Ludi / DT side 1

LUDI

Hestevddelb, skuespil, gladiator- og dyrekampe

Ludi / DT side 2

Til lreren:

Klassen kan starte med repetition eller omskrivning af flgende tekster:

Margit Kiil Jrgensen m. fl., Modtryk: Carpe Diem: stykke 9

Bolt Jrgensen, Mrch og Wagner: In Angulo cum Libello: uddrag af XI. f. eks. l. 19 -35

Karen Dreyer, Mrch og Wagner Latin til Tiden stykke

Christensen m. fl. : Babelstrnet, Gyldendal, VI In Amphiteatro, p. 113

Formlet med disse tekster er, at, ud over eleverne fr indblik i et kulturomrde, som altid
appellerer til deres fantasi, fr en trning i at arbejde med en tekst, s de ved, hvad de skal
gre med ekstemporalteksten til eksamen. Mange af teksterne kan indg i andre temaer.

IT-Opgaver vedr. LUDI:

Hvilke former for LUDI var der?

Hvor foregik LUDI? find flere steder i Rom.

Hvem betalte? og hvorfor?

Hvem var tilskuerne?

Hvem var gladiatorerne? Hvem var kuskene og skuespillerne

Hvordan s man p dem?

Litteratur:

Gladiatorkampe:
Jesper Carlsen: Ddens Skueplads, Aarhus Universitetsforlag, 1987
Referat i Meddelelser, aprilnummeret 2002, side 17
Arendse og johnny Thiedecke: Ansigt til ansigt med Romerne, Pantheon, 1979
Sfinx, 1979 nr. 2, p. 80 Jacob Isager, Liv og Dd p Forum
Vddelb og gladiatorkampe:
C. Freeman, Romernes Verden, Gyldendal 1993, p. 72 - 73:
Carcopino: Dagligt liv i antikkens Rom, Stig vendelkr, 1965, III, p. 237 ff.
Nationalmuseets udstillingskatalog: Etruskernes Verden, 1982, p. 72: Mette Moltesen, Sport
og vddelb.
Ludi / DT side 3

Kommentarer til materialet:

Mange ludi-tekster kan indg i et andet forlb. Man kan bruge dem v. gennemgang af en forfatter,
f. eks. Augustus, Phaedrus, eller man kan lade dem indg i temaet byen, f. eks. Beda, Plinius d.
ld., Martial. Enkelte tekster kan udvides til en eksamenstekst, f. eks. uddraget fra Res Gestae. Mit
eget forslag til eksamenstekst ligger ikke p EMU.

Der er lavet en slags progression, men teksterne kan sagtens lses i en anden rkkeflge. Der er
helt bevidst valgt mange korte tekster, som findes p nettet, og som derfor kan udvides til strre
afsnit, hvis man synes, at tekststykket er for kort.

Mange tekster skal naturligvis oversttes og bearbejdes p vanlig vis. Men der er ogs forslag til,
hvordan elever kan lre at overskue en latinsk tekst, s de fr fat p enkelte ord, som derefter sttes
sammen til en egentlig oversttelse, som f. eks. velser med verber, prp.forbindelser, subj., og
opsporing af transparente ord.

Da elever ofte er drlige til at sl gloser op i en ordbog, er der enkelte forslag til velser.

Nogle tekster er derfor gloseret tt, andre er ikke. Nogle tekster har gloser med fra starten, i andre
indgr de som en facitliste efter elevarbejdet, men det kan den enkelte lrer og klasse selv lave om
p. Det er kun at betragte som ider. Men den ndrede eksamensform krver en ndret
undervisning: eleverne skal lre at finde rundt i en tekst p egen hnd. Det er faktisk svrt for dem.

Forslagene til IT-opgaver kan overfres til hver enkelt tekst, s eleverne ved, hvad de skal tage fat i
til eksamen.

Tekstindhold:

1. PseudoBeda, begyndertekst, side 4

2. Plinius den ld., begyndertekst, side 5
3. Sextus Pompeius Festus, begyndertekst side 6
4. Livius: XXXIX,22, supplerende tekst, ugloseret side 7
5. Ovid, Amores III,2, ugloseret, m. engelsk oversttelse side 8
6. Ciceros brev 7, 1, m. dansk oversttelse, ex. velse side 11
7. Phaedrus, Leo et Pastor, m. egen oversttelse, ex. velse side 14
8. Martial, to danske oversttelse + et epigram p latin side 17
9. Augustus, udd. af Res Gestae, side 21
10. Juvenal, satire 6 side 22
11. Seneca, udd. af Senecas brev til Luc. 1,7 side 26

Vedr. tekst 9: Uddraget er for kort til at vre en egentlig eksamenstekst, men kan sagtens udvides, s den
opfylder kravet om n normalside. Den er velegnet som eksamenstrningstekst.
Ludi / DT side 4

Tekst 1:
Pseudo-Beda

Beda den rvrdige (ogs Bda, engelsk: Venerable Bede) (fdt ca. 672, dd 25. maj 735) var en
angelsaksisk munk og forfatter, der bl. a. beskftigede sig med antikken.
Han skriver ( Urbs Roma, Lateinische Quellentexte, Klett, p. 47):

Quamdiu stat Colisaeus, stat et Roma;

quando cadet Colisaeus, cadet et Roma;

quando cadet Roma, cadet et mundus.

Gloser:
Colisaeus, 2m, Colosseum
et, konj., og, ogs
mundus, 2m, verden
quando, adv., nr
quamdiu, adv, slnge
sto, 1, str

Hvad er meningen med denne lille tekst?

Hvordan var der i Rom ca. 700 e. Kr, f.? Hvad blev Colosseum brugt til?

Faldt Rom rent faktisk?

Ludi / DT side 5

Tekst 2:

Plinius den ldre: NH XIX, 23 -24 ( Bury, Urbs Roma, Ernst Klett,97)

In theatris tenta umbram fecere, quod primus omnium invenit Q. Catulus cum

Capitolium dedicaret. Carbasina deinde vela primus in theatro duxisse traditur

Lentulus Spinther Apollinaribus ludis. Mox Caesar dictator totum Forum Romanum

intexit viamque Sacram ab domo sua et clivum usque in Capitolium..

