Forr 2017

aTLaS
Bogtill g
 White
Girl
er
tilbage!
WHITE GIRL 2 er en ny
digtsamling fra Christina
Hagen - inspireret af virkelige
Facebook-beskeder og -opslag.

Om de fordomme og den afmagt og

vrede, der opstr i mdet mellem
kulturer, nr turister rejser
ud, eller flygtninge rejser ind.
CHR I STI N A H A GEN

Foto: Thomas Priskorn

tkort
WHI T E G I RL 2

Christina Hagen, f. 1980. White

Girl 2 er hendes sjette bog. Hun
har modtaget Statens Kunstfonds
trerige arbejdslegat, Albertine-
prisen for White Girl og Montanas
Litteraturpris for Boyfrind.

Udkommer
24. maj 2017
forside 157 mm (155+2)
5,5
Ryg
In d H OL d aTLaS bogtillg

iNdhold

H ISTOR I E kR IT Ik pROfI L
Norsk, Nazist og filosofisk faNtast s.4 et Nyt saraJevo eksisterer i hvert Nr det Bliver politisk at dyrke
JeBlik s.24 tomater s.44
In TE Rv I Ew
Jeg ser iNgeN NatioNale lsNiNger s.6 R EpO RTag E kRI TI k
kuNstvrket veNedig s.26 europereN er fascist s.47
pROf IL
kuNsteN er eN slagmark s.13 fEaT u R E fEaTuRE
fortrNgt statspop s.28 Narkoatlas oslo s.48
f E aTu R E
meNNeskehedeNs marseillaise s.8 InT ERv IEw kRI TI k
europa er Blevet degraderet til eN deN lille i deN store s s.50
TEg n ES E R I E smuk proviNsBy s.30
Bruce og roBiN i Bruxelles s. 9 s.9 pROfI L
kO m m EnTaR folk er ikke motiveret af peNge eller
RE pORTagE europisk arrogaNce s.32 frygt aleNe s.52
rue du Brexit s.10
pR O fIL q&a
f E aTu R E kritik af deN sorte forNuft s.34 romaNeN er kosmopolitisk. ogs
kompromisets stetik s.14 iNdeN for europas grNser s.53
R EpO RTag E
pROf IL skNhedeN og udyret ved documeNta s.36 I n TERvI Ew
at forBiNde, at re, at koNfroNtere s.16 det gode liv er ikke auteNticitet. det
ESSay er resoNaNs s.54
f E aTu R E det er glemsleN, der frer os ud i
moderNismeNs oNde fiNske tvilliNg s.18 katastroferNe s.38 H I STORI E
eN strk modstaNder er det halve
ESSay pR O fIL Nederlag s.56
daNNelse deN Ny utopi? s.20 eN hedeNsk mde at huske p s.41
an mELd ELS ER s.58
q&a fEaT u R E
det europiske svigt s.23 luthersk lagkage s.42

Ls mere p

www. aTLaSmag.dk
Ansvarshavende chefredaktr: Kristoffer Granov Redaktion: Maria Marqvard, Elisabeth Skou Pedersen, Tobias Havmand, Victor Boy Lindholm, Alexander Rich Henningsen,
Kristoffer Granov, Skribenter: Philip Martinussen, Victor Boy Lindholm, Felix Rothstein, Kre Holm Thomsen, Andreas Amdy Eckhardt-Lsse, Mathilde Moestrup, Stine Engen,
Sigrid Kraglund Adamsson, Alexander Rich Henningsen, P. Johan Lohse, Ander Redder Nrgaard, Johan F. Krarup, Liv Sejrbo Lidegaard, Theis Duelund, Suzanne Brgger, Kristof-
fer Bayer, Mattias Blicher, Asger Tarpgaard, Merle Baer, Kre Holm Thomsen, Oscar Rothstein, Stine Engen, Luna Svarrer, Helene Johanne Christensen, Elisabeth Skou, Pedersen,
Kasper Green Munk, Bastian Emil Goldschmidt, P. Johan Lohse, Louise Faldorf, Cecilie Fyn Rafaelsen, Emma Klint Koefoed, Jane Rud, Mathilde Moestrup, Foto: Scanpix Illustra-
tioner: Zven Balslev, Constance Tenvik, Sune Christiansen, Peter Berke, Emma Acs, Layout & Design: Anne-Louise Hansen & Sune Christiansen Webbureau: B14
Oplag: 10.000 Tryk: Sjllandske medier Udgivet med sttte fra

Udgivet af: ATLAS / Ord & Steder I/S, Cvr: 35795057, Gl. Kongevej 86, 1850 Frederiksberg

S3
H ISTOR I E
Norsk, nazist og filosofisk fantast
Norsk fascismes frstemand var overbevist om, at der er liv i rummet. Og s havde han ambitioner
om et filosofisk storvrk, der skulle indstifte en ny intergalaktisk universalreligion, hvor Gud er
summen af alle vseners kollektive bevidsthed. I r er det 75 r siden, at Vidkun Quisling blev ud-
nvnt som norsk statsminister i spidsen for det pro-nazistiske parti Nasjonal Samling.
L
rdag d. 6. oktober 1945.
Vidkun Quisling sidder i
sin celle p Akershusfst-
ningen p nsset med ud-
sigt over Oslofjorden. Han
er udmagret og bleg. Det
hele er slut. 26 dage tidli-
gere er han blevet dmt til
dden for landsforrderi,
og om f dage skal hje-
steret behandle hans anke.
Quisling bevogtes tt, og i cellen er lyset
tndt dgnet rundt af frygt for, at han skal
beg selvmord. Og det m ikke ske, for om
f dage skal han henrettes. Ingen tvivler
p, at hjesteret vil forkaste anken. Ingen
andre end Maria Quisling. Hun skriver en
lang rkke desperate breve til forsvarschef
Otto Ruge, statsminister Einar Gerhard-
sen og kong Haakon 7., hvor hun trygler
om sin mands bendning. Ogs Vidkun
Quisling bruger ventetiden p at skrive.
De seneste seks dage har han brugt p at
opsummere det, der optog ham hele hans
voksenliv. Det som han havde forestillet
sig, han skulle blive husket for. Ikke for
politik og krig. Ikke for Nasjonal Samling
og nazisme. Ikke for landsforrderi.
Hvad han derimod havde udset som sit
livsstykke, og som han havde skrevet p de
sidste 30 r, var intet mindre end et filoso-
fisk storvrk. Quisling forestillede sig tre
omfattende bind. Det frste skulle handle
om grundlaget for en ny livsanskuelse,
det andet om universet og tredje bind om
mennesket og verden. Han s sig selv som
mere end en politiker. Han s sig som en
religionsstifter, der skulle overbringe men-
neskeheden sandhedens lys. Lyset kaldte
han universismen, en helhedslre, som
forklarer alt ved at etablere rsagsforhold
mellem alle absolut alle fnomener i
universet. Quislings storvrk skulle ind-
stifte en ny verdensorden, skabe kollektive
bevidsthedsforbindelser p tvrs af plane-
ter og galakser, etablere et nyt og kosmisk
tusindrsrige. I stedet blev han rsagen til,
at ordet quisling er blevet synonym for
landsforrderi.
Gud er et levende kollektivt vsen
Vidkun Quisling havde tjent som norsk
diplomat i Sovjet, vret forsvarsminister i
to norske regeringer og inden da arbejdet
for polensfarer og Folkeforbundsdiplo-
mat Fridtjof Nansen med at organisere
ndhjlp under den brutale hungers-
nd i den russiske Volgadal i starten af
1920erne. Den 9. april 1940 standsede
tyskerne Quislings forsg p at overtage
magten i verdens frste radiotransmittere-
de statskup. To r senere, i februar 1942,
indsatte selvsamme tyske besttelsesmagt
S4
Af Felix Rothstein Illustration af Zven Balslev
Quisling som leder af marionetregeringen.
Men i virkeligheden havde han, der var
flittig prstesn fra Telemark, og hvis
far og lillebror begge var forfattere (bl.a.
skrev den et r yngre Jrgen i 1921 bogen
Sexualstudier, hvor det hedder at Dan-
sens drivkraft er den lsagtige sexualdrift.
Dansen har nemlig flirten bak sig, men
den har prostitutionen foran sig), hele
tiden set sine universistiske tanker som sin
hovedbestemmelse.
Men hvad gr Universismen egentlig ud
p? De godt 800 siders notater og udkast,
der tilsammen udgr hans efterladte
papirer, tegner et billede af Quisling som
en bde svrmerisk og dilettantisk fantast,
hvis tanker er svre at holde rede p og
hvis manuskript mildest talt er forvirren-
de. En del af teksterne er sm prosalyriske
stykker, nogle mere ngterne argumenter
for musikken som den hjeste kunst, mens
andre er forvirrede drmmesyn, hvor en
guddommelig stemme taler i forfatteren.
Andre tekster igen fortller om univer-
sets fysiske indretning eller om den gode,
universistiske levemde.
Mellem den sporadiske men gldende
antisemitisme og tankerne om den ariske
race som det sande menneske, spiller
forestillingen om intelligent liv i rummet
en helt afgrende rolle i Universismen. For
Quisling var kristne, jdiske og islamiske
gudsforestillinger blot misforstelser.
Med Universismen ville han som den
frste bevise at Gud eksisterer, [] kort,
at Gud ikke er et avledet abstrakt begrep,
men et levende kollektivt vesen. Quisling
mente, at alle menneskers bevidsthed
hnger sammen i n stor verdenssjl og at
denne fllesbevidsthed, nrmest som en
organisme, der transcenderer tid og rum,
rent faktisk er at betragte som det gud-
dommelige. Han blander Rudolf Steiners
antroposofi, glacial-kosmologi, Thomas
Carlyles Great Man Theory og ikke mindst
den svenske 1700-talsmystiker og esoterist
Emanuel Swedenborg, der bl.a. skrev om,
hvordan han kommunikerede med engle
og nder fra andre planeter, sammen
i t stort rod. Resultatet er en hektisk
skitsering af en filosofi med apokalyp-
tisk-eskatologiske undertoner og holistisk
altinkluderende svel som arisk-fascistiske
overtoner.
Og s er der det om rumvsener-
ne. Rumvsener? I 1929 skrev Vidkun
Quisling en lille pamflet, der ogs er en
del af det store Universisme-manuskript.
Titlen var: Om at bebodde verdener finnes
utenom jorden og betydningen derav for
vr livsanskuelse. Her fremturer Quisling
med lfter om at bevise, at der er intelli-
gent liv i rummet, som er liges absolut
mangelfulde, ufuldstndige og rablende
som forsgene p at bevise Guds eksistens:
Det er sledes at jeg her vil vise ved logisk
resonnement p grunnlag av erfaring, at
det ndvendigvis m finnes bebodde ver-
dener andre steder i universet. Hovedar-
gumentet kan mere eller mindre reduceres
til, at andet ville ikke ha noen mening.
Om der er tale om forholdsvis mange eller
forholdsvis f beboede kloder, vil han ikke
gisne om. Og desvrre heller ikke om,
hvilke former dette liv mtte antage. Han
fler sig dog ret sikker p, at hovedmas-
sen av dem vil vre eldre og mer utviklet
enn vr forholdsvis unge og umodne him-
melske bolig. Flles for Vidkun Quislings
ideer i universismen er, at de naturligvis
er voldsomt uunderbyggede.
Rumvsener og sci-fi-fantasier er langt
fra noget, som Quisling var alene om.
Det lyder mest som noget fra Indiana
Jones, Captain America eller Hellboy,
men blandt nazisterne i Tyskland var der
mange, der dyrkede forskellige former
for esoteriske og okkulte spekulationer.
SS-lederen Heinrich Himmler var bl.a.
optaget af ismner og den skaldte Wel-
teislehre som den germanske antitese til
den jdiske relativitetsteori og mente,
at det nordiske menneske er kommet
direkte fra himlen ved det sidste tertire
mnenedfald. Quisling bevger sig i
Universismen ogs i nrheden af nazi-ok-
kultismens kernestof, nr han skriver om
protofascistisk fascination af bl.a. taoisme
og holisme, oldnordisk religion og et
nyt nordisk pavedmme, Tibet som den
ariske races oprindelsesland, eller nr han
bruger solkorset som Nasjonal Samlings
partisymbol.
Opfinder uden opfindelse
Universismen er en fantasts vrk. Et
amatrisk forsg, som aldrig samlede sig
til nogen lre. P trods af svulstige ord om,
hvad han skal udrette som Norges frste-
mand (Fra min ungdom av har det alltid
sttt for mig: Du skal vre de nye ideers
mann og vre med [] grunnlegge det
nye Europa som skal reise sig av deleggel-
sens vederstyggelighet som en fugl Fniks
av asken.) falder hans argumenter igen og
igen under kategorisk affejende bemrk-
ninger om, at sdan er det eller s m
det jo vre klart. Quisling opstiller et
program, men nar han skal vre konkret,
str kun tankestreger eller prikker tilbage:
Den fundamentale sandhet at... og s
ikke mere. Retorikken bliver latterlig og
argumenterne reduceret til parodi.
Universismen er gennemsyret af en
sgen efter svar p universelle gder,
hjtsvvende og mske endda infantilt
ATLAS bogtillg
i sin skrsikre form. Quislings litterre
inspirationskilder peger i retning af tysk
romantik, mens han ogs flittigt citerer
Norges store dramatiker Henrik Ibsen,
bl.a. passager fra dramaet Kejser og Gal-
liler og digtet Bergmanden. Oftest uden
nogen form for kildehenvisning. Quislings
mrkeligt indbildske tro p at vre et
guddommeligt redskab for grundlggelsen
af et tusindrsrige skaber en fjollet figur,
der fremstr latterlig og ubehjlpelig som
Ibsens Hjalmar Ekdal med hans store
opfindelse i Vildanden. Men Ekdal gjorde
ingenting, han var en opfinder, der aldrig
opfandt noget. Quisling blev landsfor-
rder. Mske han snarere s sig som
en anden af Ibsens ikoniske figurer: Dr.
Stockman fra En Folkefiende, eneren, som
str alene og p sin ret mod den kompakte
majoritet. Efter at have lst Universismen
sidder man tilbage med den konklusion, at
en, der ser verden s sort-hvidt, som Vid-
kun Quisling gjorde, bliver en farlig mand
hvis han alts rejser sig fra skrivebordet,
lader universel massebevidsthed vre
universel massebevidsthed, og gr ud og
bliver politiker.
Universismen nede aldrig at blive til
noget storvrk og Vidkun Quislings ideer
blev liggende i kladder og skitser kradset
ned p telegramark, hotelbrevpapir, i sm
notesbger og p lse sedler. I stedet brug-
te han dagene op til ddsdommen p at
frdiggre en sammenfatning af sin filoso-
fi delt ind i 100 punkter med titlen Univer-
sistiske strtanker. Men i cellen faldt det
hele sammen for Quisling. Teksterne strit-
ter i alle retninger og punkt nummer 94
handler nrmere om krigsanalyse end om
filosofi: Tyskland hadde seiret hvis det i
1940 hadde tatt op kampen med Russland
i stedet for med England. Mske blev han
for ivrig, mske opgav han bare projektet,
men da han nede sin strtanke nummer
93 gik nummereringen i uorden. Nummer
94 fik fra Quislings hnd nummeret 92.
Dermed tller hans 100 universistiske
strtanker i alt 102 punkter. 30 rs arbejde
endte snublende. 18 dage senere stod han
foran henrettelsespelotonen.
Vidkun Quisling
Universismen, 231 sider inkl. noter
Juritzen Forlag, 2006
Om at bebodde verdener finnes utenom
jorden og betydningen derav for vr
livsanskuelse, 20 sider
Det Mallingske Bogtrykkeri, 1929
i n terv iew ATLAS bogtillg

