JULENS MELODIER

Pag .
Niels W. Gade: Jule4lokkerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Henrik Rung: Kimer, I Klokker . N. F. S. Gmndtvig . . . . . . . . . . . . . . . 4
Franz Gruber: Glade Jul. B. S. Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Tysk Mel. 1600: Af Hajheden oprunden er. N . F . S. Grundtvig . . . . . . . . . . 6
G1. tysk Melodi: Dejlig er Jorden . B. S. Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . 7
C. E. F. Weyse: Julen har bragt velsignet Bud . B. S. Ingemann . . . . . . . . . . 8
Niels W. Gade: Barn Jesus i en Krybbe laa. H . C. Andersen . . . . . . . . . . . 9
Dejlig er den Himmel blaa . N . P. S. Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Tysk Julevise: De hellig tre Konger saa hjertensglad . G1. Folkesang . . . . . . . . 10
J . A. P . Schulz: Her kommer, Jesus, dine Smaa. H. A. Brorson . . . . . . . . . . 11
C. Balle: Det kimer nu til Julefest . Efter Luther af N. F. S. Grundtvig . . . . . . 12
A . P. Berggreen: Julen har Englelyd . N . F. S. Grundtvig . . . . . . . . . . . . . 13
15. Aarh .. En Rose saa jeg skyde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
G1. Melodi: Den yndigste Rose er funden . H . A . Brorson . . . . . . . . . . . . . 15
Dansk Folkemel .. Et Barn er fadt i Betlehem . Opr. Latinsk, N. F. S. Grundtvig . . . 16
Carl Nielsen: Forunderligt at sige. H. A. Brorson . . . . . . . . . . . . . . . . 17
C. Balle: I denne sade Juletid . H . A. Brorson . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Crüger, omtr. 1650: Hjerte laft din Gliedes Vinger . . . . . . . . . . . . . . . 20
14. Aarh .. Lad det klinge seidt i Sky . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
1544: In dulci jubilo (En sad og liflig Klang). N . F. S. Grundtvig . . . . . . . . . 22
E . Horneman: Hajt fra Trzets grenne Top. P. Faber . . . . . . . . . . . . . . 23

.
P . Faber: Sikken voldsom Trrengsel og Alarm (Julestemning). P. Paber . . . . . . 24
Chr. Barnekow: Du granne, dejlige Trte . Bsrnenes Sang af Peters Juln. J. Krohn . . 26
J . S. Bach: 0 Jesulil min (0Jesulein siiss, o Jesulein mild). Harald Vilstrup . . . . 27
J . P . E. Hartmann: Sang omkring Juletraeet fra , Neddebo Praestegaard" . Elith Reumert 28
Vilhelrn Gregersen: Der er noget i Luften . Vilhelm Gregersen . . . . . . . . . . 29
A . P. Berggreen: Vter velkommen Herrens Aar. Efter gl. Psalme af N.F. S. Grundtvig . 30
H. C. Lumbye: Juletrteet, Galop. Adolf Recke . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Forleggerene Ejendom for alle Lande

WILHELM HANSEN. MUSIK.FORLAG. KOBENHAVN

NORSK MUSIKFORLAG AIS. OSLO .A. B. NORDISKA MUSIKFDRLAGET. STOCKHOLM
WILHELMIANA MUSIKVERLAG. FRANKFURT A . M.
 Pag.
Af Hajheden oprunden . Tysk Melodi - N. F. S. Grundtvjg . . . . . . . . . . . 6
Barn Jegus i en Krybbe laa . Niels W. Gade - H . C. Andeisen . . . . . . . . 9
De hellig tre Konger saa hjertensgltid . Tysk Melodi - GI. Folkesang . . . . 10
Dejlig er den Himmel blaa . N . F. S. Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Dejlig er Jorden . G1. tysk Melodi - B. S. Ingrmann . . . . . . . . . . . 7
Den p d i g s t e Rose er funden . G1. Melodi - H. A. Broison . . . . . . . . . . . 15
Der er noget i Luften . Vilh . Gregersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Det kimer nu til Julefest . C. Balle - N. F. S. Grundtvig . . . . . . . . . . . . 12
.
Du p e n n e dejlige Trae, Goddag Chr. Barnekow - J. Krohn . . . . . . . . . . . 26
En Rose saa jeg skyde. Melodi fra det 15. Aarh . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
.
Et Barn er fedt i Betlehem . J. C. Gebauer - N . F S. Gruridtvig . . . . . . . . . 16
Forunderligt at sige. Carl Nielsen - H. A. Brorson . . . . . . . . . . . . . . . 17
Glade Jul . Franz Grubcr - B. S. Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Her kommer, Jesus, dine Smaa. J . A . P. Schulz - H . A . Brorson . . . . . . . . 11
Hjerte, left din Glaedes Vinger . Joh . Crüger - Paul Gerhardt ved C. J . Brandt . . . 20
Heijt fra Traeets grenne Top. E. Horneman - P. Faber . . . . . . . . . . . . . 23
I denne sode Juletid . C. Balle - H . A. Brorson . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
In dulci jubilo (En sed og liflig Klang). Melodi fra det 16. Aarh . Hans Thommisseri -
N. F. S. Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Jule.Klokkerne . Niels W . Gade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Julen har bragt velsignet Rud. C. E. F. Weyse - B. S. lngemann . . . . . . . . . 8
Julen har Englelyd. A. P. Berggreen - N . F . S. Grundtvig . . . . . . . . . . . . 13
Juletrset . Galop. H . C. Lumhye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Kimer, I Klokker . H. Rung - N. F. S. Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Lad det klinge sedt i Sky. Melodi fra det 14. Aarh . - N . F. S. Grundtvig . . . . . 21
0 Jesulil min (0Jesulein süss). J. S. Bach - Harald Vilstrq . . . . . . . . . . 27
Sang omkring Juletraeet, fra ,,Neddebo Praestegaardn. J.P. E. Hartmann - Elith Reumert 28
Sikken voldsom Traengsel og Alarm . P. Faber . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
V z r velkommen Herrens Aar. A . P . Berggreen - N . F. S. Grundtvig . . . . . . . . 30
Jule-Klokkerne
Niels W. Gade
 Kimer, I Klokker !

