En bog om bofllesskabet

Sttedammen i 25 r.
Redigeret og til dels skrevet af et
sttedamsudvalg, bestende af
Eva Lise Bendixen, Sttedammen 21
Lisbeth Dilling, Sttedammen 21
Christian Holten, Sttedammen 23
Sven Illeris, Sttedammen 10
Gerd Illeris, Sttedammen 10
Britta Bjerre, Sttedammen 22
Bent Rasmussen, Sttedammen 7 (ansv.)
Udgivet af Sttedammen v/Sven Illeris
Distribution: Sttedammen 10, 3400
Hillerd.
Foto: Private fotos fra sttedammere. Fotos p
side 16-22 er taget til lejligheden af Peter
Fournais, Sttedammen, som ogs har
produceret grundplanerne p siderne 24-27.
Forsidebilledet samt foto side 5: Lars Hansen.
Forsidebilledet er fra fr Sttedammen blev
bygget; de kommende beboere str p bakken,
som senere blev udjvnet og erstattet af
Sttedammen.
Lay-out og edb: Bent
Trykt p Hillerd Bogtrykkeri og Offset, Aps.

ISBN 87-986441-0-6

Maj 1997.

Navigering:
Tryk p en linje i indholdsfortegnelsen, og du kommer til kapitlet.
Du kommer tilbage til indholdsfortegnelsen ved at trykke p
sidenummeret p den side som du aktuelt er p.

Indhold
Klik p overskriften for at komme til kapitlet. Ved klik p et sidenummer
i bogen kommer du tilbage til denne indholdsfortegnelse.
Forord ............................................................................................. 3
Til lykke med 25 rs bofllesskab af Svend Auken ................. 4
Sttedammens tilblivelse ............................................................ 5
Mlstningerne ............................................................................. 11
Arkitekten ser tilbage af Theo Bjerg ........................................... 13
Tanker om den fysiske udformning ........................................... 17
Sttedammens huse i 1972 og 1997 ......................................... 24
Organisatoriske strukturer .......................................................... 28
Hvad foregik p fllesmderne? ................................................ 30
Beslutningsprocesser .................................................................... 32
Sttepost ........................................................................................ 36
Flleskassen .................................................................................. 39
Aktiviteter ...................................................................................... 41
Beboerne ........................................................................................ 54
Bofllesskab og oprr? af Poul Bjerre ....................................... 68
A Danish Transplant Takes Root af Dorit Fromm .................. 71
Flip, our first foreign fan Samtale med Philip Krabbendam ........ 74
Sttedammen over 25 r ............................................................. 76
Navnelister .................................................................................... 78
Indeks ............................................................................................. 80

Forord

Sttedammen - Danmarks og dermed verdens ldste bofllesskab i moderne betydning - fejrer sin 25 rs fdselsdag i r. Vi udgiver derfor dette festskrift for at fortlle
omverdenen hvad Sttedammen er, og for at belyse bofllesskabet fra forskellige
vinkler.
Grundideen i et bofllesskab er at have en del aktiviteter og fysiske faciliteter
flles, samtidig med at der bygges p familien, bredt forstet. Det brende er den
flles id om at skabe et bent og varmt nrmilj, der isr udmnter sig i en rkke
frivillige fllesaktiviteter.
I dag findes der formentlig op mod 200 bofllesskaber i Danmark - det land hvor
der er flest - og man finder dem i Sverige, Tyskland, Holland, Australien og ikke
mindst i U.S.A.
Bofllesskabet Sttedammen ligger i Ny Hammersholt, syd for Hillerd. Det
omfatter 27 kdehuse og et flleshus grupperet omkring et indre, bilfrit omrde.
Husene er ejerhuse, og til hvert hrer en lille privat have; det meste af arealet er
fllesomrder.
Ved indflytningen var vi 27 familier med tilsammen 51 brn. Nogle af de oprindelige
beboere er flyttet p.g.a. skilsmisse eller andet, men 2/3 af husene ejes stadig af de
oprindelige beboere.
Vi takker bidragyderne til festskriftet uden for Sttedammen, som er interesserede i vores bofllesskab ud fra forskellige udgangspunkter. Det er miljminister
Svend Auken, arkitekt Theo Bjerg - den ene af bebyggelsens arkitekter. Det er
filosof Poul Bjerre og arkitekterne Dorit Fromm, U.S.A. og Philip Krabbendam,
Holland, der begge har vret inspiratorer og igangsttere for lignende bebyggelser i
deres hjemlande.
Ikke mindst takker vi Boligministeriet, Frederiksborg amtsrd og Morten Fangel for
tilskud til udgivelsen af denne bog.
Mange Sttedammere, tidligere og nuvrende beboere har bidraget til bogen ud fra
deres personlige erfaringer og vurderinger.
Redaktionsgruppen, syv beboere, har skrevet de vrige afsnit i et forsg p at give
en karakteristik af Sttedammen, dens historie og udvikling.
maj 1997
Bent, Lisbeth, Sven I., Britta, Christian, Eva Lise, Gerd

Til lykke med 25 rs bofllesskab

De Gaulles kulturminister, Andr

Malraux, beretter i sine Antimemoirer, at
han en gang under en lang samtale med
Chou En-lai spurgte, hvad den kinesiske
statsminister og vismand mente om
betydningen af den franske revolution:
Chou En-lai funderede lnge over svaret.
Endelig sagde han: Det sprgsml kan
endnu ikke besvares.
De lrde vil nok ogs diskutere den varige betydning af begivenhederne i 1968
lnge endnu. Men der er nok ingen tvivl
om, at den strste betydning l p normomrdet. Den tilvante livsstil blev sat under radikal tvivl, og knsmnstre, karrieremnstre og samlivsformer blev sat under
formidabelt pres.
Mange af pvirkningerne fra 68 har givet vret overdrevne og narcissistiske,
men der har ogs vret kmpefordele:
Opgret med den vrdifri videnskab,
den kritiske indstilling til autoriteterne,
kvindefrigrelsen og den begyndende ligestilling. Ogs det teoretiske opgr med
de materielle vrdier har holdt sig, selv
om man undertiden kan komme til at
tvivle p, hvor umaterielle 68erne egentlig er, nr det kommer til stykket. For slet
ikke at tale om deres pragtfulde brn.
Et hndgribeligt udtryk for 68 generationens konstruktive oprrstrang var de
planlagte - for ikke at sige gennemprojekterede - bofllesskaber. Det frste eksemplar af fnomenet, Sttedammen,

fejrer i dag sin 25 rs fdselsdag, og alle

fremskridtselskende kredse kipper med
flaget og siger til lykke til pionererne fra
Ny Hammersholt. Sttedammen kom,
med et udtryk som enhver 68er vil afsky,
til at danne skole. Mange bofllesskaber
har set dagens lys i Danmark og i udlandet, og mig bekendt fungerer de godt om
end lidt mindre ideologisk.
Et bofllesskab er ikke et kollektiv forstet som en flerhed af personer, der
bor i det samme hus uden ndvendigvis
at vre i familie med hinanden. Der kan
vre kollektiver, der bor i et af husene i
et bofllesskab, men det er noget helt
andet. I princippet er et bofllesskab et
antal familier, der gerne vil bo sammen
og have et fllesliv sammen omkring en
rkke flles installationer og funktioner.
Den model skal nok klare sig. Den er s
indlysende rigtig bde socialt og miljmssigt, og der er al mulig grund til at tro
p en ny renssance for ideen i takt med
tidens kologiske krav- og (hvem ved?)
mske bliver det selve boligformen, nr
68erne bliver verdens mest forklede og
krvende pensionister.
Jeg har kendt mange, der har boet i bofllesskab - eller bor der endnu - og langt
de flest har vret glade.
Vi, der ikke har haft den erfaring, er lidt
misundelige og siger til lykke til pionererne
i Sttedammen.
Svend Auken.

Sttedammens tilblivelse

Den famlende start

Den gruppe mennesker, der i efterret
1968 satte sig for at starte det, som senere
blev til Sttedammen, havde selvflgelig
alle p forhnd nogle ideer om hvad det
var de ville. Nogle kom fra bebyggelsen
Stampedammen i Hrsholm, hvor der
spontant var opstet et vist fllesskab
mellem beboerne. Den strkeste inspiration, som blev bragt ind i projektet, kom
imidlertid fra Bodil Graaes kronik Brn
skal have hundrede forldre i Politiken i
april 1967. Den er derfor blevet stende
som Sttedammens idemssige udgangspunkt.
I kronikken kritiserede Bodil Graae almindelige boligomrder for at vre brnefjendske, og opfordrede folk der kunne
vre interesserede i et danne et boligkollektiv med fllesnvneren Ogs for
brn til at kontakte hende.
Det var der henved hundrede menne-

sker, der gjorde, og de samledes til et

mde i maj, hvor der blev dannet et arbejdsudvalg. Men det gik ret hurtigt i st.
Nogle blev efterhnden utlmodige og
indkaldte til et nyt mde i december. Det
viste sig at kredsen var svundet ind til en
halv snes familier, og de blev enige om,
at det frste forndne var at f nogle flere
med. Der blev annonceret og skrevet opfordringer rundt om i lilleskole-blade og
andre steder hvor der skulle vre en chance for at finde interesserede. Og der
meldte sig ogs nogle.
Gruppen forestillede sig at alle de fremtidige beboere skulle vre med til at diskutere hvordan boligomrdet skulle vre,
og der blev udsendt store sprgeskemaer.
Men i mellemtiden gik tiden, og folk med
ptrngende boligproblemer faldt fra. S
mtte man annoncere efter flere interesserede, som s ogs skulle have indfly-

P inspektion p bakken,
som senere blev udjvnet og
erstattet af Sttedammen.

delse, dvs diskussionerne begyndte forfra.

P denne mde kom man ingen vegne.
I forsommeren 1968 s gruppen en artikel i Information, hvori arkitekt Jan
Gudmand-Hyer beskrev et ikkerealiseret boligprojekt, der p mange mder syntes at svare til vores behov. Vi
kontaktede Jan Gudmand-Hyer, der viste
sig dels helt fra 1964 at have haft kontakt
med nogle mennesker med interesse for
hans ikke-realiserede projekt, dels at
kende en egnet grund i Jonstrup.
Der s ud til at vre god grund til at de
to grupper slog kludene sammen. Der blev
afholdt nogle fllesmder, hvor forskellige grunde og byggeprojekter blev diskuteret, der blev udarbejdet et omfattende
sprgeskema om nskerne, og der blev
annonceret efter flere interesserede.
Imidlertid viste det sig p et afgrende
mde i oktober, at der var for store forskelle med hensyn til hvad de ca. 30 familier, man nu var, egentlige nskede. Vejene skiltes for de to grupper, hvis projekter senere blev til henholdvis Skrplanet (p Jonstrup-grunden) og
Sttedammen.

Fart p
Sttedamsgruppen brugte vinteren 196869 til pny at lede efter egnede grunde og
byggeprojekter - da man jo nu havde erfaret at man kun ved at invitere p et konkret grundlag kunne fastholde folk. Gruppen bestod det meste af tiden kun af 5
familier, som delte sig i udvalg. En skulle
finde en grund og kontaktede alle relevante kommuner i hele Hovedstadsregionen. Der viste sig at vre forbavsende

f egnede grunde - oftest skulle man enten kbe en hel grds jorder, eller ogs
prve at samle et antal parcelhusgrunde.
Blandt de f grunde i mellemstrrelse
valgte gruppen i april 1969 Sttedammen
i Ny Hammersholt.
Et andet udvalg gennemsgte arkitektverdenen efter byggesystemer. Det fandt
frem til Theo Bjerg og Palle Dyreborgs system, der havde vundet prmie i flere
konkurrencer, men aldrig var blevet
realiseret. Det valgte vi.
P dette grundlag annoncerede gruppen
s i maj 1969 efter interesserede. Denne
gang lykkedes det! Der meldte sig omkring
70 interesserede familier. Den oprindelige
gruppe sendte dem et lille ideologisk manifest i hb om at sikre at der var enighed om mlstningen. (Som det vil fremg
senere viste denne enighed sig ikke at vre
tilstrkkelig gennemarbejdet). Ideen blev
diskuteret p nogle mder, og der blev hurtigt udarbejdet forslag til en formel bygherreorganisation af lrs. Axel Jacobsen,
som vi overtog fra et tidligere projekt
p den samme grund.

Nu er det alvor
I juni kunne vi stifte et aktieselskab med
17 familier som aktionrer. (I efterret
1970 blev det ivrigt af skattetekniske
grunde omdannet til et interessentskab).
Selskabet fik bevilget grundkbsln af
Bikuben og kbte grunden.
Grunden havde dog iflge Theo og Palles skitse plads til 27 huse, og for at f en
rimelig konomi i projektet skulle vi
gerne op p dette tal. Det lykkedes efter
en avisartikel om projektet i juli. Der

meldte sig nu s mange interesserede, at

vi kunne vlge mellem dem, hvilket vi udnyttede til at sprede aldersfordelingen
noget.
Foruden de enkelte familiers huse var
vi enige om at vi skulle have et flleshus
som kunne rumme vores flles aktiviteter
og faciliteter.
Efter sommeren indledtes en hektisk
aktivitet. De afgrende beslutninger blev
naturligvis henlagt til fllesmder, som vi
i hele planlgnings- og byggeperioden
holdt hveranden uge. Vi valgte en bestyrelse og nedsatte id- og kontaktudvalg,
fllesfacilitetsudvalg, byggeudvalg samt
brne- og ungdomsudvalg. Denne organisationsmodel med at henlgge den konkrete udformning til udvalg fungerede
godt - i hvert fald efter de justeringer vi
fandt ud af et halvt r senere, se nedenfor
- og er siden blevet fulgt. Vi udarbejdede
forelbige konomiske overslag samt en
tidsplan, og sluttede kontrakt med arkitekter og rdgivende ingenir.
Bebyggelsesplanen blev diskuteret indgende p fllesmderne, og teknikerne
holdt mder med de enkelte familier for
at planlgge deres private huse. Skitserne
hertil optog sindene strkt. Byggesystemets fleksibilitet viste sig at modsvare et
behov, for ikke to af de 27 huse blev planlagt ens.
I efterret holdt vi nogle weekendmder
med en psykolog for at lre hinanden bedre at kende, og for at lre om gruppepsykologi og beslutningsprocesser.
Henimod rets slutning kom byggeprojekteringen til at indtage den helt dominerende rolle. Udvalgene kunne ikke rigtig
komme videre med deres opgaver. Et vig-

tigt sprgsml var at f oprettet en brnehave - der var ingen i Ny Hammersholt.

Vi tog kontakt med Hillerd kommune
om et samarbejde, ogs omfattende andre
beboere i omrdet - men den meddelte os
senere, i 1971, at opgaven var overdraget
til Red Barnet.

Kriser - kommunikationsbrist. Et
kuldsejlet projekt.
I begyndelsen af 1970 opstod en krise i
kollektivet (som vi kaldte os de frste
r). Den viste sig p flere mder. Et af
brndpunkterne var sprgsmlet om afstemningsregler. Skulle de indrettes s de
tog stort hensyn til mindretal, der evt. flte
deres interesser og synspunkter strkt
truet? Eller var det urimeligt at et flertal,
som jo ogs havde interesser og meninger, skulle afst herfra af hensyn til et sdant mindretal? Diskussionen varede flere
mneder og er i vrigt omtalt i artiklen
om beslutningsprocedurer.
Et andet stridssprgsml var de ny prisberegninger, teknikerne kom med sidst p
vinteren. Var de i overensstemmelse med
de overslag, der var tiltrdt i august mned? Skulle man forkaste det hidtidige projekt fordi det var blevet for dyrt - hvilket
i sig selv ville bevirke en fordyrende forsinkelse?
Ogs om fordelingen af de enkelte familiers huse p grunden opstod der gnidninger.
Bag alt dette l, at under det herskende
tidspres var kommunikationen mellem p
den ene side bestyrelsen og byggeudvalget, p den anden side resten af kollektivet blevet utilstrkkelig. Vi boede jo

spredt over store afstande. Fllesmderne

var det eneste forum for kommunikation,
og her var for mange beslutninger, for
strkt tidspres, og for mange mennesker
til at alle havde lyst til at sige noget.
Allerdybest l det mske at kollektivets
mlstning ikke var blevet gennemdiskuteret tilstrkkeligt fra starten og isr
hen ad vejen. Nu, hvor byggeriets pris stod
skrevet med store tal, viste det sig at der
var store forskelle i opfattelserne af hvilken grad af solidaritet de enkelte egentlig
havde regnet med. Skulle de, der havde
bedst rd og/eller prioriterede bebyggelsen over alt andet og/eller var konomisk
mest dristige, afst fra deres nsker til bebyggelsen af hensyn til dem, der havde
drligere rd og/eller prioriterede den lavere i forhold til andre ting i livet og/eller
var mere forsigtige naturer?
Efter nogle opslidende mneder forlod
nogle familier kollektivet og fik efter noget besvr solgt deres andele til ny deltagere.
Krisen fik os til at forbedre vores indbyrdes kommunikation og vores beslutningsprocesser afgrende. Vi startede
14-dages bladet Stteposten, hvori problemer kunne fremlgges inden de besluttende fllesmder, og synspunkter
fremfres. Og vi delte os op i smgrupper, der gennemdiskuterede sprgsmlene i snvrere kredse, hvor mange flte
sig mindre hmmet, inden fllesmderne.
(De blev frst sammensat af de familier,
der boede geografisk nrmest ved hinanden, og blev derfor kaldt geo-grupper).
I forret 1970 vedtog vi det frdige skitseprojekt. I juni holdt vi licitation over
jordarbejdet, som derefter udfrtes i l-

bet af sommeren. En ubehagelig overraskelse var en skjult mose i en del af det

omrde hvor nu de nordlige toplanshuse
ligger. Den mtte graves vk.
I september holdt vi den med spnding
imdesete licitation. To hovedentreprenrer var indbudt til at deltage, og det laveste tilbud l langt over de prisberegninger vi havde arbejdet med. Arkitekterne har siden sagt at de ikke mener
at projektet var blevet dyrere end oprindelig anslet (bortset fra inflationen), men
vi oplevede det som et stort chok. I hvert
fald var begge parter uerfarne i at hndtere kommunikationen mellem teknikere
og en mangehovedet bygherre.
Efterret gik med forsg p at skrabe
projektet. Stemningen svingede frem og
tilbage mellem accept og forkastelse, og
frst i december besluttede vi os for at
sige nej. Hermed var hele foretagendet
belastet med et rs rentetab samt teknikerhonorarer til et ikke-anvendt projekt.

Det endelige byggeri

Vi besluttede herefter at nedstte et
alternativudvalg, som skulle undersge
om der p byggemarkedet fandtes andre
byggesystemer, der var anvendelige til vores forml og p vores grund.
Hvorfor var gruppen i stand til at g videre efter det frste projekts sammenbrud?
Formodentlig er svaret dels, at det s
ud til at vre konomisk fordelagtigt at
f i hvert fald noget bygget - og s om ndvendigt siden slge det. Men dels var vi
stadig meget indstillet p at realisere
grundtanken, uanset i hvilken fysisk

Efter
indflytningen
kom der gang i
ombygninger;
her bygges i nr.
6 og nr.8.

ramme. Der var nu opbygget s stor

indbyrdes tillid at vi uden vanskeligheder
kunne delegere stor bemyndigelse til et
lille udvalg, som i hj grad mtte arbejde
efter eget skn. Vi havde nu stor fordel
af at vi ved at arbejde sammen i halvandet
r havde lrt os selv og hinanden langt
bedre at kende.
Gennem sonderingerne p byggemarkedet fandt alternativudvalget frem til et antal totalleverandrer, der s ud til at egne
sig. De bestod hver af en entreprenr, en
arkitekt og en rdgivende ingenir. De
blev, p grundlag af et kortfattet program,
opfordret til at komme med et projektforslag og en samlet pris p opfrelsen af
27 huse. Alternativudvalget holdt kontakt
med hver totalleverandr for at fortlle
nrmere om kollektivets krav og nsker.
Derimod var der i denne fase kun begrnset kommunikation mellem alternativudvalget og resten af kollektivet. Det

hang sammen med at vi havde valgt at

stte korte tidsfrister, og med en
fornemmelse af at stor benhed kunne
svkke konkurrencen mellem totalleverandrerne.
Sidst i marts 1971 modtog vi tilbud p
fem projekter. De var meget forskellige,
bde hvad angik pris og fysisk udformning. Alle projekterne indeholdt dog kun
en eller to hustyper.
For at n frem til en afklaring af projekternes fordele og ulemper fulgte nu to
uger med intensive smgruppemder, besigtigelser af hustyper der allerede var
opfrt, og fllesmder. Allerede p et fllesmde frst i april stemte vi kort og godt
om hvilket projekt der skulle vre rammen om vores fremtidige tilvrelse.
Sejrherren blev entreprenrfirmaet Larsen og Pedersen, som havde engageret
vores tidligere teknikere til at udarbejde
en billigere udgave af det frste projekt.

Frst og fremmest var der i stedet for 27

forskelligt udformede huse nu kun 4
standardtyper.
I forret gennemfrtes nu dels kontraktforhandlinger med Larsen og Pedersen,
dels ret vanskelige forhandlinger med Bikuben om et byggeln. Placeringen af de
enkelte familiers huse p grunden blev
klaret ved at familierne trak lod om retten
til at vlge som nr. 1, 2 osv. Vi hyrede
desuden en ny rdgivende ingenir til p
vores vegne at fre tilsyn og konduktrtjeneste.
I lbet af sommeren 1971 gik de forskellige forhandlinger i orden, og i september gik byggeriet i gang. Byggeperioden
blev prget af en aktiv indsats med at
planlgge vores fremtidige liv. Der blev
nedsat udvalg som skulle srge for beplantning af udearealer, indretning af flleshus, vedtgter for grundejer- og
kollektivforening, og kontakten til vores
kommende naboer i Ny Hammersholt.

Rejsegilde
I februar 1972 havde vi rejsegilde, og i
lbet af forret flyttede vi ind, frst i den
sydlige etplansflj og sidst i den sydlige
toplansflj. Byggesystemets fleksibilitet
blev nu udnyttet af beboerne selv i stedet
for af entreprenren: Efter f mneder var
der i nsten alle huse bygget om eller til.

Tilblivelsesfasen: Aktivitetsniveauet i rene fra

1967 (verst) til 1972 (nederst)

10

Mlstningerne
I maj 1969 indrykkedes flgende annonce i dagspressen:

Kollektiv bebyggelse
Vi er nogle familier, der nsker et alternativ til det nuvrende boligmilj.
Vi har en grund ved Store Dyrehave p hnden.
Vi vil skabe et positivt boligmilj bestende af ca. 30 selvstndige boliger af forskellig
strrelse med flles faciliteter for brn og voksne.
Familier og enlige, yngre og ldre, med eller uden brn er velkomne.
Henvendelse p telefon 75 22 49.