S5
i n terv iew
B
ruxelles: Virkelighe-
den overgr nsten
dystopien, nr
Sreko Horvat skal
forklare, hvor tt
EU er p afgrundens
rand. Og hvis ikke
venstrefljen vgner
fra sin tornerose-
svn og samler sig
om at bekmpe
hjrenationalismen,
er kontinentet, som
vi kender det, fortid om nogle r, siger
kroatiske Horvat, der er filosof og grund-
lgger af DiEM25-bevgelsen.
Sidste r lancerede Sreko Horvat
Democracy in Europe Movement 2025
DiEM25 - sammen med den grske ex-
finansminister og venstrefljsrockstjerne
Yanis Varoufakis. I februar 2016, fr
Brexit gav den nationalistiske dagsorden
sit hidtil strste rygstd, samlede de to
socialister pressen i Volksbhne-teatret
p Rosa Luxemburg-Platz i Berlin.
Vi startede DiEM25 op med et
simpelt, men ambitist ml: at demokra-
tisere EU, inden det bryder sammen. Det
sidste r har vist os, at det er ved at vre
nu eller aldrig, siger han.
Diagnosen har iflge kroatiske Sreko
Horvat vret benlys lnge, hvilket han
ogs ppeger i bogen What Does Europe
Want? fra 2013, som han har skrevet
sammen med slovenske Slavoj iek.
EUs demokratiske underskud, sparepo-
litikken og get ulighed stter unionens
overlevelse p prve.
I begyndelsen kaldte folk DiEM25 for
en science fiction-bevgelse, der s sp-
gelser, nr vi foruds EUs kollaps. Det
sidste r har, hurtigere end vi selv havde
forestillet os, vist at vi havde ret i vores
diagnose, siger han.
Umulig retrte til nationalstaten
ATLAS mder Sreko Horvat p et lille
hotel i Bruxelles, f kilometer fra de
EU-institutioner, han vil ruske op i.
Byen er, lidt ligesom den union den
huser, i en slags mrkelig konflikt med
sig selv. Den er hverken helt fransk eller
flamsk, og begge sprog m deles om op-
mrksomheden p vejskilte og p byens
menukort. Eurokrater i jakkest vrimler
ud af glasbygninger, men alligevel m
Bruxelles dele titlen som EU-hovedkvar-
ter med Strasbourg. Og s er det nok det
eneste sted i verden, hvor turister velvil-
ligt lader sig rippe ved at betale overpris
for EU-paraplyer og t-shirts med 12
skriggule stjerner printet p en mrkebl
baggrund. En begejstring over unionen,
S6
Jeg ser ingen
nationale lsninger
Af Anders Redder Nrregaard
Europas venstreflj er travlt optaget af navlepillende
lederdyrkelse og interne stridigheder. Imens er den ekstre-
me hjreflj med succes i gang med at skille kontinentet ad,
siger filosoffen og DiEM25-stifteren Sreko Horvat.
som de fleste EU-venlige regeringsledere
m se langt efter i velsagtens alle andre
europiske hovedstder.
Sreko Horvat er taget til byen for at
holde et oplg i Bruxelles Kaaitheater.
Tema: Hvordan EU kan revolutioneres
indefra.
Som s mange andre europere har
jeg det svrt med EU. Jeg fler mig ikke
som en demokratisk medborger, nr jeg
gr forbi de store glasbygninger, og hver
gang jeg er i Europaparlamentet for at
mde ndsfller fr jeg associationer til
en Kafka-roman, s absurd og udemo-
kratisk er det, siger Sreko Horvat til
ATLAS, f timer inden han om aftenen
trder ind p scenen i Kaaitheater, hvor
han trkker fulde huse.
Valget mellem
nationalstat og
EU er et falsk
dilemma. Lad
os ikke falde for
illusionen om, at
en tilbagetrk-
ning til natio-
nalstaten er
mulig.
Venstrefljen er og har historisk set al-
tid vret splittet i sin opbakning til, hvad
Sreko Horvat kalder et neo-liberalt,
kapitalistisk EU.
Den nationalistiske hjreflj har
derimod samlet sig p tvrs af Europa
og formet at skabe begejstring med t
enkelt, let slgeligt budskab: retrte til
nationalstaten. Et budskab, som venstre-
fljen for alt i verden m undg at spejle
sig i, mener Sreko Horvat.
Hr her: Valget mellem nationalstat
og EU er et falsk dilemma. Lad os ikke
falde for illusionen om, at en tilbagetrk-
ning til nationalstaten er mulig. Hvad
betyder nationalstaten i det globale 21.
rhundrede? Ikke meget, da magten ikke
ligger her. Se bare p Syriza (Grken-
lands socialistiske regeringsparti, red.).
Deres magt er en illusion, for selv med stter Sreko Horvat vores snak med at
et massivt nationalt mandat har de
intet kunnet stille op mod de virkelige
magthavere: Den Europiske Central-
bank, Kommissionen, IMF og de store
multinationale selskaber. Den eneste
mde at transformere magten p er ved
at bygge en international progressiv
bevgelse, der tr ndre EU indefra.
Jeg ser ingen nationale lsninger, der p
en tilfredsstillende mde kan bekmpe
hjrenationalisme, klimaforandringer og
lse flygtningekrisen, siger han.
En onani-glad venstreflj
DiEM25 er i sit frste lever blevet noget
nr en kendisklub for venstreorientere-
de. I den nuvrende bestyrelse sidder
foruden Horvat og Yanis Varoufakis
blandt andre filosoffen Noam Chomsky,
musikeren Brian Eno og tjdesigneren
Vivienne Westwood.
Men de konkrete resultater er straks
svrere at pege p.
Giv os tid, siger Sreko Horvat,
som ikke tver, nr ATLAS beder ham
ppege DiEM25s strste succes i sit
frste lever. Bevgelsen har iflge ham
undget det, der altid har vret en af
venstrefljens strste fiaskoer: egocentre-
ret lederdyrkelse.
Venstrefljen har ofte delagt det for
ATLAS bogtillg
sig selv ved - som jeg metaforisk kalder
det at onanere sig selv i stykker. Hver
gang en ny leder dukker op, projicerer
vi alle vores drmme og forventninger
over p lederen p ekstrem vis. Se, rber
vi: der kommer en venstrefljs-Messias,
der vil ndre historiens gang i Europa
for evigt. Alle vores fantasier om lighed
og solidaritet gres afhngige af denne
Messias-figur, og nr han ikke skaffer re-
sultaterne, fler vi os utilstrkkelige og
impotente, for at blive ved onani-metafor-
en, siger Sreko Horvat.
ATLAS ppeger, at det er svrt at finde
eksempler p succesfulde politiske bev-
gelser uden store ledere.
Ja, bevgelser behver lederskab,
og vi skal ikke skamme os over at have
karismatiske ledere. Men nye ledere
tag Alexis Tsipras, Pablo Iglesias eller
Jeremy Corbyn - har og vil aldrig vre
nok. Vi skal lade lederskab og folkeligt
engagement g hnd i hnd. Hvis vi vil
ndre dette kontinent har vi brug for
horisontalitet. Det er en af grundene til,
DiEM25 kalder sig en bevgelse, ikke et
parti. Vi har brug for, at folk engagerer sig
som demokratiske medborgere og ikke
lader deres drmme afhnge af en enkelt
leder, siger han.
I bedste venstrefljsterminologi fort-
tale om kombinationen af horisontalitet
og vertikalitet. Med andre ord vil DiEM25
bde vre en folkelig bevgelse og have
magt og indflydelse.
Problemet er bare, at det folkelige har
det med at visne, desto tttere man kom-
mer magtens tinder, ppeger ATLAS over
for Sreko Horvat.
Ja - den strste udfordring for enhver
politisk bevgelse er vejen til indflydelse.
P hvilken mde skal man vre en del
af den politiske arena? Vi skal lre af
protesterne p Puerta del Sol i Madrid og
Occupy-bevgelsen i New York og kom-
binere det med nogle af de ting, et politisk
parti kan. DiEM25 insisterer p, at vi kun
kan ndre Europa til det bedre med en
bred forankring. Neo-liberal sparepolitik,
ekstrem nationalisme og fremmedhad -
det kan vi kun besejre, hvis ligesindede
gr sammen i en bred alliance. Om denne
alliance med tiden bliver til et egentligt
parti, m vi se. Jeg er personligt ikke af-
visende over for ideen. I dag ser vi partier
blive formet i nationalstaten, og frst
derefter dannes europiske grupperin-
ger. Hvorfor ikke prve at gre det den
anden vej rundt? sprger han og siger, at
den endelige beslutning hverken er hans
eller andre af de mange intellektuelle i
DiEM25s bestyrelse.
In TE Rv I Ew
Det er DiEM 25s medlemmer, der be-
stemmer, om vi skal blive til et parti. Det
vigtige for mig er, at det ikke bliver et ml
i sig selv, men et middel til at demokrati-
sere EU, siger Sreko Horvat.
slskampe lagt p hyldeN
DiEM25s to grundlggere er p hver
sin vis formet af et vis fald fra tinderne.
Sreko Horvat har brugt r af sit liv p
grsrodsaktiviteter; blandt andet har han
grundlagt den aktivistiske Subversive-fe-
stival og vret aktiv i de sydeuropiske
venstrefljsbevgelser, der p trods af
stor folkelig opbakning aldrig for alvor
har fet gjort op med den EU-dikterede
sparepolitik i Sydeuropa. Gennem mere
formelle politiske kanaler nede kono-
mi-professoren Yanis Varoufakis til tops
i den grske regering som finansminister
og sad ansigt til ansigt med regeringens
hovedfjender i den skaldte trojka be-
stende af Den Europiske Centralbank,
Europa-Kommissionen og IMF.
Fllesnvneren er, at det selv med to
vidt forskellige strategier ikke for alvor er
lykkedes hverken Horvat eller Varoufakis
at gre EUs konomiske politik mere
venstreorienteret. Mske er det svaret p,
hvorfor DiEM25 har svrt ved at pege
p, hvordan et nyt venstrefljsprojekt
helt konkret skal redde Europa, sprger
ATLAS den kroatiske filosof.
Vi er bestemt ikke ukonkrete, siger
Sreko Horvat til sit forsvar og fortstter:
Vi har fremlagt masser af gode
initiativer i vores frste r. Og vores bud
p en europisk New Deal er lige p
trapperne. Konkrete og udfrlige bud p,
hvordan EU kan gres mere solidarisk og
demokratisk. For eksempel har Frankrigs
socialistiske prsidentkandidat Benot
Hamon lige rost vores forslag om en
europisk mindsteln, siger han.
Og s er det lykkedes DiEM25 at
forene forskellige politiske fraktioner i et
omfang, der iflge Horvat sjldent lader
sig gre p en venstreflj, hvor interne
kampe har tret p evnen til at omstte
visioner til resultater.
Venstrefljen har altid haft en strk
tendens til at vre sekterisk. Jeg er trot-
skist, jeg er bolsjevik, jeg er mensjevik,
lyder det, mens vi skndes om den tredje
og endnu ikke publicerede fodnote af Karl
Kautsky. Sigmund Freud kaldte fnome-
net for de sm forskelles narcissisme.
Det skal vi undg, hvis EU skal reddes,
siger Sreko Horvat og fortstter:
I DiEM25 er det lykkedes at bygge
en bred koalition af personer og partier,
som normalt ikke ville arbejde sammen
om at finde flles europiske lsninger.
Grnne partier fra hele Europa, den mere radikale venstreflj,
fagforeninger, aktivister og socialdemokrater er alle en del af
den her bevgelse. Det er vigtigt ikke bare for DiEM25, men
for kontinentets fremtid. Storbritannien er ved at forlade EU,
Erdoan og Putin presser p udefra, mens Victor Orbn og den
nye nationalisme vil oplse samarbejdet indefra. Det er ikke
bare bekymrende, det er farligt. Europa har brug for en bred
alliance, der ikke eksisterede i 1930erne: en alliance, der kan
stoppe den snigende fascisme og forhindre Europa i at kollap-
se, siger Sreko Horvat.
Srecko Horvat er fdt
i 1983 og er filosof,
forfatter og poltisk
aktivist. Sammen med
den slovenske filosof
Slavoj iek har han
udgivet bogen What
does Europe want?
The Union and its
Discontents. I 2015
var han medstifter
af DiEM25-bev-
gelsen, der arbejder
Folk forbinder EU
for en demokratisk
fornyelse af de eu-
ropiske insitutioner.
Bevgelsen har med sparepolitik og
konomi-professor
og tidligere grske finansielt diktatur.
finansminister Yanis
Varoufakis i spidsen. Tnk sig, vi er endt med
at savne det gamle
Jugoslavien i stedet.
Den europiske fortlling er brudt sammen
I slutningen af 2015 skrev Sreko Horvat bogen The Radicality vigtigt men, mener Horvat:
of Love, der sammenligner revolutionens dedikation og engage-
ment med den troskab, der ogs ligger i gte krlighed mellem
to mennesker.
EU er mange ting, men sjldent lidenskab og krlighed. Tag
Horvats hjemland, Kroatien, hvor opbakningen til EU er blandt
de laveste i Europa.
Vi er passionerede omkring Middelhavet, godt vejr og god
mad, da ikke EU, siger han med et smil.
Men det betyder ikke, at sand politisk lidenskab omkring et
europisk samarbejde ikke kan skabes, mener Horvat. Vi skal
ikke mange r tilbage, fr EU-flag rent faktisk prgede gadebil- de ud over Akropolis og inds, at vi ikke
ledet i ex-Jugoslavien.
Da Slovenien blev optaget i 2004 ppegede sociologen Mitja
Velikonja, at hans folk mentalt var blevet smittet med EUrosis
en EU-venlig virus. Hvis du gik hen i et nybnet bageri hed det
Euro-bakery, og der var EU-flag og EU-produkter over alt. Der
var en enorm passion omkring det europiske projekt. Vi nede
aldrig samme hjder i Kroatien, men EU var stadig lyset for
enden at tunnelen; noget vi s op til og strbte efter at blive en
del af. Jeg tror, at vi havde det ligesom sttyskerne, der kiggede
misundeligt mod supermarkederne i vest, som bugnede af bana-
ner. Kroaterne ville ikke have bananer, men tjet og rigdommen
som EU kunne tilbyde. Ved at blive en del af EU har vi oplevet
det samme som sttyskerne efter murens fald. Varerne kom,
men ingen havde rd til at kbe dem! Og i stedet for EU-jubel er
aTLaS bogtillg
vi nu begyndt at tale om Jugonostalgia.
Folk forbinder EU med sparepolitik og
finansielt diktatur. Tnk sig, vi er endt
med at savne det gamle Jugoslavien i
stedet, siger han.
Sreko Horvat fortller videre om et
Europa, hvor fortllingen om fred og
velstand for hele kontinentet er brudt
sammen. I stedet er arbejdslsheden
trnhj sydp, der bygges mure i Calais
og Ungarn, Schengen-samarbejdet er de
facto suspenderet og grupper af strkt
bevbnede soldater patruljerer igen i
europiske storbyer.
Sidst jeg var her i Bruxelles, ligne-
de det en krigszone. Det var lige efter
terrorangrebene, og en taxachauffr jeg
krte med sagde, at det lignede noget,
der var normalt i hans hjemland Rwanda.
Men det her er alts Europa, og det m
ikke blive normalt her. Desvrre ligner
flere og flere europiske byer - Bruxelles,
Paris, Berlin og Mnchen efterhnden
militariserede zoner, og det er bekymren-
de, siger han og fortstter:
Den nuvrende fortlling har fejlet,
og vi har mere end nogensinde brug for
en ny. Vi har ikke skabt et europisk
demos og en europisk identitet. For f
fler sig som europere, srligt i perife-
rien af EU, hvor jeg kommer fra.
Og hvad s, hvis vi ikke fr ndret
fortllingen? Hvor str det europiske
projekt s om fem r, sprger ATLAS
afslutningsvis Sreko Horvat.
EUs kollaps er selvflgelig ikke
uundgeligt, siger han. Men, og der er et
Kollapset er forestende, hvis ikke en
progressiv europisk bevgelse samler
sig. Lad mig afslutte med en anekdote:
Sidste r var jeg i Athen med Yanis Va-
roufakis, hvor vi s kunstneren Thomas
Bellincks udstilling The House of Europe-
an History in Exile. En udstilling, hvor
Bellinck overbevisende forudsiger, at
intern uro vil fre til EUs sammenbrud i
2018. Vi trdte ud af udstillingen, kigge-
havde set en udstilling om fremtiden,
men om nutiden. Den virkelige verden
ligner noget, der kan bryde sammen.
Og hvis du sprger mig om min rlige
mening vil mit svar vre, at Thomas
Bellincks udstilling kan vise sig at blive til
virkelighed, afslutter han.
S7
f E aTu R E
meNNeskehedeNs marseillaise
Beethovens svulstige musik skrevet til Schillers liges svulstige Ode til Glden, er en
slags nationalsang for EU. Men EU er ikke en nation og har generelt haft svrt ved at
leve op til musikkens revolutionre og heroiske ideal. Beethoven selv udelod den del,
hvor Schiller hyldede drikfldig kampiver.
e
fter House of Commons i februar stemte om,
hvorvidt de skulle gennemfre artikel 50 og
give Brexit grnt lys, florerede en video p
nettet, hvor man kan se en rkke politikere
fra Det Skotske Nationalparti (SNP) fljte
og senere synge Beethovens Ode til Glden
som protest mod afstemningen. Og da den
Europabegejstrede Emmanuel Macron gik
p scenen efter sin valgsejr d. 7. maj over
hjrenationale Marine Le Pen, var det ogs til tonerne af
samme Beethoven-stykke.
Ode til Glden, Friedrich Schillers digt sat til musik i
den fjerde sats af Beethovens niende symfoni, blev offi-
cielt annonceret som Europas hymne i 1972. Beethoven
selv er ogs flere gange blevet kaldt Den Store Europ-
er. Mske var det hele ment som en satirisk spg, da
den EU-fjendtlige politiker Boris Johnson i et valgmde
i maj sidste r blrede sig med, at han kunne synge
oden, eller An die Freude, p tysk som bevis for, hvor
europisk han var.
Men Ode til Glden er med sin umdelige popu-
laritet blevet spndt for en rkke uforenelige vogne
gennem historien. Hitler skal for eksempel have fejret
sin fdselsdag til oden, samtidig med at den fungere-
de som protestsang i koncentrationslejrene. Under de
olympiske lege, der blev afholdt i de r, Tyskland stadig
var delt mellem st og vest, blev Ode til Glden brugt
som nationalsang for begge lande som et kompromis.
Den blev spillet ud over Den Himmelske Freds Plads
under studenteroprret i Kina i 1989 og akkompagne-
rede nedrivningen af Berlinmuren samme r. Da den
raceopdelte britiske koloni Rhodesia (nu Zimbabwe) i
1974 valgte oden som nationalsang, rigtignok med en ny
tekst, var det ophavsretten, der blev et problem snarere
end det forhold, at Rhodesias brug af stykket korrumpe-
rede odens universelle budskab om broderskab mellem
mennesker. Bde NATO og Sovjetunionen brugte ogs
sangen som reprsentant for deres politiske projekt.
NATO kan godt lide denne musik var det officielle
citat i det tyske magasin Der Spiegel som forklaring p,
hvorfor NATO spillede Ode til Glden under bningen af
sit nye hovedkvarter i Bruxelles i 1967. Der kom derimod
ogs frem i artiklen fra Der Spiegel, at den amerikanske
generalsekretr troede, at det der blev spillet, var den
belgiske nationalsang.
Generelt har figuren Beethoven vret et omstridt po-
litisk symbol. Esteban Buch skriver i bogen Beethovens
Ninth, at billedet af Beethoven i mellemkrigstiden var
fokus for en disput mellem nationalister og internatio-
nalister. Kulten omkring Beethoven havde nemlig i lang
tid spiret omkring bde en srlig national karakter og
en ide om menneskeheden som en universel strrelse.
Franskmndene hyllede odens budskab som en frihed
skabt af en nation ophjet til et universelt ideal, mens
tyskerne hyldede den universelle mening i en musik, der
samtidig havde national karakter. Myten omkring Beet-
hoven spirede i kraftfeltet mellem disse to tankepoler,
som Buch skriver. I Paris mod midten af det nittende
rhundrede var der nogle, der gik s langt som til at
kalde Ode til Glden Menneskehedens Marseillaise
en titel, der insinuerer, at hvis menneskeheden som
ikke-national strrelse ville have en nationalsang, skulle
det vre Beethovens ode.
S8
Af Stine Engen
Mske var det netop forestillingen om at vre ud-
spndt mellem det nationale og det internationale, der
gjorde, at Europardet i sin tid valgte netop Beethoven
til at reprsentere det europiske fllesskab. Buch
skriver, at der var en bevidsthed om odens utilstrkke-
lighed som reprsentant for det srligt europiske p Lockwood, at i det heroiske finder Beethoven en
grund af Schillers tekst om et universelt broderskab
mellem mennesker. Den mest kendte linje i Schillers digt
lyder Alle Menschen werden Brder (Alle mennesker
bliver brdre) og kan nemt tolkes som noget, der peger
mod et bent politisk fllesskab. For at give oden en
europisk mening, blev det besluttet at bruge den uden
Schillers tekst. P unionens officielle hjemmeside str
der om Europahymnen, at den ikke har nogen tekst, men
i stedet udtrykker idealer om frihed, fred og solidaritet
p musikkens universelle sprog. metafor. Og det bidrager ogs til en slags mystificering
Mske var det
netop forestillingen
om at vre udspndt
mellem det nationale
og det internationale,
der gjorde, at Europa-
rdet i sin tid valgte
netop Beethoven til at
reprsentere det euro-
piske fllesskab.
I Stanley Kubricks film A Clockwork Orange fr Beet-
hovens Niende en srlig rolle frst som en af hovedper-
sonens, Alex DeLarge, to store interesser: old Ludwig
van and rape. Senere bliver den brugt som akkom-
pagnement til statens aversionsterapi af Alex, der skal
stoppe hans tilbjelighed til vold. Filmen reflekterer over
sprgsmlet om, hvorvidt godhed virkelig er godhed,
hvis man ikke har en fri vilje til at aktivt vlge den til.
Nr Alex til sidst i filmen opfrer sig som et respektabelt
medlem af samfundet, er det ikke fordi han selv vlger
det, men fordi han som resultat af sin terapi ikke kan
handle anderledes. Ligesom godhed uden fri vilje er et
tomt koncept, lgger filmen samtidig op til, at brugen af
Beethovens musik som et virkemiddel ogs fjerner dens
vrdi, fordi den ikke lngere er fri. nen / Duldet fr die bessre Welt! I
Beethoven var selv ambivalent omkring at skrive
musik, der indeholder et musikalsk narrativ og kan have
et politisk budskab. I stedet for at behve en forklaring
eller beskrivelse, var det Beethovens romantiske ideal, at
musikken skulle forsts p et flelsesmssigt plan. Trods
det komponerede Beethoven sin tredje symfoni kaldet
Eroica (latin for heroisk) som en hyldest til Napoleon,
men endte med at udviske dedikationen, da Napoleon
kronede sig selv til kejser. Beethoven havde haft stor
tiltro til Napoleons revolutionre projekt og de liberale
vrdier, der skulle frigre menneskerne fra monarkiet.
Men da Napoleon selv indtog positionen som kejser, vi-
aTLaS bogtillg
ste Napoleon sig for Beethoven som en almindelig mand,
der kun var ude efter magt ikke en helt.
Det heroiske var et tilbagevendende tema for Beet-
hoven, der nrede et hb om en helt, der skulle befri
menneskene. I sin biografi om Beethoven skriver Lewis
stetisk model, der er i fuldkommen samklang med en
af tidens herskende tendenser, hvad der stter ham i
stand til bde at vre en ekstremt individuel kunstner
og samtidig en reprsentativ skikkelse, der er i pagt med
de stetiske strmninger, der prger Europa. Denne
dobbelthed gr, at Beethoven den dag i dag hyldes for
bde at vre i overensstemmelse med sin tids politik og
at stille sig uden for den samme politik. For Buch gr
denne spnding hele Beethovens vrk til en politisk
af hans figur, der gr det muligt at stte ham i sam-
menhng med mange forskellige politiske projekter og
samtidig opfatte det apolitisk.
Beethoven havde i mange r haft ideen om at stte
musik til Friedrich Schillers digt, inden han endelig
gjorde det i 1824. Schillers ode var blevet redigeret
flere gange, fr det fik den form, det har i Beethovens
adaption. Blandt andet p grund af hentydningerne til
flere af datidens herskere som tyranner. I den endelige
redigerede udgave blev digtet dog stadig anset som en
hyldest til liberale vrdier og folkeligt oprr og frihed.
Efter Napoleons fald genopblomstrede monarkiet
omkring Europa og med det en politisk konservatisme
og overvgningskultur. Som en modstand mod denne
udvikling ville Beethoven videregive sine liberale ideer
gennem Schillers tekst som en slags sttteerklring til
de demokratiske principper i en tid, hvor de var ved at
g tabt.
Den slovenske filosof Slavoj iek kritiserede i et essay
i 2007 valget af oden som officiel hymne for det euro-
piske projekt. At gre oden til Europahymne er i sidste
ende et tomt symbol, der dkker over EUs problematik-
ker, hvdede han. For til trods for lftet om universelt
broderskab, kan intet vi defineres uden noget, der ligger
udenfor, som man i Europa ikke er villige til at tale om.
Komponisten udelod ogs noget. Han fravalgte to af
digtets fundamentale temaer, da han skulle udvlge de
dele af digtet han ville stte musik til. Nemlig druk og
lidelse. Buch skriver, at hos Schiller var det at drikke i
fllesskab et ritual i godhedens og blodets navn (Gut
und Blut), hvor man svrgede p at st sammen mod
falskhed. Lidelse refererer her til en tanke om en flles
lidelse i det at vre menneske, hvor man sammen holder
modigt ud for en bedre verden: Duldet mutig, Millio-
adaptionen til den niende symfoni
er den dimension derimod fjernet
og tilbage str gldens utopi uden
sorg eller lidelse.
fun??? ATLAS bogtillg