2. Julen er kommen med Solhverv forHjsrterne bange, 13.Syngerog danser o g klapper i eders Smaahmder,
Ju1,med Gudsbarnet i Svnb,under Englenes Sange, Menneskebernene alle t i l Jorderigs Ender;
kommer fra Gud, bringer OS Gladskabens Bud! fodt er i Dag Barnet til Guds Velbehag.
B r e n er Guds i det hejel B r e n er Guds i det h ~ j e l
N. F. S. Grundtvig.
 Glade Jul
Franz Grnber
Andante.

1. Gla - de Jul,
\I I I I I

(1 Hid de f l y -ver med I Pa - r a - d i s - g r e n t , hvor de ser, hvad far I Gud e r ktint,

l e n - lig i - blandt OS de len - l i g i - blandt OS de

2. Julefryd, evige F r y d , 3. Fred p a a Jord, F r y d p a a Jord,

heiiig S a n g med himmelsk Lydl Jesusbarnet blandt OS bor!
Det e r Englene, Hyrderne saa, Engle sjunger om Barnet s a a smukt,
dengang Herren i Krybben laa, h a n h a r Himmerigs Dsr oplukt,
1: evig e r Englenes Sang. 4 1:salig e r Englenes Sang.:]

4. Salig Fred, himmelsk Fred

toner Julenat herned!
Engle bringer til Store og S m a a
Bud om ham, som i Krybben l a a ;
, h a r fielst!:!
1:fryd dig, h v e r S j i ~ lhan
B. S. Ingemann.
 Af Hajheden oprunden er
2. Du lille Barn, s a a favr og sksn,
Gud Faders og Marias Ssn,
liil dig, Iiejbaarne Konning;
Du Lilje i mit Hjerterum,
dit Riges Evangelium
er ssdt som M:rlk og Honning;
Herre k m e , Himlens Manna,
Hosianna!
Dig t i l E r e
glad i Aanden vil jeg vzre!
3. Min S j z l i Gud da fryder sig,
naar mildelig du ser til mig
med Miskundliedens 0je;
o Jesu Krist, min Frelser god,
dit Ord, din Aand, dit Ksd og Blod
mig Saliglied tilfsjel
Tag mig, favn mig, gyd i Barmen
Himmel -Varmen,
at din Naade
ved dit Ord maa ene raade!
Tysk Mel. 1600.
4. Gud Fader min i Himmerig!
Fer Verden var, du elsked m i g
udi din S m , den k e r e .
Nu ser i ham jeg Naaden din,
nu e r j e g Irans, han er nu min,
mit Smykke og min B r e .
Eja! Eja! Jesus giver,
a t jeg bliver
med stor Glaede
liist i Herligliedens Si~de!
5.0, Gud ske Lov, jeg skal ej de!
Min Frelsermand er A og 0,
Begyndelse og Ende;
han fsrer mig til Lov og Pris
i Himmerig, i Paradis,
f r a Jammer og Elende!
Amen! Amen! Kom, du milde
Jesus lille!
t s v ej l ~ n g e !
Lyst til dig mon Hjertet trenge.
N.F. C. Grundtvig
 Dejlig er Jorden
Gammel tysk Melodi.

1. Dej - lig e r 1 Jor - den, I pragtig e r ~ u d dHirn - mel, 1 skon er I

S j z - le - nes I Pi1 - g r i m s -I gang!