Gloser: ludus, 2m, spil, leg

Apollinaris, adj. 3, som hrer til Apollon, mox, adv. snart efter
Apollon- omnis, adj., 3, enhver, al
Capitolium, 2n, Capitol. Indvielsen skete i 69 f. Q., forkortet fornavn = Quintus
Kr. f. efter den store brand i 83 f. Kr. f. quod, rel, pron., hvilket, som
carbasinus, adj. 1/2, hr- primus, adj. 1/2, frst, som den frste
clivus, 2m, skrning, skrnende vej sacer, sacra, sacrum, adj. 1/2, hellig
cum, konj. dengang da suus, sua, suum, poss. pron. 1/2, sin, sit
deinde, adv., dernst tenta, undspndt, egt. ppp. af tendo, tetendi,
dedico,1, indvier tentum, 3, udspnder. Her m. vela underforstet.
domus, 4,f, hus Caesar boede i Regia theatrum, 2n, teater
duco, duxi, ductum,3, fre - her perf. inf.: at have totus, adj., 1/2, hel
frt trado, 3, fortller
facio, feci, factum, 3, laver, skaber -fecere = umbra, 1f, skygge
fecerunt usque, adv., ligetil
intego, intexi, intectum, 3, overdkke velum, 2n, sejl
invenio, inveni, inventum, 4, opfinder via, 1f, vej
Lentulus Spinther, konsul r 57 f. Kr. f.

Hvilken nyskabelse omtales? Hvorfor blev den indfrt?

Find de lokaliteter, der omtales p et kort over Forum Romanum, f. eks.

www.iei.net/~tryan/map01.htm
Ludi / DT side 6

Festdage
Romerne havde mange festdage, hvor de havde mulighed for at overvre teaterforestillinger, dyre-
eller gladiatorkampe eller vddelb. Gamle festdage har en uklar oprindelse, men ganske mange
kunne romerne selv henfre til bestemte begivenheder.

Tekst 3:

Sextus Pompeius Festus, en romersk skribent, som formodentligt levede i slutningen af 2. rh. e.
Kr. f. skriver flgende om oprindelsen til de festdage, som kaldes tyredagene:

Flaminius Circus et Via Flaminia a Flaminio consule dicta sunt, qui ab Hannibale
interfectus est ad lacum Thrasimennum.

Tauri ludi instituti dis inferis ex libris Sibyllinis Tarquinio regnante, cum magna
incidisset pestilentia in mulieres gravidas atque earum fetus, facti sunt ex carne
divendita populo taurorum immolatorum. Ob hoc ludi Tauri appellati sunt ; et fiunt in
Circo Flaminio, ne intra muros evocentur di inferi.

Kilde : Bury : Urbs Romana, p. 50, Ernst Klett Verlag 1997

Opgaver :

Hvornr levede flgende personer, og hvem var de :

Hannibal Consul Flaminius

Sibylla Tarquinius

Hvor ligger:

Circus Flaminius Via Flaminia Lacus Thrasimennum

Ludi / DT side 7

immolatus, immolata, immolatum, ppp., slet ned,

Gloser: slagtet, ofret
a/ ab, prp. + abl.: af, fra, efter incido, incidi,-,3, rammer - kan flges af in
ad, prp. + akk.: ved inferus, adj. 1-2, underjordisk
appellatus, appellata, appellatum, ppp., kaldt institutus, instituta, institutum, ppp. af instituo,
car, carnis, 3f, kd indstifter her: indstiftet
circus, 2m, vddelbsbane interfectus, ppp, af interficio, drber, her:
drbt
cum, konj. da
ne, konj. for at ikke
deus, 2m, gud ( , i nom. plur. ofte di i stedet
lacus, 4,m, s
for dei - i dativ og ablativ plur. ofte dis i
liber, 2m, bog
stedet for deis)
ludus, 2m, festspil, forestilling
dictus,dicta, dictum , ppp. af dico, siger her:
opkaldt magnus, magna, magnum, adj. 1-2, stor
di se deus mulier, 3, f, kvinde
dis se deus ob hoc: p grund af dette
divenditus, divendita, divenditum, ppp. bortsolgt pestilentia, 1f, pest
earum, pron. Deres populus, 2m, folk
evoco, 1, kalder frem Sibyllinus, adj., 1-2, sibyllinsk spdomsbger se
ovenfor
ex, prp. + abl., ud fra
Tarquinio regnante en skaldt absolut ablativ,
facti sunt, blev afholdt perf. ind. pass.
med Tarquinius som regerende = i Tarquinius
fetus,4, m, foster regeningstid se ovenfor
fio, 3, sker, foregr
taurus,2m, tyr
in, prp. + akk., mod her behver man ikke
overstte ordet via, 1f, vej

Tekst 4

De samme lege omtales af den romerske historiker Livius som levede fra 59 f. Kr. f. til 17 e. Kr. f.
Livius tilhrte kredsen omkring Augustus.

Livius: XXXIX,22:

Per eos dies, quibus haec ex Hispania nuntiata sunt, ludi Taurii per biduum facti
religionis causa. Decem deinde apparatu ludos M. Fuluius, quos vouerat Aetolico
bello, fecit. Multi artifices ex Graecia uenerunt honoris eius causa. Athletarum
quoque certamen tum primo Romanis spectaculo fuit, et venatio data leonum et
pantherarum, et prope huius saeculi copia ac uarietate ludicrum celebratum est.
Novemdiale deinde sacrum tenuit, quod in Piceno per triduum lapidibus pluerat,
ignesque caelestes multifariam orti adussisse complurium levi adflatu uestimenta
maxime dicebantur. Addita et unum diem supplicatio est ex decreto pontificum, quod
aedis Opis in Capitolio de caelo tacta erat. Hostiis maioribus consules procurarunt
urbemque lustraverunt. Sub idem tempus et ex Umbria nuntiatum est semimarem
duodecim ferme annos natum inventum. Id prodigium abominantes arceri Romano
agro necarique quam primum iusserunt.
Ludi / DT side 8

Tekst 5: uddrag af Amores III,2

PUBLIUS OVIDIUS NASO ( OVID) ( 43 f. Kr. f. 17 e. Kr. f.)

