You are on page 1of 13

HH1

Emneopgave 4
Andengradsfunktioner

Kenneth Pedersen, Philip Ægidius, Lasse Madsen, Rasmus Lund


og Anders Nissen
Side 1 af
Ribe Handelsskole 13
HH1B
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

Teoretisk Del.

Forskrift
Forskriften for en andengradsfunktion er:
Tallene a, b og c kaldes andengradsfunktionens koefficienter

Koefficienterne a og c, samt d’s betydning for grafens


udseende
koefficienten påvirker hvorvidt parablen vender op eller ned, påvirker også

hvor bred parablens bue bliver. Hvis vil grenene vende op, og hvis
vil de vende ned af.
Eks.
.

I den overstående formel er , det vil betyde at parablen vil vende grenene

opad, da er større end nul.

Side 2 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

y f(x)=4x^2+3x+6

16

14

12

10

x
-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

-2

Hvis formlen derimod havde været . Havde været negativ,


dette ville betyde at grenene peger ned af.

y f(x)=-4x^2+3x+6

16

14

12

10

x
-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

-2

Side 3 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

koefficienten viser hvor i en parabel den ene af linjerne krydser y-aksen.


Eks.

I den overstående formel er , det vil sige at parablens ene side vil krydse
y-aksen i 4.
y f(x)=3x^2+2x+4

16

14

12

10

x
-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

-2

er parablens diskriminant. d viser hvor mange nulpunkter en parabel har,

hvis har parablen 2 nulpunkter, hvis har parablen 1 nulpunkt, og

hvis har parablen ingen nulpunkter.

findes på følgende måde:


Eks:

Eksempel på en parabel med 2 nulpunkter:

Side 4 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

y f(x)=3x^2+5x-3
8

x
-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

-2

-4

-6

-8

-10

Toppunkt

Formel:

Toppunktet er det øverste eller det nederste punkt i grafen. Toppunktet kan
findes ved hjælp af en ligning, en lommeregner eller Graph. Facit angives som
et punkt med både en x og en y værdi.

Eventuelle nulpunkter samt løsning af 2.-gradsligninger

Nulpunkter:
Nulpunkter er der hvor grafen skærer x-aksen, altså rammer 0-linien. Formlen
for nulpunkterne udregnes således:

Side 5 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

Facit angives som 1 eller flere x-værdier afhængig af hvor mange nulpunkter
grafen har.

Løsning af 2.-gradsligninger
Andengradsligninger kan løses på forskellige måder og nedenfor er der et
eksempel på hvordan.

Eksempel 1.

Man kan også bruge programmer som Graph og TI-84 lommeregneren til at
løse 2-gradsligninger.

Skæring mellem 2 funktioner

For at beregne skæringen mellem 2 funktioner skal man :

Bruge forskriften for de 2 funktioner, sætte dem op mod hinanden, og regne


dem ud indtil der står 0 på den ene side. Derefter skal man finde a,b og c og
finde diskriminanten. Hvis der er to diskriminanter skal man sætte tallene ind i
nulpunktsligningen for at kunne finde x. derefter skal man sætte x ind i en af

Side 6 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

forskrifterne for at finde y. når der er 2 skæringspunkter, så sætter man først


den ene x-værdi ind i en af forskrifterne, og bagefter tager man den anden x-
værdi, og sætter den ind i samme eller den anden forskrift.

Man kan også bruge Graph til at tjekke eller beregne det.

Eks1:

f(x)= -x2-3x+2 (Blå)

g(x)=2x2-x+1 (Rød)

først skal man sætte de to funktioner lig hinanden:

-x2-3x+2 = 2x2-x+1

Derefter skal man trække højre side fra på begge sider:

-x2-3x+2-(2x2-x+1)=0

Derefter skal man ophæve minusparentesen så det bliver til plus i stedet.

-x2-3x+2 - 2x2+x-1=0

Derefter reduceres den så x2, x og de normale tal bliver lagt til eller trukket fra
hinanden:

1
Eks. fra side 204 i matematik bogen.

Side 7 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

-3x2-2x+1=0

Derefter skal man finde a,b og c:

a = -3

b = -2

c=1

Ved hjælp af a,b og c kan man så finde diskrimanten(man starter med at regne
hver side ud og ligger derefter sammen):

d = (-2)2 – 4*(-3)*1 = 4+12 = 16

Efter at have fundet deskriminanten, skal man bruge resultatet i formelen for
x:

x= = =

L=

Til sidst for så at finde y-værdierne i de to skæringspunkter skal man sætte


tallene ind på x plads i funktionerne:

f( ) = ( )2 – 3 * +2=- +1= 0,8889

g(-1)= 2*(-1)2-(-1)+1 = 2+1+1 =4

derfor vil det hele ende med at skæringspunkterne er ( og (-1,4).

