INSPIRATIONSKATALOG

RESTAD
SYD
1. UDGAVE - ETAPE 1
JUNI 2015

1
INDHOLD

INTRODUKTION 4

EKSISTERENDE OG
FREMTIDIGE FORHOLD 6

DE NYE KVARTERER 8

RKKEHUSKVARTERET 10

KARRKVARTERET 24

2
3
INTRODUKTION
Inspiration
Dette inspirationskatalog har til
forml at inspirere bygherrer og ar-
kitekter for de fremtidige byggeri-
er i omrdet til at skabe smukke og
velfungerende byggerier, der styrker
omrdets identitet. Hensigten er, at
inspirationskataloget skal vre en
ressource for det flles arbejde med
udviklingen af bygningsprojekter,
bygherre, arkitekter og By & Havn
imellem.
Inspirationskataloget rummer fotos
af eksisterede byggerier i Danmark
og udlandet. Materialet er organiseret
under en rkke temaer, der svarer til
en rkke vsentlige emner i planen.
Variation og mangfoldighed
Inspirationskataloget skal ses i sam-
mengng med lokalplanen for re-
stad Syd og fungerer som supplement
hertil. Dokumentet skal alts ikke ses
4
som en fyldestgrende gennemgang
af lokalplanens bestemmelser, men
som en udfoldelse af udvalgte tema-
tikker.
Hensigten er, at give eksempler p
hvordan lokalplanens bestemmelser
kan fortolkes og udmntes i konkre-
te arkitektoniske greb og detaljer.
Dette er ikke ensbetydende med, at
der ikke findes andre fortolkninger af
lokalplanens bestemmelser og andre
arkitektoniske lsninger end de viste.
Tvrtimod er det nsket, at omrdets
bygninger p sigt vil optrde med en
stor variation i udtryk, mange for-
skellige materialer og en stor detalje-
rigdom.
Inspirationskataloget fokuserer, lige-
som lokalplanen, p de bygninger, der
henvender sig ud mod byrum og gader
og som vil vre synlige herfra.
Et redskab til udvikling i samarbejde
Inspirationskataloget er et levende
dokument, der kan suppleres lbende
med flere gode eksempler efterhn-
den. Alle de der arbejder med omr-
dets bygningsarkitektur opfordres
derfor til at samle gode eksempler p
bygningsarkitektur og udveksle disse
med By & Havn.
Forventningerne er at inspirations-
kataloget kan vre med til at sikre
en hj kvalitet i bde de enkelte byg-
ningsprojekter svel som det samlede
bykvarter. Vi ser frem til at bruge og
udvikle inspirationskataloget i samar-
bejde med alle de, der skal vre med
til at bygge fremtidens restad Syd.
 Asger Jorn All mod Flleden

Udkig fra 8-tallet over Asger Jorns All Det sydlige Skovbnd

Parkeringsplads ved 8-tallet

Asger Jorns All fra Vestamager Metro St. PlugNPlay omrde

Den tt bevoksede flled vest for Else Alfelts Vej

Serne i omrdets sydlige del Vdomrder

5
EKSISTERENDE FORHOLD

6
 FREMTIDIGE FORHOLD
Skole

Skovkvarteret II

Rkkehuskvarteret

Asger Jorns All

Karrkvarteret

Spidsen

7
DE NYE KVARTERER

ARENA II

RKKEHUSKVARTERET

ASGER JORNS ALL

KARRKVARTERET

KVARTERER

I den nye plan for restad Syd, indde-

les de endnu ikke bebyggede omrder i
en rkke kvarterer. Hvert kvarter for-
holder sig til sin kontekst, og har sin
egen rumlige identitet. Dette under-
stttes af at hvert kvarter er baseret
p hver sin bebyggelsestypologi.

Kvartererne bindes sammen af land-

skabsbndene og Flledpromenaden,
der lber gennem omrdet fra syd til
nord.

I midten af omrdet ligger bydelens

nye aktive hovedgade, Asger Jorns
All.

8
SPIDSEN

9
RKKEHUSKVARTERET

RKKEHUSKVARTERET

Rkkehuskvarteret er et boligomrde
med tt og lavt byggeri. Bebyggelsen
bestr af sm rkkehuskarrer, der
lber mellem de nord-sydgende veje.
Hver karr har p den vis adresser
bde ud mod de strre landskabsrum,
og mod de mindre tvrgader.