Som en nrmere redegrelse for dem der henvendte sig skrev vi nedenstende som
senere blev kaldt mlstningsmanifestet:

Nogle tanker om kollektiv bebyggelse (forr 1969)

Det er almindelige er at man ingen indflydelse har p hvem ens naboer er og
hvorledes miljet omkring en i det hele
taget er og fungerer. I samme jeblik man
erkender dette miljs betydning for familiens trivsel, m den naturlige konsekvens
heraf vre, at man selv sger at f indflydelse p dets udformning. Det er urimeligt, at en bygherres profit eller en kommunes fantasilshed, nrighed eller tankelshed eller rene og skre tilfldigheder er enerdende p et omrde, der er
af vsentlig betydning for familien.
Hvis denne indflydelse skal have nogen mening for beboerne, er det en forudstning, at beboerne virkelig fler at
miljet har betydning for dem, at hver
familie ikke kun er interesseret i at sl en
isoleret cirkel om sig selv. Det krver
benhed udadtil, hvilket krver en vis
udadrettet energi, der til gengld skulle
give rigelig bonus i form af strre trivsel
for alle, mske frst og fremmest for
brnene, hvis aktivitetsomrde jo i reglen
er begrnset til det hjemlige milj.

To forudstninger m vre opfyldt for at

et sdant milj kan fungere:
For det frste, en overensstemmende
indstilling til de forhold, der udgr vsentlige berringsflader mellem familierne.
Det vigtigste vil nok vre at indstillingen
til brnene er overensstemmende. (Forholdet til brnene er en af kollektivets vigtigste sider og kan kort udtrykkes sledes:
Man accepterer brnenes behov for trivsel og udfoldelse og man accepterer hinandens brn).
For det andet, da det jo er meningen, at
vi alle skal have indflydelse p miljet,
m kollektivet tage en rkke beslutninger. Disse beslutninger m ndvendigvis
tages p demokratisk grundlag, hvis der
hele skal fungere. Dette indebrer for det
frste at man virkelig accepterer en
demokratisk beslutning, og for det andet
at alle s vidt muligt ogs deltager i beslutningsprocessen.
Den strste fordel ved en kollektiv bebyggelse ligger for os at se i at man giver
plads for et positivt, bent og afslappet

11

milj. Et sted, hvor brn har mulighed for

at trives og udvikles naturligt. Det krver
at hver isr yder en ekstra indsats, men
til gengld skulle vi ogs have stor
mulighed for at trives bedre og ogs have
det rarere og sjovere.
En fare kunne der mske vre for at
man skaber et lukket samfund i samfun-

det. Det tror vi dog ikke vil vre nogen

reel fare, nr man dels trives bedre, dels
hjlper hinanden med at lse de rent
praktiske problemer vil man have mere
tid end ellers. Man kunne vel ogs
forestille sig at et sdant kollektiv ville
inspirere andre til at g igang med noget
lignende.

Herefter kommer en rkke forslag til aktiviteter som vi p davrende tidspunkt forestillede os som muligheder i kollektivet. De gengives her i sammentrngt form:
- en brnehave, ogs ben for brn udefra, hvor vi skulle have medbestemmelse
i personaleansttelse og hvor forldrene
selv aktivt deltog i pasningen.
- en eller anden mindre fast pasning af
brn under 2-3 r. Ikke egentlig vuggestue (af hensyn til brnene).
- beskftigelse af strre brn i forskellige
vrksteder i samarbejde med voksne.
Desuden teater, rytmik m.v.
- bogudln. Hver isr stiller bger til rdighed, bgerne suppleres via en flles kasse som kollektivet vel under alle omstndigheder m have.
- et lignende legetjsudln
- legearealer p de udendrs fllesarealer, man kunne mske f en gammel bd.
Mulighed for at holde dyr og spille bold
og mske ogs tennis og badminton. Et
sted for dyrkning af blomster og grnsa-

ger for brn og voksne.

- det vil vre ndvendigt at forskellige
voksne str som ansvarlige for de forskellige aktiviteter.
- studiekredse hvor forskellige konkrete
problemer der opstr i forbindelse med
aktivitererne diskuteres og belyses fra forskelligt hold.
- man kunne ogs tnke sig at folk inviteres udefra til at holde foredrag og diskutere de flles problemer.
- forldrene vil engang imellem have brug
for en ferie uden brn, det m nemt kunne
lade sig gre at passe hinandens brn.
- en bygning med gstevrelser
- flles vaskemaskine
- fllesindkb af forskellige varer
- flles madlavning nogle dage om ugen
- forsg p at blande aldersgrupper, det
vil vre en stor fordel med ldre.

I mlstningsmanifestet blev understreget, at nogle af ideerne mske ikke duede og at

andre ideer ikke var kommet med, men hovedsagen var at der blev skabt et menneskevenligt milj, rart for brn og voksne at vre i. Som det vil fremg senere i bogen er
mange af ideerne realiseret, men det var i 1969 ikke forudset, at fllesspisningen blev
en meget betydende aktivitet for trivslen.

12

Arkitekten ser tilbage

Af Theo Bjerg

Som medvirkende arkitekter i udviklingsprocessen af projekt Sttedammen har

Palle Dyreborg og undertegnede mttet
sande at tilsvarende opgave aldrig er blevet aktuel i vores senere virke.
- Vi er ikke blevet specialister i kollektivbyggeri, uanset at vi siden selv har vret
glade for bebyggelsen, og det mske mere
og mere, som den har udviklet sig.
Som arkitekter blev vi i tilblivelsesprocessen involverede ogs p det psykologiske
og pdagogiske plan, langt hinsides den i
sig selv komplicerede arkitektfaglige indsats skitseringen og projekteringen indebar.
Der er nok ikke tvivl om at Sttedammens levedygtighed og evne til fornyelse
har sin forudstning i selve denne proces
at man frst har vret s gruelig meget
igennem. Det der bagefter kan synes at
tegne et naturligt, nsten symbiotisk samspil mellem bebyggelse, boliger, flleshusfunktioner, intern organisation og selve
udvalget af beboere er jo i virkeligheden
et destillat af den lange forudgende udvikling hvor mange muligheder har mttet st deres prve.
Netop p denne baggrund er det interessant at resumere nogle af de aspekter,
som i sin tid blev lagt til grund for byggeriet og dernst at sammenligne med den
virkelighed, man fr indtryk af i dag som
besgende.
Aktuelt som inviteret gst til en flles-

middag. Senere blev det til rundvisning i

flere af husene og mde med adskillige
af beboerne som man kender s godt, men
ikke har set i revis, mske i 25.
Der er ikke tvivl om at Sttedammen som
den fremstr i dag fortjener en njere, opflgende registrering som dokumentation
for en bebyggelse der i sig rummer s meget af 60ernes ideologi. En anden indfaldsvinkel til arkitekturen og forestillingen om boligkvaliteter end den der er p
bjerget i dag.
Arkitekterne dengang var isr optaget af
det rationelle byggeri baseret p industrialiseringens muligheder, men samtidig ud
fra hensynet til individets ideelle vilkr.
Trenden var bygningsstrukturer inden for
hvilke der var stor fleksibilitet og dermed
mulighed for at imdekomme individuelle
krav til rum og funktion.
Det var p baggrund af en rkke konkurrenceprojekter vi som nyetableret tegnestue fik henvendelse fra kollektivets
oprindelige initiativgruppe. Vi havde ideer
til principper som mske kunne bruges.
Med ganske kort frist blev det opgaven
at give forslag til en bebyggelse p en
grund beliggende i Hammersholt. Der
skulle ogs vises boliger, antal huse og
perspektiver, s illustrativt, at det kunne
danne basis for den interesse som var
betingelse for en yderligere supplering af
kollektivet.

13

tende udarbejdelse af licitationsprojektet

uhyre kompliceret og gav til manges utilfredshed ogs anledning til en del budgetarbejde og korrektioner af de mest ekstreme afvigelser.
Alligevel var det et chok for alle at mtte
erkende resultatet af licitationen, som helt
slog benene vk under den beregnede konomi - hvad nu?
Investering af krfter og konomi var
stor og det var umuligt at standse her uden
store tab.
Efter alvorlige overvejelser valgte kollektivet at give et srligt udvalg mandat
til
at
undersge
alternative
bebyggelsesmuligheder.
Theo Bjerg fotograferet ved rejsegildet i 1972

Heldigvis ramte dette frste skitseforslag ikke s meget ved siden af i forhold
til de senere planer. Antal huse, udlgget
p grunden som en ring af to- og et-etages
huse omkring flleshus og fllesarealer
blev introduceret her. Bilernes placering
gav megen diskussion og i flere tempi blev
p-pladserne forlagt fra centrum til indkrslen.
Det projekt som udviklede sig rummede
faktisk 27 forskellige huse, planlagt i samarbejde mellem den enkelte familie og arkitekterne under konsultationer p tegnestuen.
Der blev tegnet og bygget modeller.
Nglen var det modulerede og nje mlsatte byggesystem, som sikrede bestemte
pladsforhold til trapper, kkkener, baderum og forskudte rumkombinationer.
Som man vil forst var den sammenfat-

14

Selv videreudviklede og forenklede vi husene til at omfatte to strrelser indenfor

h.h.v. et-etages og de to-etages. Nu som
rdgivere p entreprenrsiden tilknyttet
den tidligere tilbudsgiver kunne vi medvirke til p lige fod med andre bydende
at deltage i en ny licitation om en frdig
bebyggelse p de 27 huse og flleshuset.
Efter afstemning, hvor alle familier deltog genvalgte man det projekt, hvis muligheder man trods alt var mest fortrolig
med, om end det endda ikke var det
billigste.
Det var mere overkommeligt, men alle
mtte konstatere at man nu stod med et
projekt, der var reduceret til den mest ndtrftige standard. Flleshuset omfattede
kun en rkke rumkategorier: det store
rum med kkken, en stjende zone til brnehave og/eller vrksted og et stille rum
til ophold. Derudover installationer til vaskemaskiner, sauna og bad. Alts slet ikke
de mange funktioner der oprindeligt var

planlagt, men til gengld indbyggede udvidelsesmuligheder.

Nu fik man en totalleverance til fast pris
og tid, som det ikke var muligt at blande
sig mere i fr byggeriet var frdigt.
Efter indflytningen mtte man selv frdiggre haver og fllesaraler med beplantning og belgninger, udhuse m.m. og opfre carporte.
Meget hurtigt efter indflytningen dukkede de frste udvidelser frem som tilbygninger i forskellig udstrkning, pergolaer
og terrasser. Vi blev en del skuffede over
at man frabad sig arkitekternes fremtidige
medvirken hertil og frygtede at det oprindelige tilsigtede helhedsprg som nu var
s spagt anslet ikke ville sl igennem.
Nr man nu ser tilbage er jeg overbevist
om, at alle disse skbnens urimelige tilskikkelser slet ikke har vret s drlige
endda.
Den reformering og forenkling projektet undergik har som tiden er get vist sig
at danne udgangspunkt for flere nuance-

rede muligheder end man oprindeligt

kunne forestille sig. Og s er de jo blevet
realiseret efterhnden som man har haft
brug for dem og rd til det.
Fllesarealerne i bebyggelsens midte
blev strre, p bekostning af haverne, det
har vret til gunst for lege- og fllesopholdsmuligheder. Overgangen mellem
hus og det flles er blevet mere direkte
og ben, det virker rart og imdekommende. Der er ogs eksempler p strre
grad af afskrmning, men det alligevel i
forbindelse med bne rumforlb, mske
suppleret med beplantning.
Husenes modulre principper, der i sin
tid var resultatet af grundig forskning og
afprvning p papiret, har benbart vist
sig meget funktionsdygtige og har fungeret som den grundstruktur der trofast er
blevet fulgt siden. Moduleringen har tydeligvis vret i stand til at fastholde et
helhedsprg p tvrs af forskelle i materialer, farver og alternative vinduesformater.
En typisk husskitse fra Theo Bjerg.

15

planlsninger med sigte p bestemte

funktioner. Hvor der i sin tid var
brnehave har der siden vret vrksted
og andet. Nu sidder brnebrnene i
kmpepuder og ser fjernsyn mens de
gamle er faldet i snak efter fllesspisningen. Inde ved siden af er der gang
i billardet. Det eneste problem er mske
at aktiviteten har vret s travl at man
aldrig har taget sig tid til at gre brug af
den planlagte udvidelsesmulighed.

Sttedammen 1997, set fra syd mod nord

Boligernes zonedeling er udnyttet som

forudstning for opdeling, permanent eller midlertidig, til flere personer eller familier som lejere eller andelshavere.
Foruden de mange udvidelser har alle boliger underget mere eller mindre radikale
forandringer i forhold til familiernes skiftende prioriteringer af sove-, opholds-,
arbejds- etc. funktioner. Ude/inde forholdet, udsigt, l, sol og lys har fundet alle
afskygninger af fortolkninger, sdan som
man egentlig kun kan fornemme sig frem
til at udvikle disse i forhold til den lokale
situation.
Flleshusets generalitet har nok ogs
vist sig rigtigere og mere anvendelig i det
lange lb end mere specifikke

16

Arkitekten har ansvar som den der br

kunne og derfor skal tnke bde helhed
og detaille ud fra en forestilling om den
stemning og karakter omgivelserne skal
gre gldende. Men hvor skal muligheder
og begrnsninger egentlig mdes? Begge
aspekter er gensidigt afhngige, men er
som bekendt ogs ofte i konflikt.
Med de 25 r der nu er get er det interessant at konstatere at der i det lange lb
synes at vre en fin balance mellem individuelle muligheder og bebyggelsens underliggende regelst.
Sttedammen udstrler en usdvanlig
benhed og tolerance, selv om bebyggelsen ogs slr en ring om sig selv bde fysisk og ideologisk - det er vel kollektivets
paradoks? Stedet afspejler i sjlden grad
et liv der leves, ting og rum som bruges
p en gang afslappet og omhyggeligt.
Selv ville jeg mske vre tilbjelig til at
flge op p beplantningens karaktergivende helhedsprg og rumlige muligheder,
men det kommer mske af sig selv, nr
arealerne bruges og slides p en anden
mde, nr brnebrnene bliver gamle og
fr brnebrn som vokser op og ...

Tanker om den fysiske udformning

Det store skridt frem og de mange
sm
Drmmen om et liv med udfoldelsesmuligheder for store og sm. Det er vel i koncentrat ideen med Sttedammen. Vi taler
alts om noget immaterielt, noget mentalt, noget psykisk.
Skal man her 25-30 r efter initiativgruppens dannelse prve at bedmme om
det er lykkedes, er det vel den slags strrelser, som de fleste ville se p, nr resultatet skal bedmmes.
Selve byggeriet, dets planlgning, dets
finansiering var en kraftanstrengelse af de
helt usdvanlige, ja i Sttedammens historie mske den strste. Dengang ville
man ikke bare oprette et bofllesskab, nej

man ville bygge et, for der fandtes ikke en

passende ramme rent bygningsmssigt for
ideerne om beboernes livsudfoldelse. Og
man skulle vre enige herom.
I artiklen nedenfor vil vi forsge at se
p de forskellige elementer, som byggeriet bestod af. Sttedammen er jo ikke
bare de private huse, men ogs de flles
udearealer og flleshuset.

Planlsningen for grunden, husenes

placering, fllesarealerne.
Bde grunden og dispositionen synes at
vre et heldigt valg. Bebyggelsens opdeling i fire blokke er et enkelt og overskueligt greb, som giver bebyggelsen luft uden

Sttedammen 1987

17

at sammenhng og overblik gr tabt. Meget enkelt men samtidigt med den variation, der forhindrer monotoni. Hertil kommer at to blokke er hje (toplans) og to
blokke er lave og dermed giver plads for
udsigt over hjderne mod vest fra alle 27
huse.
Bebyggelsen orienterer sig mod lyset i
vest. Ved eftermiddagstid fyldes alle huse
af lys gennem de store vestvendte glasfacader, som er karakteristiske for bebyggelsen. Solnedgangen kan p alle rstider
ses bag de blgende bakkedrag og smskove, som strkker sig mod vest fra bebyggelsen. Ogs mod st er toplanshusene forsynet med store glasfacader. Herfra er lysindfaldet dog svagere, da en stigning i terrnnet mod st og villabebyggelsen herp med haver og trer dmper
morgen- og formiddagslyset fra st.
Variationen af blokkene, hvori mellem
fem og ni huse er samlet, forhindrer et
monotont prg, uden at stte overskueligheden over styr og give kb p blokkenes
funktion som fire lige store indrammere
af det flles, centrale areal. Parkeringspladsen er indpasset i midten uden adgang
til motorkrsel til de enkelte huse.
Vigtigst for funktionen som ramme om
det flles liv er netop orienteringen mod
fllesarealerne mellem blokkene. Herimod vender alle indgangspartier og
kkkener i bebyggelsen. Fra kkkenet er
der alts overblik over legepladserne,
boldbaner og gangstierne med
menneskene, som kommer og gr. Dvs.
beboerne, men ogs gster og folk med
det ene eller andet rinde, fx postbudet.
Stierne p fllesarealerne benyttes ogs i
forbindelse med spadsereture af naboer
fra omrdet, som kender os. Det glder

18

stierne, der frer fra p-pladsen til husenes

indgangsstier og stien langs sen ved
grundens nordgrnse.

Flleshuset
Flleshuset er kernen i den flles fysiske
ramme. Her har bofllesskabets medlemmer ret til at komme, mens andre kun
kommer her som gster. Huset er alts
privat i den forstand. Men her hnger man
sin rene privatlivsidentitet og sin rent arbejdsmssige identitet i garderoben. Her
er filosofien, at rummet skal vre en ngle
til at f individ og fllesskab i samspil og
stimulere flere roller for det personlige.
Det skal vre en tryg ramme, hvor man
p den ene side ikke ustandseligt trffer
p mennesker man ikke kender, og p den
anden side skal det vre et sted, hvor man
helt naturligt kommer, hvor det er ens ret
at komme og blande sig, sledes at klikedannelse mellem sttedammerne ikke kan
forekomme.
Det er valgt at lave et flleshus med en
rkke rent praktiske funktioner samlet og
en rkke muligheder for selskabelighed,
som i dag ses at blive udnyttet p et ret
hjt niveau. Aktiviteterne er vel i store
trk de samme som da flleshuset var nyt,
men noget forandres, noget dr hen og nyt
kommer til. Flleshusets fysiske rammer
bner mulighed herfor: Rummene er ikke
ved husets bygning defineret som funktionsrum ud over det strengt ndvendige.
Hermed menes fx vdrum og ikke vdrum. Rummene er multirum. Ved disponeringen af huset var filosofien enkel. Der
skulle vre et lokale stort nok til at alle
kunne samles, der skulle vre en stille-afdeling og rum til stjende aktiviteter.

Samvret i flleshuset giver mulighed

for, men stiller ikke krav om, at man kan
opdyrke andre sider af sin personlighed
end dem man udfolder i sit eget hus, og
dermed lgge et ekstra lag til sin identitet. Ideelt set er bde flleshuset og dets
brugere en del af et ommblerbart psykisk rum.
Individuelt benytter de fleste dagligt en
rkke praktiske funktioner, fx vask, badning, byttecentral for tj og i fllesskab
spisning fem af ugens aftener. Herved
opstr mange mder mellem mennnesker,
der lses p opslagstavlerne og der ses tv,
isr af brn og unge. Eftermiddage byder
p brnehyggeordning og om sndagen
spillemandsmusik. Aftener byder ugentligt p yoga, mnedligt fri fredag og
fllesmdet. Ogs mange aktivitetsgrupper eller smgrupper benytter flles-

huset som mdested. Hertil kommer naturligvis en lang rkke fester.

Om sommeren eller i vrigt nr vejret tillader det, rykker noget af livet i flleshuset udenfor. Eller der bliver alt i alt
mere af det. Det er ikke til at mle.
Beboerne fler noget for flleshuset. Vi
vedligeholder og rengr hyppigt huset, der
er en aktiv nyindretningsgruppe, som til
stadighed leverer resultater og organiserer arbejdsweekends. Dette arbejde modsvares af udeudvalgets, som dirigerer de
halvrlige ude-weekends, hvor beboere
med tid og lyst forsknner udearealerne.
Vi er altid nok til, at nsten ingen tnker
over hvem der ikke dukker op.
Flleshusets maskinpark i kkken og
vask, solfanger og tv/musikanlg fornys
og professionaliseres til stadighed.
Brugervenligheden og egnethed til stor-

19

drift skal optimeres, sledes at kravene

til pionernd kan formindskes, nr der
skal laves mad til halvtreds og vaskes op.
Solfangeranlgget giver varmt vand i
sommerhalvret.
Vision om hvordan bygningerne er
tnkt arkitektonisk:
Bygningerne skal vre neutrale s de
kan spille sammen med flere
temperamenter. Det kan ikke nytte at en
tidsbunden kreativitet skal fixeres i bygningernes ydre udtryk og mske ubevidst
stille sig i vejen for en langsom indtrngen
af nye opfattelser, sindsstemninger og
livsfor mer. Derfor er flleshusets
arkitektur og indretning minimal art, som
hos vores kendte danske funktionalister.
Huset skal ikke pkalde sig undig
opmrksomhed. Det skal ikke vre
pyntet eller sminket. Det er ikke husets
fantasifulde ydre der er vigtigt men det
mangfoldige og fantasifulde liv, det lader
udspille i sig. Gennem serialitet skabes

20

ro og harmoni og sknhed og ikke, som

mange dekorativt indstillede mennesker
tror, monotoni og livsfjendtlighed.

