Nr. 01 juni 2008/60.

årgang
 Nr. 1 juni 2008/60. årgang
byplan
Udkommer med 4 numre om året
Ansvarlig udgiver
Dansk Byplanlaboratorium
Redaktion
Dennis Lund (ansv.) Christina Hoffer
Redaktionsudvalg
Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen,
Christina Hoffer, Helle Witt.
Redaktionsudvalget udpeges af
Dansk
Byplanlaboratorium og FAB
(Foreningen af Byplanlæggere)
Redaktionsadresse
Dansk Byplanlaboratorium
Bastian Junker
Nørregade 36, 1165 København K
Tlf.: 33 17 72 72
Mail: bj@ byplanlab.dk
Grafisk tilrettelæggelse Abonnement i Danmark Tryk
Bastian Junker Årsabonnement i 2008: 500 kr. Handy-Print A/S
inkl. moms og porto.
Ekspedition ISSN 0007-7658
Dansk Byplanlaboratorium Pris for udlandske abonnementer
Eva Josephsen henvendelse til Bastian Junker
1165 København K
Nørregade 36 Forsidebillede
Frederikke Friderichsen
Tlf.: 33 13 72 81
Mail: db@ byplanlab.dk
Leder
Dennis Lund
Lille havn - hva’ nu? 2
Dennis Lund
10 år med kvarterløft 7
Asger Munk og Ellen Højgaard Jensen
Borgermøde i stor skala! 12
Annika Agger
Fra arealknaphed til arealoverflod 15
Anne-Mette Hjalager, Robert Mogensen og Jørgen Møller
Mulighedernes land 22
Signe Sloth Hansen og Karen Skou
Billigere og bedre boliger i udkanten af Køge 25
Dennis Lund
FUN CITY 29
Dennis Lund
Mindeord om Arne Gaardmand 30
Dennis Lund
LEDER
Ved vejs ende….. og alligevel ikke
I al ubemærkethed er BYPLAN blevet 60 år. Det har vi ikke brugt megen tid
på, men snarere forsøgt at holde bladet flydende. Som læserne ved, har det
fra tid til anden været svært, hvilket især har kunnet mærkes på regulari-
teten, som vist kun DSB gør ringere. Men vi er udkommet, trods alt.
Arkitektens Forlag har opsagt tidsskriftet fra den 1. januar 2008 - ganske
pludseligt og måske lidt overraskende. De tre parter, som har holdt bladet
i live hidtil er Foreningen af Byplanlæggere, Dansk Byplanlaboratorium og
forlaget. Nu er forlaget trådt ud, men FAB og DB har sagt ja til at fortsætte
virksomheden.
I fremtiden vil bladet blive drevet fra DB’s lokaler i Nørregade 36 i København
(lige ved siden af den gamle bolsjeforretning Sømod). Her holder redaktion-
en til, herfra styres udgivelserne og hertil skal korrespondancen gå, idet der
også tilknyttes en redaktionssekretær og en grafiker. Indbetalinger og alt an-
det henvises ligeledes til Nørregade.
Denne omlægning kommer måske bag på mange læsere og andre byplan-
folk, fordi jeg i årenes løb har observeret, at ikke så få har opfattet bladet
som en del af DB’s aktiviteter eller mere præcist som DB’s blad. Det har det
ikke været, men nu retter vi virkeligheden ind herefter. Fremover går FAB
og DB hånd i hånd om projektet. Det har været overvejet, om vi ikke kunne
nøjes med ét blad. Jeg hører mange sige, at de ikke har tid til at læse så
meget. Vi mener stadig, at der er brug for både et Byplannyt og BYPLAN.
Byplannyt er det hurtige og letlæste blad, der forsøger at medtage seneste
nyt og orientere bredt. Det vil fortsat komme 5 gange pr. år. I BYPLAN samler
vi det tungere og mere forskningsprægede stof, selv om vi nok skal gøre os
anstrengelser for ikke at gøre tingene og livet tungere end det allerede er.
BYPLAN vil udkomme 4 gange pr. år.
Med denne fordeling og et forhåbentligt godt sædskifte mellem de to blade,
vil redaktionerne forsøge på at forsyne byplanverdenen med planer, indlæg,
baggrundsstof, små episoder, plananmeldelser og de store linier, således at
hverdagen på kontoret gerne skulle blive mindre træls. Thi vi mener, at uden
tidsskrifterne eksisterer faget ikke, selv med skyldig hensyntagen til den
elektroniske verden. Så gammeldags er vi stadig.
De 60 år blev vendepunktet.
AF DENNIS LUND
Redaktør, BYPLAN
1
 LILLE HAVN - HVA’ NU?
AF DENNIS LUND
Byerne vokser stadig udad og indtager
mere og mere land samtidig med, at de små
byer har besvær med at fylde bukserne ud.
Havnearealerne i de mindste og op til de mel-
lemstore byer er mere tomme end godt er.
Hvad gør den lille havn i den situation?
4 små havnestudier
I foråret 2008 udskrives en idékonkurrence om 4
udvalgte havne på Bornholm. Hvordan skal man
arkitektonisk og funktionelt forholde sig til de
mange havnearealer, som store dele af året ligger
hensygnende hen og minder en om, at byen har
vendt havet ryggen, idet al trafik og handel i dag
foregår over land?
Fonden RealDania støtter denne konkurrence. Og
forud herfor har samme fond støttet en lille un-
dersøgelse, der skal indkredse de enkelte havnes
egenkarakter og pege på de steder, hvor konkur-
rencedeltagerne bør tage fat.
De fire havne, der indgik i undersøgelsen, var:
Nørrekås lystbådehavn i Rønnes nordlige udkant,
Hasle havn, Allinge havn og Årsdale havn, som er
en mini-havn mellem Svaneke og Nexø på øens
østside. Havnene er forskellige og har forskellige
tilblivelseshistorier. Selvom deres overordnede
2
A L
H A S L E
N Ø R R E K Å S
problemer er de samme, og de samme som land-
ets øvrige småhavne, så skal de behandles indivi-
duelt, fordi deres forudsætninger og muligheder
er uens.
Men trods uligheder havnene imellem dukkede
der også træk op i undersøgelsen, som de fire
havne har tilfælles. Disse træk bør til en vis grad
også kunne gælde for andre små-havne, som
døjer med for store og tomme havneflader. Un-
dersøgelsen gav flere interessante udsagn. Her er
nogle af dem, som andre småhavne måske kan
lære af.
Lystbådehavnen som forstad
De steder, hvor byen har føjet en lille lystbåde-
havn til sit havnemiljø, får tit en isoleret rolle
qua deres lidt decentrale beliggenhed i forhold
til bymidten. Denne situation forværres af, at de
lidt større veje, der fører ned til den gamle havn,
afskærer forbindelsen mellem lystsejlermiljøet og
L I N G E
A A R S D A L E
De 4 havne på Bornholm
bykernen. Lystbådemiljøet bliver både i overført
betydning og ved dets udformning et lille hobby-
land med et typisk forstadspræg, hvor sirbuske,
weber-grill, spejderbænke, parklygter samt et
nymalet anker på græsplænen helt karikerer hav-
nestemningen, råheden og havnerummets skala
på en almindelig tåget dag i november. Den kom-
munale “godhed” har taget overhånd og parkfor-
valtningen har kun gjort ondt værre.
Havnen skal ligne havn og ikke forstad. Byens in-
frastruktur må ikke lægge sig i vejen for en forbin-
delse på tværs af havn og bymidte. Og sejlerne
skal ledes en lille tur op i byen på en bekvem
måde. Derfor skal havnen ikke være isoleret fra
bymidten.
Mere service på havnen
De gamle handelsskibe og fiskekutterne må for-
ventes at blive afløst af lystsejlere, som lægger
til i de gamle bassiner. Men når klientellet ændrer
sig, må havnens faciliteter følge med. Det er ikke
nok med et enkelt toilet. Hvis havnen skal være et
attraktivt sted, skal der suppleres med små skure
til lystfiskere, skure til kano, kajak og andre vand-
farende, klubhuse, måske nogle småhytter, som i
sommertiden kan udlejes til simpel overnatning,
servicebygninger a la gamle dages vandrehjem,
primitive opbevaringssteder til fiskegrej, hvor
man kan stå i læ og slå en sludder af med gut-
terne og vende byen ryggen for en stund. Rygeovn
til de små fangster, når man kommer retur fra
trolling-fiskeri … og så selvfølgelig toilet, måske
badefaciliteter og på den bedste årstid en lille
kiosk, hvis det kan løbe rundt. Pladsen er der, men
planrestriktionerne er for mange.
Havnekajen skal brydes ned
De oprindelige havnebassiner er ikke altid lige
velegnede for lystsejlere. Hvis man skal med
rebstige ned til båden, fordi kajen ligger for højt,
så dur det ikke. Pladsen til at manøvrere på skal
være tilstede og bassinerne skal opgraderes så
de beskytter de efterhånden dyre lystbåde. Ofte
vil det kun være en fordel at nedhugge kajkanten
og udforme den som en terrassering, der giver let
ombordstigning tillige med uformelle siddeplad-
Skitse af Nørrekås
LYSTBÅDEHAVN
TRAFIKHAVN
INDUSTRIHAVN
Rønne havn - Nørrekås
ser - helt tæt på vandfladen. Problemstillingen er
såre enkel, men væsentlig.
Byens torv på havnen
De småbyer som i århundreder har ligget i
vandkanten, og hvor en væsentlig del af by-
ens indtægter kom fra havet, har tydeligvis
stadig havnen som byens samlingssted. Det
er på havnen, man spontant søger ned, når eu-
ropamesterskabet i fodbold vindes eller nytåret
skal skydes ind. Og det er på havnen, at byens
“opslagstavle” hænger med alskens tilbud om
privat hjælp til rengøring, loppemarked, ugens
tilbud, sommerfest og banko. Når det forholder
sig således, må man i omdannelsen af havnen
3