S9
RE pORTagE
I byen Beaucaire i det sydlige Frankrig mder Liv Sejrbo Lidegaard et land splittet
mellem hjrepopulisme og indvandring. Borgmesteren har et mt punkt for Brexit
og Le Pen, men ikke alle de lokale er helt overbeviste.
v
ed transit i Charles
de Gaulle: Det uvan-
te, at alle sger jen-
kontakt. Gaten ligger
i en bladformet tange
i glas, der er hjt til
loftet, lyst, lydene er
dmpede, luften vir-
ker ren, jeg forestiller
mig, at jeg er p en
rumstation eller inde
i maven p et enormt
insekt, kigger ud
mellem knoglerne i
dets exoskelet. En duft af tomatsuppe og
smeltet ost fra en nyetableret madkde,
et stort udvalg af proteinrige salater i sm
btter, aviser, der ligger frit tilgngelige,
Le Monde, Liberation, jeg bladrer dem
igennem, der er tema om Europa, nu er
det forandring eller undergang, str der,
og om Macron der turnerer Frankrig
med sin bevgelse En marche! Her er
gnidningsfrit og let knitrende, men det er
ikke fremtidsagtigt, det er ligesom bare p
hjde med nutiden.
Jeg er p vej til Beaucaire, som er en by
og en kommune ved Rhnen i Langue-
doc i Sydfrankrig. I kommunen er der
hj arbejdslshed, lidt over 20%, og en
fattigdomskvotient p nsten 30%. Hele
kommunen udgres af lidt under 16.000
registrerede indbyggere, hvoraf 40,83%
stemte p Marine Le Pen ved det franske
prsidentvalgs frste valgrunde i april
2017. Jeg kan ikke finde noget estimat p,
hvor mange indbyggere, der bor i byen,
som ikke er registrerede. Siden 2014
har Julien Sanchez, som er en 33-rig
politiker og kommunikationsstrateg for
Front National, vret borgmester her.
Front National har 23 ud af 33 sder i
byrdet, kun t af de 33 sder tilhrer
venstrefljen.
Julien Sanchez er en bemrkelses-
vrdig skikkelse. I en tv-duel med den
socialistiske prsidentkandidat Benot
Hamon, ankommer Sanchez til studiet,
som n, der kommer til byen fra landet.
Under debatten optrder Sanchez hfligt,
kontrolleret, roligt, han afbryder ikke, og
bemrker til sidst p n gang overlegen
og med en slags harme, folk som Dem,
Mr. Hamon, I er tydeligvis vant til kun
at lytte til jer selv. Selv taler han med
en p n gang strkt nationalistisk og
arbejderorienteret retorik. Hvem skal
betale regningen? Med hvilken ret krver
De, af hrdt trngte franskmnd, at de
skal betale for de fremmede, som kommer
her? Han er vegetar og virker optndt af
en srlig gld, en kombination af idealis-
me og sandhedsbesttelse. En vilje til at
S 10
Af Liv Sejrbo Lidegaard
se gennem sprog, normer, til at se p en
afkldt verden, og udtrykke sig klart og
enkelt om den. Omkring jul erklrer han
stolt p sin Twitter, at en vej i Beaucaire
nu hedder Rue de Brexit, som honnr til
det britiske folks suverne valg, og fr cement. Den store grnne flod bevger
p den mde et kort jeblik verdenspres-
sens opmrksomhed. Jeg skal til Beaucai-
re for at prve at forst nationalismens
styrke. Jeg har henvendt mig til Julien
Sanchez uden at f svar, hvilket ikke
undrer mig, eftersom jeg, for ham, bde
er udlnding (ikke en potentiel stemme)
og kunstner (han ved, han ikke kommer
til at overbevise mig, i sin afbalancering
af, hvem der bruger hvem).
Beaucaire ligger nede p bunden af en
floddal. Af og til siver en vind, som brer
en intens lugt af sur Camembert, gennem
gaderne. Bilerne er enten glinsende
nye og i for hj fart, eller skramlede og
langsomme, p en mde som fr mig til at
frygte, at de snker farten idet de krer
forbi mig. Selve byen Beaucaire bestr
af smalle gader og huse i lyse sandsten,
som lner sig ind mod en gigantisk
middelalderborg. Rundt om den gamle
bymidte ligger indhegnede villakvarterer,
en indtrngende duft af blomster og ren-
gringsmidler, her er det svrt at komme
rundt mellem gitre, pigtrd og skilte,
som er uafkodelige for mig: Tal og halvt
udviskede advarsler, det ligner private
vagtselskaber, nedlagte telefonnumre,
robotstemmer, konkurser. Et gymnasi-
um ligger bag et enormt gitter, gennem
tremmerne kan jeg se selve indgangen til
For eksempel
kan jeg forst
populismen som
en flelsernes
hvn over for-
nuftens oplys-
ning. Men det at
kunne erkende
bde med sin
fornuft og sine
flelser, eller
sansninger, er
ogs kunstens
momentum.
bygningen, der str LIBERT GALIT
FRATERNIT p et stort skilt over dren
derinde.
Langs floden, en jordgrav, et par grene
stritter op hist og her, hjulspor, mudder,
det mig, at der er noget uddateret og trist
sig langsomt, med sit eget vsen, der
fr mig til at tnke p et andet Europa,
langsomt som flade pramme, der ligger
p vandet, og bliver bret p en snoet
vej gennem kontinentet. S en parkeret
varevogn, hvor en romafamilie sidder
og fletter en plante, jeg kan se vokser p
trerne langs floden, de har fyldt ladet,
hrer radio fra en transistor og sidder og
snakker p klapstole i det hje grs.
Yderst, i byens randzone, ligger
industrikvartererne med fabrikker og
indkbsomrder. Det frste jeg gr, da jeg
ankommer til Beaucaire, er at tage til Rue
du Brexit. Den ligger i industrikvar-
teret, mellem et herberg for hunde og
et bilvrksted. Selve vejen er helt tom.
Her er en lang hvid mur og bag den,
fabrikshaller, her er en genbrugsstation,
en lastbilchauffr sover til middag i frer-
kabinen p sin parkerede lastbil, et sted
vokser nogle gule blomster op mellem
ramponerede elbokse, i et hjrne str tre
hvide heste og nipper til nogle bambus-
skud. Vejen danner en hestesko og jeg
spadserer den lille halvcirkel. Jeg kom-
mer tilbage til udgangspunktet, det fles
intetsigende. Jeg bevger mig hen over
nogle byggegrunde, rr og grus og ukrudt,
kommer til en cementfabrik, et enormt
og intrikat byggeri, rr, der forbinder,
transporterer, siloer, haller, skorsten i rd
rust, jeg str og prver at forst, hvordan
det hnger sammen. Bag et hjt hegn str
nogle campingvogne, noget der ligner en
bar, overvgningskameraer.
smukke steN
Det er mrkt, da jeg kommer tilbage til
Beaucaires bymidte. Alt er lukket, der er
tomt i gaderne, foruden en ldre dame,
der smlber haltende, hun trkker en
rullende indkbstaske efter sig, med et
ansigt forvredet af skrk. Ved en Tabac er
der lys, varevogne holder ind og forskel-
lige personer gr til og fra, hurtige, beslut-
somme, en smlber vk. Jeg forsger
at passere ubemrket, slr blikket ned,
gr hurtigt, tt ind til muren, det fles
ptrngende tydeligt, at jeg helst ikke vil
opdages. Da jeg drejer om hjrnet hnger
et slattent EU-flag ud af altanvinduet til
en lejlighed, hvor der ogs er en kat, som
jeg ikke kan se, om er levende eller af pla-
stik. Jeg fr elektrisk std, da jeg trykker
p drklokken til nummer 33, hvorefter
ingenting sker. Dren er lst med tre lse.
aTLaS bogtillg
Efter lidt tid kommer Omy, som er
healer og spirituel coach, til syne i et af de
verste vinduer, hun vinker og griner til
mig. Hun er ikldt en mrkebl kaftan.
I en lufthavnsbus p rejsen hertil, slog
ved at klde sig i jeans og trjer: Som
om der ligger en misforstelse af, hvad
det moderne er, i den mde stretchstoffet
aldrig helt sidder. Noget trsteslst i, at
bekldningerne skiller p maven, det
mest srbare sted. Omy har styr p at
klde sig, i en lagdeling af stoffer som
snos, bindes og fstnes. Der dufter af
rgelse i hendes lejlighed og gulvene er
belagt med grov hessian. P gangen str
en meget lille krystalsten p gulvet og
blinker i forskellige farver.
Hun siger, hun tnker p det sdan
her: Beaucaire betyder smuk sten eller
godt kvarter, og den gamle bymidte har
det her royale, fstningsagtige over sig,
den er lavet af mennesker som har villet
have det godt, s du borgen? Nu er det de
fattige som bebor den arkitektur, de rige
lavede engang.
Hun fortller om sit liv, om at komme
fra skoven i Cameroun til Paris som
nirig. Hun griner, det var som frst at
blive aet p den ene kind, helt blidt og
roligt, for s at f lussinger p den anden,
fordi der er s meget larm, s mange
mennesker, dufte og indtryk. Forstr du?
Jeg vendte ikke tilbage til Afrika. Det var,
som om, jeg havde puttet det i en rygsk,
som jeg altid havde med mig, nogle gange
kunne jeg tage tingene derfra, ud af ta-
sken, og de gav mig styrke og trst.
Hun har mange forskellige personer i
sig, skifter let og hurtigt mellem alvorlig,
drillende, sjov, usikker, omnipotent, det
er ikke bare mden hun taler p, der n-
drer sig, det er hele hendes udseende. Jeg
er der ikke for at tale om mig selv, men
om hende og det her sted, men hun kan
ikke lade vre, p et tidspunkt begynder
hun at tale om mine forhold, en elskets
familie, hun siger ting, hun umuligt kan
vide, om deres indbyrdes relationer. Jeg
siger, okay, mmmh, det er lidt vildt, det
du lige sagde? Hun griner, det bare s-
dan jeg er, jeg ser ting. S sent som i gr,
ringede min sn fra Paris, og jeg sagde,
min sn, du har spist ris! Ja mor, svarede
han det var jeg kunne ikke, duften og
flelsen af ris strmmede ligesom bare ud
af telefonen, haha!
Hun siger, du vil se kriminaliteten,
stofferne, fattigdommen, for den er synlig,
den gr sig bemrket i gaden her. Men
inde bagved findes mange som mig, man
ved ikke hvad de laver, de er usynlige i
bybilledet, men de er her. Hun siger ja,
re portage
her er meget racisme, for mig kan det kun
hnge sdan sammen, at Front National
fr s mange stemmer, fordi de fremmede
ikke kan stemme. Det er vel det, der gr
dem til fremmede: At de ikke har stem-
meret? Og her er der mange, men Front
National er ved magten, fordi de ikke
stemmer. Lyder det helt mrkeligt?
Jean-Pierre, Segundo og Davide
Jean-Pierre og jeg gr rundt oppe p
toppen af den gamle middelalderborg-
ruin. Der er svimlende langt ned. Hver
genstand i den her by, har en historie
for ham. Han er pensioneret tmrer, og
har kun vret ude af Beaucaire n gang,
fortller han stolt, det var, da han var
i militret. Han har stemt p Sanchez,
siger: Man kan mene hvad man vil, om
hans betegnelse, men den dreng, han gr
sit arbejde. At g og lytte til Jean-Pier-
re, er at lade to landskaber findes p n
gang, det nuvrende, affolkede, og det,
han husker, fra sit liv her siden starten
af 50erne. Han fremkalder forskellige
scenarier, en flok brn lber og leger p
borgen mellem de smuldrende sten. De
her trkonstruktioner blev bygget som
en del af de mnedlige falkeshows. Hele
landsbyen er samlet, de flger falkene,
som flyver fra opdrtternes arme, med
jnene, akkurat der, dr landede de!
Alle de her gader, var fulde af butik-
ker: Bagere, slagtere, mbelhandlere,
alt muligt, nu er de tomme, nogle bliver
brugt til garager, det er en skam, det er
ikke lngere som fr. Nu m vi i Carre-
four, hver gang vi har brug for noget. I
horisonten kan man se to rygende fabriks-
komplekser, se, der ligger Bacardi, og ce-
mentfabrikken. Men snart lukker Bacardi
ogs, s er der kun cement tilbage. Jeg
har altid fundet arbejde her, men ikke
mine brn, de er flyttet. Hans nostalgi
begynder at g mig p, jeg sprger ham
hvorfor tror De industrien lukker?, han
svarer, jeg ved det ikke, sdan er det
bare! jeg siger, se, der er da en ben
butik! han svarer, ja, men den er stttet
af kommunen. Sydamerikanerne har ogs
bnet et par butikker, men de har kun de
ting, de selv kan lide.
Segundo og Davide er to af de mange,
som str og hnger p kajen, spiller skak
eller drikker l eller sidder og snakker.
De virker lidt beklemte, de undskylder,
forstr ikke, det er frst da jeg slr over
i spansk, at stemningen lsner sig. De er
fra Ecuador og Peru, de forklarer mig, at
de er her for at arbejde, de plukker frug-
ter, bler, prer, abrikoser i omrdet,
men ssonen er ikke startet, s nu venter
de. De bor i det gamle centrum, lige bag
bygningen derovre. Deres familier er i
Spanien. Hvorfor er I taget fra Spani-
en? Det var for svrt at f arbejde der.
Hvordan gr det med at f det hele til at
hnge sammen, er der arbejde nok her?
Det gr fint!
Liturgi
Kirkeklokkerne ringer til messe, det
brager ud over landsbyen i et helt kvarter.
Jeg trder ind i katedralen, stter mig
yderst p en bnk. Her er koldt, og man-
ge omkring mig hoster og snfter, nogle
falder i svn, nogle sidder og smfryser,
det er sidst p vinteren eller det tidlig-
ste forr, folk skutter sig, ordet armod
lsner sig i mig. En ldre dame, en slags
assistent for prsten, synger i et headset,
i hje toner, der knkker over: SJLENS
LYS, VI GR MOD DIG. Prsten kommer
ud, ikldt en lyserd velourkbe, med
tre brn, ikldt hvide kjortler og kors om
halsen, efter sig. Brnene tnder rgelse
og bliver velsignet. Prsten siger, at det
er vigtigt at huske, at man brer lyserde
kjortler inden pske, som bevis for Jesus
opstandelse. Hans udsagn fr min hjerne
til at stte sig i hak. Jeg fr lyst til at stte
hele ritualet p pause, standse verden et
jeblik, f alle mennesker til at kigge sig
omkring, p hinanden, tage udsagnet op
til genovervejelse, lade prsten forkla-
re sig, men alt fortstter, menneskene
omkring mig kigger p prsten med
uforstyrrede miner, og udsagnet fremstr