De private huse
Ogs de private huse er arkitektonisk
enkle. Der er en slags overenskomst
mellem beboerne om at det skal forblive
sdan. Ingen finder p andet end hvid
Cempexo-maling til betonmurene mellem
husene, som stetisk holder sammen p
bebyggelsen. Trvrk males i farver efter
beboernes eget valg, men ingen har valgt
nogen anmassende stil. De mange
ndvendige tilbygninger og udhuse skal
opfres efter samme konstruktionsprincipper som de oprindelige dele af
husene.
Byggeriet er enkelt og letforsteligt: Stolper og tvrdragere med noget imellem. For
hver fire vinduesfag en sektion adskilt af

Lego for voksne: skillevgge kan sttes som

man vil

en stolpe, for hver tredje sektion en betonmur i etplanshusene, i toplanshusene for

hver anden sektion. Betonmurene adskiller de enkelte ejendomme. Kraftige og
store tagudhng hindrer for meget direkte
sollys ind ad gulv-til-loftvinduerne og
skrmer mod nedbr. Massivt udragende
limtrstvrdragere for hver sektion modvirker indtrykket af skrabethed og letter
evt. udbygning. Princippet er rationelt,
skematisk, velegnet til en stor bebyggelse
og fantastisk fleksibelt. stetisk som
ovenfor antydet i funkistraditionen og
ganske konventionelt for sin tid. Med 25
r p bagen udstrler det fortsat en
tidsubunden modernitet.
Indenfor er der frit slag, i bogstaveligste
forstand. Konstruktionsprincipperne bner for en sjlden grad af muligheder for
flytning af vgge, kombination af rum og
ndring af planlsning og gangruter.
Husene er ikke dyrt byggeri, nrmest
skrabet: to standardhuse i et-plans og toplanshuse. Begge med mulighed for udvidelse. Nsten oprindelige huse ses i nr.
22 (etplans) og nr. 14 (toplans). Kun to
str i det ydre som ved opfrelsen i 1972.
(Se siderne 24-28)

Etplanshuset i tre sektioner er meget

konsekvent tnkt. Det rummer en centersektion med aktivitetsrum, kkken og
stue, for alle beboere og vrelser til de
enkelte beboere eller par i hvert sit hjrne
af huset. Alle vrelser er dermed adskilt
effektivt stjmssigt fra hinanden. Dels
via centersektionen og dels via badevrelserne, som ligger mellem vrelserne i
de to andre sektioner. Det flles ligger i
midten, det private i periferien. Helt
samme konsekvens er ikke opnet i
toplanshusene, hvor stj gennem dk og
skillevgge giver problemer.
Fr opfrelsen var husene tegnet med
lange murvinger ud langs skellene mellem
de private grundstykker. For at skabe lkroge og for at fungere som hegn. Ved
besparelserne blev de lange murvinger
fjernet.

vrige udearealer
Kmpeindsatser har
gennem tiderne vret
prsteret af beboerne i
fllesskab i forbindelse
med udearealerne. P
legepladserne er etableret spndende legeredskaber for brn og
unge, fx den store trkonstruktion med underjordisk gang og
gangbroer svvende i
1.salshjde,skateboardbane, fiskekutter
og legehuse. Samt mi-

Fra byggelegepladsen:
Legende arkitektur

21

nitennisbane og basketballplads.
Der er bygget 32 carporte og plantet
utallige frugttrer. Der har vret diskuteret, planlagt og finansieret - og grdt
over projekter, der ikke er blevet til noget: svmmeplen, badmintonbanen, det
store redskabsskur, udbygning af flleshus og ungdomsboliger.
Ved frdiggrelsen af husene var der
ikke rd til det hele. Fllesareal og forhaver henl som en pljemark. Der skulle
laves flisegange op til husene, terrasser og
vrigt anlg. Det var et slid og et mas og
en bekostelig affre. Hegn og havegrder
var der ingen mere der tnkte p. En grundigt udarbejdet hegnsbetnkning om udformningen af hegn blev overfldig. Kun
udadtil, p den side af husene der vender

22

vk fra fllesarealet, ses der hegn og deslignende mellem haverne.

Haver findes ikke kun ved husene. Over
en rrkke er der fortsat blevet inddraget
mere og mere jord til kkkenhaver p egnede steder i periferien af den 30.000 m2
store grund uden om huse og private parceller. Brugsret kan opns til lodderne,
som ikke er knyttet i ejendomsretlig
forstand til husene.
Hnsehuset er en ca. 5 r gammel foreteelse og er hjemsted for mellem 30 og 40
hns. Hnsehuset er ikke bygget i traditionel arbejdshus-stil. Det danner en markant form midt i alt det grnne ved fodboldbanen og fllesarealets overgang til
krat og smskov mod vest. Hnsegruppen
som str for driften, er en af Sttedam-

mens mange bne grupper; man kan deltage alt efter tid, lyst og lejlighed.
Ved sen (Sttedammen) i nord er der
ved kommunens hjlp blevet skovet drastisk i vinteren 96/97. Ved tidligere lejligheder har sttedammerne ryddet godt
op i krattene og foretaget enkelte trfldninger, men en virkelig stor indsats er nu
blevet foretaget som optakt til en egentlig
soprensning. Arbejdet har givet en flot

bning af perspektivet mod nord og sikret omrdet en klarere kontur. Et forhold

der vil blive endnu mere udprget, nr
vegetationen i selve sen renses op.
P samme del af grunden ligger fodboldbanen. Efter en drning i omrdet er banen anvendelig ogs i det tidlige forr, men
den anvendes desvrre ikke s meget
mere. Men en ny generation af fodboldglade drenge er p vej op. Mske de vil
genskabe den tradionelle sndagseftermiddagskamp med deltagelse af alle
dammens generationer.

23

Sttedammens huse i 1972 og 1997

P disse sider er husenes fleksibilitet dokumenteret. Dels er til venstre vist, hvordan
grundplanen var i 1972 ved indflytningen, dels er til hjre vist, hvordan husene ser ud
i dag. For 2-planshusene er vist begge etager.

24

25

26

27

Organisatoriske strukturer
Allerede i mlstningsmanifestet fra forret 1969 blev det fremhvet at hvis man
vil have indflydelse p miljet omkring sig
selv og sine naboer, m man for det frste have flles holdninger, blandt andet
til brn, for det andet m man vre indstillet p at der trffes mange beslutninger i flleskab. Derfor m man acceptere
demokratiske beslutninger, og alle m s
vidt mulig deltage i beslutningsprocessen.
Sttedammens organisation blev derfor
todelt, nemlig i en grundejerforening og
en kollektivforening med smgrupper, og
opbyg get sdan at alle er med, eksempelvis har ogs brn stemmeret p
fllesmderne, som hrer under
kollektivforeningen.

Grundejerforeningen
En flles bebyggelse skal have en grund-

28

ejerforening. Allerede fra starten var ideen

at grundejerforeningen skulle vre en
slags minimumsforening. Den tager sig af
grundfaste ting og ndvendige driftsopgaver. Eksempler p det frste er godkendelse af tilbygninger. Eksempler p det
andet er drift af varmecentral, varetagelse
af varmeregnskab, administration af carporte. og vedligeholdelse af flleshus,
udearealer og vaskemaskiner.
Det er en traditionel grundejerforening
med vedtgt, bestyrelse og n rlig generalforsamling. Her beslutter man ogs strre vedligeholdelsesprojekter som fx ny asfaltering. Man betaler dels et kontingent
pr hus, dels et kontingent pr person p 25
r eller derover. Begrundelsen for personkontingentet er at mange driftsudgifter er
personbetingede, og samtidig opns at lejere bidrager til den flles drift. I de senere r har der vret en tendens til at
grundejerforeningen tager sig af flere og
flere ting fordi den har en god konomi.

Kollektivforeningen
Kollektivforeningen er rammen om det
sociale liv i Sttedammen. Hver beboer
betaler et mindre kontingent til denne forening. Der holdes fllesmde en gang om
mneden, og her besluttes ved simpelt
flertal om alt mellem himmel og jord. Bestyrelsen hedder ikke en bestyrelse, men
kaldes SOFUS. Neden for er nvnt dagsordenspunkterne for 1975, 1980, 1985,
1990, 1995.
En vigtig forberedelse af fllesmdet
sker i smgrupperne. Alle der bor i Sttedammen, ogs brn, er med i en smgruppe. Ud over at smgrupperne drfter
dagsordenen til et fllesmde, gr grupperne rent i flleshuset p skift. Ogs i
forbindelse med fester og fllesarrangementer eller arbejdsweekends inddrages
smgrupperne. Ud over smgrupperne
nedsttes mange arbejdsudvalg.

Der er knyttet en vigtig pengekasse - flleskassen - til fllesmdet. Pengene i den

kasse kan kun bruges af fllesmdet. Bidragene er frivillige - oprindeligt fastsat
til 0,5% af bruttoindtgten. I dag kommer der ca. 3,500 kr. i kassen hver mned.
Helt afgrende for livet i Sttedammen
er fllesspisningen, som er omtalt senere i
bogen under afsnittet om aktiviteter.
En rkke faste begivenheder - traditioner eller ceremonier - hrer ogs med til organiseringen i Sttedammen: Sommerfest, den rlige fodboldkamp mellem
sydenden og nordenden, nytrsfesten med
nytrslb i skoven dagen efter, den rlige
cykeltur til Grib S, Lucia-vkning og
morgenmad i flleshuset.
Alle disse ting - og flere til - er omtalt
andetsteds, men m betragtes som en vsentlig del af vores organisation.

29

Hvad foregik p fllesmderne?

August 1975 - august 1976
Legeplads Brnepasning Spisehold
Hunderegler Sttepost, ny redaktion
Frste kphest Arbejdsweekend Filmudvalg Trreplads Regler for brug af
flleshus TV i flleshus Hvor skrider
vi hen? ndring af kkken Pergola og
udhuse Brnefest Sttedamsferier
Ny kasserer til flleskassen Stiftende
generalforsamling i vores brugs Nordendelegepladsarbejdsugeudvalg Ret til
udhus Betalende brn udefra i brnepasningen Ekstra vaskemaskine Fjernelse af vg i knast Nedlggelse af inaktive udvalg Cykelskure Symaskine
Ild og blplads Vuggestueordning Svvebane U-landsgruppen Borde og
bnke til flles arealer Desuden bevillinger til raku-ovn, kkken, frugttrer, Hesten, aviser, juleaktiviteter, eftermiddagsordning, vrksted, brneudelegetj, kartofler.

August 1980-august 1981

Sommerfest-tema (Revolutionade) Fotorummets videre placering Trretumbler
erstattes af vaskemaskine Flleshusordning - Strre brn de 3 frste dage,
smgrupper de sidste 2 Forligsforslag i
honorarsag vedr. betonmure (Brndumsagen) Rygning i flleshuset Luise og
Birgitte foreslr maling af betonmure
Valg til Sofus (borgerligt ombud) Nedsttelse af pdagogudvalg Lukning af
varmecentral om sommeren Jorden i
nord br ordnes - forslag om at lnne unge

30

Hvem skal have ngler til brugsen Tilslutning af 2 elementer til solvarmeanlg
Brnevoksenferie? Tndstikker og cigaretstumper i sauna Forrsrengring i
dammen Status i Sttedammen Ordensregler TV-rum Hjttalergruppe
Datamat i flleshuset Nostalgi-fremtid
Ordensregler for flleshuset Brneog voksenmder sls sammen Flytning
af keramikovn Salg af gevindskremaskine Fjernelse af bilen fra byggelegepladsen U-gruppens dag Alderskriterier for at lave mad i flleshuset Stibelysning ved trappen Varmemlere
Nye gardiner i flleshuset Mlkeordningen Flles efterrsferie? Bevillinger til kkkenhaveudvalg, vaskekurve,
tr til borde og bnke, kartotekskasse, el
til kippande, ur, legearealer, kkkenudvalg, u-landsgruppe, pdagogudvalg,
tepotte, glas og rammer, folkedanserfest,
TV-rum, materialer til brnepasning,
planter til flleshus, Sttepost.

August 1985- august 1986

Personkonflikter i forbindelse med hussalg - nedsttelse af udvalg til konfliktlsning Frugttrer Debat om fllesmdernes fremtid Debatmde om brnepasningsordning U-landsdag TVrummets indretning Nye medlemmer til
Sofus Fodtj i flleshuset Placering
af stor jolle p den gamle byggelegeplads
Nyindretning af knasten Forudbetaling til brugsen Vandalisme i flleshuset
Fremmde i smgrupperne
Opsparingskonto Debatmde - Er
Sttedammen

et fllesskab? I krise? Opbevaring af

bolde Valg af farve til flleshus Fordeling af kkkenhaver Medlem af landsforeningen for bofllesskaber Skal
flleskassen laves om? Regler for flleshuset Indkb af trailer indkb af
borde til knasten Bevillinger til datamatudvalg, reparation af fllesfodbold,
brugsudvalg, frugttrer, flygtningearrangement , cykelophng, Stteposten,
Computer, Brnepasning, film , brnepasning, leje af kultivator, mblering af
brnerum, indretning af ungdomsrum, anskaffelse af kompostbeholdere

August 1990- august 1991

Dagplejemdre og Enghuset kan bruge
flleshuset Fldning af stort piletr
Ugentlig fiskedag i fllesspisningen
Sommerfest - Det grnne krmmermarked Videokamera Musene gnaver
i TV-kabler Nedlggelse af brugsen
Sbeordning Rengringsmidler til flleshuset Kb af vaskemaskine Afvikling
af skateboardbane Sommerfest og dyr
musik Fordeling af overskud/underskud fra brugsen Skal flleskassen medfinansiere vaskemaskine? Beplantning
af indkrslen Hvad vil vi med Sttedammen? Opstramning af flleshusregler Ln af flleshus til Rock og blues
mandag aften Fldning af piletrer bag
fodboldmlet Sudvalgsplan Kan kk-

ken haver arves? Ny form for sommerfesten? Bevillinger til plader til sm
borde, abonnement p Haven,
plneklipper, Mortens trkvogn, Stteposten, badmintonsttter og -net, kkkengrej, beplantning af nordskrnt, tjbolde, billardker, runde bordplader, vaskemaskine, ekstra kompostbeholder,
stemning af klaver, fodbold og pumpe,
volleyball, stor krukke, pressenninger,
materialer til vrksted, videobndoptager

August 1995 - august 1996

Indkb af musikanlg til flleshuset
Sttedam, vores s landsforening for bofllesskaber flleshusfarveudvalget
plan for flleshusets storrum Hvordan
fungerer fllesspisningen? Nabospisning
Den nye ovn finansiering af TV-kanaler Brnepasning/flleshuspasning
Pers legehus Ventilationsanlg i kkkenet Oplg til jubilumsfest Prioritering af 5-rs plan Byggelegeplads
Sommerfest 96 Sommerspisning Bevillinger til forrslg, sten til tennisbanen,
nye hjttalere, yoga-madrasser, fodpumpe, batteri, Grnne familier, ny stvsuger, video, kkkenudvalget, stemning af
klaver, leje af havefrser, nye bildkgynger, nye hockeystave, ny kulskuffe til
grill, haveslange.

31

Beslutningsprocesser

Beslutningsprocedurer er tt forbundet
med fllesmdet og dets beslutningsregler.
Kimen til de nuvrende beslutningsregler
skal fres helt tilbage til februar mned
1970. Her blev holdningerne til Sttedammens demokrati-begreb dannet. P
det tidspunkt var kollektivet i en meget
kritisk fase som flge af at udgifterne til
byggeprojektet voksede strkt med deraf
flgende konomiske problemer for flere
familier. Desuden var Stteposten netop
startet, og allerede i 1.nummer var der personligt kritiske indlg. Kollektivet mtte
se i jnene at der var meget alvorlige tvister som skulle afgres p fllesmderne
p demokratisk vis, og derfor blev temaet
om afstemningsregler en bde langstrakt
og flelsesladet diskussion, som strakte
sig over et par mneder.
Det frste udkast blev udarbejdet af bestyrelsen for det davrende aktieselskab
og indeholdt en -regel, dvs. beslutninger kan trffes p alles vegne hvis mindst
stemmer for. Forslaget var ret rummeligt og tog hjde for en rkke situationer.
Bestyrelsen trak dog sit forslag tilbage inden fllesmdet fordi et medlem alligevel ikke var enig. Den afgrende diskussion p fllesmdet kom derfor til at
handle om veto-ret i den forstand at en
enkelt familie burde kunne forhindre en
beslutning. En rkke indlg i Stteposten
og p efterflgende fllesmder kom derfor til at handle om beskyttelse af min-

32

dretal, herunder om mindretallets ret til

at f nedsat hurtigtarbejdende udvalg og
udskydelse af endelig afstemning i mindst
7 dage. Om der skulle vre -regel eller
50%-regel, var ikke s afgrende i meget
flelsesladede diskussioner. Diskussionen
endte dengang ikke med at der blev vedtaget et konkret regelst, men der var en
vis accept af flertalsafgrelser med mulighed for at et mindretal kunne udskyde
en beslutning.
At beslutningsprocesserne ikke har forlbet gnidningslst, viser flgende strkt
ironiske klip fra Stteposten fra 1976:
Hvad er din mening om forslag A og B?
Ja, min mening er at jeg stemmer ja til A, hvis
der er nogen som vil gennemfre A og jeg vil
mske deltage i gennemfrelsen, men jeg vil ikke
stemme ja til A, hvis der ikke er nogen til at
gennemfre A, selv om der er flertal for A, hvis
det er sdan, at nogen af dem der plejer at lave
noget, har noget imod A, s vil jeg nemlig hellere have at vi gennemfrer B, hvis ikke B er
helt tosset og hvis nogen vil gennemfre B og jeg
vil mske selv deltage, men jeg vil vre ked af
hvis B gennemfres og der ikke er nogen der vil
gennemfre B. I vrigt vil jeg stemme nej til B,
fordi jeg foretrkker A.
Vi er i vrigt nu ganske gode til at delegere opgaver til udvalg, sledes at alting
ikke ndvendigvis skal drftes p fllesmderne, bortset fra pengebevillinger.

De holdninger der dannedes kan udtrykkes sledes: Enighed er bedst, og hvis

man ikke kan blive enige, s m man lytte
til mindretallet og vlge i flleskab hvad
man skal gre, afhngigt af hvad problemet drejer sig om.
I langt de fleste tilflde er flertalsafgrelse tilstrkkelig tilfredsstillende for alle
parter, og da byggeriet var frdigt, var det
derfor naturligt at indarbejde det i afstemningsreglerne for kollektivforeningen
(Fllesmdet) og for grundejerforeningens generalforsamlinger. (Dog krves der
2/3-flertal hvad angr vedtgtsndringer
og tilsvarende)
De holdninger til afstemninger der blev
dannet dengang, holder stadig. Langt de
fleste beslutninger tages uden problemer,
men ogs i dag kan man finde eksempler
p at forslag der med flertal er vedtaget
p et fllesmde, ikke gennemfres nr
tilstrkkeligt mange fler at en gennemfrelse vil vre forkert over for modstanderne af forslaget. Der findes ogs - navnlig i forbindelse med personkonflikter - eksempler p at fllesmdet ikke har nsket
afstemning fordi problemet har vret for
vigtigt til det. Holdningerne afspejler sig
ogs i at brn har stemmeret p fllesmderne p lige fod med voksne. Det har
lejere i vrigt ogs. Sager afgres p fllesmdet af dem der er til stede, og man kan
ikke mde med fuldmagt. Og ser man p
erfaringerne igennem 25 r, m man sige
at ingen har forsgt med held at majorisere fllesmdet.
I beslutningsprocedurerne i Sttedammen har smgruppernes rolle tit vret til
diskussion. Alle beboere er med i en smgruppe. gtefller eller samboende voks-

ne kommer i hver sin gruppe. Strre brn

kommer i en anden smgruppe end deres
forldre. Smgrupperne drfter punkterne
til fllesmdet sledes at alle vigtige punkter til et fllesmde p forhnd er drftet
i mindre grupper hvor alle kan komme til
orde, hvor holdninger til et forslag kan afstemmes, misforstelser udryddes og nye
ideer skabes.
Sprgsmlet om at delegere flere opgaver til smgrupperne rejses af og til, isr i
perioder hvor man synes at for f kommer til mderne i smgrupper eller til fllesmde. I den seneste debat om ndring
af vedtgter i 1990 fastholdtes at fllesmdet er det sted hvor beslutningerne
trffes. Smgrupperne skal p skift stille
med en ordstyrer og referent til fllesmderne, og det hnder at nogle ordstyrere konkluderer at et forslag er vedtaget,
hvis alle smgruppereferater viser at smgrupperne er enige, uanset om det mske
delvis er andre personer der er mdt op
p fllesmdet.
Demokratiet i Sttedammen er ogs styrket ved at bestyrelsesposter (bde kollektivforeningen og grundejerforeningen) betragtes som et borgerligt ombud. Det
betyder at medlemmerne hjst sidder p
posterne i 1 eller 2 r og derefter udskiftes med nogle der ikke har prvet fr. Det
betyder at bestyrelserne ikke er magtpositioner, og der fres derfor ikke politik i
Sttedammen via bestyrelserne.
Det er ikke kun p fllesmderne at ting
besluttes. Vi har ogs et er der nogen der
har noget imod - princip. Det kan bruges, og bliver brugt, til forslag der ikke
krver pengebevillinger. Man stter en
seddel p opslagstavlen og hvis der ikke

33

Samling p
midterarealet; der
drftes helt sikkert
struktur og
beslutningsprocesser

pfres nske om at sagen skal p

fllesmde, kan forslaget gennemfres.
Den uformelle beslutningsstruktur findes her som andre steder. I sjldne tilflde
kommer den til udtryk ved at der af en
beboer gennemfres forslag som ikke har
vret p fllesmde, hvilket dog kun sker
uptalt hvis det pgldende forslag er i
overensstemmelse med folks holdninger.
Mere udtalt kommer den uformelle beslutningsstruktur til udtryk i diskussioner
om struktur, noget som i 90erne blev aktuelt som flge af at en del nye over en
mindre rrkke var tilflyttet Sttedammen. Derved opstod en problematik:
Nye contra gamle. De nye mente at de
gamle blokerede for nye forslag. Det blev
blandt andet udtrykt sdan: Hvis det skal
lykkes for Sttedammen at vre et rart
sted at bo for flere generationer sammen,
er vi ndt til at give kb p det flles fodslag og give mere plads for individuelle
lsninger, der kan leve ved siden af hin-

34

anden, og vi m respektere hinandens forskelligheder og behov. Egentlig var der

vel ingen uenighed om ord, men om handling. Et udvalg om intern debat formulerede det sdan til et fllesmde: Er det
de gamle der i almindelig ladhed og under
indtryk af alderens trthed ikke orker at
g ind i de nye tider, men hellere krer
videre p rutinen i dette Danmarks ldste bofllesskab, som vi dog har fet til at
fungere rimeligt tilfredssstillende igennem
mange rs omskifteligheder? Kommer de
gamle derved til bevidst eller ubevidst at
blokere for friske, nye initiativer fra de nye
som skal lfte Sttedammen videre? Blokerer de gamle for initiativer?
Sprgsmlet kunne ikke besvares da de
gamle ikke mente at de blokerede for nye
initiativer, og de nye kunne ikke komme
med gode eksempler p initiativer der var
blevet bremset.
Mange diskussioner om dette tema kom
ogs til at handle om struktur og beslut-

ningsprocesser. Der blev ikke forandret

vsentligt ved strukturen, men man kan
sige at det blev lettere at f ting vedtaget
p fllesmder.
Som s tit i Sttedammens historie er
det debatten mellem beboerne der skaber
grundlag for at forandre tingene og egentlig ikke vedtagelserne p fllesmderne.
Det er nok en af grundene til at Sttedammens struktur og beslutningsprocesser er ret stabile.
At der i renes lb ikke er lavet srligt
meget om i struktur og beslutningsprocesser, skyldes ogs at det er en god struktur,
som giver gode demokratiske beslutningsprocesser. Det har Sttedammen 25 rs
historie som bevis for. Struktur og beslutningsprocesser har nemlig vret til debat
hvert eneste r i Sttedammens historie.
Enten som punkt p fllesmde eller p

srlige debatmder, eller som udlber af

diskussioner p debatmder om fremtid.
Nr struktur og beslutningsprocesser s
tit har vret sat til debat, har rsagen vret at man har konstateret at der er ting
der ikke fungerer godt nok. Mske kommer der ikke nok personer til mder og
fllesopgaver, mske synes man at fllesmderne er for kedelige eller at der altid
bliver sagt det samme af de samme, mske synes man at der ikke sker nok ting
med perspektiv, som vedvarende energi,
milj, genbrug, vandbesparelser etc.
P debatmder finder vi hurtigt ud af
at det er os selv som individer der skal
forandre adfrd, og ikke struktur og beslutningsprocesser der skal laves om.
Efter sdanne debatter fungerer alting
bedre i et stykke tid.