I
I Gen - nein de I fag - re
I

Ri - ger paa
I Jor - den gaar
I vi til Pa- r a
I
dis rned I Sang!
II

2. Tider s k n l koriiine,
Tider skal henrulle,
Slirgt sknl f a l g e S1wgtei.s Gang;
alririg forstummer
Tonen f r a Himlen
i S j ~ l e n sglride Pilgrimssnng.

3. Englene sang den

f s r s t f o r Mnrkens H r r d e r ,
s k m t fra Sjwl til S j z l det 1 ~ d :
F r e d over Jorden,
Menneske, f r y d dig,
OS er en evig F r e l s e r f0d!

B. S. I i i g e m a ~ i ~ i .
 Julen har bragt velsignet Bud
C. E. F. Weyse.

I
I . J u - l e n h a r bragt v e l ; s i g - iiat Bud, nu 1 glip-des gam-1s og / un - ge, hvnd I

(I Gre-nenfrn L i - vets I Tri(. s t n a r s k m t rnsd I Lys, som Fiig-ls ;las I Kvi - ste; det I

(;Inden e r Jordeiis Gabst i Dag 3. Fselseren selv v a r B n r n som vi,

i i i ~ dHiinmelkongen den lille; i Ilng han l a n i sin Vugge;
du fattige Spurv, f l y v ned f r a T a g den Have, Guds E n g l e flyver i,
med Duen til Julegildel vil J e s u s f o r OS oplukke;
nans, lille Rnrn.pna Moders Skrid, Himmerigs Konge blandt OS bor,
en dejlig I ) n g e r opruiiden; hnn J u l e g l z d e n O S bringer,
i I l ü g blev vor kaere Frelser fritl, hnn fnvner h v e r Bariiesjii~lPan J o r d
o g Pnrndisvejen funden. og lover OS Eiigleviiiger.
R. S. Iiigeni:i~in.
 Barn Jesus i en Krybbe laa
N. W. Gade

Dejlig er den Himmel blaa

2. Det var midt i Julenat,
hver en Stjerne glimted mat,
men med 6t der blev at skue
en, saa k l a r paa Himlens Bue,
:mm en lille Stjernesol. :
3. Naar den Stjerne, lys og blid,
sig lod se ved Midnatstid,
var det Sagn fra gamle Dage;
a t en Konge uden Mage
: skulde fades paa vor Jord.
13421
4. Vise Mrrend f r a Hsterland
drog i Verden ud paa Stand,
f o r den Konge a t oplede,
for den Konge a t tilbede,
:som var fedt i samme Stund. :
N. F. S. Grundtvig.
 De hellig tre Konger saa hjertensglad
Tysk Julevise.

Hjem-met de I dro - g e til l ~ e t- le-hems Stad; cie

I I to - g e sig
b
I for den I

/ / -
lang, a t <in - ds
I
10 - a m i Kryb - ben
I trang.
I
2.En Stjerne dem viste til J ~ d e l a n d 4. Saa droge de hjemad til deres Land
og hen til den himmelske Frelsermand, og prisede Gud, deres Skabermand;
og Barnet de funde, dejlig og s k z r , lad OS ogsaa falde Herren til Fod,
hos Okse og Asen i Stalden der. ham prise af hele vor Hu og Modl

3. Og ned de fulde p a a deres Knm 5. Alt for den Stjerne f r a Jakob klar,
d a Barnet de monne for Bje se, for Kvisten af Israel aabenbar,
og Rsgelse, Myrrha, rlrden Guld for Kilden, som s p r a n g af Naade stor,
de ofred den Herre s a a frydefuld. for Herren over alt Englekor.

6. Og s y n g e som Kongerne hjaertensglad

en frydefuld S a n g udi allen Stad,
indtil v i hos ham,vor Glrede kom fra,
k a n synge et e v i g t Halleluja1
G1. Folkesang.
 Her kommer, Jesus, dine Smaa

1. Her I kam - mer, Je - sus, I di - ' ne Smaa, til

Sje1 og
I
Sind, at fin - de Vej
I
- en I til indl

2. Vi lnber dig med Sang imod 5. Saa drag OS ganske til dig hen,
og kysser Stmet for din Fod; o Jesus, du vor Sjzleven,
o salig Stund, o Mare Nat, at hver af os s a a inderlig
d a du blev fsdt, vor Sjzeleskat ! i Troen maa omfavne digl

3.Velkommen f r a din Himmelsal 6. Lad Verden ej med a l sin Magt

til denne Verdens Taaredal, OS rokke fra vor Daabee P a g t ,
hvor man dig intet Andet bsd men giv, at a l vor Lzengsel m a a
end Stald og Krybbe, Kors og Dsd! til dig, til dig alene s t a a .

