod? Gud

ramme mig bde med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal vre min Hrfrer i Joabs Sted!" 2Sm 19 14 S vendte alle Judas Mnds Hjerter sig til ham, alle som een , og de sendte Bud til Kongen: "Vend tilbage med alle dine Folk!" 2Sm 19 15 Og da Kongen p Hjemvejen kom til Jordan, var Juderne komme t til Gilgal for at g Kongen i Mde og fre ham over Jordan. 2Sm 19 16 Da skyndte Benjaminiten Simei, Geras Sn, fra Bahurim sig sammen med Judas Mnd ned for at g Kong David i Mde, 2Sm 19 17 fulgt af tusind Mnd fra Benjamin. Ogs Ziba, som var Tjener i Sauls Hus, var med sine femten Snner og tyve Trlle ilet til Jordan forud for Ko ngen, 2Sm 19 18 og de var sat over Vadestedet for at stte Kongens Hus ove r og vre ham til Tjeneste. Men da Kongen skulde til at g over Floden kastede Simei , Geras Sn, sig ned for ham 2Sm 19 19 og sagde: "Min Herre tilregne mig ikke min Brde og tnke ik ke mere p, hvad din Trl forbrd, den Dag min Herre Kongen drog bort fra Jerusalem ' Kongen agte ikke derp; 2Sm 19 20 thi din Trl ved, at han har syndet, men se, jeg er i Dag den frste af hele Josefs Hus, der er kommet herned for at g min Herre Kongen i Mde! " 2Sm 19 21 Da tog Abisjaj, Zerujas Sn, Ordet og sagde: "Skal Simei i kke lide Dden til Straf for, at han forbandede HERRENs Salvede?" 2Sm 19 22 Men David svarede: "Hvad er der mig og eder imellem, I Z erujasnner, at I vil vre mine Modstandere i Dag? Skulde nogen i Israel lide Dden i Dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er Konge over Israel?" 2Sm 19 23 Derp sagde Kongen til Simei: "Du skal ikke d!" Og Kongen t ilsvor ham det. 2Sm 19 24 Ogs Mefibosjet, Sauls Snnesn, var draget ned for at g Kongen i Mde. Han havde ikke plejet sine Fdder eller sit Skg eller tvttet sine Klder, fra d en Dag Kongen gik bort, til den Dag han kom uskadt tilbage. 2Sm 19 25 Da han nu kom fra Jerusalem for at g Kongen i Mde, sagde K ongen til ham: "Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?" 2Sm 19 26 Han svarede: "Herre Konge, min Trl bedrog mig; thi din Trl bd ham sadle mit sel, for at jeg kunde sidde op og flge Kongen; din Trl er jo lam; 2Sm 19 27 men i Stedet bagtalte han din Trl hos min Herre Kongen. D og, min Herre Kongen er jo som en Guds Engel. Gr, hvad du finder for godt! 2Sm 19 28 Thi sknt hele mit Fdrenehus kun havde Dden at vente af min Herre Kongen, gav du din Trl Plads imellem dine Bordfller; hvad Ret har jeg da end nu til at krve noget eller anrbe Kongen?" 2Sm 19 29 Da sagde Kongen til ham: "Hvorfor bliver du ved med at t ale? Her er mit Ord: Du og Ziba skal dele Jordegodset!" 2Sm 19 30 Mefibosjet svarede Kongen: "Han m gerne f det hele, nu min Herre Kongen er kommet uskadt hjem!" 2Sm 19 31 Ogs Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte m ed Kongen for at ledsage ham til Jordan. 2Sm 19 32 Barzillaj var en Olding p firsindstyve r; det var ham, som havde srget for Kongens Underhold, medens han var i Mahanajim, thi han var en me get velstende Mand. 2Sm 19 33 Kongen sagde nu til Barzillaj: "Flg med mig, jeg vil srge for, at du i din Alderdom fr dit Underhold hos mig i Jerusalem!" 2Sm 19 34 Men Barzillaj svarede Kongen: "Hvor lang Tid har jeg end nu tilbage, at jeg skulde flge med Kongen op til Jerusalem? 2Sm 19 35 Jeg er nu firsindstyve r gammel; mon jeg kan skelne melle m godt og ondt, eller mon din Trl har nogen Smag for, hvad jeg spiser eller drikk er, mon jeg endnu har re for Sangeres og Sangerinders Rst? Hvorfor skulde din Trl d a i Fremtiden falde min Herre Kongen til Byrde? 2Sm 19 36 Kun det lille Stykke Vej til Jordan vilde din Trl ledsage Kongen; hvorfor vil Kongen give mig s meget til Gengld? 2Sm 19 37 Lad din Trl vende tilbage, at jeg kan d i min egen By ved mine Forldres Grav! Men her er din Trl Kimham; lad ham flge med min Herre Kongen, o

g gr med ham, hvad dig tykkes bedst!" 2Sm 19 38 Da sagde Kongen: "Kimham skal flge med mig, og jeg vil gre med ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du nsker, vil jeg gre for dig!" 2Sm 19 39 Derp gik alle Krigerne over Jordan, medens Kongen blev ste nde; og Kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter Barzillaj vendte t ilbage til sit Hjem. 2Sm 19 40 S drog Kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. He le Judas Folk fulgte med Kongen og desuden Halvdelen af Israels Folk. 2Sm 19 41 Men nu kom alle Israeliterne til Kongen og sagde: "Hvorf or har vore Brdre, Judas Mnd, bortfrt dig og bragt Kongen og hans Hus over Jordan t illige med alle Davids Mnd?" 2Sm 19 42 Da svarede alle Judas Mnd Israels Mnd: "Kongen str jo os nrm est; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af Kongen eller taget noget fra h am?" 2Sm 19 43 Israels Mnd svarede Judas Mnd: "Vi har ti Gange Part i kon gen, og tilmed har vi Frstefdselsretten fremfor eder; hvorfor har I da tilsidesat os? Og var det ikke os, der frst talte om at fre vor Konge tilbage?" Men Judas Mnds Svar var endnu hrdere end Israels Mnds. 2Sm 20 1 Nu var der tilfldigvis en slet Person ved navn Sjeba, Bik ris Sn, en Benjaminit. Han stdte i Hornet og sagde: "Vi har ingen Del i David, ing en Lod i Isajs Sn! Hver Mand til sine Telte, Israel!" 2Sm 20 2 Da faldt alle Israels Mnd fra David og gik over til Sjeba , Bikris Sn, medens Judas Mnd trofast fulgle deres Konge fra Jordan til Jerusalem. 2Sm 20 3 Da David kom til sit Hus i Jerusalem, tog Kongen sine ti Medhustruer, som han havde ladet tilbage for at se efter Huset, og lod dem brin ge til et bevogtet Hus, hvor han srgede for deres Underhold; men han gik ikke mer e ind til dem, og sledes levede de indesprret til deres Ddedag som Kvinder, der er Enker, sknt deres Mnd endnu lever. 2Sm 20 4 Derp sagde Kongen til Amasa: "Stvn Judas Mnd sammen i Lbet a f tre Dage og indfind dig da her!" 2Sm 20 5 Amasa gik s bort for at stvne Judas Mnd sammen. Men da han tvede ud over den fastsatte Frist, 2Sm 20 6 sagde David til Abisjaj: "Nu bliver Sjeba, Bikris Sn, os farligere end Absalon! Tag derfor din Herres Folk og st efter ham, for at han ikk e skal kaste sig ind i befstede Byer og slippe fra os!" 2Sm 20 7 Med Abisjaj drog Joab, Kreterne og Pleterne og alle Krnet ropperne ud fra Jerusalem for at stte efter Sjeba, Bikris Sn. 2Sm 20 8 Men da de var ved den store Sten i Gibeon, kom Amasa dem i Mde. Joab var ifrt sin Vbenkjortel, og over den havde han spndt et Svrd, hvis Sked e var bundet til hans Lnd; og det gled ud og faldt til Jorden. 2Sm 20 9 Joab sagde da til Amasa: "Gr det dig vel, Broder?" Og Joa b greb med hjre Hnd om Amasas Skg for at kysse ham. 2Sm 20 10 Men Amasa tog sig ikke i Vare for det Svrd, Joab havde i sin venstre Hnd; Joab stdte det i Underlivet p ham, s hans Indvolde vltede ud p Jorden , og han dde ved det ene Std. Derp satte Joab og hans Broder Abisjaj efter Sjeba, B ikris Sn, 2Sm 20 11 medens en af Joabs Folk blev stende ved Amasa og rbte: "En hver, der bryder sig om Joab og holder med David, flge efter Joab!" 2Sm 20 12 Men Amasa l midt p Vejen, svmmende i sit Blod, og da Manden s, at alt Folket stod stille der, vltede han Amasa fra Vejen ind p Marken og kaste de en Kappe over ham; thi han s, at alle, der kom forbi, stod stille. 2Sm 20 13 S snart han var fjernet fra Vejen, fulgte alle efter Joab for at stte efter Sjeba, Bikris Sn. 2Sm 20 14 Denne drog imidlertid gennem alle Israels Stammer indtil Abel-Bet-Ma'aka, og alle Bikriterne samlede sig og fulgte ham. 2Sm 20 15 Da kom de og belejrede ham i Abel-Bet-Ma'aka, idet de op kastede en Vold om Byen. Men medens alt Krigsfolket, der var med Joab, arbejdede p at bringe Muren til Fald, 2Sm 20 16 trdte en klog Kvinde fra Byen hen p Formuren og rbte: "Hr, hr ! Sig til Joab, at han skal komme herhen; jeg vil tale med ham!"

2Sm 20 17 Da han kom hen til hende, spurgte Kvinden: "Er du Joab?" Og da han svarede ja, sagde hun: "Hr din Trlkvindes Ord!" Han svarede: "Jeg hrer!" 2Sm 20 18 S sagde hun: "I gamle Dage sagde man: Man sprge dog i Abel og Dan, om det er get af Brug, hvad gode Folk i Israel vedtog! 2Sm 20 19 Og nu sger du at bringe Dd over en By, som er en Moder i I srael! Hvorfor vil du delgge HERRENs Arvelod?" 2Sm 20 20 Joab svarede: "Det vre langt fra mig, det vre langt fra mi g at delgge eller volde Fordrv! 2Sm 20 21 Sledes er det ingenlunde ment! Men en Mand fra Efraims Bj erge ved Navn Sjeba, Bikris Sn, har lftet sin Hnd mod Kong David; hvis I blot vil u dlevere ham, bryder jeg op fra Byen!" Da sagde Kvinden til Joab: "Hans Hoved ska l blive kastet ned til dig gennem Muren!" 2Sm 20 22 Kvinden fik s ved sin Klogskab hele Byen overtalt til at hugge Hovedet af Sjeba, Bikris Sn, og de kastede det ned til Joab. Da stdte han; i Hornet, og de brd op fra Byen og spredte sig hver til sit, medens Joab selv vend te tilbage til Kongen i Jerusalem. 2Sm 20 23 Joab stod over hele Israels Hr; Benaja, Jojadas Sn, over K reterne og Pleterne; 2Sm 20 24 Adoniram havde Tilsynet med Hoveriarbejdet; Josjafat, Ah iluds Sn, var Kansler; 2Sm 20 25 Sjeja var Statsskriver, Zadok og Ebjatar Prster; 2Sm 20 26 ogs Ja'iriten Ira var Prst hos David. 2Sm 21 1 Under Davids Regering blev der Hungersnd tre r i Trk. Da sgt e David HERRENs syn; og HERREN sagde: "Der hviler Blodskyld p Saul og hans Hus, fo rdi han drbte Gibeoniterne!" 2Sm 21 2 Kongen lod derfor Gibeoniterne kalde og sagde til dem Gibeoniterne hrte ikke til Israeliterne, men til Levningerne af Amoriterne; og skn t Israeliterne havde givet dem endeligt Tilsagn, havde Saul i sin Iver for Israe literne og Juda sgt at udrydde dem 2Sm 21 3 David sagde til Gibeoniterne: "Hvad kan jeg gre for eder, og hvorledes skal jeg skaffe Soning, s at I kan velsigne HERRENs Arvelod?" 2Sm 21 4 Gibeoniterne svarede: "Det er ikke Slv eller Guld, der er os og Saul og hans Hus imellem, og vi har ikke Lov at drbe nogen Mand i Israel!" Han sagde da: "Hvad I forlanger, vil jeg gre for eder!" 2Sm 21 5 S sagde de til Kongen: "Den Mand, som bragte delggelse over os og tnkte p at udrydde os, s vi ikke skulde kunne vre nogetsteds inden for Israel s Landemrke. 2Sm 21 6 lad syv Mnd af hans Efterkommere blive udleveret os, for at vi kan hnge dem op for HERREN i Gibeon p HERRENs Bjerg!" Kongen sagde: "Jeg vil udlevere dem!" 2Sm 21 7 Men Kongen sknede Mefibosjet, en Sn af Sauls Sn Jonatan, af Hensyn til den Ed ved HERREN, som var imellem David og Sauls Sn Jonatan. 2Sm 21 8 Derimod tog Kongen de to Snnner, som Rizpa, Ajjas Datter, havde fdt Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem Snner, som Merab, Sauls Datter, h avde fdt Adriel, en Sn af Barzillaj fra Mehola, 2Sm 21 9 og udleverede dem til Gibeoniterne, som hngte dem op p Bje rget for HERRENs syn. Sledes omkom alle syv p een Gang, og de blev drbt frst p Hsten, Byghstens Begyndelse. 2Sm 21 10 Men Rizpa, Ajjas Datter, tog sit Srgeklde, bredte det ud p Klippen og sad der fra Hstens Begyndelse, indtil der atter strmmede Vand fra Himme len ned over dem; og hun tillod ikke Himmelens Fugle at kaste sig over dem om Da - gen eller Markens Dyr om Natten. 2Sm 21 11 Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas Datter, Sauls Me dhustru, havde gjort, 2Sm 21 12 drog han hen og hentede Sauls og hans Sn Jonatans Ben hos Borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stjlet dem p Torvet i Bet-Sjan, hvor Filist erne havde hngt dem op, dengang de slog Saul p Gilboa. 2Sm 21 13 Og da han havde hentet Sauls og hans Sn Jonatans Ben der, samlede man Benene af de hngte 2Sm 21 14 og jordede dem sammen med Sauls og hans Sn Jonatans Ben i

Zela i Benjamins Land i hans Fader Kisj's Grav. Alt, hvad Kongen havde pbudt, bl ev gjort; derefter forbarmede Gud sig over Landet. 2Sm 21 15 Da det atter kom til Kamp mellem Filisterne og Israel, d rog David med sine Folk ned og kastede sig ind i Gob og kmpede med Filisterne. 2Sm 21 16 Da fremstod Dod, som var af Rafaslgten, og hvis Spyd veje de 300 Sekel Kobber; han var ifrt en ny Rustning, og han havde i Sinde at sl David ihjel. 2Sm 21 17 Men Abisjaj, Zerujas Sn, kom ham til Hjlp og huggede Filis teren ned. Da besvor Davids Mnd ham og sagde: "Du m ikke mere drage i Kamp med os, for at du ikke skal slukke Israels Lampe!" 2Sm 21 18 Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gob. H usjatiten Sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af Rafaslgten. 2Sm 21 19 Atter kom det til Kamp med Filisterne i Gob, Beflehemite n Elhanan, Ja'irs Sn, nedhuggede da Gatiten Goliat, hvis Spydstage var som en Vver bom. 2Sm 21 20 Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kmpestor Mand med seks Fingre p hver Hnd og seks Ter p hver Fod, i alt fire og tyve; han var ogs a f Rafaslgten. 2Sm 21 21 Han hnede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Sn af Davi ds Broder Sjim'a, ham ned. 2Sm 21 22 Disse fire var af Rafaslgten i Gat; de faldt for Davids o g hans Mnds Hnd. 2Sm 22 1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frels t ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hnd. 2Sm 22 2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, 2Sm 22 3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Fre lseshorn, mit Vrn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold! 2Sm 22 4 Jeg pkalder HERREN, den Hjlovede, og frelses fra mine Fjen der. 2Sm 22 5 Ddens Brndinger omsluttede mig, delggelsens Strmme forfrdede m ig, 2Sm 22 6 Ddsrigets Reb omspndte mig, Ddens Snarer faldt over mig; 2Sm 22 7 i min Vnde pkaldte jeg HERREN og rbte til min Gud. Han hrte min Rst fra sin Helligdom, mit Rb fandt ind til hans rer! 2Sm 22 8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bved og r ysted, thi hans Vrede blussede op. 2Sm 22 9 Rg for ud af hans Nse, fortrende Ild af hans Mund, Glder gni strede fra ham. 2Sm 22 10 Han snkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fdder; 2Sm 22 11 bret af Keruber flj han, svved p Vindens Vinger; 2Sm 22 12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mrke Vandmasser, van dfyldte Skyer. 2Sm 22 13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildglder ud. 2Sm 22 14 HERREN tordned fra Himlen, den Hjeste lod hre sin Rst; 2Sm 22 15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle o g skrmmede dem. 2Sm 22 16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes v ed HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust. 2Sm 22 17 Han udrakte Hnden fra det hje og greb mig, drog mig op af de vldige Vande, 2Sm 22 18 frelste mig fra mine mgtige Fjender, fra mine Avindsmnd; d e var mig for strke. 2Sm 22 19 P min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Vrn. 2Sm 22 20 Han frte mig ud i bent Land, han frelste mig, thi han havd e Behag i mig. 2Sm 22 21 HERREN gengldte mig efter min Retfrd, lnned mig efter mine Hnders Uskyld; 2Sm 22 22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudlshed ik ke min Gud;

2Sm 22 23 hans Bud stod mig alle for je, jeg veg ikke fra hans Love . 2Sm 22 24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brde. 2Sm 22 25 HERREN lnned mig efter min Retfrd, mine Hnders Uskyld, som var ham for je! 2Sm 22 26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den rets indige, 2Sm 22 27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefuld e. 2Sm 22 28 De arme giver du Frelse, hovmodiges jne Skam! 2Sm 22 29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mrke. 2Sm 22 30 Thi ved din Hjlp sndrer jeg Mure, ved min Guds Hjlp springe r jeg over Volde. 2Sm 22 31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der stter deres Lid til ham. 2Sm 22 32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud, 2Sm 22 33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jvnede Vejen for mi g, 2Sm 22 34 gjorde mine Fdder som Hindens og gav mig Fodfste p Hjne, 2Sm 22 35 oplrte min Hnd til Krig, s mine Arme spndte Kobberbuen? 2Sm 22 36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor; 2Sm 22 37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede i kke. 2Sm 22 38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte frst om, da de var gjort til intet, 2Sm 22 39 slog dem ned, s de ej kunde rejse sig, men l faldne under min Fod. 2Sm 22 40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Kn for mig; 2Sm 22 41 du slog mine Fjender p Flugt mine Avindsmnd ryddede jeg af Vejen. 2Sm 22 42 De rbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke . 2Sm 22 43 Jeg knuste dem som Jordens Stv, som Gadeskarn tramped jeg p dem. 2Sm 22 44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Hvding; nu tjener mig ukendte Folk; 2Sm 22 45 Udlandets Snner kryber for mig; blot de hrer om mig, lyder de mig: 2Sm 22 46 Udlandets Snner vansmgter, kommer sklvende frem af deres Sk jul. 2Sm 22 47 HERREN lever, hjlovet min Klippe, ophjet vre min Frelses Gu d, 2Sm 22 48 den Gud, som giver mig Hvn, lgger Folkeslag under min Fod 2Sm 22 49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophjer mig over mine Mo dstandere, fra Voldsmnd frelser du mig. 2Sm 22 50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, 2Sm 22 51 du, som kraftig hjlper din Konge og viser din Salvede Mis kundhed. David og hans t evindelig. 2Sm 23 1 Dette er Davids sidste Ord; S siger David, Isajs Sn, s sige r Manden, Hjt ophjet, Jakobs Guds salvede, Helten i Israels Sange: 2Sm 23 2 Ved mig talede HERRENs nd, hans Ord var p min Tunge. 2Sm 23 3 Jakobs Gud talede til mig, Israels Klippe sagde: "En ret frdig Hersker blandt Mennesker, en, der hersker i Gudsfrygt, 2Sm 23 4 han strler som Morgenrden, som den skyfri Morgensol, der f remlokker Urter af Jorden efter Regn." 2Sm 23 5 Sledes har jo mit Hus det med Gud. Han gav mig en evig Pa

gt, fuldgod og vel forvaret. Ja, al min Frelse og al min Lyst, skulde han ikke l ade den spire frem? 2Sm 23 6 Men Niddinger er alle som Torne i rk, der tages ikke p dem med Hnder; 2Sm 23 7 ingen rrer ved dem uden med Jern og Spydstage, i Ilden brn des de op. 2Sm 23 8 Navnene p Davids Helte var flgende: Hakmoniten Isjbosjet, Anfreren for de tre; det var ham, der engang svang sit Spyd over 800 faldne p een Gang. 2Sm 23 9 Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodi s Sn; han var med David ved Pas-Dammim, dengang Filisterne samlede sig der til Ka mp. Da Israels Mnd trak sig tilbage, 2Sm 23 10 holdt han Stand og huggede ned blandt Filisterne, til ha ns Hnd blev trt og klbede fast ved Svrdet; HERREN gav dem den bag en stor Sejr. S ven dte Folket tilbage og fulgte ham, kun for at plyndre. 2Sm 23 11 Efter ham kom Harariten Sjamma, Ages Sn. Engang havde Fil isterne samlet sig i Lehi, hvor der var en Mark fuld af Linser, og Folket flygte de for Filisterne; 2Sm 23 12 men han stillede sig op midt p Marken og holdt den og hug gede Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr. 2Sm 23 13 Engang drog tre af de tredive ned og kom til David p Klip pens Top, til Adullams Hule, medens Filisterskaren var lejret i Refaimdalen. 2Sm 23 14 David var dengang i Klippeborgen, medens Filisternes Best ning l i Betlehem. 2Sm 23 15 S vgnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?" 2Sm 23 16 Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, s te Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udgd det for HERREN 2Sm 23 17 med de Ord: "HERREN vogte mig for at gre det! Skulde jeg drikke de Mnds Blod, som har vovet deres Liv!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dd udfrte de tre Helte. 2Sm 23 18 Abisjaj, Joabs Broder, Zerujas Sn, var Anfrer for de tredi ve. Han svang sit Spyd over 300 faldne, og han var navnkundig iblandt de tredive ; 2Sm 23 19 iblandt de tredive var han hjtret, og han var deres Anfrer; men de tre nede han ikke. 2Sm 23 20 Benaja, Jojadas Sn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udfrt store Heltegerninger; han fldede de to Arielsnner fra Moah; og han steg ned og fldede en Lve i en Cisterne, en Dag der var faldet Sne. 2Sm 23 21 Ligeledes fldede han gypteren, en kmpestor Mand. gypteren ha vde et Spyd i Hnden, men han gik ned imod ham meden Stok, vristede Spydet ud af Hn den p ham og drbte ham med hans eget Spyd. 2Sm 23 22 Disse Heltegerninger udfrte Benaja, Jojadas Sn, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte; 2Sm 23 23 iblandt de tredive var han hjt ret, men de tre nede han ikk e. David satte ham over sin Livvagt. 2Sm 23 24 Til de tredive hrte Asa'el' Joabs Broder; Elbanan, Dodos Sn fra Betlehem; 2Sm 23 25 Haroditen Sjamma; Haroditen Elika; 2Sm 23 26 Paltiten Helez; Ira, Ikkesj's Sn fra Tekoa; 2Sm 23 27 Abiezer fra Anatot; Husjatiten Sibbekaj; 2Sm 23 28 Ahohiten Zalmon; Maharaj fra Netofa; 2Sm 23 29 Heled, Ba'anas Sn, fra Nefofa; Ittaj, Ribajs Sn, fra det b enjaminitiske Gibea; 2Sm 23 30 Benaja fra Pir'aton; Hiddaj fra Nahale-Ga'asj; 2Sm 23 31 Abiba'al fra Araba; Azmavet fra Bahurim; 2Sm 23 32 Sja'alboniten Eljaba; Guniten Jasjen; 2Sm 23 33 Harariten Jonatan, Sjammas Sn; Harariten Ahi'am, Sjarars Sn;

2Sm 23 34 Elifelet, Ahazbajs Sn, fra Bet-Ma'aka; Eliam, Akitofels Sn , fra Gilo; 2Sm 23 35 Hezro fra Karmel; Pa'araj fra Arab; 2Sm 23 36 Jig'al, Natans Sn, fra Zoba; Gaditen Bani; 2Sm 23 37 Ammoniten Zelek; Naharaj fra Be'erot, der var Joabs, Zer ujas Sns, Vbendrager; 2Sm 23 38 Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; 2Sm 23 39 Hetiten Urias. I alt syv og tredive. 2Sm 24 1 Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, s at han g gede David mod dem og sagde: "G hen og hold Mandtal over Israel og Juda!" 2Sm 24 2 Kongen sagde da til Joab og Hrfrerne, der var hos ham: "Dr ag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold Mnstring over Folk et, for at jeg kan f Tallet p det at vide!" 2Sm 24 3 Men Joab svarede Kongen: "Mtte HERREN din Gud forge Folket hundredfold, og mtte min Herre Kongen selv opleve det - men hvorfor har min Herr e Kongen sat sig sligt for?" 2Sm 24 4 Men Joab og Hrfrerne mtte bje sig for Kongens Ord. Joab og Hr frerne forlod derfor Kongen for at holde Mnstring over Israels Folk. 2Sm 24 5 De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der li gger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer; 2Sm 24 6 s kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kades j, derp til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon; 2Sm 24 7 s kom de til Fstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'a nernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judiske Sydland. 2Sm 24 8 Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Mneder og t yve Dage, kom de tilbage til Jerusalem. 2Sm 24 9 Joab opgav derp Kongen Tallet, der var fundet ved Folktlli ngen, og Israel talte 800000 kraftige, vbenfre Mnd, Juda 500000 Mnd. 2Sm 24 10 Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: "Jeg har syndet svarlig i, hvad je g har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brde, thi jeg har handlet som en s tor Dre!" 2Sm 24 11 Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profete n Gad, Davids Seer, sledes: 2Sm 24 12 "G hen og sig til David: S siger HERREN; Jeg forelgger dig tre Ting; vlg selv, hvilken jeg skal lade times dig!" 2Sm 24 13 Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: "Sk al der komme tre Hungersndsr over dig i dit Land, eller vil du i tre Mneder jages p Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? O vervej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" 2Sm 24 14 David svarede Gad: "Jeg er i sre stor Vnde - lad os s falde i HERRENs Hnd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehnd vil jeg ikke falde! " 2Sm 24 15 S valgte David da Pesten. Ved Hvedehstens Tid begyndte Sot en at ramme Folket; og der dde 70000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba. 2Sm 24 16 Da Engelen udrakte sin Hnd mod Jerusalem for at delgge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som delagde Folket "Nu er det nok, drag din Hnd tilbage!" HERRENs Engel var da ved Jebusiten Aravnas Trskeplads . 2Sm 24 17 Men da David s Engelen, som slog Folket, sagde han til HE RREN: "Det er mig, der har syndet, mig, der har beget Brden; men Frene der, hvad ha r de gjort? Lad din Hnd dog ramme mig og mit Fdrenehus!" 2Sm 24 18 Samme Dag kom Gad til David og sagde: "G op og rejs HERRE N et Alter p Jebusiten Aravnas Trskeplads!" 2Sm 24 19 Og David gik derop efter Gads Ord, sledes som HERREN havd e pbudt. 2Sm 24 20 Da Aravna, der var ved at trske Hvede, s ned og fik je p Kon gen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig p sit Ansigt ti l Jorden for ham; 2Sm 24 21 og Aravna sagde: "Hvorfor kommer min Herre Kongen til si

n Trl?" David svarede: "For at kbe Trskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket m blive friet fra Plagen!" 2Sm 24 22 Da sagde Aravna til David: "Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brndoffer og Trskeslderne og Okserne s Stavtj til Brndsel! 2Sm 24 23 Min Herre Kongens Trl giver Kongen det hele!" Og Aravna s agde til Kongen: "Mtte HERREN din Gud have Behag i dig!" 2Sm 24 24 Men Kongen svarede Aravna: "Nej, jeg vil kbe det af dig f or dets fulde Vrdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brndofre, som intet koster mig!" S kbte David Trskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Slvsekel; 2Sm 24 25 og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brndofre o g Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen . 1Kn 1 1 Da Kong David var gammel og til rs, kunne han ikke blive varm, sknt man dkkede ham til med Tpper. 1Kn 1 2 Da sagde hans Folk til ham: "Det er bedst, man sger efter en ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan vre om Kongen og pleje ham; nr hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen varm!" 1Kn 1 3 S sgte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fa ndt Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen. 1Kn 1 4 Hun var en sre smuk Pige: og hun plejede kongen og gik ha m til Hnde; men Kongen havde ikke Omgang med hende. 1Kn 1 5 Adonija, Haggits Sn, dristede sig til at sige: "Jeg vil vr e Konge!" Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mnd til at lbe f oran sig. 1Kn 1 6 Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: "Hvo rfor brer du dig sledes ad?" Han havde et sre smukt Ydre og var den ldste efter Absa lom. 1Kn 1 7 Han underhandlede med Joab, Zerujas Sn, og Prsten Ebjatar; de tog Adonijas Parti og stttede ham, 1Kn 1 8 mens Prsten Zadok, Jojadas Sn Benaja, Profeten Natan, Sjim i og Re'i og Davids Krnetropper ikke sluttede sig til Adonija. 1Kn 1 9 Adonija lod nu slagte Sm kvg, Hornkvg og Fedekvg ved Slanges tenen, der str ved Rogelkilden, og indbd alle sine Brdre, Kongesnnerne, og alle de j udiske Mnd, der stod i Kongens Tjeneste; 1Kn 1 10 men Profeten Natan, Benaja, Krnetropperne og sin Broder S alomo indbd han ikke. 1Kn 1 11 Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: "Du har vel hr t, at Adonija, Haggits Sn, har opkastet sig til Konge uden vor Herre Davids Viden de? 1Kn 1 12 Lad mig nu give dig et Rd, for at du kan redde dit eget o g din sn Salomos Liv: 1Kn 1 13 Du skal g ind til Kong David og sige til ham: Herre konge , du har jo tilsvoret din Trlkvinde: Din Sn Salomo skal vre Konge efter mig og sidd e p min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet sig til Konge? 1Kn 1 14 Og medens du endnu str og taler med Kongen, kommer jeg ti l og bekrfter dine Ord!" 1Kn 1 15 Da gik Batseba ind til kongen i hans Vrelse - Kongen var meget gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til Hnde 1Kn 1 16 og Batseba bjede sig og kastede sig til Jorden for Kongen . Da sagde Kongen: "Hvad nsker du?" 1Kn 1 17 Hun svarede: "Herre, du har jo tilsvoret din Trlkvinde ve d HERREN din Gud: Din Sn Salomo skal vre konge efter mig og sidde p min Trone! 1Kn 1 18 Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit V idende, Herre Konge! 1Kn 1 19 Han har ladet slagte Hornkvg, Fedekvg og Smkvg i Mngde og ind budt alle Kongesnnerne, Prsten Ebjatar og Hrfreren Joab, men din Trl Salomo har han i kke indbudt. 1Kn 1 20 P dig, Herre Konge, er hele Israels jne rettet, for at du skal give dem til Kende, hvem der skal vre din Efterflger og sidde p min Herre Kong

ens Trone. 1Kn 1 21 Ellers glder det mit og min Sn Salomos Liv, nr min Herre Ko ngen har lagt sig til Hvile hos sine Fdre!" 1Kn 1 22 Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan, 1Kn 1 23 og det blev meldt Kongen: "Profeten Natan er her!" S trdte han frem for Kongen og kastede sig p sit Ansigt til Jorden for ham. 1Kn 1 24 Derp sagde Natan: "Herre konge, du har vel sagt, at Adoni ja skal vre Konge efter dig og sidde p din Trone? 1Kn 1 25 Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkvg, Fedekvg og Smkvg i Mngde og indbudt alle Kongesnnerne, Hrfrerne og Prsten Ebjatar, og spiser og drikker de sammen med ham og rber: Leve Kong Adonija! 1Kn 1 26 Men han har hverken indbudt mig, din Trl, eller Prsten Zad ok eller Benaja, Jojadas Sn, eller din Trl Salomo! 1Kn 1 27 Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, u den at du har ladet dine Trlle vide, hvem der skal sidde p min Herre Kongens Trone efter dig?" 1Kn 1 28 Da svarede Kong David: "Kald mig Batseba hid!" Og hun trd te frem for Kongen og stillede sig foran ham. 1Kn 1 29 Da svor Kongen og sagde: "S sandt HERREN, der udlste mig a f al min Nd, lever: 1Kn 1 30 Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din Sn Sa lomo skulde vre Konge efter mig og sidde p min Trone i mit Sted, sledes vil jeg han dle i Dag!" 1Kn 1 31 Da bjede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt n ed for Kongen og sagde: "Mtte min Herre, Kong David, leve evindelig!" 1Kn 1 32 Derp sagde Kong David: "Kald mig Prsten Zadok, Profeten Na tan og Benaja, Jojadas Sn, hid!" Og de trdte frem for Kongen. 1Kn 1 33 Da sagde Kongen til dem: "Tag eders Herres Folk med eder , st min Sn Salomo p mit eget Muldyr og fr ham ned til Gihon. 1Kn 1 34 Der skal Prsten Zadok og Profeten Natan salve ham til Kon ge over Israel, og I skal stde i Hornet og rbe: Leve Kong Salomo! 1Kn 1 35 S skal I flge ham herop, og han skal g hen og stte sig p min Trone og vre Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har udset til Fyrste over Isra el og Juda!" 1Kn 1 36 Da svarede Benaja, Jojadas Sn, Kongen: "Det ske! Mtte HERR EN, min Herre Kongens Gud, gre sledes! 1Kn 1 37 Mtte HERREN vre med Salomo, som han har vret med min Herre Kongen, og gre hans Trone endnu mgtigere end min Herre kong Davids!" 1Kn 1 38 Derp drog Prsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Sn, og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo p Kong Davids Muldyr og frte ham ti l Gihon; 1Kn 1 39 og Prsten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salo mo; de stdte i Hornet, og hele Folket rbte: "Leve Kong Salomo!" 1Kn 1 40 S fulgte hele Folket ham op og Folket spillede p Fljter og jublede hjt, s at Jorden var ved at revne af deres Rb. 1Kn 1 41 Det hrte Adonija og alle hans Gster, netop som de var frdig e med Mltidet, og da Joab hrte Hornets klang, sagde han: "Hvorfor er der s stort Rre i Byen?" 1Kn 1 42 Endnu medens han talte, kom Jonatan, Prsten Ebjatars Sn. A donija sagde: "Kom herhen, thi du er en brav Mand og bringer godt nyt!" 1Kn 1 43 Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: "Tvrtimod; vor Herre Kong David har gjort Salomo til Konge! 1Kn 1 44 Kongen sendte Prsten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojad as Sn, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham p Kongens Muldyr; 1Kn 1 45 og Prsten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge v ed Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev Rre i Byen; det var den Larm, I hrte. 1Kn 1 46 Salomo satte sig ogs p Kongetronen; 1Kn 1 47 tilmed kom Kongens Folk og lyknskede vor Herre Kong David med de Ord: Mtte din Gud gre Salomos Navn endnu herligere end dit og hans Trone mg

tigere end din! Og Kongen tilbad p sit Leje; 1Kn 1 48 ydermere sagde han: Lovet vre HERREN, Israels Gud, som i Dag har ladet en Mand stte sig p min Trone, endnu medens jeg selv kan se det!" 1Kn 1 49 Da blev alle Adonijas Gster skrkslagne og brd op og gik hve r sin Vej; 1Kn 1 50 men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om Alterets Horn. 1Kn 1 51 Og man meldte Salomo: "Se, Adonija frygter for Kong Salo mo, og se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal frst svr ge mig til, at han ikke vil lade sin Trl sl ihjel med Svrd!" 1Kn 1 52 Da sagde Salomo: "Dersom han opfrer sig som en brav Mand, skal der ikke krummes et Hr p hans Hoved; men gribes han i noget ondt, skal han d! " 1Kn 1 53 Derp sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alte ret; og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo til ham: "G t il dit Hjem!" 1Kn 2 1 Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin Sn Salomo disse Befalinger: 1Kn 2 2 "Jeg gr nu al Kdets Gang; s vr nu frimodig og vis dig som en Mand! 1Kn 2 3 Og hold HERREN din Guds Forskrifter, s du vandrer p hans V eje og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd, sledes som skre vet str i Mose Lov, for at du m have Lykken med dig i alt, hvad du gr, og i alt, hv ad du tager dig for, 1Kn 2 4 for at HERREN kan opfylde den Forjttelse, han gav mig, da han sagde: Hvis dine Snner vogter p deres Vej, s de vandrer i Trofasthed for mit sy n af hele deres Hjerte og hele deres Sjl, skal der aldrig fattes dig en Efterflger p Israels Trone! 1Kn 2 5 Du ved jo ogs, hvad Joab, Zerujas Sn, har voldet mig, hvor ledes han handlede mod Israels to Hrfrere, Abner, Ners Sn, og Amasa, Jeters Sn, hvor ledes han slog dem ihjel og sledes i Fredstid hvnede Blod, der var udgydt i Krig, og besudlede Bltet om min Lnd og Skoene p mine Fdder med uskyldigt Blod; 1Kn 2 6 gr derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke han s gr Hr stige ned i Ddsriget med Fred. 1Kn 2 7 Men mod Gileaditen Barzillajs Snner skal du vise Godhed, og de skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi p den Mde kom de mi g i Mde, da jeg mtte flygte for din Broder Absalom. 1Kn 2 8 Og se, s har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras Sn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i Mde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN : Jeg vil ikke sl dig ihjel med Svrd! 1Kn 2 9 Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog M and og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans gr Hr blodige ne d i Ddsriget." 1Kn 2 10 S lagde David sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i Davidsbyen. 1Kn 2 11 Tiden, han havde vret Konge over Israel, udgjorde fyrrety ve r; i Hebron herskede han syv r, i Jerusalem tre og tredive r. 1Kn 2 12 Derp satte Salomo sig p sin Fader Davids Trone, og hans He rredmme blev sre strkt. 1Kn 2 13 Men Adonija, Haggits Sn, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun spurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeg gr!" 1Kn 2 14 Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." H un svarede: "S tal!" 1Kn 2 15 Da sagde han: "Du ved at Kongevrdigheden tilkom mig, og a t hele Israel havde Blikket rettet p mig som den, der skulde vre Konge; dog gik Ko ngevrdigbeden over til min Broder, thi HERREN lod det tilfalde ham. 1Kn 2 16 Men nu har jeg een eneste Bn til dig; du m ikke afvise mig !" Hun svarede: "S tal!" 1Kn 2 17 Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke

afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til gte!" 1Kn 2 18 Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kong en!" 1Kn 2 19 Derp begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonij as Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i Mde og bjede sig for hende; derp satte ha n sig p sin Trone og lod ogs en Trone stte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans hjre Side. 1Kn 2 20 S sagde hun: "Jeg har en eneste ringe Bn til dig; du m ikke afvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din Bn, Moder, jeg vil ikke afvise dig!" 1Kn 2 21 Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija f Abisjag fra Sjune m til Hustru!" 1Kn 2 22 Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om Kongevrdigheden til ham ; han er jo min ldre Broder, og Prsten Ebjatar og Joab, Zerujas Sn, str p hans Side!" 1Kn 2 23 Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig bde med de t ene og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet! 1Kn 2 24 S sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads p min Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu i Dag skal A donija miste Livet!" 1Kn 2 25 Derp gav Kong Salomo Benaja, Jojadas Sn, Ordre til at hugg e ham ned; sledes dde han. 1Kn 2 26 Men til Prsten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til din L andejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og nr jeg ikke drber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs Ark foran min Fader David og delte alle m in Faders Lidelser!" 1Kn 2 27 Derp afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Prst for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo. 1Kn 2 28 Da Rygtet, herom nede Joab - Joab havde jo sluttet sig ti l Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - sgte han Tilfl ugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn, 1Kn 2 29 og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde sgt Tilflugt i HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas Sn, derhen og sagde: "G hen og hug ham ned!" 1Kn 2 30 Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "Sl edes siger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jeg d!" Benaja meld te da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham. 1Kn 2 31 Men Kongen sagde til ham: "S gr, som han siger, hug ham ne d og jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod, Joab har udgy dt; 1Kn 2 32 HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hove d, at han huggede to Mnd ned, der var retfrdigere og bedre end han selv, og slog d em ihjel med Svrdet uden min Fader Davids Vidende, Abner, Ners Sn, Israels Hrfrer, o g Amasa, Jeters Sn, Judas Hrfrer; 1Kn 2 33 s kommer deres Blod over Joabs og hans, Slgts Hoved evinde lig, medens HERREN giver David og hans Slgt, hans Hus og hans Trone Fred til evig Tid!" 1Kn 2 34 Da gik Benaja, Jojadas Sn, hen og huggede ham ned og drbte ham; og han blev jordet i sit Hus i rkenen. 1Kn 2 35 Og Kongen satte Benaja Jojadas Sn, over Hren i hans Sted, medens han gav Prsten Zadok Ebjatars Stilling. 1Kn 2 36 Derp lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er; 1Kn 2 37 thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, m du vide, du er ddsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!" 1Kn 2 38 Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen sig er, sledes vil din Trl gre!" Simei blev nu en Tid lang i Jerusalem. 1Kn 2 39 Men efter tre rs Forlb flygtede to af Simeis Trlle til Ma'a kas Sn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans Trlle var i Gat, 1Kn 2 40 brd han op, sadlede sit sel og drog til Akisj i Gat for at hente sine Trlle; Simei drog alts af Sted og fik sine Trlle med hjem fra Gat.

1Kn 2 41 Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusa lem til Gat og kommet tilbage igen, 1Kn 2 42 lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og begiver di g andetsteds hen, hvor det end er, m du vide, du er ddsens! Og svarede du mig ikke : Godt! Jeg har hrt det? 1Kn 2 43 Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den Befaling, jeg gav dig?" 1Kn 2 44 Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit H jerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERR EN din Ondskab komme over dit eget Hoved; 1Kn 2 45 men Kong Salomo skal vre velsignet, og Davids Trone skal st urokkelig fast for HERRENs syn til evig Tid!" 1Kn 2 46 Derp gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Sn, og han gik h en og huggede ham ned; sledes dde han. 1Kn 3 1 Da nu Salomo havde fet Kongedmmet sikkert i hnde besvogrede han sig med Farao, gypterkongen, idet han gtede Faraos Datter; og han frte hende i nd i Davidsbyen, til han fik sit eget Hus, HERRENs Hus og Muren om Jerusalem byg get frdig. 1Kn 3 2 Kun ofrede Folket p Offerhjene, thi hidindtil var der ikke bygget HERRENs Navn et Hus. 1Kn 3 3 Salomo elskede HERREN, s at han vandrede efter sin Fader Davids Anordninger; kun ofrede han p Hjene og tndte Offerild der. 1Kn 3 4 Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den store Offerhj; tusind Brndofre ofrede Salomo p Alteret der. 1Kn 3 5 I Gibeon lod HERREN sig til Syne for Salomo i en Drm om N atten. Og Gud sagde: "Sig, hvad du nsker, jeg skal give dig!" 1Kn 3 6 Da sagde Salomo: "Du viste stor Miskundhed mod din Tjene r, min Fader David, der jo ogs vandrede for dit syn i Troskab, Retfrdighed og Hjert ets Oprigtighed; og du lod denne store Miskundhed blive over ham og gav ham en Sn , der nu sidder p hans Trone. 1Kn 3 7 Ja, nu har du, HERRE min Gud, gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes jeg skal frdes ret; 1Kn 3 8 og din Tjener str midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk, som ikke kan tlles eller udregnes, s mange er de. 1Kn 3 9 Giv derfor din Tjener et lydhrt Hjerte, s han kan dmme dit Folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dmme dette dit store Folk!" 1Kn 3 10 Det vakte HERRENs Velbehag, at Salomo bad derom; 1Kn 3 11 og Gud sagde til ham: "Fordi du bad om dette og ikke om et langt Liv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men om Forstand ti l at sknne, hvad ret er, 1Kn 3 12 se, derfor vil jeg gre, som du beder: Se, jeg giver dig e t viist og forstandigt Hjerte, s at din Lige aldrig fr har vret, ej heller siden sk al fremst; 1Kn 3 13 men jeg giver dig ogs, hvad du ikke bad om, bde Rigdom og r e, s at du ikke skal have din Lige blandt Konger, s lnge du lever. 1Kn 3 14 Og hvis du vandrer p mine Veje, s du holder mine Anordning er og Bud, sledes som din Fader David gjorde, vil jeg give dig et langt Liv." 1Kn 3 15 Da vgnede Salomo, og se, det var en Drm. Derp begav han sig til Jerusalem og stillede sig foran HERRENs Pagts Ark og ofrede Brndofre, bragte Takofre og gjorde et Gstebud for alle sine Folk. 1Kn 3 16 P den Tid kom to Skger til Kongen og trdte frem for ham. 1Kn 3 17 Den ene Kvinde sagde: "Hr mig, Herre! Jeg og den Kvinde d er bor i Hus sammen. Hjemme i vort Hus fdte jeg i hendes Nrvrelse et Barn, 1Kn 3 18 og tre Dage efter min Nedkomst fdte ogs hun et Barn. Vi va r sammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene i Huset. 1Kn 3 19 S dde hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge p ham; 1Kn 3 20 men midt om Natten, medens din Trlkvinde sov, stod hun op

og tog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sin dde Dreng lagd e hun ved mit Bryst. 1Kn 3 21 Da jeg s om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die, se, da var han dd; men da jeg s nje p ham om Morgenen, se, da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde fdt!" 1Kn 3 22 Men den anden Kvinde sagde: "Det er ikke sandt; den leve nde er min Dreng, og den dde er din!" Og den frste sagde: "Nej, den dde er din Dren g, og den levende er min!" Sledes mundhuggedes de foran Kongen. 1Kn 3 23 Da sagde Kongen: "Den ene siger: Han her, den levende, e r min Dreng, den dde er din! Og den anden siger: Nej, den dde er din Dreng, den le vende min!" 1Kn 3 24 Derp sagde Kongen: "Hent mig et Svrd!" Og de bragte Kongen et. 1Kn 3 25 Da sagde Kongen: "Hug det levende Barn over og giv hver af dem det halve!" 1Kn 3 26 Da rrte Krligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, so m var Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: "Hr mig, Herre! Giv he nde det levende Barn; drb det endelig ikke!" Men den anden sagde: "Det skal hverk en tilhre mig eller dig, hug det kun over!" 1Kn 3 27 Da tog Kongen til Orde og sagde: "Giv hende der det leve nde Barn og drb det ikke; thi hun er Moderen!" 1Kn 3 28 Og da Israel hrte om den Dom, Kongen havde fldet, fyldtes de alle af refrygt for Kongen; thi de s, at han sad inde med Guds Visdom til at sk ifte Ret. 1Kn 4 1 Kong Salomo var Konge over hele Israel 1Kn 4 2 Hans verste Embedsmnd var flgende: Azarja, Zadoks Sn, var Yp persteprst; 1Kn 4 3 Elihoref og Ahija, Sjisjas Snner, var Statsskrivere; Josj afat, Ahiluds Sn, var Kansler; 1Kn 4 4 Benaja, Jojadas Sn, stod i Spidsen for Hren; Zadok og Ebja tar var Prster; 1Kn 4 5 Azarja, Natans Sn, var Overfoged; Prsten Zabud, Natans Sn, var Kongens Ven; 1Kn 4 6 Ahisjar var Slotshvedsmand; Adoniram, Abdas Sn, havde Tils yn med Hoveriarbejdet. 1Kn 4 7 Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, s om skulde srge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en Mned om ret. 1Kn 4 8 Deres Navne var: Hurs Sn i Efraims Bjerge; 1Kn 4 9 Dekers Sn i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil B et-Hanan; 1Kn 4 10 Heseds Sn i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land; 1Kn 4 11 Abinadabs Sn havde hele Dors Hjland; han var gift med Salo mos Datter Tafat; 1Kn 4 12 Ba'ana, Ahiluds Sn, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet- S jean op til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola ud over Jo kmeam; 1Kn 4 13 Gebers Sn i Ramot i Gilead; han havde Manasses Sn Ja'irs T eltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan, tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportstnger; 1Kn 4 14 Ahinadab, Iddos Sn, havde Mahanajim; 1Kn 4 15 Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af Salomo, Basemat; 1Kn 4 16 Ba'ana, Husjajs Sn, i Aser og Bealot; 1Kn 4 17 Josjafat, Paruas Sn, i Issakar; 1Kn 4 18 Sjim'i, Elas Sn, i Benjamin; 1Kn 4 19 Geber, Uris Sn, i Gads Land, det Land, der havde tilhrt Am oriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Foged i det Land. 1Kn 4 20 Juda og Israel var talrige, s talrige som Sandet ved Have t, og de spiste og drak og var glade. 1Kn 4 21 Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Fili

sternes Land og gyptens Grnse og de bragte Gaver og tjente Salomo, s lnge han levede . 1Kn 4 22 Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor f int Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel, 1Kn 4 23 ti Stykker Fedekvg, tyve Stykker Grskvg og hundrede Stykker Smkvg foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede Gs. 1Kn 4 24 Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra T ifsa til Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han hvde Fred rundt om til alle Sider; 1Kn 4 25 og Juda og Israel boede trygt, s lnge Salomo levede, hver Mand under sin Vinstok og sit Figentr, fra ban til Be'ersjeba. 1Kn 4 26 Og Salomo havde 40 000 Spand Heste til sit Vognhold og 1 2 000 Ryttere. 1Kn 4 27 Og de nvnte Fogeder srgede for Underhold til Kong Salomo o g alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin Mned, og de lod det ikke skort e p noget; 1Kn 4 28 og Byggen og Stret til Hestene og Forspandene bragte de t il det Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt. 1Kn 4 29 Gud sknkede Salomo Visdom og Klgt i sre rigt Ml og en omfatt ende Forstand, som Sandet ved Havets Bred, 1Kn 4 30 s at Salomos Visdom var strre end alle sterlndingenes og all e gypternes Visdom. 1Kn 4 31 Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Et an og visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols Snner, og hans Ry nede ud til alle Folkeslag rundt om. 1Kn 4 32 Han fremsagde 3000 Tanke sprog, og Tallet p hans Sange va r 1 005" 1Kn 4 33 Han talte om Trerne lige fra Cederen p Libanon til Ysopen, der vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene, Krybdyrene og Fisken e. 1Kn 4 34 Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visd om, fra alle Jordens Konger, der hrte om hans Visdom. 1Kn 5 1 Da Kong Hiram af Tyrus hrte, at Salomo var salvet til Kon ge i stedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thi Hiram havd e altid vret Davids Ven. 1Kn 5 2 Og Salomo sendte Hiram flgende Bud: 1Kn 5 3 "Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HERREN sin Guds Navn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider pfrte ham, indtil HERREN lagde hans Fjender under hans Fdder. 1Kn 5 4 Men nu har HERREN min Gud skaffet mig Ro til alle Sider; der findes ingen Modstandere, og der er ingen Fare p Frde. 1Kn 5 5 Se, derfor har jeg i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Hus efter HERRENs Ord til min Fader David: Din Sn, som jeg stter p din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn. 1Kn 5 6 Giv derfor Ordre til, at der fldes Cedre til mig p Libanon . Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil give dineFolk den Ln, du krve r; thi du ved jo, at der ikke findes nogen hos os, der kan flde Trer som Zidoniern e!" 1Kn 5 7 Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, gldede det ham mege t, og han sagde: "Lovet vre HERREN i dag, fordi han har givet David en viis Sn til at herske over dette store Folk!" 1Kn 5 8 Og Hiram sendte Salomo flgende Svar: "Jeg har modtaget de t Bud, du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du nsker med Hensyn til Ceder - og Cyprestrer; 1Kn 5 9 mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og s skal jeg lade dem samle til Tmmerflder p Havet og sende dem til det Sted, du anvis er mig; der skal jeg lade dem skille ad, s at du kan lade dem hente. Men du vil d a ogs opfylde mit nske og sende Fdevarer til mit Hof!" 1Kn 5 10 S sendte Hiram Salomo alt, hvad han nskede af Ceder- og Cy prestrer;

1Kn 5 11 og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold fo r hans Hof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. S meget sendte Salomo Hiram r efter r. 1Kn 5 12 Og HERREN gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der var Fred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden. 1Kn 5 13 Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand. 1Kn 5 14 Dem sendte han s til Libanon, et Hold p 10 000 om Mneden, sl edes at de var en Mned p Libanon og to Mneder hjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hove riarbejderne. 1Kn 5 15 Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene 1Kn 5 16 foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, so m havde Opsyn med Folkene, der arbejdede. 1Kn 5 17 P Kongens Bud brd de store Stenblokke, kostbare Sten til T emplets Grundvold, Kvadersten; 1Kn 5 18 og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal hugg ede dem til, og de gjorde Trstammerne og Stenene i Stand til Templets Opfrelse. 1Kn 6 1 480 r efter at Israeliterne var vandret ud af gypten, i Zi v Mned, det er den anden Mned, i det fjerde r Salomo herskede i Israel, begyndte ha n at bygge HERREN Templet. 1Kn 6 2 Templet, som Kong Salomo byggede HERREN, var tresindstyv e Alen langt, tyve Alen bredt og tredive Alen hjt. 1Kn 6 3 Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, sva rende til Templets Bredde, og ti Alen bred. 1Kn 6 4 Han forsynede Templet med Gittervinduer i Bjlkerammer, 1Kn 6 5 og op til Tempelmuren byggede han en Tilbygning rundt om Templets Mure, rundt om det Hellige og inderhallen, og indrettede Siderum rundt om. 1Kn 6 6 Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og det tredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundt om, for a t man ikke skulde vre ndt til at lade Bjlkerne gribe ind i Templets Mure. 1Kn 6 7 Ved Templets Opfrelsebyggede man med Sten, der var gjort frdige i Stenbrudet, derfor hrtes hverken Lyd af Hamre, Mejsler eller andet Jernvrk tj, medens Templet byggedes. 1Kn 6 8 Indgangen til det nederste Rum var p Templets Sydside, og derfra frte Vindeltrapper op til det mellemste og derfra igen op til det tredje Rum. 1Kn 6 9 Sledes byggede han Templet frdigt, og han lagde Taget med Bjlker og Planker af Cedertr. 1Kn 6 10 Han byggede Tilbygningen rundt om hele Templet, hvert St okvrk fem Alen hjt, og den blev forbundet med Templet med Cederbjlker. 1Kn 6 11 Da kom HERRENs Ord til Salomo sledes: 1Kn 6 12 "Dette Hus, som du er ved at bygge - dersom du vandrer e fter mine Anordninger og gr efter mine Lovbud og omhyggeligt vandrer efter alle m ine Bud, vil jeg p dig stadfste det Ord, jeg talede til din Fader David, 1Kn 6 13 og tage Bolig blandt Israeliterne og ikke forlade mit Fo lk Israel." 1Kn 6 14 Sledes byggede Salomo Templet frdigt. 1Kn 6 15 Templets Vgge dkkede han indvendig med Cederbrdder; fra Byg ningens Gulv til Loftsbjlkerne dkkede han dem indvendig med Tr; og over Templets Gu lv lagde han Cypresbrdder. 1Kn 6 16 Han dkkede de tyve bageste Alen af Templet med Cederbrdder fra Gulv til Bjlker og indrettede sig Rummet derinde til en Inderhal, det Allerh elligste. 1Kn 6 17 Fyrretyve Alen mlte det Hellige foran Inderhallen. 1Kn 6 18 Templet var indvendig dkket med Cedertr, udskret Arbejde i Form af Agurker og Blomsterkranse; alt var af Cedertr, ikke en Sten var at se. 1Kn 6 19 Han indrettede inderhallen inde i Templet for der at ops tille HERRENs Pagts Ark. 1Kn 6 20 Inderhallen var tyve Alen lang, tyve Alen bred og tyve A

len hj, og han overtrak den med fint Guld. Fremdeles lavede han et Alter af Ceder tr 1Kn 6 21 foran Inderhallen og overtrak det med Guld. Og Salomo ov ertrak Templet indvendig med fint Guld og trak for med Guldkder. 1Kn 6 22 Hele Templet overtrak han med Guld, hele Templet fra den ene Ende til den anden; ogs hele Alteret foran inderhallen overtrak han med Guld . 1Kn 6 23 I Inderhallen satte han to Keruber af vildt Oliventr, ti Alen hje; 1Kn 6 24 den ene Kerubs Vinger var hver fem Alen, der var ti Alen fra den ene Vingespids til den anden; 1Kn 6 25 ti Alen mlte ogs den anden Kerub; begge keruber havde samm e Ml og Skikkelse; 1Kn 6 26 begge Keruber var ti Alen hje. 1Kn 6 27 Og han opstillede Keruberne midt i den inderste Del af T emplet, og de udbredte deres Vinger sledes, at den enes ene Vinge rrte den ene Vg o g den andens ene Vinge den modsatte Vg, medens de to andre Vinger rrte hinanden mi dt i Templet. 1Kn 6 28 Keruberne overtrak han med Guld. 1Kn 6 29 Rundt p alle Vgge i Templet anbragte han udskret Arbejde, K eruber, Palmer og Blomsterkranse, bde i den inderste og den yderste Hal, 1Kn 6 30 og Templets Gulv overtrak han med Guld, bde i den inderst e og den yderste Hal. 1Kn 6 31 Til Inderhallens Indgang lod han lave to Drflje af vildt O liventr; Overliggeren og Drposterne dannede en Femkant. 1Kn 6 32 Og p de to Oliventrsflje lod han udskre Keruber, Palmer og B lomsterkranse og overtrak dem med Guld, idet han lod Guldet trykke ned i de udskr ne Keruber og Palmer. 1Kn 6 33 Ligeledes lod han til indgangen til det Hellige lave Drst olper af vildt Oliventr, firkantede Drstolper, 1Kn 6 34 og to Drflje af Cyprestr, sledes at hver af de to Drflje besto d af to bevgelige Drflader; 1Kn 6 35 og han lod udskre Keruber, Palmer og Blomsterkranse i dem og overtrak dem med Guld, der l i et tyndt Lag over de udskrne Figurer. 1Kn 6 36 Ligeledes indrettede han den indre Forgrd ved at bygge tr e Lag Kvadersten og et Lag Cederbjlker. 1Kn 6 37 I det fjerde r lagdes Grunden til HERRENs Hus i Ziv Mned; 1Kn 6 38 og i det ellevte r i Bul Mned, det er den ottende Mned, ful dfrtes Templet i alle dets Dele og Stykker; han byggede p det i syv r. 1Kn 7 1 P sit Palads byggede Salomo i tretten r; s fik han hele sit Palads frdigt. 1Kn 7 2 Han byggede Libanonskovhuset, hundrede Alen langt, halvt redsindstyve Alen bredt og tredive Alen hjt, hvilende p tre Rkker Cedersjler med Skrs ttter af Cedertr. 1Kn 7 3 Det var oven over Rummene tkket med Cederbjlker, der hvile de p fem og fyrretyve Sjler, femten i hver Rkke. 1Kn 7 4 Der var tre Lag Bjlker, og Lysbning sad over for Lysbning t re Gange. 1Kn 7 5 Alle Dre og Lysbninger havde firkantede Bjlkerammer, og Lysb ning sad over for Lysbning tre Gange. 1Kn 7 6 Fremdeles opfrte han Sjlehallen, halvtredsindstyve Alen la ng og tredive Alen bred, med en Hal, Sjler og Trappe foran. 1Kn 7 7 Fremdeles opfrte han Tronhallen, hvor han holdt Rettergan g, Domhallen; den var dkket med Cedertr fra Gulv til Loft, 1Kn 7 8 Hans eget Hus, det, han boede i, i den anden Forgrd inden for Hallen, var bygget p samme Mde. Og til Faraos Datter, som Salomo havde gtet, o pfrte han et Hus i Lighed med denne Hal. 1Kn 7 9 Det hele var af kostbare Sten, tilhugget efter Ml, tilsav et bde indvendig og udvendig, lige fra Grunden til Murkanten, hvilket ogs gjaldt d en store Forgrd uden om Templets Forgrd.

1Kn 7 10 Grunden blev lagt med kostbare, store Sten, nogle p ti, a ndre p otte Alen. 1Kn 7 11 Ovenp lagdes kostbare Sten, tilhugget efter Ml, og Cederbjl ker. 1Kn 7 12 Den store Forgrd var hele Vejen rundt omgivet af tre Lag tilhugne Sten og et Lag Cederbjlker, ligeledes HERRENs Huss Forgrd, den indre, og Forgrden om Paladsets Forhal. 1Kn 7 13 Kong Salomo sendte Bud til Tyrus efter Hiram. 1Kn 7 14 Han var Sn af en Enke fra Naftalis Stamme, men hans Fader var en Kobbersmed fra Tyrus. Han sad inde med Visdom, Forstand og Indsigt i at udfre alskens Kobberarbejde; og han kom til Kong Salomo og udfrte alt det Arbejde, han skulde have udfrt. 1Kn 7 15 Han stbte de to kobbersjler foran Forhallen. Den ene var a tten Alen hj; den mlte tolv Alen i Omkreds; den var hul, og Kobberet var fire Fing erbredder tykt. Liges den anden Sjle. 1Kn 7 16 Og han lavede to Sjlehoveder til at sidde oven p Sjlerne, s tbt af Kobber, hvert Sjlehoved fem Alen hjt. 1Kn 7 17 Og han lavede to Fletvrker, flettet Arbejde, Snore, kdefor met Arbejde, til at dkke Sjlehovederne oven p Sjlerne, et Fletvrk fil hvert Sjleboved; 1Kn 7 18 og han lavede Granatblerne, to Rkker rundt om det ene Flet vrk; der var 200 Granatbler i Rkker rundt om det ene Sjlehoved; p samme Mde gjorde han ogs ved det andet. 1Kn 7 19 Sjlehovedeme p de to Sjler var liljeformet Arbejde. 1Kn 7 20 Sjlehovederne sad p de to Sjler. 1Kn 7 21 Derp opstillede han Sjlerne ved Templets Forhal; den Sjle, han opstillede til hjre, kaldte han Jakin, og den, han opstillede til venstre, ka ldte han Boaz. 1Kn 7 22 verst p Sjlerne var der liljeformet Arbejde. Sledes blev Arb ejdet med Sjlerne frdigt. 1Kn 7 23 Fremdeles lavede han Havet i stbt Arbejde, ti Alen fra Ra nd til Rand, helt rundt, fem Alen hjt; det mlte tredive Alen i Omkreds. 1Kn 7 24 Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurkli gnende Prydelser, der nede helt omkring Havet, tredive Alen; i to Rkker sad de agu rklignende Prydelser, stbt i eet dermed. 1Kn 7 25 Det stod p tolv Okser, sledes at tre vendte mod Nord, tre mod Vest, tre mod Syd og tre mod st; Havet stod oven p dem; de vendte alle Bagkrop pen indad. 1Kn 7 26 Det var en Hndsbred tykt, og Randen var formet som Randen p et Bger, som en udsprungen Lilje. Det tog 2000 Bat. 1Kn 7 27 Fremdeles lavede han de ti Vognstel af Kobber; hvert Ste l var fire Alen langt, fire Alen bredt og tre Alen hjt. 1Kn 7 28 Og Stellene var indrettet s ledes: De havde Mellemstykker , og Mellemstykkerne sad mellem Rammestykkerne. 1Kn 7 29 P Mellemstykkerne mellem Rammestykkerne var der Lver, Okse r og Keruber, ligeledes p Rammestykkerne. Over og under Lverne og Okserne var der Kranse, lavet sledes, at de hang ned. 1Kn 7 30 Hvert Stel havde fire Kobber hjul og Kobberaksler. De fi re Hjrner havde Brearme; under Bkkenet var Brearmene faststbt, og midt for hver af de m var der Kranse. 1Kn 7 31 Dets Rand var inden for Brearmene, een Alen hj, og den var rund: ogs p Randen var der udskret Arbejde. Mellemstykkerne var firkantede, ikke r unde. 1Kn 7 32 De fire Hjul sad under Mellemstykkerne, og Hjulenes Akse lholdere sad p Stellet; hvert Hjul var halvanden Alen hjt. 1Kn 7 33 Hjulene var indrettet som Vognhjul, og deres Akselholder e, Flge, Eger og Nav var alle stbt. 1Kn 7 34 Der var en Bream p hvert Stels fire Hjrner, og Brearmene var i eet med Stellet; 1Kn 7 35 og oven p Stellet var der en Slags Fatning, en halv Alen hj og helt rund; og Akselholdere og Mellemstykker sad fast p Stellet.

1Kn 7 36 P Fladerne indgraverede han Keruber, Lver og Palmer, efter som der var Plads til, omgivet af Kranse. 1Kn 7 37 Sledes lavede han de ti Stel; de var alle stbt p samme Mde, med samme Ml og af samme Form. 1Kn 7 38 Tillige lavede han ti Kobberbkkener; fyrretyve Bat tog hv ert Bkken, og hvert Bkken mlte fire Alen, et Bkken til hvert af de ti Stel. 1Kn 7 39 Og han satte fem af Stellene ved Templets Sydside, fem v ed Nordsiden; og Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det sydstre Hjrne. 1Kn 7 40 Fremdeles lavede Hirom Karrene, Skovlene og Sklene. Der m ed var Hiram frdig med alt sit Arbejde for Kong Salomo til HERRENs Hus: 1Kn 7 41 De to Sjler, og de to kuglefornede Sjlehoveder ovenp, de to Fletvrker til at dkke de to kugleformede Sjlehoveder p Sjlerne, 1Kn 7 42 de 400 Granatbler til de to Fletvrker, to Rkker Granatbler t il hvert Fletvrk til at dkke de to kugleformede Sjlehoveder p de to Sjler, 1Kn 7 43 de ti Stel med de ti Bkkener p, 1Kn 7 44 Havet med de tolv Okser under, 1Kn 7 45 Karrene, Skovlene og Sklene. Alle disse Ting, som Hiram l avede for Kong Salomo til HERRENs Hus, var af blankt Kobber. 1Kn 7 46 I Jordanegnen lod Kongen dem stbe, ved Adamas Vadested me llem Sukkot og Zaretan. 1Kn 7 47 Salomo lod alle Tingene uvejet p Grund af deres sre store Mngde, Kobberet blev ikke vejet. 1Kn 7 48 Og Salomo lod alle Tingene, som hrte til HERRENs Hus, lav e: Guldalteret, Guldbordet, som Skuebrdene l p, 1Kn 7 49 Lysestagerne, fem til hjre og fem til venstre, foran Inde rhallen, af purt Guld, med Blomsterbgrene, Lamperne og Lysesaksene af Guld, 1Kn 7 50 Fadene, Knivene, Sklene, Kanderne og Panderne af fint Gul d, Hngslerne til Drene for den inderste Hal, det Allerhelligste, og til Drene for d en yderste Hal, det Hellige, af Guld. 1Kn 7 51 Da hele Arbejdet, som Salomo lod udfre ved HERRENs Hus, v ar frdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, Slvet og Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i HERRENs Hus. 1Kn 8 1 Derp kaldte Salomo Israels ldste og alle Stammernes Overho veder, Israeliternes Fdrenehuses verster, sammen hos sig i Jerusalem for at fre HER RENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion. 1Kn 8 2 S samledes alle Israels Mnd hos Kong Salomo p Hjtiden i Etan im Mned, det er den syvende Mned. 1Kn 8 3 Og alle Israels ldste kom, og Prsterne bar Arken. 1Kn 8 4 Og de bragte HERRENs Ark op tillige med benbaringsteltet og alle de hellige Ting, der var i Teltet; Prsterne og Leviterne bragte dem op. 1Kn 8 5 Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som ha vde givet Mde hos ham foran Arken, ofrede Smkvg og Hornkvg, s meget, at det ikke var til at tlle eller overse. 1Kn 8 6 S frte Prsterne HERRENs Pagts Ark ind p dens Plads i Templet s Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger; 1Kn 8 7 thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor A rken stod, og sledes dannede Keruberne et Dkke over Arken og dens Brestnger. 1Kn 8 8 Stngerne var s lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses lngere ude; og de er der den Dag i Dag. 1Kn 8 9 Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses h avde lagt ned i den p Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Isra eliterne, da de drog bort fra gypten. 1Kn 8 10 Da Prsterne derp gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERR ENs Hus, 1Kn 8 11 s at Prsterne af Skyen hindredes i at st og udfre deres Tjen este; thi HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus. 1Kn 8 12 Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen p Himle n, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet. 1Kn 8 13 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for

evigt kan dvle. Det str jo optegnet i Sangenes Bog. 1Kn 8 14 Derp vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Fors amling, der imens stod op; 1Kn 8 15 og han sagde: "Lovet vre HERREN, Israels Gud, hvis Hnd har fuldfrt, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde: 1Kn 8 16 Fra den Dag jeg frte mit Folk Israel ud af gypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at bygge et Hus til Bo lig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David ud valgte jeg til at herske over mit Folk Israel. 1Kn 8 17 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus; 1Kn 8 18 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig; 1Kn 8 19 dog skal du ikke bygge det Hus, men din Sn, der udgr af di n Lnd; skal bygge mit Navn det Hus. 1Kn 8 20 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trdt i min Fader Davids Sted og sidder p Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset; 1Kn 8 21 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, H ERREN sluttede med vore Fdre, da han frte dem bort fra gypten." 1Kn 8 22 Derp trdte Salomo frem foran HERRENs Alter lige over for h ele Israels Forsamling, udbredte sine Hnder mod Himmelen 1Kn 8 23 og sagde: "HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen oventil og p Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt og din Mi skundhed mod dine Tjenere, nr de af hele deres Hjerte vandrer for dit syn, 1Kn 8 24 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hnd, hvad du talede med din Mund. 1Kn 8 25 S hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjen er, min Fader David, da du sagde: En Efterflger skal aldrig fattes dig til at sid de p Israels Trone for mit syn, nr kun dine Snner vil tage Vare p deres Vej og vandre for mit syn, som du har gjort. 1Kn 8 26 S lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du ti lsagde din Tjener, min Fader David! 1Kn 8 27 Men kan Gud da virkelig bo p Jorden? Nej visselig, Himlen e, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har byg get! 1Kn 8 28 Men vend dig til din Tjeners Bn og Begring, HERRE min Gud, s du hrer det Rb og den Bn, din Tjener i Dag opsender for dit syn; 1Kn 8 29 lad dine jne vre bne over dette Hus bde Nat og Dag, over det Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, s du hrer den Bn, din Tjener opsender, v endt mod dette Sted! 1Kn 8 30 Og hr den Bn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vend t mod dette Sted; du hre den der, hvor du bor, i Himmelen, du hre og tilgive! 1Kn 8 31 Nr nogen synder imod sin Nste, og man afkrver ham Ed og lad er ham svrge, og han kommer og aflgger Ed foran dit Alter i dette Hus, 1Kn 8 32 s hre du det i Himmelen og gre det og dmme dine Tjenere imel lem, s du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gr med ham efter hans Uskyld! 1Kn 8 33 Nr dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, ford i de synder imod dig, og de s omvender sig til dig og bekender dit Navn og opsend er Bnner og Begringer til dig i dette Hus, 1Kn 8 34 s hre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd o g fre dem tilbage til det Land, du gav deres Fdre! 1Kn 8 35 Nr Himmelen lukkes, s Regnen udebliver, fordi de synder im od dig, og de s beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem, 1Kn 8 36 s hre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje! 1Kn 8 37 Nr der kommer Hungersnd i Landet, nr der kommer Pest, nr der

kommer Kornbrand og Rust, Grshopper og dere, nr Fjenden belejrer Folket i en af de ts Byer, nr alskens Plage og Sot indtrffer 1Kn 8 38 enhver Bn, enhver Begring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, nr de fler sig truffet i deres Samvittighed og udbreder Hnderne mo d dette Hus, 1Kn 8 39 den hre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gre det, idet du genglder enhver hans Frd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender alle Menneskebrnenes Hjerter, 1Kn 8 40 for at de m frygte dig, al den Tid de lever p den Jord, du gav vore Fdre. 1Kn 8 41 Selv den fremmede, der ikke hrer til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, 1Kn 8 42 thi man vil hre om dit store Navn, din strke Hnd og din uds trakte Arm - nr han kommer og beder, vendt mod dette Hus, 1Kn 8 43 da hre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gre du e fter alt, hvad den fremmede rber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag m lre di t Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nvnet over dette Hus, som jeg har bygget. 1Kn 8 44 Nr dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sen der dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hu s, jeg har bygget dit Navn, 1Kn 8 45 s hre du i Himmelen deres Bn og Begring og skaffe dem deres Ret! 1Kn 8 46 Nr de synder imod dig thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes p dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne frer de m fangne til Fjendens Land, det vre sig fjernt eller nr, 1Kn 8 47 og de s gr i sig selv i det Land, de er bortfrt til, og omv ender sig og rber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi har syndet, handlet i lde og vret ugudelige! 1Kn 8 48 nr de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hel e deres Sjl i deres Fjenders Land, som de bortfrtes til, og de beder til dig, vend t mod deres Land, som du gav deres fdre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn 1Kn 8 49 s hre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bn og Begring o g skaffe dem deres Ret, 1Kn 8 50 og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle d e Overtrdelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade dem finde Barmhjer tighed hos Sejrherrerne, s de forbarmer sig over dem; 1Kn 8 51 de er jo dit Folk og din Ejendom, som du frte ud af gypten , af Smelteovnen. 1Kn 8 52 Lad dine jne vre bne for din Tjeners og dit Folk Israels Be gring, s du hrer dem, hver Gang de rber til dig. 1Kn 8 53 Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at vre din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du frte vore Fdre bort fra gypten, Herre, HERRE!" 1Kn 8 54 Da Salomo var frdig med hele denne Bn og Begring til HERREN rejste han sig fra Pladsen foran HERRENs Alter, hvor han havde ligget p Kn med Hnd erne udbredt mod Himmelen. 1Kn 8 55 Derp trdte han frem og velsignede med hj Rst hele Israels Fo rsamling, idet han sagde: 1Kn 8 56 "Lovet vre HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, g anske som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af alle de herl ige Forjttelser, han udtalte ved sin Tjener Moses. 1Kn 8 57 HERREN vor Gud vre med os, som han var med vore Fdre, han forlade og forstde os ikke, 1Kn 8 58 at vort Hjerte m drages til ham, s vi vandrer p alle hans V eje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han plagde vre Fdre! 1Kn 8 59 Mtte disse Bnner, som jeg har opsendt for HERRENs syn, vre nr vrende for HERREN vor Gud bde Nat og Dag, s han skaffer sin Tjener og sit Folk Isra el Ret efter hver Dags Behov,

1Kn 8 60 for at alle Jordens Folk m kende, at HERREN og ingen ande n er Gud. 1Kn 8 61 Og mtte eders Hjerte vre helt med HERREN vor Gud, s I flger hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!" 1Kn 8 62 Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HE RRENs syn. 1Kn 8 63 Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker Hornkvg og 12 000 Stykker Smkvg. Sledes indviede Kongen og alle Israelitern e HERRNs Hus. 1Kn 8 64 Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgrden foran HERRENs Hus, thi der mtte han ofre Brndofrene, Afgrdeofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENs syn var for lille til at rumme Ofren e. 1Kn 8 65 Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Hjtiden for HERREN vor Guds syn sammen med hele Israel, en vldig Forsamling (lige fra Egnen ved Hamat og til gyptens Bk). 1Kn 8 66 Ottendedagen lod han Folket g, og de velsignede Kongen og drog hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel. 1Kn 9 1 Men da Salomo var frdig med at opfre HERRENs Hus og Kongen s Palads og alt, hvad han havde fet Lyst til og sat sig for at udfre, 1Kn 9 2 lod HERREN sig anden Gang til Syne for ham, som han havd e ladet sig til Syne for ham i Gibeon; 1Kn 9 3 og HERREN sagde til ham: "Jeg har hrt den Bn og Begring, du opsendte for mit syn. Jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, for der at stedfste mit Navn til evig Tid, og mine jne og mit Hjerte skal vre der alle Dage. 1Kn 9 4 Hvis du nu vandrer for mit syn som din Fader David i Hjer tets Uskyld og i Upriglighed, s du gr alt, hvad jeg har plagt dig, og holder mine A nordninger og Lovbud, 1Kn 9 5 s vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, s om jeg lovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterflger skal aldrig fattes dig p Israels Trone. 1Kn 9 6 Men hvis I eller eders Brn vender eder bort fra mig og ik ke holder mine Bud, mine Annordninger, som jeg har forelagt eder, men gr hen og d yrker andre Guder og tilbeder dem 1Kn 9 7 s vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og de t Hus, jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit syn, og Israel ska l blive til Spot og Spe blandt alle Folk, 1Kn 9 8 og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som gr d er forbi, skal blive slet af Rdsel og give sig til at hnfljte. Og nr man siger: Hvorf or har HERREN handlet sledes mod dette Land og dette Hus? 1Kn 9 9 skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som fr te deres Fdre ud af gypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; d erfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!" 1Kn 9 10 Da de tyve r var omme, i hvilke Salomo havde bygget p de t o Bygninger, HERRENs Hus og Kongens Palads 1Kn 9 11 Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertr, Cyprestr o g Guld, s meget han nskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i Landskabet Galila. 1Kn 9 12 Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo hav de givet ham, syntes han ikke om dem; 1Kn 9 13 og han sagde: "Hvad er det for Byer, du har givet mig, B roder?" Derfor kaldte man den Habullandet, som det hedder den Dag i Dag 1Kn 9 14 Men Hiram sendte Kongen 120 Guldtalenter. 1Kn 9 15 P flgende Mde hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong Salomo udskrev til at opfre HERRENs Hus, hans eget Palads, Millo Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer 1Kn 9 16 Farao, gypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og stukket det i Brand; alle Kannere, der boede i Byen, havde han ladet drbe og der p givet sin Datter, Salomos Hustru den i Medgift. 1Kn 9 17 Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon,

1Kn 9 18 Blat, Tamar i rkenen i Juda Land, 1Kn 9 19 alle Salomos Forrdsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og a lt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige: 1Kn 9 20 Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne, Peri zziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hrte til Israeliterne, 1Kn 9 21 deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som Israeliterne ikke havde vret i Stand til at lgge Band p, dem udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag. 1Kn 9 22 Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde,m en de var Krigsfolk og Hoffolk, Hrfrere og Hvedsmnd hos, ham og Frere for hans Strids vogne og Rytteri. 1Kn 9 23 Tallet p Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, v ar 550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede. 1Kn 9 24 Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han havde bygget til hende, da tog han fat p at opfre Millo. 1Kn 9 25 Tre Gange om ret ofrede Salomo Brndofre og Takofre p det Al ter, han bavde bygget HERREN, og tndte Offerild for HERRENs syn; og han fuldfrte Te mplet. 1Kn 9 26 Kong Salomo byggede ogs Skibe i Ezjongeber, der ligger ve d Elat ved det rde Havs Kyst i Edom; 1Kn 9 27 og Hiram sendte sine Folk, befarne Sfolk, om Bord p Skiben e sammen med Salomos Folk. 1Kn 9 28 De sejlede til Ofir, hvor de hen tede 420 Talenter Guld, som de bragte Kong Salomo. 1Kn 10 1 Da Dronningen af Saba hrte Salomos Ry, kom hun for at prve ham med Gder. 1Kn 10 2 Hun kom til Jerusalem med et sre stort Flge og med Kameler , der bar Rgelse, Guld i store Mngder og delsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der l hende p Hjerte. 1Kn 10 3 Men Salomo svarede p alle hendes Sprgsml, og intet som hels t var skjult for Kongen, han gav hende Svar p alt. 1Kn 10 4 Og da Dronningen af Saba s al Salomos Visdom, Huset han h avde bygget, 1Kn 10 5 Maden p hans Bord, hans Folks Boliger, han trden og deres Klder, hans Mundsknke og Brndofrene, han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig s elv; 1Kn 10 6 og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hrte sige om dig og din Visdom! 1Kn 10 7 Jeg troede ikke, hvad der sagdes, fr jeg kom og s det med egne jne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din Visdom og Herlighe d overgr, hvad rygte sagde. 1Kn 10 8 Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og hrer din Visdom! 1Kn 10 9 Lovet vre HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig p Israels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han dig til Kong e, til at ve ret og Retfrdighed." 1Kn 10 10 Derp gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Rgelse i store Mngder og delsten; og aldrig er der siden kommet s megen Rgelse til Landet som den, Dronn ingen af Saba gav Kong Salomo. 1Kn 10 11 Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Al mug gumtr i store Mngder og del sten fra Ofir, 1Kn 10 12 og af Almuggimtret lod Kongen lave Rkvrk til HERRENs Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. S meget Almuggimtr er hidti l ikke set eller kommet til Landet. 1Kn 10 13 Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun nsked e og bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen sknkede hende. Derp begav hun sig med sit Flge hjem til sit Land. 1Kn 10 14 Vgten af det Guld, som i et r indfrtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter,

1Kn 10 15 de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de under tvungne Folk og ved Kbmndenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statho ldere. 1Kn 10 16 Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert p 600 Sekel Guld, 1Kn 10 17 og 300 mindre Guldskjolde, hvert p tre Miner Guld; dem lo d Kongen henlgge i Libanonskovhuset. 1Kn 10 18 Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtr ukket med lutret Guld. 1Kn 10 19 Tronen havde seks Trin, og p dens Ryg var der Tyrehoveder ; p begge Sider af Sdet var der Arme, og ved Armene stod der to Lver; 1Kn 10 20 tillige stod der tolv Lver pde seks Trin, seks p hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige. 1Kn 10 21 Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskabe r i Libanonskovhuset af fint Guld; Slv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dag e. 1Kn 10 22 Kongen havde nemlig Tarsisskibe i Sen sammen med Hirams S kibe; og en Gang hvert tredje r kom Tarsisskibene, ladet med Guld, Slv, Elfenben, Aber og Pfugle. 1Kn 10 23 Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visd om. 1Kn 10 24 Fra alle Jordens Egne sgte man hen til Salomo for at hre d en Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte; 1Kn 10 25 og alle bragte de Gaver med: Slv og Guldsager, Klder, Vben, Rgelse, Heste og Muldyr; sledes gik det r efter r. 1Kn 10 26 Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han hav de 1.400 Vogne og 12.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem. 1Kn 10 27 Kongen bragte det dertil, at Slv i Jerusalem var lige s al mindeligt som Sten, og Cedertr lige s almindeligt som Morbrfigentr i Lavlandet. 1Kn 10 28 Hestene, Salomo indfrte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongen s Handelsfolk kbte dem i Kove. 1Kn 10 29 En Vogn udfrtes fra Mizrajim for 600 Sekel Slv, en Hest fo r 150 Ligeledes udfrtes de ved Handelsfolkene fil alle Hetiternes og Arams Konger . 1Kn 11 1 Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder, 1Kn 11 2 Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israe literne: "I m ikke have med dem at gre og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i Krlighed. 1Kn 11 3 Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren. 1Kn 11 4 Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte ti l fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans fader Davids. 1Kn 11 5 Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes vmmelige Gud. 1Kn 11 6 Sledes gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs jne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David. 1Kn 11 7 Ved den Tid byggede Salomo en Offerhj for Kemosj, Moabs vm melige Gud, p Bjerget sten for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes vmmelige Gud; 1Kn 11 8 og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, s om tndte Offerild for deres Guder og ofrede til dem. 1Kn 11 9 Da vrededes HERREN p Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham 1Kn 11 10 og udtrykkelig havde pbudt ham ikke at holde sig til frem mede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde pbudt ham. 1Kn 11 11 Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det str sledes til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg plagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Trl det.

1Kn 11 12 Dog vil jeg ikke gre det i din Levetid for din Fader Davi ds Skyld men jeg vil rive det ud af din Sns Hnd. 1Kn 11 13 Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Sn en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, je g udvalgte. 1Kn 11 14 HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kong eslgten i Edom. 1Kn 11 15 Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hrfreren Jo ab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkn ned i Edom 1Kn 11 16 Joab og hele Israel blev der i seks Mneder, til han havde udryddet alle af Mandkn i Edom 1Kn 11 17 da var Adad med nogle edomitiske Mnd af hans Faders Folk flygtet ad gypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng. 1Kn 11 18 De brd op fra Midjan og nede Paran; og efter at have taget nogle Mnd fra Paran med sig drog de til gypten, hvor Farao, gypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Fde og gav ham Land. 1Kn 11 19 Og da Farao fattede srlig Godhed for Hadad, gav han ham s in Svigerinde, en Sster til Dronning Takpenes, til gte. 1Kn 11 20 Takpeness Sster fdte ham Snnen Genubat; og da Takpenes havd e vnnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne Brn. 1Kn 11 21 Da nu Hadad i gypten hrte, at David havde lagt sig til Hvi le hos sine Fdre, og at Hrfreren Joab var dd, sagde han til Farao: "Lad mig drage ti l mit Land!" 1Kn 11 22 Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du nsker at drage til dit Land?" Men han svarede: " jo, lad mig nu rejse!" S vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trngsel over Israel og blev Konge over Edom. 1Kn 11 23 Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Sn, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba. 1Kn 11 24 Han samlede en Del Mnd om sig og blev Hvding for en Friska re. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus. 1Kn 11 25 Han var Israels Modstander, s lnge Salomo levede. 1Kn 11 26 Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Sn, fra Zer eda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han lftede Hnd mod Kongen. 1Kn 11 27 Hermed gik det sledes til Salomo byggede p Millo; han lukk ede Hullet i sin Fader Davids By. 1Kn 11 28 Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo s, hvor ledes den unge Mand udfrte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus. 1Kn 11 29 P den Tid hndte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jer usalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham p Vejen. Ahija var ifrt en ny Kappe, o g de to var ene p Marken. 1Kn 11 30 Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde p, rev den i tolv Stykker 1Kn 11 31 og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi s sige r HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hnd og giver dig de ti S tammer. 1Kn 11 32 Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Sk yld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer; 1Kn 11 33 det vil jeg gre, fordi han har forladt mig og tilbedt Ast arte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ik ke vandret p mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine jne, eller holdt mine Anor dninger og Lovbud som hans Fader David. 1Kn 11 34 Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham vre Fyr ste, s lnge han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger. 1Kn 11 35 Men jeg vil tage Riget fra hans Sn og give dig det, de ti Stammer; 1Kn 11 36 og hans Sn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener Davi

d altid kan have en Lampe for mit syn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der a t stedfste mit Navn. 1Kn 11 37 Men dig vil jeg tage og stte til Hersker over alt, hvad d u attrr, og du skal vre Konge over Israel. 1Kn 11 38 Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer p mine Veje og gr, hvad der er ret i mine jne, s du holder mine Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg vre med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel; 1Kn 11 39 men jeg ydmyger Davids Slgt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!" 1Kn 11 40 Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til gypten, til gypterkoogen Sjisjak; og han blev i gypten, til Salomo dde. 1Kn 11 41 Hvad der ellers er at fortlle om Salomo, alt, hvad han gj orde, og hans Visdom, str jo optegnet i Salomos Krnike. 1Kn 11 42 Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, u dgjorde fyrretyve r. 1Kn 11 43 S lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Sn Rehabeam blev Konge i hans Sted. 1Kn 12 1 Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Is rael stvnet for at hylde ham som Konge. 1Kn 12 2 Da Jeroboam, Nebats Sn, der endnu opholdt sig i gypten, hv orhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo var dd, vendte han h jem fra gypten. 1Kn 12 3 Og de sagde til Rehabeam: 1Kn 12 4 "Din Fader lagde et hrdt g p os, men let du nu det hrde Arbe jde, din Fader krvede, og det tunge g han lagde p os, s vil vi tjene dig!" 1Kn 12 5 Han svarede dem: "G bort, bi tre Dage og kom s til mig ige n!" S gik Folket. 1Kn 12 6 Derp rdfrte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stet i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: "Hvad rder I mi g til at svare dette Folk?" 1Kn 12 7 De svarede: "Hvis du i Dag vil vre dette Folk til Tjenest e, vre dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, s vil de blive dine Tjen ere for bestandig!" 1Kn 12 8 Men han fulgte ikke det Rd, de gamle gav ham; derimod rdfrt e han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste, 1Kn 12 9 og spurgte dem: "Hvad rder I os til at svare dette Folk, som krver af mig, at jeg skal lette dem det g, min Fader lagde p dem?" 1Kn 12 10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: "Sledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tung t g p os, let du det for os! Sledes skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere e nd min Faders Hofter! 1Kn 12 11 Har derfor min Fader lagt et tungt g p eder, vil jeg gre get tungere; har min Fader tugtet eder med Svber, vil jeg tugte eder med Skorpioner! " 1Kn 12 12 Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen h avde sagt, 1Kn 12 13 gav han dem et hrdt Svar, og uden at tage Hensyn til de g amles Rd 1Kn 12 14 sagde han efter de unges Rd til dem: "Har min Fader lagt et tungt g p eder, vil jeg gre get tungere; har min Fader tugtet eder med Svber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!" 1Kn 12 15 Kongen hrte ikke p Folket, thi HERREN fjede det sledes for a t opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats Sn. 1Kn 12 16 Men da hele Israel mrkede, at Kongen ikke hrte p dem, gav F olket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Sn! Til dine Telte, Israel! Srg nu, David, for dit eget Hus!" Derp vendte Israel tilbage til sine Telte. 1Kn 12 17 Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Reh abeam Konge.

1Kn 12 18 Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Ho veriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til Dde. Da steg Kong Rebab eam i strste Hast op p sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem. 1Kn 12 19 Sledes brd Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag i Dag. 1Kn 12 20 Men da hele Israel hrte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen Judas Stamme. 1Kn 12 21 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele J udas Hus og Benjamins Stamme, 180 000 udsgte Folk, vede Krigere, til at fre Krig me d Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam, Salomos Sn. 1Kn 12 22 Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja sledes: 1Kn 12 23 "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Sn, og til hele Ju das og Benjamins Hus og det vrige Folk: 1Kn 12 24 S siger HERREN: I m ikke drage op og kmpe med eders Brdre Is raeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!" D a adld de HERRENs Ord og vendte tilbage. 1Kn 12 25 Jeroboam befstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der ; senere drog han derfra og befstede Penuel. 1Kn 12 26 Men Jeroboam tnkte ved sig selv: "Som det nu gr, vil Riget atter tilfalde Davids Hus; 1Kn 12 27 nr Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerus alem, vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af Juda; s slr de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam af Juda!" 1Kn 12 28 Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guld kalve og sagde til Folket "Det er for meget for eder med de Rejser til Jerusalem ! Se, Israel, her er dine Guder, som frte dig ud af gypten!" 1Kn 12 29 Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan. 1Kn 12 30 Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog de n ene til Dan. 1Kn 12 31 Tillige indrettede han Offerhuse p Hjene og indsatte til P rster alle Slags Folk, der ikke hrte til Leviterne. 1Kn 12 32 Og Jeroboam lod fejre en Fest p den femtende Dagi den ott ende Mned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op p Alteret, han h avde ladet lave i Betel, for at ofre til de Tyrekalve han havde ladet lave; og h an lod de Prster, han havde indsat p Hjene, gre Tjeneste i Betel. 1Kn 12 33 Han steg op p Alteret, han havde ladet lave i Betel, p den femtende Dag i den ottende Mned, den Mned, han egenmgtig hade udtnkt, og lod Israel iteme fejre en Fest; han steg op p Alteret for at tnde Offerild. 1Kn 13 1 Og se, p HERRENs Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod p Alteret for at tnde Offerild. 1Kn 13 2 Og han rbte med HERRENs Ord imod Alteret: "Alter, Alter! S siger HERREN: Der skal fdes Davids Hus en Sn ved Navn Josias, og p dig skal han of re Hjenes Prster, som tnder Offerild p dig, og han skal brnde Menneskeknogler p dig!" 1Kn 13 3 Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: "Det te er Tegnet p, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, s Asken derp vlter ud!" 1Kn 13 4 Da nu Kongen hrte de Ord, den Guds Mand rbte mod Alteret i Betel, rakte Jeroboam sin Hnd ud fra Alteret og sagde: "Grib ham!" Men Hnden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde ikke tage den til sig igen; 1Kn 13 5 og Alteret revnede, s Asken vltede ud fra Alteret - det Te gn, den Guds Mand havde kundgjort med HERRENs Ord. 1Kn 13 6 Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: "Bed dog HERREN din Gud om Nde og g i Forbn for mig, at jeg kan tage Hnden til mig igen!" Og den Guds Mand bad HERREN om Nde, og Kongen kunde tage Hnden til sig igen, og d en var som fr. 1Kn 13 7 Derp sagde Kongen til den Guds Mand: "Flg med mig hjem og vederkvg dig, s vil jeg give dig en Gave!" 1Kn 13 8 Men den Guds Mand svarede Kongen: "Om du s giver mig Halv delen af dit Hus, vil jeg ikke flge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikk e p dette Sted;

1Kn 13 9 thi det Bud har jeg fet med HERRENs Ord: Du m hverken spis e eller drikke, og du m ikke vende hjem ad den Vej, du kom!" 1Kn 13 10 Derp drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den Vej, han var kommet til Betel. 1Kn 13 11 Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans Snner kom og fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i Betel, og om de Or d, han havde talt til Kongen. Men da de havde fortalt deres Fader det, 1Kn 13 12 spurgte han dem: "Hvilken Vej gik han?" Og hans Snner vis te ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var get. 1Kn 13 13 Da sagde han til sine Snner: "Lg Sadelen p mit sel!" Og da d e havde sadlet selet, satte han sig op, 1Kn 13 14 red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetre t. Han spurgte ham da: "Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?" Han svarede: "Ja !" 1Kn 13 15 S sagde han til ham: "Kom med mig hjem og f noget at spise !" 1Kn 13 16 Men han svarede: "Jeg kan ikke vende om og flge med dig, og jeg kan hverken spise eller drikke sammen med dig p dette Sted, 1Kn 13 17 thi der er sagt mig med HERRENs Ord: Du m hverken spise e ller drikke der, og du m ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!" 1Kn 13 18 Da sagde han til ham: "Ogs jeg er Profet som du, og en En gel har med HERRENs Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at han kan f noge t at spise og drikke!" Men han lj for ham. 1Kn 13 19 S vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus . 1Kn 13 20 Men medens de sad til Bords, kom HERRENs Ord til Profete n, der havde fet ham tilbage, 1Kn 13 21 og han rbte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: " S siger HERREN: Fordi du har vret genstridig mod HERRENs Ord og ikke holdt det Bud , HERREN din Gud plagde dig, 1Kn 13 22 men vendte tilbage og spiste og drak p det Sted, hvor han sagde, du ikke mtte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke komme i dine Fdres Grav!" 1Kn 13 23 Efter at han havde spist og drukket, sadlede han selet ti l ham, og han gav sig p Hjemvjen. 1Kn 13 24 Men en Lve kom imod ham p Vejen og drbte ham. Og hans Lig l henslngt p Vejen, og selet stod ved Siden af; ogs Lven stod ved Siden af Liget. 1Kn 13 25 Og se, nogle Mnd kom der forbi og s Liget ligge henslngt p V ejen, og Lven st ved Siden af, og de kom og fortalte det i Byen, hvor den gamle Pr ofet boede; 1Kn 13 26 og da Profeten, der havde fet ham til at vende om, hrte de t, sagde han: "Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENs Ord; derfor har HERREN givet ham i Lvens Vold, og den har snderrevet ham og drbt ham efter det Ord, HERREN talede til ham!" 1Kn 13 27 Derp sagde han til sine Snner: "Lg Sadelen p mit sel!" Og da de havde gjort det, 1Kn 13 28 red han hen og fandt hans Lig liggende henslngt p vejen og selet og Lven stende ved Siden af, uden at Lven havde dt Liget eller snderrevet selet 1Kn 13 29 Da lftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham p selet og frte ham tilbage til Byen for at holde Ddeklage og jorde ham; 1Kn 13 30 og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de Ddek lage over ham og sagde: "Ak ve min Broder!" 1Kn 13 31 Og efter at have jordet ham sagde han til sine Snner: "Nr jeg dr, skal I lgge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i; ved Siden af han s Ben skal I lgge mig, for at mine Ben kan blive sknet sammen md hans; 1Kn 13 32 thi det Ord skal g i Opfyldelse, som han med HERRENs Ord rbte mod Alteret i Betel og alle Offerhusene p Hjene i Samarias Byer!" 1Kn 13 33 Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin on de Frd, men gjorde p ny alle Slags Folk til Prster p Hjene, idet han indsatte enhver, der havde Lyst, til Prst p Hjene.

1Kn 13 34 Og det blev Jeroboams Hus til Synd og frte til, at det bl ev tilintetgjort og udryddet af Jorden. 1Kn 14 1 Ved den Tid blev Jeroboams Sn Abija syg. 1Kn 14 2 Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forkld dig, s ma n ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg skulde blive Konge over dette Folk; 1Kn 14 3 tag ti Brd, noget Bagvrk og en Krukke Honning med og henve nd dig til ham, s vil han sige dig, hvorledes det skal g Drengen!" 1Kn 14 4 Jeroboams Hustru gjorde nu sledes; hun begav sig til Silo og gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans jne var slve af Alderdom; 1Kn 14 5 men HERREN havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru k ommer til dig for at hre sig for hos dig angende sin Sn, da han er syg; det og det skal du svare hende; men nr hun kommer, er hun forkldt." 1Kn 14 6 Da nu Ahija hrte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad Dren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du forkldt? Mig er de t plagt at bringe dig en tung Tidende. 1Kn 14 7 G hen og sig til Jeroboam: S siger HERREN, Israels Gud: Je g ophjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel 1Kn 14 8 og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du i kke vret som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af hele sit Hjert e og kun gjorde, hvad der er ret i mine jne, 1Kn 14 9 men du har handlet vrre end alle dine Forgngere; du gik he n og krnkede mig og gjorde dig andre Guder og stbte Billeder, men mig kastede du b ag din Ryg; 1Kn 14 10 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og u drydde hvert mandligt Vsen, hver og en af Jeroboams Slgt i Israel, og jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til der ikke er Spor tilbage! 1Kn 14 11 Den af Jeroboams Slgt, som dr i Byen, skal Hundene de, og d en, som dr p Marken, skal Himmelens Fugle de, thi det er HERREN, der har talet! 1Kn 14 12 Men g nu hjem! Nr din Fod betrder Byen, skal Barnet d; 1Kn 14 13 og hele Israel skal holde Ddeklage over ham og jorde ham, thi han er den eneste af Jeroboams Slgt, der skal komme i en Grav; thi hos ham f andtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds Behag inden for Jeroboams Slgt. 1Kn 14 14 Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der ska l udrydde Jeroboams Hus p den Dag. 1Kn 14 15 Men ogs siden vil HERREN sl Israel, s at de svajer hid og d id som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land, som han gav de res Fdre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de har lavet sig Asjerasttter og krn ket HERREN; 1Kn 14 16 og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Je roboam har beget og forledt Israel til." 1Kn 14 17 Da gav Jeroboams Hustru sig p Vej og kom til Tirza; og da hun betrdte Husets Trskel, dde Drengen; 1Kn 14 18 og man jordede ham, og hele Israel holdt Ddeklage over ha m efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten Ahija. 1Kn 14 19 Hvad der ellers er at fortlle om Jeroboam, hvorledes han frte Krig, og hvorledes han herskede str jo optegnet i Israels kongers Krnike. 1Kn 14 20 Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve r. S lagde han sig til Hvile hos sine Fdre, og hans Sn Nadab blev Konge i hans Sted. 1Kn 14 21 Rehabeam, Salomos Sn, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og fyrretyve r gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten r i Jerusalem, de n By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. 1Kn 14 22 Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og med d e Synder, de begik, vakte de hans Nidkrhed, mere end deres Fdre havde gjort. 1Kn 14 23 Ogs de byggede sig Offerhje, Stensttter og Asjerasttter p all e hje Steder og under alle grnne Trer; 1Kn 14 24 ja, der var endog Mandsskger i Landet. De vede alle de Ved erstyggeligheder, som var beget af de Folk, HERREN havde drevet bort foran Israel iterne.

1Kn 14 25 Men i Kong Rebabeams femte Regeringsr drog gypterkongen Sj isjak op imod Jerusalem 1Kn 14 26 og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt t og han, ogs de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave. 1Kn 14 27 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Hvedsmndene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Ko ngens Palads; 1Kn 14 28 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, bentede L ivvagten dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen. 1Kn 14 29 Hvad der ellers er at fortlle om Rehabeam, alt, hvad han gjorde, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 1Kn 14 30 Rehabeam og Jeroboam l i Krig med hinanden hele Tiden. 1Kn 14 31 S lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fdre og blev jorde t hos sine Fdre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama . Og hans Sn Abija blev Konge i hans Sted. 1Kn 15 1 I Kong Jeroboams, Nebats Sns, attende Regeringsr blev Abij a Konge over Juda. 1Kn 15 2 Tre r herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en datter af Absalom. 1Kn 15 3 Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde beget fr h am, og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som hans Fader Davids. 1Kn 15 4 Men for Davids Skyld lod HERREN hans Gud ham f en Lampe i Jerusalem, idet han ophjede hans Snner efter ham og lod Jerusalem best, 1Kn 15 5 fordi David havde gjort, hvad der var ret i HERRENs jne, og ikke, s lnge han levede, var veget fra noget af, hvad han havde plagt ham, undta gen over for Hetiten Urias. 1Kn 15 6 (Rehabeam l i Krig med Jeroboam, s lnge han levede). 1Kn 15 7 Hvad der ellers er at fortlle om Abija, alt, hvad han gjo rde, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. Abija og Jeroboam l i Krig med hinande n. 1Kn 15 8 S lagde Abija sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Sn Asa blev Konge i hans Sted. 1Kn 15 9 I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regeringsr blev Asa Ko nge over Juda, 1Kn 15 10 og han herskede een og fyrretyve r i Jerusalem. Hans Mode r hed Ma'aka og var en Datter af Absalom. 1Kn 15 11 Asa gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ligesom hans Fader David; 1Kn 15 12 han jog Mandsskgerne ud af Landet og fjernede alle Afguds billederne, som hans Fdre havde ladet lave. 1Kn 15 13 Han fratog endog sin Moder Ma'aka Vrdigheden som Herskeri nde, fordi hun havde ladet lave et Skndselsbillede til re for Asjera; Asa lod hend es Skndselsbillede nedbryde og brnde i Kedrons Dal. 1Kn 15 14 Vel forsvandt Offerhjene ikke, men alligevel var Asas Hje rte helt med HERREN, s lnge han levede. 1Kn 15 15 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i HERRENs Hus, Slv, Guld og forskellige Kar. 1Kn 15 16 Asa og Kong Basja af Israel l i Krig med hinanden, s lnge d e levede. 1Kn 15 17 Kong Basja af Israel drog op imod Juda og befstede Rama f or at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind. 1Kn 15 18 Da tog Asa alt det Slv og Guld, der var tilbage i Skatkam rene i HERRENs Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en Sn af Hezjons Sn Tabrimmon, som boede i Damaskus, id et han lod sige: 1Kn 15 19 "Der bestr en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Slv og Guld; bryd derfor din Pagt med K ong Basja af Israel, s at han ndes til at drage bort fra mig!" 1Kn 15 20 Benhadad gik ind p Kong Asas Forslag og sendte sine Hrfrere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma'aka og hele Kinnerot tillige

med hele Naftalis Land. 1Kn 15 21 Da Basja hrte det, opgav han at befste Rama og vendte tilb age til Tirza. 1Kn 15 22 Men Kong Asa stvnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de frte Stenene og Trvrket bort, som Basja havde brugt ved Befstningen af Rama; dermed befstede Kong Asa s Geba i Benjamin og Mizpa. 1Kn 15 23 Hvad der ellers er at fortlle om Asa, alle hans Heltegern inger, alt, hvad han gjorde, og de Byer, han befstede, str jo optegnet i Judas Kon gers Krnike. I vrig led han i sin Alderdom af en Sygdom i Fdderne. 1Kn 15 24 S lagde han sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet hos sine Fdre i sin Fader Davids By; og hans Sn Josafat blev Konge i hans Sted. 1Kn 15 25 Nadab, Jeroboams Sn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas andet Regeringsr, og han herskede to r over Israel. 1Kn 15 26 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og vandrede i sin Faders Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til. 1Kn 15 27 Da stiftede Basja, Ahijas Sn af Issakars Hus, en Sammensvr gelse imod ham, og Basja huggede ham ned ved Gibbeton, der tilhrte Filisterne, me dens Nadab og hele Israel belejrede Byen. 1Kn 15 28 Basja drbte ham i Kong Asa af Judas tredje Regeringsr og b lev Konge i hans Sted; 1Kn 15 29 nu da han var blevet Konge, lod han hele Jeroboams Hus n edhugge, idet han ikke sknede en eneste Sjl af Jeroboams Slgt, men udryddede dem ef ter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener Ahija fra Silo, 1Kn 15 30 for de Synders Skyld, Jeroboam havde beget og forledt Isr ael til, for den Krnkelse, han havde tilfjet HERREN, Israels Gud. 1Kn 15 31 Hvad der ellers er at fortlle om Nadab, alt, hvad han gjo rde, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike 1Kn 15 32 ( Asa og kong Ba'sja af Israel l i Krig med hinanden, s lng e de levede.) 1Kn 15 33 I Kong Asa af Judas tredje Regeringsr blev Basja, Ahijas Sn, Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve r i Tirza. 1Kn 15 34 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og vandrede i Jeroboams Spor og de Synder, han havde forledt Israel til. 1Kn 16 1 Men til Jehu, Hananis Sn, kom HERRENs ord mod Ba'sja slede s: 1Kn 16 2 "Jeg ophjede dig af Stvet og gjorde dig til Fyrste over mi t Folk Israel, dog har du vandret i Jeroboams Spor og forledt mit Folk Israel ti l Synd, s de krnker mig ved deres Synder; 1Kn 16 3 se, derfor vil jeg nu feje Basja og hans Hus bort og gre det samme ved dit Hus, som jeg gjorde ved Jeroboams, Nebats Sns, Hus; 1Kn 16 4 den af Basjas Slgt, som dr i Byen, skal Hundene de, og den, som dr p Marken, skal Himmelens Fugle de!" 1Kn 16 5 Hvad der ellers er at fortlle om Ba'sja, hvad han gjorde, og hans Heltegerninger, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 1Kn 16 6 S lagde Ba'sja sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i Tirza; og hans Sn Ela blev Konge i hans Sted. 1Kn 16 7 Desuden kom HERRENs Ord ved Profeten Jehu, Hananis Sn, mo d Ba'sja og hans Hus bde p Grund af alt det, han havde gjort, som var ondt i HERRE Ns jne, idet han krnkede ham ved sine Hnders Vrk og efterlignede Jeroboams Hus, og t illige fordi han lod dette nedhugge. 1Kn 16 8 I Kong Asa af Judas seks og tyvende Regeringsr blev Ela, Ba'sjas Sn, Konge over Israel, og han herskede to r i Tirza. 1Kn 16 9 S stiftede en af hans Mnd, Zimri, der var Frer for den ene Halvdel af Stridsvognene, en Sammensvrgelse imod ham; og engang, da han i Tirza v ar beruset ved et Drikkelag i sin Paladsverste Arzas Hus, 1Kn 16 10 trngte Zimri ind og slog ham ihjel - i Kong Asa af Judas syv og tyvende Regeringsr - og blev Konge i hans Sted. 1Kn 16 11 Da han var blevet Konge og havde besteget Tronen, lod ha n hele Basjas Hus drbe uden at levne et mandligt Vsen og tillige hans nrmeste Slgtni nge og Venner;

1Kn 16 12 sledes udryddede Zimri hele Ba'sjas Hus efter det Ord, HE RREN havde talet til Basja ved Profeten Jehu, 1Kn 16 13 for alle de Synders Skyld, som Ba'sja og hans Sn Ela havd e beget og forledt Israel til, s at de krnkede HERREN, Israels Gud, ved deres Afgud er. 1Kn 16 14 Hvad der ellers er af fortlle om Ela, alt, hvad han gjord e, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 1Kn 16 15 I Kong Asa af Judas syv og tyvende Regeringsr blev Zimri Konge, og han herskede syv Dage i Tirza. Hren var p det Tidspunkt ved at belejre G ibbeton, som tilhrte Filisterne; 1Kn 16 16 og da nu Hren under Belejringen hrte, at Zimri havde sfift et en Sammensvrgelse mod Kongen og endda drbt ham, udrbte hele Israel samme Dag i L ejren Omri, Israels Hrfrer, til Konge. 1Kn 16 17 Derp hrd Omri op med hele Israel fra Gibbeton og begyndte at belejre Tirza; 1Kn 16 18 og da Zimri s at Byen var taget, begav han sig ind i Kong ens Palads og stak det i Brand over sig; sledes dde han 1Kn 16 19 for de Synders Skyld, han havde beget, idet han gjorde, h vad der var ondt i HERRENs jne, og vandrede i Jeroboams Spor og i de Synder, han havde beget, da han forledte Israel til at synde. 1Kn 16 20 Hvad der ellers er at fortlle om Zimri og den Sammensvrgel se, han stiftede, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 1Kn 16 21 Ved den Tid delte Israels Folk sig, idet den ene Halvdel slutfede sig fil Tibni, Ginats Sn, og udrbte ham til Konge, medens den anden slut tede sig til Omri. 1Kn 16 22 Men den Del af Folket, der sluttede sig til Omri, fik Ov ertaget over dem, der sluttede sig til Tibni, Ginats Sn, og da Tibni dde ved den T id, blev Omri Konge. 1Kn 16 23 I Kong Asa af Judas een og tredivte Regeringsr blev Omri Konge over Israel, og han herskede tolv r. Frst herskede han seks r i Tirza; 1Kn 16 24 men siden kbte han Samarias Bjerg af Semer for to Talente r Slv og byggede p Bjerget en By, som han efter Semer, Bjergets Ejer, kaldte Samar ia. 1Kn 16 25 Omri gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og handlede endnu vrre end alle hans Forgngere; 1Kn 16 26 han vandrede helt i Jeroboams, Nebats Sns, Spor og i de S ynder, han havde forledt Israel til, s at de krnkede HERREN, Israels Gud, ved dere s Afguder. 1Kn 16 27 Hvad der ellers er at fortlle om Omri, alt, hvad han gjor de, og de Heltegerninger, han udfrte, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 1Kn 16 28 S lagde Omri sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i Samaria; og hans Sn Akab blev Konge i hans Sted. 1Kn 16 29 Akab, Omris Sn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Juda s otte og tredivte Regeringsr, og Akab, Omris Sn, herskede to og tyve r over Israel i Samaria. 1Kn 16 30 Akab, Omris Sn, gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, i hjere Grad end alle hans Forgngere. 1Kn 16 31 Og som om det ikke var nok med, at han vandrede i Jerobo ams, Nebats Sns, Synder, gtede han oven i Kbet Jesabel, en Datter af Zidoniemes Kon ge Etba'al, og gik hen og dyrkede Ba'al og tilbad ham. 1Kn 16 32 Han rejste Ba'al et Alter i Ba'alstemplet, som han lod b ygge i Samaria. 1Kn 16 33 Og Akab lavede Asjerasttten og gjorde endnu flere Ting, h vorved han krnkede HERREN, Israels Gud, vrre end de Konger, der havde hersket fr ha m i Israel. 1Kn 16 34 I hans Dage genopbyggede Beteliten Hiel Jeriko; efter de t Ord, HERREN havde taleted Josua, Nuns Sn, kostede det ham hans frstefdte Abiram a t lgge Grunden og hans yngste Sn Seguh at stte dens Portflje ind. 1Kn 17 1 Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "S sa ndt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis syn jeg str, i de kommende r skal der

ikke falde dug eller Regn uden p mit udtrykkelige Bud!" 1Kn 17 2 Derp kom HERRENs Ord til ham sledes: 1Kn 17 3 "G bort herfra og begiv dig sterp og hold dig skjult ved Bkk en Krit sten for Jordan; 1Kn 17 4 du skal drikke af Bkken, og Ravnene har jeg plagt at srge f or Fde til dig der." 1Kn 17 5 Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og t og Bolig ved Bkken Krit sten for Jordan; 1Kn 17 6 og Ravnene bragte ham Brd om Morgenen og kd om Aftenen, og han drak af Bkken. 1Kn 17 7 Men nogen Tid efter trrede Bkken ud, eftersom der ingen Re gn faldt i Landet. 1Kn 17 8 Da kom HERRENs Ord til ham sledes: 1Kn 17 9 "Begiv dig til Zarepta, som hrer til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har plagt en Enke der at srge for Fde til dig." 1Kn 17 10 S begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port , fik han je p en Enke, som var ved at sanke Brnde, og rbte til hende: "Hent mig lid t Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!" 1Kn 17 11 Og da hun gik bort for at hente det, rbte han efter hende : "Tag ogs et Stykke Brd med til mig!" 1Kn 17 12 Men hun svarede: "S sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Brd, men kun en Hndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var nettop v ed at sanke et Par Stykker Brnde for at g hjem og tillave det til mig og min Sn; og nr vi har spist det, m vi d!" 1Kn 17 13 Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke! G hjem og gr, som d u siger; men lav frst et lille Brd deraf til mig og bring mig det; siden kan du la ve noget til dig selv og din Sn! 1Kn 17 14 Thi s siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke bli ve tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, fr den Dag HERREN sender Regn over Jorden!" 1Kn 17 15 Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og bde hun og han og hendes Sn havde noget at spise en Tid lang. 1Kn 17 16 Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op , efter det Ord HERREN havde talet ved Elias. 1Kn 17 17 Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Sn s yg, og hans Sygdom tog heftigt til, s der til sidst ikke mere var Liv i ham. 1Kn 17 18 Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gre, du Guds Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde min Sns Dd?" 1Kn 17 19 Men han svarede hende: "Lad mig f din Sn!" Og han tog ham fra hendes Skd og bar ham op i Stuen p Taget, hvor han boede, og lagde ham p sin Se ng. 1Kn 17 20 S rbte han til HERREN: "HERRE min Gud, vil du virkelig han dle s ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gst, at du lader hendes Sn d?" 1Kn 17 21 Derp strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og rbte ti l HERREN: "HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjl vende tilbage!" 1Kn 17 22 Og HERREN hrte Eliass Rst; Drengens Sjl vendte tilbage, s ha n blev levende. 1Kn 17 23 S tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen p Taget ned i Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: "Se, din Sn lever!" 1Kn 17 24 Da sagde Kvinden til Elias: "Nu ved jeg vist, at du er e n Guds Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed." 1Kn 18 1 Lang Tid efter, i det tredie r, kom HERRENs ord sledes: "G hen og trd frem for Akab, s vil jeg sende Regn over Jorden!" 1Kn 18 2 Da gav Elias sig p Vej for at trde frem for Akab. Da Hunge rsnden blev trykkende i Samaria, 1Kn 18 3 kaldte Akab Paladsversten Obadja til sig. Obadja var en M and, der alvorligt frygtede HERREN, 1Kn 18 4 og dengang Jesabel lod HERRENs Profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og srgede for Brd og Vand til dem.

1Kn 18 5 Akab sagde nu til Obadja: "Kom, lad os drage rundt i Lan det til alle Vandkilder og Bkke, om vi mulig kan finde s meget Grs, at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at drbe noget af Dyrene!" 1Kn 18 6 S delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig , sledes at Akab og Obadja drog hver sin Vej. 1Kn 18 7 Medens nu Obadja var undervejs, se, da trdte Elias ham i Mde; Obadja genkendte ham og faldt p sit Ansigt og sagde: "Er det dig, min Herre E lias?" 1Kn 18 8 Han svarede: "Ja, det er mig! G hen og sig til din Herre, at Elias er her!" 1Kn 18 9 Men han sagde: "Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din Trl i Akabs Hnd, for at han kan sl mig ihjel? 1Kn 18 10 S sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller R ige, min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, a t du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed p, at de ikke havde fundet dig. 1Kn 18 11 Og nu siger du, at jeg skal g hen og sige til min Herre, at Elias er her! 1Kn 18 12 Hvis nu HERRENs nd, nr jeg har forladt dig, frer dig bort t il et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke f inder dig, lader han mig drbe. Og din Trl har dog frygtet HERREN fra Ungdommen af! 1Kn 18 13 Er det ikke kommet min Herre for re, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod HERRENs Profeter drbe, hvorledes jeg skjulte hundrede af HERRENs Prof eter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og srgede for Brd og Vand til dem? 1Kn 18 14 Og nu siger du, at jeg skal g hen og sige til din Herre, at Elias er her - han lader mig drbe!" 1Kn 18 15 Da sagde Elias: "S sandt Hrskarers HERRE lever, han, for h vis syn jeg str, i Dag vil jeg trde frem for ham." 1Kn 18 16 Obadja gik da Akab i Mde og meldte ham det, og Akab gik E lias i Mde. 1Kn 18 17 Da Akab fik je p Elias, sagde han til ham: "Er det dig, du , som bringer Ulykke over Israel!" 1Kn 18 18 Men han svarede: "Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og holder ede r til Ba'alerne! 1Kn 18 19 Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig p Karm els Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels Bord!" 1Kn 18 20 Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samled e Profeterne p Karmels Bjerg. 1Kn 18 21 Elias trdte s frem for alt Folket og sagde: "Hvor lnge vil I blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, s hold eder til ham, og er B a'al Gud, s hold eder til ham!" Men Folket svarede ham ikke et Ord. 1Kn 18 22 Da sagde Elias til Folket: "Jeg er den eneste af HERRENs Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand; 1Kn 18 23 lad os nu f to unge Tyre; s skal de vlge den ene Tyr og hug ge den i Stykker og lgge den p Brndet, men Ild m de ikke lgge til; den anden vil jeg lave til og lgge p Brndet, men uden at tnde Ild. 1Kn 18 24 S skal I pkalde eders Guds Navn, og jeg vil pkalde HERRENs Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!" Alt Folket sagde: "Det Forslag e r godt!" 1Kn 18 25 Derp sagde Elias til Ba'als Profefer: "Vlg eder den ene Ty r og lav den til frst, thi I er de mange, og pkald s eders Guds Navn, men I m ikke tn de Ild!" 1Kn 18 26 S tog de Tyren og lavede den til og pkaldte Ba'als Navn fr a Morgen til Middag, idet de rbte: "Hr os, Ba'al!" Men ikke en Lyd hrtes, der var i ngen, som svarede; og de dansede haltende omkring det Alter, de havde opfrt. 1Kn 18 27 Men da det var blevet Middag, hnede Elias dem og sagde: " I m rbe hjt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker eller get afsides elle r rejst bort, eller han er faldet i Svn og m frst vgne!"

1Kn 18 28 Da rbte de hjt, og som de havde for Skik, srede de deres Le gemer med Svrd og Spyd, til Blodet fld ned ad dem. 1Kn 18 29 Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det v arede lige til hen imod Afgrdeofferets Tid, men ikke en Lyd hrtes, ingen svarede, og ingen agtede derp. 1Kn 18 30 Da sagde Elias til alt Folket: "Kom hen til mig!" Og da alt Folket var kommet hen til ham, satte han HERRENs nedbrudte Alter i Stand. 1Kn 18 31 Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet p Jakobs Snners S tammer, han, til hvem HERRENs Ord ld: "Israel skal dit Navn!" 1Kn 18 32 Og af disse Sten byggede han et Alter i HERRENs Navn og gravede rundt om Alteret en Rende p omtrent to Sea Land. 1Kn 18 33 Derp lagde han Brndet tilrette, huggede Tyren i Stykker og lagde den p Brndet. 1Kn 18 34 S sagde han: "Fyld fire Krukker med Vand og hld det ud ove r Brndofferet og Brndet!" Og da de havde gjort det, sagde han: "Een Gang til!" Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han: "Een Gang til!" Og de gjorde det en dnu en Gang. 1Kn 18 35 Det drev af Vand rundt om Alteret, ogs Renden fik han fyl dt med Vand. 1Kn 18 36 Men ved Afgrdeofferets Tid trdte Profeten Elias frem og sa gde: "HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at dut er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt dette p dit Ord! 1Kn 18 37 Hr mig, HERRE, hr mig, for at dette Folk m kende, at du HER RE er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig" 1Kn 18 38 Da for HERRENs Ild ned og fortrede Brndofferet og Brndet og Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort. 1Kn 18 39 Da alt Folket s det, faldt de p deres Ansigt og rbte: "HERR EN er Gud, HERREN er Gud!" 1Kn 18 40 Men Elias sagde til dem: "Grib Ba'als Profeter, lad inge n af dem slippe bort!" Og de greb dem, og Elias frte dem ned til Kisjonbkken og drb te dem der. 1Kn 18 41 Derp sagde Elias til Akab: "G op og spis og drik, thi der hres Susen af Regn." 1Kn 18 42 Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op p Karmels Top og bjede sig til Jorden med Ansigtet mellem Knene. 1Kn 18 43 S sagde han til sin Tjener: "G op og se ud over Havet!" Og han gik op og s ud, men sagde: "Der er intet!" Syv Gange sagde han til ham: "G de rop igen!" Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage. 1Kn 18 44 Men syvende Gang sagde han: "Nu stiger der en lille Sky op af Havet, s stor som en Mands Hnd!" Da sagde Elias: "G hen og sig til Akab: Spnd for og kr hjem, at du ikke skal blive opholdt af Regnen!" 1Kn 18 45 Et jeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der f aldt en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og krte til Jizre'el; 1Kn 18 46 men HERRENs Hnd kom over Elias, s han omgjordede sine Lnder og lb foran Akab lige til Jizre'el. 1Kn 19 1 Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvorledes han havde ihjelslet alle Profeterne med Svrd, 1Kn 19 2 og Jesabel sendte et Sendebud til Elias og lod sige: "Gu derne ramme mig bde med det ene og det andet, om jeg ikke i Morgen ved denne Tid handler med dit Liv, som der er handlet med deres!" 1Kn 19 3 Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit Liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin Tjener blive 1Kn 19 4 og vandrede selv en Dagsrejse ud i rkenen og satte sig un der en Gyvelbusk og nskede sig Dden, idet han sagde: "Nu er det nok, HERRE; tag mi t Liv, thi jeg er ikke bedre end mine Fdre!" 1Kn 19 5 S lagde han sig til at sove under en Gyvelbusk. Og se, en Engel rrte ved ham og sagde: "St op og spis!" 1Kn 19 6 Og da han s sig om, se, da l der, hvor hans Hoved havde hv ilet, et ristet Brd, og der stod en Krukke Vand; og han spiste og drak og lagde s ig igen.

1Kn 19 7 Men HERRENs Engel kom atter og rrte ved ham og sagde: "St op og spis, ellers bliver Vejen dig for lang!" 1Kn 19 8 Da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette Mlt id vandrede han i fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter lige til Guds Bjerg Horeb. 1Kn 19 9 Der gik han ind i en Hule og overnattede. Da ld HERRENs O rd til ham: "Hvad er du her efter, Elias?" 1Kn 19 10 Han svarede: "Jeg har vret fuld af Nidkrhed for HERREN, Hrs karers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslet med Svrd! Jeg alene er tilbage, og nu str de mig efter Livet!" 1Kn 19 11 Da sagde han: "G ud og stil dig p Bjerget for HERRENs syn!" Og se, HERREN gik forbi, og et stort og strkt Vejr, der snderrev Bjerge og sprngte Klipper, gik foran HERREN, men HERREN var ikke i Vejret. Efter Vejret kom der e t Jordsklv, men HERREN var ikke i Jordsklvet. 1Kn 19 12 Efter Jordsklvet kom der Ild, men HERREN var ikke i Ilden . Men efter Ilden kom der en stille, sagte Susen, 1Kn 19 13 og da Elias hrte den, hyllede han sit Hoved i sin Kappe o g gik ud og stillede sig ved Indgangen til Hulen; og se, en Rst ld til ham: "Hvad er du her efter Elias?" 1Kn 19 14 Han svarede: "Jeg har vret fuld af Nidkrhed for HERREN, Hrs karers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslet med Svrd! Jeg alene er tilbage, og nu str de mig efter Livet!" 1Kn 19 15 Da sagde HERREN til ham: "Vend tilbage ad den Vej, du ko m, og g til rkenen ved Damaskus; g s hen og salv Hazael til Konge over Aram, 1Kn 19 16 salv Jehu, Nimsjis Sn, til Konge over Israel og salv Elis a, Sjafats Sn, fra Abel Mehola til Profet i dit Sted! 1Kn 19 17 Den, der undslipper Hazaels Svrd, skal Jehu drbe, og den, der undslipper Jehus Svrd, skal Elisa drbe. 1Kn 19 18 Jeg vil lade syv Tusinde blive tilbage i Israel, hvert K n, der ikke har bjet sig for Ba'al, og hver Mund, der ikke har kysset ham." 1Kn 19 19 S gik han derfra; og han traf Elisa, Sjafats Sn, i Frd med at plje; tolv Spand Okser havde han foran sig, og selv var han ved det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin Kappe over ham. 1Kn 19 20 S forlod han Okserne og lb efter Elias og sagde: "Lad mig frst kysse min Fader og min Moder, s vil jeg flge dig!" Han svarede: "G kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!" 1Kn 19 21 Da forlod han ham og vendte tilbage; s tog han og slagted e Oksespandet, kogte Okserne ved Stavtjet og gav Folkene dem at spise; derp brd han op og fulgte Elias og gik ham til Hnde. 1Kn 20 1 Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hr, og to og tredi ve Konger fulgte ham med Heste og Stridsvogne; og han drog op og indesluttede Sa maria og belejrede det. 1Kn 20 2 Han sendte nu Sendebud ind i Byen til Kong Akab af Israe l 1Kn 20 3 og lod sige til ham: "Sledes siger Benhadad: Dit Slv og Gu ld er mit, men dine Hustruer og brn kan du beholde!" 1Kn 20 4 Israels Konge lod svare: "Som du byder, Herre Konge! Jeg og alt, hvad mit er, tilhrer dig." 1Kn 20 5 Men Sendebudene vendte tilbage og sagde: "Sledes siger Be nha dad: Jeg sendte Bud til dig og lod sige: Dit Slv og Guld og dine Hustruer og Brn skal du give mig! 1Kn 20 6 S sender jeg da i Morgen ved denne Tid mine Folk til dig, og de skal gennemsge dit Hus og dine Folks Huse og tilvende sig og tage alt, hva d de lyster!" 1Kn 20 7 Da lod Israels Konge alle Landets ldste kalde og sagde: " Der ser I, at Manden har ondt i Sinde, thi nu sender han Bud til mig om mine Hus truer og Brn, og mit Slv og Guld havde jeg ikke ngtet ham!" 1Kn 20 8 Alle de ldste og alt Folket svarede ham: "Hr ham ikke; du m ikke give efter!"

1Kn 20 9 Da sagde han til Benhadads Sendebud: "Sig til min Herre Kongen: Alt, hvad du frste Gang krvede af din Trl, vil jeg gre, men dette Krav kan j eg ikke opfylde!" Med det Svar vendte Sendebudene tilbage. 1Kn 20 10 Da sendte Benhadad Bud til ham og lod sige: "Guderne ram me mig bde med det ene og det andet, om Stvet i Samaria forslr til at fylde Hnderne p alle de Krigere, der flger mig!" 1Kn 20 11 Men Israels Konge lod svare: "Sig sledes: Den, der spnder Bltet, skal ikke rose sig som den, der lser det!" 1Kn 20 12 Benhadad modtog Svaret, just som han sad og drak sammen med Kongerne i Lvhytterne; da sagde han til sine Folk: "Til Storm!" Og de gjorde sig rede til at storme Byen. 1Kn 20 13 Men en Profet trdte hen til Kong Akab af Israel og sagde: "S siger HERREN: Ser du hele den vldige Menneskemngde der? Se, jeg giver den i Dag i din Hnd, og du skal kende, at jeg er HERREN!" 1Kn 20 14 Akab spurgte: "Ved hvem?" Han svarede: "S siger HERREN: V ed Fogedernes Folk!" Derp spurgte han: "Hvem skal bne Kampen?" Han svarede: "Du!" 1Kn 20 15 S mnstrede han Fogedernes Folk, og de var 232; derefter mns trede han hele Hren, alle Israeliterne, 7000 Mand. 1Kn 20 16 Og ved Middagstid gjorde de et Udfald, just som Benhadad og de to og tredive Konger, der fulgte ham, sad og drak i Lvhytterne. 1Kn 20 17 Frst rykkede Fogedernes Folk ud. Man sendte da Bud til Be nhadad og meldte: "Der rykker Mnd ud fra Samaria!" 1Kn 20 18 Da sagde han: "Hvad enten de rykker ud for at f Fred elle r for at kmpe, s grib dem levende!" 1Kn 20 19 Da Fogedernes Folk og Hren, som fulgte efter, var rykket ud fra Byen, 1Kn 20 20 huggede de ned for Fode, s at Aramerne tog Flugten; og Isr aeliterne satte efter dem. Men Kong Benhadad af Aram undslap til Hest sammen med nogle Ryttere. 1Kn 20 21 Da rykkede Israels Konge ud og gjorde Hestene og Vognene til Bytte, og han tilfjede Aramerne et stort Nederlag. 1Kn 20 22 Men Profeten trdte hen til Israels Konge og sagde til ham : "Tag dig sammen og se vel til, hvad du vil gre, thi nste r drager Arams Konge op imod dig igen!" 1Kn 20 23 Men Aramerkongens Folk sagde til ham: "Deres Gud er en Bj erggud, derfor blev de os for strke; men lad os se, om vi ikke kan blive de strkes te, nr vi angriber dem p Slettelandet! 1Kn 20 24 Sledes skal du gre: Afst alle Kongerne, st Statholdere i der es Sted 1Kn 20 25 og stil lige s stor en Hr p Benene som den, du mistede, og lige s mange Heste og Vogne som fr! Nr vi s kmper med dem p Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de strkeste!" Og han fulgte deres Rd og handlede derefter. 1Kn 20 26 Nste r mnstrede Benha dad Arameme og drog op til Atek for at kmpe med Israel. 1Kn 20 27 Ogs Israeliterne blev mnstret og forsynede sig med Levneds midler, hvorefter de rykkede dem i Mde og lejrede sig lige over for dem som to sm Gedehjorde, medens Aramerne oversvmmede Landet. 1Kn 20 28 Da trdte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: "S s iger HERREN: Fordi Aramerne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en Dalgud! vil j eg give hele den vldige Menneskemngde der i din Hnd, og I skal kende, at jeg er HER REN!" 1Kn 20 29 De l nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvended agen kom det til Kamp, og Israeliterne huggede Aramerne ned, 100.000 Mand Fodfolk p een Dag. 1Kn 20 30 De, der blev tilovers, flygtede til Byen Afek, men Muren styrtede ned over dem, der var tilbage, 27000 Mand. Benhadad flygtede ind i Bye n, hvor han lb fra Kammer til Kammer. 1Kn 20 31 Da sagde hans Folk til ham: Vi har hrt, at Kongerne over Israels Hus er ndige Konger; lad os binde Sk om Lnderne og Reb om Hovederne og g ud til Israels Konge, mske han da vil skne dit Liv!"

1Kn 20 32 S bandt de Sk om Lndeme og Reb om Hovederne og kom til Isra els Konge og sagde: "Din Trl Benhadad siger: Lad mig leve!" Han svarede: "Er han endnu i Live? Han er min Broder!" 1Kn 20 33 Det tog Mndene for et godt Varsel. og de tog ham straks p Ordet, idet de sagde: "Benhadad er din Broder!" Da sagde han: "G hen og hent ham! " S gik Benhadad ud til ham, og han tog ham op i Vognen til sig. 1Kn 20 34 Benhadad sagde nu til ham: "De Byer, min Fader fratog di n Fader, vil jeg give tilbage, og du m bygge dig Gader i Damaskus, lige som min F ader gjorde i Samaria! P disse Vilkr give du mig fri!" Og han sluttede Pagt med ha m og lod ham g. 1Kn 20 35 Men en af Profetsnnerne sagde med HERRENs Ord til sin Flle : "Sl mig!" Men han vgrede sig derved. 1Kn 20 36 Da sagde han til ham: "Fordi du ikke har adlydt HERRENs Ord. skal en Lve drbe dig, nr du gr bort fra mig!" Og da han gik bort fra ham, traf en Lve p ham og drbte ham. 1Kn 20 37 S traf Profetsnnen en anden og sagde til ham: "Sl mig!" Og den anden slog ham og srede ham. 1Kn 20 38 S gik Profeten hen og stillede sig p den Vej, Kongen kom, og gjorde sig ukendelig med et Bind for jnene. 1Kn 20 39 Da Kongen kom forbi, rbte han til ham: "Din Trl var draget med i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand og sagde: Vogt den Mand vel! Sl ipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv eller bde en Talent Sl v! 1Kn 20 40 Men din Trl var optaget snart her, snart der, og borte va r han." Da sagde Israels Konge til ham: "Det er din Dom, du har selv fldet den!" 1Kn 20 41 S tog han hurtig Bindet fra jnene, og Israels Konge genken dte ham som en af Ptofeterne. 1Kn 20 42 Og han sagde til ham: "S siger HERREN: Fordi du gav Slip p den Mand, der var hjemfaldet til mit Band, skal du svare for hans Liv med dit e get Liv og for hans Folk med dit eget Folk!" 1Kn 20 43 Da drog Israels Konge hjem, misfornjet og ilde til Mode, og han kom til Samaria. 1Kn 21 1 Derefter hndte flgende. Jizrae'eliten Nabot havde en Vingrd i Jizre'el lige ved Kong Akab af Samarias Palads. 1Kn 21 2 Akab sagde til Nabot: "Overlad mig din Vingrd, for at jeg kan f den til Kkkenhave; den ligger jo lige ved mit Palads; jeg vil give dig en b edre Vingrd i Bytte eller betale dig, hvad den er vrd, i rede Penge, om du foretrkk er det." 1Kn 21 3 Men Nabot svarede Akab: "HERREN bevare mig fra at overla de dig mine Fdres Arvelod!" 1Kn 21 4 S gik Akab hjem, misfornjet og ilde til Mode over det Svar , Jizre'eliten Nabot havde givet ham: "Jeg vil ikke overlade dig mine Fdres Arvel od!" Og han lagde sig til Sengs, vendte sit Ansigt bort og spiste ikke. 1Kn 21 5 Da kom hans Hustru Jesabel ind og sagde til ham: "Hvorfo r er du s misfornjet, og hvorfor spiser du ikke?" 1Kn 21 6 Han svarede hende: "Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: Overlad mig din Vingrd for rede Penge, eller mod at jeg giver dig en anden Vingrd i Bytte, om du hellere vil det! Men han svarede: Jeg vil ikke overlade dig min Vingrd!" 1Kn 21 7 Da sagde hans Hustru Jesabel til ham: "Er det dig, der f or Tiden er Konge i Israel? St op, spis og vr ved godt Mod, jeg skal skaffe dig Ji zre'eliten Nabots Vingrd!" 1Kn 21 8 Derp skrev hun et Brev i Akabs Navn, satte hans Segl unde r og sendte det til de ldste og de fornemme i Nabots By, dem, han boede imellem. 1Kn 21 9 I Brevet havde hun skrevet: "Udrb en Fastedag og st Nabot v erst blandt Folket 1Kn 21 10 og lige over for ham to Niddinger, som kan vidne imod ha m og sige: Du har forbandet Gud og Kongen! Og fr ham s ud og sten ham til Dde!" 1Kn 21 11 Hans Bysbrn, de ldste og de fornemme, som boede i hans By, gjorde nu, som Jesabel havde sendt Bud til dem om, sledes som der stod i Brevet,

hun havde sendt dem; 1Kn 21 12 de udrbte en Fastedag og satte Nabot verst blandt Folket; 1Kn 21 13 og de to Niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede imod ham i Folkets Phr og sagde: "Nabot har forbandet Gud og Kongen!" Og derp frte de ham uden for Byen og stenede ham til Dde. 1Kn 21 14 S sendte de Jesabel det Bud: "Nabot er stenet til Dde!" 1Kn 21 15 Og da Jesabel hrte, at Nabot var stenet til Dde, sagde hun til Akab: "St op og tag Jizre'eliten Nabots Vingrd, som han vgrede sig ved at slge dig, i Besiddelse, thi Nabot lever ikke mere, han er dd!" 1Kn 21 16 S snart Akab hrte, at Nabot var dd, rejste han sig og gik n ed til Jizre'eliten Nabots Vingrd for at tage den i Besiddelse. 1Kn 21 17 Men HERRENs Ord kom til Tisjbiten Elias sledes: 1Kn 21 18 "St op, g Akab, Israels Konge i Samaria, i Mde; han er just i Nabots Vingrd, som han er get ned at tage i Besiddelse. 1Kn 21 19 Og tal sledes til ham: S siger HERREN: Har du myrdet og al lerede tiltrdt Arven? Sig fremdeles til ham: S siger HERREN: P samme Sted, Hundene slikkede Nabots Blod, skal de ogs slikke dit!" 1Kn 21 20 Da sagde Akab til Elias: "Har du fundet mig, min Fjende? " Og han svarede: "Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gre , hvad der er ondt i HERRENs jne, 1Kn 21 21 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over dig og feje dig bo rt og udrydde hvert mandligt Vsen, store og sm, af Akabs Slgt, i Israel; 1Kn 21 22 jeg vil handle med dit Hus som med Jeroboams, Nebats Sns, Hus og Basjas, Abijas Sns, Hus for den Krnkelse, du har vet, og fordi du har forle dt Israel til Synd. 1Kn 21 23 Men ogs om Jesabel har HERREN talet og sagt: Hundene skal de Jesabel p Jizre'els Mark! 1Kn 21 24 Den af Akabs Slgt, der dr i Byen, skal Hundene de, og den, der dr p Marken, skal Himmelens Fugle de!" 1Kn 21 25 Aldrig har der vret nogen der som Akab solgte sig selv ti l at gre, hvad der er ondt i HERRENs jne, fordi hans Hustru Jesabel forledte ham d ertil; 1Kn 21 26 han handlede sre vederstyggeligt, idet han boldt sig til Afgudsbillederne ganske som Amoriterne, dem, HERREN drev bort foran Israeliterne . 1Kn 21 27 Da Akab hrte de Ord, snderrev han sine Klder og bandt Sk om sin bare Krop og fastede, og han sov i Sk og gik sagtelig om. 1Kn 21 28 Da kom HERRENs Ord til Tisjbiten Elias sledes:. 1Kn 21 29 "Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi h an ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade Ulykken komme i hans Dage; i hans Sns D age vil jeg lade Ulykken komme over hans Hus!" 1Kn 22 1 De holdt sig nu rolige i tre r, der var ikke Krig mellem Aram og Israel. 1Kn 22 2 Og i det tredje r drog Kong Josafat af Juda ned til Israe ls Konge. 1Kn 22 3 Da sagde Israels Konge til sine Folk: "I ved jo, at Ramo t i Gilead hrer os til, og dog rrer vi os ikke for at tage det fra Arams Konge!" 1Kn 22 4 Og han sagde til Josafat: "Vil du drage med i Krig mod R amot i Gilead?" Josafat svarede Israels Konge: "Jeg som du, mit Folk som dit, mi ne Heste som dine!" 1Kn 22 5 Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Sprg dog frst om, hvad HERREN siger!" 1Kn 22 6 Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand, og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade vre?" De svarede: "Drag derop, s skal HERREN give det i Kongens Hnd!" 1Kn 22 7 Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu een af HERRENs P rofe ter, vi kan sprge? 1Kn 22 8 Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem v i kan rdsprge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spr mig godt, kun ondt; d et er Mika, Jimlas Sn." Men Josafat sagde: Sledes m Kongen ikke tale!"

1Kn 22 9 Da kaldte Israels Konge p en Hofmand og sagde: "Hent hurt ig Mika, Jimlas Sn!" 1Kn 22 10 Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, ifr t deres Skrud, hver p sin Trone i Samarias Portbning, og alle Profeterne spede fora n dem. 1Kn 22 11 Da lavede Zidkija, Kena'anas Sn, sig Horn af Jern og sagd e: "S siger HERREN: Med sdanne skal du stde Aramerne ned, til de er tilintetgjort! 1Kn 22 12 Og alle Profeterne spede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot i Gilead, s skal Lykken flge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hnd!" 1Kn 22 13 Men Budet, der var get efter Mika, sagde til ham: Se, Pro feterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gun stigt Svar! 1Kn 22 14 Men Mika svarede: "S sandt HERREN lever: Hvad HERREN sige r mig, det vil jeg tale! 1Kn 22 15 Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade vre?" Da svarede han: "Drag derop, s skal Lykken flge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hnd!" 1Kn 22 16 Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg bes vre dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?" 1Kn 22 17 Da sagde han: Jeg s hele Israel spredt p Bjergene som en H jord uden Hyrd: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit! 1Kn 22 18 Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spr mig godt, kun ondt! 1Kn 22 19 Da sagde Mika: "S hr da HERRENs Ord! Jeg s HERREN sidde p si n Trone og hele Himmelens Hr st til hjre og venstre for ham; 1Kn 22 20 og HERREN sagde: Hvem vil dre Akab, s han drager op og fal der ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet; 1Kn 22 21 men s trdte en nd frem og stillede sig foran HERREN og sagd e: Jeg vil dre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes? 1Kn 22 22 Han svarede: Jeg vil g hen og blive en Lgnens nd i alle han s Profefers Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dre ham; g hen og gr det! 1Kn 22 23 Se, sledes har HERREN lagt en Lgnens nd i alle disse dine P rofeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!" 1Kn 22 24 Da trdte Zidkija, Kena'as Sn, frem og slog Mika p kinden og , sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs nd have forladt mig for at tale til dig?" 1Kn 22 25 Men Mika sagde: "Det skal du f at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!" 1Kn 22 26 S sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens verste, og Kongesnnen Joasj 1Kn 22 27 og sig: Sleds siger Kongen: Kast denne Mand i Fngsel og st ham p Trngselsbrd og Trngselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!" 1Kn 22 28 Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, s har HERREN i kke talet ved mig!" Og han sagde: "Hr, alle I Folkeslag!" 1Kn 22 29 S drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead. 1Kn 22 30 Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklde mig, fr jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klder p!" Og Israels Konge forkldte si g og drog s i Kampen. 1Kn 22 31 Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyre re den Befaling: "I m ikke angribe nogen, vre sig hj eller lav, uden Israels Konge alene!" 1Kn 22 32 Da nu Vognstyrerne fik je p Josafat, tnkte de: "Det er sikk ert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til a t rbe; 1Kn 22 33 og da Vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels kong e, trak de sig bort fra ham. 1Kn 22 34 Men en Mand, der skd en Pil af p Lykke og Fromme, ramte Is raels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: "Vend og fr mig ud af Slaget, thi jeg er sret!"

1Kn 22 35 Men Kampen blev hrdere og hrdere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramerne til Aften, sknt Blodet fra Sret fld ned i B unden at Vognen; men om Aftenen dde han. 1Kn 22 36 Da Solen gik ned, gik det Rb gennem Lejren: "Enhver drage hjem til sin By og sit Land, 1Kn 22 37 thi Kongen er dd!" S kom de til Samaria, og de jordede Kon gen der. 1Kn 22 38 Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hun dene hans Blod, og Skgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN havde talet. 1Kn 22 39 Hvad der ellers er at fortlle om Akab, alt, hvad han gjor de, Elfenbenshuset, han lod opfre, og alle de Byer, han befstede, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 1Kn 22 40 S lagde Akab sig til Hvile hos sine Fdre; og hans Sn Ahazja blev Konge i hans Sted. 1Kn 22 41 Josafat, Asas Sn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Isr aels fjerde Regeringsr. 1Kn 22 42 Josafat var fem og tredive r gammel, da han blev Konge, o g han herskede fem og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var en Datter a f Sjilhi. 1Kn 22 43 Han vandrede nje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra , idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne. Kun blev Offerhjene ikke fjerne t, og Folket blev ved at ofre og tnde Offerild p Hjene. 1Kn 22 44 Og Josafat havde Fred med Israels Konge. 1Kn 22 45 Hvad der ellers er at fortlle om Josafat, de Heltegerning er, han udfrte, og de Krige, han frte, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 1Kn 22 46 De sidste af Mandsskgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas Tid, udryddede han af Landet. 1Kn 22 47 P den Tid var der ingen Konge i Edom. 1Kn 22 48 Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart p Ofir efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved Ezjongebe r. 1Kn 22 49 Da foreslog Ahazja, Akabs Sn, Josafat at lade sine Folk s ejle med hans; men Josafat afslog det. 1Kn 22 50 S lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet hos sine Fdre i sin Fader Davids By og hans Sn Joram blev Konge i hans Sted. 1Kn 22 51 Ahazja, Akabs Sn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas syttende Regeringsr, og han herskede to r over Israel. 1Kn 22 52 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og vandrede i sin Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Sns, Spor, han, som forled te Israel til at synde. 1Kn 22 53 Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krnkede HERREN, Israel s Gud, njagtigt som hans Fader havde gjort. 2Kn 1 1 Efter Alkahs Dd faldt Moab fra Israel. 2Kn 1 2 Og Ahazja faldt ud gennem Vinduesgitteret for sin Stue p Taget i Samaria og blev syg; da sendte han Sendebud af Sted og sagde til dem: "G hen og sprg Ekrons Gud Ba'al-Zebub, om jeg kommer mig af min Sygdom!" 2Kn 1 3 Men HERRENs Engel sagde til Tisjbiten Elias: "G Sendebude ne fra Samarias Konge i Mde og sig til dem: Mon det er, fordi der ingen Gud er i Israel, at I drager hen for at rdsprge Ekrons Gud Ba'al-Zebub? 2Kn 1 4 Derfor, s siger HERREN: Det Leje, du steg op p, kommer du ikke ned fra, thi du skal d!" Dermed gik Elias bort. 2Kn 1 5 Da Sendebudene kom tilbage til ham, spurgte han dem: "Hv orfor kommer I tilbage?" 2Kn 1 6 De svarede: "En Mand kom os i Mde og sagde til os: Vend t ilbage til Kongen, som har sendt eder, og sig: S siger HERREN: Mon det er, fordi der ingen Gud er i Israel, at du sender Bud for at rdsprge Ekrons Gud Ba'al-Zebub? Derfor: Det Leje, du steg op p, kommer du ikke ned fra, thi du skal d!" 2Kn 1 7 Han spurgte dem da: "Hvorledes s den Mand ud, som kom ede r i Mde og sagde disse Ord til eder?" 2Kn 1 8 De svarede: "Det var en Mand i en ldden Kappe med et Lderbl

te om Lnderne." Da sagde han: "Det er Tisjbiten Elias." 2Kn 1 9 Derp sendte han en Halvhundredfrer med hans halvtredsindst yve Mand ud efter ham; og da han kom op til ham p Bjergets Top, hvor han sad, sag de han til ham: "Du Guds Mand! Kongen byder: Kom ned!" 2Kn 1 10 Men Elias svarede Halvhundredfreren: "Er jeg en Guds Mand , s fare Ild ned fra Himmelen og fortre dig og dine halvtredsindstyve Mand!" Da fo r Ild ned fra Himmelen og fortrede ham og hans halvtredsindstyve Mand. 2Kn 1 11 Atter sendte Kongen en Halvhundredfrer med hans halvtreds indstyve Mand ud efter ham; og da han kom derop, sagde han til ham: "Du Guds Man d! Sledes siger Kongen: Kom straks ned!" 2Kn 1 12 Men Elias svarede ham: "Er jeg en Guds Mand, s fare Ild n ed fra Himmelen og fortre dig og dine halvtredsindstyve Mand!" Da for Guds Ild ne d fra Himmelen og fortrede ham og hans halvtredsindstyve Mand. 2Kn 1 13 Atter sendte Kongen en Halvhundredfrer ud efter ham: men da den tredje Halvhundredfrer kom derop, kastede han sig p Kn for Elias, bnfaldt ham og sagde: "du Guds Mand! Lad dog mit og disse dine halvtredsindstyve Trlles Liv vre dyrebarl i dine jne! 2Kn 1 14 Se, Ild for ned fra Himmelen og fortrede de to frste Halvh undredfrere og deres halvtredsindstyve Mand, men lad nu mit Liv vre dyrebart i din e jne!" 2Kn 1 15 Da sagde HERRENs Engel til Elias: "G ned med ham, frygt i kke for ham!" S gik han ned med ham og fulgte ham til Kongen. 2Kn 1 16 Og han sagde til Kongen: "S siger HERREN: Fordi du har se ndt Sendebud hen at rdsprge Ekrons Gud Ba'al-Zebub - men det er, fordi der ingen G ud er i Israel, du kunde rdsprge? - derfor: Det Leje, du steg op p, kommer du ikke ned fra, thi du skal d!" 2Kn 1 17 Og han dde efter det HERRENs Ord, som Elias havde talt. O g hans Broder Joram blev Konge i hans Sted i Josafats Sns, Kong Joram af Judas, a ndet Regeringsr; thi han havde ingen Sn. 2Kn 1 18 Hvad der ellers er at fortlle om Ahazja, hvad han udfrte, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 2 1 Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i e t Stormvejr, gik Elias fra Gilgal. 2Kn 2 2 Og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til Betel!" Men Elisa svarede: "S sandt HERREN lever, og s sandt du lever, je g gr ikke fra dig!" De gik da ned til Betel. 2Kn 2 3 S kom Profetsnnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, je g ved det, ti kun stille!" 2Kn 2 4 Derp sagde Elias til ham: "Bliv her, Elisa, thi HERREN vi l have mig til Jeriko!" Men han svarede: "S sandt HERREN lever, og s sandt du leve r, jeg gr ikke fra dig!" De kom da til Jeriko. 2Kn 2 5 Men Profetsnnerne i Jeriko trdte hen til Elisa og sagde ti l ham: "Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: " Ja, jeg ved det, ti kun stille!" 2Kn 2 6 Derp sagde Elias til ham: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til Jordan!" Men han svarede: "S sandt HERREN lever, og s sandt du lever, jeg gr ikke fra dig!" S fulgtes de ad. 2Kn 2 7 Men halvtredsindstyve af Profetsnnerne gik hen og stilled e sig et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan. 2Kn 2 8 Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vande t med den; da skiltes det ad, og de gik begge over p tr Bund. 2Kn 2 9 Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig, h vad du nsker, jeg skal gre for dig, fr jeg tages bort fra dig!" Elisa svarede: "Mtte to Dele af din nd komme over mig!" 2Kn 2 10 Da sagde han: "Det er et stort Forlangende, du kommer me d! Dersom du ser mig, nr jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til Del, elle rs ikke!" 2Kn 2 11 Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i Stormvejret.

2Kn 2 12 Og Elisa s det og rbte: "Min Fader, min Fader, du Israels Vogne og Ryttere!" Og han s ham ikke mere. S greb han sine Klder og snderrev dem. 2Kn 2 13 Derp tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans Bred, 2Kn 2 14 og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Va ndet med den og sagde: "Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?" Og da han havde slet Van det, skiltes det ad, og Elisa gik over. 2Kn 2 15 Da Profetsnnerne fra Jeriko s det derovre, sagde de: "Elia s's nd hviler p Elisa!" Og de gik ham i Mde og kastede sig til Jorden for ham. 2Kn 2 16 Derp sagde de til ham: "Se, her hos dine Trlle er der halv tredsindstyve raske Mnd, lad dem g ud og lede efter din Herre; mske HERRENs nd har t aget ham og kastet ham hen p et af Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svared e: "I skal ikke sende dem af Sted!" 2Kn 2 17 Men da de blev ved at trnge ind p ham, sagde han: "S send d em da af Sted!" S sendte de halvtredsindstyve Mnd ud, og de ledte efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke. 2Kn 2 18 Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sag de han til dem: "Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde g?" 2Kn 2 19 Mndene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som min Herre ser, men Vandet er drligt og volder utidige Fdsler i Egnen." 2Kn 2 20 Da sagde han: "Hent mig en ny Skl og kom Salt deri!" Og d e hentede den til ham. 2Kn 2 21 S gik han ned til Kildevldet og kastede Salt deri, idet ha n sagde: "S siger HERREN: Jeg gr dette Vand sundt, s at der ikke mer skal komme Dd e ller utidige Fdsler deraf!" 2Kn 2 22 S blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det den Dag i dag. 2Kn 2 23 Derfra begav han sig op til Betel. Som han var p Vej dero p, kom nogle Smdrenge ud af Byen og spottede ham og rbte: "Kom herop, Skaldepande, kom herop, Skaldepande!" 2Kn 2 24 Han vendte sig om, og da han fik je p dem, forbandede han dem i HERRENs Navn. S kom to Bjrne ud af Krattet og snderrev to og fyrretyve af Dre ngene. 2Kn 2 25 Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria. 2Kn 3 1 Joram, Akabs Sn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas attende Regeringsr, og han herskede i tolv r. 2Kn 3 2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, dogikke som bans Fader og Moder, og han fjernede Ba'als Stensttter, som hans Fader havde lade t lave. 2Kn 3 3 Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats Sn , forledte Israel til; dem veg han ikke fra. 2Kn 3 4 Kong Mesja af Moab drev Kvgavl og svarede Israels Konge e n Afgift p 100.000 Lam og Ulden af 100.000 Vdre. 2Kn 3 5 Men efter Akabs Dd faldt Moabs Konge fra Israels Konge. 2Kn 3 6 Da drog Koog Joram straks ud fra Samaria og mnstrede hele Israel; 2Kn 3 7 desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod s ige: "Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod Moab?" Han svar ede: "Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!" 2Kn 3 8 Og han spurgte: "Hvilken Vej skal vi drage?" Han svarede : "Gennem Edoms rken!" 2Kn 3 9 S drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde tilbagelagt en Strkning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand til Hren og Dyr ene, som de havde med. 2Kn 3 10 Da sagde Israels Konge: "Ak, at HERREN har kaldt disse t re Konger sammen for at overgive dem i Moabs Hnd!" 2Kn 3 11 Men Josafat sagde: "Er her ingen af HERRENs Profeter, ve d hvem vi kan rdsprge HERREN?" Da svarede en af Israels Konges Folk: "Jo, her er E lisa, Sjafats Sn, som ste Vand p Elias's Hnder."

2Kn 3 12 Josafat sagde: "Hos ham er HERRENs Ord!" Og Israels Kong e og Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham. 2Kn 3 13 Men Elisa sagde til Israels Konge: "Hvad har jeg med dig at gre? G du til din Faders og Moders Profeter!" Israels Konge svarede: "Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at give dem i Moabs Hnd." 2Kn 3 14 Da sagde Elisa: "S sandt Hrskarers HERRE lever, for hvis sy n jeg str: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde jeg ikke se til di g eller vrdige dig et Blik! 2Kn 3 15 Men hent mig nu en Strengespiller!" Thi nr Strengespiller en spillede, kom HERRENs Hnd over ham. 2Kn 3 16 Derp sagde han: "S siger HERREN: Grav Grft ved Grft i Dalen her! 2Kn 3 17 Thi s siger HERREN: I skal hverken mrke til Blst eller Regn , men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, s at I, eders Hr og eders Dyr kan drikke! 2Kn 3 18 Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil ogs give Moab i eders Hnd; 2Kn 3 19 I skal indtage alle befstede Byer og alle betydelige Byer , alle Frugttrer skal t flde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar Agerjor d skal I delgge med Sten!" 2Kn 3 20 Og nste Morgen ved Afgrdeofferets Tid kom der Vand fra den Kant, hvor Edom ligger, s hele Egnen blev fuld af Vand. 2Kn 3 21 Da alle Moabiterne hrte, at Kongerne var draget op for at fre Krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde bre Vben, opbudt, og de tog S tilling ved Grnsen. 2Kn 3 22 Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, s Moabiterne Vandet foran sig rdt som Blod. 2Kn 3 23 Da rbte de: "Det er Blod! Kongerne har fuldstndig tilintet gjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til Byttet, Moab!" 2Kn 3 24 Men da de nede Israels Lejr, brd Israeliterne op og slog M oabiterne p Flugt. Derp rykkede de frem og huggede Moabiterne ned; 2Kn 3 25 Byerne nedbrd de; p al frugtbar Agerjord kastede de hver s in Sten, s den blev fuld af Sten; alle Kildevld tilstoppede de, og alle Frugttrer fl dede de. Til sidst var kun Kir-Hareset tilbage, og denne By omringede Slyngekast erne og skd p den. 2Kn 3 26 Da Moabs Konge s, at han ikke kunde modst Angrebet, samled e han 700 svrdvbnede Mnd for at bryde igennem hen til Kongen af Edom. men det lykke des ikke. 2Kn 3 27 S tog han sin frstefdte Sn, der skulde flge ham p Tronen, og o frede ham som Brndoffer p Muren. Da kom heftig Vrede over Israel, og de brd op og v endte hjem til deres Land. 2Kn 4 1 En Kvinde, som var gift med en af Profetsnnerne rbte til E lisa: "Din Trl, min Mand, er dd; og du ved, at din Trl frygtede HERREN. Og nu komme r en, der har Krav p ham, for at tage mine fo Drenge til Trlle!" 2Kn 4 2 Da sagde Elisa til hende: "Hvad kan jeg gre for dig? Sig mig, hvad du har i Huset?" Hun svarede: "Din Trlkvinde har ikke andet i Huset end et Krus Olie." 2Kn 4 3 Da sagde han: "G ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunk e, ikke for f! 2Kn 4 4 S lukker du dig inde med dine Snner og fylder p alle disse Dunke, og nr de er fulde, stter du dem til Side!" 2Kn 4 5 S gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine Snner; og d e rakte hende Dunkene, medens hun fyldte p. 2Kn 4 6 Og da Dunkene var fulde, sagde hun til Snnen: "Rk mig een Dunk til!" Men han svarede: "Der er ikke flere Dunke!" Da holdt Olien op at flyd e. 2Kn 4 7 Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: "G h en og slg Olien og betal din Gld; og lev s med dine Snner af Resten!" 2Kn 4 8 Det skete en Dag, at Elisa p sin Vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende Kvinde, som ndte ham til at spise hos sig; og hver Gang han s

enere kom forbi, tog han derind og spiste. 2Kn 4 9 Hun sagde nu til sin Mand: "Jeg ved, af det er en hellig Guds Mand., der stadig kommer her forbi; 2Kn 4 10 lad os mure en lille Stue p Taget og stfe Seng, Bord, Stol og Lampe ind til ham, for at han kan g derind, nr han kommer til os!" 2Kn 4 11 S kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig. 2Kn 4 12 Og han sagde til sin Tjener Gehazi: "Kald p Sjunemkvinden !" Og han kaldte p hende, og hun trdte frem for ham. 2Kn 4 13 Da sagde han til Gehazi: "Sig til hende: Se, du har Itaf t al den Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg gre for dig? nsker du, at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller Hrfreren?" Men hun svarede: "Jeg bor midt iblandt m it Folk!" 2Kn 4 14 Da sagde han: "Hvad kan jeg da gre for hende?" Gehazi sag de: "Jo, hun har ingen Sn, og hendes Mand er gammel." 2Kn 4 15 Da sagde han: "Kald p hende!" Og han kaldte p hende, og bu n tog Plads ved Dren. 2Kn 4 16 Da sagde han: "Om et r ved denne Tid har du en Dreng ved Brystet!" Men hun sagde: "Nej dog, Herre! Den Guds Mand m ikke narre sin Trlkvinde !" 2Kn 4 17 Men Kvinden blev frugtsommelig og fdte en Sn ret efter ved samnme Tid, sledes som Elisa havde sagt hende. 2Kn 4 18 Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fa der hos Hstfolkene. 2Kn 4 19 Da sagde han til sin Fader: "Mit Hoved, mit Hoved!" Og h ans Fader sagde til en Karl " "Br ham hjem til hans Moder!" 2Kn 4 20 Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad p hendes Skd til Middag; s dde han. 2Kn 4 21 Men hun gik op og lagde ham p den Guds Mands Seng, og der efter lukkede hun Dren og gik. 2Kn 4 22 S kaldte hun p sin Mand og sagde: "Send mig en af Karlene med et sel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds Mand og hjem igen!" 2Kn 4 23 Han spurgte: "Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverk en Nymnedag eller Sabbat!" Men hun sagde: "Lad mig om det!" 2Kn 4 24 Derp sadlede hun selet og sagde til Karlen: "Driv nu godt p! Stands mig ikke i Farten, fr jeg siger til!" 2Kn 4 25 S drog hun af Sted og kom til den Guds Mand p Kamels Bjerg . Da den Guds Mand fik je p hende i Frastand, sagde han til sin Tjener Gehazi: "Se , der er Sjunemkvinden! 2Kn 4 26 Lb hende straks i Mde og sprg hende: Har du det godt? Har d in Mand det godt? Har Drengen det godt?" Hun svarede: "Ja, vi har det godt!" 2Kn 4 27 Men da hun kom hen til den Guds Mand p Bjerget, klamrede hun sig til hans Fdder. Gehazi trdte til for at stde hende bort. men den Guds Mand sagde: "Lad hende vre, hun er i Vnde, og HERREN har dulgt det for mig og ikke benba ret mig det!" 2Kn 4 28 Da sagde hun: "Har jeg vel bedt min Herre om en Sn? Sagde jeg ikke, at du ikke mtte narre mig?" 2Kn 4 29 S sagde han til Gehazi: "Omgjord din Lnd, tag min Stav i Hn den og drag af Sted! Mder du nogen, s hils ikke p ham. og hilser nogen p dig, s gengld ikke hans Hilsen; og lg min Stav p Drengens Ansigt!" 2Kn 4 30 Men Drengens Moder sagde: "S sandt HERREN lever, og s sand t du lever, jeg gr ikke fra dig!" Da stod han op og gik med hende. 2Kn 4 31 Imidlertid var Gehazi get i Forvejen og havde lagt Staven p Drengens Ansigt; men ikke en Lyd hrtes, og der var intet Livstegn. Da vendte ha n tilbage og gik Elisa i Mde, meldte ham det og sagde: "Drengen vgnede ikke!" 2Kn 4 32 Og da Elisa var kommet ind i Huset, s han Drengen ligge dd p Sengen. 2Kn 4 33 Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HE RREN. 2Kn 4 34 Derp steg han op og lagde sig oven p Drengen med sin Mund p hans Mund, sine jne p hans jne og sine Hnder p hans Hnder, og medens han sledes bj

ig over ham, blev Drengens Legeme varmt. 2Kn 4 35 S steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, o g da han atter steg op og bjede sig over Drengen, nyste denne syv Gange og slog jn ene op. 2Kn 4 36 Derp kaldte han p Gehazi og sagde: "Kald p Sjunemkvinden!" Han kaldte s p hende, og hun kom til ham. Da sagde han: "Tag din Dreng!" 2Kn 4 37 Og hun trdte hen og faldt ned for hans Fdder og kastede si g til Jorden, tog s sin Dreng og gik ud. 2Kn 4 38 Dengang Hungersnden var i Landet, vendte Elisa tilbage ti l Gilgal. Som nu Profetsnnerne sad hos ham, sagde han til sin Tjener: "St den stor e Gtyde over og kog en Ret Mad til Profetsnnerne!" 2Kn 4 39 S gik en ud p Marken for at plukke Urter, og da han fandt en Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han s mange, han kunde bre i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i Gryden, thi han kendte dem ik ke. 2Kn 4 40 Derp ste man op for Mndene, for at de kunde spise, men s sna rt de smagte Maden, skreg de op og rbte: "Dden er i Gryden, du Guds Mand!" Og de k unde ikke spise Maden. 2Kn 4 41 Men han sagde: "Hent noget Mel!" Og da han havde hldt det i Gryden, sagde han: "s nu op for Folkene, s de kan spise!" S var der ingen Ulykke i Gryden mere. 2Kn 4 42 Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand Brd af nyt Korn, tyve Bygbrd, og nyhstet Korn i sin Ransel. Da sagde han: "Gi v Folkene det at spise!" 2Kn 4 43 Men hans Tjener sagde: "Hvorledes skal jeg kunne stte det te frem for hundrede Mennesker?" Men han sagde: "Giv Folkene det at spise! Thi s siger HERREN: De skal spise og levne!" 2Kn 4 44 Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede e fter HERRENs Ord. 2Kn 5 1 Na'aman, Kongen af Arams Hrfrer, havde meget at sige hos s in Herre og var hjt agtet; thi ved ham havde HERREN givet Aramerne Sejr; men Mande n var spedalsk. 2Kn 5 2 Nu havde Aramerne engang p et Strejtog rvet en lille Pige i Israels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na'amans Hustru, 2Kn 5 3 og hun sagde til sin Frue: "Gid min Herre var hos Profet en i Samaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!" 2Kn 5 4 S kom Na'aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra Israe ls Land havde sagt. 2Kn 5 5 Da sagde Arams Konge: "Rejs derhen! Jeg skal sende etBre vmed til Israels Konge!" S rejste han og tog ti Talenter Slv, 6000 Sekel Guld og t i St Festklder med. 2Kn 5 6 Og han overbragte IsraelsKonge Brevet. Deri stod der: "Nr dette Brev kommer dig i Hnde, skal du vide, at jeg sender min Tjener Na'aman til dig, for at du skal skille ham af med hans Spedalskhed!" 2Kn 5 7 Da Israels Konge havde lst Brevet, snderrev han sine klder og sagde: "Er jeg Gud, s jeg rder over Liv og Dd, siden han skriver til mig, at jeg skal skille en Mand afmed hans Spedalskhed Nej, I kan da se, at han sger Lejligh ed til Strid med mig!" 2Kn 5 8 Men da den Guds Mand Elisa hrte, at Israels Konge havde sn derrevet sine klder, sendte han det Bud til Kongen: "Hvorfor snderriver du dine Kld er? Lad ham komme til mig, s skal han kende, at der er en Profet i Israel!" 2Kn 5 9 Da kom Na'aman med Heste og Vogne og holdt uden for Dren til Elisas Hus. 2Kn 5 10 Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: "G hen og bad dig syv Gange i Jordan, s bliver dit Legeme atter friskt, og du bliver ren!" 2Kn 5 11 Men Na'aman blev vred og drog bort med de Ord: "Se, jeg havde tnkt, at han vilde komme ud til mig, st og pkalde HERREN sin Guds Navn og svi nge sin Hnd i Retning af Helligdommen og sledes gre Ende p Spedalskheden! 2Kn 5 12 Er ikke Damaskus's Floder Abana og Parpar fuldt s gode so m alle Israels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?" Og han ve

ndte sig og drog bort i Vrede. 2Kn 5 13 Men hans Trlle kom og sagde til ham: "Dersom Profeten hav de plagt dig noget, som var vanskeligt vilde du s ikke have gjort det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, s bliver du ren!" 2Kn 5 14 S drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter de n Guds Mands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og han blev ren . 2Kn 5 15 S vendte han med hele sit Flge tilbage til den Guds Mand, og da han var kommet derhen, trdtehan frem forham og sagde: "Nu ved jeg, at der i ngensteds p Jorden er nogen Gud uden i Israel! S modtag nu en Takkegave af din Trl! " 2Kn 5 16 Men han svarede: "S sandt HERREN lever, for hvis syn jeg s tr, jeg modtager ikke noget!" Og sknt han ndte ham, vgrede han sig ved at modtage no get. 2Kn 5 17 Da sagde Na'aman: "S lad da vre! Men lad din Trl f s megel Jo rd, som et Par Muldyr kan bre, thi din Trl vil aldrig mere ofre Brndoffer eller Sla gtoffer til nogen anden Gud end HERREN! 2Kn 5 18 Men i een Ting vil HERREN nok bre over med din Trl: Nr min Herre gr ind i Rimmons Hus for at tilbede og sttfer sig til min Arm og jeg s sammen med ham kaster mig til Jorden i Rimmons Hus, da vil HERREN nok bre over ed din T rl i den Ting!" 2Kn 5 19 Han svarede: "Far i Fred!" Men da han var kommet et Styk ke hen ad Vejen, 2Kn 5 20 sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: "Der har min Herre ladet denne Aramer Na'aman slippe og ikke modtaget af ham, hv ad han havde med; s sandt HERREN lever, jeg vil lbe efter ham for at f noget af ham !" 2Kn 5 21 S satte Gehazi efter Na'aman. og da Na'aman s ham komme lbe nde efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i Mde og spurgte: "Str det godt til?" 2Kn 5 22 Han svarede: "Ja, det str godt til! Min Herre sender mig med det Bud: Der kom lige nu to unge Mnd, som hrer til Profetsnnerne, til mig fra E fraims Bjerge: giv dem en Talent Slv og to St Festklder!" 2Kn 5 23 Da sagde Na'aman: "Tag dog mod to Talenter Slv!" Og han nd te ham. S bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to St Festklder og gav to af sine Trlle dem, for at de skulde bre dem foran ham. 2Kn 5 24 Men da de kom til Hjen, tog han Pengene fra dem, gemte de m i Huset og lod Mndene g. 2Kn 5 25 S gik han ind til sin Herre og trdte hen til ham. Da spurg te Elisa: "Hvor har du vret, Gehazi?" Han svarede: "Din Trl har ingen Steder vret!" 2Kn 5 26 S sagde han til ham: "Gik jeg ikke i nden hos dig, da en s tod af sin Vogn og gik tilbage for at mde dig? Nu har du fet Penge, og du kan f Klde r, Olivenlunde og Vingrde, Smkvg og Hornkvg, Trlle og Trlkvinder, 2Kn 5 27 men Na'amans Spedalskhed skal hnge ved dig og dit Afkom t il evig Tid!" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed. 2Kn 6 1 Profetsnnerne sagde engang til Elisa: "Se, der er for lid t Plads til os her, hvor vi sidder hos dig. 2Kn 6 2 Vi vil g til Jordan og hver fage en Bjlke og der indrette os et Rum, vi kan sidde i!" Han sagde: "Ja, gr det!" 2Kn 6 3 Men en af dem sagde: "Vil du ikke nok flge med dine Trlle! " Og han svarede: "Jo, det vil jeg!" 2Kn 6 4 Han gik s med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at flde Trer. 2Kn 6 5 Medens nu en af dem var ved at flde en Bjlke, faldt hans ks ejern i Vandet. Da gav han sig til at rbe: "Ak, min Herre! Og det var endda lnt!" 2Kn 6 6 Men den Guds Mand sagde: "Hvor faldt det?" Og da han hav de vist ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom ksen op p Ov erfladen; 2Kn 6 7 og han sagde: "Tag den op!" S rakte han Hnden ud og tog de n. 2Kn 6 8 Engang Arams Konge l i Krig med Israel, aftalte han med s

ine Folk, at de skulde lgge sig iBaghold p det og det Sted. 2Kn 6 9 Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod s ige: "Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramerne i Baghold!" 2Kn 6 10 Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde sagt ham. Sledes mindede han ham om at vre p sin Post der; og det gjorde han ikke een, men flere Gange. 2Kn 6 11 Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod s ine Folk kalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, der forrder os til Israels Konge?" 2Kn 6 12 Da sagde en af hans Hrfrere: "Det er ingen af os, Herre Ko nge; det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide, hvad du taler i dit Sovekammer." 2Kn 6 13 Da sagde han: "G hen og se, hvor han er, for at jeg kan s ende Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i Dotan, 2Kn 6 14 sendte han Heste og Vogne og en stor Hrstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen. 2Kn 6 15 Nste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var B yen omringet af en Hr og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til ham: "Ak, Herre , hvad skal vi dog gribe til?" 2Kn 6 16 Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!" 2Kn 6 17 Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans jne op, s han kan se!" Da lukkede HERREN Tjenerens jne op, og han s, at Bjerget var fuldt af Ildhest e og Ildvogne rundt om Elisa. 2Kn 6 18 Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERR EN og sagde: "Sl de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord. 2Kn 6 19 Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej ell er den rigtige By; flg med mig, s skal jeg fre eder til den Mand, I sger!" Han frte d em s til Samaria, 2Kn 6 20 og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, lu k nu deres jne op, s at de kan se!" Da lukkede HERREN deres jne op, og de s, at de v ar midt i Samaria. 2Kn 6 21 Da Israels Konge s dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugg e dem ned, min Fader?" 2Kn 6 22 Men han svarede: "Nej, du m ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Svrd eller Bue? St Brd og V and for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem s vende tilbage til deres Herr e!" 2Kn 6 23 S gav han dem et godt Mltid, og da de havde spist og drukk et, lod han dem g, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land. 2Kn 6 24 Siden hndte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele si n Hr og drog op og belejrede Samaria; 2Kn 6 25 og under Belejringen blev der stor Hungersnd i Byen, s at et selhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel Slv og en Fjerdedel Kab Duegdning fem. 2Kn 6 26 Da Israels Konge en Dag gik oppe p Bymuren, rbte en Kvinde til ham: "Hjlp, Herre Konge!" 2Kn 6 27 Han svarede: "Hjlper HERREN dig ikke, hvor skal s jeg skaf fe dig Hjlp fra? Fra Trskepladsen eller Vinpersen?" 2Kn 6 28 Og Kongen spurgte hende vi dere: "Hvad fattes dig?" Da s agde hun: "Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, s fortrer vi ham i Dag ; i Morgen vil vi s fortre min Dreng! 2Kn 6 29 S kogte vi min breng og fortrede ham. Nste Dag sagde jeg ti l hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fortre ham! Men hun holdt Drengen skjult ." 2Kn 6 30 Da Kongen hrte Kvindens Ord, snderrev han sine Klder, som h an stod der p Muren; og Folket s da, at han indenunder har Sk p den bare Krop. 2Kn 6 31 Og han sagde: "Gud ramme mig bde med det ene og det andet

, om Elisas, Sjafats Sns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene p ham Dagen t il Ende!" 2Kn 6 32 Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de ldste; da se ndte Kongen en Mand i Forvejen. Men fr Sendebudet kom til ham, sagde han til de ld ste: "Ved I, at denne Mordersjl har sendt en Mand herhen for at tage mit Hoved? S e, nr Budet kommer, skal I lukke Dren og stemme jer imod den! Allerede hrer jeg han s Herres trin bag ham." 2Kn 6 33 Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ha m og sagde: "Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor skal jeg da bi e lnger p HERREN?" 2Kn 7 1 Men Elisa sagde: "Hr HERRENs Ord! S siger HERREN: I Morgen ved denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel i Samarias Port!" 2Kn 7 2 Men Hvedsmanden, til hvis Arm Kongen stttede sig, svarede den Guds Mand og sagde: "Om s HERREN satte Vinduer p Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Han sagde: "Med egne jne skal du f det at se, men ikke komme til at spise de raf!" 2Kn 7 3 Imidlertid varder fire spedalske Mnd ved indgangen til Po rten; de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi dr? 2Kn 7 4 Dersom vi bestemmer os til at g ind i Byen, dr vi der - de r er jo Hungersnd i Byen - og bliver vi her, dr vi ogs! Kom derfor og lad os lbe ove r til Aramernes Lejr! Lader de os leve, s bliver vi i Live, og slr de os ihjel, s dr vi!" 2Kn 7 5 S begav de sig i Mrkningen p Vej til Aramernes Lejr; men da de kom til Udkanten af Aramernes Lejr, var der ikke et Menneske at se. 2Kn 7 6 HERREN havde nemlig ladet Aramernes Lejr hre Larm at Vogne og Heste, Larm af en stor Hr, og de havde sagt til hverandre: "Se, Israels Konge har kbt Hetiternes og Mizrajims Konger til at falde over os!" 2Kn 7 7 Derfor havde de taget Flugten i Mrkningen og efterladt Le jren, som den stod, deres Telte, Heste og sler, og var flygtet for at redde Livet . 2Kn 7 8 Da nu de spedalske havde net Udkanten af Lejren, gik de i nd i et af Teltene, spiste og drak og tog Slv og Guld og klder, som de gik hen og gemte; derp kom de tilbage og gik ind i et andet Telt; ogs der tog de noget, som d e gik hen og gemte. 2Kn 7 9 S sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi bre r os ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter til Daggry, pdrager vi os Skyld; lad os derfor g hen og melde det i Kongens Palads!" 2Kn 7 10 S gik de hen og rbte til Byens Portvgtere og bragte dem den Melding: "Vi kom til Aramernes Lejr, og der var ikke et Menneske at se eller hre, men vi fandt Hestene og slerne bundet og Teltene urrt!" 2Kn 7 11 Portvgterne rbte det ud, og man meldte det inde i Kongens Palads. 2Kn 7 12 Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Je g skal sige eder, hvad Aramerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig p Marken, i den Tanke at vi skal g ud af Byen , s de kan fange os levende og trnge ind i Byen!" 2Kn 7 13 Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Styk ker af de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog g dem som alle de mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, s fr vi se!" 2Kn 7 14 De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Ar amernes Hr og sagde: "Rid hen og se efter!" 2Kn 7 15 S drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen f uld af Klder og Vben, som Aramerne havde kastet fra sig p deres hovedkulds Flugt. De rp vendte Sendebudene tilbage og meldte det til Kongen. 2Kn 7 16 S drog Folket ud og plyndrede Aramernes Lejr; og sledes kom en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel, so m HERREN havde sagt. 2Kn 7 17 Kongen havde overdraget Hvedsmanden, til hvis Arm han sttt ede sig, Tilsynet med Porten, men Folket trdte ham ned i Porten, s han dde, sledes s

om den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen kom ned til ham. 2Kn 7 18 Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal kost e en Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved denne Tid i Samarias Port!" 2Kn 7 19 da havde Hvedsmanden svaret ham: "Om s HERREN satte Vindue r p Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt: "Med egne jne skal du f det at se, men ikke komme til at spise deraf!" 2Kn 7 20 Sledes gik det ham; Folket trdte ham ned i Porten, s han dde . 2Kn 8 1 Elisa talte til den Kvinde, hvis Sn han havde kaldt til L ive, og sagde: "Drag bort med dit Hus og sl dig ned som fremmed et eller andet St ed, thi HERREN har kaldt Hungersnden hid; og den vil komme over Landet og vare sy v r!" 2Kn 8 2 Da brd Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt , og drog med sit Hus hen og boede syv r som fremmed i Filisternes Land. 2Kn 8 3 Men da der var get syv r, vendte Kvinden tilbage fra Filis ternes Land; Og hun gik hen og pkaldte Kongens Hjlp til at f sit Hus og sin Jord ti lbage. 2Kn 8 4 Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sa gde: "Fortl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudfrt!" 2Kn 8 5 Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde ka ldt den dde til Live, kom Kvinden, hvis Sn han havde kaldt til Live, og pkaldt Kong ens Hjlp til at f sit Hus og sin Jord tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og der er hendes Sn. som Elisa kaldte til Live!" 2Kn 8 6 Kongen spurgte s Kvinden ud, og hun forfalte. Derp gav Kon gen hende en Hofmand med og sagde: "Srg for, at hun fr al sin Ejendom tilbage og a lt, hvad hendes Jord har bret, siden den Dag hun forlod Landet!" 2Kn 8 7 Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad a f Aram l syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var p Vej derhen, 2Kn 8 8 sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, g den Guds Mand i Mde og rdsprg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!" 2Kn 8 9 Da gik Hazael ham i Mde; han tog en Gave med af alskens K ostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger, og trdte frem for ham og sagde: "Din Sn Benhadad, Arams Konge sender mig til dig og lader sprge: Kom mer jeg mig af min Sygdom?" 2Kn 8 10 Elisa svarede: "G hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HER REN har ladet mig skue, at han skal d!" 2Kn 8 11 Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig sel v af Rdsel. S brast den Guds Mand i Grd, 2Kn 8 12 og Hazael sagde: "Hvorfor grder min Herre?" Han svarede: "Fordi jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres Fstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mnd skal du hugge ned med Svrdet, deres spde Brn skal du knuse, og p deres frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!" 2Kn 8 13 Da sagde Hazael: "Hvad er din Trl, den Hund, at han skal kunne gre slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet mig skue dig som Ko nge over Aram!" 2Kn 8 14 Derp forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgt e ham: "Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer dig!" 2Kn 8 15 Men nste Dag tog han et Klde, dyppede det i Vand og bredte det over Ansigtet p Kongen, og det blev hans Dd. Og Hazael blev Konge i hans Sted . 2Kn 8 16 I Akabs Sns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsr blev Joram, Josafats Sn, Konge over Juda. 2Kn 8 17 Han var to og tredive r gammel, da han blev Konge, og han herskede otte r i Jerusalem. 2Kn 8 18 Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, t hi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i HE RRENs jne. 2Kn 8 19 Dog vilde HERREN ikke tilintetgre Juda for sin Tjener Dav ids Skyld efter det Lfte, han havde givet ham, at han altid skulde have en Lampe

for hans syn. 2Kn 8 20 I hans Dage rev Edomiterne sig ls fra Judas Overherredmme og valgte sig en Konge. 2Kn 8 21 Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms Rkker, der havde omringet ham, hvorp Folket flygtede tilbage hver til sit. 2Kn 8 22 Sledes rev Edom sig ls fra Judas Overherredmme, og sledes er det den Dag i Dag. P samme Tid rev ogs Libna sig ls. 2Kn 8 23 Hvad der ellers er at fortlle om Joram, alt, hvad han udfr te, str optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 8 24 S lagde Joram sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet h os sine Fdre i Davidsbyen; og hans Sn Ahazja blev Konge i hans Sted. 2Kn 8 25 I Akabs Sns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsr blev Ahazja, Jorams Sn, Konge over Juda. 2Kn 8 26 Ahazja var to og tyve r gammel, da han blev Konge, og han herskede eet r i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter af Kong Omri af Israel. 2Kn 8 27 Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs Hus. 2Kn 8 28 Sammen med Joram, Akabs Sn, drog han i Krig mod Kong Haza el af Aram ved Ramot i Gilead. Men Aramerne srede Joram. 2Kn 8 29 S vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at sge Helbrede lse for de Sr, Aramerne havde tilfjet ham ved Ramot, da han kmpede med Kong Hazael a f Aram; og Jorams Sn, Kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Sn, i Jizre'el, fordi han l syg. 2Kn 9 1 Profeten Elisa kaldte en af Profetsnnerne til sig og sagd e til ham: "Omgjord dine Lnder, tag denne Flaske Olie med og drag til Ramot i Gil ead. 2Kn 9 2 Nr du kommer derhen, opsg s Jehu, Nimsjis Sn Josjafats Sn; g h en og f ham til at st op fra sine Fller og fr ham ind i det inderste Hammer; 2Kn 9 3 tag s Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord: S siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter skal du lukke Dren op og flygte ufortvet!" 2Kn 9 4 Den unge Mand, Profetens Tjener, drog s til Ramot i Gilea d; 2Kn 9 5 og da han kom derhen, traf han Hrfrerne siddende sammen. H an sagde da: "Jeg har et rinde til dig, Hrfrer!" Jehu spurgte: "Til hvem af os?" Ha n svarede: "Til dig, Hrfrer!" 2Kn 9 6 S rejste han sig og gik ind i Huset; der gd han Olien ud o ver hans Hoved og sagde til ham: "S siger HERREN, Israels Gud: Jeg salver dig til Konge over HERRENs Folk, over Israel! 2Kn 9 7 Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, s jeg fr Hvn over Je sabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENsjeneres Blod. 2Kn 9 8 Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandl igt Vsen, hver og en af Akabs Slgt i Israel; 2Kn 9 9 jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats Sn s, og Ba'sjas, Ahijas Sns, Hus. 2Kn 9 10 Og Jesabel skal Hundene de p Jizre'els Mark, og ingen skal jorde hende!" Derp lukkede han Dren op og flygtede. 2Kn 9 11 Da Jebu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: "Hvo rledes str det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?" Han svarede: "I kender jo den Mand og hans Snak!" 2Kn 9 12 Men de sagde: "Udflugter! Sig os det nu!" Da sagde han: "Sledes sagde han til mig: S siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel!" 2Kn 9 13 jeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham p selve Trappen, og de stdte i Hornet og udrbte Jehu til Konge. 2Kn 9 14 Sledes stiftede Jehu, Nimsjis Sn Josjafats Sn, en Sammensvrg else mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret Ramot i Gilead mod Kong Ha zael af Aram; 2Kn 9 15 men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at sge He

lbredelse for de Sr, Aramerne havde tilfjet ham, da han kmpede med Kong Hazael af Ar am. Da sagde Jehu: "Vil I som jeg, s lad ikke en eneste slippe ud af Byen og brin ge Bud til Jizre'el." 2Kn 9 16 Derp steg Jehu til Vogns og krte til Jizre'el; thi der l Jo ram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til ham. 2Kn 9 17 Da Vgteren, som stod p Trnet i Jizre'el, s Stvskyen efter Jeh u, sagde han: "Jeg ser en Stvsky!" Da sagde Joram: "Tag en Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan sprge, om de kommer med Fred!" 2Kn 9 18 S red Rytteren ham i Mde og sagde: "Sledes siger Kongen: Ko mmer du med Fred?" Jehu svarede: "Hvad vedkommer det dig, om det er med Fred? Om kring, flg mig!" Vgteren meldte: "Sendebudet har net dem, men han kommer ikke tilba ge!" 2Kn 9 19 S sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til dem, sagde han: "Sledes siger Kongen: Kommer du med Fred?" Jehu svarede: "Hv ad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred? Omkring, flg mig!" 2Kn 9 20 Vgteren tneldte: "Han har net dem, men han kommet ikke til bage. Og de har en Fart p, som var det Jebu, Nimsjis Sn, thi han farer af Sted som rasende." 2Kn 9 21 Da sagde Joram: "Spnd for!" Og da der var spndt for, krte K ong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin Vogn. De krte Jehu i Mde og traf ham ved Jizre'eliten Nabots Mark. 2Kn 9 22 Da Joram fik je p Jehu, spurgte han: "Kommer du med Fred, Jehu?" Men han svarede: "Hvad! Skulde jeg komme med Fred, s lnge det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes mange Trolddomskunster!" 2Kn 9 23 Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han roabte ti IAhazja: "Svig, Ahazja!" 2Kn 9 24 Men Jehu greb sin Bue og skd Joram i Ryggen, s at Pilen gi k igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen; 2Kn 9 25 og Jehu sagde til sin Hvedsmand Bidkar: "Tag og kast ham hen p Jizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg og du krte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN fremsatte dette Udsagn imod ham : 2Kn 9 26 Sandelig, Nabots og hans Snners Blod s jeg i Gr, lyder det fra HERREN, og jeg bringer Gengldelse over dig her p denne Mark, lyder det fra HER REN! Tag derfor og kast ham hen p Marken efter HERRENs Ord!" 2Kn 9 27 Da Kong Ahazja at Juda s det, flygtede han ad Vejen til B etHagan; men Jehu satte efter ham og rbte: "Ogs ham!" Og i Gurpasset, i Nrheden afJ ibleam, skd de ham ned i Vognen. Han undslap til Megiddo, men der dde han. 2Kn 9 28 Hans Folk frte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Gr av hos hans Fdre i Davidsbyen. 2Kn 9 29 I Akabs Sn Jorams ellevte Regerinsgr blev Ahazja Konge ove r Juda. 2Kn 9 30 Jehu kom nu til Jizre'el. S snart Jesabel hrte det, sminke de hun sine jne og smykkede sit Hoved og bjede sig ud af Vinduet; 2Kn 9 31 og da Jehu krte ind igennem Porten, rbte hun: "Kommer du m ed Fred, Zimri Kongemorder?" 2Kn 9 32 Men han s op til Vinduet og sagde: "Hvem holder med mig? Hvem?" S var der et Par Hofmnd, som s ud efter ham, 2Kn 9 33 og han rbte: "Styrt hende ned!" S styrtede de hende ned. o g Blodet sprjtede op p Muren og p Hestene, og de trdte hende ned. 2Kn 9 34 Derp gik han ind og spiste og drak. S sagde han: "Tag jer af hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en Kongedatter!" 2Kn 9 35 Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af hende end Hjerneskallen, Fdderne og Hnderne. 2Kn 9 36 Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: "Det er det Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: P Jizre'els Mark skal H undene de Jesabels Legeme! 2Kn 9 37 og Jesabels Lig skal blive som Gdning p Ageren p Jizre'els Mark, s ingen kan sige: Dette er Jesabel!" 2Kn 10 1 Der var i Samaria halvfjerdsindstyve Snner af Akab. Jehu

skrev nu Breve og sendte dem til Samaria til Byens verster, deldste og Akabs Snners Fosterfdre. Deri stod: 2Kn 10 2 "I har jo eders Herres Snner hos eder og rder over Stridsv ognene og Hestene, Fstningerne og Vbenforrdene. Nr nu dette Brev kommer eder i Hnde, 2Kn 10 3 udvlg s den bedste og dygtigste af eders Herres Snner, st ha m p hans Faders Trone og kmp for eders Herres Hus!" 2Kn 10 4 Men de grebes af stor Forfrdelse og sagde: "Se, de to Kon ger kunde ikke st sig imod ham, hvor skal vi s kunne det?" 2Kn 10 5 Derfor sendte Paladsets og Byens verste Befalingsmnd, de ld ste og Fosterfdrene det Bud til Jehu: "Vi er dine Trlle, og alt, hvad du krver af o s, vil vi gre. Vi vil ikke gre nogen til Konge; gr, hvad du finder for godt!" 2Kn 10 6 Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: "Dersom I holder med mig og vil hre mig, tag s eders Herres Snners Hoveder og kom i Morgen v ed denne Tid til mig i Jizre'el!" Kongesnnerne, halvfjerdsindstyve Mnd, var nemlig hos Byens Stormnd, som var deres Fosterfdre. 2Kn 10 7 Da Brevet kom til dem, tog de Kongesnnerne og drbte dem, h alvfjerdsindstyve Mnd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte dem til Jehu i Jizre 'el. 2Kn 10 8 Da Budet kom og meldte: "Kongesnnernes Hoveder er bragt h id!" sagde han: "Lg dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!" 2Kn 10 9 Nste Morgen gik han ud, trdte frem og sagde til alt Folket : "I er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensvrgelse mod min Herre o g drbt ham - men hvem har drbt alle disse? 2Kn 10 10 Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hu s, var faldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sin Tjener E lias!" 2Kn 10 11 Derp lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i Ji zre'el, drbe, alle hans Stormnd, Venner og Prster, s at ikke en eneste blev tilbage og slap bort. 2Kn 10 12 S brd han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet Ek ed-Haro'im ved Vejen, 2Kn 10 13 mdte han Kong Ahazja af Judas Brdre. Han spurgte dem: "Hve m er I?" De svarede: "Vi er Ahazjas Brdre, og vi drager herned for at hilse p Kong ens og Kongemoderens Snner." 2Kn 10 14 Da sagde han: "Grib dem levende!" S greb de dem levende, og han lod dem drbe ved Bet Ekeds Brnd, to og fyrretyve Mnd; ikke een lod han blive tilbage. 2Kn 10 15 Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs Sn, der kom ham i Mde, og han hilste p ham og spurgte: "Er du af Hjertet oprigtig mod mig som jeg mod dig?" Jonadab svarede: "Ja, jeg er!" Da sagde Jehu: "S giv mig din Hnd!" H an gav ham da Hnden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen 2Kn 10 16 og sagde: "Flg mig og se min Nidkrhed for HERREN!" Og han tog ham med i Vognen, 2Kn 10 17 S drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Ak abs Slgt i Samaria, drbe, s at den blev fuldstndig udryddet efter det Ord, HERREN ha vde talet til Elias. 2Kn 10 18 Derefter kaldte Jebu hele Folket sammen og sagde til dem : "Akab dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere! 2Kn 10 19 Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle hans Prster hid til mig, ikke een m udeblive, thi jeg har et stort Slagtof fer for til re for Ba'al; enhver, der udebliver, skal bde med Livet!" Men det var en Flde, Jehu stillede, for at udrydde Ba'alsdyrkerne. 2Kn 10 20 Derp sagde Jehu: "Helliger en festlig Samling til re for B a'al!" Og de udrbte en festlig Samling. 2Kn 10 21 Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdy rkerne uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og det blev fu ldt fra Ende til anden. 2Kn 10 22 S sagde han til Opsynsman den over Kldekammeret: "Tag en K ldning frem til hver af Ba'als dyrkerne!" Og han tog Kldningerne frem til dem. 2Kn 10 23 S gik Jehu og Jonadab, Rekabs Sn, ind i Ba'als Hus; og han

sagde til Ba'alsdyrkeme: "Se nu godt efter; at der ikke her iblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kun Ba'alsdyrkere!" 2Kn 10 24 Derp gik han ind for at ofre Slagtofre og Brndofre. Men Je hu havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: "Den, der lader nogen af d e Mnd undslippe, som jeg overgiver i eders Hnder, skal bde Liv for Liv!" 2Kn 10 25 Da han s var frdig med at ofre Brndofferet, sagde han til L ivvagten og Hvedsmndene: "G nu ind og hug dem ned! Ikke een m slippe bort!" Og de hu ggede dem ned med Svrdet, og Livvagten og Hvedsmndene slngte dem bort; s gik de ind i Ba'alshusets inderste Rum, 2Kn 10 26 bragte Ba'alshusets Asjerasttte ud og opbrndte den; 2Kn 10 27 og de nedbrd Ba'als Stensttte, rev Ba'als Hus ned og gjord e det til Ndtrftssteder, og, de er der den Dag i Dag. 2Kn 10 28 Sledes udryddede Jehu Ba'al af Israel. 2Kn 10 29 Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Isr ael til, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke. 2Kn 10 30 Og HERREN sagde til Jehu: "Fordi du har handlet vel og g jort, hvad der er ret i mine jne, og handlet med Akabs Hus ganske efter mit Sind, skal dine Snner sidde p IsraelsTrone indtil fjerde Led!" 2Kn 10 31 Men Jehu tog ikke Vare p at flge HERRENs, Israels Guds, Lo v af bele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havde forledt Israel til. 2Kn 10 32 P den Tid begyndte HERREN at rive Stykker fra Israel, og Hazael slog Israel i alle dets Grnseegne, 2Kn 10 33 st for Jordan, hele Gilead, Gaditernes, Rubeniternes og M anassiternes Land fra Aroer ved Amonflodens Bred, bde Gilead og Basan. 2Kn 10 34 Hvad der ellers er at fortlle om Jehu, alt, hvad han gjor de, og alle hans Heltegerninger, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 10 35 S lagde Jehu sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede h am i Samaria; og hans Sn Joahaz blev Konge i hans Sted. 2Kn 10 36 Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyv e r. 2Kn 11 1 Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Sn var dd , tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slgt. 2Kn 11 2 Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Sster, tog Ahazja s Sn Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, s han ikke var imellem Kongesnnerne, der b lev drbt, og hun gemte ham og hans, Amme i Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, s han ikke blev drbt; 2Kn 11 3 og han var i seks r skjult hos Josjebai HERRENs Hus, mede ns Atalja herskede i Landet. 2Kn 11 4 Men i det syvende r lod Jojada Hundredfrerne for Harernel og Livvagten hente ind til sig i HERRENs Hus; og efter at have sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENs Hus fremstillede han Kongesnnen for dem. 2Kn 11 5 Derp bd han dem og sagde: "Sledes skal I gre: Den Tredje del af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i Kongens Palads, 2Kn 11 6 og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Pa lads den ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten 2Kn 11 7 og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagte n i HERRENs Hus, 2Kn 11 8 I skal alle med Vben i Hnd slutte Kreds om Kongen, og enhv er, der nrmer sig Rkkerne, skal drbes. Sledes skal I vre om Kongen, nr han gr ud, og n han gr ind!" 2Kn 11 9 Hundredfrerne gjorde alt hvad Prsten Jojada havde pbudt, id et de tog hver sine Folk, bde dem, der rykkede ud, og dem, der ryk kede ind om Sa bbaten, og kom til Prsten Jojada. 2Kn 11 10 Og Prsten gav Hundredf rerne Spydene og Skjoldene, som hav de tilhrt Kong David og var i HERRENs Hus. 2Kn 11 11 Livvagten stillede sig, alle med Vben i Hnd, fra Templets Syd side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, rundt om Kongen. 2Kn 11 12 S frte han Kongesnnen ud og satte Kronen og Armspangene p ha

m; derefter udrbte de ham til Konge og salvede ham; og de klappede i Hnderne og rbt e: "Kongen leve!" 2Kn 11 13 Da Atalja hrte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i HERRENs Hus, 2Kn 11 14 og der s hun Kongen st ved Sjlen, som Skik var, og versterne og Trompetblserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og blste i T rompeterne. Da snderrev Atalja sine Klder og rbte: "Forrderi, Forrderi!" 2Kn 11 15 Men prsten Jojada bd Hundredfrerne, Hrens Befalingsmnd: "Fr he nde uden for Forgrdene og hug enhver ned, der flger hende!" Prsten sagde nemlig: "H un skal ikke drbes i HERRENs Hus!" 2Kn 11 16 S greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet t il Kongens Palads, blev hun drbt der. 2Kn 11 17 Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kong en om, at de skulde vre HERRENs Folk, ligeledes mellem Kongen og Folket. 2Kn 11 18 Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og ned brd det; Altrene og Billederne delagde de i Bund og Grund, og Ba'als Prst Mattan drb te de foran Altrene. Derp satte Prsten Vagtposter ved HERRENs Hus; 2Kn 11 19 og han tog Hundredfrerne, Karerne og Livvagten, desuden a lt Folket fra Landet med sig, og de frte Kongen ned fra HERRENs Hus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han satte sig p Kongetronen. 2Kn 11 20 Da gldede alt Folket fra Landet sig, ogByen holdt sig rol ig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads. 2Kn 11 21 Joas var syv r gammel, da han blev Konge. 2Kn 12 1 I Jehus syvende Regeringsr blev Joas Konge, og han herske de fyrretyver i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra Be'ersjeba. 2Kn 12 2 Joas gjorde hele sit Liv, hvad der var ret i HERRENs jne, idet Prsten Jojada vejledede ham. 2Kn 12 3 Hun forsvandt Offerhjene ikke, men Folket blev ved med at ofre og tnde Offerild p Hjene. 2Kn 12 4 Joas sagde til Prsterne: "Alle Penge, der indkommer i HER RENs Hus som Helliggaver, de Penge, det plgges at udrede efter Vurdering - de Peng e, Personer vurderes til - og alle Penge, man efter Hjertets Tilskyndelse bringe r til HERRENs Hus, 2Kn 12 5 skal Prsterne tage imod, hver af sine Kendinge, og for de m skal de istandstte de brstfldige Steder p Templet, alle brstfldige Steder, som finde s." 2Kn 12 6 Men i Kong Joas's tre og tyvende Regeringsr havde Prsterne endnu ikke istandsat de brstfldige Steder p Templet. 2Kn 12 7 Da lod Kong Joas Prsten Jojada og de andre Prster kalde og sagde til dem: "Hvorfor istandstter I ikke de brstfldige Steder p Templet? Nu m I ik ke mere tage mod Penge af eders Kendinge, men I skal afgive Pengene til Istandstt else af de brstfldige Steder p Templet!" 2Kn 12 8 Og Prsterne gik ind p ikke mere at modtage Penge af Folket , mod at de blev fri for at istandstte de brstfldige Steder p Templet. 2Kn 12 9 Prsten Jojada tog s en Kiste, borede Hul i Lget og satte de n ved Stensttten til hjre for Indgangen til HERRENs Hus, og der lagde Prsterne, der holdt Vagt ved Drtrskelen, alle de Penge, der indkom i HERRENs Hus. 2Kn 12 10 Og nr de s, at der var mange Penge i Kisten, kom Kongens S kriver og Yppersteprsten op og bandt Pengene, som fandtes i HERRENs Hus, sammen o g talte dem. 2Kn 12 11 Derp gav man de afvejede Penge til dem, der stod for Arbe jdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus, og de udbetalte dem til Tmrerne og B ygningsmndene, der arbejdede p HERRENs Hus, 2Kn 12 12 til Murerne og Stenhuggerne, eller brugte dem til Indkb a f Tr og tilhugne Sten til Istandsttelse af de brstfldige Steder p HERRENs Hus og til at dkke alle Udgifter ved Templets Istandsttelse. 2Kn 12 13 Derimod blev der for de Penge, der indkom i HERRENs Hus, hverken lavet Slvfade eller Knive, Skle, Trompeter eller nogen som helst anden Ti ng af Slv eller Guld til HERRENs Hus; 2Kn 12 14 men Pengene blev givet til dem, der stod for Arbejdet, o

g de brugte dem til Istandsttelsen af HERRENs Hus. 2Kn 12 15 Og man holdt ikke Regnskab med de Mnd, hvem Pengene overl odes til Udbetaling til Arbejderne, men de handlede p Tro og Love. 2Kn 12 16 Men Skyldoffer- og Syndofferpengene blev ikke bragt til HERRENs Hus; de tilfaldt Prsterne. 2Kn 12 17 P den Tid drog Kong Hazael af Aram op og belejrede og ind tog Gat. Da han truede med at drage mod Jerusalem, 2Kn 12 18 tog Kong Joas af Juda alle de Helliggaver, som hans Fdre, Judas Konger Josafat, Joram og Ahazja havde helliget, sine egne Helliggaver og alt det Guld, der fandtes i Skatkamrene i HERRENs Hus og Kongens Palads, og send te det til Kong Hazael af Aram. S opgav han Angrebet p Jerusalem og drog bort. 2Kn 12 19 Hvad der ellers er at fortlle om Joas, alt, hvad han udfrt e, str optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 12 20 Men Joas's Hoffolk rejste sig og stiftede en Sammensvrgel se og drbte ham, engang han gik ned til Millos Hus. 2Kn 12 21 Det var hans Hoffolk Jozakar, Sjimats Sn, og Jozabad, Sjo mers Sn, der slog ham ibjel. Og man jordede ham hos hans Fdre i Davidsbyen; og han s Sn Amazjablev Konge i hans Sted. 2Kn 13 1 I Ahazjas Sns, Kong Joas af Judas, tre og tyvende Regerin gsr blev Joahaz, Jehus Sn, Konge over Israel, og han herskede sytten r i Samaria. 2Kn 13 2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRNs jne, og vandrede i de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til; fra dem veg han ikke. 2Kn 13 3 Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til Stadighed i Kong Hazael af Arams og hans Sn Benhadads Hnd. 2Kn 13 4 Men Joahaz bad HERREN om Nde, og HERREN bnhrte ham, fordi h an s Israels Trngsel; thi Arams Konge bragte Trngsel over dem; 2Kn 13 5 og HERREN gav Israel en Befrier, som friede dem af Arams Hnd; s boede Israeliterne i deres Telte som fr. 2Kn 13 6 Dog veg de ikke fra de Synder, Jeroboams Hus havde forle dt Israel til, men vandrede i dem; ogs Asjerasttten blev stende i Samaria. 2Kn 13 7 Thi Arams Konge levnede,ikke Joahaz flere Krigsfolk end halvtredsindstyve Ryttere, ti Stridsvogne og ti Tusinde Mand Fodfolk, men han ti lintetgjorde dem og knuste dem til Stv. 2Kn 13 8 Hvad der ellers er at fortlle om Joahaz, alt, hvad han ud frte, og hans Heltegerninger str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 13 9 S lagde Joahaz sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham i Samaria; og hans Sn Joas blev Konge i hans Sted. 2Kn 13 10 I Kong Joas af Judas syv og tredivte Regeringsr blev Joas . Joahaz's Sn, konge over Israel, og han herskede seksten r i Samaria. 2Kn 13 11 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til, men vandre de i dem. 2Kn 13 12 Hvad der ellers er at fortlle om Joas, alt, hvad han udfrt e, og hans Heltegerninger, hvorledes han frte Krig med Kong Amazja af Juda, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 13 13 S lagde Joas sig til Hvile hos sine Fdre; og Jeroboam satt e sig p hans Trone. Joas blev jordet i Samaria hos Israels Konger. 2Kn 13 14 Da Elisa blev ramt af den Sygdom, han dde af, kom Kong Jo as af Israel ned til ham, bjede sig grdende over ham og sagde: "Min Fader, min Fad er, du Israels Vogne. og Ryttere!" 2Kn 13 15 Men Elisa sagde til ham: "bring Bue og Pile!" Og han bra gte ham Bue og Pile. 2Kn 13 16 Da sagde han til Israels Konge: "Lg din Hnd p Buen!" Og da han gjorde det, lagde Elisa sine Hnder p Kongens 2Kn 13 17 og sagde: "Luk Vinduet op mod st!" Og da han havde gjort det, sagde Elisa: "Skyd!" Og han skd. Da sagde Elisa: "En Sejrspil fra HERREN, en Sejrspil mod Aram! Du skal tilfje Aram et afgrende Nederlag ved Afek!" 2Kn 13 18 Derp sagde han: "Tag Pilene!" Og han tog dem. Da sagde ha n til Israels Konge: "Sl p Jorden!" Og han slog tre Gange, men holdt s op. 2Kn 13 19 Da vrededes den Guds Mand p ham og sagde: "Du burde have

slet fem-seks Gange, s skulde du have tilfjet Aram et afgrende Nederlag, men nu skal du kun sl Aram tre Gange!" 2Kn 13 20 S dde Elisa, og de jordede ham. r efter r trngte moabitiske S trejfskarer ind i Landet; 2Kn 13 21 og da nogle Israeliter engang fik je p en sdan Skare, netop som de var ved at jorde en Mand, kastede de Manden i Elisas Grav og lb deres Vej . Men da Manden kom i Berring med Elisas Ben, blev han levende og rejste sig op. 2Kn 13 22 Kong Hazael af Aram trngle Israel hrdt, s lnge Joabaz levede . 2Kn 13 23 Men HERREN forbarmede sig og ynkedes over dem og vendte sig til dem p Grund af sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob; han vilde ikke tilint etgre dem og havde endnu ikke stdt dem bort fra sit syn. 2Kn 13 24 Men da Kong Hazael af Aram dde, og hans Sn Benhadad blev K onge i hans Sted, 2Kn 13 25 tog Joas, Joahaz's Sn, de Byer tilbage fra Benhadad, Haza els Sn, som han i Krigen havde frataget hans Fader Joahaz. Tre Gange slog Joas ha m og tog de israelitiske Byer tilbage. 2Kn 14 1 I Joahaz' Sns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsr blev Amazja, Joas's Sn, Konge over Juda. 2Kn 14 2 Han var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han h erskede ni og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem. 2Kn 14 3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, om end ikke s om hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas. 2Kn 14 4 Hun forsvandt Offerhjene ikke. men Folket blev ved med at ofre og tnde Offerild p Hjene. 2Kn 14 5 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk drbe, der havde drbt hans Fader Kongen; 2Kn 14 6 men Mordernes Brn lod han ikke ihjelsl, i Henhold til hvad der str skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: "Fdre skal ikke lide Dden for Brns Skyld, og Brn skal ikke lide Dden for Fdres Skyld. Men enhver skal lide Dden fo r sin egen Synd." 2Kn 14 7 Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag. 2Kn 14 8 Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Sn Joahaz's Sn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under jne!" 2Kn 14 9 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det S var: "Tidselen p Libanon sendte engang det Bud til Cederen p Libanon: Giv min Sn di n Datter til gte! Men Libanons vilde byr lb hen over Tidselen og trampede den ned. 2Kn 14 10 Du har slet Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu nje med den re og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udstte bd e dig selv og Juda for Fald?" 2Kn 14 11 Men Amazja vilde intet hre. S drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda s hinanden under jne ved Bet Sjemesj i Juda; 2Kn 14 12 Juda blev slet af Israel, og de flygtede hver til sit. 2Kn 14 13 Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Sn Joas's Sn. Kong Ama zja af Juda, til Fange ved BetSjemesj og frte ham til Jerusalem. Derp nedrev han J erusalems Mur p en Strkning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjrneporten; 2Kn 14 14 og han tog alt det Guld og Slv og alle de Kar, der fandte s i HERRENs Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og v endte s tilbage til Samaria. 2Kn 14 15 Hvad der ellers er at fortlle om Joas, alt, hvad han udfrt e, og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han frte Krig med Kong Amazja af Jud a, str jo optegoet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 14 16 S lagde Joas sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Sn Jeroboam blev Konge i hans Sted. 2Kn 14 17 Joas's Sn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten r, eft er at Joahaz's Sn, Kong Joas af Israel, var dd. 2Kn 14 18 Hvad der ellers er at fortlle om Amazja, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 14 19 Da der stiftedes en Sammensvrgelse mod ham i Jerusalem, f

lygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de drbte ham der. 2Kn 14 20 S lftede man ham op p Heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine Fdre i Davidsbyen. 2Kn 14 21 Hele Folket i Juda tog s Azarja, der dengang var seksten r gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted. 2Kn 14 22 Det var ham, der befstede Elat og atter forenede det med Juda, efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fdre. 2Kn 14 23 I Joas's Sns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsr bl e Jeroboam, Joas's Sn, Konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve r i Sam aria. 2Kn 14 24 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til. 2Kn 14 25 Han tog Israels Landomrde tilbage fra Egnen hen imod Hama t og til Arabasen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet ved sin Tjener , Profeten Jonas, Amittajs Sn, fra Gat-Hefer. 2Kn 14 26 Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de r eves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjlper; 2Kn 14 27 og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Isr aels Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's Sn. 2Kn 14 28 Hvad der ellers er at fortlle om Jeroboam, alt, hvad han udfrte, og hans Heltegerninger, hvorledes han frte Krig, og hvorledes han tog Dama skus og Hamat til bage til Israel, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 14 29 S lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fdre og blev jorde t i Samaria hos Israels Konger; og hans Sn Zekarja blev Konge i hans Sted. 2Kn 15 1 I Kong Jeroboam af Israels syvogtyvende Regeringsr blev A zarja, Amazjas Sn, Konge over Juda. 2Kn 15 2 Han var seksten r gammel, da han blev Konge, og han hersk ede to og halvtredsindstyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og var fra Jeru salem. 2Kn 15 3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som ha ns Fader Amazja. 2Kn 15 4 Kun forsvandt Offerhjeneikke, men Folket blev ved med at ofre og tnde Offerild p Hjene, 2Kn 15 5 Men HERREN ramte Kongen, s han blev spedalsk til sin Ddeda g; og han fik Lov at blive boende i sit Hus, medens Kongens Sn Jotam rdede i Palad set og dmte Folket i Landet. 2Kn 15 6 Hvad der ellers er at fortlle om Azarja, alt, hvad han ud frte, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 15 7 S jagde han sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ha m hos hans Fdre i Davidsbyen; og hans Sn Jotam blev Konge i hans Sted. 2Kn 15 8 I Kong Azarja af Judas otte og tredivte Regeringsr blev Z ekarja, Jeroboams Sn, Konge over Israel, og han herskede seks Mneder i Samaria. 2Kn 15 9 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ligesom hans Fdre, og han veg ikke fra de Synder, Jeroboam Nebats Sn, havde forledt Israel til . 2Kn 15 10 Men Sjallum, Jabesjs Sn, stiftede en Sammensvrgelse modham , huggede ham ned og drbte ham i Jibleam og blev Konge i hans Sted. 2Kn 15 11 Hvad der ellers er at fortlle om Zekarja, str optegnet i I sraels Kongers Krnike. 2Kn 15 12 Sledes opfyldtes det Ord HERREN havde talet til Jehu, da han sagde: "Dine Snner skal sidde p Israels Trone indtil fjerde Led." Sledes gik de t. 2Kn 15 13 I Kong Uzzija af Judas ni og tredivte Regeringsr blev Sja llum, Jabesjs Sn, Konge, og han herskede en Mneds Tid i Samaria. 2Kn 15 14 Da drog Menahem, Gadis Sn, op fra Tirza til Samaria, og d er huggede han Sjallum, Jabesjs Sn, ned og drbte ham og blev Konge i hans Sted. 2Kn 15 15 Hvad der ellers er at fortlle om Sjallum og den Sammensvrg else, han stiftede, str optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 15 16 Fra Tirza hrgede Menahem ved den Tid Tappua og alt, hvad

der var deri, og hele dets Omrde, fordi de ikke havde bnet Portene for ham; derfor hrgede han det og lod Livet rive op p alle frugtsommelige Kvinder der. 2Kn 15 17 I Kong Azarja af Judas ni og tredivte Regeringsr blev Men ahem, Gadis Sn, Konge over Israel, og han herskede ti r i Samaria. 2Kn 15 18 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til. I hans Dag e 2Kn 15 19 faldt Kong Pul af Assyrien ind i Landet. Men Menahem gav Pul 1000 Talenter Slv, for at han skulde sttfe ham og sikre ham Magten; 2Kn 15 20 Menahem inddrev disse Penge hos Israel, hos alle de velh avende, halvtredsindstyve Sekel Slv hos hver, for at udbetale dem til Assyrerkong en. S vendte Assyrerkongen hjem og blev ikke lnger der i Landet. 2Kn 15 21 Hvad der ellers er at fortlle om Menahem, alt, hvad han u dfrte, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 15 22 S lagde Menahem sig til Hvile hos sine Fdre, og hans Sn Pek aja blev Konge i hans Sted. 2Kn 15 23 I Kong Azarja af Judas halvtredsindstyvende Regeringsr bl ev Pekaja, Menahems Sn, Konge over Israel, og han herskede to r i Samaria. 2Kn 15 24 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til. 2Kn 15 25 Men hans Hvedsmand Peka, Remaljas Sn, stiftede en Sammensvr gelse mod ham, og fulgt af halvtredsindstyve gileaditiske Mnd huggede han ham ned i Samada i Kongeborgen..., og efter at have drbt ham blev han Konge i hans Sted. 2Kn 15 26 Hvad der ellers er at fortlle om Pekaja, alt, hvad han ud frte, str optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 15 27 I Kong Azarja af Judas to og halvtredsindstyvende Regeri ngsr blev Peka, Remaljas Sn, Konge over Israel, og han herskede tyve r i Samaria. 2Kn 15 28 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til. 2Kn 15 29 I Kong Peka af Israels Dage kom Assyrerkongen Tiglat-Pil eser og indtog Ijjon, Abel-Bet-Ma'aka, Ianoa, Kedesj, Hazor, Gilead og Galila, he le Naftalis Land, og frte Indbyggerne bort til Assyrien. 2Kn 15 30 Men Hosea, Elas' Sn, stiftede en Sammensvrgelse mod Peka, Remaljas Sn, huggede ham ned og drbteham; og han blev Konge i hans Sted i Jotams, Uzzijas Sns, tyvende Regeringsr. 2Kn 15 31 Hvad der ellers er at fortlle om Peka, alt, hvad han udfrt e, str optegnet i Israels Kongers Krnike. 2Kn 15 32 I Remaljas Sns, Kong Peka af Israels, andet Regeringsr ble v Jotam, Azarjas Sn, Konge over Juda. 2Kn 15 33 Han var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han h erskede seksten r i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var en Datter af Zadok. 2Kn 15 34 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som ha ns Fader Uzzija. 2Kn 15 35 Kun forsvandt Offerhjene ikke, men Folket blev ved med at ofre og tnde Offerild p Hjene. Det var ham, der lod vreporten i HERRENs Hus opfre. 2Kn 15 36 Hvad der ellers er at fortlle om Jotam, alt, hvad han udfr te, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 15 37 P den Tid begyndte HERREN at lade Kong Rezin af Aram og P eka, Remaljas Sn, angribe Juda. 2Kn 15 38 S lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fdre, og han blev jor det hos sine Fdre i sin Fader Davids By; og hans Sn Akaz blev Konge i hans Sted. 2Kn 16 1 I Pekas, Remaljas Sns, syttende Regeringsr blev Akaz, Jota ms Sn, Konge over Juda. 2Kn 16 2 Akaz var tyve r gammel, da han blev Konge, og han hersked e seksten r i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i HERREN hans Guds jne, som hans Fader David, 2Kn 16 3 men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog s in Sn g igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne. 2Kn 16 4 Han ofrede og tndte Offerild p Offerhjene og de hje Steder o

g under alle grnne Trer. 2Kn 16 5 P den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas Sn, Kong Pek a af Israel, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz, men var ikke strke nok til at angribe. 2Kn 16 6 Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom ; og efter at han havde jaget Juderne ud af Elat, kom Edomiterne og bosatte sig d er, og de bor der den Dag i Dag. 2Kn 16 7 Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pilese r og lod sige: "Jeg er din Trl og din Sn! Kom op og frels mig fra Arams og Israels Konger, som angriber mig!" 2Kn 16 8 Tillige tog Akaz det Slv og Guld, der fandtes i HERRENs H us og Skat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave til Assyrerkongen. 2Kn 16 9 Assyrerkongen opfyldte hans nske og drog op mod Damaskus og indtog det; Indbyggerne frte han bort til Kir, og Rezin lod han drbe. 2Kn 16 10 Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at mdes med A ssyrerkongen Tiglat-Pileser, s han Alteret i Damaskus, og Kong Akaz sendte Altere ts Ml og en Tegning af det i alle Enkeltheder til Prsten Urija. 2Kn 16 11 Og Prsten Urija byggede Alteret; i nje Overensstemmelse me d den Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udfrte Prsten Urija det, fr K ong Akaz kom hjem fra Damaskus. 2Kn 16 12 Da Kongen kom hjem fra Damaskus og s Alteret, trdte han he n og steg op derp; 2Kn 16 13 og han ofrede sit Brndoffer og Afgrdeoffer, udgd sit Drikof fer og sprngte Blodet af sine Takofre p Alteret. 2Kn 16 14 Men Kobberalteret, der stod for HERRENs syn, fjernede han fra dets Plads foran Templet mellem Alteret og HERRENS Hus og flyttede det hen til Nordsiden af Alteret. 2Kn 16 15 Derp bd Kong Akaz Prsten Urija: "P det store Alter skal du o fre Morgenbrndofrene og Aftenafgrdeofrene, Kongens Brndofre og Afgrdeofre og Brndofre ne fra alt Landets Folk svel som deres Afgrdeofre og Drikofre og sprnge alt Blodet fra Brndofrene og Slagtofrene derp. Hvad der skal gres ved Kobberalteret, vil jeg tn ke over." 2Kn 16 16 Og Prsten Urija gjorde ganske som Kong Akaz bd. 2Kn 16 17 Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene og Bkkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet lfte ned fra Kobberokserne, som har det, og opstille p Stenfliser; 2Kn 16 18 den overdkkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, o g den kongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra HERRENs Hus for Assyrerkongen s Skyld. 2Kn 16 19 Hvad der ellers er at fortlle om Akaz, alt, hvad han udfrt e. str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 16 20 S lagde Akaz sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet ho s sine Fdre i Davidsbyen; og hans Sn Ezekias blev Konge i hans Sted. 2Kn 17 1 I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsr blev Hosea, Elas Sn , Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni r. 2Kn 17 2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, dog ikke som de Konger i Israel, der var fr ham. 2Kn 17 3 Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea unde rkastede sig og svarede ham Skat. 2Kn 17 4 Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at st ifte en Sammensvrgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af gypten og ikke mer e svarede Assyrerkongen den rlige Skat. S bervede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fngsel. 2Kn 17 5 Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykked e frem mod Samaria og belejrede det i tre r; 2Kn 17 6 og i Hoseas niende Regeringsr indtog Assyrerkongen Samari a, bortfrte Israel til Assyrien og lod dem bostte sig i Hala, ved Habor, Gozans Fl od, og i Mediens Byer. 2Kn 17 7 Sledes gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN der es Gud, der havde frt dem op fra gypten og udfriet dem af gypterkongen Faraos Hnd, o

g fordi de frygtede andre Guder; 2Kn 17 8 de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat; 2Kn 17 9 og Israeliterne udtnkte utilbrlige Ting mod HERREN deres G ud og byggede sig Offerhje i alle deres Byer, lige fra Vagttrnene til de befstede B yer; 2Kn 17 10 de rejste sig Stensttter og Asjerasttter p alle hje Steder o g under alle grnne Trer 2Kn 17 11 og tndte Offerild der p alle Hje ligesom de Folkeslag, HERR EN havde frt bort foran dem, og vede onde Ting, s at de krnkede HERREN; 2Kn 17 12 de dyrkede Afgudsbillederne, sknt HERREN havde sagt: "Det m I ikke gre!" 2Kn 17 13 Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter , alle Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Frd og hold mine Bud og Anordnin ger i nje Overensstemmelse med den Lov, jeg plagde eders Fdre og kundgjorde eder ve d mine Tjenere Profeterne!" 2Kn 17 14 Men de vilde ikke hre; de gjorde sig halsstarrige som der es Fdre, der ikke stolede p HERREN deres Gud; 2Kn 17 15 de lod hnt om hans Anordninger og den Pagt, han havde slu ttet med deres Fdre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig ti l Tomhed, s de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, sknt HE RREN havde plagt dem ikke at gre som de; 2Kn 17 16 de sagde sig ls fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig s tbte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig ogs Asjerasttter, tilbad hele Himmelens Hr og dyrkede Ba'al: 2Kn 17 17 de lod deres Snner og Dtre g igennem Ilden, drev Spdomskunst er og Sandsigeri og solgte sig til at gre, hvad der er ondt i HERRENs jne, s de krnk ede ham. 2Kn 17 18 Derfor blev HERREN sre fortrnet p Israel og drev dem bort f ra sit syn, s der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage. 2Kn 17 19 Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fu lgte de Skikke, Israel havde indfrt. 2Kn 17 20 Derfor forkastede HERREN bele Israels Slgt, ydmygede dem, ga dem til Pris for Rvere og stdte dem til sidst bort fra sit syn. 2Kn 17 21 Thi da Israel havde revet sig ls fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats Sn, til Konge, drog denne Israel bort fra HERREN og forledte dem til en stor Synd; 2Kn 17 22 og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havd e beget, og veg ikke derfra, 2Kn 17 23 s at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit syn, som ha n havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel mtte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag. 2Kn 17 24 Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, H amat og Sefarvajim komme og bostte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne. 2Kn 17 25 Men den frste Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor sendte HERREN Lver iblandt dem, som drbte dem. 2Kn 17 26 Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du frte bor t fra deres Hjem og lod bostte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets G ud skal dyrkes; derfor har han sendt Lver imod dem, og de drber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!" 2Kn 17 27 Og Assyrerkongen bd: "Lad en af de Prster, jeg frte bort de rfra, drage derhen, lad ham drage hen og bostte sig der og lre dem, hvorledes Land ets Gud skal dyrkes!" 2Kn 17 28 S kom en af de Prster, de havde frt bort fra Samaria, og bo satte sig i Betel, og han lrte dem, hvorledes de skulde frygte HERREN. 2Kn 17 29 Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og s tillede ham op i Offerhusene p Hjene, som Samaritanerne havde opfrf, hvert Folk i s in By, hvor de havde bosat sig; 2Kn 17 30 Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta

Nergal, Folkene fra Hamat Asjima, 2Kn 17 31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brndte dere s Brn til re for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder. 2Kn 17 32 Men de frygtede ogs HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte til Prstr ved Offerhjene, og disse ofrede for dem i Offerhusene p Hjene. 2Kn 17 33 De frygte de HERREN, men dyrkede ogs deres egne Guder p de Folkeslags Vis, de var frt bort fra. 2Kn 17 34 Endnu den Dag i Dag flger de deres gamle Skikke. De frygt ede ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde fet, el ler efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet Jakobs Snner, han, hvem han gav Navnet Israel. 2Kn 17 35 Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I m ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre t il dem; 2Kn 17 36 men HERREN, som frte eder ud af gypten med vldig Kraft og u dstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre! 2Kn 17 37 De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har op skrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I m ikke frygte and re Guder! 2Kn 17 38 Den Pagt, han har sluttet med eder, m I ikke glemme, og I m ikke frygte andre Guder; 2Kn 17 39 men HERREN eders Gud skal I frygte, s vil han fri eder af alle eders Fjenders Hnd!" 2Kn 17 40 Dog vilde de ikke hre, men blev ved at handle som fr. 2Kn 17 41 Sledes frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tilli ge deres udskrne Billeder; og deres Brn og Brnebrn gr endnu den Dag i Dag som deres Fd re. 2Kn 18 1 I Elas Sns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsr blev Ezekias, Akaz's Sn, Konge over Juda. 2Kn 18 2 Han var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han h erskede ni og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja. 2Kn 18 3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som ha ns Fader David. 2Kn 18 4 Han skaffede Offerhjene bort, snderbrd Stensttterne, omhugge de Asjerasttten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Ti d havde Israeliterne tndt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan. 2Kn 18 5 Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken fr eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger. 2Kn 18 6 Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han ov erholdt de Bud, HERREN havde givet Moses. 2Kn 18 7 Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havd e han Lykken med sig. Han gjorde Oprr mod Assyrerkongen og vilde ikke st under ham . 2Kn 18 8 Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, bde Vagt trnene og de befstede Byer. 2Kn 18 9 I Kong Ezekias's fjerde, Elas Sns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsr, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa maria, belejrede 2Kn 18 10 og indtog det. Efter tre rs Forlb, i Ezekias's sjette, Kon g Hosea af Israels niende Regeringsr, blev Samaria indtaget. 2Kn 18 11 Og Assyrerkongen frte Israel i Landflygtighed til Assyrie n og lod dem bostte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer, 2Kn 18 12 til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Rst, men overtrdt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde pbudt; de hrte ikke derp og gjorde ikke derefter. 2Kn 18 13 I Kong Ezekias's fjortende Regeringsr drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befstede Byer og indtog dem. 2Kn 18 14 Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i L akisj og lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du plgger m ig, vil jeg tage p mig!" Da plagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 30 0 Talenter Slv og 300 talenter Guld;

2Kn 18 15 og Ezekias udleverede alt det Slv, der var i HERRENs Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads. 2Kn 18 16 Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Drene i HERRENs Helli gdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen. 2Kn 18 17 Assyrerkongen sendte s Tartan, Rabsaris og Rabsjake med e n anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom t il Jerusalem og gjorde Holdt ved vredammens Vandledning, ved Vejen til Blegeplads en. 2Kn 18 18 Da de krvede at f Kongen i Tale, gik Paladsversten Eljakim, Hilkijas Sn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Sn, ud til dem. 2Kn 18 19 Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Sledes siger St orkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrstning, du hengiver dig til? 2Kn 18 20 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Pl an og Styrke i Krig? Og til hvem stter du egentlig din Lid, siden du gr Oprr imod m ig? 2Kn 18 21 Se nu, du stter din Lid til gypten, denne brudte Rrkp, som r iver Sr i Hnden p den, der sttter sig til den! Thi sledes gr det alle dem, der stter d res Lid til Farao, gyptens Konge. 2Kn 18 22 Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi stter v or Lid til! er det s ikke ham, hvis Offerhje og Altre Ezekias skaffede bort, da ha n sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede! 2Kn 18 23 Og nu, indg et Vddeml med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giv er dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem! 2Kn 18 24 Hvorledes vil du afsl et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du stter din Lid til gypten, til Vogne og He ste? 2Kn 18 25 Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at delgge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og delg det!" 2Kn 18 26 Men Eljakim, Hilkijas Sn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjak e: "Tal dog Aramaisk til dine Trlle, det forstr vi godt; tal ikke Judisk til os, me dens Folkene p Muren hrer p det!" 2Kn 18 27 Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mnd, der sidder p Muren hos eder og der deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!" 2Kn 18 28 Og Rabsjake trdte hen og rbte med hj Rst p Judisk: "Hr Storkon ens, Assyrerkongens, Ord! 2Kn 18 29 Sledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Hnd! 2Kn 18 30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at stte eders Lid ti l HERREN, nr han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke over gives i Assyrerkongens Hnd! 2Kn 18 31 Hr ikke p Ezekias; thi sledes - siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, s skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentr og drikke af sin Brnd, 2Kn 18 32 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der lig ner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brd og Vingrde, et Land med Olive ntrer og Honning; s skal I leve og ikke d. Hr derfor ikke p Ezekias, nr han vil forfre eder og siger: HERREN vil frelse os! 2Kn 18 33 Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit L and af Assyrerkongens Hnd? 2Kn 18 34 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Hen as og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hnd? 2Kn 18 35 Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frel st sit Land af min Hnd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?" 2Kn 18 36 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud ld p, at de ikke mtte svare ham. 2Kn 18 37 Derp gik Paladsversten Eljakim, Hilkijas Sn, Statsskriveren

Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Sn, med snderrevne Klder til Ezekias og meddelte ha m, hvad Rabsjake havde sagt. 2Kn 19 1 Da Kong Ezekias hrte det, snderrev han sine Klder, hyllede sig i Sk og gik ind i HERRENs Hus. 2Kn 19 2 Og han sendte Paladsversten Eljakim og Statsskriveren Sje bna og Prsternes ldste, hyllet i Sk, til Profeten Esajas, Amoz's Sn, 2Kn 19 3 for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En Ndens, Tugtel sens og Forsmdelsens Dag er denne dag, thi Barnet er ved at fdes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden! 2Kn 19 4 Dog vil HERREN din Gud mske hre alt, hvad Rabsjake har sag t, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at hne den levende Gud, og mske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har hrt - g derfor i Forbn f or den Rest, der endnu er tilbage!" 2Kn 19 5 Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas, 2Kn 19 6 sagde han til dem: "Sledes skal I svare eders Herre: S sig er HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hrt, som Assyrerkongens Trlle har hnet mig med! 2Kn 19 7 Se, jeg vil indgive ham en nd, og han skal f en Tidende at hre, s han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg flde ham med S vrdet!" 2Kn 19 8 Rabsjake vendte s tilbage og traf Assyrerkongen i Frd med at belejre Libna; thi han havde hrt, at Kongen var brudt op fra Lakisj. 2Kn 19 9 S fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af tiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde: 2Kn 19 10 "Sledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke di n Gud, som du slr din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal g ives i Assyrerkongens Hnd! 2Kn 19 11 Du har jo dog hrt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved all e Lande, hvorledes de har lagt Band p dem - og du skulde kunne undslippe! 2Kn 19 12 De Folk, mine Fdre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem? 2Kn 19 13 Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?" 2Kn 19 14 Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hnd og ls t det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs syn. 2Kn 19 15 Derp bad Ezekias den Bn for HERRENs syn: "HERRE, Israels Gu d, du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du ha r gjort Himmelen og Jorden! 2Kn 19 16 Bj nu dit re, HERRE, og lyt, bn dine jne, HERRE, og se! Lg Mrk e til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud! 2Kn 19 17 Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjor t de Folk og deres Lande 2Kn 19 18 og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehnders Vrk af Tr eller Sten, derfor kunde de delgge dem. 2Kn 19 19 Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hnd, s alle Jorden s Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!" 2Kn 19 20 S sendte Esajas, Amoz's Sn, Bud til Ezekias og lod sige: " S siger HERREN, Israels Gud: Din Bn angende Assyrerkongen Sankerib har jeg hrt!" 2Kn 19 21 Sledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun hner, hu n spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster p Hovedet ad dig! 2Kn 19 22 Hvem har du hnet og smdet, mod hvem har du lftet din Rst? Mo d Israels Hellige lfted i Hovmod du Blikket! 2Kn 19 23 Ved dine Sendebud hned du HERREN og sagde: "Med mine talls e Vogne besteg jeg Bjergenes Hjder, Libanons afsides Egne; jeg flded dets Cedres Hj skov, dets dle Cypresser, trngte frem til dets verste Raststed, dets Havers Skove. 2Kn 19 24 Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, trskoet skred jeg over gyptens Strmme!" 2Kn 19 25 Har du ej hrt det? For lngst kom det op i min Tanke, jeg l agde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstrke Byer til de S tenhobe,

2Kn 19 26 mens Folkene grebes i Afmagt af Skrk og Skam, blev som Grs set p Marken, det spirende Grnne, som Grs p Tage, som Mark for stenvinden. Jeg ser, nr du rejser 2Kn 19 27 og stter dig, ved, nr du gr og kommer. 2Kn 19 28 Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for re, lgger jeg Ring i din Nse og Bidsel i Munden og frer dig bort ad Vejen, du kom! 2Kn 19 29 Og dette skal vre dig Tegnet: I r skal man spise, hvad der sed sig selv, og ret derp, hvad der skyder af Rode, tredje r skal man s oghste, plant e Vin og nyde dens Frugt. 2Kn 19 30 Den bjrgede Rest af Judas Hus slr atter Rdder forneden og br er sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgr en Rest, en Levning fra Zions Bjerg. 2Kn 19 31 HERRENs Nidkrhed virker dette. 2Kn 19 32 Derfor, s siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nrme sig den med Skjolde eller opkas te Vold imod dem; 2Kn 19 33 ad Vejen, han kom, skal han g igen, i Byen her skal han e j komme ind s lyder det fra HERREN. 2Kn 19 34 Jeg vrner og frelser denne By for min og min Tjener David s Skyld! 2Kn 19 35 Samme Nat gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000 Mand; og se, nste Morgen tidlig l de alle dde. 2Kn 19 36 Da brd Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev sid en i Nineve. 2Kn 19 37 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adr ammelek og Sarezer ham ihjel med deres Svrd, hvorefter de flygtede til Ararats La nd; og hans Sn Asarhaddon blev Konge i hans Sted. 2Kn 20 1 Ved den Tid blev Ezekias ddssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Sn, til ham og sagde: "S siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal d og ikke leve!" 2Kn 20 2 Da vendte han Ansigtet om mod Vggen og bad sledes til HERR EN: 2Kn 20 3 "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit syn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine jne!" O g Ezekias grd hjt. 2Kn 20 4 Men Esajas var endnu ikke ude af den mellemste Forgrd, fr HERRENs Ord kom til ham sledes: 2Kn 20 5 "Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: S sig er HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hrt din Bn, jeg har set dine Trer! Se, jeg vil helbrede dig; i Overmorgen kan du g op i HERRENs Hus; 2Kn 20 6 og jeg vil lgge femten r til dit Liv og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hnd og vrne om denne By for min og min Tjener Davids Skyld!" 2Kn 20 7 Derp sagde Esajas: "Kom med et Figenplaster!" Og da de ko m med Plasteret og lagde det p det syge Sted, blev han rask. 2Kn 20 8 Men Ezekias sagde til Esajas: "Hvad er Tegnet p, at HERRE N vil helbrede mig, s jeg i Overmorgen kan g op i HERRENs Hus?" 2Kn 20 9 Da svarede Esajas: "Dette skal vre dig Tegnet fra HERREN p, at HERREN vil udfre, hvad han har sagt: Skal Skyggen g ti Streger frem eller ti Streger tilbage?" 2Kn 20 10 Ezekias sagde: "Skyggen kan let strkke sig ti Streger fre m nej, lad den g ti Streger tilbage!" 2Kn 20 11 Da rbte Profeten Esajas til HERREN; og han lod Skyggen p A kaz's Solur g ti Streger tilbage. 2Kn 20 12 Ved den Tid sendte Bal'adans Sn, Kong Merodak-Bal'adan af Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han hrte, at Ezekias havde vret syg. 2Kn 20 13 Og Ezekias gldede sig over deres Komme og viste dem hele Huset, hvor han havde sine Skatte, Slvet og Guldet, Rgelsestofferne, den fine Olie , hele sit Vbenoplag og alt, hvad der var i hans Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige, som Ezekias ikke viste dem. 2Kn 20 14 Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham : "Hvad sagde disse Mnd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede: "De kom fra

et fjernt Land, fra Babel!" 2Kn 20 15 Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias s varede: "Alf, hvad der er i mit Hus, s de; der er ikke den Ting i mine Skatkamre, jeg ikke viste dem!" 2Kn 20 16 Da sagde Esajas til Ezekias: "Hr HERRENs Ord! 2Kn 20 17 Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og h vad dine Fdre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og intet lades tilbage, siger HERREN! 2Kn 20 18 Og af dine Snner, der nedstammer fra dig, og som du avler , skal nogle tages og gres til Hofmnd i Babels Konges Palads!" 2Kn 20 19 Men Ezekias sagde til Esajas: "Det Ord fra HERREN, du ha r kundgjort, er godt!" Thi han tnkte: "S bliver der da Fred og Tryghed, s lnge jeg l ever!" 2Kn 20 20 Hvad der ellers er at fortlle om Ezekias og hans Helteger ninger, og hvorledes han anlagde Vanddammen og Vandledningen og ledede Vandet in d i Byen, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 20 21 S lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fdre; og hans Sn Man asse blev Konge i hans Sted. 2Kn 21 1 Manasse var tolv r gammel, da han blev Konge, og han hers kede fem og halvtredsindstyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba. 2Kn 21 2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og efterlign ede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israel iterne. 2Kn 21 3 Han byggede atter de Offerhje, som hans Fader Ezekias hav de delagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerasttte, ligesom Kong Akab af Isr ael havde gjort, og tilbad og dyrkede hele Himmelens Hr. 2Kn 21 4 Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN ha vde sagt: "I Jerusalem vil jeg stedfste mit Navn." 2Kn 21 5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hr i begge HERREN s Hus's Forgrde. 2Kn 21 6 Han lod sin Sn g igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsl er og ansatte Ddemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENs jn e, og krnkede ham. 2Kn 21 7 Den Asjerasttte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om bvilket HERREN havde sagt til David og hans Sn Salomo: "I dette Hus og i Jerus alem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfste mit Navn til evig Tid; 2Kn 21 8 og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Lan d, jeg gav deres Fdre, dog kun p det Vilkr, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har plagt dem, hele den Lov, min Tjener Moses gav dem." 2Kn 21 9 Men de vilde ikke hre, og Manasse forfrte dem til at handl e vrre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran Israeliterne. 2Kn 21 10 Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne sledes: 2Kn 21 11 "Efterdi Kong Manasse af Juda har vet disse Vederstyggeli gheder, ja vet Ting, som er vrre end alt, hvad Amoriterne, der var fr ham. vede, og tillige ved sine Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd, 2Kn 21 12 derfor, s siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulyk ke over Jerusalem og Juda, s det skal ringe for rene p enhver, der hrer derom! 2Kn 21 13 Jeg vil trkke samme Mlesnor over Jerusalem som over Samari a og bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem, som man afvis ker et Fad og vender det om; 2Kn 21 14 jeg forstder, hvad der er tilbage af min Ejendom, oggiver dem i deres Fjenders Hnd, og de skal blive til Rov og Bytte for alle deres Fjend er, 2Kn 21 15 fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine jne, og krnkede mig, lige fra den Dag deres Fdre drog ud af gypten og indtil i Dag!" 2Kn 21 16 Desuden udgd Manasse uskyldigt Blod i store Mder, s han fyl dte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, s de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne. 2Kn 21 17 Hvad der ellers er at fortlle om Manasse, alt, hvad han u

dfrte, og den Synd, han begik, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 21 18 S lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans Sn Amon blev Konge i hans Sted. 2Kn 21 19 Amon var to og tyve r gammel, da han blev Konge, og han h erskede to r i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en Datter af Haruz fr a Jotba. 2Kn 21 20 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne,,ligesom hans Fader Manasse; 2Kn 21 21 han vandrede nje i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbille derne, som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem; 2Kn 21 22 han forlod HERREN, sine Fdres Gud, og vandrede ikke p HERR ENs Vej. 2Kn 21 23 Amons Folk sammensvor sig imod ham og drbte Kongen i hans 2Kn 21 24 men Folket fra Landet drbte alle dem, der havde sammensvo ret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Sn Josias til Konge i hans Sted. 2Kn 21 25 Hvad der ellers er at fortlle om Amon, og hvad han udfrte, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 21 26 Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans Sn Josias blev Konge i hans Sted. 2Kn 22 1 Josias var otte r gammel, da han blev Konge, og han hersk ede een og tredive r i Jerusalem. Hans Moder hed Jedida og var en Datter af Adaja fra Bozkat. 2Kn 22 2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, og vandrede nj e i sin Fader Davids Spor uden at vige til hjre eller venstre. 2Kn 22 3 I Kong Josias's attende Regeringsr sendte Kongen Statsskr iveren Sjafan, en Sn af Mesjullams Sn Azalja, til HERRENs Hus og sagde: 2Kn 22 4 "G op til Yppersteprsten Hilkija og lad ham tage de Penge frem, der er indkommet i HERRENs Hus, og som Drvogterne har samlet ind hos Folket , 2Kn 22 5 for af man kan give Pengene til dem, der str for Arbejdet , dem, der har Tilsyn med HERRENs Hus; de skal s give dem til Arbejderne i HERREN s Hus til Istandsttelse af de brstfldige Steder p Templet, 2Kn 22 6 til Tmrerne, Bygningsmndene og Murerne, og til Indkb af Tr o g tilhugne Sten til Templets Istandsttelse. 2Kn 22 7 Bog skal der ikke holdes Regnskab med dem over de Penge, der overlades dem, men de skal handle p Tro og Love." 2Kn 22 8 Da sagde Yppersteprsten Hilkija til Statsskriveren Sjafan : "Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen, og han ls te den. 2Kn 22 9 Derp begav Statsskriveren Sjafan sig til Kongen og aflagd e Beretning for ham og sagde: "Dine Trlle har taget de Penge frem, der fandtes i Templet, og givet dem til dem, der str for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERR ENs Hus." 2Kn 22 10 Derp gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Prs ten Hilkija gav mig en Bog!" Og Sjafan lste den for Kongen. 2Kn 22 11 Men da Kongen hrte, hvad der stod i Lovbogen, snderrev han sine Klder; 2Kn 22 12 og Kongen bd Prsten Hilkija, Ahikam, Sjafans Sn, Akbor, Mik as Sn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja: 2Kn 22 13 "G hen og rdsprg p mine og Folkets og hele Judas Vegne HERRE N om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset o p hos HERREN imod os, fordi vore Fdre ikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet nje efter, hvad der str skrevet deri." 2Kn 22 14 Prsten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen og talte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tjet , en Sn af Harhas's Sn Tikva, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel. 2Kn 22 15 Hun sagde til dem: "S siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig: 2Kn 22 16 S siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alt, hvad der str i den Bog, Judas Konge har lst,

2Kn 22 17 til Straf for at de har forladt mig og tndt Offerild for andre Guder, s at de krnkede mig med alt deres Hnders Vrk, og min Vrede vil blusse o p mod dette Sted uden at slukkes! 2Kn 22 18 Men til Judas Konge, der sendte eder for at rdsprge HERREN , skal I sige sledes: S siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du har hrt, str fast; 2Kn 22 19 men efterdi dit Hjerte bjede sig og du ydmygede dig for H ERREN, da du hrte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets Indbyggere, at de sk al blive til Rdsel og Forbandelse, og efterdi du snderrev dine Klder og grd for mit s yn, s har ogs jeg hrt dig, lyder det fra HERREN! 2Kn 22 20 Og jeg vil lade dig samles til dine Fdre, og du skal saml es til dem i Fred i din Grav, uden at dine jne fr al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over defte Sted." Det Svar bragte de Kongen. 2Kn 23 1 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems ldst e kalde sammen hos sig. 2Kn 23 2 Derp gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mnd og alle Jerusalems Indbyggere, Prsterne, Profeterne og hele Folket, sm og store, o g han forelste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus. 2Kn 23 3 S tog Kongen Plads ved Sjlen og sluttede Pagt for HERRENs s yn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordn inger af hele deres Hjerte og hele deres Sjl, for at han kunde opfylde denne Pagt s Ord, sledes som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten. 2Kn 23 4 Derp bd Kongen Yppersteprsten Hilkija og Andenprsten og Drvog terne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hr, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbrnde uden for Jerusalem p Markerne v ed Hedron, og Asken lod han bringe til Betel. 2Kn 23 5 Og han afsatte Afgudsprsterne, som Judas Konger havde ind sat, og som havde tndt Offerild p Hjene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tndt Offerild for Ba'al og for Solen, Mnen, Stjernebillederne og h ele Himmelens Hr. 2Kn 23 6 Og han lod Asjerasttten bringe fra HERRENs Hus uden for J erusalem til Kedrons Dal og opbrnde der, og han lod den knuse til Stv og Stvet kast e hen, hvor Smfolk havde deres Grave. 2Kn 23 7 Han lod Mandsskgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vvede Kjortler til Asjera. 2Kn 23 8 Han lod alle Prsterne hente fra Judas Byer og vanhelliged e Offer: hjene, hvor Prsterne havde tndt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhjen rive ned, som var ved Indgangen til Byversten Jehosjuas Port ti l venstre, nr man gr ind ad Byporten. 2Kn 23 9 Dog fik Prsterne ved Hjene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de mtte spise usyret Brd blandt deres Brdre. 2Kn 23 10 Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Sns Dal, s at ingen m ere kunde lade sin Sn eller Datter g igennem Ilden for Molok. 2Kn 23 11 Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Pa rvarim, og Solens Vogne lod han opbrnde. 2Kn 23 12 Altrene, som Judas Konger havde rejst p Taget (Akaz's Tag bygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgrdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse p Stedet, og Stvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal. 2Kn 23 13 Og Offerhjene sten for Jerusalem p Sydsiden af Fordrvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes vmmelige G ud, Kemosj, Moabiternes vmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud , vanhelligede Kongen. 2Kn 23 14 Han lod Stensttterne nedbryde og Asjerasttterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler. 2Kn 23 15 Ogs Alteret i Betel, den Offerhj, som Jeroboam, Nebats Sn h avde rejst han der forledte Israel til Synd, ogs det Alter tillige med Offerhjen l od han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Stv, og Asjerasttten lod han opbrnde. 2Kn 23 16 Da Josias vendte sig om og fik je p Gravene p Bjerget, send te han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrnde dem p Alteret for,

at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udrbte, da han kundgjorde disse Ting, 2Kn 23 17 S sagde han: "Hvad er det for et Gravmle, jeg ser der?" By ens Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjord e det, du nu har gjort med Alteret i Betel." 2Kn 23 18 Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen m flytte hans Be n!" S lod de bde hans og Profeten fra Samarias Ben fred. 2Kn 23 19 Ogs alle Offerhusene p Hjene i Samarias Byer, som Israels K onger havde opfrt for at krnke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel; 2Kn 23 20 og han lod alle Hjenes Prster, som var der ved Altrene, drb e, og han opbrndte Menneskeknogler p Altrene. S vendte han tilbage til Jerusalem. 2Kn 23 21 Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Pske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!" 2Kn 23 22 Thi slig en Pske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Isra els og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dmte Israel; 2Kn 23 23 men frst i Kong Josias's attende Regeringsr blev en sdan Psk e fejret for HERREN i Jerusalem. 2Kn 23 24 Ogs Ddemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbilledern e og alle de vmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede J osias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Prsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus. 2Kn 23 25 Der havde ikke fr vret nogen Konge, der som han af hele si t Hjerte og hele sin Sjl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele M ose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige. 2Kn 23 26 Alligevel lagde HERRENs mgtige Vredesgld sig ikke, thi han s Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krnkelser, Manasse havde tilfjet ham. 2Kn 23 27 Og HERREN sagde: "Ogs Juda vil jeg fjerne fra mit syn, lig esom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal vre der!" 2Kn 23 28 Hvad der ellers er at fortlle om Josias, alt, hvad han ud frte, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 23 29 I hans Dage drog gypterkongen Parao Neko op til Eufratflo den imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fldede ham ved Meg iddo, straks han s ham. 2Kn 23 30 Og hans Folk frte ham dd bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Sn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted. 2Kn 23 31 Joahaz var tre og tyve r gammel, da han blev Konge, og ha n herskede tre Mneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jir meja fra, Libna. 2Kn 23 32 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som h ans Fdre. 2Kn 23 33 Men Farao Neko lod ham fngsle i Ribla i Hamats Land og gj orde dermed Ende p hans Herredmme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talente r Slv og ti Talenter Guld p Landet. 2Kn 23 34 Derp gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Sn, til Konge i h ans Fader Josias's Sted, og han ndrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til gypten, og der dde han. 2Kn 23 35 Slvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at ku nne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver isr var sat i Skat, inddrev han Slvet og Guldet for at give Farao Neko det. 2Kn 23 36 Jojakim var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og h an herskede elleve r i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaj a fra Ruma. 2Kn 23 37 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som h ans Fdre. 2Kn 24 1 I hans Dage drog Kong Nebukadnezar af Balel op, og Jojak im underkastede sig ham; men efter tre rs Forlb faldt han fra ham igen. 2Kn 24 2 Da sendte HERREN kaldiske, aramaiske, moabitiske og ammon

itiske Strejfskarer imod ham; dem sendte han ind i Juda for at delgge det efter de t Ord, HERREN havde talet ved sine Tjenere Profeterne. 2Kn 24 3 Det skyldtes ene og alene HERRENs Vrede, at Juda blev dr evet bort fra HERRENs syn; det var for Manasses Synders Skyld, for alt det, han h avde gjort, 2Kn 24 4 ogs for det uskyldige Blods Skyld, som han havde udgydt s meget af, at han havde fyldt Jerusalem dermed; det vilde HERREN ikke tilgive. 2Kn 24 5 Hvad der ellers er at fortlle om Jojakim, alt, hvad han u dfrte, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. 2Kn 24 6 S lagde Jojakim sig til Hvile hos sine Fdre; og hans Sn Joj akin blev Kooge i hans Sted. 2Kn 24 7 Men gypterkongen drog ikke mere ud af sit Land, thi Babel s Konge havde taget alt, hvad der tilhrte gypterkongen fra gyptens Bk til Eufratflod en. 2Kn 24 8 Jojakin var atten r gammel, da han blev Konge, og han her skede tre Mneder i Jeruslem. Hans Moder hed Nehusjta og var en Datter af Elnatan f ra Jerusalem. 2Kn 24 9 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som h ans Fader. 2Kn 24 10 P den Tid drog Kong Nebukadnezar af Babels Folk op mod Je rusalem, og Byen blev belejret. 2Kn 24 11 Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens han s Folk belejrede det. 2Kn 24 12 Da overgav Kong Jojakin af Juda sig med sin Modet, sine Tjenere, verster og Hoffolk til Babels Konge, og han tog imod ham; det var i Kong en af Babels ottende Regeringsr. 2Kn 24 13 Og som HERREN havde forudsagt, frte han alle Skattene i H ERRENs Hus og Kongens Palads bort og brd Guldet af alle de Ting, Kong Salomo af I srael havde ladet lave i HERRENs Helligdom. 2Kn 24 14 Og han frte hele Jerusalem, alle versterne og de velhavend e, 10.000 i Tal, bort som Fanger, ligeledes Grovsmede og Lsesmede, s der ikke blev andre tilbage end de fattigste af Folket fra Landet. 2Kn 24 15 S frte han Jojakin som Fange til Babel, ogs Kongens Moder o g Hustruer, hans Hoffolk og alle de hjtstende i Landet frte han som Fanger fra Jeru salem til Babel; 2Kn 24 16 fremdeles alle de velbavende, 7000 i Tal, Grovsmedene og Lsesmedene, 1800 i Tal, alle vede Krigere - dem frte Babels Konge som Fanger til B abel. 2Kn 24 17 Men i Jojakins Sted gjorde Babels Konge hans Farbroder M attanja til Konge, og han ndrede hans Navn til Zedekias. 2Kn 24 18 Zedekias var een og tyve r gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve r i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jir meja fra Libna. 2Kn 24 19 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som J ojakim. 2Kn 24 20 Thi for HERRENs Vredes Skyld timedes dette Jerusalem og Juda, og til sidst stdte han dem bort fra sit syn. Og Zedekias faldt fra Babels Ko nge. 2Kn 25 1 I hans niende Regeringsr p den tiende Dag i den tiende Mned drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin Hr mod Jerusalem og belejrede de t, og de byggede Belejringstrne imod det rundt omkring; 2Kn 25 2 og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeri ngsr. 2Kn 25 3 P den niende Dag i den fjerde Mned blev Hungersnden hrd i By en, og Folket fra Landet havde ikke Brd. 2Kn 25 4 Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolke ne flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens K alderne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad Arabalavningen til. 2Kn 25 5 Men Kaldernes Hr satte efter Kongen og indhentede ham p Jer ikosletten, efter at hele hans Hr var blevet splittet til alle Sider.

2Kn 25 6 S greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Ko nge, der fldede Dommen over ham. 2Kn 25 7 Hans Snner lod han henrette i hans Psyn, og p Zedekias selv lod han jnene stikke ud; derp lod han ham lgge i Kobberlnker, og sledes frte de ham t il Babel. 2Kn 25 8 P den syvende Dag i den femte Mned, det var Babels Konge N ebukadnezars nittende Regeringsr, kom Nebuzaradan, versten for Livvagten, Babels K onges Tjener, til Jerusalem. 2Kn 25 9 Han satte Ild p HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Hus ene i Jerusalem; p alle Stormndenes Huse satte han Ild; 2Kn 25 10 og Murene om Jerusalem nedbrd alle Kaldernes Folk, som vers ten for Livvagten havde med sig. 2Kn 25 11 De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overlberne, de r var get over til Babels Konge, og,de sidste Hndvrkere frte Nebuzaradan, versten for Livvagten, bort. 2Kn 25 12 Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod verste n for Livvagten blive tilbage som Vingrdsmnd og Agerdyrkere. 2Kn 25 13 Kobbersjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HE RRENs Hus slog Kalderne i Stykker og frte Kobberet til Babel. 2Kn 25 14 Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersager ne, som brugtes ved Tjenesten, rvede de; 2Kn 25 15 ogs Panderne og Sklene, alt, hvad der helt var af Guld ell er Slv, rvede versten for Livvagten. 2Kn 25 16 De to Sjler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet la ve til HERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje. 2Kn 25 17 Atten Alen hj var den ene Sjle, og der var et Sjlehoved af Kobber oven p den, tre Alen hjt, og rundt om Sjlehovederne var der Fletvrk og Granatb ler, alt af Kobber; og p samme Mde var det med den anden Sjle. 2Kn 25 18 versten for Livvagten tog Yppersteprsten Seraja, Andenprste n Zefanja og de tre Drvogtere; 2Kn 25 19 og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krig s folket, og fem Mnd, der hrte til Kongens nrmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hrfrerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjenest e, og dertil tresindstyve Mnd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen, 2Kn 25 20 dem tog versten for Livvagten Nebuzaradan og frte til Babe ls Konge i Ribla; 2Kn 25 21 og Babels Konge lod dem drbe i Ribla i Hamats Land. S frtes Juda i Landflygtighed fra sit Land. 2Kn 25 22 Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams Sn, Sjafans Snne sn. 2Kn 25 23 Da nu alle Hrfrerne med deres Folk hrte, at Babels Konge ha vde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas Sn, Johanan,Bareas Sn, Seraja, Tanhumets Sn fra Netofa, og Ja'azanja, Ma'akatitens Sn, tillige med de res Folk. 2Kn 25 24 Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: "Frygt ikk e for Kalderne! Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, s vil det g eder vel! " 2Kn 25 25 Men i den syvende Mned kom Jisjmael, Netanjas Sn, Elisjama s Snneso, en Mand af kongelig Byrd, med ti Mnd og slog Gedalja ihjel tillige med de Judere og Kaldere, der var hos ham i Mizpa. 2Kn 25 26 Da brd hele Folket, store og sm, og Hrfrerne op og drog til g ypten; thi de frygtede for Kalderne. 2Kn 25 27 I det syv og tredivte r efter Kong Jojakin af Judas Bortfr else p den syv og tyvende Dag i den tolvte Mned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det r kom p Tronen, Kong Jojakin af Juda til Nde og frte ham ud af Fngselet. 2Kn 25 28 Han talte ham venligt til og gav ham Sde oven for de Kong er, der var hos ham i Babel. 2Kn 25 29 Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, s lnge han levede.

2Kn 25 30 Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad h an behvede for den Dag, s lnge han levede. 1Ch 1 1 Adam, Set Enosj, 1Ch 1 2 Kenan, Mahalal'el, Jered, 1Ch 1 3 Enok, Metusalem, Lemek, 1Ch 1 4 Noa, Sem, Kam og Jafet. 1Ch 1 5 Jafets Snner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek o g Tiras. 1Ch 1 6 Gomers Snner: Asjkenaz, Rifat og Togarma. 1Ch 1 7 Javans Snner: Elisja, Tarsis, Kiterne og Rodosboerne. 1Ch 1 8 Kams Snner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana'an. 1Ch 1 9 Kusj' Snner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'ma s Snner: Saba og Dedan. 1Ch 1 10 Og Kusj avlede Nimrod, som var den frste Storhersker p Jor den. 1Ch 1 11 Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne , 1Ch 1 12 Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Ka ftorerne. 1Ch 1 13 Kana'an avlede Zidon, hans frstefdte, og Het, 1Ch 1 14 Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne, 1Ch 1 15 Hivviterne, Arkiterne, Siniterne, 1Ch 1 16 Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne. 1Ch 1 17 Sems Snner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. Arams Snn er: Uz, Hul, Geter og Masj. 1Ch 1 18 Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber; 1Ch 1 19 Eber fdtes der to Snner; den ene hed Peleg, thi p hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. 1Ch 1 20 Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera, 1Ch 1 21 Hadoram, Uzal, Dikla, 1Ch 1 22 Ebal, Abimael, Saba, 1Ch 1 23 Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Snner. 1Ch 1 24 Sems Snner: Arpaksjad, Sjela, 1Ch 1 25 Eber, Peleg, Re'u, 1Ch 1 26 Serug, Nakor, Tara 1Ch 1 27 og Abram, det er Abraham. 1Ch 1 28 Abrahams Snner: Isak og Ismael. 1Ch 1 29 Dette er deres Slgtebog: Ismaels frstefdte Nebajot, dernst K edar, Adbe'el, Mibsam, 1Ch 1 30 Misjma, Duma, Massa, Hadad, Tema, 1Ch 1 31 Jetur, Nafesj og Kedma. Det var Ismaels Snner. 1Ch 1 32 De Snner, som Abrahams Medhustru Hetura fdte: Zimran, Joks jan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. Joksjans Snner: Saba og Dedan. 1Ch 1 33 Midjans Snner: Efa, Efer, Hallok, Ahida og Elda'a. Alle d isse var Keturas Snner. 1Ch 1 34 Abraham avlede Isak. Isaks Snner: Jakob og Esau. 1Ch 1 35 Esaus Snner: Elifaz, Re'uel, Je'usj, Jalam og Kora. 1Ch 1 36 Elifaz's Snner: Teman, Omar, Zef, Gatam, Kenaz, Timna og Amalek. 1Ch 1 37 Re'uels Snner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. 1Ch 1 38 Se'irs Snner: Lotan, Sjobal, Zib'on, Ana, Disjon, Ezer og Disjan. 1Ch 1 39 Iotans Snner: Hori og Hemam; og Lotans Sster var Timna. 1Ch 1 40 Sjobals Snner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjeft og Onam. Zib'o ns Snner: Ajja og Ana. 1Ch 1 41 Anas Snner: Disjon. Disjons Snner: Hemdan. Esjban, Jitran og Keran. 1Ch 1 42 Ezers Snner: Bilhan, Za'avan og Akan. Disjans Snner: Uz og Aran. 1Ch 1 43 Flgende var de Konger, der herskede i Edoms, Land, fr Isra

eliterne fik Konger: Bela, Beors Sn; hans By hed Dinhaba. 1Ch 1 44 Da Bela dde, blev Jobab, Zeras Sn fra Bozra, Konge i hans Sted. 1Ch 1 45 Da Jobab dde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i h ans Sted. 1Ch 1 46 Da Husjam dde, blev Hadad, Bedads Sn, Konge i hans Sted; d et var ham, der slog Midjaniterne p Moabs Slette; hans By hed Avit. 1Ch 1 47 Da Hadad dde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted. 1Ch 1 48 Da Samla dde, blev Sja'ul fra Rehobot ved Floden Konge i hans Sted. 1Ch 1 49 Da Sja'ul dde, blev Ba'al-Hanan, Akbors Sn, Konge i hans S ted. 1Ch 1 50 Da Ba'al-Hanan dde, blev Hadad Konge i hans Sted; hans By hed Pa'i, og hans Hustru hed Mehetab'el, en Datter af Matred, en Datter af Meza hab. 1Ch 1 51 DaHadad dde, fremtrdte Edoms Stammehvdinger: Hvdingerne Timn a, Alja, Jetet, 1Ch 1 52 Oholibama, Ela, Pioon, 1Ch 1 53 Kenaz, Teman, Mibzar, 1Ch 1 54 Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehvdinger. 1Ch 2 1 Israels Snner var flgende: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issa kar, Zabulon, 1Ch 2 2 Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Aser. 1Ch 2 3 Judas Snner: Er, Onan og Sjela; disse tre fdtes ham af Kan a'aner kvinden Batsjua. Men Er, Judas frstefdte, var HERREN imod, og han lod ham d. 1Ch 2 4 Derp fdte Judas Snnekone Tamar ham Perez og Zera, s at Judas Snner i alt var fem. 1Ch 2 5 Perez's Snner: Hezron og Hamul. 1Ch 2 6 Zeras Snner: Zimri, Etan, Heman, Kalkol og Darda, i alt f em. 1Ch 2 7 Karmis Snner: Akar, der styrtede Israel i Ulykke, idet ha n forgreb sig p det Gods, der var lagt Band p. 1Ch 2 8 Etans Snner: Azarja. 1Ch 2 9 Hezrons Snner, som fdfes ham: Jerame'el, Ram og Kelubaj. 1Ch 2 10 Ram avlede Amminadab; Amminadab avlede Nahasjon, Judernes verste; 1Ch 2 11 Nahasjon avlede Salma; Salma avlede Boaz; 1Ch 2 12 Boaz avlede Obed; Obed avlede Isaj; 1Ch 2 13 Isaj avlede sin frstefdte Eliab, sin anden Sn Abinadab, sin tredje Sn, Sjim'a, 1Ch 2 14 sin fjerde Sn Netan'el, sin femte Sn Raddaj, 1Ch 2 15 sin sjette Sn Ozem og sin syvende Sn David; 1Ch 2 16 deres Sstre var Zeruja og Abigajil. Zerujas Snner: Absjaj, Joab og Asa'el, tre. 1Ch 2 17 Abigajil fdte Amasa, hvis Fader var Ismaeliten Jeter. 1Ch 2 18 Hezrons Sn Kaleb avlede med sin Hustru Azuba Jeriot; og h endes Snner var flgende: Jesjer, Sjobab og Ardon. 1Ch 2 19 Da Azuba dde, gtede Kaleb frat, som fdte ham Hur. 1Ch 2 20 Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezal'el. 1Ch 2 21 Derefter gik Hezron ind til Gileads Fader Makirs Datter, som han gtede, da han var tredsindstyve r gammel, og hun fdte ham Segub. 1Ch 2 22 Segub avlede Ja'ir, som ejede tre og tyve Byer i Gileads Land. 1Ch 2 23 Men Gesjur og Aram fratog dem Ja'irs Teltbyer, Kenat med Smbyer, tresindstyve Byer. Alle disse var Gileads Fader Makirs Snner. 1Ch 2 24 Efter Hezrons Dd gik Kaleb ind til sin Fader Hezrons Hust ru Efrata, og hun fdte ham Asjhur, der blev Fader til Tekoa. 1Ch 2 25 Jerame'els, Hezrons frstefdtes, Snner: Ram, den frstefdte, de rnst Buna, Oren og Ozem, hans Brdre. 1Ch 2 26 Og Jerame'el havde en anden Hustru ved Navn Atara, som v

ar Moder til Onam. 1Ch 2 27 Rams, Jerame'els frstefdtes, Snner: Ma'az, Jamin og Eker. 1Ch 2 28 Onams Snner: Sjammaj og Jada. Sjammajs Snner: Nadab og Abi sjur. 1Ch 2 29 Abisjurs Hustru hed Abihajil; hun fdte ham Aban og Molid. 1Ch 2 30 Nadabs Snner: Seled og Appajim; Seled dde barnls. 1Ch 2 31 Appajims Snner: Jisj'i. Jisj'is Snner: Sjesjan. Sjesjans Sn ner: Alaj. 1Ch 2 32 Sjammajs Broder Jadas Snner: Jeter og Jonatan. Jeter dde b arnls. 1Ch 2 33 Jonatans Snner: Pelet og Zaza. Det var Jerame'els Efterko mmere. 1Ch 2 34 Sjesjan havde kun Dtre, ingen Snner. Men Sjesjan havde en g yptisk Trl ved Navn Jarha, 1Ch 2 35 og Sjesjan gav sin Trl Jarha sin Datter til gte, og hun fdt e ham Attaj. 1Ch 2 36 Attaj avlede Natan; Natan avlede Zabad; 1Ch 2 37 Zabad avlede Eflal; Eflal avlede Obed; 1Ch 2 38 Obed avlede Jehu; Jehu avlede Azarja; 1Ch 2 39 Azarja avlede Helez; Helez avlede El'asa; 1Ch 2 40 El'asa avlede Sismaj; Sismaj avlede Sjallum; 1Ch 2 41 Sjallum avlede Jekamja; Jekamja avlede Elisjama. 1Ch 2 42 Jerame'els Broder Kalebs Snner: Maresja, hans frstefdte, so m var Fader til Zif. Maresjas Snner: Hebron. 1Ch 2 43 Hebrons Snner: Kora, Tappua, Rekem og Sjema. 1Ch 2 44 Sjema avlede Raham, der var Fader til Jorke'am. Rekem av lede Sjammaj. 1Ch 2 45 Sjammajs Sn var Maon, som var Fader til Bet-Zur. 1Ch 2 46 Kalebs Medhustru Efa fdte Karan, Moza og Gazez; Karan avl ede Gazez. 1Ch 2 47 Jadajs Snner: Regem, Jotam, Gersjan, Pelet, Efa og Sja'af . 1Ch 2 48 Halebs Medhustru Ma'aka fdfe Sjeber og Tirhana. 1Ch 2 49 Sja'af, Madmannasader, avlede Sjeva, Makbenas Fader og G ibeas Fader. Kalebs Datter var Aksa. 1Ch 2 50 Det var Halebs Efterkommere. Hurs, Efratas frstefdtes, Snne r: Sjobal, Kirjat-Jearims Fader, 1Ch 2 51 Salma, Betlehems Fader, og Haref, Bef-Gaders Fader. 1Ch 2 52 Sjobal, Birjat-Jearims Fader, havde flgende Snner: Reaja, Halvdelen af Manahatiterne. 1Ch 2 53 Kirjat-Jearims Slgter: Jitriterne, Putiterne, Sjumatitern e og Misjraiterne; fra dem udgik Zor'atiterne og Esjtaoliterne. 1Ch 2 54 Salmas Snner: Betlehem, Netofatiterne, Atarot-Bet-Joab, H alvdelen af Manahatiterne og Zor'iterne. 1Ch 2 55 De i Jabez bosatte skriftlrdes Slgter: Tir'atiterne, Sjim' atiterne og Sukatiterne, det er Kiniterne, som nedstammede fra Hammat, Rekabs Slg ts Fader. 1Ch 3 1 Davids Snner, som fdtes ham i Hebron, var flgende: Ammon, d en frstefdte, som han havde med Ahinoam fra Jizre'el, den anden Daniel, med Abigaj il fra Karmel, 1Ch 3 2 den tredje Absalom, en Sn af Ma'aka, Kong Talmaj af Gesju rs Datter, den fjerde Adonija, Haggits Sn, 1Ch 3 3 den femte Sjefafja, som han havde med Abital, den sjette Jitream, som han havde med sin Hustru Egla. 1Ch 3 4 Seks fdtes ham i Hebron, hvor han herskede syv r og seks Mn eder. Tre og tredive r herskede han i Jerusalem. 1Ch 3 5 Flgende fdtes ham i Jerusalem: Sjim'a, Sjobab, Natan og Sa lomo, hvilke fire han havde med Ammiels Datter Batsjua; 1Ch 3 6 fremdeles Jibhar, Elisjama, Elifelet, 1Ch 3 7 Noga, Nefeg, Jafia,

1Ch 3 8 Elisjama. Be'eljada og Elifelet, i alt ni. 1Ch 3 9 Det var alle Davids Snner foruden Medhustruernes Snner; og Tamar var deres Sster. 1Ch 3 10 Salomos Sn Rehabeam, hans Sn Abija, hans Sn Asa, hans Sn Jos afat, 1Ch 3 11 hans Sn Joram, hans Sn Ahazja, hans Sn Joas, 1Ch 3 12 hans Sn Amazja, hans Sn Azarja, hans Sn Jotam, 1Ch 3 13 hans Sn Akaz, hans Sn Ezekias, hans Sn Manasse, 1Ch 3 14 hans Sn Amon, hans Sn Josias. 1Ch 3 15 Josias's Snner: Johanan, den frstefdte, den anden Jojakim, den tredje Zedekias, den fjerde Sjallum. 1Ch 3 16 Jojakims Snner: Hans Sn Jekonja, hans Sn Zedekias. 1Ch 3 17 Den fngslede Jekonjas Snner: Hans Sn Sjealtiel, 1Ch 3 18 Malkiram, Pedaja, Sjen'azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabj a. 1Ch 3 19 Pedajas Snner: Zerubbabel og Sjim'i. Zerubbabels Snner: Me sjullam og Hananja og deres Sster Sjelomit. 1Ch 3 20 Mesjullams Snner: Hasjuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jusj ab Hesed, fem. 1Ch 3 21 Hananjas Snner: Pelatja, Jesja'ja, Refaja, Arnan, Obadja og Sjekanja. 1Ch 3 22 Sje'kanjas Snner: Sjemaja, Hattusj, Jig'al, Baria, Nearja og Sjafat, seks. 1Ch 3 23 Nearjas Snner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam, tre. 1Ch 3 24 Eljoenajs Snner: Hodavja, Eljasjib, Pelaja, Akkub, Johana n, Delaja og Anani, syv. 1Ch 4 1 Judas Snner: Perez, Hezron, Karmi, Hur og Sjobal. 1Ch 4 2 Sjobals Sn Reaja avlede Jahat; Jahat avlede Ahumaj og Lah ad. Det var Zor'atitemes Slgter. 1Ch 4 3 Etams Fader Hurs Snner var flgende: Jizre'el, Jisjma og Ji dbasj; deres Sster hed Hazlelponi; 1Ch 4 4 og Penuel, Gedors Fader, og Ezer, Husjas Fader; det var Efratas' frstefdte Hurs, Betlehems Faders, Snner. 1Ch 4 5 Asjhur, Tekoas Fader, havde to Hustruer: Hel'a og Na'ara . 1Ch 4 6 Na'ara fdte ham Ahuzzam, Hefer, Teme'ni og Ahasjtariteme; det var Na'aras Snner. 1Ch 4 7 Hel'as Snner: Zeret, Zohar, Etnan og Koz. 1Ch 4 8 Koz avlede Anub, Hazzobeba og Aharhels "Harums Sns, Slgter . 1Ch 4 9 Jabez var mere anset end sine Brdre. Hans Moder havde giv et ham Navnet Jabez, idet hun sagde: "Jeg har fdt ham med Smerte! 1Ch 4 10 Jabez pkaldte Israels Gud sledes: "Gid " du vilde velsigne mig rigeligt og gre mit Omrde stort, lade din Hnd vre med mig og fri mig fra Ulykke , s der ikke voldes mig Smerte! Og Gud gav ham alt, hvad han bad om. 1Ch 4 11 Kelub, Sjuhas Broder, avlede Mehir, det er Esjtons Fader . 1Ch 4 12 Esjton avlede Bet-Rafa, Pasea og Tehinna, Fader til Naha sjs By; det er Mndene fra Reka. 1Ch 4 13 Kenaz's Snner: Otniel og Seraja. Otniels Snner: Hatat og M eonotaj. 1Ch 4 14 Meonotaj avlede Ofra. Seraja avlede Joab, Fader. til GeHarasjim; de var nemlig Hndvrkere. 1Ch 4 15 Jefunnes Sn kalebs Snner: Ir, Ela og Na'am, Elas Snner. og Kenaz. 1Ch 4 16 Perez's Snner: Jehallel'el og Ezra. Je'hallel'els Snner: Z if, Zifa, Tireja og Asar'el. 1Ch 4 17 Ezras Snner: Jeter, Mered og Efer. Jeter avlede Mirjam, S jammaj og Jisjba, Esjtemoas Fader. 1Ch 4 18 Hans judiske Hustru fdte Jered, Gedors Fader, Heber, Sokos

Fader, og Jekutiel, Zanoas Fader. 1Ch 4 19 Snnerne af Faraos Datter Bitja, som Mered gtede, var flgend e: Nahams Ssters, Snner var flgende: Garmiten og Ma'akafiten Esjtemoa. 1Ch 4 20 Sjimons Snner: Amnon og Rinna, Benhanan og Tilon. Jisj'is Snner: Zohet. Zohets Sn: 1Ch 4 21 Judas Sn Sjelas Snner: Er, Lekas Fader, Lada, Maresjas Fad er Linnedvveriets Slgter af Asjbeas Hus, 1Ch 4 22 Jokim, Kozebas Mnd og Joasj og Saraf, som herskede over M oab og vendte tilbage til Betlehem. Det er jo gamle Begivenheder. 1Ch 4 23 Dette er Pottemagerne og Beboerne i Netaim og Gedera; de boede der i Kongens Nrhed og stod i hans Tjeneste. 1Ch 4 24 Simeons Snner: Nemuel, Ja'min, Jarib, Zera og Sja'ul 1Ch 4 25 hans Sn Sjallum, hans Sn Mibsam, hans Sn Misjma. 1Ch 4 26 Misjmas Snner: Hans Sh Hammuel, hans Sn Zakkur, hans Sn Sjim 'i. 1Ch 4 27 Sjim'i havde seksten Snner og seks Dtre; men hans Brdre hav de ikke mange Snner, og deres hele Slgt blev ikke s talrig som Juderne. 1Ch 4 28 De boede i Be'ersjeba Molada, Hazar-Sjual, 1Ch 4 29 Bilha, Ezem, Tolad, 1Ch 4 30 Betuel, Horma, Ziklag, 1Ch 4 31 Bet-Markabot, Hazar-Susim, Bet-Bir'i og Sja'arajim - det var indtil Davids Regering deres Byer 1Ch 4 32 med Landsbyer - fremdeles Etam, Ajin, Rimmon, Token og A sjan, fem Byer; 1Ch 4 33 desuden alle deres Landsbyer, som l rundt om disse Byer i ndtil Ba'al. Det var deres Bosteder; og de havde deres egen Slgtebog. 1Ch 4 34 Fremdeles: Mesjobab, Jamlek, Amazjas Sn Josja, 1Ch 4 35 Joel, Jehu, en Sn af Josjibja, en Sn af Seraja, en Sn af As iel, 1Ch 4 36 Eljoenaj, Ja'akoba, Jesjohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, B enaja 1Ch 4 37 og Ziza, en Sn af Sjif'i, en Sn af Allon, en Sn af Jedaja, en Sn af Sjimri, en Sn af Sjemaja; 1Ch 4 38 de her ved Navn nvnte var verster i deres Slgter, efter at deres Fdrenehuse havde bredt sig strkt. 1Ch 4 39 Da de engang drog i Retning af Gerar sten for Dalen for a t sge Grsning til deres Smkvg, 1Ch 4 40 fandt de fed og god Grsning, og Landet var udstrakt, og d er var Fred og Ro, da de tidligere Beboere nedstammede fra Kam. 1Ch 4 41 I Kong Ezekias af Judas Dage drog de her ved Navn nvnte h en og overfaldt deres Telte og slog Me'uniterne, som de traf der, og de lagde Ba nd p dem, s de nu ikke mere er til; derefter bosate de sig i deres Land, da der va r Grsning til deres Smkvg. 1Ch 4 42 Af dem, af Simeoniterne, drog 500 Mand til Se'irs Bjerge under Ledelse af Pelatja, Nearj'a, Refaja og Uzziel, Jisj'is Snner, 1Ch 4 43 og de nedhuggede de sidste Amalekiter, der var tilbage; og de bosatte sig der og bor der den Dag i Dag. 1Ch 5 1 Rubens, Israels frstefdtes, Snner - han var nemlig den frste fdte, men da han vanrede sin Faders Leje, gaves hans Frstefdselsret til Israels Sn Jo sefs Snner, dog ikke sledes, at de i Slgtebogen opfres som frstefdte; 1Ch 5 2 thi Juda herskede over sine Brdre, og af hans Midte skuld e Fyrsten tages, men Frstefdselsretten blev Josefs 1Ch 5 3 Rubens, Israels frstefdtes, Snner: Hanok, Pallu, Hezron og Karmi. 1Ch 5 4 Joels Snner: Hans Sn Sjemaja, hans Sn Gog, hans Sn Sjim'i 1Ch 5 5 hans Sn Mika, hans Sn Reaja, hans Sn Ba'al 1Ch 5 6 hans Sn Be'era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser frte i Landflygtighed, da han var Rubeniternes verste. 1Ch 5 7 Og hans Brdre efter deres Slgter, somde var optegnede i Slg tebogen efter deres Nedstamning Frst Je'iel, dernst Zekarja

1Ch 5 8 og Bela, en Sn af Azaz, en Sn af Sjema, en Sn af Joel, som boede i Aroer og hen til Nebo og Ba'al-Meon; 1Ch 5 9 og mod st nede det Omrde, hvor han boede, hen imod rkenegnen e, der strkker sig over mod Eufratfloden; thi de havde talrige Hjorde i Gileads L and. 1Ch 5 10 I Sauls Dage frte de Krig med Hagriterne, og disse faldt i deres Hnd; s bosatte de sig i deres Telte p hele Gileads stside. 1Ch 5 11 Gads Snner, som boede lige over for dem i Basans Land ind til Salka: 1Ch 5 12 Frst Joel, dernst Sjafam, Ja'naj og Sjafat i Basan; 1Ch 5 13 og deres Brdre efter deres Fdrenehuse: Mikael, Mesjullam, Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv. 1Ch 5 14 De var Snner af Abihajil, en Sn af Huri, en Sn af Jaroa, en Sn af Gilead, en Sn af Mikael, en Sn af Jesjisjaj, en Sn af Jado, en Sn af Buz. 1Ch 5 15 Ahi, en Sn af Abdiel, en Sn af Guni, var Overhoved for der es Fdrenehuse. 1Ch 5 16 De boede i Gilead, i Basan og Smbyerne det og i alle Sirj ons Grsgange, s langt de strkker sig. 1Ch 5 17 De indfrtes alle i Slgtebog i Kong Jotam af Judas og Kong Jeroboam af Israels Dage. 1Ch 5 18 Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, alle de krigsdygtige Mnd, der har Skjold og Svrd, spndte Bue og var vet i Kamp, 44760 Mand, der kunde drage i Kamp, 1Ch 5 19 frte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj og Nodab; 1Ch 5 20 og de fik Hjlp imod dem, s at Hagriterne og alle deres For bundsfller overgaves i deres Hnd, thi de rbte til Gud i Kampen, og han bnhrte dem, fo rdi de slog deres Lid til ham. 1Ch 5 21 S tog de deres Hjorde, 50.000 Kameler, 250.000 Stykker Smk vg, 2.000 sler og 100.000 Mennesker som Bytte. 1Ch 5 22 Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde ville t Krigen; og de boede nu i Landet i deres Sted lige til Landflygtigheden. 1Ch 5 23 Manasses halve Stammes Snner boede i Landet fra Basan til Ba'al-Hermon, Senir og Hermonbjerget; de var talrige. 1Ch 5 24 Overhovederne for deres Fdrenehuse var flgende: Efer, Jisj 'i, Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jadiel, dygtige Krigere og navnkundige Mnd , Overhoveder for deres Fdrenehuse. 1Ch 5 25 Men de var deres Fdres Gud utro og bolede med de Guder, d er dyrkedes af Landets Folkeslag, som Gud havde udryddet foran dem. 1Ch 5 26 Da ggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls og Tillegat-Pil nesers Sind, s han slbte dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme , og bragte dem til Hala, Habor, Hara og Gozan-floden, hvor de er den Dag i Dag. 1Ch 6 1 Levis Snner: Gerson, Kehat og Merari. 1Ch 6 2 Kehats Snner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel. 1Ch 6 3 Amrams Brn: Aron, Moses og Mirjam. Arons Snner: Nadab, Abi hu, Eleazar og Itamar. 1Ch 6 4 Eleazar avlede Pinehas; Pinehas avlede Abisjua; 1Ch 6 5 Abisjua avlede Bukki; Bukki avlede Uzzi; 1Ch 6 6 Uzzi avlede Zeraja; Zeraja avlede Merajot; 1Ch 6 7 Merajot avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub; 1Ch 6 8 Ahitub avlede Zadok; Zadok avlede Ahima'az; 1Ch 6 9 Ahima'az avlede Azarja; Azarja avlede Johanan; 1Ch 6 10 Johanan avlede Azarja, der var Prst i det Tempel, Salomo byggede i Jerusalem; 1Ch 6 11 Azarja avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub; 1Ch 6 12 Ahitub avlede Zadok; Zadokavlede Sjallum; 1Ch 6 13 Sjallum avlede Hilkija; Hilkija avlede Azarja; 1Ch 6 14 Azarja avlede Seraja; Seraja avlede Jozadak, 1Ch 6 15 Men Jozadak drog med, da HERREN lod Juda og Jerusalem fre i Landflygtighed af Nebukadnezar. 1Ch 6 16 Levis nner: Gerson, Kehat og Me'rari.

1Ch 6 17 Navnene p Gersons Snner var flgende: Libni og Sjim'i. 1Ch 6 18 Kehats Snner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel. 1Ch 6 19 Meraris Snner: Mali og Nusji. Det er Leviternes Slgter eft er deres Fdrenehuse. 1Ch 6 20 Fra Gerson nedstammede: Hans Sn Libni, hans Sn Jahat, hans Sn Zimma, 1Ch 6 21 hans Sn Joa, hans Sn Iddo, hans Sn Zera og hans Sn Jeateraj. 1Ch 6 22 Kehats Snner: Hans Sn Amminadab, hans Sn Kora, hans Sn Assir , 1Ch 6 23 hans Sn Elkana, hans Sn Ebjasaf, hans Sn Assir, 1Ch 6 24 hans Sn Tahat, hans Sn Uriel, hans Sn Uzzija og hans Sn Sja' ul. 1Ch 6 25 Elkanas Snner: Amasaj og Ahimot, 1Ch 6 26 hans Sn Elkana, hans Sn Zofaj, hans Sn Tohu, 1Ch 6 27 hans Sn Eliab, hans Sn Jeroham,hans SnElkana oghans Sn Samue l. 1Ch 6 28 Samoels Snner: Joel, den frstefdte, og den anden Abija. 1Ch 6 29 Meraris Snner: Mali, hans Sn Libni, hans Sn Sjim'i, hans Sn Uzza, 1Ch 6 30 hans Sn Sjim'a, hans Sn Haggija og hans Sn Asaja. 1Ch 6 31 Flgende er de, hem David overdrog Sangen i HERRENs Hus, e fter at Arken havde fet et Hvilested, 1Ch 6 32 ogsom gjorde Tjeneste foran benbaringsteltets Bolig som S angere, indtil Salomo byggede HERRENs Hus i Jerusalem; de udfrte deres Tjeneste e fter de Forskrifter, der var dem givet. 1Ch 6 33 De, som udfrfe denne Tjeneste, og deres Snner var flgende: Af Hehatiterne Sangeren Heman, en Sn af Joel, en Sn af Samuel, 1Ch 6 34 en Sn af Elkana, en Sn af Jeroham, en Sn af Eliel, en Sn af Toa, 1Ch 6 35 en Sn af Zuf, en Sn af Elkana, en Sn af Mahat, en Sn af Amas aj, 1Ch 6 36 en Sn af Elkaoa, en Sn af Joel, en Sn af Azarja, en Sn af Ze fanja, 1Ch 6 37 en Sn af Tahat, en Sn af Assir, en Sn af Ebjasaf, en Sn af H ora, 1Ch 6 38 en Sn af Jizhar, en Sn af Kehat, en Sn af Levi, en Sn af Isr ael. 1Ch 6 39 Hans Broder Asaf, der havde Plads til hjre for ham: Asaf, en Sn af Berekja, en Sn af Sjim'a, 1Ch 6 40 en Sn af Mikael, en Sn af Ba'aseja, en Sn af Malkija, 1Ch 6 41 en Sn af Etni, en Sn af Zera, en Sn af Adaja, 1Ch 6 42 en Sn af Etan, en Sn af Zimma, en Sn af Sjim'i, 1Ch 6 43 en Sn af Jahat, en Sn af Gerson, en Sn af Levi. 1Ch 6 44 Deres Brdre, Meraris Snner, der havde Plads til venstre: E tan, en, Sn af Kisji en Sn af Abdi, en af Malluk, 1Ch 6 45 en Sn af Hasjabja, en Sn af Amazja, en Sn af Hilkija, 1Ch 6 46 en Sn af Amzi, en Sn af Bani, en Sn af Sjemer, 1Ch 6 47 en Sn af Mali en Sn af Musji, en Sn af Merari, en Sn af Levi . 1Ch 6 48 Deres Brd Leviterne var pligtige at gre alt Arbejdet ved G uds Hus's Bolig; 1Ch 6 49 men Aron og hans Snner ofrede Rgofre p Brndofferalteret og Rg offeralteret, de udfrte alt Arbejde i det Allerhelligste og skaffede Israel Sonin g, ganske som Guds Tjener Moses havde pbudt. 1Ch 6 50 Arons Snner var flgende: Hans Sn Eleazar, hans Sn Pinehas, h ans Sn Abisjua, 1Ch 6 51 hans Sn Bukki, hans Sn Uzzi, hans Sn Zeraja, 1Ch 6 52 hans Sn Merajot, hans Sn Amarja, hans Sn Ahitub, 1Ch 6 53 hans Sn Zadok og hans Sn Ahima'az. 1Ch 6 54 Deres Boliger, deres Teltlejre i deres Omrde var flgende:

Arons Snner af Kehatiternes Slgt - thi, for dem faldt Loddet frst 1Ch 6 55 gav man Hebron i Judas Land med tilhrende Grsmarker; 1Ch 6 56 men Byens Landomrde og Landsbyer gav, man Haleb, Jefunnes Sn. 1Ch 6 57 Arons Snner gav, man Tilflugtsbyen Hebron, Libna.. med Grs marker. Jattir, Esjtemoa, med Grsmarker, 1Ch 6 58 Hilen med Grsmarker, Debir med Grsmarker, 1Ch 6 59 Asjan med Grsmarker, Jutta med Grsmarker og Bet-Sjemesj me d Grsmarker: 1Ch 6 60 Af Benjamins Stamme: Gibeon med Grsmarker, Geba med Grsmar ker, Alemet med Grsmarker og Anatot med Grsmarker. I alt tretten Byer med Grsmarker . 1Ch 6 61 Kehats vrige Snner tilfaldt efter deres Slgter ved Lodkastn ing ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme. 1Ch 6 62 Gersons Snner tilfaldt efter deres Slgter tretten Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i Basan. 1Ch 6 63 Meraris Snner tilfaldt efter deres Slgter ved Lodkastning tolv Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer. 1Ch 6 64 S gav Israeliterne Leviterne Byerne med Grsmarker. 1Ch 6 65 De gav dem ved Lodkastning af Judernes, Simeoniternes og Benjaminiternes Stammer de ovenfor nvnte Byer. 1Ch 6 66 Kehatiternes Slgter fik de dem ved Lodkastning tildelte B yer af Efraims Stamme; 1Ch 6 67 man gav dem Tilflugtsbyen Sikem med Grsmarker i Efraims B jerge, Gezer med Grsmarker, 1Ch 6 68 Jokmeam med Grsmarker. Bet-Horon med Grsmarker, 1Ch 6 69 Ajjalon med Grsmarker og Gat: Rimmon med Grsmarker; 1Ch 6 70 af Manasses halve Stamme Aner med Grsmarker og Jibleam me d Grsmarker; det tilfaldt de vrige Hehatiters Slgter. 1Ch 6 71 Gersoniterne efter deres Slgter tilfaldt af den anden Hal vdel af Manasses Stamme Golan i Basan med Grsmarker og Asjtarot med Grsmarker; 1Ch 6 72 af Issakars Stamme Kedesj med Grsmarker, Dobrat med Grsmar ker, 1Ch 6 73 Jarmut med Grsmarker og En-Gannim med Grsmarker; 1Ch 6 74 af Asers Stamme Masjal med Grsmarker, Abdon med Grsmarker, 1Ch 6 75 Hukok med Grsmarker og Rehob med Grsmarker; 1Ch 6 76 af Naftalis Stamme Bedesj i Galila med Grsmarker, Hammot m ed Grsmarker og Kirjatajim med Grsmarker. 1Ch 6 77 De vrige Leviter, Merariterne, tilfaldt af Zebulons Stamm e Rimmon med Grsmarker og Tabor med Grsmarker; 1Ch 6 78 og hinsides Jordan over for Jeriko, sten for Jordan, af R ubens Stamme Bezer i rkenen med Grsmarker, Jaza med Grsmarker, 1Ch 6 79 Kedemot med Grsmarker og Mefa'at med Grsmarker; 1Ch 6 80 af Gads Stamme Ramot i Gilead med Grsmarker, Mahanajim me d Grsmarker, 1Ch 6 81 Hesjbon med Grsmarker og Ja'zer med Grsmarker. 1Ch 7 1 Issakas Snner var: Tola, Pua, Jasjub og Sjimron, fire. 1Ch 7 2 Tolas Snner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Sjemu el, Overhoveder for Tolas Fdrenehuse, dygtige Krigere. Efter deres Slgtebger udgjor de deres Tal p Davids Tid 22600. 1Ch 7 3 Uzzis Snner: Jizraja, Jizrajas Snner Mikael, Obadja, Joel og Jissjija, fem, alle sammen Overhoveder. 1Ch 7 4 Til dem hrte efter deres Slgtebger, efter deres Fdrenehuse, krigsrustede Skarer, 36000; de havde nemlig mange kvinder og Brn. 1Ch 7 5 Deres Brdre, alle Issakars Slgter, var dygtige Krigere; de , som var indfrt i deres Slgtebog, udgjorde i alt 87 000. 1Ch 7 6 Benjamins Snner: Bela, Beker og Jediael, tre. 1Ch 7 7 Belas Snner: Ezbon, Uzzi, Uzziel Jerimot og Iri, fem, Ove rhoveder for Fdrenehuse, dygtige Krigere; de, som var indfrt i deres Slgtebog, udgj orde 22034.

1Ch 7 8 Bekers Snner: Zemira, Joasj, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jer emot, Abija, Anatot og Alemet; alle disse var Bekers Snner; 1Ch 7 9 de, som var indfrt i deres Slgtebog efter deres Slgter, Ove rhovederne for Fdrenehusene, dygtige Krigere, udgjorde 20 200. 1Ch 7 10 Jediaels Snner: Bilhan; Bilhans Snner: Je'usj, Binjamin, E hud, Kena'ana, Zetan, Tarsjisj og Ahisjahar; 1Ch 7 11 alle disse var Jediaels Snner, Overhoveder for deres Fdren ehuse, dygtige Krigere, 17200 vede Krigere. 1Ch 7 12 Og Sjuppim og Huppim var Irs Snner, og Husjim var Ahers Sn ner 1Ch 7 13 Naftalis Snner var: Jabaziel, Guni, Jezer og Sjallum. Bil has Snner:. 1Ch 7 14 Manasses Snner, som hans aramaiske Medhustru fdte: Hun fdte Makir, Gileads Fader. 1Ch 7 15 Gilead gtede en Kvinde ved Navn Ma'aka; hans Sster hed Ham moleket, og hans Broder hed Zelobad; Zelofbad havde kun Dtre. 1Ch 7 16 Gileads Hustru Ma'aka fdte en Sn, som hun kaldte Peresj, m edens hans Broder hed Sjeresj; hans Snnervar Ulam og Rekem. 1Ch 7 17 Ulams Snner: Bedan. Det var Snner af Gilead, en Sn af Makir , en Sn af Manasse. 1Ch 7 18 Hans Sster Hammoleket fdte Isjhod, Abiezer og Mala. 1Ch 7 19 Sjemidas Snner: Ajan, Sjekm, Likhi og Ani'am. 1Ch 7 20 Efraims Snner: Sjutela hans Sn Bered, hans Sn Tahat, hans Sn El'ada, hans Snahat, 1Ch 7 21 hans Sn Zabad, hans Sn Sjutela - og Ezer og El'ad. Dem drbt e Mndene fra Gat, de indfdfe i Landet, fordi de var draget ned for at tage deres H jorde. 1Ch 7 22 Deres Fader Efraim srgede i lang Tid over dem, og hans Brd re kom for at trste ham. 1Ch 7 23 S gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig o g fdte en Sn, som han kaldte Beri'a, fordi hans Hus var i Ulykke, da det skete. 1Ch 7 24 Hans Datter var Sje'era, som byggede Nedre- og vre-Bet-Ho ron og Uzzen-Sje'era. 1Ch 7 25 Hans Sn var Refa, hans Sn Resjef, hans Sn Tela, hans Sn Taha n, 1Ch 7 26 hans Sn Ladan, hans Sn Ammihud, hans Sn Elisjama, 1Ch 7 27 hans Sn Nun, hans Sn Josua. 1Ch 7 28 Deres Besiddelser og Boliger var Betel med Smbyer, mod st Na'aran, mod Vest Gezer med Smbyer, fremdeles Sikem med Smbyer indtil Ajja med Smby er; 1Ch 7 29 langs Manassiternes Grnse Bet-Sjean med Smbyer, Ta'anak me d Smbyer, Megiddo med Smbyer og Dor med Smbyer. I dem boede Israels Sn Josefs Snner. 1Ch 7 30 A Snner: Jimna, Jisjva, Jisjvi og Beri'a og deres Sster Se ra. 1Ch 7 31 Beri'as Snner: Heber og Malkiel, som var Birzajits Fader. 1Ch 7 32 Heber avlede Jaflet, Sjomer, Hotam og deres Sster Sjua. 1Ch 7 33 Jaflets Snner: Pasak, Bimhal og Asjvat; det var Jaflets Sn ner. 1Ch 7 34 Sjemers Snner: Ahi, Roga, Hubba og Aram. 1Ch 7 35 Hans Broder Hotams Snner: Zofa, Jimna, Sjelesj og Amal. 1Ch 7 36 Zofas Snner: Sua, Harnefer, Sjual, Beri, Jimra, 1Ch 7 37 Bezer, Hod, Sjamma, Sjilsja, Jitran og Be'era. 1Ch 7 38 Jeters Snner: Jefunne, Pispa og Ara. 1Ch 7 39 Ullas Snner: Ara, Hanniel og Rizja. 1Ch 7 40 Alle disse var Asers Snner. Overhoveder for Fdrenehusene, udsgte dygtige Krigere, Overhoveder for versterne. De, der var indfrt i Slgtebogen s om brugelige til Krigstjeneste, talte 26000. 1Ch 8 1 Benjamin avlede Bela, den frstfdte, Asjbel den anden, Ahir am den tredje, 1Ch 8 2 Noha den fjerde og Rafa den femte.

1Ch 8 3 Bela havde Snner: Ard, Gera, Ehuds Fader, 1Ch 8 4 Abisjua, Na'aman, Ahoa, 1Ch 8 5 Gera, Sjefufan og Hufam. 1Ch 8 6 Ehuds Snner var flgende de var Overhoveder for Fdrenehusene blandt Gebas Indbyggere, men frtes bort til Manahat, 1Ch 8 7 da Na'aman, Ahija og Ger frte dem bort -: Han avlede Uzza og Ahihud. 1Ch 8 8 Sjaharajim avlede p Moabs Slette - efter at han havde sen dt sine Hustruer Husjim og Ba'ara bort 1Ch 8 9 han avlede med sin Hustru Hodesj: Jobab, Zibja, Mesja, M alkam, 1Ch 8 10 Je'uz, Sakeja og Mirma; det var hans Snner, Overhoveder f or Fdrenehuse; 1Ch 8 11 og med Husjim avlede han Abitub og Elpa'al. 1Ch 8 12 Elpa'als Snner: Eber, Misj'am og Sjemer, som byggede Ono og Lod med Smbyer. 1Ch 8 13 Beri'a og Sjema var Overhoveder for Fdrenehusene blandt I ndbyggerne i Ajjalon; det var dem, der slog Indbyggerne i Gat p Flugt. 1Ch 8 14 Deres Brdre var Elpa'al Sjasjak og Jeremot. 1Ch 8 15 Og Zebadja, Arad, Eder, 1Ch 8 16 Mikael, Jisjpa og Joha var Beri'as Snner. 1Ch 8 17 Zebadja, Mesjullam' Hizki, Heber, 1Ch 8 18 Jisjmeraj, Jizli'a og Jobab var Elpa'als Snner. 1Ch 8 19 Jakim, Zikri, Zabdi, 1Ch 8 20 Eljoenaj, Zilletaj, Eliel, 1Ch 8 21 Adaja, Beraja og Sjimrat var Sjim'is Snner. 1Ch 8 22 Jisjpan, Eber, Eliel, 1Ch 8 23 Abdon, Zikri, Hanan, 1Ch 8 24 Hananja, Elam, Antotija, 1Ch 8 25 Jifdeja og Penuel var Sjasjaks Snner. 1Ch 8 26 Sjamsjeraj, Sjeharja, Atalja, 1Ch 8 27 Ja'aresjja, Elija og Zikri var Jerohatns Snner. 1Ch 8 28 Disse var Overhoveder for Fdrenehuse, Overhoveder efter d eres Slgter; de boede i Jerusalem. 1Ch 8 29 I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma 'aka; 1Ch 8 30 hans frstefdte Sn var Abdon, dernst Zur, Kisj, Ba'al, Ner, N adab, 1Ch 8 31 Gedor, Ajo, Zeker og Miklot. 1Ch 8 32 Miklot avlede Sjim'a. Ogs disse boede over for deres Brdre sammen med deres Brdre i Jerusalem. 1Ch 8 33 Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan, Malkisjua, Abinadab og Esjba'al. 1Ch 8 34 Jonatans Sn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika. 1Ch 8 35 Mikas Snner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz. 1Ch 8 36 Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og Zimri. Zimri avlede Moza. 1Ch 8 37 Moza avlede Bin'a, hans Sn var Rafa hans Sn El'asa, hans Sn Azel. 1Ch 8 38 Azel havde seks Snner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru, Ji sjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; alle disse var Azels Snner. 1Ch 8 39 Hans Broder Esjeks Snner: Ulam, den frstefdte, Je'usj den a nden og Elifelet den tredje. 1Ch 8 40 Ulams Snner var dygtige Krigere, der spndte Bue og havde m ange Snner og Snnesnner. Alle disse var Benjamins Snner. 1Ch 9 1 Alle Isreaeliter blev indfrt i Slgtebger og findes optegned e i Israels Kongers Bog. Men Juda blev frt i Landflygtighed til Babel for sin Utr oskabs Skyld. 1Ch 9 2 De tidligere Indbyggere, som levede p deres Ejendom i der es Byer: Israel, Prsterne, Leviterne og Tempeltrllene.

1Ch 9 3 I Jerusalem boede af Judere, Benjaminiter, Efraimiter og Manassiter flgende. 1Ch 9 4 Af Juderne: Utaj, en Sn af Ammihud, en Sn af Omri, en Sn af Imri, en Sn af Bani, en af Judas Sn Perez's Snner. 1Ch 9 5 Af Sjelaniterne: Den frstefdte Asaja og hans Snner. 1Ch 9 6 Af Zeraiterne: Je'uel og deres Brdre, 690. 1Ch 9 7 Af Benjaminiterne: Sallu, en Sn af Mesjullam, en Sn af Hod avja, en Sn af Hassenua; 1Ch 9 8 Jibneja, en Sn af Jeroham; Ela, en Sn af Mikris Sn Uzzi; Me sjullam, en Sn af Sjefatja, en Sn af Re'uel, en Sn af Jibneja; 1Ch 9 9 desuden deres Brdre efter deres Slgter, 956. Alle disse Mnd var Overhoveder for deres Fdrenehuse. 1Ch 9 10 Af Prsterne: Jedaja, Jojarib, Jakin, 1Ch 9 11 Azarja, en Sn af Hilkija, en Sn af Mesjullam, en Sn af Zado k, en Sn af Merajot, en Sn af Ahitub, versten over Guds Hus; 1Ch 9 12 Adaja, en Sn af Jeroham, en Sn af Pasjhur, en Sn af Malkija ; Masaj, en Sn af Adiel, en Sn at Jazera, en Sn af Mesjullam, en Sn af Mesjillemit, en Sn af Immer; 1Ch 9 13 desuden deres Brdre, Overhovederne for deres Fdrenehuse, 1 760, dygtige Mnd til Tjenesten i Guds Hus. 1Ch 9 14 Af Leviterne: Sjemaja, en Sn af Hassjub, en Sn at Azrikam, en Sn af Hasjabja af Merariterne, 1Ch 9 15 Bakbakkar, Heresj, Galal, Mattanja en Sn af Mika, en Sn af Zikri, en Sn af Asaf, 1Ch 9 16 Obadja, en Sn af Sjemaja, en Sn af Galal, en Sn af Jedutun, og Berekja, en Sn af Asa, en Sn af Elkana, som boede i Netofatiternes Landsbyer. 1Ch 9 17 Drvogterne: Sjallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres Brdr e; Sjallum var Overhovedet 1Ch 9 18 og har endnu sin Plads ved Kongeporten mod st. Det var Drv ogterne i Leviternes Lejre. 1Ch 9 19 Sjallum, en Sn af Kore, en Sn af Ebjasaf, en Sn af Hora, og hans Brdre af hans Fdrenehus, Koraiterne, havde Vagttjenesten ved Teltets Trskler; deres Fdre havde nemlig holdt Vagt ved Indgangen til HERRENs Lejr; 1Ch 9 20 Pinehas, Eleazars Sn - HERREN vre med ham! - var fordum de res verste; 1Ch 9 21 Mesjelemjas Sn Zekarja var Drvogter ved Indgangen til benba ringsteltet. 1Ch 9 22 Tilsammen udgjorde de, der var udvalgt til at holde Vagt ved Trsklerne, 212. De indfrtes i de res Slgtebger i deres Landsbyer. David og Seer en Samuel indsatte dem i deres Embede; 1Ch 9 23 de og deres Snner holdt Vagt ved Portene til HERRENs Hus, Teltboligen. 1Ch 9 24 Drvogterne stod mod alle fire Verdenshjrner, mod st, Vest, Nord og Syd, 1Ch 9 25 og deres Brdre i deres Landsbyer skulde fra Tid til anden , syv Dage ad Gangen, mde for at st dem bi; 1Ch 9 26 thi hine fire verster for Drvogterne gjorde stadig Tjenest e. Det var Leviferne. Fremdeles havde de Tilsyn med Kamrene og Forrdsrummene i Gu ds Hus, 1Ch 9 27 og de overnattede rundt omkring Guds Hus, thi de havde d et Hverv at holde Vagt, og de skulde lukke op hver Morgen. 1Ch 9 28 Nogle af dem havde Tilsyn med de til Tjenesten hrende Tin g og talte dem, bde nr de gemte dem hen, og nr de tog dem frem. 1Ch 9 29 Andre var sat til at fre Tilsyn med Tingene, alle de hell ige Ting, og med Hvedemelet, Vinen, Olien, Rgelsen og de vellugtende Stoffer. 1Ch 9 30 Nogle af Prsternes Snner lavede Salven af de vellugtende S toffer. 1Ch 9 31 En af Leviterne, Mattitja, Koraiten Sjallums frstefdte Sn. havde det Hverv at tillave Bagvrket. 1Ch 9 32 Nogle af deres Brdre Kehatiterne havde Tilsyn med Skuebrde

ne og skulde lgge dem til Rette hver Sabbat. 1Ch 9 33 Det var Sangerne, Overhovederne for Leviternes Fdrenehuse . De opholdt sig i Kamrene, fri for anden Gerning, da de havde Tjeneste Dag og N at. 1Ch 9 34 Det var Overhovederne for Leviternes Fdrenehuse, Overhove der efter deres Slgter. De boede i Jerusalem. 1Ch 9 35 I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma 'aka; 1Ch 9 36 hans frstefdfe Sn var Abdon, dernst Zur, Kisj, Ba'al, Ner, N adab, 1Ch 9 37 Gedor, Ajo, Zekarja og Miklot. 1Ch 9 38 Miklot avlede Sjim'am. Ogs de boede over for deres Brdre s ammen med deres Brdre i Jerusalem. 1Ch 9 39 Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan, Malkisjua, Abinadab og Esjba'al. 1Ch 9 40 Jonatans Sn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika. 1Ch 9 41 Mikas Snner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz. 1Ch 9 42 Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og Zimri. Zimri avlede Moza. 1Ch 9 43 Moza avlede Bin'a, hans Sn var Refaja, hans Sn El'asa, han s Sn Azel. 1Ch 9 44 Azel havde seks Snner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru, Ji sjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; det var Azels Snner. 1Ch 10 1 Filisterne angreb Israel; og Israeals Mnd flygtede for Fi listerne, og de faldne l rundt om p Gilboas Bjerg. 1Ch 10 2 Og Filisterne forfulgte Saul og hans Snner og drbte Sauls Snner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua. 1Ch 10 3 Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytter ne og grebes af stor Angst for dem. 1Ch 10 4 Da sagde Saul til sin Vbendrager: "Drag dit Svrd og gennem bor mig, for at ikke disse uomskrne skal komme og mishandle mig!" Men Vbendrageren vilde ikke, thi han gs tilbage derfor. Da tog Saul Svrdet og styrtede sig i det, 1Ch 10 5 og da Vbendrageren s, at Saul var dd, styrtede ogs han sig i sit Svrd og dde. 1Ch 10 6 Sledes fulgtes Saul, hans tre Snner og hele hans Slgt i Dden . 1Ch 10 7 Men da alle Israeliteme i Dalen s, at Israels Mnd var flyg tet, og at Saul og hans Snner var faldet, forlod de deres Byer og flygtede, hvorp Filisterne kom og besatte dem. 1Ch 10 8 Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de Saul og hans Snner liggende p Gilboas Bjerg. 1Ch 10 9 De plyndrede ham da og tog hans hoved og Vben med sig og sendte Bud rundt iilisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket Gldesbude t. 1Ch 10 10 Vbnene lagde dei deres Guds Hus, men Hovedskallen hngte de op i Dagons Hus. 1Ch 10 11 Men da alle de, som boede i Gilead, hrte alt, hvad Filist erne havde gjort ved Saul, 1Ch 10 12 brd alle vbenfre Mnd op, og de tog Sauls og hans Snners Lig n ed, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben under Terebinten i Jabesj og fastede syv Dage. 1Ch 10 13 Sledes dde Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vist HE RREN, fordi han ikke havde givet Agt p HERRENs Ord, ogs fordi han havde adspurgt e n nd for at f et Rd 1Ch 10 14 og ikke sgt; Rd hos HERREN. Derfor lod han ham d, og Kongem agten lod han g over til David, Isajs Sn. 1Ch 11 1 Derp samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kd og Blod!" 1Ch 11 2 Allerede fr i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som frte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN din Gud sagde til dig: Du skal

vogte mit Folk Israel og vre Hersker over mit Folk Israel!" 1Ch 11 3 Og alle Israels ldste kom til Kongen i Hebron, og David s luttede i Hebron Pagt med dem for HERRRNs syn, og de salvede David til Konge over Israel efter HERRENs Ord ved Samuel. 1Ch 11 4 Derp drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jeb us; der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere; 1Ch 11 5 og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke trnge ind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen. 1Ch 11 6 Og David sagde: "Den, der frst slr en Jebusit, skal vre vers te og Hrfrer!" Og da Joab, Zentjas Sn, var den frste, der steg derop, blev han verste . 1Ch 11 7 S tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den Davidsbyen; 1Ch 11 8 og han befstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Reste n af Byen genopfrte Joab. 1Ch 11 9 Og David blev mgtigere og mgtigere; Hrskarers HERRE var med ham. 1Ch 11 10 Flgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med h ele Israel kraftig stod ham bi med at n Kongedmmet, s de fik ham valgt til Konge ef ter HERRENs Ord til Israel. 1Ch 11 11 Navnene p Davids Helte var flgende: Isjba'al, Hakmonis Sn, Anfreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd over 300 faldne p een Gang. 1Ch 11 12 Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodo s Sn; 1Ch 11 13 han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne saml ede sig der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor Filisterne; 1Ch 11 14 men han stillede sig op midt p Marken og holdt den og hug gede Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr. 1Ch 11 15 Engang drog tre af de tredive ned til David p Klippen, ti l Adullams Hule, medens Filisternes Hr var lejret i Refaimdalen. 1Ch 11 16 David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Fog ed var i Betlehem. 1Ch 11 17 S vgnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?" 1Ch 11 18 Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, s te Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udgd det for HERREN 1Ch 11 19 med de Ord: "Gud vogte mig for at gre det! Skulde jeg dri kke de Mnds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv har de hent et det!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dd udfrte de tre Helte. 1Ch 11 20 Abisjaj, Joabs Broder, var Anfrer for de tredive. Han sva ng sit Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive; 1Ch 11 21 iblandt de tredive var han hjt ret, og han var deres Anfrer ; men de tre nede han ikke. 1Ch 11 22 Benaja, Jojadas Sn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udfrt store Heltegeminger; han fldede de to Arielsnner fra Moab; og han steg ned og fldede en Lve i en Cisterne, en Dag den var faldet Sne. 1Ch 11 23 Ligeledes fldede han gypteren, en kmpestor Mand, fem Alen hj . gypteren havde et Spyd som en Vverbom i Hnden, men han gik ned imod ham med en St ok, vristede Spydet ud af Hnden p ham og drbte ham med hans eget Spyd. 1Ch 11 24 Disse Heltegerninger udfrte Benaja, Jojadas Sn, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte; 1Ch 11 25 iblandt de tredive var han hjt ret, men de tre nede han ikk e. David satte ham over sin Livvagt. 1Ch 11 26 De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Sn, fra Betlehem; 1Ch 11 27 Haroriten Sjammot; Peloniten Helez; 1Ch 11 28 Ira, Ikkesj's Sn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; 1Ch 11 29 Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;

1Ch 11 30 Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Sn, fra Netofa; 1Ch 11 31 Itaj, Ribajs Sn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra Pir'aton; 1Ch 11 32 Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba; 1Ch 11 33 Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba; 1Ch 11 34 Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Sn; 1Ch 11 35 Harariten Ahi'am, Sakars Sn; Elifal, Urs Sn; 1Ch 11 36 Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija; 1Ch 11 37 Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Sn; 1Ch 11 38 Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Sn; 1Ch 11 39 Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zeruj as Sns, Vbendrager; 1Ch 11 40 Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; 1Ch 11 41 Hetiten Urias; Zabad, Alajs Sn; 1Ch 11 42 Rubeniten Adina, Sjizas Sn, et af Rubeniternes Overhovede r over tredive; 1Ch 11 43 Hanan, Ma'akas Sn; Mitniten Josjafat; 1Ch 11 44 Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sn ner; 1Ch 11 45 Jediael, Sjimris Sn, og hans Broder Tiziten Joha; 1Ch 11 46 Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Snner; Moa biten Jitma; 1Ch 11 47 Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba. 1Ch 12 1 Flgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han mtte holde sig skjult for Saul, Kisj's Sn. De hrte til Heltene, som hjalp til i Kampen ; 1Ch 12 2 de var vbnet med Bue og vet i Stenkast og Pileskydning bde med hjre og venstre Hnd; de hrte til Sauls Brdre, Benjaminiterne. 1Ch 12 3 Deres Overhoved var Ahiezer; dernst Joasj, Sjema'as Sn, fr a Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Snner, Beraka, Jehu fra Anatot, 1Ch 12 4 Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Hvedsma nd over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera, 1Ch 12 5 El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif, 1Ch 12 6 Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiter ne, 1Ch 12 7 Joela og Zebadja, Snner af Jeroham fra Gedor. 1Ch 12 8 Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, vede Kri gsmnd, vbnet med Skjold og Spyd; de var som Lver at se p og rappe som Gazellerne p Bj ergene. 1Ch 12 9 Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tr edje, 1Ch 12 10 Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte, 1Ch 12 11 Attaj den sjette, Eliel den syvende, 1Ch 12 12 Johanan den ottende, Elzabad den niende, 1Ch 12 13 Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte. 1Ch 12 14 De var Anfrere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog d et op med hundrede, den strste med tusind. 1Ch 12 15 Det var dem, der gik over Jordan i den frste Mned, engang den overalt var get over sine Bredder, og slog alle Dalboerne p Flugt bde mod st og Vest. 1Ch 12 16 Engang kom nogle Benjaminiter og Judere til David i Klipp eborgen; 1Ch 12 17 David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kom mer til mig i fredelig Hensigt, for at hjlpe mig, er jeg af Hjertet rede til at gr e flles Sag med eder; men er det for at forrde mig til mine Fjender, sknt der ikke er Uret i mine Hnder, da se vore Fdres Gud til og straffe det!" 1Ch 12 18 S ifrte nden sig Amasaj, de tredives Anfrer, og han sagde: " For dig, David, og med dig, Isajs Sn! Fred, Fred vre med dig, og Fred med dine Hjlp ere, thi dig hjlper din Gud!" Da tog David imod dem og satte dem i Spidsen for Kr igerskaren.