som almindeligt, legitimt.
I kirken bliver ting sande af at blive
sagt. Den mekanisme fungerer i skrm-
mende hj grad ogs uden for kirken.
Hvis jeg hvder noget med tilstrkkelig
overbevisning, og gentager det tilpas man-
ge gange, kan det overtrumfe, hvad der
egentlig er sket, eller hvordan virkelighe-
den ser ud. Jeg hader den mde at bruge
sprog p, og jeg vil ikke tage del i den. For
mig hnger sprog og verden sammen. At
sige noget, er at f noget til at manifestere
sig. Jeg er interesseret i den mde, vi ska-
ber en flles verden, nr vi skriver, taler:
Hvad ser vi, hvad kan vi forst.
Men s begynder prsten at tale om
mirakler. Han taler om, at mange har
forsgt at give forstelige forklaringer
til de mirakler, der er beskrevet i biblen.
Han siger, at det er at trkke Gud vk fra
jorden. Biblen er netop det mirakulse
mde mellem den synlige og den usynlige
verden. Hvis man lser biblen rationelt,
forstr man intet. Vr ikke bange for
at tro p mirakler. En stribe sol gr
gennem mosaikken og lander p sjlen
ved siden af mig. Folk omkring mig beder
og grder. Jeg har det beklemt, som om
Sanchez kom-
mer hen og gi-
ver mig hnden,
et jeblik har
vi jenkontakt,
han udstrler en
overvldende
melankoli
jeg overskrider en blufrdighedsgrnse
ved at vre her uden egentlig at tage del
i ritualet. Det er rigtigt, at man ingenting
forstr, hvis man kun forsger at forst
med sin fornuft.
For eksempel kan jeg forst populismen
som en flelsernes hvn over fornuftens
oplysning. Men det at kunne erkende,
bde med sin fornuft og sine flelser, eller
sansninger, er ogs kunstens momentum.
Det bliver igen et sprgsml om sandhed
eller bedrag, om hvor vidt sproget bruges
til at afdkke eller tildkke, vise eller
skjule, klargre eller fordreje, og hvorfor. I
fiktioner, i ritualer, kan noget, der ikke har
vret synligt fr, blive det. Sandhed her,
er ikke noget, der bare kan blotlgges,
men noget, der i et jeblik kan komme
til syne, og i det jeblik kan forandre den
flles verden. Fiktionen kan gre noget
muligt, som ikke var det fr. Men nr
denne mulighed tages ud af kunstens
sfre og ind i den politiske, sttes den i
en sags tjeneste. Det kan vre en enkelt
person eller en bevgelse, flles for dem
er, at de strber efter magt, efter at f ret,
efter at vre dem, hvis fortlling skaber
verden. Her bruges fiktionens mulighed
ikke til at sige noget sandt, men til at sige
dt, udsigeren er investeret i, den bliver til
lgn og bedrag. Men p en mde fles det,
som om alt er nivelleret nu, eller som om
alt er en scene, den politiske sfre opfrer
sig som et teater, kunstens sfre strber
efter sandhed, og jeg vil stte alt p pause,
minde om, insistere p dette simple:
Sprog og verden hnger sammen.
Jeg bliver blndet af forrssolen, da jeg
trder ud af den klige og mrke katedral.
En flok unge drenge sidder i en port og
spiller guitar, jeg sprger dem hvad de
laver, de siger de sidder og spiller guitar
og lser i biblen. I biblen, hvorfor? De
kigger uforstende p mig: Fordi det er
Guds ord. Ah ok. De sprger om jeg
tror p Gud? Jeg svarer desvrre nej, rdhus og kigger ud p pladsen, hvor
roder mig ud i en slags forklaring om, at
der hvor jeg kommer fra, er det ikke noget
ATLAS bogtillg
man bruger s meget, de kigger p mig
med medlidenhed, siger, du kan melde
dig ind i menigheden derovre, der er bent
tirsdag og torsdag aften, vi kan vise dig
derhen?
Adgange
Jean-Pierre har besluttet at han vil vise
mig et relikvie, som er i et af de gamle
hoteller, som den katolske kirke har
restaureret. Jeg flger med ham mens jeg
beslutter, at relikviet m vre det sidste,
han viser mig. To franske turister kommer
hen til os og sprger om vej til turistkon-
toret. Det er p vejen, s de flger trop.
Lidt nede ad gaden ser jeg en ung mand i
et mrkeblt jakkest st og skifte vgten
mellem sine ldersko p de blankslidte
brosten. Han str ligesom tvende, som
om han ikke helt ved, hvad han skal gre
af sig selv, han kigger op, rundt, som om
han forsger at forst hvor han er.
Vi er jvnaldrende, han er bleg, tynd,
har sort hr og bl jne, han smukkere
end p billederne, der er noget akavet over
den mde, han brer sin habit, Jean-Pier-
re udbryder, ah, der har vi Hr. Borgme-
steren! Hr. Borgmester! Alle leder efter
turistkontoret, han slr ud med armene,
og Sanchez smiler og siger, ja, ogs mig,
det er p grund af de regionale tiltag,
(Beaucaire kommune ligger i ben krig
med den socialistiske regionsprsident for
Languedoc-Roussillon-Midi-Pyrnes Ca-
role Delga). Ah! siger Jean-Pierre. San-
chez kommer hen og giver mig hnden, et
jeblik har vi jenkontakt, han udstrler
en overvldende melankoli, jeg er helt
sikker p, at han genkender mig fra mine
henvendelser til ham, s er han videre, p
den der professionelle politikermde, det
udlser et mikroskopisk heartbreak i mig.
Han hilser p de franske turister, indleder
en samtale med dem.
Jeg flger lidt modstrbende med
Jean-Pierre hen mod relikviet. Han lser
en stor grn port op. En far med to piger
str ved indgangen og sprger, om de m
komme med ind og se? Jean-Pierre smk-
ker dren i hovedet p dem. Jeg siger til
ham, at jeg er ndt til at g. Jeg gr tilbage
til det sted, hvor det tilfldige, og ret
akavede, mde med Sanchez fandt sted,
og jeg str et jeblik, ligesom vaklende
p et hjrne af torvet. Det mjsommelige
arbejde, han udfrer her, hver dag, p
det klige hvidkalkede rdhus, proble-
merne, menneskene, beskyldningerne,
anderkendelsen, vlter ligesom ned
over mig. Jeg str i dren til det gamle
en flok brn spiller bold, de bevger sig
i en slags svrm rundt om to kvinder,
S 11
RE pORTagE
som langsomt har kurs over mod torvets
modsatte hjrne.
Da det bliver aften, har mdet, eller
rettere, ikke-mdet med Sanchez, ind-
stiftet en let febrilsk rastlshed i mig,
s i stedet for at g til ro, vil jeg p bar.
Men byen har sin egen rytme, og tirsdag
aften er den dd som i stendd, kun vilde
katte i gaden, og af og til en bil der suser
forbi med musik pulserende ud af tonede
ruder. Jeg gr ned til Tabacen. Overfor
den str Kalim og Anis. Kalim har en
militrkasket p og et par store solbriller
med rdt skr, Anis en rd polotrje, retssagen? Han indfrte jo denne her
de str p hjrnet, spiser ristede majs
ud af hver deres pose og holder je med
trafikken, hilser p nogle af dem, der
krer forbi. De siger, Det her er vores
by! Vi kommer aldrig til at flytte herfra.
Vi kender alle, vi har vores familier her
og vores venner, vi er fdt og opvokset
her!
Nr vi ikke arbejder? S gr vi tur i
byen, ligesom nu, haha!
Det her er syden, der er meget sol,
s vil ingenting her. Han skal bare bevise,
Hvad vi synes om Sanchez og FN og
alt det? Vi er ligeglade! Han kan ikke
gre os noget. Lad ham gre sit arbejde,
men han er ikke herfra. Det er det ene-
ste, som er rgerligt ved ham, det er, at
han kommer udefra. Han kommer aldrig
til at forst, hvad den her by er for os.
oppositioNeN
Nste morgen vgner jeg og slr mig selv
for panden: Jeg er blevet forblndet af
Sanchez militrdiktatoriske karisma,
hans evne til at stte sig selv i scene, hans
mde at virke oprigtigt interesseret i sit
folk, og undervejs har jeg totalt overset
oppositionen, alts findes der organiseret
modstand mod Front National i den her
by? Den eneste reprsentant for venstre-
fljen, som er tilbage p rdhuset, er en
kvinde ved navn Rose-Marie Cardona fra
det franske kommunistparti. Hun stter
mig i stvne under platantrerne. Hun
virker lidt udmattet, drikker en sukkerfri
mangojuice.
To ting karakteriserer Beaucaires
historie, belejringer og handel. Og n ja,
s det at vi har haft en del borgmestre
gennem tiden, som har regeret byen mere
eller mindre som sm, uafhngige kon-
gedmmer. Da Frankrig skulle modtage
et bestemt antal flygtninge i forbindelse
med EU-aftalen, erklrede Sanchez, at
Beaucaire kommune ikke ville modtage
nogen, hvilket selvflgelig er ulovligt, men
ikke desto mindre effektivt. Han har jo
mantraet om, at han vil stoppe immigra-
tionen, hvilket er lidt paradoksalt, for alle
S 12
aTLaS bogtillg
sydamerikanerne er kommet i lbet af de forestiller mig, at vejen langs floden en- langsom og usynlig katastrofe, overbln-
sidste to r, alts mens Sanchez har vret gang har vret en befrdet vej, nu er den det, i middagssolen p den hvide strand,
borgmester. De arbejder under meget fuldstndig lagt de. Omkring mig spreder og i det glitrende, delikate vand. Jeg kan
kritisable forhold p nogle af de store en flad dal sig. Nogle steder overrislede ikke blive der.
fabrikker i omrdet. marker, nogle steder lhegn. Det bliver en Jeg krer mod Marseille, gennem
Hvis Le Pen vinder, bliver det ret varm dag. En jubel breder sig i mig, over industriomrdet ved flodmundingen. Her
dramatisk. Sanchez har nrmest udra- at vre ude af provinsbyens usynlige net ligger enorme fabrikker i et langstrakt
deret enhver form for opposition. Han af hierarkier. Jorden gr fra at vre dyrket sumpomrde. Mger skriger over den
er ekstremt dygtig til at stte sig selv i til at best af en slags hedeagtigt krat, siv, hullede vej. Jeg bliver overhalet af varevog-
scene. Ingen demokratiske procedurer sm forkrblede trer som lner sig lidt ne og firhjulstrkkere. Det er tydeligvis
bliver egentlig overholdt lngere. Men nordover. En tange breder sig ud, og s i noget overmenneskeligt, som har placeret
han er ogs skrbelig, han kan ikke tle sen, en flok flamingoer Bag tangen, et fabrikshallerne her. Vi kan kalde det den
den mindste modstand. Har du hrt om fabrikskompleks, omkring det, en brunlig globale konomi, noget immaterielt, hvis
himmel. udtryk bestr i mangel p menneskelig
lov om at ingen butikker m vre bne Jeg flger vejen til den slutter, den vilje. Ingen aktive valg er taget, her er
til lngere end kl. 22, samme dag som munder ud i en bred strand og Middelha- monstrst, guddommeligt, stvet og det
ramadanen begyndte. Han har lige fet vet. Vandet er klart og koldt. Her er ingen er ikke til at forst. En gennemtrngende
medhold i, at det ikke var ulovligt, fordi mennesker. Hjulspor i det vde og gullige lugt, som jeg aldrig fr har mdt, bliver
loven glder for alle. S nu har han an- sand. Jeg gr ned til strandkanten og ser transporteret ind til mig i bilen gennem
klaget sin anklager for injurier. Ja, og hvis ud over havet, det fles som et slutpunkt. klimaanlgget, af gift, kemikalier, ren-
Macron vinder, s fortstter alt her som Middelhavet nu, en massegrav, en risiko, gringsmidler, sdlig, besk. Krydret og
normalt. en grnse? Hvor mange sikkerhedsbde bedvende.
Han udsteder mange dekreter, alts holder den her strand tom, hvor meget
love som trder i kraft med jeblikkelig overvgning over det turkise hav? Jeg
virkning. Men det vrste er egentlig, han tnker, at der ingen grnse er for, hvor
langt EU er villig til at g, for at holde
at han har styr p det, og s er han p vej stranden her s tindrende tom. Og at den
videre i sin politiske karriere. Og han har grnselshed forvandler den her konkrete
virkelig styr p sine mapper. Og han er strand til noget ubrligt. Jeg nrer en stor
enormt dygtig til at f alle sine tiltag til krlighed til den fysiske virkelighed, turen Liv Sejrbo Lidegaard er forfatter. Hendes
at se professionelle og gode ud. S kan langs floden, det her landskab, en flelse seneste udgivelse er digtsamlingen Flle-
det godt vre, at de ikke bliver til noget af at hre til. Og en sorg over, hvordan den den, der er udkommet p Gyldendal.
bagefter, eller at virkeligheden bliver helt krlighed er blevet til forskansning, en
anderledes, men det vigtigste for ham er,
at det ser pnt ud p papiret.
Ham der var fr, jeg kunne ikke
udst ham!! Han tilbragte al sin tid p
baren rundt om hjrnet og gav mange
vennetjenester. Han var en bld mave!
Ligegyldigt hvad man kritiserede ham for,
sagde han bare ja, og s vidste man, at der
aldrig ville ske mere ved sagen. Sanchez
er charmerende, men ogs langt farligere.
I sin egen kommunikation udviser han
konstant skepsis over for den samlede
verdenspresse, det han kalder fake news.
Han holder oplysningsmder, han laver
videoer hvor han fortller den sande ver-
sion af historien. Han er tt p folk her.
Og han har ogs empati. Hans forldre
er kommunister, s nr han mder nogle
venstreorienterede, blrer han sig med
sin kommunistiske opdragelse. Pf! Det
han foretager sig, har ingenting med kom-
munisme at gre!
carmargue
Jeg krer gennem Carmargue, flger D35,
en forladt landevej langs Rhnen. Det
er en lettelse at forlade Beaucaire. P vej
ud af kommunen i den grnne morgen,
kommer jeg gennem en hvidlig dis, hvor
camembertlugten er ekstra strk. Jeg
 Gr din verden strre
Scener fra et gteskab / Rigoletto /
Silk & Knife2 / Othello / Frken Julie / Nedstigning /
Madame Butterfly / Det Kongelige Kapel med
Alexander Vedernikov og meget, meget mere
levende scenekunst i sson 2017/2018