Byens opslagstavle - Hasle havn
sikre sig, at byen har/får sit torv på havnen. Hvor,
det er eller skal være, er et spørgsmål om feeling
og stedsans. Det skal selvsagt ligge i overgangen
mellem by og havn, på et veldefineret sted, gerne
med relation til en vigtig funktion på havnen som
fx fiskeauktionshuset, en toldbygning eller en
gammel købmandsgård.
Dagligvare på havnen - surrogat eller liv?
Det er kættersk tale og på kanten af, hvad plan-
loven måske vil godtage, men den snævre plads
i de små bykerner tillader sjældent rum for stor-
butikker, discountshops og dertil hørende parker-
ing. Uanset hvad planloven måtte befale, vil det
i mange tilfælde være til fordel for by, handel og
det almindelige liv, hvis arealer på havnen og
tættest muligt ved bykernen kan konvertere til
forretningsflade. Almindeligvis ligger arealerne
nogenlunde centralt og kan i enhver henseende
konkurrere med perifere placeringer på kanten
af byen inde i landet. I forhold til fiskekuttere og
4
HAVN
BYMIDTE
Bymidtens korte afstand til havnen - Nørrekås
vejrbidte sejl er Superbrugsen og Netto måske
surrogat-virksomheder, men det er så afgjort at
foretrække frem for en havn helt uden liv, og hvis
det samtidig beskytter den lille bys fysiognomi og
lille skala er det en ren win/win-situation.
Men det kræver flere ting: En sikker arkitekto-
nisk fornemmelse for placering, en forståelse af
havnen som typologi, en omhyggelig planlæg-
ning og udformning af p-pladser, en klar holdning
til hvordan butiksetagen/gadeplanet udformes
og ikke privatiseres samt en god kontakt mellem
havn og bykerne.
Er disse forhold opfyldt, gælder det om at se på
mulighederne i stedet for at fastholde det gamle
planmønster.
Hvis havnen er for stor?
Uanset hvilke anstrengelser man gør sig, kan
havnen stadig vise sig at være for stor til byens
Hassle havn funktionsopdeling
udfoldelser og aktiviteter. Det kan betyde, at man
må tage den mere radikale løsning og gøre havn
til by. De historiske dele af havnen, som ligger
bykernen tættest bør forblive som havn i en eller
anden form, således at hele byens morfologi ikke
forvanskes.
Men yderbassiner og mere perifere havnearealer
kan på sigt omdannes og indgå i byens normale
byudvikling diverse frednings-/beskyttelseslinier
til trods. F.eks. har Hasle havn taget konsekven-
sen heraf og omdannet de nordlige havnearealer
til ren feriebebyggelse.
Men det kan i lige grad være til helårsboliger, for-
skellige erhvervsfunktioner og måske pladskræv-
ende kultur- og samlingssteder.
Pointen er at holde byens bygningsmasse koncen-
treret omkring havnen og inddampe havnemiljøet
til det, det kan bære.
Husbåde
Husbåde havde nogen medvind for få år siden.
Økonomiske forhold har måske gjort denne bolig-
form lidt mere tvivlsom. De bornholmske havne
har også gjort sig tanker herom, men indtil videre
er det blevet ved tanken og den lokale modstand
er ret udtalt. At placere husbåde, som flydende
pontoner direkte i inderhavnens midterbassin i
det, der svarer til havnens rådhusplads er provo-
kerende. De indre bassiner bør være offentlige og
ikke omdannes til parcelhuse på vand.
Men der kan sagtens findes afsnit af havnen
- fx mellem inderbassiner og de ydre beskyt-
tende moler, hvor en husbådekoloni kunne finde
plads. Husbådene er der hele året og er med til
at fastholde det liv, som byerne sukker efter på
havnen (specielt i den mørke tid). Hvis der sam-
tidig kommer offentlige og private aktiviteter på
kajen (indkøb etc.) så er det endnu mere oplagt at
se på den mulighed og alternative boligform, som
husbåden tilbyder. I respekt for havnens karakter
kan der i et flertal af havne let indplaceres en en-
kelt husbådekoloni. Det er jo ikke forbudt at stille
visse bygningsmæssige krav til disse boliger.
Planbestemmelserne er for stereotype
Havnens planbestemmelser ligner i vid udstrækn-
ing bestemmelserne alle andre steder i byen. Der
er kun lidt forskel, fx hvis en stor silo kræver ekstra
højde. På den måde er planbestemmelserne både
ordinære og meget normative. Men det typiske
ved havnen er slet ikke afspejlet i disse bestem-
melser. De vidtstrakte havneflade er uden struktur
andet end det bygningerne selv dikterer. Havnens
gulv uden fortov og indhegnede parceller.
De stor bygningsvoluminer blandet med småskure
og bygningsplaceringen i forhold til kajkanten er
karaktertræk ved havnen, som ikke beskrives i
planbestemmelserne. Planen for havnen skal både
i kommuneplanen og i lokalplanerne være langt
mere modige og kvalitative. Den går ikke med 1½
etager og symmetrisk tegltag. Det er en om’er,
hvis havnen skal vedblive at være havn. Man kan
således ønske sig hvad som helst for havnens ud-
vikling, men man skal også kunne omsætte det til
planskitser og -bestemmelser. Her er et anseeligt
tomrum i den kommunale planlægning.
Man må antage, at planbestemmelserne i mange
andre småhavne ligner bestemmelserne for de
4 udvalgte havne på Bornholm. Planbestem-
melserne trænger til en kraftig revision nu, hvor
kommuneplanlægningen er i gang.
Udsigt ud over Hasle havn
5
 Læg en synsvinkel
Man kan ikke gå på jagt efter muligheder og ind-
kredse byarkitektoniske eller planlægningsmæs-
sige problemstillinger på et sted uden at “ville
noget”. Man må finde en synsvinkel, man må
finde fokus. I den bornholmske undersøgelse har
udgangspunktet været, at denne ø’s småbyer på
kanten af klipperne er unikke miljøer, som turister
valfarter til.
Man må bibeholde denne helt særegne karakter
og nærhed mellem by og havn. Man må forsøge
Skitse af Allinge havn
6
at undgå pseudo-autenticitet og i stedet se på,
hvad der er bæredygtigt. Hvor arealerne fortsat er
for store, bør man, som tidligere nævnt, forsøge
at trække byen ned mod kysten, i stedet for at
tillade, at den breder sig ind i baglandet.
Noget af havnen bør konvertere til “by”, mens de
centrale havnearealer fortsat bør forblive havn i
en eller anden udstrækning for at fastholde den
historiske dimension og byens opbyggelighed.
Havnens sårbare og åbne flade skal ikke bare
være et tilfældighedernes land.
Skitse af Hasle havn
10 år med kvarterløft
AF ASGER MUNK OG ELLEN HØJGAARD JENSEN
Kvarterløft, der er et storstilet forsøg på at
løfte udsatte byområder gennem en helhed-
sorienteret indsats baseret på borgerdelt-
agelse og partnerskaber, lukker nu. Hvordan
er det gået, og hvad har vi lært?
En forsøgsordning lukker ned
Indsatsen, der begyndte i 1997, har været i gang
i 12 områder med i alt ca. 120.000 indbyggere. To
store konferencer og en publikation var i oktober
2007 med til at sætte et punktum for kvarterløft,
der nu er ved at blive endeligt evalueret af SBI.
Selvom evalueringen ikke foreligger endnu, kan
man godt tillade sig at drage en række konklu-
sioner. Dels er den første halvdel blevet evalu-
eret, dels er der helt tydelige resultater, der kan
aflæses lokalt. Dem vil vi gøre rede for i denne
artikel, ligesom vi vil give bud på, hvordan erfa-
ringerne kan bruges aktivt fremover. Den ene af
de to afslutningskonferencer var i internationalt
regi, og den viste tydeligt, at den danske model
har stor international bevågenhed. De interna-
tionale deltagere anbefalede os at bruge erfa-
ringerne aktivt i kommende indsatser. Selvom for-
søget stopper nu, så er vi kommet et stort skridt
videre, og diskussionerne om, hvad der kan læres
af kvarterløft, fortsætter – både på nationalt og
Foto: Frederikke Friderichsen Kvarterløft har været med til at forny integrationsindsatsen på det lokale niveau
internationalt niveau. Formålet med Kvarterløft
er at forbedre de enkelte byområder som helhed Der er 12 kvarterløftområder:
og inspirere til modeller for fremtidens bypolitik.
Kvarterløftprojektet blev sat i gang i 1997 og er Igangsat i 1997:
en helhedsorienteret indsats, som bygger på bl.a. Aalborg Øst,
borgerinddragelse og offentligt/privat samarbej- Tøjhushaven i Randers,
de. Sydvest Kvarteret i Kolding,
Avedøre Stationsby i Hvidovre
Investeringsrammen for kvarterløftprojekterne er Femkanten, Kbh. NV
på ca. 1,3 mia. kr. til bygningsfornyelse. Desuden Holmbladsgadekvarteret, Kbh. S
midler til planlægning, bemanding af lokalt kon- Kongens Enghave, Kbh. S
tor i kvarteret, borgerinddragelse, samt midler til
at lave helhedsorienterede projekter med. Igangsat i 2001:
Resultater af 10 års indsats Brøndby Strand i Brøndby
I dette afsnit vil der blive givet en samlet oversigt Vestbyen i Horsens
over resultaterne af kvarterløft i bred forstand. Vollsmose i Odense
Kvarterløft-forsøget drejer sig på den ene side om Nordvest-kvarteret, Kbh. NV
at opnå resultater i det enkelte område og på den Nørrebro Park Kvarter, Kbh. N
anden side i forlængelse heraf at udvikle metoder
og best practises på det bypolitiske område. Hvad
7
 angår indsatsen i de 12 kvarterløftområder, kan
der sondres mellem resultater i form af sociale ef-
fekter, resultater i betydningen præstationer eller
”performance” og resultater i betydning af gode
processer. At foretage denne sondring skal dog
ikke skjule, at der er en sammenhæng, idet gode
processer vil være relativt uinteressante, hvis der
ikke samtidig opnås andre mere håndgribelige
resultater.

Fysiske resultater – priser og ros fra for-

skere
Generelt er det lykkedes at få udarbejdet gode
og innovative kvarterplaner i et samspil mellem
borgere og eksperter. Videre er det lykkedes at
implementere planerne med en høj gennem- Foto: Frederikke Friderichsen Kultur og idræt er en integreret del af kvarterløft. Her ses prismen - et idrætshus i Holmbladsgade

førelsesgrad.

Dog er nogle projekter selvsagt opgivet i det
lange tidsforløb på 5-7 år. Midtvejs i projekt-
forløbet var 80 % af projekterne realiseret i de
gamle kvarterløft. Det er endvidere lykkedes at
gennemføre projekterne, således at både borgere
og eksperter vurderer resultatet som værende af
høj kvalitet. Hvad angår eksperter, peger rosende
omtaler i fagtidsskrifter og de priser, som projek-
terne har modtaget, på, at også professionelle
vurderer kvaliteten af projekterne som værende
høj. To københavnske projekter er blevet nomin-
eret til den anerkendte Mies van der Rohe pris,
samtidig har et projekt modtaget ”Træprisen” og
andre projekter har modtaget kommunale arkitek-
turpriser.
Hvad angår friarealer, konkluderes i en større un-
dersøgelse af et forskerteam fra SBI, at der med
kvarterløftindsatsen sker den største samlede
indsats over for friarealer nogensinde. Det
siges videre, at undersøgelsen viser, at kvarter-
løftkonceptet, når det drejer sig om friarealer, er
overlegent bedre end andre typer byfornyelse.
Kombinationen af beboernes og de kommunale
aktørers viden i projektformuleringen er en posi-
tiv fornyelse af tilgangen til byens udemiljø med
indbygget synergieffekt. Det siges videre, at det
generelt er imponerende, hvad der er opnået af
opgradering af byens frirum i de enkelte kvarter-
løft - både set i forhold til de oprindelige planer
og til de midler, der var til rådighed. Udover aktør-
ernes engagement betones også den høje tekni-
ske og kunstneriske kvalitet (Attwell m.fl.(2005).
Der er dog et væsentligt problem, og det er, at
der sjældent er afsat tilstrækkeligt med midler til
vedligehold og drift af områderne.
Sociale resultater – mindre hærværk og
bedre image
Regeringens Byudvalg havde som en generel
målsætning for sin indsats, at koncentrationen
af marginaliserede danskere og udlændinge i be-
stemte områder skulle søges ændret. Hvad angår
kvarterløft, er der flere områder, hvor en sådan
koncentration ikke findes, og hvor de lokale mål-
sætninger da også går på snarere at fastholde, at
der i kvarteret fortsat skal være plads til alle grup-
per. Ses der på de kvarterer, hvor det var et klart
ønske at ændre befolkningssammensætningen,
er det lykkedes i Avedøre Stationsby og i Brøndby
Strand, mens det trods en vellykket beskæf-
tigelsesindsats ikke er lykkedes i Vollsmose.
Generelt synes de forskellige beskæftigelsesind-
satser at være vellykkede. Problemet er imidler-
tid, at de beboere, der herved får arbejde, ofte
vælger at forlade området. Selv om områdernes
image bliver forbedret, synes denne forbedring
ikke altid stærk nok til at fastholde dem, der får
arbejde. En undersøgelse af kriminaliteten viser,
at ”der samlet set er grund til at konkludere, at
kvarterløft har medvirket til at mindske omfanget
af hærværk - især graffiti- men til dels også vold

8
 Share of residents who are satisfied with Share of residents who wants to
the urban environment
80
1998
move within two years 1998
2002
2002
60 40
Per cent

Per cent
30
40
20
20
10
0
0 E N E . T N .
D TE AV ST ØS VE KV
DE EN H. ST T EN V. GA N H E G H A
ES
T
A NT
G ØS AV
K DS KA G R
OR US
SG KA EN RE G H EST A M . EN DØ H DV
AD M NS DØ OR US DV BL FE S
AV
E
ÅL
B J S Y
MB
L FE GE AV
E
ÅL
B JH SY LM KG TØ
N TØ HO
H OL KO

I de første kvarterløftsområder viser det sig, at færre ønsker at flytte og at naboskabsrelationerne er blevet styrket.
Evalueringen af de sidste kvarterløft er på vej. Det bliver spændende, om de vil vise samme tendens.