Ovid levede p Augustus tid, men selvom han havde forbindelser til hoffet, var kejseren s meget
modstander af ham og mske ogs hans digtning, at han blev forvist til Sortehavets kyst, langt fra sit elskede
Rom.
Som det ses af flgende digt, er Ovid ikke optaget af Roms storhed eller af romersk historie, nej han tager p
vddelbsbanen, hvor han fr en siddeplads ved siden af en dejlig dame, som han forsger at score. Alt,
hvad der sker p banen, bruges til at smigre og forfre hende. Her er vi net til optaget af gudebilleder, som
bres ind inden lbet.

Amores III,2 Adnuit et motu signa secunda dedit.

Quod dea promisit, promittas ipsa, rogamus;
Sed iam pompa venit -- linguis animisque favete!
Pace loquar Veneris, tu dea maior eris.
Tempus adest plausus -- aurea pompa venit.
Per tibi tot iuro testes pompamque deorum,
Prima loco fertur passis Victoria pinnis --
Te dominam nobis tempus in omne peti!
Huc ades et meus hic fac, dea, vincat amor!
Sed pendent tibi crura. Potes, si forte iuvabit,
Plaudite Neptuno, nimium qui creditis undis!
Cancellis primos inseruisse pedes.
Nil mihi cum pelago; me mea terra capit.
Maxima iam vacuo praetor spectacula circo
Plaude tuo Marti, miles! nos odimus arma;
Quadriiugos aequo carcere misit equos.
Pax iuvat et media pace repertus amor.
Cui studeas, video. vincet, cuicumque favebis.
Auguribus Phoebus, Phoebe venantibus adsit!
Quid cupias, ipsi scire videntur equi.
Artifices in te verte, Minerva, manus!
Me miserum, metam spatioso circuit orbe!
Ruricolae, Cereri teneroque adsurgite Baccho!
Quid facis? admoto proxumus axe subit.
Pollucem pugiles, Castora placet eques!
Quid facis, infelix? perdis bona vota puellae.
Nos tibi, blanda Venus, puerisque potentibus arcu
Tende, precor, valida lora sinistra manu!
Plaudimus; inceptis adnue, diva, meis
Favimus ignavo -- sed enim revocate, Quirites,
Daque novae mentem dominae! patiatur amari!
Et date iactatis undique signa togis!
Ludi / DT side 9

Opgaver A ( arbejde med ordbog og gloseindlring ved hjlp af oversttelse) :

1. St en streg under alle 8 verballed i nedenstende tekst. Find opslagsformen v. h. a.

ordbogen. Hvad betyder de og hvilken form forekommer de i?
2. Find subjekterne og bestem deres bjning.
3. Find fire substantiver i ablativ. Hvad kommer de af? Hvordan forklares ablativen her?
4. Overst.

Sed iam pompa venit -- linguis animisque favete!

Tempus adest plausus -- aurea pompa venit.
Prima loco fertur passis Victoria pinnis --
Huc ades et meus hic fac, dea, vincat amor!

Opgaver B til hele teksten :

1. Inddel teksten i tre afsnit og giv en overskrift til hvert afsnit.

2. Hvilke guder bres frem? Hvad hedder guderne p grsk? Find billeder af dem p
nettet.
3. Hvilket arbejdsomrde har hver gud? Hvordan viser Ovid det? Hvem kan han bedst
lide og hvorfor?
4. Find domneord til vddelb i teksten.
5. Find et billede eller en tegning af en romersk vddelbsbane, et circus, og placr de
personer, som omtales p billedet.
Ludi / DT side 10

Engelsk oversttelse:
But now the procession is coming. Hush! and pay attention!

Now's the time for applause, the golden procession is coming.

The goddess Victory, her wings outstretched, is borne first in line,

Be here for me and see, goddess, that my love conquers!

Praise Neptune, you who trust too much in the ocean's waves!

(I have no time for the sea, my homeland holds me fast.)

And soldier, praise your Mars! (For myself, I hate weapons -

Peace, and the love discovered in days of peace, commands me).

May Phoebus be here for his augurs! May Phoebe be here for the hunters.

And Minerva, direct your bands of artificing hands towards your worship!

Farmers rise up for Ceres and gentle Bacchus!

Boxers please Pollux, and the horseman pleases Castor!

To you, sweet Venus, and your sons so mighty with their bows, I

give praise; O goddess, bless my latest love affair -

Give my new girl a kindly disposition. Let her consent to be loved by me!

(She nodded and by the gesture gave me a promising sign!)

Because the goddess promised, I beg you girl, promise me.

With Venus' permission I will say: You, darling, will be greater goddess.

I swear to you, by all these witnesses and by the procession of gods,

that you will be be the mistress worshipped by me forever!

But darling, your feet are dangling. Perhaps you'd like

to rest them on the fence here.

Now the circus is cleared for the best part of the show and the praetor
Ludi / DT side 11

has sent the chariot teams to the starting line.

I see the one you want to win. Whomever you favor will conquer.

What you desire, the horses themselves seem to know.

Oh no! He's taken the corner wide!

What are you doing? The next chariot is crowding you.

What are you doing, you idiot? You're going to lose what my girl's prayed for!

PULL, please, pull left as hard as you can.

We are rooting for a bum. Come on Quirites, call for a restart.

Everyone, throw your togas in the ring to show them what you mean.

YES! They're calling them back! (Oh darling don't let the tussle ruin your hair -

you can curl up here in my lap).

And now the starting gates, reset, are open again - they're off!

The line of teams in different colors, horses given the rein, flies.

Now, at least, clear them and rush to the open space!

See that my, my girlfriend's prayers come true!

My girl's prayers have been fulfilled. But mine remain.

That man has the trophy. Mine must still be sought.

She grins and promises me I don't know what in her glimmering eyes.