Tvrgaderne er omrder med lang-

somt krende trafik, der kan benyttes
til leg og ophold.

Der er kantzoner med forhaver mod

alle tvrgader, som er medvirkende
til at skabe liv i gadebilledet.

10
11
RKKEHUSKVARTERET

Vignette af Rkkehuskvarterets placering i restad Syd. Rkkehuskvarteret.

Rkkehuskvarteret bestr af rkke-

huskarrer, en typologisk sammen-
stning af rkkehuse og den klassiske
karr i 3-6 etager. Enkelte af karrer-
ne etableres med patiohuse - en dybe-
re bygningstype med grdhaver eller Endebygning
atrier, der skaber en smallere karr Rkkehuse
end hvor der etableres rkkehuse da
der her ikke etableres haver i karrens
midte.

Rkkehuskarrerne ligger p indivi-

duelle byggefelter og behandles indi- Rkkehuse
Endebygning
viduelt.

Hver rkkehuskarr br etableres

som n arkitektur alts et vrk
med et samlet arkitektonisk udtryk.
Enderne skal behandles og kompo-
neres anderledes end rkkehusene,
men hele bebyggelsen skal tegnes i
sammenhng. Enderne skal adressere
bndenes identitet og skala ved f.eks.
at fremst hjere end rkkehusene.

Hvis der er en srlig arkitektonisk be-

grundelse kan rkkehusene udformes
individuelt.

Rkkehuskvarteret er inspireret af
de typiske rkkehuskvarterer i K-
benhavn. En lang tradition der tager
sit udgangspunkt i Kartoffelrkkerne
og Humlebyen ved Carlsberg. Samt en
lang rkke andre eksempler. Under-
tiden fornyet, nytolket og gentaget i
moderne udformninger. Det er ikke
Eksempel p mulig organisering af et rkkehus.

12
parcelhuset du kan g rundt om, men
en tt bybolig, hvor den befolknings-
mssige intensitet er stor.

Rkkehusene er i 2-3 etager med egen

indgang og forhaver, der skulder ved
skulder tegner hele gaderum. I arki-
tekturen gentages den typiske lille k-
benhavnerskala, fine proportionerede
huse med den rigtige blanding af fl-
les egenart og diversitet.

I enderne etableres etageboliger der

slutter rkkehuskarreen mod de
nord-syd gende landskabsbnd.

Rkkehuskarreen bestr i princippet

af to stokke af rkkehuse, og to en-
debygninger, der slutter byggeriet og
trkker arkitekturen omkring hjr-
nerne. Det sker dels for at f bearbej-
dede hjrnelsninger og dels for at en-
debebyggelsen primrt kun skygger
for sine egne udendrsarealer.

Endebygninger fremstr hjere og

mere bymssige mod de store gade-
rum end rkkehusene der vender sig
mod de mindre tvrgader.

Tvrgaderne er kvarterets lokale

rum, der strkker sig fra forhave til
forhave med en bredde p 9 meter.

De sydvendte forhaver er klart de

mest attraktive. Dette kompenseres
der for inden i rkkehuskarreen, hvor
de huse der har nordvendt forhave har
en strre baghave mod syd.

Isometrisk afbildning af en tvrgade ved en rkkehuskarr.

13
HJDER

Rkkehuskarrerne adresserer skala-

en p de rum, de stder op til p alle 5, stk. 3.
sider. Det betyder, at gavlbygninger-
h) Variation i hjder
ne, der ligger ud mod de brede land-
Ved karrbebyggelse skal byg-
skabsbnd er hjere end selve rk-
ningshjden for etageboliger grad-
kehusbebyggelsen, der ligger ud mod
vist trappe ned mod bygningshj-
tvrgaderne.
de af tilstdende rkkehusbebyg-
Karren kan springe i hjden. gelse/patiobebyggelse eller mel-
Rkkehusene kan have den samme
lemliggende bygninger fastlagt i
etagehjde gennem hele vejforl-
stk. 3, punkt c, d og e.
bet, eller variere i hjde gennem hele
vejforlbet.
Hvert byggefelt/karr skal inde-
holde mindst fire spring i bebyg-
Niveauforskellen mellem rkkehus-
gelsens hjde, som hver skal vre
ene og endebygninger skal foreg trin-
mindst 3 m.
vis.
Endebygningerne trapper trinvist op fra den lavere
rkkehusbebyggelse.