og indbrud i boliger” (p. 35). For en række andre
kriminalitetsformer er der derimod ikke noget
klart billede. (Nørgaard & Ærø, København 2004).
Styrkelsen af det civile samfund er videre et klart
mål for kvarterløftindsatsen. SBI´s evaluering
viser her, at beboerne har fået en mere positiv op-
fattelse af hinanden, ligesom foreningsdannelsen
er styrket både gennem traditionel foreningsdan-
nelse og netværk.
Et af formålene med kvarterløft er at mindske
tendensen til ”byer i byen”. I den forbindelse er
det interessant, at netværkene på tværs af kvar-
tergrænserne også er blevet styrket. Dette kunne
også formuleres som en styrkelse af områdernes
sociale kapital, både hvad angår social kapital
mellem området og omverdenen, dvs. brobyg-
gende social kapital og den sociale kapital internt
i området. Tilsvarende viser evalueringen, at
borgernes opfattelse af området er blevet mere
positiv i seks ud af syv områder.
Proces – tværfagligt samarbejde og borger-
inddragelse
Borgerdeltagelsen i kvarterløft i København er
blevet undersøgt af et uafhængigt analyseinsti-
tut gennem telefoninterviews. I den første runde
viste en undersøgelse foretaget af Gallup i de tre
københavnske kvarterløft, hvor der bor knap ca.
35.000 personer, at 86 pct. kendte til kvarterløft,
at 16 pct. havde deltaget i arrangementer, mens
12 pct. angav at have deltaget i arbejdsgrupper,
informationsmøder mv. Af de, der havde en men-
ing om, hvordan pengene skulle anvendes, var 81
pct. tilfredse med den måde, de var anvendt på.
Når det skal vurderes, om disse tal er høje eller
lave, er det vigtigt, at processen opleves som
åben, således at alle kan deltage. Gallups analyse
viste da også, at de interviewede gennemgående
var tilfredse med resultaterne uafhængigt af,
om de selv have deltaget. Som det påvises i en
ph.d. af Annika Agger, er de der deltager ikke er
repræsentative for beboerne i området.
Et andet vigtigt spørgsmål er samarbejdet mellem
de forskellige forvaltninger for at opnå en hel-
hedsorientering i indsatsen. Dette har ikke over-
raskende vist sig svært. De forskellige kommunale
forvaltninger er ikke vant til at skulle arbejde tæt
sammen. Men samtidig må det konstateres ved
afslutningen, at det trods alle vanskeligheder er
lykkedes at skabe helhedsorienterede indsatser.
Lettest er det gået, hvor støtten til projekterne
fra den kommunale top har været klar og utvety-
dig. (Dette gælder f. eks. for Brøndby Strand og
Avedøre Stationsby). Dårligst er det nok gået i
Aalborg i den første fase af kvarterløftet. Dette er
der dog senere rettet op på.
Undervisning og faglig udvikling - RUC først
med kvarterløft
Kvarterløft har givet anledning til et meget stort
antal opgaver, specialer og forskningsartikler på
universiteterne - med Roskilde Universitetscenter
som foregangsuniversitet. Kvarterløftindsatsen

9
 “It´s not area vs. people. It´s area and
people. It´s not top-down vs. bottom
–up. It´s both top-down and bottom-
up. It´s not about simply changing ar-
eas or changing sectors and policies.
It´s about both”
- Professor Michael Parkinson
København oktober 2007
har tillige skabt en betydelig debat blandt profes-
sionelle.
Kvarterløft adskiller sig klart fra den mere tradi-
tionelle planlægning ved at være aktivt udøvende
i stedet for blot regulerende. Det vil sige at vi ser
et skift fra zoning til dialogbaseret handlingsplan-
lægning. Det betyder naturligvis, at den tradi-
tionelle planlæggerrolle bliver udfordret.
Byplan har udgivet flere temanumre om kvarter-
løft. Dansk Arkitektforening har udgivet temanum-
mer herom, ligesom tidsskriftet Boligen har bragt
mange artikler om kvarterløft. På den måde kan
kvarterløft også siges at have medvirket til at
skabe debat om byplanlægningen i Danmark. Der
har videre været besøgende fra det meste af ver-
den til de danske kvarterløftprojekter.
Kvarterløft afsluttes – og hvad så?
Mange af kvarterløftets hovedprincipper er blevet
videreført i byfornyelseslovgivningen (i form af
10
Foto: Frederikke Friderichsen
områdefornyelse) og i flere programmer i forhold
til almene boliger. Det gælder f.eks. helhedstænk-
ningen, borgerdeltagelsen og de kvantitative suc-
ceskriterier, som man har arbejdet systematisk
med i kvarterløft siden 1997 og som nu – næppe
alene på grund af kvarterløft – i disse år er blevet
et krav i næsten alle indsatser. Det gælder også
for exitstrategier eller forankringsstrategier, som
via kvarterløft er hentet til Danmark fra Storbri-
tannien.
Kvarterløfterfaringerne bruges konkret i to for-
skellige sammenhænge, nemlig indenfor områ-
defornyelsen og helhedsplanerne i den almene
sektor. Mange kommuner arbejder kreativt med
områdeplanlægning. I disse kommuner arbejdes
der med inddragelsesprocesser i lokalt afgræn-
sede områder. I forbindelse med områdeplan-
lægning er der ingen tvivl om, at kommunerne
lader sig inspirere af de erfaringer, som er gjort
under kvarterløftperioden. Det gælder nok især i
forbindelse med inddragelse af borgere og virk-
Professor Michael Parkinsons anbefaling til danskerne
somheder i planlægningen. I 2004 fik vi en ny
byfornyelseslov og den helhedsorienterede by-
fornyelse blev afløst af områdefornyelsen. Der er
tale om en slags minikvarterløft. Men der er langt
færre midler. Statens støtte til en beslutning om
områdefornyelse kan højst udgøre 10 mio. kr. og
kommunerne skal selv bidrage med mindst det
dobbelte. Det gør det svært for de store byer at få
volumen nok til at vende udviklingen i kvarterer,
der bevæger sig i en forkert retning. I øjeblikket er
byfornyelsesloven ved at blive evalueret. Måske
vil evalueringen vise, at det er et af de steder,
hvor loven halter.
Hvis beløbet blev tilpasset til problemernes
omfang i stedet for at blive spredt ud over hele
landet kunne det resultere i få, men mere slag-
kraftige projekter. Kvarterløfterfaringerne viser,
at i virkelig hårdt belastede kvarterer skal der en
massiv indsats til. Ellers kan man faktisk risikere
at gøre det hele værre gennem bristede forhåb-
ninger og stigmatisering.
I 2006 blev der frigivet penge til Helhedsplaner
fra Landsbyggefonden. Helhedsplanerne i den
almene sektor har ofte et større volumen end om-
rådefornyelsen og de skal også være tværgående.
Det er tydeligt, at de har lært af kvarterløftene.
Helhedsplanerne handler i sagens natur om de
almene områder – og ikke om hele bysamfund.
Det er jo landsbyggefondens midler, der er i spil.
Problemet er blot, at kommunerne ikke spiller så
stor en rolle som i kvarterløftene.
Der er et meget stort behov for konkrete samar-
bejder med de kommuner, som boligselskaberne
ligger i. Ellers kan der blive tale isolerede indsat-
ser. Erfaringerne fra kvarterløft viser jo netop, at
det er den brobyggende indsats, der giver størst
resultat. Naboområder og mange forskellige kom-
munale forvaltninger skal inddrages.
De kunne f.eks. komme i spil via områdefornyelsen.
Måske kan man finde en generel model, hvor om-
rådefornyelse og helhedsplaner koordineres. Det
er i alle tilfælde kommunernes ansvar at lægge
en samlet strategi på by- og boligområdet og
mange kommuner er godt på vej.
Fremtidige udfordringer – klima og sam-
menhængskraft.
På den internationale afslutningskonference for
kvarterløft, der fandt sted 10.-11. oktober 07 i
København, blev der blandt de fremtidige by-
politiske udfordringer peget på klimaproblemer
og problemer vedrørende sammenhængskraf-
ten i samfundet. Hvad kan kvarterløft-konceptet
bidrage med her? Det er generelt vigtigt at
understrege, at ingen af disse problemer kan
løses gennem områdebaserede indsatser alene.
Men de kan heller ikke løses uden en lokal forank-
ring. Her kan kvarterløfterfaringerne bruges.
Kvarterløft giver sammenhængskraft
Betydningen af, at de forskellige grupper i sam-
fundet mødes på arbejdsmarkedet, i skolerne og
i fritidslivet anerkendes i dag nok fra de fleste
sider. En stor segregation anses som en trussel
imod sammenhængskraften i samfundet.
Sammenhængskraft skabes blandt andet via
integrationspolitik, regler på arbejdsmarkedet,
velfærds- og socialpolitik. Kan kvarterløft og
kvarterløft-lignende indsatser mon byde på noget
her? Ja, det mener vi. Et eksempel er den meget
effektive beskæftigelsesindsats i Tåstrupgård i
forbindelse med ”Byer for alle”. Her kom et stort
antal indvandrere i arbejde. Et andet godt ek-
sempel er arbejdet med ”magnet-skoler”. Tanken
er gennem en styrkelse af en skoles kvalitet i
undervisningen at gøre den til en magnet, der
også tiltrækker ressourcestærke børn. Et godt ek-
sempel er Enghøjskolen i Avedøre.
Kvarterløft og klima
I forhold til klima og miljø er det også vigtigt at
kombinere centrale og lokale løsninger. En løs-
ning af klimaproblemerne kræver internationalt
samarbejde både på verdensplan og på EU-plan,
ligesom dansk lovgivning og andre initiativer i
øvrigt må i spil. Men der er også muligheder for at
nedbringe CO2- udledningen gennem lokale ind-
satser. I kvarterløft er det de lokale kræfter, der
bestemmer, hvori indsatsen skal bestå og også,
hvorvidt der skal sættes byøkologiske projekter i
gang. Samtidig har man i flere projekter haft ansat
såkaldte grønne guider. Styrken i indsatsen ligger
nok især på områder, hvor adfærdspåvirkningen
er central. I Sydvest i Kolding ønskede man f.eks.
ved nye teknologier at mindske energiforbruget i
almene boliger. Men man opnåede faktisk alle-
rede betydelige resultater, da målingsudstyret var
installeret og lejerne begyndte at konkurrere om at
nedsætte varme og elforbrug, dvs. inden den nye
teknologi var på plads. Her opnåedes resultaterne
således alene gennem adfærdsændringer.
Et andet eksempel stammer fra Holmbladsgade
og hedder Miljø på Arabisk. Virkemidlerne i pro-
jektet, der havde de arabiske beboere som mål-
gruppe, var information på arabisk om, hvordan
man kunne spare penge til el og varme og om,
hvorfor det er vigtigt at spare på ressourcerne
osv. De beboere, som gennemgik forløbet er nu
undervisere for andre.
Behov for videnscenter
Kvarterløft afsluttes nu, og hvad så? Den engel-
ske byforsker, professor og direktør for ”European
Institute for Urban Affairs” Michael Parkinson
udformede på baggrund af den ovenfor omtalte
internationale konference 10.-11 oktober ”The
Copenhagen Declaration on integrated urban re-
generation- principles practises and prospects” .
Det hedder heri, at den danske kvarterløftindsats
har haft stor betydning for udviklingen af inte-
grerede byprojekter både i Danmark og i Europa
i øvrigt; og at det i lyset af de mange adminis-
trative omskiftelser på området er vigtigt, at
læreprocesserne fortsætter, således at den op-
samlede viden og erfaring bliver bevaret. Derfor
er det glædeligt, at der nu er stillet lovforslag om
et videnscenter på feltet.
Desuden må det sikres, at kommunerne, som har
spillet en central rolle i kvarterløft, også kommer
til at gøre det i de kommende indsatser. Deklara-
tionen slutter med disse ord ”The message of the
Conference was that Kvarterloeft was a success.
It was crucial to celebrate it. But it was even more
crucial to sustain its principles in the future.”
11
 Borgermøder i stor skala!

AF ANNIKA AGGER

Forestil dig 3000 mennesker til et borgermøde!