Enough of this. Give the rest in another place

Ludi / DT side 12

Tekst 6

CICERO

Oversttelse af et uddrag af Ciceros brev 7, 1

med nyt fra Rom til en bekendt, der var bortrejst. ( Virum Gymnasium)
Fra Otto Foss: En Cicero Antologi, Gyldendal 1945 ( Det kursiverede svarer til tekstuddraget)

Festspillene var ganske vist meget flotte, men ikke efter din smag, (hvis jeg tr dmme ud fra mig
selv ).
For det frste var der nogle optrdende, der berede begivenheden med et comeback til de skr brdder,
som jeg troede de for deres egen skyld for lngst havde trukket sig tilbage fra. Vor ven sop, din
yndlingsskuespiller, var s drlig, at ikke et menneske ville forhindre ham i at trkke sig tilbage. Da han
begyndte at fremsige edsformularen, klikkede hans stemme ved ordene: Hvis jeg med vidende og vilje
svrger falsk.
Hvorfor skal jeg fortlle dig mere? Du kender jo de vrige stykker: de var end ikke s morsomme
som det almindelige gennemsnit. Stemningen blev fuldstndigt delagt ved det overdrevne udstyr, som jeg
ikke tvivler p, du har kunnet undvre med den strste sindsro.
Hvad fornjelse er der ved tusinder af mulsler i Klytaimnestra eller 3000 vinskle i Den
trojanske hest? Eller ved de forskellige slags udrustninger af bde fodfolk og rytteri i et eller andet slag?
Det blev alt sammen strkt gouteret af de brede lag, men dig ville det ikke have moret.
Men hvis du i de dage har lyttet opmrksomt til Protogenes, har du sandelig haft meget strre
fornjelse end nogen af os ( forudsat at det ikke har vret mine taler han lste op for dig ! ). Jeg tr jo
formode at du ikke har savnet de grske eller oskiske farcer, navnlig da du jo, hvis du gider, kan f oskiske
farcer at se i jeres lokale byrd (! ), og da du er s lidt af en grkerven, at du ikke engang plejer at ville g
hjem ad Grkenlandsvej.
For hvordan i alverden kan jeg forestille mig, at du kan savne brydere, eftersom du ikke kan
fordrage gladiatorer? Pompejus indrmmer for vrigt selv, at han har spildt tid og penge p dem.
Tilbage str dyrekampene: der var to hver dag, fem dage i trk, storartede det kan ingen ngte
men hvad glde kan et dannet menneske have af at se enten et svagt menneske snderrives af et
kmpestrkt vilddyr, eller et prgtigt dyr gennembores af et jagtspyd?
Og for vrigt, hvis det er vrd at se, har du jo set det s tit, og denne gang bragte ikke noget nyt
for os tilskuere. Den sidste dag var den med elefanterne; den brede masse og pblen var imponeret, men
morede sig egentlig ikke. Resultatet var tvrtimod en vis flelse af medlidenhed og en fornemmelse af, at
dette vldige dyr alligevel til en vis grad har noget flles med menneskene.
Ludi / DT side 13

OPGAVER.

1. Hvem var Cicero?

2. Find ud af, hvilke festspil Cicero taler om. ( Hvilken slags, og hvor mange)

3. Hvem er den omtalte Pompejus?

4. Forklar stningen: Pompejus indrmmer for vrigt selv, at han har spildt tid og penge
p dem.

5. Forklar Ciceros synsvinkel.

Marcus Tullius Cicero: Uddrag af Ad familiares VII,1.

Reliquae sunt venationes binae per dies quinque, magnificaenemo negat, sed quae potest

homini esse polito delectatio, cum aut homo imbecillus a valentissima bestia laniatur aut praeclara

bestia venabulo transverberatur? quae tamen, si videnda sunt, saepe vidisti, neque nos, qui haec

spectavimus, quidquam novi vidimus. Extremus elephantorum dies fuit: in quo admiratio magna

vulgi atque turbae, delectatio nulla exstitit; quin etiam misericordia quaedam consecuta est atque

opinio eiusmodi, esse quandam illi beluae cum genere humano societatem.

1. Find de understregede ord i oversttelsen.

2. St streg under alle verberne i nedenstende tekst.

Reliquae sunt venationes binae per dies quinque, magnificaenemo negat, sed quae potest

homini esse polito delectatio, cum aut homo imbecillus a valentissima bestia laniatur aut praeclara

bestia venabulo transverberatur? quae tamen, si videnda sunt, saepe vidisti, neque nos, qui haec

spectavimus, quidquam novi vidimus. Extremus elephantorum dies fuit: in quo admiratio magna
Ludi / DT side 14

vulgi atque turbae, delectatio nulla exstitit; quin etiam misericordia quaedam consecuta est atque

opinio eiusmodi, esse quandam illi beluae cum genere humano societatem.

7. Overst til slut teksten.

Reliquae sunt venationes binae per dies quinque, magnificaenemo negat, sed quae potest

homini esse polito delectatio, cum aut homo imbecillus a valentissima bestia laniatur aut praeclara

bestia venabulo transverberatur? quae tamen, si videnda sunt, saepe vidisti, neque nos, qui haec

spectavimus, quidquam novi vidimus. Extremus elephantorum dies fuit: in quo admiratio magna

vulgi atque turbae, delectatio nulla exstitit; quin etiam misericordia quaedam consecuta est atque

opinio eiusmodi, esse quandam illi beluae cum genere humano societatem.

Gloser: nullus, adj./ pron. ingen, intet

opinio, ionis, 3f, mening, antagelse
a/ab, prp. m. abl., af flges af akk. + inf.: quandam societatem esse
admiratio, ionis, 3f, beundring politus, adj. 1/2, dannet
belua, 1f, vilddyr potest, af possum, kan
bestia, 1f, vilddyr praeclarus, adj. 1/2, strlende, prgtig
bini, ae, a, adj./ fordelingstal, to ad gangen quae, af quis/qui, inter. pron., hvilken
conseequor, consecutus sum, consequi, dep.3, flger quae, nom/akk af qui, rel. pron., som
med her brugt som dem. pron. disse ting
cum, konj. + ind. = nr quandam, af quidam, indef. pron., en vis
delectatio, ionis, 3f, fornjelse quaedam, af quidam, indef. pron., en vis
dies,5m, dag quiccquam novi noget nyt
eiusmodi, egt. gen. af idem, sdan, af den slags quin etiam, fast udtryk, ja endog
elephantus, 2m, elefant quinque, talord, 5
exsto, exstiti, -, 1, eksisterer, bestr reliquus, adj. 1/2, resterende, tilbage
extremus, adj. 1/2, sidst societas, societatis, 3f, fllesskab
genus, generis, 3n, art, slgt transverbero, 1, gennemborer
homo, hominis, 3m, menneske turba, 1f, menneskemngde, hoben
imbellicus, adj. 1/2, svag valens, valentis, adj.3, strk
lanio, 1, snderriver valentissimus, adj.1/2, superlativ, strkest, meget strk
miseracordia, 1f, medlidenhed venatio, ionis, 3f, egt. jagt, her: dyrekamp i arenaen
nego, 1, ngter venabulum, 2n, jagtspyd
nemo, indef. pron., ingen videndus, adj. 1/2, svrdig

novi, af novum, 2n, nyt

Ludi / DT side 15

Tekst 7:

Gaius Iulius Phaedrus: Fabler: Leo et Pastor

Opgave:
1. Find ved hjlp af oversttelsen ord, som du kender i forvejen, og understreg dem
bde i den danske og i den latinske tekst.
2. Find alle verber og find ud af, hvad de betyder, dels ved hjlp af oversttelsen, dels
ved ordbogen.
3. Ls hele teksten.
4. Overst ved hjlp af gloselisten.

Errans in silvis spinam calcavit leo.

Venit ilico ad pastorem cauda blandiens.
Ne pertuberis, inquit. Auxilium pedi
huic a te imploro, medico non esca indigens.
Sublatum et hominis posuit in gremio pedem.
Exemit spinam pastor. It silvas leo.
Post falso pastor incusatur crimine
et bestiis proicitur ludis proximis,
ubi dum ferae discurrunt, agnovit leo
hunc hominem, qui medicatus erat aegro pedi.

Rursus pastori ponit in gremio pedem.

Miranti populo pastor causam edisserit.

Rex ut cognovit nuntiata haec omnia,

parci leoni iussit mansueto et simul
parentibus pastorem dimitti suis.

Opgave:
Ludi / DT side 16

1. Lav en inddeling af teksten.

2. Hvilket syn har Phaedrus p sdanne kampe?
3. Mange mener, at Phaedrus kom fra et lavere socialt lag. Kunne dette digt vre et
bevis?

Oversttelse (egen):

Lven og hyrden

En lve, der strejfede om i skovene, trdte engang p en torn.

Fluks lb den hen til hyrden, logrende med halen,
Og sagde: Bliv ikke bange. Jeg beder dig om hjlp til min fod.
Jeg trnger til lge, ikke til mad.
Og den lftede foden og lade den i mandens skd.
Hyrden fjerner tornen og lven gr tilbage til skovene.
Kort efter anklages hyrden for en opdigtet forbrydelse
Og kastes for vilddyrene ved de nste festspil,
hvor lven straks, mens vilddyrene lber rundt i arenaen
genkendte denne mand, som havde helbredt hans syge fod.
Atter lgger han foden i hyrdens skd
og for det undrende folk fortller hyrden nu om rsagen til dette.
S snart kongen havde hrt om denne beretning
befalede han, at den rare lve skulle sknes
og at hyrden skulle sendes hjem til sin familie.
Ludi / DT side 17

Nedenstende gloseliste, kan udleveres som en slags retteark efter arbejdet.

Gloserne flger i vrigt rkkeflgen i teksten:

erro 1 strejfer om; errans er ppa proicio ieci iectum 3 kaster for + dativ
silva f1 skov ludus m2 leg, i pl festspil, kamplege
spina f1 torn proximus adj i superlativ nrmest, nste
calco 1 trder p ubi hvor , her brugt som overgangsrelativ der
leo -onis m3 lve
ilico adv straks
pastor oris m3 hyrde
cauda f1 hale dum konjunktion mens
blandior dep 4 logrer; blandiens er ppa discurro (cu)curri cursum 3 lber rundt
ne ikke + konjunktiv i opfordring: skal ikke agnosco novi notum 3 genkender
perturbo 1 forskrkker hunc af hic haec hoc demon. pron.
inquit ufuldstndigt verbum siger, sagde medicor dep 1 med dativ helbreder
auxilium n2 hjlp aeger aegra aegrum adj syg
pes pedis m3 fod rursus adv atter
huic af hic, haec, hoc demon. pron. denne, dette miror dep 1 undrer mig
a(b) prp. med abl. af populus m2 folk
tu te tibi te pers. pron. du, dig causa f1 rsag
imploro 1 beder om edissero 3 fortller
medicus m2 lge rex regis m3 konge
esca f1 mad ut konjunktion da, s snart som
indigeo 2 med abl. mangler; indigens er ppa cognosco novi notum 3 erfarer, fr at vide
tollo sustuli sublatum 3 lfter; sublatum er ppp nuntio 1 meddeler; nuntiata er ppp i pl nom/akk n
homo hominis m3 mand, menneske meddelelser
pono posui positum 3 anbringer
gremium n2 skd haec af hic haec hoc dem. pron.
eximo emi emptum 3 tager ud omnis omne adj hel, al
it af eo i(v)i itum ire 4 gr parco 3 med dativ skner; dativ bevares i passiv
silvas retningens akkusativ, dvs til iubeo iussi iussum 2 befaler + akk med inf
post adv senere mansuetus adj tam, venlig
falsus adj - falsk simul adv samtidig
incuso 1 anklager parens entis m3 far eller mor, i pl forldre
crimen inis n3 anklage, beskyldning dimitto misi missum 3 sender bort til + dativ
bestia f1 (vild)dyr suus poss. pron. sin
Tekst 8:
Martial

XVII ( Oversttelse fra Jensen og Outzen, Martial, epigrammer, Sommer og Srensen,1988)

Indledning: Romerne huskede stadigvk p Martials tid, hvordan storforbryderen Laureolus var
blevet korsfstet og snderrevet af vilde dyr. Begivenheden blev senere p Caligulas tid
genopfrt som en teaterforestilling, en skaldt mime, hvor begivenheden dog blev spillet som et
regulrt teaterstykke.