Beslutningsprocesser
foregr ogs
om sndagen.
Her er der
samling
omkring
flytningen af
en udvendig
trappe.

35

Stteposten
Stteposten udkom 1. gang den 23. januar 1970, dvs. mere end 2 r fr byggeriet var frdigt. Folk boede dengang spredt
i Kbenhavnsomrdet, og ideen kom fra
Intern Kontakt Udvalg (IKU). Formlet
med Stteposten blev beskrevet i det frste nummer:

Forml
For at skabe en bedre kommunikation kunne man lade de mnedlige
udsendelser omfatte ogs et lserbrevsforum, et organ, hvor alle for
egen regning kunne give deres mening
til kende, og hvor vi p denne mde
kunne f en diskussion i gang. refererede Britta fra IKUs mde d.9.1. Nu
har de selvbestaltede redaktrer givet
bolden op, men andre med lyst til at
lege med er mere end velkomne.
Et debatforum det er et sted meningerne brydes. En mening har vi alle og i et kollektiv er alles mening af interesse for ethvert medlem. Mange har
svrt ved at f udtrykt deres mening
p fllesmderne. Her har vi en chance for ogs at lre deres opfattelse at
kende.

36

Allerede den frste Sttepost nr. 1 gav anledning til problemer. Man kan sige at den
levede op til formlet fordi der var flere
debatindlg, men heri var der strk personlig kritik. Den debat der fulgte efter,
gav Sttedammen den frste - og sikkert
meget generelle erfaring om skriftlig kommunikation: Skriftlig kommunikation er
svr. Man mangler kropssproget, smilet i
mundvigen, glimtet i jet, trerne i jnene,
ophidselsen. Risikoen er stor for at lseren opfatter det skrevne p utilsigtet
mde. Censur kunne der ikke vre tale
om; redaktrerne mtte stte de indlg i
der kom. Stteposten overlevede den
svre start, men den blev herefter - og det
er fortsat tilfldet - mest brugt til forholdsvis ngtern information som referater og andre meddelelser. Dem var der til
gengld mange af. Stteposten blev det
helt afgrende informationsmedie i perioden indtil indflytningen i sommeren 1972.
Derefter blev man optaget af tusindvis af
ting der skulle gres, og Stteposten ophrte i en periode. I 1976 flte man atter
savnet af at der ikke blev formidlet systematisk information, og Stteposten
genopstod. Fra 1976 er den udkommet
fast hver 14.dag. Af og til i renes lb
lever Stteposten op til dens oprindelige

forml og der udspinder sig en livlig debat

i spalterne. Senest har det vret tilfldet
i 93-94, hvor temaer som brugerbetaling
og forholdet mellem gamle og nye Sttedammere har vret livligt debatteret.
Stteposten er et uprtentist 14-dages
blad. Redaktrerne redigerer (nsten)
ikke, men klipper indlggene til s de kan
fotokopieres. Herefter leveres siderne til
en Sttedammer som har en kopierings-

aftale med sit firma. Nste dag (mandag)

uddeles posten. Arbejdet foregr i en ikke
srligt tidsbelastende rutine, og derfor kan
den fast udkomme hver 14.dag. I Sttedammen vd man at den kommer, og
man vd at indlg skal leveres sndag aften. Nogle gange udkommer den med 1
side, andre gange med 10 eller 15 sider.
Hvert eneste r siden 1976 er der udgivet
langt over 100 sider.

37

38

Flleskassen
Flleskassen er kun n blandt
mange kasser
Sttedammen har mange pengekasser. Vi
har grundejerforeningen, hvor der betales bde huskontingent og personkontingent. Vi har kollektivforeningen (Sofuskassen), hvor alle der nsker stemmeret
p fllesmderne, betaler et (mindre)
kontingent. Vi har brnepasningskassen,
hvor man betaler til eftermiddagspasningen af brn i flleshuset. Vi
har sbekassen, hvor man betaler til forbr uget af sbe i vaskeriet. Vi har
gkassen, som administreres af hnsegruppen. Og s har vi flleskassen, hvor
man personligt og frivilligt betaler efter
evne og lyst, hvor retningslinjen er 0,5%
af bruttoindtgten. For hver af disse kasser har vi en kasserer som uddeler girokort
og varetager udbetalinger. Bortset fra
grundejerforeningen er der dog ikke vedtaget principper for regnskabsaflggelse;
det er den enkelte kasserer der har fet
overladt ansvar og tillid til administration
af pengene. Og tilliden har kunnet holde;
kasserne eksisterer og har eksisteret i ganske mange r uden at der nogensinde har
vret alvorlig kritik af dispositionerne. I
80erne blev det diskuteret at lgge kasserne sammen - under overskriften det
store sttekassespil. Men de blev ikke
lagt sammen, i vrigt p trods af
fllesmdevedtagelse om, at de burde
lgges sammen. Vi lever alts godt med
at vi har kassebeholdninger - tilsammen
titusindvis af kroner. Fordelen er at vi har

mange personer inddraget i beslutningsprocesser og at den enkelte kasses forml

beskyttes. Tit har vi dog diskussioner p
fllesmder om hvilken kasse der skal
betale en given udgift, men det finder vi
ud af. Kasserne samarbejder. Tager vi som
eksempel brnepasningsordningen i flleshuset, betaler Brnepasningskassen
ln, Sofus-kassen betaler the, brd, mlk,
juice og andet traktement, Flleskassen
betaler materialer og Grundejerforeningen
betaler el, varme, slitage mv.

Flleskassen
Flleskassens forml er at den skal betale udgifter til gennemfrelse af forslag,
som fllesmdet vedtager og som vi ikke
har forudset eller planlagt og skaffet penge
til i vores andre kasser. Den er samtidig
en udligningsordning fordi hver beboer betaler i princippet 0,5% af sin bruttoindtgt. Princippet er sledes at den der har
bedst rd, betaler mest. Fllesspisningen
er ogs en udligningsordning fordi kun
voksne laver mad og betaler maden. Her
er det gratis at have brn.
For flleskassens vedkommende er det
dog ikke sdan at vi gr rundt og kontrollerer om man nu betaler hvad man br
betale. P opslagstavlen sls jvnligt en
seddel op med indbetalingerne, som i vrigt i dag belber sig til ca. 3.500 kr. om
mneden. Det er nemlig ogs vigtigt at
flge med i om der er nogen der holder op
med at betale til flleskassen. Indbetalingerne til flleskassen er frivillige, dvs.

39

Flleskassen har i renes lb finansieret ikke s lidt af Sttedammens ting, blandt

andet legepladser.

man kan standse indbetalingerne hvis man

ikke synes om det der foregr i fllesskabet og besluttes p fllesmderne. Vi har
dog ikke konstateret at det er sket endnu.
I overensstemmelse med at betalingerne
er frivillige, har det ogs vret et princip
for flleskassen at fllesmdet kun kan
disponere over de penge der aktuelt er i
kassen. I enkelte tilflde har fllesmdet
dog vedtaget at bevilge penge til lbende
drift. Et eksempel er at flleskassen betalte lejen af lokale til vores brugs dengang vi havde den.
Proceduren for bevilling af penge fra
flleskassen er helt entydig. Til fllesmdet skal foreligge en ansgning med et
konkret pengebelb, og hvis ansgningen
vedtages, kan kassereren udbetale belbet,

40

ellers ingen udbetaling. Dette princip indebrer at der tit str bde 10.000 og
20.000 ubrugte kr. i flleskassen. Det
rgrer vi os ikke over, men vi rgrer os
nogle gange over at vi ikke fik skrevet en
ansgning til det pgldende fllesmde.
Ved et tilbageblik over 25 r med flleskassen er det interessant at notere at indbetalinger til flleskassen og udbetalinger
fra flleskassen forekommer helt adskilte.
Aldrig har man hrt argumentet p fllesmdet om jeg betaler meget til flleskassen og derfor .... og kun uhyre sjldent har man hrt argumentet hvis I vedtager dette, s holder jeg op med at betale
til flleskassen ... Alle p fllesmdet bidrager lige intenst til diskussioner om brugen af flleskassens penge uanset om man
har betalt lidt, meget eller intet til kassen.

Aktiviteter
Sttedammen er frst og fremmest de
mennesker der bor der, og de handlinger
menneskene foretager sig. I det flgende
vil vi beskrive de aktiviteter, der har vret
i Sttedammen gennem rene.Vi vil af og
til supplere beskrivelsen med personlige,
subjektive erindringer fra folk i Sttedammen.
I Sttedammen er der bde de aktiviteter vi fra starten nskede skulle vre der,
og de aktiviteter der gennem tiderne er
opstet enten udfra et reelt behov eller
spontant udfra interesser eller nsker. En
del af dem er efterhnden blevet til rodfstede traditioner. Der findes svel praktiske og ndvendige aktiviteter, fx. den
ugentlige lrdagsrengring i flleshuset,
fllesmder og udeweekends, hvor alle
gr en indsats for at tmme naturen p
fllesarealerne, som mere festprgede.
Endelig findes aktiviteter der er opstet
ved at nogle, uopfordret, er get sammen
om at vedligeholde forskellige omrder i
Sttedammen. Der er ogs eksempler p
forskellige interessegrupper der finder
sammen, f.eks. drmmegruppen,
litteraturgruppen og folkemusikgruppen.
I begyndelsen udsprang mange af aktiviteterne af et flles behov hos de voksne
for dels at f passet brnene, dels at foretage sig noget indholdsrigt og sjovt sammen med dem. Idealet var at den skarpe
grnse mellem institution og hjemme
kunne bldes op, s vores flleshus blev
det udvidede hjem for brnene, og vi dr
passede dem selv - p skift og i fllesskab.
Det kunne lade sig gre for de mindste

skolebrns vedkommende, ikke for vuggestue- og brnehavebrns.

Flles brnepasning
Vi mtte selv oprette vuggestue og brnehave. De kom til at ligge i Sttedammen, for brnehavens vedkommende i
normal institutionsregi, for vuggestuens,
som kommunal dagpleje.
Pasningen af de mindste skolebrn fra
brnehaveklasse til ca. 3. klasse foregik
alts i flleshuset hver eftermiddag. I begyndelsen var det n ansat, lnnet person som skulle passe brnene i samarbejde
med 2 af de voksne, som s skulle tage
fri fra arbejde en eftermiddag. Det ville
blive ca. en eftermiddag om mneden for
hver. I fllespasningen indregnede man
alle voksne, ogs dem der ikke selv var
forldre til nogen af brnene. Ordningen fungerede efter denne plan - udmrket- et rs tid, men da vi var meget omhyggelige med at forldredeltagelsen
skulle vre frivillig, ss en tendens til at
det blev frre og frre der deltog hyppigt
i den. Der var naturligvis stor forskel p
hvor let det var at tage fri p de forskellige arbejdspladser. Det var ogs forskelligt hvor meget de voksne brndte for ordningen. Herefter prvede vi at organisere
forldredeltagelsen via smgrupperne.
Nr en smgruppe gjorde rent om lrdagen, skulle den samtidig bestte den flgende uges eftermiddage. Denne ordning
lagde et mildt pres p de voksne, og den

41

eksisterede i mange r. Det var dog stadig

en srbar ordning, og den blev hyppigt diskuteret p fllesmderne. Gennem rene
havde vi mange forskellige ansatte, og den
holdning der var til stramhed eller
lshed i pasningen skiftede ogs. Brnepasningsordningen er nok den ordning,
der har afstedkommet suvernt flest diskussioner i Sttedammen!
Omkring 1979 gik vi over til at lade de
nu talrige teenage-brn f jobbet som brnepassere, stadig sammen med en eller to
voksenhjlpere. Det var et spndende og
meget vellykket pdagogisk eksperiment,
idet de store fra 13 r pludselig udviklede ansvars-og beskytterholdninger over
for de sm, som de skulle passe (det var
dog ikke ensbetydende med, at de uden
for pasningen altid ville have de sm med
i deres lege). Men det krvede hyppige
mder og et kraftigt stttearbejde fra voksengruppen bag de store brn. Da der blev
frre og frre brn, tyndede ordningen efterhnden ud. Men da der hidtil altid har
vret nogle sm brn, har vi besluttet at
fre ordningen videre i form af en udvidet flleshuspasning, hvor de store brn
stadig kan f et lnnet job hver eftermiddag, men nu som passere af eventuelle
brn og flleshuset (rydde op, vaske tj,
pudse vinduer osv.).
...Fra jeg var lille husker jeg ikke s meget af
hvordan det var at blive passet i flleshuset. Det forekom vel selvflgeligt. Fra de sidste r
husker jeg et par samtaler med Christel om
gymnasiet da hun var passer og jeg vel har get i
8. - Om eftermiddage i solen p terrassen ved
knasten og Jakob Vind der ikke ville snakke nr
der var andre p hans egen alder og Lars Vind,
der kunne g(!) henover det der gymnastikredskab
jeg ikke kan huske hvad hedder og Axel den

42

Geniale der lavede fjernstyrede skibe og fly og

forvandlede byggelegepladsen til et ndens
triumftog af kanaler og Morten og mig selv der
begge ville have det strste stykke kage og endte
med kun at f et halvt og Mads der i stedet for at
rulle en masse toiletpapir tilbage p rullen bare rev
det af og smed det ud og Thomas og Mette der
kunne g p hnder og Lotte der var lesbisk og
Jesper Nissen der bare spillede dumt med vilje i
stedet for at vre ked af at tabe og Klaus Heine og
mig der spillede syltetjsglas- bordtennis s jeg
knak en tand og.....
Mulle
... en aften arrangerede brnene teater i flleshuset med hjemmegjorte sketches. Brnene havde
delt sig i en gruppe voksne og en gruppe brn.
De voksne kom marcherende ind og satte sig
omkring et rundt bord for at holde mde om
brnene/brnepasningen. Der kom det ene forslag
til beskftigelse efter det andet p bordet, men alle
blev forkastet med Det er for farligt!. Under den
livlige diskussion kom brnene og trak i deres
forldre for dit og dat. Men de blev bestemt
affrdiget med Ikke forstyrre - vi holder mde!
Efter at alle muligheder syntes udtmt, blev der
dyb tavshed p mdet. S udbrd et lyst hoved
pludselig : Nu ved jeg det! De kan se fjernsyn!
Nej, det er for farligt - det kan springe i luften!
Ellen
... Peter arvede som 4-5 rig et par fodboldstvler af Loni. Det var lykken! Fodboldstvlerne
kom p og Peter allierede sig med Jens p samme
alder. Nu skulle der spilles fodbold. Mere stolt
dreng fandtes ikke nord for Alperne, da Peter
sammen med Jens gik over pladsen ned til
fodboldbanen hvor de store lb og spillede fodbold.
- Men ak, der gik ikke mange minutter fr to
slukrede to drenge var hjemme igen. Jamen,
hvorfor kommer I dog s hurtigt igen? Hvad sagde
de store drenge? - De sagde: Flyt jer!
Bodil S

Fllesspisningen

En aktivitet der hurtigt udviklede sig til

en lige s fast institution var
fllesspisningen. Nsten med det samme
fik den den form den har i dag. Der er
fllesspisning
mandag,
tirsdag
(vegetarmad), onsdag, torsdag (fisk) og
sndag. Spiseordningen glder fra august
til juni, alts fra sommerferien er slut til
den begynder igen det efterflgende r.
Hver person over 24 r skal lave mad n
dag. Brn spiser gratis med, og de 18-24
rige regnes som halve. Hvert r i august
opsls en kalender for det nuvrende og
det kommende r. I lbet af ca. 14 dage

skriver man sig p ud for den eller de

ugedage, man vil spise med. Samtidig
tegner man sig for den bestemte dag man
selv vil lave mad. Mandagsholdet kommer sledes til at best af dem der har
skrevet sig p mandage. Hvis holdet bestr
af 27 voksne, skal hver person alts lave
mad n gang hver 27. mandag. Den/de
ansvarlige for dagens madlavning afholder selv alle udgifter.
Til gengld kan vedkommende s spise
med de andre mandage uden at skulle betale noget for det. Om man vil sl sig sammen og hjlpe hinanden om det praktiske, bestemmer man selv, men man er ansvarlig for n mandag. Nr alle 27 har lavet mad, er runden slut, og man begynder
forfra. Her kan man naturligvis ogs skifte
hold, men det benyttes af ret f. Derimod
Fra en fllesspisning i 1997

43

laves der alts nye hold hvert r i august

s man ikke gror fast i et bestemt hold.
Fllesspisningen var oprindelig ikke
planlagt. Fr vi flyttede herop, kunne vi
ikke forestille os at noget sdant ville
kunne fungere. I dag er det den flles
aktivitet, der fungerer som selve
bindeleddet mellem beboerne.
Det er meget vigtigt at deltage i disse
fllesspisninger. Det er denne nsten daglige, uformelle kontakt der giver mulighed for at man kan flge med i hinandens
liv. Flleshuspasningen og fllesspisningen er nok de aktiviteter, der har
haft strst indflydelse p folks liv i Sttedammen. De har fundet sted hver dag i
nu 25 r.

Flleshuset
Da man i sin tid planlagde flleshuset og
hvilke aktiviteter man nskede i forbindelse med det, var der nsker om bl.a.
svmmebad, musikrum, vrksteder m.m.,
men efterhnden som byggeriet blev dyrere og dyrere, og man mtte rette sig efter det der reelt kunne lade sig gre, endte
arkitekterne med at give flleshuset en
udformning som et generelt hus med forskellige aktivitetsomrder eller rum :
det stille omrde/rum :
hvor man kunne trkke sig tilbage fra
verdens larm og vre i fred og ro. Sidde
og lse eller bare kigge ud ad vinduet.
Rummet har svidt vides aldrig vret
brugt til dette forml. I mange r har det
fungeret som brnenes puderum, s noget stillerum/omrde kan man ikke
ligefrem sige det er.
det store rum for alle :

44

det der hele tiden har vret storrummet,

og som er stedet, hvor man samles til fllespisning, fllesmder, fester osv.
knasten, forvandlingsrummet :
det stjende omrde, hvor man kunne
udfolde sig i alle former af kreativitet.
Rummene har vret brugt til vrksteder,
vuggestue og brnehave. Nu fungerer
rummene som henholdsvis TVstue og billiardrum.
det vde rum :
hvor man kunne indrette bad og sauna.
I dag er der bad, sauna og vaskeri her.
Flleshuset er bygget p en mde, s aktivitetsomrderne kan udvides ved at man
overdkker nichen mod st.
Rammerne for aktiviteter i flleshuseter sledes ganske vide, eller de kan i hvert
tilflde blive det.

Aktiviteter i flleshuset
De spontane aktiviteter i flleshuset kan
f.eks. vre, nr de unge finder ud af at de
vil leje en video og se den sammen i TVrummet, nr der spilles billiard, bordtennis eller fodbold (i storrummet) eller nr
man mdes til frokost om sndagen (isr
populrt i 70erne og 80erne).
De fleste aktiviteter i flleshuset er dog
planlagte. Her afholder man fllesmder
en gang om mneden, men ogs alle andre slags mder, f.eks. fri fredag. Det er
et arrangement som afholdes hver eller
hver anden mned i vinterhalvret, hvor
enten en af Sttedammens beboere eller
en foredragsholder ude fra fortller. Her
foregr sommerfesten og nytrsfesten.
Store Bededagsaften festligholdes med te

Fra Lucia-optog

og varme hveder efter turen p volden.

Her gr man over en mrk, tidlig vintermorgen for at drikke morgenkaffe p Lucia dag, efter at brnene har vret rundt i
alle husene (fra kl. 6.00) og synge. Her er
der lrdagsrengring og yogaundervisning. Og mindst n gang om ret har folkemusikgruppen inviteret alle til dansebal.
Flleshuset er ogs rammen om fester
og mder af privat karakter. Man kan lne
flleshuset , nr man vil holde familiefest,
samles med sine kolleger eller holde
klassefest for sine brn. Nogle af disse
fester er nsten lig med sttedamsfester,
idet sttedammere udgr strstedelen af
gsterne. Med hensyn til private fester har
vi i vrigt den grundregel at flleshuset

... jeg kan huske da vi lavede Luciaoptog

frste gang. I en ny smgruppe fandt vi p det
frste mde, mske var det en gang i september,
ud af, at vi skulle gre rent i flleshuset d. 13.
december, og kastede os derefter ud i en vild og
omkostningsfri fantasi om, hvordan vi s ,
mske i stedet for at gre rent , ville invitere alle
op til morgenkaffe og optog i flleshuset...
derefter glemte vi alt om det, d.v.s. inderst inde
huskede vi det nok hver isr, men vi talte ikke
mere om det. - Om aftenen den 12.december
kom Morten Fangel farende ind i nr. 12 og
bekendtgjorde, at han skulle til et vigtigt mde,
men vi huskede vel nok, at det var i morgen
tidlig, vi havde aftalt at lave luciaioptog!!!!
Venligt, men bestemt gjorde jeg det klart, at hvis
vi skulle det, s mtte vi st last og brast og
vre med alle sammen. Jeg hbede nok, at faren
s var drevet over, men Morten lnte telefonen
og aflyste p stedet sit vigtige mde, og s gik vi
ellers i gang: Nogle begyndte at binde kranse af
hvad vi kunne klippe af i haven over en
avispapirkrans. Nogle samlede alle brn, og det
var mange. Listede simpelthen ind og kidnappede dem i de forskellige huse og indvede
sangen. Jeg krte ned p min skole i Birkerd og
lnte luciadragter og nogle bagte morgenbrd til
kaffen. - Inge Lyng gik hjem ved 22-tiden med
hovedpine, men vendte tilbage ved 01-tiden med
de mest bedrende lussekatte (rigtige svenske
luciabrd bagt med safran). Vi lavede ogs de
sm lerstager, som stadig er tradition. Klokken
ca. 2 spiste vi natmad - varme sardinbrd - jeg
kan huske det endnu - og s gik det ls nste
morgen, hvor ingen voksne vidste om det - andre
end smgruppen. Der var 4 hold brn og jeg
troede, at de bare ville g ind i alrummet og
synge, men de vadede lige ind i folks sovevrelser, - som de stadig gr. Det var i 1974 og vi

45

 ... Fllesmder er
- besvrlige
- uundvrlige
- trlse
- frelste
- indforstede
- de gamle alene vide
- de unge fr lov at rde
- kend dig selv - kend din nabo.
Kom til fllesmde og tag del i det besvrlige uundvrlige nrmeste demokrati...
Susann

er bent for alle sttedammere efter kl.

22.00.

Sommerfest og nytrslb
Vores flleshus har vret udgangspunkt
for mange aktiviteter, men de store flles
fester, som har udviklet sig til traditioner,
skal ogs nvnes her. De er karakteristiske ved at alle deltager, bde i planlgningen og i festlighederne. Den vigtigste
af fllesfesterne er sommerfesten. Den
finder sted hvert r den sidste weekend i
august, og forberdelserne til den gr igang
allerede fr sommerferien. Sofus bestemmer festens tema, og smgrupperne fr
hver sin del af festen at forberede. Det
kan vre underholdning om eftermiddagen, hovedretten, opkrvning af betaling,
overdkning af terrassen ved knasten. Festen begynder om eftermiddagen med et
optog, hvor alle er udkldte i overensstemmelse med festens tema.