1Ch 12 19 Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang ha n sammen med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem til Hjlp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt Rdslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore Hoveder, hvis han gr over til sin Herre Saul!" 1Ch 12 20 Da han s drog til Ziklag, gik flgende Manassiter over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der var Overhov eder for Slgter i Manasse; 1Ch 12 21 de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var all e dygtige Krigere og blev Frere i Hren. 1Ch 12 22 Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjlpe ham, s d et til sidst blev en stor Hr, stor som Guds Hr. 1Ch 12 23 Flgende er Tallene p Frerne for de vbnede Krigere, der kom t il David i Hebron for at gre ham til Konge i Sauls Sted efter HERRENs Bud: 1Ch 12 24 Af Judere, der har Skjold og Spyd, 6800 vbnede Krigere; 1Ch 12 25 af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte; 1Ch 12 26 af Leviterne 4600, 1Ch 12 27 dertil verstenover Arons Slgt, Jojada, fulgt af 3700, 1Ch 12 28 og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fdrenehus, 22 Fre re; 1Ch 12 29 af Benjaminiterne, Sauls Brdre, 3000, men de fleste af de m holdt endnu fast ved Sauls Hus; 1Ch 12 30 af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mnd i deres Fdrenehuse; 1Ch 12 31 af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mnd, der skulde g hen og gre David til Konge; 1Ch 12 32 af Issakariterne, der forstod sig p Tiderne, s de sknnede, hvad Israel havde at gre, 200 Frere og alle deres Brdre, der stod under dem; 1Ch 12 33 af Zebulon 50.000, vede Krigere, udrustet med alle Hnde Vbe n, med een Vilje rede til Kamp; 1Ch 12 34 af Naftali 1.000 Frere, fulgt af 37.000 Mnd med Skjold og Spyd; 1Ch 12 35 af Daniterne 28.600, udrustede Mnd; 1Ch 12 36 af Aser 40.000, vede Krigere, rustet til Kamp; 1Ch 12 37 fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mnd med alle Hnde Krigsvben. 1Ch 12 38 Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til Hebron for at gre David til Konge over hele Israel; men ogs det vrige Israel va r endrgtigt med til at gre David til Konge. 1Ch 12 39 De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres Brdre havde forsynet dem; 1Ch 12 40 ogs de, der boede i deres Nrhed lige til Issakar, Zebulon og Naftali, bragte dem Levnedsmidler p sler, Kameler, Muldyr og Okser, Fdevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie, Hornkvg og Smkvg i Mngde; thi der var Glde i Is rael. 1Ch 13 1 Efter at have rdfrt sig med Tusindfrerne og Hundredefrerne, alle versterne, 1Ch 13 2 sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykke s eder godt, og det er HERREN vor Guds Vilje, lad os s sende Bud til vore Brdre, d er er tilbage i alle Israels Landsdele, og ligeledes til Prsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres Grsmarker, at de skal samles hos os, 1Ch 13 3 for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls Dage spurgte vi ikke om den." 1Ch 13 4 Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gre, thi alt Folket fandt Forslaget rigtigt. 1Ch 13 5 S samlede David bele Israel lige fra Sjihor i gypten til E gnen ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim. 1Ch 13 6 Derp drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til KirjatJearim i Juda for der at hente Gud HERRENs Ark, over hvilken hans Navn er nvnet, han, som troner over Keruberne. 1Ch 13 7 De frte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus p en ny Vogn, o

g Uzza og Ajo krte Vognen. 1Ch 13 8 David og hele Israel legede af alle Krfter for Guds syn ti l Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter. 1Ch 13 9 Men da de kom til Kidons Trskeplads, rakte Uzza Hnden ud f or at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede. 1Ch 13 10 Da blussede HERRENs Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi han rakte Hnden ud mod Arken, og han dde p Stedet for Guds syn. 1Ch 13 11 Men David grmmede sig over, at HERREN havde tilfjet Uzza e t Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag. 1Ch 13 12 Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg da lade Guds Ark komme hen hos mig!" 1Ch 13 13 Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, m en lod den stte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus. 1Ch 13 14 Guds Ark blev s i Obed-Edoms Hus tre Mneder, og HERREN vel signede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var. 1Ch 14 1 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedert rer og tillige Murere og Tmmermnd for at bygge ham et Hus. 1Ch 14 2 Da sknnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt o ver Israel og hjnet hans Kongedmme for sit Folk Israels Skyld. 1Ch 14 3 David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede fle re Snner og Dtre. 1Ch 14 4 Navnene p de Brn, han fik i Jerusalem, er flgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo, 1Ch 14 5 Jibhar, Elisjua, Elpelet, 1Ch 14 6 Noga, Nefeg, Jaf1a, 1Ch 14 7 Elisjama, Be'eljada og Elifelet. 1Ch 14 8 Men da Fiilisterne hrte, at David var salvet til Konge ov er hele Israel, rykkede de alle ud for at sge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at mde dem, 1Ch 14 9 medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen. 1Ch 14 10 David rdspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne ? Vil du give dem i min Hnd?" Og HERREN svarede ham: "Drag op, thi jeg vil give d em i din Hnd!" 1Ch 14 11 S drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da s agde David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hnd, som Vand bryder igen nem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim. 1Ch 14 12 Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bd, at de s kulde opbrndes. 1Ch 14 13 Men Filisterne bredte sig p ny i Dalen. 1Ch 14 14 Da David atter rdspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke eft er dem, men omg dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene. 1Ch 14 15 Nr du da hrer Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal d u drage i Kamp, thi s er Gud draget ud foran dig for at sl Filisternes Hr." 1Ch 14 16 David gjorde, som Gud bd, og de slog Filisternes Hr fra Gi beon til hen imod Gezer. 1Ch 14 17 Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN Iod Fr ygt for ham komme over alle Hedningefolkene. 1Ch 15 1 Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et Sted, idet han rejste den et Telt 1Ch 15 2 Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Levitern e m bre Guds Ark, thi dem har HERREN udvalgt til at bre Guds Ark og til at gre Tjene ste for ham til evig Tid." 1Ch 15 3 Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at fre HERRE Ns Ark op til det Sted, han havde beredt den. 1Ch 15 4 Og David samlede Arons Snner og Leviterne: 1Ch 15 5 Af Kehatiterne versten Uriel og hans Brdre, 120; 1Ch 15 6 af Merariterne versten Asaja og hans Brdre, 220; 1Ch 15 7 af Gersoniterne versten Joel og hans Brdre, 130; 1Ch 15 8 af Elizafans Snner versten Sjemaja og hans Brdre, 200; 1Ch 15 9 af Hebrons Snner versten Eliel og hans Brdre, 80;

1Ch 15 10 af Uzziels Snner versten Amminadab og hans Brdre, 112. 1Ch 15 11 S lod David Prsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel, Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde 1Ch 15 12 og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fdrene huse; helliger eder tillige med eders Brdre og fr HERRENs, Israels Guds, Ark op ti l det Sted, jeg har beredt den; 1Ch 15 13 det var jo, fordi I ikke var med frste Gang, at HERREN vo r Gud tilfjede os et Brud; thi vi sgte ham ikke p rette Mde." 1Ch 15 14 S helligede Prsferne og Leviterne sig for at fre HERRENs, I sraels Guds, Ark op; 1Ch 15 15 og Levis Snner lftede med Brestngerne Guds Ark op p Skuldrene , som Moses havde pbudt efter HERRENS Ord. 1Ch 15 16 Fremdeles bd David Leviternes verster at lade deres Brdre S angerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og Cymbler og lade hje Jubeltoner klinge. 1Ch 15 17 S lod Leviterne Heman, Joels Sn, og af hans Brdre Asaf, Ber ekjas Sn, og af deres Brdre Merariterne Etan, Husjajas Sn, stille sig op 1Ch 15 18 og ved Siden af dem deres Brdre af anden Rang Zekarja, Uz ziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja, Elipelehu og Miknejahu og Drvogterne Obed-Edom og Je'iel; 1Ch 15 19 Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille p Kobbercymble r, 1Ch 15 20 Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'ase ja og Benaja p Harper al-alamot; 1Ch 15 21 Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skul de lede Sangen med Citre al-hassjeminit; 1Ch 15 22 Konanja, Leviternes verste over dem, der bar, skulde lede disse, da han forstod sig derp; 1Ch 15 23 Berekja og Elkana skulde vre Drvogtere ved Arken; 1Ch 15 24 Prsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, B enaja og Eliezer skulde blse i Trompeterne foran Guds Ark; og Obed-Edom og Jehija skulde vre Drvogtere ved Arken. 1Ch 15 25 Derp drog David, Israels ldste og Tusindfrerne hen for unde r Festglde at lade HERRENs Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus, 1Ch 15 26 og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts Ark, of rede man syv Tyre og syv Vdre. 1Ch 15 27 David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David var ifr t en linned Efod. 1Ch 15 28 Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under Festjub el og til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og Citerspil. 1Ch 15 29 Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, s Sauls Datt er Mikal ud af Vinduet, og da hun s Kong David springe og danse, ringeagtede hun ham i sit Hjerte. 1Ch 16 1 De frte s Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Te lt, David havde rejst den; og de ofrede Brndofre og Takofre for Guds syn. 1Ch 16 2 Og da David var frdig med Brndofrene og Takofrene, velsign ede han Folket i HERRENs Navn 1Ch 16 3 og uddelte til hver enkelt Israelit, bde Mand og Kvinde, en Brdskive, et Stykke Kd og en Rosinkage. 1Ch 16 4 Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud; 1Ch 16 5 Asaf var Leder, og nst efter ham kom Zekarja, s Uzziel, Sj emiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Cit re, medens Asaf lod Cymblerne klinge, 1Ch 16 6 og Prsterne Benaja og Jahaziel stadig blste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark. 1Ch 16 7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for frste Gang Asaf og hans Brdre at lovsynge HERREN. 1Ch 16 8 Pris HERREN, pkald hans Navn, gr hans Gerninger kendte bla

ndt Folkeslag! 1Ch 16 9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere, 1Ch 16 10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glde sig, I, s om sger HERREN, 1Ch 16 11 sprg efter HERREN og hans Magt, sg bestandig hans syn; 1Ch 16 12 kom i Hu de Undere, han ved, hans Tegn og hans Munds Domm e, 1Ch 16 13 I, hans Tjener, Israels Sd. hans udvalgte, Jakobs Snner! 1Ch 16 14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme nr ud over Jorden; 1Ch 16 15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slgter sit Til sagn, 1Ch 16 16 Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak: 1Ch 16 17 han holdt dem i Hvd som Ret for Jakob, en evig Pagt for I srael, 1Ch 16 18 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders A rvelod." 1Ch 16 19 Da de kun var en liden Hob, kun f og fremmede der, 1Ch 16 20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, 1Ch 16 21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger: 1Ch 16 22 "Rr ikke mine Salvede, gr ikke mine Profeter ondt!" 1Ch 16 23 Syng for HERREN, al Jorden, fortl om hans Frelse Dag efte r dag; 1Ch 16 24 kundgr hans re blandt Folkene, hans Undere blandt alle Fol keslag! 1Ch 16 25 Thi stor og hjlovet er HERREN, forfrdelig over alle Guder; 1Ch 16 26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himle ns Skaber. 1Ch 16 27 For hans syn er Hjhed og Hder, Pris og Fryd i hans Helligdo m. 1Ch 16 28 Giv HERREN, I Folkeslags Slgter, giv HERREN re og Pris, 1Ch 16 29 giv HERREN hans Navns re, bring Gaver og kom for hans syn, tilbed HERREN i helligt Skrud, 1Ch 16 30 bv for hans syn, al Jorden! Han grundfsted Jorden, den rokk es ikke. 1Ch 16 31 Himlen glde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "H ERREN har vist, han er Konge!" 1Ch 16 32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad de n brer. 1Ch 16 33 Da fryder sig Skovens Trer for HERRENs syn, thi han kommer , han kommer at dmme Jorden. 1Ch 16 34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evi ndelig! 1Ch 16 35 Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fr a Folkene, at vi m love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!" 1Ch 16 36 Lovet vre HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed ! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!" 1Ch 16 37 S lod han Asaf og hans Brdre blive der foran HERRENs Pagts Ark for altid at gre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov; 1Ch 16 38 og Obed-Edom, Jedituns Sn, og Hosa med deres Brdre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Drvogtere. 1Ch 16 39 Men Prsten Zadok og hans Brdre Prsterne lod han blive foran HERRENs Bolig p Oerhjen i Gibeon 1Ch 16 40 for daglig, bde Aften og Morgen, at ofre HERREN Brndofre p Brndofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde plagt Israe l; 1Ch 16 41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de vrige fr nvnte udv algte Mnd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!" 1Ch 16 42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der sp illede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Snner var Drvogtere.

1Ch 16 43 Derp gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem fo r at velsigne sit Hus. 1Ch 17 1 Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan : "Se, jeg har et Cedertrshus at bo i, men HERRENs Pagts Ark har Plads i et Telt! " 1Ch 17 2 Natan svarede David: "Gr alt, hvad din Hu str til, thi Gud er med dig!" 1Ch 17 3 Men samme Nat kom Guds Ord til Natan sledes: 1Ch 17 4 "G hen og sig til min Tjener David: S siger HERREN: Ikke d u skal bygge mig det Hus, jeg skal bo i! 1Ch 17 5 Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag je g frte Israeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt. 1Ch 17 6 Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israel iterne, sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertrshus? 1Ch 17 7 Sig derfor til min Tjener David: S siger Hrskarers HERRE: Jeg tog dig fra Grsgangen, fra din Plads bag Smkvget til at vre Fyrste over mit Folk Israel, 1Ch 17 8 og jeg var med dig, overalt hvor du frdedes, og udryddede alle dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de strstes p Jorden 1Ch 17 9 og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, s d et kan blive boende p sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin Ro, og uden a t Voldsmnd mere skal delgge det som tidligere, 1Ch 17 10 dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg v il underkue alle dine Fjender. S kundgr jeg dig nu: Et Hus vil HERREN bygge dig! 1Ch 17 11 Nr dine Dage er omme og du vandrer til dine Fdre, vil jeg efter dig oprejse din Sd, en af dine Snner, og grundfste hans Kongedmme. 1Ch 17 12 Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfste hans Tron e evindelig. 1Ch 17 13 Jeg vil vre ham en Fader, og han skal vre mig en Sn; og min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din Forgnger; 1Ch 17 14 jeg vil indstte ham i mit Hus og mit Kongedmme til evig Ti d, og hans Trone skal st fast til evig Tid!" 1Ch 17 15 Alle disse Ord og hele denne benbaring meddelte Natan Dav id. 1Ch 17 16 Da gik Kong David ind og dvlede for HERRENs syn og sagde: "Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig s vidt? 1Ch 17 17 Men det var dig ikke nok o Gud, du gav ogs din Tjeners Hu s Forjttelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slgter, Gud HERRE! 1Ch 17 18 Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tj ener, 1Ch 17 19 HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod derti l, gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting, 1Ch 17 20 HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, ef ter alt hvad vi har hrt med vore rer. 1Ch 17 21 Og hvor p Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et F olk, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig et Navn og udfre store og frygtelige Gerninger ved at drive andre Folkeslag bort foran sit F olk, det, du udfriede fra gypten? 1Ch 17 22 Du har grundfstet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid, og du, HERRE, er blevet deres Gud. 1Ch 17 23 S lad da, HERRE, den Forjttelse, du udtalte om din Tjener og hans Hus, glde til evig Tid og gr, som du sagde! 1Ch 17 24 Da skal dit Navn st fast og blive stort til evig Tid, s ma n siger: Hrskarers HERRE, Israels Gud, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal st fast for dit syn. 1Ch 17 25 Thi du, min Gud, har benbaret for din Tjener: Jeg vil byg ge dig et Hus! Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for dit syn. 1Ch 17 26 Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener denne Forjttelse,

1Ch 17 27 s lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid m st fast for dit syn. Thi du, HERRE, har velsignet det, og det bliver velsignet evindelig!" 1Ch 18 1 Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han fratog Filisterne Gat med Smbyer. 1Ch 18 2 Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids skatskyldige Understter. 1Ch 18 3 Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nrheden af Hamat, da han var draget ud for at underlgge sig Egnene ved Eufratfloden. 1Ch 18 4 David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Ma nd Fodfolk og lod alle Hestene lamme p hundrede nr, som han sknede. 1Ch 18 5 Og da Aramerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til Hjlp, slog David 22.000 Mand af Aramerne. 1Ch 18 6 Derp indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og A ramerne blev Davids skatskyldige Understter. Sledes gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem. 1Ch 18 7 Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde bret, og bragte dem til Jerusalem; 1Ch 18 8 og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortfrte David Ko bber i store Mngder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Sjlerne og Kobbersagerne lave. 1Ch 18 9 Men da Kong To'u af Hamat hrte, at David havde slet hele K ong Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt, 1Ch 18 10 sendte han sin Sn Hadoram til Kong David for at hilse p ha m og lyknske ham til, at han havde kmpet med Hadar'ezer og slet ham - Hadar'ezer ha vde nemlig ligget i Krig med To'u - og han medbragte alle Hnde Slv-, Guld og Kobbe rsager. 1Ch 18 11 Ogs dem helligede Kong David HERREN tillige med det Slv og Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab, Ammoniterne, Filistern e og Amalek. 1Ch 18 12 Og Absjaj, Zerujas Sn, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand; 1Ch 18 13 derp indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev Davids Understter. Sledes gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem. 1Ch 18 14 Og David var Konge over hele Israel, og han vede Ret og R etfrdighed mod hele sit Folk. 1Ch 18 15 Joab, Zerujas Sn, var sat over Hren; Josjafat, Ahiluds Sn, var Kansler; 1Ch 18 16 Zadok, Ahitubs Sn, og Abimelek, Ebjatars Sn, var Prster; Sj avsja var Statsskriver; 1Ch 18 17 Benaja, Jojadas Sn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Snner var de ypperste ved Kongens Side. 1Ch 19 1 Nogen Tid efter dde Ammoniternes Konge Nahasj, og hans Sn Hanun blev Konge i hans Sted. 1Ch 19 2 Da tnkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Sn, Venlighe d, thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at vise ham Del tagelse i Anledning at hans Faders Dd. Men da Davids Mnd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise ham Deltagelse, 1Ch 19 3 sagde Ammoniternes Hvdinger til Hanun: "Tror du virkelig, det er for at hdre din Fader, at David sender Bud og viser dig Deltagelse? Mon i kke det er for at udforske og delgge Landet og udspejde det, at hans Folk kommer t il dig?" 1Ch 19 4 Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deres Klder skre af til Skridtet, og derp lod han dem g. 1Ch 19 5 Da David fik Efterretning om Mndenes Behandling, sendte h an dem et Bud i Mde; thi Mndene var blevet grovelig forhnet; og Kongen lod sige: "B liv i Jeriko, til eders Skg er vokset ud!" 1Ch 19 6 Men da Ammoniterne s, at de havde lagt sig for Had hos Da vid, sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter Slv for at leje Vogne og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba; 1Ch 19 7 og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Fo lk, og de kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havde Ammoniterne samlet

sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp. 1Ch 19 8 Da David hrte det, sendte han Joab af Sted med hele Hren o g Krnetropperne. 1Ch 19 9 Ammoniterne rykkede s ud og stillede sig op til Kamp ved Byens Port, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv p ben Mark. 1Ch 19 10 Da Joab s, at Angreb truede ham bde forfra og bagfra, gjor de han et Udvalg blandt alt Israels udsgte Mandskab og tog Stilling over for Arame rne, 1Ch 19 11 medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder A bsjaj, og de tog Stilling over for Ammoniterne. 1Ch 19 12 Og han sagde: "Hvis Aramerne bliver mig for strke, skal du ile mig til Hjlp; men bliver Ammoniterne dig for strke, skal jeg hjlpe dig. 1Ch 19 13 Tag Mod til dig og lad os tappert vrge vort Folk og vor G uds Byer - s fr HERREN gre, hvad ham tykkes godt!" 1Ch 19 14 Derp rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramerne , og de flygtede for ham. 1Ch 19 15 Og da Ammoniterne s, at Aramerne tog Flugten, flygtede ogs de forhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derp kom Joab til Jerusalem. 1Ch 19 16 Men da Aramerne s, at de var slet af Israel, sendte de Bud og fik Aramerne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak, Hadar'ezers Hrfrer, i S pidsen. 1Ch 19 17 Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel , satte over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til Kamp mod Ar amerne, og de angreb ham. 1Ch 19 18 Men Aramerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.0 00 Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; ogs Hrfreren Sjofak huggede han ned. 1Ch 19 19 Da alle Hadar'ezers Lydkonger s, at de var slet af Israel, sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aramerne vilde ikke hjlpe Ammo niterne mere. 1Ch 20 1 Nste r, ved den Tid Kongerne drager i Krig, frte Joab Krigs hren ud og hrgede Ammoniternes Land; derp drog han hen og belejrede Rabba. David bl ev derimod selv i Jerusalem. Og Joab indtog Rabba og delagde det. 1Ch 20 2 Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at d en var af Guld og vejede en Talent; der var en delsten p den, og den blev sat p Dav ids Hoved. Et vldigt Bytte fra Byen frte han med sig, 1Ch 20 3 og Indbyggerne slbte han bort og satte dem til Savene, Je rnhakkerne og kserne. Sledes gjorde han ved alle Ammonifemes Byer. Derp vendte Davi d og hele Hren tilbage til Jerusalem. 1Ch 20 4 Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af Rafaslgten, og de blev unde rkuet. 1Ch 20 5 Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs Sn, nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage var som en Vverbom. 1Ch 20 6 Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kmpe stor Man d med seks Fingre p hver Hnd og seks Ter p hver Fod, i alt fire og tyve; han var ogs af Rafaslgten. 1Ch 20 7 Han hnede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Sn af Davi ds Broder Sjim'a, ham ned. 1Ch 20 8 Disse var af Rafaslgten i Gat; de faldt for Davids og han s Mnds Hnd. 1Ch 21 1 Satan trdte op mod Israel og ggede David til at holde Mand tal over Israel. 1Ch 21 2 David sagde da til Joab og Hrfrerne: "Drag ud og tl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan f Tallet p dem at vide!" 1Ch 21 3 Men Joab svarede: "Mtte HERREN forge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trlle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det ? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?" 1Ch 21 4 Men Joab mtte bje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig d erfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem.

1Ch 21 5 Joab opgav derp David Tallet, der var fundet ved Folketlli ngen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mnd, Juda 470.000. 1Ch 21 6 Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongen s Ord var Joab en Gru. 1Ch 21 7 Dette var ondt i Guds jne, og han slog Israel. 1Ch 21 8 Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brde, thi jeg har handlet som en stor Dre !" 1Ch 21 9 Men HERREN talede sledes til Gad, Davids Seer: 1Ch 21 10 "G hen og sig sledes til David: S siger HERREN: Jeg forelgge r dig tre Ting; vlg selv, hvilken jeg skal lade times dig!" 1Ch 21 11 Gad kom da til David og sagde til ham: "S siger HERREN: Vl g! 1Ch 21 12 Vlger du tre Hungersndsr, eller vil du i tre Mneder flygte f or dine Fjender og dine Avindsmnds Svrd, eller skal der komme tre Dage med HERRENs Svrd og Pest i Landet, i hvilke HERRENs Engel spreder delggelse i hele Israels Omrd e? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!" 1Ch 21 13 David svarede Gad: "Jeg er i sre stor Vnde - lad mig s fald e i HERRENs Hnd, thi hans Barmhjertighed er sre stor; i Menneskehnd vil jeg ikke fa lde!" 1Ch 21 14 S sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel dde 70.000 Mennesker. 1Ch 21 15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at delgge det. Me n lige som han skulde til at delgge Byen, s HERREN til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at delgge: "Nu er det nok, drag din Hnd tilbage!" HE RRENs Engel stod da ved Jebusiten Ornans Trskeplads. 1Ch 21 16 Da David lftede sit Blik og s HERRENs Engel st mellem Himme l og Jord med draget Svrd i Hnd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de ldste, der v ar kldt i Sk, p deres Ansigt; 1Ch 21 17 og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tlles? Det er mig, der har syndet, og sre ilde har jeg handlet; men Frene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad din Hnd dog ramme mig og mit Fdre nehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!" 1Ch 21 18 Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David g op og rejse HERREN et Alter p Jebusiten Ornans Trskeplads. 1Ch 21 19 Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRE Ns Navn. 1Ch 21 20 Da Ornan vendte sig om, s han Kongen og hans fire Snner, d er var hos ham, komme gende. Ornan var ved at trske Hvede. 1Ch 21 21 Og David nede hen til Ornan, og da Ornan s op og fik je p Da vid,forlodhanTrskepladsen og kastede sig p sit Ansigt til Jorden for ham. 1Ch 21 22 Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Trskeplads, fo r at jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig d en, at Folkett m blive friet fra Plagen!" 1Ch 21 23 Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brndofre, Trskeslderne til Brndse l og Hveden til Afgrdeoffer; jeg giver det hele!" 1Ch 21 24 - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil kbe det for fuld Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et B rndoffer, som intet koster mig!" 1Ch 21 25 S gav David Ornan Guld til en Vgt af 600 Sekel for Pladsen ; 1Ch 21 26 og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brndofre o g Takofre; og da han rbte til HERREN, svarede HERREN ham ved at lade Ild falde ne d fra Himmelen p Brndofferalteret, 1Ch 21 27 Og p HERRENs Bud stak Engelen sit Svrd i Balgen igen. 1Ch 21 28 P den Tid ofrede David p Jebusiten Ornans Trskeplads, fordi han havde set, at HERREN havde svaret ham der; 1Ch 21 29 men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i rkenen, og Brnd offeralteret stod p den Tid p Offerhjen i Gibeon.

1Ch 21 30 Men David kunde ikke g hen og sge Gud foran Alteret, thi h an var rdselsslagen over HERRENs Engels Svrd. 1Ch 22 1 Da sagde David: "Her skal Gud HERRENs Hus st, her skal Is raels Brndofferalter st!" 1Ch 22 2 David bd s, at man skulde samle alle de fremmede, som boed e i Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge Kvadersten til Opfrels en af Guds Hus; 1Ch 22 3 fremdeles anskaffede David Jern i Mngde til Nagler p Portf ljene og til Kramper, en umdelig Mngde Kobber 1Ch 22 4 og tallse Cederbjlker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte David Cederbjlker i Mngde. 1Ch 22 5 Thi David tnkte: "Min Sn Salomo er ung og uudviklet, men H uset, som skal bygges HERREN, skal vre stort og mgtigt, for at det kan vinde Navnk undighed og Ry i alle Lande; jeg vil trffe Forberedelser for ham." Og David traf store Forberedelser, fr han dde. 1Ch 22 6 Derp lod han sin Sn Salomo kalde og bd ham bygge HERREN, Is raels Gud, et Hus. 1Ch 22 7 Og David sagde til Salomo: "Min Sn! Jeg havde selv i Sind e at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; 1Ch 22 8 men da kom HERRENs Ord til mig sledes: Du har udgydt mege t Blod og frt store brige; du m ikke bygge mit Navn et Hus, thi du har udgydt mege t Blod p Jorden for mit syn. 1Ch 22 9 Se, en Sn skal fdes dig; han skal vre en Fredens Mand, og j eg vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans Navn skal vre Sal omo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans Dage. 1Ch 22 10 Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal vre mig en Sn, og jeg vil vre ham en Fader, og jeg vil grundfste hans Kongedmmes Trone over Israe l til evig Tid! 1Ch 22 11 S vre da HERREN med dig, min Sn, at du m f Lykke til at bygge HERREN din Guds Hus, sledes som han har forjttet om dig. 1Ch 22 12 Mtte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt, s han kan stt e dig over Israel og du kan holde HERREN din Guds Lov! 1Ch 22 13 S vil det g dig vel nr du nje holder Anordningerne og Lovbud ene, som HERREN bd Moses at plgge Israel. Vr frimodig og strk, frygt ikke og tab ikke Modet! 1Ch 22 14 Se, med stor Mje har jeg til HERRENs Hus tilvejebragt 100 .000 Talenter Guld og en Million Talenter Slv og desuden Kobber og Jern, som ikke er til at veje, s meget er der; dertil har jeg tilvejebragt Bjlker og Sten; og du skal srge for flere. 1Ch 22 15 En Mngde Arbejdere str til din Rdighed, Stenhuggere, Murere , Tmrere og alle Slags Folk, der forstr sig p Arbejder af enhver Art. 1Ch 22 16 Af Guld, Slv, Kobber og Jern er der umdelige Mngder til Ste de - s tag da fat, og HERREN vre med dig!" 1Ch 22 17 Og David bd alle Israels verster hjlpe hans Sn Salomo og sag de: 1Ch 22 18 "Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hnd, og Landet er underlagt HERREN og hans Folk; 1Ch 22 19 s giv da eders Hjerter og Sjle hen til at sge HERREN eders Gud og tag fat p at bygge Gud HERRENs Helligdom, s at HERRENs Pagts Ark og Guds he llige Ting kan fres ind i Huset, der skal bygges HERRENS Navn." 1Ch 23 1 Da David var blevet gammel og mt af Dage, gjorde han sin Sn Salomo til Konge over Israel. 1Ch 23 2 Han samlede alle Israels verster og Prsterne og Leviterne. 1Ch 23 3 Og Leviterne blev talt fra Trediversalderen og opefter, o g deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000. 1Ch 23 4 "Af dem," sagde han, "skal 24000 forest Arbejdet ved HERR ENs Hus, 6000 vre Tilsynsmnd og Dommere, 1Ch 23 5 4000 vre Drvogtere og 4000 love HERREN med de instrumenter , jeg har ladet lave til Lovsangen."

1Ch 23 6 Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Snner Gerson, Kehat og Merari. 1Ch 23 7 Til Gersoniterne hrte: Ladan og Sjim'i; 1Ch 23 8 Ladans Snner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, t re; 1Ch 23 9 Sjim'is Snner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var Ove rhoveder for Ladans Fdrenehuse. 1Ch 23 10 Sjim'is Snner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire v ar Sjim'is Snoer. 1Ch 23 11 Jahat var Overhoved og Ziza den nste; Je'usj og Beri'a ha vde ikke mange Snner og regnedes derfor for eet Fdrenehus, eet Embedsskifte. 1Ch 23 12 Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire; 1Ch 23 13 Amrams Snner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med si ne Snner til at helliges som hjhellig til evig Tid, til at tnde Offerild for HERREN s syn, til at tjene ham og velsigne i hans Navn til evig Tid. 1Ch 23 14 Den Guds Mand Moses's Snner regnedes derimod til Levis St amme. 1Ch 23 15 Moses's Snner: Gersom og Eliezer; 1Ch 23 16 Gersoms Snner; Sjubael, som var Overhoved; 1Ch 23 17 Eliezers Snner: Rehabja, som var Overhoved; andre Snner ha vde Eliezer ikke, men Rehabjas Snner var overmde talrige. 1Ch 23 18 Jizhars Snner: Sjelomit, som var Overhoved. 1Ch 23 19 Hebrons Snner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den ande n, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde. 1Ch 23 20 Uzziels Snner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den a nden. 1Ch 23 21 Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Snner: El'azar og Ki sj. 1Ch 23 22 El'azar efterlod sig ved sin Dd ingen Snner, men kun Dtre, som deres Brdre, Kisj's Snner, gtede. 1Ch 23 23 Musjis Snner: Mali, Eder og Jeremot, tre. 1Ch 23 24 Det var Levis Snner efter deres Fdrenebuse, Overhovederne for Fdrenehusene, de, som mnstredes ved Optlling af Navnene, Hoved for Hoved, de, s om udfrte Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus, fra Tyversalderen og opefter. 1Ch 23 25 Thi David tnkte: "HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Fo lk Ro og taget Boligi Jerusalem for evigt; 1Ch 23 26 derfor behver Leviterne heller ikke mere at bre Boligen og alle de Ting, som hrer til dens Tjeneste." 1Ch 23 27 (Iflge Davids sidste Forordninger regnes Tallet p Levitern e fra Tyversalderen og opefter). 1Ch 23 28 Men deres Plads er ved Arons Snners Side, for at de kan u dfre Tjenesten i HERRENs Hus; de skal tage sig af Forgrdene, Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der skal udfres i Guds Hus; 1Ch 23 29 de skal srge for Skuebrdene, Melet til Afgrdeofrene, de usy rede Fladbrd, Panden, Dejgen og alle Rum- og Lngdeml; 1Ch 23 30 hver Morgen skal de st og love og prise HERREN, liges om A ftenen, 1Ch 23 31 og hver Gang der ofres Brndofre til HERREN p Sabbaterne, N ymnedagene og Hjtiderne; i det fastsatte Antal efter den for dem gldende Forskrift skal de altid st for HERRENs syn. 1Ch 23 32 Sledes skal de tage Vare p, hvad der er at varetage ved ben baringsteltet og ved det hellige og hjlpe deres Brdre, Arons Snner, med Tjenesten i HERRENs Hus. 1Ch 24 1 Arons Snner, delte i Skifter, var: Arons Snner Nadab, Abih u, Eleazar og Itamar; 1Ch 24 2 Nadab og Abihu dde fr deres Fader uden at efterlade sig Sno er, men Eleazar og Itamar fik Prstevrdigheden. 1Ch 24 3 David tillige med Zadok af Eleazars Snner og Ahimelek af Itamars Snner inddelte dem efter deres Embedsskifter ved deres Tjeneste. 1Ch 24 4 Og da det viste sig, at Eleazars Snner havde flere Overho

veder end Itamars, delte de dem sledes, at Eleazars Snner fik seksten Overhoveder over deres Fdrenebuse. Itamars Snner otte. 1Ch 24 5 Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der fandtes hellige verster og Guds verster bde iblandt Eleazars og Itamars Snner. 1Ch 24 6 Skriveren Sjemaja, Netan'els Sn af Levis Slgt, optegnede d em i Psyn af Kongen, versterne, Prsten Zadok, Ahimelek, Ebjatars Sn, og Overhovedern e for Prsternes og Leviternes Fdrenebuse. Der udtoges eet Fdrenehus af Itamar for h vert to af Eleazar. 1Ch 24 7 Det frste Lod traf Jojarib, det andet Jedaja, 1Ch 24 8 det tredje Harim, det fjerde Seorim, 1Ch 24 9 det femte Malkija, det sjette Mijjamin, 1Ch 24 10 det syvende Hakkoz, det ottende Abija, 1Ch 24 11 det niende Jesua, det tiende Sjekanja, 1Ch 24 12 det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim, 1Ch 24 13 det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al, 1Ch 24 14 det femtende Bilga, det sekstende Immer, 1Ch 24 15 det syttende Hezir, det attende Happizzez, 1Ch 24 16 det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel, 1Ch 24 17 det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul, 1Ch 24 18 det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende Ma'azja . 1Ch 24 19 Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste, nr de gik ind i HERRENs Hus, efter den Forpligtelse deres Fader Aron plagde dem, efter hva d HERREN, Israels Gud, havde plagt ham. 1Ch 24 20 De andre Leviter var: Af Amrams Snner Sjubael; af Sjubael s Snner Jedeja. 1Ch 24 21 Af Rehabjas Snner Jissjija, som var Overhoved. 1Ch 24 22 Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots Snner Jahat. 1Ch 24 23 Hebrons Snner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den ande n, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde. 1Ch 24 24 Uzziels Snner: Mika; af Mikas Snner Sjamir. 1Ch 24 25 Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' Snner Zekarja. 1Ch 24 26 Meraris Snner: Mali og Musji og hans Sn Uzzijas Snner. 1Ch 24 27 Meraris Sn Uzzijas Snner: Sjoham, Zakkur og Ibri. 1Ch 24 28 Af Mali El'azar, der ingen Snner havde, og Kisj; 1Ch 24 29 af Kisj Kisj's Snner: Jerame'el. 1Ch 24 30 Musjis Snner: Mali, Eder og Jerimot. Det var Leviternes E fterkommere efter deres Fdrenehuse. 1Ch 24 31 Ogs de kastede Lod ligesom deres Brdre, Arons Snner, i Psyn af Kong David, Zadok og Ahimelek og Overhovederne for Prsternes og Leviternes Fdre nehuse - Fdrenehusenes Overhoveder ligesom deres yngste Brdre. 1Ch 25 1 Derp udskilte David og Hrfrerne til Tjenesten Asafs, Hemans og Jedutuns Snner, som i profetisk Henrykkelse spillede p Citre, Harper og Cymble r; og Tallet p de Mnd, der havde med denne Tjeneste at gre, var: 1Ch 25 2 Af Asafs Snner: Zakkur, Josef, Netanja og Asar'ela, Asafs Snner under Ledelse af Asaf, der spillede i profetisk Henrykkelse under Kongens Ledelse. 1Ch 25 3 Af Jedutun: Jedutuns Snner Gedalja, Jizri, Jesja'ja, Sjim 'i, Hasjabja og Mattitja, seks, under Ledelse af deres Fader Jedutun, der i prof etisk Henrykkelse spillede p Citer, nr HERREN blev lovet og priset. 1Ch 25 4 Af Heman: Hemans Snner Bukkija, Mattanja, Uzziel, Sjubael , Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer, Josjbekasja, Malloti , Hotir og Mahaziot. 1Ch 25 5 Alle disse var Snner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord; f or at lfte hans Horn gav Gud Heman fjorten Snner og tre Dtre. 1Ch 25 6 Alle disse spillede under deres Faders Ledelse ved Sange n i HERRENs Hus p Cymbler, Harper og Citre for sledes at gre Tjeneste i Guds Hus un der Ledelse af Kongen, Asaf, Jedutun og Heman. 1Ch 25 7 Deres Tal, sammenregnet med deres Brdre, der var oplrt til at synge HERRENs Sange, var 288, kyndige Folk til Hobe.

1Ch 25 8 De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige Kr bde f or sm og for store, Mestre og Lrlinge. 1Ch 25 9 Det frste Lod traf Josef, ham selv med hans Brdre og Snner, tolv; det andet Gedalja, ham selv med hans Brdre og Snner, tolv; 1Ch 25 10 det tredje Zakkur, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 11 det fjerde Jizri, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 12 det femte Netanja, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 13 det sjette Bukkija, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 14 det syvende Jesar'ela, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 15 det ottende Jesjaja, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 16 det niende Mattanja, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 17 det tiende Sjim'i, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 18 det ellevte Uzziel, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 19 det tolvte Hasjabja, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 20 det trettende Sjubael, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 21 det fjortende Mattitja, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 22 det femtende Jeremot, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 23 det sekstende Hananja, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 24 det syttende Josjbekasja, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 25 det attende Hanani, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 26 det nittende Malloti, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 27 det tyvende Eliata, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 28 det een og tyvende Hotir, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 29 det to og tyvende Giddalti, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 30 det tre og tyvende Mahaziot, hans Snner og Brdre, tolv; 1Ch 25 31 det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans Snner og Brdre, tol v. 1Ch 26 1 Drvogternes Skifeter var flgende: af Koraiterne Mesjelemja , en Sn af Kore af Abi'asafs Snner. 1Ch 26 2 Mesjelemja havde Snner: Zekarja den frstefdte, Jediael den anden, Zebadja den tredje, Jatniel den fjerde, 1Ch 26 3 Elam den femte, Johanan den sjette og Eljoenaj den syven de. 1Ch 26 4 Obed-Edom havde Snner: Sjemaja den frstefdte, Jozabad den a nden, Joa den tredje, Sakar den fjerde, Netan'el den femte, 1Ch 26 5 Ammiel den sjette, Issakar den syvende og Pe'ulletaj den ottende; thi Gud havde velsignet ham. 1Ch 26 6 Hans Sn Sjemaja fdtes Snner, som var Herskere i deres Fdrene hus, da de var dygtige Folk. 1Ch 26 7 Sjemajas Snner var: Otni, Retael, Obed, Elzabad og hans B rdre, dygtige Folk, Elihu og Semakja; 1Ch 26 8 alle disse hrte tillige med deres Snner og Brdre til Obed-E doms Snner, dygtige Folk med Evner til Tjenesten, i alt to og tresindstyve Efterk ommere af Obed-Edom. 1Ch 26 9 Mesjelemja havde Snner og Brdre, dygtige Folk, atten. 1Ch 26 10 Hosa at Meraris Snner havde Snner: Sjimri, som var Overhov ed - thi sknt han ikke var den frstefdte, gjorde hans Fader ham til Overhoved 1Ch 26 11 Hilkija den anden, Tebalja den tredje og Zekarja den fje rde. Hosas Snner og Brdre var i alt tretten. 1Ch 26 12 Disse Drvogternes Skifter, deres Overhoveder sammen med d eres Brdre, blev Vagttjenesten overdraget, og sledes gjorde de Tjeneste i HERRENs Hus; 1Ch 26 13 og om hver enkelt Port kastede de Lod mellem sm som store , efter deres Fdrenehuse. 1Ch 26 14 Loddet for stporten ramte Sjelemja. Ogs for hans Sn Zekarja , en klog Rdgiver, kastede man Lod, og Loddet traf Nordporten. 1Ch 26 15 Por Obed-Edom traf det Sydporten og for hans Snner Forrdsk amrene. 1Ch 26 16 Og for Hosa traf Loddet Vestporten tillige med Sjalleket porten ved Vejen, der frer opad, den ene Vagtpost ved den anden.

1Ch 26 17 Mod st var der seks Leviter, mod Nord daglig fire, mod Sy d daglig tre, ved hvert af Forrdskamrene to, 1Ch 26 18 ved Parbar mod Vest var der fire ved Vejen, to ved Parba r. 1Ch 26 19 Det var Drvogternes Skifter af Koraiternes og Meraris Eft erkommere. 1Ch 26 20 Deres Brdre Leviterne, som havde Tilsyn med Guds Hus's Sk atkamre og Skatkamrene til Helliggaverne: 1Ch 26 21 Ladans Snner, Gersoniternes Efterkommere gennem Ladan, Ov erhovederne for Gersoniten Ladans Fdrenehuse: Jehieliterne. 1Ch 26 22 Jehieliternes Snner Zetam og hans Broder Joel havde Tilsy net med HERRENs Hus's Skafte. 1Ch 26 23 Af Amramiterne, Jizhariterne, Hebroniterne og Uzzieliter ne 1Ch 26 24 var Sjubael, en Sn af Moses's Sn Gersom, Overopsynsmand ov er Skattene. 1Ch 26 25 Hans fra Eliezer nedstammende Brdre: Hans Sn Rehabja, hans Sn Jesjaja, hans Sn Joram, hans Sn Zikri, hans Sn Sjelomit. 1Ch 26 26 Denne Sjelomit og hans Brdre havde Tilsynet med de Skatte af Helliggaver, som Kong David, Fdrenehusenes Overhoveder, Tusind- og Hundredfrer ne og Hrfrerne havde helliget 1Ch 26 27 de havde helliget dem af Krigsbyttet til Hjlp ved Bygning en at HERRENs Hus 1Ch 26 28 og med alt, hvad Seeren Samuel, Saul, Kisj's Sn, Abner, N ers Sn, og Joab, Zerujas Sn, havde helliget; alt, hvad der var helliget, var betro et Sjelomit og hans Brdre. 1Ch 26 29 Af Jizhariteme udtoges Honanja og hans Snner til Arbejdet ude i Israel som Fogeder og Dommere. 1Ch 26 30 Af Hebroniterne var Hasjabja og hans Brdre, 1700 dygtige Folk, sat til at varetage alt, hvad der vedrrte HERRENs Tjeneste og Kongens Tjene ste i Israel vesten for Jordan. 1Ch 26 31 Til Hebroniterne hrte Jerija, Overhovedet forHebroniterne , efter deres Nedstamning, efter Fdrenehusene - i Davids fyrretyvende Regeringsr b lev der ivrksat en Undersgelse angende dem, og der fandtes dygtige Folk iblandt dem i Ja'zer i Gilead 1Ch 26 32 og hans Brdre, 2700 dygtige Folk, Overhoveder for Fdrenehu sene; dem satte Kong David over Rubeniteme, Gaditerne og Manasses halve Stamme t il at varetage alle Sager, som vedrrte Gud og Kongen. 1Ch 27 1 Israeliterne efter deres Tal: Fdrenehusenes Overhoveder, Tusind- og Hundredfrerne og deres Fogeder, som tjente Kongen i alle Sager vedrrend e Skifterne, de, der skiftevis trdte til og fra hver Mned hele ret rundt, hvert Ski fte p 24000 Mand: 1Ch 27 2 Over det frste Skifte, den frste Mneds Skifte stod Isjba'al , Zabdiels Sn - til hans Skifte hrte 24000 Mand 1Ch 27 3 af Perez's Efterkommere, Overhoved for alle Hrfrerne; det var den frste Mned. 1Ch 27 4 Over den anden Mneds Skifte stod Ahohiten El'azar, Dodajs Sn; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 5 Den tredje Hrfrer, ham i den tredje Mned, var Benaja, Ypper steprsten Jojadas Sn; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 6 Denne Benaja var Helten blandt de tredive og stod i Spid sen for de tredive, og ved hans Skifte var hans Sn Ammizabad. 1Ch 27 7 Den fjerde, ham i den fjerde Mned, var Joabs Broder Asa'e l og efter ham hans Sn Zebadja; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 8 Den femte, ham i den femte Mned, var Hrfreren Zeraiten Sjam hut; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 9 Den sjette, ham i den sjette Mned, var Ira, Ikkesjs Sn, fr a Tekoa; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 10 Den syvende, ham i den syvende Mned, var Peloniten Helez af Efraimiterne; til hans Skifte hrte 24000 Mand.

1Ch 27 11 Den ottende, ham i den ottende Mned, var Husjatiten Sibbe kaj af Zeras Slgt; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 12 Den niende, ham i den niende Mned, var Abiezer fra Anatot at Benjaminiterne; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 13 Den tiende, ham i den tiende Mned, var Maharaj fra Netofa af Zeras Slgt, til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 14 Den ellevte, ham i den ellevte Mned, var Benaja fra Pir'a ton af Efraimiterne; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 15 Den tolvte, ham i den tolvte Mned, var Heldaj fra Netofa af Otniels Slgt; til hans Skifte hrte 24000 Mand. 1Ch 27 16 I Spidsen for Israels Stammer stod: Som Fyrste for Ruben iterne Eliezer, Zikris Sn; for Simeoniterne Sjefatja, Ma'akas Sn; 1Ch 27 17 for Levi Hasjabja, Hemuels Sn, for Aron Zadok; 1Ch 27 18 for Juda Eliab, en af Davids Brdre; for Issakar Omri, Mik aels Sn; 1Ch 27 19 for Zebulon Jisjmaja, Obadjas Sn; for Naftali Jerimot, Az riels Sn; 1Ch 27 20 for Efraimiterne Hosea, Azazjas Sn; for Manasses halve St amme Joel, Pedajas Sn; 1Ch 27 21 for Manasses anden Halvdel i Gilead Jiddo, Zekarjas Sn; f or Benjamin Ja'asiel, Abners Sn; 1Ch 27 22 for Dan Azar'el, Jerobams Sn. Det var Israels Stammers ver ster. 1Ch 27 23 David tog ikke Tal p dem, dervar under tyve r, thi HERREN havde forjttet at ville gre Israel talrigt som Himmelens Stjerner. 1Ch 27 24 Joab, Zerujas Sn, begyndte at tlle dem, men fuldfrfe det ik ke; thi for den Sags Skyld ramtes Israel af Vrede, og Tallet indfrtes ikke i Kong Davids Krnike. 1Ch 27 25 Over Kongens Skatte havde Azmavet, Adiels Sn, Opsynet, og over Forrdene ude p Landet, i Byerne, Landsbyerne og Fstningerne Jonatan, Uzzijas Sn; 1Ch 27 26 over Markarbejderne ved Jordens Dyrkning Ezri, Kelubs Sn; 1Ch 27 27 over Vingrdene Sjim'i fra Rama; over Vinforrdene i Vingrden e Sjifmiten Zabdi; 1Ch 27 28 over Oliventrerne og Morbrfigentrerne i Lavlandet Ba'al-Han an fra Geder; over Olieforrdene Joasj; 1Ch 27 29 over Hornkvget, der grssede p Saron, Saroniten Sjitraj; ove r Hornkvget i Dalene Sjafat, Adlajs Sn; 1Ch 27 30 over Kamelerne Ismaelitem Obil; over slerne Jedeja fra Me ronot; 1Ch 27 31 over Smkvget Hagriten Jaziz. Alle disse var Overopsynsmnd o ver Kong Davids Ejendele. 1Ch 27 32 Davids Farbroder Jonatan, en indsigtsfuld og skriffkyndi g Mand, var Rdgiver. Jehiel, Hakmonis Sn, opdrog Kongens Snner. 1Ch 27 33 Akitofel var Kongens Rdgiver og Arkiten Husjaj Kongens Ve n. 1Ch 27 34 Akitofels Eftermand var Jojada, Benajas Sn, og Ebjatar. J oab var Kongens Hrfrer. 1Ch 28 1 Derp samlede David i Jerusalem alle Israels verster, Stamm eversterne, Skifternes verster, som var i Kongens Tjeneste, Tusind- og Hundredfrern e, Overopsynsmndene over alle Kongens og hans Snners Ejendele og Kvg, ligeledes Hof mndene, Krnetropperne og alle dygtige Krigere. 1Ch 28 2 Kong David rejste sig op og sagde: "Hr mig, mine Brdre og mit Folk! Jeg havde i Sinde at bygge HERRENs Pagts Ark og vor Guds Fodskammel et Hus at hvile i og havde truffet forberedelser til at bygge. 1Ch 28 3 Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hu s, thi du er en Krigens Mand og har udgydt Blod! 1Ch 28 4 Af mit Fdrenehus udvalgte HERREN, Israels Gud, ene mig ti l Konge over Israel evindelig, thi han udvalgte Juda til Fyrste og af Juda mit Fd renehus, og mellem min Faders Snner fandt han Behag i mig, s han gjorde mig til Ko

nge over hele Israel. 1Ch 28 5 Og af alle mine Snner - HERREN har givet mig mange Snner h ar han udvalgt min Sn Salomo til at sidde p HERRENs Kongetrone og herske over Isra el. 1Ch 28 6 Og han sagde til mig: Din Sn Salomo er den, som skal bygg e mit Hus og mine Forgrde, thi ham har jeg udvalgt til min Sn, og jeg vil vre ham e n Fader; 1Ch 28 7 jeg vil grundfste hans Kongedmme til evig Tid, hvis han ho lder fast ved mine Bud og Lovbud og gr efter dem sledes som nu. 1Ch 28 8 Og nu, for hele Israels, HERRENs Forsamlings, jne og i vo r Guds Phr siger jeg: Strb at holde alle HERREN eders Guds Bud, at I m eje dette her lige Land og lade det g i Arv til eders Efterkommere til evig Tid! 1Ch 28 9 Og du, min Sn Salomo! Kend din Faders Gud og tjen ham med et helt Hjerte og en villig Sjl, thi HERREN ransager alle Hjerter og kender alt, hvad der rrer sig i deres Tanker. Hvis du sger ham, vil han lade sig fmde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt. 1Ch 28 10 S se da til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et H us til Helligdom! G til Vrket med Frimodighed!" 1Ch 28 11 Derp gav David sin Sn Salomo Planen til Forhallen, Templet s Bygninger, Forrdskamrene, Rummene p Taget, de indre Kamre og Hallen til Sonedkket 1Ch 28 12 og Planen til alt, hvad der stod for hans Tanke med Hens yn til HERRENs Hus's Forgrde og alle Kamrene rundt om, Guds Hus's Skatkamre og Sk atkamrene til Helliggaverne, 1Ch 28 13 fremdeles Anvisninger om Prsternes og Leviternes Skifter og alt Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus og alting, som hrte til Tjenesten i H ERRENs Hus, 1Ch 28 14 om Guldet, den Vgt, der skulde til hver enkelt Ting, som hrte til Tjenesten, og om alle Slvtingene, den Vgt, der skulde til hver enkelt Ting , som hrte til Tjenesten, 1Ch 28 15 fremdeles om Vgten p Guldlysestagerne og deres Guldlamper, Vgten p hver enkelt Lysestage og dens Lamper, og p Slvlysestagerne, Vgten p hver enke lt Lysestage og dens Lamper, svarende til hver enkelt Lysestages Brug ved Tjenes ten, 1Ch 28 16 fremdeles om Vgten p Guldet til Skuebrdsbordene, til hvert enkelt Skuebrdsbord, og p Slvet til Slvbordene 1Ch 28 17 og om Gaflerne, Sklene og Krukkerne af purt Guld og om Gu ldbgrene, Vgten p hvert enkelt Bger, og Slvbgrene, Vgten p hvert enkelt Bger, 1Ch 28 18 g om Vgten p Rgofferalteret af purt Guld og om Tegningen til Vognen, til Guldkeruberoe, som udbredte Vingerne skrmende over HERRENs Pagts Ark . 1Ch 28 19 "HERREN har sat mig ind i alt dette ved et Skrift, jeg h ar fra hans egen Hnd, i alle de Arbejder, Planen omfatter." 1Ch 28 20 Derp sagde David til sin Sn Salomo: "G til Vrket og vr frimod ig og strk, frygt ikke og tab ikke Modet, thi Gud HERREN, min Gud, vil vre med dig ! Han vil ikke slippe dig og ikke forlade dig, fr alt Arbejdet med HERRENs Hus er fuldfrt. 1Ch 28 21 Se, Prsternes og Leviternes Skifter er rede til alt Arbej det ved Guds Hus; og til alt, hvad der skal udfres, har du Folk hos dig, der alle er villige og forstr sig p Arbejder af enhver Art, og versterne og hele Folket er rede til alt, hvad du krver." 1Ch 29 1 Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min Sn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Bor gen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud HERREN. 1Ch 29 2 Jeg har derfor sat al min Kraft ind p til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Slvet, Kobberet, Jernet og Tret til det, der skal laves af Guld, Slv, Kobber, Jern og Tr, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, bro gede Sten, alle Slags delsten og Marmorsten i Mngde. 1Ch 29 3 I min Glde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Gu ds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Slv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje ti l det hellige Hus:

1Ch 29 4 3.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret Slv til at overtrkke Bygningernes Vgge med, 1Ch 29 5 Guldet til det, der skal forgyldes, og Slvet til det, der skal forslves, og til ethvert Arbejde, der skal udfres af Hndvrkernes Hnd. Hvem er n u villig til i Dag at bringe HERREN Gaver?" 1Ch 29 6 Da kom versterne for Fdrenehusene, versterne for Israels St ammer, Tusind- og Hundredfrerne og versterne i Kongens Tjeneste frivilligt 1Ch 29 7 og gav til Arbejdet p Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000 D arejker Guld, 10.000 Talenter Slv, 18.000 Talenter Kobber og 100.000 Talenter Jer n; 1Ch 29 8 og de, som ejede delsten, gav dem til HERRENs Hus's Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn. 1Ch 29 9 Og Folket gldede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; ogs Kong David flte stor Glde. 1Ch 29 10 Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nrvrelse, og D avid sagde: "Lovet vre du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed! 1Ch 29 11 Din, HERRE, er Storheden, Magten, ren, Glansen og Herligh eden, thi alt i Himmelen og p Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget, og selv lfter du dig som Hoved over alle. 1Ch 29 12 Rigdom og re kommer fra dig, og du hersker over alt; i di n Hnd er Kraft og Vlde, og i din Hnd str det at gre, hvem det skal vre, stor og strk. 1Ch 29 13 Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herli ge Navn! 1Ch 29 14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give sdanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din eg en Hnd har vi givet dig det. 1Ch 29 15 Thi vi er fremmede for dit syn og Gster som alle vore Fdre; som em Skygge er vore Dage p Jorden, uden Hb! 1Ch 29 16 HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Vej e for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hnd kommer den, og dig tilhrer det alt sammen. 1Ch 29 17 Jeg ved, min Gud. at du prver Hjerter og har Behag i Opri gtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver. 1Ch 29 18 HERRE, vore Fdre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar ti l evig Tid et sdant Sind og sdanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig! 1Ch 29 19 Og giv min Sn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud , Vidnesbyrd og Anordninger og udfre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har tr uffet Forberedelser til at opfre!" 1Ch 29 20 Derp sagde David til hele Forsamlingen: "Lov HERREN eders Gud!" Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fdres Gud, og kastede sig ned fo r HERREN og Kongen. 1Ch 29 21 S ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte d e ham som Brndoffer 1000 Tyre, 1000 Vdre og 1000 Lam med tilhrende Drikofre og en Mn gde Slagtofre for hele Israel; 1Ch 29 22 og de spiste og drak den Dag for HERRENs syn med stor Glde . Derefter indsatte de p ny Davids Sn til Konge, og de hyldede ham som HERRENs Fyr ste og Zadok som Prst; 1Ch 29 23 og Salomo satte sig p HERRENs Trone som Konge i sin Fader Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt; 1Ch 29 24 og alle versterne og Krnetropperne, ligeledes alle Kong Da vids Snner hyldede Kong Salomo. 1Ch 29 25 HERREN gjorde Salomo overmde mgtig for hele Israels jne og gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge fr ham havde haft i Israel. 1Ch 29 26 David, Isajs Sn, havde hersket over hele Israel. 1Ch 29 27 Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve r; i Hebron herskede han syv r, i Jerusalem tre og tredive r. 1Ch 29 28 Han dde i en god Alder, mt af Dage, Rigdom og re; og hans Sn Salomo blev Konge i hans Sted.

1Ch 29 29 Kong Davids Historie fra frst til sidst str optegnet i See ren Samuels Krnike, Profeten Natans Krnike og Seeren Gads Krnike 1Ch 29 30 tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de Tildragelser, som hndtes ham og Israel og alle Lande og Riger. 2Ch 1 1 Salomo, Davids Sn, fik sikret sig Magten, og HERREN hans Gud var med ham og gjorde ham overmde mgtig. 2Ch 1 2 Da tilsagde Salomo hele Israel, Tusind- og Hundredfrerne, Dommerne og alle Israels verster, Fdrenehusenes Overhoveder, 2Ch 1 3 og ledsaget af hele Forsamlingen drog han til Offerhjen i Gibeon. Der stod Guds benbaringstelt, som HERRENs Tjener Moses havde rejst i rken en, 2Ch 1 4 men Guds Ark havde David bragt op fra Kijat-Jearim til d et Sted, han havde beredt den, idet han havde ladet rejse et Telt til den i Jeru salem. 2Ch 1 5 Men Kobberalteret, som Bezal'el, en Sn af Hurs Sn Uri, hav de lavet, stod der foran HERRENs Bolig, og der sgte Salomo og Forsamlingen ham. 2Ch 1 6 Og Salomo ofrede der p benbaringsteltets Kobberalter, som stod foran HERRENs syn, han ofrede 1000 Brndofre derp. 2Ch 1 7 Samme Nat lod Gud sig til Syne for Salomo og sagde til h am: "Sig, hvad du nsker, jeg skal give dig!" 2Ch 1 8 Da sagde Salomo til Gud: "Du viste stor Miskundhed mod m in Fader David, og du har gjort mig til Konge i hans Sted. 2Ch 1 9 S lad da, Gud HERRE, din Forjftelse til min Fader David g i Opfyldelse, thi du har gjort mig til Konge over et Folk, der er talrigt som Jor dens Stv. 2Ch 1 10 Giv mig derfor Visdom og Indsigt, s jeg kan frdes ret over for dette Folk, thi hvem kan dmme dette dit store Folk?" 2Ch 1 11 Da sagde Gud til Salomo: "Fordi din Hu str til dette, og du ikke bad om Rigdom, Gods og re eller om dine Avindsmnds Liv, ej heller om et la ngt Liv, men om Visdom og Indsigt til at dmme mit Folk, som jeg gjorde dig til Ko nge over, 2Ch 1 12 s skal du f Visdom og Indsigt; men jeg giver dig ogs Rigdom , Gods og re, s at ingen Konge fr dig har haft Mage dertil. og ingen efter dig skal have det." 2Ch 1 13 Derp begav Salomo sig fra Offerhjen i Gibeon, fra Pladsen foran benbaringsteltet, til Jerusalem; og han herskede som Konge over Israel. 2Ch 1 14 Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han hav de 1400 Vogne og 12000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem. 2Ch 1 15 Kongen bragte det dertil, af Slv og Guld i Jerusalem var lige s almindeligt som Sten, og Cedertr lige s almindeligt som Morbrfigentr i Lavland et. 2Ch 1 16 Hestene, Salomo indfrte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongen s Handelsfolk kbte dem i Kove. 2Ch 1 17 De udfrte en Vogn fra Mizrajim for 600 Sekel Slv, en Hest for150 Ligeledes udfrtes de ved Handelsfolkenes Hjlp til alle Hetiternes og Arams Konger. 2Ch 2 1 Salomo fik i Sinde at bygge et Hus for HERRENs Navn og e t kongeligt Palads. 2Ch 2 2 Salomo lod derfor udskrive 70.000 Mand til Lastdragere o g 80.000 Mand til Stenhuggere i Bjergene og 3600 til at fre Tilsyn med dem. 2Ch 2 3 Og Salomo sendte Kong Huram af Tyrus flgende Bud: "Vr mod mig som mod min Fader David, hvem du sendte Cedertr, for at han kunde bygge sig e t Palads at bo i. 2Ch 2 4 Se, jeg er ved at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; det skal helliges ham, for at man kan brnde vellugtende Rgelse for hans syn, altid hav e Skuebrdene fremme og ofre Brndofre hver Morgen og Aften, p Sabbaterne, Nymnedagene og HERREN vor Guds Hjtider, som det til evig Tid phviler Israel. 2Ch 2 5 Huset, jeg vil bygge, skal vre stort; thi vor Gud er strre end alle Guder.

2Ch 2 6 Hvem magter at bygge ham et Hus, nr dog Himmelen og Himle nes Himle ikke kan rumme ham? Og hvem erjeg, at jeg skulde bygge ham et Hus, nr d et ikke var for at tnde Offerild for hans syn! 2Ch 2 7 S send mig da en Mand, der har Forstand p at arbejde i Gul d. Slv, Kobber, Jern, rdt Purpur, Karmoisin og violet Purpur og forstr sig p Billeds krerarbejde, til at arbejde sammen med mine egne Mestre her i Juda og Jerusalem, dem, som min Fader antog; 2Ch 2 8 og send mig Ceder- Cypres- og Algummimtr fra Libanon, thi jeg ved at dine Folk forstr at flde Libanons Trer; og mine Folk skal hjlpe dine; 2Ch 2 9 men Tr m jeg have i Mngde, thi Huset, jeg vil bygge, skal vr e stort, det skal vre et Undervrk. 2Ch 2 10 For Tmrerne, som flder Trerne, vil jeg til Underhold for di ne Folk give 20.000 Kor Hvede, 20.000 Kor Byg, 20.000 Bat Vin og 20.000 Bat Olie ." 2Ch 2 11 Kong Huram af Tyrus svarede i et Brev, som han sendte Sa lomo: "Fordi HERREN elsker sit Folk, har han gjort dig til Konge over dem!" 2Ch 2 12 Og Huram fjede til: "Lovet vre HERREN, Israels Gud, som ha r skabt Himmelen og Jorden, at han har givet Kong David en viis Sn, der har Forst and og Indsigt til at bygge et Hus for HERREN og et kongeligt Palads. 2Ch 2 13 Her sender jeg dig en kyndig og indsigtsfuld Mand, Huram -Abi; 2Ch 2 14 han er Sn af en Kvinde fra Dan, men hans Fader er en Tyri er; han forstr at arbejde i Guld. Slv, Kobber, Jern, Stem, Tr, rdt og violet Purpur, fint Linned og karmoisinfarvet Stof, forstr sig p al Slags Billedskrerarbejde og k an udtnke alle de Kunstvrker, han sttes til; han skal arbejde sammen med dine og me d min Herres, din Fader Davids, Mestre. 2Ch 2 15 Min Herre skal derfor sende sine Trlle Hveden, Byggen, Vi nen og Olien, han talte om; 2Ch 2 16 s vil vi flde s mange Trer p Libanon, som du har Brug for, og sende dig dem i Tmmerflder p Havet til Jafo; men du m selv f dem op til Jerusalem." 2Ch 2 17 Salomo lod da alle fremmede Mnd, der boede i Israels Land , tlle - allerede tidligere havde hans fader David ladet dem tlle - og de fandtes at udgre 153.600. 2Ch 2 18 Af dem gjorde han 70.000 til Lastdragere, 80.000 til Ste nhuggere i Bjergene og 3.600 til Opsynsmnd til at lede Folkenes Arbejde. 2Ch 3 1 Derp tog Salomo fat p at bygge HERRENs Hus i Jerusalem p Mo rija Bjerg, hvor HERREN havde ladet sig til Syne for hans Fader David, p det Sted , David havde beredt, p Jebusiten Ornans Trskeplads. 2Ch 3 2 Han tog fat p Byggearbejdet i den anden Mned i sit fjerde Regeringsr. 2Ch 3 3 Mlene p Grunden, som Salomo lagde ved Opfrelsen af Guds Hus , var flgende: Lngden var tresindstyve Alen efter gammelt Ml, Bredden tyve. 2Ch 3 4 Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, sva rende til Templets Bredde, og tyve Alen hj; og han overtrak den indvendig med pur t Guld. 2Ch 3 5 Den store Hal dkkede han med Cyprestr og overtrak den desu den med gte Guld og prydede den med Palmer og Kranse. 2Ch 3 6 Han smykkede Hallen med delsten; og Guldet var Parvajimgu ld; 2Ch 3 7 han overtrak Templet, Bjlkerne, Drtrsklerne, Vggene og Drfljen e med Guld og lod indgravere Keruber p Vggene. 2Ch 3 8 Han byggede fremdeles det Allerhelligste; dets Lngde p tvrs af Templet var tyve Alen, dets Bredde tyve; og han overtrak det med gte Guld til en Vgt af 600 Talenter. 2Ch 3 9 Naglerne havde en Vgt af halvtredsindstyve Guldsekel; og Rummene p Taget overtrak han med Guld. 2Ch 3 10 I det Allerhelligste satte han to Keruber i Billedskrerar bejde, og han overtrak dem med Guld. 2Ch 3 11 Kerubernes Vinger mlte tilsammen tyve Alen i Lngden; den e nes ene Vinge, fem Alen lang, rrte Hallens ene Vg, medens den anden, fem Alen lang

, rrte den andens Vinge; 2Ch 3 12 og den anden Kerubs ene Vinge, fem Alen lang, rrte Hallen s modsatte Vg, medens den anden, fem Alen lang, nede til den frsfe Kerubs Vinge. 2Ch 3 13 Disse Kerubers Vinger mnlte i deres fulde Udstrkning tyve Alen og de stod oprejst med Ansigtet indad. 2Ch 3 14 Tillige lavede han Forhnget af violet og rdt Purpur, karmo isinfarvet Stof og fint Linned og prvdede det med Keruber. 2Ch 3 15 Foran Templet lavede han to Sjler. De var fem og tredive Alen hje, og Sjlehovedet oven p dem var fem Alen. 2Ch 3 16 S lavede han Kranse som en Halskde og anbragte dem verst p Sj lerne, og fremdeles lavede han 100 Granatbler og satte dem p Kransene. 2Ch 3 17 Disse Sjler rejste han foran Helligdommen, en til hjre og en til venstre: den hjre kaldte han Jakin, den venstre Boaz. 2Ch 4 1 Fremdeles lavede han et Kobberalter, tyve Alen bredt og ti Alen hjt. 2Ch 4 2 Fremdeles lavede han Havet i stbt Arbejde, ti Alen fra Ra nd til Rand, helt rundt, fem Alen hjt; det mlte tredive Alen i Omkreds. 2Ch 4 3 Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurkli gnende Prydelser, der omsluttede Havet helt rundt, tredive Alen; i to Rkker sad d e agurklignende Prydelser, stbt i eet dermed. 2Ch 4 4 Det stod p tolv Okser, sledes at tre vendte mod Nord, tre mod Vest, tre mod Syd og tre mod st; Havet stod oven p dem; de vendte alle Bagkrop pen indad. 2Ch 4 5 Det var en Hndsbred tykt, og Randen var formet som Randen p et Bger, som en udsprungen Lilje. Det tog 3000 Bat. 2Ch 4 6 Fremdeles lavede han ti Bkkener og satte fem til hjre og f em til venstre, til Tvtning; i dem skyllede man, hvad der brugtes ved Brndofrene, medens Prsterne brugte Havet til at tvtle sig i. 2Ch 4 7 Fremdeles lavede han de ti Guldlysestager, som de skulde vte, og satte dem i Helligdommen, fem til hjre og fem til venstre. 2Ch 4 8 Fremdeles lavede han ti Borde og satte dem i Helligdomme n, fem til hjre og fem til venstre; fillige lavede han 100 Skle af Guld. 2Ch 4 9 Fremdeles indrettede han Prsternes Forgrd og den store Grd og Porte til Grden; Portfljene overtrak han med Kobber. 2Ch 4 10 Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det sydstr e Hjrne. 2Ch 4 11 Fremdeles lavede Huram Karrene, Skovlene og Sklene. Derme d var Huram frdig med sit Arbejde for Kong Salomo ved Guds Hus: 2Ch 4 12 De to Sjler og de to kugleformede Sjlehoveder ovenp, de to Fletvrker til at dkke de to, kugleformede Sjlehoveder p Sjlerne, 2Ch 4 13 de 400 Granatbler til de to Fletvrker, to Rkker Granatbler t il hvert Fletvrk til at dkke de to kugleformede Sjlehoveder p de to Sjler, 2Ch 4 14 de ti Stel med de ti Bkkener p, 2Ch 4 15 Havet med de tolv Okser under. 2Ch 4 16 Karrene, Skovlene og Sklene og alle de Ting, som hrte til, lavede Huram-Abi af blankt Kobber for Kong Salomo til HERRENs Hus. 2Ch 4 17 I Jordandalen lod Kongen dem stbe, ved Adamas Vadested me llem Sukkot og Zereda. 2Ch 4 18 Salomo lod alle disse Ting lave i stor Mngde, thi Kobbere t blev ikke vejet. 2Ch 4 19 Og Salomo lod alle Tingene, som hrte til Guds Hus, lave: Guldalteret, Bordene, som Skuebrdene l p, 2Ch 4 20 Lysestagerne med Lamperne, der skulde tndes p den foreskre vne Mde, foran Inderhallen, af purt Guld, 2Ch 4 21 med Blomsterbgrene, Lamperne og Lysesaksene af Guld, ja a f det allerbedste Guld, 2Ch 4 22 Knivene, Sklene, Kanderne og Panderne af fint Guld og Drhng slerne til Templet, til Inderdrene for det Allerltelligste og til Drene for det He llige, af Guld. 2Ch 5 1 Da hele Arbejdet, som Salomo lod udfre ved HERRENs Hus, v

ar frdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, Slvet og Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i Guds Hus. 2Ch 5 2 Derp kaldte Salomo Israels ldste og alle Stammernes Overho veder, Israeliternes Fdrenehuses verster, sammen i Jerusalem for at fre HERRENs Pag ts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion. 2Ch 5 3 S samledes alle Israels Mnd hos Kongen p Hjtiden i Etanim Mne d, det er den syvende Mned. 2Ch 5 4 Og alle Israels ldste kom, og Leviterne har Arken. 2Ch 5 5 Og de bragte Arken op tillige med benbaringsteltett og al le de hellige Ting, der var i Teltet; Prsterne og Leviterne bragte dem op: 2Ch 5 6 Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som ha vde givet Mde hos ham foran Arken, ofrede Smkvg og Hornkvg, s meget, at det ikke var til at tlle eller overse. 2Ch 5 7 S frte Prsterne HERRENs Pagts Ark ind p dens Plads i Templet s Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger; 2Ch 5 8 og Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Ar ken stod, og sledes dannede Keruberne et Dkke over Arken og dens Brestnger. 2Ch 5 9 Stngerne var s lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses lngere ude; og de er der den Dag i Dag. 2Ch 5 10 Der var ikke andet i Arken end de to Tavler, Moses havde lagt ned i den p Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israelit erne, da de drog bort fra gypten. 2Ch 5 11 Da Prsteme derp gik ud af Helligdommen - alle de Prster, de r var til Stede, havde nemlig helliget sig uden Hensyn til Skifterne; 2Ch 5 12 og alle de levitiske Sangere, Asaf, Heman og Jedutun til lige med deres Snner og Brdre stod sten for Alteret i Klder af fint Linned med Cymbl er, Harper og Citre, og sammen med dem stod 120 Prster, der blste i Trompeter 2Ch 5 13 i samme jeblik som Trompetblserne og Sangerne p een Gang st emte i for at love og prise HERREN og lod Trompeterne, Cymblerne og Musikinstrum enterne klinge og lovede HERREN med Ordene "thi han er god, og hans Miskundhed v arer evindelig!" - fyldte Skyen HERRENs Hus, 2Ch 5 14 s at Prsterne af Skyen hindredes i at st og udfre deres Tjen este, thi HERRENs Herlighed fyldte Guds Hus. 2Ch 6 1 Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!" 2Ch 6 2 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvle. 2Ch 6 3 Derp vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Fors amling, der imens stod op; 2Ch 6 4 og han sagde: "Lovet vre HERREN, Israels Gud, hvis Hnd har fuldfrt, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde: 2Ch 6 5 Fra den Dag jeg frte mit Folk ud af gypten, har jeg ikke u dvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bol ig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at vre Hersker over mit F olk Israel; 2Ch 6 6 men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og Da vid udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel. 2Ch 6 7 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus; 2Ch 6 8 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig; 2Ch 6 9 dog skal ikke du bygge det Hus, men din Sn, der udgr af di n Lnd, skal bygge mit Navn det Hus. 2Ch 6 10 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trdt i min Fader Davids Sted og sidder p Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset; 2Ch 6 11 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, H ERREN sluttede med Israeliterne." 2Ch 6 12 Derp trdte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for h

ele Israels Forsamling og udbredte Hnderne. 2Ch 6 13 Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Ale n bred og tre Alen hj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i Grden; p den trdt e han op og kastede sig p Kn foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hnder mod Himmelen 2Ch 6 14 og sagde: "HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og p Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod din e Tjenere, nr de af hele deres Hjerte vandrer for dit syn, 2Ch 6 15 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hnd, hvad du talede med din Mund. 2Ch 6 16 S hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjen er, min Fader David, da du sagde: En Efterflger skal aldrig fattes dig for mit syn til at sidde p Israels Trone, nr kun dine Snner vil tage Vare p deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit syn! 2Ch 6 17 S lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du ti lsagde din Tjener David! 2Ch 6 18 Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene p Jorden? Ne j visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hu s, som jeg har bygget! 2Ch 6 19 Men vend dig til din Tjeners Bn og Begring, HERRE min Gud, s du hrer det Rb og den Bn, din Tjener opsender for dit syn; 2Ch 6 20 lad dine jne vre bne over dette Hus bde Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfste dit Navn, s du hrer den Bn, din Tjener op sender, vendt mod dette Sted! 2Ch 6 21 Og hr den Bn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du hre den der, hvor du bor, i Himmelen, du hre og tilgive! 2Ch 6 22 Nr nogen synder imod sin Nste, og man afkrver ham Ed og lad er ham svrge, og han kommer og aflgger Ed foran dit Alter i dette Hus, 2Ch 6 23 s hre du det i Himmelen og gre det og dmme dine Tjenere imel lem, s du genglder den skyldige og lader hans Gerning komme overhans Hoved og frik ender den uskyldige og gr med ham efter hans Uskyld. 2Ch 6 24 Nr dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, ford i de synder imod dig, og de s omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bnner og Begringer for dit syn i dette Hus, 2Ch 6 25 s hre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd o g fre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fdre. 2Ch 6 26 Nr Himmelen lukkes, s Regnen udebliver, fordi de synder im od dig, og de s beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem, 2Ch 6 27 s hre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje. 2Ch 6 28 Nr der kommer Hungersnd i Landet, nr der kommer Pest, nr der kommer Hornbrand og Rust, Grshopper og dere, nr Fjenden belejrer Folket i en af de ts Byer, nr alskens Plage og Sot indtrffer 2Ch 6 29 enhver Bn, enhver Begring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, nr de fler deres Plage og Smerte og udbreder Hnderne mod dette Hus , 2Ch 6 30 den hre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du genglder enhver hans Frd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Men neskebrnenes Hjerter, 2Ch 6 31 for at de m frygte dig og flge dine Veje, al den Tid de le ver p den Jord, du gav vore Fdre. 2Ch 6 32 Selv den fremmede, der ikke hrer til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din strke Hnds og din udstrakte Ar ms Skyld, nr de kommer og beder, vendt mod dette Hus, 2Ch 6 33 da bre du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gre du e fter alt, hvad den fremmede rber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag m lre di t Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nvnet over dette Hus, som jeg har bygget.

2Ch 6 34 Nr dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end s ender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus , jeg har bygget dit Navn, 2Ch 6 35 s hre du i Himmelen deres Bn og Begring og skaffe dem deres Ret. 2Ch 6 36 Nr de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ik ke synder - og du vredes p dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne frer dem fangne til et andet Land, det vre sig fjernt eller nr, 2Ch 6 37 og de s gr i sig selv i det Land, de er bortfrt til, og omv ender sig og rber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, h andlet ilde og vret ugudelige! 2Ch 6 38 nr de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hel e deres Sjl i Sejrherrernes Land, som de bortfrtes til, og de beder, vendt mod der es Land, som du gav deres Fdre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har b ygget dit Navn 2Ch 6 39 s hre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bn og Begring o g skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig! 2Ch 6 40 S lad da, min Gud, dine jne vre bne og dine rer lytte til Bnne n, der bedes p dette Sted, 2Ch 6 41 bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vldes Ark! Dine Prster, Gud HERRE, vre ikldt Frelse, dine fromme glde sig ved dine G oder! 2Ch 6 42 Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Nden mod din Tjene r David i Hu!" 2Ch 7 1 Da Salomo havde endt sin Bn, for Ild ned fra Himmelen og fortrede Brndofferet og Slagtofrene, og HERRENs Herlighed fyldte Templet, 2Ch 7 2 og Prsterne kunde ikke g ind i HERRENs Hus, fordi HERRENs Herlighed fyldte det. 2Ch 7 3 Og da alle Israeliterne s Ilden og HERRENs Herlighed fare ned over Templet, kastede de sig p Kn p Stenbroen med Ansigtet mod Jorden og filba d og lovede HERREN med Ordene "thi han er god, og hans Miskundhed varer evindeli g!" 2Ch 7 4 Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HEE RRENs syn. 2Ch 7 5 Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22.000 Stykker Hornkvg o g 120.000 Stykker Smkvg. Sledes indviede Kongen og alt Folket Guds Hus. 2Ch 7 6 Og Prsterne stod p deres Pladser, og Leviterne std med HERR ENs Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for at love HERREN med D avids Lovsangs Ord "thi hans Miskundhed varer evindelig!" og Prsterne stod lige o ver for dem og blste i trompeter, og hele Israel stod op: 2Ch 7 7 Og Salomo helligede den mellemste Del af Forgrden foran H ERRENs Hus, thi der mtte han ofre Brndofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kob beralteret, som Salomo havde ladet lave, ikke kunde rumme Brndofferet, Afgrdeoffre t og Fedtstykkerne. 2Ch 7 8 Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Hjtiden sammen med hel e Israel, en vldig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til gyptens Bk. 2Ch 7 9 Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede A lterets Indvielse i syv Dage og Hjtiden i syv. 2Ch 7 10 Og p den tre og tyvende Dag i den syvende Mned lod han Fol ket g hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, HERREN havde vist sin Tjenet David og Salomo og sit Folk Israel. 2Ch 7 11 Salomo var nu frdig med at opfre HERRENs Hus og Kongens Pa lads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udfre ved HERRENs Hus og sit Palad s, havde han lykkeligt frt igennem. 2Ch 7 12 Da lod HERREN sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til ham: "Jeg har hrt din Bn og udvalgt mig dette Sted til Offersted. 2Ch 7 13 Dersom jeg tillukker Himmelen, s Regnen udebliver, eller jeg opbyder Grshopperne til at de Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk, 2Ch 7 14 og mit Folk, som mit Navn nvnes over, da ydmyger sig, bed er og sger mit syn og vender om fra deres onde Veje, s vil jeg hre det i Himmelen og

tilgive deres Synd og lge deres Land, 2Ch 7 15 Nu skal mine jne vre bne og mine rer lytte til Bnnen, der bed es p dette Sted. 2Ch 7 16 Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan bo der til evig Tid, og mine jne og mit Hjerte skal vre der alle Dage. 2Ch 7 17 Hvis du nu vandrer for mit syn som din Fader David, s du gr alt, hvad.jeg har plagt dig, og, holder mine Anordninger og Lovbud, 2Ch 7 18 s vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader David, da jeg sagde: En Efterflger skal aldrig fattes dig til at herske ov er Israel. 2Ch 7 19 Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud, som jeg har forelagt eder, og gr hen og dyrker fremmede Guder og tilbede r dem, 2Ch 7 20 s vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; o g dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit syn og gr e det til Spot og Spe blandt alle Folk, 2Ch 7 21 og dette Hus, som var s ophjet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive slet af Rdsel. Og nr man siger: Hvorfor har HERREN handlet sledes mod dette Land og dette Hus? 2Ch 7 22 skal der svares: Fordi de forlod HERREN, deres Fdres Gud, som frte dem ud af gypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; d erfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!" 2Ch 8 1 Da de tyve r var omme, i hvilke Salomo havde bygget p HERR ENs Hus og sit Palads 2Ch 8 2 ogs de Byer, Huram afstod til Salomo, befstede Salomo og l od Israeliterne bostte sig i dem 2Ch 8 3 drog Salomo til Hamat-Zoba og indtog det. 2Ch 8 4 Han befstede ogs Tadmor i rkenen og alle de Forrdsbyer, han byggede i Hamat; 2Ch 8 5 ligeledes genopbyggedehan vre og Nedre-Bet-Horon, s de ble v Fstninger med Mure, Porte og Portsler, 2Ch 8 6 ligeledes Ba'alat og alle Salomos Forrdsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i L ibanon og i hele sit Rige. 2Ch 8 7 Alt, hvad der var tilbage af Hetiterne, Amoriterne, Peri zziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hrte til Israeliterne, 2Ch 8 8 deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som Israeliterne ikke havde tilintetgjort. dem udskrev Salomo til Hoveriarbej de, som det er den Dag i Dag. 2Ch 8 9 Af Israeliterne derimod gjorde Salomo ingen til Arbejdst rlle for sig, men de var Krigsfolk, Hrfrere og Vognkmpere hos ham og Frere for hans S tridsvogne og Rytteri. 2Ch 8 10 Tallet p Kong Salomos Overfogeder var 250; de havde Tilsy n med Folkene. 2Ch 8 11 Faraos Datter flyttede Salomo fra Davidsbyen ind i det H us, han havde bygget til hende; thi han tnkte: "Jeg vil ikke have en Kvinde boend e i Kong David af Israels Palads, thi bellige er de Steder, hvor HERRENs Ark kom mer." 2Ch 8 12 Nu ofrede Salomo Brndofre til HERREN p HERRENs Alter, som han Havde bygget foran Forhallen, 2Ch 8 13 idet han ofrede, som det efter Moses's Bud hrte sig til h ver enkelt Dag, p Sabbaterne, Nymnedagene og Hjtiderne tre Gange om ret, de usyrede Brds Hjtid, Ugernes Hjtid og Lvhytternes Hjtid. 2Ch 8 14 Og efter den Ordning, hans Fader David havde truffet, sa tte han Prsternes Skifter til deres Arbejde og Leviterne til deres Tjeneste, til at synge Lovsangen og g Prsterne til Hnde efter hver Dags Behov, ligeledes Drvogtern e efter deres Skifter til at holde Vagt ved de enkelte Porte; thi sledes var den Guds Mand Davids Bud. 2Ch 8 15 Og man fraveg ikke i mindste Mde Kongens Bud vedrrende Prst erne og Leviterne og Skatkamrene.

2Ch 8 16 Sledes fuldendtes hele Salomos Vrk, fra den Dag Grundvolde n lagdes til HERRENs Hus, til Salomo var frdig med HERRENs Hus. 2Ch 8 17 Ved den Tid drog Salomo til Ezjongeber og Elot ved Edoms Kyst; 2Ch 8 18 og Huram sendte ham Folk med Skibe og befarne Sfolk, der sammen med Salomos Folk sejlede til Ofir, hvor de hentede 450 Talenter Guld, som de bragte Kong Salomo. 2Ch 9 1 Da Dronningen af Saba hrte Salomos Ry, kom hun, for at prv e ham med Gder, til Jerusalem med et sre stort Flge og med Kameler, der har Rgelse, Guld i Mngde og delsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt , hvad der l hende p Hjerte. 2Ch 9 2 Men Salomo svarede p alle hendes Sprgsml, og intet som hels t var skjult for Salomo, han gav hende Svar p alt. 2Ch 9 3 Og da Dronningen at Saba s Salomos Visdom, Huset, han hav de bygget, 2Ch 9 4 Maden p hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optrd en og deres Klder, hans Mundsknke og deres Klder og Brndofrene, han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv; 2Ch 9 5 og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hrte sige om dig og din Visdom! 2Ch 9 6 Jeg troede ikke, hvad der sagdes, fr jeg kom og s det med egne jne; og se, ikke engang det halve af din store Visdom er mig fortalt, thi du overgr, hvad Rygtet sagde mig om dig! 2Ch 9 7 Lykkelige dine Mnd, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og hrer din Visdom! 2Ch 9 8 Lovet vre HERREN din Gud, som fandt Behag i dig og satte dig p sin Trone som Konge for HERREN din Gud. Fordi din Gud elsker Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til Konge over dem, til at ve Ret og Retfrdighed!" 2Ch 9 9 Derp gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Rgelse i store Mngder og delsten; og aldrig har der siden vret s megen Rgelse i Landet som den, Dronninge n af Saba gav Kong Salomo. 2Ch 9 10 Desuden bragte Hurams og Salomos Folk, som hentede Guld i Ofir, Algummimtr og delsten; 2Ch 9 11 og af Algummimtret lod Kongen lave Rkvrk til HERRENs Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne; og Mage dertil var ikke t idligere set i Judas Land. 2Ch 9 12 Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun nsked e og bad om, langt ud over hvad hun bragte til Kongen. Derp vendte hun med sit Flg e tilbage til sit Land. 2Ch 9 13 Vgten af det Guld, som i eet r indfrtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter, 2Ch 9 14 deri ikke medregnet hvad der indkom i Afgift fra de unde rtvungne Folk og ved Kbmndenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Stath oldere, som bragte Salomo Guld og Slv. 2Ch 9 15 Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert p 600 Sekel Guld, 2Ch 9 16 og 300 mindre Guldskjolde, hvert p 300 Sekel Guld; dem lo d Kongen henlgge i Libanonskovhuset. 2Ch 9 17 Fremdeles lod Kongen lave en stor, Elfenbenstrone, overt rukket mned lutret Guld. 2Ch 9 18 Tronen havde seks Trin, og p dens Ryg var der et Latn af Guld; p begge Sider af Sdet var der Arme, og ved Armene stod der to Lver; 2Ch 9 19 tillige stod der tolv Lver p de seks Trin, seks p hver Side . Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige. 2Ch 9 20 Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskabe r i Libanonskovhuset af fint Guld; Slv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dag e. 2Ch 9 21 Kongen havde nemlig Skibe, det sejlede p Tarsis med Huram s Folk; og een Gang hverttredje r kom Tarsisskibene, ladet med Guld, Slv, Elfenben

, Aber og Pfugle. 2Ch 9 22 Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visd om. 2Ch 9 23 Alle Jordens Konger sgte hen til Salomo for at hre den Vis dom, Gud havde lagt i hans Hjerte; 2Ch 9 24 og alle bragte de Gaver med: Slv- og Guldsager, Klder, Vben , Rgelse, Heste og Muldyr; sledes gik det r efter r. 2Ch 9 25 Salomo havde 4000 Spand Heste og Vogne og 12000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem. 2Ch 9 26 Han herskede over alle Konger fra Floden til Filisternes Land og gyptens Grnse. 2Ch 9 27 Kongen bragte det dertil, at Slv i Jerusalem var lige s al mindeligt som Sten, og Cedertr lige s almindeligt som Morbrfigentr i Lavlandet. 2Ch 9 28 Der indfrtes Heste til Salomo fra Mizrajim og fra alle La nde. 2Ch 9 29 Salomos vrige Historie fra frst til sidst findes optegnet i Profeten Natans Krnike, Siloniten Ahijas Profeti og Seeren Jedos Syn om Jeroboa m, Nebats Sn. 2Ch 9 30 Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve r. 2Ch 9 31 Derp lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fdre og blev jord et i sin Fader Davids By. Og hans Sn Rehabeam blev Konge i hans Sted. 2Ch 10 1 Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stvnet for at hylde ham som Konge. 2Ch 10 2 Men da Jeroboam, Nebats Sn, der opholdt sig i gypten, hvor hen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys derom, vendte han hjem fra gypten. 2Ch 10 3 Man sendte da Bud og lod ham kalde. Og Jeroboam kom. Da sagde hele Israel til Rehabeam: 2Ch 10 4 "Din Fader lagde et hrdt g p os, men let du nu det hrde Arbe jde for os, som din Fader krvede, og det tunge g, han lagde p os, s vil vi tjene dig !" 2Ch 10 5 Han svarede dem: "G bort, bi tre Dage og kom s til mig ige n!" S gik Folket. 2Ch 10 6 Derp rdfrte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stet i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: "Hvad rder I mi g til at svare dette Folk?" 2Ch 10 7 De svarede: "Hvis du i Dag vil vre venlig mod dette Folk og fje dem og give dem gode Ord, s vil de blive dine Tjenere for bestandig!" 2Ch 10 8 Men han fulgte ikke det Rd, de gamle gav ham; derimod rdfrt e han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste, 2Ch 10 9 og spurgte dem: "Hvad rder I os til at svare dette Folk, som krver af mig, at jeg skal lette dem det g, min Fader lagde p dem?" 2Ch 10 10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: "Sledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tung t g p os, let du det for os! Sledes skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere e nd min Faders Hofter! 2Ch 10 11 Har derfor min Fader lagt et tungt g p eder, vil jeg gre get tungere; har min Fader tugtet eder med Svber, vil jeg tugte eder med Skorpioner! " 2Ch 10 12 Da Jeroboam og alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt, 2Ch 10 13 gav han dem et hrdt Svar, og uden at tage Hensyn til de g amles Rd 2Ch 10 14 sagde han efter de unges Rd til dem: "Har min Fader lagt et tungt g p eder, vil jeg gre det tungere; har min Fader tugtet eder med Svber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!" 2Ch 10 15 Kongen hrte ikke p Folket, thi Gud fjede det sledes for at o pfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jerboam, Nebats Sn. 2Ch 10 16 Men da hele Israel mrkede, at Kongen ikke hrte p dem, gav F olket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Sn! Til

dine Telte, Israel! Srg nu, David, for dit eget Hus!" Derp vendte Israel tilbage til sine Telte. 2Ch 10 17 Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Reh abeam Konge. 2Ch 10 18 Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Ho veriarbejdet, ud til dem, men Israeliterne stenede ham til Dde. Da steg Kong Reha beam i strste Hast op p sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem. 2Ch 10 19 S brd Israel med Davids Hus, og sledes er det den Dag i Dag . 2Ch 11 1 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele J udas og Benjamins Hus, 180.000 udsgte Folk, vede Krigere, til at fre Krig med Israe l og vinde Kongedmmet tilbage til Rehabeam. 2Ch 11 2 Men da kom HERRENs Ord til den Guds Mand Sjemaja sledes: 2Ch 11 3 "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Sn, og til hele Is rael i Juda og Benjamin: 2Ch 11 4 S siger HERREN: I m ikke drage op og kmpe med eders Brdre; v end hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!" Da adld de HERR ENs Ord og vendte tilbage og drog ikke mod Jeroboam. 2Ch 11 5 Rehabeam boede s i Jerusalem, og han befstede flere Byer i Juda. 2Ch 11 6 Sledes befstede han Betlehem, Etam, Tekoa, 2Ch 11 7 Bet-Zur, Soko, Adullam, 2Ch 11 8 Gat, Maresj a, Zif, 2Ch 11 9 Adorajim, Lakisj, Azeka, 2Ch 11 10 Zor'a, Ajjalon og Hebron, alle i Juda og Benjamin; 2Ch 11 11 og han gjorde Fstningerne strke, indsatte Befalingsmnd i de m og forsynede dem med Forrd af Levnedsmidler, Olie og Vin 2Ch 11 12 og hver enkelt By med Skjolde og Spyd og gjorde dem slede s meget strke. Ham tilhrte Juda og Benjamin. 2Ch 11 13 Prsterne og Leviterne i hele Israel kom alle Vegne fra, h vor de boede, og stillede sig til hans Tjeneste; 2Ch 11 14 thi Leviterne forlod deres Grsmarker og Ejendom og begav sig til Juda og Jerusalem, fordi Jeroboam og hans Snner afsatte dem fra Stillinge n som HERRENs Prster, 2Ch 11 15 idet han indsatte sig Prster for Offerhjene og Bukketrolde ne og Tyrekalvene, som han, havde ladet lave. 2Ch 11 16 Og i Flge med Leviterne kom fra alle Israels Stammer de, hvis Hjerte var vendt til at sge HERREN, Israels Gud, til Jerusalem for at ofre t il HERREN, deres Fdres Gud; 2Ch 11 17 og de styrkede Juda Rige og hvdede Rehabeams, Salomos Sns, Magt i et Tidsrum af tre r. Thi i tre r fulgte han Davids og Salomos Veje. 2Ch 11 18 Rehabeam gtede Mahalat; en Datter af Davids Sn Jerimot og Abihajil, en Datter af Eliab, Isajs Sn. 2Ch 11 19 Hun fdte ham Snnerne Je'usj, Sjemarja og Zaham. 2Ch 11 20 Senere gtede han Absaloms Datter Ma'aka, som fdte ham Abij a, Attaj, Ziza og Sjelomit. 2Ch 11 21 Rehabeam elskede Absaloms Datter Ma'aka hjere end sine an dre Hustruer og Medhustruer; han havde nemlig atten Hustruer og tresindstyve Med hustruer og avlede otte og tyve Snner og tresindstyve Dtre. 2Ch 11 22 Og Rehabeam satte Ma'akas Sn Abija til Overhoved, til Fyr ste blandt hans Brdre; thi han havde i Sinde at gre, ham til Konge; 2Ch 11 23 og han fordelte klogelig alle sine Snner rundt i alle Jud as og Benjamins Landsdele og i alle de befstede Byer og gav dem rigeligt Underhol d og skaffede dem Hustruer. 2Ch 12 1 Men da Rehabeams Kongedmme var grundfstet og hans Magt sty rket, forlod han tillige med hele Israel HERRENs Lov. 2Ch 12 2 Da drog i Kong Rehabeams femte Regeringsr gypterkongen Sji sjak op imod Jerusalem, fordi de havde vret trolse mod HERREN, 2Ch 12 3 med 1200 Stridsvogne og 60.000 Ryttere, og der var ikke Tal p Krigerne, der drog med ham fra gypten, Libyere, Sukkijiter og tiopere;

2Ch 12 4 og efter at have indtaget Fstningerne i Juda drog han mod Jerusalem. 2Ch 12 5 Da kom Profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas verster, so m var tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: "S siger HERREN: I h ar forladt mig, derfor har jeg ogs forladt eder og givet eder i Sjisjaks Hnd!" 2Ch 12 6 Da ydmygede Israels verster og Kongen sig og sagde: "HERR EN er retfrdig!" 2Ch 12 7 Og da HERREN s, at de havde ydmyget sig, kom HERRENs Ord til Sjemaja sledes: "De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke tilintetgre dem, men frelse dem om ikke lnge, og min Vrede skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisja k; 2Ch 12 8 men de skal komme til at st under ham og lre at kende Fors kellen mellem at tjene mig og at tjene Hedningemagterne!" 2Ch 12 9 S drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han, ogs de Guldskjolde, Salomo havde ladet lav e. 2Ch 12 10 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Hvedsmndene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Ko ngens Palads; 2Ch 12 11 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, kom Livva gten og hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen. 2Ch 12 12 Men da han havde ydmyget sig, vendfe HERRENs Vrede sig f ra ham, s han ikke helt tilintetgjorde ham; ogs i Juda var Forholdene gode. 2Ch 12 13 Sledes styrkede Kong Rehabeam sin Magt i Jerusalem og ble v ved at herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve r gammel, da han blev Konge, o g han herskede sytten r i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Na vn Na'ama. 2Ch 12 14 Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans Hjerte var ikke vendt til at sge HERREN. 2Ch 12 15 Rehabeams Historie fra frst til sidst str jo optegnet i Pr ofeten Sjemajas og Seeren tddos Krnike. Rehabeam og Jeroboam l i Krig med hinanden hele Tiden. 2Ch 12 16 S lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fdre og blev jorde t i Davidsbyen. Og hans Sn Abija blev Konge i hans Sted. 2Ch 13 1 I Kong Jerobeams attende Regeringsr blev Abija Konge over Juda. 2Ch 13 2 Tre r herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam l i Krig med hinanden. 2Ch 13 3 Abija bnede Krigen med en krigsdygtig Hr, 400.000 udsgte Mnd , og Jeroboam mdte ham med 800.000 udsgte Mnd, dygtige Krigere, 2Ch 13 4 Da stillede Abija sig p Bjerget Zemarajim, der hrer til Ef raims Bjerge, og sagde: "Hr mig, Jeroboam og hele Israel! 2Ch 13 5 Burde I ikke vide, at HERREN, Israels Gud, har givet Dav id og hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en Saltpagt? 2Ch 13 6 Men Jeroboam, Nebats Sn, Davids Sn Salomos Trl, rejste sig og gjorde Oprr mod sin Herre, 2Ch 13 7 og drlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bd Rehabe am, Salomos Sn, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikke hvde sig over for dem. 2Ch 13 8 Og nu mener I at kunne hvde eder over for HERRENs Kongedmm e i Davids Efterkommeres Hnd, fordi I er en stor Hob og p eders Side har de Guldka lve, Jeroboam lod lave eder til Guder! 2Ch 13 9 Har I ikke drevet HERRENs Prster, Arons Snner, og Levitern e bort og skaffet eder Prster p samme Mde som Hedningefolkene? Enhver, der kommer m ed en ung Tyr og syv Vdre for at indsttes, bliver Prst for Guder, der ikke er Guder ! 2Ch 13 10 Men vor Gud er HERREN, og vi har ikke forladt ham; de Prs ter, der tjener HERREN, er Arons Snner og Leviterne udfrer den vrige Tjeneste; 2Ch 13 11 de antnder hver Morgen og Aften Brndofre til HERREN og vel

lugtende Rgelse, lgger Skuebrdene til Rette p Guldbordet og tnder Guldlysestagen og d ens Lamper Aften efter Aften, thi vi holder HERREN vor Guds Forskrifter, men l h ar forladt ham! 2Ch 13 12 Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Prster og Ala rmtrompeterne, med hvilke der skal blses til Kamp imod eder! Israeliter, indlad e der ikke i Kamp med HERREN, eders Fdres Gud, thi I fr ikke Lykken med eder!" 2Ch 13 13 Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gre en omgende Bevgelse f or at komme i Ryggen p dem, og sledes havde Juderne Hren foran sig og Bagholdet i Ry ggen. 2Ch 13 14 Da Juderne vendte sig om og s, at Angreb truede dem bde for fra og bagfra, rbte de til HERREN, medens Prsterne blste i Trompeterne. 2Ch 13 15 S udstdte Juderne Krigsskriget, og da Juderne udstdte Krigssk riget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og Juda. 2Ch 13 16 Israeliterne flygtede for Juderne, og Gud gav dem i deres Hnd; 2Ch 13 17 og Abija og hans Folk tilfjede dem et stort Nederlag, s de r af Israeliterne faldt 500.000 udsgte Krigere. 2Ch 13 18 Sledes ydmygedes Israeliterne den Gang, men Juderne styrke des, fordi de stttede sig til HERREN, deres Fdres Gud. 2Ch 13 19 Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Be tel med Smbyer, Jesjana med Smbyer og Efrajin med Smbyer. 2Ch 13 20 Jeroboam kom ikke til Krfter mere, s lnge Abija levede; og HERREN slog ham, s han dde. 2Ch 13 21 Men Abijas Magt voksede. Han gtede fjorten Hustruer og av lede to og tyve Snner og seksten Dtre. 2Ch 13 22 Hvad der ellers er at fortlle om Abija, hans Frd og Ord, s tr jo optegnet i Profeten Iddos Udlgning". 2Ch 14 1 S lagde Abija sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Sn Asa blev Konge i hans Sted. P hans Tid havde Landet F red i ti r. 2Ch 14 2 Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds j ne. 2Ch 14 3 Han fjernede de fremmede Altre og Offerhjene, snderbrd Sten sttterne og omhuggede Asjerasttterne 2Ch 14 4 og bd Juderne sge HERREN, deres Fdres Gud, og holde Loven og Budet, 2Ch 14 5 og han fjernede Offerhjene og Solsttterne fra alle Judas B yer, og Landet havde Fred, s lnge han levede. 2Ch 14 6 Han byggede Fstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og h an havde ingen Krig i de r, thi HERREN lod ham have Ro. 2Ch 14 7 Han sagde da til Juderne: "Lad os befste disse Byer og omg ive dem med Mure og Trne, Porte og Portsler, medens vi endnu har Landet i vor Magt , thi vi har sgt HERREN vor Gud; vi har sgt ham, og han har ladet os have Ro til a lle Sider!" S byggede de, og Lykken stod dem bi. 2Ch 14 8 Asa havde en Hr, af Juda 300.000 vbnet med Skjold og Spyd, og af Benjamin 280.000, der har Smskjolde og spndte Buer, alle sammen dygtige Kri gere. 2Ch 14 9 Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hr p 1.000.000 M and og 300 Stridsvogne. Da han havde net Maresja, 2Ch 14 10 rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i Zefatadalen ved Maresja. 2Ch 14 11 Da rbte Asa til HERREN sin Gud: "HERRE, hos dig er der in gen Forskel p at hjlpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen har; hjlp os, HE RRE vor Gud, thi til dig sttter vi os, og i dit Navn er vi draget mod denne Menne skemngde, HERRE, du er vor Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand." 2Ch 14 12 Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Juderne, og Kusjit erne tog Flugten. 2Ch 14 13 Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjit erne faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hans Hr. Juderne g jorde et umdeligt Bytte

2Ch 14 14 og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENs Rdsel var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et stort Byt te i dem; 2Ch 14 15 ogs indtog de Teltene til Kvget og slbte en Mngde Smkvg og Kam eler med sig; s vendte de tilbage til Jerusalem. 2Ch 15 1 Guds nd kom over Azarja, Odeds Sn, 2Ch 15 2 og han trdte frem for Asa og sagde til ham: "Hr mig, Asa o g hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, nr I er med ham; og hvis I sger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I ham, forlader han ogs eder! 2Ch 15 3 I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Prster til a t vejlede og uden Lov, 2Ch 15 4 men i sin Trngsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gu d, og sgte ham, og han lod sig finde at dem. 2Ch 15 5 I de Tider kunde ingen g ud og ind i Fred, thi der var vi ld Rdsel over alle Landes Indbyggere; 2Ch 15 6 Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i v ild Rdsel med alle mulige Trngsler. 2Ch 15 7 Men I, vr frimodige og lad ikke Hnderne synke, thi der er Ln for eders Gerning." 2Ch 15 8 Da Asa hrte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og fjernede de vmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede pny HERRENs Alter foran HERRENs Fo rhal. 2Ch 15 9 S samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim , Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mngde Israeliter var get over til ham, da de s, at HERREN hans Gud var med ham. 2Ch 15 10 De samledes i Jerusalem i den tredje Mned i Asas femtende Regeringsr 2Ch 15 11 og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbra gt, 700 Stykker Hornkvg og 7000 Stykker Smkvg. 2Ch 15 12 Derp sluttede de en Pagt om at sge HERREN, deres Fdres Gud, af hele deres Hjerte og hele deres Sjl; 2Ch 15 13 og enhver, der ikke sgte HERREN, Israels Gud, skulde lide Dden, vre sig lille eller stor, Mand eller Kvinde. 2Ch 15 14 Det tilsvor de HERREN med hj Rst under Jubel og til Trompe ters og Horns Klang, 2Ch 15 15 Og hele Juda gldede sig over den Ed, thi de svor af hele deres Hjerte og sgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af dem og lod dem f Ro til alle Sider. 2Ch 15 16 Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Vrdigheden som Her skerinde, fordi hun havde ladet lave et Skndselsbillede til re for Asjera; Asa lod hendes Skndselsbillede nedbryde, snderknuse og brnde i Kedrons Dal. 2Ch 15 17 Vel forsvandt Offerhjene ikke af Israel, men alligevel va r Asas Hjerte helt med HERREN, s lnge han levede. 2Ch 15 18 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds Hus, Slv, Guld og forskellige Kar. 2Ch 15 19 Der var ikke Krige fer efter Asas fem og tredivte Regerin gsr. 2Ch 16 1 Men i Asas seks og tredivte Regeringsr drog Kong Ba'sja a f Israel op imod Juda og befstede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Jud as Folk drog ud og ind. 2Ch 16 2 Da tog Asa Slv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og i Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som boede i Darmaskus , idet han lod sige: 2Ch 16 3 "Der bestr en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Slv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, s at han ndes til at drage bort fra mig!" 2Ch 16 4 Benhadad gik ind p Kong Asas Forslag og sendte sine Hrfrere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og Forrdshusene i Naftalis Bye r.

2Ch 16 5 Da Ba'sja hrte det, opgav han at befste Rama og standsede Arbejdet. 2Ch 16 6 Men Kong Asa tog hele Juda til at fre Stenene og Trvrket, s om Ba'sja havde brugt ved Befstningen af Rama, bort, og han befstede dermed Geba o g Mizpa. 2Ch 16 7 P den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til ham: "Fordi du sgte Sttte hos Aramerkongen og ikke hos HERREN din Gud, skal Ar amerkongens Hr slippe dig af Hnde! 2Ch 16 8 Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vldig Hr med en vldig Mng de Vogne og Ryttere? Men da du sgte Sttte hos HERREN, gav han dem i din Hnd! 2Ch 16 9 Thi HERRENs jne skuer omkring p hele Jorden, og han viser sig strk til at hjlpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne Sag har du handlet som en Dre; thi fra nu af skal du altid ligge i Krig!" 2Ch 16 10 Men Asa blev fortrnet p Seeren og satte ham i Huset med Bl okken, thi han var blevet vred p ham derfor. Asa for ogs hrdt frem mod nogle af Fol ket p den Tid. 2Ch 16 11 Asas Historie fra frst til sidst str jo optegnet i Bogen o m Judas og Israels Konger. 2Ch 16 12 I sit ni og tredivte Regeringsr fik Asa en Sygdom i Fddern e, og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom sgte han dog HE RREN, men Lgerne. 2Ch 16 13 S lagde Asa sig til Hvile bos sine Fdre og dde i sit een og fyrretyvende Regerings,r. 2Ch 16 14 Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i Davidsbyen, og lagde ham p et Leje, som man havde fyldt med vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tndte et vldigt Bl til hans re. 2Ch 17 1 Hans Sn Josafat blev Konge i hans Sted. Han styrkede sin Stilling over for Israel 2Ch 17 2 ved at lgge Bestning i alle Judas befstede Byer og indstte F ogeder i Judas Land og de efraimitiske Byer, hans Fader Asa havde indtaget. 2Ch 17 3 Og HERREN var med Josafat, thi han vandrede de Veje, han s Fader David til at begynde med havde vandret, og sgte ikke hen til Ba'alerne, 2Ch 17 4 men til sin Faders Gud og fulgte hans Bud og gjorde ikke som Israel. 2Ch 17 5 Derfor grundfstede HERREN Kongedmmet i hans Hnd; og hele Ju da bragte Josafat Gaver, s han vandt stor Rigdom og re. 2Ch 17 6 Da voksede hans Mod til at vandre p HERRENs Veje, s han og s udryddede Offerhjene og Asjerasttterne i Juda. 2Ch 17 7 I sit tredje Regeringsr sendte han sine verster Benhajil, Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undevise i Judas Byer, 2Ch 17 8 ledsaget af Leviterne Sjemaja, Netanja, Zebadja, Asa'el, Sjemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, Leviterne, og prsterne Elis jama og Joram. 2Ch 17 9 De havde HERRENs Lovbog med sig og undeviste i Juda, og de drog rundt i alle Judas Byer og underviste Folket. 2Ch 17 10 En HERRENs Rdsel kom over alle Lande og Riger rundt om Ju da, s de ikke indlod sig i Krig med Josafat. 2Ch 17 11 Fra Filisterne kom der Folk, som bragte Josafat Gaver og svarede Slv i Skat; ogs Araberne bragte ham Smkvg, 7700 Vdre og 7700 Bukke. 2Ch 17 12 Sledes gik det stadig fremad for Josafat, s han til sidst fik meget stor Magt; og han byggede Borge og Forrdsbyer i Juda, 2Ch 17 13 og han havde store Forrd i Judas Byer og Krigsfolk, dygti ge Krigere i Jerusalem. 2Ch 17 14 Her flger en Fortegnelse over dem efter deres Fdrenehuse. Til Juda hrte flgende Tusindfrere: versten Adna med 300.000 dygtige Krigere; 2Ch 17 15 ved Siden af ham versten Johanan med 280.000 Mand; 2Ch 17 16 ved Siden af ham Amasja, Zikris Sn, der frivilligt gav si g i HERRENs Tjeneste, med 200.000 dygtige Krigere; 2Ch 17 17 fra Benjamin var Eljada, en dygtig Koger, med 200.000 Ma nd, vbnet med Bue og Skjold;

2Ch 17 18 ved Siden af ham Jozabad med 80.000 vel rustede Mand. 2Ch 17 19 Disse stod i Kongens Tjeneste, og dertil kom de, som Kon gen havde lagt i de befstede Byer hele Juda over. 2Ch 18 1 Da Josafat havde vundet stor Rigdom og Hder, besvogrede h an sig med Akab. 2Ch 18 2 Efter nogle rs Forlb drog han ned til Akab i Samaria, og A kab lod slagte en Mngde Smkvg og Hornkvg til ham og Folkene, han havde med sig; og s overtalte han ham til at drage op mod Ramot i Gilead. 2Ch 18 3 Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Jud a: "Vil du drage med mig mod Ramot i Gilead?" Han svarede ham: "Jeg som du, mit Folk som dit, jeg gr med i Krigen." 2Ch 18 4 Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Sprg dog frst om, hvad HERREN siger!" 2Ch 18 5 Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade vr e?" De svarede: "Drag derop, s vil Gud give det i Kongens Hnd!" 2Ch 18 6 Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu en af HERRENs Pr ofeter, vi kan sprge?" 2Ch 18 7 Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem v i kan rdsprge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spr mig godt, men altid o ndt; det er Mika, Jimlas Sn." Men Josafat sagde: "Sledes m Kongen ikke tale!" 2Ch 18 8 Da kaldte Israels Konge p en Hofmand og sagde: "Hent hurt igt Mika, Jimlas Sn!" 2Ch 18 9 Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, ifr t deres Skrud, hver p sin Trone i Samarias Portbning, og alle Profeterne spede fora n dem. 2Ch 18 10 Da lavede Zidkija, Kena'anas Sn, sig Horn af Jern og sagd e: "S siger HERREN: Med sdanne skal du stde Aramerne ned, til de er tilintetgjot!" 2Ch 18 11 Og alle Profeterne spede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot i Gilead, s skal Lykken flge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hnd!" 2Ch 18 12 Men Budet der var get efter Mika, sagde til ham: "Se, Pro feterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gun stigt Svar!" 2Ch 18 13 Men Mika svarede: "S sandt HERREN lever: Hvad min Gud sig er, det vil jeg tale!" 2Ch 18 14 Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade vre?" Da svarede han: "Drag derop, s skal Lykken flge eder, og de skal gives i eders Hnd!" 2Ch 18 15 Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg bes vrge dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?" 2Ch 18 16 Da sagde han: "Jeg s hele Israel spredt p Bjergene som en Hjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbag e i Fred, hver til sit!" 2Ch 18 17 Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spr mig godt, men kun ondt!" 2Ch 18 18 Da sagde Mika: "S hr da HERRENs Ord! Jeg s HERREN sidde p si n Trone og hele Himmelens Hr st til hjre og venstre for ham; 2Ch 18 19 og HERREN sagde: Hvem vil dre Kong Akab af Israel, s han d rager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden et andet; 2Ch 18 20 men s trdte en nd frem og stillede sig foran HERREN og Sagd e: Jeg vil dre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes? 2Ch 18 21 Han svarede: Jeg vil g hen og blive en Lgnens nd i alle han s Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dre ham; g hen og gr det! 2Ch 18 22 Se, sledes har HERREN lagt en Lgnens nd i disse dine Profet ers Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!" 2Ch 18 23 Da trdte Zidkija, Kena'anas Sn, frem og slog Mika p Kinden og sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs nd have forladt mig for at tale til dig? " 2Ch 18 24 Men Mika sagde: "Det skal du f at see, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!"

2Ch 18 25 S sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham til Amon, B yens verste, og Kongesnnen Joasj 2Ch 18 26 og sig: Sledes siger Kongen: Kast denne Mand i Fngsel og st ham p Trngselsbrd og Trngselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!" 2Ch 18 27 Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, s har HERREN i kke talet ved mig!" Og han sagde: "Hr, alle I Folkeslag"l!" 2Ch 18 28 S drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead. 2Ch 18 29 Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklde mig, fr jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klder p!" Og Israels Konge forkldte si g, og s drog de i Kampen. 2Ch 18 30 Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befali ng: "I m ikke angribe nogen, vre sig hj eller lav, uden Israels Konge alene." 2Ch 18 31 Da nu Vognstyrerne fik je p Josafat, tnkte de: "Det er sikk ert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham fra alle Sider. Da gav Jo safat sig til at, rbe, og HERREN frelste ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham; 2Ch 18 32 og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Kon ge, trak de sig bort fra ham. 2Ch 18 33 Men en Mand, der skd en Pil af p Lykke og Fromme, ramte Is raels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: "Vend og fr mig ud af Slaget, thi jeg er sret!" 2Ch 18 34 Men kampen blev hrdere og hrdere den Dag, og Israels Konge holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramerne til Aften; men da Solen gik ned, dde han. 2Ch 19 1 Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit Palads i Jerusalem. 2Ch 19 2 Da trdte Seeren Jehu, Hananis Sn, frem for ham, og han sag de til Kong Josafat: "Skal man hjlpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader HERRE N? For den Sags Skyld er HERRENs Vrede over dig! 2Ch 19 3 Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjer erne af Landet, og du har vendt dit Hjerte til at sge Gud." 2Ch 19 4 Josafat blev nu i Jerusalem, S drog han atter ud blandt F olket fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og frte dem tilbage til HERREN, deres Fdre s Gud. 2Ch 19 5 Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befs fede Byer i Juda. 2Ch 19 6 Og han sagde til Dommerne: "Se til, hvad I gr, thi det er ikke for Mennesker, men for HERREN, I flder Dom, og han er hos eder, nr I afsiger Hendelser. 2Ch 19 7 Derfor vre HERRENs Frygt over eder! Vr varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller Personsanseel se, ej heller tager han imod Bestikkelse!" 2Ch 19 8 Ogs i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Prste rne og Overhovederne for Israels Fdrenehuse til at dmme i HERRENs Sager og i Strid igheder mellem Jerusalems Indbyggere. 2Ch 19 9 Og han bd dem: "Sledes skal I gre i HERRENs Frygt, i Sanddr uhed og med redeligt Hjerte: 2Ch 19 10 Hver Gang der forelgges eder en Retssag af eders Brdre, de r bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller om Love, Anordn inger og Lovbud, skal I hjlpe dem til Rette, at de ikke skal pdrage sig Skyld forH ERREN, s der kommer Vrede over eder og eders Brdre; gr sledes for ikke at pdrage eder Skyld. 2Ch 19 11 I alle HERRENs Sager skal Yppersteprsten Amarja vre eders foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Sn, Fyrsten i Judas Hus; og Le viterne str eder til Tjeneste som Retsskrivere. G nu frimodigt til Vrket, HERREN vi l vre med enhver, der gr sin Pligt." 2Ch 20 1 Siden hndte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen med Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat. 2Ch 20 2 Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: "En vldig Menneskemngde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet), fra Edom, og de str

allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!" 2Ch 20 3 Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og sgte ham og lod en Faste udrbe i bele Juda. 2Ch 20 4 S samledes Juderne for at sge Hjlp hos HERREN; ogs fra alle J udas Byer kom de for at sge HERREN. 2Ch 20 5 Men Josafat trdte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i HERRENs Hus foran den nye Forgrd 2Ch 20 6 og sagde: "HERRE, vore Fdres Gud! Er du ikke Gud i Himmel en, er det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Hnd er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand! 2Ch 20 7 Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbygge re bort foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det for evigt ? 2Ch 20 8 Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom fo r dit Navn, idet de sagde: 2Ch 20 9 Hvis Ulykke rammer os, Svrd, Straffedom, Pest eller Hunge rsnd, vil vi trde frem foran dette Hus og for dit syn, thi dit Navn bor i dette Hus , og rbe til dig om Hjlp i vor Nd, og du vil hre det og frelse os! 2Ch 20 10 Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se' irs Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom fra gypten, tvr timod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke, 2Ch 20 11 se nu, hvorledes de genglder os det med at komme for at d rive os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje! 2Ch 20 12 Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmgti ge over for denne vldige Menneskemngde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi s kal gre, men vore jne er vendt til dig!" 2Ch 20 13 Medens nu alle Juderne stod for HERRENs syn med deres Fami lier, Kvinder og Brn, 2Ch 20 14 kom HERRENs nd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en Sn af Zekarja, en Sn af Benaja, en Sn af Je'iel, en Sn af Mattanja, af Asafs Snne r, 2Ch 20 15 og han sagde: "Lyt til, alle I Judere, Jerusalems Indbygg ere og Kong Josafat! S siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfrdes ikke for denn e vldige Menneskemngde, thi Kampen er ikke eders, men Guds! 2Ch 20 16 Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen ved Hazziz, og l vil trffe dem ved Enden af Dalen sten for Jeruels rken. 2Ch 20 17 Det er ikke eder, der skal kmpe her; stil eder op og bliv stende, s skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judere og Jerusalems Indbygg ere! Frygt ikke og forfrdes ikke, men drag i Morgen imod dem, og HERREN vil vre me d eder!" 2Ch 20 18 Da bjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Jude rne og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham; 2Ch 20 19 men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes Snner stod op for at lovprise HERREN, Israels Gud, med vldig Rst. 2Ch 20 20 Tidligt nste Morgen drog de ud til Tekoas rken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: "Hr mig, I Judere og Jerusalems Indbyggere! Tro p HERREN eders Gud, og l skal blive boende, tro p hans Profeter, og Lykken skal fl ge eder!" 2Ch 20 21 Og efter at have rdfrt sig med Folket opstillede han Sange re til med Ordene "lov HERREN, thi hans Miskundhed varer evindelig!" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog frem foran de vbnede. 2Ch 20 22 Og i samme Stund de begyndte med Jubelrb og Lovsang, lod HERREN et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs Bjerge, d er rykkede frem mod Juda, s de blev slet. 2Ch 20 23 Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge, og lagde Band p dem og tilintetgjorde dem, og da de var frdige med dem fr a Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre. 2Ch 20 24 Da s Juderne kom op p Varden, hvorfra man ser ud over rkenen , og vendte Blikket mod Menneskemngden, se, da l deres dde Kroppe p Jorden, ingen va r undsluppet.

2Ch 20 25 S kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og d e fandt en Mngde Kvg, Gods, Klder og kostbare Ting. De rvede s meget, at de ikke kund e slbe det bort, og brugte tre Dage til at plyndre; s meget var der. 2Ch 20 26 Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpri ste de HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder den Dag i Dag. 2Ch 20 27 Derp vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafa t i Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glde, thi HERREN havde bragt dem Glde over deres Fjender; 2Ch 20 28 og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, til HERRENs Hus. 2Ch 20 29 Men en Guds Rdsel kom over alle Lande og Riger, da de hrte , at HERREN havde kmpet mod Israels Fjender. 2Ch 20 30 Sledes fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham R o til alle Sider. 2Ch 20 31 Josafat var fem og tredive r gammel, da han blev Konge ov er Juda, og han herskede fem og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var D atter af Sjilhi. 2Ch 20 32 Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, i det han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne. 2Ch 20 33 Kun blev Offerhjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke Hjertet til deres Fdres Gud. 2Ch 20 34 Hvad der ellers er at fortlle om Josafaf fra frst til sids t, str jo optegnet i Jehus, Hananis Sns, Krnike, som er optaget i Bogen om Israels Konger. 2Ch 20 35 Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Aha zja af Israel, der var ugudelig i al sin Frd; 2Ch 20 36 han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skuld e sejle til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber. 2Ch 20 37 Men Eliezer, Dodavahus Sn, fra Maresja profeterede mod Jo safat og sagde: "Fordi du har slet dig sammen med Ahazja, vil HERREN gre dit Vrk ti l intet!" Og Skibene gik under og nede ikke Tarsis. 2Ch 21 1 S lagde Josafat sig nu til Hvile hos sine Fdre og blev jor det hos sine Fdre i Davidsbyen; og hans Sn Joram blev Konge i hans Sted. 2Ch 21 2 Han havde nogle Brdre, Snner af Josafat: Azarja, Jehiel, Z ekarja, Azarjahu, Mikael og Sjefatja, alle Snner af Kong Josatat af Juda. 2Ch 21 3 Deres Fader havde givet dem store Gaver, Slv, Guld og Kos tbarheder tillige med betstede Byer i Juda, men Joram havde han givet Kongedmmet, fordi han var den frstefdte. 2Ch 21 4 Men da Joram havde overtaget sin Faders Rige og styrket sin Magt, lod han alle sine Brdre drbe med Svrd tillige med nogle af Israels verster . 2Ch 21 5 Joram var fo og tredive r gammel, da han blev Konge, og h an herskede otte r i Jerusalem. 2Ch 21 6 Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, t hi han havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var ondt i HE RRENs jne. 2Ch 21 7 Dog vilde HERREN ikke tilintetgre Davids Slgt for den Pagt s Skyld, han havde sluttet med David, og efter det Lfte, han havde givet, at han altid skulde have en Lampe for hans syn. 2Ch 21 8 I hans Dage rev Edomiterne sig ls fra Judas Overherredmme og valgte sig en Konge. 2Ch 21 9 Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig igennem Edoms Rkker, der havde omringet ham. 2Ch 21 10 Sledes rev Edom sig ls fra Judas Overherredmme, og sledes er det den Dag i Dag. P samme Tid rev ogs Libna sig ls fra hans Overherredmme, fordi h an forlod HERREN, sine Fdres Gud. 2Ch 21 11 Ogs han rejste Offerhje i Judas Byer og forledte Jerusalem s Indbyggere til at bole og Juda til at falde fra.

2Ch 21 12 Da kom der et Brev fra Profeten Elias til ham, og deri s tod: "S siger HERREN, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats og Kong Asa af Judas Spor, 2Ch 21 13 men i Israels Kongers Spor og forledt Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole, ligesom Akabs Hus gjorde, og tilmed drbt dine Brdre, din Faders Hus, der var bedre end du selv, 2Ch 21 14 se, derfor vil HERREN nu ramme dit Folk, dine Snner, dine Hustruer og alt, hvad du ejer, med et tungt Slag. 2Ch 21 15 Og selv skal du falde i en hrd Sygdom og blive syg i dine Indvolde, s at Indvoldene nogen Tid efter skal trde ud som Flge af Sygdommen!" 2Ch 21 16 S ggede HERREN Filisterne og Araberne, der var Naboer til Kusjiterne, imod Joram, 2Ch 21 17 og de drog opmod Juda trngte ind og rvede alle Kongens Eje ndele, som fandtes i hans Palads, ogs hans Snner og Hustruer, s der ikke levnedes h am nogen Sn undtagen Joahaz, den yngste af hans Snner. 2Ch 21 18 Og efter alt dette slog HERREN ham med en uhelbredelig S ygdom i hans Indvolde. 2Ch 21 19 Nogen Tid efter, da to r var get, trdte Indvoldene ud som Fl ge af Sygdommen, og han dde under hrde Lidelser. Hans Folk tndte intet Bl til re for ham som for hans Fdre. 2Ch 21 20 Han var to og tredive r gammel, da han blev Konge, og han herskede otte r i Jerusalem. Han gik bort uden at savnes. Man jordede ham i Davi dsbyen, dog ikke i Kongegravene. 2Ch 22 1 Derp gjorde Jerusalems Indbyggere hans yngste Sn Ahazja ti l Konge i hans Sted, thi de ldre var drbt af Rverskaren, der brd ind i Lejren sammen med Araberne. Sledes blev Ahazja, Jorams Sn, Konge i Juda. 2Ch 22 2 Ahazja var to og fyrretyve r gammel, da han blev Konge, o g han herskede eet r i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter af Omri. 2Ch 22 3 Ogs han vandrede i Akabs Hus's Spor, thi hans Moder forle dte ham til Ugudelighed ved sine Rd. 2Ch 22 4 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ligesom Akab s Hus, thi efter Faderens Dd blev de hans Rdgivere, og det blev hans Fordrv. 2Ch 22 5 Det var ogs efter deres Rd, han sammen med Akabs Sn, Kong J oram af Israel, drog i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i Gilead. Men Arame rne srede Joram. 2Ch 22 6 S vendte Joram tilbage for i Jizre'el at sge Helbredelse f or de Sr, man havde tilfjet ham ved Rama, da han kmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Sn, Kong Ahazja af Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Sn, i Jizre'e l, fordi han l syg. 2Ch 22 7 Men til Ahazjas Undergang var det tilskikket af Gud, at han skulde komme til Joram; thi da han var kommet derhen, gik han med Joram ud t il Jehu, Nimsjis Sn, som HERREN havde salvet til at udrydde Akabs Hus. 2Ch 22 8 Og da Jehu fuldbyrdede Dommen over Akabs Hus, traf han p Judas verster og Ahazjas Brodersnner, der var i Ahazjas Tjeneste, og drbte dem; 2Ch 22 9 derp lod han Ahazja eftersge, og man fangede ham, medens h an holdt sig skjult i Samaria, ogbragte ham til Jehu, der lod ham drbe. S jordede de ham, thi de sagde: "Han var dog en Sn af Josafat, der sgte HERREN af hele sit H jerte." Men af Ahazjas Hus var ingen strk nok til at tage Magten. 2Ch 22 10 Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Sn var dd , tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slgt af Judas Hus. 2Ch 22 11 Men Kongens Datter Josjab'at tog Ahazjas Sn Joas og fik h am hemmeligt af Vejen, s han ikke var imellem Kongesnnerne, der blev drbt, og hun g emte ham og hans Amme i Sengekammeret. Sledes holdt Josjab'at, Kong Jorams Datter , Prsten Jojadas Hustru, der jo var Sster til Ahazja, ham skjult for Atalja, s hun ikke fik ham drbt; 2Ch 22 12 og han var i seks r skjult hos dem i HERRENs Hus, medens Atalja herskede i Landet. 2Ch 23 1 Men i det syvende r tog Jojada Mod til sig og indgik Pagt med Hundredfrerne Azarja, Jerhams Sn, Jisjmael, Johanans Sn, Azarja, Obeds Sn, Ma'a seja, Adajas Sn, og Elisjafat, Zikris Sn.

2Ch 23 2 De drog Juda rundt og samlede Leviterne fra alle Judas B yer og Overhovederne for Israels Fdrenehuse, og de kom s til Jerusalem. 2Ch 23 3 S sluttede hele Forsamlingen i Guds Hus en Pagt med Konge n. Og Jojada sagde til dem: "Se, Kongesnnen skal vre Konge efter det Lfte, HERREN h ar givet om Davids Snner! 2Ch 23 4 Og sledes skal I gre: Den Tredjedel af eder Prster og Levit er, der rykker ind om Sabbaten, skal tjene som Drvogtere; 2Ch 23 5 den anden Tredjedel skal bestte Kongens Palads og den tre dje Jesodporten, medens alt Folket skal bestte Forgrden etiI HERRENs Hus. 2Ch 23 6 Men ingen m betrde HERRENs Hus undtagen Prsterne og de Levi ter, der gr Tjeneste; de m g derind, thi de er hellige; men hele Folket skal holde sig HERRENs Forskrift efterrettelig. 2Ch 23 7 S skal Leviterne, alle med Vben i Hnd, slutte Kreds om Kong en, og enhver, der nrmer sig Templet, skal drbes. Sledes skal I vre om Kongen, nr han gr ind, og nr han gr ud." 2Ch 23 8 Leviterne og alle Juderne gjorde alt, hvad Prsten Jojada h avde pbudt, idet de tog hver sine Folk, bde dem, der rykkede ud, og dem, der rykke de ind om Sabbaten, thi Prsten Jojada gav ikke Skifterne Orlov. 2Ch 23 9 Og Prsten Jojada gav Hundredfrerne Spydene og de sm og stor e Skjolde, som havde tilhrt Kong David og var i Guds Hus. 2Ch 23 10 Derp opstillede han alt Folket, alle med Spyd i Hnd, fra T emplets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, r undt om Kongen. 2Ch 23 11 S frte de Kongesnnen ud, satte Kronen og Vidnesbyrdet p ham; derefter udrbte de ham til Konge, og Jojada og hans Snner salvede ham og rbte: "Ko ngen leve!" 2Ch 23 12 Da Atalja hrte Larmen af Folket, som lb og jublede for Kon gen, gik hun hen til Folket i HERRENs Hus, 2Ch 23 13 og der s hun Kongen st p sin Plads ved Indgangen og verstern e og Trompetblserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og blste i Trompeterne, og Sangerne med deres Instrumenter ledede Lovsangen. Da snderrev Ata lja sine Klder og rbte: "Forrderi, Forrderi!" 2Ch 23 14 Men Prsten Jojada bd Hundredfrerne, Hrens Befalingsmnd: "Fr he nde uden for Forgrdene og hug enhver ned, der flger hende, thi - sagde Prsten - I m ikke drbe hende i HERRENs Hus!" 2Ch 23 15 S greb de hende, og da hun ad Hesteporten var kommet til Kongens Palads, drbte de hende der. 2Ch 23 16 Men Jojada sluttede Pagt mellem sig og hele Folket og Ko ngen om, at de skulde vre HERRENS folk. 2Ch 23 17 Og alt Folket begav sig til Ba'als Hus og nedbrd det; Alt rene og Billederne huggede de i Stykker, og Ba'als Prst Mattan drbte deforan Altre ne. 2Ch 23 18 Derp satte Jojada Vagtposter ved HERRENs Hus under Ledels e af Prsterne og Leviterne, som David havde tildelt HERRENs Hus, for at de skulde bringe HERREN Brndofre, som det er foreskrevet i Mose Lov, under Jubel og Sang e fter Davids Anordning; 2Ch 23 19 og han opstillede Drvogterne ved HERRENs Hus's Porte, for at ingen, der i nogen Mde var uren, skulde g derind; 2Ch 23 20 og han tog Hundredfrerne og Stormndene og Folkets overordn ede og alt Folket fra Landet og frte Kongen ned fra HERRENs Hus; de gik igennem vr eporten til Kongens Palads og satte Kongen p Kongetronen. 2Ch 23 21 Da gldede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig ro lig. Men Atalja huggede de ned. 2Ch 24 1 Joas var syv r gammel da han blev konge og han herskede i fyrretyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra Be'ersjeba. 2Ch 24 2 Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, s lnge Prsten J ojada levede. 2Ch 24 3 Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Snner og Dtre. 2Ch 24 4 Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENs Hus. 2Ch 24 5 Han samlede derfor Prsterne og Leviterne og sagde til dem

: "Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at istandstte eders Guds Hus r efter r; men I m skynde eder!" Leviterne skyndte sig dog ikke. 2Ch 24 6 S lod Kongen Yppersteprsten Jojada kalde og sagde til ham: "Hvorfor har du ikke holdt je med, at Leviterne i Juda og Jerusalem indsamler de n Afgift, HERRENs Tjener Moses plagde Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt? 2Ch 24 7 Thi den ugudelige Atalja og hendes Snner har delagt Guds H us og oven i Kbet brugt Helliggaverne i HERRENs Hus til Ba'alerne." 2Ch 24 8 P Kongens Bud lavede man s en Kiste og satte den uden for Porten til HERRENs Hus; 2Ch 24 9 og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den Afgift, Mo ses havde plagt Israeliterne i rkenen, skulde udredes til HERREN. 2Ch 24 10 Alle versterne og hele Folket bragte da Afgiften med Glde og lagde den i Kisten, til den var fuld; 2Ch 24 11 og hver Gang kisten af Leviterne blev bragt til de konge lige Tilsynsmnd, nr de s, at der var mange Penge, kom Kongens Skriver og Yppersteprs tens Tilsynsmand og tmte Kisten; og s tog de og satte den p Plads igen. Sledes gjord e de Gang p Gang, og de samlede en Mngde Penge. 2Ch 24 12 Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Ar bejdet ved HERRENs Hus, og de lejede Stenhuggere og Tmmermnd til at udbedre HERREN s Hus og derhos Jern og Kobbersmede til at istandstte HERRENs Hus. 2Ch 24 13 Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, og Istandsttelsesa rbejdet skred frem under deres Hnder, og de bygggede Guds Hus op efter de opgivne Ml og satte det i god Stand. 2Ch 24 14 Da de var frdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen og Jojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENs Hus, Redskaber til Tjen esten og Ofrene, Kander og Kar af Guld og Slv. Og de ufrede stadig Brndofre i HERR ENs Hus, s lnge Jojada levede. 2Ch 24 15 Men Jojada blev gammel og mt af Dage og dde; han var ved s in Dd 130 r gammel. 2Ch 24 16 Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han hav de gjort sig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus. 2Ch 24 17 Men efter Jojadas Dd kom Judas verster og kastede sig ned for Kongen. Da hrte Kongen dem villig, 2Ch 24 18 Og de forlod HERREN, deres Fdres Guds Hus og dyrkede Asje rerne og Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Synds Skyld. 2Ch 24 19 S sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem til HERREN, og de advarede dem, men de hrte ikke. 2Ch 24 20 Men Guds nd ifrte sig Zekarja, Prsten Jojadas Sn, og han trdt e frem for Folket og sagde til dem: "S siger Gud: Hvorfor overtrder I HERRENs Bud s Lykken viger fra eder? Fordi I har forladt HERREN, har han forladt eder!" 2Ch 24 21 Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham p Kongens B ud i Forgrden til HERRENs Hus; 2Ch 24 22 Kong Joas kom ikke den Krlighed i Hu, hans Fader Jojada h avde vist ham, men lod Snnen drbe, Men da han dde, rbte han: "HERREN ser og straffer !" 2Ch 24 23 Ved Jvndgnstide drog Aramernes Hr imod Kongen, og de trngte i nd i Juda og Jerusalem og udryddede alle verster af Folket og sendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus. 2Ch 24 24 Sknt Aramernes Hr kom i et ringe Tal, gav HERREN en sre stor Hr i deres Hnd, fordi de havde forladt HERREN, deres Fdres Gud; sledes fuldbyrdede de Dommen over Joas. 2Ch 24 25 Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i hrde L idelser - stiftede hans Folk en Sammensrgelse imod ham til Straf for Mordet p Prste n Jojadas Sn og drbte ham i hans Seng. Sledes dde han, og man jordede ham i Davidsby en, dog ikke i Kongegravene. 2Ch 24 26 De sammensvorne var Zakar, en Sn af Ammoniterkvinden Sjim 'at. og Jozahad, en Sn af Moabiterkvinden Sjimrit. 2Ch 24 27 Hans Snners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hans grundige Udbedring af Guds, Hus str jo optegnet i Udlgningen til Kongernes B

og. Hans Sn Amazja blev Konge i hans Sted. 2Ch 25 1 Amazja var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og ha n herskede ni og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusale m. 2Ch 25 2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, dog ikke med et helt Hjerte. 2Ch 25 3 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk drbe, der havde drbt hans Fader Kongen, 2Ch 25 4 men deres Brn lod han ikke ihjelsl, i Henhold til hvad der str skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN pbyder: "Fdre skal ikke lide Dden for Brns Skyld, og Brn skal ikke lide Dden for Fdres Skyld. Men enhver skal lide Dden for si n egen Synd." 2Ch 25 5 Amazja samlede Juderne og opstillede dem efter Fdrenehuse under Tusind- og Hundredfrerne, hele Juda og Benjamin, og da han mnnstrede dem fra Tyversalderen og opefter, fandt han, at de udgjorde 300.000 udvalgte Folk, vede K rigere, der har Skjold og Spyd. 2Ch 25 6 Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige Krigere for 1 00 Slvtalenter. 2Ch 25 7 Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels Hr m ikke flge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne; 2Ch 25 8 og hvis du mener, at du kan vinde Styrke p den Mde, vil Gu d bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at hjlpe og til a t bringe til Fald!" 2Ch 25 9 Amazja spurgte den Guds Mand: "Hvad s med de 100 Slvtalent er, jeg gav de israelitiske Krigsfolk?" Og den Guds Mand svarede: "HERREN kan gi ve dig langt mere end det!" 2Ch 25 10 Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede. 2Ch 25 11 Amazja tog nu Mod til sig og frte sine Krigere til Saltda len og nedhuggede 10.000 af Se'iriterne; 2Ch 25 12 desuden tog Juderne 10.000 levende til Fange; dem frte de op p Klippens Top og styrtede dem ned derfra, s de alle knustes. 2Ch 25 13 Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, s de ikke kom til at flge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til Bet-Horon, hugge de 3.000 af Indbyggerne ned og gjorde stort Bytte. 2Ch 25 14 Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder, tilbad dem og tndt e Offerild for dem. 2Ch 25 15 Da blussede HERRENs Vrede op mod Amazja, og han sendte e n Profet til ham, og denne sagde til ham: "Hvorfor sger du dette Folks Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din Hnd?" 2Ch 25 16 Men da han talte sledes, sagde Kongen til ham: "Har man g jort dig til Kongens Rdgiver? Hold inde, ellers bliver du slet ihjel!" Da holdt Pr ofeten inde og sagde: "Jeg indser, at Gud har i Sinde at delgge dig, siden du brer dig sledes ad og ikke hrer mit Rd!" 2Ch 25 17 Efter at have overtnkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda B ud til Jehus Sn Joahaz's Sn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hin anden under jne!" 2Ch 25 18 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar: "Tidselen p Libanon sendte engang det Bud til Cederen p Libanon: Giv min Sn d in Datter til gte! Men Libanons vilde Dyr lb hen over Tidselen og trampede den ned ! 2Ch 25 19 Du tnker: Se, jeg har slet Edom! Og det har gjort dig over modig, s du vil vinde mere re. Bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken o g udstte bde dig selv og Juda for Fald?" 2Ch 25 20 Men Amazja vilde intet hre, thi Gud fjede det sledesfor at give dem til Pris, fordi de sgte Edoms Guder. 2Ch 25 21 S drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af J uda s hinanden under jne ved Bet-Sjemesj i Juda;

2Ch 25 22 Juda blev slet af Israel, og de flygtede hver til sit. 2Ch 25 23 Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's Sn Joas's Sn, Kong Am azja af Juda, tifange ved Bet-Sjemesj og frte ham til Jerusalem. Derp nedrev han J erusalems Mur p en Strkning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjrneporten; 2Ch 25 24 og han tog alt det Guld og Slv og alle de Kar, der fandte s i Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han G idsler og vendte s tilbage til Samaria. 2Ch 25 25 Joas's Sn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten r, eft er at Joahaz's Sn, Kong Joas at Israel, var dd. 2Ch 25 26 Hvad der ellers er at fortlle om Amazja fra frst til sidst , str optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger. 2Ch 25 27 Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der e n Sammensvrgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj, men der blev se ndt Folk efter ham til Lakisj, og de drbte ham der. 2Ch 25 28 S lftede man ham op p Heste og jordede ham hos hans Fdre i D avidsbyen. 2Ch 26 1 Alt Folket i Juda tog s Uzzija, der da var seksten r gamme l, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted. 2Ch 26 2 Det var ham, der befstede Elot og atter forenede det med Juda efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fdre. 2Ch 26 3 Uzzija var seksten r gammel da han blev Konge, og han her skede to og halvtredsindstyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og var fra Je rusalem. 2Ch 26 4 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som ha ns Fader Amazja; 2Ch 26 5 og han blev ved med at sge Gud, s lnge Zekarja, der havde u ndervist ham i Gudsfrygt, levede. Og s lnge han sgte HERREN, gav Gud ham Lykke. 2Ch 26 6 Han gjorde et Krigstog mod Filisterne og nedrev Bymurene i Gat, Jabne og Asdod og byggede Byer i Asdods Omrde og Filisterlandet. 2Ch 26 7 Gud hjalp ham mod Filisterne og Araberne, der boede i Gu r-Ba'al og mod Me'uniterne. 2Ch 26 8 Atnmoniterne svarede Uzzija Skat, og hans Ry nede til gypt en, thi han blev overmde mgtig. 2Ch 26 9 Og Uzzija byggede Trne i Jerusalem ved Hjrneporten, Dalpor ten og Murhjrnet og befstede 2Ch 26 10 Fremdeles byggede han Trne i rkenen og lod mange Cisterner udhugge, thi han havde store Hjorde bde i Lavlandet og p Hjsletten, der hos Agerdy rkere og Vingrdsmnd p Bjergene og i Frugtlandet, thi han var ivrig Landmand. 2Ch 26 11 Og Uzzija havde en vet Krigshr, der drog i Krig Deling for Deling i det Tal, der fremgik af Mnstringen, som Statsskriveren Je'uel og Retssk riveren Ma'aseja foretog under Tilsyn af Hananja, en at Kongens verster. 2Ch 26 12 Det fulde Tal p de dygtige Krigere, som var Overhoveder f or Fdrenehusene, var 2600. 2Ch 26 13 Under deres Befaling stod en Hrstyrke p 307500 krigsvante Folk i deres fulde Kraft til at hjlpe Kongen mod Fjenden. 2Ch 26 14 Uzzija udrustede hele Hren med Skjolde, Spyd, Hjelme, Bry njer, Buer og Slyngesten. 2Ch 26 15 Ligeledes lod han i Jerusalem lave snildt udtnkte Krigsma skiner, der opstilledes p Trnene og Murtinderne til at udslynge Pile og store Sten . Og hans Ry nede viden om, thi p underfuld Mde blev han hjulpet til stor Magt. 2Ch 26 16 Men da han var blevet mgtig, blev hans Hjerte overmodigt, s han gjorde, hvad fordrveligt var; han handlede trolst mod HERREN sin Gud, idet h an gik ind i HERRENs Helligdom for at brnde Rgelse p Rgelsealteret. 2Ch 26 17 Prsten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve af HERRENs Prster, modige Mnd; 2Ch 26 18 og de trdte frem for Kong Uzzija og sagde til ham: "At of re HERREN Rgelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons Snner, Prsterne, som er hell iget til at ofre Rgelse; g ud af Helligdommen, thi du har handlet trolst, og det tj ener dig ikke til re for HERREN din Gud!" 2Ch 26 19 Uzzija, der holdt Rgelsekarret i Hnden for at brnde Rgelse,

blev rasende; men som han rasede mod Prsterne, slog Spedalskhed ud p hans Pande, m edens han stod der over for Prsterne foran Rgelsealteret i HERRENs Hus; 2Ch 26 20 og da Yppersteprsten Azarja og alle Prsterne vendte sig im od ham, se, da var han spedalsk i Panden. S frte de ham hastigt bort derfra, og se lv fik han travlt med at komme ud, fordi HERREN havde ramt ham. 2Ch 26 21 S var Kong Uzzija spedalsk til sin Ddedag; og sknt spedalsk fik han Lov at blive boende i sit Hus, men var udelukket fra HERRENs Hus, meden s hans Sn Jotam rdede i Kongens Palads og dmte Folket i Landet. 2Ch 26 22 Hvad der ellers er at fortlle om Uzzija fra frst til sidst , har Profeten Esajas, Amoz's Sn, optegnet. 2Ch 26 23 S lagde han sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ha m hos hans Fdre p den Mark, hor Kongegravene var, under Hensyn til at han havde vre t spedalsk; og hans Sn Jotam blev Konge i hans Sted. 2Ch 27 1 Jotam var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten r i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var Datter af Zadok. 2Ch 27 2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som ha ns Fader Uzzija havde gjort, men han gik ikke ind i HERRENs Helligdom. Men Folke t gjorde fremdeles, hvad fordrveligt var. 2Ch 27 3 Det var ham, der opfrte vreporten i HERRENs Hus, og desude n byggede han meget p Ofels Mur. 2Ch 27 4 Han opfrte Byer i Judas Bjerge og Borge og Trne i Skovene. 2Ch 27 5 Han frte Krig med Ammoniternes Konge og overvandt dem, s A mmoniterne det r mtte svare ham 100 Talenter Slv, 10.000 Kor Hvede og 10.000 Kor By g i Skat; og lige s meget svarede Ammoniterne ham det andet og tredje r. 2Ch 27 6 Sledes blev Jotam strk, fordi han vandrede troligt for HER REN sin Guds syn. 2Ch 27 7 Hvad der ellers er at fortlle om Jotam, alle hans Krige o g Foretagender, str jo optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. 2Ch 27 8 Han var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han h erskede seksten r i Jerusalem. 2Ch 27 9 S lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham i Davidsbyen; oghans Sn Akazblev Konge i hans Sted. 2Ch 28 1 Akaza var tyve r gammel da han blev Konge, og han hersked e seksten r i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i HERRENs jne, som hans Fader David, 2Ch 28 2 men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave stbt e Billeder til Ba'alerne; 2Ch 28 3 han tndte selv Offerild i Hinnoms Sns Dal og lod sine Snner g igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN havde drevet bor t foran Israeliterne. 2Ch 28 4 Han ofrede og tndte Offerild p Offerhjene og de hje Steder o g under alle grnne Trer. 2Ch 28 5 Derfor gav HERREN hans Gud ham i Arams Konges Hnd, og de slog ham og tog mange af hans Folk til Fange og frte dem til Darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges Hnd, og denne tilfjede ham et stort Nederlag. 2Ch 28 6 Peka, Remaljas Sn, drbte i Juda 120.000 Mennesker p een Dag , lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt HERREN, deres Fdres Gud. 2Ch 28 7 Den efraimitiske Helt Zikri drbte Kongesnnen Ma'aseja, Pal adsversten Azrikam og Elkana, den ypperste nst Kongen. 2Ch 28 8 Israeliterne bortfrte fra deres Brdre 200.000 Hustruer, Snn er og Dtre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de frte til Samaria. 2Ch 28 9 Her boede en HERRENs Profet ved Navn Oded; han gik Hren i Mde, da den kom til Samaria, og sagde til dem: "Fordi HERREN, eders Fdres Gud, va r vred p Juda, gav han dem i eders Hnd; men I har anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der nr til Himmelen! 2Ch 28 10 Og nu tnker I p at f Magten over Folkene fra Juda og Jerusa lem og gre dem til eders Trlle og Trlkvinder! Har l da ikke ogs selv nok p Samvittigh eden over for HERREN eders Gud! 2Ch 28 11 Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjor t blandt eders Brdre, thi HERRENs gldende Vrede er over eder!"

2Ch 28 12 Da trdte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, Joha nans Sn, Berekja, Mesjillemots Sn, Hizkija, Sjallums Sn, og Amasa, Hadlajs Sn, frem for de hjemvendte Krigere 2Ch 28 13 og sagde til dem: "I m ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i Sinde at ge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har over for HE RREN; thi stor er vor Skyld, og gldende Vrede er over Israel!" 2Ch 28 14 Da gav de vbnede Slip p Fangerne og Byttet i versternes og hele Forsamlingens Psyn; 2Ch 28 15 og de ovenfor nvnte Mnd stod op og tog sig af Fangerne, ga v alle de ngne iblandt dem Klder af Byttet, forsynede dem med Klder og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, der ikke kunde g, ride p sler og bragte dem t il Jeriko, Palmestaden, hen i Nrheden af deres Brdre; derp vendte de tilbage til Sa maria. 2Ch 28 16 P den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hjlp. 2Ch 28 17 Tilmed trngte Edomiterne ind og slog Juderne og slbte Krigs fanger bort. 2Ch 28 18 Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den judiske Del af Sydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med Smbyer, Timna med Smbyer og Gimzo med Smbyer og bosatte sig der. 2Ch 28 19 Thi HERREN ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, f ordi han havde ladet Tjleslshed opkomme i Juda og vret trols mod HERREN. 2Ch 28 20 Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bra gte ham i Nd i Stedet for at hjlpe ham; 2Ch 28 21 thi Akaz plyndrede HERRENs Hus, og Kongens Palads og vers ternes Palads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet. 2Ch 28 22 Og selv da Assyrerkongen bragte ham i Nd, var Kong Akaz p ny trols mod HERREN; 2Ch 28 23 han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde slet ham, ide t han sagde: "Aramerkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil jeg ofre, at de ogs m hjlpe mig!" Men de blev ham og hele Israel til Fald. 2Ch 28 24 Ogs samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker ; og han lukkede HERRENs Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert et Hjrne i Jer usalem; 2Ch 28 25 og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerhje for at tnde Offerild for fremmede Guder; sledes krnkede han HERREN, sine Fdres Gud. 2Ch 28 26 Hvad der ellers er at fortlle om ham og hele hans Frd fra frst til sidst, str jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger. 2Ch 28 27 S lagde Akaz sig til Hvile bos sine Fdre, og man jordede h am i Jerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i Israels Kongegrave; og hans Sn Ezekias blev Konge i hans Sted. 2Ch 29 1 Ezekias var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og h an herskede ni og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var en Datter af Ze karja. 2Ch 29 2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som ha ns Fader David. 2Ch 29 3 I sit frste Regeringsrs frste Mned lod han HERRENs Hus's Por te bne og stte i Stand. 2Ch 29 4 Derp lod han Prsterne og Leviterne komme, samlede dem p den bne Plads mod st 2Ch 29 5 og sagde til dem: "Hr mig, Leviter! Helliger nu eder selv og helliger HERRENs, eders Fdres Guds, Hus og f det urene ud af Helligdommen. 2Ch 29 6 Thi vore Fdre var trolse og gjorde, hvad der var ondt i HE RREN vor Guds jne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra HERRENs Bolig og vendte den Ryggen; 2Ch 29 7 de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, brn dte ikke Rgelse og bragte ikke Israels Gud Brndofre i Helligdommen. 2Ch 29 8 Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til Rdsel, Forfrdelse og Skndsel, som I kan se med egne jne. 2Ch 29 9 Se, vore Fdre er faldet for Svrdet, vore Snner, Dtre og Hust ruer frt i Fangenskab for den Sags Skyld.

2Ch 29 10 Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med HERREN, Isr aels Gud, for at hans gldende Vrede m vende sig fra os. 2Ch 29 11 S lad det nu, mine Snner, ikke skorte p Iver, thi eder har HERREN udvalgt til at st for hans syn og tjene ham og til at vre hans Tjenere og tnd e Offerild for ham!" 2Ch 29 12 Da rejste flgende Leviter sig: Mahat, Amasajs Sn, og Joel, Azarjas Sn, af Kehatiternes Snner; af Merariterne Kisj, Abdis Sn, og Azarja, Jehal lel'els Sn; af Gersoniterne Joa, Zimmas Sn, og Eden, Joas Sn; 2Ch 29 13 af Elizafans Snner Sjimri og Je'uel; af Asafs Snner Zekarj a og Mattanja; 2Ch 29 14 af Hemans Snner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns Snner Sje maja og Uzziel; 2Ch 29 15 og de samlede deres Brdre, og de helligede sig og skred s efter Kongens Befaling til at rense HERRENs Hus i Henhold til HERRENs Forskrifte r. 2Ch 29 16 Og Prsterne gik ind i det indre af HERRENS Hus for at ren se det, og alt det urene, de fandt i HERRENs Tempel, bragte de ud i HERRENs Hus' s Forgrd, hvor Leviterne tog imod det for at bringe det ud i Kedrons Dal. 2Ch 29 17 P den frste Dag i den frste Mned begyndte de at hellige, og p den ottende Dag i Mneden var de kommet til HERRENs Forhal; s helligede de HERRENs Hus i otte Dage, og p den sekstende Dag i den frste Mned var de frdige. 2Ch 29 18 Derp gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu ren set hele HERRENs Hus, Brndofferalteret med alt, hvad der hrer dertil, og Skuebrdsbo rdet med alt, hvad der hrer dertil; 2Ch 29 19 og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Trolshed vanhelligede , da han var Konge, dem har vi bragt p Plads og helliget; se, de str nu foran HERR ENs Alter!" 2Ch 29 20 Nste Morgen tidlig samlede Kong Ezekias Byens verster og g ik op til HERRENs Hus. 2Ch 29 21 Derp bragte man syv Tyre, syv Vdre, syv Lam og syv Gedebuk ke til Syndoffer for Riget, Helligdommen og Juda; og han bd Arons Snner Prsterne of re dem p HERRENs Alter. 2Ch 29 22 De slagtede s Tyrene, og Prsterne tog imod Blodet og sprngt e det p Alteret; s slagtede de Vdrene og sprngte Blodet p Alteret; s slagtede de Lamme ne og sprngte Blodet p Alteret; 2Ch 29 23 endelig bragte de Syndofferbukkene frem for Kongen og Fo rsamlingen, og de lagde Hnderne p dem; 2Ch 29 24 s slagtede Prsterne dem og bragte Blodet p Alteret som Synd offer for at skaffe hele Israel Soning; thi Kongen havde sagt, at Brndofferet og Syndofferet skulde vre for hele Israel. 2Ch 29 25 Og han opstillede Leviterne ved HERRENs Hus med Cymbler, Harper og Citre efter Davids, Kongens Seer Gads og Profeten Natans Bud, thi Bud et var givet af HERREN gennem hans Profeter. 2Ch 29 26 Og Leviterne stod med Davids Instrumenter og Prsterne med Trompeterne. 2Ch 29 27 Derp bd Ezekias, at Brndofferet skulde ofres p Alteret, og s amtidig med Ofringen begyndte ogs HERRENs Sang og Trompeterne, ledsaget af Kong D avid af Israels Instrumenter. 2Ch 29 28 Da kastede hele Forsamlingen sig til Jorden, medens Sang en ld og Trompeterne klang, og alt dette varede, til man var frdig med Brndofferet. 2Ch 29 29 S snart man var frdig med Brndofferet, knlede Kongen og alle , der var hos ham, ned og tilbad. 2Ch 29 30 Derp bd Kong Ezekias og versterne Leviterne at lovsynge HER REN med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen med Jubel og bjede sig o g tilbad. 2Ch 29 31 Ezekias tog da til Orde og sagde: "I har nu indviet eder til HERREN; s trd da frem og bring Slagtofre og Lovprisningsofre til HERRENs Hus! " S bragte Forsamlingen Slagtofre og Lovprisningsofre, og enhver, hvis Hje1te til skyndede ham dertil, bragte Brndofre. 2Ch 29 32 De Brndofre, Forsamlingen bragte, udgjorde 70 Stykker Hor

nkvg, 100 Vdre og 200 Lam, alt som Brndofre til HERREN; 2Ch 29 33 og Helligofrene udgjorde 600 Stykker Hornkvg og 3000 Styk ker Smkvg. 2Ch 29 34 Dog var Prsterne for f til at fl Huden af alle Brndofrene, d erfor hjalp deres Brdre Leviterne dem, indtil Arbejdet var fuldfrt og Prsterne havd e helliget sig; thi Leviterne viste redeligere Vilje til at hellige sig end Prste rne. 2Ch 29 35 Desuden var der en Mngde Brndofre, hvortil kom Fedtstykker ne af Takofrene og Drikofrene til Brndofrene. Sledes bragtes Tjenesten i HERRENs H us i Orden. 2Ch 29 36 Og Ezekias og alt Folket gldede sig over, hvad Gud havde beredt Folkel, thi det hele var sket s hurtigt. 2Ch 30 1 Derp sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Hus i Jerusalem for at fejre Psken for HERREN, Israels Gud. 2Ch 30 2 Og Kongen, hans verster og hele Forsamlingen i Jerusalem rdslog om at fejre Psken i den anden Mned; 2Ch 30 3 thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Prsterne ik ke havde helliget sig i tilstrkkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem. 2Ch 30 4 Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt; 2Ch 30 5 derfor vedtog de at lade et Oprb udg i hele Israel fra Be' ersjeba til Dan om at komme og fejre Psken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, t hi man havde ikke fejret den s fuldtalligt som foreskrevet. 2Ch 30 6 S gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kon gens og hans versters Hnd og sagde efter Kongens Befaling: "Israeliter! Vend tilba ge til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han m vende sig til den Levnin: af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Hnd. 2Ch 30 7 Vr ikke som eders Fdre og Brdre, der var trolse mod HERREN, deres Fdres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rdsel, som I selv kan se. 2Ch 30 8 Vr nu ikke halsstarrige som eders Fdre, men rk HERREN Hnden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN ede rs Gud, at hans gldende Vrede m vende sig fra eder. 2Ch 30 9 Thi nr I omvender eder til HERREN, skal eders Brdre og Snne r finde Barmhjertighed hos dem, der frte dem bort, og vende tilbage til dette Lan d. Thi HERREN eders Gud er ndig og barmhjertig og vil ikke vende sit syn fra eder, nr l omvender eder til ham!" 2Ch 30 10 Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og hnede dem. 2Ch 30 11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmyge de sig og kom til Jerusalem; 2Ch 30 12 ogs i Juda virkede Guds Hnd, s at han gav dem et endrgtigt H jerte til at udfre, hvad Kongen og versterne havde pbudt i Kraft af HERRENs Ord. 2Ch 30 13 S samlede der sig i Jerusalem en Mngde Mennesker for at fe jre de usyrede Brds Hjtid i den anden Mned, en vldig Forsamling. 2Ch 30 14 De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle Rgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal. 2Ch 30 15 Derp slagtede de Pskelammet p den fjortende Dag i den anden Mned. Prsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Brndofre til H ERRENs Hus; 2Ch 30 16 og de stillede sig p deres Plads, som deres Pligt var eft er den Guds Mand Moses's Lov; Prsterne sprngte Blodet, som de modtog af Leviterne. 2Ch 30 17 Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne Pskelammene for alle dem, der ikke var rene, for sledes at hel lige HERREN dem. 2Ch 30 18 Thi de flesfe af Folket, isr mange fra Efraim, Manasse, I ssakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Pskelammet anderledes end fo reskrevet. Men Ezekias giki Forbn for dem og sagde: "HERREN, den gode, tilgive 2Ch 30 19 enhver, som har vendt sit Hjerte til at sge Gud HERREN, h ans Fdres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen krver det!" 2Ch 30 20 Og HERREN bnhrte Ezekias og lod Folket uskadt.

2Ch 30 21 S fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, d e usyrede Brds Hjtid med stor Glde i syv Dage; og Leviterne og Prsterne sang af alle Krfter dagligt Lovsange for HERREN. 2Ch 30 22 Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der ha vde udvist srlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejrede Hjtiden til Ende de s yv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres Pdres Gud. 2Ch 30 23 Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Hjtid syv Dage til, og det gjorde de s med Glde, 2Ch 30 24 thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1 .000 Tyre og 7.000 Stykker Smkvg, og versterne gav Forsamlingen 1.000 Tyre og 10.00 0 Stykker Smkvg; og en Mngde Prster helligede sig. 2Ch 30 25 Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Prsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda; 2Ch 30 26 og der var stor Glde i Jerusalem, thi siden Davids Sns, Ko ng Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem; 2Ch 30 27 og Prsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres Rst hrtes, og deres Bn nede Himmelen, hans hellige Bolig. 2Ch 31 1 Da alt det var til ende, drog alle de Israeliter, som va r til stede, ud til Judas Byer, og de snderbrd Stensttterne, omhuggede Asjerastttern e og nedrev Offerhjene og Altrene i hele Juda og Benjamin og i Efraim og Manasse, s der ikke blev Spor tilhage; s vendte alle Israeliterne hjem, hver til sin Ejend om i deres Byer. 2Ch 31 2 S ordnede Ezekias Prsternes og Leviternes Skifter, Skifte for Skifte, s at hver enkelt Prst og Levit fik sin srlige Gerning med at ofre Brndof re og Takofre og med af gre Tjeneste og love og prise i HERRENs Lejrs Porte. 2Ch 31 3 Hvad Kongen gav af sit Gods, var til Brndofrene, Morgenog Aftenbrndofrene og Brndofrene p Sabbaterne, Nymnerne og Hjtiderne, som det er fore skrevet i HERRENs Lov. 2Ch 31 4 Og han bd Folket, dem, der boede i Jerusalem, at afgive, hvad der tilkom Prsterne og Leviterne, for at de kunde holde fast ved HERRENs Lov . 2Ch 31 5 S snart det Bud kom ud, bragte Israeliterne i rigelig Mngd e Frstegrde af Korn, Most, Olie og Honning og al Markens Afgrde, og de gav Tiende a f alt i rigeligt Ml; 2Ch 31 6 ogs de Israeliter, der boede i Judas Byer, gav Tiende af Hornkvg og Smkvg, og de bragte Helliggaverne, der var belliget HERREN deres Gud, og lagde dem Bunke for Bunke. 2Ch 31 7 I den tredje Mned begyndte de at ophobe Bunkerne, og i de n syvende Mned var de frdige. 2Ch 31 8 Ezekias og versterne kom s og synede Bunkerne, og de prist e HERREN og hans Folk Israel. 2Ch 31 9 Da Ezekias spurgfe sig for hos Prsterne og Leviterne om B unkerne, 2Ch 31 10 svarede Yppersteprsten Azarja af Zadoks Hus: "Siden man b egyndte at bringe Offerydelsen til HERRENs Hus, har vi spist os mtte og fet rigeli g tilovers, thi HERREN har velsignet sit Folk, s at vi har fet al den Rigdom her t ilovers!" 2Ch 31 11 Ezekias gav da Befaling til at indrette Kamre i HERRENs Hus; og det gjorde man. 2Ch 31 12 S bragte man samvittighedsfuldt Offerydelsen, Tienden og Helliggaverne derind. Den verste Opsynsmand derover var Leviten Konanja, den nstver ste hans Broder Sjim'i; 2Ch 31 13 og Jehiel, Azarja, Nahat, Asa'el Jerimot, Jazabad, Eliel , Jismakjahu, Mahat og Benaja var Opsynsmnd underKonanja oghans Broder Sjim'i eft er den Ordning, som var truffet af Ezekias og Azarja, versten i Guds Hus. 2Ch 31 14 Leviten Kore, Jimnas Sn, der var Drvogter p stsiden, havde T ilsyn med de frivillige Gaver til Gud og skulde uddele HERRENs Offerydelse og de hjhellige Gaver; 2Ch 31 15 under ham sattes Eden, Minjamin, Jesua, Sjemaja, Amarja

og Sjekanja i Prstebyerne til samvittighedsfuldt attorest Uddelingen til deres Brdr e i Skitterne, bde store og sm, 2Ch 31 16 dem af Mandkn, der var indfrt i Fortegnelserne fra Trersald eren og opefter. Undtaget var alle, der kom til HERRENs Hus for efter de enkelte Dages Krav at udfre deres Embedsgerning efter deres Skifter. 2Ch 31 17 Prsterne indfrtes i Fortegnelserne efter deres Fdrenehuse, Leviterne fra Tyversalderen og opefter efter deres Embedspligter, efter deres Ski fter, 2Ch 31 18 Og de indfrtes i Fortegnelserne med hele deres Familie, d eres Hustruer, Snner og Dtre, hele Standen, thi de tog sig samvittighedsfuldt af d et hellige. 2Ch 31 19 Arons Snner, Prsterne, som boede p Grsmarkerne omkring deres Byer, havde i hver By nogle navngivne Mnd til at uddele, hvad der tilkom alle af Mandkn blandt Prsterne og de i Fortegnelserne indfrte Leviter. 2Ch 31 20 Sledes gik Ezekias frem i hele Juda, og han gjorde, hvad der var godt, ret og sandt for HERREN hans Guds syn. 2Ch 31 21 Alt, hvad han tog fat p vedrrende Tjenesten i Guds Hus ell er Loven eller Budet for sledes at sge sin Gud, det gjorde han af hele sit Hjerte, og det lykkedes for ham. 2Ch 32 1 Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab kom Assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de befstede Byer i det jemed at bemgtige sig dem. 2Ch 32 2 Da Ezekias s, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde at angribe Jerusalem, 2Ch 32 3 rdfrte han sig med sine Hrfrere og tapre Folk om at stoppe f or Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres Hjlp. 2Ch 32 4 S samledes en Mngde Folk, og de stoppede for alle Kilderne og for Bkken, som lber midt igennem Landet, idet man sagde: "Hvorfor skulde Assyr erkongerne finde rigeligt Vand, nr de kommer?" 2Ch 32 5 Derp tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvo r den var brudt ned, og byggede Trne p den, og han byggede den anden Mur udenfor o g befstede Millo i Davidsbyen og lod lave en Mngde Kastevben og Skjolde. 2Ch 32 6 Tillige indsatte han Hrtrere over Krigsfolket, samlede dem om sig p den bne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord til dem og sagde: 2Ch 32 7 "Vr frimodige og slrke; frygt ikke og forfrdes ikke for Ass yrerkongen og hele den Menneskemngde, han har med sig; thi en strre er med os end med ham! 2Ch 32 8 Med ham er en Arm at Kd, men med os er HERREN vor Gud, de r vil hjlpe os og fre vore Krige!" Og Folket satte sin Lid til Kong Ezekias af Jud as Ord. 2Ch 32 9 Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hel e sin Krigsmagt l foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias af Juda og alle Ju derne i Jerusalem og lod sige: 2Ch 32 10 "Sledes siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fort rster eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem? 2Ch 32 11 Mon ikke Ezekias lokker eder til at d af Hunger og Trst, nr han siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens Hnd! 2Ch 32 12 Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerhje og Altre bor t og sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter m I tilbede, og p det s kal I tnde Offerild! 2Ch 32 13 Ved I ikke, hvad jeg og mine Fdre har gjort ved alle Land enes Folkeslag? Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land af min Hnd? 2Ch 32 14 Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, p h vilke mine Fdre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min Hnd? Og s skutlde ede rs Gud kunne frelse eder af min Hnd! 2Ch 32 15 Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder p den Mde! Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har kunnet frelse si t Folk af min Hnd eller af mine Fdres Hnd; hvor meget mindre kan da eders Gud frels e eder af min Hnd!" 2Ch 32 16 Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og

mod hans Tjener Ezekias. 2Ch 32 17 Han skrev ogs et Brev for at smde HERREN, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: "S lidt som Landenes Folks Guder har frelst deres F olk af min Hnd, skal Ezekias's Gud frelse sit Folk af min Hnd!" 2Ch 32 18 Og de rbte med hj Rst p Judisk til Folkene i Jerusalem, som s tod p Muren, for at indjage dem Angst og Skrk, i Hb om at kunne tage Byen. 2Ch 32 19 Og de talte om Jerusalems Gud p samme Mde som om Jordens F olkeslags Guder, der er Vrker af Menneskehnder! 2Ch 32 20 Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's Sn, og rbte til Himmelen. 2Ch 32 21 Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krige re, Hvedsmnd og Hrfrere i Assyrerkongens Lejr, s han med Spot og Spe mtte vende hjem t il sit Land. Og da han gik ind i sin Guds Hus, fldede nogle af hans kdelige Frnder ham der med Svrdet. 2Ch 32 22 Sledes frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere af Assyrerkongen Sankeribs Hnd og at alle andres og skaffede dem Ro p alle Kanter. 2Ch 32 23 Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostba re Ting til Kong Ezekias af Juda, s han siden blev hjt anset blandt alle Hedningef olk. 2Ch 32 24 Ved den Tid blev Ezekias ddssyg. Da bad han til HERREN, o g han svarede ham og gav ham et Tegn. 2Ch 32 25 Men Ezekias gengldte ikke den Velgerning, der var vist ha m; hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham og over Juda og Jerusalem. 2Ch 32 26 Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem i Ezekias's Da ge. 2Ch 32 27 Ezekias var overmde rig og ret. Han byggede sig Skatkamre til Slv, Guld, delsten, Hgelsestoffer, Skjolde og alle Hnde kostelige Ting 2Ch 32 28 og Forrdskamre til Afgrden af Horn, Most og Olie, Stalde t il alle Slags Kvg og Folde til Hjordene; 2Ch 32 29 Byer byggede han sig ogs, og han havde Hjorde i Mngde af H ornkvg og Smkvg, thi Gud gav ham sre meget Gods. 2Ch 32 30 Samme Ezekias tilstoppede Gihons vre Kilde og ledede Vand et mod Vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for, lykkedes for ha m. 2Ch 32 31 Derfor var det ogs, at Gud gav ham til Pris for Sendebude ne, der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at hre om det Under, der var ske t i Landet; det var for at stte ham p Prve og sledes f Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte. 2Ch 32 32 Hvad der ellers er at fortlle om Ezekias og hans fromme G erninger, str jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's Sns, benbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger. 2Ch 32 33 S lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fdre, og man jorded e ham p Skrningen op til Davids Efterkommeres Grave; og hele Juda og Jerusalems In dbyggere viste ham stor re ved hans Dd; og hans Sn Manasse blev Konge i hans Sted. 2Ch 33 1 Manasse var tolv r gammel, da han blev Konge, og han hers kede fem og halvtredsindstyve r i Jerusalem. 2Ch 33 2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og efterlign ede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israel iterne. 2Ch 33 3 Han byggede atter de Offerhje, som hans Fader Ezekias hav de nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerasttter og tilbad hele Himme lens Hr og dyrkede dem. 2Ch 33 4 Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN ha vde sagt: "I Jerusalem skal mit Navn vre til evig Tid." 2Ch 33 5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hr i begge HERREN s Hus's Forgrde. 2Ch 33 6 Han lod sine Snner g igennem Ilden i Hinnoms Sns Dal, drev Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte Ddemanere og Sandsiger

e; han gjorde meget, som var ondt i HERRENs jne, og krnkede ham. 2Ch 33 7 Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus , om hvilket Gud havde sagt til David og hans Sn Salomo: "I dette Hus og i Jerusa lem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfste mit Navn til e vig Tid; 2Ch 33 8 og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, je g gav deres Fdre, dog kun p det Vilkr, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg h ar plagt dem, hele Loven, Anordningerne og Lovbudene, som de fik ved Moses," 2Ch 33 9 Men Manasse forfrte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle vrre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne. 2Ch 33 10 Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de nsede d et ikke. 2Ch 33 11 S frte HERREN Assyrerkongens Hrfrere mod dem, og de fangede Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlnker og frte ham til Babel. 2Ch 33 12 Men da han var i Nd, bad han HERREN sin Gud om Nde og ydmy gede sig dybt for sine Fdres Gud. 2Ch 33 13 Og da han bad til ham, bnhrte han ham; han hrte hans Bn og b ragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedmme; da inds Manasse, at HERREN er Gud. 2Ch 33 14 Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i Dalen og hen imod Fiskeporten, s at den omsluttede Ofel; og han byggede den meget hj. I alle de befstede Byer i Juda ansatte han Hrfrere. 2Ch 33 15 Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRE Ns Hus og alle de Altre, han havde bygget p Tempelbjerget og i Jerusalem, og kast ede dem uden for Byen. 2Ch 33 16 Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- og Lovpr isningsofre derp; og han bd Juda at dyrke HERREN, Israels Gud. 2Ch 33 17 Men Folket vedblev at ofre p Offerhjene, dog kun til HERRE N deres Gutd. 2Ch 33 18 Hvad der ellers er at fortlle om Manasse, hans Bn til sin Gud og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds, Navn, str jo opt egnet i Israels Kongers Krnike; 2Ch 33 19 hans Bn og Bnhrelse, al hans Synd og Trolshed og de Steder, hvor han opfrte Offerhje og opstillede Asjerasttter og Gudebilleder, fr han ydmygede sig, str jo optegnet i Seernes Krnike. 2Ch 33 20 S lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fdre, og man jorded e ham i Haven ved hans Hus; og hans Sn Amon blev Konge i hans Sted. 2Ch 33 21 Amon var to og tyve r gammel, da han blev Konge, og han h ersltede to r i Jerusalem. 2Ch 33 22 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ligesom hans Fader Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader Manasse havd e ladet lave, og dyrkede dem. 2Ch 33 23 Han ydmygede sig ikke for HERRENs syn, som hans Fader Man asse havde gjort, men Amon dyngede Skyld p Skyld. 2Ch 33 24 Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og drbte ham i hans Hus; 2Ch 33 25 men Folket fra Landet drbte alle dem, der havde sammensvo ret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Sn Josias til Konge i hans Sted. 2Ch 34 1 Josias var otte r gammel, da han blev Konge, og han hersk ede en og tredive r i Jerusalem. 2Ch 34 2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til hjre eller venstre. 2Ch 34 3 I sit ottende Regeringsr, endnu ganske ung, begyndte han at sge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte r begyndte han at rense Juda og Jerus alem for Offerhjene, Asjerasttterne og de udskrne og stbte Billeder. 2Ch 34 4 I hans Psyn nedrev man Ba'alernes Altre; Solsttterne, der stod oven p dem, huggede han om, og Asjerasttterne og de udskrne og stbte Billeder l od han snderhugge og knuse og str ud p deres Grave, som havde ofret til dem; 2Ch 34 5 Benene af Prsterne lod han brnde p deres Altre. Sledes rense de han Juda og Jerusalem.

2Ch 34 6 Men ogs i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til Naftali, rundt om i deres Ruinhobe, 2Ch 34 7 lod han Altrene nedbryde, Asjerasttterne og Gudebilledern e sndersl og knuse og alle Solsttterne omhugge i hele Israels Land; s vendte han til bage til Jerusalem. 2Ch 34 8 I sit attende Regeringsr gav han sig til at rense Landet og Templet; han sendte Sjafan, Azaljas Sn, Byens verste Ma'aseja og Kansleren Joa, Joahaz's Sn, hen for at istandstte HERREN hans Guds Hus. 2Ch 34 9 Da de kom til Yppersteprsten Hilkija, afleverede de Penge ne, der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt Vagt ved Trske len, havde samlet hos Manasse og Efraim og det vrige Israel og hos hele Juda og B enjamin og Jerusalems Indbyggere; 2Ch 34 10 de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet p HERRENs Hus, bru gte dem til at udbedre og istandstte Templet, 2Ch 34 11 idet de overgav dem til Tmrerne og Bygningsmndene til Indkb af tilhugne Sten og Tmmer til Tvrbjlker og til Bjlker i de Bygninger, Judas Konger havde delagt. 2Ch 34 12 Folkene udfrte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet m ed dem var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og Zekarja og Mes jullam af Kehatiternes Snner, for at de skulde lede dem. 2Ch 34 13 Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede all e dem, der havde med de forskellige Arbejder at gre. Og af Leviterne var nogle Sk rivere, Fogeder og Drvogtere. 2Ch 34 14 Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRE Ns Hus, fandt Prsten Hilkija Bogen med HERRENs Lov, som var givet ved Moses; 2Ch 34 15 og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjaf an: "Jeg har fundet Lovbogen i HERRENs Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen, 2Ch 34 16 og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Ber etning for ham, idet han sagde: "Alt, hvad dine Trlle er sat til, udfrer de; 2Ch 34 17 de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, o g givet dem til Tilsynsmndene og dem, der str for Arbejdet." 2Ch 34 18 Derp gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Prs ten Hilkija gav mig en Bog." Og Sjafan lste op af den for Kongen. 2Ch 34 19 Men da Kongen hrte, hvad der stod i Loven, snderrev han si ne Klder; 2Ch 34 20 og Kongen bd Hilkija, Ahikam. Sjafans Sn, Abdon, Mikas Sn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja: 2Ch 34 21 "G hen og rdsprg HERREN p mine Vegne og p deres, som er bleve t tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fdre ikke adld HERRENs Ord og handlede nje efter. hvad der str skrevet i denne Bog!" 2Ch 34 22 Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen o g talte derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tjet, en Sn af Hasras Sn Tokhat, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel. 2Ch 34 23 Hun sagde til dem: "S siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig: 2Ch 34 24 S siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den Bog. som er lst op for Judas Konge, 2Ch 34 25 til Straf for at de har forladt mig og tndt Offerild for andre Guder, s de krnkede mig med alt deres Hnders Vrk, og min Vrede vil blusse op m od dette Sted uden at slukkes! 2Ch 34 26 Men til Judas Konge, der sendte eder for at rdsprge HERREN ,skal I sige sledes: S siger HERREN. Israels Gud: De Ord, du har hrt, str fast; 2Ch 34 27 men efterdi dit Hjerte bjede sig og du ydmygede dig for G ud. da du hrte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi du ydmygede dig for mit syn og snderrev, dine Klder og grd for mit syn, s har ogs jeg hrt dig, l r det fra HERREN! 2Ch 34 28 S vil jeg da lade dig samles til dine Fdre, og du skal sam

les til dem i Fred i din Grav, uden at dine jne fr al den Ulykke at se, som jeg vi l bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det Svar hragte de til Kongen. 2Ch 34 29 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems ldst e kalde sammen. 2Ch 34 30 Derp gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mnd og Jerusalems Indbyggere, Prsterne, Leviterne og alt Folket, store og sm, og han f orelste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus. 2Ch 34 31 Derp stillede Kongen sig p sin Plads og sluttede Pagt for HERRENs syn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd o g Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjl, for at han kunde opfylde Pa gtens Ord, dem, der var skrevet i denne Bog. 2Ch 34 32 Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indg Pagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deres Fdres Guds, Pagt. 2Ch 34 33 Derp fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de Landsdele, der tilhrte Iraeliterne, og srgede for, at enhver i Israel dyrkede H ERREN deres Gud. S lnge han levede, veg de ikke fra HERREN, deres Fdres Gud. 2Ch 35 1 Derp fejrede Josias Pske for HERREN i Jerusalem, og de sla gtede Pskelammet den fjortende Dag i den frste Mned. 2Ch 35 2 Han satte Prsterne til det, de havde at varetage, og opmu ntrede dem til Tjenesten i HERRENs Hus; 2Ch 35 3 og til Leviterne, som underviste hele Israel og var hell iget HERREN, sagde han: "St den hellige Ark i Templet, som Davids Sn, Kong Salomo af Israel, byggede; I skal ikke mere bre den p Skuldrene. Tjen nu HERREN eders Gud og hans Folk Israel! 2Ch 35 4 Gr eder rede Fdrenehus for Fdrenehus, Skifte for Skifte, ef ter Kong David af Israels Forskrift og hans Sn Salomos Anvisning, 2Ch 35 5 og stil eder op i Helligdommen, sledes at der bliver et S kifte af et levitisk Fdrenehus for hver Afdeling af eders Brdres, Almuens, Fdrenehu se, 2Ch 35 6 og slagt s Pskeofferdyrene, helliger eder og tillav dem ti l eders Brdre for at handle efter HERRENs Ord ved Moses." 2Ch 35 7 Josias gav frivilligt Almuen, alle dem, der var til Sted e, en Ydelse af Smkvg, Lam og Gedekid, alt sammen til Pskeofferdyr, 30.000 Stykker i Tal, og 3.000 Stykker Hornkvg, alt af Kongens Ejendom; 2Ch 35 8 og hans verster gav frivilligt Folket, Prslerne og Leviter ne en Ydelse; Hilkija, Zekarja og Jehiel, Guds Hus's verster, gav Prsterne til Pske offerdyr 2.600 Stykker Smkvg og 300 Stykker Hornkvg. 2Ch 35 9 Leviternes verster Konanja og hans Brd1e Sjemaja og Netan' el, Hasjabja, Je'iel og Jozabad ydede Leviterne til Pskeofferdyr 5.000 Stykker Smk vg og 500 Stykker Hornkvg. 2Ch 35 10 Sledes ordnedes Tjenesten, og Prsterne stod p deres Plads, ligeledes Leviterne, Skifte for Skifte efter Kongens Bud. 2Ch 35 11 De slagtede Pskedyrene, og Prsterne sprngte Blodet, som de rakte dem, medens Leviterne flede Huden af. 2Ch 35 12 Derp gjorde de Brndofrene tede for at give dem til de enke lte Afdelinger af Almuens Fdrenehuse, s at de kunde frembres for HERREN, som det er foreskrevet i Moses's Bog, og p samme Mde gjorde de med Hornkvget. 2Ch 35 13 Pskedyrene stegte de over Ilden p den foreskrevne Mde, men de hellige Stykker kogte de i Gryder, Kedler og Skle og bragte dem skyndsomt til Almuen. 2Ch 35 14 Derefter gjorde de Pskedyr rede til sig selv og Prsterne, thi Prsterne, Arons Snner, var sysselsatte med at ofre 81ndofrene og Fedtstykkerne lige til Nattens Frembrud; derfor gjorde Leviterne Ofre rede bde for sig selv og Prsterne, Arons Snner. 2Ch 35 15 Sangerne, Asafs Snner, var p deres Plads efterDavids, Asaf s, Hemans og Kongens Seer Jedutuns Bud, og Drvogterne ved de forskellige Porte; d e mtte ikke forlade deres Plads, men deres Brdre Leviterne gjorde Pskedyr rede for dem. 2Ch 35 16 Sledes ordnedes hele HERRENs Tjeneste den Dag, idet man f ejrede Psken og bragte Brndofre p HERRENs Alter efter Kong Josias's Bud;

2Ch 35 17 og Israeliterne, som var til Stede, fejrede dengang Psken og de usyrede Brds Hjtid i syv Dage. 2Ch 35 18 En Pske som den var ikke blevet fejret i Israel siden Pro feten Samuels Dage, og ingen af Israels Konger havde fejret en Pske som den, Josi as, Prsterne og Leviterne og alle de Judere og Israeliter, som var til Stede, og J erusalems Indbyggere fejrede. 2Ch 35 19 I Josias's attende Regeringsr blev denne Psk fejret. 2Ch 35 20 Efter alt dette, da Josias havde sat Templet i Stand, dr og gypterkongen Neko op til Kamp ved Karkemisj, der ligger ved Eufrat. Josias dro g imod ham; 2Ch 35 21 men han sendte Sendebud til ham og lod sige: "Hvad er de r mig og dig imellem, Judas Konge? Det er ikke dig, det nu glder, men det Kongehu s, jeg ligget i Krig med; og Gud har sagt, at jeg skulde haste. G ikke imod den G ud, der er med mig, at han ikke skal delgge dig!" 2Ch 35 22 Josias vendte dog ikke om, men vovede at indlade sig i H amp med ham; han tog ikke Hensyn til Nekos Ord, der dog kom fra Guds Mund, men d rog ud til Kamp p Megiddos Slette. 2Ch 35 23 Da ramte Bueskytterne Kong Josias; og Kongen sagde til s ine Folk: "Fr mig bort, thi jeg er hrdt sret!" 2Ch 35 24 Hans Folk bragte ham da bort fra Vognen og satte ham p ha ns anden Vogn og frte ham til Jerusalem, hvor han dde. De jordede ham i hans Fdres Grave, og hele Juda og Jerusalem srgede over Josias. 2Ch 35 25 Jeremias sang en Klagesang over Josias, og alle Sangerne og Sangerinderne talte i deres Klagesange om ham, som de gr den Dag i Dag; man g jorde dette til en stende Skik i Israel, og Sangene str optegnet blandt Klagesange ne. 2Ch 35 26 Hvad der ellers er at fortlle om Josias og hans fromme Ge rninger, der sfemte med, hvad der er foreskrevet i HERRENs Lov, 2Ch 35 27 hans Historie fra frst til sidst str jo optegnet i Bogen o m Israels og Judas Konger. 2Ch 36 1 Folket fra Landet tog nu Josias's Sn Joahaz og hyldede ha m til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted. 2Ch 36 2 Joahaz var tre og tyve r gammel, da han blev Konge, og ha n herskede tre Mneder i Jerusalem. 2Ch 36 3 Men gypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem o g lagde en Skat af hundrede Talenter Slv og ti Talenter Guld p Landet. 2Ch 36 4 Derp gjorde gypterkongen hans Broder Eljakim til Konge ove r Juda og Jerusalem, og han ndrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz deri mod tog Neko med til gypten. 2Ch 36 5 Jojakim var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og h an herskede elleve r i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Gud s jne. 2Ch 36 6 Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberlnker for at fre ham til Babel; 2Ch 36 7 og Nebukadnezar lod en Del af HERRENs Hus's Kar bringe t il Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel. 2Ch 36 8 Hvad der ellers er at fortlle om Jojakim og de Vederstygg eligheder, han vede, hvad der er at sige om ham, str optegnet i Bogen om Israels o g Judas Konger. Og hans Sn Jojakin blev Konge i hans Sted. 2Ch 36 9 Jojakin var atten r gammel, da han blev Konge, og han her skede tre Mneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs j ne. 2Ch 36 10 Nste r sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HERRENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedeki as til Konge over Juda og Jerusalem. 2Ch 36 11 Zedekias var een og tyve r gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve r i Jerusalem. 2Ch 36 12 Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds jne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENs Mund. 2Ch 36 13 Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget

ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhrdede sit Hjerte, s han ikke omve ndte sig til HERREN, Israels Gud. 2Ch 36 14 Ligeledes gjorde alle Judas verster og Prsterne og Folket sig skyldige i megen Trolshed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstygge ligheder, og de besmittede HERRENs Hus, som han havde helliget i Jerusalem. 2Ch 36 15 HERREN, deres Fdres Gud, sendte tidlig og silde manende O rd til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin Bolig; 2Ch 36 16 men de spottede Guds Sendebud, lod hnt om hans Ord og gjo rde sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lgedom. 2Ch 36 17 Han frte Kaldernes Konge imod dem, og han drbte deres unge Mandskab med Svrdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jom fru, gammel eller Olding - alt overgav han i hans Hnd. 2Ch 36 18 Alle Karrene i Guds Hus, store og sm, HERRENs Hus's Skatt e og Kongens og hans verstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel. 2Ch 36 19 De stak Ild p Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrndte al le dets Borge og delagde alle kostelige Ting deri. 2Ch 36 20 Dem, Svrdet levnede, frte han som Fanger til Babel, hvor d e blev Trlle for ham og hans Snner, indtil Perserriget fik Magten, 2Ch 36 21 for at HERRENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes , indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; s lnge delggelsen varede, hvilede det, til der var get halvfjerdsindstyve r. 2Ch 36 22 Men i Perserkongen Kyros's frste Regeringsr vakte HERREN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's nd, s han lod flgende udrbe i hele sit Rige og desuden kundgre ved en Skrivelse: 2Ch 36 23 "Perserkongen Kyros gr vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har plagt mig at bygge ham et Hus i Jer usalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hrer til hans Folk, med ham vre HERREN hans Gud, og han drage derop!" Ezr 1 1 Og i Perserkongen Kyros's frste Regeringsr vakte HERREN, f or at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's nd, s h an lod flgende udrbe i hele sit Rige og desuden kundgre ved en Skrivelse: Ezr 1 2 Perserkongen, Kyros gr vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har plagt mig at bygge ham et Hus i Jer usalem i Juda. Ezr 1 3 Hvem iblandt eder, der hrer til hans Folk, med ham vre han s Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge HERRENs, Israels Guds, Hus; han er den Gud, som bor i Jerusalem; Ezr 1 4 og alle Steder, hvor de tiloversblevne bor som fremmede, skal Beboerne sttte dem med Slv, Guld, Heste og Kvg, bortset fra de frivillige Gav er til Guds Hus i Jerusalem. Ezr 1 5 Da brd Overhovederne for Judas og Benjamins Fdrenehuse og Prsterne og Leviterne op, alle, hvis nd Gud vakte, s de drog op for at bygge HERREN s Hus i Jerusalem; Ezr 1 6 og bortset fra alle de frivillige Gaver kom alle deres N aboer dem til Hjlp med alt, bde Slv, Guld, Heste og Kvg og Kostbarheder i Mngde. Ezr 1 7 Og Kong Kyros udleverede Karrene fra HERRENs Hus, som Ne budkadnezar havde frt bort fra Jerusalem og ladet opstille i sin Guds Hus; Ezr 1 8 dem gav Perserkongen Kyros ny til Skatmesteren Mitredat, og han talte dem og overgav dem til Sjesjbazzar, Judas Fyrste. Ezr 1 9 Og Tallet p dem var flgende: 30 Guldbkkener, 1000 Slvbakker, 29 Rgelsesskle, Ezr 1 10 30 Guldbgre, 410 Slvbgre af ringere Art og 1000 andre Kar, Ezr 1 11 i alt 5400 Kar, dels af Guld og dels af Slv. Alt dette br agte Sjesjbazzar med sig, da de landflygtige drog op fra Babel til Jerusalem. Ezr 2 1 Flgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Land flygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde frt dem bort til B abel, men nu vendte de tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin By; Ezr 2 2 de kom i Flge med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Seraja, Re' elaja, Mordokaj, Bilsjan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba'ana'. Tallet p Mndene i Isra

els Folk var: Ezr 2 3 Par'osj's Efterkommere 2172, Ezr 2 4 Sjefatjas Efterkommere 372, Ezr 2 5 Aras Efterkommere 775, Ezr 2 6 Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2812, Ezr 2 7 Elams Efterkommere 1254, Ezr 2 8 7attus Efterkommere 945, Ezr 2 9 Zakkajs Efterkommere 760, Ezr 2 10 Banis Efterkommere 642, Ezr 2 11 Bebajs Efterkommere 623, Ezr 2 12 Azgads Efterkommere 1222, Ezr 2 13 Adonikams Efterkommere 666, Ezr 2 14 Bigvajs Efterkommere 2056, Ezr 2 15 Adins Efterkommere 454, Ezr 2 16 Aters Efterkommere gennem Hizkija 98, Ezr 2 17 Bezajs Efterkommere 323, Ezr 2 18 Joras Efterkommere 112, Ezr 2 19 Hasjums Efterkommere 223, Ezr 2 20 Gibbars Efterkommere 95, Ezr 2 21 Betlehems Efterkommere 123, Ezr 2 22 Mndene fra Netofa 56, Ezr 2 23 Mndene fra Anatot 128, Ezr 2 24 Azmavets Efterkommere 42, Ezr 2 25 Kirjat-Jearims, Kefiras og Be'erots Efterkommere 743, Ezr 2 26 Ramas og Gebas Efterkommere 621, Ezr 2 27 Mndene fra Mikmas 122, Ezr 2 28 Mndene fra Betel og Aj 223, Ezr 2 29 Nebos Efterkommere 52, Ezr 2 30 Magbisj's Efterkommere 156, Ezr 2 31 det andet Elams Efterkommere 1254, Ezr 2 32 Harims Efterkommere 320, Ezr 2 33 Lods, Hadids og Onos Efterkommere 725, Ezr 2 34 Jerikos Efterkommere 345, Ezr 2 35 Sena'as Efterkommere 3630. Ezr 2 36 Prsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973, Ezr 2 37 Immers Efterkommere 1052, Ezr 2 38 Pasjhurs Efterkommere 1247, Ezr 2 39 Harims Efterkommere 1017. Ezr 2 40 Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavj as Efterkommere 74, Ezr 2 41 Tempelsangerne var: Asafs Snner 128. Ezr 2 42 Drvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og Sjobajs Efterkommere, i alt 139. Ezr 2 43 Tempeltrllene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots, Ezr 2 44 Keros's, Si'as, Padons, Ezr 2 45 Lebanas, Hagabas, Akkubs, Ezr 2 46 Hagabs, Salmajs, Hanans, Ezr 2 47 Giddels, Gahars, Reajas, Ezr 2 48 Rezins, Nekodas, Gazzams, Ezr 2 49 Uzzas, Paseas, Besajs, Ezr 2 50 Asnas, Me'uniternes, Nefusifernes, Ezr 2 51 Bakbuks, Hakufas, Harhurs, Ezr 2 52 Bazluts, Mehidas, Harsjas, Ezr 2 53 Barkos's, Siseras, Temas, Ezr 2 54 Nezias og Hatifas Efterkommere. Ezr 2 55 Efterkommere af Salomos Trlle var: Sotajs, Soferets, Peru das, Ezr 2 56 Ja'alas, Darkons, Giddels, Ezr 2 57 Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amis Efterkom

mere. Ezr 2 58 Tempeltrllene og Efterkommerne af Salomos Trlle var i alt 392. Ezr 2 59 Flgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Adda n og Immer, kunde ikke opgive deres Fdrenehuse og Slgt, hvor vidt de hrte til Israe l: Ezr 2 60 Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 652. Ezr 2 61 Og af Prsterne: Habaj as, Hakkoz's og Barzillajs Efterkom mere; denne sidste havde gtet en af Gileaditen Barzillajs Dtre og var blevet opkal dt efter dem. Ezr 2 62 De ledte efter deres Slgtebger, men kunde ikke finde dem, derfor blev de som urene udelukket fra Prstestanden. Ezr 2 63 Statholderen forbd dem at spise af det hjhellige, indtil d er fremstod en Prst med Urim og Tummim. Ezr 2 64 Hele Menigheden udgjorde 42360 Ezr 2 65 foruden deres Trlle og Trlkvinder, som udgjorde 7337, hvor til kom 200 Sangere og Sangerinder. Ezr 2 66 Deres Heste udgjorde 736, deres Muldyr 245, Ezr 2 67 deres Kameler 435 og deres sler 6720. Ezr 2 68 Af fdrenehusenes Overhoveder gav nogle, da de kom til HER RENs Hus i Jerusalem, frivillige Gaver til Guds Hus, for at det kunde genopbygge s p sin Plads; Ezr 2 69 de gav efter deres Evne til Byggesummen 61000 Drakmer Gu ld, 5000 Miner Slv og 100 Prstekjortler. Ezr 2 70 Derp bosatte Prsterne, Leviterne og en Del al Folket sig i Jerusalem og dets Omrde, men Sangerne, Drvogterne og Tempeltrllene og hele det vrig e Israel i deres Byer. Ezr 3 1 Da den syvende Mned indtraf - Israeliterne boede nu i der es Byer - samledes Folket fuldtalligt i Jerusalem; Ezr 3 2 og Jesua, Jozadaks Sn, og hans Brdre Prsterne og Zerubbabel , Sjealtiels Sn, og hans Brdre skred til at bygge Israels Guds Alter for at ofre B rndofre derp som foreskrevet i den Guds Mand Moses's Lov. Ezr 3 3 En Del af Hedningerne samlede sig imod dem, men de rejst e dog Alteret p dets gamle Plads og ofrede Brndofre derp til HERREN, Morgen- og Aft enbrndofre. Ezr 3 4 Derp fejrede de Lvhyttefesten som foreskrevet og ofrede Brn dofre Dag for Dag i det rette Tal og p den foreskrevne Mde, hver Dag hvad der hrte sig til, Ezr 3 5 og siden det daglige Brndoffer og de Brndofre, som hrte til Nymnerne og alle HERRENs hellige Hjtider, og alle de Brndofre, man frivilligt brag te HERREN. Ezr 3 6 Den frste Dag i den syvende Mned begyndte de at ofre Brndof re til HERREN, fr Grunden til HERRENs Helligdom endnu var lagt. Ezr 3 7 Derp gav de Stenhuggerne og Tmmermndene Penge og Zidonierne og Tyrierne Fdevarer, Drikkevarer og Olie, for at de skulde bringe Cederstammer fra Libanon til Havet ud for Jafo, efter den Fuldmagt, Perserkongen Kyros havde givet dem. Ezr 3 8 I den anden Mned i det andet r efter deres Ankomst til Gud s Hus i Jerusalem gjorde Zerubbabel, Sjealtiels Sn, og Jesua, Jozadaks Sn, sammen med alle deres Brdre, Prsterne og Leviterne, og alle dem, der var kommet fra Fange nskabet til Jerusalem, Begyndelsen, idet de satte Leviteme fra Tyversalderen og o pefter til at lede Arbejdet med HERRENs Hus. Ezr 3 9 Og Leviterne Jesua og hans Snner og Brdre, Kadmiel og hans Snner, Hodavjas Snner og Henadads Snner, deres Snner og Brdre, trdte til i Endrgtighe for at fre Tilsyn med dem, der arbejdede p Guds Hus. Ezr 3 10 Og da Bygningsmndene lagde Grunden til HERRENs Helligdom, stod Prsterne i Embedsdragt med Trompeter, og Leviterne, Asafs Efterkommere, med Cymbler for at lovprise HERREN efter Kong David af Israels Anordning; Ezr 3 11 og de stemte i med Lov og Pris for HERREN med Ordene thi han er god, og hans Miskundhed mod Israel varer evindelig!" Og hele Folket brd u

d i hj Jubel, idet de priste HERREN, fordi Grunden var lagt til HERRENs Hus. Ezr 3 12 Men mange af Prsterne, Leviterne og Overhovederne for Fdre nehusene, de gamle, der havde set det frste Tempel, grd hjt, da de s Grunden blive l agt til dette Tempel, men mange var ogs de, der oplftede deres Rst med Jubel og Glde , Ezr 3 13 og man kunde ikke skelne Gldesjubelen fra Folkets Grd; thi s hjt var Folkefs Jubelrb, at det hrfes langt bort. Ezr 4 1 Men da Judas og Benjamins Fjender hrte, at de, der havde vret i Landflygtighed, byggede HERREN, Israels Gud, en Helligdom, Ezr 4 2 henvendte de sig til Zerubbabel, Jesua og Overhovederne for Fdrenehusene og sagde til dem: Lad os vre med til at bygge, thi vi sger eders G ud svel som I, og ham har vi ofret til, siden Assyrerkongen Asarhaddon frte os her hen! Ezr 4 3 Men Zerubbabel, Jesua og de andre Overhoveder for Israel s Fdrenehuse svarede: I skal ikke vre flles med os om at bygge vor Gud et Hus, men vi vil vre ene om at bygge for HERREN, Israels Gud, sledes som Kong Kyros, Perserk ongen, plagde os!" Ezr 4 4 S bragte Hedningerne i Landet Judas Folks Hnder til at syn ke og skrmmede dem fra at bygge; Ezr 4 5 og de kbte Folk til med deres Rd at modarbejde dem og brin ge deres Planer til at strande; sledes gik det, s lnge Perserkongen Kyros levede, l ige til Perserkongen Darius's Regering. Ezr 4 6 Under Ahasverus's Regering, i hans frste Regeringstid, sk rev de en Klage oer Judas og Jerusalems lodbyggere. Ezr 4 7 I Artaxerxes's Dage affattede Bisjlam, Mitredat, Tabe'el og alle hans andre Embedsbrdre en Skrivelse til Perserkongen Artaxerxes. Skrivel sen var affattet p Aramaisk og oversat. Ezr 4 8 Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj skrev et Brev m od Jerusalem til Kong Artaxerxes af flgende Indhold. Ezr 4 9 De, der dengang skrev, var Statholderen Rehum og Skriver en Sjimsjaj og alle deres andre Embedsbrdre, Diniterne, Afarsatkiterne, Tarpelite rne, Afaresiterne, Arkiterne, Babylonerne, Ezr 4 10 Susaniterne, Dehaviterne,Elamiterne og de andre Folk, so m den store og navnkundige Asenappar havde frt bort og ladet bostte sig i Samarias Byer og andensteds hinsides Floden, og s videre. Ezr 4 11 Dette er en Afskrift af Brevet, de sendte ham: "Til Kong Artaxerxes. Dine Trlle, Folkene hinsides Floden, og s videre: Ezr 4 12 Det vre Kongen kundgjort, at Jderne, som drog op til os fr a dig, er kommet til Jerusalem; de er i Frd med at genopbygge denne oprrske og ond e By; de genopfrer Murene og udbedrer Grunden. Ezr 4 13 Men nu vre det Kongen kundgjort, at hvis denne By bygges op og Murene genopfres, s vil de ikke svare Skat, Afgift eller Skyld, og der blive r Skr i Kongens Indtgter. Ezr 4 14 Da vi nu spiser Paladsets Salt, og det ikke smmer sig for os at se p, at Kongen lider Skade, sender vi herved Bud og lader Kongen det vide , Ezr 4 15 for at der kan blive set efter i dine Fdres Krnikebog; i d en vil du finde og se, at denne By er en oprrsk By, der har voldt Konger og Lande Skade, og at der fra gammel Tid har fundet Opstande Sted i den. Det er Grunden til, at denne By blev delagt. Ezr 4 16 S lader vi da Kongen vide, at hvis denne By bygges op og Murerne genopfres, har du ikke mere nogen Besiddelse hinsides Floden!" Ezr 4 17 Kongen sendte da flgende Svar til Statholderen Rehum, Skr iveren Sjimsjaj og alle deres andre Embeddsbrdre, som boede i Samaria og de andre Lande hinsides Floden: "Hilsen, og s videre. Ezr 4 18 Den Skrivelse, I har sendt mig, er forelst mig grundigt. Ezr 4 19 Og p mit Bud har man set efter og fundet, at denne By fra gammel Tid har sat sig op mod Konger, og at der har fundet Oprr og Opstande Sted i den; Ezr 4 20 over Jerusalem har der hersket mgtige Konger, som udstrak

te deres Magt over alt hinsides Floden, og til hvem der svaredes Skat, Afgift og Skyld. Ezr 4 21 Giv derfor Ordre til at standse disse Mnd og til, at denn e By ikke m genopbygges, fr der kommer Befaling fra mig; Ezr 4 22 og tag eder vel i Vare for at vise Forsmmelighed i denne Sag, at ikke der skal lides store Tab til Skade for Kongerne! Ezr 4 23 S snart Afskriften af denne Skrivelse fra Kong Artaxerxes var blevet lst for Rehum, Skriveren Sjimsjaj og deres Embedsbrdre, begav de sig u opholdelig til Jderne i Jerusalem og tvang dem med Magt til at standse Arbejdet. Ezr 4 24 S standsede Arbejdet p Guds Hus i Jerusalem, og det hviled e til Perserkongen Darius's andet Regeringsr. Ezr 5 1 Men Profeterne Haggaj og Zakarias, Iddos Sn, profeterede for Jderne i Juda og Jerusalem i Israels Guds Navn, som var over dem. Ezr 5 2 Da tog Zerubbabel, Sjealtiels Sn, og Jesua, Jozadaks Sn, f at og begyndte at bygge p Guds Hus i Jerusalem sammen med Guds Profeter, som sttte de dem. Ezr 5 3 Men p den Tid kom Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrdre til dem og sagde: "Hvem har givet eder Lov t il at bygge dette Tempel og genopfre denne Helligdom, Ezr 5 4 og hvad er Navnene p de Mnd, der bygger denne Bygning? Ezr 5 5 Men over Jdernes ldste vgede deres Guds je, s de ikke standse de dem i Arbejdet, fr Sagen var forelagt Darius og der var kommet Svar derp. Ezr 5 6 Afskrift af det Brev, som Tattenaj, Statholderen hinside s Floden, Sjetar-Bozenaj og hans Embedsbrdre, Afarsekiterne hinsides Floden, send te Kong Darius; Ezr 5 7 de sendte ham en Skrivelse, hvori der stod: Kong Darius n sker vi al Fred! Ezr 5 8 Det vre Kongen kundgjort, at vi begav os til Landsdelen J uda til den store Guds Hus; det bliver bygget af Kvadersten, der lgges Bjlker i Mur en, og Arbejdet udfres med Omhu og skyder frem under deres Hnder. Ezr 5 9 Vi spurgte da de ldste der og talte sledes til dem: "Hvem har givet eder Lov til at, bygge dette Tempel og opfre denne Helligdom? Ezr 5 10 Vi spurgte dem ogs om deres Navne for at lade dig dem vid e, og vi opskrev Navnene p de Mnd, der str i Spidsen for dem. Ezr 5 11 Og Svaret, de gav os, ld sledes: Vi er Himmelens og Jorden s Guds Tjenere, og vi bygger det Tempel, som blev bygget for mange r siden, da en stor Konge i Israel byggede og opfrte det. Ezr 5 12 Da imidlertid vore Fdre vakte Himmelens Guds Vrede, gav h an dem i Babels Konges, Kalderen Nebukadnezars, Hnd, og han nedbrd dette Tempel og frte Folket i Landflygtighed til Babel. Ezr 5 13 Men i sit frste Regeringsr gav Kong Kyros af Babel Befalin g til at genopbygge dette Gudshus; Ezr 5 14 og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef hrende Guld- o g Slvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen i Jerusalem og frt til sin Helligdom i Babel, tage ud af Helligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved Navn Sjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder; Ezr 5 15 og han sagde til ham: "Tag disse Kar og drag ben og lad dem f deres Plads i Helligdommen i Jerusalem og lad Gudshuset blive genopbygget p sin gamle Plads!" Ezr 5 16 S kom denne Sjesjbazzar og lagde Grunden til Gudshuset i Jerusalem, og siden den Tid er der bygget derp, men det er ikke frdigt. Ezr 5 17 Hvis derfor Kongen synes, s lad der blive set efter i det kongelige Skatkammer ovre i Babel, om det har sig sledes, at der af Kong Kyros e r givet Befaling til at bygge dette Gudshus i Jerusalem; og Kongen give os s sin Vilje i denne Sag til Kende!" Ezr 6 1 S gave Kong Darius Befaling til at se efter i Skatkammere t, hvor man i Babel gemte Dokumenterne; Ezr 6 2 og man fandt da i Borgen i Ameta i Landsdelen Medien en Skriftrulle, hvori der stod: "Til Ihukommelse. Ezr 6 3 I sit frste Regeringsr udstedte Kong Kyros flgende Befaling

: Gudsbuset i Jerusalem skal genopbygges, for at man der kan ofre Slagtofre og f rembre Guds Ildofre; det skal vre tresindstyve Alen hjt og tresindstyve Alen bredt Ezr 6 4 med tre Lag Kvadersten og eet Lag Bjlker; Omkostningerne udredes af Kongens Hus. Ezr 6 5 Desuden skal Gudshusets Guld- og Slvkar, som Nebukadnezar borttog fra Helligdommen i Jerusalem og frte til Babel, gives tilbage, og de ska l bringes tilbage til deres Plads i Helligdommen i Jerusalem, og du skal stte dem ind i Gudshuset! Ezr 6 6 Derfor skal I, Tattenaj, Statholder hinsides Floden, og SjetarBozenaj med eders Emhedsbrdre, Afarsekiterne hinsides Floden, ikke blande e der deri. Ezr 6 7 Lad Arbejdet med dette Gudshus g sin Gang, lad Jdernes Sta tholder og Jdernes ldste bygge dette Gudshus p den gamle Plads. Ezr 6 8 Og hermed giver jeg Pbud om, hvorledes I skal stille eder over for disse Jdernes ldste med Hensyn til Opfrelsen af dette Gudshus: Af Kongens Skatteindtgter fra Landene hinsides Floden skal Omkostningerne njagtigt udredes t il disse Mnd, og det ufortvet; Ezr 6 9 og hvad der ellers er Brug for: Tyre, Vdre og Lam til Brnd ofre for Himmelens Gud, Hvede, Salt, Vin og Olie, det skal efter Opgivende af Prs terne i Jerusalem udleveres dem Dag for Dag uden Afkortning, Ezr 6 10 for at de kan bringe Ofre til en liflig Duft for Himmele ns Gud og bede for Kongens og hans Snners Liv. Ezr 6 11 Og hermed pbyder jeg, at om nogen overtrder denne For ordn ing, skal en Bjlke rives ud af hans Hus, og til Straf skal han hnges op og nagles fast p den, og hans Hus skal gres til en Grusdynge. Ezr 6 12 Og den Gud, der har ladet sit Navn bo der, han sl enhver Kon ge og ethvert Folk til Jorden, som rkker Hnden ud for at over trde denne Forord ning og de lgge dette Gudshus i Jerusalem. Jeg, Darius, giver dette Pbud; lad det b live nje udfrt! Ezr 6 13 Da handlede Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjet ar-Bozenaj og deres Embedsbrdre nje efter det Pbud, Kong Darius havde sendt dem. Ezr 6 14 Og Jdemes ldste byggede, og det lykkedes dem i Henhold til Profeterne Haggajs og Zakarias's, Iddos Sns, Profeti; de byggede og fuldfrte Vrket efter Israels Guds Bud og efter Kyros's og Darius's og Perserkongen Aetaxerxes' s Befaling. Ezr 6 15 De fuldendte Templet p den tredje Dag i Adar Mned i Kong D arius's sjette Regeringsr. Ezr 6 16 S fejrede Israeliterne, Prsterne, Leviterne og de andre, d er havde vret i Landflygtighed, Gudshusets Indvielse med Glde; Ezr 6 17 og de ofrede ved Indvielsen 100 Tyre, 200 Vdre og 400 Lam og til Syndofre for hele Israel 12 Gedebukke efter Tallet p Israels Stammer; Ezr 6 18 og de indsatte Prsterne efter deres Afdelinger og Leviter ne efter deres Skifter til Gudstjenesten i Jerusalem som foreskrevet i Moses's B og. Ezr 6 19 Derp fejrede de, der havde vret i Landflygtighed, Psken den fjortende Dag i den frste Mned. Ezr 6 20 Thi Prsterne og Leviterne havde renset sig og var rene al le som een; og de slagtede Pskelam for alle dem, der havde vret i Landflygtighed, for deres Brdre Prsterne og for sig selv. Ezr 6 21 Og Israeliterne, der var vendt tilbage fra Landflygtighe den, spiste deraf sammen med alle dem, der havde udskilt sig fra Hedningerne i L andet og deres Urenhed og sluttet sig til dem for at sge HERREN, Israels Gud. Ezr 6 22 Og de fejrede de usyrede Brds Hjtid i syv Dage med Glde, fo rdi HERREN havde gldet dem og vendt Assyrerkongens Hjerte til dem, s at han styrke de deres Hnder i Arbejdet p Guds, Israels Guds, Hus. Ezr 7 1 Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxer xes's Regering Ezra, en Sn af Seraja, en Sn af Azarja, en Sn af Hilkija, Ezr 7 2 en Sn af Sjallum, en Sn af Zadok, en Sn af Ahitub, Ezr 7 3 en Sn af Amarja, en Sn af Azarja, en Sn af Merajot, Ezr 7 4 en Sn af Zeraja, en Sn af Uzzi, en Sn af Bukki,

Ezr 7 5 en Sn af Abisjua, en Sn af Pinehas, en Sn af Eleazar, en Sn af Yppersteprsten Aron Ezr 7 6 denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlrd, hjemme i Mose Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte alle hans nsk er, eftersom HERREN hans Guds Hnd var over ham. Ezr 7 7 Og en Del af Israeliterne og at Prsterne, Leviterne Tempe lsangerne, Drvogterne og Tempeltrllene drog ligeledes op til Jerusalem i Kong Arta xerxes's syvende Regeringsr. Ezr 7 8 De kom til Jerusalem i den femte Mned i Kongens syvende R egeringsr; Ezr 7 9 thi p den frste Dag i den frste Mned tog han Bestemmelse om Opbruddet fra Babel, og p den frste Dag i den femte Mned kom han til Jerusalem, eft ersom hans Guds gode Hnd var over ham. Ezr 7 10 Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret. Ezr 7 11 Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav Prsten Ezra den Skriftlrde, den skriftlrde Kender af Bgerne med HERRENs Bud o g Anordninger til Israel: Ezr 7 12 Artaxerxes, Kongernes Konge, til Prsten Ezra, den skriftlr de Kender af Himmelens Guds Lov, og s videre: Ezr 7 13 Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Fo lk og dets Prster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage til Jerusalem, m drage med dig, Ezr 7 14 al den Stund du af Kongen og hans syv Rdgivere sendes for at undersge Forholdene i Juda og Jerusalem p Grundlag af din Guds Lov, som er i di n Hnd, Ezr 7 15 og for at bringe det Slv og Guld derhen, som Kongen og ha ns Rdgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem, Ezr 7 16 og alt det Slv og Guld, som du fr rundt om i Landsdelen Ba bel, tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Prsterne, der giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem. Ezr 7 17 Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge kbe Tyr e, Vdre og Lam med tilhrende Afgrde- og Drikofre og ofre dem p Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem; Ezr 7 18 og hvad du og dine Brdre finder for godt at gre med det Slv og Guld, der bliver tilovers, det m I gre efter eders Guds Vilje. Ezr 7 19 De Kar, der sknkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du afgive og stille for Israels Guds syn i Jerusalem. Ezr 7 20 Og de andre ndvendige Udgifter til din Guds Hus, som det tilfalder dig at udrede, m du udrede af det kongelige Skatkammer. Ezr 7 21 Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Prsten Ezra, den skriftlrde Kender af Himme lens Guds Lov, krver af eder, skal njagtigt ydes Ezr 7 22 indtil 100 Slvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 B at Olie og Salt i ubegrnset Mngde. Ezr 7 23 Alt, hvad der er pbudt af Himmelens Gud, skal punktligt y des til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over Kongens og hans Snn ers Rige. Ezr 7 24 Og det vre eder kundgjort, at ingen har Ret til at plgge no gen af Prsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Drvogterne, Tempeltrllene eller overhov edet nogen, der er sysselsat ved dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld! Ezr 7 25 Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hnd, indstte Dommere og Retsbetjente til at dmme alt Folket hinsides Floden, alle d em, som kender, din Guds Lov; og hvem der ikke kender den, skal I undervise deri . Ezr 7 26 Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongen s Lov, over ham skal der samvittighedsfuldt fldes Dom, vre sig til Dd, Landsforvisn ing, Pengebde eller Fngsel. Ezr 7 27 Lovet vre HERREN, vore Fdres Gud, som indgav Kongen sdanne Tanker for at herliggre HERRENs Hus i Jerusalem

Ezr 7 28 og vandt mig, Nde hos Kongen og hans Rdgivere og alle Kong ens mgtige Fyrster! S fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds Hnd var over mig , og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel til at drage op med mig. Ezr 8 1 Flgende er de Overhoveder over Fdrenehusene og de i deres Slgtsfortegnelser opfrte, som drog op med mig fra Babel under Kong Artaxerxes's Re gering: Ezr 8 2 Af Pinehas's Efterkommere Ger som; af Itamars Efterkomme re Daniel; af Davids Efterkommere Hattusj, Ezr 8 3 Sjekanjas Sn; af Par'osj's Efterkommere Zekarja, i hvis S lgtsfortegnelse der var opfrt 150 Mandspersoner; Ezr 8 4 af Pahat-Moabs Efterkommere Eljoenaj, Zerajas Sn, med 200 Mandspersoner; Ezr 8 5 af Zattus Efterkommere Sjekanja, Jahaziels Sn, med 300 Ma ndspersoner; Ezr 8 6 af Adins Efterkommere Ebed. Jonatans Sn, med 50 Mandspers oner; Ezr 8 7 af Elams Efterkommere Jesja'ja. Ataljas Sn, med 70 Mandsp ersoner; Ezr 8 8 af Sjefatjas Efterkommere Zebadja, Nikaels Sn, med 80 Man dspersoner; Ezr 8 9 af Joabs Efterkommere 'Obadja. Jehiels' Sn, med 218 Mands personer; Ezr 8 10 af Banis Efterkommere Sjelomit, Josifjas Sn, med 160 Mand spersoner; Ezr 8 11 af Bebajs Efterkommere Zekarja, Bebajs Sn, med 28 Mandspe rsoner; Ezr 8 12 af Azgads Efterkommere Johanan, Hakkatans Sn, med 110 Man dspersoner; Ezr 8 13 af Adonikams Efterkommere de sidst komne, nemlig Elifele t. Je'iel og Sjemaja, med 60 Mandspersoner; Ezr 8 14 af Bigvajs Efterkommere Utaj og Zabud med 70 Mandsperson er. Ezr 8 15 Og jeg samlede dem ved den Flod, der lber ad Ahava til, o g vi l lejret der i tre Dage. Men da jeg tog Folket og Prsterne nrmere i jesyn, fand t jeg ingen Leviter der. Ezr 8 16 Jeg sendte derfor Overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og Lrerne Jojarib og Elnata n hen Ezr 8 17 og bd dem g til Overhovedet Iddo i Byen Kasifja, idet jeg lagde dem de Ord i Munden, hvormed de skulde overtale Iddo og hans Brdre i Byen K asifja til at sende os Tjenere til vor Guds Hus; Ezr 8 18 og eftersom vor Guds gode Hnd var over os, sendte de os e n forstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels Sn Levis Sn, Sjerebja med ha ns Snner og Brdre, atten Mand Ezr 8 19 og Hasjabja og Jesja'ja af Meraris Efterkommere med dere s Brdre og Snner, tyve Mand, Ezr 8 20 og af Tempeltrllene, som David og versterne havde stillet til Leviternes Tjeneste, 220 Tempeltrlle, alle med Navns Nvnelse. Ezr 8 21 S lod jeg der ved Floden Ahava udrbe en Faste til Ydmygels e for vor Guds syn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse for os og vore Famili er og Ejendele; Ezr 8 22 thi jeg unds mig ved at bede Kongen om Krigsfolk og Rytte re til at hjlpe os undervejs mod Fjenden, eftersom vi havde sagt til Kongen: Vor Guds Hnd er over alle; der sger ham, og hjlper dem, men hans Vlde og Vrede kommer ov er alle dem, der forlader ham. Ezr 8 23 S fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bnbrte os. Ezr 8 24 Derp udvalgte jeg tolv af Prsternes verster og Sjerebja og Hasjabja og ti af deres Brdre; Ezr 8 25 og dem tilvejede jeg Slvet og Guldet og gav dem Karrene, den Offerydelse til vor Guds Hus, som Kongen, hans Rdgivere og Fyrster og alle de

der boende Israeliter havde ydet; Ezr 8 26 jeg tilvejede dem af Slv 650 Talenter, Slvkar til en Vrdi a f 100 Talenter, af Guld 100 Talenter, Ezr 8 27 tyve Guldbgre til 1000 Darejker og to Kar af fint, guldgl insende Kobber, kostbare som Guld. Ezr 8 28 S sagde jeg til dem: I er helliget HERREN, og Karrene er helliget, og Slvet og Guldet er en frivillig Gave til HERREN, eders Fdres Gud; Ezr 8 29 vg derfor over det og vogt p det, indtil I i Psyn af Prstern es og Leviternes verster og Israels Fdrenehuses verster vejer det ud i Jerusalem i Kamrene i HERRENs Hus!" Ezr 8 30 Da modtog Prsterne og Leviterne det tilvejede, Slvet og Gu ldet og Karrene, for at bringe det til vor Guds Hus i Jerusalem. Ezr 8 31 S brd vi op fra Floden Ahava p den tolvte Dag i den frste Mne d for at drage til Jerusalem; og vor Guds Hnd var over os, s han frelste os fra Fj endernes og Rvernes Hnd undervejs. Ezr 8 32 Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i tre Dage; Ezr 8 33 og p den fjerde Dag blev Slvet, Guldet og Karrene afvejet i vor Guds Hus og overgivet Prsten Meremot, Urijas Sn, tillige med El'azar, Pineha s's Sn, og Leviterne Jozabad, Jesuas Sn, og Noadja, Binnujs Sn, Ezr 8 34 alt sammen efter Tal og Vgt, og hele Vgten blev optegnet: P samme Tid Ezr 8 35 bragte de, der kom fra Fangenskabet, de, der havde vret i Landflygtighed, Brndofre til Israels Gud: 12 Tyre for hele tsrael, 96 Vdre, 77 La m og 12 Gedebukke til Syndofre, alt sammen som Brndoffer til HERREN. Ezr 8 36 Og de overgav Kongens Befalinger til Kongens Satraper og Statholderne hinsides Floden, og disse ydede Folket og Guds Hus deres Hjlp. Ezr 9 1 Men da alt dette var gjort, kom versterne til mig og sagd e: "Folket, Israel og Prsterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud fra Hedningern e eller fra deres Vederstyggeligheder, Kana'anerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebu siterne, Ammoniterne, Moabiterne, gypterne og Amoriterne; Ezr 9 2 thi af deres Dtre har de taget sig selv og deres Snner Hus truer, s at den hellige Sd har blandet sig med Hedningerne; og versterne og Forstan derne var de frste til at ve denne Trolshed! Ezr 9 3 Da jeg hrte den Tale, snderrev jeg min Kjortel og min Kapp e, rev Hr af mit Hoved og Skg og satte mig hen i stum Smerte. Ezr 9 4 Da samlede sig omkring mig alle de, der bvede for Israels Guds Ord mod Trolsheden hos dem, der havde vret i Landflygtighed; og jeg sad i st um Smerte til Aftenafgrdeofferets Tid. Ezr 9 5 Men ved Aftenafgrdeofferets Tid rejste jeg mig af min Sel vydmygelse, og idet jeg snderrev min Kjortel og min Kappe, kastede jeg mig p Kn og udbredte Hnderne til, HERREN min Gud Ezr 9 6 og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at lfte m it Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over Hovedet, og vor Skyld er s stor, at den rkker til Himmelen! Ezr 9 7 Fra vore Fdres Tid indtil denne Dag.har vor Skyld vret sto r, og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Prster givet til Pris for Lan denes Konger, for Svrd, Fangenskab, Udplyndring og Vanre, sledes som det er den Dag i Dag." Ezr 9 8 Og nu er der en fje Stund blevet os Nde til Del fra HERREN vor Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet os at sl vor Teltpl p sit hellige Sted, for at vor Gud kan lade vore jne lyse og give os en Smul e Livskraft i vor Trldom; Ezr 9 9 thi er vi end Trlle, har vor Gud dog ikke forladt os i vo r Trldom, men vundet os Nde for Perserkongernes syn, s at han har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets Grushobe og givet os et Grde i Juda og Jerusalem. Ezr 9 10 Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi h ar jo forladt dine Bud, Ezr 9 11 som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde:

Det Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land p Grund af Hedni ngernes Urenhed, p Grund af de Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra Ende til anden; Ezr 9 12 derfor m I ikke give deres Snner eders Dtre eller tage dere s Dtre til Hustruer for eders Snner og ingen Sinde sge deres Velfrd og Lykke, at I k an blive strke og nyde Landets Goder og sikre eders Snner Besiddelsen deraf for ev igt! Ezr 9 13 Efter alt, hvad der er vederfaret os p Grund af vore onde Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i fuldt Ml tilregnet os vore Synder, men sknket os en sdan Flok undslupne Ezr 9 14 skal vi da p ny krnke dine Bud ved at besvogre os med Folk , der ver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes sledes p os, at du delgger os aldeles, s der ikke levnes nogen Rest, og ingen undslipper? Ezr 9 15 HERRE, Israels Gud! Du er retfrdig, derfor er vi nu en Re st tilbage, som er undsluppet; se, vi str for dig i vor Syndeskyld; thi det er um uligt at best for dit syn, nr sligt kan ske!" Ezr 10 1 Medens Ezra nu under Bn og Syndsbekendelse grdende kastede sig ned foran Guds Hus, samlede en stor Skare Israeliter sig om ham, bde Mnd, Kvi nder og Brn, thi Folket grd heftigt. Ezr 10 2 Derp tog Sjekanja, Jehiels Sn, af Elams Efterkommere til O rde og sagde til Ezra: Vi har vret frolse mod vor Gud ved at hjemfre fremmede Kvind er af Hedningerne i Landet. Men trods alt er der endnu Hb for Israel. Ezr 10 3 Lad os slutte Pagt for vor Gud om at sbille os af med al le vore fremmede Kvinder og deres Brn efter min Herres Bestemmelse og deres, som bver for Guds Bud, og lad der blive handlet efter Loven! Ezr 10 4 St op, thi det er dig, der skal tage dig af Sagen, og vi vil st dig bi; vr frimodig og tag fat! Ezr 10 5 Da stod Ezra op og tog Prsternes, Leviternes og hele Isra els verster i Ed p, at de vilde handle sledes, og de aflagde Eden. Ezr 10 6 Derp rejste Ezra sig fra Pladsen foran Guds Hus og begav sig til Johanans, Eljasjibs Sns, Kammer, hvor han tilbragte Natten; han hverken s piste eller drak, fordi han grmmede sig over Trolsheden hos dem, der havde vret i L andflygtighed. Ezr 10 7 Derp lod man kundgre i Juda og Jerusalem fortlle dem, der h avde vret i Landflygtighed, at de skulde give Mde i Jerusalem; Ezr 10 8 og enhver, som ikke indfandt sig Tredjedagen derefter ifl ge versternes og de ldstes Bestemmelse, al hans Ejendom skulde der lgges Band p, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, der havde vret i Landflygtighed. Ezr 10 9 S samledes alle Mnd af Juda og Benjamin p Tredjedagen i Jer usalem; det var den tyvende Dag i den niende Mned; og alt Folket stillede sig op p den bne Plads ved Guds Hus, sklvende bde for Sagens Skyld og som Flge af Regnskylle ne. Ezr 10 10 Derp stod Prsten Ezra op og sagde til dem: "I har forbrudt eder ved at hjemfre fremmede Kvinder og sledes get Israels Syndeskyld; Ezr 10 11 s bekend da nu eders Synd for HERREN, eders Fdres Gud, og gr hans Vilje; skil eder ud fra Hedningerne i Landet og fra de fremmede Kvinder!" Ezr 10 12 Og hele Forsamlingen svarede med hj Rst: "Som du siger, br vi gre! Ezr 10 13 Men Folket er talrigt, og det er Vinterregnens Tid, s vi kan ikke blive stende her ude; og Sagen kan heller ikke afgres p en Dag eller to, d a vi har forbrudt os hjligen her. Ezr 10 14 Lad derfor versterne for hele vor Forsamling give Mde og l ad alle dem, der i vore Byer har hjemfrt fremmede Kvinder, indfinde sig til en fa stsat Tid, ledsaget af de enkelte Byers ldste og Dommere, for at vi kan blive fri et fra vor Guds Vrede i denne Sag! Ezr 10 15 Kun Jonatan, Asa'els Sn, og Jazeja, Tikvas Sn, satte sig d erimod med Sttte fra Mesjullam og Leviten Sjabbetaj. Ezr 10 16 Men de, der havde vret i Landflygtighed, handlede derefte r; og Prsten Ezra udvalgte sig nogle Mnd, Overhovederne for de enkelte Fdrenehuse, alle med Navns Nvnelse. Disse holdt da Mde den frste Dag i den tiende Mned for at un

dersge Sagen, Ezr 10 17 og de var frdige med alle de Mnd, som havde hjemfrt fremmed e Kvinder, til den frste Dag i den frste Mned. Ezr 10 18 Blandt Prsterne fandtes flgende, der havde hjemfrt fremmede Kvinder: Af Jesuas, Jozadaks Sns, Efterkommere og hans Brdre Ma'aseja, Eliezer, J arib og Gedalja; Ezr 10 19 disse gav deres Hnd p at ville sende deres Hustruer bort, og deres Skyldoffer var en Vder for deres Syndeskyld. Ezr 10 20 Af Immers Efterkommere: Hanani og Zebadja. Ezr 10 21 Af Harims Efterkommere: Ma'aseja, Elija, Sjemaja, Jehiel og Uzzija. Ezr 10 22 Af Pasjhurs Efterkommere: Eljoenaj, Ma'aseja, Jisjmael, Netan'el, Jozabad og El'asa. Ezr 10 23 Af Leviterne: Jozabad, Sjim'i. Kelaja, det er Kelita, Pe taja, Juda og Eliezer. Ezr 10 24 Af Tempelsangerne: Eljasjib og Zakkur. Af Drvogterne Sjal lum, Telem og Uri. Ezr 10 25 Af Israel: Af Par'osj's Efterkommere: Ramja, Jizzija, Ma lkija, Mijjamin, El'azar, Malkija og Benaja. Ezr 10 26 Af Elams Efterkommere: Mattanja, Zekarja, Jehiel, Abdi, Jeremot og Elija. Ezr 10 27 Af Zattus Efterkommere: Eljoenaj, Eljasjib, Mattanja, Je remot, Zabad og Aziza. Ezr 10 28 Af Bebajs Efterkommere: Johanan, Hananja, Zabbaj og Atla j. Ezr 10 29 Af Banis Efterkommere: Mesjullam, Malluk, Adaja, Jasjub, Sjeal og Ramot. Ezr 10 30 Af Pahat-Moabs Efterkommere: Adna, Kelal, Benaja, Ma'ase ja, Mattanja, Bezal'el, Binnuj og Menassje. Ezr 10 31 Af Harims Efterkommere: Eliezer, Jissjija, Malkija, Sjem aja, Sjim'on, Ezr 10 32 Binjamin, Malluk og Sjemarja. Ezr 10 33 Af Hasjums Efterkommere: Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elif elef, Jeremaj, Menassje og Sjim'i. Ezr 10 34 Af Banis Efterkommere: Ma'adaj, Amram, Uel, Ezr 10 35 Benaja, Bedeja, Keluhu, Ezr 10 36 Vanja, Meremot, Eljasjib, Ezr 10 37 Mattanja, Mattenaj og Ja'asaj. Ezr 10 38 Af Binnujs Efterkommere: Sjim'i, Ezr 10 39 Sjelemja, Natan, Adaja, Ezr 10 40 Maknadbaj, Sjasjaj, Sjaraj, Ezr 10 41 Azar'el, Sjelemja, Sjemarja, Ezr 10 42 Sjallum, Amarja og Josef. Ezr 10 43 Af Nebos Efterkommere: Je'iel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj, Joel og Benaja. Ezr 10 44 Alle disse havde taget fremmede Kvinder til gte, men send te nu Hustruer og Brn bort. Nhm 1 1 Nehemias's, Hakaljas Sns, Beretning. I Kislev Mned i det t yvende r, medens jeg var i Borgen i Susan, Nhm 1 2 kom Hanani, en af mine Brdre, sammen med nogle Mnd fra Jud a. Og da jeg udspurgte dem om Jderne, den Rest, der var undsluppet fra Fangenskab et, og om Jerusalem, Nhm 1 3 sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra Fangenskabet der i Landet, lever i stor Nd og Forsmdelse, og Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbrndt. Nhm 1 4 Da jeg hrte denne Tidende, satte jeg mig hen og grd og srge de i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds syn, Nhm 1 5 idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, fryg telige Gud, som tager Vare p Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og ho lder dine Bud!

Nhm 1 6 Lad dog dit re vre lydhrt og dit je bent, s du hrer din Tjener Bn, som jeg nu beder for dit syn bde Nat og Dag for dine Tjenere tsraeliterne, ide t jeg bekender deres Synder, som vi ogs jeg og min Faders Hus har beget imod dig. Nhm 1 7 Sre ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud, Anordninger og Lovbud, du plagde din Tjener Moses. Nhm 1 8 Kom det Ord i Hu, som du plagde din Tjener Moses: Dersom I er trolse, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene; Nhm 1 9 men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og h andler efter dem, s vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens Ende, dog sa mle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg udvalgte til Bolig for mit Navn. Nhm 1 10 De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udlste ved din store Kraft og din strke Hnd. Nhm 1 11 Ak, Herre, lad dit re vre lydhrt for din Tjeners og dine Tj eneres Bn, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i Dag lykkes for din Tje ner og lad ham finde Nde for denne Mands syn! Jeg var nemlig Mundsknk hos Kongen. Nhm 2 1 I Nisan Mned i Kong Artaxerxes's tyvende Regeringsr, da je g skulde srge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongen den. Jeg havde i kke fr set modfalden ud, nr jeg stod for hans Ansigt. Nhm 2 2 Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du s modfalden ud? D u er jo ikke syg; det kan ikke vre andet, end at du har en Hjertesorg! Da blev je g sre bange, Nhm 2 3 og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor ka n jeg andet end se modfalden ud, nr den By, hvor mine Fdres Grave er, ligger de, og dens Porte er fortret af Ilden? Nhm 2 4 Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du nsker? S bad jeg t il Himmelens Gud," Nhm 2 5 og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til Juda, til d en By, hvor mine Fdres Grave er, og lade mig bygge den op igen! Nhm 2 6 Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side: "Hvor lnge vil den Rejse vare, og hvornr kan du vende tilbage? Og da Kongen sledes fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en Tid. Nhm 2 7 Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, s lad mig f Br eve med til Statholderne hinsides Floden, s de lader mig drage videre, til jeg nr Juda, Nhm 2 8 og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Sko v, at han skal give mig Tr til Bjlkevrket i Tempelborgens Porte og til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig, eftersom min Guds gode Hnd var ove r mig. Nhm 2 9 Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens Breve; desuden havde Kongen givet mig Hrfrere og Ryttere med p Rejsen. Nhm 2 10 Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Trl Tobija hrte det, rgrede de sig hjligen over, at der var kommet en Mand for at arbejde p Isr aeliternes Bedste. Nhm 2 11 S kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde vret der i tre Da ge, Nhm 2 12 brd jeg op ved Nattetide sammen med nogle f Mnd uden at hav e sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at gre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg red p. Nhm 2 13 Jeg red s om Natten ud gennem Dalporten i Retning af Drag ekilden og hen til Mgporten, idet jeg undersgte Jerusalems Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fortret af Ilden; Nhm 2 14 derp red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men d er var ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig. Nhm 2 15 S red jeg om Natten op igennem Dalen og undersgte Muren, f orandrede Retning og red s ind igennem Dalporten, hvorp jeg vendte hjem. Nhm 2 16 Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var get hen, eller hva d jeg foretog mig; og hverken Jderne, Prsterne, Stormndene, Forstanderne eller de a ndre, der skulde have med Arbejdet at gre, havde jeg endnu sagt noget. Nhm 2 17 Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvo

rledes Jerusalem er delagt og Portene opbrndt; kom derforog lad os opbygge Jerusal ems Mur, s vi ikke mere skal vre til Spot! Nhm 2 18 Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode Hnd havde vret over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad os gre os r ede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode Vrk. Nhm 2 19 Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Trl Tobija og Ara beren Gesjem hrte det, spottede de os og sagde hnligt til os: Hvad er det, I der h ar for? Stter I eder op mod Kongen? Nhm 2 20 Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det ly kkes for os, og vi, hans Tjenere, vil gre os rede og bygge; men I har ingen Del e ller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!" Nhm 3 1 Yppersteprsten Eljasjib og hans Brdre Prsterne tog fat p at bygge Freporten; de forsynede den med Bjlkevrk og indsatte Portfljene; derefter bygg ede de videre hen til Meatrnet og helligede det og igen videre hen til Hanan'eltrn et. Nhm 3 2 Ved Siden af ham byggede Mndene fra Jeriko, ved Siden af dem Zakkur, Imris Sn. Nhm 3 3 Fiskeporten byggede Sena'as Efterkommere; de forsynede d en med Bjlkevrk og indsatte Portflje, Kramper og Portsler. Nhm 3 4 Ved Siden af dem arbejdede Meremot, en Sn af Hakkoz's Sn U ruja, med at istandstte Muren. Ved Siden af ham arbejdede Mesjullam, en Sn af Bere kja, en Sn af Mesjezab'el, ved Siden af ham Zadok, Ba'anas Sn. Nhm 3 5 Ved Siden af ham arbejdede Folkene fra Tekoa, men de sto re iblandt dem bjede ikke deres Nakke under deres Herres Arbejde. Nhm 3 6 Jesjanaporten istandsatte Jojada, Paseas Sn, og Mesjullam , Besodejas Sn; de forsynede den med Bjlkevrk og indsatte Portflje, Kramper og Ports ler. Nhm 3 7 Ved Siden af dem arbejdede Gibeoniten Melatja og Meronot iten Jadon sammen med Mndene fra Gibeon og Mizpa, der stod under Statholderen hin sides Floden. Nhm 3 8 Ved Siden af ham arbejdede Uzziel, en Sn af Harhaja, en a f Guldsmedene. Ved Siden af ham arbejdede Hananja, en af Salvehandlerne; de udbe drede Jerusalem hen til den brede Mur. Nhm 3 9 Ved Siden af dem arbejdede versten over den ene Halvdel a f Jerusalems Omrde, Refaja, Hurs Sn. Nhm 3 10 Ved Siden af ham arbejdede Jedaja, Harumafs Sn, ud for si t eget Hus. Ved Siden af ham arbejdede Hattusj, Hasjabnejas Sn. Nhm 3 11 En anden Strkningistandsatte Malkija, Harims Sn, og Hassju b, Pahat-Moabs Sn, hen til Ovntrnet. Nhm 3 12 Ved Siden af ham arbejdede versten over den anden Halvdel af Jerusalems Omrde, Sjallum, Hallohesj's Sn, sammen med sine Dtre. Nhm 3 13 Dalporten istandsatte Hanun og Folkene fra Zanoa; de byg gede den og indsatte Portflje, Kramper og Portsler, og desuden 1000 Alen af Muren hen til Mgporten. Nhm 3 14 Mgporten istandsatte versten over Bet-Kerems Omrde, Malkija , Rekabs Sn; han byggede den og indsatte Portflje, Kramper og Portsler. Nhm 3 15 Kildeporten istandsatte versten over Mizpas Omrde, Sjallun , Kol-Hozes Sn; han byggede den, forsynede den med Tag og indsatte Portflje, Kramp er og Portsler; han byggede ogs Muren ved Dammen, fra hvilken Vandledningen frer ti l Kongens Have, og hen til Trinene, der frer ned fra Davidsbyen. Nhm 3 16 Efter ham arbejdede versten over den ene Halvdel af Bet-Z urs Omrde, Nehemja, Azbuks Sn, hen til Pladsen ud for Davids Grave, til den udgrav ede Dam og til Krnetroppernes Hus. Nhm 3 17 Efter ham arbejdede Leviterne, frt af Rehum, Banis Sn. Ved Siden af ham arbejdede versten over den ene Halvdel af Ke'ilas Omrde, Hasjabja. Nhm 3 18 Efter ham arbejdede deres Bysbrn, frt af Binnuj, Henadads Sn, versten over den anden Halvdel af Ke'ilas Omrde. Nhm 3 19 Ved Siden af ham istandsatte versten over Mizpa, Ezer, Je suas Sn, en anden Strkning lige ud for Opgangen til Tjhuset i Hro'en' Nhm 3 20 Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs Sn, op ad Bjerget en

Strkning fra Krogen til Indgangen til Yppersteprsten El-jasjibs Hus. Nhm 3 21 Efter ham istandsatte Meremot, en Sn af Hakkoz's Sn Urija, en Strkning fra Indgangen til Eljasjibs Hus til Gavlen. Nhm 3 22 Efter ham arbejdede Prsterne, Mndene fra Omegnen. Nhm 3 23 Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for deres Hus e. Efter ham arbejdede Azarja, en Sn af Ma'aseja, en Sn af Ananja, ved Siden af si t Hus. Nhm 3 24 Efter ham istandsatte Binnuj, Henadads Sn, en Strkning fra Azarjas Hus til Krogen og til Hjrnet. Nhm 3 25 Efter ham arbejdede Palal, Uzajs Sn, lige ud for Krogen o g det Trn, der springer frem fra det vre kongelige Hus ved Fngselsgrden. Efter ham a rbejdede Pedaja, Par'osj's Sn, Nhm 3 26 til Stedet ud for Vandporten mod st og det fremspringende Trn. Nhm 3 27 Efter ham istandsatte Folkene fra Tekoa en Strkning fra S tedet ud for det store, fremspringende Trn til Ofels Mur. (P Ofel boede Tempeltrlle ne). Nhm 3 28 Over for Hesteporten arbejdede Prsterne, hver lige ud for sit Hus. Nhm 3 29 Efter dem arbejdede Zadok, Immers Sn, ud for sit Hus. Eft er ham arbejdede stportens Vogter Sjemaja, Sjekanjas Sn. Nhm 3 30 Efter ham istandsatte Hananja, Sjelemjas Sn, og Hanun, Za lafs sjette Sn, en Strkning. Efter ham arbejdede Mesjullam, Berekjas Sn, ud for sit Kammer. Nhm 3 31 Efter ham arbejdede Malkija, en af Guldsmedene, hen til Tempeltrllenes Hus. Og Krmmeme istandsatte Stykket ud for Mifkadporten og hen til Tagbygningen ved Hjrnet. Nhm 3 32 Og mellem Tagbygningen ved Hjrnet og Freporten arbejdede G uldsmedene og Krmmerne. Nhm 4 1 Men da Sanballat hrte, at vi byggede p Muren, blev han vre d og harmfuld; og han spottede Jderne Nhm 4 2 og sagde i Phr af sine Brdre og Samarias Krigsfolk: "Hvad e r det, disse usle Jder har for? Vil de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gre d et frdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, nr de er forbrndt?" Nhm 4 3 Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: " Lad dem bygge, s meget de vil; en Rv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!" Nhm 4 4 Hr, vor Gud, hvorledes vi er blevet hnet! Lad deres Spot f alde tilbage p deres eget Hoved, og lad dem blive hnet som Fanger i et Fremmed Lan d! Nhm 4 5 Skjul ikke deres Brde og lad ikke deres Synd blive udslet tet for dit syn, thi med deres Ord krnkede de dem, der byggede! Nhm 4 6 Men vi byggede p Muren, og hele Muren blev bygget frdig i halv Hjde, og Folket arbejdede med god Vilje. Nhm 4 7 Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og As doditerne brte, at det skred fremad med Istandsttelsen af Jerusalems Mure, og at H ullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede, Nhm 4 8 og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jer usalem og fremkalde Forvirring der. Nhm 4 9 Da bad vi til vor Gud og satte Vagt bde Dag og Naf for at vrne os imod dem. Nhm 4 10 Men Jderne sagde: Lastdragernes Krfter svigter, og Grusdyn gerne er for store; vi kan ikke bygge p Muren! Nhm 4 11 Og vore Fjender sagde: De m ikke mrke noget, fr vi str midt iblandt dem og hugger dem ned og sledes fr Arbejdet til at g i St! Nhm 4 12 Da nu de Jder, der boede dem nrmest, Gang p Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede, Nhm 4 13 og da Folkene kun turde stille sig op p Steder, der l lave re end Pladsen bag Muren, i Klderrum, s opstillede jeg Folket Slgt for Slgt, vbnet me

d Svrd, Spyd og Buer; Nhm 4 14 og da jeg s det, trdte jeg frem og sagde til Stormndene og Forstanderne og det vrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og kmp for eders Brdre, Snner og Dtre, eders Hustruer og Huse! Nhm 4 15 Men da vore Fjender hrte, at vi havde fet det at vide, og at Gud gjorde deres Rd til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde. Nhm 4 16 Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod vbnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og versterne stod bag ved alle de Jder, Nhm 4 17 der byggede p Muren. Ogs Lastdragerne var vbnet; med den en e Hnd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet; Nhm 4 18 og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Svrd bu ndet til Lnden. Ved Siden af mig stod Hornblseren; Nhm 4 19 og jeg sagde til de store og Forstanderne og det vrige Fo lk: "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt p Muren langt fra hverandre ; Nhm 4 20 hvor l nu hrer Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gu d vil stride for os! Nhm 4 21 Sledes udfrte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spyd ene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang. Nhm 4 22 Samtidig sagde jeg ogs til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og t il Arbejde om Dagen!" Nhm 4 23 Og hverken jeg eller mine Brdre eller mine Folk eller Vag ten, der fulgte mig, affrte os vore Klder, og enhver, der blev sendt efter Vand, h avde Spydet med. Nhm 5 1 Der ld nu hjrstede Klager fra Folket og deres Kvinder mod d eres Brdre, Jderne. Nhm 5 2 Nogle sagde: "Vore Snner og Dtre m vi give i Pant for at f K orn til Livets Ophold!" Nhm 5 3 Andre sagde: "Vore Marker, Vingrde og Huse m vi give i Pan t for at f Korn under Hungersnden!" Nhm 5 4 Atter andre sagde: "Vi har mttet lne p vore Marker og Vingrd e for at kunne udrede de kongelige Skatter! Nhm 5 5 Og vore Legemer er dog lige s gode som vore Brdres og vore Snner lige s gode som deres; men vi er ndt til at give vore Snner og Dtre hen til at blive Trlle, ja, nogle af vore Dtre er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det, effersom vore Marker og Vingrde tilhrer andre!" Nhm 5 6 Da jeg hrte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vre den heftigt op i mig; Nhm 5 7 og efter at have tnkt over Sagen gik jeg i Rette med de s tore og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo ger over for eders Nste! S kaldt e jeg en stor Folkeforsamling sammen imod dem Nhm 5 8 og sagde til dem: S vidt vi var i Stand dertil, har vi fr ikbt vore jdiske Brdre, der mtte slge sig til Hedningerne; og I slger eders Brdre, s m slge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare. Nhm 5 9 Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle sled es! Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fje nders Spot? Nhm 5 10 Ogs jeg og mine Brdre og mine Folk har lnt dem Penge og Kor n; men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder! Nhm 5 11 Giv dem straks dere Marker, Vingrde, Oliventrer og Huse ti lbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Moslen og Olien, som I har lnt dem! Nhm 5 12 Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkrve dem noget; som du siger, vil vi gre! Jeg lod da Prsterne kalde og lod dem svrge p, at de vilde handle sledes. Nhm 5 13 Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder dette Ord, vil Gud sledes ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja, sledes skal han blive udrystet og tmt! Da sagde hele Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERR

EN; og Folket handlede efter sit Lfte. Nhm 5 14 Desuden skal det nvnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bd mig vre deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's tyvende til hans to og tredivte Regeriogsr, hele tolv r, spiste hverken jeg eller mine Brdre det Brd, de r tilkom Statholderen, Nhm 5 15 medens mine Forgngere, de tidligere Statholdere, lagde Ty nge p Folket og for Brd og Vin daglig afkrvede dem fyrretyve Sekel Slv, ligesom ogs d eres Tjenere optrdte som Folkets Herrer. Det undlod jeg at gre af Frygt for Gud. Nhm 5 16 Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet p denne Mur, sknt vi ingen Mark havde kbt, og alle mine Folk var samlet der ved Arbejdet. Nhm 5 17 Og Jderne, bde Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord; Nhm 5 18 og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvg, seks u dsgte Fr og Fjerkr, afholdt jeg Udgifferne til; dertil kom hver tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krvede jeg ikke det Brd, der tilkom Statholdere n, fordi Arbejdet tyngede hrdt p Folket. Nhm 5 19 Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det til gode, min Gud! Nhm 6 1 Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre F jender for re, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flere Huller i den dog havde jeg p den Tid ikke sat Flje i Portene Nhm 6 2 sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod mig. Nhm 6 3 Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et s tort Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde Arbejdet stands e? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for at komme ned til eder. Nhm 6 4 Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg dem samme Svar. Nhm 6 5 Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig me d samme Bud, og han havde et bent Brev med, Nhm 6 6 i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Ga sjmut bekrfter det, at du og Jderne pnser p Oprr; derfor er det, du bygger Muren, og at du vil vre deres Konge. Nhm 6 7 Og du skal endog have fet Profeter til i Jerusalem at udrb e dig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for re; kom derfor og lad os tales ved! Nhm 6 8 Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er slet ikke sket; det er dit eget Pfund! Nhm 6 9 Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skrk, idet de tnkte, at vi skulde lade Hnderne synke, s Arbejdet ikke blev til noget. Men styrk du nu mine Hnder! Nhm 6 10 Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els Sn Delajas Sns, Hus, som ved den Tid mtte holde sig inde, sagde han: Lad os tales ved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og stnge Drene, thi der kommer nogle Folk, som vil drbe dig ; de kommer i Nat for at drbe dig!" Nhm 6 11 Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorl edes skulde en Mand som jeg kunne betrde Helligdommen og blive i Live? Jeg gr ikke derind! Nhm 6 12 Thi jeg sknnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham , men at han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija og Sanballat havde l ejet ham dertil, Nhm 6 13 for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig A dfrd og de f Anledning til ilde Omtale, s de kunde bagvaske mig. Nhm 6 14 Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerni nger, ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vilde gre mig bange! Nhm 6 15 Sledes blev Muren frdig den fem og tyvende Dag i Elul Mned efter to og halvtredsindstyve Dages Forlb. Nhm 6 16 Og da alle vore Fjender hrte det, blev alle Hedningerne r undt om os bange og sre nedslede, idet de sknnede, at dette Vrk var udfrt med vor Gud s Hjlp.

Nhm 6 17 Men der gik ogs i de Dage en Mngde Breve frem og tilbage m ellem Tobija og de store i Juda; Nhm 6 18 thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var S vigersn af Sjekanja, Aras Sn, og hans Sn Johanan var gift med en Datter af Mesjulla m, Berekjas Sn. Nhm 6 19 Ogs plejede de bde at tale godt om ham til mig og at foreb ringe ham mine Ord; Tobija sendte ogs Breve for at gre mig bange. Nhm 7 1 Da Muren var bygget, lod jeg Portfljene indstte, og Drvogte rne, Sangerne og Leviterne blev ansat. Nhm 7 2 Overbefalingen over Jerusalem gav jeg min Broder Hanani og Borgversten Hananja; thi han var en plidelig Mand og frygtede Gud som f; Nhm 7 3 og jeg sagde til dem: "Jerusalems Porte m ikke bnes, fr Sol en str hjt p Himmelen; og medens den endnu str der, skal man lukke og stnge Portene o g stte Jerusalems Indbyggere p Vagt, hver p sin Post, hver ud for sit Hus!" Nhm 7 4 Men Byen var udstrakt og stor og dens Indbygere f, og Hus ene var endnu ikke opbygget. Nhm 7 5 Da skd min Gud mig i Sinde at samle de store, Forstandern e og Folket for at indfre dem i Slgtsfortegnelser. Og da fandt jeg Slgtebogen over dem, der frst var draget op, og i den fandt jeg skrevet: Nhm 7 6 Flgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Land flygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde frt dem bort, men nu vendte de til bage til Jerusalem og Juda, hver til sin By; Nhm 7 7 de kom sammen med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Azarja, Ra 'amja, Nahamani, Mordokaj, Bilsjan, Misperet, Bigvaj, Nehum og Ba'ana. Tallet p Mn dene i Israels Folk var: Nhm 7 8 Par'osj's Efterkommere 2172, Nhm 7 9 Sjefatjas Efterkommere 372, Nhm 7 10 Aras Efterkommere 652, Nhm 7 11 Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2818, Nhm 7 12 Elams Efterkommere 1254, Nhm 7 13 Zattus Efterkommere 845, Nhm 7 14 Zakkajs Efterkommere 760, Nhm 7 15 Binnujs Efterkommere 648, Nhm 7 16 Bebajs Efterkommere 628, Nhm 7 17 Azgads Efterkommere 2322, Nhm 7 18 Adonikams Efterkommere 667, Nhm 7 19 Bigvajs Efterkommere 2067, Nhm 7 20 Adins Efterkommere 655, Nhm 7 21 Aters Efterkommere gennem Hizkija 98, Nhm 7 22 Hasjums Efterkommere 328, Nhm 7 23 Bezajs Efterkommere 324, Nhm 7 24 Harifs Efterkommere 112, Nhm 7 25 Gibeons Efterkommere 95, Nhm 7 26 Mndene fra Betlehem og Netofa 188, Nhm 7 27 Mndene fra Anatot 128, Nhm 7 28 Mndene fra Bet-Azmavet 42, Nhm 7 29 Mndene fra Hirjat-Jearim, Kefra og Be'erot 743; Nhm 7 30 Mndene fra Rama og Geba 621, Nhm 7 31 Mndene fra Mikmas 122, Nhm 7 32 Mndene fra Betel og Aj 123, Nhm 7 33 Mndene fra det andet Nebo 52, Nhm 7 34 det andet Elams Efterkommere 1254, Nhm 7 35 Harims Efterkommere 320, Nhm 7 36 Jerikos Efterkommere 345, Nhm 7 37 Lods, Hadids og Onos Efterkommere 721, Nhm 7 38 Sena'as Efterkommere 3930. Nhm 7 39 Prsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973, Nhm 7 40 Immers Efterkommere 1052, Nhm 7 41 Pasjhurs Efterkommere 1247,

Nhm 7 42 Harims Efterkommere 1017. Nhm 7 43 Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavj as Efterkommere 74. Nhm 7 44 Tempelsangerne var: Asafs Efterkommere 148. Nhm 7 45 Drvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og Sjobajs Efterkommere 138. Nhm 7 46 Tempeltrllene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots, Nhm 7 47 Keros's, Si'as, Padons, Nhm 7 48 Lebanas, Hagabas, Salmajs, Nhm 7 49 Hanans, Giddels, Gahars, Nhm 7 50 Reajas, Rezins, Nekodas, Nhm 7 51 Gazzams, Uzzas, Paseas, Nhm 7 52 Besajs, Me'uniternes, Nefusiternes, Nhm 7 53 Bakbuks, Hakufas, Harhurs, Nhm 7 54 Bazluts, Mehidas, Harsjas, Nhm 7 55 Barkos's, Siseras, Temas, Nhm 7 56 Nezias og Hatifas Efterkommere. Nhm 7 57 Efterkommerne af Salomos Trlle var: Sotajs, Soferets, Per idas, Nhm 7 58 Ja'alas, Darkons, Giddels, Nhm 7 59 Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amons Efterko mmere. Nhm 7 60 Alle Tempeltrlle og Efferkommerne af Salomos Trlle var til sammen 392. Nhm 7 61 Flgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addo n og Immer, kunde ikke opgive, hvorvidt deres Fdrenehuse og Slgt hrte til Israelite rne: Nhm 7 62 Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 642. Nhm 7 63 Og flgende Prster: Habajas, Hakoz's og Barzillajs Efterkom mere; denne sidste havde gtet en af Gileaditen Barzillajs Dtre og var blevet opkal dt efter dem. Nhm 7 64 De ledte efter deres Slgtebger, men kunde ikke finde dem; derfor blev de som urene udelukket fra Prstestanden. Nhm 7 65 Statholderen forbd dem at spise af det hjhellige, indtil d er fremstod en Prst med Urim og Tummim. Nhm 7 66 Hele Menigheden udgjorde 42360 Nhm 7 67 foruden deres Trlle og Trlkvinder, som udgjorde 7337, hvor til kom 245 Sangere og Sangerinder. Nhm 7 68 Deres Heste udgjorde 736, deres Mulddyr 245, Nhm 7 69 deres Kameler 435 og deres sler 6720. Nhm 7 70 En Del af Fdrenehusenes Overhoveder ydede Tilskud til Byg gearbejdet. Statholderen gav til Byggesummen 1000 Drakmer Guld, 50 Skle og 30 Prst ekjortler. Nhm 7 71 Af Fdrenehusenes Overhoveder gav nogle til Byggesummen 20 .000 Drakmer Guld og 2.200 Miner Slv. Nhm 7 72 Og hvad det vrige Folk gav, lb op til 20.000 Drakmer Guld, 2.000 Miner Slv og 67 Prstekjortler. Nhm 7 73 Derp bosatte Prsterne, Leviterne og en Del af Folket sig i Jerusalem og dets Omrde, men Sangerne, Drvogterne og hele det vrige Israel i deres Byer. Nhm 8 1 Da den syvende Mned indtraf - Israeliterne boede nu i der es Byer - samledes hele Folket fuldtalligt p den bne Plads foran Vandporten og bad Ezra den Skriftlrde om at hente Bogen med Mose Lov, som HERREN havde plagt Israel . Nhm 8 2 S hentede Prsten Ezra Loven og fremlagde den for forsamlin gen, Mnd, Kvinder og alle, der havde Forstand til at hre; det var den frste Dag i d en syvende Mned; Nhm 8 3 og vendt mod den bne Plads foran Vandporten lste han den o p fra Daggry til Middag for Mndene, Kvinderne og dem, der kunde fatte del, og alt Folket lyttede til Lovbogens Ord.

Nhm 8 4 Ezra den Skriftlrde stod p en Forhjning af Tr, som var lavet i den Anledning, og ved Siden af ham stod til hjre Mattitja, Sjema, Anaja, Urija , Hilkija og Ma'aseja, til venstre Pedaja, Misjael, Malkija, Hasjum, Hasjbaddana , Zekarja og Mesjullam. Nhm 8 5 Og Ezra bnede Bogen i hele Folkets Psyn, thi han stod hjere end Folket, og da han bnede den, rejste hele Folket sig op. Nhm 8 6 Derp lovpriste Ezra HERREN, den store Gud, og hele Folket svarede med oprakte Hnder: Amen, Amen! Og de bjede sig og kastede sig med Ansigte t til Jorden for HERREN. Nhm 8 7 Og Leviterne Jesua, Bani, Sjerebja, Jamin, Akkub, Sjabbe taj, Hodija, Ma'aseja, Kelita, Azarja, Jozabad, Hanan og Pelaja udlagde Loven fo r Folket, medens Folket blev p sin Plads, Nhm 8 8 og de oplste Stykke for Stykke af Bogen med Guds Lov og u dlagde det, s man kunde fatte det. Nhm 8 9 Derp sagde Nehemias, det er Statholderen, og Prsten Ezra d en Skriftlrde og Leviterne, der underviste Folket, til alt Folket: Denne Dag er h elliget HERREN eders Gud! Srg ikke og grd ikke! Thi hele Folket grd, da de hrte Love ns Ord. Nhm 8 10 Og han sagde til dem: G hen og spis fede Spiser og drik sd e brikke og send noget til dem, der intet har, thi denne Dag er helliget vor Her re; vr ikke nedslede, thi HERRENs Glde er eders Styrke! Nhm 8 11 Og Leviterne tyssede p alt Folket og sagde: Vr stille, thi denne Dag er hellig, vr ikke nedslede! Nhm 8 12 Da gik alt Folket hen og spiste og drak og sendte Gaver, og de fejrede en stor Gldesfest; thi de fattede Ordene, man havde kundgjort dem. Nhm 8 13 Nste Dag samledes Overhovederne for alt Folkets Fdrenehuse og Prsterne og Leviterne hos Ezra den Skriftlrde for at mrke sig Lovens Ord, Nhm 8 14 og i Loven som HERREN havde pbudt ved Moses, fandt de skr evet, at Israeliterne p Hjtiden i den syvende Mned skulde bo i Lvhytter, Nhm 8 15 og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde udrbe o g kundgre flgende Budskab: G ud i Bjergene og hent Grene af dle og vilde Oliventrer, Myrter, Palmer og andre Lvtrer for at bygge Lvhytter som foreskrevet! Nhm 8 16 S gik Folket ud og hentede det og byggede sig Lvhytter p de res Tage og i deres Forgrde og i Guds Hus's Forgrde og p de bne Pladser ved Vandport en og Efraimsporfen. Nhm 8 17 Og hele Forsamlingen, der var vendt tilbage fra Fangensk abet, byggede Lvbytter og boede i dem. Thi fra Josuas, Nuns Sns, Dage og lige til den Dag havde Israeliterne ikke gjort det, og der herskede sre stor Glde. Nhm 8 18 Og han lste op af Bogen med Guds Lov Dag for Dag fra den frste til den sidste; og de fejrede Hjtiden i syv Dage, og p den ottende holdtes de r festlig Samling p foreskreven Mde. Nhm 9 1 Men p den fire og tyvende Dag i samme Mned samledes Israel iterne under Faste og i Srgedragt med Jord p Hovedet; Nhm 9 2 og de, der var af Israels Slgt, skilte sig ud fra alle fr emmede og trdte frem og bekendte deres Synder og deres Fdres Misgerninger. Nhm 9 3 S rejste de sig p deres Plads, og der blev lst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel beken dte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud. Nhm 9 4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani trdte op p Leviternes Forhjning og rbte med hj Rst til HERREN deres Gud; Nhm 9 5 og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: "St op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er ophjet over al Lov og Pris. Nhm 9 6 Derp sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hr, Jorden med alt, hvad der er p den, Haven e med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hr tilbeder dig . Nhm 9 7 Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og frte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham; Nhm 9 8 og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit syn og slutt

ede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anernes, Hetiternes, Amoriternes, Per izziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfrdig. Nhm 9 9 Og da du s vore Fdres Nd i gypten og hrte deres Rb ved det rde Hav, Nhm 9 10 udfrte du Tegn og Undere p Farao og alle hans Tjenere og a lt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og sledes skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag. Nhm 9 11 Du klvede Havet for deres jne, s de vandrede midt igennem H avet p tr Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vldige Va nde. Nhm 9 12 I en Skysttte frte du dem om Dagen og i en Ildsttte om Natt en, s den lyste for dem p Vejen, de skulde vandre. Nhm 9 13 Du steg ned p Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfrdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud. Nhm 9 14 Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og plagde dem Bud, A nordninger og Love ved din Tjener Moses. Nhm 9 15 Du gav dem Brd fra Himmelen til at stille deres Sult og l od Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Trst. Og du bd dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med lftet Hnd havde lovet dem. Nhm 9 16 Men vore Fdre blev overmodige og halsstarrige og hrte ikke p dine Bud; Nhm 9 17 de vgrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergernin ger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trldommen i gypten. Men du er Forladelsens Gud, ndig og barmh jertig, langmodig og rig p Miskundhed, og du svigtede dem ikke. Nhm 9 18 Selv da de lavede sig et stbt Billede af en Kalv og sagde : Der er din Gud, som frte dig ud af gypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbe spottelser, Nhm 9 19 svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i rkenen; Skysttten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem p Vejen, ej heller Ildsttten o m Natten, men lyste for dem p Vejen, de skulde vandre. Nhm 9 20 Du gav dem din gode nd for at give dem Indsigt og forhold t ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Trst. Nhm 9 21 I fyrretyve r srgede du for dem i rkenen, s de ingen Nd led; deres Klder sledes ikke op, og deres Fdder hovnede ikke. Nhm 9 22 Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddel se. Nhm 9 23 Du gjorde deres Brn talrige som Himmelens Stjerner og frte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fdre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse; Nhm 9 24 og Brnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagd e dem Landets indbyggere, Kana'anerne, og gav dem i deres Hnd, bde deres Konger og Folkene i Landet, s de kunde handle med dem, som de fandt for godt. Nhm 9 25 De indtog befstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingrde, Oliventre r og Frugttrer i Mngde; og de spiste sig mtte og blev fede og gjorde sig til gode m ed dine store Rigdomme. Nhm 9 26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kast ede din Lov bag deres Ryg, drbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for a t lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser. Nhm 9 27 Da gav du dem i deres Fjenders Hnd, og de bragte Trngsel o ver dem. Men nr de da i deres Trngsel rbte til dig, hrte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Hnd. Nhm 9 28 Men nr de fik Ro, handlede de atter ilde for dit syn. Da o verlod du dem i deres Fjenders Hnd, og de undertvang dem. Men nr de atter rbte til dig, hrte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang p Gang. Nhm 9 29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke hre p dine Bud, og de syndede mod din

e Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gr efter dem; de vendte i Genst ridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde. Nhm 9 30 I mange r var du langmodig imod dem og talede dem alvorli gt til ved din nd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde hre, gav du dem til P ris for Hedningefolkene. Nhm 9 31 Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintet gjort dem eller forladt dem, thi du er en ndig og barmhjertig Gud! Nhm 9 32 Og nu, vor Gud, du store, vldige, frygtelige Gud, som hol der fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, verster, Prster, Profeter, vore Fdre og hele dit Folk fra Assyrerkong ernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine jne! Nhm 9 33 I alt, hvad der er kommet over os, str du retfrdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige. Nhm 9 34 Vore Konger, verster og Prster og vore Fdre handlede ikke e fter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del. Nhm 9 35 Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomm e, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente d e dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger. Nhm 9 36 Se, derfor er vi nu Trlle; i det Land, du gav vore Fdre, f or at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trlle; Nhm 9 37 dets rige Afgrde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har vet Magten over os, og de gr, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort K vg. Vi er i stor Nd!" Nhm 9 38 I Henhold til alt dette indgr vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore verster, Levi ter og Prster. Nhm 10 1 Den beseglede Skrivelse er underskrevet af: Statholderen Nehemias, Hakaljas Sn, og Zidkija, Nhm 10 2 Seraja, Azarja, Jirmeja, Nhm 10 3 Pasjhur, Amarja, Malkija, Nhm 10 4 Hattusj, Sjebanja, Malluk, Nhm 10 5 Harim, Meremot, Obadja, Nhm 10 6 Daniel, Ginneton, Baruk, Nhm 10 7 Mesjullam, Abija, Mijjamin, Nhm 10 8 Ma'azja, Bilgaj og Sjemaja det var Prsterne. Nhm 10 9 Leviterne Jesua, Azanjas Sn, Binnuj af Henadads Snner, Kad miel Nhm 10 10 og deres Brdre Sjebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan, Nhm 10 11 Mika, Rehob, Hasjabja, Nhm 10 12 Zakkur, Sjerebja, Sjebanja, Nhm 10 13 Hodija, Bani og Beninu. Nhm 10 14 Folkets Overhoveder Par'osj, Pahat-Moab, Elam, Zattu, Ba ni, Nhm 10 15 Bunni Azgad, Bebaj, Nhm 10 16 Adonija, Bigvaj, Adin, Nhm 10 17 Ater, Hizkija, Azzur, Nhm 10 18 Hodija, Hasjum, Bezaj, Nhm 10 19 Harif, Anatot, Nebaj, Nhm 10 20 Magpiasj, Mesjullam, Hezir, Nhm 10 21 Mesjezab'el, Zadok Jaddua, Nhm 10 22 Pelatja, Hanan, Anaja, Nhm 10 23 Hosea, Hananja, Hassjub, Nhm 10 24 Hallohesj, Pilha, Sjobek, Nhm 10 25 Rehum, Hasjabna, Ma'aseja, Nhm 10 26 Ahija, Hanan, Anan, Nhm 10 27 Malluk, Harim og Ba'ana. Nhm 10 28 Og det vrige Folk, Prsterne, Leviterne, Drvogterne, Sangern e, Tempeltrllene og alle de, der har skilt sig ud fra Hedningerne for at holde si g til Guds Lov, med deres Hustruer, Snner og Dtre, for s vidt de har Forstand til a

t fatte det, Nhm 10 29 slutter sig til deres hjere stende Brdre og underkaster sig Forbandelsen og Eden om at ville flge Guds Lov, der er givet os ved Guds Tjener Moses, og overholde og udfre alle HERRENs, vor Herres, Bud, Bestemmelser og Anord ninger: Nhm 10 30 Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore Dtre eller tag e deres Dtre til Hustruer for vore Snner; Nhm 10 31 vi vil ikke p Sabbaten eller nogen Helligdag kbe noget af Hedningerne i Landet, nr de p Sabbaten kommer med deres Varer og al Slags Korn og falbyder det; vi vil hvert syvende r lade Landet ligge hen og give Afkald p enhver Fordring; Nhm 10 32 vi vil ptage os en rlig Skat p en Tredjedel Sekel til Tjene sten i vor Guds Hus, Nhm 10 33 til Skuebrdene, det daglige Afgrdeoffer, det daglige Brndof fer, Ofrene p Sabbaterne, Nymnedagene og Hjtiderne, Helligofrene og Syndofrene til Soning for Israel og til alt Arbejde ved vor Guds Hus. Nhm 10 34 Hvad Brnde der ydes, har vi, Prsterne, Leviterne og Folket , kastet Lod om at bringe til vor Guds Hus, Fdrenehus for Fdrenehus, til fastsat T id r efter r for at skaffe Ild p HERREN vor Guds Alter, som det er foreskrevet i Lo ven. Nhm 10 35 Vi vil r for r bringe Frstegrden af vor Jord og af alle Frug ttrer til HERRENs Hus, Nhm 10 36 og vi vil bringe det frstefdte af vore Snner og vort Kvg, so m det er foreskrevet i Loven, og det frstefdte af vort Hornkvg og Smkvg til vor Guds Hus til Prsterne, som gr Tjeneste i vor Guds Hus; Nhm 10 37 og Frstegrden af vort Grovmel og af Frugten af alle Slags Trer, af Most og Olie vil vi bringe til Kamrene i vor Guds Hus til Prsterne og Tie nden af vore Marker til Leviterne. Leviterne samler selv Tienden ind i alle de B yer, hvor vi har vort Agerbrug; Nhm 10 38 og Prsten, Arons Sn, er til Stede hos Leviterne, nr de inds amler Tienden; og Leviterne bringer Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Forrd shusets Kamre. Nhm 10 39 Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer Offerydel sen af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, hvor Helligdommens Kar og de tjenstgr ende Prster, Drvogterne og Sangerne er. Vi vil sledes ikke svigte vor Guds Hus. Nhm 11 1 Og Folkets verster bosatte sig i Jerusalem, medens det vri ge Folk kastede Lod sledes, at hver tiende Mand skulde bostte sig i Jerusalem, den hellige By, medens de ni Tiendedele skulde bo i Byerne. Nhm 11 2 Og Folket velsignede alle de Mnd, som frivilligt bosatte sig i Jerusalem. Nhm 11 3 Flgende er de Overhoveder i vor Landsdel, som boede i Jer usalem og i Judas Byer; de boede hver p sin Ejendom i deres Byer, Israel, Prsterne , Leviterne, Tempeltrllene og Efterkommerne af Salomos Trlle. Nhm 11 4 I Jerusalem boede af Judere og Benjaminiter: Af Juderne: A taja, en Sn af Uzzija, en Sn af Zekarja, en Sn af Amarja, en Sn af Sjefatja, en Sn af Mahalal'el af Perez's Efterkommere, Nhm 11 5 og Ma'aseja, en Sn af Baruk, en Sn af Kol-Hoze, en Sn af Ha zaja, en Sn af Adaja, en Sn af Jojarib, en Sn af Sjelaniten Zekarja. Nhm 11 6 Alle Perez's Efterkommere, der boede i Jerusalem, udgjor de 468 dygtige Mnd. Nhm 11 7 Flgende Benjaminiter: Sallu, en Sn af Mesjullam, en Sn af J oed, en Sn af Pedaja, en Sn af Kolaja, en Sn af Ma'aseja, en Sn af Itiel, en Sn af Je sja'ja, Nhm 11 8 og hans Brdre, dygtige Krigere. 928. Nhm 11 9 Joel, Zikris Sn, var deres Befalingsmand, og Juda, Hassen uas Sn, var den nstverste Befalingsmand i Byen. Nhm 11 10 Af Prsterne: Jedaja, Jojarib Jakin, Nhm 11 11 Seraja, en Sn af Hilkija, en Sn af Mesjullam, en Sn af Zado k, en Sn af Merajot, en Sn af Ahitub, versten over Guds Hus, Nhm 11 12 og deres Brdre, der udfrte Tjenesten i Templet, 822; og Ad

aja, en Sn af Jeroham, en Sn af Pelalja, en Sn af Amzi, en Sn af Zekarja, en Sn af Pa sjhur, en Sn af Malkija, Nhm 11 13 og hans Brdre, Overhovederne for Fdrenehusene, 242; og Ama sjsaj, en Sn af Azar'el, en Sn af Azaj, en Sn af Mesjillemot, en Sn af Immer, Nhm 11 14 og hans Brdre, dygtige Mnd 128. Deres Befalingsmand var Za bdiel, Gedolims Sn. Nhm 11 15 Af Leviterne: Sjemaja, en Sn af Hassjub, en Sn af Azrikam, en Sn af Hasjabja, en Sn af Bunni, Nhm 11 16 og Sjabbetaj og Iozabad, som forestod de ydre Arbejder v ed Guds Hus og hrte til Leviternes Overhoveder, Nhm 11 17 og Mattanja, en Sn af Mika, en Sn af Zabdi, en Sn af Asaf, Lederen af Lovsangen, der ved Bnnen istemte Ordene lov HERREN! og Bakbukja, den ns tverste af hans Brdre, og Abda, en Sn af Sjammua, en Sn af Galal, en Sn af Jedutun. Nhm 11 18 Alle Leviterne i den hellige By udgjorde 284. Nhm 11 19 Af Drvogterne: Akkub, Talmon og deres Brdre, der holdt Vag t ved Portene, 172. Nhm 11 20 Resten af Israeliterne, Prsterne og Leviterne boede i all e de andre Byer i Juda, hver p sin Ejendom. Nhm 11 21 Tempeltrllene boede p Ofel; Ziha og Gisjpa var sat over Te mpeltrllene. Nhm 11 22 Leviternes foresatte i Jerusalem ved Tjenesten i Guds Hu s var Uzzi, en Sn af Bani, en Sn af Hasjabja, en Sn af Mattanja, en Sn af Mika af As afs Efterkommere, det er Sangerne. Nhm 11 23 Der var nemlig udstedt en kongelig Befaling om dem, og d er var tilsikret Sangerne dagligt Underhold. Nhm 11 24 Petaja, Mesjezab'els Sn, af Judas Sn Zeras Efterkommere, f orhandlede med Kongen i alle Folkets Sager. Nhm 11 25 Hvad de bne Byer med deres Marker angr, boede der Judere i Kirjat-Arba med Smbyer, Dibon med Smbyer, Jekabze'el med Smbyer, Nhm 11 26 Jesua, Molada, Bet-Pelet, Nhm 11 27 Hazar-Sjual, Be'ersjeba med Smbyer, Nhm 11 28 Ziklag, Mekona med Smbyer, Nhm 11 29 En-Rimmon, Zor'a, Jarmut, Nhm 11 30 Zanoa, Adullam med Landsbyer, Lakisj med Marker og Azeka med Smbyer. De bosatte sig fra Be'ersjeba til Hinnoms Dal. Nhm 11 31 Benjaminiterne boede i Geba, Mikmas, Ajja, Betel med Smby er, Nhm 11 32 Anatot, Nob, Ananja, Nhm 11 33 Hazor, Rama, Gittajim, Nhm 11 34 Hadid, Zebo'im, Neballat, Nhm 11 35 Lod, Ono og Hndvrkerdalen. Nhm 11 36 Af Leviterne boede nogle Afdelinger i Juda og Benjamin. Nhm 12 1 Flgende er Prsterne og Leviter, der drog op med Zerubbabel , Sjealtiels Sn, og Jesua: Seraja, Jirmeja, Ezra, Nhm 12 2 Amarja, Malluk, Hattusj. Nhm 12 3 Sjekanja, Harim, Meremot, Nhm 12 4 Iddo, Ginnetoj, Abija, Nhm 12 5 Mijjamin, Ma'adja, Bilga, Nhm 12 6 Sjemaja, Jojarib, Jedaja, Nhm 12 7 Sallu, Amok, Hilkija og Jedaja. Det var Overhovederne fo r Prsterne og deres Brdre p Jesuas Tid. Nhm 12 8 Leviterne: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Sjerebja, Juda, Matta nja, der sammen med sine Brdre forestod Lovsangen, Nhm 12 9 medens Bakbukja og Unni sammen med deres Brdre stod over for dem efter deres Afdelinger. Nhm 12 10 Jesua avlede Jojakim, Jojakim avlede Eljasjib, Eljasjib avlede Jojada, Nhm 12 11 Jojada avlede Johanan, og Johanan avlede Jaddua. Nhm 12 12 P Jojakims Tid var Overhovederne for Prsternes Fdrenehuse fl gende: Meraja for Seraja, Hananja for Jirmeja,

Nhm 12 13 Mesjullam for Ezra, Johanan for Amarja, Nhm 12 14 Jonatan for Malluk, Josef for Sjebanja, Nhm 12 15 Adna for Harim, Helkajtor Merajot, Nhm 12 16 Zekarja for Iddo, Mlesjullam for Ginneton, Nhm 12 17 Zikri for Abija, .... for Minjamin, Piltaj for Ma'adja, Nhm 12 18 Sjammua for Bilga, Jonatan for Sjemaja, Nhm 12 19 Mattenaj for Jojarib, Uzzi for Jedaja, Nhm 12 20 Kallaj for Sallu, Eber for Amok, Nhm 12 21 Hasjabja for Hilkija og Netan'el for Jedaja. Nhm 12 22 Leviterne: .... I Eljasjibs, Jojadas, Johanans og Jaddua s Dage optegnedes Overhovederne for Fdrenehusene og Prsterne indtil Perseren Dariu s's Regering. Nhm 12 23 Af Levis Efterkommere optegnedes Overhovederne for Fdrene husene i Krnikebogen ned til Johanans, Eljasjibs Sns, Dage. Nhm 12 24 Og Leviternes Overhoveder var: Hasjabja, Sjerebja, Jesua , Binnuj, Kadmiel og deres Brdte, der stod over for dem for at synge Lovsangen og Takkesangen efter den Guds Mand Davids Bud, den ene Afdeling efter den anden; Nhm 12 25 og Mattanja, Bakbukja og Obadja, Mesjullam, Talmon og Ak kub var Drvogtere og holdt Vagt ved Portenes Forrdskamre. Nhm 12 26 Disse var Overhoveder p Jojakims Tid, en Sn af Jesua, en Sn af Jozadak, og p Statholderen Nehemias's og Prsten Ezra den Skriftlrdes Tid. Nhm 12 27 Da Jerusalems Mur skulde indvies opsgte man Leviterne all e Vegne, hvor de boede, og bragte dem til Jerusalem, for at de skulde fejre Indv ielsen med Fryd og Takkesang, med Sang, Cymbler, Harper og Citre. Nhm 12 28 Da samledes Sangerne fra Egnen om Jerusalem og fra Netof atifernes Landsbyer, Nhm 12 29 fra Bet-Gilgal, fra Gebas og Azmavets Marker; thi Sanger ne havde bygget sig Landsbyer rundt om Jerusalem. Nhm 12 30 Da Prsterne og Leviterne havde renset sig, rensede de Fol ket, Portene og Muren. Nhm 12 31 S lod jeg Judas verster stige op p Muren og opstillede to s tore Lovprisningstog. Det ene drog til hjre oven p Muren ad Mgporten til, Nhm 12 32 og med det fulgte Hosjaja og den ene Halvdel af Judas ver ster; Nhm 12 33 dernst nogle af Prsterne med Trompeter, Azarja, Ezra, Mesj ullam, Nhm 12 34 Juda, Benjamin, Sjemaja og Jirmeja; Nhm 12 35 endvidere Zekarja, en Sn af Jonatan, en Sn af Sjemaja, en Sn af Mattanja, en Sn af Mika, en Sn af Zakkur, en Sn af Asaf, Nhm 12 36 og hans Brdre Sjemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj, Netan'el, Juda, Hanani med den Guds Mand Davids Musikinstrumenter, med Ezra den Skriftlrde i Spidsen; Nhm 12 37 og de gik over Kildeporten; derp gik de lige ud op ad Tri nene til Davidsbyen, ad Opgangen p Muren oven for Davids Palads hen til Vandporte n mod st. Nhm 12 38 Det andet Lovprisningstog, hvor jeg og den anden Halvdel af Folkets verster var med, drog til venstre oven p Muren, over Ovntrnet til den b rede Mur Nhm 12 39 og videre over Efraimsporten, den gamle Port, Fiskeporte n, Hanan'eltrnet og Meatrnet til Freporten og stillede sig op i Fngselsporten. Nhm 12 40 Derp stillede de to Lovprisningstog sig op i Guds Hus, je g sammen med Halvdelen af versterne Nhm 12 41 og Prsterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin, Mika, Eljoenaj, Zekarja, Hananja med Trompeter, Nhm 12 42 endvidere Ma'aseja, Sjemaja, El'azar, Uzzi, Johanan, Mal kija, Elam og Ezer. Og Sangerne stemte i, ledede af Jizraja. Nhm 12 43 P den Dag ofrede de store Slagtofre og var glade, thi Gud havde bragt dem stor Glde; ogs Kvinderne og Brnene var glade; og Glden i Jerusalem hrtes langt bort. Nhm 12 44 P den Dag indsattes der Mnd til at have Tilsyn med de Kamr

e, der brugtes til Forrdene, Offerydelserne, Frstegrden og Tienden, for i dem at op samle de i Loven foreskrevne Afgifter til Prsterne og Leviterne fra de forskellig e Bymarker, thi Juda gldede sig over Prsterne og Leviterne, der gjorde tjeneste; Nhm 12 45 og disse tog Vare p, hvad der var at varetage for deres G ud og ved Renselsen, ligesom ogs Sangerne og Drvogterne gjorde deres Gerning efter Davids og hans Sn Salomos Bud. Nhm 12 46 Thi allerede p Davids Tid var Asaf Leder for Sangerne og for Lov- og Takkesangene til Gud. Nhm 12 47 Hele Israel gav p Zerubbabels og Nehemias's Tid Afgifter til Sangerne og Drvogterne, efter som det krvedes Dag for Dag; og de gav Leviterne Helliggaver, og Leviterne gav Arons Snner Helliggaver. Nhm 13 1 P den Tid blev der lst op af Moses's Bog for Folket, og ma n fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde mtte f Adgang til Guds Menighed, Nhm 13 2 fordi de ikke kom Israeliterne i Mde med Brd og Vand, og f ordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte Forbandelsen til Velsignelse. Nhm 13 3 Da de nu hrte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel. Nhm 13 4 Nogen Tid i Forvejen havdePrsten Eljasjib, hvem Opsynet m ed Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slgt med Tobija, Nhm 13 5 ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man fr henlagde Afgrdeofferet, Rgelsen, Karrene, Tienden af Kornet, Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne, Sangerne og Drvogterne svel som Offer ydelsen til Prsterne. Nhm 13 6 Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsr var jeg rejst til Kongen. Me n nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til at rejse, Nhm 13 7 og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasj ib havde vet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds Hus's Forgrde, Nhm 13 8 harmede det mig hjligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohav e ud af Kammeret Nhm 13 9 og bd, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds Hus's Kar, Afgrdeofferet og Rgelsen derind. Nhm 13 10 Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke sva redes dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gre Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom; Nhm 13 11 s gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfo r er Guds Hus blevet vanrgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og satte dem p d eres Pladser. Nhm 13 12 S bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til Forrdskamrene; Nhm 13 13 og jeg overdrog Tilsynet med Forrdskamrene til Prsten Sjel emja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til Medhjlper Hanan, en Sn af Zakkur, en Sn af Mattanja, da de regnedes for plidelige; og dem pl det s at uddel e Tienden til deres Brdre. Nhm 13 14 Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de Krlighedsger ninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for Tjenesten der! Nhm 13 15 I de Dage s jeg i Juda nogle trde Persekarrene p Sabbaten, og andre s jeg bringe Horn i Hus eller lsse det p deres sler, ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det til Jerusalem p Sabbaten. Dem formaned e jeg da, nr de solgte Levnedsmidler. Nhm 13 16 Ogs havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fis k og alskens Varer og solgte dem p Sabbaten til Jderne i Jerusalem. Nhm 13 17 Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan l handle s ilde og vanhellige Sabbatsdagen? Nhm 13 18 Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over d enne By, fordi eders Fdre handlede sledes? Og I bringer endnu mere Vrede over Isra el ved at vanhellige Sabbaten! Nhm 13 19 Og s snart Mrket faldt p i Jerusalems Porte ved Sabbatens F rembrud, bd jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke mtte bnes, fr Sabbaten var

omme; og jeg satte nogle af mine Folk ved Portene for at vogte p, at der ikke frte s Varer ind p Sabbaten. Nhm 13 20 Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, e t Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over, Nhm 13 21 advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I gr det en anden Gang, lgger jeg Hnd p eder!" Og siden kom de ikke mere p Sabbaten. Nhm 13 22 Fremdeles bd jeg Leviterne, at de skulde rense sig og kom me og holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes hellig. Kom mig o gs det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store Miskundhed! Nhm 13 23 P samme Tid lagde jeg ogs Mrke til, at hos de Jder, der havd e gtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder, Nhm 13 24 talte Halvdelen af brnene Asdoditisk eller et af de andre Folks Sprog, men kunde ikke tale Jdisk. Nhm 13 25 Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg sl og nogle af dem og rykkede dem i Hret og besvor dem ved Gud: Giv dog ikke deres Sn ner eders Dtre til gte og tag ikke deres Dtre til Hustruer for eders Snner eller ede r selv! Nhm 13 26 Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Sk yld? Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var s elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele Israel; og dog fik de fremmede K vinder endog ham til at synde! Nhm 13 27 Skal vi da virkelig hre om eder, at I begr al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at gte fremmede Kvinder? Nhm 13 28 En af Yppersteprsten Eljasjibs Sn Jojadas Snner, der var Ho roniten Sanballats Svigersn, jog jeg bort fra min Nrhed. Nhm 13 29 Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Prstedmmet og Prster nes og Leviternes Pagt! Nhm 13 30 Sledes rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede Tj enesten for Prsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver isr havde. Nhm 13 31 og Ydelsen af Brnde til fastsatte Tider og af Frstegrderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode! Est 1 1 I Ahasverus's Dage - den Ahasverus, der herskede over La ndene fra Indien til tiopien, 127 Lande Est 1 2 i hine Dage, da Kong Ahasverus sad p sin Kongetrone i Bor gen Susan, tildrog der sig flgende. Est 1 3 I sit tredje Regeringsr gjorde han et Gstebud for alle sin e Fyrster og sine Folk; Persiens og Mediens ypperste Hrfrere og Landsdelenes Fyrst er var hans Gster, Est 1 4 og han udfoldede sin kongelige Herligheds Rigdom og sin Magts Glans og Pragt for dem i mange Dage, 180 Dage. Est 1 5 Og da disse Dage var omme, gjorde Kongen for hele Folket i Borgen Susan, fra den hjeste til den laveste, et syv Dages Gstebud p den bne Plad s foran Parken ved Kongeborgen. Est 1 6 Hvidt Linned og violet Purpur var med Snore af fint Linn ed og rdt Purpur hngt op p Slvstnger og Marmorsjler, og Guld- og Slvdivaner stod p et lv, der var indlagt med broget og hvidt Marmor, Perlemor og sorte Sten. Est 1 7 Drikkene sknkedes i Guldbgre, alle forskellige, og der var kongelig Vin i store Mder p gte Fyrstevis; Est 1 8 og ved Drikkelaget gjaldt den Regel, at man ikke ndte nog en; thi Kongen havde plagt alle sine Hovmestre at lade enhver om, hvor meget han vilde have. Est 1 9 Ogs Dronning Vasjti gjorde et Gstebud for Kvinderne i Kong Ahasverus's Kongeborg. Est 1 10 Da Kongen den syvende Dag var oprmt af Vinen, bd han Mehum an, Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofmnd, som stod i Kon g Ahasverus's Tjeneste, Est 1 11 at fre Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem for Kongen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes Dejlighed. Th i hun var meget smuk.

Est 1 12 Men bronning Vasjti vgrede sig ved at komme p Kongens Bud, som Hofmndene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden blussede op i ham. Est 1 13 Og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydni ng - thi Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov- og retskyndig e, Est 1 14 og de, der stod ham nrmest, var Karsjena, Sjetar, Admata, Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediske Fyrster, som s K ongens syn og havde den verste Magt i Riget: Est 1 15 Hvad skal der efter Loven gres ved Dronning Vasjti, fordi hun ikke adld den Befaling, Kong Ahasverus gav hende ved Hofmndene? Est 1 16 Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes Phr: "Dronning Va sjti har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men ogs imod alle Fyrster og alle F olk i alle Kong Ahasverus's Lande; Est 1 17 thi Dronningens Opfrsel vil rygtes blandt alle Kvinderne, og Flgen bliver, at de viser deres Mnd Ringeagt, nr det hedder sig: Kong Ahasverus bd, at man skulde fre Dronning Vasjti til ham, men hun kom ikke! Est 1 18 Og s snart de hrer om Dronningens Adfrd, lader Persiens og Mediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det hre; deraf kan der kun komme Ringeagt og Vrede. Est 1 19 Hvis Kongen synes, s lade han udg et kongeligt Bud, som sk al optegnes i Persiens og Mediens Love og vre uigenkaldeligt, om at Vasjti aldrig mere m vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen skal give hendes kongelige Vrdighed til en anden, som er bedre end hun. Est 1 20 Nr s den Forordning, kongen lader udg, bliver kendt i hele hans Rige - thi det er stort - da vil alle Kvinderne, bde hje og lave, vise deres Mnd Agtelse. Est 1 21 Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes jne, og Kong en fulgte Memukans Forslag. Est 1 22 Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver L andsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk p dets eget Sprog, om at hver Mand skulde vre Herre i sit eget Hus og tale sit Folks Sprog. Est 2 1 Men da der var get nogen Tid, og Kong Ahasverus's Vrede h avde lagt sig, kom han til at tnke p Vasjti, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet om hende. Est 2 2 Da sagde Kongens Folk, der gik ham til Hnde: Man br sge eft er unge, smukke Jomfruer til Kongen; Est 2 3 og Kongen br overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hve rv at samle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen i Borgen Susa n og der lade dem stille under Opsyn af Kongens Hofmand Hegaj, som vogter Kvinde rne; lad dem s gennemg Sknhedsplejen, Est 2 4 og den unge Pige, Kongen synes om, skal vre Dronning i Va sjtis Sted. Det Forslag var godt i Hongens jne, og han gjorde derefter. Est 2 5 Nu var der i Borgen Susao en jdisk Mand ved Navn Mordokaj , en Sn af Ja'ir, en Sn af Sjim'i, en Sn af Kisj, en Benjaminit, Est 2 6 som var frt bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong Neb ukadnezar af Babel bortfrte sammen med Kong Jekonja af Juda. Est 2 7 Han var Plejefader for Hadassa - det er Ester - hans Far broders Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige havde en smuk Skikkelse og s godt ud; og efter hendes Forldres Dd havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted. Est 2 8 Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj, blev ogs E ster bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af Hegaj, som vogtede Kvindern e. Est 2 9 Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og s hurtigt som muligt lod han Sknhedsplejen foretage p hende og gav hende den Kost, hun skulde h ave, og stillede tillige de syv dertil udsete Piger fra Kongens Hus til hendes T jeneste; og han lod hende og Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen. Est 2 10 Ester rbede imidlertid ikke sit Folk og sin Slgt, thi det havde Mordokaj forbudt hende.

Est 2 11 Og Mordokaj gik Dag efter Dag frem og tilbage foran Frue rstuens Grd for at f at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledes det gik hend e. Est 2 12 Nu var det sledes, at nr en af de unge Pigers Tid til at g ind til Kong Ahasverus kom, efter at hun i tolv Mneder var behandlet efter Forskr iften for Kvinderne slang Tid tog nemlig Sknhedsplejen; seks Mneder blev de behandl et med Myrraolie og andre seks Mneder med vellugtende Stoffer og de andre Sknhedsm idler, som bruges af Kvinder Est 2 13 nr s den unge Pige gik ind til Kongen, gav man hende alt, hvad hun bad om, med fra Fruerstuen til Kongens Hus. Est 2 14 Hun gik da derind om Aftenen, og nste Morgen vendte hun t ilbage og kom s ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn af Sja'asjg az, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne; s kom hun ikke mere til Kon gen, medmindre Kongen havde syntes srlig godt om hende og hun udtrykkelig blev ka ldt til ham. Est 2 15 Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, de r var Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters Sted, skul de g ind til Kongen, krvede hun ikke andet, end hvad Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, rdede til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som s hende. Est 2 16 S blev Ester hentet til Kong Ahasverus i hans kongelige P alads i den tiende Mned, det er Tebet Mned, i hans syvende Regeringsr. Est 2 17 Og Kongen fik Ester krere end alle de andre Kvinder, og h un vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og han satte et k ongeligt Diadem p hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasjtis Sted. Est 2 18 Derp gjorde Kongen et stort Gstebud for alle sine Fyrster og Folk til re for Ester, og han eftergav Straf i sine Lande og uddelte Gaver, so m det smmede sig en Konge. Est 2 19 Da Mordokaj engang sad i Kongens Port Est 2 20 Ester havde, som Mordokaj havde plagt hende, intet rbet om sin Slgt og sit Folk; thi Ester gjorde, hvad Mordokaj sagde, som hun havde gjort , da hun var i Pleje hos ham Est 2 21 som Mordokaj ved den Tid engang sad i Kongens Port, blev Bigtan og Teresj, to kongelige Hofmnd, der hrte til Drvogterne, vrede p Kong Ahasve rus og sgte Lejlighed til at lgge Hnd p ham. Est 2 22 Det fik Mordokaj at vide og meddelte Dronning Ester det; og Ester sagde det til Kongen fra Mordokaj. Est 2 23 Sagen blev undersgt, og da den havde sin Rigtighed, blev de begge hngt i en Galge. Det blev optegnet i Krniken i Kongens Psyn. Est 3 1 Nogen Tid efter gav Kong Ahasverus Agagiten Haman, Hamme datas Sn, en hj Stilling og udmrkede ham og gav ham Forsdet blandt alle Fyrsterne, s om var hos ham. Est 3 2 Og alle Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, faldt p Kn og kastede sig til Jorden for Haman, thi den re havde Kongen pbudt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke p Kn og kastede sig ikke til Jorden. Est 3 3 Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, sagde da til Mo rdokaj: "Hvorfor overtrder du Kongens Bud?" Est 3 4 Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Trk, uden at han nsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort gldende over for dem, at han var Jde. Est 3 5 Da nu Haman s, at Mordokaj hverken faldt p Kn eller kastede sig til Jorden for ham, blev han sre opbragt. Est 3 6 Og da det blev fortalt ham, hvilket Folk Mordokaj tilhrte , var han ikke tilfreds med kun at lgge Hnd p Mordokaj, men satte sig til Ml at f all e Jderne i hele Ahasverus's Rige udryddet, fordi det var Mordokajs Folk. Est 3 7 I den frste Mned, det er Nisan Mned, i Kong Ahasverus's tol vte Regeringsr kastede man i Hamans Psyn Pur, det er Lod, om hver enkelt Dag og hv er enkelt Mned, og Loddet traf den trettende Dag i den tolvte Mned, det er Adar Mne d. Est 3 8 Haman sagde derp til Kong Ahasverus: Der findes et Folk, som bor spredt og lever for sig selv iblandt Folkene i alle dit Riges Dele; dere

s Love er anderledes end alle andre Folks, og Kongens Love holder de ikke. Derfo r er det ikke Kongen vrdigt at lade dem vre i Fred. Est 3 9 Hvis Kongen synes, lad der s udg skriftlig Befaling til at udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje Embedsmndene 10.000 Talenter Slv til at lgge i Kongens Skatkamre. Est 3 10 Da tog Kongen Seglringen at sin Hnd og gav den til Agagit en Haman, Hammedatas Sn, Jdernes Fjende, Est 3 11 og Kongen sagde til Haman: "Slvet skal tilhre dig, og med Folket kan du gre, hvad du finder for godt!" Est 3 12 Kongens Skrivere blev s tilkaldt den trettende Dag i den frste Mned; og ganske som Haman bd, affattedes Skrivelser til de kongelige Satraper og Statholdere over hver enkelt Laodsdel og til hvert enkelt Folks Fyrster, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk p dets eget Sprog. I Kong A hasverus's Navn blev de skrevet, og de forsegledes med Kongens Seglring. Est 3 13 Skrivelser sendtes s ved Ilbud ud i alle Kongens Lande me d Befaling til at udrydde, ihjelsl og tilintetgre alle Jder, unge og gamle, Brn og K vinder, p een Dag, den trettende Dag i den tolvte Mned, det er Adar Mned, og at pri sgive deres Ejendele. Est 3 14 En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udstedes som Foror dning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at de kunde vre re de til den Dag. Est 3 15 Ilbudene skyndte sig af Sted p Kongens Bud, s snart Forord ningen var udget i Borgen Susan. Kongen og Haman satte sig s til at drikke; men By en Susan var rdselsslagen. Est 4 1 Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, snderrev han sine Klder, kldte sig i Sk og Aske og gik ud i Byen og udstdte hje Verb; Est 4 2 og han kom hen p Pladsen foran Kongens Port, men heller i kke lngere, fordi det ikke var tilladt at g ind i Kongens Port, nr man var kldt i Sk. Est 4 3 Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning nede hen, var der blandt Jderne stor Sorg og Faste, Grd og Klage, og man ge af dem redte sig et Leje af Sk og Aske. Est 4 4 Da nu Esters Piger og Hofmnd kom og fortalte hende det, g rebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klder ud til Mordokaj, for at ma n skulde give ham dem p og tage Srgeklderne af ham; men han tog ikke imod dem. Est 4 5 Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmnd, som han havde s tillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at f at vide, h vad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil. Est 4 6 Da Hatak kom ud til Mordokaj p Byens Torv foran Kongens P ort, Est 4 7 fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hndt ham, og opga v ham nje, hvor meget Slv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at f L ov til at tilintetgre Jderne. Est 4 8 Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den de n i Susan udgede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den o g tilkendegive hende det og plgge hende at g ind til Kongen og bede ham om Nde og g i Forbn hos ham for sit Folk. Est 4 9 Halak gik s ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sa gt. Est 4 10 Men Ester sendte Halak til Mordokaj med flgende Svar: Est 4 11 Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongeos Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet gr ind til Kongen i den inderste Gr d, kun glder een Lov, den, at han skal lide Dden, medmindre Kongen rkker sit gyldne Septer ud imod ham; i s Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage i kke vret kaldt til Kongen! Est 4 12 Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord, Est 4 13 bd Mordokaj ham svare Ester: "Tro ikke, at du alene af al le Jder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus! Est 4 14 Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, s komme r der andetsteds fra Hjlp og Redning til Jderne; men du og din Slgt skal omkomme. H vem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfldes Skyld, at du er kommet til konge

lig Vrdighed! Est 4 15 Da sendte Ester Mordokaj det Svar: Est 4 16 G hen og kald alle Susans Jder sammen og hold Faste for mi g, sledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Dgn; p samme Mde vil ogs jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg g ind til Kongen, sknt det er im od Loven; skal jeg omkomme, s lad mig da omkomme! Est 4 17 S gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde plagt ham. Est 5 1 Den tredje Dag ifrte Ester sig det kongelige Skrud og trdt e ind i den indre Grd til Kongens Palads, foran Kongens Palads, medens Kongen sad p sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen. Est 5 2 Da Kongen s Dronning Ester st i Grden, fandt hun Nde for han s jne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Hnden, ud imod Ester. D a trdte Ester hen og rrte ved Spidsen af Scepteret; Est 5 3 og Kongen sagde til hende: "Hvad fattes dig, Dronning Es ter, og hvad er dit nske? Om det s er Halvdelen af Riget, skal du f det! Est 5 4 Ester svarede: "Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen o g Haman om i Dag at komme til et Gstebud, jeg har gjort rede for ham." Est 5 5 Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Es ters nske kan blive opfyldt!" S kom Haman og Kongen til det Gstebud, Ester havde gj ort rede, Est 5 6 og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din Bn? Du skal f den opfyldt. Og hvad er dit nske? Om det s er Halvdelen af Riget, skal det tilsts dig! Est 5 7 Ester svarede: "Min Bn og mit nske er Est 5 8 hvis jeg har fundet Nde for Kongens jne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bn og tilst mig mit nske, s komme Kongen og Haman til et Gstebud, jeg vil gre rede for dem. I Morgen vil jeg da gre, som Kongen siger!" Est 5 9 Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Ha man s Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller rrte sig af Plet ten for ham, opfyldtes han af Vrede mod Mordokaj. Est 5 10 Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte ha n Bud efter sine Venner og sin Hustru Zeresj; Est 5 11 og Haman talte til dem om sin overvttes Rigdom og sine ma nge Snner og om al den re, Kongen havde vist ham, og hvorledes han havde udmrket ha m frem for Fyrsterne og Kongens Folk. Est 5 12 Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med Kongen til det Gstebud, hun havde gjoet rede; og jeg er ogs indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen. Est 5 13 Men alt det er mig ikke nok, s lnge jeg ser denne Jde Mordo kaj sidde i Kongens Port." Est 5 14 Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: "Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen hj, og bed i Morgen tidlig Kongen om , at Mordokaj m blive hngt i den; s kan du g glad til Gstebudet med Kongen. Det vandt Hamans Bifald, og han lod Galgen rejse. Est 6 1 Samme Nat veg Svnen fra Kongen. Da bd han, at man skulde h ente Krniken, i hvilken mindevrdige Tildragelser var optegnet, og man lste op for K ongen af den. Est 6 2 Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, a t Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmnd, der hrte til Drvogterne, havde sgt Lejligh ed til at lgge Hnd p Kong Ahasverus. Est 6 3 Kongen spurgte da: "Hvilken re og Udmrkelse er der vist Mo rdokaj til Gengld?" Kongens Folk, som gik ham til Hnde, svarede: "Der er ingen re v ist ham." Est 6 4 S spurgte Kongen: Hvem er ude i Grden? Haman var netop kom met ind i den ydre Grd til Kongens Palads for at bede Kongen om, at Mordokaj mtte blive hngt i den Galge, han havde rejst til ham. Est 6 5 Kongens Folk svarede ham: "Det er Haman, der str ude i Grd en." Da sagde Kongen: "Lad ham komme ind!" Est 6 6 Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: "Hvad gr m

an ved den Mand, Kongen nsker at hdre?" Haman tnkte ved sig selv: "Hvem andre end m ig skulde Kongen nske at hdre?" Est 6 7 Derfor svarede Haman Kongen: "Hvis Kongen nsker at hdre en Mand, Est 6 8 skal man lade hente en kongelig Kldning, som Kongen selv har bret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og p hvis Hoved der er sat en kon gelig Krone, Est 6 9 og man skal overgive Kldningen og Hesten til en af Kongen s ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen nsker at hdre, Kldningen p og fre ham p He sten over Byens Torv og rbe foran ham: Sledes gr man ved den Mand, Kongen nsker at hd re! Est 6 10 Da sagde Kongen til Haman: "Skynd dig at hente Kldningen og Hesten, som du sagde, og gr sledes ved Jden Mordokaj, som sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde! Est 6 11 S hentede Haman Kldningen og Hesten, gav Mordokaj Kldningen p'og frte ham p Hesten over Byens Torv og rbte foran ham: Sledes gr man ved den Mand, Kongen nsker at hdre! Est 6 12 Derefter gik Morkodaj tilbage til Kongens Port. Men Hama n skyndte sig hjem, nedslet og med tilhyllet Hoved. Est 6 13 Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var hndet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for frste Gang er kommet til kort, er af jdisk t , s kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst! Est 6 14 Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmn d for hurtigt at hente Haman til det Gstebud, Ester havde gjort rede. Est 7 1 Da Kongen tillige med Haman var kommet til Gstebudet hos Dronning Ester Est 7 2 spurgte Kongen atter den Dag Ester, medens de sad ved Vi nen: "Hvad er din Bn, Dronning Ester? Du skal f den opfyldt. Og hvad er dit nske? O m det s er Halvdelen af Riget, skal det tilsts dig!" Est 7 3 Dronning Ester svarede: "Hvis jeg har fundet Nde for dine jne, Konge, og hvis Kongen synes, giv mig s mit Liv p min Bn og giv mig mit Folk p m it nske; Est 7 4 thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelsls og tilintetgres. Var vi endda solgt som Trlle og Trlkvinder, vilde jeg have tiet, thi s havde Ulykken ikke vret stor nok til at ulejlige Kongen med!" Est 7 5 Da svarede Kong Ahasverus Dronning Ester: "Hvem er han, og hvor er han, som har fet i Sinde at gre dette?" Est 7 6 Ester svarede: En fjendsk og ildesindet Mand, den onde H aman der!" Da blev Haman slaget af Rdsel for Kongen og Dronningen. Est 7 7 Og Kongen rejste sig i Vrede fra Gstebudet og gik ud i Pa ladsets Park, men Haman blev tilbage for al bnfalde Dronning Ester om sit Liv; th i han mrkede, at det var Kongens faste Vilje at styrte ham i Ulykke. Est 7 8 Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til Gstebudsalen , havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester l p. S sagde Kongen: "Vi l han oven i Kbet ve Vold imod Dronningen her i Huset i min Nrvrelse!" Nppe var det O rd udget af Kongens Mund, fr man tilhyllede Hamans Ansigt; Est 7 9 og Harbona, en af Hofmndene, der stod i Kongens Tjeneste, sagde: "Ved Hamans Hus str allerede den halvtredsindstyve Alen hje Galge, som Ham an har ladet rejse til Mordokaj, hvis Ord dog var Kongen til Gavn!" Da sagde Kon gen: "Hng ham i den!" Est 7 10 Og de hngte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordok aj. S lagde Kongens Vrede sig. Est 8 1 Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, Jdern es Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretrde hos Kongen, thi Ester havde fortalt, hv ad han havde vret for hende. Est 8 2 Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman , og gav Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus. Est 8 3 Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned for hans Fdder og grd og bnfaldt ham om at afvrge de onde Rd, Agagiten Haman

havde lagt op imod Jderne. Est 8 4 Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og trdte hen til Kongen Est 8 5 og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Nde f or hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i mig, lad der s bl ive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Sn, udpnsede, og som han lod udg for at udrydde Jderne i alle Kongens Lan de; Est 8 6 thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mi t Folk, og hvor kan jeg udholde at se min Slgts Undergang!" Est 8 7 Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og Jden Mordok aj: Hamans Hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet hngt i Galgen, fordi h an stod Jdeme efter Livet. Est 8 8 Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jder ne, som I finder det for godt, og stte det kongelige Segl under; thi en Skrivelse , der een Gan: er udget i Kongens Navn og forseglet med det kongelige Segl, kan i kke kaldes tilbage. Est 8 9 S blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt p den tre o g tyvende Dag i den tredje Mned, det er Sivan Mned, og der blev skrevet, ganske so m Mordokaj bd, til Jderne og til Satraperne og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til tiopien, 127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk p dets eget Sprog, ogs til Jderne med deres egen Skrift og p deres e get Sprog. Est 8 10 Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og fors eglede dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende Ilbud, d er red p Gangere fra de kongelige Stalde, med Kundgrelse om, Est 8 11 at Kongen tilstedte Jderne i hver enkelt By at slutte sig sammen og vrge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at udrydde, ihjelsl og til intetgre alle vbnede Skarer, som angreb dem, tillige med Brn og Kvinder, og at plyn dre deres Ejendele, Est 8 12 alt p en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, p den trettende Dag i den tolvte Mned, det er Adar Mned. Est 8 13 En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udg som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jderne den Dag kunde vre rede til at tage Hvn over deres Fjender. Est 8 14 S snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte Il budene, som red p de kongelige Gangere, sig p Kongens Bud af Sted s hurtigt, de kun de. Est 8 15 Men Mordokaj gik fra Kongen i en Kongelig Kldning af viol et Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af fint Linned og rdt Purpur, medens Byen Susan jublede og gldede sig. Est 8 16 Jderne havde nu Lykke og Glde, Fryd og re; Est 8 17 og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor bong ens Bud og Forordning nede hen, var der Fryd og Glde blandt Jderne med Gstebud og Fe st. Og mange af Hedningerne gik over til Jdedommen, thi Frygt for Jderne var falde t p dem. Est 9 1 P den trettende Dag i den tolvte Mned, det er Adar Mned, de t er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udfres, den Dag, da Jdernes Fjender havde hbet at kunne overvlde dem, medens det nu omvendt blev Jderne, der p den Dag skulde overvlde deres Avindsmnd, Est 9 2 sluttede Jderne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasv erus's Lande for at lgge Hnd p dem, der vilde dem ondt; og ingen holdt Stand imod d em, thi Frygt for dem var faldet p alle Folkene. Est 9 3 Og alle Landenes Fyrster og Satraperne og Statholderne o g de kongelige Embedsmnd hjalp Jderne, thi Frygt for Mordokaj var faldet p dem. Est 9 4 Thi Mordokaj havde meget at sige ved Kongens Hof, og der gik Ry af ham i alle Lande; thi samme Mordokaj blev mgtigere og mgtigere. Est 9 5 Sledes slog Jderne ls p alle deres Fjender med Svrdhug, Drab og delggelse, og de handlede med deres Avindsmnd, som de havde Lyst. Est 9 6 I Borgen Susan drbte og tilintetgjorde Jderne 500 Mand;

Est 9 7 og Parsjandata, Dalfon, Aspata, Est 9 8 Porata, Adalja, Aridata, Est 9 9 Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata, Est 9 10 de ti Snner af Haman, Hammedatas Sn, Jdernes Fjende, drbte d e. Men efter Byttet rakte de ikke Hnderne ud. Est 9 11 Samme dag kom Tallet p dem, der var drbt i Borgen Susan, K ongen for re. Est 9 12 Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har Jd erne drbt og tilintetgjort 500 Mand, ogs Hamans ti Snner; hvad m de da ikke have gjo rt i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad er din Bn? Du skal f den opfyldt. Og hvad er yderligere dit nske? Det skal tilsts dig! Est 9 13 Ester svarede: Hvis Kongen synes, lad det s ogs i Morgen t illades Jderne i Susan at handle som i Dag og lad Hamans ti Snner blive hngt op i G alger! Est 9 14 Da bd Kongen, at det skulde ske; og der udgik en Forordni ng derom i Susan, og Hamans ti Snner blev hngt op i Galger. Est 9 15 S sluttede Jderne i Susan sig ogs sammen p den fjortende Dag i Adar Mned og drbte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte de ikke Hnderne ud. Est 9 16 Men ogs de andre Jder i Kongens Lande sluttede sig sammen og vrgede deres Liv og tog Hvn over deres Fjender og drbte blandt deres Avindsmnd 75 000 Est 9 17 p den trettende Dag i Adar Mned; men efter Byttet rakte de ikke Hnderne ud; og de hvilede p den fjortende og gjorde den til en Gstebuds- og G ldesdag. Est 9 18 Men Jderne i Susan sluttede sig sammen bde den trettende o g fjortende Dag i Moeden og hvilede p den femtende, og den gjorde de til Gstebudsog Gldesdag. Est 9 19 Derfor fejrer Jderne p Landet, de, der bor i Landsbyerne, den fjortende Dag i Adar Mned som en Gldes-, Gstebuds- og Festdag, p hvilken de send er hverandre Gaver. Est 9 20 Og Mordokaj nedskrev disse Tildragelser og udsendte Skri velser til alle Jder i alle Kong Ahasverus's Lande nr og fjern Est 9 21 for at gre det til Pligt for dem hvert r at fejre den fjor tende og femtende Adar Est 9 22 de Dage, da Jderne fik Ro for deres Fjender, og den Mned, da deres Trngsel vendtes til Glde og deres Sorg til en Festdag - at fejre dem som Gstebuds- og Gldesdage, p hvilke de skulde sende hverandre af deres Mad og de fatti ge Gaver. Est 9 23 Og Jderne vedtog, at det, som de nu for frste Gang havde g jort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulde vre en fast Skik. Est 9 24 Fordi Agagiten Haman, Hammedatas Sn, alle Jders Fjende, ha vde lagt Rd op imod Jderne om at tilintetgre dem og kastet Pur - det er Lod - for a t delgge og tilintetgre dem, Est 9 25 men Kongen havde, da det kom ham for re, givet skriftlig Befaling til, at det onde Rd, Homan havde lagt op mod Jderne, skulde falde tilbage p hans eget Hoved, og ladet ham og hans Snner hnge i Galgen, Est 9 26 derfor kaldte man de bage Purim efter Ordet Pur. Og derf or, p Grund af alt, hvad Brevet indeholdt, og hvad de selv havde oplevet i s Hense ende, og hvad der var tilstdt dem, Est 9 27 gjorde Jderne det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres Efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubrdeligt r efter r sku lde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem og til den fastsatte Tid, Est 9 28 og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldr e og Slgter, i hvert Laod og hver By, s at disse Purimsdage aldrig skulde g af Brug hos Jderne og deres Ihukommelse aldrig ophre blandt deres Efterkommere. Est 9 29 Derp lod Dronning Ester, Abihajils Datter, og Jden Mordoka j en eftertrykkelig Skrivelse udg for at stadfste dette Brev om Purim. Est 9 30 Og han sendte Breve til alle Jder i de 127 Lande i Ahasve rus's Rige med Freds og Sandheds Ord Est 9 31 om at holde disse Purimsdage i Hvd p den fastsatte Tid, sle

des som Jden Mordokaj og Dronning Ester havde gjort det til Pligt for dem, og sled es som de havde bundet sig selv og deres Efterkommere til de foreskrevne Faster og Klagerb. Est 9 32 Sledes stadfstedes disse Purimsforskrifter ved Esters Befa ling; og det blev optegnet i en Bog. Est 10 1 Kong Ahasverus lagde Skat p Fastlandet og Kystlandene. Est 10 2 Og alt, hvad han gjorde i sin Magt og Vlde, og en njagtig Skildring af den hje Vrdighed, Kongen ophjede Mordokaj til, str optegnet i Mediens o g Persiens Kongers Krnike. Est 10 3 Thi Jden Mordokaj havde den hjeste Vrdighed efter Kong Ahas verus, og han stod i hj Anseelse hos Jderne og var elsket af sine mange Landsmnd, f ordi han virkede for sit Folks vel og talte til Bedste for al sin Slgt. Job 1 1 Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde. Job 1 2 Syv Snner og tre Dtre fdtes ham; Job 1 3 og hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Smkvg, 3000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og sre mange Trlle, s han var mgtigere end alle stens Snner. Job 1 4 Hans Snner havde for Skik at holde Gstebud p Omgang hos hve randre, og de indbd deres tre Sstre til at spise og drikke sammen med sig. Job 1 5 Nr s Gstebudsdagene havde net Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Snnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brndofre, et for hv er af dem. Thi Job sagde: "Mske har mine Snner syndet og forbandet Gud i deres Hje rte." Sledes gjorde Job hver Gang. Job 1 6 Nu hndte det en Dag, at Guds Snner kom og trdte frem for HE RREN, og iblandt dem kom ogs Satan. Job 1 7 HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svared e HERREN: "Jeg har gennemvanket Jorden p Kryds og tvrs." Job 1 8 HERREN spurgte da Satan: " Har du lagt Mrke til min Tjene r Job? Der findes ingen som han p Jorden, s from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde." Job 1 9 Men Satan svarede HERREN: "Mon det er for intet, Job fry gter Gud? Job 1 10 Har du ikke omgrdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer , p alle Kanter? Hans Hnders Idrt har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Lan det. Job 1 11 Men rk engang din Hnd ud og rr ved alt, hvad han ejer! Sand elig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!" Job 1 12 Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din Hnd; kun mod ham selv m du ikke udrkke din Hnd!" S gik Satan bort fra HERRENs syn. Job 1 13 Da nu en Dag hans Snner og Dtre spiste og drak i den ldste Broders Hus, Job 1 14 kom et Sendebud til Job og sagde: "Okserne gik for Plove n, og Aseninderne grssede i Nrheden; Job 1 15 s faldt Saberne over dem og tog dem; Karlene huggede de ne d med Svrdet; jeg alene undslap for at melde dig det." Job 1 16 Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: "Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Smkvget og Karlene og fortrede dem; jeg alene undslap for at melde dig det." Job 1 17 Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: "Kalderne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de n ed med Svrdet; jeg alene undslap for at melde dig det." Job 1 18 Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: "Dine Snn er og Dtre spiste og drak i deres ldste Broders Hus; Job 1 19 og se, da for der et strkt Vejr hen over rkenen, og det to g i Husets fire Hjrner, s det styrtede ned over de unge Mnd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det." Job 1 20 Da stod Job op, snderrev sin Kappe, skar sit Hovedhr af og kastede sig til Jorden, tilbad Job 1 21 og sagde: Ngen kom jeg af Moders Skd, og ngen vender jeg di

d tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENs Navn vre lovet!" Job 1 22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt. Job 2 1 Nu hndte det en Dag, at Guds Snner kom og trdte frem for HE RREN, og iblandt dem kom ogs Satan og trdte frem for ham. Job 2 2 HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svared e HERREN: "Jeg bar gennemvanket Jorden p Kryds og tvrs." Job 2 3 HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mrke til min Tjener Job? Der findes ingen som han p Jorden, s from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du gget mig til at delgge ham!" Job 2 4 Men Satan svarede HERREN: "Hud for Hud! En Mand giver al t, hvad han ejer, for sit Liv! Job 2 5 Men rk engang din Hnd ud og rr ved hans Ben og Kd! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!" Job 2 6 Da sagde HERREN til Satan: "Se, han er i din Hnd; kun ska l du skne hans Liv!" Job 2 7 S gik Satan bort fra HERRENs syn, og han slog Job med onda rtet Bylder fra Fodsl til Isse, Job 2 8 Og Job tog sig et Potteskr til at skrabe sig med, medens han sad i Askedyngen. Job 2 9 Da sagde hans Hustru til ham: "Holder du endnu fast ved din Fromhed? Forband Gud og d!" Job 2 10 Men han svarede hende: "Du taler som en Dre! Skulde vi ta ge imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette syndede Job ikke med sine Lber. Job 2 11 Da Jobs tre Venner hrte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amat iten Zofar, og aftalte at g hen og vise ham deres Medflelse og trste ham. Job 2 12 Men da de i nogen Frastand s op og ikke kunde genkende ha m, oplftede de deres Rst og grd, snderrev alle tre deres Kapper og kastede Stv op ove r deres Hoveder. Job 2 13 S sad de p Jorden hos ham i syv Dage og syv Ntter, uden at nogen af dem mlede et Ord til ham; thi de s, at hans Lidelser var sre store. Job 3 1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag, Job 3 2 og Job tog til Orde og sagde: Job 3 3 Bort med den Dag, jeg fdtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!" Job 3 4 Denne Dag vorde Mrke, Gud deroppe sprge ej om den, over de n strle ej Lyset frem! Job 3 5 Mulm og Mrke lse den ind, Tge lgge sig over den, Formrkelser skrmme den! Job 3 6 Mrket tage den Nat, den hre ej hjemme blandt rets Dage, den komme ikke i Mneders Tal! Job 3 7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den! Job 3 8 De, der besvrger Dage, forbande den, de, der har lrt at hi dse Livjatan"; Job 3 9 dens Morgenstjerner formrkes, den bie forgves p Lys, den sk ue ej Morgenrdens jenlg, Job 3 10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Dre og skjulte Kvide for mit Blik! Job 3 11 Hvi dde jeg ikke i Moders Liv eller udnded straks fra Mode rs Skd? Job 3 12 Hvorfor var der Kn til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die? Job 3 13 S havde jeg nu ligget og hvilet, s havde jeg slumret i Fre d Job 3 14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpal adser, Job 3 15 blandt Fyrster, rige p Guld, som fyldte deres Huse med Slv

. Job 3 16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Brn, der i kke fik Lyset at se! Job 3 17 Der larmer de gudlse ikke mer, der hviler de trtte ud, Job 3 18 alle de fangne har Ro, de hrer ej Fogedens Rst; Job 3 19 sm og store er lige der og Trllen fri for sin Herre. Job 3 20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert srgende Liv, Job 3 21 dem, som bier forgves p Dden, graver derefter som efter Ska tte, Job 3 22 som glder sig til en Stenhj, jubler, nr de finder deres Gra v Job 3 23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stnget inde? Job 3 24 Thi Suk er blevet mit daglige Brd, mine Ve rb strmmer som V and. Job 3 25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bver for, ko mmer over mig. Job 3 26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvil e, s kommer Uro! Job 4 1 S tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde: Job 4 2 rgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her vre tavs? Job 4 3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hnd er, Job 4 4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Kn gav du Kraf t. Job 4 5 Men nu det glder dig selv, s taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skrk! Job 4 6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Frd dit Hb? Job 4 7 Tnk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsind ige under? Job 4 8 Men det har jeg set: Hvo Uret pljer og sr Fortrd, de hster d et selv. Job 4 9 For Guds nd gr de til Grunde, for hans Vredes Pust gr de ti l. Job 4 10 Lvens Brl og Vilddyrets Glam Unglvernes Tnder sls ud; Job 4 11 Lven omkommer af Mangel p Rov, og Lveungerne spredes. Job 4 12 Der sneg sig til mig et Ord mit re opfanged dets Hvisken Job 4 13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker; Job 4 14 Angst og Sklven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv; Job 4 15 et Pust strg over mit Ansigt, Hrene rejste sig p min Krop. Job 4 16 S stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det s ud; en S kikkelse stod for mit je, jeg hrte en hviskende Stemme: Job 4 17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber? Job 4 18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder ha n Fejl, Job 4 19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Stvet! Job 4 20 De knuses ligesom Ml, imellem Morgen og Aften, de sndersls uden at nses, for evigt gr de til Grunde. Job 4 21 Rives ej deres Teltreb ud? De dr, men ikke i Visdom." Job 5 1 Rb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige v ender du dig? Job 5 2 Thi Drens Harme koster ham Livet, Tbens Vrede bliver hans Dd. Job 5 3 Selv har jeg set en Dre rykkes op, hans Bolig rdne brat; Job 5 4 hans Snner var uden Hjlp, trdtes ned i Porten, ingen redded e dem; Job 5 5 sultne d deres Hst, de tog den, selv mellem Torne, og trsti ge drak deres Mlk.