Ret som den bundne Prometheus, lnket til Skythiens klippe,

lod den stdige fugl hakke sit mandige bryst,
sledes gav Laureolus de blottede indre organer
til Kaledoniens bjrn, hngende hjt p sit kors.
Lemlstet levede manden endnu, men med dryppende lemmer,
og overalt, hvor man s, lignede kroppen ej krop.
Endelig fik han sin straf, for enten sin far eller herre
stak han forrderisk ned, kniven i struben de fik,
eller han rved i vanvid templernes bortgemte skatte,
eller med faklernes gru truede, Roma, han dig.
Gamle beretningers ondskab ved slyngelens udd er blegnet,
det, man i mime har vist, brugtes imod ham som straf.
XVIII ( Oversttelse fra Jensen og Outzen, Martial, epigrammer, Sommer og Srensen,1988)

Caesar ikke C. Julius Caesar, men angiver simpelthen den herskende kejser, muligvis Titus eller
Domitian.

Priscus og Verus trak kampen i langdrag med kraft og med styrke.

Eftersom nu deres strid lnge var jvnbyrdigt strk,
krvede tilskuerskaren med hjlydte rb deres frihed;
Caesar holdt dog sin lov rbenes styrke til trods:
Loven bd kamp for den udsatte pris, til fingeren vistes;
hvad der var tilladt han gav: skle med gaver i hob,
Dog fandt kampen en ende, endsknt den ellers stod lige:
begge kmpede ens, begge gav op under t.
Caesar sendte dem begge en kamppris og tegnet p frihed:
mndenes herlige dd gav dem en ln som fortjent.
Caesar, kun under dig som regent kunne det vre muligt:
To var i kamplegen med, sejren blev begge til del.

Opgave: Hvordan Martial ser p gladiatorkampe? Brug begge epigrammer.

XIV ( Oversttelse fra Jensen og Outzen, Martial, epigrammer, Sommer og Srensen,1988)

Hic ubi sidereus propius videt astra colossus

et crescunt media pegmata celsa via,
invidiosa feri radiabant atria regis
unaque iam tota stabat in urbe domus.
Hic ubi conspicui venerabilis Amphitheatri
erigitur moles, stagna Neronis erant.
Hic ubi miramus, velocia munera, thermas,
abstulerat miseris tecta superbus ager.
Claudia diffusas ubi porticus explicat umbras,
ultima pars aulae deficientis erat.
Reddita roma sibi est et sunt te praeside, Caesar,
deliciae populi, quae fuerant domini.

Her, hvor nu kmpen med funklende krans imod stjernerne skuer,

og hvor det hje stillads rejser sig midt p vor vej,
strlede forhen tyrannens forhandte gemakker og sale,
og i hele vor stad fandtes snart kun dette hus.
Her, hvor det runde teaters vldige murede masse
rejser sig, videnom set, l den Neroniske dam.
Her, hvor vi Titus thermer, den hurtige gave, beundrer,
stjal det hovmodige gods fattigmands hytte og vr.
Frst, hvor de Claudiske sjler fordeler den vidtstrakte skygge,
s man den yderste del af det enorme palads.
Rom er nu atter sig selv, og med dig, o Caesar som hersker
fryder nu hele vort folk, det, som tyrannen kun nd.
Opgaver:

1. St streg under alle prpositionsforbindelser i den latinske tekst.

2. St en cirkel om alle verber

3. Find subjekterne til verballeddene.

4. Find de ndvendige gloser.

5. Hvor er der afvigelser mellem den latinske tekst og oversttelsen?

6. Find ud af, hvad de kursiverede bygnings- eller kunstvrker var, og hvor de stod.

7. Hvad handler digtet om? og hvilken holdning har forfatteren?

Tekst 9:
Augustus: Res Gestae ( Monumentum Ancyranum) Uddrag

Den meget store indskrift Res Gestae blev oprindeligt opsat p Augustus mausoleum i Rom, men
den bedst bevarede udgave af teksten, er fundet i Ankara i det nuvrende Tyrkiet (Asia) i resterne af
et tempel for Augustus og Roma, ligesom der er fundet dele af indskriften i andre dele af det
romerske imperium. Teksten er Augustus egen fremstilling af, hvad han har udfrt for det romerske
folk inden for mange forskellige omrder. Det kom til at fungere som en slags politisk testamente
for ham.

[22] Ter munus gladiatorium dedi meo nomine et quinquiens filiorum meorum aut
nepotum nomine, quibus muneribus depugnaverunt hominum circiter decem millia.
Bis athletarum undique accitorum spectaculum populo praebui meo nomine et
tertium nepotis mei nomine. Ludos feci meo nomine quater, aliorum autem
magistratuum vicem ter et viciens. Pro conlegio XV virorum magister conlegii
collega M. Agrippa ludos saeclares C. Furnio C. Silano cos. feci. Consul XIII ludos
Martiales primus feci quos post id tempus deinceps insequentibus annis s.c. et lege
fecerunt consules. Venationes bestiarum Africanarum meo nomine aut filiorum
meorum et nepotum in circo aut in foro aut in amphitheatris populo dedi sexiens et
viciens, quibus confecta sunt bestiarum circiter tria millia et quingentae.

[23] Navalis proeli spectaclum populo dedi trans Tiberim in quo loco nunc nemus est
Caesarum, cavato solo in longitudinem mille et octingentos pedes, in latitudinem
mille et ducenti, in quo triginta rostratae naves triremes aut biremes, plures autem
minores inter se conflixerunt; quibus in classibus pugnaverunt praeter remiges millia
hominum tria circiter.

En oversttelse findes I Rudi Thomsen; Det augustiske principat, Gyldendal,

Kbh 1963
Tekst 10:

JUVENAL find tekst og oversttelse p Virum Gymnasiums hjemmeside.

Juvenal. 6. satire. ( Uddrag og oversttelse er fra Virum Gymnasiums tekstsamling, Panes et
Circenses)
Eksamenstrningstekst.

Den 6. satire er Juvenals lngste, ikke mindre end 700 vers fylder den. Satiren er henvendt til en
ung mand, Postumus, der str foran at skulle gifte sig. Satiren indeholder det rd, at han skal lade
vre, og den er fyldt med en mngde eksempler p, hvordan rbarheden er forsvundet, og verden
af i dag (alts p kejser Domitians tid) er fyldt med kvinder, der frer det mest udsvvende liv
Blandt eksemplerne er nedennvnte stykke om senatorfruen Eppia og efter det et afsnit om
kejserinde Messalina, der smuttede ud af kejserpaladset for at tilbringe natten p et bordel. Satiren
fortstter med argumenter mod gteskabet og yderligere eksempler p fordrvede kvinder.