46

Folkemusikgruppen gr forrest og spiller

(meget tit Gnglt frn ppelbo). I eftermiddagens lb er der lege og optrden,
lavet af forskellige smgrupper - samt caf,
hvor man traditionen tro serverer irish
coffee. Om aftenen er der middag - ogs
ofte med underholdning - og musik og
dans. Blandt temaerne de forskellige r
kan nvnes: indianere, malerfest,
fredsfest, skovtur i gamle dage, 14-rs fdselsdag. Om sndagen afsluttes
sommerfesten med den store fodboldkamp mellem nordenden og sydenden.
Som en enorm sommerfest kan man
tage vort 10-rs jubilum. Der havde vi
inviteret samtlige bofllesskaber i Danmark. Vi var 700.
En nsten lige s stor tradition er nytrsfesten. Ogs her har smgrupperne fet
forskellige opgaver i forvejen. Kl. 22.00
(ca.) afhentes alle beboerne i deres huse
af en kde (som de selv slutter sig til, s
den efterhnden bestr af alle), der frer
dem op i flleshuset, hvor de modtages
af folkemusikerne, der spiller indtogsmusik. Herefter arrangeres der danse og
lege - eller anden underholdning - indtil
kl. 24.00, hvor der serveres champagne.
Efter champagnen er der flles fyrvrkeri,
og herefter mere almindeligt bal. Ogs
denne tradition slutter frst nste dag,
nemlig med et nytrslb, som starter kl.
10.00. Det er et orienteringslb, lagt dagen i forvejen af to sttedammere, og
ukendt for os andre, som i grupper skal
finde vej og lse de udlagte opgaver. - Det
er - trods tidspunkt og tilstand - meget
populrt, og foregr oftest i ukendte dele
af skoven over et par timer med efterflgende frokost i flleshuset. Her skal grupperne fremvise deres lsning p opgaverne
og synge de sange de er blevet bedt om at
digte undervejs.

47

havde aldrig troet, at det skulle blive en

tradition...
Elsebeth
... den frste store fest jeg kan huske efter at
vre flyttet ind i Sttedammen i 1987 er
Britta og Arnes slvbryllup i 1988.
Forskellige opgaver var blevet uddelegeret til os
alle, bde hvad angr mad og underholdning.
Det der gjorde s stort indtryk p mig var, at
alle var i gang med et eller andet bde den dag
og ogs flere dage fr. Jeg havde aldrig vret
med til en fest, hvor s godt som alle
deltagerne havde vret med til forberedelserne.
Jeg glemmer aldrig den store kage (var det
1x0,5x0,1 m ??), der var formet som et
ridderskjold og dkket af marcipan. Motivet
var de fire rstider. Det var ogs motivet for
en del af eftermiddagens underholdning, der
foregik p asfalten foran varmecentralen i
nordenden med festens midpunkter siddende
mere eller mindre mageligt henslngt i et par
sammenklappelige havestole ude p grsset
Sven

... Stephen, Mira og jeg flyttede ind i

Sttedammen ca. 2 mdr. fr 10-rs jubilet i
1982. Hele Sttedammen sydede af
jubilumsforberedelser. Smgrupperne
arbejdede med hver deres opgave og p
fllesmderne holdt man fast i de store linjer,
opsummerede beslutninger, holdt hinanden
fast i de praktiske opgaver og bakkede
hinanden op... Gode energier fyldte hele

Sttedammen og inden jeg s mig om sad jeg

selv ved klaveret inde under klatrestativet i
sort jakke og hj hat og akkompagnerede
Anny Vind i en forrygende velkomstsang.
Jamen hvordan fr vi et klaver ind under
klatrestativet? Det er ikke noget problem, ld
svaret. Jamen hvordan skal jeg n at lre det
med et spdbarn, der skal have mad hele
tiden? Bare se at komme igang, ld svaret...
Det blev et brag af en fest, og midt imellem
alvorlige taler og store armbevgelser baskede
der pludselig en hne rundt...
Solvejg

... jeg husker en nytrsaften, hvor et indslag

i underholdningen var en sovekammerscene.
Forud for denne aften havde vi vret igennem
en periode med mange, meget ophedede
debatter for og imod flere kanaler p TV.
Den ene af de to i dobbeltsengen var medlem
af TV-kanal-udvalget, s alle var helt
indforstede med, at vedkommende snakkede
kanaler hele tiden. gtefllen syntes ikke
antallet af kanaler var tilfredsstillende. De
diskuterede ikke s vildt og inddt, som vi
havde gjort p mderne, men dog. - Til sidst
afslredes det, at det, de snakkede om, var
kanalerne i deres nye dyner...
Ellen
... Nytrslb er karskt og friskt. Nytrslb
er godt mod tmmermnd. Nytrslb kan
man st p ski hvis der er sne...
Gunnar
... Kristi Himmelfarts lb er ikke noget lb
- det er knap nok en cykeltur - men det er
hyggeligt. Rundbold og Gammel Dansk er en
god kombination...
Gunnar

48

Praktiske aktiviteter i flleshuset: Lrdagsrengring, byttecentral og

vaskeordning.

Lrdagsrengringen af flleshuset er en
aktivitet der involverer alle, bde store og
sm, og af de opgaver smgrupperne skal
ptage sig, er lrdagsrengringen den vigtigste. Der frdes mange mennesker i
flleshuset s det er vigtigt, der n gang
om ugen bliver gjort ordentligt rent. Hver
smgruppe gr rent hver 8. uge. Foruden
den almindelige ugentlige rengring har
den enkelte smgruppe ogs et omrde i
flleshuset, som den er specielt ansvarlig
for at vedligeholde og gre noget ekstra
ved. Smgruppen udpeger en indkalder,
som i god tid gr smgruppen opmrksom p datoen for lrdagsrengringen.
Hvis man af en eller anden grund ikke
kan komme, giver man besked med oplysninger om hvad man vil gre rent - eller med oplysninger om, hvad man
eventuelt allerede har gjort rent. Hvis man
ikke har net at give besked om sit fravr,
behver man ikke vre bange for at blive
glemt! Man fr en venlig seddel med besked p hvilket omrde smgruppen har
gemt til n.
Byttecentralen blev oprettet ret hurtigt
efter indflytningen. Det er stedet, hvor
man kan aflevere sit brugte tj og fodtj.
Man kan naturligvis ikke bare lgge sine
gamle, hullede, snavsede cowboybukser
dr. Tjet skal vre af god kvalitet. Man
kan frit tage det tj fra hylderne som man
synes om. n gang om ret sorterer man
tjet i byttecentralen. Det tj, som ikke

er blevet afsat i rets lb fr en sidste

chance p en modeopvisning i flleshuset.
Her er opvisning af hj klasse og alle klapper begejstret. Er der mod forventning stadig ikke nogen aftagere til det resterende
tj, bliver det pakket ned og givet til
Frelsens Hr.
Vaskeordningen i flleshuset blev ogs
oprettet i 70erne. Den er i hj grad afhngig af at alle fler sig solidariske med
princippet, som er ganske enkelt: man stter sit vasketj op i vaskerummet i den
k der nu er der. En seddel som viser hvilket vaskeprogram man vil have vasket sit
tj p, lgges i vasketjskurven. Kan man
se, at en vask er frdig, tager man den ud
af vaskemaskinen og lgger den i den
tomme kurv, den hrer til. Dernst tager
man den nste vask i ken og stter den
over. P et eller andet tidspunkt vil nogen
komme og stte ens egen vask over. De
frdige vaske sttes ud p gangen ud for
vaskerummet.
De eneste tidspunkter, man har lov til
at springe vaskeken over er fr kl. 7.00
om morgenen og efter kl. 22.00 om
aftenen. For at skne miljet har vi vedtaget ikke at anvende skyllemiddel og at
springe forvaskeprogrammet over. Til
vaskeordningen hrer ogs en sbeordning, som man betaler til.
Det er naturligvis ogs her frivilligt om
man vil benytte vaskefaciliteterne i flleshuset eller om man vil have sin egen vaskemaskine.

49

Andre kreative udfoldelser

Aktiviteter af en helt anden art er som
sagt emne- og interessegrupperne. Dem
er der opstet et stort antal af gennem
rene, og mange findes ogs i dag. Det ser
ikke ud til at behovet for dem ebber ud men de har jo ndret karakter gennem
rene. I 70erne begyndte vi at interessere
os for alternativ energi, og en gruppe gik i
gang med at bygge solfanger. Det blev til
en stor solfanger p flleshuset, som siden
er blevet aflst af en professionel. To mneder om sommeren blev der lukket for
kedelcentralen og der var sledes kun
varmt vand i flleshuset, nr det var solskinsvejr. Denne ordning krte to somre
ialt.
I 70erne opstod to-tre kvindegrupper
og en enkelt mandegruppe. Begge slags
holdt weekends med lange og intense forsg p bearbejdning af deltagernes eget
liv. - Senere (i 90erne) opstod drmmegrupper med lidt det samme forml. - I
70erne udtnktes ogs vaskeordningen,
brugsen og kkkenhaverne. Den frste
krer undret endnu. Brugsen, som alle
havde ngle til, s de bare kunne hente
varer og skrive det op p en seddel, mtte
desvrre lukke da FDB ikke ville have s
sm enheder.
Kkkenhaverne findes endnu men i en
anden form end oprindelig planlagt. I begyndelsen var der n flles kkkenhave,
som dyrkedes efter nyde/yde-princippet.
Efter en rrkke hvor man rensede omrdet for sten og ukrudt, kom der en periode p 3-4 r, hvor man i fllesskab
lagde kartofler. Kartoflerne var flles eje
og kunne frit bruges af alle. Det kneb dog

50

... jeg husker at en af de to somre var ret

kold og der blev holdt ekstraordinrt
fllesmde for at f bnet for kedelcentralen,
men nej! Idealerne holdt...
Susanne
... mandegrupper var her ogs i 70erne. Jeg
husker en helt skn aften, hvor mandegruppen
underholdt i flleshuset og sluttede med at
synge rr ved mig s jeg husker at jeg lever. Der var ikke et eneste kvindeje trt...
Susanne
... jeg blev indkaldt af mandegruppen til et
mde en aften. Det var ogs meget rrende.
Mandegruppen ville gerne hvis de kunne
bidrage/mgle mellem Per og mig, s vi kunne
undg skilsmisse. Det lykkedes ikke, men det
var flot ...
Susanne
...jeg husker dengang vi havde brugsen, frst
i et af Bodil og PHs vrelser, s i Bente og
Torbens udhus. Det var dejlig praktisk bare
at tage sin brugsngle, g hen, tage hvad man
havde brug for og skrive det op p sin
brugsseddel. Det var rart ikke at skulle slbe
varer hjem p sin cykel til en familie p fem,
og det var tilmed billigere, vi sparede jo
butiksavancen, og den besparelse var hrdt
tiltrngt de frste r. Men jeg husker ogs det
store arbejde der var med at holde styr p
regnskabet og bestille varer hjem for dem der
ptog sig det. Og irritationen nr der var svind
i varerne. Jeg husker ogs de festlige aftener,
nr et opslag forkyndte at der var kommet
brugsvarer. Dem der havde tid slbte varerne
til butikken og stillede p hylderne, og der var
sodavand til brnene og l til de voksne ...
Gerd

mere med entusiasmen, nr der skulle

luges og hyppes omkring kartoflerne, s
efter- hnden dde ideen med den flles
kkkenhave ud, og omrdet blev privatiseret. Nu har en del af Sttedammens
beboere hver deres lille kkkenhave lod,
som de dyrker.
Af interessegrupper kan ogs nvnes
hnsegruppen som p skift passer vores
hns og slger ggene. Endelig er der
filmgrupper, som der har vret et par stykker af gennem rene, og en litteraturgruppe. Som en aktivitet, der sikkert vil
vokse, kan nvnes torsdagstrf, en
formiddagssammenkomst, ben for dem,
der er hjemme om formiddagen. - En form
for aktivitet, hvor lyst og pligt (ligesom
ved lrdagsrengringen!) gerne skulle g
op i en hjere enhed, er de halvrlige
arbejdsweekends p udearealerne. De frste r foregik her srlig meget. Vi byggede
en legeplads i sydenden; det tog en uge af
den frste sommerferie, og nsten alle
deltog. Men forud for den havde brnene
allerede lige fra starten en byggelegeplads.

Flles ferier
Man kan mske f fornemmelsen af, at
alle aktiviteter foregr eller har foreget i
eller omkring flleshuset. Dette er
imidlertid forkert. I 70erne var der stor
entusiasme omkring fllesferier. Vi
prvede flere forskellige slags:
Brneferier, hvor ideen var at en (strre
eller mindre) gruppe voksne tog afsted p
en slags sommerlejr med en stor flok
brn. Nogle af de voksne var naturligvis
forldre til nogle af brnene, men i prin-

... ved indflytningen lavede vi hurtigt en

byggelegeplads til brnene. Den l lige vest for
flleshuset ud mod markvejen. Jeg hrte hos
kbmanden at en af naboerne havde udtalt
at det burde vre forbudt at lave byggelegepladser som vores - for enhver vidste jo at
brn der legede p den slags pladser blev
kriminelle nr de blev 12-13 r!
Arne
...oplevelsen af vores frste sommer i
Sttedam- dammen i 1984 var en flles
brneferie p Avernak. Dammen havde
vret der engang tidligere, men for nogle af os
var det ogs nyt. Vi var 5 eller 6 voksne med
en stor flok brn. Ugen var fyldt op med
aktiviteter. Torben Graversen lste hver aften
historie for brnene, men det blev lige s meget
for vi voksne. Brnene lavede teater - brugte
en hel regnvejrseftermiddag p loftet og
fremfrte forskellige happenings. Peter
Skarregrd var bl.a. neger ved nat. S mdte
vi den bl mand. Brnene var meget optagede
af ham. Hans hund kunne lyve, men det var
nok fordi de var tyskere. Nr brnene var
kommet i seng hentede Christen raflebgre og
snaps frem og det blev meget sent fr vi kom i
seng...
Birgith S
... der var i 1975 brneferie p Gedehavegaard ved Sklskr. Vi var vel 29 brn og
5 voksne. P fjerde dagen sejlede vi med en
stor fiskekutter til Agers, det var meningen
at vi skulle cykle rundt p en og bade fra
stranden. Selvflgelig havde vi nogle enorme
madkurve med. Vi steg i land med 18-19
medbragte cykler. I lbet af ingen tid var der
to brn om hver cykel, den mindste sad p

51

Bl p
stranden
Asns 1983

cippet var denne ferieform tnkt som

gruppeferie. Derfor var det ogs kun brn
fra 5-rs alderen, der kunne komme med.
Hvis mindre brn skulle med, mtte de
have egne forldre med. Der var brneferier til Avernak (1973 og 1984), Gedehavegaard (1975 og 1979), Asns (1976
og1983), der var to cykel-brneferier i
henholdsvis Danmark og Sverige (1977
og 1982), ligesom vi prvede at holde en
i Sttedammen et r, hvor vi ikke kunne
finde noget sted. Brneferierne var en stor
oplevelse for mange, men enkelte mindre
brn oplevede ogs hjemve og andre uforudsete flelser. Ferierne stod og faldt med
at der var voksne initiativtagere (som s
meget andet!), og ebbede ud i midten af
1980erne.
Brne-voksen-ferier var en anden model, som ogs blev en stor succes i 1970
erne og 1980erne. Den bestod i at man
aftalte et ferieml, som man s tog til
familievis. I begyndelsen var det ret orga-

52

bagagebreren. Der var ikke udstedt en eneste

ordre. De brn var overhovedet ikke afrettede
eller trnede i at dele cykler. De var ganske
almindelige frkke unger. Men af en eller
anden grund var de utroligt lette at have med
at gre, man kunne f.eks roligt alene tage 1520 med p Zoologisk museum og f en god
dag ud af det. Der var ingen
afvrgereaktioner eller voksenfjendskhed, men
der var heller ingen autoritetstro, det hele gled
bare i smr...
Eva Lise

... Mads og Mulle var med i Greenham

Common, men det var jo en kvindelejr - det
var ikke s godt, men trods det fik de lov til
at vre der. Det var en mrkelig oplevelse. I
telte - almindelige og af klude, plastik og
symbolske spindelvv - l vi helt nede p
jorden og over os i luften lavede alverdens
luftvrn larmende formationsflyvninger. Der
var internationalt tattoo, vi var ogs en slags
gster - ikke indbudt - udenfor. Bag

niseret, f.eks. da vi lejede tre huse i nrheden af hinanden i Sverige i 1974, og

hvor flertallet af Sttedammens beboere
tog op i en bestemt uge. Senere blev bde
organisering og deltagelse lidt mere spredt.
Det kunne best i at nogle f fik lyst til at
holde ferie sammen og s foreslog at alle
der havde lyst til at vre med, kunne
deltage. Sdan opstod campingferierne til
Bolsena i Italien i rene 1982-1986. Som
en blanding kan flles deltagelse i -lejre
som Noah (1975), Fem, Greenham
Common (1983) betragtes. Her var ogs
flere gange brn med, hvis forldre ikke
deltog.
Flles skiferier for brn og voksne foregik ogs i 1970erne og 1980erne. I fllesskab lejede man sig ind et sted i Norge,
og for at billiggre det holdt man flles
sy-aftener i flleshuset i vinterens lb,
hvor man syede rygskke- og andet
skiudstyr.
Den forelbigt sidste flles Sttedamsferie gik til frerne i 1993

pigtrdshegnet var den amerikanske atombase, som vi protesterede imod. Vi hrte

kvinderne ved blet tale om - non violence - at
mde vold med ikke vold. I praksis - at
sprre vejen for militre tanks med sin krop ufatteligt. De var sde, vi fik deres emblemer...
Susanne

... jeg husker en vinterferie i Norge, hvor det

var fastelavn. En tnde var medbragt fra
Danmark. Det kom bag p de fleste
sttedammere, men alle gik i gang med
improviserede udkldninger - meget flotte! - og
de andre turister kiggede noget da de
mrkvrdigt udkldte danskere gik i gang
med tndeslagning - indendrs! ...
Lise R

Fra brneferie i Asns

53

Beboerne
I det flgende vil vi beskrive beboersammenstningen gennem de 25 r. Senere
vil vi komme ind p, hvilke synspunkter
beboerne har om det fllesskab, de er eller har vret del af.

Under opbygning og ved

indflytning
I de fire r, der gik fra den lille Sttedamsgruppe blev dannet og indtil den frste
familie flyttede ind i bebyggelsen i juni
1972, havde vi i et vist omfang forsgt at
opn, hvad vi opfattede som en god
aldersspredning: voksne fra ca. 30 til
pensionistalderen, og det mere svvende
begreb: en bred erhvervsfordeling.
Egentlig var der ikke mange muligheder
for at pvirke aldersfordelingen og endnu
frre for at pvirke erhvervsmnstret, for
selv om der konstant var en meget stor
interesse for projektet, s var der kun i en
yderst kort periode tale om et overskud
af familier, som var villige til og evnede
at satse konomisk, og som vi s kunne
vlge ud fra.
Nr vi sgte 27 familier blev der aldrig
talt om kerne- eller normalfamilier,
men faktum blev alligevel, at der flyttede
27 gtepar ind med deres 51 brn, i alt
105 personer.
I 1972 var de voksne fra starten af 30erne til ca. 50 r. Med en overvgt omkring de 35 r. Brnenes spredning blev
derfor meget fin: fra 1 r til flyvefrdige,
nogen at lege med for alle aldersgrupper.

54

De frste ti r, 1972-82
I lbet af ingen tid fik vi yderligere 8 brn
i de 27 familier. Samtidig var der heldigvis nogle, der mtte leje vrelser ud for at
klare huslejen. Derved fik vi ind i
fllesskabet 5-6 unge under uddannelse
eller det, der ligner, hvilket fyldte godt ud
i gruppen 18-30 r. Hermed var der slet
hul i normaliteten.
12 par af de 27 blev skilt i lbet af de
frste 10 r. Mange af dem havde ikke
lyst til at forlade fllesskabet og det
typiske var, at mindst den ene af parterne
blev boende og oprettede sm kollektiver
i deres hus. Indflytterne var isr enlige
forldre med 1-2 brn, men ogs flere helt
unge kom ind som lejere. Resultatet blev,
at bde ny og gamle i stigende grad var
enlige forldre.
I begyndelsen af 80erne boede dog 15
af de oprindelige gtepar stadig sammen.
Desuden var et par af de tidligere tilflyttede unge mnd s frimodige at sl sig
sammen med nogle af vores fraskilte
kvinder, sledes at et vist modtrk mod
udviklingen opstod.
Det var engang i midten af 70erne, at
vi - sammen med andre tilsvarende bebyggelser - beg yndte at kalde os
bofllesskab i stedet for kollektiv. Kun i
kollektivforeningen er den oprindelige
betegnelse bevaret.
Samtidig blomstrede alts de sm kollektiver. 10 huse var kollektiver sidst i 70erne, de gav Sttedammen en stor fleksi-

bilitet, mange slags mennesker kunne

flytte ind og sre konstellationer var
mulige.
De ldste brn var nu begyndt at
flytte hjemmefra, alligevel var vi i vore
velmagtsdage 68 voksne og 56 brn, alts
124 beboere i en jvn strm fra 0-58 r,
det var omkring 1980.
70erne var ogs entusiasmens rti.
Mange kastede alle krfterne ind i fllesskabet, tog initiativer, satte projekter i
gang, lavede fodboldbane, legepladser,
carporte og fllesterrasser, plantede trer
og buske og tog andres brn med p ferie.
Brnene lrte at brnde ler, male og farve
tj, der var absolut brug for et grovrum i
flleshuset. Der blev trommet og spillet
musik sammen, der blev lavet teater og
arrangeret udflugter. Voksne legede med
brnene p fllesarealerne. Voksne lrte
hinanden at kende. Luciamorgen, Store
Bededagsaften, sommerfest og mange
andre traditioner, blev startet i 70-erne.
Denne epoke slutter af med en kmpemanifestation: 10 rs jubilet. Hvert hus
stillede soveplads, morgenmad og frokost
til rdighed for de mange ny bofllesskaber, der skd op i disse r, s vi kunne
feste en hel weekend sammen med dem.
Lrdag aften var vi vist nok 700 i et stort
telt p fodboldbanen, og der var hjemmelavet mad nok til alle.