Carolyn Lukesmeyer fra America Speaks er
specialist i at afholde kæmpe borgermøder,
hvor de deltagende er repræsentativt ud-
valgte – så sammensætningen afspejler det
lokal samfund, de er en del af. Borgerne er
placeret ved 10 mands borde, hvor de både
debatterer og foretager afstemninger.

Innovative dialoger
Carolyn Lukesmeyer, præsident for og stifter af
America Speaks, der er en af de førende organi-
sationer i forhold til borgerinddragelse i USA, er
på visit i Danmark. Det var bl.a. America Speaks,
der gennemførte en stor borgerdialog med flere
tusinde New Yorkere, om hvad der skulle være på
Ground Zero efter angrebet 11. september 2001.
I august 2007 igangsatte de borgermøder i Cali-
fonien, hvor flere tusinde mennesker debatterede
de samme emner i 8 forskellige byer, på en og
Carolyn Lukesmeyer
samme tid.

Hun er altså mester i at tilrettelægge kæmpe
store borgerarrangementer og møder. På
spørgsmålet om baggrunden for sit arbejde
svarer hun: ”Jeg var bekymret over vilkårerne
for den demokratiske debat i Amerika”. Derfor
begyndte hun at indsamle eksempler på forskel-
lige eksperimenter og måder, hvorpå man ind-
drog borgerne. Hendes anke var at mange af de
måder, hvorpå borgerne blev hørt eller inviteret
til at bidrage til offentlig debat, ikke medvirkede
til at mobilisere større grupper, eller til at udfor-
dre politikerne. Hun henviser til de 1960´erne og
70´ernes borger – og fredsbevægelser, hvor den
politiske debat, var mere udbredt blandt mange
mennesker, og hvor de i flere tilfælde fik ændret
den politiske dagsorden. Det er som om de brede
modstandsbevægelser forsvinder i 1980´erne og
1990´erne. Og det er ikke fordi, der ikke er store
emner på dagsordnen, siger hun og nævner som
eksempel temaer som: Sundhedssektoren, Irak
krigen og miljø og energispørgsmål. Hun ønskede
derfor at være med til at skabe nogle rammer for
store offentlige dialoger, der kunne medvirke til
at påvirke beslutningstagerne. Gennem årerne
begyndte hun derfor at udvikle nye måder hvorpå
borgere og beslutningstagere kunne indgå i frugt-
bare dialoger. I den forbindelse var der tre ting,

12
hun lagde vægt på: Størrelsen af møderne, sam-
mensætningen af deltagerne og processen, der
kombinerer dialog og afstemninger.
Big Seize borgermøder
Antallet af borgerne på møderne – har en stor
betydning. Vi skal op i skala, hvis møderne skal
have pressens og politikernes opmærksomhed,
mener hun. Det at sammensætningen af borgerne
er repræsentativ for den lokalitet, hvor dialogen
finder sted, har også en stor betydning. Antallet af
unge, gamle, etniske og køn er således repræsen-
teret på mødet, med den andel de repræsenterer
i deres lokalsamfund. Hermed er det ikke blot de
vanlige aktive – tordenskjolds soldater – der er
repræsenteret. Det betyder, at udbyttet af dialog-
erne opfattes som værende mere legitime, end
hvad der kommer frem, på de mere traditionelle
måder at afholde borgermøder på.
Dialog & Afstemning
Der er mange der eksperimenterer med nye måder
at lave borgerdialoger på. Men det unikke ved
America Speaks måde er tre ting. For det første er
det måden de kombinerer dialog med afstemning-
er på. For det andet, at de sikrer at involverede
borgere udgør et repræsentativt udsnit af den
berørte befolkning. For det tredje at debatten er
koblet op til beslutningstagerne, d.v.s. at de har
været med til at definere, hvilke temaer der skal
debatteres.
Møderne forløber oftest over en hel dag. Pro-
ceduren på selve møderne er typisk at de delta-
gende bliver sat ved runde borde med 10 andre
borgere. På bordene er der trådløse afstemnings-
bokse og en computer, der betjenes af en facilita-
tor. Lokalet er forsynet med storskærme, så alle
kan se og høre uden problemer. Der er desuden
sørget for tolke til de etniske repræsentanter.
De deltagende bliver præsenteret for forskellige
emner, gerne med brug af billeder, videoklip el-
ler i form af forskellige ”vidner”. De får typisk
ca. 30-45 minutter til at drøfte og komme med
ideer pågældende emne. Disse opsamles og vi-
deresendes af facilitatoren til et koordinerende
team, der løbende opsamler og tematisere bord-
enes inputs.
Herefter bliver borgerne bedt om at stemme om,
de forskellige indkomne forslag. Prioriteringerne
kommer op på storskærmene og borgerne kan
enten svare ja eller nej eller angive en prioritering
mellem 0-9. Borgerne bliver bedt om både at tage
personligt stilling ud fra ”Hvad ønsker jeg”, men
de bliver også spurgt ”Hvad tror du, der er bedst
for din kommune som helhed”. Resultatet af en
sådan seance er en prioriteret liste over visioner
og handlemuligheder inden for emnet. Politikerne
får dermed nogle retningslinjer, de kan forholde
sig til i den videre proces. Et mere indirekte re-
sultat af denne type af borgermøder, er ifølge
Lukesmeyer, at det skaber opmærksomhed i me-
dierne og medvirker til at skabe større legitimitet
omkring de politiske beslutninger, da borgerne
reelt er blevet hørt og inddraget. ”Politikerne får
et folkeligt mandat – til at træffe forskellige typer
af beslutninger” siger Lukesmeyer.
Citizens Summits
America Speaks har været med til at udvikle et
tilbagevendende borgermøde, der afholdes for
borgmesteren med ca. 8000 mennesker i Wash-
ington DC. Ideen med mødet er, at politikerne får
en pejling af borgernes ønsker og anbefalinger
til hvilke politiske områder, der skal prioriteres
økonomisk.
Borgmesteren og politikerne deltager på selve
dagen på lige fod med borgerne ved bordene. De
gør en dyd ud af, at være meget synlige og giver
hånd til så mange som muligt.
Borgmesteren har forpligtet sig til at komme
med en tilbagemelding til borgerne ca. 1 måned
senere. Her fortæller han om, hvilke ideer der er
blevet arbejdet videre med, og begrundelser for
hvilke, der er valgt fra.
Effekt?
Lukesmeyer understreger, at det er meget vigtigt,
at denne her type møder er tæt forbundet med
beslutningstagerne. Alt for mange borgermøder
13
 bliver til ’varm luft og gode intentioner’ fordi poli-
tikerne ikke er taget i ed inden.
Politikkerne skal forpligte sig til at komme med
tilbagemeldinger til borgerne, om hvordan og
i hvilken grad, deres input bliver benyttet i den
videre proces. Men det er også vigtigt, at poli-
tikerne er med i tilrettelæggelsesprocessen, hvor
de er med til at bestemme, de temaer, der er til
debat.
”Vi forsøger at evaluere hvert et møde efter for-
skellige kriterier og niveauer. Dels på et individ
niveau, om borgerne oplever, at de kan eller rent
faktisk gjorde en forskel. Dels i forhold til hvilken
indflydelse inputs fra møderne afspejles på de
politiske områder. Og endelig ses der på – om det
har påvirket institutionerne. Men det er svære
at måle – og kræver et længere tidsperspektiv”,
fortæller hun.
Danske erfaringer
I dansk sammenhæng har vi ikke så mange erfa-
ringer med at sammensætte borgermøder ud fra
repræsentativitet. Enkelte kommuner har i forbin-
delse med særlige projekter eller debat dage, haft
initiativer til at få folk fra forskellige aldersgrup-
per til at deltage. Eksempelvis har Næstved kom-
mune afholdt en generations konference, hvor
de sikrede at der var 100 borgere fra forskellige
aldersgrupper.
14
Teknologirådet er nok dem, der har størst erfar-
ing med både at sammensætte borgere ud fra
forskellige kriterier, men også i forhold til at af-
holde konferencer, hvor der både debatteres og
foretages afstemninger. De har bl.a. udviklet en
mødeform kaldet Borgertopmøder. Der tager af-
sæt i ideerne fra ”Citizens summits”, det vil sige,
at der både debatteres, indsamles ideer og tages
stilling til konkrete valgmuligheder og prioriter-
inger af politik områder.
Metoderne har bl.a. været afprøvet i forbindelse
med et pilotprojekt i udvælgelsen af National-
parkerne, med titlen “Kongernes Nordsjælland”
(2005). Her deltog 600 deltagere i et borgertop-
møde. Derudover har Teknologirådet gennemført
en række mindre borgertopmøder bl.a. i forbind-
else med debat om rygepolitik. Region Hovedsta-
den har også ladet sig inspirere af Lukesmeyers
metoder. Da regionens udviklingsplan skulle de-
batteres i efteråret 2007 sendte de 6000 person-
lige stemmer ud til et repræsentativt udvalg af re-
gionens borgere. Det resulterede i at 200 borgere,
sagde ja til at bruge en lørdag på Axelborg for at
debattere regionens fremtid.
Møderne er forholdsvis omkostningsfulde at fore-
tage i forhold til traditionelle borgermøder. Prisen
ligger ifølge Teknologirådet på mellem 2-400.000
kr. afhængigt af det ønskede deltager-antal.
Demokratiforsker Hans Peter Hansen, der fulgte
borgertopmødet i forbindelse med National-
parkerne, påpeger i sin artikel ”Borgertopmøder
– demokratisering eller folkeforførelse?”, at
embedsmændene og konsulenterne har et stort
ansvar, idet de sætter rammerne for, hvad der er
til debat. Han advarer mod, at dagsordnen bliver
for bred.
Trods kritik, finder jeg disse måder at afholde
borgermøder forfriskende. De tager nemlig fat i
nogle af de centrale kritikpunkter, der er af tra-
ditionelle borgermøder. For det første er det ofte
nye borgere, der kommer på banen. For det an-
det integrerer det to væsentlige dimensioner i
demokratibegrebet – nemlig både muligheden
for dialog og bidrag af ideer – såvel som efterføl-
gende afstemning og individuel stillingsstagning.
Jeg håber derfor, at vi får set flere af denne type
eksempler i det danske land, gerne i forbindelse
med kommuneplanarbejdet.
Fra arealknaphed til arealoverflod?
EU’s landbrugspolitik og planlægningen
AF ANNE-METTE HJALAGER, ROBERT MOGENSEN OG JØRGEN MØLLER

Selv om megen planlægning handler om at transformere landbrugsarealer til andre formål så- Europæisk landbrugspolitik
som boliger, erhverv, transport, infrastruktur, fritidsfaciliteter osv., så interesserer byplanlæg- De medlemslande, der grundlagde EF for 50 år
gere sig i almindelighed ikke meget for EU’s landbrugspolitik. Der har gennem årtier været en siden, havde en fødevarekrise helt inde på livet
politisk konsensus om, at det åbne land ikke planlægges med nær samme detaljeringsgrad som (Brouwer og Lowe, 2001). Derfor var hovedbe-
byerne. Udviklingen af arealernes anvendelse og æstetik henstår som et resultat af behovene i standdelen i politikken at give støtte til produk-
landbruget. tion af basisfødevarer med henblik på selvforsyn-
ing. Det var magtpåliggende at øge produktionen
Med reformerne i EU’s landbrugspolitik kan denne tankegang med tiden komme til at ændre sig. og produktiviteten hos fødevareproducenterne,
Denne artikel gennemgår de væsentligste elementer i EU’s landbrugspolitik og analyserer de samtidig med at man beskyttede de mest sår-
udfordringer, som planlæggerne højst sandsynligt vil stå over for i de kommende år. bare, opdyrkede landområder mod en for massiv
indtrængen af andre aktiviteter. Stabilisering af
landbefolkningens indkomster og levevilkår var
en del af planen (Greer 2005).

Under disse omstændigheder virkede det logisk at

motivere landmændene ved at knytte subsidierne
direkte sammen med produktionen. I de følgende
år blev incitamenterne dog så effektive, at over-
produktionen kom til at udgøre et stort problem.
EU opkøbte kriseramte produkter for at holde pris-
erne oppe. Endnu en åbenlys bivirkning bestod i,
at de høje priser tiltrak produkter fra lande uden
for EU (Robinson, 2004). Den europæiske politik
måtte som konsekvens heraf uafladeligt sup-
pleres med kraftige importrestriktioner og høje
toldmure.