Nupta senatori comitata est Eppia ludum

ad Pharon et Nilum famosaque moenia Lagi

prodigia et mores urbis damnante Canopo.

Inmemor illa domus et coniugis atque sororis

nil patriae indulsit, plorantesque improba natos,

utque magis stupeas ludos Paridemque reliquit.

Sed quamquam in magnis opibus plumaque paterna

et segmentatis dormisset paruula cunis,

contempsit pelagus; famam contempserat olim,

cuius apud molles minima est iactura cathedras.

Tyrrhenos igitur fluctus lateque sonantem

pertulit Ionium constanti pectore, quamuis

mutandum totiens esset mare. Iusta pericli

si ratio est et honesta, timent pauidoque gelantur

pectore nec tremulis possunt insistere plantis:

fortem animum praestant rebus quas turpiter audent.

Si iubeat coniunx, durum est conscendere nauem,

tunc sentina grauis, tunc summus uertitur aer:

quae moechum sequitur, stomacho ualet. Illa maritum

conuomit, haec inter nautas et prandet et errat

per puppem et duros gaudet tractare rudentis.

Qua tamen exarsit forma, qua capta iuuenta

Eppia? quid uidit propter quod ludia dici

sustinuit? nam Sergiolus iam radere guttur

coeperat et secto requiem sperare lacerto;

praeterea multa in facie deformia, sicut

attritus galea mediisque in naribus ingens

gibbus et acre malum semper stillantis ocelli.

Sed gladiator erat; facit hoc illos Hyacinthos;

hoc pueris patriaeque, hoc praetulit illa sorori

atque uiro : ferrum est quod amant. Hic Sergius idem

accepta rude coepisset Veiiento uideri.

Oversttelse:
En senators hustru, Eppia lb afsted med et korps af gladiatorer til Pharos 1 og Nilen og Lagos2
berygtede mure, og selv Canopus3 s fordmmende p den uhyrlige moral i Rom.
Hun tnkte ikke p sit hjem eller sin mand eller sster og tog heller ikke hensyn til sit fdreland.
Hun forlod uden skam i livet sine grdende brn, og hvad der er endnu mere forunderligt,
vddelbene i circus og Paris.4
Men selv om hun som lille i sin faders rige hjem havde sovet p et leje af fjer i en forgyldt vugge,
var hun ikke bange for havet, ligesom hun ikke havde bekymret sig om sit gode navn. Tabet af det
betyder intet for de kvinder, der er vant til blde stole.
Hun udholdt alts med sindsro Tyrrhenerhavets blger og det brlende Ioniske Hav5, selv om hun
mange gange skulle sejle fra det ene til det andet hav. Hvis der er en god og hderlig grund til at
udstte sig for fare, bliver kvinder bange, deres hjerte fryser til is, og de kan ikke holde sig oppe p
deres sklvende fdder- De viser kun mod, nr det glder skndige forhold.
Hvis det er gtemanden, der befaler det, er det hrdt for en kvinde at g ombord p et skib, og
stanken fra bundvandet er svr at holde ud, og s snurrer himlen rundt og rundt. Den, der flger
med sin elsker, har ikke vrvl med maven. Den ene kaster op p sin mand, den anden spiser
sammen med sfolkene, lber rundt p skibet og morer sig med at arbejde med det tunge tovvrk.
Hvilken sknhed brndte Eppia varm p? Hvilken ung mand blev hun betaget af? Hvad var det hun
s, som fik hende til at acceptere tilnavnet "gladiatorinden"? For Sergiolus var allerede begyndt at
barbere sin hals glat og at hbe p at kunne trkke sig tilbage som flge af en sret arm; og i vrigt
var meget i hans ansigt delagt. Sledes havde han et ar efter en hjelm og en stor gevkst p nsen,
og der sivede hele tiden en uhyggelig vske ud af det ene je. Men han var gladiator; det gr sdan
en mand til en gte Hyacinthos 6. Det foretrak hun frem for sine brn og sit fdreland, sin sster og

1 Fyrtrnet i Alexandria i gypten

2 Ptolemaios Lagos var konge i gypten fra 306 til 281 f.Kr.
3 By i gypten, der var berygtet for sin lse moral
4 En danser og skuespiller, der havde en hj stjerne hos kejser Domitian, men han blev myrdet i 83
af kejseren p grund af mistanke om, at han var kejserindens elsker.
5 Havet mellem det sydlige Italien og Grkenland (med bl.a. en Corfu)
6 I mytologien en meget smuk dreng, der var elsket af Apollon
gtemand: Det er svrdet, de elsker. Hvis denne samme Sergius allerede havde fet trsvrdet 7,
ville han i hendes je begynde at ligne Veiento8.

Tekst 11:

Uddrag af Senecas brev til Lucilius, I,7

Nihil vero tam damnosum bonis moribus quam in aliquo spectaculo desidere; tunc

enim per voluptatem facilius vitia subrepunt. [3] Quid me existimas dicere? avarior

redeo, ambitiosior, luxuriosior? immo vero crudelior et inhumanior, quia inter

homines fui. Casu in meridianum spectaculum incidi, lusus exspectans et sales et

aliquid laxamenti quo hominum oculi ab humano cruore acquiescant. Contra est:

quidquid ante pugnatum est misericordia fuit; nunc omissis nugis mera homicidia

sunt. Nihil habent quo tegantur; ad ictum totis corporibus expositi numquam frustra

manum mittunt. [4] Hoc plerique ordinariis paribus et postulaticiis praeferunt. Quidni

praeferant? non galea, non scuto repellitur ferrum. Quo munimenta? quo artes? omnia

ista mortis morae sunt. Mane leonibus et ursis homines, meridie spectatoribus suis

obiciuntur. Interfectores interfecturis iubent obici et victorem in aliam detinent

caedem; exitus pugnantium mors est. Ferro et igne res geritur. [5] Haec fiunt dum

vacat harena. 'Sed latrocinium fecit aliquis, occidit hominem.' Quid ergo? quia

occidit, ille meruit ut hoc pateretur: tu quid meruisti miser ut hoc spectes? 'Occide,

verbera, ure! Quare tam timide incurrit in ferrum? quare parum audacter occidit?