Job 5 6 Thi Vanheld vokser ej op af Stvet, Kvide spirer ej frem a f Jorden, Job 5 7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs . Job 5 8 Nej, jeg vilde sge til Gud og lgge min Sag for ham, Job 5 9 som ver ufattelig Vlde og Undere uden Tal, Job 5 10 som giver Regn p Jorden og nedsender Vand over Marken Job 5 11 for at lfte de bjede hjt, s de srgende opnr Frelse, Job 5 12 han, som krydser de kloges Tanker, s de ikke virker noget , der varer, Job 5 13 som fanger de vise i deres Klgt, s de listiges Rd er forhas tet; Job 5 14 i Mrke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som va r det Nat. Job 5 15 Men han frelser den arme fra Svrdet og fattig af strkes Hnd , Job 5 16 s der bliver Hb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund . Job 5 17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almgtig es Tugt! Job 5 18 Thi han srer, og han forbinder, han slr, og hans Hnder lger. Job 5 19 Seks Gange redder han dig i Trngsel, syv gr Ulykken uden o m dig; Job 5 20 han frier dig fra Dden i Hungersnd, i Krig fra Svrdets Vold ; Job 5 21 du er gemt for Tungens Svbe, har intet at frygte, nr Volds dd kommer; Job 5 22 du ler ad Voldsdd og Hungersnd og frygter ej Jordens vilde dyr; Job 5 23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vildd yr; Job 5 24 du kender at have dit Telt i Fred, du mnstrer din Bolig, og intet fattes; Job 5 25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer; Job 5 26 Graven nr du i Ungdomskraft, som Neg fres op, nr Tid er ind e. Job 5 27 Se, det har vi gransket, sledes er det; det har vi hrt, s v id ogs du det! Job 6 1 S tog Job til Orde og svarede: Job 6 2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den! Job 6 3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg ove r mig! Job 6 4 Thi i mig sidder den Almgtiges Pile, min nd inddrikker der es Gift; Rdsler fra Gud forvirrer mig. Job 6 5 Skriger et Vildsel midt i Grsset, brler en Okse ved sit Fod er? Job 6 6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon ggehvide godt? Job 6 7 Min Sjl vil ej rre derved, de Ting er som Lugt af en Lve. Job 6 8 Ak, blev mit nske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg hber Job 6 9 vilde d dog knuse mig, rkke Hnden ud og skre mig fra, Job 6 10 s vilde det vre min Trst - jeg hopped af Glde trods sknselsls Kval at jeg ikke har ngtet den Helliges Ord. Job 6 11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal vre tlmodig? Job 6 12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber? Job 6 13 Ak, for mig er der ingen Hjlp, hver Udvej lukker sig for mig. Job 6 14 Den, der ngter sin Nste Godhed, han bryder med den Almgtige

s Frygt. Job 6 15 Mine Brdre sveg mig som en Bk, som Strmme, hvis Vand svandt bort, Job 6 16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i, Job 6 17 men som svandt ved Solens Gld, trredes sporlst ud i Hede; Job 6 18 Karavaner bjer af fra Vejen, drager op i rkenen og gr til G runde; Job 6 19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog hber p dem, Job 6 20 men de beskmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuff es! Job 6 21 Ja, slige Strmme er I mig nu, Rdselen s I og grebes af Skrk! Job 6 22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, ls mig med eders Velsta nd, Job 6 23 red mig af Fjendens Hnd, kb mig fri fra Voldsmnds Hnd!" Job 6 24 Lr mig, s vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet! Job 6 25 Redelig Tale, se, den gr Indtryk; men eders Revselse, hva d er den vrd? Job 6 26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr! Job 6 27 Selv om en faderls kasted I Lod og kbslog om eders Ven. Job 6 28 Men vilde I nu dog se p mig! Mon jeg lyver jer op i Ansig tet? Job 6 29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end h ar jeg Ret! Job 6 30 Er der Uret p min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt? Job 7 1 Har Mennesket p Jord ej Krigerkr? Som en Daglejers er hans Dage. Job 7 2 Som Trllen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der ve nter p Ln, Job 7 3 s fik jeg Skuffelses Mneder i Arv kvalfulde Ntter til Del. Job 7 4 Nr jeg lgger mig, siger jeg: "Hvornr er det Dag, af jeg kan st op?" og nr jeg str op: "Hvornr er det Kvld?" Jeg mttes af Uro, til Dagen gryr. Job 7 5 Mit Legeme er kldt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper i nd og vsker. Job 7 6 Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Hb. Job 7 7 Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer fr mit je Lykke at skue! Job 7 8 Vennens je skal ikke se mig, dit je sger mig - jeg er ikke mere. Job 7 9 Som Skyen svinder og trkker bort, bliver den, der synker i Dden, borte, Job 7 10 han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted fr ham al drig at se igen. Job 7 11 S vil jeg da ej lgge Bnd p min Mund, men tale i ndens Kvide, sukke i bitter Sjlend. Job 7 12 Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du stter Vagt ved mig? Job 7 13 Nr jeg tnker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit S uk, Job 7 14 da ngster du mig med Drmme, skrmmer mig op ved Syner, Job 7 15 s min Sjl vil hellere kvles. hellere d end lide. Job 7 16 Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust ! Job 7 17 Hvad er et Menneske, at du regner ham og lgger Mrke til ha m, Job 7 18 hjemsger ham hver Morgen, ransager ham hvert jeblik? Job 7 19 Nr vender du dog dit je fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

Job 7 20 Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneske ts Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde? Job 7 21 Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brde unset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du sger mig - og jeg er ikke mere! Job 8 1 S tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: Job 8 2 "Hvor lnge taler du s, hvor lnge skal Mundens Uvejr rase? Job 8 3 Mon Gud vel bjer Retten, bjer den Almgtige Retfrd? Job 8 4 Har dine Snner syndet imod ham, og gav han dem deres Brde i Vold, Job 8 5 s sg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nde! Job 8 6 Sfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vge over dig, genrejse din Retfrds Bolig; Job 8 7 din fordums Lykke vil synes ringe, sre stor skal din Frem tid blive. Job 8 8 Thi sprg dog den befarne Slgt, lg Mrke til Fdrenes Granskning ! Job 8 9 Vi er fra i Gr, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage p Jord. Job 8 10 Mon ej de kan lre dig, sige dig det og give dig Svar af H jertet: Job 8 11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgrs frem, hvor der ikke er Vand? Job 8 12 Endnu i Grde, uden at hstes, visner det fr alt andet Grs. Job 8 13 S gr det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Hb slr fejl : Job 8 14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindel vv; Job 8 15 han sttter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig t il det, ej str det fast. Job 8 16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over, Job 8 17 i Stendynger fletter hans Rdder sig ind, han hager sig fa st mellem Sten; Job 8 18 men rives han bort fra sit Sted, forngter det ham: "Jeg h ar ikke set dig!" Job 8 19 Se, det er Glden, han har af sin Vej, og af Jorden fremsp irer en anden! Job 8 20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hnd. Job 8 21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Lber med J ubel; Job 8 22 dine Avindsmnd skal kldes i Skam og gudlses Telt ej findes mer! Job 9 1 S tog Job til Orde og svarede: Job 9 2 "Jeg ved forvist, at sledes er det, hvad Ret har en ddelig over for Gud? Job 9 3 Vilde Gud g i Rette med ham, kan han ikke svare p et af tu sind! Job 9 4 Viis af Hjerte og vldig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra? Job 9 5 Han flytter Bjerge s let som intet, vlter dem om i sin Vre de, Job 9 6 ryster Jorden ud af dens Fuger, s dens Grundsttter bver; Job 9 7 han taler til solen, s skinner den ikke, for Stjernerne st ter han Segl, Job 9 8 han udspnder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme, Job 9 9 han skabte Bjrnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre, Job 9 10 han ver ufattelig Vlde og Undere uden Tal! Job 9 11 Gr han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mrk er ham ikke;

Job 9 12 rver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til h am: "Hvad gr du?" Job 9 13 Gud lgger ikke Bnd p sin Vrede, Rahabs Hjlpere bjed sig under ham; Job 9 14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig fje min Tale fo r ham! Job 9 15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, m bede min Dommer om Nde! Job 9 16 Nvned jeg ham, han svared mig ikke, han hrte, tror jeg, ik ke min Rst, Job 9 17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sr p Sr uden Grund, Job 9 18 ikke lader mig drage nde, men lader mig mttes med beskeing . Job 9 19 Glder det Kmpekraft, melder han sig! Glder det Ret, hvo stvn er ham da! Job 9 20 Har jeg end Ret, m min Mund dog flde mig, er jeg end skyld fri, han gr mig dog vrang! Job 9 21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjl og agter mit Liv fo r intet! Job 9 22 Lige meget; jeg pstr derfor: Skyldfri og skyldig gr han til intet! Job 9 23 Nr Svben kommer med Dd i et Nu, s spotter han skyldfries Hje rtekval; Job 9 24 Jorden gav han i gudlses Hnd, hylder dens Dommeres jne til, hvem ellers, om ikke han? Job 9 25 Raskere end Lberen flj mine Dage, de svandt og s ikke Lykke , Job 9 26 gled hen som Bde af Si, som en rn, der slr ned p Bytte. Job 9 27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit An sigt og vre glad," Job 9 28 m jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri. Job 9 29 Jeg skal nu engang vre skyldig, hvorfor da slide til inge n Nytte? Job 9 30 Toed jeg mig i Sne og tvtted i Lud mine Hnder, Job 9 31 du dypped mig dog i Plen, s Klderne vmmedes ved mig. Job 9 32 Thi du er ikke en Mand som jeg, s jeg kunde svare, s vi ku nde g for Retten sammen; Job 9 33 vi savner en Voldgiftsmand til at lgge sin Hnd p os begge! Job 9 34 Fried han mig for sin Stok, og skrmmed hans Rdsler mig ikk e, Job 9 35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden! Job 10 1 Min Sjl er led ved mit Liv, frit Lb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjlend vil jeg tale, Job 10 2 sige til Gud: Fordm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor d u tvister med mig! Job 10 3 Gavner det dig at ve Vold, at forkaste det Vrk, dine Hnder danned, men smile til gudlses Rd? Job 10 4 Har du da kdets jne, ser du, som Mennesker ser, Job 10 5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine r som Mandens D age, Job 10 6 siden du sger efter min Brde, leder efter min Synd, Job 10 7 endsknt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hnd er der ingen Redning! Job 10 8 Dine Hnder gjorde og danned mig frst, s skifter du Sind og gr mig til intet! Job 10 9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Stv vil du at ter gre mig!

Job 10 10 Mon du ikke hldte mig ud som Mlk og lod mig skrne som Ost, Job 10 11 ikldte mig Hud og kd og fletted mig sammen med Ben og Sene r? Job 10 12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min nd Job 10 13 og s gemte du dog i dit Hjerte p dette, jeg sknner, dit jeme d var: Job 10 14 Synded jeg, vogted du p mig og tilgav ikke min Brde. Job 10 15 Fald jeg forbrd mig, da ve mig! Var jeg retfrdig, jeg skul de dog ikke lfte mit Hoved, men mttes med Skndsel, kvges med Nd. Job 10 16 Knejsed jeg, jog du mig som en Lve, handlede atter ufatte ligt med mig; Job 10 17 nye Vidner frte du mod mig, ged din Uvilje mod mig, opbd at ter en Hr imod mig! Job 10 18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udndet, uset af alle; Job 10 19 jeg burde have vret som aldrig fdt, vret frt til Graven fra Moders Skd. Job 10 20 Er ej mine Livsdage f? S slip mig, at jeg kan kvges lidt, Job 10 21 fr jeg for evigt gr bort til Mrkets og Mulmets Land, Job 10 22 Landet med blgmrkt Mulm, med Mrke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mrket." Job 11 1 S tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde: Job 11 2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel hav e Ret? Job 11 3 Skal Mnd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke f Skam? Job 11 4 Du siger: "Min Frd er lydels, og jeg er ren i hans jne!" Job 11 5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Lber imod dig, Job 11 6 kundgre dig Visdommens Lndom, thi underfuld er den i Vsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld! Job 11 7 Har du loddet Bunden i Gud og net den Almgtiges Grnse? Job 11 8 Hjere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Ddsriget hvad ved du? Job 11 9 Den overgr Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet. Job 11 10 Farer han frem og fngsler, stvner til Doms, hvem hindrer h am? Job 11 11 Han kender jo Lgnens Mnd, Uret ser han og agter derp, Job 11 12 s tomhjernet Mand fr Vid, og Vildsel fdes til Menneske. Job 11 13 Hvis du fr Skik p dit Hjerte og breder dine Hnder imod ham, Job 11 14 hvis Uret er fjern fra din Hnd, og Brde ej bor i dit Telt, Job 11 15 ja, da kan du lydefri lfte dit syn og uden at frygte st fas t, Job 11 16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand , der fld bort; Job 11 17 dit Liv skal overstrle Middagssolen, Mrket vorde som lyse Morgen. Job 11 18 Tryg skal du vre, fordi du har Hb; du ser dig om og gr tryg t til Hvile, Job 11 19 du ligger uden at skrmmes op. Til din Yndest vil mange be jle. Job 11 20 Men de gudlses jne vansmgter; ude er det med deres Tilflugt , deres Hb er blot at udnde Sjlen! Job 12 1 S tog Job til Orde og svarede: Job 12 2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dr Visdommen ud! Job 12 3 Ogs jeg har som I Forstand, str ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt? Job 12 4 Til Latter for Venner er den, der rbte til Gud og fik Sva r. den retfrdige er til Latter. Job 12 5 I Ulykke falder de fromme, den sorglse spotter Faren, han s Fod str fast, mens Fristen varer.

Job 12 6 I Fred er Voldsmnds Telte, og trygge er de, der vkker Guds Vrede, den, der frer Gud i sin Hnd. Job 12 7 Sprg dog Kvget, det skal lre dig, Himlens Fugle, de skal op lyse dig, Job 12 8 se til Jorden, den skal lre dig lad Havets Fisk fortlle di g det! Job 12 9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hnd har ska bt det; Job 12 10 han holder alt levendes Sjl i sin Hnd, alt Menneskekdets nd! Job 12 11 Prver ej ret Ord, og smager ej Ganen Maden? Job 12 12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Rkke med Indsigt? Job 12 13 Hos ham er der Visdom og Vlde, hos ham er der Rd og Indsig t. Job 12 14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker in de, kommer ej ud; Job 12 15 han dmmer for Vandet, og Trke kommer, han slipper det ls, o g det omvlter Jorden. Job 12 16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og frer v ild, er hans Vrk. Job 12 17 Rdsherrer frer han ngne bort, og Dommere gr han til Tber; Job 12 18 han lser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lnd; Job 12 19 Prster frer han ngne bort og styrter ldgamle Slgter; Job 12 20 han rver de dygtige Mlet og tager de gamles Sans; Job 12 21 han udser Hn over Fyrster og lser de strkes Blte; Job 12 22 han drager det skjulte frem af Mrket og bringer Mulmet fo r Lyset, Job 12 23 gr Folkene store og lgger dem de, udvider Folkeslags Grnser og frer dem atter bort; Job 12 24 han tager Jordens Hvdingers Vid og lader dem rave i vejlst de; Job 12 25 de famler i Mrke uden Lys og raver omkring som drukne. Job 13 1 Se, mit je har skuet alt dette, mit re har hrt og mrket sig det; Job 13 2 hvad I ved, ved ogs jeg, jeg falder ikke igennem for jer. Job 13 3 Men til den Almgtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at g i Rette, Job 13 4 mens I smrer p med Lgn; usle Lger er I til Hobe. Job 13 5 Om I dog vilde tie stille, s kunde I regnes for vise! Job 13 6 Hr dog mit Klageml, mrk mine Lbers Anklage! Job 13 7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig? Job 13 8 Vil I tage Parti for ham, vil I trde i Skranken for Gud? Job 13 9 Gr det godt, nr han ransager eder, kan I narre ham, som ma n narrer et Menneske? Job 13 10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske. Job 13 11 Vil ikke hans Hjhed skrmme jer og hans Rdsel falde p eder? Job 13 12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Le r eders Skjolde. Job 13 13 Ti stille, at jeg kan tale, s overg mig, hvad der vil! Job 13 14 Jeg vil bre mit Kd i Tnderne og tage mit Liv i min Hnd; Job 13 15 se, han slr mig ihjel, jeg har intet Hb, dog lgger jeg for ham min Frd. Job 13 16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vove r sig ikke til ham! Job 13 17 Hr nu ret p mit Ord, lad mig tale for eders rer! Job 13 18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er mi n! Job 13 19 Hvem kan vel trtte med mig? Da skulde jeg tie og opgive nd en! Job 13 20 Kun for to Ting skne du mig, s kryber jeg ikke i Skjul for

dig: Job 13 21 Din Hnd m du tage fra mig, din Rdsel skrmme mig ikke! Job 13 22 S stvn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du s kal svare! Job 13 23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brde og Synd! Job 13 24 Hvi skjuler du dog dit syn og regner mig for din Fjende? Job 13 25 Vil du skrmme et henvejret Blad, forflge et vissent Str, Job 13 26 at du skriver mig s bitter en Dom og lader mig arve min U ngdoms Skyld, Job 13 27 lgger mine Fdder i Blokken, vogter p alle mine Veje. indkre dser mine Fdders Trin! Job 13 28 Og s er han dog som smuldrende Trske, som Klder, der des op af Ml, Job 14 1 Mennesket, fdt af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mtte s af Uro; Job 14 2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, str ikke fast. Job 14 3 Og p ham vil du rette dit je, ham vil du stvne for Retten! Job 14 4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een ! Job 14 5 Nr hans Dages Tal er fastsat, hans Mneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grnse, Job 14 6 tag s dit je fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer! Job 14 7 Thi for et Tr er der Hb: Fldes det, skyder det atter, det f attes ej nye Skud; Job 14 8 ldes end Roden i Jorden, dr end Stubben i Mulde: Job 14 9 lugter det Vand, fr det nye Skud, skyder Grene som nyplan tet Tr; Job 14 10 men dr en Mand, er det ude med ham, udnder Mennesket, hvor er han da? Job 14 11 Som Vand lber ud af Sen og Floden svinder og trres, Job 14 12 s lgger Manden sig, rejser sig ikke, vgner ikke, fr Himlen f orgr, aldrig vkkes han af sin Svn. Job 14 13 Tag dog og gem mig i Ddens Rige, skjul mig, indtil din Vr ede er ovre, st mig en Frist og kom mig i Hu! Job 14 14 Om Manden dog dde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Aflsning kom; Job 14 15 du skulde kalde - og jeg skulde svare lnges imod dine Hnde rs Vrk! Job 14 16 Derimod tller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Syn d, Job 14 17 forseglet ligger min Brde i Posen, og over min Skyld har du lukket til. Job 14 18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokk es fra Grunden, Job 14 19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, s har du udslukt Menneskets Hb. Job 14 20 For evigt slr du ham ned, han gr bort, skamsknder hans Ansi gt og lader ham fare. Job 14 21 Hans Snner hdres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, h an mrker det ikke; Job 14 22 ikkun hans eget Kd volder Smerte, ikkun hans egen Sjl vold er Sorg. Job 15 1 S tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde: Job 15 2 "Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre me d stenvind Job 15 3 for at hvde sin Ret med gavnls Tale, med Ord, som intet bde r?

Job 15 4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krnker den Stilhed, som tilkommer Gud. Job 15 5 Din Skyld oplrer din Mund, du vlger de listiges Sprog. Job 15 6 Din Mund domflder dig, ikke jeg, dine Lber vidner imod dig ! Job 15 7 Var du den frste, der fdtes, kom du til Verden, fr Hjene var ? Job 15 8 Mon du lytted til, da Gud holdt Rd, og mon du rev Visdomm en til dig? Job 15 9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstr du, som vi ikke kender? Job 15 10 Ogs vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders! Job 15 11 Er Guds Trst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede t il dig? Job 15 12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit je vildt? Job 15 13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstder Ord af din Mun d. Job 15 14 Hvor kan et Menneske vre rent, en kvindefdt have Ret? Job 15 15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans jne, Job 15 16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret s om Vand! Job 15 17 Jeg vil sige dig noget, hr mig, jeg fortller, hvad jeg har set, Job 15 18 hvad vise Mnd har forkyndt, deres Fdre ikke dulgt, Job 15 19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed frdedes blandt dem: Job 15 20 Den gudlse ngstes hele sit Liv, de stakkede r, en Voldsmand lever; Job 15 21 Rdselslyde fylder hans rer, midt under Fred er Hrgeren over ham; Job 15 22 han undkommer ikke fra Mrket, opsparet er han for Svrdet, Job 15 23 udset til Fde for Gribbe, han ved, at han str for Fald; Job 15 24 Mrkets Dag vil skrmme ham. Trngsel og Angst overvlde ham som en Konge, rustet til Strid. Job 15 25 Thi Hnden rakte han ud mod Gud og bd den Almgtige Trods, Job 15 26 stormed brdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde. Job 15 27 Thi han dkked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld p sin Lnd . Job 15 28 tog Bolig i Byer, der de l hen. i Huse, man ikke m bo i, be stemt til at ligge i Grus. Job 15 29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgr, til Jorden bjer si g ikke hans Aks; Job 15 30 han undkommer ikke fra Mrket. Solgld udtrrer hans Spire, ha ns Blomst rives bort af Vinden. Job 15 31 Han stole ikke p Tomhed han farer vild thi Tomhed skal vre hans Ln! Job 15 32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grnn es; Job 15 33 han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietret sin Blomst. Job 15 34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortrer Bestikke lsens Telte; Job 15 35 svangre med Kvide, fder de Uret, og deres Moderskd fostrer Svig! Job 16 1 S tog Job til Orde og svarede: Job 16 2 "Nok har jeg hrt af sligt, besvrlige Trstere er I til Hobe! Job 16 3 Fr Mundsvejret aldrig Ende? Hvad gged dig dog til at svare ?

Job 16 4 Ogs jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, fje m ine Ord imod jer og ryste p Hovedet ad jer, Job 16 5 styrke jer med min Mund, ej spare p ynksomme Ord! Job 16 6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring fr jeg? Job 16 7 Dog nu har han udtmt min Kraft, du bar delagt hele min Kre ds; Job 16 8 at du greb mig, glder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhe d vidner imod mig. Job 16 9 Hans Vrede river og slider i mig, han skrer Tnder imod mig . Fjenderne hvsser Blikket imod mig, Job 16 10 de opspiler Gabet imod mig, slr mig med Hn p Kind og flokke s til Hobe omkring mig; Job 16 11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudlses Hnder kasted han mig. Job 16 12 Jeg leved i Fred, s knuste han mig, han greb mig i Nakken og snderslog mig; han stilled mig op som Skive, Job 16 13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden S knsel, udgyder min Galde p Jorden; Job 16 14 Revne p Revne slr han mig, stormer som Kriger imod mig. Job 16 15 Over min Hud har jeg syet Sk og boret mit Horn i Stvel; Job 16 16 mit Ansigt er rdt af Grd, mine jenlg hyllet i Mrke, Job 16 17 sknt der ikke er Vold i min Hnd, og sknt min Bn er ren! Job 16 18 Dlg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile! Job 16 19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det hje; Job 16 20 gid min Ven lod sig finde! Mit je vender sig med Trer til Gud, Job 16 21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Menneske t og hans Ven! Job 16 22 Thi talte er de kommende r, jeg skal ud p en Frd, jeg ej ve nder hjem fra. Job 17 1 Brudt er min nd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig; Job 17 2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit je m sk ue. Job 17 3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Hnds lag? Job 17 4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ik ke ophje dem; Job 17 5 den, der forrder Venner til Plyndring, hans Snners jne hentr es. Job 17 6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jrtegn for dem; Job 17 7 mit je er slvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til H obe; Job 17 8 retsindige stivner af Rdsel ved sligt, over vanhellig har mes den skyldfri, Job 17 9 men den retfrdige holder sin Vej, en renhndet vokser i Kra ft. Job 17 10 Men I, md kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke i blandt jer! Job 17 11 Mine Dage stunder mod Dden, brudt er mit Hjertes nsker; Job 17 12 Natten gr jeg til Dag, Lyset for mig er Mrke; Job 17 13 vil jeg hbe, fr jeg dog Bolig i Dden, jeg reder i Mrket mit Leje, Job 17 14 Graven kalder jeg Fader, Forrdnelsen Moder og Sster. Job 17 15 Hvor er da vel mit Hb, og hvo kan jne min Lykke? Job 17 16 Mon de vil flge mig ned i Ddsriget, skal sammen vi synke i Stvet? Job 18 1 S tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: Job 18 2 "S gr dog en Ende p dine Ord, kom til Fornuft og lad os tal

e! Job 18 3 Hvi skal vi regnes for Kvg og st som umlende i dine jne? Job 18 4 Du, som i Vrede snderslider din Sjl, skal for din Skyld Jo rden blive de og Klippen flyttes fra sit Sted? Job 18 5 Nej, den gudlses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys; Job 18 6 Lyset i hans Telt gr ud, og hans Lampe slukkes for ham; Job 18 7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Rd ; Job 18 8 thi hans Fod drives ind i Nettet, p Fletvrk vandrer han fr em, Job 18 9 Flden griber om Hlen, Garnet holder ham fast; Job 18 10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen p hans Sti; Job 18 11 Rdsler skrmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skri dt: Job 18 12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer p hans Fald: Job 18 13 Ddens frstefdte der hans Lemmer, der hans Legemes Lemmer; Job 18 14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrstning; den styrer hans Skridt til Rdslernes Konge; Job 18 15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strs ud p hans Bol ig; Job 18 16 nedentil trrer hans Rdder, oventil visner hans Grene; Job 18 17 hans Minde svinder fra Jord, p Gaden nvnes ikke hans Navn; Job 18 18 man stder ham ud fra Lys i Mrket og driver ham bort fra Jo rderig; Job 18 19 i sit Folk har han ikke Afkom og t, i hans Hjem er der in gen tilbage; Job 18 20 de i Vester stivner ved hans Skbnedag, de i st bliver slag ne af Rdsel. Job 18 21 Ja, sledes gr det den lovlses Bolig, dens Hjem, der ej kend er Gud! Job 19 1 S tog Job til Orde og svarede: Job 19 2 "Hvor lnge vil I krnke min Sjl og sl mig snder med Ord? Job 19 3 I hner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam. Job 19 4 Har jeg da virkelig fejlet, hnger der Fejl ved mig? Job 19 5 Eller gr I jer store imod mig og revser mig ved at smde? Job 19 6 S vid da, at Gud har bjet min Ret, omspndt mig med sit Net. Job 19 7 Se, jeg skriger: Vold! men fr ikke Svar, rber om Hjlp, der er ingen Ret. Job 19 8 Han sprred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine St ier i Mrke; Job 19 9 han kldte mig af for min re, berved mit Hoved Kronen, Job 19 10 brd mig ned overalt, s jeg m bort, oprykked mit Hb som Tret; Job 19 11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjen de; Job 19 12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod m ig, de lejrer sig om mit Telt. Job 19 13 Mine Brdre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede fo r mig, Job 19 14 mine nrmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig; Job 19 15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres jne; Job 19 16 ej svarer min Trl, nr jeg kalder, jeg m trygle ham med min Mund; Job 19 17 ved min nde vmmes min Hustru, mine egne Brdre er jeg en Sta nk; Job 19 18 selv Drenge agter mig ringe, nr jeg reljser mig, taler de mod mig; Job 19 19 Standsfllermmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender

sig mod mig. Job 19 20 Benene hnger fast ved min Hud, med Kdet i Tnderne slap jeg bort. Job 19 21 Nde, mine Venner, Nde, thi Guds Hnd har rrt mig! Job 19 22 Hvi forflger og I mig som Gud og mttes ej af mit Kd? Job 19 23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bo g, Job 19 24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evi gt! Job 19 25 Men jeg ved, at min Lser lever, over Stvet vil en Forsvare r st frem. Job 19 26 Nr min snderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kd sku e Gud, Job 19 27 hvem jeg skal se p min Side; ham skal mine jne se, ingen f remmed! Mine Nyrer forgr i mit Indre! Job 19 28 Nr I siger: "Hor vi skal forflge ham, Sagens Rod vil vi ud finde hos ham!" Job 19 29 s tag jer i Vare for Svrdet; thi Vrede rammer de lovlse, at I skal kende, der kommer en Dom! Job 20 1 S tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde Job 20 2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i m ig; Job 20 3 til min Skam m jeg hre p Tugt, fr tankelst Mundsvejr til Svar ! Job 20 4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket s attes p Jorden, Job 20 5 at gudlses Jubel er kort og vanhelliges Glde stakket? Job 20 6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky, Job 20 7 som sit Skarn forgr han for evigt, de, der s ham, siger: " Hvor er han?" Job 20 8 Han flyr som en Drm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort; Job 20 9 jet, der s ham, ser ham ej mer, hans Sted fr ham aldrig at se igen. Job 20 10 Hans Snner bejler til ringes Yndest, hans Hnder m give hans Gods tilbage. Job 20 11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lgger sig med ham i Stvet. Job 20 12 Er det onde end sdt i hans Mund, nr han gemmer det under s in Tunge, Job 20 13 sparer p det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane, Job 20 14 s bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ha m; Job 20 15 Godset, han slugte, m han spy ud, Gud driver det ud af ha ns Bug, Job 20 16 han indsuger Slangernes Gift, og gleungen slr ham ihjel; Job 20 17 han skuer ej Strmme af Olie, Bkke af Honning og Flde; Job 20 18 han m af med sin Vinding, svlger den ej, fr ingen Glde af ti lbyttet Gods. Job 20 19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, h an ej havde bygget. Job 20 20 Thi han har ingen Hjlp af sin Rigdom, trods sine Skatte r eddes han ikke; Job 20 21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykk e ikke; Job 20 22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nd komme r over ham. Job 20 23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Gld imod ham, lader sin Harme regne p ham.

Job 20 24 Flyr han for Brynje af Jern, s gennemborer ham Kobberbuen ; Job 20 25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stl af hans Gald e; over ham falder Rdsler, Job 20 26 idel Mrke er opsparet til ham; Ild, der ej blses op, fortre r ham, der Levningen i hans Telt. Job 20 27 Himlen bringer hans Brde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham. Job 20 28 Hans Huses Vinding m bort, rives bort p Guds Vredes Dag. Job 20 29 Slig er den gudlses Lod fra Gud og Lnnen fra Gud for hans Brde! Job 21 1 S tog Job til Orde og svarede: Job 21 2 "Hr dog, hr mine Ord, lad det vre Trsten, I giver! Job 21 3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo hne! Job 21 4 Glder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej vre utlmodig? Job 21 5 Vend jer til mig og stivn af Rdsel, lg Hnd p Mund! Job 21 6 Jeg gruer, nr jeg tnker derp, mit Legeme gribes af Sklven: Job 21 7 De gudlse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kr aft? Job 21 8 Deres t har de blivende hos sig, deres Afkom for deres jne ; Job 21 9 deres Huse er sikre mod Rdsler, Guds Svbe rammer dem ikke; Job 21 10 ej springer deres Tyr forgves, Koen klver, den kaster ikke ; Job 21 11 de slipper deres Drenge ud som Fr, deres Brneflok boltrer sig ret; Job 21 12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fljtens Toner; Job 21 13 de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Ddsriget , Job 21 14 sknt de siger til Gud: "G fra os, at kende dine Veje er ik ke vor Lyst! Job 21 15 Den Almgtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at b anke p hos ham?" Job 21 16 Er ej deres Lykke i deres Hnd og gudlses Rd ham fjernt? Job 21 17 Nr gr de gudlses Lampe ud og nr kommer Ulykken over dem? Nr d eler han Loddet ud i sin Vrede, Job 21 18 s de bliver som Str for Vinden, som Avner, Storm frer bort? Job 21 19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Brn? Ham selv genglde han, s han mrker det, Job 21 20 lad ham selv f sit Vanheld at se, den Almgtiges Vrede at d rikke! Job 21 21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, nr hans Mneders Tal er udrundet? Job 21 22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dmmer de hjeste Vsne r? Job 21 23 En dr jo p Lykkens Tinde, helt tryg og s helt uden Sorger: Job 21 24 hans Spande er fulde af Mlk, hans Knogler af saftig Marv; Job 21 25 med bitter Sjl dr en anden og har aldrig nydt nogen Lykke; Job 21 26 de lgger sig begge i Jorden, og begge dkkes af Orme! Job 21 27 Se, jeg kender s vel eders Tanker og de Rnker, I spinder i mod mig, Job 21 28 nr I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudlse bor?" Job 21 29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Bevise r: Job 21 30 Den onde sknes p Ulykkens Dag og frelses p Vredens Dag. Job 21 31 Hvem foreholder ham vel hans Frd, genglder ham, hvad han gr ? Job 21 32 Til Graven bres han hen, ved hans Gravhj holdes der Vagt; Job 21 33 i Dalbunden hviler han sdt, Alverden flger s efter, en Flok

uden Tal gik forud for Job 21 34 er tilbage! Job 22 1 Job 22 2 Job 22 3 ndel er ret? Job 22 4 d dig derfor? Job 22 5 Job 22 6 Job 22 7 Job 22 8 Job 22 9 Job 22 10 t. Job 22 11 dig! Job 22 12 str! Job 22 13 ky? Job 22 14 !" Job 22 15 Job 22 16 n Strm, Job 22 17 " Job 22 18 s Rd er ham fjernt. Job 22 19 m: Job 22 20 f dem. Job 22 21 Lykke; Job 22 22 Job 22 23 fra dit Telt, Job 22 24 Job 22 25 Job 22 26 til Gud. Job 22 27 r lovet; Job 22 28 Job 22 29 jnene ned; Job 22 30 d! Job 23 1 Job 23 2 p mit Suk! Job 23 3 ne! Job 23 4 Beviser, Job 23 5 g!

ham. Hvor tom er den Trst, som I giver! Eders Svar - kun Svig S tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde: "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv. Har den Almgtige godt af din Retfrd, Vinding af, at din Va Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gr han i Rette me Er ikke din Ondskab stor og din Brde uden Ende? Thi du pantede Brdre uden Grund, trak Klderne af de ngne, gav ikke den trtte Vand at drikke og ngted den sultne Brd. Den mgtige - hans var Landet, den hdrede boede der. Du lod Enker g tomhndet bort, knuste de faderlses Arme. Derfor var der Snaret omkring dig, og Rdsel ngsted dig bra Dit Lys blev Mrke, du kan ej se, og Strmme af Vand gr over Er Gud ej i hjen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor hjt de Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten S Skyerne skjuler ham, s han ej ser, p Himlens Runding gr han Vil du flge Fortidens Sti, som Urettens Mnd betrdte, de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold fld bort som e som sagde til Gud: "G fra os! Hvad kan den Almgtige gre os? Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudlse De retfrdige s det og gldede sig, den uskyldige spottede de For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortred de sidste a Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig tag dog mod Lrdom af ham og lg dig hans Ord p Sinde! Vender du ydmygt om til den Almgtige, fjerner du Uretten kaster du Guldet p Jorden, Ofirguldet blandt Bkkenes Sten, s den Almgtige bliver dit Guld, hans Lov dit Slv, ja, da skal du fryde dig over den Almgtige og lfte dit syn Beder du til ham, hrer han dig, indfri kan du, hvad du ha hvad du stter dig for, det lykkes, det lysner p dine Veje; thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjlper den, der slr han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hnders Renhe S tog Job til Orde og svarede: "Ogs i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hnd Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg n hans Tro Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med vide, hvad Svar han gav mig, sknne, hvad han sagde til mi

Job 23 6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agte d han p mig; Job 23 7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjrged for evi gt min Ret. Job 23 8 Men gr jeg mod st, da er han der ikke, mod Vest, jeg mrker ej til ham; Job 23 9 jeg sger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og jner ha m ej. Job 23 10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gr jeg fre m af hans Prve. Job 23 11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg f ulgt, veg ikke derfra, Job 23 12 fra hans Lbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg ge mt i mit Bryst. Job 23 13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfrer, hva d hans Sjl attrr. Job 23 14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har h an meget for. Job 23 15 Derfor forfrdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham. Job 23 16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfrdet mig har den Almgtig e; Job 23 17 thi jeg gr til i Mrket, mit syn dkkes af Mulm. Job 24 1 Hvorfor har ej den Almgtige opsparet Tider, hvi fr de, som kender ham, ikke hans Dage at se? Job 24 2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de p Grs. Job 24 3 faderlses sel frer de bort, tager Enkens Okse som Borgen: Job 24 4 de trnger de fattige af Vejen. Landets arme m alle skjule sig. Job 24 5 Som vilde sler i rkenen gr de ud til deres Gerning sgende ef ter Nring; Steppen er Brd for Brnene. Job 24 6 De hster p Marken om Natten, i Rigmandens Vingrd sanker de efter. Job 24 7 Om Natten ligger de ngne, uden Klder, uden Tppe i Hulden. Job 24 8 De vdes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel p Ly til Klippen. Job 24 9 - Man river den faderlse fra Brystet, tager den armes Bar n som Borgen. Job 24 10 Ngne vandrer de, uden Klder, sultne brer de Neg; Job 24 11 mellem Murene presser de Olie. de trder Persen og trster. Job 24 12 De drives fra By og Hus, og Brnenes Hunger skriger. Men G ud, han nser ej vrangt. Job 24 13 Andre hrer til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje o g holder sig ej p hans Stier: Job 24 14 Fr det lysner, str Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om; Job 24 15 Horkarlens je lurer p Skumring, han tnker: "Intet je kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske. Job 24 16 I Mrke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys. Job 24 17 For dem er Mrket Morgen, thide er kendt med Mrkets Rdsler. Job 24 18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet for bandes, han frdes ikke p Vejen til Vingrden. Job 24 19 Som Trke og Hede tager Snevand, s Ddsriget dem, der har syn det. Job 24 20 Han er glemt p sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes e j mer i Hu, Uretten knkkes som Tret. Job 24 21 Han var ond mod den golde, der ikke fdte, mod Enken gjord e han ikke vel; Job 24 22 dem, det gik skvt, rev han bort i sin Vlde. Han str op og e r ikke tryg p sit Liv,

Job 24 23 han styrtes uden Hb og Sttte, og p hans Veje er idel Nd. Job 24 24 Hans Storhed er stakket, s er han ej mer, han bjes og skru mper ind som Melde og skres af som Aksenes Top. Job 24 25 Og hvis ikke - hvo gr mig til Lgner, hvo gr mine Ord til in tet? Job 25 1 S tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: Job 25 2 "Hos ham er der Vlde og Rdsel, han skaber Fred i sin hje Bo lig. Job 25 3 Er der mon Tal p hans Skarer? Mod hvem str ikke hans Bagho ld op? Job 25 4 Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefdt vre ren? Job 25 5 Selv Mnen er ikke klar i hans jne og Stjernerne ikke rene Job 25 6 endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm! Job 26 1 S tog Job til Orde og svarede: Job 26 2 "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmgtige, stttet den kra ftlse Arm! Job 26 3 Hvor har du dog rdet ham, den uvise, kundgjort en Fylde a f Visdom! Job 26 4 Hvem hjalp dig med at f Ordene frem, hvis nd mon der talte af dig? Job 26 5 Skyggerne sklver af Angst, de, som bor under Vandene; Job 26 6 blottet er Ddsriget for ham, Afgrunden uden Dkke. Job 26 7 Han udspnder Norden over det tomme, ophnger Jorden p intet; Job 26 8 Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder; Job 26 9 han fstner sin Trones Hjrner og breder sit Skylag derover; Job 26 10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mrke ski lles. Job 26 11 Himlens Sttter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel ; Job 26 12 med Vlde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Klgt; Job 26 13 ved hans nde klarede Himlen op hans Hnd gennembored den fl ygtende Slange. Job 26 14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hrer vi andet e nd Hvisken? Hans Vldes Torden, hvo fatter vel den? Job 27 1 Job vedblev at fremstte sit Tankesprog: Job 27 2 "S sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almgti ge, som gjorde mig mod i Hu: Job 27 3 S lnge jeg drager nde og har Guds nde i Nsen, Job 27 4 skal mine Lber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig! Job 27 5 Langt vre det fra mig at give jer Ret; til jeg udnder, opg iver jeg ikke min Uskyld. Job 27 6 Jeg hvder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Da ge piner mit Sind. Job 27 7 Som den gudlse g det min Fjende, min Modstander som den lo vlse! Job 27 8 Thi hvad er den vanhelliges Hb, nr Gud bortskrer og krver ha ns Sjl? Job 27 9 Hrer mon Gud hans Skrig, nr Angst kommer over ham? Job 27 10 Mon han kan fryde sig over den Almgtige, fjer han ham, nr h an pkalder ham? Job 27 11 Jeg vil lre jer om Guds Hnd, den Almgtiges Tanker dlger jeg ikke; Job 27 12 se, selv har I alle set det, hvi har I s tomme Tanker? Job 27 13 Det er den gudlses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmnd fr fra den Almgtige: Job 27 14 Vokser hans Snner, er det for Svrdet, hans Afkom mttes ikke med Brd; Job 27 15 de vrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej hold

e Klage over dem. Job 27 16 Opdynger han Slv som Stv og samler sig Klder som Ler Job 27 17 han samler, men den retfrdige klder sig i dem, og Slvet arv er den skyldfri; Job 27 18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogt er gr sig; Job 27 19 han lgger sig rig, men for sidste ang, han slr jnene op, og er det ej mer; Job 27 20 Rdsler nr ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort; Job 27 21 lftet af stenstorm farer han bort, den fejer ham vk fra han s Sted. Job 27 22 Sknselslst skyder han p ham, i Hast m han fly fra hans Hnd; Job 27 23 man klapper i Hnderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted! Job 28 1 Slvet har jo sit Leje, som renses, sit sted Job 28 2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber. Job 28 3 P Mrket gr man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mrkets og Mulmets Sten; Job 28 4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfs te, hnger de svvende fjernt fra Mennesker. Job 28 5 Af Jorden fremvokser Brd, imedens dens Indre omvltes som a f Ild; Job 28 6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstv i den. Job 28 7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens je udspejder de n ikke; Job 28 8 den trdes ikke af stolte Vilddyr, Lven skrider ej frem ad den. Job 28 9 P Flinten lgger man Hnd og omvlter Bjerge fra Roden; Job 28 10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer jet ; Job 28 11 man tilstopper Strmmenes Kilder og bringer det skjulte fo r Lyset. Job 28 12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigte ns Sted? Job 28 13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de leven des Land; Job 28 14 Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!" Job 28 15 Man fr den ej for det fineste Guld, for Slv kan den ikke kb es, Job 28 16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir; Job 28 17 Guld og Glar kan ej mle sig med den, den fs ej i Bytte for gyldne Kar, Job 28 18 Krystal og Koraller ikke at nvne. At eje Visdom er mere e nd Perler, Job 28 19 tiopiens Topas kan ej mle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld. Job 28 20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Inds igtens Sted? Job 28 21 Den er dulgt for alt levendes je og skjult for Himmelens Fugle; Job 28 22 Afgrund og Dd m sige: "Vi hrte kun tale derom." Job 28 23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Ste d; Job 28 24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han. Job 28 25 Dengang han fastsatte Vindens Vgt og mlte Vandet med Ml, Job 28 26 da han satte en Lov for Regnen, afmrked Tordenskyen dens Vej,

Job 28 27 da skued og mnstred han den, han stilled den op og ransag ed den. Job 28 28 Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt." Job 29 1 Og Job vedblev at fremstte sit Tankesprog: Job 29 2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig a f mig, Job 29 3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mrke, Job 29 4 som i mine modne r, da Guds Fortrolighed var over mit Tel t, Job 29 5 da den Almgtige end var hos mig og mine Drenge var om mig , Job 29 6 da mine Fdder vaded i Flde, og Olie strmmede, hvor jeg stod , Job 29 7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sde p Torvet. Job 29 8 Nr Ungdommen s mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op o g stod, Job 29 9 Hvdinger standsed i Talen og lagde Hnd p Mund, Job 29 10 Stormnds Rst forstummed, deres Tunge klbed til Ganen; Job 29 11 ret hrte og priste mig lykkelig, jet s og tilkendte mig re. Job 29 12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjlp, den faderlse, der savned en Hjlper; Job 29 13 den, det gik skvt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hje rte; Job 29 14 jeg kldte mig i Retfrd, og den i mig, i Ret som Kappe og H ovedbind. Job 29 15 Jeg var den blindes je, jeg var den lammes Fod; Job 29 16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag; Job 29 17 den lovlses Tnder brd jeg, rev Byttet ud af hans Gab. Job 29 18 S tnkte jeg da: "Jeg skal d i min Rede, leve s lnge som Fniksf uglen; Job 29 19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Gr ene; Job 29 20 min re er altid ny, min Bue er altid ung i min Hnd!" Job 29 21 Mig hrte de p og bied, var tavse, mens jeg gav Rd; Job 29 22 ingen tog Ordet, nr jeg havde talt, mine Ord faldt kvgende p dem; Job 29 23 de bied p mig som p Regn, sprred Munden op efter Vrregn. Job 29 24 Mistrstige smilte jeg til, mit syns Lys fik de ej til at s vinde. Job 29 25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Hvding, troned som Ko nge blandt Hrmnd, som den, der gav srgende Trst. Job 30 1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hv is Fdre jeg fandt for ringe at stte iblandt mine Hyrdehunde. Job 30 2 Og hvad skulde jeg med deres Hnders Kraft? Deres Ungdomsk raft har de mistet, Job 30 3 trrede hen af Trang og Sult. De afgnaver rk og demark Job 30 4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrdder er deres Brd. Job 30 5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve rbes der efter dem. Job 30 6 De bor i Klfter, fulde af Rdsler, i Jordens og Klippernes Huler. Job 30 7 De brler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen, Job 30 8 en dum og navnls t, de joges med Hug af Lande. Job 30 9 Men nu er jeg Hnsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne; Job 30 10 de afskyr mig, holder sig fra mig, ngter sig ikke af spyt te ad mig. Job 30 11 Thi han lste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kas ted de Tjlerne af.

Job 30 12 Til hjre rejser sig Ynglen, Fdderne slr de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig Job 30 13 min Sti har de opbrudt, de hjlper med til mit Fald, og in gen hindrer dem i det; Job 30 14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vlter sig frem u nder Ruiner, Job 30 15 Rdsler har vendt sig imod mig; min Vrdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky. Job 30 16 Min Sjl oplser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig: Job 30 17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende S merter. Job 30 18 Med vldig Kraft vanskabes mit Kd, det hnger om mig, som var det min Kjortel. Job 30 19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Stv og Aske. Job 30 20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du str der og nse r mig ikke; Job 30 21 grum er du blevet imod mig, forflger mig med din vldige Hnd . Job 30 22 Du lfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen genn emryster mig; Job 30 23 thi jeg ved, du frer mig hjem til Dden, til det Hus, hvor alt levende samles. Job 30 24 Dog, mon den druknende ej rkker Hnden ud og rber om Hjlp, nr han gr under? Job 30 25 Mon ikke jeg grder over den, som havde det hrdt, srgede ikk e min Sjl for den fattiges Skyld? Job 30 26 Jeg biede p Lykke, men Ulykke kom, jeg hbed p Lys, men Mrke kom; Job 30 27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig; Job 30 28 trstesls gr jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og rbe r; Job 30 29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Flle. Job 30 30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brnder af Hede; Job 30 31 min Citer er blevet til Sorg, min Fljte til hulkende Grd! Job 31 1 Jeg sluttede en Pagt med mit je om ikke at se p en Jomfru; Job 31 2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almgtige gav fra det hje? Job 31 3 Har ikke den lovlse Vanheld i Vente, Uddsmndene Modgang? Job 31 4 Ser han ej mine Veje og tller alle mine Skridt? Job 31 5 Har jeg holdt til med Lgn, og hasted min Fod til Svig Job 31 6 p Rettens Vgtskl veje han mig, s Gud kan kende min Uskyld Job 31 7 er mit Skridt bjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine jne, hang noget ved mine Hnder, Job 31 8 da gid jeg m s og en anden fortre, og hvad jeg planted, opr ykkes med Rode! Job 31 9 Blev jeg en Dre p Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Nstens Dr, Job 31 10 s dreje min Hustru Kvrn for en anden, og andre bje sig over hende! Job 31 11 Thi sligt var Skndselsdd, Brde, der drages for Retten, Job 31 12 ja, Ild, der der til Afgrunden og stter hele min Hst i Bran d! Job 31 13 Har jeg ringeagtet min Trls og min Trlkvindes Ret, nr de trt tede med mig, Job 31 14 hvad skulde jeg da gre, nr Gud stod op, hvad skulde jeg sv are, nr han s efter? Job 31 15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skd, har en og sam me ej dannet os begge i Moders Liv? Job 31 16 Har jeg afslet ringes nske, ladet Enkens jne vansmgte, Job 31 17 var jeg ene om at spise mit Brd, har den faderlse ej spist

deraf Job 31 18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg lede de hende fra min Moders Skd. Job 31 19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klder, en fattig savne et Tppe Job 31 20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, nr han varmed si g i Uld af mine Lam. Job 31 21 Har jeg lftet min Bnd mod en faderls, fordi jeg var vis p Me dhold i Retten, Job 31 22 s falde min Skulder fra Nakken, s rykkes min Arm af Led! Job 31 23 Thi Guds Rdsel var kommet over mig, og nr han rejste sig, magted jeg intet! Job 31 24 Har jeg slet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fo rtrstning, Job 31 25 var det min Glde, at Rigdommen voksed, og at min Hnd fik s anket s meget, Job 31 26 s jeg, hvorledes Sollyset strled, eller den herligt skride nde Mne, Job 31 27 og lod mit Hjerte sig dre i Ln, s jeg hylded dem med Kys p m in Hnd Job 31 28 ogs det var Brde, der drages for Retten, thi da forngted je g Gud hist oppe. Job 31 29 Var min Avindsmands Fald min Gld jubled jeg, nr han ramtes af Vanheld Job 31 30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, s jeg bandende krv ed hans Sjl. Job 31 31 Har min Husflle ej mttet sige: "Hvem mttedes ej af Kd fra ha ns Bord" Job 31 32 nej, den fremmede l ej ude om Natten, jeg bned min Dr for V andringsmnd. Job 31 33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gr, s jeg dulgte min Brde i Brystet Job 31 34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrnders Ring eagt, s jeg blev inden Dre i Stilhed! Job 31 35 Ak, var der dog en, der hrte p mig! Her er mit Bomrke - lad den Almgtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlg! Job 31 36 Sandelig, tog jeg det p min Skulder, kransed mit Hoved de rmed som en Krone, Job 31 37 svared ham for hvert eneste Skridt og mdte ham som en Fyr ste. Job 31 38 Har min Mark mttet skrige over mig og alle Furerne grde, Job 31 39 har jeg tret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejere s Liv, Job 31 40 s gro der Tjrn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her e nder Jobs Ord. Job 32 1 Da nu hine tre Mnd ikke mere svarede Job, fordi han var r etfrdig i sine egne jne, Job 32 2 blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Sn, af Rams Slgt. P Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfrdigere end Gud, Job 32 3 og p hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og d og dmte Job skyldig. Job 32 4 Elihu havde ventet, s lnge de talte med Job, fordi de var l dre end han; Job 32 5 men da han s, at de tre Mnd intet havde at svare, blussede hans Vrede op; Job 32 6 og Buziten Elihu, Barak'els Sn, tog til Orde og sagde: Un g af Dage er jeg, og I er gamle Mnd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at m eddele eder min Viden; Job 32 7 jeg tnkte: "Lad Alderen tale og renes Mngde kundgre Visdom!" Job 32 8 Dog nden, den er i Mennesket, og den Almgtiges nde giver de

m Indsigt; Job 32 9 de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, h vad Ret er; Job 32 10 derfor siger jeg: Hr mig, lad ogs mig komme frem med min V iden! Job 32 11 Jeg biede p, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord; Job 32 12 jeg agtede nje p eder; men ingen af eder gendrev Job og ga v Svar p hans Ord. Job 32 13 Sig nu ikke: "Vi stdte p Visdom, Gud m flde ham, ikke et Men neske!" Job 32 14 Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord v il jeg ikke svare ham. Job 32 15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op. Job 32 16 Skal jeg tve, fordi de tier og str der uden at svare et Or d? Job 32 17 Ogs jeg vil svare min Del, ogs jeg vil frem med min Viden! Job 32 18 Thi jeg er fuld af Ord, nden i mit Bryst trnger p; Job 32 19 som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinskke nr ve d at sprnges; Job 32 20 tale vil jeg for at f Luft, bne mine Lber og svare. Job 32 21 Forskel gr jeg ikke og smigrer ikke for nogen; Job 32 22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort! Job 33 1 Men hr nu Job, p min Tale og lyt til alle mine Ord! Job 33 2 Se, jeg har bnet min Mund, min Tunge taler i Ganen; Job 33 3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Lber frer lutre t Tale. Job 33 4 Guds nd har skabt mig, den Almgtiges nde har givet mig Liv. Job 33 5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, md frem! Job 33 6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogs jeg er taget af Ler; Job 33 7 Rdsel for mig skal ikke skrmme dig, min Hnd skal ej ligge t yngende p dig. Job 33 8 Dog, det har du sagt i mit Phr, jeg hrte s lydende Ord: Job 33 9 "Jeg er ren og uden Brde, lydels, uden Skyld; Job 33 10 men han sger Pskud imod mig, regner mig for sin Fjende; Job 33 11 han lgger mine Fdder i Blokken, vogter p alle mine Veje." Job 33 12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er strre en d Mennesket. Job 33 13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer p dine Or d? Job 33 14 Thi p een Mde taler Gud, ja p to, men man nser det ikke: Job 33 15 I Drmme, i natligt Syn, nr Dvale falder p Mennesker, nr de s lumrende hviler p Lejet; Job 33 16 da bner han Menneskers re, gr dem angst med Skrmmebilleder Job 33 17 for at f Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Ma nden, Job 33 18 holde hans Sjl fra Graven, hans Liv fra Vbendd. Job 33 19 Eller han revses med Smerter p Lejet, uafbrudt sfr der Ham p i hans Ben; Job 33 20 Livet i ham vmmes ved Brd og hans Sjl ved lkker Mad Job 33 21 hans Kd svinder hen, s det ikke ses, hans Knogler, som fr i kke ss, bliver blottet; Job 33 22 hans Sjl kommer Graven nr, hans Liv de drbende Magter. Job 33 23 Hvis da en Engel er p hans Side, een blandt de tusind Tal smnd, som varsler Mennesket Tugt, Job 33 24 og den viser ham Nde og siger: "Fri ham fra at synke i Gr aven, Lsepenge har jeg fet!" Job 33 25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.

Job 33 26 Han beder til Gud, og han er ham ndig, han skuer med Jube l hans syn, fortller Mennesker om sin Frelse. Job 33 27 Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krnkede Retten og fik dog ej Ln som forskyldt! Job 33 28 Han har friet min Sjl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lys et med Lyst!" Job 33 29 Se, alle disse Ting gr Gud to Gange, ja tre med Mennesket Job 33 30 for at redde hans Sjl fra Graven, s han skuer Livets Lys! Job 33 31 Lyt til og hr mig, Job, ti stille, s jeg kan tale! Job 33 32 Har du noget at sige, s svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret; Job 33 33 hvis ikke, s hre du p mig, ti stille, at jeg kan lre dig Vis dom! Job 34 1 Og Elihu tog til Orde og sagde: Job 34 2 "Hr mine Ord, I vise, I forstandige Mnd, ln mig re! Job 34 3 Thi ret prver Ord, som Ganen smager p Mad; Job 34 4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden sknne, hv ad der er godt! Job 34 5 Job sagde jo: "Jeg er retfrdig, min Ret har Gud sat til S ide; Job 34 6 min Ret til Trods skal jeg vre en Lgner? Sknt brdefri er jeg sret til Dden!" Job 34 7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand, Job 34 8 sger Selskab med Uddsmnd og Omgang med gudlse Folk! Job 34 9 Thi han sagde: "Det bder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!" Job 34 10 Derfor, I kloge, hr mig: Det vre langt fra Gud af synde, f ra den Almgtige at gre ondt; Job 34 11 nej, han genglder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Frd; Job 34 12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almgtige bjer ej Retten ! Job 34 13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verd en? Job 34 14 Drog han sin nd tilbage og tog sin nde til sig igen, Job 34 15 da udnded Kdet til Hobe, og atter blev Mennesket Stv! Job 34 16 Har du Forstand, s hr derp, ln re til mine Ord! Job 34 17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dmmer du ham, den Re tfrdige, Vldige? Job 34 18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormnd, Job 34 19 som ikke gr Forskel til Fordel for Fyrster ej heller fore trkker rig for ringe, thi de er alle hans Hnders Vrk. Job 34 20 Brat m de d, endda midt om Natten; de store slr han til, og borte er de, de vldige fjernes uden Menneskehnd. Job 34 21 Thi Menneskets Veje er ham for je, han skuer alle dets Sk ridt; Job 34 22 der er intet Mrke og intet Mulm, som Uddsmnd kan gemme sig i. Job 34 23 Thi Mennesket sttes der ingen Frist til at mde i Retten fo r Gud; Job 34 24 han knuser de vldige uden Forhr og stter andre i Stedet. Job 34 25 Jeg hvder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Natteti de styrter han dem; Job 34 26 for deres Gudlshed sls de snder, for alles jne tugter han de m, Job 34 27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det m indste, Job 34 28 s de voldte, at ringe rbte til ham, og han mtte hre de armes Skrig.

Job 34 29 Tier han stille, hvo vil dmme ham? Skjuler han sit syn, hv o vil laste ham? Over Folk og Mennesker vger han dog, Job 34 30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer. Job 34 31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer, Job 34 32 jeg ser det, lr du mig; har jeg gjort Uret, jeg gr det ej mer!" Job 34 33 skal han da gre Gengld, fordi du vil det, fordi du indvend er noget? Ja du, ikke jeg, skal afgre det, s sig da nu, hvad du ved! Job 34 34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mnd, der hrer mig: Job 34 35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte! Job 34 36 Gid Job uden Ophr m prves, fordi han svarer som slette Folk ! Job 34 37 Thi han dynger Synd p Synd, han optrder hovent iblandt os og fremfrer mange Ord imod Gud!" Job 35 1 Og Elihu tog til Orde og sagde: Job 35 2 "Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud , Job 35 3 at du siger: "Hvad bder det mig, hvad hjlper det mig, at j eg ikke synder?" Job 35 4 Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner: Job 35 5 Lft dit Blik imod Himlen og se, lg Mrke til Skyerne, hvor hj t de, er over dig! Job 35 6 Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brde svar, hva d gr det da ham? Job 35 7 Er du retfrdig, hvad gavner du ham, hvad mon han fr af din Hnd? Job 35 8 Du Menneske, dig vedkommer din Gudlshed, dig, et Menneske barn, din Retfrd! Job 35 9 Man skriger over den megen Vold, rber om Hjlp mod de mgtige s Arm, Job 35 10 men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsan g om Natten, Job 35 11 lrer os mer end Jordens Dyr, gr os vise fremfor Himlens Fu gle?" Job 35 12 Der rber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmo d; Job 35 13 til visse, Gud hrer ej tomme Ord, den Almgtige nser dem ikk e, Job 35 14 endsige din Pstand om ikke at se ham! Vr stille for hans sy n og bi p ham! Job 35 15 Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekym rer sig stort om Synd, Job 35 16 s oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han s tore Ord. Job 36 1 Og videre sagde Elihu: Job 36 2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg O rd til Forsvar for Gud. Job 36 3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret; Job 36 4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuld kommen Indsigt har du for dig. Job 36 5 Se, Gud forkaster det stive Sind, Job 36 6 den gudlse holder han ikke i Live; de arme lader han f der es Ret, Job 36 7 fra retfrdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Pla ds for stedse hos Konger p Tronen i Hjhed. Job 36 8 Og hvis de bindes i Lnker, fanges i Ndens Bnd, Job 36 9 s viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmod ede sig,

Job 36 10 bner deres re for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde. Job 36 11 Hvis de s hrer og bjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres r. Job 36 12 Men hrer de ikke, falder de for Svrd og opgiver nden i Ufor stand. Job 36 13 Men vanhellige Hjerter forbitres; nr han binder dem, rber de ikke om Hjlp; Job 36 14 i Ungdommen dr deres Sjl, deres Liv fr Mandsskgers Lod. Job 36 15 Den elendige frelser han ved hans Elende og bner hans re v ed Trngsel. Job 36 16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trngsel indjog dig Skrk, fuldt var dit Bord af fede Retter. Job 36 17 Den gudlses som kom til fulde over dig, hans retfrdige Dom greb dig fat. Job 36 18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bdens Storhed lede dig vild! Job 36 19 Kan vel dit Skrig gre Ende p Nden, eller det at du opbyder al din Kraft? Job 36 20 Ej m du lnges efter Natten, som. opskrmmer Folkeslag der, h vor de er; Job 36 21 var dig og vend dig ikke til Uret, s du foretrkker ondt fo r at lide. Job 36 22 Se, ophjet er Gud i sin Vlde, hvo er en Lrer som han? Job 36 23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjord e Uret!" Job 36 24 Se til at ophje hans Vrk, som Mennesker priser i Sang! Job 36 25 Alle Mennesker ser det med Fryd, sknt ddelige skuer det ku n fra det fjerne. Job 36 26 Se, Gud er ophjet, kan ikke ransages, Tal p hans r kan ikke fides. Job 36 27 Thi Drber drager han ud af Havet, i hans Tge siver de ned som Regn, Job 36 28 og Skyerne lader den strmme og dryppe p mange Folk. Job 36 29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder? Job 36 30 Se, han breder sin Tge om sig og skjuler Havets Rdder; Job 36 31 Thi dermed nrer han Folkene, giver dem Brd i Overflod; Job 36 32 han hyller sine Hnder i Lys og sender det ud imod Mlet; Job 36 33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvget melder hans Opt rk. Job 37 1 Ja, derover sklver mit Hjerte, bvende skifter det Sted! Job 37 2 Lyt dog til hans bragende Rst, til Drnet, der gr fra hans M und! Job 37 3 Han slipper det ls under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender; Job 37 4 efter det brler hans Rst, med Hjhed brager hans Torden; han sparer ikke p Lyn, imedens hans Stemme hres. Job 37 5 Underfuldt lyder Guds Tordenrst, han ver Vlde, vi fatter de t ej. Job 37 6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned p Jorden!" til Byger o g Regnskyl: "Bliv strke!" Job 37 7 For alle Mennesker stter han Segl, at de ddelige alle m ken de hans Gerning. Job 37 8 De vilde Dyr sger Ly og holder sig i deres Huler: Job 37 9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kuld e. Job 37 10 Ved Guds nde bliver der Is, Vandfladen lgges i Fngsel. Job 37 11 S fylder han Skyen med Vde, Skylaget spreder hans Lys; Job 37 12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og u dfrer alt, hvad han byder, p hele den vide Jord,

Job 37 13 det for at velsigne. Job 37 14 Job 37 15 frem fra sin Sky? Job 37 16 Job 37 17 Job 37 18 Job 37 19 . Job 37 20 ra Samling? Job 37 21 jr farer hen og renser Job 37 22 Hjhed, Job 37 23 han ikke Retten; Job 37 24 ingen. Job 38 1 Job 38 2 Job 38 3 lre mig! Job 38 4 nogen Indsigt! Job 38 5 nor ud derover? Job 38 6 Job 38 7 rbte af Glde? Job 38 8 ik af Moders Skd, Job 38 9 Job 38 10 Job 38 11 Vover!" Job 38 12 vide sit Sted, Job 38 13 Job 38 14 den en Kldning? Job 38 15 Job 38 16 bets Bund? Job 38 17 rte? Job 38 18 or den er! Job 38 19 mme, Job 38 20 til dets Bolig? Job 38 21 stort! Job 38 22 gtes, Job 38 23 s Dag? Job 38 24

hvad enten han slynger det ud som Svbe, eller han sender Job du m lytte hertil, trd frem og mrk dig Guds Undervrker! Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys strle Fatter du Skyernes Svven, den Alvises Undervrker? Du, hvis Klder ophedes, nr Jorden dser ved Sndenvind? Hvlver du Himlen sammen med ham, fast som det stbte Spejl? Lr mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi f frem for Mrke Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er f Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mrke Skyer, men et Ve Himlen, fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig og den Almgtige finder vi ikke. Almgtig og rig p Retfrd bjer derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge nser han S svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: "Hvem fordunkler mit Rd med Ord, som er uden Mening? Omgjord som en Mand dine Lnder, jeg vil sprge, og du skal Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har Hvem bestemte dens Ml - du kender det jo - hvem spndte Mles Hvorp blev dens Sttter snket, hvem lagde dens Hjrnesten, mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssnner Hvem stngte for Havet med Porte, dengang det brusende udg dengang jeg gav det Skyen til Kldning og Tgemulm til Svb, dengang jeg brd det en Grnse og indsatte Portsl og Dre og sagde: "Hertil og ikke lnger! Her standse dine stolte Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrden s den greb om Jordens Flige og gudlse rystedes bort, s den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var De gudlses Lys toges fra dem, den lftede Arm blev knust. Har du mon vret ved Havets Kilder, har du mon vandret p Dy Mon Ddens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Po S du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor st Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mrket mon hje s du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen p Vej Du ved det, du blev jo fdt dengang, dine Dages Tal er jo Har du vret, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vo den, jeg gemmer til Trngselens Tid, til Kampens og Krigen Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor stenvinden

spreder sig ud over Jorden? Job 38 25 Hvem bnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej Job 38 26 for at vde folketomt Land, rkenen, hvor ingen bor, Job 38 27 for at kvge de og demark og fremkalde Urter i rkenen? Job 38 28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Drber? Job 38 29 Af hvilket Skd kom Isen vel frem, hvem fdte mon Himlens Ri m? Job 38 30 Vandet strkner som Sten, Dybets Flade trkker sig sammen. Job 38 31 Knytter du Syvstjernens Bnd, kan du lse Orions Lnker? Job 38 32 Lader du Aftenstjemen g op i Tide, leder du Bjrnen med Ung er? Job 38 33 Kender du Himmelens Love, faststter du dens Magt over Jor den? Job 38 34 Kan du lfte Rsten til Sky, s Vandskyl adlyder dig? Job 38 35 Sender du Lynene ud, s de gr, og svarer de dig: "Her er vi !" Job 38 36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Klgt? Job 38 37 Hvem er s viis, at han tller Skyerne, hvem hlder Himmelens Vandskke om, Job 38 38 nr Jorden ligger i lte, og Leret klumper sig sammen? Job 38 39 Jager du Rov til Lvinden, stiller du Unglvers hunger, Job 38 40 nr de dukker sig i deres Huler; ligger p Lur i Krat? Job 38 41 Hvem skaffer Ravnen de, nr Ungerne skriger til Gud og flak ker om uden Fde? Job 39 1 Kender du Tiden, da Stengeden fder, tager du Vare p Hinden es Veer, Job 39 2 tller du mon deres Drgtigheds Mneder, kender du Tiden, de fd er? Job 39 3 De lgger sig ned og fder og kaster Kuldet, Job 39 4 Ungerne trives, gror til i det frie, lber bort og kommer ej til dem igen. Job 39 5 Hvem slap Vildslet ls, hvem lste mon Steppeslets Reb, Job 39 6 som jeg gav rkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig? Job 39 7 Det ler ad Byens Larm og hrer ej Driverens Sklden; Job 39 8 det ransager Bjerge, der har det sin Grsgang, det leder h vert Grsstr op. Job 39 9 Er Vildoksen villig at trlle for dig, vil den st ved din K rybbe om Natten? Job 39 10 Binder du Reb om dens Hals, pljer den Furerne efter dig? Job 39 11 Stoler du p dens store Krfter; overlader du den din Hst? Job 39 12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sd p Loen? Job 39 13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dkfjer og D un, Job 39 14 siden den betror sine g til Jorden og lader dem varmes i Sandet, Job 39 15 tnker ej p, at en Fod kan knuse dem, Vildtet p Marken trde d em snder? Job 39 16 Hrd ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er den s Mje, det ngster den ikke. Job 39 17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsig t. Job 39 18 Nr Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og R ytter. Job 39 19 Giver du Hesten Styrke, klder dens Hals med Manke Job 39 20 og lrer den Grshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyde r Rdsel. Job 39 21 Den skraber muntert i Dalen, gr Brynjen vligt i Mde; Job 39 22 den ler ad Rdselen, frygter ikke og viger ikke for Svrdet; Job 39 23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Kllen blinker; Job 39 24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tjler sig ik

ke, nr Hornet lyder; Job 39 25 et Std i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Frernes Rb. Job 39 26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Snden? Job 39 27 Skyldes det Bud fra dig, at rnen flyver hjt og bygger sin hjtsatte Rede? Job 39 28 Den bygger og bor p Klipper, p Klippens Tinde og Borg; Job 39 29 den spejder derfra efter de, viden om skuer dens jne. Job 39 30 Ungerne svlger i Blod; hvor Valen findes, der er den! Job 40 1 Og HERREN svarede Job og sagde: Job 40 2 Vil den trttekre tvistes med den Almgtige? Han, som revser Gud, han svare herp! Job 40 3 Da svarede Job HERREN og sagde: Job 40 4 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lgger min Hnd p min Mund! Job 40 5 Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gr det ej mer! Job 40 6 Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: Job 40 7 "Omgjord som en Mand dine Lnder, jeg vil sprge, og du skal lre mig! Job 40 8 Mon du vil gre min Ret til intet, dmme mig, for af du selv kan f Ret? Job 40 9 Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? Job 40 10 Smyk dig med Hjhed og Storhed, kld dig i Glans og Herlighe d! Job 40 11 Udgyd din Vredes Strmme, sl de stolte ned med et Blik, Job 40 12 bj med et Blik de stolte og knus p Stedet de gudlse, Job 40 13 skjul dem i Stvet til Hobe og lnk deres syn i Skjulet! Job 40 14 S vil jeg ogs love dig for Sejren, din hjre har vundet. Job 40 15 Se Nilhesten! Den har jeg skabt svel som dig. Som Oksen de r den Grs. Job 40 16 Se, hvilken Kraft i Lnderne og hvilken Styrke i Bugens Mu skler! Job 40 17 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flet tet sammen; Job 40 18 dens Knogler er Rr af, Kobber, Benene i den som Stnger af Jern. Job 40 19 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; Job 40 20 thi Foder til den brer Bjergene, hvor Markens Vildt har L egeplads. Job 40 21 Den lgger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rr; Job 40 22 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bkkens Pile yder de n Hegn. Job 40 23 Den taber ej Modet, nr Jordan stiger, er rolig, om Strmmen end svulmer mod dens Gab. Job 40 24 Hvem kan gribe den i dens Tnder og trkke Reb igennem dens Snude? Job 41 1 Kan du trkke Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snre? Job 41 2 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igen nem dens Kber? Job 41 3 Mon den vil trygle dig lnge og give dig gode Ord? Job 41 4 Mon den vil indg en Pagt med dig, s du fr den til Trl for ev igt? Job 41 5 Han du mon lege med den som en Fugl og tjre den for dine Pigebrn? Job 41 6 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Slgern e?

Job 41 7 Mon du kan spkke dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? Job 41 8 Lg dog engang din Hnd p den! Du vil huske den Kamp og gr det ej mer. Job 41 9 Det Hb vilde blive til Skamme, alene ved Synet l du der. Job 41 10 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand im od den? Job 41 11 Hvem mder den og slipper fra det hvem under hele Himlen? Job 41 12 Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor strk den er, hvor smukt den er skabt. Job 41 13 Hvem har trukket dens Kldning af, trngt ind i dens dobbelt e Panser? Job 41 14 Hvem har bnet dens Ansigts Dre? Rundt om dens Tnder er Rdsel . Job 41 15 Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af S ten; Job 41 16 de sidder tt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimell em; Job 41 17 de hnger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre. Job 41 18 Dens Nysen fremkalder strlende Lys, som Morgenrdens jenlg er dens jne. Job 41 19 Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem . Job 41 20 Em str ud af dens Nsebor som af en ophedet, kogende Kedel. Job 41 21 Dens nde tnder som gldende Kul, Luer str ud af dens Gab. Job 41 22 Styrken bor p dens Hals, og Angsten hopper foran den. Job 41 23 Tt sidder Kdets Knuder, som stbt til Kroppen; de rokkes ikk e; Job 41 24 fast som Sten er dens Hjerte stbt, fast som den nederste Mllesten. Job 41 25 Nr den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gr de af Skrk. Job 41 26 Angriberens Svrd holder ikke Stand, ej Kastevben, Spyd ell er Pil. Job 41 27 Jern regner den kun for Halm og Kobber for trsket Tr; Job 41 28 Buens Sn slr den ikke p Flugt, Slyngens Sten bliver Str for den, Job 41 29 Stridskllen regnes for Rr, den ler ad det svirrende Spyd. Job 41 30 P Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Trs kesldens; Job 41 31 Dybet fr den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gr den af F loden; Job 41 32 bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Slverhr. Job 41 33 Dens Lige findes ikke p Jord, den er skabt til ikke at fr ygte. Job 41 34 Alt, hvad hjt er, rddes for den, den er Konge over alle st olte Dyr. Job 42 1 S svarede Job HERREN og sagde: Job 42 2 "Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt! Job 42 3 "Hvem fordunkler mit Rd med Ord, som er uden Indsigt?" De rfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg e j kendte til. Job 42 4 Hr dog, og jeg vil tale, jeg vil sprge, og du skal lre mig! Job 42 5 Jeg havde kun hrt et Rygte om dig, men nu har mit je set d ig; Job 42 6 jeg tager det derfor tilbage og angrer i Stv og Aske! Job 42 7 Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, f ordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!

Job 42 8 Tag eder derfor syv Tyre og syv Vdre og g til min Tjener J ob og bring et Brndoffer for eder. Og min Tjener Job skal g i Forbn for eder, thi h am vil jeg bnhre, s jeg ikke gr en Ulykke p eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!" Job 42 9 S gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zo far hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN bnhrte Job. Job 42 10 Og HERREN vendte Jobs Skbne, da han gik i Forbn for sine V enner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen. Job 42 11 S kom alle hans Brdre og Sstre og alle, der kendte ham tilf orn, og holdt Mltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medflelse og trstede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesit a og en Guldring. Job 42 12 Og HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans frste. Han fk 14000 Stykker Smkvg, og 1000 Aseninder. Job 42 13 Og han fik syv Snner og tre Dtre, Job 42 14 og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tre dje Keren-Happuk. Job 42 15 S smukke Kvinder som Jobs Dtre fandtes ingensteds p Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brdre: Job 42 16 Siden levede Job 140 r og s sine Brn og Brnebrn, fire Slgtled. Job 42 17 S dde Job gammel og mt af Dage. Psl 1 1 Salig den Mand, som ikke gr efter gudlses Rd, str p Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag, Psl 1 2 men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder p hans Lov bd e Dag og Nat. Psl 1 3 Han er som et Tr, der, plantet ved Bkke, brer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gr, fr han Lykke til. Psl 1 4 De gudlse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer. Psl 1 5 Derfor bestr de gudlse ikke i Dommen og Syndere ej i retfrd iges Menighed. Psl 1 6 Thi HERREN kender retfrdiges Vej, men gudlses Vej brydes a f. Psl 2 1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pnser Folkefrd p hvad ffngt er? Psl 2 2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Rd mod HERR EN og mod hans Salvede: Psl 2 3 "Lad os sprnge deres Bnd og kaste Rebene af os!" Psl 2 4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. Psl 2 5 S taler han til dem i Vrede, forfrder dem i sin Harme: Psl 2 6 "Jeg har dog indsat min Konge p Zion, mit hellige Bjerg!" Psl 2 7 Jeg kundgr HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Sn, jeg har fdt dig i Dag! Psl 2 8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vi de Jord i Eje; Psl 2 9 med Jernspir skal du knuse dem og sndersl dem som en Potte magers Kar!" Psl 2 10 Og nu, I Konger, vr kloge, lad eder rde, I Jordens Dommere , Psl 2 11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bven! Psl 2 12 Kysser Snnen, at ikke han vredes og I forgr! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider p ham! Psl 3 1 (En Salme af David, da han flygtede for sin sn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig, Psl 3 2 mange, som siger om min Sjl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela. Psl 3 3 Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min re og den, der lf ter mit Hoved. Psl 3 4 Jeg rber hjlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela. Psl 3 5 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vgned, thi HERREN holder mi g oppe.

Psl 3 6 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejre r sig mod mig. Psl 3 7 Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjend er slog du p Kind, du brd de gudlses Tnder! Psl 3 8 Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! Sela. Psl 4 1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, nr jeg rber, min Retfrds Gud! I Trngsel skaffede du mig Rum. Vr ndig og hr min B Psl 4 2 Hvor lnge, I Mnd, skal min re skndes? Hvor lnge vil I elske T omhed, sge Lgn? - Sela. Psl 4 3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; nr jeg pkalder H ERREN, hrer han mig. Psl 4 4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tnk efter p eders Leje og ti! - Sela. Psl 4 5 Bring rette Ofre og stol p HERREN! Psl 4 6 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Oplft p os dit syns Ly s! Psl 4 7 HERRE, du sknked mit Hjerte en Glde, strre end deres, da Ko rn og Most fld over. Psl 4 8 I Fred gr jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed. Psl 5 1 (Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.) HE RRE, lytt til mit Ord og agt p mit suk, Psl 5 2 ln re til mit Ndrb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig! Psl 5 3 rle hrer du, HERRE, min Rst, rle bringer jeg dig min Sag og spejder. Psl 5 4 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde k an ikke gste dig, Psl 5 5 for dig skal Drer ej trde frem, du hader hver Uddsmand, Psl 5 6 tilintetgr dem, der farer med Lgn; en blodstnkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky. Psl 5 7 Men jeg kan g ind i dit Hus af din store Nde og vendt mod dit hellige Tempel bje mig i din Frygt. Psl 5 8 S led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfrd, HERRE, jvn din Vej for mit Ansigt! Psl 5 9 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en A fgrund, Struben en ben Grav, deres Tunge er glat. Psl 5 10 Dm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rnker, bortstd dem fo r deres Synders Mngde, de trodser jo dig. Psl 5 11 Lad alle gldes, som lider p dig, evindelig frydes, skrm dem , som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! Psl 5 12 Thi du velsigner den retfrdige, HERRE, du dkker ham med Nde som Skjold. Psl 6 1 (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. E n salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, Psl 6 2 vr mig ndig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod sklver, lg mi g, Herre! Psl 6 3 Sre sklver min Sjl; o HERRE, hvor lnge endnu? Psl 6 4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjl, hjlp mig dog for di n Miskundheds Skyld! Psl 6 5 Thi i Dden kommes du ikke i Hu, i Ddsriget hvo vil takke d ig der? Psl 6 6 Jeg er s trt af at sukke; jeg vder hver Nat mit Leje, bader med Trer min Seng; Psl 6 7 mit je hentres af Sorg, slves for alle mine Fjenders Skyld. Psl 6 8 Vig fra mig, alle I Uddsmnd, thi HERREN har hrt min Grd, Psl 6 9 HERREN har hrt min Tryglen, min Bn tager HERREN imod. Psl 6 10 Beskmmes skal alle mine Fjender og sre forfrdes, brat skal de vige med Skam. Psl 7 1 (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledn

ing af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider p dig, frels mig og fri mig fra hver min Forflger, Psl 7 2 at han ej som en Lve skal rive mig snder, bortrive, uden a t nogen befrier. Psl 7 3 HERRE min Gud, har jeg handlet s, er der Uret i mine Hnder , Psl 7 4 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden rsa g gjort mine Fjender Men, Psl 7 5 s forflge og indhente Fjenden min Sjl, han trde mit Liv til Jorden og kaste min re i Stvet. - Sela. Psl 7 6 HERRE, st op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fny sen, vgn op, min Gud, du stte Retten! Psl 7 7 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sde over den hist i d et hje! Psl 7 8 HERREN dmmer Folkeslag. Mig dmme du, HERRE, efter min Retfr d og Uskyld! Psl 7 9 P gudlses Ondskab gre du Ende, stt den retfrdige, du, som prve r Hjerter og Nyrer, retfrdige Gud. Psl 7 10 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjert et; Psl 7 11 retfrdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes. Psl 7 12 Visselig hvsser han atter sit Svrd, han spnder sin Bue og s igter; Psl 7 13 men mod sig selv har han rettet de drbende Vben, gjort sin e Pile til brndende Pile. Psl 7 14 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke fder han Blndvr k; Psl 7 15 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Gra v, han gjorde. Psl 7 16 Ulykken falder ned p hans Hoved, hans Uret rammer hans eg en Isse. Psl 7 17 Jeg vil takke HERREN for hans Retfrd, lovsynge HERREN den Hjestes Navn. Psl 8 1 (Til sangmesteren. Al-haggittit. En salme af David.) HER RE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn p den vide Jord du, som bredte din Hjhed u d over Himlen! Psl 8 2 Af spdes og diendes Mund har du rejst dig et Vrn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hvner. Psl 8 3 Nr jeg ser din Himmel, dine Fingres Vrk, Mnen og Stjernerne , som du skabte, Psl 8 4 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Mennes kebarn, at du tager dig af ham? Psl 8 5 Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med re og Herlighed kroned du ham; Psl 8 6 du satte ham over dine Hnders Vrk, alt lagde du under hans Fdder, Psl 8 7 Smkvg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr, Psl 8 8 Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Hav enes Stier. Psl 8 9 HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn p den vide Jor d! Psl 9 1 (Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Je g vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgre alle dine Undere, Psl 9 2 glde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Hjeste, Psl 9 3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit syn. Psl 9 4 Thi du hvded min Ret og min Sag, du sad p Tronen som Retfrd s Dommer. Psl 9 5 Du trued ad Folkene, rydded de gudlse ud, deres Navn har du slettet for evigt. Psl 9 6 Fjenden er borte, lagt de for stedse, du omstyrted Byer,

de mindes ej mer. Psl 9 7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Do m, Psl 9 8 skal dmme Verden med Retfrd, flde Dom over Folkefrd med Ret. Psl 9 9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trngsel stider; Psl 9 10 og de stoler p dig, de, som kender dit Navn, thi du svigt ed ej dem, der sgte dig, HERRE. Psl 9 11 Lovsyng HERREN, der bor p Zion, kundgr blandt Folkene, hva d han har gjort! Psl 9 12 Thi han, der hvner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ik ke de armes Rb: Psl 9 13 "HERRE, vr ndig, se, hvad jeg lider af Avindsmnd, du, som lf ter mig op fra Ddens Porte, Psl 9 14 at jeg kan kundgre al din Pris, juble over din Frelse i Z ions Datters Porte!" Psl 9 15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte. Psl 9 16 HERREN blev benbar, holdt Dom, den gudlse hildedes i sine Hnders Gerning. - Higgajon Sela. Psl 9 17 Til Ddsriget skal de gudlse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. Psl 9 18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evind elig ydmyges Hb. Psl 9 19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker f Magten, lad Folkene dmmes for dit syn; Psl 9 20 HERRE, sl dem med Rdsel, lad Folkene kende, at de er Menne sker! - Sela. Psl 10 1 Hvorfor str du s fjernt, o Herre, hvi dlger du dig i Trngsel stider? Psl 10 2 Den gudlse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rnker, han spinder; Psl 10 3 thi den gudlse praler af sin Sjls Attr, den gridske forband er, ringeagter HERREN. Psl 10 4 Den gudlse siger i Hovmod: "Han hjemsger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker. Psl 10 5 Dog altid lykkes hans Vej, hjt over ham gr dine Domme; han blser ad alle sine Fjender. Psl 10 6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nd fra Slgt til Slgt." Psl 10 7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordrv og Ur et er under hans Tunge; Psl 10 8 han lgger sig p Lur i Landsbyer, drber i Ln den skyldfri, ef ter Staklen spejder hans jne; Psl 10 9 han lurer i Skjul som Lve i Krat, p at fange den arme lure r han, han fanger den arme ind i sit Garn; Psl 10 10 han dukker sig, sidder p Spring, og Staklerne falder i ha ns Kler. Psl 10 11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit syn; h an ser det aldrig." Psl 10 12 Rejs dig, HERRE! Gud, lft din Hnd, de arme glemme du ikke! Psl 10 13 Hvorfor skal en gudls spotte Gud, sige i Hjertet, du hjem sger ikke? Psl 10 14 Du skuer dog Mje og Kvide, ser det og tager det i din Hnd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderlses Hjlper. Psl 10 15 Knus den ondes, den gudlses Arm, hjemsg hans Gudlshed, s den ej findes! Psl 10 16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bo rt af hans Land; Psl 10 17 du har hrt de ydmyges nske, HERRE, du styrker deres Hjerte

, vender ret til Psl 10 18 for at skaffe fortrykte og faderlse Ret. Ikke skal ddelige mer ve Vold. Psl 11 1 (Til sangmesteren. Af David.) Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjl: "Fly som en Fugl til Bjergene! Psl 11 2 Thi se, de gudlse spnder Buen, lgger Pilen til Rette p Stren gen for i Mrke at ramme de oprigtige af Hjertet. Psl 11 3 Nr selv Grundpillerne styrter, hvad gr den retfrdige da?" Psl 11 4 HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; p Jorderig skuer hans jne ned, hans Blik ransager Menneskens Brn; Psl 11 5 retfrdige og gudlse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjl; Psl 11 6 over gudlse sender han Regn af Glder og Svovl, et Stormvej r er deres tilmlte Bger. Psl 11 7 Thi retfrdig er HERREN, han elsker at ve Retfrd, de oprigti ge skuer hans syn! Psl 12 1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David. ) HERRE, hjlp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Brn; Psl 12 2 de taler Lgn, den ene til den anden, med svigefulde Lber o g tvedelt Hjerte. Psl 12 3 Hver svigefuld Lbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler s tore Ord, Psl 12 4 dem, som siger: "Vor Tunge gr os strke, vore Lber er med os , hvo er vor Herre?" Psl 12 5 "For armes Nd og fattiges Suk vil jeg nu st op", siger HER REN, "jeg frelser den, som man blser ad." Psl 12 6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Slv. Psl 12 7 HERRE, du vogter os, vrner os evigt mod denne Slgt. Psl 12 8 De gudlse frdes frit overalt, nr Skarn ophjes blandt Mennesk ens Brn. Psl 13 1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hvor lnge vil du e vigt glemme mig, Herre, hvor lnge skjule dit syn for mig? Psl 13 2 Hvor lnge skal jeg huse Sorg i min Sjl, Kvide i Hjertet Da g og Nat? Hvor lnge skal Fjenden ophje sig over mig? Psl 13 3 Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine jne, s jeg ej sover ind i Dden Psl 13 4 og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenn er juble, fordi jeg vakler! Psl 13 5 Dog stoler jeg fast p din Miskundhed, lad mit Hjerte jubl e over din Frelse! Psl 13 6 Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god! Psl 14 1 (Til sangmesteren. Af David.) Drerne siger i Hjertet: "De r er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gr godt. Psl 14 2 HERREN skuer ned fra Himlen p Menneskens Brn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der sger Gud. Psl 14 3 Afveget er alle, til Hobe fordrvet, ingen gr godt, end ikk e een! Psl 14 4 Er alle de Uddsmnd da uden Forstand, der der mit Folk, som d de Brd, og ikke pkalder HERREN? Psl 14 5 Af Rdsel gribes de da, thi Gud er i de retfrdiges Slgt. Psl 14 6 Gr kun den armes Rd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflug t. Psl 14 7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Nr HERREN vender Fol kets Skbne, skal Jakob juble, Israel gldes! Psl 15 1 (En salme af David.) HERRE, hvo kan gste dit Telt, hvo ka n bo p dit hellige Bjerg? Psl 15 2 Den, som vandrer fuldkomment og ver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte; Psl 15 3 ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Nste ondt og ej bringer Skam over Ven,

Psl 15 4 som agter den forkastede ringe, men rer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade, Psl 15 5 ej lner Penge ud mod ger og ej tager Gave mod skyldfri. Hv o sledes gr, skal aldrig rokkes. Psl 16 1 (En miktam af David.) Vogt mig, Gud, thi jeg lider p dig! Psl 16 2 Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke and et Gode end dig. Psl 16 3 De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al m in Hu str til." Psl 16 4 Mange Kvaler rammer dem, som vlger en anden Gud; deres Bl odofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund. Psl 16 5 HERREN er min tilmlte Del og mit Bger. Du holder min Arvel od i Hvd. Psl 16 6 Snorene faldt mig p liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig. Psl 16 7 Jeg vil prise HERREN, der gav mig Rd, mine Nyrer maner mi g, selv om Natten. Psl 16 8 Jeg har altid HERREN for je, han er ved min hjre, jeg rokk es ikke. Psl 16 9 Derfor gldes mit Hjerte, min re jubler, endogs mit Kd skal b o i Tryghed. Psl 16 10 Thi Ddsriget giver du ikke min Sjl, lader ikke din hellige skue Graven. Psl 16 11 Du lrer mig Livets Vej; man mttes af Glde for dit syn, Livsa lighed er i din hjre for evigt. Psl 17 1 (En bn af David.) HERRE, hr en retfrdig Sag, lyt til min Kl age ln re til Bn fra sviglse Lber! Psl 17 2 Fra dig skal min Ret udg, thi hvad ret er, ser dine jne. Psl 17 3 Prv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig. Psl 17 4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Lbers Ord vogted jeg mig for Voldsmnds Veje; Psl 17 5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej p min Gan g. Psl 17 6 Jeg rber til dig, thi du svarer mig, Gud, bj ret til mig, hr p mit Ord! Psl 17 7 Vis, dig underfuldt ndig, du Frelser for dem, der tyr til din hjre for Fjender! Psl 17 8 Vogt mig som jestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge Psl 17 9 for gudlse, der ver Vold imod mig, glubske Fjender, som om ringer mig; Psl 17 10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund frer Hovm odstale. Psl 17 11 De omringer os, overalt hvor vi gr, de sigter p at sl os ti l Jorden. Psl 17 12 De er som den rovgridske Lve, den unge Lve, der ligger p Lu r. Psl 17 13 Rejs dig, HERRE, trd ham i Mde, kast ham til Jorden, fri m ed dit Svrd min Sjl fra den gudlses Vold, Psl 17 14 fra Mndene, HERRE, med din Hnd, fra ddelige Mnd - lad dem f d eres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forrd af Vrede, lad Brnene mttes de rmed og efterlade deres Brn, hvad de levner! Psl 17 15 Men jeg skal i Retfrd skue dit syn, mttes ved din Skikkelse , nr jeg vgner. Psl 18 1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HER REN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Saul s hnd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kr, min Styrke! Psl 18 2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit B jerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Vrn! Psl 18 3 Jeg pkalder HERREN, den Hjlovede, og frelses fra mine Fjen

der. Psl 18 4 Ddens Reb omsluttede mig, delggelsens Strmme forfrdede mig, Psl 18 5 Ddsrigets Reb omspndte mig, Ddens Snarer faldt over mig; Psl 18 6 i min Vnde pkaldte jeg HERREN og rbte til min Gud. Han hrte min Rst fra sin Helligdom, mit Rb fandt ind til hans rer! Psl 18 7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bved og rysted, thi hans Vrede blussede op. Psl 18 8 Rg for ud af hans Nse, fortrende Ild af hans Mund, Glder gni strede fra ham. Psl 18 9 Han snkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fdder; Psl 18 10 bret af Keruber flj han, svved p Vindens Vinger; Psl 18 11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mrke Vandmasser, van dfyldte Skyer. Psl 18 12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildglder gennem han s Skyer. Psl 18 13 HERREN tordnede fra Himlen, den Hjeste lod hre sin Rst, Hag l og Ildglder. Psl 18 14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mngde og skrmm ede dem. Psl 18 15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust. Psl 18 16 Han udrakte Hnden fra det hje og greb mig, drog mig op af de vldige Vande, Psl 18 17 frelste mig fra mine mgtige Fjender, fra mine Avindsmnd; d e var mig for strke. Psl 18 18 P min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Vrn. Psl 18 19 Han frte mig ud i bent Land, han frelste mig, thi han havd e Behag i mig. Psl 18 20 HERREN gengldte mig efter min Retfrd, lnned mig efter mine Hnders Uskyld; Psl 18 21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudlshed ik ke min Gud Psl 18 22 hans Bud stod mig alle for je, hans Lov skd jeg ikke fra m ig. Psl 18 23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brde. Psl 18 24 HERREN lnned mig efter min Retfrd, mine Hnders Uskyld, som stod ham for je! Psl 18 25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den rets indige, Psl 18 26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefuld e. Psl 18 27 De arme giver du Frelse, hovmodiges jne Skam! Psl 18 28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mrke. Psl 18 29 Thi ved din Hjlp sndrer jeg Mure, ved min Guds Hjlp springe r jeg over Volde. Psl 18 30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der stter deres Lid til ham. Psl 18 31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud, Psl 18 32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jvnede Vejen for mi g, Psl 18 33 gjorde mine Fdder som Hindens og gav mig Fodfste p Hjene, Psl 18 34 oplrte min Hnd til Krig, s mine Arme spndte Kobberbuen! Psl 18 35 Du gav mig din Frelses Skjold, din hjre stttede mig, din N edladelse gjorde mig stor; Psl 18 36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede i kke. Psl 18 37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte frst om, da

de var gjort til intet, Psl 18 38 slog dem ned, s de ej kunde rejse sig, men l faldne under min Fod. Psl 18 39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Kn for mig; Psl 18 40 du slog mine Fjender p Flugt, mine Avindsmnd rydded jeg af Vejen. Psl 18 41 De rbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke . Psl 18 42 Jeg knuste dem som Stv for Vinden, fejed dem bort som Gad eskarn. Psl 18 43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Hvding; nu tjener mig ukendte Folk; Psl 18 44 hrer de om mig, lyder de mig, Udlandets Snner kryber for m ig; Psl 18 45 Udlandets Snner vansmgter, slber sig frem af deres Skjul. Psl 18 46 HERREN lever, hjlovet min Klippe, ophjet vre min Frelses Gu d, Psl 18 47 den Gud, som giver mig Hvn, tvinger Folkeslag under min F od Psl 18 48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophjer mig over m ine Modstandere, fra Voldsmnd frelser du mig. Psl 18 49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, Psl 18 50 du, som kraftig hjlper din Konge og viser din Salvede Mis kundhed, David og hans t evindelig. Psl 19 1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds re, Hvlvingen kundgr hans Hnders vrk. Psl 19 2 Dag brer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. Psl 19 3 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden hres, Psl 19 4 nr Himlens Rst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs E nde. P Himlen rejste han Solen et Telt; Psl 19 5 som en Brudgom gr den ud af sit Kammer, er glad som en He lt ved at lbe sin Bane, Psl 19 6 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omlb nr til den an den. Intet er skjult for dens Gld. Psl 19 7 HERRENs Lov er fuldkommen, kvger Sjlen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gr enfoldig viis, Psl 19 8 HERRENs Forskrifter er rette, glder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver jet Glans, Psl 19 9 HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er San dhed, rette til Hobe, Psl 19 10 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mngde, sde fremfor Honning og Kubens Saft. Psl 19 11 Din Tjener tager og Vare p dem; at holde dem lnner sig rig t. Psl 19 12 Hvo mrker selv, at han fejler? Tilgiv mig lnlige Brst! Psl 19 13 Vrn ogs din Tjener mod frkke, ej rde de over mig! S bliver je g uden Lyde og fri for svare Synder. Psl 19 14 Lad min Munds Ord vre dig til Behag, lad mit Hjertes Tank er n frem for dit syn, HERRE, min Klippe og min Genlser! Psl 20 1 (Til sangmesteren. En salme af David.) P trngselens dag bnhr e Herren dig, vrne dig Jakobs Guds Navn! Psl 20 2 Han sende dig Hjlp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig; Psl 20 3 han komme alle dine Afgrdeofre i Hu og tage dit Brndoffer gyldigt! - Sela. Psl 20 4 Han give dig efter dit Hjertes Attr, han fuldbyrde alt di t Rd, Psl 20 5 at vi m juble over din Frelse, lfte Banner i vor Guds Navn

! HERREN opfylde alle dine Bnner! Psl 20 6 Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin hjres frelsende Vlde. Psl 20 7 Nogle stoler p Heste, andre p Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn. Psl 20 8 De synker i Kn og falder, vi rejser os og kommer atter p F ode. Psl 20 9 HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder! Psl 21 1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, Kongen er glad ved din Vlde, hvor frydes han hjlig over din Frelse! Psl 21 2 Hvad hans Hjerte nskede, gav du ham, du afslog ikke hans Lbers Bn. - Sela. Psl 21 3 Du kom ham i Mde med rig Velsignelse, satte en Krone af G uld p hans Hoved. Psl 21 4 Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Rkke af Dage ud en Ende. Psl 21 5 Stor er hans Glans ved din Frelse, Hjhed og Hder lgger du p ham. Psl 21 6 Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit syn glde d du ham. Psl 21 7 Thi Kongen stoler p HERREN, ved den Hjestes Nde rokkes han ikke. Psl 21 8 Til alle dine Fjender nr din Hnd, din hjre nr dine Avindsmnd. Psl 21 9 Du gr dem til et luende Bl, nr du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortrer dem. Psl 21 10 Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sd blandt Men neskens Brn. Psl 21 11 Thi de sger at volde dig ondt, spinder Rnker, men evner in tet; Psl 21 12 thi du slr dem p Flugt, med din Bue sigter du mod deres An sigt. Psl 21 13 HERRE, st op i din Vlde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storvrk! Psl 22 1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrdens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Fre lsen mig fjern. Psl 22 2 Min Gud, jeg rber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, me n finder ej Hvile. Psl 22 3 Og dog er du den hellige, som troner p Israels Lovsange. Psl 22 4 P dig forlod vore Fdre sig, forlod sig, og du friede dem; Psl 22 5 de rbte til dig og frelstes, forlod sig p dig og blev ikke til Skamme. Psl 22 6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Menneske r, Folk til Spe; Psl 22 7 alle, der ser mig, hner mig, vrnger Mund og ryster p Hovede t: Psl 22 8 "Han har vltet sin Sag p HERREN; han fri ham og frelse ham , han har jo Velbehag i ham." Psl 22 9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved m in Moders Bryst; Psl 22 10 p dig blev jeg kastet fra Moders Skd, fra Moders Liv var d u min Gud. Psl 22 11 Vr mig ikke fjern, thi Trngslen er nr, og ingen er der, som hjlper! Psl 22 12 Strke Tyre str omkring mig, Basans vldige omringer mig, Psl 22 13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brlende Lver. Psl 22 14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skille s, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet p mig; Psl 22 15 min Gane er tr som et Potteskr til Gummerne klber min Tunge , du lgger mig ned i Ddens Stv.

Psl 22 16 Thi Hunde str omkring mig, onde i Flok omringer mig, de h ar gennemboret mine Hnder og Fdder, Psl 22 17 jeg kan tlle alle mine Ben; med Skadefryd ser de p mig. Psl 22 18 Mine Klder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lo d. Psl 22 19 Men du, o HERRE, vr ikke fjern, min Redning, il mig til H jlp! Psl 22 20 Udfri min Sjl fra Svrdet, min eneste af Hundes Vold! Psl 22 21 Frels mig fra Lvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bnhrt mig. Psl 22 22 Dit Navn vil jeg kundgre for mine Brdre, prise dig midt i Forsamlingen: Psl 22 23 "I, som frygter HERREN, pris ham, r ham; al Jakobs t, bv fo r ham, al Israels t! Psl 22 24 Thi han foragtede ikke, forsmede ikke den armes Rb, skjult e ikke sit syn for ham, men hrte, da han rbte til ham!" Psl 22 25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Lfter iblandt de fromme; Psl 22 26 de ydmyge skal spise og mttes; hvo HERREN sger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt! Psl 22 27 Den vide Jord skal mrke sig det og omvende sig til HERREN , og alle Folkenes Slgter skal tilbede for hans syn; Psl 22 28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker. Psl 22 29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mgtige; de skal bj e sig for hans syn, alle, der nedsteg i Stvet og ikke holdt deres Sjl i Live. Psl 22 30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slg ten, der kommer; Psl 22 31 de skal forkynde et Folk, der fdes, hans Retfrd. Thi han g reb ind. Psl 23 1 (En salme af David.) HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes, Psl 23 2 han lader mig ligge p grnne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvger min Sjl, Psl 23 3 han frer mig ad rette Veje for sit Navns Skyld. Psl 23 4 Skal jeg end vandre i Ddsskyggens Dal, jeg frygter ej ond t; thi du er med mig, din Kp og din Stav er min Trst. Psl 23 5 I mine Fjenders Psyn dkker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bger flyder over. Psl 23 6 Kun Godhed og Miskundhed flger mig alle mine Dage, og i H ERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider. Psl 24 1 (Af David. En salme.) HERRENs er Jorden og dens Fylde, J orderig og de, som bor derp; Psl 24 2 thi han har grundlagt den p Have, grundfstet den p Strmme. Psl 24 3 Hvo kan g op p HERRENs Bjerg, og hvo kan st p hans hellige S ted? Psl 24 4 Den med skyldfri Hnder og Hjertet rent, som ikke stter sin Hu til Lgn og ikke svrger falsk; Psl 24 5 han fr Velsignelse fra HERREN, Retfrdighed fra sin Frelses Gud. Psl 24 6 S er den Slgt, som sprger efter ham, som sger dit syn, Jakobs Gud! - Sela. Psl 24 7 Lft eders Hoveder, I Porte, lft jer, I ldgamle Dre, at rens K onge kan drage ind! Psl 24 8 Hvo er den rens Konge? HERREN, strk og vldig, HERREN, vldig i Krig! Psl 24 9 Lft eders Hoveder, I Porte, lft jer, I ldgamle Dre, at rens K onge kan drage ind! Psl 24 10 Hvo er han, den rens Konge? HERREN, Hrskarers Herre, han e r rens Konge! - Sela. Psl 25 1 (Af David.) HERRE, jeg lfter min sjl til dig

Psl 25 2 min Gud jeg stoler p dig, lad mig ikke beskmmes, lad ej mi ne Fjender fryde sig over mig. Psl 25 3 Nej, ingen som bier p dig, skal beskmmes; beskmmes skal de, som er trolse uden Grund. Psl 25 4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lr mig dine Stier. Psl 25 5 Led mig p din Sandheds Vej og lr mig, thi du er min Frelse s Gud; jeg bier bestandig p dig. Psl 25 6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nde, den er jo fra Evighed af. Psl 25 7 Mine Ungdomssynder og Overtrdelser komme du ikke i Hu, me n efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE! Psl 25 8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Veje n. Psl 25 9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lrer de ydmyge sin Vej. Psl 25 10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd. Psl 25 11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brde, thi den er stor. Psl 25 12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vlge; Psl 25 13 selv skal han leve i Lykke og hans Sd f Landet i Eje. Psl 25 14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgr dem sin Pagt. Psl 25 15 Mit je er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fdd er af Snaren. Psl 25 16 Vend dig til mig og vr mig ndig, thi jeg er ene og arm. Psl 25 17 Let mit Hjertes Trngsler og fr mig ud af min Nd. Psl 25 18 Se hen til min Nd og min Kvide og tilgiv alle mine Synder . Psl 25 19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig me d Had uden Grund. Psl 25 20 Vogt min Sjl og frels mig, jeg lider p dig, lad mig ikke b eskmmes. Psl 25 21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier p dig, HERR E. Psl 25 22 Forls, o Gud, Israel af alle dets Trngsler! Psl 26 1 (Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Usk yld, stoler p HERREN uden at vakle. Psl 26 2 Ransag mig, HERRE, og prv mig, gransk mine Nyrer og mit H jerte; Psl 26 3 thi din Miskundhed str mig for je, jeg vandrer i din Sandh ed. Psl 26 4 Jeg tager ej Sde blandt Lgnere, blandt falske kommer jeg i kke. Psl 26 5 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudlse sidder jeg ej. Psl 26 6 Jeg tvtter mine Hnder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE, Psl 26 7 for at istemme Takkesang, fortlle om alle dine Undere. Psl 26 8 HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor. Psl 26 9 Bortriv ikke min Sjl med Syndere, mit Liv med blodstnkte Mn d, Psl 26 10 i hvis Hnder er Skndselsdd, hvis hjre er fuld af Bestikkelse . Psl 26 11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forls mig og vr mig ndig! Psl 26 12 Min Fod str p den jvne Grund, i Forsamlinger vil jeg love H ERREN. Psl 27 1 (Af David.) HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal j eg frygte? HERREN er Vrn for mit Liv, for hvem skal jeg rddes?

Psl 27 2 Nr onde kommer imod mig for at de mit Kd, s snubler og falde r de, Uvenner og Fjender! Psl 27 3 Om en Hr end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt ; om Krig bryder ls imod mig, dog er jeg tryg. Psl 27 4 Om eet har jeg bedet HERREN, det attrr jeg: alle mine Dag e at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel. Psl 27 5 Thi han gemmer mig i sin Hytte p Ulykkens Dag, skjuler mi g i sit Telt og lfter mig op p en Klippe. Psl 27 6 Derfor lfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN. Psl 27 7 HERRE, hr mit Rb, vr ndig og svar mig! Psl 27 8 Jeg mindes, du sagde: "Sg mit syn!" Dit syn sger jeg, HERRE; Psl 27 9 skjul ikke dit syn for mig! Bortstd ikke din Tjener i Vred e, du er min Hjlp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud! Psl 27 10 Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig. Psl 27 11 Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jvne Stier for Fjen dernes Skyld; Psl 27 12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udnder Vold, str frem imod mig. Psl 27 13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land Psl 27 14 Bi p HERREN, fat Mod, dit Hjerte vre strkt, ja bi p HERREN! Psl 28 1 (Af David.) Jeg rber til dig, o Herre, min Klippe, vr ikke tavs imod mig, at jeg ej, nr du tier, skal blive som de, der synker i Graven. Psl 28 2 Hr min tryglende Rst, nr jeg rber til dig, lfter Hnderne op mo d dit hellige Tempel. Psl 28 3 Riv mig ej bort med gudlse, Uddsmnd, som har ondt i Sinde m od Nsten trods venlige Ord. Psl 28 4 Ln dem for deres Idrt og onde Gerninger; ln dem for deres Hn ders Vrk, gengld dem efter Fortjeneste! Psl 28 5 Thi HERRENs Gerning nser de ikke, ej heller hans Hnders Vrk . Han nedbryde dem og opbygge dem ej! Psl 28 6 Lovet vre HERREN, thi han har hrt min tryglende Rst; Psl 28 7 min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler p ham . Jeg fik Hjlp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang. Psl 28 8 HERREN er Vrn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frel se. Psl 28 9 Frels dit Folk og velsign din Arv, rgt dem og br dem til e vig Tid! Psl 29 1 (En salme af David.) Giver HERREN, I Guds Snner, giver He rren re og Pris, Psl 29 2 giver HERREN hans Navns re; tilbed HERREN i helligt Skrud ! Psl 29 3 HERRENs Rst er over Vandene, rens Gud lader Tordenen rulle , HERREN, over de vldige Vande! Psl 29 4 HERRENs Rst med Vlde, HERRENs Rst i Hjhed, Psl 29 5 HERRENs Rst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libano ns Cedre, Psl 29 6 fr Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den v ilde Okse! Psl 29 7 HERRENs Rst udslynger Luer. Psl 29 8 HERRENs Rst fr rk til at sklve, HERREN fr Kadesj's rk til at s klve! Psl 29 9 HERRENs Rst fr Hind til at fde, og den gr lyst i Skoven. Alt i hans Helligdom rber: "re!" Psl 29 10 HERREN tog Sde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sde som Ko nge for evigt. Psl 29 11 HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred!

Psl 30 1 (En salme. En sang ved husets indvielse. Af David.) HERR E, jeg ophjer dig, thi du bjrgede mig, lod ej mine Fjender glde sig over mig; Psl 30 2 HERRE min Gud, jeg rbte til dig, og du helbredte mig. Psl 30 3 Fra Ddsriget, HERRE, drog du min Sjl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. Psl 30 4 Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn! Psl 30 5 Thi et jeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nde; om Aftenen gster os Grd, om Morgenen Frydesang. Psl 30 6 Jeg tnkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!" Psl 30 7 HERRE, i Nde havde du fstnet mit Bjerg; du skjulte dit syn, jeg blev forfrdet. Psl 30 8 Jeg rbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN : Psl 30 9 "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Gra ven? Kan Stv mon takke dig, rbe din Trofasthed ud? Psl 30 10 HERRE, hr og vr ndig, HERRE, kom mig til Hjlp!" Psl 30 11 Du vendte min Sorg til Dans, lste min Srgedragt, hylled mi g i Glde, Psl 30 12 at min re skal prise dig uden Ophr. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! Psl 31 1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider p dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfrd, Psl 31 2 du bje dit re til mig; red mig i Hast og vr mig en Tilflugt sklippe, en Klippeborg til min Frelse; Psl 31 3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede o g fre du mig, Psl 31 4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilf lugt, Psl 31 5 i din Hnd befaler jeg min nd. Du forlser mig, HERRE, du tro faste Gud, Psl 31 6 du hader dem, der bolder p Lgneguder. Men jeg, jeg stoler p HERREN, Psl 31 7 jeg vil juble og glde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nd, agtet p min Sjlekvide. Psl 31 8 Du gav mig ikke i Fjendens Hnd, men skaffede Rum for min Fod. Psl 31 9 Vr mig ndig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentres mit je, min Sjl og mit Indre. Psl 31 10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine r i Suk, min Kraft e r brudt for min Brdes Skyld, mine Ben hentres. Psl 31 11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, min e Naboers Gru, mine Keodinges Rdsel; de, der ser mig p Gaden, flygter for mig. Psl 31 12 Som en dd er jeg get dem at Minde, jeg er som et delagt Kar . Psl 31 13 Thi mange hrer jeg hviske, trindt om er Rdsel, nr de holder Rd imod mig, pnser p at tage mit Liv. Psl 31 14 Men, HERRE, jeg stoler p dig; jeg siger: Du er min Gud, Psl 31 15 mine Tider er i din Hnd. Red mig fra Fjenders Hnd, fra dem , der forflger mig, Psl 31 16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Mis kundhed. Psl 31 17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg rber jo til dig, lad de gudlse blive til Skamme og synke tavse i Dden. Psl 31 18 Lad de falske Lber forstumme, som taler frkt om den retfrdi ge med Hovmod og Foragt. Psl 31 19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider p dig, for Menneskebrnenes jne. Psl 31 20 Du skjuler dem i dit syns Skjul for Menneskers Stimmel; d u gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. Psl 31 21 Lovet vre HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist

mig i en befstet Stad. Psl 31 22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstdt fra dine j ne!" Visselig, du hrte min tryglende Rst, da jeg rbte til dig. Psl 31 23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skrmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, genglder han mangefold. Psl 31 24 Fat Mod, eders Hjerte vre strkt, alle I, som bier p HERREN! Psl 32 1 (Af David. En maskil.) Salig den, hvis Overtrdselse er fo rladt, hvis Synd er skjult; Psl 32 2 saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvi s nd der ikke er Svig. Psl 32 3 Mine Ben svandt hen, s lnge jeg tav, under Jamren Dagen ig ennem, Psl 32 4 thi din Hnd l tungt p mig bde Dag og Nat, min Livskraft svan dt som i Sommerens Trke. - Sela. Psl 32 5 Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; je g sagde: "Mine Overtrdelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syn deskyld. - Sela. Psl 32 6 Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Komm er da store Vandskyl, ham skal de ikke n. Psl 32 7 Du er mit Skjul, du frier mig af Trngsel, med Frelsesjube l omgiver du mig. - Sela. Psl 32 8 Jeg vil lre dig og vise dig, hvor du skal g, jeg vil rde di g ved at fste mit je p dig. Psl 32 9 Vr ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tmme og Bidsel, nr de ikke vil komme til dig. Psl 32 10 Den gudlses Smerter er mange, men den, der stoler p HERREN , omgiver han med Nde. Psl 32 11 Gld jer i HERREN, I retfrdige, fryd jer, jubler, alle I op rigtige af Hjertet! Psl 33 1 Jubler i Herren, I retfrdige, for de oprigtige smmer sig L ovsang; Psl 33 2 lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe; Psl 33 3 en ny Sang synge I ham, leg lifligt p Strenge til Jubelrb! Psl 33 4 Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast; Psl 33 5 han elsker Retfrd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld. Psl 33 6 Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hr ved hans Munds nde. Psl 33 7 Som i Vandsk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrdskamre. Psl 33 8 Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere sklve for ham; Psl 33 9 thi han talede, s skete det, han bd, s stod det der. Psl 33 10 HERREN kuldkasted Folkenes Rd, gjorde Folkeslags Tanker t il intet; Psl 33 11 HERRENs Rd str fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slgt til Slgt. Psl 33 12 Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefrd, ha n valgte til Arvelod! Psl 33 13 HERREN skuer fra Himlen, ser p alle Menneskens Brn; Psl 33 14 fra sit Hjsde holder han je med alle, som bor p Jorden; Psl 33 15 han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Vrk. Psl 33 16 Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries e n Helt ved sin store Kraft; Psl 33 17 til Frelse slr Stridshesten ikke til, trods sin store Sty rke redder den ikke. Psl 33 18 Men HERRENs je ser til gudfrygtige, til dem, der hber p Nden , Psl 33 19 for at fri deres Sjl fra Dden og holde dem i Live i Hunger

ens Tid. Psl 33 20 P HERREN bier vor Sjl, han er vor Hjlp og vort Skjold; Psl 33 21 thi vort Hjerte glder sig i ham, vi stoler p hans hellige Navn. Psl 33 22 Din Miskundhed vre over os, HERRE, ssom vi hber p dig. Psl 34 1 (Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jo g ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund Psl 34 2 min Sjl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal hre det og glde sig. Psl 34 3 Hylder HERREN i Fllig med mig, lad os sammen ophje hans Na vn! Psl 34 4 Jeg sgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra all e mine Rdsler. Psl 34 5 Se hen til ham og strl af Glde, eders syn skal ikke beskmmes . Psl 34 6 Her er en arm, der rbte, og HERREN hrte, af al hans Trngsel frelste han ham. Psl 34 7 HERRENs Engel slr Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem. Psl 34 8 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider p ham! Psl 34 9 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet. Psl 34 10 Unge Lver lider Nd og sulter, men de, der sger HERREN, dem fattes intet godt. Psl 34 11 Kom hid, Brnlille, og hr p mig, jeg vil lre jer HERRENs Fryg t. Psl 34 12 Om nogen attrr Liv og nsker sig Dage for at skue Lykke, Psl 34 13 s var din Tunge for ondt, dine Lber fra at tale Svig; Psl 34 14 hold dig fra ondt og v godt, sg Fred og jag derefter. Psl 34 15 Mod dem, der gr ondt, er HERRENs syn for at slette deres M inde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads) Psl 34 16 p retfrdige hviler hans jne, hans rer hrer deres Rb; Psl 34 17 nr de skriger, hrer HERREN og frier dem af al deres Trngsel . Psl 34 18 HERREN er nr hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser d em, hvis nd er brudt. Psl 34 19 Den retfrdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle; Psl 34 20 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes. Psl 34 21 Ulykke bringer de gudlse Dd, og bde skal de, der hader retfr dige. Psl 34 22 HERREN forlser sine Tjeneres Sjl, og ingen, der lider p ham , skal bde. Psl 35 1 (Af David.) HERRE, trt med dem, der trtter med mig, strid imod dem, der strider mod mig, Psl 35 2 grib dit Skjold og dit Vrge, rejs dig og hjlp mig, Psl 35 3 tag Spyd og kse frem mod dem, der forflger mig, sig til mi n Sjl: "Jeg er din Frelse!" Psl 35 4 Lad dem beskmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, d er nsker mig ondt, lad dem rdmende vige, Psl 35 5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstde d em, Psl 35 6 deres Vej blive mrk og glat, og HERRENs Engel forflge dem! Psl 35 7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjl en Grav. Psl 35 8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. Psl 35 9 Min Sjl skal juble i HERREN, gldes ved hans Frelse,

Psl 35 10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som f relser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Rveren!" Psl 35 11 Falske Vidner str frem, de sprger mig om, hvad jeg ej kend er til; Psl 35 12 de lnner mig godt med ondt, min Sjl er forladt. Psl 35 13 Da de var syge, gik jeg i Sk, med Faste spged jeg mig, jeg bad med snket Hoved, Psl 35 14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som srged jeg o ver min Moder, knuget af Sorg. Psl 35 15 Men nu jeg vakler, glder de sig, de stimler sammen, Uslin ger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, hner mig uden Ophr; Psl 35 16 for min Venlighed dnger de mig med Hn, de skrer Tnder imod m ig. Psl 35 17 Herre, hvor lnge vil du se til? Frels dog min Sjl fra dere s Brl, min eneste fra Lver. Psl 35 18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. Psl 35 19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! Psl 35 20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtnker de Sv ig; Psl 35 21 de sprrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi s det m ed egne jne!" Psl 35 22 Du s det, HERRE, vr ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fr a mig; Psl 35 23 rejs dig, vgn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Her re, Psl 35 24 dm mig efter din Retfrd HERRE, min Gud, lad dem ikke glde s ig over mig Psl 35 25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi nsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" Psl 35 26 Til Skam og Skndsel blive enhver, hvem min Ulykke glder; l ad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. Psl 35 27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glde sig, stadi gen sige: "Lovet vre HERREN, som under sin Tjener Fred!" Psl 35 28 Min Tunge skal forkynde din Retfrd, Dagen igennem din Pri s. Psl 36 1 (Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden tale r til den Gudlse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for je; Psl 36 2 thi den smigrer ham frkt og siger, at ingen skal finde ha ns Brde og hade ham. Psl 36 3 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophrt at handle k logt og godt; Psl 36 4 p sit Leje udtnker han Uret, han trder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke. Psl 36 5 HERRE, din Miskundhed rkker til Himlen, din Trofasthed nr til Skyerne, Psl 36 6 din Retfrd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store D yb; HERRE, du frelser Folk og F, Psl 36 7 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebrnen e skjuler sig i dine Vingers Skygge; Psl 36 8 de kvges ved dit Huses Fedme, du lsker dem af din Liflighe ds Strm; Psl 36 9 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys! Psl 36 10 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din R etfrd over de oprigtige af Hjertet. Psl 36 11 Lad Hovmods Fod ej trde mig ned, gudlses Hnd ej jage mig bo rt. Psl 36 12 Se, Uddsmndene falder, sls ned, s de ikke kan rejse sig. Psl 37 1 (Af David.) Grm dig ikke over Ugerningsmnd, misund ikke de

m, der gr Uret! Psl 37 2 Thi hastigt svides de af som Grsset, visner som det frisk e Grnne. Psl 37 3 Stol p HERREN og gr det gode, bo i Landet og lg Vind p Trosk ab, Psl 37 4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrr. Psl 37 5 Vlt din Vej p HERREN, stol p ham, s griber han ind Psl 37 6 og frer din Retfrdighed frem som Lyset, din Ret som den kl are Dag. Psl 37 7 Vr stille for HERREN og bi p ham, grm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rnker. Psl 37 8 Tm din Harme, lad Vreden fare, grm dig ikke, det volder ku n Harm. Psl 37 9 Thi Ugerningsmnd skal ryddes ud, men de, der bier p HERREN , skal arve Landet. Psl 37 10 En liden Stund, og den gudlse er ikke mere; ser du hen ti l hans Sted, s er han der ikke. Psl 37 11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved me gen Fred. Psl 37 12 Den gudlse vil den retfrdige ilde og skrer Tnder imod ham; Psl 37 13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme. Psl 37 14 De gudlse drager Svrdet og spnder Buen for at flde arm og fa ttig, for at nedslagte dem, der vandrer ret; Psl 37 15 men Svrdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes snd er og sammen. Psl 37 16 Det lidt, en retfrdig har, er bedre end mange gudlses Rigd om; Psl 37 17 thi de gudlses Arme skal brydes, men HERREN sttter de retfr dige; Psl 37 18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver e vindelig; Psl 37 19 de beskmmes ikke i onde Tider, de mttes i Hungerens Dage. Psl 37 20 Thi de gudlse gr til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Rg. Psl 37 21 Den gudlse lner og bliver i Glden, den retfrdige ynkes og gi ver; Psl 37 22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes. Psl 37 23 Af HERREN stadfstes Mandens Skridt, nr han har Behag i han s Vej; Psl 37 24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN sttter ha ns Hnd. Psl 37 25 Ung har jeg vret, og nu er jeg gammel, men aldrig s jeg en retfrdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brd; Psl 37 26 han ynkes altid og lner ud, og hans Afkom er til Velsigne lse. Psl 37 27 Vig fra ondt og v godt, s bliver du boende evindelig; Psl 37 28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudlses Afkom udryddes; Psl 37 29 de retfrdige arver Landet og skal bo der til evig Tid. Psl 37 30 Den retfrdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er; Psl 37 31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt. Psl 37 32 Den gudlse lurer p den retfrdige og str ham efter Livet, Psl 37 33 men, HERREN giver ham ej i hans Hnd og lader ham ikke dmme s for Retten. Psl 37 34 Bi p HERREN og bliv p hans Vej, s skal han ophje dig til at arve Landet; du skal skue de gudlses Undergang. Psl 37 35 Jeg har set en gudls trodse, bryste sig som en Libanons C

eder Psl 37 36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg sgte ham, fandtes han ikke. Psl 37 37 Vogt p Uskyld, lg Vind p Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid; Psl 37 38 men Overtrderne udryddes til Hobe, de gudlses Fremtid gr ta bt. Psl 37 39 De retfrdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Ndens Stund; Psl 37 40 HERREN hjlper og frier dem, fra de gudlse frier og frelser han dem; thi hos ham har de sgt deres Tilflugt. Psl 38 1 (En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme! Psl 38 2 Thi dine pile sidder i mig, din Hnd har lagt sig p mig. Psl 38 3 Intet er karskt p min Krop for din Vredes Skyld, intet us kadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld; Psl 38 4 thi over mit Hoved skyller min Brde som en tyngende Byrde , for tung for mig. Psl 38 5 Mine Sr bde stinker og rdner, for min Drskabs Skyld gr jeg bje t; Psl 38 6 jeg er sre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang. Psl 38 7 Thi Lnderne er fulde af Brand, intet er karskt p min Krop, Psl 38 8 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertet s Vnde. Psl 38 9 HERRE, du kender al min Attr, mit Suk er ej skjult for di g; Psl 38 10 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit je har mistet sin Glans. Psl 38 11 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frnde, mine Nrmeste h older sig fjert; Psl 38 12 de, der vil mig til Livs, stter Snarer, og de, der vil mi g ondt, lgger Rd om Fordrv, de tnker Dagen igennem p Svig. Psl 38 13 Men jeg er som en dv, der intet hrer, som en stum, der ej b ner sin Mund, Psl 38 14 som en Mand, der ikke kan hre, i hvis Mund der ikke er Sv ar. Psl 38 15 Thi til dig str mit Hb, o HERRE, du vil bnhre, Herre min Gud , Psl 38 16 nr jeg siger: "Lad dem ikke glde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!" Psl 38 17 Thi jeg str allerede for Fald, mine Smerter minder mig st adig; Psl 38 18 thi jeg m bekende min Skyld m srge over min Synd. Psl 38 19 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund, Psl 38 20 som lnner mig godt med ondt, som str mig imod, fordi jeg sg er det gode. Psl 38 21 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, Psl 38 22 il mig til Hjlp, o Herre, min Frelse! Psl 39 1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte p, s jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tmme, s lnge den gudlse er mig nr!" Psl 39 2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undg tomme Ord, men min Smerte naged, Psl 39 3 mit Hjerte brndte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunde d; da talte jeg med min Tunge. Psl 39 4 Lr mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Ml af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort! Psl 39 5 Se, i Hndsbredder mlte du mine Dage ud, mit Liv er som int

et for dig, som et ndepust str hvert Menneske der. - Sela. Psl 39 6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der fr det. Psl 39 7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Hb str ene til dig. Psl 39 8 Fri mig for al min Synd, gr mig ikke til Spot for Drer! Psl 39 9 Jeg tier og bner ikke min Mund, du voldte det jo. Psl 39 10 Borttag din Plage fra mig, under din vldige Hnd gr jeg til. Psl 39 11 Nr du tugter en Mand med Straf for hans Brde, smuldrer du hans Herlighed hen som Ml; kun et ndepust er hvert Menneske. - Sela. Psl 39 12 Hr, o HERRE, min Bn og lyt til mit Skrig, til mine Trer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gst som alle mine Fdre. Psl 39 13 Se bort fra mig, s jeg kvges, fr jeg gr bort og ej mer er ti l! Psl 40 1 (Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede trolig t p Herren, han bjede sig til mig, og hrte mit Skrig. Psl 40 2 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd , han satte min Fod p en Klippe, gav Skridtene Fasthed, Psl 40 3 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole p HERREN. Psl 40 4 Salig den Mand, der stter sin Lid til HERREN, ej vender s ig til hovmodige eller dem, der hlder til Lgn. Psl 40 5 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tn kte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg de m; til at tlles er de for mange. Psl 40 6 Til Slagt- og Afgrdeoffer har du ej Lyst, du gav mig bne re r, Brnd- og Syndoffer krver du ikke. Psl 40 7 Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift; Psl 40 8 at gre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i m it Indre." Psl 40 9 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfrd, se, mine Lber l ukked jeg ikke; HERRE, du ved det. Psl 40 10 Din Retfrd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nde og Sandhed forngted jeg ej i en stor Forsamling. Psl 40 11 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nde og Sandhed skal altid vre mit Vrn. Psl 40 12 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talls Mngde, mine Synder h ar indhentet mig, s jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hr, og Modet har svi gtet. Psl 40 13 Du vrdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjlp. Psl 40 14 Lad dem beskmmes og rdme, som vil mig til Livs, og de, der nsker mig ondt, lad dem vige med Skndsel; Psl 40 15 Lad dem stivne af Rdsel ved deres Skam, de, som siger: "H a, ha!" til mig! Psl 40 16 Lad alle, som sger dig, frydes og gldes i dig; lad dem, so m elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!" Psl 40 17 Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tnke p mig. Du er min Hjlp og min Frelser; tv ej, min Gud! Psl 41 1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Salig den Mand, d er tager sig af de svage, ham frelser HERREN p Ulykkens Dag; Psl 41 2 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gr ham vel i La ndet, han giver ham ikke i Fjendevold. Psl 41 3 P Sottesengen str HERREN ham bi, hans Smertensleje gr du ha m let. Psl 41 4 S siger jeg da: Vr mig ndig, HERRE, helbred min Sjl, jeg har syndet mod dig! Psl 41 5 Mine Fjender nsker mig ondt: "Hvornr mon han dr og hans Nav n udslettes?" Psl 41 6 Kommer en i Besg, s frer han hyklerisk Tale, hans Hjerte sa mler p ondt, og s gr han bort og taler derom.

Psl 41 7 Mine Avindsmnd hvisker sammen imod mig, alle regner de me d, at det gr mig ilde: Psl 41 8 "En ddelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer al drig op!" Psl 41 9 Endog min Ven, som jeg stolede p, som spiste mit Brd, har lftet Hlen imod mig. Psl 41 10 Men du, o HERRE, vr mig ndig og rejs mig, s jeg kan ve Gengld imod dem. Psl 41 11 Deraf kan jeg kende, at du har mig kr, at min Fjende ikke skal juble over mig. Psl 41 12 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig st fo r dit syn til evig Tid. Psl 41 13 Lovet vre HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed , Amen, Amen! Psl 42 1 (Til sangmesteren. En maskil af Koras snner.) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, sledes skriger min Sjl efter dig, o Gud. Psl 42 2 Min Sjl trster efter Gud, den levende Gud; nr skal jeg komm e og stedes for Guds syn? Psl 42 3 Min Grd er blevet mit Brd bde Dag og Nat, fordi de stadig s prger mig: "Hvor er din Gud?" Psl 42 4 Min Sjl er oplst, nr jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelrb og Lovsang i Hjtidsskaren. Psl 42 5 Hvorfor er du nedbjet, Sjl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit syns Frelse og min Gud! Psl 42 6 Nedbjet er min Sjl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og H ermontindernes Land, fra Mizars Bjerg. Psl 42 7 Dyb rber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brnd inger og Blger skyller hen over mig. Psl 42 8 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bn til mit Livs Gud. Psl 42 9 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trngt af Fjender? Psl 42 10 Det er, som knustes mine Ben, nr Fjenderne hner mig, nr de stadig sprger mig : "Hvor er din Gud?" Psl 42 11 Hvorfor er du nedbjet, Sjl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit syns Frelse og min Gud! Psl 43 1 Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej k ender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfrdig Mand! Psl 43 2 Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstdt mig? Hvor for skal jeg vandre sorgfuld, trngt af Fjender? Psl 43 3 Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger, Psl 43 4 at jeg m komme til Guds Alter, til min Gldes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud! Psl 43 5 Hvorfor er du nedbjet, Sjl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit syns Frelse og min Gud! Psl 44 1 (Til sangmesteren. Af Koras snner. En maskil.) Gud, vi ha r hrt det med egne rer, vore Fdre har fortalt os derom; du ved en Dd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hnd; Psl 44 2 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste d u, men dem lod du brede sig; Psl 44 3 thi de fik ej Landet i Eje med Svrdet, det var ej deres A rm, der gav dem Sejr, men det var din hjre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du ha vde dem kr. Psl 44 4 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr. Psl 44 5 Ved dig nedstder vi Fjenden, Modstanderne trder vi ned i d it Navn; Psl 44 6 thi ej p min Bue stoler jeg, mit Svrd kan ikke give mig Se jr; Psl 44 7 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmnd bl

ive til Skamme. Psl 44 8 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt . - Sela. Psl 44 9 Dog har du forstdt os, gjort os til Spot, du drager ej me d vore Hre; Psl 44 10 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmnd tager sig By tte; Psl 44 11 du har givet os hen som Slagtekvg, og stret os ud mellem F olkene, Psl 44 12 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ve d Salget. Psl 44 13 Til Hn for Naboer gr du os, til Spot og Spe for Grander, Psl 44 14 du gr os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste p Hovedet ad os. Psl 44 15 Min Skndsel er mig altid i Tanke, og Skam bedkker mit syn Psl 44 16 for spottende, hnende Tale, for Fjendens og den hvngerrige s Blikke. Psl 44 17 Alt det kom over os, sknt vi glemte dig ikke, sveg ikke h eller din Pagt! Psl 44 18 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej. Psl 44 19 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mrke. Psl 44 20 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hnderne ud mod en fre mmed Gud, Psl 44 21 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Ln dom Psl 44 22 nej, for din Skyld drbes vi Dagen lang og regnes som Slag tekvg! Psl 44 23 Vgn op, hvi sover du, Herre? Bliv vgen, forstd ej for steds e! Psl 44 24 Hvorfor vil du skjule dit syn, glemme vor Nd og Trngsel? Psl 44 25 Thi vor Sjl ligger bjet i Stvet, vort Legeme klber ved Jorde n. Psl 44 26 St op og kom os til Hjlp, forls os for din Miskundheds Skyl d! Psl 45 1 (Til sangmesteren. Af Koras snner. Al-alamot. En sang.) M it Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtig skriverens Pen er min Tunge. Psl 45 2 Den sknneste er du af Menneskens Brn, Ynde er udgydt p dine Lber, derfor velsignede Gud dig for evigt. Psl 45 3 Omgjord din Lnd med Svrdet, o Helt, Psl 45 4 Lykken flge din Hjhed og Hder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfrd, din hjre lre dig frygtelige Ting! Psl 45 5 Dine Pile er hvssede, Folkeslag falder for din Fod, Konge ns Fjender rammes i Hjertet. Psl 45 6 Din Trone, o Gud, str evigt fast, en Retfrds Stav er din K ongestav. Psl 45 7 Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud , dig med Gldens Olie fremfor dine Fller, Psl 45 8 af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klder. Du gldes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller, Psl 45 9 Kongedtre str i kostbare Klder, Dronningen i Ofirguldets Sk rud ved din hjre. Psl 45 10 Hr, min Datter, opmrksomt og bj dit re : Glem dit Folk og di n Faders Hus, Psl 45 11 at Kongen m attr din Sknhed, thi han er din Herre. Psl 45 12 Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmnd b ejle til din Yndest. Psl 45 13 Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stu kket i Guld;

Psl 45 14 fulgt af Jomfruer fres hun frem i broget Pragt, Venindern e frer hende hen til Kongen. Psl 45 15 De fres frem under Glde og Jubel, holder deres Indtog i Ko ngens Palads. Psl 45 16 Dine Snner trde ind i dine Fdres Sted, st dem til Fyrster ru ndt i Landet! Psl 45 17 Jeg vil minde om dit Navn fra Slgt til Slgt; derfor skal F olkene love dig evigt og altid. Psl 46 1 (Til sangmesteren. Af Koras snner. Al-alamot. En sang.) G ud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjlp i Angster, prvet til fulde Psl 46 2 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end blger og Bjergene s tyrter i Havenes Skd, Psl 46 3 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene sklver ved deres Vlde. - Sela. Psl 46 4 En Flod og dens Bkke glder Guds Stad, den Hjeste har hellig et sin Bolig; Psl 46 5 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjlp, nr Mo rgen gryr. Psl 46 6 Folkene larmed, Rigerne vakled, han lfted Rsten, s Jorden s kjalv, Psl 46 7 Hrskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela. Psl 46 8 Kom hid og se p HERRENs Vrk, han har udfrt frygtelige Ting p Jord. Psl 46 9 Han gr Ende p Krig til Jordens Grnser, han splintrer Buen, snderbryder Spydene, Skjoldene tnder han i Brand. Psl 46 10 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophjet blandt Folkene, ophjet p Jorden! Psl 46 11 Hrskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela. Psl 47 1 (Til sangmesteren. Af Koras snner. En salme.) Alle Folkes lag, klap i Hnderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud! Psl 47 2 Thi HERREN, den Hjeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden. Psl 47 3 Han bjede Folkefrd under os og Folkeslag under vor Fod; Psl 47 4 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthe d. - Sela. Psl 47 5 Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang. Psl 47 6 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge; Psl 47 7 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud. Psl 47 8 Gud har vist, han er Folkenes Konge, p sin hellige Trone har Gud taget Sde. Psl 47 9 Folkenes Stormnd samles med Folket, der tilhrer Abrahams G ud; thi Guds er Jordens Skjolde, hjt ophjet er han! Psl 48 1 (En sang. En salme af Koras snner.) Stor og hjlovet er vor Gud i sin Stad. Psl 48 2 Smukt lfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zion s Bjerg i det hjeste Nord, den store Konges By. Psl 48 3 Som Vrn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. Psl 48 4 Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; Psl 48 5 de s og tav p Stedet, flyed i Angst, Psl 48 6 af Rdsel grebes de brat, af Veer som en, der fder. Psl 48 7 Med stenstormen knuser du Tarsisskibe. Psl 48 8 Som vi havde hrt det, s vi det selv i Hrskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den st. - Sela. Psl 48 9 I din Helligdom tnker vi, Gud, p din Miskundhed; Psl 48 10 som dit Navn s lyder din Pris til Jordens Grnser. Din hjre er fuld af Retfrd, Psl 48 11 Zions Bjerg fryder sig, Judas Dtre jubler over dine Domme .

Psl 48 12 Drag rundt om Zion, g rundt og tl dets Trne, Psl 48 13 lg Mrke til dets Ringmur, s gennem dets Borge, at I kan mel de Slgten, der Psl 48 14 kommer: Sdan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. Psl 49 1 (Til sangmesteren. Af Koras snner. En salme.) Hr det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, Psl 49 2 bde hj og lav, bde rig og fattig! Psl 49 3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt ; Psl 49 4 jeg bjer mit re til Tankesprog, rder min Gde til Strengeleg. Psl 49 5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, nr mine lumske Fjender omringer mig med Brde, Psl 49 6 de, som stoler p deres gods og bryster sig af deres store rigdom? Psl 49 7 Visselig, ingen kan kbe sin sjl fri og give Gud en lsesum Psl 49 8 - Prisen for hans sjl blev for hj, for evigt mtte han opgiv e det - s han kunde blive i Live Psl 49 9 og aldrig f Graven at se; Psl 49 10 nej, han skal se den; Vismnd dr, bde Dre og Tbe gr bort. Deres Gods m de afst til andre, Psl 49 11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slgt efte r Slgt, om Godser end fik deres Navn. Psl 49 12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene , der forgr. Psl 49 13 S gr det dem, der tror sig trygge, s ender det for dem, der es Tale behager. - Sela. Psl 49 14 I Ddsriget drives de ned som Fr, deres Hyrde skal Dden vre; de oprigtige trder p dem ved Gry, deres Skikkelse gr Oplsning i Mde, Ddsriget er deres Bolig. Psl 49 15 Men Gud udlser min Sjl af Ddsrigets Hnd, thi han tager mig t il sig. - Sela. Psl 49 16 Frygt ej, nr en Mand bliver rig, nr hans Huses Herlighed ge s; Psl 49 17 thi intet tager han med i Dden, hans Herlighed flger ham i kke. Psl 49 18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Ly kke!" Psl 49 19 han vandrer til sine Fdres Slgt, der aldrig fr Lyset at sku e. Psl 49 20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er so m Dyrene, der forgr. Psl 50 1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stvnede Jor den hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjrge; Psl 50 2 fra Zion, Sknhedens Krone, viste Gud sig i Strleglans Psl 50 3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortrende Ild, omkring ham rasede Storm; Psl 50 4 han stvnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dmme sit F olk: Psl 50 5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofr e!" Psl 50 6 Og Himlen forkyndte hans Retfrd, at Gud er den, der dmmer. Sela. Psl 50 7 Hr, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod di g, Gud, din Gud er jeg! Psl 50 8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brndofre har jeg jo stadig for je; Psl 50 9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stald e; Psl 50 10 thi mig tilhrer alt Skovens Vildt, Dyrene p de tusinde Bje

rge; Psl 50 11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede p Markens Vrimm el. Psl 50 12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er J orderig og dets Fylde! Psl 50 13 Mon jeg der Tyres Kd eller drikker Bukkes Blod? Psl 50 14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Hjeste dine Lfte r. Psl 50 15 Og kald p mig p Ndens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal re mig, Psl 50 16 Men til Den gudlse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud o g frer min Pagt i Munden, Psl 50 17 nr du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg? Psl 50 18 Ser du en Tyv, slr du Flge med ham, med Horkarle bolder du til, Psl 50 19 slipper Munden ls med ondt, din Tunge brer p Svig. Psl 50 20 Du sidder og sknder din Broder, bagtaler din Moders Sn; Psl 50 21 det gr du, og jeg skulde tie, og du skulde tnke, jeg er so m du! Revse dig vil jeg og gre dig det klart. Psl 50 22 Mrk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive je r redningslst snder. Psl 50 23 Den, der ofrer Taksigelse, rer mig; den, der agter p Vejen , lader jeg se Guds Frelse. Psl 51 1 (Til sangmesteren. En salme af David, dengang Natan kom til ham, efter at han havde vret inde hos Batseba.) Gud, vr mig ndig efter din Misk undhed, udslet mine Overtrdelser efter din store Barmhjertighed, Psl 51 2 tvt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd! Psl 51 3 Mine Overtrdelser kender jeg jo, min Synd str mig altid fo r je. Psl 51 4 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine jne er ondt, at du m f Ret, nr du taler, st ren, nr du dmmer. Psl 51 5 Se, jeg er fdt i Misgerning, min Moder undfanged mig i Sy nd. Psl 51 6 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Lndom, s lr mig da Visdom i Hjertedybet. Psl 51 7 Rens mig for Synd med Ysop, tvt mig hvidere end Sne; Psl 51 8 mt mig med Fryd og Glde, lad de Ben, du knuste, juble; Psl 51 9 skjul dit syn for mine Synder, udslet alle mine Misgernin ger; Psl 51 10 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig nd i mit Indre; Psl 51 11 kast mig ikke bort fra dit syn, tag ikke din hellige nd fr a mig; Psl 51 12 gld mig igen med din Frelse, giv mig til Sttte en villig nd ! Psl 51 13 Da vil jeg lre Overtrdere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig. Psl 51 14 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, s skal min T unge lovsynge din Retfrd; Psl 51 15 Herre, ben mine Lber, s skal min Mund forkynde din Pris. Psl 51 16 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brndoff er, vandt det dig ikke. Psl 51 17 Offer for Gud er en snderbrudt nd; et snderbrudt, snderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Psl 51 18 Gr vel i din Nde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Psl 51 19 Da skal du have Behag i rette Ofre, Brnd- og Heloffer, da bringes Tyre op p dit Alter. Psl 52 1 (Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var get ind i Ahimeleks hus.) Du strke, hvi bryster

du dig af din Ondskab imod den fromme? Psl 52 2 Du pnser hele Dagen p ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rnkesmed, Psl 52 3 du foretrkker ondt for godt, Lgn for sanddru Tale. - Sela. Psl 52 4 Du elsker al delggende Tale, du falske Tunge! Psl 52 5 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela. Psl 52 6 De retfrdige ser det, frygter og hner ham leende: Psl 52 7 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Vrn, men stol ed p sin megen Rigdom, trodsede p sin Velstand!" Psl 52 8 Men jeg er som et frodigt Olietr i Guds Hus, Guds Miskund hed stoler jeg evigt og altid p. Psl 52 9 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn. Psl 53 1 (Til sangmestern. Al-mahalat. En maskil af David.) Drerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gr god t. Psl 53 2 Gud skuer ned fra Himlen p Menneskenes Brn for at se, om d er findes en forstandig, nogen, der sger Gud. Psl 53 3 Afveget er alle, til Hobe fordrvet, ingen gr godt, end ikk e een. Psl 53 4 Er de Uddsmnd da uden Forstand de, der der mit Folk, som d d e Brd, og ikke pkalder Gud? Psl 53 5 Af Rdsel gribes de da, hvor ingen Rdsel var; thi Gud adspl itter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem. Psl 53 6 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Nr Gud vender sit Fo lks Skbne, skal Jakob juble, Israel gldes. Psl 54 1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David, da zifitterne kom og sagde til Saul: "David har skjult sig hos os".) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vlde, Psl 54 2 hr, o Gud, min Bn, lyt til min Munds Ord! Psl 54 3 Thi frkke str op imod mig, Voldsmnd vil tage mit Liv; Gud h ar de ikke for je. - Sela. Psl 54 4 Se, min Hjlper er Gud, Herren sttter min Sjl! Psl 54 5 Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Tro fasthed! Psl 54 6 Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HE RRE, thi det er godt; Psl 54 7 thi det frier mig ud af al Nd; mit je skuer med Fryd mine Fjender! Psl 55 1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bn, skjul dig ej for min tryglen, Psl 55 2 l mig re og svar mig, jeg vnder mig i Klage, Psl 55 3 jeg stnner ved Fjendernes Rb og de gudlses Skrig; thi Ulykk e vlter de over mig, forflger mig grumt; Psl 55 4 Hjertet er angst i mit Bryst, Ddens Rdsler er faldet over mig. Psl 55 5 Frygt og Angst falder p mig, Gru er over mig. Psl 55 6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da flj jeg i Ly , Psl 55 7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i rkenen. - Sela. Psl 55 8 Da sgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr . Psl 55 9 Herre, forvir og split deres Tungeml! Thi Vold og Ufred s er jeg i Byen; Psl 55 10 de gr Rundgang Dag og Nat p dens Mure; Psl 55 11 Ulykke, Kvide og Vanheld rder derinde, Voldsfrd og Svig vi ger aldrig bort fra dens Torve. Psl 55 12 Det var ikke en Fjende, som hnede mig - det kunde bres; mi n uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undg;

Psl 55 13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig, Psl 55 14 og det sknt vi delte Samvrets Sdme, vandrede endrgtelig i Gu ds Hus. Psl 55 15 Over dem komme Dd, lad dem levende synke i Ddsriget! Thi d er er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! Psl 55 16 Jeg, jeg rber til Gud, og HERREN vil frelse mig. Psl 55 17 Jeg klager og stnner ved Kvld, ved Gry og ved Middag; min Rst vil han hre Psl 55 18 og udfri min Sjl i Fred, s de ikke kan komme mig nr; thi ma nge er de imod mig. Psl 55 19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil hre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. Psl 55 20 P Venner lagde han Hnd og brd sin Pagt. Psl 55 21 Glattere end Smr er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blder e end Olie hans Ord, sknt dragne Svrd. Psl 55 22 Kast din Byrde p HERREN, s srger han for dig, den retfrdige lader han ikke i Evighed rokkes. Psl 55 23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstn kte, svigefulde Mnd n Hlvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler p dig! Psl 56 1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En m iktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vr mig ndig Gud, thi Mennesker vil mig til l ivs, jeg trnges stadig af Stridsmnd; Psl 56 2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig! Psl 56 3 Nr jeg gribes af Frygt, vil jeg stole p dig, Psl 56 4 og med Guds Hjlp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler p Gud , jeg frygter ikke, hvad kan Kd vel gre mig? Psl 56 5 De oplgger stadig Rd imod mig, alle deres Tanker gr ud p ond t. Psl 56 6 De flokker sig sammen, ligger p Lur, jeg har dem lige i Hl ene, de str mig jo efter Livet. Psl 56 7 Gengld du dem det onde, std Folkene ned i Vrede, o Gud! Psl 56 8 Selv har du talt mine Suk, i din Ldersk har du gemt mine Tr er; de str jo i din Bog. Psl 56 9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; s meget ved j eg, at Gud er med mig. Psl 56 10 Med Guds Hjlp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjlp sk al jeg prise hans Ord. Psl 56 11 Jeg stoler p Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gre mig? Psl 56 12 Jeg har Lfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil j eg betale dig. Psl 56 13 Thi fra Dden frier du min Sjl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds syn i Livets Lys. Psl 57 1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da h an flygtede ind i hulen for Saul.) Vr mig ndig, Gud, vr mig ndig, thi hos dig har mi n Sjl sgt Ly; i dine Vingers Skygge sger jeg Ly, til Ulykken er drevet over. Psl 57 2 Gud, den Hjeste, pkalder jeg, den Gud, der gr vel imod mig; Psl 57 3 han sender mig Hjlp fra Himlen og frelser min Sjl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nde og Trofasthed. Psl 57 4 Jeg m ligge midt iblandt Lver, bo mellem Folk, der spyr Il d, hvis Tnder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Svrd. Psl 57 5 Lft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed vre over al Jor den! Psl 57 6 Et Net har de udspndt for mine Skridt, deres egen Fod ska l hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela. Psl 57 7 Mit Hjerte er trstigt, Gud, mit Hjerte er trstigt; jeg vil synge og lovprise dig, Psl 57 8 vgn op, min re! Harpe og Citer vgn op, jeg vil vkke Morgenrde n.

Psl 57 9 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig bl andt Folkefrd; Psl 57 10 thi din Miskundhed nr til Himlen, din Sandhed til Skyerne . Psl 57 11 Lft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed vre over al Jor den! Psl 58 1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dmmer I Menneskenes Brn retfrdigt? Psl 58 2 Nej, alle ver I Uret p Jord, eders Hnder udvejer Vold. Psl 58 3 Fra Moders Liv vanslgted de gudlse, fra Moders Skd for Lgner ne vild. Psl 58 4 Gift har de i sig som Slangen, den stumme gle, der dver si t re Psl 58 5 og ikke vil hre p Tmmerens Rst, p den kyndige Slangebesvrger. Psl 58 6 Gud, bryd Tnderne i deres Mund, Unglvernes Kindtnder knuse du, HERRE; Psl 58 7 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampe t Grs. Psl 58 8 Lad dem blive som Sneglen, oplst i Slim som et ufuldbrent Foster, der aldrig s Sol. Psl 58 9 Fr eders Gryder mrker til Tjrnen, ja, midt i deres Livskraf t river han dem bort i sin Vrede Psl 58 10 Den retfrdige glder sig, nr han ser Hvn, hans Fdder skal vade i gudlses Blod; Psl 58 11 Og Folk skal sige: "Den retfrdige fr dog sin Ln, der er dog Guder, som dmmer p Jord!" Psl 59 1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da S aul sendte folk, som skulle vogte huset for at drbe ham.) Fri mig fra mine Fjende r, min Gud, bjrg mig fra dem, der rejser sig mod mig; Psl 59 2 fri mig fra Uddsmnd, frels mig fra blodstnkte Mnd! Psl 59 3 Thi se, de lurer efter min Sjl, strke Mnd stimler sammen im od mig, uden at jeg har Skyld eller Brde. Psl 59 4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vgn op og kom mig i Mde, se til! Psl 59 5 Du er jo HERREN, Hrskarers Gud, Israels Gud. Vgn op og hje msg alle Folkene, skn ej een af de trolse Niddinger! - Sela. Psl 59 6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen! Psl 59 7 Se, deres Mund lber over, p deres Lber er Svrd, thi: "Hvem s kulde hre det?" Psl 59 8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk, Psl 59 9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Vrn; Psl 59 10 med Nde kommer min Gud mig i Mde, Gud lader mig se mine Fj ender med Fryd! Psl 59 11 Sl dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gr dem hj emlse med din Vlde og styrt dem, Psl 59 12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Lbernes Ord, og l ad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Lgne, de siger; Psl 59 13 udryd dem i Vrede, gr Ende p dem, s man kan kende til Jorde ns Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela. Psl 59 14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen, Psl 59 15 vanker rundt efter Fde og knurrer, nr de ikke mttes. Psl 59 16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nde; thi du blev mig et Vrn, en Tilflugt p Ndens Dag. Psl 59 17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Vrn, min ndige Gud. Psl 60 1 (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David t il til indvelse, dengang han kmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendt e tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stdt os fra d

ig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen; Psl 60 2 du lod Landet sklve, sl Revner, lg nu dets Brist, thi det v akler! Psl 60 3 Du lod dit Folk friste ondt, isknked os dvende Vin. Psl 60 4 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan f ly for Buen. - Sela. Psl 60 5 Til Frelse for dine elskede hjlp med din hjre, bnhr os! Psl 60 6 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmle Sukkots Dal; Psl 60 7 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Vrn, Juda min Herskerstav, Psl 60 8 Moab min Vaskeskl, p Edom kaster jeg min Sko, over Filiste rland jubler jeg." Psl 60 9 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig he n til Edom? Psl 60 10 Har du ikke, Gud, stdt os fra dig? Du ledsager ej vore Hre . Psl 60 11 Giv os dog Hjlp mod Fjenden! Blndvrk er Menneskers Sttte. Psl 60 12 Med Gud skal vi ve vldige Ting, vore Fjender trder han ned! Psl 61 1 (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hr, o Gud, p mit rb og lyt til min bn! Psl 61 2 Fra Jordens Ende rber jeg til dig. Nr mit Hjerte vansmgter, lft mig da op p en Klippe, Psl 61 3 led mig, thi du er min Tilflugt, et mgtigt Trn til Vrn imod Fjenden. Psl 61 4 Lad mig evigt bo som Gst i dit Telt, finde Tilflugt i din e Vingers Skjul! - Sela. Psl 61 5 Ja du, o Gud, har hrt mine Lfter, opfyldt deres nsker, der frygter dit Navn. Psl 61 6 Til Kongens Dage lgger du Dage, hans r skal vre fra Slgt til Slgt. Psl 61 7 Han skal trone evigt for Guds syn; send Nde og Sandhed til at bevare ham! Psl 61 8 Da vil jeg evigt love dit Navn og sledes Dag efter Dag in dfri mine Lfter. Psl 62 1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham; Psl 62 2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Vrn, jeg skal ikke rokkes meget. Psl 62 3 Hvor lnge stormer I ls p en Mand, - alle slr I ham ned - som p en hldende Vg, en faldende Mur? Psl 62 4 Ja, de oplgger Rd om at styrte ham fra hans Hjhed. De elske r Lgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela. Psl 62 5 Vr stille hos Gud alene, min Sjl, thi fra ham kommer mit Hb ; Psl 62 6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Vrn, jeg skal ikke rokkes. Psl 62 7 Hos Gud er min Hjlp og min re, min strke Klippe, min Tilflu gt har jeg i Gud; Psl 62 8 stol p ham, al Folkets Forsamling, uds for ham eders Hjert e, Gud er vor Tilflugt. - Sela. Psl 62 9 Kun Tomhed er Mennesker, Mnd en Lgn, p Vgtsklen vipper de op, de er Tomhed til Hobe. Psl 62 10 Forlad eder ikke p vold, lad jer ikke blnde af Ran; om Rig dommen vokser, agt ikke derp! Psl 62 11 Een Gang talede Gud, to Gange hrte jeg det: at Magten er Guds, Psl 62 12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver genglder du efter hans Gerning. Psl 63 1 (En salme af David, da han var i Judas rken.) Gud, du er

min Gud, dig sger jeg, efter dig trster min Sjl, efter dig lnges mit Kd i et trt, vans mgtende,vandlst Land Psl 63 2 (sledes var det, jeg s dig i Helligdommen) for at skue din Vlde og re; Psl 63 3 thi din Nde er bedre end Liv, mine Lber skal synge din Pri s. Psl 63 4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, oplfte Hnderne i dit Nav n, Psl 63 5 Som med fede Retter mttes min Sjl, med jublende Lber priser min Mund dig, Psl 63 6 nr jeg kommer dig i Hu p mit Leje, i Nattevagterne tnker p d ig; Psl 63 7 thi du er blevet min Hjlp, og jeg jubler i dine Vingers S kygge. Psl 63 8 Dig klynger min Sjl sig til, din hjre holder mig fast. Psl 63 9 Forgves str de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synk e, Psl 63 10 gives i Svrdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Psl 63 11 Men Kongen gldes i Gud; enhver, der svrger ved ham, skal j uble, thi Lgnernes Mund skal lukkes. Psl 64 1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Hr, o Gud, min rst, nr jeg klager, skrm mit Liv mod den rdsomme Fjende; Psl 64 2 skjul mig for Ugerningsmndenes Rd, for Uddsmndenes travle Ho b. Psl 64 3 der hvsser Tungen som Svrd, lgger giftige Ord p Buen Psl 64 4 for i Ln at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. Psl 64 5 Ihrdigt lgger de onde Rd, skryder af, at de lgger Snarer sig er: "Hvem skulde se os?" Psl 64 6 De udtnker onde Gerninger, fuldfrer en gennemtnkt Tanke - o g Menneskets Indre og Hjerte er dybt. Psl 64 7 Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat; Psl 64 8 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster p Hovedet; Psl 64 9 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, o g fatter hans Hnders Geming; Psl 64 10 de retfrdige gldes i HERREN og lider p ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe! Psl 65 1 (Til sangmesteren. En salme af David. En sang.) Lovsang tilkommer dig p Zion,o Gud, dig indfrier man Lfter, du, som hrer Bnner; Psl 65 2 alt Kd kommer til dig, nr Brden tynger. Psl 65 3 Vore Overtrdelser blev os for svare, du tilgiver dem. Psl 65 4 Salig den, du udvlger, lader bo i dine Forgrde! Vi mttes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed. Psl 65 5 Du svarer os underfuldt i Retfrd, vor Frelses Gud, du Til flugt for den vide Jord, for fjerne Strande, Psl 65 6 du, som grundfster Bjerge med Vlde, omgjorde med Kraft, Psl 65 7 du, som dmper Havenes Brusen, deres Blgers Brusen og Folke frds Larm, Psl 65 8 s Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel. Psl 65 9 Du s til Landet, vanded det, gjorde det sre rigt, Guds Bk e r fuld af Vand, du bereder dets Korn, Psl 65 10 du vander dets Furer, jvner knoldene, blder det med Regn, velsigner dets Sd. Psl 65 11 Med din Herlighed kroner du ret, dine Vognspor flyder af Fedme; Psl 65 12 de de Grsgange flyder, med Jubel omgjordes Hjene; Psl 65 13 Engene kldes med Fr, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger! Psl 66 1 (Til sangmesteren. En salme. En sang.) Bryd ud i Jubel f

or Gud, al Jorden, Psl 66 2 lovsyng hans Navns re, syng ham en herlig Lovsang, Psl 66 3 sig til Gud: "Hvor forfrdelige er dine Gerninger! For din vldige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig, Psl 66 4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela. Psl 66 5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rdsel fo r Menneskenes Brn. Psl 66 6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strmmen; lad os fryde os hjlig i ham. Psl 66 7 Han hersker med Vlde for evigt, p Folkene vogter hans jne, ej kan genstridige gre sig store. - Sela. Psl 66 8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner, Psl 66 9 han, som har holdt vor Sjl i Live og ej lod vor Fod glide ud! Psl 66 10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Slv ; Psl 66 11 i Fngsel bragte du os, lagde Tynge p vore Lnder, Psl 66 12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du frte os ud og bragte os Lindring! Psl 66 13 Med Brndofre vil jeg g ind i dit Hus og indfri dig mine Lft er, Psl 66 14 dem, mine Lber fremfrte, min Mund udtalte i Nden. Psl 66 15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvg sammen med Vdres Offerduft , jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela. Psl 66 16 Kom og hr og lad mig fortlle jer alle, som frygter Gud, hv ad han har gjort for min Sjl! Psl 66 17 Jeg rbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge . Psl 66 18 Havde jeg tnkt p ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hrt; Psl 66 19 visselig, Gud har hrt, han lytted til min bedende Rst. Psl 66 20 Lovet vre Gud, som ikke har afvist min Bn eller taget sin Miskundhed fra mig! Psl 67 1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme. En sang.) Gud vre os ndig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os - Sela Psl 67 2 for at din Vej m kendes p Jorden, din Frelse blandt alle F olk. Psl 67 3 Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig; Psl 67 4 Folkefrd skal gldes og juble, thi med Retfrd dmmer du Folkes lag, leder Folkefrd p Jorden, - Sela. Psl 67 5 Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig! Psl 67 6 Landet har givet sin Grde, Gud, vor Gud, velsigne os, Psl 67 7 Gud velsigne os, s den vide Jord m frygte ham! Psl 68 1 (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Nr Gud s tr op, da splittes hans fjender, hans Avindsmnd flyr for hans syn, Psl 68 2 som Rg henvejres, s henvejres de; som Voks, der smelter fo r Ild, gr gudlse til Grunde for Guds syn. Psl 68 3 Men retfrdige frydes og jubler med Glde og Fryd for Guds sy n. Psl 68 4 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer fre m gennem rknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans syn, Psl 68 5 faderlses Fader, Enkers Vrge, Gud i hans hellige Bolig, Psl 68 6 Gud, som bringer ensomme hjem, frer Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i trre Egne. Psl 68 7 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem rkenen - Sela - da rystede Jorden, Psl 68 8 ja, Himlen dryppede for Guds syn, for Guds syn, Israels Gu ds. Psl 68 9 Regn i Strmme lod du falde, o Gud, din vansmgtende Arvelod styrkede du;

Psl 68 10 din Skare tog Bolig der, for de arme srged du, Gud, i din Godhed, Psl 68 11 Ord lgger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Gldesbud , en talrig Hr: Psl 68 12 "Hrenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte. Psl 68 13 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dkkes af Slv, dens Fjedre af gulgrnt Guld. Psl 68 14 Da den Almgtige splittede Kongerne der, faldt der Sne p Za lmon." Psl 68 15 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg; Psl 68 16 Hvi skver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud nske de til Bolig, hvor HERREN ogs vil bo for evigt? Psl 68 17 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen. Psl 68 18 Du steg op til det hje, du bortfrte Fanger, Gaver tog du b landt Mennesker, ogs iblandt de genstridige, at du mtte bo der, HERRE, o Gud. Psl 68 19 Lovet vre Herren! Fra Dag til Dag brer han vore Byrder; Gu d er vor Frelse. - Sela. Psl 68 20 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Dden. Psl 68 21 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudlses Isse, der vandrer i sine Synder. Psl 68 22 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb, Psl 68 23 at din Fod m vade i Blod, dine Hundes Tunger f del i Fjend erne." Psl 68 24 Se p Guds Hjtidstog, min Guds, min Konges Hjtidstog ind i H elligdommen! Psl 68 25 Sangerne forrest, s de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker: Psl 68 26 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kild e!" Psl 68 27 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zeb ulons Fyrster, Naftalis Fyrster. Psl 68 28 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud! Psl 68 29 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jer usalem. Psl 68 30 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, s d e hylder dig med deres Slvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid! Psl 68 31 De kommer med Olie fra gypten, tiopeme iler til Gud med fu lde Hnder. Psl 68 32 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN; Psl 68 33 hyld ham der farer frem p Himlenes Himle, de gamle! Se, h an lfter sin Rst, en vldig Rst. Psl 68 34 Giv Gud re! Over Israel er hans Hjhed, Hans Vlde i Skyerne, Psl 68 35 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet vre Gud! Psl 69 1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gu d, thi Vandene nr mig til Sjlen, Psl 69 2 jeg er sunket i bundlst Dynd, hvor der intet Fodfste er, k ommet i Vandenes Dyb, og Strmmen gr over mig; Psl 69 3 trt har jeg skreget mig, Struben brnder, mit je er mat af a t bie p min Gud; Psl 69 4 flere end mit Hoveds Hr er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte! Psl 69 5 Gud, du kender min Drskab, min Skyld er ej skjult for dig .

Psl 69 6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier p dig, o Herre, Hrskarers HERRE, lad mig ej bringe Skndsel over dem der sger dig, Israels Gud! Psl 69 7 Thi for din Skyld brer jeg Spot, mit syn dkkes af Skndsel; Psl 69 8 fremmed er jeg for mine Brdre en Udlnding for min Moders Sn ner. Psl 69 9 Thi Nidkrhed for dit Hus har fortret mig, Spotten mod dig er faldet p mig: Psl 69 10 jeg spged min Sjl med Faste, og det blev mig til Spot; Psl 69 11 i Sk har jeg kldt mig, jeg blev dem et Mundheld. Psl 69 12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig. Psl 69 13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Ndens Tid, o Gud, i din s tore Miskundhed svare du mig! Psl 69 14 Frels mig med din trofaste Hjlp fra Dyndet, at jeg ikke s kal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb, Psl 69 15 lad Strmmen ikke g over mig; lad Dybet ikke sluge mig elle r Brnden lukke sig over mig. Psl 69 16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nde, vend dig til mig eft er din store Barmhjertighed; Psl 69 17 dit syn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vde, sky nd dig og svar mig; Psl 69 18 kom til min Sjl og ls den, fri mig for mine Fjenders Skyld ! Psl 69 19 Du ved, hvorledes jeg smdes og brer Skam og Skndsel; du har Rede p alle mine Fjender. Psl 69 20 Spot har ulgeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgves p Medy nk, p Trstere uden at finde; Psl 69 21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Trst med Eddike . Psl 69 22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Flde; Psl 69 23 lad jnene slukkes, s Synet svigter, lad Lnderne altid vakle ! Psl 69 24 Din Vrede udse du over dem din gldende Harme n dem; Psl 69 25 deres Teltlejr blive et de, og ingen bo i deres Telte! Psl 69 26 Thi de forflger den, du slog, og ger Smerten for dem, du sr ed. Psl 69 27 Tilregn dem hver eneste Brde lad dem ikke f Del i din Retfr d; Psl 69 28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de ret frdige! Psl 69 29 Men mig, som er arm og lidende, bjrge din Frelse, o Gud! Psl 69 30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophje ham med Tak; Psl 69 31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klo ve! Psl 69 32 Nr de ydmyge ser det, glder de sig; I, som sger Gud, eders Hjerte oplives! Psl 69 33 Thi HERREN lner de fattige re, han agter ej fangne Venner ringe. Psl 69 34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rre r sig der; Psl 69 35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; Psl 69 36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans N avn, skal bo deri. Psl 70 1 (Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.) Du vrdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjlp! Psl 70 2 Lad dem beskmmes og rme, som vil mig til Livs, og de, der n sker mig ondt, lad dem vige med Skndsel; Psl 70 3 lad dem stivne af Rdsel ved deres Skam, de, som siger: "H

a, ha!" Psl 70 4 Lad alle, som sger dig, frydes og gldes i dig; lad dem, so m elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!" Psl 70 5 Arm og fattig er jeg, il mig til Hjlp, o Gud! Du er min H jlp og min Frelser; tv ej, HERRE! Psl 71 1 HERRE, jeg lider p dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. Psl 71 2 Frels mig og udfri mig i din Retfrdighed, du bjede dit re t il mig; Psl 71 3 red mig og vr mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til m in Frelse; thi du er min Klippe og Borg! Psl 71 4 Min Gud, fri mig ud af gudlses Hnd, af Niddings og Voldsma nds Kler; Psl 71 5 thi du er mit Hb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid; Psl 71 6 fra Moders Skd har jeg stttet mig til dig, min Forsrger var du fra Moders Liv, dig glder altid min Lovsang. Psl 71 7 For mange str jeg som mrket af Gud, men du er min strke Til flugt; Psl 71 8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din re Dagen lang. Psl 71 9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, n u Kraften svinder; Psl 71 10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer p min Sjl, hol der Rd: Psl 71 11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen fre lser!" Psl 71 12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjlp, min Gu d; Psl 71 13 lad dem blive til Skam og Skndsel, dem, der str mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt! Psl 71 14 Men jeg, jeg vil altid hbe, blive ved at istemme din Pris ; Psl 71 15 min Mund skal vidne om din Retfrd, om din Frelse Dagen la ng; thi jeg kender ej Ende derp. Psl 71 16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vlde, lovsynge din Ret frd, kun den alene. Psl 71 17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere h ar jeg forkyndt til nu; Psl 71 18 indtil Alderdommens Tid og de grnende Hr svigte du mig ikk e, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slgter. Psl 71 19 Din Vlde og din Retfrdighed nr til Himlen, o Gud; du, som ve de store Ting, hvo er din Lige, Gud? Psl 71 20 Du, som lod os skue mange fold Trngsel og Nd, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb; Psl 71 21 du vil ge min Storhed og atter trste mig. Psl 71 22 Til Gengld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, mi n Gud, lege p Citer for dig, du Israels Hellige; Psl 71 23 juble skal mine Lber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjl , som du udlste; Psl 71 24 ogs min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfrd, thi Skam og Skndsel fr de, som vil mig ilde. Psl 72 1 (Af Salomo.) Gud, giv Kongen din ret, Kongesnnen din retfr d, Psl 72 2 s han dmmer dit Folk med Retfrdighed og dine arme med Ret! Psl 72 3 Da brer Bjerge og Hje Fred for Folket i Retfrd. Psl 72 4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fa ttige Frelse, og han slr Voldsmanden ned. Psl 72 5 Han skal leve, s lnge Solen lyser og Mnen skinner, fra Slgt til Slgt. Psl 72 6 Han kommer som Regn p slagne Enge, som Regnskyl, der vder Jorden;

Psl 72 7 i hans dage blomstrer Retfrd, og dyb Fred rder, til Mnen fo rgr. Psl 72 8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender; Psl 72 9 hans Avindsmnd bjer kn for ham, og hans Fjender slikker Stve t; Psl 72 10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembrer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat; Psl 72 11 alle Konger skal bje sig for ham, alle Folkene vre hans Tj enere. Psl 72 12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjlp, den arme, der savner en Hjlper, Psl 72 13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjle; Psl 72 14 han skal fri deres Sjle fra Uret og vold, deres Blod er d yrt i hans jne. Psl 72 15 Mtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede fo r ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem. Psl 72 16 Korn skal der vre i Overflod i Landet, p Bjergenes Top; so m Libanon skal dets Afgrde blge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter. Psl 72 17 Velsignet vre hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, m ens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykke lig! Psl 72 18 Lovet vre Gud HERREN, Israels Gud som ene gr Undergerninge r, Psl 72 19 og lovet vre hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen! Psl 72 20 Her ender Davids, Isajs Sns, Bnner. Psl 73 1 (En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet! Psl 73 2 Mine Fdder var nr ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide; Psl 73 3 thi over Drerne grmmed jeg mig, jeg s, at det gik de gudlse vel; Psl 73 4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund; Psl 73 5 de kender ikke til menneskelig Nd, de plages ikke som and re. Psl 73 6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svber sig i. Psl 73 7 Deres Brde udgr af deres Indre, Hjertets Tanker bryder ige nnem. Psl 73 8 I det dybe taler de ondt, i det hje frer de Urettens Tale, Psl 73 9 de lfter Munden mod Himlen, Tungen farer om p Jorden. Psl 73 10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde D rag. Psl 73 11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Hjest e kende dertil?" Psl 73 12 Se, det er de gudlses kr, altid i Tryghed, voksende Velsta nd! Psl 73 13 Forgves holdt jeg mit Hjerte rent og tvtted mine Hnder i Us kyld, Psl 73 14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset p ny hver Morgen! Psl 73 15 Men jeg tnkte: "Taler jeg s, se, da er jeg trols imod dine Snners Slgt." Psl 73 16 S grundede jeg p at forst det, mjsommeligt var det i mine jne , Psl 73 17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, sknned, hvordan deres Endeligt bliver: Psl 73 18 Du stter dem jo p glatte Steder, i Undergang styrter du de m.

Psl 73 19 Hvor brat de dog lgges de, gr under, det ender med Rdsel! Psl 73 20 De er som en Drm, nr man vgner, man vgner og regner sit Syn for intet. Psl 73 21 S lnge mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer, Psl 73 22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvg. Psl 73 23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min hjre; Psl 73 24 du leder mig med dit Rd og tager mig siden bort i Herligh ed. Psl 73 25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrr jeg intet p Jorden! Psl 73 26 Lad kun mit Kd og mit Hjerte vansmgte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt. Psl 73 27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gr under, - du udsletter hver, som er dig utro. Psl 73 28 Men at leve Gud nr er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. Psl 74 1 (En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stdt os bort fo r evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du rgter? Psl 74 2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udls te den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig. Psl 74 3 Lft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i He lligdommen de. Psl 74 4 Dine Fjender brled i dit Samlingshus, satte deres Tegn so m Tegn deri. Psl 74 5 Det s ud, som nr man lfter kser i Skovens Tykning. Psl 74 6 Og alt det udskrne Trvrk der! De hugged det snder med kse og Hammer. Psl 74 7 P din Helligdom satte de Ild, de skndede og nedrev dit Nav ns Bolig. Psl 74 8 De tnkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brndte alle Guds Samlingshuse i Landet. Psl 74 9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor lnge, ved ingen af os. Psl 74 10 Hvor lnge, o Gud, skal vor Modstander smde, Fjenden blive ved at hne dit Navn? Psl 74 11 Hvorfor holder du din Hnd tilbage og skjuler din hjre i Ka ppens Fold? Psl 74 12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udfrte Frelsens Vrk i Landet. Psl 74 13 Du klvede Havet med Vlde, knuste p Vandet Dragernes Hoved; Psl 74 14 du sndrede Hovederne p Livjatan og gav dem som de til rkenen s Dyr; Psl 74 15 Kilde og Bk lod du vlde frem, du udtrred stedseflydende Strm me; Psl 74 16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol , Psl 74 17 du fastsatte alle Grnser p Jord, du frembragte Sommer og V inter. Psl 74 18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hnet, et Folk af Drer ha r spottet dit Navn! Psl 74 19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjl, glem ikke for evig t dine armes Liv; Psl 74 20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mrke Steder med Voldsfrds Boliger. Psl 74 21 Lad ej den fortrykte g bort med Skam, lad de arme og fatt ige prise dit Navn! Psl 74 22 Gud, gr dig rede, fr din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smde s af brer, Psl 74 23 lad ej dine Avindsmnds Rst unset! Ustandseligt lyder dine F

jenders Larm! Psl 75 1 (Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En sang .) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der pkalder dit Navn, fortller dine Unde re. Psl 75 2 "Selv om jeg udstter Sagen, dmmer jeg dog med Retfrd; Psl 75 3 vakler end Jorden og alle, som bor derp, har jeg dog grun dfstet dens Sttter." - Sela. Psl 75 4 Til Drerne siger jeg: "Vr ej Drer!" og til de gudlse: "Lft ej Hornet, Psl 75 5 lft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Na kke!" Psl 75 6 Thi hverken fra st eller Vest kommer Hjlp, ej heller fra rk eller Bjerge. Psl 75 7 Nej, den, som dmmer, er Gud, han nedbjer en, ophjer en ande n. Psl 75 8 Thi i HERRENs Hnd er et Bger med skummende, krydet Vin. ha n sknker i for een efter een, selv Brmen drikker de ud; alle Jordens gudlse drikker . Psl 75 9 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; Psl 75 10 alle de gudlses Horn stdes af, de retfrdiges Horn skal knej se! Psl 76 1 (Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.) Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, Psl 76 2 i Salem er hans Hytte, hans Bolig er p Zion. Psl 76 3 Der brd han Buens Lyn, skjold og Svrd og Krigsvrn. - Sela. Psl 76 4 Frygtelig var du, herlig p de evige Bjerge. Psl 76 5 De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de strke Kmper. Psl 76 6 Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Svn. Psl 76 7 Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vl de? Psl 76 8 Fra Himlen fldte du Dom. Jorden grued og tav, Psl 76 9 da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg p Jord. Sela. Psl 76 10 Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig. Psl 76 11 Aflg Lfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkrin g ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver. Psl 76 12 Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt. Psl 77 1 (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg rber, hjt til Gud, og han hrer mig, Psl 77 2 jeg sger Herren p Ndens Dag, min Hnd er om Natten utrttet udr akt, min Sjl vil ikke lade sig trste; Psl 77 3 jeg ihukommer Gud og stnner, jeg sukker, min nd vansmgter. - Sela. Psl 77 4 Du holder mine jne vgne, jeg er urolig og mlls. Psl 77 5 Jeg tnker p fordums dage, ihukommer lngst henrundne r; Psl 77 6 jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager mi n nd. Psl 77 7 Vil Herren bortstde for evigt og aldrig mer vise Nde, Psl 77 8 er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid, Psl 77 9 har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? Sela. Psl 77 10 Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Hjestes hjre er ikke som fr. Psl 77 11 Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordum s Undere i Hu. Psl 77 12 Jeg tnker p al din Gerning og grunder over dine Vrker.

Psl 77 13 Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud s stor som Gu d! Psl 77 14 Du er en Gud, som gr Undere, du gjorde din Vlde kendt blan dt Folkene, Psl 77 15 udste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Snner. - Sela . Psl 77 16 Vandene s dig, Gud, Vandene s dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at sklve; Psl 77 17 Skyerne udste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did; Psl 77 18 din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jo rden bved og skjalv; Psl 77 19 din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vand e, dine Fodspor kendtes ikke. Psl 77 20 Du frte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hnd. Psl 78 1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lre, bj eders re til ord fra min Mund; Psl 78 2 jeg vil bne min Mund med Billedtale, fremstte Gder fra ford ums Tid, Psl 78 3 hvad vi har hrt og ved, hvad vore Fdre har sagt os; Psl 78 4 vi dlger det ikke for deres Brn, men melder en kommende Slg t om HERRENs re og Vlde og Underne, som han har gjort. Psl 78 5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov , idet han bd vore Fdre at lade deres Brn det vide, Psl 78 6 at en senere Slgt kunde vide det, og Brn, som fdtes siden, st frem og fortlle deres Brn derom, Psl 78 7 s de slr deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud, Psl 78 8 ej slgter Fdrene p, en vanartet, stridig Slgt, hvis Hjerte i kke var fast, hvis nd var utro mod Gud Psl 78 9 - Efraims Brn var rustede Bueskytter, men svigted p Stride ns Dag Psl 78 10 Gudspagten holdt de ikke, de ngtede at flge hans Lov; Psl 78 11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue. Psl 78 12 Han gjorde Undere for deres Fdre i gypten p Zoans Mark; Psl 78 13 han klvede Havet og frte dem over, lod Vandet st som en Vol d; Psl 78 14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Il dens Skr; Psl 78 15 han klvede Klipper i rkenen, lod dem rigeligt drikke som a f Strmme, Psl 78 16 han lod Bkke rinde af Klippen og Vand strmme ned som Flode r. Psl 78 17 Men de blev ved at synde imod ham og vkke den Hjestes Vred e i rkenen; Psl 78 18 de fristede Gud i Hjertet og krvede Mad til at stille Sul ten, Psl 78 19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dkke Bord i en rken? Psl 78 20 Se, Klippen slog han, s Vand fld frem, og Bkke vlded ud; mon han ogs kan give Brd og skaffe kd til sit Folk?" Psl 78 21 Det hrte HERREN, blev vred, der tndtes en Ild mod Jakob, j a Vrede kom op mod Israel, Psl 78 22 fordi de ikke troede Gud eller stolede p hans Frelse. Psl 78 23 Da bd han Skyerne oventil, lod Himlens Dre bne Psl 78 24 og Manna regne p dem til Fde, han gav dem Himmelkorn; Psl 78 25 Mennesker spiste Englebrd, han sendte dem Mad at mtte sig med. Psl 78 26 Han rejste stenvinden p Himlen, frte Sndenvinden frem ved si n Kraft;

Psl 78 27 Kd lod han regne p dem som Stv og vingede Fugle som Havets Sand, Psl 78 28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Bolige r; Psl 78 29 Og de spiste sig overmtte, hvad de nskede, lod han dem f. Psl 78 30 Men fr deres Attr var stillet, mens Maden var i deres Mund , Psl 78 31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mnd , fldede Israels Ynglinge. Psl 78 32 Og dog blev de ved at synde og troede ej p hans Undere. Psl 78 33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat dere s r. Psl 78 34 Nr han vog dem, sgte de ham, vendte om og spurgte om Gud, Psl 78 35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhjeste de res Genlser. Psl 78 36 De hyklede for ham med Munden, lj for ham med deres Tunge ; Psl 78 37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro. Psl 78 38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lgger ej de, hans Vrede lagde sig Gang p Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem; Psl 78 39 han kom i Hu, de var Kd, et Pust, der svinder og ej vende r tilbage. Psl 78 40 Hvor tit stod de ham ikke imod i rkenen og voldte ham Sor g i det de Land! Psl 78 41 De fristede alter Gud, de krnkede Israels Hellige; Psl 78 42 hans Hnd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjen den, Psl 78 43 da han gjorde sine Tegn i gypten, sine Undere p Zoans Mark , Psl 78 44 forvandlede deres Floder til Blod, s de ej kunde drikke a f Strmmene, Psl 78 45 sendte Myg imod dem, som d dem, og Frer, som lagde dem de, Psl 78 46 gav deren, hvad de avlede, Grshoppen al deres Hst, Psl 78 47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbrtrer med Fro st, Psl 78 48 prisgav Kvget for Hagl og deres Hjorde for Lyn. Psl 78 49 Han sendte sin Vredesgld mod dem, Harme, Vrede og Trngsel, en Sendefrd af Ulykkesengle; Psl 78 50 frit Lb gav han sin Vrede, sknede dem ikke for Dden, gav de res Liv til Pris for Pest; Psl 78 51 alt frstefdt i gypten slog han, Mandskraftens Frstegrde i Kam iternes Telte, Psl 78 52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvg i r kenen, Psl 78 53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender; Psl 78 54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans hjre vandt, Psl 78 55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte. Psl 78 56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhjeste og overhol dt ikke hans Vidnesbyrd; Psl 78 57 de faldt fra, var trolse som deres Fdre, svigtede som en s lappet Bue, Psl 78 58 de krnkede ham med deres Offerhje, ggede ham med deres Gude billeder. Psl 78 59 Det hrte Gud og blev vred flte hjlig Lede ved Israel; Psl 78 60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede bla ndt Mennesker;

Psl 78 61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjend ehnd, Psl 78 62 prisgav sit Folk for Svrdet, blev vred p sin Arvelod; Psl 78 63 Ild fortrede dets unge Mnd, dets Jomfruer fik ej Bryllupss ange, Psl 78 64 dets Prster faldt for Svrdet, dets Enker holdt ikke Klagef est. Psl 78 65 Da vgnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er dvet af Vin; Psl 78 66 han slog sine Fjender p Ryggen, gjorde dem evigt til Skam me. Psl 78 67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgt e han ikke; Psl 78 68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker; Psl 78 69 han byggede sit Tempel himmelhjt, grundfstede det evigt so m Jorden. Psl 78 70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Frenes Fol de, Psl 78 71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans F olk, Israel, hans Arvelod; Psl 78 72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyn dig Hnd. Psl 79 1 (En Salme af Asaf.) Hedninger er trngt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob; Psl 79 2 de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til de, Jord ens vilde Dyr dine frommes Kd; Psl 79 3 deres Blod har de udst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem; Psl 79 4 vore Naboer er vi til Hn, vore Grander til Spot og Spe. Psl 79 5 Hvor lnge vredes du, HERRE - for evigt? hvor lnge skal din Nidkrhed lue som Ild? Psl 79 6 Uds din Vrede p Folk, der ikke kender dig, p Riger, som ikk e pkalder dit Navn; Psl 79 7 thi de har opdt Jakob og lagt hans Bolig de. Psl 79 8 Tilregn os ikke Fdrenes Brde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Mde, thi vi er sre ringe, Psl 79 9 Hjlp os, vor Frelses Gud, for dit Navns res Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld! Psl 79 10 Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad di ne Tjeneres udgydt Blod blive hvnet p Hedningerne for vore jne! Psl 79 11 Lad de fangnes Suk n hen for dit syn, udls Ddens Brn efter di n Arms Vlde, Psl 79 12 lad syvfold Gengld ramme vore Naboer for Hnen, de viser di g, Herre! Psl 79 13 Men vi dit Folk og den Hjord, du rgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slgt til Slgt! Psl 80 1 (Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme .) Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, trd frem i Glans, du, som troner p Keruber, Psl 80 2 for Efraims, Benjamins og Manasses jne; opbyd atter din Vl de og kom til vor Frelse! Psl 80 3 Hrskarers Gud, bring os atter p Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi m frelses! Psl 80 4 HERRE, Hrskarers Gud, hvor lnge vredes du trods din Tjener s Bn? Psl 80 5 Du har givet os Trebrd at spise, Trer at drikke i bredfuldt Ml. Psl 80 6 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fje nder hner os. Psl 80 7 Hrskarers Gud, bring os atter p Fode, lad dit Ansigt lyse,

at vi m frelses! Psl 80 8 Du rykked en Vinstok op i gypten, drev Folkeslag bort og plantede den; Psl 80 9 du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte L andet; Psl 80 10 Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ran ker; Psl 80 11 den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden . Psl 80 12 Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, s alle vejfarende pluk ker deraf? Psl 80 13 Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene p Marken der den op! Psl 80 14 Hrskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Dr ag Omsorg for denne Vinstok, Psl 80 15 for Skuddet, din hjre planted! Psl 80 16 Lad dem, der sved den og huggede den snder, g til for dit s yns Trussel! Psl 80 17 Lad din Hnd vre over din hjres Mand, det Menneskebarn, du o pfostrede dig! Psl 80 18 Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, s pkalder vi dit Navn! Psl 80 19 HERRE, Hrskarers Gud, bring os atter p Fode, lad dit Ansig t lyse, at vi m frelses! Psl 81 1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gu d, vor Styrke, rb af fryd for Jakobs Gud, Psl 81 2 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Har pen; Psl 81 3 std i Hornet p Nymnedagen, ved Fuldmneskin p vor Hjtidsdag! Psl 81 4 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud; Psl 81 5 han gjorde det til en Vedtgt i Josef, da han drog ud fra g ypten, hvor han hrte et Sprog, han ikke kendte. Psl 81 6 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hnder slap fri f or Kurven. Psl 81 7 I Nden rbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tord enens Skjul, jeg prvede dig ved Meribas Vande. - Sela. Psl 81 8 Hr, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hrt e mig! Psl 81 9 En fremmed Gud m ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gu d! Psl 81 10 Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som frte dig op fra gypten; l uk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den! Psl 81 11 Men mit Folk vilde ikke hre min Rst, Israel ld mig ikke. Psl 81 12 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Rd. Psl 81 13 Ak, vilde mit Folk dog hre mig, Israel g mine Veje! Psl 81 14 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hnd mod deres Uvenner! Psl 81 15 Deres Avindsmnd skulde falde og g til Grunde for evigt; Psl 81 16 jeg nrede dig med Hvedens Fedme, mttede dig med Honning fr a Klippen!" Psl 82 1 (En Salme af Asaf.) Gud str frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom Psl 82 2 "Hvor lnge vil I dmme uredeligt og holde med de gudlse? - S ela. Psl 82 3 Skaf de ringe og faderlse Ret, kend de arme og ndstedte fr i; Psl 82 4 red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudlses Hnd! Psl 82 5 Dog, de kender intet, sanser intet, i Mrke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler. Psl 82 6 Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Hjestes Snner;

Psl 82 7 dog skal I d som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!" Psl 82 8 Rejs dig, o Gud, dm Jorden, thi alle Folkene fr du til Arv ! Psl 83 1 (En Sang. En Salme af Asaf.) Und dig, o Gud, ikke Ro, vr ej tavs, vr ej stille, o Gud! Psl 83 2 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmnd lfter Hovedet, Psl 83 3 oplgger lumske Rd mod dit Folk, holder Rd imod dem, du vrner : Psl 83 4 "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!" Psl 83 5 Ja, de rdslr i Fllig og slutter Pagt imod dig, Psl 83 6 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne, Psl 83 7 Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere; Psl 83 8 ogs Assur har sluttet sig til dem, Lots Snner blev de en A rm. - Sela. Psl 83 9 Gr med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Ki sjons Bk, Psl 83 10 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gdning p Marken! Psl 83 11 Deres Hvdinger g det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna, Psl 83 12 fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje." Psl 83 13 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Lv som Str, der flyv er for Vinden. Psl 83 14 Ligesom Ild fortrer Krat og Luen afsvider Bjerge, Psl 83 15 s forflge du dem med din Storm, forfrde du dem med din Hvir velvind; Psl 83 16 fyld deres syn med Skam, s de sger dit Navn, o HERRE; Psl 83 17 lad dem blues, forfrdes for stedse, beskmmes og g til Grund e Psl 83 18 Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Hjeste o ver al Jorden! Psl 84 1 (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Snner. En Salme .) Hvor elskelig er dine boliger, Hrskares Herre! Psl 84 2 Af Lngsel efter HERRENs Forgrde vansmgtede min Sjl, nu juble r mit Hjerte og Kd for den levende Gud! Psl 84 3 Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor de n har sine Unger - dine Altre, Hrskarers HERRE, min Konge og Gud! Psl 84 4 Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Se la. Psl 84 5 Salig den, hvis Styrke er i dig, nr hans Hu str til Hjtidsr ejser! Psl 84 6 Nr de gr gennem Bakadalen, gr de den til Kildevang, og Tidl igregnen hyller den i Velsignelser. Psl 84 7 Fra Kraft til Kraft gr de frem, de stedes for Gud p Zion. Psl 84 8 Hr min Bn, o HERRE, Hrskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela. Psl 84 9 Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salved es syn! Psl 84 10 Thi bedre een Dag i din Forgrd end tusinde ellers, heller e ligge ved min Guds Hus's Trskel end dvle i Gudlsheds Telte. Psl 84 11 Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nde og re; d em, der vandrer i Uskyld, ngter han intet godt. Psl 84 12 Hrskarers HERRE, salig er den, der stoler p dig! Psl 85 1 (Til Sangmesteren. Af Koras Snner. En Salme.) Du var ndig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skbne, Psl 85 2 tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela. Psl 85 3 Du lod al din Vrede fare, tvang din gldende Harme. Psl 85 4 Vend tilbage, vor Frelses Gud, hr op med din Uvilje mod o s!

Psl 85 5 Vil du vredes p os for evigt, holde fast ved din Harme fr a Slgt til Slgt? Psl 85 6 Vil du ikke sknke os Liv P ny, s dit Folk kan glde sig i dig ! Psl 85 7 Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os ! Psl 85 8 Jeg vil hre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fr ed til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham; Psl 85 9 ja, nr er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart ska l Herlighed bo i vort Land; Psl 85 10 Miskundhed og Sandhed mdes, Retfrd og Fred skal kysse hina nden; Psl 85 11 af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfrd ne d. Psl 85 12 Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrde giver vort Land; Psl 85 13 Retfrd vandrer foran ham og flger ogs hans Fjed. Psl 86 1 (En Bn af David.) Bj dit re, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig! Psl 86 2 Vogt min Sjl, thi jeg rer dig; frels din Tjener, som stole r p dig! Psl 86 3 Vr mig ndig, Herre, du er min Gud; thi jeg rber til dig Dag en igennem. Psl 86 4 Gld din Tjeners Sjl, thi til dig, o Herre, lfter jeg min Sjl ; Psl 86 5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig p Nde mod alle, der pkalder dig. Psl 86 6 Lyt til min Bn, o HERRE, ln re til min tryglende Rst! Psl 86 7 P Ndens Dag pkalder jeg dig, thi du svarer mig. Psl 86 8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger. Psl 86 9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbe de dig, og de skal re dit Navn. Psl 86 10 Thi du er stor og gr vidunderlige Ting, du alene er Gud. Psl 86 11 Lr mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn. Psl 86 12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, ev indelig re dit Navn; Psl 86 13 thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjl har du frelst fra Ddsrigets Dyb. Psl 86 14 Frkke har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmnd, i Flok vil ta ge mit Liv, og dig har de ikke for je. Psl 86 15 Men, Herre, du er en barmhjertig og ndig Gud, langmodig o g rig p Nde og Sandhed. Psl 86 16 Vend dig til mig og vr mig ndig, giv din Tjener din Styrke , frels din Tjenerindes Sn! Psl 86 17 Und mig et Tegn p din Godhed; at mine Fjender med Skamme m se, at du, o HERRE, hjlper og trster mig! Psl 87 1 (Af Koras Snner. En Salme. En Sang.) Sin Stad, grundfstet p hellige Bjerge, har Herren kr, Psl 87 2 Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger. Psl 87 3 Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela. Psl 87 4 Jeg nvner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, F ilisterland, Tyrus og Kusj, en fdtes her, en anden der. Psl 87 5 Men Zion kalder man Moder, der fdtes enhver, den Hjeste ho lder det selv ved Magt. Psl 87 6 HERREN tller efter i Folkeslagenes Liste, en fdtes her, en anden der. - Sela. Psl 87 7 Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i di g!" Psl 88 1 (En Sang. En Salme af Koras Snner. Til Sangmesteren. Al-m

ahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg rber om dagen, om Natten nr mit Skrig til dig; Psl 88 2 lad min Bn komme frem for dit syn, til mit Klagerb lne du re! Psl 88 3 Thi min Sjl er mt af Lidelser, mit Liv er Ddsriget nr, Psl 88 4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med, Psl 88 5 kastet hen imellem de dde, blandt faldne, der hviler i Gr aven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hnd er de revet. Psl 88 6 Du har lagt mig i den underste Grube, p det mrke, det dybe Sted; Psl 88 7 tungt hviler din Vrede p mig, alle dine Brndinger lod du g over mig. - Sela. Psl 88 8 Du har fjernet mine Frnder fra mig, gjort mig vederstygge lig for dem; jeg er fngslet, kan ikke g ud, Psl 88 9 mit je er slvt af Vnde. Hver Dag, HERRE, rber jeg til dig og rkker mine Hnder imod dig. Psl 88 10 Gr du Undere for de dde, str Skyggerne op og takker dig? Sela. Psl 88 11 Tales der om din Nde i Graven, i Afgrunden om din Trofast hed? Psl 88 12 Er dit Under kendt i Mrket, din Retfrd i Glemselens Land? Psl 88 13 Men jeg, o HERRE, jeg rber til dig, om Morgenen kommer mi n Bn dig i Mde. Psl 88 14 Hvorfor forstder du, HERRE, min Sjl og skjuler dit syn for mig? Psl 88 15 Elendig er jeg og Dden nr, dine Rdsler har omgivet mig fra min Ungdom; Psl 88 16 din Vredes Luer gr over mig, dine Rdsler har lagt mig de, Psl 88 17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kr eds om mig; Psl 88 18 Ven og Frnde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge bort e. Psl 89 1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nde vil jeg ev igt synge, fra Slgt til Slgt med min Mund forkynde din Trofasthed. Psl 89 2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nden!" I Himlen har du grundfstet din Trofasthed. Psl 89 3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, mi n Tjener: Psl 89 4 "Jeg lader din Sd best for evigt, jeg bygger din Trone fra Slgt til Slgt!" - Sela. Psl 89 5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de H elliges Forsamling. Psl 89 6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN ibland t Guds Snner? Psl 89 7 En forfrdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham. Psl 89 8 HERRE, Hrskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nde og Tro fasthed omgiver dig. Psl 89 9 Du mestrer Havets Overmod; nr Blgerne bruser, stiller du d em. Psl 89 10 Du knuste Rahab som en fldet Kriger, splitted dine Fjende r med vldig Arm. Psl 89 11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig me d dets Fylde. Psl 89 12 Norden og Snden skabte du, Tabor og Hermon jubler over di t Navn. Psl 89 13 Du har en Arm med Vlde, din Hnd er strk, din hjre lftet. Psl 89 14 Retfrd og Ret er din Trones Grundvold, Nde og Sandhed str f or dit syn. Psl 89 15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERR

E, i dit syns Lys! Psl 89 16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophjes ved din Retfrd ighed. Psl 89 17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du lfter vort Horn ved di n Yndest; Psl 89 18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hell ige! Psl 89 19 Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg p en Helt, ophjed en Yngling af Folket; Psl 89 20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hel lige Olie; Psl 89 21 thi min Hnd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke. Psl 89 22 Ingen Fjende skal overvlde ham, ingen Nidding trykke ham ned; Psl 89 23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstder dem, der ba der ham; Psl 89 24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed vre, hans Horn skal lfte sig ved mit Navn; Psl 89 25 jeg lgger Havet under hans Hnd og Strmmene under hans hjre; Psl 89 26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Kl ippe. Psl 89 27 Jeg gr ham til frstefdt, den strste blandt Jordens Konger; Psl 89 28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt s kal holdes ham troligt; Psl 89 29 jeg lader hans t best for evigt, hans Trone, s lnge Himlen e r til. Psl 89 30 Hvis hans Snner svigter min Lov og ikke flger mine Lovbud, Psl 89 31 hvis de bryder min Vedtgt og ikke holder mit Bud, Psl 89 32 da hjemsger jeg deres Synd med Ris, deres Brde med hrde Sla g; Psl 89 33 men min Nde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigte r jeg ikke; Psl 89 34 jeg bryder ikke min Pagt og ndrer ej mine Lbers Udsagn. Psl 89 35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David svi ger jeg ikke: Psl 89 36 Hans t skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen , Psl 89 37 st fast som Mnen for evigt, og Vidnet p Himlen er sanddru, - Sela. Psl 89 38 Men du har forstdt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham; Psl 89 39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanret hans Krone og trdt den i Stvet; Psl 89 40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fstninger; Psl 89 41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til S pot. Psl 89 42 Du har lftet hans Uvenners hjre og gldet alle hans Fjender; Psl 89 43 hans Svrd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen; Psl 89 44 du vristed ham Staven af Hnde og styrted hans Trone til J orden, Psl 89 45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - S ela. Psl 89 46 Hvor lnge vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor lnge s kal din Vrede lue som Ild? Psl 89 47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du sk abte hvert Menneskebarn! Psl 89 48 Hvo bliver i Live og skuer ej Dd, hvo frelser sin sjl fra

Ddsrigets Hnd? - Sela. Psl 89 49 Hvor er din fordums Nde, Herre, som du i Trofasthed tilsv or David? Psl 89 50 Kom, Herre, din Tjeners Skndsel i Hu, at jeg brer Folkenes Spot i min Favn, Psl 89 51 hvorledes dine Fjender hner, HERRE, hvorledes de hner din Salvedes Fodspor. Psl 89 52 Lovet vre HERREN i Evighed, Amen, Amen! Psl 90 1 (En Bn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig s lgt efter slgt. Psl 90 2 Frend Bjergene fdtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evi ghed til Evighed er du, o Gud! Psl 90 3 Mennesket gr du til Stv igen, du siger: "Vend tilbage, I M enneskebrn!" Psl 90 4 Thi tusind r er i dine jne som Dagen i Gr, der svandt, som en Nattevagt. Psl 90 5 Du skyller dem bort, de bliver som en Svn. Ved Morgen er de som Grsset, der gror; Psl 90 6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det visse nt og trt. Psl 90 7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfrd es vi. Psl 90 8 Vor Skyld har du stillet dig for je, vor skjulte Brst for dit syns Lys. Psl 90 9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore r svinder hen som et Suk. Psl 90 10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve r, og kommer det hjt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Mje og Slid, thi hastigt gr det, vi flyver af Sted. Psl 90 11 Hvem fatter din Vredes Vlde, din Harme i Frygt for dig! Psl 90 12 At tlle vore Dage lre du os, s vi kan f Visdom i Hjertet! Psl 90 13 Vend tilbage, HERRE! Hvor lnge! Hav Medynk med dine Tjene re; Psl 90 14 mt os rle med din Miskundhed, s vi kan fryde og glde os alle vore Dage. Psl 90 15 Gld os det Dagetal, du ydmygede os, det reml, da vi led ond t! Psl 90 16 Lad dit Vrk benbares for dine Tjenere og din Herlighed ove r deres Brn! Psl 90 17 HERREN vor Guds Livsalighed vre over os! Og frem vore Hnde rs Vrk for os, ja frem vore Hnders Vrk! Psl 91 1 Den der sidder i den Hjestes Skjul og dvler i den Almgtiges Skygge, Psl 91 2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, p hvem jeg stoler. Psl 91 3 Thi han frier dig fra Fuglefngerens Snare, fra delggende Pe st; Psl 91 4 han dkker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder d u Ly, hans Trofasthed er Skjold og Vrge. Psl 91 5 Du frygter ej Nattens Rdsler, ej Pilen der flyver om Dage n Psl 91 6 ej Pesten, der sniger i Mrke, ej Middagens hrgende Sot. Psl 91 7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din hjre Hnd, til dig nr det ikke hen; Psl 91 8 du ser det kun med dit je, er kun Tilskuer ved de gudlses Straf; Psl 91 9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Hjeste tog du til Bo lig. Psl 91 10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nr; Psl 91 11 thi han byder sine Engle at vogte dig p alle dine Veje;

Psl 91 12 de skal bre dig p deres Hnder, at du ikke skal stde din Fod p nogen Sten; Psl 91 13 du skal trde p Slanger og gler, trampe p Lver og Drager. Psl 91 14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjrger ham, thi han kender mit Navn; Psl 91 15 kalder han p mig, svarer jeg ham, i Trngsel er jeg hos ham , jeg frier ham og giver ham re: Psl 91 16 med et langt Liv mtter jeg ham og lader ham skue min Frel se!" Psl 92 1 (En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at tak ke HERREN, lovsynge dit navn, du hjeste, Psl 92 2 ved Gry forkynde din Nde, om Natten din Trofasthed Psl 92 3 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg p Citer! Psl 92 4 Thi ved dit Vrk har du gldet mig, HERRE, jeg jubler over d ine Hnders Gerning. Psl 92 5 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker sre dybe ! Psl 92 6 Tben fatter det ikke, Dren sknner ej sligt. Psl 92 7 Spirer de gudlse end som Grsset, blomstrer end alle Uddsmnd, er det kun for at lgges de for stedse, Psl 92 8 men du er ophjet for evigt, HERRE. Psl 92 9 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gr under, a lle Uddsmnd spredes! Psl 92 10 Du har lftet mit Horn som Vildoksens, kvget mig med den fr iskeste Olie; Psl 92 11 det fryder mit je at se mine Fjender, mit re at hre mine Av indsmnd. Psl 92 12 De retfrdige grnnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder; Psl 92 13 plantet i HERRENs Hus grnnes de i vor Guds Forgrde; Psl 92 14 selv grnende brer de Frugt, er friske og fulde af Saft Psl 92 15 for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes. Psl 93 1 HERREN har vist, han er Konge, har ifrt sig Hjhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfsted Jorden, den rokkes ikke. Psl 93 2 Din Trone str fast fra fordum, fra Evighed er du! Psl 93 3 Strmme lod runge, HERRE, Strmme lod runge deres Drn, Strmme lod runge deres Brag. Psl 93 4 Fremfor vldige Vandes Drn, fremfor Havets Brndinger er HERR EN herlig i det hje! Psl 93 5 Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide p, Hellighed tilkommer d it Hus, HERRE, s lnge Dagene varer! Psl 94 1 HERRE du hvnens Gud, du Hvnens Gud, trd frem i Glans; Psl 94 2 st op, du Jordens Dommer, v Gengld mod de hovmodige! Psl 94 3 Hvor lnge skal gudlse, HERRE, hvor lnge skal gudlse juble? Psl 94 4 De frer tjlesls Tale, hver Uddsmand ter sig som Herre; Psl 94 5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arve lod; Psl 94 6 de myrder Enke og fremmed faderlse slr de ihjel; Psl 94 7 de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mrke!" Psl 94 8 Forst dog, I Tber blandt Folket! Nr bliver I kloge, I Drer? Psl 94 9 Skulde han, som plantede ret, ej hre, han, som dannede jet, ej se? Psl 94 10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lrer Mennes ket indsigt? Psl 94 11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed. Psl 94 12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lo v Psl 94 13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en G rav til den gudlse; Psl 94 14 thi HERREN bortstder ikke sit Folk og svigter ikke sin Ar

velod. Psl 94 15 Den retfrdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hve r oprigtig af Hjertet. Psl 94 16 Hvo str mig bi mod Ugerningsmnd? hvo hjlper mig mod Uddsmnd? Psl 94 17 Var HERREN ikke min Hjlp, snart hviled min Sjl i det still e. Psl 94 18 Nr jeg tnkte: "Nu vakler min Fod", sttted din Nde mig, HERRE ; Psl 94 19 da mit Hjerte var fuldt af ngstede Tanker, husvaled din T rst min Sjl. Psl 94 20 str du i Pagt med Fordrvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn? Psl 94 21 Jager de end den ret,frdiges Liv og dmmer uskyldigt Blod, Psl 94 22 HERREN er dog mit Bjrgested, min Gud er min Tilflugtsklip pe; Psl 94 23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for d eres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud. Psl 95 1 Kom, lad os Juble, for HERREN, rbe af fryd for vor Frelse s Klippe, Psl 95 2 mde med Tak for hans syn, juble i Sang til hans Pris! Psl 95 3 Thi HERREN er en vldig Gud, en Konge stor over alle Guder ; Psl 95 4 i hans Hnd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans; Psl 95 5 Havet er hans, han har skabt det, det trre Land har hans Hnder dannet. Psl 95 6 Kom, lad os bje os, kaste os ned, knle for HERREN, vor Ska ber! Psl 95 7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den H jord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Rst: Psl 95 8 "Forhrder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i rkenen, Psl 95 9 da eders Fdre fristede mig, prved mig, sknt de havde set mi t Vrk. Psl 95 10 Jeg vmmedes fyrretyve r ved denne Slgt, og jeg sagde: Det e r et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. Psl 95 11 S svor jeg da i min Vrede: De skal ikke g ind til min Hvil e! Psl 96 1 Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden, Psl 96 2 syng for HERREN og lov hans Navn, fortl om hans Frelse Da g efter Dag, Psl 96 3 kundgr hans re blandt Folkene, hans Undere blandt alle Fol keslag! Psl 96 4 Thi stor og hjlovet er HERREN, forfrdelig over alle Guder; Psl 96 5 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himle ns Skaber. Psl 96 6 For hans syn er Hjhed og Hder, Lov og Pris i hans Helligdom . Psl 96 7 Giv HERREN, I Folkeslags Slgter, giv HERREN re og Pris, Psl 96 8 giv HERREN hans Navns re, bring Gaver og kom til hans For grde, Psl 96 9 tilbed HERREN i helligt Skrud, bv for hans syn, al Jorden! Psl 96 10 Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, ha n grundfsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfrd dmmer han Folkene." Psl 96 11 Himlen glde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse , Psl 96 12 Marken juble og alt, hvad den brer! Da fryder sig alle Sk ovens Trer Psl 96 13 for HERRENs syn, thi han kommer, han kommer at dmme Jorden ; han dmmer Jorden med Retfrd og Folkene i sin Trofasthed. Psl 97 1 HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad gldes de

mange Strande! Psl 97 2 Skyer og Mulm er om ham, Retfrd og Ret er hans Trones Sttt e; Psl 97 3 Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. Psl 97 4 Hans Lyn lyste op p Jorderig, Jorden s det og skjalv; Psl 97 5 Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens H erre; Psl 97 6 Himlen forkyndte hans Retfrd, alle Folkeslag skued hans H erlighed. Psl 97 7 Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bjed sig for ham. Psl 97 8 Zion hrte det og gldede sig, og Judas Dtre jublede over din e Domme, HERRE! Psl 97 9 Thi du, o HERRE, er den Hjeste over al Jorden, hjt ophjet o ver alle Guder! Psl 97 10 I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine fro mmes Sjle og frier dem af de gudlses Hnd; Psl 97 11 over de retfrdige oprinder Lys og Glde over de oprigtige a f Hjertet. Psl 97 12 I retfrdige, gld jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn! Psl 98 1 (En Salme.) Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting h ar han gjort; Sejren vandt ham hans hjre, hans hellige Arm. Psl 98 2 Sin Frelse har HERREN gjort kendt, benbaret sin Retfrd for Folkenes jne; Psl 98 3 han kom sin Nde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israel s Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse. Psl 98 4 Rb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovs ang; Psl 98 5 lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer, Psl 98 6 rb af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets K lang! Psl 98 7 Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der, Psl 98 8 Strmmene klappe i Hnder, Bjergene juble til Hobe Psl 98 9 for HERRENs syn, thi han kommer, han kommer at dmme Jorden ; han dmmer Jorden med Retfrd og Folkeslag med Ret! Psl 99 1 HERREN har vist, han er Konge, Folkene bver, han troner p Keruber, Jorden sklver! Psl 99 2 Stor er HERREN p Zion, ophjet over alle Folkeslag; Psl 99 3 de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er h an! Psl 99 4 Du er en Konge, der elsker Retfrd, Retten har du grundfste t, i Jakob, ved du Ret og Retfrd. Psl 99 5 Ophj HERREN vor Gud, bj eder for hans Fdders Skammel; helli g er han! Psl 99 6 Moses og Aron er blandt hans Prster og Samuel blandt dem, der pkalder hans Navn; de rber til HERREN, han svarer; Psl 99 7 i Skysttten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; Psl 99 8 HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som til gav og frikendte dem, for hvad de gjorde. Psl 99 9 Ophj HERREN vor Gud, bj eder for hans hellige Bjerg, thi h ellig er HERREN vor Gud! Psl 100 1 (En Salme. Til Takofferet.) Rb af Fryd for HERREN, al jor den, Psl 100 2 tjener HERREN med Glde, kom for hans syn med Jubel! Psl 100 3 Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter. Psl 100 4 G ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgrde, tak ham og lov hans Navn!

Psl 100 5 Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slgt til Slgt hans Trofasthed! Psl 101 1 (Af David. En Salme.) Om Nde og Ret vil jeg synge, dig vi l jeg lovsynge, Herre. Psl 101 2 Jeg vil agte p uskyldiges Vej, nr den viser sig for mig, v andre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vgge, Psl 101 3 p Niddingsdd lader jeg aldrig mit je hvile. Jeg hader den, der gr ondt, han er ej i mit Flge; Psl 101 4 det falske Hjerte m holde sig fra mig, den onde kender je g ikke; Psl 101 5 den, der svrter sin Nste, udrydder jeg; den opblste og den hovmodige tler jeg ikke. Psl 101 6 Til Landets trofaste sger mit je, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal vre min Tjener; Psl 101 7 ingen, der ver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Lgn, best for mit je. Psl 101 8 Alle Landets gudlse gr jeg til intet hver Morgen for at ud rydde alle Uddsmnd af HERRENs By. Psl 102 1 (Bn af en elendig, nr hans Kraft svigter, og han udser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bn, lad mit rb komme til dig, Psl 102 2 skjul dog ikke dit syn for mig; den Dag jeg stedes i Nd, bj da dit re til mig; nr jeg kalder, s skynd dig og svar mig! Psl 102 3 Thi mine Dage svinder som Rg, mine Ledemod brnder som Ild; Psl 102 4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Grs, thi jeg glemmer at spise mit Brd. Psl 102 5 Under min Stnnen klber mine Ben til Huden; Psl 102 6 jeg ligner rkenens Pelikan, er blevet som Uglen p de Steder ; Psl 102 7 om Natten ligger jeg vgen og jamrer s ensom som Fugl p Tage t; Psl 102 8 mine Fjender hner mig hele Dagen; de der spotter mig, svrg er ved mig. Psl 102 9 Thi Stv er mit daglige Brd, jeg blander min Drik med Trer Psl 102 10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slngte mig b ort; Psl 102 11 mine Dage hlder som Skyggen, som Grsset visner jeg hen. Psl 102 12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slgt til Slgt; Psl 102 13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, nr Ndens Tid, nr Timen er inde; Psl 102 14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Gru shobe. Psl 102 15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger; Psl 102 16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herligh ed; Psl 102 17 han vender sig til de hjlpelses Bn, lader ej deres Bn unset. Psl 102 18 For Efterslgten skal det optegnes, af Folk, der skal fdes, skal prise HERREN; Psl 102 19 thi han ser ned fra sin hellige Hjsal, HERREN skuer ned f ra Himmel til Jord Psl 102 20 for at hre de fangnes Stnnen og give de ddsdmte Frihed, Psl 102 21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jeru salem, Psl 102 22 nr Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN . Psl 102 23 Han lammed min Kraft p Vejen, forkorted mit Liv. Psl 102 24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hlvt! Din e r er fra Slgt til Slgt. Psl 102 25 Du grundfsted fordum Jorden, Himlene er dine Hnders Vrk;

Psl 102 26 de falder, men du bestr, alle slides de op som en Kldning; Psl 102 27 som Klder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme , og dine r fr aldrig Ende! Psl 102 28 Dine Tjeneres Brn fster Bo, deres Sd skal best for dit syn. Psl 103 1 (Af David.) Min Sjl, lov Herren, og alt i mig love hans h ellige navn! Psl 103 2 Min Sjl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger! Psl 103 3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og lger alle din e Sygdomme, Psl 103 4 han, som udlser dit Liv fra Graven og kroner dig med Misk undhed og Barmhjertighed, Psl 103 5 han, som mtter din Sjl med godt, s du bliver ung igen som rn en! Psl 103 6 HERREN ver Retfrdighed og Ret mod alle fortrykte. Psl 103 7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Brn sine Gerninger; Psl 103 8 barmhjertig og ndig er HERREN, langmodig og rig p Miskundh ed; Psl 103 9 han gr ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt p Vrede; Psl 103 10 han handled ej med os efter vore Synder, gengldte os ikke efter vor Brde. Psl 103 11 Men s hjt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed st or over dem, der frygter ham. Psl 103 12 S langt som sten er fra Vesten, har han fjernet vore Synde r fra os. Psl 103 13 Som en Fader forbarmer sig over sine Brn, forbarmer HERRE N sig over dem, der frygter ham. Psl 103 14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Stv; Psl 103 15 som Grs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blo mster; Psl 103 16 nr et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted fr ha m aldrig at se igen. Psl 103 17 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfrd til Brnenes Brn Psl 103 18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, s de gr derefter. Psl 103 19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedmm e underlagt. Psl 103 20 Lov HERREN, I hans Engle, I vldige i Kraft, som gr, hvad h an byder, s snart I hrer hans Rst. Psl 103 21 Lov HERREN, alle hans Hrskarer, hans Tjenere, som fuldbyr der hans Vilje. Psl 103 22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, p hvert eneste Sted i h ans Rige! Min Sjl, lov HERREN! Psl 104 1 Min sjl, lov Herren! Herren min Gud, du er sre stor! Du er kldt i Hjhed og Herlighed, Psl 104 2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spnder du ud som et Tel t; Psl 104 3 du hvlver din Hjsal i Vandene, gr Skyerne til din Vogn, far er frem p Vindens Vinger; Psl 104 4 Vindene gr du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere! Psl 104 5 Du fsted Jorden p dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den; Psl 104 6 Verdensdybet hylled den til som en Kldning, Vandene stod over Bjerge. Psl 104 7 For din Trusel flyede de, skrmtes bort ved din Tordenrst, Psl 104 8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde be redt dem; Psl 104 9 du satte en Grnse, de ej kommer over, s de ikke igen skal tilhylle Jorden. Psl 104 10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge fld de;

Psl 104 11 de lsker al Markens Vildt, Vildsler slukker deres Trst; Psl 104 12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder dere s Kvidder. Psl 104 13 Fra din Hjsal vander du Bjergene, Jorden mttes fra dine Sk yer; Psl 104 14 du lader Grs gro frem til Kvget og Urter til Menneskets Tj eneste, s du frembringer Brd af Jorden Psl 104 15 og Vin, der glder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet gl inse af Olie, og Brdet skal styrke Menneskets Hjerte. Psl 104 16 HERRENs Trer bliver mtte, Libanons Cedre, som han har plan tet, Psl 104 17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken si n Bolig. Psl 104 18 Hjfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grvlingens Tilflugt . Psl 104 19 Du skabte Mnen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedg angs Tid; Psl 104 20 du sender Mrke, Natten kommer, da rrer sig alle Skovens Dy r; Psl 104 21 de unge Lver brler efter Rov, de krver deres Fde af Gud. Psl 104 22 De sniger sig bort, nr Sol str op, og lgger sig i deres Hul er; Psl 104 23 Mennesket gr til sit Dagvrk, ud til sin Gerning, til Kvld f alder p. Psl 104 24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt! Psl 104 25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, bde sm og store; Psl 104 26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri. Psl 104 27 De bier alle p dig, at du skal give dem Fde i Tide; Psl 104 28 du giver dem den, og de sanker, du bner din Hnd, og de mtte s med godt. Psl 104 29 Du skjuler dit syn, og de forfrdes; du tager deres nd, og d e dr og vender tilbage til Stvet; Psl 104 30 du sender din nd, og de skabes, Jordens syn fornyer du. Psl 104 31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glde sig ved sin e Vrker! Psl 104 32 Et Blik fra ham, og Jorden sklver, et Std fra ham, og Bjer gene ryger Psl 104 33 Jeg vil synge for HERREN, s lnge jeg lever, lovsynge min G ud, den Tid jeg er til. Psl 104 34 Min Sang vre ham til Behag, jeg har min Glde i HERREN. Psl 104 35 Mtte Syndere svinde fra Jorden og gudlse ikke mer vre til! Min Sjl, lov HERREN! Halleluja! Psl 105 1 Pris Herren, pkald hans navn, gr hans Gerninger kendte bla ndt Folkeslag! Psl 105 2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere; Psl 105 3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glde sig, I, s om sger HERREN; Psl 105 4 sprg efter HERREN og hans magt, sg bestandig hans syn; Psl 105 5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme, Psl 105 6 I, hans Tjener Abrahams Sd, hans udvalgte, Jakobs Snner! Psl 105 7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme nr ud over Jorden; Psl 105 8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slgter sit Til sagn, Psl 105 9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak; Psl 105 10 han holdt den i Hvd som Ret for Jakob, en evig Pagt for I srael, Psl 105 11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders A

rvelod." Psl 105 12 Psl 105 13 Psl 105 14 Skyld Konger Psl 105 15 Psl 105 16 v brd han; Psl 105 17 Psl 105 18 Psl 105 19 rven igennem. Psl 105 20 Psl 105 21 sit Gods; Psl 105 22 e til Rette. Psl 105 23 Land. Psl 105 24 jender; Psl 105 25 imod sine Tjenere. Psl 105 26 and; Psl 105 27 ; Psl 105 28 ; Psl 105 29 ; Psl 105 30 Psl 105 31 Psl 105 32 Psl 105 33 Land; Psl 105 34 Psl 105 35 Psl 105 36 ; Psl 105 37 nubled Psl 105 38 Rdsel for dem. Psl 105 39 Psl 105 40 ; Psl 105 41 i rkenen. Psl 105 42 ; Psl 105 43 Jubel; Psl 105 44 . Psl 105 45 Halleluja! Psl 106 1 ed varer evindelig! Psl 106 2

Da de kun var en liden Hob, kun f og fremmede der, og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres "Rr ikke mine Salvede, gr ikke mine Profeter ondt!" Hungersnd kaldte han frem over Landet, hver Brdets Stttesta han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Trl; de tvang hans Fdder med Lnker, han kom i Lnker af Jern, indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han P P Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham ls: han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt han styred hans verster efter sin Vilje og viste hans ldst Og Israel kom til gypten, Jakob boede som Gst i Kamiternes Han lod sit Folk blive sre frugtbart og strkere end dets F han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Trskhed Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte M han gjorde sine Tegn i gypten og Undere i Kamiternes Land han sendte Mrke, s blev det mrkt, men de nsede ikke hans Ord han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel af Frer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de; han talede, s kom der Bremser og Myg i alt deres Land; han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet; han slog bde Vinstok og Figen og splintrede Trerne i deres han talede, s kom der Grshopper, Springere uden Tal, de d alt Grs i Landet, de d deres Jords Afgrde; alt frstefdt i Landet slog han, Frstegrden af al deres Kraft han frte dem ud med Slv og Guld, ikke een i hans Stammer s gypterne glded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; de krvede, han bragte Vagtler, med Himmelbrd mttede han dem han bnede Klippen, og Vand strmmede ud, det lb som en Flod Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundh Hvo kan opregne Herrens vldige gerninger, finde ord til a

t kundgre al hans pris? Psl 106 3 Salige de, der holder p ret, som altid ver retfrdighed! Psl 106 4 Husk os, Herre, nr dit folk finder nde, lad os f godt af di n frelse, Psl 106 5 at vi m se dine udvalgtes lykke, glde os ved dit folks glde og med din arvelod prise vor lykke! Psl 106 6 Vi syndede som vore Fdre, handlede ilde og gudlst. Psl 106 7 Vore Fdre i gypten nsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Hjeste imod ved det rde Hav. Psl 106 8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gre sin Vl de kendt; Psl 106 9 han trued det rde Hav, og det trrede ud, han frte dem genne m Dybet som gennem en rk; Psl 106 10 han fried dem af deres Avindsmnds Hnd og udlste dem fra Fje ndens Hnd; Psl 106 11 Vandet skjulte dem, som trngte dem, ikke een blev tilbage af dem; Psl 106 12 da troede de p hans Ord og kvad en Sang til hans Pris. Psl 106 13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej p hans Rd; Psl 106 14 de grebes af Attr i rkenen, i demarken fristed de Gud; Psl 106 15 s gav han dem det, de krved og sendte dem Lede i Sjlen. Psl 106 16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs helli ge; Psl 106 17 Jorden bned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Fl ok; Psl 106 18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brndte de gudlse op. Psl 106 19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det stbte Billed; Psl 106 20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse , hvis Fde er Grs; Psl 106 21 de glemte Gud, deres Frelser, som vede store Ting i gypten , Psl 106 22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det rde Hav . Psl 106 23 Da tnkte han p at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Ma nd, stilled sig i Gabet for hans syn for at hindre, at hans Vrede lagde de. Psl 106 24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord, Psl 106 25 men knurrede i deres Telte og hrte ikke p HERREN; Psl 106 26 da lfted han Hnden og svor at lade dem falde i rkenen, Psl 106 27 splitte deres Sd blandt Folkene, sprede dem rundt i Lande ne. Psl 106 28 De holdt til med Ba'al-Peor og d af de ddes Ofre; Psl 106 29 de krnked ham med deres Gerninger, og Plage brd ls iblandt dem. Psl 106 30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse, Psl 106 31 og det regnedes ham til Retfrdighed fra Slgt til Slgt, evin delig. Psl 106 32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde; Psl 106 33 thi de stod hans nd imod, og han talte uoverlagte Ord. Psl 106 34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de sku lde, Psl 106 35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter; Psl 106 36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snar e; Psl 106 37 til Dmonerne ofrede de, og det bde Snner og Dtre; Psl 106 38 de udgd uskyldigt Blod, deres Snners og Dtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod; Psl 106 39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrtt

er. Psl 106 40 Da blev HERREN vred p sit Folk og vmmedes ved sin Arv; Psl 106 41 han gav dem i Folkenes Hnd, deres Avindsmnd blev deres Her rer; Psl 106 42 deres Fjendervoldte dem Trngsel, de kuedes under deres Hnd . Psl 106 43 Han frelste dem Gang p Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brden; Psl 106 44 dog s han til dem i Trngslen, s snart han hrte dem klage; Psl 106 45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskund hed; Psl 106 46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem t il Fange. Psl 106 47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi m love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris. Psl 106 48 Lovet vre HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed ! Og alt Folket svare Amen! Psl 107 1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundh ed varer evindelig! Psl 107 2 S skal HERRENs genlste sige, de, han lste af Fjendens Hnd Psl 107 3 og samlede ind fra Landene, fra st og Vest, fra Nord og f ra Havet. Psl 107 4 I den de rk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By, Psl 107 5 de led bde Sult og Trst, deres Sjl var ved at vansmgte; Psl 107 6 men de rbte til HERREN i Nden, han frelste dem at deres Trn gsler Psl 107 7 og frte dem ad rette Vej, s de kom til beboet By. Psl 107 8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Under vrker mod Menneskens Brn. Psl 107 9 Thi han mttede den vansmgtende Sjl og fyldte den sultne med godt. Psl 107 10 De sad i Mulm og Mrke, bundne i pine og Jern, Psl 107 11 fordi de havde stet Guds Ord imod og ringeagtet den Hjeste s Rd. Psl 107 12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ing en, som hjalp; Psl 107 13 men de rbte til HERREN i Nden, han frelste dem af deres Trn gsler, Psl 107 14 frte dem ud af Mrket og Mulmet og snderrev deres Bnd. Psl 107 15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Under vrker mod Menneskens Brn. Psl 107 16 Thi han sprngte Dre af Kobber og snderslog Sler af Jern. Psl 107 17 De sygnede hen for Synd og led for Brdes Skyld, Psl 107 18 de vmmedes ved al Slags Mad, de kom Ddens Porte nr Psl 107 19 men de rbte til Herren i Nden, han frelste dem af deres Trn gsler, Psl 107 20 sendte sit Ord og lgede dem og frelste deres Liv fra Grav en. Psl 107 21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Under vrker mod Menneskens Brn Psl 107 22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Ger ninger. Psl 107 23 De for ud p Havet i Skibe, drev Handel p vldige Vande, Psl 107 24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Undervrker i Dybet ; Psl 107 25 han bd, og et Stormvejr rejste sig, Blgerne trnedes op; Psl 107 26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt de res Mod; Psl 107 27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom ;

Psl 107 28 men de rbte til HERREN i Nden, han frelste dem af deres Trn gsler, Psl 107 29 skiftede Stormen til Stille, s Havets Blger tav; Psl 107 30 og glade blev de, fordi det stilned; han frte dem til Hav nen, de sgte. Psl 107 31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Under vrker mod Menneskens Brn, Psl 107 32 ophje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de ldstes Kr eds! Psl 107 33 Floder gr han til rken og Kilder til de Land, Psl 107 34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos d em, som - bor der. Psl 107 35 rken gr han til Vanddrag, det trre Land til Kilder; Psl 107 36 der lader han sultne bo, s de grunder en By at bo i, Psl 107 37 tilsr Marker og planter Vin og hster Afgrdens Frugt. Psl 107 38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke s korte p Kvg. Psl 107 39 De bliver f og segner under Modgangs og Kummers Tryk, Psl 107 40 han udser Hn over Fyrster og lader dem rave i vejlst de. Psl 107 41 Men han lfter den fattige op af hans Nd og gr deres Slgter s om Hjorde; Psl 107 42 de oprigtige ser det og gldes, men al Ondskab lukker sin Mund. Psl 107 43 Hvo som er viis, han mrke sig det og lgge sig HERRENs Nde p Sinde! Psl 108 1 (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trstigt, Gud, mit hjerte er trstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vgn op, min re! Psl 108 2 Harpe og Citer, vgn op, jeg vil vkke Morgenrden. Psl 108 3 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefrd; Psl 108 4 thi din Miskundhed nr til Himlen, din Sandhed til Skyerne . Psl 108 5 Lft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed vre over al Jor den! Psl 108 6 Til Frelse for dine elskede hjlp med din hjre, bnhr os! Psl 108 7 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmle Sukkots Dal; Psl 108 8 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Vrn, Juda min Herskerstav, Psl 108 9 Moab min Vaskeskl, p Edom kaster jeg min Sko, over Filiste rland jubler jeg." Psl 108 10 Hvo bringer mig til den befstede By, hvo leder mig hen ti l Edom? Psl 108 11 Har du ikke, Gud, stdt os fra dig? Du ledsager ej vore Hre . Psl 108 12 Giv os dog Hjlp mod Fjenden! Blndvrk er Menneskers Sttte. Psl 108 13 Med Gud skal vi ve vldige Ting, vore Fjender trder han ned! Psl 109 1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vr ej tavs! Psl 109 2 Thi en gudls, svigefuld Mund har de bnet imod mig, taler m ig til med Lgntunge, Psl 109 3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund; Psl 109 4 til Ln for min Krlighed er de mig fjendske, sknt jeg er ide l Bn; Psl 109 5 de gr mig ondt for godt, genglder min Krlighed med Had. Psl 109 6 Straf ham for hans Gudlshed, lad en Anklager st ved hans hj re, Psl 109 7 lad ham g dmt fra Retten, hans Bn blive regnet for Synd; Psl 109 8 hans Livsdage blive kun f, hans Embede tage en anden;

Psl 109 9 hans Brn blive faderlse, hans Hustru vorde Enke; Psl 109 10 hans Brn flakke om og tigge, drives bort fra et de Hjem; Psl 109 11 gerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods; Psl 109 12 ingen vre langmodig imod ham, ingen ynke hans faderlse; Psl 109 13 hans Afkom g til Grunde, hans Navn slettes ud i nste Slgt: Psl 109 14 lad hans Fdres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud, Psl 109 15 altid vre de, HERREN for je; hans Minde vorde udryddet af Jorden, Psl 109 16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forf ulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Dde; Psl 109 17 han elsked Forbandelse, s lad den n ham; Velsignelse ynded e han ikke, den blive ham fjern! Psl 109 18 Han tage Forbandelse p som en Kldning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben; Psl 109 19 den blive en Dragt, han tager p, et Blte, han altid brer! Psl 109 20 Det vre mine Modstanderes Ln fra HERREN, dem, der taler on dt mod min Sjl. Psl 109 21 Men du, o HERRE, min Herre, gr med mig efter din Godhed o g Nde, frels mig for dit Navns Skyld! Psl 109 22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vnder sig i mig; Psl 109 23 som Skyggen, der hlder, svinder jeg bort, som Grshopper ry stes jeg ud; Psl 109 24 af Faste vakler mine Kn, mit Kd skrumper ind uden Salve; Psl 109 25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster p Hovedet, nr de Psl 109 26 Hjlp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed, Psl 109 27 s de sander, det var din Hnd, dig, HERRE, som gjorde det! Psl 109 28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde ti l Skamme, din Tjener glde sig; Psl 109 29 lad mine Fjender kldes i Skndsel, ifres Skam som en Kappe! Psl 109 30 Med min Mund vil jeg hjlig takke HERREN, prise ham midt i Mngden; Psl 109 31 thi han str ved den fattiges hjre at fri ham fra dem, der dmmer hans Sjl. Psl 110 1 (Af David. En Salme.) HERREN sagde til min Herre: "St dig ved min hjre hnd, til jeg lgger dine fjender som en skammel for dine fdder!" Psl 110 2 Fra Zion udrkker HERREN din Vldes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender! Psl 110 3 Dit Folk mder villigt frem p din Vldes Dag; i hellig Prydel se kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrdens Moderskd. Psl 110 4 HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Prst evindelig p Melkizedeks Vis." Psl 110 5 Herren ved din hjre knuser Konger p sin Vredes Dag, Psl 110 6 blandt Folkene holder han Dom, fylder op med dde, knuser Hoveder viden om Lande. Psl 110 7 Han drikker af Bkken ved Vejen, derfor lfter han Hovedet hj t. Psl 111 1 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigt iges kreds og i menighed! Psl 111 2 Store er Herrens gerninger, gennemtnkte til bunds. Psl 111 3 Hans vrk er hjhed og herlighed, hans retfrd bliver til evig tid. Psl 111 4 Han har srget for, at hans undere mindes, ndig og barmhjer tig er Herren. Psl 111 5 Dem, der frygter ham, giver han fde, han kommer for evigt sin pagt i hu. Psl 111 6 Han viste sit folk sine vldige gerninger, da han gav dem folkenes eje. Psl 111 7 Hans hnders vrk er sandhed og ret, man kan lide p alle hans

bud; Psl 111 8 de str i al evighed fast, udfrt i sandhed og retsind. Psl 111 9 Han sendte sit folk udlsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. Psl 111 10 Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som ver den. Evigt varer hans pris! Psl 112 1 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har l yst til hans bud! Psl 112 2 Hans t bliver mgtig p Jord, den oprigtiges Slgt velsignes; Psl 112 3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfrdighed varer evindelig. Psl 112 4 For den oprigtige oprinder Lys i Mrke; han er mild, barmh jertig retfrdig. Psl 112 5 Salig den, der ynkes og lner ud og styrer sine Sager med Ret; Psl 112 6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfrdige ihukommes for evigt; Psl 112 7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trstig t i Tillid, til HERREN; Psl 112 8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; Psl 112 9 til fattige deler han rundhndet ud, hans Retfrdighed varer evindelig; med re lfter hans Horn sig. Psl 112 10 Den gudlse ser det og grmmer sig, skrer Tnder og gr til Grund e; de gudlses Attr bliver til intet. Psl 113 1 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! Psl 113 2 Herrens navn vre lovet fra nu og til evig tid; Psl 113 3 fra sol i opgang til sol i bjrge vre Herrens navn lovprise t! Psl 113 4 Over alle folk er Herren ophjet, hans herlighed hjt over h imlene. Psl 113 5 Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det hje Psl 113 6 og skuer ned i det dybe - i Himlene og p Jorden Psl 113 7 som rejser den ringe af Stvet, lfter den fattige op af Ska rnet Psl 113 8 og stter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, Psl 113 9 han, som lader barnls Hustru sidde som lykkelig Barnemode r! Psl 114 1 Halleluja! Da Israel drog fra gypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk, Psl 114 2 da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige. Psl 114 3 Havet s det og flyede, Jordan trak sig tilbage, Psl 114 4 Bjergene sprang som Vdre, Hjene hopped som Lam. Psl 114 5 Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi gr du tilbag e, Psl 114 6 hvi springer I Bjerge som Vdre, hvi hopper I Hje som Lam? Psl 114 7 Sklv, Jord, for HERRENs syn, for Jakobs Guds syn, Psl 114 8 han, som gr Klipper til Vanddrag, til Kildevld hrden Flint! Psl 115 1 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du re f or din Miskundheds og Trofastheds Skyld! Psl 115 2 Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?" Psl 115 3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gr han! Psl 115 4 Deres Billeder er Slv og Guld, Vrk af Menneskehnder; Psl 115 5 de har Mund, men taler ikke, jne, men ser dog ej; Psl 115 6 de har rer, men hrer ikke, Nse men lugter dog ej; Psl 115 7 de har Hnder, men fler ikke, Fdder, men gr dog ej, deres Str ube frembringer ikke en Lyd. Psl 115 8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stol er p dem! Psl 115 9 Israel stoler p HERREN, han er deres Hjlp og Skjold;

Psl 115 10 Arons Hus stoler p HERREN, han er deres Hjlp og Skjold; Psl 115 11 de, som frygter HERREN, stoler p ham, han er deres Hjlp og Skjold. Psl 115 12 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, Psl 115 13 velsigner dem, der frygter HERREN, og det bde sm og store. Psl 115 14 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Brn; Psl 115 15 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber. Psl 115 16 Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Mennesk ens Brn. Psl 115 17 De dde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse. Psl 115 18 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! Psl 116 1 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hrer min rst, min tr yglende bn, Psl 116 2 ja, han bjed sit re til mig, jeg pkaldte HERRENs Navn. Psl 116 3 Ddens Bnd omspndte mig, Ddsrigets Angster greb mig, i Trngsel og Nd var jeg stedt. Psl 116 4 Jeg pkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjl!" Psl 116 5 Ndig er HERREN og retfrdig, barmhjertig, det er vor Gud; Psl 116 6 HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig. Psl 116 7 Vend tilbage, min Sjl, til din Ro, thi HERREN har gjort v el imod dig! Psl 116 8 Ja, han fried min Sjl fra Dden, mit je fra Grd, min Fod fra Fald. Psl 116 9 Jeg vandrer for HERRENs syn udi de levendes Land; Psl 116 10 jeg troede, derfor talte jeg, sre elendig var jeg, Psl 116 11 sagde s i min Angst: "Alle Mennesker lyver!" Psl 116 12 Hvorledes skal jeg genglde HERREN alle hans Velgerninger mod mig? Psl 116 13 Jeg vil lfte Frelsens Bger og pkalde HERRENs Navn. Psl 116 14 Jeg vil indfri HERREN mine Lfter i Psyn af alt hans Folk. Psl 116 15 Kostbar i HERRENs jne er hans frommes Dd. Psl 116 16 Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjeneri ndes Sn, mine Lnker har du lst. Psl 116 17 Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og pkalde HERRENs Navn ; Psl 116 18 mine Lfter vil jeg indfri HERREN i Psyn af alt hans Folk Psl 116 19 i HERRENs Hus's Forgrde og i din Midte, Jerusalem! Psl 117 1 Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle S tammer, Psl 117 2 thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed v arer evindelig! Psl 118 1 Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundh ed varer evindelig. Psl 118 2 Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!" Psl 118 3 Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!" Psl 118 4 De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!" Psl 118 5 Jeg pkaldte HERREN i Trngslen, HERREN svared og frte mig ud i bent Land. Psl 118 6 HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gre mig? Psl 118 7 HERREN, han er min Hjlper, jeg skal se med Fryd p dem, der hader mig. Psl 118 8 At ty til HERREN er godt fremfor at stole p Mennesker; Psl 118 9 at ty til HERREN er godt fremfor at stole p Fyrster. Psl 118 10 Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERR ENs Navn;

Psl 118 11 de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i H ERRENs Navn; Psl 118 12 de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torn e, jeg slog dem ned i HERRENs Navn. Psl 118 13 Hrdt blev jeg ramt, s jeg faldt, men HERREN hjalp mig. Psl 118 14 Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse . Psl 118 15 Jubel og Sejrsrb lyder i de retfrdiges Telte: "HERRENs hjre ver Vlde, Psl 118 16 HERRENs hjre er lftet, HERRENs hjre ver Vlde!" Psl 118 17 Jeg skal ikke d, men leve og kundgre HERRENs Gerninger. Psl 118 18 HERREN tugted mig hrdt, men gav mig ej hen i Dden. Psl 118 19 Oplad mig Retfrdigheds Porte, ad dem gr jeg ind og lovsyng er HERREN! Psl 118 20 Her er HERRENs Port, ad den gr retfrdige ind. Psl 118 21 Jeg vil takke dig, thi du bnhrte mig, og du blev mig til F relse. Psl 118 22 Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjrneste n. Psl 118 23 Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore jn e. Psl 118 24 Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og gld e os p den! Psl 118 25 Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes! Psl 118 26 Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus! Psl 118 27 HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget me d Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er net! Psl 118 28 Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophje dig! Psl 118 29 Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer ev indelig! Psl 119 1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs L ov. Psl 119 2 Salige de, der agter p hans Vidnesbyrd, sger ham af hele d eres Hjerte. Psl 119 3 de, som ikke gr Uret, men vandrer p hans Veje. Psl 119 4 Du har givet dine Befalinger, for at de nje skal holdes. Psl 119 5 O, mtte jeg vandre med faste Skridt, s jeg holder dine Ved tgter! Psl 119 6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg s hen til alle dine Bud. Psl 119 7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, nr jeg lrer din Ret frds Lovbud. Psl 119 8 Jeg vil holde dine Vedtgter, svigt mig dog ikke helt! Psl 119 9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig ef ter dit Ord. Psl 119 10 Af hele mit Hjerte sger jeg dig, lad mig ikke fare vild f ra dine Bud! Psl 119 11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod d ig. Psl 119 12 Lovet vre du, HERRE, lr mig dine Vedtgter! Psl 119 13 Jeg kundgr med mine Lber alle din Munds Lovbud. Psl 119 14 Jeg glder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al V erdens Rigdom. Psl 119 15 Jeg vil grunde p dine Befalinger og se til dine Stier. Psl 119 16 I dine Vedtgter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Or d. Psl 119 17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. Psl 119 18 Oplad mine jne, at jeg m skue de underfulde Ting i din Lov

. Psl 119 Psl 119 Psl 119 ud. Psl 119 . Psl 119 edtgter. Psl 119 ig Rd. Psl 119 Psl 119 e du mig. Psl 119 e. Psl 119 Psl 119 Psl 119 Psl 119 E! Psl 119 frit. Psl 119 n. Psl 119 it Hjerte. Psl 119 Psl 119 ing. Psl 119 Psl 119 Psl 119 bud er gode. Psl 119 din Retfrd! Psl 119 er dit Ord, Psl 119 dit Ord. Psl 119 p dine Lovbud. Psl 119 Psl 119 g p Sinde. Psl 119 ; Psl 119 Psl 119 r. Psl 119 . Psl 119 Psl 119 Psl 119 . Psl 119 Psl 119 Psl 119 v.

19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55

Fremmed er jeg p Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! Altid hentres min Sjl af Lngsel efter dine Lovbud. Du truer de frkke; forbandede er de, der viger fra dine B Vlt Hn og Ringeagt fra mig, thi jeg agter p dine Vidnesbyrd Om Fyrster oplgger Rd imod mig, grunder din Tjener p dine V Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver m I Stvet ligger min Sjl, hold mig i Live efter dit Ord! Mine Veje lagde jeg frem, og du bnhrte mig, dine Vedtgter lr Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde p dine Under Af Kummer grder. min Sjl, oprejs mig efter dit Ord! Lad Lgnens Vej vre langt fra mig og sknk mig i Nde din Lov! Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrr jeg. Jeg hnger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskmmes, HERR Jeg vil lbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at nde Lr mig, HERRE, dine Vedtgters Vej, s jeg agter derp til Ende Giv mig Klgt, s jeg agter p din Lov og holder den af hele m Fr mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. Bj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vind Vend mine jne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord! Stadfst for din Tjener dit Ord, s jeg lrer at frygte dig. Hold borte fra mig den Skndsel, jeg frygter, thi dine Lov Se, dine Befalinger lnges jeg efter, hold mig i Live ved Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse eft s jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler p Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; jeg vil vandre i bent Land, thi dine Befalinger ligger mi Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg hjlige elsker; jeg vil udrkke Hnderne mod dine Bud og grunde p dine Vedtgte Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig hbe Det er min Trst i Nd, at dit Ord har holdt mig i Live. De frkke hnede mig sre, dog veg jeg ej fra din Lov. Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trst Harme greb mig over de gudlse, dem, der slipper din Lov. Dine vedtgter blev mig til Sange i min Udlndigheds Hus. Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lo

Psl 119 56 Det blev min lykkelige Lod: at agte p dine Befalinger. Psl 119 57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord. Psl 119 58 Jeg bnfaldt dig af hele mit Hjerte, vr mig ndig efter dit O rd! Psl 119 59 Jeg overtnkte mine Veje og styred min Fod tilbage til din e Vidnesbyrd. Psl 119 60 Jeg hasted og tved ikke med at holde dine Bud. Psl 119 61 De gudlses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. Psl 119 62 Jeg, str op ved Midnat og takker dig for dine retfrdige Lo vbud. Psl 119 63 Jeg er Flle med alle, der frygter dig og holder dine Befa linger. Psl 119 64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lr mig dine Vedtg ter! Psl 119 65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord. Psl 119 66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror p dine Bud. Psl 119 67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Or d. Psl 119 68 God er du og gr godt, lr mig dine Vedtgter! Psl 119 69 De frkke tilsler mig med Lgn, men p dine Bud tager jeg hjert eligt Vare. Psl 119 70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. Psl 119 71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, s jeg kunde lre dine Ve dtgter. Psl 119 72 Din Munds Lov er mig mere vrd end Guld og Slv i Dynger. Psl 119 73 Dine Hnder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; s jeg k an lre dine Bud! Psl 119 74 De, der frygter dig, ser mig og gldes, thi jeg bier p dit Ord. Psl 119 75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfrdige, i Trofasthed ha r du ydmyget mig. Psl 119 76 Lad din Miskundhed vre min Trst efter dit Ord til din Tjen er! Psl 119 77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg m leve, thi din Lov er min Lyst. Psl 119 78 Lad de frkke beskmmes, thi de gr mig skammelig Uret, jeg gr under p dine Befalinger. Psl 119 79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der ken der dine Vidnesbyrd. Psl 119 80 Lad mit Hjerte vre fuldkomment i dine Vedtgter, at jeg ikk e skal blive til Skamme. Psl 119 81 Efter din Frelse lnges min Sjl, jeg bier p dit Ord. Psl 119 82 Mine jne lnges efter dit Ord og siger: "Hvornr mon du trster mig?" Psl 119 83 Thi jeg er som en Ldersk i Rg, men dine Vedtgter glemte jeg ikke. Psl 119 84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Nr vil du dmme dem, der forflger mig? Psl 119 85 De frkke grov mig Grave, de, som ej flger din Lov. Psl 119 86 Alle dine Bud er trofaste, med Lgn forflger man mig, o hjlp mig! Psl 119 87 De har nsten tilintetgjort mig p Jorden, men dine Befaling er slipper jeg ikke. Psl 119 88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde d in Munds Vidnesbyrd. Psl 119 89 HERRE, dit Ord er evigt, str fast i Himlen. Psl 119 90 Din Trofasthed varer fra Slgt til Slgt, du grundfsted Jorde n, og den str fast. Psl 119 91 Dine Lovbud str fast, de holder dine Tjenere oppe.

Psl 119 92 Elende. Psl 119 93 m holdt du mig i Live. Psl 119 94 inde. Psl 119 95 ig. Psl 119 96 Psl 119 97 . Psl 119 98 r for stedse mit. Psl 119 99 Vidnesbyrd. Psl 119 100 Psl 119 101 holde dit Ord. Psl 119 102 Psl 119 103 n Mund. Psl 119 104 s Vej. Psl 119 105 Psl 119 106 . Psl 119 107 Psl 119 108 g dine Lovbud! Psl 119 109 Lov. Psl 119 110 r jeg ej vild. Psl 119 111 rtes Glde. Psl 119 112 il Enden. Psl 119 113 Psl 119 114 Psl 119 115 Psl 119 116 i mit Hb! Psl 119 117 dine Vedtgter! Psl 119 118 de higer efter Lgn. Psl 119 119 jeg dine Vidnesbyrd. Psl 119 120 bud. Psl 119 121 trnger mig! Psl 119 122 Psl 119 123 d. Psl 119 124 ter! Psl 119 125 idnesbyrd! Psl 119 126

Havde din Lov ej vret min Lyst, da var jeg omkommet i min Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved de Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig p S De gudlse lurer p at lgge mig de, dine Vidnesbyrd mrker jeg m For alting s jeg en Grnse, men sre vidt rkker dit Bud. Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg p den Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det e Jeg er klogere end alle mine Lrere, thi jeg grunder p dine Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter p dine Bud. Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. Hvor sdt er dit Ord for min Gane, sdere end Honning for mi Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, s jeg hader al Lgnen Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys p min Sti. Jeg svor en Ed og holdt den: at flge dine retfrdige Lovbud Jeg er sre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord! Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lr mi Altid gr jeg med Livet i Hnderne, men jeg glemte ikke din De gudlse lgger Snarer for mig, men fra dine Befalinger fo Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hje Jeg bjed mit Hjerte til at holde dine Vedtgter for evigt t Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov. Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier p dit Ord. Vig fra mig, I, som gr ondt, jeg vil holde min Guds Bud. Stt mig efter dit Ord, at jeg m leve, lad mig ikke beskmmes Hold mig oppe, at jeg m frelses og altid have min Lyst i Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtgter, thi For Slagger regner du alle Jordens gudlse, derfor elsker Af Rdsel for dig gyser mit Kd, og jeg frygter for dine Lov Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der G i Borgen for din Tjener, lad ikke de frkke trnge mig! Mine jne vansmgter efter din Frelse og efter dit Retfrds Or Gr med din Tjener efter din Miskundhed og lr mig dine Vedtg Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg m kende dine V Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krnket din Lov

. Psl 119 127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte. Psl 119 128 Derfor flger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Lgnens Sti. Psl 119 129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjl p dem. Psl 119 130 Tydes dine Ord, s bringer de Lys, de giver enfoldige Inds igt. Psl 119 131 Jeg bned begrligt min Mund, thi min Attr stod til dine Bud. Psl 119 132 Vend dig til mig og vr mig ndig, som Ret er for dem, der e lsker dit Navn! Psl 119 133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret f M agten over mig! Psl 119 134 Udls mig fra Menneskers Vold, at jeg m holde dine Befaling er! Psl 119 135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lr mig dine Vedtgte r! Psl 119 136 Vand i Strmme grder mine jne, fordi man ej holder din Lov. Psl 119 137 Du er retfrdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud. Psl 119 138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfrd og Troskab s sre. Psl 119 139 Min Nidkrhed har fortret mig, thi mine Fjender har glemt d ine Ord. Psl 119 140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det. Psl 119 141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ik ke. Psl 119 142 Din Retfrd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed. Psl 119 143 Trngsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst. Psl 119 144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at je g m leve! Psl 119 145 Jeg rber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter p dine Vedtgter. Psl 119 146 Jeg rber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidn esbyrd! Psl 119 147 rle rber jeg til dig om Hjlp, og bier p dine Ord. Psl 119 148 Fr Nattevagtstimerne vger mine jne for at grunde p dit Ord. Psl 119 149 Hr mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud! Psl 119 150 De, der skndigt forflger mig, er mig nr, men de er langt fr a din Lov. Psl 119 151 Nr er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed. Psl 119 152 For lngst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du ha r grundfstet dem for evigt. Psl 119 153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov. Psl 119 154 Fr min Sag og udls mig, hold mig i Live efter dit Ord! Psl 119 155 Frelsen er langt fra de gudlse, thi dine Vedtgter ligger d em ikke, p Sinde. Psl 119 156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live eft er dine Lovbud! Psl 119 157 Mange forflger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyr d veg jeg ikke. Psl 119 158 Jeg vmmes ved Synet af trolse, der ikke holder dit Ord. Psl 119 159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed! Psl 119 160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfrdige Lovbud varer evigt. Psl 119 161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord. Psl 119 162 Jeg glder mig over dit Ord som en, der har gjort et vldigt Bytte. Psl 119 163 Jeg hader og afskyr Lgn, din Lov har jeg derimod kr. Psl 119 164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfrdige Lovbud

. Psl 119 165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver t il Anstd for dem. Psl 119 166 Jeg hber p din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud. Psl 119 167 Min Sjl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem sre kre. Psl 119 168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje. Psl 119 169 Lad min Klage n frem for dit syn, HERRE, giv mig Indsigt e fter dit Ord! Psl 119 170 Lad min Bn komme frem for dit syn, frels mig efter dit Ord ! Psl 119 171 Mine Lber skal synge din Pris, thi du lrer mig dine Vedtgte r. Psl 119 172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Re tfrd. Psl 119 173 Lad din Hnd vre mig til Hjlp, thi jeg valgte dine Befalinge r. Psl 119 174 Jeg lnges efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst . Psl 119 175 Gid min Sjl m leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovb ud vre min Hjlp! Psl 119 176 Farer jeg vild som det tabte Fr, s opsg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. Psl 120 1 (Sang til Festrejserne.) Jeg rbte til HERREN i Nd, og han svarede mig. Psl 120 2 HERRE, udfri min Sjl fra Lgnelber, fra den falske Tunge! Psl 120 3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge! Psl 120 4 Den strkes Pile er hvsset ved gldende Gyvel. Psl 120 5 Ve mig, at jeg m leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Ke dars Telte! Psl 120 6 Min Sjl har lnge nok boet blandt Folk, som hader Fred. Psl 120 7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig! Psl 121 1 (Sang til Festrejserne.) Jeg lfter mine jne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjlp? Psl 121 2 Fra HERREN kommer min Hjlp, fra Himlens og Jordens Skaber . Psl 121 3 Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevar er dig; Psl 121 4 nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. Psl 121 5 HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din hjre; Psl 121 6 Solen stikker dig ikke om Dagen, og Mnen ikke om Natten; Psl 121 7 HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjl; Psl 121 8 HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid! Psl 122 1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da d e sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!" Psl 122 2 S str vore Fdder da i dine Porte, Jerusalem, Psl 122 3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles; Psl 122 4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtgt fo r Israel om at prise HERRENs Navn. Psl 122 5 Thi der str Dommersder, Sder for Davids Hus. Psl 122 6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! Psl 122 7 Der rde Fred p din Mur, Tryghed i dine Borge! Psl 122 8 For Brdres og Frnders Skyld vil jeg nske dig Fred, Psl 122 9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg sge dit bedste. Psl 123 1 (Sang til Festrejserne.) Jeg lfter mine jne til dig, som t roner i Himlen! Psl 123 2 Som trlles jne flger deres Herres Hnd, som en Trlkvindes jne f ger hendes Frues Hnd, s flger vore jne HERREN vor Gud, til han er os ndig.

Psl 123 3 Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmtte er vi af Spot, Psl 123 4 overmt er vor Sjl af de sorglses Hn, de stoltes Spot! Psl 124 1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej vret m ed os - s siger Israel Psl 124 2 havde Herren ej vret med os, da Mennesker rejste sig mod os; Psl 124 3 s havde de slugt os levende, da deres Vrede optndtes mod o s; Psl 124 4 s havde Vandene overskyllet os, en Strm var get over vor Sjl , Psl 124 5 over vor Sjl var de get, de vilde Vande. Psl 124 6 Lovet vre HERREN, som ej gav os hen, deres Tnder til Rov! Psl 124 7 Vor Sjl slap fri som en Fugl at Fuglefngernes Snare, Snare n reves snder, og vi slap fri. Psl 124 8 Vor Hjlper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber. Psl 125 1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler P HERREN, er som Z ions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. Psl 125 2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : Psl 125 3 Han lader ej Gudlsheds Herskerskerstav tynge retfrdiges Lo d, at retfrdige ikke skal udrkke Hnden til Uret. Psl 125 4 HERRE, vr god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; Psl 125 5 men dem, der slr ind p krogveje, dem bortdrive HERREN till ige med Uddsmnd. Fred over Israel! Psl 126 1 (Sang til Festrejserne.) Da HERREN hjemfrte Zions fanger, var vi som drmmende; Psl 126 2 da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!" Psl 126 3 HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. Psl 126 4 Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strmme! Psl 126 5 De; som sr med Grd, skal hste med Frydesang; Psl 126 6 de gr deres Gang med Grd, nr de udstrr Sden, med Frydesang ko mmer de hjem, brende deres Neg. Psl 127 1 (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke b ygger huset, er Bygmestrenes Mje forgves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vger Vgter en forgves. Psl 127 2 Det er forgves, I str rle op og gr sent til Ro, dende Sliddet s Brd; alt sligt vil han give sin Ven i Svne. Psl 127 3 Se, Snner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Ln. Psl 127 4 Som Pile i Krigerens Hnd er Snner, man fr i sin Ungdom. Psl 127 5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskmm es ej, nr han taler med Fjender i Porten. Psl 128 1 (Sang til Festrejserne.) Salig enhver, som frygter Herre n og gr p hans veje! Psl 128 2 Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det gr dig vel! Psl 128 3 Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, s om Oliekviste er dine Snner rundt om dit Bord. Psl 128 4 Se, s velsignes den Mand, der frygter HERREN. Psl 128 5 HERREN velsigne dig fra Zion, at du m se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage Psl 128 6 og se dine Snners Snner! Fred over Israel! Psl 129 1 (Sang til Festrejserne.) De trngte mig hrdt fra min ungdom - s siger Israel Psl 129 2 de trngte mig hrdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. Psl 129 3 Plovmnd pljed min Ryg, trak lange Furer; Psl 129 4 retfrdig er HERREN, han overskar de gudlses Reb. Psl 129 5 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, Psl 129 6 blive som Grs p Tage, der visner, frend det skyder Str,

Psl 129 7 og ikke fylder Hstkarlens Hnd og Opbinderens Favn; Psl 129 8 Folk, som gr forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!" Psl 130 1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe rber jeg til Psl 130 2 o Herre hr min Rst! Lad dine rer lytte til min tryglende Rst ! Psl 130 3 Tog du Vare, HERRE, p Misgerninger, Herre, hvo kunde da b est? Psl 130 4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du m frygtes. Psl 130 5 Jeg hber.p HERREN, min Sjl hber p hans Ord, Psl 130 6 p Herren bier min Sjl mer end Vgter p Morgen, Vgter p Morgen. Psl 130 7 Israel, bi p HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ha m er Forlsning i Overflod. Psl 130 8 Og han vil forlse Israel fra alle dets Misgerninger, Psl 131 1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine jne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting , der er mig for hje. Psl 131 2 Nej, jeg har lullet og tysset min Sjl; som afvant Barn ho s sin Moder har min Sjl det hos HERREN. Psl 131 3 Israel, bi p HERREN fra nu og til evig Tid! Psl 132 1 (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al ha ns mje, Psl 132 2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vldige et Lfte : Psl 132 3 "Jeg trder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op p mit Leje, Psl 132 4 under ikke mine jne Svn, ikke mine jenlg Hvile, Psl 132 5 fr jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vldige en Bolig!" Psl 132 6 "Se, i Efrata hrte vi om den, fandt den p Ja'ars Mark; Psl 132 7 lad os g hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fdders Skamm el!" Psl 132 8 HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vldes Ark! Psl 132 9 Dine Prster vre kldte i Retfrd, dine fromme synge med Fryd! Psl 132 10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!" Psl 132 11 HERREN tilsvor David et trovrdigt, usvigeligt Lfte: "Af di n Livsens Frugt vil jeg stte Konger p din Trone. Psl 132 12 Sfremt dine Snner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som j eg lrer dem, skal ogs deres Snner sidde evindelig p din Trone! Psl 132 13 Thi HERREN har udvalgt Zion, nsket sig det til Bolig : Psl 132 14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg nsket. Psl 132 15 Dets Fde velsigner jeg, dets fattige mtter jeg med Brd, Psl 132 16 dets Prster klder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd. Psl 132 17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salv ede Lampe. Psl 132 18 Jeg klder hans Fjender i Skam, men p ham skal Kronen strle! " Psl 133 1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Se, hvor godt og lifl igt er det, nr brdre bor tilsammen: Psl 133 2 som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skgget , Arons Skg, der blger ned over Kjortelens Halslinning, Psl 133 3 som Hermons Dug, der falder p Zions Bjerge. Thi der skikk er HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. Psl 134 1 (Sang til Festrejserne.) Op og lov nu HERREN, alle HERRE Ns, som str i HERRENs Hus ved Nattetide! Psl 134 2 Lft eders Hnder mod Helligdommen og lov HERREN! Psl 134 3 HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord. Psl 135 1 Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjener e,

Psl 135 2 som str i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgrde! Psl 135 3 Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi l ifligt er det. Psl 135 4 Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom. Psl 135 5 Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er strre end al le Guder. Psl 135 6 HERREN gr alt, hvad han vil, i Himlene og p Jorden, i Have og alle Verdensdyb. Psl 135 7 Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, fr Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrdskamre; Psl 135 8 han, som slog gyptens frstefdte, bde Mennesker og Kvg, Psl 135 9 og sendte Tegn og Undere i din Midte, gypten, mod Farao o g alle hans Folk; Psl 135 10 han, som fldede store Folk og veg s mgtige Konger, Psl 135 11 Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana' ans Riger Psl 135 12 og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk. Psl 135 13 HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slg t til Slgt, Psl 135 14 thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjene re. Psl 135 15 Folkenes Billeder er Slv og Guld, Vrk af Menneskehnder; Psl 135 16 de har Mund, men taler ikke, jne, men ser dog ej; Psl 135 17 de har rer, men hrer ikke, ej heller er der nde i deres Mun d. Psl 135 18 Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler p dem. Psl 135 19 Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus, Psl 135 20 lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN ! Psl 135 21 Fra Zion vre HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem! Psl 136 1 Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundh ed varer evindelig! Psl 136 2 Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig! Psl 136 3 Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig! Psl 136 4 Han, der ene gr store undere; thi hans miskundhed varer e vindelig! Psl 136 5 Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig! Psl 136 6 Som bredte jorden p vandet; thi hans miskundhed varer evi ndelig! Psl 136 7 Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evind elig! Psl 136 8 Sol til at rde om dagen; thi hans miskundhed varer evinde lig! Psl 136 9 Mne og stjerner til at rde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig! Psl 136 10 Som slog gyptens frstefdte; thi hans Miskundhed varer evind elig! Psl 136 11 Og frte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evind elig! Psl 136 12 Med strk 'Hnd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer e vindelig! Psl 136 13 Som klved det rde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig ! Psl 136 14 Og frte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed vare r evindelig! Psl 136 15 Som drev Farao og hans Hr i det rde Hav thi hans Miskundhe d varer evindelig! Psl 136 16 Som frte sit Folk i rkenen; thi hans Miskundhed varer evin

delig! Psl 136 17 Som fldede store Konger; thi hans Miskundhed varer evinde lig! Psl 136 18 Og veg s vldige Konger; thi hans Miskundhed varer evindeli g! Psl 136 19 Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evinde lig! Psl 136 20 Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig! Psl 136 21 Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evind elig! Psl 136 22 I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig! Psl 136 23 Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig! Psl 136 24 Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig! Psl 136 25 Som giver alt Kd Fde; thi hans Miskundhed varer evindelig! Psl 136 26 Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! Psl 137 1 Ved Babels Floder, der sad vi og grd, nr Zion randt os i h u. Psl 137 2 Vi hngte vore Harper i Landets Pile. Psl 137 3 Thi de, der havde bortfrt os, bad os synge, vore Bdler bad os vre glade: "Syng os af Zions Sange!" Psl 137 4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange p fremmed Grund? Psl 137 5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min hjre! Psl 137 6 Min Tunge hnge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om i kke jeg stter Jerusalem over min hjeste Glde! Psl 137 7 HERRE, ihukom Edoms Snner for Jerusalems Dag, at de rbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!" Psl 137 8 Du Babels Datter, du delgger! Salig den, der genglder dig, hvad du gjorde imod os! Psl 137 9 Salig den, der griber dine spde og knuser dem mod Klippen ! Psl 138 1 (Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge di g for Guderne; Psl 138 2 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere e nd alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du h ar herliggjort dit Ord. Psl 138 3 Den Dag jeg rbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjl kom Styrke. Psl 138 4 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, nr de hrer din Munds Ord, Psl 138 5 og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs re, Psl 138 6 thi HERREN er ophjet, ser til den ringe, han kender den s tolte i Frastand. Psl 138 7 Gr jeg i Trngsel, du vrger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrkker du Hnden, din hjre bringer mig Frelse. Psl 138 8 HERREN vil fre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE , varer evindelig. Opgiv ej dine Hnders Vrk! Psl 139 1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransag er mig og kender mig! Psl 139 2 Du ved, nr jeg str op, du fatter min Tanke i Frastand, Psl 139 3 du har Rede p, hvor jeg gr eller ligger, og alle mine Veje kender du grant. Psl 139 4 Thi fr Ordet er til p min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde. Psl 139 5 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lgger din Hnd p mig. Psl 139 6 At fatte det er mig for underfuldt, for hjt, jeg evner de t ikke! Psl 139 7 Hvorhen skal jeg g for din nd, og hvor skal jeg fly for di

t syn? Psl 139 8 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Ddsriget, s er du der; Psl 139 9 tager jeg Morgenrdens Vinger, fster jeg Bo, hvor Havet end er, Psl 139 10 da vil din Hnd ogs lede mig der, din hjre holde mig fast! Psl 139 11 Og siger jeg: "Mrket skal skjule mig, Lyset blive Nat omk ring mig!" Psl 139 12 s er Mrket ej mrkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mrk et er som Lyset. Psl 139 13 Thi du har dannet mine Nyrer, vvet mig i Moders Liv. Psl 139 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underf ulde er dine Gerninger, det kender min Sjl til fulde. Psl 139 15 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Lnd om, virket i Jordens Dyb; Psl 139 16 som Foster s dine jne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, fr en eneste af dem var kommet. Psl 139 17 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum! Psl 139 18 Tller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vgner - og end er jeg hos dig. Psl 139 19 Vilde du dog drbe de gudlse, Gud, mtte Blodets Mnd vige fra mig, Psl 139 20 de, som taler om dig p Skrmt og svrger falsk ved dit Navn. Psl 139 21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og vmmes ved dem, der str dig imod; Psl 139 22 med fuldt Had bader jeg dem, de er ogs mine Fjender. Psl 139 23 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prv mig og kend mine Tanker! Psl 139 24 Se, om jeg er p Smertens Vej, og led mig p Evigheds Vej! Psl 140 1 (Til Sangmesteren. En Salme af David.) Red mig, HERRE, f ra onde Mennesker, vr mig et Vrn mod Voldsmnd, Psl 140 2 der pnser p ondt i Hjertet og daglig gger til Strid. Psl 140 3 De hvsser Tungen som Slanger, har glegift under deres Lber. - Sela. Psl 140 4 Vogt mig, HERRE, for gudlses Hnd, vr mig et Vrn mod Voldsmnd, som pnser p at bringe mig til Fald. Psl 140 5 Hovmodige lgger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lgger Flder for mig ved Vejen. - Sela. Psl 140 6 Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Rst! Psl 140 7 HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skrmer mit Hoved p St ridens Dag. Psl 140 8 Opfyld ej, HERRE, den gudlses nsker, lad ikke hans Rd have Fremgang! Psl 140 9 Lad dem ikke lfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramm e dem selv! Psl 140 10 Det regne p dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej st de op! Psl 140 11 Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Volds manden Slag i Slag! Psl 140 12 Jeg ved, at HERREN vil fre de armes Sag og skaffe de fatt ige Ret. Psl 140 13 For vist skal retfrdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit syn. Psl 141 1 (En Salme af David.) HERRE, jeg rber til dig, il mig til hjlp, hr min Rst, nr jeg rber til dig; Psl 141 2 som Rgoffer, glde for dig min Bn, mine lftede Hnder som Aften offer! Psl 141 3 HERRE, st Vagt ved min Mund, vogt mine Lbers Dr!

Psl 141 4 Bj ikke mit Hjerte til ondt, til at gre gudls Gerning samme n med Uddsmnd; deres lkre Mad vil jeg ikke smage. Psl 141 5 Slr en retfrdig mig, s er det Krlighed; revser han mig, er d et Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end stter jeg min Bn imod deres Ondskab. Psl 141 6 Ned ad Klippens Skrnter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal hre, at mine Ord er liflige. Psl 141 7 Som nr man pljer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Ddsri gets Gab. Psl 141 8 Dog, mine jne er rettet p dig, o HERRE, Herre, p dig forlad er jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris! Psl 141 9 Vogt mig for Flden, de stiller for mig, og Uddsmndenes Snar er; Psl 141 10 lad de gudlse falde i egne Gram, medens jeg gr uskadt vide re. Psl 142 1 (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bn.) Jeg lfter min rst og rber til Herren, jeg lfter min Rst og trygler HERREN, Psl 142 2 udser min Klage for ham, udtaler min Nd for ham. Psl 142 3 Nr nden vansmgter i mig, kender du dog min Sti. P Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lgger de Snarer for mig. Psl 142 4 Jeg skuer til hjre og spejder, men ingen vil kendes ved m ig, afskret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjl. Psl 142 5 HERRE, jeg rber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land! Psl 142 6 Lyt til mit Klagerb, thi jeg er sre ringe, frels mig fra d em, der forflger mig, de er for strke for mig; Psl 142 7 udfri min Sjl af dens Fngsel, at jeg kan prise dit Navn! D e retfrdige venter i Spnding p at du tager dig af mig. Psl 143 1 (En Salme af David.) HERRE, hr min Bn og lyt til min trygl en, bnhr mig i din Trofasthed, i din Retfrd, Psl 143 2 g ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfrdig! Psl 143 3 Thi Fjender forflger min Sjl, de trder mit Liv i Stvet, lade r mig bo i Mrke som de, der for lngst er dde. Psl 143 4 nden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet. Psl 143 5 Jeg kommer fordums Dage i Hu, tnker p alle dine Gerninger, grunder p dine Hnders Vrk. Psl 143 6 Jeg udbreder Hnderne mod dig, som et trstigt Land s lnges mi n Sjl efter dig. - Sela. Psl 143 7 Skynd dig at svare mig, HERRE, min nd svinder hen; skjul ikke dit syn for mig, s jeg bliver som de, der synker i Graven. Psl 143 8 Lad mig rle hre din Miskundhed, thi jeg stoler p dig. Lr mig den Vej, jeg skal g, thi jeg lfter min Sjl til dig. Psl 143 9 Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen; Psl 143 10 lr mig at gre din Vilje, thi du er min Gud, mig fre din god e nd ad den jvne Vej! Psl 143 11 For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfrd min Sjl af Trngsel, Psl 143 12 udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgr alle, so m trnger min Sjl! Thi jeg er din Tjener. Psl 144 1 (Af David.) Lovet vre HERREN, min Klippe, som oplrer mine hnder til Strid mine Fingre til Krig, Psl 144 2 min Miskundhed og min Fstning, min Klippeborg, min Frelse r, mit Skjold og den, jeg lider p, som underlgger mig Folkeslag! Psl 144 3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Men neskebarn, at du agter p ham? Psl 144 4 Mennesket er som et ndepust, dets Dage som svindende Skyg ge. Psl 144 5 HERRE, snk din Himmel, stig ned og rr ved Bjergene, s at de ryger;

Psl 144 6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rdsel; Psl 144 7 udrk din Hnd fra det hje, fri og frels mig fra store Vande, Psl 144 8 fra fremmedes Hnd, de, hvis Mund taler Lgn, hvis hjre er Lgn ehnd. Psl 144 9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig p tistren get Harpe, Psl 144 10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener. Psl 144 11 Fri mig fra det onde Svrd, frels mig fra fremmedes Hnd, de , hvis Mund taler Lgn, hvis hjre er Lgnehnd. Psl 144 12 I Ungdommen er vore Snner som hjvoksne Planter, vore Dtre e r som Sjler, udhugget i Tempelstil; Psl 144 13 vore Forrdskamre er fulde, de yder Forrd p, Forrd, vore Hjor de fder Tusinder, Titusinder p vore Marker, Psl 144 14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ing en Skrigen p Torvene. Psl 144 15 Saligt det Folk, der er sledes stedt, saligt det Folk, hv is Gud er HERREN! Psl 145 1 (En Lovsang af David.) Jeg vil ophje dig, min Gud, min ko nge, evigt og alt love dit Navn. Psl 145 2 Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn. Psl 145 3 Stor og hjlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages . Psl 145 4 Slgt efter Slgt lovpriser dine Vrker, forkynder dine vldige Gerninger. Psl 145 5 De taler om din Hjheds herlige Glans, jeg vil synge om di ne Undere; Psl 145 6 de taler om dine rddelige Gerningers Vlde, om din Storhed vil jeg vidne; Psl 145 7 de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd o m din Retfrd. Psl 145 8 Ndig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig p Miskundh ed. Psl 145 9 God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Vrker. Psl 145 10 Dine Vrker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover d ig. Psl 145 11 De forkynder dit Riges re og taler om din Vlde Psl 145 12 for at kundgre Menneskenes Brn din Vlde, dit Riges strlende Herlighed. Psl 145 13 Dit Rige str i al Evighed, dit Herredmme varer fra Slgt til Slgt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger). Psl 145 14 HERREN sttter alle, der falder, og rejser alle bjede. Psl 145 15 Alles jne bier p dig, du giver dem Fden i rette Tid; Psl 145 16 du bner din Hnd og mtter alt, hvad der lever, med hvad det n sker. Psl 145 17 Retfrdig er HERREN p alle sine Veje, miskundelig i alle si ne Gerninger. Psl 145 18 Nr er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder p ham i Sandhed. Psl 145 19 Han gr, hvad de, der frygter ham, nsker, hrer deres Rb og fr elser dem, Psl 145 20 HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudlse sl etter han ud. Psl 145 21 Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kd skal love hans hellige Navn evigt og altid. Psl 146 1 Halleluja! Pris HERREN, min Sjl! Psl 146 2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, s lng e jeg lever.

Psl 146 3 St ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der i kke kan hjlpe! Psl 146 4 Hans nd gr bort, han bliver til Jord igen, hans Rd er brist et samme Dag. Psl 146 5 Salig den, hvis Hjlp er Jakobs Gud, hvis Hb str til HERREN hans Gud, Psl 146 6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed Psl 146 7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brd! H ERREN lser de fangne, Psl 146 8 HERREN bner de blindes jne, HERREN rejser de bjede, HERREN elsker de retfrdige, Psl 146 9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderlse og Enker, me n gudlses Vej gr han kroget. Psl 146 10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slgt til Slgt. Halleluja! Psl 147 1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang smmer sig. Psl 147 2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel , Psl 147 3 han lger dem, hvis Hjerte er snderknust, og forbinder dere s Sr; Psl 147 4 han faststter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn. Psl 147 5 Vor Herre er stor og vldig, hans Indsigt er uden Ml; Psl 147 6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bjer han gudlse. Psl 147 7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud p Citer! Psl 147 8 Han dkker Himlen med Skyer, srger for Regn til Jorden, lad er Grs spire frem p Bjergene og Urter til Menneskers Brug; Psl 147 9 Fde giver han Kvget og Ravneunger, som skriger; Psl 147 10 hans Hu str ikke til strke Heste, han har ikke Behag i rap fodet Mand; Psl 147 11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier p hans Miskundhed. Psl 147 12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud! Psl 147 13 Thi han gr dine Portstnger strke, velsigner dine Brn i din M idte; Psl 147 14 dine Landemrker giver han Fred, mtter dig med Hvedens Fedm e; Psl 147 15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt lber hans Ord, Psl 147 16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Ri m, Psl 147 17 som Brdsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde f ra ham; Psl 147 18 han sender sit Ord og smelter dem, de strmmer, nr han rejs er sit Vejr. Psl 147 19 Han kundgr sit Ord for Jakob, sine Vedtgter og Lovbud for Israel. Psl 147 20 S gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgr han ingen Lov bud. Halleluja! Psl 148 1 Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det hje! Psl 148 2 Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hrskarer, Psl 148 3 pris ham, sol og mne, pris ham, hver lysende stjerne, Psl 148 4 pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! Psl 148 5 De skal prise Herrens navn, thi han bd, og de blev skabt; Psl 148 6 han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som d e ej overtrder! Psl 148 7 Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og all e dyb, Psl 148 8 Ild og hagl, sne og rg, storm, som gr hvad han siger, Psl 148 9 I bjerge og alle hje, frugttrer og alle cedre,

Psl 148 10 I vilde dyr og alt kvg, krybdyr og vingede fugle, Psl 148 11 I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jord ens dommere, Psl 148 12 ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! Psl 148 13 De skal prise Herrens navn, thi ophjet er hans navn alene , hans hjhed omspender jord og himmel. Psl 148 14 Han lfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fro mme, af Israels brn, det folk, der str ham nr. Halleluja! Psl 149 1 Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de fromme s Forsamling! Psl 149 2 Israel glde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde s ig Zions Brn, Psl 149 3 de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pau ke og Citer; Psl 149 4 thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge m ed Frelse. Psl 149 5 De fromme skal juble med re, synge p deres Lejer med Fryd, Psl 149 6 med Lovsang til Gud i Mund og tvegget Svrd i Hnd Psl 149 7 for at tage Hvn over Folkene og revse Folkeslagene, Psl 149 8 for at binde deres Konger med Lnker, deres dle med Kder af Jern Psl 149 9 og fuldbyrde p dem den alt skrevne Dom til re for alle han s fromme! Halleluja! Psl 150 1 Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans str ke Hvlving, Psl 150 2 pris ham for hans vldige Gerninger, pris ham for hans mgti ge Storhed; Psl 150 3 pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer, Psl 150 4 pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og F ljte, Psl 150 5 pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cym bler; Psl 150 6 alt hvad der nder, pris HERREN! Halleluja! Prv 1 1 Ordsprog af Salomo, Davids Sn, Israels Konge. Prv 1 2 Af dem skal man lre Visdom forstandig Tale, Prv 1 3 tage mod Tugt, som gr klog, mod Retfrdighed, Ret og Retsin d; Prv 1 4 de skal give tankelse Klogskab, ungdommen Kundskab og Klgt ; Prv 1 5 den vise hre og ge sin Viden, den forstandige vinde sig Le vekunst; Prv 1 6 de skal lre at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gder. Prv 1 7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Drer ringeagter Vi sdom og Tugt. Prv 1 8 Hr, min Sn, p din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belring . Prv 1 9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kder til din Hals. Prv 1 10 Min Sn, sig nej, nr Syndere lokker! Prv 1 11 Siger de: "Kom med, lad os lure p den fromme, lgge Baghold for sagesls, skyldfri Mand! Prv 1 12 Som Ddsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hr, som for de i Graven. Prv 1 13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov. Prv 1 14 Gr flles Sag med os; vi har alle flles Pung!" Prv 1 15 - min Sn, g da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti; Prv 1 16 thi deres Fdder lber efter ondt, de haster for at udgyde B lod. Prv 1 17 Thi det er unyttigt at udspnde Garnet for alle Fugles jne;

Prv 1 18 de lurer p eget Blod, lgger Baghold for eget Liv. Prv 1 19 S gr det enhver, der attrr Rov, det tager sin Herres Liv. Prv 1 20 Visdommen rber p Gaden, p Torvene lfter den Rsten; Prv 1 21 oppe p Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Porti ndgangene: Prv 1 22 Hvor lnge vil I tankelse elske Tankelshed, Spotterne finde deres Glde i Spot og Drerne hade kundskab? Prv 1 23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min nd udvlde fo r eder, jeg kundgr eder mine Ord: Prv 1 24 Fordi jeg rbte og I stod imod, jeg vinked og ingen nsed de t, Prv 1 25 men I lod hnt om alt mit Rd og tog ikke min Revselse til j er, Prv 1 26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, nr det, I frygt er, kommer, Prv 1 27 nr det, I frygter, kommer som Uvejr, nr eders Ulykke komme r som Storm, nr Trngsel og Nd kommer over jer. Prv 1 28 Da svarer jeg ej, nr de kalder, de sger mig uden at finde, Prv 1 29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt; Prv 1 30 mit Rd tog de ikke til sig, men lod hnt om al min Revselse . Prv 1 31 Frugt af deres Frd skal de nyde og mttes med egne Rd; Prv 1 32 thi tankelses Egensind bliver deres Dd, Tbers Sorglshed bliv er deres Undergang; Prv 1 33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rdsel. Prv 2 1 Min Sn, nr du tager imod mine ord og gemmer mine Plg hos dig , Prv 2 2 idet du lner Visdom re og bjer dit Hjerte til Indsigt, Prv 2 3 ja, kalder du p Forstanden og lfter din Rst efter Indsigt, Prv 2 4 sger du den som Slv og leder den op som Skatte, Prv 2 5 da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud . Prv 2 6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kunds kab og Indsigt. Prv 2 7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, Prv 2 8 idet han vrner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. Prv 2 9 Da nemmer du Retfrd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som e r godt. Prv 2 10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig fo r din Sjl; Prv 2 11 Klgt skal vge over dig, Indsigt vre din Vogter Prv 2 12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, Prv 2 13 som gr fra de lige Stier for at vandre p Mrkets Veje. Prv 2 14 som glder sig ved at gre ondt og jubler over vrangt og ond t, Prv 2 15 de, som gr krogede Stier og flger bugtede Spor Prv 2 16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kv inde med sleske Ord, Prv 2 17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt; Prv 2 18 thi en Grav til Dden er hendes Hus, til Skyggerne frer hen des Spor; Prv 2 19 tilbage vender ingen, som gr ind til hende, de nr ej Livet s Stier Prv 2 20 at du m vandre de godes Vej og holde dig til de retfrdiges Stier; Prv 2 21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri, Prv 2 22 men gudlse ryddes af Landet, trolse rykkes derfra.

Prv 3 1 Min Sn, glem ikke, hvad jeg har lrt dig, dit hjerte tage v are p mine bud! Prv 3 2 Thi en Rkke af Dage og Lever og Lykke bringer de dig. Prv 3 3 Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bnd om di n Hals, skriv dem p dit Hjertes Tavle! Prv 3 4 S finder du Nde og Yndest i Guds og Menneskers jne. Prv 3 5 Stol p HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke p di n Forstand; Prv 3 6 hav ham i Tanke p alle dine Veje, s jvner han dine Stier. Prv 3 7 Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde; Prv 3 8 s fr du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod. Prv 3 9 r med din Velstand HERREN med Frstegrden af al din Avl; Prv 3 10 da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svmmer over af Most. Prv 3 11 Min Sn, lad ej hnt om HERRENs Tugt, vr ikke ked af hans Rev selse; Prv 3 12 HERREN revser den, han elsker, han straffer den Sn, han h ar kr. Prv 3 13 Lykkelig den, der har opnet Visdom, den, der vinder sig I ndsigt; Prv 3 14 thi den er bedre at kbe end Slv, bedre at vinde end Guld; Prv 3 15 den er mere vrd end Perler, ingen Klenodier opvejer den; Prv 3 16 en Rkke af Dage er i dens hjre, i dens venstre Rigdom og re ; Prv 3 17 dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke; Prv 3 18 den er et Livets Tr for dem, der griber den, lykkelig den , som holder den fast! Prv 3 19 HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfsted Himlen me d Indsigt; Prv 3 20 ved hans Kundskab brd Strmmene frem, lader Skyerne Dug dry ppe ned. Prv 3 21 Min Sn, tag Vare p Snilde og Klgt, de slippe dig ikke af Sy ne; Prv 3 22 s bliver de Liv for din Sjl og et yndigt Smykke til din Ha ls. Prv 3 23 Da vandrer du trygt din Vej, stder ikke imod med din Fod; Prv 3 24 stter du dig, skal du ikke skrmmes, lgger du dig, skal din Svn vorde sd; Prv 3 25 du skal ikke frygte uventet Rdsel, Uvejret, nr det kommer over gudlse; Prv 3 26 thi HERREN skal vre din Tillid, han vogter din Fod, s den ikke hildes. Prv 3 27 Ngt ikke den trngende Hjlp, nr det str i din Magt at hjlpe; Prv 3 28 sig ej til din Nste: "G og kom igen, jeg vil give i Morgen !" - sfremt du har det. Prv 3 29 Tnk ikke p ondt mod din Nste, nr han tillidsfuldt bor i din Nrhed. Prv 3 30 Yp ikke Trtte med sagesls Mand, nr han ikke har voldet dig Men. Prv 3 31 Misund ikke en Voldsmand, grm dig aldrig over hans Veje; Prv 3 32 thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fo rtrolig; Prv 3 33 i den gudlses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfrdiges B olig velsigner han. Prv 3 34 Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nde. Prv 3 35 De vise fr re til Arv, men Tber hster kun Skam. Prv 4 1 Hr, I snner, p en Faders lyt til for at vinde Forstand;

Prv 4 2 jer. Prv 4 3 , Prv 4 4 vogt mine Bud, s skal Prv 4 5 rt fra min Munds Ord; Prv 4 6 e dig! Prv 4 7 ad du har; Prv 4 8 dig re, nr du favner Prv 4 9 ig Krone. Prv 4 10 Prv 4 11 Prv 4 12 e; Prv 4 13 i den er dit Liv. Prv 4 14 Prv 4 15 Prv 4 16 m, nr de ej har bragt Prv 4 17 Prv 4 18 til hjlys Dag: Prv 4 19 r, Prv 4 20 Prv 4 21 rte; Prv 4 22 res Kd. Prv 4 23 Livet. Prv 4 24 ig fjern. Prv 4 25 Prv 4 26 Prv 4 27 ! Prv 5 1 Prv 5 2 Prv 5 3 lie er hendes Gane; Prv 5 4 d; Prv 5 5 ndes Fjed; Prv 5 6 et ikke. Prv 5 7 Prv 5 8 Prv 5 9 Prv 5 10 ndenmands Hus, Prv 5 11

thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lrt Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Klebarn og eneste lrte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, du leve; kb Visdom, kb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bo slip den ikke, s vil den vogte dig, elsk den, s vil den vrn Kb Visdom for det bedste, du ejer, kb Forstand for alt, hv hold den hjt, s bringer den dig hjt til Vejrs, den bringer den; den stter en yndig Krans p dit Hoved; den rkker dig en dejl Hr, min Sn, tag imod mine Ord, s bliver dine Lever mange. Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor; nr du gr, skal din Gang ej hmmes, og lber du, snubler du ikk hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare p den, th Kom ikke p gudlses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej. sky den og flg den ikke, vig fra den, g udenom; thi de sover ikke, nr de ikke har syndet, og Svnen flyr de Fald. Thi de der Gudlsheds Brd og drikker Urettens Vin. men retfrdiges Sti er som strlende Lys, der vokser i Glans Gudlses Vej er som Mrket, de sknner ej, hvad de snubler ove Mrk dig, min Sn, mine Ord, bj ret til, hvad jeg siger; det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hje thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt de Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Hold dig fra Svig med din Mund, lad Lbernes Falskhed vre d Lad dine jne se lige ud, dit Blik skue lige frem; g ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Mlet; bj hverken til hjre eller venstre, lad Foden vige fra ondt Mrk dig, min Sn, min Visdom, bj til min Indsigt dit re, at Klgt m vge ver dig, Lbernes kundskab vare p dig. Thi af Honning drypper den fremmedes Lber, glattere end O men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tvegget Svr hendes Fdder styrer nedad mod Dden, til Ddsriget stunder he hun flger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved d Hr mig da nu, min Sn, vig ikke fra min Munds Ord! Lad din Vej vre langt fra hende, kom ej hendes Husdr nr, at du ikke m give andre din re, en grusom Mand dine r. at ikke dit Gods skal mtte fremmede, din Vinding ende i A s du gribes af Anger til sidst, nr dit Kd og Huld svinder h

en, Prv 5 12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hnt om Revselse, Prv 5 13 s jeg ikke ld mine Lreres Rst, ej bjed mit re til dem, som lrt mig! Prv 5 14 Nr var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og M enighed!" Prv 5 15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din B rnd; Prv 5 16 lad ej dine Kilder flyde p Gaden, ej dine Bkke p Torvene! Prv 5 17 Dig skal de tilhre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig! Prv 5 18 Velsignet vre dit Vld, og gld dig ved din Ungdoms Hustru, Prv 5 19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryd e dig stedse, berus dig altid i hendes Krlighed! Prv 5 20 Hvi beruser du dig, min Sn, i en fremmed og tager en ande ns Hustru i Favn? Prv 5 21 Thi for HERRENs jne er Menneskets Veje, grant flger han al le dets Spor; Prv 5 22 den gudlse fanges af egen Brde og holdes fast i Syndens Re b; Prv 5 23 han dr af Mangel p Tugt, gr til ved sin store Drskab. Prv 6 1 Min Sn: har du borget for din nste og givet en anden Hndsla g, Prv 6 2 er du fanget ved dine Lber og bundet ved Mundens Ord, Prv 6 3 gr s dette, min Sn, og red dig, nu du er kommet i Nstens Hnd: G hen uden Tven, trng ind p din Nste; Prv 6 4 und ikke dine jne Svn, ej heller dine jenlg Hvile, Prv 6 5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefnger ens Hnd. Prv 6 6 G hen til Myren, du lade, se dens Frd og bliv viis. Prv 6 7 Sknt uden Fyrste, Foged og Styrer, Prv 6 8 srger den dog om Somren for de og sanker sin Fde i Hst. Prv 6 9 Hvor lnge vil du ligge, du lade, nr str du op af din Svn? Prv 6 10 Lidt Svn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hnder: Prv 6 11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som e n skjoldvbnet Mand. Prv 6 12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskh ed i Munden, Prv 6 13 som blinker med jet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene, Prv 6 14 som smeder Rnker i Hjertet og altid kun ypper Kiv; Prv 6 15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses p Stedet, k an ikke lges. Prv 6 16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjl en Gru: Prv 6 17 Stolte jne, Lgnetunge, Hnder, der udgyder uskyldigt Blod, Prv 6 18 et Hjerte, der udtnker onde Rd, Fdder, der haster og iler t il ondt, Prv 6 19 falsk Vidne, der farer med Lgn, og den, som stter Splid me llem Brdre. Prv 6 20 Min Sn, tag Vare p din Faders Bud, opgiv ikke din Moders B elring, Prv 6 21 bind dem altid p dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals; Prv 6 22 p din Vandring lede den dig, p dit Leje vogte den dig, den tale dig til, nr du vgner; Prv 6 23 thi Budet er en Lygte, Lren Lys, og Tugtens Revselse Live ts Vej Prv 6 24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvin des sleske Tunge! Prv 6 25 Attr ej i dit Hjerte hendes Sknhed, hendes Blik besnre dig

ej! Prv 6 26 Thi en Skge fr man blot for et Brd, men Andenmands Hustru f anger dyrebar Sjl. Prv 6 27 Kan nogen bre Ild i sin Brystfold, uden at Klderne brnder? Prv 6 28 Kan man vandre p gldende Kul, uden at Fdderne svides? Prv 6 29 S er det at g ind til sin Nstes Hustru; ingen, der rrer hend e, slipper for Straf. Prv 6 30 Ringeagter man ikke Tyven, nr han stjler fot at stille sin Sult? Prv 6 31 Om han gribes, m han syvfold bde og afgive alt sit Huses G ods. Prv 6 32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler s; Prv 6 33 han opnr Hug og Skndsel, og aldrig udslettes hans Skam. Prv 6 34 Thi Skinsyge vkker Mandens Vrede, han skner ikke p Hvnens Da g; Prv 6 35 ingen Bde tager han god; store Tilbud rrer ham ikke. Prv 7 1 Min Sn, vogt dig mine Ord,mine bud m du gemme hos dig; Prv 7 2 vogt mine bud, s skal du leve, som din jesten vogte du, hv ad jeg har lrt dig; Prv 7 3 bind dem om dine Fingre, skriv dem p dit Hjertes Tavle, Prv 7 4 sig til Visdommen: "Du er min Sster!" og kald Forstanden Veninde, Prv 7 5 at den m vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvin de med sleske Ord. Prv 7 6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter; Prv 7 7 og blandt de tankelse s jeg en Yngling, en uden Vid blev j eg var blandt de unge; Prv 7 8 han gik p Gaden tt ved et Hjrne, skred frem p Vej til hendes Hus Prv 7 9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mrke brd frem. Prv 7 10 Og se, da mder Kvinden ham i Skgedragt, underfundig i Hjer tet; Prv 7 11 lssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fdder ej R o; Prv 7 12 snart p Gader, snart p Torve, ved hvert et Hjrne lurer hun; Prv 7 13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frkke Miner; Prv 7 14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Lfte i Dag, Prv 7 15 gik derfor ud for at mde dig, sge dig, og nu har jeg funde t dig! Prv 7 16 Jeg har redt mit Leje med Tpper, med broget gyptisk Lrred Prv 7 17 jeg har stnket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelb ark; Prv 7 18 kom, lad os svlge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elsko vs Lyst! Prv 7 19 Thi Manden er ikke hjemme, - p Langfrd er han draget; Prv 7 20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmne kommer han hjem!" Prv 7 21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forfrte ham med slesk e Lber; Prv 7 22 tankelst flger han hende som en Tyr, der fres til Slagtning , som en Hjort, der lber i Nettet, Prv 7 23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der fald er i Snaren, uden at vide, det glder dens Liv. Prv 7 24 Hr mig da nu, min Sn, og lyt til min Munds Ord! Prv 7 25 Ej bje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild p hendes Stier; Prv 7 26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fldet, og stor er H oben, som hun slog ihjel.

Prv 7 27 Hendes Hus er Ddsrigets Veje, som frer til Ddens Kamre. Prv 8 1 Mon ikke Visdommen kalder, lfter Indsigten ikke sin rst? Prv 8 2 Oppe p Hje ved Vejen, ved Korsveje trder den frem; Prv 8 3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Drenes Indgang rber den: Prv 8 4 Jeg kalder p eder, I Mnd, lfter min Rst til Menneskens Brn. Prv 8 5 I tankelse, vind jer dog Klogskab, I Tber, s f dog Forstand! Prv 8 6 Hr, thi jeg frer del Tale, bner mine Lber med retvise Ord; Prv 8 7 ja, Sandhed taler min Gane, gudlse Lber er mig en Gru. Prv 8 8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vra ngt; Prv 8 9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der va ndt Indsigt Prv 8 10 Tag ved Lre, tag ikke mod Slv, tag mod Kundskab fremfor ud sgt Guld; Prv 8 11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den Prv 8 12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og rder over Kundskab og K lgt. Prv 8 13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og S tolthed, den onde Vej og den falske Mund. Prv 8 14 Jeg ejer Rd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke. Prv 8 15 Ved mig kan Konger styre og Styresmnd give retfrdige Love; Prv 8 16 ved mig kan Fyrster rde og Stormnd dmme Jorden. Prv 8 17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der sger mig, find er mig. Prv 8 18 Hos mig er der Rigdom og re, ldgammelt Gods og Retfrd. Prv 8 19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrde bedre en d kosteligt Slv. Prv 8 20 Jeg vandrer p Retfrds Vej. midt hen ad Rettens Stier Prv 8 21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrdshuse. Prv 8 22 Mig skabte HERREN frst blandt sine Vrker, i Urtid, frend ha n skabte andet; Prv 8 23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider; Prv 8 24 jeg fdtes, fr Verdensdybet var til, fr Kilderne, Vandenes Vl d, var til; Prv 8 25 frend Bjergene snkedes, fr Hjene fdtes jeg, Prv 8 26 frend han skabte Jord og Marker, det frste af Jordsmonnets Stv. Prv 8 27 Da han grundfsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte H vlv over Verdensdybet. Prv 8 28 Da han fstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted, Prv 8 29 da han satte Havet en Grnse, at Vandene ej skulde bryde h ans Lov, da han lagde Jordens Grundvold, Prv 8 30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glde Dag efter Dag; f or hans syn leged jeg altid, Prv 8 31 leged p hans vide Jord og havde min Glde af Menneskens Brn. Prv 8 32 Og nu, I Snner, hr mig! Vel den, der vogter p mine Veje! Prv 8 33 Hr p Tugt og bliv vise, lad ikke hnt derom! Prv 8 34 Lykkelig den, der hrer p mig, s han daglig vger ved mine Dre og vogter p mine Drstolper. Prv 8 35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnr Yndest hos HE RREN; Prv 8 36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som ha der mig, elsker Dden. Prv 9 1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig sttter syv, Prv 9 2 slagted sit Kvg og blanded sin Vin, hun har ogs dkket sit B ord; Prv 9 3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind p Byens hjeste Ste

der: Prv 9 4 Hvo som er tankels, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: Prv 9 5 Kom og smag mit Brd og drik den Vin, jeg har blandet! Prv 9 6 Lad Tankelshed fare, s skal I leve, skrid frem ad Forstand ens Vej! Prv 9 7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hn; revser man en g udls, hster man Skam; Prv 9 8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs de n vise, s elsker han dig; Prv 9 9 giv til den vise, s bliver han visere, lr den retfrdige, s ge s hans Viden. Prv 9 10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. Prv 9 11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsrs Tal skal g es. Prv 9 12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bre r du ene Flgen! Prv 9 13 Drskaben, hun slr sig ls og lokker og kender ikke til Skam; Prv 9 14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner p Byens Hje Prv 9 15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres s lagne Vej: Prv 9 16 Hvo som er tankels, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: Prv 9 17 Stjlen Drik er sd, lnligt Brd er lkkert! Prv 9 18 Han ved ej, at Skyggerne dvler der, hendes Gster er i Ddsri gets Dyb. Prv 10 1 Salomos ordsprog. Viis sn glder sin fader, tbelig sn er sin moders sorg. Prv 10 2 Gudlsheds skatte gavner intet, men retfrd redder fra dd. Prv 10 3 HERREN lader ej en retfrdig sulte, men gudlses attr stder ha n fra sig. Prv 10 4 Doven hnd skaber fattigdom, flittiges hnd gr rig. Prv 10 5 En klog sn samler om sommeren, en drlig sover om hsten. Prv 10 6 Velsignelse er for retfrdiges hoved, p uret gemmer gudlses mund. Prv 10 7 Den retfrdiges minde velsignes, gudlses navn smuldrer hen. Prv 10 8 Den vise tager mod pbud, den brovtende dre styrtes. Prv 10 9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gr krogv eje, ham gr det ilde. Prv 10 10 Blinker man med jet, volder man ondt, den brovtende dre st yrtes. Prv 10 11 Den retfrdiges mund er en livsens kilde, p uret gemmer gud lses mund. Prv 10 12 Had vkker Splid, Krlighed skjuler alle Synder. Prv 10 13 P den kloges Lber fnder man Visdom, Stok er til Ryg p Mand uden Vid. Prv 10 14 De vise gemmer den indsigt, de har, Drens Mund er truende Vde. Prv 10 15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vde. Prv 10 16 Den retfrdiges Vinding tjener til Liv, den gudlses Indtgt t il Synd. Prv 10 17 At vogte p Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som vis er Revselse fra sig. Prv 10 18 Retfrdige Lber tier om Had, en Tbe er den, der udspreder Ry gter. Prv 10 19 Ved megen Tale undgs ej Brde, klog er den, der vogter sin Mund. Prv 10 20 Den retfrdiges Tunge er udsgt Slv, gudlses Hjerte er intet vr d.

Prv 10 21 Den retfrdiges Lber nrer mange, Drerne dr af Mangel p Vid. Prv 10 22 HERRENs Velsignelse, den gr rig, Slid og Slb lgger intet ti l. Prv 10 23 For Tben er Skndselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt. Prv 10 24 Hvad en gudls frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfrd ige nsker, bliver dem givet. Prv 10 25 Nr Storm farer frem, er den gudlse borte, den retfrdige str p evig Grund. Prv 10 26 Som Eddike for Tnder og Rg for jne s er den lade for dem, de r sender ham. Prv 10 27 HERRENs Frygt lgger dage til, gudlses r kortes af. Prv 10 28 Retfrdige har Glde i Vente, gudlses Hb vil briste. Prv 10 29 For lydefri Vandel er HERREN et Vrn, men en Rdsel for Uddsmn d. Prv 10 30 Den retfrdige rokkes aldrig, ikke skal gudlse bo i Landet. Prv 10 31 Den retfrdiges Mund brer Visdoms Frugt, den falske Tunge u dryddes. Prv 10 32 Den retfrdiges Lber sger yndest, gudlses Mund brer Falskheds Frugt. Prv 11 1 Falske Vgtskle er HERREN en gru, fuldvvgtigt Lod er efter h ans Sind. Prv 11 2 Kommer Hovmod, kommer og Skndsel, men med ydmyge flger der Visdom. Prv 11 3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, trolses falskhed lgger dem de. Prv 11 4 Ej hjlper Rigdom p Vredens Dag, men Retfrd redder fra Dden. Prv 11 5 Den lydefris Retfrd jvner hans Vej, for sin Gudlshed falder den gudlse. Prv 11 6 Retsindiges Retfrd bringer dem Frelse, trolse fanges i ege n Attr. Prv 11 7 Ved Dden brister den gudlses Hb, Drers Forventning brister. Prv 11 8 Den retfrdige fries af Trngsel, den gudlse kommer i hans St ed. Prv 11 9 Med sin Mund lgger vanhellig Nsten de, retfrdige fries ved K undskab. Prv 11 10 Ved retfrdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudlses Undergang. Prv 11 11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrte s i Grus ved gudlses Mund. Prv 11 12 Mand uden Vid ser ned p sin Nste, hvo, som har Indsigt, ti er. Prv 11 13 Bagtaleren rber, hvad ham er betroet, den plidelige skjule r Sagen. Prv 11 14 Uden Styre str et Folk for Fald, vel str det til, hvor man ge giver Rd. Prv 11 15 Den gr det ilde, som borger for andre, tryg er den, der h ader Hndslag. Prv 11 16 Yndefuld Kvinde vinder Manden re; hader hun Retsind, vold er hun Skndsel. De lade m savne Gods, flittige vinder sig Rigdom. Prv 11 17 Krlig Mand gr vel mod sin Sjl, den grumme er hrd ved sit ege t Kd. Prv 11 18 Den gudlse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfrd sr, fr v irkelig Ln. Prv 11 19 At hige efter Retfrd er Liv, at jage efter ondt er Dd. Prv 11 20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer. Prv 11 21 Visselig undgr den onde ej Straf, de retfrdiges t gr fri. Prv 11 22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan sknne.

Prv 11 23 Retfrdiges nske bliver kun til Lykke, gudlse har kun Vrede i Vente. Prv 11 24 En strr om sig og gr dog Fremgang, en anden ngter sig alt o g mangler. Prv 11 25 Gavmild Sjl bliver mt; hvo andre kvger, kvges og selv. Prv 11 26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som slger. Prv 11 27 Hvo der jager efter godt, han sger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over. Prv 11 28 Hvo der stoler p sin Rigdom, falder, retfrdige grnnes som Lv . Prv 11 29 Den, der der sit Hus, hster Vind, Dre bliver Vismands Trl. Prv 11 30 Retfrds Frugt er et Livets Tr, Vismand indfanger Sjle. Prv 11 31 En retfrdig reddes med Nd og nppe, endsige en gudls, en, der synder. Prv 12 1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt. Prv 12 2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rnkefulde dmmer han skyldig. Prv 12 3 Ingen str fast ved Gudlshed, men retfrdiges Rod skal aldrig rokkes. Prv 12 4 En duelig Kvinde er sin gtemands Krone, en drlig er som Ed der i hans Ben. Prv 12 5 Retfrdiges Tanker er Ret, gudlses Opspind er Svig. Prv 12 6 Gudlses Ord er p Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bri nge dem Frelse. Prv 12 7 Gudlse styrtes og er ikke mer. retfrdiges Hus str fast. Prv 12 8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hv is Vid er vrangt. Prv 12 9 Hellere overses, nr man holder Trl, end optrde stort, nr man mangler Brd. Prv 12 10 Den retfrdige fler med sit Kvg, gudlses Hjerte er grumt. Prv 12 11 Den mttes med Brd, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, d er jager efter Tomhed. Prv 12 12 De ondes Fstning jvnes med Jorden, de retfrdiges Rod bolder Stand. Prv 12 13 I Lbernes Brde hildes den onde, den retfrdige undslipper Nde n. Prv 12 14 Af sin Munds Frugt mttes en Mand med godt, et Menneske fr, som hans Hnder har vet. Prv 12 15 Drens Frd behager ham selv, den vise hrer p Rd. Prv 12 16 En Dre giver straks sin Krnkelse Luft, den kloge spottes o g lader som intet. Prv 12 17 Den sanddru fremfrer, hvad der er ret, det falske Vidne k ommer med Svig. Prv 12 18 Mangens Snak er som Svrdhug, de vises Tunge lger. Prv 12 19 Sanddru Lbe bestr for evigt, Lgnetunge et jeblik. Prv 12 20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glde. Prv 12 21 Den retfrdige times der intet ondt, - gudlse oplever Vanhe ld p Vanheld. Prv 12 22 Lgnelber er HERREN en Gru, de rlige har hans Velbebag. Prv 12 23 Den kloge dlger sin Kundskab, Tbers Hjerte udrber Drskab. Prv 12 24 De flittiges Hnd skal rde, den lade tvinges til Hoveriarbe jde. Prv 12 25 Hjertesorg bjer til Jorden, et venligt Ord gr glad. Prv 12 26 Den retfrdige vlger sin Grsgang, gudlses Vej vildleder dem s elv. Prv 12 27 Ladhed opskrmmer intet Vildt, men kosteligt Gods fr den fl ittige tildelt.

Prv 12 28 Prv 13 1 Prv 13 2 rolses Hu. Prv 13 3 r i Vde. Prv 13 4 Prv 13 5 dsel. Prv 13 6 Prv 13 7 og ejer dog meget. Prv 13 8 Trusel at hre. Prv 13 9 Prv 13 10 Visdom. Prv 13 11 uld for Hndfuld, ges. Prv 13 12 Prv 13 13 et, fr Ln. Prv 13 14 . Prv 13 15 g. Prv 13 16 Drskab. Prv 13 17 Prv 13 18 er man ret. Prv 13 19 ru. Prv 13 20 Prv 13 21 Prv 13 22 erens Gods. Prv 13 23 t ved Uret. Prv 13 24 er i Tide. Prv 13 25 r tom. Prv 14 1 Prv 14 2 gveje, agter ham ringe. Prv 14 3 gt. Prv 14 4 er Hsten stor. Prv 14 5 Prv 14 6 mmer forstandig let. Prv 14 7 abs Lber. Prv 14 8 er Svig. Prv 14 9 retsindige. Prv 14 10

P Retfrds Sti er der Liv, til Dden frer den onde Vej. Viis Sn elsker tugt, spotter hrer ikke p sknd. Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold str t Vogter man Munden, bevarer man Sjlen, den benmundede falde Den lade attrr uden at f, men flittiges Sjl bliver mt. Den retfrdige hader Lgnetale, den gudlse spreder Skam og Skn Retfrd skrmer, hvo lydefrit vandrer, Synden flder de gudlse. Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig Mands Rigdom er Lsepenge for hans Liv, Fattigmand fr ingen Retfrdiges Lys bryder frem, gudlses Lampe gr ud. Ved Hovmod vkkes kun Splid, hos dem, der lader sig rde, er Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Hndf At bie lnge gr Hjertet sygt, opfyldt nske er et Livets Tr. Den, der lader hnt om Ordet, sls ned, den, der frygter Bud Vismands Lre er en Livsens Kilde, derved undgs Ddens Snarer God Forstand vinder Yndest, trolses Vej er deres Undergan Hver, som er klog, gr til Vrks med Kundskab, Tben udfolder Gudls Budbringer gr det galt, trovrdigt Bud bringer Lgedom. Afvises Tugt, fr man Armod og Skam; agtes p Revselse, bliv Opfyldt nske er sdt for Sjlen, at vige fra ondt er Tber en G Omgs Vismnd, s bliver du viis, ilde faren er Tbers Ven. Vanheld flger Syndere, Lykken nr de retfrdige. Den gode efterlader Brnebrn Arv, til retfrdige gemmes Synd P Fattigfolks Nyjord er rigelig Fde, mens mangen rives bor Hvo Riset sparer, hader sin Sn, den, der elsker ham, tugt Den retfrdige spiser, til Sulten er stillet, gudlses Bug e Visdom bygger sit hus,drskabs hnder river det ned. Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gr Kro I Drens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise str Lberne Va Nr der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliv Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Lgn. Spotter sger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab ko G fra en Mand, som er en Tbe, der mrker du intet til Kundsk Den kloge i sin Visdom er klar p sin Vej, men Tbers Drskab Med Drer driver Skyldofret Spot, men Velvilje rder iblandt Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i

dets Glde. Prv 14 11 Gudlses Hus lgges de, retsindiges Telt str i Blomst. Prv 14 12 Mangen Vej synes Manden ret, og s er dens Ende dog Ddens V eje. Prv 14 13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Gldens Ende er Kum mer. Prv 14 14 Af sine Veje mttes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god. Prv 14 15 Den tankelse tror hvert Ord, den kloge overtnker sine Skri dt. Prv 14 16 Den vise ngstes og skyr det onde, Tben buser sorgls p. Prv 14 17 Den hidsige brer sig tbeligt ad, man hader rnkefuld Mand. Prv 14 18 De tankelse giver drskab i Arv, de kloge efterlader sig Ku ndskab. Prv 14 19 Onde m bukke for gode, gudlse st ved retfrdiges Dre. Prv 14 20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner e r mange. Prv 14 21 Den, der foragter sin Nste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme. Prv 14 22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nde og Trofasthed. Prv 14 23 Ved al Slags Mje vindes der noget, Mundsvejr volder kun T ab. Prv 14 24 De vises Krone er Klgt, Tbers Krans er Drskab. Prv 14 25 Sanddru Vidne frelser Sjle; den, som farer med Lgn, bedrag er. Prv 14 26 Den strkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Snner skal have e n Tilflugt. Prv 14 27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgs Ddens Snar er. Prv 14 28 At Folket er stort, er Kongens Hder, Brist p Folk er Fyrst ens Fald. Prv 14 29 Den sindige er rig p Indsigt, den heftige driver det vidt i Drskab. Prv 14 30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i B enene. Prv 14 31 At kue den ringe er Hn mod hans Skaber, han res ved Medynk med fattige. Prv 14 32 Ved sin Ondskab styrtes den gudlse, ved lydefri Frd er ret frdige trygge. Prv 14 33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tbers Indre kendes de n ikke. Prv 14 34 Retfrdighed lfter et Folk, men Synd er Folkenes Skndsel. Prv 14 35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer ha ns Vrede. Prv 15 1 Mildt svar stiller vrede, srende ord vkker nag. Prv 15 2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Drskab strmmer fra Tbers M und. Prv 15 3 Alle Vegne er HERRENs jne, de udspejder onde og gode. Prv 15 4 Et Livets Tr er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjer tesr. Prv 15 5 Dre lader hnt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager V are p Revselse. Prv 15 6 Den retfrdiges Hus har megen Velstand, den gudlses Hst lgges de. Prv 15 7 Vises Lber udstrr Kundskab, Tbers Hjerte er ikke ret. Prv 15 8 Gudlses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bn har han Vel behag i. Prv 15 9 Den gudlses Frd er HERREN en Gru, han elsker den, der strbe r efter Retfrd.

Prv 15 10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der had er Revselse, dr. Prv 15 11 Ddsrige og Afgrund ligger bne for HERREN, endsige da Menne skebrnenes Hjerter. Prv 15 12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismnd gr han ikke. Prv 15 13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt. Prv 15 14 Den forstandiges Hjerte sger Kundskab, Tbers Mund lgger Vin d p Drskab. Prv 15 15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gsteb ud. Prv 15 16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro. Prv 15 17 Bedre en Ret Grnt med Krlighed end fedet Okse og Had derho s. Prv 15 18 Vredladen Mand vkker Splid, sindig Mand stiller Trtte. Prv 15 19 Den lades Vej er sprret af Tjrn, de flittiges Sti er banet . Prv 15 20 Viis Sn glder sin Fader, Tbe til Menneske foragter sin Mode r. Prv 15 21 Drskab er Glde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gr lige frem. Prv 15 22 Er der ikke holdt Rd, s mislykkes Planer, de lykkes, nr man ge rdslr. Prv 15 23 Mand er glad, nr hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid. Prv 15 24 Den kloge gr opad p Livets Vej for at undg Ddsriget nedentil . Prv 15 25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han faststter Enkens Sk el. Prv 15 26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene. Prv 15 27 Den der sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave. Prv 15 28 Den retfrdiges Hjerte tnker, fr det svarer, gudlses Mund lad er ondt strmme ud. Prv 15 29 HERREN er gudlse fjern, men hrer retfrdiges Bn. Prv 15 30 Milde jne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene. Prv 15 31 ret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvle iblan dt de vise. Prv 15 32 Hvo Tugt forsmr, lader hnt om sin Sjl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse. Prv 15 33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed frst og siden r e. Prv 16 1 Hjertets Rd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN . Prv 16 2 En Mand holder al sin Frd for ren, men HERREN vejer nder. Prv 16 3 Vlt dine Gerninger p HERREN, s skal dine Planer lykkes. Prv 16 4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudlse ogs for Ulykk ens Dag. Prv 16 5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikk e for Straf. Prv 16 6 Ved Mildhed og Troskab sones Brde, ved HERRENs Frygt undv iger man ondt. Prv 16 7 Nr HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gr han endog hans Fjender til Venner. Prv 16 8 Bedre er lidet med Retfrd end megen Vinding med Uret. Prv 16 9 Menneskets Hjerte udtnker hans Vej, men HERREN styrer han s Fjed. Prv 16 10 Der er Gudsdom p Kongens Lber, ej fejler hans Mund, nr han dmmer. Prv 16 11 Ret Bismer og Vgtskl er HERRENs, hans Vrk er alle Posens Lo

dder. Prv 16 12 Gudls Frd er Konger en Gru, thi ved Retfrd grundfstes Tronen . Prv 16 13 Retfrdige Lber har Kongens Yndest, han elsker den, der tal er oprigtigt. Prv 16 14 Kongens Vrede er Ddens Bud, Vismand evner at mildne den. Prv 16 15 I Kongens syns Lys er der Liv, som Vrregnens Sky er hans Y ndest. Prv 16 16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Slv. Prv 16 17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit L iv, som agter p sin Vej. Prv 16 18 Hovmod gr forud for Fald, Overmod forud for Snublen. Prv 16 19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. Prv 16 20 Vel gr det den, der mrker sig Ordet; lykkelig den, der sto ler p HERREN. Prv 16 21 Den vise kaldes forstandig, Lbernes Sdme ger Viden. Prv 16 22 Klgt er sin Mand en Livsens Kilde, Drskab er Drers Tugt. Prv 16 23 Den vises Hjerte giver Munden Klgt, p Lberne lgger det get Vi den. Prv 16 24 Hulde Ord er som flydende Honning, sde for Sjlen og sunde for Legemet. Prv 16 25 Mangen Vej synes Manden ret, og s er dens Ende dog Ddens V eje. Prv 16 26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav d river p ham. Prv 16 27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brndte der Il d p hans Lber. Prv 16 28 Rnkefuld Mand stter Splid; den, der bagtaler, skiller Venn er. Prv 16 29 Voldsmand lokker sin Nste og frer ham en Vej, der ikke er god. Prv 16 30 Den, der stirrer, har Rnker for; knibes Lberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. Prv 16 31 Gr Hr er en dejlig Krone, den vindes p Retfrds Vej. Prv 16 32 Strre end Helt er sindig Mand, strre at styre sit Sind end at tage en Stad. Prv 16 33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil. Prv 17 1 Bedre en tr Bid Brd med fred end Huset fuldt af Sul med Trt te. Prv 17 2 Klog Trl bliver Herre over drlig Sn og fr lod og del mellem brdre. Prv 17 3 Digel til Slv og Ovn til Guld, men den, der prver Hjerter, er HERREN. Prv 17 4 Den onde hrer p onde Lber, Lgneren lytter til giftige Tunger . Prv 17 5 Hvo Fattigmand spotter, hner hans Skaber, den skadefro sl ipper ikke for Straf. Prv 17 6 De gamles Krone er Brnebrn, Snners Stolthed er Fdre. Prv 17 7 Ypperlig Tale er ej for en Dre, end mindre da Lgnfor den, som er del. Prv 17 8 Som en Troldsten er Gave i Giverens jne; hvorhen den end vender sig, gr den sin Virkning. Prv 17 9 Den, der dlger en Synd, sger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. Prv 17 10 Bedre virker Sknd p forstandig end hundrede Slag p en Tbe. Prv 17 11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et sknselslst Bud er udsendt imod ham. Prv 17 12 Man kan mde en Bjrn, hvis Unger er taget, men ikke en Tbe u di hans Drskab.

Prv 17 13 d ej vige. Prv 17 14 id bryder ls. Prv 17 15 N en Gru. Prv 17 16 t mangler? Prv 17 17 Prv 17 18 Prv 17 19 Prv 17 20 e, nr Tungen er falsk. Prv 17 21 Prv 17 22 af Benene. Prv 17 23 Prv 17 24 s Ende. Prv 17 25 . Prv 17 26 le. Prv 17 27 r koldblodig. Prv 17 28 r lukker sine Lber. Prv 18 1 Prv 18 2 Lyset. Prv 18 3 . Prv 18 4 skilde. Prv 18 5 ldfris Sag i Retten. Prv 18 6 Prv 18 7 Prv 18 8 ugen. Prv 18 9 . Prv 18 10 jrges. Prv 18 11 sende Mur. Prv 18 12 Prv 18 13 og Skndsel. Prv 18 14 ? Prv 18 15 attrr Kundskab. Prv 18 16 Prv 18 17 er og gr ham efter. Prv 18 18 Prv 18 19 Prv 18 20 Prv 18 21

Den, der genglder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanhel At yppe Strid er at bne for Vand, hold derfor inde, fr Str At frikende skyldig og dmme uskyldig, begge Dele er HERRE Hvad hjlper Penge i Tbens Hnd til at kbe ham Visdom, nr Vidde Ven viser Krlighed nr som helst, Broder fdes til Hjlp i Nd. Mand uden Vid giver Hndslag og gr i Borgen for Nsten. Ven af Kiv er Ven af Synd; at hjne sin Dr er at attr Fald. Ej finder man Lykke, nr Hjertet er vrangt, man falder i Vd Den, der avler en Tbe, fr Sorg, Drens Fader er ikke glad. Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslet Sind suger Marv Den gudlse tager Gave i Ln for at bje Rettens Gnge. Visdom str den forstandige for je, Tbens Blik er ved Jorden Tbelig Sn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fdte ham At straffe den, der har Ret, er ilde, vrre endnu at sl de d Den, som har Kundskab tjler sin Tale, Mand med Forstand e Selv Dren, der tier, glder for viis, forstandig er den, de Srlingen sger et pskud, med vold og magt vil han strid. Tben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Hvor Gudlshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skndsel flges Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bk, en Visdom Det er ilde at give en skyldig Medhold, s man afviser sky Tbens Lber frer til Trtte, hans Mund rber hjt efter Hug, Tbens Mund er hans Vde, hans Lber en Snare for hans Liv. Bagtalerens Ord er som Lkkerbidskener, de synker dybt i B Den, der er efterladen i Gerning, er ogs Broder til deland HERRENs Navn er et strkt Trn, den retfrdige lber derhen og b Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knej Mands Hovmod gr forud for Fald, Ydmyghed forud for re. Om nogen svarer, frend han hrer, regnes det ham til Drskab Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bre en snderbrudt nd Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises re Gaver bner et Menneske Vej og frer ham hen til de store. Den, der taler frst i en Trtte har Ret, til den anden komm Loddet gr Ende p Trtter og skiller de strkeste ad. Krnket Broder er som en Fstning, Trtter som Portsl for Borg. Mands Bug mttes af Mundens Frugt, han mttes af Lbernes Grde. Dd og Liv er i Tungens Vold, hvo der tjler den, nyder dens

Frugt. Prv 18 22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nde fra H ERREN. Prv 18 23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hrde Ord. Prv 18 24 Med mange Fller kan Mand g til Grunde, men Ven kan overg Br oder i Troskab. Prv 19 1 Bedre Fattigmand med lydefri frd end en, som gr Krogveje, er han end rig. Prv 19 2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den trder fejl, som har Hastvrk. Prv 19 3 Et Menneskes Drskab der hans Vej, men p HERREN vredes hans Hjerte. Prv 19 4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven si g fra. Prv 19 5 Det falske Vidne undgr ej Straf; den slipper ikke, som fa rer med Lgn. Prv 19 6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand. Prv 19 7 Fattigmands Frnder hader ham alle, end mere skyr hans Ven ner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. Prv 19 8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjl, og den, der vogt er p Indsigt, fr Lykke. Prv 19 9 Det falske Vidne undgr ej Straf, og den, der farer med Lgn , gr under. Prv 19 10 Vellevned smmer sig ikke for Tbe, end mindre for Trl at her ske over Fyrster. Prv 19 11 Klogskab gr Mennesket sindigt, hans re er at overse Brde. Prv 19 12 Som Brl af en Lve er Kongens Vrede, som Dug p Grs er hans Gu nst. Prv 19 13 Tbelig Sn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandsel igt Tagdryp. Prv 19 14 Hus og Gods er Arv efter Fdre, en forstandig Hustru er fr a HERREN. Prv 19 15 Dovenskab snker i Dvale, den lade Sjl m sulte. Prv 19 16 Den vogter sin Sjl, som vogter p Budet, men skdesls Vandel fr er til Dd. Prv 19 17 Er man god mod den ringe, lner man HERREN, han genglder en , hvad godt man har gjort. Prv 19 18 Tugt din Sn, imens der er Hb, ellers stiler du efter at sl ham ihjel. Prv 19 19 Den, som er hidsig, m bde, ved Sknsel gr man det vrre. Prv 19 20 Hr p Rd og tag ved Lre, s du til sidst bliver viis. Prv 19 21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Rd er det, de r str fast. Prv 19 22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Lgner. Prv 19 23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mt og frygter ej ondt. Prv 19 24 Den lade rkker til Fadet, men frer ej Hnden til Munden. Prv 19 25 Fr Spottere Hug, bliver tankels klog, ved Revselse fr den f orstandige Kundskab. Prv 19 26 Mishandle Fader og bortjage Moder gr kun en drlig, vanarte t Sn. Prv 19 27 Hr op, min Sn, med at hre p Tugt og s fare vild fra Kundskabs ord. Prv 19 28 Niddingevidne spotter Retten, gudlses Mund er glubsk efte r Uret. Prv 19 29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tbers Ryg. Prv 20 1 En Spotter er Vinen, strk Drik slr sig ls, og ingen, som ra ver deraf, er viis. Prv 20 2 Som Lvebrl er Rdslen, en Konge vkker, at vkke hans Vrede er a

t vove sit Liv. Prv 20 3 Prv 20 4 intet. Prv 20 5 ger det op. Prv 20 6 rofast Mand? Prv 20 7 efter ham. Prv 20 8 Blik. Prv 20 9 Synd!" Prv 20 10 Prv 20 11 ns Frd. Prv 20 12 Prv 20 13 v mt. Prv 20 14 nr han gr bort. Prv 20 15 Kundskabslber. Prv 20 16 mmedes Skyld! Prv 20 17 Prv 20 18 ent Overlg! Prv 20 19 det at gre! Prv 20 20 Prv 20 21 ikke. Prv 20 22 dig. Prv 20 23 ten er falsk. Prv 20 24 Skbne! Prv 20 25 Lftet tnke sig om. Prv 20 26 Prv 20 27 indres Kamre. Prv 20 28 Retfrd. Prv 20 29 Prv 20 30 . Prv 21 1 hvor han vil. Prv 21 2 er. Prv 21 3 Prv 21 4 d. Prv 21 5 vrk, fr kun Tab. Prv 21 6

Mands re er det at undg Trtte, men alle Tber vil Strid. Om Efterret pljer den lade ikke, han sger i Hst, men finder Rd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt dra Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en t Retfrdig er den, som lydefrit vandrer, hans Snner fr Lykke Kongen, der sidder i Dommersdet, sigter alt ondt med sit Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for To Slags Vgt og to Slags Ml, begge Dele er HERREN en Gru. Selv Drengen kendes p det, han gr, om han er ren og ret ha ret, der hrer, og jet, der ser, HERREN skabte dem begge. Elsk ikke Svn, at du ej bliver fattig, luk jnene op og bli Kberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, Har man end Guld og Perler i Mngde, kosteligst Smykke er Tag hans Klder, han borged for en anden, pant ham for fre Sdt smager Lgnens Brd, bagefter fyldes Munden med Grus. Planer, der lgges ved Rdslagning, lykkes; fr Krig efter mod Bagtaleren rber, hvad ham er betroet, hav ej med en benmun Den, der bander Fader og Moder, i Blgmrke gr hans Lampe ud. Frst haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den Sig ikke: "Ondt vil jeg genglde!" Bi p HERREN, s hjlper han To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vg Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Det er farligt at sige tankelst: "Helligt!" og frst efter Viis Konge sigter de gudlse, lader Trskehjul g over dem. Menneskets nd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans Godhed og Troskab vogter Kongen, han sttter sin Trone ved Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grnet Hr. Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre En Konges hjerte er Bkke i HERRENs hnd, han leder det hen, En Mand holder al sin Frd for ret, men HERREN vejer Hjert At ve Ret og Skel er mere vrd for HERREN end Offer. Hovmodige jne, et opblst Hjerte, selv gudlses Nyjord er Syn Kun Overflod bringer den flittiges Rd, hver, som har Hast At skabe sig Rigdom ved Lgnetunge er Jag efter Vind i Dden

s Snarer. Prv 21 7 Gudlses Voldsfrd bortriver dem selv, thi de vgrer sig ved a t ve Ret. Prv 21 8 Skyldtynget Mand gr Krogveje, den renes Gerning er ligeti l. Prv 21 9 Hellere bo i en Krog p Taget end flles Hus med frttekr Kvind e. Prv 21 10 Den gudlses Sjl har Lyst til ondt, hans jne ynker ikke hans Nste. Prv 21 11 M Spotter bde, bliver tankels klog, har Vismand Fremgang, d a vinder han kundskab. Prv 21 12 Den Retfrdige har je med den gudlses Hus, han styrter gudlse Folk i Ulykke. Prv 21 13 Hvo ret lukker for Smmands Skrig, skal rbe selv og ikke f Sv ar. Prv 21 14 Lnlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme. Prv 21 15 Rettens Gnge er den retfrdiges Glde, men Uddsmndenes Rdsel. Prv 21 16 Den, der farer vild fra Klgtens Vej, skal havne i Skygger s Forsamling. Prv 21 17 Lyst til Morskab frer i Trang, Lyst til Olie og Vin gr ej rig. Prv 21 18 Den gudlse bliver Lsepenge for den retfrdige, den trolse kom mer i retsindiges Sted. Prv 21 19 Hellere bo i et rkenland end hos en trttekr, arrig Kvinde. Prv 21 20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tbe af et Menneske der det. Prv 21 21 Den, der higer efter Retfrd og Godhed vinder sig Liv og re . Prv 21 22 Vismand stormer Heltes By og styrter Vrnet, den stolede p. Prv 21 23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv fo r Trngsler. Prv 21 24 Den opblste stolte kaldes en Spotter, han handler frkt i H ovmod. Prv 21 25 Den lades Attr bliver hans Dd, thi hans Hnder vil intet bes tille. Prv 21 26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfrdige giver uden at spare. Prv 21 27 Vederstyggeligt er de gudlses Offer, isr nr det ofres for S kndselsdd. Prv 21 28 Lgnagtigt Vidne gr under, Mand, som vil hre, kan tale fremd eles. Prv 21 29 Den gudlse optrder frkt, den retsindige overtnker sin Vej. Prv 21 30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Rd er intet over for H ERREN. Prv 21 31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag. Prv 22 1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Slv og Guld Prv 22 2 Rig og fattig mdes, HERREN har skabt dem begge. Prv 22 3 Den kloge ser Faren og sger i Skjul, tankelse gr videre og bder. Prv 22 4 Lnnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, re og Liv. Prv 22 5 P den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vog te sin Sjl, m man holde sig fra dem. Prv 22 6 Vn Drengen til den Vej, han skal flge, da viger han ikke d erfra, selv gammel. Prv 22 7 Over Fattigfolk rder den rige, Lntager bliver Lngivers Trl. Prv 22 8 Hvo Uret sr, vil hste Fortrd, hans Vredes Ris skal sl ham se lv.