Efter 10-rsfesten, 1982-97

De sm kollektiver toppede i antal i begyndelsen af firserne. Det er krvende at
bo sammen med andre og andres brn og
have flles konomi. Der kom sm og
store kriser, nogle af dem handlede om

penge. Mange kollektiver blev herefter

nedlagt, blev ofte i stedet til andelsboliger
med adskilte boenheder, men flles have
og vedligeholdelse.
Der er stadig en del ind- og udflytning i
denne periode, mange njes med en kort
visit p f mneder eller hjst et r. Kom
der en vis udbrndthed hos nogle af dem,
der havde vret med fra sidst i 60erne og
mske ogs havde oplevet familiens sammenbrud? Nogle stykker af de oprindelige flytter til Kbenhavn eller det store
udland for en kortere bemrkning og vender tilbage. Jette, Jrgen, Alice og Mogens
er desvrre dde fra os. En del er flyttet
helt ud af forskellige rsager, og n af
dem, Per, har vi mistet ved en ulykke.
Med ndrede behov har nogle familier
byttet bolig, eller der er rokeret rundt. De
sidste kollektiver bliver til andelsboliger
- bortset fra hus nr. 8.
I dag bor der i 12 af husene mere end
n familieenhed, mens 15 huse kun indeholder n familie. Vi er 65 voksne i alderen 30-72 og 30 brn (incl 4 weekendbrn) i alderen -20 r, alts 95 beboere.
Det er lidt flere voksne, men meget frre
brn end i 1972.
29 voksne stammer fra 1972, og det er
jo over halvdelen af de oprindelige. 15
voksne, som er flyttet ind fra 1972-87, bor
her endnu; det er til gengld under en fjerdedel af indflyttede voksne i den samme
periode.
Af de voksne er 15 aleneforldre eller
helt aleneboende. Der er 25 par, nsten
som ved indflytningen, og 10 af parrene
er fra 1972.
Vi har 50 voksne brn og 30 brnebrn

55

Sttedammens 10-rsfest, hvor der kom over 700 mennesker

Beboersynspunkter
for slet ikke at tale om svigerbrnene, s
den nrmeste familie er meget stor.
I dette afsnit vil vi prve at belyse, hvordan vi (beboerne - nuvrende og tidligere)
opfatter de forhold i Sttedammen, som
vi tror adskiller sig fra en traditionel boligform i rkkehus, villakvarter eller opgang.
Det var jo hensigten med Sttedammen
at supplere en traditionel boligform med
et halvprivat rderum, som befinder sig
et sted mellem det private - familielivet og det offentlige rum (byen, gaderne, de
offentlige handlinger, cafeer, biografer..),
og som skulle give det enkelte menneske
nogle ny udfoldelsesmuligheder og strre
trivsel med et udvidet socialt netvrk, et
nyt fllesskab, der rakte ud over familien.
Der var ogs en flles vision om, at den
enkelte ville engagere sig forpligtende i

56

fllesskabet, samtidig med at de fleste insisterede p den hjest mulige grad af frivillighed eller rettere total frivillighed.
Ved et 25-rs jubilum er det rimeligt
nok se p, om denne tilsyneladende modstning alligevel har fungeret og vret til
gavn og glde for nogle mennesker, og vi
har bedt mange nuvrende og tidligere
Sttedammere bidrage med deres synspunkter.

Brn af Sttedammen
Da der er lagt megen vgt p brnenes
trivsel i Sttedammens mlstning, er det
selvflgelig ret interessant at hre, hvad
de nu voksne, fraflyttede brn synes om
deres barndom.

Vi har vret i kontakt med mange, og

nogle reaktioner tyder p, at jo ldre et
barn har vret, nr det er flyttet ind i Sttedammen, jo strre chancer er der for, at
det har lidt skuffelser. Isr i de frste 10
r var de voksnes aktivitetsniveau og interaktion muligvis for hjt til, at der ogs
kunne blive tilstrkkelig omsorg for teenagerne. Og s var det oven i kbet kvindebevgelsens opblomstringstid. Nogle af
de voksne betalte ogs omkostninger,
men de var selv ude om det. Brnene
mtte tage det, som det kom. I det lys er
det fantastisk at se, at mange fraflyttede
brn alligevel har overvejende positive
tilbagemeldinger.

Jeg er s heldig, at mine forldre var med fra

starten og er blevet boende siden. Det betyder,
at jeg kan holde minderne om et godt
barndomshjem ved lige.
Jeg tror, at Sttedammen er noget srligt
pga. de mange flles oplevelser med de samme
mennesker gennem rene, der strkker sig fra
dagligdagen (fllesspisning, fritidsordning,
smgruppemder) til de rligt gentagne fester
og flles ferier ... Jeg husker med glde
cykelture rundt i Danmark, brneferier p
degrd, Norgesture og flles sommerferier
rundt om i Europa.
Sttedammen har haft den fordel, at der er
plads til at folk i perioder er mindre aktive,
men at der hele tiden er mange energiske og
foretagsomme sttedammere, der formr at f
fllesskabet til at fungere. Jeg har ogs lrt, at
det er ndvendigt at fllesskab ikke kommer
for tt p, og rrer for meget ved individuel
frihed og privatlivets fred og konomi.

Egentlig synes jeg, at vi brn var meget

forskellige, hvilket ligeledes er medvirkende til,
at det kun er enkelte venskaber, der har holdt
ved ind i voksentiden. Det er dog sknt, nr vi
endelig mdes ved festlige lejligheder i Sttedammen. Her genfinder vi et gammelt sammenhold, der bde bunder i en flles og ogs en
srlig opvkst, der adskiller sig fra gennemsnittet For mig er der ingen tvivl om, at
bofllesskabet er en nskelig boform, jeg ogs
godt selv ville lade mine brn vokse op i.
Christel

Jeg er fdt i 1973, og der var stor diskussion

om, hvorvidt det var mig eller Ulla der var
Dammens frste barn. Kompromiset blev, at
Ulla blev fdt frst og jeg blev lavet frst. Jeg
legede meget med Peter og Marie. Da jeg selv
var lidt ldre og meget strre end dem, tog jeg
hurtigt rollen som den storebror jeg aldrig selv
er blevet
Der blev snart dannet mindre kliker af
brn. Vores rkefjende var Ramu-banden fra
Sydenden. Da vi var f i Nordenden mtte vi
alliere os med Jesper, Tali og Sille i Sydenden.
Disse spil krte i lngere tid, men fejden blev
tilsyneladende oplst s snart vi var sammen i
skolen eller p brneferie. Jeg blev passet i
flleshuset, og senere kom jeg i pasningsordningen p den anden side af diskensom
vi blev ldre blev kravene til os strre. Pligter
som egen madlavning i flleshuset, smgruppemder og lrdagsrengring havde altid vret
noget, jeg skulle deltage i. Jeg har vret meget
tilfreds med at bo i Sttedammen, og fler mig
altid velkommen, nr jeg vender tilbage p
besg. Jeg har altid godt kunnet tnke mig at se
mine egne brn vokse op i et bofllesskab som
Sttedammen, hvor jeg mener, at noget af det
vigtigste er at man har sin frihed og kan gre

57

som man vil.

Jens B
Jeg var 11 r da vi flyttede ind i 72. og det
er da helt klart, at Sttedammen har haft stor
betydning for mig, ogs i rene umiddelbart
efter jeg var flyttet, hvor det at komme til
Sttedammen stadig var at komme hjem.
Men det hele var ikke rosenrdt - det at bo i
Sttedammen gav mig ogs vanskeligheder.
Forholdet er det, at jeg allerede af mig selv
var et ret specielt barn, og at familien i
Sttedams-sammenhng var en ret speciel
familie, som ikke rigtig lignede flertallet i det
milj (eller i noget andet milj for den sags
skyld). Dertil kom s oveni, at vi brn der
kom fra Sttedammen i skolen blev betragtet
som meget specielle, bde af lrere og
kammerater - og ikke for det gode. S jeg
havde faktisk lidt svrt ved at finde et rigtigt
gruppetilhrsforhold i hele dette puslespil.
Det drligste ved Sttedammen var, at
sammenstningen af beboere var meget
uhensigtsmssig. Der var for mange venstreorienterede guruer, og de dominerede for meget og
blandede en hel masse ind i det, som slet ikke
havde noget med bofllesskabsideen at gre.
Der var for meget basisdemokratisk pladder
og for mange overfldige mder.
Der var ogs dele af organisations- og
beslutningsstrukturen, som var uheldig, fordi
man udsatte beboerne for forskellige former for
mild tvang.
Men jeg kan da ihvertfald sl fast, at det
har vret lrerigt at bo i Sttedammen. Jeg
henregner det til mine positive sider, at jeg er
god til at tilpasse mig til forskellige miljer og
fungere i samspil med mennesker med en
anden baggrund, og den evne tror jeg

58

Sttedammen har medvirket til at udvikle.

Finn
Barndommen er s betydende en tid, at det
virker hult at stte sig til dommer over den.
P den anden side ved folk jo godt, om de har
haft en hslig frste tid eller eji hvert fald:
jeg er meget glad for at vre vokset op i
SttedammenDet er mit indtryk, at den
mde at kende hinanden p - at det massive
kvantum af ndls, udstrakt, blot&bar tid
vi har fulgt hinanden - er kolossalt
vigtigRkkende hen over mneder uden
kontakt ligger et kendskab til hinanden, der
er f i min generation forundt uden for
parforholdets rammer.
Vi vidste, at vi var noget srligt, lnge fr
vi var det. I lsningen af konflikter med
kammerater i brnehaveklassen f. eks: man
fandt jo hurtigt ud af, at det var vigtigt, at der
var sttedammere i de ldre klasser, at en
reference til Allan eller Anders i 7. Klasse
var et glimrende argument, for pointen var jo,
at Sttedammen virkede: at de andre brn
lidt forvirrede begyndte at indordne
sttedammere som stende i et eller andet
mellem sskende- og naborelation til
hinanden...
Hvis jeg skal rose dammen mere substantielt
- og det vil jeg gerne - s vil jeg pege p smgrupperne. At den uregerlige samtale er s
vsentlig en del af Sttedammens forholden
og beslutten sig til alt mellem himmel og jord.
Hurra for denne praktiserede herredmmefri
samtale! Hurra for Sttedammen!!!
Mulle

jeg var 8 r, da vi flyttede ind i 1972, jeg

var glad for at bo i Sttedammen - som en
fisk i vandet. Jeg kom i mange hjem og var
meget i flleshuset. Mange af de andre brn

En del af brneflokken i 1976

opfattede jeg som klart nrmere end

skolekammeraterne. Jeg leder efter et andet
bofllesskab, hvor jeg kan bo med min
familie. Problemet er bare, at jeg ikke kan
lade vre med at sammenligne med
Sttedammen!
Krisse

Jeg var 4 r da vi flyttede til

Sttedammen Vi havde utroligt meget
sammen, os brn, ogs p tvrs af alder. Jeg
havde rigtig gode legekammerater, hvis
forldre tog mig med ind i deres fllesskab.
Fllespasningen var ren lykke for migher
kunne jeg virkelig nyde det sociale samvr med
alle de brn jeg var vokset op med, og som alle
kendte hinanden utroligt godt. Jeg flte virkelig
krlighed mellem os, og jeg kan stadig mrke
den varme flelse i kroppen. Og sikke vi
kunne lege! ..Vi kunne ogs f lov at vre i
fred for de voksne, legede vilde lege i hele
flleshuset, slaver og fangevogtere! Jeg husker
ikke nogen konfrontationer med de voksne om

det, mske kendte vi hinandens grnser rigtig

godt.
Brneferie var ogs noget af det bedste. Mit
behov for den voksnes tilstedevrelse blev
fuldt indfriet her!
Jeg synes, Sttedammen er helt visnet, fr var
der mere liv, engagement og glde. Dermed
ikke sagt, at det ikke er godt, p.g.a.
fllesskab og beliggenhed. For mit barns skyld
kunne jeg godt tnke mig at vi slog os ned i et
bofllesskab.
Lotte J

jeg var 5 r i 1972. Jeg synes, de andre

voksne var en stor sttte, isr indtil teenagerene, hvorefter de mere blev politibetjente end
legekammerater og sttterJeg blev passet i
flleshuset, det var godt, og blev ogs selv
passer senere. Det var genialt! Sjovt og
lrerigt...
Fysisk skaber Sttedammen perfekte

59

rammer, hvor jeg som barn kendte og var tryg

ved alle, kendte spillereglerne ud og ind, og
meget sjldent blev skuffet.
Mine brn kan sagtens komme til at vokse
op i et bofllesskab, men ikke Sttedammen.
Sttedamsperioden i mit liv er slut.
Arild
Nr jeg tnker p min barndom i
Sttedammen bliver jeg glad. Jeg havde det
godt i denne mrkelige landsby af betonrkke
huse med personlighed.
Jeg brugte flleshuset meget i alle rene. Jeg
blev passet der, blev strre der, og passede selv
dem der var mindre end mig.
Jeg havde mange reservefamilier i Sttedammen og jeg brugte dem flittigt da min egen
familie gik i oplsning. Det var en kaotisk tid
men - dren stod jo ben overalt - og det var
naturligt for mig at vandre ind og ud af de
forskellige huse. Jeg havde en god kontakt med
mange af de voksne og jeg kan se nu, at de
faktisk tog deres del af ansvaret for min
barndom/mit liv...
Jeg var glad for min identitet som Sttedammer. Det er en rigtig god ting for et barn
at vide hvem man er og hvor man hrer til. Vi
brn havde vores egen hemmelige Sttedam,
som de voksne ikke vidste noget om, med vores
egne regler og vores egen rangorden.
For mig har det vret utrolig heldigt at
vokse op i et s liberalt milj. Jeg havde ikke
passet ind andre steder.
Der var megen krlighed i Sttedammen det kan den vre stolt af. Jeg flte mig tryg og
elsket og det er med slet skjult stolthed jeg
fortller mine venner og kolleger om Sttedammen. Jeg var med der hvor folk virkelig
turde prve noget nyt - dengang i de smukke
naive 70ere...

60

Thomas B

Skolebrn nu
Hvad angr de nuvrende skolebrn, s
er de stort set enige om, at de har det godt.
Her flger flere kommentarer fra et lille
mde med 14 af brnene over 7 r:
Jeg er 15 r og har boet her i hele mit liv,
minus 3 mneder. Jeg har altid vret glad for
at bo her, og jeg flytter ikke herfra lige
forelbig. Om 5-7 r vil jeg nok flytte til
Kbenhavn el. lign., men nr jeg skal til at
sl mig ned for altid, vil jeg gerne flytte
tilbage. Jeg vil selv gre mit for, at mine brn
skal vokse op et sted som dette.
Mira
Og det er de andre enige i. Et par stykker
vil dog hellere bo i et andet bofllesskab
som voksne - hvor deres egne forldre
ikke bor.
Alle stter pris p fllesmiddagene og
flleshus/brnepasningen, og siger, at vi
skal holde fast i traditionerne og festerne,
sommerfesten er hjdepunktet. De, der har
vret med p brneferier eller fllesferier,
var glade for det.

Jeg har boet her i 8 r. Her er ret forskelligt

fra at bo p Frederiksberg, hvor jeg ogs
boede i 8 r. Der er meget mere plads at lege
p, frie arealer, ingen motorvej. Man snakker
med mange flere mennesker, for eksempel til
fllesmiddage. Jeg har vret brnepasser, det
er hyggeligt. Jeg vil gerne bo her som voksen,
men frst skal jeg ud
Sofie P
Hvad skulle laves om her, hvad mangler?

 letlselig og forstelig brugsanvisning til

vaskemaskinerne, og at fodboldbanen bliver
tromlet
Oliver
Det tager 100 mder at f noget igennem,
en svmmepl - i stedet fik vi et hnsehus,
en gymnastiksal.
Jeg var ret lille, da min mor flyttede ind med
mig og min lillebror for over 15 r siden, og
jeg siger altid, at jeg har haft en discount
barndom, god p en billig mde. Der er helt
klart masser af muligheder her, og jeg har
vret smadderglad for det, jeg er fast inventar
i flleshuset, har vret med i alting, har vret
brnepasser, er selv blevet passet i den gamle
ordning fra kl 12. Nu er jeg 19 og er ndeligt
ved at tage afsked, er trt af smgrupperne.
Flleshuset er blevet for fint, der er for meget
hvidt, vi m ikke spille indendrs bold mere.
Men jeg vil gerne flytte tilbage, men s skal
der vre onsdagscaf, filmaften og
backgammon, s skulle der vre andre boller
p suppen.
Thomas O
Hvad med kontakten til de voksne?
op og ned, nogen snakker man meget med,
nogen kan man bedre li, Bent er altid
positiv, forskel p, hvem der tager sig af
n, Forskel p, hvordan folk flytter ind i
fllesskabet, nogle tager det med afstand,
for mange, der holder je med n, men godt
at man kan g ind til naboen, lettest at
snakke med dem med brn, man fr ikke
100 forldre - ikke s meget mere - snarere
bekendte, venner.

hos en forlder et andet sted. De siger, at

det er vigtigt for dem, at forldrene planlgger det, sdan de er i Sttedammen i
de samme weekender, som vores herboende weekend brn er hjemme. Det lykkes som regel, hvilket tydeligt kan mrkes
p sndagsmadholdet, der henholdsvis
vokser og skrumper tilsvarende.
Vi har spurgt dem om hvordan de havde
det med, at deres far eller mor flyttede i
Sttedammen? .

Jeg blev meget glad p min fars vegne, at

han ikke skulle bo alene, at han nu havde
fet en kreste. Ogs godt, at far fik alle de
ny venner, og at han kunne vre sammen med
dem samtidig med mig og Casper. Vi har
nogle gode fester her, jeg har vret med p
Gribskovturen, og med Sara, Birgith og
Mogens ude at sejle. Katrine (som nu er flyttet)
skriver jeg med. Mine kammerater undrer sig
over, at man bare banker p og straks gr ind
i husene. Jeg kalder begge steder mit hjem, og
det er sjovt at have sskende begge steder.
Sofie tnker jeg p som en sster, vi har jo
Emilie til flles.
Camilla
Jeg kan godt li klkebakken, sen, skoven.
Liges snart, man lrte nogen at kende var
det hyggeligt. Man m meget - keder sig aldrig,
Oliver er her jo. Jeg har ikke rigtig faste venner
i klassen, det er bedre her.
Casper

Fllesskab, parforhold og individ

Sttedammen startede med 27 familier i
27 huse. Hvordan er det get med indi-

Vi har jo ogs weekend brn, som bor fast

61

vid, gteskab og bofllesskab? har vi for at sige det kort - spurgt nogle gamle
gtepar.

Jeg kom fra en landsby og svor, at jeg aldrig

mere skulle bo et sted, hvor livet i den grad
var pvirket af sladder og jantelovsmentalitet.
Jeg endte, formodentlig livslangt, i et bofllesskab, som kunne vre blevet grobund for noget
tilsvarende, men har udviklet sig positivt.
Mulighederne og udfordringerne l i, at jeg her
blev betragtet som enkeltperson og ikke som
fru Bundgaard. Jeg kunne uafhngigt af
parforholdet deltage i ting, som jeg ikke ville
have haft mulighed for i parcelhuset. Man
prver, og gr det godt, har man lrt det, og
gr det skidt, s fr man tilgivelse for det.
Dette var med til at understtte selvtilliden
Tiden her har budt p flere srgmodige og
chokerende hndelser hvis behandling og
lsning er tankevkkende og siger noget om,
hvilke faglige og menneskelige ressourcer vi har
at trkke p. Selv mtte jeg i seng med
forfrdelige og langvarige smerter. I den
periode kom de helt rigtige mennesker og tils
mig Der blev snakket og masseret indtil jeg
igen var p hjkant uden mn, men med en
betydelig bedre forstelse for min egne krops
begrnsninger.
Tilsvarende hndelser, hvor jeg selv har
vret een af de givende i forbindelse med en
beboers lange, hblse sygdom, gav mig endnu
engang en bekrftelse p, at jeg havde valgt
det rette sted at bo - ogs hvis man er syg og
gammel.
gteskabet: Jo det har det godt. Vi har
begge udfoldelsesmuligheder og behver ikke at
sidde lrene af hinanden.
Hanne B

62

Det er svrt at vide, hvad Sttedammen

har betydet for mit gteskab. Mske er selve
prmisserne for samtale blevet nogle andre.
At man bevidstgres som flge af at
debatniveauet omkring n dels er mere
nuanceret (p grund af de mange mennesker),
- dels er prget af forestillingen om at
demokrati og fllesskab er vigtige vrdier,
betyder formentlig meget ogs i parforholdet.
At partneren ikke er den eneste nre og
hyppige kontakt, det at der er mange omkring
n som man fler tt fortrolighed med og meget
let kan komme i kontakt med, aflaster nok
gteskabet.
I fllesskabet deltager jeg mest som enkeltindivid. Det er n af de meget vigtige ting ved
Sttedammen efter min mening, at man ikke
kun opfattes som en halvdel af et par, men
som en selvstndig person. Det tror jeg ogs
betyder at man selv kommer til at opfatte sig
sdan.
Britta
Jeg oplever mit liv i Sttedammen som meget
rigere end det ville vre i alternativet, et
almindeligt boligomrde. Det er
tilfredsstillende selv at have vret med at
udforme rammerne og normerne. Det vigtigste
er dog noget som er svrt at stte ord p - at
leve sammen med mennesker man kender og
respekterer og fler sig tryg ved og altid kan
snakke med om det, der optager n.
Jeg er sikker p at Sttedammen ogs har
givet Gerd og mig et bedre gteskab,
simpelthen ved at aflaste det for at skulle bre
alt for meget.
Sven 10
De unge par har snakket sammen om,

hvorfor de valgte at bo her, og om de deltager i fllesaktiviteterne som individ eller

del af par, m.m. De har jo foretaget et ret
afklaret valg ved at flytte ind, da de nogenlunde kunne se, hvad der var kommet
ud af eksperimentet.
Stig: Vi boede i kollektiv, og der var mange
ting i det, der var godt, men vores begyndende
familiedannelse som par og med et delebarn,
gav nogle vanskeligheder med at vre s tt.
Vi synes at vi her kunne f en god balance
mellem at vre en familie og vre kollektive
p samme tid. Periodevis kan man vre meget
med og periodevis meget lidt med i
fllesskabet
Hanne 9: Vi vidste fra vores kibbutztid at
vi ikke nskede et bofllesskab med alt for
stive rammer. Og vi fornemmede ved
Sttedammen at det mske var mere
anarkistisk p godt og ondt end vi har set i
andre boflleskaber, hvor der er skemaer og
regler for mange ting.
Nitsan: Jeg kunne fornemme anarkismen i
Sttedammen, ikke p lang afstand, men nr
man kommer tt p. Det andet gode var de
fysiske rammer, at det her er muligt at dele et
hus op og dermed undg at kbe et helt hus og
at f et fleksibelt hus.
Christian: Vi boede s tt p, at vi kunne
flge med i, hvad der skete i Dammen og
langsomt leve os lidt ind i stemningen. Det gav
mig den fornemmelse at der her var strre
overensstemmelse mellem det man gr og siger
og det man gennemfrer. Der var efter s

mange r p bagen en balance mellem illusion

og realisme.
Bente: Vores tanke var frst at flytte ind i et
opdelt hus i egen bolig. Men s foreslog nogle
venner i Sttedammen, at vi startede med at
flytte sammen i deres hus. Vi tnkte, at vi s
ogs ville spare de penge, som det kostede at
opdele huset, men det skulle vi aldrig have
gjort! Opdelt blev det s senere, men man
kunne jo hre alt hvad der foregik p den
anden side af vggen eller ovenp og
nedenunder.
Hanne 9: Jeg ved ikke om det er bevidst,
men vi har i hvert fald valgt meget forskellige
aktiviteter her. Selv om vi ogs kan gre nogle
ting sammen, s synes jeg fx at det er dejligt,
at jeg har min hnsegruppe for mig selv.
Hnsegruppen er nok det sted, hvor jeg har
oplevet den strste spredning i mden at vre
p, men hvor jeg efter to r kan se, at gruppen
faktisk har fet en rummelighed. Det er i de
praktiske arbejdsopgaver, at jeg blomstrer
mest i samvret med andre. Sttedammen
tager s utroligt meget tid, men de aktiviteter
har fundet et leje rent tidsmssigt, som jeg kan
leve med.
Hanne 18: Hvis der er get mange aftener
med at vre i udvalg, s har vi sat os ned og
sagt, n nu er der for meget Stig gr for sig og
jeg for mig, s nste gang finder vi en opgave
sammen. Vi havde jo ikke kendt hinanden s
lnge, fr vi flyttede ind her, vi har ikke nogen
flles venner, men de relationer vi fr her, det
er nogen vi har sammen.

