24.

august 2010

Platon og finanskrisen
Platon skabte i ”Staten” det geniale billede af verden som en hule, hvor menneskene sidder lænket,
så de kun kan se hulens bagvæg og de skygger, der bevæger sig, når nogen går forbi hulens ind-
gang. En af fangerne slipper fri og blændes først af lyset, men ser så de virkelige genstande, som
var årsag til skyggerne. Fangen vil naturligvis delagtiggøre sine tidligere medfanger om sin opda-
gelse / indsigt i sandheden, men han bliver mødt med mistro og måske det, der er værre. Tænk, at
Platon kunne skabe et billede, som taler fornuft til os ca. 2400 år senere. Platons værker er ved at
blive nyoversat, fordi de er langtidsholdbare. Gad vide hvad Platon ville sige til den nuværende
situation? Svar ville han ikke give, men i dialoger ville han stille spørgsmål.

Vismandsrapporten indeholdt
november 2009 denne figur. Men
mon det stiplede forløb kommer af
sig selv? Det svarer vel til at tro, at
bilen selv finder om hjørnet uden at
man drejer på rattet. Vismændene
spørger da også om regeringen ikke
har lært af krisen?

Økonomi er en pudsig blanding af

”tro” og ”viden”. Økonomer med
fine eksaminer udtaler sig om hvad
de tror. Men ærlig talt tro kan de
gøre om søndagen. Hvad ved vi?

Erfaringen siger, at en sådan kurve nok fortsætter ned under den røde linie, hvis man ikke tager fat i
rattet. Erfaringen siger også, at ledende personer i samfundet kan blive grebet af griskhed. Det var
baggrunden for at pave Gregor udpegede griskhed som en af de berømte 7 dødssynder for ca. 1500
år siden. Erfaringen siger også at småkårsfolk bliver forsigtige og sparer mere op i usikre tider. I
gamle dage gravede bønderne sølvtøjet ned, når ufred truede. Det er ikke nyt. Hvorfor indgår disse
erfaringer mon ikke i økonomernes fine modeller? Tilsyneladende er det overraskende for dem.

Den forrige overvismand skrev i en kronik 14. april 2009 under overskriften: ”Jeg, en djøf’er”:
”Djøfisering er fuldt berettiget blevet et skældsord. Det skyldes nu ikke økonomerne, men diverse
klamphuggere, som har sat sig på teorierne”. Er det ikke lovlig hårde ord om finansminister med
finansdepartement? De råder dog trods alt over vel nok den fineste samling økonomiske eksaminer i
landet. Lægmænd uden stor indsigt undrede sig naturligvis over manglende handling da kurven stak
til himmels og over besynderlige udtalelser om at ”vi kunne købe hele verden”. Men magten ligge
jo godt, hvor den ligger, som Magtudredningen slog fast for et par år siden. Det var der vi skatte-
ydere kunne læse: ”Danmark har ingen stærk tradition for at politiske beslutninger baseres på til-
gængelig viden”. En sætning som nok var de 50 mio kr værd, som magtudredningen kostede os.
Men hvorfor var sætningen mon gemt på side 35 i stedet for på forsiden?

Eksperterne er uenige hører vi ofte. Jeg synes, de - med bankdirektørerne i spidsen - er meget enige
om, at de ikke har ansvar. Danske Banks direktør udtalte (Pol 11.11.2009) ”Du kan ikke tillægge
Danske Bank et ansvar for, at vi skulle have set noget, som ingen andre så”. Adskillige andre kloge
folk har skrevet, at det var umuligt at skabe lydhørhed for advarslerne. Men dette ”abeskubberi”
spilder blot tiden. Sæt halsbånd på kræet og gør snoren kort. Ledelse handler om at spørge, hvad gør
vi så nu?
 24. august 2010
Da renten var lavest spurgte min bank mig, om jeg ikke havde brug for at lån? Nej tak. Jamen ville
det ikke være rart med en ny bil? Jo, min bil var nogle år gammel, men havde da nok endnu lidt
restlevetid. Ville det ikke være rart med lidt øget likviditet ved låneomlægning af huset? Jo, de kun-
ne da godt lave et tilbud, men jeg ville ikke have noget med variabel rente. Jeg fik et fint tilbud med
fine kurver med forskudt nulpunkt og andre narrestreger. Der var fast rente, men på side 8 gemte
der sig en lille sætning om at renten blev variabel efter 5 år. Og hvis man tegnede lidt på kurverne
udenfor papiret viste det sig, at det hele blot var udskydning af afdrag fra en tid med arbejdsind-
komst til en tid med pension. Og det var jo ikke interessant. Så mon ikke bankerne har bare et lille
medansvar? Man kunne jo få den tanke, at sælgerne i den periode havde overtaget over kreditvurde-
ringseksperterne i bankerne?