Siden starten er der blevet foretaget mange min-

dre reformer i den fælles landbrugspolitik for at
dæmme op for budgetproblemer og ubalancer i
Der er stadig dejligt ude på landet - med højt til himlen og smukke landskaber forhold til efterspørgslen. I de senere årti er land-

15
 med sit ”sundhedstjek” i 2007 presset på for at få
tempoet op (European Commission, 2007). Refor-
men bryder med et af de tidligere grundlæggende
principper inden for landbrugspolitikken. Den
tilsigter en ”afkobling”: Subsidier til landområder
og landbefolkningen skal ikke længere være knyt-
tet direkte til landbrugsproduktionen, men gives
til de enkelte landbrug på basis af andre kriterier.
europæiske marked. Virkningerne er dog ikke ens
for alle fødevarekategorier. De prisnedsættelser,
som landmændene oplever, afhænger af ver-
densmarkedet og de fortsatte forhandlinger med
WTO og bilateralt med udviklingslande (OECD og
FAO, 2005). Men de europæiske landmænd skal
lære at tilpasse sig tendenserne på de større
markeder, og de skal leve med en større risiko.

Hensigten er stadig at skabe en rimelig leve- Landmændene har været opmærksomme på

standard og beholde bæredygtige landbrugsom- denne udvikling i en del år, og der har pågået en
råder, men landmændene vil opleve at få større tilpasning. Mekanisering af landbrugsproduktion-
frihed til at producere det, som deres markeder en og fødevareforædlingen sigter mod at kom-
efterspørger. pensere for lavere priser.

Salg fra gårdbutikker har altid været et koloristisk indslag i
landskabet
brugspolitikkens negative indvirkninger på miljøet
kommet mere i fokus. De såkaldte komplemen-
taritetsregler sigter mod at tilskynde til mere
bæredygtige produkter og produktionsformer (Eu-
ropean Union, 1999).
Således vil det innovative og konkurrencedygtige I de fleste europæiske lande stiger den gen-
potentiale i landbruget øges, mens landmændene nemsnitlige størrelse på landbrugsejendomme.
samtidig vil få en garanti for en standardindkomst
på betingelse af, at dyrevelfærd, fødevaresikker-
hed og andre krav respekteres. Desuden vil større
andele af EU’s landbrugsbudget blive allokeret til
miljøet.
Den historiske frygt for fødevareknaphed er ikke
helt forsvundet fra det europæiske tanke-gods. Et
af ”cross compliance”-kravene er, at de subsidi-
erede landmænd er forpligtede til at holde deres
jorder i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Med 27 medlemslande med meget forskellige
landbrugsstrukturer steg behovet for en mere
dramatisk reform. Derudover var WTO og an-
dre tilhængere af fri handel ikke glade for pro-
tektionismen. De europæiske konsumenter ville
profitere af lavere priser ved åbne markeder.
Disse synspunkter har i de senere år efterhånden
fundet en hel del politisk støtte i Europa.
Den seneste reform fra 2003 er nu ved at blive
implementeret, og landbrugskommissæren har
Reformerne af landbrugsstøtten vil påvirke areal-
anvendelsen i det åbne land. Derfor er det vigtigt,
at planlæggere interesserer sig for mekanismerne
i politikkerne.
Priser og produktionsomkostninger
Det vil være en næsten sikker konsekvens af re-
formerne, at landmændene opnår lavere priser
for deres produkter. Interveneringspriserne vil
generelt blive nedsat. Produkter fra tredjelande Hvad hjertet er fuld af, løber munden over med. Der er ingen
får i højere grad lov til at komme ind på det tvivl om karakteren af det økonomiske fundament

16
Forædlingsvirksomheder og handelsselskaber
undergår en lignende koncentration i størrelse og
ejerskab (Coleman, 2004).
Landskaberne har altid været påvirket af priserne
på landbrugsprodukter. Ét år dominerer nogle af-
grøder markerne, året efter har landskabet fået
andre farver og en anden sammensætning. Større
marker, færre søer, stier, hække og hegn kombi-
neret med gødningsmidler og andre biotekniske
opfindelser har som hovedregel ført til, at land-
skabet er blevet mere ensformigt (Parris 2004).
Alt andet lige vil denne udvikling optrappes som
følge af EU’s foranstaltninger for at gøre land-
bruget mere markedsrettet.
Produktivitetspresset gør sammenblanding af
andre arealinteresser yderst uvelkommen for
mange landmænd. Håndteringen af husdyrgød-
ning er stadig en kritisk del af driften. Der er
betydelig risiko for, at næringssalte udvaskes til
grundvandsreserverne. De professionelle land-
mænd kan føle sig motiveret til at trække sig helt
bort fra områder, hvor der er fare for vedvarende
konflikter med naboaktiviteter og lokalisere sig i
mere isolerede enklaver, hvor dette er muligt. Der
er allerede nu tegn på, at områder med intensiv
husdyrproduktion kan lede til en degradering af
landsbyernes attraktivitet. Man vil formentlig
i højere grad se, at hele landsbyer forfalder og
forlades.
Subsidier er ikke nødvendigvis udelukkende nega-
tive for miljø og natur. Interesseorganisationer
henleder opmærksomheden på, at mindstepriser
på kød og mælk betyder, at man forsat kan se en
afgræsning af marginaljorder. Dette har enorm
betydning for, at nogle natur- og landskabstyper
bibeholdes.
Disse områder ville ændre sig ganske drastisk i
udseende og fauna, hvis landmændene mister
lysten til fortsat at arbejde efter de ekstensive
produktionsmetoder. Miljøoptimister påstår, at
den intensive mælkeproduktion vil blive meget
mere påvirket af lavere priser end den ekstensive
kødkvægsproduktion. Dette illustrerer påvirkning-
ernes kompleksitet. De specifikke implikationer
afhænger meget af produktionsmåderne og regio-
nale karakteristika.
Stigende europæisk arbejdsdeling i land-
brugsproduktionen
Nogle landmænd er traditionalister og rede til at
acceptere en lavere indkomst for at kunne blive i
deres vante miljø og på den fædrene jord. Men
tingene er ved at ændre sig. Mange opfatter land-
brug som et job eller en forretning, ikke som en
livsstil.
Som i andre produktionssektorer er værdikæderne
i landbruget under omformning. Svineavl er f.eks.
efterhånden opdelt i underprocesser, og dele af
produktionen er flyttet til separate enheder, even-
tuelt uden for Danmark. Primær landbrugsproduk-
tion er bestemt ikke undtaget fra globaliseringens
drivkræfter (Robinson, 2004). Denne udvikling vil
sandsynligvis accelerere.
Afgrøder dyrkes stadig til en vis grad i et sam-
spil med husdyrproduktionen. Harmoniserings-
regler for bortskaffelse af husdyrgødning øger
efterspørgslen efter jord. Derfor er priserne på
jord steget ganske betragteligt over årene, men
udbyttet fra svineproduktion kan stadig kom-
pensere for jordprisen (Andersen, 2003). Uden
en betydelig svineproduktion og uden harmoni-
reglerne ville dyrkningen af korn i et land som
Danmark blive mere og mere amputeret (Hansen
2003). Afkobling mellem produktion og støtte vil
sandsynligvis føre til en ganske drastisk reduk-
tion af priserne på jord i Danmark (Frandsen et al,
2003). Det er dog vanskeligt at skønne, hvornår
en sådan udvikling tager fart, idet også verdens-
markedsprisen for korn spiller ind. Produktion til
biobrændsel kan også komme til at spille ind.
Balancen er skrøbelig og udfordres hele tiden.
Svineproducenter i Nordeuropa investerer i
Østeuropa, hvor omkostningerne til arbejdskraft
og jord er lavere, og hvor adgangen til det eu-
ropæiske marked stadig er ubegrænset. Nogle
svineproducenter flytter deres investering endnu
længere østpå i en mere omfattende globali-
seringsstrategi (Jensen og Frandsen 2003). For-
ædlingsindustrien tilpasser sig denne udvikling
ved at indgå i transnationale fusioner og opkøb.
En konsekvens heraf vil være, at presset på jor-
dressourcer til intensiv dyrkning vil blive mindre.
I mange nordeuropæiske lande vil knapheden på
jord blive erstattet af overflod. Den positive virk-
ning vil bestå af en nedsat miljøbelastning og et
mindre behov for økonomiske støtteordninger.
Men den jord, der ikke længere bruges til det
intensive, stordriftsorienterede landbrug, skal
anvendes og administreres på nye måder. I den
nærmeste fortid har planlægningsprofessionen
været beskæftiget med at skabe nyt liv i gamle in-
dustriområder. I de kommende årtier vil opgaven
måske bestå i at finde nye anvendelser for for-
ladte landbrugsområder (Verschuur et al, 2003).
Liberalisering gennem omsættelige støtte-
rettigheder
Landbrugspolitikken er ofte blevet anklaget for
at begrænse landmændenes handlefrihed unød-
vendigt. Reformen har introduceret et nyt element,
17
 som liberaliserer ved at tillade landmændene at
handle frit med deres støtterettigheder. I princip-
pet vil dette system betyde, at produktionen kan
foregå i områder, hvor man kan opnå det højeste
udbytte på de mest effektive landbrug (Swinbank
og Tranter, 2004).
De sandsynlige virkninger af de omsættelige ret-
tigheder vil være en højere koncentration af land-
brugsdrift i færre og større brug samt i de bedst
egnede regioner og områder, fortrinsvis dem, der
allerede er gearede til det og hvor arealkonflikter
og miljørestriktioner er mindst.
Det vil også motivere de mindre effektive land-
mænd til at tage landbrugsjord ud af produktion-
18
en og gå ind i skovbrug eller anden mindre inten-
siv anvendelse.
I praksis vil de omsættelige rettigheder måske
byde på ret marginale incitamenter (Hansen,
2003). Argumentet er, at i lang tid fremover vil der
være en så stor rigelighed i udbuddet af rettig-
heder, at det kan blive ganske svært at kapital-
isere dem. Værdien af rettighederne afhænger
meget af markedet for landbrugsprodukter. Hvis
priserne stiger, vil produktionsrettighederne også
blive mere værd. Det kan konkluderes, at omsæt-
telige støtterettigheder er et instrument, der kan
bidrage til en rationalisering af landbrugsstruk-
turerne og samtidig begrænse offentlig støtte
til ikke-bæredygtig overproduktion. Men det er
På mange gårde er landbrugsproduktionen for længst ophørt
muligvis en svagere foranstaltning, end det var
hensigten fra EU’s side.
Miljømæssige foranstaltninger
Allerede ved landbrugsreformen i 1992 fik målene
for miljøbeskyttelse en mere fremtrædende plads.
Der blev indledt braklægning, og senere støtte til
økologi og skovplantning. Selektive foranstaltnin-
ger sigtede mod at beskytte sårbare naturtyper
ved hjælp af mindre intensive dyrkningsformer,
nedsat gødskning osv. Det politiske fokus ret-
tede sig hovedsageligt mod vandmiljøet, selv
om også biodiversitet og landskabskvaliteter var
med. Foranstaltningerne kan potentielt anvendes
til strategiske beskyttelsesaktioner i særligt vær-
difulde og sårbare landskaber, og de kan i nogle
tilfælde åbne for rekreative anvendelser. (Hasler
et al, 2002).
Foranstaltningerne til miljøet udgør dog stadig en
meget lille del af EU’s landbrugsbudget, og sådan
vil det fortsat være indtil 2013. Kritikere påstår, at
dette er symbolpolitik mere end realpolitik (Rob-
inson, 2004).
Effekten for miljøet er ikke så synlige og konk-
rete endnu. En vigtig grund hertil er, at det kun
er jordejerne selv, der kan tage affære. Brugen
af ordningerne afhænger meget af de samlede
økonomiske kalkulationer på den enkelte bedrift,
og landmænd bruger ofte ordningerne til arealer,
hvor en rationel dyrkning alligevel ikke kan lade
sig gøre (Walford, 2002). Med andre ord er der en
betydelig ”dødvægt” og mangel på koordinering
i denne del af landbrugspolitikken. Derfor kan de
potentielle landskabseffekter i praksis gå hen og
blive meget fragmenterede og tilfældigt spredt
rundt i landskaberne. Logikken i miljøindsatserne
er ellers bredt accepteret som et velkomment
brud på den traditionelle landbrugspolitik (Brandt
og Vejre, 2004). Men som det er nu i de fleste
europæiske lande, svarer aktiviteterne næppe til
de miljømæssige potentialer og behov.