Eksempel p lettere varieret bygningshjde for rkkehuse. Eksempel p ensartet bygningshjde.

Nieuw Crosswijk, Rotterdam, West8 (Masterplan). Margretheholmen, Kbenhavn, Vandkunsten.

Eksempel p endestykke der springer i skala. Eksempel p lettere varieret bygningshjde.

Cambridge, England, Proctor and Matthews. London, Peter Barber Architects

14
HJRNER

Hjrnebebyggelsen skal behandles,

p en vis s arkitekturen kommer 5, stk. 3.
med rundt om hjrnet.
e) Bebyggelse mrk. Karrbe-
byggelse
En rkkehuskarr skal fremst med
...Inden for byggefelter for karr-
et samlet udtryk med de arkitektoni-
bebyggelse skal byggefelters hjr-
ske variationer, der vil vre mellem
ner bebygges med hjrnebygning-
endebebyggelse og rkkehuse.
er, hvor hver facadelngde mod
veje jf. 4 er mellem 15 m og 35
m. ...

Hjrnerne bearbejdes s arkitekturen kommer med

rundt.

Bebyggelse hvor stueetage og verste etage markerer hjrnet. Stueetagen markerer hjrnet og facaden forsttter omkring. Indgangsparti og udskringen markerer hjrnet.
Amsterdam, Abbink x De Haas Architects. Bthune, Frankring, Fres Architects. Borneo-Spurenburg, KCAP Architects & Planners.

Eksempel p hjrnebygning med arkitekture trukket omkring hjrnet . Afrundet hjrne trkker facaden med rundt.
Borneo-Spurenburg, Amsterdam, Neutelings Riedijk Architects. London, Peter Barber Architects

15
VERTIKAL OPDELING

I rkkehuskvarteret skal den lodrette

opdeling i rkkehusene fremg arki- 6, stk. 1.
tektonisk. Dette kan fremhves ved
b) Facader
forskellige virkemidler, og skal vre
...Ved rkkehusbebyggelse skal
medvirkende til at skabe en rytme i
de enkelte boligenheder kunne af-
gadebilledet.
lses i facaden ved at have et selv-
stndigt facademotiv med vindu-
Vertikale skel mellem boliger dyrkes arkitektonisk. er, nedlbsrr og evt. individuel
tagform. ...

...s de individuelle boliger kommer til udtryk.

Eksempel p ensartet, men vertikalt opdelt rkkehuse. Rkkehusbebyggelse med individuel materialitet og arkitektur der forstrker den vertikale opdeling.
Borneo-Spurenburg, Amsterdam, West8 (Masterplan). New Leiden, Holland, MVRDV.

Eksempel p ensartet, men vertikalt opdelt rkkehuse. Eksempel p ensartet, men vertikalt opdelt rkkehuse.
Borneo-Spurenburg, Amsterdam, West8 (Masterplan). Borneo-Spurenburg, Amsterdam, KAAN Architecten.

16
FORSKYDNINGER
Rkkehusene skal forskydes i for-
hold til hinanden, s der opstr et
varieret gadebillede. Forskydninger-
ne er strst i de vestligste karrer, og
mindst i de stligste. Forskydninger
kan bde etableres som flere sm for-
skydninger, etableret mellem hvert
enkelt rkkehus i karren, eller som
strre forskydninger etableret enkelte
steder i facaderkken.
Forskydninger i rkkerne skaber et levende gaderum.
Sm forskydninger flere steder i rkken
Strre forskydninger enkelte steder i rkken
Eksempel p en mindre forskydning ved rkkehuse.
New Leiden, Holland, MVRDV.
5, stk. 3.
c) Bebyggelse mrk. Rkkehus-
bebyggelse
Boligbyggeri inden for dele af bygge-
felter, der p tegning nr. 3 er markeret
med signaturen rkkehusbebyggelse,
skal opfres som egentlige rkkehu-
se eller som bebyggelse med karakter
af rkkehusbebyggelse. Facader ved
rkkehuse skal forskyde sig horison-
talt fra tilstdende bygninger/facader
efter flgende princip:
Inden for byggefelter i frste rkke
og anden rkke ud mod flleden skal
hver facaderkke mod Tvrgader
have forskydninger i fuld hjde, som
Eksempel p en strre forskydning ved rkkehuse.
New Leiden, Holland, MVRDV.
samlet set, inklusive forskydninger
fastlagt i byggefelterne, er mindst 4
m fordelt med variation over facade-
strkningen.
Inden for byggefelter i tredje rkke
ud mod flleden skal hver facade-
rkke mod Tvrgader have forskyd-
ninger i fuld hjde, som samlet set er
mindst 2 m fordelt med variation over
facadestrkningen.*
*Bestemmelse om forskydninger i facaden kan
fraviges ved patiohustypologien. Se lokalplan-
forslag 5, stk.3, punkt d)
17
KANTZONER