4. Men, Jesu, a k hvor g a a r det til, T. S a a skal det ske, a t v i engang

a t dog s a a Faa betznke vil blandt aUe Helgens Frydesang
den inderlige Kmlighed, i Himlens ssde Paradis
som drog dig til vor Jammer ned? skal prise dig paa Englevis.

8. Herstaar v i nu j Flok og Rad

om dig, vort sksnne Hjerteblad;
a k hjzelp, at vi og Alle maa
i Himlen for din Trone staa!
H. A. Brorson.
 Det kimer nu til Julefest
C. Balle.

f or
den I hsj - e Gest, som
til I la - ve
I

2.0 kommer med til Davids By, G.Velan, min Sjel, saa v e r nu glad,
hvor Engle sjunger under Sky; og hold din Jul i Davids Stad,
o ganger med paa Marken ud, ja, pris din Gud i allen Stund
hvor Hyrder b r e r Nyt f r a Gud! rned liflig Sang af Hjertens Grund!

8. Og Iad os g a a med stille Sind Y' . J a , sjunge Hver, som sjunge k a n l

som Hyrderne til Barnet ind, nu t ~ n d t e sLys i Skyggers Land,
med Glredestaarer takke Gud og ret som Midnatshanen gol,
for Miskundhed og Naadebud! blev Jakobs Stjerne til en Sol.

4.0 Jesu, Verden vid og lang 8. Nu kom han, Patriarkers Haab,

til Vugge v a r dig dog for trang, rned Flammeord og Himmeldaab;
for ringe, om rned Guld tilredt og Barnet ty der nu i Vang,
og perlestukken, silkebredt. hvad David dunkelt s a a ~g sang.

5. Men Verdens Wre, Magt og Guld 9. Korn, Jesu, v e r vor Hytte-Gest,

for dig er ikkun Stm og Muld; hold selv i OS din Julefest,
i Krybben l a g t , i Kiude svsbt, da skal med Davidsharpens Kiang
et himmelsk Liv du liar mig ksbt . dig takke hnjt vor Nytaarssang!
Eft er Luther ai N.F. S,Grundtvig.
 Julen har Englelyd
A. P. Berggreen.

1. J u - len h a r 1 e n g -1e -lyd, I vi med I Fryd OS I barn-lig paa Gud 1

Fa - der for -I
I i
la -
I
I der. Vi I ;ar i ~ g sda o I iipn - g e , dag
I her - t e han vor I

2. Ret i en salig Tid 3.Sorg er til G h d e vendt,

kom han hid; Klagen endt,
til Levende og Dede vor Glrede skal hver Tunge
genlsde udsjunge.
de Ord, der for saa vide Syng med Guds Engleskare
til alle Tider hen paa Jesu Fsdselsdag
om ham, som tog vor Kvide om Fred, trods Nad o g Fare,
og g a v os Fryd igen; Gud Faders Velbehag,
g i k ned for OS i Dsden som vil al Sorgen vende
som Sol i Aftenrsden, til G l ~ d euden Ende,
og stod i Morgengry baer OS paa Bsrnevis
op for OS paany I ind i Paradis !
-
Dnnsk katholsk;,N.F.S. Grundtvig.
 En Rose saa jeg skyde
15 A a r h .

1. En Ro - se

I Den Ro - se

I
midt i den

2. For Rosen nu jeg k v ~ d e r 3. Den Rose f i n og lille

omkap med Himlens Hter:
En Jomfru var hans Moder
Maria r e n og skaer.
I ham bred Lyset frem
midt i den merke Vinter
om Nat ved Betlehem.
h a r dejlig Duft og S k z r ;
den lyse for os ville
og sprede Msrket her;
i Sandhed Mand og Gud
a f Syndens N0d og Pine
h a n naadig hjalp os ud.
 Den yndigste Rose er hnden
Gammel Melodi

2. Alt siden v i tabte den A3re 5. Forhmdede Tidselgemyt ter,

Guds Billedes F r u g t e r a t baere, saa stive som Torne og Stetter,
var Verden forvildet og ede, h v i holde I Eder s a a r a n k e
v i Alle i Synden bortdede. I Stoltheds fordaervede Tanke?

3. Da lod Gud en Rose opskyde 6. Ak, seger de ydmyge Steder,

og Stitden omsider frembryde, i Stevet f o r Frelseren grzder!
a t rense og ganske forsede s a a f a a r I v o r Jesns i Tale,
vor Slaegts den fordaervede Grede. t h i Roserne vokse i Dale!

4. Al Verden nu burde sig fryde, 7. Min Jesu, du s k a l viere

med Salmer mangfoldig udbryde; min Rose, mit Srnykke, rnin a r e ;
men Mangen h a r aldrig fornummen, de giftige L y s t e r du deder,
a t Rosen i verden e r kommen. og Korset s a a , l i f l i g forseder!