Prv 22 9 Den vennesle velsignes, thi han deler sit Brd med den ring e. Prv 22 10 Driv Spotteren ud, s gr Trtten med, og Hiv og Smden fr Ende. Prv 22 11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde p Lben er man Kongens Ven. Prv 22 12 HERRENs jne agter p Kundskab, men han kuldkaster trolses Or d. Prv 22 13 Den lade siger: "En Lve p Gaden! Jeg kan let blive revet i hjel p Torvet." Prv 22 14 Fremmed Kvindes Mund er en bundls Grav, den, HERREN er vr ed p, falder deri. Prv 22 15 Drskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham. Prv 22 16 Vold mod den ringe ger hans Eje, Gave til Rigmand gr ham k un fattig. Prv 22 17 Bj ret og hr de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres L iflighed! Prv 22 18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede p Lben. Prv 22 19 For at din Lid skal st til HERREN, lrer jeg dig i Dag. Prv 22 20 Alt i Gr optegned jeg til dig, alt i Forgrs Rd og Kundskab Prv 22 21 for at lre dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sand t, nr du sprges. Prv 22 22 Rv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den ar me i Porten: Prv 22 23 thi HERREN frer deres Sag og raner deres Ransmnds Liv. Prv 22 24 Vr ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgs ikke vredla den Mand, Prv 22 25 at du ikke skal lre hans Stier og hente en Snare for din Sjl. Prv 22 26 Hr ikke til dem, der giver Hndslag, dem, som borger for Gld ! Prv 22 27 Sfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i. Prv 22 28 Flyt ej ldgamle Skel, dem, dine Fdre satte. Prv 22 29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. Prv 23 1 Nr du sidder til bords hos en Stormand, mrk dig da nje, hve m du har for dig, Prv 23 2 og st dig en Kniv p Struben, i Fald du er alt for sulten. Prv 23 3 Attr ikke hans lkre Retter, thi det er svigefuld kost. Prv 23 4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Fo rstand dertil! Prv 23 5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visseli g gr den sig Vinger som rnen, der flyver mod Himlen. Prv 23 6 Spis ej den misundeliges Brd, attr ikke hans lkre Retter; Prv 23 7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "S pis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig. Prv 23 8 Den Bid, du har spist, m du udspy, du spilder dine fagre Ord. Prv 23 9 Tal ikke for Tbens rer, thi din kloge Tale agter han ringe . Prv 23 10 Flyt ej ldgamle Skel, kom ikke p faderlses Mark; Prv 23 11 thi deres Lser er strk, han frer deres Sag imod dig. Prv 23 12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit re til Kundskabs Ord. Prv 23 13 Spar ej Drengen for Tugt; nr du slr ham med Riset, undgr ha n Dden; Prv 23 14 du slr ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Ddsriget . Prv 23 15 Min Sn, er dit Hjerte viist, s glder mit Hjerte sig ogs, Prv 23 16 og mine Nyrer jubler, nr dine Lber taler, hvad ret er! Prv 23 17 Dit Hjerte vre ikke skinsygt p Syndere, men stadig ivrigt

i HERRENs Frygt; Prv 23 18 en Fremtid har du visselig da, dit Hb bliver ikke til int et. Prv 23 19 Hr, min Sn, og bliv viis, lad dit Hjerte g den lige Vej. Prv 23 20 Hr ikke til dem, der svlger i Vin, eller dem, der frdser i Kd; Prv 23 21 thi Dranker og Frdser forarmes, Svn giver lasede Klder. Prv 23 22 Hr din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Mod er! Prv 23 23 Kb Sandhed og slg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand. Prv 23 24 Den retfrdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, gld es man ved ham; Prv 23 25 din Fader og Moder glde sig, hun, der fdte dig, juble! Prv 23 26 Giv mig dit Hjerte, min Sn, og lad dine jne synes om mine Veje! Prv 23 27 Thi en bundls Grav er Skgen, den fremmede Kvinde, en snver Brnd; Prv 23 28 ja, som en Stimand ligger hun p Lur og ger de trolses Tal b landt Mennesker. Prv 23 29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har K lage? Hvem har Sr uden Grund, hvem har slve jne? Prv 23 30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den strke Drik. Prv 23 31 Se ikke til Vinen, hvor rd den er, hvorledes den perler i Bgeret; den glider s glat, Prv 23 32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som e n gle; Prv 23 33 dine jne skuer de slsomste Ting, og bagvendt taler dit Hje rte; Prv 23 34 du har det, som l du midt i Havet, som l du oppe p en Maste top. Prv 23 35 "De slog mig, jeg flte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mrked d et ikke; nr engang jeg vgner igen, s sger jeg atter til Vinen!" Prv 24 1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at vre med dem; Prv 24 2 thi deres Hjerte pnser p Vold, deres Lbers Ord volder Men. Prv 24 3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe, Prv 24 4 ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herli gt Gods. Prv 24 5 Vismand er strre end Kmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl. Prv 24 6 Thi Krig skal du fre efter modent Overlg, vel str det til, hvor mange giver Rd. Prv 24 7 Visdom er Dren for hj, han bner ej Munden i Porten. Prv 24 8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rnkefuld Mand. Prv 24 9 Hvad en Dre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru. Prv 24 10 Taber du Modet p Trngslens Dag, da er din Kraft kun ringe. Prv 24 11 Frels dem, der slbes til Dden, red dem, der vakler hen for at drbes. Prv 24 12 Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der ve jer Hjerter, kan sknne? Han, der tager Vare p din Sjl, han ved det, han genglder Men nesker, hvad de har gjort. Prv 24 13 Spis Honning, min Sn, det er godt, og Kubens Saft er sd fo r din Gane; Prv 24 14 vid, at s er og Visdom for Sjlen! Nr du finder den, har du en Fremtid, dit Hb bliver ikke til intet. Prv 24 15 Lur ej p den retfrdiges Bolig, du gudlse, delg ikke hans Hjem ; Prv 24 16 thi syv Gange falder en retfrdig og str op, men gudlse styr ter i Fordrv. Prv 24 17 Falder din Fjende, s gld dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,

Prv 24 18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham. Prv 24 19 Grm dig ej over Ugerningsmnd, misund ikke de gudlse; Prv 24 20 thi den onde har ingen Fremtid, gudlses Lampe gr ud. Prv 24 21 Frygt HERREN og Kongen, min Sn, indlad dig ikke med Folk, som gr Oprr; Prv 24 22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordrv fra begge. Prv 24 23 Ogs flgende Ordsprog er af vise Mnd. Partiskhed i Retten er ilde. Prv 24 24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden , Folkefrds Vrede; Prv 24 25 men dem, der dmmer med Ret, gr det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over. Prv 24 26 Et Kys p Lberne giver den, som kommer med rligt Svar. Prv 24 27 Fuldfr din Gerning udendrs, gr dig frdig ude p Marken og byg dig siden et Hus! Prv 24 28 Vidn ikke falsk mod din Nste, vr ikke letsindig med dine Lb er; Prv 24 29 sig ikke: "Jeg gr mod ham, som han gjorde mod mig, jeg ge nglder hver hans Gerning." Prv 24 30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menne skes Vingrd; Prv 24 31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nlder; Stendiget om den l nedbrudt. Prv 24 32 Jeg skued og skrev mig det bag re, jeg s og tog Lre deraf: Prv 24 33 Lidt Svn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hnder: Prv 24 34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som e n skjoldvbnet Mand. Prv 25 1 Flglende er ogs ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Ju das Mnd samlede. Prv 25 2 Guds re er det at skjule en Sag, Kongers re at granske en Sag. Prv 25 3 Himlens Hjde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske. Prv 25 4 Nr Slagger fjernes fra Slv, s bliver det hele lutret; Prv 25 5 nr gudlse fjernes fra Koogen, grundfstes hans Trone ved Ret frd. Prv 25 6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke p de stores Pl ads; Prv 25 7 det er bedre, du fr Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands jne. Hvad end dine jne har set, Prv 25 8 skrid ikke til Trtte straks; thi hvad vil du siden gre, nr din Nste gr dig til Skamme? Prv 25 9 Fr Sagen med din Nste til Ende, men rb ej Andenmands Hemmel ighed Prv 25 10 thi ellers vil den, der brer det, smde dig og dit onde Ryg te aldrig d hen. Prv 25 11 bler af Guld i Skle af Slv er Ord, som tales i rette Tid. Prv 25 12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for l yttende re. Prv 25 13 Som klende Sne en Dag i Hst er plideligt Bud for dem, der s ender ham; han kvger sin Herres Sjl. Prv 25 14 Som Skyer og Blst uden Regn er en Mand, der skryder med s krmtet Gavmildhed. Prv 25 15 Ved Tlmod overtales en Dommer, mild Tunge snderbryder Ben. Prv 25 16 Finder du Honning, s spis til Behov, at du ikke bliver mt og igen spyr den ud. Prv 25 17 St sjldent din Fod i din Nstes Hus, at han ej fr for meget a f dig og ledes. Prv 25 18 Som Stridskse, Svrd og hvassen Pil er den, der vidner fals

k mod sin Nste. Prv 25 19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er trols Mand p Trngsel ens Dag. Prv 25 20 Som at lgge Frakken, nr det er Frost, og hlde surt over Nat ron, s er det at synge for mismodig Mand. Prv 25 21 Sulter din Fjende, s giv ham at spise, trster han, giv ham at drikke; Prv 25 22 da sanker du gloende Kul p hans Hoved, og HERREN lnner dig for det. Prv 25 23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner . Prv 25 24 Hellere bo i en Krog p Taget end flles Hus med trttekr Kvind e. Prv 25 25 Hvad koldt Vand er for en vansmgtet Sjl, er Gldesbud fra et Land i det fjerne. Prv 25 26 Som grumset Kilde og delagt Vld er retfrdig, der vakler i g udlses Psyn. Prv 25 27 Ej godt at spise for megen Honning, spar p hdrende Ord. Prv 25 28 Som ben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Si nd. Prv 26 1 Som Sne om Somren og Regn Hsten s lidt hrer re sig til for e n Tbe. Prv 26 2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt s rammer ej Ban den mod sagesls Mand. Prv 26 3 Svbe for Hest, Bidsel for sel og Ris for Tbers Ryg. Prv 26 4 Svar ej Tben efter hans Drskab, at ikke du selv skal blive som han. Prv 26 5 Svar Tben efter hans Drskab, at han ikke skal tykkes sig v iis. Prv 26 6 Den afhugger Fdderne og inddrikker Vold, som sender Bud v ed en Tbe. Prv 26 7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tbers Mund. Prv 26 8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hdr er en Tbe. Prv 26 9 Som en Tornekp, der falder den drukne i Hnde, er Ordsprog i Tbers Mund. Prv 26 10 Som en Skytte, der srer enhver, som kommer, er den, der l ejer en Tbe og en drukken. Prv 26 11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tbe, de r gentager Drskab. Prv 26 12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tbe er der me re Hb end for ham. Prv 26 13 Den lade siger: "Et Rovdyr p Vejen, en Lve ude p Torvene!" Prv 26 14 Dren drejer sig p sit Hngsel, den lade p sit Leje. Prv 26 15 Den lade rkker til Fadet, men gider ikke fre Hnden til Mund en. Prv 26 16 Den lade tykkes sig strre Vismand end syv, der har kloge Svar. Prv 26 17 Den griber en Hund i ret, som blander sig i uvedkommende Strid. Prv 26 18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Glder, Pile og Dd, Prv 26 19 er den, der sviger sin Nste og siger: "Jeg spger jo kun." Prv 26 20 Er der intet Brnde, gr Ilden ud, er der ingen Bagtaler, st illes Trtte. Prv 26 21 Trkul til Glder og Brnde til Ild og trttekr Mand til at optnde Kiv. Prv 26 22 Bagtalerens Ord er som Lkkerbidskener, de synker dybt i L egemets Kamre. Prv 26 23 Som Slvovertrk p et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Lb er.

Prv 26 24 Avindsmand hykler med Lben, i sit Indre huser han Svig; Prv 26 25 gr han Rsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte e r syvfold Gru. Prv 26 26 Den, der dlger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling. Prv 26 27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vlt er, rammes man selv. Prv 26 28 Lgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald. Prv 27 1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe. Prv 27 2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke d ine egne Lber. Prv 27 3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Drers Galde. Prv 27 4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan s t for den? Prv 27 5 Hellere benlys Revselse end Krlighed, der skjules. Prv 27 6 Vennehnds Hug er rligt mente, Avindsmands Kys er mange. Prv 27 7 Den mtte vrager Honning, alt beskt er sdt for den sultne. Prv 27 8 Som Fugl, der m fly fra sin Rede, er Mand, der m fly fra s it Hjem: Prv 27 9 Olie og Rgelse fryder Sindet, men Sjlen snderslides af Kumm er. Prv 27 10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, g ej til din Broders Hus p din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hnden end Broder i det fjerne. Prv 27 11 Vr viis, min Sn, og gld mit Hjerte, at jeg kan svare den, d er smder mig. Prv 27 12 Den kloge ser Faren og sger i Skjul, tankelse gr videre og bder, Prv 27 13 Tag hans Klder, han borged for en anden, pant ham for fre mmedes Skyld! Prv 27 14 Den, som rle hjlydt velsigner sin Nste, han fr det regnet fo r Banden. Prv 27 15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trttekr Kvinde lig ner hinanden; Prv 27 16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans hjre gri ber i Olie. Prv 27 17 Jern skrpes med Jern, det ene Menneske skrper det andet. Prv 27 18 Rgter man et Figentr, spiser man dets Frugt; den, der vogt er sin Herre, res. Prv 27 19 Som i Vandspejlet Ansigt mder Ansigt, slr Menneskehjerte M enneske i Mde. Prv 27 20 Ddsrige og Afgrund kan ikke mttes, ej heller kan Mennesken s jne mttes. Prv 27 21 Digel til Slv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedmmes en Man d. Prv 27 22 Om du knuste en Dre i Morter med Stder midt imellem Gryn, hans Drskab veg dog ej fra ham. Prv 27 23 Mrk dig, hvorledes dit Smkvg ser ud, hav Omhu for dine Hjor de; Prv 27 24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slgt til Slgt ; Prv 27 25 er Sommergrsset svundet, Grnt spiret frem, og sankes Bjerg enes Urter, Prv 27 26 da har du Lam til at give dig Klder og Bukke til at kbe en Mark, Prv 27 27 Gedemlk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger. Prv 28 1 Den gudlse flyr, sknt ingen er efter ham; tryg som en Lve e r den retfrdige.

Prv 28 2 Ved Voldsmands Brde opstr Strid, den kvles af Mand med Fors tand. Prv 28 3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hrger og ej giver Brd. Prv 28 4 Hvo Loven sviger, roser de gudlse, hvo Loven holder, er p Krigsfod med dem. Prv 28 5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som sger HERREN . Prv 28 6 Hellere en fattig med lydefri Frd end en, som gr Krogveje, er han end rig. Prv 28 7 Forstandig Sn tager Vare p Loven, men Drankeres Flle gr sin Fader Skam. Prv 28 8 Hvo Velstand ger ved ger og Opgld, samler til en, som er mi ld mod de ringe. Prv 28 9 Den, der vender sit re fra Loven, endog hans Bn er en Gru. Prv 28 10 Leder man retsindige vild p onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke. Prv 28 11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smmand gennemskuer ha m. Prv 28 12 Nr retfrdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudlse fre m, skal man lede efter Folk. Prv 28 13 At dlge sin Synd frer ikke til Held, men bekendes og slipp es den, finder man Nde. Prv 28 14 Saligt det Menneske, som altid ngstes, men forhrder man si t Hjerte, falder man i Ulykke. Prv 28 15 En brlende Lve, en grdig Bjrn er en gudls, som styrer et ring e Folk. Prv 28 16 Uforstandig Fyrste ver megen Vold, langt Liv fr den, der h ader Rov. Prv 28 17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er p Flugt til sin Grav; man hjlpe ham ikke. Prv 28 18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gr Krogv eje, falder i Graven. Prv 28 19 Den mttes med brd, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed. Prv 28 20 rlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgr ej St raf. Prv 28 21 At vre partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brd. Prv 28 22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer o ver ham, ved han ikke. Prv 28 23 Den, der revser, fr Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk. Prv 28 24 Stjle fra Forldre og ngte, at det, er Synd, er at vre Flle me d hrgende Mand. Prv 28 25 Den vindesyge vkker Splid, men den, der stoler p HERREN, k vges. Prv 28 26 Den, der stoler p sit Vid, er en Tbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes. Prv 28 27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold b andes, hvo jnene lukker. Prv 28 28 Vinder gudlse frem, kryber Folk i Skjul; nr de omkommer, b liver de retfrdige mange. Prv 29 1 Hvo Nakken gr stiv, sknt revset tit, han knuses brat uden Lgedom. Prv 29 2 Er der mange retfrdige, gldes Folket, men rder de gudlse, su kker Folket. Prv 29 3 Hvo Visdom elsker, glder sin Fader, hvo Skger omgs, bortdsle r Gods. Prv 29 4 Kongen grundfster Landet med Ret, en Udsuger lgger det de.

Prv 29 5 Mand, der smigrer sin Nste, breder et Net for hans Fod. Prv 29 6 I sin Brde hildes den onde, den retfrdige jubler af Glde. Prv 29 7 Den retfrdige kender de ringes Retssag; den gudlse sknner i ntet. Prv 29 8 Spottere ophidser Byen, men Vismnd, de stiller Vrede. Prv 29 9 Gr Vismand i Rette med Dre, vredes og ler han, alt preller af. Prv 29 10 De blodtrstige hader lydefri Mand, de retsindige tager si g af ham. Prv 29 11 En Tbe slipper al sin Voldsomhed ls, Vismand stiller den o msider. Prv 29 12 En Fyrste, som lytter til Lgnetale, fr lufter gudlse Tjener e. Prv 29 13 Fattigmand og Blodsuger mdes, HERREN giver begges jne Glan s. Prv 29 14 En Konge, der dmmer de ringe med Ret, hans Trone str fast evindelig. Prv 29 15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gr sin Mod er Skam. Prv 29 16 Bliver mange gudlse tiltager Synd; retfrdige ser med Fryd deres Fald. Prv 29 17 Tugt din Sn, s kvger han dig og bringer din Sjl, hvad der sm ager. Prv 29 18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter p Lov en. Prv 29 19 Med Ord lader Trl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke. Prv 29 20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tbe er der snarere Hb end for ham. Prv 29 21 Forvnner man sin Trl fra ung, vil han til sidst vre Herre. Prv 29 22 Hidsig Mand vkker Strid, vredladen Mand gr megen Synd. Prv 29 23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnr re. Prv 29 24 Hleren hader sit Liv, han hrer Forbandelsen, men melder in tet. Prv 29 25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler p HERREN, er bjrget. Prv 29 26 Mange sger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN. Prv 29 27 Urettens Mand er retfrdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gu dlses Gru. Prv 30 1 Massaiten Agur, Jakes Sns ord. Manden siger: Trt har jeg s lidt mig, Gud, trt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen; Prv 30 2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig; Prv 30 3 Visdom lrte jeg ej, den Hellige lrte jeg ikke at kende. Prv 30 4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinde n i sine Nver, hvo bandt Vandet i et Klde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Sns Navn? Du kender det jo. Prv 30 5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider p h am. Prv 30 6 Lg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Lg ner. Prv 30 7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, ngt mig dem ej, fr jeg dr : Prv 30 8 Hold Svig og Lgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmlte Brd, Prv 30 9 at jeg ikke skal blive for mt og forngte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjle og volde min Guds Navn Men. Prv 30 10 Bagtal ikke en Trl for hans Herre, at han ikke forbander dig, s du m bde. Prv 30 11 Der findes en Slgt, som forbander sin Fader og ikke velsi

gner sin Moder, Prv 30 12 en Slgt, der tykkes sig ren og dog ej har tvttet Snavset a f sig, Prv 30 13 en Slgt med de stolteste jne, hvis Blikke er fulde af Hovm od. Prv 30 14 en Slgt, hvis Tnder er Svrd hvis Kber er skarpe Knive, s de de r de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund. Prv 30 15 Blodiglen har to Dtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ik ke kan mttes, fire, som aldrig fr nok: Prv 30 16 Ddsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mttes a f Vand, og Ilden, som aldrig fr nok. Prv 30 17 Den, som hner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans j e udhakker Bkkens Ravne, rneunger fr det til de. Prv 30 18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke: Prv 30 19 rnens Vej p Himlen, Slangens Vej p Klipper, Skibets Vej p Ha vet, Mandens Vej til den unge Kvinde. Prv 30 20 S er en gteskabsbryderskes Frd: Hun spiser og trrer sig om M unden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!" Prv 30 21 Under tre Ting sklver et Land, fire kan det ikke bre: Prv 30 22 En Trl, nr han gres til Konge, en Nidding, nr han spiser sig mt, Prv 30 23 en bortstdt Hustru, nr hun bliver gift, en Trlkvinde, nr hun arver sin Frue. Prv 30 24 Fire p Jorden er sm, visere dog end Vismnd: Prv 30 25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Fde om Som ren; Prv 30 26 Klippegrvlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Kl ipper; Prv 30 27 Grshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Rkke; Prv 30 28 Firbenet, det kan man gribe med Hnder, er dog i Kongers P aladser. Prv 30 29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang: Prv 30 30 Lven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen; Prv 30 31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hr. Prv 30 32 Har du handlet som Dre i Overmod, tnker du ondt, da Hnd for Mund! Prv 30 33 Thi Tryk p Mlk giver Ost, Tryk p Nsen Blod og Tryk p Vrede Trt te. Prv 31 1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham me d. Prv 31 2 Hvad, Lemuel, min Sn, min frstefdte, hvad skal jeg sige dig , hvad, mit Moderlivs Sn, hvad, mine Lfters Sn? Prv 31 3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Krlighed til dem, der delgger Konger. Prv 31 4 Det klder ej Konger, Lemuel, det klder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at krve strke Drikke, Prv 31 5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtgt og bje Retten for alle arme. Prv 31 6 Giv den segnende strke Drikke, og giv den mismodige Vin; Prv 31 7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Mje. Prv 31 8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag; Prv 31 9 luk Munden op og dm retfrdigt, skaf den arme og fattige Re t! Prv 31 10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Vrd str langt over Per lers. Prv 31 11 Hendes Husbonds Hjerte stoler p hende, p Vinding skorter d et ikke. Prv 31 12 Hun gr ham godt og intet ondt alle sine Levedage. Prv 31 13 Hun srger for Uld og Hr, hun bruger sine Hnder med Lyst.

Prv 31 14 Hun er som en Kbmands Skibe, sin Fde henter hun langvejs f ra. Prv 31 15 Endnu fr Dag str hun op og giver Huset Mad, sine Piger der es tilmlte Del. Prv 31 16 Hun tnker p en Mark og fr den, hun planter en Vingrd, for hv ad hun har tjent. Prv 31 17 Hun blter sin Hofte med Kraft, lgger Styrke i sine Arme. Prv 31 18 Hun sknner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gr ikk e ud om Natten. Prv 31 19 Hun rkker sine Hnder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen. Prv 31 20 Hun rkker sin Hnd til den arme, rkker Armene ud til den fat tige. Prv 31 21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hen des Hus er kldt i Skarlagen. Prv 31 22 Tpper laver hun sig, hun er kldt i Byssus og Purpur. Prv 31 23 Hendes Husbond er kendt i Portene, nr han sidder blandt L andets ldste. Prv 31 24 Hun vver Linned til Salg og slger Blter til Krmmeren. Prv 31 25 Kldt i Styrke og Hder gr hun Morgendagen i Mde med Smil. Prv 31 26 Hun bner Munden med Visdom, med mild Vejledning p Tungen. Prv 31 27 Hun vger over Husets Gnge og spiser ej Ladheds Brd. Prv 31 28 Hendes Snner str frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: Prv 31 29 "Mange duelige Kvinder findes, men du str over dem alle!" Prv 31 30 Ynde er Svig og Sknhed Skin; en Kvinde, som frygter HERRE N, skal roses. Prv 31 31 Lad hende f sine Hnders Frugt, hendes Gerninger synger hen des Lov i Portene. Ecl 1 1 Ord af Prdikeren, Davids Sn, Konge i Jerusalem. Ecl 1 2 Endels Tomhed, sagde Prdikeren, endels Tomhed, alt er Tomhe d! Ecl 1 3 Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gr sig und er Solen? Ecl 1 4 Slgt gr, og Slgt kommer, men Jorden str til evig Tid. Ecl 1 5 Sol str op, og Sol gr ned og haster igen til sin Opgangs S ted. Ecl 1 6 Vinden gr mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredslb. Ecl 1 7 Alle Bkke lber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det S ted, til hvilket Bkkene lber, did bliver de ved at lbe. Ecl 1 8 Alting slider sig trt; Mand hrer ikke op med at tale, jet b liver ikke mt af at se, ret ej fuldt af at hre. Ecl 1 9 Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen. Ecl 1 10 Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da n oget nyt!"det har dog for lngst vret til i Tiderne forud for os Ecl 1 11 Ej mindes de svundne Slgter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen. Ecl 1 12 Jeg, Prdikeren, var Konge over Israel i Jerusalem. Ecl 1 13 Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menne skens Brn at slide med. Ecl 1 14 Jeg s alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt s ammen Tomhed og Jag efter Vind. Ecl 1 15 Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt. Ecl 1 16 Jeg tnkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet strre og riger e Visdom end alle de, der fr mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visd om og Kundskab i Fylde." Ecl 1 17 Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Ku ndskab, og hvad der er Drskab og Tbelighed; jeg sknnede, at ogs det er Jag efter Vin

d. Ecl 1 18 Thi megen Visdom megen Grmmelse, get Kundskab get Smerte. Ecl 2 1 Jeg sagde ved mig selv: "Vel,jeg vil prve med Glde; s nyd d a det gode!" Men se, ogs det var Tomhed. Ecl 2 2 Om Latteren sagde jeg: "Drskab!" og om Glden: "Hvad gavner den?" Ecl 2 3 Jeg kom p den Tanke at kvge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rdede med Visdom, og at sl mig p Drskab, indtil jeg s, hvad det bder Menne skens Brn at gre under Himmelen, det Dagetal de lever. Ecl 2 4 Jeg fuldbyrdede store Vrker, byggede mig Huse, plantede m ig Vingrde, Ecl 2 5 anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Hnde Frugttrer deri, Ecl 2 6 anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvkst; Ecl 2 7 jeg kbte Trlle og Trlkvinder, og jeg havde hjemmefdte Trlle; ogs Kvg, Hornkvg og Smkvg, havde jeg i strre Mder end nogen af dem, der fr mig havde i Jerusalem; Ecl 2 8 jeg samlede mig ogs Slv og Guld, Skatte fra Konger og Land e; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Brns Lyst: Hustru og Hustruer . Ecl 2 9 Og jeg blev stor, strre end nogen af dem, der fr mig havde vret i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig. Ecl 2 10 Intet, som mine jne attrede, unddrog jeg dem; jeg ngtede ik ke mit Hjerte nogen Glde thi mit Hjerte havde Glde af al min Flid, og deri l Lnnen f or al min Flid. Ecl 2 11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hnder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen. Ecl 2 12 Thi hvad gr det Menneske, som kommer efter Kongen? Det sa mme, som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom med Drskab og Tbelighed. Ecl 2 13 Jeg s, at Visdom har samme Fortrin for Tbelighed som Lys f or Mrke: Ecl 2 14 Den vise har jne i Hovedet, men Tben vandrer i Mrke. Men je g sknnede ogs, at en og samme Skbne rammer begge. Ecl 2 15 Da sagde jeg ved mig selv: "Tbens Skbne rammer ogs mig; hva d har jeg da for, at jeg er blevet overvttes viis?" Og jeg sagde ved mig selv, at ogs det er Tomhed; Ecl 2 16 thi den vises Minde er lige slidt evigt som Tbens, fordi n u engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise m d s godt som Tben. Ecl 2 17 Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind. Ecl 2 18 Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig unde r Solen, fordi jeg m efterlade mit Vrk til den, som kommer efter mig. Ecl 2 19 Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tbe? Og dog sk al han rde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Ogs det er Tom hed. Ecl 2 20 Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gj ort mig under Solen; Ecl 2 21 thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kund skab og Dygtighed, og s m han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derp. Ogs det er Tomhed og et stort Onde. Ecl 2 22 Thi hvad fr et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Hi gen, som han gr sig Flid med under Solen? Ecl 2 23 Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Grmmelse; e nd ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Ogs det er Tomhed. Ecl 2 24 Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sjl gode Dage ved sin Flid. Og det sknnede jeg, at ogs det kommer fra Gud s Hnd. Ecl 2 25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?

Ecl 2 26 Thi det Menneske, som er godt i hans jne, giver han Visdo m, Kundskab og Glde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe f or s at give det til en, som er god i Guds jne. Ogs det er Tomhed og Jag efter Vind . Ecl 3 1 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid : Ecl 3 2 Tid til at fdes og Tid til at d, Tid til at plante og Tid til at rydde, Ecl 3 3 Tid til at drbe og Tid til at lge, Tid til at nedrive og T id til at opbygge, Ecl 3 4 Tid til at grde og Tid til at le, Tid til at srge og Tid t il at danse, Ecl 3 5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne, Ecl 3 6 Tid til at sge og Tid til at miste, Tid til at gemme og T id til at bortkaste, Ecl 3 7 Tid til at flnge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale, Ecl 3 8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred. Ecl 3 9 Hvad Ln for sin Flid har da den, der arbejder? Ecl 3 10 Jeg s det Slid, som Gud har givet Menneskens Brn at slide med. Ecl 3 11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; ogs Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog sledes at Menneskene hverken fatter det frste eller d et sidste af, hvad Gud har virket. Ecl 3 12 Jeg sknnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem e nd at glde sig og have det godt, slnge de lever. Ecl 3 13 Dog ogs det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave. Ecl 3 14 Jeg sknnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, u den at noget kan fjes til eller tages fra; og sledes har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans syn. Ecl 3 15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har a llerede vret; Gud leder det svundne op. Ecl 3 16 Fremdeles s jeg under Solen, at Gudlshed var p Rettens Sted og Gudlshed p Retfrds Sted. Ecl 3 17 Jeg sagde ved mig selv: "Den retfrdige og den gudlse dmmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idrt har han fastsat en Tid. Ecl 3 18 Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, f or at Gud kan prve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:" Ecl 3 19 Thi Menneskers og Dyrs Skbne er ens; som den ene dr, dr den anden, og en og samme nd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed. Ecl 3 20 Alle gr sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle ve nder tilbage til Mulden. Ecl 3 21 Hvo ved, om Menneskenes nd stiger opad, og om Dyrenes nd f arer nedad til Jorden? Ecl 3 22 Sledes inds jeg, at intet er bedre for Mennesket end at gld e sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham s vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Dd? Ecl 4 1 Fremdeles s jeg al den Undertrykkelse, som sker under Sol en; jeg s de undertryktes trer og ingen trstede dem; de led Vold af deres Undertryk keres Hnd, og ingen trstede dem. Ecl 4 2 Da priste jeg de dde, som allerede er dde, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live; Ecl 4 3 men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen. Ecl 4 4 Og jeg s, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Ogs det er Tomhed og Jag efter Vind.

Ecl 4 5 Dren lgger Hnderne i Skdet og der sig selv op Ecl 4 6 Bedre en Hndfuld Hvile end Hnderne fulde af Flid og Jag ef ter Vind. Ecl 4 7 Og mere Tomhed s jeg under Solen. Ecl 4 8 Mangen str alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Sn eller Broder, og dog er der ingen Ende p al hans Flid og hans je bliver ikke mt a f Rigdom. Men, for hvis Skyld gr jeg mig Flid og ngter mig enhver Nydelse? Ogs det, er Tomhed og ondt Slid. Ecl 4 9 To er bedre faren end een, thi de fr god Ln for deres Flid ; Ecl 4 10 hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Flle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op. Ecl 4 11 Og nr to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes ka n den ensomme blive varm? Ecl 4 12 Og nr nogen kan overvlde den ensomme, s kan to st sig imod h am; tretvundet Snor brister ikke i Hast. Ecl 4 13 Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en ga mmel Konge, som er en Tbe og ikke mere har Forstand til at lade sig rde. Ecl 4 14 Thi hin gik ud af Fngselet for at blive Konge, sknt han va r fdt i Fattigdom under den andens Regering. Ecl 4 15 Jeg s alle, som levede og frdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde trde i Kongens Sted; Ecl 4 16 der var ikke Tal p alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham glder de senere Slgter sig; nej, ogs det er Tomhed og Jag efter Vind. Ecl 5 1 Va'r din fod, nr du gr til Guds Hus! At komme for at hre er bedre, end at Drer bringer Slagtoffer, thi de har ikke Forstand til andet end at gre ondt. Ecl 5 2 Lad ikke din Mund lbe eller dit Hjerte haste med at udtal e et Ord for Guds syn; thi Gud er i Himmelen og du p Jorden, derfor skal dine Ord vre f. Ecl 5 3 Thi meget Slid giver Drmme, og mange Ord giver Dretale. Ecl 5 4 Nr du giver Gud et Lfte, s tv ikke med at holde det! Thi der er ingen Glde ved Drer. Hvad du lover, skal du holde. Ecl 5 5 Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde. Ecl 5 6 Lad ikke din Mund bringe Skyld over dit Legeme og sig ik ke til Guds Sendebud, at det var af Vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din Ta le og nedbryde dine Hnders Vrk? Ecl 5 7 Thi af mange Drmme og Ord kommer mange Skuffelser; nej, f rygt Gud! Ecl 5 8 Nr du ser den fattige undertrykt og Lov og Ret krnket p din Egn, s undre dig ikke over den Ting; thi p den hje vogter en hjere, og andre endnu hjere vogter p dem begge. Ecl 5 9 Dog, en Fordel for et Land er det i alt Fald, at der er en Konge over dyrket Jord. Ecl 5 10 Den, der elsker Slv, mttes aldrig af Slv, og den, der elske r Rigdom, mttes aldrig af Vinding. Ogs det er Tomhed. Ecl 5 11 Jo mere Gods, des flere til at fortre det, og hvad Gavn h ar Ejeren da deraf, ud over at hans jne ser det? Ecl 5 12 Sd er Arbejderens Svn, hvad enten han har lidt eller meget at spise; men den riges Overflod giver ikke ham Lov til at sove. Ecl 5 13 Der er et slemt Onde, som jeg s under Solen: Rigdom gemt hen af sin Ejermand til hans Ulykke; Ecl 5 14 gr Rigdommen tabt ved et Uheld, og han har avlet en Sn, s b liver der intet til ham. Ecl 5 15 Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter g bort, l ige s ngen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan tage med sig. Ecl 5 16 Ogs det er et slemt Onde: ganske som han kom, gr han bort, og hvad Vinding har han s af, at han gr sig Flid hen i Vejret?

Ecl 5 17 Og dertil kommer et helt Liv i Mrke, Sorg og stor Kvide, Sygdom og Kummer. Ecl 5 18 Se, hvad der efter mit Skn er godt og smukt, det er at sp ise og drikke og nyde det gode under al den Flid, man gr sig under Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man har; Ecl 5 19 og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og stte r ham i Stand til at nyde det, og tage sin Del og glde sig under sin Flid, da er det en Guds Gave; Ecl 5 20 thi da tnker han ikke stort p sine Levedage, idet Gud lade r ham vre optaget af sit Hjertes Glde. Ecl 6 1 Der er et Onde, jeg s under Solen, og som tynger Menneske ne hrdt: Ecl 6 2 Nr Gud giver en Mand Rigdom og Gods og re, s han intet savn er af, hvad han nsker, og Gud ikke stter ham i Stand til at nyde det, men en fremm ed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse. Ecl 6 3 Om en Mand avler hundrede Brn og lever mange r, s hans Leve tid bliver lang, men hans Sjl ikke mttes af Goder, s siger jeg dog, at et utidigt F oster er bedre faren end han; Ecl 6 4 thi at det kommer, er Tomhed, og det gr bort i Mrke, og i Mrke dlges dets Navn; Ecl 6 5 og det har hverken set eller kendt Sol; det fr end ikke e n Grav; det hviler bedre end han. Ecl 6 6 Om han s levede to Gange tusind r, men ikke skuede Lykke mon ikke alle farer sammesteds hen? Ecl 6 7 Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig. Ecl 6 8 Thi hvad har den vise forud for Tben, hvad bder det den ar me, der ved at vandre for de levendes jne? Ecl 6 9 Bedre at se med sine jne end higende Attr. Ogs det er Tomhe d og Jag efter Vind. Ecl 6 10 Hvad der bliver til er for lngst nvnet ved Navn, og det vi des i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke g i Rette med ham, der er den strkeste. Ecl 6 11 Thi jo flere Ord der bruges, des strre bliver Tomheden, o g hvad gavner de Mennesket? Ecl 6 12 Thi hvo ved, hvad der bder et Menneske i Livet, det Tal a f tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Dd? Ecl 7 1 Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Ddsdag bedre end Fd selsdag; Ecl 7 2 bedre at g til et Srgehus end at g til et Gildehus; thi his t er alle Menneskers Ende, og de levende br tage det til Hjerte Ecl 7 3 Bedre Grmmelse end Latter, thi er Minerne mrke, har Hjerte t det godt. Ecl 7 4 De vises Hjerte er i Srgehuset. Tbernes Hjerte i Gldeshuset . Ecl 7 5 Bedre at hre p Vismands Sknd end at hre p Tbers Sang. Ecl 7 6 Som Tjrnekvistes Knitren under Gryden er Tbers Latter; ogs det er Tomhed. Ecl 7 7 Thi uredelig Vinding gr Vismand til Dre, og Stikpenge delgge r Hjertet. Ecl 7 8 En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tlmod er bedre end Hovmod. Ecl 7 9 Vr ikke hastig i dit Sind til at grmmes, thi Grmmelse bor i Tbers Bryst. Ecl 7 10 Sprg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi sledes sprger du ikke med Visdom. Ecl 7 11 Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer So len; Ecl 7 12 thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs For

trin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live. Ecl 7 13 Se p Guds Vrk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget? Ecl 7 14 Vr ved godt Mod p den gode Dag og indse p den onde Dag, at Gud skabte denne svel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig. Ecl 7 15 Begge Dele s jeg i mine tomme Dage: Der er retfrdige, som omkommer i deres Retfrdighed, og der er gudlse, som lever lnge i deres Ondskab. Ecl 7 16 Vr ikke alt for retfrdig og te dig ikke overvttes viis; hvo rfor vil du delgge dig selv? Ecl 7 17 Vr ikke alt for gudls og vr ingen Dre; hvorfor vil du d i Uti de? Ecl 7 18 Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undg begge Farer. Ecl 7 19 Visdom gr Vismand strkere end ti Magthavere i Byen. Ecl 7 20 Thi intet Menneske er s retfrdigt p Jorden, at han kun gr go de Gerninger og aldrig synder. Ecl 7 21 Giv ikke Agt p alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal hr e din Trl forbande dig; Ecl 7 22 thi du ved med dig selv, at ogs du mange Gange har forban det andre. Ecl 7 23 Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tnkte: "Jeg vil v orde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig; Ecl 7 24 Tingenes Grund er langt borte, s dyb, s dyb; hvem kan find e den? Ecl 7 25 Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskni ng og til at sge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudlshed er Tbeli ghed, Drskab Vanvid. Ecl 7 26 Og beskere end Dden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fang egarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lnker. Den, som er Gud kr, undslippe r hende, men Synderen bliver hendes Fange. Ecl 7 27 Se, det fandt jeg ud, sagde Prdikeren, ved at lgge det ene til det andet for at drage min Slutning. Ecl 7 28 Hvad min Sjl stadig sgte, men ikke fandt, er dette: Een Ma nd fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken. Ecl 7 29 Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de br vre; men de har s mange sre Ting for. Ecl 8 1 Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom fr et Menneskes syn til at lyse, og synets Hrdhed mildnes. Ecl 8 2 Hold en Konges Bud! Men drejer det sig om en Gudsed, s fo rhast dig ikke. Ecl 8 3 G bort fra hans syn og bliv ikke stende, nr Sagen str slet; t hi han kan gre alt, hvad han vil. Ecl 8 4 Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: "Hvad gr du?" Ecl 8 5 Den, som holder Budet, skal ikke mrke til noget ondt, og Dommens Tid skal den vises Hjerte kende. Ecl 8 6 Thi enhver Ting har sin Tid og sin Dom, men det er et ty ngende Onde for Mennesket, Ecl 8 7 at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham hvorledes Fremtiden bliver? Ecl 8 8 Som intet Menneske er Herre over Vinden, s han kan sprre d en inde, er ingen Herre over Ddens Dag; Krig kan man ikke unddrage sig, og Gudlshe d frier ikke sin Mand. Ecl 8 9 Alt dette s jeg, idet jeg rettede min Tanke p hver en Idrt, som ves under Solen: Der er Tider, da det ene Menneske hersker over det andet ti l hans Ulykke. Ecl 8 10 Ligeledes s jeg gudlse stedes til Hvile, medens de, som gj orde det rette, mtte g bort fra det hellige Sted og glemtes i Byen. Ogs det er Tomh ed. Ecl 8 11 Fordi den onde Gerning ikke i Hast rammes af Dommen fr Me nneskenes Hjerte Mod til at gre det onde,

Ecl 8 12 eftersom Synderen gr det onde fra frste Frd og dog lever lng e; men ogs ved jeg, at det skal g dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans syn, Ecl 8 13 og at det ikke skal g de gudlse godt, og at deres Levetid ikke skal lnges som Skyggen, fordi de ikke frygter for Guds syn. Ecl 8 14 Der er en Tomhed, som forekommer p Jorden: at der findes retfrdige, hvem det gr, som om de havde gjort de gudlses Gerninger, og gudlse, hvem det gr som om de havde gjort de retfrdiges Gerninger. Jeg sagde: Ogs det er Tomhed. Ecl 8 15 Og jeg priste Glden, fordi Mennesket ikke har andet Gode under Solen end at spise og drikke og vre glad, og at dette ledsager ham under ha ns Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen. Ecl 8 16 Hver Gang jeg vendte min Hu til at nemme Visdom og grans ke det Slid, som gr for sig p Jorden - thi hverken Dag eller Nat fr man Svn i jnene Ecl 8 17 da inds jeg, at det er sledes med alt Guds Vrk, at Menneske t ikke kan udgrunde det, som sker under Solen; thi trods al den Flid, et Mennesk e gr sig med at sge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det. Ecl 9 1 Ja, alt dette lagde jeg mig p Sinde, og mit hjerte inds de t alt sammen: at de retfrdige og de vise og deres Gerninger er i Guds Hnd. Hverken om Krlighed eller Had kan Menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for je, er Tomhed. Ecl 9 2 Thi alle fr en og samme Skbne, retfrdig og gudls, god og ond , ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det gr den gode som Synder en, den svrgende som den, der skyr at svrge. Ecl 9 3 Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under S olen, at alle fr en og samme Skbne; derfor er ogs Menneskebrnenes Hjerte fuldt af on dt, og der er Drskab i deres Hjerte Livet igennem, og tilsidst m de ned til de dde. Ecl 9 4 Kun for den, der hrer til de levendes Flok, er der Hb; thi levende Hund er bedre faren end dd Lve. Ecl 9 5 Thi de levende ved dog, at de skal d, men de dde ved ingen ting, og Ln har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud. Ecl 9 6 Bde deres Krlighed og deres Had og deres Misundelse er for lngst borte, og de fr ingen Sinde mere Lod og Del i noget af det, som sker under S olen. Ecl 9 7 S spis da dit Brd med Glde, drik vel til Mode din Vin; thi din Id har Gud for lngst kendt god. Ecl 9 8 Dine Klder vre altid hvide, lad Olie ikke savnes p dit Hove d! Ecl 9 9 Nyd Livet med den Kvinde, du elsker, alle dine tomme Lev edage, som gives dig under Solen; thi det er din Lod og Del af Livet og af den F lid, du gr dig under Solen. Ecl 9 10 Gr efter Evne alt, hvad din Hnd finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Ddsriget, hvor du stvn er hen. Ecl 9 11 Og atter s jeg under Solen, at Hurtiglberen ikke er Herre over Lbet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Brdet, ej heller de klg tige over Rigdom, ej heller de kloge over Yndest, men alle er de bundet af Tid o g Tilflde. Ecl 9 12 Thi et Menneske kender lige s lidt sin Tid som Fisk, der fanges i det slemme Garn, eller Fugle, der hildes i Snaren; ligesom disse fanges Menneskens Brn i Ulykkens Stund, nr den brat falder over dem. Ecl 9 13 Ogs dette Tilflde af Visdom s jeg under Solen, og det gjord e dybt Indtryk p mig: Ecl 9 14 Der var en lille By med f Indbyggere, og mod den kom en s tor Konge; han omringede den og byggede hje Volde imod den; Ecl 9 15 men der fandtes i Byen en fattig Mand, som var viis, og han frelste den ved sin Visdom. Men ingen mindedes den fattige Mand. Ecl 9 16 Da sagde jeg: "Visdom er bedre end Styrke, men den fatti ges Visdom agtes ringe, og hans Ord hres ikke." Ecl 9 17 Vismnds Ord, der hres i Ro, er bedre end en Herskers Rb ibl

andt Drer. Ecl 9 18 Visdom er bedre end Vben, men en eneste Synder kan delgge m eget godt. Ecl 10 1 Dde Fluer gr Salveblanderens Olie stinkende, lidt Drskab delg ger Visdommens Vrd. Ecl 10 2 Den vise har sin Forstand tilhjre, Tben har sin til venstr e, Ecl 10 3 Hvor Dren end frdes, svigter hans Forstand, og han rber for alle, at han er en Dre. Ecl 10 4 Nr en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derf or din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder. Ecl 10 5 Der er et Onde, jeg s under Solen; det ser ud som et Misg reb af ham, som har Magten: Ecl 10 6 Drskab sttes i Hjsdet, nederst sidder de rige. Ecl 10 7 Trlle s jeg hjt til Hest og Hvdinger til Fods som Trlle. Ecl 10 8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedb ryder en Mur, ham bider en Slange; Ecl 10 9 den, som bryder Sten, kan sre sig p dem; den, som klver Tr, er i Fare. Ecl 10 10 Nr ksen er slv og dens g ej hvsses, m Kraft lgges i; men den d gtiges Fortrin er Visdom. Ecl 10 11 Bider en Slange, fr den besvrges, har Besvrgeren ingen Gavn af sin Kunst. Ecl 10 12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dres Lber bringer ham Vde; Ecl 10 13 hans Tale begynder med Drskab og ender med den vrste Galsk ab. Ecl 10 14 Tben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal sk e; hvad der efter hans Dd skal ske, hvo siger ham det? Ecl 10 15 Drens Flid gr ham trt, thi end ikke til Bys ved han Vej. Ecl 10 16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry. Ecl 10 17 Held dig; du Land, hvis Konge er delbren, hvis Fyrster hol der Gilde til smmelig Tid som Mnd og ikke som drankere. Ecl 10 18 Ved Ladhed synker Bjlkelaget; nr Hnderne slappes, drypper d et i Huset. Ecl 10 19 Til Morskab holder man Gstebud, og Vin gr de levende glade ; men Penge skaffer alt til Veje. Ecl 10 20 End ikke i din Tanke m du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede rbe, hvad du siger. Ecl 11 1 Kast dit Brd p Vandet, Thi du fr det igen, gr end lang Tid h en. Ecl 11 2 Del dit Gods i syv otte Dele, thi du ved ej, hvad ondt d er kanske p Jorden. Ecl 11 3 Er Skyerne fulde af Regn, s gyder de den ud over Jorden; og falder et Tr mod Syd eller Nord; s bliver det liggende der, hvor det falder. Ecl 11 4 Man fr aldrig set, nr man kigger efter Vinden, og aldrig hst et, nr man ser efter Skyerne. Ecl 11 5 Som du ikke kender Vindens Vej eller Fostret i Moders Li v, s kender du ej heller Guds Virke, han, som virker alt. Ecl 11 6 S din Sd ved Gry og lad Hnden ej hvile ved Kvld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge Dele er lige gode. Ecl 11 7 Lyset er lifligt, at skue Solen er godt for jnene; Ecl 11 8 ja, lever et Menneske mange r, skal han glde sig over dem alle og komme Mrkets Dage i Hu, thi af dem er der mange i Vente; alt, hvad der ko mmer, er Tomhed. Ecl 11 9 Gld dig, Yngling, i din Ungdom, vr vel til Mode i Livets Vr ; g, hvor dit Hjerte lyster, og nyd, hvad dit je skuer; men vid, at for alle disse Ting skal du krves til Regnskab af Gud.

Ecl 11 10 Sl Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop ; thi Ungdom og Livsgry er Tomhed! Ecl 12 1 Tnk P ding Skaber i Ungdommens Dage, frend de onde Dage kom mer og rene nrmer sig, om hvilke du vil sige: "I dem har jeg ikke Behag!" Ecl 12 2 fr Sol og Lys og Mne og Stjerner hylles i Mrke og der atter kommer Skyer efter Regn, Ecl 12 3 Tiden, da Husets Vogtere bver, de strke Mnd bliver krumme, da Mllepigerne svigter, fordi de er f, og de bliver mrke, som kigger ved Gluggerne, Ecl 12 4 da begge Gadedrene lukkes, mens Mllen gr med dmpet Lyd, da m an str op ved Spurvenes Kvidder og alle Sangens Dtre hvisker, Ecl 12 5 da man ogs ngstes for Bakker, og Rdsler lurer p Vejen, da Ma ndeltret blomstrer; Grshoppen slappes og Kapersbrret svigter, nu Mennesket gr til si n evige Bolig og Srgetoget gr gennem Gaden, Ecl 12 6 frend Slvsnoren brister og Guldsklen brydes itu, fr Krukken sls i Stykker ved Kilden og det sndrede Hjul falder ned i Brnden Ecl 12 7 og Stvet vender tilbage til Jorden som fr og nden til Gud, som gav den. Ecl 12 8 Endels Tomhed, sagde Prdikeren, alt er Tomhed. Ecl 12 9 Endnu skal siges, at Prdikeren var viis; han gav ogs Folke t Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog. Ecl 12 10 Prdikeren sgte at finde Fyndord og optegnede sanddru Lre, S andhedsord. Ecl 12 11 Som Pigkppe er de vises Ord, som inddrevne Sm, der sidder tt; de er givet af en og samme Hyrde. Ecl 12 12 Endnu skal siges: Min Sn, var dig! Der er ingen Ende p, so m der skrives Bger, og megen Gransken trtter Legemet. Ecl 12 13 Enden p Sagen, nr alt er hrt, er: Frygt Gud og hold hans Bu d! Thi det br hvert Menneske gre. Ecl 12 14 Thi hver en Gerning bringer Gud for Retten, nr han dmmer a lt, hvad der er skjult, vre sig godt eller ondt. Sos 1 1 Salomos Hjsang Sos 1 2 Kys mig, giv mig Kys af din mund thi din Krlighed er bedr e end Vin. Sos 1 3 Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kr. Sos 1 4 Drag mig efter dig, kom, lad os lbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glde os i dig, prise din Hrlighed fremfor Vin. Med Re tte har de dig kr. Sos 1 5 Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Dtre, som Kedars Telte , som Salmas Forhng. Sos 1 6 Se ej p mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brndt af Solen. Min Moders Snner vrededes p mig, til Vingrdsvogterske satte de mig - min eg en Vingrd vogted jeg ikke. Sos 1 7 Sig mig, du, som min Sjl har kr, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg g som en Landstryger ved dine Fl lers Hjorde? Sos 1 8 Sfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, flg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger. Sos 1 9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde. Sos 1 10 Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med Kderne. Sos 1 11 Vi vil gre dig Snore af Guld med Stnk af Slv. Sos 1 12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords; Sos 1 13 min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst, Sos 1 14 min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingrde. Sos 1 15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine jne er Duer! Sos 1 16 Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grnt, Sos 1 17 vor Boligs Bjlker er Cedre, Panelet Cypresser! Sos 2 1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje

Sos 2 2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Pi ger. Sos 2 3 Som et bletr blandt Skovens Trer er min Ven blandt unge Mnd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sd for min Gane. Sos 2 4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mrket over mig er Krlig hed. Sos 2 5 Styrk mig med Rosinkager, kvg mig med bler, thi jeg er syg af Krlighed. Sos 2 6 Hans venstre er under mit Hoved, hans hjre tager mig i Fa vn. Sos 2 7 Jeg besvrger eder, Jerusalems Dtre, ved Gazeller og Marken s Hjorte: Gr ikke Krligheden Uro, vk den ikke, fr den nsker det selv! Sos 2 8 Hr! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Lb over Bjerge ne, i Spring over Hjene. Sos 2 9 Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu str han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret. Sos 2 10 Min Ven stemmer i og siger s til mig: St op, min Veninde, du fagre, kom! Sos 2 11 Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen, Sos 2 12 Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduen s Kurren hres i vort Land; Sos 2 13 Figentrets Smfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspre der Duft. St op, min Veninde, du fagre, kom, Sos 2 14 min Due i Fjeldets Klfter, i Bjergvggens Skjul! Lad mig sk ue din Skikkelse, hre din Rst, thi sd er din Rst og din Skikkelse yndig. Sos 2 15 Fang os de Rve, de Rve sm,som hrger Vinen, vor blomstrende V in! Sos 2 16 Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer; Sos 2 17 til Dagen svales og Skyggerne lnges, kom hid, min Ven, og vr som Gazellen, som den unge Hjort p duftende Bjerge! Sos 3 1 P mit Leje om Natten sgte Ham, som min Sjl har kr, jeg sgte, men fandt ham ikke. Sos 3 2 "S str jeg op og gr om i Byen, om P dens Gader og Torve og sg er ham, som min Sjl har kr. "Jeg sgte, men fandt ham ikke. Sos 3 3 Vgterne, som frdes i Byen, traf mig: "S I mon ham, som min Sjl har kr?" Sos 3 4 Knap var jeg kommet forbi dem, s fandt jeg ham, som min S jl har kr; jeg greb ham og slap ham ikke, fr jeg fik ham ind i min Moders Hus, i he ndes Kammer, som fdte mig. Sos 3 5 Jeg besvrger eder, Jerusalems Dtre, ved Gazeller og Marken s Hjorte: Gr ikke Krligheden Uro, vk den ikke, fr den nsker det selv! Sos 3 6 Hvad er det, som kommer fra rkenen i Sttter af Rg, omduftet af Myrra og Rgelse, alskens Vellugt? Sos 3 7 Se, det er Salomos Brestol, omgivet af tresindstyve Helte , Israels Helte, Sos 3 8 alle med Svrd i Hnd, oplrte til Krig, hver med sit Svrd ved Lnd mod Nattens Rdsler. Sos 3 9 Kong Salomo laved sig en Brekarm af Tr fra Libanon, Sos 3 10 gjorde dens Sttter af Slv, dens Arme af Guld; i Midten er Ibenholt indlagt, Sdet er Purpur. Sos 3 11 Jerusalems Dtre, g ud og se p Kong Salomo, p Kronen, hans Mo der kroned ham med p hans Brudefrds Dag, hans Hjertens Gldes Dag! Sos 4 1 Hvor du er fager, min veninde, hvor er du fager! Dine jne er Duer bag slret, dit Hr som en Gedeflok blgende ned fra Gilead, Sos 4 2 dine Tnder som en nyklippet Freflok, der kommer fra Bad, s om alle har Tvillinger, intet er uden Lam; Sos 4 3 som en Purpursnor er dine Lber, yndig din Mund, din Tindi ng som et bristet Granatble bag ved dit Slr; Sos 4 4 din Hals er som Davids Trn, der er bygget til Udkig, tusi nde Skjolde hnger derp, kun Helteskjolde;

Sos 4 5 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelle tvillinger, der grs ser blandt Liljer. Sos 4 6 Til Dagen svales og Skyggerne lnges, vil jeg vandre til M yrrabjerget og Vellugtshjen. Sos 4 7 Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde. Sos 4 8 Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra Lvers Huler, fra Pant eres Bjerge! Sos 4 9 Du har fanget mig, min Sster, min Brud, du har fanget mig med et af dine Blikke, med en af din Halses Kder. Sos 4 10 Hvor herlig er din Krlighed, min Sster, min Brud, hvor din Krlighed er god fremfor Vin, dine Salvers Duft fremfor alskens Vellugt! Sos 4 11 Dine Lber drypper af Sdme, min Brud, under din Tunge er Ho nning og Mlk; dine Klders Duft er som Libanons Duft. Sos 4 12 Min Sster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, e t Vld under Segl. Sos 4 13 Dine Skud er en Lund af Granattrer med kostelige Frugter, Kofer, Sos 4 14 Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstrer, Myr ra og Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam. Sos 4 15 Min Haves Vld er en Brnd med rindende Vand og Strmme fra Li banon. Sos 4 16 Nordenvind, vgn, Sndenvind kom, bls gennem min Have, s dens Vellugt spredes! Min Ven komme ind i sin Have og nyde dens udsgte Frugt! Sos 5 1 Jeg kommer i min Have, min Sster, min Brud, jeg plukker m in Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min Vin og Mlk. V enner, spis og drik og berus jer i Krlighed! Sos 5 2 Jeg sov, men mit hjerte vged; tys, da banked min ven: "Lu k op for mig, o Sster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Drber." Sos 5 3 Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den p? Jeg har tvttet mine Fdder, skal jeg atter snavse dem til? Sos 5 4 Gennem Gluggen rakte min Ven sin Hnd, det brusede strkt i mit Indre. Sos 5 5 Jeg stod op og bned for min Ven; mine Hnder drypped af Myr ra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rrte ved Lsens Hndtag. Sos 5 6 S lukked jeg op for min Ven, men min Ven var get sin Vej. Jeg var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg sgte, men fandt ham ikke, kaldte, han s vared mig ikke. Sos 5 7 Vgterne, som frdes i Byen, traf mig, de slog og sred mig; M urens Vgtere rev Kappen af mig. Sos 5 8 Jeg besvrger eder, Jerusalems Dtre: Sfremt I finder min Ven , hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Krlighed! Sos 5 9 "Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvind er? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besvrger os s?" Sos 5 10 Min Ven er hvid og rd, herlig blandt Titusinder, Sos 5 11 hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, s orte som Ravne, Sos 5 12 hans jne som Duer ved rindende Bkke, badet i Mlk og siddend e ved Strmme, Sos 5 13 hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Lber er Liljer, de drypper, af flydende Myrra, Sos 5 14 hans Hnder er Stnger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer, Sos 5 15 hans Ben er Sjler af Marmor P Sokler af Guld, hans Skikkel se som Libanon, herlig som Cedre, Sos 5 16 hans Gane er Sdme, han er idel Ynde. Sdan er min elskede, sdan min Ven, Jerusalems Dtre. Sos 6 1 Hvor er din Ven get hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil sge ham med dig.

Sos 6 2 Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vog te sin Hjord i Haverne og sanke Liljer. Sos 6 3 Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blan dt Liljer. Sos 6 4 Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem , frygtelig som Hre under Banner. Sos 6 5 Vend dine jne fra mig, de forvirrer mig s! Dit Hr er som en Gedeflok, blgende ned fra Gilead. Sos 6 6 dine Tnder som en Freflok, der kommer fra Bad, som alle ha r Tvillinger, intet er uden Lam; Sos 6 7 din Tinding er et bristet Granatble bag ved dit Slr. Sos 6 8 Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsin dstyve, p Terner er der ej Tal. Sos 6 9 Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders enest e, hun, sin Moders Klebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest. Sos 6 10 Hvo er hun, der titter frem som Morgenrden, fager som Mnen , skr som Solen, frygtelig som Hre under Banner? Sos 6 11 Jeg gik ned i Nddehaven for at se, hvor det grnnes i Dale for at se, om Vintret skd, om Granattret nu stod i Blomst. Sos 6 12 Fr jeg vidste af det, satte min Sjl mig p mit dle Folks Vogn e. Sos 6 13 Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, s vi kan se dig!"Hvad vil I se p Sulamit, mens Svrddansen trdes?" Sos 7 1 Hvor sknne er dine Trin i Skoene, du delbrne! Dine Hofters Runding er som Halsbnd, Kunstnerhnds Vrk, Sos 7 2 dit Skd som det runde Bger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer; Sos 7 3 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger, Sos 7 4 din Hals som Elfenbenstrnet, dine jne som Hesjbons damme v ed Bat-Rabbims Port, din Nse som Libanons Trn, der ser mod Damaskus, Sos 7 5 Hovedet p dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; e n Konge er fanget i Garnet. Sos 7 6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde! Sos 7 7 Som Palmen, s er din Vkst, dit Bryst som Klaser. Sos 7 8 Jeg tnker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal vre som Vinstokkens Klaser, din Nses nde som bleduft, Sos 7 9 din Gane som del Vin, der liflig flyder ind i min Mund, g lider over mine Lber og Tnder. Sos 7 10 Jeg er min Vens, og til mig str hans Attr. Sos 7 11 Kom min Ven, vi vil ud p Landet, blive i Landsbyer Natten over; Sos 7 12 Vingrde sger vi rle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopp erne bnes, Granattret blomstrer. Der giver jeg dig min Krlighed. Sos 7 13 Krlighedsblerne dufter, for vor Dr er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem. Sos 8 1 Oh, var du min broder, som died min moders bryst! Jeg ky ssed dig derude, nr vi mdtes, og blev ikke agtet ringe, Sos 8 2 tog dig ind i min Moders hus, i min moders kamre, gav di g krydret vin at drikke, Granatblers Most. Sos 8 3 Hans venstre under mit hoved, hans hjre tager mig i favn. Sos 8 4 Jeg besvrger eder, Jerusalems Dtre: Gr ikke Krligheden Uro, vk den ikke fr den nsker det selv! Sos 8 5 Hvem er hun, der kommer fra rkenen, stttet til sin ven? "U nder bletret vkked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der nedkom hun, som dig fd te." Sos 8 6 Lg mig som en seglring om dit hjerte, som et Armbnd om din Arm! Thi Krlighed er strk som dden, Nidkrhed hrd som Ddsriget; i dens glder er Brnde Gld, dens lue er HERRENS Lue. Sos 8 7 Mange Vande kan ikke slukke den, Strmme skylle den bort.

Gav nogen alt Gods i sit Hus for Krlighed, Hvem vilde agte ham ringe? Sos 8 8 Vi har en lille Sster, som endnu ej har bryster; hvad gr v i med med vor Sster, den dag hun fr en Bejler? Sos 8 9 Er hun en Mur, s bygger vi en krone af slv derp, men er hun en Dr, s sprrer vi den med Cederplanke. Sos 8 10 Jeg er en Mur, Mine Bryster Trne. Da blev jeg i hans jne s om en, der finder Fred. Sos 8 11 Salomo havde en Vingrd i Ba'al-Hamon, til vogtere gav han den Vingrd; hver kunne tjene tusind sekel Slv p dens Frugt. Sos 8 12 Jeg har for mig selv min Vingrd; de tusinde, Salomo, er d ine, to hundrede deres, som vogter dens Frugt. Sos 8 13 Du, som bor i Haverne, Vennerne lytter, lad mig hre din rs t! Sos 8 14 Fly, min Ven, og vr som en Gazel, som den unge Hjort p Bal sambjerge! Ish 1 1 Det Syn, Esajas, Amoz's Sn, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda. Ish 1 2 Hr, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: Brn har jeg o pfdt og fostret, men de forbrd sig imod mig. Ish 1 3 En Okse kender sin Ejer, et sel sin Herres Krybbe; men Is rael kender intet, mit Folk kan intet fatte. Ish 1 4 Ve det syndefulde Folk, en brdetynget Slgt, Ugerningsmnds t, vanartede Brn! De svigtede HERREN, lod hnt om Israels Hellige, vendte ham Ryg. Ish 1 5 Kan I tle flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Sr er Hovedet, sygt hele Hjertet; Ish 1 6 fra Fodsl til isse er intet helt kun Flnger, Strimer og fr iske Sr; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie. Ish 1 7 Eders Land er de, eders Byer brndt, fremmede der eders Jord for eders jne s de som ved Sodomas Undergang. Ish 1 8 Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingrd, et Vagts kur i en Grskarmark en omringet By. Ish 1 9 Havde ikke Hrskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi s om Sodoma, ligned Gomorra. Ish 1 10 Ln re til HERRENs Ord I Sodomadommere, lyt til vor Guds ben baring, du Gomorrafolk! Ish 1 11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN;jeg er mt af Vderbrndofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke. Ish 1 12 Nr I kommer at stedes for mit syn, hvo krver da af jer, at min Forgrd trampes ned? Ish 1 13 Bring ej flere tomme Afgrdeofre, vederstyggelig Offerrg er de mig! Nymnefest, Sabbat og festligt Stvne jeg afskyr Uret og festlig Samling. Ish 1 14 Eders Nymnefester og Hjtider hader min, Sjl de er mig en By rde, jeg er trt af at bre. Ish 1 15 Breder I Hnderne ud, skjuler jeg jnene for jer. Hvor meget I s end beder, jeg hrer det ikke. Eders Hnder er fulde af Blod; Ish 1 16 tvt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine jne ! Hr op med det onde, Ish 1 17 lr det gode, lg Vind p, hvad Ret er; hjlp fortrykte, skaf fa derlse Ret, fr Enkens Sag! Ish 1 18 Kom, lad os g i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eder s Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end rde som Purpur, de skal dog blive som Uld. Ish 1 19 Lyder I villigt, skal I de Landets Goder; Ish 1 20 str I genstridigt imod, skal I des af Svrd. Thi HERRENs Mun d har talt. Ish 1 21 At den skulde ende som Skge, den trofaste By, Zion, s fuld af Ret, Retfrdigheds Hjem, men nu er der Mordere. Ish 1 22 Dit Slv er blevet til Slagger, din Vin er spdet med Vand. Ish 1 23 Tjleslse er dine Frere, Venner med Tyve; Gaver elsker de al

le, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderlse Ret og tager sig ikke af Enkens Sa g. Ish 1 24 Derfor lyder det fra Herren, Hrskarers HERRE, Israels Vldi ge: "Min Genglds Ve over Avindsmnd, min Hvn over Fjender! Ish 1 25 Jeg vender min Hnd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovn en og udskiller alt dit Bly. Ish 1 26 Jeg giver dig Dommere som fordum, Rdsherrer som fr; s kalde s du Retfrdigheds By, den trofaste Stad. Ish 1 27 Zion genlses ved Ret, de omvendte der ved Retfrd. Ish 1 28 Men Overtrdere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svi gter, forgr. Ish 1 29 Thi Skam vil I f af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lunden e, I stter s hjt; Ish 1 30 thi I bliver som en Eg med visnende Lv, som en Lund, hvor der ikke er Vand. Ish 1 31 Den strke bliver til Blr, hans Vrk til en Gnist; begge brnde r med hinanden, og ingen slukker. Ish 2 1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's Sn, skuede om Jerusalem: Ish 2 2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg, g rundfstet p Bjergenes Top, skal lfte sig op over Hjene. Did skal Folkene strmme Ish 2 3 og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERR ENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lre os sine Veje, s vi kan g p hans Stier; thi fra Zion udgr benbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord:" Ish 2 4 Da dmmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Fol keslag; deres Svrd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingrdsknive; Folk s kal ej lfte Svrd mod Folk, ej ve sig i Vbenfrd mer. Ish 2 5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys! Ish 2 6 Thi du forskd dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af stens Vs en og spr, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Hndslag. Ish 2 7 Deres Land er fuldt af Slv og Guld, tallse er deres Skatte ; deres Land er fuldt af Heste, tallse er deres vogne; Ish 2 8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Vrk af deres Hnder, Ting, deres Fingre har lavet. Ish 2 9 Men bjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke! Ish 2 10 G ind i Klippen, skjul dig, i Stvet for HERRENs Rdsel, hans Hjheds Herlighed! Ish 2 11 Sine stolte jne skal Mennesket sl ned, Mndenes Hovmod skal bjes, og HERREN alene vre hj p hin Dag. Ish 2 12 Thi en Dag har Hrskarers HERRE mod alt det hje og knejsend e, mod alt ophjet og stolt, Ish 2 13 med alle Libanons Cedre, de knejsende hje, og alle Basans Ege, Ish 2 14 mod alle knejsende Bjerge og alle hje Fjelde, Ish 2 15 mod alle stolte Trne og alle stejle Mure, Ish 2 16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning. Ish 2 17 Da skal Menneskets Stolthed bjes, Mndenes Hovmod ydmyges. og HERREN alene vre hj p hin Dag. Ish 2 18 Afguderne skal helt forsvinde. Ish 2 19 Og man skal g ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs Rdsel, hans Hjheds Herlighed nr han str op for at forfrde Jorden. Ish 2 20 P hin Dag skal Mennesket slnge sine Guder af Slv og Guld, s om han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus Ish 2 21 for at g ind i Klipperevner og Fjeldklfter for HERRENs Rdse l, hans Hjheds Herlighed, nr han str op for at forfrde Jorden. Ish 2 22 Sl ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Nse der kun er flygtig nde, thi hvad er de at regne for? Ish 3 1 Thi se, HERREN, Hrskarers HERRE, fratager Jerusalem og Ju da sttte og Stav, hver Sttte af Brd og hver sttte af vand: Ish 3 2 Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spmand og ldste, Ish 3 3 Halvhundredfrer og Stormand, Rdsherre og, Hndvrksmester og d

en, der er kyndig i Trolddom. Ish 3 4 Jeg giver dem Drenge til verster, Drengekdhed skal herske over dem. Ish 3 5 I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Nste; D reng stter sig op imod Olding, Usling mod Hdersmand. Ish 3 6 Nr da en Mand tager fat p en anden i hans Fdrenehus og sige r: "Du har en Kappe, du skal vre vor Hersker, under dig skal dette faldefrdige Rig e st!" Ish 3 7 s svarer han p hin Dag: "Jeg vil ikke vre Srlge! Jeg har hver ken Brd eller Klder i Huset, gr ikke mig til Folkets Overhoved!" Ish 3 8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tung e og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds jne. Ish 3 9 Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgr deres Synd som Sodoma, dlger intet. Ve deres Sjl, de styrted sig selv i Vde. Ish 3 10 Salige de retfrdige, dem gr det godt, deres Gerningers fru gt skal de nyde; Ish 3 11 ve den gudlse, ham gr det ilde; han fr, som hans Hnder har g jort. Ish 3 12 Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker K vinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gr Vejen, du, vandrer, vildsom. Ish 3 13 Til Rettergang er HERREN trdt frem, han tr og vil dmme sit Folk. Ish 3 14 HERREN mder til Doms med de ldste i sit Folk og dets Fyrst er: "Det er jer, som gnaved Vingrden af, I har Rov fra den arme til Huse. Ish 3 15 Hvor kan I trde p mit Folk og male de arme snder?" s lyder d et fra Herren, Hrskarers HERRE. Ish 3 16 HERREN siger: Eftersom Zions Dtre bryster sig og gr med kn ejsende Nakke og klne Blikke, gr med trippende Gang og med raslende Ankelkder Ish 3 17 gr Herren issen skaldet p Zions Dtre og blotter deres Tindi ngers Lokker. Ish 3 18 P hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pande bnd, Halvmner, Ish 3 19 Perler, Armbnd, Flor, Ish 3 20 Hovedsmykker, Ankelkder, Blter, Lugtedser, Trylleringe, Ish 3 21 Fingerringe,Nseringe, Ish 3 22 Festklder, Underdragter, Sjaler, Tasker, Ish 3 23 Spejle, Lin, Hovedbnd og Slr. Ish 3 24 For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Blte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklder Sk om Hofte, for Sknhedsmrke Brndemrke. Ish 3 25 Dine Mnd skal falde for Svrd, dit unge Mandskab i Strid. Ish 3 26 Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom p Jor den. Ish 4 1 Syv Kvinder skal p hin Dag gribe fat i een Mand og sige: "Vi vil de vort eget Brd og holde os selv med Klder, blot vi m bre dit Navn. Tag Vanre n fra os!" Ish 4 2 P hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og re og Landets F rugt til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel. Ish 4 3 Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem , skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem, Ish 4 4 nr Herren fr aftvttet Zions Dtres Smuds og bortskyllet Jerus alems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings nd. Ish 4 5 Da skaber Herren over hvert et Sted p Zions Bjerg og over dets Festforsamlinger en Sky om Dagen og Rg med luende Ildskr om Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der vre et Dkke Ish 4 6 og Ly til Skygge mod Hede og til Skrm og Skjul mod Skybru d og Regn. Ish 5 1 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Krlighedssang om han s Vingrd: Min Ven, han havde en Vingrd p en frugtbar Hj. Ish 5 2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede dle Ranker; han bygged et Vagttrn deri og huggede ogs en Perse. Men den bar vilde Druer, sknt

han ventede Hst af dle. Ish 5 3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mnd, skift Ret mellem mi g og min Vingrd! Ish 5 4 Hvad mer var at gre ved Vingrden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, sknt jeg ventede Hst af dle? Ish 5 5 S vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gre ved min Vingrd : Nedrive dens Hegn, s den des op, nedbryde dens Mur, s den trampes ned! Ish 5 6 Jeg lgger den de; den skal ikke beskres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Pbud om ikke at sende den Regn . Ish 5 7 Thi Hrskarers HERREs Vingrd er Israels Hus, og Judas Mnd er hans Yndlingsplantning. Han vented p Retfrd se, der kom Letfrd, han vented p Lov se , Skrig over Rov! Ish 5 8 Ve dem, der fjer Hus til Hus, dem, der lgger Mark til Mark , s der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje. Ish 5 9 Det lyder i mine rer fra Hrskarers HERRE: "For vist skal d e mange Huse blive de, de store og smukke skal ingen bebo; Ish 5 10 thi p ti Tnder Vinland skal hstes en Bat, af en Homers Udsd skal hstes en Efa. Ish 5 11 Ve dem, der rle jager efter Drik og ud p Natten blusser af Vin! Ish 5 12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Hndpauker, Fljter og Vin, men ser ikke HERRENs Gerning, har ej Syn for hans Hnders Vrk. Ish 5 13 Derfor skal mit Folk fres bort, fr det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmgte af Trst. Ish 5 14 Derfor vokser Ddsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab ude n Grnse; dets Stormnd styrter derned, dets larmende, lystige Slng. Ish 5 15 Mennesket bjes, og Manden ydmyges, de stolte slr jnene ned; Ish 5 16 men Hrskarers HERRE ophjes ved Dommen, den hellige Gud bli ver helliget ved Retfrd. Ish 5 17 Og der gr Fr p Grs, Geder afgnaver omkomnes Tomter. Ish 5 18 Ve dem, der trkker Straffen hid med Brdens Skagler og Synd ebod hid som med Vognreb, Ish 5 19 som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Vrk, s vi fr det at se; lad Israels Helliges Rd dog komme snart, at vi kan kende det!" Ish 5 20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gr Mrke til Lys og Lys til Mrke, gr beskt til sdt og sdt til beskt! Ish 5 21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker! Ish 5 22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vldige til at b lande strke Drikke, Ish 5 23 som for Gave giver den skyldige Ret og rver den skyldfri Retten, han har. Ish 5 24 Derfor, som Ildens Tunge der Str og H synker sammen i Luen, s skal deres Rod blive rdden, deres Blomst henvejres som Stv; thi om Hrskarers HERR ERs Lov lod de hnt og ringeagted Israels Helliges Ord. Ish 5 25 S blusser da HERRENs Vrede mod hans Folk, og han udrkker Hn den imod det og slr det, s Bjergene sklver og Ligene ligger som Skarn p Gaden. Men t rods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hnd er fremdeles rakt ud. Ish 5 26 For et Folk i det fjerne lfter han Banner og fljter det hi d fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let. Ish 5 27 Ingen iblandt dem er trt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bltet om Lnden lsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op; Ish 5 28 hvssede er dets Pile, alle dets Buer spndte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind. Ish 5 29 Det har et Brl som en Lve, brler som unge Lver, brummende gr iber det Byttet, bjrger det, ingen kan fri det. Ish 5 30 Men p hin Dag skal der bryde en Brummen ls imod det, som nr Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trngselsmrke, Lyset slu kkes af tykke Skyer. Ish 6 1 I Kong Uzzijas Ddsr s jeg Herren sidde p en sre hj Trone, og h

ans Slb fyldte Helligdommen. Ish 6 2 Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to sk julte de Ansigtet, med de to Fdderne, og med de to flj de; Ish 6 3 og de rbte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er Hrska rers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!" Ish 6 4 Og Drstolpernes Hngsler rystede ved Rbet, medens Templet fy ldtes af Rg. Ish 6 5 Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Lber, og jeg bor i et Folk med urene Lber, og nu har mine jne set K ongen, Hrskarers HERRE!" Ish 6 6 Men en af Seraferne flj hen til mig; og han havde i Hnden et gldende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret; Ish 6 7 det lod han rre min Mund og sagde: "Se, det har rrt dine Lb er; din Skyld er borte, din Synd er sonet!" Ish 6 8 S hrte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil g Bu d for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!" Ish 6 9 Da sagde han: "G hen og sig til det folk: Hr kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse! Ish 6 10 Gr Hjertet slvt p dette Folk, gr dets rer tunge, dets jne blin de, s det ikke kan se med jnene, ej heller hre med rene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og lges." Ish 6 11 Jeg spurgte: "Hvor lnge, Herre?" Og han svarede: "Til Bye rne er de, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden ligger som rk! " Ish 6 12 Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede si g i Landet; Ish 6 13 og er der endnu en Tiendedel deri, skal ogs den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, nr den fldes. Dens S tub er hellig Sd. Ish 7 1 Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams Sn, Uzzijas Snnesn, var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas Sn, kong Peka af Israel, dr og op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var strke nok til. Ish 7 2 Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Trer sklver for Vinden. Ish 7 3 S sagde HERREN til Esajas: "Med din Sn Sjearjasjub" skal d u g Akaz i Mde ved Enden af vredammens Vandledning ved Vejen til Blegepladsen Ish 7 4 og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke og lad ikke dit Hjerte ngste sig for disse to rygende Brandstumper, for Rezi ns og Syriens og Remaljas Sns fnysende Vrede! Ish 7 5 Fordi Syrien, Efraim og Remaljas Sn har lagt onde Rd op im od dig og siger: Ish 7 6 Lad os drage op mod Juda og indjage det Skrk, lad os tilr ive os det og gre Tabeals Sn til Konge der! Ish 7 7 derfor, s siger den Herre HERREN: Det skal ikke lykkes; d et skal ikke ske! Ish 7 8 Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Re zin, og om fem og tresindstyve r er Efraim knust og ikke lnger et Folk. Ish 7 9 Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remalj as Sn. Er I ikke troende, bliver I ikke boende." Ish 7 10 Fremdeles sagde HERREN til Akaz: Ish 7 11 "Krv dig et Tegn af HERREN din Gud nede i Ddsriget eller o ppe i Himmelen!" Ish 7 12 Men Akaz svarede: "Jeg krver intet, jeg frister ikke HERR EN." Ish 7 13 Da sagde Esajas: "Hr nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at trtte Mennesker, siden I ogs trtter min Gud? Ish 7 14 Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen b liver frugtsommelig og fder en Sn, og hun kalder ham Immanuel". Ish 7 15 Surmlk og Vildhonning skal vre hans Fde, ved den Tid han ve d at vrage det onde og vlge det gode;

Ish 7 16 thi fr Drengen ved at vrage det onde og vlge det gode, ska l Landet, for hvis to Konger du gruer, vre folketomt. Ish 7 17 Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe D age, hvis Lige ikke har vret, siden Efraim rev sig ls fra Juda: Assyrerkongen!" Ish 7 18 P hin Dag skal HERREN fljte ad Fluerne ved Udlbet af gyptens Strmme og ad Bierne i Assyrien; Ish 7 19 og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalklfte r og Klipperevner, over hvert Tjrnekrat og hvert Vandingssted. Ish 7 20 P hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Rag ekniv, Assyrerkongen, bde Hovedhret og Kroppens Hr; ja, selv Skgget skraber den af. Ish 7 21 P hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Fr; Ish 7 22 og p Grund af den megen Mlk, de giver, skal han spise Sur mlk; thi Surmlk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i Landet, spise. Ish 7 23 P hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind Vinstokke, tusind Sekel Slv vrd, skal blive til Torn og Tidsel; Ish 7 24 med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal bliv e til Torn og Tidsel; Ish 7 25 og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man hol de sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og trdes ne d af Fr. Ish 8 1 Og HERREN sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derp med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!, Ish 8 2 Og tag mig plidelige Vidner, Prsten Urija og Zekarja, Jebe rekjahus Sn!" Ish 8 3 Og jeg nrmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fdte en Sn. S sagde HERREN til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov! Ish 8 4 Thi fr Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene f ra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!" Ish 8 5 Fremdeles sagde HERREN til mig: Ish 8 6 Eftersom dette Folk lader hnt om Siloas sagte rindende Va nde i Angst for Bezin og Remaljas Sn, Ish 8 7 se, s lader Herren Flodens Vande, de vldige, store, oversvm me dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den g, trn ge ud over alle sine Diger, Ish 8 8 styrte ind i Juda, skylle over, vlte frem og n til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, s vidt det nr Immanuel! Ish 8 9 I Folkeslag, mrk jer det med Rdsel, lyt til, alle fjerne L ande: Rust jer, I skal rddes, rust jer, I skal rddes. Ish 8 10 Lg Rd op, det skal dog briste, gr Aftale, det slr dog fejl, thi - Immanuel! Ish 8 11 Thi s sagde HERREN til mig, da hans Hnd greb mig med Vlde, og han advarede mig mod at vandre p dette Folks Vej: Ish 8 12 Kald ikke alt Sammensvrgelse, hvad dette Folk kalder Samm ensvrgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og rddes ikke! Ish 8 13 Hrskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal vre ede rs Frygt, han skal vre eders Rdsel. Ish 8 14 Han bliver en Helligdom, en Anstdssten og en Klippe til F ald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere , Ish 8 15 og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvstes, fanges og bindes. Ish 8 16 Bind Vidnesbyrdet til og st Segl for Lren i mine disciples Sind! Ish 8 17 Jeg bier p HERREN, han, som dlger sit syn for Jakobs Hus, t il ham str mit Hb: Ish 8 18 Se, jeg og de Brn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i I srael fra Hrskarers HERRE, som bor p Zions Bjerg. Ish 8 19 Og siger de til eder: "Sg Genfrdene og nderne, som hvisker og mumler!" skal et Folk ikke sge sin Gud, skal man sge de dde for de levende? Ish 8 20 Nej! Til Lren og Vidnesbyrdet! Sledes skal visselig de kom

me til at tale, som nu er uden Morgenrde. Ish 8 21 Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og nr han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig t il det hje, Ish 8 22 eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trngsel og Mr ke, knugende Mulm; i Blgmrke er han stdt ud. Ish 9 1 Men engang skal der ikke lnger vre Mrke i det Land, hvor de r nu er Trngsel; i Fortiden bragte han Skndsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han re over Vejen langs Sen, Landet hinsides Jordan, Hedninge rnes Kreds. Ish 9 2 Det Folk, som vandrer i Mrke, skal skue s stort et Lys; Ly s strler frem over dem, som bor i Mulmets Land. Ish 9 3 Du gr Fryden mangfoldig, Glden stor, de gldes for dit syn, om man gldes i Hst, ret som man jubler, nr Bytte deles. Ish 9 4 Thi dets tunge g og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kp, har du brudt som p Midjans Dag; Ish 9 5 ja, hver en Stvle, der tramper i Striden, og Kappen, der sles i Blod, skal brndes og ende som Luernes Rov. Ish 9 6 Thi et Barn er fdt os, en Sn er os givet, p hans Skulder sk al Herredmmet hvile; og hans Navn skal vre: Underfuld Rdgiver, Vldig Gud, Evigheds ader, Fredsfyrste. Ish 9 7 Stort bliver Herredmmet, endels Freden over Davids Trone o g over hans Rige, at det m grundes og fstnes ved Ret og Retfrd fra nu og til evig T id. Hrskarers HERREs Nidkrhed gr det. Ish 9 8 Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slr det ned; Ish 9 9 alt Folket fr det at kende, Efraim og Samarias Borgere. T hi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed: Ish 9 10 "Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbrtrer blev fldet , vi fr Cedre i Stedet!" Ish 9 11 Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og gger dets Fjende r op, Ish 9 12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de der Israel med opsp ilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hnd er fremdeles rakt ud . Ish 9 13 Men til ham, der slr det, vender Folket ej om, de, sger ej Hrskarers HERRE. Ish 9 14 Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv p en eneste Dag. Ish 9 15 Den ldste og agtede er Hoved, Lgnprofeten er Hale. Ish 9 16 De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, op sluges. Ish 9 17 Derfor gldes ej Herren ved dets unge Mnd, har ej Medynk me d dets faderlse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmnd, og hver en Mund t aler Drskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hnd er fremdeles rakt ud. Ish 9 18 Thi Gudlshed brnder som Ild, fortrer Torn og Tidsel, stter ld p det ttte Krat, s det hvirvler op i Rg. Ish 9 19 Ved Hrskarers HERREs Vrede str Landet i Brand, og Folket b liver som Fde for Ilden; de skner ikke hverandre. Ish 9 20 Man snapper til hjre og hungrer, der om sig til venstre og mttes dog ej. Hver der sin Nstes Kd, Ish 9 21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sa mmen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hnd er fremdeles rakt ud. Ish 10 1 Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt frer Uret til Bog s Ish 10 2 for at trnge de ringe fra Retten og rve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderlse kan plyndres. Ish 10 3 Hvad gr I p Straffens Dag, nr Undergang kommer fra det fjer ne? Til hvem vil I ty om Hjlp, hvor gemmer I da eders Rigdom? Ish 10 4 Enten m I knle blandt Fanger, eller ogs falde p Valen! Men

rods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hnd er fremdeles rakt ud. Ish 10 5 Ve Assur, min Harmes Kp, min Vrede er Stokken i hans Hnd. Ish 10 6 Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod m in Vredes, Folk til at gre Bytte og rve og trampe det ned som Skarn p Gaden. Ish 10 7 Men han, han mener det ej s, hans Hjerte tnker ej s. Nej, a t delgge, det er hans Attr, at udrydde Folk, ikke f. Ish 10 8 Thi han siger: "Er ej mine Hvedsmnd Konger til Hobe? Ish 10 9 Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad , Samaria som Damaskus? Ish 10 10 Som min Hnd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria Ish 10 11 mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebi lleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?" Ish 10 12 Men nr Herren fuldbyrder alt sit Vrk p Zions Bjerg og i Jer usalem, vil jeg hjemsge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans jnes trodsige Pral, Ish 10 13 fordi han siger: "Med min, strke Hnd greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grnser og rev deres Skatte til mig, stdte Folk fra Tronen i Almagt; Ish 10 14 min Hnd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglered e; som man sanker forladte g, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rrte en Vinge , bnede Nbbet og peb." Ish 10 15 Mon ksen bryster sig mod den, som hugger, gr Saven sig til mod den, som saver? Som om Kppen kan svinge den, der lfter den, Stokken lfte, hvad ikke er Tr! Ish 10 16 Derfor sender Herren Hrskarers HERRE, Svindsot i hans Fed me, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild; Ish 10 17 Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme , og den brnder og fortrer hans Tidsel og Torn p een Dag; Ish 10 18 hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hentres. Ish 10 19 De Trer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tlle; e t Barn kan skrive dem op. Ish 10 20 P hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jak obs Hus, ikke mere sttte sig til den, der slr det, men til HERREN, Israels Hellige , i Sandhed. Ish 10 21 En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vldige Gud . Ish 10 22 Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun e n Rest deraf skal omvende sig. delggelse er fastslet, og med Retfrdighed vlter den fr em; Ish 10 23 thi delggelse og fastslet Rd fuldbyrder Herren, Hrskarers HER RE, over al Jorden. Ish 10 24 Derfor, s siger Herren, Hrskarers HERRE: Frygt ikke, mit F olk, som bor i Zion, for Assyrien, nr det slr dig med Kppen og lfter sin Stok imod d ig som fordum gypten! Ish 10 25 Thi end om en fje Stund er Vreden ovre, og min Harme vend er sig til deres Fordrv. Ish 10 26 S svinger Hrskarers HERRE Svben imod det, som da Midjan ble v slet ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han lfter den som ford um mod gypten. Ish 10 27 P hin Dag tager han Byrden af din Skulder og get af din Na kke, ja, get brister for Fedme. Ish 10 28 Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas la der han Trosset blive; Ish 10 29 de gr over Passet: "I Geba holder vi Natterast!" Rama rys ter, Sauls Gibea flyr. Ish 10 30 Skrig hjt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anato t! Ish 10 31 Madmena flyr, Gebims Folk bjrger deres Gods.

Ish 10 32 Endnu i Dag str han i Nob; han svinger Hnden mod Zions Dat ters Bjerg, Jerusalems Hj Ish 10 33 Se, Herren, Hrskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fldes, de stolte Trer m segne. Ish 10 34 Med Jernet gr han lyst i Skovens Tykning, og Libanon fald er for den Herlige. Ish 11 1 Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod; Ish 11 2 og HERRENs nd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands nd , Rds og Styrkes nd, HERRENs Kundskabs og Frygts nd. Ish 11 3 Hans Hu str til HERRENs Frygt; han dmmer ej efter, hvad jne ne ser, sknner ej efter, hvad rene hrer. Ish 11 4 Han dmmer de ringe med Retfrd, flder redelig Dom over Lande ts arme. Voldsmanden slr han med Mundens Ris, gudlse drber han med Lbernes nde. Ish 11 5 Og Retfrd er Bltet, han har om sin Lnd, Trofasthed Hofterne s Blte. Ish 11 6 Og Ulven skal g hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Ka lven og Unglven grsse sammen, dem driver en lille Dreng. Ish 11 7 Kvien og Bjrnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side, og Lven der Str som Oksen; Ish 11 8 den spde skal lege ved glens Hul, den afvante rkke sin Hnd t il Giftslangens Rede. Ish 11 9 Der gres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjer gland; thi Landet er fuldt af HERRENs Kundskab, som Vandene dkker Havets Bund. Ish 11 10 P hin Dag skal Hedningerne sge til Isajs Rodskud, der str s om et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal vre herlig. Ish 11 11 P hin Dag skal Herren atter udrkke sin Hnd for at vinde, hv ad der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra gypten, fra Patros, tiopien og E lam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande. Ish 11 12 For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne Mnd, sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hjrner. Ish 11 13 Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim e r ikke skinsygt p Juda, og Juda brer ej Avind mod Efraim. Ish 11 14 I Vest slr de ned p Filisternes Skulder, sammen plyndrer d e stens Snner, mod Edom og Moab rkker de Hnden, Ammons Snner lyder dem. Ish 11 15 HERREN udtrrer gypterhavets Vig og svinger Hnden mod Floden i sin nds Vlde; han klver den i syv Bkke, s man kan g over med Sko; Ish 11 16 der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fra Assyrien, sledes som der var for Israel, da det drog op fra gypten. Ish 12 1 P hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vre dedes p mig; men din Vrede svandt, og du trstede mig. Ish 12 2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trstig og uden Frygt; thi H ERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Ish 12 3 I skal se Vand med Glde af Frelsens Kilder Ish 12 4 og sige p hin Dag: Tak HERREN, pkald hans Navn, gr hans Ger ninger kendt blandt Folkene, kundgr, at hans Navn er hjt! Ish 12 5 Lovsyng HERREN, thi stort har han vet,lad det blive kendt p den vide Jord! Ish 12 6 Bryd ud i Fryderb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige! Ish 13 1 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Sn skuede: Ish 13 2 Rejs Banner p et ngent Bjerg, rb ogs til dem, vink, s de drag er igennem Fyrsternes Porte! Ish 13 3 Jeg har opbudt min viede Hr til at tjene min Vrede og kal dt mine Helte hid, de jublende, stolte. Ish 13 4 Hr i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hr, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hrskarers HERRE er ved at mnstre sin Krigshr. Ish 13 5 De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grnse, HERREN og h ans Vredes Vrktj for at hrge al Jorden. Ish 13 6 Jamrer, thi HERRENs Dag er nr, den kommer som Vold fra de

n Vldige. Ish 13 7 Derfor slappes hver Hnd, hvert Menneskehjerte smelter, Ish 13 8 de rddes, gribes af Veer og Smerter, vnder sig som fdende K vinde; de stirrer i Angst p hverandre med blussende rde Kinder. Ish 13 9 Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og brndende Vrede ; Jorden gr den til rk og rydder dens Synder bort. Ish 13 10 Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfrler ej deres Lys, mr k rinder Solen op, og Mnen skinner ikke. Ish 13 11 Jeg hjemsger Jorden for dens Ondskab, de gudlse for deres Brde, gr Ende p frkkes Overmod, bjer Voldsmnds Hovmod. Ish 13 12 En Mand gr jeg sjldnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld. Ish 13 13 Derfor bver Himlen, og Jorden flytter sig sklvende ved Hrsk arers HERREs Harme p hans brndende Vredes Dag. Ish 13 14 Og som en skrmt Gazel, som Fr, der ej holdes i Flok, skal hver sge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land. Ish 13 15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, fald er for Svrdet; Ish 13 16 deres spde knuses for deres jne, Husene plyndres, Kvindern e skndes. Ish 13 17 Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Slv for intet og ej regner Guld for noget. Ish 13 18 Deres Buer flder de unge, Livsfrugt skner de ej, med Brn ha r deres jne ej Medynk. Ish 13 19 Det gr med Babel, Rigernes Krone, Kaldernes stolte Pryd, s om dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Ish 13 20 Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slgt til Slgt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej; Ish 13 21 men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler ; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer; Ish 13 22 Sjakaler tuder i Borgene, Hyner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange. Ish 14 1 Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udvlger atter Isra el. Han lader dem fste Bo i deres eget Land, og fremmede skal slutte sig til dem og fjes til Jakobs Hus. Ish 14 2 Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Isra els Hus skal i HERRENs Land tage Folkeslagene i Eje som Trlle og Trlkvinder; de sk al gre dem til Fanger, hvis Fanger de var, og herske over deres Bdler. Ish 14 3 P den Dag HERREN giver dig Hvile for din Mje og Uro og for den hrde Trldom, der lagdes p dig, Ish 14 4 skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor e r dog Bdlen stille, Tvangshuset tyst! Ish 14 5 HERREN har brudt de gudlses Stok, Herskernes Kp, Ish 14 6 som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harm e Folk med sknselsls Tvang. Ish 14 7 Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel; Ish 14 8 selv Cypresserne glder sig over dig, Libanons Cedre: "Sid en dit Fald kommer ingen op for at flde os!" Ish 14 9 Ddsriget nedentil stormer dig heftigt i Mde, vkker for din Skyld Ddninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen; Ish 14 10 de tager alle til Orde og siger til dig: "Ogs du blev kra ftls som vi, du blev vor Lige!" Ish 14 11 Til Ddsriget sendtes din Hjhed, dine Harpers Brus, dit Lej e er redt med Rddenskab, dit Tppe er Orme. Ish 14 12 Nej, at du faldt fra Himlen; du strlende Morgenstjerne, fl det og kastet til Jorden, du Folkebetvinger! Ish 14 13 Du, som sagde. i Hjertet: "Jeg stormer Himlen, rejser mi n, Trone deroppe over Guds Stjerner, tager Sde p Stvnets Bjerg i yderste Nord, Ish 14 14 stiger op over Skyernes Hjder, den Hjeste lig" Ish 14 15 ja, ned i Ddsriget styrtes du, nederst i Hulen!

Ish 14 16 Ser man dig, stirrer man p dig med undrende Blikke: "Er d et ham, som fik Jorden til at bve, Riger til at sklve, Ish 14 17 ham, som gjorde Verden til rk og jvnede Byer, ikke gav Fan gerne fri til at drage mod Hjemmet?" Ish 14 18 Folkenes Konger hviler med re hver i sit Hus, Ish 14 19 men du er slngt hen uden Grav som et usseligt Foster, dkke t af faldne, slagne med Svrd og kastet i Stenbruddets Hul som et nedtrdt dsel. Ish 14 20 I Graven samles du ikke med dine Fdre, fordi du dte dit La nd og drbte dit Folk. Ugerningsmndenes Afkom skal aldrig nvnes. Ish 14 21 Bered hans Snner et Blodbad for Faderens Brde! De skal ikk e st op og indtage Jorden og fylde Verden med Sfder. Ish 14 22 Jeg str op imod dem, lyder det fra Hrskarers HERRE, og udr ydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra HERREN; Ish 14 23 jeg gr det til Rrdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det bort med Undergangens Kost, lyder det fra Hrskarers HERRE. Ish 14 24 Hrskarers HERRE har svoret sledes: Visselig, som jeg har tn kt det, s skal det ske, og som jeg satte mig for, s str det fast: Ish 14 25 Jeg knuser Assur i mit Land, ned tramper ham p mine Bjerg e, hans g skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra dets Skuldre. Ish 14 26 Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er de n Hnd, som er udrakt mod alle Folk. Ish 14 27 Thi Hrskarers HERREs Rd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte Hnd, hvo tvinger vel den tilbage? Ish 14 28 I Kong Akaz's Ddsr kom dette Udsagn: Ish 14 29 Gld dig ej, hele Filisterland, at kppen, der slog dig, er brudt! Thi af Slangerod kommer en gle, dens frugt er en flyvende Drage. Ish 14 30 P min Vang skal de ringe grsse de fattige lejre sig trygt; men jeg drber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, slr jeg ihjel. Ish 14 31 Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland ! Thi nordenfra kommer Rg, i Fjendeskaren nler ingen. Ish 14 32 Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN har grundfstet Zion, og de arme i hans Folk sger Tilflugt der. Ish 15 1 Et udsagn om Moab. Ak, Ar lgges de ved Nat, det er ude med Moab, Kir lgges de ved Nat, det er ude med Moab. Ish 15 2 Dibons Datter gr op p Hje for at grde, oppe p Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt skg skret af, Ish 15 3 p Gader og oppe p Tage brer de Sk, p Torvene jamrer de alle, oplst i Grd. Ish 15 4 Hesjbon og El'ale skriger, det hres til Jahaz. Derfor sklv er Moabs Lnder, dets Sjl er i Vnde. Ish 15 5 Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til EglatSjelisjija. Ak, grdende stiger de op ad Luthiths Skrning, undervejs til Horonajim oplfter de Jammerskrig; Ish 15 6 Nimrims Vande bliver demarker, thi Grsset visner, Grnsvret s vinder, Grnt er der ikke. Ish 15 7 Derfor slber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting ove r Vidjebkken. Ish 15 8 Ak, Ndrbet omspnder Moabs Land, dets Jamren nr til Eglajim o g Be'er-Elim; Ish 15 9 thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu m er over Dimon: en Lve over Moabs undslupne, Landets Rest. Ish 16 1 Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem rknen til Z ions Datters Bjerg. Ish 16 2 Og ret som flagrende Fugle, som en opskrmt Rede er Moabs Dtre ved Arnons Vadesteder. Ish 16 3 "Kom med et Rd, gr Ende derp, lad din Skygge blive som Natt en ved hjlys Dag, skjul de bortdrevne, rb ej de flyende! Ish 16 4 Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vr dem et Skjul for den, som hrger! Er frst Voldsmanden borte, delggelsen omme, Undertrykkeren ude af L andet.

Ish 16 5 skal en Trone rejses med Mildhed, og p den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og vet i Retfrd." Ish 16 6 "Vi har hrt om Moabs Hovmod, det sre store, dets Overmod, Hovmod og Frkhed, dets tomme Snak." Ish 16 7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de snderknust over. Ish 16 8 Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den nede Ja'zer, famled gennem rkenen, dens Rank er bredte sig, overskred Havet. Ish 16 9 Derfor grder jeg Ja'zers Grd over Sibmas Vinstok, vder med min Tre Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserrb slog ned p,din Frugt og din Hst, Ish 16 10 fra Frugthaver svandt bde Glde og Jubel; i Vingrde jubles d er ikke, der lyder ej Rb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserrbet er tystnet. Ish 16 11 Derfor bver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres. Ish 16 12 Og nr Moab viser sig p Offerhjen, nr det gr sig Mje og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet. Ish 16 13 Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab. Ish 16 14 Men nu siger HERREN: Om tre r, som Daglejeren regner ret, skal Moabs Herlighed vanres med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, r inge og afmgtig. Ish 17 1 Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus gr ud af Byernes Tal og bliver til Sten og Grus; Ish 17 2 dets Stder forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de l ejrer sig uden at skrmmes. Ish 17 3 Det er ude med Efraims Vrn, Damaskus's Kongedmme, Arams Re st; det gr dem som Israels Snners Herlighed, lyder det fra Hrskarers HERRE. Ish 17 4 Og det skal ske p hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed, Huldet p hans Krop svinder hen; Ish 17 5 det skal g som nr Hstkarlen griber om Korn og hans Arm skrer Aksene af, det skal g, som nr Aksene samles i Refaims Dal. Ish 17 6 En Efterslt levnes deraf, som nr Olietrets Frugt sls ned, to tre Br verst i Kronen, fire fem p Frugttrets Grene, s lyder det fra HERREN, Israels Gud. Ish 17 7 P hin Dag skal Menneskene se hen til deres Skaber, og der es jne skal skue hen til Israels Hellige; Ish 17 8 og de skal ikke se hen til Altrene, deres Hnders Vrk, elle r skue hen til, hvad deres Fingre har lavet, hverken til Asjerasttterne eller Sol sttterne. Ish 17 9 P hin Dag ligger dine Byer forladt som de Tomter, Hivvite r og Amoriter forlod for Israels Brn; og Landet skal blive en rk. Ish 17 10 Thi du glemte din Frelses Gud, slog din Tilflugtsklippe af Tanke. Derfor planter du yndige Plantninger og stter fremmede Skud; Ish 17 11 hver Dag fr du din Plantning i Vkst, hver Morgen dit Skud i Blomst - indtil Hsten p Sotens, den ulgelige Smertes Dag. Ish 17 12 Hr Bulder af mange Folkeslag! De buldrer som Havets Bulde r. Drn af Folkefrd! De drner som vldige Vandes Drn. Ish 17 13 Folkefrdene drner som Drnet af mange Vande. Men truer han a d dem, flygter de bort, vejres hen som Avner p Bjerge for Vinden, som hvirvlende Lv for Stormen. Ish 17 14 Ved Aftenstid kommer Rdsel; fr Morgen gryr, er de borte. D et er vore Plyndreres Del, det er vore Ransmnds Lov Ish 18 1 Hr Land med de surrende Vinger hinsides tiopiens Strmme, Ish 18 2 du, som sender Bud over Havet i Bde af Siv p Vandspejlet: G, I hastige Bud, til det ranke, glinsende Folk, til Folket, som frygtes s vide, K raftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstrmmes af Floder. Ish 18 3 Alle I Jorderigs Folk, som bygger p Jord: Rejses Banner p Bjerge, s se, nr der stdes i Horn, s hr! Ish 18 4 Thi s sagde HERREN til mig: "Rolig ser jeg til fra mit Sde som gldende Luft i Solskin, som Dugsky i Hstens Tid."

Ish 18 5 Thi fr Hst, nr Blomstring er endt, nr Blomst stter modnende D rue, afskrer han Rankerne med Knive, og Skuddene kapper han bort. Ish 18 6 De gives alle til Bjergenes Fugle og Jordens Dyr, om Som ren Fde for Fugle, om Vintren for al Jordens Dyr. Ish 18 7 Til hin Tid skal der bringes Hrskarers HERRE Gave fra et rankt og glinsende Folk, et Folk, som frygtes s vide, Kraftens og Sejrens Folk, h vis Land gennemstrmmes af Floder, til Stedet, hvor Hrskarers HERREs Navn bor, til Zions Bjerg. Ish 19 1 Et Udsagn om gypten. Se, HERREN farer p letten Sky og komm er til gypten; gyptens Guder bver for ham, gyptens Hjerte smelter i Brystet. Ish 19 2 Jeg hidser gypten mod gypten, s de kmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige. Ish 19 3 gyptens Forstand str stille, dets Rd gr jeg til intet, s de sg er Guder og Manere, Genfrd og nder. Ish 19 4 Jeg giver gypten hen i en hrdhjertet Herres Hnd, en Voldsko nge bliver deres Hersker, s lyder det fra Herren, Hrskarers HERRE. Ish 19 5 Vandet i Floden svinder, Strmmen bliver sid og tr; Ish 19 6 Strmmene udspreder Stank, gyptens Floder svinder og trres; Rr og Siv visner hen, Ish 19 7 alt Grsset ved Nilbredden dr, al Sd ved Nilen hentrres, svin der og er ikke mere. Ish 19 8 Fiskerne sukker og srger, alle, som meder i Nilen; de, so m, stter Garn i Vandet, gribes af Modlshed. Ish 19 9 Til Skamme er de, som vver Linned, Heglersker og de, som vver Byssus; Ish 19 10 Spinderne er snderknust, hver Daglejer srger bittert. Ish 19 11 Kun Drer er Zoans verster, Faraos viseste Rdmnd s dumt et Rd. Hvor kan I sige til Farao: "Jeg er en tling af Vismnd, tling af Fortidens Konger?" Ish 19 12 Ja, hvor er nu dine Vismnd? Lad dem dog kundgre dig og lad e dig vide, hvad Hrskarers HERRE har for mod gypten! Ish 19 13 Hans Fyrster blev Drer: Fyrster i Nof blev Tber. gypten er bragt til at rave af Stammernes Hjrnesten. Ish 19 14 I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds nd; gypten fik de til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy. Ish 19 15 For gypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Pa lme eller Siv. Ish 19 16 P hin Dag skal gypten blive som Kvinder; det skal ngstes og grue for Hrskarers HERREs svungne Hnd, som han svinger imod det. Ish 19 17 Judas Land bliver gypten en Rdsel; hver Gang nogen minder dem derom, gribes de af Angst for, hvad Hrskarers HERRE har for imod det. Ish 19 18 P hin Dag skal fem Byer i gypten tale Kana'ans Tungeml og s vrge ved Hrskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres. Ish 19 19 P hin Dag skal HERREN have et Alter midt i gypten og en St ensttte ved dets Grnse. Ish 19 20 Det skal vre Tegn og Vidne for Hrskarers HERRE i gypten; nr de rber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende dem en Frelser; ha n skal stride og udfri dem. Ish 19 21 Da skal HERREN give sig til Kende for gypten, gypterne ska l lre HERREN at kende p hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og Afgrdeoffer og gre Lfte r til HERREN og indfri dem. Ish 19 22 HERREN skal sl gypten, sl og lge; og nr de omvender sig til H ERREN, bnhrer han dem og lger dem. Ish 19 23 P hin Dag skal der g en banet Vej fra gypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til gypten og gypten til Assyrien, og gypten skal tjene Herr en sammen med Assyrien. Ish 19 24 P hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med gypten og Ass yrien, vre en Velsignelse midt p Jorden, Ish 19 25 som Hrskarers HERRE velsigner med de Ord: "Velsignet vre gy pten, mit Folk, og Assyrien, mine Hnders Vrk, og Israel, min Arvelod!" Ish 20 1 I det r Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargo

n sendte ham og han angreb Asdod og indtog det, Ish 20 2 p den Tid talede HERREN ved Esajas, Amoz's Sn, sledes: "G he n og ls Srgekldet af dine Lnder og drag Skoene af dine Fdder!" Og han gjorde sledes og gik ngen og barfodet. Ish 20 3 S sagde HERREN: "Som min Tjener Esajas i trende r har vand ret ngen og barfodet som Tegn og Varsel mod gypten og tiopien, Ish 20 4 sledes skal Assyrerkongen slbe fangne gyptere og bortfrte tio pere med sig, unge og gamle, ngne og barfodede, med blottet Bag til Skndsel fr gypte n." Ish 20 5 Da skal de forfrdes og blues over tiopien, som de s hen til , og over gypten, som var deres Stolthed Ish 20 6 Og de, som bor p denne Strand, skal p hin Dag sige: "Se, sl edes gik det med den, vi s hen til, til hvem vi tyede om Hjlp for at frelses fra A ssyrerkongen; hvor skal da vi kunne undslippe!" Ish 21 1 Et Udsagn om Havrknen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra rkenen, det grufulde Land Ish 21 2 S svart et Syn blev mig meldt: "Ransmnd raner, Hrmnd hrger! F rem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gr jeg Ende p!" Ish 21 3 Derfor fyldes mine Lnder af Sklven, jeg gribes af Veer som , fdende Kvinde, dv af Svimmelhed, blind af Skrk, Ish 21 4 mit Hjerte forvirres, Gru falder p mig; Skumringen, jeg e lsker, bliver mig til Angst. Ish 21 5 Bordet dkkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, "Op I Fyrster, salv eders Skjolde!" Ish 21 6 Thi s sagde Herren til mig: "G hen og stil Vgteren ud! Hvad han fr at se, skal han melde. Ish 21 7 Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter p sel, en Rytter p Kamel, da skal han lytte, ja lytte spndt!" Ish 21 8 Og han rbte: "Se, o Herre, p Varden str jeg bestandig, Dage n lang, og p min Vagtpost str jeg trolig Ish 21 9 Nat efter Nat!" Men se, da kom der ridende Mnd, et Par ko m ridende; de rbte: "Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets Guder i Stvet!" Ish 21 10 Mit knuste, mit trskede Folk! Hvad jeg, har hrt fra Hrskare rs HERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder. Ish 21 11 Et Udsagn om Duma. Der rbes til mig fra Se'ir: "Vgter, hvo rdan skrider Natten, Vgter, hvordan skrider Natten?" Ish 21 12 Vgteren svarer: "Morgen kommer, men ogs Nat! Vil I sprge, s sprg! Kom kun igen!" Ish 21 13 Et Udsagn: "I demarken". Sg Nattely i demarkens Krat, I Ded ans Karavaner! Ish 21 14 Bring de trstige Vand i Mde, I, som bor i Temas Land, md de flyende med Brd! Ish 21 15 Thi de er p Flugt for Svrd, p Flugt for det dragne Svrd, p Fl ugt for den spndte Bue, p Flugt for Krigens Tynge. Ish 21 16 Thi s sagde Herren til mig:"Et r endnu, som Daglejeren reg ner ret, og det er ude med al Kedars Herlighed. Ish 21 17 Resten af Kedars Heltes Buer skal vre ringe, s sandt HERRE N, Israels Gud, har talet." Ish 22 1 Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tnker du p, siden alle sti ger op p Tagene, Ish 22 2 du larmende, stjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke svrdslagne, dde i Krig! Ish 22 3 Alle dine Hvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine H elte, vbnet med Buer, blev fanget. Ish 22 4 Derfor siger jeg: G fra mig, lad mig grde bittert, trng ej p for at trste mig over, at mit Folk er lagt de! Ish 22 5 Thi en Dag, da man, rddes, trdes og trnges, har Herren, Hrsk arers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brdes Mure ned, mod Bjerget hrtes Skrig; Ish 22 6 Elam lftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Sk joldene ud;

Ish 22 7 og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Hest e, lige til Porten stod de. Ish 22 8 Han borttog Judas Vrn. P den Dag s I hen til Skovhusets Rus tkammer, Ish 22 9 og I s, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand, Ish 22 10 gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gre Muren strk. Ish 22 11 I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, s ej hen til ham, som bered te det for lngst. Ish 22 12 P hin Dag kaldte Herren, Hrskarers HERRE, til Grd og Sorg, til Hovedragning og Sk. Ish 22 13 Men se, der er Fryd og Glde, man slr Okser ned, slagter Fr, der Kd og fr Vin at drikke: "Lad os de og drikke, thi i Morgen dr vi!" Ish 22 14 Men Hrskarers HERRE benbared for mit re: "Den Synd," siger Herren, Hrskarers HERRE, "fr I ikke sonet, frend I dr!" Ish 22 15 S siger Herren, Hrskarers HERRE: G hen og sig til denne Fog ed, Slotshvedsmanden Sjebna: Ish 22 16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav hjt oppe, huler dig en Bolig i Klippen! Ish 22 17 Se, HERREN slynger dig bort og bjer dig sammen, du stolte , Ish 22 18 han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du d, der din resvogn komme, du Skndsel for din Herres Hus! Ish 22 19 Jeg stder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra di n Post. Ish 22 20 Men p hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Sn, Ish 22 21 og iklder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Blte og lg ger din Myndighed i hans Hnd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere o g Judas Hus. Ish 22 22 Jeg lgger Nglen til Davids Hus p hans Skulder; nr han lukker op, skal ingen lukke i, og nr han lukker i, skal ingen lukke op, Ish 22 23 Jeg fster ham som en Nagle p et sikkert Sted, og han skal blive til Hder for sit Fdrenehus. Ish 22 24 Men hnger hans Fdrenehus's hele Vgt sig p ham, Skud og Vilds kud, alle Smkar, fra Fadene til alle Krukkerne, Ish 22 25 s skal det ske p den Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE, at Naglen, der var fstet p et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vgten, som hnger derp, skal sls snder. Thi HERREN har talet! Ish 23 1 Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fstning er i Grus! De fr det at vide p Vejen fra Kyperns Land. Ish 23 2 Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Kbmnd, hvis Se ndebud for over Havet, Ish 23 3 de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sd, hvis Vindin g Alverdens Varer. Ish 23 4 Skam f du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Vee r, jeg fdte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfdt Jomfruer!" Ish 23 5 Nr Rygtet nr gypten, sklver de ved Rygtet om Tyrus. Ish 23 6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk! Ish 23 7 Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fdder frte den viden om som Gst? Ish 23 8 Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Kbmnd var Fyrster, hvis Krmmere Jordens Adel? Ish 23 9 Det gjorde Hrskarers HERRE for at vanre Hovmod, sknde al St olthed, al Jordens Adel. Ish 23 10 Grd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer! Ish 23 11 Han udrakte Hnden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at jvne Kana'ans Fstninger.

Ish 23 12 Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfr u, Zidons Datter! St op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!" Ish 23 13 Se til Kyprioternes Land! Sfarere grunded det Folk; de re jste dets Vagttrne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob. Ish 23 14 Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fstning er i Grus! Ish 23 15 P hin Dag skal Tyrus g ad Glemme i halvfjerdsindstyve r, so m i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve rs Forlb skal det g med Tyrus som med Skgen i Visen: Ish 23 16 Tag din Citer, g rundt i Byen, du glemte Skge, leg smukt p Strenge, syng, hvad du kan, s du kommes i Hu!" Ish 23 17 Efter halvfjerdsindstyve rs Forlb vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Skgeln og bole med Alverdens Riger p den vide Jord. Ish 23 18 Men dets Vinding og Skgeln skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller lgges op; dem, der bor for HERRENs syn, skal dets Vinding tj ene til Fde, Mttelse og prgtige Klder. Ish 24 1 Se, HERREN gr Jorden tom og de og vender op og ned p dens O verflade, han spreder dens Beboere; Ish 24 2 det gr Lgfolk som Prst, Trl som Herre, Trlkvinde som Frue, Kbe r som Slger, Lngiver som Lntager, gerkarl som Skyldner. Ish 24 3 Jorden tmmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord. Ish 24 4 Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jor dens Hjder sygner hen. Ish 24 5 Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krnked de, overtrdte Budet, brd den evige Pagt. Ish 24 6 Derfor fortrer Forbandelse Jorden, og bde m de, som bor der . Derfor svides Jordens Beboere bort, kun f af de ddelige levnes. Ish 24 7 Druesaften srger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker; Ish 24 8 Hndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hrt op, endt e r Citrens Klang. Ish 24 9 De drikker ej Vin under Sang, besk smager den strke Drik. Ish 24 10 Den de Stad ligger nedbrudt, stngt er hver Boligs Indgang. Ish 24 11 Man jamrer over Vinen p Gaden, bort er al Glde svundet; la ndflygtig er Landets Fryd. Ish 24 12 I Byen er de tilbage, og Porten er hugget i Splinter. Ish 24 13 Thi p Jorden midt iblandt Folkene gr det, som nr Olietrets F rugt sls ned, som ved Efterslt, nr Vinen er hstet: Ish 24 14 Disse oplfter Rsten, jubler over HERRENs Storhed, rber fra Vesten: Ish 24 15 "Derfor skal I re HERREN i sten, p Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!" Ish 24 16 Fra Jordens Grnse hrer vi Lovsange: "Hil den retfrdige!" Me n jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmnd raner, Ransmnd raner Ran, Ish 24 17 Gru og Grav og Garn over dig, som bor p Jorden! Ish 24 18 Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der nr op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil bnes, og Jordens Grundvol de vakler. Ish 24 19 Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jo rden sklver og sklver; Ish 24 20 Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogteren s Hytte; tungt ligger dens Brde p den, den segner og rejser sig ikke. Ish 24 21 P hin Dag hjemsger HERREN Himlens Hr i Himlen og Jordens Ko nger p Jorden. Ish 24 22 De slbes i Fngsel som Fanger, holdes under Ls og Lukke og s traffes lang Tid efter. Ish 24 23 Mnen blues og Solen skmmes, thi Hrskarers HERRE viser, han er Konge p Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans ldstes jne er Herlighed. Ish 25 1 HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Th i du har gjort et Under, Rd fra fordum var tro og sande.

Ish 25 2 Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fr emmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges. Ish 25 3 Derfor rer dig et mgtigt Folk, frygter dig grumme Hedninge rs Stad. Ish 25 4 Thi du blev de ringes Vrn, den fattiges Vrn i Nden, et Ly m od Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmnds nde, Ish 25 5 som Hede i det trre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede ved Skyens Skygge s dmpes Voldsmnds Sang. Ish 25 6 Hrskarers HERRE gr p dette Bjerg et Gstebud for alle Folkesl ag med fede Retter og strk Vin, med fede, marvfulde Retter og strk og klaret Vin. Ish 25 7 Og han borttager p dette Bjerg Slret, som tilslrer alle Fol keslag, og Dkket, der dkker alle Folk. Ish 25 8 Han opsluger Dden for stedse. Og den Herre HERREN aftrrer Tren af hver en Kind og gr Ende p sit Folks Skam p hele Jorden, s sandt HERREN har ta let. Ish 25 9 P hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede p, og som frelste os; her er HERREN, som vi biede p. Lad os juble og glde os over hans Frelse; Ish 25 10 thi HERRENs Hnd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det str, som Str i Mddingplen; Ish 25 11 det breder sine Hnder ud deri som Svmmeren gr for at svmme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hndernes Kunstgreb. Ish 25 12 Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Vrn; han jvner dem med Jorden, s de ligger i Stvet. Ish 26 1 P hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En strk St ad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolvrk. Ish 26 2 Luk Portene op for et retfrdigt Folk, som gemmer p Troskab , Ish 26 3 hvis Sind er fast, som vogter p Fred, thi det stoler p dig . Ish 26 4 Stol for evigt p HERREN, thi HERREN er en evig Klippe. Ish 26 5 Thi han ydmyger dem, der bor i det hje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lgger den i Stvet. Ish 26 6 De armes Fod, de ringes Trin skal trde den ned. Ish 26 7 Den retfrdiges Sti er jvn, du jvner den retfrdiges Vej. Ish 26 8 Ja, vi venter dig, HERRE, p dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry str vor Sjls Attr. Ish 26 9 Min Sjl attrr dig om Natten, min nd i mit indre sger dig. Th i nr dine Domme rammer Jorden, lrer de; som bor p Jorderig, Retfrd. Ish 26 10 Vises der Nde mod den gudlse, lrer han aldrig Retfrd; i Rett ens Land gr han Uret og ser ikke HERRENs Hjhed. Ish 26 11 HERRE, din Hnd er lftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkrhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortre dem! Ish 26 12 HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os. Ish 26 13 HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi. Ish 26 14 Dde bliver ikke levende, Ddninger str ikke op; derfor hjemsg te og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem. Ish 26 15 Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldigg jort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grnser. Ish 26 16 HERRE, i Nden sgte de dig; de udgd stille Bnner, medens din Tugtelse var over dem. Ish 26 17 Som den frugtsommelige; der er ved at fde, vrider og vnder sig i Veer, sledes fik vi det, HERRE, fra dig. Ish 26 18 Vi er svangre og vrider os, som om vi fdte Vind; Landet f relser vi ikke og Jordboere fdes ikke til Verden. Ish 26 19 Dine dde skal blive levende, mine ddes Legemer opst; de, so m hviler i Stvet, skal vgne og juble. Thi en Lysets bug er din Dug, og Jorden give r Ddninger igen.

Ish 26 20 Mit Folk, g ind i dit Kammer og luk dine Dre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over. Ish 26 21 Thi HERREN gr ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dlger ej mer sine drbte. Ish 27 1 P hin Dag hjemsger HERREN med sit hrde, vldige, strke Svrd Liv jatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslr Dragen i Havet. Ish 27 2 P hin Dag skal man sige,: Syng om en liflig Vingrd! Ish 27 3 Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsge den, vogter jeg den Nat og Dag. Ish 27 4 Vrede nrer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik je g ls derp i Kamp og satte det alt i Brand Ish 27 5 med mindre man tyr til mit Vrn, slutter Fred med mig, slu tter Fred med mig. Ish 27 6 P hin Dag skal Jakob sl Rod, Israel skyde og blomstre og f ylde Verden med Frugt. Ish 27 7 Har han vel slet det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes? Ish 27 8 Ved at stde det bort og sende det bort trttede han med det ; han jog det bort med sin voldsomme nde p stenstormens Dag. Ish 27 9 Derfor sones Jakobs Brde sledes, og dette er al Frugten af , at hans Synd tages bort: at han gr alle Altersten til snderhuggede Kalksten, at Asjerasttterne og Solsttterne ikke mere rejser sig. Ish 27 10 Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forl adt som en rken. Der grsser Ungkvget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene. Ish 27 11 Nr Grenene er trre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tnde Bl. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke vre det ndig. Ish 27 12 P hin Dag slr HERREN Frugten ned fra Flodens Strm til gypten s Bk, og I skal opsankes een for een, Israels Brn. Ish 27 13 P hin Dag skal der stdes i det store Horn, og de tabte i A ssyrien og de bortdrevne i gypten skal komme og tilbede HERREN p det hellige Bjerg i Jerusalem. Ish 28 1 Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visn ende Blomster p Tindingen af de druknes fede Dal! Ish 28 2 Se, Herren har en vldig Kmpe til Rede; som Skybrud af Hagl , som hrgende Storm, som Skybrud af mgtige skyllende Vande slr han til Jorden med Vl de. Ish 28 3 Med Fdderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Kran s Ish 28 4 og dets herlige Smykkes visnende Blomster p Tindingen af den fede bal; det gr den som en tidligmoden Figen fr Frugthst: Hvo der fr je p den, pl ukker den, og knap er den i Hnden, fr han har slugt den. Ish 28 5 P hin bag bliver Hrskarers HERRE en smuk Krans og en herli g Krone for sit Folks Rest Ish 28 6 og en Rettens nd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene. Ish 28 7 Ogs disse raver af Vin, er svimle af Drik, Prst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, v akler, nr de dmmer. Ish 28 8 Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder p hver e n Plet. Ish 28 9 "Hvem vil han belre, hvem tyder han Syner mon afvante Brn, nys tagne fra Brystet? Ish 28 10 Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" Ish 28 11 Ja, med lallende Lber, med fremmed Ml vil han tale til det te Folk, Ish 28 12 han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den t rtte hvile, her er der Ro!" men de vilde ej hre. Ish 28 13 S bliver for dem da HERRENs Ord: "Hakke og rakke, rakke o

g bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" s de gr hen og styrter bagover, snd ersls, fanges og hildes. Ish 28 14 Hr derfor HERRENs Ord, I spotske Mnd, I Nidvisens Mestre b landt dette Jerusalems Folk! Ish 28 15 Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Dden, Ddsriget gjor de vi Aftale med; nr den susende Svbe gr frem, da nr den ej os, thi Lgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;" Ish 28 16 derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg lgger i Zion en prvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjrnesten; tror man, baster man ikke. Ish 28 17 Og jeg gr Ret til Mlesnor, Retfrd til Blylod; Hagl skal sl Lg nelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort. Ish 28 18 Eders Pagt med Dden skal brydes, Aftalen med Ddsriget glip pe. Nr den susende Svbe gr frem, skal den sl jer til Jorden, Ish 28 19 jer skal den ramme, hver Gang den gr frem; thi Morgen eft er Morgen gr den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at f Syner ty det. Ish 28 20 Vil man strkke sig, er Lejet for kort; vil man dkke sig, e r Tppet for smalt. Ish 28 21 Thi som p Perazims Bjerg vil HERREN st op, som i Gibeons D al vil han vise sin Vrede for at gre sin Gerning en underlig Gerning, og ve sit Vrk et slsomt Vrk. Ish 28 22 Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bnd skal snre; thi om hele Landets visse Undergang hrte jeg fra Herren, Hrskarers HERRE. Ish 28 23 Lyt til og hr min Rst, ln re og hr mit Ord! Ish 28 24 Bliver Plovmanden ved med at plje til Sd, med at bryde og harve sin Jord? Ish 28 25 Mon han ikke, nr den er jvnet, sr Dild og udstrr Kommen, lgge r Hvede, Hirse og Byg p det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf? Ish 28 26 Hans Gud vejleder ham, lrer ham det rette. Ish 28 27 Thi med Trskeslde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhju l g over Kommen; nej, Dilden trskes med Stok og Kommen med Kp. Ish 28 28 Mon Brdkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at trske ; Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke. Ish 28 29 Ogs dette kommer fra Hrskarers HERRE, underfuld i Rd og sto r i Visdom. Ish 29 1 Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad r b live fjet til r, lad Hjtid flge p Hjtid, Ish 29 2 da bringer jeg Ariel Trngsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel, Ish 29 3 jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolvrker rejser jeg mod dig. Ish 29 4 Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Stvet ; din Rst fra Jorden skal ligne et Genfrds, dine Ord er Hvisken fra Stvet. Ish 29 5 Dine Fjenders Hob skal vre som Sandstv, Voldsmndenes Hob so m flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske: Ish 29 6 hjemsges skal du af Hrskarers HERRE under Torden og Brag o g vldigt Drn, Storm og Vindstd og dende Lue. Ish 29 7 Som et natligt Drmmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fstning og trnger det; Ish 29 8 som nr den sultne drmmer, at han spiser, men vgner og fler s ig tom, som nr den trstige drmmer, at han drikker, men vgner mat og vansmgtende, slede s skal det g Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg. Ish 29 9 Undres og studs, stir jer kun blinde, vr drukne uden Vin og rav uden Drik! Ish 29 10 Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens nd, tilbundet e ders jne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne). Ish 29 11 Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseg let Bog; giver man den til en, som kan lse, og siger: "Ls!" s svarer han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;" Ish 29 12 og giver man den til en, som ikke kan lse, og siger: "Ls!"

s svarer han: "Jeg kan ikke lse." Ish 29 13 Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nr me d sin Mund og rer mig med sine Lber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi dere s Frygt for mig blev tillrte Menneskebud, Ish 29 14 se, derfor handler jeg fremdeles srt og slsomt med dette F olk; dets Vismnds Visdom forgr, de kloges Klogskab glipper. Ish 29 15 Ve dem, der dlger deres Rd i det dybe for HERREN, hvis Ger ninger sker i Mrke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lgger Mrke til os?" Ish 29 16 I Drer, regnes Ler og Pottemager lige, s Vrk kan sige om Me ster: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstvrk om Kunstner: "Han fattes Forstand!" Ish 29 17 Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugtha ve, Frugthaven regnes for Skov. Ish 29 18 P hin Dag hrer de dve Skriftord, og friet fra Mulm og Mrke k an blindes jne se. Ish 29 19 De ydmyge gldes end mere i HERREN, de fattige jubler i Is raels Hellige. Ish 29 20 Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet h ver, som er vgen til ondt, Ish 29 21 som med Ord fr et Menneske gjort skyldigt, lgger Flde for D ommeren i Porten og kuer en retfrdig ved Opspind. Ish 29 22 Derfor, s siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udlste Abraham: Nu hster Jakob ej Skam, nu blegner hans syn ikke; Ish 29 23 thi nr han ser mine Hnders Vrk i sin Midte, da skal han hel lige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud; Ish 29 24 de, hvis nd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lre. Ish 30 1 Ve de genstridige Brn s lyder det fra HERREN som fuldbyrde r Rd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min nd er med, for at dynge Synd p S ynd, Ish 30 2 de, som gr ned til gypten uden at sprge min Mund for at vrne sig ved Faraos Vrn, sge Ly i gyptens Skygge! Ish 30 3 Faraos Vrn skal blive jer til Skam og Lyet i gyptens Skygg e til Skndsel. Ish 30 4 Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud net til Han es, Ish 30 5 enhver skal f Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjl p, ej vre til Gavn eller Hjlp, men kun til Skam og Skndsel. Ish 30 6 Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trngselen s Land, hvor Lvinde og Lve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, frer de p slers Ryg deres Gods, p Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjlpe. Ish 30 7 gyptens Hjlp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det "Rahab , der hytter sig." Ish 30 8 G nu hen og skriv det p en Tavle i deres Psyn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan st som Vidnesbyrd evindelig. Ish 30 9 Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Brn, Brn, der ik ke vil hre HERRENs Lov, Ish 30 10 som siger til Seerne: "Se ingen Syner!" til fremsynte: " Skuer os ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blndvrk, Ish 30 11 vig bort fra Vejen, bj af fra Stien, lad os vre i Fred for Israels Hellige!" Ish 30 12 Derfor, s siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler p krumt og kroget og sttter jer til det, Ish 30 13 derfor skal denne Brde blive for eder som en truende, vok sende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtrffe brat, lige i et Nu; Ish 30 14 den snderbrydes som Lerkar; der sknselslst knuses; blandt S tumperne finder man ikke et Skr, hvori man kan hente en Gld fra Blet eller se Vand a f Brnden. Ish 30 15 Thi sledes sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved O mvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders Styrke. Ish 30 16 Men I vilde ikke; I sagde: "Nej, vi jager p Heste" I skal

derfor jages!"Vi rider p Rapfod" I skal derfor forflges af rappe. Ish 30 17 Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem, som truer, til I kun er en Rest som Stangen p Bjergets Tinde, som Banner et oppe p Hjen. Ish 30 18 Derfor lnges HERREN efter at vise eder Nde, derfor str han op for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige alle, der lng es efter ham! Ish 30 19 Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Grd en overmande dig! Ndig vil han vise dig Nde, nr du rber; s snart han hrer dig, svarer han. Ish 30 20 Herren skal give eder Trngselsbrd og Fngselsdrik; men s skal din Vejleder ikke mere dlge sig, dine, jne skal skue din Vejleder; Ish 30 21 dine rer skal hre det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I sk al g!" hver Gang I er ved at vige til hjre eller venstre. Ish 30 22 Da skal du holde dine Slvbilleders Overtrk og dine Guldbil leders Kldning for urene; du skal slnge dem bort som Skarn. "Herud!" skal du sige til dem. Ish 30 23 Da giver han Regn til Sden, du,sr i din Jord; og Brdet, som din Jord brer, skal vre kraftigt og nrende. P hin Dag grsser dit Kvg p vide Vange; Ish 30 24 Okserne og slerne, der arbejder p Marken, skal de saltet Bl andfoder, renset med Kasteskovl og Fork. Ish 30 25 P hvert hjt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vlde frem med rindende Vand p det store Blodbads Dag, nr Trne falder. Ish 30 26 Mnens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive syvfold strkere, som syv Dages Lys, p hin Dag da HERREN forbinder sit Folks Brud og lger dets slagne Sr. Ish 30 27 Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i brndende Vrede, med tunge Skyer; hans Lber skummer af Vrede, fortrende Ild er hans Tunge, Ish 30 28 hans nde som en rivende Strm, der nr til Halsen. Folkene ry ster han i Undergangens Sold, lgger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund. Ish 30 29 Sang skal der vre hos eder som i Natten, nr Hjtid gr ind, en Hjertens Glde som en Vandring til Fljte mod HERRENs Bjerg, mod Israels Klippe. Ish 30 30 HERREN lader hre sin Hjheds Rst og viser sin Arm, der slr ne d med fnysende Vrede, dende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl. Ish 30 31 For HERRENs Rst bliver Assur rd, med Kppen slr han; Ish 30 32 hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde p Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe kmper han mod det. Ish 30 33 Thi for lngst str et Alter rede mon det og er rejst for Mo lok? han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mngde; HERRENs nde stter det i Brand som en Strm af Svovl. Ish 31 1 Ve dem, som gr ned til gypten om hjlp og slr Lid til heste, som stoler p Vognenes mngde, p Rytternes store Tal, men ikke ser hen til Israels He llige, ej rdsprger HERREN. Ish 31 2 Men viis er og han, lader Ulykke komme og gr ej fra sit O rd. Han str op mod de ondes Hus og mod Uddsmndenes Hjlp. Ish 31 3 gypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kd, ikke nd . Nr HERREN udrkker Hnden, snubler Hjlperen, den hjulpne falder, de omkommer alle ti l Hobe. Ish 31 4 Thi s sagde HERREN til mig: Som en Lve knurrer, en Unglve o ver sit Rov, og ikke, nr Hyrdernes Flok kaldes hid imod den, skrmmes af Skriget el ler viger for Larmen, s stiger Hrskarers HERRE ned til Kamp p Zions Bjerg og Hj. Ish 31 5 Som svvende Fugle s skrmer Hrskarers HERRE Jerusalem, skrmer og frier, skner og redder. Ish 31 6 Vend om til ham, hvem Israels Brn faldt fra s dybt! Ish 31 7 Thi p hin Dag vrager enhver sine Guder af Slv sine Guder a f Guld, eders Hnders syndige Vrk. Ish 31 8 Assur falder for Svrd, men ikke en Mands, et Svrd fortrer d et, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Svrdet, til Hoveriarbejde tvinges hans Stridsmnd; Ish 31 9 hans Klippe viger bort af Rdsel, hans Fyrster skrmmes fra

Fanen. S lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin Ovn i Jerusalem. Ish 32 1 Se, en Konge skal herske med Retfrd, Fyrster styre med Re t, Ish 32 2 hver af dem som L imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bkke i rk, som en vldig Klippes Skygge i trstende Land. Ish 32 3 De seendes jne skal ej vre blinde, de hrendes rer skal lytte ; Ish 32 4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent. Ish 32 5 Dren skal ikke mer kaldes del, hjsindet ikke Skalken. Ish 32 6 Thi Dren taler kun Drskab, hans Hjerte udtnker Uret for at v e Niddingsvrk og prdike Frafald fra HERREN, lade den sultne vre tom og den trstige m angle Vand. Ish 32 7 Skalkens Midler er onde, han oplgger lumske Rd for at delgge arme med Lgn, sknt Fattigmand godtgr sin Ret. Ish 32 8 Men den dle har delt for og str fast i, hvad delt er. Ish 32 9 Op, hr min Rst, I sorglse Kvinder, I trygge Dtre, lyt til mi n Tale! Ish 32 10 Om r og Dag skal I trygge sklve, thi med Vinhst er det ude, der kommer ej Frugthst. Ish 32 11 Bv, I sorglse, sklv, I trygge, kld jer af og blot jer, bind Sk om Lnd; Ish 32 12 sl jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke, Ish 32 13 mit Folks med Tidseltorn dkkede Jord, ja, hvert Gldens Hus , den jublende By! Ish 32 14 Thi Paladset er de, Bylarmen standset, Ofel med Trnet en G rushob for evigt, Vildslers Fryd, en Grsgang for Hjorde Ish 32 15 til nd fra det hje udgydes over os. Da bliver rkenen til Fr ugthave, Frugthaven regnes for Skov. Ish 32 16 Ret fster Bo i rkenen, i Frugthaven dvler Retfrd; Ish 32 17 Retfrds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt. Ish 32 18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfr i Pauluner. Ish 32 19 Skoven styrter helt, Byen bjes dybt. Ish 32 20 Salige I, som sr ved alle Vande, lader Okse og sel frit lbe om! Ish 33 1 Ve dig, du Hrvrksmand, selv ikke hrget, du Ransmand, sknet f or Ran! Nr dit Hrvrk er endt, skal du hrges, nr din Ranen har Ende, skal der ranes fr a dig! Ish 33 2 HERRE, vr os ndig, vi bier p dig, vr du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Ndens Stund! Ish 33 3 For Bulderet m Folkeslag fly; nr du rejser dig, splittes F olkene. Ish 33 4 Som Grshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter der over som Grshoppesvrme. Ish 33 5 Ophjet er HERREN, thi han bor i det hje, han fylder Zion m ed Ret og Retfrd. Ish 33 6 Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat. Ish 33 7 Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud grder bi ttert; Ish 33 8 Vejene er de, vejfarende borte. Han brd sin Pagt, agted By er ringe, Mennesker regned han ikke. Ish 33 9 Landet blegner og sygner, Libanon skmmes og visner; Saron er som en rken, Basan og Karmel uden Lv. Ish 33 10 Nu str jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu trde frem! Ish 33 11 I undfanger Str og fder Halm, eders nde er Ild, der fortrer

jer selv; Ish 33 12 til Kalk skal Folkene brndes som afhugget Torn, der brnder i Ild. Ish 33 13 Hvad jeg gr, skal rygtes til fjerne Folk, nre skal kende m in Vlde. Ish 33 14 P Zion skal Syndere bve, Niddinger gribes af Sklven: "Hvem kan bo ved fortrende Ild, hvem kan bo ved evige Bl?" Ish 33 15 Den, der vandrer i Retfrd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vgrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper ret over for Blodrd og lukker jnene over for det onde Ish 33 16 hjt skal en sdan bo, hans Vrn skal Klippeborge vre; han fr si t Brd, og Vand er ham sikret. Ish 33 17 Dine jne fr Kongen at se i hans Sknhed, de skuer et vidtstr akt Land. Ish 33 18 Dit Hjerte skal tnke p Rdselen: "Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Trnene?" Ish 33 19 Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforsteligt Ml, med sta mmende, ufattelig Tunge. Ish 33 20 Se p Zion, vore Hjtiders By! Dine jne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Ple aldrig rykkes op, hvis Sno re ej rives over. Ish 33 21 Nej der trder HERRENs Bk for os i Floders og brede Strmmes Sted; der kan ej reskib g, ej vldigt Langskib sejle. Ish 33 22 Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse. Ish 33 23 Slapt hnger dit Tovvrk, det holder ej Ren og spnder ej Sejle t. Da uddeles rvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet. Ish 33 24 Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd forladt. Ish 34 1 Kom hid, I Folk, og hr, ln re, I Folkefrd! Jorden og dens Fy lde hre, Jorderig og al dets Grde! Ish 34 2 Thi HERREN er vred p alle Folkene, harmfuld p al deres Hr; han slr dem med Band og giver dem hen til at slagtes; Ish 34 3 henslngt ligger de drbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjer gene flyder af Blodet; Ish 34 4 al Himlens Hr oplses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hr visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentrets visnende Frugt . Ish 34 5 Thi p Himlen kredser HERRENs Svrd, og se, det slr ned p Edom , det Folk, han har bandlyst til Dom. Ish 34 6 HERRENs Svrd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Frs og Bukkes Blod, af Fedt fra Vdres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra har vld ig Slagtning i Edom; Ish 34 7 Urokser styrter med dem, Ungkvg sammen med Tyre. Landet s vlger i Blod, Jorden drypper af Fedt. Ish 34 8 Thi en Hvndag har HERREN til Rede, Zions Vrge et Gengldsr. Ish 34 9 Dets Bkke forvandles til Tjre, dets Jord til Svovl, og Lan det bliver til Tjre, der brnder ved Nat og ved Dag, Ish 34 10 det slukkes aldrig; evigt stiger Rgen op, det er de fra Slg t til Slgt, ingen skal frdes der. Ish 34 11 Pelikan og Rrdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HE RREN spnder Tomheds Snor og delggelses Blylod derover. Ish 34 12 Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster. Ish 34 13 Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og Nlde , et Tilholdssted for Hyner og Enemrke for Strudse. Ish 34 14 Der mdes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stvne; kun der skal Natteheksen raste og lgge sig der til Ro; Ish 34 15 der bygger Pilslangen Rede, lgger g og samler dem og ruger . Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.

Ish 34 16 Se efter i HERRENs Bog og ls: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den bd, hans nd har samlet dem sam men; Ish 34 17 han kastede Loddet for dem, hans Hnd udskifted dem Land m ed Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slgt til Slgt. Ish 35 1 rken og hede skal fryde sig, demark juble og blomstre; Ish 35 2 blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd. Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENs Herlighed skuer d e, vor Guds Hjhed. Ish 35 3 Styrk de slappe Hnder, lad de vaklende Kn blive faste, Ish 35 4 sig til de ngstede Hjerter: Vr strke, vr uden Frygt! Se eder s Gud! Han kommer med Hvn, Gengld kommer fra Gud; han kommer og frelser eder. Ish 35 5 Da bnes de blindes jne, de dves rer lukkes op; Ish 35 6 da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge juble r; thi Vand vlder frem i rkenen, Bkke i demark; Ish 35 7 det gldende Sand bliver Vanddrag, til Kildevld trstigt Land . I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, p Strudsenes Enemrker gror Rr og Siv. Ish 35 8 Der bliver en banet Vej, .den hellige Vej skal den kalde s; ingen uren frdes p den, den er Valfartsvej for hans Folk, selv enfoldige farer ej vild. Ish 35 9 P den er der ingen Lver, Rovdyr trder den ej, der skal de i kke findes. De genlste vandrer ad den, Ish 35 10 HERRENs forlste vender hjem, de drager til Zion med Jubel , med evig Glde om Issen; Fryd og Glde fr de, Sorg og Suk skal fly. Ish 36 1 I Kong Ezekias's fjortende Regeringsr drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befstede Byer og indtog dem. Ish 36 2 Assyrerkoogen sendte s Rasjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt ved vredammens Vandledni ng, ved Vejen til Blegepladsen. Ish 36 3 Da gik Paladsversten Eljakim, Hilkijas Sn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Sn, ud til ham. Ish 36 4 Rabsjake sagde fil dem: "Sig til Ezekias: Sledes siger St orkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrsfning, du hengiver dig til? Ish 36 5 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Pl an og Styrke i Krig? Og til hvem stter du egentlig din Lid, siden du gr Oprr imod m ig? Ish 36 6 Se, du stter din Lid til gypten, denne brudte Rrkp, som rive r Sr i Hnden p den, der sttter sig til den! Thi sledes gr det alle dem, der stter dere Lid til Farao, gyptens Konge. Ish 36 7 Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi stter vor Lid til! er det s ikke ham, hvis Offerhje og Altre Ezekias skaffede bort, da h an sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter skal I tilbede! Ish 36 8 Og nu, indg et Vddeml med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giv er dig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem! Ish 36 9 Hvorledes vil du afsl et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du stter din Lid til gypten, til Vogne og He ste? Ish 36 10 Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Land for at delgge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og delg det!" Ish 36 11 Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramisk til dine Trlle, det forstr vi godt; tal ikke Judisk til os, medens Folkene p Muren hrer p det!" Ish 36 12 Men Rabsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mnd, der sidder p Muren hos eder og der deres eget Skarn og drikker deres eget Vand?" Ish 36 13 Og Rabsjake trdte hen og rbte med hj Rst p Judisk: "Hr Storkon ens, Assyrerkongens, Ord! Ish 36 14 Sledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder!

Ish 36 15 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at stte eders Lid ti l HERREN, nr han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke over gives i Assyrerkongens Hnd! Ish 36 16 Hr ikke p Ezekias, thi s; ledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, s skal enhver af eder spise af sin Vin, stok og sit Figentr og drikke af sin Brnd, Ish 36 17 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der lig ner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brd og Vingrde. Ish 36 18 Lad ikke Ezekias forfre eder med at sige: HERREN vil frel se os! Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hnd? Ish 36 19 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Gude r, hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hnd? Ish 36 20 Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der ha r frelst sit Land af min Hnd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?" Ish 36 21 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud ld p, at de ikke mtte svare ham. Ish 36 22 Derp gik Paladsversten Eljakim, Hilkijas Sn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Sn, med snderrevne Klder til Ezekias og meddelte ha m, hvad Rabsjake havde sagt. Ish 37 1 Da Kong Ezekias hrte det, snderrev han sine Klder, hyllede sig i Sk og gik ind i HERRENs Hus. Ish 37 2 Og han sendte Paladsversten Eljakim og Statsskriveren Sje bna og Prsternes ldste, hyllet i Sk, til Profeten Esajas, Amoz's Sn, Ish 37 3 for at sige til ham: "Ezekias lader sige: En Ndens, Tugte lsens og Forsmdelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fdes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden! Ish 37 4 Dog vil HERREN din Gud mske hre, hvad Rabsjake har sagt, h an, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at hne den levende Gud, og mske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har hrt g derfor i Forbn for den Rest, der endnu er tilbage!" Ish 37 5 Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas, Ish 37 6 sagde han til dem: "Sledes skal I svare eders Herre: S sig er HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hrt, som Assyrerkongens Trlle har hnet mig med! Ish 37 7 Se, jeg vil indgive ham en nd, og han skal f en Tidende at hre, s han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg flde ham med S vrdet!" Ish 37 8 Rabsjake vendte s tilbage og traf Assyrerkongen i Frd med at belejre Libna, thi han havde hrt, at Kongen var brudt op fra Lakisj. Ish 37 9 S fik han Underretning: om, at Kong Tirhaka af tiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte Sendebud til Ezekias og sagde: Ish 37 10 "Sledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke di n Gud, som du slr din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal g ives i Assyrerkongens Hnd! Ish 37 11 Du har jo dog hrt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved all e Lande, hvorledes de har lagt Band p dem og du skulde kunne undslippe! Ish 37 12 De Folk, mine Fdre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem? Ish 37 13 Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?" Ish 37 14 Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hnd og ls t det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs syn. Ish 37 15 Derp bad Ezekias den Bn for HERRENs syn: Ish 37 16 "Hrskarers HERRE, Israels Gud, du, som troner over Kerube rne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden! Ish 37 17 Bj nu dit re, HERRE, og lyt, bn dine jne, HERRE, og se! Lg Mrk e til alle de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud! Ish 37 18 Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjor t alle de Folk og deres Lande

Ish 37 19 og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehnders Vrk af Tr eller Sten; derfor kunde de delgge dem. Ish 37 20 Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hnd, s alle Jorden s Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!" Ish 37 21 S sendte Esajas, Amoz's Sn, Bud til Ezekias og lod sige: " S siger HERREN, Israels Gud: Din Bn angende Assyrerkongen Sankerib har jeg hrt!" Ish 37 22 Sledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun hner, hu n spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster p Hovedet ad dig! Ish 37 23 Hvem har du hnet og smdet, mod hvem har du lftet din Rst? Ti l Israels Hellige lfted i Hovmod du Blikket! Ish 37 24 Ved dine Trlle hned du HERREN og sagde: "Med mine tallse Vo gne besteg jeg Bjergenes Hjder, Libanons afsides Egne; jeg flded dets Cedres Hjskov , dets dle Cypresser, trngte frem til dets verste Raststed, dets Havers Skove. Ish 37 25 Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, trskoet skred jeg over gyptens Strmme!" Ish 37 26 Har du ej hrt det? For lngst kom det op i min Tanke, jeg l agde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du Gjorde murstrke Byer til de S tenhobe Ish 37 27 mens Folkene grebes i Afmagt af Skrk og Skam, blev som Grs set p Marken, det spirende Grnne, som Grs p Tage, som Mark for stenvinden. Ish 37 28 Jeg ser, nr du rejser og stter dig, ved, nr du gr og kommer. Ish 37 29 Fordi du raser imod mig, din Trods bar net mit re, lgger je g Ring i din Nse og Bidsel i Munden og frer dig bort ad Vejen, du kom! Ish 37 30 Og dette skal vre dig Tegnet: I r skal man spise, hvad der sed sig selv, og ret derp, hvad der skyder af Rode, tredje r skal man s og hste, plan te Vin og nyde dens Frugt. Ish 37 31 Den, bjrgede Rest af Judas Hus slr atter Rdder forneden og brer sin Frugt foroven; Ish 37 32 thi fra Jerusalem udgr en Rest, en Levning fra Zions Bjer g. Hrskarers HERREs Nidkrhed virker dette. Ish 37 33 Derfor, s siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nrme sig den med Skjolde eller opkas te Vold imod den; Ish 37 34 ad Vejen, han kom, skal han g igen, i Byen her skal han e j komme ind s lyder det fra HERREN. Ish 37 35 Jeg vrner og frelser denne By for min og min Tjener David s Skyld! Ish 37 36 S gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185 000 Mand; og se, nste Morgen tidlig l de alle dde. Ish 37 37 Da brd Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev sid en i Nineve. Ish 37 38 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog han s Snner Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Svrd, hvorefter de flygtede til Ararats Land: og hans Sn Asarhaddon blev Konge i hans Sted. Ish 38 1 Ved den Tid blev Ezekias ddssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Sn, til ham og sagde: "S siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal d og ikke leve!" Ish 38 2 Da vendte han Ansigtet om mod Vggen og bad sledes til HERR EN: Ish 38 3 "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit syn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine jne!" O g Ezekias grd hjt. Ish 38 4 Da kom HERRENs Ord til Esajas sledes: Ish 38 5 "G hen og sig til Ezekias: S siger HERREN, din Fader David s Gud: Jeg har hrt din Bn, jeg har set dine Trer! Se, jeg vil lgge femten r til dit L iv Ish 38 6 og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hnd og vrne om denne By! Ish 38 7 Og Tegnet fra HERREN p, at HERREN vil udfre, hvad han har sagt, skal vre dig dette:

Ish 38 8 Se, jeg vil lade Skyggen g de Streger tilbage, som den ha r flyttet sig med Solen p Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage p Soluret. Ish 38 9 En Bn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom: Ish 38 10 Jeg tnkte: Bort m jeg g i min bedste Alder, hensttes i Ddsrig ets Porte mine sidste r. Ish 38 11 Jeg tnkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser in gen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk; Ish 38 12 min Bolig er nedbrudt, frt fra mig som Hyrdernes Telt, so m en Vver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Trden. Du ofrer mig fra Dag til Nat, Ish 38 13 jeg skriger til daggry; som en Lve knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat. Ish 38 14 Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg sku er med Trer mod Himlen: HERRE, jeg trnges, vr mig Borgen! Ish 38 15 Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjl vil jeg vandre sagtelig alle mine r. Ish 38 16 Herre, man skal bre Bud derom til alle kommende Slgter. Op liv min nd, helbred mig og gr mig karsk! Ish 38 17 Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skned m in Sjl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg. Ish 38 18 Thi Ddsriget takker dig ikke, dig lover ej Dden, p din Misk undbed hber ej de, der synker i Graven. Ish 38 19 Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. O m din Trofasthed taler Fdre til deres Brn. Ish 38 20 HERRE, frels os! S vil vi rre Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus. Ish 38 21 Da bd Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lgge den som Plaster p det syge Sted, for at han kunde blive rask. Ish 38 22 Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet p, at jeg skal g op til HERRENs Hus?" Ish 39 1 Ved den Tid sendte Bal'adans Sn, Kong Merodak-Bal'adan af Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han hrte, at han havde vret syg, men var blev et rask. Ish 39 2 Og Ezekias gldede sig over deres Komme og viste dem Huset , hvor han havde sine Skatte, Slvet og Guldet, Rgelsestofferne, den fine Olie, hel e sit Vbenoplag og alt, hvad der var i hans Skatkamre; der var ikke den Ting i ha ns Hus og hele hans Rige, som Ezekias ikke viste dem. Ish 39 3 Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham : "Hvad sagde disse Mnd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede: "De kom fra et fjernt Land, fra Babel." Ish 39 4 Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias s varede: "Alt, hvad der er i mit Hus, s de; der er ikke den Ting i mine Skatkamre, jeg ikke viste dem." Ish 39 5 Da sagde Esajas til Ezekias: "Hr Hrskarers HERREs Ord! Ish 39 6 Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og h vad dine Fdre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og intet lades tilbage, siger HERREN. Ish 39 7 Og af dine Snner, der nedstammer fra dig, og som du avler , skal nogle tages og gres til Hofmnd i Babels Konges Palads!" Ish 39 8 Men Ezekias sagde til Esajas: "det Ord fra HERREN, du ha r talt, er godt!" Thi han tnkte: "S bliver der da Fred og Tryghed, s lnge jeg lever! " Ish 40 1 Trst, ja trst mit Folk, s siger eders Gud, Ish 40 2 tal Jerusalem krligt til og rb kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fet af HERRENs Hnd for al le sine Synder. Ish 40 3 I rkenen rber en Rst: "Ban HERRENs Vej, jvn i det de Land en Hjvej for vor Gud!

Ish 40 4 Hver Dal skal hjnes, hvert Bjerg, hver Hj, skal snkes, bakk et Land blive fladt og Fjeldvg til Slette. Ish 40 5 benbares skal HERRENs Herlighed, alt Kd til Hobe skal se d en. Thi HERRENs Mund har talet." Ish 40 6 Der lyder en Rst, som siger: "Rb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg rbe?" "Alt Kd til Hobe er Grs, al dets Ynde som Markens Blomst; Ish 40 7 Grsset trres, Blomsten visner, nr HERRENs nde blser derp; viss elig, Folket er Grs, Ish 40 8 Grsset trres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evi ndelig." Ish 40 9 Stig op p hjen Bjerg, du Zions Gldesbud, lft din Rst med Kraf t, du Jerusalems Gldesbud, lft den uden Frygt og sig til Judas Byer: "Se eders Gud !" Ish 40 10 Se, den Herre HERREN kommer med Vlde, han hersker med sin Arm. Se, hans Ln er med ham, hans Vinding foran ham, Ish 40 11 han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, brer Lammene i Favn og leder de diende Fr. Ish 40 12 Hvo mler Vandet i sin Hnd, afmrker med Fingerspand Himlen, mler Jordens Stv i Skppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vgtskl Hje? Ish 40 13 Hvo leder HERRENs nd, rder og lrer ham noget? Ish 40 14 Hos hvem fr han Rd og Indsigt, hvem lrer ham Rettens Vej, h vem kan give ham Kundskab, hvem kundgr ham indsigts Vej? Ish 40 15 Se, som Drbe p Spand er Folkene, at regne som Fnug p Vgt, so m et Gran vejer fjerne Strande. Ish 40 16 Libanon giver ej Brndsel, dets Dyr ej Brndoffer nok. Ish 40 17 Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at re gne. Ish 40 18 Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lig e? Ish 40 19 Et Billede det stber en Mester, en Guldsmed lgger Guld der p, og Slvkder stber en anden. Ish 40 20 Den, som vil rejse en Afgud, vlger sig Tr, som ej rdner; ha n sger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som str. Ish 40 21 Ved I, hrer I det ikke, er det . ikke forkyndt jer for lng st? Har I da ikke sknnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt? Ish 40 22 Han troner over Jordens Kreds, som Grshopper er dens Bebo ere; han udbreder Himlen som en Dug og spnder den ud som et Teltbo. Ish 40 23 Fyrster gr han til intet, Jordens Dommere til Luft. Ish 40 24 Knap er de plantet, knap er de set, knap har Stiklingen R od i Jorden, s nder han p dem, de visner; som Str fejer Storm dem bort. Ish 40 25 Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hel lige. Ish 40 26 Lft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mns trer deres Hr efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; s stor er hans Kraft og Vlde, at ikke en eneste mangler. Ish 40 27 Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, s: "Min Ve j er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hnde." Ish 40 28 Ved du, hrte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trttes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke; Ish 40 29 han giver den trtte Kraft, den svage Fylde af Styrke. Ish 40 30 Ynglinge trttes og mattes, Ungersvende snubler brat, Ish 40 31 ny Kraft fr de, der bier p HERREN, de fr nye Svingfjer som r nen; de lber uden at mattes, vandrer uden at trttes. Ish 41 1 Hr mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen g frem for Retten! Ish 41 2 Hvo vakte i sten ham, hvis Fod gr fra Sejr til Sejr, hvo g iver Folk i hans Vold og gr ham til Kongers Hersker? Han gr deres Svrd til Stv, dere s Buer til flagrende Str, Ish 41 3 forflger dem, gr uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trd t.

Ish 41 4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som lngst kaldte Slgterne frem, jeg, HERREN, som er den frste og end hos de sidste den samme. Ish 41 5 Fjerne Strande s det med Gru, den vide Jord flte Rdsel, de nrmede sig og kom. Ish 41 6 Den ene hjlper den anden og siger: "Broder, fat Mod!" Ish 41 7 Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer ; Lodningen tager han god og smmer det fast, s det str. Ish 41 8 Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, - tling af Abraham, min Ven Ish 41 9 hvem jeg tog fra Jordens Grnser og kaldte fra dens fjerne ste Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged": Ish 41 10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vr ej rdvild, thi jeg er d in Gud! Med min Retfrds hjre styrker, ja hjlper, ja sttter jeg dig. Ish 41 11 Se, Skam og Skndsel fr alle, som er dig fjendske, til inte t bliver de, der trtter med dig, de forgr. Ish 41 12 Du sger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig. Ish 41 13 Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Hnd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjlper. Ish 41 14 Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjlper di g, lyder det fra HERREN, din Genlser er Israels Hellige. Ish 41 15 Se, jeg gr dig til Trskeslde, en ny med mange Tnder; du skal trske og knuste Bjerge, og Hje skal du gre til Avner; Ish 41 16 du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bo rt. Men du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige. Ish 41 17 Forgves sger de arme og fattige Vand, deres Tunge brnder af Trst; jeg, HERREN, vil bnhre dem, dem svigter ej Israels Gud. Ish 41 18 Fra ngne Hje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; rkene n gr jeg til Vanddrag, det trre Land til Vld. Ish 41 19 I rkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i demar k stter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran, Ish 41 20 at de m se og kende, mrke sig det og indse, at HERRENs Hnd har gjort det, Israels Hellige skabt det. Ish 41 21 Fremlg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jako bs Konge. Ish 41 22 De trde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal sk e. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgr os, hvad der kommer! Ish 41 23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Gude r! Gr noget, godt eller ondt, s mler vi os med hinanden! Ish 41 24 Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vlger. Ish 41 25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager lter sit Ler. Ish 41 26 Hvo forkyndte det fr, s vi vidste det, forud, s vi sagde: " Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hrt eders Ord. Ish 41 27 Frst jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Gldesb ud. Ish 41 28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Rd, s de sva rer mig p mit Sprgsml. Ish 41 29 Se, alle er de intet, deres Vrker Luft, deres Billeder Vi nd og Tomhed. Ish 42 1 Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kr ! P ham har jeg lagt min nd, han skal udbrede Ret til Folkene. Ish 42 2 Han rber og skriger ikke, lfter ej Rsten p Gaden, Ish 42 3 bryder ej knkket Rr og slukker ej rygende Tande. Han udbre der Ret med Troskab, Ish 42 4 vansmgter, udmattes ikke, fr han fr sat Ret p Jorden; og fje rne Strande bier p hans Lov. Ish 42 5 S siger Gud HERREN, som skabte og udspndte Himlen, udbredt

e Jorden med dens Grde, gav Folkene p den ndedrt og dem, som vandrer der, nde. Ish 42 6 Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfrd og grebet dig fast o m Hnd; jeg vogter dig, og jeg gr dig til Folkepagt, til Hedningelys Ish 42 7 for at bne de blinde jne og fre de fangne fra Fngslet, fra F angehullet Mrkets Gster. Ish 42 8 Jeg er HERREN, s lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min re , ej Gudebilleder min Pris. Ish 42 9 Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu n ye Ting, kundgr dem, fr de spirer frem. Ish 42 10 Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Have t og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem; Ish 42 11 rkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, rber fra Bjergenes Tinder; Ish 42 12 HERREN giver de re, forkynder hans Pris p fjerne Strande. Ish 42 13 HERREN drager ud som en Helt, han vkker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udstder Krigsskrig, han brler, sker sine Fjender til Strid. Ish 42 14 En Evighed lang har jeg tiet, vret tavs og lagt Bnd p mig s elv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnd, stnner og snapper efter Luft. Ish 42 15 Jeg gr Bjerge og Hje trre, afsvider alt deres Grnt, gr Strmme til udtrret Land, og Sumpe lgger jeg trre. Ish 42 16 Jeg frer blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier , gr Mrket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gr, og dem gr jeg ikke fra. Ish 42 17 Vige og dybt beskmmes skal de, som stoler p Billeder, som siger til stbte Billeder: "I er vore Guder!" Ish 42 18 I, som er dve, hr, lft Blikket, I blinde, og se! Ish 42 19 Hvo er blind, om ikke min Tjener, og dv som Budet, jeg se ndte? Hvo er blind som min hndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener? Ish 42 20 Meget s han, men nsed det ikke, trods bne rer hrte han ej. Ish 42 21 For sin Retfrds Skyld vilde HERREN lfte Loven til Hjhed og r e. Ish 42 22 Men Folket er plyndret og hrget; de er alle bundet i Hule r, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen si ger: "Slip dem!" Ish 42 23 Hvem af jer vil lytte til dette, mrke sig og fremtidig hre det: Ish 42 24 Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmn d? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov d e ikke hrte? Ish 42 25 Han udgd over det Harme, sin Vrede og Krigens Vlde; den lu ede om det, det nsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte. Ish 43 1 Men nu, s siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig , Israel: Frygt ikke, jeg genlser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min! Ish 43 2 Nr du gr gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strmme, de ri ver dig ikke bort; nr du gr gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brnder dig ikke. Ish 43 3 Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Fre lser. Jeg giver gypten som Lsesum, tiopien og Seba i dit Sted, Ish 43 4 fordi du er dyrebar for mig, har Vrd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefrd for din Sjl. Ish 43 5 Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom f ra sten, sanker dig sammen fra Vesten, Ish 43 6 siger til Norden: "Giv hid!" til Snden: "Hold ikke tilbag e! Bring mine Snner fra det fjerne, mine Dtre fra Jordens Ende, Ish 43 7 enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, dann ed og gjorde til min re!" Ish 43 8 Fr det blinde Folk frem, der har jne, de dve, der dog har re r! Ish 43 9 Lad alle Folkene samles, lad Folkefrdene flokkes! Hvo bla ndt dem kan forkynde sligt eller pvise Ting, de har forudsagt? Lad dem fre Vidner og f Ret, lad dem hre og sige: "Det er sandt!"

Ish 43 10 Mine Vidner er I, s lyder det fra HERREN, min Tjener, hve m jeg har udvalgt, at I m kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. Fr mi g blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; Ish 43 11 jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser. Ish 43 12 Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremm ede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud, Ish 43 13 den eneste ogs i Fremtiden. Ingen frier af min Hnd, jeg ha ndler - hvo gr det ugjort? Ish 43 14 S siger HERREN, eders Genlser, Israels Hellige: For eder gr jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fngsels Portsler, mens Kalderne bindes i Hals jern. Ish 43 15 Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge. Ish 43 16 S siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de str ide Vande, Ish 43 17 frte Vogne og Heste derud, Hr og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Vge: Ish 43 18 Kom ikke det svundne i Hu, tnk ikke p Fortidens Dage! Ish 43 19 Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikk e? Gennem rkenen lgger jeg Vej, Floder i, det de Land; Ish 43 20 de vilde Dyr skal re mig, Sjakaler tillige med Strudse. T hi Vand vil jeg give i rkenen, Floder i det de Land, for at lske mit udvalgte Folk. Ish 43 21 Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris. Ish 43 22 Jakob, du kaldte ej p mig eller trtted dig, Israel, med mi g; Ish 43 23 du bragte mig ej Brndofferlam, du red mig ikke med Slagtof re; jeg plaged dig ikke for Afgrdeoffer, trtted dig ikke for Rgelse; Ish 43 24 du kbte mig ej Kalmus for Slv eller kvged mig med Slagtofre s Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trtted mig med din Brde. Ish 43 25 Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Sk yld, kommer ej dine Synder i Hu. Ish 43 26 Mind mig, lad vor Sag g til Doms, regn op, s du kan f Ret! Ish 43 27 Allerede din Stamfader synded, dine Talsmnd forbrd sig imo d mig, Ish 43 28 s jeg vanred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Is rael hen til Spot. Ish 44 1 Men hr nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalg t: Ish 44 2 S siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned d ig, din Hjlper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt! Ish 44 3 Thi jeg udgyder Vand p det trstende, Strmme p det trre Land, udgyder min nd p din t, min Velsignelse over dit Afkom; Ish 44 4 de skal spire som Grs mellem Vande, som Pile ved Bkkenes Lb . Ish 44 5 En skal sige: "Jeg er HERRENs", en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin Hnd: "For HERREN!" og tage sig Israels Navn. Ish 44 6 S siger HERREN, Israels Konge, dets Genlser, Hrskarers HERR E: Jeg er den frste og den sidste, uden mig er der ingen Gud. Ish 44 7 Hvo der er min Lige, trde frem, forkynde og godtgre for mi g: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske! Ish 44 8 Rddes og ngstes ikke! Har ej lngst jeg kundgjort og sagt de t? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen. Ish 44 9 De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kre G uder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de m blive til Skam me. Ish 44 10 Nr nogen laver en Gud og stber et Billede, er det ingen Ga vn til; Ish 44 11 se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er j o kun Mennesker lad dem samles til Hobe og trde frem, de skal alle som een forfrde

s og blive til Skamme. Ish 44 12 En smeder Jern til en kse og arbejder ved Kulild, tildann er den med Hamre og gr den frdig med sin strke Arm; fr han ikke Mad, afkrftes han, og fr han ikke Vand at drikke, bliver han trt. Ish 44 13 S flder ban Trer, udspnder Mlesnoren, tegner Billedet med Gra vstikken, skrer det ud med Kniven og stter det af med Cirkelen; han laver det efte r en Mands Skikkelse, efter menneskelig Sknhed, til at st i et Hus. Ish 44 14 Han fldede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al si n Kraft p Skovens Trer, som Gud havde plantet og Regnen givet Vkst. Ish 44 15 Det tjener et Menneske til Brndsel, han tager det og varm er sig derved; han stter Ild i det og bager Brd - og desuden laver han en Gud dera f og tilbeder den, han gr et Gudebillede deraf og knler for det. Ish 44 16 Halvdelen brnder han i Ilden, og over Glderne steger han Kd ; han spiser Stegen og mttes; og han varmer sig derved og siger: "Ah, jeg bliver varm, jeg mrker Ilden" Ish 44 17 og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: "Frels mig, thi du er min Gud!" Ish 44 18 De sknner ikke, de fatter ikke, thi deres jne er lukket, s de ikke ser, og deres Hjerter, s de ikke sknner. Ish 44 19 De tnker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand t il at sige sig selv: "Halvdelen brndte jeg i Blet, over Glderne bagte jeg Brd, stegt e Kd og spiste; skulde jeg da af Resten gre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knle f or en Trklods?" Ish 44 20 Den, som tillgger Aske Vrd, ham har et vildfarende Hjerte dret; han redder ikke sin Sjl, s han siger: "Er det ikke en Lgn, jeg har i min hjre Hn d?" Ish 44 21 Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel; Ish 44 22 jeg sletted som Tge din Misgerning og som en Sky dine Syn der. Vend om til mig, thi jeg genlser dig! Ish 44 23 Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jorden s Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Trer, thi HERREN genlser Jakob og herliggr sig ved Israel. Ish 44 24 S siger HERREN, din Genlser, som danned dig fra Moders Liv : Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspndte Himlen, udbredte Jorden, hvo hj alp mig? Ish 44 25 som tilintetgr Lgnernes Tegn og gr Spmnd til Drer, som tvinger de vise tilbage, beskmmer deres Lrdom, Ish 44 26 stadfster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Rd, Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bebos!" om Judas Byer: "de skal bygges!" Ruin erne rejser jeg atter! Ish 44 27 Jeg siger til Dybet: "Bliv trt, dine Floder gr jeg trre!" Ish 44 28 Jeg siger om Kyros: "Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vi lje!" Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bygges!" om Templet: "Det skal grundes " Ish 45 1 S siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis hjre jeg g reb for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og lsne Kongernes Gjord, for at bne Drene for ham, s Portene ikke var stngt: Ish 45 2 Selv gr jeg frem foran dig, Hindringer jvner jeg ud; jeg s prnger Porte af Kobber og snderhugger Sler af Jern. Ish 45 3 Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Ln, s du ken der, at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud. Ish 45 4 For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israe ls, Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et resnavn, sknt du ej kender mig. Ish 45 5 HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endsknt du ej kender mig, Ish 45 6 s de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er in gen uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen, Ish 45 7 Lysets Ophav og Mrkets Skaber, Velfrds Kilde og Ulykkes Sk aber: Jeg er HERREN, der virker alt. Ish 45 8 Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfrd, I Skyer, Jord

en bne sit Skd, s Frelse m spire frem og Retfrd vokse tillige. Jeg, HERREN, lader det ske. Ish 45 9 Ve den, der trttes med sit Ophav, et Skr kun blandt Skr af Jord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans Vrk: "Du har ikke Hnder!" Ish 45 10 Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sin Moder: "Hvad kan du fde?" Ish 45 11 S siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I sprge r mig om mine Brn, for mine Hnders Vrk vil I rde! Ish 45 12 Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket p den ; mine Hnder udspndte Himlen, jeg opbd al dens Hr; Ish 45 13 det var mig, som vakte ham i Retfrd, jeg jvner alle hans V eje; han skal bygge min By og give mine bortfrte fri ikke for Ln eller Gave, siger Hrskarers HERRE. Ish 45 14 S siger HERREN: gyptens Ln, tiopiens Vinding, Sebernes granvo ksne Mnd, de skal komme og tilhre dig, og dig skal de flge; de skal komme i Lnker og kaste sig ned for dig og bnfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gu d." Ish 45 15 Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser! Ish 45 16 Skam og Skndsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hob e gr Gudemagerne om med Skndsel. Ish 45 17 Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bli ver I ikke til Skam og Skndsel. Ish 45 18 Thi s siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundfsted den, ej skabte den de, men danned den til a t bebos: HERREN er jeg, ellers ingen. Ish 45 19 Jeg talede ikke i Lndom, i Mrkets Land, sagde ikke til Jak obs t: "Sg mig forgves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er. Ish 45 20 Kom samlede hid, trd frem til Hobe, I Folkenes undslupne! Uvidende er de, som brer et Billede af Tr, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse. Ish 45 21 Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rdsl sammen: Hvo kun dgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mi g er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfrdig, frelsende Gud. Ish 45 22 Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud e r jeg, ellers ingen; Ish 45 23 jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Kn skal bjes for mig, hver Tunge svrge mig til. Ish 45 24 "Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retfrd og Styrke; ti l ham skal alle hans Avindsmnd komme med Skam." Ish 45 25 Ved HERREN nr al Israels t til sin Ret og jubler. Ish 46 1 I Kn er Bel, og Nebo er bjet, deres billeder gives til Dyr og F, de lsses som byrde p trtte Dyr Ish 46 2 De bjes, i Kn er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og se lv m de vandre i Fangenskab. Ish 46 3 Hr mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, lftet fra Moders Liv, bret fra Moders Skd. Ish 46 4 Til Alderdommen er jeg den samme, jeg brer jer, til Hrene grner; ret som jeg bar, vil jeg bre, jeg, jeg vil bre og redde. Ish 46 5 Med hvem vil I jvnstille ligne mig, hvem vil I gre til min Lige? Ish 46 6 De ser Guld af Pung, Slv fr de vejet p Vgt, de lejer en Gulds med, som gr det til en Gud, de bjer sig, kaster sig ned; Ish 46 7 de lfter den p Skuldren og brer den, stter den p Plads, og de n str, den rrer sig ikke af Stedet rber de til den, svarer den ikke, den frelser de m ikke i Nd. Ish 46 8 Kom dette i Hu, lad jer rde, I frafaldne, lg jer det p Sind e! Ish 46 9 Kom i Hu, hvad er forudsagt fr, thi Gud er jeg, ellers in gen, ja Gud, der er ingen som jeg,

Ish 46 10 der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sk et, som sagde: "Mit Rd str fast, jeg fuldbyrder al min Vilje," Ish 46 11 som fra st kalder rnen hid, fra det fjerne mit Rds Fuldbyrd er. Jeg taled og lader det ske, udtnkte og fuldbyrder det. Ish 46 12 Hr p mig, I modlse, som tror, at Retten er fjern: Ish 46 13 Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tver ikk e; jeg giver Frelse p Zion, min Herlighed giver jeg Israel. Ish 47 1 Stig ned, sid i Stvet, du Jomfru, Babels Datter, sid uden Trone p Jorden, Kaldernes Datter! Thi ikke mer skal du kaldes den fine, forvnte! Ish 47 2 Tag fat p Kvrnen, mal Mel, lg Slret bort, lft Slbet, blot dine Ben og vad over Strmmen! Ish 47 3 Din Blusel skal blottes, din Skam skal ses. Hvn tager jeg uden Sknsel, siger vor Genlser, Ish 47 4 hvis Navn er Hrskarers HERRE, Israels Hellige. Ish 47 5 Sid tavs og g ind i Mrke, Kaldernes Datter, thi ikke mer sk al du kaldes Rigernes Dronning! Ish 47 6 Jeg vrededes p mit Folk, vanred min Arv, gav dem hen i din Hnd; du viste dem ingen Medynk, du lagde dit tunge g p Oldingens Nakke. Ish 47 7 Du sagde: "Jeg bliver evindelig Evigheds Dronning." Du t og dig det ikke til Hjerte, brd dig ikke om Enden. Ish 47 8 S hr nu, du yppige, du, som sidder i Tryghed, som siger i Hjertet: "Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde Enke, ej kende til Bar nlshed." Ish 47 9 Begge Dele skal ramme dig brat samme Dag, Barnlshed og En kestand ramme dig i fuldeste Ml, dine mange Trylleord, din megen Trolddom til Tro ds, Ish 47 10 sknt du tryg i din Ondskab sagde: "ingen ser mig." Din Vi sdom og Viden var det, der ledte dig vild, s du sagde i Hjertet: "Kun jeg, og ell ers ingen!" Ish 47 11 Dig rammer et Onde, du ikke kan kbe bort, over dig falder et Vanheld, du ikke kan sone, Undergang rammer dig brat, nr mindst du aner det. Ish 47 12 Kom med din Trolddom og med dine mange Trylleord, med hv ilke du umaged dig fra din Ungdom, om du kan bde derp og skrmme det bort. Ish 47 13 Med Rdgiverhoben sled du dig trt, lad dem mde, lad Himmelgr anskerne frelse dig, Stjernekigerne, som Mned for Mned kundgr, hvad dig skal ske! Ish 47 14 Se, de er blevet som Str, de,fortres af Ild, de frelser ik ke deres Liv fra Luens Magt. "Ingen Gld til Varme, ej Bl at sidde ved!" Ish 47 15 Sligt fr du af dem, du umaged dig med, dine Troldmnd fra U ngdommen af; de raver hver til sin Side, dig frelser ingen. Ish 48 1 Hr dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn o g er rundet af Judas Kilde, som svrger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - d og ikke redeligt og sandt Ish 48 2 fra den hellige By har de jo Navn, deres Sttte er Israels Gud, hvis Navn er Hrskarers HERRE: Ish 48 3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, s det hrtes, brat greb jeg ind, og det indtraf. Ish 48 4 Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbnd, din Pande af Kobber. Ish 48 5 Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, frend det in dtraf, at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skrne og stbte bd det." Ish 48 6 Du hrte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke st ved det? Fra nu af kundgr jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender; Ish 48 7 nu skabes det, ikke fr,fr i Dag har I ikke hrt det, at du i kke skulde sige: "Jeg vidste det." Ish 48 8 Hverken har du hrt eller vidst det, det kom dig ej fr for r e. Thi jeg ved, du er gennemtrols, fra Moders Liv hed du "Frafalden"; Ish 48 9 for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min re vil jeg skne, ej udrydde dig. Ish 48 10 Se, jeg smelted dig Slv blev det ikke prved dig i Lidelsen s Ovn.

Ish 48 11 For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krnkes dog ik ke mit Navn! Jeg giver ej andre min re. Ish 48 12 Hr mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig e r det, jeg er den frste, ogs jeg er den sidste. Ish 48 13 Min Hnd har grundlagt Jorden, min hjre udspndt Himlen; s sre jeg kalder p dem, mder de alle frem. Ish 48 14 Samler jer alle og hr: Hvem af dem forkyndte mon dette? M in Ven fuldbyrder min Vilje p Babel og Kaldernes t. Ish 48 15 Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes. Ish 48 16 Kom hid til mig og hr: Jeg taled ej fra frst i Lndom, jeg v ar der, s snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin nd. Ish 48 17 S siger HERREN, din Genlser, Israels Hellige: Jeg er HERRE N, din Gud, som lrer dig, hvad der bder, leder dig ad Vejen, du skal g. Ish 48 18 Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfrd som Havets Blger, Ish 48 19 da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talls som San dskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lgges de for mit syn. Ish 48 20 G ud af Babel, fly fra Kalda, kundgr, forkynd det med juble nde Rst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN har genlst Jakob, sin Tje ner, Ish 48 21 lod dem g gennem rk, de trstede ikke, lod Vand vlde frem af Klippen til dem, klvede Klippen, s Vand strmmed ud." Ish 48 22 De gudlse har ingen Fred, siger HERREN. Ish 49 1 Hr mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! H ERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skd nvnet mit Navn; Ish 49 2 til et skarpt Svrd gjorde han min Mund og skjulte mig i S kyggen af sin Hnd, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger, Ish 49 3 sagt til mig: "Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vi nder re." Ish 49 4 Jeg sagde: "Min Mje er spildt, p Tomhed og Vind sled jeg m ig op dog er min Ret hos HERREN, min Ln er hos min Gud." Ish 49 5 Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til si n Tjener for at hjemfre Jakob til ham og samle Israel til ham og i HERRENs jne er jeg ret, min Gud er blevet min Styrke Ish 49 6 han siger: "For lidt for dig som min Tjener at rejse jak obs Stammer og hjemfre Israels frelste! Jeg gr dig til Hedningers Lys, at min Frel se m n til Jordens Ende." Ish 49 7 S siger HERREN, Israels Genlser, dets Hellige, til den dyb t foragtede, skyet af Folk, Herskernes Trl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrs ter skal kaste sig ned for HERRENs Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvl ger dig. Ish 49 8 S siger HERREN: Jeg hrer dig i Ndens Stund, jeg hjlper dig p Frelsens Dag, vogter dig og gr dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskif te de Lodder Ish 49 9 og sige til de bundne: "G ud!" til dem i Mrket: "Kom frem! " Grs skal de finde langs Vejene, Grsgang p hver ngen Hj; Ish 49 10 de hungrer og trster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Th i deres Forbarmer frer dem, leder dem til Kildevld; Ish 49 11 jeg gr alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal hjnes. Ish 49 12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, no gle fra Sinims Land. Ish 49 13 Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN trster sit Folk, forbarmer sig over sine arme. Ish 49 14 Dog siger Zion: "HERREN har svigtet mig, Herren har glem t mig!" Ish 49 15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun ba r under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig. Ish 49 16 Se, i mine Hnder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg al tid for je.

Ish 49 17 Dine Brn kommer ilende; de, som nedbrd og lagde dig de, gr b ort. Ish 49 18 Lft jnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. S san dt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bre dem alle som Smykke, binde dem so m Bruden sit Blte. Ish 49 19 Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hrgede Land ja, nu er du Beboerne for trang; de, som d dig, er borte; Ish 49 20 end skal du hre dem sige, din Barnlsheds Brn: "Her er for t rangt, s flyt dig, at jeg kan sidde!" Ish 49 21 Da tnker du i dit Hjerte: "Hvo fdte mig dem? Jeg var jo ba rnls og gold, landflygtig og bortstdt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?" Ish 49 22 S siger den Herre HERREN: Se, jeg lfter min Hnd for Folkene , rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Snner i Favnen, dine Dtre bre s p Skulder. Ish 49 23 Konger bliver Fosterfdre for dig, deres Dronninger skal vr e dine Ammer. De kaster sig p Ansigtet for dig, slikker dine Fdders Stv. Du skal ke nde, at jeg er HERREN; de, som bier p mig, bliver ikke til Skamme. Ish 49 24 Kan Bytte fratages en Helt, kan den strkes Fanger slippe bort? Ish 49 25 Thi s siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slippe r Bytte end bort fra den strke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Brn vil jeg frelse. Ish 49 26 Dem, der trnger dig, lader jeg de deres eget Kd, deres Blod skal de drikke som Most; REN, er din Frelser, din Genlser Jakobs Vldige. Ish 50 1 S siger HERREN: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig, s jeg solgte ede r til ham? Nej, for eders Brde solgtes I, for eders Synd blev eders Moder sendt b ort. Ish 50 2 Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg kaldte? Er min Hnd for kort til af udfri, har jeg ingen Kraft til at redde? V ed min Trussel udtrrer jeg Havet, Strmme gr jeg til rk, s Fiskene rdner af Mangel p Va d og dr af Trst; Ish 50 3 jeg klder Himlen i sort og hyller den ind i Sk. Ish 50 4 Den Herre HERREN gav mig Lrlinges Tunge, at jeg skulde vi de at styrke de trtte med Ord; han vkker hver Morgen mit re, han vkker det til at hre , som Lrlinge hrer. Ish 50 5 Den Herre HERREN bnede mit re, og jeg stred ikke imod, jeg unddrog mig ikke; Ish 50 6 min Ryg bd jeg frem til Hug, mit Skg til at rives, mit Ans igt skjulte jeg ikke for Hn og Spyt. Ish 50 7 Mig hjlper den Herre HERREN, s jeg ikke beskmmes; jeg gr der for mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme. Ish 50 8 Min Retfrdiggrer er nr; lad os mdes, om nogen vil Strid; om nogen vil trtte med mig, s trde han hid! Ish 50 9 Se, den Herre HERREN hjlper mig, hvo vil fordmme mig? Se, alle slides op som en Kldning, Ml fortrer dem. Ish 50 10 Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver, som vandrer i Mrke og uden Lys; han stole p HERRENs Navn, sge Sttte hos sin Gud! Ish 50 11 Alle I, som optnder Ild og stter Pile i Brand, g ind i eder s brndende Ild, i Pilene, I tndte! Fra min Hnd skal det ramme eder, i Kval skal I l igge. Ish 51 1 Hr mig, I, som jager efter Retfrd, som sger HERREN! Se til Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I brdes, Ish 51 2 se til eders Fader Abraham, til Sara, der fdte eder: Da j eg kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til mange. Ish 51 3 Thi HERREN trster Zion, trster alle dets Tomter, han gr det s rk som Eden, dets demark som HERRENs Have; der skal findes Fryd og Glde, Lovsang og Strengespil.

Ish 51 4 I Folkeslag, lyt til mig, I Folkefrd, ln mig re! Thi Lov gr ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys; Ish 51 5 min Retfrd nrmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Ar me bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier p mig og lnges efter min Arm. Ish 51 6 Lft eders jne mod Himlen og se p Jorden hernede! Thi Himlen skal svinde som Rg, Jorden som en opslidt Kldning, dens Beboere skal d som Myg. Me n min Frelse varer evigt, min Retfrd ophrer aldrig. Ish 51 7 Hr mig, I, som kender Retfrd, du Folk med min Lov i dit Hj erte, frygt ej Menneskers Hn, vr ikke rd for deres Spot! Ish 51 8 Som en Kldning skal Ml fortre dem,,Orm fortre dem som Uld, m en min Retfrd varer evigt, min Frelse fra Slgt til Slgt. Ish 51 9 Vgn op, vgn op, HERRENs Arm, og ifr dig Styrke, vgn op som i henfarne Dage, i Urtidens Slgter! Mon du ej klvede Rahab, gennembored Dragen, Ish 51 10 mon du ej udtrred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb til en Vej, hvor de genlste gik? Ish 51 11 HERRENs forlste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med evig Glde om Issen; Fryd og Glde fr de, Sorg og Suk skal fly. Ish 51 12 Jeg, jeg er eders Trster, hvem er da du, at du frygter dde lige, jordiske Mennesker, der bliver som Grs, Ish 51 13 at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspndte Himlen og grundfsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for Undertrykkerens Vrede. S sna rt han vil til at lgge de, hvor er da Undertrykkerens Vrede? Ish 51 14 Snart skal den krumsluttede lses og ikke d og synke i Grav en eller mangle Brd, Ish 51 15 s sandt jeg er HERREN din Gud, som rrer Havet, s Blgerne bru ser, den, hvis Navn er Hrskarers HERRE. Ish 51 16 jeg lgger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min Hnds Skygge for at udspnde Himmelen og grundfste Jorden og sige til Zion: "Du er mit F olk." Ish 51 17 Vgn op, vgn op, st op, Jerusalem, som af HERRENs Hnd fik rak t hans Vredes Bger og tmte den berusende Kalk til sidste Drbe. Ish 51 18 Af alle de Brn, hun fdte, ledte hende ingen, af alle de Brn , hun fostred, greb ingen hendes Hnd. Ish 51 19 To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og Vde, Hunge r og Svrd - hvo trster dig? Ish 51 20 Ved alle Gadehjrner l dine Snner i Afmagt som i Garn Antilo per, fyldte med HERRENs Vrede, med Trusler fra din Gud. Ish 51 21 Hr derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin: Ish 51 22 S siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit F olk: Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Hnd, aldrig mer skal du drikke min Vredes Bger; Ish 51 23 og jeg rkker det til dine Plagere, dem, som bd dig: "Bj dig , s vi kan g over!" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for Vandringsmnd. Ish 52 1 Vgn op, vgn op, ifr dig tag dit Hjtidsskrud p, Jerusalem, hel lige By! Thi uomskrne, urene Folk skal ej mer komme ind. Ish 52 2 Ryst Stvet af dig, st op, tag Sde, Jerusalem, fri dig for H alslnken, Zions fangne Datter! Ish 52 3 Thi s siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Slv skal I lskbes. Ish 52 4 Thi s siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned til gypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte Assyrien det uden Vederlag. Ish 52 5 Og nu? Hvad har jeg at gre her? lyder det fra HERREN; mit Folk er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder det fra HE RREN, og mit Navn vanres ustandseligt Dagen lang. Ish 52 6 Derfor skal mit Folk kende mit Navn p hin Dag, at det er mig, som har talet, ja mig. Ish 52 7 Hvor liflige er p Bjergene Gldesbudets Fodtrin, han, som u drber Fred, bringer gode Tidender, udrber Frelse, som siger til Zion: "Din Gud har vist, han er Konge."

Ish 52 8 Hr, dine Vgtere rber, de jubler til Hobe, thi de ser for de res jne HERREN vende hjem til Zion. Ish 52 9 Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trster sit Folk, genlser Jerusalem. Ish 52 10 Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes jne, den vide Jord skal skue Frelsen fra vor Gud. Ish 52 11 Bort, bort, drag ud derfra, rr ej noget urent, bort, tvt j er, I, som brer HERRENs Kar! Ish 52 12 Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran eder gr HERREN, eders Tog slutter Israels Gud. Ish 52 13 Se, min Tjener fr Fremgang han stiger, lftes og ophjes sre. Ish 52 14 Som mange blev mllse over ham, s umenneskelig ussel s han ud , han ligned ej Menneskenes Brn Ish 52 15 skal Folk i Mngde undres, Konger blive stumme over ham; t hi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hrt. Ish 53 1 Hvo troede det, vi hrte, for hvem benbaredes HERRENs Arm? Ish 53 2 Han skd op som en Kvist for hans syn, som et Rodskud af ud trret Jord, uden Sknhed og Pragt til at drage vort Blik, uden Ydre, s vi syntes om ham, Ish 53 3 ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt m ed Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. Ish 53 4 Og dog vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter p sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Ish 53 5 Men han blev sret for vore Overtrdelser, knust for vor Brdr es Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lgedom ved hans Sr. Ish 53 6 Vi for alle vild som Fr, vi vendte os hver sin Vej, men H ERREN lod falde p ham den Skyld, der l p os alle. Ish 53 7 Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mun d som et Lam, der fres hen at slagtes, som et Fr, der er stumt, nr det klippes. han oplod ikke sin Mund. Ish 53 8 Fra Trngsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid tnkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit Folks Overtrdelse ? Ish 53 9 Hos gudlse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige, e ndsknt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund. Ish 53 10 Det var HERRENs Vilje at sl ham med Sygdom; nr hans Sjl hav de fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve lnge og HERRENs Vilje lykke s ved hans Hnd. Ish 53 11 Fordi hans Sjl har haft Mje, skal han se det, hvorved han skal mttes. Nr han kendes, skal min retfrdige Tjener retfrdiggre de mange, han, som b ar deres Overtrdelser. Ish 53 12 Derfor arver han mange, med mgtige deler han Bytte, fordi han udtmte sin Sjl til Dden og regnedes blandt Overtrdere; dog bar han manges Synd, og for Overtrdere bad han. Ish 54 1 Jubl, du golde, der ej fdte, jubl og fryd dig, du uden Ve er! Thi den forladtes Brn er flere end Hustruens Brn, siger HERREN. Ish 54 2 Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspnd din Bolig s Tpper. Du m gre dine Teltreb lange og sl dine Teltple fast. Ish 54 3 Thi du skal brede dig til hjre og, venstre, dit Afkom tag e Folk i Eje og bo i de de Byer. Ish 54 4 Frygt ej, du skal ikke beskmmes, vr ej rd, du skal ikke sku ffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din Enkestands Skndsel. Ish 54 5 Thi din gtemand er din Skaber, hans Navn er Hrskarers HERR E, din Genlser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud. Ish 54 6 Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERREN kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forstdes? siger din Gud. Ish 54 7 Jeg forlod dig et lidet jeblik, men favner dig i stor Bar mhjertighed; Ish 54 8 jeg skjulte i skummende Vrede et jeblik mit syn for dig, m en forbarmer mig med evig Krlighed, siger din Genlser, HERREN.

Ish 54 9 Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer skulde oversvmme Jorden, s svrger jeg nu at jeg aldrig vil vredes og sknde p dig . Ish 54 10 Om ogs Bjergene viger, om ogs Hjene rokkes, min Krlighed vig er ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, s siger HERREN, din Forbarmer. Ish 54 11 Du arme, forblste, utrstede! Se, jeg bygger dig op med Sma ragder, lgger din Grund med Safirer, Ish 54 12 af Rubiner stter jeg Tinderne, og Portene gr jeg af Karfun kler, af delsten hele din Ringmur. Ish 54 13 Alle dine Brn bliver oplrt af HERREN, og stor bliver Brnene s Fred; Ish 54 14 i Retfrd skal du grundfstes. Vr tryg for Vold, du har intet at frygte, for Rdsler, de kommer dig ikke nr! Ish 54 15 Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som angriber dig; Ish 54 16 det er mig, der skaber Smeden, som blser en Kulild op og tilvirker Vben ved sin Kunst, men delggeren skaber jeg ogs. Ish 54 17 Intet Vben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der trtter med dig, fr du dmt. Dette er HERRENs Tjeneres Lod, den Retfrd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN. Ish 55 1 Hid, alle, som trster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge! Kb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mlk. Ish 55 2 Hvi giver I Slv for, hvad ikke er Brd, eders Dagln for, hva d ej mtter? Hr mig, s fr I, hvad godt er, at spise, eders Sjl skal svlge i Fedt; Ish 55 3 bj eders re, kom til mig, hr, og eders Sjl skal leve! S slutt er jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Ndelfter til David. Ish 55 4 Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkefrds Fyrste og Hersker. Ish 55 5 Se, p Folk, du ej kender, skal, du kalde, til dig skal Fo lk, som ej kender dig, ile for HERREN din Guds Skyld, Israels Hellige, han gr dig herlig. Ish 55 6 Sg HERREN, medens han findes, kald p ham, den Stund han er nr! Ish 55 7 Den gudlse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende sig til HERREN, at han m forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade. Ish 55 8 Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyde r det fra HERREN; Ish 55 9 nej, som Himlen er hjere end Jorden, er mine Veje hjere en d eders og mine Tanker hjere end eders. Ish 55 10 Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender tilbage, fr den har kvget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med Spirer, giv et Sd til at s og Brd til at spise, Ish 55 11 s skal det g med mit Ord, det, som gr ud af min Mund: det s kal ej vende tomt tilbage, men udfre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det. Ish 55 12 Ja, med Glde skal I drage ud; og i Fred skal I ledes frem ; foran jer rber Bjerge og Hje med Fryd, alle Markens Trer skal klappe i Hnd; Ish 55 13 i Stedet for Tjrnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tid sler Myrter et resminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn. Ish 56 1 S siger HERREN: Tag vare p Ret og v Retfrd! Thi min Frelses komme er nr, min Ret skal snart benbares. Ish 56 2 Salig er den; der gr s, det Menneske, som fastholder dette : holder Sabbatten hellig og varer sin Hnd fra at ve noget ondt. Ish 56 3 Ej sige den fremmede, som slutter sig til HERREN: "HERRE N vil skille mig ud fra sit Folk!" Og Gildingen sige ikke: "Se, jeg er et udget T r!" Ish 56 4 Thi s siger HERREN: Gildinger, som holder mine Sabbatter, vlger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt, Ish 56 5 dem vil jeg give i mit Hus, p mine Mure et Minde, et Navn

, der er bedre end Snner og Dtre; jeg giver dem et evigt Navn, et Navn, der ikke s kal slettes. Ish 56 6 Og de fremmede, som slutter sig til HERREN for at tjene ham og elske hans Navn, for at vre hans Tjenere, alle, som helligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt, Ish 56 7 vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og glde i mit Bedehu s; deres Brndofre og deres Slagtofre bliver til Behag p mit Alter; thi mit Hus ska l kaldes et Bedehus for alle Folk. Ish 56 8 Det lyder fra den Herre HERREN: Nr jeg samler Israels bor tstdte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok. Ish 56 9 Alle I Markens Dyr, kom hid og d, alle I Dyr i Skoven! Ish 56 10 Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumm e Hunde, som ikke kan g, de ligger og drmmer, de elsker Svn; Ish 56 11 grdige er de Hunde, kender ikke til Mthed. Og sdanne Folk e r Hyrder! De sknner intet, de vender sig hver sin Vej, hver sger sin Fordel: Ish 56 12 Kom, s henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag sk al det vre i Morgen, ovenud herligt!" Ish 57 1 Den retfrdige omkom, og ingen tnkte derover, fromme Mnd rev es bort, det nsede ingen; thi bort blev den retfrdige revet for Ondskabens Skyld Ish 57 2 og gik ind til Fred; p Gravlejet hviler nu de, som vandre de ret. Ish 57 3 Men I, kom nu her, I Troldkvindens Brn, I, Horkarls og Skg es Yngel: Ish 57 4 Hvem er det, I spotter? Hvem vrnger I Mund, hvem rkker I T unge ad? Er I ej Syndens Brn og Lgnens Yngel? Ish 57 5 I, som er i Brynde ved Ege, under hvert grnt Tr, I, som sl agter Brn i Dale. i Klippernes Klfter! Ish 57 6 Dalenes glatte Sten er din Del og din Lod, du udgyder Dr ikofre for dem, bringer dem Gaver. Skal jeg vre tilfreds med sligt? Ish 57 7 P hje og knejsende Bjerge redte du Leje, ogs der steg du op for at slagte dit Offer; Ish 57 8 bag Dren og Drens Stolpe satte du dit Tegn; thi du sveg mi g og blotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, kbte Samlejets Elskov af dem, s der es Skam; Ish 57 9 du salved dig med Olie for Molok og dsled med Rgelse, send te dine Bud til det fjerne, steg ned til Ddsriget, Ish 57 10 du blev trt af den lange Vej, men opgav ej vred; du samled e atter din Kraft og gav ikke op. Ish 57 11 For hvem var du rd og angst? Thi p Lgn var du inde, og mig kom du ikke i Hu, brd dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind, mig frygted du ik ke. Ish 57 12 Ja, jeg vil forkynde din Retfrd og dine Gerninger; Ish 57 13 din Gudeflok hjlper og redder dig ej p dit Rb; en Storm bor tfejer dem alle, el Vindstd tager dem. Men den, der lider p mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg. Ish 57 14 Og det lyder: "Byg Vej, byg Vej og ban den. ryd Hindring er bort for mit Folk!" Ish 57 15 Thi s siger den hjt ophjede, som troner evigt, hvis Navn er "Hellig": I Hjhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i nden bjede for at kalde de bjedes nd og de knustes Hjerte til Live. Ish 57 16 Thi evigt gr jeg ikke i Rette, evindelig vredes jeg ej; s vansmgted nden for mit Ansigt, Sjle, som jeg har skabt, Ish 57 17 For hans Gridskheds Skyld blev jeg vred, slog ham og skj ulte mig i Harme; han fulgte i Frafald sit Hjertes Vej. Ish 57 18 Jeg s hans Vej, men nu vil jeg lge og lede ham og give ham Trst til Bod; Ish 57 19 hos de srgende skaber jeg Lbernes Frugt, Fred, Fred for fj ern og nr, siger HERREN, og nu vil jeg lge ham. Ish 57 20 Men de gudlse er som det oprrte Hav, der ikke kan komme ti l Ro, hvis Blger opskyller Mudder og Dynd.

Ish 57 21 De gudlse har ingen Fred, siger min Gud. Ish 58 1 Rb hjt spar ikke din Strube, lft din Rst som Basunen, forkyn d mit Folk dets Brde og Jakobs Hus deres Synder! Ish 58 2 Mig sger de Dag efter bag og nsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der ver Retfrd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De sprger mig om Lov og Ret, de nsker, at Gud er dem nr: Ish 58 3 "Hvi faster vi, uden du ser os, spger os, uden du nser det ?" Se, I driver Handel, nr I faster, og pisker p Arbejdsflokken. Ish 58 4 Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudlse Nver; so m I faster i Dag, er det ikke, for at eders Rst skal hres i det hje. Ish 58 5 Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spger sig? At hnge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sk og Aske, kalder du det for Fast e, en Dag, der behager HERREN? Ish 58 6 Nej, Faste efter mit Sind er at lse Gudlsheds Lnker. at lsne gets Bnd, at slippe de kuede fri og snderbryde hvert g, Ish 58 7 at bryde dit Brd til de sultne, bringe hjemlse Stakler i H us, at du klder den ngne, du ser, ej ngter at hjlpe dine Landsmnd. Ish 58 8 Som Morgenrden bryder dit Lys da frem, da lges hastigt dit Sr, foran dig vandrer din Retfrd, HERRENs Herlighed slutter Toget. Ish 58 9 Da svarer HERREN, nr du kalder; p dit Rb er hans Svar: "Her er jeg!" Fjerner du get fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre, Ish 58 10 rkker du den sultne dit Brd og mtter en vansmgtende Sjl, skal dit Lys strle frem i Mrke, dit Mulm skal blive som Middag; Ish 58 11 HERREN skal altid lede dig, mtte din Sjl, hvor der er gold t, og give dig nye Krfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Vld, hvor V andet aldrig svigter. Ish 58 12 Da bygges p ldgamle Tomter, du rejser lngst faldne Mure; da kaldes du "Murbrudsbder", "Genskaber af farbare Veje". Ish 58 13 Varer du din Fod p Sabbatten, s du ej driver Handel p min H elligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENs Helligdag rvrdig, rer den ved ikke a t arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak, Ish 58 14 da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig frdes over L andets Hje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENs Mund har talet. Ish 59 1 Se, for kort til at frelse er ej HERRENs Arm, Hans re er ikke for slvt til at hre. Ish 59 2 Eders Brde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans syn for jer, s han ikke hrer. Ish 59 3 Eders Hnder er jo slet at Blod, eders Fingre slet af Brde; Lb erne farer med Lgn, Tungen taler, hvad ondt er. Ish 59 4 Med Ret stvner ingen til Doms eller frer rligt sin Sag. Man stoler p tomt, taler falsk, man undfanger Kval, fder Uret. Ish 59 5 Slangeg ruger de ud, og Spindelvv er, hvad de vver. Man dr, hvis man spiser et g, en gle kommer frem, hvis det knuses. Ish 59 6 Deres Spind kan ej bruges til Klder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres Vrk er Ulykkesvrk, og i deres Hnder er Vold; Ish 59 7 deres Fdder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod ; deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de frdes, er Vold og Vde; Ish 59 8 de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor ; de gr sig krogede Stier; Fred kender ingen, som trder dem. Ish 59 9 Derfor er Ret os fjern, og Retfrd nr os ikke; vi bier p Lys se, Mrke, p Dagning, men vandrer i Mulm; Ish 59 10 vi famler langs Vggen som blinde, famler, som savnede vi j ne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som dde i vor kraftigste Alder; Ish 59 11 vi brummer alle som Bjrne, kurrer vemodigt som Duer; vi b ier forgves p Ret, p Frelse, den er os fjern. Ish 59 12 Thi du ser; vore Synder er mange, vor Brde vidner imod os : ja, vi har vore Synder for je, vi kender svel vor Skyld: Ish 59 13 Vi faldt fra og forngtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremfrte Lgne fra Hjertet. Ish 59 14 Retten trnges tilbage, Retfrd str i det fjerne, thi Sandhed

snubler p Gaden, rlighed har ingen Gnge; Ish 59 15 Sandhedens Plads str tom, og skyr man det onde, fls man. O g HERREN s til med Harme, fordi der ikke var Ret; Ish 59 16 han s, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen gre b ind. Da kom hans Arm ham til Hjlp, hans Retfrd, den stod ham bi; Ish 59 17 han tog Retfrds Brynje p, satte Frelsens Hjelm p sit Hoved, tog Hvnens Kjortel p og hylled sig i Nidkrheds Kappe. Ish 59 18 Han genglder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengld mod Fjender, mod fjerne Strande gr han Gengld, Ish 59 19 s HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol s tr op. Thi han kommer som en indestngt Flom, der drives af HERRENs nde. Ish 59 20 En Genlser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, ly der det fra HERREN. Ish 59 21 Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min nd, som er o ver dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger HERREN, fra nu og til evig Tid. Ish 60 1 Gr dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Her lighed er oprundet over dig. Ish 60 2 Thi se, Mrke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men ove r dig skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses. Ish 60 3 Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strlen de Skr. Ish 60 4 Lft jnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine Snner kommer fra det fjerne, dine Dtre bres p Hofte; Ish 60 5 da strler dit je af Glde, dit Hjerte banker og svulmer; thi Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom: Ish 60 6 Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, d e kommer alle fra Saba; Guld og Rgelse brer de og kundgr HERRENs Pris; Ish 60 7 alt Kedars Smkvg samles til dig, dig tjener Nebajots Vdre, til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggres. Ish 60 8 Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag? Ish 60 9 Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsissk ibe, for at bringe dine Snner fra det fjerne; deres Slv og Guld har de med til HER REN din Guds Navn, Israels Hellige, han gr dig herlig. Ish 60 10 Udlndinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres K onger; thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nde forbarmer Jeg mig over dig. Ish 60 11 Dine Porte holdes altid bne, de lukkes hverken Dag eller Nat, at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Frere. Ish 60 12 Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal g til Gr unde, og Folkene skal lgges de i Bund og Grund. Ish 60 13 Til dig skal Libanons Herlighed komme, bde Cypresser og E lm og Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, s jeg rer mine Fdders Skammel. Ish 60 14 Dine Undertrykkeres Snner kommer bjet til dig, og alle, so m hned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By, Israels Helliges Zion. Ish 60 15 Medens du fr var forladt og hadet, s ingen drog gennem dig , gr jeg dig til evig Hjhed, til Glde fra Slgt til Slgt. Ish 60 16 Du skal indsuge Folkenes Mlk og die Kongernes Bryst. Du s kal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genlser Jakobs Vldige. Ish 60 17 Guld stter jeg i Stedet for Kobber og Slv i Stedet for Jer n, Kobber i Stedet for Tr og Jern i Stedet for Sten. Til din vrighed stter jeg Fred , til Hersker over dig Retfrd. Ish 60 18 Der hres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufrd inden dine Grnser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte. Ish 60 19 Ej mer skal Solen vre dit Lys eller Mnen Skinne for dig:. HERREN skal vre dit Lys for evigt, din Gud skal vre din Herlighed. Ish 60 20 Din Sol skal ej mer g ned, din Mne skal ej tage af; thi HE RREN skal vre dit Lys for evigt, dine Srgedage har Ende. Ish 60 21 Enhver i dit Folk er retfrdig, evigt ejer de Landet, et S kud, som HERREN har plantet, hans Hnders Vrk, til hans re.

Ish 60 22 Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Fo lk. Jeg er HERREN; nr Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast. Ish 61 1 Den Herre HERRENs nd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med Gldesbud til ydmyge, med Lgedom for snderbrudte Hjerter, for at udrbe Frihed for Fanger og Udgang for dem, som er bundet, Ish 61 2 udrbe et Nder fra HERREN, en Hvnens Dag fra vor Gud, for at trste alle, som srger, Ish 61 3 give dem, som srger i Zion, Hjtidspragt for Srgedragt, for Srgekldning Gldens Olie; Lovsang for modlst Sind. Man kalder dem Retfrds Ege, HERRENs Plantning til hans re. Ish 61 4 De skal bygge p ldgamle Tomter, rejse Fortidsruiner, genop bygge nedbrudte Byer, der fra Slgt til Slgt l i Grus. Ish 61 5 Fremmede skal st og vogte eders Smkvg, Udlndinge slide p Mark og i Vingrd. Ish 61 6 Men I skal kaldes HERRENs Prster, vor Guds Tjenere vre ede rs Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed fr I til Eje. Ish 61 7 Fordi de fik tvefold Skndsel, og Spot og Spyt var deres L od, fr de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Glde; Ish 61 8 thi jeg elsker Ret, jeg, HERREN, jeg hader forbryderisk Rov. Jeg giver dem Ln i Trofasthed og slutter med dem en evig Pagt. Ish 61 9 Deres t skal kendes blandt Folkene, deres Afkom ude bland t Folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som Slgten, HERREN velsigner. Ish 61 10 Jeg vil glde mig hjlig i HERREN, min Sjl skal juble i min G ud; thi han kldte mig i Frelsens Klder, hylled mig i Retfrds Kappe, som en Brudgom, der binder sit Hovedbind, som Bruden, der fster sine Smykker. Ish 61 11 Thi som Spiren gror af Jorden, som Sd spirer frem i en Ha ve, s lader den Herre HERREN Retfrd gro og Lovsang for al Folkenes jne. Ish 62 1 For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile fr dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse. Ish 62 2 Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din re. Et nyt N avn giver man dig, som HERRENs Mund skal nvne. Ish 62 3 Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs Hnd, et kongeligt Hovedbind i Hnden p din Gud. Ish 62 4 Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej, "Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". Thi HERREN har Vel behag i dig, dit Land skal gtes. Ish 62 5 Som Ynglingen gter en Jomfru, s din Bygmester dig, som Bru dgom gldes ved Brud, s din Gud ved dig. Ish 62 6 Jeg stter Vgtere p dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag el ler Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro Ish 62 7 og lad ham ikke i Ro, fr han bygger Jerusalem, fr han fr gj ort Jerusalem til Pris p Jorden. Ish 62 8 HERREN svor ved sin hjre, sin vldige Arm: Jeg giver ej mer dine Fjender dit Korn til Fde; Mosten, du sled for, skal Udlandets Snner ej drikk e; Ish 62 9 nej, de, der hster, skal spise prisende HERREN; de, der s anker, skal drikke i min hellige Forgrd. Ish 62 10 Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej , byg Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene! Ish 62 11 Se, HERREN lader det hres til Jordens Ende: Sig til Zions Datter: "Se, din Frelse kommer, se, hans Ln er med ham, hans Vinding foran ham!" Ish 62 12 De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genlste, og du: den sgte, en By, som ej er forladt. Ish 63 1 Hvem kommer der fra Edom, i Hjrde Klder fra Bozra, han i de t blgende Kldebon, stolt i sin vldige Kraft?"Det er mig, som taler i Retfrd, vldig ti l at frelse!" Ish 63 2 Hvorfor er dit Kldebon rdt, dine Klder som en Persetrders? Ish 63 3 "Jeg trdte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med m ig; jeg trdte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprjted deres Blod p min e Klder, jeg tilsled hele min Kldning.

Ish 63 4 Thi til Hvnens Dag stod min Hu, mit Genlsningsr var kommet. Ish 63 5 Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min Arm mig til Hjlp, og min Harme, den stod mig bi; Ish 63 6 jeg sndertrdte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem, deres Blod lod jeg strmme til Jorden." Ish 63 7 Jeg vil synge om HERRENs Nde, kvde hans Pris, efter alt, h vad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, s in Ndes Fylde. Ish 63 8 Han sagde: "De er jo mit Folk, de er Brn, som ej sviger." Og en Frelser blev han for dem Ish 63 9 i al deres Trngsel; intet Bud, ingen Engel, hans syn frels te dem. I sin Krlighed og Sknsel genlste han dem, han lfted og bar dem alle Fortiden s Dage. Ish 63 10 Men de stred imod og bedrved hans hellige nd; s blev han de res Fjende, han kmped imod dem. Ish 63 11 Da tnkte hans Folk p gamle Dage, p Moses: "Hvor er han, som drog sit Smkvgs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige nd i hans H jerte, Ish 63 12 lod vandre sin herlige Arm ved Moses's hjre, klvede Vandet for dem og vandt et evigt Navn, Ish 63 13 frte dem gennem Dybet som en Hest p Steppen? Ish 63 14 Som Kvg, der gr ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte HE RRENs nd. Sledes ledte du dit Folk for at vinde dig et herligt Navn." Ish 63 15 Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig ! Hvor er din Nidkrhed og Vlde, dit svulmende Hjerte, din Medynk? Hold dig ikke ti lbage, Ish 63 16 du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Isra el kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genlser" hed du fra Evighed . Ish 63 17 Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forhrder vort Hjerte mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods Stammers Skyl d! Ish 63 18 Hvi har gudlse trdt i din Helligdom, vore Fjender nedtramp et dit Tempel? Ish 63 19 Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er nvnt. Ish 64 1 Gid du snderrev Himlen og steg ned, s Bjergene vakled for dit syn! Ish 64 2 Som Vokset smelter i Ild, s lad Ild fortre dine Fjender, a t dit Navn m kendes iblandt dem, og Folkene bve for dit syn, Ish 64 3 nr du gr Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit syn vakler Bjergene Ish 64 4 og som ingen Sinde er hrt. Intet re har hrt, intet je har se t en Gud uden dig, som hjlper den, der hber p ham. Ish 64 5 Du ser til dem, der ver Retfrd og kommer dine Veje i Hu. M en se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved. Ish 64 6 Som urene blev vi til Hobe, som en tilslet Kldning al vor Retfrd. Vi visnede alle som lvet, vort Brde bortvejred os som Vinden. Ish 64 7 Ingen pkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til d ig; thi du skjulte dit syn for os og gav os vor Brde i Vold. Ish 64 8 Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du ha r dannet os, Vrk af din Hnd er vi alle. Ish 64 9 Vredes ej, HERRE, s sre, kom ej evigt Brde i Hu, se dog til , vi er alle dit Folk! Ish 64 10 Dine hellige Byer er rk, Zion er blevet en rk, Jerusalem l igger i Grus; Ish 64 11 vort hellige, herlige Tempel, hvor Fdrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede. Ish 64 12 Ser du roligt HERRE, p sligt, kan du tie og bje os s dybt? Ish 65 1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for

dem, som ej sgte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, der ej pkaldte mi g. Ish 65 2 Jeg udbredte Dagen lang Hnderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker, Ish 65 3 et Folk, som uden Ophr krnker mig op i mit syn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue p Teglsten, Ish 65 4 som tager Sde i Grave og om Natten er p skjulte Steder, so m spiser Svinekd og har vmmelige Ting i deres Skle, Ish 65 5 som siger: "Bliv mig fra Livet, rr mig ej, jeg gr dig hell ig!" De Folk er som Rg i min Nse, en altid luende Ild; Ish 65 6 se, det str skrevet for mit syn, jeg tier ej, fr jeg fr beta lt det, betalt dem i deres Brystfold Ish 65 7 deres egen og Fdrenes Brde, begge med hinanden, siger HERR EN, de, som tndte Offerild p Bjergene og viste mig Hn p Hjene: deres Ln vil jeg tilmle dem, betale dem i deres Brystfold. Ish 65 8 S siger HERREN: Som man, nr der findes Saft i Druen, siger : "Lg den ej de, thi der er Velsignelse deri!" s gr jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at delgge alt. Ish 65 9 Sd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo; Ish 65 10 Saron bliver Smkvgets Grsgang, i Akors Dal skal Hornkvget li gge for mit Folk, som opsger mig. Ish 65 11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dkker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skbneguden, Ish 65 12 jeg giver jer Svrdet i Vold, I skal alle knle til Slagtnin g, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hrte, endsknt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje. Ish 65 13 Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal s pise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal trste, se, mine Tjenere skal gldes, men I skal beskmmes, Ish 65 14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af snderbrudt nd. Ish 65 15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandels esord: "Den Herre HERREN give dig slig en Dd!" Men mine Tjenere skal kaldes med e t andet Navn. Ish 65 16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den t rofaste Gud, og den, der svrger i Landet, svrger ved den trofaste Gud; thi glemt e r de fordums Trngsler, skjult for mit Blik. Ish 65 17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle hu skes ej mer, rinder ingen i Hu; Ish 65 18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd; Ish 65 19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; de r skal ej mer hres Grd, ej heller Skrig. Ish 65 20 Der skal ikke vre Brn, der dr som spde, eller Olding, som ik ke nr sine Dages Tal thi den yngste, som dr, er hundred r, og forbandet er den, som ej nr de hundred. Ish 65 21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt; Ish 65 22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opn Trets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Hnd; Ish 65 23 de skal ikke have Mje forgves, ej avle Brn til brat Dd; thi de er HERRENs velsignede t og har deres Afkom hos sig. Ish 65 24 Frend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hrer jeg . Ish 65 25 Ulv og Lam skal grsse sammen og Lven de Str som Oksen, men S langen fr Stv til Brd; der gres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjerglan d, siger HERREN. Ish 66 1 S siger HERREN: Himlen er og Jorden mine Fdders Skammel Hv

ad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig? Ish 66 2 Alt dette skabte min Hnd, s det fremkom, lyder det fra HER REN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en snderknust nd, og den, som bver for mit Ord. Ish 66 3 Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er en Hundemorder, den, som ofrer Afgrde, frembrer Svineblod, den, som brnder Rgelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres egne Veje og ynder deres vmmelige Gud er, Ish 66 4 s vlger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de fry gter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej hrte, endsknt jeg taled, men gjorde, h vad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje. Ish 66 5 Hr HERRENs Ord, I, som bver for hans Ord: Sledes siger eder s Brdre, der hader eder og stder eder bort for mit Navns Skyld: "Lad HERREN vise s ig i sin Herlighed, s vi kan se eders Glde!" Men de skal blive til Skamme! Ish 66 6 Hr, hvor det drner fra Byen, drner fra Templet, hr, hvor HER REN ver Gengld imod sine Fjender! Ish 66 7 Fr hun er i Barnsnd, fder hun, fr end Veer kommer over hende , har hun en Dreng. Ish 66 8 Hvo hrte vel Mage dertil, hvo s vel sligt? Kommer et Land til Verden p en eneste Dag, fdes et Folk p et jeblik? Thi Zion kom i Barnsnd og fdte m ed det samme sine Brn. Ish 66 9 bner jeg et Moderliv og hindrer det i Fdsel? siger HERREN. Bringer jeg Fdsel og standser den? siger din Gud. Ish 66 10 Gld dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kr, tag Del i dets Glde, alle, som srger over det, Ish 66 11 for at I m die dets husvalende Barm og mttes, for at I m dr ikke af dets fulde Bryst og kvges. Ish 66 12 Thi s siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som en s vulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strm; hendes spde skal bres p Hofte, og Krteg n fr de p Skd; Ish 66 13 som en Moder trster sin Sn, sledes trster jeg eder, i Jerusa lem finder I Trst. Ish 66 14 I skal se det med Hjertens Glde, eders Ledemod skal spire som Grs. Hos HERRENs Tjenere kendes hans Hnd, men hos hans Fjender Vrede. Ish 66 15 Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som et S tormvejr, han vil vise sin Harme i Glder, sin Trussel i flammende Luer; Ish 66 16 thi med Ild og med sit Svrd skal HERREN dmme alt Kd, og man ge er HERRENs slagne. Ish 66 17 De, som helliger og vier sig for Lundene, flgende en i de res Midte, de, som der Svinekd og Kd af Kryb og Mus, deres Gerninger og deres Tanke r skal forg til Hobe, lyder det fra HERREN. Ish 66 18 Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungeml, og de skal komme og se min Herlighed. Ish 66 19 Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af dem til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de fjerne Str ande, som ikke har hrt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min He rlighed blandt Folkene. Ish 66 20 Og de skal bringe alle eders Brdre fra alle Folk som Gave til HERREN, til Hest, til Vogns, i Brestol, p Muldyr og Kameler til mit hellige B jerg Jerusalem, siger HERREN, som nr Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus. Ish 66 21 Ogs af dem vil jeg udtage Levitprster, siger HERREN. Ish 66 22 Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal best for mit syn, lyder det fra HERREN, sledes skal eders Afkom og Navn best. Ish 66 23 Hver Mned p Nymnedagen og hver Uge p Sabbatten skal alt Kd ko mme og tilbede for mit syn, siger HERREN, Ish 66 24 og man gr ud for at se p Ligene af de Mnd, der faldt fra mi g; thi deres Orm dr ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kd en Gru. Jrm 1 1 Ord af Jeremias, Hilkijas sn, en af prsterne i Anatot i Be njamins Land,

Jrm 1 2 til hvem HERRENs Ord kom i Amons Sns, Kong Josias af Juda s, Dage, i hans Herredmmes trettende r, Jrm 1 3 og fremdeles i Josias's Sns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtil Slutningen af Josias's Sns, Kong Zedekias af Judas, elevte Regeringsr, til Jerusalems Indbyggere frtes i Landflygtighed i den femte Mned. Jrm 1 4 HERRENs Ord kom til mig sledes: Jrm 1 5 Fr jeg danned dig i Moderskd, kendte jeg dig; fr du kom ud af Moderliv, helligede jeg dig, til Profet for Folkene satte jeg dig. Jrm 1 6 Men jeg svarede: "Ak, Herre, HERRE, jeg kan jo ikke tale , thi jeg er ung." Jrm 1 7 S sagde HERREN til mig: "Sig ikke: Jeg er ung! men g, hvor hen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig; Jrm 1 8 frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig , lyder det fra HERREN." Jrm 1 9 Og, HERREN udrakte sin Hnd, rrte ved min Mund og sagde til mig: "Nu lgger jeg mine Ord i din Mund. Jrm 1 10 Se, jeg giver dig i Dag Myndighed over Folk og Riger til at oprykke og nedbryde, til at delgge og nedrive, til at opbygge og plante." Jrm 1 11 Siden kom HERRENs Ord til mig sledes: "Hvad ser du, Jerem ias?" Jeg svarede: "Jeg ser en Mandelgren." Jrm 1 12 Da sagde HERREN til mig: "Du ser ret, thi jeg er rvgen ove r mit Ord for at fuldbyrde det." Jrm 1 13 Og HERRENs Ord kom atter til mig sledes: "Hvad ser du?" J eg svarede: "Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord." Jrm 1 14 Da sagde HERREN til mig: "Nordfra skal Ulykke syde ud ov er alle Landets Indbyggere; Jrm 1 15 thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra HERREN, og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen til Jerusalems P orte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alle Judas Byer; Jrm 1 16 og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at de forlod mig, tndte Offerild for fremmede Guder og tilbad deres Hnders Vrk. Jrm 1 17 S omgjorde dine Lnder og st frem og tal til dem, alt hvad j eg byder dig! Vr ikke rd for dem, at jeg ikke skal gre dig rd for dem! Jrm 1 18 Og jeg, se, jeg gr dig i Dag til en fast Stad, til en Jer nsttte og en kobbermur mod hele Landet, Judas Konger og Fyrster, Prsterne og Almue n; Jrm 1 19 de skal kmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN." Jrm 2 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Jrm 2 2 G hen og rb Jerusalem i rene: S siger HERREN: Jeg mindes din Krlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i rkenen, et Land, hvor d er ikke ss; Jrm 2 3 Israel var helliget HERREN, hans Frstegrde, alle, som d det , mtte bde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN. Jrm 2 4 Hr HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Slgter i Israels Hus: Jrm 2 5 S siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fdre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme? Jrm 2 6 De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som frte os op fra gypte n og ledte os i rkenen, demarkens og Klfternes Land, Trkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen frdes eller bor?" Jrm 2 7 Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde de ts Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod v ederstyggelig. Jrm 2 8 Prsterne spurgte ikke: "Hvor er HERREN?" De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ve d Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner. Jrm 2 9 Derfor m jeg fremdeles g i Rette med eder, lyder det fra H ERREN, og med eders Snners Snner m jeg g i Rette. Jrm 2 10 Drag engang over til Kitternes Strande og se efter, send Bud til Kedar og sprg jer nje for; se efter, om sligt er hndet fr!

Jrm 2 11 Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og s er de endda ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin re bort for det, der intet gavner . Jrm 2 12 Gys derover, I Himle, Skrk og Rdsel gribe eder, lyder det fra HERREN; Jrm 2 13 thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med l evende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der i kke kan holde Vand. Jrm 2 14 Er Israel da en Trl, en hjemmefdt Trl? Hvorfor er han bleve t til Bytte? Jrm 2 15 Lver brler imod ham med rungende Rst; hans Land har de gjor t til en rk, hans Byer er brndt, s ingen bor der. Jrm 2 16 Selv Nofs og Takpankes's Snner afgnaver din Isse. Jrm 2 17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra HERREN din Gud. Jrm 2 18 Hvorfor skal du nu til gypten og drikke af Sjihor? Hvorfo r skal du nu til Assur og drikke af Floden? Jrm 2 19 Lad din Ulykke gre dig klog og lr af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt for mig fin des ikke hos dig, s lyder det fra Herren, Hrskarers HERRE. Jrm 2 20 Thi lngst har du brudt dit g og sprngt dine Bnd. Du siger: " Ej vil jeg tjene!" Nej, Skgeleje har du p hver en Hj, under alle de grnne Trer. Jrm 2 21 Som en delranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hv or kunde du da blive Vildskud, en ugte Ranke? Jrm 2 22 Om du end tor dig med Lud og dsler med Sbe, jeg ser dog di n Brdes Snavs, s lyder det fra HERREN. Jrm 2 23 Hvor kan du sige: "Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt j eg mig ikke!" Se p din Frd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let Kamelhoppe, lbende hid og did, Jrm 2 24 et Vildsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft, hvo tmmer dens Brunst? At sge den trtter ingen, den findes i sin Mned. Jrm 2 25 Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Trst! Dog siger du: "Nej, lad mig vre! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til." Jrm 2 26 Som Tyven fr Skam, nr han gribes, s Israels Hus, de, deres Konger og Fyrster, Prster og Profeter, Jrm 2 27 som siger til Tr: "Min Fader!" til Sten: "Du har fdt mig." Thi Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i Ulykkestid: "St op og frels os!" Jrm 2 28 Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad de m st op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er dine Guders, Juda. Jrm 2 29 Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra HERREN. Jrm 2 30 Forgves slog jeg eders Brn, de tog ikke ved Lre, som hrgende Lve fortrede Svrdet Profeterne. Jrm 2 31 Du onde Slgt, s mrk jer dog HERRENs Ord! Har jeg vret en rk f or Israel, et blgmrkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger: "Vi gr, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig." Jrm 2 32 Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Blte? Og mig ha r mit Folk dog glemt i tallse Dage. Jrm 2 33 Hvor snildt du dog gr til Vrks for at sge dig Elskov! Du vnn ed dig derfor ogs til ondt i din Frd. Jrm 2 34 Endog findes Blod p dine Hnder af fattige, skyldfri Sjle, B lod, jeg ej fandt hos en Tyv, men p alle disse. Jrm 2 35 Og du siger: "Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra mig." Se, med dig gr jeg i Rette, da du siger: "Jeg har ikke syndet." Jrm 2 36 Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du sk al ogs f Skam af gypten, som du fik det af Assur; Jrm 2 37 ogs derfra skal du g med Hnder p Hoved, thi HERREN har forka stet dine Sttter, de bder dig intet.

Jrm 3 1 Nr en Mand frastder sin hustru, og hun gr fra ham og gter en anden, kan hun s g tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Vanre? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! s lyder det fra HERREN. Jrm 3 2 Se til de ngne Hje: Hvor mon du ej lod dig sknde? Ved Vejen e vogted du p dem som Araber i rk. Du vanred Landet bde ved din Utugt og Ondskab, Jrm 3 3 en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam. Jrm 3 4 Rbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven. Jrm 3 5 Vil han evigt gemme p Vrede, bre Nag for stedse?" Se, slede s taler du, men ver det onde til Gavns. Jrm 3 6 HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: S du, hvad den trolse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op p ethvert hjt Bjerg og hen under ethvert g rnt Tr og bolede. Jrm 3 7 Jeg tnkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det s hendes svigefulde Sster Juda; Jrm 3 8 hun s, at jeg forstdte den trolse Kvinde Israel for al hend es Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Sster Juda fryg tede dog ikke, men gik ogs hen og bolede. Jrm 3 9 Ved sin letsindige Bolen vanrede hun Landet og horede med Sten og Tr. Jrm 3 10 Og alligevel vendte den svigefulde Sster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun p Skrmt, lyder det fra HERREN. Jrm 3 11 Og HERREN sagde til mig: Det trolse Israels Sag str bedre end det svigefulde Judas. Jrm 3 12 G hen og udrb disse Ord mod Nord: Omvend dig, trolse Israel , lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes p eder, thi ndig er jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt p Vrede; Jrm 3 13 men vedg din Uret, at du forbrd dig mod HERREN din Gud; fo r de fremmedes Skyld lb du hid og did under hvert grnt Tr og hrte ikke min Rst, s lyde r det fra HERREN. Jrm 3 14 Vend om, I frafaldne Soner, lyder det fra HERREN; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slgt og bringer eder til Zion, Jrm 3 15 og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogt e eder med Indsigt og Klgt. Jrm 3 16 Og nr I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine D age, lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs Pagts Ark, og Tanke n om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal ikke laves. Jrm 3 17 P hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, til HERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk strmme sammen, og de skal ikke mere flge deres onde Hjertes Stivsind. Jrm 3 18 I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og sa mlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fdre i Eje. Jrm 3 19 Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt Snnerne stter jeg dig, jeg giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod." Jeg sagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!" Jrm 3 20 Men som en Kvinde sviger sin Ven, s sveg du mig, Israels Hus, s lyder det fra HERREN. Jrm 3 21 Hr, der lyder Grd p de ngne Hje, Tryglen af Israels Brn, fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud. Jrm 3 22 Vend om, I frafaldne Snner, jeg lger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud. Jrm 3 23 Visselig, Blndvrk var Hjene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse. Jrm 3 24 Skndselen d fra vor Ungdom vore Fdres Gods, deres Smkvg og Ho rnkvg, Snner og Dtre. Jrm 3 25 Vi lgger os ned i vor Skndsel, vor Skam er vort Tppe, thi m od HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fdre fra Ungdommen af til i Dag; vi hr

e ikke p Herren vor Guds rst. Jrm 4 1 Omvender du dig, Israel, lyder det fra Herren, s vend dig til mig; hvis du fjerner dine vmmelige Guder, skal du ikke fly for mit syn. Jrm 4 2 Svrger du: "S sandt HERREN lever," redeligt, rligt og sandt , skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham. Jrm 4 3 Thi s siger HERREN til Judas Mnd og Jerusalems Borgere: Br yd eder Nyjord og s dog ikke blandt, Torne! Jrm 4 4 Omskr jer for HERREN og fjern eders Hjertes Forhud, Judas Mnd og Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke slr ud som Ild og hrnder uslukket for eders onde Gerningers Skyld. Jrm 4 5 Forkynd i Juda og Jerusalem, kundgr og tal, lad Hornet gj alde i Landet, rb, hvad I kan, og sig: Flok jer sammen! Vi gr ind i de faste Stder! Jrm 4 6 Rejs Banner hen imod Zion, fly uden Standsning! Thi Ulyk ke sender jeg fra Nord, et vldigt Sammenbrud. Jrm 4 7 En Lve steg op fra sit Krat, en Folkehrger brd op, gik bort fra sin Hjemstavn for at gre dit Land til en rk; dine Byer skal hrges, s ingen bor der. Jrm 4 8 Derfor skal I klde jer i Sk og klage og jamre, thi ej vend er HERRENs gldende Vrede sig fra os. Jrm 4 9 P hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabe Modet, Prsterne stivne af Skrk og Profeterne sls af Rdsel; Jrm 4 10 og de skal sige: "Ak, Herre, HERRE! Sandelig, du frte det te Folk og Jerusalem bag Lyset, da du sagde: I skal have Fred! Nu har Svrdet net S jlen." Jrm 4 11 P hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Et gldende Vejr fra rkenens ngne Hje trkker op mod mit Folks Datter, ej til Kastning og Rensning af Korn, Jrm 4 12 et Vejer for vldigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg ogs nu tale Domsord imod dem. Jrm 4 13 Se, det kommer som Skyer, dets Vogne som Stormvejr, dets Heste er hurtigere end rne; ve, vi lgges de! Jrm 4 14 Rens dit Hjerte for ondt, Jerusalem, at du m frelses! Hvo r lnge skal dit Indre huse de syndige Tanker? Jrm 4 15 Thi hr, en Rber fra Dan, et Ulykkesbud fra Efraims Bjerge: Jrm 4 16 Kundgr Folkene: Se! Lad det hres i Jerusalem! Belejrere ko mmer fra et Land i det fjerne, de oplfter Rsten mod Byerne i Juda. Jrm 4 17 Som Markens Vogtere stiller de sig rundt omkring det, th i genstridigt var det imod mig, lyder det fra HERREN. Jrm 4 18 Det kan du takke din Frd, dine Gerninger for; det skyldes din Ondskab; hvor bittert! Det glder Livet. Jrm 4 19 Mit indre, mit Indre! Jeg sklver! Mit Hjertes Vgge! Mit Hj erte vnder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets klang m jeg hre, Skrig fra Kampen ; Jrm 4 20 der meldes om Fald p Fald, thi alt Landet er hrget. Mine T elte hrges brat, i et Nu mine Forhng. Jrm 4 21 Hvor lnge skal jeg skue Banneret, hre Hornet? Jrm 4 22 Thi mit Folk er tbeligt, kender ej mig, de er dumme Snner og uden Indsigt; de er vise til at gre det onde, men Tber til det gode. Jrm 4 23 Jeg s p Jorden, og se, den var de og tom, p Himlen, dens Lys var borte; Jrm 4 24 Bjergene s jeg, og se, de skjalv, og alle Hjene bved; Jrm 4 25 jeg s, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var fljet; Jrm 4 26 jeg s, og se, Frugthaven var rken, alle dens Byer lagt de f or HERREN, for hans gldende Vrede. Jrm 4 27 Thi s siger HERREN: Al Jorden bliver rk, men helt delgger je g ikke. Jrm 4 28 Derfor srger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg t alede og angrer det ikke, tnkte og gr ikke fra det. Jrm 4 29 For Larmen af Ryttere og Bueskytter flyr alt Landet, de

tyr ind i Krat, stiger op p Klipper; hver By er forladt, og ikke et Menneske bor der. Jrm 4 30 Og du, hvad vil du mon gre? Om end du klder dig i Skarlage n, smykker dig med Guld og gr jnene store med Sminke det er spildt, du gr dig smuk. Elskerne agter dig ringe, dit Liv vil de have. Jrm 4 31 Thi jeg hrer Rb som ved Barnsnd, Skrig som ved Frstefdsel. Hr, hvor Zions Datter stnner med udrakte Hnder: "Ve mig, min Sjl bukker under for dem, som myrder." Jrm 5 1 Lb i Jerusalems Gader, mrk jer, hvad I ser, og sg p dets Tor ve, om I kan finde nogen, om der er en, som ver Retfrd, lgger Vind p Sandhed, s jeg k an tilgive dem. Jrm 5 2 Siger de: "S sandt HERREN lever", svrger de falsk. Jrm 5 3 HERRE, dine jne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omv endte sig ikke; du lagde dem de, de vilde ej tage ved Lre, gjorde Ansigtet hrdere e nd Flint, vilde ej vende om. Jrm 5 4 Da tnkte jeg: "Det er kun Smfolk, Drer er de, thi de kender ej HERRENs Vej, deres Guds Ret; Jrm 5 5 jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kende r da HERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde snderbrudt get, sprngt deres Bnd. Jrm 5 6 Derfor skal en Lve fra Skoven sl dem, en Ulv fra demarken hr ge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som gr derfra, rives snder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald. Jrm 5 7 Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Snner forlod mig og sv or ved Guder, som ikke er Guder. Nr jeg mtted dem, horede de, slog sig ned i Skgens Hus; Jrm 5 8 de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Nsten s Hustru. Jrm 5 9 Skal jeg ikke hjemsge sligt? s lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjl tage Hvn over sligt et Folk? Jrm 5 10 Stig op p dets Mure, lg de, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhrer de ikke. Jrm 5 11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, s lyder det fra HERREN. Jrm 5 12 De forngter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke k ommer ej over os, vi skal ikke se Svrd og Hunger; Jrm 5 13 Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Or det m ramme dem selv!" Jrm 5 14 Derfor, s siger HERREN, Hrskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gr jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brnde, som I ld skal fortre. Jrm 5 15 Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israel s Hus, s lyder det fra HERREN, et Folk, som er strkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Ml du ej kender, hvis Tale du ikke fatter; Jrm 5 16 som en ben Grav er dets kogger, de er alle Kmper; Jrm 5 17 det skal de dit Korn og dit Brd, det skal de dine Snner og Dt te, det skal de dit Smkvg og Hornkvg, det skal de din Vinstok og dit Figentr; med Svrd skal de lgge dine Fstninger de, dem, som du stoler p. Jrm 5 18 Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke u dslette eder. Jrm 5 19 Og nr de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?" sig s til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, sled es skal I tjene som fremmede i et Land, der ikke er eders." Jrm 5 20 Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgr det i Juda: Jrm 5 21 Hr dette, du tbelige Folk, som er uden Forstand, som har jn e, men ikke ser, og rer, men ikke hrer: Jrm 5 22 Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bve fo r mit syn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grnse, et evigt Skel, som det ikke k an overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Blger larmer, kan de ikke overskride det. Jrm 5 23 Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de fal

dt fra og gik bort. Jrm 5 24 De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Uge rne, da der skal hstes." Jrm 5 25 Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder undd rog eder det gode. Jrm 5 26 Thi der findes gudlse i mit Folk; de ligger p Lur, som Fug lefngere dukker de sig; de stter Flder, de fanger Mennesker. Jrm 5 27 Som et Bur er fuldt af Fugle, sledes er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige. Jrm 5 28 De er tykke og fede; og s strmmer de over med onde Ord; de hvder ikke den faderlses Ret, at det mtte g dem vel, og hjlper ikke de fattige til d eres Ret. Jrm 5 29 Skulde jeg ikke hjemsge sligt? lyder det fra HERREN; skul de min Sjl da ikke tage Hvn over sligt et Folk? Jrm 5 30 Gyselige, grufulde Ting gr i Svang i Landet; Jrm 5 31 Profeterne profeterer Lgn, Prsterne skraber til sig, og mi t Folk vil have det s. Men hvad vil I gre, nr Enden kommer? Jrm 6 1 Fly, I Benjamins Snner, bort fra Jerusalem og std i hornet i Tekoa, hejs Mrket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et vldigt Sammenbr ud. Jrm 6 2 Jeg tilintetgr Zions Datter, den yndige, forvnte Jrm 6 3 til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opslr Te lte i Ring om hende, afgrsser hver sit Stykke. Jrm 6 4 Helliger Angrebet p hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Ve os, thi Dagen hlder, thi Aftenskyggerne lnges. Jrm 6 5 Op! Vi rykker frem ved Nat og lgger hendes Borge de. Jrm 6 6 Thi s siger Hrskarers HERRE: Fld Trer og opkast en Vold imod Jerusalem ! Ve Lgnens By med lutter Voldsfrd i sin Midte! Jrm 6 7 Som Brnden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der hre s om Voldsfrd og Hrvrk, Sr og Slag har jeg altid for je. Jrm 6 8 Jerusalem, tag ved Lre, at min Sjl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gre dig til rk, til folketomt, Land. Jrm 6 9 S siger Hrskarers HERRE: Hold Efterhst p Israels Rest, som d et sker p en Vinstok, rk som en Vingrdsmand atter din Hnd til dens Ranker! Jrm 6 10 "For hvem skal jeg tale og vidne, s de hrer derp? Se, de ha r uomskrne rer, kan ej lytte til; se, HERRENs Ord er til Spot og huer dem ikke. Jrm 6 11 Jeg er fuld af HERRENs Vrede og trt af at tmme den." Gyd d en ud over Barnet p Gaden, over hele de unges Flok; bde Mand og Kvinde skal fanges , gammel og Olding tillige; Jrm 6 12 deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udrkker Hnden mod Landets Folk, s lyder det fra HERREN. Jrm 6 13 Thi fra sm til store sger hver eneste Vinding, de farer al le med Lgn fra Profet til Prst. Jrm 6 14 De lger mit Folks Brst som den simpleste Sag, idet de sige r: "Fred, Fred!" sknt der ikke er Fred. Jrm 6 15 De skal f Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde p Valen; p H jemsgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN. Jrm 6 16 S siger HERREN: St ved Vejene og se efter, sprg efter de ga mle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og g p den; s finder I Hvile for eders Sjle. Men de svarede: "Det vil vi ikke." Jrm 6 17 Og jeg satte Vgtere over dem: "Hr Hornets Klang!" Men de s varede: "Det vil vi ikke." Jrm 6 18 Hr derfor, I Folk, og vidn imod dem! Jrm 6 19 Hr, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugt en at deres Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod hnt om min Lov. Jrm 6 20 Hvad skal jeg med Rgelsen, der kommer fra Saba, med den d ejlige Kalmus fra det fjerne Land? Eders Brndofre er ej til Behag, eders Slagtofr e huer mig ikke.

Jrm 6 21 Derfor, s siger HERREN: Se, jeg stter Anstd for dette Folk, og de skal stde an derimod, bde Fdre og Snner; bde Nabo og Genbo skal omkomme. Jrm 6 22 S siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, et vldigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden. Jrm 6 23 De frer Bue og Spyd, er sknselslst grumme; deres Rst er som Havets Brusen, de rider p Heste, rustet som Stridsmand mod dig, du Zions Datter. Jrm 6 24 Vi hrte Rygtet derom, vore Hnder blev slappe, Rdsel greb os , Sklven som fdende Kvinde. Jrm 6 25 G ikke ud p Marken og flg ej Vejen, thi Fjenden brer Svrd, tr indt om er Rdsel. Jrm 6 26 Kld dig i Sk, mit Folks Datter, vlt dig i Stvet, hold Sorg s om over den enbrne, bitter Klage! Thi Hrvrksmanden skal brat komme over os. Jrm 6 27 Til Metalprver, Guldprver, gjorde jeg dig i mit Folk til a t kende og prve deres Frd. Jrm 6 28 De faldt alle genstridige fra, de gr og bagtaler, er kun Kobber og Jern, alle handler de slet. Jrm 6 29 Blgen blser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt , de onde udskilles ej. Jrm 6 30 Giv dem Navn af vraget Slv, thi dem har HERREN vraget. Jrm 7 1 Det Ord som kom til Jeremias fra Herren Jrm 7 2 St hen i Porten til HERRENs Hus og udrb dette Ord: Hr HERRE Ns Ord, hele Juda, I, som gr ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN! Jrm 7 3 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, s vil jeg lade eder bo p dette Sted. Jrm 7 4 Stol ikke p den Lgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs T empel, HERRENs Tempel! Jrm 7 5 Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virke lig ver Ret Mand og Mand imellem, Jrm 7 6 ikke undertrykker den fremmede, den faderlse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod p dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder, Jrm 7 7 s vil jeg til evige Tider lade eder bo p dette Sted i det Land, jeg gav eders Fdre. Jrm 7 8 Se, I stoler p Lgnetale, som intet bder. Jrm 7 9 Stjle, sl ihjel, hore, svrge falsk, tnde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til Jrm 7 10 og s kommer I og str for mit syn i dette Hus, som mit Navn nvnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gre alle disse Vederstyggeligheder. Jrm 7 11 Holder I dette Hus, som mit Navn nvnes over, for en Rverku le? Men se, ogs jeg har jne, lyder det fra HERREN. Jrm 7 12 G dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg frst stadfs tede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyl d. Jrm 7 13 Og nu, fordi I ver alle disse Gerninger, lyder det fra HE RREN, og fordi I ikke vilde hre, nr jeg rle og silde talede til eder, eller svare, nr jeg kaldte p eder, Jrm 7 14 derfor vil jeg gre med Huset, som mit Navn nvnes over, og som I stoler p, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fdre, ligesom jeg gjorde med Silo; Jrm 7 15 og jeg vil stde eder bort fra mit syn, som jeg stdte alle e ders Brdre bort, al Efraims t. Jrm 7 16 Men du m ikke g i Forbn for dette Folk eller frembre klage o g Bn eller trnge ind p mig for dem, thi jeg hrer dig ikke. Jrm 7 17 Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og p Jerusalems Gader?,, Jrm 7 18 Brnene sanker Brnde, Fdrene tnder Ild, og Kvinderne lter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede G uder og og krnke mig. Jrm 7 19 Mon det er mig, de krnker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?

Jrm 7 20 Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og F, over Markens Trer og Jordens Frugt, o g den skal brnde uden at slukkes. Jrm 7 21 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Lg eders Brndofre til eders Slagtofre og d Kd! Jrm 7 22 Thi dengang jeg frte eders Fdre ud af gypten, talede jeg ik ke til dem eller bd dem noget om Brndoffer og Slagtoffer; Jrm 7 23 men dette bd jeg dem: "I skal hre min Rst, s vil jeg vre eder s Gud, og I skal vre mit Folk; og I skal g p alle de Veje, jeg byder eder, at det m g eder vel." Jrm 7 24 Men de hrte ikke og lnte ikke re; de fulgte deres onde Hjer tes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad. Jrm 7 25 Fra den Dag eders Fdre drog ud af gypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, rle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne; Jrm 7 26 men de hrte ikke og lnte ikke re; de gjorde Nakken stiv og v ede mere ondt end deres Fdre. Jrm 7 27 Nr du siger dem alle disse Ord, hrer de dig ikke, og kalde r du p dem, svarer de dig ikke. Jrm 7 28 Sig s til dem: Det er det Folk, som ej hrte HERREN deres G uds Rst, det, som ej tog ved Lre; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund. Jrm 7 29 Afklip dit Hr, kast det bort og klag p de ngne Hje! Thi HERR EN har forkastet og bortstdt den Slgt, han var vred p. Jrm 7 30 Thi Judas Snner har gjort, hvad der er ondt i mine jne, ly der det fra HERREN; de har opstillet deres vmmelige Guder i Huset, som mit Navn nv nes over, for at gre det urent; Jrm 7 31 de har bygget Tofets Offerhje i Hinnoms Sns Dal for at brnd e deres Snner og Dtre i Ilden, hvad jeg ikke har pbudt, og hvad aldrig var i min Ta nke. Jrm 7 32 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Sns Dal, men Morddalen, og man skal jorde d e dde i Tofet, fordi Pladsen ikke slr til. Jrm 7 33 Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til de, og ingen skal skrmme dem bort. Jrm 7 34 Og i Judas Byer og p Jerusalems Gader gr jeg Ende p Fryderb og Gldesrb, Brudgoms Rst og Bruds Rst, thi Landet skal lgges de. Jrm 8 1 Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas k ongers ben, dets Fyrsters Ben, Prsternes, Profeternes og Jerusalems Indbyggeres B en ud af deres Grave Jrm 8 2 og sprede dem for Sol og Mne og al Himmelens Hr, som de el skede og dyrkede, holdt sig til, rdspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jord es, men blive til Gdning p Marken. Jrm 8 3 Og Dden skal foretrkkes for Livet af hele den Rest, der er tilbage af denne onde Slgt p alle de Steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hrs karers HERRE. Jrm 8 4 Og du skal sige til dem: S siger HERREN: Mon man falder o g ej str op, gr tilbage og ej vender om? Jrm 8 5 Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald ? De fastholder Svig, vil ikke vende om igen. Jrm 8 6 Jeg lytter, hrer nje efter: de taler ej Sandhed, ingen ang rer sin Ondskab og siger: "Hvad gjorde jeg!" Hver styrter frem i sit Lb, som Hest stormer frem i Strid. Jrm 8 7 Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, S valen og Tranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ej HERREN s Ret. Jrm 8 8 Hvor kan I sige: "Vi er vise, og hos os er HERRENs Lov!" Nej, de skriftkloges Lgnegriffel virked i Lgnens Tjeneste. Jrm 8 9 De vise skal blive til Skamme, rddes og fanges. Se, HERRE Ns Ord har de vraget, hvad Visdom har de? Jrm 8 10 Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deres M arker. Thi fra sm til store sger hver eneste Vinding, de farer alle med Lgn fra Pro

fet til Prst. Jrm 8 11 De lger mit Folks Datters Brst som den simpleste Sag, idet de siger: "Fred, Fred!" sknt der ikke er Fred. Jrm 8 12 De skal f Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde p Valen; p H jemsgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN. Jrm 8 13 Jeg vil bjrge deres Hst, s lyder det fra HERREN, men Vinsto kken er uden Druer, Figentret uden Figner, og Lvet er vissent. Jrm 8 14 Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os g t il de faste Stder og tilintetgres der! Thi HERREN vor Gud tilintetgr os, Gift er vo r Drik, thi vi synded mod HERREN. Jrm 8 15 Man hber p Fred, men det bliver ej godt, p Lgedoms Tid, men se, der er Rdsel. Jrm 8 16 Hans Hestes Fnysen hres fra Dan, ved Lyden af hans Hingst es Vrinsken sklver alt Landet. De kommer og opder Landet og dets Fylde, Byen og de ns Borgere. Jrm 8 17 Thi se, jeg sender imod jer Slanger; Basilisker, som ikk e lader sig besvrge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN. Jrm 8 18 Min Kvide er ikke til at lge, mit Hjerte er sygt. Jrm 8 19 Hr mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN da ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi krnked I mig med eders Billeder, fremme d Tomhed? Jrm 8 20 Kornhst er omme, Frugthst endt, og vi er ej frelst! Jrm 8 21 Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, je g srger, grebet af Rdsel. Jrm 8 22 Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Lge der? Hvorfor heles da ikke mit Folks Datters Sr? Jrm 9 1 Ak, var mit Hoved Vand, mine jne en Trekilde! S grd jeg Dag og Nat over mit Folks Datters slagne. Jrm 9 2 Ak, fandt jeg i rkenen et Herberg for vandringsmnd. S drog jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle, en svigefuld Band e; Jrm 9 3 de spnder deres Tunges Bue. Lgn, ikke Sandhed rder i Landet ; thi de gr fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, s lyder det fra HERREN. Jrm 9 4 Vogt eder hver for sin Nste, tro ingen Broder, thi hver B roder er fuld af List, hver svrter sin Nste. Jrm 9 5 De frer hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed: de ver Tu ngen i Lgn, skejer ud, vil ej vende om, Jrm 9 6 Voldsdd Slag i Slag og Svig p Svig; de ngter at kendes ved mig, s lyder det fra HERREN. Jrm 9 7 Derfor, s siger Hrskarers HERRE: Se, jeg smelter og prver d em, ja, hvad m jeg dog gre for mit Folks Datters Skyld! Jrm 9 8 Deres Tunge er en morders Pil, deres Munds Ord Svig; med Nsten taler de Fred, men i Hjertet brer de Svig. Jrm 9 9 Skal jeg ikke hjemsge dem for sligt, s lyder det fra HERRE N, skal ikke min Sjl tage Hvn over sligt et Folk? Jrm 9 10 Over Bjergene bryder jeg ud i Grd og Klage, over rkenensGrs gang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der hres ej Lyd af Kvg; Himle ns Fugle og Dyrene flygtede bort. Jrm 9 11 Jerusalem gr jeg til Stenhob. Sjakalers Bolig, og Judas B yer til rk, hvor ingen bor. Jrm 9 12 Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HER RENs Mund talet, s han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt de, afsvedet som en rke n, mennesketomt? Jrm 9 13 Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forela gde dem, og ikke hrte min Rst eller vandrede efter den, Jrm 9 14 men fulgte deres Hjertes Stivsind og Baalerne, som deres Fdre lrte dem at kende, Jrm 9 15 derfor, s siger Hrskarers HERRE Israels Gud: Se, jeg giver dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;

Jrm 9 16 jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres Fdre fr kendte til, og sender Svrdet efter dem, til jeg fr gjort Ende p dem. Jrm 9 17 S siger Hrskarers HERRE, mrk jer det vel! Kald Klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme, Jrm 9 18 lad dem haste og istemme Klage over os! Vore jne skal rin de med Grd, vore jenlg strmme med Vand. Jrm 9 19 Thi Klagerb hres fra Zion: "Hvor er vi dog hrgede, beskmmede dybt, fordi vi m bort fra Landet, thi de brd vore Boliger ned." Jrm 9 20 Ja, hr, I Kvinder, mit Ord, eders re fange Ord fra min Mun d, og lr eders dtre Klage, hverandre Klagesang: Jrm 9 21 "Dden steg op i vore Vinduer; kom i Paladserne, udrydded Barnet p Gaden, de unge p Torvene." Jrm 9 22 Sig: s lyder det fra HERREN: De dde Legemer faldt som Gdnin g p Marken, som Skret efter Hstmanden; ingen binder op. Jrm 9 23 S siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den strke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom; Jrm 9 24 men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har F orstand til at kende mig, at jeg, HERREN, ver Miskundhed, Ret og Retfrdighed p Jord en; thi i sdanne har jeg Behag, lyder det fra HERREN. Jrm 9 25 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsge r alle de omskrne, som har Forhud: Jrm 9 26 gypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle rkenboere me d rundklippet Hr; thi Hedningerne er alle uomskrne, men alt Israels Hus har uomskre t Hjerte. Jrm 10 1 Hr det Ord HERREN taler til eder, Israels hus! Jrm 10 2 S siger HERREN: Vn eder ikke til Hedningernes Frd og frygt ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem. Jrm 10 3 Thi Folkenes Rdsel er Tomhed; thi det er Tr, fldet i Skoven , et Vrk, som Hndvrkerhnder tilhugger med kse: Jrm 10 4 han smykker det med Slv og Guld og fster det med Sm og Hamm er, s det ikke vakler. Jrm 10 5 De er som et Fugleskrmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de m bres, da de ikke kan g. Frygt dem ikke, thi de gr intet ondt, s lidt som de evne r at gre noget godt. Jrm 10 6 Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Nav n i Vlde. Jrm 10 7 Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi sdant tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vismnd og i alle deres Riger findes ikke din Lige. Jrm 10 8 Alle sammen er de dumme og Tber; Afgudernes Lrdom, den er Tr. Jrm 10 9 Hamret Slv, indfrt fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et Vrk af en Hndvrker og Guldsmedens Hnder! De er kldt i violet og rdt Purpur; et Vrk af kunstsn ilde Folk er de alle. Jrm 10 10 Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig Konge; for hans Vrede sklver Jorden, og Folkene udholder ikke hans Harme. Jrm 10 11 Sledes skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Him mel og Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen. Jrm 10 12 Han skabte Jorden i sin Vlde, grundfstede Jorderig i sin V isdom, og i sin Indsigt udspndte han Himmelen. Jrm 10 13 Nr han lfter sin Rst, bruser Vandene i Himmelen, og han lad er Skyer stige op fra Jordens Ende, fr Lynene til at give Regn og sender Stormen ud af sine Forrdskamre. Jrm 10 14 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed fr Sk am af sit Billede; thi hvad han stber, er Lgn, og der er ikke nd i den; Jrm 10 15 Tomhed er de, et drende Vrk; nr deres Hjemsgelses Tid kommer , er det ude med dem. Jrm 10 16 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans Arvelods Stamme; Hrskarers HERRE er hans Navn. Jrm 10 17 Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!

Jrm 10 18 Thi s siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landets in dbyggere bort og bringer dem i Trngsel, for at de kan bde. Jrm 10 19 "Ve mig for min Brst, mit Sr er svart! Men jeg siger: "Det er min Smerte, den vil jeg bre." Jrm 10 20 Mit Telt er hrget og alle mine Teltreb sprngt, mine Brn gr f ra mig, de er borte; mit Telt spnder ingen ud mer eller opstter Tpperne. Jrm 10 21 Thi dumme er Hyrderne, HERREN sger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres Hjord er spredt. Jrm 10 22 Der lyder en Tidende, se, den kommer med vldigt Drn fra No rdens Land og gr Judas Byer til rk, til Sjakalers Bo. Jrm 10 23 Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke str til ham selv , og at det ikke str til en Mand at vandre og styre sine Fjed. Jrm 10 24 Tugt os, HERRE, men med Mde, ikke i Vrede, for ikke at gre os frre! Jrm 10 25 Uds din Vrede p Folk, som ikke kender dig, p Slgter, som ikk e pkalder dit Navn; thi de har opdt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets Bolig de. Jrm 11 1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren: Jrm 11 2 Hr denne Pagts Ord og tal til Judas Mnd og Jerusalems. Bor gere Jrm 11 3 og sig: S siger HERREN, Israels Gud: Forbandet vre den, de r ikke hrer denne Pagts Ord, Jrm 11 4 som jeg bd eders Fdre holde, dengang jeg frte dem ud af gypt en, af Jernovnen, idet jeg sagde: "Hr min Rst og gr alt, hvad jeg plgger eder, s skal I vre mit Folk, og jeg vil vre eders Gud Jrm 11 5 og holde den Ed, jeg tilsvor eders Fdre om at give dem et Land, der flyder med Mlk og Honning, som det nu er sket!" Og jeg svarede: "Amen, HERRE!" Jrm 11 6 Og HERREN sagde til mig: Udrb alle disse Ord i Judas Byer og p Jerusalems Gader: Hr denne Pagts Ord og hold dem! Jrm 11 7 Thi jeg besvor eders Fdre, dengang jeg frte dem ud af gypte n, ja til den Dag i Dag, rle og silde: "Hr min Rst!" Jrm 11 8 Men de hrte ikke og bjede ikke deres re, men fulgte alle de res onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle denne Pagts Ord, som jeg havde plagt dem at holde, men som de ikke holdt. Jrm 11 9 Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensvrgelse blandt Judas Mnd og Jerusalems Borgere; Jrm 11 10 de er vendt tilbage til deres Forfdres Misgerninger, de, som vgrede sig ved at hre mine Ord og holdt sig til fremmede Guder og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg sluttede med deres Fdre. Jrm 11 11 Derfor, s siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem , som de ikke kan slippe fra; og nr de da rber til mig, vil jeg ikke hre dem. Jrm 11 12 Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere g hen og rbe til de Guder, de tnder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i Ndens Stund. Jrm 11 13 Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange so m Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Skndselen, Altrene til af tnde O fferild for Baal. Jrm 11 14 Men du m ikke g i Forbn for dette Folk eller frembre Klage o g Bn for det; thi jeg hrer ikke, nr de rber til mig i Ndens Stund. Jrm 11 15 Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som ved Svig? Kan Fe dt og helligt kd borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt? Jrm 11 16 Et grnt Oliventr, sknt at skue, s kaldte HERREN dit Navn. Un der voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets Lv og brndte dets Grene. Jrm 11 17 Hrskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke t il Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at krnke mig, idet de tndte Offerild for Baal. Jrm 11 18 HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du m ig se deres Gerninger. Jrm 11 19 Og jeg var som et tlsomt Lam, der fres til Slagtning. Jeg vidste ej af, at de tnkte p Rnker imod mig: "Lad os delgge Tret i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, s hans Navn ej ihukommes mer."

Jrm 11 20 Hrskarers HERRE, retfrdige Dommer, som prver Nyrer og Hjert e, lad mig skue din Hvn p dem, thi p dig har jeg vltet min Sag. Jrm 11 21 Derfor, s siger HERREN om Mndene i Anatot, som str mig efte r Livet og siger: "Du m ikke profetere i HERRENs Navn; ellers skal du d for vor Hnd " Jrm 11 22 derfor, s siger Hrskarers HERRE: Se, jeg, vil hjemsge dem; deres unge Mnd skal d for Svrd, deres Snner og Dtre af Hunger; Jrm 11 23 der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulyk ke over Mndene i Anatot, nr ret, de skal hjemsges kommer. Jrm 12 1 Herre retten er din, nr jeg trtter med dig om ret og dog m jeg tale med dig om Ret. Hvi flger Lykken de gudlses Vej, hvi er alle trolse trygge ? Jrm 12 2 Du planter dem, og de slr rod, de trives og brer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet. Jrm 12 3 Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prver mit Hjertelag mod dig. Riv dem bort som Fr til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag! Jrm 12 4 (Hvor lnge skal Landet srge, al Markens Urter visne? For i ndbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: "Han skuer ikke , hvorledes det vil g os.") Jrm 12 5 "Nr Fodgngere lber dig trt, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du s gre i Jordans Stolthed"? Jrm 12 6 Thi selv dine Brdre og din Faders Hus er trolse imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, nr de giver dig gode Ord!" Jrm 12 7 Mit Hus har jeg opgivet, bortstdt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Hnd. Jrm 12 8 Min Arvelod blev for mig som en Lve i Skoven, den lftede Rs ten imod mig, derfor m jeg hade den. Jrm 12 9 Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af F ugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af de! Jrm 12 10 Hyrder i Mngde delgger min Vingrd, nedtramper min Arvelod, m in yndige Arvelod gr de til de rk; Jrm 12 11 de lgger den de, den srger de for mit syn. Hele Landet er dela gt, thi ingen brd sig om det. Jrm 12 12 Over alle rkenens ngne Hje kom Hrvrksmnd. Thi HERREN har et Sv d; det fortrer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kd har Fred. Jrm 12 13 De sede Hvede og hstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgrde for HERRENs gldende Vredes Skyld. Jrm 12 14 S siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rrer den Arve lod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Juda s Hus rykker jeg op midt iblandt dem. Jrm 12 15 Men siden, nr jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig at ter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land. Jrm 12 16 Hvis de da lrer mit Folks Veje, s de svrger ved mit Navn: " S sandt HERREN lever!" ligesom de lrte mit Folk at svrge ved Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk. Jrm 12 17 Men hrer de ikke, rykker jeg et sdant Folk helt op og tili ntetgr det, lyder det fra HERREN. Jrm 13 1 Sledes saghde Herren til mig: "G hen og kb dig et linned blt e og bind det om din lnd, lad det ikke komme i vand!" Jrm 13 2 Og jeg kbte bltet efter Herrens ord og bandt det om min lnd . Jrm 13 3 S kom HERRENs Ord atter til mig sledes: Jrm 13 4 "Tag Bltet, du kbte og har om Lnden, og g til Frat og gem de t der i eu Klipperevne!" Jrm 13 5 Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN bd. Jrm 13 6 Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: "G til Frat og h ent Bltet, jeg bd dig gemme der!" Jrm 13 7 Og jeg gik til Frat og gravede Bltet op, hvor jeg havde g emt det: og se, Bltet var delagt og duede ikke til noget. Jrm 13 8 Og HERRENs Ord kom til mig sledes:

Jrm 13 9 S siger HERREN: Sledes vil jeg delgge Judas og Jerusalems st ore Herlighed. Jrm 13 10 Dette onde Folk, som vgrer sig ved at hre mine Ord og vand rer i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette Blte, der ikke duer til noget. Jrm 13 11 Thi som Bltet slutter sig tt til en Mands Lnd, sledes har je g sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus tt til mig, lyder det fra HERREN, fo r at de skulde vre mit Folk og blive mig til Navnkundigbed, Pris og re; men de hrte ikke. Jrm 13 12 Og du skal sige til dette Folk: S siger HERREN, Israels G ud: Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: "Skulde vi ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?" Jrm 13 13 s svar dem: S siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette L ands Indbyggere, Kongerne, der sidder p Davids Trone, Prsterne, Profeterne og alle Jerusalems Borgere, s de hliver drukne; Jrm 13 14 og jeg knuser dem mod hinanden, bde Fdre og Snner, lyder de t fra HERREN; uden Sknsel, Medynk og Barmhjertighed delgger jeg dem. Jrm 13 15 Hr og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler. Jrm 13 16 Lad HERREN eders Gud f re, fr det mrkner, fr I stder eders Fdd r p Skumringsbjerge, s I m bie p Lys, men han gr det til Mulm, han gr det til Mrke. Jrm 13 17 Men dersom I ikke hrer, da grder min Sjl i Ln for Hovmodets Skyld, den flder s bitre Tmer; mit je rinder med Grd, thi HERRENs Hjord fres bort. Jrm 13 18 Sig til Kongen og til Herskerinden: "Tag lavere Sde, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone." Jrm 13 19 Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda e r bortfrt til sidste Mand. Jrm 13 20 Lft dine jne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du fik, dine dejlige Fr? Jrm 13 21 Hvad vil du sige, nr du fr dem til Herrer, hvem du lrte at komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde i Barnsnd? Jrm 13 22 Og siger du i dit Hjerte: "Hvi hndtes mig dette?" For din svare Skyld blev dit Slb lftet op, dine Hle skndet. Jrm 13 23 Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Strib er, s kunde og I gre godt, I Mestre i ondt! Jrm 13 24 Jeg spreder dem som Str, der flyver for rkenens Vind: Jrm 13 25 det er din Lod, din tilmlte Del fra mig, s lyder det fra H ERREN, fordi du lod mig g ad Glemme og stoled p Lgn. Jrm 13 26 Ja, dit Slb slr jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses, Jrm 13 27 dit gteskabsbrud og din Vrinsken, din skamlse Utugt; p Hjene og ude p Marken s jeg dine vmmelige Guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren hvo r lnge endnu? Jrm 14 1 HERRENs Ord, som kom til Jeremias om trken. Jrm 14 2 Juda srger; dets Porte vansmgter srgekldt i Stvet, Jerusalems Skrig stiger op, Jrm 14 3 og dets Stormnd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til Brnde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med Skam og Skndsel og tilhyllet Hoved. Jrm 14 4 Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i La ndet, er Bnderne beskmmede, tilhyller Hovedet. Jrm 14 5 Selv Hinden p Marken forlader sin nyfdte Kalv, thi Grs er d er ikke. Jrm 14 6 P ngne Hje str Vildsler og snapper efter Luft som Sjakaler, d eres jne vansmgter, thi Grnt er der ikke. Jrm 14 7 Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib s for dit Navns S kyld ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet. Jrm 14 8 Du Israels Hb og Frelser i Ndens Stund! Hvorfor er du som fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun sger Nattely? Jrm 14 9 Hvorfor er du som en rdvild Mand, som en Helt, der ikke k an frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er nvnet over os, s lad os ej fa re!

Jrm 14 10 S siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkrin g og sparer ej Fdderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommer nu deres Brde, hjemsger deres Synder. Jrm 14 11 Og HERREN sagde til mig: "Bed ikke om Lykke for dette Fo lk! Jrm 14 12 Nr de faster, hrer jeg ikke deres Klage, og nr de ofrer Brnd offer og Afgrdeoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med Svrd, Hunger og Pest vil jeg gre Ende p dem!" Jrm 14 13 Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se Svrd, og Hungersnd skal ikke komme over eder, thi tryg Fred g iver jeg eder p dette Sted." Jrm 14 14 HERREN svarede: "Profeterne profeterer Lgn i mit Navn; je g har ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til dem. Lgnesyner og falsk Spdom og deres Hjertes Bedrag er det, de profeterer for eder! Jrm 14 15 Derfor, s siger HERREN til Profeterne, der profeterer i m it Navn, sknt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme Svrd el ler Hunger i dette Land: Disse Profeter skal omkomme ved Svrd og Hunger; Jrm 14 16 og folket, de profeterer for, skal slnges hen p Jerusalems Gader for Hunger og Svrd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres Hustr uer, Snner eller Dtre. Jeg udser deres Ondskab over dem." Jrm 14 17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine jne skal rinde me d Grd ved Nat og ved Dag og aldrig hre op; thi mit Folks jomfruelige Datter ligger lemlstet hrdt, Sret er sre svart. Jrm 14 18 Hvis jeg gr ud p Marken, se svrdslagne Mnd, og kommer jeg in d i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi bde Profet og Prst drager bort til et Land, de ej kender. Jrm 14 19 Har du ganske vraget Juda, vmmes din Sjl ved Zion? Hvorfor har du slet os, s ingen kan lge? Man hber p Fred, men det bliver ej godt, p Lgedoms T d, men se, der er Rdsel. Jrm 14 20 Vi kender vor Gudlshed, HERRE, vore Fdres Brde, thi vi synd ed mod dig. Jrm 14 21 Bortstd os ikke for dit Navns Skyld, vanr ej din Herlighed s Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os! Jrm 14 22 Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himle n Nedbr af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? S bier vi p dig, thi du skab te alt dette. Jrm 15 1 Da sagde HERREN til mig: Om s Moses og Samuel stod for mi t syn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit syn! Jrm 15 2 Og nr de sprger dig: "Hvor skal vi g hen?" s svar dem: S sige r HERREN: Hvo Ddens er, til Dd, hvo Svrdets er, til Svrd, hvo Hungerens er, til Hung er, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab! Jrm 15 3 Jeg stter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Svrd et til at sl ihjel, Hundene til at slbe bort, Himmelens Fugle og Jordens Dyr til a t de og delgge. Jrm 15 4 Jeg gr dem til Rdsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Sn s, Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem. Jrm 15 5 Hvo fler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bjer af fra Vejen og sprger til dig? Jrm 15 6 Du vragede mig, s lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg udrkker Hnden, udsletter dig, trt af at ynkes. Jrm 15 7 Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gr jeg barnlst og til intet; de vendte ej om. Jrm 15 8 Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sende r over Ynglingens Moder ved Middag en Hrger, brat lader jeg Angst og Rdsel falde p hende. Jrm 15 9 Syvsnnemoder vansmgter, opgiver nden, hendes Sol gr alt ned ved Dag, hun beskmmes og blues. De overblevne giver jeg til Svrdet for Fjendernes j ne, lyder det fra HERREN. Jrm 15 10 Ve mig, min Moder, at du fdte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alerden ! Jeg gav eller modtog ej Ln, og de bander mig alle.

Jrm 15 11 HERREN sagde: Sandelig, jeg lser dig, at det m g dig vel. S andelig, jeg lader Fjenden bnfalde dig i Ulykkens og Trngselens Tid. Jrm 15 12 Snderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber? Jrm 15 13 Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke fo r Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine Landemrker; Jrm 15 14 jeg lader dig trlle for dine Fjender i et Land, du ikke k ender, thi Ild luer op i min Vrede; den brnder mod eder. Jrm 15 15 Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hvn m ig p dem, som forflger mig, vr ikke langmodig, s jeg rives bort! Vid, at for din Sky ld brer jeg Hn Jrm 15 16 fra dem, der lader hnt om dit Ord; ryd dem ud!" Men mig b lev dit Ord til Fryd og til Hjertens Glde; thi dit Navn er nvnet over mig, HERRE, Hrskarers Gud. Jrm 15 17 Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hnd sa d jeg ene, thi du fyldte mig med Harme. Jrm 15 18 Hvorfor er min Smerte evig, ulgeligt mit Sr? Det vil ikke lges. Du blev mig som en skuffende Bk, som Vand, der sviger. Jrm 15 19 Derfor s siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende d ig, s du str for mit syn; giver du det dle, ej det udle, Vkst, skal du vre som min Mun . De skal vende om til dig, du ikke til dem. Jrm 15 20 Jeg gr dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan sto rme; de skal kmpe mod dig, men ikke f Overhnd over dig, thi jeg er med dig for at f relse og redde dig, lyder det fra HERREN. Jrm 15 21 Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmnds Hnd . Jrm 16 1 HERRENs Ord kom til mig sledes Jrm 16 2 Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Snner eller Dtre p dette Sted. Jrm 16 3 Thi s siger HERREN om de Snner og Dtre, der fdes p dette Sted , og om Mdrene, som fder dem, og Fdrene, som avler dem i dette Land: Jrm 16 4 En smertefuld Dd skal de d; der skal ikke holdes Ddeklage o ver dem, og de skal ikke jordes; til Gdning p Marken skal de blive. De skal omkomm e ved Svrd og Hunger; deres Lig skal vre Hinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til de. Jrm 16 5 Thi s sigem HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, g ikke til Kla ge, vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HE RREN, bde Nde og Barmhjerlighed; Jrm 16 6 og store og sm skal d i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde Ddeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld, Jrm 16 7 bryde Brd til en, der har Sorg, til Trst for den dde, eller kvge ham med Trstebger for Fader og Moder. Jrm 16 8 Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og sp ise og drikke; Jrm 16 9 thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders jne og i eders Dage gr jeg p dette Sted Ende p Fryderb og Gldesrb, Brudgoms Rst og Bruds t. Jrm 16 10 Nr du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger ti l dig: "Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for e n Brde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?" Jrm 16 11 svar dem s: Fordi eders Fdre forlod mig, lyder det fra HER REN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og hol dt ikke min Lov; Jrm 16 12 og I brer eder vrre ad end eders Fdre, thi se, I vandrer hv er efter sit onde Hjertes Stivsind uden at hre mig; Jrm 16 13 derfor slnger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, s lidt som eders Fdre, og der skal I dyrke andre Guder bde bag og Nat ; thi jeg vil ikke give eder Nde. Jrm 16 14 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: "S sandt HERREN lever, der frte Israeliterne op fra gypten!" Jrm 16 15 men: "S sandt HERREN lever, der frte Israeliterne op fra N ordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stdt dem bort!" Og jeg frer dem

hjem til deres Land, som jeg gav deres Fdre. Jrm 16 16 Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mngde, lyder det fra H ERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jgere i Mngde, og de sk al jage dem fra hvert Bjerg, hver Hj og Klippernes Klfter. Jrm 16 17 Thi mine jne er rettet p alle deres Veje; de er ikke skjul t for mig, og deres Brde er ikke dulgt for mine jne. Jrm 16 18 Og frst giver jeg dem tvefold Gengld for deres Brde og Synd , fordi de vanhelligede mit Land med deres vmmelige Guders dsler og fyldte min Arv elod med deres Vederstyggeligheder. Jrm 16 19 Herre, min Styrke, mit Vrn, min Tilflugt i Ndens Stund! Ti l dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: "Vore Fdre arved kun Lgn, Af guder, ingen af dem hjlper. Jrm 16 20 Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!" Jrm 16 21 Se, derfor lader jeg dem mrke, denne Gang lader jeg dem mr ke min Hnd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN. Jrm 17 1 Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diam antspids ristet i deres Hjertes Tavle og p deres Altres Horn, Jrm 17 2 nr Snnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, p alle grnne Trer, p de hje Steder, Jrm 17 3 p Bjergene p Marken. Din Rigdom, alle dine Skatte giver je g hen til Rov til Ln for din Synd, s langt dine Grnser nr. Jrm 17 4 Din Hnd m slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, trlle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min Vrede, den brnder e vigt. Jrm 17 5 S siger HERREN: Forbandet vre den Mand, som stoler p Mennes ker, og som holder Kd for sin Arm, hvis Hjerte viger fra HERREN. Jrm 17 6 Han bliver som demarkens Ene og fr ej Lykke at se; han bor i gldende rk, i Saltland, hvor ingen fster Bo. Jrm 17 7 Velsignet vre den Mand, som stoler p HERREN, og hvis Tilli d HERREN er. Jrm 17 8 Han bliver somn et Tr, der er plantet ved Vand, og strkker sine Rdder til Bkken, ej ngstes, nr Heden komnmer, hvis Lv er frodig grnt, som ej ngs es i Trkens r eller ophrer med at bre Frugt. Jrm 17 9 Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kend er det? Jrm 17 10 Jeg, HERREN, jeg ransager Hjerte og prver Nyrer for at ge nglde hver hans Frd, hans Gerningers Frugt. Jrm 17 11 Som en Agerhmme p g, den ikke har lagt, er den, der vinder Rigdom med Uret; han m slippe den i Dagenes Hlvt og slr ved sin Dd som en Dre. Jrm 17 12 En Herlighedstrone, en urgammel Hj er vor Helligdoms Sted . Jrm 17 13 HERRE, du Israels Hb, enhver, der forlader dig, fr Skam; d e, der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, er Kilden med levend e Vand, forlod de. Jrm 17 14 Lg mig, HERRE, s jeg lges, frels du mig, s jeg frelses, thi du er min Ros. Jrm 17 15 Se, de andre siger til mig: "Hvor er HERRENs Ord? Lad de t konmme!" Jrm 17 16 Jeg vgred mig ej ved at vre Hyrde i dit Spor", begred ej he ller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Lber, er for dit syn. Jrm 17 17 Bliv ikke en Rdsel for mig, du min Tilflugt p Ullykkens Da g. Jrm 17 18 Lad Forflgerne beskmmes, lad ej mig beskmmes, lad dem forfrd es, lad ej mig forfrdes; send over dem Ulykkens Dag, knus dem og gentag Slaget! Jrm 17 19 Sledes sagde HERREN til mig: G hen og stil dig i Folkets Sn ners Port, ad hvilken Judas Konger gr ind og ud, og i alle Jerusalemns Porte Jrm 17 20 og sig til dem: Hr HERRENS Ord, I Judas Konger og hele Ju da og alle Jerusalems Borgere, som gr ind ad disse Porte! Jrm 17 21 S siger HERREN: Vogt eder for eders Sjles Skyld, at I ikke brer Byrder ind gennem Jerusalems Porte p Sabbatsdagen!

Jrm 17 22 Bring ingen Byrde ud af eders Huse p Sabbatsdagen og gr in tet Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg bd eders Fdre. Jrm 17 23 De hrte ikke og bjede ikke deres re, men gjorde Nakken stiv for ikke at hre eller tage ved Lre. Jrm 17 24 Men hvis I hrer mig, lyder det fra HERREN, s I ikke bringe r nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte p Sabbatsdagen, men holder den hellig og ikke gr noget Arbejde p den, Jrm 17 25 s skal Konger og Fyrster, som sidder p Davids Trone, drage ind ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster, Judas Mnd og Jer usalems Borgere, og denne By skal st til evig Tid. Jrm 17 26 Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins L and, fra Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe Brndoffer, Sla gtoffer, Afgrdeoffer og Rgelse og Takoffer til HERRENs Hus. Jrm 17 27 Men hvis I ikke hrer mit Ord om at holde Sabbatsdagen hel lig og om ikke at bre nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte p Sabbatsdagen, s stte r jeg Ild p dets Porle, og den skal fortre Jerusalems Paladser uden at slukkes. Jrm 18 1 Det Ord, som kom til Jeremmas fra Herren Jrm 18 2 "G ned til pottemagerens Hus! Der skal du f mine Ord at hre ." Jrm 18 3 S gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arb ejde ved Drejeskiven. Jrm 18 4 Og nr et Kar, han arbejdede p, mislykkedes, som det kan g m ed Leret i Pottemagerens Hnd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, so m han nu vilde have det gjort. Jrm 18 5 Da kom HERRENs Ord til mig: Jrm 18 6 Skulde jeg ikke kunne gre med eder, Israels Hus, som denn e Pottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens Hnd er I i min Hnd, Israels Hus. Jrm 18 7 Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke detop, n edbryde og delgge det; Jrm 18 8 men nr det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Onds kab, angrer jeg det onde, jeg tnkte at gre det. Jrm 18 9 Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og plan le det; Jrm 18 10 men gr det s, hvad der er ondt i mine jne, idet det ikke hre r min Rst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gre det. Jrm 18 11 Og sig nu til Judas Mnd og Jerusalems Borgere: S siger HER REN: Se, jeg skaber eder en Ulykke og udtnker et Rd imod eder; vend derfor om, hve r fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Gerninger. Jrm 18 12 Men de svarer: "Nej! Vi vil flge vore egne Tanker og gre h ver efter sit onde Hjertes Stivsind." Jrm 18 13 Derfor, s siger HERREN: Sprg dog rundt blandt Folkene: Hvo hrte mon sligt? Grufulde Ting har hun vet, Israels Jomfru. Jrm 18 14 Forlader Libanons Sne den Almgtiges klippe, eller udtrres Bjergenes klige, rislende Vande, Jrm 18 15 siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Lgn? De snubler p deres Veje, de ldgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der ikke er hjnet, Jrm 18 16 for at gre deres Land til Gru, til evig Spot; hver farend e Mand skal grue og ryste p Hovedet. Jrm 18 17 Som en stenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, je g viser dem Ryg, ej syn p Vanheldets Dag. Jrm 18 18 De sagde: Kom, vi spinder Rnker imod Jeremias! Thi ej gli pper Loven for Prsten, ej Rdet for den vise, ej Ordet for Profeten. Kom, lad os sl ham med Tungen og lure p alle hans Ord!" Jrm 18 19 Lyt, o Herre, til mig og hr min Modparts Ord! Jrm 18 20 Skal godt gengldes med ondt? De grov jo min Sjl en Grav. K om i Hu, at jeg stod for dit syn for at tale til Bedste for dem og vende din Vred e fra dem! Jrm 18 21 Giv derfor deres Snner til Hunger, styrt dem i Svrdets Vol d; Barnlshed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres Mnd vorde slagne af Dden, dere

s ungdom svrdslagne i Krig; Jrm 18 22 lad der hres et Skrig fra Husene, nr du lader en Mordbande brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og lagde Snarer for m in Fod. Jrm 18 23 Ja du, o HERRE, du kender alle deres Ddsrd imod mig. Tilgi v ikke deres Brde, slet ikke deres Synd for dit syn, lad dem komme til Fald for di t syn, f med dig at gre i din Vredes Stund! Jrm 19 1 Sledes sagde HERREN: G hen og kb dig et krus hos pottemager en, tag nogle af Folkets og Prsternes ldste med Jrm 19 2 og g ud i Hinnoms Sns Dal ved Indgangen til Potteskrporten og udrb der de Ord, jeg taler til dig! Jrm 19 3 Du skal sige: Hr HERRENs Ord, Judas Konger og Jerusalems Borgere: S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg sender over dette Sted en U lykke, s det skal ringe for rene p enhver, der hrer derom, Jrm 19 4 fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og tndte Offerild der for andre Guder, som hverken de eller deres Fdre fr kendte til, og J udas Konger fyldte dette Sted med skyldfries Blod, Jrm 19 5 og de byggede Baalshjene for at brnde deres Brn i Ild som B rndofre til Baal, hvad jeg ikke havde pbudt eller talt om, og hvad aldrig var opko mmet i min Tanke. Jrm 19 6 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det te Sted ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms Sns Dal, men Morddalen. Jrm 19 7 Jeg gr Juda og Jerusalem rdvilde p dette Sted og lader dem falde for Svrdet for deres Fjenders jne og for deres Hnd, som str dem efter Livet, o g jeg giver Himmelens Fugle og Jordens Dyr deres Lig til Fde. Jrm 19 8 Jeg gr denne By til Gru og Spot; alle, der komnmer forbi, skal grue og spotte over alle dens Sr. Jrm 19 9 Jeg lader dem de deres Snners og Dtres Kd, den ene skal de de n andens Kd under Belejringen og den Trngsel, deres Fjender og de, der str dem efte r Livet, volder dem. Jrm 19 10 Knus s Kruset i de Mnds Psyn, der flger med dig, Jrm 19 11 og sig til dem: S siger Hrskarers HERRE: Jeg vil knuse det te Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, s det ikke kan heles igen. De dde s kal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at jorde p ikke slr til. Jrm 19 12 Sledes vil jeg gre med dette Sted og dets indbyggere, lyde r det fra HERREN, idet jeg gr denne By til et Tofet: Jrm 19 13 Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som To fets Sted, alle de Huse, p hvis Tage de tndte Offerild for al Himmelens Hr og udgd D rikofre for andre Guder. Jrm 19 14 Derp gik Jerenmias fra Tofet, hvorhen HERREN havde sendt ham for at profetere, og stod frenm i Forgrden til HERRENs Hus og sagde til alt F olket: Jrm 19 15 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, over denne By og alle Byerne, der hrer til den, sender jeg al den Ulykke, jeg har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke hrte mine Ord. Jrm 20 1 Da prsten Pasjhur, Immers sn, der var overopsynsmand i HER RENs Hus, hrte Jeremias profetere sledes, Jrm 20 2 slog han ham og lod ham lgge i Blokken i den vre Benjamins port i HERRENs Hus. Jrm 20 3 Men da Pasjhur Dagen efter slap Jeremias ud af Blokken, sagde Jeremias til ham: HERREN kalder dig ikke Pasjhur, men: Trindt-om-er-Rdsel. Jrm 20 4 Thi s siger HERREN: Se, jeg gr dig til Rdsel for dig selv o g for alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Svrd, og dine jne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels Konges Hnd; han skal fre dem til Babel og hu gge dem ned med Svrdet. Jrm 20 5 Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og a lle dens koslelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres fjenders Hnd; de ska l rane dem og tage dem og fre dem til Babel. Jrm 20 6 Og du Pasjhur og alle, der bor i dit Hus, skal g i Fangen skab. Du skal komme til Babel; der skal du d, og der skal du jordes sammen med al

le dine Venner, for hvem du har profeteret Lgn. Jrm 20 7 Du overtalte mig, HERRE, og jeg lod mig overtale, du tva ng mig med Magt. Dagen lang er jeg til Latter, mig hner enhver. Jrm 20 8 Thi s tit jeg faler, m jeg skrige, rbe: "Vold og Overfald!" Thi HERRENs Ord er mig Dagen lang til Skndsel og Spot. Jrm 20 9 Men tnkte jeg: "Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans Navn," da blev det som brndende Ild i mit indre, som brand i mine Ben; jeg er trt , jeg kan ikke mere, jeg evner det ej; Jrm 20 10 thi jeg hrer mange hviske, trindt om er Rdsel: "Angiv ham! " og: "Vi vil angive ham!" Alle mine Venner lurer p et Fejltrin af mig: "Mske gr ha n i Flden, s vi fr ham i vor Magt, og da kan vi hvne os p ham!" Jrm 20 11 Men HERREN er med mig som en vldig Helt; derfor skal de, som forflger mig, snuble i Afmagt, hjlig beskmmes, thi Heldet svigter dem, f Skndsel, der aldrig glemmes. Jrm 20 12 Du Hrskarers HERRE, som prver den retfrdige, gennemskuer Ny rer og Hjerte, lad mig skue din Hvn p dem, thi p dig har jeg vltet min Sag. Jrm 20 13 Syng for HERREN, lovpris HERREN! Thi han redder den fatt iges Sjl af de ondes Hnd. Jrm 20 14 Forbandet vre den Dag, p hvilken jeg fdtes; den Dag, min Mo der fdte mig, skal ikke velsignes. Jrm 20 15 Forbandet den Mand, som bragte min Fader det Bud: "Et Ba rn, en Dreng er fdt dig!" og glded ham sre. Jrm 20 16 Det g den Mand som Byerne, HERREN omstyrted uden Medynk; han hre Skrig ved Gry, Kamprb ved Middagstide. Jrm 20 17 At han ej lod mig d i Moders Liv, s min Moder var blevet m in Grav og hendes Moderliv evigt svangert! Jrm 20 18 Hvi kom jeg af Moders Liv, nr jeg kun skulde opleve Mje og Harm, mine Dage svinde i Skam!. Jrm 21 1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Zedeki as sendte Pasjhur, Malkias Sn, og Prsten Zefanja, Maasejas Sn, til ham og lod sige: Jrm 21 2 "Rdsprg HERREN for os, thi kong Nebukadrezar af Babel angr iber os; mske vil HERREN handle med os efter alle sine Undergerninger, s Nebukadre zar drager bort fra os." Jrm 21 3 Jeremias svarede dem: "Sig til Zedekias: Jrm 21 4 S siger HERREN, Israels Gud: Se, Vbnene i eders Hnd, med hv ilke I uden for Muren kmper mod Babels Konge og Kalderne, der belejrer eder, dem d river jeg tilbage og samler dem midt i denne By; Jrm 21 5 og jeg vil selv kmpe mod eder med utdrakt Hnd og strk Arm, i Vrede og Harme og stor Fortrnelse; Jrm 21 6 og jeg slr denne Bys Indbyggere, ja bde Folk og F, med vold som Pest, s de dr. Jrm 21 7 Og siden, lyder det fra HERREN, giver jeg Kong Zedekias af Juda og hans Tjenere og Folket, der levnes i denne By af Pesten, Svrdet og Hun geren, i Kong Nebukadrezar af Babels og i deres Fjenders Hnd, og i deres Hnd, som str dem efter Livet; de skal hugge dem ned med Svrdet, og jeg vil ikke ynkes over dem eller vise Sknsel eller Barmhjertighed!" Jrm 21 8 Og sig til dette Folk: "S siger HERREN: Se, jeg forelgger eder Livets Vej og Ddens Vej. Jrm 21 9 Den, som bliver i denne By, skal d ved Svrd, Hunger og Pes t: men den, som gr ud og overgiver sig til Kalderne, der belejrer eder, skal leve og vinde sit Liv som Bytte, Jrm 21 10 Thi jeg retter mit syn mod denne By til Ulykke og ikke ti l Lykke, lyder det fra HERREN; i Babels Konges Hnd skal den gives, og han skal op brnde den med Ild." Jrm 21 11 Og sig til Judas Konges Hus: Hr HERRENs Ord, Jrm 21 12 Davids Hus! S siger HERREN: Hold rle retfrdig Dom, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens Hnd, at ikke min Vrede slr ud som Ild og brnder, s ingen kan slukke, for eders onde Gerningers Skyld. Jrm 21 13 Se, jeg kommer over dig, du By i Dalen, du Slettens Klip pe, lyder det fra HERREN, I, som siger: "Hvo falder over os, hvo trnger ind i vor

e Boliger?" Jrm 21 14 Efter eders Gerningers Frugt hjemsger jeg jer, lyder det fra HERREN; jeg stter Ild p dens Skov, den fortrer alt deromkring. Jrm 22 1 S siger Herren: G ned til Judas konges palads og tal dette Ord Jrm 22 2 og sig: Hr HERRENs Ord, Judas Konge, som sidder p Davids T rone, du, dine Tjenere og dit Folk, som gr ind ad disse Porte! Jrm 22 3 S siger HERREN: v Ret og Retfrd, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens Hnd, undertryk ikke den fremmede, den faderlse og Enken, v ikke Vol d og udgyd ikke uskyldigt Blod p dette Sted. Jrm 22 4 Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der si dder p Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og Heste, de, d eres Tjenere og Folk: Jrm 22 5 Men hrer I ikke disse Ord, s svrger jeg ved mig selv, lyder det fra HERREN, at dette Hus skal lgges de. Jrm 22 6 Thi s siger HERREN om Judas konges Palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg gr dig til rk, til folketomme Byer; Jrm 22 7 Hrvrksmnd helliger jeg mod dig, hver med sit Vrktj, de skal fl de dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden. Jrm 22 8 Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og sprge hveran dre: "Hvorfor handlede HERREN sledes med denne store By?" Jrm 22 9 Og man skal svare: "Fordi de forlod HERREN deres Guds Pa gt og tilbad og dyrkede andre Guder." Jrm 22 10 Grd ej over den dde, beklag ham ikke! Grd over ham, der dro g bort, thi han vender ej hjem, sit Fdeland genser han ikke. Jrm 22 11 Thi s siger HERREN om Josiass Sn, Kong Sjallum af Juda, de r blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette Sted, skal ik ke vende hjem igen: Jrm 22 12 men p det Sted, til hvilket de frte ham i Landflygtighed, skal han d, og han skal ikke gense dette Land. Jrm 22 13 Ve ham, der bygger Hus uden Retfrd, Sale uden Ret, lader Landsmand trlle for intet, ej giver ham Ln, Jrm 22 14 som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale," som hugger sig Vinduer ud, klder Vg med Cedertr og maler det rdt. Jrm 22 15 Er du Konge, fordi du brammer med Cedertr? Din Fader, mon ikke han spiste og drak og vede Ret og Retfrd? Da gik det ham vel; Jrm 22 16 han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN. Jrm 22 17 Men dit je og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at ud gyde skyldfries Blod, ve Undertrykkelse og Vold. Jrm 22 18 Derfor, s siger HERREN om Josiass Sn, kong Jojakim af Juda : Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min Sster!" eller grdes: "Ve min Her re, ve hans Herlighed!" Jrm 22 19 Et sels Jordefrd fr han, slbes ud, slnges hen uden for Jerusa lems Porte. Jrm 22 20 Stig op p Libanon og skrig, lft Rsten i Basan, skrig fra Ab arim, thi knuste er alle dine kre. Jrm 22 21 Jeg taled dig til i din Tryghed, du ngted at hre; at overhr e min Rst var din Skik fra din Ungdom. Jrm 22 22 For alle dine Hyrder skal Storm vre Hyrde, i Fangenskab gr dine kre; da fr du Skam og Skndsel for al din Ondskab. Jrm 22 23 Du, som bor p Libanon og bygger i Cedrene, hvor stnner du, nr Smerter kommer over dig, Veer som en fdendes! Jrm 22 24 S sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om ogs Konja, Kon g Jojakim af Judas Sn, var en Seglring p min hjre Hnd, jeg rev ham bort. Jrm 22 25 Jeg giver dig i deres Hnd, som str dig efter Livet, i dere s Hnd, for hvem du rddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og Kaldernes Hnd. Jrm 22 26 Jeg slynger dig og din Moder, som fdte dig, bort til et a ndet Land, hvor I ikke fdtes, og der skal I d; Jrm 22 27 men til det Land, deres Sjle lnges tilbage til, skal de ik

ke vende hjem. Jrm 22 28 Er denne Konja da et usselt, snderslet Kar, et Redskab, in gen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes til et Land, de ikke kender? Jrm 22 29 Land, Land, Land, hr HERRENs Ord: Jrm 22 30 S siger HERREN: Optegn denne Mand som barnls, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at stte sig p Davids Trone og atter herske over Juda. Jrm 23 1 Ve Hyrderne, der delgger og adsplitter de fr jeg grsser, lyd er det fra HERREN. Jrm 23 2 Derfor, s siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som v ogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Fr og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HERRE N. Jrm 23 3 Men dem, der er tilovers af mine Fr, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstdt dem, og fre dem tilbage til deres Grsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige. Jrm 23 4 Da vil jeg stte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller rddes og ingen skal savnes, lyder det fra HERREN. Jrm 23 5 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvkker David en retfrdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og ve Ret og Retfrd i Landet. Jrm 23 6 I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HERREN vor Retfrdighed. Jrm 23 7 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: "S sandt HERREN lever, der frte Israeliterne op fra gypten!" Jrm 23 8 men: "S sandt HERREN lever, der frte og bragte Israels Hus s Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstdt d em!" Og de skal bo i deres Land. Jrm 23 9 Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Lede mod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvldet af Vin, for HERRENs Skyld , for hans hellige Ords Skyld. Jrm 23 10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sr ger Landet, rkenens Grsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er strk i Uret. Jrm 23 11 Thi bde Profet og Prst er vanhellig, selv i mit Hus har je g mdt deres Ondskab, lyder det fra HERREN. Jrm 23 12 Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mrke s tdes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsgelsens r, s lyder det fra HERREN. Jrm 23 13 Hos Samarias Profeter s jeg slemme Ting; ved Baal profete red de og vildledte Israel, mit Folk. Jrm 23 14 Hos Jerusalems Profeter s jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Lgn, de styrker de ondes Hnder, s de ikke vender om enhver fra sin Ondska b. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra. Jrm 23 15 Derfor, s siger Hrskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giv er dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgr Va nhelligelse over hele Landet. Jrm 23 16 S siger Hrskarers HERRE: Hr ikke Profeternes Ord, nr de prof eterer for eder; de drer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfrer de, ikke Ord fr a HERRENs Mund. Jrm 23 17 De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: "Det skal g eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke sk e eder noget ondt!" Jrm 23 18 Thi hvem stod i HERRENs fortrolige Rd, s han s og hrte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hrte det? Jrm 23 19 Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvle nde Stormvejr; det hvirvler over de gudlses Hoved. Jrm 23 20 HERRENS Vrede lgger sig ikke, fr han har udfrt og fuldbyrde t sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forst det.

Jrm 23 21 Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel lber de, jeg taled e ikke til dem, og dog profeterer de. Jrm 23 22 Hvis de str i mit fortrolige Rd og hrer mine Ord, s lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab. Jrm 23 23 Er jeg kun en Gud i det nre, s lyder det fra HERREN, og ik ke en Gud i det fjerne? Jrm 23 24 Kan nogen krybe i Skjul, s jeg ikke ser ham? lyder det fr a HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HERREN. Jrm 23 25 Jeg har hrt, hvad Profeterne, der profeterer Lgn i mit Nav n, siger: "Jeg har drmt, jeg har drmt!" Jrm 23 26 Hvor lnge skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Lg n og deres Hjertes Svig, mon i Sinde Jrm 23 27 og higer de efter at f mit Folk til at glemme mit Navn ve d de Drmme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fdre glemte mit Navn over Baal? Jrm 23 28 Den Profet, som har en Drm, meddele sin Drm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Str med Krne at gre? lyder det fr a HERREN. Jrm 23 29 Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer, der knuser Fjelde? Jrm 23 30 Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HER REN, de, som stjler mine Ord fra hverandre. Jrm 23 31 Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de , som taler af sig selv og dog siger: "S lyder def fra HERREN." Jrm 23 32 Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspre der Lgnedrmme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med deres Lgne og Pralen , og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dett e Folk nogen Hjlp, lyder det fra HERREN. Jrm 23 33 Nr dette Folk eller en Profet eller Prst sprger dig: "Hvad er HERRENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder af," lyder d et fra HERREN. Jrm 23 34 Og Profeten, Prsten og Folket, som siger "HERRENs Byrde", den Mand og hans Hus vil jeg hjemsge. Jrm 23 35 Sledes skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad sv arede HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?" Jrm 23 36 Men om HERRENs Byrde m I ikke mere tale, thi Byrden for e nhver skal vre hans eget Ord. Og I laver om p den levende Guds, Hrskarers HERREs, v or Guds, Ord. Jrm 23 37 Sledes skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?" Jrm 23 38 Og dersom I siger: "HERRENs Byrde" derfor, s siger HERREN : Fordi I siger dette Ord: "HERRENs Byrde", sknt jeg sendte eder det Bud: "I m ikk e sige "HERRENs Byrde!" Jrm 23 39 se, derfor vil jeg lfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fdre, bort fra mit syn Jrm 23 40 og plgge eder evig Skndsel og Spot, som aldrig glemmes. Jrm 24 1 HERREN lod mig skue et syn, og se, der var to kurve, som stod foran HERRENs Tempel: det var, efter at Kong Nebukadrezar af Babel havde b ortfrt Jojakims Sn, Kong Jekonja af Juda, og Judas Fyrster, Kunsthndvrkerne og Smede ne fra Jerusalem til Babel. Jrm 24 2 Den ene kurv indeholdt sre gode Figener, s gode som tidlig modne, den anden sre slette Figener, s slette, at de ikke kunde spises. Jrm 24 3 Og HERREN sagde til mig: "Hvad ser du, Jeremias?" Jeg sv arede: "Figener! De gode er sre gode og de slette sre slette, s slette, at de ikke kan spises." Jrm 24 4 Da kom HERRENs Ord til mig sledes: Jrm 24 5 S siger HERREN, Israels Gud: Som man ser p disse gode Fige ner, vil jeg se p de bortfrte Judere, som jeg drev bort fra dette Sted til Kaldernes Land. Jrm 24 6 Jeg vil fste mine jne p dem med Velbehag og fre dem hjem til dette Land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke oprykke dem.

Jrm 24 7 Jeg giver dem Hjerte til at kende mig, at jeg er HERREN; de skal vre mit Folk, og jeg vil vre deres Gud, nr de omvender sig til mig af hele deres Hjerte. Jrm 24 8 Men som man, gr med de slette Figener, for slette til at spises, vil jeg, s siger HERREN, gre med Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet i dette Land, og dem, der bor i gypten; Jrm 24 9 jeg gr dem til Rdsel for alle Jordens Riger, til Spot og M undheld, til Hn og til et Forbandelsens Tegn p alle de Steder, hvorhen jeg bortstde r dem; Jrm 24 10 jeg sender Svrd, Hunger og Pest imod dem, indtil de er ud ryddet af det Land, jeg gav dem og deres Fdre. Jrm 25 1 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joas ias Sns, Kong Jojakim af Judas, fjerde r, det er Kong Nebukadrezar af Babels frste r , Jrm 25 2 og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og all e Jerusalems Borgere: Jrm 25 3 Fra Amons Sns, Kong Josias af Judas, trettende r til den D ag i Dag, i fulde tre og tyve r er HERRENs Ord kommet til mig, og jeg, talte til eder rle og silde, men I hrte ikke; Jrm 25 4 og HERREN sendte rle og silde alle sine Tjenere Profetern e til eder, men I hrte ikke; I bjede ikke eders re til at hre, Jrm 25 5 nr han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed m bo i det Land, jeg gav eder og ed ers Fdre; Jrm 25 6 og hold eder ikke til andre Guder, s I dyrker og tilbeder dem, og krnk mig ikke med eders Hnders Vrker til eders Ulykke." Jrm 25 7 Nej, I hrte mig ikke, lyder det fra HERREN, og s krnkede I mig med eders Hnders Vrker til eders Ulykke. Jrm 25 8 Derfor, s siger Hrskarers HERRE: Fordi I ikke vilde hre min e Ord, Jrm 25 9 vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra HERREN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme ove r dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil delgge dem og gre dem til Rdsel, Latter og Spot for evigt. Jrm 25 10 Jeg fjerner fra dem Fryderb og Gldesrb, Brudgoms Rst og Brud s Rst, Kvrnens Lyd og Lampens Skin, Jrm 25 11 og hele dette Land skal blive til rk og de, og disse Folke slag skal trlle for Babels konge i halvfjerdsindstyve r. Jrm 25 12 Men nr der er get halvfjerdsindstyve r, hjemsger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN, ogs Kaldernes Land hjemsger jeg og gr det til evige rkener, Jrm 25 13 og jeg opfylder p dette Land alle mine Ord, som jeg har t alet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har prof eteret mod alle Folkene. Jrm 25 14 Thi ogs dem skal mange Folk og vldige Konger gre til Trlle, og jeg genglder dem deres Gerning og deres Hnders Vrk. Jrm 25 15 Thi sledes sagde HERREN, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bger med min Vredes Vin af min Hnd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at dr ikke deraf; Jrm 25 16 de skal drikke og rave og rase for Svrdet, jeg sender ibl andt dem!" Jrm 25 17 Og jeg tog Bgeret af HERRENs Hnd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf: Jrm 25 18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for a t gre dem til rk og de, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er p denne Da g; Jrm 25 19 Farao, gypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk, Jrm 25 20 alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest;

Jrm 25 21 Edom, Moab og Ammoniterne; Jrm 25 22 alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konge r hinsides Havet; Jrm 25 23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hr; Jrm 25 24 alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, s om hor i rkenen; Jrm 25 25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Ko nger; Jrm 25 26 alle Nordens Konger, nr og fjern, den ene efter den anden . alle Riger p Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem. Jrm 25 27 Og du skal sige til dem: S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Svrdet jeg sender iblandt eder! Jrm 25 28 Og hvis de vgrer sig ved at tage Bgeret af din Hnd og drikk e, skal du sige til dem: S siger Hrskarers HERRE: Drikke skal I! Jrm 25 29 Thi se, med den By, mit Navn er nvnet over, begynder jeg at handle ilde, og s skulde I g fri! Nej, I gr ikke fri; thi jeg kalder Svrdet hid m od alle dem, som bor p Jorden, lyder det fra Hrskarers HERRE. Jrm 25 30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HER REN brler fra det hje, lfter sin Rst fra sin hellige Bolig; han brler over sin Grsgang , istemmer Vinperserrbet over alle, som bor p Jorden. Jrm 25 31 Drnet nr til Jordens Ende, thi HERREN gr i Rette med Folken e; over alt Kd holder han Dom, de gudlse giver han til Svrdet, lyder det fra HERREN . Jrm 25 32 Thi s siger Hrskarers HERRE: Se, Ulykken gr fra det ene Fol k til det andet, et vldigt Vejr bryder ls fra Jordens Rand. Jrm 25 33 HERRENs slagne skal p den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jo rdes; de skal blive til Gdning p Marken. Jrm 25 34 Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vlt jer i Stvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skl skal I splintre s. Jrm 25 35 Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Rednin g. Jrm 25 36 Hr, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi HERREN hrger deres Grsgange, Jrm 25 37 og Fredens Vange lgges de for HERRENs gldende Vrede; Jrm 25 38 Lven gr bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt de for det hrgende Svrd, for HERRENs gldende Vrede. Jrm 26 1 I Joasias's sns, kong Jojakim af Judas, frste regeringstid kom dette ord fra HERREN: Jrm 26 2 S siger HERREN: St frem i Forgrden til HERRENs Hus og tal t il hele Juda, som kommer for at tilbede i HERRENs Hus, alle de Ord, jeg har plagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord! Jrm 26 3 Mske hrer de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, s jeg kan angre det onde, jeg har i Sinde at gre dem for deres onde Gerningers Skyld. Jrm 26 4 Sig til dem: S siger HERREN: Hvis I ikke hrer mig og flger den Lov, jeg har forelagt eder, Jrm 26 5 s I hrer mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg rle og silde sendte eder, sknt I ikke vilde hre, Jrm 26 6 s gr jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved. Jrm 26 7 Prsterne, Profeterne og alt Folket hrte nu Jeremias tale d isse Ord i HERRENs Hus; Jrm 26 8 og da Jeremias havde sagt alt, hvad HERREN havde plagt ha m at sige til alt Folket, greb Prsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: "Du skal d ! Jrm 26 9 Hvor tr du profetere i HERRENs Navn og sige: Det skal g de tte Hus som Silo, og denne By skal delgges, s ingen bor der!" Og alt Folket stimled e sammen om Jeremias i HERRENs Hus.

Jrm 26 10 Da Judas Fyrster hrte det, gik de fra Kongens Palads op t il HERRENs Hus og tog Sde ved Indgangen til HERRENs nye Port. Jrm 26 11 S sagde Prsterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket : "Denne Mand har gjort halsls Gerning, thi han har profeteret mod denne By, som I selv hrte." Jrm 26 12 Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "HERREN sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I hrte. Jrm 26 13 Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hr p HERREN ed ers Guds Rst, at HERREN m angre det onde, han har talet imod eder. Jrm 26 14 Men se, jeg er i eders Hnd; gr med mig, hvad der er godt o g billigt i eders jne! Jrm 26 15 Dog skal I vide, at hvis I drber mig, s bringer I uskyldig t Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte HERREN mig for at tale alle disse ord til eder." Jrm 26 16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Prsterne og Profeter ne: "Denne Mand har ikke gjort halsls Gerning, men talt til os i HERREN vor Guds Navn." Jrm 26 17 Og nogle af Landets ldste trdte frem og sagde til hele Fol kets Forsamling: Jrm 26 18 "Mika fra Moresjet profeterede p Kong Ezekias af Judas Ti d og sagde til alt Judas Folk: S siger Hrskarers HERRE: Zion skal pljes som en Mark , Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathj. Jrm 26 19 Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda drbte ham? Frygtede de ikke HERREN og bad ham om Nde, s HERREN angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sjle." Jrm 26 20 Der var ogs en anden Mand, som profeterede i HERRENs Navn , Urija, Sjemajas Sn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias. Jrm 26 21 Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hrte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hrte det, blev han bange og flygtede og kom til gypten. Jrm 26 22 Men Kong Jojakim sendte Folk til gypten; han sendte Elnat an, Akbors Sn, og nogle andre til gypten, Jrm 26 23 og de bragte Urija hjem fra gypten og frte ham til Kong Jo jakim, som lod ham hugge ned med Svrdet og hans Lig kaste hen, hvor Smfolk havde d eres Grave. Jrm 26 24 Men Ahikam, Sjafans Sn, holdt Hnden over Jeremias, s han ik ke blev overgivet i Folkets Hnd og drbt. Jrm 27 1 I Josiass Sns, Kong Jojakim af Judas, frste regeringstid k om dette Ord til Jeremias fra HERREN: Jrm 27 2 Sledes sagde HERREN til mig: Gr dig Reb og gstnger og lg dem p din Hals Jrm 27 3 og send Edoms, Moabs, Ammoniternes, Tyruss og Zidons Kon ger Bud ved deres Sendemnd, som er kommet til Kong Zedekias af Juda i Jerusalem; Jrm 27 4 byd dem at sige til deres Herrer: S siger Hrskarers HERRE. Israels Gud: Sig til eders Herrer: Jrm 27 5 Jeg skabte Jorden og Menneskene og Kvget p Jorden ved min vldige Styrke og min udrakte Hnd, og jeg giver den, til hvem jeg finder for godt. Jrm 27 6 Og nu giver jeg alle disse Lande i min Tjener Kong Nebuk adnezar af Babels Hnd, selv Markens Vildt giver jeg hen til at trlle for ham. Jrm 27 7 Alle Folk skal trlle for ham, hans Sn og Snnesn, indtil ogs h ans Lands Time slr og mange Folkeslag og store Konger gr ham til deres Trl. Jrm 27 8 Og det Folk og det Rige, som ikke vil trlle for ham, Kong Nebukadnezar af Babel, og bje Hals under Babels Konges g, det vil jeg hjemsge med Svrd, Hunger og Pest, lyder det fra HERREN, til det er tilintetgjort ved hans Hnd. Jrm 27 9 I skal ikke hre p eders Profeter og Spmnd, eders Drmmere, San dsigere og Troldmnd, som siger til eder: "I skal ikke komme til at trlle for Babel s Konge; Jrm 27 10 thi det er Lgn, de profeterer for eder for at f eder bort fra eders Jord, idet jeg da driver eder bort og I gr til Grunde.