Langs bebyggelsens facade mod an-

komstvej skal der etableres en privat 7, stk. 13.
kantzone.
d) For kantzoner ved rkkehus-
bebyggelse glder: Kantzoner ved
I rkkehuskvarteret, mod tvrgader-
rkkehuse skal have fast indret-
ne, anlgges kantzoner i form af for-
ning og skal udformes med en
haver, med direkte sammenhng til
grn (have)karakter.
boligens hovedindgang.
Bebyggelser opfres som randbebyggelse i byggefeltets Kantzonen ved den enkelte bolig
afgrnsning. skal omkranses af levende hegn
De sydvendte (solorienterede) forha-
eller hk med en maks. hjde p
ver er dybere end de nordvendte (mi-
1,3 m. Mellem boliger kan hegn
nimum 3 meter dybde for sydvendte
eller hk vre op til 2 m de frste
og 2 meter dybde for nordvendte).
2 m fra bygningens facade, dog
Dette forhold kan der kompenseres
maks. i en afstand fra boligerne
for i bebyggelsens baghaver, s alle
svarende til 50 % af kantzonens
boliger har deres store private uderum
dybde.
orienteret mod solen.
Der m ikke bygges indenfor kantzonerne, hvilke gr
omkring hele bebyggelsen.

Eksempel p kantzone med haveprg og levende hegn.

Kartoffelrkkerne, Kbenhavn, Frederik Chr. Bttger

Forhave med tydeligt grnt (have) prg. Rkkehusbyggeri med smal forhave med levende hegn.
Sankt Pauls Gade, Aarhus Borneo-Spurenburg, Amsterdam, Kaan Architecten

18
MATERIALER

Arkitekturen skal nyfortolke det klas-

siske Kbenhavn i materialer med 6, stk. 1.
lang holdbarhed og god patinerings-
a) Generelt
evne.
Bygningsoverflader skal fremst i
De nederste etager skal vre srligt
naturlige og/eller genanvendelige
detaljerige f.eks. med specielle mur-
materialer med lang holdbarhed
stensdetaljer, s de bygningsnre op-
og god patineringsevne. ...
holds- og gangzoner bliver oplevelses-
rige. Det kan eksempelvis vre i form b) Facader p erhvervsbebyggelse
af et srligt murstensforbandt, detal- i mere end 3 etager og facader p
jer omkring indgangspartier osv. etageboligbebyggelse skal fremst
med en horisontal todeling. ...
I forbindelse med skift mellem eta- ...De nederste etager skal vre
gebyggeri og rkkehuse skal der ske srligt detaljerige f.eks. med spe-
et skift i facadens udtryk i form af cielle murstensdetaljer og stueeta-
en vertikal markering og variation i gen skal fremst med en hjde p
f.eks. materiale og/eller farve, faca- mindst 4 m. ...
derytme mv.

Eksempel p robuste materialer med elegante detaljer. Eksempel p robuste materialer med elegante detaljer. Hjere detaljeringsgrad omkring indgangsparti.
Church Street, London, TDO Architects Sor, Lundgaard & Tranberg. Breda, Holland, Van Sambeek & Van Veen Architecten

Eksempel p detaljerig indgangsparti og stueetage. Eksempel p murstensdetalje. Eksempel p murstensdetalje i stueetagen.