8. Lad Verden mig Alting betage.

l a d Tornene rive o g nage.
l a d Hjertet k u n daane o g briste,
min Rose jeg a l d r i g v i l miste!
H. A. Brorson.
 Et Barn er fadt i Betlehern
Dansk Folkemelodi

i Bet - le -

11 ' Hal- Ie - lu -1 ja! Ha1 - I le - lu -I ja!

2. E n f a t t i g Jomfru :sad i Lon,: 6. Guds kcere Bern vi : blev paany,:

o g fedte Himlens Kongesen. s k a l holde J u l i Himmelby!
:Halleluja! : : Halleluja! :

3. Han lagdes i et : Krybberum, : 7. P a a Stjernetaepper, :lyseblaa :

Guds Engle s a n g med F r y d derom: skal glade v i t i l K i r k e gaa.
:Halleluja! : :Halleluja! :

4. Og Bstens Vise :offred der : 8. Guds Engle der OS :ltere b r a t :

Guld, Ragelse og M y r r a skzr. at synge, som de sang i Nat.
:Halleluja! : :Halleluja! :

5. Forsvunden e r nu : a l vor Ned,: 9. Da vorde Engle :vi, som de, :

OS er i Dag en Frelser fed. Guds milde Ansigt skal v i Se.
:Halleluja! : :Halleluja! :

10. Harn vaere P r i s til : evig Tid:

vor Frelser bold og Broder blid.
:Halleluja! :
Opr. Latinsk; N. F. S. Grundtvig.
 Forunderligt at sige
Carl Nielsen

2. En Perle ej f o r g a t t e s , 4. Hvi lod du ej u d s p ~ n d e

men ledes smaalig op; en Himmel til dit Telt
den blanke Demant s a t t e s og Stjernefakler braende,
i Kronens gyldne Top; du store Himmelhelt!
ej k a s t e r man en Drue h v i kom e j aabenbare,
blandt visne Blade ned; da du i Svob blev lagt,
dog Herren j e g maa skue den himmelske H z r s k a r e
i deiine Usselhed! til Tjeneste o g Vagt!

3. Hvi skulde Kongesale 5. Selv Spurven h a r sin Rede,

e j f o r d i g prydet s t a a ? k a n bygge d e r og bo;
du havde a t befale, en Svale ej t e r lede
hvad end du peged paa; om Nattely o g Ro;
hvi lad du e j opdukke de vilde D y r i Hule
af Jordens r i g e Sked h a r hver sin egen Vraa;
eil gylden Barnevugge, skal s i g min Frelser skjule
med Roser overstre'd? i fremmed Stald paa Straa?

6. Nej kom! jeg v i l oplukke

mit Hjerte, Sjael o g Sind!
j a bede, synge, sukke:
Kom, Jesus, kom herind!
Det e r e j fremmed Bolig,
du h a r den dyrekebt!
Her skal du h v i l e rolig,
i Keerligheden svebt!
H. A. Brorson.

Copyright 1919 by Wilhelm Hausen, Copenliagen. 13421

 I denne sade Juletid
Ti1 samme Melodi synges: „Jeg soni et Bnrri mig
glrcde vil," o q ,„Etlidet Brirn sna lysteligt:'

\I Aan-den OS for -1 ly - ste; din I Lov ekal hs - ree, I Frel - ;er - mnnd, saa I
2. En liden S m af Davids Rod,
som er og @ud tillige,
f o r Verdens Synders Skyld forlod
sit lyse Himmerige;
det var ham svart a t t a n k e paa
at Verden skulde under gaa,
det skar ham i hans Hjerte;
i snadan Hjertens Kmlighed
han kom til os paa Jorden ned,
a t lindre al vor Smerte.
8. Vor Tak v i vil f r e m b m e da,
endsksnt den e r kun ringe;
Hosianna, og Halleluja
s k a l alle Vegne klinge.
Guds Ark e r kommen i vor Lejr,
thi sjunge v i om F r y d og Sejr,
mens Hjertet s i g k a n rsre,
vi synger om den ssde Fred,
at Helvede s k a l skzelve ved
vor Julesang a t h s r e .
4. Gud er nu i k k e lmnger vred,
det kan v i deraf vide,
a t h a n h a r sendt sin San herned,
f o r Verdens Synd at lide.
Det vorde vidt o g bredt bekendt,
a t Gud t i l os s i n S s n h a r sendt
til Jammer, Ve o g Vaade;
hvo vilde d a e j vaere fro,
og t r s s t i g lade a l t bero
p a a Guds, vor Faders, Naadel
5. Som Natten a l d r i g e r saa, sort,
den j o f o r Solen svinder,
s a a farer a l min Kummer bort,
n a a r j e g m i g r e t besinder
a t Qud s a a hjertens inderlig
af Evighed h a r elsket mig,
o g e r min Broder vorden;
j e g aldrig glemmer disse Ord,
som k l a n g i E n g l e s Julekor:
Nu e r d e r F r e d paa Jorden!
6. Og blandes ej min Frydesang
med Graad o g dybe Siikke,
s a a s k a l dog Korsets hnardeTvang
mig aldrig Munden lukke.
Naar Hjertet sidder mest beklemt,
d a bliver Glaedens Harpe stemt,
a t den kan bedre klinge,
o g knuste Hjerter fahr bedst,
hvad denne store Frydefest
for GIxde h n r nt bringe.
9. Halleluja1 vor S t r i d e r endt;
hvo vilde mere klage,
hvo vilde mere gsa beapeendt
i disse H ~ j t i d s d a g e ?
S y n g h s j t i Sky, Guds Kirkeflok:
Halleluja, nu h a r j e g nok,
den F'ryd er u d e n l i g e l
Halleluja, Halleluja,
Guds S m e r min, j e g g a a r herfrn
med ham til Himmerigel
B. A. Broreon.
 Hjerte l0fi din Glzdes Vinger
Crüger, omtr. 1650