F O R S A L G N U P K G LT E AT E R . D K
f e at u re
Kompromisets
stetik
Af Alexander Rich Henningsen
E
n rank soldat trykker en velbygget smeds nve.
De to mnd ser alvorligt p hinanden, som om de
netop har givet hinanden deres ord p noget. Over
dem hnger en klar bl himmel. Under dem str
med bastant typografi ordene: Arbejd og kmp
for hjemlandet, for sejr!
Plakaten er italiensk og fra 1944, og den optr-
der i den amerikanske designer Steven Hellers
bog Iron Fists: Branding the 20th-century To-
talitarian State. Iflge Heller er billedsproget et
eksempel p skaldt heroisk realisme. Fuldt af patos og et effektivt
middel i det fascistiske styres mobilisering af folket.
Til sammenligning er det store europiske fredsprojekt efter fa-
scismernes fald, EU, garant for et noget mere trt og humrforladt
visuelt udtryk. Tnk bare p flaget blt med 12 gule stjerner, der
skal symbolisere noget s abstrakt som europisk enhed. Ingen
konkrete opfordringer om at arbejde eller kmpe, ranke ryggen og
den slags. Eller tag euro-pengesedlernes illustrationer, som ikke
afbilder noget, der findes ude i den europiske virkelighed:
P forsiden af begge euroseddelserier ses vinduer og portaler.
De symboliserer europisk benhed og samarbejdsnd. Broerne
p sedlernes bagside symboliserer kommunikationen mellem
de europiske folk og mellem Europa og resten af verden. De
vinduer, portaler og broer, som er afbildet p sedlerne, er stilise-
rede illustrationer og ikke billeder af bygningsvrker, der findes i
virkeligheden.
Sdan str der p Den Europiske Centralbanks hjemmeside
om eurosedlernes design. Symbolerne henviser ikke til konkre-
te steder og bygninger, men til flyvske ideer om samarbejde og
kommunikation. Men hvorfor denne generiskhed? Er det fordi,
man ikke vil fornrme franskmndene ved at afbilde italiener-
nes nationale klenodier Pantheon eller Colosseum p den store
500-seddel? Eller ikke vil fornrme italienerne ved at vlge det
mske mest ultimative symbol p den europiske civilisations
vugge, det grske Akropolistempel? Og hvad med Danmark? Man
kan da ikke glemme de sm lande heroppe nordp, bare fordi vi
ikke har de samme antikke vidundere stende!
Det virker i det hele taget mystisk, at EUs generelle visuelle ud-
S 14
Den Europiske Union er ikke i stand til at kommunikere
effektivt, fordi der mangler en grundlggende fortlling om
projektet. Det er svrt at skabe en retning, nr unionen er
holdt sammen af konstante kompromiser mellem selvstn-
dige lande. For kompromisets stetik er ikke god stetik.
tryk flaget, hjemmesiden, bygningerne, pamfletter og brochurer
er s tandlse og ikke ret fngende. Man vil vel gerne fremstille
nogle kraftfulde symboler, der kan samle befolkningerne om en
flles europisk identitet?
Mske skyldes det, at EU er for venligt et projekt man vil
s ndig vre nationalistiske. Man vil s ndig forre antifde-
rale krfter skyts i form af alt for bastant samlende, fngende,
folkeforfrende symboler. Det ville p en eller anden mde virke
forkert, hvis man pludselig begyndte at se unge gymnaster springe
halvngne omkring p de europiske grsmarker og stille sig i
kmpemssige kolonner, formende navnet Donald Tusk eller
Herman van Rompuy. For ikke at tale om Mario Draghi. Men
hvem var det nu lige, Mario Draghi var?
Hvis man derimod skal pege p historiske eksempler p politisk
design, der har haft brandingsucces, vlter det frem med fasci-
stiske eksempler som plakaten fra 1940ernes Italien i artiklens
indledning. Det 20. rhundredes fascister var fremragende til at
brande sig selv og samle befolkningen bag den krigsgale ideologi,
simpelthen. De fascistiske styrer i det 20. rhundrede benyttede
sig af samme grafiske brandingstrategi som de moderne kapita-
listiske forretninger, der i samme periode var i fuld gang med at
udvikle effektive, flelsesappellerende kampagner. Som Steven
Heller skriver:
The design and marketing methods used to inculcate doctrine
and guarantee consumption are fundamentally similar. And
branding is not just smoke and mirrors; the results are often
quantifiable because public awareness and brand loyalty can be
measured by sales or votes.
Hvorfor kan EU ikke gre det samme og p den mde opn en
bredere tilslutning fra en samlet europisk befolkning?
Sofie Beier er lektor med speciale i visuelt design ved Det
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konservering. Iflge hende handler det om, at man mangler et
grundlggende forarbejde EUs medlemsstater skal simpelthen
frst blive enige om, hvad man nsker at fortlle, hvilke vrdier
og budskaber det visuelle udtryk skal kommunikere.
Nr man ser det udefra, ser det ud, som om man i EU simpelt-
hen ikke tr springe ud i noget s vigtigt som den visuelle identitet,
ATLAS bogtillg
og derfor ender det helt absurd. Sagt meget
pnt, s er det utroligt uprofessionelt at
se p. Man trffer en rkke ikke-valg, og
de ikke-valg ender jo med at blive en form
for valg.
-S du tnker, det er noget, man har
glemt, da man lavede det europiske
samarbejde, det her med den visuelle
identitet?
Det virker, som om de har overset det.
De har en masse retningslinjer for, hvor-
dan stjernerne skal placeres og tonefar-
verne p den bl og gule farve i flaget, men
hvis man spurgte et hvilket som helst bu-
reau, der arbejder med strategisk design,
ville de sige, at det er bare ikke nok. Det er
alt det udenom, der er vigtigt.
Sofie Beier ppeger alts, at der skal et
grundlggende forarbejde til, fr man kan
lave en visuel identitet, der fungerer. En
flles vision, man nsker at kommunikere.
EUs brandingproblemer har derfor hjst
sandsynligt noget at gre med samarbej-
dets konstruktion og de politiske spndin-
ger p tvrs af kontinentet.
Jeg tror, der er mange forskellige
meninger om, hvad EU skal vre, og det
skifter, hver gang et land har haft valg, s
vil man pludselig noget andet. EU er p
den mde en ret organisk strrelse, hvor
hele ideen er, at en masse sm enheder
tilsammen skal udgre et hele. Og jeg tror,
det er problemerne med at samle det der
hele, der fr det visuelle til at halte.
Men hvad er s lsningen? Hvordan
skal EU f et mere virkningsfuldt visuelt
udtryk, uden at man giver kb p de
f e at u re
ndvendige politiske indretninger, der
sikrer, at unionen ikke ender som et nyt
Nazityskland? Iflge Sofie Beier kan det
sagtens lade sig gre. En mulighed er, at
man vender forskellighederne internt i EU
til en styrke. I stedet for at dkke dem til
som det lader til, man halvhjertet prver
lige nu kunne man vise dem frem og
ppege, at man er stolt af dem.
Det visuelle udtryk, EU har i dag,
forsger i hj grad at sige, at alle medlem-
merne er det samme. Jeg tnker, det ville
vre rigtig sundt for EU at erkende, at
vi ikke kan samles og blive ens. S lad os
dog se det som en fordel, og lad os have et
visuelt udtryk, der viser at vi er forskellige.
Det kunne mske ogs gre det nemmere
for borgerne i landene at kbe prmissen
om, at man er del af et fllesskab s
lnge man har sin egen identitet inden for
fllesskabet, siger Sofie Beier.
Det er da ogs en misforstelse at tro, et
visuelt udtryk skal vre stringent og ens i
alle sammenhnge, fr det virker appel-
lerende. Den visuelle identitet skal blot
vre strk nok til, at den er genkendelig
for folk. Sagt lidt forenklet, s betyder det
mindre, om der er tolv eller ti stjerner i fla-
get, eller om den bl farve varierer lidt fra
gang til gang. S lnge folk kan genkende
unionen i det, s fungerer det. Det forhold
gjorde sig ogs gldende for nazisternes
meget effektive propaganda, forklarer
Sofie Beier. Man behvede ikke at fremvise
bde hagekors og de tre signaturfarver rd,
hvid og sort hver gang. Farverne kunne
sagtens i sig selv vre nok til at vkke de
rigtige associationer.
Duften af EU
En identitetsbevidsthed er alts ndven-
dig, hvis man vil skabe en effektfuld visuel
kommunikation. Men der er ogs nogle
mere konkrete vrktjer, man kan an-
vende i arbejdet med det grafiske udtryk.
Sune Christiansen er grafisk designer hos
Danmarks Radio, og udfordringen her
er lidt den samme som hos EU. DR skal
appellere bredt og virke samlende for alle
5,7 millioner danskere. Den mde, Sune
Christiansen og hans kolleger arbejder
med at f skabt et velfungerende visuelt
udtryk for eksempelvis DR1, er blandt
andet ved en slags eksperimenterende
brainstorm.
Det lyder mske lidt flippet, men man
kunne stte sig og begynde at diskutere
sprgsml som: hvordan lyder EU? Hvor-
dan lugter EU? Hvordan smager det? P
den mde kan man finde frem til, hvilken
fornemmelse det visuelle udtryk skal vk-
ke i folk. Selvom det kun er det visuelle,
folk fr at se, og de aldrig nogensinde
hrer om de her overvejelser bagved, s skulle det gerne vre
sdan, at hvis man fortalte dem om det, s ville det give mening
for dem, forklarer han.
Der skal alts et element af genkendelse ind. Den der EU-fee-
ling. Det er svrt, men det kan lykkes, hvis man arbejder hrdt
nok p det. Gr grundigt til vrks. Som bilfabrikanter, der ned
i mindste detalje designer, hvordan det skal lyde, nr dren p
en bestemt bilmodel lukker i. For ikke at tale om motorlyden,
der skal vre som et emblem p det her helt srlige mrke, og
selvom folk ikke tnker nrmere over det, s siver det alligevel
ind: ja, sdan lyder en gte Maserati.
Men har EU-folkene overhovedet tnkt over det? Er man selv
klar over, at man er ndt til at finde frem til den rette EU-feeling,
hvis de europiske befolkninger skal blive liges opflammede,
nr de ser EU-symbolerne, som de blev over den tyske rigs-rn
eller de stiliserede afbildinger af Il Duce?
For at finde ud af, om der hos EU er en bevidsthed om de
galopperende problemer med designet, har ATLAS opsgt uni-
ATLAS bogtillg
Det ville virke forkert,
hvis man pludselig
begyndte at se unge gym-
naster springe halvngne
omkring p de europi-
ske grsmarker og stille
sig i kmpemssige
kolonner
onens kommunikationsenhed. Hvilke tanker gr man sig nede i
Bruxelles om det europiske samarbejdes visuelle udtryk og den
store betydning, det har?
Desvrre endte vore forsg som en slags symbolsk rejse rundt
imellem forskellige embedsmnd, der alle sendte sprgsmlene
videre til my colleague who will be in touch with you. P den
mde illustrerede kommunikationsenheden unionens ineffektivi-
tet i almindelighed og den eksorbitant drlige evne til at kommu-
nikere med omverdenen i srdeleshed. Det kan godt vre, man
har udarbejdet en Communication and Visibility Manual for
European Union External Actions, der meget detaljeret beskri-
ver, hvordan visuelt materiale med unionen som afsender skal se
ud, men den indeholder ikke s meget som et spor af en fortl-
ling eller nogle ord om, hvad EU str for, hvad EU er. Derimod
indeholder den en skaldt Communication matrix, der er et stort
skema, hvor en kommunikationscyklus er skitseret i forskellige
trin med angivelser af, hvad der er kommunikationens ml, og
hvad der skal gres og siges p de forskellige trin. Eksempler
p sdanne kommunikationstrin kunne vre Information on
action status eller Awareness raising.
Som Sofie Beier ogs ppegede i forbindelse med unionens
flag, er der her tale om meget specifikke angivelser af, hvad der
skal gres hvornr. P samme mde er der i manualen nogle
skaldte templates, en slags skabeloner til kommunikations-
materiale som pressemeddelelser og pjecer. Disse templates
illustrerer endnu en gang den meget specifikke tilgang, EU har
til kommunikation, men den grundlggende fortlling, som
bde Sofie Beier og Sune Christiansen havde svrt ved at se
nogen steder i EUs kommunikation, er der ikke. Mske fordi EU
er et fllesskab, der er holdt sammen af lbende kompromiser
mellem selvstndige lande. Kompromisets stetik bliver ikke
god stetik.
I modstning til EUs kompromisramte og dermed lidt
retningslse visuelle udtryk, var de italienske plakattegnere i
1940erne tydeligvis mere optagede af at sende et klart budskab,
end om en enkelt streg havde en lidt for stor bue, eller om sme-
dens nve nu var grov nok, bare dem, der s plakaten, forstod
budskabet og blev ramt af det. Og det gjorde de jo som bekendt.
Steven Heller, Iron Fists Branding the 20th-century Totalitari-
an State, Phaidon, 2008.
EU-kommisionen, Communication and Visibility Manual for
European Union External Actions, Den Europiske Union,
2010
S 15
pro f il ATLAS bogtillg