Jrm 27 11 Men det Folk, der bjer Hals under Babels Konges g og trller for ham, vil jeg lade blive p sin Jord, lyder det fra HERREN, s det kan dyrke den og bo der. Jrm 27 12 Og til Kong Zedekias af Juda talte jeg i Overensstemmels e med alle disse Ord: Bj Hals under Babels Konges g og trl for ham og hans Folk, s s kal I leve. Jrm 27 13 Hvorfor vil du og dit Folk d ved Svrd, Hunger og Pest, sled es som HERREN truede det Folk, der ikke vil trlle for Babels Konge? Jrm 27 14 Hr ikke p Profeternes Ord, nr de siger til eder: "I skal ik ke komme til at trlle for Babels Konge"; thi Lgn profeterer de eder. Jrm 27 15 Jeg har ikke sendt dem, lyder det fra HERREN, og de prof eterer Lgn i mit Navn, for at jeg skal bortstde eder, s I gr til Grunde sammen med P rofeterne, der profeterer for eder. Jrm 27 16 Og til Prsterne og alt dette Folk talte jeg sledes: S siger HERREN: Hr ikke p eders Profeters Ord, nr de profeterer for eder og siger: "Se, HE RRENs Huss Kar skal nu snart fres hjem fra Babel." Thi Lgn profeterer de eder. Jrm 27 17 Hr dem ikke, men trl for Babels Konge, s skal I leve. Hvorf or skal denne By lgges de? Jrm 27 18 Er de Profeter og har HERRENs Ord, s lad dem g i forbn hos Hrskarers HERRE, at de Kar, der er tilbage i HERRENs Hus og Judas konges Palads, ikke ogs skal komme til Babel. Jrm 27 19 Thi s siger Hrskarers HERRE om Sjlerne, Havet og Stellene o g om de sidste Kar, der er tilbage i denne By, Jrm 27 20 dem, som Kong Nebukadnezar af Babel ikke tog med, da han bortfrte Jojakims sn, Kong Jekonja af Juda, fra Jerusalem til Babel med alle de y pperste i Juda og Jerusalem, Jrm 27 21 ja, s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud, om de kar, der e r tilbage i HERRENs Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem: Jrm 27 22 De skal fres til Babel, og der skal de blive, til den Dag jeg tager mig af dem og frer dem op og bringer dem tilbage hertil, lyder det fra HERREN. Jrm 28 1 Kong Zedekias af Judas fjerde regeringsr i den femte mned sagde Profeten Hananja, Azzurs Sn, fra Gibeon til mig i HERRENs Hus i Prsternes og alt Folkets Nrvrelse: Jrm 28 2 "S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Jeg har snderbrudt B abels Konges g. Jrm 28 3 Om to r frer jeg tilbage hertil alle HERRENs Huss Kar, som Kong Nebukadnezar af Babel tog herfra og frte til Babel; Jrm 28 4 og Jojakims Sn, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflyg tige fra Juda, som kom til Babel, frer jeg tilbage hertil, lyder det fra HERREN; thi jeg snderbryder Babels Konges g." Jrm 28 5 Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i Nrvrelse af P rsterne og alt Folket, som stod i HERRENs Hus, Jrm 28 6 sledes: "Amen! Mtte HERREN gre sledes og stadfste, hvad du ha r profeteret, og fre HERRENs Huss Kar og alle de landflygtige fra Babel tilbage h ertil! Jrm 28 7 Men hr dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Fol ket: Jrm 28 8 De Profeter, som levede fr mig og dig fra Fortids Dage, p rofeterede mod mange Lande og mgtige Riger om krig, Hunger og Pest; Jrm 28 9 men nr en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, H ERREN virkelig har sendt, p at hans Ord gr i Opfyldelse." Jrm 28 10 S rev Profeten Hananja gstngerne af Profeten Jeremiass Hals og snderbrd dem; Jrm 28 11 og Hananja sagde i alt Folkets Nrvrelse: "S siger HERREN: Sl edes snderbryder jeg om to r Kong Nebukadnezar af Babels g og tager det fra alle Fo lkenes Hals." Men Profeten Jeremias gik sin Vej. Jrm 28 12 Men efter at Profeten Hananja havde snderbrudt gstngerne og revet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom HERRENs Ord til Jeremias sledes: Jrm 28 13 "G hen og sig til Hananja: S siger HERREN: Du har snderbrud

t gstnger af Tr, men jeg vil lave gstnger af Jern i Stedet. Jrm 28 14 Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Et Jerng lgger jeg p alle disse Folks Hals, at de m trlle for Kong Nebukadnezar af Babel; de skal trll e for ham, selv Markens Vildt har jeg givet ham." Jrm 28 15 S sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: "Hr, Hanan ja! HERREN har ikke sendt dig, og du har fet dette Folk til at sl Lid til Lgn. Jrm 28 16 Derfor, s siger HERREN: Se, jeg slnger dig bort fra Jorden s Flade; du skal d i r, thi du har prdiket Frafald fra HERREN." Jrm 28 17 Og Profeten Hananja dde samme r i den syvende Mned. Jrm 29 1 Flgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendt e fra Jerusalem til de ldste, som var tilbage blandt de bortfrte, og til Prsterne o g Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar havde frt fra Jerusalem til Babel, Jrm 29 2 efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofmndene, Judas og Jerusalems Fyrster, Kunsthndvrkerne og Smedene havde forladt Jerusalem, Jrm 29 3 ved Elasa, Sjafans Sn, og Gemarja, Hilkijas Sn, som kong Z edekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar af Babel. Jrm 29 4 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud, til alle de landflyg tige, som jeg frte fra Jerusalem til Babel: Jrm 29 5 Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt, Jrm 29 6 tag eder Hustruer og avl Snner og Dtre, tag Hustruer til e ders Snner og bortgift eders Dtre, at de kan fde Snner og Dtre, bliv mange der og ikk e frre; Jrm 29 7 og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har frt eder, ligge eder p Sinde, og bed for det til HERREN; thi nr det gr det godt, gr det ogs eder god t. Jrm 29 8 Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Lad ikke de Prof eter, som er iblandt eder, eller eders Spmnd bilde eder noget ind, og lyt ikke til de Drmme, I drmmer; Jrm 29 9 thi Lgn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, lyder det fra HERREN. Jrm 29 10 Thi s siger HERREN: Nr halvfjerdsindstyve r er get for Babel , vil jeg se til eder og p eder opfylde min Forjttelse om at fre eder tilbage herti l. Jrm 29 11 Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tnker om eder, lyder det f ra HERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg m give eder Fremtid og Hb. Jrm 29 12 Kalder I p mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg hre eder; Jrm 29 13 leder I efter mig, skal I finde mig; sfremt I sger mig af hele eders Hjerte, Jrm 29 14 vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra HERREN, og vende eders Skbne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle de Steder, jeg har bortstdt eder til, lyder det fra HERREN, og fre eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg frte eder bort. Jrm 29 15 Men nr I siger: "HERREN har opvakt os Profeter i Babel Jrm 29 16 Thi s siger HERREN om Kongen der sidder p Davids Trone, og om alt Folket, der bor i denne By, eders Brdre, som ikke drog. i Landflygtighed med eder, Jrm 29 17 s siger Hrskarers HERRE: Se, jeg sender Svrd, Hunger og Pes t over dem og gr dem som de usle Figener, der er for drlige at spise; Jrm 29 18 jeg forflger dem med Svrd, Hunger og Pest og gr dem til Rdse l for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru, Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortstder dem til, Jrm 29 19 til Straf fordi de ikke hrte mine Ord, lyder det fra HERR EN, nr jeg rle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem, men de vilde ikke hre, lyder det fra HERREN. Jrm 29 20 Men hr dog HERRENs Ord, alle I landflygtige, som jeg send te fra Jerusalem til Babel! Jrm 29 21 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud, om Aab, Kolajas Sn, o g Zidkija, Maasejas Sn, som profeterer eder Lgn i mit Navn: Se, jeg giver dem i Ko ng Nebukadrezar af Babels Hnd, og han skal lade dem hugge ned for eders jne,

Jrm 29 22 og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Bab el til at forbande ved, idet man skal sige: "HERREN gre med dig som med Zidkija o g Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!" Jrm 29 23 Thi de vede drskab i Israel og bedrev Hor med deres Landsmn ds Kvinder og talte i mit Navn lgnagtige Ord, som jeg ikke havde bedt dem at tale ; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra HERREN. Jrm 29 24 Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige: Jrm 29 25 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navn har sendt alt Folket i Jerusalem og Prsten Zefanja, Maasejas Sn, og alle Prste rne et s lydende Brev: Jrm 29 26 "HERREN har gjort dig til Prst i Prsten Jojadas Sted til i HERRENs Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetisk Henrykkelse, hvilke du skal lgge i Blok og Halsjern. Jrm 29 27 Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der profeterer hos eder? Jrm 29 28 Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige : Det trkker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt!" Jrm 29 29 Dette Brev lste Prsten Zefanja for Profeten Jeremias. Jrm 29 30 Da kom HERRENs Ord til Jeremias sledes: Jrm 29 31 Send Bud til alle de landflygtige og sig: S siger HERREN om Nehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden at jeg har s endt ham, og fr eder til at sl Lid til Lgn, Jrm 29 32 derfor, s siger HERREN: Se, jeg hjemsger Nehelamiten Sjema ja og hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder og oplever de n Lykke, jeg giver eder, lyder det fra HERREN, fordi han har prdiket Frafald fra HERREN. Jrm 30 1 Det ord, som kom til Jeramias fra Herren. Jrm 30 2 Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog. Jrm 30 3 Thi se Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg ven der mit Folk Israels og Judas Skbne, siger HERREN, og frer dem hjem til det Land, jeg gav deres Fdre, og de skal tage det i Eje. Jrm 30 4 Dette er de Ord, HERREN talede til Israel og Juda. Jrm 30 5 S siger HERREN: Vi hrte et Udbrud af Skrk, af Rdsel og Ufred ; Jrm 30 6 sprg og se dog til, om en Mand kan fde! Hvi ser jeg da all e Mnd med Hnd p Hofte som Kvinde i Barnsnd og alle syn blegne? Jrm 30 7 Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trngselstid f or Jakob, men fra den skal han frelses. Jrm 30 8 P hin Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE, vil jeg snderbryd e deres g og tage det af deres Hals og sprnge deres Bnd, og de skal ikke mere trlle for fremmede. Jrm 30 9 De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres Konge, so m jeg vil oprejse dem. Jrm 30 10 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERRE N, og vr ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og i ngen skal forfrde ham. Jrm 30 11 Thi jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgre; jeg vil tugte dig med Mde, ikke lade dig helt ustraf fet. Jrm 30 12 Thi s siger HERREN: Ulgeligt er dit Brud, dit Sr er svart. Jrm 30 13 Ingen frer din Sag. For din Byld er ingen Lgedom, for dig ingen Helse. Jrm 30 14 Alle dine Venner har glemt dig, sger dig ikke, thi med Fj endeslag slog jeg dig, med sknsells Straf, fordi din Brde var stor, dine Synder man ge. Jrm 30 15 Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sr ulgeligt? Fordi di n Brde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig. Jrm 30 16 Derfor skal alle, som fortrer dig, fortres, alle dine Fjen

der, alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til Ran gr jeg alle dine Ransmnd. Jrm 30 17 Thi jeg heler dig, lger dine Sr, s lyder det fra HERREN; du kaldtes jo, Zion, "den bortstdte, som ingen sger." Jrm 30 18 S siger HERREN: Se, jeg vender Jakobs Skbne, forbarmer mig over hans Boliger, Byen skal bygges p sin Hj, Paladset st, bvor det stod. Jrm 30 19 Fra dem skal Lovsang lyde og legendes Rb; de bliver ej frr e, jeg gr dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hder. Jrm 30 20 Hans Snner skal blive som fordum, hans Menighed st fast fo r mit syn. Jeg hjemsger alle, som trykker ham. Jrm 30 21 Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker gr frem af hans Midte. Jeg lader ham komme mig nr, han skal nrme sig mig; thi hvem ellers stt er Livet i Vov ved at nrme sig mig? lyder det fra HERREN. Jrm 30 22 I skal vre mit Folk, og jeg vil vre eders Gud. Jrm 30 23 Se, HERRENs Stormvejr, Vreden er brudt ls, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler hen over de gudlses Hoved. Jrm 30 24 HERRENs gldende Vrede lgger sig ikke, fr han har udfrt og fu ldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forst det. Jrm 31 1 Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg vre alle Israe l slgters Gud, og de skal vre mit Folk. Jrm 31 2 S siger HERREN: Folket, der undslap Svrdet, fandt Nde i rken en, Israel vandred til sin Hvile, Jrm 31 3 i det fjerne benbarede HERREN sig for dem: Jeg elsked dig med evig Krlighed, drog dig derfor i Nde. Jrm 31 4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, ig en skal du smykkes med Hndpauke, g med i de legendes Dans. Jrm 31 5 Vin skal du atter plante p Samarias Bjerge, plante skal d u og hste. Jrm 31 6 Thi en Dag skal Vogterne rbe p Efraims Bjerge: "Kom, lad o s drage til Zion, til HERREN vor Gud!" Jrm 31 7 Thi s siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Glde, jubl ove r det frste blandt Folkene, kundgr med Lovsang og sig: "HERREN har frelst sit Folk , Israels Rest." Jrm 31 8 Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fra Jordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fdende , i en stor Forsamling vender de hjem. Jrm 31 9 Se, de kommer med Grd; mens de ydmygt beder, leder jeg de m; jeg frer dem hen til Vandlb ad en jvn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min frstefdte er Efraim. Jrm 31 10 Hr HERRENs Ord, I Folk, forkynd p fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord; Jrm 31 11 thi HERREN har udfriet Jakob, genlst det af den strkeres Hn d. Jrm 31 12 De kommer til Zions bjerg og jubler over HERRENs Fylde, over Kom og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjl er som en vandrig Have, de skal aldrig vansmgte mer. Jrm 31 13 Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen . Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trst og Glde efter Sorgen. Jrm 31 14 Jeg kvger Prsterne med Fedt, mit Folk skal mttes med min Fy lde, lyder det fra HERREN. Jrm 31 15 S siger HERREN: En Klagerst hres i Rama, bitter Grd, Rakel b egrder sine Brn, vil ikke trstes over sine Brn, fordi de er borte. Jrm 31 16 S siger HERREN: Din Rst skal du holde fra Grd, dine jne fra Trer, thi derer Ln fordin Mje,lyder det fra HERREN; fra Fjendeland vender de hjem; Jrm 31 17 og der er Hb for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Brn ve nder hjem til deres Land. Jrm 31 18 Jeg hrer grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og je g blev tugtet som en utmmet Kalv; omvend mig, s bliver jeg omvendt, thi du er HERR EN min Gud. Jrm 31 19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet m

ig, slr jeg mig p Hofte; jeg er skamfuld og beskmmet, thi jeg brer min Ungdoms Skndse l." Jrm 31 20 Er Efraim min dyrebare Sn, mit Yndlingsbarn? thi s tit jeg taler om ham, m jeg mindes ham krligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ha m, lyder det fra HERREN. Jrm 31 21 Rejs dig Vejvisersten, st Mrkesten op, ret din Tanke p Hjvej en, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer! Jrm 31 22 Hvor lnge vil du dog tve, du frafaldne Datter? Thi HERREN skaber nyt i Landet: Kvinde vrner om Mand. Jrm 31 23 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, nr jeg vender deres Skbne: "HERREN velsigne dig, du R etfrds Bolig, du hellige Bjerg!" Jrm 31 24 Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyr kerne og de omvankende Hyrder. Jrm 31 25 Thi jeg kvger den trtte Sjl og mtter hver vansmgtende Sjl. Jrm 31 26 (Herved vgnede jeg og s mig om, og Svnen havde vret mig sd.) Jrm 31 27 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tilsr I sraels Hus og Judas Hus med Sd at Mennesker og Kvg. Jrm 31 28 Og som jeg har vret rvgen over dem for at oprykke, nedbryde , omstyrte, delgge og gre ilde, sledes vil jeg vre rvgen over dem for at bygge og plan e, lyder det fra HERREN. Jrm 31 29 I hine Dage skal man ikke mere sige: Fdre d sure Druer, og Brnenes Tnder blev mme. Jrm 31 30 Nej, enhver skal d for sin egen Brde; enhver, der der sure Druer, fr selv mme Tnder. Jrm 31 31 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutte r en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus, Jrm 31 32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fdre, dengang je g tog dem ved Hnden for at fre dem ud af gypten, hvilken Pagt de brd, s jeg vmmedes ve d dem, lyder det fra HERREN; Jrm 31 33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver de n p deres Hjerter, og jeg vil vre deres Gud, og de skal vre mit Folk. Jrm 31 34 Ven skal ikke mere lre sin Ven eller Broder sin Broder og sige: "Kend HERREN!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den strste, lydet det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brde og kommer ikke mer deres Synd i Hu. Jrm 31 35 S siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og Mnen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprrer Havet, s Blgerne bruse r, han, hvis Navn er Hrskarers HERRE: Jrm 31 36 Nr disse Ordninger viger fra mit syn, lyder det fra HERREN , s skal ogs Israels t for alle Tider ophre at vre et Folk for mit syn. Jrm 31 37 S siger HERREN: Nr Himmelen oventil kan udmles og Jordens G rundvolde nedentil udgranskes, s vil jeg ogs forkaste Israels t for alt, hvad de ha r gjort, lydet det fra HERREN. Jrm 31 38 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges for HERREN fra Hananeltrnet til Hjrneporten; Jrm 31 39 og videre skal Mlesnoren g lige ud til Garebs Hj og s svinge mod Goa; Jrm 31 40 og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons Bk, til Hesteportens Hjrne mod st skal vre HERREN helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes. Jrm 32 1 Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af Judas tiende r, det er Nebukadrezars attende. Jrm 32 2 Dengang belejrede Babels Konges Hr Jerusalem, og Profeten Jeremas sad fngslet i Vagtforgrden i Judas Konges Palads, Jrm 32 3 hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fngsle med de Ord: "Hvor tr du profetere og sige: S siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babel s Konges Hnd, og han skal indtage den; Jrm 32 4 og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldernes Hnd

, men overgives i Babels Konges Hnd, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham je i je; Jrm 32 5 og han skal fre Zedekias til Babel, og der skal han blive , til jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; nr I kmper med Kalderne, fr I ikke Lykk e!" Jrm 32 6 Og Jeremias sagde: HERRENs Ord kom til mig sledes: Jrm 32 7 Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums Sn, kommer til dig og siger: "Kb min Mark i Anatot, thi du har Indlsningsret." Jrm 32 8 S kom Hanamel, min Farbroders Sn, til mig i Vagtforgrden, s om HERREN havde sagt, og sagde til mig: "Kb min Mark i Anatot i Benjamins Land, t hi du har Arveretten, og indlsningsretten er din; kb dig den!" Da forstod jeg, at det var HERRENs Ord. Jrm 32 9 Og jeg kbte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders Sn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Slv; Jrm 32 10 og jeg skrev Skde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene p Vgtskl. Jrm 32 11 S tog jeg Skdet, bde det forseglede og det bne, Jrm 32 12 og overgav Skdet til Baruk, Masejas Sn Nerijas Sn, i Nrvrelse af Hanamel, min Farbroders Sn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skdet, og alle de Judee, som var til Stede i Vagtforgrden; Jrm 32 13 og i deres Nrvrelse bd jeg Baruk: Jrm 32 14 "S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Skder, bde det forseglede og det bne, og lg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lan ge Tider. Jrm 32 15 Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: End skal der kbes Huse, Marker og Vingrde i dette Land!" Jrm 32 16 Efter at have overgivet Skdet til Baruk, Nerijas Sn, bad j eg sledes til HERREN: Jrm 32 17 Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vldige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt, Jrm 32 18 du, som ver Miskundhed mod Tusinder og genglder Fdres Misge rning p deres Snner efter dem; du store, vldige Gud, hvis Navn er Hrskarers HERRE, Jrm 32 19 rig p Rd og stor i Dd, hvis jne er bne over alle Menneskebrnen es Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt; Jrm 32 20 du, som gjorde Tegn og Undere i gypten og gr det den Dag i Dag bde i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag, Jrm 32 21 du, som frte dit Folk Israel ud af gypten med Tegn og Unde re, med strk Hnd og udstrakt Arm og stor Rdsel Jrm 32 22 og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fdre at ville give dem, et Land, der flyder med Mlk og Honning; Jrm 32 23 og de kom og tog det i Eje; men de hrte ikke din Rst og ad ld ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde plagt dem; s lod du al denne Uly kke ramme dem. Jrm 32 24 Se, Stormvoldene har net Byen, s den er ved at blive indta get, og med Svrd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kalderes Hnd; had du talede, er sket, og du ser det selv. Jrm 32 25 Og sknt Byen er givet i Kaldernes Hnd, siger du til mig, He rre, HERRE: "Kb dig Marken for Penge og tag Vidner derp!" Jrm 32 26 Da kom HERRENs Ord til Jeremias sledes: Jrm 32 27 Se, jeg er HERREN, alt Kds Gud; skulde noget vre mig for u nderfuldt? Jrm 32 28 Derfor, s siger HERREN: Se, jeg giver denne By i kaldernes og Kong Nebukadrezar af Babels Hnd, og han skal idtage den; Jrm 32 29 og Kalderne, der angriber denne By, skal komme og stte Ild p den og afbrnde Husene, p hvis Tage man tndte Offerild for Baal og udgd Drikofre fo r andre Guder for at krnke mig. Jrm 32 30 Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Juderne kun g jort, hvad der var ondt i mine jne; thi Israeliterne gr ikke andet end krnke mig ve d deres Hnders Vrk, lyder det fra HERREN. Jrm 32 31 Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By vret mig, li

ge fra den Dag de byggede den og til i Dag, s at jeg m fjerne den fra mit syn Jrm 32 32 for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Juderne gjor de for at krnke mig, de deres Konger, Fyrster, Prster og Profefer, Judas Mnd og Jer usalems Borgere. Jrm 32 33 De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og sknt jeg ad varede dem rle og silde, vilde de ikke hre eller tage ved Lre. Jrm 32 34 De opstillede deres vmmelige Guder i det Hus, mit Navn nvn es over, for at gre det urent; Jrm 32 35 og de byggede Baals Offerhje i Hinnoms Sns Dal for at ofre deres Snner og Dtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gre s vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda ti l Synd. Jrm 32 36 Men nu, s siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I s iger er givet i Babels Konges Hnd med Svrd, Hunger og Pest: Jrm 32 37 Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bor tstdt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortrnelse, og fre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt. Jrm 32 38 De skal vre mit Folk, og jeg vil vre deres Gud; Jrm 32 39 og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, s de frygter m ig alle Dage, at det m g dem og deres Snner efter dem vel. Jrm 32 40 Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gre vel itnod dem; og min Frygt lgger jeg i deres Hjerter , s de ikke viger fra mig. Jrm 32 41 Jeg vil glde mig over dem og gre vel imod dem; og jeg plan ter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjl. Jrm 32 42 Thi s siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, sledes vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem o m. Jrm 32 43 End skal der kbes Marker i det Land, som I siger er en rke n uden Mennesker og Kvg og givet i Kaldernes Hnd; Jrm 32 44 man skal kbe Marker for Penge og skrive Skder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bje rglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skbne, lyder det f ra HERREN. Jrm 33 1 Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endn u sad fngslet i Vagtforgrden, sledes: Jrm 33 2 S siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet ha n grundfstede den, han, hvis Navn er HERREN: Jrm 33 3 Kald p mig, s vil jeg svare dig og kundgre dig store og lnli ge Ting, du ikke kender. Jrm 33 4 Thi s siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas Kongers Huse, som nedbrdes for at bruges til Volde og Mur, Jrm 33 5 da man gav sig til at stride imod Kalderne, og som fyldte s med Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for hvem jeg skj ulte mit syn for al deres Ondskabs Skyld: Jrm 33 6 Se, jeg vil lade Byens Sr heles og lges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed. Jrm 33 7 Jeg vender Judas og Israels Skbne og opbygger dem som til forn. Jrm 33 8 Jeg renser dem for al deres Brde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede og forbrd si g imod mig. Jrm 33 9 Byen skal blive til Glde, til Pris og re blandt alle Jorde ns Folk; og nr de hrer om alt det gode, jeg gr den, skal de frygte og bve over alt d et gode og al den Lykke, jeg lader den times. Jrm 33 10 S siger HERREN: P dette Sted, som I siger er delagt, uden M ennesker og Kvg, i Judas Byer og p Jerusalems Gader, der er lagt de, uden Mennesker og kvg, Jrm 33 11 skal atter hres Fryderb og Gldesrb, Brudgoms Rst og Bruds Rst, Rb af Folk, som siger: "Tak Hrskarers HERRE; thi HERREN er god, og hans Miskundhe

d varer evindelig!" og som bringer Takoffer til HERRENs Hus; thi jeg vender Land ets Skbne, s det bliver som tilforn, siger HERREN. Jrm 33 12 S siger Hrskarers HERRE: P dette delagte Sted, som er uden M ennesker og Kvg, og i alle dets Byer skal der atter vre Grsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge; Jrm 33 13 i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjami ns land, i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Smkvget atter g forbi under Tlleren s Hnd, siger HERREN. Jrm 33 14 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfyld er den Forjttelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus. Jrm 33 15 I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retfrds Spire fre mspire for David, og han skal ve Ret og Retfrd i Landet. Jrm 33 16 I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal kalde det: HERREN vor Retfrdighed. Jrm 33 17 Thi s siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde p Israels Huss Trone. Jrm 33 18 Og Levitprsterne skal aldrig fattes en Mand til at st for mit syn og frembre Brndoffer, brnde Afgrdeoffer og ofre Slagtoffer. Jrm 33 19 Og HERRENs Ord kom til Jeremias sledes: Jrm 33 20 S siger HERREN Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, s det ikke bliver Dag og Nat, nr Tid er inde, Jrm 33 21 da skal ogs min Pagt med min Tjener David brydes, s han ik ke har nogen Sn til at sidde som Konge p sin Trone, og med Levitprsterne, som tjene r mig. Jrm 33 22 Som Himmelens Hr ikke kan tlles og Havets Sand ikke mles, sl edes vil jeg mangfoldiggre min Tjener Davids Afkom og Leviterne, som tjener mig. Jrm 33 23 Og HERRENs Ord kom til Jeremias sledes: Jrm 33 24 Har du ikke lagt Mrke til, hvorledes dette Folk siger: "D e to Slgter, HERREN udvalgte, har han forkastet!" Og de smder mit Folk, fordi det i deres jne ikke 1ner er et Folk. Jrm 33 25 S siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Da g og Nat, givet Love for Himmel og Jord, Jrm 33 26 s vil jeg ogs forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og ikke af hans Afkom tage Herskere oer Abrabams, Isaks og Jakobs Afkom; thi jeg v ender deres Skbne og forbarmer mig over dem. Jrm 34 1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebuka dnezar af Babel og hele hans Hr og alle Riger p Jorden, der stod under hans Herredm me, og alle Folkeslag angreb Jerusalem og alle dets Byer; det ld: Jrm 34 2 S siger HERREN, Israels Gud: G hen og sig til Kong Zedekia s af Juda: S siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Hnd, og han skal afbrnde den. Jrm 34 3 Og du skal ikke undslippe hans Hnd, men gribes og overgiv es i hans Hnd og se Babels Konge je til je, og han skal tale med dig Mund til Mund, og du skal komme til Babel. Jrm 34 4 Hr dog HERRENs Ord, Kong Zedekias af Juda: S siger HERREN om dig: Du skal ikke falde for Svrdet, Jrm 34 5 men d i Fred, og ligesom man brndte til re for dine Fdre, ko ngerne fr dig, sledes skal man brnde til re for dig og klage over dig: "Ve, Herre!" s sandt jeg har talet, lyder det fra HERREN. Jrm 34 6 Og Profeten Jeremias talte alle disse Ord til kong Zedek ias af Juda i Jerusalem, Jrm 34 7 medens Babels Konges Hr angreb Jerusalem og begge de Byer i Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste Stder var tilbage af J udas Byer. Jrm 34 8 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN, efter at kong Zedekias havde sluttet en Pagt med alt Folket i Jerusalem og udrbt Frigivelse, Jrm 34 9 sledes at enhver skulde lade sin Trl og Trlkvinde g bort i F rihed, sfremt de var Hebrere, og ikke mere lade en judisk Broder trlle. Jrm 34 10 Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indget Pagten om, at enhver skulde lade sin Trl og Trlkvinde g bort i Frihed og ikke mere lade de

m trlle, adld; de adld og lod dem g. Jrm 34 11 Men siden skiftede de Sind og tog Trllene og Trlkvinderne, som de havde ladet g bort i Frihed, tilbage og tvang dem til at vre Trlle og Trlkvi nder. Jrm 34 12 Da kom HERRENs Ord til Jeremias sledes: Jrm 34 13 S siger HERREN, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med ede rs Fdre, dengang jeg frte dem ud af gypten, af Trllehuset, idet jeg sagde: Jrm 34 14 "Nr der er get syv r, skal enhver af eder lade sin hebraisk e Landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks r, g bort; du skal lade ham g af din Tjeneste i Frihed!" Men eders Fdre hrte mig ikke og lnte mig ikke re. Jrm 34 15 Nys omvendte I eder og gjorde, hvad der er ret i mine jne , idet I udrbte Frigivelse, hver for sin Broder, og I sluttede en Pagt for mit syn i det Hus, mit Navn er nvnet over, Jrm 34 16 men siden skiftede I Sind og vanhelligede mit Navn, idet enhver af eder tog sin Trl eller Trlkvinde tilbage, som I havde ladet g bort i Fri hed, om de nskede det, og tvang dem til at vre eders Trlle og Trlkvinder. Jrm 34 17 Derfor, s siger HERREN: Da I ikke hrte mig og udrbte Frigiv else, hver for sin Broder og hver for sin Nste, vil jeg nu udrbe Frigivelse for ed er, lyder det fra HERREN, s I hjemfalder til Svrd, Pest og Hunger, og jeg vil gre e der til Rdsel for alle Jordens Riger. Jrm 34 18 Og jeg giver de Mnd, som har overtrdt min Pagt og ikke hol dt den Pagts Ord, som de sluttede for mit syn, da de slagtede Kalven og skar den i to Stykker, mellem hvilke de gik, Jrm 34 19 Judas og Jerusalems Fyrster, Hofmndene og Prsterne og hele Landets Befolkning, som gik mellem Stykkerne af Kalven Jrm 34 20 dem giver jeg i deres Fjenders Hnd og i deres Hnd, som str dem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til de. Jrm 34 21 Og Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster giver jeg i der es Fjenders Hnd og i deres Hnd, som str dem efter Livet. Og Babels Konges Hr, som dr og bort fra eder, Jrm 34 22 se, den bydet jeg, lyder det fra HERREN, at vende tilbag e til denne By, og de skal angribe den og indfage og afbrnde den; og Judas Byer lg ger jeg de, s ingen bor der! Jrm 35 1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren i Joasiases sn k ong Jojakim af Judas Dage: Jrm 35 2 "G hen til Rekabiternes Hus og tal dem til, bring dem til et af Kamrene i HERRENs Hus og giv dem Vin at drikke!" Jrm 35 3 S hentede jeg Jaazanja, en Sn af Jirmeja, Habazzinjas Sn, o g hans Brdre og alle hans Snner og hele Rekabiternes Hus Jrm 35 4 og bragte dem til HERRENs Hus, til den Guds Mand Hanans, Jigdaljahus Sns, Snners Kammer ved Siden af Fyrsternes Kammer oven over Drvogteren Maasejas, Sjallums Sns, Kammer. Jrm 35 5 Og jeg satte krukker, som var fulde af Vin, og Bgre for d em og sagde: "Drik!" Jrm 35 6 Men de svarede: Vi drikker ikke Vin, thi vor Fader Jonad ab, Rekabs Sn, gav os det Bud: I og eders Brn m aldrig drikke Vin, Jrm 35 7 ej heller bygge Huse eller s Korn eller plante eller eje Vingrde, men I skal bo i Telte hele eders Liv, for at I m leve lnge i det Land, I b or i som frem1uede. Jrm 35 8 Og vi har adlydt vor Fader Jonadab, Rekabs Sn, i alt, hva d han bd os, idet bde vi, vore kvinder, Snner og Dtre hele vort Liv afholder os fra at drikke Vin, Jrm 35 9 bygge Huse at bo i og eje Vingrde, Marker eller Sd, Jrm 35 10 men bor i Telte; vi har adlydt og nje gjort, som vor Fade r Jonadab bd os. Jrm 35 11 Men da Kong Nebukadrezar af Babel faldt ind i Landet, sa gde vi: Kom, lad os ty til Jerusalem for Kaldernes og Aramernes Hre! Og vi slog os ned i Jerusalem." Jrm 35 12 Da kom HERRENs Ord til mig sledes Jrm 35 13 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: G hen og sig til Juda

s Mnd og Jerusalems Borgere: Vil I ikke tage ved Lre og hre mine Ord? lyder det fra HERREN. Jrm 35 14 Jonadabs, Rekabs Sns, Bud er blevet overholdt; thi han fo rbd sine Snner at drikke Vin, og de har ikke drukket Vin til den Dag i Dag, men ad lydt deres Faders Bud; men jeg har talet til eder rle og silde, uden at I vilde hr e mig. Jrm 35 15 Jeg sendte alle mine Tjenere Profeterne til eder rle og s ilde, for at de skulde sige: "Omvend eder hver fra sin onde Vej, gr gode Gerninge r og hold eder ikke til andre Guder, s I dyrker dem; s skal I bo i det Land, jeg g av eder og eders Fdre." Men I bjede ikke eders re og hrte mig ikke. Jrm 35 16 Fordi Jonadabs, Rekabs Sns, Snner overholdt deres Faders B ud, medens dette Folk ikke vilde hre mig, Jrm 35 17 derfor, s siger HERREN, Hrskarers Gud, Israels Gud: Se, je g bringer over Juda og Jerusalems Borgere al den Ulykke, jeg har truet dem med, fordi de ikke hrte, da jeg talede, og ikke svarede, da jeg kaldte ad dem. Jrm 35 18 Men til Rekabiternes Hus sagde Jeremias: S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Fordi I har adlydt eders Fader Jonadabs Bud og overholdt al le hans Bud og gjort alt, hvad han bd eder, Jrm 35 19 derfor, s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Ingen Sinde skal Jonadab, Rekabs Sn, fattes en Mand til at st for mit syn. Jrm 36 1 I Josiases sn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsr kom dette Ord til Jeremias fra HERREN: Jrm 36 2 "Tag dig en Bogrulle og skriv deri alle de Ord, jeg har talet til dig om Jerusalem og Juda og om alle Folkene, fra den Dag jeg frst taled e til dig, fra Josiass dage og til den Dag i Dag. Jrm 36 3 Mske vil Judas Hus mrke sig al den Ulykke, jeg har i Sinde at gre dem, for at de m omvende sig hver fra sin onde Vej, s jeg kan tilgive deres Brde og Synd." Jrm 36 4 S tilkaldte Jeremias Baruk, Nerijas Sn, og Baruk optegnede i Bogrullen efter Jeremiass Mund alle de Ord, HERREN havde talet til ham. Jrm 36 5 Derp sagde Jeremias til Baruk: "Jeg er hindret i at g ind i HERRENs Hus; Jrm 36 6 men g du ind og ls HERRENs Ord op af Bogrullen, som du skr ev efter min Mund, for Folket i HERRENs Hus p en Fastedag; ogs for alle Judere, der kommer ind fra deres Byer, skal du lse dem. Jrm 36 7 Mske nr deres klage HERRENs syn, mske omvender de sig hver f ra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Harmen, som HERREN har udtalt mod dette F olk." Jrm 36 8 Og Baruk, Nerijas Sn, gjorde ganske som Profeten Jeremias plagde ham, og oplste HERRENs Ord af Bogen i HERRENs Hus. Jrm 36 9 I Josiass Sns, Kong Jojakim af Judas, femte Regeringsr i d en niende Mned udrbte alt Folket i Jerusalem og alt Folket, der fra Judas Byer kom ind til Jerusalem, en Faste for HERREN. Jrm 36 10 Da oplste Baruk for alt Folket Jeremiass Ord af Bogen i H ERRENs Hus, i Gemarjahus, Statsskriveren Sjafans Sns, Kammer i den vre Forgrd ved I ndgangen til HERRENs Huss nye Port. Jrm 36 11 Da nu Mika, en Sn af Sjatans Sn Gemarjahu, havde hrt HERREN s Ord oplse af Bogen, Jrm 36 12 gik han ned i Kongens Hus til Statsskriverens Kammer, hv or han traf alle Fyrsterne siddende, Statsskriveren Elisjama, Delaja Sjemajas Sn, Elnatan Akbors Sn, Gemarjahu Sjafans Sn, Zidkija Hananjas Sn og alle de andre Fyrs ter; Jrm 36 13 og Mika meldte dem alt, had han havde hrt, da Baruk lste B ogen op for Folket. Jrm 36 14 Da sendte alle Fyrsterne Jehudi, en Sn af Netanja, en Sn a f Sjelemja, en Sn af Kusji, til Baruk og lod sige: "Tag Bogrullen, du lste op for Folket, og kom her ned!" S tog Baruk, Nerijas Sn, Bogrullen og kom til dem. Jrm 36 15 De sagde til ham: "St dig og ls den for os!" Og Baruk lste for dem. Jrm 36 16 Men da de havde hrt alle disse Ord, s de rdselslagne p hvera

ndre og sagde: "Alt det m vi sige Kongen." Jrm 36 17 Og de spurgte Baruk: "Sig os, hvorledes du kom til at op tegne alle disse Ord!" Jrm 36 18 Baruk svarede: "Jeremias foresagde mig alle Ordene, og j eg optegnede dem i Bogen med Blk." Jrm 36 19 S sagde Fyrsterne til Baruk: "G hen og gem eder, du og Jer emias, og lad ingen vide, hvor I er!" Jrm 36 20 Efter s at have lagt Bogrullen til Side i Statsskriveren Elisjamas Kammer kom de til Kongen i hans Stue og sagde ham alt. Jrm 36 21 S sendte Kongen Jehudi hen at hente Bogrullen i Statsskri veren Elisjamas Kammer; og Jehudi lste den op for Kongen og alle Fyrsterne, der s tod om Kongen. Jrm 36 22 Kongen sad i Vinterhuset med et brndende Kulbkken foran si g; Jrm 36 23 og hver Gang Jehudi havde lst tre fire Spalter, skar Kong en dem af med Statsskriverens Pennekniv og kastede dem p Ilden i Bkkenet, indtil h ele Bogrullen var fortret af Ilden i Bkkenet. Jrm 36 24 Og hverken Kongen eller nogen af hans Folk blev rdselslag en eller snderrev deres Klder, da de hrte alle disse Ord; Jrm 36 25 men sknt Elnafan, Delaja og Gemarjahu bad Kongen ikke brnd e Bogrullen, hrte han dem ikke. Jrm 36 26 Derp bd Kongen Kongesnnen Jerameel, Seraja Azriels Sn og Sje lemja Abdeels Sn at gribe Skriveren Baruk og Profeten Jeremias; men HERREN skjult e dem. Jrm 36 27 Men da Kongen havde brndt Bogrullen med de Ord, Baruk hav de optegnet efter Jeremiass Mund, kom HERRENs Ord til Jeremias sledes: Jrm 36 28 "Tag dig en anden Bogrulle og optegn i den alle de Ord, som stod i den frste Bogrulle, den, Kong Jojakim af Juda brndte. Jrm 36 29 Og til Kong Jojakim af Juda skal du sige: S siger HERREN: Du brndte denne Bogrulle og sagde: Hvorfor skrev du i den: Babels Konge skal kom me og delgge dette Land og udrydde bde Folk og F? Jrm 36 30 Derfor, s siger HERREN om Kong Jojakim af Juda: Han skal ikke have nogen Mand til at sidde p Davids Trone, og hans Lig skal slnges hen og g ives Dagens Hede og Nattens Kulde i Vold; Jrm 36 31 jeg vil hjemsge ham, hans Afkom og hans Tjenere for deres Brde og bringe over dem og Jerusalems Borgere og Judas Mnd al den Ulykke, jeg har udtalt over dem, uden at de vilde hre." Jrm 36 32 S tog Jeremias en anden Bogrulle og gav den til Skriveren Baruk, Nerijas Sn; og han optegnede i den efter Jeremiass Mund alle Ordene fra d en Bog, Kong Jojakim af Juda havde brndt. Og flere lignende Ord lagdes til. Jrm 37 1 Zedekias, Joasiases sn, blev konge Konjas, Jojakims sns st ed, idet Kong Nebukadrezar af Babel satte ham til Konge i Judas Land. Jrm 37 2 Men han og hans Mnd og Landets Befolkning hrte ikke p de Or d, HERREN talede ved Profeten Jeremias. Jrm 37 3 Kong Zedekias sendte Jukal. Sjelemjas Sn, og Prsten Zefanj a, Maasejas Sn, til Profeten Jeremias og lod sige: "G i Forbn for os hos HERREN vor Gud!" Jrm 37 4 Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt Folket, thi m an havde endnu ikke kastet ham i Fngsel. Jrm 37 5 Faraos Hr var rykket ud fra gypten; og da kalderne, som bel ejrede Jerusalem, fik Nys herom, var de brudt op fra Jerusalem. Jrm 37 6 Da kom HERRENs Ord til Profeten Jeremias sledes: Jrm 37 7 S siger HERREN, Israels Gud: Sledes skal du sige til Judas Konge, som har sendt Bud til dig for at rdsprge mig: Se, Faraos Hr, som er rykket ud for at hjlpe eder, skal vende hjem til gypten; Jrm 37 8 og Kalderne skal vende tilbage og angribe denne By, indta ge og afbrnde den. Jrm 37 9 S siger HERREN: Nr ikke eder selv ved at sige: "Kalderne dr ager bort fra os for Alvor!" Thi de drager ikke bort. Jrm 37 10 Ja, om, I s slog hele Kaldernes Hr, der angriber eder, s der

kun blev nogle srede tilbage, hver i sit Telt, s skulde de st op og afbrnde denne B y. Jrm 37 11 Da Kaldernes Hr var brudt op fra Jerusalem for Faraos Hr, Jrm 37 12 gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins Land og f en Arvelod iblandt Befolkningen. Jrm 37 13 Men da han kom til Benjaminsporten, var der en Vagthaven de ved Navn Jirija, en Sn af Hananjas Sn Sjelemja, og han greb Profeten Jeremias o g sagde: "Du vil lbe over til Kalderne." Jrm 37 14 Jeremias svarede: "Det er Lgn; jeg vil ikke lbe over til K alderne." Jirija vilde dog ikke hre ham, men greb ham og bragte ham til Fyrsterne; Jrm 37 15 og Fyrsterne vrededes p Jeremias, slog ham og lod ham bri nge til Statsskriveren Jonatans Hus; thi det havde de gjort til Fngsel. Jrm 37 16 Sledes kom Jeremias i Fangehuset i klderen; og der sad han en Tid lang. Jrm 37 17 Men Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente; og Kongen spurgte ham i al Hemmelighed i sit Palads: "Er der et Ord fra HERREN?" Jeremias svarede: "Ja, der er: Du skal overgives i Babels Konges Hnd." Jrm 37 18 Derp sagde Jeremias til Kong Zedekias: "Hvad Synd har jeg gjort imod dig, dine Mnd og dette Folk, siden I har kastet mig i Fngsel? Jrm 37 19 Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, at Babels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land? Jrm 37 20 S hr da, Herre Konge! Lad min Bn n dig og lad mig ikke bring e tilbage til Statsskriveren Jonatans Hus, af jeg ikke skal d der!" Jrm 37 21 Da bd Kong Zedekias, at man skulde holde Jeremias i Varetg t i Vagtforgrden; og der gaves ham daglig et Stykke Brd fra Bagerens Gade, indtil Brdet slap op i Byen. Sledes sad nu Jeremias i Vagtforgrden. Jrm 38 1 Men da Sjefatja Mattans sn, Gedalja Pasjhurs sn, Jukal Sje lemjas Sn og Pasjhur Malkijas Sn hrte Jeremias tale til alt Folket sledes: Jrm 38 2 "S siger HERREN: Den, der bliver i denne By, skal d ved Svr d, Hunger og Pest, men den, som overgiver sig til Kalderne, skal leve og vinde si t Liv som Bytte; Jrm 38 3 thi s siger HERREN: Denne By skal gives i Babels Konges Hr s Hnd, og han skal indtage den" Jrm 38 4 da sagde Fyrsterne til Kongen: "Denne Mand m d, thi han ta ger Modet fra Krigsmndene, som er tilbage i denne By, og fra alt Folket ved at ta le sledes til dem; thi denne Mand tnker ikke p dette Folks Vel, men p dets Ulykke." Jrm 38 5 Kong Zedekias svarede: "Se, han er i eders Hnd." Thi Kong en evnede intet over for dem. Jrm 38 6 S tog de Jeremias og kastede ham i Kongesnnen Malkijas Cis terne i Vagtforgrden, idet de hejsede ham ned med Reb. Der var ikke Vand i Cister nen, men Dynd, og Jeremias sank i Dyndet. Jrm 38 7 Imidlertid hrte tioperen Ebed Melek, en Hofmand i Kongens Palads, at Jeremias var kastet i Cisternen; og da Kongen var i Benjaminsporten, Jrm 38 8 gik Ebed-Melek fra Paladset og talte sledes til Kongen: Jrm 38 9 "Herre Konge, ilde har de gjort ved at lade denne Mand d af Hunger, fordi der ikke er mere Brd i Byen!" Jrm 38 10 S bd Kongen tioperen Ebed-Melek: "Tag tredive Mnd med herfra og drag Profeten Jeremias op af Cisternen, fr han dr!" Jrm 38 11 Ebed-Melek tog Mndene med og gik til Klderen under Skatkam meret i Kongens Palads, hvor han hentede nogle Klude af slidte og iturevne klder; dem hejsede han med Reb ned til Jeremias i Cisternen, Jrm 38 12 idet han sagde: "Lg Kludene om Rebet!" Det gjorde Jeremia s, Jrm 38 13 og de drog ham op af Cisternen med Rebet. Sledes kom Jere mias atter til at sidde i Vagtforgrden. Jrm 38 14 Kong Zedekias sendte Bud og lod Profeten Jeremias hente til sig i Livvagtens Indgang til HERRENs Hus. Og Kongen sagde til ham: "Jeg vil sprge dig om noget, dlg intet for mig!" Jrm 38 15 Jeremias svarede Zedekias: "Hvis jeg siger dig det, vil du da ikke lade mig drbe? Og selv om jeg rder dig, vil du dog ikke hre mig."

Jrm 38 16 Da tilsvor Kong Zedekias i al Hemmelighed Jeremias: "S sa ndt HERREN lever, som har skabt vor Sjl, jeg vil ikke lade dig drbe eller give dig i disse Mnds Hnd, som str dig efter Livet." Jrm 38 17 S sagde Jeremias til Zedekias: "S siger HERREN, Hrskarers G ud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels Konges Fyrster, skal du redde dit Liv; denne By skal ikke afbrndes, og du og dit Hus skal blive i Live; Jrm 38 18 men overgiver du dig ikke til dem, skal Byen gives i Kal dernes Hnd, og de skal afbrnde den, og du skal ikke undslippe deres Hnd." Jrm 38 19 Men kong Zedekias sagde til Jeremias: "Jeg er rd for de J udere, der er lbet over til Kalderne, at Kalderne skal overgive mig i deres Hnd, og a t de skal drive Spot med mig." Jrm 38 20 S sagde Jeremias: "Det gr de ikke! Adlyd kun HERRENs Ord, som jeg taler til dig, s skal det g dig vel, og du skal blive i Live. Jrm 38 21 Men vgrer du dig ved at overgive dig, s hr nu, hvad HERREN har ladet mig skue: Jrm 38 22 Se, alle Kvinder, der er tilbage i Judas Konges Palads, frtes ud til Babels Konges Fyrster, medens de sang: Dig forledte og tvang dine go de Venner, de ledte din Fod i en Sump og trak sig tilbage. Jrm 38 23 Alle dine Hustruer og Brn skal fres ud til Kalderne, og du skal ikke undslippe deres Hnd, men gribes af Babels Konges Hnd, og denne By skal a brndes!" Jrm 38 24 S sagde Zedekias til Jeremias: "Ingen m vide noget om denn e Samtale, ellers er du ddsens; Jrm 38 25 og hvis Fyrsterne skulde f Nys om, at jeg har talt med di g, og komme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til Kongen; dlg ikke noget for os, ellers drber vi dig; sig os ogs, hvad Kongen sagde til dig! Jrm 38 26 sig s til dem: Jeg fremfrte en ydmyg Bn for Kongen om ikke at lade mig fre tilbage til Jonatans Hus for at d der." Jrm 38 27 Og alle Fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og ha n svarede dem nje, som Kongen havde pbudt. S lod de ham i Fred, eftersom Sagen ikke var blevet kendt. Jrm 38 28 Sledes sad Jeremias i Vagtforgrden, lige til den Dag Jerus alem blev indtaget. Jrm 39 1 Efter at Jerusalem var indtaget, i kong Zedekias af Juda s niene regeringsr i den tiende Mned, kom Kong Nebudkadrezar af Babel med hele sin Hr til Jerusalem og belejrede det; Jrm 39 2 i Zedekiass ellevte r p den niende Dag i den fjerde Mned bl ev Byen stormet Jrm 39 3 da kom alle Babels konges Fyrster og satte sig i Midterp orten: Overhofmanden Nebusjazban, Magernes verste Nergal-Sarezer og alle Babels K onges andre Fyrster. Jrm 39 4 Da Kong Zedekias af Juda og alle hans Krigsmnd s dem, flyg tede de om Natten fra Byen ad Vejen til Kongens Have gennem Porten mellem de to Mure og tog Vejen ad Araba til. Jrm 39 5 Men Kaldernes Hr satte efter dem og indhentede Zedekias p J erikos Lavslette; og de tog ham med og bragte ham op til Kong Nebukadnezar af Ba bel i Ribla i Hamats Land; og han fldede hans Dom. Jrm 39 6 Babels Konge lod i Ribla Zedekiass Snner drbe i hans Psyn; ogs alle de ypperste i Juda lod Babels Konge drbe; Jrm 39 7 derp lod han jnene stikke ud p Zedekias og lod ham lgge i Ko bberlnker for at fre ham til Babel. Jrm 39 8 kalderne satte Ild p Kongens Palads og Folkets Huse og ned brd Jerusalems Mure. Jrm 39 9 Resten af Folket, der var levnet i Byen, Overlberne, der var lbet over til ham, og Resten af Hndvrkerne frte Livvagtens verste Nebuzaradan som Fanger til Babel, Jrm 39 10 og kun nogle af den fattigste Befolkning, der intet ejed e, lod Livvagts verste Nebuzaradan blive tilbage i Judas Land, idet han samtidig gav dem Vingrde og Agre. Jrm 39 11 Men om Jeremias bd Kong Nebukadrezar af Babel Livvagts ver

ste Nebuzaradan: Jrm 39 12 "Tag ham og hav je med ham og gr ham ingen Men; gr med ham, som han selv nsker!" Jrm 39 13 S sendte Livvagts verste Nebuzaradan, Overhofmanden Nebusj azban og Magernes verste Nergal-Sarezer og alle Babels Konges andre Stormnd Jrm 39 14 Bud og, lod Jeremias hente i Vagtforgrden og overgav ham til Gedalja, en Sn af Sjafans Sn Ahikam, for at han skulde fre ham til hans Hjem; o g han boede iblandt Folket. Jrm 39 15 Medens Jeremias sad fngslet i Vagtforgrden, kom HERRENs Or d til ham sledes: Jrm 39 16 G hen og sig til tioperen Ebed-Melek: S siger Hrskarers HERR E, Israels Gud: Se, jeg lader mine Ord g i Opfyldelse p denne By til Ulykke og ikk e til Lykke, og du skal have dem i Tankerne p hin Dag. Jrm 39 17 Men p hin Dag redder jeg dig, lyder det fra HERREN, og du skal ikke gives i de Mnds Hnd, for hvem du frygter; Jrm 39 18 thi jeg vil frelse dig, s du ikke falder for Svrdet, og du skal vinde dit Liv som Bytte, fordi du stolede p mig, lyder det fra HERREN Jrm 40 1 Det Ord, som kom fra HERREN til Jeremias, efter at livva gtens verste Nebuzaradan havde lsladt ham i Rama; han lod ham hente, medens han va r bundet med Lnker iblandt alle Fangerne fra Jerusalem, og Juda, der frtes til Bab el. Jrm 40 2 Livvagts verste lod Jeremias hente og sagde til ham: "HER REN din Gud har udtalt denne Ulykke over dette Sted, Jrm 40 3 og HERREN lod det ske og gjorde, hvad han havde sagt, fo rdi I syndede mod HERREN og ikke adld hans, Rst; derfor timedes dette eder. Jrm 40 4 Se, nu tager jeg i Dag Lnkerne af dine Hnder. Hvis det tyk kes dig godt at drage med mig til Babel, s drag med, og jeg vil have je med dig; m en tykkes det dig ilde, s lad vre! Se, hele Landet str dig bent; g, hvor det tykkes d ig godt og ret!" Jrm 40 5 Og da han tvede med at vende tilbage, tilfjede han: "S vend tilbage til Gedalja Sjafans Sn Ahikams Sn, som Babels konge har sat over Judas La nd, og bost dig hos, ham iblandt Folket, eller g, hvor som helst det tykkes dig re t!" Og Livvagts verste gav ham Rejsetring og Gave og lod ham g. Jrm 40 6 Jeremias gik da til Gedalja, Ahikams Sn, i Mizpa og bosat te sig hos ham iblandt Folket, der var levnet i Landet. Jrm 40 7 Da alle Hrfrerne, som var ude i bent Land, og deres Mnd hrte, at Babels konge havde sat Gedalja, Ahikams Sn, over Landet og over Mnd, kvinder o g Brn og dem af den fattige Befolkning i Landet, som ikke var frt til Babel, Jrm 40 8 kom de til Gedalja i Mizpa: Jisjmael Netanjas Sn Johanan Kareas Sn. Seraja Tanhumets Sn, Netofatiten Efajs Snner og Jezanja Maakatitens Sn, m ed deres Mnd. Jrm 40 9 Og Gedalja, Sjafans Sn Ahikams Sn, tilsvor dem og deres Mnd sledes: "Frygt ikke for at st under Kalderne; bost eder i Landet og underkast eder Babels Konge, s skal det g eder vel. Jrm 40 10 Se, selv bliver jeg i Mizpa for at tage mod Kalderne, nr d e kommer til os; men I skal samle Vin, Frugt og Olie i eders Kar og bo i de Byer , I tager i Eje!" Jrm 40 11 Og da ogs alle de Judere, der var i Moab, hos Ammoniterne, i Edom og alle de andre Lande, hrte, at Babels Konge havde levnet Juda en Rest o g sat Gedalja. Sjafans Sn Ahikams Sn, over dem, Jrm 40 12 vendte de alle tilbage fra alle de Steder, som de var fo rdrevet til, og kom til Judas Land til Gedalja i Mizpa; og de indsamlede Vin og Frugt i store Mder. Jrm 40 13 Men Johanan, Kareas Sn, og alle de andre Hrfrere, som havde vret ude i bent Land, kom til Gedalja i Mizpa Jrm 40 14 og sagde: "Mon du ved, at Baalis, Ammoniternes Konge, ha r sendt Jisjmael, Netanjas Sn, for at myrde dig?" Men Gedalja, Ahikams Sn, troede dem ikke. Jrm 40 15 Da sagde Johanan, Kareas Sn, i al Hemmelighed til Gedalja I Mizpa: "Lad mig g hen og myrde Jisjmael, Netanjas Sn; ingen skal f det at vide.

Hvorfor skal han myrde dig, s at hele Juda, som har samlet sig om dig, splittes, og Judas Rest gr til Grunde?" Jrm 40 16 Men Gedalja, Ahikas Sn, svarede Johanan, Kareas Sn: "Det m du ikke gre, thi du lyver om Jisjmael!" Jrm 41 1 Men i den syvende mned kom Jisjmael, Elisjamas sn Netanjas sn, en mand af kongelig t, der hrte til Kongens Stormnd, fulgt af ti Mnd til Gedalja , Ahikams Sn, i Mizpa; og de holdt Mltid sammen der i Mizpa. Jrm 41 2 Jisjmael, Netanjas Sn, og de ti Mnd, der fulgte ham, stod da op og huggede Gedalja, Sjafans Sn Ahikams Sn, ned med Svrdet og drbte sledes den M and, Babels Konge havde sat over Landet; Jrm 41 3 ogs alle de Judere, som var hos ham i Mizpa, og alle de Ka ldere, som fandtes der, alle Krigerne huggede Jisjmael ned. Jrm 41 4 Dagen efter Gedaljas Mord, endnu fr nogen kendte dertil, Jrm 41 5 kom firsindstyve Mnd fra Sikem, Silo og Samaria med afkli ppet Skg, snderrevne Klder og Flnger i Huden; de havde Afgrdeoffer og Rgelse med til a t ofre i HERRENs Hus" Jrm 41 6 Jisjmael, Netanjas Sn, gik dem i Mde fra Mizpa og grd hele Vejen, og da han traf dem, sagde han: "Kom med til Gedalja, Ahikams Sn!" Jrm 41 7 Men da de var kommet ind i Byen, huggede Jisjmael og han s Mnd dem ned og kastede dem i Cisternen. Jrm 41 8 Men der var ti Mnd iblandt dem, som sagde til Jisjmael: " Drb os ikke, thi vi har skjulte Forrd p Marken, Hvede, Byg, Olie og Honning." S lod han dem vre og drbte dem ikke med de andre. Jrm 41 9 Cisternen, hvori Jisjmael kastede Ligene af alle dem, ha n havde hugget ned, var den store Cisterne, Kong Asa havde bygget i Kampen mod K ong Basja af Israel; den fyldte Jisjmael, Netanjas Sn, med drbte. Jrm 41 10 Derp bortfrte Jisjmael som Fanger hele Resten af Folket i Mizpa, Kongedtrene og hele Folket, der var ladt tilbage i Mizpa, og over hvem Liv vagts verste Nebuzaradan havde sat Gedalja, Ahikams Sn; dem bortfrte Jisjmael, Neta njas Sn, som Fanger og gav sig p Vej til Ammoniterne. Jrm 41 11 Men da Johanan, Kareas Sn, og alle de Hrfrere, som var hos ham, hrte om al den Ulykke, Jisjmael, Netanjas Sn, havde gjort, Jrm 41 12 tog de alle deres Mnd og drog imod ham, og de traf ham ve d den store Dam i Gibeon; Jrm 41 13 og da alt Folket, der var hos Jisjmael, s Johanan, Kareas Sn og alle Hrfrerne, der var med ham, blev de glade; Jrm 41 14 og alt Folket, som Jisjmael havde frt fanget fra Mizpa, v endte om og gik over til Johanan, Kareas Sn. Jrm 41 15 Men Jisjmael Netanjas Sn, slap fra Johanan med otte Mand og drog til Ammoniterne. Jrm 41 16 Johanan, Kareas Sn, og alle Hrfrerne, der var med ham, tog derp hele Resten af Folket, som Jisjmael, Netanjas Sn, efter at have myrdet Gedalj a, Ahikams Sn, havde frt bort fra Mizpa, de Mnd, Krigere, Kvinder, Brn og Hofmnd, som han bragte tilbage fra Gibeon, Jrm 41 17 og de drog hen og slog sig ned i Gidrot-Kimham i Betlehe msNabolag for at drage til gypten. Jrm 41 18 af Frygt for Kalderne; thi de frygtede dem, fordi Jisjmae l, Netanjas Sn, havde drbt Gedalja, Ahikams Sn, som Babels Konge havde sat over Lan det. Jrm 42 1 S kom alle hrfrerene og Johanan, Kareas sn, og Azarja, Maase jas Sn, med alt Folket, store og sm, Jrm 42 2 og sagde til Profeten Jeremias: "Mtte vor Bn n dit re, s du b eder til HERREN din Gud for hele denne Rest, thi som du ser os her, er vi kun f t ilbage af mange. Jrm 42 3 Mtte HERREN din Gud kundgre os, hvilken Vej vi skal g, og h vad vi skal gre!" Jrm 42 4 Profeten Jeremias svarede: "Godt! Jeg vil bede til HERRE N eders Gud, som I nsker; og alt hvad HERREN svarer, vil jeg kundgre eder uden at forholde eder et Ord." Jrm 42 5 De sagde da til Jeremias: "HERREN skal vre et sandt og tr

ovrdigt Vidne imod os, hvis vi ikke retter os efter hvert Ord, HERREN din Gud sen der os ved dig. Jrm 42 6 Det vre godt eller ondt, vi vil adlyde HERREN vor Guds Rst , til hvem vi sender dig, at det m g os vel, nr vi adlyder HERREN vor Guds Rst." Jrm 42 7 Ti Dage efter kom HERRENs Ord til Jeremias. Jrm 42 8 S sammenkaldte han Johaoan, Kareas Sn, alle Hrfreme, der var med ham, og alt Folket, store og sm, Jrm 42 9 og sagde: S siger HERREN, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at eders Bn mtte n ind for hans syn: Jrm 42 10 Hvis I bliver her i Landet, vil jeg bygge eder og ikke n edbryde eder, plante eder og ikke rykke eder op, thi jeg angrer det onde, jeg ha r gjort eder. Jrm 42 11 Frygt ikke for Babels Konge, sledes som I gr, frygt ikke f or ham, lyder det fra HERREN, thi jeg er med eder for at frelse og redde eder af hans Hnd. Jrm 42 12 Jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forb arme sig over eder og lade eder bo i eders Land. Jrm 42 13 Hvis I derimod ikke hrer HERREN eders Guds Rst, idet I sig er, at I ikke vil bo her i Landet, Jrm 42 14 men drage til gypten og bo der for ikke mere at se Krig e ller hre Hornets Klang eller hungre efter Brd, Jrm 42 15 s hr nu HERRENs Ord, Judas Rest. S siger Hrskarers HERRE, Is raels Gud: Hvis I virkelig har i Sinde at drage til gypten og drager derned for a t bo der som fremmede, Jrm 42 16 s skal Svrdet, som I frygter, n eder der i gypten, og Hunger en, som I ngstes for, skal flge efter eder til gypten, og I skal omkomme der; Jrm 42 17 alle de Mnd, som har i Sinde at drage til gypten for at bo der som fremmede, skal d ved Svrd, Hunger og Pest, og ingen af dem skal blive til overs og undslippe fra den Ulykke, jeg sender over dem. Jrm 42 18 Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Som min Vrede og Harme udgd sig over Jerusalems Indbyggere, sledes skal min Harme udgyde sig over eder, nr I drager til gypten, og I skal blive et. Edens, Rdselens, Forbandelsens og Spottens Tegn og ikke mere f dette Sted at se. Jrm 42 19 Dette er HERRENs Ord til eder. Judas Rest: Drag ikke til gypten! I skal vide, at jeg i Dag har advaret eder. Jrm 42 20 Thi I nedkalder ondt over eder selv, nr I sender mig til HERREN eders Gud og siger: "Bed for os til HERREN vor Gud! Hvad HERREN vor Gud s iger, skal du nje kundgre os, s vil vi gre det," Jrm 42 21 og I s alligevel ikke adlyder HERREN eders Guds Rst og gr a lt, hvad han sendte eder Bud om. Jrm 42 22 S vid da nu, at I skal omkomme ved Svrd, Hunger og Pest p d et Sted, hvor I agter at g hen for at bo der somfremmede. Jrm 43 1 Men da Jeramias var til ende med at forkynde alle de Ord , med hvilke HERREN deres Gud havde sendt ham til dem, alle de nvnte Ord, Jrm 43 2 sagde Azarja, Maasejas Sn, og Johanan, Kareas Sn, og alle de andre overmodige Mnd til Jeremias: "Du lyver! HERREN vor Gud har ikke sendt di g for at sige, at vi ikke skal drage til gypten for at bo der som fremmede; Jrm 43 3 nej, Baruk, Nerijas Sn, har ophidset dig imod os, for at vi skal gives i Kaldernes Hnd, s de drber os eller frer os bort til Babel." Jrm 43 4 Og Johanan, Karens Sn, alle Hrfrerne og alt Folket adld ikke HERRENs Rst om at blive i Judas Land; Jrm 43 5 men Johanan, Kareas Sn, og alle Hrfrerne tog hele Judas Res t, som var vendt tilbage for at bo i Judas Land, Jrm 43 6 Mnd, Kvinder og Brn, Kongedtrene og enhver, som Livvagts ver ste Nebuzaradan havde ladet blive hos Gedalja, Sjafans Sn Ahikams Sn, ogs Profeten Jeremias og Baruk, Nerijas Sn, Jrm 43 7 og drog til gypten; thi de adld ikke HERRENs Rst. Og de kom til Takpankes. Jrm 43 8 Men HERRENs Ord kom til Jeremias i Takpankes sledes: Jrm 43 9 Tag dig nogle store Sten og grav dem ned i Teglstensgulv

ets Underlag ved Indgangen til Faraos Hus i Takpankes i de judiske Mnds Psyn Jrm 43 10 og sig til dem: S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Jeg lader min Tjener Kong Nebukadrezar af Babel hente, og han skal rejse sin Trone o ven over de Sten, du gravede ned, og brede sit Trontppe derover. Jrm 43 11 Han skal komme og sl gypten; dem, der hrer Dden til, skal ha n overgive til Dd, dem der hrer Fangenskabet til, til Fangenskab og dem, der hrer S vrdet til, til Svrd. Jrm 43 12 Han skal stte Ild p gyptens Gudehuse og afbrnde dem og bortfr e Guderne som Fanger, og han skal svbe gypten om sig, som en Hyrde sin Kappe; derp skal han drage bort derfra i Fred. Jrm 43 13 Han skal nedbryde Stensttterne i Bet-Sjemesj og afbrnde gyp tens Gudehuse. Jrm 44 1 Det ord, som kom til Jeremias om alle de Judrere, der boe de i gypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros: Jrm 44 2 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: I s selv al den Ulykk e, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu de hen, og inge n bor i dem; Jrm 44 3 det er Straf for det onde, de gjorde, idet det krnkede mi g ved at g hen og tnde Offerild for og dyrke andre Guder, som hverken de eller der es Fdre fr kendte til. Jrm 44 4 Jeg sendte rle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem, for at de skulde sige: "Gr dog ikke disse vederstyggelige Ting, som jeg hade r!" Jrm 44 5 Men de hrte ikke og bjede ikke deres re dertil, s de omvendt e sig fra deres Ondskab og hrte op med at tnde Offerild for andre Guder. Jrm 44 6 Derfor udgd min Vrede og Harme sig og luede op i Judas By er og Jerusalems Gader, s de blev til demark og rk, som de er den Dag i Dag. Jrm 44 7 Og nu, s siger HERREN, Hrskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder Mnd og Kvinder, Brn og diende af Juda, s I ikke levner eder nogen Rest, Jrm 44 8 idet I krnker mig med eders Hnders Vrker og tnder Offerild f or andre Guder i gypten, hvor I kom hen for at bo som fremmede? Flgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jord ens Folk. Jrm 44 9 Har I glemt de onde Gerninger, eders Fdre og Judas Konger og Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og p Jerusalems Gader? Jrm 44 10 Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandr er ikke efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders Fdre. Jrm 44 11 Derfor, s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg har ondt i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda. Jrm 44 12 Og jeg tager Judas Rest, dem, som fik i Sinde at drage t il gypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i gypten; de skal falde for Svrd og Hunger og omkomme, store og sm; for Svrd og Hunger skal de d og blive et Ed ens, Rdselens, Forbandelsens og Spottens Tegn. Jrm 44 13 Og jeg hjemsger dem, der bor i gypten, som jeg bjemsgte Jer usalem, med Svrd, Hunger og Pest. Jrm 44 14 Og af Judas Rest, dem, der kom til gypten for at bo der s om fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, s han kan vende hjem til Judas La nd, hvor de lnges efter at bo igen; nej, ingen skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes. Jrm 44 15 Men alle Mndene, der vel vidste, at deres Kvinder tndte Of ferild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en stor Klynge, og alt Folket, som boede i gypten, i Patros, svarede Jeremias: Jrm 44 16 "Det Ord, du har talt til os i HERRENs Navn, vil vi ikke hre; Jrm 44 17 nej, vi vil opfylde hvert Lfte; som er udget af vor Mund, og tnde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, som vi og v ore Fdre, vore konger og Fyrster gjorde det i Judas Byer og p Jerusalems, Gader. D engang havde vi Brd nok og var lykkelige og kendte ikke til Ulykke; Jrm 44 18 men fra den Stund vi hrte op med at tnde Offerild for Himm

elens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel p alt og omkom ved Svrd og Hunger. Jrm 44 19 Og nr vi tnder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder Drikofre for hende, mon det s er uden vore Mnds Vidende, at vi bager hende Offerka ger, som afbilder hende, og udgyder Drikofre for hende?" Jrm 44 20 Jeremias sagde til alt Folket, Mndene, Kvinderne og alt F olket, som havde svaret ham sledes: Jrm 44 21 "Mon ikke den offerild, som I, eders Fdre, eders Konger o g Fyrster og Landets Befolkning tndte i Judas Byer og p Jerusalems Gader, randt HE RREN i Hu og kom ham i Tanke? Jrm 44 22 HERREN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerni nger og de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til rk, til et Rdselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag i Dag. Jrm 44 23 Fordi I tndte Offerild og syndede mod HERREN og ikke adld HERRENs Rst eller fulgte hans Lov, Vedtgter og Vidnesbyrd, derfor ramtes I af denn e Ulykke, som varer ved den Dag i Dag." Jrm 44 24 Og Jeremias sagde til alt Folket og alle kvinderne: "Hr H ERRENs Ord, hele Juda i gypten! Jrm 44 25 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: I og eders Kvinder l over med eders Mund og opfylder det med eders Hnder! I siger: Vi vil opfylde de Lf ter, vi har aflagt, og tnde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre fo r hende. S hold da eders Lfter og indfri dem! Jrm 44 26 Men hr da ogs HERRENs Ord, alle I Judere, som bor i gypten: Se, jeg svrger ved mit store Navn, siger HERREN: Ikke skal mere nogensteds i gypte n mit Navn nvnes i nogen judisk Mands Mund, s han siger: S sandt den Herre HERREN le ver! Jrm 44 27 Se, jeg er rvgen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og hver judisk Mand i gypten skal omkomme ved Svrd og Hunger, indtil de er udryddet. Jrm 44 28 Kun de, der undslipper Svrdet, skal vende hjem fra gypten til Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas Rest, der er kommet til gypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der str fast, mit eller deres. Jrm 44 29 Og dette, lyder det fra HERREN, skal vre eder et Tegn p, a t jeg hjemsger eder p dette Sted, for at I skal kende, at mine Ord opfyldes p eder til eders Ulykke: Jrm 44 30 S siger HERREN: Se, jeg giver gypterkongen Farao Hofra i h ans Fjenders Hnd og i deres Hnd, som str ham efter Livet, ligesom jeg gav Kong Zede kias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar af Babels Hnd, som stod ham efter l ivet. Jrm 45 1 Det ord som profeten Jeremias talte til Baruk, Nerijas sn , da han optegnede alle disse ord i en Bog efter Jeremiass Mund i Josiass Sns, Ko ng Jojakim af Judas, fjerde Regeringsr: Jrm 45 2 S siger HERREN, Israels Gud, om dig, Baruk: Jrm 45 3 Fordi Baruk siger: Ve mig, thi Kummer har HERREN fjet til min Smerte, jeg er trt af at sukke og finder ej Hvile! Jrm 45 4 skal du sige til ham: S siger HERREN: Se, hvad jeg har by gget, nedbryder jeg; hvad jeg har plantet, rykker jeg op; det glder al Jorden Jrm 45 5 og du sger store Ting for dig selv! Gr det ikke! Thi se, j eg sender Ulykke over alt Kd, lyder det fra HERREN. Men dig giver jeg dit Liv som Bytte, alle Vegne hvor du kommer. Jrm 46 1 HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om folkene. Jrm 46 2 Til gypten, om gypterkongen Farao Nekos Hr, som stod ved Fl oden Eufrat i Karkemisj, og som Kong Nebukadrezar af Babel slog i Josiass Sns, Ko ng Jojakim af Judas, fjerde Regeringsr. Jrm 46 3 Gr Skjold og Vrge rede, kom hid til Strid! Jrm 46 4 Spnd Hestene for, sid op p Gangeme, stil eder op med Hjelm ene p, gr Spydene blanke, tag Brynjeme p! Jrm 46 5 Hvorfor er de rdselsslagne, veget tilbage deres Helte knu st, p vild Flugt uden at vende sig? Trindt om er Rdsel, lyder det fra HERREN: Jrm 46 6 De rapfodede undflyr ikke, og Helten redder sig ikke. Mo d Nord ved Eufrats Flod falder de og styrter.

Jrm 46 7 Hvem stiger der som Nilen, hvis Vande svulmer som Strmme? Jrm 46 8 Det er gypten, der stiger som Nilen, og Vandene svulmer s om Strmme. Det tnkte: "Jeg vil stige op og oversvmme Jorden, delgge dem, som bor derp. " Jrm 46 9 Stejl, I Heste, tag vanvittig Fart, I Vogne, lad Heltene rykke frem, Kusj, Put, som brer Skjold, og Luderne, som spnder Bue. Jrm 46 10 Dette er Herrens, Hrskarers HERREs Dag, en Hvnens Dag til Hvn over hans Fjender. Svrdet der sig mt og svlger i deres Blod; thi Herren Hrskarers HERRE har Offerslagtning i Nordens Land ved Eufrats Flod. Jrm 46 11 Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, gyptens Dat ter! Forgves bruger du Lgemidler i Mngde; der er ingen Lgedom for dig. Jrm 46 12 Folkene hrer dit Rb, dit Skrig opfylder Jorden; thi Helt s nubler over Helt, sammen styrter de begge, Jrm 46 13 Det Ord, HERREN talede til Profeten Jeremias, om at Kong Nebukadrezar af Babel skulle komme og sl gypten. Jrm 46 14 Forkynd det i gypten, kundgr det i Migdol, kundgr det i Nof og Takpankes! Sig: Stil dig op og gr dig rede, thi Svrdet fortrer trindt om dig. Jrm 46 15 Hvorfor flyede Apis, din Tyr? Den holdt ikke Stand, ford i HERREN jog den bort. Jrm 46 16 Din brogede Folkesvrm falder og styrter; de siger til hve randre: "Kom, lad os vende hjem til vort Folk og vort Fdreland for det hrgende Svrd !" Jrm 46 17 Kald Farao, gyptens konge: Bulderet, som lader den belejl ige Tid g forbi. Jrm 46 18 S sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Hrskarers HE RRE: Som Tabor mellem Bjergene, som Karmel ved Havet kommer han. Jrm 46 19 Skaf dig Rejsetj, du, som bor der, gyptens Datter! Thi Nof skal delgges og afbrndes, s ingen bor der. Jrm 46 20 En smuk kvie er gypten, men en Bremse fra Nord falder ove r det. Jrm 46 21 Selv dets Lejesvende, der er som Fedekalve, vender sig a lle til Flugt; de holder ikke Stand, thi deres Ulykkes Dag er kommet over dem, d eres Hjemsgelses Tid. Jrm 46 22 Dets Rst er som den hvislende Slanges; thi med Hrmagt fare r de frem, og med kser kommer de over det som Brndehuggere. Jrm 46 23 De flder dets Skov, lyder det fra HERREN, fordi den ikke er til at trnge igennem. Thi de er talrigere end Grshopper, ikke til at tlle. Jrm 46 24 Til Skamme bliver gyptens Datter; hun gives i Nordfolkets Hnd. Jrm 46 25 S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsger Amon i No og Farao og gypten med dets Guder og Konger, Farao og dem, der stoler p ham; Jrm 46 26 og jeg giver dem i deres Hnd, som str dem efter Livet, i k ong Nebukadrezar af Babels og hans Tjeneres Hnd; men siden skal Landet bebos som i fordums Tid lyder det fra HERREN. Jrm 46 27 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, vr ikke bange, Israe l; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Lan d; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal skrmme ham. Jrm 46 28 Frygt ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, thi jeg er med dig; thi jeg vil tilintetgre alle de Folk, blandt hvilke jeg har adspl ittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetgre; jeg vil tugte dig med Mde, ikke lade dig helt ustraffet. Jrm 47 1 HERRENs Ord, som kom til profeten Jeremias om filistrene , fr Farao slog Gaza. Jrm 47 2 S siger HERREN: Se, Vande stiger fra Nord, de bliver en S trm, der svmmer over, de oversvmmer Landet og dets Fylde, Byerne og dem, som bor de r. Menneskene skriger og jamrer, alle, som bor i Landet. Jrm 47 3 For Lyden af hans Hingstes Hovslag, hans Vognes Drn, hans raslende Hjul fr Fdre ej set efter Bm, thi Hnderne er slappe, Jrm 47 4 nu Dagen er kommet at delgge alle Filistre, at udrydde hve r Hjlper, som levnes Tyrus og Zidon; thi HERREN delgger Filisterne, Resten af Kafto

rs . Jrm 47 5 Skaldet er Gaza blevet, Askalon tilintetgjort. Du Rest a f Anakiter, hvor lnge vil du sre dig? Jrm 47 6 Ve, HERRENs Svrd, hvornr vil du falde til Ro? Far i din Sk ede, hvil og vr stille! Jrm 47 7 Hvorledes fr det Ro, nr HERREN opbd det mod Askalon og Have ts Strand og stvned det did? Jrm 48 1 Om Moab. S siger Hrskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo , thi det er lagt de, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borg en brudt ned. Jrm 48 2 Der er ingen Lgedom mer for Moab, intet Fryderb i Hesjbon; de oplgger onde Rd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!" Ogs du, Ma dmen, skal omkomme, Svrdet skal forflge dig. Jrm 48 3 Hr Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud! Jrm 48 4 Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar. Jrm 48 5 Ak, grdende stiger de op ad Luhits Skrning; ak, p Vejen til Horonajim hrer de Jammerskrig. Jrm 48 6 Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebrbusk i rke nen. Jrm 48 7 Ja, fordi du stolede p dine Borge og Skatte, skal ogs du f anges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Prster og Fyrster til Hobe. Jrm 48 8 Hrvrksmnd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Da len skal delgges og Hjsletten hrges, som HERREN har sagt. Jrm 48 9 Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal b live en rken, s ingen bor der. Jrm 48 10 Forbandet vre den, der er lad til at gre HERRENs Vrk, forba ndet den, som holder sit Svrd fra Blod. Jrm 48 11 Moab var tryg fra sin Ungdom, l roligt p sin Brme; det hldte s ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin S mag, og dets Duft tabte sig ikke. Jrm 48 12 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tmme dets Fade og knuse dets Dunke. Jrm 48 13 Da skal Moab f Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede p. Jrm 48 14 Hvor kan I sige: "Helte er vi og djrve Folk til Krig?" Jrm 48 15 Moab skal hrges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge s tige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hrskarers HERRE. Jrm 48 16 Moabs Undergang er nr, dets Ulykke kommer sre hastigt. Jrm 48 17 Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knkkedes dog den strke Stav, det herlige Spir! Jrm 48 18 Stig ned fra ressdet, st dig i Skarnet, du, som bor der, Di bons Datter! Thi han, der hrger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fstninger . Jrm 48 19 St hen p Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, sprg Flyg tningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?" Jrm 48 20 Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, me ld ved Arnon, at Moab er hrget, Jrm 48 21 at Dommen er kommet over Hjslettelandet, over Holon, Jaza , Mefaat, Jrm 48 22 Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, Jrm 48 23 Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon, Jrm 48 24 Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nr. Jrm 48 25 Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HERREN. Jrm 48 26 Gr det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moa b skal falde omkuld i sit eget Spy, ogs det skal blive til Latter. Jrm 48 27 Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det mske grebet blandt Tyve, siden du bliver s ivrig, hver Gang du taler derom? Jrm 48 28 Kom fra Byerne og fst Bo p Klippen, Moabs Indbyggere, vr so m Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.

Jrm 48 29 Vi har hrt om Moabs Hovmod, det sre store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblste Hjerte. Jrm 48 30 Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frkhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger. Jrm 48 31 Derfor m jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mndene i Kir-Heres m jeg sukke. Jrm 48 32 Jazers Grd grder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud o verskred Havet, nede til Jazer; p din Frugt og din Hst slog Hrvrksmanden ned. Jrm 48 33 Glde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Je g lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen trder Vin. Jrm 48 34 Hesjbon og Elale skriger, det hres til Jahaz; Horonajim o g Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver demarker. Jrm 48 35 Jeg udrydder af Moab den, der stiger op p Offerhjen og tnde r Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN. Jrm 48 36 Derfor klager mit Hjerte som Fljter over Moab, og mit Hje rte klager som Fljter over Kir-Heres's Mnd. Godset, de vandt, gr derfor til Spilde. Jrm 48 37 Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skg revet af; i alle Hnd er er der Rifter, over alle Lnder Sk. Jrm 48 38 Alt er Klage p alle Moabs Tage og Torve; thi jeg snderbryd er Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN. Jrm 48 39 Hvor er Moab forfrdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rdsel for alle sine Naboer. Jrm 48 40 Thi s siger HERREN: Se, som en rn med udbredte Vinger svver han over Moab. Jrm 48 41 Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver p hin Dag som en ndstedt Kvindes Hjerte. Jrm 48 42 Moab er delagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede s ig mod HERREN. Jrm 48 43 Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HERREN; Jrm 48 44 den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der nr op a f Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsgelses r, lyder det fr a HERREN. Jrm 48 45 I Ly af Hesjbon str Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortrer Moabs Tinding og de larmende Mnds isse. Jrm 48 46 Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Snner slbes i Fangenskab, dine Dtre liges. Jrm 48 47 Menjeg vender Moabs Skbne i de sidste Dage, lyder det fra HERREN. S vidt Moabs Dom. Jrm 49 1 Om Ammonitterne. S siger Herren, har Israel ingen snner el ler har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosa t sig i dets Byer? Jrm 49 2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og det s Dtre skal g op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HERREN. Jrm 49 3 Klag, Hesjbon, thi Aj er delagt; skrig, I Rabbas Dtre kld j er i Sk og klag, g rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Prste r og Fyrster til Hobe. Jrm 49 4 Hvorfor gr du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler p dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?" Jrm 49 5 Se, jeg lader Rdsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hrskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og ingen samler de flygtende. Jrm 49 6 Men siden vender jeg Ammoniternes Skbne, lyder det fra HE RREN. Jrm 49 7 Om Edom. S siger Hrskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges Rd, er deres Visdom rdden? Jrm 49 8 Fly, sg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulyk ke sender jeg over ham, Straffens Tid.

Jrm 49 9 Gstes du af Vinhstmnd, levner de ej Efterslt, af Tyve om Nat ten, delgger de, hvad de lyster. Jrm 49 10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder rber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er delagt ved Brdres og Naboers Arm, han er borte. Jrm 49 11 Lad mig om dine faderlse, jeg holder dem i Live, dine Enk er kan stole p mig. Jrm 49 12 Thi s siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tmme Bg eret, m tmme det, og du skulde g fri? Du gr ikke fri, men kommer til at tmme det. Jrm 49 13 Thi jeg svrger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til Rds el og Spot, til rk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets By er skal blive til evige Tomter. Jrm 49 14 Fra HERREN har jeg hrt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid! Jrm 49 15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet bl andt Mennesker. Jrm 49 16 Rdsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som b or i Klippeklft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede hjt som rnen, jeg styrt er dig ned, s lyder det fra HERREN. Jrm 49 17 Edom skal blive til Rdsel; alle, der kommer forbi, skal s ls af Rdsel og spotte over alle dets Sr. Jrm 49 18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrte des, siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvle der. Jrm 49 19 Som en Lve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den s tedsegrnne Grsgang, sledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den u dvalgte, jeg vil stte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem krver mig til Regnsk ab? Hvem er den Hyrde, der str sig mod mig? Jrm 49 20 Hr derfor det Rd, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, h an har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slbes bort, visseli g skal deres Grsgang forfrdes over dem. Jrm 49 21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden sklve; Skriget kan hr es til det rde Hav. Jrm 49 22 Se, som en rn med udbredte Vinger svver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver p hin Dag som en ndstedt Kvindes Hjerte. Jrm 49 23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hrer on d Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til Ro. Jrm 49 24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst fald er over det, Vnde og Veer griber det som en fdende Kvinde. Jrm 49 25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Gldens Stad. Jrm 49 26 Derfor falder dets Ynglinge p dets Torve, alle Krigsfolke ne omkommer p hin Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE. Jrm 49 27 Jeg stter Ild p Damaskuss Mur, og den skal fortre Benhadads Borge. Jrm 49 28 Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. S siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, delg stens Snner! Jrm 49 29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttpper, all e deres Kar, bortfre Kamelerne fra dem og rbe til dem: "Trindt om er Rdsel!" Jrm 49 30 Fly i Hast, sg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det f ra HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Rd imod eder og undfanget en Tanke imod eder. Jrm 49 31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyde r det fra HERRREN, uden Porte og Sler; de bor for sig selv. Jrm 49 32 Deres Kameler gres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hr, for alle Vinde, og fra alle kanter brin ger jeg Undergang over dem, lyder det fra HERREN. Jrm 49 33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en rken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvle et Menneskebarn. Jrm 49 34 HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kon g Zedekias af Judas frste Regeringstid: Jrm 49 35 S siger Hrskarers HERRE: Jeg knkker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

Jrm 49 36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verde nshjrner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke vre et Folk, som de bo rtdrevne Elamiter ikke kommer hen til. Jrm 49 37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der str dem ef ter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min gldende Vrede, lyder det fra HERREN . Jeg sender Svrdet efter dem, til jeg fr dem udslettet. Jrm 49 38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgr der bde Konge og Fyrster, lyder det fra HERREN. Jrm 49 39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skbne, lyder det fr a HERREN. Jrm 50 1 Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldrenes land, ved p rofeten Jeremias. Jrm 50 2 Forrkynd det blandt Folkene, kundgr det, rejs et Banner, kundgr det, dlg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak kn ust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder. Jrm 50 3 Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gr dets Land t il en rken, s ingen bor der; bde Mennesker og Dyr er flygtet. Jrm 50 4 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal i sraeliterne, sammen med Juderne, komme: de skal vandre under Grd og sge HERREN dere s Gud; Jrm 50 5 de skal sprge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt ; de skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig glemmes. Jrm 50 6 En Flok bortkomne Fr var mit Folk, deres Hyrder havde frt dem vild, p Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Hj, glemte deres Hvileste d. Jrm 50 7 Enhver, som traf p dem, fortrede dem; deres Fjender sagde: "Vi er sageslse!" Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfrds grsgangen og der es fdres Hb, HERREN. Jrm 50 8 Fly ud af Babel, drag bort fra kaldernes Land, bliv som B ukke foran en Hjord! Jrm 50 9 Thi se, jeg vkker fra Nordens Land en Svrm af vldige Folk o g frer dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det i ndtages; dens Pile er som den sejrsle Helts, der ikke vender tomhndet hjem. Jrm 50 10 Kalda gres til Bytte; alle, som gr det til Bytte, mttes, lyd er det fra HERREN. Jrm 50 11 Gld eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, sprin g som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste Jrm 50 12 eders Moder skal dybt beskmmes; hun, som bar eder, skal b live til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en rken, trt Land og demark! Jrm 50 13 For HERRENs Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og o veralt vre en rken; alle, som kommer forbi Babel, skal sls af Rdsel og spotte over a lle dets Sr. Jrm 50 14 Rust eder mod Babel p alle Kanter, alle, som spnder Bue; s kyd p det, spar ikke p Pile, thi mod HERREN har det syndet. Jrm 50 15 Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin Hnd, d ets Stttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er HERRENs Hvn. Hvn eder p de t, gr med det, som det selv har gjort! Jrm 50 16 Udryd af Babel den, der sr, og den, der svinger Le i Hsten s Tid! For det hrgende Svrd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit L and. Jrm 50 17 En adsplittet Hjord er Israel, Lver har spredt det. Frst f ortrede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler. Jrm 50 18 Derfor, s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjem sger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsgte Assyrerkongen; Jrm 50 19 og jeg frer Israel tilbage til dets Grsgang; det skal grsse p Karmel og Basan og mttes i Efraims Bjerge og Gilead. Jrm 50 20 I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal m an sge efter Israels Brde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ik ke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,

Jrm 50 21 Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem , som bor i Pekod, lg de, lg Band p dem, s lyder det fra HERREN, gr nje, som jeg har b dt dig! Jrm 50 22 Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen. Jrm 50 23 Hvor er dog al Jordens Hammer knkket og brudt, hvor er do g Babel blevet til Rdsel blandt Folkene! Jrm 50 24 Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mrked det ej ; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kmped mod HERREN. Jrm 50 25 HERREN lukked op for sit Forrd og fremtog sin Vredes Vrktj. Thi et Vrk har Herren, Hrskarers HERRE, for i Kaldernes Land. Jrm 50 26 Trng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dy ng det op som Neg og lg Band derp, lad intet levnes. Jrm 50 27 delg alle dets Okser, fr dem ned til Slagtning! Ve dem, der es Dag er kommet, Hjemsgelsens Tid. Jrm 50 28 Hr, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at mel de i Zion om Hvnen fra HERREN vor Gud, Hvn for hans Helligdom. Jrm 50 29 Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spnder Bue, sl Ring omkring det, lad ingen f Lov at slippe; gengld det efter dets Gerning; efte r alt, hvad det gjorde, skal I gre imod det; thi Frkhed viste det mod HERREN, Isra els Hellige. Jrm 50 30 Derfor falder dets Ynglinge p dets Torve, alle Krigsfolke ne omkommer p hin Dag, lyder det fra HERREN. Jrm 50 31 Se, jeg kommer over dig, "Frkhed", lyder det fra Herren, Hrskarers HERRE, thi din Dag er kommet, Hjemsgelsens Tid. Jrm 50 32 Da falder "Frkhed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg st ter Ild p dets Byer, og den fortrer alt deromkring. Jrm 50 33 S siger Hrskarers HERRE: Bde med Israeliterne og Juderne er der handlet ilde; alle de, der bortfrte dem, holder fast p dem, vgrer sig ved at gi ve dem fri. Jrm 50 34 Deres Genlser er strk, Hrskarers HERRE er hans Navn; han vi l fre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro. Jrm 50 35 Svrd over Kalderne, lyder det fra HERREN, og over Babels I ndbyggere, over dets Fyrster og Vismnd! Jrm 50 36 Svrd over Sandsigerne, s de bliver Tber! Svrd over dets Belt e, s de taber Modet! Jrm 50 37 Svrd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Sln g i dets Midte, s de bliver til Kvinder! Svrd over dets Skatte, s de plyndres! Jrm 50 38 Trke over dets Vande, s de trres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gr sig til af dem, de frygter. Jrm 50 39 Derfor skal rkendyr bo der sammen med Sjakaler, ogs Struds e skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men vre ubeboet fra Slgt til Slgt. Jrm 50 40 Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabo byerne, lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvle der. Jrm 50 41 Se, der kommer et Folk fra Nord, et vldigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden. Jrm 50 42 De frer Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Rst er som Havets Brusen, de rider p Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter! Jrm 50 43 Babels Konge hrte Rygtet derom, og hans Hnder blev slappe, Rdsel greb ham, Sklven som den fdende Kvindes. Jrm 50 44 Som en Lve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den s tedsegrnne Grsgang, sledes vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den u dvalgte, jeg vil stte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem krver mig til Regnsk ab? Hvem er den Hyrde, der str sig mod mig? Jrm 50 45 Hr derfor det Rd, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han har tnkt mod Kaldernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slbes bort, vissel ig skal deres Grsgang forfrdes over dem. Jrm 50 46 Ved Rbet: "Babel er indtaget!" skal Jorden sklve, og deres Skrig skal hres blandt Folkene.

Jrm 51 1 S siger HERREN: Jeg opvkker en delggelsens nd mod Babel og de m, som bor i "mine Modstanderes Hjerte". Jrm 51 2 Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og tmm e dets Land, thi fra alle Hanter er de over det p Ulykkens Dag. Jrm 51 3 Ingen skal spnde sin Bue eller rejse sig i Brynje. Spar i kke dets Ynglinge, lg Band p hele dets Hr! Jrm 51 4 Drbte Mnd skal falde i Kaldernes Land og gennemborede i Gad erne; Jrm 51 5 thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, Hrskarer s HERRE, men deres Land var fuldt af Skyld mod Israels Hellige. Jrm 51 6 Fly ud af Babel, enhver redde sit Liv, at I ikke skal om komme for dets Brde! Thi det er Hvnens Tid for HERREN, han ver Gengld imod det. Jrm 51 7 Et gyldent Bger var Babel i HERRENs Hnd, det gjorde al Jor den drukken; Folkene drak af Vinen, derfor blev Folkene galne. Jrm 51 8 Babel faldt i et Nu, det knustes; jamrer over det! Hent Balsam hid til dets Sr, om det muligt kan lges! Jrm 51 9 Vi vilde lge Babel, men det lod sig ikke lge. G fra det og lad os drage hver til sit Land, thi dets Straffedom nr til Himmelen, lfter sig til Skyerne. Jrm 51 10 HERREN har bragt vor Ret for Lyset; kom, lad os kundgre H ERREN vor Guds Vrk i Zion! Jrm 51 11 Hvs Pilene, gr Skjoldene blanke! HERREN har vakt Mederkong ens nd, thi hans Hu str til at delgge Babel; thi det er HERRENs Hvn, Hvn for hans Temp el. Jrm 51 12 Lft Banner mod Babels Mure, forstrk Vagten, st Vagtposter u d, lg Baghold! Thi HERREN har et Rd for og gr, hvad han har talet mod Babels Indbyg gere. Jrm 51 13 Du, som bor ved de mange Vande, rig p Skatte, din Ende er kommet, den Alen, hvor man skre dig af. Jrm 51 14 Hrskarers Herre har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde di g med Mennesker som Grshopper, og de skal istemme Vinperserrbet over dig. Jrm 51 15 Han skabte Jorden i sin Vlde, grundfstede Jorderig i sin V isdom, og i sin indsigt udspndte han Himmelen. Jrm 51 16 Nr han lfter sin Rst, bruser Vandene i Himmelen, og han lad er Skyer stige op fra Jordens Ende; han fr Lynene til at give Regn og sender Stor men ud af sine Forrdskamre. Jrm 51 17 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt, hver Guldsmed fr Sk am af sit Billede; thi Lgn er hans Stbning, der er ingen nd i dem; Jrm 51 18 Tomhed er de, et drende Vrk; nr deres Hjemsgelses Tid kommer , er det ude med dem. Jrm 51 19 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt al t, er dets Arvelod; Hrskarers HERRE er hans Navn. Jrm 51 20 Du var mig en Stridshammer, et Vben; med dig knuste jeg F olk, med dig delagde jeg Riger; Jrm 51 21 med dig knuste jeg Hest og Rytter, med dig knuste jeg Vo gn og Vognstyrer, Jrm 51 22 med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gam mel og ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru, Jrm 51 23 med dig knuste jeg Hyrde og Hjord, med dig knuste jeg Ag erdyrker og Oksespand, med dig knuste jeg Statholder og Landshvding. Jrm 51 24 Men jeg vil genglde Babel og alle Kaldas Indbyggere alt de t onde, de gjorde mod Zion for eders jne, lyder det fra HERREN. Jrm 51 25 Se, jeg kommer over dig, du delggende Bjerg, lyder det fra HERREN, du, som delgger hele Jorden; jeg udrkker Hnden imod dig og vlter dig ned fra Klipperne og gr dig til et afsvedet Bjerg; Jrm 51 26 man skal ikke fra dig hente Sten til Tinder eller Grundv olde, thi du skal blive en evig rken, lyder det fra HERREN. Jrm 51 27 Lft Banner p Jorden, std i Horn blandt Folkene, vi Folkene til Kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenazs Riger imod det, indst en Ti psar, lad Hestene fare frem som lodne Grshopper;

Jrm 51 28 vi Folkene til Strid imod det, Mederkongen, hans Stathol dere og alle hans Landshvdinger og hele det Land, han rder over! Jrm 51 29 Jorden skal sklve og vride sig, thi HERRENs Tanker mod Ba bel fuldbyrdes, at gre Babels Land til en rken, hvor ingen bor. Jrm 51 30 Babels Helte opgiver Kampen, de sidder stille i Borgene, deres kraft ebber ud, de er blevet til Kvinder; dets Boliger afbrndes, dets Port stnger knkkes. Jrm 51 31 Lber iler Lber i Mde, og Bud iler Bud i Mde for at melde Bab els Konge, at hans By er indtaget fra Ende til anden, Jrm 51 32 Overgangsstederne taget, Borgene brndt og Krigsfolkene rds elslagne. Jrm 51 33 Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Babels Datter er som en Trskeplads, nr den stampes endnu en liden Stund, s kommer Hstens Tid for den . Jrm 51 34 Kong Nebukadrezar af Babel har fortret mig, oprevet mig, sat mig til Side som et tomt kar. Som en Drage har han slugt mig, fyldt sin Vom med mine Lkkerbidskener og drevet mig bort. Jrm 51 35 Den Vold, jeg led, og min Overlast komme over Babel, sig er de, som bor i Zion, mit Blod over Kaldas Indbyggere, siger Jerusalem. Jrm 51 36 Derfor, s siger HERREN: Se, jeg frer din Sag og giver digHv n, jeg lgger dets Hav trt og udtrrer dets Kilde. Jrm 51 37 Babel skal blive en Grushob, Sjakalers Bolig, til Rdsel o g Spot, s ingen bor der. Jrm 51 38 De brler alle som Lver, knurrer som Lveunger i deres Vildsk ab. Jrm 51 39 Jeg holder et Drikkelag for dem og gr dem drukne, s de dves og falder i evig Svn uden at vgne, lyder det fra HERREN. Jrm 51 40 Jeg frer dem ned til af slagtes som Fr, som Vdre sammen med Bukke. Jrm 51 41 Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al Jordens Stolthed, hvor Babel dog blev til Rdsel imellem Folkene! Jrm 51 42 Havet steg over Babel, af dets Blgers Brus blev det skjul t. Jrm 51 43 Dets Byer er blevet en rken, de Land og demark; intet Menne ske bor i dem, intet Menneskebarn frdes i dem. Jrm 51 44 Jeg hjemsger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han slugte, til ham skal ej Folkeslag strmme mer. Ogs Babels Mur er faldet. Jrm 51 45 Drag ud deraf, mit Folk, enhver redde sit Liv for HERREN s gldende Harme. Jrm 51 46 Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de Tidender, der hres p Jorden, nr der i det ene r kommer een Tidende og i det nste en anden, nr der er Voldsfrd p Jorden og Hersker flger p Hersker. Jrm 51 47 Se, derfor skal Dage komme, da jeg hjemsger Babels Gudebi lleder, og alt dets Land bliver til Skamme, og alle deri skal falde p Valen. Jrm 51 48 Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra Nord kommer Hrvrksmnd over det, lyder det fra HERREN. Jrm 51 49 Ogs Babel skal falde for de drbte af Israels Skyld, ligeso m drbte p hele Jorden faldt for Babel. Jrm 51 50 I, som undslap Svrdet, drag bort, stands ikke, kom HERREN i Hu i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders Tanker! Jrm 51 51 Vi blev til Skamme, thi Smdeord mtte vi hre; Blusel lagde s ig over vore Ansigter, thi fremmede overfaldt HERRENs Huss Helligdomme. Jrm 51 52 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsger dets Gudebilleder, og srede skal stnne i hele dets Land. Jrm 51 53 Selv om Babel stiger op til Himmelen, og selv om det gr s in Borg utilgngelig i det hje, fra mig skal der komme Hrvrksmnd over det, lyder det f ra HERREN. Jrm 51 54 Der lyder Skrig fra Babel, et vldigt Sammenbrud fra Kalder nes Land. Jrm 51 55 Thi HERREN hrger Babel og gr Ende p den vldige Larm der; der

es Blger bruser som mange Vande, deres Brag lyder hjt. Jrm 51 56 Thi en Hrvrksmand kommer over Babel, og dets Helte skal fa nges, deres Buer knkkes; thi en Gengldelsens Gud er HERREN, han giver fuld Ln. Jrm 51 57 Jeg gr dets Fyrster og Vismnd, dets Statholdere, Landshvdin ger og Helte drukne, og de skal falde i evig Svn uden at vgne, lyder det fra konge n, hvis Navn er Hrskarers HERRE. Jrm 51 58 S siger Hrskarers HERRE: Babels brede Mur skal nedbrydes t il Grunden og dets hje Porte opbrndes. Folkeslagenes Mje er spildt, og Folkefrdene s lider sig trtte for Ilden. Jrm 51 59 Det Ord, som Profefen Jeremias sendte med Seraja, en Sn a t Masejas Sn Nerija, da han rejste, til Babel med Kong Zedekias af Juda i hans fj erde Regeringsr; Seraja srgede for Nattely til Kongen, nr han var p Rejse. Jrm 51 60 Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en og samme Bog, alle disse Ord, der er skrevet mod Babel; Jrm 51 61 og Jeremias sagde til Seraja: "Nr du kommer til Babel og ser Lejlighed dertil, skal du oplse alle disse Ord Jrm 51 62 og sige: HERRE, du truede selv dette Sted med Udryddelse , s der ikke bliver nogen, som bor der, - hverken Folk eller F, men det skal blive en evig rken. Jrm 51 63 Og nr du er til Ende med at oplse denne Bog, skal du binde en Sten til den, kaste den i Eufrat Jrm 51 64 og sige: Sledes skal Babel g til Bunds og ikke mere komme op for al den Ulykke, jeg sender over det!" Til Ordene "slider sig trtte for Ilde n gr Jeremiass Ord. Jrm 52 1 Zedekias var enogtyve r gammel da han blev konge, og han herskede elleve r i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna. Jrm 52 2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som J ojakim. Jrm 52 3 Thi for HERRENs Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda, og til sidst stdte han dem bort fra sit syn. Og Zedekias faldt fra Babels k onge. Jrm 52 4 I hans niende Regeringsr p den tiende Dag i den tiende Mned drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin Hr mod Jerusalem, og de belejred e det og byggede Belejringstrne imod det rundt omkring; Jrm 52 5 og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte Regerin gsr. Jrm 52 6 P den niende Dag i den fjerde Mned blev Hungersnden hrd i By en, og Folket fra Landet havde ikke Brd. Da blev Byens Mur gennembrudt. Jrm 52 7 Alle krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem P orten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kalderne holdt Byen omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til. Jrm 52 8 Men Kaldernes Hr satte efter Kongen og indhentede ham p Jer ikosletten, efter at hele hans Hr var blevet splittet til alle Sider. Jrm 52 9 S greb de Kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats Land til Babels Konge, der fldede Dommen over ham. Jrm 52 10 Hans Snner lod han henrette i hans Psyn, ligeledes lod han alle Judas verster henrette i Ribla; Jrm 52 11 og p Zedekias selv lod Babels Konge jnene stikke ud; derp l od han ham lgge i Kobberlnker, og sledes frte han ham til Babel; og han lod ham kast e i Fngsel, hvor han blev til sin Ddedag. Jrm 52 12 P den tiende Dag i den femte Mned, det var Babels Konge Ne bukadrezars nittende Regeringsr, kom Nebuzaradan, versten for Livvagten, Babels ko nges Tjener, til Jerusalem. Jrm 52 13 Han satte Ild p HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Hus ene i Jerusalem; p alle Stormndenes Huse satte han Ild; Jrm 52 14 og Murene om Jerusalem nedbrd hele kaldernes Hr, som versten for Livvagten havde med sig. Jrm 52 15 De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overlberne, de r var get over til Babels Konge, og de sidste Hndvrkere frte Nebuzaradan, versten for

Livvagten, bort. Jrm 52 16 Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuz aradan, versten for Livvagten, blive tilbage som Vingrdsmnd og Agerdyrkere, Jrm 52 17 Kobbersjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HE RRENs Hus slog Kalderne i Stykker og frte Kobberet til Babel. Jrm 52 18 Karrene, Skovlene, knivene og Kanderne og alle Kobbersag erne, som brugtes ved Tjenesten, rvede de; Jrm 52 19 ogs Fadene, Panderne, Sklene, Karrene, Lysestagerne, Kande rne og Offersklene, der helt var af Guld eller Slv, rvede versten for Livvagten. Jrm 52 20 De to Sjler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stell ene, som Salomo havde ladet lave til HERRENs Hus Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje. Jrm 52 21 Atten Alen hj var hver Sjle, og en Snor p tolv Alen kunde n om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt. Jrm 52 22 Og der var et Sjlehoved af Kobber oven p den, fem Alen hjt, og rundt om Sjlehovedet var der Fletvrk og Granatbler, alt af Kobber; og p samme Mde var det med den anden Sjle. Jrm 52 23 Og der var seks og halvfemsindstyve Granatbler, som hang frit; der var i alt hundrede Granatbler rundt om Fletvrket. Jrm 52 24 versten for Livvagten tog Yppersteprsten Seraja, Anden prst en Zefanja og de tre Drvogtere; Jrm 52 25 og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med krig sfolket, og syv Mnd, der hrte til Kongens nrmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hrfrerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste , og dertil tresindstyve Mnd at Folket fra Landet, der fandtes i Byen Jrm 52 26 dem tog versten for Livvagten Nebuzaradan og frte til Babe ls Konge i Ribla Jrm 52 27 og Babels Konge lod dem drbe i Ribla i Hamats Land. S frtes Juda i Landflygtighed fra sit Land. Jrm 52 28 Flgende er Tallet p de Folk, Nebukadrezar bortfrte i Fangen skab: I hans syvende r 3023 Judere, Jrm 52 29 i Nebukadrezars attende r 832 fra Jerusalem; Jrm 52 30 i Nebukadrezars tre og tyvende r bortfrte Nebuzaradan, vers ten for Livvagten, 745 af Juderne; tilsammen 4600. Jrm 52 31 I det syv og tredivte r efter Kong Jojakin af Judas Bortfr else p den fem og tyvende Dag i den tolvte Mned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det r kom p Tronen, Kong Jojakin af Juda til Nde og frte ham ud af Fngselet. Jrm 52 32 Han talte ham venligt til og gav ham Sde oven for de Kong er, som var hos ham i Babel. Jrm 52 33 Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, s lnge han levede. Jrm 52 34 Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han behvede for den Dag, indtil sin Ddedag, s lnge han levede. Lmn 1 1 Hvor sidder hun ene, den by s folkerig fr - mgtig blandt Fo lkene fr, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at trlle. Lmn 1 2 Hun grder og grder om Natten med Trer p Kind; ingen af alle hendes Elskere bringer hende Trst, alle Vennerne sveg og blev hendes Fjender. Lmn 1 3 Af Trang og tyngende Trldom udvandred Juda; blandt Folken e sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forflgerne nede hende midt i Trngslerne. Lmn 1 4 Vejene til Zion srger, uden Hjtidsgster, alle hendes Porte er de, Prsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i Vnde. Lmn 1 5 Hendes Avindsmnd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kv ide fik hun af HERREN for Mngden af Synder, hendes Brn drog bort som Fanger for Fj endens syn. Lmn 1 6 Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjort e, der ej finder Grsning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftlse bort for Forflg ernes syn. Lmn 1 7 Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendehnd faldt hendes Folk, og ingen h jalp, Fjender s til og lo, fordi hun gik under.

Lmn 1 8 Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun fora gtes af alle sine Beundrere, de s hendes Blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort. Lmn 1 9 Hendes Urenhed pletter hendes Slb, hun betnkte ej Enden; h un sank forfrdende dybt, og ingen trster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden ho verer. Lmn 1 10 Avindsmnd bredte deres Hnd over alle hendes Skatte, ja, in d i sin Helligdom s hun Hedninger komme, hvem du havde ngtet Adgang til din Forsam ling. Lmn 1 11 Alt hendes Folk mtte sukke, sgende Brd; de gav deres Skatte for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt p, hvorledes jeg hnes! Lmn 1 12 Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte som den, der er tilfjet mig, hvem HERREN voldte Harm p sin gldende Vredes Da g. Lmn 1 13 Fra det hje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han s pndte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig de, syg bde Dag og N at. Lmn 1 14 Der vogtedes p mine Synder, i hans Hnd blev de flettet, de kom som et g om min Hals, han brd min Kraft; Herren gav mig dem i Vold, som, er m ig for strke. Lmn 1 15 Herren forkasted de vldige udi min Midte, han indbd til Fe st p mig for at knuse mine unge, trdte Persen til Dom over Jomfruen, Judas Datter. Lmn 1 16 Derover grder mit je, det strmmer med Trer, thi langt har je g til en Trster, som kvger min Sjl; mine Brn er fortabt, thi Fjenden er blevet for s trk. Lmn 1 17 Zion udrkker Hnderne, ingen trster; mod Jakob opbd HERREN ha ns Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til Afsky. Lmn 1 18 HERREN, han er retfrdig, jeg modstod hans Mund. Hr dog, al le I Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge Mnd drog bort som Fanger. Lmn 1 19 Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Prster o g ldste opgav nden i Byen, thi Fde sgte de efter, men intet fandt de. Lmn 1 20 Se, HERRE, hvor jeg er i Vnde, mit Indre i Gld, mit Hjerte er knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Svrdet og inde Dden. Lmn 1 21 Hr, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trst. De hrte min Ul ykke, glded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem g det som mig! Lmn 1 22 Lg al deres Ondskab for dig og gr med dem, som du gjorde m ed mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt. Lmn 2 1 Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slngt Is raels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fdders Skammel p sin Vredes Dag. Lmn 2 2 Herren har sknselslst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedb rd i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skndede Rige og Fyrster, Lmn 2 3 afhugged i gldende Vrede hvert Horn i Israel; sin hjre dro g han tilbage for Fjendens syn og brndte i Jakob som en Lue, der d overalt. Lmn 2 4 P Fjendevis spndte han Buen, stod som en Uven; han drbte al jnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgd sin Vrede som Ild. Lmn 2 5 Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene de, ophobet Jammer p Jammer i Judas Datter. Lmn 2 6 Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed de, HERREN lod F est og Sabbat g ad Glemme i Zion, bortstdte i heftig Vrede Konge og Prst. Lmn 2 7 Herren forkasted sit Alter, brd med sin Helligdom, hengav i Fjendens Hnd dets Paladsers Mure; man skreg i HERRENs Hus som p Festens Dag. Lmn 2 8 HERREN fik i Sinde at delgge Zions Datters Mur, han udspndt e Snoren, holdt ikke sin Hnd fra Fordrv, lod Vold og Mur f Sorg, de vansmgted sammen . Lmn 2 9 I Jorden sank hendes Porte, Slerne brd han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra HERREN. Lmn 2 10 Zions datters ldste sidder p Jorden i Tavshed; p Hovedet ka ster de Stv, de er kldt i Sk; Jerusalems Jomfruer snker mod Jord deres Hoved. Lmn 2 11 Mine jne hensvinder i Grd, mit Indre glder, mit Hjerte er k

nust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Brn og spde forsmgter p Byens Torve; Lmn 2 12 hver sprger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmgte r p Byens Torve som en, der er sret, idet de udnder Sjlen ved Moderens Bryst. Lmn 2 13 Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hv ormed skal jeg ligne og trste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo lger dig vel? Lmn 2 14 Profeternes Syner om dig var Tomhed og Lgn, de afslred ikk e din Skyld for at vende din Skbne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn. Lmn 2 15 Over dig slog de Hnderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi , de hn fljted, rysted p Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte de n fuldendt sknne, al Jordens Glde?" Lmn 2 16 De opsprred Munden imod dig, alle dine Fjender, hnfljted, s kar Tnder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den a t se." Lmn 2 17 HERREN har gjort, som han tnkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Sknsel, ladet Fjender glde sig over dig, rej st Uvenners Horn. Lmn 2 18 Rb hjt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Trerne strmm e som Bkke ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit je f Hvile! Lmn 2 19 St op og klag dig om Natten, nr Vagterne skifter, uds dit H jerte som Vand for Herrens syn, lft dine Hnder til ham for Brnenes Liv, som forsmgter af Hunger ved alle Gadernes Hjrner. Lmn 2 20 HERRE se til og agt p, mod hvem du har gjort det. Skal Kv inder da de den Livsfrugt, de klede for, myrdes i Herrens Helligdom Prst og Profet? Lmn 2 21 I Gaderne ligger p Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Svrdet; p din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skn sel. Lmn 2 22 Du bd mine Rdsler til Fest fra alle Sider. P HERRENs Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fos tred. Lmn 3 1 Jeg er den, der s nd ved hans vredes ris, Lmn 3 2 mig har han frt og ledt i det tykkeste Mulm, Lmn 3 3 ja, Hnden vender han mod mig Dagen lang. Lmn 3 4 Mit Bd og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben, Lmn 3 5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Mje, Lmn 3 6 lod mig bo i Mrke som de, der for lngst er dde. Lmn 3 7 Han har sprret mig inde og lagt mig i tunge Lnker. Lmn 3 8 Om jeg end rber og skriger, min Bn er stngt ude. Lmn 3 9 Han sprred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge. Lmn 3 10 Han blev mig en lurende Bjrn, en Lve i Baghold; Lmn 3 11 han ledte mig vild, rev mig snder og lagde mig de; Lmn 3 12 han spndte sin Bue; lod mig vre Skive for Pilen. Lmn 3 13 Han sendte sit Koggers Snner i Nyrerne p mig; Lmn 3 14 hvert Folk lo mig ud og smded mig Dagen lang, Lmn 3 15 med bittert mtted han mig, gav mig Malurt at drikke. Lmn 3 16 Mine Tnder lod han bide i Flint, han trdte mig i Stvet; Lmn 3 17 han skilte min Sjl fra Freden, jeg glemte Lykken Lmn 3 18 og sagde: "Min Livskraft, mit Hb til HERREN er ude." Lmn 3 19 At mindes min Vnde og Flakken er Malurt og Galde; Lmn 3 20 min Sjl, den mindes det grant den grubler betynget. Lmn 3 21 Det lgger jeg mig p Sinde, derfor vil jeg hbe: Lmn 3 22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op, Lmn 3 23 hans Nde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor. Lmn 3 24 Min Del er HERREN, (siger min Sjl,) derfor hber jeg p ham. Lmn 3 25 Dem, der bier p HERREN, er han god, den Sjl, der ham sger; Lmn 3 26 det er godt at hbe i Stilhed p HERRENs Frelse, Lmn 3 27 godt for en Mand, at han brer g i sin Ungdom. Lmn 3 28 Han sidde ensom og tavs, nr han lgger det p ham; Lmn 3 29 han trykke sin Mund mod Stvet, mske er der Hb. Lmn 3 30 Rkke Kind til den, der slr ham, mttes med Hn.

Lmn 3 31 Thi Herren bortstder ikke for evigt, Lmn 3 32 har han voldt Kvide, s ynkes han, stor er hans Nde; Lmn 3 33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Brn. Lmn 3 34 Nr Landets Fanger til Hobe trdes under Fod, Lmn 3 35 nr Mandens Ret for den Hjestes syn bjes, Lmn 3 36 nr en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det? Lmn 3 37 Hvo taler vel, s det sker, om ej Herren byder? Lmn 3 38 Kommer ikke bde ondt og godt fra den Hjestes Mund? Lmn 3 39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd! Lmn 3 40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN , Lmn 3 41 lfte Hnder og Hjerte til Gud i Himlen; Lmn 3 42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke, Lmn 3 43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, drbte uden Sknsel, Lmn 3 44 hylled dig i Skyer, s Bnnen ej ned frem; Lmn 3 45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Fol kene. Lmn 3 46 De opsprred Munden imod os, alle vore Fjender. Lmn 3 47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds de; Lmn 3 48 Vandstrmme grder mit je, mit Folk brd sammen. Lmn 3 49 Hvilelst strmmer mit je, det kender ej Ro, Lmn 3 50 fr HERREN skuer ned fra Himlen, fr han ser til. Lmn 3 51 Synet af Byens Dtre piner min Sjl. Lmn 3 52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundlst, Lmn 3 53 de sprred mig inde i en Grube, de stenede mig; Lmn 3 54 Vand strmmed over mit Hoved, jeg tnkte: "Fortabt!" Lmn 3 55 Dit Navn pkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb; Lmn 3 56 du hrte min Rst: "O, gr dig ej dv for mit Skrig!" Lmn 3 57 Nr var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!" Lmn 3 58 Du frte min Sag, o Herre, genlste mit Liv; Lmn 3 59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret! Lmn 3 60 Al deres Hvnlyst ser du, alle deres Rnker, Lmn 3 61 du hrer deres Smdeord HERRE, deres Rnker imod mig, Lmn 3 62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig. Lmn 3 63 Se dem, nr de sidder eller str, deres Nidvise er jeg. Lmn 3 64 Dem vil du genglde, HERRE, deres Hnders Gerning, Lmn 3 65 gr deres Hjerte forhrdet din Forbandelse over dem! Lmn 3 66 forflg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel. Lmn 4 1 Hvor Guldet blev sort, og skmmet det dle metal, de hellige Stene slngt hen p Gadernes Hjrner! Lmn 4 2 Zions de dyre Snner, der opvejed Guld, kun regnet for Ler kar, Pottemagerhnders Vrk Lmn 4 3 Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit Folks Datter blev grum som rkenens Strudse. Lmn 4 4 Den spdes Tunge hang fast ved Ganen af Trst, Brnene tigged om Brd, og ingen gav dem. Lmn 4 5 Folk, som levede lkkert, omkom p Gaden; Folk, som var bret p Purpur, favnede Skarnet. Lmn 4 6 Mit Folks Datters Brde var strre end Synden i Sodom, som b rat blev styrted, s Hnder ej rrtes derinde. Lmn 4 7 Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end Mlk, der es Legeme rdere end Koral, som Safir deres rer; Lmn 4 8 mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes p Gaden, Huden hnger ved Knoglerne, tr som Tr. Lmn 4 9 Svrdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen, ddsramte, af Mangel p Markens Grde. Lmn 4 10 Blide kvinders Hnder kogte deres Brn; da mit Folks Datter brd sammen, blev de dem til Fde. Lmn 4 11 HERREN kled sin Vrede, udste sin Harmgld,. han tndte i Zion en Ild, dets Grundvolde d den.

Lmn 4 12 Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende skulde st i Jerusalems Porte. Lmn 4 13 Det var for Profeternes Synd, for Prsternes Brde, som i de ts Midte udgd retfrdiges Blod. Lmn 4 14 De vanked som blinde p Gaderne, tilslet af Blod, rrte med K lderne Ting, som ikke m rres. Lmn 4 15 "Var jer! En uren!" rbte man; "Var jer dog for dem!" Nr de flyr og vanker, rber man: "Bliv ikke her!" Lmn 4 16 HERREN spredte dem selv, han s dem ej mer, Prster regned m an ej eller ynked Profeter. Lmn 4 17 End smgted vort Blik efter Hjlp, men kun for at skuffes, p Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjlper. Lmn 4 18 De lured p vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Ende n var nr, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet. Lmn 4 19 Mer snare end Himlens rne var de, som jog os, p Bjergene s atte de efter os, lured i rkenen, Lmn 4 20 vor Livsnde, HERRENs Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i hvis Skygge vi tnkte at leve blandt Folkene. Lmn 4 21 Gld dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Ogs dig skal Bgere t n, du skal blotte dig drukken. Lmn 4 22 Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hje msger, Edom, din Skyld, afslrer dine Synder. Lmn 5 1 HERRE, kom vor skbne i Hu, sku ned og se vor skndsel! Lmn 5 2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlndinge fik vore Huse. Lmn 5 3 Forldrelse, faderlse er vi, som Enker er vore Mdre. Lmn 5 4 Vort Drikkevand m vi kbe, betale m vi vort Brnde. Lmn 5 5 get trykker vor Nakke, vi trttes og finder ej Hvile. Lmn 5 6 gypten rakte vi Hnd, Assur, for at mttes med Brd. Lmn 5 7 Vore Fdre, som synded, er borte, og vi m bre deres Skyld. Lmn 5 8 Over os rder Trlle, ingen frier os fra dem. Lmn 5 9 Med Livsfare henter vi vort Brd, udsatte for rkenens Svrd. Lmn 5 10 Vor Hud er svrtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue. Lmn 5 11 De skndede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer. Lmn 5 12 Fyrster greb de og hngte, tog intet Hensyn til gamle. Lmn 5 13 Ynglinge sattes til Kvrnen, under Brndeknippet segnede Dre nge. Lmn 5 14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Le g. Lmn 5 15 Vort Hjertes Glde er borte, vor Dans er vendt til Sorg. Lmn 5 16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet! Lmn 5 17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort je mrkt: Lmn 5 18 For Zions Bjerg, som er de, Rve tumler sig der. Lmn 5 19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slgt til Slgt str din tron e. Lmn 5 20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage? Lmn 5 21 Omvend os, HERRE, til dig, s vender vi om, giv os nye Dag e, som fordum! Lmn 5 22 Eller har du helt stdt os bort, er din Vrede mod os uden Ende? Ezk 1 1 I det tredivte r p den femte dag i den fjerde Mned da jeg v ar bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen bnede sig, og j eg skuede Syner fra Gud. Ezk 1 2 Den femte Dag i Mneden - det var det femte r efter at Kong Jojakin var bortfrt Ezk 1 3 kom HERRENs Ord til Prsten Ezekiel, Buzis Sn, i Kaldernes L and ved Floden Kebar, og HERRENs Hnd kom over ham der. Ezk 1 4 Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en vldig Sky fulgte med, omgivet af Strleglans og hvirvlende Ild, i hvis Midte det glimted e som funklende Malm. Ezk 1 5 Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende Vsener, o

g de s sledes ud: De havde et Menneskes Skikkelse; Ezk 1 6 men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger; Ezk 1 7 deres Ben var lige og deres Fodsler som en Kalvs; de skin nede som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt; Ezk 1 8 der var Menneskehnder under Vingerne p alle fire Sider. Ezk 1 9 De fire levende Vseners Ansigter vendte sig ikke, nr de gi k, men de gik alle lige ud". Ezk 1 10 Ansigterne s sledes ud: De havde alle fire et Menneskeansi gt fortil, et Lveansigt til hjre, et Okseansigt til venstre og et rneansigt bagtil; Ezk 1 11 Vingerne var p dem alle fire udbredt opad, sledes at to og to rrte hinanden, og to skjulte deres Legemer. Ezk 1 12 De gik alle lige ud; hvor nden vilde have dem hen gik de; de vendte sig ikke, nr de gik. Ezk 1 13 Midt imellem de levende Vsener var der noget som gldende K ul at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden udsendte Strlegl ans, og Lyn for ud derfra. Ezk 1 14 Og Vsenerne lb frem og tilbage, som Lynglimt at se til Ezk 1 15 Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul p Jorden ved Si den af hvert af de fire levende Vsener; Ezk 1 16 og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de s all e fire ens ud, og de var lavet sledes, at der i hvert Hjul var et andet Hjul; Ezk 1 17 de kunde derfor g til alle fire Sider; de vendte sig ikke , nr de gik. Ezk 1 18 Videre skuede jeg, og se, der var Flge p dem, og Flgene var p dem alle fire rundt om fulde af jne. Ezk 1 19 Og nr de levende Vsener gik, gik ogs Hjulene ved Siden af, og nr Vsenerne lftede sig fra Jorden, lftede ogs Hjulene sig; Ezk 1 20 hvor nden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de lftede si g samtidig, thi det levende Vsens nd var i Hjulene; Ezk 1 21 nr Vsenerne gik, gik ogs de; nr de standsede, standsede ogs d e, og nr de lftede sig fra Jorden, lftede ogs Hjulene sig samtidig, thi det levende Vsens nd var i Hjulene. Ezk 1 22 Oven over Vsenernes Hoveder var der noget ligesom en Himm elhvlving, funklende som Krystal, udspndt oven over deres Hoveder; Ezk 1 23 og under Hvlvingen var deres Vinger udspndt, den ene mod d en anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer. Ezk 1 24 Og nr de gik, ld Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som den Almgtiges Rst; det buldrede som en Hr. Ezk 1 25 Det drnede oven over Hvlvingen over deres Hoveder; men nr d e stod, snkede de Vingerne. Ezk 1 26 Men oven over Hvlvingen over deres Hoveder var der noget som Safir at se til, noget ligesom en Trone, og p den, ovenover, var der noget li gesom et Menneske at se til. Ezk 1 27 Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der s ud som hans Hofter, og opefter; og fra det, der s ud som hans Hofter, og nedefter sk uede jeg noget som Ild at se til; og Strleglans omgav ham. Ezk 1 28 Som Regnbuen, der viser sig i Skyen p en Regnvejrsdag, va r Strleglansen om ham at se til. Sledes s HERRENs Herlighedsbenbarelse ud. Da jeg sk uede det, faldt jeg p mit Ansigt. Og jeg hrte en Rst, som talede. Ezk 2 1 Han sagde til mig: "Menneskesn st op p dine fdder s jeg kan t ale med dig!" Ezk 2 2 Og som han talede til mig, kom nden i mig og rejste mig p mine Fdder, og jeg hrte ham tale til mig. Ezk 2 3 Han sagde: "Menneskesn! Jeg sender dig til Israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres Fdre har forbrudt sig im od mig til den Dag i Dag. Ezk 2 4 Og Snnerne har stive Ansigter og hrde Hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: S siger den Herre HERREN! Ezk 2 5 Hvad enten de hrer eller ej - thi de er en genstridig Slgt - skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.

Ezk 2 6 Men du, Menneskesn frygt ikke for dem og vr ikke rd for der es Ord, nr du frdes mellem Nlder og Tidsler og bor blandt Skorpioner; frygt ikke fo r deres Ord og vr ikke rd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slgt. Ezk 2 7 Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de hrer eller e j, thi de er en genstridig Slgt.. Ezk 2 8 Og du, Menneskesn, hr, hvad jeg taler til dig! Vr ikke gens tridig som den genstridige Slgt, men luk din Mund op og slug, hvad jeg her giver dig! " Ezk 2 9 Og jeg skuede, og se, en Hnd var udrakt imod mig, og i de n l en Bogrulle; Ezk 2 10 og han rullede den op for mig, - og der var skrevet p den bde for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve. Ezk 3 1 S sagde han til mig: "Menneskesn, slug hvad du her har for dig, slug denne Bogrulle og g s hen og tal til Israels Hus!" Ezk 3 2 S bnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen Ezk 3 3 og sagde til mig: "Menneskesn! Lad din Bug fortre den Bogr ulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!" Og jeg slugte den, og de n var sd som Honning i min Mund. Ezk 3 4 S sagde han til mig: "Menneskesn, g til Israels Hus og tal mine Ord til dem! Ezk 3 5 Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dyb t Ml og tungt Mle, Ezk 3 6 ikke til mange Hnde Folkeslag med dybt Ml og tungt Mle, hvi s Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de hre dig. Ezk 3 7 Men Israels Hus vil ikke hre dig, thi de vil ikke hre mig; thi hele Israels Hus har hrde Pander og stive Hjerter. Ezk 3 8 Se, jeg gr dit Ansigt hrdt som deres Ansigter og din Pande hrd som deres Pander; Ezk 3 9 som Diamant, hrdere end Flint gr jeg din Pande. Frygt ikke for dem og vr ikke rd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slgt!" Ezk 3 10 Videre sagde han til mig: "Menneskesn, alle mine Ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og hre med dine rer; Ezk 3 11 og g s hen til dine landflygtige Landsmnd og tal til dem og sig: S siger den Herre HERREN! - hvad enten de s hrer eller ej!" Ezk 3 12 S lftede nden mig, og jeg hrte bag mig Larmen af et vldigt Jo rdsklv, da HERRENs Herlighed hvede sig fra sit Sted, Ezk 3 13 og Suset af de levende Vseners Vinger, der rrte hverandre, og samtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordsklvet. Ezk 3 14 Og nden lftede mig og frte mig bort, og jeg vandrede bitter og gram i Hu, idet HERRENs Hnd var over mig med Vlde. Ezk 3 15 S kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede v ed Floden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirrede hen for mig. Ezk 3 16 Syv Dage senere kom HERRENs Ord til mig sledes: Ezk 3 17 Menneskesn! Jeg stter dig til Vgter for Israels Hus; hrer du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig. Ezk 3 18 Nr jeg siger til den gudlse: "Du skal visselig d!" og du ik ke advarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudlse Vej, s skal samme gudlse d for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg krve af din Hnd. Ezk 3 19 Advarer du derimod den gudlse, og han ikke omvender sig f ra sin Gudlshed og sin Vej, s skal samme gudlse d for sin Misgerning, men du har red det din Sjl. Ezk 3 20 Og nr en retfrdig vender sig fra sin Retfrdighed og gr Uret, og jeg lgger Anstd for ham, s han dr, og du ikke har advaret ham, s dr han for sin Sy nd, og den Retfrdighed, han har vet, skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil je g krve af din Hnd. Ezk 3 21 Har du derimod advaret den retfrdige mod at synde, og han ikke synder, s skal samme retfrdige leve, fordi han lod sig advare, og du har red det din Sjl. Ezk 3 22 Siden kom HERRENs Hnd over mig der, og han sagde til mig:

"St op og g ud i dalen, der vil jeg tale med dig!" Ezk 3 23 S stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HERRENs Herlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jeg p mit Ansigt. Ezk 3 24 Men nden kom i mig og rejste mig p mine Fdder. S taIede han til mig og sagde: G hjem og luk dig inde i dit Hus! Ezk 3 25 Og du, Menneskesn, se, man skal lgge Bnd p dig og binde dig, s du ikke kan g ud iblandt dem; Ezk 3 26 og din Tunge lader jeg hnge ved Ganen, s du bliver stum og ikke kan vre dem en Revser; thi de er en genstridig Slgt. Ezk 3 27 Men nr jeg taler til dig, vil jeg bne din Mund, og du skal sige til dem: S siger den Herre HERREN! S fr den, der vil hre, hre, og den, der ikke vil, fr lade vre; thi de er en genstridig Slgt. Ezk 4 1 Du Mennneskesn tag dig en teglsten, lg den for dig og indr ids i den et Billede af en By, Jerusalem; Ezk 4 2 og kast en Vold op omkring den, byg Belejringstrne, opkas t Stormvold, lad Hre lejre sig imod den og rejs Stormbukke mod den fra alle Sider ; Ezk 4 3 tag dig s en Jernpande og st den som en Jernvg op mellem di g og Byen og ret dit Ansigt imod den. Sledes skal den vre omringet, og du skal trng e den. Det skal vre Israels Hus et Tegn. Ezk 4 4 Og lg du dig p din venstre Side og tag, Israels Huss Misge rning p dig; alle de Dage du ligger sledes, skal du bre deres Misgerning. Ezk 4 5 Deres Misgernings r gr jeg til lige s mange Dage for dig, 1 90 Dage; s lnge skal du bre Israels Huss Misgerning. Ezk 4 6 Og nr de er til Ende, lg dig s p din hjre Side og br Judas Hus s Misgerning 40 Dage; for hvert r giver jeg dig en Dag. Ezk 4 7 Og du skal rette dit Ansigt og din blottede Arm mod det omringede Jerusalem og profetere imod det. Ezk 4 8 Og se, jeg lgger Bnd p dig, s du ikke kan vende dig fra den ene Side til den anden, fr din Belejrings Dage er til Ende. Ezk 4 9 Og tag du dig Hvede, Byg, Bnner, Linser, Hirse og Spelt, kom det i et og samme Kar og lav dig Brd deraf; alle de Dage du ligger p Siden, 19 0 Dage, skal det vre din Mad; Ezk 4 10 og Maden, du fr, skal vre efter Vgt, tyve Sekel daglig; du skal spise den een Gang daglig. Ezk 4 11 Og Vand skal du drikke efter Ml, en Sjettedel Hin; du ska l drikke een Gang daglig. Ezk 4 12 Og som Bygkager skal du spise det og bage det ved Mennes keskarn i deres Psyn. Ezk 4 13 Og du skal sige: "S sige HERREN: Sledes skal Israeliterne have urent Brd til Fde blandt de Folk, jeg bortstder dem til!" Ezk 4 14 Men jeg sagde: "Ak, Herre, HERRE, jeg har endnu aldrig vr et uren; noget selvddt eller snderrevet har jeg fra Barnsben aldrig spist, og uren t Kd kom aldrig i min Mund!" Ezk 4 15 Da svarede han: "Vel, jeg tillader dig at tage Oksegdning i Stedet for Menneskeskarn og bage dit Brd derved." Ezk 4 16 Videre sagde han til mig: Menneskesn! Se, jeg bryder Brdet s Stttestav i Jerusalem; Brd skal de spise efter Vgt og i Angst, og Vand skal de dr ikke efter Ml og i Rdsel, Ezk 4 17 for at de m mangle Brd og Vand og alle som een vre slagne a f Rdsel og hensmgte i deres Misgerning. Ezk 5 1 Og du Menneskesn tag dig et skarbt svrd, brug det som Rage kniv og lad det g over dit Hoved og dit Skg; tag dig s en Vgtskl og del Hret. Ezk 5 2 En Tredjedel skal du brnde i et Bl midt i Byen, nr Belejrin gens Dage er omme; en Tredjedel skal du tage og sl den med Svrdet rundt om Byen; o g en Tredjedel skal du sprede for Vinden; s drager jeg Svrdet bag dem. Ezk 5 3 Derefter skal du tage lidt deraf og svbe det ind i din ka ppeflig; Ezk 5 4 og deraf skal du atter tage noget og kaste det midt ind i Ilden og brnde det. Og du skal sige til hele Israels Hus:

Ezk 5 5 S siger den Herre HERREN: Dette er Jerusalem; jeg satte d et midt iblandt Folkene, omgivet af lande. Ezk 5 6 Men det var gudlst og genstridigt mod mine Lovbud mere en d Folkene og mod mine Vedtgter mere end Landene rundt om; thi de lod hnt om mine L ovbud og vandrede ikke efter mine Vedtgter. Ezk 5 7 Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi I var mere genstr idige end Folkene rundt om og ikke vandrede efter mine Vedtgter eller holdt mine Lovbud, men gjorde efter de omboende Folks Lovbud, Ezk 5 8 derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig og holder Dom i din Midte for Folkenes jne. Ezk 5 9 For alle dine Vederstyggeligheders Skyld vil jeg gre med dig, hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil gre Mage til. Ezk 5 10 Derfor skal Fdre de deres Brn i din Midte og Brn deres Fdre; jeg holder Dom over dig, og alle, som er til Rest i dig, spreder jeg for alle Vi nde. Ezk 5 11 Derfor, s sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN : Sandelig, fordi du gjorde min Helligdom uren med alle dine vmmelige Guder og Ve derstyggeligheder, vil jeg ogs stde dig fra mig uden Medynk eller Sknsel. Ezk 5 12 En Tredjedel af dig skal d af Pest og omkomme af Hunger i din Midte, en Tredjedel skal falde for Svrdet rundt om dig, og en Tredjedel spre der jeg for alle Vinde og drager Svrdet bag dem. Ezk 5 13 Min Vrede skal udtmme sig, og jeg vil kle min Harme p dem o g tage Hvn, s de skal kende at jeg, HERREN, har talet i min Nidkrhed, nr jeg udtmmer min Vrede over dem. Ezk 5 14 Jeg gr dig til en Grushob og til Spot blandt Folkene rund t om, for jnene af enhver, som drager forbi. Ezk 5 15 Du skal blive til Spot og Hn, til Advarsel og Rdsel for Fo lkene rundt om, nr jeg holder Dom over dig i Vrede og Harme og harm fuld Revselse . Jeg, HERREN, har talet! Ezk 5 16 Nr jeg sender Hungerens onde Pile mod eder, og de, som je g sender for af delgge eder, volder delggelse, og jeg lader Hungeren tage til, da snd erbryder jeg Brdets Stttestav for eder Ezk 5 17 og sender Hunger over eder og Rovdyr, som skal affolke d ig; Pest og Blodsudgydelse skal hjemsge dig, og jeg bringer Svrd over dig. Jeg, HE RREN, har talet. Ezk 6 1 Og Herrens ord kom til mig sledes: Ezk 6 2 Menneskesn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod dem Ezk 6 3 og sig: Israels Bjerge, hr den Herre HERRENs Ord! S siger den Herre HERREN til Bjergene og Hjene, til Klfterne og Dalene: Se, jeg sender Svrd over eder og tilintetgr eders Offerhje. Ezk 6 4 Eders Altre skal delgges, eders Solsttter snderbrydes, og ed ers drbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder; Ezk 6 5 jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbillede r og strr eders Ben rundt om eders Altre. Ezk 6 6 Overalt hvor I bor, skal Byerne lgges de og Offerhjene g til Grunde, for at eders Altre kan lgges de og g til Grunde, eders Afudsbilleder snderb rydes og udryddes, eders Solsttter hugges om og eders Vrker tilintetgres. Ezk 6 7 Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 6 8 Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder undslipper fra Svrdet blandt Folkene, nr I spredes i Landene, Ezk 6 9 og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er Fanger; jeg snderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra mig, og dere s bolerske jne, som hang ved deres Afgudsbilleder; og de skal vmmes ved sig selv o ver alt det onde, de har gjort, over alle deres Vederstyggeligheder. Ezk 6 10 Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme O rd, nr jeg talede om at gre den Ulykke p dem. Ezk 6 11 S siger den Herre HERREN: Sl Hnderne sammen, stamp med Fode n og rb Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De skal falde for

Svrd, Hunger og Pest. Ezk 6 12 Den, som er langt borte, skal d af Pest; den, som er nr, s kal falde for Svrd; og den, som levnes og reddes, skal d af Hunger; sledes udtmmer j eg min Vrede over dem. Ezk 6 13 De skal kende, at jeg er HERREN, nr deres drbte ligger mid t iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre p hver hj Bakke, p alle Bjergen es Tinder, under hvert grnt Tr og hver lvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres Afgudsbilleder. Ezk 6 14 Jeg udrkker Hnden imod dem og gr Landet de og tomt lige fra r kenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 7 1 Og HERRENs Ord kom til mig sledes Ezk 7 2 Du, Menneskesn, sig: S siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt! Ezk 7 3 Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod d ig og dmmer dig efter dine Veje og genglder dig alle dine Vederstyggeigheder. Ezk 7 4 Jeg viser dig ingen Medynk eller Sknsel, men genglder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 7 5 S siger den Herre HERREN: Ulykke flger p Ulykke; se, det ko mmer! Ezk 7 6 Enden kommer, Enden kommer; den er vgnet og tager Sigte p dig; se, det kommer! Ezk 7 7 Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, D agen er nr, en Dag med Rdsel og ikke med Frydeskrig p Bjergene. Ezk 7 8 Nu udser jeg snart min Harme over dig og udtmmer min Vrede p dig, dmmer dig efter dine Veje og genglder dig alle dine Vederstyggeligheder. Ezk 7 9 Jeg viser dig ingen Medynk eller Sknsel, men genglder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slr. Ezk 7 10 Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset blomstrer, Overmodet grnnes. Ezk 7 11 Vold rejser sig til et Ris over Gudlshed; der bliver inte t tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er in gen Herlighed iblandt dem. Ezk 7 12 Tiden er inde, Dagen er nr; Kberen skal ikke glde sig og Slg eren ikke srge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde. Ezk 7 13 Thi Slgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om ha n end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage , og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning. Ezk 7 14 Man stder i Hornet og gr alt rede, men ingen drager i krig ; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde. Ezk 7 15 Svrd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omk ommer for Svrd, og dem, der er i Byen, fortrer Hunger og Pest. Ezk 7 16 Og selv om nogle af dem undslipper og nr op i Bjergene so m Klfternes Duer, skal de alle d, hver for sin Misgerning. Ezk 7 17 Alle Hnder er slappe, alle Kn flyder som Vand. Ezk 7 18 De klder sig i Sk, og Rdsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede. Ezk 7 19 Deres Slv kaster de ud p Gaden, deres Guld regnes for Snav s; deres Slv og Guld kan ikke redde dem p HERRENs Vredes Dag; de kan ikke stille d eres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem rsag til Skyld. Ezk 7 20 I dets strlende Pragt satte de deres Stolthed, og deres v ederstyggelige Billeder, deres vmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gr jeg det til Snavs for dem. Ezk 7 21 Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hnd og som Rov til de mest gudlse p Jorden, og de skal vanhellige det. Ezk 7 22 Jeg vender mit syn fra dem og man skal vanhellige mit Kle odie, Ransmnd skal trnge ind og vanhellige det. Ezk 7 23 Gr Lnkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.

Ezk 7 24 Jeg henter de vrste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gr Ende p de mgtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges. Ezk 7 25 Der opstr Angst; man sger Redning, men finder den ikke. Ezk 7 26 Uheld flger p Uheld, Rygte p Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Prsten kommer til kort med Vejledning og de ldste med Rd. Ezk 7 27 Kongen srger, Fyrsten hyller sig i Rdsel, og Landboernes Hn der lammes af Forfrdelse. Jeg gr med dem efter deres Frd og dmmer dem, som de fortje ner; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 8 1 I det sjette r p den femte dag i den sjette mned da jeg sad i mit Hus og Judas ldste sad hos mig, faldt den Herre HERRENs Hnd p mig. Ezk 8 2 Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en Mand; fra hans Hofter og nedefter var der Ild, og fra Hofterne og opefter s det ud som strl ende Lys, som funklende Malm. Ezk 8 3 Han rakte noget som en Hnd ud og greb mig ved en Lok af m it Hovedhr, og nden lftede mig op mellem Himmel og Jord og frte mig i Guds Syner til Jerusalem, til Indgangen til den indre Forgrds Nordport, hvor Nidkrhedsbilledet, som vakte Nidkrhed, stod. Ezk 8 4 Og se, der var Israels Guds Herlighed; at se til var den , som jeg s den i Dalen. Ezk 8 5 Og han sagde til mig: "Menneskesn, lft dit Blik mod Nord!" Jeg lftede mit Blik mod Nord, og se, norden for Alterporten stod Nidkrhedsbillede t, ved Indgangen. Ezk 8 6 Og han sagde til mig: "Menneskesn, ser du, hvad de gr? Sto re er de Vederstyggeligheder, Israels Hus ver her, s jeg m vige langt bort fra min Helligdom. Men du skal f endnu strre Vederstyggeligheder at se!" Ezk 8 7 S frte han mig hen til Indgangen til Forgrden. Ezk 8 8 Og han sagde til mig: "Menneskesn, bryd igennem Vggen!" Og da jeg brd igennem Vggen, s jeg en Indgang. Ezk 8 9 Og han sagde til mig: "G ind og se, hvilke grimme Vederst yggeligheder de ver der!" Ezk 8 10 Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens vmmeli ge Billeder af Kryb og kvg og alle Israels Huses Afgudsbilleder indridset rundt o m p Vggen. Ezk 8 11 Og halvfjerdsindstyve af Israels Huses ldste med Jaazanja , Sjafans Sn, i deres Midte stod foran dem, hver med sit Rgelsekar i Hnden, medens Rgelseskyens Duft steg op. Ezk 8 12 Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskesn, hvad Israels H uses ldste ver i Mrke hver i sine Billedkamre? Thi de siger: HERREN ser intet, HERR EN har forladt Landet!" Ezk 8 13 Og han sagde til mig: "Du skal f endnu strre Vederstyggeli gheder at se, som de ver!" Ezk 8 14 S frte han mig hen til Indgangen til HERRENs Huses Nordpor t, og se, der sad Kvinder og grd over Tammuz. Ezk 8 15 Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesn? Men du ska l f endnu strre Vederstyggeligheder at se!" Ezk 8 16 S frte han mig hen til HERRENs Huss indre Forgrd, og se, ve d Indgangen til HERRENs Helligdom mellem Forhallen og Alteret var der omtrent fe m og tyve Mnd; med Ryggen mod HERRENs Helligdom og Ansigtet mod st tilbad de Solen . Ezk 8 17 Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesn? Har Judas Hus ikke nok i at ve de Vederstyggeligheder her, siden de fylder Landet med Vold og krnker mig endnu mere? Se, hvor de sender Stank op i Nsen p mig"! Ezk 8 18 Men derfor vil ogs jeg handle med dem i Vrede; jeg viser dem ingen Medynk eller Sknsel, og selv om de hjlydt rber mig ind i ret vil jeg ikke hre dem. Ezk 9 1 S hrte jeg ham rbe med vldig rst: "Byens hjemsgelse nrmer sig, og hver har sit Mordvben i Hnden!" Ezk 9 2 Og se, seks Mnd kom fra den vre nordport, hver med sin Str idshammer i Hnden, og een iblandt dem bar linned Kldebon og havde et Skrivetj ved s in Lnd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret.

Ezk 9 3 Men Israels Guds Herlighed havde hvet sig fra Keruberne, som den hvilede p, og flyttet sig hen til Templets Trskel; og han rbte til Manden i det linnede Kldebon og med Skrivetjet ved Lnden, Ezk 9 4 og HERREN sagde til ham: "G midt igennem Byen, igennem Je rusalem, og st et Mrke p de Mnds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyg geligbeder, som ves i dets Midte!" Ezk 9 5 Og til de andre hrte jeg ham sige: "G efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Sknsel! Ezk 9 6 Oldinge og Ynglinge, jomfruer, Brn og Kvinder skal I hugg e ned og udrydde; men ingen af dem, der brer Mrket, m I rre! Begynd ved min Helligdo m!" S begyndte de med de ldste, som stod foran Templet, Ezk 9 7 Og han sagde til dem: "Gr Templet urent, fyld Forgrdene me d drbte og drag s ud!" Og de drog ud og huggede ned i Byen. Ezk 9 8 Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg p mit Ansigt og rbte: "Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udse din Vrede over Jerusalem?" Ezk 9 9 Han svarede: "lsraels og Judas Huses Brde er sre, sre stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN h ar forladt Byen, og at HERREN intet ser. Ezk 9 10 Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Sknsel, men ge nglder dem deres Frd." Ezk 9 11 Og se, Manden i det linnede kldebon og med Skrivetjet ved Lnden kom tilbage og meldte: "Jeg har gjort, som du bd." Ezk 10 1 Og jeg skuede og se, over hvlvingen over kerubernes hoved er var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem. Ezk 10 2 S sagde han til Manden i det linnede Kldebon: "G ind mellem Hjulene under keruberne og tag Hnderne fulde af gldende Kul fra Rummet mellem Ker uberne og str det ud over Byen!" Og jeg s ham g derhen. Ezk 10 3 Keruberne stod snden for Templet, da Manden gik derhen, o g Skyen fyldte den indre Forgrd. Ezk 10 4 Og HERRENs Herlighed hvede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Trskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgrden fyldtes af H ERRENs Herligheds Glalans. Ezk 10 5 Og Suset af Kerubernes Vinger hrtes helt ud i den ydre Fo rgrd som Gud den Almgtiges Rst, nr han taler. Ezk 10 6 S bd han Manden i det linnede Kldebon: "Tag Ild fra Rummet mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul Ezk 10 7 og rakte Hnden ind i Ilden, som brndte mellem Keruberne, o g kom ud med noget deraf. Ezk 10 8 Under Kerubernes Vinger ss noget, der lignede en Menneske hnd; Ezk 10 9 og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Ker uberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til. Ezk 10 10 De s alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hju l var et andet Hjul, Ezk 10 11 De kunde g til alle fire Sider de vendte sig ikke, nr de g ik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, nr de g ik. Ezk 10 12 Hele deres Legeme, Ryg, Hnder og Vinger og ligeledes Hjul ene var fulde af jne rundt om; sledes var det med alle fire Hjul. Ezk 10 13 Og jeg hrte, at Hjulene kaldtes Galgal. Ezk 10 14 Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubans igt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Lveansigt og det fjerde et rneansi gt. Ezk 10 15 Og Keruberne hvede sig i Vejret. Det var det samme levend e Vsen, jeg s ved Floden Kebar. Ezk 10 16 Nr Keruberne gik, gik ogs Hjulene ved Siden af, og nr Kerub erne lftede Vingerne for at hve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem; Ezk 10 17 nr de standsede, standsede ogs de; og nr de hvede sig, hvede

de sig med, thi Vsenets nd var i dem. Ezk 10 18 S forlod HERRENs Herlighed Templets Trskel og stillede sig over Keruberne. Ezk 10 19 Og jeg s, hvorledes Keruberne lftede Vingerne og hvede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HER RENs Huses stport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem. Ezk 10 20 Det var det samme levende Vsen, jeg s under Israels Gud ve d Floden Kebar; og jeg sknnede, at det var Keruber. Ezk 10 21 Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskehnder under Vingerne. Ezk 10 22 Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg s ved Flod en Kebar. De gik alle lige ud. Ezk 11 1 S lftede nden mig og bragte mig til Herrens huses stport, de n der vender mod st. Og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mnd, og j eg s iblandt dem Jaazanja, Azzurs Sn, og Pelatja, Benajas Sn, Folkets Fyrster. Ezk 11 2 Og han sagde til mig: "Menneskesn! Det er de Mnd, som pnser p Uret og lgger onde Rd op i denne By, Ezk 11 3 idet de siger: "Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryde n, vi Kdet!" Ezk 11 4 Profeter derfor imod dem, profeter, Menneskesn! Ezk 11 5 S faldt HERRENs nd p mig, og han sagde til mig: Sig: S siger HERREN: Sledes taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der stiger op i eders nd. Ezk 11 6 Mange har I drbt i denne By; I har fyldt dens Gader med d rbte. Ezk 11 7 Derfor, s siger den Herre HERREN: De, som I drbte og hensln gte i dens Midte, de er Kdet, og Byen er Gryden; men eder vil jeg fre ud af den. Ezk 11 8 I frygter for Svrd, og Svrd vil jeg bringe over eder, lyde r det fra den Herre HERREN. Ezk 11 9 Jeg vil fre eder ud af den og give eder i fremmedes Hnd, o g jeg vil holde Dom over eder. Ezk 11 10 For Svrd skal I falde; ved Israels Grnse vil jeg dmme eder. Og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 11 11 Byen skal ikke vre eder en Gryde, og I skal ikke vre Kdet d eri; ved Israels Grnse vil jeg dmme eder. Ezk 11 12 Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedtgter I ikke f ulgte, og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter eders Nabofol ks Lovbud. Ezk 11 13 Men medens jeg profeterede sledes, dde Pelatja, Benajas Sn. Da faldt jeg p mit Ansigt og rbte med hj Rst: "Ak, Herre, HERRE, vil du da helt udr ydde Israels Rest?" Ezk 11 14 S kom HERRENs Ord til mig sledes: Ezk 11 15 Menneskesn! Dine Brdre, dine Medfanger og alt Israels Hus, alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: "De er langt borte fra HERREN, os er Landet givet i Eje!" Ezk 11 16 derfor skal du sige: S siger den Herre HERREN: Ja, jeg ha r frt dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i ringe Mde va r jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen. Ezk 11 17 Men derfor skal du sige: S siger den Herre HERREN: Jeg vi l samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene, hvor I er spred t, og give eder Israels Jord. Ezk 11 18 Derhen skal de komme og fjerne alle dets vmmelige Guder o g alle dets Vederstyggeligheder; Ezk 11 19 jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny nd; jeg tager Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kdhjerte, Ezk 11 20 for at de m flge mine Vedtgter og holde mine Lovbud og gre e fter dem. S skal de vre mit Folk, og jeg vil vre deres Gud. Ezk 11 21 Men hines Hjerter holder sig til deres vmmelige Guder og deres Vederstyggeligheder; dem genglder jeg deres Frd, lyder det fra den Herre HER REN.

Ezk 11 22 S lftede keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israel s Guds Herlighed var oven over dem. Ezk 11 23 Og HERRENs Herlighed steg op fra Byen og stillede sig p B jerget sten for. Ezk 11 24 Derp lftede nden mig og bragte mig ved Guds nd i Synet til d e landflygtige i Kalda; og Synet, som jeg havde skuet, steg op og svandt bort. Ezk 11 25 S kundgjorde jeg de landflyggige alle de Ord, HERREN havd e benbaret mig. Ezk 12 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 12 2 Menneskesn! Du bor midt i den genstridige Slgt, som har jne at se med, men ikke ser, og rer at hre med, men ikke hrer, thi de er en genstridig Slgt. Ezk 12 3 Men du, Menneskesn, udrust dig ved hjlys Dag i deres Psyn s om en, der drager i Landflygtighed, og drag s i deres Psyn fra Stedet, hvor du bor , til et andet Sted! Mske de s fr jnene op; thi de er en genstridig Slgt. Ezk 12 4 Br ved hjlys dag i deres Psyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Psyn som e n, der drager i Landflygtighed. Ezk 12 5 Sl i deres Psyn Hul i Vggen og drag ud derigennem; Ezk 12 6 tag Sagerne p Skulderen og drag ud i Blgmrke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gr dig til et Tegn for Israels Hus! Ezk 12 7 Og jeg gjorde, som der bdes mig: Jeg bar ved hjlys Dag min e Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hnden Hul i Vggen, og i Blgmrke drog jeg ud; jeg tog det p Skulderen i deres Psyn. Ezk 12 8 Nste Morgen kom HERRENs Ord til mig sledes: Ezk 12 9 Menneskesn! Har Israels Hus, den genstridige Slgt, ikke sp urgt dig: "Hvad gr du der?" Ezk 12 10 Sig til dem: S siger den Herre HERREN: Sledes skal det vre med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde. Ezk 12 11 Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gre s med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage. Ezk 12 12 Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager p Skulderen , og i Blgmrke skal han drage ud, han skal sl Hul i Vggen for at drage ud derigennem , og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet. Ezk 12 13 Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mi t Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldernes Land, som han dog ikke skal se; o g der skal han d. Ezk 12 14 Og alle hans Omgivelser, hans Hjlpere og alle hans Hrskare r vil jeg udstr for alle Vinde og drage Svrdet bag dem. Ezk 12 15 Da skal de kende, at jeg er HERREN, nr jeg spreder dem: b landt Folkene og udstrr dem i Landene. Ezk 12 16 Kun nogle f af dem levner jeg fra Svrd, Hunger og Pest, fo r at de kan fortlle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer t il; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 12 17 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 12 18 Menneskesn, spis Brd i Angst og drik Vand i Frygt og Bven; Ezk 12 19 og sig til Landets Folk: S siger den Herre HERREN om Jeru salems Indbyggere i Israels Land: Brd skal de spise med Bven, og Vand skal de drik ke med Rdsel, for at deres Land og alt deri m ligge de til Straf for alle dets Indb yggeres Voldsfrd;, Ezk 12 20 og Byerne, der nu er beboet, skal ligge de, og Landet ska l blive til rk; og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 12 21 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 12 22 Menneskesn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trkker i Langdrag, og alle Syner slr fejl!" Ezk 12 23 Sig derfor til dem: S siger den Herre HERREN: Jeg vil bri nge dette Mundheld til at forstumme, s de ikke mere bruger det i Israel. Sig tvrti mod til dem: "Tiden er nr, og alle Syner trffer ind!" Ezk 12 24 Thi der skal ikke mere vre noget Lgnesyn eller nogen falsk Spdom i Israels Hus,

Ezk 12 25 men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. De t skal ikke lnger trkke i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slgt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 12 26 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 12 27 Menneskesn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, glde r sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!" Ezk 12 28 Sig derfor til dem: S siger den Herre HERREN: Intet af mi ne Ord skal lade vente p sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den He rre HERREN. Ezk 13 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 13 2 Menneskesn, profeter mod Israels Profeter, profeter og si g til dem, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse: Hr HERRENs Ord! Ezk 13 3 S siger den Herre HERREN: Ve Profeterne, de Drer, som flger deres egen nd uden at have skuet noget! Ezk 13 4 Dine Profeter, Israel, er som Sjakaler i Ruiner. Ezk 13 5 De stillede sig ikke i Murbruddet og byggede ikke en Mur om Israels Hus, s det kunde st sig i Striden p HERRENs Dag. Ezk 13 6 De skuede Tomhed og spede Lgn, idet de sagde: "S lyder det fra HERREN! " uden at HERREN havde sendt dem, og dog ventede de Ordet stadfstet, Ezk 13 7 Var det ikke tomme Syner, I skuede, og Lgnespdomme, I frem satte? Og I siger: "S lyder det fra HERREN!" uden at jeg har talet. Ezk 13 8 Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi I forkynder Tomhe d og skuer Lgn, se, derfor kommer jeg over eder, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 13 9 Jeg udrkker min Hnd mod Profeterne, der skuer Tomhed og spr Lgn; i mit Folks Samfund skal de ikke vre, de skal ikke optages i Israels Huses M andtalsbog og ikke komme til Israels Land; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN. Ezk 13 10 Fordi, ja fordi de vildleder mit Folk ved af forkynde Fr ed, hvor ingen Fred er, og nr det bygger en Vg, stryger den over med Kalk, Ezk 13 11 s sig til dem, der stryger over med kalk: Skylregn skal k omme, Isstykker skal falde og Stormvejr bryde ls, Ezk 13 12 og nr s Vggen styrter sammen, vil man da ikke sprge eder: "H vor er Kalken, I strg p?" Ezk 13 13 Derfor, s siger den Herre HERREN: Og jeg lader et Stormve jr bryde ls i min Harme, og Skylregn skal komme i min Vrede og Isstykker i min Ha rme til Undergang; Ezk 13 14 og Vggen, som I strg over med Kalk, river jeg ned og lader den styrte til Jorden, s dens Grundvold blottes, og ved dens Fald skal I g til Gr unde derinde; og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 13 15 Jeg vil udtmme min Vrede over Vggen og dem, der strg den ov er med Kalk, s man skal sige til eder: "Hvor er Vggen, og hvor er de, som strg den over, Ezk 13 16 Israels Profeter, som profeterede om Jerusalem og skuede Fredssyner for det, hvor ingen Fred var - lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 13 17 Og du, Menneskesn, vend dit Ansigt mod dit Folks Dtre, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse; profeter imod dem Ezk 13 18 og sig: S siger den Herre HERREN: Ve dem, der syr Bind ti l alle Hndled og laver Slr til alle Hoveder efter hver Legemshjde for at fange Sjle! Drber I Sjle, der hrer til mit Folk, og holder Sjle i Live af Egennytte? Ezk 13 19 I, som vanhelliger mig for mit Folk for nogle Hndfulde By gkorn og nogle Bidder Brd og sledes drber Sjle, der ikke skulde d, og holder Sjle i Li ve, som ikke skulde leve, idet I lyver for mit Folk, som gerne hrer p Lgn! Ezk 13 20 Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over ede rs Bind, med hvilke I fanger Sjle, og river dem af eders Arme, og de Sjle, I fange r, lader jeg slippe fri som Fugle; Ezk 13 21 og jeg snderriver eders Slr og frier mit Folk af eders Hnd, s de ikke mere er Bytte i eders Hnd; og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 13 22 Fordi I ved Svig volder den retfrdiges Hjerte Smerte, sknt jeg ikke vilde volde ham Smerte, og styrker den gudlses Hnder, s han ikke omvender sig fra sin onde Vej, at jeg kan holde ham i Live,

Ezk 13 23 derfor skal I ikke mere skue Tomhed eller drive eders Spd omskunst; jeg frier mit Folk af eders Hnd; og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 14 1 Nogle af Israels ldste kom til mig og satte sig lige over for mig. Ezk 14 2 S kom HERRENs Ord til mig sledes; Ezk 14 3 Menneskesn! Disse Mnd har lukket deres Afgudsbilleder ind i deres Hjerte og stillet det, der blev dem rsag til Skyld, for deres Ansigt - sk ulde jeg lade mig rdsprge af dem? Ezk 14 4 Tal derfor med dem og sig: S siger den Herre HERREN: Hver den af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og sttet det , der blev dem rsag til Skyld, for sit Ansigt og s kommer til Profeten, ham vil je g, HERREN, selv svare trods hans mange Afgudsbilleder Ezk 14 5 for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra m ig med alle deres Afgudsbilleder. Ezk 14 6 Sig derfor til Israels Hus: S siger den Herre HERREN: Ven d om, vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt bort fra alle eders Vederstyggeligheder! Ezk 14 7 Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel, som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte og stter det, der blev ham rsag til Skyld, for sit Ansigt og s kommer til Profeten, for at denne skal rdsprge mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare; Ezk 14 8 jeg retter mit syn mod den mand og gr ham til Tegn og Mund held og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 14 9 Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, s er det mig, HERREN, der har lokket ham, og jeg udrkker min Hnd imodham og udrydder ham a f mit Folk Israel. Ezk 14 10 De skal begge bre deres Skyld, Sprgeren og Profeten skal vr e lige skyldige, Ezk 14 11 for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og b live urent ved alle sine Overtrdelser; da skal de vre mit Folk, og jeg vil vre dere s Gud, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 14 12 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 14 13 Menneskesn! Nr et Land trolst synder imod mig, og jeg udrkke r min Hnd imod det og bryder Brdets Stttestav for det og sender Hungersnd over det o g udrydder Folk og F, Ezk 14 14 og disse tre Mnd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, s skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfrdighed, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 14 15 Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gre det fol ketomt, s det bliver de og ingen tr g derigennem for de vilde Dyr, Ezk 14 16 og disse tre Mnd var i dets Midte - s sandt jeg lever, lyd er det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Snner eller Dtre; de selv alene skulde reddes, men Landet mtte blive de. Ezk 14 17 Eller lader jeg Svrdet komme over dette Land og siger: "S vrdet skal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og F deraf, Ezk 14 18 og disse tre Mnd var i dets Midte - s sandt jeg lever, lyd er det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Snner eller Dtre; de selv alene skulde reddes. Ezk 14 19 Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Har me over det med Blod og udrydder Folk og F deraf, Ezk 14 20 og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - s sandt jeg leve r, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Sn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retfrdighed. Ezk 14 21 Men s siger den Herre HERREN: Og dog, nr jeg sender mine f ire grumme Straffedomme, Svrd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udry dde Folk og F deraf, Ezk 14 22 se, da skal der levnes en Flok undslupne, som frer Snner o g Dtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se deres Frd og Gernin ger; da skal I trste eder over den Ulykke, jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.

Ezk 14 23 De skal vre eder en Trst, nr I ser deres Frd og Gerninger, o g I skal sknne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 15 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 15 2 Menneskesn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Trer, Ranken, som str iblandt Skovens Trer? Ezk 15 3 Tager man Gavntr deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hnge alskens Redskaber p? Ezk 15 4 Nr den s oven i kbet har vret givet Ilden til Fde, s at Ilden har fortret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den s til noget? Ezk 15 5 Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortret den og den er svedet. Ezk 15 6 Derfor, s siger den Herre HERREN: Som det gr Vinstokken bl andt Skovens Trer, hvilke jeg giver Ilden til Fde, sledes giver jeg Jerusalems Indb yggere hen; Ezk 15 7 jeg vender mit syn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortre dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg vender mit syn imod dem. Ezk 15 8 Og jeg gr Landet de, fordi de var trolse, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 16 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 16 2 Menneskesn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder Ezk 16 3 og sig: S siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspr ing og din Oprindelse var i Kanaanernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Het iterinde. Ezk 16 4 Og ved din Fdsel gik det sledes til: Da du fdtes, blev din Navlestreng ikke skret over, ej heller blev du tvttet ren med Vand eller gnedet me d Salt eller lagt i Svb. Ezk 16 5 Ingen s p dig med s megen Medynk, at han af Medlidenhed gjo rde nogen af disse Ting for dig, men du henslngtes p Marken, den Dag du fdtes; slede s vmmedes man ved din Sjl. Ezk 16 6 Men jeg kom forbi, og da jeg s dig sprlle i Blod, sagde je g til dig, som du l der i Blodet: "Du skal leve Ezk 16 7 og vokse som en Urt p Marken!" Og du voksede, blev stor o g trdte ind i din Sknheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Hr voksede; men du var ngen og bar. Ezk 16 8 S kom jeg forbi og s dig, og se, din Tid var inde, din Els kovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; s tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HERREN, og du b lev min. Ezk 16 9 S tvttede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salv ede dig med Olie; Ezk 16 10 jeg kldte dig i broget vvede Klder, gav dig Sko af Tahasjsk ind p, bandt Byssusklde om dit Hoved og hyllede dig i Silke; Ezk 16 11 jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kde om din Hals, Ezk 16 12 fstede en Ring i din Nse, kugler i dine rer og en herlig kr one p dit Hoved; Ezk 16 13 du smykkedes med Guld og - Slv, din Kldning var Byssus, Si lke og broget vvede Klder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev sre dejlig og drev det til at blive Dronning. Ezk 16 14 Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; t hi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Her re HERREN. Ezk 16 15 Men du stolede p din Dejlighed og bolede i Kraft af dit R y; du udste din bolerske Attr over enhver, som kom forbi; du blev hans. Ezk 16 16 Af dine Klder tog du og gjorde dig spraglede Offerhje og b olede p dem. Ezk 16 17 Du tog dine Smykker af mit Guld og Slv, som jeg havde giv

et dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem. Ezk 16 18 Du tog dine broget vvede Klder og hyllede dem deri, og min Olie og Rgelse satte du for dem. Ezk 16 19 Brdet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Ho nning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 16 20 Og du tog dine Snner og Dtre, som du havde fdt mig, og slag tede dem til Fde for dem. Var det ikke nok med din Bolen, Ezk 16 21 siden du slagtede mine Snner og gav dem hen, idet du indv iede dem til dem? Ezk 16 22 Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms dage i Hu, da du var ngen og bar og l og sprllede i Blod. Ezk 16 23 Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fr a den Herre HERREN Ezk 16 24 byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhj p alle Torve. Ezk 16 25 Ved hvert Gadehjrne byggede du dig en Offerhj og vanrede di n Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt . Ezk 16 26 Du bolede med gypterne, dine svrlemmede Naboer, og drev di n Bolen vidt og krnkede mig. Ezk 16 27 Men se, jeg udrakte min Hnd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Frd. Ezk 16 28 Siden bolede du med Assyrerne, umttelig som du var; du bo lede med dem, men blev endda ikke mt. Ezk 16 29 S udstrakte du din Bolen til Krmmerlandet, Kaldernes Land, men blev endda ikke mt. Ezk 16 30 Hvor vansmgtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre H ERREN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skge kan gre, Ezk 16 31 da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjrne og gjor de dig en Offerhj p hvert Torv. Men du lignede ikke Skgen i at samle Skgeln; Ezk 16 32 hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! Ezk 16 33 ellers giver man Skgen en Gave, men du gav alle dine Elsk ere Gaver og kbte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig. Ezk 16 34 Hos dig var det modsat af, hvad Tilfldet ellers er med Kv inder; ingen lb efter dig for at bole, men du gav Skgeln og fik selv ingen; det var det modsatte. Ezk 16 35 Derfor, du Skge, hr HERRENs Ord! Ezk 16 36 S siger den Herre HERREN: Fordi din Skam dtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederst yggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Snners Blods Skyld, som du gav dem, Ezk 16 37 se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glde, bde alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, s de ser den helt. Ezk 16 38 Jeg vil dmme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidkrhed ramme dig. Ezk 16 39 Jeg giver dig i deres Hnd, og de skal nedbryde din Alterf od, delgge dine Offerhje, rive Klderne af dig, tage dine Smykker og lade dig st ngen o g bar. Ezk 16 40 De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Svrd hugge dig snder og sammen; Ezk 16 41 de skal stte Ild p dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Psyn. Jeg gr Ende p din Bolen, og du skal ikke mere komme til at g ive Skgeln. Ezk 16 42 Jeg stiller min Vrede p dig, til min Nidkrhed viger fra di g, s jeg fr Ro og ikke mere er krnket. Ezk 16 43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gre Gengld og lade din Frd komme over dit H

oved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal ikke vedblive at fje Skndsel til all e dine Vederstyggeligheder. Ezk 16 44 Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: "Som Moder s datter!" Ezk 16 45 Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sin e Brn; og du er dine Sstres Sster, de lededes ved deres Mnd og Brn. Eders Moder var H etiterinde, eders Fader Amorit. Ezk 16 46 Din store sster var samaria og hendes Dtre norden for dig, og din lille Sster snden for dig var Sodoma og hendes Dtre. Ezk 16 47 P deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres vede du ikke; kun en liden Stund, s handlede du endnu vrre end de p alle dine Veje. Ezk 16 48 S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din Sste r Sodoma og hendes Dtre handlede ikke som du og dine Dtre! Ezk 16 49 Se, din Sster Sodomas Brde var Overmod; Brd i Overflod og s orgls Tryghed blev hende og hendes Dtre til Del, men de rakte ikke den arme og fat tige en hjlpende Hnd; Ezk 16 50 de blev hovmodige og vede Vederstyggelighed for mine jne; derfor stdte jeg dem bort, s snart jeg s det. Ezk 16 51 Heller ikke Samaria syndede halvt s meget som du! Du har v et flere Vederstyggeligheder end de og retfrdiggjort dine Sstre ved alle de Veders tyggeligheder, du vede. Ezk 16 52 S br da ogs du din Skndsel, du, som har skaffet dine Sstre Op rejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, str de retfrdigere end du ; s skam da ogs du dig og br din Skndsel, fordi du har retfrdiggjort dine Sstre. Ezk 16 53 Og jeg vil vende deres Skbne, Sodomas og hendes Dtres og S amarias og hendes Dtres, og jeg vil vende din Skbne midt iblandt dem, Ezk 16 54 for at du kan bre din Skndsel og blues ved alt, hvad du ha r gjort, idet du derved skaffede demen Trst. Ezk 16 55 Dine Sstre Sodoma og hendes Dtre og Samaria og hendes Dtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Dtre, hvad I fordum var. Ezk 16 56 Din Sster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overm ods Dage, Ezk 16 57 da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som hnede dig fra alle Sider! Ezk 16 58 Du m bre din Skndsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN. Ezk 16 59 Ja, s siger den Herre HERREN: Jeg gr med dig, som du har g jort, du, som lod hnt om Eden og brd Pagten. Ezk 16 60 Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig. Ezk 16 61 Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, nr jeg tager di ne Sstre, bde dem, der er strre, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Dtre, men ikke fordi du var tro i Pagten. Ezk 16 62 Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HERREN, Ezk 16 63 for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunn e bne din Mund, fordi du blues, nr jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 17 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 17 2 Menneskesn, fremst en Gde og tal i Lignelse til Israels Slgt ; Ezk 17 3 sig: S siger den Herre HERREN: Den store rn med vldigt Ving efang, lange Vinger, tt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cedere ns Top; Ezk 17 4 Spidsen af dens Skud brd den af, bragte den til et Krmmerl and og satte den i en Handelsby. Ezk 17 5 S tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sdem ark ved rigeligt Vand...",

Ezk 17 6 for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vi nstok, hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis Rdder skulde blive under den . Og den blev en Vinstok, som skd Grene og bredte sine Kviste. Ezk 17 7 Men der var en anden stor rn med vldigt Vingefang og rig F jederham; og se, Vinstokken bjede sine Rdder imod den og strakte sine Ranker hen t il den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i. Ezk 17 8 P en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bre Frugt og blive en herlig Vinstok. Ezk 17 9 Sig derfor: S siger den Herre HERREN: Mon det lykkes den? Mon den frste rn ikke rykker dens Rdder op og afriver dens Frugt, s alle de friske Skud trres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den ls fra Roden. Ezk 17 10 Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke , s snart stenvinden nr den, hentrres i Bedet, den voksede i? Ezk 17 11 Og HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 17 12 Sig til den genstridige Slgt: Ved I ikke, hvad dette bety der? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og frte dem med hjem til Babel. Ezk 17 13 Derp tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med h am og lod ham aflgge Ed. Landets Stormnd tog han dog med, Ezk 17 14 for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den mtte st fast. Ezk 17 15 Men han faldt fra og sendte sine Bud til gypten, for at d e skulde give ham Heste og Folk i Mngde. Mon det lykkes ham? Mon den, der brer sig sledes ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det? Ezk 17 16 S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Hvor d en Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hnt om, og hvis Pagt han brd, der hos ham i Babel skal han d. Ezk 17 17 Og Farao skal ikke hjlpe ham i Krigen med en stor Hr eller en talrig Skare, nr der opkastes Stormvold og bygges Belejringstrne til Undergang for mange Mennesker. Ezk 17 18 Thi han lod hnt om Eden og brd Pagten trods givet Hndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe! Ezk 17 19 Sig derfor: S siger den Herre HERREN: S sandt jeg lever: M in Ed, som han lod hnt om, og min Pagt, som han brd, vil jeg visselig lade komme o ver hans Hoved! Ezk 17 20 Jeg breder mit Net over ham, s han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at g i Rette med ham for den Trolshed, han viste mig. Ezk 17 21 Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hre skal falde for Svr d, og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, HERR EN, har talet. Ezk 17 22 S siger den Herre HERREN: S tager jeg selv en Gren af Cede rens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den p et hjt, knejsende Bjerg. Ezk 17 23 P Israels hje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bre Lv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo. Ezk 17 24 Og alle Markens Trer skal kende, at jeg, HERREN, nedbjer d et hje Tr og ophjer det lave, udtrrer det friske Tr og lader det trre blomstre. Jeg, H ERREN, har talt og grebet ind. Ezk 18 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 18 2 Hvor tr I bruge det Mundheld i Israels Land: Fdre d sure Dr uer, og Brnenes Tnder blev mme. Ezk 18 3 S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skal mere bruge dette Mundheld i Israel. Ezk 18 4 Se, alle Sjle er mine; bde Faderens Sjl og Snnens Sjl er mine ; den sjl der synder skal d. Ezk 18 5 Nr en Mand er retfrdig og gr Ret og Skel, Ezk 18 6 ikke spiser p Bjergene eller lfter sit Blik til Israels Hu

ses Afgudsbilleder eller sknder sin Nstes Hustru eller nrmer sig en Kvinde, s lnge hu n er uren, Ezk 18 7 eller volder noget Menneske Men, men giver sit Hndpant ti lbage, ikke raner, men giver den sultne sit Brd og klder den ngne, Ezk 18 8 ikke lner ud mod ger eller tager Opgld, men holder sin Hnd f ra Uret, flder redelig Dom Mand og Mand imellem, Ezk 18 9 vandrer efter mine Anordninger og tager Vare p at udfre mi ne Lovbud, han er retfrdig, han skal visselig leve, lyder det fra den Herre HERRE N. Ezk 18 10 Men avler han en Voldsmand til Sn, som udser Blod og gr en eneste af disse Ting Ezk 18 11 medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser p Bjergene, sknder sin Nstes Hustru Ezk 18 12 volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Hndpant t ilbage, men lfter sit Blik til Afgudsbillederne, gr, hvad vederstyggeligt er, Ezk 18 13 lner ud mod ger og tager Opgld, s skal han ingenlunde leve; han har vet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig lide Dden, hans Blod skal komme over ham. Ezk 18 14 Men st, at Snnen avler en Sn, som ser alle de Synder, Fader en gjorde, og at han bliver angst og ikke brer sig sledes ad, Ezk 18 15 ikke spiser p Bjergene eller lfter sit Blik til Israels Hu ses Afgudsbilleder eller sknder sin Nstes Hustru Ezk 18 16 eller volder noget Menneske Men eller tager Hndpant eller raner, men giver den sultne sit Brd og klder den ngne, Ezk 18 17 holder sin Hnd fra Uret, ikke tager ger eller Opgld, men ho lder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, s skal han ikke d for sin Fade rs Misgerning, men visselig leve. Ezk 18 18 Hans Fader derimod dde for sin Misgerning, fordi han vede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt. Ezk 18 19 Og I siger: "Hvorfor skulde Snnen ikke bre Faderens Misger ning?" Nej, thi Snnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mine Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve. Ezk 18 20 Den Sjl, der synder, den skal d; Sn skal ikke bre Faders Mis geming, ej heller Fader Sns. Over den retfrdige skal hans Retfrdighed komme, over d en gudlse hans Gudlshed. Ezk 18 21 Men nr den gudlse omvender sig fra alle de Synder, han har gjort, og holder alle mine Anordninger og gr Ret og Skel, da skal han visselig l eve og ikke d. Ezk 18 22 Ingen af alle de Overtrdelser, han har vet, skal tilregnes ham; i Kraft af den Retfrdighed, han ver, skal han leve. Ezk 18 23 Mon jeg har Lyst til den gudlses Dd, lyder det fra den Her re HERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, s han m leve? Ezk 18 24 Men nr den retfrdige vender sig fra sin Retfrdighed og gr Ur et, lignende Vederstyggeligheder, som den gudlse ver, s skal ingen af de retfrdige G erninger, han har gjort tilregnes ham; for den Trolshed, han vede, og den Synd, ha n gjorde, skal han d. Ezk 18 25 Og I siger: "HERRENs Vej er ikke ret!" Hr dog, Israels Hu s! Er det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er r et? Ezk 18 26 Nr den retfrdige vender sig fra sin Retfrdighed og gr Uret, skal han d; for den Uret, han gr, skal han d. Ezk 18 27 Men nr en gudls vender sig fra den Gudlshed, han har vet, og gr Ret og Skel, skal han holde sin Sjl i Live. Ezk 18 28 Han vendte sig fra alle de Overtrdelser, han havde vet; ha n skal visselig leve og ikke d. Ezk 18 29 Og Israels Hus siger: "HRRENs Vej er ikke ret!" Er det m in Vej, Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der ikke er ret? Ezk 18 30 Derfor dmmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overt

rdelser, at de ikke skal blive eder rsag til Skyld. Ezk 18 31 Gr eder fri for alle de Overtrdelser, I har vet imod mig, o g skab eder et nyt Hjerte og en ny nd; thi hvorfor vil I d, Israels Hus? Ezk 18 32 Thi jeg har ikke Lyst til nogens Dd, lyder det fra den He rre HERREN. Omvend eder derfor, s skal I leve! Ezk 19 1 Du menneskesn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: Ezk 19 2 Hvor var dog din Moder en Lvinde midt iblandt Lver! Hun hv iled blandt unge Lver opfostred Unger. Ezk 19 3 En Unge voksede til, en Unglve blev den; den lrte at rve Ro v, Mennesker d den. Ezk 19 4 Da opbd man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de s lbte den bort med Kroge til gyptens Land. Ezk 19 5 Da hun s, at den var frt bort, at Hbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Lve. Ezk 19 6 Den gik imellem Lvinder, en Unglve blev den, den lrte at rve Rov, Mennesker d den. Ezk 19 7 Den overfaldt Vdre p Grs, var Hjordenes Rdsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brl. Ezk 19 8 Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bred te de Nettet, i Grav blev den fanget. Ezk 19 9 De trak den med Kroge i Bur og frte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Rst ej mer skulde hres p Israels Bjerge. Ezk 19 10 Din Moder var en Vinstok i Vingrden, plantet ved Vand, fr ugtbar og rig p Grene ved rigelig Vde. Ezk 19 11 En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vkst skd op imellem Lvet, let at se i sin Hjde, med mange Ranker. Ezk 19 12 Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slnget til Jorden, st enstorm trred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild d den op . Ezk 19 13 Nu er den plantet i rkenen, et trt og trstigt Land. Ezk 19 14 Ild for ud af dens Gren, fortred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej p den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesa ng blev det. Ezk 20 1 I det syvende r p den tiende dag i den femte mned kom nogle af Israels ldste for at rdsprge HERREN, og de satte sig lige over for mig. Ezk 20 2 S kom HERRENs Ord til mig sledes Ezk 20 3 Menneskesn, tal til Israels ldste og sig: S siger den Herre HERREN: Kommer I for at rdsprge mig? S sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rdsprge a f eder, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 20 4 Vil du dmme dem, vil du dmme, Menneskesn? S forehold dem der es Fdres Vederstyggeligheder Ezk 20 5 og sig til dem: S siger den Herre HERREN: Dengang jeg udv algte Israel, lftede jeg min Hnd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kend e for dem i gypten; jeg lftede min Hnd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud. Ezk 20 6 Dengang lftede jeg min Hnd og tilsvor dem, at jeg vilde fre dem ud af gypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mlk og Honning, det dejligste af alle Lande. Ezk 20 7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine vmmelige Guder, som hans jne hnger ved; og I m ikke gre eder urene ved gyptens Afgudsbilleder . Jeg, HERREN, er eders Gud! Ezk 20 8 Men de var genstridige imod mig og vilde ikke hre mig; de bortkastede ikke deres vmmelige Guder, som deres jne hang ved, og lod ikke gyptens Afgudsbilleder fare. S tnkte jeg p at udse min Vrede over dem og kle min Harme p dem midt i gypten. Ezk 20 9 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanres for de Folks jne, blandt hvilke de levede, og i hvis Psyn jeg havde benbaret mig for dem, idet jeg frte dem ud af gypten. Ezk 20 10 S frte jeg dem ud af gypten og bragte dem ud i rkenen; Ezk 20 11 og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine L

ovbud; det Menneske, som gr efter dem, skal leve ved dem. Ezk 20 12 Ogs mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde vre et Teg n mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger de m. Ezk 20 13 Men Israels Hus var genstridigt imod mig i rkenen; de van drede ikke efter mine Anordninger, men lod hnt om mine Lovbud - det Menneske, som gr efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. S tnkte jeg p at udse min Vrede over dem i rkenen og tilintetgre dem. Ezk 20 14 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanres for de Folks jne, i hvis Psyn jeg havde frt dem ud. Ezk 20 15 Og jeg lftede min Hnd for dem i rkenen og svor, at jeg ikke vilde fre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med Mlk o g Honning, det dejligste af alle Lande, Ezk 20 16 fordi de lod hnt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mi ne Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til d eres Afgudsbilleder. Ezk 20 17 Jeg havde Medlidenhed med dem, s jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende p dem i rkenen. Ezk 20 18 S sagde jeg til deres Snner i rkenen: Flg ikke eders Fdres An ordninger, hold ikke deres Lovbud og gr eder ikke urene med deres Afgudsbilleder. Ezk 20 19 Jeg, HERREN, er eders Gud! Flg mine Anordninger og tag Va re p at holde mine Lovbud; Ezk 20 20 hold mine Sabbater hellige, s de bliver et Tegn mellem mi g og eder, at det m kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud. Ezk 20 21 Men ogs Snnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke m ine Anordninger og tog ikke Vare p at holde mine Lovbud - det Menneske, som gr eft er dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. S tnkte jeg p at udse min Harme over dem og kle min Vrede p dem i rkenen. Ezk 20 22 Dog holdt jeg min Hnd tilbage, og jeg greb ind for mit Na vns Skyld, at det ikke skulde vanres for de Folks jne, i hvis Psyn jeg havde frt dem ud. Ezk 20 23 Jeg lftede min Hnd for dem i rkenen og svor, at jeg vilde s prede dem blandt Folkene og udstr dem i Landene, Ezk 20 24 fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hnt om mine Anor dninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres jne hang ved deres Fdres Afgudsbil leder. Ezk 20 25 Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lov bud ved hvilke de ikke vandt Liv; Ezk 20 26 jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hv ad der bner Moders Liv, g igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rd sel, at de mtte kende, at jeg er HERREN. Ezk 20 27 Derfor, Menneskesn, tal til Israels Hus og sig til dem: S siger den Herre HERREN: Eders Fdre hnede mig ydermere ved at vre trolse imod mig. Ezk 20 28 Jeg bragte dem til det Land jeg med lftet Hnd havde svoret at give dem; men hver Gang de s en hj Bakke eller et lvrigt Tr ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krnkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft o g udgd deres Drikofre. Ezk 20 29 Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhj, I gr he n til?" Og derfor brer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhj. Ezk 20 30 Sig derfor til Israels Hus: S siger den Herre HERREN: Gr I eder ikke urene p eders Fdres Vis og boler med deres vmmelige Guder? Ezk 20 31 Ja, nr I bringer eders Gaver, nr I lader eders Snner g igenn em Ilden, gr I eder den Dag i Dag urene til re for alle eders Afgudsbilleder - og s skulde jeg lade mig rdsprge af eder, Israels Hus? S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke rdsprge af eder! Ezk 20 32 Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke s ke; I siger: "Vi vil vre som Folkene, som Slgterne i andre Lande og dyrke Tr og Ste n!" Ezk 20 33 S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med str k Hnd og udstrakt Arm og udst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.

Ezk 20 34 Med strk Hnd og udstrakt Arm og udst Vrede vil jeg fre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt, Ezk 20 35 og bringe eder til Folkeslagenes rken, og der vil jeg g i Rette med eder Ansigt til Ansigt. Ezk 20 36 Som jeg gik i Rette med eders Fdre i gyptens rken, vil jeg g i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 20 37 Jeg vil lade eder g under Staven og fre eder fuldtalligt f rem. Ezk 20 38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg frer dem ud af deres Udlndigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 20 39 Men I, Israels Hus! S siger den Herre HERREN: G hen og dyr k hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig hre min Rst og ikke mere vanhe llige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder. Ezk 20 40 Thi p mit hellige Bjerg, p Israels hje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vis e dem mit Velbehag, og der vil jeg sprge efter eders Offerydelser og Frstegrdegaver , alt, hvad I vil hellige. Ezk 20 41 Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, nr j eg frer eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spre dt, og jeg vil p eder vise mig som den Hellige for Folkenes jne. Ezk 20 42 Og I skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg frer eder til Is raels Jord, det Land, jeg med lftet Hnd svor at give eders Fdre. Ezk 20 43 Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I g jorde eder urene med, s I ledes ved eder selv for alt det onde, I vede. Ezk 20 44 Og I skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg gr sledes med ede r for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skndige Gerninger, Israels H us, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 20 45 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 20 46 Menneskesn, vend dit Ansigt mod Snden og lad din Tale strmm e snderp og profeter mod Sydlandets Skov! Ezk 20 47 Sig til Sydlandets Skov: Hr HERRENs Ord! S siger den Herre HERREN: Jeg stter Ild p dig, og den skal fortre alle Trer i dig, bde friske og trre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord. Ezk 20 48 Og alt Kd skal se, at jeg, HERREN, har tndt den; den skal ikke slukkes! Ezk 20 49 Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!" Ezk 21 1 Da kom HERRENs Ord til mig sledes: Ezk 21 2 Mennesskesn, vend dit Ansigt mod Jerusalem, lad din Tale strmme mod Helligdommen og profeter mod Israels Land! Ezk 21 3 Sig til Israels Land: S siger HERREN: Se, jeg kommer over dig og drager mit Svrd af Skedn for at udrydde bde retfrdige og gudlse af dig. Ezk 21 4 Fordi jeg vil udrydde bde retfrdige og gudlse af dig, derfo r skal mit Svrd fare af Skeden mod alt Kd fra Syd til Nord. Ezk 21 5 Og alt Kd skal kende, at jeg, HERREN, har draget mit Svrd at Skeden; det skal ikke vende tilbage! Ezk 21 6 Men du, Menneskesn, stn, stn for deres jne, som om dine Lnder skulde briste, i bitter Smerte! Ezk 21 7 Og nr de sprger: "Hvorfor stnner du?" s svar: "Over en Tiden de; thi nr den kommer, skal hvert Hjerte smelte, alle Hnder synke, hver nd slves og alle Kn flyde som Vand. Se, den kommer, den fuldbyrdes, lyder det fra den Herre H ERREN." Ezk 21 8 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 21 9 Menneskesn, profeter og sig: S siger HERREN: Ezk 21 10 Et Svrd, et Svrd er hvsset og slebet blankt, hvsset med Slag tning for je, blankt til at udsende Lyn..." Ezk 21 11 Jeg gav en Slagter det, at han skal tage det fat; det er hvsset og slebet for at gives en Drabsmand i Hnde, Ezk 21 12 Rb og vnd dig, Menneskesn! Thi det kommet over mit Folk, ov

er alle Israels Fyrster; sammen med mit Folk er de givet til Svrdet. Derfor sl dig p Hoften! Ezk 21 13 lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 21 14 Og du, Menneskesn, profeter og sl Hnderne sammen, gr Svrdet s om to, ja, gr det som tre! Det er et drbende Svrd, den store Hednings Svrd; indjag d em Rdsel dermed, Ezk 21 15 at deres Hjerter m ngstes og mange m falde ved alle Porte. Jeg stter dig til at slagte, du Svrd, som er gjort til at lyne, hvsset til Slagtnin g. Ezk 21 16 Indjag Rdsel bde til hjre og venstre, hvor din Od rettes he n! Ezk 21 17 Ogs jeg vil sl Hnderne sammen og kle min Vrede. Jeg, HERREN, har talet! Ezk 21 18 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 21 19 Du, Menneskesn, afst dig to Veje, ad hvilke Babels konges Svrd skal komme, sledes at begge udgr fra et og samme Land; og opstil en Vejviser d er, hvor de to Byveje skilles, Ezk 21 20 s at Svrdet bde kan komme til Rabba i Ammoniternes Land og til Juda og Jerusalem midt i Juda. Ezk 21 21 Thi Babels Konge str p Vejskellet, hvor de to Veje skilles , for at tage Varsler; han ryster Pilene", rdsprger Husguderne, ransager Leveren. Ezk 21 22 I sin hjre holder han Loddet "Jerusalem", at han skal bne Munden til Skrig og lfte Rsten til Krigsrb, rejse Stormbukke mod Portene, opkaste S tormvold og bygge Belejringstrne. Ezk 21 23 Ederne, svorne ved Gud, regnede de lige med falsk Spdom, men han bringer deres Brde i Minde, for at de skal fanges. Ezk 21 24 Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi I bringer eders B rde i Minde, idet eders Overtrdelser benbares, s eders Synder bliver synlige i alt, hvad I gr, fordi I bringer eder i Minde ved dem, skal I fanges. Ezk 21 25 Og du, gudlse Hedning, Israels Fyrste, hvis Time slr, nr di n Misgerning er fuldmoden, Ezk 21 26 s siger den Herre HERREN: Bort med Hovedbindet, ned med k ronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det hje! Ezk 21 27 Grushobe, Grushobe, Grushobe gr jeg det til. Ve det! Slede s skal det vre, til han kommer, som har Retten til det; ham vil jeg give det. Ezk 21 28 Du, Menneskesn, profeter sledes: S siger den Herre HERREN o m Ammoniterne og deres Hn! Og sig: Et Svrd, et Svrd er draget til at slagte hvsset t il at udsende Lyn, Ezk 21 29 medens man skuer dig Tomhed og spr dig Lgn, for at det ska l lgges p de gudlse Hedningers Hals, hvis Time slr, nr deres Misgerning er fuldmoden. Ezk 21 30 Vend tilbage til din Borg! P det Sted, hvor du skabtes, i det Land, du stammer fra, vil jeg dmme dig. Ezk 21 31 Jeg vil udse min Vrede over dig, blse min Harmes Ild op im od dig og give dig i grumme Menneskers Hnd, som er Mestre i at tilintetgre. Ezk 21 32 Du skal blive Ildens Fde, dit Blod skal flyde i dit Land; du skal ikke kommes i Hu, thi jeg, HERREN, har talet. Ezk 22 1 Herrens ord kom til mig sledes: Ezk 22 2 Du Menneskesn! Vil du dmme Blodbyen? S forehold den alle de ns Vederstyggeligheder Ezk 22 3 og sig: S siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gre sig uren. Ezk 22 4 Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pdrag et dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har b ragt din Time nr og hidfrt dine rs Frist. Derfor gr jeg dig til Hn for Folkene og til Spot for alle Lande; Ezk 22 5 fra nr og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er sknd et, og som er fuld af Larm. Ezk 22 6 Se, Israels Fyrster optrder hver og een egenmgtigt i dig o g udser Blod.

Ezk 22 7 Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i d ig, den faderlse og Enken lider Uret. Ezk 22 8 Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sab bater. Ezk 22 9 Du har reskndere i din Midte, som bagtaler, s der udses Blod , og Folk, som spiser p Bjergene. Utugt gr i Svang i din Midte; Ezk 22 10 i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krnkes i deres Ur enheds Tid. Ezk 22 11 Man ver Vederstyggelighed mod sin Nstes Hustru, man gr sin Snnekone uren ved Utugt, man sknder i dig sin kdelige Sster. Ezk 22 12 I dig tager man Gave for at udse Blod; du tager ger og Opgl d, voldelig ver du Svig mod din Nste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre H ERREN. Ezk 22 13 Men se, jeg slr Hnderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udst i dig. Ezk 22 14 Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hnder vre faste i de Dage, da jeg tager fat p dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det. Ezk 22 15 Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstr dig i Landene og tage din Urenhed fra dig; Ezk 22 16 jeg vil lade mig vanre ved dig for Folkenes jne; og du ska l kende, at jeg er HERREN. Ezk 22 17 Og HERRESs Ord kom til mig sledes: Ezk 22 18 Menneskesn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Slvslagger er de blevet. Ezk 22 19 Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem; Ezk 22 20 som man samler Slv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteo vn og blser til Ilden for at smelte det, sledes vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder; Ezk 22 21 jeg vil samle eder og blse min Vredes Ild op imod eder, s I smeltes deri. Ezk 22 22 Som Slv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har udst min Vrede over eder. Ezk 22 23 Og HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 22 24 Menneskesn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke fr Reg n og Byger p Vredens Dag, Ezk 22 25 hvis Fyrster er som brlende Lver p Rov; de tilintetgr Sjle, t ilriver sig Gods og Guld, gr mange til Enker deri. Ezk 22 26 Prsterne ver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ti ng og gr ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lrer i kke Forskel mellem rent og urent og lukker jnene for mine Sabbater, s jeg er bleve t vanhelliget iblandt dem. Ezk 22 27 Fyrsterne er som Ulve p Rov: de er ivrige efter at udse Bl od og tilintetgre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding. Ezk 22 28 Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed o g varsler Lgn og siger: "S siger den Herre HERREN!" uden at HERREN har talet. Ezk 22 29 Det menige Folk ver Vold og gr p Rov, den arme og fattige gr de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret. Ezk 22 30 Jeg sgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit syn til Vrn for Landet, at jeg ikke skulde delgge det; me n jeg fandt ingen. Ezk 22 31 Derfor udser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild t ilintetgr jeg dem; deres Frd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den H erre HERREN. Ezk 23 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 23 2 Meneskesn! Der var to Kvinder, Dtre af en og samme Moder. Ezk 23 3 De bolede i deres Ungdom i gypten: der krammedes deres Br yster, der krnkede man deres Jomfrubarm. Ezk 23 4 Den ldste hed Ohola, hendes Sster Oholiba. Og de blev mine og fdte Snner og Dtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.

Ezk 23 5 Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og va r i Brynde for sine Elskere, Assurs Snner, der nrmede sig hende Ezk 23 6 kldt i Purpur, Statholdere og Landshvdinger, alle sammen s mukke unge Mnd, Ryttere hjt til Hest; Ezk 23 7 og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Snner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgud sbilleder. Ezk 23 8 Men sin Bolen med gypterne opgav hun ikke, thi de hade li gget hos hende i hendes Ungdom; de havde skndet hendes Jomfrubarm og udst deres bo lerske Attr over hende. Ezk 23 9 Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Snners, Hnd , for hvem hun var i Brynde; Ezk 23 10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes Snner og Dtre og drbte hende selv med Svrd, s hun fik Vanry blandt Kvinder; sledes fuldbyrdede de Dom men over hende. Ezk 23 11 Det s hendes Sster Oholiba, og dog kom hun i endnu vrre Bry nde og bolede endnu vrre end Ssteren. Ezk 23 12 Hun kom i Brynde for Assurs Snner, Statholdere og Landshvd inger, der nrmede sig hende herligt kldt, Ryttere hjt til Hest, alle sammen smukke unge Mnd. Ezk 23 13 Og jeg s, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej. Ezk 23 14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun s Mnd afbi ldede p Muren, Billeder af Kaldere, malet med rdt, Ezk 23 15 med Blte om Lnd og nedhngende Hovedbind, alle at se til som Hvedsmnd, en Afbildning af Babels Snner, hvis Hjemstavn Kalda er, Ezk 23 16 s kom hun i Brynde for dem, s snart hun fik je p dem, og hun sendte Bud til dem i Kalda: Ezk 23 17 Og Babels Snner gik ind til hende, l hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun flte Lede v ed dem. Ezk 23 18 Da hun havde benbaret sin bolerske Attr og blottet sin Blu sel, flte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes sster. Ezk 23 19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Un gdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i gypten, Ezk 23 20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kd som sler og var gejle som Hingste; Ezk 23 21 og hun optog sin Ungdoms Skndsel, dengang gypterne krnkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster, Ezk 23 22 Derfor, Oholiba, s siger den Herre HERREN: Jeg hidser din e Elskere p dig, dem, du flte Lede ved, og frer dem mod dig fra alle Kanter, Ezk 23 23 Babels Snner og alle Kalderne, Pekod, Sjoa og Koa og med d em alle Assurs Snner, alle sammen smukke unge Mnd, Statholdere og Landshvdinger, Hve dsmnd og navnkundige Mnd, alle hjt til Hest; Ezk 23 24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hju l og en Hrskare af Folkeslag; store og sm Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dmme dig efter deres Ret. Ezk 23 25 Jeg retter min Nidkrhed imod dig, og de skal handle med d ig i Vrede; din Nse og dine rer skal de skre af, dit Afkom skal falde for Svrdet; de skal tage dine Snner og Dtre, og dit Afkom skal fortres af Ild; Ezk 23 26 de skal rive Klderne af dig og tage alle dine Smykker; Ezk 23 27 jeg gr Ende p din Skndsel og din Bolen, som du hengav dig t il i gypten, og du skal ikke mere lfte dit Blik til dem eller komme gypten i Hu. Ezk 23 28 Thi s siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Hn d, som du hader og ledes ved; Ezk 23 29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og eft erlade dig ngen og bar, s din bolerske blussel blottes. Ezk 23 30 Det kan du takke din Skndsel og din Bolen for, thi du bol ede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder. Ezk 23 31 Du vandrede i din Ssters Spor; derfor giver jeg dig hende s Bger i Hnden.

Ezk 23 32 S siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Ssters Bger , som er bde dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bgeret rummer meget; Ezk 23 33 det er fuldt af Beruselse og Stnnen, et Bger med Gru og Rds el er din Sster Samarias Bger. Ezk 23 34 Du skal drikke det ud til sidste Drbe, gnave dets Skr og sn derrive dine Bryster, s sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 23 35 Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du bre Flgen af din Skndsel og Bolen. Ezk 23 36 Og HERREN sagde til mig: Menneskesn! Vil du dmme Ohola og Oholiba, s forehold dem deres Vederstyggeligheder, Ezk 23 37 at de horede og har Blod p Hnderne; de horede med deres Af gudsbilleder, og til Fde for dem lod de Brnene, de fdte mig, g igennem Ilden. Ezk 23 38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helli gdom uren og vanhelliget mine Sabbater; Ezk 23 39 endog samme Dag de havde slagtet deres Brn til Afgudsbill ederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, sledes gjorde de i mit Hus. Ezk 23 40 Ja, for Mnd, som kom langvejs fra, straks der var sendt d em Bud, badede du dig, sminkede du dine jne og tog dine Smykker p; Ezk 23 41 og du satte dig p et prgtigt Leje, og foran det dkkedes et Bord, p hvilket du satte min Rgelse og min Olie. Ezk 23 42 Og det ligefrem larmede hos Sstrene; s mange Mnd kom der fr a rkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone p deres Hoved. Ezk 23 43 S sagde jeg: Sledes har de horet, p Skgevis har de bolet. Ezk 23 44 Man gik ind til dem som til en Skge; sledes gik man ind ti l Ohola og Oholiba og vede Skndsel. Ezk 23 45 Uvildige Mnd skal dmme dem efter gteskabsbryderskers og Mor derskers Ret; thi de horede og har Blod p Hnderne. Ezk 23 46 Thi s siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenka ldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres; Ezk 23 47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem snder og sammen med Svrd; deres Snner og Dtre skal man drbe, og deres Huse skal man brnde. Ezk 23 48 Jeg gr Ende p Skndselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skndsel. Ezk 23 49 Man skal lade eders Skndsel komme over eder, og I skal bre Flgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg e r den Herre HERREN. Ezk 24 1 HERRENs Ord kom i det niende r p den tiende dag i den tien de Mned til mig sledes: Ezk 24 2 Menneskesn, opskriv dig Navnet p denne Dag, Dagen i Dag, t hi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem. Ezk 24 3 Og tal i Lignelse til den genstridige Slgt og sig: S siger den Herre HERREN: St kedelen over, st den over; kom ogs Vand deri; Ezk 24 4 lg Kdstykker i, alle Hnde gode Stykker, Klle og Bov, fyld de n med udsgte Knogler; Ezk 24 5 tag af Hjordens bedste Dyr og lg en Stabel Brnde under den ; kog Stykkerne, s ogs Knoglerne koges ud! Ezk 24 6 Derfor, s siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er get af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kast es ikke Lod om dem; Ezk 24 7 thi Blodet er endnu midti Byen; den hldte det p den ngne Kl ippe og udgd det ikke p Jorden for at dkke det med Muld. Ezk 24 8 For at fremkalde Vrede, for at tage Hvn hldte jeg Blodet p den ngne klippe uden at dkke det. Ezk 24 9 Derfor, s siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil ogs jeg gre brndestabelen stor; Ezk 24 10 hent brnde i Mngde, lad Ilden lue og Kdet blive mrt, hld Supp en ud og lad Benene brndes Ezk 24 11 og st kedelen tom p de gldende kul, for at den kan blive s h ed, at Kobberet glder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!

Ezk 24 12 Mje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ild en med Rusten! Ezk 24 13 Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, sknt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, fr jeg har klet min Har me p dig. Ezk 24 14 Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Ger ninger vil jeg dmme dig, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 24 15 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 24 16 Menneskesn! Se, jeg tager dine jnes Lyst fra dig ved en br at Dd; men du skal ikke klage eller grde; du skal ikke flde Trer; Ezk 24 17 suk i Stilhed og hold ikke Dde klage, bind Huen p og tag S ko p Fdderne, tilhyl ikke dit Skg og spis ikke Srgebrd! Ezk 24 18 Tal s om Morgenen til Folket! - S dde min Hustru om Aftenen , og nste Morgen gjorde jeg, som mig var plagt. Ezk 24 19 Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, h vad det, du der gr, skal sige os?" Ezk 24 20 svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 24 21 Sig til Israels Hus: S siger den Herre HERREN: Se, jeg vi l vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders jnes Lyst, eders Sjles Ln gsel; og de Snner og Dtre, I lod tilbage, skal falde for Svrdet! Ezk 24 22 Og I skal gre, som jeg nu gr: I skal ikke tilhylle eders S kg eller spise Srgebrd; Ezk 24 23 eders Huer skal blive p Hovederne og eders Sko p Fdderne; I skal ikke klage eller grde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre . Ezk 24 24 Ezekiel skal vre eder et Tegn; nr det sker, skal I gre, som han gr; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN," Ezk 24 25 Og du, Menneskesn! P den Dag jeg tager deres Vrn, deres her lige Fryd, deres jnes Lyst og deres Sjles Lngsel, deres Snner og Dtre fra dem, Ezk 24 26 p den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det fo r dine rer; Ezk 24 27 p den Dag skal din Mund bnes, nr Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere vre stum; du skal vre dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 25 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 25 2 Mennesskesn, vend dit Ansigt imod Ammoniterne, profeter i mod dem Ezk 25 3 og sig til dem: Hr den Herre HERRENs Ord: S siger den Herr e HERREN: Fordi du rbte "Ha, ha!" over min Helligdom, da den vanhelligedes, og ov er Israels Land, da det lagdes de, og over Judas Hus, da de vandrede i Landflygti ghed, Ezk 25 4 se, derfor giver jeg dig i Eje til stens Snner; de skal op sl deres Teltlejre og indrette deres Boliger i dig; de skal spise din Frugt og dr ikke din Mlk. Ezk 25 5 Jeg gr Rabba til Grsgang for Kameler og Ammons Byer til Le jrsted for Smkvg; og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 25 6 Thi s siger den Herre HERREN: Fordi du klappede i Hnderne og stampede med Fdderne og med dyb Ringeagt godtede dig af Hjertet over Israels L and, Ezk 25 7 se, derfor udrkker jeg Hnden imod dig og gr dig til Rov for Folkene; jeg udrydder dig af Folkeslagene, udsletter dig af Landene og tilintet gr dig; og du skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 25 8 S siger den Herre HERREN: Fordi Moab siger: "Se, det er m ed Judas Hus som med alle de andre Folk!" Ezk 25 9 se, derfor lgger jeg Moabs Skrnter bne, s Byerne gr tabt fra dets ene Ende til den anden, Landets Pryd, Bet Jesjimot, Baal-Meon og Hirjatajim . Ezk 25 10 stens Snner giver jeg det i Eje, for at det ikke mere skal ihukommes blandt Folkene.

Ezk 25 11 Jeg holder Dom over Moab; og de skal kende, at jeg er HE RREN. Ezk 25 12 S siger den Herre HERREN: Fordi Edom optrdte hvngerrigt mod Judas Hus og pdrog sig svar Skyld ved at hvne sig p dem, Ezk 25 13 derfor, s siger den Herre HEEREN: Jeg udrkker Hnden mod Edo m og udrydder Folk og F deraf og gr det de; fra Teman til Dedan skal de falde for S vrdet. Ezk 25 14 Jeg fuldbyrder min Hvn p Edom ved mit Folk Israels Hnd, og de skal handle med Edom efter min Vrede og Harme, og Edom skal kende min Hvn, lyd er det fra den Herre HERREN. Ezk 25 15 S siger den Herre HERREN: Fordi Filisterne optrdte hvngerri gt og med Foragt i Hjertet tog Hvn og hrgede i endelst Had, Ezk 25 16 derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg udrkker Hnden mod Filisterne og udrydder kreterne, og jeg tilintetgr, hvad der er levnet ved Havet s Strand. Ezk 25 17 Jeg tager vldig Hvn oer dem og revser dem i Vrede; og de s kal kende, at jeg er HERREN, nr jeg fuldbyrder min Hvn p dem. Ezk 26 1 I det ellevte r P den frste dag i ... mnede kom HERRENs Ord til mig sledes: Ezk 26 2 Menneskesn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: "Ha, ha! Folk eslagenes Port er knust; den str mig ben; den var rig, men er nu de!" Ezk 26 3 derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig , Tyrus, og frer mange Folk imod dig, som nr Havet rejser sine Blger. Ezk 26 4 De skal delgge Tyruss Mure og nedbryde Trnene. Jeg fejer Mu ldet bort og gr Tyrus til ngen Klippe; Ezk 26 5 en Trreplads for Net skal det vre ude i Havet, s sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et Bytte for Folken e. Ezk 26 6 Dets Dtre p Land skal hugges ned med Svrd; og de skal kende , at jeg er HERREN. Ezk 26 7 Thi s siger den Herre HERREN: Se, nordenfra frer jeg mod T yrus Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og Ryttere og en vldig Hrskare. Ezk 26 8 Dine Dtre p Land skal han hugge ned med Svrd; han skal bygg e Belejringstrne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig; Ezk 26 9 sin Murbrkkers Std skal han rette imod dine Mure og nedbry de dine Trne med sine Svrd. Ezk 26 10 Hans Heste skal myldre, s Stvet, de rejser, skjuler dig; R yttere, Hjul og Vogne skal larme, s dine Mure ryster, nr han drager igennem dine P orte, som nr man trnger ind i en stormet By. Ezk 26 11 Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit Folk skal han hugge ned med Svrdet og styrte dine stolte Sttter til Jorden. Ezk 26 12 De skal rane din Rigdom og gre dine Handelsvarer til Bytt e; de skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten, Tmmer og Ler sk al de kaste i Vandet. Ezk 26 13 Jeg gr Endep dine brusende Sange, og dine Citres Klang ska l ikke mere hres. Ezk 26 14 Jeg gr dig til ngen Klippe, en Trreplads for Net skal du vre . Aldrig mere skal du bygges, s sandt jeg, HERREN, har talet, lyder det fra den H erre HERREN. Ezk 26 15 S siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drn ende Fald, ved de sredes Stnnen, nr Svrd hugger ls i din Midte, skal Strandene sklve. Ezk 26 16 Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne lgger de bort, aflgger de brogede Klder og klder sig i Sorg; de sidder p Jorden og s kler uafbrudt, slagne af Rdsel over dig. Ezk 26 17 De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du g ik under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vldig p Havet, du og din e Borgere, du, der jog Rdsel i alle, som boede der! Ezk 26 18 Nu gribes Strandene af Sklven, den Dag du falder, og Have ts er forfrdes over din Udgang!

Ezk 26 19 Thi s siger den Herre HERREN: Nr jeg gr dig til en de By og lige med affolkede Byer, nr jeg frer Verdensdybet over dig, og de vldige Vande skju ler dig, Ezk 26 20 s stder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, bla ndt Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ldgamle Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes Land; Ezk 26 21 jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal vre ude med dig; selv om der sges efter dig, skal du aldrig i Evighed findes, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 27 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 27 2 Du, Menneskesn, istem en Klagesang over Tyrus og sig til Tyrus, Ezk 27 3 som ligger ved Adgangen til Havet og driver Handel med F olkeslagene p de mange fjerne Strande: S siger den Herre HERREN: Tyrus, du siger: "Fuldendt i Sknhed er jeg!" Ezk 27 4 De bygged dig midt i Havet, fuldendte din Sknhed. Ezk 27 5 De tmred af Senircypresser hver Planke i dig, fra Libanon hented de Cedre at lave din Mast, Ezk 27 6 af Basans hjeste Ege skar de dig rer, de lagde dit Dk af Fy r fra Kitternes Strande; Ezk 27 7 dit Sejl var gyptisk Byssus i broget Vv, dit Tag var Purpu r i blt og rdt fra Elisjas Strande. Ezk 27 8 Zidons og Arvads Folk var Rorkarle for dig, om Bord var de kyndigste i Zarepta, de var dine Styrmnd, Ezk 27 9 de ldste og kyndigste i Gebal, de bded din Lk. Alle Havets Skibe med Sfolk var hos dig for at omstte dine Varer. Ezk 27 10 Folk fra Persien, Lydien og Put var i din Hr som Krigsfol k, de ophngte Skjolde og Hjelme i dig; de gav dig Glans. Ezk 27 11 Arvaditerne og deres Hr stod rundt p dine Mure, Gammaditer ne p dine Trne; de ophngte deres Skjolde rundt p dine Mure, de fuldendte din Sknhed. Ezk 27 12 Tarsis var din Handelsven, fordi du havde alskens Gods i Mngde; Slv, Jern, Tin og Bly gav de dig for dine Varer. Ezk 27 13 Javan, Tubal og Mesjek drev Handel med dig; Trlle og Kobb erkar gav de dig i Bytte. Ezk 27 14 Togarmas Hus gav dig Kreheste, Rideheste og Muldyr for di ne Varer. Ezk 27 15 Rodosboerne drev Handel med dig, mange fjerne Strande va r dine Handelsvenner; Elfenben og Ibenholt bragte de dig som Vederlag. Ezk 27 16 Edom var din Handelsven, fordi du havde Varer i Mngde; Ka rfunkler, Purpur, brogede Tjer, fint Linned, Koraller og Rubiner gav de dig for d ine Varer. Ezk 27 17 Juda og Israels Land drev Handel med dig; Hvede fra Minn it, Bagvrk, Honning, Olie og Mastiksbalsam gav de dig i Bytte. Ezk 27 18 Damaskus var din Handelsven fordi du havde alskens Gods i Mngde; de kom med Vin fra Helbon og Uld fra Zahar. Ezk 27 19 Vedan og Javan gav Sager fra Uzal for dine Varer; smedde t Jern, Hassia og Kalmus fik du i Bytte. Ezk 27 20 Dedan drev Handel med dig med Sadeldkkener til Ridning. Ezk 27 21 Araberne og alle Kedars Fyrster var dine Hardelsvenner; med Lam, Vdre og Bukke handlede de med dig. Ezk 27 22 Sabas og Ramas Handelsfolk drev Handel med dig; den alle rfineste Balsam, alle Slags delsten og Guld gav de dig for dine Varer. Ezk 27 23 Karan, Kanne og Eden, Assyrerne og hele Medien drev Hand el med dig; Ezk 27 24 de handlede med dig med smukke Klder, Purpurkapper, broge de Tjer, farvede Tpper, tvundet og fastsnoet Reb p dine Markeder; Ezk 27 25 Tarsisskibene tjente dig ved din Omstning. Du fyldtes, bl ev sre tung midt ude i Havet. Ezk 27 26 I rum S fik de dig ud, dine roende Mnd; da knuste en stenst

orm dig midt ude p Havet; Ezk 27 27 dit Gods, dine Varer, din Vinding, dine Sfolk og Styrmnd, de, der bded din Lk, dine Handelsfolk, alt dit krigsfolk, som var om Bord, alt Man dskab i din Midte styrter i Havets dyb, den Dag du falder. Ezk 27 28 Markerne sklver ved dine Styrmnds Skrig. Ezk 27 29 Alle, der sidder ved rer, gr da fra Borde, Sfolk og alle St yrmnd gr da i Land; Ezk 27 30 de lfter Rsten over dig, klager bittert; p Hovedet kaster d e Jord og vlter sig i Stvet, Ezk 27 31 klipper sig skaldet for dig, klder sig i Sk, begrder dig, b itre i Hu, med Sjlekvide, Ezk 27 32 istemtner jamrende Klage over dig, klager: Ak, hvor Tyru s er de midt i Havet! Ezk 27 33 Nr din Vinding kom ind fra Havet, mtted du mange Folkeslag ; med dit meget Gods og dine Varer gjorde du Jordens konger rige. Ezk 27 34 Nu led du Skibbrud p Havet, p Vandets Dyb, dine Varer og a lt dit Mandskab gik under med dig. Ezk 27 35 Over dig gyser alle, som bor p de fjerne Strande, deres K onger er slagne af Angst, deres Ansigt blegner. Ezk 27 36 Deres Krmmere hnfljter ad dig, til Rdsel blev du, er borte f or evigt. Ezk 28 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 28 2 Mennesskesn, sig til Tyruss Fyrste: S siger den Herre HERR EN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, p et Gudesde sidder jeg midt ude i Havet!" sknt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du fler dig i Hjertet som en Gud; Ezk 28 3 se, du er visere end Daniel, ingen Vismand mler sig med d ig; Ezk 28 4 ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig Guld og Slv i dine Skatkamre; Ezk 28 5 ved dit store Handelssnilde gede du din Rigdom, s dit Hjer te hovmodede sig over den Ezk 28 6 derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte fl er dig som en Gud, Ezk 28 7 se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste F olk, og de skal drage deres Svrd mod din sknne Visdom og vanhellige din Glans. Ezk 28 8 De skal styrte dig i Graven, og du skal d de ihjelslagnes Dd i Havets Dyb. Ezk 28 9 Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der drber dig, vil s ige: "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hnd, der slr dig ihjel, er et Menneske og ik ke en Gud. Ezk 28 10 De uomskrnes Dd skal du d for fremmedes Hnd, s sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 28 11 Og HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 28 12 Menneskesn, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og si g til ham: S siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fu ldkommen i Sknhed. Ezk 28 13 I Eden, Guds Have, var du; alle Slags delsten var din Kldn ing, Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin, Smaragd og G uld var p dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til Rede, den Dag du skabte s. Ezk 28 14 Du var en salvet, skrmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; p det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Snner. Ezk 28 15 Fuldkommen var du i din Frd, fra den Dag du skabtes, indt il der fandtes Brde hos dig. Ezk 28 16 Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og for brd dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjo rde dig, skrmende Kerub, s du ikke blev mellem Guds Snner. Ezk 28 17 Dit Hjerte hovmodede sig over din Sknhed, du satte din Vi sdom til p Grund af din Glans. Jeg, slngte dig til Jorden og overgav dig til Konge

r, at de skulde nyde Skuet af dig. Ezk 28 18 Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel va nhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde ls i din Midte, og den fortre de dig; jeg gjorde dig til Stv p Jorden for alle, som s dig. Ezk 28 19 Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Sk rk over dig; du blev en Rdsel, og borte er du for evigt. Ezk 28 20 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 28 21 Menneskesn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod de t Ezk 28 22 og sig: S siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig , Zidon, og herliggr mig p dig; og du skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg holder D om over dig og viser min Hellighed p dig. Ezk 28 23 Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslag neMnd skal segne i din Midte for Svrd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og d u skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 28 24 Fremtidig skal der ikke vre nogen Tidsel til at sre eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu hner dem; og de sk al kende, at jeg er den Herre HERREN. Ezk 28 25 S siger den Herre HERREN: Nr jeg samler Israels Slgt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig p dem for Folkenes jne, og d e skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob; Ezk 28 26 de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingrde, ja b o trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der hner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud. Ezk 29 1 I det tiende r, p den tolvte dag i den tiende mned kom HERR ENs Ord til mig sledes: Ezk 29 2 Menneskesn, vend dit Ansigt mod Farao, gyptens Konge, og p rofeter mod ham og hele gypten. Ezk 29 3 Tal og sig: S siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Farao, gyptens Konge, du store drage, som ligger midt i dine Strmme, som sig er: "Nilen er min, jeg skabte den selv!" Ezk 29 4 Jeg stter Kroge i Kberne p dig og lader dine Strmmes Fisk hng e ved dine Skl og drager dig op af dine Strmme med alle deres Fisk, som hnger ved d ine Skl. Ezk 29 5 Jeg slnger dig hen i rkenen med alle dine Strmes Fisk; p ben Mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til Jordens Dyr og Himlens Fugle giver jeg dig som Fde. Ezk 29 6 Og kende skal hver en gypter, at jeg er HERREN. Fordi du har vret en Rrkp for Israels Hus Ezk 29 7 du splintredes, nr de greb om dig, og flnged dem hele Hnden ; du brast, nr de sttted sig til dig, fik hver en Lnd til at vakle Ezk 29 8 derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg bringer Svrd ove r dig og udrydder Folk og F af dig; Ezk 29 9 gypten skal blive til rk og de; og de skal kende, at jeg er HERREN, fordi du sagde: "Nilen er min, jeg skabte den selv!" Ezk 29 10 Se, derfor kommer jeg over dig og dine Strmme og gr gypten til de og rk fra Migdol til Syene og tiopiens Grnse. Ezk 29 11 Hverken Mennesker eller Dyr skal stte deres Fod der, inge n skal frdes der, og det skal ligge hen uden Indbyggere i fyrretyve r. Ezk 29 12 Jeg gr gypten til en rk blandt de Lande, og Byerne skal ligg e de hen blandt tilintetgjorte Byer i fyrretyve r; og jeg spreder gypterne blandt F olkene og udstrr dem i Landene. Ezk 29 13 Thi s siger den Herre HERREN: Efter fyrretyvears Forlb vil jeg sanke gypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, Ezk 29 14 og vende gyptens Skbne og fre dem tilbage til Patros, det L and, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige. Ezk 29 15 Det skal blive mindre end de andre Riger og ikke mere sv inge sig op over Folkene; jeg gr dem f i Tal, for at de ikke mere skal rde over Fol kene. Ezk 29 16 Og fremtidig skal de ikke vre Israels Huss Tillid og slede

s minde mig om dets Misgerning, nr det slutter sig til dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN. Ezk 29 17 I det syv og tyvende r p den frste Dag i den frste Mned kom H ERRENs Ord til mig sledes: Ezk 29 18 Menneskesn! Kong Nebukadrezar af Babel har ladet sin Hr ud fre et stort Arbejde mod Tyrus; hvert Hoved er skaldet, hver Skulder flet, og hver ken han eller Hren fik Ln af Tyrus for det Arbejde, han udfrte imod det. Ezk 29 19 Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg giver Kong Nebu kadrezar af Babel gypten; han skal bortfre dets Rigdom, tage Bytte og rve Rov der; og det skal vre hans Hrs Ln; Ezk 29 20 som Vederlag for hans Arbejde giver jeg ham gypten, fordi de sled for mig, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 29 21 P den Dag lader jeg et Horn vokse frem for Israels Hus, o g dig giver jeg at bne din Mund iblandt dem; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 30 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 30 2 Menneskesn, profeter og sig: S siger den Herre HERREN: Jam rer: Ak, hvilken Dag! Ezk 30 3 Thi nr er Dagen, ja nr er HERRENs Dag; det bliver en Mulme ts Dag, Hedningernes Tid. Ezk 30 4 Et Svrd kommer over gypten, og tiopien gribes af Sklven, nr d e slagne segner i gypten, nr dets Rigdom bortfres og dets Grundvolde nedbrydes. Ezk 30 5 tioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min P agts Snner" skal falde for Svrdet med dem. Ezk 30 6 S siger HERREN: Alle, som sttter gypten, skal falde og dets stolte Herlighed synke sammen; fra Migdol til Syene skal de falde for Svrdet, ly der det fra den Herre HERREN. Ezk 30 7 Det skal lgges de blandt de Lande, og Byerne skal ligge hen blandt tilintetgjorte Byer; Ezk 30 8 og de skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg stter Ild p gypte n og alle dets Hjlpere knuses. Ezk 30 9 P hin Dag skal der udg Sendebud fra mig p Skibe for at indj age det sorglse tiopien Rdsel, og de skal gribes af Sklven over gyptens Dag; thi se, den kommer. Ezk 30 10 S siger den Herre HERREN: Jeg gr Ende p gyptens Herlighed ve d kong Nebukadrezar af Babel. Ezk 30 11 Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, s kal hentes for at delgge Landet; de skal drage deres Svrd mod gypten og fylde Landet med slagne. Ezk 30 12 Jeg trlgger Strmmene, slger Landet til onde Folk, og ved fre mmede delgger jeg det med alt, hvad der er deri. Jeg, HERREN, har talet. Ezk 30 13 S siger den Herre HERREN: Jeg tilintetgr Afgudsbillederne og udrydder Hvdingerne af Nof og Fyrsterne af gypten; de skal ikke findes mere; og jeg indjager gypten Rdsel. Ezk 30 14 Jeg lgger Patros de, stter Ild p Zoan og holder Dom over No. Ezk 30 15 Jeg udser min Vrede over Sin, gyptens Bolvrk, og udrydder N os larmende Hob. Ezk 30 16 Jeg stter Ild p gypten, Syene skal sklve af Angst, der skal brydes Hul p No, og dets Mure skal nedrives. Ezk 30 17 De unge Mnd i On og Pibeset skal falde for Svrdet og Kvind erne vandre i Fangenskab. Ezk 30 18 I Takpankes sortner Dagen, nr jeg der snderbryder gyptens H erskerstav, og dets stolte Herlighed fr Ende der. Selv skal det skjules af Skyer og dets Smbyer vandre i Fangenskab. Ezk 30 19 Jeg holder Dom over gypten; og de skal kende, at jeg er H ERREN. Ezk 30 20 I det ellevte r p den syvende Dag i den frste Mned kom HERRE Ns Ord til mig sledes: Ezk 30 21 Menneskesn! gypterkongen Faraos Arm har jeg brudt; og se d en skal ikke forbindes, ikke lges ved at der lgges Bind om den, s den kunde f Krfter til atter at gribe Svrdet.

Ezk 30 22 Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over Far ao, gyptens Konge, og bryder hans Arme, bde den hele og den brudte, og lader Svrdet falde af hans Hnd. Ezk 30 23 Jeg spreder gypterne blandt Folkene og udstrr dem i Landen e. Ezk 30 24 Men jeg styrker Babels Konges Arme og lgger mit Svrd i han s Hnd; og jeg bryder Faraos Arme, og han skal stnne for ham p sredes Vis. Ezk 30 25 Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; o g de skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg lgger mit Svrd i Babels Konges Hnd og han svinger det imod gypten. Ezk 30 26 Og jeg spreder gypterne blandt Folkene og udstrr dem i Lan dene; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 31 1 I det ellevte r p den frste dag i den tredje mned kom Herren s Ord til mig sledes: Ezk 31 2 Menneskesn, sig til Farao, gyptens Konge, og til hans larm ende Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed? Ezk 31 3 Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone, hj af Vkst, hvis Top rager op i Skyerne; Ezk 31 4 Vand gav den Vkst, Verdensdybet Hjde; sine Strmme lod det f lyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandlb til hele dens Mark. Ezk 31 5 Derfor blev den strre af Vkst end hvert Tr p Marken; mange b lev dens Kviste og Grenene lange af megen Vde. Ezk 31 6 Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kvist e fdte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk. Ezk 31 7 Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden ved rigeligt Vand. Ezk 31 8 Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Tr i Guds Have mlte sig m ed den i Sknhed. Ezk 31 9 Jeg gjorde den skn med dens mange Kviste, s alle Edens Trer i Guds Have misundte den. Ezk 31 10 Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi den blev hj af Vkst og lftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens Hjde, Ezk 31 11 derfor overgiver jeg den til en, som er vldig blandt Folk ene; han skal gre med den efter dens Gudlshed og tilintetgre den. Ezk 31 12 Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og k aster den hen; p Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene ligger knkke t i alle Landets Klfter, og alle Jordens Folkeslag gr bort fra dens Skygge og lade r den ligge. Ezk 31 13 P den faldne Stamme slr alle Himmelens Fugle sig ned, og p Grenene lejrer alle Markens Dyr sig, Ezk 31 14 for at ingen Trer ved Vande skal hovmode sig over deres Vk st og lfte deres Krone op i Skyerne og gre sig til af deres Hjde, ingen Trer, som sm ager Vand; thi alle er hjemfaldne til Dden og m til Underverdenen, midt iblandt Me nneskens Brn, blandt dem, der steg ned i Graven. Ezk 31 15 S siger den Herre HERREN: Den Dag den farer ned i Ddsriget , lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strmme tilbage, s de mange Vande standses; jeg lader Libanon srge over den, og alle Markens Trer vansmgter over den. Ezk 31 16 Ved Drnet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bve, nr j eg styrter den ned i Ddsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverd enen trster alle Edens Trer sig, de ypperste og bedste p Libanon, alle, som smager Vand. Ezk 31 17 Ogs de farer med den ned i Ddsriget til de svrdslagne, da d e som dens Hjlpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene. Ezk 31 18 Hvem var din Lige i Herlighed og Strrelse blandt Edens Tre r? Og dog styrtes du med Edens Trer ned i Underverdenen; midt iblandt uomskrne ska l du ligge hos de svrdslagne. Dette er Farao og al hans larmende Hob, lyder det f ra den Herre HERREN. Ezk 32 1 I det tolvte r p den frste dag i den tolvte mned kom HERRENs Ord til mig sledes:

Ezk 32 2 Menneskesn, istem en Klagesang over Farao, gyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Lve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Nse, med Fdderne plumred du Vandet, oproded dets Strmme. Ezk 32 3 S siger den Herre HERREN: Jeg breder mit Garn over dig ve d en Svrm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net. Ezk 32 4 Jeg kaster dig p Land og slnger dig hen p Marken, lader all e Himlens Fugle sl sig ned p dig og al Jordens Dyr blive mtte ved dig. Ezk 32 5 Jeg lgger dit Kd p Bjergene, fylder Dalene op med dit dsel, Ezk 32 6 vander med dit Udfld Jorden lige til Bjergene, Klfterne sk al fyldes af dit Blod. Ezk 32 7 Jeg skjuler Himlen, nr du slukkes, klder dens Stjerner i S org, jeg skjuler Solen i Skyer, og Mnen skinner ej mer. Ezk 32 8 Alle Himmellys klder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mrke, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 32 9 Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, nr jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender; Ezk 32 10 jeg lader mange Folkeslag stivne af Rdsel over dig, og de res Konger skal gyse over dig, nr jeg svinger mit Svrd for deres Ansigter; de skal ngstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder. Ezk 32 11 Thi s siger den Herre HERREN: Babels Konges Svrd skal komm e over dig. Ezk 32 12 Jeg styrter din Hob ved Heltes Svrd, de grummeste af alle Folkene; de hrger gyptens Pragt, og al dets Hob lgges de. Ezk 32 13 Jeg udrydder alt dets kvg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op; Ezk 32 14 s lader jeg Vandene klares og Strmmene flyde som Olie - ly der det fra den Herre HERREN Ezk 32 15 nr jeg gr gypten til rk, s Landet og dets Fylde er de, nr jeg edhugger alle, som bor der, s de kender, at jeg er HERREN. Ezk 32 16 Dette er en Klagesang, som du skal kvde; Folkenes Kvinder skal kvde den; over gypten og al dets larmende Hob skal de kvde den, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 32 17 I det tolvte r p den femtende Dag i..." Mned kom HERRENs Or d til mig sledes: Ezk 32 18 Menneskesn, klag over gyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet! Ezk 32 19 Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskrne! Ezk 32 20 Midt iblandt svrdslagne skal han segne, og al hans larmen de Hob skal ligge hos ham. Ezk 32 21 Heltenes Frere skal tale til ham midt i Ddsriget: "Er du mg tigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskrne!" Ezk 32 22 Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de drbt, faldet for Svrd; Ezk 32 23 han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de drbt, faldet for Svrd, de, som spredte Rdsel i de l evendes Land. Ezk 32 24 Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; a lle er de drbt, faldet fr Svrd, og de for uomskrne ned i Underverdenen, de, som spre dte Rdsel i de levendes Land; nu brer de deres Skndsel blandt dem, der steg ned i D ybet. Ezk 32 25 Iblandt drbte fik han et Leje med al sin larmende Hob run dt om sin Grav; alle er de uomskrne, svrdslagne; thi Rdsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu brer de deres Skndsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagde s blandt drbte. Ezk 32 26 Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskrne, svrdslagne; thi de spredte Rdsel i de levendes Land; Ezk 32 27 de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kmper, so

m for til Ddsriget i deres Rustninger, hvis Svrd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dkkede deres knogler; thi Rdsel for Heltene rdede i de levendes Land. Ezk 32 28 Ogs du skal ligge knust imellem de uomskrne, blandt de svrd slagne. Ezk 32 29 Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fi k deres Grave hos de svrdslagne; hos de uomskrne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet. Ezk 32 30 Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, s om for ned til de drbte, beskmmede trods den Rdsel, de spredte ved deres Heltekraft ; de ligger uomskrne blandt de svrdslagne, de brer deres Skndsel blandt dem, der ste g ned i Dybet. Ezk 32 31 Dem ser Farao og trster sig over al sin larmende Hob, lyd er det fra HERREN. Ezk 32 32 Thi han spredte Rdsel i de levendes Land, men nu ligger h an imellem uomskrne, blandt de svrdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder de t fra den Herre HERREN. Ezk 33 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 33 2 Menneskesn, tal til dine Landsmnd og sig: Nr jeg frer Svrdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte og gr ham til deres Vgter, Ezk 33 3 og han ser Svrdet komme over Landet og stder i Hornet og a dvarer Folket, Ezk 33 4 men den, der hrer Hornets Klang, ikke lader sig advare, o g Svrdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans Hoved. Ezk 33 5 Han hrte Hornets klang uden at lade sig advare, hans Blod kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin Sjl. Ezk 33 6 Men nr Vgteren ser Svrdet komme og ikke stder i Hornet, s at Folket ikke advares, og Svrdet kommer og over en af dem bort, s rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg krve af Vgterens Hnd. Ezk 33 7 Men dig, Menneskesn, har jeg sat til Vgter for Israels Hus ; hrer du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig. Ezk 33 8 Nr jeg siger til den gudlse: "Du skal visselig d!" og du ik ke taler for at advare ham mod hans Vej, s skal den gudlse vel d for sin Misgerning , men hans Blod vil jeg krve af din Hnd. Ezk 33 9 Advarer du derimod den gudlse mod hans Vej, for at han sk al omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, s skal han d for sin Misgerning, men du har reddet din Sjl. Ezk 33 10 Og du, Menneskesn, sig til Israels Hus: I siger: "Vore Ov ertrdelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?" Ezk 33 11 Sig til dem: S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre H ERREN: Jeg har ikke Lyst til den gudlses Dd, men til at han omvender sig fra sin V ej, at han m leve! Vend om, vend om fra eders onde Veje Hvorfor vil I d, Israels H us? Ezk 33 12 Men du, Menneskesn, sig til dine Landsmnd: Den retfrdiges R etfrdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den gudlses Gudlshed skal ik ke flde ham, den Dag han omvender sig fra sin Gudlshed, og en retfrdig skal ikke bl ive i Live ved sin Retfrdighed, den Dag han gr Synd. Ezk 33 13 Nr jeg siger til den retfrdige: "Du skal visselig leve!" o g han stoler p sin Retfrdighed og ver Uret, s skal intet af hans Retfrdighed tilregne s ham, men han skal d for den Uret, han ver. Ezk 33 14 Og nr jeg siger til den gudlse: "Du skal visselig d!" og ha n omvender sig fra sin Synd og gr Ret og Skel, Ezk 33 15 idet han giver Pant tilbage, godtgr, hvad han har ranet, og flger Livets Bud uden at ve Uret, s skal han leve og ikke d; Ezk 33 16 ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; h an har gjort Ret og Skel, visselig skal han leve. Ezk 33 17 Og s siger dine Landsmnd: "Herrens Vej er ikke ret!" Men d et er deres Vej, som ikke er ret. Ezk 33 18 Nr den retfrdige vender sig fra sin Retfrdighed og ver Uret, skal han d; Ezk 33 19 og nr den gudlse omvender sig fra sin Gudlshed og gr Ret og

Skel, skal han leve! Ezk 33 20 Og dog siger I: "Herrens Vej er ikke ret!" Jeg vil dmme e der hver isr efter eders Veje, Israels Hus. Ezk 33 21 I vor Landflygtigheds ellevte r p den femte Dag i den tien de Mned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: "Byen er indtaget!" Ezk 33 22 Men HERRENs Hnd var kommet over mig, om Aftenen fr Flygtni ngen kom, og han bnede min Mund, fr han kom til mig om Morgenen; s bnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum. Ezk 33 23 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 33 24 Menneskesn! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger: "Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os er Landet give t i Eje!" Ezk 33 25 Sig derfor til dem: S siger den Herre HERREN: I spiser Kd med Blod i, lfter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder Blod, og s vil I have Landet i Eje! Ezk 33 26 I sttter eder til eders Svrd, I ver Vederstyggelighed, I gr hverandres Hustruer urene, og s vil I have Landet i Eje! Ezk 33 27 Sledes skal du sige til dem: S siger den Herre HERREN: S sa ndt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Svrdet; dem i bent Land giver jeg de v ilde Dyr til de, og, de i Klippeborgene og Hulerne skal d af Pest. Ezk 33 28 Jeg, gr Landet til rk og demark, dets stolte Herlighed fr En de, og Israels Bjerge skal ligge de, s ingen frdes der; Ezk 33 29 og de, skal kende, at Jeg er HERREN, nr jeg gr Landet til r k og demark for alle de Vederstyggeligheder, de har vet. Ezk 33 30 Og du, Menneskesn, se, dine Landsmnd taler om dig langs Mu rene og i Husdrene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og siger: "Kom og hr, hvad det er for et ord, der udgr fra HERREN!" Ezk 33 31 Og de kommer til dig, som var der Oplb, og stter sig lige over for dig for at hre dine Ord. Men de gr ikke derefter; thi der er Lgn i deres M und, og deres Hjerte higer efter Vinding. Ezk 33 32 Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med l iflig Rst og er dygtig til at spille; de hrer dine Ord, men gr ikke derefter. Ezk 33 33 Men nr det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en Profet har vret iblandt dem. Ezk 34 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 34 2 Menneskesn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: S siger den Herre HERREN: Ve Israels Hyrder, som rgtede sig selv! Skal Hy rderne ikke rgte Hjorden? Ezk 34 3 I fortrede Mlken, med Ulden kldte I eder, de fede Dyr slagt ede I, men Hjorden rgtede I ikke; Ezk 34 4 de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lgte I ikke, de sred e forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsgte I ikke, men I styrede dem med Hrdhed og Grumhed. Ezk 34 5 Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og ble v til de for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes. Ezk 34 6 Min Hjord flakkede om p alle Bjerge og p hver en hj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem. Ezk 34 7 Derfor, I Hyrder, hr HERRENs Ord! Ezk 34 8 S sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Fordi m in Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til de for alle Markens vilde Dyr, ef tersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi H yrderne rgtede sig selv og ikke min Hjord, Ezk 34 9 derfor, I Hyrder, hr HERRENs Ord! Ezk 34 10 S siger den Herre HERREN: Se, jeg, kommer over Hyrderne o g krver min Hjord af deres Hnd, og jeg stter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne s kal ikke mere kunne rgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, s den ikke s kal tjene dem til de. Ezk 34 11 Thi s siger den Herre HERREN: Se, jeg vil selv sprge efter min Hjord og tage mig af den. Ezk 34 12 Som en Hyrde tager sig af sin Hjord p Stormvejrets Dag, sl

edes tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes p Skyernes og Mulmets Dag; Ezk 34 13 jeg frer dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landen e og bringer dem til deres Land, og jeg, rgter dem p Israels Bjerge, i Klfterne og p alle Landets beboede Steder. Ezk 34 14 P gode Grsgange vil jeg vogte dem, og p Israels Bjerghjder s kal deres Grsmarker vre; der skal de lejre sig p gode Grsmarker, og i fede Grsgange s kal de grsse p Israels Bjerge. Ezk 34 15 Jeg vil selv rgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, l yder det fra den Herre HERREN. Ezk 34 16 De vildfarende Dyr vil jeg opsge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de srede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil rgte dem, som det er ret. Ezk 34 17 Og I, min Hjord! S siger den Herre HERREN: Se, jeg vil sk ifte. Ret mellem Fr og Fr, mellem Vdre og Bukke. Ezk 34 18 Er det eder ikke nok at grsse p den bedste Grsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Grsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fdder plumrer, hvad der er levnet? Ezk 34 19 Min Hjord m grsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fdder! Ezk 34 20 Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer for at s kifte Ret mellem de fede og de magre Fr. Ezk 34 21 Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr b ort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud, Ezk 34 22 derfor vil jeg hjlpe min Hjord, s den ikke mere skal blive til Rov, og skifte Ret mellem Fr og Fr. Ezk 34 23 Jeg stter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han sk al vogte dem; han skal vogte dem, og han skal vre deres Hyrde. Ezk 34 24 Og jeg, HERREN, vil vre deres Gud, og min Tjener David sk al vre Fyrste iblandt dem, s sandt jeg, HERREN, har talet. Ezk 34 25 Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, s de trygt kan bo i rkenen og sove i Skovene. Ezk 34 26 Og jeg gr dem og Landet rundt om min Hj til Velsignelse, o g jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse. Ezk 34 27 Markens Trer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrde; t rygt skal de bo p deres Jord, og de skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg bryder Stn gerne p deres g og frelser dem af deres Hnd, som gjorde dem til Trlle. Ezk 34 28 Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke de dem; trygt skal de bo, uden at nogen skrmmer dem. Ezk 34 29 Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og inge n skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bre Folkenes Hn. Ezk 34 30 De skal kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN Ezk 34 31 I er min Hjord, I er den Hjord, jeg rgter, og jeg er eder s Gud, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 35 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 35 2 Menneskesn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profet er imod det Ezk 35 3 og sig til det: S siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og lfter min Hnd imod dig; jeg gr dig til rk og demark, Ezk 35 4 dine Byer lgger jeg i Grus. Du selv skal blive til rk og k ende, at jeg er HERREN. Ezk 35 5 Fordi du nrede evigt Had og i Ndens Stund overgav Israelit erne til Svrdet, da deres Misgerning var fuldmoden, Ezk 35 6 derfor, s sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN : Jeg gr dig til Blod, og Blod skal forflge dig; sandelig, du forbrd dig ved Blod, og Blod skal forflge dig. Ezk 35 7 Jeg gr Seirs Bjergland til rk og demark og udrydder deraf e nhver, som kommer og gr; Ezk 35 8 jeg fylder dets Bjerge med drbte; p dine Hje og i dine Dale

og Klfter skal de svrdslagne falde. Ezk 35 9 Jeg gr dig til rk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 35 10 Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhre mig, jeg vil tage dem i Eje!" sknt HERREN var der, Ezk 35 11 derfor, s sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN : Jeg vil gre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, nr jeg dmmer dig; Ezk 35 12 og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har hrt al den Sp ot, du udslyngede mod Israels Bjerge: "De er delagt, os er de givet til Fde!" Ezk 35 13 Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede m ig med Ord; jeg hrte det. Ezk 35 14 S siger den Herre HERREN: Som det var din Glde, at mit Lan d blev rk, sledes vil jeg gre med dig; Ezk 35 15 som det var din Glde, at Israels Huss Arvelod blev rk, sled es vil jeg gre med dig. rk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 36 1 Men du menneskesn, profeter om Israels bjerge og sig: Isr aels bjerge, hr Herrens ord. Ezk 36 2 S siger den Herre HERREN: Fordi Fjenden sagde om eder: "H a! rkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!" Ezk 36 3 derfor skal du profetere og sige: S siger den Herre HERRE N: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde til falde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde, Ezk 36 4 derfor, Israels Bjerge, hr HERRENs Ord: S siger den Herre HERREN til Bjergene, Hjene, klfterne og Dalene, til de de Tomter og de forladte Bye r, som er blevet til Rov og til Spot for Resten af Folkene rundt om, Ezk 36 5 derfor, s siger den Herre HERREN: Sandelig, i brndende Nid krhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Gld e og Sjlens Ringeagt uds sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gre det til Rov. Ezk 36 6 Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Hjen e, Klfteme og Dalene: S siger den Herre HERREN: Se, jeg faler i Nidkrhed og Harme, fordi I brer Folkenes Hn. Ezk 36 7 Derfor, s siger den Herre HERREN: Jeg lfter min Hnd og svrge r: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bre deres Hn. Ezk 36 8 Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bre Frugt for m it Folk Israel, thi de skal snart komme hjem. Ezk 36 9 Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyr kes og tilss; Ezk 36 10 jeg gr Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige p eder, Bye rne skal bebos og Ruinerne genopbygges; Ezk 36 11 jeg gr Mennesker og Dyr mangfoldige p eder, ja de skal bli ve mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gr det b edre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 36 12 Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, frdes p eder; de ska l tage dig i Eje, og du skal vre deres Arvelod og ikke mere gre dem barnlse. Ezk 36 13 S siger den Herre HERREN: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeder, som gr dit Folk barnlst!" Ezk 36 14 derfor skal du ikke mere de Mennesker eller gre dit Folk b arnlst, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 36 15 Og jeg lader dig ikke mere hre Folkenes Hn, og du skal ikk e mere bre Folkeslagenes Spot eller gre dit Folk harnlst, lyder det fra den Herre H ERREN. Ezk 36 16 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 36 17 Menneskesn! Da Israels Slgt boedei deres Land, gjorde de d et urent ved deres Frd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Frd for mit sy n. Ezk 36 18 S udste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgd i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.

Ezk 36 19 Jeg spredte dem blandt Folkene, og de stredes ud i Landen e; efter deres Frd og Gerninger dmte jeg dem. Ezk 36 20 Sledes kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanrede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HERRENs Folk, og dog mtte de ud af hans Land!" Ezk 36 21 Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus va nrede blandt de Folk, de kom til. Ezk 36 22 Sig derfor til Israels Hus: S siger den Herre HERREN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanret blandt de Folk, I kom til. Ezk 36 23 Jeg vil hellige mit store Navn, som vanres blandt Folkene , idet I har vanret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, lyd er det fra den Herre HERREN, nr jeg helliger mig p eder for deres jne. Ezk 36 24 Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Land e og bringe eder til eders Land. Ezk 36 25 Da stnker jeg rent Vand p eder, s I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder. Ezk 36 26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny nd giver jeg i ede rs Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kd og giver eder et Kdhjerte. Ezk 36 27 Jeg giver min nd i eders Indre og virker, at I flger mine Vedtgter og tager Vare p at holde mine Lovbud, Ezk 36 28 I skal bo i det Land, jeg gav eders Fdre, og I skal vre mi t Folk, og jeg vil vre eders Gud. Ezk 36 29 Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggr det og sender ikke mere Hungersnd over eder. Ezk 36 30 Jeg mangfoldiggr Trernes Frugter og Markens Afgrde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnds Skndsel p eder blandt Folkene. Ezk 36 31 Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, s om ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggel igheder. Ezk 36 32 Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den H erre HERREN, det vre eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels H us! Ezk 36 33 S siger den Herre HERREN: Den Dag jeg renser eder for all e eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal genopbygges; Ezk 36 34 det delagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har vret en demark for alles jne, som kom forbi. Ezk 36 35 Da skal man sige: "Dette Land, som var delagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, delagt og nedrevet, er befstet og be boet." Ezk 36 36 Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HERREN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det delagte Land; jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det. Ezk 36 37 S siger den Herre HERREN: Ogs dette vil jeg gre for Israels Hus p deres Bn: Jeg vil gre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker; Ezk 36 38 som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Frehjorde p dets Hjtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 37 1 Herrens hnd kom over mig, og han frte mig i nden ud og satt e mig midt i dalen. Den var fuld af Ben; Ezk 37 2 og han frte mig rundt omkring dem, og se, de l i store Mngd er ud over Dalen, og se, de var aldeles trre. Ezk 37 3 Derp sagde han til mig: "Menneskesn! kan disse Ben blive l evende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!" Ezk 37 4 S sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til d em: I trre Ben, hr HERRENs Ord! Ezk 37 5 S siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer nd i eder, s I bliver levende. Ezk 37 6 Jeg lgger Sener om eder, lader Kd vokse frem p eder, overtrk ker eder med Hud og indgiver eder nd, s I bliver levende; og I skal kende, at jeg

er HERREN. Ezk 37 7 S profeterede jeg, som mig var plagt, og der hrtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hrtes Raslen, og Benene nrmede sig hverandre. Ezk 37 8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener p dem, Kd voksede frem , og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen nd i dem. Ezk 37 9 S sagde han til mig: Profeter og tal til nden, profeter, d u Menneskesn, og sig til dem: S siger den Herre HERREN: nd, kom fra de fre Verdensh jrner og bls p disse drbte, at de m blive levende! Ezk 37 10 Da profeterede jeg, som han bd mig, og nden kom i dem, og de blev levende og rejste sig p deres Fdder, en sre, sre stor Hr. Ezk 37 11 Derp sagde han til mig: Menneskesn! Disse Ben er alt Israe ls Hus. Se, de siger: "Vore Ben er trre, vort Hb er svundet, det er ude med os!" Ezk 37 12 Profeter derfor og sig til dem: S siger den Herre HERREN: Se, jeg bner eders Grave og frer eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Is raels Land; Ezk 37 13 og I skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg bner eders Grave og frer eder ud af dem, mit Folk. Ezk 37 14 Jeg indgiver eder min nd, s I bliver levende, og jeg bostte r eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fu ldbyrder det, lyder det fra HERREN. Ezk 37 15 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 37 16 Du, Menneskesn, tag dig et Stykke Tr og skriv derp: Juda og hans Medbrdre blandt Israeliterne! Tag s et andet Stykke Tr og skriv derp: Josef Ef raims Tr og hans Medbrdre, alt Israels Hus! Ezk 37 17 Fj dem s sammen til eet Stykke, s de bliver eet i din Hnd. Ezk 37 18 Og nr s dine Landsmnd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?" Ezk 37 19 sig s til dem: S siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Jos efs Tr", som var i Efraims Hnd, og Israels Stammer, hans Medbrdre, og fjer dem til J udas Tr og gr dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hnd. Ezk 37 20 Og Trstykkerne, du skrev p, skal vre i din Hnd, s de kan se d em. Ezk 37 21 Tal s til dem: S siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Is raeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land. Ezk 37 22 Jeg gr dem til eet Folk i Landet p Israels Bjerge; og de s kal alle have en og samme Konge og ikke mere vre to Folk eller delt i to Riger. Ezk 37 23 De skal ikke mere gre sig urene ved deres Afgudsbilleder og vmmelige Guder eller alle deres Overtrdelser, og jeg vil frelse dem fra alt der es Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal vre mit Folk, og jeg vil vre deres Gud. Ezk 37 24 Min Tjener David skal vre Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal flge mine Lovbud og holde mine Vedtgter og gre eft er dem. Ezk 37 25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvo r deres Fdre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Brn og Brnebrn; og min Tj ener David skal vre deres Fyrste evindelig. Ezk 37 26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det vre; og jeg gr dem mangfoldige og stter min Helligdom i deres Midte evindelig; Ezk 37 27 min Bolig skal vre over dem; jeg vil vre deres Gud, og de skal vre mit Folk. Ezk 37 28 Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Is rael, nr min Helligdom bliver i deres Midte evindelig Ezk 38 1 HERRENs Ord kom til mig sledes: Ezk 38 2 Menneskesn, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrste n over Rosj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham Ezk 38 3 og sig: S siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig , Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal. Ezk 38 4 Jeg vender dig og stter Kroge i dine Kber og trkker dig fre m med hele din Hr, Heste og Ryttere, alle i smukke Klder, en vldig Skare med store

og sm Skjolde, alle med Svrd i Hnd. Ezk 38 5 Persere, tiopere og Putere er med dem, alle med Skjold og Hjelm, Ezk 38 6 Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste N ord med alle dets Hobe, mange Folkeslag er med. Ezk 38 7 Rust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er sam let om dig, og vr mig rede til Tjeneste. Ezk 38 8 Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved renes Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget Svrdet, et Folk, som fr a mange Folkeslag er sanket sammen p Israels Bjerge, der stadig l de hen, et Folk, som er frt bort fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe. Ezk 38 9 Du skal trkke op som et Uvejr og komme som en Sky og over svmme Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som flger dig. Ezk 38 10 S siger den Herre HERREN: P hin Dag skal en Tanke stige op i dit Hjerte, og du skal oplgge onde Rd Ezk 38 11 og sige: "Jeg vil drage op imod et bent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstnger eller Porte, Ezk 38 12 for at gre Bytte og rve Rov, lgge Hnd p genopbyggede ruiner o g p et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig F og Gods, og som bor p Jor dens Navle." Ezk 38 13 Saberne og Dedaniterne, Tarsiss Kbmnd og alle dets Handelsf olk skal sige til dig: "Kommer du for at gre Bytte, har du samlet din Skare for a t rve Rov, for at bortfre Slv og Guld, rane F og Gods og gre et vldigt Bytte?" Ezk 38 14 Profeter derfor, Menneskesn, og sig til Gog: S siger den H erre HERREN: Ja, p hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel bor trygt, Ezk 38 15 og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange Folkeslag, der flger dig, alle til Hest, en stor Skare, en vldig Hr; Ezk 38 16 som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og overs vmme Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg frer dig imod mit Land; og Folkene skal kende mig, nr jeg for deres jne helliger mig p dig, Gog. Ezk 38 17 S siger den Herre HERREN: Er det dig, jeg talede om i gam le dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine Tider, at jeg vilde bringe dig over dem? Ezk 38 18 Men p hin dag, nr Gog overfalder Israels Land, lyder det f ra den Herre HERREN, vil jeg give min Vrede Luft. Ezk 38 19 I Nidkrhed, i gldende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, p hi n Dag skal et vldigt Jordsklv komme over Israels Land; Ezk 38 20 for mit syn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vi lde Dyr og alt kryb p Jorden og alle Mennesker p Jordens Flade sklve, Bjergene skal styrte, Klippevggene falde og hver Mur synke til Jord. Ezk 38 21 Jeg nedkalder alle Rdsler over ham, lyder det fra den Her re HERREN; den enes Svrd skal rettes mod den anden; Ezk 38 22 jeg gr i Rette med ham med Pest og Blod, med Regnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag , som flger ham. Ezk 38 23 Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks jne; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 39 1 Du, Menneskesn, Profeter mod Gog og sig: S siger den Herre HERREN. Se, Jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal! Ezk 39 2 Jeg vender dig, leder dig og frer dig op fra det yderste Nord og bringer dig til Israels Bjerge. Ezk 39 3 S slr jeg Buen ud af din venstre Hnd og lader Pilene falde ud af din hjre. Ezk 39 4 P Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hobe og F olkeslagene, der flger dig; jeg giver dig til Fde for alle Hnde Rovfugle og Markens vilde Dyr. Ezk 39 5 I ben Mark skal du falde, s sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 39 6 Og jeg stter Ild p Magog og p de fjerne Strandes trygge Ind

byggere; og de skal kende, at jeg er HERREN. Ezk 39 7 Mit hellige Navn kundgr jeg midt i mit Folk Israel, og je g vil ikke mere vanhellige mit hellige Navn; og Folkene skal kende, at jeg er HE RREN, den Hellige i Israel. Ezk 39 8 Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre HE RREN; det er Dagen, jeg har talet om. Ezk 39 9 S skal Indbyggerne i Israels Byer g ud og gre Ild p og tnde o p med Rustninger, sm og store Skjolde, Buer, Pile, Hndstave og Spyd; og de skal br uge det til at gre Ild med i syv r. Ezk 39 10 De skal ikke hente Tr i Marken eller hugge Brnde i Skovene , men gre Ild p med Rustningerne. De skal plyndre dem, de plyndredes af, og hrge de m, de hrgedes af, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 39 11 Og p hin Dag giver jeg Gog et Gravsted i Israel, Vandring smndenes dal sten for Havet, og den skal sprre Vejen for Vandringsmnd; der skal de j orde Gog og hele hans larmende Hob og kalde Stedet: Gogs larmende Hobs dal. Ezk 39 12 Israels Hus skal have hele syv Mneder til at jorde dem og sledes rense Landet. Ezk 39 13 Alt folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene ti l deres Ros, p den Dag jeg herliggr mig, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 39 14 Man skal udvlge fast Mandskab til at drage Landet rundt o g sge efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense det; nr syv Mne der er get, skal de skride til at sge; Ezk 39 15 og nr de vandrer Landet rundt og en fr je p Menneskeknogler, skal han stte et Mrke derved, for at Graverne kan jorde dem i Gogs larmende Hobs Dal; Ezk 39 16 ogs skal en By have Navnet Hamona". Sledes skal de rense L andet. Ezk 39 17 Og du, Menneskesn! S siger den Herre HERREN: Sig til alle Fugle og alle Markens vilde Dyr: Saml eder og kom hid, kom sammen alle Vegne fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et vldigt Slagtoffer p Israels Bjer ge; I skal de Kd og drikke Blod! Ezk 39 18 Kd af Helte skal I de, Blod af Jordens Fyrster skal I drik ke, Vdre, Fr, Bukke og Tyre, alle fedet i Basan. Ezk 39 19 I skal de eder mtte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder. Ezk 39 20 I skal mtte eder ved mit Bord med Kreheste og Rytterheste, Helte og alle Hnde Krigsfolk, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 39 21 Jeg benbarer min Herlighed blandt Folkene, og alle Folken e skal skue den Dom, jeg fuldbyrder, og min Hnd, som jeg lgger p dem. Ezk 39 22 Israels Hus skal kende, at jeg, HERREN, er deres Gud fra hin Dag og fremdeles; Ezk 39 23 og Folkene skal kende, at Israels Hus vandrede i Landfly gtighed for deres Misgerningers Skyld, fordi de var trolse imod mig, s jeg skjulte mit syn for dem og gav dem i deres Fjenders Hnd, hvorfor de alle faldt for Svrdet. Ezk 39 24 Efter deres Urenhed og deres Overtrdelser handlede jeg me d dem og skjulte mit syn for dem. Ezk 39 25 Derfor, s siger den Herre HERREN; Nu vil jeg vende Jakobs Skbne, forbarme mig over alt Israels Hus og vre nidkr for mit hellige Navn; Ezk 39 26 og de skal glemme deres Skndsel og al den Trolshed, de vis te mig, nr de bor trygt i deres Land, uden at nogen skrmmer, Ezk 39 27 nr jeg frer dem tilbage fra Folkeslagene, samler dem fra d eres Fjenders Lande og helliger mig p dem for mange Folks jne. Ezk 39 28 Og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud, nr jeg efte r at have frt dem i Landflygtighed blandt Folkene samler dem i deres Land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude Ezk 39 29 og ikke mere skjuler mit syn for dem, da jeg har udgydt m in nd over Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 40 1 I det fem og tyvende r efter at vi var frt i landflygtighe d, ved nytrstide, p den tiende dag i Mneden i det fjortende r efter Byens indtagelse , netop p den Dag kom HERRENs Hnd over mig, og han frte mig

Ezk 40 2 i Guds Syner til Israels Land og satte mig p et sre hjt Bje rg, og p det var der bygget noget som en By mod Syd; Ezk 40 3 og da han havde frt mig derhen, se, da var der en Mand so m Kobber at se til med en Hrgarnssnor og en Mlestang i Hnden, og han stod ved Porte n. Ezk 40 4 Manden sagde til mig: "Menneskesn, se med dine jne, hr med dine rer og lg vel Mrke til alt, hvad jeg viser dig; thi du er frt hid, for at jeg s kal vise dig det. Kundgr Israels Hus alt, hvad du ser!" Ezk 40 5 Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider. Ma nden holdt i Hnden en Mlestang. som var seks Alen lang, en Alen en Hndsbred lngere e nd sdvanlig", og han mlte Muren; den var eet Ml bred og eet Ml hj. Ezk 40 6 S gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forsi de vendte mod st; og han mlte Portens Trskel til eet Ml i Bredden, Ezk 40 7 hvert af Portens Siderum ligeledes til eet Ml i Lngden og eet i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og Trskelen ved Porten s Forhal p den Side, Ezk 40 8 der vendte indad i Porten, til eet Ml. Ezk 40 9 Og han mlte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpille r til to; Portens Forhal l p indersiden. Ezk 40 10 Portens Siderum, tre p hver Side, l over for hverandre; de var lige store alle tre; ogs Murpillerne p begge Sider var lige store. Ezk 40 11 S mlte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangen s til tretten. Ezk 40 12 Foran Siderummene var der p begge Sider afsprrede Pladser p een Alen, og selve Siderummene p begge Sider var seks Alen. Ezk 40 13 S mlte han Porten fra Indervggen i et Siderum til Indervggen i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, Dr over for Dr. Ezk 40 14 S mlte han Forhallen til tyve Alen; og Forgrden omgav Porte ns Forhal". Ezk 40 15 Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside inda d var der halvtredsindstyve Alen. Ezk 40 16 Porten havde p begge Sider Gittervinduer, som udvidede si g indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde Forhallen p alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. P Murpillerne til begge Sider var der Palmer. Ezk 40 17 Derp frte han mig ind i den ydre Forgrd. Og se, der var Kam re, og Forgrden rundt var der et stenlagt Stykke; der var tredive Kamre p Stenlgnin gen. Ezk 40 18 Det stenlagte Stykke stdte op til Portenes Sidemure, lige s bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenlgning. Ezk 40 19 Han mlte Forgrdens Bredde fra den nedre Ports indre Forsid e til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han frte mig mod Nord, Ezk 40 20 og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forgrd, og han mlte dens Lngde og Bredde. Ezk 40 21 Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og F orhallen havde samme Ml som i den frste Port; den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred. Ezk 40 22 Vinduer, Forhal og Palmer havde samme Ml som i den Port, hvis Forside vendte mod st; ad syv Trin steg man op dertil, og Forhallen l inderst inde. Ezk 40 23 En Port til den indre Forgrd l over for Nordporten, ligeso m Forholdet var ved stporten; og han mlte fra Port til Port hundrede Alen. Ezk 40 24 S frte han mig mod Syd og se, der var ogs en Port mod Syd, og han mlte dens Murpiller og Forhal; de havde samme Ml som de andre. Ezk 40 25 Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som d e andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred; Ezk 40 26 syv Trin frte op til den; Forhallen l inderst inde, og der var Palmer p Murpillerne til begge Sider. Ezk 40 27 Endelig var der en Port til den indre Forgrd over for Syd porten: han mlte hundrede Alen fra Port til Port. Ezk 40 28 Derp frte han mig til den indre Forgrd gennem Sydporten, og

den mlte han; den havde samme Strrelse som de andre, Ezk 40 29 og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme Strrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsin dstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred. Ezk 40 30 (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og f em Alenbrede. Ezk 40 31 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgrd med Palmer p Murpi llerne, og otte Trin dannede dens Opgang. Ezk 40 32 S frte han mig til stporten og mlte denne Port; den havde sa mme Strrelse som de andre, Ezk 40 33 og Siderum, Murpiller og Forgrd havde samme Strrelse som d e andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred. Ezk 40 34 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgrd med Palmer p Murpi llerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang. Ezk 40 35 S frte han mig til Nordporten og mlte den; den havde samme Strrelse som de andre, Ezk 40 36 ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens F orhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred. Ezk 40 37 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgrd med Palmer p Murpi llerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang. Ezk 40 38 Derp vendte han sig til det Indre, idet han frte mig til st porten; der skyllede man Brndofferet Ezk 40 39 Og i Portens Forhal stod to Borde p den ene Side og to p d en anden til at slagte Brndofferet, Syndofferet og Skyldofferet p. Ezk 40 40 Ogs ved det ydre Hjrne, mod Nord nr man steg op i Portindga ngen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hjrne andre to, Ezk 40 41 fire Borde p hver Side ved Portens Hjrner, i alt otte. P de m slagtede man Slagtofferet. Ezk 40 42 Og, til Brndofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvan den Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen hje; p dem lagde man de Redskaber, med hvilke man slagtede Brndofferet og Slagtofferet. Ezk 40 43 De havde hele Vejen rundt en Rand p en Hndsbred, der vendt e indad; og oven over Bordene var der Tage til Vrn mod Regn og Sol. Derp frte han m ig atter Ezk 40 44 til den indre Forgrd, og se, der var to Kamre, et ved Nor dportens Hjrne med Forsiden mod Syd og et andet ved Sydportens Hjrne med Forsiden mod Nord. Ezk 40 45 Og han sagde til mig: "Kammeret her, hvis Forside vender mod Syd, er for Prsterne, der tager Vare p, hvad der er at varetage i Templet, Ezk 40 46 og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Prs terne, der tager Vare p, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er Zadoks Snoer, som alene af Levis Snner m nrme sig HERREN for at tjene ham." Ezk 40 47 S mlte han Forgrden; den var hundrede Alen lang og hundrede Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet. Ezk 40 48 Derp frte han mig til Templets Forhal og mlte Forhallens Pi ller" ; de var fem Alen brede p begge Sider; Porten var fjorten Alen bred og dens Sidevgge tre Alen p begge Sider, Ezk 40 49 og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin steg man op til den; og der stod Sjler op ad Pillerne, een p hver Side. Ezk 41 1 Derp frte han mig til det hellige og mlte pillerne, de var seks Al brede p begge Sider; Ezk 41 2 Indgangen var ti Alen bred, dens Sidevgge fem Alen til be gge Sider; og han mlte dets Lngde til fyrretyve Alen og Bredden til tyve. Ezk 41 3 Derp gik han ind i Inderhallen og mlte indgangens Piller; de var to Alen, og Indgangen var seks Alen bred og Sidevggene syv Alen brede til begge Sider. Ezk 41 4 Og han mlte dets Lngde til tyve Alen og Bredden til tyve u d for Tempelrummet. Og han sagde til mig: "Dette er det Allerhelligste."

Ezk 41 5 Derp mlte han Templets Mur; den var seks Alen bred; og Til bygningen var fire Alen bred Templet rundt. Ezk 41 6 Tilbygningen l Rum ved Rum, tre Aum oven p hverandre tredi ve Gange, og der var Fremspring, s Bjlkerne ikke greb ind i Templets Mur. Ezk 41 7 Sledes var Tilbygningens Rum bredere og bredere opad, eft er som Tempelmuren var trukket tilbage opad, Templet rundt. Fra det nederste Sto kvrk steg man op til det mellemste, og derfra op til det verste. Ezk 41 8 Og jeg s ved Templet en ophjet brolagt Plads hele Vejen ru ndt. Tilbygningens Grundmure var et fuldt Ml hje, seks Alen til Kanten. Ezk 41 9 Tilbygningens Ydermur var fem Alen bred. Der var en ben P lads langs Templets Tilbygning. Ezk 41 10 En afsprret Plads, tyve Alen bred, omgav Templet p alle Si der. Ezk 41 11 Tilbygningens Dre frte ud til den bne Plads, en Dr mod Nord og en anden mod Syd; og den bne Plads var fem Alen bred p alle Sider. Ezk 41 12 Den Bygning, som l ved den afsprrede Plads imod Vest, var halvfjerdsindstyve Alen bred, dens Mur var fem Alen tyk til alle Sider, og den v ar halvfemsindstyve Alen lang. Ezk 41 13 Han mlte Templet; det var hundrede Alen langt; den afsprre de Plads tillige med Bagbygningen og dens Mure var hundrede Alen lang, Ezk 41 14 og Templets Forside tillige med den afsprrede Plads mod st var hundrede Alen bred. Ezk 41 15 Og han mlte Lngden af Bagbygningen langs den afsprrede Plad s, som l bag den; den var hundrede Alen. Det Hellige, Inderhallen og den ydre For hal Ezk 41 16 var trkldt. Vinduer, som udvidede sig indad, gav Lys rundt om i alle tre Rum, og Vggene derinde var kldt med Tr rundt om fra Gulv til Vinduer , Ezk 41 17 og fra Indgangens Sidevgge til det indre Rum var der Vggen rundt Ezk 41 18 udskret Arbejde, Keruber og Palmer, en Palme mellem to Ke ruber; Keruberne havde to Ansigter; Ezk 41 19 Menneskeansigtet vendte mod Palmen p den ene Side og Lvean sigtet mod Palmen p den anden Side; sledes var der gjort hele Templet rundt. Ezk 41 20 Fra Gulv til Vinduer var der fremstillet Keruber og Palm er p det Helliges Vg. Ezk 41 21 Ved Indgangen til det Hellige var der firkantede Drstolpe r. Foran Helligdommen var der noget, der s ud som Ezk 41 22 et Tralter, tre Alen hjt, to Alen langt og to Alen bredt; det havde Hjrner, og dets Fodstykke og Vgge var af Tr. Og han sagde til mig: "Dette er Bordet, som str for HERRENs syn." Ezk 41 23 Det Hellige havde to Drflje; Ezk 41 24 ligeledes havde Helligdommen to Drflje; hver Flj var to bevg elige Drflader, to p hver Flj. Ezk 41 25 Og p dem var der fretillet Keruber og Palmer ligesom p Vgge ne. Der var et Trtag uden for Forhallen. Ezk 41 26 Der var gitrede Vinduer og Palmer p Forhallens Sidevgge ti l begge Sider..." Ezk 42 1 Derp frte han mig ud i den indre forgrd i nordlig retning, og han frte mig til Kamrene, som l ud imod den afsprrede Plads og Bagbygningen, nog le p den ene Side, andre p den anden. Ezk 42 2 Lngden var hundrede Alen og Bredden halvtredsindstyve. Ezk 42 3 Over for Portene, som hrte til den indre Forgrd, og over f or Stenbroen, som hrte til den ydre Forgrd, var der Gang over for Gang i tre Stokvr k. Ezk 42 4 Foran Kamrene var der en Forgang, ti Alen bred og hundre de Alen lang, og deres Dre vendte mod Nord. Ezk 42 5 De vre Kamre var de snvreste, thi Gangen tog noget af dere s Plads, s at de var mindre end de nederste og mellemste. Ezk 42 6 Thi de havde tre Stokvrk og ingen Sjler svarende til den y

dre Forgrds; derfor var de verste snvrere end de nederste og mellemste. Ezk 42 7 Der lb en Mur udenfor langs Kamrene i Retning af den ydre Forgrd; foran Kamrene var dens Lngde halvtredsindstyve Alen; Ezk 42 8 thi Kamrene, som l ved den ydre Forgrd, havde en samlet Lng de af halvtredsindstyve Alen, og de l over for hine, i alt hundrede Alen. Ezk 42 9 Neden for disse Kamre var indgangen p stsiden, nr man gik i nd i dem fra den ydre Forgrd, Ezk 42 10 ved Begyndelsen af den ydre Mur. Derp frte han mig mod Syd ; og der var ogs Kamre ud imod den afsprrede Plads og Bagbygningen Ezk 42 11 med en Gang foran; de s ud som Kamrene mod Nord; havde sa mme Lngde og Bredde, og alle Udgange var her som hist, ligesom de var indrettet p samme Mde. Ezk 42 12 Men deres Dre vendte mod Syd..." Ezk 42 13 Og han sagde til mig: "Kamrene mod Nord og Syd, som ligg er ud mod den afsprrede Plads, er de hellige Kamre, hvor Prsterne, der nrmer sig HE RREN, skal spise det hjhellige; der skal de gemme det hjhellige, Afgrdeofrene, Synd ofrene og Skyldofrene, thi Stedet er helligt; Ezk 42 14 og nr Prsterne trder ind - de m ikke fra Helligdommen trde ud i den ydre Forgrd - skal de der nedlgge deres Klder, som de gr Tjeneste i, da de er hellige, og ifre sig andre Klder; da frst m de nrme sig det, der hrer Folket til." Ezk 42 15 Da han var til Ende med at udmle Templets Indre, frte han mig hen til den Port, hvis Forside vendte mod st, og mlte til alle Sider; Ezk 42 16 han mlte med Mlestangen stsiden; den var efter Mlestangen 50 0 Alen; s vendte han sig og Ezk 42 17 mlte med Mlestangen Nordsiden til 500 Alen; Ezk 42 18 s vendte han sig og mlte med Mlestangen Sydsiden til 500 Al en; Ezk 42 19 og han vendte sig og mlte med Mlestangen Vestsiden til 500 Alen. Ezk 42 20 Til alle fire Sider mlte han Pladsen; og der var en Mur r undt om, 500 Alen lang og 500 Alen bred, til at stte Skel mellem det, som er hell igt, og det, som ikke er helligt. Ezk 43 1 Derp frte han mig hen til stporten. Ezk 43 2 Og se Israels Guds Herlighed kom sterfra, og det ld som ma nge Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed. Ezk 43 3 Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at delgge Byen, og Vognen s ud som den, jeg havde set ved Floden Kebar. Da faldt jeg p mit Ansigt. Ezk 43 4 Og HERRENs Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis Forside vendte mod st. Ezk 43 5 Men nden lftede mig op og bragte mig ind i den indre Forgrd , og se, HERRENs Herlighed fyldte Templet. Ezk 43 6 Og jeg hrte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod ved Siden af mig, Ezk 43 7 og han sagde: Menneskesn! Her er min Trones og mine Fodsle rs Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig Tid. Israels Hus ska l ikke mere vanhellige mit hellige Navn, hverken de eller deres konger, med dere s Bolen eller deres kongers Lig, Ezk 43 8 de, som satte deres Trskel lige ved min og deres Drstolper lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og vanhelligede mit hellige N avn ved de Vederstyggeligheder, de vede, s jeg mtte tilintetgre dem i min Vrede. Ezk 43 9 Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, s jeg kan bo iblandt dem til evig Tid. Ezk 43 10 Men du, Menneskesn, giv Israels Hus en Beskrivelse af Tem plet, dets Udseende og Form, at de m skamme sig over deres Misgerninger. Ezk 43 11 Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, s k undgr dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et helt Billed e deraf; ligeledes alle Vedtgter og Love derom; og skriv det op for deres jne, at de m mrke sig Billedet i sin Helhed og alle Vedtgterne og holde dem. Ezk 43 12 Dette er Loven om Templet: P Bjergets Tinde skal alt dets

Omrde til alle Sider vre hjhelligt; se, det er Loven om Templet. Ezk 43 13 Flgende er Alterets Ml i Alen, en Alen en Hndsbred lngere en d sdvanlig: Foden var en Alen hj og en Alen bred, Kantlisten Randen rundt et Spand hj. Om Alterets Hjde glder flgende: Ezk 43 14 Fra Foden underneden op til det nederste Fremspring to A len med en Alens Bredde; og fra det lille Fremspring til det store fire Alen med en Alens Bredde. Ezk 43 15 Ildstedet var fire Alen hjt, og fra Ildstedet ragede fire Horn i Vejret. Ezk 43 16 Ildstedet var tolv Alen langt og tolv Alen bredt, s det d annede en ligesidet Firkant. Ezk 43 17 Det store Fremspring var fjorten Alen langt og fjorten A len bredt p alle fire Sider; det lille Fremspring seksten Alen langt og seksten A len bredt p alle fire Sider; Kantlisten rundt om en halv Alen bred og Foden en Al en bred rundt om. Trappen var p stsiden. Ezk 43 18 Og han sagde til mig: Menneskesn! S siger den Herre HERREN : Flgende er Vedtgteme om Alteret, p den Dag det bygges til at ofre Brndofre og sprng e Blod p: Ezk 43 19 S lyder det fra den Herre HERREN: Levitprsterne, som nedst ammer fra Zadok og m nrme sig mig for at gre Tjeneste for mig, skal du give en ung Tyr til Syndoffer; Ezk 43 20 og du skal tage noget af dens Blod og stryge det p Altere ts fire Horn, p Fremspringets fire Hjrner og p Kantlisten rundt om og sledes rense d et for Synd og fuldbyrde Soningen for det. Ezk 43 21 Og du skal tage Syndoffertyren og brnde den ved Tempelvag ten uden for Helligdommen. Ezk 43 22 Nste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren. Ezk 43 23 Og nr du er til Ende med at rense det for Synd, skal du b ringe en lydefri ung Tyr og en lydefri Vder af Smkvget; Ezk 43 24 du skal bringe dem for HERRENs syn, og Prsterne skal str Sa lt p dem og ofre dem som Brndoffer for HERREN. Ezk 43 25 Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man ska l ofre en ung Tyr og en Vder af Smkvget, lydefri Dyr; Ezk 43 26 i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og re nse det og indvie det. Ezk 43 27 Sledes skal man bre sig ad i disse Dage. Og p den ottende D ag og siden hen skal Prsterne ofre eders Brndofre og Takofre p Alteret; og jeg vil have Behag i eder, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 44 1 Derp frte han mig tilbage ad helligdommens ydre stport til, og den var lukket." Ezk 44 2 Og HERREN sagde til mig: Denne Port skal vre lukket og m i kke bnes! Ingen m g ind derigennem, thi igennem den drog HERREN, Israels Gud, ind; derfor skal den vre lukket. Ezk 44 3 Kun Fyrsten m sidde i den og holde Mltid for HERRENs syn; m en han skal g ind igennem Portforhallens Dr og samme Vej ud. Ezk 44 4 Derp frte han mig i Retning af Nordporten til Pladsen fora n Templet, og jeg skuede, og se, HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus, og jeg fa ldt p mit Ansigt. Ezk 44 5 Da sagde HERREN til mig: Menneskesn, mrk dig og se med din e jne og hr med dine rer alt, hvad jeg taler til dig med Hensyn til alle Vedtgter og Love om HERRENs Hus, og lg vel Mrke til, hvad der glder om Adgang til Templet genn em en hvilken som helst af Helligdommens Udgange. Ezk 44 6 Og sig til Israels Hus, den genstridige Slgt: S siger den Herre HERREN: Lad det nu vre nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus, Ezk 44 7 at I lod fremmede med uomskrne Hjerter og uomskret Kd komme ind i min Helligdommen, for at de skulde vre der og vanhellige mit Hus, nr I frem bar min Mad, Fedt og Blod og sledes brd min Pagt ved alle eders Vederstyggelighede r. Ezk 44 8 I tog ikke Vare p, hvad der var at varetage ved mine hell

ige Ting, men overlod de fremmede at tage Vare p, hvad der var at varetage i min Helligdom. Ezk 44 9 Derfor, s siger den Herre HERREN: Ingen fremmed med uomskr et Hjerte og uomskret Kd m komme i min Helligdom, ikke een af de fremmede, som leve r blandt Israels Brn. Ezk 44 10 Men de Leviter, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild, idet de for vild fra mig og holdt sig til deres Afgudsbilleder, de skal bre deres Misgerning. Ezk 44 11 De skal i min Helligdom gre Vagttjeneste ved Tempelporten e og udfre Arbejdet i Templet, idet de skal slagte Brndofrene og Slagtofrene for F olket og st dem til Tjeneste og g dem til Hnde. Ezk 44 12 Fordi de gik dem til Hnde over for deres Afgudsbilleder o g sledes blev rsag til Skyld for Israels Hus, derfor lfter jeg min Hnd imod dem, lyd er det fra den Herre HERREN, p at de skal bre deres Misgerning. Ezk 44 13 De m ikke nrme sig mig for at gre Prstetjeneste for mig, ej heller m de nrme sig nogen af mine hellige Ting, det hjhellige, men de skal bre dere s Skndsel og de Vederstyggeligheder, de vede. Ezk 44 14 Jeg stter dem til at tage Vare p, hvad der er at varetage i Templet ved alt Arbejde der, ved alt, hvad der er at gre derinde. Ezk 44 15 Men Levitprsterne, Zadoks Efterkommere, som tog Vare p, hv ad der var at varetage i min Helligdom, dengang Israeliterne for vild fra mig, s kal nrme sig mig for at g mig til Hnde og vre mig til Tjeneste og ofre mig Fedt og B lod, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 44 16 De skal g ind i min Helligdom og nrme sig mit Bord for at g mig til Hnde og tage Vare p, hvad jeg vil have varetaget. Ezk 44 17 Og nr de gr ind ad den indre Forgrds Port, skal de vre ifrt L innedklder; de m ikke have uld p Kroppen, nr de gr Tjeneste i den indre Forgrds Porte eller lngere inde. Ezk 44 18 De skal bre Linnedhuer p Hovedet og Linnedbenklder om Lndern e; de m ikke omgjorde sig med noget, som fremkalder Sved. Ezk 44 19 Og nr de gr ud i den ydre Forgrd til Folket, skal de affre s ig de Klder, i hvilke de gr Tjeneste, gemme dem i Helligdommens kamre og ifre sig a ndre Klder, at de ikke skal gre Folket helligt med deres Klder. Ezk 44 20 Hovedet m de ikke rage, dog heller ikke lade Hret vokse fr it, men de skal klippe deres Hr. Ezk 44 21 Vin m ingen Prst drikke, nr han gr ind i den indre Forgrd. Ezk 44 22 Enke eller fraskilt m de ikke tage til gte, men kun Jomfru er af Israels Hus; dog m de gte Enken efter en Prst. Ezk 44 23 De skal lre mit Folk at skelne mellem det, som er helligt , og det, som ikke er helligt, og undervise dem i Forskellen mellem rent og uren t. Ezk 44 24 Ved Retstrtter skal de optrde som Dommere; efter mine Lovb ud skal de dmme. De skal overholde mine Love og Vedtgter p alle mine Hjtidsdage og h elligholde mine Sabbater. Ezk 44 25 Et Lig m de ikke komme nr, at de ikke skal blive urene der ved; kun ved Fader, Moder, Sn, Datter, Broder eller ugift Sster m de gre sig urene; Ezk 44 26 og efter at vre blevet uren skal han tlle syv Dage frem, s er han atter ren; Ezk 44 27 den Dag han atter gr ind i Helligdommen, i den indre Forgr d, for at gre Tjeneste i Helligdommen, skal han frembre et Syndoffer, lyder det fr a den Herre HERREN. Ezk 44 28 De skal ingen Arvelod have; jeg er deres Arvelod. Og Eje ndom i Israel m I ikke give dem; jeg er deres Ejendom. Ezk 44 29 Afgrdeofferet, Syndofferet og Skyldofferet skal de spise, og alt, hvad der er lagt Band p i Israel, skal tilfalde dem. Ezk 44 30 Det bedste af al Frstegrde af enhver Art, alle Offerydelse r af enhver Art, alt, hvad I mtte yde, skal tilfalde Prsterne, og Frstegrden af eder s Grovmel skal I give Prsten for at nedkalde Velsignelse over eders Huse. Ezk 44 31 Intet dsel og intet, som er snderrevet, vre sig Fugl eller firfddet Dyr, m Prsterne spise.

Ezk 45 1 Nr I udskifter landet ved lodkastning, skal I yde Herren en Offerydelse, en hellig Del af Landet, 25 000 Alen lang og 20 000 Alen bred; h ellig skal den vre i hele sin Udstrkning. Ezk 45 2 Deraf skal til Helligdommen fratages et firkantet Stykke p 500 Alen til alle Sider, omgivet af en ben Plads p 50 Alen. Ezk 45 3 Af denne Strkning skal du afmle et Stykke p 25000 Alens Lngd e og 10000 Alens Bredde; der skal Helligdommen, den hjhellige, ligge. Ezk 45 4 Det er en hellig Gave af Landet og skal tilfalde Prsterne , som gr Tjeneste i Helligdommen, dem, som trder frem for at gre Tjeneste for HERRE N; og det skal give dem Plads til Boliger og Grsgang. Ezk 45 5 Et Stykke p 25000 Alens Lngde og 10000 Alens Bredde skal s om Grundejendom tilfalde Leviteme, som gr Tjeneste i Templet, til Byer at bo i. Ezk 45 6 Byens Grundejendom skal I give en Bredde af 5000 Alen og en Lngde af 25000 Alen, samme Lngde som den hellige Offerydelse; den skal tilhre h ele Israels Hus. Ezk 45 7 Og Fyrsten skal p begge Sider af den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom have et Omrde langs den hellige Offerydelse og Byens Grunde jendom bde p Vestsiden og stsiden af samme Lngde som en af Stammelodderne fra Landet s Vestgrnse til stgrnsen; Ezk 45 8 det skal tilhre ham som Grundejendom i Israel, for at min e Fyrster ikke fremtidig skal undertrykke mit Folk; men det vrige Land skal gives Israels Hus, Stamme for Stamme. Ezk 45 9 S siger den Herre HERREN: Lad det nu vre nok, I Israels Fy rster! Afskaf Vold og Undertrykkelse, gr Ret og Skel og hr op med eders Overgreb m od mit Folk, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 45 10 Vgt, som vejer rigtigt, Efa og Bat, som holder Ml, skal I have. Ezk 45 11 Efa og Bat skal have ens Ml, s at en Bat holder en Tiended el Homer, og en Efa ligeledes en Tiendedel Homer; efter en Homer skal Mlet fastsls . Ezk 45 12 En Sekel skal holde tyve Gera; fem Sekel skal vre fem, ti Sekel ti, og til halvtredsindstyve Sekel skal l regne en Mine. Ezk 45 13 Dette er den offerydelse, I skal yde: En Sjetedel Efa af hver Homer Hvede og en Sjetedel Efa af hver Homer Byg. Ezk 45 14 Den fastsatte Ydelse af Olien: En Tiendedel Bat af hver Kor, ti Bat udgr jo en Kor; Ezk 45 15 et Lam fra Smkvget af hver 200 som Offerydelse fra alle Is raels Slgter til Afgrdeofre, Brndofre og Takofre for at skaffe eder Soning, lyder d et fra den Herre HERREN Ezk 45 16 Alt Folket i Landet skal give Fyrsten i Israel denne Off erydelse. Ezk 45 17 Men Fyrsten skal det phvile at udrede Brndofrene, Afgrdeofr ene og Drikofrene p Hjtiderne, Nymnefesterne og Sabbaterne, alle Israels Huses Fest er; han skal srge for Syndofrene, Afgrdeofrene, Brndofrene og Takofrene for at skaf fe Israels Hus Soning. Ezk 45 18 S siger den Herre HERREN: P den frste Dag i den frste Mned sk al I fage en lydefri ung Tyr og rense Helligdommen for Synd. Ezk 45 19 Prsten skal tage noget af Syndofferets Blod og stryge det p Templets Drstolper, Alterfremspringets fire Hjrner og Drstolperne til den indre F orgrds Port. Ezk 45 20 Det samme skal han gre p den frste Dag i den syvende Mned fo r deres Skyld, som har fejlet af Vanvare eller Uvidenhed, og sledes skaffe Temple t Soning. Ezk 45 21 P den fjortende Dag i den frste Mned skal I fejre Pskefesten : syv Dage skal I spise usyret Brd; Ezk 45 22 og Fyrsten skal p den Dag for sig selv og for alt Folket i Landet ofre en Tyr som Syndoffer; Ezk 45 23 p de syv Festdage skal han som Brndoffer for HERREN ofre s yv Tyre og syv Vdre, lydefri Dyr, p hver af de syv Dage, og ligeledes daglig som S yndoffer en Gedebuk;

Ezk 45 24 og som Afgrdeoffer skal han ofre en Efa med Tyren og lige ledes een med Vderen, desuden en Hin Olie med Efaen. Ezk 45 25 P den femtende Dag i den syvende Mned skal han p Festen ofr e lige s meget som Syndoffer, Brndoffer, Afgrdeoffer og lige s megen Olie; det skal han gre syv Dage. Ezk 46 1 S siger den Herre HERREN: Den indre forgrds stport skal vre lukket de seks hverdage, men p Sabbatsdagen skal den bnes, ligeledes p Nymnedagen: Ezk 46 2 og Fyrsten skal udefra g ind gennem Portens Forhal og sti lle sig ved Portens Drstolpe. Prsterne skal ofre hans Brndoffer og Takofre, og han skal tilbede p Portens Trskel og s g ud igen; og Porten skal st ben til Affen. Ezk 46 3 Men Folket i Landet skal p Sabbaterne og Nymnedagene tilbe de for HERRENs syn ved denne Ports Indgang. Ezk 46 4 Det Brndoffer, Fyrsten bringer HERREN p Sabbatsdagen, skal udgre seks lydefri Lam og en lydefri Vder, Ezk 46 5 dertil et Afgrdeoffer p en Efa med Vderen og et Afgrdeoffer efter Behag med Lammene, desuden en Hin Olie med hver Efa. Ezk 46 6 P Nymnedagen skal det udgre en ung, lydefri Tyr, seks Lam o g en Vder, lydefri Dyr; Ezk 46 7 med Tyren skal han ofre et Afgrdeoffer p en Efa, med Vderen ligeledes en Efa og med Lammene efter Behag desuden en Hin Olie med hver Efa. Ezk 46 8 Nr Fyrsten gr ind, skal han komme gennem Portens Forhal, o g samme Vej skal han g ud; Ezk 46 9 men nr Folket i Landet konmmer for HERRENs syn p Festerne, skal den, der kommer ind gennem Nordporten for at tilbede, g ud gennem Sydporten, og den, der kommer ind gennem Sydporten, g ud genmmem Nordporten; han m ikke vend e tilbage gennem den Port, han kom ind ad, men skal g ud p den modsatte Side. Ezk 46 10 Fyrsten skal vre iblandt dem; nr de gr ind, skal han ogs g in d, og nr de gr ud, skal han ogs g ud. Ezk 46 11 P Festerne og Hjtiderne skal Afgrdeofferet vre en Efa med hv er Tyr og ligeledes en Efa med hvem Vder, men med Lammene efter Behag; desuden en Hin Olie med hver Efa. Ezk 46 12 Nr Fyrsten ofrer et frivilligt Offer, et Brndoffer eller T akofre som frivilligt ofer til HERREN, skal man bne stporten for ham, og han skal ofre sit Brndoffer eller sine Takofre, som han gr p Sabbatsdagen; og nr han er get ud , skal man lukke Porten efter ham. Ezk 46 13 Et rgammelt, lydefrif Lam skal han daglig ofre som Brndoff er for HERREN; hver Morgen skal han ofre det; Ezk 46 14 og dertil skal han hver Morgen sonm Afgrdeoffer ofre en S jettedel Efa og til af fugte Melet desuden en Tredjedel Hin Olie; det er et Afgmd eoffer for HERREN, en evigt gldende Ordning. Ezk 46 15 Sledes skal de hver Morgen ofre Lammet, Afgrdeofferet og O lien som dagligt Brndoffer. Ezk 46 16 S siger den Herre HERREN: Nr Fyrsten giver en af sine Snner en Gave af sin Arvelod, skal den tilhre hans Snner; den skal vre deres arvelige gr undejendom; Ezk 46 17 men giver han en af sine Tjenere en Gave af sin Arvelod, skal den kun tilhre ham til Frigivningsret; s skal den vende tilbage til Fyrsten. Kun hans Snner skal varigt eje en sdan Arvelod. Ezk 46 18 Og Fyrsten m ikke tage noget af Folkets Arvelod, idet han med Vold trnger dem ud af deres Grundejendom; af sin egen Grundejendom skal han give sine Snner Arvelod, at ingen i mit Folk skal jages bort fra sin Grundejendom . Ezk 46 19 Derp frte han mig ind gennem Indgangen ved Siden af Porten til de hellige Kamre, som var indrettet til Prsterne og vendte mod Nord, og se, der var et Rum i den inderste krog mod Vest. Ezk 46 20 Han sagde til mig: "Her er det Rum, hvor Prsterne skal ko ge Syndofferet og Skyldoferet og bage Afgrdeofferet for ikke at tvinges til at br inge det ud i den ydre Forgrd og sledes hellige Folket." Ezk 46 21 S bragte han mig ud i den ydre Forgrd og frte mig rundt til Forgrdens fire Hjrner, og se, i hvert Hjrne var der et Grdsrum;

Ezk 46 22 i Forgrdens fire Hjrner var der sm Grdsrum, fyrretyve Alen l ange og tredive Alen brede, alle fire lige store; Ezk 46 23 der var Mure rundt om dem alle fire, og der var indrette t Kkkener rundt om langs Murene. Ezk 46 24 Og han sagde til mig: "Her er Kkkenerne, hvor de, der gr T jemmesle i Templet, skal koge Folkets Slagtofre." Ezk 47 1 Derp frte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, va nd sprang ud under tempelets Trskel i stlig Retning, thi Templets Forside vendte m od st; og Vandet lb ned under Templets Sydside snden for Alteret. Ezk 47 2 S frte han mig ud gennenm Nordporten og rundt udenom til d en ydre stport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden. Ezk 47 3 Derp gik Manden ud mod st med en Mlesnor i Hnden, og da han havde mlt 1000 Alen, lod han mig g gennem Vandet, Vand til Anklerne. Ezk 47 4 Da han atter havde mlt 1000 Alen, lod han mig p ny g gennem Vandet, Vand til Knene; og da han atter havde mlt 1000 Alen, lod han mig p ny g gen nem Vandet, som der nede til Hoften. Ezk 47 5 Da han atter havde mlt 1000 Alen, var det en Strm, som jeg ikke kunde vade over, thi Vandet gik s hjt, at man mtte svmme over; det var en Strm, man ikke kunde vade over, Ezk 47 6 Da sagde han til mig: "Har du set det, Menneskesn?" Og ha n frte mig tilbage langs Strmmens Bred. Ezk 47 7 Da jeg kom tilbage, se, da var der ved Strmmens Bred en s tor Mngde Trer p begge Sider; Ezk 47 8 og han sagde til mig: "Dette Vand lber ud i sterkredsen og ned i Araba, og nr det falder ud i Havet, Salthavet, bliver Vandet der sundt; Ezk 47 9 alle de levende Vsener, hvoraf det vrimler, skal leve, ov eralt hvor Strmmen kommer hen, og der skal vre en stor Mngde Fisk; thi nr dette Vand kommer derhen, bliver Havvandet sundt, og alt skal leve, hvor Strmmen kommer hen . Ezk 47 10 Fiskere skal st ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et St ed til at udspnde Fiskegarn skal det vre; dels Fisk skal vre som det store Havs Fis k, sre mange. Ezk 47 11 Men dets Sumpe og Vandhuller skal ikke blive sunde; af d em skal udvindes Salt. Ezk 47 12 P begge Flodens Bredder skal der vokse alle Hnde Frugttrer, hvis Blade ikke falder af, og hvis Frugter aldrig fr Ende; hver Mned brer de nye F rugter; thi dens Vand udspringer i Helligdommen. Frugterne skal tjene til Fde og Bladene til Lgedom." Ezk 47 13 S siger den Herre HERREN: Dette er den Grnse, inden for hv ilken I skal udskifte Landet imellem eder efter Israels tolv Stammer; Josef skal have to Lodder. Ezk 47 14 I skal alle uden Undtagelse tage det Land i Eje, som jeg med lftet Hnd svor at give eders Fdre; det skal nu tilfalde eder som Arvelod. Ezk 47 15 Sledes skal Landets Nordgrnse vre: Fra det store Hav i Retn ing af Hetlon til det Sted, hvor Vejen gr til Zedad, Ezk 47 16 Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats Omrde r, Hazar-Enon ved Haurans Grnse. Ezk 47 17 Grnsen gr fra det store Hav til Hazar-Enon, sledes at Damas kuss Omrde ligger norden for ved Siden af Hamat. Det er Nordgrnsen. Ezk 47 18 stgrnsen: Fra Hazar-Enon mellem Hauran og Damaskus danner Jordan Grnse mellem Gilead og Israels Land til Havet i st, hen til Tamar. Det er sf grnsen. Ezk 47 19 Sydgrnsen: Fra Tamar over Meribas Vand ved Kadesj til Bkke n, ud til det store Hav. Det er Sydgrnsen. Ezk 47 20 Vestgrnsen: Det store Hav danner Grnse til tvrs over for de t Sted, hvor Vejen gr til Hamat. Det er Vestgrnsen. Ezk 47 21 Dette Land skal I udskifte iblandt eder efter Israels St ammer; Ezk 47 22 I skal ved Lodkastning udskifte det som Arvelod mellem e der og de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet Snner og Dtre; de skal vr

e eder som ind fdte Israeliter og kaste Lod med eder om Arvelod blandt Israels St ammer. Ezk 47 23 I den Stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham han s Arvelod, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 48 1 Flgende er navnene p stammerne: Yderst i nord fra havet i retning af Hetlon til det sted, hvor Vejen gr til Hamat, og videre til Hazar-Enon , med Damaskuss Omrde mod Nord ved Siden af Hamat, fra stsiden til Vestsiden: Dan, een Stammelod; Ezk 48 2 langs Dans Omrde fra stsiden til Vestsiden: Aser, een Stam melod; Ezk 48 3 langs Asers Omrde fra stsiden til Vestsiden: Naftali, een Stammelod; Ezk 48 4 langs Naftalis Omrde fra stsiden til Vestsiden: Manasse, e en Stammelod; Ezk 48 5 langs Manasses Omrde fra stsiden til Vestsiden: Efraim, ee n Stammelod; Ezk 48 6 langs Efrainms Omrde fma stsiden til Vestsiden: Ruben, een Stammelod; Ezk 48 7 langs Rubens Omrde fra stsiden til Vestsiden: Juda, een St ammelod. Ezk 48 8 Langs Judas Omrde fra stsiden til Vestsiden skal Offerydel sen, som I yder, vre 25000 Alen bred og lige s lang som hver Stammelod fra stsiden til Vestsiden; og Helligdommen skal ligge i Midten. Ezk 48 9 Offerydelsen, som I skal yde HERREN, skal vre 25 000 Alen lang og 20800 Alen bred; Ezk 48 10 og den hellige Offerydelse skal tilhre flgende: Prsterne sk al have et Stykke, som mod Nord er 25 000 Alen langt, mod Vest 10.000 Alen bredt , mod st 10000 Alen bredt og mod Syd 25.000 Alen langt; og HERRENs Helligdom skal ligge i Midten. Ezk 48 11 De helligede Prster, Zadoks Efterkommere, som tog Vare p, hvad jeg vilde have varetaget, og ikke som Leviterne for vild, da Israeliterne g jorde det, Ezk 48 12 skal det tilhre som en Offerydelse af Landets Offerydelse , et hjhelligt Omrde langs Leviternes. Ezk 48 13 Og Leviterne skal have et lige s stort Omrde som Prsterne, 25000 Alen langt og 10000 Alen bredt; den samlede Lngde bliver sledes 25000 Alen, Bredden 20000. Ezk 48 14 De m ikke slge eller bortbytte noget deraf eller overdrage denne frstegrde af Landet til andre, thi den er helliget HERREN. Ezk 48 15 Det Stykke p 5000 Alens Bredde, som er tilovers af Offery delsens Bredde langs de 25000 Alen, skal vre uindviet Land og tilfalde Byen til B oliger og Grsgang, og Byen skal ligge i Midten; Ezk 48 16 dens Ml skal vre flgende: Nordsiden 4500 Alen, Sydsiden 450 0, stsiden 4500 og Vestsiden 4500. Ezk 48 17 Byens Grsgang skal vre 250 Alen mod Nord, 250 mod Syd, 250 mod st og 250 mod Vest. Ezk 48 18 Af det Stykke, som endnu er tilovers langs med den helli ge Offerydelse, 10000 Alen mod st og 10000 mod Vest, skal Afgrden tjene Byens indb yggere til Mad. Ezk 48 19 Byens Befolkning skal sammensttes sledes, at Folk fra alle israels Stammer bor der: Ezk 48 20 I alt skal I som Offerydelse yde en Firkant p 25000 Alen, den hellige Offerydelse foruden Byens Grundejendom. Ezk 48 21 Men Resten skal tilfalde Fyrsten; hvad der ligger p begge Sider af den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom, sten for de 25000 Alen h en til stgrnsen og vesten for de 25000 Alen hen til Vestgrnsen, langs Stammeloddern e, skal tilhre Fyrsten; den hellige Offerydelse, Templets Helligdomn i Midten Ezk 48 22 og Leviternes og Byens Grundejendom skal ligge midt imel lem de Stykker, som tilfalder Fyrsten mellem Judas og Benjamins Omrde. Ezk 48 23 S flger de sidste Stammer: Fra stsiden til Vestsiden Benjam

mmin, een Stammelod; Ezk 48 24 langs Benjamins Omrde fra stsiden til Vestsiden: Simeon, e en Stammelod; Ezk 48 25 langs Simeons Omrde fra stsiden til Vestsiden: Issakar, ee n Stammelod; Ezk 48 26 langs Issakars Omrde fra stsiden til Vestsiden: Zebulon, e en Stammelod; Ezk 48 27 langs Zebulons Omrde fra stsiden til Vestsiden: Gad, een S tammelod; Ezk 48 28 og langs Gads Omrde p Sydsiden skal Grnsen g fra Tamar over Meribas Vandved Kadesj til Bkken ud til det store Hav. Ezk 48 29 Det er det Land, I ved Lodkastning skal udskifte som Arv elod til Israels Stammer, og det er deres Stammelodder, lyder det fra den Herre HERREN. Ezk 48 30 Flgende er Byens udgange; Byens Porte skal opkaldes efter Israels Stammer: Ezk 48 31 P Nordsiden, der mler 4500 Alen, er der tre Porte, den frst e Rubens, den anden Judas og den tredje Levis; Ezk 48 32 p stsiden, der mler 4500 Alen, er der tre Porte, den frste J osefs, den anden Benjamins og den tredje Dans; Ezk 48 33 p Sydsiden, der mler 4500 Alen, er der tre Porte, den frste Simeons, den anden Issakars og den tredje Zebulons; Ezk 48 34 p Vestsiden, der mler 4500 Alen, er der tre Porte, den frst e Gads, den anden Asers og den tredje Naftalis. Ezk 48 35 Omkredsen er 18000 Alen. Og Byens Navn skal herefter vre: HERREN er der. Dnl 1 1 I Kong Joakim af Judas tredje regeringsr drog kong Nebuka dnezar af Babel til Jerusalem og belejrede det. Dnl 1 2 Og Herren gav Kong Jojakim af Juda og en Del af Guds Hus es Kar i hans Hnd, og han frte dem til Sinears Land; men Karrene bragte han til si n Guds Skatkammer. Dnl 1 3 Kongen bd derp sin Overhofmester Asjpenaz at tage nogle Is raeliter, dels af kongelig Slgt, dels af adelig Byrd, Dnl 1 4 unge Mnd uden mindste Lyde og med et smukt Ydre, vel beva ndrede i al Visdom, kundskabsrige og lrenemme, egnede til at gre Tjeneste i Kongen s Palads, og lre dem Kaldernes Skrift og Tungeml Dnl 1 5 og opdrage dem i tre r, for at de s kunde trde i Kongens Tj eneste; og Kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen Mad og af den Vin, han selv drak. Dnl 1 6 Iblandt dem var Juderne Daniel, Hananja, Misjael og Azarj a; Dnl 1 7 og Overhofmesteren gav dem andre Navne, idet han kaldte Daniel Beltsazzar, Hananja Sjadrak, Misjael Mesjak og Azarja Abed Nego. Dnl 1 8 Men Daniel satte sig for, at han ikke vilde gre sig uren med kongens Mad eller den Vin Kongen drak; derfor bad han Overhofmesteren om at blive fri for at gre sig uren dermed. Dnl 1 9 Og Gud lod Daniel finde Yndest og Velvilje hos Overhofme steren; Dnl 1 10 men Overhofmesteren sagde til ham: "Jeg frygter for, at min Herre Kongen, som har tildelt eder Mad og brikke, skal finde, at I ser ringe re ud end de andre unge Mnd p eders Alder, og at I sledes skal bringe Skyld over mi t Hoved hos Kongen." Dnl 1 11 S sagde Daniel til den Opsynsmand, som Overhofmesteren ha vde sat over Daniel, Hananja, Misjael og Azarja: Dnl 1 12 "Prv engang dine Trlle i ti,Dage og lad os f Grntsager at sp ise og Vand at drikke! Dnl 1 13 Sammenlign s vort Udseende med de unge Mnds, som spiser Ko ngens Mad; s kan du gre med dine Trlle, efter hvad du ser." Dnl 1 14 Han fjede dem da heri og prvede det med dem i ti Dage. Dnl 1 15 Og da de ti Dage var omme, s de bedre ud og var ved bedre

Huld end alle de unge Mnd, som spiste kongens Mad. Dnl 1 16 S lod Opsynsmanden deres Mad og Vinen, de skulde drikke, bringe bort og gav dem Grntsager i Stedet. Dnl 1 17 Disse fire unge Mnd gav Gud Kundskab og Indsigt i al Skri ft og Visdom; Daniel forstod sig ogs p alle Hnde Syner og Drmme. Dnl 1 18 Og da den Tid, Kongen havde fastsat for deres Fremstilli ng, kom, frte Overhofmesteren dem frem for Nebukadnezar. Dnl 1 19 Da s Kongen talte med dem, fandtes der iblandt dem alle i ngen, som kunde mle sig med Daniel, Hananja, Misjael og Azarja, og de trdte derfor i Kongens Tjeneste. Dnl 1 20 Og nr som helst Kongen spurgte dem om noget, der krvede Vi sdom og Indsigt, fandt han dem ti Gange dygtigere end alle Drmmetydere og Manere i hele sit Rige. Dnl 1 21 Og Daniel blev.... til Kong Kyross frste r. Dnl 2 1 I sit andet regeringsr drmte Nebukadnezar, og hans sind bl ev uroligt, s han ikke kunde sove Dnl 2 2 S lod Kongen Drmmetyderne, Manerne, Sandsigerne og Kalderne kalde, for at de skulde sige ham, hvad han havde drmt. Og de kom og trdte frem fo r Kongen.. Dnl 2 3 Da sagde Kongen til dem: "Jeg har haft en Drm, og mit Sin d falder ikke til Ro, fr jeg fr at vide, hvad den betyder." Dnl 2 4 Kalderne svarede Kongen (p Aramaisk") ): "Kongen leve evin delig! Sig dine Trlle Drmmen, s skal vi tyde den." Dnl 2 5 Men Kongen svarede Kalderne: "Mit Ord str fast! Hvis I ikk e bde kundgr mig Drmmen og tyder den, skal I hugges snder og sammen og eders Huse gre s til Skarndynger; Dnl 2 6 men gengiver I mig Drmmen og tyder den, fr I Sknk og Gave o g stor re af mig. Gengiv mig, derfor Drmmen og tyd den!" Dnl 2 7 De svarede atter: "Kongen sige sine Trlle Drmmen, s skal vi tyde den." Dnl 2 8 Kongen svarede: "Nu ved jeg for vist, at I kun sger at vi nde Tid, fordi I ser, mit Ord str fast, Dnl 2 9 s eders Dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgr mig Drmme n, og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og fre mig bag Lyset, til de r kommer andre Tider. Sig mig derfor Drmmen, s jeg kan vide, at I ogs kan tyde mig den." Dnl 2 10 Kalderne svarede Kongen: "Der findes ikke et Menneske p Jo rden, som kan sige, hvad Kongen nsker at vide; aldrig har jo heller nogen Konge, hvor stor og tngtig han end var, krvet sligt af nogen Drmmetyder, Maner eller Kalder ; Dnl 2 11 hvad Kongen krver, er umuligt, og der er ingen, som kan s ige kongen det, undtagen Guderne, og de bor ikke hos de ddelige." Dnl 2 12 Herover blev Kongen vred og sre harmfuld, og han bd, at al le Babels Vismnd skulde henrettes. Dnl 2 13 Da nu Befalingen var udget, og man skulde til at sl Vismnde ne ihjel, ledte man ogs efter Daniel og hans Venner for at sl dem ihjel. Dnl 2 14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede Ord til Arjok, versten for Kongens Livvagt, som var draget ud for at sl Babels Vismnd i hjel. Dnl 2 15 Han tog til Orde og spurgte Arjok, Kongens Hvedsmand: "Hv orfor er s skarp en Befaling udget fra Kongen?" Og da Arjok havde sat ham ind i Sa gen, Dnl 2 16 gik Daniel ind til Kongen og bad ham give sig en Frist, s skulde han tyde Kongen Drmmen. Dnl 2 17 S gik Daniel hjem og satte sine Venner Hananja, Misjael o g Azarja ind i Sagen, Dnl 2 18 og han plagde dem at bede Himmelens Gud om Barmbjertighed , s han benbarede Hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans Venner skulde blive he nrettet med Babels andre Vismnd. Dnl 2 19 Da blev Hemmeligheden benbaret Daniel i et Nattesyn; og D

aniel priste Himmelens Gud, Dnl 2 20 tog til Orde og sagde: "Lovet vre Guds Navn fra Evighed o g til Evighed, thi ham tilhrer Visdom og Styrke! Dnl 2 21 Han lader Tider og Stunder skifte, afstter og indstter kon ger, giver de vise deres Visdom og de indsigtsfulde deres Viden; Dnl 2 22 han benbarer det dybe og lnlige; han ved, hvad Mrket gemmer , og Lyset bor hos ham. Dnl 2 23 Dig, mine Fdres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav m ig Visdom og Styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad Ko ngen vil vide, har du kundgjort os!" Dnl 2 24 Derfor gik Daniel til Arjok, hvem Kongen havdeplagt at he nrette Babels Vismnd, og sagde til ham: "Henret ikke Babels Vismnd, men fr mig frem for Kongen, s vil jeg tyde ham Drmmen!" Dnl 2 25 S frte Arjok i Hast Daniel frem for Kongen og sagde til ha m: "Jeg har blandt de bortfrte Judere fundet en Mand, som vil tyde Kongen Drmmen!" Dnl 2 26 Kongen tog til Orde og spurgte Daniel, som havde fet Navn et Beltsazzar: "Er du i Stand til at kundgre mig den Drm, jeg har haft, og tyde de n?" Dnl 2 27 Daniel svarede Kongen: "Den Hemmelighed, Kongen nsker at vide, kan Vismnd, Manere, Drmmetydere og Stjernetydere ikke sige kongen; Dnl 2 28 men der er en Gud i Himmelen, som benbarer Hemmeligheder, og han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste Dage: Dnl 2 29 Du tnkte, o Konge, p dit Leje over, hvad der skal ske i Fr emtiden, og han, som benbarer Hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske. Dnl 2 30 Og mig er denne Hemmelighed benbaret, ikke ved nogen Visd om, som jeg har forud for alle andre levende Vsener, men for at Drmmen kan blive t ydet Kongen, s du kan kende dit Hjertes Tanker. Dnl 2 31 Du s, o Konge, for dig en vldig Billedsttte; denne Billedstt te var stor og dens Glans overmde strk; den stod foran dig, og dens Udseende var f orfrdeligt. Dnl 2 32 Billedstttens Hoved var af fint Guld, Bryst og Arme af Slv , Bug og Lnder af Kobber. Dnl 2 33 Benene af Jern og Fdderne halvt af Jern og halvt af Ler. Dnl 2 34 Sledes skuede du, indtil en Sten reves ls, dog ikke ved Me nneskehnder, og ramte Billedstttens Jern og Lerfdder og knuste dem; Dnl 2 35 og p een Gang knustes Jern, Ler, Kobber, Slv og Guld og bl ev som Avner fra Sommerens Trskepladser, og Vinden bar det sporlst bort; men Stene n, som ramte Billedsttten, blev til et stort Bjerg, der fyldte hele Jorden. Dnl 2 36 Sledes var Drmmen, og nu vil vi tyde Kongen den: Dnl 2 37 Du, o Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud gav Kon gedmme, Magt, Styrke og re, Dnl 2 38 i hvis Hnd han gav Menneskene, s vide de bor, Markens Dyr og Himmelens Fugle, s han gjorde dig til Hersker over dem alle du er Hovedet, som var af Guld. Dnl 2 39 Men efter dig skal der komme et andet Rige, ringere end dit, og derp atter et tredje Rige, som er af Kobber, og hvis Herredmme skal strkke sig over hele Jorden. Dnl 2 40 Siden skal der komme et fjerde Rige, strkt som Jern; thi Jern knuser og sndrer alt; og som Jem snderslr, skal det knuse og sndersl alle hine R iger. Dnl 2 41 Men nr du s Fdderne og Terne halvt af Pottemagerler og halvt af Jern, betyder det, at det skal vre et Rige uden Sammenhold; dog skal det have noget af Jernets Fasthed, thi du s jo, at Jern var blandet med Ler. Dnl 2 42 Og at Terne var halvt af Jern og halvt af Ler, betyder, a t Riget delvis skal vre strkt, delvis svagt. Dnl 2 43 Og nr du s, at Jernet var blandet med Ler, betyder det, at de skal indg gteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, s lidt som Jern kan blandes med Ler. Dnl 2 44 Men i hine Kongers Dage vil Himmelens Gud oprette et Rig e, som aldrig i Evighed skal forg. og Herredmmet skal ikke g over til noget andet F

olk; det skal knuse og tilintetgre alle hine Riger, men selv st i al Evighed; Dnl 2 45 thi du s jo, at en Sten reves ls fra Klippen, dog ikke ved Menneskehnder, og knuste Jern, Ler, Kobber, Slv og Guld. En stor Gud har kundgjor t Kongen, hvad der skal ske herefter; og Drmmen er sand og Tydningen trovrdig." Dnl 2 46 S faldt Kong, Nebukadnezar p sit Ansigt og bjede sig for Da niel, og han bd, at man skulde bringe ham Ofre og Rgelse. Dnl 2 47 Og Kongen tog til Orde og sagde til Daniel "I Sandhed, e ders Gud er Gudernes Gud og Kongernes Herre, og han kan benbare Hemmeligheder, si den du har kunnet benbare denne Hemmelighed." Dnl 2 48 Derp ophjede Kongen Daniel og, gav ham mange store Gaver, og han satte ham til Herre over hele Landsdelen Babel og til Overherre over alle Babels Vismnd. Dnl 2 49 Men p Daniels Bn overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed N ego at styre Landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i Kongens Grd. Dnl 3 1 Kong Nebukadnezar lod lave en billedsttte af guld, tresin dstyve tyve Alen hj og seks Alen bred, og han opstillede den p Dalsletten Dura i L andsdelen Babel. Dnl 3 2 S sendte Kong Nebukadnezar Bud for at sammenkalde Satrape r, Landshvdinger, Statholdere, Overdommere, Skatmestre, lovkyndige, Dommere og al le andre Embedsmnd i Landsdelen, at de skulde komme til Stede nr Billedsttten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille, blev indviet. Dnl 3 3 Da samledes Satraperne, Landshvdingerne, Statholderne, Ov erdommerne, Skatmestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle andre Embedsmnd i Lands delen til indvielsen af Billedsttten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille, og de stillede sig foran den. Dnl 3 4 S rbte en Herold med hj Rst: "Det tilkendegives eder, I Folk , Stammer og Tungeml: Dnl 3 5 Nr I hrer Horn, Fljter, Citre, Harper, Hakkebrtter, Skkepiber og alle Hnde andre Instrumenter klinge, skal I falde ned og tilbede Guldbilledstt ten, som Kong Nebukadnezar har ladet opstille. Dnl 3 6 Og den, som ikke falder ned og tilbeder, skal jeblikkelig kastes i den gloende Ovn." Dnl 3 7 S snart alt Folket nu hrte Horn, Fljter, Citre, Harper, Hak kebrfter og alle Hnde andre Instrumenter klinge, faldt de derfor ned alle Folk, St ammer og Tungeml og tilbad Guldbilledsttten, som Kong Nebukadnezar havde ladet ops tille. Dnl 3 8 Men ved samme Lejlighed trdte nogle kaldiske Mnd frem og frt e Klage mod Jderne. Dnl 3 9 De tog til Orde og sagde til Kong Nebukadnezar: "Kongen leve evindelig! Dnl 3 10 Du, o Konge, har pbudt, at enhver, nr han hrer Horn, Fljter, Citre, Harper, Hakkebrtter, Skkepiber og alle Hnde andre Instrumenter klinge, skal falde ned og tilbede Guldbilledsttten, Dnl 3 11 og at den, som ikke gr det, skal kastes i den gloende Ovn . Dnl 3 12 Men nu er her nogle jdiske Mnd, som du har overdraget at s tyre Landsdelen Babel, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; disse Mnd nser ikke dit Pbud, o Konge; de dyrker ikke din Gud og tilbeder ikke Guldbilledsttten, som du har lad et opstille." Dnl 3 13 Da lod Nebukadnezar i Vrede og Harme Sjadrak, Mesjak og Abed Nego hente; og da Mndene var frt frem for Kongen, Dnl 3 14 sagde Nebukadnezar til dem: "Er det oplagt Rd, Sjadrak, M esjak og Abed-Nego, at I ikke dyrker min Gud eller tilbeder Guldbilledsttten, som jeg har ladet opstille? Dnl 3 15 Nu vel, hvis I er rede til, nr I hrer Horn, Fljter, Citre, Harper, Hakkebrtter, Skkepiber og alle Hnde andre instrumenter klinge, at falde ned og tilbede Billedsttten, som jeg har ladet lave, s er alt godt; men gr I det ikke, skal I p Stedet kastes i den gloende Ovn. Og hvilken Gud er der, som da kan fri eder af mine Hnder?" Dnl 3 16 Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego svarede Kong Nebukadnezar:

"Det har vi ikke ndig at svare dig p! Dnl 3 17 Sker det, s kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den glo ende Ovn, og han vil fri os af din Hnd, o Konge; Dnl 3 18 men hvis ikke, s m du vide, o Konge, at din Gud dyrker vi dog ikke, og Guldbilledsttten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!" Dnl 3 19 Da opfyldtes Nebukadnezar af Harme, og hans Ansigtsudtry k ndredes over for Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; han tog til Orde og sagde, at Ov nen skulde gres syv Gange hedere end ellers, Dnl 3 20 og bd nogle hndfaste Mnd i sin Hr binde Sjadrak, Mesjak og A bed-Nego og kaste dem i den gloende Ovn. Dnl 3 21 S blev Mndene bundet i de deres Kapper, Underklder, Huer og andre Kldningsstykker og kastet i den gloende Ovn. Dnl 3 22 Og eftersom Kongens Bud var skarpt og Ovnen ophedet til Overml, brndte Luen de Mnd ihjel, som bragte Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego op p Ovnen , Dnl 3 23 medens de tre Mnd, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, bundne f aldt ned i den gloende Ovn. Dnl 3 24 Da sloges Kong Nebukadnezar af Rdsel og stod hastigt op; og han tog til Orde og spurgte sine Rdsherrer: "Var det ikke tre Mnd, vi kastede b undne i Ilden?" De svarede Kongen: "Jo, det var, Konge!" Dnl 3 25 Han sagde da videre: "Men jeg ser fire Mnd g frit om i Ild en, og de har ingen Skade taget; og den fjerde ser ud som en Gudesn." Dnl 3 26 Derp trdte Nebukadnezar hen til den gloende Ovns Dr og rbte: "Sjadrak, Mesjak og Abed Nego, I, den hjeste Guds Tjenere, kom ud!" Da gik Sjadr ak, Mesjak og Abed-Nego ud af Ilden. Dnl 3 27 Og Satraperne, Landshvdingerne, Statholderne og Kongens Rd sherrer samlede sig og s, af Ilden ikke havde haft nogen Magt over hine Mnds Legem er, at deres Hovedhr ikke var svedet, at deres Kapper var uskadte, og at der ikke var Brandlugt ved dem. Dnl 3 28 S sagde Nebukadnezar: "Lovet vre Sjadraks, Mesjaks og Abed -Negos Gud, der sendte sin Engel og rede sine Tjenere, som i Tillid til ham over trdte Kongens Bud og hengav deres Legemer for at undg at dyrke eller tilbede nogen anden Gud end deres egen! Dnl 3 29 Hermed pbyder jeg, at den, der i noget Folk, nogen Stamme og noget Tungeml siger noget ondt om Sjadraks, Mesjaks og Abed Negos Gud, skal h ugges snder og sammen, og hans Hus skal gres til en Skarndynge; thi der gives inge n anden Gud, som sledes kan frelse." Dnl 3 30 Og Kongen gengav Sjadrak,Mesjak og Abed-Nego deres Still inger i Landsdelen Babel. Dnl 4 1 Kong Nebukadnezar til alle Folk: der bor p hele Jorden: F red vre med eder i rigt Ml! Dnl 4 2 De Tegn og Undere, den hjeste Gud har vet imod mig, finder jeg for godt at kundgre. Dnl 4 3 Hvor store er dog hans Tegn, hvor vldige dog hans Undere! Hans Rige er et evigt Rige, hans Herredmme fra Slgt til Slgt. Dnl 4 4 Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit Palads. Dnl 4 5 Men da skuede jeg et Drmmesyn, og det slog mig med Rdsel, og Tankebilleder p mit Leje og mit Hoveds Syner forfrdede mig. Dnl 4 6 Derfor pbd jeg, at alle Babels Vismnd skulde fres frem for m ig, for at de skulde tyde mig Drmmen. Dnl 4 7 S kom Drmmetyderne, Manerne, Kalderne og Stjernetyderne ind , og jeg sagde dem Drmmen, men de kunde ikke tyde mig den. Dnl 4 8 Men til sidst trdte Daniel, som har fet Navnet Beltsazzar efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders nd er, frem for mig, og jeg sagde h am Drmmen: Dnl 4 9 Beltsazzar, du verste for Drmmetyderne, i hvem jeg ved, at hellige Guders nd er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar! Hr, hvad jeg s i Drmme , og tyd mig det! Dnl 4 10 Dette var mit Hoveds Syner p mit Leje: Jeg skuede, og se,

et Tr stod midt p Jorden, og det var sre hjt. Dnl 4 11 Tret voksede og blev vldigt, dets Top nede Himmelen, og det ss til Jordens Ende; Dnl 4 12 dets Lv var fagert, dets Frugter mange, s der var Fde til a lle derp; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene boede Himmelens Fugle, og alt Kd fik Nring deraf. Dnl 4 13 Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner p mit Leje, og se , en Vgter, en Hellig, kom ned fra Himmelen. Dnl 4 14 Han rbte med hj Rst: "Fld Tret, hug Grenene af, afriv Lvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene ! Dnl 4 15 Dog skal I lade Stubben med Rdderne blive i Jorden, men b undet med en Kde af Jern og kobber i Markens Grs; af Himmelens Dug skal han vdes, o g som Dyrene skal han de Markens Urter; Dnl 4 16 hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte g ives ham, og syv Tider skal g hen over ham. Dnl 4 17 Sledes er det fastsat ved Vgternes Rd, og ved de Helliges B ud er Sagen afgjort, for at de levende m sande, at den Hjeste er Herre over Mennes kenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og ophje den ringeste blandt Mennes kene til Hersker over det!" Dnl 4 18 Det var dette Drmmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skued e, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismnd kan tyde mig det ; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders nd. Dnl 4 19 S stod Daniel, som havde fet Navnet Beltsazzar, en Stund rd selslagen, og hans Tanker forfrdede ham. Men Kongen tog til Orde og sagde: Beltsa zzar, lad ikke Drmmen og dens Udtydning forfrde dig!" Men Beltsazzar svarede: "Her re, mtte drmmen glde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmnd! Dnl 4 20 Det Tr, du s, og som voksede og blev vldigt, s Toppen nede Hi mmelen og det ss over hele Jorden, Dnl 4 21 hvis Lv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som a lle fik Nring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis Grene Himmelens F ugle byggede Rede, Dnl 4 22 det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mgtig, hv is Storhed er vokset, s den nr Himmelen, og hvis Herredmme rkker til Jordens Ende. Dnl 4 23 Og nr Kongen s, at en Vgter, en Hellig, steg ned fra Himmel en og bd: Fld Tret og delg det! Dog skal I lade Stubben med Rdderne blive i Jorden, me n bundet med en Kde af Jern og kobber i Markens Grs; af Himmelens Dug skal han vdes , og med Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er get hen over ham Dnl 4 24 s betyder det, o Konge, og det er den Hjestes Rd, som er ud get over min Herre Kongen: Dnl 4 25 Du skal udstdes af Menneskenes Samfund og bo hlandt Marke ns Dyr; Urter skal du have til Fde som Kvget, og af Himmelens Dug skal du vdes; og syv Tider skal g hen over dig, til du sknner, at den Hjeste er Herre over Mennesken es Rige og kan give det, til hvem han vil. Dnl 4 26 Men nr der blev givet Pbud om at levne Trets Stub med Rddern e, s betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, s snart du sknner, at Himmelen har Magten. Dnl 4 27 Derfor, o Konge, lad mit Rd vre dig til Behag. Gr Ende p din e Synder med Retfrd og p dine Misgerninger med Barmhjertighed mod de fattige, om d in Lykke mske kunde vare!" Dnl 4 28 Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar. Dnl 4 29 Tolv Mneder senere, da Kongen vandrede p Taget af det kong elige Palads i Babel, Dnl 4 30 udbrd han: "Er dette ikke det store Babel, som jeg bygged e til Kongesde ved min vldige Magt, min Herlighed til re?" Dnl 4 31 Men fr Kongen endnu havde talt ud, ld en Rst fra Himmelen: "Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedmme er taget fra dig! Dnl 4 32 Af Menneskenes Samfund skal du udstdes og bo blandt Marke ns Dyr; Urter skal du have til Fde som Kvget; og syv Tider skal g hen over dig, til du sknner, at den Hjeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem

han vil!" Dnl 4 33 I samme Stund fuldbyrdedes Ordet p Nebukadnezar; han blev udstdt af Menneskenes Samfund og d Grs som Kvget, og hans Legeme vdedes af Himmelens Dug, til hans Hr blev langt som rnefjer og hans Negle som Fuglekler. Dnl 4 34 Men da Tiden var omme, lftede jeg, Nebukadnezar, mine jne til Himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den Hjeste og lovede og rede ham, som lever evindelig, hvis Herredmme er evigt, og hvis Rige str fra Slgt til Slg t. Dnl 4 35 Alle, som bor p Jorden, er for intet at regne; han handle r efter sit Tykke med Himmelens Hr og med dem, som bor p Jorden, og ingen kan hold e hans Hnd tilbage og sige til ham: "Hvad gr du?" Dnl 4 36 I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik ogs min Herlighed og Glans igen, mit Rige til re; mine Rdsherrer og Stormnd sgte mig, jeg bl ev genindsat i mit Rige, og endnu strre Magt blev mig givet. Dnl 4 37 Nu lover, ophjer og rer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge : Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfrd, og han kan ydmyge dem, som va ndrer i Hovmod. Dnl 5 1 Kong Belsazzar gjorde et stort gstebud for sine tusinde S tormnd og drak Vin med dem. Dnl 5 2 Og pvirket af Vinen lod han de Guldkar og Slvkar hente, so m hans Fader Nebukadnezar havde frt bort fra Helligdommen i Jerusalem, for at Kon gen og hans Stormnd, hans Hustruer og Medhustruer kunde drikke af dem. Dnl 5 3 Man hentede da Guld og Slvkarrene, som var frt bort fra He lligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Stormnd, hans Hustruer og Med hustruer drak af dem; Dnl 5 4 og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, Slv , Kobber, Jern, Tr og Sten. Dnl 5 5 Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskehnd, som skrev p Vggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og Kongen s Hnden, so m skrev. Dnl 5 6 Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forfrdede ham, hans Hofters Ledemod slappedes, og hans Kn slog imod hinanden. Dnl 5 7 Og kongen rbte med hj Rst, at man skulde fre Manerne, Kaldern e og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde til Babels Vismnd: "Enhv er, som kan lse denne Skrift og tyde mig den, skal kldes i Purpur, Guldkden skal hng es om hans Hals, og han skal vre den tredje mgtigste i Riget." Dnl 5 8 S kom alle Babels Vismnd til Stede, men de evnede hverken at lse Skriften eller tyde den for Kongen. Dnl 5 9 Da blev Kong Belsazzar hjlig forfrdet, og han skiftede Far ve: ogs hans Stormnd stod rdselslagne. Dnl 5 10 Ved Kongens og hans Stormnds Rb kom Dronningen ind i Gilde salen, og hun tog til Orde og sagde: "Kongen leve evindelig! Lad ikke dine Tanke r forfrde dig og skift ikke Farve! Dnl 5 11 I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders nd er, o g som i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en Visdom so m selve Guderne, s din Fader Nebukadnezar satte ham til verste for Drmmetyderne, Ma nerne, Kalderne og Stjernetyderne, Dnl 5 12 eftersom en ypperlig nd, Kundskab og Indsigt til at udtyd e Drmme, rde Gder og lse Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem kongen gav Navnet Bel tsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!" Dnl 5 13 S frtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og s agde til ham: "Er du Daniel, en af de fangne Judere, som min Fader Kongen bortfrte fra Juda? Dnl 5 14 Jeg har hrt om dig, at Guders nd er i dig, og at du er fun det at sidde inde med Viden, Klgt og ypperlig Visdom. Dnl 5 15 Nu har Vismndene og Manerne vret frt ind for mig for at lse denne Skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette. Dnl 5 16 Men jeg har hrt om dig, at du kan tyde Drmme og lse Knuder. Nu vel! Hvis du kan lse Skriften og tyde mig den, skal du kldes i Purpur, Guldkden skal hnges om din Hals, og du skal vre den tredje mgtigste i Riget."

Dnl 5 17 S svarede Daniel Kongen: "Spar dine Gaver og giv en anden dine Forringer! Men Skriften vil jeg lse og tyde for Kongen. Dnl 5 18 Den hjeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Konge dmme, Magt, Herlighed og re; Dnl 5 19 og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, fryg tede og bvede alle Folk, Stammer og Tungeml for ham; han drbte, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han ophjede, hvem han vilde, og nedbjede, hvem han vilde . Dnl 5 20 Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans nd stolt og ove rmodig, stdtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed fratoges ham. Dnl 5 21 Af Menneskenes Samfund blev han udstdt, og hans Hjerte bl ev som et Dyrs; han boede hos Vildslerne, han mtte de Grs som Kvget, og af Himmelens Dug vdedes hans Legeme, til han sknnede, at den hjeste Gud er Herre over Menneskene s Rige og kan ophje, hvem han vil, til Hersker derover. Dnl 5 22 Men du, Belsazzar, hans Sn, har ikke ydmyget dit Hjerte, sknt du vidste alt dette; Dnl 5 23 du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Huses Kar har man hentet til dig, og du og dine Stormnd, dine Hustruer og Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af Slv, Guld, Kobber, Jern, Tr og Sten, som hv erken kan se eller hre eller fatte; men den Gud, som holder din Livsnde i sin Hnd o g rder over alle dine Veje, ham rede du ikke. Dnl 5 24 Derfor er denne Hnd udsendt fra ham og Skriften der opteg net. Dnl 5 25 Og sledes lyder Skriften: Men, men, tekl ufarsin! Dnl 5 26 Og Ordene skal tydes sledes: Men betyder: Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende derp. Dnl 5 27 Tekl betyder: Du er vejet p Vgten og fundet for let. Dnl 5 28 Pers betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Per sien." Dnl 5 29 S blev Daniel p Belsazzars Bud kldt i Purpur, Guldkden hngtes om hans Hals, og man udrbte, at han skulde vre den tredje mgtigste i Riget. Dnl 5 30 Men samme Nat blev Belsazzar, Kaldernes Konge, drbt, Dnl 5 31 og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tres indstyve r. Dnl 6 1 Darius fandt for godt at lgge riget under 120 satraper, f ordelt over hele Riget; Dnl 6 2 og over dem satte han tre Rigsrder, af hvilke Daniel var den ene, for at Satraperne skulde aflgge Regnskab for dem, s Kongen intet Tab led. Dnl 6 3 Da nu Daniel udmrkede sig fremfor de andre Rigsrder og Sat raperne, eftersom der var en ypperlig nd i ham, og Kongen derfor tnkte p at stte ham over hele Riget, Dnl 6 4 sgte Rigsrderne og Satraperne at finde en eller anden Brde i hans Embedsfrelse; men de kunde ikke finde nogen Brde eller Brist, da han var tr o og der ingen Efterladenhed eller Brist var at finde hos ham. Dnl 6 5 S sagde disse Mnd: "Vi finder ingen Sag mod denne Daniel, medmindre vi kan finde noget i hans Gudsdyrkelse." Dnl 6 6 Derfor stormede disse Rigsrder og Satraper til Kongen og talte sledes til ham: "Kong Darius leve evindelig! Dnl 6 7 Alle Rigsrderne, Landshvdingerne, Satraperne, Rdsherrerne o g Statholderne er enedes om, at et Kongebud br udstedes og et Forbud udg om, at en hver, som i tredive Dage beder en Bn til nogen anden end dig, o konge, det vre sig til en Gud eller et Menneske, skal kastes i Lvekulen. Dnl 6 8 Derfor skal du, o Konge, udstede Forbudet og lade en Skr ivelse udg, som efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov ikke kan tages tilbag e." Dnl 6 9 Derfor lod kong Darius en Skrivelse udg med dette Forbud. Dnl 6 10 Men s snart Daniel fik at vide, at Skrivelsen var udget, g ik han ind i sit Hus; i dets Stue p Taget havde han bne Vinduer i Retning mod Jeru salem, og han faldt p Kn tre Gange om Dagen og bad og priste sin Gud, ganske som h an tilforn havde gjort.