De relativt beskedne budgetter er hovedårsagen,

men manglen på passende planlægningsinstru-
menter er også af stor vigtighed (Gilg, 2004).

I nogle europæiske lande er der set forsøg på at

kompensere for disse inkonsekvenser. Indgåelse
af partnerskaber er en måde at komme ud af den
fastlåste situation på (Lowe et al, 2000). Det aner-
kendes i vide kredse, at der er behov for at skabe
nye institutionelle strukturer som supplement til
eller erstatning for tidligere stærke og lukkede al-
liancer mellem landbrugsorganisationer og føde-
vareministerier.

Nye nicher inden for landbrugsproduktion?

I litteraturen om landbrugsreformerne fremhæves
især de positive virkningerne på konkurrence-
evnen. At skabe stordriftsfordele er for det meste
kun muligt for de store landbrug, og i første om-
gang vil de komme ud som vindere og opnå en
varig højere rentabilitet. Livet forventes at blive
vanskeligere for de små og mellemstore produ-
center (Brouwer og Lowe, 2001; RICS, 2003).
Men der er også modgående tendenser. Nogle
kategorier af afgrøder og husdyr er ikke beret-
tigede til godtgørelser fra EU, f.eks. gartnerier og
energiafgrøder. Disse produkter vil blive forholds-
vis mere attraktive. En øget forbrugerefterspørg-
sel på nichefødevarer og lokale specialiteter vil
også være vigtige, for at nye driftsformer kan
opstå. Bondegårdsferier og gårdbutikker er andre
virksomhedstyper, der vil kunne forenes med tra-
ditionelt landbrug. Sport – ridning, sejlsport, golf
osv. – kan også være interessante i forbindelse
med en fornyelse af landdistrikternes erhvervs-
grundlag (Hjalager 1996).
Alle disse alternative anvendelser vil have kon-
sekvenser for miljøet, infrastrukturen og land-
skabets æstetik. EU og de nationale myndigheder
støtter diversificeringsprocessen gennem landdis-
triktspolitikkerne. Disse ordninger har oplevet en
budgetmæssig saltvandsindsprøjtning efter den
sidste reform. Men fortsat udgør midlerne blot en
mindre del af EU’s samlede landbrugspolitik. Det
gælder ikke mindst i Danmark, hvor overførsel af
midler fra direkte støtte til landdistriktsudvikling
forsinkes af modstand fra landbrugserhvervet.
Mulighederne for diversificering og potentiel
Det pastorale landskab tilbyder idyl, historie og overraskelser
rentabilitet er ikke ligeligt fordelt. Landbrugs-
bedrifter i de større byers opland vil have lettere
ved at skabe nye indtjeningsmuligheder. Bedrifter
i landskaber med betydelige æstetiske kvaliteter
kan regne med en bedre tilstrømning af turister
end bedrifter i områder uden sådanne kvaliteter.
Budskabet til planlæggerne?
Hovedparten af den akademiske interesse for kon-
sekvenserne af landbrugsreformerne har været
fokuseret på økonomi og struktur i landbrugssek-
toren og følgeerhvervene. De bredere sociale im-
plikationer som følge af den ændrede EU-politik
er sværere at vurdere med nogen præcision, og
der findes umådeligt mange usikkerhedsmoment-
er (Ilbery, 1998, Nijkamp and Ubbels, 2005).

19
 Planlægning i produktionslandskaber Planlægning i de rekreative og pastorale land-
skaber

Hovedmissionen for At sikre landbrugserhvervets muligheder for at At integrere mange funktioner i det åbne land med
planlægningen udvikle sig, ekspandere og anvende de mest henblik på at skabe sociale, økonomiske og miljø-
konkurrencedygtige metoder. At forhindre mæssige synergier
arealkonflikter

Områdernes beliggen- Uden for de urbaniserede områder, i områder Områder tættere ved urbaniserede zoner og områ-
hed med gunstige dyrkningskvaliteter og i robuste der med lavere dyrkningsværdi
miljøer

Miljøkontrol Isolation og oprensning: Lokalisering af akti- Minimering af miljøskader:

viteterne langt væk fra sårbare naboer og Konvertering til økologi, overgang til ekstensive
miljøer. Rensning af miljøvirkninger blandt dyrkningsformer, vekseldrift, braklægning, skov-
andet gennem brug af moderne teknologi plantning

Landbrugsstøtte Fortsat produktionsrelaterede støtteformer.
Foranstaltninger til at øge produktiviteten,
herunder (bio)tekniske innovationer
Initiativer til at øge mangfoldigheden ved at diver-
sificere ind i andre økonomiske aktiviteter, f.eks.
turisme, detailhandel, små landbrugsindustrielle
forædlingsenheder osv. Støtte til udvikling af
regionale fødevarekulturer

Boligområder Begrænses til et absolut minimum, og kun i Integreret, med åbninger for en aktivt samspil
udkanten af områderne mellem boliger og landskab, fx husmandssteder,
jordbrugsparceller.

Landbrugsrelateret Forædlingsvirksomhed i stor skala kan lokali- Iblanding af små, ikke forurenende virksomheder,
industri seres i forbindelse med store landbrugsbedrif- fritidsfaciliteter osv.
ter

Visioner for land- Store vidder. Scenisk orden og velorganiseret Variation. Idyl. Historie. Overraskelse. Mennesker
skabsæstetik produktionslandskab og husdyr. Organiseret kaos

Praksis for Ingen Landskabsforbedringer: Styring, genskabelse,

landskabsplanlægning beskyttelse og tiltag i landskabet inkl. nye skove,
vådområder, søer, habitater, levendegørelser i
landskabet osv. Bevarelse og udvidelse af gærder,
læhegn og opdelte markstrukturer.

Planlægningsmetoder Zoneopdeling og strenge planlægningsbe- Brug af illustrative, dynamiske landbrugsmodeller,

stemmelser generelle visioner og fremtidsdesigns for særlige
områder. Nærdemokratisk mikro-planlægning og
kontinuert dialog. Samtidig udvikling af æstetiske
og produktionsmæssige planlægningshensyn

Konflikthåndtering Brug af straffebestemmelser, herunder bøde- Dialog, mægling, rådgivningsservice, best-practice

straffe. Forureneren-betaler-princippet. Effek- osv.
tiv adskillelse af arealanvendelser, der er i
konflikt.

Udfordringer for planlægningen i produktionslandskaber versus rekreative og pastorale landskaber

Konklusion
20 Som langsigtet konsekvens af EU’s landbrugspolitikker kan det give god mening at skelne
mere stringent mellem de områder i det åbne land, hvor planlægning kan styres af en effektiv
Det er dog sandsynligt, at det åbne land i frem-
tiden kommer at bestå af to typer af landskaber,
som kræver hver sin planlægningsmæssige logik
og indsats:
• Områder, der er domineret af effektive
produktionslandskaber
• Rekreative og pastorale landbrugsland-
skaber
Opdelingen er ikke ukendt fra litteraturen om
emnet. Der er en fortsat debat blandt landskabs-
forskere og planlæggere om “produktivisme” ver-
sus “post-produktivisme” (Halfacree and Boyle,
1998; Mather et al, 2006; Brandt og Vejre, 2004).
Landbrug vil være en aktivitet både i produktion-
slandskaberne og i de rekreative og pastorale
landskaber. Men forskellige præmisser for at ek-
sistere som landbrug vil kræve alternative plan-
lægningstiltag. Oversigten spidsformulerer disse
filosofier og udfordringer.
Konklusion
Som langsigtet konsekvens af EU’s landbrugs-
politikker kan det give god mening at skelne mere
stringent mellem de områder i det åbne land, hvor
planlægning kan styres af en effektiv produktions-
orientering og de områder, hvor man arbejder med
et rekreativt/pastoralt planlæg-ningsparadigme.
Det er sandsynligt, at EU’s landbrugsreformer,
de friere markedskræfter og globaliseringen vil
begrænse den jord, der er brug for til intensivt
monokultur-landbrug, og at der vil være mere jord
til rådighed for urbane eller semi-urbane land-
brugsformål. Det er imidlertid vanskeligt at spå
om hastigheden af den sådan udvikling. Ligeledes
kan der være usikkerheder om, hvilke områder og
regioner, der vil forandres. Reformen fra 2003 er
sat på skinner. Men samtidig er der mange brem-
seklodser indbygget i reformen. De politiske æn-
dringer er konstrueret sådan, at landmændene får
endda meget god tid til at tilpasse sig.
Det er spørgsmålet, om denne trækken i langdrag
rent faktisk er skadelig både for landmænd i de
produktionseffektive områder og landmænd i
områder præget af rekreative og pastorale para-
digmer.
Landbrugssektoren er en af de sidste bastioner
for store direkte subsidier til virksomheder. For år
eller årtier siden forlod man lignende koncepter
for industripolitik, og skibsværftsindustrien og
andre produktionsindustrier får nu ingen eller kun
lidt direkte støtte. Erhvervspolitikken generelt er
ændret til, at der tilvejebringes gunstige ram-
mevilkår, for eksempel indsatser for at fremme
kompetenceudvikling og innovation.
Vi mangler stadig at se en moderniseret land-
brugspolitik, som på nye og mere indirekte måder
hjælper landbrug inden for begge kategorier af
paradigmer til at forbedre deres konkurrence-
evne.
Reformer er sendrægtige, men det er ikke desto
mindre yderst nødvendigt, at planlæggerne i tide
tager stilling til og giver deres meninger og vision-
er for landbrugets fremtidige landskaber til kende
(Moore-Coyler og Scott, 2005). Det er indlysende,
at der kræves forskelligartede planlægningsme-
toder i de to former for paradigmer.
Der skal nye reguleringsmæssige initiativer til,
som matcher de økonomiske mekanismer, som
landmændene står over for. Uden en sådan
tilgang vil planlægningen blot bliver en præsen-
tation af designfærdigheder, som intet har at gøre
med den virkelige verden.
21
 Mulighedernes Land
Hvad er landdistrikternes rolle i det urbaniserede videnssamfund?
Af Signe Sloth Hansen, Hausenberg og Karen Skou, Realdania

Præmisserne for udvikling på landet har ændret sig radikalt. Derfor er der behov for nye udviklingsstrategier og debat om landdistrikternes rolle i
videnssamfundet. Et nyt internationalt paradigme for landdistriktsudvikling - The New Rural Paradigm - er under opsejling bl.a. med et markant skift
fra traditionel landbrugsstøtte til målrettede investeringer i stedbunde ressourcer. ‘Mulighedernes Land’ er et Realdania-partnerskabsprojekt, der
med afsæt i det nye paradigme skal finde og afprøve nye strategier for udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder.