2. Gud, vor Fader, gav i Naade 4. E r I fattige o g arme,

Julenat ind kun stig,
os en Skat, Han e r r i g
h e r l i g overmaade; og har Hjertevarme!
for a t frelse OS af Neden Fyldt af Forrattd er hnns Lade,
steg herned o g han huld
Kaerlighed, s k i f t e r Guld,
s t s r k e r e end Deden. som ger Hjerter glade!

3. I, som tunge Stier trrede. 5. Nu, saa lad t i l ham os fare,

Stands o g her: mange, f a a ,
Her e r Dsr Store, smaa,
t i l den sande Glaede; i en samlet Skirre!
o g i Huset inden Dere Ingen t e r ved Rejsen gyse,
trestes ved Je6u Navn,
s l i g en Fred, som en Bavn
ingen Sorg t e r rere! vil paa Vejen lyse.

6. Priser, Bredre, hvor I bygge,

det Guds Ord,
som t i l Jord
kom med L i v og Lykke!
Genlyd, Jul, a f Toner sede,
Som med Klang
Englessng:
Kristus lod s i g fede!
 Lad det klinge sndt i Sky
14 A a r h .

1.Lad det klin - ge I

sedt i Sky: LO-ret V= - r e Kon-gen ny,
. I
( S i - ona Kon- ge
I I I

- .
a f en MB (Oe)! v i ei fe - des ltil at de, ~ u med
d os 1rn: ma - nu-el, (Im- rna - nu-el.) 11

2. Synger med OS, alle smaa!
Bern i Vugge! stammer paa,
hvad selv Engle knap forstaa!
Han kom til Jord,
som OS Profeten spaa'de.
Eja, Eja!
Nu e r sket til Jordens Held,
hvad OS meldte Gabriel,
Guds Engel fin:
Fedt e r Herren a f en Me,
og vi ej fedes til at de.
Gud med OS Immanuel, Immanuel!
3. Lad det sperges trindt om Land:
Fedt e r OS en Frelsermand,
Jesus Kristus hedder han!
Han kom til Jord,
som OS Profeten spaa9de.
Eja, eja!
Nu e r sket t i l Jordens Held,
hvad OS meldte Gabriel,
Guds Engel fin:
Fedt e r Herren af en MB,
og v i ej fedes til a t de.
Gud med OS Immanuel, Immanuel!
 In dulci jubilo
En s0d og liflig Klang

1. In du1 - ci ju - bi - 10, .
I

. vi sjun-ge glad og fro, den vort Hjer-te

3. Eu S P ~og lry - 1ig KZaag- er i vor Ji - Ze - sang, vor T r o s t og i

'I -
t r e ster, er I - -
in prae se pi - o, og klar som So - len Iskin-ner ma-1
1 NB - deri, vot. Iffud med &el- ser - navx, med Ufans som Mor -gelt -1
r~ - den, er I

2. 0 Jeeu parvule, 2. 0, fiZfe Jesu mi~i!

for dig er al min Ve, sau fager og saa Jin!
trast mig i min Sinde, Om dig Qwds Engk kvrede
o puer optime, i Himlen Bug og Nut,
lad mig din Godhed finde v e r du min Lyst og Q f ~ d e ,
o princeps gloriae! ver min Hjertes Skat!
Trahe me post te! Sau f a a r j e g Kronea fuf!