63

Solvejg
Nitsan: Den luft, det giver, at det er nemt
at komme i kontakt med andre mennesker,
andre familier uden for parforholdet, det
oplever jeg som en god ting. Det er naturligt at
man gr ind i arbejdsgrupper eller bare til en
fest for sig selv.
Bente: Brnene kan smaddergodt lide de der
traditioner. De kan lide, at alle, er i gang
allerede fra om formiddagen med at forberede
fx sommerfesten. De voksne er ogs med, det
er rart.
Stig: Det er positivt, at Dammen kan optage
nogle af de traditioner, som de store familier
tidligere havde.

Hvordan er det at vre enlig i

Sttedammen?
Det tog 8 af dem en runde om. De var
enige om, at det er lettere at vre alene
her end udenfor, isr hvis man har brn.
Der lgges dog megen vgt p, at der er
andre enlige. Sttedammens fllesture,
traditioner, de mange brn, giver livet
glde og kontinuitet.

I Sttedammen er der et socialt sikkerhedsnet, som jeg stter stor pris p, specielt da jeg
blev alene med Mira. Gode traditioner som
sommerfesten, cykeltur til Grib s med
rundbold og madkurv, har vret med til at
give fritiden indhold for bde Mira og mig. Jeg
kalder det et udvidet familieskab I
Sttedammen kan man heldigvis ikke vre
anonym, men sommetider har jeg brug for at
vre det, og s m jeg uden for murene.

64

...der er lkkert med alle de brn her, men

jeg er glad for, jeg ikke er rigtig ansvarlig for
dem som p skolen. Med hensyn til praktisk
hjlp er jeg ikke vildt god til at bede om den,
men har aldrig fet nej, nr det er sket
Inger
Styrken her ligger i, at der ikke er forskel
p enlige og par i forbindelse med fllesskabet, alle har samme rettigheder og
pligter, og optrder som enkeltindivider.

forskellen ligger i det private liv, det er en

brat overgang, nr brnene flytter. Vi har
forskellige vilkr, det kommer man ikke uden
om, men jeg har lrt at vre god til at bede om
hjlp, ikke mindst hvad angr krelejlighed
Birte
ja, der er jeg ogs bedre til at nyde end at
yde. Bde gteflle og brn giver klart flere
kontakter, men jeg glder mig over de brn,
der er her, det er dejligt at snakke med dem.
Sven 11
det er bl.a. et strre slb at vre alene.
Man er ikke lngere to til det praktiske, man
er ikke to til at f venner. Jeg glemmer af og
til hvor megen omsorg og interesse, vi her er
omgivet af, men bliver opmrksom p det ved
fravret deraf i andre situationer, ude i det
barske liv.
Eva Lise
... par ser helst par privat, det glder alle
steder. Her er det meget lettere at vre enlig,
men da kollektivet i nr. 15 gik i oplsning,
flte jeg mig meget ensom og havde brug for
sttte. For Oliver har det vret rigtig godt at

bo her, han siger det til mig jvnligt, og her er

altid brn i huset.
Susann

Jeg flyttede ind med to brn til leje i nr. 8. P

det tidspunkt, for over 15 r siden, turde jeg
ikke kbe. Jeg blev simpelthen engageret i
fllesskabet og bor her derfor endnu (i egen
bolig), holdningen her har styrket mig i at fle
mig lige s meget vrd som enlig. Det er vigtigt,
at vi enlige kan noget sammen, det er bl.a.
grunden til at Solvejg og jeg er nre venner.
Birgith

mig integreret ind i det danske samfund gennem

den lille rede Sttedammen. Som pensionist har
jeg i 2 r get p HF i dansk og jeg fik lyst til
at male, p feriekurser i Grkenland og Tyrkiet
samt som medlem i amatrgrupper, der ofte
holder mde i Sttedammen, om vinteren i
flleshuset, om sommeren i vore udearealer. I de
senere r har Sttedammerne lrt mig, at der er
meget at hente i aktuel litteratur, gennem vore
bogaftener hver mned.
Rudayna

...Vi flyttede ind i 1972, og vi bliver her s

lnge det overhovedet kan lade sig gre. Af
Der er en gruppe voksne, som bestr bde egentlige pensionisttiltag har vi kun torsdagsaf enlige og gifte, men har det til flles, at trf, hvor vi holder formiddagskaffemde p
de er blevet
skift. Det er bent for alle, der er hjemme den
dag, s vi ser bl.a. de nybagte forldre. Vi
pensionister her:
sludrer, fr nyheder om stort og smt og mske
endevendt et af de punkter, som er p nste
...de mange udfordringer, der l i, at vi i
fllesmde
fllesskab skulle tage beslutninger om bde
praktiske og teoretiske sprgsmlhar vel vret Ellen
udviklende, men ogs belastende. Nogle gange
har afstanden i holdninger vret s stor, at jeg
Indslusning i Sttedammen
overvejede om Sttedammen var stedet for mig og den situation opstr stadig. Bortset fra det tror Kollektivet i nr. 8 har altid vret indsluser
jeg p, at Sttedammen er og vil vre et godt sted af nye, der enten forlader os igen efter at blive gammel i. For mig betyder det meget, at
2 r, eller bliver glade for at bo her og mder er helt sm brn, unge mennesker, folk i alle ske rokerer videre til en mere selvstndig
aldre - en afspejling af vort samfund - og jeg fler bolig i Dammen.
mig ikke gammel eller udenfor. Man kan ikke
planlgge tilvrelsen for os ldre. Vi har
Nr. 8 er blevet udvidet til 240 m2 med 6
forskellige behov og nske. Det vigtigste er: har
vrelser, stor stue og stort kkken-alrum. Det
Sttedammen en holdning til, at vi godt vil have blev kollektiv f r efter starten, da et andet
gamle mennesker boende her, og tage det besvr, kollektiv i Sttedammen gik i oplsning. Kit
der mske kan blive - og vil det vre positivt for med Maja og Karsten med Jesper og Rasmus
Sttedammen? Min fornemmelse er, at svaret er flyttede ind hos Anny og mig, som fra starten
et stort JA!
havde boet i nr. 8 med vores brn Lars, Jakob
Iver
og Dorte. Dette fllesskab bestod i 8 r. S
startede Kit et nyt parforhold, og de flyttede til
Jeg blev desvrre tidligt pensionist p grund
af sygdom. Som araber fra Jerusalem flte jeg

65

et andet kollektiv, de blev senere skilt og

forlod Sttedammen. Karsten boede herefter i
et par andre kollektiver, men bor nu sammen
med Lise i eget hus, stadigvk i Sttedammen. Ogs Birgith, Solvejg og Lotte, der
nu bor med deres familier i selvstndige
boliger her, har boet i nr. 8.
Mik, Dorte F, Michala, Mads Jrn og
Martin har som teenagere eller unge boet i nr.
8, med forldrene boende i andre huse. Ca.
50 mennesker - deraf 20 brn - har boet i
nr. 8 gennem tiden. Det strste antal p n
gang var 5 voksne og 6 sm brn.
Dagligdagen har altid vret prget af brn,
det normale har vret, at alle mltider (her
eller i flleshuset) var flles, indkb var
flles. Aftenerne tilbringes mest p egne
vrelser bortset fra tv-kiggeri.
Jeg tror, at bde brn og voksne kommer
meget hurtigere ind i livet i bofllesskabet, nr
de starter med at flytte ind i et kollektiv. De
kommer til at kende Sttedammens historie,
og kommer til at hre om de mange skrevne og
uskrevne normer for, hvordan man begr sig i
fllesskabet.
Karl
Jeg har boet her til leje i 1 r sammen med
Henrik p 6. Det var genialt af Karl at
foresl, at vi to kvinder de fire frste ugedage
kunne skiftes til at have huset for os selv med
vores barn, mens de andre s spiser i
flleshuset. Det har fuldstndig lettet
stemningen i huset isr ved middagen, der
ellers var meget presset af, at brnene sloges
om opmrksomhed, og vores meget forskellige
holdninger til opdragelse. Nu gr det fint med,
at vi alle 5 spiser hjemme fredag og lrdag og i
flleshuset om sndagen. Jeg har lrt meget af
at bo i kollektiv, det er hrdt, men det giver
ogs noget. Og det har s vret det store

66

bofllesskab, der har givet den mulighed for

aflastning. Jeg ville ikke have haft mulighed
for at kbe mig ind i Sttedammen.
Helle

Det samme med mig, jeg har orlov fra mit

lrerjob i Island og ville gerne g p kursus i
Danmark. Sammen med min datter, Asa,
lejer jeg 14 km2 hos Karl, og det er jo meget
smt og presset, og det kan kun g, fordi der
er plads og fllesejendele bde i det lille
kollektiv og i det store bofllesskab.
Marta
Andre er blevet indsluset i Dammen som
kreste til n af beboerne:

En mindre, men meget interessant

sociologisk (mande)gruppe mdtes for at tale
om flles erfaringer med at vre indfrt som
partner. Det interessante ved os er jo netop, at
det ikke var Sttedammen, vi blev forelskede
i, men n af de dejlige kvinder dr.
Fllesskabet tog vi med i kbet og fik en
sjlden sidegevinst, har vi senere erfaret. En
enkelt havde fet valget mig og Sttedammen
eller intet af sin kreste. De vrige havde
vret igennem overvejelser om evt. at flytte
udenfor, kigget p andre boligmuligheder men
fundet, at Dammen af mange grunde opfyldte
deres behov for en bolig og derudover gav et
fllesskab, hvor man tager del i hinandens liv
p godt og ondt. Vi har ikke oplevet kliker i
negativ betydning, kun de naturlige
grupperinger, som man mder, hvor engagerede
mennesker slr sig ned og lever relativt tt
sammen. Et par stykker havde i starten flt,
at de skulle bruge meget energi p det ny
parforhold og samtidig deltage aktivt i
fllesskabet, og at det kunne vre svrt at

prioritere. Vi fler nu, at vi ikke bruger mere

tid p fllesskabet, end vi reelt nsker, og
mener ivrigt, at den enkelte selv er ansvarlig
derfor.
Vi har hver for sig som nyindflyttere flt,
at det ville vre godt, hvis Sttedammen
engang imellem tog diskussionen op om vores
mlstning og hvilke vrdinormer, vi stter
hjt - og om vi lever op til dem.
Gert, Alex, Ebbe og Claus

Fraflyttede Sttedammere
De er klart, at vores boform for mange i
visse livssituationer kan vre en belastning, og vi har, som det kan forventes men
alligevel med sorg, sagt farvel til mange
bofller gennem rene.

For os har det vret en dejlig tid, som vi

ikke glemmer, og for Finn har det vret det
bedste sted at vokse op vi kunne forestille os,
isr da han var meget yngre end sine sskende.
- Men livet str ikke stille, og pludselig m
man konstatere at der er meget man ikke kan
vre med i mere.
Vi fik begge to en kronisk sygdom, og hrte
i forvejen til de ldste i Dammen. Det var
ikke let for mig at blive mere og mere gjort til
tilskuer til hvad I lavede! Endvidere er der for
de ldre ikke den mindste form for konomisk
lettelse, som der fx er for brnerige familier,
for tilflyttede 18-25 rige osv., det m I se at
gre noget ved hvis I vil beholde
pensionisterne.
Vi troede at det ville vre bedre at vre

pensionist i Sttedammen, takket vre de

mange sociale kontakter, og s lnge vi havde
krfterne var det en skn tid. Det vi stadig
havde mest glde af var formiddagstrf for
de hjemmevrende, lysbilled- og
foredragsaftenerne og sang- og musikaftenerne,
specielt nr det var Sttedammere, der fortalte
eller spillede.
Gilberte

Nr jeg ser tilbage fr jeg indtrykket af, at

jeg med mellemrum bliver grebet af en trang
til radikalt at ndre p min tilvrelse. Den
rigtige forklaring er jo nok den meget banale,
at vi, som s mange andre, forsgte at redde et
forhold ved at ndre de ydre omstndigheder.
Flytte, kbe ny bil o.l. Og som sdvanlig
holder det en vis tid, men s er tingene atter
p plads og det viser sig, at det alligevel ikke
ndrede noget. Vi flyttede ind i nr. 15 i
oktober 1972. Efter mange omvltninger
flyttede vi, og det var ikke de samme vi, ud
igen.
Hvorfor ind: det passede godt til mine, men
ikke ndvendigvis familiens, behov. Og efter
min mening til Bodils behov. Hun var 7 r.
Det har nok ogs tiltalt mig ideologisk, selv
om jeg p det tidspunkt ikke var politisk
engageret.
Hvorfor ud: der var atter behov for
forandring og det var ndvendigt f.eks. at
flytte, for at skabe mulighed for disse
forandringer. Jeg tror ikke flytningen var
udtryk for en utilfredshed med Sttedammen,
selv om forholdene der da havde skuffet p
nogle, isr ideologiske omrder. P mange
andre mder fungerede Dammen helt
udmrket. Og det har jeg indtrykket af den
stadig gr
Jrn L

Beboernes bebyggelse

67

Bofllesskab og oprr?
Af Poul Bjerre, filosof og forfatter, f. 1924. Kendt bl.a. for Krejbjerg-projektet 1974, en
plan der gik ud p at omdanne landsbyen Krejbjerg til et andelssamfund.

Et menneske kan umuligt f et rigt liv, hvis

det har sin egen navle som eneste kompas
i tilvrelsen. Og et bofllesskab kan umuligt blive velfungerende p lngere sigt,
hvis det er sig selv nok. Det er ndvendigt
for mennesker at have hjere ml end sig
selv.
Det er ikke ndvendigt for nystartede
bofllesskaber at gre meget ud af de
overordnede fjernml s lnge de har rigeligt at gre med at lse nre problemer.
Alligevel kan det hjlpe dem meget, at
de gr sig disse fjernml nogenlunde klart,
idet det kan give dem et fingerpeg om de
retninger, hvor de skal sge lsninger p
de nre problemer. Et overordnet flles
vrdisystem er en uvurderlig hjlp til at
undg undvendige uenigheder.
Og nu vil enhver erfaren boflle sige,
at et sdant flles vrdisystem lige netop
er, hvad de aldrig har haft og heller ikke
kan f.
Det er bde rigtigt og forkert. Det er
rigtigt, at der er meget forskellige holdninger og meninger i ethvert bofllesskab.
Undertiden er forskellene uproduktivt
store, og man kunne nske sig dem min-

68

dre. P den anden side ville det vre et

meget kedeligt bofllesskab, hvor alle hele
tiden var maximalt enige. Behovet for
enighed er et optimeringsbehov, dvs. det
er skidt at vre for enige og skidt at vre
for uenige.
Der vil altid vre uenighed om midler i
ethvert fllesskab, men der skal helst ikke
vre for stor uenighed om de overordnede
flles ml, for s bliver de underliggende
uenigheder for mange og for store.
I ethvert bofllesskab er der et omrids
af en sdan overordnet flles enighed,
dvs et flles vrdisystem.
Vor kultur har siden sin oprindelse vret
splittet mellem to overordnede og indbyrdes uforligelige vrdisystemer. Det ene er
en penge- og magtutopi, og det andet er
en humanistisk krlighedsutopi.
Den sidste spnder fra det vrst mulige fjendskab og had mellem mennesker
til den hjeste grad af venskab og krlighed. Den forudstter en tro p, at vi kan
skabe et stadig mere rigt liv, jo mere vi
kan skabe gode sociale relationer mellem
enkeltmennesker, grupper og nationer.

I organisatorisk henseende forudstter

penge- og magtideologien, at vi skal bygge
vore organisationer til indbyrdes kamp.
Den definerer de politiske partier til kamp
med hinanden, erhvervsvirksomhederne
til kamp med hinanden, fagforeningerne
defineres til kamp mod arbejdsgiverne,
nationerne defineres til indbyrdes magtkamp osv. Ideologien definerer simpelthen mennesker til indbyrdes penge- og
magtkamp i alles kamp mod alle, enkeltvis og gruppevis.
Overfor dette str den humanistiske
ideologi med et krav om, at vi svidt muligt skal sge at skabe vore organisationer til flles bedste. Og sdan m bofller
sge at skabe deres organisationsformer.
Dvs. de har et humanistisk grundlag.
Den humanistiske ideologi er harmonisgende, hvor penge- og magtideologien
er konfliktsgende og konfliktskabende,
bde ideologisk og organisatorisk.
Den humanistiske ideologi har to hovedelementer: En harmonisk balance mellem
mennesket og den omgivende natur og en
harmonisk balance mellem mennesker
indbyrdes.
Penge- og magtideologien medfrer, at
vi skal sge at beherske naturen, ikke at
leve i samklang med den, og p det sociale
omrde forudstter den, at mennesker
altid vil forsge at beherske andre mennesker. Det er det, magten skal bruges til.
Penge er en magtfaktor, og dybest set
er det en ren magtideologi, der er vor samfundsbrende ideologi. Jo strre magt, des
mere kan man undertrykke andre menneskers modstand mod ens egen vilje. Og
da ingen nsker at lade sig undertrykke
godvilligt, frer ideologien til magtkamp,

Eksperiment med hjemmelavede solfanger i

slutningen af 70erne.

dvs. til fjendskab og had, ikke til venskab

og krlighed. Penge- og magtideologien
har modsat ml i forhold til den humanistiske ideologi, og dermed frer den til
modsatte vrdier, modsatte styringer. De
to ideologier er konkurrenter p liv og
dd. Hvis den ene vinder, bukker den
anden under.
Penge- og magtideologien har vundet et
stadig mere dominerende overtag i de sidste 3-400 r - industrialiseringsperioden men den har aldrig kunnet udrydde den
humanistiske ideologi helt. Den er ikke
til at udrydde.

69

I det postindustrielle samfund vil der

komme et stadigt strkere oprr mod
industrisamfundets brende idealer. I
overflodssamfundet vil det vre stadig
mindre overbevisende, at en fortsat forgelse af levestandarden frer til en stadig bedre tilvrelse. Vi er net dertil, at
det er hblst at tro p penge- og magtideologiens forudstning, at vi vil f det
stadig bedre ved at forge vor rigdom og
magt.
Vi er i fuld gang med oprret, men det
foregr langsomt og stilfrdigt via gradvise ndringer af vore holdninger og livsmnstre. Bofllesskaberne er et lille led i
dette oprr.
Det stilfrdige oprr foregr p utallige
andre omrder. Det er s stilfrdigt, at
mange mennesker knap nok nser, at det
finder sted, idet de ikke stter de mange
elementer ind i en sammenhngende opfattelse.
Det er et oprr, der vokser op nedefra med uimodstelig kraft. Ingen magthavere med alverdens vben til rdighed
kan holde liv i dende idealer nr deres
tbelighed frst er get op for befolkningen.
Et af oprrets udtryk er de mange grnne
protestbevgelser. I frste omgang er det
lettest at lave protestbevgelser med afgrnsede ml. Det er svrere at lave generelle bevgelser, dvs. former, hvor man
begynder at leve med de nye vrdier i sin
hverdag. Man kan ikke leve sin tilvrelse
i en politisk forbrugerbevgelse, men man
kan leve i et bofllesskab. Der er et stort
spring fra partiel til generel organisation.

70

Det spring sger bofllerne at tage, men

kun i et meget begrnset projekt.
Det er bofllesskabernes opgave at eksperimentere
med
alternative
organisationsformer, hvis sigte er at skabe
s gode forhold for mennesker, som de til
enhver tid formr. Det kan de gre bde i
velforstet egeninteresse og i den hjeste
samfundsinteresse. I den udstrkning det
lykkes for dem, vil stadig flere f lyst til
at efterligne dem, og s breder det sig. Det
er en hovedide i den humanistiske
krlighedsideologi, at den skal udbredes
ved eksemplets magt. En udbredelse med
vold er utnkelig. Man kan ikke skabe
gode sociale relationer med vold. Lykken
er, at det lykkes, hvdede Aristoteles. Det
er lykken at kmpe og sejre p en
fremgangslinie p vejen mod et bedre
samfund. Hovedlinien i en sdan kamp
m vre, at det bliver en kamp nedefra,
fra selvorganiserende grsrdder, der er i
konflikt med vor samfundsbrende
ideologi, dvs vor kulturs helt dominerende
grundlag gennem de sidste 3-400 r.
I al stilfrdighed er det et rygende radikalt oprr, idet den angriber kapitalismens
forudstning, nemlig industrisamfundets
brende utopi.
En sdan kamp mod industrisamfundets
ideologiske grundlag kan f en af sine vigtige bastioner i bofllesskaberne, hvis de
formr at se sig selv i en strre sammenhng og fortstter, som de er begyndt, dvs.
som elementer i et globalt grnt oprr. I
al stilfrdighed.