Billeder af forfald
Er Danmarks landdistrikter i forfald og under
afvikling? Ja, hvis man skal tro det billede, som
adskillige artikler og TV-udsendelser på det se-
neste har tegnet af de yderste områder i Dan-
mark. Værst står det til, hvis man zoomer ind på
den jyske vestkyst og fører linsen i en bue ned
forbi Sønderjylland over Fyn, Langeland, Lolland
og Falster over til Bornholm. Kameraet finder fal-
defærdige huse, skrotbunker, nedlagte landbrug
og lukkede købmandsforretninger og skoler. Det
er ikke fremtidsoptimismen, der dominerer medi-
ernes historier fra det Danmark, som ligger langt
fra de større byer og vækstcentre.
Farvel til Morten Korch
Det er rigtigt, at den Morten Korch’ske forestilling
om landlivet, ikke findes mere. I 50’erne levede
50% af Danmarks befolkning af landbrug. I dag er
det højest 2-3 procent af befolkningen, der lever
direkte af landbrug. Antallet af landbrugsrela-
terede jobs er stærkt faldende og landbruget er
effektiviseret i en grad, så gårddrift i dag til for-
veksling ligner arbejdsgangen på en stor produk-
tionsfabrik. Ekspert i landdistriktsudvikling Johs.
Nørregaard Frandsen udlægger landbokulturen
som:
“Et fænomen i hovederne, erindringerne og krop-
pene på de store grupper af befolkningen, som er
fraflyttere fra landbruget”
Overgangen fra industrisamfund til videns-
samfund, globalisering og centralisering af den
offentlige service har efterladt landdistrikterne
med helt andre præmisser for udvikling end de
større byer. Mange små landsbysamfund er derfor
præget af institutionslukninger, affolkning og en
uforholdsmæssig stor andel af ældre.
Fremtidens luksus er på landet
De ændrede grundvilkår for livet på landet åbner
dog samtidig for nye muligheder for udvikling.
Drømmen om landlivet, som det var engang, er en
af dem. Og sat i den rigtige oplevelsesøkonomiske
ramme, kan drømmen realiseres i nye boformer
med fx fritidslandbrug og lede til opblomstring af
lokale produkter og attraktioner. Landdistrikterne
besidder fortsat nogle af landets største natur- og
kulturværdier. Her er fred og ro, plads og rum, ren-
hed og sikkerhed. Her koster et hæderligt hus en
1/5 af prisen i storbyen og her kræver oplevelsen
af smuk natur og stilhed hverken Discovery Chan-
nel eller ørepropper. Det er allemandseje. Der er
med andre ord et udbud af stedbundne kvaliteter
og oplevelser, som ikke findes i selv den mest vel-
fungerende storby. Kvaliteter, som bl.a. den tyske
forfatter Hans Magnus Enzensberger allerede i
90’erne kaldte for ’den nye luksus’.
Behov for nye strategier
Landdistrikterne står midt i en forandringstid.
Forandringerne har været undervejs længe,
men viser sig nu for alvor i det fysiske miljø og
i statistikker over alder, køn, flyttemønstre, ud-
dannelse og beskæftigelse. Her hjælper ikke tra-
ditionel landbrugs- og egnsstøtte. Der er behov
for at tænke nyt, for at sikre en positiv udvikling
i yderområdernes landdistrikter i et videnssam-
fund, hvor opmærksomheden er rettet mod ud-
viklingskræfterne i det globale storbynetværk.
Et nyt paradigme for landdistriktsudvikling med
fokus på lokale kvaliteter og stedbundne res-
sourcer har manifesteret sig internationalt. Det
peger på behovet for nye strategier og nye me-

22
toder – fx til at identificere et steds potentialer.
Det er denne type af strategier og metoder, som
projekt Mulighedernes Land har sat sig for at ud-
vikle og afprøve.
Mulighedernes Land: Fokus på stedets mu-
ligheder
Mulighedernes Land er et 6-årigt partnerskab-
sprojekt mellem Realdania og de tre kommuner
Lolland, Thisted og Bornholm. Projektet skal gen-
nem konkrete demonstrationsprojekter i de tre
kommuner udvikle og afprøve nye strategier for
udvikling i de landdistrikter og landsbyer, der lig-
ger i Danmarks yderområder, dvs. i pendlingsre-
gioner uden byer med mere en 20.000 indbyggere
(Landsplanredegørelsen 2006).
Mulighedernes Land stiller skarpt på de poten-
tialer, der findes i landdistrikterne i modsætning
til i byerne. Målsætningen er ikke nødvendigvis
at skabe traditionel vækst og erhvervsudvikling,
men derimod at forbedre levevilkårene og udvikle
attraktionerne i det enkelte område. Indsatsom-
råderne er bosætning, turisme og planlægning
og fokus er rettet mod at styrke det fysiske miljø
– bygningskulturarv, tilgængelighed til naturen,
mødesteder mv. – med udgangspunkt i de sted-
bundne kvaliteter.
Samtidig er det en vigtig målsætning, at projektet
forankres lokalt, sådan at det bygger videre på og
bidrager til at styrke de sociale ressourcer og fæl-
lesskaber, der er i et område.
Strategierne udvikles og afprøves gennem en
række konkrete demonstrationsprojekter i de tre
kommuner. Demonstrationsprojekterne udvikles
af kommunerne i samarbejde med borgerne og
søsættes i løbet af forår og sommer 2008. Pro-
jekterne handler bl.a. om at udvikle redskaber til
håndtering af tomme huse, øge tilgængeligheden
til naturen, afprøve nye former for demokratisk
landskabsforvaltning, udvikle bygningskulturen
og de særlige kulturmiljøer, skabe fyrtårnspro-
jekter med nye oplevelsesmuligheder, og udvikle
netværk, partnerskaber og mødesteder.
Nyt paradigme for landdistriktsudvikling
For at kvalificere projekterne og bidrage til te-
ori- og metodeudvikling udarbejdes sideløbende
med demonstrationsprojekterne en international
analyse, der bl.a. ser på, hvordan andre lande og
internationale organisationer håndterer landdis-
trikternes overgang fra industri- og landbrugssam-
fund til videnssamfund.
EU, OECD og de fleste europæiske lande har de
seneste år ændret kurs i forhold til udvikling af
yderområder. OECD beskriver i en rapport fra
2006 det paradigmeskift i landdistriktspolitikken,
der er på vej både nationalt og internationalt.
Udviklingen bevæger sig væk fra traditionel sek-
torstøtte og subsidier såsom landbrugsstøtten.
I stedet sker der en bevægelse mod regionalt
defineret støtte og mod investeringer i konkrete
stedbundne projekter, der går på tværs af mange
sektorer. Det handler om at forstå og udvikle hvert
specifikt sted, så dets potentiale udfoldes.
Et led i dette paradigmeskift er et øget fokus på,
at udviklingsmulighederne er meget forskellige
fra region til region og fra landsby til landsby. Der-
for skal støtten – eller investeringerne - målrettes
mere og en bred analytisk bottom-up tilgang er-
statte den økonomisk rationelle top-down tilgang,
der har hersket i landbrugssubsidiernes æra.
Mulighedernes Land lægger sig i forlængelse af
det nye paradigme og målsætningen er derfor
også, at demonstrationsprojekterne med aktiv
inddragelse og deltagelse af de lokale borgere,
skal bidrage til at finde og udvikle de stedbunde
potentialer.
Økonomisk vækst eller nye strategier?
Der er bred enighed om, at det er stedets ressour-
cer, der skal i fokus i landdistriktsudviklingen. Men
hvordan kan de stedbunde ressourcer aktiveres,
og hvilken betydning har de for landdistrikternes
udviklingsmuligheder i et samfund domineret af
vidensøkonomi? For at få belyst disse spørgsmål
inviterede Mulighedernes Land i november 2007
en række eksperter og repræsentanter fra de
23
 tre projektkommuner til en rundbordssamtale.
Samtalen udkrystalliserede sig overordnet i to
teser om landdistrikternes udvikling:
Ifølge den ene tese – og sat lidt på spidsen
– er økonomisk vækst ikke en bæredygtig ud-
viklingsstrategi i yderområderne. Landdistrikterne
i yderområderne har ikke de nødvendige forud-
sætninger for at deltage i en globaliseret liberal-
istisk økonomi, hvor storbyerne med deres infras-
trukturelle opkobling og koncentration af viden og
innovation kan fremvise de store vækstrater. Der
skal landdistrikterne tænke i andre strategier. Her
peges især på oplevelsesøkonomiske muligheder
som rekreation, natur, kulturarv og oprindelighed
og på byboerne som en vigtig - om end ikke den
eneste - målgruppe.
Den anden tese ser forsat økonomisk vækst som
en mulighed for landdistrikterne. Den manglende
vækst på landet ses som et overgangsfænomen,
som man blot risikerer at fastfryse ved at tale
om det som en grundpræmis. Som argumenter
for den økonomiske vækststrategi peges på mu-
lighederne i IKT, den øgede mobilitet og den høje
grad af social kapital, der er i landdistrikterne i
form af fællesskab, iværksætterånd og ildsjæle.
En aktivering og styrkelse af disse ressourcer kan
binde landdistrikterne sammen i nye netværk, så
de opnår samme præmisser for vækst som byerne
– også inden for vidensøkonomiske erhverv.
24
Fælles for de to teser er, at traditionelle fak- rket og udviklet til gavn for både hjemføddinge,
torer som demografi, infrastruktur, privat og of- tilflyttere og turister.
fentlig service og boligudbud og priser spiller en
væsentlig rolle, for om det går godt eller skidt i et
Mulighedernes Land
landdistrikt. Danske og internationale eksempler
Mulighedernes Land er et 6-årigt partnerskabspro-
på positiv udvikling i yderområder viser, at ild-
jekt mellem Realdania, Thisted Kommune, Lolland
sjæle og lokale netværk spiller en betydelig rolle,
Kommune og Bornholms Regionskommune. Pro-
måske ikke nødvendigvis i forhold til økonomisk
jektets formål er at finde og afprøve nye veje til
vækst, men i forhold til at skabe stærke sammen-
udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks
hold og netværk og derigennem bedre levevilkår
yderområder. På baggrund af analyser af lokale
og øgede muligheder. Der ses eksempler på, at
styrker og i dialog med borgerne udvælger og real-
lokalbefolkningen bliver boende, de unge vender
iserer de tre kommuner i samarbejde med Realda-
hjem efter endt uddannelse og andre flytter til.
nia, en række konkrete demonstrationsprojekter,
som kan vise nye veje til udvikling. Projektet sam-
Debatten forsætter
menføjes og drives af fagkonsulenter fra Hausen-
Mulighedernes Land tager afsæt i den første
berg og inspireres løbende af en lang række for-
teses budskab om, at landdistrikterne har an-
skere og eksperter.
dre præmisser for vækst end de større byer og
at der er behov for at tænke i nye strategier for
For at koordinere og skabe sammenhæng i delele-
udvikling. Samtidig lægger Mulighedernes Land
menterne i Mulighedernes Land samles erfaringer
sig op ad den anden teses fokus på potentialerne
og viden fra de tre kommuner i et tværgående
i den menneskelige og sociale kapital, som findes
spor. Aktiviteterne i det tværgående spor indbe-
i mange landsbymiljøer.
fatter desuden en international analyse af ud-
viklingsstrategier, tværgående metodeudvikling-
Uanset om man hælder mest til den ene eller
sarbejdeevalusering og kommunikation.
anden tese, er der behov for at overveje og de-
battere, hvilken rolle landdistrikterne skal spille
Det samlede budget er på 195 mio. kr., heraf bid-
i videnssamfundet. Mulighedernes Land inviterer
rager Realdania med 105 mio. kr. og de tre kom-
på hjemmesiden www.mulighedernesland.dk til
muner med 30 mio. kr. hver. Projektet er indledt i
fortsat debat om, hvordan de kvaliteter, der findes
1. kvartal af 2007 og slutter i 2012.
i Danmarks yderste områder, bliver værdsat, sty-
Billigere og bedre boliger i udkanten af Køge
Plananmeldelse
AF DENNIS LUND

På en lille rundtur i Køge, fra havnen, via det gamle bytorv til boligbebyggelsen Tinggården i den
sydlige udkant og dernæst videre nordpå til Ølby, hvor man netop nu er ved at opføre de sidste af
ca 300 boliger på et stort område lige syd for stationscenteret, ligger et bykvarter med de såka-
ldte bedre og billigere boliger. Det er en bebyggelse opført på baggrund af en konkurrence, hvor
et af de præmierede projekter er under opførelse.

Byen og området
Set i det store billede ligger arealet på overgan-
gen mellem den gamle by og de to landevejsbyer,
som har udviklet sig både mod nord og syd som
vinger på byen.

Skitsen viser hvordan den langsgående infras-

truktur med bane og vej deler byen op. Samtidig
viser den, at området ligger i overgangen mellem
den gamle by og landevejsbyen og den udenfor
liggende forstad. Man søger i dette område at
trække byen mod nordvest for at hægte sig på
et større erhvervs-/transportcenter, som er et
selvstændigt byområde på den anden side af den
store motorvejsudfletning, her hvor “tværposten”
i “det store H” knytter an.