Skæringen kan også ses på grafen oven over.

Faktorisering af 2.-gradsfunktioner
At faktorisere vil sige at opskrive et udtryk som et produkt af faktorer, dvs. som
størrelser, der er ganget med hinanden.2
2
Matematik bog, side 210.

Side 8 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

Et eksempel hvor funktionen hedder f(x) = x2-7x+6, og nulpunkterne derfor er


1 og 6:

x = 1 eller x = 6

Efter at have skrevet nulpunkterne op, trækker man så 1 og64 fra på de sidder
hvor tallene står for at få resultatet til at give 0:

x – 1 = 0 eller x-4 = 0

Derefter skal man omformere ved brug af nulreglen:

(x-1) * (x-6) = 0

Derefter skal de to parenteser ganges med hinanden:

(x-1)*(x-6)=x2-6*x-1*x+6 = x2-5x+6

og vi har da en faktoriseret andengradsfunktion:

f(x) = x2 -5x+6 = (x – 1) * (x -6)

Side 9 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

Specialtilfælde af 2.-gradsligningen
I nogle tilfælde kan man løse andengradsligningen ax2+bx = 0 på en anden og
hurtigere måde end når man bruger metoden for diskriminanter.

Først skal man sætte det om som nulreglen, som betyder at hvis flere faktorer
er ganget sammen og resultatet skal give nul, bliver en af faktorerne nød til at
være nul.

F.eks. skal ligningen x*y= 0 stilles op således:

x = 0 eller y = 0

derefter kan man dele dem ind i a,b og c, hvor c er 0. derefter kan ligningen så
skrives som:

ax2 + bx = 0

eks:

-2x2+7x = 0

Så skal der faktoriseres og det betyder at man sætter x uden for parentesen:

x*(-2x+7) = 0

Derefter stiller man så vores forskrift op efter nulreglen:

x = 0 eller -2x+7 = 0

Og efter det trækker man så 7 fra på den anden siden af ligningen for at få x til
at så alene:

x = 0 eller -2x = -7

så dividere man med -2 på begge sider i den anden ligning for at få resultatet:

x = 0 eller x = = 3,5

L=

Side 10 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

Praktiske Del.

Toppunkt:

Der er 2 måder, hvor på man kan finde toppunktet. Den ene er ved hjælp
af Graph, hvor du indsætter funktionen, trykker ”Evaluer Funktion”,
derefter ”Lås til Ekstrenum”, og til sidst klikker du på grafen, og så kan
du aflæse toppunket: (2,1)

Man kan også beregne toppunktet, ved at bruge formlen: T = (P,Q) = ( ,

f(x)=-x2+4x-3
a = -1
b=4
c = -3
d = b2 – 4ac
d = 42 – 4 * -1 * -3
d=4

Side 11 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

T = (P,Q) = ( , )

T = (P,Q) = ( , ) = (2,4)

Nulpunkter:

Nulpunkter er der,hvor grafen skærer x-aksen.


Der er den reglen, at hvis d er større end 0, har grafen 2 nulpunkter, hvis
d er ligmed 0, har den 1 nulpunkt, og hvis d er mindre end 0, har grafen
ingen nulpunkter.
Der er 2 måder hvorpå man kan finde nulpunker for en graf.
Den ene er ved at indsætte den i Graph, ”Evaluere Funktion”, ”Lås til x-
akse”, og så trykke på grafen:

Man kan også beregne grafens nulpunkter.

Formlen for nulpunkter er: X =

f(x)=-x2+4x-3
a = -1
b=4
c = -3

Side 12 af 13
Kenneth,Philip, Lasse, Rasmus & Anders Matematik Ribe handelsskole

d = b2 – 4ac
d = 42 – 4 * -1 * -3
d=4

X=

X= =

Monotoniforhold:

Monotoniforhold handler om hvorvidt en graf er voksende eller


aftagende, og hvor den er det.
Man tegner grafen, eller får Graph til at lave den, og så aflæser man
bare:
y f(x)=-x^2+4x-3

x
-9 -8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9

-2

-4

-6

-8

Grafen er voksende i intervallet : x < 2


Grafen er aftagende i intervallet : x > 2

Definitionsmængde og værdimængde:
Dm(f) for f(x)=-x2+4x-3 = R (R = Alle reelle tal)
Vm(f) for f(x)=-x2+4x-3 = R

Side 13 af 13

You might also like