A Danish Transplant Takes Root

Af Dorit Fromm, arkitekt, projektleder for The Ecumenical Association for Housing i San
Rafael, Californien, og forfatter til bogen Collaborative Communities, van Nostrand
Remhold, New York.
Muir Commons resident Bill Knox is slitrys handful of existing developments. For
cing bread in the common kitchen, while
group members its a high-risk process to
resident Juli Ingels is stirring a simmering
sink thousands of dollars in preliminary
lentil soup. Tonights preparation, dinner
plans and site analysis with only the hope
for over 50 members of their community,
of housing three years up the road.
is in full swing. Neighbors walk in,
Undaunted members, exasperated with
greeting each other as they sit down, while
market-type housing in which they have
children are called in from their games
little or no influence, have forged ahead
outside. In Denmark, thousands of miles
by taking control of many aspects of the
away and nine hours apart, resident Ole
design, site planning, and landscaping of
Svensson is also in the common kitchen,
their community. Members - acting part
putting the final touches on a large bowl
client, part designer, and part financier of marinated herring, while fresh loaves
have challenged the traditional roles of
of rye bread, baked by another resident,
architect and developer. The result for
sit cooling outside the oven.Aside from
Americans, seen in this nations twentycommon evening meals, these two
four collaborative developments, is a harcommunities share a philosophy and a
der road to travel, but ultimately a more
design concept that have spread to 200
comfortable and satisfying way of life.
developments within Europe and have
been transplanted to the United States five
What does US cohousing look like?
years ago.
An average U.S. cohousing development
Professionals with young children were
has 23 units, although they range from 6
the pioneers of cohousing in Denmark.
to 42 units. Sites are almost equally
In transplanting this European concept to
divided between urban, suburban and
the U.S., again professionals, many with
small town locations, with several rural
children are in the vanguard - not surprojects. The site plan clusters the housing
prisingly, since they not only face the
to conserve open space. Site plans vary,
pressures of work and family, but have
the most common being housing lined
the know-how to experiment. While the
along both sides of a pedestrian walk, also
majority of US residents are two-worker
popular in Danish cohousing. Housing is
couples, single parents, singles, and elderly
also placed around small courtyards,
have also been attracted to this way of
around a common green, and in an inner
life.
and outer circle.
Both architects and developers, inspired
The site plan of US cohousing is similar
by the vision of community, have played
to the Danish models. The common house
a major role in nursing along this coun-

71

is centrally located among the units,

within view of each unit so that residents
can spot activity there from their front
door and be drawn toward joining in.
Placing parking at the periphery of the site
creates a car-free interior, allowing
residents to pass by other homes and the
common house on their way to and from
their car, increasing social contact. In
European cohousing, parking a distance
from ones unit has not caused the kind
of anguish that Americans voice.
Americans like having their car right
outside their door. But almost all cohousing residents leave the car behind and
walk the last 50 to 100 meters or more
home.
By locating parking at the periphery of
the site, a stronger sense of community is
created in the interior of the site. For all
their sophisticated design and strong
community, Danish cohousing often presents parked cars as a front to the surrounding neighborhood.
Common house design has been a problem for American cohousing, with noise
being the biggest problem. One of the
first attempts at designing a common
house, at Winslow Cohousing in Washington State, showed the many possible
pitfalls to the design - noise echoing, children running in and out while parents tried
to eat, poor lighting, storage problems and
a feeling of functionality instead of being
home-like amid warm. A number of common houses have had acoustic and design
problems. Nevertheless, Americans enjoy
eating dinner at the common house and
eat on average about three meals a week
there.

72

Have Americans downscaled their private living area when moving into
cohousing? The answer is, often, yes, private units average from a low of 77 square
meters to a high of 175 square meters.
Space reductions occur in the kitchen,
dining room, hallway and living room as
the common house has taken over some
of these functions. Nevertheless, space
reductions do not reach the present day
Danish cohousing averages, 65-116 sq m,
which are considered too tight by American standards.

Resident Satisfaction
Residents satisfaction with the (project)
development process in the first wave of
cohousing communities is understandably
low. Comments concerning the amount of
time spent, burnout, and the increased cost
of housing from inception to delivery are
common.But residents acquired managing
skills and consensus decision - making,
as well as forming relationships with other
members. American cohousing is a
product in demand, but a timely delivery
process has not yet been worked out. How
far the development process can be
streamlined and still create strong cohousing is a debated issue. The lot development process may prove to be one alternative, but more time is required to
evaluate this method.
Community indicators such as knowing
neighbors names, conversing with them,
looking after neighbors children, asking
a neighbors help when ill, feeling secure
within the community, and participating
in its supervision and care, point to

respondents having a
much stronger sense of
community within
cohousing than in their
previous neighborhood.
Community is a broad
and all-encompassing
word, difficult to turn
into a measuring rod for
gauging success. Looking at the first five
years of US cohousing
through neighbors interchanges - calling
out anothers name, speaking one to the
other (15% of respondents conversed
with other residents 16 or more hours a
week), watching each others children, sitting together for a meal, taking care of
each other when ill - provides the benchmarks of saying with certitude: American
cohousing provides a strong sense of community. That this community is much harder to develop than was envisioned, (that,
ironically, a number of future residents
struggle independently from each other
to develop it), that it is not very
affordable, that it requires large amounts
of time to maintain, that making
decisions together is not as smooth as
anticipated, that free time with ones
family is not increased, and that often a
sense of privacy is decreased - that is the
cost. And that there are Americans willing
to pay the costs demonstrates the value
of community to them, and of the
cohousing concept as an alternative to the
American Dream.

Lessons for the U.S.

Cohousing Groups (Kathryn McCamant and

Charles Durrett Cohousing. A Contemporary
Approach to Housing Ourselves, 2nd ed.,
1994, Ten Speed Press, Cal., U.S.A.)

There is ample room for speculation about

the role cohousing can play in the U.S. The
movement is just half-a-decade old, with
six more developments ready to break
ground and well over 150 groups forming
across the country. Who knows what
another 20 years will bring?
Perhaps the greatest gain, so far, of
transplanting the Danish cohousing notions to the U.S. is in the broader lessons
learned about creating community. These
lessons include the clustering of houses,
the creation of semi-public space, the design of the common house, the careful
layout of pedestrian space, and the need
to involve future residents.
Not all collaborative developments will
follow the Danish model, which is itself
undergoing new permutations in Denmark. Yet in the U.S. we are slowly
realizing that there is strong interest and
the need to create a new type of American
Dreamhouse, one that comes equipped
with a supportive community. We have
the pioneers at Saettedammen to thank
73
for showing us the way.

Flip, our First Foreign Fan

en samtale med Philip Krabbendam, arkitekt, Delft, Holland, der har vret arkitekt p
bofllesskaber i blandt andet Delft, Zeist og Nieuwegein.
- One afternoon in 1973 when I was preparing
the dinner in Flleshuset, a very thin, very long
haired and rather tall young man entered the
room asking whether this was the Sttedam
Collective. The student was hungry and joined
us for dinner - and became one of our friends. I
am now calling you, Flip, to ask you to tell a
little about your own projects in Delft and other
towns.
- In the early seventies I had a friend who
was good in languages. He wanted to visit
Denmark, and before he went he learned
Danish. To get some practice he read a
Danish newspaper and there he found
some lines about a housing collective in
Hillerd, which he told me about, since
he knew I was involved in the planning
and designing of a collective in Delft.
A few weeks later I was on my way,
hitch hiking to Sttedammen. In Delft we
had for years been discussing the
possibilities of a housing collective, and
all we had was a plan. In Sttedammen it
was there, for real! and blossoming!
Next time I visited you, in 1975, I had
the luck to arrive in the middle of a big
party: Cowboys and Indians.
No cowboys, Flip, remember, this was in the
seventies, no war games - just Indian peace.
And you were picked up at Hillerd Station
by Karen dressed in a nice coloured skirt.
- and with her breasts partly covered with
feathers and paint. You always seemed to
have a party!

74

There were some interesting differences

between the two projects. In yours, there
was one level of collectivity, the Flleshus and the common garden.
In Delft we had (planned) three levels:
First the Kitchen which was the
collective area for a basic groups of 8 to
10 people. Then the Cluster: the garden,
rooms for hobbies and storage and a
laundry, for about 30 people (3-4
Kitchens). Our third level was like
yours, a Flleshus and a vegetable garden.
So I discussed with you the need for
small collectives within the big one. We
also talked about the personal privacy in
the family houses. In Delft we had planned individual spaces - rooms - more than
houses.
Then there was the architecture. Your
houses seemed to be very flexible. Some
were small, some were extended, and the
architecture had been supporting this
flexibility instead of frustrating it. You
could use the basic concept of the
architects for your own good. So the
diversity was held together by a simple
architectural concept. Beautiful!
The architecture of our collective that
was finished in 1981, was also meant to
be an invitation for changes, but people
never worked very hard with it. No selfmade balconies (like in Sttedammen) or
bay-windows, only a few extra windows
have appeared, after 15 years the building
still looks a bit awkward, like a party that
hasnt begun - maybe because we have
rented the project.

We have met only once in Delft, in 1983, you

lived with your friends in your hardly finished
urban collective house in the middle of a modern
built-up area with hundreds of two storey houses.
Your group seemed much younger than ours, when
we started. How have your levels been working?
At the level of Kitchens all goes quite
well, and The Cluster level functions
reasonably, but the Flleshus doesnt
really work, maybe three levels is too
much for 100 persons.
The personal privacy seems to work, at
least for my sons. They seem to be happy
to live their own independent lives, and
are hardly involved in the community, but
have started their own social group with
friends.
You have been the architect of several projects.
How does the idea of living in that kind of
communities develop in your country?

Plips hollandske
bofllesskaber er af en mere
kompakt, bymssig udformning end de
danske.

These collectives were originally started

as an alternative, as the beginning of a
change of society. It was generally
accepted that an essential change was
needed in order to make the world more
colourful and friendly.
Now most people think that there is no
better society than the one we already
have,
essential
changes
are
unimaginable...
Still we are building housing collectives.
In Holland there are about 74 projects that
may be compared with Sttedammen.
And the number is still growing steadily.
Maybe the motivation to build them has
changed - more and more people live on
their own, and they can use the social
backing that a housing collective can
provide. Doesnt this sound practical and
realistic?
There is, however, also a new idealism
coming up, most people of my Kitchen
are working with environmental problems.
Eva Lise

75

Sttedammen over 25 r
Mennesket har et medfdt behov for gode
sociale relationer i de grupper vi indgr i.
Deltagelse, dialog og demokrati er de
ndvendige og vanskelige nglekrav i skabelsen af gte, gode, sociale relationer.
Man kan strbe efter at opfylde behovet p mange mder. En af mderne er at
leve i et bofllesskab, f.eks. i Sttedammen.
Sttedammen har et ml der er liges
vanskeligt at prcisere som god mad.
Vi har udstukket en retning og sat rammerne s fleksible at de hele tiden kan
udfyldes af beboerne ud fra deres behov
og nsker. Virkeligheden er en konstant
tilblivelse.
Hvilke erfaringer har vi gjort os i lbet
af de 25 r?
Og hvad skal vi holde os for je, hvis vi
nsker at Sttedammen skal fortstte som
noget andet end en almindelig bebyggelse
med kollektive tiltag? Sdanne har heldigvis fet vind i sejlene i samfundet i dag.
Pragmatismen - udnyttelsen af mulighederne ud fra de faktiske forudstninger har vret vsentlig lige fra starten: det vigtigste var at noget vi troede p var det
rigtige, blev en fysisk realitet og ikke kun
en bunke papir eller endelse ideologiske
diskussioner.
Og Sttedammen har gennem rene
udviklet en pragmatisk form for fllesskab. Erfaringen er at det har vret tilfredsstillende for beboerne i det lange lb.
Vi har taget hjde for, at vi er vokset op i

76

og lever i et individualistisk samfund: I

Sttedammen har man tilbudet om at vre
med i de flles aktiviteter; p den anden
side har man ret til at vre sig selv og
trkke sig tilbage i de perioder, hvor man
har behov for det. - Vi har altid foretrukket frivilligheden, mske af frygt for dens
modstning. - Men man trkker sig ikke
tilbage permanent, man kommer med i
fllesskabet igen, fordi grundideen med
at bo i Sttedammen er, at det er et fllesskab.
Ligesom den gode kogebog kan skrives
p mange mder, kan det gode bofllesskab organiseres p mange mder. Sttedammen har gjort det p sin mde.
Sttedammens organisation er udviklet
med mange udvalg og grupper, sledes at
temmelig mange personer p en eller anden led er med i beslutninger og ptager
sig et ansvar. Det er en meget flad struktur. Alternativt kunne man have opbygget
en mere centraliseret organisation med
valg af en egentlig ledelse. Det er umuligt
at vurdere, om der ville vre sket mere i
Sttedammen med en central styring end
med den nuvrende flade organisation,
men vi har opnet at Sttedammen i langt
hjere grad er vores allesammens.
Pragmatismen og frivilligheden og den
flade organisation kombineret med at enhver af os jo har valgt at bo i et fllesskab
har frt til en selvgroet fordeling af langt

strsteparten af den ndvendige opgaver,

en selvregulering ud fra en flelse af ansvar, i modstning til faste turnus- eller
pligtordninger. Det glder snerydning,
grsslning, indkb af kkkenudstyr, organisering af spisehold og den flles madlavning og meget andet.
Men srbarheden i de frivillige opgaver og
aktiviteter er benbar. Der skal meget lidt
svigt til fr aktiviteterne falder fra hinanden og opgaverne ikke bliver lst.
Vi ser ofte at nogle mennesker generelt
bidrager mere - og andre mindre - til fllesskabet. For den enkelte betyder det p
den ene side at man er ndt til at g i ret
store sko, p den anden side at man m
vre ret pedantisk med selv at efterleve
de ordninger vi har. De ret store sko er
ensbetydende med en betydelig tolerance,
men den kan ogs dkke over ligegyldighed eller manglende energi til at tage vsentlige konflikter op. Tolerancen i sin forvrngede form er delggende for gode
sociale relationer.
Vi tror, at forholdet mellem at yde og at
nyde, i det lange lb skal vre i rimelig
balance, ellers dr nden i Sttedammen.
De flles aktiviteter ligger p et lavere niveau i dag end i starten. Det hnger sammen med flere ting: Aktivitetsniveauet
mtte naturligvis vre hjere i den frste
tid for overhovedet at f Sttedammen i

gang p alle niveauer. Hertil kommer beboernes strre forskellighed i dag - isr
den strre aldersspredning - og dermed et
mindre sammenfald af behovene end da
vi startede. Endelig hnger det formentlig sammen med en tendens i tiden til en
hjere grad af individualitet og fokusering p familien.
Det lavere aktivitetsniveau medfrer, at
de ndvendige aktiviteter ssom vedligeholdelse og fornyelse af de flles ting
ndvendigvis m fylde relativt mere. Hvis
disse ting ikke er i orden p et vist niveau,
vil der komme et prg af forfald over bofllesskabet. Nr de ndvendige rammer
krer nogenlunde problemfrit gives plads
til alt det sjove, kreative og anarkistiske.
I betragtning af srbarheden og nedgangen i aktivitetsniveauet er det naturligvis
lykkeligt at Sttedammen fungerer efter
25 r.
Det vigtigste er at fastholde frivillighedsprincippet, vi har ikke noget andet bud.
Vi bruger ofte begrebet en sttedammer.
Den utopiske sttedammer skal vre venlig, tolerant, krlig, imdekommende,
glad for brn, villig til at gre en arbejdsindsats og lignende. Omgiver man sig med
mange af den type mennesker, fler man
at man har det godt. Vores ml var at
Sttedammen blev sdan et sted, om vi
har net det m andre bedmme, vi synes
selv at vi har opnet store dele af det.

77

Navnelister
Underskrivere ved stiftelsen af byggelselskabet af 1969:
civilingenir K.E. Bendixen, Hrsholm,
arkitekt Knud Dahl Kristensen, Fredensborg,
lrer Poul Ringsted, Hyllinge,
civilingenir Holger Larsen, Gentofte,
mag.scient. Sven Illeris, Hvidovre
cand.polit. Kjeld Sahlholdt, Glostrup,
civ.ing. Poul W. Christensen, Hillerd,
programr Jens Srensen, Albertslund,
programr Christen Skarregrd, Albertslund,
programr Sren Marott, Vedbk,
cand.mag Bent Rasmussen, Vanlse,
civilingenir Arne Bjerre, Birkerd,
arkitekt Theo Bjerg, Kbenhavn K,
arkitekt Jrn Nrgrd, Herlev,
operatr Niels Pedersen, Kbenhavn NV,
grosserer K. Malling Beck, Hillerd,
arkitekt Mikael Tarp Jensen, Kbnhvn V.
Medlemmer af Sttedammen to r fr indflytning:
Alice og Gunnar Abrahamsen
Evalise og Knud E. Bendixen
Jette og Theo Bjerg
Britta og Arne Bjerre
Hanne og Hans Bundgaard
Vibeke Guldmann og Knud Dahl Kristensen
Dagmar og Ejnar Dinesen
Morten Fangel
Karen og Peter Fournais
Lise og Hans Gullestrup
Gerd og Sven Illeris
Elsebeth og Bent Jakobsen
Hanne og Ole Jepsen
Susi og Gunner Juul-Nyholm
Tove og Jrgen Kanstrup
Kirsten Mrer og Ole Lammert
Gilberte og Holger Larsen
Lis og Knud Malling Beck
Hanne og Klaus Marott
Bente og Jrn Nrgrd
Birthe og Niels Pedersen
Wanda og Bent Rasmussen
Hanne og Poul Ringsted
Christen Skarregrd

78

Inge og Jens Srensen

Susanne og Michael Tarp Jensen
Ellen og Iver Vad
Anny og Karl Vind
Beboere maj mned 1982
Kilde folkeregistret (personer over 18 r)
1. Jrgen E. Burkal, Anders H. Jensen, Annelise Jensen, Ingelise Jensen, Eva E.B.
Toklum
2. Bodil og Christen Skarregaard
3. Birte Pedersen, Claus B. Petersen
4. Per D. Andersen, Morten Fangel
5. Torben Lawaetz, Bente Nhr, Palle M.
Petersen, Hanne Willer
6. Hanne og Hans Bundgaard
7. Wanda og Bent Rasmussen
8. Karsten Fog-Petersen, Jens E.S. Larsen,
Dorte Schmidt-Nielsen, Bente L. Srensen
9. Niels Pedersen, Inge M. Srensen, Jens F.
Srensen
10.Gerd og Sven Illeris, Jacob Illeris
11.Ejnar Dinesen, Per Dinesen (flyttet primo
1982), Christian S. Nissen, Sonja K.
Schlossmann-Nissen
12.Elsebeth Jakobsen, Morten Jakobsen, Martin
W. Klitgaard
13.Bodil K. Andersen, Poul H. Christensen
14.Alice F. og Gunnar Abrahamsen, Jesper
Abrahamsen
15.Eva Lise Bendixen, Kristina Bendixen, Maria
Bendixen, Jrn Lyng, Brigitte T.L. Teich
16.Vagn P. og Rudayna H. Andersen
17.Susanne Guldager, Kirsten E. Rasmussen
18.Gilberte T.A. og Holger J. Larsen
19.Karen og Peter Fournais, Dorte Fournais,
Odni Gudmundsson, Kit Philipson
20.Ellen H. og Iver Vad
21.Jette Razga og Knuth Frederiksen
22.Britta I. og Arne Bjerre
23.Ole B. Jepsen
24.Bente og Jrn Nrgrd
25.Poul M. Sindberg, Kaare Staunsholm, Maria
M. J. Zeck
26.Hanne Jepsen, Tove Kanstrup
27.Knud E. Bendixen, Anne Bendixen

Beboerliste 1.5.1997:
1) Bente Nhr og Torben Lawaetz, Andreas og Stinne
2) Bodil og Christen Skarregrd, Peter
3) Birte Pedersen, Birgith Sletting, Thomas og Andreas
4) Vibeke og Morten Fangel, Thilde og Andreas
5) Hanne Willer og Palle M. Pedersen, Rikke og Lasse
6) Hanne og Hans Bundgaard
7) Wanda og Bent Rasmussen
8) Karl Vind, Helle B. Jensen og Henrik, Marta Eiriksdottir og Asa
9) Inger Simonsen, Hanne Larsen og Nitsan Vardi, Daniel og Sara
10) Gerd og Sven Illeris
11) Sven Aaskilde, Lise Loft og Karsten Fog-Petersen
12) Elsebeth Jakobsen og Martin Klitgaard, Solveig Pedersen og Mira Wessels
13) Bodil Andersen og Poul H. Christensen
14) Gunnar Abrahamsen
15) Susann Brentsen, Lars og Anne-Marie Rmer, Liv og Emil
16) Rudayna Husseini og Vagn Andersen
17) Heidi Mikkelsen, Vibeke Pagh og Gert Kristensen, Sofie og Emilie
18) Adam Lentz, Hanne Madsen og Stig Brinck-Jensen
19) Karen og Peter Fournais
20) Ellen og Iver Vad
21) Eva Lise Bendixen, Lisbeth Dilling og Alex Olsen, Martin
22) Britta og Arne Bjerre
23) Lise Ravn, Ebbe Jrgensen, Jane Daverne og Christian Holten, Sofie og Anders
24) Bente og Jrn Nrgrd
25) Birgit Kjer, Liselotte Clausen og Claus Veistrup, Ida og Astrid
26) Tove Kanstrup og Harald Hinrich, Sren Kanstrup
27) Susanne Guldager, Jytte Helle og Ole Svensson

79

Indeks
Registeret er et alfabetisk stikordsregister. Ordene er stikord i den bredest mulige forstand. Under fllesmder kan man sledes finde beskrivelser af de frste fllesmder fr Sttedammen blev etableret og
beskrivelser af strukturen i de nuvrende fllesmder. Tallene efter hvert stikord henviser til den/de sider
ordene forekommer. Tal med fed skrift betyder, at der er en sammenhngende tekst, der beskriver det
pgldende stikord.

A
afstemningsregler 7,32,33
aktieselskab 6,32
aktiviteter 3,4,12,18,29,4143,77
aldersfordeling 12,54,55,78
alternativ energi 50
arbejdsudvalg 5,29
arbejds weekends 19,29,41,51
arkitektur 6,13,14,17,18-21
Auken, Svend miljminister 4
B
beboersammenstning 3,13,54
bebyggelsens opdeling
7,13,14,15,16,17,18,19,20
bebyggelsesplan
7,10,14,15,16,17,18
beslutningsprocedurer
7,8,28,32-35
beslutningsprocesser
7,8,11,28, 32-35, 39,77
beslutningsregler 28,32,32-35
beslutningsstrukturer
33,34,35,58
bestyrelse 7,28,29,32,33
Bjerg, Theo arkitekt 3,6,13-16
Bjerre, Poul filosof 3, 68-70
bofllesskaber 3,4,5,68-70
bofllesskaber, Holland 3,7475
bofllesskaber, USA 71-73
boliger 13,15,16,17-23,24-27
brugsen 30,31,40,50
byggeprojektet 6,7,8,9,17,32
byggesystemer 6,8,10,14
byttecentralen 19,49

80

brn 3,4,5,7,11,12,16,19,29,41
brnehave 7,12,14,41
brnepasning 19,39, 41-42
C
ceremonier 29
D
debat 30,33,34,35,36,62
demokrati 11,28,33,35,59,77
demokratibegreber
11,28,32,35,77
E
enlige 54,64
er der nogen der har noget
imod? 33
erhvervsfordeling 54,69
entreprenrer 8,9,14
F
familiestrukturer 3,4,11,54,
55,58,60,61,62,66,68,78
farver 15,20
fester 45-46
fri fredag 19,44
Fromm, Dorit arkitekt (USA) 3,
71-73
flles ferier 51,52,53
flles brnepasning 41-42,
fllesarealer 21,15
flleshus 7,15,16,18,19,
20,41,42,44,45,46,49
fllesspisning 43-44
fllesmder 7,8,28,29,32,
33,34,35,39,40
fysiske rammer 15,17-23,

G
grundejerforeningen 28
I
idgrundlag 3,4,5,6,8,11-12,
13,17,77
ideologier 3,6,13,70,71,77
individ og fllesskab
18,34,35,61,62,77
K
kollektivforeningen(SOFUS)
10,28,29,33,39,54
Krabbendam, Philip arkitekt
(Holland) 3, 74-75
M
mlstningsmanifest 11-12
N
nytrsfest 46
O
organisationsformer
7,13,33,35,36,70,71,77
P
parforhold 58,62,63,67
pensionister 66,68
S
sommerfest 46
smgrupper 8,28,29,33
U
udvalg 5,6,7,8,9,10,14,19,29,
30,31,32,34,77

gteskaber 61,62

konomi 6,7,8,14,28,32,54,68