Breda, Holland, Van Sambeek & Van Veen Architecten Ijburg, Amsterdam, Marc Koehler Architects. Cambridge, England, Proctor and Matthews.

19
PATIO-RKKEHUSE A

Patiorkkehusene p 1.8 og 1.5 kan

strkke sig i hele byggegrundens dyb-
de p 18 m, forudsat at der er etable-
ret et patio, der sikrer lys til boligens
midterste rum. Patioet kan have man-
ge udformninger - eksempelvis i form
som en vinterhave, der trkker lyset
ind i boligens centrum. At sikre lys i
boligens midterste og nederste rum er
patioets hovedfunktion. Trapper kan 1.8
eksempelvis placeres i patioet, s rk-
kehusets flow foregr her.

Langs gaderne vil patiorkkehusene

vre 2-3 etager hje.
1.5
Der vil vre mulighed for at integrere
parkering i boligens volumen.
Patio-rkkehus A i Rkkehuskvarteret.

Eksempel p mulige organiseringer af patiorkkehuse.

Stue /Ophold

Vrelse

Sovevrelse

Stue

Kkken

Eksempelsnit p mulig organisering af patiorkkehus.

20
Eksempel p et transparent indendrs rum, der kobler
bygningsdele sammen.

Eksempel p koblede rum med lysindtag. Eksempel p koblede rum med lysindtag.
Borneo-Spurenburg, Amsterdam, Ruth Visser Architects. Landskrona, Sverige, Elding Oscarson Architects

Eksempel p indendrs grdhave. Eksempel p indendrs grdhave. Eksempel p koblede rum med grdhave ovenp.
Los Angeles, Ray Kappe. Jordaan, Amsterdam, Marius Haverkamp & Emily Grey. Landskrona, Sverige, Elding Oscarson Architects.

21
PATIO-RKKEHUSE B

175m2
P byggefelt 1.11 og 1.15 er der mulig-
hed for at etablere en grdhaveinspi-
reret boligtypologi.
1.11
23m total
Rkkehuset samles i en L form og
depth
skaber et samlet volumen omkring
grdhaven. Rkkehusene har enten
adgang mod syd eller nord.

Med terrasseringer i boligens byg-

ningsvolumen kan man skabe de
bedst mulige lysforhold i bde bolig
og grdhave, og p samme tid skabe
attraktive uderum.

Der vil vre mulighed for at integrere

1.15
parkering i boligens volumen.

Patio-rkkehus B i Rkkehuskvarteret.

Axonometri - Rkkehuset samles i en L form og skaber et samlet volumen omkring grdhaven.

Rkkehuset har enten adgang mod syd eller nord.

Perspektivsnit. Eksempel p mulig udformning af et L-formet grdhaverkkehus.

22
Inde og uderum kobles sammen. Eksempel p et transparent indendrs rum, hvor ude og inde smelter sammen og giver dagslys til hele boligen.
Beverly Hills, Los Angeles, A. Quincy Jones. Chiang Mai, Thailand, Aroon Puritat

Eksempel p udestue i forlngelse af boligen. Eksempel p en srlig rkkehustypologi med egen garage.
Cambridge, England, Proctor and Matthews.

Eksempel p setbacks der muliggr dagslys i boligen. Eksempel p rkkehus med en indvendig grdhave.
Amsterdam, Abbink x De Haas Architects. Philadelphia

23
KARRKVARTERET

KARRKVARTERET

Karrkvarteret er et boligomrde
struktureret af den klassiske kben-
havnske karr.

Bebyggelsen bestr af strre karrer,

der lber mellem de nord-syd-gende
veje. Hver karr har p den vis adres-
ser bde ud mod de strre landskabs-
rum, og mod tvrgaderne.
Tvrgaderne er omrder med lang-
somt krende trafik, der kan benyttes
til leg og ophold.

Der er kantzoner med forhaver mod

alle tvrgader, som er medvirkende
til at skabe liv i gadebilledet.

24
25
KARRKVARTERET

Vignette af Karrkvarterets placering i restad Syd. Karrkvarteret.

