Ny model kan stte dato p statsbankerotten

Ny matematisk analyse viser, at det ikke er markedets usynlige hnd, men de usynlige horder af panikslagne investorer, der stter dagsordenen for europisk finanspolitik. Af Robin Engelhardt, fredag 05. okt 2012 kl. 00:45 Ingeniren.dk konomer skal lre at adskille panik og penge: Panik og fundamental konomisk analyse krver to vidt forskellige matematiske tilgange, og hvis man blander dem sammen, risikerer man at lave hovsalsninger, som gr tingene vrre, siger fysiker og kompleksitetsforsker Yaneer Bar-Yam i et interview med Ingeniren i forbindelse med publikationen af et nyt paper, der kaster lys over gldskrisen i Grkenland og i resten af Europa: Den nuvrende adfrd p obligationsmarkedet i Europa skyldes ikke fundamentale faktorer. Den skyldes primrt panik og flokmentalitet, og det har fet politikerne til at overreagere siger Yaneer Bar-Yam. Han er leder af New England Complex Systems Institute i Cambridge, Massachusetts, USA, og har i de seneste par r gjort sig bemrket med en rkke analyser af den globale konomi, der udvider konomernes matematiske vrktjskasse, nemlig ved at bruge ikke-liner dynamik, bifurkationsteori og den statistiske fysiks teorier for faseovergange (se f.eks. ing.dk/k#bgmb, ing.dk/k#ab4s og ing.dk/k#bgmc). Sammen med postdoc Marco Lagi har Bar-Yam nu udviklet en model, som p basis af empiriske data kan kvantificere risikoen for, at en stat gr bankerot. Det er noget helt nyt og ganske bemrkelsesvrdigt. Ved at sammenligne statsobligationers renteniveau med konomiske indikatorer og derved finde ud af, hvor stor en rolle de mange usdvanlige rente udsving - det man kalder markedets 'volatilitet' - spiller for denne risiko, kan han vise, at Grkenland sammen med Portugal ville vre kommet frst i rkken af statsbankerotter til marts nste r - hvis alts politikerne ikke havde interveneret i mellemtiden. Dernst ville det have vret Irlands tur i april 2014, Spanien i maj 2014 og Italien i juli 2016. rsagen til, at man kan regne sig frem til disse datoer, er, at markedet ubevidst, men konsistent stter renterne p statsobligationer efter forholdet mellem landenes MU-gld og bruttonationalprodukt. Vi viser, at de rlige rentesatser for tirige statsobligationer flger en veldefineret bane, som kan bruges til at kende forskel p ligevgts- og ikke-ligevgtsdynamik, siger Bar-Yam. Vi kan bruge det til at projicere tidspunktet for en statsbankerot. Vi viser for eksempel, at nedskrivningen af den grske gld skete et r fr, Grkenland med sikkerhed ville vre get i betalingsstandsning. Det antyder, at politikerne reagerede p et konkret problem, men ogs overreagerede som resultat af panik p markedet. Generelt er det vigtigt at lre at adskille markedsintern panik fra markedseksterne konomiske forhold, som mtte vise vanskeligheder. Et praktisk problem Yaneer Bar-Yam tager fat i et fundamentalt praktisk problem, som igennem tiden er blevet overskygget af ideologiske positioner. Den oprindelige id med Adam Smiths usynlige hnd og de frie markedskrfter var, at det var den bedste mde at allokere ressourcer er p og den bedste mde, hvorp folk kunne skabe bedre forhold for sig selv og derved hinanden. Gennem mekanismen af frivillige transaktioner kan folk forbedre deres situation, og det er dette, som er eksistensberettigelsen for det frie marked. Andre forsg p at regulere og kontrollere konomien har vist sig at vre mindre effektive, for eksempel den sovjetiske plankonomi eller den topstyrede kinesiske konomi. Men realiteten er i dag en anden, forklarer Bar-Yam: Ultimativt har det vist sig, at de frie markedskrfter i og af sig selv ikke altid er hensigtsmssige, endsige effektive eller efficiente, og at man bliver ndt til at strukturere dem p bestemte mder for at f de nskede egenskaber ud af dem. 1