Heldigvis har regeringen ansat en hærskare af spindoktorer, som kan fortælle os ukyndige skatte-
ydere, hvorfor vi ikke skal bekymre os. Ukritiske udlån til risikovillige spekulanter skal naturligvis
sikres ved, at de forsigtige sparere hjælper så der ikke opstår tvivl om selve det finansielle markeds-
system. At det koster overlevelse for små erhvervsdrivendes sunde forretninger og arbejdsløshed for
helt uskyldige mennesker er blot en ”naturlig tilpasning” ifølge tilhængerne af fri og ureguleret
markedsøkonomi. Andre ville kalde det omfordeling af samfundsskabte værdier. Organisering af
flytning af midler til nogle få spekulanter skaber kun få arbejdspladser og vel kun ringe samfunds-
værdi?

Det nuværende finansierings system betyder, at risikovillige spekulanter kan stikke enorme næsten
arbejdsfrie profitter i egen lomme, men når spekulationen viser sig at gå galt, fordi risikovurderin-
gen var for sjusket og overfladisk, så skal de forsigtige via skattebetalingen dække tabene. Er det
virkelig det bedste finansierings system vi kan finde på? Her var en opstramning af reguleringen
nok en god ide?

Hosstående figur er en standard-

illustration fra faget
”reguleringsteknik”. Det handler
om at bevæge sig fra en stabil
ligevægtstilstand til en anden
p( τ ) stabil ligevægtstilstand. Den røde
pd ( τ ) kurve har et betydeligt oversving
og efterfølgende indsvingning.
pi( τ ) Den blå kurve viser virkningen
af tilbagekobling. Oversvinget er
væsentlig mindre, og indsving-
ning undgås. I den grønne kurve
er dæmpningen blevet så kraftig
at overgangsforløbet bliver me-
τ get langsomt. Det afgørende er at
man ved godt kendskab til proces samt passende valg af tilbagekobling, dæmpning og tidskonstant
kan bevare fuld kontrol i hele overgangsforløbet.

Støtte til små iværksættere med nye ideer skaber både arbejdspladser og samfundsværdi. Var det
ikke spredning af ejerskab som frigjorde de store kreative ressourcer og arbejdsiver i alle samfunds-
lag, som er basis for den nordiske velfærdsmodel? På dette punkt skulle reglerne vel helst være
fleksible? Er det ikke erhvervslivets vækstlag, det handler om?

Det solidariske samfund er vel os alle sammen? Konkurrence mellem ligeværdige skaber fremdrift
og initiativ. Men hvis den stærke glemmer at give sin svagere lillebror en hjælpende hånd, vil det så
ikke svække samfundets sammenhængskraft?
 24. august 2010
Når Djøf’erne har overtaget magten i vores samfund, er det relevant at spørge om uddannelsen af
økonomer er tilstrækkelig bred? Håndtering af den i starten viste kurve kunne være en eksamensop-
gave for en reguleringstekniker, det handler om at begrunde 1) valg af tilbagekobling, 2) valg af
tidskonstant og 3) valg af dæmpning. Og menneskers adfærd ved sociologerne en hel masse om. Så
lidt mere åbenhed i økonomuddannelsen overfor andre fags erkendelser kunne måske være nyttig?

Spindoktorerne er specialister i afledningsmanøvrer og i at føre vælgerne bag lyset for vores egne
skattekroner. For et par år siden blev en ny salmebog gjort til et kæmpe emne i de ”firhjuls-kristnes
land” (Barnevogn, bryllupskaret og rustvogn, hvis nogen skulle have glemt det). Og for nylig blev
et lokalt valg af placering af et jysk sygehus gjort til landspolitik i klar modstrid med ideen bag det
lokale og kommunale selvstyre.

Foran børsen i New York kan man se

denne pragttyr, som viser markedets
kræfter. Den praktiske erfaring fra
landbruget er, at hvis man sætter en ring i
næsen på kræet og lægger et seletøj på, så
kan de store kræfter være meget nyttige
og hjælpe i marken – men ureguleret er
det et meget farligt dyr, som kan sprede
skræk og rædsel og udelægge en masse.

Det er kommet frem at aktørerne på

børsen anvender programmer, som holder
øje med kursudvikling og ved mindste
fald, starter salg automatisk og hurtigt -
før de andre ser det samme. Se her
behøver man ikke tro, her ved enhver med
lidt kendskab til regulering, at det er helt
forkert og meget farligt. Er det ikke
indlysende at den slags programmer
skulle være forbudt at anvende?

Er det ikke stor lykke at æblerne selv falder ned fra træerne uden rådgiveres vurdering af tendenser-
ne i udviklingen af tyngdekraften?

Sådan gætter jeg på, at Platon ville spørge – naturligvis i sin elegante velformulerede sprogstil i
dialoger. Dette var resumeet.

Ole Graabæk
Ingeniør, far og bedstefar.

Efterskrift 22. september 2010

I dagens avis økonomitillæg kan man læse: “Basel har sat en mus i verden” skrevet af Martin Wolf,
Financial Times økonomiske chefkommentator. Indholdet er med et lidt andet ordvalg identisk med
ovenstående overvejelser fra en amatør.