Bebyggelsens udformning skal tage

udgangspunkt i bebyggelsens typolo-
gi (karrbebyggelse) og de omkring-
liggende byrums identitet (Flleden,
Asger Jorns All, Skovbndet, Park-
bndet, Kanalbndet etc.), samt den
Mellembygninger Hjrnebygninger
bebyggelsestthed og skala som pr-
ger delomrdet.

Karrerne i kvarteret bestr af en

hoved-typologi med to del-elementer:
hjrnebygninger og mellembygninger.
I plan forskyder bygningsvolumener Hjrnebygninger Mellembygninger
sig frem og tilbage. Dette er et over-
ordnet fllestrk for bde hjrne-
bygninger og mellembygninger for at
mindske mulige vindgener, samt skabe
variation i bde gadebilledet og grd-
rum. De enkelte del-elementer der ud-
gr karrerne skal fremst som indivi-
duelle bygningsdele. Dette opns bl.a.
ved brug af skift i facadeudtryk fra
bygningsdel til bygningsdel, og kan
forstrkes yderligere ved brug af for-
skydninger i plan.

Hjrnebygningerne vil vre de hje-

ste volumener i bebyggelsen, da disse
placerer sig ud mod de store alleer,
hovedstrget, Amager Flled og de
hje bebyggelser mod syd. Hjden
vil hovedsageligt variere fra 5-8 eta-
ger. Enkelte steder kan der fortttes
med bygninger p 8-11 etager, for at
nrme sig skalaen p eksisterende be-
byggelse og de store uderum. Ved at
lave bebyggelsen hj mod nord-st,
vil dette f optimal betydning for om- Eksempel p hvordan karrernes tvrgader kan benyttes som alsidige byrum.
rdets lysforhold bde ude og inde. Ashwin Street, Hackney, London, Muf Architects.

26
MATERIALER
Arkitekturen skal nyfortolke det klas-
siske Kbenhavn i materialer med
lang holdbarhed og stor patinerings-
evne. Materialerne skal have en ka-
rakter, der understreger bygningernes
tyngde og soliditet. Der skal hovedsa-
geligt benyttes farver i dmpede jord-
toner eller grskala. Lette materialer
og materialer i andre farver kan indg
i mindre omfang.
De nederste etager skal vre srligt
detaljerige f.eks. med specielle mur-
stensdetaljer, s de bygningsnre op-
holds- og gangzoner bliver oplevelses-
rige. Det kan eksempelvis vre i form
af et srligt murstensforbandt, detal-
jer omkring indgangspartier osv.
Eksempel p facadedetaljering med rde mursten.
Utrecht, Holland, Geurst & Schulze Architecten
Eksempel p materialedetaljering, der skaber et rigt og varieret facadeudtryk.
New York, SHoP Architects.
Skift i materialitet eller facadeudtryk er med til at
understrege facadeskift s karrernes dele fremstr som
individuelle bygninger.
Karrerne skal fremst med en horisontal todeling, og de
nederste etager skal bearbejdes med en hjere detaljegrad.
Eksempel p rde mursten med hj detaljeringsgrad.
Konkurrenceforslag, Powerhouse Company
6, stk. 1.
a) Generelt
Bygningsoverflader skal fremst i
naturlige og/eller genanvendelige
materialer med lang holdbarhed
og god patineringsevne.
b) Facader p erhvervsbebyggel-
se i mere end 3 etager og facader
p etageboligbebyggelse skal som
fremst med en horisontal tode-
ling. ... De nederste etager skal
vre srligt detaljerige f.eks. med
specielle murstensdetaljer og stue-
etagen skal fremst med en hjde
p mindst 4 m. ...
Eksempel p detaljerig murstensfacade.
Porthuset, Kbenhavn, Holgaard arkitekter.
Eksempel p en detaljerig stueetage.
Shanghai, Kina, HMA Architects & Designers
27
KARRKVARTERET
HJRNEBYGNINGER
Bygningshjrner skal markere sig i
bybilledet. F.eks. ved accentuering af
bygningshjde, arkitektonisk motiv
etc. For at skabe sammenhng i kar-
reen, skal materiale og arkitektonisk
35 m
udtryk g om hjrnet, sledes at en
hjrnebygning har samme facadeud-
tryk i hele dens udstrkning. 15 m

Ved karrerne skal hvert hjrne have sin egen hjrne- Hjrnebygningernes facade er mellem 15 og 35 m.
bygning.
I forbindelse med skift mellem hjr-
nebygninger og mellembygninger skal
der ske et skift i facadens udtryk i
form af en vertikal markering og va-
riation i f.eks. materiale og/eller farve,
facaderytme mv.