De konomiske markeders berettigelse er forankret i deres evne til at servicere samfundet, ppeger Bar-Yam. Men i de seneste rtier er den tanke blevet vendt rundt, og folk siger, at konomien er hele berettigelsen. Det er ikke tilfldet: konomer har altid vidst, at der findes 'markedsfejl', alts ufuldkommenheder i markedet, og det er et stort forskningsomrde inden for konomien. Nr et marked afviger fra sin ideelle form, vil den forventede gavnlige effekt udeblive. S vi har altid vidst, at markeder ikke er perfekte, og nu er sprgsmlet, hvor stort et problem, det er, og hvordan den rette tilpasning skal se ud. Vi skal ikke tilbage til en overfladisk prisfaststtelse, som fuldstndig eliminerer markedets funktioner. Vi skal have en tidssvarende finanspolitik. Der findes en id blandt folk, som siger, at regulering er skidt, men 'policy' er godt. Der findes alts en skelnen mellem forbud og regler, der forhindrer markedet i at gre visse ting, og strukturer, som muliggr og aktiverer markeder. Vores arbejde handler om det sidste, og om at forst det og gre det bedre. En uendelig lkke I nyere tid er der blevet skrevet meget om rsagerne til, at den klassiske ligevgtstnkning ikke synes at holde. Mangemilliardren George Soros ynder f.eks. at tale om markedets 'refleksivitet', hvilket er en slags samlebetegnelse for det feedback-fnomen, der gr, at det kan vre svrt at prisstte en ting ud fra dens fundamentale 'iboende' vrdier - ja, at selve ideen om en iboende vrdi mske er forkert, fordi prisfaststtelser foregr via refleksive processer, hvor man medregner, hvad andre forventer, og at de medregner, hvad igen andre mennesker tnker, osv. Det skaber en uendelig lkke af katalyserende og inhiberende faktorer, et garnngle af rsag og virkning, hvilket gr det umuligt at faststte en pris alene p baggrund af forventede indtjeningsmuligheder, konkurrenceforhold og produktionsomkostninger, alts de klassiske ligevgtsparametre. Sammenkoblingen af de globale finansmarkeder har f.eks. bevirket, at flokmentaliteten, dvs. den gensidige copy-paste af hb og frygt, spiller en stadigt strre rolle. Men det er endnu ikke lykkedes nogen analytiker at adskille den markedsinterne flokmentalitet fra de reelle fluktuationer, der mtte skyldes eksterne variationer i pris og vrdi. Alle afvigelser fra en forventet ligevgt beskrives i dag blot som 'volatilitet', men ingen ved sdan rigtig, hvor mange faktorer der indgr i denne volatilitet, hvornr og hvor meget. Et af elementerne i volatiliteten er folks tendens til at g i panik, siger Bar-Yam. Ved kollektiv adfrd kan der opst modeluner, bobler og sammenbrud. I de situationer er markeder ikke ndvendigvis gavnlige: Hele ideen om udbud og eftersprgsel og optimal allokering og s videre virker ikke, nr du har bobler eller panik, og problemet er, at den traditionelle konomi ikke har udviklet matematiske metoder til at beskrive bobler og panikker. For et r siden gik vrdien af en grsk statsobligation fra 57 til 21 pct. af den nominelle vrdi. Men i den periode var der ikke nogen fundamental ndring af grkernes konomiske situation. Og helt sikkert ikke nogen ndring med den hastighed, hvormed vrdien faldt. Sprgsmlet er derfor: Hvordan skal man forst dette? Og ultimativt: Hvordan kan det forbindes med vores forstelse af markedskrfterne? En medvirkende rsag var en hovsalov fra 2011. Da aktie- og obligationsmarkedet for et r siden gik amok, greb politikerne ind og forbd en bestemt form for shortselling - men kun p aktiemarkedet, ikke p markedet for statsobligationer. Man flyttede alts rundt p nogle dynamikker uden at adressere det systemiske problem, nemlig at tmme markedskrfternes interne og irrationelle dynamik. rsagen til, at folk ikke vil have regulerede finansmarkeder, er, at de gang p gang viser sig ikke at virke efter hensigten. Man m derfor prve at finde ud af, hvordan systemet faktisk fungerer. Efter vores mening er det systemet, der er ustabilt, og det bner ogs dren for kriminelle aktiviteter. Det krver dog mere information at finde ud af, om det er systemets manglende stabilitet, der skaber problemerne, eller om det er den uetiske og kriminelle udnyttelse af ustabiliteten, der skaber 2

problemerne. Men jeg tnker, at et srbart system altid vil vre udsat for misbrug, og at vi derfor m gre det konomiske system mindre srbart i sig selv. De usynlige horder Det vigtigste element blandt de destabiliserende effekter er markedets usynlige horder - eller det, man kalder flokmentaliteten, forklarer Bar-Yam. Men inden han kan overbevise andre konomer om, at flokke flger en anden matematik, end den klassiske konomi kender til, m han frst kunne vise, hvad en liner approksimation af hans ikke-ligevgtsmodel kan forklare og ikke kan forklare. Vi skal vre meget omhyggelige med at forklare, hvorfor volatiliteten ikke bare er fluktuationer, men dynamiske fnomener. Vores model er konsistent med markedets adfrd, hvis man kigger p den store skala, alts p rlige gennemsnitsvrdier. Derfor kan vi nu sige, at de kortvarige udsving har vret alt for store til at kunne forklares af de konomiske ngletal. Det har fet politikerne til at lave alle mulige redningspakker, som ikke har vret baseret p den fundamentale konomi, men p det, som chefen for den europiske centralbank, Mario Draghi, kalder 'distortions', alts forvrngninger af den normale markedsligevgt. S Draghi har fattet det: Politikerne har overreageret, fordi markedet har overreageret. Om f mneder vil Lagi og Bar-Yam s publicere det nste paper, der vil g dybere ned i det ikkelinere regime. I stedet for at bruge rlige gennemsnit vil analysen se p meget kortere tidsrum og forsge at kvantificere de dynamiske effekter. Hvis man kan vise, at de kortvarige effekter har en helt anden strrelsesorden, end hvad man kunne forvente ud fra ligevgtsfluktuationer, vil der mske vre flere konomer, som begynder at tage det alvorligt. Indtil videre er vores plan at vise, at ligevgt kan forklare bestemte aspekter af markedet, men det er slet ikke nok til at forklare hele markedets adfrd, siger Bar-Yam. Hvis man zoomer ud og tager et rligt gennemsnit, kan ligevgtsmodellen godt bruges, men hvis man zoomer ind p kvartaler, begynder ligevgten at bryde sammen, og ser man p de daglige variationer, viser der sig et strkt ikke-linert regime, og problemet er jo, at finanskriser ofte kommer hen over en periode p nogle f uger og mneder med alvorlige konsekvenser for mange mennesker i lang tid. Fakta: Yaneer Bar-Yam Prsident for New England Complex Systems Institute i Cambridge, USA. Han er uddannet fysiker og introducerede i 2007 matematiske teknikker af en type, der normalt bruges i forbindelse med dynamiske systemer, i konomisk teori. Siden har han prsenteret sine resultater for bl.a. FN, Verdensbanken og USA's finanstilsyn, SEC.