Dnl 6 11 Da stormede hine Mnd ind og fandt Daniel i Frd med at bede og bnfalde sin Gud. Dnl 6 12 S gik de til kongen og bragte det kongelige Forbud p Tale, idet de spurgte: "Har du ikke udstedt et Forbud om, at enhver, som i tredive Da ge beder til nogen anden end dig, o Konge, det vre sig til en Gud eller et Mennes ke, skalkastes i Lvekulen?" Kongen svarede: "Sagen str fast efter Medernes og Pers ernes ubryddelige Lov." Dnl 6 13 S svarede de Kongen: "Daniel, en af de bortfrte Judere, nser hverken dig, o Konge, eller Forbudet, du udstedte, men beder sin Bn tre Gange om Dagen!" Dnl 6 14 Da Kongen hrte dette, blev han sre nedslet og overvejede, h vorledes han kunde redde Daniel, og lige til Solens Nedgang sgte han at finde en Udvej til at hjlpe ham. Dnl 6 15 Men s stormede hine Mnd til Kongen og sagde: "Vid, o Konge , at det er medisk og persisk Ret, at intet Forbud og ingen Lov, som Kongen udst eder, kan tages tilbage!" Dnl 6 16 Da blev Daniel p Kongens Bud hentet og kastet i Lvekulen; men Kongen sagde til Daniel: "Din Gud, som du vedblivende dyrker, redde dig!" Dnl 6 17 S blev der hentet en Sten og lagt over Kulens bning; og Ko ngen forseglede den med sin egen og sine Stormnds Seglring, at der ingen ndring sk ulde ske i Daniels Sag. Dnl 6 18 Derp gik Kongen til sit Palads, hvor han fastede hele Nat ten. Han lod ingen Kvinder komme ind til sig, og Svnen veg fra ham. Dnl 6 19 Ved Daggry, da det lysnede, stod han op og skyndte sig h en til Lvekulen. Dnl 6 20 Og da han nrmede sig den, rbte han klagende til Daniel. Ko ngen tog til Orde og sagde til Daniel: "Daniel, du den levende Guds Tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunde redde dig fra Lverne?" Dnl 6 21 Da svarede Daniel Kongen: "Kongen leve evindelig! Dnl 6 22 Min Gud sendte sin Engel og lukkede Lvernes Gab, s de ikke har gjort mig nogen Men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans syn og heller ikk e har forbrudt mig imod dig, o Konge!" Dnl 6 23 Og Kongen blev sre glad og lod Daniel drage op af Kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst Men, e ftersom han havde troet p sin Gud. Dnl 6 24 Men hine Mnd, som havde bagtalt Daniel, blev p Kongens Bud hentet og kastet i Lvekulen tillige med deres Brn og Hustruer, og nppe havde de net Kulens Bund, fr Lverne kastede sig over dem og knuste alle Ben i dem. Dnl 6 25 Derp skrev Kong Darius til alle Folk, Stammer og Tungeml p hele Jorden: "Fred vre med eder i rigt Ml! Dnl 6 26 Hermed byder jeg, at man, s vidt mit Rige strkker sig, ska l frygte og bve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i Evighed: hans Rige kan ikke forg, og hans Herredmme er uden Ende. Dnl 6 27 Det er ham, der redder og udfrier, og han gr Tegn og, Und ere i Himmelen og p Jorden, han, som reddede Daniel af Lvernes Vold!" Dnl 6 28 Og Daniel vedblev at have Lykken med sig under Dariuss o g Perseren Kyroses Regering. Dnl 7 1 I Kong Belsazzar af Babels frste regeringsr havde Daniel e t drmmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved p hans Leje; og siden nedskrev han Drmm en og gengav Hovedindholdet. Dnl 7 2 Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Na tten, og se, Himmelens fire Vinde oprrte det store Hav, Dnl 7 3 og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det andet. Dnl 7 4 Det frste s ud som en Lve og havde rnevinger; og jeg skuede, indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og stilledes p to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte. Dnl 7 5 Og se, et andet Dyr, det nste i Rkken, s ud som en Bjrn; det rejstes op p den ene Side og havde tre Ribben i Gabet mellem Tnderne, og der blev sagt til det: "Kom, d meget Kd!"

Dnl 7 6 S skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det s ud som en Panter og havde fire Fuglevinger p Ryggen og fire Hoveder, og Magt blev det givet . Dnl 7 7 Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et f jerde Dyr, frygteligt, skrkkeligt og umdelig strkt; det havde store Jerntnder, d og k nuste, og hvad der levnedes, trampede det ned med Fdderne. Det var forskelligt fr a alle de tidligere Dyr og havde ti Horn. Dnl 7 8 Jeg lagde nje Mrke til Hornene, og se, et andet Horn, som var lille, skd frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn oprykkedes for at sk affe det Plads; og se, dette Horn havde jne som et Menneske og en Mund, der talte store Ord. Dnl 7 9 Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gamm el af Dage tog Sde; hans Kldningvarhvid som Sne, hans Hovedhr rent som Uld; hans Tr one var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild. Dnl 7 10 En Strm af Ild fld ud og strmmede frem derfra. Tusinde Tusi nder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til Rede. Derp sattes Retten, og Bgerne lukkedes op. Dnl 7 11 Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet tal te. Jeg skuede, indtil Dyret blev drbt og dets Krop tilintetgjort, og det blev ka stet i Ilden og brndt. Dnl 7 12 Ogs de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid fastsattes til Tid og Stund. Dnl 7 13 Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Sky er kom en, der s ud som en Menneskesn. Han kom hen til den gamle at Dage og frtes f rem for ham; Dnl 7 14 og Magt og re og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stamme r og Tungeml skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig gr den til Grunde, hans Rige kan ikke forg. Dnl 7 15 Jeg, Daniel, blev sre urolig til Sinds ved alt dette, og mit Hoveds Syner forfrdede mig. Dnl 7 16 S trdte jeg hen til en af de omstende og bad ham om sikker Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det: Dnl 7 17 "Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremst af Jorden; Dnl 7 18 men siden skal den Hjestes hellige modtage Riget og have det i Eje i Evigheders Evighed." Dnl 7 19 S bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overmde frygteligt, med Jerntnder og Kobberkler, og som d ogknuste og med sine Fdder nedtrampede, hvad der levnedes, Dnl 7 20 og om de ti Horn p dets Hoved og det andet, som skd frem, for hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde jne og en Mund, der talte store Ord, og som var strre at se til end de andre. Dnl 7 21 Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn frte Krig mod de he llige og overvandt dem, Dnl 7 22 indtil den gamle af dage kom og Retten blev givet den Hje stes hellige og Tiden kom, da de hellige tog Riget i Eje. Dnl 7 23 Hans Svar ld: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde Rige skal fremst p Jorden, som skaj vre forskelligt fra alle de andre Riger; det skal op sluge hele Jorden og sndertrde og knuse den. Dnl 7 24 Og de ti Horn betyder, at der af dette Rige skal fremst t i Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal vre forskellig fra de ti dligere; og han skal flde tre Konger Dnl 7 25 og tale mod den Hjeste og mishandle den Hjestes hellige; h an skal stte sig for at ndre Tider og Lov, og de skal gives i hans Hnd en Tid og to Tider og en halv Tid. Dnl 7 26 Men s sttes Retten, og hans Herredmme fratages ham og tilin tetgres og delgges for evigt. Dnl 7 27 Men Riget og Herredmmet og Storheden, som tilhrte alle Rig erne under Himmelen, skal gives den Hjestes helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og alle Magter skal tjene og lyde det."

Dnl 7 28 Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev sre forfrdet o ver mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i mit Hjerte. Dnl 8 1 I Kong Belsazzars tredje regeringsr viste der sig et syn for mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for mig. Dnl 8 2 Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Bor gen Susan i Landskabet Elam; og jeg s mig i Synet stende ved Floden Ulaj. Dnl 8 3 Da lftede jeg mine jne og skuede, og se, en Vder stod ved F loden; den havde to store Horn, det ene strre end det andet, og det strste skd op s idst. Dnl 8 4 Jeg s Vderen stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde modst den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad den vilde, og ble v mgtig. Dnl 8 5 Videre s jeg nje til, og se, en Gedebuk kom fra Vest faren de hen over hele Jorden, men uden at rre den; og Bukken havde et anseligt Horn i Panden. Dnl 8 6 Den kom hen til den tvehornede Vder, som jeg havde set st ved Floden, og lb imod den med ubndig Kraft; Dnl 8 7 og jeg s, hvorledes den, da den nede Vderen, rasende storme de imod den, stdte til den og snderbrd begge dens Horn; og Vderen havde ikke kraft t il at modst den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede p den, og ingen red dede Vderen af dens Vold. Dnl 8 8 Derp blev Gedebukken sre mgtig; men som den var allermgtigst , brdes det store Horn af, og i Stedet voksede fire andre frem mod alle fire Verd enshjrner. Dnl 8 9 Men fra det ene af dem skd et andet og lille Horn op, og det voksede umdeligt mod Syd og st og mod det herlige Land; Dnl 8 10 og det voksede helt op til Himmelens Hr, styrtede nogle a f Hren og af Stjernerne til Jorden og trampede p dem. Dnl 8 11 Og det hovmodede sig mod Hrens verste; hans daglige Offer blev ophvet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden. Dnl 8 12 Og p Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning; Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad det gjorde. Dnl 8 13 Da hrte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte de n talende: "Hvor lang Tid glder Synet om, at det daglige Offer ophves, delggelsens M isgerning opstilles, og Helligdommen og Hren nedtrampes?" Dnl 8 14 Han svarede: "2300 Aftener og Morgener; s skal Helligdomm en komme til sin Ret igen!" Dnl 8 15 Medens jeg, Daniel, nu s Synet og sgte at forst det, se, da stod der for mig en som en Mand at se til, Dnl 8 16 og jeg hrte en menneskelig Rst rbe over Ulaj: "Gabriel, udlg ham Synet!" Dnl 8 17 S kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg overvldet af Rdsel og faldt p mit Ansigt. Og han sagde til mig: "Se nje til, Mennesk esn, thi Synet glder Endens Tid!" Dnl 8 18 Medens han taledemed mig, l jeg bedvet med Ansigtet mod Jo rden; men han rrte ved mig og fik mig p Benene Dnl 8 19 og sagde: "Se, jeg vil kundgre dig, hvad der skal ske i V redens sidste Tid; thi Synet glder Endens bestemte Tid. Dnl 8 20 Den tvehornede Vder, du s, er Kongerne af Medien og Persie n, Dnl 8 21 den ldne Buk er Kongen af Grkenland, og det store Horn i d ens Pande er den frste Konge. Dnl 8 22 At det brdes af, og at fire andre voksede frem i Stedet, betyder, at fire Riger skal fremst af hans Folk, dog uden hans Kraft. Dnl 8 23 Men i deres Herredmmes sidste Tid, nr Overtrdelserne har gj ort Mlet fuldt, skal en frk og rnkefuld konge fremst. Dnl 8 24 Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal t ale utrolige Ting og have Lykke med, hvad han gr, og gennemfre sine Rd og delgge mgtig e Mnd. Dnl 8 25 Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde Rd

skal lykkes ham, og han skal stte sig store Ting for og styrte mange i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse sig, men s skal han knuses, d og ikke ved Menneskehnd. Dnl 8 26 Synet om Affenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, e r Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det glder en fjern Fremtid." Dnl 8 27 Men jeg, Daniel, l syg en Tid lang; s stod jeg op og udfrte min Gerning i kongens Tjeneste. Jeg var rdselslagen over Synet og forstod det ik ke. Dnl 9 1 I Darius, Ahasveruses sns frste regeringsr, han som var af medisk Byrd og var blevet Konge over kaldernes Rige, Dnl 9 2 i hans frste Regeringsr lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mrk e til det reml, i hvilket Jerusalem efter HERRENs Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve r. Dnl 9 3 Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremfre Bn og Begring under Faste i Sk og Aske. Dnl 9 4 Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, H erre, du store, forfrdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod d em, der elsker dig og holder dine Bud! Dnl 9 5 Vi har syndet og handlet ilde, vret gudlse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtgter Dnl 9 6 og hrte ikke p dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Na vn til vore Konger, Fyrster og Fdre og til alt Folket i Landet. Dnl 9 7 Du str med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mnd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nr i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Trolshed imod dig. Dnl 9 8 Herre, vi str med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrst er og Fdre, fordi vi syndede imod dig. Dnl 9 9 Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod Dnl 9 10 og adld ikke HERREN vor Guds Rst, s vi fulgte hans Love, so m han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne. Dnl 9 11 Nej, hele Israel overtrdte din Lov og faldt fra, ulydige mod din Rst; s udste den svorne Forbandelse, som str skrevet i Guds Tjener Mosess Lo v, sig over os, thi vi syndede imod ham; Dnl 9 12 og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, s han bragte en Ulykke over os s stor, at der ing ensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem. Dnl 9 13 Som skrevet str i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os ; og vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerni nger og vinde Indsigt i din Sandhed. Dnl 9 14 Derfor var HERREN rvgen over Ulykken og bragte den over os ; thi HERREN vor Gud er retfrdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi ad ld ikke hans Rst. Dnl 9 15 Og nu, Herre vor Gud, du, som med strk Hnd frte dit Folk ud af gypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og va r gudlse! Dnl 9 16 Herre, lad dog efter alle dine Retfrdshandlinger din Vred e og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synde r og vore Fdres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vo re Naboer. Dnl 9 17 S lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bn og Begring og lad dit Ansigt lyse over din delagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre! Dnl 9 18 Bj dit re, min Gud, og hr, oplad dine jne og se delggelsen, so m er overget os, og Byen, dit Navn er nvnet over; thi ikke i Tillid til vore Retfrd shandlinger fremfrer vi vor Begring for dit syn, men i Tillid til din store Barmhje rtighed. Dnl 9 19 Herre, hr! Herre, tilgiv! Herre, ln re og grib uden Tven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nvnet over din By og dit Folk!" Dnl 9 20 Medens jeg endnu talte sledes, bad og bekendte min og mit Folk Israels Synd og for HERREN min Guds syn fremfrte min Forbn for min Guds helli

ge Bjerg, Dnl 9 21 medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidlig ere havde set i Synet, hastigt flyvende nr hen til mig ved Aftenofferets Tid; Dnl 9 22 og da han var kommet, talede han sledes til mig: "Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt. Dnl 9 23 Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er komm et for at kundgre dig det; thi du er hjt elsket; s mrk dig Ordet og agt p benbaringen! Dnl 9 24 Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige By, indtil Overtrdelsen er fuldendt, Syndens Mlfuldt, Misgerningen sonet, evig Retfrdighed hidfrt, Syn og Profet beseglet og en hjhellig Helligdom salvet. Dnl 9 25 Og du skal vide og forst: Fra den Tid Ordet om Jerusalems Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste, kommer, er der sy v Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes Trngsel. Dnl 9 26 Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bort ryddes uden Dom, og Byen og Helligdommen skal delgges tillige med en Fyrste. Og En den kommer med Oversvmmelse, og indtil Enden skal der vre Krig, den fastsatte delgge lse. Dnl 9 27 Og pagten skal ophves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste Halvdel skal Slagtoffer og Afgrdeoffer ophre, og delggelsens Vederstyggelighe d skal sttes p det hellige Sted, indtil den fastsatte Undergang udser sig over delgge ren. Dnl 10 1 I Perserkongen Kyros tredje regeringsr modtog Daniel, som havde fet Navnet Beltsazzar, en benbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trngsel. Og han mrkede sig Ordet og agtede p Synet. Dnl 10 2 P den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger. Dnl 10 3 Lkre Spiser nd jeg ikke, Kd og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, fr hele tre Uger var get. Dnl 10 4 Men p den fire og tyvende Dag i den frste Mned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel. Dnl 10 5 Og jeg lftede jnene og skuede, og se, der var en Mand, som var ifrt linnede Klder og havde et Blte af fint Ofirguld om Hofterne. Dnl 10 6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strlede som Lyn et, hans jne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans Rst som en larmende Hob. Dnl 10 7 Jeg, Daniel, var den eneste, der s Synet; de Mnd, som var hos mig, s det ikke; men stor Rdsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig, Dnl 10 8 s jeg blev ene tilbage. Da jeg s dette vldige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Krfter mere. Dnl 10 9 Da hrte jeg ham tale, og som jeg hrte det, faldt jeg, bedve t om med Ansigtet imod Jorden. Dnl 10 10 Og se, en Hnd rrte ved mig og fik mig sklvende op p mine Kn o g Hnder. Dnl 10 11 Og han sagde til mig: "Daniel, du hjt elskede Mand, mrk di g de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!" Og d a han talede sledes til mig, rejste jeg mig sklvende. Dnl 10 12 S sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den frste Dag du gav dit Hjerte hen til at sge indsigt og ydmyge dig for din Guds syn, blev dine Ord hrt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld. Dnl 10 13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, me n se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjlp; ham lod jeg blive d er hos Perserkongernes Fyrste; Dnl 10 14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en benbaring om de Dage." Dnl 10 15 Medens han talede sledes til mig, bjede jeg mlls Ansigtet mo d Jorden. Dnl 10 16 Og se, noget, der s ud som en Menneskehnd, rrte ved mine Lbe r, og jeg bnede min Mund og talte sledes til ham, som stod for mig: "Herre, ved Sy net overvldedes jeg af Smerter og har ikke flere krfter.

Dnl 10 17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Trl, tale til dig, hje H erre? Af Rdsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!" Dnl 10 18 S rrte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrk ede mig; Dnl 10 19 og han sagde: "Frygt ikke, du hjt elskede Mand! Fred vre m ed dig, vr trstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, flte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!" Dnl 10 20 Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg m nu straks vende tilbage for at kmpe med Persiens Fyrste, og s snart jeg er frdig derme d, se, da kommer Grkenlands Fyrste. Dnl 10 21 Og ikke een hjlper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fy rste, Dnl 11 1 der str som Hjlp og Sttte for mig. Dog vil jeg nu kundgre di g, hvad der str skrevet i Sandhedens Bog; Dnl 11 2 ja, nu vil jeg kundgre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremst tre konger i Persien, og den fjerde skal komme til strre Rigdom end no gen af de andre; og nr han er blevet mgtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imo d det grske Rige. Dnl 11 3 Men da fremstr en Heltekonge, og han skal rde med Vlde og gr e, hvad han vil. Dnl 11 4 Men bedst som han str, skal hans Rige sprnges og deles eft er de fire Verdenshjrner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive s mgtigt, som da han rdede, men hans Rige skal delgges og g over til andre end Efterk ommerne. Dnl 11 5 Siden bliver Sydens konge mgtig, men en af hans Fyrster b liver strkere end han og fr Magten; og hans Magt skal blive stor. Dnl 11 6 Men nogle r senere slutter de Forbund, og Sydens Konges D atter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft h older ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i Dden tillige med sit Fl ge, sin Sn og sin gtemand. Dnl 11 7 I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rdder; og han drager mod Nordens konges Hr og trnger ind i hans Fstning, fuldbyrder sin Vilje p dem og bliver mgtig, Dnl 11 8 endog deres Guder med deres stbte Billeder og deres kostb are Kar, Slv og Guld, frer han med som Bytte til gypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro. Dnl 11 9 Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog m han vend e hjem til sit Land. Dnl 11 10 Men hans Sn ruster sig og samler store Hre i Mngde, drager frem imod ham og oversvmmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og trnger fr em til hans Fstning. Dnl 11 11 Men Sydens konge bliver rasende og rykker ud til Kamp im od Nordens Konge; han stiller en stor Hr p Benene, men den gives i Sydens Konges Hn d. Dnl 11 12 Nr Hren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strkker T itusinder til Jorden, men hvder ikke sin Magt. Dnl 11 13 Nordens Konge stiller p ny en Hr p Benene, strre end den for rige, og nogle r senere drager han imod ham med en stor Hr og et vldigt Tros. Dnl 11 14 Og i de Tiderer der mange, som gr Oprr imod Sydens Konge. og Voldsmndene i dit Folk rejser sig, for at benbaringen kan g i Opfyldelse, men se lv falder de. Dnl 11 15 Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en Fstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hr flygter og har ikke Modstands kraft. Dnl 11 16 Den, som rykker imod ham, gr, hvad han vil, og ingen str s ig imod ham; han stter sig fast i det herlige Land og bringer delggelse med sig. Dnl 11 17 Han oplgger Rd om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til gte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham. Dnl 11 18 S vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men e

n Hrfrer gr Ende p hans Hn; syv Fold genglder han ham hans Hn. Dnl 11 19 Derp vender han sig mod sit eget Lands Fstninger, men han snubler, falder og forsvinder. Dnl 11 20 I hans Sted trder en, som sender en Skatteopkrver gennem R igets Herlighed, men p nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid. Dnl 11 21 I hans Sted trder en Usling. Kongedmmets Herlighed overdra ges ham ikke, men han kommer, fr nogen aner Urd, og tilriver sig Kongedmmet ved Rnke r. Dnl 11 22 Hre bortskylles helt foran ham, ogs en Pagtsfyrste knuses. Dnl 11 23 S snart man har sluttet Forbund med ham, ver han Svig; han drager frem og bliver strk ved en Hndfuld Folk. Dnl 11 24 Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gr, hvad hans Fdre eller Fdres Fdre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strr han ud til sine Fol k, og mod Fstninger oplgger han Rd, dog kun til en Tid. Dnl 11 25 Han opbyder sin kraft og sit Mod mod Sydens Konge og dra ger ud med en stor Hr; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overmde stor og strk Hr, men kan ikke st sig, da der smedes Rnker imod ham; Dnl 11 26 hans Bordfller bryder hans Magt, hans Hr skylles bort, og mange drbes og falder. Dnl 11 27 Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tver endnu til den fastsatte Tid. Dnl 11 28 Da han er p Hjemvejen til sit Land med store Forrd, oplgger hans Hjerte Hd mod den hellige Pagt, og han fuldfrer det og vender hjem til sit L and. Dnl 11 29 Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det gr ikke anden Gang som frste; Dnl 11 30 kittiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skrmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Lb. S vender han hjem og mrker sig dem, som falder fra den hellige Pagt. Dnl 11 31 Og hans Hre skal st der og vanhellige Helligdommen, den fa ste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse delggelsens Vederstyggelighed. Dnl 11 32 Dem, der overtrder Pagten, lokker han ved Smiger til Fraf ald; men de Folk, som kender deres Gud, str fast og viser det i Gerning. Dnl 11 33 De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Svrd, Fangenskab og Plyndring. Dnl 11 34 Medens de bukker under, fr de en ringe Hjlp, og mange slut ter sig til dem p Skrmt. Dnl 11 35 Af de kloge m nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, s de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu tver den til den bes temte Tid. Dnl 11 36 Og Kongen gr, hvad han vil, ophjer og hovmoder sig mod enh ver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, in dtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker. Dnl 11 37 Sine Fdres Guder nser han ikke; ej heller nser han Kvindern es Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle. Dnl 11 38 I Stedet rer han Fstningernes Gud; en Gud, hans Fdre ikke k endte, rer han med Guld, Slv, delsten og Klenodier. Dnl 11 39 I de faste Borge lgger han den fremmede Guds Folk; dem, d er vedkender sig ham, overser han med re og giver dem Magt over mange, og han udde ler Land til Ln. Dnl 11 40 Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prve Krfter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i Mngde og falder i nd i Landene, oversvmmer og overskyller dem. Dnl 11 41 Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men flgende skal reddes af hans Bnd: Edom, Moab og en Levning Ammoniter. Dnl 11 42 Han udrkker sin Hnd mod Landene, og gypten undslipper ikke. Dnl 11 43 Han bliver Herre over Guld og Slvskattene og alle gyptens Klenodier; der er Libyere og tiopere i hans Flge. Dnl 11 44 Men Rygter fra st og Nord forfrder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetgre mange og lgge Band p dem.

Dnl 11 45 Han opslr sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, h erlige Bjerg. Men han gr sin Bane i Mde, og ingen kommer ham til Hjlp. Dnl 12 1 Til den Tid skal Mikal st frem, den store fyrste, som vrne r dit Folks Snner, og en Trngselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin Mage, s ln ge der var Folkeslag til. Men p den Tid skal dit Folk frelses, alle, der er opteg net i Bogen. Dnl 12 2 Og mange af dem, der sover under Mulde, skal vgne, nogle til evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky. Dnl 12 3 De forstandige skal strle som Himmelhvlvingens Glans, og d e, der frte de mange til Retfrdighed, skal lyse som Stjerner evigt og altid. Dnl 12 4 Men du, Daniel, st Lukke for Ordene og Segl for Bogen til Endens Tid! Mange skal granske i den, og Kundskaben skal blive stor." Dnl 12 5 Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver p s in Side af Floden. Dnl 12 6 Og den ene spurgte Manden, som bar de linnede Klder og svv ede over Flodens Vande: "Hvor lnge varer det, fr disse slsomme Ting er til Ende?" Dnl 12 7 S hrte jeg Manden i de linnede Klder, ham, som svvede over F lodens Vande, svrge ved ham, som lever evindelig, idet han lftede begge Hnder mod H immelen: "Een Tid, to Tider og en halv Tid! Nr hans Magt, som knuser det hellige Folk, er til Ende,, skal alle disse Ting fuldbyrdes." Dnl 12 8 Og jeg hrte det, men fattede det ikke; s spurgte jeg: "Her re hvad er det sidste af disse Ting?" Dnl 12 9 Og han svarede: "G bort, Daniel, thi for Ordene er der sa t Lukke og Segl til Endens Tid. Dnl 12 10 Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudlse handle r gudlst, og ingen af de gudlse skal forst, men det skal de forstandige. Dnl 12 11 Fra den Tid det daglige Offer ophves og delggelsens Vederst yggelighed rejses, skal der g 1290 Dage. Dnl 12 12 Salig er den, der holder ud og oplever 1335 Dage. Dnl 12 13 Men g du, Enden i Mde, lg dig til Hvile og st op til din Lod , ved Dagenes Ende! Hsa 1 1 Herrens ord kom til Hoseas, Be'eris sn, i de dage da Uzzi ja, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, og Jeroboam, Joass Sn, var Konge i Israel. Hsa 1 2 Dengang HERREN frst talede ved Hoseas, sagde han til ham: "G hen og tag dig en Horkvinde og Horebrn; thi utro mod HERREN bedriver Landet Ho r." Hsa 1 3 S gik han hen og gtede Gomer, Diblajims Datter, og hun ble v frugtsommelig og fdte ham en Sn. Hsa 1 4 Og HERREN sagde til ham: "Kald ham Jizreel; thi om en, l iden Stund hjemsger jeg Jizreels Blodskyld p Jehus Hus og gr Ende p Israels Huses Ri ge. Hsa 1 5 P hin Dag snderbryder jeg Israels Bue i Jizreels Dal." Hsa 1 6 Atter blev hun frugtsommelig og fdte en Datter. Og HERREN sagde til ham: "Kald hende Ndels; thi jeg vil ikke lnger vre Israels Hus ndig og til give dem. Hsa 1 7 Men Judas Hus vil jeg vre ndig og frelse ved HERREN deres Gud; dog frelser jeg dem ikke ved Bue, Svrd eller Stridsvben, ved Heste eller Rytt ere." Hsa 1 8 S vnnede hun Ndels fra og blev atter frugtsommelig og fdte en Sn. Hsa 1 9 Og HERREN sagde: "Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit Folk, og jeg er ikke eders Gud." Hsa 1 10 Men Israeliternes Tal skal blive som Sandet ved Havet, d er ikke kan mles eller tlles. Og i Stedet for "I er ikke mit Folk" skal de kaldes "den levende Guds Brn". Hsa 1 11 Juderne og Israeliterne skal sl sig sammen og stte en og sa mme Hvding over sig og drage op af Landet; thi stor er Jizreels Dag. Hsa 2 1 Kald eders Broder Mit-Folk og eders Sster nderig. Hsa 2 2 G i rette med eders Moder, g i rette, thi hun er ikke min

Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Hormrket fri hun sit Ansigt, for Bolemrket s it Bryst. Hsa 2 3 Jeg klder hende ellers ngen, stiller hende frem, som hun fd tes; jeg reder hende til som en rk, som et Trkeland gr jeg hende, lader hende trste ihjel. Hsa 2 4 Jeg ynkes ej over hendes Brn, fordi de er Horebrn; Hsa 2 5 thi Horkvinde var deres Moder, skamls var hun, som bar de m. Thi hun sagde: "Mine Elskere holder jeg mig til, som giver mig mit Brd og mit Vand, min Uld og min Hr, min Olie og Vin." Hsa 2 6 Se, derfor sprrer jeg med Tjrn hendes Vej, foran hende mur er jeg en Mur, s hun ikke kan finde sine Stier. Hsa 2 7 Efter Elskerne kan hun s lbe, hun nr dem alligevel ikke; hu n sger dem uden at finde, og da skal hun sige: "Jeg gr p ny til min frste Mand; da, havde jeg det bedre end nu." Hsa 2 8 Ja hun, hun sknner ikke, at det var mig, som gav hende Ko rn og Most og Olie, gav hende rigeligt Slv. og Guld, som de gjorde til Baaler. Hsa 2 9 Derfor tager jeg atter mit Korn, nr Tiden er til det, min Most, nr Timen er inde, borttager min Uld og min Hr, som hun skjuler sin Ngenhed m ed. Hsa 2 10 Jeg blotter nu hendes Skam lige for Elskernes jne, af min Hnd frier ingen hende ud. Hsa 2 11 Jeg, gr Ende p al hendes. Glde, Fester, Nymner, Sabbater, hv er en Hjtid, hun har. Hsa 2 12 Jeg delgger hendes Vinstok og Figentr, om hvilke hun sagde: "Her er min Skgeln, den, mine Elskere gav mig." Jeg skaber dem om til Krat, af Ma rkens Dyr skal de des. Hsa 2 13 Jeg hjemsger hende for Baalernes Fester, p hvilke hun brag te dem Ofre, smykket med Ring og Kde. Sine Elskere holdt hun sig til, mig glemte hun, lyder det fra HERREN. Hsa 2 14 Se, derfor vil jeg lokke og fre hende ud i rkenen og tale hende krligt til. Hsa 2 15 S giver jeg hende hendes Vingrde der og Akors Dal til en Hb ets Dr. Der skal hun synge som i Ungdommens Dage, som da hun drog op fra gyptens L and. Hsa 2 16 P hin Dag, lyder det fra HERREN, skal hun pkalde sin gteman d, og ikke mere Baalerne. Hsa 2 17 Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes Mund, ej mer skal Na vnene huskes. Hsa 2 18 P hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Svrd og Stridsvben snderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt. Hsa 2 19 Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med Retfrd og Ret, med Miskundhed og Barmhjertighed; Hsa 2 20 jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HER REN. Hsa 2 21 Da skal det ske p hin Dag, at jeg bnhrer, lyder det fra HER REN, ja, at jeg bnhrer Himlen, at den s bnhrer Jorden, Hsa 2 22 og Jorden bnhrer Hornet, Mosten og Olien, og de bnhrer Jizre el. Hsa 2 23 Jeg sr hende ud i Landet, mod Ndels er jeg ndig og siger til Ikke-mit-Folk: "Mit Folk er du!" og han skal sige: "Min Gud!" Hsa 3 1 Og HERREN sagde til mig: "G atter hen og elsk en kvinde, som har Elskere - og boler, ligesom HERREN elsker Israeliterne, endsknt de vender sig til fremmede Guder og elsker Rosinkager." Hsa 3 2 S kbte jeg mig hende for femten Sekel Slv og en Homer og en Letek Byg. Hsa 3 3 Og jeg sagde til hende: "I lang Tid skal du vente p mig; du m ikke bedrive Hor eller tilhre nogen Mand; heller ikke jeg vil komme til dig." Hsa 3 4 Thi i lang Tid skal Israeliterne vente uden Konge og Fyr ste, uden Slagtoffer og, Stensttte, uden Efod og Husgud.

Hsa 3 5 Siden skal Israeliterne omvende sig og sge HERREN deres G ud og David, deres Konge, og bvende komme til HERREN og hans Velsignelse i de sid ste Dage. Hsa 4 1 Hr Isralitter, Herrens ord, thi Herren gr i rette med Land ets Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i Landet. Hsa 4 2 Man svrger og lyver, myrder og stjler, horer, gr Indbrud, o g Blodskyld flger p Blodskyld. Hsa 4 3 Derfor srger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Ma rkens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort. Hsa 4 4 Dog sknde man ej, dog revse man ej, nr mit Folk kun er som dets Prster. Hsa 4 5 Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat. Hsa 4 6 Mit Folk skal g til Grunde, fordi det er uden Kundskab. D a du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Prst; du glemte din Guds benbaring, s glemmer og jeg dine Snner. Hsa 4 7 Jo fler, des mere de synded, ombytted deres re med Skndsel ; Hsa 4 8 mit Folks Synd lever de af, dets Brde hungrer de efter. Hsa 4 9 Men Prst skal det g som Folk: jeg hjemsger ham for hans Frd, hans Id genglder jeg ham. Hsa 4 10 De skal spise, men ikke mttes bole, men ej blive fler; th i de har sveget HERREN og holder fast ved Hor. Hsa 4 11 Vin og Most tager Forstanden. Hsa 4 12 Mit Folk rdsprger sit Tr, og Svaret giver dets Stok; thi Ho rend ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud. Hsa 4 13 De ofrer p Bjergenes Tinder, p Hjene brnder de Ofre under en Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. S horer jo og eders Dtre, s boler jo og eders Kvinder; Hsa 4 14 jeg straffer ej Dtrenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen ; thi selv gr de bort med Horer ofrer sammen med Skger; og det uvise Folk drages n ed. Hsa 4 15 Men selv om du, Israel, horer, m Juda ej gre sig skyldigt. G ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, svrg ikke: "S sandt HERREN leve r!" Hsa 4 16 Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN s lade dem grsse i Frihed som Lam? Hsa 4 17 Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare! Hsa 4 18 Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; hjt har deres Skjolde elsket Skndsel. Hsa 4 19 Et Vejr har omspndt dem med sine Vinger, og de skal blive til Skamme for deres Ofre. Hsa 5 1 Hrer dette, I Prster, lyt til du Israels hus, ln re, du Kong ehus, thi eder glder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor, Hsa 5 2 en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lnke for alle. Hsa 5 3 Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du h ar bolet, Efraim, uren er Israel blevet. Hsa 5 4 Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til dere s Gud; thi Horend har de i sig, HERREN kender de ej. Hsa 5 5 Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brd e, med dem skal og Juda styrte. Hsa 5 6 Da gr de med Smkvg og Hornkvg hen for at sge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige. Hsa 5 7 Trolse var de mod HERREN, thi ugte Brn har de fdt; nu vil ha n opsluge dem, Plovmand sammen med Mark. Hsa 5 8 Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, oplft Rb i Be t-Aven, Benjamin, var dig! Hsa 5 9 Til rk skal Efraim blive p Straffens Dag. Jeg kundgr om Isr aels Stammer, hvad sikkert skal ske. Hsa 5 10 Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem

vil jeg se min Harme som Vand. Hsa 5 11 Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt lb han eft er Fjenden. Hsa 5 12 Jeg er som Ml for Efraim, Edder for Judas Hus. Hsa 5 13 Da Efraim mrked sin Sygdom og Juda mrked sin Byld, gik Efr aim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han lger ej eders Byld. Hsa 5 14 Thi jeg er som en Lve for Efraim, en Lveunge for Judas Hus ; jeg, jeg river snder og gr, slber bort, og ingen redder. Hsa 5 15 Jeg gr til mit sted igen, indtil de bder for skylden og sge r frem for mit syn, sger mig i deres Trngsel. Hsa 6 1 "Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han snderrev, han vil og lge, han slog os, vil ogs forbinde. Hsa 6 2 Om to Dage gr han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans syn. Hsa 6 3 S lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgen rden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vrregn, der vder Jorden ." Hsa 6 4 Hvor kan jeg hjlpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjlpe dig, Ju da? Eders Krlighed er Morgentge, Dug, som rle svinder! Hsa 6 5 Thi hugged jeg ls ved Profeter, drbte med Ord af min Mund, min Ret strler frem som Lys: Hsa 6 6 Ej Slagtoffer Krlighed vil jeg, ej Brndofre Kendskab til G ud! Hsa 6 7 De bryder Pagten i Adam er mig utro der; Hsa 6 8 Gilead er Uddsmnds By, den er slet i Blod. Hsa 6 9 Som en Stimandsflok er Prsternes Flok, de myrder p Vejen t il Sikem gr Niddingsvrk. Hsa 6 10 Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren. Hsa 6 11 Juda, ogs for dig er der fastsat en Hst, nr jeg vender mit Folks Skbne, nr jeg lger Israel. Hsa 7 1 Afslret er Efraims Brde, Samarias ondskab, thi Svig er, hv ad de har for, og Tyve gr Indbrud, Ransmnd rver p Gaden. Hsa 7 2 De tnker ej p, at jeg husker al deres Ondskab. Nu str deres Gerninger om dem, de er for mit syn. Hsa 7 3 Med ondt i Sinde glder de Kongen, under sleske Lader Fyrs ter. Hsa 7 4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Ba ger standser med at ilde, fra ltning til Dejgen er syret. Hsa 7 5 De gr p Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hnden, Hsa 7 6 thi lumskelig nrmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brnder i Lue ved Gry. Hsa 7 7 Som Ovnen glder de alle, deres Herskere der de op; alle de res Konger falder, ej en af dem pkalder mig. Hsa 7 8 Efraim er iblandt Folkene, aflgs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt. Hsa 7 9 Fremmede tred hans Kraft, han mrker det ej; hans Hr er ogs g rnet, han mrker det ej. Hsa 7 10 Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERRE N deres Gud og sgte ham ikke trods alt. Hsa 7 11 Efraim er som en Due, tankels, dum; de kalder gypten til H jlp og vandrer til Assur. Hsa 7 12 Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bring er dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab. Hsa 7 13 Ve dem, fordi de veg fra mig, Dd over dem for deres Frafa ld! Og jeg skulde genlse dem, endsknt de lyver imod mig! Hsa 7 14 De rber ej til mig af Hjertet, nr de jamrer p Lejet, srer si g for Korn og Most og er genstridige mod mig.

Hsa 7 15 Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig. Hsa 7 16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. De res Fyrster skal falde for Svrd ved deres Tunges Frkhed. Det spottes de for i gypte n. Hsa 8 1 St hornet for din mund, som en rn over Herrens Hus! fordi de brd min Pagt og overtrdte min Lov. Hsa 8 2 De rber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig." Hsa 8 3 Israel vragede Lykken, lad s Fjenden forflge dem. Hsa 8 4 De krer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af d eres Slv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang. Hsa 8 5 Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor lnge? De kan ikke slippe for Straf. Hsa 8 6 Thi den er et Vrk af Israel, en Hndvrker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive. Hsa 8 7 Thi Vind har de set, og Storm skal de hste, Sd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet. Hsa 8 8 Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et K ar uden Vrd. Hsa 8 9 Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vilds el. Efraim tinged med Elskovsgaver. Hsa 8 10 Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; sna rt salver de ikke mere konge og Fyrster. Hsa 8 11 Thi s mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Alt re til Synd; Hsa 8 12 jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke. Hsa 8 13 Slagtofre elsker de slagter, elsker Kd og der; HERREN beha ger de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage t il gypten. Hsa 8 14 Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal for tre hans Borge. Hsa 9 1 Israel, gld dig ikke med Folkets jubel, ved Hor veg du bo rt fra din Gud, p hver en Trskeplads elsker du Skgens Ln. Hsa 9 2 Trskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slr fejl for dem. Hsa 9 3 Ej skal de blive i HERRENs Land; til gypten skal Efraim t ilbage, spise uren Fde i Assur. Hsa 9 4 Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gre Slagtoffe r rede. Som Srgebrd er deres Brd, det gr hver, som spiser det uren: thi Hungeren krve r alt Brdet, i HERRENs Hus kommer intet. Hsa 9 5 Hvad gr I p Hjtidsdagen, p HERRENs Festdag? Hsa 9 6 Slipper de bort fra Vold, skal gypten sanke dem op og Mem fis jorde dem; deres kostbare Slvtj skal Tidsler arve, Nlder skal bo i deres Telte. Hsa 9 7 Hjemsgelsens Dage kommer, Gengldelsens Dage, det skal Isra el mrke. "Afsindig er Profeten, forrykt den af nden grebne" fordi din Brde er stor og Fjendskabet stort! Hsa 9 8 I sin Guds Hus lurer Efraim p Profeten; der er Snarer p al le hans Veje, man gr Faldgruben dyb. Hsa 9 9 Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og stra ffer deres Synder. Hsa 9 10 Som Druer i rkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Fign er p Tret s jeg eders Fdre. De kom til Baal-Peor, til Skndselen viede de sig, som Efr aims Elskere blev de en vmmelig Hob. Hsa 9 11 Deres Herlighed flyver som Fugle, Fdsel, Svangerskab, Und fangelse forbi! Hsa 9 12 Ja, selv om de opfostrer Snner, jeg lader dem d ud uden Brn . Ja, ve ogs dem, nr jeg viger fra dem! Hsa 9 13 Efraim s jeg som en Mand, der gr Jagt p sine Brn; thi Efraim selv frer Snnerne ud til Bddelen. Hsa 9 14 Giv dem, HERRE ja hvad skal du give? Du give dem barnlst

Skd og golde Bryster! Hsa 9 15 I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; f or deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, g enstridige er alle deres Fyrster. Hsa 9 16 Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de brer slet ingen Fr ugt; og fr de end Brn, jeg drber den dyre Livsfrugt. Hsa 9 17 Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adld ham; hjemlse bliver de blandt Folkene. Hsa 10 1 En frodig vinstok var Israel, som bar sin frugt, jo fler e frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des sknnere Sttter. Hsa 10 2 Deres Hjerte var glat, s lad dem da bde! Han skal sl Altren e ned, lgge Sttterne de. Hsa 10 3 De siger jo nu: "Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej; en Konge, hvad gavner han os?" Hsa 10 4 Med Ord slr de om sig, gr Mened og indgr Forbund, s Ret bliv er Gifturt, der gror langs Markens Furer. Hsa 10 5 For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere ngstes, ja, over den skal dens Folk og dens Prster srge, jamre over deres Skat, thi den bortfres fr a dem; Hsa 10 6 som Gave til Storkongen fres og den til Assur. Efraim hste r kun Skndsel, Israel Skam af sin Afgud. Hsa 10 7 Samarias Konge slettes som Skum p Vandets Flade. Hsa 10 8 de er Afgudshjene, Israels Synd, og p deres Altre skal Torn og Tidsel gro. De siger til Bjergene: "Skjul os!" til Hjene: "Fald ned over os!" Hsa 10 9 Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sa gde man: "Krig skal ej n os!" Men jeg kom over de Niddinger, revsede dem; Hsa 10 10 Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Brde. Hsa 10 11 En tilvnnet Kvie var Efraim, trskede villigt, get lagde jeg selv p dens sknne Hals; for Ploven spndte jeg Efraim, Juda for Harven. Hsa 10 12 S eders Sd i Retfrd, hst i Fromhed; bryd eder kundskabs Nyjo rd og sg s HERREN, til Retfrds Frugt bliver eder til Del. Hsa 10 13 I pljede Gudlshed, hstede Uret, fortrede Lgnens Frugt. Fordi du slr Lid til dine Vogne og mange Helte, Hsa 10 14 skal Kampgny st i dine Byer og alle dine Borge. De skal de lgges, som da Sjalman delagde Bet-Arbel p Stridens Dag. Moder skal knuses hos Brn. Hsa 10 15 Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israe ls Konge, ved Morgengry gres til intet. Hsa 11 1 Jeg fik Israel kr i hans Ungdom, fra gypten kaldte jeg min sn Hsa 11 2 Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tnder for Billederne Offerild, Hsa 11 3 Jeg lrte dog Efraim at g og tog ham p Armen; de vidste ej, det var mig, der lgte dem. Hsa 11 4 Jeg drog dem med Menneskesnore, med Krligheds Reb; jeg va r dem som den, der lfter et g over Kben, jeg bjed mig ned til ham og rakte ham Fde. Hsa 11 5 Han skal til gypten igen, have Assur til Konge, thi omven de sig vil de ikke. Hsa 11 6 Svrdet skal rase i hans Byer, fortre hans Sler og hrge i han s Fstninger. Hsa 11 7 Mit Folk, det hlder til Frafald fra mig, og rber man til d et: "Op, op!" str ingen op. Hsa 11 8 Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, o fre dig ligesom Adma, gre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min M edynk er vakt. Hsa 11 9 Jeg fuldbyrder ikke min Harmgld, gr ej Efraim til intet ig en. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesgld kommer jeg ikke. Hsa 11 10 HERREN skal de holde sig til, han brler som Lven, ja brler, og bvende kommer Snner fra Havet, Hsa 11 11 bvende som Fugle fra gypten, som Duer fra Assurs Land; jeg

frer dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN. Hsa 11 12 Efraim omgiver mig med lgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skger slr han sig sammen. Hsa 12 1 Efraims Hu str til Vind, efter stenstorm jager han stadig, af Lgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til gypten bringer de Olie . Hsa 12 2 HERREN gr i Rette med Juda og hjemsger Jakob, genglder ham efter hans Veje og efter hans Id. Hsa 12 3 I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gu d i sin Manddom, Hsa 12 4 ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Grd om Nd e; i Betel traf han ham og talte med ham der, Hsa 12 5 HERREN, Hrskarers Gud, HERREN er hans Navn: Hsa 12 6 "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare p Krlighed og Ret o g bi bestandig p din Gud!" Hsa 12 7 I Kana'ans Hnd er falske Lodder, han elsker Svig. Hsa 12 8 Efraim siger: "Jeg vandt dog Rigdom og Gods!" Al hans Vi nding soner ej Brden, han ved. Hsa 12 9 Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i gypten, lade r dig bo i Telt igen som i svundne Dage. Hsa 12 10 Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved P rofeterne talet i Lignelser. Hsa 12 11 Gilead er Lgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Sten dynger langs med Markfurer er deres Altre. Hsa 12 12 Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trllede for en k vindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvg. Hsa 12 13 Ved en Profet frte HERREN Israel op fra gypten, og det vog tedes ved en Profet. Hsa 12 14 Efraim vakte bitter Vrede, han brer Blodskyld; med Skndsel dnges han til, hans Herre gr Gengld. Hsa 13 1 Nr Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han forbrd sig med Ba'alog dde. Hsa 13 2 Nu bliver de ved at synde og laver sig stbte Guder, danne t som Billeder af Slv, Arbejderes Vrk til Hobe; de siger: "Til dem skal I ofre!" M ennesker kysser Kalve! Hsa 13 3 Derfor: som Morgentge, som Duggen, der rle svinder, som Av ner, der blses fra Lo, som Rg fra Rghul skal de blive. Hsa 13 4 Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i gyptens Land; du k ender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser; Hsa 13 5 jeg var din Vogter i rken, den svidende Trkes Land. Hsa 13 6 Som de grssede, d de sig mtte, ja mtte, men Hjertet blev sto lt; derfor glemte de mig. Hsa 13 7 S blev jeg for dem som en Lve, en lurende Panter ved Vejen , Hsa 13 8 jeg falder over dem som Bjrnen, hvis Unger man tog. Jeg sn derriver dem Brystet, Hunde skal de deraf, Markens Dyr fl dem snder. Hsa 13 9 Nr Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjlp? Hsa 13 10 Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer , Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!" Hsa 13 11 Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme . Hsa 13 12 Tilbundet er Efraims Brde, hans Synd gemt hen. Hsa 13 13 Hans Fdselsstunds Veer er der, men srt er Barnet, som ej k ommer frem i Tide, s Fdselen fr Ende. Hsa 13 14 Dem skal jeg fri fra Ddsriget, lse fra Dden! Nej, Dd, hvor e r din Pest, Ddsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg ej, thi et srt Barn e r han. Hsa 13 15 En stenstorm, Herrens nde, bruser frem fra rken, lfter sig, trrer hans Vld, gr hans Kilde tr, den tager hans Skatkammer med alle dets Skatte. Hsa 13 16 Samaria skal bde, thi det stod sin Gud imod. For Svrd skal

de falde, Brnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op. Hsa 14 1 Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Brde. Hsa 14 2 Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham: "Tilgiv al vor Brde, vr ndig! Vi betaler med Lbernes F1ugt. Hsa 14 3 Vi vil ej sge Hjlp hos Assur, ej lide p Stridshest, vi kald er ej mer vore Hnders Vrk vor Gud; hos dig finder faderls Medynk." Hsa 14 4 Jeg lger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem. Hsa 14 5 Jeg vil vre Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod skal han sl som en Poppel Hsa 14 6 og bugne af Skud, som et Olietr st i Pragt, som Libanon du fte. Hsa 14 7 Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med Ry som Libanons Vin. Hsa 14 8 Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hrer ham, ser ned til ham. Jeg er som en grn Cypres, du fr din Frugt fra mig. Hsa 14 9 Hvem er s viis, at han fatter det, s klog, at han ved det? Thi rette er HERRENs Veje; retfrdige vandrer p dem, men Syndere snubler p dem. Jel 1 1 Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels sn. Jel 1 2 Hr dette, I ldste, ln re, alle, som bor i Landet! Er sligt m on sket i eders eller eders Fdres Dage? Jel 1 3 I skal fortlle det til eders Brn, og de igen til deres, og deles til nste Slgt. Jel 1 4 Grshoppen d, hvad Gnaveren levned, Springeren d, hvad Grshop pen levned, deren d, hvad Springeren levned. Jel 1 5 Vgn op, I drukne, og grd; enhver, som drikker Vin, skal ja mre over Most, der gik tabt for eders. Mund. Jel 1 6 Thi et Folk drog op mod mit Land, vldigt og uden Tal; det s Tnder er Lvetnder, det har Kindtnder som en Lvinde. Jel 1 7 Det lagde min Vinstok de, knkked mit Figentr, afbarked og hr gede det; dets Grene stritter hvide. Jel 1 8 Klag som srgekldt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom! Jel 1 9 Afgrdeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Prstern e, HERRENs Tjenere srger. Jel 1 10 Marken er delagt, Jorden srger; thi Kornet er delagt, Moste n slog fejl og Olien hentrres. Jel 1 11 Bnder skuffes og Vingrdsmnd jamrer bde over Hveden og Byggen ; thi Markens Hst gik tabt; Jel 1 12 fejl slog Vinstokken, Figentret trres; Granatble, Palme og b letr, hvert Markens Tr trres hen. Ja, med Skam veg Glde fra Menneskens Brn: Jel 1 13 Srg, I Prster i Sk, I AIterets Tjenere, jamrer! G ind og br Sk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrdeoffer og Drikofer unddrages eders Guds H us. Jel 1 14 Helliger en Faste, udrb festlig Samling, I ldste, kald all e, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og rb s til HERREN! Jel 1 15 Ak, hvilken Dag! Thi nr er HERRENs Dag, den kommer som Vo ld fra den Vldige. Jel 1 16 S vi ej Fden g tabt, vor Guds Hus tmt for Glde og Jubel? Jel 1 17 Sden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forrdshuse jvnet, thi Kornet er vissent. Jel 1 18 Hvor Kvget dog stnner! Oksernes Hjorde er skrmte, fordi de ikke har Grs; selv Smkvgets Hjorde lider. Jel 1 19 Jeg rber til dig, o HERRE; thi Ild har fortret rkenens Grsni ng, og Luen afsved hvert Markens Tr; Jel 1 20 til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bkkenes Lejer er trr e, og Ild har fortret rkenens Grsning. Jel 2 1 Std i horn p Zion, bls alarm p mit hellige Bjerg! Alle i lan det skal bve, thi HERRENs Dag, den kommer; Jel 2 2 ja, nr er Mulms og Mrkes Dag, Skyers og Tges Dag. Et stort,

et vldigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige har aldrig vret, skal aldr ig komme herefter til fjerneste Slgters r. Jel 2 3 Foran det der Ild, og bag det flammer Lue; foran det er L andet som Eden og bag det en de rk; fra det slipper ingen bort. Jel 2 4 At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem; Jel 2 5 det lyder som raslende Vogne, nr de hopper p Bjergenes Tin der, som knitrende Lue, der der Str, som en vldig Hr, der er rustet til Strid. Jel 2 6 Folkeslag sklver for dem, alle Ansigter blusser. Jel 2 7 Som Helte haster de frem, som Stridsmnd stormer de Mure; enhver gr lige ud, de bjer ej af fra vejen. Jel 2 8 De trnger ikke hverandre, hver flger sin egen Sti. Trods Vb enmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster sig over Byen, Jel 2 9 stormer Mulen i Lb; i Husene trnger de ind, gennem Vinduer kommer de som Tyve. Jel 2 10 Foran dem sklver Jorden, Himlen bver; Sol og Mne sortner, S tjernerne mister deres Glans. Jel 2 11 Foran sin Stridsmagt lfter HERREN sin Rst, thi sre stor er hans Hr, ja, hans Ords Fuldbyrder er vldig; thi stor er HERRENs Dag og sre frygteli g; hvem holder den ud? Jel 2 12 Selv nu, s lyder det fra HERREN, vend om til mig af gansk e Hjerte, med Faste og Grd og Klage! Jel 2 13 Snderriv Hjerterne, ej eders Klder, vend om til HERREN ede rs Gud! Thi ndig og barmhjertig er han, langmodig og rig p Miskundhed, han angrer det onde. Jel 2 14 Mske slr han om og angrer og levner Velsignelse efter sig, Afgrdeoffer og Drikoffer til HERREN eders Gud. Jel 2 15 Std i Horn p Zion, helliger Faste, udrb festlig Samling, Jel 2 16 kald Folket sammen, helliger et Stvne, lad de gamle samle s, kald Brnene sammen, ogs dem, som dier Bryst; lad Brudgom g ud af sit Kammer, Bru d af sit Telt! Jel 2 17 Imellem Forhal og Alter skal Prsterne, HERRENs Tjenere, g rde og sige: "HERRE, spar dog dit Folk! Overgiv ej din Arv til Skndsel, til Hednin gers Spot! Hvi skal man sige blandt Folkene: Hvor er deres Gud?" Jel 2 18 Og HERREN blev nidkr for sit Land og fik Medynk med sit F olk. Jel 2 19 Og HERREN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder korn, Mo st og Olie, s I kan mttes deraf; og jeg vil ikke lnger gre eder til Skndsel iblandt H edningerne. Jel 2 20 Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og stder ham ud i et trt og de Land, hans Fortrop ud i Havet i st og hans Bagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt; thi han udfrte store Ting. Jel 2 21 Frygt ikke, Jord, fryd dig, vr glad! Thi HERREN har udfrt store Ting. Jel 2 22 Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi rkenens Grsmarker grnnes, og Trerne brer Frugt; Figentr og Vinstok giver alt, hvad de kan. Jel 2 23 Og I, Zions Snner, fryd eder, vr glade i HERREN eders Gud! Thi han giver eder Fde til Frelse, idet han sender eder Regn, Tidligregn og Sild igregn, som fr. Jel 2 24 Trskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne lbe ove r med Most og Olie. Jel 2 25 Og jeg godtgr eder de r, da Grshoppen, Springeren, deren og Gnaveren hrgede, min store Hr, som jeg sendte imod eder. Jel 2 26 I skal spise og mttes og love HERREN eders Guds Navn, for di han handler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Sk amme. Jel 2 27 Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, o g ingen anden er HERREN eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Ska mme. Jel 2 28 Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min nd over a lt kd, eders Snner og eders Dtre skal profetere, eders gamle skal drmme Drmme og eder

s unge skue Syner; Jel 2 29 ogs over Trlle og Trlkvinder vil jeg udgyde min nd i de Dage . Jel 2 30 Og jeg lader ske Tegn p Himmelen og p Jorden, Blod, Ild og Rgsttter. Jel 2 31 Solen skal vendes til Mrke og Mnen til Blod, fr HERRENs sto re og frygtelige Dag kommer. Jel 2 32 Men enhver, som pkalder HERRENs Navn, skal frelses; thi p Zions Bjerg og i Jerusalem skal der vre Frelse, som HERREN har sagt; og til de un dslupne skal hver den hre, som HERREN kalder. Jel 3 1 Thi se, i de Dage og p den Tid, nr jeg vender Judas og Jer usalems Skbne, Jel 3 2 samler jeg alle Hedningefolk og frer dem ned i Josafats D al. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land, Jel 3 3 kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skge og solg te en Pige for Vin, som de drak. Jel 3 4 Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filis terlands Kredse? Er der noget, I vil genglde mig, eller vil I gre mig noget? Hasti gt og brat lader jeg Gengldelse komme over eders Hoved, Jel 3 5 I, som tog mit Slv og Guld, bortfrte mine kostbareste Ting til eders Borge Jel 3 6 og solgte Juderne og Jerusalems Borgere til Grkerne, for a t de skulde fres langt bort fra deres Hjem. Jel 3 7 Se, jeg vkker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og l ader Gengldelse komme over eders Hoved. Jel 3 8 Jeg slger eders Snner og Dtre til Juderne, og de skal slge de m til Saberne, Folket i det fjerne Land, s sandt HERREN har talet. Jel 3 9 Rb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, vk Heltene op! Lad alle vbenfre Mnd komme og drage op! Jel 3 10 Smed eders Plovjern om til Svrd, eders Vingrdsknive til Sp yd! Svklingen skal sige: "Jeg er en Helt!" Jel 3 11 Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml e der! Fr dine Helte derned, HERRE! Jel 3 12 Hedningefolkene skal vkkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om. Jel 3 13 Sving Seglen, thi Hsten er moden; kom og stamp, thi Perse kummen er fuld! Persekarrene lber over, thi stor er Folkenes Ondskab. Jel 3 14 Skarer p Skarer i Opgrets Dal! Thi nr er HERRENs Dag i Opgre ts Dal. Jel 3 15 Sol og Mne sortner, og Stjernerne mister deres Glans. Jel 3 16 HERREN brler fra Zion, fra Jerusalem lfter han sin Rst; Him melen og Jorden sklver. Men HERREN er Ly for sit Folk og Vrn for Israels Brn. Jel 3 17 Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor p Zi on, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem. Jel 3 18 P hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Hjene flyde med Mlk; alle Judas Bkke skal strmme med Vand, og en kilde skal vlde frem fra HERRENs Hu s og vande Akaciedalen. Jel 3 19 gypten skal blive de, Edom en de rk for deres Vold mod Judern e, i hvis Land de udgd uskyldigt Blod. Jel 3 20 Og Juda skal vre beboet evindelig, Jerusalem fra Slgt til Slgt. Jel 3 21 Jeg hvner deres Blod, som jeg endnu ikke har hvnet; og HER REN bor p Zion. Ams 1 1 De Ord, som Amos, der hrte til frehyrderne fra Tekoa, skue de om Israel, i de Dage da Uzzija var Konge i Juda, og Jeroboam, Joas's Sn, i Isr ael, to r fr Jordsklvet. Ams 1 2 Han sagde: HERREN brler fra Zion, fra Jerusalem lfter han sin Rst; Hyrdernes Grsmarker srger, vissen er Karmels Top.

Ams 1 3 S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Damaskus, ja fire, jeg gr ikke fra det: de trskede Gilead med Trskeslder af Jern Ams 1 4 s sender jeg Ild mod Hazaels Hus, den skal de Benhadads Bo rge; Ams 1 5 jeg knuser Damaskus's Portsl, udrydder Bikat-Avens Borger e og den, som brer Scepter i Bet Eden; Aramerne skal fres til Kir, siger HERREN. Ams 1 6 s siger HERREN: For tre Overtrdelser af Gaza, ja fire, jeg gr ikke fra det: de bortfrte hele Byer og solgte dem til Edom Ams 1 7 s sender jeg Ild mod Gazas Mur, den skal de dets Borge; Ams 1 8 jeg udrydder Asdods Borgere og den, som brer Scepter i As kalon; jeg vender min Hnd imod Ekron, og den sidste Filister forgr, siger den Herr e HERREN. Ams 1 9 S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Tyrus, ja fire, je g gr ikke fra det: de solgte hele bortfrte Byer til Edom uden at nse Broderpagt Ams 1 10 s sender jeg Ild mod Tyruss Mur, den skal de dets Borge. Ams 1 11 S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Edom, ja fire, jeg gr ikke fra det: med Svrd forfulgte han sin Broder og kvalte sin Medynk, holdt al tid fast ved sin Vrede og gemte stadig p Harme Ams 1 12 s sender jeg. Ild mod Teman, den skal de Bozras Borge. Ams 1 13 S siger HERREN: For Ammoniternes tre Overtrdelser, ja fire , jeg gr ikke fra det: de oprev Livet p Gileads svangre Kvinder for at vinde sig m ere Land Ams 1 14 s stter jeg Ild p Rabbas Mur, den skal de dets Borge under K rigsskrig p Stridens Dag, under Uvejr p Stormens Dag. Ams 1 15 Landflygtig skal Kongen blive, han og alle hans Fyrster, siger HERREN. Ams 2 1 S siger HERREN: for tre overtrdelser af Moab, ja fire jeg gr ikke fra det, de brndte Edoms Konges Ben til kalk Ams 2 2 s sender jeg Ild mod Moab, den skal de Herijots Borge; og Moab skal d under kampgny, Krigsskrig og Hornets Klang. Ams 2 3 Af hans Midte udrydder jeg Hersker og drber alle hans Fyr ster, siger HERREN. Ams 2 4 S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Juda, ja fire, jeg gr ikke fra det: de ringeagted HERRENs Lov og holdt ej hans Bud, ledet vild af d eres Lgneguder, til hvilke deres Fdre holdt sig Ams 2 5 s sender jeg Ild mod Juda, den skal de Jerusalems Borge. Ams 2 6 S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Israel, ja fire, j eg gr ikke fra det: de slger retfrdig for Slv og Fattigmand for et Par Sko, Ams 2 7 trder ringes Hoved i Stvet og trnger sagtmodige fra Vejen. Sn og Fader gr sammen til Skgen og sler sledes mit hellige Navn. Ams 2 8 P pantede Kapper strkker de sig ved hvert et Alter, og i d eres Guds Hus drikker de Vin, der er givet i Bde. Ams 2 9 Og dog var det mig, som udrydded Amoriterne foran eder, hje som Cedertrer, strke som Egetrer, udrydded deres Frugt foroven som og deres Rdder forneden. Ams 2 10 Det var mig, som frte jer op fra gypten og lod eder vandre i rken i fyrretyve r, s I tog Amoriternes Land. Ams 2 11 Jeg tog blandt eders Snner Profeter, Nasirere blandt eders unge. Er det ej sandt, Israeliter? lyder det fra HERREN. Ams 2 12 Men I gav Nasirerne Vin, og Profeterne bd I ej at profeter e. Ams 2 13 Se, jeg lader Grunden vakle under jer, ligesom Vognen va kler, nr den er fuld af Neg. Ams 2 14 Den hurtige kan ikke undfly, den strke ej bruge sin Kraft ; ej redder Helten sit Liv, Ams 2 15 ej holder Bueskytten Stand; ej undslipper rapfodet Mand, ej bjrger nogen Rytter sit Liv; Ams 2 16 den kkkeste Mand iblandt Helte skal den dag vbenls fly, s ly der det fra HERREN. Ams 3 1 Hr dette Ord, som HERREN taler imod eder, isralitter, imo

d hele den slgt jeg frte op fra gypten: Ams 3 2 Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slgter; derfo r vil jeg p eder hjemsge al eders Brde. Ams 3 3 Vandrer vel to i Flge, nr det ikke er aftalt? Ams 3 4 Brler en Lve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? Lfter en U nglve Rsten, uden den har Fangst? Ams 3 5 Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klappe r en Flde vel sammen, uden noget er fanget? Ams 3 6 Mon der stdes i Horn i en By, uden Folk farer sammen? Mon Ulykke sker i en By, uden HERREN str bag? Ams 3 7 Nej! Den Herre HERREN gr intet uden at have benbaret sin H emmelighed for sine Tjenere, Profeterne. Ams 3 8 Lven brler, hvo frygter da ej? Den Herre HERREN taler, hvo profeterer da ej? Ams 3 9 Lad det hres over Asdods Borge og dem i gyptens Land! Sig: "Kom sammen p Samarias Bjerg og se den vilde Tummel derinde, det hrde Tryk i dets Midte !" Ams 3 10 De ved ej at gre det rette, lyder det fra HERREN, de, som opdynger Uret og Vold i deres Borge. Ams 3 11 Derfor, s siger den Herre HERREN: Fjender skal fare genne m Landet, dit Vrn skal tages fra dig, og udplyndres skal dine Borge. Ams 3 12 S siger HERREN: Som en Hyrde redder af Lvens Gab to Skinne ben eller en relap, sledes skal Israels Brn, som bor i Samaria, reddes med Lejets B olster og Bnkens Hynde. Ams 3 13 Hr og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra den Herre HERRE N, Hrskarers Gud: Ams 3 14 Den Dag jeg hjemsger Israels Overtrdelser, hjemsger jeg Bet els Altre; Alterets Horn skal afhugges, styrte til Jorden. Ams 3 15 Bde Vinter og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene des , de mange Huse gr tabt, s lyder det fra HERREN. Ams 4 1 Hr dette Ord, I basanker, I, som bor p Samarias Bjerg og ku er de ringe, knuser de fattige og byder eders Herrer: "Giv hid, at vi kan drikke !" Ams 4 2 Den Herre HERREN svor ved sin Hellighed: Se, over eder s kal Dage komme, da I drages op med Hager, de sidste af jer med Kroge, Ams 4 3 og slbes gennem Murbrud een for een og slnges p Mdding, lyde r det fra HERREN. Ams 4 4 Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer, bring Slagtofre nste Morgen, Tiender Tredjedagen, Ams 4 5 brnd syret Brd til Takoffer, byd hjlydt til Frivilligofre! I elsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre HERREN. Ams 4 6 Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Brdm angel i alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra H ERREN. Ams 4 7 Dog forholdt jeg eder Regnen, da der endnu var tre Mneder til Hst; p een, By lod jeg det regne og ikke p en anden; een Mark fik Regn, og en anden fik ikke og trrede hen; Ams 4 8 to tre Byer kom vankende hen til en anden for at f Vand a t drikke og fik ikke Trsten slukket; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN. Ams 4 9 Jeg slog eder med Kornbrand og Rust og udtrrede eders Hav er og Vingrde, og Grshopper d eders Figentrer og Oliventrer; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN. Ams 4 10 Jeg sendte Pest iblandt eder som i gypten; jeg vog eders unge Mnd med Svrdet, og samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeg lod Stank fra eders Lejr stige op i eders Nse; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN. Ams 4 11 Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra, og I blev som en Brand, der er reddet fra Blet; men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.

Ams 4 12 Derfor vil jeg handle sledes med dig, Israel. Fordi jeg v il handle sledes med dig, s gr dig rede til at mde din Gud, Israel! Ams 4 13 Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kun dgr et Menneske dets Tanker, som frembringer Gry og Mrke og vandrer p Jordens Hje, H ERREN, Hrskarers Gud erhans Navn. Ams 5 1 Hr dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, I sraels Hus: Ams 5 2 Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstr akt p sin Jord, og ingen rejser hende op. Ams 5 3 Thi s siger den Herre HERREN: Den By, som gr i Leding med tusind, fr hundred tilbage, og den som gr i Leding med hundred, fr ti tilbage i Isr aels Hus. Ams 5 4 Thi s siger HERREN til Israels Hus: Sg mig, s skal I leve! Ams 5 5 Sg ikke til Betel, g ikke til Gilgal, drag ikke til Beersj eba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet. Ams 5 6 Sg HERREN, s skal I leve, at ikke en Lue slr ud, en dende Il d mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker. Ams 5 7 Ve dem, som gr Ret til Malurt og kaster Retfrd i Stvet! Ams 5 8 Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gr Dag til Nattemrke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jo rden, HERREN er hans Navn! Ams 5 9 Han lader delggelse bryde ind over Borge, delggelse komme ov er Fstninger. Ams 5 10 De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som ta ler sandt. Ams 5 11 Derfor, da I trder p den ringe og tager Afgift af hans Kor n, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige V ingrde, men Vinen skal I ikke drikke. Ams 5 12 Jeg ved, eders Overtrdelser er mange og uden Tal eders Sy nder, I Rettens Fjender, som tager mod Bde og bortviser fattige i Porten. Ams 5 13 Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider . Ams 5 14 Sg det gode, ej det onde, for at I m leve og Hrskarers Gud, m vre med eder, som I siger, han er. Ams 5 15 Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hvd i Porten ! Mske vil da HERREN, Hrskarers Gud, vre ndig mod Josefs Rest. Ams 5 16 Derfor, s siger HERREN, Herren, Hrskarers Gud: P alle Torve skal klages, i alle Gader rbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage K lagemnd; Ams 5 17 i hver en Vingrd skal klages, nr jeg drager igennem din Mi dte, siger HERREN. Ams 5 18 Ve eder, som lnges efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HER RENs Dag? Mrke er den, ej Lys. Ams 5 19 Da gr det, som nr en Mand flyr for en Lve og mder en Bjrn og, nr han tyr ind i Huset og sttter sin Hnd til Vggen, bides af en Slange. Ams 5 20 Ja, HERRENs Dag er Mrke, ej Lys, Blgmrke uden Solskin. Ams 5 21 Jeg hader, forsmr eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger, Ams 5 22 om ogs I bringer mig Brndofre. Eders Afgrdeofre behager mig ej, eders Fedekvgs-Takofre ser jeg ej til. Ams 5 23 Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hr er jeg ikke. Ams 5 24 Nej, Ret skal vlde frem som Vand og Retfrd som svulmende Bk . Ams 5 25 Bragte I mig Slagtoffer og Afgrdeoffer de fyrretyve rkenr, Israels Hus? Ams 5 26 S skal I da bre Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudes tjerne, Billeder, som I har lavet eder. Ams 5 27 I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN; Hrskarers Gud er hans Navn.

Ams 6 1 Ve Zions sorglse mnd og de trygge p Samarias bjerg, I dle bl andt frstegrdefolket, hvem Israels Hus sger til; Ams 6 2 (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Ha mat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Omrde strre end eders?) Ams 6 3 I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sde nr. Ams 6 4 De ligger p Elfenbenslejer, henslngt p deres Bnke; af Hjorde n der de Lam og Kalve fra Fedesti; Ams 6 5 de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som Dav id; Ams 6 6 de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Ol ie, men srger ej over Josefs Skade. Ams 6 7 Derfor skal de nu fres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skrl fr Ende, lyder det fra HERREN, Hrskarers Gud. Ams 6 8 Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Ja kobs Hovmod, hans Borge vkker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde. Ams 6 9 Og er der end hele ti Mnd i eet Hus de skal dog d. Ams 6 10 Og levnes der een, s trkkes han frem af sin Slgtning og den , som rer nr Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tr de ikke nvne. Ams 6 11 Thi HERREN, se, han byder og slr det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter. Ams 6 12 Lber mon Heste p Klipper, pljes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfrds Frugt til Malurt; Ams 6 13 I glder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim? Ams 6 14 Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hrskarers Gud; Trngsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til A rababkken. Ams 7 1 Sledes lod den Herre Herren mig skue: Se, grshopper kom ti l syne, da Eftersltten var ved at gro frem, Eftersltten efter Kongens Hst. Ams 7 2 Og da de var ved helt at afde Jordens Urter, sagde jeg: " Herre, HERRE, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob st det igennem, s lille han er?" Ams 7 3 Og HERREN angrede. "Det skal ej ske!" sagde HERREN. Ams 7 4 Sledes lod den Herre HERREN mig skue: Se, den Herre HERRE N kaldte Ild frem til Straf, og den fortrede det store Verdensdyb; men da den vil de til at fortre Agerlandet, Ams 7 5 sagde jeg: "Herre, HERRE, hold inde! Hvorledes skal Jako b st det igennem, s lille han er?" Ams 7 6 Og HERREN angrede. "Ej heller det skal ske!" sagde den H erre HERREN. Ams 7 7 Sledes lod han mig skue: Se, Herren stod p en Mur med et B lylod i Hnden. Ams 7 8 Og HERREN sagde til mig:"Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede : "Et Blylod!" Da sagde Herren: "Se, jeg snker Loddet i mit Folk Israel: jeg vil ikke spare det lnger. Ams 7 9 Isaks Hje bliver de, Israels Helligdomme styrtes, med Svrd str jeg op mod Jeroboams Hus." Ams 7 10 Men Amazja, Betels Prst sendte Bud til Kong Jeroboam af I srael og lod sige: "Amos stifter en Sammensvrgelse imod dig midt i Israels Hus; L andet kan ikke bre alle hans Ord. Ams 7 11 Thi sledes siger Amos: For Svrdet skal Jeroboam d, og Israe l skal bortfres fra sin Jord." Ams 7 12 Og Amazja sagde til Amos: "Seer, g din Vej og se at komme til Judas Land! Der kan du tjene dit Brd og profetere. Ams 7 13 Men i Betel m du ikke profetere lnger, thi det er kongens Helligdom og Rigets Tempel." Ams 7 14 Amos svarede Amazja: "Jeg er hverken Profet eller Profet lrling: jeg er Frehyrde og avler Morbrfigen;

Ams 7 15 men HERREN tog mig fra Hjorden og sagde til mig: G hen og profeter for mit Folk Israel! Ams 7 16 S hr nu HERRENs Ord! Du siger: Du m ikke profetere mod Isra el, ej prdike mod Israels Hus! Ams 7 17 Derfor, s siger HERREN: Din Hustru bliver Skge i Byen, din e Snner og Dtre skal falde for Svrd; din Jord skal udskiftes med Snor, og selv skal du d p uren Jord. Og bort fra sin Jord skal Israel fres." Ams 8 1 Sledes lod Herren mig skue: Se, der var en kurv sommerfru gt. Ams 8 2 Og han sagde: "Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "En kurv Sommerfrugt!" Da sagde HERREN til mig: "Enden er kommet for mit Folk Israel; je g vil ikke lnger bre over med det." Ams 8 3 Paladsets Sangerinder skal jamre p denne Dag, s lyder det fra den Herre HERREN. Dynger af Lig er henkastet alle Vegne. Ams 8 4 Hr, I, som knuser de fattige, gr det af med de arme i Land et Ams 8 5 og siger: "Hvornr er Nymnen omme, s vi kan f solgt noget Kor n, Sabbaten, s vi kan bne vort Kornsalg, gre Efaen lille og Sekelen stor og med Svi g gre Vgten falsk Ams 8 6 for at kbe den ringe for Slv, den fattige for et Par Sko o g f Afaldskornet solgt?" Ams 8 7 HERREN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg een af deres Gerninger! Ams 8 8 M Jorden ej sklve derover og enhver, som bor p den, srge? De n stiger overalt som Nilen og synker som gyptens Flod. Ams 8 9 P hin Dag lader jeg det ske, s lyder det fra den Herre HER REN, at Solen gr ned ved Middag, og Jorden bliver mrk ved hjlys Dag. Ams 8 10 Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage, lgger Sk om alle Lnder, gr hvert et Hoved skaldet, bringer Sorg som over en enbren, en bitter Dag til sidst. Ams 8 11 Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN, da jeg sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brd, ikke Trst efter Vand, men efter at hre HERRENs Ord. Ams 8 12 Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til st for at sge HERRENs Ord, men finder det ej. Ams 8 13 Den Dag vansmgter af Trst de fagre Jomfruer og unge Mnd, Ams 8 14 som svrger ved Samarias Synd, som siger: "Ved din Gud, o Dan!" "Ved din Skytsgud, o Be'ersjeba!" de skal falde, ej mere st op. Ams 9 1 Herren s jeg; han stod ved alteret og sagde: Til Sjlehoved et slr jeg, s Drens Trskel ryster. Jeg rammer dem alle i Hovedet, de sidste drber jeg med Svrd; ingen af dem skal undfly, ingen af dem skal reddes. Ams 9 2 Bryder de ind i Ddsriget, min Hnd skal hente dem der; stig er de op til Himlen, jeg styrter dem ned derfra; Ams 9 3 skjuler de sig p Karmels Top, jeg finder og henter dem de r; gemmer de sig for mig p Havsens Bund, jeg byder Slangen bide dem der; Ams 9 4 vandrer de som Fanger for deres Fjender, jeg byder Svrdet drbe dem der. Jeg fster mit je p dem til Ulykke, ikke til Lykke. Ams 9 5 Herren, Hrskarers HERRE, som rrer ved Jorden, s den sklver, s alle, som bor p den, srger, s den stiger overalt som Nilen og synker som gyptens Fl od, Ams 9 6 han, som bygged sin Hjsal i Himlen, som fstned sit Hvlv p Jo rden, kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn. Ams 9 7 Er I mig ej som tiopiens Brn, Israeliter, lyder det fra HE RREN; har jeg ikke frt Israel op fra gyptens Land, Filisterne fra Kaftor, Aram fra Kir? Ams 9 8 Se, den Herre HERRENs jne er vendt mod det syndige Rige, og jeg udsletter det af Jorden. Dog vil jeg ikke helt udslette Jakobs Hus, lyder det fra HERREN; Ams 9 9 thi se, jeg byder, at Israels Hus skal sigtes blandt all e Folkene, som man sigter med Sold, uden at et Korn falder til Jorden.

Ams 9 10 For Svrdet skal alle Syndere i mit Folk d, de, som siger: "Os nr Ulykken ikke; den kommer ikke over os." Ams 9 11 P hin dag rejser jeg Davids faldne Hytte; jeg ttter dens R evner, opfrer, hvad der sank i Grus, og bygger den som i gamle Dage, Ams 9 12 s de tager Edoms Rest i Eje og alle de Folk, over hvilke mit Navn er nvnt, lyder det fra HERREN, som fuldbyrder dette. Ams 9 13 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Plovmand fl ger Hstmand i Hlene og Drueperser Sdemand, da Bjergene drypper med Most og alle Hje flyder. Ams 9 14 Da vender jeg mit Folk Israels skbne, og de skal bygge de delagte byer og bo deri, de skal plandte vingre og drikke vinen, anlgge haver og s pise frugten. Ams 9 15 Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig mere ryk kes op af deres jord, som jeg gav dem, siger herren din Gud. Obd 1 1 Obadias's Syn. S siger den Herre HERREN til Edom: Fra HER REN har jeg hrt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs jer til Kamp imod det! Obd 1 2 Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, sre foragtet er du. Obd 1 3 Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippeklft, som troner i det hje og siger i Hjertet: "Hvo kan styrte mig til Jorden?" Obd 1 4 Bygger du end hjt som rnen, er end din Rede blandt Stjerne r, jeg styrter dig ned derfra, s lyder det fra HERREN. Obd 1 5 Du skulde vel ikke have Tyve til Gster, natlige Voldsmnd? Hvor er du lagt de; de stjler jo alt, hvad de lyster! Du skulde vel ikke have Hstmnd i Vingrden? Efterslt levner de ikke! Obd 1 6 Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet! Obd 1 7 Alle dine Forbundsfller jog dig lige til Grnsen, dine gode Venner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skrmme dig lagde de Flder under din F od. Obd 1 8 Visselig vil jeg p hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydde de vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge. Obd 1 9 Da skal dine Helte lammes at Rdsel, o Teman, og hver en M and ryddes ud at Esaus Bjerge. Obd 1 10 For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam; udryddes skal du for evigt, Obd 1 11 fordi du s til, da fremmede raned hans Gods og Udlndinge k om i bans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem. Obd 1 12 At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og glde dig o ver Juderne p Undergangens Dag! At opsprre Munden p Trngselens Dag, Obd 1 13 komme i mit Folks Port p Ulykkens Dag, vre med til at nyde dets Kval p Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods p Ulykkens Dag! Obd 1 14 At st ved Dalenes Munding og drbe de undslupne, prisgive d em, som slap bort, p Trngselens Dag! Obd 1 15 Thi nr er HERRENs Dag over alle Folkene; som du har gjort , skal der gres med dig, Gengld kommer over dit Hoved. Obd 1 16 Thi som I drak p mit hellige Bjerg, skal alle Folkene dri kke uden Ophr; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig havde vret til. Obd 1 17 Men p Zions Bjerg skal der vre Frelse, og det skal vre en H elligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje. Obd 1 18 Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men E saus Hus skal blive Str, og de skal stte Ild derp og fortre det, og ingen af Esaus H us skal undslippe, s sandt HERREN har talet. Obd 1 19 De skal tage Sydlandet i Eje sammen med Esaus Bjerge og Lavlandet sammen med Filisterne; deskal tage Efraims Mark i Eje sammen med Samar ias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead. Obd 1 20 Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anernes Land i Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje. Obd 1 21 Da drager Redningsmnd fra Zions Bjerg op for at holde Dom

over Esaus Bjerge. Og s skal Riget vre HERRENs. Jnh 1 1 HERRENs Ord kom til Jonas, Amittajs Sn, sledes: Jnh 1 2 "St op og g til Nineve, den store Stad, udrb over den, at d eres Ondskab er kommet op for mit syn." Jnh 1 3 Men Jonas stod op for at fly fra HERRENs syn til Tarsis. Han drog ned til Jafo, og da han fandt et Skib, som skulde til Tarsis betalte ha n, hvad Rejsen kostede, og gik om Bord for at sejle med til Tarsis bort fra HERR ENs syn. Jnh 1 4 Men HERREN Iod et strkt Vejr fare hen over Havet, og en s trk Storm rejste sig p Havet, s Skibet var ved at g under. Jnh 1 5 Smndene blev rdde og rbte hver til sin Gud, og de kastede al le Sager i Skibet over Bord for at lette det. Men Jonas var get ned i det underst e Skibsrum og l i dyb Svn dernede. Jnh 1 6 Skibsfreren gik da ned til ham og sagde: "Hvor kan du sov e? St op og rb til din Gud! Mske vil Gud komme os i Hu, s vi ikke omkommer." Jnh 1 7 S sagde de til hverandre: "Kom, lad os kaste Lod for at f at vide, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilstdt os!" Og de kastede Lod, og Loddet ramte Jonas. Jnh 1 8 Da sagde de til ham: "Sig os, hvem der er Skyld i, at de nne Ulykke er tilstdt os! Hvad er du, og hvor kommer du fra? Hvilket Land er du f ra, og hvilket Folk hrer du til?" Jnh 1 9 Han svarede: "Jeg er Hebrer, og jeg frygter HERREN, Himme lens Gud, som har skabt Havet og det trre Land." Jnh 1 10 S grebes Mndene af stor Rdsel og sagde til ham: "Hvad har d u gjort!" Thi de fik at vide, at han flyede fra HERRENs syn; det sagde han dem. Jnh 1 11 Og de spurgte ham: "Hvad skal vi gre med dig, s vi fr Havet til at lgge sig? Thi det rejser sig mere og mere." Jnh 1 12 Han svarede: "Tag og kast mig i Havet! S fr I det til at lg ge sig; thi jeg ved, at jeg er Skyld i, at dette strke Vejr er over eder." Jnh 1 13 Mndene sgte nu at ro tilbage til Land, men kunde ikke, da Havet rejste sig mere og mere imod dem. Jnh 1 14 S rbte de til HERREN; "Ak, HERRE! Lad os ikke omkomme for denne Mands Sjls Skyld og lad ikke uskyldigt Blod komme over os; thi det erjo dig , HERRE, derhar gjort, som du vilde." Jnh 1 15 Derp tog de Jonas og kastede ham i Havet, og straks lagde det sig. Jnh 1 16 Og Mndene grebes af stor Rdsel for HERREN, bragte ham et S lagtoffer og aflagde Lfter. Jnh 1 17 Men HERREN bd en stor Fisk sluge Jonas; og Jonas var i Fi skens Bug tre Dage og tre Ntter. Jnh 2 1 Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud Jnh 2 2 og sagde: Jeg rbte i Nden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Ddsrigets Skd, og du hrte min Rst. Jnh 2 3 Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strmmen omgav mig; al le dine Brndinger og Blger skyllede over mig. Jnh 2 4 Jeg tnkte: "Bort er jeg stdt fra dine jne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel." Jnh 2 5 Vandene trued min Sjl, Dybet omgav mig, Tang var viklet o m mit Hoved; til Bjergenes Rdder Jnh 2 6 steg jeg ned, til Jordens Sler, de evige Grundvolde; da d rog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud. Jnh 2 7 Da min Sjl vansmgtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bn steg op til dig i dit hellige Tempel. Jnh 2 8 De, der dyrker det tomme Ggl, lader Gudsfrygt fare; Jnh 2 9 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Lfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse. Jnh 2 10 S talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud p det tr re Land. Jnh 3 1 Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas sledes: Jnh 3 2 "St op og g til Nineve, den store Stad, og udrb over den, h

vad jeg tilsiger dig!" Jnh 3 3 S stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Nineve var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor. Jnh 3 4 Da nu Jonas var get den frste dagsrejse ind i Byen, rbte ha n: "Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!" Jnh 3 5 Da troede Folkene i Nineve p Gud, og de udrbte en Faste og kldte sig i Sk, bde store og sm; Jnh 3 6 og da Sagen kom Nineves Konge for re, stod han op fra sin Trone, tog Kappen af, kldte sig i Sk og satte sig i Stvet, Jnh 3 7 og han lod udrbe i Nineve: "Kongen og hans Stormnd gr vitte rligt: Hverken Folk eller F, Hornkvg eller Smkvg, m nyde noget, grsse eller drikke Van d; Jnh 3 8 men Folk og F skal kldes i Sk og oplfte et vldigt Skrig til G ud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hnger ved deres Hnder. Jnh 3 9 Mske vil Gud da angre og holde sin gldende Vrede tilbage, s vi ikke omkommer." Jnh 3 10 Da Gud s, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra d eres onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at fre over dem, og gj orde ikke Alvor deraf. Jnh 4 1 Men det tog Jonas sre fortrydeligt op, og han blev vred. Jnh 4 2 S bad han til HERREN og sagde: "Ak, HERRE! Var det ikke d et, jeg tnkte, da jeg endnu var hjemme i mit Land? Derfor vilde jeg ogs fr fly til Tarsis; jeg vidste jo, at du er en ndig og barmhjertig Gud, langmodig og rig p Mis kundhed, og at du angrer det onde. Jnh 4 3 S tag nu, HERRE, mit Liv; thi jeg vil hellere d end leve." Jnh 4 4 Men HERREN sagde: "Er det med Rette; du er vred?" Jnh 4 5 S gik Jonas ud og slog sig ned sten for Byen; der byggede han sig en Lvhytte og satte sig i Skygge under den for at se, hvorledes det gik B yen. Jnh 4 6 Da bd Gud HERREN en Olieplante skyde op over Jonas og sky gge over hans Hoved for at tage hans Mismod, og Jonas gldede sig hjligen over den. Jnh 4 7 Men ved Morgengry nste Dag bd Gud en Orm stikke Olieplante n, s den visnede; Jnh 4 8 og da Solen stod op, rejste Gud en gldende stenstorm, og S olen stak Jonas i Hovedet, s han vansmgtede og nskede sig Dden, idet han tnkte: "Jeg vil hellere d end leve." Jnh 4 9 Men Gud sagde til Jonas: "Er det med Rette, du er vred f or Olieplantens Skyld?" Han svarede: "Ja, med Rette er jeg s vred, at jeg kunde t age min Dd derover," Jnh 4 10 Da sagde HERREN: "Du ynkes over Olieplanten, som du inge n Mje har haft med eller opelsket, som blev til p een Nat og gik ud p een Nat. Jnh 4 11 Og jeg skulde ikke ynkes over Nineve, den store Stad med mer end tolv Gange 10000 Mennesker, som ikke kan skelne hjre fra venstre, og meg et Kvg." Mch 1 1 HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias va r Konger i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria og Jer usalem. Mch 1 2 Alle I Folkeslag, hr, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den Herre HERREN kan st som Vidne blandt eder, Herren fra sit hellige Tempel. Mch 1 3 Thi se, fra sit Sted gr HERREN ud, stiger ned, skrider fr em over Jordens Hje; Mch 1 4 under ham smelter Bjerge, og Dale slr dybe Revner, som Vo ks, der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrnt Mch 1 5 alt dette for Jakobs Brde, for Israels Huses Synder. Hvem voldte Jakobs Brde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd? Mon ikke Jerusalem ? Mch 1 6 Samaria gr jeg til Grushob, dets Mark til Vingrdsjord; jeg styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for Lyset. Mch 1 7 Dets Billeder sndersls alle, dets Skgeln brndes i Ild; jeg ti lintetgr alle dets Afguder; thi af Skgeln er de samlet, til Skgeln bliver de atter.

Mch 1 8 Derfor vil jeg klage og jamre, g ngen med bare Fdder, istem me Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse: Mch 1 9 Ulgeligt er HERRENs Slag, thi det nr til Juda, til mit Fol ks Port rkker det hen, til Jerusalem. Mch 1 10 Forkynd det ikke i Gat, grd ikke i Bokim! Vlt jer i Stvet i Bet-Leafra! Mch 1 11 Der stdes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej gr Za'anans Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve; Mch 1 12 og hvor kan Marots indbyggere hbe p Lykke? Thi Ulykke kom ned fra HERREN til Jerusalems Porte. Mch 1 13 Spnd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens Beg yndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtrdelser fandtes i dig. Mch 1 14 Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bk er Akzibs Huse for Israels Konger. Mch 1 15 End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til A dullam skal Israels Herlig hed komme. Mch 1 16 Klip dig skaldet over dine elskede. Brn, bredskaldet som en Grib; thi de bortfres fra dig. Mch 2 1 Ve dem, der p Lejet udtnker Uret og Udd, og stter det i Vrk, nr det dages, da det str i deres Magt. Mch 2 2 De attrr Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertry kker Mand og Hus, Ejendom og Ejer. Mch 2 3 Derfor, s siger HERREN: Se, jeg optnker Ulykke mod denne S lgt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller g med oprejst Hoved; thi e n ond Tid er det. Mch 2 4 P denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sket som talt! Vi er helt lagt de; mit Folk fr sin Lod skiftet ud, ingen giver d en tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som frer os bort." Mch 2 5 Derfor har du ingen til at udspnde Snoren over en Lod i H ERRENs Forsamling. Mch 2 6 "Prk ikke!" s prker de, "man prker ikke om sligt; fr hans Smde n ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus? Mch 2 7 "Er HERREN da hastig til Vrede, handler han s? Er hans Or d ej milde mod den, som vandrer ret?" Mch 2 8 Men I er fjendske imod, p Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid. Mch 2 9 Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min re fra deres Brn: Mch 2 10 "Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyl d, som volder svar Fordrv." Mch 2 11 I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Lgn: "Jeg vi l prke for dig om Vin og Drik!" det var en Prker for dette Folk. Mch 2 12 Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, f de m sammen som Fr i Fold, som en Hjord i Grsgangens Midte; af Mennesker bliver der e n Summen. Mch 2 13 En Vejbryder gr foran dem; de bryder gennem Porten og gr u d. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem. Mch 3 1 Da sagde jeg: Hr dog, I Jakobs Hvdinger, I Dommere af Isra els Hus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder, Mch 3 2 I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som flr Hud en af Folk. og Kdet af deres Ben, Mch 3 3 der mit Folks Kd og flnger dem Huden af Kroppen, snderbryder deres Ben. og breder dem som Kd i en Gryde, som Suppekd i en Kedel? Mch 3 4 Engang skal de rbe til HERREN, han lader dem uden Svar;. da skjuler han sit syn for. dem, fordi deres Gerninger er onde. Mch 3 5 S siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som rber om Fred, nr kun de fr noget at tygge, men ypper Krig med den, der int et giver dem i Munden: Mch 3 6 Derfor skal I opleve Nat uden. Syner, Mrke, som ej bringe r Spdom; Solen skal g ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.

Mch 3 7 Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spr; all e skal tilhylle Skgget, thi Svar er der ikke fra Gud. Mch 3 8 Jeg derimod er ved HERRENs nd fuld af Styrke, af Ret og a f Kraft til at forkynde Jakob dets Brde, Israel, hvad det har syndet. Mch 3 9 Hr det, I Jakobs Huses Hvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gr alt, som er lige, kroget, Mch 3 10 som bygger Zion med Blod. og Jerusalem med Uret. Mch 3 11 Dets Hvdinger dmmer for Gave, dets Prster kender Ret for Ln; dets Profeter spr for Slv og sttter sig dog til HERREN: "Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt." Mch 3 12 For eders, Skyld skal derfor Zion pljes som en Mark, Jeru salem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathj. Mch 4 1 Og det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg , grundfstet p Bjergenes Top, skal lfte sig op over Hjene. Did skal Folkeslag strmme. Mch 4 2 og talrige Folk komme vandrende: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; os skal han lre sine Veje, s vi kan g p hans Sti er; thi fra Zion udgr benbaring, fra Jerusalem HERRENs Ord." Mch 4 3 Da dmmer han mange Folkeslag imellem, skifter Ret mellem talrige, fjerne Folk; deres Svrd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingrd sknive; Folk skal ej lfte Svrd mod Folk, ej ve sig i Vbenfrd mer. Mch 4 4 Da sidder hver under sin Vinstok og sit Figenfr, og ingen . skrmmer dem, s sandt Hrskarers HERREs Mund har talet. Mch 4 5 Thi alle Folkeslag vandrer hvert i sin Guds Navn, men vi vil vandre i HERREN vor Guds Navn for evigt og altid. Mch 4 6 P hin Dag, lyder det fra HERREN, samler jeg det, der halt er, sanker det spredte sammen og det, jeg har hjemsgt med ondt. Mch 4 7 Det haltende gr jeg til en Rest, det svage til et kraftig t Folk; og HERREN er Konge over dem p Zions Bjerg fra nu og til evig Tid. Mch 4 8 Men du, o Hyrdetrn, Zions Datters Hj, til dig skal det kom me, det forrige Herredmme tilfalde dig, Jerusalems Datters Rige. Mch 4 9 Hvi skriger du dog s hjt?. Er Kongen ikke i dig?. Er da di n Rdgiver borte, nu du grebes af Fdselsveer? Mch 4 10 Vrid dig og vnd dig som i Barnsnd, Zions Datter! Thi nu sk al du ud af Byen og bo p Marken, og du skal komme til Babel; der skal du frelses, der vil HERREN genlse dig af dine Fjenders Hnd. Mch 4 11 Nu er de samlet imod dig, de mange Folk, som siger: "Vanr es skal det; vort je skal se med Skadefryd p Zion." Mch 4 12 Men de, de kender ikke det mindste til HERRENs Tanker, d e fatter ikke hans Rd, at han samled dem som Neg p Lo. Mch 4 13 Op og trsk, du Zions Datter! Thi jeg giver dig Horn af Je rn, jeg giver dig Klove af Kobber. Du skal knuse de mange Folk, lgge Band p Byttet for HERREN, p Godset for al Jordens Herre. Mch 5 1 Riv nu Sr i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slr de Israels Hersker p Kinden. Mch 5 2 Og du du Betlehems-Efrata, liden til at vre blandt Judas Tusinder! Af dig skal udg mig een til at vre Hersker i Israel. Hans Udspring er fr a fordum, fra Evigheds Dage. Mch 5 3 Derfor giver han dem hen, s lnge til hun, som skal fde, fder , og Resten af hans Brdre vender hjem til Israeliterne. Mch 5 4 Han skal st og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds hj e Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed n Jordens Grnser. Mch 5 5 Og han skal vre Fred. Nr Assur trnger ind i vort Land, og nr han trder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mnd , Mch 5 6 som skal vogte Assurs Land med Svrd og Nimrods Land med K linge. Og han skal fri os fra Assur, nr han trnger ind i vort Land, trder ind p vore Enemrker. Mch 5 7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Du g, der kommer fra HERREN, som Regnens Drber p Grs, der ikke venter p nogen eller bie r p Menneskens Brn.

Mch 5 8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkesla gs Midte som en Lve blandt Skovens Dyr, en Unglve blandt Frehjorde, der nedtramper, nr den gr frem, og snderriver redningslst. Mch 5 9 Din Hnd skal vre over dine Uvenner, alle dine Fjender rydd es bort. Mch 5 10 P hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gr jeg til intet. Mch 5 11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fstninger ned, Mch 5 12 rydder Trolddommen bort af din Hnd, Tegntydere fr du ej me r; Mch 5 13 jeg rydder dine Billeder bort, Stensttterne bort af din M idte og du skal ikke mer tilbede dine Hnders Vrk. Mch 5 14 Jeg udrydder dine Asjerer og lgger dine Afguder de; Mch 5 15 i Vrede og Harme tager jeg Hvn over Folk, som ikke vil hre . Mch 6 1 Hr, hvad HERREN taler: Kom fremfr din Trtte for Bjergene, l ad Hjene hre din Rst! Mch 6 2 I Bjerge, hr HERRENs Trtte, lyt til, I Jordens Grundvolde! Thi HERREN har Trtte med sit Folk, med Israel gr han i Rette: Mch 6 3 Hvad har jeg gjort dig, mit Folk. med hvad har jeg plage t dig? Svar! Mch 6 4 Jeg frte dig jo op fra gypten og udlste dig af Trllehuset, o g jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam. Mch 6 5 Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sind e, og hvad Bileam, Beors Sn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan k ende HERRENs Retfrdsgerninger. Mch 6 6 "Med hvad skal jeg mde HERREN, bje mig for Hjhedens Gud? Sk al jeg mde ham med Brndofre, mde med rgamle Kalve? Mch 6 7 Har HERREN Behag i Tusinder af Vdre, Titusinder af Oliest rmme? Skal jeg give min frstefdte for min Synd, mit Livs Frugt som Bod for min Sjl?" Mch 6 8 Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad H ERREN krver af dig: hvad andet end at ve Ret, gerne vise Krlighed og vandre ydmygt med din Gud. Mch 6 9 Hr, HERREN rber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hr , Stamme og Byens Menighed! Mch 6 10 Skal jeg tle Skattene i den gudlses Hus og den magre, forb andede Efa, Mch 6 11 tilgive Gudlsheds Vgt og Pungen med falske Lodder? Mch 6 12 Dens Rigmnd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Lgn, o g Tungen er falsk i deres Mund. Mch 6 13 Derfor tog jeg til at sl dig, delgge dig for dine Synder. Mch 6 14 Du skal spise, men ikke mttes, lige tomt skal dit Indre vr e; hvad du hengemmer, skal du ej bjrge, og hvad du bjrger, giver jeg Svrdet; Mch 6 15 du skal s, men ikke hste, perse Oliven, men ikke salve dig , perse Most, men ej drikke Vin. Mch 6 16 Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Frd; I vandrede ef ter deres Rd, s jeg m gre dig til rk og Byens Borgere til Spot; Folkenes Hn skal I bre Mch 7 1 Ve mig! Det gr mig som ved ved Frugthst, ved Vinhstens Efte rslt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjl har Lyst til! Mch 7 2 De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sand dru. De lurer alle p Blod og jager hverandre med Net. Mch 7 3 Deres Hnder er flinke til ondt, Fyrsten krver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nvner, hvad han begrer; og derefter snor de det s ammen. Mch 7 4 Den bedste er som en Tornebusk, den rlige vrre end en Tjrne hk. Dine Vgteres Dag, din Hjemsgelse kommer, af Rdsel rammes de nu. Mch 7 5 Tro ikke eders Nste, stol ikke. p en Ven, vogt Mundens Dre for hende. du favner! Mch 7 6 Thi Sn agter Fader ringe, Datter str Moder imod Svigerdatt

er Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender. Mch 7 7 Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier p min Frelses G ud; min Gud vil hre mig. Mch 7 8 Gld dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men str op ; om end jeg sidder i Mrke, er HERREN mit Lys. Mch 7 9 Jeg vil bre HERRENs Vrede - jeg synded jo mod ham - indti l han strider for mig og skaffer mig Ret; han frer mig ud i Lys, jeg skal skue ha ns Retfrd. Mch 7 10 Min Fjende skal se derp og fyldes med Skam, han, som sprge r mig: "Hvor er HERREN din Gud?". Mine jne skal med Skadefryd se ham, nr han tramp es ned som Skarn p Gaden. Mch 7 11 En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grnsen vides ud , Mch 7 12 en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til gypten, lige fra gypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg. Mch 7 13 Men Jorden og de, som bor derp, lgges de til Ln for deres Vrk . Mch 7 14 Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem grsse i Basan og Gilead som i gamle Dage! Mch 7 15 Giv os Undere at skue, som da du drog ud af gypten; Mch 7 16 lad Folkene se det og blues ved al deres Vlde, lgge Hnd p Mu nd, lad rene dves p dem! Mch 7 17 Lad dem slikke Stv som Slangen, som Jordens Kryb, rdde kom me frem af deres Borge til HERREN vor Gud og ngstes og frygte for dig! Mch 7 18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brde, brer over med Syn d hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer p Vrede, men gerne er ndig? Mch 7 19 Han vil atter forbarme sig over os, trde vor Brde under Fo d, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb! Mch 7 20 Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Nde, som du svor vo re Fdre til i fordums Dage. Nhm 1 1 Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn. Nhm 1 2 En nidkr Gud, en Hvner er HERREN, en Hvner er HERREN og ful d af Vrede, en Hvner er HERREN mod Uvenner, han gemmer p Vrede mod Fjender. Nhm 1 3 HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader in tet ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fdders Stv. Nhm 1 4 Han truer og udtrrer Havet, gr alle Strmme trre; Basan og Ka rmel vansmgter, Libanons Skud visner hen. Nhm 1 5 Bjergene sklver for ham, Hjene str og svajer; Jorden krumme r sig for ham, Jorderig og alle, som bor der. Nhm 1 6 Hvem kan st for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Har mgld? Hans Harme strmmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham. Nhm 1 7 HERREN er god, et Vrn p Trngselens Dag; han kender dem, som lider p ham, Nhm 1 8 og frer dem gennem Skybrud. Sine Avindsmnd gr han til intet , stder Fjenderne ud i Mrke. Nhm 1 9 Hvad pnser I p mod HERREN? Han tilintetgr i Bund og Grund; ej kommer der to Gange Nd. Nhm 1 10 Er de end som sammenflettet Tjrn og gennemdrukne af Vin, skal de dog fortres som fuldfrt Str. Nhm 1 11 Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med Niddingerd. Nhm 1 12 S siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig s mange, s kal de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gr jeg det ikke mere. Nhm 1 13 Nu snderbryder jeg det g, han lagde p dig, og sprnger dine Bn d. Nhm 1 14 Om dig lyder HERRENs Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes m ere. Af din Guds Hus udrydder jeg det skrne og stbte Billede, og jeg sknder din Gra v. Nhm 1 15 Se, Gldsesbudet, som kundgr Fred, skrider frem over bjerge

ne Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Lfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent. Nhm 2 1 Hrgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig, omgjord din Lnd, saml al din Kraft! Nhm 2 2 Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Hjhed; dem har jo Hrvrksmnd hrget og dt deres Ranker. Nhm 2 3 Hans Heltes Skjolde er rde, hans Stridsmnd skarlagenkldt, h ans Vogne funkler af Stl, den Dag han ruster og Spydene svinges. Nhm 2 4 Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene far er de i susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som Lyn. Nhm 2 5 Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem imod Muren. Skjoldtaget er rejst. Nhm 2 6 Flodportene bliver bnet, Kongsgrden vakler. Nhm 2 7 Herskerinden fres bort i Landflygtigbed med sine Terner; de sukker som kurrende Duer, slr sig for Brystet. Nhm 2 8 Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog , stands dog!" rbes der, men ingen vender om. Nhm 2 9 Ran Slv, ran Guld! Der er Liggendef uden Ende, alskens kos tbare Ting i store Mder. Nhm 2 10 Tomt og tmt og udtmt, ngstede Hjerter, rystende Kn og Sklven i alle Lnder! Og alle Ansigter blegner. Nhm 2 11 Hvor er nu Lvernes Bo, Unglvernes Hule, hvor Lven frak sig tilbage, hvor Unglven ej kunde skrmmes? Nhm 2 12 Den rved til Ungernes Tarv og myrded til Lvinderne, fyldte sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov. Nhm 2 13 Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hrskarers HERRE, d it Lejrsted lader jeg g op i Rg. Dine Unglver skal Svrdet fortre; jeg rydder din Rverf d bort fra Jorden. Dine Sendebuds Rst skal aldrig hres mer. Nhm 3 1 Ve Byen, der drypper af Blod, hvor der kun tales Lgn, s fu ld af Ran, med Rov uden Ende! Nhm 3 2 Hr Smld og raslende Vogne, jagende Heste, Nhm 3 3 Stridsvognenes vilde Dans og stejlende Heste! Svrdblink o g lynende Spyd, faldne i Mngde, Masser af dde, endelse Dynger af Lig, man snubler o ver Lig! Nhm 3 4 For Skgens vidt drevne Utugt, den fagre, udlrt i Trolddom, som besnrede Folk ved Utugt, Stammer ved Trolddom, Nhm 3 5 kommer jeg over dig, lyder det fra Hrskarers HERRE; dit S lb slr jeg op i Ansigtet p dig, lader Folkeslag se din Blusel, Riger din Skam, Nhm 3 6 dnger dig til med Skarn og vanrer dig, ja stter dig i Gabes tok. Nhm 3 7 Enhver, som fr dig at se, skal fly fra dig og sige: "Nine ve er delagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at give det Trst?" Nhm 3 8 Mon du er bedre end No-Amon, der l ved Strmme, omgivet af Vand som Bolvrk, med Vand til Mur? Nhm 3 9 Dets Styrke var tiopere og gyptere uden Tal; Put og Libyer kom det til Hjlp. Nhm 3 10 Dog frtes det bort, i Fangenskab mtte det vandre, p alle Ga debjrner knustes ogs dets spde; og om dets dle kastedes Lod, alle dets Stormnd lagdes i Lnker. Nhm 3 11 Ogs du skal drikke og synke i Afmagt, ogs du skal sge i Ly for Fjenden. Nhm 3 12 Alle dine Fstninger er Figener og tidligmoden Frugt; nr de rystes, falder de den spisende i Munden. Nhm 3 13 Se, Folket i dig er som Kvinder, vidbne for Fjenden er Po rtene ind til dit Land, Ild fortred dine Sler. Nhm 3 14 s Vand til Brug, nr du omringes, styrk dine Fstninger, trd D ynd, stamp Ler, tag fat p Teglstensformen. Nhm 3 15 Ild skal fortre dig p Stedet. Svrd udrydde dig, fortre dig s om Springere. Er du end talrig som Springere, talrig som Grshopper, Nhm 3 16 er end dine Kbmnd flere end Himlens Stjerner - Grshoppen ka

ster sin Vingeskal og flyver! Nhm 3 17 Dine Fogeder er som Grshopper, dine Tipsarer som Grshoppes vrme; de lejrer sig i Hegn, nr Dagen er sval; men nr Solen str op, er de borte, man ved ej hvor. Nhm 3 18 Hvor sov dine Hyrder fast, du Assurs Konge! Dine Helte b lunded; dit Folk er spredt p Bjergene, ingen samler dem. Nhm 3 19 Ulgeligt er dit Brud, dit Sr er til Dden. Alle, som hrer om dig, klapper i Hnd; thi hvem fik ikke din Ondskab stadig at fle? Hbk 1 1 Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede. Hbk 1 2 Hvor lnge skal jeg klage, HERRE, uden du hrer, skrige til dig over Vold, uden du frelser? Hbk 1 3 Hvi lader du mig skue Uret, vre Vidne til Kvide? delggelse og Vold har jeg for je, der opstod Kiv, og Strid kom op. Hbk 1 4 Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. T hi nr gudlse trnger retfrdige, fremkommer krget Ret. Hbk 1 5 Se eder om blandt Folkene til Skrk og Rdsel for eder! Thi en Gerning gr han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det fortaltes. Hbk 1 6 Thi se, han vkker Kalderne, det grumme og raske Folk, som drager viden om Lande for at indtage andres Bo. Hbk 1 7 Forfrdeligt, frygteligt er det, delggelse udgr derfra. Hbk 1 8 Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve v ed Kvld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra. Som rnen i Fart efter Fde Hbk 1 9 er de alle p Vej efter Vold. De higede stadig mod st og sa mlede Fanger som Sand. Hbk 1 10 Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en Fstning, opdynged en Vold og tog den. Hbk 1 11 S suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til si n Gud. Hbk 1 12 Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej d - HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf? Hbk 1 13 Dit rene Blik afskyr ondt, du tler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs p Ransmnd, at gudls sluger sin Overmand i Retfrd? Hbk 1 14 Med Mennesker gr du som med Havets Fisk, som med Kryb, de r er uden Hersker: Hbk 1 15 Han fisker dem alle med Krog, slber dem bort i sit Vod og samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad; Hbk 1 16 han ofrer derfor til sit Vod, tnder Offerild for sit Garn . Ved dem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans Fde. Hbk 1 17 Skal han altid tmme sit Vod og sl Folk ihjel uden Sknsel? Hbk 2 1 Op p min Varde vil jeg stige; st hen p mit Vagtsted og spej de, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har p min Klage. Hbk 2 2 Og HERREN gav mig til Svar de Ord: "Skriv Synet op og ri st det ind i Tavler, at det kan lses let; Hbk 2 3 thi Synet str ved Magt, trffer ind til Tide, usvigeligt il er det mod Mlet; tver det, bi s p det, thi det kommer; det udebliver ikke." Hbk 2 4 Se, opblst, uredelig er Sjlen i ham, men den retfrdige skal leve ved sin Tro. Hbk 2 5 Han er der hos den frkkeste Rver, en hoven, frastdende Mand , der som Ddsriget opspiler Gabet, som Dden uden at mttes, skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig. Hbk 2 6 Visselig skal de alle istemme en Hnsang, en Smdevise fuld af Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op - hvor lnge? og lsser Pantegods p sig! Hbk 2 7 Thi brat str dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig, vgner; da bliver du dem til Bytte. Hbk 2 8 Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og al le, som bor der. Hbk 2 9 Ve ham, som sger ublu Vinding til sit Hus for at bygge si

n Rede hjt og redde sig fra Ulykkens Hnd. Hbk 2 10 Dit Hus fr Skam af dit Rd.Du nedtrdte mange Folkeslag, men satte din Sjl i Vove. Hbk 2 11 Thi Stenen rber fra Vggen, fra Trvrket svarer Bjlken. Hbk 2 12 Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Ure t, Hbk 2 13 (er dette ikke, fra Hrskarers HERRE?) s Folkeslag slider f or Ilden, og Folkefrds Mje er spildt. Hbk 2 14 Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENs Herlighed, som Vandene dkker Havets Bund. Hbk 2 15 Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skle fo r at f deres Blusel at se. Hbk 2 16 Du mtted dig med Skam for re. Drik selv, vis din Forhud fr em! Nu kommer Bgeret fra HERRENs hjre til dig og Skndsel til din re. Hbk 2 17 Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr, for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor de r. Hbk 2 18 Hvad gavner det skrne Billed, at en Billedskrer skrer det u d, det stbte Billed, hvis Spdom er falsk, at en Billedskrer stoler derp, s han laver stumme Guder? Hbk 2 19 Ve den, som siger til Tr: "Vgn op!" til Sten uden Mle:" - S t op!" Den skulde kunne sp! Se, den er kldt i Guld og Slv, men af nd har den intet i sig. Hbk 2 20 Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden ! Hbk 3 1 (En Bn af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot.) Hbk 3 2 HERRE, jeg har hrt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HER RE. Fuldbyrd det i renes Lb, benbar dig i renes Lb, kom Barmhjertighed i Hu under Vre den! Hbk 3 3 Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge . - Sela. Hans Hjhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden. Hbk 3 4 Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgr Strler; der er hans Vlde i Skjul. Hbk 3 5 Foran ham vandrer Pest, og efter ham flger Sot. Hbk 3 6 Hans Fjed fr Jorden til at sklve, hans Blik fr Folk til at bve. De ldgamle Bjerge brister, de evige Hje synker, ad evige Stier gr han. Hbk 3 7 Kusjans Telte bver, Telttpperne i Midjans Land. Hbk 3 8 Er HERREN da vred p Strmmene, glder din Vrede Strmmene, glder din Harme Havet, siden du farer frem p dine Heste og dine Vogne drner. Hbk 3 9 Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mtter du med Pile. - Sela. Du klver Jorden i Strmme, Hbk 3 10 Bjergene ser dig og sklver. Skyerne nedsender Regnskyl, o g Afgrunden lfter sin Rst. Hbk 3 11 Solen glemmer at st op, Mnen bliver i sit Bo; de flygter f or Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd. Hbk 3 12 I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede. Hbk 3 13 Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse d in Salvede. Du knuser den gudlses Hustag, blotter Grunden til Klippen. - Sela. Hbk 3 14 Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans Hvdinger spl ittes. Hbk 3 15 Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd. Hbk 3 16 Jeg hrte det; da bved min Krop, ved Braget skjalv mine Lber ; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier p Trngselens Dag over Folket, som volder os Krig. Hbk 3 17 Thi Figentret blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Oli etrets Afgrde svigter, Markerne giver ej Fde. Frene svandt af Folden, i Staldene fin des ej Okser. Hbk 3 18 Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud. Hbk 3 19 Den Herre HERREN er min Styrke, han gr mine Fdder som Hind

ens og lader mig g p mine Hje. Til Sangmesteren. Med Strengespil. Zph 1 1 HERRENS ord, som kom til Zefanias, en Sn af Kusji, en Sn a f Gedalja, en Sn af Amarja, en Sn af Ezekias, i de Dage da Josias, Amons Sn, var Ko nge i Juda. Zph 1 2 Jeg bortriver, bortriver alt fra Jorden, lyder det fra H ERREN; Zph 1 3 jeg bortriver Folk og F, jeg bortriver Himlens Fugle og H avets Fisk. Gudlse bringer jeg til Fald, og Syndere rydder jeg, bort fra Jorden, lyder det fra HERREN. Zph 1 4 Jeg udrkker Hnden mod Juda og alle Jerusalems Borgere. Jeg fjerner den sidste Ba'al fra dette Sted og Afgudsprsternes Navn med Prsterne Zph 1 5 og dem, som p Tagene tilbeder Himlens Hr, og dem, som tilb eder HERREN og svrger til bam, men ogs svrger ved Milkom, Zph 1 6 og dem, som veg bort fra HERREN, ej sger, ej rdsprger HERRE N. Zph 1 7 Stille for den Herre HERREN! Thi hans Dag er nr; thi HERR EN har et Offer rede, han har helliget de budne. Zph 1 8 Og p HERRENs Offerdag skal det ske: Da vil jeg hjemsge Fyr sterne og Kongens Snner og alle dem, som er kldt i udenlandsk Dragt. Zph 1 9 Den Dag hjemsget jeg alle, som hopper over Trsklen, som fy lder deresHerresHus med Vold og Svig. Zph 1 10 Den Dag skal det ske, s lyder det fra HERREN: Hr Skrig fra Fiskeporten og Jamren fra den nye Bydel. fra Hjene et vldigt Brag! Zph 1 11 Beboerne i Morteren jamrer, thi slettet er alt Krmmerfolk et, udryddet enhver, som vejer Slv. Zph 1 12 Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med Lyg ter og hjemsger Mndene der, som ligger i Ro p deres Brme, som siger i deres Hjerte: "HERREN gr hverken godt eller ondt." Zph 1 13 Deres Gods skal gres til Bytte, deres Huse skal delgges. De skal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Vingrde, men Vinen skal de ikke drikke. Zph 1 14 Nr er HERRENs Dag, den store, den er nr og kommer hastigt. Hr, HERRENs Dag, den bitre! Da udstder Helten Skrig. Zph 1 15 Den Dag er en Vredens Dag, en Trngselens og Ndens Dag, en d elggelsens og dets Dag, en Mrkets og Mulmets Dag, en Skyernes og Tgens Dag, Zph 1 16 en Hornets og Krigsskrigets Dag imod de faste Stder og im od de knejsende Tinder. Zph 1 17 Over Menneskene bringer jeg Trngsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod HERREN. Deres Blod ses ud som Stv, deres Livssaft ligesom Skarn. Zph 1 18 Hverken deres Slv eller Guld evner at frelse dem p HERRENs Vredes Dag, nr hele Jorden fortres af hans Nidkrheds Ild; thi Undergang, ja brat T ilintetgrelse bringer jeg over alle, som bor p Jorden. Zph 2 1 Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam, Zph 2 2 fr l endnu er blevet som flyvende Avner, fr HERRENs gldende Harme kommer over eder, fr HERRENs Vredes Dag kommer over eder. Zph 2 3 Sg HERREN, alle l ydmyge i Landet, som holder hans Bud, sg Retfrd, sg Ydmyghed! Mske kan l skjule jer p HERRENs Vredes Dag. Zph 2 4 Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon de, Asdod drives b ort ved Middag, Ekron udryddes. Zph 2 5 Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENs Or d over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gr dig til intet, s ingen bor der. Zph 2 6 Du skal blive til Grsmark for Hyrder, til Folde for Smkvg. Zph 2 7 Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal g rsse derp. Lejr skal de sl ved Kvld i Askalons Huse. Thi HERREN deres Gud ser til de m og vender deres Skbne. Zph 2 8 Jeg hrte Moabs Spot, Atnmoniternes hnende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land. Zph 2 9 Derfor, s sandt jeg lever, lyder det fra Hrskarers HERRE, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for Nlder,

et Salthul, rken til evig Tid. Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der lev nes af mit Folk skal eje dem. Zph 2 10 Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de hnede Hrsk arers HERREs Folk og gjorde sig store over for det. Zph 2 11 Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jorde ns Guder, og alle Hedningemes fjerne Strande skal tilbede ham, hver p sit Sted. Zph 2 12 Ogs I tiopere skal falde for HERRENs Svrd, Zph 2 13 og han udrkker Hnden mod Nord og tilintetgr Assur, Nineve gr han til demark, trt som en rk; Zph 2 14 Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; p dets Sjl ehoveder sover Pelikan og Rrdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen p Trsklen. Zph 2 15 Det er den jublende By, som l s trygt, som sagde i sit Hje rte: "Jeg og ellers ingen." Hvor er den dog blevet de, et Raststed for Dyr! Enhve r, som kommer forbi den hner med Fljt og Hnd. Zph 3 1 Ve den genstridige, urene, grumme By! Zph 3 2 Den hrer ej HERRENs Rst, tager ikke mod Tugt. P HERREN stol er den ej, holder sig ej til Gud. Zph 3 3 Fyrsterne i dens Midte er brlende Lver, dens dommere som U lve ved Kvld, der ej levner til Morgen; Zph 3 4 Skrydere er dens Profeter, trolse Mnd, dens Prster vanrer de t hellige, ver Vold mod Loven. Zph 3 5 HERREN er retfrdig i dens Midte, gr ikke Uret; hver Morgen gr han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke. Zph 3 6 I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er de, deres Gader lagde jeg de, s ingen gr der, deres Byer er hrget, mennesketomme, ingen bor d er. Zph 3 7 Jeg tnkte: "Den m dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bd, vil g den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al der es Ondskab. Zph 3 8 Bi derfor p mig, s lyder det fra HERREN, p Dagen, jeg frems tr som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og udse over dem min Vrede, al min Harmgld; thi af min Nidkrheds Ild skal al Jorden fortres. Zph 3 9 Thi da vil jeg give Folkene rene Lber, s de alle pkalder HE RREN og tjener ham endrgtigt. Zph 3 10 Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Pat ros kommer de med Afgrdeoffer til mig. Zph 3 11 Hin bag skal du ikke beskmmes i al din tid, med hvilken d u synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer p mit hellige Bjerg. Zph 3 12 Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide p HERRENs Navn. Zph 3 13 Uret ver de ikke og taler ej Lgn, der findes ej i deres Mu nd en svigefuld Tunge; thi de skal grsse og raste uden at skrmmes. Zph 3 14 Jubl, du Zions Datter, Israel, rb hjt, gld dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter! Zph 3 15 HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I d in Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt. Zph 3 16 P hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke Hnderne synke! Zph 3 17 I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glder sig over dig med Fryd, han tier i sin Krlighed, han fryder sig over dig med Jubel som p Festens Dag; Zph 3 18 den Tid er omme, da du brer p Skam over ham. Zph 3 19 Se, p hin Tid gr jeg Ende p alle, som kuede dig, og jeg fre lser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem re og Ry p hele Jorden. Zph 3 20 P hin Tid bringer jeg eder hjem, og p hin Tid samler jeg e der; thi jeg giver eder Ry og re blandt alle Jordens Folkeslag, nr jeg vender eder s Skbne for eders jne, siger HERREN. Hgg 1 1 I Kong Darius's andet Regeringsr p den frste Dag i den sjet te Mned kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj sledes: Sig til Judas Statholder Zerub

babel, Sjealtiels Sn, og til Yppersteprsten Josua, Jozadaks Sn: Hgg 1 2 S siger Hrskarers HERRE: Dette Folk siger: "Endnu er det i kke Tid at bygge HERRENs Hus." Hgg 1 3 Og HERRENs Ord kom ved Profeten Haggaj sledes: Hgg 1 4 Er det da Tid for eder at bo i Huse med trkldte Vgge, nr det te Hus ligger de? Hgg 1 5 Derfor, s siger Hrskarers HERRE: Lg Mrke til, hvorledes det gr eder! Hgg 1 6 I sr meget, men bringer lidet i Hus; I spiser, men mttes i kke; I drikker, men fr ikke Trsten slukket; I klder eder p, men bliver ikke varme; o g Daglejerens Ln gr i en hullet Pung. Hgg 1 7 S siger Hrskarers HERRE: Lg Mrke til, hvorledes det gr eder! Hgg 1 8 G op i Bjergene, hent Tmmer og byg Templet, s jeg kan have Glde deraf og blive ret, siger HERREN. Hgg 1 9 I venter rig Hst, men det bliver kun til lidt; og nr I bri nger det i Hus, blser jeg derp. Hvorfor? lyder det fra Hrskarers HERRE. Fordi mit H us ligger de, medens enhver af eder har travlt med sit eget Hus. Hgg 1 10 Derfor holder Himmelen sin Dug og Jorden sin Afgrde tilba ge; Hgg 1 11 og jeg har kaldt Trke hid over Land og Bjerge, over Korn, Most og Olie, over alt, hvad Jorden frembringer, over Folk og F, over alt, hvad Hnder virker. Hgg 1 12 Og Zerubbabel, Sjaltiels Sn, og Yppersteprsten Josua, Joza daks Sn, og hele Resten af Folket adld HERREN deres Guds Rst og Profeten Haggajs Or d, eftersom HERREN havde sendt ham til dem, og Folket frygtede HERREN. Hgg 1 13 Da sagde Haggaj, HERRENs Sendebud, i HERRENs rinde til Fo lket: Jeg er med eder, lyder det fra HERREN. Hgg 1 14 Og HERREN vakte nden i Judas Statholder Zerubbabel, Sjalt iels Sn, og i Yppersteprsten Josua, Jozadaks Sn, og i hele Resten at Folkef, s de ko m og tog fat p Arbejdet med deres Guds, Hrskarers HERREs, Hus Hgg 1 15 p den fire og tyvende Dag i den sjette Mned i Kong Darius' s andet Regeringsr. Hgg 2 1 P den een og tyvende Dag i den syvende Mned kom HERRENs Or d ved Profeten Haggaj sledes: Hgg 2 2 Sig til Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels Sn, til Yp persteprsten Josua, Jozadaks Sn, og til Resten af Folket sledes: Hgg 2 3 Er der nogen tilbage iblandt eder af dem, der har set de tte Hus i dets fordums Herlighed? Hvorledes tykkes det eder da nu? Er det ikke s om intet i eders jne? Hgg 2 4 Dog vr kun trstig, Zerubbabel, lyder det fra HERREN, vr kun trstig, du Yppersteprst Josua, Jozadaks Sn, vr kun trstigt, alt Folket i Landet, lyd er det fra HERREN. Arbejd kun, thi jeg er med eder, lyder det fra Hrskarers HERRE , Hgg 2 5 og min nd bliver iblandt eder med den Pagt, jeg sluttede med eder, da I drog bort fra gypten; frygt ikke! Hgg 2 6 Thi s sigerHrskarers HERRE: Endnu en Gang om en liden Stun d vil jeg ryste Himmel og Jord, Hav og trt Land, Hgg 2 7 og jeg vil ryste alle Folkene, og da skal alle Folkenes Skatte komme hid, og jeg fylder dette Hus med Herlighed, siger Hrskarers HERRE. Hgg 2 8 Mit er Slvet, og mit er Guldet, lyder det fra Hrskarers HE RRE. Hgg 2 9 Dette Hus's kommende Herlighed bliver strre end den tidli gere, siger Hrskarers HERRE, og p dette Sted vil jeg give Fred, lyder det fra Hrska rers HERRE. Hgg 2 10 P den fire og tyvende Dag i den niende Mned i Darius's and et Regeringsr kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj sledes: Hgg 2 11 S siger Hrskarers HERRE: Bed Prsterne om Svar p flgende Sprgsm : Hgg 2 12 "Dersom en Mand brer helligt Kd i sin kappeflig og med Fli gen rrer ved Brd eller noget, som er kogt, eller ved Vin eller Olie eller nogen Sl

ags Mad, bliver disse Ting s hellige?" Prsterne svarede nej. Hgg 2 13 Haggaj spurgte da: "Hvis en, som er blevet uren ved Lig, rrer ved nogen af disse Ting, bliver den s uren?" Prsterne svarede ja. Hgg 2 14 S tog Haggaj til Orde og sagde: Sledes er det i mine jne me d disse Mennesker, sledes med dette Folk, lyder det fra HERREN, og sledes med alt deres Hnders Vrk og med, hvad de ofrer der: det er urent. Hgg 2 15 Men lg nu Mrke til, hvorledes det gr fra i Dag! Fr Sten lagd es p Sten i HERRENs Hus, Hgg 2 16 hvorledes gik det eder da? Nr man kom til en Dynge Korn p tyve Ml, var der ti; og kom man til en Vinperse for at se halvtresindstyve Ml af Ku mmen, var der tyve. Hgg 2 17 Jeg slog eder med Kornbrand, Rust og Hagl ved alt eders Arbejde, men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN. Hgg 2 18 Lg Mrke til, hvorledes det gr fra i Dag, fra den fire og ty vende Dag i den niende Mned, fra den Dag Grunden lagdes til HERRENs Hus, lg Mrke de rtil! Hgg 2 19 Er Sden endnu i Laderne, str Vinstokken, Figentret, Granatbl etret og Oliventret endnu uden Frugt? Fra i Dag velsigner jeg. Hgg 2 20 Og HERRENs Ord kom for anden Gang til Haggaj p den fire o g tyvende bag i Mneden sledes: Hgg 2 21 Sig til Judas Statholder Zerubbabel: Jeg ryster Himmelen og Jorden Hgg 2 22 og omstyrter Kongernes Troner, tilintetgr Hedningerigerne s Styrke og vlter Stridsvognene med deres Frere, og Heste og Ryttere skal styrte, og den ene skal falde for den andens Svrd. Hgg 2 23 P hin Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE, tager jeg dig, m in Tjener Zerubbabel, Sjealtiels Sn. lyder det fra HERREN, og gr dig til en Seglri ng; thi dig har jeg udvalgt, lyder det fra Hrskarers HERRE. Zch 1 1 I den ottende Mned i Darius's andet Regeringsr kom HERRENs Ord til Profeten Zakarias, en Sn af Berekja, en Sn af Iddo, sledes: Zch 1 2 HERREN var fuld af Harme imod eders Fdre. Zch 1 3 Men sig til dem: S siger Hrskarers HERRE: Vend om til mig, lyder det fra Hrskarers HERRE, s vil jeg vende om til eder, siger Hrskarers HERRE. Zch 1 4 Vr ikke som eders Fdre, til hvem de tidligere Profeter tal te sledes: S siger Hrskarers HERRE: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hrte ikke og nsede mig ikke, lyder det fra HERREN. Zch 1 5 Eders Fdre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt? Zch 1 6 Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profet erne, nede de ikke eders Fdre, s de mtte vende om og sige: "Som Hrskarers HERRE havde sat sig for at gre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, sledes gjorde han. " Zch 1 7 P den fire og tyvende dag i den ellevte Mned, det er Sjeba t Mned, i Darius's andet Regeringsr kom HERRENs Ord til Profeten Zakarias, en Sn af Berekja, en Sn af Iddo, sledes: Zch 1 8 Jeg skuede i Nat, og se, en Mand p en rd Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Klft, og bag ham var der rde, mrke, hvide og brogede Heste. Zch 1 9 Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som t alte med mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder." Zch 1 10 S tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagd e: "Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jorden rundt." Zch 1 11 Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel, som stod mellem Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og stille. Zch 1 12 HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: "Hrskarers HERRE! Hvor lnge varer det, fr du forbarmer dig over Jerusalem og Judas Byer, som du nu har vret vred p i halvfjerdsindstyve r?" Zch 1 13 Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode og trstende Ord. Zch 1 14 Engelen, som talte med mig, sagde s til mig: Tal og sig: S siger Hrskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkrhed for Jerusalem og Zion Zch 1 15 og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til

at gre Ulykken stor, da min Vrede kun var lille. Zch 1 16 Derfor, s siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem og f orbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra Hrskarers HERRE, og der skal udspndes Mlesnor over Jerusalem. Zch 1 17 Tal videre: S siger Hrskarers HERRE: Mine Byer skal atter strmme med Velsignelse, og HERREN vil atter trste Zion og udvlge Jerusalem. Zch 1 18 Derp lftede jeg mine jne og skuede, og se, der var fire Hor n. Zch 1 19 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de ?" Han svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem." Zch 1 20 S lod HERREN mig se fire Smede. Zch 1 21 Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de Horn, som spredte Juda, s det ikke kunde lfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvsse kser til at sl Hornene til Jorden p de Hedninger, som lftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det." Zch 2 1 Derp lftede jeg mine jne og skuede, og se, der var en Mand med en Mlesnor i Hnden. Zch 2 2 Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen at mle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er." Zch 2 3 Og se, Engelen, som talte med mig, trdte frem, og en ande n Engel trdte frem over for ham, Zch 2 4 og han sagde til ham: "Lb ben og sig til den unge Mand de r: Som bent Land skal Jerusalem ligge, s mange Mennesker og Dyr skal der vre i det. Zch 2 5 Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, vre en Ildmur omkring det og herliggre mig i det. Zch 2 6 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, t hi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN. Zch 2 7 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter! Zch 2 8 Thi s siger Hrskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hrger eder: Den, som rrer eder, rrer min jesten. Zch 2 9 Thi se, jeg svinger min Hnd imod dem, og de skal blive ti l Bytte for dem, som nu er deres Trlle; og I skal kende, at Hrskarers HERRE har se ndt mig. Zch 2 10 Jubl og gld dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN." Zch 2 11 Og mange Folk skal p hin Dag slutte sig til HERREN og vre hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hrskarers HERRE har sendt mig t il dig. Zch 2 12 Og HERREN tager Juda til Arvelod p den hellige Jord og ud vlger atter Jerusalem. Zch 2 13 Stille, alt Kd, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig. Zch 3 1 Derp lod han mig se Yppersteprsten Josua, og han stod fora n HERRENs Engel, medens Satan stod ved hans hjre Side for at fre Klage imod ham. Zch 3 2 Men HERREN,sagde til Satan: "HERREN true dig, Satan, HER REN true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en Brand, som er reddet ud af Ilden?" Zch 3 3 Josua havde snavsede Klder p og stod foran Engelen; Zch 3 4 men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham ti l Tjeneste: "Tag de snavsede Klder af ham!" Og til ham sagde han: "Se, jeg har ta get din Skyld fra dig, og du skal have Hjtidsklder p." Zch 3 5 Og han sagde: "St et rent Hovedbind p hans Hoved!" Og de s atte et rent Hovedbind p hans Hoved og gav ham rene Klder p. S trdte HERRENs Engel fr em, Zch 3 6 og HERRENs Engel vidnede for Josua og sagde: Zch 3 7 S siger Hrskarers HERRE: Hvis du vandrer p mine Veje og hol der mine Forskrifter, skal du bde Rde i mit Hus og vogte mine Forgrde, og jeg giver dig Gang og Sde blandt dem, som str her" Zch 3 8 Hr, du Yppersteprst Josua, du og dine Embedsbrdre, som sidd er for dit Ansigt: de er Varselmnd! Thi se, jeg lader min Tjener Zemak komme.

Zch 3 9 Thi se, den Sten, jeg lgger hen for Josua - p den ene Sten er syv jne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra Hrskarers HERRE, o g p een Dag udsletter jeg dette Lands Skyld. Zch 3 10 P hin Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE, skal I byde hver andre til Gst under Vinstok og Figenfr. Zch 4 1 Engelen, som talte med mig, vakte mig s atter, som man vkk er et Menneske af hans Svn, Zch 4 2 og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg, skue r, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenp og sy v Lamper og syv Rr til Lamperne, Zch 4 3 desuden to Olietrer ved Siden af den, et til hjre, et ande t tilvenstre for Oliekarret." Zch 4 4 Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig:"Hvad betyder disse Ting, Herre?" Zch 4 5 Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej. Herre!" Zch 4 6 Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENs Ord ti l Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min nd, siger Hrskarers HE RRE. Zch 4 7 Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der rbes: "Nde, Nde vre med den!" Zch 4 8 Og HERRENs Ord kom til mig sledes: Zch 4 9 Zerubbabels Hnder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hnd er skal ogs fuldende det; og du skal kende, at Hrskarers HERRE har sendt mig til e der. Zch 4 10 Thi den, der lod hnt om de ringe Begyndelsers Dag, skal g lde sig, nr han ser Blystenen i Zerubbabels Hnd. Hine syv er HERRENs jne, som sger ud over hele Jorden. Zch 4 11 Derp spurgte jeg ham:"Hvad betyder de to Olietrer der til hjre og venstre for Lysestagen?" Zch 4 12 Og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldrr, som leder den gyldne Olie ned derfra?" Zch 4 13 Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej, Herre!" Zch 4 14 S sagde han: "Det er de to med Olie salvede, som str for a l Jordens Herre." Zch 5 1 Derp lftede jeg mine jne og skuede, og se, der var en flyve nde Bogrulle. Zch 5 2 Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred." Zch 5 3 Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgr over hele Landet; thi alle, som stjler, er nu lnge nok get fri, og alle, som svrger, er nu lnge nok get fri. Zch 5 4 Jeg lader den udg, lyder det fra Hrskarers HERRE, for at d en skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som svrger falsk ved mit Navn, og stte sig fast i deres Huse og tilintetgre dem med Tmmer og Sten." Zch 5 5 Derp trdte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til m ig: "Lft dine jne og se, hvad det er, som kommer der!" Zch 5 6 Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efae n, som kommer." Og han vedblev: "Det er deres Brde i hele Landet." Zch 5 7 Og se, et Blylg lftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde. Zch 5 8 Og han sagde: "Det er Gudlsheden!" S stdte han hende ned i Efaen og slog Blylget i over bningen. Zch 5 9 Og jeg lftede mine jne og skuede, og se, to Kvinder kom bre t af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de lftede Efaen op mellem H immel og Jord. Zch 5 10 S spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor brer de Ef aen hen?" Zch 5 11 Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og nr det er rejst, stter de hende der, hvor hendes Sted er."

Zch 6 1 Atter lftede jeg mine jne og skuede, og se, fire Vogne kom frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber. Zch 6 2 For den frste Vogn var der rde Heste, for den anden sorte, Zch 6 3 for den tredje hvide og for den fjerde brogede. Zch 6 4 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder di sse Herre?" Zch 6 5 Og Engelen svarede: "Det er Himmelens fire Vinde, som dr ager ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre. Zch 6 6 Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide til stlandet og de brogede til Sydlandet; Zch 6 7 de rde drager mod Vest. Og de var ivrige efter at komme a f Sted for at drage ud over Jorden. Da sagde han: "Af Sted; drag ud over Jorden! " Og de drog ud over Jorden. Zch 6 8 S kaldte han p mig og talte sledes til mig: "Se, de, som dr ager ud til Nordlandet, lader min nd dale ned over Nordens Land." Zch 6 9 HERRENs Ord kom til mig sledes: Zch 6 10 Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija o g Jedaja; endnu i Dag skal du g indtil Josjija, Zefanjas Sn, som er kommet fra Bab el, Zch 6 11 og modtage Slv og Guld. Lad s lave en Krone og st den p Josu as Hoved Zch 6 12 med de Ord: "S siger Hrskarers HERRE: Se, der kommer en Ma nd, hvis Navn er Zemak under ham skal det spire, og han skal bygge HERRENs Helli gdom. Zch 6 13 Han skal bygge HERRENs Helligdom, og han skal vinde Hjhed og sidde som Hersker p sin Trone: og han skal vre Prst ved hans hjre Side, og der s kal vre fuld Enighed mellem de to. Zch 6 14 Men Kronen skal blive i HERRENs Helligdom til Minde om H eldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Sn. Zch 6 15 Langvejs fra skal man komme og bygge p HERRENs Helligdom; og I skal kende, at Hrskarers HERRE har sendt mig til eder. Og dersom I adlyder HERREN eders Gud - - Zch 7 1 I Kong Darius's fjerde Regeringsr kom HERRENs Ord til Zak arias p den fjerde Dag i den niende Mned, Kislev. Zch 7 2 Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans Mnd Bud f or at bede HERREN om Nde Zch 7 3 og sprge Prsterne ved Hrskarers HERREs Hus og Profeterne: " Skal jeg grde og spge mig i den femte Mned, som jeg nu har gjort i s mange r?" Zch 7 4 Da kom Hrskarers HERREs Ord til mig sledes: Zch 7 5 Sig til alt Folket i Landet og til Prsterne: Nr l har fast et og klaget i den femte og syvende Mned i halvfjerdsindstyve r, var det da mig, I fastede for? Zch 7 6 Og nr l spiser og drikker, er det da ikke eder, som spise r og drikker? Zch 7 7 Kender I ikke de Ord, HERREN forkyndte ved de tidligere Profeter, dengang Jerusalem og dets Byer trindt om var beboet og havde Fred, og Sydlandet og Lavlandetvar beboet? Zch 7 8 Og HERRENs Ord kom til Zaka rias sledes: Zch 7 9 S siger Hrskarers HERRE: Fld redelig Dom, vis Miskundhed og Barmhjertighed mod hverandre, Zch 7 10 undertryk ikke Enker og faderlse, fremmede og ndlidende og tnk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre! Zch 7 11 Men de vilde ikke hre; de var stivnakkede og gjorde deres rer dve Zch 7 12 og deres Hjerter hrde som Diamant for ikke at hre Loven og de Ord, Hrskarers HERRE sendte gennem sin nd ved de tidligere Profeter. Derfor ko m der stor Vrede fra Hrskarers HERRE. Zch 7 13 Ligesom de ikke hrte, nr han kaldte, sledes vil jeg, sagde Hrskarers HERRE, ikke hre, nr de kalder; Zch 7 14 og jeg blste dem bort blandt alle de Folk, de ikke kendte

, og Landet blev de efter dem, s ingen drog ud eller hjem; og de gjorde det yndige Land til en rk. Zch 8 1 Hrskarers HERREs Ord kom sledes: Zch 8 2 S siger Hrskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkrhed for Zion, ja i stor Vrede er jeg nidkr for det. Zch 8 3 S siger HERREN: Jeg vender tilbage til Zion og fster Bo i Jerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste By, og Hrskarers HERREs Bjerg det h ellige Bjerg. Zch 8 4 S siger Hrskarers HERRE: Atter skal gamle Mnd og Kvinder si dde p Jerusalems Torve, alle med Stav i Hnd for deres ldes Skyld, Zch 8 5 og Byens Torve skal vrimle af legende Drenge og Piger. Zch 8 6 S siger Hrskarers HERRE: Fordi det i disse Dage synes det tiloversblevne af dette Folk umuligt, skulde det s ogs synes mig umuligt, lyder de t fra Hrskarers HERRE. Zch 8 7 S siger Hrskarers HERRE: Se, jeg frelser mit Folk fra sterl eden og Vesterleden Zch 8 8 og frer dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og vre mit Fol k, og jeg vil vre deres Gud i Trofasthed og Retfrd. Zch 8 9 S siger Hrskarers HERRE: Fat Mod, I, som i denne Tid hrer d isse Ord af Profeternes Mund, fra den dag Grunden lagdes til Hrskarers HERREs Hus , Helligdommen, som skulde bygges. Zch 8 10 Thi fr disse Dage gav hverken Menneskers eller Kvgs Arbejd e Udbytte; de, som drog ud og ind, havde ikke Fred for Fjenden, og jeg slap alle Mennesker ls phverandre. Zch 8 11 Men nu er jeg ikke mod det tiloversblevne af dette Folk som i fordums Dage, lyder det fra Hrskarers HERRE; Zch 8 12 jeg udsr Fred, Vinstokken skal give sin Frugt, Jorden sin Afgrde og Himmelen sin Dug, og jeg giver det tiloversblevne af dette Folk det al t sammen i Eje. Zch 8 13 Og som I, bde Judas og Israels Hus, har vret et Forbandels ens Tegn blandt Folkene, sledes skal I, nr jeg har frelst eder,blive et Velsignels ens. Frygt ikke, fat Mod! Zch 8 14 Thi s siger Hrskarers HERRE: Som jeg, da eders Fdre vakte m in Vrede, satte mig for at handle ilde med eder og ikke angrede det, siger Hrskar ers HERRE, Zch 8 15 sledes har jeg nu i disse Dage omvendt sat mig for at gre vel mod Jerusalem og Judas Hus. Frygt ikke! Zch 8 16 Men hvad I skal gre, er dette; Tal Sandhed hver med sin Ns te, fld i eders Porte Domme, der hvier p Sandhed og frer til Fred, Zch 8 17 tnk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre og elsk ikke falske Eder! Thi alt sligt hader jeg, lyder det fra HERREN. Zch 8 18 Og Hrskarers HERREs Ord kom til mig sledes: Zch 8 19 S siger Hrskarers HERRE: Fasten i den fjerde, femte, syven de og tiende Mned skal blive Judas Hus til Fryd og Glde og gode Hjtidsdage. Elsk Sa ndhed og Fred! Zch 8 20 S siger Hrskarers HERRE: Endnu skal det ske, at Folkeslag og mange Byers Indbyggere skal komme, Zch 8 21 og den ene Bys Indbyggere skal g til den andens og sige: "Lad os vandre hen og bede HERREN om Nde og sge Hrskarers HERRE; ogs jeg vil med." Zch 8 22 Og mange Folkeslag og talrige Folk skal komme og sge Hrska rers HERRE i Jerusalem for at bede HERREN om Nde. Zch 8 23 S siger Hrskarers HERRE: I hine Dage skal ti Mnd af alle Fo lks Tungeml gribe fat i en Jdes Kappeflig og sige: "Vi vil g med eder; thi vi har hr t, at Gud er med eder." Zch 9 1 Et Udsagn: HERRENs Ord er over Hadraks Land, i Damaskus slr det sig ned - thi Aram forbrd sig mod HERREN - det er over alle, som hader Isr ael, Zch 9 2 ogs over Hamat, som grnser dertil, Tyrus og Zidon, thi det er sre viist. Zch 9 3 Tyrus bygged sig en Fstning og ophobed Slv som Stv og Guld

som Gadeskarn. Zch 9 4 Se, Herren vil tage det i Eje og styrte dets Bolvrk i Hav et. det selv skal fortres af Ild. Zch 9 5 Askalon ser det og frygter, Gaza og Ekron sklver voldsomt , thi Hbet brast. Gaza mister sin Konge, i Askalon skal ingen bo, Zch 9 6 i Asdod skal Udskud bo, Jeg gr Ende p Filisterens Hovmod, Zch 9 7 tager Blodet ud af hans Mund og Vmmelsen bort fra hans Tnd er. Ogs han bliver reddet for vor Gud, han bliver som en Slgt i Juda, Ekron som, e n, Jebusit. Zch 9 8 Som en Vagt lejrer jeg mig formit Hus mod dem, som komme r og gr; aldrig mer skal en Voldsmand g igennem deres Land, thi nu har jeg set det med mine egne jne. Zch 9 9 Fryd dig sre, Zions Datter, rb med Glde, Jerusalems Datter! Se, din Konge kommer til dig. Retfrdig og sejrrig er han, ydmyg, ridende p et sel, p en Asenindes Fl. Zch 9 10 Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem, St ridsbuerne ryddes til Side. Hans Ord stifter Fred mellem Folkene, han hersker fr a Hav til Hav, fra Floden til Jordens Ende. Zch 9 11 For Pagtblodets Skyld vil jeg ogs slippe dine Fanger ud, ja ud af den vandlse Brnd. Zch 9 12 Hjem til Borgen, I Fanger med Hb! Ogs i Dag forkyndes: Jeg giver dig tvefold Bod! Zch 9 13 Thi jeg spnder mig Juda som Bue, lgger Efraim p som Pil og vkker dine Snner, Zion, imod dine Snner, Javan. Jeg gr dig som Heltens Svrd. Zch 9 14 Over dem viser sig Herren, hans Pil farer ud som et Lyn. Den Herre HERREN stder i Horn, skrider frem i Sndenstorm; Zch 9 15 dem vrner Hrskarers HERRE. De opder, nedtramper Slyngekaste rne, drikker deres Blod som Vin og fyldes som Offersklen, som Alterets Hjrner. Zch 9 16 HERREN deres Gud skal p denne Dag frelse dem som sit Folk s Hjord; thi de er Kronesten, der funkler over hans Land. Zch 9 17 Hvor det er dejligt, hvor sknt! Thi Korn giver blomstrend e Ungersvende, Most giver blomstrende Mer. Zch 10 1 HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig- og Sildigregnstid e; HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter p Marken. Zch 10 2 Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Blndvrk: de kommer med tomme Drmme, hul er Trsten, de giver; derfor vandrer de om som en Hj ord, lider Nd, thi de har ingen Hyrde. Zch 10 3 Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjemsge; t hi Hrskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han gr dem til en Gan ger, sin stolte Ganger i Strid. Zch 10 4 Fra ham kommer Hjrne og Teltpl, fra ham kommer Krigens Bue , fra ham kommer hver en Hersker. Zch 10 5 De bliver til Hobe som Helte, der i Striden tramper i Ga dens Dynd; de kmper, thi HERREN er med dem. Rytterne bliver til Skamme; Zch 10 6 jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes o g frer dem hjem, som havde jeg aldrig forstdt dem: thi jeg er HERREN deres Gud og bnhrer dem. Zch 10 7 Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte gldes som af Vin, deres Snner gldes ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN; Zch 10 8 jeg fljter ad dem og samler dem; thi jeg udlser dem, og de bliver mange som fordum. Zch 10 9 Blandt Folkeslag strede jeg dem ud, men de kommer mig i H u i det fjerne og opfostrer Brn til Hjemfrd. Zch 10 10 Jeg frer dem hjem fra gypten, fra Assur samler jeg dem og bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal vre dem nok. Zch 10 11 De gr gennem Trngselshavet, han slr dets Blger ned. Alle Nil strmme trkner, Assurs Stolthed styrtes, gyptens Herskerspir viger. Zch 10 12 Jeg gr dem strke i HERREN, de vandrer i hans Navn, s lyder det fra HERREN. Zch 11 1 Libanon, luk Drerne op, s Ild kan fortre dine Cedre!

Zch 11 2 Klag, Cypres, thi Cedren er faldet. de dle Trer lagt de! Kl ag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger fldet! Zch 11 3 Hr, hvor Hyrderne klager, thi deres Grsgang er hrget; hr, hv or Lverne brler, thi Jordans Tykning er hrget. Zch 11 4 Sledes sagde HERREN min Gud: Rgt Slagtefrene, Zch 11 5 hvis Kber slagter dem uden at fle Skyld, og hvis Slger sige r: "HERREN vre lovet, jeg blev rig." Og deres Hyrder sparer dem ikke. Zch 11 6 (Thi jeg vil ikke lnger spare Landets Indbyggere, lyder d et fra HERREN; men se, jeg lader hvert Menneske falde i sin Hyrdes og sin Konges Hnd; og de skal delgge Landet, og jeg vil ingen redde af deres Hnd). Zch 11 7 S rgtede jeg Slagtefrene for Freprangerne og tog mig to Stav e; den ene kaldte jeg "Liflighed", den anden "Bnd"; og jeg rgtede Frene. Zch 11 8 (Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een Mned). S tabt e jeg Tlmodigheden med dem, og de blev ogs kede af mig. Zch 11 9 Og jeg sagde: "Jeg vil ikke rgte eder; lad d, hvad d skal, lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre de hverandres Kd!" Zch 11 10 S tog jeg Staven, som hed "Liflighed". og snderbrd den for at bryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag; Zch 11 11 og den blev brudt samme Dag, og Freprangerne, som holdt je med mig, kendte, at det var HERRENs Ord). Zch 11 12 Og jeg sagde til dem: "Om I synes, s giv mig min Ln; hvis ikke, s lad vre!" S afvejede de min Ln, tredive Sekel Slv. Zch 11 13 Men HERREN sagde til mig: "Kast den til Pottemageren", d en dejlige Pris, de har vurderet mig til!" Og jeg tog de tredive Sekel Slv og kas tede dem til Pottemageren i HERRENs Hus. Zch 11 14 S snderbrd jeg den anden Hyrdestav "Bnd" for at bryde Broder skabet imellem Juda og Jerusalem. Zch 11 15 Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som en Hyrd e, en Dre af en Hyrde! Zch 11 16 (Thi se, jeg lader en Hyrde fremst i Landet). Han tager s ig ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, lger ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser Kdef af de fede Dyr og river Klovene af dem. Zch 11 17 Ve, min Dre af en Hyrde, som svigter Frene! Et Svrd imod ha ns Arm og hans hjre je! Hans Arm skal vorde vissen, hans hjre je blindes. Zch 12 1 Et Udsagn; HERRENs Ord om Israel. Det lyder fra HERREN; som udspndte Himmelen, grundfstede Jorden og dannede Menneskets nd i dets Indre: Zch 12 2 Se, jeg gr Jerusalem til et berusende Bger for alle Folkes lag trindt om; ogs Juda skal vre med til at belejre Jerusalem. Zch 12 3 P hin Dag gr jeg Jerusalem til Lftesten for alle Folkeslag - enhver, som lfter den, skal rive sig p den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det. Zch 12 4 P hin Dag, lyder det fra HERREN, slr jeg alle Heste med An gst og Rytterne med Vanvid; Judas Hus bner jeg jnene p, men alle Folkeslagene slr je g med Blindhed. Zch 12 5 Og Judas Stammer skal tnke: "Jerusalems Indbyggere er strk e i Hrskarers HERRE, deres Gud." Zch 12 6 P hin Dag gr jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem Brnde stykker, et brndende Blus mellem Neg, og de skal de til hjre og venstre alle Folkes lag trindt om, og Jerusalem bliver roligt p sit Sted, i Jerusalem. Zch 12 7 S giver HERREN frst Judas Telte Sejr, for at Davids Hus og Jerusalems Indbyggere ikke skal vinde strre Ry end Juda. Zch 12 8 P hin Dag vrner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og den sk rbeligste iblandt dem skal p hin Dag blive som David, men Davids Hus som Gud, som HERRENs Engel foran dem. Zch 12 9 P hin Dag vil jeg sge at tilintetgre alle de Folk, som komm er imod Jerusalem. Zch 12 10 Og s udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyg- ge re Ndens og Bnnens nd, s de ser hen til ham, de har gennemstunget, og srger over ham, som man srger over en enbren Sn, og holder Klage over ham, son1 man holder Klage o

ver den frstefdte. Zch 12 11 P hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen o ver Hadadrimmon i Megiddos Dal. Zch 12 12 Landet skal srge, hver Slgt for sig, Davids Hus's Slgt for sig og deres Kvinder for sig, Natans Hus's Slgt for sig og deres Kvinder for sig, Zch 12 13 Levis Hus's Slgt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'i ternes Slgt for sig og deres Kvinder for sig, Zch 12 14 alle de tiloversblevne Slgter hver for sig og deres Kvind er for sig. Zch 13 1 P hin Dag skal en Kilde vlde frem for Davids Hus og Jerusa lems Indbyggere mod Synd og Urenhed. Zch 13 2 Og p hin bag, lyder det fra Hrskarers HERRE, udrydder jeg Afgudernes Navne af Landet, s de ikke mer skal ihukommes; ogs Profeterne og Urenhe dens nd driver jeg ud af Landet. Zch 13 3 Nr nogen da atter profeterer, skal hans egne Forldre, hans Fader og Moder, sige til ham: Du har forbrudt dit Liv, thi du har talt Lgn i HER RENs Navn." Og hans egne Forldre, hans Fader og Moder, skal gennembore ham, nr han profeterer. Zch 13 4 P hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, nr han profeterer, og han skal ikke klde sig i ldden Kappe for at fre Folk bag Lyse t, Zch 13 5 men sige: "Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrk et Jord fra min Ungdom." Zch 13 6 Og sprger man ham: "Hvad er det for Sr p dit Bryst?" skal h an sige: "Dem fik jeg i mine Boleres Hus." Zch 13 7 Frem, Svrd, imod min Hyrde, mod Manden, som str mig nr, s ly der det fra Hrskarers HERRE. Hyrden vil jeg sl, s Frehjorden spredes; mod Drengene lf ter jeg Hnden. Zch 13 8 Og i hele Landet lyder det fra HERREN, skal to Tredjedel e udryddes og udnde, men een Tredjedel skal levnes. Zch 13 9 Og denne Tredjedel frer jeg i Ild og renser den, som man renser Slv, prver den, som man prver Guld. Den skal pkalde mit Navn,og jeg svarer; j eg siger: "Den er mit Folk." Og den skal sige: "HERREN er min Gud." Zch 14 1 Se, en Dag kommer, HERRENs Dag, da dit Bytte skal deles i dig. Zch 14 2 Da samler jeg alle Folkene til Angreb p Jerusalem; Byen i ndtages, Husene plyndres, Kvinderne skndes, og Halvdelen af Byens Indbyggere vand rer i Landflygtighed; men Resten af Folket skal ikke udryddes af Byen. Zch 14 3 Og HERREN drager ud og strider mod disse Folk, som han f ordum stred p Kampens bag. Zch 14 4 P hin Dag str hans Fdder p Oliebjerget sten for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra st til Vest og danne en vldig Dal, idet Bjer gets ene Halvdel viger mod Nord, den anden mod Syd. Zch 14 5 I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen nr til Azal. I skal fly, som l flyede for Jordsklvet i Kong Uzzija af Judas Dage. Og HE RREN min Gud kommer og alle de Hellige med ham. Zch 14 6 P hin Dag skal der ikke vre Hede eller Kulde og Frost. Zch 14 7 Det skal vre een eneste Dag - HERREN kender den - ikke Da g og Nat; det skal vre lyst ved Aftentide. Zch 14 8 P hin Dag skal rindende Vand vlde frem fra Jerusalem; det halve lber ud i Havet mod st, det halve i Havet mod Vest, og det bde Sommer og Vint er. Zch 14 9 Og HERREN skal vre Konge over hele Jorden. P hin Dag skal HERREN vre een og hans Navn eet. Zch 14 10 Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon i Sy dlandet; men Jerusalem skal ligge hjt p sit gamle Sted. Fra Benjaminsporten til de n gamle Ports Sted, til Hjrneporten, og fra Hanan'eltrnet til de kongelige Vinpers er skal det vre beboet. Zch 14 11 Der skal ikke mere lgges Band derp, og Jerusalem skal ligg e trygt.

Zch 14 12 Men dette skal vre den Plage, HERREN lader ramme alle de Folkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader Kdet rdne p dem i levende L ive, jnene rdner i deres jenhuler og Tungen i deres Mund. Zch 14 13 P hin Dag skal en vldig HERRENs Rdsel opst iblandt dem, s de griber fat i og lfter Hnd mod hverandre. Zch 14 14 Ogs Juda skal stride i Jerusalem. Og alle Folkenes Rigdom skal samles trindt om fra, Guld, Slv og Klder i sre store Mder. Zch 14 15 Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler, sler og alt Kvg i Lejrene der. Zch 14 16 Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene, som kom mer imod Jerusalem, skal r efter r drage derop for at tilbede Kongen, Hrskarers HER RE, og fejre Lvhyttefest. Zch 14 17 Og dersom nogen af Jordens Slgter ikke drager op til Jeru salem for at tilbede Kongen, Hrskarers HERRE, skal der ikke falde Regn hos dem. Zch 14 18 Og dersom gyptens Slgt ikke drager derop og kommer derhen, s skal de rammes af den Plage, HERREN lader ramme Folkene. Zch 14 19 Det er Straffen over gypterne og alle de Folk, som ikke d rager op for at fejre Lvhyttefest. Zch 14 20 P hin Dag skal der st p Hestenes Bjlder "Helliget HERREN". O g Gryderne i HERRENs Hus skal vre som Offersklene for Alteret; Zch 14 21 hver Gryde i Jerusalem og Juda skal vre helliget Hrskarers HERRE, s alle de ofrende kan komme og tage af dem og koge deri. Og p hin Dag skal der ikke mere vre nogen Kana'aner i Hrskarers HERREs Hus. Mlc 1 1 Et Udsagn; HERRENs Ord til Israel ved Malakias. Mlc 1 2 Jeg elsker eder, siger HERREN; men I sprger: "Hvori har d u vist, at du elsker os?" Er Esau ikke Jakobs Broder, lyder det fra HERREN, og d og elsker jeg Jakob Mlc 1 3 og hader Esau. Jeg bar gjort hans Bjerge til rk og hans A rvelod til de. Mlc 1 4 Nr Edom siger: "Vi er delagt, men vi bygger atter p Tomtern e", s siger Hrskarers HERRE: De bygger, men jeg river ned! De skal kaldes Gudlsheds Land og det Folk, HERREN i al Evighed vredes p. Mlc 1 5 I skal se det med egne jne og sige: "HERRENs Vlde nr ud ove r Israels Grnser." Mlc 1 6 En Sn rer sin Fader, en Trl frygter sin Herre. Men er jeg F ader, hvor er da min re, og er jeg Herre, hvor er da Frygten for mig? siger Hrskar ers HERRE til eder, I Prster, som ringeagter mit Navn. I sprger: "Hvorved har vi r ingeagtet dit Navn?" Mlc 1 7 Ved at bringe urent Brd p mit Alter! I sprger: "Hvorved har vi gjort det urent?" Ved at sige: "HERRENs Bord er lidet vrd." Mlc 1 8 Nr I bringer blinde Dyr som Offer, er der s ikke noget ond t deri? Nr I bringer halte og syge Dyr, er der s ikke noget ondt deri? Bring dem e ngang til din Statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger Hrs karers HERRE. Mlc 1 9 Og s vil I stemme Gud til Mildhed dermed, at han m vre os nd ig! Fra eders Hnd kommer slige Ting! Mon han vil tage vel imod eder, siger Hrskare rs HERRE. Mlc 1 10 Vilde dog en af eder lukke Drene, s I ikke til ingen Gavn skulde gre Ild p mit Alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger Hrskarers HERRE, og n sker ikke Offergaver af eders Hnd. Mlc 1 11 Thi fra Stedet, hvor Solen str op, til Stedet, hvor den gr ned, er mit Navn stort iblandt Folkene, og alle Vegne bringes der mit Navn Rgoff er og rene Offergaver; thi mit Navn er stort iblandt Folkene, siger Hrskarers HER RE. Mlc 1 12 Men I vanhelliger det ved at sige: "Herrens Bord er uren t, og ussel Frugt er hans Mad." Mlc 1 13 Og I siger: "Hvilket Slid!" og blser derad, siger Hrskarer s HERRE; I bringer noget rvet, ja halte og syge Dyr; det er Offergaven, I bringer ! Skulde jeg nske at modtage den af eders Hnd? siger HERREN. Mlc 1 14 Forbandet vre den Bedrager, som i sin Hjord har et Handyr

og lover mig det, men ofrer Herren et Dyr, som ikke dur! Thi en stor Konge er j eg, siger Hrskarers HERRE, og mit Navn er frygtet blandt Folkene. Mlc 2 1 Og nu udgr flgende Pbud til eder, I Prster; Mlc 2 2 Hvie I ikke adlyder og lgger eder p Sinde at holde mit Nav n i re, siger Hrskarers HERRE, s sender jeg Forbandelse over eder og vender eders V elsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse, fordi I ikke lgger eder det p Sind e. Mlc 2 3 Se, jeg afhugger Armen p eder og kaster Skarn i Ansigtet p eder, Skarnet fra eders Hjtider, og eders Ofre oven i Kbet; Mlc 2 4 og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Pbud, fordi jeg har en Pagt med Levi, siger Hrskarers HERRE. Mlc 2 5 Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred , og han skulde frygte mig og bve for mit Navn; Mlc 2 6 Sandheds Lre var i hans Mund, Svig fandtes ikke p hans Lber ; i Fred og Sanddruhbed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Brde. Mlc 2 7 Thi Prstens Lber vogter p Kundskab, og Vejledning sger man a f hans Mund; thi han er Hrskarers HERREs Sendebud. Mlc 2 8 Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders Vejledning, Levis Pagt har I delagt, siger Hrskarers HERRE. Mlc 2 9 Derfor har jeg ogs gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare p mine Veje eller bryder eder om Loven. Mlc 2 10 Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og sa mme Gud, som bar skabt os? Hvorfor er vi da trolse mod hverandre, s vi vanhelliger vore Fdres Pagt? Mlc 2 11 Juda er trolst, og Vederstyggelighed ves i Israel og Jerus alem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og tager en fremmed Gud s Datter til gte. Mlc 2 12 HERREN unddrage den Mand. som gr sligt, en til at vge og s vare i Jakobs Telte og en til at frembre Offergave for Hrskarers HERRE! Mlc 2 13 Og for det andet gr l dette: I hyller HERRENs Alter i Trer , Grd og Klage, s han ikke mere vender sig til Offergaven eller med Glde modtager G aver af eders Hnd. Mlc 2 14 Og I sprger: "Hvorfor?" Fordi HERREN var Vidne mellem dig og din Ungdomshustru, mod hvem du har vret trols, sknt hun hrer til dit Folk og del er din Tro. Mlc 2 15 Sledes gr ingen, s lnge der er nd i ham. Hvorledes har det si g med ham? Han nsker Afkom for Gud. S tag Vare p eders nd, og ingen vre trols imod sin Ungdomshustru! Mlc 2 16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man hyller sin Kldning i Uret, siger Hrskarers HERRE. S tag eder i Vare for eder s nds Skyld og vr ikke trolse! Mlc 2 17 I trtter HERREN med eders Ord. Og I sprger: "Hvorved trtter vi?" Ved at sige: "Enhver som gr ondt, er god i HERRENs jne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?" Mlc 3 1 Se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mit sy n; og til sit Tempel kommer i et Nu den Herre, I sger, og Pagtens Engel, som I lng es efter; se, han kommer, siger Hrskarers HERRE. Mlc 3 2 Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan st, nr han kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og Tvtternes Lud. Mlc 3 3 Han sidder og smelter og renser Slv; han renser Levis Snne r, lutrer dem som Guld og Slv, s de kan frembre Offergave for HERREN i Retfrdighed, Mlc 3 4 at Judas og Jerusalems Offergave m vre HERREN liflig som i fordums Dage, i henrundne r. Mlc 3 5 Jeg nrmer mig eder til Dom og vidner i Hast mod Troldmnden e, gteskabsbryderne, Menederne og dem, som undertrykker Daglejere, Enker og fader lse, gr fremmede Uret og ikke frygter mig, siger Hrskarers HERRE. Mlc 3 6 Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I har ikke ophrt at vre Jakobsnner". Mlc 3 7 Siden eders Fdres Dage er I afveget fra mine Bud og har i kke holdt dem. Vend om til mig, s vil jeg vende om til eder, siger Hrskarers HERRE

. Og I sprger: "Hvorledes skal vi vende os?" Mlc 3 8 Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spr ger:"Hvorved har vi bedraget dig?" Med Tienden og Offerydelsen! Mlc 3 9 I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folk et gr det! Mlc 3 10 Bring hele Tienden tiI Forrdshuset, s der kan vre Mad i mit Hus; st mig p Prve dermed, siger Hrskarers HERRE, om jeg da ikke bner eder Himmelens Sluser og udser Velsignelse over eder i Overml. Mlc 3 11 Jeg vil for eders Skyld skrmme derne, s at de ikke delgger ed er Landets Afgrde, og Vinstokken p Marken skal ikke sl eder fejl, siger Hrskarers HE RRE. Mlc 3 12 Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et yndigt La nd, siger Hrskarers HERRE. Mlc 3 13 I taler strke Ord imod mig, siger HERREN. Og I sprger: "Hv ad taler vi imod dig?" Mlc 3 14 I siger: "Det er rkeslst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans Krav og g srgekldte for Hrskarers HERREs syn? Mlc 3 15 Nej, vi m love de frkke! De ver Gudlshed og kommer til Vejrs ; de frister Gud og slipper godt derfra." Mlc 3 16 Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERRE N lyttede og hrte efter, og en Bog blev skrevet for hans syn, for at de kunde ihuk ommes, som frygter HERREN og slr Lid til hans Navn. Mlc 3 17 Den Dag jeg griber ind, skal de tilhre mig som mit Eje, s iger Hrskarers HERRE, og jeg vil handle nnsomt med dem, som en Fader handler nnsomt med sin Sn, der tjener ham. Mlc 3 18 Da skal l atter kende Forskel p retfrdig og gudls, p den, so m tjener Gud, og den, som ikke tjener ham. Mlc 4 1 Thi se, Dagen kommer, luende som en Ovn; og alle de frkke og alle, som ver Gudlshed, skal blive som Str, og Dagen, som kommer, skal lade dem g op i Luer, siger Hrskarers HERRE, s der ikke levnes Rod eller Gren at dem. Mlc 4 2 Men for eder, som frygter mit Navn, skal Retfrds Sol opg m ed Lgedom under sine Vinger, og I skal g ud og boltre eder som Kalve, der kommer f ra Stalden, Mlc 4 3 og trampe de gudlse ned; thi de skal blive til Stv under e ders Fodsler, den bag jeg griber ind, siger Hrskarers HERRE. Mlc 4 4 Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg plagde Vedtgter og Lovbud om alt Israel p Horeb. Mlc 4 5 Se, jeg sender eder Profeten Elias, fr HERRENs store og f rygtelige Dag kommer. Mlc 4 6 Han skal vende Fdrenes Hjerte til Snnerne og Snnernes til Fd rene, at jeg ikke skal komme og sl Landet med Band. Mth 1 1 Jesu Kristi Davids Sns, Abrahams Sns, Slgtsbog. Mth 1 2 Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avle de Juda og hans Brdre; Mth 1 3 og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram; Mth 1 4 og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og N asson avlede Salmon; Mth 1 5 og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj; Mth 1 6 og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med U rias's Hustru; Mth 1 7 og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa; Mth 1 8 og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias; Mth 1 9 og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias; Mth 1 10 og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Am on avlede Josias;

Mth 1 11 og Josias avlede Jekonias og hans Brdre p den Tid, da Bort frelsen til Babylon fandt Sted. Mth 1 12 Men efter Bortfrelsen til Babylon avlede Jekonias Salathi el; og Salathiel avlede Zorobabel; Mth 1 13 og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og E liakim avlede Azor; Mth 1 14 og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avle de Eliud; Mth 1 15 og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og M atthan avlede Jakob; Mth 1 16 og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus fdt, som kaldes Kristus. Mth 1 17 Alts ere alle Slgtledene fra Abraham indtil David fjorten Slgtled, og fra David indtil Bortfrelsen til Babylon fjorten Slgtled, og fra Bortfre lsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slgtled. Mth 1 18 Men med Jesu Kristi Fdsel gik det sledes til. Da Maria, ha ns Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, frend de kom sammen, at vre frugtso mmelig af den Hellignd. Mth 1 19 Men da Josef, hendes Mand, var retfrdig og ikke vilde bes kmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende. Mth 1 20 Men idet han tnkte derp, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drm og sagde: "Josef, Davids Sn! frygt ikke for at tage din Hustru M aria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellignd. Mth 1 21 Og hun skal fde en Sn, og du skal kalde hans Navn Jesus; t hi han skal frelse sit Folk fra deres Synder." Mth 1 22 Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes , som er talt af Herren ved Profeten, som siger: Mth 1 23 "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og fde en Sn, og ma n skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os. Mth 1 24 Men da Josef vgnede op at Svnen, gjorde han, som Herrens E ngel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig. Mth 1 25 Og han kendte hende ikke, frend hun havde fdt sin Sn, den fr stefdte, og han kaldte hans Navn Jesus. Mth 2 1 Men da Jesus var fdt i Bethlehem i Juda, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra sterland til Jerusalem og sagde: Mth 2 2 "Hvor er den Jdernes Konge, som er fdt? thi vi have set ha ns Stjerne i sten og ere komne for at tilbede ham." Mth 2 3 Men da Kong Herodes hrte det, blev han forfrdet, og hele J erusalem med ham; Mth 2 4 og han forsamlede alle Folkets Yppersteprster og skriftkl oge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fdes. Mth 2 5 Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Juda; thi sledes er de r skrevet ved Profeten: Mth 2 6 Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udg en Fyrste, som skal vogte mit Fol k Israel." Mth 2 7 Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nje Bes ked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne. Mth 2 8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Gr hen og forhr er eder nje om Barnet; men nr I have fundet det, da forkynder mig det, for at ogs j eg kan komme og tilbede det." Mth 2 9 Men da de havde hrt Kongen, droge de bort; og se, Stjerne n, som de havde set i sten, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var. Mth 2 10 Men da de s Stjernen, bleve de sre meget glade. Mth 2 11 Og de gik ind i Huset og s Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Rge lse og Myrra. Mth 2 12 Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres La

nd. Mth 2 13 Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Enge l sig i en Drm for Josef og siger: "St op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til gypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil sge efter Ba rnet for at drbe det." Mth 2 14 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Na tten og drog bort til gypten. Mth 2 15 Og han var der indtil Herodes's Dd, for at det skulde opf yldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra gypten kaldte jeg min Sn." Mth 2 16 Da Herodes nu s, at han var bleven skuffet af de vise, bl ev han sre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebrn ihjelsl, som vare i Bethle hem og i hele dens Omegn, fra to r og derunder, efter den Tid, som han havde fet B esked om af de vise. Mth 2 17 Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,so m siger: Mth 2 18 "En Rst blev hrt i Rama, Grd og megen Jamren; Rakel grd over sine Brn og vilde ikke lade sig trste, thi de ere ikke mere." Mth 2 19 Men da Herodes var dd, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drm for Josef i gypten og siger: Mth 2 20 "St op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere dde, som efterstrbte Barnets Liv." Mth 2 21 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og ko m til Israels Land. Mth 2 22 Men da han hrte, at Arkelaus var Konge over Juda i sin Fad er Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drm og drog bort til Galilas Egne. Mth 2 23 Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, fo r at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazare r. Mth 3 1 Men i de Dage fremstr Johannes Dberen og prdiker i Judas rken og siger: Mth 3 2 "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nr." Mth 3 3 Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: "Der er en Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej, grer hans Stier jvne!" Mth 3 4 Men han, Johannes, havde sit Kldebon af Kamelhr og et Lderbl te om sin Lnd; og hans Fde var Grshopper og vild Honning. Mth 3 5 Da drog Jerusalem ud til ham og hele Juda og hele Omegnen om Jordan. Mth 3 6 Og de bleve dbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder. Mth 3 7 Men da han s mange af Fariserne og Saddukerne komme til han s Db, sagde han til dem: "I gleunger! hvem har lrt eder at fly fra den kommende Vre de? Mth 3 8 Brer da Frugt, som er Omvendelsen vrdig, Mth 3 9 og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abrah am til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvkke Abraham Brn af disse Sten. Mth 3 10 Men ksen ligger allerede ved Roden af Trerne; s bliver da h vert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden. Mth 3 11 Jeg dber eder med Vand til Omvendelse, men den, som komme r efter mig, er strkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er vrdig at bre; han skal db e eder med den Hellignd og Ild. Mth 3 12 Hans Kasteskovl er i hans Hnd, og han skal gennemrense si n Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrnde med uslukkelig Ild. " Mth 3 13 Da kommer Jesus fra Galila til Jordan til Johannes for at dbes af ham. Mth 3 14 Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trnger til at dbes af dig, og du kommer til mig!"

Mth 3 15 Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi sledes smmer det sig for os at fuldkomme al Retfrdighed." Da tilsteder han ham det . Mth 3 16 Men da Jesus var bleven dbt, steg han straks op af Vandet , og se, Himlene bnedes for ham, og han s Guds nd dale ned som en Due og komme over ham. Mth 3 17 Og se, der kom en Rst fra Himlene, som sagde: "Denne er m in Sn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag." Mth 4 1 Da blev Jesus af nden frt op i rkenen for at fristes af Djve len. Mth 4 2 Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter, blev han omsider hungrig. Mth 4 3 Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Sn, da sig , at disse Sten skulle blive Brd." Mth 4 4 Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket ska l ikke leve af Brd alene, men af hvert Ord, som udgr igennem Guds Mund." Mth 4 5 Da. tager Djvelen ham med sig til den hellige Stad og sti ller ham p Helligdommens Tinde og siger til ham: Mth 4 6 "Er du Guds Sn, da kast dig herned; thi der er skrevet: H an skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bre dig p Hnder, for at du ik ke skal stde din Fod p nogen Sten." Mth 4 7 Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du m ikke fri ste Herren din Gud." Mth 4 8 Atter tager Djvelen ham med sig op p et sre hjt Bjerg og vis er ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham: Mth 4 9 "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig." Mth 4 10 Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skr evet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Mth 4 11 Da forlader Djvelen ham, og se, Engle kom til ham og tjen te ham. Mth 4 12 Men da Jesus hrte, at Johannes var kastet i Fngsel, drog h an bort til Galila. Mth 4 13 Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som ligger ved Sen, i Sebulons og Nafthalis Egne, Mth 4 14 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esa jas, som siger: Mth 4 15 "Sebulons Land og Nafthalis Land langs Sen, Landet hinsid es Jordan, Hedningernes Galila, Mth 4 16 det Folk, som sad i Mrke, har set et stort Lys, og for de m, som sad i Ddens Land og Skygge, for dem er der opget et Lys." Mth 4 17 Fra den Tid begyndte Jesus at prdike og sige: "Omvender e der, thi Himmeriges Rige er kommet nr." Mth 4 18 Men da han vandrede ved Galilas S, s han to Brdre, Simon, so m kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Frd med at kaste Garn i Sen; thi de var e Fiskere. Mth 4 19 Og han siger til dem: "Flger efter mig, s vil jeg gre eder til Menneskefiskere." Mth 4 20 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. Mth 4 21 Og da han derfra gik videre, s han to andre Brdre, Jakob, Zebedus's Sn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedus, i Frd med at bde deres Garn, og han kaldte p dem. Mth 4 22 Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham . Mth 4 23 Og Jesus gik omkring i hele Galila, idet han lrte i deres Synagoger og prdikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrbe lighed iblandt Folket. Mth 4 24 Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle dem, som lede af mange Hnde Sygdomme og vare plagede af Lidelser, bde besatt e og mnesyge og vrkbrudne; og han helbredte dem.

Mth 4 25 Og store Skarer fulgte ham fra Galila og Dekapolis og Jer usalem og Juda og fra Landet hinsides Jordan. Mth 5 1 Men da han s Skarerne, steg han op p Bjerget; og da han ha vde sat sig, gik hans Disciple hen til ham, Mth 5 2 og han oplod sin Mund, lrte dem og sagde: Mth 5 3 "Salige ere de fattige i nden, thi Himmeriges Rige er der es. Mth 5 4 Salige ere de, som srge, thi de skulle husvales. Mth 5 5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. Mth 5 6 Salige ere de, som hungre og trste efter Retfrdigheden, th i de skulle mttes. Mth 5 7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjert ighed. Mth 5 8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud. Mth 5 9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Gud s Brn. Mth 5 10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfrdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. Mth 5 11 Salige ere I, nr man hner og forflger eder og lyver eder al le Hnde ondt p for min Skyld. Mth 5 12 Glder og fryder eder, thi eders Ln skal vre stor i Himlene; thi sledes have de forfulgt Profeterne, som vare fr eder. Mth 5 13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrdes af Menneskene. Mth 5 14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger p et Bjerg, kan ik ke skjules. Mth 5 15 Man tnder heller ikke et Lys og stter det under Skppen, men p Lysestagen; s skinner det for alle dem, som ere i Huset. Mth 5 16 Lader sledes eders Lys skinne for Menneskene, at de m se e ders gode Gerninger og re eders Fader, som er i Himlene. Mth 5 17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. Mth 5 18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgr, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tddel forg af Loven, indtil det e r sket alt sammen. Mth 5 19 Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lrer Menneskene sledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, s om gr dem og lrer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. Mth 5 20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfrdighed overgr de skrif tkloges og Farisernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. Mth 5 21 I have hrt, at der er sagt til de gamle: Du m ikke sl ihjel , men den, som slr ihjel, skal vre skyldig for Dommen. Mth 5 22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred p sin Br oder uden rsag, skal vre skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Rak a! skal vre skyldig for Rdet; og den, som siger: Du Dre! skal vre skyldig til Helved es Ild. Mth 5 23 Derfor, nr du ofrer din Gave p Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, Mth 5 24 s lad din Gave blive der foran Alteret, og g hen, forlig d ig frst med din Broder, og kom da og offer din Gave! Mth 5 25 Vr velvillig mod din Modpart uden Tven, medens du er med h am p Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fngsel. Mth 5 26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud der fra, frend du fr betalt den sidste Hvid. Mth 5 27 I have hrt, at der er sagt: Du m ikke bedrive Hor. Mth 5 28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser p en Kvinde for at begre hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte. Mth 5 29 Men dersom dit hjre je forarger dig, s riv det ud, og kast

det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordrves, end at hel e dit Legeme bliver kastet i Helvede. Mth 5 30 Og om din hjre Hnd forarger dig, s hug den af og kast den f ra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordrves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. Mth 5 31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, ska l give hende et Skilsmissebrev. Mth 5 32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin H ustru, uden for Hors Skyld, gr, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskil t Kvinde til gte, bedriver Hor. Mth 5 33 I have fremdeles hrt, at der er sagt til de gamle: Du m ik ke gre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. Mth 5 34 Men jeg siger eder, at I m aldeles ikke svrge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, Mth 5 35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej hel ler ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. Mth 5 36 Du m heller ikke svrge ved dit Hoved, thi du kan ikke gre e t eneste Hr hvidt eller sort. Mth 5 37 Men eders Tale skal vre ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde. Mth 5 38 I have hrt, at der er sagt: je for je, og Tand for Tand. Mth 5 39 Men jeg siger eder, at I m ikke stte eder imod det onde; m en dersom nogen giver dig et Slag p din hjre Kind, da vend ham ogs den anden til! Mth 5 40 Og dersom nogen vil g i Rette med dig og tage din Kjortel , lad ham da ogs f Kappen! Mth 5 41 Og dersom nogen tvinger dig til at g een Mil,da g to med h am! Mth 5 42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vi l lne af dig. Mth 5 43 I have hrt, at der er sagt: Du skal elske din Nste og hade din Fjende. Mth 5 44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, grer dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krnke eder og forflge eder, Mth 5 45 for at I m vorde eders Faders Brn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opg over onde og gode og lader det regne over retfrdige og u retfrdige. Mth 5 46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Ln have I da ? Gre ikke ogs Tolderne det samme? Mth 5 47 Og dersom I hilse eders Brdre alene, hvad stort gre I da? Gre ikke ogs Hedningerne det samme? Mth 5 48 Vrer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er ful dkommen. Mth 6 1 Vogter eder at i ikke ve eders Retfrdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Ln hos eders Fader, som er Himlene. Mth 6 2 Derfor, nr du giver Almisse, m du ikke lade blse i Basun fo ran dig, som Hyklerne gre i Synagogerne og p Gaderne, for at de kunne blive rede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fet deres Ln. Mth 6 3 Men nr du giver Almisse, da lad din venstre Hnd ikke vide, hvad din hjre gr, Mth 6 4 for at din Almisse kan vre i Lndom, og din Fader, som ser i Lndom, skal betale dig. Mth 6 5 Og nr I bede, skulle I ikke vre som Hyklerne; thi de st ger ne i Synagogerne og p Gadehjrnerne og bede, for at de kunne vise sig for Mennesken e; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fet deres Ln. Mth 6 6 Men du, nr du beder, da g ind i dit Kammer, og luk din Dr, og bed til din Fader, som er i Lndom, og din Fader, som ser i Lndom, skal betale d ig. Mth 6 7 Men nr I bede, m I ikke bruge overfldige Ord som Hedningern e; thi de mene, at de skulle blive bnhrte for deres mange Ord.

Mth 6 8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trnge til, frend I bede ham, Mth 6 9 Derfor skulle I bede sledes: Vor Fader, du, som er i Himl ene! Helliget vorde dit Navn; Mth 6 10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen sledes ogs p Jorden; Mth 6 11 giv os i dag vort daglige Brd: Mth 6 12 og forlad os vor Skyld, som ogs vi forlade vore Skyldnere ; Mth 6 13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (th i dit er Riget og Magten og ren i Evighed! Amen.) Mth 6 14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrdelser, vil eders hi mmelske Fader ogs forlade eder; Mth 6 15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrdelser, vil ede rs Fader ikke heller forlade eders Overtrdelser. Mth 6 16 Og nr I faste, da ser ikke bedrvede ud som Hyklerne; thi d e gre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fast ende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fet deres Ln. Mth 6 17 Men du, nr du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt , Mth 6 18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende , men for din Fader, som er i Lndom; og din Fader, som ser i Lndom, skal betale di g. Mth 6 19 Samler eder ikke Skatte p Jorden, hvor Ml og Rust fortre, o g hvor Tyve bryde ind og stjle; Mth 6 20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Ml eller Rust fortre, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjle. Mth 6 21 Thi hvor din Skat er, der vil ogs dit Hjerte vre. Mth 6 22 jet er Legemets Lys; derfor, dersom dit je er sundt, blive r hele dit Legeme lyst; Mth 6 23 men dersom dit je er drligt, bliver hele dit Legeme mrkt. D ersom nu det Lys, der er i dig, er Mrke, hvor stort bliver da ikke Mrket! Mth 6 24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han m enten hade den ene o g elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ik ke tjene Gud og Mammon. Mth 6 25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle ifre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klderne ? Mth 6 26 Ser p Himmelens Fugle; de s ikke og hste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader fder dem; ere I ikke meget mere vrd end de? Mth 6 27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lgge een Alen til sin Vkst? Mth 6 28 Og hvorfor bekymre I eder for Klder? Betragter Lillierne p Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; Mth 6 29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herligh ed var kldt som en af dem. Mth 6 30 Klder da Gud sledes det Grs p Marken, som str i dag og i Morg en kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klde eder, I lidettroende? Mth 6 31 Derfor m I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spis e? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klde os? Mth 6 32 - efter alt dette sge jo Hedningerne -. Thi eders himmels ke Fader ved, at I have alle disse Ting ndig. Mth 6 33 Men sger frst Guds Rige og hans Retfrdighed, s skulle alle d isse Ting gives eder i Tilgift. Mth 6 34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage. Mth 7 1 Dmmer ikke,for at I ikke skulle dmmes; thi med hvad Dom I dmme, skulle I dmmes, Mth 7 2 og med hvad Ml I mle, skal der tilmles eder.

Mth 7 3 Men hvorfor ser du Skven, som er i din Broders je, men Bjlk en i dit eget je bliver du ikke var? Mth 7 4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drag e Skven ud af dit je; og se, Bjlken er i dit eget je. Mth 7 5 Du Hykler! drag frst Bjlken ud af dit je, og da kan du se k lart til at tage Skven ud af din Broders je. Mth 7 6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders P erler for Svin, for at de ikke skulle nedtrde dem med deres Fdder og vende sig og snderrive eder. Mth 7 7 Beder, s skal eder gives; sger, s skulle I finde; banker p, s skal der lukkes op for eder. Mth 7 8 Thi hver den, som beder, han fr, og den, som sger, han fin der, og den, som banker p, for ham skal der lukkes op. Mth 7 9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, nr hans Sn beder ham om Brd, vil give ham en Sten? Mth 7 10 Eller nr han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ha m en Slange? Mth 7 11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Brn gode Ga ver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, so m bede ham! Mth 7 12 Alts, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gre imod eder , det skulle ogs I gre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne. Mth 7 13 Gr ind ad den snvre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred,som frer til Fortabelsen, og de ere mange, som g ind ad den; Mth 7 14 thi den Port er snver, og den Vej er trang, som frer til L ivet og de er f, som finde den Mth 7 15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til ed er i Freklder, men indvortes ere glubende Ulve. Mth 7 16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vind ruer af Torne eller Figener af Tidsler? Mth 7 17 Sledes brer hvert godt Tr gode Frugter, men det rdne Tr brer s lette Frugter. Mth 7 18 Et godt Tr kan ikke bre slette Frugter, og et rddent Tr kan ikke bre gode Frugter. Mth 7 19 Hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugges og kastes i Il den. Mth 7 20 Alts skulle I kende dem af deres Frugter. Mth 7 21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gr min Faders Villie, som er i Himlene. Mth 7 22 Mange skulle sige til mig p hin Dag: Herre, Herre! have v i ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde nder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn? Mth 7 23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; vi ger bort fra mig, I, som ve Uret! Mth 7 24 Derfor, hver den, som hrer disse mine Ord og gr efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus p Klippen, Mth 7 25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfstet p Klippen. Mth 7 26 Og hver den, som hrer disse mine Ord og ikke gr efter dem, skal lignes ved en Dre, som byggede sit Hus p Sandet, Mth 7 27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blste og stdte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort." Mth 7 28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Sk arerne slagne af Forundring over hans Lre; Mth 7 29 thi han lrte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge. Mth 8 1 Men da han var get ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ha m. Mth 8 2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Her re! om du vil, s kan du rense mig."

Mth 8 3 Og han udrakte Hnden, rrte ved ham og sagde: "Jeg vil; bli v ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed Mth 8 4 Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det ti l nogen; men g hen, fremstil dig selv for Prsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem." Mth 8 5 Men da han gik ind i Kapernaum, trdte en Hvedsmand hen til ham, bad ham og sagde: Mth 8 6 "Herre! min Dreng ligger hjemme vrkbruden og, pines svarl ig." Mth 8 7 Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham." Mth 8 8 Og Hvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke vrdig til, at du skal g ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, s bliver min Dr eng helbredt. Mth 8 9 Jeg er jo selv et Menneske, som str under vrighed og har S tridsmnd under mig; og siger jeg til den ene: G! s gr han; og til den anden: Kom! s k ommer han; og til min Tjener: Gr dette! s gr han det." Mth 8 10 Men da Jesus hrte det, forundrede han sig og sagde til de m, som fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet s stor en Tro. Mth 8 11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra ster og Ves ter og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige. Mth 8 12 Men Rigets Brn skulle kastes ud i Mrket udenfor; der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel." Mth 8 13 Og Jesus sagde til Hvedsmanden:"G bort,dig ske, som du tro ede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time. Mth 8 14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og s, at hans Svigermoder l og havde Feber. Mth 8 15 Og han rrte ved hendes Hnd, og Feberen forlod hende, og hu n stod op og vartede ham op. Mth 8 16 Men da det var blevet Aften, frte de mange besatte til ha m, og han uddrev nderne med et Ord og helbredte alle de syge; Mth 8 17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esa jas, der siger: "Han tog vore Skrbeligheder og bar vore Sygdomme." Mth 8 18 Men da Jesus s store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side. Mth 8 19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester ! jeg vil flge dig, hvor du end gr hen." Mth 8 20 Og Jesus siger til ham: "Rve have Huler, og Himmelens Fug le Reder; men Menneskesnnen har ikke det, hvortil han kan hlde sit Hoved." Mth 8 21 Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilste d mig frst at g hen og begrave min Fader." Mth 8 22 Men Jesus siger til ham: "Flg mig, og lad de dde begrave d eres dde!" Mth 8 23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham . Mth 8 24 Og se, det blev en strk Storm p Sen, s at Skibet skjultes af Blgerne; men han sov. Mth 8 25 Og de gik hen til ham, vkkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forg." Mth 8 26 Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroen de?" Da stod han op og truede Vindene og Sen,og det blev ganske blikstille. Mth 8 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog den ne, siden bde Vindene og Sen ere ham lydige?" Mth 8 28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, md te ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare sre vilde, s at ingen kunde komme forbi ad den Vej. Mth 8 29 Og se, de rbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gre, du Guds Sn? Er du kommen hid fr Tiden for at pine os?" Mth 8 30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som grssede .

Mth 8 31 Og de onde nder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os , da send os i Svinehjorden!" Mth 8 32 Og han sagde til dem: "Gr!" Men de fore ud og fore i Svin ene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen og dde i Vandet. Mth 8 33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det al t sammen, og hvorledes det var get til med de besatte. Mth 8 34 Og se, hele Byen gik ud for at mde Jesus; og da de s ham, bade de ham om; at han vilde g bort fra deres Egn. Mth 9 1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By. Mth 9 2 Og se, de bare til ham en vrkbruden, som l p en Seng; og da Jesus s deres Tro, sagde han til den vrkbrudne: "Sn! vr frimodig, dine Synder forla des dig." Mth 9 3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denn e taler bespotteligt." Mth 9 4 Og da Jesus s deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tnke I ond t i eders Hjerter? Mth 9 5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig , eller at sige: St op og g? Mth 9 6 Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jord en til at forlade Synder," da siger han til den vrkbrudne: "St op, og tag din Seng , og g til dit Hus!" Mth 9 7 Og han stod op og gik bort til sit Hus. Mth 9 8 Men da Skarerne s det, frygtede de og priste Gud, som hav de givet Menneskene en sdan Magt. Mth 9 9 Og da Jesus gik videre derfra, s han en Mand, som hed Mat thus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Flg mig!" Og han stod op og fulg te ham. Mth 9 10 Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom d er mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple. Mth 9 11 Og da Fariserne s det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfo r spiser eders Mester med Toldere og Syndere?" Mth 9 12 Men da Jesus hrte det, sagde han: "De raske trnge ikke til Lge, men de syge. Mth 9 13 Men gr hen og lrer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Ba rmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfrdige, me n Syndere," Mth 9 14 Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor f aste vi og Fariserne meget, men dine Disciple faste ikke?" Mth 9 15 Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene srge, s lnge B rudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra de m, og da skulle de faste. Mth 9 16 Men ingen stter en Lap af uvalket Klde p et gammelt Kldebon; thi Lappen river Kldebonnet itu, og der bliver et vrre Hul. Mth 9 17 Man kommer heller ikke ung Vin p gamle Lderflasker, ellers sprnges Lderflaskerne, og Vinen spildes, og Lderflaskerne delgges; men man kommer un g Vin p nye Lderflasker, s blive begge Dele bevarede." Mth 9 18 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forsta nder og faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu dd; men kom og lg din Hn d p hende, s bliver hun levende." Mth 9 19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple. Mth 9 20 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r, trdte hen bagfra og rrte ved Fligen af hans Kldebon; Mth 9 21 thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rrer ved han s Kldebon, bliver jeg frelst." Mth 9 22 Men Jesus vendte sig om, og da han s hende, sagde han: "D atter! vr frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst fra den samme Time. Mth 9 23 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og s Fljtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:

Mth 9 24 "G bort, thi Pigen er ikke dd, men hun sover." Og de lo ad ham. Mth 9 25 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hnden; og Pigen stod op. Mth 9 26 Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn. Mth 9 27 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, s om rbte og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Sn!" Mth 9 28 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Je sus siger til dem: "Tro I, at jeg kan gre dette?"De siger til ham:"Ja,Herre!" Mth 9 29 Da rrte han ved deres jne og sagde: "Det ske eder efter ed ers Tro!" Mth 9 30 Og deres jne bleve bnede. Og Jesus bd dem strengt og sagde: "Ser til, lad ingen f det at vide." Mth 9 31 Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn. Mth 9 32 Men da disse gik ud, se, da frte de til ham et stumt Menn eske, som var besat. Mth 9 33 Og da den onde nd var uddreven, talte den stumme. Og Skar erne forundrede sig og sagde: "Aldrig er sdant set i Israel." Mth 9 34 Men Fariserne sagde: "Ved de onde nders Fyrste uddriver ha n de onde nder." Mth 9 35 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lrte i deres Synagoger og prdikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhv er Skrbelighed. Mth 9 36 Men da han s Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; th i de vare vanrgtede og forkomne som Fr, der ikke have Hyrde. Mth 9 37 Da siger han til sine Disciple: "Hsten er stor, men Arbej derne ere f; Mth 9 38 beder derfor Hstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Hst." Mth 10 1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene nder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrbel ighed. Mth 10 2 Og disse ere de tolv Apostles Navne: Frst Simon, som kald es Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedus's Sn, og Johannes, hans Brode r, Mth 10 3 Filip og Bartholomus, Thomas og Tolderen Matthus, Jakob, A lfus's Sn, og Lebbus med Tilnavn Thaddus, Mth 10 4 Simon Kananeren og Judas Iskariot, han, som forrdte ham. Mth 10 5 Disse tolv udsendte Jesus, bd dem og sagde: "Gr ikke hen p Hedningers Vej, og gr ikke ind i Samaritaners By! Mth 10 6 Men gr hellere hen til de fortabte Fr af Israels Hus! Mth 10 7 Men p eders Vandring skulle I prdike og sige: Himmeriges R ige er kommet nr. Mth 10 8 Helbreder syge, opvkker dde, renser spedalske, uddriver on de nder! I have modtaget det for intet, giver det for intet! Mth 10 9 Skaffer eder ikke Guld, ej heller Slv, ej heller Kobber i eders Blter; Mth 10 10 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej hel ler Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Fde vrd. Mth 10 11 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I sprge, hvem i den der er det vrd, og der skulle I blive, indtil I drage bort. Mth 10 12 Men nr I g ind i Huset, da hilser det; Mth 10 13 og dersom Huset er det vrd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det vrd, da vende eders Fred tilbage til eder! Mth 10 14 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hrer eders Ord, da gr ud af det Hus eller den By og ryster Stvet af eders Fdder! Mth 10 15 Sandelig, siger jeg eder, det skal g Sodomas og Gomorras Land tleligere p Dommens Dag end den By. Mth 10 16 Se, jeg sender eder som Fr midt iblandt Ulve; vorder derf or snilde som Slanger og enfoldige som Duer!

Mth 10 17 Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rdsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger. Mth 10 18 Og I skulle fres for Landshvdinger og Konger for min Skyld , dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd. Mth 10 19 Men nr de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorl edes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale. Mth 10 20 Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders nd, som taler i eder. Mth 10 21 Men Broder skal overgive Broder til Dden, og Fader sit Ba rn, og Brn skulle stte sig op imod Forldre og sl dem ihjel. Mth 10 22 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. Mth 10 23 Men nr de forflge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, frend M enneskesnnen kommer. Mth 10 24 En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre. Mth 10 25 Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og T jeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da han s Husfolk? Mth 10 26 Frygter alts ikke for dem; thi intet er skjult, som jo sk al benbares, og intet er lnligt, som jo skal blive kendt. Mth 10 27 Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mrket; og prdiker p Ta gene, hvad der siges eder i ret! Mth 10 28 Og frygter ikke for dem, som sl Legemet ihjel, men ikke k unne sl Sjlen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordrve bde Sjl og Legeme i Helvede. Mth 10 29 Slges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem f alder til Jorden uden eders Faders Villie. Mth 10 30 Men p eder ere endog alle Hovedhr talte. Mth 10 31 Frygter derfor ikke; I ere mere vrd end mange Spurve. Mth 10 32 Alts, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vi l ogs jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene. Mth 10 33 Men den, som forngter mig for Menneskene, ham vil ogs jeg forngte for min Fader, som er i Himlene. Mth 10 34 Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred p Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Svrd. Mth 10 35 Thi jeg er kommen fr at volde Splid imellem en Mand og ha ns Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hend es Svigermoder, Mth 10 36 og en Mands Husfolk skulle vre hans Fjender. Mth 10 37 Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig i kke vrd; og den, som elsker Sn eller Datter mere end mig, er mig ikke vrd; Mth 10 38 og den, som ikke tager sit Kors og flger efter mig, er mi g ikke vrd. Mth 10 39 Den, som bjrger sit Liv, skal miste det; og den, som mist er sit Liv for min Skyld, skal bjrge det. Mth 10 40 Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtag er mig, modtager ham, som udsendte mig. Mth 10 41 Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, ska l f en Profets Ln; og den, som modtager en retfrdig, fordi han er en retfrdig, skal f en retfrdigs Ln. Mth 10 42 Og den, som giver en af disse sm ikkun et Bger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlun de miste sin Ln." Mth 11 1 Og det skete, da Jesus var frdig med at give sine tolv Di sciple Befaling, gik han videre derfra for at lre og prdike i deres Byer. Mth 11 2 Men da Johannes hrte i Fngselet om Kristi Gerninger, sendt e han Bud med sine Disciple og lod ham sige:

Mth 11 3 "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?" Mth 11 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Gr hen, og forkynder Johannes de Ting, som I hre og se: Mth 11 5 blinde se, og lamme g, spedalske renses, og dve hre, og dde st op, og Evangeliet forkyndes for fattige; Mth 11 6 og salig er den, som ikke forarges p mig." Mth 11 7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarer ne om Johannes: "Hvad gik I ud i rkenen at skue? Et Rr, som bevges hid og did af Vi nden? Mth 11 8 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, ifrt blde Klder? Se , de, som bre blde Klder, ere i Kongernes Huse. Mth 11 9 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder , endog mere end en Profet. Mth 11 10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender mi n Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. Mth 11 11 Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fdte af Kv inder, er ingen strre fremstet end Johannes Dberen; men den mindste i Himmeriges Ri ge er strre end han. Mth 11 12 Men fra Johannes Dberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmnd rive det til sig. Mth 11 13 Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Joha nnes. Mth 11 14 Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme. Mth 11 15 Den, som har ren at hre med, han hre! Mth 11 16 Men hvem skal jeg ligne denne Slgt ved? Den ligner Brn, so m sidde p Torvene og rbe til de andre og sige: Mth 11 17 Vi blste p Fljte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klage sange, og I jamrede ikke. Mth 11 18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de s ige: Han er besat. Mth 11 19 Menneskesnnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frdser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfrdigg jort ved sine Brn." Mth 11 20 Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fles te kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig: Mth 11 21 "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraft ige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de fo r lnge siden omvendt sig i Sk og Aske. Mth 11 22 Men jeg siger eder: Det skal g Tyrus og Sidon tleligere p D ommens Dag end eder. Mth 11 23 Og du, Kapernaum! som er bleven ophjet indtil Himmelen, d u skal nedstdes indtil Ddsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stende indtil denne Dag. Mth 11 24 Men jeg siger eder: Det skal g Sodomas Land tleligere p Dom mens Dag end dig." Mth 11 25 P den Tid udbrd Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Hi mmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og be nbaret det for umyndige. Mth 11 26 Ja, Fader! thi sledes skete det, som var velbehageligt fo r dig. Mth 11 27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kende r Snnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Snnen, og den, for hvem Snnen vi l benbare ham. Mth 11 28 Kommer hid til mig alle, som lide Mje og ere besvrede, og jeg vil give eder Hvile. Mth 11 29 Tager mit g p eder, og lrer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; s skulle I finde Hvile for eders Sjle. Mth 11 30 Thi mit g er gavnligt, og min Byrde er let." Mth 12 1 P den Tid vandrede Jesus p Sabbaten igennem en Sdemark; men

hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise. Mth 12 2 Men da Fariserne s det, sagde de til ham: "Se, dine Discip le gre, hvad det ikke er tilladt at gre p en Sabbat." Mth 12 3 Men han sagde til dem: "Have I ikke lst, hvad David gjord e, da han blev hungrig og de, som vare med ham? Mth 12 4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrdene, so m det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Prsterne? Mth 12 5 Eller have I ikke lst i Loven, at p Sabbaterne vanhellige Prsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld? Mth 12 6 Men jeg siger eder, at her er det, som er strre end Helli gdommen. Mth 12 7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordmt dem, som ere ud en Skyld. Mth 12 8 Thi Menneskesnnen er Herre over Sabbaten." Mth 12 9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge. Mth 12 10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hnd; og de sp urgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede p Sabbaten?" for at de kunde a nklage ham. Mth 12 11 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Fr, og ikke tager fat p det og drager det op, dersom det p Sa bbaten falder i en Grav? Mth 12 12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Fr? Alts er det tilladt at gre vel p Sabbaten." Mth 12 13 Da siger han til Manden: "Rk din Hnd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden. Mth 12 14 Men Fariserne gik ud og lagde Rd op imod ham, hvorledes de kunde sl ham ihjel. Mth 12 15 Men da Jesus mrkede det, drog han bort derfra; og mange f ulgte ham, og han helbredte dem alle. Mth 12 16 Og han bd dem strengt, at de ikke mtte gre ham kendt; Mth 12 17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esa jas, som siger: Mth 12 18 "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hve m min Sjl har Velbehag; jeg vil give min nd over ham, og han skal forkynde Hedning erne Ret. Mth 12 19 Han skal ikke kives og ikke rbe, og ingen skal hre hans Rst p Gaderne. Mth 12 20 Han skal ikke snderbryde det knkkede Rr og ikke udslukke de n rygende Tande, indtil han fr frt Retten frem til Sejr. Mth 12 21 Og p hans Navn skulle Hedninger hbe." Mth 12 22 Da blev en besat, som var blind og stum, frt til ham; og han helbredte ham, s at den stumme talte og s. Mth 12 23 Og alle Skarerne forfrdedes og sagde: "Mon denne skulde vr e Davids Sn?" Mth 12 24 Men da Fariserne hrte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde nder uden ved Beelzebul, de onde nders Fyrste." Mth 12 25 Men ssom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hve rt Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lgges de; og hver By eller Hus, som e r kommet i Splid med sig selv, kan ikke best. Mth 12 26 Og hvis Satan uddriver Satan, s er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige best? Mth 12 27 Og dersom jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul, ved hv em uddrive da eders Snner dem? Derfor skulle de vre eders Dommere. Mth 12 28 Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Guds nd, da er jo Guds Rige kommet til eder. Mth 12 29 Eller hvorledes kan nogen g ind i den strkes Hus og rve han s Ejendele, uden han frst binder den strke? Da kan han plyndre hans Hus. Mth 12 30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke

samler med mig, adspreder. Mth 12 31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forla des Menneskene, men Bespottelsen imod nden skal ikke forlades. Mth 12 32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesnnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Hellignd, ham skal det ikke forlades, hverk en i denne Verden eller i den kommende. Mth 12 33 Lader enten Tret vre godt og dets Frugt god; eller lader T ret vre rddent, og dets Frugt rdden; thi Tret kendes p Frugten. Mth 12 34 I gleunger! hvorledes kunne I tale godt, nr I ere onde? Th i af Hjertets Overfldighed taler Munden. Mth 12 35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forrd; o g et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forrd. Mth 12 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gre Regnskab p Do mmens Dag for hvert utilbrligt Ord, som de tale. Mth 12 37 Thi af dine Ord skal du retfrdiggres, og af dine Ord skal du frdmmes." Mth 12 38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Fariserne ham og sa gde: "Mester! vi nske at se et Tegn at dig." Mth 12 39 Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slgt fo rlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn. Mth 12 40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Ntter i Havdyrets B ug, sledes skal Menneskesnnen vre tre Dage og tre Ntter i Jordens Skd. Mth 12 41 Mnd fra Ninive skulle opst ved Dommen sammen med denne Slgt og fordmme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prdiken; og se, her er mere end J onas. Mth 12 42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denn e Slgt og fordmme den; thi hun kom fra Jordens Grnser for at hre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon. Mth 12 43 Men nr den urene nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandlse Steder, sger Hvile og finder den ikke. Mth 12 44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og nr den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. Mth 12 45 S gr den hen og tager syv andre nder med sig, som ere vrre e nd den selv, og nr de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver vrre med d ette Menneske end det frste. Sledes skal det ogs g denne onde Slgt." Mth 12 46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans M oder og hans Brdre udenfor og begrede at tale med ham. Mth 12 47 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brdre st udenf or og begre at tale med dig." Mth 12 48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hv em er min Moder? og hvem ere mine Brdre?" Mth 12 49 Og han rakte sin Hnd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brdre! Mth 12 50 Thi enhver, der gr min Faders Villie, som er i Himlene, h an er min Broder og Sster og Moder." Mth 13 1 P hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Sen. Mth 13 2 Og store Skarer samlede sig om ham, s han gik om Bord i e t Skib og satte sig; og hele Skaren stod p Strandbredden. Mth 13 3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sdemand gik ud at s. Mth 13 4 Og idet han sede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom o g de det op. Mth 13 5 Og noget faldt p Stengrund, hvor det ikke havde megen Jor d; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. Mth 13 6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ik ke havde Rod, visnede det. Mth 13 7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og k valte det. Mth 13 8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.

Mth 13 9 Den, som har ren, han hre!" Mth 13 10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler d u til dem i Lignelser?" Mth 13 11 Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder giv et at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet. Mth 13 12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal f Overf lod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Mth 13 13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de sknt seend e dog ikke se, og hrende dog ikke hre og forst ikke heller. Mth 13 14 Og p dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders r en skulle I hre og dog ikke forst og se med eders jne og dog ikke se. Mth 13 15 Thi dette Folks Hjerte er blevet slvet, og med rene hre de tungt, og deres jne have de tillukket, for at de ikke skulle se med jnene og hre me d rene og forst med Hjertet og omvende sig, p jeg kunde helbrede dem. Mth 13 16 Men salige ere eders jne, fordi de se, og eders ren, fordi de hre. Mth 13 17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfrdige attrede at se, hvad I se, og s det ikke; og at hre, hvad I hre, og hrte det ikke. Mth 13 18 S hrer nu I Lignelsen om Sdemanden! Mth 13 19 Nr nogen hrer Rigets Ord og ikke forstr det, da kommer den Onde og river det bort, som er set i hans Hjerte; denne er det, som blev set ved V ejen. Mth 13 20 Men det, som blev set p Stengrund, er den, som hrer Ordet o g straks modtager det med Glde. Mth 13 21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men nr der kommer Trngsel eller Forflgelse for Ordets Skyld, forarges han straks. Mth 13 22 Men det, som blev set iblandt Torne, er den, som hrer Orde t, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forfrelse kvler Ordet, og det bliver uden Fr ugt. Mth 13 23 Men det, som blev set i god Jord, er den, som hrer Ordet o g forstr det, og som s brer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold." Mth 13 24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himme riges Rige lignes ved et Menneske, som sede god Sd i sin Mark. Mth 13 25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og sede Ugrs iblan dt Hveden og gik bort. Mth 13 26 Men da Sden spirede frem og bar Frugt, da kom ogs Ugrsset t il Syne. Mth 13 27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, sede d u ikke god Sd i din Mark? Hvor har den da fet Ugrsset fra? Mth 13 28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort . Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle g hen og sanke det sammen? Mth 13 29 Men han siger: Nej, for at I ikke, nr I sanke Ugrsset samm en, skulle rykke Hveden op tillige med det. Mth 13 30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Hsten; og i Hstens Tid vil jeg sige til Hstfolkene: Sanker frst Ugrsset sammen og binder det i Knipper for at brnde det, men samler Hveden i min Lade!" Mth 13 31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himme riges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og sede i sin Mark. Mth 13 32 Dette er vel mindre end alt andet Fr; men nr det er vokset op, er det stre end Urterne og bliver et Tr, s at Himmelens Fugle komme og bygge R ede i dets Grene." Mth 13 33 En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige li gner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Ml Mel, indtil det blev syr et alt sammen." Mth 13 34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem, Mth 13 35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, de r siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har vret s kjult fra Verdens Grundlggelse." Mth 13 36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disci

ple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugrsset p Marken!" Mth 13 37 Men han svarede og sagde: "Den, som sr den gode Sd, er Men neskesnnen, Mth 13 38 og Marken er Verden, og den gode Sd er Rigets Brn, men Ugrs set er den Ondes Brn, Mth 13 39 og Fjenden, som sede det, er Djvelen; og Hsten er Verdens E nde; og Hstfolkene ere Engle. Mth 13 40 Ligesom nu Ugrsset sankes sammen og opbrndes med Ild, slede s skal det ske ved Verdens Ende. Mth 13 41 Menneskesnnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gre Uret; Mth 13 42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal vre Grd og Tnde rs Gnidsel. Mth 13 43 Da skulle de retfrdige skinne som Solen i deres Faders Ri ge. Den. som har ren, han hre! Mth 13 44 Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glde over den gr han hen og slger alt, hvad han har, og kber den Mark. Mth 13 45 Atter ligner Himmeriges Rige en Kbmand, som sgte efter sknn e Perler; Mth 13 46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og kbte den. Mth 13 47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i H avet og samlede Fisk af alle Slags. Mth 13 48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op p Strandbredd en og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rdne ud. Mth 13 49 Sledes skal det g til ved Verdens Ende. Englene skulle g ud og skille de onde fra de retfrdige Mth 13 50 og kaste dem i Ildovnen; der skal vre Grd og Tnders Gnidsel . Mth 13 51 Have I forstet alt dette?" De sige til ham: "Ja." Mth 13 52 Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som e r oplrt for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forrd." Mth 13 53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, d rog han bort derfra. Mth 13 54 Og han kom til sin Fdrene by og lrte dem i deres Synagoge, s at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger? Mth 13 55 Er denne ikke Tmmermandens Sn? Hedder ikke hans Moder Mari a og hans Brdre Jakob og Josef og Simon og Judas? Mth 13 56 Og hans Sstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han a lt dette?" Mth 13 57 Og de forargedes p ham. Men Jesus sagde til dem: "En Prof et er ikke foragtet uden i sit eget Fdreland og i sit Hus," Mth 13 58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for dere s Vantros Skyld. Mth 14 1 P den Tid hrte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus. Mth 14 2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Dberen; h an er oprejst fra de dde, derfor virke Krfterne i ham." Mth 14 3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat h am i Fngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld. Mth 14 4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende." Mth 14 5 Og han vilde gerne sl ham ihjel, men frygtede for Mngden, thi de holdt ham for en Profet. Mth 14 6 Men da Herodes's Fdselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes. Mth 14 7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som hels t hun begrede.

Mth 14 8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Dberens Hoved hid p et Fad!" Mth 14 9 Og Kongen blev bedrvet; men for sine Eders og for Gsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende. Mth 14 10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fngselet. Mth 14 11 Og hans Hoved blev bragt p et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder. Mth 14 12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det. Mth 14 13 Og da Jesus hrte det, drog han bort derfra i et Skib til et de Sted afsides; og da Skarerne hrte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne. Mth 14 14 Og da han kom i Land, s han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge. Mth 14 15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er de, og Tiden er allerede forlben; lad Skarerne g bort, for at de kunne g hen i Landsbyerne og kbe sig Mad." Mth 14 16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke ndig at g bort; giv er I dem at spise!" Mth 14 17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brd og to Fisk." Mth 14 18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!" Mth 14 19 Og han bd Skarerne at stte sig ned i Grsset og tog de fem B rd og de to Fisk, s op til Himmelen og velsignede; og han brd Brdene og gav Disciple ne dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. Mth 14 20 Og de spiste alle og bleve mtte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde Mth 14 21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mnd, foruden Kvinder og Brn. Mth 14 22 Og straks ndte han sine Disciple til at g om Bord i Skibet og i Forvejen stte over til hin Side, medens han lod Skarerne g bort. Mth 14 23 Og da han havde ladet Skarerne g bort, gik han op p Bjerge t afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene. Mth 14 24 Men Skibet var allerede midt p Sen og led Nd af Blgerne; thi Vinden var imod. Mth 14 25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende p Se n. Mth 14 26 Og da Disciplene s ham vandre p Sen, bleve de forfrdede og s agde: "Det er et Spgelse;" og de skrege af Frygt. Mth 14 27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Vrer frimodige; det er mig, frygter ikke!" Mth 14 28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er di g, da byd mig at komme til dig p Vandet!" Mth 14 29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trdte ned fra Skibet og va ndrede p Vandet for at komme til Jesus. Mth 14 30 Men da han s det strke Vejr, blev han bange; og da han beg yndte at synke, rbte han og sagde: "Herre, frels mig!" Mth 14 31 Og straks udrakte Jesus Hnden og greb ham, og han siger t il ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?" Mth 14 32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig. Mth 14 33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: " Du er sandelig Guds Sn." Mth 14 34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth. Mth 14 35 Og da Folkene p det Sted kendte ham, sendte de Bud til he le Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham. Mth 14 36 Og de bade ham, at de blot mtte rre ved Fligen af hans Klde bon; og alle de, som rrte derved, bleve helbredede. Mth 15 1 Da kommer der fra Jerusalem Farisere og skriftkloge til J esus og sige: Mth 15 2 "Hvorfor overtrde dine Disciple de gamles Overlevering? t hi de to ikke deres Hnder, nr de holde Mltid."

Mth 15 3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtrde ogs I Guds Bud for eders Overleverings Skyld? Mth 15 4 Thi Gud har pbudt og sagt: "r din Fader og Moder;" og: "De n, som hader Fader eller Moder, skal visselig d." Mth 15 5 Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Mode r: "Det, hvormed du skulde vre hjulpet af mig, skal vre en Tempelgave," han skal i ngenlunde re sin Fader eller sin Moder." Mth 15 6 Og I have ophvet Guds Lov for eders Overleverings Skyld. Mth 15 7 I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han s agde: Mth 15 8 "Dette Folk rer mig med Lberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig. Mth 15 9 Men de dyrke mig forgves,idet de lre Lrdomme, som ere Menne skers Bud." Mth 15 10 Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hrer og forstr! Mth 15 11 Ikke det, som gr ind i Munden, gr Mennesket urent, men det , som gr ud af Munden, dette gr Mennesket urent." Mth 15 12 Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at F ariserne bleve forargede, da de hrte den Tale?" Mth 15 13 Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min him melske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode. Mth 15 14 Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men nr en blind leder en blind, falde de begge i Graven." Mth 15 15 Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelse n!" Mth 15 16 Og han sagde: "Ere ogs I endnu s uforstandige? Mth 15 17 Forstr I endnu ikke, at alt, hvad der gr ind i Munden, gr i Bugen og fres ud ad den naturlige Vej? Mth 15 18 Men det, som gr ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og d et gr Mennesket urent. Mth 15 19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Ut ugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhnelser. Mth 15 20 Det er disse Ting, som gre Mennesket urent; men at spise med utoede Hnder gr ikke Mennesket urent." Mth 15 21 Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons E gne. Mth 15 22 Og se, en kananisk Kvinde kom fra disse Egne, rbte og sagd e: "Herre, Davids Sn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond nd." Mth 15 23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da trdte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun rber efter os." Mth 15 24 Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Fr af Israels Hus." Mth 15 25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjlp mig!" Mth 15 26 Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Brne nes Brd og kaste det for de sm Hunde." Mth 15 27 Men hun sagde: "Jo, Herre! de sm Hunde de jo dog ogs af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord." Mth 15 28 Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time. Mth 15 29 Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilas S, og han gik op p Bjerget og satte sig der. Mth 15 30 Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stum me, Krblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fdder, og han helbre dte dem, Mth 15 31 s at Skaren undrede sig, da de s, at stumme talte, Krblinge bleve raske, lamme gik, og blinde s; og de priste Israels Gud. Mth 15 32 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg yn ke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tvet hos mig tre Dage og have in

tet at spise; og lade dem g fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle va nsmgte p Vejen." Mth 15 33 Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi f s mang e Brd i en rken, at vi kunne mtte s mange Mennesker?" Mth 15 34 Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brd have I?" Men de s agde: "Syv og nogle f Smfisk." Mth 15 35 Og han bd Skaren at stte sig ned p Jorden Mth 15 36 og tog de syv Brd og Fiskene, takkede, brd dem og gav Disc iplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. Mth 15 37 Og de spiste alle og bleve mtte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde. Mth 15 38 Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mnd, foruden Kvinde r og Brn. Mth 15 39 Og da han havde ladet Skarerne g bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne. Mth 16 1 Og Fariserne og Saddukerne kom hen og fristede ham og begre de, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen. Mth 16 2 Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: De t bliver en skn Dag, thi Himmelen er rd; Mth 16 3 og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rd og mrk. Om Himmelens Udseende vide I at dmme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke. Mth 16 4 En ond og utro Slgt forlanger Tegn; men der skal intet Te gn gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort. Mth 16 5 Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glem t at tage Brd med. Mth 16 6 Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare f or Farisernes og Saddukernes Surdejg!" Mth 16 7 Men de tnkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikk e toge Brd med." Mth 16 8 Men da Jesus mrkede dette, sagde han: "I lidettroende! hv orfor tnke I ved eder selv p, at I ikke have taget Brd med? Mth 16 9 Forst I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brd ti l de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? Mth 16 10 Ikke heller de syv Brd til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? Mth 16 11 Hvorledes forst I da ikke, at det ej var om Brd, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisernes og Saddukernes Surdejg." Mth 16 12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tag e sig i Vare for Surdejgen i Brd, men for Farisernes og Saddukernes Lre. Mth 16 13 Men da Jesus var kommen til Egnen ved Ksarea Filippi, spu rgte han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesnnen er?" Mth 16 14 Men de sagde: "Nogle sige Johannes Dberen; andre Elias; a ndre Jeremias eller en af Profeterne." Mth 16 15 Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Mth 16 16 Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den lev ende Guds Sn." Mth 16 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon J onas's Sn! thi Kd og Blod har ikke benbaret dig det, men min Fader, som er i Himlen e. Mth 16 18 S siger jeg ogs dig, at du er Petrus, og p denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Ddsrigets Porte skulle ikke f Overhnd over den. Mth 16 19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Ngler, og hvad du bi nder p Jorden, det skal vre bundet i Himlene, og hvad du lser p Jorden, det skal vre lst i Himlene." Mth 16 20 Da bd han sine Disciple, at de mtte ikke sige til nogen at han var Kristus. Mth 16 21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Ken de, at han skulde g til Jerusalem og lide meget af de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og oprejses p den tredje Dag.

Mth 16 22 Og Peter tog ham til Side, begyndte at stte ham i Rette o g sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!" Mth 16 23 Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Sat an! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneske rs er." Mth 16 24 Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han forngte sig selv og tage sit Kors op og flge mig! Mth 16 25 Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den , som mister sit Liv for min Skyld, skal bjrge det. Mth 16 26 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men m bde med sin Sjl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjl? Mth 16 27 Thi Menneskesnnen skal komme i sin Faders Herlighed med s ine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning. Mth 16 28 Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som st her, der ingenlunde skulle smage Dden, frend de se Menneskesnnen komme i sit Rige." Mth 17 1 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og frer dem afsides op p et hjt Bjerg. Mth 17 2 Og han blev forvandlet for deres jne, og hans syn skinnede som Solen, men hans Klder bleve hvide som Lyset. Mth 17 3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. Mth 17 4 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en." Mth 17 5 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende S ky dem; og se, der kom fra Skyen en Rst. som sagde: "Denne er min Sn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hrer ham!" Mth 17 6 Og da Disciplene hrte det, faldt de p deres Ansigt og fryg tede sre. Mth 17 7 Og Jesus trdte hen og rrte ved dem og sagde: "Str op, og fr ygter ikke!" Mth 17 8 Men da de oplftede deres jne, s de ingen uden Jesus alene. Mth 17 9 Og da de gik ned fra Bjerget, bd Jesus dem og sagde: "Tal er ikke til nogen om dette Syn, frend Menneskesnnen er oprejst fra de dde." Mth 17 10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias br frst komme?" Mth 17 11 Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genop rette alting. Mth 17 12 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de e rkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; sledes skal ogs Menneskesn nen lide ondt af dem." Mth 17 13 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Joh annes Dberen. Mth 17 14 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og fal dt p Kn for ham og sagde: Mth 17 15 "Herre! forbarm dig over min Sn, thi han er mnesyg og lide nde; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; Mth 17 16 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke he lbrede ham." Mth 17 17 Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slgt ! hvor lnge skal jeg vre hos eder, hvor lnge skal jeg tle eder? Bringer mig ham hid! " Mth 17 18 Og Jesus talte ham hrdt til, og den onde nd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time. Mth 17 19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor k unde vi ikke uddrive den?" Mth 17 20 Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sand elig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, s skal det flytte sig, og intet skal vre eder

umuligt. Mth 17 21 Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bn og Faste." Mth 17 22 Og medens de vandrede sammen i Galila, sagde Jesus til de m: "Menneskesnnen skal overgives i Menneskers Hnder; Mth 17 23 og de skulle sl ham ihjel, og p den tredje Dag skal han op rejses." Og de bleve sre bedrvede. Mth 17 24 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrvede Tempels katten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke Skatten?" Mth 17 25 Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ha m i Forkbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told e ller Skat, af deres egne Snner eller af de fremmede?" Mth 17 26 Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "S ere jo Snnerne fri. Mth 17 27 Men for at vi ikke skulle forarge dem, s g hen til Sen, kas t en Krog ud, og tag den frste Fisk, som kommer op; og nr du bner dens Mund, skal d u finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!" Mth 18 1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den strste i Himmeriges Rige?" Mth 18 2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem Mth 18 3 og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Brn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. Mth 18 4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den strste i Himmeriges Rige. Mth 18 5 Og den, som modtager et eneste sdant Barn for mit Navns S kyld, modtager mig. Mth 18 6 Men den, som forarger een af disse sm, som tro p mig, ham var det bedre, at der var hngt en Mllesten om hans Hals, og han var snket i Havets Dyb. Mth 18 7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det ndvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer! Mth 18 8 Men dersom din Hnd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at g lam eller som en Krbling ind t il Livet end at have to Hnder og to Fdder og blive kastet i den evige Ild. Mth 18 9 Og dersom dit je forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at g enjet ind til Livet end at have to jne og blive kastet i Helvedes Ild. Mth 18 10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse sm; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene. Mth 18 11 Thi Menneskesnnen er kommen for at frelse det fortabte. Mth 18 12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Fr, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gr ud i Bjer gene og leder efter det vildfarne? Mth 18 13 Og hnder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke er e farne vild. Mth 18 14 Sledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en e neste af disse sm skal fortabes. Mth 18 15 Men om din Broder synder imod dig, da g hen og revs ham m ellem dig og ham alene; hrer han dig, da har du vundet din Broder. Mth 18 16 Men hrer han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag m st fast efter to eller tre Vidners Mund." Mth 18 17 Men er han dem overhrig, da sig det til Menigheden; men e r han ogs Menigheden overhrig, da skal han vre for dig ligesom en Hedning og en Tol der. Mth 18 18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde p Jorden , skal vre bundet i Himmelen; og hvad som helst I lse p Jorden, skal vre lst i Himmel en. Mth 18 19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige p Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til

Del fra min Fader, som er i Himlene. Mth 18 20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem." Mth 18 21 Da trdte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte s kal jeg tilgive min Broder, nr han synder imod mig? mon indtil syv Gange?" Mth 18 22 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gan ge, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange. Mth 18 23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde ho lde Regnskab med sine Tjenere. Mth 18 24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, frt frem for ham. Mth 18 25 Og da han intet havde at betale med, bd hans Herre, at ha n og hans Hustru og Brn og alt det, han havde, skulde slges, og Glden betales. Mth 18 26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bnfaldt ham og sagde: Herr e, vr langmodig med mig, s vil jeg betale dig det alt sammen. Mth 18 27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham ls og eftergav ham Glden. Mth 18 28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjener e, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat p ham og var ved at kvle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig! Mth 18 29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vr langmodig med mig, s vil jeg betale dig. Mth 18 30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fngsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig. Mth 18 31 Da nu hans Medtjenere s det, som skete, bleve de sre bedrve de og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket. Mth 18 32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du on de Tjener! al den Gld eftergav jeg dig, fordi du bad mig. Mth 18 33 Burde ikke ogs du forbarme dig over din Medtjener, ligeso m jeg har forbarmet mig over dig. Mth 18 34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bdlerne, indti l han kunde f betalt alt det, han var ham skyldig. Mth 18 35 Sledes skal ogs min himmelske Fader gre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder." Mth 19 1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog ha n bort fra Galila og kom til Judas Egne, hinsides Jordan. Mth 19 2 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der. Mth 19 3 Og Fariserne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?" Mth 19 4 Men han svarede og sagde: "Have I ikke lst, at Skaberen f ra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde Mth 19 5 og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin M oder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kd? Mth 19 6 Sledes ere de ikke lnger to, men eet Kd. Derfor, hvad Gud h ar sammenfjet, m et Menneske ikke adskille." Mth 19 7 De sige til ham: "Hvorfor bd da Moses at give et Skilsmis sebrev og skille sig fra hende?" Mth 19 8 Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hrdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke vret sledes. Mth 19 9 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hust ru, nr det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til gte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til gte, han bedriver Hor." Mth 19 10 Hans Disciple sige til ham: "Str Mandens Sag med Hustruen sledes, da er det ikke godt at gifte sig." Mth 19 11 Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet: Mth 19 12 Thi der er Gildinger, som ere fdte sledes fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme d

et!" Mth 19 13 Da blev der bret sm Brn til ham, for at han skulde lgge Hnder ne p dem og bede; men Disciplene truede dem. Mth 19 14 Da sagde Jesus: "Lader de sm Brn komme, og formener dem ik ke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hrer sdanne til." Mth 19 15 Og han lagde Hnderne p dem, og han drog derfra. Mth 19 16 Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gre, for at jeg kan f et evigt Liv?" Mth 19 17 Men han sagde til ham: "Hvorfor sprger du mig om det gode ? Een er den gode. Men vil du indg til Livet, da hold Budene!" Mth 19 18 Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du m ikke sl ihjel; du m ikke bedrive Hor; du m ikke stjle; du m ikke sige falsk Vidnesb yrd; Mth 19 19 r din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Nste som d ig selv." Mth 19 20 Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt samm en; hvad fattes mig endnu?" Mth 19 21 Jesus sagde til ham: "Vil du vre fuldkommen, da g bort, slg , hvad du ejer, og giv det til fattige, s skal du have en Skat i Himmelen; og kom s og flg mig!" Mth 19 22 Men da den unge Mand hrte det Ord, gik han bedrvet bort; t hi han havde meget Gods. Mth 19 23 Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige. Mth 19 24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at g ig ennem et Nleje end for en rig at g ind i Guds Rige." Mth 19 25 Men da Disciplene hrte dette, forfrdedes de sre og sagde: " Hvem kan da blive frelst?" Mth 19 26 Men Jesus s p dem og sagde: "For Mennesker er dette umulig t, men for Gud ere alle Ting mulige." Mth 19 27 Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?" Mth 19 28 Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfdelsen, nr Menneskesnnen sidder p sin Herligheds Trone, skulle ogs I, som have fulgt mig, sidde p tolv Troner og dmme Israels tolv Stammer. Mth 19 29 Og hver, som har forladt Hus eller Brdre eller Sstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Brn eller Marker for mit Navns Skyld, skal f det mange Fold igen og arve et evigt Liv. Mth 19 30 Men mange af de frste skulle blive de sidste, og af de si dste de frste. Mth 20 1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidlig t om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingrd. Mth 20 2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingrd. Mth 20 3 Og han gik ud ved den tredje Time og s andre st ledige p To rvet, Mth 20 4 og han sagde til dem: Gr ogs I hen i Vingrden, og jeg vil g ive eder, hvad som ret er. Og de gik derhen. Mth 20 5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde liges. Mth 20 6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stende der, og han siger til dem: Hvorfor st I her ledige hele Dagen? Mth 20 7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til de m: Gr ogs I hen i Vingrden! Mth 20 8 Men da det var blevet Aften, siger Vingrdens Herre til si n Foged: Kald p Arbejderne, og betal dem deres Ln, idet du begynder med de sidste og ender med de frste! Mth 20 9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar. Mth 20 10 Men da de frste kom, mente de, at de skulde f mere; og ogs

de fik hver en Denar. Mth 20 11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde: Mth 20 12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have bret Dagens Byrde og Hede. Mth 20 13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gr dig i kke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar? Mth 20 14 Tag dit og g! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig. Mth 20 15 Eller har jeg ikke Lov at gre med mit, hvad jeg vil? Elle r er dit je ondt, fordi jeg er god? Mth 20 16 Sledes skulle de sidste blive de frste, og de frste de sids te; thi mange ere kaldede, men f ere udvalgte." Mth 20 17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disci ple til Side og sagde til dem p Vejen: Mth 20 18 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesnnen skal ove rgives til Yppersteprsterne og de skriftkloge; og de skulle dmme ham til Dden Mth 20 19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstr yges og korsfstes; og p den tredje Dag skal han opst." Mth 20 20 Da gik Zebedus's Snners Moder til ham med sine Snner og fal dt ned for ham og vilde bede ham om noget. Mth 20 21 Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ha m: "Sig, at disse mine to Snner skulle i dit Rige sidde den ene ved din hjre, den anden ved din venstre Side." Mth 20 22 Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om . Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi. " Mth 20 23 Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men de t at sidde ved min hjre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; m en det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader." Mth 20 24 Og da de ti hrte dette, bleve de vrede p de to Brdre. Mth 20 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folke nes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem. Mth 20 26 Sledes skal det ikke vre iblandt eder; men den, som vil bl ive stor iblandt eder, han skal vre eders Tjener; Mth 20 27 og den, som vil vre den ypperste iblandt eder, han skal vr e eders Trl. Mth 20 28 Ligesom Menneskesnnen ikke er kommen for at lade sig tjen e, men for at tjene og give sit Liv til en Genlsning for mange." Mth 20 29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham . Mth 20 30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hrte, at Jesus gik forbi, rbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Sn!" Mth 20 31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de rbte endn u strkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Sn!" Mth 20 32 Og Jesus stod stille og kaldte p dem og sagde: "Hvad vill e I, at jeg skal gre for eder?" Mth 20 33 De sige til ham: "Herre! at vore jne mtte oplades." Mth 20 34 Og Jesus ynkedes inderligt og rrte ved deres jne. Og strak s bleve de seende, og de fulgte ham. Mth 21 1 Og da de nrmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oli ebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem: Mth 21 2 "Gr hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og strak s skulle I finde en Aseninde bunden og et Fl hos hende; lser dem og frer dem til mi g! Mth 21 3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herre n har Brug for dem, s skal han straks sende dem." Mth 21 4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er ta lt ved Profeten, som siger: Mth 21 5 "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, s agtmodig og ridende p et Asen og p et Trldyrs Fl." Mth 21 6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem

; Mth 21 7 og de hentede Aseninden og Fllet og lagde deres Klder p dem , og han satte sig derp. Mth 21 8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klder p Vejen, a ndre huggede Grene af Trerne og strede dem p Vejen. Mth 21 9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, rbte og sagde: "Hosanna Davids Sn! velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det hjeste!" Mth 21 10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevgels e og sagde: "Hvem er denne?" Mth 21 11 Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galila." Mth 21 12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, so m solgte og kbte i Helligdommen, og han vltede Vekselerernes Borde og Duekrmmernes Stole. Mth 21 13 Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kald es et Bedehus; men I gre det til en Rverkule." Mth 21 14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og ha n helbredte dem. Mth 21 15 Men da Yppersteprsterne og de skriftkloge s de Undergernin ger, som han gjorde, og Brnene, som rbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Sn!" bleve de vrede og sagde til ham: Mth 21 16 "Hrer du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig lst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?" Mth 21 17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der. Mth 21 18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig. Mth 21 19 Og han s et Figentr ved Vejen og gik hen til det, og han f andt intet derp uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal de r vokse Frugt mere p dig!" Og Figentret visnede straks. Mth 21 20 Og da Disciplene s det, forundrede de sig og sagde: "Hvor ledes kunde Figentret straks visne?" Mth 21 21 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gre det med Figentret, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Lft dig op og kast dig i Have t, da skal det ske. Mth 21 22 Og alt, hvad I begre i Bnnen troende, det skulle I f." Mth 21 23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Yppersteprsterne og Folkets ldste hen til ham, medens han lrte, og de sagde: "Af hvad Magt gr du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?" Mth 21 24 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Ogs jeg vil sprge ede r om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogs jeg sige eder, af hvad Magt jeg gr disse Ting. Mth 21 25 Johannes's Db, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Me nnesker?" Men de tnkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke? Mth 21 26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mngden; thi de holde alle Johannes for en Profet." Mth 21 27 Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sag de ogs han til dem: "S siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gr disse Ting. Mth 21 28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Brn; og han gik ti l den frste og sagde: Barn! g hen, arbejd i Dag i min Vingrd! Mth 21 29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefte r fortrd han det og gik derhen. Mth 21 30 Og han gik til den anden og sagde liges. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen. Mth 21 31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den frst e." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skger g forud fo r eder ind i Guds Rige.

Mth 21 32 Thi Johannes kom til eder p Retfrdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skger troede ham; men endsknt I s det, fortrde I det allige vel ikke bagefter, s I troede ham. Mth 21 33 Hrer en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingrd og satte et Grde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Trn; og han lejede den ud til Vingrdsmnd og drog udenlands. Mth 21 34 Men da Frugttiden nrmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingrdsmndene for at f dens Frugter. Mth 21 35 Og Vingrdsmndene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en drb te de, og en stenede de. Mth 21 36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de frste; o g de gjorde liges med dem. Mth 21 37 Men til sidst sendte han sin Sn til dem og sagde: De vill e undse sig for min Sn. Mth 21 38 Men da Vingrdsmndene s Snnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os sl ham ihjel og f hans Arv! Mth 21 39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingrden og sloge ha m ihjel. Mth 21 40 Nr da Vingrdens Herre kommer, hvad vil han s gre med disse V ingrdsmnd?" Mth 21 41 De sige til ham: "Ilde vil han delgge de onde og leje sin Vingrd ud til andre Vingrdsmnd, som ville give ham Frugterne i deres Tid." Mth 21 42 Jesus siger til dem: "Have I aldrig lst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmndene forkastede, den er bleven til en Hovedhjrnesten; fra Her ren er dette kommet, og det er underligt for vore jne. Mth 21 43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som brer dets Frugter. Mth 21 44 Og den, som falder p denne Sten, skal sl sig snder; men hve m den falder p, ham skal den knuse." Mth 21 45 Og da Yppersteprsterne og Fariserne hrte hans Lignelser, fo rstode de, at han talte om dem. Mth 21 46 Og de sgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi d e holdt ham for en Profet. Mth 22 1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde: Mth 22 2 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Sn. Mth 22 3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til B rylluppet; og de vilde ikke komme. Mth 22 4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Mltid, mine Okser og Fedekvget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet! Mth 22 5 Men de brde sig ikke derom og gik hen, den ene p sin Mark, den anden til sit Kbmandsskab; Mth 22 6 og de vrige grebe hans Tjenere, forhnede og ihjelsloge dem . Mth 22 7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hre ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild p deres Stad. Mth 22 8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke vrd. Mth 22 9 Gr derfor ud p Skillevejene og byder til Brylluppet s mange , som I finde! Mth 22 10 Og de Tjenere gik ud p Vejene og samlede alle dem, de fan dt, bde onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gster. Mth 22 11 Da nu Kongen gik ind for at se Gsterne, s han der et Menne ske, som ikke var ifrt Bryllupskldning. Mth 22 12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupskldning p? Men han tav. Mth 22 13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fdder og Hnder p ham, og kaster ham ud i Mrket udenfor; der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel.

Mth 22 14 Thi mange ere kaldede, men f ere udvalgte." Mth 22 15 Da gik Fariserne hen og holdt Rd om, hvorledes de kunde fa nge ham i Ord. Mth 22 16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodiane rne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lrer Guds Vej i Sandhed og ikk e bryder dig om nogen; thi du ser ikke p Menneskers Person. Mth 22 17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give K ejseren Skat eller ej?" Mth 22 18 Men da Jesus mrkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig? Mth 22 19 Viser mig Skattens Mnt!" Og de bragte ham en Denar". Mth 22 20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er det te?" Mth 22 21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "S gi ver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" Mth 22 22 Og da de hrte det,undrede de sig, og de forlode ham og gi k bort. Mth 22 23 Samme Dag kom der Saddukere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde: Mth 22 24 "Mester! Moses har sagt: Nr nogen dr og ikke har Brn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til gte og oprejse sin Brode r Afkom. Mth 22 25 Men nu var der hos os syv Brdre; og den frste giftede sig og dde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder. Mth 22 26 Liges ogs den anden og den tredje, indtil den syvende; Mth 22 27 men sidst af alle dde Hustruen. Mth 22 28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstan delsen? thi de have alle haft hende." Mth 22 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft. Mth 22 30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til gte eller bortgift es, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen. Mth 22 31 Men hvad de ddes Opstandelse angr, have I da ikke lst, hvad der er talt til eder af Gud, nr han siger: Mth 22 32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er i kke ddes, men levendes Gud." Mth 22 33 Og da Skarerne hrte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lre. Mth 22 34 Men da Fariserne hrte, at han havde stoppet Munden p Sadduke rne, forsamlede de sig. Mth 22 35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og s agde: Mth 22 36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?" Mth 22 37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjl og med hele dit Sind. Mth 22 38 Dette er det store og frste Bud. Mth 22 39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Nste som di g selv. Mth 22 40 Af disse to Bud afhnger hele Loven og Profeterne." Mth 22 41 Men da Fariserne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sa gde: Mth 22 42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Sn er han?" De sige ti l ham: "Davids." Mth 22 43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i nden kalde h am Herre, idet han siger: Mth 22 44 Herren sagde til min Herre: St dig ved min hjre Hnd, indtil jeg fr lagt dine Fjender under dine Fdder. Mth 22 45 Nr nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Sn? " Mth 22 46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at

rette Sprgsml til ham efter den Dag. Mth 23 1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagd e: Mth 23 2 P Mose Stol sidde de skriftkloge og Fariserne. Mth 23 3 Grer og holder derfor alt, hvad de sige eder; men grer ikk e efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gre det ikke. Mth 23 4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bre, og lgge dem p Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevge dem med en Finger. Mth 23 5 Men de gre alle deres Gerninger for at beskues af Mennesk ene; thi de gre deres Bederemme brede og Kvasterne p deres Klder store. Mth 23 6 Og de ville gerne sidde verst til Bords ved Mltiderne og p de fornemste Pladser i Synagogerne Mth 23 7 og lade sig hilse p Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene . Mth 23 8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eder s Mester, men I ere alle Brdre. Mth 23 9 Og I skulle ikke kalde nogen p Jorden eders Fader; thi ee n er eders Fader, han, som er i Himlene. Mth 23 10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus. Mth 23 11 Men den strste iblandt eder skal vre eders Tjener. Mth 23 12 Men den, som ophjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophjes. Mth 23 13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I g ikke derind, og dem, som ville g ind, tillade I det ikke. Mth 23 14 Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I opde Enkers Huse og bede p Skrmt lnge; derfor skulle I f des hrdere Dom. Mth 23 15 Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I drag e om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhnger; og nr han er bleven d et, gre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt s slemt, som I selv ere. Mth 23 16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som svrger ved Templet, det er intet; men den, som svrger ved Guldet i Templet, han er forp ligtet. Mth 23 17 I Drer og blinde! hvilket er da strst? Guldet eller Temple t, som helliger Guldet? Mth 23 18 Fremdeles: Den, som svrger ved Alteret, det er intet; men den, som svrger ved Gaven derp, han er forpligtet. Mth 23 19 I Drer og blinde! hvilket er da strst? Gaven eller Alteret , som helliger Gaven? Mth 23 20 Derfor, den, som svrger ved Alteret, svrger ved det og ved alt det, som er derp. Mth 23 21 Og den, som svrger ved Templet, svrger ved det og ved ham, som bor deri. Mth 23 22 Og den, som svrger ved Himmelen, svrger ved Guds Trone og ved ham, som sidder p den. Mth 23 23 Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsmt de Ting i Loven, der have strre Vgt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gre og ikke for smme hine. Mth 23 24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Ka melen! Mth 23 25 Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I rens e det udvendige af Bgeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umttelig hed. Mth 23 26 Du blinde Fariser! rens frst det indvendige af Bgeret og Fa det, for at ogs det udvendige af dem kan blive rent. Mth 23 27 Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde a f dde Ben og al Urenhed.

Mth 23 28 Sledes synes ogs I vel udvortes retfrdige for Menneskene; m en indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovlshed. Mth 23 29 Ve eder, I skriftkloge og Farisere, I Hyklere! thi I bygg e Profeternes Grave og pryde de retfrdiges Gravsteder og sige: Mth 23 30 Havde vi vret til i vore Fdres Dage, da havde vi ikke vret delagtige med dem i Profeternes Blod. Mth 23 31 Alts give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Snner af de m, som have ihjelslet Profeterne. Mth 23 32 S grer da ogs I eders Fdres Ml fuldt! Mth 23 33 I Slanger! I gleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? Mth 23 34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skrif tkloge; nogle af dem skulle I sl ihjel og korsfste, og nogle af dem skulle I hudst ryge i, eders Synagoger og forflge fra Stad til Stad, Mth 23 35 for at alt det retfrdige Blod skal komme over eder, som e r udgydt p Jorden, fra den retfrdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Sns,B lod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. Mth 23 36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denn e Slgt. Mth 23 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslr Profeterne og stener d em, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Brn, ligesom en Hne sam ler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. Mth 23 38 Se, eders Hus lades eder de! Mth 23 39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af , indtil I sige: Velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn!" Mth 24 1 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger. Mth 24 2 Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten p Sten, som jo skal nedbrydes. " Mth 24 3 Men da han sad p Oliebjerget, kom hans Disciple til ham a fsides og sagde: "Sig os, nr skal dette ske? Og hvad er Tegnet p din Tilkommelse o g Verdens Ende?" Mth 24 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen fo rfrer eder! Mth 24 5 Thi mange skulle p mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus ; og de skulle forfre mange. Mth 24 6 Men I skulle f at hre om Krige og Krigsrygter. Ser til, la der eder ikke forskrkke; thi det m ske; men Enden er ikke endda. Mth 24 7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og d er skal vre Hungersnd og Jordsklv her og der. Mth 24 8 Men alt dette er Veernes Begyndelse. Mth 24 9 Da skulle de overgive eder til Trngsel og sl eder ihjel, o g I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. Mth 24 10 Og da skulle mange forarges og forrde hverandre og hade h verandre. Mth 24 11 Og mange falske Profeter skulle fremst og forfre mange. Mth 24 12 Og fordi Lovlsheden bliver mangfoldig, vil Krligheden bliv e kold hos de fleste. Mth 24 13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. Mth 24 14 Og dette Rigets Evangelium skal prdikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme. Mth 24 15 Nr I da se delggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er tal t ved Profeten Daniel, st p hellig Grund, (den, som lser det, han give Agt!) Mth 24 16 da skulle de, som ere i Juda, fly ud p Bjergene; Mth 24 17 den, som er p Taget, stige ikke ned for at hente, hvad de r er i hans Hus; Mth 24 18 og den, som er p Marken, vende ikke tilbage fr at hente si ne Klder! Mth 24 19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage

! Mth 24 20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, e j heller p en Sabbat; Mth 24 21 thi der skal da vre en Trngsel s stor, som der ikke har vret fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. Mth 24 22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kd frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes. Mth 24 23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, elle r der! da skulle I ikke tro det. Mth 24 24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst og gre store Tegn og Undergerninger, s at ogs de udvalgte skulde blive forfrte, om det va r muligt. Mth 24 25 Se, jeg har sagt eder det forud. Mth 24 26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i rkenen, da gr ik ke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke! Mth 24 27 Thi ligesom Lynet udgr fra sten og lyser indtil Vesten, sle des skal Menneskesnnens Tilkommelse vre. Mth 24 28 Hvor dselet er, der ville rnene samle sig. Mth 24 29 Men straks efter de Dages Trngsel skal Solen formrkes og Mn en ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Krfter s kulle rystes. Mth 24 30 Og da skal Menneskesnnens Tegn vise sig p Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesnnen komme p Himme lens Skyer med Kraft og megen Herlighed. Mth 24 31 Og han skal udsende sine Engle med strktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen t il den anden. Mth 24 32 Men lrer Lignelsen af Figentret: Nr dets Gren allerede er b leven bld,og Bladene skyde frem, da sknne I, at Sommeren er nr. Mth 24 33 Sledes skulle ogs I, nr I se alt dette, sknne, at han er nr f or Dren. Mth 24 34 Sandelig, siger jeg eder, denne Slgt skal ingenlunde forg, frend alle disse Ting ere skete. Mth 24 35 Himmelen og Jorden skulle forg, men mine Ord skulle ingen lunde forg. Mth 24 36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Eng le, heller ikke Snnen, men kun Faderen alene. Mth 24 37 Og ligesom Noas dage vare, sledes skal Menneskesnnens Tilk ommelse vre. Mth 24 38 Thi ligesom de i Dagene fr Syndfloden de og drak, toge til gte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, Mth 24 39 og ikke agtede det, frend Syndfloden kom og tog dem alle bort, sledes skal ogs Menneskesnnens Tilkommelse vre. Mth 24 40 Da skulle to Mnd vre p Marken; den ene tages med, og den an den lades tilbage. Mth 24 41 To Kvinder skulle male p Kvrnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage. Mth 24 42 Vger derfor, thi I vide ikke, p hvilken Dag eders Herre ko mmer. Mth 24 43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i h vilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vgede han og tillod ikke, at der skete Ind brud i hans Hus. Mth 24 44 Derfor vorder ogs I rede; thi Menneskesnnen kommer i den T ime, som I ikke mene. Mth 24 45 Hvem er s den tro og forstandige Tjener, som hans Herre h ar sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid? Mth 24 46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, nr han kommer, find er handlende sledes. Mth 24 47 Sandelig, siger jeg eder, han skal stte ham over alt, hva d han ejer.

Mth 24 48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tver, Mth 24 49 og s begynder at sl sine Medtjenere og spiser og drikker m ed Drankerne, Mth 24 50 da skal den Tjeners Herre komme p den Dag, han ikke vente r, og i den Time, han ikke ved, Mth 24 51 og hugge ham snder og give ham hans Lod sammen med Hykler ne; der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel. Mth 25 1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Mde. Mth 25 2 Men fem af dem vare Drer, og fem kloge. Mth 25 3 Drerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med s ig. Mth 25 4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lam per. Mth 25 5 Og da Brudgommen tvede, slumrede de alle ind og sov. Mth 25 6 Men ved Midnat ld der et Rb: Se, Brudgommen kommer, gr ham i Mde! Mth 25 7 Da vgnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand. Mth 25 8 Men Drerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; th i vore Lamper slukkes. Mth 25 9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gr hellere hen til Kbmndene og kber til eder selv! Mth 25 10 Men medens de gik bort for at kbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Dren blev lukket. Mth 25 11 Men senere komme ogs de andre Jomfruer og sige: Herre, He rre, luk op for os! Mth 25 12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke. Mth 25 13 Vger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen. Mth 25 14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte p sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom; Mth 25 15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en , hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands. Mth 25 16 Men den, som havde fet de fem Talenter, gik hen og kbslog med dem og vandt andre fem Talenter Mth 25 17 Liges vandt ogs den, som havde fet de to Talenter,andre to. Mth 25 18 Men den, som havde fet den ene, gik bort og gravede i Jor den og skjulte sin Herres Penge. Mth 25 19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og hol der Regnskab med dem. Mth 25 20 Og den, som havde fet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vu ndet fem andre Talenter. Mth 25 21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil stte dig over meget; g ind til din Herres Glde! Mth 25 22 Da kom ogs han frem, som havde fet de to Talenter, og sagd e: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter. Mth 25 23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil stte dig over meget; g ind til din Herres glde! Mth 25 24 Men ogs han, som havde fet den ene Talent, kom frem og sag de: Herre! jeg kendte dig, at du er en hrd Mand, som hster, hvor du ikke sede, og s amler, hvor du ikke spredte; Mth 25 25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorde n; se, her har du, hvad dit er. Mth 25 26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg hster, hvor jeg ikke sede, og samler, hvor jeg ikke spr edte; Mth 25 27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og nr jeg kom, da havde jeg fet mit igen med Rente.

Mth 25 28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, s om har de ti Talenter. Mth 25 29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal f Ov erflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Mth 25 30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mrket udenfor; der ska l der vre Grd og Tnders Gnidsel. Mth 25 31 Men nr Menneskesnnen kommer i sin Herlighed og alle Englen e med ham, da skal han sidde p sin Herligheds Trone. Mth 25 32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han ska l skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Frene fra Bukkene. Mth 25 33 Og han skal stille Frene ved sin hjre Side og Bukkene ved den venstre. Mth 25 34 Da skal Kongen sige til dem ved sin hjre Side: Kommer hid . I min Faders velsignede! arver det Rige, som har vret eder beredt fra Verdens G rundlggelse. Mth 25 35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var trst ig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder; Mth 25 36 jeg var ngen, og I kldte mig; jeg var syg, og I besgte mig; jeg var i Fngsel, og I kom til mig. Mth 25 37 Da skulle de retfrdige svare ham og sige: Herre! nr s vi di g hungrig og gave dig Mad, eller trstig og gave dig at drikke? Mth 25 38 Nr s vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller ngen og kldte dig? Mth 25 39 Nr s vi dig syg eller i Fngsel og kom til dig? Mth 25 40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger je g eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brdre, have I gjort imod mig. Mth 25 41 Da skal han ogs sige til dem ved den venstre Side: Gr bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djvelen og hans Engle. Mth 25 42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg va r trstig, og I gave mig ikke at drikke; Mth 25 43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg v ar ngen, og I kldte mig ikke; jeg var syg og i Fngsel, og I besgte mig ikke. Mth 25 44 Da skulle ogs de svare og sige: Herre! nr s vi dig hungrig eller trstig eller fremmed eller ngen eller syg eller i Fngsel og tjente dig ikke? Mth 25 45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig. Mth 25 46 Og disse skulle g bort til evig Straf, men de retfrdige ti l evigt Liv." Mth 26 1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sa gde han til sine Disciple: Mth 26 2 "I vide, at om to Dage er det Pske; s forrdes Menneskesnnen til at korsfstes." Mth 26 3 Da forsamledes Yppersteprsterne og Folkets ldste i Ypperst eprstens Grd; han hed Kajfas. Mth 26 4 Og de rdsloge om at gribe Jesus med List og ihjelsl ham. Mth 26 5 Men de sagde: "Ikke p Hjtiden, for at der ikke skal blive Oprr iblandt Folket." Mth 26 6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedal skes Hus, Mth 26 7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke me d sre kostbar Salve, og hun udgd den p hans Hoved, medens han sad til Bords. Mth 26 8 Men da Disciplene s det, bleve de vrede og sagde: "Hvorti l denne Spilde? Mth 26 9 Dette kunde jo vre solgt til en hj Pris og vre givet til fa ttige." Mth 26 10 Men da Jesus mrkede det, sagde han til dem: "Hvorfor vold e I Kvinden Fortrdeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig. Mth 26 11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikk

e altid. Mth 26 12 Thi da hun udgd denne Salve over mit Legeme, gjorde hun d et for at berede mig til at begraves. Mth 26 13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden d ette Evangelium bliver prdiket, skal ogs det, som hun har gjort, omtales til hende s Ihukommelse." Mth 26 14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen t il Yppersteprsterne Mth 26 15 og sagde: "Hvad ville I give mig, s skal jeg forrde ham ti l eder?" Men de betalte ham tredive Slvpenge". Mth 26 16 Og fra den Stund sgte han Lejlighed til at forrde ham. Mth 26 17 Men p den frste Dag af de usyrede Brds Hjtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle trffe Forberedelse for dig til at spise Pskelammet?" Mth 26 18 Men han sagde: "Gr ind i Staden til den og den Mand, og s iger til ham: Mesteren siger: Min Time er nr; hos dig holder jeg Pske med mine Dis ciple." Mth 26 19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Pskelammet. Mth 26 20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de to lv. Mth 26 21 Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg ede r, en af eder vil forrde mig." Mth 26 22 Og de bleve sre bedrvede og begyndte hver isr at sige til h am: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" Mth 26 23 Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hnden tillige med mig i Fadet, han vil forrde mig. Mth 26 24 Menneskesnnen gr vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesnnen bliver forrdt! Det var godt for det Mennes ke, om han ikke var fdt." Mth 26 25 Men Judas, som forrdte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det." Mth 26 26 Men medens de spiste, tog Jesus Brd, og han velsignede og brd det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, der; dette er mit Legeme." Mth 26 27 Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Dr ikker alle deraf; Mth 26 28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mang e til Syndernes Forladelse. Mth 26 29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintrets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige." Mth 26 30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerg et. Mth 26 31 Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges p mig i d enne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil sl Hyrden, og Hjordens Fr skulle adspredes. Mth 26 32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g forud for e der til Galila." Mth 26 33 Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville f orarges p dig, s vil jeg dog aldrig forarges." Mth 26 34 Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne N at, frend Hanen galer, skal du forngte mig tre Gange." Mth 26 35 Peter siger til ham: "Om jeg end skulde d med dig, vil je g ingenlunde forngte dig." Liges sagde ogs alle Disciplene. Mth 26 36 Da kommer Jesus med dem til en Grd, som kaldes Gethsemane , og han siger til Disciplene: "Stter eder her, medens jeg gr derhen og beder." Mth 26 37 Og han tog Peter og Zebedus's to Snner med sig, og han beg yndte at bedrves og svarlig at ngstes. Mth 26 38 Da siger han til dem: "Min Sjl er dybt bedrvet indtil Dden; bliver her og vger med mig!" Mth 26 39 Og han gik lidt frem, faldt p sit Ansigt, bad og sagde: "

Min Fader! er det muligt, da g denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men so m du vil." Mth 26 40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og h an siger til Peter: "S kunde I da ikke vge een Time med mig! Mth 26 41 Vger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! nde n er vel redebon, men Kdet er skrbeligt." Mth 26 42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan g mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!" Mth 26 43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres jne vare betyngede. Mth 26 44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord. Mth 26 45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I f remdeles og Hvile eder? Se, Timen er nr, og Menneskesnnen forrdes i Synderes Hnder. Mth 26 46 Str op, lader os g; se, han, som forrder mig, er nr." Mth 26 47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de to lv, og med ham en stor Skare, med Svrd og Knipler, fra Yppersteprsterne og Folkets ldste. Mth 26 48 Men han, som forrdte ham, havde givet dem et Tegn og sagt : "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!" Mth 26 49 Og han trdte straks hen til Jesus og sagde: "Hil vre dig, Rabbi!" og kyssede ham. Mth 26 50 Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" D a trdte de til og lagde Hnd p Jesus og grebe ham. Mth 26 51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hnden ud og d rog sit Svrd og slog Yppersteprstens Tjener og huggede hans re af. Mth 26 52 Da siger Jesus til ham: "Stik dit Svrd igen p dets Sted; t hi alle de, som tage Svrd, skulle omkomme ved Svrd. Mth 26 53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, s han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle? Mth 26 54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det br g sledes til?" Mth 26 55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gede ud ligesom imod en Rver med Svrd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helli gdommen og lrte, og I grebe mig ikke. Mth 26 56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede. Mth 26 57 Men de, som havde grebet Jesus, frte ham hen til Ypperste prsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ldste vare forsamlede. Mth 26 58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Yppersteprstens Grd , og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde f. Mth 26 59 Men Yppersteprsterne og hele Rdet sgte falsk Vidnesbyrd imo d Jesus, for at de kunde aflive ham. Mth 26 60 Og de fandt intet, endsknt der trdte mange falske Vidner f rem. Men til sidst trdte to frem og sagde: Mth 26 61 "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge d et op i tre Dage." Mth 26 62 Og Yppersteprsten stod op og sagde til ham: "Svarer du in tet p, hvad disse vidne imod dig?" Mth 26 63 Men Jesus tav. Og Yppersteprsten tog til Orde og sagde ti l ham: "Jeg besvrger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, G uds Sn." Mth 26 64 Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger ede r: Fra nu af skulle I se Menneskesnnen sidde ved Kraftens hjre Hnd og komme p Himmel ens Skyer." Mth 26 65 Da snderrev Yppersteprsten sine Klder og sagde: "Han har ta lt bespotteligt; hvad have vi lngere Vidner ndig? se, nu have I hrt Bespottelsen. Mth 26 66 Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyld ig til Dden."

Mth 26 67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Nveslag; andre sloge ham p Kinden Mth 26 68 og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?" Mth 26 69 Men Peter sad udenfor i Grden; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Ogs du var med Jesus Galileren." Mth 26 70 Men han ngtede det i alles Phr og sagde: "Jeg forstr ikke, h vad du siger." Mth 26 71 Men da han gik ud i Portrummet, s en anden Pige ham; og h un siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth." Mth 26 72 Og han ngtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det M enneske." Mth 26 73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til P eter: "Sandelig, ogs du er en af dem. dit Ml rber dig jo ogs." Mth 26 74 Da begyndte han at forbande sig og svrge: "Jeg kender ikk e det Menneske." Og straks galede Hanen. Mth 26 75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Frend Hane n galer, skal du forngte mig tre Gange." Og han gik udenfor og grd bitterligt. Mth 27 1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Yppersteprsterne og Folkets ldste Rd imod Jesus for at aflive ham. Mth 27 2 Og de bandt ham og frte ham bort og overgave ham til Land shvdingen Pontius Pilatus. Mth 27 3 Da nu Judas, som forrdte ham, s, at han var bleven domfldt, fortrd han det og bragte de tredive Slvpenge tilbage til Yppersteprsterne og de lds te og sagde: Mth 27 4 "Jeg har syndet, idet jeg forrdte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil." Mth 27 5 Og han kastede Slvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hngte sig. Mth 27 6 Men Yppersteprsterne toge Slvpengene og sagde: "Det er ikk e tilladt at lgge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge." Mth 27 7 Men efter at have holdt Rd kbte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede. Mth 27 8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i D ag. Mth 27 9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Slvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurder ede for Israels Brn, Mth 27 10 og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig." Mth 27 11 Men Jesus blev stillet for Landshvdingen, og Landshvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jdernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det." Mth 27 12 Og da han blev anklaget af Yppersteprsterne og de ldste, s varede han intet. Mth 27 13 Da siger Pilatus til ham: "Hrer du ikke, hvor meget de vi dne imod dig?" Mth 27 14 Og han svarede ham end ikke p et eneste Ord, s at Landshvdi ngen undrede sig sre. Mth 27 15 Men p Hjtiden plejede Landshvdingen at lslade Mngden een Fang e, hvilken de vilde. Mth 27 16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas. Mth 27 17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hv em ville I, at jeg skal lslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?" Mth 27 18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham. Mth 27 19 Men medens han sad p Dommersdet, sendte hans Hustru Bud ti l ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfrdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drm fr hans Skyld." Mth 27 20 Men Yppersteprsterne og de ldste overtalte Skarerne til, a

t de skulde begre Barabbas, men ihjelsl Jesus. Mth 27 21 Og Landshvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal lslade eder?" Men de sagde: "Barabas." Mth 27 22 Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gre med Jesus, s om kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfstet!" Mth 27 23 Men Landshvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Me n de rbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfstet!" Mth 27 24 Men da Pilatus s, at han intet udrettede, men at der blev strre Larm, tog han Vand og toede sine Hnder i Mngdens Psyn og sagde: "Jeg er uskyl dig i denne retfrdiges Blod; ser I dertil!" Mth 27 25 Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over o s og over vore Brn!" Mth 27 26 Da lslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfstes. Mth 27 27 Da toge Landshvdingens Stridsmnd Jesus med sig ind i Borge n og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham. Mth 27 28 Og de afkldte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham. Mth 27 29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den p hans Hove d og gave ham et Rr i hans hjre Hnd; og de faldt p Kn for ham og spottede ham og sagd e: "Hil vre dig, du Jdernes Konge!" Mth 27 30 Og de spyttede p ham og toge Rret og sloge ham p Hovedet. Mth 27 31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og ifrt e ham hans egne Klder og frte ham hen for at korsfste ham. Mth 27 32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bre hans Kors. Mth 27 33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er ud lagt: "Hovedskalsted", Mth 27 34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke. Mth 27 35 Men da de havde korsfstet ham, delte de hans Klder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De d elte mine Klder imellem sig og kastede Lod om mit Kldebon." Mth 27 36 Og de sade der og holdt Vagt over ham. Mth 27 37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven sledes: "Dette er Jesus, Jdernes Konge." Mth 27 38 Da bliver der korsfstet to Rvere sammen med ham, en ved de n hjre og en ved den venstre Side, Mth 27 39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p der es Hoveder og sagde: Mth 27 40 "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Sn, da stig ned af Korset!" Mth 27 41 "Liges spottede Yppersteprsterne tillige med de skriftklog e og de ldste og sagde: Mth 27 42 "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, s lad ham nu stige ned af Korset, s ville vi tro p ham. Mth 27 43 Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har B ehag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Sn." Mth 27 44 Og p samme Mde hnede ogs Rverne ham, som vare korsfstede med h am. Mth 27 45 Men fra den sjette Time blev der Mrke over hele Landet in dtil den niende Time. Mth 27 46 Og ved den niende Time rbte Jesus med hj Rst og sagde: "Eli ! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?" Mth 27 47 Men nogle af dem, som stode der og hrte det, sagde: "Han kalder p Elias." Mth 27 48 Og straks lb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den p et Rr og gav ham at drikke. Mth 27 49 Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham." Mth 27 50 Men Jesus rbte atter med hj Rst og opgav nden.

Mth 27 51 Og se, Forhnget i Templet splittedes i to Stykker, fra ver st til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede, Mth 27 52 og Gravene bnedes; og mange af de hensovede helliges lege mer bleve oprejste, Mth 27 53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom in d i den hellige Stad og viste sig for mange. Mth 27 54 Men da Hvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, s Jordsklvet, og hvad der skete, frygtede de sre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Sn." Mth 27 55 Men der var mange Kvinder der, som s til i Frastand, hvil ke havde fulgt Jesus fra Galila og tjent ham. Mth 27 56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Jos efs Moder, og Zebedus's Snners Moder. Mth 27 57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimatha , ved Navn Josef, som ogs selv var bleven Jesu Discipel. Mth 27 58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede P ilatus, at det skulde udleveres. Mth 27 59 Og Josef tog Legemet og svbte det i et rent, fint Linklde Mth 27 60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og vltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort. Mth 27 61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de s ade lige over for Graven. Mth 27 62 Men den nste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, fo rsamlede Yppersteprsterne og Fariserne sig hos Pilatus Mth 27 63 og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfrer sag de, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst. Mth 27 64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjle ham og sige til Folk et: "Han er oprejst fra de dde; og da vil den sidste Forfrelse blive vrre end den fr ste," Mth 27 65 Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; gr hen og bev ogter den sikkert, som I bedst vide!" Mth 27 66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten eft er at have sat Segl for Stenen. Mth 28 1 Men efter Sabbaten, da det gryede ad den frste Dag i Ugen , kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven. Mth 28 2 Og se, der skete et stort Jordsklv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og trdte til og vltede Stenen bort og satte sig p den. Mth 28 3 Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Kldebon hvid t som Sne. Mth 28 4 Men de, som holdt Vagt, sklvede af Frygt for ham og bleve som dde. Mth 28 5 Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skul le ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfstede. Mth 28 6 Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren l! Mth 28 7 Og gr hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opsta nden fra de dde; og se, han gr forud for eder til Galila; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det." Mth 28 8 Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Glde o g lb hen for at forkynde hans Disciple det. Mth 28 9 Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da mdte Jesus dem og sagde: "Hil vre eder!" Men de trdte til og omfavnede hans Fdde r og tilbade ham. Mth 28 10 Da siger Jesus til dem: "Frygter ikke! gr hen og forkynde r mine Brdre, at de skulle g bort til Galila, og der skulle de se mig." Mth 28 11 Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden og meldte Yppersteprsterne alt det, som var sket. Mth 28 12 Og de samledes med de ldste og holdt Rd og gave Stridsmnden e rigelige Penge

Mth 28 13 og sagde: "Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal h am, medens vi sov. Mth 28 14 Og dersom Landshvdingen fr det at hre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerlse." Mth 28 15 Men de toge Pengene og gjorde, som det var lrt dem. Og de tte Ord blev udspredt iblandt Jderne indtil den Dag i Dag. Mth 28 16 Men de elleve Disciple gik til Galila, til det Bjerg, hvo r Jesus havde sat dem Stvne. Mth 28 17 Og da de s ham tilbade de ham; men nogle tvivlede. Mth 28 18 Og Jesus trdte frem, talte til dem og sagde: "Mig er give n al Magt i Himmelen og p Jorden. Mth 28 19 Gr derfor hen og grer alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I dbe dem til Faderens og Snnens og den Hellignds Navn, Mth 28 20 og idet I lre dem at holde alt det, som jeg har befalet e der. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende." Mrk 1 1 Jesu Kristi, Guds Sns, Evangeliums Begyndelse er sledes, Mrk 1 2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej. Mrk 1 3 Der er en Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej , grer hans Stier jvne!" Mrk 1 4 Johannes kom, han, som dbte i rkenen og prdikede Omvendelse s-Db til Syndernes Forladelse. Mrk 1 5 Og hele Judas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve dbt , af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder Mrk 1 6 Og Johannes var kldt i Kamelhr og havde et Lderblte om sin Ln d og spiste Grshopper og vild Honning. Mrk 1 7 Og han prdikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er s trkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er vrdig at bje mig ned og lse. Mrk 1 8 Jeg har dbt eder med Vand, men han skal dbe eder med den H ellignd." Mrk 1 9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Gali la og blev dbt af Johannes i Jordan. Mrk 1 10 Og straks da han steg op af Vandet, s han Himlene skilles ad og nden ligesom en Due dale ned over ham; Mrk 1 11 og der kom en Rst fra Himlene: "Du er min Sn, den elskede, i dig har jeg Velbehag." Mrk 1 12 Og straks driver nden ham ud i rkenen. Mrk 1 13 Og han var i rkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham. Mrk 1 14 Men efter at Johannes var kastet i Fngsel, kom Jesus til Galila og prdikede Guds Evangelium Mrk 1 15 og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nr ; omvender eder og tror p Evangeliet!" Mrk 1 16 Og medens han gik langs Galilas S, s han Simon og Simons Br oder Andreas i Frd med at kaste Garn i Sen; thi de vare Fiskere. Mrk 1 17 Og Jesus sagde til dem: "Flger efter mig, s vil jeg gre ede r til Menneskefiskere." Mrk 1 18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. Mrk 1 19 Og da han gik lidt videre frem, s han, Jakob, Zebedus's Sn, og hans Broder Johannes, som ogs vare i Frd med at bde deres Garn i Skibet; Mrk 1 20 og han kaldte straks p dem, og de forlode deres Fader Zeb edus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham. Mrk 1 21 Og de g ind i Kapernaum. Og straks p Sabbaten gik han ind i Synagogen og lrte, Mrk 1 22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lre; thi han lr te dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge. Mrk 1 23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren nd, o g han rbte hjt Mrk 1 24 og sagde: "Hvad have vi med dig at gre, Jesus af Nazareth ? Er du kommen for at delgge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."

Mrk 1 25 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Mrk 1 26 Og den urene nd sled i ham og rbte med hj Rst og for ud af h am. Mrk 1 27 Og de bleve alle forfrdede, s at de spurgte hverandre og s agde: "Hvad er dette? en ny Lre med Myndighed; ogs over de urene nder byder han, og de lyde ham." Mrk 1 28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det oml iggende Land i Galila. Mrk 1 29 Og straks, da de vare gede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes. Mrk 1 30 Men Simons Svigermoder l og havde Feber, og straks tale d e til ham om hende; Mrk 1 31 og han gik hen til hende, tog hende ved Hnden og rejste h ende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op. Mrk 1 32 Men da det var blevet Aften, og Solen var get ned, frte de til ham alle de syge og besatte, Mrk 1 33 og hele Byen var forsamlet foran Dren. Mrk 1 34 Og han helbredte mange, som lede af mange Hnde Sygdomme, og han uddrev mange onde nder; og han tillod ikke de onde nder at tale, fordi de k endte ham. Mrk 1 35 Og om Morgenen lnge fr Dag stod han op og gik ud og gik he n til et de Sted, og der bad han: Mrk 1 36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham. Mrk 1 37 Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter di g." Mrk 1 38 Og han siger til dem: "Lader os g andetsteds hen til de nr meste Smbyer, for at jeg kan prdike ogs der; thi dertil er jeg udget." Mrk 1 39 Og han kom og prdikede i deres Synagoger i hele Galila og uddrev de onde nder. Mrk 1 40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder p Kn fo r ham og siger til ham: "Om du vil, s kan du rense mig." Mrk 1 41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Hnden og rrte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!" Mrk 1 42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset. Mrk 1 43 Og han drev ham straks bort, idet han bd ham strengt Mrk 1 44 og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til no gen herom; men g hen, fremstil dig selv for Prsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!" Mrk 1 45 Men da han kom ud, begyndte han at fortlle meget og udspr ede Rygtet derom, s at han ikke mere kunde g benlyst ind i en By; men han var udenf or p de Steder, og de kom til ham alle Vegne fra. Mrk 2 1 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme. Mrk 2 2 Og der samledes mange, s at der ikke mere var Plads, end ikke foran Dren; og han talte Ordet til dem. Mrk 2 3 Og de komme og bringe til ham en vrkbruden, der blev bren af fire. Mrk 2 4 Og da de ikke kunde komme nr til ham for Folkeskaren, tog e de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvo rp den vrkbrudne l. Mrk 2 5 Og da Jesus s deres Tro, siger han til den vrkbrudne: "Sn! dine Synder ere forladte." Mrk 2 6 Men nogle af de skriftkloge sade der og tnkte i deres Hje rter: Mrk 2 7 "Hvorfor taler denne sledes.? Han taler bespotteligt. Hve m kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?" Mrk 2 8 Og Jesus kendte straks i sin nd, at de tnkte sledes ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tnke I dette i eders Hjerter? Mrk 2 9 Hvilket er lettest, at sige til den vrkbrudne: Dine Synde r ere forladte, eller at sige: St op, og tag din Seng, og g?

Mrk 2 10 Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jord en til at forlade Synder," siger han til den vrkbrudne: Mrk 2 11 "Jeg siger dig: St op, tag din Seng, og g til dit Hus!" Mrk 2 12 Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles j ne, s de alle bleve forfrdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sda nt." Mrk 2 13 Og han gik atter ud langs Sen, og hele Skaren kom til ham , og han lrte dem. Mrk 2 14 Og da han gik forbi, s han Levi, Alfus's Sn sidde ved Toldb oden, og han siger til ham: "Flg mig!" Og han stod op og fulgte ham. Mrk 2 15 Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange . Og der fulgte ogs Mrk 2 16 nogle skriftkloge af Fariserne med ham, og da de s, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han spiser og drikk er med Toldere og Syndere!" Mrk 2 17 Og da Jesus hrte det, siger han til dem: "De raske trnge i kke til Lge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfrdige, men Syndere." Mrk 2 18 Og Johannes's Disciple og Fariserne fastede, og de komme og sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisernes Disciple, men d ine Disciple faste ikke?" Mrk 2 19 Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, mede ns Brudgommen er hos dem? S lnge de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste. Mrk 2 20 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste p den Dag. Mrk 2 21 Ingen syr en Lap af uvalket Klde p et gammelt Kldebon; elle rs river den nye Lap p det gamle Kldebon dette itu, og der bliver et vrre Hul. Mrk 2 22 Og ingen kommer ung Vin p gamle Lderflasker; ellers sprnger Vinen Lderflaskerne, og Vinen delgges svel som Lderflaskerne; men kom ung Vin p nye L erflasker!" Mrk 2 23 Og det skete, at han vandrede p Sabbaten igennem en Sdemar k, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks. Mrk 2 24 Og Fariserne sagde til ham: "Se, hvorfor gre de p Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?" Mrk 2 25 Og han siger til dem "Have I aldrig lst, hvad David gjord e, da han kom i Nd og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham? Mrk 2 26 Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Yppers teprst, og spiste Skuebrdene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Prsterne, og gav ogs dem, som vare med ham?" Mrk 2 27 Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. Mrk 2 28 Derfor er Menneskesnnen Herre ogs over Sabbaten." Mrk 3 1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en M and, som havde en vissen Hnd. Mrk 3 2 Og de toge Vare p ham, om han vilde helbrede ham p Sabbate n, for at de kunde anklage ham. Mrk 3 3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hnd!"Trd frem her i Midten!" Mrk 3 4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gre godt p Sabbat en eller at gre ondt, at frelse Liv eller at sl ihjel?" Men de tav. Mrk 3 5 Og han s omkring p dem med Vrede, bedrvet over deres Hjerte s Forhrdelse, og siger til Manden: "Rk din Hnd ud!" og han rakte den ud, og hans Hnd blev sund igen. Mrk 3 6 Og Fariserne gik straks ud og holdt Rd med Herodianerne im od ham, hvorledes de kunde sl ham ihjel. Mrk 3 7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Sen, og en stor Mngde fulgte med fra Galila; og fra Juda Mrk 3 8 og fra Jerusalem og fra Iduma og Landet hinsides Jordan o g fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mngde, da de hrte, hvor store Gerninger han gjorde.

Mrk 3 9 Og han sagde til sine Disciple, at en Bd skulde vre til Re de til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trnge ham. Mrk 3 10 Thi han helbredte mange, s at alle, som havde Plager, sty rtede ind p ham for at rre ved ham. Mrk 3 11 Og nr de urene nder s ham, faldt de ned for ham og rbte og s agde: "Du er Guds Sn." Mrk 3 12 Og han truede dem meget, at de ikke mtte gre ham kendt. Mrk 3 13 Og han stiger op p Bjerget og hidkalder, hvem han selv vi lde; og de gik hen til ham. Mrk 3 14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde vre hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prdike Mrk 3 15 og at have Magt til at uddrive de onde nder. Mrk 3 16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter; Mrk 3 17 fremdeles Jakob, Zebedus's Sn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensnner; Mrk 3 18 og Andreas og Filip og Bartholomus og Matthus og Thomas og Jakob, Alfus's Sn, og Thaddus og Simon Kananeren Mrk 3 19 og Judas Iskariot, han, som forrdte ham. Mrk 3 20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, s at de end ikke kunne f Mad. Mrk 3 21 Og da hans nrmeste hrte det, gik de ud for at drage ham ti l sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv." Mrk 3 22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sag de: "Han har Beelzebul, og ved de onde nders Fyrste uddriver han de onde nder:" Mrk 3 23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan? Mrk 3 24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan sa mme Rige ikke best. Mrk 3 25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil sam me Hus ikke kunne best. Mrk 3 26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er komme n i Splid med sig selv, kan han ikke best, men det er ude med ham. Mrk 3 27 Men ingen kan g ind i den strkes Hus og rve hans Ejendele, uden han frst binder den strke, og da kan han plyndre hans Hus. Mrk 3 28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menn eskenes Brn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale; Mrk 3 29 men den. som taler bespotteligt imod den Hellignd, har ev indeligt ingen Forladelse, men skal vre skyldig i en evig Synd." Mrk 3 30 De sagde nemlig: "Han har en uren nd." Mrk 3 31 Og hans Moder,og hans Brdre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde. Mrk 3 32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; di n Moder og dine; Brdre og dine Sstre ere udenfor og sprge efter dig." Mrk 3 33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine B rdre?" Mrk 3 34 Og han s omkring p dem, som sade rundt om ham, og sagde: " Se, her er min Moder og mine Brdre! Mrk 3 35 Thi den, som gr Guds Villie, det er min Broder og Sster og Moder." Mrk 4 1 Og han begyndte atter at lre ved sen. Og en meget stor Ska re samles om ham, s at han mtte g om Bord og stte sig i et Skib p Sen; og hele Skaren var p Land ved Sen. Mrk 4 2 Og han lrte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning: Mrk 4 3 "Hrer til: Se, en Sdemand gik ud at s. Mrk 4 4 Og det skete, idet han sede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og de det op. Mrk 4 5 Og noget faldt p Stengrund, hvor det ikke havde megen Jor d; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

Mrk 4 6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikk e havde Rod, visnede det. Mrk 4 7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og k valte det, og det bar ikke Frugt. Mrk 4 8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skd frem og v oksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold." Mrk 4 9 Og han sagde: "Den som har ren at hre med, han hre!" Mrk 4 10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne. Mrk 4 11 Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed gi vet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser, Mrk 4 12 for at de, sknt seende, skulle se og ikke indse og, sknt hr ende, skulle hre og ikke forst, for at de ikke skulle omvende sig og f Forladelse " Mrk 4 13 Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvor ledes ville I da forst alle de andre Lignelser? Mrk 4 14 Sdemanden sr Ordet. Mrk 4 15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver set, og nr de hre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er set i dem. Mrk 4 16 Og ligeledes de, som blive sede p Stengrunden, det er dem, som, nr de hre Ordet, straks modtage det med Glde; Mrk 4 17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, nr der kommer Trngsel eller forflgelse for Ordets Skyld, forarges de stra ks. Mrk 4 18 Og andre ere de, som blive sede blandt Torne; det er dem, som have hrt Ordet Mrk 4 19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forfrelse og B egringerne efter de andre Ting komme ind og kvle Ordet, s det bliver uden Frugt. Mrk 4 20 Og de, der bleve sede i god Jord, det er dem, som hre Orde t og modtage det og bre Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold." Mrk 4 21 Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sttes under Skppen eller under, Bnken? Mon ikke for at sttes p Lysestagen? Mrk 4 22 Thi ikke er noget skjult uden for at benbares; ej heller er det blevet lnligt uden for at komme for Lyset. Mrk 4 23 Dersom nogen har ren at hre med, han hre!" Mrk 4 24 Og han sagde til dem: "Agter p, hvad I hre! Med hvad Ml I ml e, skal der tilmles eder, og der skal gives eder end mere. Mrk 4 25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke h ar, fra ham skal endog det tages, som han har." Mrk 4 26 Og han sagde: "Med Guds Rige er det sledes, som nr en Mand har lagt Sden i Jorden Mrk 4 27 og sover og str op Nat og Dag, og Sden spirer og bliver hj, han ved ej selv hvorledes. Mrk 4 28 Af sig selv brer Jorden Frugt, frst Str, derefter Aks, dere fter fuld Krne i Akset; Mrk 4 29 men nr Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; t hi Hsten er for Hnden." Mrk 4 30 Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det? Mrk 4 31 Det er som et Sennepskorn, som, nr det ss i Jorden, er min dre end alt andet Fr p Jorden, Mrk 4 32 og nr det er set, vokser det op og bliver strre end alle Ur terne og skyder store Grene, s at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge. " Mrk 4 33 Og i mange sdanne Lignelser talte han Ordet til dem, efte r som de kunde fatte det. Mrk 4 34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum u dlagde han det alt sammen for sine Disciple. Mrk 4 35 Og p den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!" Mrk 4 36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i

Skibet; men der var ogs andre Skibe med ham. Mrk 4 37 Og der kommer en strk Stormvind, og Blgerne sloge ind i Sk ibet, s at Skibet allerede var ved at fyldes. Mrk 4 38 Og han var i Bagstavnen og sov p en Hovedpude, og de vkke ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forg?" Mrk 4 39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Sen: "Ti, vr stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille. Mrk 4 40 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I s bange? Hvorfor hav e I ikke Tro?" Mrk 4 41 Og de frygtede sre og sagde til hverandre: "Hvem er dog d enne siden bde Vinden og Sen ere ham lydige?" Mrk 5 1 Og de kom over til hin Side af Sen til Gerasenernes Land. Mrk 5 2 Og da han trdte ud af Skibet, kom der ham straks i Mde ud fra Gravene en Mand med en uren nd. Mrk 5 3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde lnger binde ham, end ikke med Lnker. Mrk 5 4 Thi han havde ofte vret bunden med Bjer og Lnker, og Lnkerne vare sprngte af ham og Bjerne snderslidte, og ingen kunde tmme ham. Mrk 5 5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og p Bjergene, skre g og slog sig selv med Sten. Mrk 5 6 Men da han s Jesus. Langt borte, lb han hen og kastede sig ned for ham Mrk 5 7 og rbte med hj Rst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gre, J esus, den hjeste Guds Sn? Jeg besvger dig ved Gud, at du ikke piner mig." Mrk 5 8 Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene nd!" Mrk 5 9 Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange." Mrk 5 10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet. Mrk 5 11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som grsse de; Mrk 5 12 og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, s vi m fare i dem." Mrk 5 13 Og han tilstedte dem det. Og de urene nder fore ud og for e i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen, omtrent to Tusind e, og de druknede i Sen Mrk 5 14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og p Lande t; og de kom for at se, hvad det var, som var sket. Mrk 5 15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde pkldt og ved Samling, og de frygtede. Mrk 5 16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det v ar get den besatte, og om Svinene. Mrk 5 17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde g bort fra de res Egn. Mrk 5 18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde vret b esat, ham om, at han mtte vre hos ham. Mrk 5 19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "G til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod di g, og at han har forbarmet sig over dig." Mrk 5 20 Og han gik bort og begyndte at kundgre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig. Mrk 5 21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, s amledes der en stor Skare om ham, og han var ved Sen. Mrk 5 22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus , og da han ser ham, falder han ned for hans Fdder. Mrk 5 23 Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er p s it yderste; o! at du vilde komme og lgge Hnderne p hende, for at hun m frelses og le ve!" Mrk 5 24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trngte ham. Mrk 5 25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r,

Mrk 5 26 og hun havde djet meget af mange Lger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tvrtimod, det var blevet vrre med hende. Mrk 5 27 Da hun havde hrt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rrte ved hans Kldebon. Mrk 5 28 Thi hun sagde: "Dersom jeg rrer blot ved hans Klder, blive r jeg frelst." Mrk 5 29 Og straks trredes hendes Blods Kilde, og hun mrkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage. Mrk 5 30 Og straks da Jesus mrkede p sig selv, at den Kraft var udge t fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rrte ved mine Klder?" Mrk 5 31 Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trnger dig, og du siger: Hvem rrte ved mig?" Mrk 5 32 Og han s sig om for at se hende, som havde gjort dette. Mrk 5 33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bvende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden. Mrk 5 34 Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig ; g bort med Fred, og vr helbredt fra din Plage!" Mrk 5 35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstand erens Hus og sige: "Din Datter er dd, hvorfor umager du Mesteren lngere?" Mrk 5 36 Men Jesus hrte det Ord, som blev sagt, og han siger til S ynagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!" Mrk 5 37 Og han tilstedte ingen at flge med sig uden Peter og Jako b og Johannes, Jakobs Broder. Mrk 5 38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der grd og hylede meget. Mrk 5 39 Og han gr ind og siger til dem: "Hvorfor larme og grde I? Barnet er ikke dd, men det sover." Mrk 5 40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gr ind, hvor Barnet var. Mrk 5 41 Og han tager Barnet ved Hnden og siger til hende: "Talith a kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, st op!" Mrk 5 42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv r gammel. Og de bleve straks overmde forfrdede Mrk 5 43 Og han bd dem meget, at ingen mtte f dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise. Mrk 6 1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fdreneby, og hans Disciple flge ham. Mrk 6 2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lre i Synagogen, o g de mange, som hrte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han d og dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham,og hvilke kraftige Gern inger der dog sker ved hans Hnder! Mrk 6 3 Er denne ikke Tmmermanden, Marias Sn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Sstre her hos os?" Og de forargedes p ham. Mrk 6 4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fdreland og iblandt sine Slgtninge og i sit Hus." Mrk 6 5 Og han kunde ikke gre nogen kraftig Gerning der; kun lagd e han Hnderne p nogle f syge og helbredte dem Mrk 6 6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lrte. Mrk 6 7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem , to og to, og gav dem Magt over de urene nder. Mrk 6 8 Og han bd dem, at de skulde intet tage med p Vejen uden en Stav alene, ikke Brd, ikke Taske, ikke Kobber i Bltet, Mrk 6 9 men have Sko p og: "Ifrer eder ikke to Kjortler!" Mrk 6 10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der sk ulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet. Mrk 6 11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil hre eder, d er skulle I g bort fra og afryste Stvet under eders Fdder til Vidnesbyrd imod dem."

Mrk 6 12 Og de gik ud og prdikede, at man skulde omvende sig. Mrk 6 13 Og de dreve onde nder ud og salvede mange syge med Olie o g helbredte dem. Mrk 6 14 Og Kong Herodes hrte det (thi hans Navn var blevet bekend t), og han sagde: "Johannes Dberen er oprejst fra de dde, og derfor virke Krfterne i ham." Mrk 6 15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er e n Profet ligesom en af Profeterne." Mrk 6 16 Men da Herodes hrte det, sagde han: "Johannes, som jeg ha r ladet halshugge, han er oprejst." Mrk 6 17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til gte. Mrk 6 18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke till adt at have din Broders Hustru." Mrk 6 19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne sl ham ihjel, og hun kunde det ikke. Mrk 6 20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfrdig og hellig Mand, og han holdt sin Hnd over ham; og nr han hrte ha m, var han tvivlrdig om mange Ting, og han hrte ham gerne. Mrk 6 21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes p sin Fdselsdag gjorde et Gstebud for sine Stormnd og Krigsversterne og de ypperste i Galila, Mrk 6 22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behage de hun Herodes og Gsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, s vil jeg give dig det." Mrk 6 23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige." Mrk 6 24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bed e om?" Men hun sagde: "Om Johannes Dberens Hoved." Mrk 6 25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde : "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Dberens Hoved p et Fad." Mrk 6 26 Om end Kongen blev meget bedrvet, vilde han dog for Edern es og Gsternes Skyld ikke afvise hende: Mrk 6 27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at brin ge hans Hoved Mrk 6 28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fngselet; og han br agte hans Hoved p et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder. Mrk 6 29 Og da hans Disciple hrte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav. Mrk 6 30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt , hvad de havde gjort, og hvad de havde lrt. Mrk 6 31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et de Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ik ke engang Ro til at spise. Mrk 6 32 Og de droge bort i Skibet til et de Sted afsides. Mrk 6 33 Og man s dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strmmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom fr end de. Mrk 6 34 Og da han gik i Land, s han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Fr, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lre dem meget. Mrk 6 35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple t il ham og sagde: "Stedet er de, og Tiden er allerede fremrykket. Mrk 6 36 Lad dem g bort, for at de kunne g hen i de omliggende Grde og Landsbyer og kbe sig noget at spise." Mrk 6 37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise! " Og de sige til ham: "Skulle vi g hen og kbe Brd for to Hundrede Denarer og give d em at spise?" Mrk 6 38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brd have I? Gr hen og s er efter!" Og da de havde fet det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk." Mrk 6 39 Og han bd dem at lade dem alle stte sig ned i sm Flokke i d

et grnne Grs. Mrk 6 40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme p hundrede og som me p halvtredsindstyve. Mrk 6 41 Og han tog de fem Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og velsignede; og han brd Brdene og gav sine Disciple dem at lgge for dem, og han delt e de to Fisk til dem alle. Mrk 6 42 Og de spiste alle og bleve mtte. Mrk 6 43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogs af Fiskene. Mrk 6 44 Og de, som spiste Brdene, vare fem Tusinde Mnd. Mrk 6 45 Og straks ndte han sine Disciple til at g om Bord i Skibet og i Forvejen stte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren g bort. Mrk 6 46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op p Bjerge t for at bede. Mrk 6 47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt p Sen og han a lene p Landjorden. Mrk 6 48 Og da han s, at de havde deres Nd med at ro (thi Vinden va r dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende p Sen. Og han v ilde g dem forbi. Mrk 6 49 Men da de s ham vandre p Sen, mente de, at det var et Spgels e, og de skrege. Mrk 6 50 Thi de s ham alle og bleve forfrdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Vrer frimodige, det er mig, frygter ikke!" Mrk 6 51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfrdedes over al Mde ved sig selv. Mrk 6 52 Thi de havde ikke fet Forstand af det, som var sket med B rdene; men deres Hjerte var forhrdet Mrk 6 53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezare th og lagde til der. Mrk 6 54 Og da de trdte ud af Skibet, kendte man ham straks. Mrk 6 55 Og de lb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge p deres Senge omkring, hvor de hrte, at han var. Mrk 6 56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer ell er Grde, lagde de de syge p Torvene og bade ham om, at de mtte rre blot ved Fligen a f hans Kldebon; og alle de, som rrte ved ham, bleve helbredte. Mrk 7 1 Og Fariserne og nogle af de skriftkloge, som vare komne f ra Jerusalem, samle sig om ham. Mrk 7 2 Og da de s nogle af hans Disciple holde Mltid med vanhelli ge, det er utoede, Hnder Mrk 7 3 thi Fariserne og alle Jderne spise ikke uden at to Hnderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering; Mrk 7 4 og nr de komme fra Torvet, spise de ikke uden frst at tvtte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvtninger af Bger e og Krus og Kobberkar og Bnke, Mrk 7 5 s spurgte Fariserne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor van dre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Mltid med vanhelli ge Hnder?" Mrk 7 6 Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om e der, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk rer mig med Lberne, men deres Hjer te er langt borte fra mig. Mrk 7 7 Men de dyrke mig forgves, idet de lre Lrdomme, som ere Menn eskers Bud." Mrk 7 8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering." Mrk 7 9 Og han sagde til dem: "Smukt ophve I Guds Bud, for at I k unne holde eders Overlevering. Mrk 7 10 Thi Moses har sagt: "r din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig d". Mrk 7 11 Men I sige: Nr en Mand siger til sin Fader eller sin Mode r: "Det, hvormed du skulde vre hjulpen af mig, skal vre Korban (det er: Tempelgave ),"

Mrk 7 12 da tilstede I ham ikke mere at gre noget for sin Fader el ler Moder, Mrk 7 13 idet I ophve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gre I." Mrk 7 14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem : "Hrer mig alle, og forstr! Mrk 7 15 Der er intet uden for Mennesket, som, nr det gr ind i ham, kan gre ham uren; men hvad der gr ud af Mennesket, det er det, som gr Mennesket ur ent. Mrk 7 16 Dersom nogen har ren at hre med, han hre!" Mrk 7 17 Og da han var get ind i Huset og var borte fra Skaren, sp urgte hans Disciple ham om Lignelsen. Mrk 7 18 Og han siger til dem: "Ere ogs I s uforstandige? Forst I ik ke, at intet, som udefra gr ind i Mennesket, kan gre ham uren? Mrk 7 19 Thi det gr ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og gr ud ad den naturlige Vej, og sledes renses al Maden." Mrk 7 20 Men han sagde: "Det, som gr ud af Mennesket, dette gr Menn esket urent. Mrk 7 21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udg de onde Ta nker, Utugt, Tyveri, Mord, Mrk 7 22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt je, For hnelse, Hovmod, Fremfusenhed; Mrk 7 23 alle disse onde Ting udg indvortes fra og gre Mennesket ur ent." Mrk 7 24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han ku nde dog ikke vre skjult; Mrk 7 25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren nd, havde hrt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fdder; Mrk 7 26 (men Kvinden var grsk, af Herkomst en Syrofnikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde nd af hendes Datter. Mrk 7 27 Og han sagde til hende: "Lad frst Brnene mttes; thi det er ikke smukt at tage Brnenes Brd og kaste det for de sm Hunde." Mrk 7 28 Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! ogs de sm Hu nde de under Bordet af Brnenes Smuler." Mrk 7 29 Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld g bort; den onde nd er udfaren af din Datter" Mrk 7 30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende p Se ngen og den onde nd udfaren. Mrk 7 31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over S idon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilas S. Mrk 7 32 Og de bringe ham en dv, som ogs vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lgge Hnden p ham. Mrk 7 33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans ren og spyttede og rrte ved hans Tunge Mrk 7 34 og s op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op! Mrk 7 35 Og hans ren bnedes, og straks lstes hans Tunges Bnd, og han talte ret. Mrk 7 36 Og han bd dem, at de ikke mtte sige det til nogen; men jo mere han bd dem, desto mere kundgjorde de det. Mrk 7 37 Og de bleve over al Mde slagne af Forundring og sagde: "H an har gjort alle Ting vel; bde gr han, at de dve hre, og at mllse tale." Mrk 8 1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet ha vde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem: Mrk 8 2 "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tv et hos mig i tre Dage og have intet at spise. Mrk 8 3 Og dersom jeg lader dem g fastende hjem, ville de vansmgte p Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra." Mrk 8 4 Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne

mtte disse med Brd her i en rken?" Mrk 8 5 Og han spurgte dem: "Hvor mange Brd have I?" Og de sagde: "Syv." Mrk 8 6 Og han byder Skaren af stte sig ned p Jorden; og han tog d e syv Brd, takkede, brd, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lgge dem for; o g de lagde dem for Skaren. Mrk 8 7 Og de havde nogle f Smfisk; og han velsignede dem og sagde , af ogs disse skulde lgges for. Mrk 8 8 Og de spiste og bleve mtte; og de opsamlede af tiloversbl evne Stykker syv Kurve. Mrk 8 9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem g bort. Mrk 8 10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne. Mrk 8 11 Og Fariserne gik ud og begyndte at strides med ham og for langte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham. Mrk 8 12 Og han sukkede dybt i sin nd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slgt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slgt noge t Tegn!" Mrk 8 13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til h in Side. Mrk 8 14 Og de havde glemt at tage Brd med og havde kun eet Brd med sig i Skibet. Mrk 8 15 Og han bd dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for F arisernes Surdejg og Herodes's Surdejg!" Mrk 8 16 Og de tnkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brd ." Mrk 8 17 Og da han mrkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tnke I p, at I ikke have Brd? Sknne I ikke endnu, og forst I ikke? Er eders Hjerte forhrdet ? Mrk 8 18 Have I jne og se ikke? Og have I ren og hre ikke? Og komme I ikke i Hu? Mrk 8 19 Da jeg brd de fem Brd til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv." Mrk 8 20 "Og da jeg brd de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kur ve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv." Mrk 8 21 Og han sagde til dem "Hvorledes forst I da ikke?" Mrk 8 22 Og de komme til Bethsajda. Og man frer en blind til ham o g beder ham om, at han vil rre ved ham. Mrk 8 23 Og han tog den blinde ved Hnden og frte ham uden for Lands byen og spyttede p hans jne og lagde Hnderne p ham og spurgte ham, om han s noget. Mrk 8 24 Og han s op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser no get ligesom Trer g omkring." Mrk 8 25 Derefter lagde han atter Hnderne p hans jne, og han blev kl arsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt. Mrk 8 26 Og han sendte ham hjem og sagde: "Du m ikke g ind i Landsb yen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen." Mrk 8 27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Ksar ea Filippi; og p Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Men neskene, at jeg er?" Mrk 8 28 Og de sagde til ham: "Johannes Dberen; og andre: Elias; m en andre: en af Profeterne." Mrk 8 29 Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Pet er svarede og siger til ham: "Du er Kristus." Mrk 8 30 Og han bd dem strengt,at de ikke mtte sige nogen dette om ham. Mrk 8 31 Og han begyndte at lre dem, at Menneskesnnen skulde lide m eget og forkastes af de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og opst efter tre Dage. Mrk 8 32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at stte ham i Rette.

Mrk 8 33 Men han vendte sig og s p sine Disciple og irettesatte Pet er og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Men neskers er." Mrk 8 34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig o g sagde til dem: "Den, som vil flge efter mig, han forngte sig selv og tage sit Ko rs op og flge mig! Mrk 8 35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den , som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det. Mrk 8 36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bde med sin Sjl? Mrk 8 37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjl? Mrk 8 38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utr o og syndige Slgt, ved ham skal ogs Menneskesnnen skamme sig, nr han kommer i sin Fa ders Herlighed med de hellige Engle." Mrk 9 1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som st her, der ingenlunde skulle smage Dden, frend de se Guds Rige vr e kommet med Kraft." Mrk 9 2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Joha nnes med sig og frer dem alene afsides op p et hjt Bjerg, og han blev forvandlet fo r deres jne. Mrk 9 3 Og hans Klder bleve skinnende, meget hvide, s at ingen Ble gemand p Jorden kan gre Klder s hvide. Mrk 9 4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samt alede med Jesus. Mrk 9 5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en. " Mrk 9 6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare b levne helt forfrdede. Mrk 9 7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Rst kom fr a Skyen: "Denne er min Sn, den elskede, hrer ham!" Mrk 9 8 Og pludseligt, da de s sig om, s de ingen mere uden Jesus alene hos dem. Mrk 9 9 Og da de gik ned fra Bjerget, bd han dem, at de ikke mtte fortlle nogen, hvad de havde set, frend Menneskesnnen var opstanden fra de dde. Mrk 9 10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hveran dre, hvad det er at opst fra de dde. Mrk 9 11 Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias br frst komme?" Mrk 9 12 Men han sagde til dem: "Elias kommer frst og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesnnen? At han skal lide meget og f oragtes. Mrk 9 13 Men jeg siger eder, at bde er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham." Mrk 9 14 Og da de kom til Disciplene, s de en stor Skare omkring d em og skriftkloge, som tvistedes med dem. Mrk 9 15 Og straks studsede hele Skaren, da de s ham, og de lb hen og hilsede ham. Mrk 9 16 Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?" Mrk 9 17 Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Sn til dig; han har en mlls nd. Mrk 9 18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og h an frder og skrer Tnder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at d e skulde uddrive den, og de kunde ikke." Mrk 9 19 Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slgt! hvor lnge skal jeg vre hos eder, hvor lnge skal jeg tle eder? Bringer ham til mig!" Mrk 9 20 Og de ledte ham frem til ham; og da han s ham, sled nden s traks i ham, og han faldt om p Jorden og vltede sig og fraadede. Mrk 9 21 Og han spurgte hans Fader: "Hvor lnge er det siden, at de tte er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;

Mrk 9 22 og den har ofte kastet ham bde i Ild og i Vand for at delgg e ham; men om du formr noget, da forbarm dig over os, og hjlp os!" Mrk 9 23 Men Jesus sagde til ham: "Om du formr! Alle Ting ere muli ge for den, som tror." Mrk 9 24 Straks rbte Barnets Fader og sagde med Trer: "Jeg tror, hjl p min Vantro!" Mrk 9 25 Men da Jesus s, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene nd og sagde til den: "Du mllse og dve nd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!" Mrk 9 26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom dd, s at de fleste sagde: "Han er dd." Mrk 9 27 Men Jesus tog ham ved Hnden og rejste ham op; og han stod op. Mrk 9 28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?" Mrk 9 29 Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bn og Faste." Mrk 9 30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galila; og ha n vilde ikke, at nogen skulde vide det. Mrk 9 31 Thi han lrte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesnne n overgives i Menneskers Hnder, og de skulle sl ham ihjel; og nr han er ihjelslet, s kal han opst tre Dage efter." Mrk 9 32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at sprge ham . Mrk 9 33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huse t, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre p Vejen?" Mrk 9 34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre p Vejen om, h vem der var den strste. Mrk 9 35 Og han satte sig og kaldte p de tolv og siger til dem: "D ersom nogen vil vre den frste, han skal vre den sidste af alle og alles Tjener." Mrk 9 36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt de m og tog det i Favn og sagde til dem: Mrk 9 37 "Den, som modtager eet af disse sm Brn for mit Navns Skyld , modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsend te mig." Mrk 9 38 Johannes sagde til ham: "Mester! vi s en, som ikke flger o s, uddrive onde nder i dit Navn; og vi forbd ham det, fordi han ikke flger os." Mrk 9 39 Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er inge n, som gr en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig. Mrk 9 40 Thi den, som ikke er imod os, er for os. Mrk 9 41 Thi den, som giver eder et Bger Vand at drikke i mit Navn , fordi I hre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste si n Ln Mrk 9 42 Og den, som forarger en af disse sm, som tro, for ham var det bedre, at der l en Mllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet. Mrk 9 43 Og dersom din Hnd forarger dig, s hug den af; det er bedre for dig at g som en Krbling ind til Livet end at have to Hnder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, Mrk 9 44 hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes. Mrk 9 45 Og dersom din Fod forarger dig, s hug den af; det er bedr e for dig at g lam ind til Livet end at have to Fdder og blive kastet i Helvede, Mrk 9 46 hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes. Mrk 9 47 Og dersom dit je forarger dig, s riv det ud; det er bedre for dig at g enjet ind i Guds Rige end at have to jne og blive kastet i Helvede, Mrk 9 48 hvor deres Orm ikke dr, og Ilden ikke udslukkes. Mrk 9 49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.) Mrk 9 50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltlst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"

Mrk 10 1 Og han bryder op derfra og kommer til Judas Egne og Lande t hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lrte dem atter, som han plejede. Mrk 10 2 Og Fariserne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "E r det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?" Mrk 10 3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt e der?" Mrk 10 4 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebr ev og skille sig fra hende." Mrk 10 5 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hrdheds Skyld skrev han eder dette Bud. Mrk 10 6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand o g Kvinde. Mrk 10 7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru; Mrk 10 8 og de to skulle blive til eet Kd. Sledes ere de ikke lnger to, men eet Kd. Mrk 10 9 Derfor, hvad Gud har sammenfjet, m et Menneske ikke adskil le. Mrk 10 10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette. Mrk 10 11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hust ru og tager en anden til gte, han bedriver Hor imod hende. Mrk 10 12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand gter e n anden, bedriver hun Hor." Mrk 10 13 Og de bare sm Brn til ham, for at han skulde rre ved dem; m en Disciplene truede dem, som bare dem frem. Mrk 10 14 Men da Jesus s det, blev han vred og sagde til dem: "Lade r de sm Brn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hrer sdanne til. Mrk 10 15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Ri ge ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det." Mrk 10 16 Og han tog dem i Favn og lagde Hnderne p dem og velsignede dem. Mrk 10 17 Og da han gik ud p Vejen, lb en hen og faldt p Kn for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" Mrk 10 18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ing en er god, uden een, nemlig Gud. Mrk 10 19 Du kender Budene: Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel ; du m ikke stjle; du m ikke sige falsk Vidnesbyrd; du m ikke besvige; r din Fader og din Moder." Mrk 10 20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sa mmen fra min Ungdom af." Mrk 10 21 Men Jesus s p ham og fattede Krlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; g bort, slg alt, hvad du har, og giv det til de fattige , s skal du have en Skat i Himmelen; og kom s og flg mig!" Mrk 10 22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrvet b ort; thi han havde meget Gods. Mrk 10 23 Og Jesus s sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!" Mrk 10 24 Men Disciplene bleve forfrdede over hans Ord. Men Jesus t og atter, til Orde og siger til dem: "Brn, hvor vanskeligt er det, at de som forl ade sig p Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige! Mrk 10 25 Det er lettere for en Kamel at g igennem et Nleje end for e n rig at g ind i Guds Rige." Mrk 10 26 Men de forfrdedes overmde og sagde til hverandre: "Hvem ka n da blive frelst?" Mrk 10 27 Jesus s p dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud." Mrk 10 28 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forlad t alle Ting og fulgt dig." Mrk 10 29 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, so

m har forladt Hus eller Brdre eller Sstre eller Moder eller Fader eller Brn eller M arker for min og for Evangeliets Skyld, Mrk 10 30 uden at han jo skal f hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brdre og Sstre og Mdre og Brn og Marker tillige med Forflgelser, og i den kom mende Verden et evigt Liv. Mrk 10 31 Men mange af de frste skulle blive de sidste, og af de si dste de frste." Mrk 10 32 Men de vare p Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfrdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham Mrk 10 33 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesnnen skal ove rgives til Yppersteprsterne og de skriftkloge, og de skulle dmme ham til Dden og ov ergive ham til Hedningerne; Mrk 10 34 og de skulle spotte ham og spytte p ham og hudstryge ham og ihjelsl ham, og tre Dage efter skal han opst." Mrk 10 35 Og Jakob og Johannes, Zebedus's Snner, g hen til ham og sig e: "Mester! vi nske, at du vil gre for os det, vi ville bede dig om." Mrk 10 36 Og han sag,de til dem: "Hvad nske I, at jeg skal gre for e der?" Mrk 10 37 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi m sidde, den ene ved din hjre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed." Mrk 10 38 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. K unne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller dbes med den Db, som jeg dbes med?" Mrk 10 39 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde ti l dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Db, som jeg dbes med, s kulle I dbes med; Mrk 10 40 men det at sidde ved min hjre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt." Mrk 10 41 Og da de ti hrte det, begyndte de at blive, vrede p Jakob og Johannes. Mrk 10 42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, a t de, der glde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bru ge Myndighed over dem. Mrk 10 43 Men sledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil bli ve stor iblandt eder, skal vre eders Tjener; Mrk 10 44 og den, som vil blive den frste af eder, skal vre alles Tj ener; Mrk 10 45 thi ogs Menneskesnnen er ikke kommen for at lade sig tjene , men for at tjene og give sit Liv til en Genlsning for mange." Mrk 10 46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tilli ge med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timus's Sn, Bartimus, en blind Tigger, ved Vejen. Mrk 10 47 Og da han hrte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte ha n at rbe og sige: "Du Davids Sn, Jesus, forbarm dig over mig!" Mrk 10 48 Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han rbte m eget strkere: "Du Davids Sn, forbarm dig over mig!" Mrk 10 49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder p ham!" Og de kald e p den blinde og sige til ham: "Vr frimodig, st op! han kalder p dig." Mrk 10 50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus. Mrk 10 51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!" Mrk 10 52 Og Jesus sagde til ham: "G bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham p Vejen. Mrk 11 1 Og da de nrme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved O liebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem: Mrk 11 2 "Gr hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og str aks, nr I komme ind i den, skulle I finde et Fl bundet, p hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; lser det og frer det hid!

Mrk 11 3 Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gre I dette? da s iger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen." Mrk 11 4 Og de gik hen og fandt Fllet bundet ved Dren udenfor ved G yden, og de lse det. Mrk 11 5 Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gre I, at I lse Fllet?" Mrk 11 6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de ti lstedte dem det. Mrk 11 7 Og de fre Fllet til Jesus og lgge deres Klder p det, og han s atte sig p det. Mrk 11 8 Og mange bredte deres Klder p Vejen, andre Kviste, som de afskare p Markerne. Mrk 11 9 Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, rbte: "Hos anna! velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn! Mrk 11 10 Velsignet vre vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det hjeste!" Mrk 11 11 Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han ha vde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de to lv. Mrk 11 12 Og den flgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han h ungrig. Mrk 11 13 Og da han s et Figentr langt borte, som havde Blade, gik h an derhen, om han mske kunde finde noget derp, og da han kom til det, fandt han in tet uden Blade; thi det var ikke Figentid. Mrk 11 14 Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hrte det. Mrk 11 15 Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og kbte i Helligdommen, og han vltede Veks elerernes Borde og Duekrmmernes Stole. Mrk 11 16 Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem H elligdommen. Mrk 11 17 Og han lrte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mi t Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Rverkule." Mrk 11 18 Og Yppersteprsterne og de skriftkloge hrte det, og de sgte, hvorledes de kunde sl ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren b lev slagen af, Forundring over hans Lre. Mrk 11 19 Og da det blev Aften, gik han uden for Staden. Mrk 11 20 Og da de om Morgenen gik forbi, s de, at Figentret var vis net fra Roden af. Mrk 11 21 Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Fige ntret, som du forbandede, er visnet." Mrk 11 22 Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud! Mrk 11 23 Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg : Lft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske. Mrk 11 24 Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begre, tror , at I have fet det, s skal det ske eder. Mrk 11 25 Og nr I st og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at ogs eders Fader, som er i Himlene, m forlade eder eders Overtrdelser. Mrk 11 26 Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Hi mlene, ej heller forlade eders Overtrdelser" Mrk 11 27 Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkri ng i Helligdommen, komme Yppersteprsterne og de skriftkloge og de ldste hen til ha m. Mrk 11 28 Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gr du disse Ting? elle r hvem har givet dig denne Magt til at gre disse Ting?" Mrk 11 29 Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil sprge eder om een Ting, og svarer mig derp, s vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gr disse Ting. Mrk 11 30 Johannes's Db, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?

Svarer mig!" Mrk 11 31 Og de tnkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen , da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke? Mrk 11 32 Men sige vi: Fra Mennesker" s frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet. Mrk 11 33 Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Je sus siger til dem: "S siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gr disse Ting." Mrk 12 1 Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand pl antede en Vingrd og satte et Grde derom og gravede en Perse og byggede et Trn, og h an lejede den ud til Vingrdsmnd og drog udenlands. Mrk 12 2 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingrdsmndene, f or at han af Vingrdsmndene kunde f af Vingrdens Frugter. Mrk 12 3 Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhndet bort. Mrk 12 4 Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham slog e de i Hovedet og vanrede. Mrk 12 5 Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre drbte de. Mrk 12 6 Endnu een havde han, en elsket Sn; ham sendte han til sid st til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Sn." Mrk 12 7 Men hine Vingrdsmnd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os sl ham ihjel, s bliver Arven vor." Mrk 12 8 Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingrden. Mrk 12 9 Hvad vil da Vingrdens Herre gre? Han vil komme og delgge Vin grdsmndene og give Vingrden til andre. Mrk 12 10 Have I ikke ogs lst dette Skriftord: Den Sten, som Bygning smndene forkastede, den er bleven til en Hovedhjrnesten? Mrk 12 11 Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore jne." Mrk 12 12 Og de sgte at gribe ham, men de frygtede for Mngden; thi d e forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort. Mrk 12 13 Og de sendte nogle til ham af Fariserne og af Herodianern e, for at de skulde fange ham i Ord. Mrk 12 14 Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er s anddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p Menneskers Person, men lrer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi giv e eller ikke give?" Mrk 12 15 Men da han s deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor f riste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den." Mrk 12 16 Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede o g Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens." Mrk 12 17 Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham. Mrk 12 18 Og der kommer Saddukere til ham, hvilke jo sige, at der i ngen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde: Mrk 12 19 "Mester! Moses har foreskrevet os, at nr nogens Broder dr og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder t age hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom. Mrk 12 20 Der var syv Brdre; og den frste tog en Hustru, og da han dd e, efterlod han ikke Afkom. Mrk 12 21 Og den anden tog hende og dde uden at efterlade Afkom, og den tredje liges. Mrk 12 22 Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle dde og s Hustruen. Mrk 12 23 I Opstandelsen, nr de opst, hvem af dem skal s have hende t il Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru." Mrk 12 24 Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, f ordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft? Mrk 12 25 Thi nr de opst fra de dde, da tage de hverken til gte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.

Mrk 12 26 Men hvad de dde angr, at de oprejses, have I da ikke lst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Mrk 12 27 Han er ikke ddes, men levendes Gud; I fare meget vild." Mrk 12 28 Og en af de skriftkloge, som havde hrt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det fr ste af alle?" Mrk 12 29 Jesus svarede: "Det frste er: Hr Israel! Herren, vor Gud, Herren er een; Mrk 12 30 og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og a f hele din Sjl og af hele dit Sind og af hele din Styrke. Mrk 12 31 Et andet er dette: Du skal elske din Nste som dig selv. S trre end disse er intet andet Bud." Mrk 12 32 Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og m ed Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham. Mrk 12 33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forsta nd og af hele sin Styrke og at elske sin Nste som sig selv, det er mere end alle Brndofrene og Slagtofrene." Mrk 12 34 Og da Jesus s, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Sprgsml til h am. Mrk 12 35 Og da Jesus lrte i Helligdommen, tog han til Orde og sagd e: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Sn? Mrk 12 36 David selv sagde ved den Hellignd: Herren sagde til min H erre: St dig ved min, hjre Hnd, indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for d ine Fdder. Mrk 12 37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Sn? " Og den store Skare hrte ham gerne. Mrk 12 38 Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville g i lange Klder og lade sig hilse p Torvene Mrk 12 39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne o g sidde verst til Bords ved Mltiderne; Mrk 12 40 de, som opde Enkers Huse og p Skrmt bede lnge, disse skulle f des hrdere Dom." Mrk 12 41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og s, hvorle des Mngden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri. Mrk 12 42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skrve i, hvilket er en Hvid". Mrk 12 43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "S andelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som l agde i Tempelblokken. Mrk 12 44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af si n Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom." Mrk 13 1 og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disci ple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!" Mrk 13 2 Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? d er skal ikke lades Sten p Sten, som jo skal nedbrydes." Mrk 13 3 Og da han sad p Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides: Mrk 13 4 "Sig os, nr skal dette ske, og hvilket er Tegnet, nr alt d ette skal til at fuldbyrdes?" Mrk 13 5 Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen f orfrer eder!" Mrk 13 6 Mange skulle p mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forfre mange. Mrk 13 7 Men nr I hre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke f orskrkke, thi det m ske; men Enden er ikke endda. Mrk 13 8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og d er skal vre Jordsklv her og der, og der skal vre Hungersnd og Oprr. Dette er Veernes Begyndelse.

Mrk 13 9 Men I, tager Vare p eder selv; de skulle overgive eder ti l Rdsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshvdinger o g Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd. Mrk 13 10 Og Evangeliet br frst prdikes for alle Folkeslagene. Mrk 13 11 Og nr de fre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder i kke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Ti me, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellignd. Mrk 13 12 Og Broder skal overgive Broder til Dden, og Fader sit Bar n og Brn skulle st op mod Forldre og sl dem ihjel. Mrk 13 13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. Mrk 13 14 Men nr I se delggelsens Vederstyggelighed st, hvor den ikke br, (den, som lser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Juda, fly til Bjerg ene; Mrk 13 15 men den, som er p Taget, stige ikke ned eller g ind for at hente noget fra sit Hus; Mrk 13 16 og den, som er p Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klder! Mrk 13 17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage ! Mrk 13 18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren; Mrk 13 19 thi i de Dage skal der vre en sdan Trngsel som der ikke har vret fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme. Mrk 13 20 Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kd frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Da ge Mrk 13 21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, e ller se der! da tror det ikke. Mrk 13 22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst og gre Tegn og Undergerninger for at forfre, om det var muligt, de udvalgte. Mrk 13 23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud. Mrk 13 24 Men i de dage, efter den Trngsel, skal Solen formrkes, og Mnen ikke give sit Skin, Mrk 13 25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Krfter , som ere i Himlene, skulle rystes. Mrk 13 26 Og da skulle de se Menneskesnnen komme i Skyerne med mege n Kraft og Herlighed. Mrk 13 27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. Mrk 13 28 Men lrer Lignelsen af Figentret: Nr dets Gren allerede er b leven bld, og Bladene skyde frem, da sknne I, at Sommeren er nr. Mrk 13 29 Sledes skulle ogs I, nr I se disse Ting, sknne, af han er nr for Dren. Mrk 13 30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slgt skal ingenlunde forg, frend alle disse ting ere skete Mrk 13 31 Himmelen og Jorden skulle forg, men mine Ord skulle ingen lunde forg: Mrk 13 32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Him melen, heller ikke Snnen, men alene Faderen. Mrk 13 33 Ser til, vger og beder; thi I vide ikke, nr Tiden er der. Mrk 13 34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og g av sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bd Drvogteren, at han skulde vge, Mrk 13 35 vger derfor; thi I vide ikke, nr Husets Herre kommer, ente n om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen; Mrk 13 36 for at han ikke, nr han kommer pludseligt, skal finde ede r sovende! Mrk 13 37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vger!" Mrk 14 1 Men to Dage derefter var det Pske og de usyrede Brds Hjtid. Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte, hvorledes de med List kunde gribe og

ihjelsl ham. Mrk 14 2 Thi de sagde: "Ikke p Hjtiden, for at der ikke skal blive Oprr iblandt Folket." Mrk 14 3 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, ko m der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med gte, sr e kostbar Nardussalve; og hun snderbrd Alabastkrukken og udgd den p hans Hoved. Mrk 14 4 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde : "Hvortil er denne Spilde af Salven sket? Mrk 14 5 Denne Salve kunde jo vre solgt for mere end tre Hundrede Denarer og vre given til de fattige." Og de overfusede hende. Mrk 14 6 Men Jesus sagde: "Lader hende vre, hvorfor volde I hende Fortrdeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig. Mrk 14 7 De fattige have I jo altid hos eder, og nr I ville, kunne I gre vel imod dem; men mig have I ikke altid. Mrk 14 8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen. Mrk 14 9 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden E vangeliet bliver prdiket, skal ogs det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihuk ommelse." Mrk 14 10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Yppersteprs terne for at forrde ham til dem. Mrk 14 11 Men da de hrte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han sgte, hvorledes han kunde f Lejlighed til at forrde ham. Mrk 14 12 Og p de usyrede Brds frste Dag, da man slagtede Pskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle g hen og trffe Forberedelse til, at du kan spise Pskelammet?" Mrk 14 13 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Gr i nd i Staden, s skal der mde eder en Mand, som brer en Vandkrukke; flger ham; Mrk 14 14 og hvor han gr ind, der skulle I sige til Husbonden: Mest eren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Pskelammet med mine Disciple ? Mrk 14 15 Og han skal vise eder en stor Sal, opdkket og rede; og de r skulle I berede det for os." Mrk 14 16 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt d et, sledes som han havde sagt dem; og de beredte Pskelammet. Mrk 14 17 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv. Mrk 14 18 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "San delig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forrde mig." Mrk 14 19 De begyndte at bedrves og at sige til ham, en efter en: " Det er dog vel ikke mig?" Mrk 14 20 Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper m ed mig i Fadet Mrk 14 21 Thi Menneskesnnen gr vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesnnen bliver forrdt! Det var godt for det Me nneske, om han ikke var fdt." Mrk 14 22 Og medens de spiste, tog han Brd, velsignede og brd det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme." Mrk 14 23 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak a lle deraf. Mrk 14 24 Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilk et udgydes for mange. Mrk 14 25 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere d rikke af Vintrets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige." Mrk 14 26 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerg et Mrk 14 27 Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil sl Hyrden, og Frene skulle adspredes. Mrk 14 28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g forud for e der til Galila." Mrk 14 29 Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges,

vil jeg dog ikke forarges." Mrk 14 30 Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, frend Hanen galer to Gange, skal du forngte mig tre Gange." Mrk 14 31 Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde d med di g, vil jeg ingenlunde forngte dig." Men liges sagde de ogs alle. Mrk 14 32 Og de komme til en Grd, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Stter eder her, imedens jeg beder." Mrk 14 33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfrdes og svarlig at ngstes. Mrk 14 34 Og han siger til dem: "Min Sjl er dybt bedrvet indtil Dden; bliver her og vger!" Mrk 14 35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned p Jorden og bad om, at den Time mtte g ham forbi, om det var muligt. Mrk 14 36 Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag den ne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil." Mrk 14 37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke vge een Time? Mrk 14 38 Vger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; nd en er vel redebon, men Kdet er skrbeligt." Mrk 14 39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord, Mrk 14 40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi de res jne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. Mrk 14 41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I frem deles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesnnen forrdes i Synd eres Hnder. Mrk 14 42 Str op, lader os g; se, han, som forrder mig, er nr." Mrk 14 43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af d e tolv, og med ham en stor Skare med Svrd og Knipler fra Yppersteprsterne og de sk riftkloge og de ldste. Mrk 14 44 Men han, som forrdte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og frer ham sikkert bort!" Mrk 14 45 Og da han kom, trdte han straks hen til ham og siger: "Ra bbi! Rabbi!" og han kyssede ham. Mrk 14 46 Men de lagde Hnd p ham og grebe ham. Mrk 14 47 Men en af dem, som stode hos, drog Svrdet, slog Ypperstep rstens Tjener og afhuggede hans re. Mrk 14 48 Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gede ud som imo d en Rver, med Svrd og med Knipler for at fange mig. Mrk 14 49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lrte, og I greb e mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes." Mrk 14 50 Og de forlode ham alle og flyede. Mrk 14 51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham; Mrk 14 52 men han slap Linkldet og flygtede ngen. Mrk 14 53 Og de frte Jesus hen til Yppersteprsten; og alle Ypperstep rsterne og de ldste og de skriftkloge komme sammen hos ham. Mrk 14 54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Yppersteprstens Grd, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden. Mrk 14 55 Men Yppersteprsterne og hele Rdet sgte Vidnesbyrd imod Jesu s, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet. Mrk 14 56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyr dene stemte ikke overens. Mrk 14 57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde: Mrk 14 58 "Vi have hrt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hnder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hnder." Mrk 14 59 Og end ikke sledes stemte deres Vidnesbyrd overens. Mrk 14 60 Og Yppersteprsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jes us og sagde: "Svarer du slet intet p, hvad disse vidne imod dig?" Mrk 14 61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Yppersteprste n ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Hjlovedes Sn?"