Hjrnerne p byggefelterne fremhves og fres med Hjrnebygningerne udgr de hjeste punkter af kar-
rundt s de opleves sammenhngende. ren...

Eksempel p bebyggelse der nedtrapper. Bebyggelse med vinduer trukket omkring hjrnet.
Osdorp, Amsterdam, Mecanoo Architects Porthuset, Kbenhavn, Holgaard arkitekter.

Vinduer og altaner trkkes omkring hjrner Bebyggelse med srlig arkitektonisk bearbejdning af hjrne og med ben stueetage
Osdorp, Amsterdam, Mecanoo Architects sterbrogade 105, Kbenhavn, C. F. Mller.

28

... derfra nedtrappes bebyggelsen mod mellemstykkerne,
hvert spring er min. 3 m.
Der skal indenfor hver karr vre min. 4 spring i hjde.
P diagrammet fremgr 8 spring.
Bebyggelse med hj detaljering p hjrnets vinduesparti.
Champagnehuset, Kbenhavn, Ib Lunding
Bebyggelse med vinduer trukket omkring hjrnet.
New York, SHoP Architects.
5, stk. 3.
e) Bebyggelse mrk. Karrbe- mellem 15 m og 35 m. ...
byggelse
h) Variation i hjder
Byggeri inden for byggefelter, der
Ved karrbebyggelse skal bygnings-
p tegning nr. 3 er markeret med
hjden for etageboliger gradvist
signaturen Karrbebyggelse skal
trappe ned mod bygningshjde af
opfres som sluttet bebyggelse i rand-
tilstdende rkkehusbebyggelse/pa-
en af byggefelterne mod omrdets
tiobebyggelse eller mellemliggende
veje, jf. 4. Dog m facadesektioner
bygninger fastlagt i stk. 3, punkt c,
forskyde sig tilbage fra randen med
d og e.
op til 6 m. ...
Hvert byggefelt/karr skal indeholde
...Inden for byggefelter for karr-
mindst fire spring i bebyggelsens hj-
bebyggelse skal byggefelters hjrner
de, som hver skal vre mindst 3 m.
bebygges med hjrnebygninger, hvor
hver facadelngde mod veje jf. 4 er
Bebyggelse med sammenhngende facade omkring hjrnet.
Paris, Michel Guthmann.
29
KARRKVARTERET
MELLEMBYGNINGER
Mellembygninger er mindre enheder
(mellem 15-25 m), der ligger imellem
hjrnebygningerne og er lavere end
disse. Mellembygningerne er vertikalt
opdelt enten vha. forskydninger i fuld
hjde, facade/materialeskift, hjde- 25 m
spring eller anden arkitektoniske op- 15 m

deling.
Bebyggelser ved hjrner skal fres med rundt s de ople- Mellembygninger skal vre mellem 15 og 25 m.
ves sammenhngende.
De mindre volumener er med til at
nedskalere karrbebyggelsen og ska-
ber mere intime rum i gadeforlbene.

Facadeskift skal have en vertikal markering samt yder-

ligere variation i form af skift i materiale og/eller farve, Mellembygningerne opfres s voluminerne forskyder
variation i hjde mv. sig i fuld hjde fra tilstdende bygninger.

Skift i materialer/farver giver en vertikal opdeling af karren i mindre enheder. Forskydninger i fuld hjde
Sluseholmen, Kbenhavn, Sjoerd Soeters, Arkitema m.fl. Grosvenor Waterside, London, Allies and Morrison.

Den klassike kbenhavnske karrbebyggelse med verti- Vertikalt opdelt ved spring i hjder og materialeskift. Spring i bygningshjden er med til at opdele volumenet.
kale opdelinger. Nordhavn, Kbenhavn, Danielsen Architecture.