At forbinde, at re, at konfrontere

Af Sigrid Kraglund Adamsson

Den somalisk-britiske digter Warsan Shire skriver digte om at vre kvinde og om at vokse op imel-
lem tilsyneladende uforenelige kulturelle identiteter. Men i lige s hj grad udvisker hendes digte
grnserne mellem disse identiteter og konstruerede positioner, vi alle sammen taler fra.

V
ores kroppe er ikke bare vores egne, men
hjemsges altid af fortidens genfrd: I
have my mothers mouth and my fathers
eyes; on my face they are still together.
Vores kroppe ejes af de mder, verden
stiller sig klar til at begre dem p:
Amels hardened nipples push through/
the paisley of her blouse, minarets calling
men to worship.
Sdanne erfaringer kredser Warsan
Shire om i sine digte: at vre kvinde, at vre nogens
datter og at vokse op i et grnseland mellem kulturelle
identiteter. Hendes somaliske forldre emigrerede til
Storbritannien fra Kenya, da hun var et r gammel,
men Shire har aldrig selv besgt Somalia. De kvinder,
man mder i hendes digte, er opvokset med fragmenter
af en kultur, de ikke ndvendigvis genkender omkring
sig, eller de er flygtet fra hjem, de elsker, men som ikke
lngere var sikre. Derfor er kvinderne ogs altid viklet
ind i det, de kommer fra, og det, de forsger at vre
hjemme i: Maymuun lost her accent with the help of
her local Community College. Digtene er vidnesbyrd
om kvinder p randen af Europa, enten i konkret eller i
overfrt betydning, men er ogs partikulre, kropslige
erfaringer og henvendelser, der fletter kvinderne ind i
deres lsere, uanset deres kn eller tilhrsforhold med
bestemte nationalstater.
Warsan Shire har boet i London det meste af sit liv,
men har siden 2015 haft base i Los Angeles. I 2011 udgav
hun pamfletten Teaching My Mother How To Give
Birth, og har siden udgivet enkelte digte i tidsskrifter og
i 2015 en pamflet i begrnset oplag, Her Blue Body, der
bliver en del af en strre digtsamling, som hun i jeblik- traumer. Sdan skal man mske ogs forst det, at hendes forfatterskab p internettet
ket arbejder p. Selvom Shires forfatterskab endnu er bde har get i forvejen og kommer i klvandet p de digte, der er blevet udgivet p
begrnset til relativt f trykte sider, er der, bde i selve Warsan Shire har udgivet tryk. Hendes Tumblr-vrk Warsan versus Melancholy om et forlist forhold fangede
digtsamlingerne Teaching My
digtene og i receptionen af dem, voldsomme krfter og popstjernen Beyoncs opmrksomhed og blev flettet ind imellem sangene i hendes
Mother How To Give Birth og
modstninger p spil. Her Blue Body samt spoken visuelle album Lemonade, der udkom i 2016. Warsans internetpersonlighed(er) har
Shire er optaget af en radikal selvudlevering. Det word udgivelsen Warsan Versus ogs efterladt sig andre, mere flygtige spor som hendes Twitter-profil, hvor hun bde
synes at vre en strk pointe, at hun ikke behver at Melancholy: (the seven stages tweeter sm digte, men ogs skriver begejstret om gyserfilm eller reality-tv: get out is
performe et digter-jeg, der adskiller sig fra hendes pri- of being lonely) a perfect film and ill think about it forever.
vate jeg. I stedet er hun med sin digtning et bent sr, for Shires poesi er hele tiden tt p hende selv, men er ogs vidnesbyrd om de kvinder,
hun kender, kvinder der er eller har vret p flugt, eller som altid vil vre splittet
Shire er optaget af mellem skammen og stoltheden over det, de kommer fra. Shire har i det frnvnte
interview p The Well and Often udtalt, at: Jeg enten kender, eller jeg er, hver eneste
en radikal selvudleve- person jeg har skrevet om, for eller som, og at hendes projekt med forfatterskabet er

ring. Det synes at vre dokumentation, genealogi, at bevare navnene p de kvinder, der er kommet fr mig.
At forbinde, at re, at konfrontere. I digtet Conversations About Home (at the De-
en strk pointe, at portation Center) lyder et mylder af stemmer fra mennesker p flugt: I do not know
where I am going, what I have come from is disappearing, I am unwelcome and my
hun ikke behver at beauty is not beauty here.