Mrk 14 62 Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesnne n sidde ved Kraftens hjre Hnd og komme med Himmelens Skyer." Mrk 14 63 Men Yppersteprsten snderrev sine Klder og sagde: "Hvad have vi lngere Vidner ndig? Mrk 14 64 I have hrt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fld ede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Dden. Mrk 14 65 Og nogle begyndte af spytte p ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Nveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Sla g p Kinden. Mrk 14 66 Og medens Peter var nedenfor i Grden, kommer en af Yppers teprstens Piger, Mrk 14 67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun p ham og siger: "O gs du var med Nazareren, med Jesus." Mrk 14 68 Men han ngtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstr, hv ad du siger;" og han gik ud i Forgrden, og Hanen galede. Mrk 14 69 Og Pigen s ham og begyndte atter at sige til dem, som sto de hos: "Denne er en af dem." Mrk 14 70 Men han ngtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de , som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo ogs en Galiler." Mrk 14 71 Men han begyndte at forbande sig og svrge: "Jeg kender ik ke dette Menneske, om hvem I tale." Mrk 14 72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Frend Hanen galer to Gange, skal du forngte mig tr e Gange." Og han brast i Grd. Mrk 15 1 Og straks om Morgenen, da Yppersteprsterne havde holdt Rd med de ldste og de skriftkloge, hele Rdet, bandt de Jesus og frte ham bort og overg ave ham til Pilatus. Mrk 15 2 Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jdernes Konge?" Og han sva rede og sagde til ham: "Du siger det." Mrk 15 3 Og Yppersteprsterne anklagede ham meget. Mrk 15 4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!" Mrk 15 5 Men Jesus svarede ikke mere noget, s at Pilatus undrede s ig. Mrk 15 6 Men p Hjtiden plejede han at lslade dem een Fange, hvilken de forlangte. Mrk 15 7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprrere, som under Oprret havde beget Mord Mrk 15 8 Og Mngden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gre for dem, som han plejede. Mrk 15 9 Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal lslade eder Jdernes Konge?" Mrk 15 10 Thi han sknnede, at det var af Avind, at Yppersteprsterne havde overgivet ham. Mrk 15 11 Men Yppersteprsterne ophidsede Mngden til at bede om, at h an hellere skulde lslade dem Barabbas. Mrk 15 12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gre med ham, som I kalde Jdernes Konge?" Mrk 15 13 Men de rbte atter: "Korsfst ham!" Mrk 15 14 Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de rbte hjlydt: "Korsfst ham!" Mrk 15 15 Og da Pilatus vilde gre Mngden tilpas, lslod han dem Barabb as; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfstes. Mrk 15 16 Men Stridsmndene frte ham ind i Grden, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen. Mrk 15 17 Og de ifre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og stte den p ham. Mrk 15 18 Og de begyndte at hilse ham: "Hil vre dig, du Jdernes Kong e!" Mrk 15 19 Og de sloge ham p Hovedet med et Rr og spyttede p ham og fa

ldt p Kn og tilbade ham. Mrk 15 20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og ifrte ham hans egne Klder. Og de fre ham ud for at korsfste ham. Mrk 15 21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som ko m fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bre hans Kors. Mrk 15 22 Og de fre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hove dskalsted" Mrk 15 23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog de t ikke. Mrk 15 24 Og de korsfste ham, og de dele hans Klder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage. Mrk 15 25 Men det var den tredje Time, da de korsfstede ham. Mrk 15 26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var pskreven sl edes: "Jdernes Konge". Mrk 15 27 Og de korsfste to Rvere sammen med ham, en ved hans hjre og en ved hans venstre Side. Mrk 15 28 Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrdere." Mrk 15 29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p der es Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre D age; Mrk 15 30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!" Mrk 15 31 Liges spottede ogs Yppersteprsterne indbyrdes tillige med d e skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Mrk 15 32 Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Ogs de, som vare korsfstede med ham, hnede ham. Mrk 15 33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mrke over hele Landet indtil den niende Time. Mrk 15 34 Og ved den niende Time rbte Jesus med hj Rst og sagde: "Elo i! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forla dt mig?" Mrk 15 35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hrte det: "S e; han kalder p Elias." Mrk 15 36 Men en lb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den p et Rr og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned." Mrk 15 37 Men Jesus rbte med hj Rst og udndede. Mrk 15 38 Og Forhnget i Templet splittedes i to fra verst til neders t. Mrk 15 39 Men da Hvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, s, af han udndede p denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Sn." Mrk 15 40 Men der var ogs Kvinder, som s til i Frastand, iblandt hvi lke ogs vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salo me, Mrk 15 41 hvilke ogs fulgte ham og tjente ham, da han var i Galila, og mange andre Kvinder, som vare gede op til Jerusalem med ham. Mrk 15 42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Berede lsesdag, det er Forsabbat,) Mrk 15 43 kom Josef fra Arimatha, en anset Rdsherre, som ogs selv for ventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Leg eme. Mrk 15 44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde vre dd, Mrk 15 45 og han hidkaldte Hvedsmanden og spurgte ham, om han aller ede nogen Tid havde vret dd; og da han fik det at vide af Hvedsmanden, sknkede han J osef Liget. Mrk 15 46 Og denne kbte et fint Linklde, tog ham ned, svbte ham i Lin kldet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, vltede en Sten for Indgangen til Graven. Mrk 15 47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, s, hvor ham

blev lagt. Mrk 16 1 Og da Sabbaten var forbi kbte Maria Magdalene og Maria, J akobs Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham. Mrk 16 2 Og meget rle p den frste Dag i Ugen komme de til Graven, da Solen var stet op. Mrk 16 3 Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vlte os Stenen fra Indgangen til Graven?" Mrk 16 4 Og da de s op, bleve de var, at Stenen var vltet fra; (thi den var meget stor) Mrk 16 5 Og da de kom ind i Graven, s de en Yngling sidde ved den hjre Side, ifrt et hvidt Kldebon, og de forfrdedes. Mrk 16 6 Men han siger til dem: "Forfrdes ikke! I lede efter Jesus at Nazareth, den korsfstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er Stede t, hvor de lagde ham. Mrk 16 7 Men gr bort, siger til hans Disciple og til Peter at han gr forud for eder til Galila; der skulle I se ham, som han har sagt eder." Mrk 16 8 Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Sklven og Forfrdels e betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede. Mrk 16 9 Men da han var opstanden rle den frste Dag i Ugen, benbared es han frst for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde nder. Mrk 16 10 Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde vret med ham, og som srgede og grd. Mrk 16 11 Og da disse hrte, at han levede og var set af hende, troe de de det ikke. Mrk 16 12 Men derefter benbaredes han for to af dem p Vejen i en and en Skikkelse, medens de gik ud p Landet. Mrk 16 13 Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de. Mrk 16 14 Siden benbaredes han for de elleve selv, medens de sade t il Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hrdhed, fordi de ikke ha vde troet dem, som havde set ham opstanden. Mrk 16 15 Og han sagde til dem: "Gr ud i al Verden og prdiker Evange liet for al Skabningen! Mrk 16 16 Den, som tror og bliver dbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordmt. Mrk 16 17 Men disse Tegn skulle flge dem, som tro: I mit Navn skull e de uddrive onde nder; de skulle tale med nye Tunger; Mrk 16 18 de skulle tage p Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; p syge skulle de lgge Hnder, og de skulle helbredes." Mrk 16 19 S blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen ti l Himmelen og satte sig ved Guds hjre Hnd. Mrk 16 20 Men de gik ud og prdikede alle Vegne, idet Herren arbejde de med og stadfstede Ordet ved de medflgende Tegn. Lke 1 1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretnin g om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os, Lke 1 2 sledes som de, der fra Begyndelsen bleve jenvidner og Orde ts Tjenere, have overleveret os: Lke 1 3 s har ogs jeg besluttet, efter nje at have gennemget alt for fra, at nedskrive det for dig i Orden, mgtigste Theofilus! Lke 1 4 for at du kan erkende Plideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist. Lke 1 5 I de Dage, da Herodes var Konge i Juda, var der en Prst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Dtre, og hendes Navn var Elisabeth. Lke 1 6 Men de vare begge retfrdige for Gud og vandrede udadlelig e i alle Herrens Bud og Forskrifter. Lke 1 7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder. Lke 1 8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Prstetjeneste for Gud,

Lke 1 9 tilfaldt det ham efter Prstetjenestens Sdvane at g ind i He rrens Tempel og bringe Rgelseofferet. Lke 1 10 Og hele Folkets Mngde holdt Bn udenfor i Rgelseofferets Tim e. Lke 1 11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, stende ved den hjr e Side af Rgelsesalteret. Lke 1 12 Og da Sakarias s ham, forfrdedes han, og Frygt faldt over ham. Lke 1 13 Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi di n Bn er hrt, og din Hustru Elisabeth skal fde dig en Sn, og du skal kalde hans Navn Johannes. Lke 1 14 Og han skal blive dig til Glde og Fryd, og mange skulle g ldes over hans Fdsel; Lke 1 15 thi han skal vre stor for Herren. Og Vin og strk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Hellignd alt fra Moders Liv, Lke 1 16 og mange af Israels Brn skal han omvende til Herren deres Gud. Lke 1 17 Og han skal g foran for ham i Elias's nd og Kraft for at v ende Fdres Hjerter til Brn og genstridige til retfrdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk." Lke 1 18 Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorp skal jeg kende dett e? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder." Lke 1 19 Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, so m str for Guds syn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig d ette Gldesbudskab. Lke 1 20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i d eres Tid," Lke 1 21 Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tvede i Templet. Lke 1 22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de for stode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum. Lke 1 23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus. Lke 1 24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsom melig, og hun skjulte sig fem Mneder og sagde: Lke 1 25 "Sledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han s til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:" Lke 1 26 Men i den sjette Mned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galila, som hedder Nazareth, Lke 1 27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Jos ef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria. Lke 1 28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil vre dig, du b endede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!" Lke 1 29 Men hun blev forfrdet over den Tale, og hun tnkte, hvad de tte skulde vre for en Hilsen. Lke 1 30 Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du h ar fundet Nde hos Gud. Lke 1 31 Og se, du skal undfange og fde en Sn,og du skal kalde hans Navn Jesus. Lke 1 32 Han skal vre stor og kaldes den Hjestes Sn; og Gud Herren s kal give ham Davids, hans Faders Trone. Lke 1 33 Og han skal vre Konge over Jakobs Hus evindelig, og der s kal ikke vre Ende p hans Kongedmme." Lke 1 34 Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette g til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?" Lke 1 35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellignd skal komme over dig, og den Hjestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogs det hell ige, som fdes,. kaldes Guds Sn.

Lke 1 36 Og se, Elisabeth din Frnke, ogs hun har undfanget en Sn i s in Alderdom, og denne Mned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar. Lke 1 37 Thi intet vil vre umuligt for Gud." Lke 1 38 Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende. Lke 1 39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda. Lke 1 40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth. Lke 1 41 Og det skete, da Elisabeth hrte Marias Hilsen, sprang Fos teret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Hellignd Lke 1 42 og rbte med hj Rst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvind er! og velsignet er dit Livs Frugt! Lke 1 43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig? Lke 1 44 Thi se, da din Hilsens Rst nede mine ren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd. Lke 1 45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hv ad der er sagt hende af Herren," Lke 1 46 Og Maria sagde: "Min Sjl ophjer Herren; Lke 1 47 og min nd fryder sig over Gud, min Frelser; Lke 1 48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slgter prise mig salig, Lke 1 49 fordi den mgtige har gjort store Ting imod mig. Og hans N avn er helligt; Lke 1 50 og hans Barmhjertighed varer fra Slgt til Slgt over dem, s om frygte ham. Lke 1 51 Han har vet Vlde med sin Arm; han har adspredt dem, som er e hovmodige i deres Hjertes Tanke. Lke 1 52 Han har nedstdt mgtige fra Troner og ophjet ringe. Lke 1 53 Hungrige har han mttet med gode Gaver, og rige har han se ndt tomhndede bort. Lke 1 54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme B armhjertighed Lke 1 55 imod Abraham og hans Sd til evig Tid, sledes som han talte til vore Fdre." Lke 1 56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Mneder, og hun drog t il sit Hjem igen. Lke 1 57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde fde, og hun fdte en Sn. Lke 1 58 Og hendes Naboer og Slgtninge hrte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de gldede sig med hende. Lke 1 59 Og det skete p den ottende Dag, da kom de for at omskre Ba rnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn. Lke 1 60 Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Jo hannes." Lke 1 61 Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slgt, som kald es med dette Navn." Lke 1 62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, de t skulde kaldes. Lke 1 63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle. Lke 1 64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud. Lke 1 65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judas Bjergegn. Lke 1 66 Og alle, som hrte det, lagde sig det p Hjerte og sagde: "H vad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hnd var med ham. Lke 1 67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Hellignd, og han profeterede og sagde: Lke 1 68 "Lovet vre Herren, Israels Gud! thi han har besgt og forlst

sit Folk Lke 1 69 og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus, Lke 1 70 sledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, Lke 1 71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hnd, som had e os, Lke 1 72 for at gre Barmhjertighed imod vore Fdre og ihukomme sin h ellige Pagt, Lke 1 73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde giv e os, Lke 1 74 at vi, friede fra vore Fjenders Hnd, skulde tjene ham ude n Frygt, Lke 1 75 i Hellighed og Retfrdighed for hans syn, alle vore Dage. Lke 1 76 Men ogs du, Barnlille! skal kaldes den Hjestes Profet; thi du skal g foran for Herrens syn for at berede hans Veje, Lke 1 77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Syn ders Forladelse, Lke 1 78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilke n Lyset fra det hje har besgt os Lke 1 79 for at skinne for dem, som sidde i Mrke og i Ddens Skygge, for at lede vore Fdder ind p Fredens Vej," Lke 1 80 Men Barnet voksede og blev styrket i nden; og han var i rk enerne indtil den Dag, da han trdte frem for Israel. Lke 2 1 Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. Lke 2 2 (Denne frste Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshvd ing i Syrien,) Lke 2 3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Lke 2 4 Og ogs Josef gik op fra Galila, fra Byen Nazareth til Juda til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slgt, Lke 2 5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolove de, som var frugtsommelig. Lke 2 6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde fde. Lke 2 7 Og hun fdte sin Sn, den frstefdte, og svbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget. Lke 2 8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som l ude p Marken og h oldt Nattevagt over deres Hjord. Lke 2 9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herligh ed skinnede om dem, og de frygtede sre Lke 2 10 Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg for kynder eder en stor Glde, som skal vre for hele Folket. Lke 2 11 Thi eder er i dag en Frelser fdt, som er den Herre Kristu s i Davids By. Lke 2 12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svbt, liggende i en Krybbe." Lke 2 13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hrskares Mangfo ldighed, som lovede Gud og sagde: Lke 2 14 "re vre Gud i det hjeste! og Fred p Jorden! i Mennesker Velb ehag! Lke 2 15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen , sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog g til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os." Lke 2 16 Og de skyndte sig og kom og fandt bde Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben. Lke 2 17 Men da de s det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn. Lke 2 18 Og alle de, som hrte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.

Lke 2 19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit H jerte. Lke 2 20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hrt og set, sledes som der var talt til dem. Lke 2 21 Og da otte Dage vare fuldkommede, s han skulde omskres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, fr han blev undfangen i Moders Liv. Lke 2 22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommed e, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, Lke 2 23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkn, som bner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren, Lke 2 24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. Lke 2 25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og d enne Mand var retfrdig og gudfrygtig og forventede Israels Trst, og den Hellignd va r over ham. Lke 2 26 Og det var varslet ham af den Hellignd, at han ikke skuld e se Dden, frend han havde set Herrens Salvede. Lke 2 27 Og han kom af ndens Drift til Helligdommen; og idet Forldr ene bragte Barnet Jesus ind for at gre med ham efter Lovens Skik, Lke 2 28 da tog han det p sine Arme og priste Gud og sagde: Lke 2 29 "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Or d. Lke 2 30 Thi mine jne have set din Frelse, Lke 2 31 som du beredte for alle Folkeslagenes syn, Lke 2 32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel." Lke 2 33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, so m bleve sagte om ham. Lke 2 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imod siges, Lke 2 35 ja, ogs din egen Sjl skal et Svrd gennemtrnge! for at mange Hjerters Tanker skulle benbares." Lke 2 36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv r med sin Mand efter si n Jomfrustand Lke 2 37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve r, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bnner Nat og Dag. Lke 2 38 Og hun trdte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forlsning. Lke 2 39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, v endte de tilbage til Galila til deres egen By Nazareth. Lke 2 40 Men Barnet voksede og blev strkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nde var over det. Lke 2 41 Og hans Forldre droge hvert r op til Jerusalem p Pskehjtiden. Lke 2 42 Og da han var bleven tolv r gammel, og de gik op efter Hjt idens Sdvane Lke 2 43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerus alem, medens de droge hjem, og hans Forldre mrkede det ikke. Lke 2 44 Men da de mente, at han var i Rejseflget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slgtninge og Kyndinge. Lke 2 45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. Lke 2 46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdom men, hvor han sad midt iblandt Lrerne og bde hrte p dem og adspurgte dem. Lke 2 47 Men alle, som hrte ham, undrede sig sre over hans Forstand og Svar. Lke 2 48 Og da de s ham, bleve de forfrdede; og hans Moder sagde ti l ham:"Barn! hvorfor gjorde du sledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt eft

er dig med Smerte." Lke 2 49 Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg br vre i min Faders Gerning?" Lke 2 50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem. Lke 2 51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem l ydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte. Lke 2 52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gu d og Mennesker. Lke 3 1 Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsr, da Pontius P ilatus var Landshvding i Juda, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galila, og hans Bro der Filip var Fjerdingsfyrste i Itura og Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsf yrste i Abilene, Lke 3 2 medens Annas og Kajfas vare Yppersteprster, kom Guds Ord til Johannes, Sakarias's Sn, i rkenen. Lke 3 3 Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prdikede Omvend elses-Db til Syndernes Forladelse, Lke 3 4 som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er en Rst af en, som rber i rkenen: Bereder Herrens Vej, grer hans Stier jvne; Lke 3 5 hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Hj skal nedtryk kes, og det krumme skal gres lige, og de ujvne Veje skulle gres jvne; Lke 3 6 og alt Kd skal se Guds Frelse." Lke 3 7 Han sagde alts til de Skarer, som gik ud for at dbes af ha m: "I gleunger! hvem har lrt eder at fly fra den kommende Vrede? Lke 3 8 Brer da Frugter, som ere Omvendelsen vrdige, og begynder i kke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvkke Abraham Brn af disse Sten. Lke 3 9 Men ksen ligger ogs allerede ved Roden af Trerne; s bliver d a hvert Tr, som ikke brer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden." Lke 3 10 Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gre? " Lke 3 11 Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjort ler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gre liges!" Lke 3 12 Men ogs Toldere kom for at dbes, og de sagde til ham: "Mes ter! hvad skulle vi gre?" Lke 3 13 Men han sagde til dem: "Krver intet ud over, hvad eder er forordnet." Lke 3 14 Men ogs Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi d a gre?" Og han sagde til dem: "ver ikke Vold imod nogen, bruger ikke Underfundighe d imod nogen, og lader eder nje med eders Sold!" Lke 3 15 Men da Folket var i Forventning, og alle tnkte i deres Hj erter om Johannes, om ikke han skulde vre Kristus, Lke 3 16 da svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg dber eder med Vand; men den kommer, som er strkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg ikke er vrdig at lse; han skal dbe eder med den Hellignd og Ild. Lke 3 17 Hans Kasteskovl er i hans Hnd, for at han skal gennemrens e sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrnde med uslukkelig Ild." Lke 3 18 Liges formanede han ogs Folket om mange andre Ting og fork yndte dem Evangeliet. Lke 3 19 Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for h ans Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde, Lke 3 20 s fjede han til alt det vrige ogs dette, at han kastede Joha nnes i Fngsel. Lke 3 21 Men medens hele Folket blev dbt, skete det, da ogs Jesus v ar bleven dbt og bad, at Himmelen bnedes, Lke 3 22 og at den Hellignd dalede ned over ham i legemlig Skikkel se som en Due, og at en Rst ld fra Himmelen: "Du er min Sn, den elskede, i dig har jeg Velbehag." Lke 3 23 Og Jesus selv var omtrent tredive r, da han begyndte, og han var, som man holdt for, en Sn af Josef Elis Sn,

Lke 3 24 Matthats Sn, Levis Sn, Melkis Sn, Jannajs Sn, Josefs Sn, Lke 3 25 Mattathias's Sn, Amos's Sn, Naums Sn, Eslis Sn, Naggajs Sn, Lke 3 26 Mths Sn, Mattathias's Sn, Semeis Sn, Josefs Sn, Judas Sn, Lke 3 27 Joanans Sn, Resas Sn, Zorobabels Sn; Salathiels Sn, Neris Sn. Lke 3 28 Melkis Sn, Addis Sn, Kosams Sn, Elmadams Sn, Ers Sn, Lke 3 29 Jesu Sn, Eliezers Sn, Jorims Sn, Matthats Sn, Levis Sn, Lke 3 30 Simeons Sn, Judas Sn, Josets Sn, Jonams Sn, Eliakims Sn, Lke 3 31 Meleas Sn, Mennas Sn, Mattathas Sn, Nathans Sn, Davids Sn, Lke 3 32 Isajs Sn, Obeds Sn, Boos's Sn, Salmons Sn, Nassons Sn, Lke 3 33 Aminadabs Sn, Arams Sn, Esroms Sn, Fares's Sn, Judas Sn, Lke 3 34 Jakobs Sn, Isaks Sn, Abrahams Sn, Tharas Sn, Nakors Sn, Lke 3 35 Seruks Sn, Ragaus Sn, Faleks Sn, Ebers Sn, Salas Sn, Lke 3 36 Kajnans Sn, Arfaksads Sn, Sems Sn, Noas Sn, Lameks Sn, Lke 3 37 Methusalas Sn, Enoks Sn, Jareds Sn, Maleleels Sn, Kajnans Sn, Lke 3 38 Enos's Sn, Seths Sn, Adams Sn, Guds Sn. Lke 4 1 Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Hellignd og blev frt af nden i rkenen Lke 4 2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djvelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig. Lke 4 3 Og Djvelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Sn, da sig ti l denne Sten, at den skal blive Brd." Lke 4 4 Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ik ke leve af Brd alene." Lke 4 5 Og han frte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et je blik. Lke 4 6 Og Djvelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Ma gt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Lke 4 7 Dersom du alts vil tilbede mig, skal den helt tilhre dig." Lke 4 8 Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Lke 4 9 Og han frte ham til Jerusalem og stillede ham p Helligdomm ens Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Sn, da kast dig ned herfra; Lke 4 10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig, Lke 4 11 og at de skulle bre dig p Hnderne, for at du ikke skal stde din Fod p nogen Sten." Lke 4 12 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du m ikk e friste Herren din Gud." Lke 4 13 Og da Djvelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham ti l en Tid. Lke 4 14 Og Jesus vendte i ndens Kraft tilbage til Galila, og Rygte t om ham kom ud i hele det omliggende Land. Lke 4 15 Og selv lrte han i deres Synagoger og blev prist af alle. Lke 4 16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfdt, og gik efter sin Sdvane p Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelse. Lke 4 17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bog en op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet: Lke 4 18 "Herrens nd er over mig, fordi han salvede mig til at for kynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de sk ulle lades ls, og blinde, at de skulle f deres Syn, for at stte plagede i Frihed, Lke 4 19 for at forkynde et Herrens Nder." Lke 4 20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles jne i Synagogen stirrede p ham. Lke 4 21 Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skrift ord get i Opfyldelse for eders ren." Lke 4 22 Og de bermmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Sn?" Lke 4 23 Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Lge! lg dig selv; gr ogs her i din Fdreneby s. store Ting, som vi have hrt e

e skete i Kapernaum." Lke 4 24 Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profe t er anerkendt i sit Fdreland. Lke 4 25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Isra el i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre r og seks Mneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet; Lke 4 26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ve d Sidon til en Enke. Lke 4 27 Og der var mange spedalske i Israel p Profeten Elisas Tid , og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman." Lke 4 28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hrte dette. Lke 4 29 Og de stode op og stdte ham ud af Byen og frte ham hen til Skrnten af det Bjerg, p hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned. Lke 4 30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort. Lke 4 31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galila, og lrte dem p Sabbaterne. Lke 4 32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lre, thi hans Tale var med Myndighed. Lke 4 33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren on d nd, og han rbte med hj Rst: Lke 4 34 "Ak! hvad have vi med dig at gre, Jesus af Nazareth? Er d u kommen for at delgge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige." Lke 4 35 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den onde nd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade. Lke 4 36 Og der kom en Rdsel over alle; og de talte med hverandre og sagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene nder med Mynd ighed og Kraft, og de fare ud?" Lke 4 37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende L and. Lke 4 38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; o g Simons Svigermoder plagedes at en strk Feber; og de bade ham for hende. Lke 4 39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op. Lke 4 40 Men da Solen gik ned, frte alle de, som havde syge med al le Hnde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hnderne p hver enkelt af dem og helbre dte dem Lke 4 41 Ogs onde nder fore ud al mange, rbte og sagde: "Du er Guds Sn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kr istus. Lke 4 42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et de S ted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt p ham, for a t han ikke skulde g fra dem. Lke 4 43 Men han sagde til dem: "Ogs for de andre Byer br jeg forky nde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt." Lke 4 44 Og han prdikede i Galilas Synagoger. Lke 5 1 Men det skete, da Folkeskaren trngte sig sammen om ham og hrte Guds Ord, og han stod ved Genezareths S, Lke 5 2 da s han to Skibe st ved Sen; men Fiskerne vare gede fra dem og toede Garnene. Lke 5 3 Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og b ad ham at lgge lidt fra Land; og han satte sig og lrte Skarerne fra Skibet. Lke 5 4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "F ar ud p Dybet, og kaster eders Garn ud til en Drt!" Lke 5 5 Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbe jdet hele Natten og fik intet; men p dit Ord vil jeg kaste Garnene ud." Lke 5 6 Og da de gjorde det, fangede de en stor Mngde Fisk, og de res Garn snderreves. Lke 5 7 Og de vinkede ad deres Staldbrdre i det andet Skib, at de

skulde komme og hjlpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, s at de var nr ve d at synke. Lke 5 8 Men da Simon Peter s det, faldt han ned for Jesu Kn og sag de: "G bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!" Lke 5 9 Thi en Rdsel var pkommen ham og alle dem, som vare med ham , over den Fiskedrt, som de havde fet; Lke 5 10 ligeledes ogs Jakob og Johannes, Zebedus's Snner, som vare Simons Staldbrdre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker." Lke 5 11 Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og ful gte ham. Lke 5 12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han s Jesus, faldt han p sit Ansigt, bad ha m og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig." Lke 5 13 Og han udrakte Hnden og rrte ved ham og sagde: "Jeg vil; b liv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham. Lke 5 14 Og han bd ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "g bort, og fremstil dig for Prsten, og offer for din Renselse, sledes som Moses h ar befalet, til Vidnesbyrd for dem!" Lke 5 15 Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at hre og for at helbredes for deres Sygdomme. Lke 5 16 Men han gik bort til rkenerne og bad. Lke 5 17 Og det skete en af de Dage, at han lrte, og der sad Farise re og Lovlrere, som vare komne fra enhver Landsby i Galila og Juda og fra Jerusalem ; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede. Lke 5 18 Og se, nogle Mnd bare p en Seng en Mand, som var vrkbruden, og de sgte at bre ham ind og lgge ham foran ham. Lke 5 19 Og da de ikke fandt nogen Vej til at bre ham ind for Skar ens Skyld, stege de op oven p Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus. Lke 5 20 Og da han s deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere dig forladte." Lke 5 21 Og de skriftkloge og Fariserne begyndte at tnke sledes ved sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, u den Gud alene?" Lke 5 22 Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde t il dem: "Hvad tnke I p i eders Hjerter? Lke 5 23 Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte ? eller at sige: St op og g? Lke 5 24 Men for at I skulle vide, at Menneskesnnen har Magt p Jord en til at forlade Synder," s sagde han til den vrkbrudne: "Jeg siger dig, st op, og tag din Seng, og g til dit Hus!" Lke 5 25 Og han stod straks op for deres jne og tog det, som han l p, og gik hen til sit Hus og priste Gud. Lke 5 26 Og Forfrdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve f ulde af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting." Lke 5 27 Og derefter gik han ud og s en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Flg mig!" Lke 5 28 Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham. Lke 5 29 Og Levi gjorde et stort Gstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem. Lke 5 30 Og Fariserne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disc iple og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?" Lke 5 31 Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trnge ikke t il Lge, men de syge. Lke 5 32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfrdige, men Syndere ti l Omvendelse." Lke 5 33 Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde Bnner og Farisernes liges; men dine spise og drikke?" Lke 5 34 Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel f Brudesvendene til

at faste, s lnge Brudgommen er hos dem? Lke 5 35 Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage." Lke 5 36 Men han sagde ogs en Lignelse til dem: "Ingen river en La p af et nyt Kldebon og stter den p et gammelt Kldebon; ellers river han bde det nye sn der, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle. Lke 5 37 Og ingen kommer ung Vin p gammle Lderflasker; ellers sprnge r den unge Vin Lderflaskerne, og den spildes, og Lderflaskerne delgges. Lke 5 38 Men man skal komme ung Vin p nye Lderflasker, s blive de be gge bevarede. Lke 5 39 Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god." Lke 6 1 Men det skete p den nstfrste Sabbat, at han vandrede igenne m en Sdemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hnderne og spiste. Lke 6 2 Men nogle af Fariserne sagde: "Hvorfor gre I, hvad det ikk e er tilladt at gre p Sabbaten?" Lke 6 3 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke lst, h vad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham? Lke 6 4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrdene og spi ste og gav ogs dem, som vare med ham, sknt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Prsterne alene." Lke 6 5 Og han sagde til dem: "Menneskesnnen er Herre ogs over Sab baten." Lke 6 6 Men det skete p en anden Sabbat, at han kom ind i Synagog en og lrte. Og der var der en Mand, hvis hjre Hnd var vissen. Lke 6 7 Men de skriftkloge og Fariserne toge Vare p ham, om han vi lde helbrede p Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for. Lke 6 8 Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, so m havde den visne Hnd: "Rejs dig og st frem her i Midten!" Og han rejste sig og st od frem. Lke 6 9 Men Jesus sagde til dem: "Jeg sprger eder, om det er till adt at gre godt p Sabbaten eller at gre ondt, at frelse Liv eller at delgge det?" Lke 6 10 Og han s omkring p dem alle og sagde til ham: "Rk din Hnd ud !" Og han gjorde det; da blev hans Hnd sund igen som den anden. Lke 6 11 Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gre ved Jesus. Lke 6 12 Men det skete i disse Dage, at han gik ud p et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bn til Gud. Lke 6 13 Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udval gte tolv af dem, hvilke han ogs kaldte Apostle: Lke 6 14 Simon, hvem han ogs kaldte Peter, og Andreas, hans Broder , og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomus Lke 6 15 og Matthus og Thomas, Jakob, Alfus's Sn, og Simon, som kald es Zelotes, Lke 6 16 Judas, Jakobs Sn, og Judas Iskariot, som blev Forrder. Lke 6 17 Og han gik ned med dem og stod p et jvnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mngde af Folket fra hele Juda og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon, Lke 6 18 som vare komne for at hre ham og helbredes for deres Sygd omme. Og de plagede bleve helbredte fra urene nder; Lke 6 19 og hele Skaren sgte at rre ved ham; thi en Kraft gik ud fr a ham og helbredte alle. Lke 6 20 Og han oplftede sine jne p sine Disciple og sagde: "Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige. Lke 6 21 Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mttes. Salige e re I, som nu grde, thi I skulle le. Lke 6 22 Salige er I, nr Menneskene hade eder, og nr de udstde eder og hne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesnnens Skyld. Lke 6 23 Glder eder p den Dag og jubler; thi se, eders Ln er stor i Himmelen. Thi p samme Mde gjorde deres Fdre ved Profeterne.

Lke 6 24 Men ve eder, I rige, thi I have allerede fet eders Trst. Lke 6 25 Ve eder, I, som nu ere mtte, thi I skulle hungre. Ve eder , I, som nu le, thi I skulle srge og grde. Lke 6 26 Ve eder, nr alle Mennesker tale godt om eder; thi p samme Mde gjorde deres Fdre ved de falske Profeter. Lke 6 27 Men jeg siger eder, I, som hre: Elsker eders Fjender, grer dem godt, som hade eder; Lke 6 28 velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krnke eder. Lke 6 29 Den, som slr dig p den ene Kind, byd ham ogs den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen! Lke 6 30 Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad di t er, krve du det ikke igen! Lke 6 31 Og som I ville, at Menneskene skulle gre imod eder, liges skulle ogs I gre imod dem! Lke 6 32 Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I d erfor? Thi ogs Syndere elske dem, som dem elske. Lke 6 33 Og dersom I gre vel imod dem, der gre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi ogs Syndere gre det samme. Lke 6 34 Og dersom I lne dem, af hvem I hbe at f igen, hvad Tak have I derfor? Thi ogs Syndere lne Syndere for at f lige igen. Lke 6 35 Men elsker eders Fjender, og grer vel, og lner uden at ven te noget derfor, s skal eders Ln vre stor, og I skulle vre den Hjestes Brn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. Lke 6 36 Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig. Lke 6 37 Og dmmer ikke, s skulle I ikke dmmes; fordmmer ikke, s skulle I ikke fordmmes; forlader, s skal der forlades eder; Lke 6 38 giver, s skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, to pfuldt Ml skulle de give i eders Skd; thi med hvad Ml I mle, skal der tilmles eder ig en." Lke 6 39 Men han sagde dem ogs en Lignelse: "Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven? Lke 6 40 En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt frdig, skal vre som sin Mester. Lke 6 41 Men hvorfor ser du Skven, som er i din Broders je; men Bjlk en, som er i dit eget je, bliver du ikke var? Lke 6 42 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skven ud, som er i dit je, du, som ikke ser Bjlken i dit eget je? Du Hykle r! drag frst Bjlken ud af dit je, og da kan du se klart til at drage Skven ud, som e r i din Broders je. Lke 6 43 Thi der er intet godt Tr, som brer rdden Frugt, og intet rdd ent Tr, som brer god Frugt Lke 6 44 Thi hvert Tr kendes p sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk. Lke 6 45 Et godt Menneske fremfrer det gode af sit Hjertes gode Fo rrd, og et ondt Menneske fremfrer det onde af sit onde Forrd; thi af Hjertets Overf ldighed taler hans Mund. Lke 6 46 Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gre ikke, hvad j eg siger? Lke 6 47 Hver den, som kommer til mig og hrer mine Ord og gr efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder. Lke 6 48 Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden p Klippen; men da en Oversvmmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt. Lke 6 49 Men den, som hrer og ikke gr derefter, han er lig et Menne ske, der byggede et Hus p Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev stort." Lke 7 1 Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Phr, gik han ind i Kapernaum. Lke 7 2 Men en Hvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var s

yg og nr ved at d. Lke 7 3 men da han hrte om Jesus, sendte han nogle af Jdernes ldste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener. Lke 7 4 Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrngende og sagde : "Han er vel vrd, at du gr dette for ham; Lke 7 5 thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen fo r os." Lke 7 6 Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Hvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikk e; thi jeg er ikke vrdig til, at du skal g ind under mit Tag. Lke 7 7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv vrdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, s bliver min Dreng helbredt. Lke 7 8 Jeg er jo selv et Menneske, som str under vrighed og har S tridsmnd under mig; og siger jeg til den ene: G! s gr han; og til den anden: Kom! s k ommer han; og til min Tjener: Gr dette! s gr han det." Lke 7 9 Men da Jesus hrte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet s stor en Tro." Lke 7 10 Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fand t de den syge Tjener sund. Lke 7 11 Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som h ed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham. Lke 7 12 Men da han nrmede sig Byens Port, se, da blev en dd bren ud , som var sin Moders enbrne Sn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende. Lke 7 13 Og da Herren s hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Grd ikke!" Lke 7 14 Og han trdte til og rrte ved Bren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, st op!" Lke 7 15 Og den dde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder. Lke 7 16 Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besgt sit Folk." Lke 7 17 Og denne Tale om ham kom ud i hele Juda og i hele det oml iggende Land. Lke 7 18 Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Joh annes kaldte to af sine Disciple til sig Lke 7 19 og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som ko mmer, eller skulle vi vente en anden?" Lke 7 20 Og da Mndene kom til ham, sagde de: "Johannes Dberen har s endt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en a nden?" Lke 7 21 I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Pla ger og onde nder og sknkede mange blinde Synet. Lke 7 22 Og han svarede og sagde til dem: "Gr hen, og forkynder Jo hannes de Ting, som I have set og hrt: Blinde se, lamme g, spedalske renses, dve hre , dde st op, Evangeliet forkyndes for fattige; Lke 7 23 og salig er den, som ikke forarges p mig." Lke 7 24 Men da Johannes's Sendebud vare gede bort, begyndte han a t sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i rkenen at skue? Et Rr, som bevges hid og did af Vinden? Lke 7 25 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, ifrt blde Klder? Se , de, som leve i prgtige Klder og i Vellevned, ere i Kongsgrdene. Lke 7 26 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder , endog mere end en Profet! Lke 7 27 Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min E ngel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. Lke 7 28 Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fdte af Kvinder, er ingen strre Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er strre end han. Lke 7 29 Og hele Folket, som hrte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret

, idet de bleve dbte med Johannes's Db. Lke 7 30 Men Fariserne og de lovkyndige have foragtet Guds Rd med d em selv, idet de ikke bleve dbte af ham. Lke 7 31 Ved hvem skal jeg da ligne denne Slgts Mennesker? og hvem ligne de? Lke 7 32 De ligne Brn, som sidde p Torvet og rbe til hverandre og si ge: Vi blste p Fljte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I grd ikke. Lke 7 33 Thi Johannes Dberen kom, som hverken spiste Brd eller drak Vin, og I sige: Han er besat. Lke 7 34 Menneskesnnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frdser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Lke 7 35 Dog Visdommen er retfrdiggjort ved alle sine Brn!" Lke 7 36 Men en af Fariserne bad ham om, at han vilde spise med ha m; og han gik ind i Fariserens Hus og satte sig til Bords. Lke 7 37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Fariserens Hus, kom hun med en Alabast krukke med Salve; Lke 7 38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fdder og grd og begyndte at vde hans Fdder med sine Trer og aftrrede dem med sit Hovedhr og kyssede h ans Fdder og salvede dem med Salven. Lke 7 39 Men da Fariseren, som havde indbudt ham, s det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rrer ved ham, at hun er en Synderinde." Lke 7 40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!" Lke 7 41 "En Mand, som udlnte Penge, havde to Skyldnere; den ene v ar fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve. Lke 7 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem d et begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?" Lke 7 43 Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han e ftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dmte ret." Lke 7 44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fdder; men hun vdede mine Fdder med sine Trer og aftrrede dem med sit Hr. Lke 7 45 Du gav mig intet Kys; men hun ophrte ikke med at kysse mi ne Fdder, fra jeg kom herind. Lke 7 46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fdder med Salve. Lke 7 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forl adte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet." Lke 7 48 Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!" Lke 7 49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?" Lke 7 50 Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, g bor t med Fred!" Lke 8 1 Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem By er og Landsbyer og prdikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de t olv Lke 8 2 og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde nder og Syg domme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde nder vare udfarne; Lke 8 3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede. Lke 8 4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse: Lke 8 5 "En Sdemand gik ud at s sin Sd; og idet han sede, faldt noge t ved Vejen og blev nedtrdt, og Himmelens Fugle de det op. Lke 8 6 Og noget faldt p Klippen; og da det voksede op, visnede d et, fordi det ikke havde Vde. Lke 8 7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op

med og kvalte det. Lke 8 8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, rbte han: "Den, som har ren at hre med, han hre!" Lke 8 9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skuld e betyde. Lke 8 10 Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hem meligheder, men de andre i Lignelser, for at de, sknt seende, ikke skulle se, og, sknt hrende, ikke skulle forst. Lke 8 11 Men dette er Lignelsen: Sden er Guds Ord. Lke 8 12 Men de ved Vejen ere de, som hre det; derefter kommer Djve len og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frel ste. Lke 8 13 Men de p Klippen ere de, som modtage Ordet med Glde, nr de hre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid . Lke 8 14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hr t og s g hen og kvles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bre mod en Frugt. Lke 8 15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, nr de have hrt O rdet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bre Frugt i Udholdenhed. Lke 8 16 Men ingen, som tnder et Lys, skjuler det med et Kar eller stter det under en Bnk; men han stter det p en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset. Lke 8 17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive benbart; og ikke noget lnligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset. Lke 8 18 Ser derfor til, hvorledes I hre; thi den, som har, ham sk al der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at h ave." Lke 8 19 Men hans Moder og Brdre kom til ham og kunde ikke n frem t il ham for Skaren. Lke 8 20 Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brdre st udenf or og begre at se dig." Lke 8 21 Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brdr e ere disse, som hre Guds Ord og gre efter det." Lke 8 22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Si de af Sen;" og de sejlede ud. Lke 8 23 Men medens de sejlede, faldt han i Svn; og en Stormvind f or ned over Sen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare. Lke 8 24 Da trdte de hen og vkkede ham og sagde: "Mester, Mester! v i forg." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Blger; og de lagde sig, og de t blev blikstille. Lke 8 25 Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygt ede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder bde over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?" Lke 8 26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galila. Lke 8 27 Men da han trdte ud p Landjorden, mdte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde vret besat af onde nder og ikke havde haft Klder p og ikk e opholdt sig i Hus, men i Gravene. Lke 8 28 Men da han s Jesus, rbte han og faldt ned for ham og sagde med hj Rst: "Hvad har jeg med dig at gre, Jesus, den hjeste Guds Sn? jeg beder dig o m, at du ikke vil pine mig." Lke 8 29 Thi han bd den urene nd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lnker og Bjer og bevogte t, og han snderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde nd ud i rkenerne. Lke 8 30 Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde nder vare farne i ham. Lke 8 31 Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned

i Afgrunden; Lke 8 32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som grssede p B jerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilst edte dem det. Lke 8 33 Men de onde nder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Sen og druknede. Lke 8 34 Men da Hyrderne s det, som var sket, flyede de og forkynd te det i Byen og p Landet. Lke 8 35 Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde nder vare udfarne, siddende ved Jesu Fdder, pkldt og ved Samling; og de frygtede. Lke 8 36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den be satte var bleven frelst. Lke 8 37 Og hele Mngden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde g bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen. Lke 8 38 Men Manden, af hvem de onde nder vare udfarne, bad ham om , at han mtte vre hos ham; men han lod ham fare og sagde: Lke 8 39 "Vend tilbage til dit Hus, og fortl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ti ng Jesus havde gjort imod ham. Lke 8 40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham ; thi de ventede alle p ham. Lke 8 41 Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forst ander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fdder og bad ham komme ind i hans Hus; Lke 8 42 thi han havde en enbren Datter, omtrent tolv r gammel, og hun droges med Dden. Men idet han gik, trngte Skarerne sig sammen om ham. Lke 8 43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv r og havde k ostet al sin Formue p Lger og ikke kunde blive helbredt af nogen, Lke 8 44 hun gik til bagfra og rrte ved Fligen af hans Kldebon, og straks standsedes hendes Blodflod. Lke 8 45 Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rrte ved mig?" Men da alle ngtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trnge dig, og du siger: Hvem var det, som rrte ved mig?" Lke 8 46 Men Jesus sagde: "Der rrte nogen ved mig; thi jeg mrkede, at der udgik en Kraft fra mig." Lke 8 47 Men da Kvinden s, at det ikke var skjult, kom hun bvende o g faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Phr, af hvad rsag hun havde rrt ved ha m, og hvorledes hun straks var bleven helbredt. Lke 8 48 Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig ; g bort med Fred!" Lke 8 49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforsta nderens Hus og siger til ham: "Din Datter er dd; umag ikke Mesteren!" Lke 8 50 Men da Jesus hrte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; s skal hun blive frelst." Lke 8 51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at g ind med s ig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder. Lke 8 52 Og de grd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde : "Grder ikke; hun er ikke dd, men sover." Lke 8 53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var dd. Lke 8 54 Men han greb hendes Hnd og rbte og sagde: "Pige, st op!" Lke 8 55 Og hendes nd vendte tilbage, og hun stod straks op; og ha n befalede, at de skulde give hende noget at spise. Lke 8 56 Og hendes Forldre bleve forfrdede; men han bd dem, at de ik ke mtte sige nogen det, som var sket. Lke 9 1 Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighe d over alle de onde nder og til at helbrede Sygdomme. Lke 9 2 Og han sendte dem ud for at prdike Guds Rige og helbrede de syge.

Lke 9 3 Og han sagde til dem: "Tager intet med p Vejen, hverken S tav eller Taske eller Brd eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler. Lke 9 4 Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derf ra drage bort. Lke 9 5 Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skull e I g ud og endog ryste Stvet af eders Fdder til Vidnesbyrd imod dem." Lke 9 6 Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne. Lke 9 7 Men Fjerdingsfyrsten Herodes hrte alt det, som skete; og han var tvivlrdig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de dde; Lke 9 8 men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden. Lke 9 9 Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; me n hvem er denne, om hvem jeg hrer sdanne Ting?" Og han sgte at f ham at se. Lke 9 10 Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Tin g de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kal des Bethsajda. Lke 9 11 Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trngte til Lgedom. Lke 9 12 Men Dagen begyndte at hlde. Og de tolv kom hen og sagde t il ham: "Lad Skaren g bort, for at de kunne g herfra til de omliggende Landsbyer o g Grde og f Herberge og finde Fde; thi her ere vi p et de Sted." Lke 9 13 Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sag de: "Vi have ikke mere end fem Brd og to Fisk, med mindre vi skulle g bort og kbe M ad til hele denne Mngde." Lke 9 14 De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mnd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem stte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver." Lke 9 15 Og de gjorde s og lode dem alle stte sig ned. Lke 9 16 Men han tog de fem Brd og de to Fisk, s op til Himmelen og velsignede dem, og han brd dem og gav sine Disciple dem at lgge dem for Skaren. Lke 9 17 Og de spiste og bleve alle mtte; og det, som de fik tilov ers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve. Lke 9 18 Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene h os ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?" Lke 9 19 Men de svarede og sagde: "Johannes Dberen; men andre: Eli as; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden." Lke 9 20 Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus." Lke 9 21 Men han bd dem strengt ikke at sige dette til nogen, Lke 9 22 idet han sagde: "Menneskesnnen skal lide meget og forkast es af de ldste og Yppersteprsterne og de skriftkloge og ihjelsls og oprejses p den t redje Dag." Lke 9 23 Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han forngte sig selv og tage sit Kors op daglig og flge mig; Lke 9 24 thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den , som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det. Lke 9 25 Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den h ele Verden, men mistet sig selv eller bdet med sig selv? Lke 9 26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham sk al Menneskesnnen skamme sig, nr han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed. Lke 9 27 Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som s t her. der ingenlunde skulle smage Dden. frend de se Guds Rige." Lke 9 28 Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op p Bjerget for at bede. Lke 9 29 Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udsee nde anderledes, og hans Kldebon blev hvidt og strlende. Lke 9 30 Og se, to Mnd talte med ham, og det var Moses og Elias, Lke 9 31 som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som h

an skulde fuldbyrde i Jerusalem. Lke 9 32 Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Svn; men da de vgnede op, s de hans Herlighed og de to Mnd, som stode hos ham. Lke 9 33 Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gre tre Hytter, en til di g og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde. Lke 9 34 Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem ; men de frygtede, da de kom ind i Skyen. Lke 9 35 Og der kom fra Skyen en Rst, som sagde: "Denne er min Sn, den udvalgte, hrer ham!" Lke 9 36 Og da Rsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og fo rkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set. Lke 9 37 Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mdte ham en stor Skare. Lke 9 38 Og se, en Mand af Skaren rbte og sagde: "Mester! jeg bede r dig, se til min Sn: thi han er min enbrne. Lke 9 39 Og se, en nd griber ham, og pludseligt skriger han, og de n slider i ham, s at han frder, og med Nd viger den fra ham, idet den mishandler ha m; Lke 9 40 og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke." Lke 9 41 Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slg t! hvor lnge skal jeg vre hos eder og tle eder? Bring din Sn hid!" Lke 9 42 Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde nd i ham. Men Jesus truede den urene nd og helbredte drengen og gav hans Fader ham t ilbage. Lke 9 43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple: Lke 9 44 "Gemmer i eders ren disse Ord: Menneskesnnen skal overgive s i Menneskers Hnder." Lke 9 45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for de m, s de ikke begreb det, og de frygtede for at sprge ham om dette Ord. Lke 9 46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den s trste af dem. Lke 9 47 Men da Jesus s deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og s tillede det hos sig. Lke 9 48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsen dte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor." Lke 9 49 Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi s en uddr ive onde nder i dit Navn; og vi forbd ham det, fordi han ikke flger med os." Lke 9 50 Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den , som ikke er imod eder, er for eder." Lke 9 51 Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldk ommes, da fstede han sit Ansigt p at drage til Jerusalem. Lke 9 52 Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom i nd i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge. Lke 9 53 Og de modtoge ham ikke, fordi han var p Vejen til Jerusal em. Lke 9 54 Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, s det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortre dem, liges om ogs Elias gjorde?" Lke 9 55 Men han vendte sig og irettesatte dem. Lke 9 56 Og de gik til en anden Landsby. Lke 9 57 Og medens de vandrede p Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil flge dig, hvor du end gr hen." Lke 9 58 Og Jesus sagde til ham: "Rve have Huler, og Himmelens Fug le Reder; men Menneskesnnen har ikke det, hvortil han kan hlde sit Hoved." Lke 9 59 Men han sagde til en anden: "Flg mig!" Men denne sagde: " Herre! tilsted mig frst at g hen at begrave min Fader."

Lke 9 60 Men han sagde til ham: "Lad de dde begrave deres dde; men g du hen og forkynd Guds Rige!" Lke 9 61 Men ogs en anden sagde: "Herre! jeg vil flge dig; men tils ted mig frst at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus." Lke 9 62 Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lgger sin Hnd p Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige." Lke 10 1 Men derefter udvalgte Herren ogs halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. Lke 10 2 Og han sagde til dem: "Hsten er stor, men Arbejderne ere f; beder derfor Hstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Hst. Lke 10 3 Gr ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve. Lke 10 4 Brer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser inge n p Vejen! Lke 10 5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der frst: Fred vre me d dette Hus! Lke 10 6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hv ile p ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen. Lke 10 7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de h ave; thi Arbejderen er sin Ln vrd. I m ikke flytte fra Hus til Hus Lke 10 8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sttes for eder; Lke 10 9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Ri ge er kommet nr til eder. Lke 10 10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, de r skulle I g ud p dens Gader og sige: Lke 10 11 Endog det Stv, som hnger ved vore Fdder fra eders By, trre v i af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nr. Lke 10 12 Men jeg siger eder, det skal g Sodoma tleligere p hin Dag e nd den By. Lke 10 13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de krafti ge Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for lnge siden omvendt sig, siddende i Sk og Aske. Lke 10 14 Men det skal g Tyrus og Sidon tleligere ved Dommen end ede r. Lke 10 15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophjet indtil Himmelen, d u skal nedstdes indtil Ddsriget. Lke 10 16 Den, som hrer eder, hrer mig, og den, som foragter eder, f oragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig." Lke 10 17 Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glde og sagd e: "Herre! ogs de onde nder ere os lydige i dit Navn." Lke 10 18 Men han sagde til dem: "Jeg s Satan falde ned fra Himmele n som et Lyn. Lke 10 19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at trde p Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder. Lke 10 20 Dog, glder eder ikke derover, at nderne ere eder lydige; m en glder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene." Lke 10 21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Hellignd og sag de: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dett e for vise og forstandige og benbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi sledes sket e det, som var velbehageligt for dig. Lke 10 22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kende r, hvem Snnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Snnen og den, for hvem Snn en vil benbare ham." Lke 10 23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde srligt til dem: "Salige ere de jne, som se det, I se. Lke 10 24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have vil le se det, I se, og have ikke set det, og hre det, I hre, og have ikke hrt det." Lke 10 25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "M ester! hvad skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

Lke 10 26 Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvo rledes lser du?". Lke 10 27 Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Nste som dig selv." Lke 10 28 Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gr dette, s skal d u leve." Lke 10 29 Men han vilde gre sig selv retfrdig og sagde til Jesus: "H vem er da min Nste?" Lke 10 30 Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jer usalem til Jeriko, og han faldt iblandt Rvere, som bde kldte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdd. Lke 10 31 Men ved en Hndelse gik en Prst den samme Vej ned, og da ha n s ham, gik han forbi. Lke 10 32 Liges ogs en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og s ham og gik forbi. Lke 10 33 Men en Samaritan, som var p Rejse, kom til ham, og da han s ham, ynkedes han inderligt. Lke 10 34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Sr og gd Olie og Vin deri, lftede ham op p sit eget Dyr og frte ham til et Herberge og plejede ham. Lke 10 35 Og den nste Dag tog han to Denarer frem og gav Vrten dem o g sagde: Plej ham! og hvad mere du lgger ud, vil jeg betale dig, nr jeg kommer ige n. Lke 10 36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have vret hans Nste, der var falden iblandt Rverne?" Lke 10 37 Men han sagde: "Han, som vede.Barmhjertighed imod ham." O g Jesus sagde til ham: "G bort, og gr du liges!" Lke 10 38 Men det skete, medens de vare p Vandring, gik han ind i e n Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus. Lke 10 39 Og hun havde en Sster, som hed Maria, og hun satte sig ve d Herrens Fdder og hrte p hans Tale. Lke 10 40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Sster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjlpe mig." Lke 10 41 Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gr dig Bekymring og Uro med mange Ting; Lke 10 42 men eet er forndent. Maria har valgt den gode Del, som ik ke skal tages fra hende." Lke 11 1 Og det skete, da han var p et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lr os at bede, som ogs Johannes lr te sine Disciple." Lke 11 2 Da sagde han til dem: "Nr I bede, da siger: Fader, Hellig et vorde dit Navn; komme dit Rige; Lke 11 3 giv os hver dag vort daglige Brd; Lke 11 4 og forlad os vore Synder, thi ogs vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!" Lke 11 5 Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og gr til ham ved Midnat og siger til ham: Kre! ln mig tre Brd, Lke 11 6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og j eg har intet at stte for ham; Lke 11 7 og hin s svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvr; Dren er allerede lukket, og mine Brn ere med mig i Seng; jeg kan ikke st op og giv e dig det: Lke 11 8 da, siger jeg eder, om han end ikke str op og giver ham d et, fordi han er hans Ven, s str han dog op for hans Ptrngenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trnger til. Lke 11 9 Og jeg siger eder: Beder, s skal eder gives; sger, s skulle I finde; banker p, s skal der lukkes op for eder. Lke 11 10 Thi hver den, som beder, han fr, og den, som sger, han fin der, og den, som banker p, for ham skal der lukkes op.

Lke 11 11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Sn en Sten, nr han beder om Brd, eller nr han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange? Lke 11 12 Eller nr han beder om et g, mon han da vil give ham en Sko rpion? Lke 11 13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Brn gode Ga ver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Hellignd til dem, som bede ham!" Lke 11 14 Og han uddrev en ond nd, og den var stum; men det skete, da den onde nd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig. Lke 11 15 Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde nders Fyr ste, uddriver han de onde nder." Lke 11 16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra H immelen.. Lke 11 17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hver t Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lgges de, og Hus falder over Hus. Lke 11 18 Men hvis ogs Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorle des skal hans Rige da best? Thi l sige, at jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul . Lke 11 19 Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Beelzebul, ved h vem uddrive da eders Snner dem? Derfor skulle de vre eders Dommere. Lke 11 20 Men dersom jeg uddriver de onde nder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder. Lke 11 21 Nr den strke bevbnet vogter sin Grd, bliver det, han ejer, i Fred. Lke 11 22 Men nr en strkere end han er kommen over ham og har overvu ndet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig p, og uddeler hans Bytte. Lke 11 23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder. Lke 11 24 Nr den urene nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igen nem vandlse Steder og sger Hvile; og nr den ikke finder den, siger den: Jeg vil ven de tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af. Lke 11 25 Og nr den kommer, finder den det fejet og prydet. Lke 11 26 Da gr den bort og tager syv andre nder med sig, som ere vrr e end den selv, og nr de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver vrre me d dette Menneske end det frste." Lke 11 27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da oplftede e n Kvinde af Skaren sin Rst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede." Lke 11 28 Men han sagde: "Ja, salige ere de, som hre Guds Ord og be vare det." Lke 11 29 Men da Skarerne strmmede til, begyndte han at sige: "Denn e Slgt er en ond Slgt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den ude n Jonas's Tegn. Lke 11 30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, sledes sk al ogs Menneskesnnen vre det for denne Slgt. Lke 11 31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mnden e af denne Slgt og fordmme dem; thi hun kom fra Jordens Grnser for at hre Salomons V isdom; og se, her er mere end Salomon. Lke 11 32 Mnd fra Ninive skulle opst ved Dommen sammen med denne Slgt og fordmme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prdiken; og se, her er mere end J onas. Lke 11 33 Ingen tnder et Lys og stter det i Skjul, ikke heller under Skppen, men p Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin. Lke 11 34 Dit je er Legemets Lys; nr dit je er sundt, er ogs hele dit Legeme lyst, men dersom det er drligt, er ogs dit Legeme mrkt. Lke 11 35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mrke. Lke 11 36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, s at ingen Del deraf e r mrk, vil det vre helt lyst, som nr Lyset bestrler dig med sin Glans."

Lke 11 37 Men idet han talte, beder en Fariser ham om, at han vilde spise Middagsmltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords. Lke 11 38 Men Fariseren forundrede sig, da han s, at han ikke toede sig frst fr Mltidet. Lke 11 39 Men Herren sagde til ham: "I Farisere rense nu det udvend ige af Bgeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab. Lke 11 40 I Drer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogs det indre? Lke 11 41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, s ere alle Ting eder rene. Lke 11 42 Men ve eder, I Farisere! thi I give Tiende af Mynte og Ru de og alle Hnde Urter og forbig Retten og Krligheden til Gud; disse Ting burde man gre og ikke forsmme hine. Lke 11 43 Ve eder, I Farisere! thi I elske den fornemste Plads i Sy nagogerne og Hilsenerne p Torvene. Lke 11 44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Mennesken e, som g over dem, vide det ikke." Lke 11 45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Meste r! idet du siger dette, forhner du ogs os," Lke 11 46 Men han sagde: "Ve ogs eder, I lovkyndige! thi I lgge Menn eskene Byrder p, vanskelige at bre, og selv rre I ikke Byrderne med een af eders Fi ngre. Lke 11 47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fdre slo ge dem ihjel. Lke 11 48 Alts ere I Vidner og samtykke i eders Fdres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge. Lke 11 49 Derfor har ogs Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter o g Apostle til dem, og nogle af dem skulle de sl ihjel og forflge, Lke 11 50 for at alle Profeternes Blod, som er udst fra Verdens Gru ndlggelse, skal krves af denne Slgt, Lke 11 51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev drbt imel lem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal krves af denne Slgt. Lke 11 52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Ngle; selv ere I ikke gede ind, og dem, som vilde g ind, have I forhindret." Lke 11 53 Og da han var get ud derfra, begyndte de skriftkloge og F ariserne at trnge strkt ind p ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting; Lke 11 54 thi de lurede p ham for at opfange noget af hans Mund, fo r at de kunde anklage ham. Lke 12 1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, s at de trdte p hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: "Tager eder frst og fremmest i Vare for Farisernes Surdejg, som er Hykleri. Lke 12 2 Men intet er skjult, som jo skal benbares, og intet er lnl igt, som jo skal blive kendt. Lke 12 3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mrket, skal hres i Lyset; o g hvad I have talt i ret i Kamrene, skal blive prdiket p Tagene. Lke 12 4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for de m, som sl Legemet ihjel og derefter ikke form at gre mere. Lke 12 5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! Lke 12 6 Slges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud. Lke 12 7 Ja, endog Hrene p eders Hoved ere alle talte; frygter ikke , I ere mere vrd end mange Spurve. Lke 12 8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Me nneskene, ham vil ogs Menneskesnnen vedkende sig for Guds Engle. Lke 12 9 Og den, som har forngtet mig for Menneskene, skal forngtes for Guds Engle. Lke 12 10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesnnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Hellignd, ham skal det

ikke forlades. Lke 12 11 Men nr de fre eder frem for Synagogerne og vrighederne og M yndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsva re eder, eller hvad I skulle sige. Lke 12 12 Thi den Hellignd skal lre eder i den samme Time, hvad I br sige." Lke 12 13 Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Bro der, at han skal dele Arven med mig." Lke 12 14 Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til D ommer eller Deler over eder?" Lke 12 15 Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Hav esyge; thi ingens Liv beror p, hvad han ejer, selv om han har Overflod." Lke 12 16 Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde bret godt. Lke 12 17 Og han tnkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrde. Lke 12 18 Og han sagde: Dette vil jeg gre, jeg vil nedbryde mine La der og bygge dem strre, og jeg vil samle deri al min Afgrde og mit Gods; Lke 12 19 og jeg vil sige til min Sjl: Sjl! du har mange gode Ting l iggende for mange r; sl dig til Ro, spis, drik, vr lystig! Lke 12 20 Men Gud sagde til ham: Du Dre! i denne Nat krves din Sjl af dig; men hvem skal det hre til. som du har beredt? Lke 12 21 Sledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er r ig i Gud." Lke 12 22 Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hva d I skulle ifre eder. Lke 12 23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klderne. Lke 12 24 Giver Agt p Ravnene, at de hverken s eller hste og de have ikke Forrdskammer eller Lade, og Gud fder dem; hvor langt mere vrd end Fuglene ere dog I? Lke 12 25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lgge en Alen til s in Vkst? Lke 12 26 Form I alts ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I ede r da for det vrige? Lke 12 27 Giver Agt p Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikk e og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var kld t som en af dem. Lke 12 28 Klder da Gud sledes det Grs p Marken, som i Dag str og i Morg en kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende! Lke 12 29 Og I, sprger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I s kulle drikke; og vrer ikke ngstelige! Lke 12 30 Thi efter alt dette sge Hedningerne i Verden; men eders F ader ved, at I have disse Ting ndig. Lke 12 31 Men sger hans Rige, s skulle disse Ting gives eder i Tilgi ft. Lke 12 32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velb ehageligt at give eder Riget. Lke 12 33 Slger, hvad I eje, og giver Almisse! Grer eder Punge, som ikke ldes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nr, o g intet Ml delgger. Lke 12 34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogs eders Hjerte vre. Lke 12 35 Eders Lnder vre omgjordede, og eders Lys brndende! Lke 12 36 Og vrer I ligesom Mennesker, der vente p deres Herre, nr ha n vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, nr han kommer og banker p, kunne lukke op for ham. Lke 12 37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vgne, nr han komm er. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og stte dem til Bords o g g om og varte dem op, Lke 12 38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i d

en tredje Nattevagt og finder det sledes, da ere disse Tjenere salige. Lke 12 39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i h vilken Time Tyven vilde komme, da vgede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. Lke 12 40 Vorder ogs I rede; thi Menneskesnnen kommer i den Time, so m I ikke mene." Lke 12 41 Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogs til alle?" Lke 12 42 Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Hus holder, som Herren vil stte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i r ette Tid? Lke 12 43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, nr han kommer, find er handlende sledes. Lke 12 44 Sandelig, siger jeg eder, han skal stte ham over alt, hva d han ejer. Lke 12 45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tver med at komme" og s begynder at sl Karlene og Pigerne og at spise og drikke og ber use sig, Lke 12 46 da skal den Tjeners Herre komme p den Dag, han ikke vente r, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham snder og give ham hans Lod sammen me d de utro: Lke 12 47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug; Lke 12 48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der e r Hug vrd, skal have f Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man krve meget ; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere. Lke 12 49 Ild er jeg kommen at kaste p Jorden, og hvor vilde jeg, a t den var optndt allerede! Lke 12 50 Men en Db har jeg at dbes med, og hvor ngstes jeg, indtil d en er fuldbyrdet! Lke 12 51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred p Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid, Lke 12 52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus vre i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre. Lke 12 53 De skulle vre i Splid, Fader med Sn og Sn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder." Lke 12 54 Men han sagde ogs til Skarerne: "Nr I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker sledes. Lke 12 55 Og nr I se en Sndenvind blse, sige I: Der kommer Hede: og d et sker. Lke 12 56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at sknne om; men hvorfor have I da intet Skn om den nrvrende Tid? Lke 12 57 Og hvorfor dmme I ikke ogs fra eder selv, hvad der er det rette? Lke 12 58 Thi medens du gr hen med din Modpart til vrigheden, da gr d ig Flid p Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trkke dig for D ommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste di g i Fngsel. Lke 12 59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, frend du fr betalt endog den sidste Skrv." Lke 13 1 Men p den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre. Lke 13 2 Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galile re vare Syndere frem for alle Galilere, fordi de have lidt dette? Lke 13 3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, sku lle I alle omkomme liges. Lke 13 4 Eller hine atten, som Trnet i Siloam faldt ned over og ih jelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem? Lke 13 5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, sku

lle I alle omkomme liges." Lke 13 6 Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentr, som v ar plantet i hans Vingrd; og han kom og ledte efter Frugt derp og fandt ingen. Lke 13 7 Men han sagde til Vingrdsmanden: Se, i tre r er jeg nu kom men og har ledt efter Frugt p dette Figentr og ingen fundet; hug det om; hvorfor s kal det tilmed gre Jorden unyttig? Lke 13 8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det st endnu dette r, indtil jeg fr gravet om det og gdet det; Lke 13 9 mske vil det bre Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!" Lke 13 10 Men han lrte i en af Synagogerne p Sabbaten. Lke 13 11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds nd i atten r, og hun var sammenbjet og kunde aldeles ikke rette sig op. Lke 13 12 Men da Jesus s hende, kaldte han p hende og sagde til hend e: "Kvinde! du er lst fra din Svaghed." Lke 13 13 Og han lagde Hnderne p hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud. Lke 13 14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helb redte p Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks Dage, p hvil ke man br arbejde; kommer derfor p dem og lader eder helbrede, og ikke p Sabbatsdag en!" Lke 13 15 Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! lser ikke en hver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben p Sabbaten og frer dem til V ands? Lke 13 16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bun det, se, i atten r, burde hun ikke lses fra dette Bnd p Sabbatsdagen?" Lke 13 17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskmm ede; og hele Skaren gldede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham . Lke 13 18 Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal je g ligne det? Lke 13 19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Tr, og Himmelens Fugle byggede Rede i d ets Grene." Lke 13 20 Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige? Lke 13 21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Ml Mel, indtil det blev syret alt sammen." Lke 13 22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lrte og tog Vejen til Jerusalem. Lke 13 23 Men en sagde til ham: "Herre mon de ere f, som blive frel ste?" Da sagde han til dem: Lke 13 24 "Kmper for at komme ind igennem den snvre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle sge at komme ind og ikke form det. Lke 13 25 Fra den Stund Husbonden er stet op og har lukket Dren, og I begynde at st udenfor og banke p Dren og sige: Herre, luk op for os! da vil han s vare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; Lke 13 26 da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine j ne, og du lrte p vore Gader, Lke 13 27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som ve Uret! Lke 13 28 Der skal der vre Grd og Tnders Gnidsel, nr I m se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfo r. Lke 13 29 Og de skulle komme fra ster og Vester og fra Norden og Snd en og sidde til Bords i Guds Rige. Lke 13 30 Og se, der er sidste, som skulle vre iblandt de frste, og der er frste, som skulle vre iblandt de sidste." Lke 13 31 I den samme Stund kom nogle Farisere og sagde til ham: "G bort, og drag herfra; thi Herodes vil sl dig ihjel." Lke 13 32 Og han sagde til dem: "Gr hen og siger til denne Rv: Se, j

eg uddriver onde nder og fuldfrer Helbredelser i Dag og i Morgen, og p den tredje d ag fuldendes jeg. Lke 13 33 Dog br jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det smmer sig ikke, at en Profet drbes uden for Jerusalem. Lke 13 34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslr Profeterne og stener d em, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Brn, ligesom en Hne sam ler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. Lke 13 35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger ede r: I skulle ingenlunde se mig, frend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet vre den , som kommer, i Herrens Navn!" Lke 14 1 Og det skete, da han kom ind i en af de verste Fariseres H us p en Sabbat for at holde Mltid, at de toge Vare p ham. Lke 14 2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham. Lke 14 3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Fari serne: "Er det tilladt at helbrede p Sabbaten eller ej?" Lke 14 4 Men de tav. Og han tog p ham og helbredte ham og lod ham fare. Lke 14 5 Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblan dt eder, som ikke straks, nr hans Sn eller Okse falder i en Brnd, drager dem op p Sa bbatsdagen?" Lke 14 6 Og de kunde ikke give Svar derp. Lke 14 7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt p, hvorledes de udvalgte sig de verste Pladser ved Bordet, og sagde til dem: Lke 14 8 "Nr du bliver buden af nogen til Bryllup, da st dig ikke ve rst til Bords, for at ikke en fornemmere end du mtte vre buden af ham, Lke 14 9 og han, som indbd dig og ham, mtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst. Lke 14 10 Men nr du bliver buden, da g hen og st dig nederst, for at, nr han kommer, som har indbudt dig, han da m sige til dig: Ven! st dig hjere op; da skal du have re for alle dem, som sidde til Bords med dig. Lke 14 11 Thi enhver, som Ophjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophjes." Lke 14 12 Men han sagde ogs til ham, som havde indbudt ham: "Nr du gr Middags- eller Aftensmltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brdre, ej hel ler dine Frnder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogs de skulle indbyde dig igen , og du f Vederlag. Lke 14 13 Men nr du gr et Gstebud, da indbyd fattige, vanfre, lamme, b linde! Lke 14 14 S skal du vre salig; thi de have intet at genglde dig med; men det skal gengldes dig i de retfrdiges Opstandelse." Lke 14 15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hrte dette, sag de han til ham: "Salig er den, som holder Mltid i Guds Rige." Lke 14 16 Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en s tor Nadver og indbd mange. Lke 14 17 Og han udsendte sin Tjener p Nadverens Time for at sige t il de budne: Kommer! thi nu er det beredt. Lke 14 18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den frste s agde til ham: Jeg har kbt en Mark og har ndig at g ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt! Lke 14 19 Og en anden sagde: Jeg har kbt fem Par Okser og gr hen at prve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt! Lke 14 20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til gte, o g derfor kan jeg ikke komme. Lke 14 21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbo nden vred og sagde til sin Tjener: G hurtig ud p Byens Strder og Gader, og fr de fat tige og vanfre og lamme og blinde herind! Lke 14 22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum. Lke 14 23 Og Herre sagde til Tjeneren: G ud p Vejene og ved Grderne o g nd dem til at g ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

Lke 14 24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mnd, som vare budne, skal smage min Nadver." Lke 14 25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem: Lke 14 26 "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Brn og Brdre og Sstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke vre mi n Discipel. Lke 14 27 Den, som ikke brer sit Kors og flger efter mig, kan ikke vr e min Discipel. Lke 14 28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Trn, stter sig ikk e frst hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldfre det, Lke 14 29 for at ikke, nr han fr lagt Grunden og ej kan fuldende det , alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige: Lke 14 30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det. Lke 14 31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at g i Kamp imod e n anden Konge, stter sig ikke frst hen og rdslr, om han er mgtig til med ti Tusinde a t mde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde? Lke 14 32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er lan gt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred. Lke 14 33 Sledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, h an ejer, vre min Discipel. Lke 14 34 Saltet er alts godt; men dersom ogs Saltet mister sin Kraf t, hvorved skal det da f den igen? Lke 14 35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gdning; m an kaster det ud. Den, som har ren at hre med, han hre!" Lke 15 1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nr til ham for at hr e ham. Lke 15 2 Og bde Fariserne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Den ne tager imod Syndere og spiser med dem." Lke 15 3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde: Lke 15 4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Fr og har mis tet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i rkenen og gr ud efter de t, han har mistet, indtil han finder det? Lke 15 5 Og nr han har fundet det, lgger han det p sine Skuldre med Glde. Lke 15 6 Og nr han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Na boer og siger til dem: Glder eder med mig; thi jeg har fundet mit Fr, som jeg havd e mistet. Lke 15 7 Jeg siger eder: Sledes skal der vre Glde i Himmelen over ee n Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfrdige, som i kke trnge til Omvendelse. Lke 15 8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Dr akme, tnder ikke Lys og fejer Huset og sger med Flid, indtil hun finder den? Lke 15 9 Og nr hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som je g havde tabt. Lke 15 10 Sledes, siger jeg eder, bliver der Glde hos Guds Engle ove r een Synder, som omvender sig." Lke 15 11 Men han sagde: "En Mand havde to Snner. Lke 15 12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig d en Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem. Lke 15 13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Sn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og dte der sin Formue i et ryggeslst Levned. Lke 15 14 Men da han havde sat alt til, blev der en svr Hungersnd i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel. Lke 15 15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Lan det, og denne sendte ham ud p sine Marker for at vogte Svin. Lke 15 16 Og han attrede at fylde sin Bug med de Bnner, som Svinene d e; og ingen gav ham noget.

Lke 15 17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere ho s min Fader have ikke Brd i Overfldighed? men jeg omkommer her af Hunger. Lke 15 18 Jeg vil st op og g til min Fader og sige til ham: Fader! j eg har syndet imod Himmelen og over for dig, Lke 15 19 jeg er ikke lnger vrd at kaldes din Sn, gr mig som en af din e Daglejere! Lke 15 20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu va r langt borte, s hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han lb til og faldt ham o m Halsen og kyssede ham. Lke 15 21 Men Snnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himme len og over for dig, jeg er ikke lnger vrd at kaldes din Sn. Lke 15 22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Kld ebon frem, og ifrer ham det, og giver ham en Ring p hans Hnd og Sko p Fdderne; Lke 15 23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise o g vre lystige! Lke 15 24 Thi denne min Sn var dd og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at vre lystige! Lke 15 25 Men hans ldste Sn var p Marken, og da han kom og nrmede sig Huset, hrte han Musik og Dans. Lke 15 26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad det te var? Lke 15 27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fade r har slagtet Fedekalven, fordi han har fet ham sund igen. Lke 15 28 Men han blev vred og vilde ikke g ind. Men hans Fader gik ud og bad ham. Lke 15 29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, s mange r har je g tjent dig, og aldrig har jeg overtrdt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde vre lystig med mine Venner. Lke 15 30 Men da denne din Sn kom, som har fortret dit Gods med Skger , slagtede du Fedekalven til ham. Lke 15 31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit. Lke 15 32 Men man burde vre lystig og glde sig, fordi denne din Brod er var dd og er bleven levende og var fortabt og er funden." Lke 16 1 Men han sagde ogs til Disciplene: "Der var en rig Mand, s om havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der dte hans Ejendom . Lke 16 2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, je g hrer om dig? Aflg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke lnger vre Hushol der. Lke 16 3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gre, ef terdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formr ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge. Lke 16 4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gre, for af de skulle modtage mi g i deres Huse, nr jeg bliver sat fra Husholdningen. Lke 16 5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til si g og sagde til den frste: Hvor meget er du min Herre skyldig? Lke 16 6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og st dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve! Lke 16 7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er d u skyldig? Men han sagde: Hundrede Ml Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve! Lke 16 8 Og Herren roste den uretfrdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Brn ere klogere end Lysets Brn imod deres ege n Slgt. Lke 16 9 Og jeg siger eder: Grer eder Venner ved Uretfrdighedens Ma mmon, for at de, nr det er forbi med den, m modtage eder i de evige Boliger. Lke 16 10 Den, som er tro i det mindste, er ogs tro i meget, og den , som er uretfrdig i det mindste, er ogs uretfrdig i meget. Lke 16 11 Dersom I da ikke have vret tro i den uretfrdige Mammon, hv

em vil da betro eder den sande? Lke 16 12 Og dersom I ikke have vret tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje? Lke 16 13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon." Lke 16 14 Men alt dette hrte Fariserne, som vare pengegerrige, og de spottede ham. Lke 16 15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gre eder selv retfrdi ge for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er hjt iblandt Menn esker, er en Vederstyggelighed for Gud. Lke 16 16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid fo rkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trnger derind med Vold. Lke 16 17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forg, end at en Tddel af Loven bortfalder. Lke 16 18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden t il gte, bedriver Hor; og hver, som tager til gte en Kvinde, der er skilt fra sin M and, bedriver Hor. Lke 16 19 Men der var en rig Mand, og han kldte sig i Purpur og kos tbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed. Lke 16 20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, f uld af Sr. Lke 16 21 Og han attrede at mttes af det, som faldt fra den Riges Bo rd; men ogs Hundene kom og slikkede hans Sr. Lke 16 22 Men det skete, at den fattige dde, og at han blev henbren af Englene i Abrahams Skd; men den rige dde ogs og blev begravet. Lke 16 23 Og da han slog sine jne op i Ddsriget, hvor han var i Pine , ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skd. Lke 16 24 Og han rbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig , og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og lske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue. Lke 16 25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fet dit gode i din Livstid, og Lazarus liges det onde; men nu trstes han her, og du pines. Lke 16 26 Og foruden alt dette er der fstet et stort Svlg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os. Lke 16 27 Men han sagde: S beder jeg dig, Fader! at du vil sende ha m til min Faders Hus Lke 16 28 thi jeg har fem Brdre for at han kan vidne for dem, for a t ikke ogs de skulle komme i dette Pinested. Lke 16 29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem hre dem! Lke 16 30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de dde kommer til dem, ville de omvende sig. Lke 16 31 Men han sagde til ham: Hre de ikke Moses og Profeterne, d a lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstr fra de dde." Lke 17 1 Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at For argelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme! Lke 17 2 Det er bedre for ham, om en Mllesten er lagt om hans Hals , og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse sm. Lke 17 3 Vogter p eder selv! Dersom din Broder synder, da irettest ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! Lke 17 4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham." Lke 17 5 Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!" Lke 17 6 Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn , da kunde I sige til dette Morbrfigentr: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Have t, og det skulde adlyde eder. Lke 17 7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pljer eller vogt er, siger til ham, nr han kommer hjem fra Marken: G straks hen og st dig til Bords?

Lke 17 8 Vil han ikke tvrtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg sk al have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drik ker; og derefter m du spise og drikke? Lke 17 9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var b efalet? Jeg mener det ikke. Lke 17 10 Sledes skulle ogs I, nr I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gre, h ave vi gjort." Lke 17 11 Og det skete, medens han var p Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galila. Lke 17 12 Og da han gik ind i en Landsby, mdte der ham ti spedalske Mnd, som stode langt borte, Lke 17 13 og de oplftede Rsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" Lke 17 14 Og da han s dem, sagde han til dem: "Gr hen og fremstiller eder for Prsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. Lke 17 15 Men en af dem vendte tilbage, da han s, at han var helbre dt, og priste Gud med hj Rst. Lke 17 16 Og han faldt p sit Ansigt for hans Fdder og takkede ham; o g denne var en Samaritan. Lke 17 17 Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? h vor ere de ni? Lke 17 18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud re, uden denne fremmede?" Lke 17 19 Og han sagde til ham:"St op, g bort; din Tro har frelst di g!" Lke 17 20 Men da han blev spurgt af Fariserne om, nr Guds Rige komme r, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke sledes, at man kan vise derp. Lke 17 21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder." Lke 17 22 Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attr at se en af Menneskesnnens Dage, og I skulle ikke se den. Lke 17 23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, s gr ikke derhen, og lber ikke derefter! Lke 17 24 Thi ligesom Lynet, nr det lyner fra den ene Side af Himme len, skinner til den anden Side af Himmelen, sledes skal Menneskesnnen vre p sin Dag . Lke 17 25 Men frst br han lide meget og forkastes af denne Slgt. Lke 17 26 Og som det skete i Noas Dage, sledes skal det ogs vre i Men neskesnnens Dage: Lke 17 27 De spiste, drak, toge til gte, bleve bortgiftede indtil d en Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og delagde alle. Lke 17 28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, kbte, solgte, plantede, byggede; Lke 17 29 men p den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og S vovl ned fra Himmelen og delagde dem alle: Lke 17 30 p samme Mde skal det vre p den Dag, da Menneskesnnen benbares. Lke 17 31 P den dag skal den, som er p Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og liges skal den, som er p Marken, ikke v ende tilbage igen! Lke 17 32 Kommer Loths Hustru i Hu! Lke 17 33 Den, som sger at bjrge sit Liv, skal miste det; og den, so m mister det, skal beholde Livet. Lke 17 34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mnd vre p eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. Lke 17 35 To Kvinder skulle male p samme Kvrn; den ene skal tages me d, og den anden skal lades tilbage. Lke 17 36 To Mnd skulle vre p Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage." Lke 17 37 Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagd

e til dem: "Hvor dselet er, der ville ogs rnene samle sig." Lke 18 1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trtte, Lke 18 2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke unds sig for noget Menneske. Lke 18 3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde : Skaf mig Ret over min Modpart! Lke 18 4 Og lnge vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig se lv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske, Lke 18 5 s vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvr, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophrligt skal komme og plage mig." Lke 18 6 Men Herren sagde: "Hrer, hvad den uretfrdige Dommer siger! Lke 18 7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som rbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, nr det glder dem? Lke 18 8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesnnen, nr han kommer, vil finde Troen p Jorden?" Lke 18 9 Men han sagde ogs til nogle, som stolede p sig selv, at de vare retfrdige, og foragtede de andre, denne Lignelse: Lke 18 10 "Der gik to Mnd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Fariser, og den anden en Tolder. Lke 18 11 Fariseren stod og bad ved sig selv sledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Rvere, uretfrdige, Horkarle, eller ogs som denne Tolder. Lke 18 12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtgt. Lke 18 13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke oplfte jne ne til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vr mig Synder ndig! Lke 18 14 Jeg siger eder: Denne gik retfrdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophjes." Lke 18 15 Men de bare ogs de sm Brn til ham, for at han skulde rre ved dem; men da Disciplene s det, truede de dem. Lke 18 16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de sm Brn ko mme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hrer sdanne til. Lke 18 17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Ri ge ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det." Lke 18 18 Og en af de verste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hv ad skal jeg gre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" Lke 18 19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ing en er god uden een, nemlig Gud. Lke 18 20 Du kender Budene: Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel ; du m ikke stjle; du m ikke sige falsk Vidnesbyrd; r din Fader og din Moder." Lke 18 21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ung dom af." Lke 18 22 Men da Jesus hrte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Slg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, s skal du have en Ska t i Himmelen; og kom s og flg mig!" Lke 18 23 Men da han hrte dette, blev han dybt bedrvet; thi han var sre rig. Lke 18 24 Men da Jesus s, at han blev dybt bedrvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige! Lke 18 25 thi det er lettere for en Kamel at g igennem et Nleje end f or en rig at g ind i Guds Rige." Lke 18 26 Men de, som hrte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?" Lke 18 27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det e r muligt for Gud." Lke 18 28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig." Lke 18 29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forldre eller Brdre eller Hustru eller Brn for Gu

ds Riges Skyld, Lke 18 30 uden at han skal f det mange Fold igen i denne Tid og i d en kommende Verden et evigt Liv." Lke 18 31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi dr age op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fu ldbyrdes p Menneskesnnen. Lke 18 32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhne s og bespyttes, Lke 18 33 og de skulle hudstryge og ihjelsl ham; og p den tredje Dag skal han opst." Lke 18 34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for d em, og de forstode ikke det, som blev sagt. Lke 18 35 Men det skete, da han nrmede sig til Jeriko, sad der en b lind ved Vejen og tiggede. Lke 18 36 Og da han hrte en Skare g forbi, spurgte han, hvad dette v ar. Lke 18 37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi. Lke 18 38 Og han rbte og sagde:"Jesus, du Davids Sn,forbarm dig over mig!" Lke 18 39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han rbte meget strkere: "Du Davids Sn, forbarm dig over mig!" Lke 18 40 Og Jesus stod stille og bd, at han skulde fres til ham; me n da han kom nr til ham, spurgte han ham og sagde: Lke 18 41 "Hvad vil du, at jeg skal gre for dig?" Men han sagde: "H erre! at jeg m blive seende." Lke 18 42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig." Lke 18 43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste G ud; og hele Folket lovpriste Gud, da de s det. Lke 19 1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem. Lke 19 2 Og se, der var en Mand, som hed Zakus; han var Overtolder , og han var rig. Lke 19 3 Og han sgte at f at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vkst. Lke 19 4 Og han lb forud og steg op i et Morbr Figentr, for at han k unde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej. Lke 19 5 Og da Jesus kom til Stedet, s han op og blev ham var og s agde til ham: "Zakus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus." Lke 19 6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glde. Lke 19 7 Og da de s det, knurrede de alle og sagde: "Han er get ind for at tage Herberge hos en syndig Mand." Lke 19 8 Men Zakus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halv delen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen." Lke 19 9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogs han er en Abrahams Sn; Lke 19 10 thi Menneskesnnen er kommen for at sge og frelse det forta bte." Lke 19 11 Men medens de hrte p dette, fortsatte han og sagde en Lign else, fordi han var nr ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks kom me til Syne. Lke 19 12 Han sagde da: "En hjbren Mand drog til et fjernt Land for at f Kongemagt og vende tilbage igen. Lke 19 13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kbslr dermed, indtil jeg kommer. Lke 19 14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efte r ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal vre Konge over os. Lke 19 15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fet Kon gemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kald es for ham, for at han kunde f at vide, hvad hver havde vundet.

Lke 19 16 Og den frste trdte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhv ervet ti Pund til. Lke 19 17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du ha r vret tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer. Lke 19 18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund. Lke 19 19 Men han sagde ogs til denne: Og du skal vre over fem Byer. Lke 19 20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, so m jeg har haft liggende i et Trklde. Lke 19 21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og hster, hvad du ikke sede. Lke 19 22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dmmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde , og hster, hvad jeg ikke sede; Lke 19 23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, s jeg ved min Hjemkomst kunde have krvet dem med Rente? Lke 19 24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ha m, og giver det til ham, som har de ti Pund. Lke 19 25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund. Lke 19 26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Lke 19 27 Men frer disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg s kulde vre Konge over dem, og hugger dem ned for mine jne!" Lke 19 28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem. Lke 19 29 Og det skete, da han nrmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde : Lke 19 30 "Gr hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Nr I ko mme derind, skulle I finde et Fl bundet, p hvilket der endnu aldrig har siddet nog et Menneske; og lser det, og frer det hid! Lke 19 31 Og dersom nogen sprger eder: Hvorfor lse I det? da skulle I sige sledes: Herren har Brug for det." Lke 19 32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem. Lke 19 33 Men da de lste Fllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor lse I Fllet?" Lke 19 34 Og de sagde: "Herren har Brug for det." Lke 19 35 Og de frte det til Jesus, og de lagde deres Klder p Fllet og lod Jesus stte sig derp. Lke 19 36 Og da han drog frem, bredte de deres Klder under ham p Vej en. Lke 19 37 Men da han nu nrmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, b egyndte hele Disciplenes Mngde med Glde at prise Gud med hj Rst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde: Lke 19 38 "Velsignet vre Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og re i det hjeste!" Lke 19 39 Og nogle af Fariserne i Skaren sagde til ham: "Mester! ir ettest dine Disciple!" Lke 19 40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvi s disse tie, skulle Stenene rbe." Lke 19 41 Og da han kom nr til og s Staden, grd han over den og sagde : Lke 19 42 "Vidste dog ogs du, ja, selv p denne din Dag, hvad der tje ner til din Fred! Men nu er det skjult for dine jne. Lke 19 43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trnge dig alle Vegne fra; Lke 19 44 og de skulle lgge dig helt de og dine Brn i dig og ikke lad e Sten p Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besgelses Tid." Lke 19 45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem

, som solgte, Lke 19 46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bede hus; men I have gjort det til en Rverkule." Lke 19 47 Og han lrte daglig i Helligdommen; men Yppersteprsterne og de skriftkloge og de frste i Folket sgte at sl ham ihjel. Lke 19 48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gre; thi hele Folket han g ved ham og hrte ham. Lke 20 1 Og det skete p en af de Dage, medens han lrte folket i Hel ligdommen og forkyndte Evangeliet, da trdte Yppersteprsterne og de skriftkloge til lige med de ldste hen til ham. Lke 20 2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gr du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?" Lke 20 3 Men han svarede og sagde til dem: "Ogs jeg vil sprge eder om en Ting, siger mig det: Lke 20 4 Johannes's Db, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?" Lke 20 5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke? Lke 20 6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet." Lke 20 7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra. Lke 20 8 Og Jesus sagde til dem: "S siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gr disse Ting." Lke 20 9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingrd og lejede den ud til Vingrdsmnd og drog udenlands for lange Tider. Lke 20 10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingrdsmndene, f or at de skulde give ham af Vingrdens Frugt; men Vingrdsmndene sloge ham og sendte ham tomhndet bort. Lke 20 11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge og s ham og forhnede ham og sendte ham tomhndet bort. Lke 20 12 Og han sendte fremdeles en tredje; men ogs ham srede de og kastede ham ud. Lke 20 13 Men Vingrdens Herre sagde: Hvad skal jeg gre? Jeg vil send e min Sn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham. Lke 20 14 Men da Vingrdsmndene s ham, rdsloge de indbyrdes og sagde: D et er Arvingen; lader os sl ham ihjel, for at Arven kan blive vor. Lke 20 15 Og de kastede ham ud af Vingrden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingrdens Herre gre ved dem? Lke 20 16 Han vil komme og delgge disse Vingrdsmnd og give Vingrden til andre." Men da de hrte det, sagde de: "Det ske aldrig!" Lke 20 17 Men han s p dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skreve t: Den Sten, som Bygningsmndene forkastede, den er bleven til en Hovedhjrnesten? Lke 20 18 Hver, som falder p denne Sten, skal sl sig snder; men hvem den falder p, ham skal den knuse." Lke 20 19 Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte at lgge Hnd p ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denn e Lignelse imod dem. Lke 20 20 Og de toge Vare p ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfrdige, for at fange ham i Ord, s de kunde overgive ham til vrigheden og Landshvdingens Magt. Lke 20 21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du tale r og lrer Rettelig og ikke ser p Personer, men lrer Guds Vej i Sandhed. Lke 20 22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?" Lke 20 23 Men da han mrkede deres Trskhed, sagde han til dem: "Hvorf or friste I mig? Lke 20 24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift brer den? " Men de svarede og sagde: "Kejserens." Lke 20 25 Men han sagde til dem: "S giver da Kejseren, hvad Kejsere ns er, og Gud, hvad Guds er." Lke 20 26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Phr, og de foru

ndrede sig over hans Svar og tav. Lke 20 27 Men nogle af Saddukerne, som ngte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde: Lke 20 28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Brod er, som er gift, og denne dr barnls, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom. Lke 20 29 Nu var der syv Brdre; og den frste tog en Hustru og dde bar nls. Lke 20 30 Liges den anden. Lke 20 31 Og den tredje tog hende, og sledes ogs alle syv; de dde ude n at efterlade Brn. Lke 20 32 Men til sidst dde ogs Hustruen. Lke 20 33 Hvem af dem fr hende s til Hustru i Opstandelsen? thi de h ave alle syv haft hende til Hustru." Lke 20 34 Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Brn tage til gte og bortgiftes; Lke 20 35 men de, som agtes vrdige til at f Del i hin Verden og i Op standelsen fra de dde, tage hverken til gte eller bortgiftes. Lke 20 36 Thi de kunne ikke mere d; thi de ere Engle lige og ere Gu ds Brn, idet de ere Opstandelsens Brn. Lke 20 37 Men at de dde oprejses, har ogs Moses givet til Kende i St edet om Tornebusken, nr han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gu d. Lke 20 38 Men han er ikke ddes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle." Lke 20 39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! d u talte vel." Lke 20 40 Og de turde ikke mere sprge ham om noget. Lke 20 41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Sn? Lke 20 42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til mi n Herre: St dig ved min hjre Hnd, Lke 20 43 indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fd der. Lke 20 44 Alts kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Sn?" Lke 20 45 Men i hele Folkets Phr sagde han til Disciplene: Lke 20 46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville g i lang e Klder og holde af at lade sig hilse p Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde verst til Bords ved Mltiderne, Lke 20 47 de, som opde Enkers Huse og p Skrmt bede lnge; disse skulle f des hrdere Dom." Lke 21 1 Men idet han s op, fik han je p de rige, som lagde deres Ga ver i Tempelblokken. Lke 21 2 Men han s en fattig Enke. som lagde to Skrve deri. Lke 21 3 Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattig e Enke lagde mere i end de alle. Lke 21 4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde." Lke 21 5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han: Lke 21 6 "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten p Sten, som jo skal nedbrydes." Lke 21 7 Men de spurgte ham og sagde: "Mester! nr skal dette da sk e? og hvad er Tegnet p, nr dette skal ske?" Lke 21 8 Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forfrte; thi man ge skulle p mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nr. Gr ikke eft er dem! Lke 21 9 Men nr I hre om Krige og Oprr, da forskrkkes ikke; thi dette m frst ske, men Enden er der ikke straks."

Lke 21 10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige. Lke 21 11 Og store Jordsklv skal der vre her og der og Hungersnd og P est, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen. Lke 21 12 Men forud for alt dette skulle de lgge Hnd p eder og forflge eder og overgive eder til Synagoger og Fngsler, og I skulle fres frem for Konger og Landshvdinger for mit Navns Skyld. Lke 21 13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd. Lke 21 14 Lgger det da p Hjerte, at I ikke forud skulle overtnke, hvo rledes I skulde forsvare eder. Lke 21 15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Mo dstandere ikke skulle kunne modst eller modsige. Lke 21 16 Men I skulle endog forrdes af Forldre og Brdre og Frnder og Venner, og de skulle sl nogle af eder ihjel. Lke 21 17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld. Lke 21 18 Og ikke et Hr p eders Hoved skal g tabt. Lke 21 19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjle. Lke 21 20 Men nr I se Jerusalem omringet af Krigshre, da forstr, at d ens delggelse er kommen nr. Lke 21 21 Da skulle de, som ere i Juda, fly til Bjergene; og de, so m ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere p Landet, skulle ikk e g ind i den. Lke 21 22 Thi disse ere Hvnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes. Lke 21 23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage ; thi der skal vre stor Nd p Jorden og Vrede over dette Folk. Lke 21 24 Og de skulle falde for Svrdets Od og fres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrdes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes. Lke 21 25 Og der skal ske Tegn i Sol og Mne og Stjerner, og p Jorden skulle Folkene ngstes i Fortvivlelse over Havets og Blgernes Brusen, Lke 21 26 medens Mennesker forsmgte af Frygt og Forventning om de T ing, som komme over Jorderige; thi Himmelens Krfter skulle rystes. Lke 21 27 Og da skulle de se Menneskesnnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed. Lke 21 28 Men nr disse Ting begynde at ske, da ser op og oplfter ede rs Hoveder, efterdi eders Forlsning stunder til." Lke 21 29 Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentret og alle Trern e; Lke 21 30 nr de alt springe ud, da se I og sknne af eder selv, at So mmeren nu er nr. Lke 21 31 Sledes skulle ogs I, nr I se disse Ting ske, sknne, at Guds Rige er nr. Lke 21 32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slgt skal ingenlunde f org, frend det er sket alt sammen. Lke 21 33 Himmelen og Jorden skulle forg; men mine Ord skulle ingen lunde forg. Lke 21 34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besvres af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, s hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare. Lke 21 35 Thi komme skal den over alle dem, der bo p hele Jordens F lade. Lke 21 36 Og vger og beder til enhver Tid, for at I m blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og best for Menneskesnnen." Lke 21 37 Men han lrte om Dagene i Helligdommen, men om Ntterne gik han ud og overnattede p det Bjerg, som kaldes Oliebjerget. Lke 21 38 Og hele Folket kom rle til ham i Helligdommen for at hre h am. Lke 22 1 Men de usyrede Brds Hjtid, som kaldes Pske, nrmede sig. Lke 22 2 Og Yppersteprsterne og de skriftkloge sgte, hvorledes de k

unde sl ham ihjel; thi de frygtede for Folket. Lke 22 3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv. Lke 22 4 Og han gik hen og talte med Yppersteprsterne og Hvedsmndene om, hvorledes han vilde forrde ham til dem. Lke 22 5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge. Lke 22 6 Og han tilsagde det; og han sgte Lejlighed til at forrde h am til dem uden Oplb. Lke 22 7 Men de usyrede Brds Dag kom, p hvilken man skulde slagte Ps kelammet. Lke 22 8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Gr hen og be reder os Pskelammet, at vi kunne spise det." Lke 22 9 Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?" Lke 22 10 Men han sagde til dem: "Se, nr I ere komne ind i Staden, skal der mde eder en Mand, som brer en Vandkrukke; flger ham til Huset, hvor han gr ind, Lke 22 11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Pskelammet med mine Disciple? Lke 22 12 Og han skal vise eder en stor Sal opdkket; der skulle I b erede det." Lke 22 13 Og de gik hen og fandt det sledes, som han havde sagt dem ; og de beredte Pskelammet. Lke 22 14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene m ed ham. Lke 22 15 Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt lngtes efter at spise dette Pskelam med eder, frend jeg lider. Lke 22 16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise d et, frend det bliver fuldkommet i Guds Rige." Lke 22 17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og d eler det imellem eder! Lke 22 18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintrets Frugt, frend Guds Rige kommer." Lke 22 19 Og han tog Brd, takkede og brd det og gav dem det og sagde : "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; grer dette til min Ihukommelse!" Lke 22 20 Liges tog han ogs Kalken efter Aftensmltidet og sagde: "Den ne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder. Lke 22 21 Men se, hans Hnd, som forrder mig, er her p Bordet hos mig. Lke 22 22 Thi Menneskesnnen gr bort, som det er beskikket; dog ve de t Menneske, ved hvem han bliver forrdt!" Lke 22 23 Og de begyndte at sprge hverandre indbyrdes om, hvem af d em det dog kunde vre, som skulde gre dette. Lke 22 24 Men der opstod ogs en Trtte iblandt dem om, hvem at dem de r mtte synes at vre den strste. Lke 22 25 Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgrere. Lke 22 26 I derimod ikke sledes; men den ldste iblandt eder blive so m den yngste, og Freren som den, der tjener. Lke 22 27 Thi hvem er strst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener. Lke 22 28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelse r. Lke 22 29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedmme, tildeler jeg eder Lke 22 30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sid de p Troner og dmme Israels tolv Stammer." Lke 22 31 Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begrede eder f or at sigte eder som Hvede. Lke 22 32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og nr d

u engang omvender dig, da styrk dine Brdre!" Lke 22 33 Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at g med d ig bde i Fngsel og i Dden." Lke 22 34 Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke ga le i Dag, frend du tre Gange har ngtet, at du kender mig." Lke 22 35 Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet." Lke 22 36 Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, ta ge den med, liges ogs en Taske; og den, som ikke har noget Svrd, slge sin Kappe og kb e et! Lke 22 37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, br opfyldes p mig , dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrdere;" thi ogs med mig har det en Ende. " Lke 22 38 Men de sagde: "Herre! se, her er to Svrd." Men han sagde til dem: "Det er nok." Lke 22 39 Og han gik ud og gik efter sin Sdvane til Oliebjerget; me n ogs Disciplene fulgte ham. Lke 22 40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse." Lke 22 41 Og han rev sig ls fra dem, s meget som et Stenkast, og fal dt p Kn, bad og sagde: Lke 22 42 "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ik ke min Villie, men din!" Lke 22 43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham. Lke 22 44 Og da han var i Ddsangst, bad han heftigere; men hans Sve d blev som Blodsdrber, der faldt ned p Jorden. Lke 22 45 Og da han stod op fra Bnnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrvelse. Lke 22 46 Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Str op og beder, f or at I ikke skulle falde i Fristelse." Lke 22 47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nrmede sig til Jesus for at kysse ham. Lke 22 48 Men Jesus sagde til ham: "Judas! forrder du Menneskesnnen med et Kys?" Lke 22 49 Men da de,som vare omkring ham, s, hvad der vilde ske, sa gde de: "Herre! skulle vi sl til med Svrd?" Lke 22 50 Og en af dem slog Yppersteprstens Tjener og afhuggede han s hjre re. Lke 22 51 Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gre ogs dette!" Og han rrte ved hans re og lgte ham. Lke 22 52 Men Jesus sagde til Yppersteprsterne og Hvedsmndene for Hel ligdommen og de ldste, som vare komne til ham: "I ere gede ud som imod en Rver med Svrd og Knipler. Lke 22 53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikk e Hnderne imod mig; men dette er eders Time og Mrkets Magt." Lke 22 54 Og de grebe ham og frte ham bort og bragte ham ind i Yppe rsteprstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand. Lke 22 55 Og de tndte en Ild midt i Grden og satte sig sammen, og Pe ter sad midt iblandt dem. Lke 22 56 Men en Pige s ham sidde i Lysskret og stirrede p ham og sag de: "Ogs denne var med ham." Lke 22 57 Men han forngtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvi nde!" Lke 22 58 Og lidt derefter s en anden ham og sagde: "Ogs du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke." Lke 22 59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og s agde: "I Sandhed, ogs denne var med ham; han er jo ogs en Galiler." Lke 22 60 Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstr ikke, hvad du sige

r." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen. Lke 22 61 Og Herren vendte sig og s p Peter; og Peter kom Herrens Or d i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Frend Hanen galer i Dag, skal du forngt e mig tre Gange." Lke 22 62 Og han gik udenfor og grd bitterligt. Lke 22 63 Og de Mnd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham; Lke 22 64 og de kastede et Klde over ham og spurgte ham og sagde: " Profeter! hvem var det, som slog dig?" Lke 22 65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham. Lke 22 66 Og da det blev Dag, samlede Folkets ldste sig og Ypperste prsterne og de skriftkloge, og de frte ham hen for deres Rd Lke 22 67 og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke. Lke 22 68 Og om jeg sprger, svare I mig ikke, ej heller lslade I mig . Lke 22 69 Men fra nu af skal Menneskesnnen sidde ved Guds Krafts hjr e Hnd." Lke 22 70 Men de sagde alle: "Er du da Guds Sn?" Og han sagde til d em: "I sige det; jeg er det." Lke 22 71 Men de sagde: "Hvad have vi lngere Vidnesbyrd ndig? vi hav e jo selv hrt det af hans Mund!" Lke 23 1 Og hele Mngden stod op og frte ham for Pilatus. Lke 23 2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge." Lke 23 3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jdernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det." Lke 23 4 Men Pilatus sagde til Yppersteprsterne og til Skarerne: " Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske." Lke 23 5 Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprrer Folket, idet han lrer over hele Juda fra Galila af, hvor han begyndte, og lige hertil." Lke 23 6 Men da Pilatus hrte om Galila, spurgte han, om Manden var en Galiler. Lke 23 7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omrde, se ndte han ham til Herodes, som ogs selv var i Jerusalem i disse Dage. Lke 23 8 Men da Herodes s Jesus, blev han meget glad; thi han havd e i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hrte om ham, og han hbede at se et Teg n blive gjort af ham. Lke 23 9 Og han gjorde ham mange Sprgsml; men han svarede ham intet . Lke 23 10 Men Yppersteprsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt. Lke 23 11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hnet og spottet h am, kastede han et prgtigt Kldebon om ham og sendte ham til Pilatus igen. Lke 23 12 P den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; t hi de vare fr i Fjendskab med hinanden. Lke 23 13 Men Pilatus sammenkaldte Yppersteprsterne og Rdsherrerne o g Folket Lke 23 14 og sagde til dem: "I have frt dette Menneske til mig som en, der forfrer Folket til Frafald; og se. jeg har forhrt ham i eders Phr og har ing en Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for, Lke 23 15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil o s; og se, han har intet gjort som han er skyldig at d for. Lke 23 16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham ls." Lke 23 17 (Men han var ndt til at lslade dem een p Hjtiden.) Lke 23 18 Men de rbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men lslad os Barabbas!" Lke 23 19 Denne var kastet i Fngsel for et Oprr, som var sket i Stad en, og for Mord. Lke 23 20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde lslade

Jesus. Lke 23 21 Men de rbte til ham og sagde: "Korsfst, korsfst ham! Lke 23 22 Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da den ne gjort Jeg har ingen Ddsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham ls." Lke 23 23 Men de trngte p med strke Rb og forlangte, at han skulde kor sfstes; og deres Rb fik Overhnd. Lke 23 24 Og Pilatus dmte, at deres Forlangende skulde opfyldes; Lke 23 25 og han lslod den, de forlangte, som var kastet i Fngsel fo r Oprr og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie. Lke 23 26 Og da de frte ham bort, toge de fat p en vis Simon fra Kyr ene, som kom fra Marken, og lagde Korset p ham, for at han skulde bre det bag efte r Jesus. Lke 23 27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og grd over ham. Lke 23 28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Dtre! grder ikke over mig, men grder over eder selv og over eders Brn! Lke 23 29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fdte, og de Bryster, som ikke gave Die. Lke 23 30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over o s! og til Hjene: Skjuler os! Lke 23 31 Thi gr man dette ved det grnne Tr, hvad vil da ske med det trre?" Lke 23 32 Men der blev ogs to andre Misddere frte ud for at henrettes med ham. Lke 23 33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal" , korsfstede de ham der, og Misdderne, den ene ved hans hjre, og den anden ved hans venstre Side. Lke 23 34 Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, h vad de gre." Men de delte hans Klder imellem sig ved Lodkastning. Lke 23 35 Og Folket stod og s til; men ogs Rdsherrerne spottede ham o g sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kris tus, den udvalgte." Lke 23 36 Men ogs Stridsmndene spottede ham, idet de trdte til, rakte ham Eddike og sagde: Lke 23 37 "Dersom du er Jdernes Konge, da frels dig selv!" Lke 23 38 Men der var ogs sat en Overskrift over ham (skreven p Grsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jdernes Konge." Lke 23 39 Men en af de ophngte Misddere spottede ham og sagde: "Er d u ikke Kristus? Frels dig selv og os!" Lke 23 40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Fryg ter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom? Lke 23 41 Og vi ere det med Rette; thi vi f igen, hvad vore Gerning er have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt." Lke 23 42 Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, nr du kommer i dit Ri ge!" Lke 23 43 Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag sk al du vre med mig i Paradiset." Lke 23 44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mrke over hele Landet indtil den niende Time, Lke 23 45 idet Solen formrkedes; og Forhnget i Templet splittedes mi dt over. Lke 23 46 Og Jesus rbte med hj Rst og sagde: "Fader! i dine Hnder befa ler jeg min nd;" og da han havde sagt det, udndede han. Lke 23 47 Men da Hvedsmanden s det, som skete, gav han Gud ren og sag de: "I Sandhed, dette Menneske var retfrdigt." Lke 23 48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de s, hvad der skete, og vendte tilbage. Lke 23 49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, liges de Kvinde r, som fulgte med ham fra Galila, og s dette.

Lke 23 50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rdsherre, en god o g retfrdig Mand, Lke 23 51 han havde ikke samtykket i deres Rd og Gerning, han var f ra Arimatha, en jdisk By, og han forventede Guds Rige; Lke 23 52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Lke 23 53 Og han tog det ned og svbte det i et fint Linklde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde va r lagt. Lke 23 54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til. Lke 23 55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galila, fulgte efter og s Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt. Lke 23 56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Sal ver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet. Lke 24 1 Men p den frste Dag i Ugen meget rle kom de til Graven og b ragte de vellugtende Urter, som de havde beredt. Lke 24 2 Og de fandt Stenen bortvltet fra Graven. Lke 24 3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Lege me. Lke 24 4 Og det skete, da de vare tvivlrdige om dette, se, da stod e to Mnd for dem i strlende Kldebon. Lke 24 5 Men da de bleve forfrdede og bjede deres Ansigter imod Jor den, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de dde? Lke 24 6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvor ledes han talte til eder, medens han endnu var i Galila, og sagde, Lke 24 7 at Menneskesnnen burde overgives i syndige Menneskers Hnde r og korsfstes og opst p den tredje Dag." Lke 24 8 Og de kom hans Ord i Hu. Lke 24 9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre. Lke 24 10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de vrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting. Lke 24 11 Og disse Ord kom dem for som ls Tale; og de troede dem ik ke. Lke 24 12 Men Peter stod op og lb til Graven; og da han kiggede der ind ser han Linklderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket. Lke 24 13 Og se, to af dem vandrede p den samme Dag til en Landsby, som l tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus. Lke 24 14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare sk ete. Lke 24 15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden in dbyrdes, da kom Jesus selv nr og vandrede med dem. Lke 24 16 Men deres jne holdtes til, s de ikke kendte ham. Lke 24 17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I ski fte med hinanden p Vejen?" Og de standsede bedrvede. Lke 24 18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham : "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dag e?" Lke 24 19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: " Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mgtig i Gerning og Ord for Gud og a lt Folket; Lke 24 20 og hvorledes Yppersteprsterne og vore Rdsherrer have overg ivet ham til Ddsdom og korsfstet ham. Lke 24 21 Men vi hbede, at han var den, som skulde forlse Israel. Me n med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete. Lke 24 22 Men ogs nogle af vore Kvinder have forfrdet os, idet de ko m rle til Graven, Lke 24 23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogs set et Syn af Engle, der sagde, at han lever. Lke 24 24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det sled

es, som Kvinderne havde sagt; men ham s de ikke." Lke 24 25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede t il at tro p alt det, som Profeterne have talt! Lke 24 26 Burde ikke Kristus lide dette og indg til sin Herlighed?" Lke 24 27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udla gde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham. Lke 24 28 Og de nrmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lo d, som han vilde g videre. Lke 24 29 Og de ndte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er m od Aften, og Dagen hlder." Og han gik ind for at blive hos dem. Lke 24 30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, to g han Brdet, velsignede og brd det og gav dem det. Lke 24 31 Da bleve deres jne bnede, og de kendte ham; og han blev us ynlig for dem. Lke 24 32 Og de sagde til hinanden: "Brndte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os p Vejen og oplod os Skrifterne?" Lke 24 33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Je rusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde: Lke 24 34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon." Lke 24 35 Og de fortalte, hvad der var sket p Vejen, og hvorledes h an blev kendt af dem, idet han brd Brdet. Lke 24 36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt de m; og han siger til dem: "Fred vre med eder!" Lke 24 37 Da forskrkkedes de og betoges af Frygt og mente, at de s e n nd. Lke 24 38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfrdede? og hvorfo r opstiger der Tvivl i eders Hjerter? Lke 24 39 Ser mine Hnder og mine Fdder, at det er mig selv; fler p mig og ser; thi en nd har ikke Kd og Ben, som I se, at jeg har." Lke 24 40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hnder og s ine Fdder. Lke 24 41 Men da de af Glde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?" Lke 24 42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk. Lke 24 43 Og han tog det og spiste det for deres jne. Lke 24 44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting br alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne." Lke 24 45 Da oplod han deres Forstand til at forst Skrifterne. Lke 24 46 Og han sagde til dem: "Sledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opst fra de dde p den tredje Dag, Lke 24 47 og at der i hans Navn skal prdikes Omvendelse og Synderne s Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. Lke 24 48 I ere Vidner om disse Ting. Lke 24 49 Og se, jeg sender min Faders Forjttelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive ifrte Kraft fra det hje." Lke 24 50 Men han frte dem ud til hen imod Bethania, og han oplftede sine Hnder og velsignede dem. Lke 24 51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra d em og oplftedes til Himmelen. Lke 24 52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerus alem med stor Glde. Lke 24 53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud. Jhn 1 1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Jhn 1 2 Dette var i Begyndelsen hos Gud. Jhn 1 3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end i kke een Ting til af det, som er. Jhn 1 4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys. Jhn 1 5 Og Lyset skinner i Mrket, og Mrket begreb det ikke.

Jhn 1 6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Joha nnes. Jhn 1 7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham. Jhn 1 8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset. Jhn 1 9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at ko mme til Verden. Jhn 1 10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Ve rden kendte ham ikke. Jhn 1 11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham. Jhn 1 12 Men s mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at v orde Guds Brn, dem, som tro p hans Navn; Jhn 1 13 hvilke ikke bleve fdte af Blod, ej heller af Kds Villie, e j heller af Mands Villie, men af Gud. Jhn 1 14 Og Ordet blev Kd og tog Bolig iblandt os, og vi s hans Her lighed, en Herlighed, som en enbren Sn har den fra sin Fader, fuld af Nde og Sandhe d. Jhn 1 15 Johannes vidner om ham og rber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var fr m ig." Jhn 1 16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nde over Nde. Jhn 1 17 Thi Loven blev given ved Moses; Nden og Sandheden er komm en ved Jesus Kristus. Jhn 1 18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbrne Sn, som er i Fad erens Skd, han har kundgjort ham. Jhn 1 19 Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jderne sendte Prster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde sprge ham: "Hvem er du?" Jhn 1 20 Og han bekendte og ngtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." Jhn 1 21 Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "D et er jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej." Jhn 1 22 Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give d em Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?" Jhn 1 23 Han sagde: "Jeg er en Rst af en, som rber i rkenen: Jvner He rrens Vej, som Profeten Esajas har sagt." Jhn 1 24 Og de vare udsendte fra Fariserne, Jhn 1 25 og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor dber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?" Jhn 1 26 Johannes svarede dem og sagde: "Jeg dber med Vand; midt i blandt eder str den, I ikke kende, Jhn 1 27 han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er vrdi g at lse." Jhn 1 28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes dbt e. Jhn 1 29 Den nste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: " Se det Guds Lam, som brer Verdens Synd! Jhn 1 30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var fr mig. Jhn 1 31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde benbares fo r Israel, derfor er jeg kommen og dber med Vand." Jhn 1 32 Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set nden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. Jhn 1 33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at db e med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser nden dale ned over og blive over, han er den, som dber med den Hellignd. Jhn 1 34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Sn." Jhn 1 35 Den nste Dag stod Johannes der atter og to af hans Discip le. Jhn 1 36 Og idet han s p Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds

Lam!" Jhn 1 37 Og de to Disciple hrte ham tale, og de fulgte Jesus. Jhn 1 38 Men Jesus vendte sig om, og da han s dem flge sig, siger h an til dem: "Hvad sge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi! (hvilket udlagt bet yder Mester) hvor opholder du dig?" Jhn 1 39 Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og s, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time. Jhn 1 40 Den ene af de to, som havde hrt Johannes's Ord og havde f ulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. Jhn 1 41 Denne finder frst sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus). Jhn 1 42 Og han frte ham til Jesus. Jesus s p ham og sagde: "Du er S imon, Johannes's Sn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt: Petrus). Jhn 1 43 Den nste Dag vilde han drage derfra til Galila; og han fin der Filip. Og Jesus siger til ham: "Flg mig!" Jhn 1 44 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By. Jhn 1 45 Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og liges Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Sn, fr a Nazareth." Jhn 1 46 Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt vre fra Nazar eth?" Filip siger til ham: "Kom og se!" Jhn 1 47 Jesus s Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se , det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig." Jhn 1 48 Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Frend Filip kaldte dig, s jeg dig, medens du var under Figentret." Jhn 1 49 Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Sn, du er Israe ls Konge." Jhn 1 50 Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagd e dig, at jeg s dig under Figentret? Du skal se strre Ting end disse." Jhn 1 51 Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg ede r, I skulle fra nu af se Himmelen bnet og Guds Engle stige op og stige ned over M enneskesnnen." Jhn 2 1 Og p den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galila; og Jesu Moder var der. Jhn 2 2 Men ogs Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet . Jhn 2 3 Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikke Vin." Jhn 2 4 Jesus siger til hende: "Kvinde! hvad vil du mig? min Tim e er endnu ikke kommen." Jhn 2 5 Hans Moder siger til Tjenerne: "Hvad som han siger eder, det skulle I gre." Jhn 2 6 Men der var der efter Jdernes Renselsesskik fremsat seks Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande. Jhn 2 7 Jesus siger til dem: "Fylder Vandkarrene med Vand; " og de fyldte dem indtil det verste. Jhn 2 8 Og han siger til dem: "ser nu og brer til Kgemesteren; " og de bare det til ham. Jhn 2 9 Men da Kgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde st Vandet, vidste det), kal der Kgemesteren p Brudgommen og siger til ham: Jhn 2 10 "Hvert Menneske stter frst den gode Vin frem, og nr de ere blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil nu." Jhn 2 11 Denne Begyndelse p sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galila, og han benbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede p ham. Jhn 2 12 Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder o g hans Brdre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage. Jhn 2 13 Og Jdernes Pske var nr, og Jesus drog op til Jerusalem. Jhn 2 14 Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Oks

er og Fr og Duer, og Vekselerne. Jhn 2 15 Og han gjorde en Svbe af Reb og drev dem alle ud af Helli gdommen, bde Frene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Smpenge og vltede Borden e. Jhn 2 16 Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra; grer ikke min Faders Hus til en Kbmandsbod!" Jhn 2 17 Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidkrheden fo r dit Hus vil fortre mig." Jhn 2 18 Da svarede Jderne og sagde til ham: "Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gr dette?" Jhn 2 19 Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det." Jhn 2 20 Da sagde Jderne: "I seks og fyrretyve r er der bygget p det te Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?" Jhn 2 21 Men han talte om sit Legemes Tempel. Jhn 2 22 Da han s var oprejst fra de dde, kom hans Disciple i Hu, a t han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt. Jhn 2 23 Men da han var i Jerusalem i Psken p Hjtiden, troede mange p hans Navn, da de s hans Tegn, som han gjorde. Jhn 2 24 Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kend te alle, Jhn 2 25 og fordi han ikke havde ndig, at nogen skulde vidne om Me nnesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket. Jhn 3 1 Men der var en Mand af Fariserne, han hed Nikodemus, en Rd sherre iblandt Jderne. Jhn 3 2 Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide. at du er en Lrer kommen fra Gud; thi ingen kan gre disse Tegn, som du gr, ud en Gud er med ham." Jhn 3 3 Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, sig er jeg dig. uden nogen bliver fdt p ny, kan han ikke se Guds Rige." Jhn 3 4 Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fdes, nr han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fdes?" Jhn 3 5 Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver fdt af Vand og nd, kan han ikke komme ind i Guds Rige. Jhn 3 6 Hvad der er fdt af Kdet, er Kd; og hvad der er fdt af nden, e r nd. Jhn 3 7 Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I m fdes p ny . Jhn 3 8 Vinden blser, hvorhen den vil, og du hrer dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; sledes er det med hver de n, som er fdt af nden." Jhn 3 9 Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?" Jhn 3 10 Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lrer og fo rstr ikke dette? Jhn 3 11 Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd. Jhn 3 12 Nr jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorle des skulle I da tro, nr jeg siger eder de himmelske? Jhn 3 13 Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesnnen, som er i Himmelen. Jhn 3 14 Og ligesom Moses ophjede Slangen i rkenen, sledes br Mennesk esnnen ophjes, Jhn 3 15 for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham. Jhn 3 16 Thi sledes elskede Gud Verden, at han gav sin Sn den enbrne , for at hver den, som tror p ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. Jhn 3 17 Thi Gud sendte ikke sin Sn til Verden, for at han skal dmm e Verden, men for at Verden skal frelses ved ham. Jhn 3 18 Den, som tror p ham, dmmes ikke; men den, som ikke tror, e r allerede dmt, fordi han ikke har troet p Guds enbrne Sns Navn.

Jhn 3 19 Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Me nneskene elskede Mrket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde. Jhn 3 20 Thi hver den, som ver ondt, hader Lyset og kommer ikke ti l Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses. Jhn 3 21 Men den, som gr Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger m blive benbare; thi de ere gjorte i Gud." Jhn 3 22 Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judas Land, og h an opholdt sig der med dem og dbte. Jhn 3 23 Men ogs Johannes dbte i non, nr ved Salem, fordi der var meg et Vand der; og man kom derhen og lod sig dbe. Jhn 3 24 Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fngsel. Jhn 3 25 Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jde om Renselse. Jhn 3 26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, so m var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han dber, og alle komme til ham." Jhn 3 27 Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet t age, uden det er ham givet fra Himmelen. Jhn 3 28 I ere selv mine Vidner p, at jeg sagde: Jeg er ikke Krist us, men jeg er udsendt foran ham. Jhn 3 29 Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, so m str og hrer p ham, glder sig meget over Brudgommens Rst. S er da denne min Glde blev n fuldkommen. Jhn 3 30 Han br vokse, men jeg forringes. Jhn 3 31 Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jo rden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over all e. Jhn 3 32 Og det, som han har set og hrt, vidner han; og ingen modt ager hans Vidnesbyrd. Jhn 3 33 Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru. Jhn 3 34 Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver ne mlig ikke nden efter Ml. Jhn 3 35 Faderen elsker Snnen og har givet alle Ting i hans Hnd. Jhn 3 36 Den, som tror p Snnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Snnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham." Jhn 4 1 Da Herren nu erfarede, at Fariserne havde hrt, at Jesus va ndt flere Disciple og dbte flere end Johannes Jhn 4 2 (sknt Jesus ikke dbte selv, men hans Disciple): Jhn 4 3 da forlod han Juda og drog atter bort til Galila. Jhn 4 4 Men han mtte rejse igennem Samaria. Jhn 4 5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nr v ed det Stykke Land, som Jakob gav sin Sn Josef. Jhn 4 6 Og der var Jakobs Brnd. Jesus satte sig da, trt af Rejsen, ned ved Brnden; det var ved den sjette Time. Jhn 4 7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!" Jhn 4 8 Hans Disciple vare nemlig gede bort til Byen for at kbe Ma d. Jhn 4 9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikk e?" Thi Jder holde ikke Samkvem med Samaritanere. Jhn 4 10 Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham , og han gav dig levende Vand." Jhn 4 11 Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brnden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? Jhn 4 12 Mon du er strre end vor Fader Jakob, som har givet os Brnd en, og han har selv drukket deraf og hans Brn og hans Kvg?" Jhn 4 13 Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker

af dette Vand, skal trste igen. Jhn 4 14 Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, ska l til evig Tid ikke trste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en K ilde af Vand, som fremvlder til et evigt Liv." Jhn 4 15 Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for a t jeg ikke skal trste og ikke komme hid for at drage op." Jhn 4 16 Jesus siger til hende: "G bort, kald p din Mand, og kom hi d!" Jhn 4 17 Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus si ger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand. Jhn 4 18 Thi du har haft fem Mnd; og han, som du nu har, er ikke d in Mand. Det har du sagt sandt." Jhn 4 19 Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Prof et. Jhn 4 20 Vore Fdre have tilbedt p dette Bjerg, og I sige, at i Jeru salem er Stedet, hvor man br tilbede." Jhn 4 21 Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kom mer, da det hverken skal vre p dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen . Jhn 4 22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; t hi Frelsen kommer fra Jderne. Jhn 4 23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbeder e skulle tilbede Faderen i nd og Sandhed; thi det er sdanne Tilbedere, Faderen vil have. Jhn 4 24 Gud er nd, og de, som tilbede ham, br tilbede i nd og Sandh ed." Jhn 4 25 Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvil ket betyder Kristus); nr han kommer, skal han kundgre os alle Ting." Jhn 4 26 Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med d ig." Jhn 4 27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over , at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad sger du?" eller: "Hvorfor ta ler du med hende?" Jhn 4 28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke st og gik bort til Byen og siger til Menneskene der: Jhn 4 29 "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg ha r gjort; mon han skulde vre Kristus?" Jhn 4 30 De gik ud af Byen og kom gende til ham. Jhn 4 31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!" Jhn 4 32 Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende." Jhn 4 33 Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?" Jhn 4 34 Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gr hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning. Jhn 4 35 Sige I ikke: Der er endnu fire Mneder, s kommer Hsten? Se, jeg siger eder, oplfter eders jne og ser Markene; de ere allerede hvide til Hsten. Jhn 4 36 Den, som hster, fr Ln og samler Frugt til et evigt Liv, s at de kunne glde sig tilsammen, bde den, som sr, og den, som hster. Jhn 4 37 Thi her er det Ord sandt: En sr, og en anden hster. Jhn 4 38 Jeg har udsendt eder at hste det, som I ikke have arbejde t p; andre have arbejdet, og I ere gede ind i deres Arbejde." Jhn 4 39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede p ham p Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort." Jhn 4 40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage. Jhn 4 41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld. Jhn 4 42 Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke lnger for din Ta les Skyld; thi vi have selv hrt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser ."

Jhn 4 43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galila. Jhn 4 44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver ret i si t eget Fdreland. Jhn 4 45 Da han nu kom til Galila, toge Galilerne imod ham, fordi d e havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem p Hjtiden; thi ogs de vare komne ti l Hjtiden. Jhn 4 46 Han kom da atter til Kana i Galila, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Sn l syg i Kapernaum. Jhn 4 47 Da denne hrte, at Jesus var kommen fra Juda til Galila, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Sn; thi han var Dd en nr. Jhn 4 48 Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Underg erninger, ville I ikke tro." Jhn 4 49 Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, fr mit Barn dr." Jhn 4 50 Jesus siger til ham: "G bort, din Sn lever." Og Manden tro ede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. Jhn 4 51 Men allerede medens han var p Hjemvejen, mdte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede. Jhn 4 52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blev et bedre med ham; og de sagde til ham: "I Gr ved den syvende time forlod Feberen ham." Jhn 4 53 Da sknnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Sn lever;" og han troede selv og hele hans Hus. Jhn 4 54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var k ommen fra Juda til Galila. Jhn 5 1 Derefter var det Jdernes Hjtid, og Jesus gik op til Jerusa lem. Jhn 5 2 Men der er i Jerusalem ved Freporten en Dam, som p Hebrais k kaldes Bethesda, og den har fem Sjlegange. Jhn 5 3 I dem l der en Mngde syge, blinde, lamme, visne, (som vent ede p, at Vandet skulde rres. Jhn 5 4 Thi p visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprrte Vand et. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprrt, steg frst ned, blev rask, hvilk en Sygdom han end led af.) Jhn 5 5 Men der var en Mand, som havde vret syg i otte og tredive r. Jhn 5 6 Da Jesus s ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?" Jhn 5 7 Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bri nge mig ned i Dammen, nr Vandet bliver oprrt; men nr jeg kommer, stiger en anden ne d fr mig." Jhn 5 8 Jesus siger til ham: "St op, tag din Seng og g!" Jhn 5 9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat p den Dag; Jhn 5 10 derfor sagde Jderne til ham, som var bleven helbredt: "De t er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bre Sengen." Jhn 5 11 Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde ti l mig: Tag din Seng og g!" Jhn 5 12 Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og g?" Jhn 5 13 Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker p Stedet. Jhn 5 14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde t il ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget vrre skal times dig,!" Jhn 5 15 Manden gik bort og sagde til Jderne, at det var Jesus, so m havde gjort ham rask. Jhn 5 16 Og derfor forfulgte Jderne Jesus, fordi han havde gjort d ette p en Sabbat. Jhn 5 17 Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; og

s jeg arbejder." Jhn 5 18 Derfor tragtede da Jderne end mere efter at sl ham ihjel, fordi han ikke alene brd Sabbaten, men ogs kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig. Jhn 5 19 S svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, si ger jeg eder, Snnen kan slet intet gre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gre; thi hvad han gr, det gr ogs Snnen liges. Jhn 5 20 Thi Faderen elsker Snnen og viser ham alt det, han selv gr , og han skal vise ham strre Gerninger end disse, for at I skulle undre eder. Jhn 5 21 Thi ligesom Faderen oprejser de dde og gr levende, sledes gr ogs Snnen levende, hvem han vil. Jhn 5 22 Thi heller ikke dmmer Faderen nogen, men har givet Snnen h ele Dommen, Jhn 5 23 for at alle skulle re Snnen, ligesom de re Faderen. Den, so m ikke rer Snnen, rer ikke Faderen, som udsendte ham. Jhn 5 24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hrer mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er get over fra Dden til Livet. Jhn 5 25 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de dde skulle hre Guds Sns Rst, og de, som hre den, skulle leve. Jhn 5 26 Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, sledes har han og s givet Snnen at have Liv i sig selv. Jhn 5 27 Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesn. Jhn 5 28 Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, p hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle hre hans Rst, Jhn 5 29 og de skulle g frem, de, som have gjort det gode, til Liv ets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse. Jhn 5 30 Jeg kan slet intet gre af mig selv; sledes som jeg hrer, dmm er jeg, og min Dom er retfrdig; thi jeg sger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig. Jhn 5 31 Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sa ndt". Jhn 5 32 Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det V idnesbyrd er sandt, som han vidner om mig. Jhn 5 33 I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for san dheden. Jhn 5 34 Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men d ette siger jeg, for at I skulle frelses. Jhn 5 35 Han var det brndende og skinnende Lys, og I have til en T id villet fryde eder ved hans Lys. Jhn 5 36 Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er strre end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, s om jeg gr, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig. Jhn 5 37 Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I hav e aldrig hverken hrt hans Rst eller set hans skikkelse, Jhn 5 38 og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som ha n udsendte, ham tro I ikke. Jhn 5 39 I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt L iv; og det er dem, som vidne om mig. Jhn 5 40 Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv. Jhn 5 41 Jeg tager ikke re af Mennesker; Jhn 5 42 men jeg kender eder, at I have ikke Guds Krlighed i eder. Jhn 5 43 Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage. Jhn 5 44 Hvorledes kunne I tro,I, som tage re af hverandre, og den re, som er fra den eneste Gud, sge I ikke? Jhn 5 45 Tnker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er e n, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Hb. Jhn 5 46 Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skr

evet om mig, Jhn 5 47 Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?" Jhn 6 1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilas S,Tiberia s Sen. Jhn 6 2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de s de Tegn, som han gjorde p de syge. Jhn 6 3 Men Jesus gik op p Bjerget og satte sig der med sine Disc iple. Jhn 6 4 Men Psken, Jdernes Hjtid, var nr. Jhn 6 5 Da Jesus nu oplftede sine jne og s, at en stor Skare kom ti l ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi kbe Brd, for at disse kunne f noget at spise?" Jhn 6 6 Men dette sagde han for at prve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gre. Jhn 6 7 Filip svarede ham: "Brd for to Hundrede Denarer er ikke n ok for dem, til at hver kan f noget lidet." Jhn 6 8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: Jhn 6 9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrd og to Smfisk; m en hvad er dette til s mange?" Jhn 6 10 Jesus sagde: "Lader Folkene stte sig ned;" og der var meg et Grs p Stedet. Da satte Mndene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet. Jhn 6 11 S tog Jesus Brdene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes ogs af Smfiskene s meget, de vilde. Jhn 6 12 Men da de vare blevne mtte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal g til Spilde." Jhn 6 13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som blev e tilovers af de fem Bygbrd fra dem, som havde fet Mad. Jhn 6 14 Da nu Folkene s det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden." Jhn 6 15 Da Jesus nu sknnede, at de vilde komme og tage ham med Ma gt for at gre ham til Konge, gik han atter op p Bjerget, ganske alene. Jhn 6 16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Se n. Jhn 6 17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde stte over til hin Si de af Sen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mrkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem. Jhn 6 18 Og Sen rejste sig, da der blste en strk Vind. Jhn 6 19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive St adier, se de Jesus vandre p Sen og komme nr til Skibet, og de forfrdedes. Jhn 6 20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!" Jhn 6 21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet t il Landet, som de sejlede til. Jhn 6 22 Den nste dag s Skaren, som stod p hin Side af Sen, at der ik ke havde vret mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var get om Bord med sine Dis ciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene, Jhn 6 23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nr til det Sted, h vor de spiste Brdet, efter at Herren havde gjort Taksigelse): Jhn 6 24 da Skaren nu s, at Jesus ikke var der, ej heller hans Dis ciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at sge efter Jesus. Jhn 6 25 Og da de fandt ham p hin Side af Sen, sagde de til ham: "R abbi! nr er du kommen hid?" Jhn 6 26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger j eg eder, I sge mig, ikke fordi I s Tegn, men fordi I spiste af Brdene og bleve mtte. Jhn 6 27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgngelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesnnen vil give eder; thi ham ha r Faderen, Gud selv, beseglet." Jhn 6 28 Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gre, for at vi kunne arbejde p Guds Gerninger?"

Jhn 6 29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro p den, som han udsendte." Jhn 6 30 Da sagde de til ham: "Hvad gr du da for et Tegn, for at v i kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gr du? Jhn 6 31 Vore Fdre de Manna i rkenen, som der er skrevet: Han gav de m Brd fra Himmelen at de." Jhn 6 32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg e der, ikke Moses har givet eder Brdet fra Himmelen, men min Fader giver eder det s ande Brd fra Himmelen. Jhn 6 33 Thi Guds Brd er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv." Jhn 6 34 Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brd!" Jhn 6 35 Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brd. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror p mig, skal aldrig trste. Jhn 6 36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro . Jhn 6 37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud. Jhn 6 38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gre min V illie, men hans Villie, som sendte mig. Jhn 6 39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal in tet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det p den yders te Dag. Jhn 6 40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Snne n og tror p ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham p den yderste Dag ." Jhn 6 41 Da knurrede Jderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brd, som kom ned fra Himmelen," Jhn 6 42 og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Sn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?" Jhn 6 43 Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes! Jhn 6 44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, d rager ham; og jeg skal oprejse ham p den yderste Dag. Jhn 6 45 Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle vre oplr te af Gud." Hver den, som har hrt af Faderen og lrt, kommer til mig. Jhn 6 46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen. Jhn 6 47 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p mig, har et evigt Liv. Jhn 6 48 Jeg er Livets Brd. Jhn 6 49 Eders Fdre de Manna i rkenen og dde. Jhn 6 50 Dette er det Brd, som kommer ned fra Himmelen, at man ska l de af det og ikke d. Jhn 6 51 Jeg er det levende Brd, som kom ned fra Himmelen; om noge n der af dette Brd, han skal leve til evig Tid; og det Brd, som jeg vil give, er mi t Kd, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." Jhn 6 52 Da kivedes Jderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kd at de?" Jhn 6 53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg e der, dersom I ikke de Menneskesnnens Kd og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder . Jhn 6 54 Den, som der mit Kd og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham p den yderste Dag. Jhn 6 55 Thi mit Kd er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke. Jhn 6 56 Den, som der mit Kd og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. Jhn 6 57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i K raft af Faderen, liges skal ogs den, som der mig, leve i Kraft af mig. Jhn 6 58 dette er det Brd, som er kommet ned fra Himmelen; ikke so m eders Fdre de og dde. Den, som der dette Brd, skal leve evindelig."

Jhn 6 59 Dette sagde han, da han lrte i en Synagoge i Kapernaum. Jhn 6 60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hrt ham: "Dett e er en hrd Tale; hvem kan hre den?" Jhn 6 61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurr ede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder? Jhn 6 62 Hvad om I da f at se, at Menneskesnnen farer op, hvor han var fr? Jhn 6 63 Det er nden, som levendegr, Kdet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere nd og ere Liv. Jhn 6 64 Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidst e fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde fo rrde ham. Jhn 6 65 Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan ko mme til mig, uden det er givet ham af Faderen." Jhn 6 66 Fra den Tid trdte mange af hans Disciple tilbage og vandr ede ikke mere med ham. Jhn 6 67 Jesus sagde da til de tolv: "Mon ogs I ville g bort?" Jhn 6 68 Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi g hen ? Du har det evige Livs Ord; Jhn 6 69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige." Jhn 6 70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djvel?" Jhn 6 71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Sn; thi det var h am, som siden skulde forrde ham, sknt han var en af de tolv. Jhn 7 1 Derefter vandrede Jesus omkring i Galila; thi han vilde i kke vandre i Juda, fordi Jderne sgte at sl ham ihjel. Jhn 7 2 Men Jdernes Hjtid, Lvsalsfesten, var nr. Jhn 7 3 Da sagde hans Brdre til ham: "Drag bort herfra og g til Ju da, for at ogs dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gr. Jhn 7 4 Thi ingen gr noget i Lndom, nr han selv nsker at vre benbar; d ersom du gr dette, da vis dig for Verden!" Jhn 7 5 Thi heller ikke hans Brdre troede p ham. Jhn 7 6 Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; m en eders Tid er stedse for Hnden. Jhn 7 7 Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde. Jhn 7 8 Drager I op til Hjtiden; jeg drager endnu ikke op til den ne Hjtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet." Jhn 7 9 Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galila. Jhn 7 10 Men da hans Brdre vare dragne op til Hjtiden, da drog han ogs selv op, ikke benlyst, men lnligt. Jhn 7 11 Da ledte Jderne efter ham p Hjtiden og sagde: "Hvor er han? " Jhn 7 12 Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfrer Mngden." Jhn 7 13 Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jderne. Jhn 7 14 Men da det allerede var midt i Hjtiden. gik Jesus op i He lligdommen og lrte. Jhn 7 15 Jderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lrdom, da han ikke er oplrt?" Jhn 7 16 Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lre er ikke min, men hans, som sendte mig. Jhn 7 17 Dersom nogen vil gre hans Villie, skal han erkende, om Lre n er fra Gud, eller jeg taler af mig selv. Jhn 7 18 Den, der taler af sig selv, sger sin egen re; men den, som sger hans re, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham. Jhn 7 19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor sge I at sl mig ihjel?" Jhn 7 20 Mngden svarede: "Du er besat; hvem sger at sl dig ihjel?" Jhn 7 21 Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg,

og I undre eder alle derover. Jhn 7 22 Moses har givet eder Omskrelsen, (ikke at den er fra Mose s, men fra Fdrene) og I omskre et Menneske p en Sabbat. Jhn 7 23 Dersom et Menneske fr Omskrelse p en Sabbat, for at Mose Lo v ikke skal brydes, ere I da vrede p mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske ra sk p en Sabbat? Jhn 7 24 Dmmer ikke efter Skinnet, men dmmer en retfrdig Dom!" Jhn 7 25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, s om de sge at sl ihjel? Jhn 7 26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rdsh errerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus? Jhn 7 27 Dog vi vide, hvorfra denne er; men nr Kristus kommer, ken der ingen, hvorfra han er." Jhn 7 28 Derfor rbte Jesus, idet han lrte i Helligdommen, og sagde: "Bde kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende. Jhn 7 29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt m ig." Jhn 7 30 De sgte da at gribe ham; og ingen lagde Hnd p ham, thi hans Time var endnu ikke kommen. Jhn 7 31 Men mange af Folket troede p ham, og de sagde: "Nr Kristus kommer, mon han da skal gre flere Tegn, end denne har gjort?" Jhn 7 32 Fariserne hrte, at Mngden mumlede dette om ham; og Ypperste prsterne og Fariserne sendte Tjenere ud for at gribe ham. Jhn 7 33 Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, s gr jeg bort til den, som sendte mig. Jhn 7 34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme." Jhn 7 35 Da sagde Jderne til hverandre: "Hvor vil han g hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil g til dem, som ere adspredte iblandt Grkerne , og lre Grkerne? Jhn 7 36 Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter m ig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?" Jhn 7 37 Men p den sidste, den store Hjtidsdag stod Jesus og rbte og sagde: "Om nogen trster,han komme til mig og drikke! Jhn 7 38 Den, som tror p mig, af hans Liv skal der, som Skriften h ar sagt, flyde levende Vandstrmme:" Jhn 7 39 Men dette sagde han om den nd, som de, der troede p ham, s kulde f; thi den Hellignd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjo rt. Jhn 7 40 Nogle af Mngden, som hrte disse Ord, sagde nu: "Dette er s andelig Profeten." Jhn 7 41 Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon d a Kristus kommer fra Galila? Jhn 7 42 Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?" Jhn 7 43 Sledes blev der Splid iblandt Mngden om ham. Jhn 7 44 Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hnd p ha m. Jhn 7 45 Tjenerne kom nu til Yppersteprsterne og Fariserne, og diss e sagde til dem: "Hvorfor have I ikke frt ham herhen?" Jhn 7 46 Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt sledes som dette Menneske." Jhn 7 47 Da svarede Fariserne dem: "Ere ogs I forfrte? Jhn 7 48 Mon nogen af Rdsherrerne har troet p ham, eller nogen af F ariserne? Jhn 7 49 Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet." Jhn 7 50 Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem: Jhn 7 51 "Mon vor Lov dmmer et Menneske, uden at man frst forhrer ha

m og fr at vide, hvad han gr?" Jhn 7 52 De svarede og sagde til ham: "Er ogs du fra Galila? Ransag og se, at der ikke fremstr nogen Profet fra Galila." Jhn 7 53 Og de gik hver til sit Hus. Jhn 8 1 Men Jesus gik til Oliebjerget. Jhn 8 2 og rle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele F olket kom til ham; og han satte sig og lrte dem. Jhn 8 3 Men de skriftkloge og Fariserne fre en Kvinde til ham, gre ben i Hor, og stille hende frem i Midten. Jhn 8 4 Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Ho r p fersk Gerning. Jhn 8 5 Men Moses bd os i Loven, at sdanne skulle stenes; hvad sig er nu du?" Jhn 8 6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde ha ve noget at anklage ham for. Men Jesus bjede sig ned og skrev med Fingeren p Jorde n. Jhn 8 7 Men da de bleve ved at sprge ham, rettede han sig op og s agde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste frst Stenen p hende!" Jhn 8 8 Og han bjede sig atter ned og skrev p Jorden. Jhn 8 9 Men da de hrte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ldste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod de r i Midten. Jhn 8 10 Men da Jesus rettede sig op og ingen s uden Kvinden, sagd e han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordmte dig?," Jhn 8 11 Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller i kke jeg fordmmer dig; g bort, og synd ikke mere!" Jhn 8 12 Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens L ys; den, som flger mig, skal ikke vandre i Mrket, men have Livets Lys." Jhn 8 13 Da sagde Fariserne til ham: "Du vidner om dig selv; dit V idnesbyrd er ikke sandt." Jhn 8 14 Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mi g selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gr hen ; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gr hen. Jhn 8 15 I dmme efter Kdet; jeg dmmer ingen. Jhn 8 16 Men om jeg ogs dmmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig. Jhn 8 17 Men ogs i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidn esbyrd er sandt. Jhn 8 18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som send te mig, vidner om mig." Jhn 8 19 Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svar ede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogs min Fader." Jhn 8 20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lrte i He lligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen. Jhn 8 21 Da sagde han atter til dem: "Jeg gr bort, og I skulle led e efter mig, og I skulle d i eders Synd; hvor jeg gr hen, kunne I ikke komme." Jhn 8 22 Da sagde Jderne: "Mon han vil sl sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gr hen, kunne I ikke komme?" Jhn 8 23 Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. Jhn 8 24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle d i eders Synder; t hi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I d i eders Synder." Jhn 8 25 De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til de m: "Just det, som jeg siger eder. Jhn 8 26 Jeg har meget at tale og dmme om eder; men den, som sendt e mig, er sanddru, og hvad jeg har hrt af ham, det taler jeg til Verden." Jhn 8 27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen. Jhn 8 28 Da sagde Jesus til dem: "Nr I f ophjet Menneskesnnen, da sku lle I kende, at det er mig, og at jeg gr intet af mig selv; men som min Fader har

lrt mig, sledes taler jeg. Jhn 8 29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet m ig alene, fordi jeg; gr altid det, som er ham til Behag." Jhn 8 30 Da han talte dette, troede mange p ham. Jhn 8 31 Jesus sagde da til de Jder, som vare komne til Tro p ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, Jhn 8 32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigre e der." Jhn 8 33 De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sd og have aldrig vret no gens Trlle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?" Jhn 8 34 Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gr Synden, er Syndens Trl. Jhn 8 35 Men Trllen bliver ikke i Huset til evig Tid, Snnen bliver der til evig Tid. Jhn 8 36 Dersom da Snnen fr frigjort eder, skulle I vre virkelig fri e. Jhn 8 37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sd; men I sge at sl mig ihjel, f ordi min Tale ikke finder Rum hos eder. Jhn 8 38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; s gre ogs I d et, som I have hrt af eders Fader." Jhn 8 39 De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jes us sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Brn, gjorde I Abrahams Gerninger. Jhn 8 40 Men nu sge I at sl mig ihjel, et Menneske, der har sagt ed er Sandheden, som jeg har hrt af Gud; dette gjorde Abraham ikke. Jhn 8 41 I gre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud." Jhn 8 42 Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da els kede I mig; thi jeg er udget og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig. Jhn 8 43 Hvorfor forst I ikke min Tale? fordi I ikke kunne hre mit Ord. Jhn 8 44 I ere af den Fader Djvelen, og eders Faders Begringer vill e I gre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han str ikke i Sandheden; th i Sandhed er ikke i ham. Nr han taler Lgn, taler han af sit eget; thi han er en Lgn er og Lgnens Fader. Jhn 8 45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden. Jhn 8 46 Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke? Jhn 8 47 Den, som er af Gud, hrer Guds Ord; derfor hre I ikke, ford i I ere ikke af Gud." Jhn 8 48 Jderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?" Jhn 8 49 Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg rer min Fader, og I vanre mig. Jhn 8 50 Men jeg sger ikke min re; der er den, som sger den og dmmer. Jhn 8 51 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Dden." Jhn 8 52 Jderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraha m dde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evig hed ikke smage Dden. Jhn 8 53 Mon du er strre end vor Fader Abraham, som jo dde? ogs Prof eterne dde; hvem gr du dig selv til?" Jhn 8 54 Jesus svarede: "Dersom jeg rer mig selv, er min re intet; det er min Fader, som rer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud. Jhn 8 55 Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Lgner ligesom I; men jeg kende r ham og holder hans Ord. Jhn 8 56 Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han s den og gldede sig." Jhn 8 57 Da sagde Jderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindst

yve r gammel, og du har set Abraham?" Jhn 8 58 Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder , frend Abraham blev til, har jeg vret." Jhn 8 59 S toge de Sten for at kaste p ham; men Jesus skjulte sig o g gik ud af Helligdommen. Jhn 9 1 Og da han gik forbi s han et Menneske, som var blindt fra Fdselen. Jhn 9 2 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forldre, s han skulde fdes blind?" Jhn 9 3 Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forldre have synde t; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle benbares p ham. Jhn 9 4 Jeg m gre hans Gerninger, som sendte mig, s lnge det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde. Jhn 9 5 Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys." Jhn 9 6 Da han havde sagt dette, spyttede han p Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet p hans jne. Jhn 9 7 Og han sagde til ham: "G hen, to dig i Dammen Siloam" (hv ilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilba ge. Jhn 9 8 Da sagde Naboerne og de, som fr vare vante til at se ham som Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?" Jhn 9 9 Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han li gner ham." Han selv sagde: "Det er mig." Jhn 9 10 Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine jne bnede?" Jhn 9 11 Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det p mine jne og sagde til mig: G hen til Siloam og to dig! Da jeg s gik hen og toede mig, blev jeg seende." Jhn 9 12 Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg ikke." Jhn 9 13 De fre ham, som fr var blind, til Fariserne. Jhn 9 14 Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og bne de hans jne. Jhn 9 15 Atter spurgte nu ogs Fariserne ham, hvorledes han var blev en seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd p mine jne, og jeg toede mig, og nu ser jeg." Jhn 9 16 Nogle af Fariserne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan et syndigt M enneske gre sdanne Tegn?" Og der var Splid imellem dem. Jhn 9 17 de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi han bnede dine jne?" Men han sagde: "Han er en Profet." Jhn 9 18 S troede Jderne ikke om ham, at han havde vret blind og var bleven seende, frend de fik kaldt p Forldrene til ham, som havde fet sit Syn. Jhn 9 19 Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Sn, om hvem I sige, at han var fdt blind? Hvorledes er han da nu seende?" Jhn 9 20 Hans Forldre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor Sn, og at han, var fdt blind. Jhn 9 21 Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har bnet hans jne, vide vi ikke heller; sprger ham; han er gammel nok; han m selv tale for sig." Jhn 9 22 Dette sagde hans Forldre, fordi de frygtede for Jderne; th i Jderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus , skulde han udelukkes af Synagogen. Jhn 9 23 Derfor sagde hans Forldre: "Han er gammel nok, sprger ham selv!" Jhn 9 24 Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde vret blind, og sagde til ham: "Giv Gud ren; vi vide, at dette Menneske er en Synder." Jhn 9 25 Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser." Jhn 9 26 De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvor ledes bnede han dine jne?"

Jhn 9 27 Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hr te ikke efter. Hvorfor ville I hre det igen? Ville ogs I blive hans Disciple?" Jhn 9 28 Da udskldte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple. Jhn 9 29 Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke. hvorfra han er." Jhn 9 30 Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har bnet mine jne. Jhn 9 31 Vi vide, at Syndere bnhrer Gud ikke; men dersom nogen er g udfrygtig og gr hans Villie, ham hrer han. Jhn 9 32 Aldrig er det hrt, at nogen har bnet jnene p en blindfdt. Jhn 9 33 Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gre." Jhn 9 34 De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden fdt i S ynder, og du vil lre os?" Og de stdte ham ud. Jhn 9 35 Jesus hrte, at de havde udstdt ham; og da han traf ham sag de han til ham: "Tror du p Guds Sn?" Jhn 9 36 Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg ka n tro p ham." Jhn 9 37 Jesus sagde til ham: "Bde har du set ham, og den, som tal er med dig, ham er det." Jhn 9 38 Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham. Jhn 9 39 Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde ." Jhn 9 40 Nogle af Fariserne, som vare hos. ham, hrte dette, og de s agde til ham: "Mon ogs vi ere blinde?" Jhn 9 41 Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Syn d; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver." Jhn 10 1 " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gr in d i Frefolden gennem Dren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Rver. Jhn 10 2 Men den, som gr ind igennem Dren, er Frenes Hyrde. Jhn 10 3 For ham lukker Drvogteren op, og Frene hre hans Rst; og han kalder sine egne Fr ved Navn og frer dem ud. Jhn 10 4 Og nr han har frt alle sine egne Fr ud, gr han foran dem; og Frene flge ham, fordi de kende hans Rst. Jhn 10 5 Men en fremmed ville de ikke flge, men de ville fly fra h am, fordi de ikke kende de fremmedes Rst." Jhn 10 6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke , hvad det var, som han talte til dem. Jhn 10 7 Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Frenes Dr. Jhn 10 8 Alle de, som ere komne fr mig, ere Tyve og Rvere; men Frene hrte dem ikke. Jhn 10 9 Jeg er Dren; dersom nogen gr ind igennem mig, han skal fre lses; og han skal g ind og g ud og finde Fde. Jhn 10 10 Tyven kommer ikke uden for at stjle og slagte og delgge; je g er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod. Jhn 10 11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde stter sit Liv til f or Frene. Jhn 10 12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Frene ikke hre ti l ser Ulven komme og forlader Frene og flyr, og Ulven rver dem og adspreder dem, Jhn 10 13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Frene. Jhn 10 14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig, Jhn 10 15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og je g stter mit Liv til for Frene. Jhn 10 16 Og jeg har andre Fr, som ikke hre til denne Fold; ogs dem br jeg fre, og de skulle hre min Rst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde. Jhn 10 17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg stter mit Liv til fo

r at tage det igen. Jhn 10 18 Ingen tager det fra mig, men jeg stter det til af mig sel v. Jeg har Magt til at stte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader." Jhn 10 19 Der blev atter Splid iblandt Jderne for disse Ords Skyld. Jhn 10 20 Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor hr e I ham?" Jhn 10 21 Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond n d kan bne blindes jne?" Jhn 10 22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vin ter; Jhn 10 23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Sjlegang. Jhn 10 24 Da omringede Jderne ham og sagde til ham: "Hvor lnge holde r du vor Sjl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!" Jhn 10 25 Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke . De Gerninger, som jeg gr i min Faders Navn, de vidne om mig; Jhn 10 26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Fr. Jhn 10 27 Mine Fr hre min Rst, og jeg kender dem, og de flge mig, Jhn 10 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hnd. Jhn 10 29 Min Fader, som har givet mig dem, er strre end alle; og i ngen kan rive noget af min Faders Hnd. Jhn 10 30 Jeg og Faderen, vi ere eet." Jhn 10 31 Da toge Jderne atter Sten op for at stene ham. Jhn 10 32 Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist ed er fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?" Jhn 10 33 Jderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke , men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gr dig selv til Gud." Jhn 10 34 Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder? Jhn 10 35 Nr den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes), Jhn 10 36 sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt ti l Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Sn? Jhn 10 37 Dersom jeg ikke gr min Faders Gerninger, s tror mig ikke! Jhn 10 38 Men dersom jeg gr dem, s tror Gerningerne, om I end ikke v ille tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Fad eren." Jhn 10 39 De sgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hnd . Jhn 10 40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvo r Johannes frst dbte, og han blev der. Jhn 10 41 Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt." Jhn 10 42 Og mange troede p ham der. Jhn 11 1 Men der l en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Sster Martha boede. Jhn 11 2 Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og trrede hans Fdder med sit Hr; hendes Broder Lazarus var syg. Jhn 11 3 Da sendte Sstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, de n, du elsker, er syg." Jhn 11 4 Men da Jesus hrte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Dden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Sn skal herliggres ved den." Jhn 11 5 Men Jesus elskede Martha og hendes Sster og Lazarus. Jhn 11 6 Da han nu hrte, at han var syg, blev han dog to Dage p det Sted, hvor han var. Jhn 11 7 Derefter siger han s til Disciplene:"Lader os g til Juda ig en! Jhn 11 8 Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig sgte Jderne at sten e dig, og du drager atter derhen?"

Jhn 11 9 Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da stder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys. Jhn 11 10 Men vandrer nogen om Natten, da stder han an; thi Lyset e r ikke i ham." Jhn 11 11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus , vor Ven, er sovet ind; men jeg gr hen for at vkke ham af Svne." Jhn 11 12 Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da blive r han helbredt." Jhn 11 13 Men Jesus havde talt om hans Dd; de derimod mente, at han talte om Svnens Hvile. Jhn 11 14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er dd! Jhn 11 15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der , for at I skulle tro; men lader os g til ham!" Jhn 11 16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Med disciple: "Lader os ogs g, for at vi kunne d med ham!" Jhn 11 17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage. Jhn 11 18 Men Bethania var nr ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra. Jhn 11 19 Og mange af Jderne vare komne til Martha og Maria for at trste dem over deres Broder. Jhn 11 20 Da Martha nu hrte, at Jesus kom, gik hun ham i Mde; men Ma ria blev siddende i Huset. Jhn 11 21 Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du vret her, da var min Broder ikke dd. Jhn 11 22 Men ogs nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vi l Gud give dig." Jhn 11 23 Jesus siger til hende: "Din Broder skal opst." Jhn 11 24 Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opst i Opstand elsen p den yderste Dag." Jhn 11 25 Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; de n, som tror p mig, skal leve, om han end dr. Jhn 11 26 Og hver den, som lever og tror p mig, skal i al Evighed i kke d. Tror du dette?" Jhn 11 27 Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristu s, Guds Sn, den, som kommer til Verden." Jhn 11 28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemme ligt sin Sster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig." Jhn 11 29 Da hun hrte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. Jhn 11 30 Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var p det Sted, hvor Martha havde mdt ham. Jhn 11 31 Da nu Jderne, som vare hos hende i Huset og trstede hende, s, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gi k ud til Graven for at grde der. Jhn 11 32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og s ham, faldt h un ned for hans Fdder og sagde til ham: "Herre! havde du vret her da var min Brode r ikke dd." Jhn 11 33 Da nu Jesus s hende grde og s Jderne, som vare komne med hen de, grde, harmedes han i nden og blev heftig bevget i sit Indre; og han sagde: Jhn 11 34 "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!" Jhn 11 35 Jesus grd. Jhn 11 36 Da sagde Jderne: "Se, hvor han elskede ham!" Jhn 11 37 Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som bnede den bl indes jne, have gjort, at ogs denne ikke var dd?" Jhn 11 38 Da harmes Jesus atter i sit Indre og gr hen til Graven. M en det var en Hule, og en Sten l for den. Jhn 11 39 Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den ddes Sster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:" Jhn 11 40 Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tr

or, skal du se Guds Herlighed?" Jhn 11 41 Da toge de Stenen bort. Men Jesus oplftede sine jne og sag de: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hrt mig. Jhn 11 42 Jeg vidste vel, at du altid hrer mig; men for Skarens Sky ld, som str omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig." Jhn 11 43 Og da han havde sagt dette, rbte han med hj Rst: "Lazarus, kom herud!" Jhn 11 44 Og den dde kom ud, bunden med Jordeklder om Fdder og Hnder, og et Trklde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Lser ham, og lader ha m g!" Jhn 11 45 Mange af de Jder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu p ham; Jhn 11 46 men nogle af dem gik hen til Fariserne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. Jhn 11 47 Yppersteprsterne og Fariserne sammenkaldte da et Mde af Rdet og sagde: "Hvad gre vi? thi dette Menneske gr mange Tegn. Jhn 11 48 Dersom vi lade ham sledes blive ved, ville alle tro p ham, og Romerne ville komme og tage bde vort Land og Folk." Jhn 11 49 Men en af dem, Kajfas, som var Yppersteprst i det r, sagde til dem: Jhn 11 50 "I vide intet; ej heller betnke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dr for Folket, og at ikke det hele Folk skal g til Grunde." Jhn 11 51 Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypp ersteprst i det r, profeterede han at Jesus skulde d for Folket; Jhn 11 52 og ikke for Folket alene, men for at han ogs kunde samle Guds adspredte Brn sammen til eet. Jhn 11 53 Fra den Dag af rdsloge de derfor om at ihjelsl ham. Jhn 11 54 Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jderne, m en gik bort derfra ud p Landet, nr ved rkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple. Jhn 11 55 Men Jdernes Pske var nr; og mange fra Landet gik op til Jer usalem fr Psken for at rense sig. Jhn 11 56 Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Hjtiden?" Jhn 11 57 Men Yppersteprsterne og Fariserne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de ku nde gribe ham. Jhn 12 1 Seks Dage fr Pske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de dde. Jhn 12 2 Der gjorde de da et Aftensmltid for ham, og Martha varted e op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham. Jhn 12 3 Da tog Maria et Pund af gte, sre kostbar Nardussalve og sa lvede Jesu Fdder og trrede hans Fdder med sit Hr; og Huset blev fuldt af Salvens Duf t. Jhn 12 4 Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Sn, Iskariot, han, som siden forrdte ham: Jhn 12 5 "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede De narer og given til fattige?" Jhn 12 6 Men dette sagde han, ikke fordi han brd sig om de fattige , men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. Jhn 12 7 Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! Jhn 12 8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid." Jhn 12 9 En stor Skare af Jderne fik nu at vide, at han var der; o g de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogs for at se Lazarus, hvem han havde opr ejst fra de dde. Jhn 12 10 Men Yppersteprsterne rdsloge om ogs at sl Lazarus ihjel: Jhn 12 11 thi for hans Skyld gik mange af Jderne hen og troede p Jes us.

Jhn 12 12 Den flgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Hj tiden, hrte, at Jesus kom til Jerusalem, Jhn 12 13 toge de Palmegrene og gik ud imod ham og rbte: "Hosanna! velsignet vre den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!" Jhn 12 14 Men Jesus fandt et ungt sel og satte sig derp, som der er skrevet: Jhn 12 15 "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddend e p en Asenindes Fl." Jhn 12 16 Dette forstode hans Disciple ikke frst; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort d ette for ham. Jhn 12 17 Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de dde. Jhn 12 18 Det var ogs derfor, at Skaren gik ham i Mde, fordi de havd e hrt, at han havde gjort dette Tegn. Jhn 12 19 Da sagde Fariserne til hverandre: "I se, at I udrette ikk e noget; se, Alverden gr efter ham." Jhn 12 20 Men der var nogle Grkere af dem, som plejede at g op for a t tilbede p Hjtiden. Jhn 12 21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galila, o g bade ham og sagde: "Herre! vi nske at se Jesus." Jhn 12 22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus. Jhn 12 23 Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesnnen skal herliggres. Jhn 12 24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekorne t falder i Jorden og dr, bliver det ene; men dersom det dr, brer det megen Frugt. Jhn 12 25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som had er sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. Jhn 12 26 Om nogen tjener mig, han flge mig, og hvor jeg er, der sk al ogs min Tjener vre; om nogen tjener mig, ham skal Faderen re. Jhn 12 27 Nu er min Sjl forfrdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frel s mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time. Jhn 12 28 Fader herliggr dit Navn!" Da kom der en Rst fra Himmelen: "Bde har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggre det." Jhn 12 29 Da sagde Skaren, som stod og hrte det, at det havde tordn et; andre sagde: "En Engel har talt til ham." Jhn 12 30 Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Rst kommen, men for eders Skyld. Jhn 12 31 Nu gr der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fy rste kastes ud, Jhn 12 32 og jeg skal, nr jeg bliver ophjet fra Jorden, drage alle t il mig." Jhn 12 33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Dd han skulde d. Jhn 12 34 Skaren svarede ham: "Vi have hrt af Loven, at Kristus bli ver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesnnen br ophjes? Hvem er denne Menneskesn?" Jhn 12 35 Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mrke ikke skal overfalde eder! Og den , som vandrer i Mrket, ved ikke, hvor han gr hen. Jhn 12 36 Medens I have Lyset, tror p Lyset, for at I kunne blive L ysets Brn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem. Jhn 12 37 Men endsknt han havde gjort s mange Tegn for deres jne, tro ede de dog ikke p ham, Jhn 12 38 for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han ha r sagt: "Herre! hvem troede det, han hrte af os, og for hvem blev Herrens Arm benb aret?" Jhn 12 39 Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt: Jhn 12 40 "Han har blindet deres jne og forhrdet deres Hjerte, for a

t de ikke skulle se med jnene og forst med Hjertet og omvende sig, s jeg kunde helb rede dem." Jhn 12 41 Dette sagde Esajas, fordi han s hans Herlighed og talte o m ham. Jhn 12 42 Alligevel var der dog mange, endogs af Rdsherrerne, som tr oede p ham; men for Farisernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde b live udelukkede af Synagogen; Jhn 12 43 thi de elskede Menneskenes re mere end Guds re. Jhn 12 44 Men Jesus rbte og sagde: "Den, som tror p mig, tror ikke p mig, men p ham, som sendte mig, Jhn 12 45 og den, som ser mig, ser den, som sendte mig. Jhn 12 46 Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, so m tror p mig, ikke skal blive i Mrket. Jhn 12 47 Og om nogen hrer mine Ord og ikke vogter p dem, ham dmmer i kke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dmme Verden, men for at frelse Verden. Jhn 12 48 Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den , som dmmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dmme ham p den yderste Dag. Jhn 12 49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som send te mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale . Jhn 12 50 Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Alts, hvad jeg taler, taler jeg sledes, som Faderen har sagt mig." Jhn 13 1 Men fr Pskehjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var komme n, til at han skulde g bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde e lsket sine egne, som vare i Verden, s elskede han dem indtil Enden. Jhn 13 2 Og medens der holdtes Aftensmltid, da Djvelen allerede hav de indskudt i Judas's, Simons Sns, Iskariots Hjerte, at han skulde forrde ham; Jhn 13 3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hnde, og at han var udget fra Gud og gik hen til Gud: Jhn 13 4 s rejser han sig fra Mltidet og lgger sine Klder fra sig, og han tog et Linklde og bandt det om sig. Jhn 13 5 Derefter hlder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to Di sciplenes Fdder og at trre dem med Linkldet, som han var ombunden med. Jhn 13 6 Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: " Herre! tor du mine Fdder?" Jhn 13 7 Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gr, ved du ikke nu, men du skal forst det siden efter." Jhn 13 8 Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fdder." Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med m ig." Jhn 13 9 Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fdder alene, men ogs Hnderne og Hovedet." Jhn 13 10 Jesus siger til ham: "Den, som er tvttet, har ikke ndig at to andet end Fdderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle." Jhn 13 11 Thi han kendte den, som forrdte ham; derfor sagde han: "I ere ikke alle rene." Jhn 13 12 Da han nu havde toet deres Fdder og havde taget sine Klder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg har gjort ved eder? Jhn 13 13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er d et. Jhn 13 14 Nr da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fdder, s ere ogs I skyldige at to hverandres Fdder. Jhn 13 15 Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogs I gre. Jhn 13 16 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke str re end sin Herre, ikke heller et Sendebud strre end den, som har sendt ham. Jhn 13 17 Nr I vide dette, ere I salige, om I gre det. Jhn 13 18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udv algt; men Skriften mtte opfyldes: Den, som der Brdet med mig, har oplftet sin Hl imod

mig. Jhn 13 19 Fra nu af siger jeg eder det, frend det sker, for at I, nr det er sket, skulle tro, at det er mig. Jhn 13 20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, h vem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har s endt mig." Jhn 13 21 Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevget i nden og vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forrde m ig." Jhn 13 22 Da s Disciplene p hverandre, tvivlrdige om, hvem han talte om. Jhn 13 23 Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede. Jhn 13 24 Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det er, han taler om?" Jhn 13 25 Men denne bjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "H erre! hvem er det?" Jhn 13 26 Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brd, som jeg dypper." S dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Sn, Iskariot. Jhn 13 27 Og efter at han havde fet Stykket, da gik Satan ind i ham . S siger Jesus til ham: "Hvad du gr, gr det snart!" Jhn 13 28 Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor h an sagde ham dette. Jhn 13 29 Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sa gde til ham: "Kb, hvad vi have ndig til Hjtiden;" eller at han skulde give noget ti l de fattige. Jhn 13 30 Da han nu havde fet Stykket, gik han straks ud. Men det v ar Nat. Jhn 13 31 Da han nu var get ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesnnen he rliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Jhn 13 32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogs herliggre ha m i sig, og han skal snart herliggre ham. Jhn 13 33 Brnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jderne: "Hvor jeg gr hen, kunne I ikke ko mme," siger jeg nu ogs til eder. Jhn 13 34 Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverand re, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogs I elske hverandre. Jhn 13 35 Derp skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Krlighed." Jhn 13 36 Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor gr du hen?" Jesus svarede ham: "Hvor jeg gr hen, kan du ikke nu flge mig, men siden skal du flge mig ." Jhn 13 37 Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke flge di g nu? Jeg vil stte mit Liv til for dig? Jhn 13 38 Jesus svarer: "Vil du stte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, frend du har forngtet mig tre Gang e." Jhn 14 1 "Eders Hjerte forfrdes ikke! Tror p Gud, og tror p mig! Jhn 14 2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke v ar s, havde jeg sagt eder det; thi jeg gr bort for at berede eder Sted. Jhn 14 3 Og nr jeg er get bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogs I vre. Jhn 14 4 Og hvor jeg gr hen, derhen vide I Vejen." Jhn 14 5 Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du gr he n; og hvorledes kunne vi vide Vejen?" Jhn 14 6 Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet ; der kommer ingen til Faderen uden ved mig. Jhn 14 7 Havde I kendt mig, da havde I ogs kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham."

Jhn 14 8 Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er o s nok." Jhn 14 9 Jesus siger til ham: "S lang en Tid har jeg vret hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen? Jhn 14 10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bli ver i mig, han gr sine Gerninger. Jhn 14 11 Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, s tror mig dog for selve Gerningernes Skyld! Jhn 14 12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p mig, de Gerninger, som jeg gr, skal ogs han gre, og han skal gre strre Gerninger end disse ; thi jeg gr til Faderen, Jhn 14 13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gre, for at Faderen m herliggres ved Snnen. Jhn 14 14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gre det. Jhn 14 15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger! Jhn 14 16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at vre hos eder evindelig, Jhn 14 17 den Sandhedens nd, som Verden ikke kan modtage, thi den s er den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal vre i eder. Jhn 14 18 Jeg vil ikke efterlade eder faderlse; jeg kommer til eder . Jhn 14 19 Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve. Jhn 14 20 P den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder. Jhn 14 21 Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal e lske ham og benbare mig for ham." Jhn 14 22 Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at du vil benbare dig for os og ikke for verden?" Jhn 14 23 Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vi l han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham. Jhn 14 24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det O rd, som I hre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig. Jhn 14 25 Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder. Jhn 14 26 Men Talsmanden, den Hellignd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lre eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt e der. Jhn 14 27 Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg g iver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfrdes ikke og forsage ikke! Jhn 14 28 I have hrt, at jeg sagde til eder: Jeg gr bort og kommer t il eder igen. Dersom I elskede mig, da gldede I eder over, at jeg gr til Faderen; thi Faderen er strre end jeg. Jhn 14 29 Og nu har jeg sagt eder det, fr det sker, for at I skulle tro, nr det er sket. Jhn 14 30 Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Ve rdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig; Jhn 14 31 men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gr sledes, som Faderen har befalet mig: s str nu op, lader os g herfra!" Jhn 15 1 "Jeg er det sande Vintr, og min Fader er Vingrdsmanden. Jhn 15 2 Hver Gren p mig, som ikke brer Frugt, den borttager han, o g hver den, som brer Frugt, renser han, for at den skal bre mere Frugt. Jhn 15 3 I ere allerede rene p Grund af det Ord, som jeg har talt til eder. Jhn 15 4 Bliver i mig, da bliver ogs jeg i eder. Ligesom Grenen ik ke kan bre Frugt af sig selv, uden den bliver p Vintret, sledes kunne I ikke heller,

uden I blive i mig. Jhn 15 5 Jeg er Vintret, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han brer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gre. Jhn 15 6 Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en G ren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brndes. Jhn 15 7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder , om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del. Jhn 15 8 Derved er min Fader herliggjort, at I bre megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple. Jhn 15 9 Ligesom Faderen har elsket mig, s har ogs jeg elsket eder; bliver i min Krlighed! Jhn 15 10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Krli ghed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Krlighed. Jhn 15 11 Dette har jeg talt til eder, for at min Glde kan vre i ede r, og eders Glde kan blive fuldkommen. Jhn 15 12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, lige som jeg har elsket eder. Jhn 15 13 Strre Krlighed har ingen end denne, at han stter sit Liv ti l for sine Venner. Jhn 15 14 I ere mine Venner, dersom I gre, hvad jeg befaler eder. Jhn 15 15 Jeg kalder eder ikke lngere Tjenere; thi Tjeneren ved ikk e, hvad hans Herre gr; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hrt af min Fader, har jeg kundgjort eder. Jhn 15 16 I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle g hen og bre Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at F aderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn. Jhn 15 17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre. Jhn 15 18 Nr Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig frend e der. Jhn 15 19 Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fo rdi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verd en eder. Jhn 15 20 Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke strre end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogs forflge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogs holde eders. Jhn 15 21 Men alt dette ville de gre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig. Jhn 15 22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd. Jhn 15 23 Den, som hader mig, hader ogs min Fader. Jhn 15 24 Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet bde mig og min Fader. Jhn 15 25 Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, m opfyldes: De hadede mig uforskyldt. Jhn 15 26 Men nr Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Fad eren, Sandhedens nd, som udgr fra Faderen, da skal han vidne om mig. Jhn 15 27 Men ogs I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelse n." Jhn 16 1 "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forar ges. Jhn 16 2 De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slr eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse. Jhn 16 3 Og dette skulle de gre, fordi de hverken kende Faderen el ler mig. Jhn 16 4 Men dette har jeg talt til eder, for at I, nr Timen komme r, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fr a Begyndelsen, fordi jeg var hos eder. Jhn 16 5 Men nu gr jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af ed er sprger mig: Hvor gr du hen?

Jhn 16 6 Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrvelsen opf yldt eders Hjerte. Jhn 16 7 Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at j eg gr bort, thi gr jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men gr jeg bort, s vil jeg sende ham til eder. Jhn 16 8 Og nr han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og o m Retfrdighed og om Dom. Jhn 16 9 Om Synd, fordi de ikke tro p mig; Jhn 16 10 men om Retfrdighed, fordi jeg gr til min Fader, og I se mi g ikke lnger; Jhn 16 11 men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dmt. Jhn 16 12 Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bre de t nu. Jhn 16 13 Men nr han, Sandhedens nd, kommer, skal han vejlede eder t il hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hre r, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder. Jhn 16 14 Han skal herliggre mig; thi han skal tage af mit og forky nde eder. Jhn 16 15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder. Jhn 16 16 Om en liden Stund skulle I ikke se mig lnger, og atter om en liden Stund skulle I se mig." Jhn 16 17 Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg gr hen til Faderen?" Jhn 16 18 De sagde alts: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stu nd? Vi forst ikke, hvad han taler." Jhn 16 19 Jesus vidste, at de vilde sprge ham, og han sagde til dem : "I sprge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se m ig, og atter om en liden Stund skulle I se mig. Jhn 16 20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle grde og jamr e, men Verden skal glde sig; I skulle vre bedrvede, men eders Bedrvelse skal blive t il Glde. Jhn 16 21 Nr Kvinden fder, har hun Bedrvelse, fordi hendes Time er ko mmen; men nr hun har fdt Barnet, kommer hun ikke mere sin Trngsel i Hu af Glde over, at et Menneske er fdt til Verden. Jhn 16 22 Ogs I have da vel nu Bedrvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal gldes, og ingen tager eders Glde fra eder. Jhn 16 23 Og p den Dag skulle I ikke sprge mig om noget. Sandelig, s andelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn. Jhn 16 24 Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, o g I skulle f, for at eders Glde m blive fuldkommen. Jhn 16 25 Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en T ime, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen. Jhn 16 26 P den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder; Jhn 16 27 thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udget fra Gud. Jhn 16 28 Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forla der Verden igen og gr til Faderen." Jhn 16 29 Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse. Jhn 16 30 Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har ndig, at noge n sprger dig; desrsag tro vi, at du er udget fra Gud." Jhn 16 31 Jesus svarede dem: "Nu tro I! Jhn 16 32 Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspr edes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.

Jhn 16 33 Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trngsel; men vrer frimodige, jeg har overvundet Verden." Jhn 17 1 Dette talte Jesus;og han oplftede sine jne til Himmelen og sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggr din Sn, for at Snnen m herliggre dig, Jhn 17 2 ligesom du har givet ham Magt over alt Kd, for at han ska l give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. Jhn 17 3 Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. Jhn 17 4 Jeg har herliggjort dig p Jorden ved at fuldbyrde den Ger ning, som du har givet mig at gre. Jhn 17 5 Og Fader! herliggr du mig nu hos dig selv med den Herligh ed, som jeg havde hos dig, fr Verden var. Jhn 17 6 Jeg har benbaret dit Navn for de Mennesker, som du har gi vet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have holdt dit Ord. Jhn 17 7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig . Jhn 17 8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troe t, at du har udsendt mig. Jhn 17 9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for de m, som du har givet mig; thi de ere dine. Jhn 17 10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem. Jhn 17 11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet m ig, for at de m vre et ligesom vi. Jhn 17 12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortab elsens Sn, for at Skriften skulde opfyldes. Jhn 17 13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de m have min Glde fuldkommet i sig. Jhn 17 14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, ford i de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. Jhn 17 15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde. Jhn 17 16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. Jhn 17 17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed. Jhn 17 18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, s har ogs jeg udsen dt dem til Verden. Jhn 17 19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogs de skulle vre helligede i Sandheden. Jhn 17 20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogs for dem, som ved deres Ord tro p mig, Jhn 17 21 at de m alle vre eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i d ig, at ogs de skulle vre eet i os, for at Verden m tro, at du har udsendt mig. Jhn 17 22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet de m, for at de skulle vre eet, ligesom vi ere eet, Jhn 17 23 jeg i dem og du i mig, for at de m vre fuldkommede til eet , for at Verden m erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du ha r elsket mig. Jhn 17 24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogs de, som du ha r givet mig, vre hos mig, for at de m skue min Herlighed, som du har givet mig; th i du har elsket mig fr Verdens Grundlggelse. Jhn 17 25 Retfrdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg ha r kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig. Jhn 17 26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgre dem det, for at den Krlighed, hvormed du har elsket mig, skal vre i dem, og jeg i dem." Jhn 18 1 Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over Kedrons Bk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med sine Disciple. Jhn 18 2 Men ogs Judas, som forrdte ham, kendte Stedet; thi Jesus s

amledes ofte der med sine Disciple. Jhn 18 3 S tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Yppersteprstern e og Fariserne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Vben. Jhn 18 4 Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han frem og sagde til dem: "Hvem lede I efter?" Jhn 18 5 De svarede ham: "Jesus af Nazareth." Jesus siger til dem : "Det er mig." Men ogs Judas, som forrdte ham, stod hos dem. Jhn 18 6 Som han da sagde til dem: "Det er mig," vege de tilbage og faldt til Jorden. Jhn 18 7 Han spurgte dem nu atter: "Hvem lede I efter?" Men de sa gde: "Jesus af Nazareth." Jhn 18 8 Jesus svarede: "Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da lede efter mig, s lader disse g!" Jhn 18 9 for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: "Jeg mistede ingen af dem, som du har givet mig." Jhn 18 10 Simon Peter, som havde et Svrd, drog det nu og slog Ypper steprstens Tjener og afhuggede hans hjre re. Men Tjeneren hed Malkus. Jhn 18 11 Da sagde Jesus til Peter: "Stik dit Svrd i Skeden! Skal j eg ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?" Jhn 18 12 Vagtafdelingen og Krigsversten og Jdernes Svende grebe da Jesus og bandt ham. Jhn 18 13 Og de frte ham frst til Annas; thi han var Svigerfader til Kajfas, som var Yppersteprst i det r. Jhn 18 14 Men det var Kajfas, som havde givet Jderne det Rd, at det var gavnligt, at eet Menneske dde for Folket. Jhn 18 15 Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og de n Discipel var kendt med Yppersteprsten, og han gik ind med Jesus i Yppersteprsten s Grd. Jhn 18 16 Men Peter stod udenfor ved Dren. Da gik den anden Discipe l, som var kendt med Yppersteprsten, ud og sagde det til Drvogtersken og frte Peter ind. Jhn 18 17 Pigen, som var Drvogterske, siger da til Peter: "Er ogs du af dette Menneskes Disciple?" Han siger: "Nej, jeg er ikke." Jhn 18 18 Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det var koldt) og varmede sig; men ogs Peter stod hos dem og varmede sig. Jhn 18 19 Yppersteprsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om ha ns Lre. Jhn 18 20 Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har altid lrt i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jderne komme sammen, og i Lndom har jeg intet talt. Jhn 18 21 Hvorfor sprger du mig? Sprg dem, som have hrt, hvad jeg tal te til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt." Jhn 18 22 Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode h os, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Yppersteprsten sledes?" Jhn 18 23 Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt: men har jeg talt ret, hvorfor slr du mig da?" Jhn 18 24 Annas sendte ham nu bunden til Yppersteprsten Kajfas. Jhn 18 25 Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham : "Er ogs du af hans Disciple?" Han ngtede det og sagde: "Nej, jeg er ikke." Jhn 18 26 En af Yppersteprstens Tjenere, som var en Frnde af ham, hv is re Peter havde afhugget, siger: "S jeg dig ikke i Haven med ham?" Jhn 18 27 Da ngtede Peter det atter, og straks galede Hanen. Jhn 18 28 De fre nu Jesus fra Kajfas til Landshvdingens Borg; men de t var rle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde besmittes, men kund e spise Pske, Jhn 18 29 Pilatus gik da ud til dem, og han siger: "Hvad Klageml fre I mod dette Menneske?" Jhn 18 30 De svarede og sagde til ham: "Var han ikke en Ugerningsm and, da havde vi ikke overgivet ham til dig." Jhn 18 31 Da sagde Pilatus til dem: "Tager I ham og dmmer ham efter

eders Lov!" Da sagde Jderne til ham: "Det er os ikke tilladt at aflive nogen; " Jhn 18 32 for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav til Kende, hvilken Dd han skulde d. Jhn 18 33 Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte p Jesus og sag de til ham: "Er du Jdernes Konge?" Jhn 18 34 Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have a ndre sagt dig det om mig?" Jhn 18 35 Pilatus svarede: "Mon jeg er en Jde? dit Folk og Ypperste prsterne have overgivet dig til mig; hvad har du gjort?" Jhn 18 36 Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mi t Rige af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven ov ergiven til Jderne; men nu er mit Rige ikke deraf." Jhn 18 37 Da sagde Pilatus til ham: "Du er alts dog en Konge?" Jesu s svarede: "Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil fdt og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hrer min Rst." Jhn 18 38 Pilatus siger til ham: "Hvad er Sandhed?" Og da han havd e sagt dette, gik han igen ud til Jderne, og han siger til dem: "Jeg finder ingen Skyld hos ham. Jhn 18 39 Men I have den Skik, at jeg lslade eder en om Psken; ville I da, at jeg skal lslade eder Jdernes Konge?" Jhn 18 40 Da rbte de alle igen og sagde: "Ikke ham, men Barabbas;" og Barabbas var en Rver. Jhn 19 1 Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge. Jhn 19 2 Og Stridsmndene flettede en Krone af Torne og satte den p hans Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og sagde: Jhn 19 3 "Hil vre dig, du Jdernes Konge!" og de sloge ham i Ansigte t. Jhn 19 4 Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg frer ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld hos ham." Jhn 19 5 Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen p. Og han siger til dem: "Se, hvilket Menneske!" Jhn 19 6 Da nu Yppersteprsterne og Svendene s ham, rbte de og sagde: "Korsfst! korsfst!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham og korsfster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham." Jhn 19 7 Jderne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov e r han skyldig at d, fordi han har gjort sig selv til Guds Sn." Jhn 19 8 Da Pilatus nu hrte dette Ord, blev han endnu mere bange. Jhn 19 9 Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfr a er du?" Men Jesus gav ham intet Svar. Jhn 19 10 Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke, at jeg har Magt til at lslade dig, og at jeg har Magt til at korsfste dig?" Jhn 19 11 Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, de rsom den ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til dig, str re Synd." Jhn 19 12 Derefter forsgte Pilatus at lslade ham. Men Jderne rbte og s agde: "Dersom du lslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver den, som gr sig sel v til Konge, stter sig op imod Kejseren." Jhn 19 13 Da Pilatus hrte disse Ord, frte han Jesus ud og satte sig p Dommersdet, p det Sted, som kaldes Stenlagt, men p Hebraisk Gabbatha; Jhn 19 14 men det var Beredelsens dag i Psken, ved den sjette Time. Og han siger til Jderne: "Se, eders Konge!" Jhn 19 15 De rbte nu: "Bort, bort med ham! korsfst ham!" Pilatus sig er til dem: "Skal jeg korsfste eders Konge?" Yppersteprsterne svarede: "Vi have in gen Konge uden Kejseren." Jhn 19 16 S overgav han ham da til dem til at korsfstes. De toge nu Jesus; Jhn 19 17 og han bar selv sit Kors og gik ud til det skaldte "Hoved skalsted", som hedder p Hebraisk Golgatha, Jhn 19 18 hvor de korsfstede ham og to andre med ham, en p hver Side

, men Jesus midt imellem. Jhn 19 19 Men Pilatus havde ogs skrevet en Overskrift og sat den p K orset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, Jdernes Konge." Jhn 19 20 Denne Overskrift lste da mange af Jderne; thi det Sted, hv or Jesus blev korsfstet, var nr ved Staden; og den var skreven p Hebraisk, Latin og Grsk. Jhn 19 21 Da sagde Jdernes Yppersteprster til Pilatus: "Skriv ikke: Jdernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jdernes Konge." Jhn 19 22 Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg." Jhn 19 23 Da nu Stridsmndene havde korsfstet Jesus, toge de hans Klde r og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vvet fra verst helt igennem. Jhn 19 24 Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke snderskre den, m en kaste Lod om den, hvis den skal vre;" for at Skriften skulde opfyldes, som sig er: "De delte mine Klder imellem sig og kastede Lod om mit Kldebon." Dette gjorde da Stridsmndene. Jhn 19 25 Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Sster, M aria, Klopas's Hustru, og Maria Magdalene. Jhn 19 26 Da Jesus nu s sin Moder og den Discipel, han elskede, st h os, siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Sn." Jhn 19 27 Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder. " Og fra den time tog Disciplen hende hjem til sit. Jhn 19 28 Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, f or at Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg trster." Jhn 19 29 Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fu ld af Eddike p en Isopstngel og holdt den til hans Mund. Jhn 19 30 Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldb ragt;" og han bjede Hovedet og opgav nden. Jhn 19 31 Da det nu var Beredelsesdag, bade Jderne Pilatus om, at B enene mtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde blive p Korse t Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor. Jhn 19 32 Da kom Stridsmndene og knuste Benene p den frste og p den an den; som vare korsfstede med ham. Jhn 19 33 Men da de kom til Jesus og s, at han allerede var dd, knus te de ikke hans Ben. Jhn 19 34 Men en af Stridsmndene stak ham i Siden med et Spyd, og s traks fld der Blod og Vand ud. Jhn 19 35 Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesb yrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at ogs I skulle tro. Jhn 19 36 Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: " Intet Ben skal snderbrydes derp". Jhn 19 37 Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget." Jhn 19 38 Men Josef fra Arimatha, som var en Jesu Discipel, dog lnli gt, af Frygt for Jderne, bad derefter Pilatus om, at han mtte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme. Jhn 19 39 Men ogs Nikodemus, som frste Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund. Jhn 19 40 De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklder med de vel lugtende Urter, som Jdernes Skik er at fly Lig til Jorde. Jhn 19 41 Men der var p det Sted, hvor han blev korsfstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt. Jhn 19 42 Der lagde de da Jesus, for Jdernes Beredelses dags Skyld, efterdi Graven var nr. Jhn 20 1 Men p den frste Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene rle, med ens det endnu er mrkt, til Graven og ser Stenen borttagen fra Graven, Jhn 20 2 Da lber hun og kommer til Simon Peter og til den anden Di scipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham." Jhn 20 3 Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Gra

ven. Jhn 20 4 Men de to lb sammen, og den anden Discipel lb foran, hurti gere end Peter, og kom frst til Graven. Jhn 20 5 Og da han kiggede ind, ser han Linklderne ligge der, men gik dog ikke ind. Jhn 20 6 Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og s Linklderne ligge der Jhn 20 7 og Trkldet, som han havde haft p sit Hoved, ikke liggende v ed Linklderne, men sammenrullet p et Sted for sig selv. Jhn 20 8 Nu gik da ogs den anden Discipel, som var kommen frst til Graven, ind, og han s og troede. Jhn 20 9 Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opst f ra de dde. Jhn 20 10 Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem. Jhn 20 11 Men Maria stod udenfor ved Graven og grd. Som hun nu grd, kiggede hun ind i Graven, Jhn 20 12 og hun ser to Engle sidde i hvide Klder, en ved Hovedet o g en ved Fdderne,hvor Jesu Legeme havde ligget. Jhn 20 13 Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor grder du?" Hun sig er til dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have l agt ham." Jhn 20 14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser J esus st der, og hun vidste ikke, at det var Jesus. Jhn 20 15 Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor grder du? hvem le der du efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre! dersom d u har bret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, s vil jeg tage ham." Jhn 20 16 Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og sig er til ham p Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester. Jhn 20 17 Jesus siger til hende: "Rr ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men g til mine Brdre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud." Jhn 20 18 Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt hende dette. Jhn 20 19 Da det nu var Aften p den samme Dag, den frste Dag i Ugen, og Drene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: "Fred vre med eder!" Jhn 20 20 Og som han sagde dette, viste han dem sine Hnder og sin S ide. S bleve Disciplene glade, da de s Herren. Jhn 20 21 Jesus sagde da atter til dem: "Fred vre med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, sledes sender ogs jeg eder." Jhn 20 22 Og da han havde sagt dette, ndede han p dem, og han siger til dem: "Modtager den Hellignd! Jhn 20 23 Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I ngte Forladelse, dem er den ngtet." Jhn 20 24 Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom. Jhn 20 25 De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren. " Men han sagde til dem: "Uden jeg fr set Naglegabet i hans Hnder og stikker min F inger i Naglegabet og stikker min Hnd i hans Side, vil jeg ingenlunde tro." Jhn 20 26 Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Tho mas med dem. Jesus kommer, da Drene vare lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: "Fred vre med eder!" Jhn 20 27 Derefter siger han til Thomas: "Rk din Finger hid, og se mine Hnder, og rk din Hnd hid, og stik den i min Side, og vr ikke vantro, men troend e!" Jhn 20 28 Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!" Jhn 20 29 Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet ; salige ere de, som ikke have set og dog troet." Jhn 20 30 Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples syn, som ikke ere skrevne i denne Bog.

Jhn 20 31 Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er K ristus, Guds Sn, og for at I, nr I tro, skulle have Livet i hans Navn. Jhn 21 1 Siden benbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiber ias Sen; men han benbarede sig sledes. Jhn 21 2 Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nath anael fra Kana i Galila og Zebedus's Snner og to andre af hans, Disciple vare samme n. Jhn 21 3 Simon Peter siger til dem: "Jeg gr ud at fiske." De sige til ham: "Ogs vi g med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og den Nat fangede de intet. Jhn 21 4 Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Sbredden; dog v idste Disciplene ikke, at det var Jesus. Jhn 21 5 Jesus siger da til dem: "Brnlille! have I noget at spise? " De svarede ham: "Nej." Jhn 21 6 Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud p hjre Side af Sk ibet, s skulle I finde." Da kastede de det ud, og de formede ikke mere at drage de t for Fiskenes Mngde. Jhn 21 7 Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "De t er Herren." Da Simon Peter nu hrte, at det var Herren, bandt han sin Fiskerkjor tel om sig (thi han var ngen), og kastede sig i Sen. Jhn 21 8 Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke l angt fra Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slbte efter sig Garnet med Fis kene. Jhn 21 9 Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge d erp og Brd. Jhn 21 10 Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu f angede." Jhn 21 11 Simon Peter steg op og trak Garnet p Land, fuldt af store Fisk, et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og sknt de vare s mange, snderreves Garnet ikke. Jhn 21 12 Jesus siger til dem: "Kommer og holder Mltid! Men, ingen af Disciplene vovede at sprge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at det var Herren . Jhn 21 13 Jesus kommer og tager Brdet og giver dem det, ligeledes o gs Fiskene. Jhn 21 14 Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus benbarede si g for sine Disciple, efter at han var oprejst fra de dde. Jhn 21 15 Da de nu havde holdt Mltid, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes's Sn, elsker du mig mere end disse?" Han siger til ham: "Ja, Her re! du ved,at jeg har dig kr." Han siger til ham: "Vogt mine Lam!" Jhn 21 16 Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's Sn , elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kr." Han siger til ham: "Vr Hyrde for mine Fr!" Jhn 21 17 Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's Sn, har du mig kr?" Peter blev bedrvet, fordi han tredje Gang sagde til ham: "Har du mig kr?" Og han sagde til ham: "Herre! du kender alle Ting, du ved, at jeg har dig kr. " Jesus siger til ham: "Vogt mine Fr! Jhn 21 18 Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, band t du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men nr du bliver gammel, skal du ud rkke dine Hnder, og en anden skal binde op om dig og fre dig derhen, hvor du ikke v il." Jhn 21 19 Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Dd han sk ulde herliggre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: "Flg mig!" Jhn 21 20 Peter vendte sig og s den Discipel flge, som Jesus elskede , og som ogs l op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre! hvem er den, som f orrder dig?" Jhn 21 21 Da nu Peter s ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorl edes skal det g denne?" Jhn 21 22 Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Flg du mig!"

Jhn 21 23 S kom da dette Ord ud iblandt Brdrene: "Denne Discipel dr i kke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde d, men: "Dersom je g vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig?" Jhn 21 24 Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har s krevet dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt. Jhn 21 25 Men der er ogs mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden kunde rumme d e Bger, som da bleve skrevne. Aoa 1 1 Den frste Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jes us begyndte bde at gre og lre, Aoa 1 2 indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Hellignd; Aoa 1 3 for hvem han ogs, efter at han havde lidt, fremstillede s ig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og tal te om de Ting, der hre til Guds Rige. Aoa 1 4 Og medens han var sammen med dem, bd han dem, at de ikke mtte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjttelse, "hvorom," sagde h an, "I have hrt af mig. Aoa 1 5 Thi Johannes dbte med Vand; men I skulle dbes med den Hell ignd om ikke mange Dage." Aoa 1 6 Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Her re! opretter du p denne Tid Riget igen for Israel?" Aoa 1 7 Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt. Aoa 1 8 Men I skulle f Kraft, nr den Hellignd kommer over eder; og I skulle vre mine Vidner bde i Jerusalem og i hele Juda og Samaria og indtil Jorden s Ende." Aoa 1 9 Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de s derp, og en Sky tog ham bort fra deres jne. Aoa 1 10 Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort , se, da stode to Mnd hos dem i hvide Klder, Aoa 1 11 og de sagde: "I galiliske Mnd, hvorfor st I og se op imod H immelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen p sam me Mde, som I have set ham fare til Himmelen." Aoa 1 12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som ka ldes Oliebjerget og er nr ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra. Aoa 1 13 Og da de kom derind, gik de op p den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Barthol omus og Matthus, Jakob, Alfus's Sn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Sn. Aoa 1 14 Alle disse vare endrgtigt vedholdende i Bnnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brdre. Aoa 1 15 Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brdrene og sag de: (og der var en Skare samlet p omtrent hundrede og tyve Personer): Aoa 1 16 "I Mnd, Brdre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den H ellignd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus; Aoa 1 17 thi han var regnet iblandt os og havde fet denne Tjeneste s Lod. Aoa 1 18 Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfrdigheds Ln, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde vltede ud, Aoa 1 19 hvilket ogs er blevet vitterligt for alle dem, som bo i J erusalem, s at den Ager kaldes p deres eget Ml Hakeldama, det er Blodager. Aoa 1 20 Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive de, og der vre ingen, som bor i den," og: "Lad en anden f hans Tilsynsgerning." Aoa 1 21 Derfor br en af de Mnd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os, Aoa 1 22 lige fra Johannes's Db indtil den Dag, da han blev optage n fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse." Aoa 1 23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.

Aoa 1 24 Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter , vis os den ene, som du har udvalgt af disse to Aoa 1 25 til at f denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Ju das forlod for at g hen til sit eget Sted." Aoa 1 26 Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt p Matthias . og han blev regnet sammen med de elleve Apostle. Aoa 2 1 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrgtigt forsam lede. Aoa 2 2 Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et frem farende vldigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade. Aoa 2 3 Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig p hver enkelt af dem. Aoa 2 4 Og de bleve alle fyldte med den Hellignd, og de begyndte at tale i andre Tungeml, efter hvad nden gav dem at udsige. Aoa 2 5 Men der var Jder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mnd af alle Folkeslag under Himmelen. Aoa 2 6 Da denne Lyd kom, strmmede Mngden sammen og blev forvirret ; thi hver enkelt hrte dem tale p hans eget Ml. Aoa 2 7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilere? Aoa 2 8 Hvor kunne vi da hre dem tale, hver p vort eget Ml, hvor vi ere fdte, Aoa 2 9 Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som hre hjemme i M esopotamien, Juda og Happadokien. Pontus og Asien, Aoa 2 10 i Frygien og Pamfylien, gypten og Libyens Egne ved Kyrene , og vi her boende Romere, Aoa 2 11 Jder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi hre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungeml?" Aoa 2 12 Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrdige og sagde den en e til den anden: "Hvad kan dette vre?" Aoa 2 13 Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sd Vin." Aoa 2 14 Da stod Peter frem med de elleve og oplftede sin Rst og ta lte til dem: "I jdiske Mnd og alle I, som bo i Jerusalem! dette vre eder vitterligt , og lner re til mine Ord! Aoa 2 15 Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tre dje Time p Dagen; Aoa 2 16 men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel: Aoa 2 17 "Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min nd over alt Kd; og eders Snner og eders Dtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drmme. Aoa 2 18 Ja, endog over mine Trlle og over mine Trlkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min nd, og de skulle profetere. Aoa 2 19 Og jeg vil lade ske Undere p Himmelen oventil og Tegn p Jo rden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp. Aoa 2 20 Solen skal forvandles til Mrke og Mnen til Blod, frend Herr ens store og herlige Dag kommer. Aoa 2 21 Og det skal ske, enhver, som pkalder Herrens Navn, skal f relses." Aoa 2 22 I israelitiske Mnd! hrer disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Teg n, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide, Aoa 2 23 ham, som efter Guds bestemte Rdslutning og Forudviden var bleven forrdt, ham have I ved lovlses Hnd korsfstet og ihjelslet. Aoa 2 24 Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende p Ddens Veer, e ftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den. Aoa 2 25 Thi David siger med Henblik p ham: "Jeg havde altid Herre n for mine jne; thi han er ved min hjre Hnd, for at jeg ikke skal rokkes, Aoa 2 26 Derfor gldede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, o gs mit Kd skal bo i Hb; Aoa 2 27 thi du skal ikke lade min Sjl tilbage i Ddsriget, ikke hel

ler tilstede din hellige at se Forrdnelse, Aoa 2 28 Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glde for dit syn." Aoa 2 29 I Mnd Brdre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patr iarken David, at han er bde dd og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Da g. Aoa 2 30 Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde t ilsvoret ham, at af hans Lnds Frugt skulde en sidde p hans Trone, Aoa 2 31 talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverke n blev han ladt tilbage i Ddsriget, ej heller s hans Kd Forrdnelse. Aoa 2 32 Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner. Aoa 2 33 Efter at han nu ved Guds hjre Hnd er ophjet og af Faderen h ar fet den Hellignds Forjttelse, har han udgydt denne, hvilket I bde se og hre. Aoa 2 34 Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: St dig ved min hjre Hnd, Aoa 2 35 indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fd der." Aoa 2 36 Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jes us, hvem I korsfstede, har Gud gjort bde til Herre og til Kristus," Aoa 2 37 Men da de hrte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de vrige Apostle: "I Mnd, Brdre! hvad skulle vi gre?" Aoa 2 38 Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig dbe p Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle f den He llignds Gave. Aoa 2 39 Thi for eder er Forjttelsen og for eders Brn og for alle d em, som ere langt borte, s mange som Herren vor Gud vil tilkalde." Aoa 2 40 Ogs med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem , idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slgt!" Aoa 2 41 De, som nu toge imod hans Ord, bleve dbte; og der fjedes s amme Dag omtrent tre Tusinde Sjle til. Aoa 2 42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lre og Samfundet, Brdets B rydelse og Bnnerne. Aoa 2 43 Men der kom Frygt over en hver Sjl, og der skete mange Un dere og Tegn ved Apostlene. Aoa 2 44 Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fl les. Aoa 2 45 Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblan dt alle, efter hvad enhver havde Trang til. Aoa 2 46 Og idet de hver Dag vedholdende og endrgtigt kom i Hellig dommen og brd Brdet hjemme, fik de deres Fde med Fryd og i Hjertets Enfold, Aoa 2 47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren fjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse. Aoa 3 1 Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetime n, den niende Time. Aoa 3 2 Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev bren frem ; ham satte de daglig ved den Dr til Helligdommen, som kaldtes den sknne, for at h an kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse. Aoa 3 3 Da han s Peter og Johannes, idet de vilde g ind i Helligdo mmen, bad han om at f en Almisse. Aoa 3 4 Da s Peter tillige med Johannes fast p ham og sagde: "Se p os!" Aoa 3 5 Og han gav Agt p dem, efterdi han ventede at f noget af de m. Aoa 3 6 Men Peter sagde: "Slv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazarerens Navn st op og g!" Aoa 3 7 Og han greb ham ved den hjre Hnd og rejste ham op. Aoa 3 8 Men straks bleve hans Ben og Ankler strke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkrin g og sprang og lovede Gud. Aoa 3 9 Og hele Folket s ham g omkring og love Gud.

Aoa 3 10 Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den sknne Port til Helligdommen for at f Almisse; og de bleve fulde af Rdsel og Forfrdelse ov er det, som var timedes ham. Aoa 3 11 Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, lb alt Fo lket rdselsslagent sammen om dem i den Sjlegang, som kaldes Salomons. Aoa 3 12 Men da Peter s det, talte han til Folket: "I israelitiske Mnd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I p os, som om vi af e gen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan g? Aoa 3 13 Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fdres Gud, har herl iggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og forngtede for Pilatus, da han dmte, at han skulde lslades. Aoa 3 14 Men I forngtede den hellige og retfrdige og bade om, at en Morder mtte sknkes eder. Aoa 3 15 Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra d e dde, hvorom vi ere Vidner. Aoa 3 16 Og i Troen p hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Frlighed i Psy n af eder alle. Aoa 3 17 Og nu, Brdre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogs eders Rdsherrer. Aoa 3 18 Men Gud har sledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte v ed alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide. Aoa 3 19 Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders S ynder m blive udslettede, for at Vederkvgelsens Tider m komme fra Herrens syn, Aoa 3 20 og han m sende den for eder bestemte Kristus, Jesus, Aoa 3 21 hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettel ses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ldste Dage. Aoa 3 22 Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse ed er af eders Brdre ligesom mig; ham skulle I hre i alt, hvad han end vil tale til e der. Aoa 3 23 Men det skal ske, hver Sjl, som ikke hrer den Profet, skal udryddes af Folket." Aoa 3 24 Men ogs alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, s mang e som talte, have ogs forkyndt disse Dage. Aoa 3 25 I ere Profeternes Snner og Snner af den Pagt, som Gud slut tede med vore Fdre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sd skulle alle Jordens Slgt er velsignes." Aoa 3 26 For eder frst har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, nr enhver af eder vender om fra sin Ondskab." Aoa 4 1 Men medens de talte til Folket, kom Prsterne og Hvedsmande n for Helligdommen og Saddukerne over dem, Aoa 4 2 da de harmedes over, at de lrte Folket og i Jesus forkynd te Opstandelsen fra de dde. Aoa 4 3 Og de lagde Hnd p dem og satte dem i Forvaring til den flge nde Dag; thi det var allerede Aften. Aoa 4 4 Men mange af dem, som havde hrt Ordet, troede, og Tallet p Mndene blev omtrent fem Tusinde. Aoa 4 5 Men det skete Dagen derefter, at deres Rdsherrer og ldste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem, Aoa 4 6 liges Yppersteprsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexan der og alle, som vare af yppersteprstelig Slgt. Aoa 4 7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?" Aoa 4 8 Da sagde Peter, fyldt med den Hellignd, til dem: "I Folke ts Rdsherrer og ldste! Aoa 4 9 Nr vi i Dag forhres angende denne Velgerning imod en vanfr M and, om hvorved han er bleven helbredt; Aoa 4 10 da skal det vre eder alle og hele Israels Folk vitterligt , at ved Jesu Kristi Nazarerens Navn, hvem I have korsfstet, hvem Gud har oprejst fra de dde, ved dette Navn er det, at denne str rask her for eders jne,

Aoa 4 11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Byg ningsmnd, men som er bleven til en Hovedhjrnesten. Aoa 4 12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke nog et andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle bli ve frelste." Aoa 4 13 Men da de s Peters og Johannes Frimodighed og kunde mrke, at de vare ulrde Mnd og Lgfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde vre t med Jesus. Aoa 4 14 Og da de s Manden, som var helbredt, st hos dem, havde de intet at sige derimod. Aoa 4 15 Men de bde dem at trde ud fra Rdet og rdfrte sig med hverandr e og sagde: Aoa 4 16 "Hvad skulle vi gre med disse Mennesker? thi at et vitter ligt Tegn er sket ved dem, det er benbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke ngte det. Aoa 4 17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn." Aoa 4 18 Og de kaldte dem ind og forbde dem aldeles at tale eller lre i Jesu Navn. Aoa 4 19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dmmer se lv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud. Aoa 4 20 Thi vi kunne ikke lade vre at tale om det, som vi have se t og hrt." Aoa 4 21 Men de truede dem end mere og lslode dem, da de ikke kund e udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste G ud for det, som var sket. Aoa 4 22 Thi den Mand, p hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve r gammel. Aoa 4 23 Da de nu vare lsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Yppersteprsterne og de ldste havde sagt til dem. Aoa 4 24 Men da de hrte dette, oplftede de endrgtigt Rsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem, Aoa 4 25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fn yste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfngelige Rd? Aoa 4 26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede." Aoa 4 27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod di n hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, bde Herodes og Pontius Pilatus tillig e med Hedningerne og Israels Folkestammer Aoa 4 28 for at gre det, som din Hnd og dit Rd forud havde bestemt s kulde ske. Aoa 4 29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed, Aoa 4 30 idet du udrkker din Hnd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn." Aoa 4 31 Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsa mlede; og de bleve alle fyldte med den Hellignd, og de talte Guds Ord med Frimodi ghed. Aoa 4 32 Men de troendes Mngde havde eet Hjerte og een Sjl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting flles. Aoa 4 33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nde over dem alle. Aoa 4 34 Thi der var end ikke nogen trngende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummern e Aoa 4 35 og lagde dem for Apostlenes Fdder; men der blev uddelt ti l enhver, efter hvad han havde Trang til. Aoa 4 36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trstens Sn), en Levit, fdt p Kypern

Aoa 4 37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og la gde dem for Apostlenes Fdder. Aoa 5 1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom Aoa 5 2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Vrdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fdder. Aoa 5 3 Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit H jerte, s du har ljet imod den Hellignd og stukket noget til Side af Summen for Jord stykket? Aoa 5 4 Var det ikke dit, s lnge du ejede det, og stod ikke det, s om det blev solgt for, til din Rdighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke ljet for Mennesker, men for Gud." Aoa 5 5 Men da Ananias hrte disse Ord, faldt han om og udndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hrte det. Aoa 5 6 Men de unge Mnd stode op og lagde ham til Rette og bare h am ud og begravede ham. Aoa 5 7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hu stru ind uden at vide, hvad der var sket. Aoa 5 8 Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstyk ket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris." Aoa 5 9 Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne eni ge om at friste Herrens nd? Se, deres Fdder, som have begravet din Mand, ere for Dr en, og de skulle bre dig ud." Aoa 5 10 Men hun faldt straks om for hans Fdder og udndede. Men da de unge Mnd kom ind, fandt de hende dd, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand. Aoa 5 11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hrte dette. Aoa 5 12 Men ved Apostlenes Hnder skete der mange Tegn og Undere i blandt Folket; og de vare alle endrgtigt sammen i Salomons Sjlegang. Aoa 5 13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog prist e Folket dem hjt, Aoa 5 14 og der fjedes stedse flere troende til Herren, Skarer bde af Mnd og Kvinder, Aoa 5 15 s at de endogs bare de syge ud p Gaderne og lagde dem p Seng e og Ljbnke, for at nr Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem. Aoa 5 16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strmmede Mngden sam men og bragte syge og sdanne, som vare plagede af urene nder, og de bleve alle hel bredte. Aoa 5 17 Men Yppersteprsten stod op samt alle de, som holdt med ha m, nemlig Saddukernes Parti, og de bleve fulde af Nidkrhed. Aoa 5 18 Og de lagde Hnd p Apostlene og satte dem i offentlig Forva ring. Aoa 5 19 Men en Herrens Engel bnede Fngselets Dre om Natten og frte d em ud og sagde: Aoa 5 20 "Gr hen og trder frem og taler i Helligdommen alle disse L ivets Ord for Folket!" Aoa 5 21 Men da de havde hrt dette, gik de ved Daggry ind i Hellig dommen og lrte. Men Yppersteprsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rd et og alle Israels Brns ldste og sendte Bud til Fngselet, at de skulde fres frem. Aoa 5 22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fngselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde: Aoa 5 23 "Fngselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogtern e stende ved Drene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde." Aoa 5 24 Men da Hvedsmanden for Helligdommen og Yppersteprsterne hrt e disse Ord, bleve de tvivlrdige om dem,hvad dette skulde blive til. Aoa 5 25 Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mnd, som I satte i Fngselet, st i Helligdommen og lre Folket." Aoa 5 26 Da gik Hvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog i

kke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede. Aoa 5 27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rdet; og Yppersteprsten spurgte dem og sagde: Aoa 5 28 "Vi bde eder alvorligt, at I ikke mtte lre i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lre, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!" Aoa 5 29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man br adlyde G ud mere end Mennesker. Aoa 5 30 Vore Fdres Gud oprejste Jesus, hvem I hngte p et Tr og sloge ihjel. Aoa 5 31 Ham har Gud ved sin hjre Hnd ophjet til en Fyrste og Frelse r for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse. Aoa 5 32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogs den Hell ignd, som Gud har givet dem, der adlyde ham." Aoa 5 33 Men da de hrte dette, skar det dem i Hjertet, og de rdslog e om at sl dem ihjel. Aoa 5 34 Men der rejste sig i Rdet en Fariser ved Navn Gamaliel, en Lovlrer, hjt agtet af hele Folket, og han bd, at de skulde lade Mndene trde lidt ude nfor. Aoa 5 35 Og han sagde til dem: "I israelitiske Mnd! ser eder vel f or, hvad I gre med disse Mennesker. Aoa 5 36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at vre noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mnd sluttede sig til h am; han blev slet ihjel, og alle de, som adlde ham, adsplittedes og bleve til inte t. Aoa 5 37 Efter ham fremstod Judas Galileren i Skatteindskrivningen s Dage og fik en Flok Mennesker til at flge sig. Ogs han omkom, og alle de, som ad lde ham, bleve adspredte. Aoa 5 38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, o g lader dem fare; thi dersom dette Rd eller dette Vrk er af Mennesker, bliver det til intet; Aoa 5 39 men er det af Gud, kunne I ikke gre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!" Aoa 5 40 Og de adlde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbde dem at tale i Jesu Navn og lslode dem. Aoa 5 41 S gik de da glade bort fra Rdets syn, fordi de vare blevne agtede vrdige til at vanres for hans Navns Skyld. Aoa 5 42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lre i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus. Aoa 6 1 Men da i de Dage Disciplenes Antal forgedes, begyndte Hel lenisterne at knurre imod Hebrerne", fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling. Aoa 6 2 Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: "Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene. Aoa 6 3 Udser derfor, Brdre! iblandt eder syv Mnd, som have godt V idnesbyrd og ere fulde af nd og Visdom; dem ville vi s indstte til denne Gerning. Aoa 6 4 Men vi ville holde trolig ved i Bnnen og Ordets Tjeneste. " Aoa 6 5 Og denne Tale behagede hele Mngden; og de udvalgte Stefan us. en Mand fuld af Tro og den Hellignd, og Filip og Prokorus og Nikaiior og Timo n og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia; Aoa 6 6 dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lag de Hnderne p dem. Aoa 6 7 Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forgedes me get i Jerusalem; og en stor Mngde af Prsterne adlde Troen. Aoa 6 8 Men Stefanus, fuld af Nde og Kraft, gjorde Undere og stor e Tegn iblandt Folket, Aoa 6 9 Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de fr igivnes og Kyrenernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.

Aoa 6 10 Og de kunde ikke modst den Visdom og den nd, som han talte af. Aoa 6 11 Da fik de hemmeligt nogle Mnd til at sige: "Vi have hrt ha m tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud." Aoa 6 12 Og de ophidsede Folket og de ldste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slbte ham med sig og frte ham for Rdet; Aoa 6 13 og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menn eske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven. Aoa 6 14 Thi vi have hrt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os." Aoa 6 15 Og alle de, som sade i Rdet, stirrede p ham, og de s hans A nsigt som en Engels Ansigt. Aoa 7 1 Men Yppersteprsten sagde: "Forholder dette sig sledes?" Aoa 7 2 Men han sagde: "I Mnd, Brdre og Fdre, hrer til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, frend han tog Bo lig i Karan. Aoa 7 3 Og han sagde til ham: "G ud af dit Land og fra din Slgt, o g kom til det Land, som jeg vil vise dig." Aoa 7 4 Da gik han ud fra Kaldernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Dd lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo. Aoa 7 5 Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjttede han ham at give ham det til Eje og hans Sd efter ham, endsknt han int et Barn havde. Aoa 7 6 Men Gud talte sledes: "Hans Sd skal vre Udlndinge i et fremm ed Land, og man skal gre dem til Trlle og handle ilde med dem i fire Hundrede r. Aoa 7 7 Og det Folk, for hvilket de skulle trlle, vil jeg dmme, sa gde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig p dette Sted." Aoa 7 8 Og han gav ham Omskrelsens Pagt. Og s avlede han Isak og o mskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker. Aoa 7 9 Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til g ypten; og Gud var med ham, Aoa 7 10 og han udfriede ham af alle hans Trngsler og gav ham Nde o g Visdom for Farao, Kongen i gypten, som satte ham til verste over gypten og over h ele sit Hus. Aoa 7 11 Men der kom Hungersnd over hele gypten og Kann og en stor T rngsel, og vore Fdre fandt ikke Fde. Aoa 7 12 Men da Jakob hrte, at der var Korn i gypten, sendte han vo re Fdre ud frste Gang. Aoa 7 13 Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brdre, og Josef s Herkomst blev benbar for Farao. Aoa 7 14 Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slg t kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjle. Aoa 7 15 Og Jakob drog ned til gypten. Og han og vore Fdre dde, Aoa 7 16 og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde kbt for en Sum Penge af Hemors Snner i Sikem. Aoa 7 17 Som nu Tiden nrmede sig for den Forjttelse, Gud havde tils agt Abraham, voksede Folket og formeredes i gypten, Aoa 7 18 indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Jose f. Aoa 7 19 Han viste Trskhed imod vor Slgt og handlede ilde med vore Fdre, s de mtte stte deres sm Brn ud, for at de ikke skulde holdes i Live. Aoa 7 20 P den Tid blev Moses fdt, og han var dejlig for Gud; han b lev opfostret i tre Mneder i sin Faders Hus. Aoa 7 21 Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfos trede ham til sin Sn. Aoa 7 22 Og Moses blev oplrt i al gypternes Visdom; og han var mgtig i sine Ord og Gerninger. Aoa 7 23 Men da han blev fyrretyve r gammel, fik han i Sinde at be sge sine Brdre, Israels Brn. Aoa 7 24 Og da han s en lide Uret, forsvarede han ham og hvnede den

mishandlede, idet han slog gypteren ihjel. Aoa 7 25 Men han mente, at hans Brdre forstode, at Gud gav dem Fre lse ved hans Hnd; men de forstode det ikke. Aoa 7 26 Og den nste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mnd! I ere Brdre, hvorfor gre I hinanden Uret?" Aoa 7 27 Men den, som gjorde sin Nste Uret, stdte ham fra sig og sa gde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os? Aoa 7 28 Vil du sl mig ihjel, ligesom du i Gr slog gypteren ihjel?" Aoa 7 29 Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fre mmed i Midians Land, hvor han avlede to Snner. Aoa 7 30 Og efter fyrretyve rs Forlb viste en Engel sig for ham i S inai Bjergs rken i en Tornebusk, der stod i lys Lue. Aoa 7 31 Men da Moses s det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, ld Herrens Rst til ham: Aoa 7 32 "Jeg er dine Fdres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da bvede Moses og turde ikke se derhen. Aoa 7 33 Men Herren sagde til ham: "Ls Skoene af dine Fdder; thi de t Sted, som du str p, er hellig Jord. Aoa 7 34 Jeg har grant set mit Folks Mishandling i gypten og hrt de res Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til gypten!" Aoa 7 35 Denne Moses, hvem de forngtede, idet de sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at vre bde Hersker og Befrie r ved den Engels Hnd,som viste sig for ham i Tornebusken. Aoa 7 36 Ham var det, som frte dem ud,idet han gjorde Undere og Te gn i gyptens Land og i det rde Hav og i rkenen i fyrretyve r. Aoa 7 37 Han er den Moses, som sagde til Israels Brn: "En Profet s kal Gud oprejse eder af eders Brdre ligesom mig." Aoa 7 38 Han er den, som i Menigheden i rkenen frdedes med Engelen, der talte til ham p Sinai Bjerg, og med vore Fdre; den, som modtog levende Ord at give os; Aoa 7 39 hvem vore Fdre ikke vilde adlyde, men de stdte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til gypten, idet de sagde til Aron: Aoa 7 40 "Gr os Guder, som kunne g foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som frte os ud af gyptens Land." Aoa 7 41 Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudeb illedet og frydede sig ved deres Hnders Gerninger. Aoa 7 42 Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene H immelens Hr, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! brag t mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve r i rkenen? Aoa 7 43 Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Bille der, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon." Aoa 7 44 Vore Fdre i rkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, sledes s om han, der talte til Moses, havde befalet at gre det efter det Forbillede, som h an havde set. Aoa 7 45 Dette toge ogs vore Fdre i Arv og bragte det under Josva i nd i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fdres syn indtil Davids Dage, Aoa 7 46 som vandt Nde for Gud og bad om at mtte finde en Bolig for Jakobs Gud. Aoa 7 47 Men Salomon byggede ham et Hus. Aoa 7 48 Dog, den Hjeste bor ikke i Huse gjorte med Hnder, som Prof eten siger: Aoa 7 49 "Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fdders Skammel, hv ad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted? Aoa 7 50 Har ikke min Hnd gjort alt dette?" Aoa 7 51 I hrde Halse og uomskrne p Hjerter og ren! I st altid den Hel lignd imod; som eders Fdre, sledes ogs I.

Aoa 7 52 Hvem af Profeterne er der, som eders Fdre ikke have forfu lgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfrdiges Komme, hvis Forrd ere og Mordere I nu ere blevne, Aoa 7 53 I, som modtoge Loven under Engles Besrgelse og have ikke holdt den!" Aoa 7 54 Men da de hrte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tnderne sammen imod ham. Aoa 7 55 Men som han var fuld af den Hellignd, stirrede han op imo d Himmelen og s Guds Herlighed og Jesus stende ved Guds hjre Hnd. Aoa 7 56 Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene bnede og Menneskesnnen stende ved Guds hjre Hnd." Aoa 7 57 Men de rbte med hj Rst og holdt for deres ren og stormede en drgtigt ind p ham. Aoa 7 58 Og de stdte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vid nerne lagde deres Klder af ved en ung Mands Fdder, som hed Saulus. Aoa 7 59 Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod min nd!" Aoa 7 60 Men han faldt p Kn og rbte med hj Rst: "Herre, tilregn dem ik ke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Aoa 8 1 Og p den Dag udbrd der en stor Forflgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judas og Samarias Egne, undtagen Apostlene . Aoa 8 2 Men gudfrygtige Mnd begravede Stefanus og holdt en stor V eklage over ham. Aoa 8 3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og tra k bde Mnd og Kvinder frem og lod dem stte i Fngsel. Aoa 8 4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forky ndte Evangeliets Ord. Aoa 8 5 Da kom Filip til Byen Samaria og prdikede Kristus for dem . Aoa 8 6 Og Skarerne gave endrgtigt Agt p det, som blev sagt af Fil ip, idet de hrte og s de Tegn, som han gjorde. Aoa 8 7 Thi der var mange, som havde urene nder, og af hvem disse fore ud, rbende med hj Rst; og mange vrkbrudne og lamme bleve helbredte. Aoa 8 8 Og der blev en stor Glde i denne By. Aoa 8 9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og dr ev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at vre noget stort. Aoa 8 10 P ham gave alle Agt, sm og store, og sagde: "Det er ham, s om man kalder Guds store Kraft." Aoa 8 11 Men de gave Agt p ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster. Aoa 8 12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig dbe, bde Mnd og Kvinder. Aoa 8 13 Men Simon troede ogs selv, og efter at vre dbt holdt han si g nr til Filip; og da han s Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han hjligt. Aoa 8 14 Men da Apostlene i Jerusalem hrte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem, Aoa 8 15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de mtte f den Hellignd; Aoa 8 16 thi den var endnu ikke falden p nogen af dem, men de vare blot dbte til den Herres Jesu Navn. Aoa 8 17 Da lagde de Hnderne p dem, og de fik den Hellignd. Aoa 8 18 Men da Simon s, at den Hellignd blev given ved Apostlenes Hndsplggelse, bragte han dem Penge og sagde: Aoa 8 19 "Giver ogs mig denne Magt, at, hvem jeg lgger Hnderne p, han m f den Hellignd." Aoa 8 20 Men Peter sagde til ham: "Gid dit Slv m g til Grunde tillig

e med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge. Aoa 8 21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. Aoa 8 22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, o m dog dit Hjertes Pfund mtte forlades dig. Aoa 8 23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfrd igheds Lnke." Aoa 8 24 Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig." Aoa 8 25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de ti lbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsb yer. Aoa 8 26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "St op og g mod Syd p den Vej, som gr ned fra Jerusalem til Gaza; den er de." Aoa 8 27 Og han stod op og gik. Og se, der var en thioper, en Hofm and, en mgtig Mand hos Kandake, thiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede. Aoa 8 28 Og han var p Hjemvejen og sad p sin Vogn og lste Profeten E sajas. Aoa 8 29 Men nden sagde til Filip:"G hen og hold dig til denne Vogn !" Aoa 8 30 Og Filip lb derhen og hrte ham lse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstr du ogs det, som du lser?" Aoa 8 31 Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nog en vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og stte sig hos ham. Aoa 8 32 Men det Stykke af Skriften, som han lste, var dette: "Som et Fr blev han frt til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper de t, sledes oplader han ej sin Mund. Aoa 8 33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortlle om hans Slgt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?" Aoa 8 34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?" Aoa 8 35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus. Aoa 8 36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; o g Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive dbt?" Aoa 8 37 (Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, k an det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Sn.") Aoa 8 38 Og han bd, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, bde Filip og Hofmanden; og han dbte ham Aoa 8 39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens nd Fili p, og Hofmanden s ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glde. Aoa 8 40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og fo rkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Ksarea. Aoa 9 1 Men Saulus, som endnu fns med Trusel og Mord imod Herrens Disciple, gik til Yppersteprsten Aoa 9 2 og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om han fandt nogle, Mnd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen, kunde fre de m bundne til Jerusalem. Aoa 9 3 Men da han var undervejs og nrmede sig til Damaskus, omst rlede et Lys fra Himmelen ham pludseligt. Aoa 9 4 Og han faldt til Jorden og hrte en Rst, som sagde til ham: "Saul! Saul! hvorfor forflger du mig?" Aoa 9 5 Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er Jesus, som du forflger. Aoa 9 6 Men st op og g ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du br gre." Aoa 9 7 Men de Mnd, som rejste med ham, stode mllse, da de vel hrte Rsten, men ikke s nogen. Aoa 9 8 Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sin

e jne, s han intet. Men de ledte ham ved Hnden og frte ham ind i Damaskus. Aoa 9 9 Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste e ller drak. Aoa 9 10 Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her er jeg, Herre! " Aoa 9 11 Og Herren sagde til ham: "St op, g hen i den Gade, som kal des den lige, og sprg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder. Aoa 9 12 Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lgge Hnderne p ham, for at han skulde blive seende." Aoa 9 13 Men Ananias svarede: "Herre! jeg har hrt af mange om denn e Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem. Aoa 9 14 Og her har han Fuldmagt fra Yppersteprsterne til at binde alle dem, som pkalde dit Navn." Aoa 9 15 Men Herren sagde til ham: "G; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bre mit Navn frem bde for Hedninger og Konger og Israels Brn; Aoa 9 16 thi jeg vil, vise ham hvor meget han br lide for mit Navn s Skyld." Aoa 9 17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hnderne p ham og sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der viste sig for dig p Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal blive seende igen og fyldes med de n Hellignd." Aoa 9 18 Og straks faldt der ligesom Skl fra hans jne, og han blev seende, og han stod op og blev dbt. Aoa 9 19 Og han fik Mad og kom til Krfter. Men han blev nogle Dage hos Disciplene i Damaskus. Aoa 9 20 Og straks prdikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds Sn. Aoa 9 21 Men alle, som hrte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikk e ham, som i Jerusalem forfulgte dem, der pkaldte dette Navn, og var kommen herti l for at fre dem bundne til Yppersteprsterne?" Aoa 9 22 Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus. Aoa 9 23 Men da nogle Dage vare forlbne, holdt Jderne Rd om at sl ham ihjel. Aoa 9 24 Men Saulus fik deres Efterstrbelser at vide. Og de bevogt ede endog Portene bde Dag og Nat, for at de kunde sl ham ihjel. Aoa 9 25 Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem Muren, idet de firede ham ned i en Kurv. Aoa 9 26 Men da han kom til Jerusalem, forsgte han at holde sig ti l Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at han var en Dis cipel. Aoa 9 27 Men Barnabas tog sig af ham og frte ham til Apostlene; og han fortalte dem, hvorledes han havde set Herren p Vejen, og at han havde talt t il ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet frimodigt i Jesu Navn. Aoa 9 28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem Aoa 9 29 og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvi stedes med Hellenisterne; men de toge sig for at sl ham ihjel. Aoa 9 30 Men da Brdrene fik dette at vide, frte de ham ned til Ksare a og sendte ham videre til Tarsus. Aoa 9 31 S havde da Menigheden Fred over hele Juda og Galila og Sama ria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Hellignds Formanin g voksede den. Aoa 9 32 Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogs kom ned til de hellige, som boede i Lydda. Aoa 9 33 Der fandt han en Mand ved Navn neas, som havde ligget ott e r til Sengs og var vrkbruden. Aoa 9 34 Og Peter sagde til ham: "neas! Jesus Kristus helbreder di g; st op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op.

Aoa 9 35 Og alle Beboere af Lydda og Saron s ham, og de omvendte s ig til Herren. Aoa 9 36 Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hv ilket udlagt betyder Hind; hun var rig p gode Gerninger og gav mange Almisser. Aoa 9 37 Men det skete i de Dage, at hun blev syg og dde. Da toede de hende og lagde hende i Salen ovenp. Aoa 9 38 Men efterdi Lydda var nr ved Joppe, udsendte Disciplene, da de hrte, at Peter var der, to Mnd til ham og bade ham: "Kom uden Tven over til o s!" Aoa 9 39 Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, frte de ham op i Salen ovenp, og alle Enkerne stode hos ham, grd og viste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havde forarbejdet, medens hun var hos dem. Aoa 9 40 Men Peter bd dem alle at g ud, og han faldt p Kn og bad; og han vendte sig til det dde Legeme og sagde: "Tabitha, st op!" Men hun oplod sine jn e, og da hun s Peter, satte hun sig op. Aoa 9 41 Men han gav hende Hnden og rejste hende op, og han kaldte p de hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem. Aoa 9 42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede p Herren. Aoa 9 43 Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver. Aoa 10 1 Men en Mand i Ksarea ved Navn Konelius, en Hvedsmand ved d en Afdeling, som kaldes den italienske, Aoa 10 2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud, Aoa 10 3 han s klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time p Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!" Aoa 10 4 Men han stirrede p ham og blev forfrdet og sagde: "Hvad er det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine Bnner og dine Almisser ere opstegne til Ih ukommelse for Gud. Aoa 10 5 Og send nu nogle Mnd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter. Aoa 10 6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus e r ved Havet." Aoa 10 7 Men da Engelen, som talte til ham, var get bort, kaldte h an to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham . Aoa 10 8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Jop pe. Aoa 10 9 Men den nste Dag, da disse vare undervejs og nrmede sig ti l Byen, steg Peter op p Taget for at bede ved den sjette Time. Aoa 10 10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham, Aoa 10 11 og han s Himmelen bnet og noget, der dalede ned, ligesom e n stor Dug, der ved de fire Hjrner snkedes ned p Jorden; Aoa 10 12 og i denne var der alle Jordens firfddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. Aoa 10 13 Og en Rst ld til ham: "St op, Peter, slagt og spis!" Aoa 10 14 Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent." Aoa 10 15 Og atter for anden Gang ld der en Rst til ham: "Hvad Gud h ar renset, holde du ikke for vanhelligt!" Aoa 10 16 Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen opta gen til Himmelen. Aoa 10 17 Men medens Peter var tvivlrdig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, mtte betyde, se, da havde de Mnd, som vare udsendte af Kor nelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten. Aoa 10 18 Og de rbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der. Aoa 10 19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde nden til ham: "

Se, der er tre Mnd, som sge efter dig; Aoa 10 20 men st op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem." Aoa 10 21 S steg Peter ned til Mndene og sagde: "Se, jeg er den, som I sge efter; hvad er rsagen, hvorfor I ere komne?" Aoa 10 22 Men de sagde: "Hvedsmanden Kornelius, en retfrdig og gudfr ygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jdernes Folk, har at en hellig Engel fet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og hre, hvad du har at sige ." Aoa 10 23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den nste D ag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brdrene fra Joppe droge med ham. Aoa 10 24 Og den flgende Dag kom de til Ksarea. Men Kornelius vented e p dem og havde sammnenkaldt sine Frnder og nrmeste Venner. Aoa 10 25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Mde og faldt ned for hans Fdder og tilbad ham. Aoa 10 26 Men Peter rejste ham op og sagde: "St op! ogs jeg er selv et Menneske." Aoa 10 27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange saml ede. Aoa 10 28 Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilbrligt det er for en jdisk Mand at omgs med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent . Aoa 10 29 Derfor kom jeg ogs uden Indvending, da jeg blev hentet; o g jeg sprger eder da, af hvad rsag I hentede mig?" Aoa 10 30 Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg ind til denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod fo r mig i et strlende Kldebon, Aoa 10 31 og han sagde: Kornelius! din Bn er hrt, og dine Almisser e re ihukommede for Gud. Aoa 10 32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, nr han kommer. Aoa 10 33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds syn for at hre alt, hvad der e r dig befalet af Herren." Aoa 10 34 Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forstr i Sandhed, a t Gud ikke anser Personer; Aoa 10 35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gr Retfrdighed , velkommen for ham; Aoa 10 36 det Ord, som han sendte til Israels Brn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre. Aoa 10 37 I kende det, som er udget over hele Juda, idet det begyndt e fra Galila, efter den Db, som Johannes prdikede, Aoa 10 38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellignd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, so m vare overvldede af Djvelen; thi Gud var med ham; Aoa 10 39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort bde i Jdern es Land og i Jerusalem, han, som de ogs sloge ihjel, idet de hngte ham p et Tr. Aoa 10 40 Ham oprejste Gud p den tredje dag og gav ham at benbares, Aoa 10 41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de dde. Aoa 10 42 Og han har pbudt os at prdike for Folket og at vidne, at h an er den af Gud bestemte Dommer over levende og dde. Aoa 10 43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror p ham, skal f Syndernes Forladelse ved hans Navn." Aoa 10 44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Hellignd p a lle dem, som hrte Ordet. Aoa 10 45 Og de troende af Omskrelsen, s mange, som vare komne med P

eter, bleve meget forbavsede over, af den Hellignds Gave var bleven udgydt ogs ove r Hedningerne; Aoa 10 46 thi de hrte dem tale i Tunger og ophje Gud. Aoa 10 47 Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; s de ikke skulde dbes, de, som dog havde fet den Hellignd lige s vel som vi?" Aoa 10 48 Og han befalede, af de skulde dbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage. Aoa 11 1 Men Apostlene og de Brdre, som vare rundt om i Juda, hrte, at ogs Hedningerne havde modtaget Guds Ord. Aoa 11 2 Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskrel sen med ham og sagde: Aoa 11 3 "Du er get ind til uomskrne Mnd og har spist med dem." Aoa 11 4 Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhng og s agde: Aoa 11 5 "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg s i en Henrykkelse e t Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjrner snkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig. Aoa 11 6 Jeg stirrede p den og betragtede den og s da Jordens firfdd ede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. Aoa 11 7 Og jeg hrte ogs en Rst, som sagde til mig: St op, Peter, sla gt og spis! Aoa 11 8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget v anhelligt eller urent i min Mund. Aoa 11 9 Men en Rst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt! Aoa 11 10 Og dette skete tre Gange; s blev det igen alt sammen drag et op til Himmelen. Aoa 11 11 Og se, i det samme stode tre Mnd ved det Hus, i hvilket j eg var, som vare udsendte til mig fra Ksarea. Aoa 11 12 Men nden sagde til mig, at jeg skulde g med dem uden at gre Forskel. Men ogs disse seks Brdre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus. Aoa 11 13 Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen st i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente! Aoa 11 14 Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses. Aoa 11 15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellignd p dem li gesom ogs p os i Begyndelsen. Aoa 11 16 Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johann es dbte med Vand, men I skulle dbes med den Hellignd. Aoa 11 17 Nr alts Gud gav dem lige Gave med os, da de troede p den He rre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?" Aoa 11 18 Men da de hrte dette, bleve de rolige, og de priste Gud o g sagde: "S har Gud ogs givet Hedningerne Omvendelsen til Liv." Aoa 11 19 De, som nu vare blevne adspredte p Grund af den Trngsel, s om opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fnikien og Kypern og Anti okia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jder alene. Aoa 11 20 Men iblandt dem var der nogle Mnd fra Kypern og Kyrene, s om kom til Antiokia og talte ogs til Grkerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus. Aoa 11 21 Og Herrens Hnd var med dem, og et stort Antal blev troend e og omvendte sig til Herren. Aoa 11 22 Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for re, og d e sendte Barnabas ud til Antiokia. Aoa 11 23 Da han nu kom derhen og s Guds Nde, gldede han sig og forma nede alle til med Hjertets Forst at blive ved Herren. Aoa 11 24 Thi han var en god Mand og fuld af den Hellignd og Tro. O g en, stor Skare blev frt til Herren. Aoa 11 25 Men han drog ud til Tarsus for at opsge Saulus; og da han fandt ham, frte han ham til Antiokia. Aoa 11 26 Og det skete, at de endog et helt r igennem frdedes sammen

i Menigheden og lrte en stor Skare, og at Disciplene frst i Antiokia bleve kaldte Kristne. Aoa 11 27 Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia Aoa 11 28 Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ve d nden, at der skulde komme en stor Hungersnd over hele Verden, hvilken ogs kom und er Klaudius. Aoa 11 29 Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjlp for Brdrene, som boede i Juda; Aoa 11 30 hvilket de ogs gjorde, og de sendte det til de ldste ved B arnabas og Saulus's Hnd. Aoa 12 1 P den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem, Aoa 12 2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Svrd. Aoa 12 3 Og da han s, at det behagede Jderne, gik han videre og lod ogs Peter gribe. Det var de usyrede Brds Dage. Aoa 12 4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fngsel og ove rgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert p fire Stridsmnd, da han efter Psken vilde fre ham frem for Folket. Aoa 12 5 S blev da Peter bevogtet i Fngselet; men der blev af Menig heden holdt inderlig Bn til Gud for ham. Aoa 12 6 Men da Herodes vilde til at fre ham frem, sov Peter den N at imellem to Stridsmnd, bunden med to Lnker, og Vagter foran Dren bevogtede Fngsele t. Aoa 12 7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strlede i Fan gerummet, og han slog Peter i Siden og vkkede ham og sagde: "St op i Hast!" og Lnke rne faldt ham af Hnderne. Aoa 12 8 Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler p!" Og han gjorde s. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og flg mig!" Aoa 12 9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han s et Syn. Aoa 12 10 Men de gik igennem den frste og den anden Vagt og kom til den Jernport, som frte ud til Staden; denne bnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham. Aoa 12 11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i S andhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hnd og al det jd iske Folks Forventning." Aoa 12 12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hu n, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade. Aoa 12 13 Men da han bankede p Dren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at hre efter. Aoa 12 14 Og da hun kendte Peters Rst, lod hun af Glde vre at bne Port en, men lb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten. Aoa 12 15 Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast p, a t det var sledes. Men de sagde: "Det er hans Engel." Aoa 12 16 Men Peter blev ved at banke p, og da de lukkede op, s de h am og bleve forbavsede. Aoa 12 17 Da vinkede han til dem med Hnden, at de skulde tie, og fo rtalte dem, hvorledes Herren havde frt ham ud af Fngselet, og han sagde: "Forkynde r Jakob og Brdrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted. Aoa 12 18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stri dsmndene over, hvad der var blevet af Peter. Aoa 12 19 Men da Herodes sgte ham og ikke fandt ham, forhrte han Vag ten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Juda til Ksarea og op holdt sig der. Aoa 12 20 Men han l i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrgtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, p deres Side og bade om Fre d, fordi deres Land fik Nringsmidler tilfrte fra Kongens Land. Aoa 12 21 Men p en fastsat Dag ifrte Herodes sig en Kongedragt og sa

tte sig p Tronen og holdt en Tale til dem, Aoa 12 22 Og Folket rbte til ham: "DeterGudsRstog ikke et Menneskes. " Aoa 12 23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud ren; og han blev fortret af Orme og udndede. Aoa 12 24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes. Aoa 12 25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldfrt deres rinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig. Aoa 13 1 Men i Antiokia, i den dervrende Menighed, var der Profete r og Lrere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyreneren Lukius og M anaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus. Aoa 13 2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den He llignd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet d em." Aoa 13 3 Da fastede de og bade og lagde Hnderne p dem og lode dem f are. Aoa 13 4 Da de nu sledes vare udsendte af den Hellignd, droge de ne d til Seleukia og sejlede derfra til Kypern. Aoa 13 5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jdernes Synagoger; men de havde ogs Johannes til Medhjlper. Aoa 13 6 Og da de vare dragne igennem hele en indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jde, hvis Navn var Barjesus. Aoa 13 7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig M and. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attrede at hre Guds Ord. Aoa 13 8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og sgte at vende Statholderen bort fra Troen. Aoa 13 9 Men Saulus, som ogs kaldes Paulus, blev fyldt med den Hel lignd, s fast p ham og sagde: Aoa 13 10 "O, du Djvelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighe d, du Fjende af al Retfrdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de l ige Veje? Aoa 13 11 Og nu se, Herrens Hnd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mrke over ham, og han gik omkring og sgte efter nogen, som kunde lede ham. Aoa 13 12 Da Statholderen s det, som var sket, troede han, slagen a f Forundring over Herrens Lre. Aoa 13 13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem. Aoa 13 14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisi dien og gik ind i Synagogen p Sabbatsdagen og satte sig. Aoa 13 15 Men efter Forelsningen af Loven og Profeterne sendte Syna gogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mnd, Brdre! have I noget Formani ngsord til Folket, da siger frem!" Aoa 13 16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hnden og sagde: "I israelitiske Mnd og I, som frygte Gud, hrer til! Aoa 13 17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fdre og ophjede Fol ket i Udlndigheden i gyptens Land og frte dem derfra med lftet Arm. Aoa 13 18 Og omtrent fyrretyve r tlte han deres Frd i rkenen. Aoa 13 19 Og han udryddede syv Folk i Kanns Land og fordelte disses Land iblandt dem, Aoa 13 20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve r gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel. Aoa 13 21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Ki s's Sn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve r. Aoa 13 22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David t il Konge, om hvem han ogs vidnede, og sagde: "Jeg har fundet David, Isajs Sn, en M and efter mit Hjerte, som skal gre al min Villie." Aoa 13 23 Af dennes Sd bragte Gud efter Forjttelsen Israel en Frelse r, Jesus,

Aoa 13 24 efter at Johannes forud for hans Fremtrden havde prdiket O mvendelses-Db for hele Israels Folk. Aoa 13 25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Lb, sagde han: "H vad anse I mig for at vre? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er vrdig at lse." Aoa 13 26 I Mnd, Brdre, Snner af Abrahams Slgt, og de iblandt eder, so m frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt. Aoa 13 27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rdsherrer kendte ham ikke; de dmte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelses hver Sabbat. Aoa 13 28 Og om end de ingen Ddsskyld fandt hos ham, bade de dog Pi latus, at han mtte blive slet ihjel. Aoa 13 29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Tret og lagde ham i en Grav. Aoa 13 30 Men Gud oprejste ham fra de dde, Aoa 13 31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare gede med ha m op fra Galila til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket. Aoa 13 32 Og vi forkynde eder den Forjttelse, som blev given til Fdr ene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Brn, idet han oprejste Jesus; Aoa 13 33 som der ogs er skrevet i den anden Salme: "Du er min Sn, j eg har fdt dig i Dag." Aoa 13 34 Men at han har oprejst ham fra de dde, s at han ikke mere skal vende tilbage til Forrdnelse, derom har han sagt sledes: "Jeg vil give eder D avids hellige Forjttelser, de trofaste." Aoa 13 35 Thi han siger ogs i en anden Salme: "Du skal ikke tilsted e din hellige at se Forrdnelse." Aoa 13 36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rdslutning, og han blev henlagt hos sine Fdre og s Forrdnelse; Aoa 13 37 men den, som Gud oprejste, s ikke Forrdnelse. Aoa 13 38 S vre det eder vitterligt, I Mnd, Brdre! at ved ham forkynde s der eder Syndernes Forladelse; Aoa 13 39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfrdiggres ved Mose Lov , retfrdiggres ved ham enhver, som tror. Aoa 13 40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kom mer over eder: Aoa 13 41 "Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet ; thi en Gerning gr jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom no gen fortalte eder den." Aoa 13 42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord mtte blive talte til dem p den flgende Sabbat. Aoa 13 43 Men da Forsamlingen var oplst, fulgte mange af Jderne og a f de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede d em til at blive fast ved Guds Nde. Aoa 13 44 Men p den flgende Sabbat forsamledes nsten hele Byen for at hre Guds Ord. Aoa 13 45 Men da Jderne s Skarerne, bleve de fulde af Nidkrhed og mod sagde det, som blev talt af Paulus, ja, bde sagde imod og spottede. Aoa 13 46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var ndvendigt, at Guds Ord frst skulde tales til eder; men efterdi I stde det fra eder og ikke agte eder selv vrdige til det evige Liv, se, s vende vi os til Hedningerne . Aoa 13 47 Thi sledes har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til He dningers Lys, for at du skal vre til Frelse lige ud til Jordens Ende." Aoa 13 48 Men da Hedningerne hrte dette, bleve de glade og priste H errens Ord, og de troede, s mange, som vare bestemte til evigt Liv, Aoa 13 49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet. Aoa 13 50 Men Jderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og d e frste Mnd i Byen; og de vakte en Forflgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem u d fra deres Grnser. Aoa 13 51 Men de rystede Stvet af deres Fdder imod dem og droge til Ikonium.

Aoa 13 52 Men Disciplene bleve fyldte med Glde og den Hellignd. Aoa 14 1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jdernes S ynagoge og talte sledes, at en stor Mngde,bde af Jder og Grkere, troede. Aoa 14 2 Men de Jder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brdrene. Aoa 14 3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodigh ed i Herren, som gav sin Ndes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hnder. Aoa 14 4 Men Mngden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jderne, a ndre med Apostlene. Aoa 14 5 Men da der blev et Oplb, bde af Hedningerne og Jderne med s amt deres Rdsherrer, for at mishandle og stene dem, Aoa 14 6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i L ykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land, Aoa 14 7 og der forkyndte de Evangeliet. Aoa 14 8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesls i Fdderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig get. Aoa 14 9 Han hrte Paulus tale; og da denne fstede jet p ham og s, at h an havde Tro til at frelses, sagde han med hj Rst: Aoa 14 10 "St ret op p dine Fdder!" Og han sprang op og gik omkring. Aoa 14 11 Men da Skarerne s, hvad Paulus havde gjort, oplftede de de res Rst og sagde p Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os." Aoa 14 12 Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som frte Ordet. Aoa 14 13 Men Prsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne. Aoa 14 14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hrte dette, snderrev e de deres Klder og sprang ind i Skaren, Aoa 14 15 rbte og sagde: "I Mnd! hvorfor gre I dette? Vi ere ogs Menne sker, lige Kr undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Ha vet og alt, hvad der er i dem; Aoa 14 16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne van dre deres egne Veje, Aoa 14 17 ihvorvel han ikke lod sig selv vre uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mttede eders Hjerter med Fde og Glde." Aoa 14 18 Og det var med Nd og nppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem. Aoa 14 19 Men der kom Jder til fra Antiokia og Ikonium, og de overt alte Skarerne og stenede Paulus og slbte ham uden for Byen i den Tro, at han var dd. Aoa 14 20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den nste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe. Aoa 14 21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia Aoa 14 22 og styrkede Disciplenes Sjle og pmindede dem om at blive i Troen og om, at vi m igennem mange Trngsler indg i Guds Rige. Aoa 14 23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt ldste for d em, overgave de dem under Bn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro. Aoa 14 24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien. Aoa 14 25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Atta lia. Aoa 14 26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevn e overgivne til Guds Nde til den Gerning, som de havde fuldbragt. Aoa 14 27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, fork yndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde bnet en Troens Dr for Hedningerne. Aoa 14 28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciple

ne. Aoa 15 1 Og der kom nogle ned fra Juda, som lrte Brdrene: "Dersom I ikke lade eder omskre efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste." Aoa 15 2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og St rid med dem, s besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de ldste i Anledning af dette Sprgsml. Aoa 15 3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge ige nnem Fnikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brdrene stor Glde. Aoa 15 4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigh eden og Apostlene og de ldste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem. Aoa 15 5 Men nogle af Farisernes Parti, som vare blevne troende, s tode op og sagde: "Man br omskre dem og befale dem at holde Mose Lov." Aoa 15 6 Men Apostlene og de ldste forsamlede sig for at overlgge d enne Sag. Aoa 15 7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og s agde til dem: "I Mnd, Brdre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg ibl andt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde hre Evangeliets Ord og tro. Aoa 15 8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Hellignd lige s vel som os. Aoa 15 9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter. Aoa 15 10 Hvorfor friste I da nu Gud, s I lgge et g p Disciplenes Nakk e, som hverken vore Fdre eller vi have formet at bre? Aoa 15 11 Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nde p samme Mde som ogs de." Aoa 15 12 Men hele Mngden tav og de hrte Barnabas og Paulus fortlle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem. Aoa 15 13 Men da de havde hrt op at tale, tog Jakob til Orde og sag de: "I Mnd, Brdre, hrer mig!" Aoa 15 14 Simon har fortalt, hvorledes Gud frst drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn. Aoa 15 15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er sk revet: Aoa 15 16 "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen, Aoa 15 17 for at de vrige af Menneskene skulle sge Herren, og alle H edningerne, over hvilke mit Navn er nvnet, siger Herren, som gr dette." Aoa 15 18 Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger. Aoa 15 19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besvre dem af Hedninge rne, som omvende sig til Gud, Aoa 15 20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmitt else med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet. Aoa 15 21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prd ike ham, idet han oplses hver Sabbat i Synagogerne." Aoa 15 22 Da besluttede Apostelene og de ldste tillige med hele Men igheden at udvlge nogle Mnd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med P aulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mnd vare anse te iblandt Brdrene. Aoa 15 23 Og de skreve sledes med dem: "Apostlene og de ldste og Brdr ene hilse Brdrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien. Aoa 15 24 Efterdi vi have hrt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjle Uro uden at have nogen Befaling fra o s, Aoa 15 25 s have vi endrgtigt forsamlede, besluttet at udvlge nogle Mn d og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus, Aoa 15 26 Mnd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn. Aoa 15 27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogs mundtligt sk

ulle forkynde det samme. Aoa 15 28 Thi det er den Hellignds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at plgge eder uden disse ndvendige Ting: Aoa 15 29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkd og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Nr I holde eder derfra, vil det g eder godt. Lever v el!" Aoa 15 30 S lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og fors amlede Mngden og overgave Brevet. Aoa 15 31 Men da de lste det, bleve de glade over Trsten. Aoa 15 32 Og Judas og Silas, som ogs selv vare Profeter, opmuntrede Brdrene med megen Tale og styrkede dem. Aoa 15 33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brdrene d em fare med Fred til dem, som havde udsendt dem. Aoa 15 34 (Men Silas besluttede at blive der.) Aoa 15 35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de t illige med mange andre lrte og forkyndte Herrens Ord. Aoa 15 36 Men efter nogen Tids Forlb sagde Paulus til Barnabas: "La der os dog drage tilbage og besge vore Brdre i hver By, hvor vi have forkyndt Herr ens Ord, for at se, hvorledes det gr dem." Aoa 15 37 Men Barnabas vilde ogs tage Johannes, kaldet Markus, med. Aoa 15 38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, so m havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet. Aoa 15 39 Der blev da en heftig Strid, s at de skiltes fra hverandr e, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern. Aoa 15 40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brdren e til Herrens Nde. Aoa 15 41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne. Aoa 16 1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Di scipel ved Navn Timotheus, Sn af en troende Jdinde og en grsk Fader. Aoa 16 2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brdrene i Lystra og Ikonium. Aoa 16 3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog o g omskar ham for Jdernes Skyld, som vare p disse Steder; thi de vidste alle, at ha ns Fader var en Grker. Aoa 16 4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de ldste i Jerusalem, Aoa 16 5 S styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag. Aoa 16 6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da d e af den Hellignd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien. Aoa 16 7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsgte de at drage til Bit hynien; og Jesu nd tilstedte dem det ikke. Aoa 16 8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas. Aoa 16 9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjlp os!" Aoa 16 10 Men da han havde set dette Syn, nskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forky nde Evangeliet for dem. Aoa 16 11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrak e og den nste Dag til Neapolis Aoa 16 12 og derfra til Filippi, hvilken er den frste By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage. Aoa 16 13 Og p Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvo r vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen. Aoa 16 14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkrmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hrte til, og hendes Hjerte oplod Herren ti l at give Agt p det, som blev talt af Paulus. Aoa 16 15 Men da hun og hendes Hus var blevet dbt, bad hun og sagde : "Dersom I agte mig for at vre Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der

!" Og hun ndte os. Aoa 16 16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mdte os, som havde en Spdomsnd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at sp. Aoa 16 17 Hun fulgte efter Paulus og os, rbte og sagde: "Disse Menn esker ere den hjeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej." Aoa 16 18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortry delig derover, og han vendte sig og sagde til nden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund. Aoa 16 19 Men da hendes Herrer s, at deres Hb om Vinding var forsvun det, grebe de Paulus og Silas og slbte dem hen p Torvet for vrigheden. Aoa 16 20 Og de frte dem til Hvedsmndene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jder, forvirre aldeles vor By. Aoa 16 21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der e re Romere, at antage eller ve." Aoa 16 22 Og Mngden rejste sig imod dem, og Hvedsmndene lode Klderne r ive af dem og befalede at piske dem. Aoa 16 23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fng sel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede. Aoa 16 24 Da han havde fet sdan Befaling, kastede han dem i det inde rste Fngsel og sluttede deres Fdder i Blokken. Aoa 16 25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede p dem. Aoa 16 26 Men pludseligt kom der et stort Jordsklv, s at Fngselets Gr undvolde rystede, og straks bnedes alle Drene, og alles Lnker lstes. Aoa 16 27 Men Fangevogteren for op at Svne, og da han s Fngselets Dre b ne, drog han et Svrd og vilde drbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygte de. Aoa 16 28 Men Paulus rbte med hj Rst og sagde: "Gr ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle." Aoa 16 29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt sklvende ned for Paulus og Silas. Aoa 16 30 Og han frte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gre, for at jeg kan blive frelst?" Aoa 16 31 Men de sagde: "Tro p den Herre Jesus Kristus, s skal du bl ive frelst, du og dit Hus." Aoa 16 32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som var e i hans Hus. Aoa 16 33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og af toede deres Sr; og han selv og alle hans blev straks dbte. Aoa 16 34 Og han frte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen p Gud. Aoa 16 35 Men da det var blevet Dag, sendte Hvedsmndene Bysvendene h en og sagde: "Lslad de Mnd!" Aoa 16 36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Hvedsmndene ha ve sendt Bud, at I skulle lslades; s drager nu ud og gr bort med Fred!" Aoa 16 37 Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offent ligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mnd, og kastet os i Fngsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og fre os ud!" Aoa 16 38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Hvedsmndene; og de ble ve bange, da de hrte, at de vare Romere. Aoa 16 39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de frte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen. Aoa 16 40 Og de gik ud af Fngselet og gik ind til Lydia; og da de h avde set Brdrene. formanede de dem og droge bort. Aoa 17 1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jderne havde en Synagoge. Aoa 17 2 Og efter sin Sdvane gik Paulus ind til dem, og p tre Sabba ter samtalede han med dem ud fra Skrifterne, Aoa 17 3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus mtte lide og o pst fra de dde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus

." Aoa 17 4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Pa ulus og Silas, og tillige en stor Mngde at de gudfrygtige Grkere og ikke f af de fo rnemste Kvinder. Aoa 17 5 Men Jderne bleve nidkre og toge med sig nogle slette Menne sker af Lediggngerne p Torvet, rejste et Oplb og oprrte Byen; og de stormede Jasons Hus og sgte efter dem for at fre dem ud til Folket. Aoa 17 6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brdre fo r Byens vrighed og rbte: "Disse, som have bragt hele Verden i Oprr, ere ogs komne hi d; Aoa 17 7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle im od Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus." Aoa 17 8 Og de satte Skrk i Mngden og Byens vrighed, som hrte det. Aoa 17 9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og lslod dem . Aoa 17 10 Men Brdrene sendte straks om Natten bde Paulus og Silas bo rt til Bera; og da de vare komne dertil,gik de ind i Jdernes Synagoge. Aoa 17 11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting f orholdt sig sledes. Aoa 17 12 S troede da mange af dem og ikke f af de fornemme grske Kvi nder og Mnd. Aoa 17 13 Men da Jderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord ble v forkyndt af Paulus ogs i Bera, kom de og vakte ogs der Rre og Bevgelse iblandt Skar erne. Aoa 17 14 Men da sendte Brdrene straks Paulus bort, for at han skul de drage til Havet; men bde Silas og Timotheus bleve der tilbage. Aoa 17 15 Og de, som ledsagede Paulus, frte ham lige til Athen; og efter at have fet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort. Aoa 17 16 Medens nu Paulus ventede p dem i Athen, harmedes hans nd i ham, da han s, at Byen var fuld af Afgudsbilleder. Aoa 17 17 Derfor talte han i Synagogen med Jderne og de gudfrygtige og p Torvet hver Dag til dem, som han traf p. Aoa 17 18 Men ogs nogle af de epikuriske og stoiske Filosoffer indlo de sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at vre en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkynd te Evangeliet om Jesus og Opstandelsen. Aoa 17 19 Og de toge ham og frte ham op p Areopagus og sagde: ""Kunn e vi f at vide, hvad dette er for en ny Lre, som du taler om? Aoa 17 20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for ren; derfor vil le vi vide, hvad dette skal betyde."" Aoa 17 21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig de r, gave sig ikke Stunder til andet end at fortlle eller hre nyt. Aoa 17 22 Men Paulus stod frem midt p Areopagus og sagde: ""I athem iensiske Mnd! jeg ser, at I i alle Mder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse. Aoa 17 23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg ogs et Alter, p hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, so m I sledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder. Aoa 17 24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, h an, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hnder, Aoa 17 25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hnder som en, der trn ger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og nde og alle Ting. Aoa 17 26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod p hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grnserne f or deres Bolig, Aoa 17 27 for at de skulde sge Gud, om de dog kunde fle sig frem og finde ham, sknt han er ikke langt fra hver enkelt af os; Aoa 17 28 thi i ham leve og rres og ere vi, som ogs nogle af eders D igtere have sagt: Vi ere jo ogs hans Slgt.

Aoa 17 29 Efterdi vi da ere Guds Slgt, br vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Slv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed. Aoa 17 30 Efter at Gud alts har bret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig. Aoa 17 31 Thi han har fastsat en Dag, p hvilken han vil dmme Jorderi ge med Retfrdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han be vist for alle ved at oprejse ham fra de dde." Aoa 17 32 Men da de hrte om de ddes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter hre dig om dette." Aoa 17 33 Sledes gik Paulus ud fra dem. Aoa 17 34 Men nogle Mnd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogs var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem. Aoa 18 1 Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth Aoa 18 2 Der traf han en Jde ved Navn Akvila, fdt i Pontus, som nyl ig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet , at alle Jderne skulde forlade Rom. Til disse gik han. Aoa 18 3 Og efterdi han vede det samme Hndvrk, blev han hos dem og a rbejdede; thi de vare Teltmagere af Hndvrk. Aoa 18 4 Men han holdt Samtaler i Synagogen p hver Sabbat og overb eviste Jder og Grkere. Aoa 18 5 Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Pa ulus helt optagen af at tale og vidnede for Jderne, at Jesus er Kristus. Aoa 18 6 Men da de stode imod og spottede, rystede han Stvet af si ne Klder og sagde til dem: "Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; hereft er vil jeg g til Hedningerne." Aoa 18 7 Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn J ustus, som frygtede Gud, og hvis Hus l ved Siden af Synagogen. Aoa 18 8 Men Synagogeforstanderen Krispus troede p Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hrte til, troede og bleve dbte. Aoa 18 9 Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: "Frygt i kke, men tal og ti ikke, Aoa 18 10 eftersom jeg er med dig, og ingen skal lgge Hnd p dig for a t gre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By." Aoa 18 11 Og han slog sig ned der et r og seks Mneder og lrte Guds Or d iblandt dem. Aoa 18 12 Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jderne en drgtigt op imod Paulus og frte ham for Domstolen og sagde: Aoa 18 13 "Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven." Aoa 18 14 Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jderne : " Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jder! vilde jeg, som billigt va r, tlmodigt hre p eder. Aoa 18 15 Men er det Stridssprgsml om Lre og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke vre Dommer over disse Ting." Aoa 18 16 Og han drev dem bort fra Domstolen. Aoa 18 17 Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge h am lige for Domstolen; og Gallio brd sig ikke om noget af dette. Aoa 18 18 Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked med Brdrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, ef ter at han havde ladet sit Hr klippe af i Kenkre; thi han havde et Lfte p sig. Aoa 18 19 Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage ; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jderne. Aoa 18 20 Men da de bade ham om at blive i lngere Tid, samtykkede h an ikke; Aoa 18 21 men han tog Afsked og sagde: " (Jeg m endelig holde denne forestende Hjtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud v il." Og han sejlede ud fra Efesus Aoa 18 22 og landede i Ksarea, drog op og hilste p Menigheden og dro g s ned til Antiokia. Aoa 18 23 Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede a

lle Disciplene. Aoa 18 24 Men en Jde ved Navn Apollos, fdt i Aleksandria, en veltale nde Mand, som var strk i Skrifterne, kom til Efesus. Aoa 18 25 Denne var undervist om Herrens Vej, og brndende i nden tal te og lrte han grundigt om Jesus, sknt han kun kendte Johannes's Db. Aoa 18 26 Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Pr iskilla og Akvila hrte ham,toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej njere. Aoa 18 27 Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brdrene ti l Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, v ar han ved Guds Nde de troende til megen Nytte; Aoa 18 28 thi han gendrev Jderne offentligt med stor Kraft og bevis te ved Skrifterne, at Jesus er Kristus. Aoa 19 1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus e fter at vre dragen igennem de hjereliggende Landsdele kom ned til Efesus Aoa 19 2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I de n Hellignd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have ikke engang hrt, a t der er en Hellignd." Aoa 19 3 Og han sagde: "Hvortil bleve I da dbte?" Men de sagde: "T il Johannes's Db." Aoa 19 4 Da sagde Paulus: "Johannes dbte med Omvendelses-Db, idet h an sagde til Folket, at de skulde tro p den, som kom efter ham, det er p Jesus." Aoa 19 5 Men da de hrte dette, lode de sig dbe til den Herres Jesu Navn. Aoa 19 6 Og da Paulus lagde Hnderne p dem, kom den Hellignd over dem , og de talte i Tunger og profeterede. Aoa 19 7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mand. Aoa 19 8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Mne der, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hrer til Guds Rige. Aoa 19 9 Men da nogle forhrdede sig og strede imod og over for Mngd en talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt dag lig Samtaler i Tyrannus's Skole. Aoa 19 10 Men dette varede i to r, s at alle, som boede i Asien, bde Jder og Grkere, hrte Herrens Ord. Aoa 19 11 Og Gud gjorde usdvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hnder, Aoa 19 12 s at man endog bragte Trklder og Blter fra hans Legeme til d e syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde nder fore ud. Aoa 19 13 Men ogs nogle af de omlbende jdiske Besvrgere forsgte at nvne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde nder, idet de sagde: "Jeg besvrge r eder ved den Jesus, som Paulus prdiker." Aoa 19 14 Men de, som gjorde dette, vare syv Snner af Skeuas, en jdi sk Yppersteprst, Aoa 19 15 Men den onde nd svarede og sagde til dem: "Jesus kender j eg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?" Aoa 19 16 Og det Menneske, i hvem den onde nd var, sprang ind p dem og overmandede dem begge og fik sdan Magt over dem, at de flygtede ngne og srede ud af Huset. Aoa 19 17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efes us, bde Jder og Grkere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Nav n blev ophjet, Aoa 19 18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendt e og fortalte om deres Gerninger. Aoa 19 19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bger sammen og opbrndte dem for alles jne; og man beregnede deres Vrdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Slvpenge vrd. Aoa 19 20 S kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt. Aoa 19 21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i nden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og s drage til Jerusalem, og han s agde: "Efter at jeg har vret der, br jeg ogs se Rom." Aoa 19 22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Hnde, Timotheus

og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien. Aoa 19 23 Men p den Tid opstod der et ikke lidet Oprr i Anledning af Vejen. Aoa 19 24 Thi en Slvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler a f Slv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste. Aoa 19 25 Disse samlede han tillige med de med sdanne Ting sysselsa tte Arbejdere og sagde: "I Mnd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde. Aoa 19 26 Og I se og hre, at ikke alene i Efesus, men nsten i hele A sien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mngde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gres med Hnder. Aoa 19 27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Hndtering sk al komme i Foragt, men ogs for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal bli ve agtet for intet, og at den Gudindes Majestt, hvem hele Asien og Jorderige dyrk er, skal blive krnket." Aoa 19 28 Men da de hrte dette, bleve de fulde af Vrede og rbte og s agde: "Stor er Efesiernes Artemis!" Aoa 19 29 Og Byen kom i fuldt Oprr, og de stormede endrgtigt til Tea tret og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefller, med sig. Aoa 19 30 Men da Paulus vilde g ind iblandt Folkemngden, tilstedte D isciplene ham det ikke. Aoa 19 31 Men ogs nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret. Aoa 19 32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen va r i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad rsag de vare komne sammen. Aoa 19 33 Men de trak Aleksander, hvem Jderne skde frem, ud af Skare n; men Aleksander slog til Lyd med Hnden og vilde holde en Forsvarstale til Folke t. Aoa 19 34 Men da de fik at vide, at han var en Jde, rbte de alle med een Rst i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!" Aoa 19 35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I Mnd i E fesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelvrge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede? Aoa 19 36 Nr alts dette er uimodsigeligt, br I vre rolige og ikke fore tage eder noget fremfusende. Aoa 19 37 Thi I have frt disse Mnd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde. Aoa 19 38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod no gen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for R etten! Aoa 19 39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, s vil det bl ive afgjort i den lovlige Forsamling. Aoa 19 40 Vi st jo endog i Fare for at anklages for Oprr for, hvad d er i Dag er sket, da der ingen rsag er dertil; herfor, for dette Oplb, ville vi ik ke kunne gre regnskab." Aoa 19 41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare. Aoa 20 1 Men efter at dette Rre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedon ien. Aoa 20 2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formane t dem med megen Tale, kom han til Grkenland. Aoa 20 3 Der tilbragte han tre Mneder, og da Jderne havde Anslag fo r imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at v ende tilbage igennem Makedonien. Aoa 20 4 Men Pyrrus's Sn Sopater fra Bera og af Thessalonikerne Ari starkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og T rofimus fulgte med ham til Asien. Aoa 20 5 Disse droge forud og biede p os i Troas; Aoa 20 6 men vi sejlede efter de usyrede Brds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage. Aoa 20 7 Men p den frste Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at b

ryde Brdet, samtalede Paulus med dem, da han den nste Dag vilde rejse derfra, og h an blev ved med at tale indtil Midnat. Aoa 20 8 Men der var mange Lamper i Salen ovenp, hvor vi vare saml ede. Aoa 20 9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han f aldt i en dyb Svn, da Paulus fortsatte Samtalen s lnge, og overvldet af Svnen styrted e han ned fra det tredje Stokvrk og blev tagen dd op. Aoa 20 10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjl er i ham." Aoa 20 11 Men han gik op igen og brd Brdet og nd deraf og talte endnu lnge med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort. Aoa 20 12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trstede. Aoa 20 13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skul de derfra tage Paulus med; thi sledes havde han bestemt det, da han selv vilde g t il Fods. Aoa 20 14 Da han nu stdte til os i Assus, toge vi ham om Bord og ko m til Mitylene. Aoa 20 15 Og vi sejlede derfra og kom den nste Dag lige udfor Kios; Dagen derp lagde vi til ved Samos og kom nste Dag til Milet. Aoa 20 16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hndes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem p Pinsedagen, om det var ham muligt. Aoa 20 17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighede ns ldste kalde til sig. Aoa 20 18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorle des jeg frdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den frste Dag, jeg kom til A sien, Aoa 20 19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Trer og Prve lser, som timedes mig ved Jdernes Efterstrbelser; Aoa 20 20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde ede r noget som helst af det, som kunde vre til Gavn, og at lre eder offentligt og i H usene, Aoa 20 21 idet jeg vidnede bde for Jder og Grkere om Omvendelsen til Gud og Troen p vor Herre Jesus Kristus. Aoa 20 22 Og nu se, bunden af nden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal mde mig, Aoa 20 23 kun, at den Hellignd i hver By vidner for mig og siger, a t Lnker og Trngsler vente mig. Aoa 20 24 Men jeg agter ikke mit Liv noget vrd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Lb og den Tjeneste, som jeg har fet af den Herre Jesus, at v idne om Guds Ndes Evangelium. Aoa 20 25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prdikede Riget. Aoa 20 26 Derfor vidner jeg for eder p denne Dag, at jeg er ren for alles Blod; Aoa 20 27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Rd. Aoa 20 28 S giver Agt p eder selv og den hele Hjord, i hvilken den H ellignd satte eder som Tilsynsmnd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod. Aoa 20 29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden. Aoa 20 30 Og af eders egen Midte skal der opst Mnd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig. Aoa 20 31 Derfor vger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophrt i tre r, Nat og Dag, at pminde hver enkelt med Trer. Aoa 20 32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Ndes Ord, som fo rmr at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede. Aoa 20 33 Jeg har ikke begret nogens Slv eller Guld eller Kldebon.

Aoa 20 34 I vide selv, at disse Hnder have tjent for mine Forndenhed er og for dem, som vare med mig. Aoa 20 35 Jeg viste eder i alle Ting, at sledes br vi arbejde og tag e os af de skrbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage." Aoa 20 36 Og da han havde sagt dette, faldt han p sine Kn og bad med dem alle. Aoa 20 37 Og de brast alle i heftig Grd, og de faldt Paulus om Hals en og kyssede ham. Aoa 20 38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. S ledsagede de ham til Skibet. Aoa 21 1 Men da vi havde revet os ls fra dem og vare afsejlede, dr oge vi lige til Kos, og den nste Dag til Rodus og derfra til Patara. Aoa 21 2 Og da vi fandt et Skib, som skulde g lige til Fnikien, gik vi om Bord og afsejlede. Aoa 21 3 Men da vi havde fet Kypern i Sigte og vare komne den forb i til venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der skulde Sk ibet losse sin Ladning. Aoa 21 4 Og vi opsgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagd e ved nden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem. Aoa 21 5 Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Brn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knlet p Strandbredden og holdt Bn Aoa 21 6 toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet , men de vendte tilbage til deres Hjem. Aoa 21 7 Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemai s, og vi hilste p Brdrene og bleve een Dag hos dem. Aoa 21 8 Og den flgende Dag droge vi derfra og kom til Ksarea, og v i gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham . Aoa 21 9 Men denne havde fire ugifte Dtre, som profeterede. Aoa 21 10 Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fr a Juda ved Navn Agabus. Aoa 21 11 Og han kom til os og tog Paulus's Blte og bandt sine egne Fdder og Hnder og sagde: "Dette siger den Hellignd: Den Mand, hvem dette Blte tilhre r, skulle Jderne binde sledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hnder." Aoa 21 12 Men da vi hrte dette, bade svel vi som de der p Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem. Aoa 21 13 Da svarede Paulus: "Hvad gre I, at I grde og gre mit Hjerte modlst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogs at d i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld." Aoa 21 14 Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: "Herrens Villie ske!" Aoa 21 15 Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til J erusalem. Aoa 21 16 Og ogs nogle af Disciplene fra Ksarea rejste med os og bra gte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde ha ve Herberge. Aoa 21 17 Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brdrene os med Glde. Aoa 21 18 Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de ldste kom derhen. Aoa 21 19 Og da han havde hilst p dem, fortalte han Stykke for Styk ke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste. Aoa 21 20 Men da de hrte dette, priste de Gud og de sagde til ham: "Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkre for Loven. Aoa 21 21 Men de have hrt om dig, at du lrer alle Jderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskre Brnene, ej helle r vandre efter Skikkene. Aoa 21 22 Hvad er der da at gre? Der m sikkert komme mange Mennesker

sammen; thi de ville f at hre, at du er kommen. Aoa 21 23 Gr derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mnd, so m have et Lfte p sig. Aoa 21 24 Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og gr Omkos tningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; s ville alle erkende, at det, som de have hrt om dig, ikke har noget p sig, men at du ogs selv vandrer sledes , at du holder Loven. Aoa 21 25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi uds endt en Skrivelse med den Afgrelse, at de intet sdant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkd og Blod og det kvalte og Utugt." Aoa 21 26 Da tog Paulus Mndene med sig nste dag, og efter at have re nset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udlb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem. Aoa 21 27 Men da de syv Dage nsten vare til Ende, satte Jderne fra A sien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mngden i Oprr og lagde Hnd p ham Aoa 21 28 og rbte: "I israelitiske Mnd, kommer til Hjlp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lrer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogs frt Grkere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;" Aoa 21 29 de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Stad en sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde frt ind i Helligdommen. Aoa 21 30 Og hele Staden kom i Bevgelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Drene lukk ede. Aoa 21 31 Og da de sgte at sl ham ihjel, gik der Melding op til Krig sversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprr. Aoa 21 32 Han tog straks Stridsmnd og Hvedsmnd med sig og ilede ned i mod dem. Men da de s Krigsversten og Stridsmndene, holdt de op at sl Paulus. Aoa 21 33 Da trdte Krigsversten til, greb ham og befalede, at han sk ulde bindes med to Lnker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort. Aoa 21 34 Da rbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men d a han ikke kunde f noget plideligt at vide p Grund af Larmen, befalede han at fre ha m ind i Borgen, Aoa 21 35 Men da han kom p Trappen, gik det sledes, at han mtte bres a f Stridsmndene p Grund af Skarens Voldsomhed; Aoa 21 36 thi Folkemngden fulgte efter og rbte: "Bort med ham!" Aoa 21 37 Og da Paulus var ved at blive frt ind i Borgen, siger han til Krigsversten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men han sagde: "Fo rstr du Grsk? Aoa 21 38 Er du da ikke den gypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprr og frte de fire Tusinde Stimnd ud i rkenen?" Aoa 21 39 Men Paulus sagde: "Jeg er en jdisk Mand fra Tarsus, Borge r i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til F olket!" Aoa 21 40 Og da han tilstedte det, stod Paulus frem p Trappen og sl og til Lyd med Hnden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde: Aoa 22 1 " I Mnd, Brdre og Fdre! hrer nu mit forsvar over for eder!" Aoa 22 2 Men da de hrte, at han talte til dem i det hebraiske Spro g, holdt de sig end mere stille. Og han siger: Aoa 22 3 "Jeg er en jdisk Mand, fdt i Tarsus i Kilikien, men opfost ret i denne Stad, oplrt ved Gamaliels Fdder efter vor Fdrenelovs Strenghed og nidkr for Gud, ligesom I alle ere i Dag. Aoa 22 4 Og jeg forfulgte denne Vej indtil Dden, idet jeg lagde bde Mnd og Kvinder i Lnker og overgav dem til Fngsler, Aoa 22 5 som ogs Yppersteprsten vidner med mig og hele ldsterdet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brdrene i Damaskus og rejste derhen for ogs at fr e dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de mtte blive straffede. Aoa 22 6 Men det skete, da jeg var undervejs og nrmede mig til Dam askus, at ved Middag et strkt Lys fra Himmelen pludseligt omstrlede mig. Aoa 22 7 Og jeg faldt til Jorden og hrte en Rst, som sagde til mig:

Saul! Saul! hvorfor forflger du mig? Aoa 22 8 Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig : Jeg er Jesus af Nazareth, som du forflger. Aoa 22 9 Men de, som vare med mig, s vel Lyset, men hrte ikke hans Rst, som talte til mig. Aoa 22 10 Men jeg sagde: Hvad skal jeg gre, Herre? Men Herren sagde til mig: St op og g til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gre. Aoa 22 11 Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, b lev jeg ledet ved Hnden af dem, som vare med mig, og kom sledes ind i Damaskus. Aoa 22 12 Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jderne, som boede der, Aoa 22 13 kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se o p! Og jeg s op p ham i samme Stund. Aoa 22 14 Men han sagde: Vore Fdres Gud har udvalgt dig til at kend e hans Villie og se den retfrdige og hre en Rst af hans Mund. Aoa 22 15 Thi du skal vre ham et Vidne for alle Mennesker om de Tin g, som du har set og hrt. Aoa 22 16 Og nu, hvorfor tver du? St op, lad dig dbe og dine Synder a ftvtte, idet du pkalder hans Navn! Aoa 22 17 Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse Aoa 22 18 og s ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og g hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig. Aoa 22 19 Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fngslede og pis kede trindt om i Synagogerne dem, som troede p dig, Aoa 22 20 og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogs jeg hos og havde Behag deri og vogtede p deres Klder, som sloge ham ihjel. Aoa 22 21 Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig lan gt bort til Hedninger." Aoa 22 22 Men de hrte p ham indtil dette Ord, da oplftede de deres Rst og sagde: "Bort fra Jorden med en sdan! thi han br ikke leve."" Aoa 22 23 Men da de skrege og reve Klderne af sig og kastede Stv op i Luften, Aoa 22 24 befalede Krigsversten, at han skulde fres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhre ham, for at han kunde f at vide, af hvad rsag de sledes rbte imod ham. Aoa 22 25 Men da de havde udstrakt ham for Svberne, sagde Paulus ti l den hosstende Hvedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og d et uden Dom?" Aoa 22 26 Men da Hvedsmanden hrte dette, gik han til Krigsversten og meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at gre? denne Mand er jo en Rome r." Aoa 22 27 Men Krigsversten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er d u en Romer?" Han sagde: "Ja." Aoa 22 28 Og Krigsversten svarede: "Jeg har kbt mig denne Borgerret for en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog fdt dertil." Aoa 22 29 Da trak de, som skulde til at forhre ham, sig straks tilb age fra ham. Og da Krigsversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogs han ban ge, fordi han havde bundet ham. Aoa 22 30 Men den nste Dag, da han vilde have noget plideligt at vid e om, hvad han anklagedes for af Jderne, lste han ham og befalede, at Yppersteprste rne og hele Rdet skulde komme sammen, og han frte Paulus ned og stillede ham for d em. Aoa 23 1 Da s Paulus fast p Rdet og sagde: "I Mnd, Brdre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag." Aoa 23 2 Men Yppersteprsten Ananias befalede dem, som stode hos ha m, at sl ham p Munden. Aoa 23 3 Da sagde Paulus til ham: "Gud skal sl dig, du kalkede Vg! Og du sidder for at dmme mig efter Loven, og tvrt imod Loven befaler du, at jeg sk

al sls." Aoa 23 4 Men de, som stode hos, sagde: "Udsklder du Guds Ypperstep rst?" Aoa 23 5 Og Paulus sagde: "Brdre! jeg vidste ikke, at han er Ypper steprst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk m du ikke tale ondt imod." Aoa 23 6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukere, men den anden af Farisere, rbte han i Rdet: "I Mnd, Brdre! jeg er en Fariser, Sn af F risere, for Hb og for ddes Opstandelse er det, jeg dmmes." Aoa 23 7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Fariser ne og Saddukerne, og Mngden blev uenig. Aoa 23 8 Thi Saddukerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej hell er nogen Engel eller nd; men Fariserne hvde begge Dele. Aoa 23 9 Men der opstod en strk Rben; og nogle af de skriftkloge af Farisernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde intet ondt hos det te Menneske; men hvad om en nd eller en Engel har talt til ham!" Aoa 23 10 Men da der blev strk Splid frygtede Krigsversten, at Paulu s skulde blive snderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at g ned og rive ham ud fra dem og fre ham ind i Borgen. Aoa 23 11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "Vr fri modig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, sledes skal du ogs vidne i Ro m." Aoa 23 12 Men da det var blevet Dag, sloge Jderne sig sammen og for pligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, frend de havde slet Paulus ihjel. Aoa 23 13 Og de, som havde indget denne Sammensvrgelse, vare flere e nd fyrretyve i Tal. Aoa 23 14 Disse gik da til Yppersteprsterne og de ldste og sagde: "V i have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, frend vi have sle t Paulus ihjel. Aoa 23 15 S giver nu I tillige med Rdet Krigsversten Meddelelse, for at han m fre ham ned til eder, som om I ville undersge hans Sag njere; men vi ere re de til at sl ham ihjel, frend han kommer derhen." Aoa 23 16 Men Paulus's Sstersn, som havde hrt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det. Aoa 23 17 Men Paulus kaldte en af Hvedsmndene til sig og sagde: "Fr d enne unge Mand hen til Krigsversten; thi han har noget at melde ham." Aoa 23 18 Da tog han ham og frte ham til Krigsversten og siger: "Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig fre denne unge Mand til dig, da han har noge t at tale med dig om." Aoa 23 19 Men Krigsversten tog ham ved Hnden, gik hen til en Side og spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?" Aoa 23 20 Men han sagde: "Jderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus fre ned for Rdet i Morgen under Foregivende af at ville have njere Underret ning om ham. Aoa 23 21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrrety ve Mnd af dem lure p ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, frend de have slet ham ihjel; og nu ere de rede og vent e p dit Tilsagn." Aoa 23 22 Da lod Krigsversten det unge Menneske fare og bd ham: "Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende." Aoa 23 23 Og han kaldte et Par af Hvedsmndene til sig og sagde: "Grer to Hundrede Stridsmnd rede til at drage til Ksarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; " Aoa 23 24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og fre ham sikkert til Landshvdingen Feliks. Aoa 23 25 Og han skrev et Brev af flgende Indhold: Aoa 23 26 "Klaudius Lysias hilser den mgtigste Landshvding Feliks. Aoa 23 27 Denne Mand havde Jderne grebet og vilde have slet ham ihje l; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

Aoa 23 28 Og da jeg vilde vide rsagen, hvorfor de anklagede ham, frt e jeg ham ned for deres Rd Aoa 23 29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridssprgsml i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Dd eller Fngsel. Aoa 23 30 Men da jeg har fet Underretning om, at der skulde vre et h emmeligt Anslag af Jderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogs at have befalet Anklagerne at fremfre for dig, hvad de have imod ham." Aoa 23 31 Da toge Stridsmndene Paulus, som det var dem befalet, og frte ham om Natten til Antipatris. Aoa 23 32 Men nste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og ven dte selv tilbage til Borgen. Aoa 23 33 Da hine nu kom til Ksarea og havde overgivet Landshvdingen Brevet, fremstillede de ogs Paulus for ham. Aoa 23 34 Men da han havde lst Brevet og spurgt, fra hvilken Provin s han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han: Aoa 23 35 "Jeg vil forhre dig, nr ogs dine Anklagere komme til Stede. " Og han bd, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg. Aoa 24 1 Men fem Dage derefter drog Yppersteprsten Ananias ned med nogle ldste og en Taler, Tertullus, og disse frte Klage for Landshvdingen imod Pau lus. Aoa 24 2 Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage h am og sagde: Aoa 24 3 "At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i all e Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mgtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed. Aoa 24 4 Men for at jeg ikke skal opholde dig for lnge, beder jeg, at du efter din Mildhed vil hre os kortelig. Aoa 24 5 Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Op rrsstifter iblandt alle Jderne hele Verden over, samt er Frer for Nazarernes Parti, Aoa 24 6 ja, han har endog forsgt at vanhellige Helligdommen. Vi g rebe ham da ogs og vilde have dmt ham efter vor Lov. Aoa 24 7 Men Krigsversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hnder Aoa 24 8 og bd hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, nr du undersger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham." Aoa 24 9 Men ogs Jderne stemmede i med og pstode, at dette forholdt sig sledes. Aoa 24 10 Og Paulus svarede, da Landshvdingen gav ham et Vink, at h an skulde tale: "Efterdi jeg ved, at du i mange r har vret Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag, Aoa 24 11 da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem. Aoa 24 12 Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Frd med at vkke Folkeoplb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkrin g i Staden. Aoa 24 13 Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for. Aoa 24 14 Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, so m de kalde et Parti, tjener vor fdrene Gud sledes, at jeg tror p alt det, som str i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne, Aoa 24 15 og har det Hb til Gud, som ogs disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse bde af retfrdige og af uretfrdige. Aoa 24 16 Derfor ver ogs jeg mig i altid at have en uskadt Samvittig hed for Gud og Menneskene. Aoa 24 17 Men efter flere rs Forlb er jeg kommen for at bringe Almis ser til mit Folk og Ofre, Aoa 24 18 hvad de fandt mig i Frd med, da jeg var bleven renset i H elligdommen, og ikke med Oplb og Larm; men det var nogle Jder fra Asien, Aoa 24 19 og de burde nu vre til Stede hos dig og klage, om de have noget p mig at sige.

Aoa 24 20 Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Rdet, Aoa 24 21 uden det skulde vre dette ene Ord, som jeg rbte, da jeg st od iblandt dem: Jeg dmmes i Dag af eder for ddes Opstandelse." Aoa 24 22 Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: "Nr Krigsversten Lysias kommer herned, vil jeg pkende eders Sag." Aoa 24 23 Og han befalede Hvedsmanden, at han skulde holdes bevogte t, men med Lempelse, og at han ikke mtte forbyde nogen af hans egne at g ham til Hn de. Aoa 24 24 Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jdinde, og lod Paulus hente og hrte ham om Troen p Kristus Jesus. Aoa 24 25 Men da han talte med ham om Retfrdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfrdet 6g svarede: "G for denne Gang; men nr jeg fr Tid, vil jeg lade dig kalde til mig." Aoa 24 26 Tillige hbede han ogs, at Paulus skulde give ham Penge; de rfor lod han ham ogs oftere hente og samtalede med ham. Aoa 24 27 Men da to r vare forlbne, fik Feliks Porkius Festus til Ef terflger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jderne, lod han Paulus blive tilb age i Lnker. Aoa 25 1 Da Festus nu havde tiltrdt sit Landshvdingembede, drog han efter tre Dages Forlb fra Ksarea op til Jerusalem. Aoa 25 2 Da frte Yppersteprsterne og de fornemste af Jderne Klage ho s ham imod Paulus og henvendte sig til ham, Aoa 25 3 idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevi se dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede p at s l ham ihjel p Vejen. Aoa 25 4 Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Ksarea , men at han selv snart vilde drage derned. Aoa 25 5 "Lad alts," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndig hed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Ma nden." Aoa 25 6 Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte e ller ti Dage, drog han ned til Ksarea, og den nste Dag satte han sig p Dommersdet og befalede, at Paulus skulde fres frem. Aoa 25 7 Men da han kom til Stede, stillede de Jder, som vare komn e ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremfrte mange og svare Klageml, som de ikk e kunde bevise, Aoa 25 8 efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jde rnes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Styk ke." Aoa 25 9 Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jderne, svarede Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og der st for min D omstol i denne Sag?" Aoa 25 10 Men Paulus sagde: "Jeg str for Kejserens Domstol, og der br jeg dmmes. Jderne har jeg ingen Uret gjort, som ogs du ved helt vel. Aoa 25 11 Dersom jeg s har Uret og har gjort noget, som fortjener Dd en, vgrer jeg mig ikke ved at d; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet ha r p sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren." Aoa 25 12 Da talte Festus med sit Rd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren." Aoa 25 13 Men da nogle Dage vare forlbne, kom Kong Agrippa og Beren ike til Ksarea og hilste p Festus. Aoa 25 14 Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange; Aoa 25 15 imod ham frte Jdernes Yppersteprster og ldste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham. Aoa 25 16 Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgiv e noget Menneske, frend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og fr Le jlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen. Aoa 25 17 Da de alts kom sammen her, tvede jeg ikke, men satte mig d

en nste Dag p Dommersdet og bd, at Manden skulde fres frem. Aoa 25 18 Men da Anklagerne stode omkring ham, fremfrte de ingen sda n Beskyldning, som jeg havde formodet; Aoa 25 19 men de havde nogle Stridssprgsml med ham om deres egen Gud sdyrkelse og om en Jesus, som er dd, men som Paulus pstod er i Live. Aoa 25 20 Men da jeg var tvivlrdig angende Undersgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pdmme. Aoa 25 21 Men da Paulus gjorde Pstand p at holdes bevogtet til Kejse rens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren." Aoa 25 22 Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde ogs selv nske at hr e den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du f ham at hre." Aoa 25 23 Nste Dag alts, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt o g gik ind i Forhrssalen tillige med Krigsversterne og Byens ypperste Mnd, blev p Fes tus's Befaling Paulus frt frem. Aoa 25 24 Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mnd, som ere me d os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jdernes Mngde har henvendt sig til mig, bde i Jerusalem og her, rbende p, at han ikke lnger br leve. Aoa 25 25 Men jeg inds, at han intet havde gjort, som fortjente Dden , og da han selv skd sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen. Aoa 25 26 Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre . Derfor lod jeg ham fre frem for eder og isr for dig, Kong Agrippa! for at jeg ka n have noget at skrive, nr Undersgelsen er sket. Aoa 25 27 Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogs at angive Beskyldningerne imod ham." Aoa 26 1 Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig selv." Da udrakte Paulus Hnden og forsvarede sig sledes: Aoa 26 2 "Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsv are mig for dig angende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jderne, Kong Agri ppa! Aoa 26 3 navnlig fordi du er kendt med alle Jdernes Skikke og Stri dssprgsml; derfor beder jeg dig om, at du tlmodigt vil hre mig. Aoa 26 4 Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har vret frt iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jderne Besked om; Aoa 26 5 thi de kende mig i Forvejen lige fra frst af (om de eller s ville vidne), at jeg har levet som Fariser efter det strengeste Parti i vor Gud sdyrkelse. Aoa 26 6 Og nu str jeg her og dmmes for Hbet p den Forjttelse, som er given af Gud til vore Fdre, Aoa 26 7 og som vort Tolvstammefolk hber at n frem til, idet de tje ne Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Hbs Skyld anklages jeg af Jder, o Konge! Aoa 26 8 Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejs er dde? Aoa 26 9 Jeg selv mente nu ogs at burde gre meget imod Jesu, Nazarer ens Navn, Aoa 26 10 og det gjorde jeg ogs i Jerusalem; og jeg indesprrede mang e af de hellige i Fngsler, da jeg havde fet Fuldmagt dertil af Yppersteprsterne, og nr de bleve slede ihjel, gav jeg min Stemme dertil. Aoa 26 11 Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem end og til de udenlandske Byer. Aoa 26 12 Da jeg i dette jemed drog til Damaskus med Fuldmagt og My ndighed fra Yppersteprsterne, Aoa 26 13 s jeg undervejs midt p Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen , som overgik Solens Glans, omstrle mig og dem, som rejste med mig. Aoa 26 14 Men da vi alle faldt til Jorden, hrte jeg en Rst, som sagd e til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forflger du mig? det bliver dig hrdt at stampe imod Brodden. Aoa 26 15 Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg e r Jesus, som du forflger.

Aoa 26 16 Men rejs dig og st p dine Fdder; thi derfor har jeg vist mi g for dig, for at udkre dig til Tjener og Vidne, bde om det, som du har set, og om mine kommende benbaringer for dig, Aoa 26 17 idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig Aoa 26 18 for at oplade deres jne, s de m omvende sig fra Mrke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne f Syndernes Forladelse og Lod ibland t dem, som ere helligede ved Troen p mig. Aoa 26 19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himm elske Syn; Aoa 26 20 men jeg forkyndte bde frst for dem i Damaskus og s i Jerusa lem og over hele Judas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gre Gerninger, Omvendelsen vrdige. Aoa 26 21 For denne Sags Skyld grebe nogle Jder mig i Helligdommen og forsgte at sl mig ihjel. Aoa 26 22 Det er alts ved den Hjlp, jeg har fet fra Gud, at jeg har s tet indtil denne Dag og vidnet bde for sm og store, idet jeg intet siger ud over de t, som bde Profeterne og Moses have sagt skulde ske, Aoa 26 23 at Kristus skulde lide, at han som den frste af de ddes Op standelse skulde forkynde Lys bde for Folket og for Hedningerne." Aoa 26 24 Men da han forsvarede sig sledes, sagde Festus med hj Rst: "Du raser, Paulus! den megen Lrdom gr dig rasende." Aoa 26 25 Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mgtigste Festus! men j eg taler sande og betnksomme Ord. Aoa 26 26 Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg fri modigt, efterdi jeg er vis p, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vr. Aoa 26 27 Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror d em." Aoa 26 28 Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen." Aoa 26 29 Men Paulus sagde: "Jeg vilde nske til Gud, enten der fatt es lidet eller meget, at ikke alene du, men ogs alle, som hre mig i Dag, mtte blive sdan, som jeg selv er, p disse Lnker nr." Aoa 26 30 Da stod Kongen op og Landshvdingen og Berenike og de, som sade hos dem. Aoa 26 31 Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Den ne Mand gr intet, som fortjener Dd eller Lnker." Aoa 26 32 Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde vre lsladt , dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren." Aoa 27 1 Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Itali en, overgave de bde Paulus og nogle andre Fanger til en Hvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling. Aoa 27 2 Vi gik da om Bord p et adramyttisk Skib, som skulde g til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Maked onier fra Thessalonika, var med os. Aoa 27 3 Og den nste Dag anlb vi Sidon. Og Julius, som behandlede P aulus venligt. tilstedte ham at g hen til sine Venner og nyde Pleje. Aoa 27 4 Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, ford i Vinden var imod. Aoa 27 5 Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylie n og kom til Myra i Lykien. Aoa 27 6 Og der fandt Hvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejle de til Italien, og bragte os over i det. Aoa 27 7 Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nd og nppe nede henimod Knidus (thi Vinden fjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ve d Salmone. Aoa 27 8 Med Nd og nppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, so m kaldes "Gode Havne", nr ved Byen Lasa. Aoa 27 9 Men da en rum Tid var forlben, og Sejladsen allerede var

farlig, ssom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde: Aoa 27 10 "I Mnd! jeg ser, at Sejladsen vil medfre Ulykke og megen S kade, ikke alene p Ladning og Skib, men ogs p vort Liv." Aoa 27 11 Men Hvedsmanden stolede mere p Styrmanden og Skipperen end p det, som Paulus sagde. Aoa 27 12 Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde n hen og overvintre i Fniks, en Havn p Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest, Aoa 27 13 Da der nu blste en Snden: vind op, mente de at have net der es Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nrmere ind under Kreta. Aoa 27 14 Men ikke lnge derefter for der en heftig Storm ned over d en, den skaldte "Eurakvilo". Aoa 27 15 Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinde n, opgave vi det og lode os drive. Aoa 27 16 Men da vi lb ind under en lille , som kaldes Klavde, formed e vi med Nd og nppe at bjrge Bden. Aoa 27 17 Men efter at have trukket den op, anvendte de Ndmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrte n, firede de Sejlene ned og lode sig sledes drive. Aoa 27 18 Og da vi mtte kmpe hrdt med Stormen, begyndte de nste Dag at kaste over Bord. Aoa 27 19 Og p den tredje Dag udkastede de med egne Hnder Skibets Re dskaber. Aoa 27 20 Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Da ge, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Hb om Re dning os betaget. Aoa 27 21 Og da man lnge ikke havde taget Fde til sig, s stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mnd! man burde have adlydt mig og ikke vret sej let bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade. Aoa 27 22 Og nu formaner jeg eder til at vre ved godt Mod; thi inge n Sjl af eder skal forg, men alene Skibet. Aoa 27 23 Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, h vem jeg tilhrer, hvem jeg ogs tjener, og sagde: Aoa 27 24 "Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se,Gud har sknket dig alle dem, som sejle med dig." Aoa 27 25 Derfor, I Mnd! vrer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid t il Gud, at det skal ske sledes, som der er blevet talt til mig. Aoa 27 26 Men vi m strande p en ." Aoa 27 27 Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatis ke Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nrheden. Aoa 27 28 Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt lngere fremme atter loddede, fik de femten Favne. Aoa 27 29 Og da de frygtede, at vi skulde stde p Skr, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det mtte blive Dag. Aoa 27 30 Men da Skibsfolkene gjorde Forsg p at flygte fra Skibet og firede Bden ned i Sen under Pskud af, at de vilde lgge Ankre ud fra Forstavnen, Aoa 27 31 da sagde Paulus til Hvedsmanden og til Stridsmndene: "Ders om disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes." Aoa 27 32 Da kappede Stridsmndene Bdens Tove og lode den falde ned. Aoa 27 33 Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Nring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og t ilbragt uden at spise og intet taget til eder. Aoa 27 34 Derfor formaner jeg eder til at tage Nring til eder, thi dette hrer med til eders Redning; ikke et Hr p Hovedet skal g tabt for nogen af eder ." Aoa 27 35 Men da han havde sagt dette, tog han Brd og takkede Gud f or alles jne og brd det og begyndte at spise. Aoa 27 36 Da bleve de alle frimodige og toge ogs Nring til sig. Aoa 27 37 Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfj erdsindstyve Sjle.

Aoa 27 38 Og da de vare blevne mttede med Fde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Sen. Aoa 27 39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemrke de en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at stte Skibet ind p. Aoa 27 40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Sen, og lste ti llige Rortovene, og idet de satte Rsejlet til for Vinden, holdt de ind p Strandbre dden. Aoa 27 41 Men de stdte p en Grund med dybt Vand p begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavne n sloges snder af Blgernes Magt. Aoa 27 42 Det var nu Stridsmndenes Rd, at man skulde ihjelsl Fangerne , for at ingen skulde svmme bort og undkomme. Aoa 27 43 Men Hvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bd, at de, som kunde svmme, skulde frst kaste sig ud og sli ppe i Land, Aoa 27 44 og de andre bjrge sig, nogle p Brdder, andre p Stykker af Sk ibet. Og sledes skete det, at alle bleve reddede i Land. Aoa 28 1 Og da vi nu vare reddede, s fik vi at vide, at en hed Malt a. Aoa 28 2 Og Barbarerne viste os en usdvanlig Menneskekrlighed; thi de tndte et Bl og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld. Aoa 28 3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde p Blet, krb der en gle ud p Grund af Varmen og hngte sig fast ved hans Hnd. Aoa 28 4 Da nu Barbarerne s Dyret hnge ved hans Hnd, sagde de til hv erandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengldelsen ikke har tilstedt at leve, sknt han er reddet fra Havet." Aoa 28 5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt. Aoa 28 6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde dd om. Men da de havde ventet lnge og s, at der ikke skete ham noget usdvanlig t, kom de p andre Tanker og sagde, at han var en Gud. Aoa 28 7 Men i Omegnen af dette Sted havde ens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lnte os venligt Herberge i tre Dage. Aoa 28 8 Men det traf sig, at Publius's Fader l syg af Feber og Bl odgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hnderne p ham og helbredte ham. Aoa 28 9 Da dette var sket, kom ogs de andre p en, som havde Sygdomm e, til ham og bleve helbredte. Aoa 28 10 De viste os ogs megen re, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trngte til. Aoa 28 11 Men efter tre Mneders Forlb sejlede vi da bort i et aleksa ndrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved en og frte Tvillingernes Mrke. Aoa 28 12 Og vi lb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage. Aoa 28 13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forlb fik vi Sndenvind og kom den nste Dag til Puteoli. Aoa 28 14 Der fandt vi Brdre og bleve opfordrede til at blive hos d em i syv Dage. Og s droge vi til Rom. Aoa 28 15 Og Brdrene derfra, som havde hrt om os, kom os i Mde til Ap pius's Forum og Tres-Tabern. Og da Paulus s dem, takkede han Gud og fattede Mod. Aoa 28 16 Men da vi kom til Rom, (overgav Hvedsmanden Fangerne til Hvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen m ed den Stridsmand, der bevogtede ham. Aoa 28 17 Men efter tre Dages Forlb skete det, at han sammenkaldt d e fornemste iblandt Jderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mnd, Brdre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fdrene Skikke, er jeg fr a Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hnder, Aoa 28 18 og disse vilde efter at have forhrt mig lslade mig, efterd i der ikke var nogen Ddsskyld hos mig. Aoa 28 19 Men da Jderne gjorde Indsigelse, ndtes jeg til at skyde mi g ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

Aoa 28 20 Af denne rsag har jeg alts ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Hbs Skyld er jeg sluttet i denne Lnke." Aoa 28 21 Men de sagde til ham: "Hverken have vi fet Brev fra Juda o m dig, ikke heller er nogen af Brdrene kommen og har meddelt eller sagt noget ond t om dig. Aoa 28 22 Men vi nske at hre af dig, hvad du tnker; thi om dette Part i er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse." Aoa 28 23 Efter s at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i H erberget i strre Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og sgte at overbevise dem om Jesus, bde ud af Mose Lov og af Profeterne, fra rle om Morgenen indtil Aften. Aoa 28 24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke. Aoa 28 25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Hellignd talt ved Profeten Esajas til eder s Fdre og sagt: Aoa 28 26 "G hen til dette Folk og sig: I skulle hre med eders ren og ikke forst og se med eders jne og ikke se; Aoa 28 27 thi dette Folks Hjerte er blevet slvet, og med rene hre de tungt, og deres jne have de tillukket, for at de ikke skulle se med jnene og hre me d rene og forst med Hjertet og omvende sig, s jeg kunde helbrede dem." Aoa 28 28 Derfor vre det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er s endt til Hedningerne; de skulle ogs hre." Aoa 28 29 Og da han havde sagt dette, gik Jderne bort, og der var s tor Trtte imellem dem indbyrdes. Aoa 28 30 Men han blev hele to r i sit lejede Herberge og modtog al le, som kom til ham, Aoa 28 31 idet han prdikede Guds Rige og lrte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret. Rmn 1 1 Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel iflge Kald, udtagen t il at forkynde Guds Evangelium, Rmn 1 2 hvilket han forud forjttede ved sine Profeter i hellige S krifter, Rmn 1 3 om hans Sn, fdt af Davids Sd efter Kdet, Rmn 1 4 kraftelig bevist som Guds Sn efter Helligheds nd ved Opsta ndelse fra de dde, Jesus Kristus, vor Herre, Rmn 1 5 ved hvem vi have fet Nde og Apostelgerning til at virke Tr os-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld, Rmn 1 6 iblandt hvilke ogs I ere Jesu Kristi kaldede: Rmn 1 7 Til alle Guds elskede, som ere i Rom, kaldede hellige. Nd e vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! Rmn 1 8 Frst takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi eders Tro omtales i den hele Verden. Rmn 1 9 Thi Gud er mit Vidne, hvem jeg i min nd tjener i hans Sns Evangelium, hvor uafladeligt jeg kommer eder i Hu, Rmn 1 10 idet jeg bestandig i mine Bnner beder om, at jeg dog ende lig engang mtte f Lykke til Ved Guds Villie at komme til eder. Rmn 1 11 Thi jeg lnges efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder nogen ndelig Ndegave, for at I mtte styrkes, Rmn 1 12 det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinan dens Tro, bde eders og min. Rmn 1 13 Og jeg vil ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om, at je g ofte har sat mig for at komme til eder (men hidindtil er jeg bleven forhindret ), for at jeg mtte f nogen Frugt ogs iblandt eder, ligesom iblandt de vrige Hedninge r. Rmn 1 14 Bde til Grkere og Barbarer, bde til vise og uforstandige str jeg i Gld. Rmn 1 15 sledes er jeg, hvad mig angr, redebon til at forkynde Evan geliet ogs for eder, som ere i Rom. Rmn 1 16 Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en G

uds Kraft til Frelse for hver den, som tror, bde for Jde frst og for Grker. Rmn 1 17 Thi deri benbares Guds Retfrdighed af Tro for Tro, som der er skrevet: "Men den retfrdige skal leve af Tro." Rmn 1 18 Thi Guds Vrede benbares fra Himmelen over al Ugudelighed og Uretfrdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved Uretfrdighed; Rmn 1 19 thi det, som man kan vide om Gud, er benbart iblandt dem; Gud har jo benbaret dem det. Rmn 1 20 Thi hans usynlige Vsen, bde hans evige Kraft og Guddommeli ghed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forsts af hans Gerninger, s at de ha ve ingen Undskyldning. Rmn 1 21 Thi sknt de kendte Gud, s rede eller takkede de ham dog ikk e som Gud, men bleve tbelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev fo rmrket. Rmn 1 22 Idet de pstode at vre vise, bleve de Drer Rmn 1 23 og omskiftede den uforkrnkelige Guds Herlighed med et Bil lede i Lighed med et forkrnkeligt Menneske og Fugle og firfddede og krybende dyr. Rmn 1 24 Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Begringer til Ure nhed, til at vanre deres Legemer indbyrdes, Rmn 1 25 de, som ombyttede Guds Sandhed med Lgnen og dyrkede og tj ente Skabningen fremfor Skaberen, som er hjlovet i Evighed! Amen. Rmn 1 26 Derfor gav Gud dem hen i vanrende Lidenskaber; thi bde der es Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige, Rmn 1 27 og liges forlode ogs Mndene den naturlige Omgang med Kvinde n og optndtes ideres Brynde efter hverandre, s at Mnd vede Uterlighed med Mnd og fik deres Vildfarelses Ln, som det burde sig, p sig selv. Rmn 1 28 Og ligesom de forkastede af have Gud i Erkendelse, sledes gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gre det usmmelige, Rmn 1 29 opfyldte med al Uretfrdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed; Rmn 1 30 retudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmnd, hovmodige; Pra lere, opfindsomme p ondt, ulydige mod Forldre, Rmn 1 31 uforstandige, trolse, ukrlige, ubarmhjertige; Rmn 1 32 - hvilke jo, sknt de erkende Guds retfrdige Dom, at de, de r ve sdanne Ting, fortjene Dden, dog ikke alene gre det, men ogs give dem, som ve det, deres Bifald. Rmn 2 1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dmmer; thi idet du dmmer den anden, fordmmer du dig selv; thi du, som dmmer, ver det samme. Rmn 2 2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som ve sdanne Ting. Rmn 2 3 Men du, o Menneske! som dmmer dem, der ve sdanne Ting, og s elv gr dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom? Rmn 2 4 Eller foragter du hans Godheds og Tlmodigheds og Langmodi gheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse? Rmn 2 5 Men efter din Hrdhed og dit ubodfrdige Hjerte samler du di g selv Vrede p Vredens og Guds retfrdige Doms benbarelses Dag, Rmn 2 6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger: Rmn 2 7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning sge re og Hder og Uf orkrnkelighed, et evigt Liv; Rmn 2 8 men over dem, som sge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfrdigheden, skal der komme Vrede og Harme. Rmn 2 9 Trngsel og Angst over hvert Menneskes Sjl, som ver det onde , bde en Jdes frst og en Grkers; Rmn 2 10 men re og Hder og Fred over hver den, som gr det gode, bde e n Jde frst og en Grker! Rmn 2 11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud. Rmn 2 12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogs fo rtabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dmmes ved L oven; Rmn 2 13 thi ikke Lovens Hrere ere retfrdige for Gud, men Lovens Gre

re skulle retfrdiggres Rmn 2 14 thi nr Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gre, hva d Loven krver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov; Rmn 2 15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller ogs forsvare h verandre Rmn 2 16 p den Dag, da Gud vil dmme Menneskenes skjulte Frd iflge mit Evangelium ved Jesus Kristus. Rmn 2 17 Men nr du kalder dig Jde og forlader dig trygt p Loven og r oser dig af Gud Rmn 2 18 og kender hans Villie og vrdstter de forskellige Ting, ide t du undervises af Loven, Rmn 2 19 og trster dig til at vre blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mrke, Rmn 2 20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lrer, idet du i Loven h ar Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, Rmn 2 21 du alts som lrer andre, du lrer ikke dig selv! Du, som prdik er, at man ikke m stjle, du stjler!. Rmn 2 22 Du, som siger, at man ikke m bedrive Hor, du bedriver Hor ! Du, som fler Afsky for Afguderne, du ver Tempelran! Rmn 2 23 Du, som roser dig af Loven, du vanrer Gud ved Overtrdelse af Loven! Rmn 2 24 Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedning erne", som der er skrevet. Rmn 2 25 Thi vel gavner Omskrelse, om du holder Loven; men er du L ovens Overtrder, da er din Omskrelse bleven til Forhud. Rmn 2 26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikk e hans Forhud blive regnet som Omskrelse? Rmn 2 27 Og nr den af Natur uomskrne opfylder Loven, skal han dmme d ig, som med Bogstav og Omskrelse er Lovens Overtrder. Rmn 2 28 Thi ikke den er Jde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskrelse, som sker i det udvortes, i Kd; Rmn 2 29 men den, som indvortes er Jde, og Hjertets Omskrelse i nd, ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud, Rmn 3 1 Hvad er da Jdens Fortrin? eller hvad gavner Omskrelsen? Rmn 3 2 Meget alle Mder; frst nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede. Rmn 3 3 Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gre Guds Trofasthed til intet? Rmn 3 4 Det vre langt fra! Gud m vre sanddru, om end hvert Menneske er en Lgner, som der er skrevet: "For at du m kendes retfrdig i dine Ord og vinde, nr du gr i Rette." Rmn 3 5 Men dersom vor Uretfrdighed beviser Guds Retfrdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfrdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg tal er efter menneskelig Vis). Rmn 3 6 Det vre langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dmm e Verden? Rmn 3 7 Men dersom Guds Sanddruhed ved min Lgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dmmes da jeg endnu som en Synder? Rmn 3 8 Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som nogle sige, at vi lre, gre det onde, for at det gode kan komme deraf? Sdanne s Dom er velforskyldt. Rmn 3 9 Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo o venfor anklaget bde Jder og Grkere for alle at vre under Synd, Rmn 3 10 som der er skrevet: "Der er ingen retfrdig, end ikke een; Rmn 3 11 der er ingen forstandig, der er ingen, som sger efter Gud ; Rmn 3 12 alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der e r ingen, som ver Godhed, der er end ikke een." Rmn 3 13 "En bnet Grav er deres Strube; med deres Tunger vede de Sv

ig;" "der er Slangegift under deres Lber;" Rmn 3 14 "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;" Rmn 3 15 "rappe ere deres Fdder til at udse Blod; Rmn 3 16 der er delggelse og Elendighed p deres Veje, Rmn 3 17 og Freds Vej have de ikke kendt." Rmn 3 18 "Der er ikke Gudsfrygt for deres jne." Rmn 3 19 Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem , som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafs kyldig for Gud, Rmn 3 20 efterdi intet Kd vil blive retfrdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd. Rmn 3 21 Men nu er uden Lov Guds Retfrdighed benbaret, om hvilken d er vidnes af Loven og Profeterne. Rmn 3 22 nemlig Guds Retfrdighed ved Tro p Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel. Rmn 3 23 Alle have jo syndet, og dem fattes ren fra Gud, Rmn 3 24 og de blive retfrdiggjorte uforskyldt af hans Nde ved den Forlsning, som er i Kristus Jesus, Rmn 3 25 hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen p hans Blo d for at vise sin Retfrdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde bret over med de forhen begede Synder, Rmn 3 26 for at vise sin Retfrdighed i den nrvrende Tid, for at han kunde vre retfrdig og retfrdiggre den, som er af Tro p Jesus. Rmn 3 27 Hvor er s vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Ger ningernes? Nej, men ved Troens Lov. Rmn 3 28 Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfrdiggjort ve d Tro, uden Lovens Gerninger. Rmn 3 29 Eller er Gud alene Jders Gud? mon ikke ogs Hedningers? Jo, ogs Hedningers; Rmn 3 30 s sandt som Gud er een og vil retfrdiggre omskrne af Tro og uomskrne ved Troen. Rmn 3 31 Gre vi da Loven til intet ved Troen? Det vre langt fra! Ne j, vi hvde Loven. Rmn 4 1 Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vun det efter Kdet? Rmn 4 2 Thi dersom Abraham blev retfrdiggjort af Gerninger, har h an Ros, men ikke for Gud. Rmn 4 3 Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det b lev regnet ham til Retfrdighed." Rmn 4 4 Men den, som gr Gerninger, tilregnes Lnnen ikke som Nde, me n som Skyldighed; Rmn 4 5 den derimod, som ikke gr Gerninger, men tror p ham, som re tfrdiggr den ugudelige, regnes hans Tro til Retfrdighed; Rmn 4 6 ligesom ogs David priser det Menneske saligt, hvem Gud ti lregner Retfrdighed uden Gerninger: Rmn 4 7 "Salige de, hvis Overtrdelser ere forladte, og hvis Synde r ere skjulte; Rmn 4 8 salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd." Rmn 4 9 Glder da denne Saligprisning de omskrne eller tillige de u omskrne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfrdighed. Rmn 4 10 Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskren, men da han havde Forhud. Rmn 4 11 Og han fik Omskrelsens Tegn som et Segl p den Troens Retfrd ighed, som han havde som uomskren, for at han skulde vre Fader til alle dem, som t ro uden at vre omskrne, for at Retfrdighed kan blive dem tilregnet, Rmn 4 12 og Fader til omskrne,til dem, som ikke alene have Omskrels e, men ogs vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskren. Rmn 4 13 Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sd den Forjttelse, at han skulde vre Arving til Verden, men ved Tros-Retfrdighed. Rmn 4 14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Tro

en bleven tom, og Forjttelsen gjort til intet. Rmn 4 15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrdelse. Rmn 4 16 Derfor er det af Tro, for at det skal vre som Nde, for at Forjttelsen m st fast for den hele Sd, ikke alene for den af Loven, men ogs for den a f Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle Rmn 4 17 (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkesla gs Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegr de dde og kalder det , der ikke er, som om det var. Rmn 4 18 Og han troede imod Hb med Hb p, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Sledes skal din Sd vre;" Rmn 4 19 og uden at blive svag i Troen s han p sit eget allerede ud levede Legeme (han var nr hundrede r) og p, at Saras Moderliv var udlevet; Rmn 4 20 men om Guds Forjttelse tvivlede han ikke i Vantro, derimo d blev han styrket i Troen, idet han gav Gud re Rmn 4 21 og var overbevist om, at hvad han har forjttet, er han mgt ig til ogs at gre. Rmn 4 22 Derfor blev det ogs regnet ham til Retfrdighed. Rmn 4 23 Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet, Rmn 4 24 men ogs for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som t ro p ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de dde, Rmn 4 25 ham, som blev hengiven for vore Overtrdelsers Skyld og op rejst for vor Retfrdiggrelses Skyld. Rmn 5 1 Alts retfrdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor He rre Jesus Krist, Rmn 5 2 ved hvem vi ogs have fet Adgang ved Troen til denne Nde, hv ori vi st, og vi rose os af Hb om Guds Herlighed; Rmn 5 3 ja, ikke det alene, men vi rose os ogs af Trngslerne, idet vi vide, at Trngselen virker Udholdenhed, Rmn 5 4 men Udholdenheden Prvethed, men Prvetheden Hb, Rmn 5 5 men Hbet beskmmer ikke; thi Guds Krlighed er udst i vore Hje rter ved den Hellignd, som blev given os. Rmn 5 6 Thi medens vi endnu vare krafteslse, dde Kristus til den b estemte Tid for ugudelige. Rmn 5 7 Nppe vil nemlig nogen d for en retfrdig - for den gode var der jo mske nogen, som tog sig p at d -, Rmn 5 8 men Gud beviser sin Krlighed over for os, ved at Kristus dde for os, medens vi endnu vare Syndere. Rmn 5 9 S meget mere skulle vi alts, da vi nu ere blevne retfrdiggj orte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden. Rmn 5 10 Thi nr vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Sns Dd, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ve d hans Liv, Rmn 5 11 ja, ikke det alene, men ogs sledes, at vi rose os af Gud v ed vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fet Forligelsen. Rmn 5 12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske , og Dden ved Synden, og Dden sledes trngte igennem til alle Mennesker, efterdi de s yndede alle Rmn 5 13 thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregne s ikke. hvor der ikke er Lov; Rmn 5 14 dog herskede Dden fra Adam til Moses ogs over dem, som ikk e syndede i Lighed med Adams Overtrdelse, han, som er et Forbillede p den, der sku lde komme. Rmn 5 15 Men det er ikke sledes med Ndegaven som med Faldet; thi dde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nde og Gaven i det ene Mennes kes Jesu Kristi Nde udbredt sig overfldig, til de mange. Rmn 5 16 Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordmmelse, men Ndegaven blev ud fra mange Fald til Retfrdiggrelse.