30
 5, stk. 3.
e) Bebyggelse mrk. Karrbebyggel-
se
... Facader ved mellemliggende byg-
ninger skal have en lngde p mel-
lem 15 og 25 m og skal forskyde sig
horisontalt fra tilstdende bygninger/
facader med 1 til 6 m. ...
6, stk. 1.
b) ... Facader p etageboligbebyggel-
se m kun fremst med maks. faca-
delngder p 35 m fr facadeskift,
s byggefelterne fremstr bebygget
med flere individuelle bygninger. ...
Spring i bygningshjden er med til at opdele volumenet.
Konkurrenceforslag, Powerhouse Company og LETH & GORI.
...Et facadeskift skal best af en lod- horisontal facadeforskydning mel-
ret markering og mindst to af flgen- lem to tilgrnsende facader.
de variationer:
variation i materialer og/eller farve
variation i hjde
variation i facaderytme
variation i vinduestyper/strrelse
og/eller skift i vinduernes placering
i forhold til facadelinjen og/eller va-
riation i udformning af altaner og/
eller karnapper og/eller variation i
tilsvarende dominerende facadeele-
menter
31
KARRKVARTERET
GRDHAVER
Grdhaverne i karrkvarteret har
en semi-privat karakter. Her skal
der vre mulighed for ophold,
leg og andre aktiviteter i grn-
ne omgivelser for karrens beboer.
Samtidigt skal grdrummet ogs
kunne anvendes som et funktions-
rum, hvor man sikkert skal kunne
Grdhaverne udformes med mulighed for ophold, leg og Der etableres kantzoner med private haver tilknyttet de
parkere sin cykel eller opbevare red- cykelparkering for beboerne. enkelte opgange.
skaber til udendrs brug.

Langs karrernes kant etableres en

mere privat kantzone tilknyttet de
enkelte opgange i karren.

Grdhaver kan etableres som bde grnne og belagte rum, Et mindre areal benyttes til praktiske funktioner som
men skal indrettes med god plads til rekreative forml f.eks. cykelparkering og redskabsskure.

Grdrum med felter til bde rekreative og praktiske forml. Cykelskure mv. i grnne felter med plads til rekreation.
Aarhus, Sweco Architects. Sluseholmen, Kbenhavn, Sjoerd Soeters, Arkitema m.fl.

Kantzone langs byggeriet til de enkelte opgange. Grdrum med forskelligartet beplantning og lommer til ophold og aktivitet.
Hedebygadekarren, Kbenhavn, GBL. Charlottehaven, Kbenhavn, SLA.

32
 7, stk. 12.
a) Grdrummenes udformning skal
vre mlrettet karrernes beboere ind-
rettet med legemuligheder for sm og
lidt strre brn, samt faciliteter til
ophold og rekreation.
b) Grdrummene skal fremst med
en generel grn karakter med grs-
ser, buske og trer, hvor grdrumme-
ne ikke er indrettede med funktioner,
som krver fast belgning.
c) Grdrum skal have kantzoner, jf.
stk. 13, langs facaderne.
d) Maks. 15 % af grdrummenes
arealer m bruges til cykelparkering.
e) Maks. 7 % af grdrummenes
Grnne og belagte felter med plads til funktionelt inventar, ophold og aktivitet.
Sluseholmen, Kbenhavn, Sjoerd Soeters, Arkitema m.fl.
Kantzone med ophold og cykel/redskabsskure langs kant.
Charlottehaven, Kbenhavn, SLA.
arealer m bebygges med skure eller bolig. ...
andre overdkninger. ...Kantzonen ved den enkelte bolig
skal omkranses af levende hegn eller
7, stk. 13. hk med en maks. hjde p 1,3 m. ...
b) ...Herudover glder, at kant-
zoner i grdrum skal have en dybde
p mindst 0,6 m. ...
c) For kantzoner ved etageboliger
glder: Kantzoner ved etageboliger
skal have fast indretning. Kantzo-
nerne skal etableres med en overvej-
ende grn karakter med grs eller
plantedkke. Der er dog mulighed
for ikke dominerende befstede in-
dividuelle terrasser for den enkelte
Grn bund og plantefelter.
Sluseholmen, Kbenhavn, Sjoerd Soeters, Arkitema m.fl.
Funktionelle og rekreative omrder med ensartet udtryk.
Sluseholmen, Kbenhavn, Sjoerd Soeters, Arkitema m.fl.
33