performe et digter-jeg
som hun sagde i et interview p bloggen The Well and
Often i 2012: Jeg forstr godt, at anonymitet kan tillade
nogle mennesker at vre srbare. Ikke alle er okay med
at leve som et bent sr. Men det, der er med bne sr,
er, at, alts, du ignorerer dem ikke, de heler, og sret kan
f frisk luft. () og andre mennesker kan give dig rd
om, hvordan du heler uden at f slemme ar. Men p den
anden side er der mennesker, der vil fle sig utilpas i dit
selskab. For Shire kan skriveprocessen og isr det at
dele sine tekster med andre fungere som bearbejdelse af
Og selvom digtene er fyldt med konkrete vidnesbyrd, overskrides de altid af abstrak-
te billeder eller magisk tnkning: No one leaves home unless home is the mouth of a
shark. Digtene er bde begrnsede og overskridende, fastholdte i Shires personlige
erfaringer, men altid med en forudstning om, at deres lser er en, man henvender sig
til: God, do you know how difficult it is to talk about the day your own city dragged
you by the hair, past the old prison, past the school gates, past the burning torsos
erected on poles like flags. Ingen kan lse det problem, at erfaringer ikke kan overdra-
ges fra et menneske til et andet, men Warsan Shires digte er bne sr, der skal bruge
sine lsere for at hele. De er organiske udvekslinger af smerte og afsavn, der ikke selv
tvivler p, at de vedkommer os alle.

S 16
In terv iew

Europisk litteratur, nr det er allerbedst.

Weekendavisen

Fremragende fransk biografisk roman.

Politiken

Imponerende intens og smukt skrevet.

Viser et forfatterskab i hjeste klasse.
Jyllands-Posten

En rasende uhyggelig
psykologisk thriller.
Politiken

Hitchcocksk suspense
gennemvder hver eneste side.
Jyllands-Posten
En besttende historie.
Kristeligt Dagblad
NY ROMAN AF Voldsomt vellykket.
Weekendavisen

Delphine de Vigan
Dage uden sult PeoplesPress

Politiken rhus Stiftstidende

De Vigan skriver blndende, og Laure er et gribende
litterrt eksempel p en ung kvinde, der udsulter
sig selv for at fortrnge sin eksistens.
Jyllands-Posten
f e at u re ATLAS bogtillg

Modernismens onde finske tvilling

Af Theis Duelund

Ny finsk litteratur sprudler af mystik, dystopi og fantastiske fortl-

linger. Men under betegnelsen Finnish Weird finder man i virkelig-
heden en slags rkefinsk realisme.

U
nder Helsinkis massive granitgulv,
som byen er hugget ud af, risler en
understrm af evig forvandling. Her
mdes Nordens og stens historier
og myter i t funklende prisme. Fra
Tempelpladsens Kirke, der er indfl-
det i klippegrunden og dkket af en
kmpe UFO-lignende kobberkuppel til
Enzo-Gutzeit-bygningen, Alvar Aaltos
klige marmorpalads ved havnefron-
ten. Fra Sveaborg, den svenskopfrte
militrfstning, der strkker sig over
en gruppe ud for havnen til den ortodokse Uspenskikate-
dral, der med sine gyldne lgkupler er en pmindelse om
dengang, Finland var et fyrstedmme under den russiske
zar. Byen fremmaner sig selv i en rkke drmmelignende
transformationer fra den ene yderlighed til den anden.
Helsinki er lige s mange forskellige byer, som man kan
digte sig til.
Mske er det derfor, den finske forfatter Leena Krohns
mosaikroman Tainaron. Postia toisesta kaupungista (p
dansk Tairnaron. Brev fra en anden by) fra 1985, om en
by befolket af talende insekter, indledes med citatet Du
er ikke et sted, stedet er i dig fra den tyske 1600-tals
mystiker Angelus Silesius hymnevrk Den kerubinske
vandringsmand. En by, eller et land for den sags skyld,
er ikke bare et geografisk punkt, men en indre tilstand. Et
foranderligt vsen, som skabes og spejles i jnene af dem,
der ser det.
Takket vre mikroforlaget Cheeky Frawgs mastodont-
udgivelse Leena Krohn: Collected Fiction fik engelskta-
lende lsere i 2015 adgang til et bredt udsnit af Krohns
enorme virke, der desvrre kun er sparsomt oversat til
dansk (indtil videre kan man finde Fejltagelsen, Bipavil-
lonen og Hotel Sapiens i oversttelse udgivet p forlaget
Jensen & Dalgaard). Krohn, der tidligere har vundet
Finlandia-prisen og ofte sammenlignes med den spekula-
tive fiktions svrvgterefra Jorge Luis Borges og Italo
Calvino til Margaret Atwood og Ursula K. Le Guinskriver
ofte romaner i sm impressionistiske vignetter, der ogs
kan lses uafhngigt som kortprosa, men er s ttpakke-
de med metaforisk rigdom og filosofisk tankegods, at det
til tider minder om symbolismens digte. I Krohns univers
mder man udover talende insekter ogs magiske plan-
tefr, der ndrer virkeligheden, en forening for skiftende
realitet og en robot, der fler frygt som mennesker.
Det er ikke science fiction og heller ikke fantasy, selvom
Krohn tit er blevet sat i den bs, men en slags hybridlitte-
ratur, der bruger fantastiske elementer. Og i de senere r
er den finske litterre scene blevet beriget med et vld af
nye forfattere, der ligesom Krohn, gr op med realismen,
der i gennem 1900-tallet har domineret finsk litteratur, og men ogs ganske morsom fortlling om julemandens deres vrker, siger Johanna Sinisalo. I The Dedalus Book
i stedet skaber deres egne skve virkeligheder. Det sr- oprindelseshistorievidste jeg det med det samme. Den of Finnish Fantasy er der bidrag fra bl.a. Maarit Verronen,
egent finske fantasteri, der ogs har vret en salgssucces var bare weird. Weird p en meget finsk mde. som tidligere har vret nomineret til Finlandia-prisen,
i udlandet, har endda fet sin egen betegnelse p engelsk: Tendensen til at bruge fantastiske virkemidler og fortl- Olli Jalonen, som vandt selvsamme i 1990, samt digteren
Finnish Weird. legreb i moderne finsk litteratur er egentlig noget, Johan- og romanforfatteren Markku Paasonen, der i 2007 var
na Sinisalo blev bevidst om, da hun redigerede det britiske nomineret til Nordisk Rds litteraturpris.
Weird p en meget finsk mde forlag for nichelitteratur Dedalus Books store antologi Med senere rs store internationale succeser som fx
Jeg havde i mange r sgt efter en rlig og enkel beteg- over finsk fantasy tilbage i begyndelsen af rtusindet. Antti Tuomainens Healeren og Emmi Itrantas Vandets
nelse for litteratur, der ikke er baseret p realisme, siger Det gldede mig at se, hvor mange af vores kendte og vogterbegge romaner der tegner et dystert portrt af
den finske forfatter Johanna Sinisalo via e-mail. Hun prisbelnnede forfattere, der normalt arbejder indenfor fremtidens Finland, hvor den globale opvarmning har de-
krediteres som den frste til at bruge betegnelsen Finnish realismetraditionen, begyndte at eksperimentere med lagt verdenener det lykkedes Finnish Weird at undslippe
Weird. Da jeg s den finske film Rare Exports, en mrk brugen af mytiske, magiske og fantastiske elementer i den stigmatiserende placering p boghandlens hylder for