3. Ubi sunt gaudia, 3. 0, Avor er Qh.eden sand?

der, hvor vi here maa I Jesu FmdreZand,
at Guds Engle ajunge hvor Eagleskarer mange
nova cantica, ophojer ffwd isce~,
o g Basuner klinge med gfade Takkesange,
in Regis curia. for Aan de smaa har k ~ r !
Eja, var vi der! 0, uar vi alle ded
Tyak latinsk ved Bane Thommison. h! Ir! S. Grundtvig.
 Hajt fra Trzets gr~nneTop

2. Se, Bsrnlil, nu g a a r det godt,
I forstaar a t trave,
lad den lille Sine blot
f a a ein Julegave.
Lss kun selv det rede Baand,
hvor du ryster pna din Hnand.
Naar du strammer Gariiet
Kvaler du jo Barnet!
3.Peter har den Gren s a a k m ,
hvorpaa Trommen hwnger;
hvergang han den kommer nsr,
vil han ikke lr~nger.
Hvad du snsker s k a l du faa,
naar jeg blot t s r stob paa,
at du ej vil tromme,
f s r min Sang er omme.
4.Anna hun har ingen Rot
fer hun faar sin Pakke :
fire Alen Merino
til en Vinterfrakke.
Barn ! du bli'r mig alt for dyr,
men da du s a a propert syr,
spare v i det atter,
ikke sandt, min Datter?

6. Denne Fane ny og god B.Traeets allerbedste Zir

giver jeg til Hendrik; skal min William have;
du er stserk og du har Mod, paa det blanke Guldpapir
du skal vrere Frendrik. maa du gerne gnave.
Hvor han svinger Fanen kaekt! V m forsigtig og giv Agt,
Barn! I skylde ham Respekt; indenfor e r Noget lagt,
vid det er en X r e : som du ej maa kramme,
Dannebrog at b m e . det er til din Amme.

'7.0hvor den er blsd og rar, 8. Barn 1 nu er jeg bleven t r n t

sikken dejlig Hue, og I faar ej mere,
den skal sikre Bedstefa'r Moder er i Kekkenet,
imod Frost o g Snue; nu skal hun traktere.
Lotte hun kan v c r e stolt, Derfor faar kun denne Pung,
t z n k jer, hun h a r Garnet holdt, lsft engang, hvor den er tung!
det kan Hanne ikke, Julen varer lpnge,
hun kan bare strikke. koster mange Peage.
P. Faber.
 Sikken voldsom Traengsel og Alarm
(Julestemning) Tekst og Musik: P. Faber
Allegretto.

I W ' ' I ' I ' I

Fi - re alt, I det skal vae-re I

Af-ten ined Ge - vnlt. l ~ i d pna
t Cinden s a ~ l g e sl ~ r r r rog F'rupt4

JI se, B u - t i - kenhvorded straaler srnuktj Va-rer knnmanfnai I TU- s i n d - v i s , ~ ; i ~ n l i ~ e m b aun-der

re I
2. Hnnndvcrrksmanden h a n malt holde her,
Kiinstneren h a r o g s a a s i t Besvacr,
o g h a n s V a r k e r spredes trindt o m k r i n g
t a k k e t vrcre Horneman o g B i n g .
M a n af Kundskabsvresnet d a g l i g s e r ,
a t P o e t e r n e bli'er f l e r og f l e r ,
s e l v niin l i l l e bly! f o r f r o s n e F u g l
k v i d d r e r med i Dag, f o r det e r J u l .
3. P y n t e t s m u k t af e n iisynlig H a a n d
s t a a r n u T r e e t d e r med Lys o g Baand,
D u r e n aabnes o g nimi s t r s m m e r ind,
K r e d s e n s l u t t e s med b e g e j s t r e t Sind.
B a r n e n e de h o p p e r a s k a f s t e d ,
B e d s t e f a d e r h n n e r o g s a a med,
l a d OS t a g e Del i deres Sang,
Rradre, v i vnr ogsnn B s r n engang.
4. J u l e a f t e n , o h v o r e r du s s d ,
s n a s k a l a l l e F o l k ha' R i s e n g r a d ;
A b l e s k i v e n bliver f l i t t i g vendt,
G n n s e s t e g e n e r t i l Bng'ren sendt.
Bonden s i d d e r t i d l i g t ved s i t Fad,
s i k k e n Guds Velsignelse af Mnd,
Locnkehunden s e l v f a a r dobbelt Sul,
den sknl o g s a a vide, d e t e r J u l .
5. S n a r m a n i k k e e r e n doven Krop,
s t a a r m a n J u l e m o r g e n t i d l i g op,
Klokken kimer, Gaden e r s a a glat,
Kirken lyser i den stille Nat.
Tndenfor e r S a n g o g f e s t l i g F r e d
o g m a n frrler s i g s a a v e l d e r v e d ,
~ l i e r h e l s tnani. Prwk'nen i k k e dur,
thi s a a f a a r m a n s i g en lille Lur.
6 . Opnd n a g e n g a n r m a n B y e n rundt,
t r r t k k e r V e j r e t lidt, d e t e r s a a sundt;
alle Folk e r i dan nye Stads,
m e n om A f t n e n e r d e r f i n t Kalns.
Gud v e l s i g n e den, d e r f s r s t opfandt
det a t l e g e J u l o g g i v e F a n t ;
u n g e P i g e l l a d OS l e g e Skjiil,
g i v m i g k u n e t Kys, d e t e r j o J u l .
Y. Du, som s e n d t e OSd e n skonne F e s t ,
hvad d e r b n a d e r OS, det ved du bedst,
d o g j e g h n r d e t Hnab, a t f a r j e g drir
du e j n z g t e r m i g e n v i s F a v a r ;
d r e j k u n U n i v e r s e t h e l t omkring,
vend k u n op o g n e d p a a a l l e T i n g ,
J o r d e n rned- t h i d e n e r f n l s k o g hul-
rrrr blot i k k e v e d min g a m l e Jul!
 Du granne dejlige Trz
Bmnenes Sang af „Peters Juld4
Moderato Christian Barnekow