Rmn 5 17 Thi nr p Grund af dennes Fald Dden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvttes Nde og Retfrdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus. Rmn 5 18 Alts, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker t il Fordmmelse, sledes ogs ved eens Retfrdighed for alle Mennesker til Retfrdiggrelse t il Liv. Rmn 5 19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange ble ve til Syndere, s skulle ogs ved den enes Lydighed de mange blive til retfrdige. Rmn 5 20 Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive strre; men h vor Synden blev strre, der blev Nden end mere overvttes, Rmn 5 21 for at, ligesom Synden herskede ved Dden, sledes ogs Nden sk ulde herske ved Retfrdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. Rmn 6 1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, fo r at Nden kunde blive desto strre? Rmn 6 2 Det vre langt fra! Vi, som jo ere dde fra Synden, hvorlede s skulle vi endnu leve i den? Rmn 6 3 Eller vide I ikke, at vi, s mange som bleve dbte til Krist us Jesus, bleve dbte til hans Dd? Rmn 6 4 Vi bleve alts begravne med ham ved Dben til Dden, for at, l igesom Kristus blev oprejst fra de dde ved Faderens Herlighed, sledes ogs vi skulle vandre i et nyt Levned. Rmn 6 5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Dds Afbi llede, skulle vi dog ogs vre det ved hans Opstandelses, Rmn 6 6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfs tet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere s kulde tjene Synden. Rmn 6 7 Thi den, som er dd, er retfrdiggjort fra Synden. Rmn 6 8 Men dersom vi ere dde med Kristus, da tro vi, at vi ogs sk ulle leve med ham, Rmn 6 9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at vre oprejst fra de dde, ikke mere dr; Dden hersker ikke mere over ham. Rmn 6 10 Thi det, han dde, dde han een Gang fra Synden; men det, ha n lever, lever han for Gud. Rmn 6 11 Sledes skulle ogs I anse eder selv for dde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Rmn 6 12 S lad da ikke Synden herske i eders ddelige Legeme, s I lyd e dets Begringer; Rmn 6 13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfrd igheds Vben; men fremstiller eder selv for Gud som sdanne, der fra dde ere blevne l evende,og eders Lemmer som Retfrdigheds Vben for Gud. Rmn 6 14 Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nde. Rmn 6 15 Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, m en under Nde? Det vre langt fra! Rmn 6 16 Vide I ikke, at nr I fremstille eder for en som Tjenere t il Lydighed, s ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Dd, eller Lydigh edens til Retfrdighed? Rmn 6 17 Men Gud ske Tak, fordi I have vret Syndens Tjenere, men b leve af Hjertet lydige imod den Lreform, til hvilken I bleve overgivne. Rmn 6 18 Og frigjorde fra Synden bleve I Retfrdighedens Tjenere. Rmn 6 19 Jeg taler p menneskelig Vis p Grund af eders Kds Skrbelighed . Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovlshe den til Lovlshed, sledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfrdigheden, til Helliggrelse! Rmn 6 20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfr digheden. Rmn 6 21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derp er jo Dd. Rmn 6 22 Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blev ne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggrelse og som Enden derp et evigt Li

v; Rmn 6 23 thi Syndens Sold er Dd, men Guds Ndegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Rmn 7 1 Eller vide I ikke, Brdre! (thi jeg taler til sdanne, som k ender Loven) at Loven hersker over Mennesket, s lang Tid han lever? Rmn 7 2 Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, me dens han lever; men nr Manden dr, er hun lst fra Mandens Lov. Rmn 7 3 Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en an den Mands, medens Manden lever: men nr Manden dr, er hun fri fra den Lov, s at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands. Rmn 7 4 Alts ere ogs I, mine Brdre! gjorte dde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de dde, for a t vi skulle bre Frugt for Gud. Rmn 7 5 Thi da vi vare i Kdet, vare de syndige Lidenskaber, som v aktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bre Frugt for Dden, Rmn 7 6 Men nu ere vi lste fra Loven, idet vi ere bortdde fra det, hvori vi holdtes nede, s at vi tjene i ndens nye Vsen og ikke i Bogstavens gamle Vs en. Rmn 7 7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det vre langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begringen, hvi s ikke Loven sagde: "Du m ikke begre." Rmn 7 8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Be gring i mig; thi uden Lov er Synden dd. Rmn 7 9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op; Rmn 7 10 men jeg dde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at bl ive mig til Dd; Rmn 7 11 thi idet Synden fik Anledning, forfrte den mig ved Budet og drbte mig ved det. Rmn 7 12 Alts er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfrdigt og godt. Rmn 7 13 Blev da det gode mig til Dd? Det vre langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Dd for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvttes syndig. Rmn 7 14 Thi vi vide, at Loven er ndelig; men jeg er kdelig, solgt under Synden. Rmn 7 15 Thi jeg forstr ikke, hvad jeg udfrer; thi ikke det, som je g vil, ver jeg, men hvad jeg hader, det gr jeg. Rmn 7 16 Men nr jeg gr det, jeg ikke vil, s samstemmer jeg med Loven i, at den er god. Rmn 7 17 Men nu er det ikke mere mig, som udfrer det, men Synden, som bor i mig. Rmn 7 18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kd, bor der ikk e godt; thi Villien har jeg vel, men at udfre det gode formr jeg ikke; Rmn 7 19 thi det gode, som jeg vil, det gr jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det ver jeg. Rmn 7 20 Dersom jeg da gr det, som jeg ikke vil, s er det ikke mere mig, der udfrer det, men Synden, som bor i mig. Rmn 7 21 S finder jeg da den Lov for mig, som vil gre det gode, at det onde ligger mig for Hnden Rmn 7 22 Thi jeg glder mig ved Guds Lov efter det indvortes Mennes ke; Rmn 7 23 men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer. Rmn 7 24 Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Ddens Legeme? Rmn 7 25 Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Alts: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kdet Syndens Lov. Rmn 8 1 S er der da nu ingen Fordmmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

Rmn 8 2 Thi Livets nds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Synd ens og Ddens Lov. Rmn 8 3 Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmgti g ved Kdet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Sn i syndigt Kds Lighed og for Syndens Skyld og sledes domfldte Synden i Kdet, Rmn 8 4 for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kdet, men efter nden. Rmn 8 5 Thi de, som lade sig lede af Kdet, hige efter det kdelige; men de, som lade sig lede af nden, hige efter det ndelige. Rmn 8 6 Thi Kdets Higen er Dd, men ndens Higen er Liv og Fred, Rmn 8 7 efterdi Kdets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikk e Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller vre det. Rmn 8 8 Og de, som ere i Kdet, kunne ikke tkkes Gud. Rmn 8 9 I derimod ere ikke i Kdet, men i nden, om ellers Guds nd bo r i eder. Men om nogen ikke har Kristi nd, s hrer han ham ikke til. Rmn 8 10 Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet ddt p Grund at Synd, men nden er Liv p Grund af Retfrdighed. Rmn 8 11 Men om hans nd, der oprejste Jesus fra de dde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de dde, levendegre ogs eders ddelige Legemer ved sin nd, som bor i eder. Rmn 8 12 Alts, Brdre! ere vi ikke Kdets Skyldnere, s at vi skulde lev e efter Kdet; Rmn 8 13 thi dersom I leve efter Kdet, skulle I d, men dersom l ved nden dde Legemets Gerninger, skulle I leve. Rmn 8 14 Thi s mange som drives af Guds nd, disse ere Guds Brn. Rmn 8 15 I modtoge jo ikke en Trldoms nd atter til Frygt, men I mod toge en Snneudkrelses nd, i hvilken vi rbe: Abba, Fader! Rmn 8 16 nden selv vidner med vor nd, at vi ere Guds Brn. Rmn 8 17 Men nr vi ere Brn, ere vi ogs Arvinger, Guds Arvinger og Kr isti Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogs at herliggres med ham. Rmn 8 18 Thi jeg holder for, at den nrvrende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal benbares p os. Rmn 8 19 Thi Skabningens Forlngsel venter p Guds Brns benbarelse. Rmn 8 20 Thi Skabningen blev underlagt Forfngeligheden, ikke med s in Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder, Rmn 8 21 med Hb om, at ogs Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrnkelighedens Trldom til Guds Brns Herligheds Frihed. Rmn 8 22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er t ilsammen i Veer indtil nu. Rmn 8 23 Dog ikke det alene, men ogs vi selv, som have ndens Frstegrd e, ogs vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Snneudkrelse, vort Legemes Forlsnin g. Rmn 8 24 Thi i Hbet bleve vi frelste. Men et Hb, som ses, er ikke e t Hb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige hbe det? Rmn 8 25 Men dersom vi hbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed. Rmn 8 26 Og ligeledes kommer ogs nden vor Skrbelighed til Hjlp; thi v i vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig br, men nden selv gr i Forbn for os med uudsigelige Sukke. Rmn 8 27 Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad ndens Higen er, at den efter Guds Villie gr i Forbn for hellige. Rmn 8 28 Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede. Rmn 8 29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogs til at b live ligedannede med hans Sns Billede, for at han kunde vre frstefdt iblandt mange B rdre. Rmn 8 30 Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogs; og dem, h an kaldte, dem retfrdiggjorde han ogs; men dem, han retfrdiggjorde, dem herliggjord e han ogs. Rmn 8 31 Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem ka

n da vre imod os? Rmn 8 32 Han, som jo ikke sparede sin egen Sn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogs med ham sknke os alle Ting? Rmn 8 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfrdiggr . Rmn 8 34 Hvem er den, som fordmmer? Kristus er den, som er dd, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds hjre Hnd, som ogs gr i Forbn for os. Rmn 8 35 Hvem skal kunne skille os fra Kristi Krlighed? Trngsel ell er Angst eller Forflgelse eller Hunger eller Ngenhed eller Fare eller Svrd? Rmn 8 36 som der er skrevet: "For din Skyld drbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefr." Rmn 8 37 Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede o s. Rmn 8 38 Thi jeg er vis p, at hverken Dd eller Liv eller Engle elle r Magter eller noget nrvrende eller noget tilkommende eller Krfter Rmn 8 39 eller det hje eller det dybe eller nogen anden Skabning s kal kunne skille os fra Guds Krlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Rmn 9 1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvitt ighed vidner med mig i den Hellignd, Rmn 9 2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hj erte. Rmn 9 3 Thi jeg kunde nske selv at vre bandlyst fra Kristus til Be dste for mine Brdre, mine Frnder efter Kdet, Rmn 9 4 de, som jo ere Israeliter, hvem Snneudkrelsen og Herlighed en og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjttelserne tilhre, Rmn 9 5 hvem Fdrene tilhre, og af hvem Kristus er efter Kdet, han, som er Gud over alle Ting, hjlovet i Evighed! Amen. Rmn 9 6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel; Rmn 9 7 ej, heller ere alle Brn, fordi de ere Abrahams Sd, men: "I Isak skal en Sd f Navn efter dig." Rmn 9 8 Det vil sige: Ikke Kdets Brn ere Guds Brn, men Forjttelsens Brn regnes for Sd. Rmn 9 9 Thi et Forjttelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg ko mme, s skal Sara have en Sn." Rmn 9 10 Men sledes skete det ikke alene dengang, men ogs med Rebek ka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader. Rmn 9 11 Thi da de endnu ikke vare fdte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvlgelses Beslutning skulde st fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder, Rmn 9 12 sagt til hende: ""Den ldste skal tjene den yngste,"" Rmn 9 13 som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg." Rmn 9 14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfrdighed hos Gud? Det vre langt fra! Rmn 9 15 Thi han siger til Moses: "Jeg vil vre barmhjertig imod de n, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mi g over." Rmn 9 16 Alts str det ikke til den, som vil, ej heller til den, som lber, men til Gud, som er barmhjertig. Rmn 9 17 Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremst, for at jeg kunde vise min Magt p dig, og for at mit Navn skulde forkyndes p hele Jorden." Rmn 9 18 S forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhrder den, som han vil. Rmn 9 19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? t hi hvem str hans Villie imod? Rmn 9 20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gr i Rette med G ud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjord e du mig sledes?

Rmn 9 21 Eller har Pottemageren ikke Rdighed over Leret til af den samme Masse at gre et Kar til re, et andet til Vanre? Rmn 9 22 Men hvad om nu Gud, sknt han vilde vise sin Vrede og kund gre sin Magt, dog med stor Langmodighed tlte Vredes-Kar, som vare beredte til Fort abelse, Rmn 9 23 ogs for at kundgre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigh eds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed? Rmn 9 24 Og hertil kaldte han ogs os, ikke alene af Jder, men ogs af Hedninger, Rmn 9 25 som han ogs siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk , vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede; Rmn 9 26 og det skal ske, at p det Sted, hvor der blev sagt til de m: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Brn." Rmn 9 27 Men Esajas udrber over Israel: "Om end Israels Brns Tal va r som Havets Sand, s skal kun Levningen frelses. Rmn 9 28 Thi idet Herren opgr Regnskab og afslutter det i Hast, vi l han fuldbyrde det p Jorden." Rmn 9 29 Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomor ra." Rmn 9 30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede ef ter Retfrdighed, fik Retfrdighed; nemlig Retfrdigheden af Tro; Rmn 9 31 men Israel, som jagede efter en Retfrdigheds Lov, nede ikk e til en sdan Lov. Rmn 9 32 Hvorfor? fordi de ikke sgte den af Tro, men som af Gering er. De stdte an p Anstdsstenen, Rmn 9 33 som der er skrevet: "Se, jeg stter i Zion en Anstdssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror p ham, skal ikke blive til Skamme." Rmn 10 1 Brdre!mit Hjertes nske og Bn til Gud for dem er om deres Fr else. Rmn 10 2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkrhed for Gud, men ikke med Forstand; Rmn 10 3 thi da de ikke kendte Guds. Retfrdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfrdighed, s bjede de sig ikke under Guds Retfrdighed. Rmn 10 4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfrdighed for hver den, som tror. Rmn 10 5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gr den Retfrdighed, der er af Loven, skal leve ved den. Rmn 10 6 Men Retfrdigheden af Tro siger sledes: Sig ikke i dit Hjer te: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned; Rmn 10 7 eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hent e Kristus op fra de dde. Rmn 10 8 Men hvad,siger den? Ordet er dig nr, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prdike. Rmn 10 9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og t ror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de dde, da skal du blive frelst. Rmn 10 10 Thi med Hjertet tror man til Retfrdighed, og med Munden b ekender man til Frelse. Rmn 10 11 Skriften siger jo: "Hver den, som tror p ham, skal ikke b live til Skamme." Rmn 10 12 Thi der er ikke Forskel p Jde og Grker; thi den samme er al les Herre, rig nok for alle dem, som pkalde ham. Rmn 10 13 Thi hver den, som pkalder Herrens Navn, skal blive frelst . Rmn 10 14 Hvorledes skulde de nu pkalde den, p hvem de ikke have tro et? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hrt? og hvorledes skulde de hre, uden der er nogen, som prdiker? Rmn 10 15 og hvorledes skulde de prdike, dersom de ikke bleve udsen dte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fdder, som forkynde godt Budska b."

Rmn 10 16 Dog ikke alle lde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! h vem troede det, (han hrte af os?") Rmn 10 17 Alts kommer Troen af det. som hres, men det, som hres, komm er igennem Kristi Ord. Rmn 10 18 Men jeg siger: Have de ikke hrt? Jo vist, "over hele Jord en er deres Rst udget og til Jorderiges Grnser deres Ord." Rmn 10 19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstet det? Frst siger Mos es: "Jeg vil gre eder nidkre p et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt F olk vil jeg opirre eder." Rmn 10 20 Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke sgte mig; jeg blev benbar for dem. som ikke spurgte efter mig." Rmn 10 21 Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg min e Hnder imod et ulydigt og genstridigt Folk." Rmn 11 1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det vre lang t fra! Thi ogs jeg er en Israelit, af "Abrahams Sd, Benjamins Stamme. Rmn 11 2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. El ler vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han trder frem for Gud imod Israel, sigende: Rmn 11 3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslet, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstrbe mit Liv." Rmn 11 4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mnd, som ikke have bjet Kn for Bl." Rmn 11 5 Sledes er der ogs i den nrvrende Tid blevet en Levning som e t Ndes-Udvalg. Rmn 11 6 Men er det af Nde, da er det ikke mere af Gerninger, elle rs bliver Nden ikke mere Nde. Rmn 11 7 Hvad alts? Det, Israel sger efter, har det ikke opnet, men Udvalget har opnet det; de vrige derimod bleve forhrdede, Rmn 11 8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Slvheds nd, jne til ikk e at se med, ren til ikke at hre med indtil den Dag i Dag." Rmn 11 9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Flde o g til Anstd og til Gengldelse for dem; Rmn 11 10 deres jne vorde formrkede, s de ikke se, og bj altid deres R yg!" Rmn 11 11 Jeg siger da: Mon de have stdt an, for at de skulde falde ? Det vre langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vkke dem til Nidkrhed. Rmn 11 12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde vre det! Rmn 11 13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For s vidt jeg nu er Hedningeapostel, rer jeg min Tjeneste, Rmn 11 14 om jeg dog kunde vkke min Slgt til Nidkrhed og frelse nogle af dem. Rmn 11 15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af dde? Rmn 11 16 Men dersom Frstegrden er hellig, da er Dejgen det ogs; og d ersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogs. Rmn 11 17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild O liekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietrets Rod og Fedme, Rmn 11 18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, d a brer jo ikke du Roden, men Roden dig. Rmn 11 19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet. Rmn 11 20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du str ved d in Tro; vr ikke overmodig, men frygt! Rmn 11 21 Thi nr Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han helle r ikke spare dig. Rmn 11 22 S se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers s kal ogs du afhugges.

Rmn 11 23 Men ogs hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vant roen; thi Gud er mgtig til atter at indpode dem. Rmn 11 24 Thi nr du blev afhugget af det Olietr, som er vildt af Nat uren, og imod Naturen blev indpodet i et delt Olietr, hvor meget mere skulle da di sse indpodes i deres eget Olietr, som de af Natur tilhre! Rmn 11 25 Thi jeg vil ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle vre kloge i eders egne Tanker, at Forhrdelse de lvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er get ind; Rmn 11 26 og s skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Z ion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob; Rmn 11 27 og dette er min Pagt med dem, nr jeg borttager deres Synd er." Rmn 11 28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvlgelsen ere de elskede for Fdrenes Skyld; Rmn 11 29 thi Ndegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke. Rmn 11 30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed, Rmn 11 31 sledes bleve ogs disse nu ulydige, for at ogs de mtte f Barmh jertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del. Rmn 11 32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. Rmn 11 33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransag elige ere hans Domme, og hans Veje usporlige! Rmn 11 34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rdg iver? Rmn 11 35 eller hvem gav ham frst, s at der skulde gives ham Gengld d erfor? Rmn 11 36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham vre re i Evighed! Amen. Rmn 12 1 Jeg formaner eder alts, Brdre! ved Guds Barmhjertighed, ti l at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; d ette er eders fornuftige Gudsdyrkelse. Rmn 12 2 Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder f orvandlede ved Sindets Fornyelse, s I m sknne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. Rmn 12 3 Thi ved den Nde, som er given mig, siger jeg til enhver i blandt eder, at han ikke skal tnke hjere om sig selv, end han br tnke, men tnke med B etnksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Ml. Rmn 12 4 Thi ligesom vi have mange Lemmer p eet Legeme, men Lemmer ne ikke alle have den samme Gerning, Rmn 12 5 sledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for si g hverandres Lemmer. Rmn 12 6 Men efterdi vi have forskellige Ndegaver efter den Nde, so m er given os, det vre sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro; Rmn 12 7 eller en Tjeneste, da lader os tage Vare p Tjenesten; ell er om nogen lrer, p Lrergerningen; Rmn 12 8 eller om nogen formaner, p Formaningen; den, som uddeler, gre det med Redelighed; den, som er Forstander, vre det med Iver; den, som ver Bar mhjertighed, gre det med Glde! Rmn 12 9 Krligheden vre uskrmtet; afskyer det onde, holder eder til det gode; Rmn 12 10 vrer i eders Broderkrlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise rbdighed! Rmn 12 11 Vrer ikke lunkne i eders Iver; vrer brndende i nden; tjener Herren; Rmn 12 12 vrer glade i Hbet, udholdende i Trngselen, vedholdende i Bnn en! Rmn 12 13 Tager Del i de helliges Forndenheder; lgger Vind p Gstfrihed ! Rmn 12 14 Velsigner dem, som forflge eder, velsigner og forbander i

kke! Rmn 12 15 Glder eder med de glade, og grder med de grdende! Rmn 12 16 Vrer enige indbyrdes; tragter ikke efter de hje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker! Rmn 12 17 Betaler ikke nogen ondt for ondt; lgger Vind p, hvad der e r godt for alle Menneskers syn! Rmn 12 18 Dersom det er muligt - svidt det str til eder - da holder Fred med alle Mennesker: Rmn 12 19 Hvner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; th i der er skrevet: "Mig hrer Hvnen til, jeg vil betale, siger Herren." Rmn 12 20 Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han trster, giv ham Drikke; thi nr du gr dette, vil du samle gloende Kul p hans Hoved. Rmn 12 21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det ond e med det gode! Rmn 13 1 Hver Sjl underordne sig de foresatte vrigheder; thi der er ikke vrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud, Rmn 13 2 s at den, som stter sig imod vrigheden, modstr Guds Ordning; men de, som modst, skulle f deres Dom. Rmn 13 3 Thi de styrende ere ikke en Skrk for den gode Gerning, me n for den onde. Men vil du vre uden Frygt for vrigheden, s gr det gode, og du skal f Ros af den. Rmn 13 4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gr det onde, da frygt; thi den brer ikke Svrdet forgves; den er nemlig Guds Tjener, e n Hvner til Straf for den, som ver det onde. Rmn 13 5 Derfor er det ndvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men ogs for Samvittighedens. Rmn 13 6 Derfor betale I jo ogs Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare p dette. Rmn 13 7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Sk at skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som re, re. Rmn 13 8 Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandr e; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven. Rmn 13 9 Thi det: "Du m ikke bedrive Hor; du m ikke sl ihjel; du m ik ke stjle; du m ikke begre," og hvilket andet bud der er, det sammenfattes i dette O rd: "Du skal elske din Nste som dig selv," Rmn 13 10 Krligheden gr ikke ondt imod Nsten; derfor er Krligheden Lov ens Fylde. Rmn 13 11 Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er p Tide, at I skulle st op af Svne; thi nu er vor Frelse nrmere, end da vi bleve troende. Rmn 13 12 Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nr. Lader os der for aflgge Mrkets Gerninger og ifre os Lysets Vben; Rmn 13 13 lader os vandre smmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Dri k, ikke i Lsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind; Rmn 13 14 men ifrer eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Om sorg for Kdet, s Begringer vkkes! Rmn 14 1 Men tager eder af den, som er skrbelig i Troen, og dmmer i kke hans Meninger! Rmn 14 2 En har Tro til at spise alt; men den skrbelige spiser kun Urter. Rmn 14 3 Den, som spiser, m ikke ringeagte den, som ikke spiser; o g den, som ikke spiser, m ikke dmme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham. Rmn 14 4 Hvem er du, som dmmer en andens Tjener? For sin egen Herr e str eller falder han; men han skal blive stende, thi Herren er mgtig til at lade ham st. Rmn 14 5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter a lle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind! Rmn 14 6 Den, som lgger Vgt p Dagen, han gr det for Herren. Og den, s om spiser, gr det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gr det for Herren og takker Gud. Rmn 14 7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dr for sig s

elv; Rmn 14 8 thi nr vi leve, leve vi for Herren, og nr vi d, d vi for Her ren; derfor, enten vi leve, eller vi d, ere vi Herrens. Rmn 14 9 Dertil er jo Kristus dd og bleven levende, at han skal he rske bde over dde og levende. Rmn 14 10 Men du, hvorfor dmmer du din Broder? eller du, hvorfor ri ngeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol. Rmn 14 11 Thi der er skrevet: "S sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Kn bje sig, og hver Tunge skal bekende Gud." Rmn 14 12 Alts skal hver af os gre Gud Regnskab for sig selv. Rmn 14 13 Derfor,lader os ikke mere dmme hverandre, men dmmer heller e dette, at man ikke m give sin Broder Anstd eller Forargelse. Rmn 14 14 Jeg ved og er vis p i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent. Rmn 14 15 Thi dersom din Broder bedrves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Krlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordrvelse, for hvis Skyld Kri stus er dd. Rmn 14 16 Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet! Rmn 14 17 Thi Guds Rige bestr ikke i at spise og drikke, men i Retfr dighed og Fred og Glde i den Hellignd. Rmn 14 18 Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gu d og tkkelig for Menneskene. Rmn 14 19 Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred o g indbyrdes Opbyggelse! Rmn 14 20 Nedbryd ikke Guds Vrk for Mads Skyld! Vel er alt rent, me n det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstd. Rmn 14 21 Det er rigtigt ikke at spise Kd eller at drikke Vin eller at gre noget, hvoraf din Broder tager Anstd. Rmn 14 22 Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dmmer sig selv i det, som han vlger. Rmn 14 23 Men den, som tvivler, nr han spiser, han er domfldt, fordi det ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd. Rmn 15 1 Men vi, som ere strke, br bre de svages Skrbeligheder og ikk e vre os selv til Behag. Rmn 15 2 Enhver af os vre sin Nste til Behag til det gode, til Opby ggelse. Rmn 15 3 Thi ogs Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: "Deres Forhnelser, som hne dig, ere faldne p mig." Rmn 15 4 Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belring, for at vi skulle have Hbet ved Udholdenheden og Skrifternes Trst. Rmn 15 5 Men Udholdenhedensog Trstens Gud give eder at vre enige in dbyrdes, som Kristus Jesus vil det, Rmn 15 6 for at I endrgtigt med een Mund kunne prise Gud og vor He rres Jesu Kristi Fader. Rmn 15 7 Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogs Kristus har t aget sig af os, til Guds re. Rmn 15 8 Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskrne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfste Forjttelserne til Fdrene; Rmn 15 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertig heds Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn," Rmn 15 10 Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!" Rmn 15 11 Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham." Rmn 15 12 Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; p ham skulle Hedninger hbe." Rmn 15 13 Men Hbets Gud fylde eder med al Glde og Fred, idet I tro, for at I m blive rige i Hbet ved den Hellignds Kraft! Rmn 15 14 Men ogs jeg, mine Brdre! har selv den Forvisning om eder,

at I ogs selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogs at pmind e hverandre. Rmn 15 15 Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at pminde eder p Grund af den Nde, som er given mig fra Gud Rmn 15 16 til iblandt Hedningerne at vre en Kristi Jesu Offertjener , der som Prst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne m blive et velbehageli gt Offer, helliget ved den Hellignd. Rmn 15 17 Sledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste fo r Gud. Rmn 15 18 Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udfrt ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling, Rmn 15 19 ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds nds Kraft, s at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kr isti Evangelium; Rmn 15 20 dog sledes, at jeg stter min re i at forkynde Evangeliet ik ke der, hvor Kristus er nvnet, for at jeg,ikke skal bygge p en andens Grundvold, Rmn 15 21 men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kun dgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hrt, skulle forst." Rmn 15 22 Derfor er jeg ogs de mange Gange bleven forhindret i at k omme til eder. Rmn 15 23 Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange r har haft Lngsel efter at komme til eder, Rmn 15 24 vil jeg, nr jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi j eg hber at se eder p Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, nr jeg frst i nogen Mde er bleven tilfredsstillet hos eder. Rmn 15 25 Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellig e. Rmn 15 26 Thi Makedonien og Akaja have fundet Glde i at gre et Samme nskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem. Rmn 15 27 De have nemlig fundet Glde deri, og de ere deres Skyldner e. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines ndelige Goder, da ere de ogs skyld ige at tjene dem med de timelige. Rmn 15 28 Nr jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien. Rmn 15 29 Men jeg ved, at nr jeg kommer til eder, skal jeg komme me d Kristi Velsignelses Fylde. Rmn 15 30 Men jeg formaner eder,Brdre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved ndens Krlighed til med mig at stride i eders Bnner for mig til Gud, Rmn 15 31 for at jeg m udfries fra de genstridige i Juda, og mit rind e til Jerusalem m blive de hellige krkomment, Rmn 15 32 for at jeg kan komme til eder med Glde, ved Guds Villie, og vederkvges med eder. Rmn 15 33 Men Fredens Gud vre med eder alle! Amen. Rmn 16 1 Men jeg anbefaler eder Fbe, vor Sster, som er Tjenerinde v ed Menighed i Kenkre, Rmn 16 2 for at I m modtage hende i Herren, som det smmer sig de he llige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun mtte trnge til eder; thi ogs hun har vret en Hjlperske for mange og for mig selv med. Rmn 16 3 Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jes us, Rmn 16 4 som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke alene jeg takker, men ogs alle Hedningernes Menigheder; Rmn 16 5 og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Epnetus, min els kede, som er Asiens Frstegrde for Kristus. Rmn 16 6 Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder. Rmn 16 7 Hilser Andronikus og Junias, mine Frnder og mine medfangn e, som jo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have vret i Kristus fr mig. Rmn 16 8 Hilser Ampliatus, min elskede i Herren! Rmn 16 9 Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, mi

n elskede! Rmn 16 10 Hilser Apelles, den prvede i Kristus. Hilser dem, som ere af Aristobulus's Hus. Rmn 16 11 Hilser Herodion, min Frnde! Hilser dem af Narkissus's Hus , som ere i Herren. Rmn 16 12 Hilser Tryfna og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; P ersis, den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren. Rmn 16 13 Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Mode r! Rmn 16 14 Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Brd rene hos dem! Rmn 16 15 Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans Sster og Olympa s og alle de hellige hos dem! Rmn 16 16 Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menighe der hilse eder! Rmn 16 17 Men jeg formaner eder, Brdre! til at give Agt p dem, som v olde Splittelseme og Forargelseme tvrt imod den Lre, som I have lrt, og viger bort fra dem! Rmn 16 18 Thi sdanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen B ug, og ved sde Ord og skn Tale forfre de troskyldiges Hjerter. Rmn 16 19 Eders Lydighed er jo kommen alle for re; derfor glder jeg mig over eder. Men jeg vil, at I skulle vre vise med Hensyn til det gode og enfol dige med Hensyn til det onde. Rmn 16 20 Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders Fdd er. Vore Herres Jesu Kristi Nde vre med eder! Rmn 16 21 Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipa ter, mine Frnder, hilse eder. Rmn 16 22 Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder i Herren. Rmn 16 23 Kajus, min og den hele Menigheds Vrt, hilser eder. Erastu s, Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus. Rmn 16 24 Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder alle! Amen.) Rmn 16 25 Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkynd elsen af Jesus Kristus, i Overensstemmelse med benbarelse af en Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider, Rmn 16 26 men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter eft er den evige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne til TrosLydighed: Rmn 16 27 Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham vre re i Evigheder s Evighed! Amen. 1Cr 1 1 Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes 1Cr 1 2 til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige iflge Kald tillige med alle dem, der p ethvert Sted pkalde vor Herr es Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn: 1Cr 1 3 Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Je sus Kristus! 1Cr 1 4 Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nde, som blev givet eder i Kristus Jesus, 1Cr 1 5 at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kund skab, 1Cr 1 6 ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfstet hos e der, 1Cr 1 7 s at I ikke st tilbage i nogen Ndegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi benbarelse, 1Cr 1 8 han, som ogs skal stadfste eder indtil Enden som ustraffel ige p vor Herres Jesu Kristi Dag, 1Cr 1 9 Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Sn, Jesus Kristus, vor Herre. 1Cr 1 10 Men jeg formaner eder, Brdre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle fre samme Tale, og at der ikke m findes Splittelser iblandt

eder, men at I skulle vre forenede i det samme Sind og i den samme Mening. 1Cr 1 11 Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brdre! af Blo es Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder. 1Cr 1 12 Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hrer Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus. 1Cr 1 13 Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfstet for eder? elle r bleve I dbte til Paulus's Navn? 1Cr 1 14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke dbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus, 1Cr 1 15 for at ikke nogen skal sige, at I bleve dbte til mit Navn . 1Cr 1 16 Dog, jeg dbte ogs Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg dbte nogen anden. 1Cr 1 17 Thi Kristus sendte mig ikke for at dbe, men for at forkyn de Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft. 1Cr 1 18 Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Drskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft. 1Cr 1 19 Thi der er skrevet: "Jeg vil lgge de vises Visdom de, og d e forstandiges Forstand vil jeg gre til intet." 1Cr 1 20 Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Drskab? 1Cr 1 21 Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i ha ns Visdom, behagede det Gud ved Prdikenens Drskab at frelse dem, som tro, 1Cr 1 22 eftersom bde Jder krve Tegn, og Grkere sge Visdom, 1Cr 1 23 vi derimod prdike Kristus som korsfstet, for Jder en Forarg else og for Hedninger en Drskab, 1Cr 1 24 men for selve de kaldede bde Jder og Grkere, Kristus som Gu ds Kraft og Guds Visdom. 1Cr 1 25 Thi Guds Drskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er strkere end Menneskene. 1Cr 1 26 Thi ser, Brdre! p eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kdet, ikke mange mgtige, ikke mange fornemme; 1Cr 1 27 men det, som var Drskab for Verden udvalgte Gud for at be skmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskmme det s trke; 1Cr 1 28 og det for Verden udle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gre det, som var noget, til intet, 1Cr 1 29 for at intet Kd skal rose sig for Gud. 1Cr 1 30 Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, bde Retfrdighed og Helliggrelse og Forlsning; 1Cr 1 31 for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose si g af Herren!" 1Cr 2 1 Og jeg, Brdre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forky ndte eder Gud Vidnesbyrd med Stormgtighed i Tale eller i Visdom; 1Cr 2 2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesu s Kristus og ham korsfstet; 1Cr 2 3 og jeg frdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bven , 1Cr 2 4 og min Tale og min Prdiken var ikke med Visdoms overtalen de Ord, men med nds og Krafts Bevisning, 1Cr 2 5 for at eders Tro ikke skulde bero p Menneskers Visdom, me n p Guds Kraft. 1Cr 2 6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; 1Cr 2 7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud fr Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, 1Cr 2 8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi ; havde de erkendt den,havde de ikke korsfstet Herlighedens Herre; 1Cr 2 9 men, som der er skrevet: "Hvad intet je har set, og intet

re har hrt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem , som elske ham." 1Cr 2 10 Men os benbarede Gud det ved nden; thi nden ransager alle T ing, ogs Guds Dybder. 1Cr 2 11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets nd, som er i ham? Sledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, u den Guds nd. 1Cr 2 12 Men vi have ikke fet Verdens nd, men nden fra Gud, for at v i kunne vide, hvad der er os sknket af Gud; 1Cr 2 13 og dette tale vi ogs, ikke med Ord, lrte af menneskelig Vi sdom, men med Ord, lrte af nden, idet vi tolke ndelige Ting med ndelige Ord. 1Cr 2 14 Men det sjlelige Menneske tager ikke imod de Ting, som hre Guds nd til; thi de ere ham en Drskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedmmes ndeligt. 1Cr 2 15 Men den ndelige bedmmer alle Ting, selv derimod bedmmes han af ingen. 1Cr 2 16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, s han skulde kunne under vise ham? Men vi have Kristi Sind. 1Cr 3 1 Og jeg, Brdre! kunde ikke tale til eder som til ndelige, m en som til kdelige, som til spde Brn i Kristus. 1Cr 3 2 Mlk gav jeg eder at drikke, ikke fast Fde; thi I kunde end nu ikke tle det, ja, I kunne det ikke engang nu; 1Cr 3 3 thi endnu ere I kdelige. Nr der nemlig er Nid og Splid ibl andt eder, ere I da ikke kdelige og vandre p Menneskers Vis? 1Cr 3 4 Thi nr en siger: "Jeg hrer Paulus til," og en anden: "Jeg hrer Apollos til," ere I s ikke "Mennesker"? 1Cr 3 5 Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvil ke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver. 1Cr 3 6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vkst. 1Cr 3 7 S er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vkst. 1Cr 3 8 Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal f sin egen Ln efter sit eget Arbejde. 1Cr 3 9 Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning er e I. 1Cr 3 10 Efter den Guds Nde, som blev given mig, har jeg som en vi is Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derp. Men enhver se til, hvorled es han bygger derp! 1Cr 3 11 thi anden Grundvold kan ingen lgge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus. 1Cr 3 12 Men dersom nogen p Grundvolden bygger med Guld, Slv, kostb are Sten, Tr, H, Str, 1Cr 3 13 da skal enhvers Arbejde blive benbaret; thi Dagen skal gre det klart, efterdi den benbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prve. 1Cr 3 14 Dersom det Arbejde, som en har bygget derp, bestr, da skal han f Ln; 1Cr 3 15 dersom ens Arbejde bliver opbrndt, da skal han g Glip af d en; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild. 1Cr 3 16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds nd bor i eder? 1Cr 3 17 Dersom nogen fordrver Guds Tempel, skal Gud fordrve ham; t hi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I. 1Cr 3 18 Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at vre viis i blandt eder i denne Verden, han vorde en Dre, for at han kan vorde viis. 1Cr 3 19 Thi denne Verdens Visdom er Drskab for Gud; thi der er sk revet: "Han er den, som griber de vise i deres Trskhed;" 1Cr 3 20 og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere forfng elige." 1Cr 3 21 Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo ede rs,

1Cr 3 22 vre sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden ell er Liv eller Dd eller det nrvrende eller det tilkommende: alle Ting ere eders; 1Cr 3 23 men I ere Kristi, og Kristus er Guds. 1Cr 4 1 Sledes agte man os; som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder! 1Cr 4 2 I vrigt krves her af Husholdere, at man m findes tro, 1Cr 4 3 Men mig er det sre lidet at bedmmes af eder eller af en me nneskelig Ret; ja, jeg bedmmer end ikke mig selv. 1Cr 4 4 Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke derm ed retfrdiggjort; men den, som bedmmer mig, er Herren. 1Cr 4 5 Derfor dmmer ikke noget fr Tiden, frend Herren kommer, som bde skal bringe for lyset det, som er skjult i Mrket, og benbare Hjerternes Rd; og d a skal enhver f sin Ros fra Gud. 1Cr 4 6 Men dette, Brdre! har jeg anvendt p mig selv og Apollos fo r eders Skyld, for at I p os kunne lre dette "ikke ud over, hvad der str skrevet", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblse sig mod en anden. 1Cr 4 7 Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har fet givet? men nr du virkelig har fet det, hvorfor roser du dig da, som om du i kke havde fet det? 1Cr 4 8 I ere allerede mttede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogs vi kunde vre K onger med eder! 1Cr 4 9 Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom ddsdmte; thi et Skuespilere vi blevne for Verden, bde for Engle o g Mennesker. 1Cr 4 10 Vi ere Drer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I strke; I hdrede, men vi vanrede. 1Cr 4 11 Indtil denne Time lide vi bde Hunger og Trst og Ngenhed og f Nveslag og have intet blivende Sted 1Cr 4 12 og arbejde mjsommeligt med vore egne Hnder. Udsklder man os , velsigne vi; forflger man os, finde vi os deri; 1Cr 4 13 spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu. 1Cr 4 14 Ikke for at beskmme eder skriver jeg dette; men jeg pminde r eder som mine elskede Brn. 1Cr 4 15 Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fdre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet. 1Cr 4 16 Jeg formaner eder alts, vorder mine Efterflgere! 1Cr 4 17 Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elsk ede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, sle des som jeg lrer alle Vegne i enhver Menighed. 1Cr 4 18 Men nogle ere blevne opblste, i den Tanke, at jeg ikke ko mmer til eder; 1Cr 4 19 men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gre mig bekendt, ikke med de opblstes Ord, men med deres Kraft. 1Cr 4 20 Thi Guds Rige bestr ikke i Ord, men i Kraft. 1Cr 4 21 Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Krlighed og Sagtmodigheds nd? 1Cr 5 1 I det hele taget hres der om Utugt iblandt eder, og det sd an Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hu stru. 1Cr 5 2 Og I ere opblste og bleve ikke snarere bedrvede, for at de n, som har gjort denne Gerning, mtte udstdes af eders Midte! 1Cr 5 3 Thi jeg for min Del, fravrende med Legemet, men nrvrende me d nden, har allerede, som om jeg var nrvrende, fldet den Dom over ham, som p sdan, Vis har bedrevet dette, 1Cr 5 4 at, nr i vor Herres Jesu Navn I og min nd ere forsamlede, s med vor Herres Jesu Kraft 1Cr 5 5 at overgive den pgldende til Satan til Kdets Undergang, for af nden kan frelses p den Herres Jesu dag.

1Cr 5 6 Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen? 1Cr 5 7 Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne vre en ny Dejg , ligesom I jo ere usyrede;thi ogs vort Pskelam er slagtet, nemlig Kristus. 1Cr 5 8 Derfor, lader os holde Hjtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brd . 1Cr 5 9 Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Sam kvem med utugtige, 1Cr 5 10 ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller hav esyge og Rvere eller Afgudsdyrkere; ellers mtte I jo g ud af Verden. 1Cr 5 11 Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem , om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgu dsdyrker eller en Skndegst eller en Dranker eller en Rver, ja, end ikke spise samme n med en sdan. 1Cr 5 12 Thi hvad kommer det mig ved at dmme dem, som ere udenfor? Dmme I ikke dem, som ere indenfor? 1Cr 5 13 Men dem udenfor skal Gud dmme.Bortskaffer den onde fra ed er selv! 1Cr 6 1 Kan nogen af eder, nr han har Sag med en anden, fre det ov er sit Sind at sge Dom hos de uretfrdige, og ikke hos de hellige? 1Cr 6 2 Eller vide I ikke, at de hellige skulle dmme Verden? og nr Verden dmmes ved eder, ere I da uvrdige til at sidde til Doms i de ringeste Sager ? 1Cr 6 3 Vide I ikke, at vi skulle dmme Engle? end sige da i timel ige Ting! 1Cr 6 4 Nr I da have Sager om timelige Ting, stte I da dem til Dom mere, som ere agtede for intet i Menigheden? 1Cr 6 5 Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen vi is iblandt eder, som kan dmme sine Brdre imellem? 1Cr 6 6 Men Broder frer Sag imod Broder, og det for vantro! 1Cr 6 7 Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I ha ve Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret? hvorfor lade I ede r ikke hellere plyndre? 1Cr 6 8 Men I gre Uret og plyndre, og det Brdre! 1Cr 6 9 Eller vide I ikke, at uretfrdige skulle ikke arve Guds Ri ge? Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller Horkarle eller d e som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller de, som ve den, 1Cr 6 10 eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skndegster , ingen Rvere skulle arve Guds Rige. 1Cr 6 11 Og sdanne vare I for en Del; men I lode eder aftvtte, ja, I bleve helligede, ja, I bleve retfrdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds nd. 1Cr 6 12 Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget. 1Cr 6 13 Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tili ntetgre bde denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for Herren, og He rren for Legemet; 1Cr 6 14 og Gud har bde oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft. 1Cr 6 15 Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal je g da tage Kristi Lemmer og gre Skgelemmer deraf? Det vre langt fra! 1Cr 6 16 Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skgen, er e et Legeme med hende?"Thi de to," hedder det,"skulle blive til eet Kd." 1Cr 6 17 Men den, som holder sig til Herren, er een nd med ham. 1Cr 6 18 Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gr, er ud en for Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget Legeme. 1Cr 6 19 Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Hellignd, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne? 1Cr 6 20 Thi I bleve kbte dyrt; rer derfor Gud i eders Legeme!

1Cr 7 1 Men hvad det angr, hvorom I skreve til mig, da er det god t for en Mand ikke at rre en Kvinde; 1Cr 7 2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand. 1Cr 7 3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogs Hustrue n Manden. 1Cr 7 4 Hustruen rder ikke over sit eget Legeme, men Manden; lige s rder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen. 1Cr 7 5 Unddrager eder ikke hinanden, uden mske med flles Samtykke , til en Tid, for at I kunne have Ro til Bnnen, og for s atter at vre sammen, for a t Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke form at vre afholdende. 1Cr 7 6 Men dette siger jeg som en Indrmmelse, ikke som en Befali ng. 1Cr 7 7 Jeg nsker dog, at alle Mennesker mtte vre, som jeg selv er; men hver har sin egen Ndegave fra Gud, den ene s, den anden s. 1Cr 7 8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt f or dem, om de forblive som jeg. 1Cr 7 9 Men kunne de ikke vre afholdende, da lad dem gifte sig; t hi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde. 1Cr 7 10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ik ke skal skille sig fra sin Mand; 1Cr 7 11 (men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive h un ugift eller forlige sig med Manden;) og at en Mand ikke skal forlade sin Hust ru. 1Cr 7 12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Br oder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, s forlade han hend e ikke! 1Cr 7 13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykk er i at bo hos hende, s forlade hun ikke Manden! 1Cr 7 14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den van tro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Brn urene, men nu ere de hellige. 1Cr 7 15 Men skiller den vantro sig, s lad ham skille sig; ingen B roder eller Sster er trlbunden i sdanne Tilflde; men Gud har kaldet os til Fred. 1Cr 7 16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? elle r hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru? 1Cr 7 17 Kun vandre enhver sledes, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og sledes forordner jeg i alle Menighederne. 1Cr 7 18 Blev nogen kaldet som omskren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskren, han lade sig ikke omskre! 1Cr 7 19 Omskrelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud. 1Cr 7 20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet! 1Cr 7 21 Blev du kaldet som Trl, da lad det ikke bekymre dig, men om du ogs kan blive fri, da gr hellere Brug deraf! 1Cr 7 22 Thi den, der er kaldet i Herren som Trl, er Herrens frigi vne; liges er den, der er kaldet som fri, Kristi Trl. 1Cr 7 23 Dyrt bleve I kbte, vorde ikke Menneskers Trlle! 1Cr 7 24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brdre, deri blive han for Gud! 1Cr 7 25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren , men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt a t vre trovrdig. 1Cr 7 26 Jeg mener alts dette, at det p Grund af den forhndenvrende Nd er godt for et Menneske at vre sledes, som han er. 1Cr 7 27 Er du bunden til en Kvinde, da sg ikke at blive lst; er du ikke bunden, da sg ikke en Hustru! 1Cr 7 28 Men om du ogs gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sdanne f Trngsel i Kdet. Men jeg skner eder. 1Cr 7 29 Men dette siger jeg eder, Brdre! at Tiden er kort, for at

herefter bde de, der have Hustruer, skulle vre, som om de ingen have, 1Cr 7 30 og de, der grde, som om de ikke grde, og de, der glde sig, som om de ikke glde sig, og de, der kbe, som om de ikke besidde, 1Cr 7 31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgr. 1Cr 7 32 Men jeg nsker, at I m vre uden Bekymring. Den ugifte er bek ymret for de Ting, som hre Herren til, hvorledes han kan behage Herren; 1Cr 7 33 men den gifte er bekymret for de Ting, som hre Verden til , hvorledes han kan behage Hustruen. 1Cr 7 34 Og der er ogs Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den u gifte er bekymret for de Ting, som hre Herren til, for at hun kan vre hellig bde p L egeme og nd; men den gifte er bekymret for det, som hrer Verden til, hvor ledes hu n kan behage Manden. 1Cr 7 35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kas te en Snare om eder, men for at bevare Smmelighed og en urokkelig Vedhngen ved Her ren. 1Cr 7 36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det m s vre, han gre, hvad han vil, han synder ikke; la d dem gifte sig! 1Cr 7 37 Men den, som str fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, me n har Rdighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Da tter ugift, han gr vel. 1Cr 7 38 Alts, bde den, som bortgifter sin Datter, gr vel, og den, s om ikke bortgifter hende, gr bedre. 1Cr 7 39 En Hustru er bunden, s lnge hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren. 1Cr 7 40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver sledes, som hun er, efter min Mening; men ogs jeg mener at have Guds nd. 1Cr 8 1 Men hvad Kdet fra Afgudsofrene angr, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab (Kundskaben opblser, men Krligheden opbygger. 1Cr 8 2 Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikk e sledes, som man br kende. 1Cr 8 3 Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.) 1Cr 8 4 Hvad alts Spisningen af Offerkdet angr, da vide vi, at der er ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een. 1Cr 8 5 Thi om der end er skaldte Guder, vre sig i Himmelen eller p Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer, 1Cr 8 6 s er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ti ng ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og v i ved ham. 1Cr 8 7 Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som i flge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkd, og deres Samvittighed , som er skrbelig, besmittes. 1Cr 8 8 Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hv erken have vi Fortrin, om vi spise, eller st tilbage, om vi ikke spise. 1Cr 8 9 Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstd for de skrbelige! 1Cr 8 10 Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bo rds i et Afgudshus, vil s ikke Samvittigheden hos den, som er skrbelig, blive opby gget til at spise Afgudsofferkdet? 1Cr 8 11 Den skrbelige gr jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er dd. 1Cr 8 12 Men nr I sledes Synde imod Brdrene og sre deres skrbelige Sam vittighed, Synde I imod Kristus. 1Cr 8 13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evi ghed spise Kd, for at jeg ikke skal forarge min Broder. 1Cr 9 1 Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set J esus, vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren? 1Cr 9 2 Er jeg ikke Apostel for andre, s er jeg det dog i det min

dste for eder; thi Seglet p min Apostelgerning ere I i Herren. 1Cr 9 3 Dette er mit Forsvar imod dem, som bedmme mig. 1Cr 9 4 Have vi ikke Ret til at spise og drikke? 1Cr 9 5 Have vi ikke Ret til at fre en Sster med om som Hustru, so m ogs de andre Apostle og Herrens Brdre og Kefas? 1Cr 9 6 Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade vr e at arbejde? 1Cr 9 7 Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig p egen Sold? Hvem plan ter en Vingrd og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mlk? 1Cr 9 8 Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller si ger ikke ogs Loven dette? 1Cr 9 9 Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du m ikke binde Munden ti l p en Okse, som trsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, 1Cr 9 10 eller siger han det ikke i hvert Tilflde for vor Skyld? F or vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pljer, br plje i Hb, og den, som trs ker, br gre det i Hb om at f sin Del. 1Cr 9 11 Nr vi have set eder de ndelige Ting, er det da noget stort, om vi hste eders timelige? 1Cr 9 12 Dersom andre nyde sdan Ret over eder, kunde da vi ikke sn arere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tle alt, for at vi ikke skulle lgg e noget i Vejen for Kristi Evangelium. 1Cr 9 13 Vide I ikke, at de, som udfre de hellige Tjenester, f dere s Fde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret? 1Cr 9 14 Sledes har ogs Herren forordnet for dem, som forkynde Evan geliet, at de skulle leve af Evangeliet. 1Cr 9 15 Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg s kriver dog ikke dette, for at det skal ske sledes med mig; thi jeg vil hellere d, end at nogen skulde gre min Ros til intet. 1Cr 9 16 Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at r ose mig af; der pligger mig nemlig en Ndvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynd er det! 1Cr 9 17 Gr jeg nemlig dette af fri Villie, s fr jeg Ln; men har jeg imod min Villie fet en Husholdning betroet, 1Cr 9 18 hvad er da min Ln? For at jeg, nr jeg forkynder Evangeliet , skal fremstte det for intet, s at jeg ikke gr Brug af min Ret i Evangeliet. 1Cr 9 19 Thi sknt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere. 1Cr 9 20 Og jeg er bleven Jderne som en Jde, for at jeg kunde vinde Jder; dem under Loven som en under Loven, sknt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven; 1Cr 9 21 dem uden for Loven som en uden for Loven, sknt jeg ikke e r uden Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere ud en for Loven. 1Cr 9 22 Jeg er bleven skrbelig for de skrbelige, for at jeg kunde vinde de skrbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde f relse nogle. 1Cr 9 23 Men alt gr jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan bliv e meddelagtig deri. 1Cr 9 24 Vide I ikke, at de, som lbe p Banen, lbe vel alle, men ikku n een fr Prisen? Sledes skulle I lbe, for at I kunne vinde den. 1Cr 9 25 Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at f en forkrnkelig Krans, men vi en uforkrnkelig. 1Cr 9 26 Jeg lber derfor ikke som p det uvisse jeg fgter som en, der ikke slr i Luften; 1Cr 9 27 men jeg bekmper mit Legeme og holder det i Trldom, for at ikke jeg, som har prdiket for andre, selv skal blive forkastet. 1Cr 10 1 Thi jeg vil ikke, Brdre, at I skulle vre uvidende om, at v ore Fdre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet 1Cr 10 2 og bleve alle dbte til Moses i Skyen og i Havet

1Cr 10 3 og spiste alle den samme ndelige Mad 1Cr 10 4 og drak alle den samme ndelige Drik; thi de drak af en nde lig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus. 1Cr 10 5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi d e bleve slagne ned i rkenen. 1Cr 10 6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi i kke skulle begre, hvad ondt er, sledes som hine begrede. 1Cr 10 7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at leg e." 1Cr 10 8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedre ve Utugt, og der faldt p een Dag tre og tyve Tusinde. 1Cr 10 9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem frist ede ham og bleve delagte af Slanger. 1Cr 10 10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve del agte af delggeren. 1Cr 10 11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. 1Cr 10 12 Derfor den, som tykkes at st, se til, at han ikke falder! 1Cr 10 13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser ove r eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogs Udgangen af den, for at I m kunne udholde den . 1Cr 10 14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen! 1Cr 10 15 Jeg taler som til forstandige; dmmer selv, hvad jeg siger . 1Cr 10 16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brd, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme? 1Cr 10 17 Fordi der er eet Brd, ere vi mange eet Legeme; thi vi f al le Del i det ene Brd. 1Cr 10 18 Ser til Israel efter Kdet; have de, som spise Ofrene, ikk e Samfund med Alteret? 1Cr 10 19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkd er noget? eller at en Afgud er noget? 1Cr 10 20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde nder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle f Samfund med de onde nder. 1Cr 10 21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde nders Kalk; I ku nne ikke vre delagtige i Herrens Bord og i onde nders Bord. 1Cr 10 22 Eller skulle vi vkke Herrens Nidkrhed? Mon vi ere strkere e nd han? 1Cr 10 23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt , men ikke alt opbygger. 1Cr 10 24 Ingen sge sit eget, men Nstens! 1Cr 10 25 Alt, hvad der slges i Slagterbod, spiser det, uden at und ersge noget af Samvittigheds-Hensyn; 1Cr 10 26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde. 1Cr 10 27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville g der hen, da spiser alt det, som sttes for eder, uden at undersge noget af Samvittighed s-Hensyn. 1Cr 10 28 Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkd," da l ad vre at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Sky ld. 1Cr 10 29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dmmes af en anden Samvittighed? 1Cr 10 30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hrer jeg da ilde for det, som jeg takker for? 1Cr 10 31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gre, da grer alt til Guds re! 1Cr 10 32 Vrer uden Anstd bde for Jder og Grkere og for Guds Menighed, 1Cr 10 33 ligesom ogs jeg i alt strber at tkkes alle, idet jeg ikke sg

er, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frel ses. 1Cr 11 1 Vorder mine Efterflgere, ligesom ogs jeg er Kristi! 1Cr 11 2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og hold e fast ved Overleveringerne, sledes som jeg har overleveret eder dem. 1Cr 11 3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mand s Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved. 1Cr 11 4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildkket Hoved, beskmmer sit Hoved. 1Cr 11 5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildkket Hoved, beskmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget. 1Cr 11 6 Thi nr en Kvinde ikke tildkker sig, s lad hende ogs klippe s it Hr af; men er det usmmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildkke hun sig! 1Cr 11 7 Thi en Mand br ikke tildkke sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og re; men Kvinden er Mandens re. 1Cr 11 8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand. 1Cr 11 9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvind e for Mandens Skyld. 1Cr 11 10 Derfor br Kvinden have et rbdighedstegn p Hovedet for Englen es Skyld. 1Cr 11 11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren. 1Cr 11 12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, sledes er ogs Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud. 1Cr 11 13 Dmmer selv: Er det smmeligt, at en Kvinde beder til Gud me d utildkket Hoved? 1Cr 11 14 Lrer ikke ogs selve Naturen eder, at nr en Mand brer langt Hr , er det ham en Vanre, 1Cr 11 15 men nr en Kvinde brer langt Hr, er det hende en re; thi det lange Hr er givet hende som et Slr. 1Cr 11 16 Men har nogen Lyst til at trttes herom, da have vi ikke sd an Skik, og Guds Menigheder ej heller. 1Cr 11 17 Men idet jeg giver flgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det vrre. 1Cr 11 18 For det frste nemlig hrer jeg, at nr I komme sammen i Menig hedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det. 1Cr 11 19 Thi der m endog vre Partier iblandt eder, for at de prvede kunne blive benbare iblandt eder. 1Cr 11 20 Nr I da komme sammen, er dette ikke at de en Herrens Nadve r. 1Cr 11 21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Mltid forud, o g den ene hungrer, den anden beruser sig. 1Cr 11 22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller fora gte I Guds Menighed og beskmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke. 1Cr 11 23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogs har overlev eret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrdt, tog Brd, 1Cr 11 24 takkede og brd det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; grer dette til min Ihukommelse!" 1Cr 11 25 Liges tog han og,s Kalken efter Aftensmltidet og sagde: "De nne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; grer dette, s ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!" 1Cr 11 26 Thi s ofte, som I de dette Brd og drikke Kalken, forkynde I Herrens Dd, indtil han kommer. 1Cr 11 27 Derfor, den, som der Brdet eller drikker Herrens Kalk uvrdi gt, pdrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod. 1Cr 11 28 Men hvert Menneske prve sig selv, og sledes de han af Brdet og drikke af Kalken! 1Cr 11 29 Thi den, som der og drikker, der og drikker sig selv en Do

m til, nr han ikke agter p Legenet. 1Cr 11 30 Derfor ere mange skrbelige og sygelige iblandt eder, og e n Del sover hen. 1Cr 11 31 Men dersom vi bedmte os selv, bleve vi ikke dmte. 1Cr 11 32 Men nr vi dmmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skull e fordmmes med Verden. 1Cr 11 33 Derfor, mine Brdre! nr I komme sammen til Mltid, da venter p hverandre! 1Cr 11 34 Nr nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det vrige skal jeg forordne, nr jeg kommer. 1Cr 12 1 Men hvad de ndelige Gaver angr, Brdre! vil jeg ikke, at I s kulle vre uvidende. 1Cr 12 2 I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stum me Afguder, som man drog eder. 1Cr 12 3 Derfor kundgr jeg eder, at ingen, som taler ved Guds nd, s iger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er Herre" uden ved de n Hellignd. 1Cr 12 4 Der er Forskel p Ndegaver, men det er den samme nd; 1Cr 12 5 og der er Forskel p Tjenester, og det er den samme Herre; 1Cr 12 6 og der er Forskel p kraftige Gerninger, men det er den sa mme Gud, som virker alt i alle. 1Cr 12 7 Men til enhver gives ndens benbarelse til det, som er gavn ligt. 1Cr 12 8 En gives der nemlig ved nden Visdoms Tale; en anden Kunds kabs Tale iflge den samme nd; 1Cr 12 9 en anden Tro i den samme nd; en anden Gaver til at helbre de i den ene nd; 1Cr 12 10 en anden at udfre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedmme nder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlgn ing af Tungetale. 1Cr 12 11 Men alt dette virker den ene og samme nd, som uddeler til enhver isr; efter som han vil. 1Cr 12 12 Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, sknt de ere mange, dog ere eet Legeme, sledes ogs Kristus. 1Cr 12 13 Thi med een nd bleve vi jo alle dbte til at vre eet Legeme, hvad enten vi ere Jder eller Grkere, Trlle eller frie; og alle fik vi een nd at dri kke 1Cr 12 14 Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange. 1Cr 12 15 Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hnd, hrer jeg ikke til Legemet," s ophrer den dog ikke derfor at hre til Legemet. 1Cr 12 16 Og dersom ret vilde sige: "Fordi jeg ikke er je, hrer jeg i kke til Legemet," s ophrer det dog ikke derfor at hre til Legemet. 1Cr 12 17 Dersom hele Legemet var je, hvor blev da Hrelsen? Dersom d et helt var Hrelse, hvor blev da Lugten? 1Cr 12 18 Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, p Legemet, e fter som han vilde. 1Cr 12 19 Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet? 1Cr 12 20 Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme. 1Cr 12 21 jet kan ikke sige til Hnden: "Jeg har dig ikke ndig," eller atter Hovedet til Fdderne: "Jeg har eder ikke ndig." 1Cr 12 22 Nej, langt snarere ere de Lemmer p Legemet ndvendige, som synes at vre de svageste, 1Cr 12 23 og de, som synes os mindre refolde p Legemet, dem klde vi m ed des mere re; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto strre Blufrdighed; 1Cr 12 24 de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke ndig. Me n Gud har sammenfjet Legemet sledes, at han tillagde det ringere mere re; 1Cr 12 25 for at der ikke skal vre Splid i Legemet, men, for at Lem merne skulle have samme Omsorg for hverandre; 1Cr 12 26 og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, ell er eet Lem bliver hdret, glde alle Lemmerne sig med.

1Cr 12 27 Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver isr. 1Cr 12 28 Og nogle satte Gud i Menigheden for det frste til Apostle , for det andet til Profeter, for det tredje til Lrere, dernst kraftige Gerninger, dernst Gaver til at helbrede. til at hjlpe, til at styre, og forskellige Slags Tu ngetale. 1Cr 12 29 Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle er e Lrere? mon alle gre kraftige Gerninger? 1Cr 12 30 mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tun ger? mon alle udlgge? 1Cr 12 31 Men tragter efter de strste Ndegaver! Og yder mere viser j eg eder en ypperlig Vej. 1Cr 13 1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Krlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjlde. 1Cr 13 2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, s at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Krlighed, da er jeg intet. 1Cr 13 3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giv er mit Legeme hen til at brndes, men ikke har Krlighed, da gavner det mig intet. 1Cr 13 4 Krligheden er langmodig, er velvillig; Krligheden brer ikke Nid; Krligheden praler ikke, opblses ikke, 1Cr 13 5 gr intet usmmeligt, sger ikke sit eget, forbitres ikke, til regner ikke det onde; 1Cr 13 6 glder sig ikke over Uretfrdigheden, men glder sig ved Sandh eden; 1Cr 13 7 den tler alt, tror alt, hber alt, udholder alt. 1Cr 13 8 Krligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forg, eller Tungetale, den skal ophre, eller Kundskab, den skal forg; 1Cr 13 9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis; 1Cr 13 10 men nr det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forg. 1Cr 13 11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tnkte jeg som et Barn, dmte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barna gtige. 1Cr 13 12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gde, men da skulle vi se Ans igt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt. 1Cr 13 13 S blive da Tro, Hb, Krlighed disse tre; men strst iblandt di sse er Krligheden. 1Cr 14 1 Higer efter Krligheden, og tragter efter de ndelige Gaver men mest efter at profetere. 1Cr 14 2 Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, m en for Gud; thi ingen forstr det, men han taler Hemmeligheder i nden. 1Cr 14 3 Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trst. 1Cr 14 4 Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed. 1Cr 14 5 Men jeg nsker, at I alle mtte tale i Tunger, men endnu hel lere, at I mtte profetere; den, som profeterer, er strre end den, som taler i Tung er, med mindre han udlgger det, for at Menigheden kan f Opbyggelse deraf. 1Cr 14 6 Men nu, Brdre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tung er, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved benbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lre? 1Cr 14 7 Selv de livlse Ting, som give Lyd, vre sig en Fljte eller e n Harpe, nr de ikke gre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man s kunne forst, hvad der spilles p Fljten eller Harpen? 1Cr 14 8 Ja, ogs nr en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da ber ede sig til Krig? 1Cr 14 9 Sledes ogs med eder: dersom I ikke ved Tungen fremfre tydel ig Tale, hvorledes skal man da kunne forst det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.

1Cr 14 10 Der er i Verden, lad os sige, s og s mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning. 1Cr 14 11 Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig. 1Cr 14 12 Sledes ogs med eder: nr I tragte efter ndelige Gaver, da lad det vre til Menighedens Opbyggelse, at I sge at blive rige derp 1Cr 14 13 " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han m kunne udlgge det. 1Cr 14 14 Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel m in nd, men min Forstand er uden Frugt. 1Cr 14 15 Hvad da? Jeg vil bede med nden, men jeg vil ogs bede med F orstanden; jeg vil lovsynge med nden, men jeg vil ogs lovsynge med Forstanden. 1Cr 14 16 Ellers, nr du priser Gud i nden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger? 1Cr 14 17 Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges i kke. 1Cr 14 18 Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunge r. 1Cr 14 19 Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min F orstand, for at jeg ogs kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger. 1Cr 14 20 Brdre! vorder ikke Brn i Forstand, men vrer Brn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne! 1Cr 14 21 Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungeml og ved fremmedes Lber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke sledes hre m ig, siger Herren." 1Cr 14 22 Sledes er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for de m, som tro. 1Cr 14 23 Nr alts den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tu nger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I ras e? 1Cr 14 24 Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro el ler uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedmmes af alle, 1Cr 14 25 hans Hjertes skjulte Tanker benbares, og s vil han falde p sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder. 1Cr 14 26 Hvad da Brdre? Nr I komme sammen, da har enhver en Lovsang , en Lre, en benbaring, en Tungetale, en Udlgning; alt ske til Opbyggelse! 1Cr 14 27 Dersom nogen taler i Tunger, da vre det to, eller i det hj este tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlgge det! 1Cr 14 28 Men dersom der ingen Udlgger er til Stede, da tie hin i M enigheden, men han tale for sig selv og for Gud! 1Cr 14 29 Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedmme det ; 1Cr 14 30 men dersom en anden, som sidder der, fr en benbarelse, da tie den frste! 1Cr 14 31 Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lre, og alle blive formanede, 1Cr 14 32 og Profeters nder ere Profeter undergivne. 1Cr 14 33 Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder 1Cr 14 34 skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilst edes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom ogs Loven siger. 1Cr 14 35 Men ville de lre noget, da adsprge de deres egne Mnd hjemme ; thi det er usmmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling. 1Cr 14 36 Eller er det fra eder, at Guds Ord er udget? eller er det til eder alene, at det er kommet? 1Cr 14 37 Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller ndelig, ha n erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud. 1Cr 14 38 Men er nogen uvidende derom, s fr han vre uvidende!

1Cr 14 39 Alts, mine Brdre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger! 1Cr 14 40 Men alt ske smmeligt og med Orden! 1Cr 15 1 Men jeg kundgr eder, Brdre, det Evangelium, som jeg Forkyn dte eder, hvilket I ogs modtoge, i hvilket I ogs st, 1Cr 15 2 ved hvilket I ogs frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgves. 1Cr 15 3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det frste, hvad jeg ogs har modtaget: at Kristus dde for vore Synder,efter Skrifterne; 1Cr 15 4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne; 1Cr 15 5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv; 1Cr 15 6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brdre p een Gan g, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;. 1Cr 15 7 derefter blev han set af Jakob, dernst af alle Apostlene; 1Cr 15 8 men sidst af alle blev han set ogs af mig som det ufuldbrn e Foster; 1Cr 15 9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er vr d at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed. 1Cr 15 10 Men af Guds Nde er jeg det, jeg er, og hans Nde imod mig h ar ikke vret forgves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Gud s Nde, som er med mig. 1Cr 15 11 Hvad enten det da er mig eller de andre, sledes prdike vi, og sledes troede I. 1Cr 15 12 Men nr der prdikes, at Kristus er oprejst fra de dde, hvorl edes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er ddes Opstandelse? 1Cr 15 13 Dersom der ikke er ddes Opstandelse, da er ikke heller Kr istus oprejst. 1Cr 15 14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prdiken jo tom, og eders Tro ogs tom. 1Cr 15 15 Men vi blive da ogs fundne som falske Vidner om Gud, ford i vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, sf remt dde virkelig ikke oprejses. 1Cr 15 16 Thi dersom dde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller o prejst. 1Cr 15 17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgv es; s ere I endnu i eders Synder; 1Cr 15 18 da gik alts ogs de, som ere hensovede i Kristus, fortabt. 1Cr 15 19 Have vi alene i dette Liv sat vort Hb til Kristus, da ere vi de ynkvrdigste af alle Mennesker. 1Cr 15 20 Men nu er Kristus oprejst fra de dde, som Frstegrde af de h ensovede. 1Cr 15 21 Thi efterdi Dd kom ved et Menneske, er ogs ddes Opstandelse kommen ved et Menneske. 1Cr 15 22 Thi ligesom alle d i Adam, sledes skulle ogs alle levendegre s i Kristus. 1Cr 15 23 Dog hver i sit Hold: som Frstegrde Kristus, dernst de, som tilhre Kristus, ved hans Tilkommelse. 1Cr 15 24 Derp kommer Enden, nr han overgiver Gud og Faderen Riget, nr han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft. 1Cr 15 25 Thi han br vre Konge, indtil han fr lagt alle Fjenderne und er sine Fdder. 1Cr 15 26 Den sidste Fjende, som tilintetgres, er Dden. 1Cr 15 27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fdder." Men nr han" siger: "Alt er underlagt" - benbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt 1Cr 15 28 nr da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogs Snne n selv underlgge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan vre alt i alle. 1Cr 15 29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig dbe for de dde?

Dersom dde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da dbe for dem? 1Cr 15 30 Hvorfor udstte da ogs vi os hver Time for Fare? 1Cr 15 31 Jeg dr daglig, s sandt jeg har eder, Brdre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre. 1Cr 15 32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg s deraf? Dersom dde ikke oprejses, da "lader os sp ise og drikke, thi i Morgen d vi." 1Cr 15 33 Farer ikke vild; slet Omgang fordrver gode Sder! 1Cr 15 34 Vorder drue, som det br sig, og synder ikke; thi nogle ken de ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det. 1Cr 15 35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de dde? hvad Slags Legeme komme de med?" 1Cr 15 36 Du Dre! det, som du sr, bliver ikke levendegjort, dersom d et ikke dr. 1Cr 15 37 Og hvad du end sr, da sr du ikke det Legeme, der skal vord e, men et ngent Korn, vre sig af Hvede eller af anden Art. 1Cr 15 38 Men Gud giver det et Legeme, sledes som han har villet, o g hver Sdart sit eget Legeme. 1Cr 15 39 Ikke alt Kd er det samme Kd, men eet er Menneskers, et and et Kvgs Kd, et andet Fugles Kd, et andet Fisks. 1Cr 15 40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes. 1Cr 15 41 Een er Solens Glans og en anden Mnens Glans og en anden S tjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans. 1Cr 15 42 Sledes er det ogs med de ddes Opstandelse: det ses i Forkrnke lighed, det oprejses i Uforkrnkelighed; 1Cr 15 43 det ses i Vanre, det oprejses i Herlighed; det ses i Skrbeli ghed, det oprejses i Kraft; 1Cr 15 44 der ses et sjleligt Legeme, der oprejses et ndeligt Legeme. Nr der gives et sjleligt Legeme, gives der ogs et ndeligt. 1Cr 15 45 Sledes er der ogs skrevet: "Det frste Menneske, Adam, blev til en levende Sjl;"den sidste Adam blev til en levendegrende nd. 1Cr 15 46 Men det ndelige er ikke det frste, men det sjlelige; dereft er det ndelige. 1Cr 15 47 Det frste Menneske var af Jord, jordisk; det andet Mennes ke er fra Himmelen. 1Cr 15 48 Sdan som den jordiske var, sdanne ere ogs de jordiske; og sd an som den himmelske er, sdanne ere ogs de himmelske. 1Cr 15 49 Og ligesom vi have bret den jordiskes Billede, sledes skul le vi ogs bre den himmelskes Billede! 1Cr 15 50 Men dette siger jeg, Brdre! at Kd og Blod kan ikke arve Gu ds Rige, ej heller arver Forkrnkeligheden Uforkrnkeligheden. 1Cr 15 51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke h ensove, men vi skulle alle forvandles 1Cr 15 52 i et Nu, i et jeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen s kal lyde, og de dde skulle oprejses uforkrnkelige, og vi skulle forvandles. 1Cr 15 53 Thi dette forkrnkelige m ifre sig Uforkrnkelighed, og dette ddelige ifre sig Uddelighed. 1Cr 15 54 Men nr dette forkrnkelige har ifrt sig Uforkrnkelighed, og d ette ddelige har ifrt sig Uddelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Dde n er opslugt til Sejr." 1Cr 15 55 "Dd, hvor er din Sejr? Dd, hvor er din Brod?" 1Cr 15 56 Men Ddens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven. 1Cr 15 57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus! 1Cr 15 58 Derfor, mine elskede Brdre! bliver faste, urokkelige, alt id rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgves i Herren. 1Cr 16 1 Men hvad Indsamlingen til de hellige angr, da grer ogs I, l igesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien! 1Cr 16 2 Hver frste Dag i Ugen lgge enhver af eder hjemme hos sig s

elv noget til Side og samle, hvad han mtte have Lykke til, for at der ikke frst sk al ske Indsamlinger, nr jeg kommer. 1Cr 16 3 Men nr jeg kommer, vil jeg sende, hvem I mtte finde skikke de dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem. 1Cr 16 4 Men dersom det er vrd, at ogs jeg rejser med, da kunne de rejse med mig. 1Cr 16 5 Men jeg vil komme til eder, nr jeg er dragen igennem Make donien; thi jeg drager igennem Makedonien; 1Cr 16 6 men hos eder vil jeg mske blive eller endog overvintre, f or at I kunne befordre mig videre, hvor jeg s rejser hen. 1Cr 16 7 Thi nu vil jeg ikke se eder p Gennemrejse; jeg hber nemlig at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det. 1Cr 16 8 Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen; 1Cr 16 9 thi en Dr str mig ben, stor og virksom, og der er mange Mod standere. 1Cr 16 10 Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan frdes hos eder uden Frygt; thi han gr Herrens Gerning, svel som jeg. 1Cr 16 11 Derfor m ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred , for at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Brdrene. 1Cr 16 12 Men hvad Broderen Apollos angr, da har jeg meget opfordre t ham til at komme til eder med Brdrene; men det var i hvert Fald ikke hans Villi e at komme nu, men han vil komme, nr han fr belejlig Tid. 1Cr 16 13 Vger, str faste i Troen, vrer mandige, vrer strke! 1Cr 16 14 Alt ske hos eder i Krlighed! 1Cr 16 15 Men jeg formaner eder, Brdre - I kende Stefanas's Hus, at det er Akajas Frstegrde, og de have hengivet sig selv til at tjene de hellige 1Cr 16 16 til at ogs I skulle underordne eder under sdanne og enhver , som arbejder med og har Besvr. 1Cr 16 17 Men jeg glder mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaik us's Nrvrelse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder; 1Cr 16 18 thi de have vederkvget min nd og eders. Sknner derfor p sdann e! 1Cr 16 19 Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse eder meget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus. 1Cr 16 20 Alle Brdrene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys! 1Cr 16 21 Hilsenen med min, Paulus's egen Hnd. 1Cr 16 22 Dersom nogen ikke elsker Herren, han vre en Forbandelse! Maran Atha. 1Cr 16 23 Den Herres Jesu Nde vre med eder! 1Cr 16 24 Min Krlighed med eder alle i Kristus Jesus! 2Cr 1 1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja: 2Cr 1 2 Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Je sus Kristus! 2Cr 1 3 Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjerti ghedens Fader og al Trsts Gud, 2Cr 1 4 som trster os under al vor Trngsel, for at vi m kunne trste dem, som ere i alle Hnde Trngsel, med den Trst, hvormed vi selv trstes af Gud! 2Cr 1 5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, slede s bliver ogs vor Trst rigelig ved Kristus. 2Cr 1 6 Men hvad enten vi lide Trngsel, sker det til eders Trst og Frelse, eller vi trstes, sker det til eders Trst, som viser sin Kraft i, at I udh olde de samme Lidelser, som ogs vi lide; og vort Hb om eder er fast, 2Cr 1 7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne , sledes ere I det ogs i Trsten. 2Cr 1 8 Thi vi ville ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende om den Trngsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvttes besvrede, over Evne, s at vi endog mistvivlede om Livet.

2Cr 1 9 Ja, selv have vi hos os selv fet det Svar: "Dden", for at vi ikke skulde forlade os p os selv, men p Gud, som oprejser de dde, 2Cr 1 10 han, som friede os ud af s stor en Ddsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Hb, at han ogs fremdeles vil fri os, 2Cr 1 11 idet ogs I komme os til Hjlp med Bn for os, for at der fra mange Munde m blive rigeligt takket for os, for den Nde, som er bevist os. 2Cr 1 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kdelig Visdom, men i Guds Nde have vi frdedes i V erden, men mest hos eder. 2Cr 1 13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I lse elle r ogs erkende; men jeg hber, at I indtil Enden skulle erkende, 2Cr 1 14 ligesom I ogs til Dels have erkendt om os, at vi ere eder s Ros, ligesom I ere vor, p den Herres Jesu Dag. 2Cr 1 15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme frst til ed er, for at I skulde f Nde to Gange, 2Cr 1 16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Maked onien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Juda. 2Cr 1 17 Nr jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da s handlede i Let sindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kdet, for at der hos mig skal vre Ja, Ja og Nej, Nej? 2Cr 1 18 S sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og N ej. 2Cr 1 19 Thi Guds Sn, Kristus Jesus, som blev prdiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vor den i ham. 2Cr 1 20 Thi s mange, som Guds Forjttelser ere, i ham have de deres Ja; derfor f de ogs ved ham deres Amen, Gud til re ved os. 2Cr 1 21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salv ede os, er Gud, 2Cr 1 22 som ogs beseglede os og gav os ndens Pant i vore Hjerter. 2Cr 1 23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjl p, at det var fo r at skne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth. 2Cr 1 24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbe jdere p eders Glde; thi i Troen st I. 2Cr 2 1 Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke a tter komme til eder med Bedrvelse. 2Cr 2 2 Thi dersom jeg bedrver eder, hvem er da den, som gr mig gl ad, uden den, som bedrves af mig? 2Cr 2 3 Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, nr jeg kom, s kulde have Bedrvelse af dem, som jeg burde have Glde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glde deles af eder alle. 2Cr 2 4 Thi ud af stor Hjertets Trngsel og Beklemthed skrev jeg e der til, under mange Trer, ikke for at I skulde blive bedrvede, men for at I skuld e kende den Krlighed, som jeg har srlig til eder. 2Cr 2 5 Men dersom nogen har voldt Bedrvelse, har han ikke bedrvet mig, men til Dels, for ikke at sige det hrdere, eder alle. 2Cr 2 6 Det er nok for ham med denne Straf, som han har fet af de fleste, 2Cr 2 7 s at I tvrtimod snarere skulle tilgive og trste ham, for at han ikke skal drukne i den alt for store Bedrvelse. 2Cr 2 8 Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Krlig hed. 2Cr 2 9 Det var nemlig ogs derfor, at jeg skrev, for at erfare, h vor vidt I st Prve, om I ere lydige i alt. 2Cr 2 10 Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogs jeg; thi ogs hv ad jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg gjort for eders Skyld, for Kristi syn, 2Cr 2 11 for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os ikke ubekendte. 2Cr 2 12 Da jeg kom til Troas for at prdike Kristi Evangelium, og

der var bnet mig en Dr i Herren, 2Cr 2 13 da havde jeg ingen Ro i min nd, fordi jeg ikke fandt Titu s, min Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien. 2Cr 2 14 Men Gud ske Tak, som altid frer os i Sejrstog i Kristus o g lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os p ethvert Sted. 2Cr 2 15 Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som f relses, og iblandt dem, som fortabes, 2Cr 2 16 for disse en Duft af Dd til Dd, for hine en Duft af Liv ti l Liv. Og hvem er dygtig dertil? 2Cr 2 17 Thi vi ere ikke som de mange, at vi gre en Forretning af Guds Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds syn i Kristus. 2Cr 3 1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder? 2Cr 3 2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og so m kendes og lses af alle Mennesker, 2Cr 3 3 idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev , udfrdiget af os, indskrevet ikke med Blk, men med den levende Guds nd, ikke p Sten tavler, men p Hjerters Kdtavler. 2Cr 3 4 Men en sdan Tillid have vi til Gud ved Kristus, 2Cr 3 5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtnke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud, 2Cr 3 6 som ogs gjorde os dygtige til at vre en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men ndens; thi Bogstaven ihjelslr, men nden levendegr. 2Cr 3 7 Men nr Ddens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fre mtrdte i Herlighed, s at Israels Brn ikke kunde fste jet p Moses's Ansigt p Grund af h ns Ansigts Herlighed, som dog forsvandt, 2Cr 3 8 hvorledes skal da ikke ndens Tjeneste end mere vre i Herli ghed? 2Cr 3 9 Thi nr Fordmmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mer e Retfrdighedens Tjeneste rig p Herlighed. 2Cr 3 10 Ja, det herlige er jo i dette Tilflde endog uden Herlighe d i Sammenligning med den endnu strre Herlighed. 2Cr 3 11 Thi nr det, der forsvandt, fremtrdte med Herlighed, da ska l meget mere det, der bliver, vre i Herlighed. 2Cr 3 12 Efterdi vi alts have et sdant Hb, g vi frem med stor Frimodi ghed 2Cr 3 13 og gre ikke som Moses, der lagde et Dkke over sit Ansigt, for at Israels Brn ikke skulde fste jet p, at det, der forsvandt, fik Ende. 2Cr 3 14 Men deres Tanker bleve forhrdede; thi indtil den Dag i Da g forbliver det samme Dkke over Oplsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; t hi i Kristus er det, at det svinder. 2Cr 3 15 Men der ligger indtil denne Dag et Dkke over deres Hjerte , nr Moses oplses; 2Cr 3 16 nr de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dkket. 2Cr 3 17 Men Herren er nden, og hvor Herrens nd er, er der Frihed. 2Cr 3 18 Men alle vi, som med ubedkket Ansigt skue Herrens Herligh ed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til He rlighed, s som det er fra ndens Herre. 2Cr 4 1 Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertigh ed, som er bleven os til Del, s tabe vi ikke Modet; 2Cr 4 2 men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, s vi ikke vandre i Trskhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved Sandhedens benbarelse anbe fale os til alle Menneskers Samvittighed for Guds syn. 2Cr 4 3 Men om ogs vort Evangelium er tildkket, da er det tildkket iblandt dem, som fortabes, 2Cr 4 4 dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker, for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede. 2Cr 4 5 Thi ikke os selv prdike vi, men Kristus Jesus som Herre, os derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.

2Cr 4 6 Thi Gud, som sagde: "Af Mrke skal Lys skinne frem", han h ar ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed p Kristi syn for Lyset. 2Cr 4 7 Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overvttes Kra ft m vre Guds, og ikke fra os, 2Cr 4 8 vi, som trnges p alle Mder, men ikke stnges inde, ere tvivlrd ige, men ikke fortvivlede, 2Cr 4 9 forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjels lagne, 2Cr 4 10 altid brende Jesu Ddelse om i Legemet, for at ogs Jesu Liv m benbares i vort Legeme. 2Cr 4 11 Thi altid overgives vi, som leve, til Dd for Jesu Skyld, for at ogs Jesu Liv m benbares i vort ddelige Kd. 2Cr 4 12 Sledes er Dden virksom i os, men Livet i eder! 2Cr 4 13 Men efterdi vi have den samme Troens nd, som der er skrev et: "Jeg troede, derfor talte jeg," s tro ogs vi, og derfor tale vi ogs, 2Cr 4 14 idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal ogs oprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder. 2Cr 4 15 Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at Nden m vok se ved at n til flere, og til Guds re forge Taksigelsen. 2Cr 4 16 Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogs vort udvortes Menne ske fortres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag. 2Cr 4 17 Thi vor Trngsel, som er stakket og let, virker for os ove r al Mde og Ml en evig Vgt af Herlighed, 2Cr 4 18 idet vi ikke se p de synlige Ting, men p de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige. 2Cr 5 1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hnder, en evig i Him lene. 2Cr 5 2 Ja, ogs i denne sukke vi, lngselsfulde efter at overkldes m ed vor Bolig fra Himmelen, 2Cr 5 3 s sandt vi da som ikldte ikke skulle findes ngne. 2Cr 5 4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besvrede, efterdi vi ikke ville afkldes, men overkldes, for at det ddelige kan blive opslugt af Livet. 2Cr 5 5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os ndens Pant. 2Cr 5 6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren 2Cr 5 7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse 2Cr 5 8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og vre hjemme hos Herren. 2Cr 5 9 Derfor stte vi ogs vor re i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at vre ham velbehagelige. 2Cr 5 10 Thi vi skulle alle benbares for Kristi Domstol, for at hv er kan f igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har vet, enten go dt eller ondt. 2Cr 5 11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, sge vi at vinde M ennesker; men for Gud ere vi benbare; ja, jeg hber, at vi ogs ere benbare for eders Samvittigheder. 2Cr 5 12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give ede r Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet. 2Cr 5 13 Thi nr vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og nr vi ere besindige, er det for eders Skyld. 2Cr 5 14 Thi Kristi Krlighed tvinger os, 2Cr 5 15 idet vi have sluttet sledes: Een er dd for alle, alts ere d e alle dde; og han dde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig s elv, men for ham, som er dd og oprejst for dem. 2Cr 5 16 Sledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kdet; om vi o gs have kendt Kristus efter Kdet, gre vi det dog ikke mere nu.

2Cr 5 17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt! 2Cr 5 18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv v ed Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste, 2Cr 5 19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden me d sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrdelser og har nedlagt Forlige lsens Ord i os. 2Cr 5 20 Vi ere alts Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner v ed os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud! 2Cr 5 21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os , for at vi skulle blive Guds Retfrdighed i ham. 2Cr 6 1 Men som Medarbejdere formane vi ogs til, at I ikke forgves m have modtaget Guds Nde; 2Cr 6 2 (han siger jo: "P en behagelig Tid bnhrte jeg dig, og p en F relsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;) 2Cr 6 3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstd, for at Tjeneste n ikke skal blive lastet; 2Cr 6 4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved st or Udholdenhed i Trngsler, i Nd, i Angster, 2Cr 6 5 under Slag, i Fngsler, under Oprr, under Besvrligheder, i N attevgen, i Faste, 2Cr 6 6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvilli ghed, ved den Hellignd, ved uskrmtet Krlighed, 2Cr 6 7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfrdighedens Vben bde til Angreb og Forsvar; 2Cr 6 8 ved re og Vanre, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forfrere og dog sanddru; 2Cr 6 9 som ukendte og dog velkendte; som dende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Dde; 2Cr 6 10 som bedrvede, dog altid glade; som fattige, der dog gre ma nge rige; som de, der intet have, og dog eje alt. 2Cr 6 11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjer te er udvidet. 2Cr 6 12 I have ikke snver Plads i os, men der er snver Plads i ede rs Hjerter. 2Cr 6 13 Men liges til Gengld (jeg taler som til mine Brn), m ogs I ud vide eders Hjerter! 2Cr 6 14 Drager ikke i ulige g med vantro; thi hvad Fllesskab har R etfrdighed og Lovlshed? eller hvad Samfund har Lys med Mrke? 2Cr 6 15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hva d Delagtighed har en troende med en vantro? 2Cr 6 16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt de m, og jeg vil vre deres Gud, og de skulle vre mit Folk." 2Cr 6 17 "Derfor gr ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger He rren, og rrer ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder," 2Cr 6 18 "og jeg vil vre eders Fader, og I skulle vre mine Snner og Dtre, siger Herren, den Almgtige." 2Cr 7 1 Derfor, efterdi vi have disse Forjttelser, I elskede! s la der os rense os selv fra al Kdets og ndens Besmittelse, s vi gennemfre Hellighed i G uds Frygt! 2Cr 7 2 Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen delagt, ing en bedraget. 2Cr 7 3 Jeg siger det ikke for at flde Dom; jeg har jo sagt tilfo rn, at I ere i vore Hjerter, s at vi d sammen og leve sammen. 2Cr 7 4 Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig me get af eder, jeg er fuld af Trst, jeg strmmer over af Glde under al vor Trngsel. 2Cr 7 5 Thi ogs da vi kom til Makedonien, havde vort Kd ingen Ro, men vi trngtes p alle Mder: udadtil Kampe, indadtil Angster.

2Cr 7 6 Men han, som trster de nedbjede, Gud, han trstede os ved Ti tus's Komme; 2Cr 7 7 dog ikke alene ved hans Komme, men ogs ved den Trst, hvorm ed han var bleven trstet over eder, idet han fortalte os om eders Lngsel, eders Grd , eders Nidkrhed for mig, s at jeg gldede mig end mere. 2Cr 7 8 Thi om jeg end har bedrvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogs har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrvet eder, 2Cr 7 9 s glder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrvede, men ove r, at I bleve bedrvede til Omvendelse; thi I bleve bedrvede efter Guds Sind, for a t I ikke i nogen Mde skulde lide Skade af os. 2Cr 7 10 Thi den Bedrvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvende lse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrvelse virker Dd. 2Cr 7 11 Thi se, just dette, at I bleve bedrvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Lngsel, ja Nidkrhed, ja Straf! P enhver Mde beviste I, at I selv vare rene i den Sag . 2Cr 7 12 Alts, nr jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive benbar hos eder for Guds syn. 2Cr 7 13 Derfor ere vi blevne trstede. Men til vor Trst kom end yde rligere Glden over Titus's Glde, fordi hans nd har fet Vederkvgelse fra eder alle. 2Cr 7 14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, sl edes er ogs vor Ros for Titus bleven Sandhed. 2Cr 7 15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, nr han mindes Lydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bven. 2Cr 7 16 Jeg glder mig over, at jeg i alt kan lide p eder. 2Cr 8 1 Men vi kundgre eder, Brdre! den Guds Nde, som er given i Ma kedoniens Menigheder, 2Cr 8 2 at under megen Trngsels Prvelse har deres overstrmmende Glde og deres dybe Fattigdom strmmet over i deres Gavmildheds Rigdom. 2Cr 8 3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne a f egen Drift, 2Cr 8 4 idet de med megen Overtalelse bade os om den Nde at mtte t age Del i Hjlpen til de hellige, 2Cr 8 5 og ikke alene som vi havde hbet, men sig selv gav de frst og fremmest til Herren og s til os, ved Guds Villie, 2Cr 8 6 s at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde be gyndt, sledes ogs til at tilendebringe hos eder ogs denne Gave. 2Cr 8 7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendels e og al Iver og i eders Krlighed til os: mtte I da vre rige ogs i denne Gave! 2Cr 8 8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres I ver at prve ogs eders Krligheds gthed. 2Cr 8 9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nde, at han for eders S kyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige. 2Cr 8 10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er ed er gavnligt, I, som jo i Fjor vare de frste til at begynde, ikke alene med Gernin gen, men endogs med Villien dertil. 2Cr 8 11 Men fuldbringer da nu ogs Gerningen, for at, ligesom I va re redebonne til at ville, I ogs m fuldbringe det efter eders Evne. 2Cr 8 12 Thi nr Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner. 2Cr 8 13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettel se og I Trngsel; nej, det skal vre ligeligt. Nu for Tiden m eders Overflod komme hi nes Trang til Hjlp, 2Cr 8 14 for at ogs hines Overflod kan komme eders Trang til Hjlp, for at der kan blive Ligelighed, 2Cr 8 15 som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke fo r meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."

2Cr 8 16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Tit us's Hjerte! 2Cr 8 17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er s ivrig, s er det af egen Drift, at han rejser til eder. 2Cr 8 18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evange liet gr igennem alle Menighederne, 2Cr 8 19 og ikke det alene, men han er ogs udvalgt af Menighederne til at rejse med os med denne Gave, som besrges af os, for at fremme selve Herre ns re og vor Redebonhed, 2Cr 8 20 idet vi undg dette, at nogen skulde kunne laste os i Anle dning af denne rige Hjlp, som besrges af os; 2Cr 8 21 thi vi lgge Vind p, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men ogs i Menneskers jne. 2Cr 8 22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi oft e i mange Mder have prvet, men som nu er langt ivrigere p Grund af sin stre Tillid t il eder. 2Cr 8 23 Hvad Titus angr, da er han min Flle og Medarbejder hos ede r, og hvad vore Brdre angr, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi re. 2Cr 8 24 S giver dem da for Menighedernes syn Beviset p eders Krlighe d og for det, vi have rost eder for. 2Cr 9 1 Thi om Hjlpen til de hellige er det overfldigt at skrive t il eder; 2Cr 9 2 jeg kend eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har vret beredt; og eders N idkrhed ggede de fleste. 2Cr 9 3 Men jeg sender Brdrene, for at vor Ros over eder i dette Stykke ikke skal vise sig tom, og for at I.som jeg sagde, m vre beredte. 2Cr 9 4 for at ikke, nr der kommer Makedoniere med mig, og de fin der eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til Skamme med denne Tillidsfuldhed. 2Cr 9 5 Derfor har jeg anset det for ndvendigt at opfordre Brdrene til at g i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede Velsignelse i Stand, for at den kan vre rede som Velsignelse og ikke som Karrighed. 2Cr 9 6 Men dette siger jeg: Den, som sr sparsomt, skal ogs hste sp arsomt, og den, som sr med Velsignelser, skal ogs hste med Velsignelser. 2Cr 9 7 Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke fortrdeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver. 2Cr 9 8 Men Gud er mgtig til at lade al Nde rigeligt tilflyde eder , for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have rigeligt til a l god Gerning, 2Cr 9 9 som der er skrevet: "Han spredte ud, han gav de fattige, hans Retfrdighed bliver til evig Tid." 2Cr 9 10 Men han, som giver "Sdemanden Sd og Brd til at spise," han vil ogs sknke og mangfoldiggre eders Udsd og give eders Retfrdigheds Frugter Vkst, 2Cr 9 11 s I blive rige i alle Mder til al Gavmildhed, hvilken igen nem os virker Taksigelse til Gud. 2Cr 9 12 Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjlper de he lliges Trang, men giver ogs et Overskud ved manges Taksigelser til Gud, 2Cr 9 13 nr de ved det prvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med alle, 2Cr 9 14 ogs ved deres Bn for eder, idet de lnges efter eder p Grund af Guds overvttes Nde imod eder. 2Cr 9 15 Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave! 2Cr 10 1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodig hed og Mildhed, jeg, som, "nr I se derp, er ydmyg iblandt eder, men fravrende er mo dig over for eder", 2Cr 10 2 ja, jeg beder eder om ikke nrvrende at skulle vre modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at trde dristigt op imod nogle, som anse o s for at vandre efter Kdet.

2Cr 10 3 Thi om vi end vandre i Kdet, s stride vi dog ikke efter Kde t; 2Cr 10 4 thi vore Stridsvben er ikke kdelige, men mgtige for Gud til Fstningers Nedbrydelse, 2Cr 10 5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Hjhed, som rejser s ig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kri stus 2Cr 10 6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, nr eders Lydighe d er bleven fuldkommen. 2Cr 10 7 Se I p det udvortes? Dersom nogen trster sig til selv at hr e Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hrer Kristus til, sledes gre vi det ogs. 2Cr 10 8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Ma gt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal j eg dog ikke blive til Skamme, 2Cr 10 9 for at jeg ikke skal synes at ville skrmme eder ved mine Breve; 2Cr 10 10 thi Brevene, siger man, ere vgtige og strke, men hans lege mlige Nrvrelse er svag, og hans Tale intet vrd. 2Cr 10 11 En sdan betnke, at sledes som vi fravrende ere med Ord ved B reve, sledes ville vi, ogs nrvrende vre i Gerning. 2Cr 10 12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller samm enligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at d e mle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv. 2Cr 10 13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umlelige, men efte r Mlet af den Grnselinie, som Gud har tildelt os som Ml, at n ogs til eder. 2Cr 10 14 Thi vi strkke os ikke for vidt, som om vi ikke nede til ed er; vi ere jo komne ogs indtil eder i Kristi Evangelium, 2Cr 10 15 s vi ikke rose os ud i det umlelige af andres Arbejder, me n have det Hb, at, nr eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor G rnselinie, s vi kunne komme langt videre 2Cr 10 16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grnselinie af det allerede fuldfrte. 2Cr 10 17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren! 2Cr 10 18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, str Prve, men den, h vem Herren anbefaler. 2Cr 11 1 Gid I vilde finde eder i en Smule Drskab af mig! Dog, I gr det Jo nok. 2Cr 11 2 Thi jeg er nidkr for eder med Guds Nidkrhed; jeg har jo tr olovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus. 2Cr 11 3 Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved s in Trskhed, sledes skulle eders Tanker fordrves og miste det oprigtige Sindelag ove r for Kristus. 2Cr 11 4 Thi dersom nogen kommer og prdiker en anden Jesus, som vi ikke prdikede, eller I f en anderledes nd, som I ikke fik, eller et anderledes Eva ngelium, som I ikke modtoge, da vilde I knt finde eder deri. 2Cr 11 5 Thi jeg mener ikke at st tilbage i noget for de sre store Apostle. 2Cr 11 6 Er jeg end ulrd i Tale, s er jeg det dog ikke i Kundskab; tvrtimod p enhver Mde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker. 2Cr 11 7 Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I s kulde ophjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet? 2Cr 11 8 Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nrvrende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde; 2Cr 11 9 thi min Trang afhjalp Brdrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder. 2Cr 11 10 S vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke f ratages mig i Akajas Egne. 2Cr 11 11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.

2Cr 11 12 Men hvad jeg gr, det vil jeg fremdeles gre, for at jeg kan afskre dem Lejligheden, som sge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig. 2Cr 11 13 Thi sdanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som ptage sig Skikkelse af Kristi Apostle. 2Cr 11 14 Og det er intet Under; thi Satan selv ptager sig Skikkels e af en Lysets Engel. 2Cr 11 15 Derfor er det ikke noget stort, om ogs hans Tjenere ptage sig Skikkelse som Retfrdigheds Tjenere; men deres Ende skal vre efter deres Gernin ger. 2Cr 11 16 Atter siger jeg: Ingen m agte mig for en Dre; men hvis s sk al vre, s tler mig endog som en Dre, for at ogs jeg kan rose mig en Smule. 2Cr 11 17 Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, me n som i Drskab, idet jeg s tillidsfuldt roser mig. 2Cr 11 18 Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kdet, vil ogs jeg ro se mig. 2Cr 11 19 Gerne finde I eder jo i Drerne, efterdi I ere kloge. 2Cr 11 20 I finde eder jo i, om nogen gr eder til Trlle, om nogen der eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophjer sig, om nogen slr eder i Ansigte t. 2Cr 11 21 Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have vret svage ; men hvad end nogen trodser p (jeg taler i Drskab), derp trodser ogs jeg. 2Cr 11 22 Ere de Hebrere? Jeg ogs. Ere de Israeliter? Jeg ogs. Ere de Abrahams Sd? Jeg ogs. 2Cr 11 23 Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det me re. Jeg har lidt langt flere Besvrligheder, fet langt flere Slag, vret hyppigt i Fng sel, ofte i Ddsfare. 2Cr 11 24 Af Jder har jeg fem Gange fet fyrretyve Slag mindre end ee t. 2Cr 11 25 Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gan ge har jeg lidt Skibbrud, et Dgn har jeg tilbragt p Dybet; 2Cr 11 26 ofte p Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Rvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i rken, i Fare r p Havet, i Farer iblandt falske Brdre; 2Cr 11 27 i Mje og Anstrengelse, ofte i Nattevgen, i Hunger og Trst, ofte i Faste, i Kulde og Ngenhed; 2Cr 11 28 foruden hvad der kommer til, mit daglige Overlb, Bekymrin gen for alle Menighederne. 2Cr 11 29 Hvem er skrbelig, uden at ogs jeg er det? hvem bliver fora rget, uden at det brnder i mig? 2Cr 11 30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Mag teslshed. 2Cr 11 31 Gud og den Herres Jesu Fader, som er hjlovet i Evighed, v ed, at jeg ikke lyver. 2Cr 11 32 I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig; 2Cr 11 33 men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en K urv og undflyede af hans Hnder. 2Cr 12 1 Rose mig m jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komm e til Syner og benbarelser fra Herren. 2Cr 12 2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten r siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikk e, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel. 2Cr 12 3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, ell er uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det), 2Cr 12 4 at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hrte uudsigeli ge Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale. 2Cr 12 5 Af en sdan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magteslshed. 2Cr 12 6 Thi vel bliver jeg ikke en Dre, om jeg vilde rose mig; th

i det vil vre Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tnke hjere om mig, end hvad han ser mig vre, eller hvad han hrer af mig. 2Cr 12 7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de hje benbarelser, blev der givet mig en Torn i Kdet, en Satans Engel, for at han skulde sl mig i An sigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig. 2Cr 12 8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han mtte vige fra m ig; 2Cr 12 9 og han har sagt mig: "Min Nde er dig nok; thi Kraften ful dkommes i Magteslshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magteslshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig. 2Cr 12 10 Derfor er jeg veltilfreds under Magteslshed, under Overla st, under Nd, under Forflgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi nr jeg er magt esls, da er jeg strk. 2Cr 12 11 Jeg er bleven en Dre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo an befales af eder; thi jeg har ikke stet tilbage i noget for de sre store Apostle, o m jeg end, intet er. 2Cr 12 12 En Apostels Tegn bleve jo udfrte, iblandt eder under Udho ldenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger. 2Cr 12 13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig de nne Uret! 2Cr 12 14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg str rede til at komme ti l eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg sger ikke eders Gods, men eder s elv, thi Brnene skulle ikke samle sammen til Forldrene, men Forldrene til Brnene. 2Cr 12 15 Men jeg vil med Glde gre Opofrelser ja, opofres for eders Sjle. Mon jeg, nr jeg elsker eder hjere, elskes mindre? 2Cr 12 16 Men lad s vre, at jeg ikke har vret eder til Byrde, men jeg var trsk og fangede eder med List! 2Cr 12 17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, je g har sendt til eder? 2Cr 12 18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus d a gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme nd, i de samme Fod spor? 2Cr 12 19 Alt lnge have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, fo r Guds syn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyg gelses Skyld. 2Cr 12 20 Thi jeg frygter for, at, nr jeg kommer, jeg da mske ikke s kal finde eder sdanne, som jeg nsker, og at jeg skal findes af eder sdan, som I ikk e nske; at der skal vre Kiv, Nid, Hidsighed, Rnker, Bagtalelser, retuderier, Opblsthe d, Klammerier, 2Cr 12 21 at min Gud, nr jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledni ng af eder, og jeg skal srge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke ha ve omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve. 2Cr 13 1 Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. P to og tre V idners Mund skal enhver Sag st fast. 2Cr 13 2 Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da je g anden Gang var nrvrende, sledes ogs nu fravrende til dem, som forhen have syndet, o g til alle de vrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke skne, 2Cr 13 3 efterdi I fordre Bevis p, at Kristus taler i mig, han, so m ikke er magtesls over for eder, men er strk iblandt eder. 2Cr 13 4 Thi vel blev han korsfstet i Magteslshed, men han lever ve d Guds Kraft; ogs vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft o ver for eder. 2Cr 13 5 Ransager eder selv, om I ere i Troen; prver eder selv! El ler erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygti ge. 2Cr 13 6 Men jeg hber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige. 2Cr 13 7 Men vi bede til Gud om, at I intet ondt m gre; ikke for at vi m vise os dygtige, men for at I m gre det gode, vi derimod st som udygtige. 2Cr 13 8 Thi vi form ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.

2Cr 13 9 Thi vi glde os, nr vi ere magteslse, og I ere strke; dette ns ke vi ogs, at I m blive fuldkommengjorte. 2Cr 13 10 Derfor skriver jeg dette fravrende, for at jeg ikke nrvrend e skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse. 2Cr 13 11 I vrigt, Brdre! glder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, vrer enige, vrer fredsommelige; og Krlighedens og Fredens Gud skal vre med eder. 2Cr 13 12 Hilser hverandre med et helligt Kys! 2Cr 13 13 Alle de hellige hilse eder. 2Cr 13 14 Den Herres Jesu Kristi Nde og Guds Krlighed og den Hellignd s Samfund vre med eder alle! Glt 1 1 Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noge t Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de dde, Glt 1 2 og alle Brdrene, som ere med mig, til Menighederne i Gala tien: Glt 1 3 Nde vre med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus, Glt 1 4 som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nrvrende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, Glt 1 5 ham vre ren i Evigheders Evighed! Amen. Glt 1 6 Jeg undrer mig over, at I s snart lade eder fre bort fra h am, som kaldte eder til Kristi Nde, hen til et anderledes Evangelium; Glt 1 7 hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned p Kristi Evangelium. Glt 1 8 Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder ede r Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han vre en Forbandelse! Glt 1 9 Som vi fr have sagt, s siger jeg nu igen: Dersom nogen for kynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han vre en Forbandels e! Glt 1 10 Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller sg er jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener. Glt 1 11 Men jeg kundgr eder, Brdre! at det Evangelium, som er fork yndt af mig, er ikke Menneskevrk; Glt 1 12 thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven und ervist derom af noget Menneske, men ved benbarelse at Jesus Kristus. Glt 1 13 I have jo hrt om min Vandel forhen i Jdedommen, at jeg ove r al Mde forfulgte Guds Menighed og sgte at udrydde den. Glt 1 14 Og jeg gik videre i Jdedommen end mange jvnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkr for mine fdrene Overleveringer. Glt 1 15 Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde ud taget mig og havde kaldet mig ved sin Nde, Glt 1 16 at benbare sin Sn i mig, for at jeg skulde forkynde Evange liet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kd og Blod til Rds, Glt 1 17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som fr mig va re Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus. Glt 1 18 Senere, tre r efter, drog jeg op til Jerusalem for at bli ve kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage. Glt 1 19 Men nogen anden af Apostlene s jeg ikke, men kun Jakob, H errens Broder. Glt 1 20 Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds syn vidner j eg, at jeg ikke lyver. Glt 1 21 Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne. Glt 1 22 Men personlig var jeg ukendt for Judas Menigheder i Krist us; Glt 1 23 de hrte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde; Glt 1 24 og de priste Gud for mig. Glt 2 1 Senere, efter fjorten rs Forlb, drog jeg atter op til Jeru

salem med Brnabas og tog ogs Titus med. Glt 2 2 Men jeg drog op iflge en benbaring og forelagde dem, men sr skilt de ansete, det Evangelium, som jeg prdiker iblandt Hedningerne, - om jeg ve l lber eller har lbet forgves. Glt 2 3 Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Grker, blev tvungen til at omskres, Glt 2 4 nemlig for de indsnegne falske Brdres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure p vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gre os til Trlle. Glt 2 5 For dem vege vi end ikke et jeblik i Eftergivenhed, for a t Evangeliets Sandhed mtte blive varig hos eder. Glt 2 6 Men fra deres Side, som anss for at vre noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke p et Menneskes Person;) - over fo r mig nemlig havde de ansete intet at tilfje. Glt 2 7 Men tvrtimod, da de s, at jeg har fet Evangeliet til de uom skrne betroet, ligesom Peter til de omskrne, Glt 2 8 (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskrne, gav ogs mig Kaft dertil for Hedningerne;) Glt 2 9 og da de lrte den mig givne Nde at kende, gave Jakob og Ke fas og Johannes, som anss for at vre Sjler, mig og Barnabas Samfundshnd for at vi sk ulde g til Hedningerne og de til de omskrne; Glt 2 10 kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogs just har bestrbt mig for at gre. Glt 2 11 Men da Kefas kom til Antiokia, trdte jeg op imod ham for hans bne jne, thi domfldt var han. Glt 2 12 Thi frend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskrelsen. Glt 2 13 Og med ham hyklede ogs de vrige Jder, s at endog Barnabas bl ev dragen med af deres Hykleri. Glt 2 14 Men da jeg s, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeli ets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Phr: Nr du, som er en Jde, lever p hedensk o g ikke p jdisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opfre sig som Jder? Glt 2 15 Vi ere af Natur Jder og ikke Syndere af hedensk Byrd; Glt 2 16 men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfrdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro p Jesus Kristus, s have ogs vi troet p Kristus Jesus, for at vi mtte blive retfrdiggjorte al Tro p Kristus og ikke af Lovens Gerni nger; thi af Lovens Geringer skal intet Kd blive retfrdiggjort. Glt 2 17 Men nr vi, idet vi sgte at blive retfrdiggjorte i Kristus, ogs selv fandtes at vre Syndere, s er jo Kristus en Tjener for Synd? Det vre langtfr a! Glt 2 18 nr jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrd, da viser jeg mig selv som Overtrder. Glt 2 19 Thi jeg er ved Loven dd fra Loven, for at jeg skal leve f or Gud. Glt 2 20 Med Kristus er jeg korsfstet, og det er ikke mere mig, de r lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kdet, det lever jeg i Troen, p Guds Sn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. Glt 2 21 Jeg ophver ikke Guds Nde; thi er der Retfrdighed ved Loven, da er jo Kristus dd forgves. Glt 3 1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for je som korsfstet? Glt 3 2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerni nger, I modtoge nden, eller ved i Tro at hre? Glt 3 3 Ere I s uforstandige? ville I, som begyndte i nd, nu ende i Kd? Glt 3 4 Have I da prvet s meget forgves? hvis det da virkelig er fo rgves! Glt 3 5 Mon da han, som meddeler eder nden og virker kraftige Ger ninger iblandt eder, gr dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I hre i Tro?

Glt 3 6 ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham t il Retfrdighed". Glt 3 7 Erkender alts, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Brn. Glt 3 8 Men da Skriften foruds, at det er af Tro, at Gud retfrdiggr Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Fol keslagene velsignes", Glt 3 9 s at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham. Glt 3 10 Thi s mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere unde r Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle d e Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, s han gr dem." Glt 3 11 Men at ingen bliver retfrdiggjort for Gud ved Lov, er benb art, thi "deri retfrdige skal leve af Tro." Glt 3 12 Men Loven beror ikke p Tro; men: "Den, som gr disse Ting, skal leve ved dem." Glt 3 13 Kristus har lskbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hnger p et Tr"), Glt 3 14 for at Abrahams Velsignelse mtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde f ndens Forjttelse ved Troen. Glt 3 15 Brdre! jeg taler p Menneskevis: Ingen ophver dog et Mennesk es stadfstede Arvepagt eller fjer noget dertil. Glt 3 16 Men Abraham og hans Sd bleve Forjttelserne tilsagte; der s iges ikke: "og Sdene", som om mange, men som om eet: "og din Sd", hvilken er Krist us. Glt 3 17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfstet a f Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive r senere, ikke gre ugyldig , s at den skulde gre Forjttelsen til intet. Glt 3 18 Thi fs Arven ved Lov, da fs den ikke mere ved Forjttelse; m en til Abraham har Gud sknket den ved Forjttelse. Glt 3 19 Hvad skulde da Loven? Den blev fjet til for Overtrdelserne s Skyld (indtil den Sd kom, hvem Forjttelsen gjaldt), besrget ved Engle, ved en Mel lemmands Hnd. Glt 3 20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een. Glt 3 21 Er da Loven imod Guds Forjttelser? Det vre langtfra! Ja, h vis der var givet en Lov, som kunde levendegre, da var Retfrdigheden virkelig af L ov. Glt 3 22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjt telsen skulde af Tro p Jesus Kristus gives dem, som tro. Glt 3 23 Men frend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde benbares, Glt 3 24 s at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for a t vi skulde blive retfrdiggjorte af Tro. Glt 3 25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tug temester. Glt 3 26 Thi alle ere I Guds Brn ved Troen p Kristus Jesus. Glt 3 27 Thi I, s mange som bleve dbte til Kristus, have ifrt eder K ristus. Glt 3 28 Her er ikke Jde eller Grker; her er ikke Trl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus. Glt 3 29 Men nr I hre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sd, Arvinger iflge Forjttelse. Glt 4 1 Men jeg siger: S lnge Arvingen er umyndig, er der ingen Fo rskel imellem ham og en Trl, sknt han er Herre over alt Godset; Glt 4 2 men han str under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid. Glt 4 3 Sledes stode ogs vi, dengang vi vare umyndige, som Trlle un der Verdens Brnelrdom.

Glt 4 4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Sn, fdt af en Kv inde, fdt under Loven, Glt 4 5 for at han skulde lskbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde f Snneudkrelsen. Glt 4 6 Men fordi I ere Snner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Sns nd, som rber: Abba, Fader! Glt 4 7 Alts er du ikke lnger Trl, men Sn; men er du Sn, da er du ogs Arving ved Gud. Glt 4 8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trllede I for de G uder, som af Natur ikke ere det. Glt 4 9 Men nu, da I have lrt Gud at kende, ja, meget mere ere bl evne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Brnelrdom, som I atter forfra ville trlle under? Glt 4 10 I tage Vare p Dage og Mneder og Tider og r. Glt 4 11 Jeg frygter for, at jeg mske har arbejdet forgves p eder. Glt 4 12 Vorder ligesom jeg, thi ogs jeg er bleven som I, Brdre! je g beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret. Glt 4 13 Men I vide, at det var p Grund af en Kdets Svaghed, at jeg frste Gang forkyndte Evangeliet for eder; Glt 4 14 og det, som i mit Kd var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesu s. Glt 4 15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder de t Vidnesbyrd, at, om det havde vret muligt, havde I udrevet eders jne og givet mig dem. Glt 4 16 S er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder? Glt 4 17 De ere nidkre for eder, dog ikke for det gode; men de vil le udelukke eder, for at I skulle vre nidkre for dem. Glt 4 18 Men det er godt at vise sig nidkr i det gode til enhver T id, og ikke alene, nr jeg er nrvrende hos eder. Glt 4 19 Mine Brn, som jeg atter fder med Smerte, indtil Kristus ha r vundet Skikkelse i eder! Glt 4 20 - ja, jeg vilde nske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Rst; thi jeg er rdvild over for eder. Glt 4 21 Siger mig, I, som ville vre under Loven, hre I ikke Loven? Glt 4 22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Snner, en med Tjen estekvinden og en med den frie Kvinde. Glt 4 23 Men Tjenestekvindens Sn er avlet efter Kdet, den frie Kvin des ved Forjttelsen. Glt 4 24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som fder til Trldom: denne er Hagar. Glt 4 25 Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuvrende Jerusalem; thi det er i Trldom med sine Brn. Glt 4 26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder. Glt 4 27 Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ik ke fder! bryd ud og rb, du, som ikke har Fdselsveer! thi mange ere den enliges Brn f remfor hendes, som har Manden." Glt 4 28 Men vi, Brdre! ere Forjttelsens Brn i Lighed med Isak. Glt 4 29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kdet, forful gte ham, som var avlet efter nden, sledes ogs nu. Glt 4 30 Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hende s Sn; thi Tjenestekvindens Sn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Sn." Glt 4 31 Derfor, Brdre! ere vi ikke Tjenestekvindens Brn, men den f rie Kvindes. Glt 5 1 Til Friheden har Kristus frigjort os. S str nu fast, og la der eder ikke atter holde under Trldoms g! Glt 5 2 Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskre , vil Kristus intet gavne eder. Glt 5 3 Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig o

mskre, at han er skyldig at opfylde hele Loven. Glt 5 4 I ere tabte for Kristus, I, som retfrdiggres ved Loven; I ere faldne ud af Nden. Glt 5 5 Vi vente jo ved nden af Tro Retfrdigheds Hb. Glt 5 6 Thi i Kristus Jesus glder hverken Omskrelse eller Forhud n oget, men Tro, som er virksom ved Krlighed. Glt 5 7 I vare godt p Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sand hed? Glt 5 8 Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. Glt 5 9 En liden Surdejg syrer hele Dejgen. Glt 5 10 Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville me ne noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bre sin Dom, hvem han end er. Glt 5 11 Men jeg, Brdre! dersom jeg endnu prdiker Omskrelse, hvor fo r forflges jeg da endnu? S er jo Korsets Forargelse gjort til intet. Glt 5 12 Gid de endog mtte lemlste sig selv, de, som forstyrre eder ! Glt 5 13 I bleve jo kaldede til Frihed, Brdre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kdet, men vrer ved Krligheden hverandres Tjenere! Glt 5 14 Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal els ke din Nste som dig selv." Glt 5 15 Men nr I bide og de hverandre, da ser til, at I ikke fortre s af hverandre! Glt 5 16 Men jeg siger: Vandrer efter nden, s fuldbyrde I ingenlund e Kdets Begring. Glt 5 17 Thi Kdet begrer imod nden, og nden imod Kdet; disse st nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gre, hvad I have Lyst til. Glt 5 18 Men nr I drives af nden, ere I ikke under Loven. Glt 5 19 Men Kdets Gerninger ere benbare, ssom: Utugt, Urenhed, Uter lighed, Glt 5 20 Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed , Rnker, Tvedragt, Partier, Glt 5 21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud si ger eder, ligesom jeg ogs fr har sagt, at de, som ve sdanne Ting, skulle ikke arve G uds Rige. Glt 5 22 Men ndens Frugt er Krlighed, Glde, Fred, Langmodighed, Mild hed, Godhed, Trofasthed, Glt 5 23 Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sdanne er Loven ikke, Glt 5 24 men de, som hre Kristus Jesus til, have korsfstet Kdet med dets Lidenskaber og Begringer. Glt 5 25 Nr vi leve ved nden, da lader os ogs vandre efter nden! Glt 5 26 Lader os ikke have Lyst til tom re, s at vi udske hverandre og bre Avind imod hverandre. Glt 6 1 Brdre! om ogs et Menneske bliver overrasket af nogen Forsy ndelse, da hjlper en sdan til Rette, I ndelige! med Sagtmodigheds nd, og se til dig selv, at ikke ogs du bliver fristet! Glt 6 2 Brer hverandres Byrder og opfylder sledes Kristi Lov! Glt 6 3 Thi nr nogen mener, at han er noget, sknt han intet er, da bedrager han sig selv. Glt 6 4 Men hver prve sin egen Gerning, og da skal han have sin R os i Forhold til sig selv alene, og ikke til Nsten; Glt 6 5 thi hver skal bre sin egen Byrde. Glt 6 6 Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med d en, som underviser ham. Glt 6 7 Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sr, det skal han ogs hste. Glt 6 8 Thi den, som sr i sit Kd, skal hste Fordrvelse af Kdet; men d en, som sr i nden, skal hste evigt Liv af nden. Glt 6 9 Men nr vi gre det gode, da lader os ikke blive trtte; thi i sin Tid skulle vi hste, sfremt vi ikke give tabt. Glt 6 10 S lader os alts, efter som vi have Lejlighed, gre det gode

imod alle, men mest imod Troens egne! Glt 6 11 Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder me d min egen Hnd! Glt 6 12 Alle de, som ville tage sig godt ud i Kdet, de tvinge ede r til at lade eder omskre, alene for at de ikke skulle forflges for Kristi Kors's Skyld. Glt 6 13 Thi ikke engang de, som lade sig omskre, holde selv Loven ; men de ville, at I skulle lade eder omskre, for at de kunne rose sig af eders Kd . Glt 6 14 Men det vre langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfstet for mig, og jeg for Verden. Glt 6 15 Thi hverken Omskrelse eller Forhud er noget, men en ny Sk abning. Glt 6 16 Og s mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem vre Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel! Glt 6 17 Herefter volde ingen mig Besvr; thi jeg brer Jesu Mrketegn p mit Legeme: Glt 6 18 Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd, Brdre! Amen. Eph 1 1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hell ige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus: Eph 1 2 Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Je sus Kristus! Eph 1 3 Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har ve lsignet os med al ndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus, Eph 1 4 ligesom han har udvalgt os i ham fr Verdens Grundlggelse t il at vre hellige og ulastelige for hans syn, Eph 1 5 idet han i Krlighed forudbestemte os til Snneudkrelse hos s ig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag, Eph 1 6 til Pris for sin Ndes Herlighed, som han bendede os med i den elskede, Eph 1 7 i hvem vi have Forlsningen ved hans Blod, Syndernes Forla delse, efter hans Ndes Rigdom, Eph 1 8 som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand, Eph 1 9 idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter si n velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv, Eph 1 10 for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig a t sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er p Jorden, i ham, Eph 1 11 i hvem vi ogs have fet Arvelodden, forud bestemte efter ha ns Forst, der virker alt efter sin Villies Rd, Eph 1 12 for at vi skulde vre til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde hbet p Kristus, Eph 1 13 i hvem ogs I, da I hrte Sandhedens Ord, Evangeliet om eder s Frelse, i hvem I ogs, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjttelsens helli ge nd, Eph 1 14 som er Pant p vor Arv, til Ejendommens Forlsning, til Pris for hans Herlighed. Eph 1 15 derfor har ogs jeg, efter at have hrt om eders Tro p den He rre Jesus og om eders Krlighed til alle de hellige, Eph 1 16 ikke ophrt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i m ine Bnner om, Eph 1 17 at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, m give eder Visdoms og benbarelses nd i Erkendelse af ham, Eph 1 18 gre eders Hjertes jne oplyste til at kende, hvilket det Hb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de h ellige, Eph 1 19 og hvilken hans Krafts overvttes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vldige Virkekraft, Eph 1 20 som han udviste p Kristus, da han oprejste ham fra de dde og satte ham ved sin hjre Hnd i det himmelske,

Eph 1 21 langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nvnes,ikke alene i denne Verden, men ogs i den kommende, Eph 1 22 og lagde alt under hans Fdder, og ham gav han som Hoved o ver alting til Menigheden, Eph 1 23 der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle. Eph 2 1 Ogs eder, da I vare dde ved eders Overtrdelser og Synder, Eph 2 2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsnd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den nd, der nu er virksom i Genstr idighedens Brn, Eph 2 3 iblandt hvilke ogs vi fordum alle vandrede i vort Kds Begri nger og gjorde Kdets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Brn ligesom ogs de andre, Eph 2 4 men Gud, som er rig p Barmhjertighed, har for sin store Kr ligheds Skyld, hvormed han elskede os, Eph 2 5 ogs da vi vare dde ved vore Overtrdelser, levendegjort os m ed Kristus - af Nde ere I frelste! Eph 2 6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kri stus Jesus, Eph 2 7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Ndes ove rvttes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. Eph 2 8 Thi af Nden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder se lv, Guds er Gaven; Eph 2 9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. Eph 2 10 Thi vi ere hans Vrk, skabte i Kristus Jesus til gode Gern inger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem. Eph 2 11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kdet, I, som bleve kaldte Forhud af den skaldte Omskrelse, der sker i Kdet med Hnden, Eph 2 12 at I p den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Isr aels Borgerret og fremmede for Forjttelsens Pagter, uden Hb og uden Gud i Verden. Eph 2 13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare lang t borte, komne nr til ved Kristi Blod. Eph 2 14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og ne dbrd Grdets Skillevg, Eph 2 15 Fjendskabet, da han i sit Kd afskaffede Budenes Lov med d ens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at s tifte Fred Eph 2 16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Kor set, idet han ved dette drbte Fjendskabet. Eph 2 17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt bo rte, og Fred for dem, som vare nr. Eph 2 18 Thi ved ham have vi begge i een nd Adgang til Faderen. Eph 2 19 S ere I da ikke mere fremmede og Udlndinge, men I ere de h elliges Medborgere og Guds Husfolk, Eph 2 20 opbyggede p Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hov edhjrnestenen er Kristus Jesus selv, Eph 2 21 i hvem enhver Bygning sammenfjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, Eph 2 22 i hvem ogs I blive medopbyggede til en Guds Bolig i nden. Eph 3 1 Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger, Eph 3 2 om I da have hrt om Husholdningen med den Guds Nde, som bl ev given mig til eder, Eph 3 3 at ved benbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, sledes som jeg foran kortelig har skrevet, Eph 3 4 hvoraf I, nr I lse det, kunne sknne min Indsigt i Kristi He mmelighed, Eph 3 5 som i andre Slgter ikke blev kundgjort for Menneskenes Brn , sledes som den nu er bleven benbaret hans hellige Apostle og Profeter ved nden: Eph 3 6 nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede o g meddelagtige i Forjttelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,

Eph 3 7 hvis Tjener jeg er bleven iflge den Guds Ndes Gave, som bl ev given mig ved hans Magts Virkekraft. Eph 3 8 Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nde gi ven at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom Eph 3 9 og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemm elighed er, som fra Evighed har vret skjult i Gud, der skabte alle Ting, Eph 3 10 for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske, Eph 3 11 efter det evige Forst, som han fuldbyrdede ved Kristus Je sus, vor Herre, Eph 3 12 i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Tr oen p ham. Eph 3 13 Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trngsler , som jeg lider for eder, hvilket er en re for eder. Eph 3 14 For denne Sags Skyld bjer jeg mine Kn for Faderen, Eph 3 15 fra hvem enhver Faderlighed i Himle og p Jord har sit Nav n, Eph 3 16 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mgtigt a t styrkes ved hans nd i det indvortes Menneske; Eph 3 17 at Kristus m bo ved Troen i eders Hjerter, Eph 3 18 for at I, rodfstede og grundfstede i Krlighed, kunne sammen med alle de hellige form at begribe, hvor stor Bredden og Lngden og Dybden og Hjde n er, Eph 3 19 og at kende Kristi Krlighed, som overgr al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde. Eph 3 20 Men ham, som formr over alle Ting at gre langt ud over det , som vi bede eller forst, efter den Magt, som er virksom i os, Eph 3 21 ham vre re i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slg terne i Evighedernes Evighed! Amen. Eph 4 1 Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre vrdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, Eph 4 2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, s I bre over med hverandre i Krlighed Eph 4 3 og gre eder Flid for at bevare ndens Enhed i Fredens Bnd; Eph 4 4 eet Legeme og een nd, ligesom I ogs bleve kaldede til eet Hb i eders Kaldelse; Eph 4 5 een Herre, een Tro, een Db, Eph 4 6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle! Eph 4 7 Men hver enkelt af os blev Nden given efter Kristi Gaves Ml. Eph 4 8 Derfor hedder det: "Da han opfor til det hje, bortfrte han Fanger og gav Menneskene Gaver." Eph 4 9 Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han ogs nedf or til Jordens nedre Egne. Eph 4 10 Han, som nedfor, han er ogs den, som opfor hjt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting. Eph 4 11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lrere, Eph 4 12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegern ing, til Kristi Legemes Opbyggelse, Eph 4 13 indtil vi alle n til Enheden i Troen p og Erkendelsen af G uds Sn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Ml af Vkst, Eph 4 14 for at vi ikke; mere skulle vre umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lrdommens Vind, ved Menneskenes Trningspil, ved Trskhed efter V ildfarelsens Rnkespind; Eph 4 15 men for at vi, Sandheden tro i Krlighed, skulle i alle Mde r opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus, Eph 4 16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenfjes og sammenkn yttes ved ethvert hjlpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmlte Virkekr

aft, fuldbyrder Legemets Vkst til Opbyggelse af sig selv i Krlighed. Eph 4 17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, sledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed, Eph 4 18 formrkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Fl ge af den Vankundighed, som er i dem p Grund af deres Hjertes Forhrdelse, Eph 4 19 de, som jo fleslse have hengivet sig til Uterligheden, til at ve al Urenhed i Havesyge. Eph 4 20 Men I have ikke sledes lrt Kristus, Eph 4 21 om I da have hrt om ham og ere blevne oplrte i ham, sledes som Sandhed er i Jesus, Eph 4 22 at I, hvad eders forrige Vandel angr, skulle aflgge det ga mle Menneske, som fordrves ved bedrageriske Begringer, Eph 4 23 men fornyes i eders Sinds nd Eph 4 24 og ifre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfrdighed og Hellighed. Eph 4 25 Derfor aflgger Lgnen og taler Sandhed, hver med sin Nste, e fterdi vi ere hverandres Lemmer. Eph 4 26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen g ned over eders Forbitrelse; Eph 4 27 giver ikke heller Djvelen Rum! Eph 4 28 Den, som stjler, stjle ikke mere, men arbejde hellere og gr e det gode med sine egne Hnder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang. Eph 4 29 Lad ingen rdden Tale udg af eders Mund, men sdan Tale, som er god til fornden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nde, som hre derp; Eph 4 30 og bedrver ikke Guds hellige nd, med hvilken I bleve beseg lede til Forlsningens Dag. Eph 4 31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhnels e blive langt fra eder tillige med al Ondskab! Eph 4 32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilg ivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus. Eph 5 1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Brn, Eph 5 2 og vandrer i Krlighed, ligesom ogs Kristus elskede os og g av sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lug t. Eph 5 3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge br end ikke nvnes i blandt eder, som det smmer sig for hellige, Eph 5 4 ej heller ublu Vsen eller drlig Snak eller letfrdig Skmt, hv ilket er utilbrligt, men hellere Taksigelse. Eph 5 5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige. Eph 5 6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kom mer Guds Vrede over Genstridighedens Brn. Eph 5 7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem! Eph 5 8 Thi I vare forhen Mrke, men nu ere I Lys i Herren; vandre r som Lysets Brn; Eph 5 9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfrdighed og Sandhed,) Eph 5 10 s I prve, hvad der er velbehageligt for Herren. Eph 5 11 Og haver ikke Samfund med Mrkets ufrugtbare Gerninger. Me n revser dem hellere; Eph 5 12 thi hvad der lnligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige; Eph 5 13 men alt dette bliver benbaret, nr det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver benbaret, er Lys. Eph 5 14 Derfor hedder det: "Vgn op, du, som sover, og st op fra de dde, og Kristus skal lyse for dig!" Eph 5 15 Ser derfor nje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, m en som vise, Eph 5 16 s I kbe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.

Eph 5 17 Derfor bliver ikke uforstandige, men sknner, hvad Herrens Villie er. Eph 5 18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Rygg eslshed, men lader eder fylde med nden, Eph 5 19 s I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og ndelige V iser og synge og spille i eders Hjerte for Herren Eph 5 20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Her res Jesu Kristi Navn Eph 5 21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt; Eph 5 22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mnd, so m under Herren; Eph 5 23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogs Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. Eph 5 24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, sl edes skulle ogs Hustruerne underordne sig under deres Mnd i alle Ting. Eph 5 25 I Mnd! elsker eders Hustruer, ligesom ogs Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, Eph 5 26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved V andbadet med et Ord, Eph 5 27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den mtte vre hellig og ulastelig. Eph 5 28 Sledes ere Mndene skyldige at elske deres egne Hustruer so m deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. Eph 5 29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kd, men han nrer o g plejer det, ligesom ogs Kristus Menigheden. Eph 5 30 Thi vi ere Lemmer p hans Legeme. Eph 5 31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og ho lde fast ved sin Hustru, og de to skulle vre eet Kd. Eph 5 32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristu s og til Menigheden. Eph 5 33 Dog, ogs I skulle elske hver isr sin egen Hustru som sig s elv; men Hustruen have refrygt for Manden! Eph 6 1 I Brn! adlyder eders Forldre i Herren, thi dette er ret. Eph 6 2 "r din Fader og Moder", dette er jo det frste Bud med Forjt telse, Eph 6 3 "for at det m g dig vel, og du m leve lnge i Landet." Eph 6 4 Og I Fdre! opirrer ikke eders Brn, men opfostrer dem i Her rens Tugt og Formaning! Eph 6 5 I Trlle! adlyder eders Herrer efter Kdet med Frygt og Bven i eders Hjertes Enfold som Kristus; Eph 6 6 ikke med jentjeneste, som de, der ville tkkes Mennesker, m en som Kristi Tjenere, s I gre Guds Villie af Hjertet, Eph 6 7 idet I med god Villie gre Tjeneste som for Herren, og ikk e for Mennesker, Eph 6 8 idet I vide, at hvad godt enhver gr, det skal han f igen a f Herren, hvad enten han er Trl eller fri. Eph 6 9 Og I Herrer! grer det samme imod dem, s I lade Trusel fare , idet I vide, at bde deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons A nseelse hos ham. Eph 6 10 For vrigt bliver strke i Herren og i hans Styrkes Vlde! Eph 6 11 Ifrer eder Guds fulde Rustning, for at I m kunne bolde Sta nd imod Djvelens snedige Anlb. Eph 6 12 Thi for os str Kampen ikke imod Blod og Kd, men imod Magte rne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mrke, imod Ondskabens ndema gter i det himmelske. Eph 6 13 Derfor tager Guds fulde Rustning p, for at I m kunne st imo d p den onde Dag og best efter at have fuldbyrdet alt. Eph 6 14 S str da omgjordede om eders Lnd med Sandhed og ifrte Retfrdi ghedens Panser.

Eph 6 15 Fdderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium ; Eph 6 16 og i alle Forhold lfter Troens Skjold, med hvilket I vill e kunne slukke alle den ondes gloende Pile, Eph 6 17 og tager imod Frelsens Hjelm og ndens Svrd, som er Guds Or d, Eph 6 18 idet I under al Pkaldelse og Bn bede til enhver Tid i nden og ere rvgne dertil i al Vedholdenhed og Bn for alle de hellige, Eph 6 19 ogs for mig, om at der m gives mig Ord, nr jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgre Evangeliets Hemmelighed, Eph 6 20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lnker, for at jeg m ha ve Frimodighed deri til at tale, som jeg br. Eph 6 21 Men for at ogs I skulle kende mine Forhold, hvorledes det gr mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgre eder a lt; Eph 6 22 ham sender jeg til eder, just for at I skulle lre at kend e, hvorledes det str til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter. Eph 6 23 Fred vre med Brdrene og Krlighed med Tro fra Gud Fader og d en Herre Jesus Kristus! Eph 6 24 Nden vre med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrnkelighed! Phl 1 1 Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hel lige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmnd og Menighedstjenere. Phl 1 2 Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Je sus Kristus! Phl 1 3 Jeg takker min Gud, s ofte jeg kommer eder i Hu, Phl 1 4 idet jeg altid, i hver min Bn, beder for eder alle med Gld e, Phl 1 5 for eders Deltagelse i Evangeliet fra den frste Dag indti l nu; Phl 1 6 forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldfre den indtil Jesu Kristi Dag, Phl 1 7 sledes som det jo er ret for mig at mene dette om eder al le, efterdi jeg har eder i Hjertet bde under mine Lnker og under Evangeliets Forsv ar og Stadfstelse, flles som I jo alle ere med mig om Nden. Phl 1 8 Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg lnges efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Krlighed. Phl 1 9 Og derom beder jeg, at eders Krlighed fremdeles m blive me re og mere rig p Erkendelse og al Sknsomhed, Phl 1 10 s I kunne vrdstte de forskellige Ting, for at I m vre rene og uden Anstd til Kristi Dag, Phl 1 11 fyldte med Retfrdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Krist us, Gud til re og Pris. Phl 1 12 Men jeg vil, I skulle vide, Brdre! at mine Forhold snarer e have tjent til Evangeliets Fremme, Phl 1 13 s at det er blevet benbart for hele Livvagten og for alle de vrige, at mine Lnker bres for Kristi Skyld, Phl 1 14 og de fleste af Brdrene fik i Tillid til Herren ved mine Lnker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt. Phl 1 15 Nogle prdike vel ogs Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle ogs i en god Mening. Phl 1 16 Disse gre det af Krlighed, vidende, at jeg er sat til at f orsvare Evangeliet; Phl 1 17 men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke rligt, men i den Tanke at fje Trngsel til mine Lnker. Phl 1 18 Hvad s? Kristus forkyndes dog p enhver Mde, vre sig p Skrmt el ler i Sandhed; og derover glder jeg mig, og jeg vil ogs fremdeles glde mig. Phl 1 19 Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eder s Bn og Jesu Kristi nds Hjlp, Phl 1 20 efter min Lngsel og mit Hb, at jeg i intet skal blive til

Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, s ogs nu, forherliges i mit Legeme, vre sig ved Liv eller ved Dd. Phl 1 21 Thi det at leve er mig Kristus og at d en Vinding. Phl 1 22 Men dersom dette at leve i Kdet skaffer mig Frugt af min Gerning, s ved jeg ikke, hvad jeg skal vlge; Phl 1 23 men jeg str tvivlrdig imellem de to Ting, idet jeg har Lys ten til at bryde op og vre sammen med Kristus; thi dette var sre meget bedre; Phl 1 24 men at forblive i Kdet er mere ndvendigt for eders Skyld. Phl 1 25 Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glde i Troen, Phl 1 26 for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder. Phl 1 27 Kun skulle I leve Kristi Evangelium vrdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fravrende, jeg dog kan hre om eder, at I st f aste i een nd, s at I med een Sjl stride tilsammen for Troen p Evangeliet Phl 1 28 og ikke lade eder forfrde i nogen Ting af Modstanderne; t hi dette er for dem et Tegn p Undergang, men for eder p Frelse, og det fra Gud. Phl 1 29 Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro p ham, men ogs at lide for hans Skyld, Phl 1 30 idet I have den samme Kamp, som I have set p mig og nu hre om mig. Phl 2 1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Krlighe dens Opmuntring, er der noget ndens Samfund, er der nogen inderlig Krlighed og Bar mhjertighed: Phl 2 2 da fuldkommer min Glde, at I m vre enige indbyrdes, s I have den samme Krlighed, samme Sjl, een Higen, Phl 2 3 intet gre af Egennytte eller Lyst til tom re, men i Ydmygh ed agte hverandre hjere end eder selv Phl 2 4 og ikke se hver p sit, men enhver ogs p andres. Phl 2 5 Det samme Sindelag vre i eder, som ogs var i Kristus Jesus , Phl 2 6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at vre Gud lig, Phl 2 7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkel se p og blev Mennesker lig; Phl 2 8 og da han i Fremtrden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, s han blev lydig indtil Dden, ja, Korsdden. Phl 2 9 Derfor har ogs Gud hjt ophjet ham og sknket ham det Navn, so m er over alle Navne, Phl 2 10 for at i Jesu Navn hvert Kn skal bje sig, deres i Himmelen og p Jorden og under Jorden, Phl 2 11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, t il Gud Faders re. Phl 2 12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have vret lydige, s arbejder ikke alene som i min Nrvrelse, men nu meget mere i min Fravrelse p eders eg en Frelse med Frygt og Bven; Phl 2 13 thi Gud er den, som virker i eder bde at ville og at virk e, efter sit Velbehag. Phl 2 14 Grer alle Ting uden Knurren og Betnkeligheder, Phl 2 15 for at I m blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Brn, midt i en vanartet og forvendt Slgt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i V erden, Phl 2 16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros p Kristi Dag, at jeg ikke har lbet forgves, ej heller arbejdet forgves. Phl 2 17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjening en af eders Tro, s glder jeg mig og glder mig med eder alle. Phl 2 18 Men ligeledes skulle ogs I glde eder, og glde eder med mig! Phl 2 19 Men jeg hber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timot heus til eder, for at ogs jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gr eder.

Phl 2 20 Thi jeg har ingen ligesindet, der s oprigtig vil have Oms org for, hvorledes det gr eder; Phl 2 21 thi de sge alle deres eget, ikke hvad der hrer Kristus Jes us til. Phl 2 22 Men hans prvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjen er sin Fader, sledes har han tjent med mig for Evangeliet. Phl 2 23 Ham hber jeg alts at sende straks, nr jeg ser Udgangen p min Sag. Phl 2 24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogs selv snart skal komme. Phl 2 25 Men jeg har agtet det ndvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang, Phl 2 26 efterdi han lngtes efter eder alle og var sre ngstelig, for di I havde hrt, at han var bleven syg. Phl 2 27 Ja, han var ogs syg og Dden nr; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogs over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg p Sorg. Phl 2 28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg vre mere sorgfri. Phl 2 29 Modtager ham alts i Herren med al Glde og holder sdanne i re ; Phl 2 30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Dden nr, idet han sa tte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig. Phl 3 1 I vrigt, mine Brdre glder eder i Herren! At skrive det samm e til eder er ikke til Besvr for mig, men er betryggende for eder. Phl 3 2 Holder je med Hundene, holder je med de slette Arbejdere, holder je med Snderskrelsen! Phl 3 3 Thi vi ere Omskrelsen, vi, som tjene i Guds nd og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os p Kdet", Phl 3 4 endsknt ogs jeg har det, jeg kunde forlade mig p ogs i Kdet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig p Kdet, kan jeg det mere. Phl 3 5 Jeg er omskren p den ottende Dag, af Israels Slgt, Benjamin s Stamme, en Hebrer af Hebrere, over for Loven en Fariser, Phl 3 6 i Nidkrhed en Forflger af Menigheden, i Retfrdigheden efter Loven udadlelig. Phl 3 7 Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Sky ld agtet for Tab; Phl 3 8 ja sandelig, jeg agter endog alt for at vre Tab imod det langt hjere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab p alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus Phl 3 9 og findes i ham, s jeg ikke har min Retfrdighed, den af Lo ven, men den ved Tro p Kristus, Retfrdigheden fra Gud p Grundlag af Troen, Phl 3 10 for at jeg m kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Dd, Phl 3 11 om jeg dog kunde n til Opstandelsen fra de dde. Phl 3 12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fu ldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg ogs er greben af Kristus Jesus. Phl 3 13 Brdre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. Phl 3 14 Men eet gr jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rkkende efter det, som er foran, jager jeg imod Mlet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det hje kaldte os i Kristus Jesus. Phl 3 15 Lader da os, s mange som ere fuldkomne, have dette Sindel ag; og er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud benbare eder ogs dette. Phl 3 16 Kun at vi, s vidt vi ere komne, vandre i samme Retning. Phl 3 17 Vorder mine Efterlignere, Brdre! og agter p dem, der vandr e sledes, som I have os til Forbillede. Phl 3 18 Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu ogs

siger med Trer, som Kristi Kors's Fjender, Phl 3 19 hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis re er i deres Skndsel, de, som tragte efter de jordiske Ting. Phl 3 20 Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogs forvente som Frelser den Herre Jesus Kristus, Phl 3 21 der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han ogs kan underlgge sig alle Ting. Phl 4 1 Derfor, mine Brdre, elskede og savnede, min Glde og Krans! str sledes fast i Herren, I elskede! Phl 4 2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at vre e nige i Herren. Phl 4 3 Ja, jeg beder ogs dig, min gte Synzygus! tag dig af dem; t hi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine vrige Medarbe jdere, hvis Navne st i Livets Bog. Phl 4 4 Glder eder i Herren altid; atter siger jeg: glder eder! Phl 4 5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren e r nr! Phl 4 6 Vrer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eder s Begringer komme frem for Gud i Pkaldelse og Bn med Taksigelse; Phl 4 7 og Guds Fred, som overgr al Forstand, skal bevare eders H jerter og eders Tanker i Kristus Jesus. Phl 4 8 I vrigt, Brdre! alt, hvad der er sandt, hvad der er rbart, hvad der er retfrdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hder: lgger eder det p Sinde! Phl 4 9 Hvad I bde have lrt og modtaget og hrt og set p mig, dette s kulle I gre, og Fredens Gud skal vre med eder. Phl 4 10 Men jeg har hjlig gldet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Krfter, s at I kunne tnke p mit Vel, hvorp I ogs forhen tnkte, men I ma glede Lejlighed. Phl 4 11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lrt at njes med det, jeg har. Phl 4 12 Jeg forstr at vre i ringe Kr, og jeg forstr ogs at have Overf lod; i alt og hvert er jeg indviet, bde i at mttes og i at hungre, bde i at have Ov erflod og i at lide Savn. Phl 4 13 Alt formr jeg i ham, som gr mig strk. Phl 4 14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trngsel. Phl 4 15 Men I vide det ogs selv, Filippensere! at i Evangeliets B egyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regn ing med mig over givet og modtaget, uden I alene. Phl 4 16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig bde een og to Gange , hvad jeg havde ndig. Phl 4 17 Ikke at jeg attrr Gaven, men jeg attrr den Frugt, som bliv er rigelig til eders Fordel. Phl 4 18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomme nt Offer, velbehageligt for Gud. Phl 4 19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt , hvad I have ndig, i Herlighed i Kristus Jesus. Phl 4 20 Men ham, vor Gud og Fader, vre ren i Evigheders Evigheder! Amen. Phl 4 21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus. Phl 4 22 De Brdre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hi lse eder, men mest de af Kejserens Hus. Phl 4 23 Den Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd! Cls 1 1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus. Cls 1 2 til de hellige og troende Brdre i Kristus i Koloss: Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader! Cls 1 3 Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, nr vi

bede for eder, Cls 1 4 da vi have hrt om eders Tro p Kristus Jesus og den Krlighed , som I have til alle de hellige Cls 1 5 p Grund af det Hb, som er henlagt til eder i Himlene, om h vilket I forud have hrt i Evangeliets Sandheds Ord, Cls 1 6 der er kommet til eder, ligesom det ogs er i den hele Ver den, idet det brer Frugt og vokser, ligesom det ogs gr iblandt eder fra den Dag, I hrte og erkendte Guds Nde i Sandhed, Cls 1 7 sledes som I have lrt af Epafras, vor elskede Medtjener so m er en tro Kristi Tjener for eder, Cls 1 8 han, som ogs gav os eders Krlighed i nden til Kende. Cls 1 9 Derfor have ogs vi fra den Dag, vi hrte det, ikke ophrt at bede for eder og begre, at I mtte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdo m og ndelige Indsigt Cls 1 10 til at vandre Herren vrdigt, til alt Velbehag, idet I bre Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud, Cls 1 11 idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Tlmodighed med Glde Cls 1 12 og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset, Cls 1 13 han, som friede os ud af Mrkets Magt og satte os over i s in elskede Sns Rige, Cls 1 14 i hvem vi have Forlsningen, Syndernes Forladelse, Cls 1 15 han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings frste fdte; Cls 1 16 thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og p Jorden, d e synlige og de usynlige, vre sig Troner eller Herredmmer eller Magter eller Myndi gheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; Cls 1 17 og han er forud for alle Ting, og alle Ting best ved ham. Cls 1 18 Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som e r Begyndelsen, frstefdt ud af de dde, for at han skulde blive den ypperste i alle T ing; Cls 1 19 thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, Cls 1 20 og ved ham at forlige alle Ting med sig, vre sig dem p Jor den eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod. Cls 1 21 Ogs eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Si ndelag i eders onde Gerninger, Cls 1 22 har han dog nu forligt i sit Kds Legeme ved Dden for at fr emstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit syn, Cls 1 23 s sandt I blive i Troen, grundfstede og faste, uden at lad e eder rokke fra Hbet i det Evangelium, som I have hrt, hvilket er blevet prdiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven. Cls 1 24 Nu glder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trngsler, udfylder jeg i mit Kd for hans Legeme, som er Menighede n, Cls 1 25 hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, so m blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord, Cls 1 26 den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slg ter, men nu er bleven benbaret for hans hellige, Cls 1 27 hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom p Herlighed i blandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlig hedens Hb, Cls 1 28 hvem vi forkynde, idet vi pminde hvert Menneske og lre hve rt Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkom ment i Kristus; Cls 1 29 hvorp jeg ogs arbejder, idet jeg kmper iflge hans Kraft, som virker mgtigt i mig. Cls 2 1 Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit syn i Kdet, Cls 2 2 for at deres Hjerter m opmuntres, idet de sammenknyttes i

Krlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemme lighed, Kristus. Cls 2 3 i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skju lte. Cls 2 4 Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokk ende Tale. Cls 2 5 Thi om jeg ogs i Kdet er fravrende, s er jeg dog i nden hos e der og glder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro p Kristus. Cls 2 6 Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, s vandrer i ham, Cls 2 7 idet I ere rodfstede og opbygges i ham og, stadfstes ved T roen, sledes som I bleve oplrte, s I vokse i den med Taksigelse. Cls 2 8 Ser til, at der ikke skal vre nogen, som gr eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Ve rdens Brnelrdom og ikke efter Kristus; Cls 2 9 thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig, Cls 2 10 og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed; Cls 2 11 i hvem I ogs ere blevne omskrne med en Omskrelse, som ikke er gjort med Hnder, ved Affrelsen af Kdets Legeme, ved Kristi Omskrelse, Cls 2 12 idet I bleve begravne med ham i Dben, i hvilken I ogs blev e medoprejste ved Troen p Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de dde. Cls 2 13 Ogs eder, som vare dde i eders Overtrdelser og eders Kds For hud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overt rdelser Cls 2 14 og udslettede det imod os rettede Gldsbrev med dets Befal inger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korse t; Cls 2 15 efter at have afvbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem benlyst til Skue, da han i ham frte dem i Sejrstog. Cls 2 16 Lad derfor ingen dmme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Hjtid eller Nymne eller Sabbat, Cls 2 17 hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legem et er Kristi. Cls 2 18 Lad ingen frarve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig p, hvad han har set i Sy ner, forfngeligt opblst af sit kdelige Sind, Cls 2 19 og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legeme t, idet det hjlpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bnd, vokser Guds Vkst. Cls 2 20 Nr I med Kristus ere dde fra Verdens Brnelrdom, hvorfor lade I eder da plgge Befalinger, som om I levede i Verden: Cls 2 21 "Tag ikke, smag ikke, rr ikke derved!" Cls 2 22 (hvilket alt er bestemt til at forg ved at forbruges) eft er Menneskenes Bud og Lrdomme? Cls 2 23 thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Sknselslshed imod Legemet, ikke ved noget, som er re vrd, kun til Til fredsstillelse af Kdet. Cls 3 1 Nr I alts, ere blevne oprejste med Kristus, da sger det, so m er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds hjre Hnd. Cls 3 2 Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som e r p Jorden. Cls 3 3 Thi I ere dde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. Cls 3 4 Nr Kristus, vort Liv, benbares, da skulle ogs I benbares med ham i Herlighed. Cls 3 5 S dder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begr og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; Cls 3 6 for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. Cls 3 7 I dem vandrede ogs I fordum, da I levede deri. Cls 3 8 Men nu skulle ogs I aflgge det alt sammen, Vrede, Hidsighe d, Ondskab, Forhnelse, slem Snak af eders Mund.

Cls 3 9 Lyver ikke for hverandre, da I have affrt eder det gamle Menneske med dets Gerninger Cls 3 10 og ifrt eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter ha ns Billede, der skabte det; Cls 3 11 hvor der ikke er Grker og Jde, Omskrelse og Forhud, Barbar, Skyther, Trl, fri, men Kristus er alt og i alle. Cls 3 12 S ifrer eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inde rlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, Cls 3 13 s I bre over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nog en har Klageml imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, sledes ogs I! Cls 3 14 Men over alt dette skulle I ifre eder Krligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bnd. Cls 3 15 Og Kristi Fred rde i eders Hjerter, til hvilken I ogs blev e kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! Cls 3 16 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, s I med al Visdo m lre og pminde hverandre med Salmer, Lovsange og ndelige Viser, idet I synge med Y nde i eders Hjerter for Gud. Cls 3 17 Og alt, hvad I gre i Ord eller i Handling, det grer alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. Cls 3 18 I Hustruer! underordner eder under eders Mnd, som det smme r sig i Herren. Cls 3 19 I Mnd! elsker eders Hustruer, og vrer ikke bitre imod dem! Cls 3 20 I Brn! adlyder i alle Ting eders Forldre, thi dette er vel behageligt i Herren. Cls 3 21 I Fdre! opirrer ikke eders Brn, for at de ikke skulle tabe Modet. Cls 3 22 I Trlle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kdet, ikke med jentjeneste som de, der ville tkkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygten de Herren. Cls 3 23 Hvad I end foretage eder, s grer det af Hjertet, som for H erren og ikke for Mennesker, Cls 3 24 da I vide, at I af Herren skulle f Arven til Vederlag; de t er den Herre Kristus, I tjene. Cls 3 25 Thi den, som gr Uret, skal f igen, hvad Uret han gjorde, o g der er ikke Persons Anseelse. Cls 4 1 I Herrer! yder eders Trlle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogs I have en Herre i Himmelen. Cls 4 2 Vrer vedholdendene i; Bnnen, idet I ere rvgne i den med Taks igelse. Cls 4 3 idet I tillige bede ogs for os, at Gud vil oplade os en O rdets Dr til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogs er bunden, Cls 4 4 for at jeg kan benbare den sledes, som jeg br tale. Cls 4 5 Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, s I kbe den belejlige Tid. Cls 4 6 Eders Tale vre altid med Ynde, krydret med Salt, s I vide, hvorledes I br svare enhver isr. Cls 4 7 Hvorledes det gr mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgre eder alt sammen; Cls 4 8 ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lre at ken de, hvorledes det str til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter, Cls 4 9 tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortlle eder, hvorledes alt str til her. Cls 4 10 Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnab as's Sskendebarn, om hvem I have fet Befalinger - dersom han kommer til eder, da t ager imod ham Cls 4 11 og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskrne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trst. Cls 4 12 Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bnner, fr at I m st fuldkomne og ful dvisse i al Guds Villie.

Cls 4 13 Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Mje fo r eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis, Cls 4 14 Lgen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas. Cls 4 15 Hilser Brdrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus. Cls 4 16 Og nr dette Brev er oplst hos eder, da srger for, at det og s bliver oplst i Laodikensernes Menighed, og at I ogs lse Brevet fra Laodikea. Cls 4 17 Og siger til Arkippus: Giv Agt p den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den. Cls 4 18 Hilsenen med min, Paulus's, egen Hnd. Kommer mine Lnker i Hu Nde vre med eder! 1Th 1 1 Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Men ighed i Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nde vre med eder og Fred! 1Th 1 2 Vi takke Gud altid for eder alle, nr vi komme eder i Hu i vore Bnner, 1Th 1 3 idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde i Krligheden og eders Udholdenhed i Hbet p vor Herre Jesus Kristus for vor Guds og Faders syn, 1Th 1 4 efterdi vi kende eders Udvlgelse, I af Gud elskede Brdre, 1Th 1 5 at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men og s i Kraft og i den Hellignd og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi fr dedes iblandt eder for eders Skyld. 1Th 1 6 Og I ere blevne vore Efterflgere, ja, Herrens, idet I mod toge Ordet under megen Trngsel med Glde i den Hellignd, 1Th 1 7 s at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i Mak edonien og Akaja; 1Th 1 8 thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Maked onien og Akaja, men alle Vegne er eders Tro p Gud kommen ud, s at vi ikke have ndig at tale derom. 1Th 1 9 Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at tjene den levend e og sande Gud 1Th 1 10 og vente p hans Sn fra Himlene, hvem han oprejste fra de dd e, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede. 1Th 2 1 I vide jo selv, Brdre! at vor Indgang hos eder ikke har vr et forgves; 1Th 2 2 men sknt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp. 1Th 2 3 Thi vor Prdiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig; 1Th 2 4 men ligesom vi af Gud ere fundne vrdige til at f Evangelie t betroet, sledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prver vore H jerter. 1Th 2 5 Thi vor Frd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne; 1Th 2 6 ikke heller sgte vi re af Mennesker, hverken af eder eller af andre, sknt vi som Kristi Apostle nok kunde have vret eder til Byrde. 1Th 2 7 Men vi frdedes med Mildhed iblandt eder. Som nr en Moder a mmer sine egne Brn, 1Th 2 8 sledes fandt vi, af inderlig Krlighed til eder, en Glde i a t dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogs vort eget Liv, fordi I vare b levne os elskelige. 1Th 2 9 I erindre jo, Brdre! vor Mje og Anstrengelse; arbejdende N at og Dag, for ikke at vre nogen af eder til Byrde, prdikede vi Guds Evangelium fo r eder. 1Th 2 10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfrdigt og ulasteli gt vi frdedes iblandt eder, som tro; 1Th 2 11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hve r enkelt af eder som en Fader sine Brn

1Th 2 12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud vrdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed. 1Th 2 13 Og derfor takke ogs vi Gud uafladelig, fordi, da I modtog e Guds Ord, som I hrte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Gu ds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogs viser sig virksomt i eder, som tro. 1Th 2 14 Thi I, Brdre! ere blevne Efterflgere af Guds Menigheder i Juda i Kristus Jesus, efterdi ogs I have lidt det samme af eders egne Stammefrnder, som de have lidt af Jderne, 1Th 2 15 der bde ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjog e os og ikke behage Gud og st alle Mennesker imod, 1Th 2 16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Ml; men Vreden er kommen over dem fuldtud. 1Th 2 17 Men vi, Brdre! som en stakket Tid have vret skilte fra ede r i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at f eders Ansig t at se, under megen Lngsel, 1Th 2 18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Pau lus, bde een og to Gange, og Satan har hindret os deri. 1Th 2 19 Thi hvem er vort Hb eller vor Glde eller vor Hderskrans, nr ikke ogs I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse? 1Th 2 20 I ere jo vor re og Glde. 1Th 3 1 Derfor, da vi ikke lnger kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen, 1Th 3 2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kris ti Evangelium, for at styrke eder og formane eder angende eders Tro, 1Th 3 3 for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trngsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte. 1Th 3 4 Thi ogs da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trngsler, som det ogs er sket, og som I vide. 1Th 3 5 Derfor sendte ogs jeg Bud, da jeg ikke lnger kunde udholde det, for at f Besked om eders Tro, om mske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Mje skulde blive forgves. 1Th 3 6 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har br agt os godt Budskab om eders Tro og Krlighed og om, at I altid have os i god Ihuk ommelse, idet I lnges efter at se os, ligesom vi efter eder: 1Th 3 7 s ere vi af den Grund, Brdre! blevne trstede med Hensyn til eder under al vor Nd og Trngsel, ved eders Tro. 1Th 3 8 Thi nu leve vi, nr I st fast i Herren. 1Th 3 9 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengld f or al den Glde; hvormed vi glde os over eder for vor Guds syn, 1Th 3 10 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at mtte f eder selv a t se og rde Bod p eders Tros Mangler? 1Th 3 11 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Krist us styre vor Vej til eder! 1Th 3 12 Men eder lade Herren vokse og blive overvttes rige i Krlig heden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder, 1Th 3 13 s at han styrker eders Hjerter og gr dem udadlelige i Hell ighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige! 1Th 4 1 S bede vi eder i vrigt, Brdre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lrt af os, hvorledes I br vandre og behage Gud, sledes som I jo ogs gre, at I sledes m gre end yderligere Fremgang. 1Th 4 2 I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus. 1Th 4 3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggrelse, at I afhold e eder fra Utugt; 1Th 4 4 at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hell ighed og re, 1Th 4 5 ikke i Begrings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gu d; 1Th 4 6 at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hvner over alt dette, som vi ogs fr have sagt og vidnet for eder.

1Th 4 7 Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggrelse. 1Th 4 8 Derfor alts, den, som foragter dette, han foragter ikke e t Menneske, men Gud, som ogs giver sin Hellignd til eder. 1Th 4 9 Men om Broderkrligheden have I ikke ndig, at jeg skal skri ve eder til; thi I ere selv oplrte af Gud til at elske hverandre; 1Th 4 10 det gre I jo ogs imod alle Brdrene i hele Makedonien; men v i formane eder, Brdre! til yderligere Fremgang 1Th 4 11 og til at stte en re i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hnder, sledes som vi bd eder, 1Th 4 12 for at I kunne vandre smmeligt over for dem, som ere uden for, og for ikke at trnge til nogen. 1Th 4 13 Men vi ville ikke, Brdre! at I skulle vre uvidende med Hen syn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle srge som de andre, der ikke have Hb. 1Th 4 14 Thi nr vi tro, at Jesus er dd og opstanden, da skal ogs Gud liges ved Jesus fre de hensovede frem med ham. 1Th 4 15 Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, s om blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for d e hensovede. 1Th 4 16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilrb, med Overengels Rst og med Guds Basun, og de dde i Kristus skulle opst frst; 1Th 4 17 derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykke s tillige med dem i Skyer til at mde Herren i Luften; og s skulle vi altid vre samm en med Herren. 1Th 4 18 S trster hverandre med disse Ord! 1Th 5 1 Men om Tid og Time, Brdre! have I ikke ndig, at der skrive s til eder; 1Th 5 2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten. 1Th 5 3 Nr de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang plu dselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly. 1Th 5 4 Men I, Brdre! I ere ikke i Mrke, s at Dagen skulde overrask e eder som en Tyv. 1Th 5 5 Thi I ere alle Lysets Brn og Dagens Brn, vi ere ikke Natte ns eller Mrkets Brn. 1Th 5 6 S lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os vge og vre drue! 1Th 5 7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten. 1Th 5 8 Men da vi hre Dagen til, s lader os vre drue, ifrte Troens og Krlighedens Panser og Frelsens Hb som Hjelm! 1Th 5 9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Fre lse ved vor Herre Jesus Kristus, 1Th 5 10 som dde for os, for at vi, hvad enten vi vge eller sove, s kulle leve sammen med ham. 1Th 5 11 Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogs gre. 1Th 5 12 Men vi bede eder, Brdre! at I sknne p dem, som arbejde ibla ndt eder og ere eders Forstandere i Herren og pminde eder, 1Th 5 13 og agte dem hjlig i Krlighed for deres Gernings Skyld. Hol der Fred med hverandre! 1Th 5 14 Og vi formane eder, Brdre! pminder de uskikkelige, trster d e modfaldne, tager eder af de skrbelige, vrer langmodige imod alle! 1Th 5 15 Ser til, at ingen genglder nogen ondt med ondt; men strber altid efter det gode, bde imod hverandre og imod alle. 1Th 5 16 Vrer altid glade, 1Th 5 17 beder uafladelig, 1Th 5 18 takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

1Th 5 19 Udslukker ikke nden, 1Th 5 20 ringeagter ikke Profetier, 1Th 5 21 prver alt, beholder det gode! 1Th 5 22 Holder eder fra det onde under alle Skikkelser! 1Th 5 23 Men han selv, Fredens Gud, helliggre eder ganske og aldel es, og gid eders nd og Sjl og Legeme m bevares helt og holdent, uden Dadel i vor He rres Jesu Kristi Tilkommelse! 1Th 5 24 Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogs gre det. 1Th 5 25 Brdre! beder for os! 1Th 5 26 Hilser alle Brdrene med et helligt Kys! 1Th 5 27 Jeg besvrger eder ved Herren, at dette Brev m blive oplst f or alle de hellige Brdre. 1Th 5 28 Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder! 2Th 1 1 Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Men ighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus: 2Th 1 2 Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Je sus Kristus! 2Th 1 3 Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brdre! som t ilbrligt er, fordi eders Tro vokser overmde, og den indbyrdes Krlighed forges hos hv er enkelt af eder alle, 2Th 1 4 s at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forflgelser og de Trngsler, som I udst, 2Th 1 5 et Bevis p Guds retfrdige Dom, for at I kunne agtes vrdige til Guds Rige, for hvilket I ogs lide; 2Th 1 6 hvis ellers det er retfrdigt for Gud at give dem Trngsel t il Gengld, som trnge eder, 2Th 1 7 og eder, som trnges, Hvile med os ved den Herres Jesu benb arelse fra Himmelen med sin Krafts Engle, 2Th 1 8 med Lueild, nr han tager Hvn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium, 2Th 1 9 de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra He rrens Ansigt og fra hans Vldes Herlighed. 2Th 1 10 nr han kommer for p hin Dag at herliggres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder. 2Th 1 11 Derfor bede vi ogs altid for eder, at vor Gud vil agte ed er Kaldelsen vrdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning , 2Th 1 12 for at vor Herres Jesu Navn m herliggres i eder, og I i ha m. efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nde. 2Th 2 1 Men vi bede eder, Brdre! angende vor Herres Jesu Kristi Ti lkommelse og vor Samling til ham, 2Th 2 2 at I ikke i en Hast m lade eder bringe fra Besindelse ell er forskrkke hverken ved nogen nd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde vre f ra os, som om Herrens Dag var lige for Hnden. 2Th 2 3 Lad ingen bedrage eder i nogen Mde; thi frst m jo Frafaldet komme og Syndens Menneske benbares, Fortabelsens Sn, 2Th 2 4 han, som stter sig imod og ophjer sig over alt. hvad der k aldes Gud eller Helligdom, s at han stter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv fo r at vre Gud. 2Th 2 5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder? 2Th 2 6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han ben bares i sin Tid. 2Th 2 7 Thi Lovlshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, frst m komme af Vejen 2Th 2 8 og da skal den lovlse benbares, hvem den Herre Jesus skal drbe med sin Munds nde og tilintetgre ved sin Tilkommelses benbarelse, 2Th 2 9 han, hvis Komme sker iflge Satans Kraft, med al Lgnens Mag t og Tegn og Undere 2Th 2 10 og med alt Uretfrdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fo

rdi de ikke toge imod Krligheden til Sandheden, s de kunde blive frelste. 2Th 2 11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, s at de tro Lgnen, 2Th 2 12 for at de skulle dmmes, alle de, som ikke troede Sandhede n, men fandt Behag i Uretfrdigheden. 2Th 2 13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af He rren elskede Brdre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved nden s Helligelse og Tro p Sandheden, 2Th 2 14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I sk ulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed. 2Th 2 15 S str da fast, Brdre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplrte, vre sig ved vor Tale eller vort Brev. 2Th 2 16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trst og et godt Hb i Nde, 2Th 2 17 han trste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning o g Tale! 2Th 3 1 I vrigt, Brdre! beder for os, at Herrens Ord m have Lb og fo rherliges ligesom hos eder, 2Th 3 2 og at vi m fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles. 2Th 3 3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare ed er fra det onde; 2Th 3 4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I bde gre og v ille gre, hvad vi byde. 2Th 3 5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Krlighed og til K risti Udholdenhed! 2Th 3 6 Men vi byde eder, Brdre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, a t I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter de n Overlevering, som de modtoge af os. 2Th 3 7 I vide jo selv, hvorledes I br efterflge os. Thi vi have i kke levet uskikkeligt iblandt eder, 2Th 3 8 ikke heller spiste vi nogens Brd for intet, men arbejdede med Mje og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at vre nogen af eder til Byrde. 2Th 3 9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give ed er et Forbillede i os selv, for at I skulde efterflge os. 2Th 3 10 Ogs da vi vare hos eder, bd vi eder jo dette, at dersom no gen ikke vil arbejde, s skal han heller ikke have Fden! 2Th 3 11 Vi hre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for. 2Th 3 12 Sdanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at d e skulle arbejde i Stilhed og sledes spise deres eget Brd. 2Th 3 13 Men I, Brdre! bliver ikke trtte af at gre det gode! 2Th 3 14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mrk er eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han m skamme sig! 2Th 3 15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men pminde ham som en Broder! 2Th 3 16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i a lle Mder! Herren vre med eder alle! 2Th 3 17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Hnd, hvilket er et Mrke i hvert Brev. Sledes skriver jeg. 2Th 3 18 Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eder alle! 1Tm 1 1 Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor F relser, og Kristus Jesus, vort Hb, 1Tm 1 2 til Timotheus, sit gte Barn i Troen: Nde, Barmhjertig Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre! 1Tm 1 3 Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus , da jeg drog til Makedonien, for at du skulde pbyde visse Folk ikke at fre fremme d Lre 1Tm 1 4 og ikke at agte p Fabler og Slgtregistre uden Ende, som me re fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro.

1Tm 1 5 Men Pbudets Endeml er Krlighed af et rent Hjerte og af en g od Samvittighed og af en uskrmtet Tro, 1Tm 1 6 hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsig ende Snak, 1Tm 1 7 idet de ville vre Lovlrere uden at forst, hverken hvad de s ige, eller hvorom de udtale sig s sikkert. 1Tm 1 8 Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovms sigt, 1Tm 1 9 idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfrdi ge, men for lovlse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggeslse og vanhellige, for dem, som ve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere, 1Tm 1 10 utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskervere, Lgnere, Men edere, og hvad andet der er imod den sunde Lre, 1Tm 1 11 efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blev et mig betroet. 1Tm 1 12 Jeg takker ham, som gjorde mig strk, Kristus Jesus, vor H erre, fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en Tjeneste, 1Tm 1 13 sknt jeg forhen var en Bespotter og en Forflger og en Vold smand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde det vitterligt i Van tro, 1Tm 1 14 Ja, vor Herres Nde viste sig overvttes rig med Tro og Krlig hed i Kristus Jesus. 1Tm 1 15 Den Tale er trovrdig og al Modtagelse vrd, at Kristus Jesu s kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den strste" 1Tm 1 16 Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesu s Kristus kunde p mig som den frste vise hele sin Langmodighed, til et Forbillede p dem, som skulle tro p ham til evigt Liv. 1Tm 1 17 Men Evighedens Konge, den uforkrnkelige, usynlige, eneste Gud vre Pris og re i Evighedernes Evigheder! Amen. 1Tm 1 18 Dette Pbud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, iflge de Pr ofetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem strider den gode Stri d, 1Tm 1 19 idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle ha ve stdt fra sig og lidt Skibbrud p Troen; 1Tm 1 20 iblandt dem ere Hymenus og Aleksander, hvilke jeg har ove rgivet til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte. 1Tm 2 1 Jeg formaner da frst af alt til, at der holdes Bnner, Pkald elser, Forbnner, Taksigelser for alle Mennesker, 1Tm 2 2 for Konger og alle dem, som ere i Hjhed, at vi m leve et r oligt og stille Levned i al Gudsfrygt og rbarhed; 1Tm 2 3 dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser, 1Tm 2 4 som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til S andheds Erkendelse. 1Tm 2 5 Thi der er een Gud, og ogs een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus, 1Tm 2 6 som gav sig selv til en Genlsnings Betaling for alle, hvi lket er Vidnesbyrdet i sin Tid, 1Tm 2 7 og for dette er jeg bleven sat til Prdiker og Apostel (je g siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lrer for Hedninger i Tro og Sandhed. 1Tm 2 8 S vil jeg da, at Mndene p ethvert Sted, hvor de bede, skull e oplfte fromme Hnder uden Vrede og Trtte. 1Tm 2 9 Liges, at Kvinder skulle pryde sig i smmelig Kldning med Bl ufrdighed og rbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Kldnin g, 1Tm 2 10 men, som det smmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsf rygt, med gode Gerninger. 1Tm 2 11 En Kvinde br i Stilhed lade sig belre, med al Lydighed; 1Tm 2 12 men at vre Lrer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at vre i Stilhed. 1Tm 2 13 Thi Adam blev dannet frst, derefter Eva;

1Tm 2 14 og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrdelse. 1Tm 2 15 Men hun skal frelses igennem sin Barnefdsel, dersom de bl ive i Tro og Krlighed og Hellighed med rbarhed. 1Tm 3 1 Den Tale er trovrdig; dersom nogen begrer en Tilsynsgernin g har han Lyst til en skn Gerning. 1Tm 3 2 En Tilsynsmand br derfor vre ulastelig, een Kvindes Mand, d ruelig, sindig, hvisk, gstfri, dygtig til at lre andre; 1Tm 3 3 ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsml, men mild, ikke k ivagtig, ikke pengegridsk; 1Tm 3 4 en Mand, som forestr sit eget Hus vel, som har Brn, der er e lydige med al rbarhed; 1Tm 3 5 (dersom en ikke veed at forest sit eget Hus, hvorledes vi l han da kunne srge for Guds Menighed?) 1Tm 3 6 ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblst og fal de ind under Djvelens Dom. 1Tm 3 7 Men han br ogs have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere ude nfor; for at han ikke skal falde i Forhnelse og Djvelens Snare. 1Tm 3 8 Menighedstjenere br ligeledes vre rbare, ikke tvetungede, i kke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding, 1Tm 3 9 bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed. 1Tm 3 10 Men ogs disse skulle frst prves, og siden gre Tjeneste, hvis de ere ustrafelige. 1Tm 3 11 Kvinder br ligeledes vre rbare, ikke bagtaleriske, druelige, tro i alle Ting. 1Tm 3 12 En Menighedstjener skal vre een Kvindes Mand og forest sin e Brn og sit eget Hus vel. 1Tm 3 13 Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen p Kristus Jesus. 1Tm 3 14 Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg hber at komm e snart til dig; 1Tm 3 15 men dersom jeg tver, da skal du heraf vide, hvorledes man br frdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed, Sandhedens Sjle og G rundvold. 1Tm 3 16 Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han, som blev benbaret i Kd, blev retfrdiggjort i nd, set af Engle, prdiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed. 1Tm 4 1 Men nden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle f alde fra Troen, idet de agte p forfrende nder og p Dmoners Lrdomme, 1Tm 4 2 ved Lgnlreres Hykleri, som ere brndemrkede i deres egen Samv ittighed, 1Tm 4 3 som byde, at man ikke m gifte sig, og at man skal afholde sig fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem, som tr o og have erkendt Sandheden. 1Tm 4 4 Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, nr det tages med Taksigelse; 1Tm 4 5 thi det helliges ved Guds Ord og Bn. 1Tm 4 6 Nr du foreholder Brdrene dette, er du en god Kristi Jesu T jener, idet du nres ved Troens og den gode Lres Ord, den, som du har efterfulgt; 1Tm 4 7 men afvis de vanhellige og klingagtige Fabler! Derimod v d ig selv i Gudsfrygt! 1Tm 4 8 Thi den legemlige velse er nyttig til lidet, men Gudsfryg ten er nyttig til alle Ting, idet den har Forjttelse for det Liv, som nu er, og f or det, som kommer. 1Tm 4 9 Den Tale er trovrdig og al Modtagelse vrd. 1Tm 4 10 Thi derfor lide vi Mje og Forhnelser, fordi vi have sat vo rt Hb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest deres, som tro. 1Tm 4 11 Pbyd og lr dette! 1Tm 4 12 Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Krlighed, i Tro, i Renhed!

1Tm 4 13 Indtil jeg kommer, s giv Agt p Oplsningen, Formaningen, Und ervisningen. 1Tm 4 14 Forsm ikke den Ndegave, som er i dig, som blev given dig u nder Profeti med Hndsplggelse af de ldste. 1Tm 4 15 Tnk p dette, lev i dette, for at din Fremgang m vre benbar fo r alle. 1Tm 4 16 Giv Agt p dig selv og p Undervisningen: hold ved dermed; t hi nr du gr dette,skal du frelse bde dig selv og dem, som hre dig. 1Tm 5 1 En gammel Mand m du ikke sklde p, men forman ham som en Fad er, unge Mnd som Brdre, 1Tm 5 2 gamle Kvinder som Mdre, unge som Sstre, i al Renhed. 1Tm 5 3 r Enker, dem, som virkelig ere Enker; 1Tm 5 4 men om en Enke har Brn eller Brnebrn, da lad dem frst lre at vise deres eget Hus skyldig Krlighed og gre Gengld imod Forldrene; thi dette er velb ebageligt for Gud. 1Tm 5 5 Men den, som virkelig er Enke og str ene, har sat sit Hb t il Gud og bliver ved med sine Bnner og Pkaldelser Nat og Dag; 1Tm 5 6 men den, som lever efter sine Lyster, er levende dd. 1Tm 5 7 Forehold dem ogs dette, for at de m vre ulastelige. 1Tm 5 8 Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og isr for sine Husfller, han har forngtet Troen og er vrre end en vantro. 1Tm 5 9 En Enke kan udnvnes nr hun er ikke yngre end tresindstyve r , har vret een Mands Hustru, 1Tm 5 10 har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Brn, har vist Gstfrihed, har toet helliges Fdder, har hjulpet ndlidende, har lagt sig efter al god Gerning. 1Tm 5 11 Men afvis unge Enker; thi nr de i kdelig Attr gre Oprr imod K ristus, ville de giftes 1Tm 5 12 og have s den Dom, at de have sveget deres frste Tro. 1Tm 5 13 Tilmed lre de, idet de lbe omkring i Husene, at vre rkeslse, og ikke alene rkeslse, men ogs at vre sladderagtige og blande sig i uvedkommende Tin g, idet de tale, hvad der er utilbrligt. 1Tm 5 14 Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, fde Brn, styr e Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale. 1Tm 5 15 Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan. 1Tm 5 16 Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjlpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjlpe de virkelige Enker. 1Tm 5 17 De ldste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbel t re vrd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning. 1Tm 5 18 Thi Skriften siger: "Du m ikke binde Munden til p en Okse, som trsker;" og: "Arbejderen er sin Ln vrd." 1Tm 5 19 Tag ikke imod noget Klageml imod en ldste, uden efter to e ller tre Vidner. 1Tm 5 20 Dem, som Synde, irettest dem for alles syn, for at ogs de a ndre m have Frygt. 1Tm 5 21 Jeg besvrger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte E ngles syn, at du vogter p dette uden Partiskhed, s du intet gr efter Tilbjelighed. 1Tm 5 22 Vr ikke hastig til at lgge Hnder p nogen, og gr dig ikke dela gtig i andres Synder; hold dig selv ren! 1Tm 5 23 Drik ikke lngere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jvnlige Svagheder. 1Tm 5 24 Nogle Menneskers Synder ere benbare og g forud til Dom; me n for nogle flge de ogs bagefter. 1Tm 5 25 Ligeledes ere ogs de gode Gerninger benbare, og de, som de t forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules. 1Tm 6 1 Alle de, som ere Trlle under g, skulle holde deres egne He rrer al re vrd, for at ikke Guds Navn og Lren skal bespottes. 1Tm 6 2 Men de, der have troende Herrer, m ikke ringeagte dem, fo rdi de ere Brdre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt af deres g ode Gerning, ere troende og elskede. Lr dette, og forman dertil!

1Tm 6 3 Dersom nogen frer fremmed Lre og ikke holder sig til vor H erres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lre, som stemmer med Gudsfrygt. 1Tm 6 4 han er opblst, sknt han intet ved, men er syg for Stridigh eder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhnelser, ond Mistanke 1Tm 6 5 og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordrvede i S indet og bervede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en Vinding. 1Tm 6 6 Vist nok er Gudsfrygten sammen med Njsomhed en stor Vindi ng. 1Tm 6 7 Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da benbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra. 1Tm 6 8 Men nr vi have Fde og Klder, ville vi dermed lade os nje. 1Tm 6 9 Men de, som ville vre rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begringer, som nedsnke Menneskene i Undergang og F ortabelse; 1Tm 6 10 thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at h ige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med m ange Smerter. 1Tm 6 11 Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod eft er Retfrdighed, Gudsfrygt, Tro, Krlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed; 1Tm 6 12 strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner. 1Tm 6 13 Jeg byder dig for Guds syn, som holder alle Ting i Live, og for Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius Pilatus, 1Tm 6 14 at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herre s Jesu Kristi benbarelse, 1Tm 6 15 hvilken den salige og alene mgtige, Kongernes Konge og He rrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid; 1Tm 6 16 han, som alene har Uddelighed, som bor i et utilgngeligt L ys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham vre re og evig Magt! Amen ! 1Tm 6 17 Byd dem, som ere rige i den nrvrende Verden, at de ikke ho vmode sig, ej heller stte Hb til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rige ligt alle Ting at nyde; 1Tm 6 18 at de gre godt, ere rige p gode Gerninger, gerne give, med dele 1Tm 6 19 og sledes, opsamle sig selv en god Grundvold for den komm ende Tid, for at de kunne gribe det sande Liv. 1Tm 6 20 O Timotheus! vogt p den betroede Skat, idet du vender dig bort fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den falskelig skaldte Erkendelse, 1Tm 6 21 hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Tr oen. Nden vre med dig! 2Tm 1 1 Paulus; Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, for at brin ge Forjttelse om Livet i Kristus Jesus 2Tm 1 2 - til Timotheus, sit elskede Barn: Nde, Barmhjertighed og Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre! 2Tm 1 3 Jeg takker Gud, hvem jeg fra mine Forfdre af har tjent i en ren Samvittighed, ligesom jeg uafladelig har dig i Erindring i mine Bnner Nat og Dag, 2Tm 1 4 da jeg i Mindet om dine Trer lnges efter at se dig, for at jeg m fyldes med Glde, 2Tm 1 5 idet jeg er bleven mindet om den uskrmtede Tro, som er i dig, den, som boede frst i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis p, at den ogs bor i dig. 2Tm 1 6 Derfor pminder jeg dig, at du opflammer den Guds Ndegave, som er i dig ved mine Hnders Plggelse. 2Tm 1 7 Thi Gud har ikke givet os Fejgheds nd, men Krafts og Krlig heds og Sindigheds nd. 2Tm 1 8 Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre elle r ved mig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft,

2Tm 1 9 han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, men efter sit eget Forst og Nden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider, 2Tm 1 10 men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi b enbarelse, han, som tilintetgjorde Dden, men bragte Liv og Uforkrnkelighed for Lys et ved Evangeliet, 2Tm 1 11 for hvilket jeg er bleven sat til Prdiker og Apostel og H edningers Lrer, 2Tm 1 12 hvorfor jeg ogs lider dette, men jeg skammer mig ikke der ved; thi jeg ved, til hvem jeg har sat min Tro, og jeg er vis p, at han er mgtig t il at vogte p den mig betroede Skat til hin Dag. 2Tm 1 13 Hav et Forbillede i de sunde Ord, som du har hrt af mig, i Tro og Krlighed i Kristus Jesus. 2Tm 1 14 Vogt p den sknne betroede Skat ved den Hellignd, som bor i os. 2Tm 1 15 Du ved dette, at alle de i Asien have vendt sig fra mig, iblandt hvilke ere Fygelus og Hermogenes. 2Tm 1 16 Herren vise Onesiforus's Hus Barmhjertighed; thi han har ofte vederkvget mig og skammede sig ikke ved min Lnke, 2Tm 1 17 men da han kom til Rom, sgte han ivrigt efter mig og fand t mig. 2Tm 1 18 Herren give ham at finde Barmhjertighed fra Herren p hin Dag! Og hvor megen Tjeneste han har gjort i Efesus, ved du bedst. 2Tm 2 1 Du derfor, mit Barn! bliv strk ved Nden i Kristus Jesus; 2Tm 2 2 og hvad du har hrt af mig for mange Vidner, betro det til trofaste Mennesker, som kunne vre dygtige ogs til at lre andre. 2Tm 2 3 Vr med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand . 2Tm 2 4 Ingen, som gr Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Hande ler for at han kan behage den, som tog ham i Sold. 2Tm 2 5 Og liges, nr nogen mder i Vddekamp, bliver han dog ikke bekr anset, dersom han ikke kmper lovmssigt. 2Tm 2 6 Den Bonde, som arbejder, br frst have Del i Frugterne. 2Tm 2 7 Mrk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i all e Ting. 2Tm 2 8 Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de dde, af Davids Sd, efter mit Evangelium, 2Tm 2 9 for hvilket jeg lider ondt lige indtil at vre bunden som en Misdder; men Guds Ord er ikke bundet. 2Tm 2 10 Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at o gs de skulle f Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed. 2Tm 2 11 Den Tale er trovrdig; thi dersom vi ere dde med ham, skull e vi ogs leve med ham; 2Tm 2 12 dersom vi holde ud, skulle vi ogs vre Konger med ham; ders om vi forngte, skal ogs han forngte os; 2Tm 2 13 dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi forngte si g selv kan han ikke. 2Tm 2 14 pmind om disse Ting, idet du besvrger dem for Herrens syn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til delggelse for dem, so m hre derp. 2Tm 2 15 Gr dig Flid for at fremstille dig selv som prvet for Gud, som en, Arbejder, der ikke behver at skamme sig, som rettelig lrer Sandhedens Ord. 2Tm 2 16 Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi sdanne v ille stedse g videre i Ugudelighed, 2Tm 2 17 og deres Ord vil de om sig som Krft. Iblandt dem ere Hymenu s og Filetus, 2Tm 2 18 som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstande lsen er allerede sket, og de forvende Troen hos nogle. 2Tm 2 19 Dog, Guds faste Grundvold str og har dette Segl: "Herren kender sine" og: "Hver den, som nvner Herrens Navn, afst fra Uretfrdighed."

2Tm 2 20 Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Slv, men ogs af Tr og Ler, og nogle til re, andre til Vanre. 2Tm 2 21 Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal vre et Kar til re, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning. 2Tm 2 22 Men fly de ungdommelige Begringer; jag derimod efter Retfr dighed, Troskab, Krlighed og Fred sammen med dem, som pkalde Herren af et rent Hje rte; 2Tm 2 23 og afvis de tbelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe, 2Tm 2 24 men en Herrens Tjener br ikke strides, men vre mild imod a lle, dygtig til at lre, i Stand til at tle ondt, 2Tm 2 25 med Sagtmodighed irettesttende dem, som modstte sig, om Gu d dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse, 2Tm 2 26 og de kunde blive dru igen fra Djvelens Snare, af hvem de ere fangne til at gre hans Villie. 2Tm 3 1 Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tide r indtrde. 2Tm 3 2 Thi Menneskene skulle vre egenkrlige, pengegridske, praler iske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forldre, utaknemmelige, ryggeslse, 2Tm 3 3 ukrlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, r, uden Krl ighed til det gode, 2Tm 3 4 forrderske, fremfusende, opblste, Mennesker, som mere elsk e Vellyst, end de elske Gud, 2Tm 3 5 som have Gudfrygtigheds Skin, men have forngtet dens Kraf t. Og fra disse skal du vende dig bort! 2Tm 3 6 Thi til dem hre de, som snige sig ind i Husene og fange K vindfolk, der ere belssede med Synder og drives af mange Hnde Begringer 2Tm 3 7 og altid lre og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendels e. 2Tm 3 8 Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, sledes mo dst ogs disse Sandheden: Mennesker, fordrvede i Sindet, forkastelige i Troen. 2Tm 3 9 Dog, de skulle ikke f Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive benbart for alle, ligesom ogs hines blev. 2Tm 3 10 Du derimod har efterfulgt mig i Lre, i Vandel, i Forst, Tr o, Langmodighed, Krlighed, Udholdenhed, 2Tm 3 11 i Forflgelser, i Lidelser, sdanne, som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sdanne Forflgelser, som jeg har udstet, og Herren har friet mig ud af dem alle. 2Tm 3 12 Ja, ogs alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jes us, skulle forflges. 2Tm 3 13 Men onde Mennesker og Bedragere ville g frem til det vrre; de forfre og forfres. 2Tm 3 14 Du derimod, bliv i det, som du har lrt, og som du er blev en forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lrt det, 2Tm 3 15 og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, so m kunne gre dig viis til Frelse ved Troen p Kristus Jesus. 2Tm 3 16 Hvert Skrift er indndet af Gud og nyttig til Belring, til Irettesttelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfrdighed, 2Tm 3 17 for at Guds-Mennesket m vorde fuldkomment, dygtiggjort ti l al god Gerning. 2Tm 4 1 Jeg besvrger dig for Guds og Kristi Jesu syn, som skal dmme levende og dde, og ved hans benbarelse og hans Rige: 2Tm 4 2 Prdike Ordet, vr rede i Tide og i Utide, irettest, straf, f orman med al Langmodighed og Belring! 2Tm 4 3 Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den s unde Lre, men efter deres egne Begringer tage sig selv Lrere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres ren, 2Tm 4 4 og de skulle vende rene fra Sandheden og vende sig hen ti l Fablerne. 2Tm 4 5 Du derimod, vr dru i alle Ting, lid ondt, gr en Evangelists

Gerning, fuldbyrd din Tjeneste! 2Tm 4 6 Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Hn den. 2Tm 4 7 Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Lbet og bevaret Troen. 2Tm 4 8 I vrigt henligger Retfrdighedens Krans til mig, hvilken He rren, den retfrdige Dommer, skal give mig p hin Dag, og ikke alene mig, men ogs all e dem, som have elsket hans benbarelse. 2Tm 4 9 Gr dig Flid for at komme snart til mig; 2Tm 4 10 thi Demas forlod mig, fordi han fik Krlighed til den nrvren de Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalma tien. 2Tm 4 11 Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han er mig nyttig til Tjenesten. 2Tm 4 12 Men Tykikus har jeg sendt til Efesus. 2Tm 4 13 Nr du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Karpus, og Bgerne, isr dem p Pergament. 2Tm 4 14 Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil b etale ham efter hans Gerninger. 2Tm 4 15 For ham skal ogs du vogte dig; thi han stod vore Ord hrdt imod. 2Tm 4 16 Ved mit frste Forsvar kom ingen mig til Hjlp, men alle lod e mig i Stikken; (gid det ikke m tilregnes dem! ) 2Tm 4 17 Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets P rdiken skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne hre det; og jeg blev friet f ra Lvens Gab. 2Tm 4 18 Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham vre ren i Evighedernes Evigheder! Amen. 2Tm 4 19 Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus! 2Tm 4 20 Erastus blev i Korinth, men Trofimmus efterlod jeg syg i Milet. 2Tm 4 21 Gr dig Flid for at komme fr Vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle Brdrene hilse dig. 2Tm 4 22 Den Herre Jesus vre med din nd! Nden vre med eder! Tts 1 1 Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angende Gudsfrygt, Tts 1 2 i Hb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjtt et fra evige Tider, Tts 1 3 men i sin Tid har han benbaret sit Ord ved den Prdiken, so m er bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling: Tts 1 4 til Titus, mit gte Barn i flles Tro: Nde og Fred fra Gud Fa der og Kristus Jesus vor Frelser! Tts 1 5 Derfor efterlod jeg dig p Kreta, for at du skulde bringe i Orden, hvad der stod tilbage, og indstte ldste i hver By, som jeg plagde dig, Tts 1 6 sfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Brn, der ikke ere beskyldte for Ryggeslshed eller ere genstridige. Tts 1 7 Thi en Tilsynsmand br vre ustraffelig som en Guds Husholde r, ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsml, i kke til slet Vinding, Tts 1 8 men gstfri, elskende det gode, sindig, retfrdig, from, afh oldende; Tts 1 9 en Mand, som holder fast ved det trovrdige Ord efter Lren, for at han kan vre dygtig til bde at formane ved den sunde Lre og at gendrive dem, som sige imod. Tts 1 10 Thi mange ere genstridige, fre intetsigende Snak og dre Si ndet, isr de af Omskrelsen; Tts 1 11 dem br man stoppe Munden p; thi de forvende hele Huse ved at fre utilbrlig Lre for slet Vindings Skyld. Tts 1 12 En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere altid Lgnere, onde Dyr, lade Buge."

Tts 1 13 Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du stte dem streng elig i Rette, for at de m blive sunde i Troen Tts 1 14 og ikke agte p jdiske Fabler og Bud af Mennesker, som vend e sig bort fra Sandheden. Tts 1 15 Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men bde deres Sind og Samvittighed er besmittet. Tts 1 16 De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger forngte de ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gerning. Tts 2 1 Du derimod, tal, hvad der smmer sig for den sunde Lre: Tts 2 2 at gamle Mnd skulle vre druelige, rbare, sindige, sunde i Tr oen, i Krligheden, i Udholdenheden; Tts 2 3 at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det smm er sig hellige, ikke bagtale, ikke vre forfaldne til megen Vin, men vre Lrere i, hv ad godt er, Tts 2 4 for at de m f de unge Kvinder til at besinde sig p at elske deres Mnd og at elske deres Brn, Tts 2 5 at vre sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mnd under givne, for at Guds Ord ikke skal bespottes. Tts 2 6 Forman ligeledes de unge Mnd til at vre sindige, Tts 2 7 idet du i alle Mder viser dig selv som et Forbillede p god e Gerninger og i Lren viser Ufordrvethed, rbarhed, Tts 2 8 sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen m blive til Ska mme, nr han intet ondt har at sige om os. Tts 2 9 Forman Trlle til at underordne sig under deres egne Herre r, at vre dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod, Tts 2 10 ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle Mder kunne vre en Pryd for Guds, vor Frelsers Lre. Tts 2 11 Thi Guds Nde er bleven benbaret til Frelse for alle Mennes ker Tts 2 12 og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdsl ige Begringer og leve sindigt og retfrdigt og gudfrygtigt i den nrvrende Verden; Tts 2 13 forventende det salige Hb og den store Guds og vor Frelse rs Jesu Kristi Herligheds benbarelse, Tts 2 14 han, som gav sig selv for os, for at han mtte forlse os fr a al Lovlshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkrt til gode Gerninger. Tts 2 15 Tal dette, og forman og irettest med al Myndighed; lad in gen ringeagte dig! Tts 3 1 Pmind dem om at underordne sig vrigheder og Myndigheder, a t adlyde, at vre redebonne til al god Gerning. Tts 3 2 ikke at forhne nogen, ikke vre stridslystne, men milde, og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker. Tts 3 3 Thi ogs vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende , Slaver af Begringer og, mange Hnde Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare fo rhadte og hadede hverandre. Tts 3 4 Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekrlighed benba redes, Tts 3 5 frelste han os, ikke for de Retfrdigheds Gerningers Skyld , som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfdelsens Bad og Forny elsen i den Hellignd, Tts 3 6 som han rigeligt udste over os ved Jesus Kristus, vor Fre lser, Tts 3 7 for at vi, retfrdiggjorte ved hans Nde, skulde i Hb vorde A rvinger til evigt Liv. Tts 3 8 Den Tale er trovrdig, og derom vil jeg, at du skal forsik re dem, for at de, som ere komne til Tro p Gud, skulle lgge Vind p at ve gode Gernin ger. Dette er Menneskene godt og nyttigt. Tts 3 9 Men hold dig fra tbelige Stridigheder og Slgtregistre og K iv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugteslse. Tts 3 10 Et kttersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Pmindelse,

Tts 3 11 da du ved, at en sdan er forvendt og synder, domfldt af si g selv. Tts 3 12 Nr jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gr dig Fli d for at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet at overvintre. Tts 3 13 Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjlpe p Vej, for at intet skal fattes dem. Tts 3 14 Men lad ogs vore lre at ve gode Gerninger, hvor der er Tran g dertil, for at de ikke skulle vre uden Frugt. Tts 3 15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Nden vre med eder alle! Phm 1 1 Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Fil emon, vor elskede og Medarbejder, Phm 1 2 og til Ssteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Meni gheden i dit Hus; Phm 1 3 Nde vre med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Je sus Kristus! Phm 1 4 Jeg takker min Gud altid, nr jeg kommer dig i Hu i mine Bn ner, Phm 1 5 efterdi jeg hrer om din Krlighed og den Tro, som du har ti l den Herre Jesus og til alle de hellige, Phm 1 6 for at din Delagtighed i Troen m blive virksom for Kristu s i Erkendelse af alt det gode, som er i eder. Phm 1 7 Thi stor Glde og Trst har jeg fet af din Krlighed, efterdi d e helliges Hjerter ere blevne vederkvgede ved dig, Broder! Phm 1 8 Derfor, endsknt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbrligt, Phm 1 9 s beder jeg dig dog hellere for Krlighedens Skyld, sdan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange; Phm 1 10 jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lnke r, Onesimus, Phm 1 11 ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig bde fo r dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage, Phm 1 12 ham, det er mit eget Hjerte. Phm 1 13 Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit St ed kunde tjene mig i Evangeliets Lnker. Phm 1 14 Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gre, for at din Go dhed ikke skulde vre som af Tvang, men af fri Villie. Phm 1 15 Thi mske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde f ham igen til evigt Eje, Phm 1 16 ikke mere som en Trl, men som mere end en Trl, som en elsk et Broder, srlig for mig, men hvor meget mere for dig, bde i Kdet og i Herren. Phm 1 17 Dersom da du anser mig for din Medbroder, s modtag ham so m mig! Phm 1 18 Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyl dig, da fr mig det til Regning! Phm 1 19 Jeg, Paulus, skriver med min egen Hnd, jeg vil betale,for ikke at sige dig, at du desuden ogs skylder mig dig selv. Phm 1 20 Ja, Broder! lad mig f Gavn af dig i Herren, vederkvg mit H jerte i Kristus! Phm 1 21 I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gre endog mere end det, jeg siger. Phm 1 22 Men med det samme bered ogs Herberge for mig; thi jeg hber , at jeg ved eders Bnner skal sknkes eder. Phm 1 23 Epafras, min medfangne i Kristus Jesus, Phm 1 24 Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hil se dig. Phm 1 25 Vor Herres Jesu Kristi Nde vre med eders nd! Hbr 1 1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og p mange Mder , til Fdrene ved Profeterne, s har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ve d sin Sn,

Hbr 1 2 hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han o gs har skabt Verden; Hbr 1 3 han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Vsens udtrykte Billede og brer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majesttens hjre Hnd i det hje, Hbr 1 4 idet han er bleven s meget ypperligere end Englene, som h an har arvet et herligere Navn fremfor dem. Hbr 1 5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Sn, jeg har fdt dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal vre ham en Fader, og han s kal vre mig en Sn"? Hbr 1 6 Og nr han atter indfrer den frstefdte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham". Hbr 1 7 Og om Englene hedder det: "Han gr sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue"; Hbr 1 8 men om Snnen,: "Din Trone, o Gud! str i al Evighed, og Ret tens Kongestav er dit Riges Kongestav. Hbr 1 9 Du elskede Retfrdighed og hadede Lovlshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Gldens Olie fremfor dine Medbrdre". Hbr 1 10 Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfstet Jorden, og H imlene ere dine Hnders Gerninger. Hbr 1 11 De skulle forg, men du bliver; og de skulle til Hobe ldes som et Kldebon, Hbr 1 12 ja, som et Klde skal du sammenrulle dem, og de skulle oms kiftes; men du er den samme, og dine r skulle ikke f Ende". Hbr 1 13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "St dig ved min hjre Hnd, indtil jeg fr lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fdder"? Hbr 1 14 Ere de ikke alle tjenende nder, som udsendes til Hjlp for deres Skyld, der skulle arve Frelse? Hbr 2 1 Derfor br vi des mere agte p det, vi have hrt, for at vi ik ke skulle rives bort. Hbr 2 2 Thi nr det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hv er Overtrdelse og Ulydighed f1k velforskyldt Ln, Hbr 2 3 hvorledes skulle da vi undfly, nr vi ikke bryde os om s st or en Frelse, som jo efter frst at vre bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfs tet for os af dem, som havde hrt ham, Hbr 2 4 idet Gud vidnede med bde ved Tegn og Undere og mange Hnde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Hellignd efter sin Villie. Hbr 2 5 Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verd en; om hvilken vi tale. Hbr 2 6 Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesn, at du ser til ham? Hbr 2 7 Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herligh ed og re kronede du ham; Hbr 2 8 alle Ting lagde du under hans Fdder". - Idet han nemlig u nderlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at vre ham underlagt. Nu se vi imid lertid endnu ikke alle Ting underlagte ham; Hbr 2 9 men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end En gle, Jesus, se vi p Grund af Ddens Lidelse kronet med Herlighed og re, for at han v ed Guds Nde m have smagt Dden for alle. Hbr 2 10 Thi det smmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, nr han frte mange Snner til Herlighed, da at fuldkomme dere s Frelses Ophavsmand igennem Lidelser. Hbr 2 11 Thi bde den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brdre, Hbr 2 12 nr han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brdre, m idt i en Menighed vil jeg lovsynge dig." Hbr 2 13 Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig p ham." Og fremdeles: "Se, her er jeg og de Brn, som Gud har givet mig." Hbr 2 14 Efterdi da Brnene ere delagtige i Blod og Kd, blev ogs han i lige Mde delagtig deri, for at han ved Dden skulde gre den magtesls, som har Ddens

Vlde, det er Djvelen, Hbr 2 15 og befri alle dem, som p Grund af Ddsfrygt vare under Trldo m al deres Livs Tid. Hbr 2 16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abra hams Sd tager han sig af. Hbr 2 17 Derfor mtte han blive sine Brdre lig i alle. Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Yppersteprst over for Gud til at sone F olkets Synder. Hbr 2 18 Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fris tet, komme dem til Hjlp, som fristes. Hbr 3 1 Derfor, hellige Brdre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Yppersteprst, Jesus, Hbr 3 2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogs Mos es var det i hele hans Hus. Hbr 3 3 Thi han er kendt vrdig til strre Herlighed end Moses, i sa mme Ml som den,der har indrettet et Hus, har strre re end Huset selv. Hbr 3 4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indre ttet alt, er Gud. Hbr 3 5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales; Hbr 3 6 men Kristus er det som en Sn over hans Hus; og hans Hus e re vi, sfremt vi fastholde Hbets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden. Hbr 3 7 Derfor, som den Hellignd siger: "I Dag, nr I hre hans Rst, Hbr 3 8 da forhrder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrel sen, p Fristelsens Dag i rkenen, Hbr 3 9 hvor eders Fdre fristede mig ved at stte mig p Prve, og de s dog mine Gerninger i fyrretyve r. Hbr 3 10 Derfor harmedes jeg p denne Slgt og sagde: De fare altid v ild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje, Hbr 3 11 s jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke g ind til min Hvile" Hbr 3 12 s ser til, Brdre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, s at han falder fra den levende Gud. Hbr 3 13 Men formaner hverandre hver Dag, s lnge det hedder "i Dag" , for at ikke nogen af eder skal forhrdes ved Syndens Bedrag. Hbr 3 14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, sfremt vi fasthold e vor frste Fortrstning urokket indtil Enden. Hbr 3 15 Nr der sigs: "I Dag, - nr I hre hans Rst, da forhrder ikke ed ers Hjerter som i Forbitrelsen": Hbr 3 16 hvem vare da vel de, som hrte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af gypten ved Moses? Hbr 3 17 Men p hvem harmedes han i fyrretyve r? Mon ikke p dem, som syndede, hvis dde Kroppe faldt i rkenen? Hbr 3 18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde g ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige? Hbr 3 19 Og vi se, at de ikke kunde g ind p Grund af Vantro. Hbr 4 1 Lader os derfor, da der endnu str en Forjttelse tilbage om at indg til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er komm en for silde. Hbr 4 2 Thi ogs os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hrte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem , som hrte det. Hbr 4 3 Thi vi g ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, eft er hvad han har sagt: "S svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke g ind til min Hvile", omendsknt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlggelse. Hbr 4 4 Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag sledes: "Og G ud hvilede p den syvende Dag fra alle sine Gerninger." Hbr 4 5 Og fremdeles p dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke g ind til min Hvile." Hbr 4 6 Efterdi der alts str tilbage, at nogle skulle g ind til den

, og de, hvem der frst blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstri digheds Skyld: Hbr 4 7 s bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved Davi d s lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, nr I hre hans Rst, da forhrder ikke e ders Hjerter!" Hbr 4 8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han i kke tale om en anden Dag siden efter. Hbr 4 9 Alts er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk. Hbr 4 10 Thi den, som er get ind til hans Hvile, ogs han har fet Hvi le fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine. Hbr 4 11 Lader os derfor gre os Flid for at g ind til hin Hvile, fo r at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel p. Hbr 4 12 Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noge t tvegget Svrd og trnger igennem, indtil det deler Sjl og nd, Ledemod svel som Marv, o g dmmer over Hjertets Tanker og Rd. Hbr 4 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans syn; men alle Ting ere ngne og udspndte for hans jne, hvem vi st til Regnskab. Hbr 4 14 Efterdi vi alts have en stor Yppersteprst, som er get igenn em Himlene, Jesus, Guds Sn, da lader os holde fast ved Bekendelsen! Hbr 4 15 Thi vi have ikke en Yppersteprst, som ej kan have Medlide nhed med vore Skrbeligheder, men en sdan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd. Hbr 4 16 Derfor lader os trde frem med Frimodighed for Ndens Trone, for at vi kunne f Barmhjertighed og finde Nde til betimelig Hjlp. Hbr 5 1 Thi hver Yppersteprst tages iblandt Mennesker og indsttes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembre bde Gaver og Slagtofr e for Synder, Hbr 5 2 som en, der kan bre over med de vankundige og vildfarende , eftersom han ogs selv er stedt i Skrbelighed Hbr 5 3 og for dens Skyld m frembre Syndoffer, som for Folket slede s ogs for sig selv Hbr 5 4 Og ingen tager sig selv den re, men han kaldes af Gud, li gesom jo ogs Aron. Hbr 5 5 Sledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den re at bl ive Yppersteprst, men den, som sagde til ham: "Du er min Sn, jeg har fdt dig i Dag, " Hbr 5 6 som han jo ogs siger et andet Sted: "Du er Prst til evig T id, efter Melkisedeks Vis," Hbr 5 7 han, som i sit Kds Dage med strkt Rb og Trer frembar Bnner og ydmyge Begringer til den, der kunde frelse ham fra Dden, og blev bnhrt i sin Angst, Hbr 5 8 og sledes, endsknt han var Sn, lrte Lydighed af det, han led , Hbr 5 9 og efter at vre fuldkommet blev rsag til evig Frelse for a lle dem, som lyde ham, Hbr 5 10 idet han af Gud blev kaldt Yppersteprst efter Melkisedeks Vis. Hbr 5 11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at for klare, efterdi I ere blevne slve til at hre. Hbr 5 12 Thi sknt I efter Tiden endog burde vre Lrere, trnge I atter til, at man skal lre eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sdanne, som trnge til Mlk og ikke til fast Fde. Hbr 5 13 Thi hver, som fr Mlk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spd; Hbr 5 14 men for de fuldkomne er den faste Fde, for dem, som p Grun d af deres Erfaring have Sanserne vede til at skelne mellem godt og ondt. Hbr 6 1 Lader os derfor forbig Begyndelsesordet om Kristus og skr ide frem til Fuldkommenhed uden atter at lgge Grundvold med Omvendelse fra dde Ger ninger og med Tro p Gud, Hbr 6 2 med Lre om Dbelser og Hndsplggelse og ddes Opstandelse og evig Dom.

Hbr 6 3 Ja, dette ville vi gre, sfremt Gud tilsteder det. Hbr 6 4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt d en himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Hellignd Hbr 6 5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Krfte r, og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse Hbr 6 6 da de igen korsfste sig Guds Sn og stille ham til Spot. Hbr 6 7 Thi Jorden, som drikker den ofte derp faldende Regn og fr embringer Vkster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogs dyrkes, fr Velsignelse f ra Gud; Hbr 6 8 men nr den brer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forba ndelse nr; Enden med den er at brndes. Hbr 6 9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale sledes. Hbr 6 10 Thi Gud er ikke uretfrdig, s at han skulde glemme eders Ge rning og den Krlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tje ne de hellige. Hbr 6 11 Men vi nske, at enhver af eder m udvise den samme Iver eft er den fulde Vished i Hbet indtil Enden, Hbr 6 12 for at I ikke skulle blive slve, men efterflge dem, som ve d Tro og Tlmodighed arve Forjttelserne. Hbr 6 13 Thi da Gud gav Abraham Forjttelsen, svor han ved sig selv , fordi han ingen strre havde at svrge ved, og sagde: Hbr 6 14 "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt man gfoldiggre dig." Hbr 6 15 Og sledes opnede han Forjttelsen ved at vente tlmodigt. Hbr 6 16 Mennesker svrge jo ved en strre, og Eden er dem en Ende p a l Modsigelse til Stadfstelse. Hbr 6 17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjttelsens Arvinger sit Rds Uforanderlighed, fjede han en Ed dertil, Hbr 6 18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var um uligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Hb, som ligger foran os, Hbr 6 19 hvilket vi have som et Sjlens Anker, der er sikkert og fa st og gr ind inden for Forhnget, Hbr 6 20 hvor Jesus som Forlber gik ind for os, idet han efter Mel kisedeks Vis blev Yppersteprst til evig Tid. Hbr 7 1 Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den hjeste Guds Prst, som gik Abraham i Mde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsigne de ham, Hbr 7 2 hvem ogs Abraham gav Tiende af alt, og som, nr hans Navn u dlgges, frst er Retfrdigheds Konge, dernst ogs Salems Konge, det er: Freds Konge, Hbr 7 3 uden Fader, uden Moder, uden Slgtregister, uden Dages Beg yndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Sn, - han forbliver Prst for bes tandig. Hbr 7 4 Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abrah am gav Tiende af Byttet. Hbr 7 5 Og hine, som, idet de hre til Levi Snner, f Prstedmmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brdre, endsknt dis se ere udgede af Abrahams Lnd; Hbr 7 6 men han, som ikke regner sin Slgt fra dem, har taget Tien de af Abraham og har velsignet den, som havde Forjttelserne. Hbr 7 7 Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere. Hbr 7 8 Og her er det ddelige Mennesker, som tager Tiende; men de r er det en, om hvem der vidnes, at han lever. Hbr 7 9 Ja, s at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende; Hbr 7 10 thi han var endnu i Faderens Lnd, da Melkisedek gik denne i Mde. Hbr 7 11 Hvis der alts var Fuldkommelse at f ved det levitiske Prste

dmme (thi p Grundlag af dette har jo Folket fet Loven), hvilken Trang var der da yd erligere til, at en anden Slags Prst skulde opst efter Melkisedeks Vis og ikke nvne s efter Arons Vis? Hbr 7 12 Nr nemlig Prstedmmet omskiftes, sker der med Ndvendighed ogs en Omskiftelse af Loven. Hbr 7 13 Thi han, om hvem dette siges, har hrt til en anden Stamme , af hvilken ingen har taget Vare p Alteret. Hbr 7 14 thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Prster. Hbr 7 15 Og det bliver end ydermere klart, nr der i Lighed med Mel kisedek opstr en anden Slags Prst, Hbr 7 16 som ikke er bleven det efter et kdeligt Buds Lov, men eft er et uoplseligt Livs Kraft. Hbr 7 17 Thi han fr det Vidnesbyrd: "Du er Prst til evig Tid efter Melkisedeks Vis." Hbr 7 18 Thi vel sker der Ophvelse af et forudgende Bud, fordi det var svagt og unyttigt Hbr 7 19 (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indfr else af et bedre Hb, ved hvilket vi nrme os til Gud. Hbr 7 20 Og s vist som det ikke er sket uden Ed, Hbr 7 21 (thi hine ere blevne Prster uden Ed, men denne med Ed, ve d den, som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Prst ti l evig Tid"): Hbr 7 22 s vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt. Hbr 7 23 Og hine ere blevne Prster, flere efter hinanden, fordi de ved Dden hindredes i at vedblive; Hbr 7 24 men denne har et uforgngeligt Prstedmme, fordi han bliver t il evig Tid, Hbr 7 25 hvorfor han ogs kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at g i Forbn for dem. Hbr 7 26 Thi en sdan Yppersteprst var det ogs, som smmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophjet over Himlene; Hbr 7 27 en, som ikke hver Dag har ndig, som Yppersteprsterne, at f rembre Ofre frst for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv. Hbr 7 28 Thi Loven indstter til Yppersteprster Mennesker, som have Skrbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indstter en Sn, som er fuldko mmet til evig Tid: Hbr 8 1 Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en sdan Yppersteprst, der har taget Sde p hjre Side af Majesttens Trone i Himlen e Hbr 8 2 som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvi lket Herren har oprejst, og ikke et Menneske. Hbr 8 3 Thi hver Yppersteprst indsttes til at frembre Gaver og Slag tofre; derfor er det ndvendigt, at ogs denne m have noget at frembre. Hbr 8 4 Dersom han nu var p Jorden, da var han ikke engang Prst, e fterdi der her er dem, som frembre Gaverne efter Loven; Hbr 8 5 hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himme lske, sledes som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernakle t: "Se til, sagde han, at du gr alting efter det Forbillede, der blev vist dig p B jerget." Hbr 8 6 Men nu har han fet en s meget ypperligere Tjeneste, som ha n ogs er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet p bedre Forjttelser. Hbr 8 7 Thi dersom hin frste var udadlelig, da vilde der ikke bli ve sgt Sted for en anden. Hbr 8 8 Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, si ger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus; Hbr 8 9 ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fdre p den Dag, da jeg tog dem ved Hnden for at fre dem ud af gyptens Land; thi de bleve ikke i min P agt, og jeg brd mig ikke om dem, siger Herren.

Hbr 8 10 Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels H us efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil vre deres Gud, og de skulle vre mit Folk. Hbr 8 11 Og de skulle ikke lre hver sin Medborger og hver sin Brod er og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil de n strste iblandt dem. Hbr 8 12 Thi jeg vil vre ndig imod deres Uretfrdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder." Hbr 8 13 Nr han siger: "en ny", har han erklret den frste for gammel ; men det, som bliver gammelt og ldes, er nu ved at forsvinde. Hbr 9 1 Vel havde ogs den frste Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom. Hbr 9 2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lyses tagen var og Bordet og Skuebrdene, det, som jo kaldes det Hellige. Hbr 9 3 Men bag det andet Forhng var et Telt, det, som kaldes det Allerhelligste, Hbr 9 4 som havde et gyldent Rgelsealter og Pagtens Ark, overalt bekldt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler, Hbr 9 5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyg gede Ndestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis. Hbr 9 6 Idet nu dette er sledes indrettet, g Prsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, nr de forrette Tjenesten; Hbr 9 7 men i det andet gr alene Yppersteprsten ind een Gang om ret , ikke uden Blod,hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser, Hbr 9 8 hvorved den Hellignd giver til Kende, at Vejen til Hellig dommen endnu ikke er bleven benbar, s lnge det frreste Telt endnu str, Hbr 9 9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nrvrende Tid, og s temmende hermed frembres der bde Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittig heden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse, Hbr 9 10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige T vttelser, ere kdelige Forskrifter, plagte indtil den rette Ordnings Tid. Hbr 9 11 Men da Kristus kom som Yppersteprst for de kommende Goder , gik han igennem det strre og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hnder, det er: som ikke er af denne Skabning, Hbr 9 12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men me d sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forlsning. Hbr 9 13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ve d at stnkes p de besmittede helliger til Kdets Renhed: Hbr 9 14 hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en ev ig nd frembar sig selv lydels for Gud, rense eders Samvittighed fra dde Gerninger t il at tjene den levende Gud? Hbr 9 15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de ka ldede, da der har fundet Dd Sted til Genlsning fra Overtrdelserne under den frste Pa gt, m f den evige Arvs Forjttelse. Hbr 9 16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det ndvendigt, at han s Dd, som har oprettet Pagten, skal godtgres. Hbr 9 17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter dde, da den ingen Sind e trder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever. Hbr 9 18 Derfor er heller ikke den frste bleven indviet uden Blod Hbr 9 19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for h ele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrd Uld og Isop og be stnkede bde Bogen selv og hele Folket, idet han sagde: Hbr 9 20 "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har plagt eder." Hbr 9 21 Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber bestnkede han ligeledes med Blodet. Hbr 9 22 Og nsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse. Hbr 9 23 Alts var det en Ndvendighed, at Afbildningerne af de himme lske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end d

isse. Hbr 9 24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort m ed Hnder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at t rde frem for Guds Ansigt til Bedste for os; Hbr 9 25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Yppersteprsten hvert r gr ind i Helligdommen med fremmed Blod; Hbr 9 26 ellers havde han mttet lide mange Gange fra Verdens Grund lggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse benbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. Hbr 9 27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at d een Gang og d erefter Dom, Hbr 9 28 sledes skal ogs Kristus, efter at vre bleven een Gang ofret for at bre manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som foruente ham til Frelse. Hbr 10 1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og i kke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme rlige Ofre, som de besta ndig frembre, fuldkomme dem, som trde frem dermed. Hbr 10 2 Vilde man ikke ellers have ophrt at frembre dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, nr de een Gang vare rensede? Hbr 10 3 Men ved Ofrene sker r for r Ihukommelse af Synder. Hbr 10 4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttag e Synder. Hbr 10 5 Derfor siger han, idet han indtrder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig; Hbr 10 6 Brndofre og Syndofre havde du ikke Behag i. Hbr 10 7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skre vet om mig) for at gre, Gud! din Villie." Hbr 10 8 Medens han frst siger: "Slagtofre og Madofre og Brndofre o g Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembres dog ef ter Loven), Hbr 10 9 s har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gre din Villie." Han ophver det frste for at faststte det andet. Hbr 10 10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jes u Kristi Legeme een Gang for alle. Hbr 10 11 Og hver Prst str daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder. Hbr 10 12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds hjre Hnd, Hbr 10 13 idet han for vrigt venter p, at hans Fjender skulle lgges s om en Skammel for hans Fdder. Hbr 10 14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges. Hbr 10 15 Men ogs den Hellignd giver os Vidnesbyrd; thi efter at hav e sagt: Hbr 10 16 "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskr ive dem i deres Sind, Hbr 10 17 og deres Synder og deres Overtrdelser vil jeg ikke mere i hukomme." Hbr 10 18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere O ffer for Synd. Hbr 10 19 Efterdi vi da, Brdre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod, Hbr 10 20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem For hnget, det er hans Kd, Hbr 10 21 og efterdi vi have en stor Prst over Guds Hus: Hbr 10 22 s lader os trde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde F orvisning, med Hjerterne ved Bestnkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Lege met tvttet med rent Vand; Hbr 10 23 lader os fastholde Hbets Bekendelse urokket; thi trofast

er han, som gav Forjttelsen; Hbr 10 24 og lader os give Agt p hverandre, s vi opflamme hverandre til Krlighed og gode Gerninger Hbr 10 25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det s meget mere, som I se, at Dagen nrmer sig. Hbr 10 26 Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhede ns Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder, Hbr 10 27 men en frygtelig Forventelse at Dom og en brndende Nidkrhe d, som skal fortre de genstridige. Hbr 10 28 Nr en har brudt med Mose Lov, dr han uden Barmhjertighed p to eller tre Vidners Udsagn; Hbr 10 29 hvor meget vrre Straf mene I da, at den skal agtes vrd, so m trder Guds Sn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for ur ent og forhner Ndens nd? Hbr 10 30 Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hrer Hvnen til, jeg v il betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dmme sit Folk." Hbr 10 31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hnder. Hbr 10 32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser, Hbr 10 33 idet I dels selv ved Forhnelser og Trngsler bleve et Skues pil, dels gjorde flles Sag med dem, som fristede sdanne Kr. Hbr 10 34 Thi bde havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt ede r med Glde i, at man rvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og bliv ende Ejendom. Hbr 10 35 Kaster alts ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har s tor Belnning; Hbr 10 36 thi I have Udholdenhed ndig, for at I, nr I have gjort Gud s Villie, kunne opn Forjttelsen. Hbr 10 37 Thi "der er endnu kun en sre liden Stund, s kommer han, de r skal komme, og han vil ikke tve. Hbr 10 38 Men min retfrdige skal leve af Tro; og dersom han unddrag er sig, har min Sjl ikke Behag i ham." Hbr 10 39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse , men af dem, som tro, til Sjlens Frelse, Hbr 11 1 Men Tro er en Fortrstning til det, som hbes, en Overbevisn ing om Ting, som ikke ses. Hbr 11 2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd. Hbr 11 3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord , s det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. Hbr 11 4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfrdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Dd. Hbr 11 5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Dd en, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi fr Borttagelse n har han fet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud. Hbr 11 6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, br tro, at han er til, og at han bliver deres Belnner, som sge ham. Hbr 11 7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endn u ikke ss, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfldte han Verden og blev Arving til Retfrdigheden iflge Tro. Hbr 11 8 Ved Tro adld Abraham, da han blev kaldet, s han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, sknt han ikke vidste, hvor han kom hen. Hbr 11 9 Ved Tro blev han Udlnding i Forjttelsens Land som i et fre mmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjttels e; Hbr 11 10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvi s Bygmester og Grundlgger er Gud. Hbr 11 11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog

ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjttet det. Hbr 11 12 Derfor avledes der ogs af en, og det en udlevet, som Himm elens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tlles. Hbr 11 13 I Tro dde alle disse uden at have opnet Forjttelserne; men de s dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlndinge p Jorden. Hbr 11 14 De, som sige sdant, give jo klarlig til Kende, at de sge e t Fdreland. Hbr 11 15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgede, i Ta nker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage; Hbr 11 16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfo r skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad. Hbr 11 17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prvet, ja, de n. enbrne ofrede han, som havde modtaget Forjttelserne, Hbr 11 18 til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sd f Navn efter dig ; " Hbr 11 19 thi han betnkte, at Gud var mgtig endog til at oprejse fra de dde, hvorfra han jo ogs lignelsesvis fik ham tilbage. Hbr 11 20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angen de kommende Ting. Hbr 11 21 Ved Tro velsignede Jakob dende hver af Josefs Snner og til bad, lnende sig over sin Stav. Hbr 11 22 Ved Tro talte Josef p sit yderste om Israels Brns Udgang o g gav Befaling om sine Ben. Hbr 11 23 Ved Tro blev Moses, da han var fdt, skjult i tre Mneder af sine Forldre, fordi de s, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling. Hbr 11 24 Ved Tro ngtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Sn af Faraos Datter Hbr 11 25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd, Hbr 11 26 idet han agtede Kristi Forsmdelse for strre Rigdom end gypt ens Skatte; thi han s hen til Belnningen. Hbr 11 27 Ved Tro forlod han gypten uden at frygte for Kongens Vred e; thi som om han s den usynlige, holdt han ud. Hbr 11 28 Ved Tro har han indstiftet Psken og Pstrygelsen af Blodet, for at den, som delagde de frstefdte, ikke skulde rre dem. Hbr 11 29 Ved Tro gik de igennem det rde Hav som over trt Land, mede ns gypterne druknede under Forsget derp. Hbr 11 30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgede i syv Dage. Hbr 11 31 Ved Tro undgik Skgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred. Hbr 11 32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig , hvis jeg skal fortlle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profe terne, Hbr 11 33 som ved Tro overvandt Riger, vede Retfrdighed, opnede Forjtt elser, stoppede Lvers Mund, Hbr 11 34 slukkede Ilds Kraft, undslap Svrds Od, bleve strke efter S vaghed, bleve vldige i Krig, bragte fremmedes Hre til at vige. Hbr 11 35 Kvinder fik deres dde igen ved Opstandelse. Andre bleve l agte p Pinebnk og toge ikke imod Befrielse, for at de mtte opn en bedre Opstandelse. Hbr 11 36 Andre mtte friste Forhnelser og Hudstrygelser, tilmed Lnker og Fngsel; Hbr 11 37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, drbte med Svrd, gik omkring i Fre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrngte, mishandlede Hbr 11 38 (dem var Verden ikke vrd), omvankende i rkener og p Bjerge og i Huler og Jordens Klfter.

Hbr 11 39 Og alle disse, sknt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, op nede ikke Forjttelsen, Hbr 11 40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os. Hbr 12 1 Derfor lader ogs os, efterdi vi have s stor en Sky af Vidn er omkring os, aflgge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udho ldenhed gennemlbe den foran os liggende Bane, Hbr 12 2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Gldes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skndselen, og som har taget Sde p hjre Side af Guds Trone. Hbr 12 3 Ja, tnker p ham, som har udholdt en sdan Modsigelse imod si g af Syndere, for at I ikke skulle blive trtte og forsagte i eders Sjle, Hbr 12 4 Endnu have I ikke stet imod indtil Blodet i eders Kamp im od Synden, Hbr 12 5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder s om til Snner: "Min Sn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vr heller ikke forsagt, nr d u revses af ham; Hbr 12 6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slr hrdelig hver Sn, som han tager sig af." Hbr 12 7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Snner; thi hvem er den Sn, som Faderen ikke tugter? Hbr 12 8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fet Del, da ere I jo ugte og ikke Snner. Hbr 12 9 Fremdeles, vore kdelige Fdre havde vi til Optugtere, og vi flte refrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under ndernes Fader og le ve? Hbr 12 10 thi hine tugtede os for nogle f Dage efter deres Tykke, m en han gr det til vort Gavn, for at vi skulle f Del i hans Hellighed. Hbr 12 11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nrvrende, ikke at vre til Glde, men til Bedrvelse; men siden giver den til Gengld dem, som derved ere ved e, en Fredens Frugt i Retfrdighed. Hbr 12 12 Derfor, retter de slappede Hnder og de lammede Kn, Hbr 12 13 og trder lige Spor med eders Fdder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes. Hbr 12 14 Strber efter Fred med alle og efter Helliggrelsen, uden hv ilken ingen skal se Herren; Hbr 12 15 og ser til, at ikke nogen gr Glip af Guds Nde, at ikke nog en bitter Rod skyder op og gr Skade, og de mange smittes ved den; Hbr 12 16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Frstefdselsret. Hbr 12 17 Thi I vide, at han ogs siden, da han nskede at arve Velsig nelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendsknt han begr ede den med Trer. Hbr 12 18 I ere jo ikke komne til en hndgribelig og brndende Ild og til Mulm og Mrke og Uvejr, Hbr 12 19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Rst, hvorom de, der hrte den, bade, at der ikke mere mtte tales til dem. Hbr 12 20 Thi de kunde ikke bre det, som blev pbudt: "Endog om et Dy r rrer ved Bjerget, skal det stenes". Hbr 12 21 Og - s frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfrde t og bver." Hbr 12 22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Hjtidsskare Hbr 12 23 og til de frstefdtes Menighed, som ere indskrevne i Himlen e, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfrdiges nder Hbr 12 24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestnkelse ns Blod, som taler bedre end Abel. Hbr 12 25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi nr de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord p Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, nr vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlen

e, Hbr 12 26 han, hvis Rst dengang rystede Jorden, men som nu har forjt tet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogs Himmelen." Hbr 12 27 Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke ry stes, skulle blive. Hbr 12 28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, s lader os vre taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med ngstelse og Frygt. Hbr 12 29 Thi vor Gud er en fortrende Ild. Hbr 13 1 Broderkrligheden blive ved! Hbr 13 2 Glemmer ikke Gstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gster. Hbr 13 3 Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, d er lide ilde, som de, der ogs selv ere i et Legeme. Hbr 13 4 gteskabet vre ret hos alle, og gtesengen ubesmittet; thi utu gtige og Horkarle skal Gud dmme. Hbr 13 5 Eders Vandel vre uden Pengegridskhed, njes med det, I have ; thi han har selv sagt: "Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade di g," Hbr 13 6 s at vi kunne sige med frit Mod: "Herren er min Hjlper, je g vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gre mig?" Hbr 13 7 Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, s efterligner deres Tro! Hbr 13 8 Jesus Kristus er i Gr og i Dag den samme, ja, til evig Ti d. Hbr 13 9 Lader eder ikke lede vild af mange Hnde og fremmede Lrdomm e; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft. Hbr 13 10 Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke have Ret til at spise. Hbr 13 11 Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bres ind i Hellig dommen af Yppersteprsten, deres Kroppe opbrndes uden for Lejren. Hbr 13 12 Derfor led ogs Jesus uden for Porten, for at han kunde he llige Folket ved sit eget Blod. Hbr 13 13 S lader os da g ud til ham uden for Lejren, idet vi bre han s Forsmdelse; Hbr 13 14 thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi sge den kom mende. Hbr 13 15 Lader os da ved ham altid frembre Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Lber, som bekende hans Navn. Hbr 13 16 Men glemmer ikke at gre vel og at meddele; thi i sdanne Of re har Gud Velbehag. Hbr 13 17 Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vg e over, eders Sjle som de, der skulle gre Regnskab - for at de m gre dette med Glde o g ikke sukkende: thi dette er eder ikke gavnligt. Hbr 13 18 Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en go d Samvittighed, idet vi nske at vandre rettelig i alle Ting. Hbr 13 19 Og jeg formaner eder des mere til at gre dette, for at je g desto snarere kan gives eder igen. Hbr 13 20 Men Fredens Gud, som frte den store Frenes Hyrde, vor Herr e Jesus, op fra de dde med en evig Pagts Blod, Hbr 13 21 han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans syn, ved Jesu s Kristus: ham vre ren i Evighedernes Evigheder: Amen. Hbr 13 22 Jeg beder eder, Brdre! at I finde eder i dette Formanings ord; thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed. Hbr 13 23 Vid, at vor Broder Timotheus er lsladt; sammen med ham vi l jeg se eder, dersom han snart kommer. Hbr 13 24 Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra I

talien hilse eder. Hbr 13 25 Nden vre med eder alle! Jms 1 1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen. Jms 1 2 Mine Brdre! agter det for idel Glde, nr I stedes i mange Hnd e Prvelser, Jms 1 3 vidende, at eders Tros Prve virker Udholdenhed; Jms 1 4 men Udholdenheden br medfre fuldkommen Gerning, for at I k unne vre fuldkomne og uden Brst, s I ikke st tilbage i noget. Jms 1 5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom t il Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, s skal den gives ham. Jms 1 6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler , ligner en Havets Blge, der drives og kastes af Vinden. Jms 1 7 Ikke m nemlig det Menneske mene, at han skal f noget af He rren, Jms 1 8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig p alle sine Veje. Jms 1 9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Hjhed, Jms 1 10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forg som Grs sets Blomst. Jms 1 11 Thi Solen str op med sin Hede og hentrrer Grsset, og dets B lomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; sledes skal ogs den rige visn e p sine Veje. Jms 1 12 Salig den Mand, som holder Prvelse ud; thi nr han har stet Prve, skal han f Livets Krans, som Herren har forjttet dem, der elske ham. Jms 1 13 Ingen sige, nr han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen; Jms 1 14 men enhver fristes,nr han drages og lokkes af sin egen Be gring; Jms 1 15 derefter, nr Begringen har undfanget, fder den Synd, men nr Synden er fuldvoksen, fder den Dd. Jms 1 16 Farer ikke vild, mine elskede Brdre! Jms 1 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer n ed fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge. Jms 1 18 Efter sin Villie fdte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde vre en Frstegrde af hans Skabninger. Jms 1 19 I vide det, mine elskede Brdre. Men hvert Menneske vre sna r til at hre, langsom til at tale, langsom til Vrede; Jms 1 20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud . Jms 1 21 Derfor, aflgger alt Smuds og Levning af Slethed, og modta ger med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formr at frelse eder s Sjle. Jms 1 22 Men vorder Ordets Grere og ikke alene dets Hrere, hvormed I bedrage eder selv. Jms 1 23 Thi dersom nogen er Ordets Hrer og ikke dets Grer, han lig ner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl; Jms 1 24 thi han betragter sig selv og gr bort og glemmer straks, hvor dan han var. Jms 1 25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og hold er ved dermed, s han ikke bliver en glemsom Tilhrer, men en Gerningens Grer, han sk al vre salig i sin Gerning. Jms 1 26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder si n Tunge i Tmme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgves. Jms 1 27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besge faderlse og Enker i deres Trngsel, at holde sig selv uplettet af Ve rden. Jms 2 1 Mine Brdre! Eders Tro p vor Herre Jesus Kristus, den herli ggjorte, vre ikke forbunden med Persons Anseelse! Jms 2 2 Nr der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med G uldring p Fingeren, i prgtig Kldning, men der ogs kommer en fattig ind i smudsig Kldn

ing, Jms 2 3 og I fste jet p den, som brer den prgtige Kldning og sige: St u dig her p den gode Plads, og I sige til den fattige: St du der eller st dig nede ved min Fodskammel: Jms 2 4 ere I s ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommer e med slette Tanker? Jms 2 5 Hrer, mine elskede Brdre! Har Gud ikke udvalgt de for Verd en fattige til at vre rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjttet de m, der elske ham? Jms 2 6 Men I have vanret den fattige! Er det ikke de rige, som u nderkue eder, og er det ikke dem, som slbe eder for Domstolene? Jms 2 7 Er det ikke dem, som bespotte det sknne Navn, som er nvnet over eder? Jms 2 8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Sk riften: "Du skal elske din Nste som dig selv", gre I ret; Jms 2 9 men dersom I anse Personer, gre I Synd og revses af Loven som Overtrdere. Jms 2 10 Thi den, som holder hele Loven, men stder an i eet Stykke , er bleven skyldig i alle. Jms 2 11 Thi han, som sagde: "Du m ikke bedrive Hor," sagde ogs: "D u m ikke sl ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slr ihjel, da er du bleven en Lovens Overtrder. Jms 2 12 Taler sledes og grer sledes, som de, der skulle dmmes efter Frihedens Lov. Jms 2 13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har vet Bar mhjertighed; Barmhjertighed trder frimodigt op imod Dommen. Jms 2 14 Hvad gavner det, mine Brdre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham? Jms 2 15 Dersom en Broder eller Sster er ngen og fattes den daglige Fde, Jms 2 16 og en af eder siger til dem: Gr bort i Fred, varmer eder og mtter eder, men I ikke give dem det, som hrer til Legemets Ndtrst, hvad gavner de t? Jms 2 17 Liges er ogs Troen, dersom den ikke har Gerninger, dd i sig selv. Jms 2 18 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen. Jms 2 19 Du tror, at Gud er een; deri gr du ret; ogs de onde nder tr o det og sklve. Jms 2 20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gernin ger er unyttig? Jms 2 21 Blev ikke vor Fader Abraham retfrdiggjort af Gerninger, d a han ofrede sin Sn Isak p Alteret? Jms 2 22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og v ed Gerningerne blev Troen fuldkommet, Jms 2 23 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud , og det blev regnet ham til Retfrdighed", og han blev kaldet Guds Ven. Jms 2 24 I se, at et Menneske retfrdiggres af Gerninger, og ikke af Tro alene. Jms 2 25 Liges Skgen Rahab, blev ikke ogs hun retfrdiggjort af Gernin ger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej? Jms 2 26 Thi ligesom Legemet er ddt uden nd, sledes er ogs Troen dd ud en Gerninger. Jms 3 1 Mine Brdre! ikke mange af eder br blive Lrere, ssom I vide, at vi skulle f en desto tungere Dom. Jms 3 2 Thi vi stde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke stder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogs at holde hele Legemet i Tomme. Jms 3 3 Men nr vi lgge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, s dreje vi ogs hele deres Legeme.

Jms 3 4 Se, ogs Skibene, endsknt de ere s store og drives af strke V inde, drejes med et sre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu str. Jms 3 5 Sledes er ogs Tungen et lille Lem og frer store Ord. Se, hv or lille en Ild der stikker s stor en Skov i Brand! Jms 3 6 Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfrdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og stter Livets Hjul i Br and, selv sat i Brand af Helvede. Jms 3 7 Thi enhver Natur, bde Dyrs og Fugles, bde Krybdyrs og Havd yrs, tmmes og er tmmet af den menneskelige Natur; Jms 3 8 men Tungen kan intet Menneske tmme, det ustyrlige Onde, f uld af ddbringende Gift. Jms 3 9 Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forban de vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed. Jms 3 10 Af den samme Mund udgr Velsignelse og Forbandelse. Mine B rdre! dette br ikke vre s. Jms 3 11 Mon en Kilde udgyder sdt Vand og besk Vand af det samme Vl d? Jms 3 12 Mon et Figentr, mine Brdre! kan give Oliven, eller et Vint r Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand. Jms 3 13 Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ve d god Omgngelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! Jms 3 14 Men have I bitter Avind og Rnkesyge i eders Hjerter, da r oser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden! Jms 3 15 Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jor disk, sjlelig, djvelsk; Jms 3 16 thi hvor der er Avind og Rnkesyge, der er Forvirring og a l ond Handel. Jms 3 17 Men Visdommen herovenfra er frst ren, dernst fredsommelig, mild, fjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrmt. Jms 3 18 Men Retfrdigheds Frugt ses i Fred for dem, som stifte Fred . Jms 4 1 Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblan dt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer? Jms 4 2 I begre og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke f; I fre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede; Jms 4 3 I bede og f ikke, fordi I bede ilde, for at de det i eders Lyster. Jms 4 4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil vre Verdens Ven, bliver Guds Fjende. Jms 4 5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkrhe d lnges han efter den nd, han har givet Bolig i os, men han sknker desto strre Nde. Jms 4 6 Derfor siger Skriften: "Gud str de hoffrdige imod, men de ydmyge giver han Nde." Jms 4 7 Underordner eder derfor under Gud; men str Djvelen imod, s skal han fly fra eder; Jms 4 8 holder eder nr til Gud, s skal han holde sig nr til eder! R enser Hnderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! Jms 4 9 Jamrer og srger og grder; eders Latter vende sig til Sorg og Glden til Bedrvelse! Jms 4 10 Ydmyger eder for Herren, s skal han ophje eder. Jms 4 11 Taler ikke ilde om hverandre, Brdre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dmmer sin Broder, taler ilde om Loven og dmmer Loven; men dmmer du Loven, da er du ikke Lovens Grer, men dens Dommer. Jms 4 12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fo rdrve; men hvem er du, som dmmer din Nste? Jms 4 13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi g til de n eller den By og blive der et r og kbsl og vinde, Jms 4 14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvorda n er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter for svinder;

Jms 4 15 i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gre dette eller hint. Jms 4 16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al sdan Ros er ond. Jms 4 17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gr det, for ham er det Synd. Jms 5 1 Og nu, I rige! grder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder. Jms 5 2 Eders Rigdom er rdnet, og eders Klder er mldte; Jms 5 3 eders Guld og Slv er rustet op, og deres Rust skal vre til Vidnesbyrd imod eder og de eders Kd som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage. Jms 5 4 Se, den Ln skriger, som I have forholdt Arbejderne, der hs tede eders Marker, og Hstfolkenes Rb ere komne ind for den Herre Zebaoths ren. Jms 5 5 I levede i Vellevned p Jorden og efter eders Lyster; I gj orde eders Hjerter til gode som p en Slagtedag. Jms 5 6 I domfldte, I drbte den retfrdige; han str eder ikke imod. Jms 5 7 Derfor, vrer tlmodige, Brdre! indtil Herrens Tilkommelse. S e, Bonden venter p Jordens dyrebare Frugt og bier tlmodigt efter den, indtil den fr tidlig Regn og sildig Regn. Jms 5 8 Vrer ogs I tlmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Til kommelse er nr. Jms 5 9 Sukker ikke imod hverandre, Brdre! for at I ikke skulle dm mes; se, Dommeren str for Dren. Jms 5 10 Brdre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, ti l Forbillede p at lide ondt og vre tlmodige. Jms 5 11 Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hrt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er sre medlidende og ba rmhjertig. Jms 5 12 Men for alting, mine Brdre! svrger ikke, hverken ved Himme len eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja vre Ja, og Nej vre Nej, fo r at I ikke skulle falde under Dom. Jms 5 13 Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel ti l Mode, han synge Lovsang! Jms 5 14 Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens ldste ti l sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn. Jms 5 15 Og Troens Bn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham. Jms 5 16 Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hver andre, for at I m blive helbredte; en retfrdigs Bn formr meget, nr den er alvorlig. Jms 5 17 Elias var et Menneske, lige Vilkr undergivet med os, og h an bad en Bn, at det ikke mtte regne; og det regnede ikke p Jorden i tre r og seks Mn eder. Jms 5 18 Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar si n Frugt. Jms 5 19 Mine Brdre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sand heden, og nogen omvender ham, Jms 5 20 han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs V ildfarelse, han Frelser en Sjl fra Dden og skjuler en Mangfoldighed af Synder. 1Pt 1 1 Peter, Jesu Kristi Apostel, til Udlndingene i Adspredelse i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bithynien, 1Pt 1 2 udvalgte efter Gud Faders Forudviden, ved ndens Helligels e, til Lydighed og Bestnkelse med Jesu Kristi Blod: Nde og Fred vorde eder mangfol dig til Del! 1Pt 1 3 Lovet vre Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfdt os til et levende Hb ved Jesu Kristi Opstandel se fra de dde, 1Pt 1 4 til en uforkrnkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder, 1Pt 1 5 I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, so m er rede til at benbares i den sidste Tid,

1Pt 1 6 i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stun d, hvis s skal vre, bedrves i mange Hnde Prvelser, 1Pt 1 7 for at eders prvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgngelige Guld, der dog prves ved Ild, m findes til Ros og Herlighed og re i Jesu Kristi benbarelse, 1Pt 1 8 ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, sknt I nu ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og forherliget Gld e, 1Pt 1 9 nr I n Mlet for eders Tro, Sjlenes Frelse. 1Pt 1 10 Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som profeterede om den Nde, der skulde blive eder til Del, 1Pt 1 11 idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kri sti nd, som var i dem, henviste til, nr den forud vidnede om Kristi Lidelser og de n derp flgende Herlighed. 1Pt 1 12 Og det blev dem benbaret, at det ikke var dem selv, men e der, de tjente med disse Ting, som nu ere blevne eder kundgjorte ved dem, der ha ve forkyndt eder Evangeliet i den Hellignd, som blev sendt fra Himmelen, hvilke T ing Engle begre at skue ind i. 1Pt 1 13 Derfor, binder op om eders Sinds Lnder, vrer drue, og stter fuldt ud eders Hb til den Nde, som bliver eder til Del i Jesu Kristi benbarelse. 1Pt 1 14 Som lydige Brn skulle I ikke skikke eder efter de forrige Lyster i eders Vankundighed; 1Pt 1 15 men efter den hellige, som kaldte eder, skulle ogs I vord e hellige i al eders Vandel; 1Pt 1 16 thi der er skrevet: "I skulle vre hellige, thi jeg er hel lig." 1Pt 1 17 Og dersom I pkalde ham som Fader, der dmmer uden Persons A nseelse efter enhvers Gerning, da br I vandre i Frygt eders Udlndigheds Tid, 1Pt 1 18 vel vidende, at det ikke var med forkrnkelige Ting,, Slv e ller Guld, at I bleve lskbte fra eders tomme Vandel, som var overleveret eder fra Fdrene, 1Pt 1 19 men med Kristi dyrebare Blod som et lydelst og uplettet L ams, 1Pt 1 20 han, som var forud kendt for Verdens Grundlggelse, men bl ev benbaret ved Tidernes Ende for eders Skyld, 1Pt 1 21 der ved ham tro p Gud, som oprejste ham fra de dde og gav ham Herlighed, s at eders Tro ogs er Hb til Gud. 1Pt 1 22 Lutrer eders Sjle i Lydighed imod Sandheden til uskrmtet B roderkrlighed, og elsker hverandre inderligt af Hjertet, 1Pt 1 23 genfdte, som I ere, ikke af forkrnkelig, men af uforkrnkeli g Sd, ved Guds levende og blivende Ord. 1Pt 1 24 Thi "alt Kd er som Grs, og al dets Herlighed som Grssets Bl omst; Grsset visner, og Blomsten falder af; 1Pt 1 25 men Herrens Ord bliver evindelig." Og dette er det Ord, som er forkyndt eder ved Evangeliet. 1Pt 2 1 Derfor aflgger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse, 1Pt 2 2 og higer som nyfdte Brn efter Ordets uforfalskede Mlk, for at I kunne vokse ved den til Frelse, 1Pt 2 3 om I da have smagt, at Herren er god. 1Pt 2 4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet a f Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud, 1Pt 2 5 og lader eder selv som levende Sten opbygge som et ndelig t Hus, til et helligt Prsteskab, til at frembre ndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus. 1Pt 2 6 Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lgger i Zion en Hovedhjrnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror p ham, skal ingenlunde blive til Skamme." 1Pt 2 7 Eder alts, som tro, hrer ren til; men for de vantro er denn e Sten, som Bygningsmndene forkastede, bleven til en Hovedhjrnesten og en Anstdsste

n og en Forargelses Klippe; 1Pt 2 8 og de stde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvorti l de ogs vare bestemte. 1Pt 2 9 Men I ere en udvalgt Slgt, et kongeligt Prsteskab, et hell igt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte e der fra Mrke til sit underfulde Lys, 1Pt 2 10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I , som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed. 1Pt 2 11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlndinge ti l at afolde eder fra kdelige Lyster, som jo fre Krig imod Sjlen, 1Pt 2 12 s I fre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de p Grun d af de gode Gerninger, som de f at se, kunne prise Gud p Besgelsens Dag for det, s om de bagtale eder for som Ugerningsmnd. 1Pt 2 13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herren s Skyld, vre sig en Konge som den hjeste, 1Pt 2 14 eller Landshvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmnd, men til Ros for dem, som gre det gode. 1Pt 2 15 Thi sledes er det Guds Villie, at I ved at gre det gode sk ulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie; 1Pt 2 16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere. 1Pt 2 17 rer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, rer Kongen! 1Pt 2 18 I Trlle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogs de urimelige. 1Pt 2 19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, sknt han lider uretfrdigt. 1Pt 2 20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, nr I Synde og derfor f Nveslag? Men dersom I holde ud, nr I gre det gode og lide derfor, dette finder Ynd est hos Gud. 1Pt 2 21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogs Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle flge i hans Fodspor, 1Pt 2 22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet S vig i hans Mund, 1Pt 2 23 han, som ikke skldte igen, da han blev udskldt, ikke trued e, da han led, men overgav det til ham, som dmmer retfrdigt, 1Pt 2 24 han, som selv bar vore Synder p sit Legeme op p Tret, for a t vi, afdde fra vore Synder, skulle leve for Retfrdigheden, han, ved hvis Sr I ere blevne lgte. 1Pt 2 25 Thi I vare vildfarende som Fr, men ere nu vendte om til e ders Sjles Hyrde og Tilsynsmand. 1Pt 3 1 Liges, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mnd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved H ustruernes Vandel, 1Pt 3 2 nr de iagttage eders kyske Vandel i Frygt. 1Pt 3 3 Eders Prydelse skal ikke vre den udvortes med Hrfletning o g phngte Guldsmykker eller Kldedragt, 1Pt 3 4 men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stil le nds uforkrnkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud. 1Pt 3 5 Thi sledes var det ogs, at fordum de hellige Kvinder, som hbede p Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mnd, 1Pt 3 6 som Sara var Abraham lydig, s hun kaldte ham Herre, hun, hvis Brn I ere blevne, nr I gre det gode og ikke frygte nogen Rdsel. 1Pt 3 7 Liges I Mnd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem re som dem, der ogs ere Medarvinger til Liv ets Ndegave, for at eders Bnner ikke skulle hindres. 1Pt 3 8 Og til Slutning vrer alle enssindede, medlidende, krlige i mod Brdrene, barmhjertige, ydmyge; 1Pt 3 9 betaler ikke ondt med ondt, eller Skldsord med Skldsord, m en tvrtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse. 1Pt 3 10 Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal hold

e sin Tunge fra ondt og sine Lber fra at tale Svig; 1Pt 3 11 han vende sig fra ondt og gre godt; han sge Fred og jage e fter den! 1Pt 3 12 Thi Herrens jne ere over de retfrdige, og hans ren til dere s Bn; men Herrens Ansigt er over dem, som gre ondt." 1Pt 3 13 Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere ni dkre for det gode? 1Pt 3 14 Men om I ogs mtte lide for Retfrdigheds Skyld, er I salige. Nrer ingen Frygt for dem, og forfrdes ikke; 1Pt 3 15 men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid re de til at forsvare eder over for enhver, som krver eder til Regnskab for det Hb, d er er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt, 1Pt 3 16 idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste ed ers gode Vandel i Kristus, m blive til Skamme, nr de bagtale eder som Ugerningsmnd. 1Pt 3 17 Thi det er bedre, om det s er Guds Villie, at lide, nr man gr godt, end nr man gr ondt. 1Pt 3 18 Thi ogs Kristus led een Gang for Synder, en retfrdig for u retfrdige, for at han kunde fre os hen til Gud, han, som led Dden i Kdet, men blev l evendegjort i nden, 1Pt 3 19 i hvilken han ogs gik hen og prdikede for nderne, som vare i Forvaring, 1Pt 3 20 som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed v entede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken f, nemlig otte, Sjle bleve fr elste igennem Vand, 1Pt 3 21 hvilket nu ogs frelser eder i sit Modbillede som Db, der i kke er Fjernelse af Kdets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse, 1Pt 3 22 han, som er faren til Himmelen og er ved Guds hjre Hnd, ef ter at Engle og Myndigheder og Krfter ere ham underlagte. 1Pt 4 1 Efterdi da Kristus har lidt i Kdet, s skulle ogs I vbne eder med det samme Sind (thi den, som har lidt i Kdet, er hrt op med Synd), 1Pt 4 2 s at I ikke fremdeles leve den vrige Tid i Kdet efter Menne skers Lyster, men efter Guds Villie. 1Pt 4 3 Thi det er nok i den forbigangne Tid at have gjort Hedni ngernes Villie, idet I have vandret i Uterlighed, Lyster, Fylderi, Svir, Drik og skammelig Afgudsdyrkelse; 1Pt 4 4 hvorfor de forundre sig og spotte, nr I ikke lbe med til d en samme Ryggeslshedens Pl; 1Pt 4 5 men de skulle gre ham Regnskab, som er rede til at dmme le vende og dde. 1Pt 4 6 Thi derfor blev Evangeliet forkyndt ogs for dde, for at de vel skulde vre dmte p Menneskers Vis i Kdet, men leve p Guds Vis i nden. 1Pt 4 7 Men alle Tings Ende er kommen nr; vrer derfor rvgne og dru ti l Bnner! 1Pt 4 8 Hav fremfor alt en inderlig Krlighed til hverandre; thi " Krlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder". 1Pt 4 9 Vr gstfri imod hverandre uden Knurren. 1Pt 4 10 Eftersom enhver har fet en Ndegave, skulle I tjene hverand re dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Nde. 1Pt 4 11 Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjenest e, han tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud m res i alle Ti ng ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten tilhrer i Evighedernes Evigheder ! Amen. 1Pt 4 12 I elskede! undrer eder ikke over den Ild, som brnder ibla ndt eder til eders Prvelse, som om der hndtes eder noget underligt; 1Pt 4 13 men glder eder i samme Ml, som I have Del i Kristi Lidelse r, for at I ogs kunne glde og fryde eder ved hans Herligheds benbarelse. 1Pt 4 14 Dersom I hnes for Kristi Navns Skyld, ere I salige; thi H erlighedens og Guds nd hviler over eder. 1Pt 4 15 Thi ingen af eder br lide som Morder eller Tyv eller Uger

ningsmand eller som en, der blander sig i anden Mands Sager; 1Pt 4 16 men lider han som en Kristen, da skamme han sig ikke, me n prise Gud for dette Navn! 1Pt 4 17 Thi det er Tiden til, at Dommen skal begynde med Guds Hu s: men begynder den frst med os, hvad Ende vil det da f med dem, som ere genstridi ge imod Guds Evangelium? 1Pt 4 18 Og dersom den retfrdige med Nd og neppe bliver frelst, hvo r skal da den ugudelige og Synderen blive af? 1Pt 4 19 Derfor skulle ogs de, som lide efter Guds Villie, befale den trofaste Skaber deres Sjle, idet de gre det gode. 1Pt 5 1 De ldste iblandt eder formaner jeg som Medldste og Vidne t il Kristi Lidelser, som den, der ogs har Del i Herligheden, der skal benbares: 1Pt 5 2 Vogter Guds Hjord hos eder, og frer Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed; 1Pt 5 3 ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mnstre for Hjorden; 1Pt 5 4 og nr da Overhyrden benbares, skulle I f Herlighedens uvisn elige Krans. 1Pt 5 5 Liges, I unge! underordner eder under de ldre; og ifrer ede r alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud str de hoffrdige imod, men de ydmyge give r han Nde." 1Pt 5 6 Derfor ydmyger eder under Guds vldige Hnd, for at han i si n Tid m ophje eder. 1Pt 5 7 Kaster al eders Srg p ham, thi han har Omsorg for eder. 1Pt 5 8 Vr dru, vger; eders Modstander, Djvelen, gr omkring som en brl ende Lve, sgende, hvem han kan opsluge. 1Pt 5 9 Str ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelse r fuldbyrdes p eders Brdre i Verden. 1Pt 5 10 Men al Ndes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, s tyrke, bekrfte, grundfste eder! 1Pt 5 11 Ham tilhrer Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. 1Pt 5 12 Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ha m for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette e r Guds sande Nde, hvori I st. 1Pt 5 13 Den medudvalgte i Babylon og min Sn, Markus, hilser eder. 1Pt 5 14 Hilser hverandre med Krligheds Kys! Fred vre med eder alle , som ere i Kristus! 2Pt 1 1 Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have fet samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfrdigh ed: 2Pt 1 2 Nde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud og vor Herre Jesus. 2Pt 1 3 Ssom hans guddommelige Magt har sknket os alt, hvad der hre r til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herligh ed og Kraft, 2Pt 1 4 hvorved han har sknket os de strste og dyrebare Forjttelser , for at I ved disse skulle f Del i guddommelig Natur, nr I undfly Fordrvelsen i Ve rden, som har sin Grund i Begr, 2Pt 1 5 s anvender just derfor al Flid p i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab 2Pt 1 6 og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenh ed og i Udholdenheden Gudsfrygt 2Pt 1 7 og i Gudsfrygten Broderkrlighed og i Broderkrligheden Krlig hed. 2Pt 1 8 Thi nr dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder ikke st rkeslse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; 2Pt 1 9 den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, ide t han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder. 2Pt 1 10 Derfor, Brdre! grer eder des mere Flid for at befste eders

Kaldelse og Udvlgelse; thi nr I gre dette, skulle I ingen Sinde stde an. 2Pt 1 11 Thi s skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige. 2Pt 1 12 Derfor vil jeg ikke forsmme altid at pminde eder om delte, ihvorvel I vide det og ere befstede i den Sandhed, som er til Stede hos os. 2Pt 1 13 Men jeg anser det for ret at vkke eder ved Pmindelse, s lnge jeg er i dette Telt, 2Pt 1 14 da jeg ved, at Aflggelsen af mit Telt kommer brat, sledes som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende. 2Pt 1 15 Og jeg vil ogs gre mig Flid for, at I til enhver Tid efter min Bortgang kunne drage eder dette i Minde. 2Pt 1 16 Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have vret jenv idner til hans Majestt, 2Pt 1 17 nemlig da han fik re og Herlighed af Gud Fader, idet en sd an Rst ld til ham fra den majesttiske Herlighed: "Denne er min Sn, den elskede, i hv em jeg har Velbehag." 2Pt 1 18 Og vi hrte denne Rst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham p det hellige Bjerg. 2Pt 1 19 Og des mere stadfstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gre vel i at agte p som p et Lys, der skinner p et mrkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter, 2Pt 1 20 idet I fornemmelig mrke eder dette, at ingen Profeti i Sk riften beror p egen Tydning. 2Pt 1 21 Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremfrt ved et Mennesk es Villie; men drevne af den Hellignd talte hellige Guds Mnd. 2Pt 2 1 Men der opstod ogs falske Profeter iblandt Folket, ligeso m der ogs iblandt eder vil komme falske Lrere, som ville liste fordrvelige Vranglrdo mme ind, idet de endog forngte den Herre, som kbte dem, og bringe en brat Undergan g over sig selv, 2Pt 2 2 og mange ville efterflge deres Uterligheder, s Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet, 2Pt 2 3 og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage vret i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke. 2Pt 2 4 Thi nr Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyr tede dem i Afgrunden og overgav dem til Mrkets Huler for at bevogtes til Dom, 2Pt 2 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfrdighe dens Prdiker Noa selv ottende, da han frte Oversvmmelse over en Verden af ugudelige 2Pt 2 6 og lagde Sodomas og Gomorras Stder i Aske og domfldte dem til delggelse, s han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden ville leve ugudeligt, 2Pt 2 7 og udfriede den retfrdige Lot, som plagedes af de ryggesls es uterlige Vandel, 2Pt 2 8 (thi medens den retfrdige boede iblandt dem, pintes han D ag for Dag i sin retfrdige Sjl ved de lovlse Gerninger, som han s og hrte): 2Pt 2 9 - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men a t straffe og bevogte uretfrdige til Dommens Dag, 2Pt 2 10 og mest dem, som vandre efter Kd, i Begr efter Besmittelse , og foragte Herskab. Frkke, selvbehagelige, bve de ikke ved at bespotte Herlighed er, 2Pt 2 11 hvor dog Engle, som ere strre i Styrke og Magt, ikke frem fre bespottende Dom imod dem for Herren. 2Pt 2 12 Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fdte til at fanges og delgges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, ogs delgg es med hines delggelse, 2Pt 2 13 idet de f Uretfrdigheds Ln. De stte deres Lyst i Vellevned o m Dagen, disse Skampletter og Skndselsmennesker! De svlge i deres Bedragerier, med ens de holde Gilde med eder; 2Pt 2 14 deres jne ere fulde af Horeri og kunne ikke f nok af Synd;

de lokke ubefstede Sjle; de have et Hjerte, vet i Havesyge, Forbandelsens Brn; 2Pt 2 15 de have forladt den lige Vej og ere farne vild, flgende B ileams, Beors Sns, Vej, han, som elskede Uretfrdigheds Ln, 2Pt 2 16 men fik Revselse for sin Overtrdelse: et umlende Trldyr tal te med menneskelig Rst og hindrede Profetens Afsind. 2Pt 2 17 Disse ere vandlse Kilder og Tgeskyer, som drives af Storvi nd; for dem er Mrke og Mulm bevaret. 2Pt 2 18 Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vand re i Vildfarelse, lkke de i Kdets Begringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord 2Pt 2 19 og love dem Frihed, sknt de selv ere Fordrvelsens Trlle; th i man er Trl af det, som man er overvunden af. 2Pt 2 20 Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittels er ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet vrre med dem end det frste. 2Pt 2 21 Thi bedre havde det vret dem ikke at have erkendt Retfrdig hedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet. 2Pt 2 22 Det er get dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender s ig om til sit eget Spy, og den toede So til at vlte sig i Slen." 2Pt 3 1 Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg sk river til eder, hvori jeg ved Pmindelse vkker eders rene Sind 2Pt 3 2 til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hell ige Profeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren, 2Pt 3 3 idet I frst og fremmest mrke eder dette, at i de sidste Da ge skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begringer 2Pt 3 4 og sige: "Hvad bliver der af Forjttelsen om hans Tilkomme lse? Fra den Dag, Fdrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Sk abningens Begyndelse." 2Pt 3 5 Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums T id var der Himle og en Jord, som var fremstet af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord, 2Pt 3 6 hvorved den davrende Verden gik til Grunde i en Vandflod. 2Pt 3 7 Men de nuvrende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Underga ngs Dag. 2Pt 3 8 Men dette ene br ikke undg eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde r, og tusinde r som een Dag. 2Pt 3 9 Herren forhaler ikke Forjttelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse. 2Pt 3 10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; p den skulle Himle ne forg med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og oplses, og Jorden og alt, hvad der er p den, skal opbrndes. 2Pt 3 11 Efterdi da alt dette oplses, hvor br I da ikke frdes i hell ig Vandel og Gudsfrygt, 2Pt 3 12 idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis Skyld Himle skulle antndes og oplses, og Elementer komme i Brand og smelte. 2Pt 3 13 Men vi forvente efter hans Forjttelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfrdighed bor. 2Pt 3 14 Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, s grer eder F lid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred, 2Pt 3 15 og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom ogs vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder, 2Pt 3 16 som han ogs gr i alle sine Breve, nr han i dem taler om dis se Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forst, som de ukyndige og ubefstede fordreje, ligesom ogs de vrige Skrifter, til deres egen Undergang. 2Pt 3 17 Da I alts, I elskede! vide det forud, svogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggeslses Vildfarelse og affalde fra eders egen F asthed;

2Pt 3 18 men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nde og Ku ndskab! Ham tilhrer Herligheden bde nu og indtil Evighedens Dag! 1Jh 1 1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hrt, det, vi h ave set med vore jne, det, vi skuede og vore Hnder flte p, nemlig om Livets Ord; 1Jh 1 2 og Livet blev benbaret, og vi have set og vidne og forkyn de eder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev benbaret for os; 1Jh 1 3 hvad vi have set og hrt, forkynde vi ogs eder, for at ogs I m have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Sn Jesus Krist us. 1Jh 1 4 Og dette skrive vi til eder, for at eders Glde m vre fuldko mmen. 1Jh 1 5 Og dette er det Budskab, som vi have hrt af ham og forkyn de eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mrke i ham. 1Jh 1 6 Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mrket, da lyve vi og gre ikke Sandheden. 1Jh 1 7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, ha ve vi Samfund med hverandre,og Jesu, hans Sns, Blod renser os fra al Synd. 1Jh 1 8 Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv , og Sandheden er ikke i os. 1Jh 1 9 Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfrdig , s at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfrdighed. 1Jh 1 10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gre vi ham til en Lgner, og hans Ord er ikke i os. 1Jh 2 1 Mine Brn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skull e synde. Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfrdige, 1Jh 2 2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene f or vore, men ogs for hele Verdens. 1Jh 2 3 Og derp kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud. 1Jh 2 4 Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bu d. han er en Lgner, og i ham er Sandheden ikke; 1Jh 2 5 men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Krli ghed fuldkommet. Derp kende vi, at vi ere i ham. 1Jh 2 6 Den, som siger, at han bliver i ham, han er ogs skyldig s elv at vandre sledes, som han vandrede. 1Jh 2 7 I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I ha ve hrt. 1Jh 2 8 Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mrket drager bort, og det sande Lys skinner allerede. 1Jh 2 9 Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i Mrket endnu. 1Jh 2 10 Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er in gen Forargelse i ham. 1Jh 2 11 Men den, som hader sin Broder, er i Mrket og vandrer i Mrk et, og han ved ikke, hvor han gr hen, fordi Mrket har blindet hans jne. 1Jh 2 12 Jeg skriver til eder, mine Brn! fordi eders Synder ere ed er forladte for hans Navns Skyld. 1Jh 2 13 Jeg skriver til eder, I Fdre! fordi I kende ham, som er f ra Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Brn! fordi I kende Faderen. 1Jh 2 14 Jeg har skrevet til eder, I Fdre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere strke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den onde. 1Jh 2 15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verde n! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Krlighed ikke i ham. 1Jh 2 16 Thi alt det, som er i Verden, Kdets Lyst og jnenes Lyst og Livets Hoffrdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. 1Jh 2 17 Og Verden forgr og dens Lyst; men den, som gr Guds Villie,

bliver til evig Tid. 1Jh 2 18 Mine Brn! det er den sidste Time, og som I have hrt, at An tikrist kommer, sledes ere nu mange Antikrister fremtrdte; deraf kende vi, at det er den sidste Time. 1Jh 2 19 De ere udgede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde vret af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, for at det skulde bl ive benbart, at de ikke alle ere af os. 1Jh 2 20 Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt. 1Jh 2 21 Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandhed en; men fordi I vide den og vide, at ingen Lgn er af Sandheden. 1Jh 2 22 Hvem er Lgneren uden den, som ngter, at Jesus er Kristus? Denne er Antikristen, som forngter Faderen og Snnen. 1Jh 2 23 Hver den, som forngter Snnen, har ej heller Faderen; den, som bekender Snnen, har ogs Faderen. 1Jh 2 24 Hvad I have hrt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I have hrt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle ogs I blive i Snnen og i Faderen. 1Jh 2 25 Og dette er den Forjttelse, som han selv tilsagde os, det evige Liv. 1Jh 2 26 Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forfre eder. 1Jh 2 27 Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I h ave ikke ndig, at nogen skal lre eder; men sledes som hans Salvelse lrer eder alt, e r det ogs sandt og er ikke Lgn, og som den har lrt eder, skulle I blive i ham. 1Jh 2 28 Og nu mine Brn! bliver i ham, for at vi, nr han benbares, k unne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham ved hans Tilkommel se. 1Jh 2 29 Dersom I vide, at han er retfrdig, da erkender, at hver d en, som gr Retfrdighed, er fdt af ham. 1Jh 3 1 Ser, hvor stor en Krlighed Faderen har givet os, at vi sk ulle kaldes Guds Brn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham. 1Jh 3 2 I elskede! nu ere vi Guds Brn, og det er endnu ikke benbar et, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at nr det benbares, da skulle vi vorde ham lige ; thi i skulle se ham, som han er. 1Jh 3 3 Og hver den, som har dette Hb til ham, renser sig selv, l igesom han er ren. 1Jh 3 4 Hver den, som gr Synden, begr ogs Overtrdelse af Loven, og S ynden er Lovens Overtrdelse. 1Jh 3 5 Og I vide, at han blev benbaret for at han skulde borttag e Synderne; og der er ikke Synd i ham 1Jh 3 6 Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som s ynder,har ikke set ham og kender ham ej heller. 1Jh 3 7 Mine Brn, ingen forfre eder! Den, som gr Retfrdigheden, er r etfrdig, ligesom han er retfrdig. 1Jh 3 8 Den, som gr Synden, er af Djvelen; thi Djvelen har syndet f ra Begyndelsen. Dertil blev Guds Sn benbaret, for at han skulde nedbryde Djvelens G erninger. 1Jh 3 9 Hver den, som er fdt af Gud, gr ikke Synd, fordi hans Sd bl iver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er fdt af Gud. 1Jh 3 10 Derved blive Guds Brn og Djvelens Brn benbare. Hver den, som ikke gr Retfrdighed, er ikke af Gud, og liges den, som ikke elsker sin Broder. 1Jh 3 11 Thi dette er det Budskab, som I have hrt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre; 1Jh 3 12 ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder . Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders r etfrdige. 1Jh 3 13 Undrer eder ikke, mine Brdre! om Verden hader eder. 1Jh 3 14 Vi vide, at vi ere gede over fra Dden til Livet, thi vi el ske Brdrene. Den, som ikke elsker, bliver i Dden. 1Jh 3 15 Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I v

ide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. 1Jh 3 16 Derp kende vi Krligheden, at han har sat sit Liv til for o s; ogs vi ere skyldige at stte Livet til for Brdrene. 1Jh 3 17 Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nd o g lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Krlighed i ham? 1Jh 3 18 Mine Brn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tung en, men i Gerning og Sandhed! 1Jh 3 19 Og derp kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kun ne vi for hans syn stille vore Hjerter tilfreds, 1Jh 3 20 hvad end vort Hjerte mtte fordmme os for; thi Gud er strre end vort Hjerte og kender alle Ting. 1Jh 3 21 I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordmmer os, have vi F rimodighed for Gud, 1Jh 3 22 og hvad vi end bede om, det f vi af ham, fordi vi holde h ans Bud og gre det, som er velbehageligt for ham. 1Jh 3 23 Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Sns Jesu Kris ti Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os. 1Jh 3 24 Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derp kende vi, at han bliver i os; af den nd, som han gav os. 1Jh 4 1 I elskede! tror ikke enhver nd, men prver nderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgede i Verden. 1Jh 4 2 Derp kende I Guds nd: enhver nd, der bekender Jesus som Kri stus, kommen i Kd, er af Gud. 1Jh 4 3 Og enhver nd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette er Antikrists nd, om hvilken I have hrt, at den kommer, og den er allerede nu i Verden. 1Jh 4 4 Mine Brn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er strre end den, som er i Verden. 1Jh 4 5 De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hre r dem. 1Jh 4 6 Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hrer os; den, som ikk e er af 1Jh 4 7 I elskede! lader os elske hverandre, thi Krligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er fdt at Gud og kender Gud. 1Jh 4 8 Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Krlighe d. 1Jh 4 9 Deri blev Guds Krlighed benbaret iblandt os, at Gud har se ndt sin Sn, den enbrne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham. 1Jh 4 10 Deri bestr Krligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Sn til en Forsoning for vore Synder. 1Jh 4 11 I elskede! har Gud sledes elsket os, da ere ogs vi skyldig e at elske hverandre. 1Jh 4 12 Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre , bliver Gud i os, og hans Krlighed er fuldkommet i os. 1Jh 4 13 Derp kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin nd. 1Jh 4 14 Og vi have skuet og vidne, at Faderen bar udsendt Snnen t il Frelser for Verden. 1Jh 4 15 Den, som bekender, at Jesus er Guds Sn, i ham bliver Gud, og han i Gud. 1Jh 4 16 Og vi have erkendt og troet den Krlighed, som Gud har til os. Gud er Krlighed, og den, som bliver i Krligheden, bliver i Gud, og Gud i ham. 1Jh 4 17 Deri er Krligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodig hed p Dommens Dag, fordi, ligesom han er, sledes ere ogs vi i denne Verden. 1Jh 4 18 Frygt er ikke i Krligheden, men den fuldkomne Krlighed dri ver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkomme t i Krligheden. 1Jh 4 19 Vi elske, fordi han elskede os frst. 1Jh 4 20 Dersom nogen siger: "Jeg elsker Gud," og hader sin Brode r, han er en Lgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorled

es kan han elske Gud, som han ikke har set? 1Jh 4 21 Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, sk al ogs elske sin Broder. 1Jh 5 1 Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er fdt af Gud; o g hver den, som elsker Faderen, elsker ogs den, som er fdt af ham. 1Jh 5 2 Derp kende vi, at vi elske Guds Brn, nr vi elske Gud og gre hans Bud. 1Jh 5 3 Thi dette er Krlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og h ans Bud ere ikke svre; 1Jh 5 4 thi alt det, som er fdt af Gud, overvinder Verden; og det te er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro. 1Jh 5 5 Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds Sn? 1Jh 5 6 Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Kristus; ikk e med Vandet alene, men med Vandet og med Blodet; og det er nden, som viduer, thi nden er Sandheden. 1Jh 5 7 Thi tre ere de, som vidne: 1Jh 5 8 nden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet . 1Jh 5 9 Dersom vi tage imod Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Sn . 1Jh 5 10 Den, som tror p Guds Sn, har Vidnesbyrdet i sig selv; den, som ikke tror Gud, har gjort ham til en Lgner, fordi han ikke har troet p det Vid nesbyrd, som Gud har vidnet om sin Sn. 1Jh 5 11 Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt Liv; og dette Liv er i hans Sn. 1Jh 5 12 Den, som har Snnen, har Livet; den, som ikke har Guds Sn, har ikke Livet. 1Jh 5 13 Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have evigt Liv, I, som tro p Guds Sns Navn. 1Jh 5 14 Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, a t dersom vi bede om noget efter hans Villie, hrer han os. 1Jh 5 15 Og dersom vi vide, at han hrer os, hvad vi end bede om, d a vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedt ham. 1Jh 5 16 Dersom nogen ser sin Broder beg Synd, som ikke er til Dden , han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Dden. Der er Synd til Dden; for den siger jeg ikke, at han skal bede. 1Jh 5 17 Al uretfrdighed er synd, men der er synd, som ikke er til dden. 1Jh 5 18 Vi vide, at hver den, som er fdt af Gud, synder ikke; men den, som er fdt af Gud, bevarer sig selv, og den onde rrer ham ikke. 1Jh 5 19 Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det o nde. 1Jh 5 20 Men vi vide, at Guds Sn er kommen, og han har givet os Fo rstand til at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans Sn Jesus Kristus. De nne er den sande Gud og evigt Liv. 1Jh 5 21 Mine Brn, vogter eder for Afguderne! 2Jh 1 1 Den ldste til den udvalgte Frue og hendes Brn, som jeg els ker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogs alle, som have erkendt Sandheden, 2Jh 1 2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal vre med o s til evig Tid. 2Jh 1 3 Nde, Barmhjertighed og Fred vre med os fra Gud Fader og fr a Jesus Kristus, Faderens Sn, i Sandhed og Krlighed! 2Jh 1 4 Jeg har gldet mig meget over, at jeg har fundet Brn af dig , som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen. 2Jh 1 5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt 2Jh 1 6 Og dette er Krligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dett e er Budet, sledes som I have hrt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri. 2Jh 1 7 Thi mange Forfrere ere udgede i Verden, som ikke bekende J

esus som Kristus kommen i Kd. En sdan er Forfreren og Antikrist. 2Jh 1 8 Giver Agt p eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi hav e arbejdet, men at I m f fuld Ln. 2Jh 1 9 Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lre, har i kke Gud. Den, som bliver i Lren, han har bde Faderen og Snnen. 2Jh 1 10 Dersom nogen kommer til eder og ikke frer denne Lre, ham s kulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen. 2Jh 1 11 Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger. 2Jh 1 12 Endsknt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blk; men jeg hber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glde m vre fuldkommen. 2Jh 1 13 Din Ssters, den udvalgtes, Brn hilse dig. 3Jh 1 1 Den ldste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandh ed. 3Jh 1 2 Du elskede! jeg nsker, at det i alle Ting m g dig vel, og d u m vre karsk, ligesom det gr din Sjl vel. 3Jh 1 3 Thi jeg blev meget glad, da der kom Brdre og vidnede om S andheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden. 3Jh 1 4 Jeg har ingen strre Glde end denne, at jeg hrer, at mine Brn vandre i Sandheden. 3Jh 1 5 Du elskede! en trofast Gerning gr du i alt, hvad du virke r for Brdrene, og det for femmede, 3Jh 1 6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Krlighed; og du vil gre vel i at fremme deres Rejse sledes, som det er Gud vrdigt. 3Jh 1 7 Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage nog et at Hedningerne. 3Jh 1 8 Derfor ere vi skyldige at tage os af sdanne, for at vi ku nne blive Medarbejdere for Sandheden. 3Jh 1 9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil vre den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke. 3Jh 1 10 Derfor vil jeg, nr jeg kommer erindre om de Gerninger, ha n gr, idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han bde s elv ikke Brdrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstder d em af Menigheden. 3Jh 1 11 Du elskede! efterflg ikke det onde, men det gode. Den, so m gr godt, er af Gud; den, som gr ondt, har ikke set Gud. 3Jh 1 12 Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogs vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt. 3Jh 1 13 Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skri ve til dig med Blk og Pen. 3Jh 1 14 Men jeg hber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt t ale sammen. Fred vre med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver isr! Jde 1 1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de ka ldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus: Jde 1 2 Barmhjertighed og Fred og Krlighed vorde eder mangfoldig til Del! Jde 1 3 I elskede! da det l mig alvorligt p Sinde at skrive til ed er om vor flles Frelse, fandt jeg det ndvendigt at skrive til eder med Formaning o m at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige. Jde 1 4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det f or lnge siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nde til Uterlighed og forngte vor eneste Hersker og Herre Jesu s Kristus. Jde 1 5 Men sknt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af gyptens Land, delagde han ns te Gang dem, som ikke troede, Jde 1 6 og de Engle, som ikke bevarede deres Hjhed, men forlode d eres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lnker under Mrke til den store Da gs Dom;

Jde 1 7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stder, der p sa mme Mde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kd), ere satte til et Eksempel, idet de bre en evig Ilds Straf. Jde 1 8 Alligevel g ogs disse ligedan i Drmme og besmitte Kd, foragt e Herskab og bespotte Herligheder. Jde 1 9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djvele n og talte om Mose Legeme, ikke fremfre en Bespottelsesdom, men sagde: "Herren st raffe dig!" Jde 1 10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de s om de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed delgge de sig selv. Jde 1 11 Ve dem! thi de ere gede p Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gede til Grunde i Horas Genstridigh ed. Jde 1 12 Disse ere Skrene ved eders Krlighedsmltider, fordi de uden Undseelse frdse med og pleje sig selv; de ere vandlse Skyer, som drives forbi af V inden; bladlse Trer uden Frugt, to Gange dde, oprykkede med Rode; Jde 1 13 vilde Blger p Hav, som udskumme deres egen Skam; vild fare nde Stjerner; for dem er Mrke og Mulm bevaret til evig Tid. Jde 1 14 Men om disse har ogs Enok, den syvende fra Adam, profeter et, da han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder Jde 1 15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de form astelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!" Jde 1 16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skbne, med ens de vandre efter deres Begringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens d e for Fordels Skyld vise Beundring for Personer. Jde 1 17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle; Jde 1 18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der vre Spottere , som vandre efter deres Ugudeligheders Begringer. Jde 1 19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjlelige, som ikke h ave nd. Jde 1 20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv p eders helligst e Tro; beder i den Hellignd; Jde 1 21 bevarer sledes eder selv i Guds Krlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. Jde 1 22 Og revser nogle, nr de tvivle, Jde 1 23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, s I hade endog den af Kdet besmittede Kjortel. Jde 1 24 Men ham, som er mgtig til at bevare eder fra Fald og frem stille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd, Jde 1 25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer re og Majestt, Vlde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen. Rvl 1 1 Jesu Kristi benbaring, som Gud gav ham for at vise sine T jenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes, Rvl 1 2 som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Al t, hvad han har set. Rvl 1 3 Salig er den, som oplser, og de, som hre Profetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nr. Rvl 1 4 Johannes til de syv Menigheder i Asien: Nde vre med eder o g Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv nder, som ere fo ran hans Trone, Rvl 1 5 og fra Jesus Kristus, det trovrdige Vidne, den frstefdte af de dde og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har udlst os af vore Synd er med sit Blod Rvl 1 6 og har gjort os til et Kongerige, til Prster for sin Gud og Fader: Ham vre ren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. Rvl 1 7 Se, han kommer med Skyerne, og hvert je skal se ham, ogs d

e, som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre ved hans Kom me. Ja, Amen! Rvl 1 8 Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almgtige. Rvl 1 9 Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trngselen og Riget og Udholdenheden i Jesus, var p den , som kaldes Patmos, for Guds Ords og fo r Jesu Vidnesbyrds Skyld. Rvl 1 10 Jeg henryktes i nden p Herrens Dag, og jeg hrte bag mig en hj Rst som af en Basun, der sagde: Rvl 1 11 Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sard es og til Filidelfia og til Laodikea. Rvl 1 12 Og jeg vendte mig for at se Rsten, som talte med mig; og da jeg vendte mig, s jeg syv Guldlysestager Rvl 1 13 og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesn, ifrt en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldblte. Rvl 1 14 Men hans Hoved og Hr var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans jne som Ildslue; Rvl 1 15 og hans Fdder lignede skinnende Malm, nr det glder i Ovnen; og hans Rst var som mange Vandes Lyd; Rvl 1 16 og i sin hjre Hnd havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tvegget, skarpt Svrd, og hans Udseende var som Solen, nr den skinner i sin Kraft. Rvl 1 17 Og da jeg s ham, faldt jeg ned for hans Fdder som dd; og ha n lagde sin hjre Hnd p mig og sagde: Rvl 1 18 Frygt ikke! Jeg er den frste og den sidste og den levende ; og jeg var dd, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har Ddens og Ddsrigets Ngler. Rvl 1 19 Skriv derfor, hvad du s, bde det, som er, og det, som skal ske herefter. Rvl 1 20 Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min hjre Hnd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder. Rvl 2 1 Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, s om holder de syv Stjerner i sin hjre Hnd, ham, som vandrer midt imellem de syv Gul dlysestager: Rvl 2 2 Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholden hed, og at du ikke kan fordrage de onde; og du prvede dem, som kalde sig selv Apo stle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere Lgnere; Rvl 2 3 og du har Udholdenhed, og du har djet ondt for mit Navns Skyld og er ikke bleven trt. Rvl 2 4 Men jeg har det imod dig, at du har forladt din frste Krli ghed. Rvl 2 5 Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gr de forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg vil flytt e din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig. Rvl 2 6 Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogs jeg hader. Rvl 2 7 Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den , som sejrer, ham vil jeg give at de af Livets Tr, som er i Guds Paradis. Rvl 2 8 Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den frste og den sidste, han, som var dd og blev levende: Rvl 2 9 Jeg kender din Trngsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jder og ikke ere det, men ere Satans Synagoge. Rvl 2 10 Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djvele n vil kaste nogle af eder i Fngsel, for at I skulle fristes, og I skulle have Trng sel i ti Dage. Vr tro indtil Dden, s vil jeg give dig Livets Krone Rvl 2 11 Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den , som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Dd.

Rvl 2 12 Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger h an, som har det tveggede, skarpe Svrd: Rvl 2 13 Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du h older fast ved mit Navn og forngtede ikke min Tro, i Antipas's, mit tro Vidnes Da ge, han, som blev ihjelslet hos eder, der, hvor Satan bor. Rvl 2 14 Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos di g, som holde fast ved Bileams Lre, der lrte Balak at stte Snare for Israels Brn, for at de skulde spise Afgudsofferkd og bedrive Utugt. Rvl 2 15 Sledes har ogs du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lre p lignende Vis. Rvl 2 16 Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Svrd. Rvl 2 17 Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Den , som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Sten og p Stenen et nyt Navn skrevet, som ingen kender, uden den, der fr det. Rvl 2 18 Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger G uds Sn, der har jne som Ildslue, og hvis Fdder ere som skinnende Malm: Rvl 2 19 Jeg kender dine Gerninger og din Krlighed og Tro og Tjene ste og Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de frste. Rvl 2 20 Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel , som kalder sig selv en Profetinde og lrer og forfrer mine Tjenere til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkd. Rvl 2 21 Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun v il ikke omvende sig fra sin Utugt. Rvl 2 22 Se, jeg kaster hende p Sygelejet og hendes Bolere i stor Trngsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger. Rvl 2 23 Og hendes Brn vil jeg sl med Dd, og alle Menighederne skull e kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, hve r efter eders Gerninger. Rvl 2 24 Men til eder, de vrige, som ere i Thyatira, s mange som ik ke have denne Lre, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde det, til eder siger jeg: Jeg lgger ingen anden Byrde p eder. Rvl 2 25 Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg komm er. Rvl 2 26 Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare p mine Gerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne; Rvl 2 27 og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar snd erknuses, ligesom ogs jeg har modtaget det af min Fader; Rvl 2 28 og jeg vil give ham Morgenstjernen. Rvl 2 29 Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Rvl 3 1 Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han , som har de syv Guds nder og de syv Stjerner: Jeg kender dine Gerninger, at du h ar Ord for at leve og er dog dd. Rvl 3 2 Bliv vgen og styrk det vrige, som ellers vilde d; thi jeg h ar ikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud. Rvl 3 3 Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og hrte, og bevar de t og omvend dig! Dersom du alts ikke vger, skal jeg komme som en Tyv, og du skal i kke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig. Rvl 3 4 Dog har du i Sardes nogle f Personer, som ikke have besmi ttet deres Blder; de skulle vandre med mig i hvide Klder, thi de ere vrdige dertil. Rvl 3 5 Den, som sejrer, han skal sledes ifres hvide Klder, og jeg vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende hans Navn for min Fader og for hans Engle. Rvl 3 6 Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Rvl 3 7 Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den hellige, den sanddru, han, som har Davids Ngle, han, som lukker op, s ingen l ukker i, og lukker i, s ingen lukker op: Rvl 3 8 Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran dig er en bnet Dr, som ingen kan lukke; thi du har kun liden Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke forngtet mit Navn.

Rvl 3 9 Se, jeg lader komme ngle af Satans Synagoge, som kalde si g selv Jder og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil gre, at de skulle komme og tilb ede for dine Fdder og kende, at jeg har fattet Krlighed til dig Rvl 3 10 Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil ogs jeg bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele Jorderige for a t friste dem, som bo p Jorden. Rvl 3 11 Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at inge n skal tage din Krone. Rvl 3 12 Den, som sejrer, ham vil jeg gre til en Sjle i min Guds Te mpel, og han skal ikke mere g ud derfra; og jeg vil skrive p ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn. Rvl 3 13 Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Rvl 3 14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger h an, som er Amen, det trovrdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings Begyndelse: Rvl 3 15 Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller v arm; gid du var kold eller varm! Rvl 3 16 Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold , vil jeg udspy dig af min Mund; Rvl 3 17 fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fatte s intet; og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige og blind e og ngne. Rvl 3 18 Jeg rder dig, at du af mig kber Guld, lutret i Ilden, for at du kan blive rig, og hvide Klder, for at du kan klde dig dermed, og din Ngenheds Skam ikke skal blottes, og jensalve til at salve dine jne med, for at du kan se. Rvl 3 19 Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vr derfor nidkr og omvend dig! Rvl 3 20 Se, jeg str fr Dren og banker; dersom ngen hrer min Rst og bne Dren, vil jeg g ind til ham og holde Nadver med ham, og han med mig. Rvl 3 21 Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sde hos mig p mi n Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sde hos min Fader p hans Trone. Rvl 3 22 Den, som har re, hre, hvad nden siger til Menighederne! Rvl 4 1 Derefter s jeg, og se, der var en Dr bnet i Himmelen, og de n frste Rst, hvilken jeg havde hrt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter. Rvl 4 2 Straks henryktes jeg i nden; og se, en Trone stod i Himme len, og en sad p Tronen, Rvl 4 3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sard er, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd. Rvl 4 4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og p Trone rne sad der fire og tyve ldste, ifrte hvide Klder og med Guldkranse p deres Hoveder. Rvl 4 5 Og fra Tronen udgr der Lyn og Rster og Tordener, og syv Il dfakler brnde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds nder. Rvl 4 6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Vsener, fulde af jne fortil og bagtil. Rvl 4 7 Og det frste Vsen ligner en Lve; og det andet Vsen ligner en Okse; og det tredje Vsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Vsen ligner en flyvende rn. Rvl 4 8 Og de fire Vsener have hvert isr seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af jne; og uden Ophr sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hel lig er Herren, Gud, den Almgtige, han, som var, og som er, og som kommer! Rvl 4 9 Og nr Vsenerne give re og Pris og Tak til ham, som sidder p Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, Rvl 4 10 da falde de fire og tyve ldste ned for ham, som sidder p T ronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lgge deres Kranse n ed for Tronen og sige: Rvl 4 11 Vrdig er du, vor Herre og Gud, til at f Prisen og ren og Ma gten; thi du har skabt alle Ting, og p Grund af din Villie vare de, og bleve de s kabte.

Rvl 5 1 Og jeg s i hans hjre Hnd, som sad p Tronen, en Bog, beskreve n indeni og udenp, forseglet med syv Segl. Rvl 5 2 Og jeg s en vldig Engel, som udrbte med hj Rst: Hvem er vrdig til at bne Bogen og bryde dens Segl? Rvl 5 3 Og ingen i Himmelen, ej heller p Jorden, ej heller under Jorden, formede at bne Bogen eller at se i den. Rvl 5 4 Og jeg grd sre, fordi ingen fandtes vrdig til at bne Bogen e ller at se i den. Rvl 5 5 Og en af de ldste sagde til mig: Grd ikke! se, sejret har Lven af Judas Stamme, Davids Rodskud, s han kan bne Bogen og dens syv Segl. Rvl 5 6 Og jeg s, midt imellem Tronen med de fire Vsener og de ldst e stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv jne, hvilke ere de syv Guds nder, som ere udsendte til hele Jorden. Rvl 5 7 Og det kom og tog Bogen af hans hjre Hnd, som sad p Tronen. Rvl 5 8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Vsener og de fire og t yve ldste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskle fyldte med Rgelse, so m er de helliges Bnner. Rvl 5 9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er vrdig til at tage B ogen og bne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod kbte til Gud Menneske r af alle Stammer og Tungeml og Folk og Folkeslag, Rvl 5 10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Prster, og de skulle vre Konger p Jorden. Rvl 5 11 Og jeg s, og jeg hrte rundt om Tronen og Vsenerne og de ldst e en Rst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinde r Gange Tusinder, Rvl 5 12 og de sagde med hj Rst: Vrdigt er Lammet, det slagtede, til at f Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og re og Pris og Velsignelse! Rvl 5 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og p Jorden og under Jorden og p Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hrte jeg sige: Ham, som sidder p Tro nen, og Lammet tilhrer Velsignelsen og ren og Prisen og Magten i Evighedernes Evig heder! Rvl 5 14 Og de fire Vsener sagde: Amen! Og de ldste faldt ned og ti lbade. Rvl 6 1 Og jeg s, da Lammet bnede et af de syv Segl, og jeg hrte et af de fire Vsener sige som en Tordens Rst: Kom! Rvl 6 2 Og jeg s, og se en hvid Hest, og han, som sad p den, havde en Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og til Sejer. Rvl 6 3 Og da det bnede det andet Segl, hrte jeg det andet Vsen sig e: Kom! Rvl 6 4 Og der udgik en anden Hest, som var rd; og ham, som sad p den, blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde myrde hveran dre; og der blev givet ham et stort Svrd. Rvl 6 5 Og da det bnede det tredje Segl, hrte jeg det tredje Vsen s ige: Kom! Og jeg s, og se en sort Hest, og han, der sad p den, havde en Vgt i sin Hn d. Rvl 6 6 Og jeg hrte ligesom en Rst midt iblandt de fire Vsener, som sagde: Et Ml Hvede for en Denar og tre Ml Byg for en Denar; og Olien og Vinen ska l du ikke gre Skade. Rvl 6 7 Og da det bnede det fjerde Segl, hrte jeg en Rst af det fje rde Vsen sige: Kom! Rvl 6 8 Og jeg s, og se en grngul Hest, og han, som sad p den, hans Navn var Dden, og Ddsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerde delen af Jorden til at ihjelsl med Svrd og med Hunger og med Pest og ved Jordens v ilde Dyr. Rvl 6 9 Og da det bnede det femte Segl, s jeg under Alteret deres Sjle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de h avde. Rvl 6 10 Og de rbte med hj Rst og sagde: Hvor lnge, Herre, du hellige og sanddru! undlader du at dmme og hvne vort Blod p dem, som bo p Jorden? Rvl 6 11 Og der blev givet dem hver isr en lang, hvid Kldning, og d

er blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil ogs Tallet p d eres Medtjenere og deres Brdre blev fuldt, hvilke skulde ihjelsls ligesom de. Rvl 6 12 Og jeg s, da det bnede det sjette Segl, da skete der et st ort Jordsklv, og Solen blev sort som en Hrsk, og Mnen blev helt som Blod. Rvl 6 13 Og Himmelens Stjerner faldt ned p Jorden, ligesom et Fige ntr nedkaster sine umodne Figen, nr det rystes af et strkt Vejr. Rvl 6 14 Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og h vert Bjerg og hver flyttedes fra deres Steder. Rvl 6 15 Og Kongerne p Jorden og Stormndene og Krigsverstene og de r ige og de vldige og hver Trl og fri skjulte sig i Hulerne og i Bjergenes Klfter, Rvl 6 16 og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler os for Hans syn, som sidder p Tronen, og for Lammets Vrede! Rvl 6 17 Thi deres Vredes stre Dag er kommen; og hvem kan best? Rvl 7 1 Og derefter s jeg fire Engle st p Jordens fire Hjrner; de ho ldt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde blse over Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Tr. Rvl 7 2 Og jeg s en anden Engel stige op fra Solens Opgang med de n levende Guds Segl; og han rbte med hj Rst til de fire Engle, hvem det var givet a t skade Jorden og Havet, og sagde: Rvl 7 3 Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Trerne, fre nd vi have beseglet vor Guds Tjenere p deres Pander. Rvl 7 4 Og jeg hrte Tallet p de beseglede, hundrede og fire og fyr retyve Tusinde beseglede af alle Israels Brns Stammer: Rvl 7 5 af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde, Rvl 7 6 af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv T usinde, af Manasses Stamme tolv Tusinde, Rvl 7 7 af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tus inde, af Issakars Stamme tolv Tusinde Rvl 7 8 af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv T usinde og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede. Rvl 7 9 Derefter s jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tlle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungeml, som stod for Tronen og for Lamm et, ifrte lange, hvide Klder og med Palmegrene i deres Hnder; Rvl 7 10 og de rbte med hj Rst og sagde: Frelsen tilhrer vor Gud, som sidder p Tronen, og Lammet! Rvl 7 11 Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de ldste og o m de fire Vsener og faldt ned for Tronen p deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: Rvl 7 12 Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og ren og Kraften og Styrken tilhrer vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen. Rvl 7 13 Og en af de ldste tog til Orde og sagde til mig: Disse, s om ere ifrte de lange, hvide Klder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne? Rvl 7 14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagd e til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trngsel, og de have tvttet deres Klder og gjort dem hvide i Lammets Blod. Rvl 7 15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder p Tronen, skal opsl sit Telt over dem. Rvl 7 16 De skulle ikke hungre mere, ej heller trste mere, ej hell er skal Solen eller nogen Hede falde p dem. Rvl 7 17 Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og le de dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftrre hver Tre af deres jne. Rvl 8 1 Og da det bnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himm elen omtrent en halv Time. Rvl 8 2 Og jeg s de syv Engle, som st for Guds syn; og der blev giv et dem syv Basuner. Rvl 8 3 Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et Guldrgelsekar, og der blev givet ham megen Rgelse, for at han skulde fje den til a lle de helliges Bnner p Guldalteret foran Tronen. Rvl 8 4 Og Rgen af Rgelsen steg op, med de helliges Bnner, fra Enge lens Hnd fr Guds syn.

Rvl 8 5 Og Engelen tog Rgelsekarret og fyldte det med Ild fra Alt eret og kastede den p Jorden; og der kom Torden og Rster og Lyn og Jordsklv. Rvl 8 6 Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig re de til at basune. Rvl 8 7 Og den frste basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet me d Bld, og blev kastet p Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev opbrndt, og alt grnt G rs opbrndtes. Rvl 8 8 Og den anden 'Engel basunede, og det var, som et stort b rndende Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til Blod. Rvl 8 9 Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, dde; og Tredjedelen af Skibene blev delagt. Rvl 8 10 Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en stor Stjerne, brndende som en Fakkel, og den faldt p Tredjedelen al Floderne og p Vandkilderne. Rvl 8 11 Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vande ne blev til Malurt, og mange af Menneskene dde af Vandene, fordi de vare blevne b eske. Rvl 8 12 Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og Tredjedelen af Mnen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, s at Tredjedelen af d em blev formrket, og Dagen mistede Tredjedelen af sit Lys og Natten liges. Rvl 8 13 Og jeg s, og jeg hrte en rn flyve midt oppe under Himmelen og sige med hj Rst: Ve, ve, ve dem, som bo p Jorden, for de vrige Basunrster fra de t re Engle, som skulle basune. Rvl 9 1 Og den femte Engel basusnede, og jeg s en Stjerne, som va r falden ned fra Himmelen p Jorden, og Nglen til Afgrundens Brnd blev given den. Rvl 9 2 Og den bnede Afgrundens Brnd, og en Rg steg op af Brnden, li g Rgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formrket af Rgen fra Brnden. Rvl 9 3 Og fra Rgen udgik der Grshopper over Jorden, og der blev g ivet dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt. Rvl 9 4 Og der blev sagt til dem, at de ikke mtte skade Grsset p Jo rden, ej heller noget grnt eller noget Tr, men kun de Mennesker, som ikke have Gud s Segl p deres Pander. Rvl 9 5 Og det blev dem givet ikke at drbe dem, men at pine dem i fem Mneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, nr den stikker et Menneske. Rvl 9 6 Og i de Dage skulle Menneskene sge Dden og ikke finde den, og attr at d, og Dden flyr fra dem. Rvl 9 7 Og Grshoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og p deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres Ansigter vare s om Menneskers Ansigter, Rvl 9 8 og de havde Hr som Kvinders Hr, og deres Tnder vare som Lver s, Rvl 9 9 og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres V inger var som Lyd af Stridsvogne, nr mange Heste fare ud til Kamp. Rvl 9 10 Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deres Haler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem Mneder. Rvl 9 11 De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn e r p Hebraisk Abaddon, og p Grsk har han Navnet Apollyon. Rvl 9 12 Det frste Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veer de refter. Rvl 9 13 Og den sjette Engel basunede, og jeg hrte en Rst fra de fi re Horn p Guldalteret, som str for Guds syn, Rvl 9 14 sige til den sjette Engel, der havde Basunen: Ls de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Eufrat. Rvl 9 15 Og de fire Engle bleve lste, som til den Time og Dag og Mn ed og r vare rede til at ihjelsl Tredjedelen af Menneskene. Rvl 9 16 Og Tallet p Rytterhrene var to Gange Titusinde Gange Titus inde; jeg hrte deres Tal. Rvl 9 17 Og sledes s jeg Hestene i Synet og dem, som sade derp, hvil ke havde ildrde og sortebl og svovlgule Pansere; og Hestenes Hoveder vare som Lvers

Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Rg og Svovl. Rvl 9 18 Af disse tre Plager, af Ilden og Rgen og Svovlet, som udg ik af deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslet.' Rvl 9 19 Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deres Haler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem gre de Skade. Rvl 9 20 Og de vrige Mennesker, som ikke bleve drbte i disse Plager , omvendte sig ikke fra deres Hnders Gerninger, s de lode vre at tilbede de onde nde r og Afgudsbillederne af Guld og Slv og Kobber og Sten og Tr, som hverken kunne se eller hre eller g; Rvl 9 21 og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deres Trolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri. Rvl 10 1 Og jeg s en anden vldige Engel komme ned fra Himmelen, svbt i en Sky, og Regnbuen var p hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fdde r som Ildsjler, Rvl 10 2 og han havde i sin Hnd en lille bnet Bog. Og han satte sin hjre Fod p Havet og den venstre p Jorden. Rvl 10 3 Og han rbte med hj Rst, som en Lve brler; og da han havde rbt, lode de syv Tordener deres Rster hre. Rvl 10 4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skriv e; og jeg hrte en Rst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte , og nedskriv det ikke! Rvl 10 5 Og Engelen, som jeg s st p Havet og p Jorden, oplftede sin hjr e Hnd imod Himmelen Rvl 10 6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derp er, og Havet, og hv ad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; Rvl 10 7 men i de Dage, da den syvende Engels Rst lyder, nr han ska l til at basune, da er Guds skjulte Rd fuldbyrdet sledes, som han har forkyndt sin e Tjenere Profeterne. Rvl 10 8 Og den Rst, som jeg havde hrt fra Himmelen, talte atter me d mig og sagde: G hen, tag den lille bnede Bog, som er i den Engels Hnd, der str p Ha vet og p Jorden. Rvl 10 9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skul de give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvlg den! og den vil v olde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den vre sd som Honning. Rvl 10 10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hnd og nedsvlgede den ; og den var i min Mund sd som Honning, men da jeg havde nedsvlget den, flte jeg Sm erte i min Bug. Rvl 10 11 Og man sagde til mig: Du br igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungeml og Konger. Rvl 11 1 Og der blev givet mig et Rr ligesom en Mlestok, med de Ord : St op og ml Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri. Rvl 11 2 Men Forgrden uden for Templet, lad den ude og ml den ikke, thi den er given til Folkeslagene; og de skulle nedtrde den hellige Stad i to og fyrretyve Mneder. Rvl 11 3 Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profete re eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, kldte i Skke. Rvl 11 4 Disse ere de tvende Olietrer og de tvende Lysestager, som st for Jordens Herre. Rvl 11 5 Og dersom nogen vil gre dem Skade, udgr der Ild af deres M und og fortrer deres Fjender; og dersom nogen vil gre dem Skade, br han sledes ihjel sls. Rvl 11 6 Disse have Magt til at lukke Himmelen, s at der ingen Reg n skal falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at forvandl e dem til Blod og til at sl Jorden med al Slags Plage, s ofte de ville. Rvl 11 7 Og nr de f fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stig er op af Afgrunden, fre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelsl dem. Rvl 11 8 Og deres Lig skal ligge p Gaden i den store Stad, som i nd elig Forstand kaldes Sodoma og gypten, der, hvor ogs deres Herre blev korsfstet. Rvl 11 9 Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungeml og Folkes

lag skulle se p deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, at deres Lig lgge s i Grav. Rvl 11 10 Og de, som bo p Jorden, glde sig over dem og fryde sig; og de sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage for dem, som b o p Jorden. Rvl 11 11 Og efter de tre og en halv Dags Frlb kom der Livs nde fra G ud i dem; og de stde p deres Fdder, og stor Frygt faldt p dem, som s dem. Rvl 11 12 Og de hrte en hj Rst fra Himmelen, som sagde til dem: Stige r herop! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender s derp. Rvl 11 13 Og i samme Stund skete der et stort Jordsklv, og Tiendede len af Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve drbte i Jordsklvet; og de andre bleve forfrdede og gave Himmelens Gud re. Rvl 11 14 Det andet Veer til Ende; se, det tredje Ve kommer snart. Rvl 11 15 Og den syvende Engel basunede, og der hrtes hje Rster i Him melen, som sagde: Herredmmet over Verden er blevet vor Herres og hans Salvedes, o g han skal vre Konge i Evighedernes Evigheder. Rvl 11 16 Og de fire og tyve ldste, som sidde for Guds syn p deres Tr oner, faldt ned p deres Ansigter og tilbade Gud og sagde: Rvl 11 17 Vi takke dig, Herre Gud almgtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltrdt dit Kongedmme, Rvl 11 18 og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de dde skulle dmmes, og til at give Lnnen til dine Tjenere, Profeterne, og de h ellige og dem, som frygte dit Navn, de sm og de store, og til at delgge dem, som lgg e Jorden de. Rvl 11 19 Og Guds Tempel i Himmelen blev bnet, og hans Pagts Ark ko m til Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og Rster og Tordener og Jordsklv og strk H agl. Rvl 12 1 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, ikldt So len og med Mnen under sine Fdder og en Krans af tolv Stjerner p sit Hoved. Rvl 12 2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnd, under Fdselsv eer. Rvl 12 3 Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrd Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og p sine Hoveder syv Kroner. Rvl 12 4 Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem p Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde fde, for at sluge hendes Barn, nr hun havde fdt det. Rvl 12 5 Og hun fdte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslage ne med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone. Rvl 12 6 Og Kvinden flyede ud i rkenen,hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernre hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyv e Dage. Rvl 12 7 Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gav e sig til at kmpe imod Dragen, og Dragen kmpede og dens Engle. Rvl 12 8 Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen. Rvl 12 9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, so m kaldes Djvelen og Satan, som forfrer den hele Verden, blev nedstyrtet p Jorden, o g hans Engle bleve nedstyrtede med ham. Rvl 12 10 Og jeg hrte en hj Rst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kra ften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore B rdres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat. Rvl 12 11 Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i K raft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Dden. Rvl 12 12 Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jor den og Havet! thi Djvelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid. Rvl 12 13 Og da Dragen s, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde fdt Drengebarnet. Rvl 12 14 Og den store rns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for a t hun skulde flyve til rkenen, til sit Sted, der hvor hun nres en Tid og Tider og

en halv Tid, borte fra Slangen. Rvl 12 15 Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden. Rvl 12 16 Og Jorden kom Kvinden til Hjlp; og Jorden bnede sin Mund o g opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund. Rvl 12 17 Og Dragen vrededes p Kvinden og gik bort for at fre Krig i mod de vrige af hendes Sd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd. Rvl 13 1 Og jeg stod p Sandet ved Havet. Og jeg s et Dyr stige op a f Havet, som havde ti Horn og syv Hoveder, og p sine Horn ti Kroner, og p sine Hov eder Bespottelsens Navne. Rvl 13 2 Og Dyret, som jeg s, var ligt en Panter, og dets Fdder som en Bjrns, og dets Mund som en Lves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt. Rvl 13 3 Og jeg s et af dets Hoveder ligesom sret til Dden, og dets ddelige Sr blev lgt, og al Jorden fulgte undrende efter Dyret. Rvl 13 4 Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten ; og de tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mgter at kmpe imod det? Rvl 13 5 Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og B espottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og fyrretyve Mneder. Rvl 13 6 Og det bnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at b espotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen. Rvl 13 7 Og der blev givet det at fre Krig imod de hellige og at o vervinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og Folk og Tungeml og F olkeslag. Rvl 13 8 Og alle, som bo p Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvi s Navn ikke fra Verdens Grundlggelse er skrevet i Lammets, det slagtedes, Livets Bog. Rvl 13 9 Dersom nogen har re, han hre! Rvl 13 10 Dersom nogen frer andre i Fngsel, han kommer selv i Fngsel; dersom nogen drber med Svrd, han skal drbes med Svrd. Her glder det de helliges Udho ldenhed og Tro. Rvl 13 11 Og jeg s et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn ligesom et Lam og talte som en Drage. Rvl 13 12 Og det udver hele det frste Dyrs Magt for dets syn og fr Jor den og dem, som bo derp, til at tilbede det frste dyr, hvis ddelige Sr blev lgt. Rvl 13 13 Og det gr store Tegn, s at det endog fr Ild til. at falde n ed fra Himmelen p Jorden for Menneskenes syn. Rvl 13 14 Og det forfrer dem, som bo p Jorden, for de Tegns Skyld, s om det blev givet det at gre for Dyrets syn, og siger til dem, som bo p Jorden, at de skulle gre et Billede af Dyret, ham, som har Svrdhugget og kom til Live. Rvl 13 15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede nd, s at Dyrets Billede endog kunde tale og gre, at alle de, der ikke vilde tilbede Dyrets Bille de, skulde ihjelsls. Rvl 13 16 Og det fr alle, bde sm og stre, bde rige og fattige, bde frie og Trlle, til at stte sig et Mrke p deres hjre Hnd eller p deres Pande, Rvl 13 17 for at ingen skal kunne kbe eller slge uden den, som har Mr ket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal. Rvl 13 18 Her glder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyre ts Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666. Rvl 14 1 Og jeg s, og se, Lammet stod p Zions Bjerg, og med det hun drede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skre vet p deres Pander. Rvl 14 2 Og jeg hrte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af strk Torden, og den Lyd, jeg hrte, var som at Harpespillere, der spillede p deres Harper. Rvl 14 3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Vsener og de ldste; og ingen kunde lre den Sang, uden de hundrede og fire og fyrret yve Tusinde, som ere lskbte fra Jorden. Rvl 14 4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, t hi de ere jomfruelige; dette er dem, som flge Lammet, hvor det gr. Disse ere lskbte

fra Menneskene, en Frstegrde fr Gud og Lammet, Rvl 14 5 og i deres Mund er der ikke fundet Lgn; thi de ere ulaste lige. Rvl 14 6 Og jeg s en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, s om havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo p Jorden, og for alle Fo lkeslag og Stammer og Tungeml og Folk, Rvl 14 7 og han sagde med hj Rst: Frygter Gud og giver ham re, thi h ans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Ha vet og Vandenes Kilder. Rvl 14 8 Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falde n er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin. Rvl 14 9 Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med hj Rst: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mrke p sin Pande eller p sin Hnd, Rvl 14 10 s skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er isknket ublan det i hans Vredes Bger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets syn. Rvl 14 11 Og deres Pines Rg opstiger i Evighedernes Evigheder; og d e have ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mrke. Rvl 14 12 Her glder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Gud s Bud og Troen p Jesus. Rvl 14 13 Og jeg hrte en Rst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de dde, som d i Herren herefter. Ja, siger nden, de skulle hvile fra deres Mje, thi deres Gerninger flge med dem. Rvl 14 14 Og jeg, s, og se en hvid Sky, og p Skyen sad der en lig en Menneskesn med en Guldkrone p sit Hoved og en skarp Segl i sin Hnd. Rvl 14 15 Og en anden Engel gik ud fra Templet og rbte med hj Rst til ham, som sad p Skyen: Udsend din Segl og hst; thi Timen til at hste er kommen, for di Jordens Hst er moden. Rvl 14 16 Og han, som sad p Skyen, lod sin Segl g over Jorden, og Jo rden blev hstet. Rvl 14 17 Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogs han havde en skarp Segl. Rvl 14 18 Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt ove r Ilden; og han rbte med hj Rst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsen d din skarpe Segl og afskr Druerne af Jordens Vintr; thi dets Druer ere modne. Rvl 14 19 Og Engelen lod sin Segl g hen over Jorden og afskar Frugt en p Jordens Vintr og kastede den i Guds Harmes store Persekar. Rvl 14 20 Og Persekarret blev trdt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, s langt som eet Tusinde og seks Hundr ede Stadier. Rvl 15 1 Og jeg s et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syv Engel som have de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harme fuldbyrdet . Rvl 15 2 Og jeg s som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sej rende gik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal, stende ved Gl arhavet og holdende Guds Harper. Rvl 15 3 Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde: Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du Almgtige! retfrdi ge og sande' ere dine Veje, du Folkeslagenes Konge! Rvl 15 4 Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? T hi du alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede for dit syn, fordi dine retfrdige Domme ere blevne benbarede. Rvl 15 5 Og derefter s jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev bnet, Rvl 15 6 og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Temp let, ifrte rent og skinnende Linklde og omgjordede om Brystet med Guldblter. Rvl 15 7 Og et af de fire levende Vsener gav de syv Engle syv Guld skle fyldte med Guds Harme, han. som lever i Evighedernes Evigheder.

Rvl 15 8 Og Templet fyldtes med Rg fra Guds Herlighed og fra hans Kraft; og ingen kunde g ind i Templet, frend de syv Engles syv Plager fik Ende. Rvl 16 1 Og jeg hrte en hj Rst fra Tempelet sige til de syv Engle: Gr hen og udgyder Guds Harmes syv Skle over Jorden! Rvl 16 2 Og den frste gik hen og udgd sin Skl over Jorden, og der ko m slemme og onde Bylder p de Mennesker, som havde Dyrets Mrke, og dem, som tilbade dets Billede. Rvl 16 3 Og den anden Engel udgd sin Skl i Havet, og det blev til B lod som af en dd; og hver levende Sjl i Havet dde. Rvl 16 4 Og den tredje Engel udgd sin Skl i Floderne og Vandkildern e, og de bleve til Blod. Rvl 16 5 Og jeg hrte Vandenes Engel sige: Retfrdig er du, som er, o g som var, du hellige, fordi du har fldet denne Dom; Rvl 16 6 thi de have udst helliges og Profeters Blod, og du har gi vet dem Blod at drikke; de ere det vrd. Rvl 16 7 Og jeg hrte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almgtige! san de og retfrdige ere dine Domme. Rvl 16 8 Og den fjerde Engel udgd sin Skl over Solen; og det blev g ivet den at brnde Menneskene med Ild. Rvl 16 9 Og Menneskene brndtes i stor Hede og bespottede Guds Navn , som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham re. Rvl 16 10 Og den femte Engel udgd sin Skl over Dyrets Trone; og dets Rige blev formrket, og de tyggede deres Tunger af Pine. Rvl 16 11 Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for de res Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger. Rvl 16 12 Og den sjette Engel udgd sin Skl over den store Flod Eufra t; og dens Vand borttrredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens O pgang. Rvl 16 13 Og jeg s, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene nder, som lignede Padder. Rvl 16 14 Thi de ere Dmonersnder, som gre Tegn; og de g ud til hele Jo rderiges Konger for at samle dem til Krigen p Guds, den almgtiges, store Dag. Rvl 16 15 - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som vger og bev arer sine Klder, s han ikke skal g ngen, og man skal se hans Skam. Rvl 16 16 Og de samlede dem til det Sted,som kaldes p Hebraisk Harm agedon. Rvl 16 17 Og den syvende Engel udgd sin Skl i Luften; og fra Templet , fra Tronen udgik der en hj Rst, som sagde: Det er sket. Rvl 16 18 Og der kom Lyn og Rster og Tordener; og der blev et stort Jordsklv, hvis Mage ikke har vret, siden der blev Mennesker til p Jorden, et sdant Jordsklv, s stort. Rvl 16 19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Std er faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bgeret med sin Vredes Harmes Vin. Rvl 16 20 Og hver flyede, og Bjerge bleve ikke fundne. Rvl 16 21 Og en strk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen p Men neskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi dens Plage var mege t stor. Rvl 17 1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skle, kom og talt e med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skge, som sidder over mange Vande, Rvl 17 2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo p Jorde n, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin. Rvl 17 3 Og han frte mig i nden ud i en rken; og jeg s en Kvinde sidd ende p et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde sy v Hoveder og ti Hor1m. Rvl 17 4 Og Kvinden var kldt i Purpur og Skarlagen og strlede af Gu ld og delsten og Perler; hun havde et Guldbger i sin Hnd, fuldt af Vederstyggelighe der og hendes Utugts Urenheder. Rvl 17 5 Og p hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Ba

bylon den store, Moderen til Jordens Skger og Vederstyggeligheder. Rvl 17 6 Og jeg s Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg s hende. Rvl 17 7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vi l sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som brer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn. Rvl 17 8 Dyret, som du s, har vret og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og g bort til Fortabelse; og de, som bo p Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlggelse, nr de se,at Dyret var og er ikke og skal komme. Rvl 17 9 Her glder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hovede r ere syv Bjerge, p hvilke Kvinden sidder, Rvl 17 10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og nr han kommer, skal han blive en liden Tid. Rvl 17 11 Og Dyret, som var og er ikke, er bde selv en ottende og e r en af de syv og farer bort til Fortabelse. Rvl 17 12 Og de ti Horn, som du s, ere ti Konger, som endnu ikke ha ve fet Rige, men f Magt som Konger een Time sammen med Dyret. Rvl 17 13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret. Rvl 17 14 Disse skulle fre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre ov er dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, d e kaldede og udvalgte og trofaste. Rvl 17 15 Og han sagde til mig: De Vande, som du s, der hvor Skgen s idder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungeml. Rvl 17 16 Og de ti Horn, som du s, og Dyret, disse ville hade Skgen og gre hende de og ngen og de hendes Kd og opbrnde hende med Ild. Rvl 17 17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt,indtil Guds Ord blive fuldbyrdede. Rvl 17 18 Og Kvinden, som du s, er den store Stad, som har Herredmme over Jordens Konger. Rvl 18 1 Derefter s jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed. Rvl 18 2 Og han rbte med strk Rst og sagde: Falden, falden er Babylo n den store, og den er bleven Dmoners Bolig og et Fngsel for alle Hnde urene nder og et Fngsel for alle Hnde urene og afskyede Fugle! Rvl 18 3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene d rukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kbmnd ere blevne rige a f hendes Yppigheds Fylde. Rvl 18 4 Og jeg hrte en anden Rst fra Himmelen, som sagde: Gr ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikk e rammes af hendes Plager. Rvl 18 5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfrdigheder i Hu. Rvl 18 6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og genglder hende dobbelt efter hendes Gerninger; sknker hende dobbelt i det Bger, som hun har isknk et. Rvl 18 7 S meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppi ghed, s meget skulle I give hende af Pine og Srg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Je g sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se, Rvl 18 8 derfor skulle hendes Plager komme p een Dag: Dd og Sorg og Hunger, og hun skal opbrndes med Ild; thi strk er den Herre Gud, som har dmt hende . Rvl 18 9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med he nde, skulle grde og hyle over hende, nr de se Rgen af hendes Brand, Rvl 18 10 medens de st langt borte af Frygt for hendes Pinsel og si ge: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du strke Stad, thi p een Time er din Dom komme n. Rvl 18 11 Og Jordens Kbmnd grde og srge over hende, fordi ingen mere kb

er deres Ladning: Rvl 18 12 Ladning af Guld og Slv og delsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hnde vellugtende Tr og alle Hnde Arbejde a f Elfenben og alle Hnde Arbejde af kostbart Tr og af Kobber og Jern og Marmor, Rvl 18 13 og Kanelbark og Hrsalve og Rgelser og Salve og Virak og Vi n og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Fr og Heste og Vogne og Slaver, ja, Me nneskesjle. Rvl 18 14 Og den Frugt, din Sjl lystedes ved, er vegen fra dig og a lt det lkre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere. Rvl 18 15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, sk ulle st langt borte af Frygt for hendes Pinsel grdende og srgende og sige: Rvl 18 16 Ve ve! den store Stad, som var kldt i fint Linned og Purp ur og Skarlagen og strlede af Guld og delsten og Perler; thi i een Time er s stor e n Rigdom lagt de. Rvl 18 17 Og alle Styrmnd og alle Skippere og Sfolk og alle, som arb ejde p Havet, stode langt borte Rvl 18 18 og rbte, da de s Rgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var d er Mage til den store Stad? Rvl 18 19 Og de kastede Stv p deres Hoveder og rbte grdende og srgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe p Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt de. Rvl 18 20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den. Rvl 18 21 Og en vldig Engel lftede en Sten som en stor Mllesten og ka stede den i Havet og sagde: Sledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Has t og ikke findes mere. Rvl 18 22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fljtespillere og Ba sunblsere skal ikke hres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mlle skal ikke hres i dig mere; Rvl 18 23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Rst skal ikke hres i dig mere, fordi dine Kbmnd vare Jordens Stormnd, fordi alle Folkeslagene bleve forfrte ved dit Trylleri. Rvl 18 24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede p Jorden. Rvl 19 1 Derefter hrte jeg ligesom en hj Rst af en stor Skare i Himm elen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhrer vor Gud. Rvl 19 2 Thi sande og retfrdige ere hans Domme, at han har dmt den store Skge, som fordrvede Jorden med sin Utugt, og krvet sine Tjeneres Blod af hend es Hnd. Rvl 19 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Rgen fra hende opst iger i Evighedernes Evigheder. Rvl 19 4 Og de fire og tyve ldste og de fire levende Vsener faldt n ed eg tilbade Gud, som sad p Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja! Rvl 19 5 Og en Rst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de sm og de store! Rvl 19 6 Og jeg hrte som en Rst af en stor Skare og som en Lyd af m ange Vande og, som en Lyd af strke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gu d, den almgtige, har tiltrdt Kongedmmet. Rvl 19 7 Lader os glde og fryde os og give ham ren; thi Lammets Bry llup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede. Rvl 19 8 Og det blev givet hende at ifre sig skinnende, rent Linkld e; thi Linkldet er de helliges Retfrdshandlinger. Rvl 19 9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budn e til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord . Rvl 19 10 Og jeg faldt ned for hans Fdder for at tilbede ham, og ha n siger til mig: Gr det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine Brdres, som have Jesu V idnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens nd. Rvl 19 11 Og jeg s Himmelen ben, og se en hvid Hest, og han, som sad p den, kaldes trofast og sanddru, og han dmmer og kmper med Retfrdighed.

Rvl 19 12 Men hans jne vare Ildslue, og p hans Hoved var der mange K roner;han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv; Rvl 19 13 og han var ifrt en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kal des: Guds Ord. Rvl 19 14 Og Hrene i Himmelen fulgte ham p hvide Heste, ifrte hvidt, rent Linklde. Rvl 19 15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Svrd, for at han derm ed skulde sl Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal trde Guds, den almgtiges, Vredes Harmes Vinperse. Rvl 19 16 Og p Kappen, p sin Lnd har han et Navn skrevet: Kongers Kon ge og Herrers Herre. Rvl 19 17 Og jeg s en Engel stende i Solen, og han rbte med hj Rst og s agde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder t il Guds store Nadver Rvl 19 18 for at de Kd af Konger og Kd af Krigsverster og Kd af vldige o g Kd af Heste og af dem, som sidde p dem, og Kd af alle, bde frie og Trlle, sm og stor e. Rvl 19 19 Og jeg s Dyret og Jordens Kongen og deres Hre samlede for at fre Krig imod ham, som sad p Hesten, og imod hans Hr. Rvl 19 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som h avde gjort Tegnene for dets syn, hvormed han havde forfrt dem, som toge Dyrets Mrke , og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsen, som brnder med Svovl. Rvl 19 21 Og de andre bleve ihjelslede med hans Svrd, som sad p Heste n, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mttede at deres Kd. Rvl 20 1 Og jeg s en Engel stige ned fra Himmelen, han havde Afgru ndens Ngle og en stor Lnke i sin Hnd. Rvl 20 2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djvelen og S atan, og bandt ham for tusinde r Rvl 20 3 og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham, for at han ikke mere skulde forfre Folkeslagene, frend de tusinde r vare til Ende; derefter skal han lses en lille Tid. Rvl 20 4 Og jeg s Troner, og de satte sig p dem, og Dommermagt blev given dem; og jeg s deres Sjle, som vare halshuggede for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikk e havde taget Mrket p deres Pande og p deres Hnd; og de bleve levende og bleve Konge r med Kristus i tusinde r. Rvl 20 5 De vrige af de dde bleve ikke levende, frend de tusinde r va re til Ende. Dette er den frste Opstandelse. Rvl 20 6 Salig og hellig er den, som bar Del i den frste Opstandel se; over disse har den anden Dd ikke Magt, men de skulle vre Guds og Kristi Prster og skulle vre Konger med ham i de tusinde r. Rvl 20 7 Og nr de tusinde r ere til Ende, skal Satan lses af sit Fngs el. Rvl 20 8 Og han skal g ud for at forfre Folkeslagene ved Jordens fi re Hjrner, Gog og Magog, for at samle dem til Krig; deres Tal er som Havets Sand. Rvl 20 9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de hell iges Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himmelen fra Gud og fortrede dem. Rvl 20 10 Og Djvelen, som forfrte dem, blev kastet i Ild og Svovlsen, hvor ogs Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag og Nat i Evighed ernes Evigheder. Rvl 20 11 Og jeg s en stor, hvid Trone og ham, som sad derp; for han s syn flyede Jorden og Himmelen, og der blev ikke fundet Sted for dem. Rvl 20 12 Og jeg s de dde, de store og de sm, stende for Tronen, og Bge r bleve bnede; og en anden Bog blev bnet, som er Livets Bog; og de dde bleve dmte ef ter det, som var skrevet i Bgerne, efter deres Gerninger. Rvl 20 13 Og Havet afgav de dde, som vare i det; og Dden og Ddsriget afgave de dde, som vare i dem, og de bleve dmte, hver efter sine Gerninger. Rvl 20 14 Og Dden og Ddsriget bleve kastede i Ildsen. Dette er den an

den Dd, Ildsen. Rvl 20 15 Og dersom nogen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han kastet i Ildsen. Rvl 21 1 Og jeg s en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himm el og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere. Rvl 21 2 Og jeg s den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned f ra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket fr sin Brudgom. Rvl 21 3 Og jeg hrte en hj Rst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Tel t er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle vre hans Folk, og Gud s elv skal vre hos dem og vre deres Gud. Rvl 21 4 Og han skal aftrre hver Tre af deres jne, og Dden skal ikke vre mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal vre mere; thi det f orrige er veget bort. Rvl 21 5 Og han, som sad p Tronen, sagde: Se, jeg gr alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere trovrdige og sande. Rvl 21 6 Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega , Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den trstige af Livets Vands Kilde uforskyldt . Rvl 21 7 Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil vre hans God , og han skal vre min Sn. Rvl 21 8 Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og d e utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Lgnerne, deres Lod skal vre i Sen, som brnder med Ild og Svovl; dette er den anden Dd. Rvl 21 9 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skle, der vare fu lde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise di g Bruden, Lammets Hustru. Rvl 21 10 Og han frte mig i nden hen p et stort og hjt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra Gud Rvl 21 11 med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste S ten, som krystalklar Jaspissten. Rvl 21 12 Den havde en stor og hj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og pskrevne Navne, hvilke ere Israels Brns tolv Stammers; Rvl 21 13 mod st tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Por te og mod Vest tre Porte. Rvl 21 14 Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og p dem Lammets tol v Apostles tolv Navne. Rvl 21 15 Og han, som talte med mig, havde en Mlestok, et Guldrr, fo r at han skulde mle Staden og dens Porte og dens Mur. Rvl 21 16 Og Staden ligger i Firkant, og dens Lngde er lige s stor s om Bredden. Og han mlte Staden med Rret: tolv Tusinde Stadier; dens Lngde, Bredde o g Hjde ere lige. Rvl 21 17 Og han mlte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskeml, hvilket er Engleml. Rvl 21 18 Og dens Murvrk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, li g det rene Glar. Rvl 21 19 Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hnde delsten: d en frste Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde S maragd, Rvl 21 20 den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krys olit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hya cint, den tolvte Ametyst. Rvl 21 21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var a f een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar. Rvl 21 22 Og jeg s intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, G ud, den almgtige, og Lammet. Rvl 21 23 Og Staden trnger ikke til Sol eller Mne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys. Rvl 21 24 Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Kon ger bringe deres Herlighed til den, Rvl 21 25 og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal

ikke vre der, Rvl 21 26 og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og re til den . Rvl 21 27 Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, so m ver Vederstyggelighed og Lgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog. Rvl 22 1 Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krysta l, udvld de fra Guds og Lammets Trone. Rvl 22 2 Midt i dens Gade og p begge Sider af Floden voksede Livet s Tr, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Mned sin Frugt; og Bladene af Tret tjent e til Lgedom for Folkeslagene. Rvl 22 3 Og der skal intet bandlyst vre mere; og Guds og Lammets T rone skal vre i den, og hans Tjenere skulle tjene ham, Rvl 22 4 og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal vre p deres Pander. Rvl 22 5 Og Nat skal der ikke vre mere, og de trnge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle, vre K onger i Evighedernes Evigheder. Rvl 22 6 Og han sagde til mig: Disse Ord ere trovrdige og sande; o g Herren, Profeternes nders Gud, har udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart. Rvl 22 7 Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Profetis Ord. Rvl 22 8 Og jeg, Johannes, er den, som s og hrte disse Ting, og da jeg havde hrt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels Fdder, som viste mig disse Ting. Rvl 22 9 Og han siger til mig: Gr det ikke; jeg er din Medtjener o g dine Brdres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud! Rvl 22 10 Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs P rofetis Ord, thi Tiden er nr. Rvl 22 11 Lad den som gr Uret, fremdeles gre Uret, og den urene frem deles blive uren, og den retfrdige fremdeles ve Retfrdighed, og den hellige fremdel es blive helliggjort. Rvl 22 12 Se, jeg kommer snart, og min Ln er med mig til at betale enhver, efter som hans Gerning er. Rvl 22 13 Jeg er Alfa og Omega, den frste og den sidste, Begyndelse n og Enden. Rvl 22 14 Salige ere de, som tvtte deres Kldebon, for at de kunne f A dgang til Livets Tr og g ind igennem Portene i Staden. Rvl 22 15 Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Mo rderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og ver Lgn. Rvl 22 16 Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder di sse Ting om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slgt, den strlende Morgenstjern e. Rvl 22 17 Og nden og Bruden sige: Kom! Og den, som hrer, sige: Kom! Og den, som trster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt! Rvl 22 18 Jeg vidner for enhver, som hrer denne Bogs Profetis Ord: Dersom nogen lgger noget til disse Ting, da skal Gud lgge p ham de Plager, som der er skrevet om i denne Bog. Rvl 22 19 Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Tr og fra den hellige Stad, om hv ilke der er skrevet i denne Bog. Rvl 22 20 Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen. Kom, Herre Jesus! Rvl 22 21 Den Herres Jesu Nde vre med alle!