7 Hvis en gladiator blev givet fri efter veludfrt tjeneste, modtog han som tegn p frigivelsen et
trsvrd
8 En af kejser Domitians spioner - men her mske nvnt, fordi han kan have vret kendt for sit
grimme udseende og sin usselhed?
quare parum libenter moritur? Plagis agatur in vulnera, mutuos ictus nudis et obviis

pectoribus excipiant.' Intermissum est spectaculum: 'interim iugulentur homines, ne

nihil agatur'. Age, ne hoc quidem intellegitis, mala exempla in eos redundare qui

faciunt? Agite dis immortalibus gratias quod eum docetis esse crudelem qui non

potest discere.

Gloser:

(Gloserne flger rkkeflgen i den latinske tekst)

subrepo,3, lister frem

incido, incidi, -, 3, falder tilfldigt ind

omitto, omisi, omissum, 3, undlader

par, paris, adj. / subst, 3, jvnbyrdig

postulaticius, adj., egt. som forlanges, populr

interficio, interfeci, interfectum, 3, drbe

- interfecturus er fut. partc. = som vil drbe/ kommende mordere

patior, passus sum, pati, 3. dep. tle, lide

parum, adv., for lidt

ictus, 4, m, slag

gratias ago: takker - egt.: driver tak til ( + dativ)

ago, egi, actum, 3

Oversttelse af uddrag af Senecas syvende brev til Lucilius ( Fra Virum

Gymnasium)
Fra Mogens Hindsberger: Livsfilosofi Uddrag af Senecas moralske breve, Gyldendal 1980

Om farerne ved at frdes blandt mange mennesker

Du sprger mig om, hvad du isr skal prve at undg. Det skal jeg sige dig: mange

mennesker! Endnu kan du ikke uden fare indlade dig med mange mennesker. Jeg m i hvert fald

bekende min egen skrbelighed. Aldrig vender jeg hjem med det samme sind, som jeg drog ud med.

Noget af det, som jeg har fet orden p i mit indre, bliver igen bragt i uorden. Nogle af de tanker,

som jeg er kommet af med, vender igen tilbage. Det, som sker for langvarigt syge mennesker, at de

ikke kan bres ud i det fri uden fare for tilbagefald, det samme sker for os, nr vort sind er ved at

komme sig efter lang tids sygdom.

Det er farligt at omgr mange mennesker. Der vil altid vre nogen, der enten prakker os

en last p eller ptvinger os den eller fr den til at hnge fast, uden at vi er klar over det. I hvert fald

er det sdan, at jo strre den menneskemngde er, som vi blander os med, desto strre fare er der p

frde. Der er vitterligt intet, der er s skadeligt for et sundt sind som at sidde passivt og se p et

eller andet skuespil. For det er nemlig sdan, at gennem nydelsen lister lasten ind p os.

Hvad tror du, jeg mener med det? Jeg vender hjem mere havesyg, mere rgerrig, mere

udsvvende, ja, til og med mere grusom og umenneskelig, fordi jeg har vret ude mellem

mennesker. Tilfldigvis kom jeg ind for at overvre en middagsforestilling, jeg forventede
fornjelse og morskab, en slags pusterum, der giver mulighed for at slappe af efter synet af

menneskeblod. Det viser sig at vre lige det modsatte: De kampe, der har fundet sted tidligere p

dagen, har vret rene medlidenhedsdrab sammenlignet med det, der sker nu. Nu ser man nemlig

bort fra bagatellerne og koncentrerer sig om den rene og skre menneskeslagtning. De kmpende

har intet at dkke sig med, og da modstanderne sledes er blottede over det hele, afleverer de

aldrig deres std forgves.

De fleste foretrkker den slags kampe frem for almindelige kampe mellem jvnbyrdige og

kampe mellem srligt udvalgte. Og hvorfor skulle de ikke det? Her er der ingen hjelm, intet skjold,

som svrdet kan prelle af mod. Hvad skal man dog med disse beskyttelsesmidler? Hvad skal man

med fgtekunsten? Alle disse ting forhaler jo bare dden. Om morgenen kastes der mennesker for

lver og bjrne, ved middagstid kastes de for deres tilskuere. Disse krver, at mordere skal sttes

op mod nogle, som skal myrde dem, og sejrherren gemmes s til en ny kamp p liv og dd.

Resultatet er for alle de kmpende: dden. Jern og ild er de midler, der tages i anvendelse. Dette

finder sted, mens amfiteatrets arena str tom.

Jamen, nogle af dem har jo beget rveri, har myrdet et menneske! Og hvad s? Fordi

han har myrdet nogen, har han s fortjent at lide samme skbne? Og du, ulykkelige menneske,

hvordan har du gjort dig fortjent til at overvre dette? Sl ham ihjel, pisk ham, brnd ham!

rber tilskuerne, hvorfor lber han s ngsteligt frem mod svrdet? Hvorfor falder han ikke med

oprejst pande? Hvorfor har han ikke lyst til at d? Pisk ham frem mod srene! Lad dem tage imod

hinandens std med blottet bryst! Der er en pause i forestillingen. Srg for, at nogen bliver

halshugget i pausen, s vi ikke spilder tiden! Sig mig, kan I slet ikke begribe, at drlige eksempler

giver bagslag for dem, der giver dem? Tak de uddelige guder for, at I lrer ham at vre grusom,

som ikke kan lre det!

 S lnge ens karakter er fjelig og i for ringe grad er tilbjelig til at flge den rette vej, m

man holdes vk fra de mange mennesker. Man gr let over til flertallet. Selv en Sokrates, en Cato

og en Laelius kunne lide skade p deres sjl, nr de var sammen med mange mennesker, som de

ikke harmonerede med. Der er ingen af os, som arbejder hrdt med at bringe orden i vore tanker,

som kan modst angrebet af laster, der kommer med s stort et flgeskab.