Skitsen viser desuden, at området ligger i en

overgangszone mellem flere bebyggelsestypolo-
gier. På sin vis kan man sige, at det er et held,
fordi en ny og måske afvigende bebyggelse her
ikke behøver at videreføre et slægtskab med om-
givelserne, som kunne være begrænsende.

25
 Bydelen og området
På nærmere hold tydeliggøres denne uafhæn-
gighed af, at området med dets bebyggelse på in-
gen måde har slægtskab med omgivelserne: Nord
for ligger centeret med et kulisseagtigt gademiljø,
der er dømt ude. Mod øst ligger et kolonihaveom-
råde og et ældre erhvervskvarter. Tilsvarende mod
26
syd og i vest adskiller en større vej med et stort
anlagt åbent sygehusområde. Der er således ikke
megen støtte og samhørighed at hente i omgiv-
elserne, hverken i skala eller arkitektonisk udtryk.
Måske af den grund vælger projektet at indkap-
sle sig i et landskabshegn rundt om det meste
af grunden. Man lægger tydeligvis afstand til
omgivelserne. Kommuneplanens rammebestem-
melser viser også med al tydelighed, hvordan
hvert delområde i Ølby afgrænses strikt om sin
egen identitet uden nogen formidling til naboom-
råderne. En typisk forstadssituation.
Bebyggelsen
Bebyggelsen består af tre større boliggrupper,
således som illustrationsplanen fra lokalplanen
viser. Når man går gennem området forekommer
denne gruppering slet ikke så tydelig, idet der
hele tiden er tale om boligkuber og mellemrum,
kuber og mellemrum, hvor det landskabelig udtryk
føres helt ind til sokkel.

De tre grupper holdes således primært sammen

af en større stilladskonstruktion af udvendige
gangbroer og trappeløb.

Således må man konstatere, at der er en jævn

fordeling af bebyggelse og mellemrum over hele
arealet. Herved er der et tydeligt misforhold
til lokalplanen, der også taler om et hierarki i
uderummene. Det er helt fraværende.

Som det fremgår af fotos er bebyggelsen yderst

stram, både i facadeudtryk, i planens stramhed på
terræn og i den landskabelige bearbejdning, hvor
støbte betonplader danner nogle hævede gang-/
cykelfelter. Der er små altaner og enkelte småter-
rasser, som virker som om de er ulovlige.

På sin vis er bebyggelsen ikke uinteressant og

med dens egenart er det næsten selvforklarende,
at den forsøger at udgøre en lille selvstændig en-
klave. Når man kigger ind gennem landskabsheg-
net til kolonihaverne, er der en verden til forskel.

Man er næsten bange for at børnene skal lege

i et bestemt målforhold og efter bestemte ret-
ningslinier. Strengheden er så udtalt, at den er
ført fra facadens calvinistiske udtryk, over de
fælles grønne plæner, via de sirlige lavendelbede
til den helt overrationelle parkeringsplads, hvor
enhver form for varme er forsvundet.

27
 Lokalplanen
Vurderer man bebyggelsen i dag i forhold til
lokalplanens udsagn, bliver man hurtigt klar
over, at lokalplanen i denne sammenhæng har
været helt underordnet. Der er ingen selvstæn-
dige planbetragtninger i lokalplanen om området
og kvarteret, ingen kvalitative udsagn i hverken
redegørelse eller formålsbestemmelserne om
bebyggelsens intentioner. Og der er tilmed på
flere punkter, især i forhold til det landskabelige
indtryk, snarere uoverensstemmelser mellem
lokalplanen og de faktiske forhold. Lokalplanen
er af meget ringe karakter, fordi den ikke sætter
projektet ind i en sammenhæng, ikke gør noget
større væsen ud af redegørelsen, ikke fortæller
om projektets eksperimentelle karakter, ikke be-
toner de betydende bebyggelsesmæssige træk
og kun leverer et bilagsmateriale, der er meget
jævnt for ikke at sige simpelt.

Plan og projekt
Lokalplanen er en pligtdans, en projektplan af
værste skuffe. Projektet er i sit rationale et nyt
bud på en ny boligform. Et prisværdigt ønske om
at få flere med på ejervognen; et projekt der for-
søger at standardisere og forenkle til fordel for
prisen. Et projekt, der nok på flere måder kan
være lærerigt og et studie værd, men på en dårlig
dag kan have lidt Gullag over sig og hvor ordens-
politiet står på lur.
Som sådan var det især en stor oplevelse eller
lærestreg, når man lige kom fra midt-70’ernes
Tinggården, som stadig emmer af samhørighed
og menneskelige omfavnelse. Mellem Tinggården
og Præriehaven, som bebyggelsen hedder i Ølby,
er der en verden til forskel. Og det skal der måske
også være? Tiden er jo unægtelig en anden. Som
sådan afspejler bebyggelse og arkitektur måske
ganske godt tidsånden.

28
FUN CITY
Anmeldelse
AF DENNIS LUND
FUN CITY
-er på gaden. En nyudkommet bog fra Arkitektens
Forlag. En bog på engelsk - deraf titlen - formentlig
tiltænkt et dansk og udenlandsk marked. En bog
på små 300 sider, tætte tekster, men ikke besvær-
lige. En bog med enkelte fotos og collager, ingen
diagrammer, ingen faktaboxe, ingen grafer og
intet smartness: En helt igennem “clean” bog lay-
outet enkelt, klassisk og letløbende. Og en bog,
der ikke er skrevet fra den ene ende til den anden
af én forfatter, men mere er et sammenskudsgilde
af 14-15 forfatteres bidrag, heraf langt de fleste
fra undervisnings- og forskningsverdenen, den
verden som ellers ikke plejer at være for munter
eller ligefrem sjov.
En bog, der på dansk handler om oplevelsesbyen,
idet man nu til dags er begyndt at skelne mellem
oplevelsesbyer, airportbyer, transitbyer, fritidsby-
en, feriebyen, handelsbyen, finansbyen, fabriks-
byen osv., noget som let nok kan begribes, hvis
man tænker på Solkysten i Spanien, Las Vegas,
New Yorks Manhattan, Frankfurt, Los Angeles,
Billund; Gudhjem og mange, mange andre steder.
Bogens artikler beskriver afskeden med bybille-
det som vore forældre og bedsteforældre kendte
til i form af rygende skorstene, slidte brolægnin-
ger som gulv i smalle gader med tilsodede hus-
facader, værksteder og lokum i baggården og et
simpelt liv i fast pendulfart mellem hjem og ar-
bejdsplads.
Et nyt bybillede hen i mod byen som én stor
shoppingmall og med pariserhjulet på kanten af
Themsen i London, som byens logo eller brand. En
byomdannelse, hvor også eksempler fra danske
byer som København, Aalborg og Randers byder
sig til, og hvor mange flere danske byer forsøger
lidt i samme retning. En beskrivelse som viser ek-
sempler fra Singapore, Rotterdam, Barcelona, Las
Vegas, Toronto og Wolfsburg m. fl.
De 14 artikler under ét
Skal man være lidt flot og hurtig på aftrækkeren
må man sige, at der er megen gedigen tænk-
somhed i hver artikel; og der er flere gode ka-
rakteristikker af bybilleder, som dog rækker ud
over bogens tema. (Det kan være et handicap set
i relation til det tematiske, fordi munden løber,
men det er en kvalitet, hvis man blot vil lade sig
informere mere bredt.)
Der er utrolig megen tekst, som bygger sig op
på henvisninger til tidligere og nulevende by-
teoretikeres tanker og der er megen beskriven og
forklaren af tingenes tilstand. Som sådan har bo-
gen mange gode sider - bogstavelig talt. Der hvor
“Fun City” - vel at mærke efter en ret overfladisk
gennemlæsning - måske har det sværere er, at
der er ret lidt selvoplevelse og der er overhovedet
ingen sammenfatning på hele stoffet. Stoffet går
ikke tæt nok på bybilledet.
Der mangler pointer, der sorterer i bybilledet.
Måske handler det om, at man også skal tage
et praktisk, selvoplevet standpunkt; man skal
indrømme hvem man er, finde et ståsted og ikke
blot fortolke som forsker. I for mange afsnit bliver
bogen derfor lidt upersonlig og det virker uindle-
vet, selvom intentionen er god nok. Og hvad angår
det sammenfattende er der kun introduktionen at
holde sig til. Her forsøger man nok på bedste vis
at etablere en rød tråd gennem antologien, men
personligt opfatter jeg “kalkulen” lidt anstrengt.
Jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at
forskerne gør sig mange meget subtile og kon-
struerede tanker om tingenes væsen, et væsen
29
 som langtfra altid er særligt indlysende for os
andre dødelige. Og måske er det blot en konstruk-
tion, en begavet udlægning af noget som ikke er.

Antologier som denne er afgjort af det gode, men

de har også deres begrænsninger. De har det med
at udbrede eller udfolde diskussionen. Sjældent
skærper de sigtet og sorterer det vigtige fra det
mindre vigtige. Hvordan kommer vi til at se klart
på dette byfænomen? Og dermed: Hvordan skal
vi forholde os til “Fun City” i en traditionel by-
planmæssig kontekst? Det er dagsordnen for
den almindelige planlægger, som skal praktisere,
mens andre tænker store tanker. Det er et usam-
menligneligt studium fra Vangede til Singapore.
Men det er stadig interessant.

Jeg håber blot ikke, at borgmesteren i København

for teknik og miljø Klaus Bondam vil hente for
megen inspiration heri. Han er rigeligt på vej med
sine metropolzoner. Men alle andre kan godt få
noget fornuftigt ud af læsningen.

30
 Mindeord om Arne Gaardmand

Arne Gaardmand, arkitekt, byplanlægger og tidsskriftets mangeårige redaktør, døde i april måned, 82 år gammel.
Det kom hverken overraskende for hans nærmeste eller for ham selv. Tiden var inde.

I sit faglige testamente, Dansk byplanlægning 1938-92, skriver han i indledningen, at planlægning er magt. På sin
vis var han ikke magtfjendsk, blot magten var placeret på de rigtige hænder. Han ville gerne benytte sig af magten,
hvis den blandt andet fik som konsekvens, at Danmark blev et mere homogent og mindre skævt land. Han ville
som sådan gerne hæve bunden på toppens bekostning. I konsekvens heraf måtte han både i skrift og tale fra tid til
anden lange ud efter magthaverne, især dem omkring “Mahognibordet”. Han havde selv i tidernes morgen været
med til at indføre de demokratiske regler i planlovgivningen, og han forfægtede disse om noget. Med årene syntes
han, at det gik den gale vej; liberaliseringen, forhandlingsplanlægningen, de store, næsten autoritære planer (Øre-
staden), manglen på planalternativer (regionplanerne) og den svindende debat, både formelt (lokalplanhøringer og
deslige) og fx i dette tidsskrift. Tiden blev mere og mere bovlam.

Trods hans evindelige kamp mod autoriteter osv. var han som person selv meget struktureret og ikke uden en vis
autoritetstro. Jeg gætter på, at han ønskede at vokse lidt væk fra opvæksten i Horsens og nærme sig de intelle-
ktuelle kredse, som han følte sig mere kongenial med. Måske var det også derfor, at han hægede om Christiania.
Her var et dansk eksempel på en “landsby”, som ikke på nogen måde overholdt nogle regler, men som har vist sin
levedygtighed på trods.

For godt et års tid siden bad han mig om at videreføre hans bog om dansk planlægning. Jeg har foreløbig sagt ja
til at gøre forsøget. Med hans død er jeg endnu mere ansporet. Tak til “kæbeknuseren”.

AF DENNIS LUND

31
 Sæt kryds i kalenderen !

Indbydelse til seminar – foredrag og debat

fredag den 14.11.2008, kl. 10-16

BYEN OG BILEN
- historier bag byernes plan og form

Sted: Trekanten - Københavns Miljøforum,

Kalvebod Brygge 45, 1560 Kbh. V
Program: Udsendes senere
Arrangør: Byplanhistorisk Udvalg, Dansk Byplanlaboratorium
Pris: 400 kr. / 200 kr. for stud. – dækker: Deltagelse, frokost og efterfølgende rapport med
manuskripter og referat af diskussion.
Tilmelding: tlf. 33 13 72 81, e-mail: db@ byplanlab.dk

32
Handy-Print A/S