2. Den ferste J u l i et fremmed Land
Vorherre den store Stjerne tsndte;
den skulle vise vor Jord, at han
den lille Jesus til Verden sendte.
I Stjerneglansen
gik Engledansen
om Betlehem.
0 Jesulil min
(0Jesulein süss, o Jesulein mild)
2. Sov Jesulil blid
til Hvile e r Tid,
a l t F a a r og Ko
e r gangen til Ro.
Sov, sov Barnlil,
l u k 0jne til,
en evig Fred
du skaenke vil,
sov Jesulil blid,
til Hvile e r Tid.
27
Om Jesusbarnet fortalte Mor
s a a mangen Aften, vi sad herhjemme,
v i kan hans Bud o g hans milde Ord,
v i ved, a t a l d r i g v i dem maa glemme.
Naar Stjernen ikinner,
om ham os minder
v o r t Juletrre.
J. Krohn.
S. Bach
3. Serafernes S a n g
Kerubernes Klang
dig skatnker Ro
i Usselheds Bo
Sov, sov Barnlil,
l u k 0jne til,
en evig Fred
du skaenke vil,
Serafernes Sang,
Kerubernes Klang.
 Sang omkring Juletrzet
fra „Naddebo Praestegaard"
I. P. E. Hartmann

I
1 I.Bsrn og Voksne i karlig Krans
dI 1-1 I I
rundt omkring ~ r r e van
i
t - dre
Ialt under Ly - senes I
-1

2. Ak! om vi kunde fsre Enhver, 3. Ak! om vi kunde med Barnetro

som er forladt og ene, fylde de Hjerter, som grzde!
ind under Lysenes Rigdom her saa at de fslte barnefro
under de grenklzdte Grene. Julens velsignede Glade.
Elith Reumert.
 Der er noget i Luken

Der e r noget i Luften, som ger mig s a a glad,

som frisker mit Hjerte i Ungdommens Bad.
Der e r noget herinde, et straalende Minde
med K s r t e r og Sang
om Julen derhjemme, derhjemme hos Moder en Gang.

Der e r noget i Luften, et Barndommens Bud,

som lyser imod mig som Stjernen f r a Gud;
som leder mig s t i l l e til Frelseren lille
med Barndommens F r y d ,
skent Barndommen flygted'som Fuglen, der rejste mod Syd.

0 kom til os alle, du Hejtidens Drot,

om Lokken er gylden, om Haaret e r graat,
udbred dine Hznder, mens Lysene braender,
o g s k s n k os din Fred,
t h i evig, ja evig e r Ghden, n a a r du felger med.
Vilhelm Gregersen.
 Vzr velkommen, Herrens Aar
A. P. Berggreen

2. Vm velkommen, Herrens Aar, 8. Vter velkommen, Herrens Aar,

og velkommen herhid! og velkommen herhidl
Paaskemorgen, da Herren opst od, Pinsedag, da Guds Aand kom herned,
da Livstreeet freeted i Cfraven Rod! da nedsteg Guds Kraft til vor Skrebelighed!
velkommen, Nytaar, og velkommen her! velkommen, Nytaar, og velkornmen her 1

4. Veer velkommen, Herrens Aar,

og vel kommen herhid!
Herrens Aar med vor Guds Velbehag,
nu bringer OS Gleede hver Herrens Dag!
velkommen, Nytaar, og velkommen her!
Eiter en gl. Psalme af N. F. S. Orundtvig.
Adolf Recke.
H.C. Lnmbye

D. C.nC Fine.
Wilhelm Hinsmi Nodestik OS Twk. Knbenhim M 3