S 18
f e at u re
genrefiktion for nu at nyde en vis anerkendelse ikke bare
blandt lsere, men ogs kritikere. Det er en bemrkelses-
vrdig udvikling, hvis man sprger Johanna Sinisalo, hvis
debutroman fra 2000, Ennen pivnlaskua ei voi, om
en ung fotograf, der udvikler et bizart forhold til en trold
han finder, blev et internationalt gennembrud og sikrede
hende Finlandia-prisen.
Der findes ikke nogen veletableret tradition for
spekulativ fiktion i Finland, siger Johanna Sinisalo.
I gennem det tyvende rhundrede var realismen den
korrekte mde at skrive p, mens man s andre former
som afvigelser fra normen. Sdan har det vret helt indtil
sluthalvfemserne.
Selvom man kan pege p enkelte eksempler som fx Tove
Jansson (hvis mumitroldeunivers man i den her sammen-
hng fristes til at se som art urtekst for Finnish Weird),
Juhani Peltonen, Aino Kallas og fromtalte Leena Krohn, i
hvis vrker det fantastiske spiller ind, har realismen vret
den dominerende modus gennem det tyvende rhundre-
de. Men paradoksalt nok er det ogs i det udgangspunkt,
den nye generation af spekulativ fiktion finder sin styrke.
Finnish Weird er ikke genrelitteratur, men en hybrid af
det fantastiske og det realistiske, der egentlig er nrmere
beslgtet med modernismens afsgning af den litterre
reprsentations muligheder og begrnsninger, end den er
med sci-fi film og Svrd & Trolddom.
I novellen Skset af Tiina Raevaara, der optrder i
Cheeky Frawgs 2013 Finnish Weird-antologi, It came
from the North, vandrer en gammel mand rundt i mosen
p udkig efter fiskerne, der vender tilbage til deres
yngleplads den samme dag hvert r. Under turen finder
fortlleren pludselig sit eget lig halvt oplst i mosevandet,
og historiens sanselige naturskildring lades med ny betyd-
ning. Det er uklart, hvor lnge fortlleren har befundet
sig i vildnisset og de konstante gentagelser af tid og sted er
pludselig ikke lngere kognitive pejlemrker i en gammel
mands sind, men et mrkeligt spgelsesagtigt ekko af
hans tanker, der nedbryder fortllingens interne logik og
linearitet, og faktisk allerede er krystalliseret p novellens
frste side i billedet af mosen:
Mosen er et paradoks. Den er dd og levende p sam-
me tid. Den nedbryder sig selv og p samme tid, ud af den
nedbrudte materie, producerer den liv. Mosen vokser ved
overfladen og dr indefra, p samme tid, gennem tusinder
og atter tusinder af r.
Modernismens onde tvilling
Weird-fiktion er p en mde modernismens onde tvil-
ling, siger litterat og forlgger Mads Peder Lau Pedersen.
Begge retninger er optaget af at undersge mange af de
samme ting. Det handler ofte om en reprsentationskrise
og en tabserfaring, men i weird-fiktion eksternaliseres det
i overnaturlige fnomener. Det er noget, man er begyndt
at arbejde med akademisk nu, men weird-fiktionen er
absolut tttere p modernismen, end den fr credit for.
Mads Peder Lau Pedersen har tidligere arbejdet med
weird-fiktion i akademisk jemed, og i lbet af forret
genudgiver han, via forlaget Sidste rhundrede, bl.a. Men-
neskelget Kzradock af Louis Levy fra 1910 samt noveller
af Astrid Ehrencron-Kidde, der kan ses som en art dansk
proto-weird-fiktion.
Weird-fiktion som betegnelse stammer fra frste halv-
del af det tyvende rhundrede og er isr associeret med
den amerikanske horrorforfatter H.P. Lovecrafts vrker.
Lovecraft plderede selv for at bruge ordet weird, siger chilifrugt, hvis enorme kraft hun er den eneste, der kan
Mads Peder Lau Pedersen Det er noget, der bryder med
de kendte naturlove. Lovecraft var en hrd rationalist, s
tanken om det var en vederstyggelighed for ham og derfor
rdselsvkkende.
Nr begrebet weird-fiktion er blevet populariseret i
senere r skyldes det, iflge Mads Peder Lau Pedersen,
isr litteraturforskeren S.T. Joshis kritiske vrk The
Weird Tale fra 1990. I bogen gennemgr S.T. Joshi en
rkke klassiske weird-forfattere som Arthur Machen, om ham. Jeg griber ham ved munden. Vsnet er slapt. Jeg
Lord Dunsany, Algernon Blackwood, H.P. Lovecraft og
Ambrose Bierce og argumenterer for, at overnaturlige
fnomener skal lses som en tekstlig realitet fremfor at
blive reduceret til metafor, som tendensen ofte har vret i
eksempelvis danske litteraturstudier, hvor fantastiske ele-
menter er offer for en fortolkningsmodel, som Mads Peder
Lau Pedersen kalder en freudiansk rebus.
S.T. Joshi siger i virkeligheden, at det her er rigtig
litteratur, der kan lige s meget, som det man traditionelt
har opfattet som ldig litteratur, siger Mads Peder Lau
Pedersen. Om det s er en genre, kan man stille sprgs-
mlstegn ved. Det er mske mere en litterr modus. Nogle
redskaber man kan tage i brug, der spiller p en mrkvr- Et nordisk Nordkorea
diggrelse af virkeligheden.
Det er ogs en opfattelse, der prger Johanna Sinisalos
syn p weird-fiktionens finske variant: Det er ikke en
genre eller en undergenre for noget andet. Det er mere
et paraplybegreb, under hvilket man kan placere finske
forfattere, der eksperimenterer med ikke-realistiske virke-
midler i deres vrker.
Hun understreger samtidigt at Finnish Weird ikke p
nogen mde er et community eller en bevgelse blandt
forfattere i Finland. I sidste ende er det nok mest et
begreb, der gr markedsfring lettere. En litterr tendens,
der spnder fra dystopiske thrillere til poetisk spekulation.
Finnish Weird-bger kan i udgangspunktet ikke rubri-
ceres som fantasy, science fiction, horror eller surrealisme,
og mange af vrkerne har ogs en strk tilknytning til rea-
lismen. Der er bare sm twists her og der, siger Johanna
Sinisalo. Dt at skrive udenfor den realistiske kanon,
giver forfatteren en rkke vrktjer at sl sin pointe fast
med. Magi, det overnaturlige og det sre er redskaber, der
er med til at skabe en verfremdung, en fremmedgrelse,
af virkeligheden. P den mde kan hverdagsproblemer
pludselig gres meget abstrakte.
Solens kerne
I Johanna Sinisalos seneste roman fra 2013, Auringon
ydinder p dansk betyder Solens kerne og er navnet p
en chilifrugt, der i romanens univers er s strk, at den
henstter den, der spiser af den, i en nrmest overna-
turlig ekstaseer Finland blevet en diktaturstat p linje
med Nordkorea. Her opdrttes kvinder til at vre lydige
husmdre, hvis opgave er at vre til rdighed for mandens mder skildrer en langt mere realistisk virkelighed end
seksualdrift og fremavle en renere menneskehed. Rusmid-
ler er forbudte i romanens univers (sammen med mobil-
telefoner og internet, der er udviklet af vestens dekadente
samfund), og den kvindelige fortller, V, er afhngig af
chilifrugter og den sanselige kraft, der udlses, nr man
indtager store mngder af capsaicin.
I romanens afslutning konfronteres V med svogeren,
Harri, der har myrdet hendes sster og nu ogs vil V til
ATLAS bogtillg
livs. Det lykkedes V at forgifte Harri med den strke
hndtere:
Jeg dykker ned i Harri Nissils underbevidsthed.
Snefnuggene og frostens stalaktitter svver omkring i
halvt smeltet form. Formernes indre gld er slret, glim-
ter, flagrer drmmende omkring. Jeg flyver. Jeg kender
vejen. Jeg dykker dybt ned i hans sorte underbevidsthed
[] Jeg sidder overskrvs p Harri Nissils lille, vselag-
tige, gleagtige, indre jeg. Jeg presser lrbenene sammen
gr det faktisk af medlidenhed. Jeg rykker til. Snap, og
hans sorte sjls hals er vredet om.
Chilirusen fungerer her som en slags slringsmekanis-
me, der udvisker grnserne mellem det virkelige og det ik-
ke-virkelige. Det forbliver uklart, om effekten er af egentlig
overnaturlig karakter, og derfor fr rusen en dobbeltrolle.
Dels er det den, der via syner har afslret, hvordan svoge-
ren drbte ssteren, men p et overtekstligt niveau lader
den hende ogs tage en endelig hvn og sejr, ikke bare
over ssterens banemand, men ogs over det patriarkalske
diktatur, der ndeslst regerer hendes liv.
Det groteske samfund, Johanna Sinisalo fremmaner, er
iflge forfatteren selv et billede p en bekymrende udvik-
ling i Finland, der ellers i omverdenen er kendt som et
meget progressivt samfund.
Ideen med at bruge en alternativ tidslinje for Finland
var at prve at vise, hvordan beslutninger, der virker sm
og ubetydelige, kan pvirke historien p uventede mder,
siger Johanna Sinisalo. I Auringon ydin er kvindens rolle
helt grundlggende at afholde mnd fra at beg vold og
kriminalitet ved at vre til rdighed seksuelt. Johanna
Sinisalo forklarer, at noget af inspirationen kommer fra
nutidens Mens Rights-bevgelse, der handler om at gen-
oprette mandens overlegne position i forhold til kvinden.
Jeg synes, det er skrmmende at se, hvordan ideen om
ligestilling blandt knnene taber terrn rundt omkring i
verden. Selv i vestlige lande er der krfter, der forsger at
undertrykke kvinder og gre dem til andenrangs borgere,
siger Johanna Sinisalo.
Jeg tror i sidste ende, fundamentalisme, politiske
magtstrukturer og menneskerettigheder er hyppige temaer
i Finnish Weird p grund af vores baggrund. Gennem
Finlands historie har landet eksisteret mellem to store
imperier: Sverige mod vest og Rusland mod st. Begge har
skiftes til at erobre vores land, og arrene fra de forskellige
konflikter er langt fra helede. Det er konflikter, der som et
spgelse, gr igen i vrkerne, selv hos forfattere, der ikke
personligt har oplevet det.
P den mde er Finnish Weird frst og fremmest en
foranderlighedens litteratur. Den befinder sig i kulturelt
og historisk spndingsfelt, hvor det fantastiske p mange
den realistiske litteratur er i stand til. For Johanna Sinisalo
er det indlysende:
Litteraturens rdder ligger i myter, fabler og eventyr.
Dt er de grundlggende former, som har fortryllet lsere
gennem tiden. Hvis man tnker over det, s er realismen
faktisk en ret ung trend.
S 19
essay
Hvordan bliver man den man er, sprger Suzanne Brgger.
Ved at lse litteratur, studere verdenshistorien og overgive sig selv til krlighed
Vi er spgelser, der
bevidner slutningen p en
litterr epoke, siger Philip
Roth i romanen Exit Gen-
frd. Allerede i begyndel-
sen af det 20. rhundrede
havde Johannes V. Jensen
skrevet efter sin overvldende succes
med Kongens fald at litteraturen ikke
ville eksistere i fremtiden, nr mennesker
ville f bedre muligheder for at kommu-
nikere.
Men hvis litteraturens ra er slut, hvor-
for findes der s flere og flere, der bliver
forfattere? Hvorfor udkommer stadig
flere bger, hvorfor vokser bogmesserne,
litteraturfestivalerne, og lseklubberne
helt vildt?
Det er fnomener, der afspejler lngs-
len efter og behovet for det, der mske
er ved at vre slut. For selvflgelig vil
litteraturen ikke forsvinde. Det er kun dens
betydning, der er forsvundet. Litteraturen
er kun n blandt mange andre kommuni-
kations- erkendelses- og underholdnings-
former. Litteraturen som dannelse er noget
andet.
Hvorfor dannelse? Hvad skal man med
det?
For at blive den, du er, som Nietzsche
rder til. Og Kierkegaard: Du kan ikke
bne dren til lykken ved at skubbe og
mase, fordi dren bnes indad. Man lser
indenad. Vi er som art gode til at akkumu-
lere magt, men har alle dage vret drlige
til at overstte magt til lykke.
Hvad sker der, hvis ikke jeg bliver den,
jeg er?
S bliver du helt beroende p, hvad an-
dre siger om dig. Eller du bliver som andre.
Eller som andre siger, du skal vre.
Hvordan kan jeg blive den, jeg er?
Ved at ve dig i at blive bevidst om dine
livsvalg. Opfindelsen af toget og elektri-
citeten tvang ikke mennesker til at bo i et
kommunistisk diktatur eller i fascistiske
regimer, eller et liberalt demokrati. Det var
et valg. P samme mde vil den teknolo-
giske udvikling fortstte, robotiseringen.
Men om ogs mennesker vil vre robotter
eller udvikle sit indre menneske, det er et
personligt valg.
Hvad betyder dt?
Den, der bliver bevidst om sine livsvalg,
bliver ogs belnnet. Bde manifest og
metafysisk.
Hvordan metafysisk?
S 20
Dannelse den ny utopi?
Af Suzanne Brgger
og fllesskab, lyder svaret fra forfatteren.
Du kommer til at opleve, at dine nsker
gr i opfyldelse. At der sker en overens-
stemmelse mellem den, du er og omgivel-
serne. Du fr en skbne. Og man fr tillid
til tilvrelsen.
Hvad skal man med en skbne?
Skbne giver mening som bonus. Livs-
mening.
Det hele kan jo vre summen af me-
ningslse tilfldigheder?
Skbne er at give tilfldet blivende
betydning.
At blive den, man er, giver styrke og
mening.
Hvad har dt med litteratur at gre?
Alt. Der er ingen andre steder, man kan
finde de livsformer, de udviklingsproces-
ser beskrevet. Det str ikke i psykologien.
Eller i filosofien.
Hvorfor str det i litteraturen?
Fordi litteratur er erfaringsbearbejdel-
se til alle tider. Lyrik, drama, roman...
genrerne opstr som svar p de forskellige
udfordringer, mennesker har stet overfor
gennem tiderne.
Jamen alt dt er jo pass! Hvordan kan
man bruge udtryk fra fortiden i vores
egen tid?
Fordi fortiden forandrer sig uafbrudt.
Nr den tolkes af dig, her og nu, bliver velsernes konstante hjernevask. Blive
den nutidig.
Hvorfor er det ikke alle, der ved det
her?
Det er en besvrlig utopi.
Hvorfor?
Fordi den krver, at man som menne-
ske bliver forpligtet p sin eksistens.
Hvad vil det sige?
At man hele tiden kender sit stikord,
nr man skal trde i karakter.
Hvad nu, hvis man ikke kan?
Utopien giver ogs skve eksistenser
en livsmulighed for at blive en del af sam-
fundet. Og en berigelse.
En af Norges fremmeste essayister Hen-
ning Hagerup fortller, at han som flge
af omsorgssvigt kmpede med bde anor-
eksi og alkoholproblemer som ung, men
ganske enkelt blev reddet af verdenslitte-
raturen. Af Homer, af Shakespeare og Go-
ethe. Han blev reddet af sin overlevelses-
og erkendelsestrang. Den store litteratur
gav retning og form dannelse, simpelt
hen. Dante bner ens jne for mysteriet,
som han siger.
Jeg selv er en sdan skv eksistens. Det
l ikke lige i kortene, at jeg helt sikkert
ville klare mig i tilvrelsen. For det er den
samme kraft, der bruges, nr man udvik-
ler sig, som nr man delgger sig selv.
Og nr man er ung, kender man ikke altid
forskellen. Man kan ikke sige, at jeg havde
dannelsen med hjemmefra. Jeg kom fra et
hypermoderne hjem p forkant med alle
tnkelige oplsningstendenser, som siden
blev almen skik og brug: Opbrud fra al tra-
dition, som det moderne liv foreskrev efter
krigen, og som jeg har skrevet om i Til T
(2013). Men min mor var belst, kunne
sin Goethe udenad og spillede klaver. Hun
var kultiveret, som det hed engang (hvad Jeg opdagede, at i en globaliseret verden er
blev der af dt ord?).
S jeg var i allerhjeste grad sgende
og vidste ikke, om jeg ville studere filosofi
i en indisk ashram eller g i hundene som
fotomodel i Paris.
Men pludselig en dag som ganske ung
befandt jeg mig uden for lands lov og ret,
langt ude hvor kragerne vender, fjernt fra
fester, butikker og byens fristelser. Havde
ingen forudstninger for at vre her
overhovedet. Men her besluttede jeg til
min egen overraskelse at blive for at
forske.
Ethvert menneske m fr eller senere
blive bevidst om og beslutte, hvor meget
eller lidt man vil ligge under for omgi-
klar over, at hver enkelt af os hver dag i
hverdagen oplever vkst, vildvkst, mis-
vkst og dd: styrkelse og svkkelser i alt
mellem himmel og jord.
Jeg brd ud, fik mit gennembrud som
forfatter, i samme bevgelse som jeg trak
mig tilbage. Dog uden at miste kontakten
til den store verden. Det skete i slutningen
af tresserne, hvor litteraturen var ved at
blive skrottet som idealdannelse inden
for de hjeste samfundsinstitutioner,
gymnasierne, bibliotekerne, universiteter-
ne til fordel for lsning af dameblade og
tegneserier. Sknlitteraturen var fra nu af
at betragte som borgerlig og det var det
vrste, noget kunne vre.
Men jeg lavede mig en lille niche, et
gammeldags fadebur, hvorfra jeg ville
fre stafetten videre, selvom jeg ikke lod
mig mrke med noget udadtil, hvor jeg
nrmest blev betragtet som revolutionr.
Dog ikke af bnderne i min nrhed, som
vist bare syntes, at det var synd for sdan
en ung pige at bo dr helt alene. Men jeg
hngte forfatterportrtter op p vggen: I mine yngre r beundrede jeg de famse
Jeppe kjr, Jakob Knudsen, Georg Bran-
des, Colette, Majakovskij, Jens-August
Schade. Hvordan kunne jeg vre alene,
ATLAS bogtillg
nr jeg var blevet selv-udvalgt medlem af
de dde poeters klub?
Al skrift lever i mdet med det levende,
lsende je. Jeg kommunikerede bedst
med dem, jeg lste dde eller levende og
gik p opdagelse i lokalhistorien, mens jeg
skrev om hvad der var foreget ottetu-
sind r fr mig, set fra min vindueskarm.
Stenalder, bronzealder, vikingetidens
kirkebyggerier, klosterlivets hospitaler og
filosofiske diskussioner, reformationen i
Sor, barokkens Kingo, oplysningstidens
Holberg p Terslsegrd, romantikkens fru
Gyllembourg i Gyrtinge osv. Hele den for-
tid, som jeg kaldte til live i min bog Slve
(2006) gav mig en grounding, som gjorde,
at jeg kunne flyve uden at miste fodfstet.
fortiden ikke lngere pass, den eksisterer
lyslevende iblandt os. Der er tatoverede
folkestammer p gaden, folk, der lever i
alle tidsaldre midt i et stormagasin.
Dannelsens store mester, Goethe, som
forskede i lysets og farvens mysterie, har
en historie om, hvad det vigtigste i livet er.
Den gyldne konge sprger slangen: - Hvad
er vigtigere end guld? - Lyset, svarer slan-
gen. - Hvad er mere forfriskende end lyset?
sprger kongen. - Samtale, svarer slangen.
Og ja, vi er ikke sat her p jorden for at
sidde og lse helt alene.
Det er ikke kun sknlitteraturen eller
historien, der kan skabe fundamentet for
dannelse. Det glder ogs for krlighe-
den. Krlighedsforholdet. Forholdet til
en anden. Som fx en kat. Man ver sig.
P relationen. I det daglige. For hvad er
vi andet end netop relation? Forbindel-
ser mellem levende celler, der tiltrkkes
og frastdes i vuggen, p elskovs- og p
ddslejet, hvorfra der kan komme klarsyn
med stdende sandheder: Det er aldrig
karrierens hjdepunkter, biler eller materi-
elle erhvervelser, den dende tnker p,
men empatiske relationer, venskaber og
krlighedsforhold. Der er jo en fortrolig-
hedens hemmelige forbindelse mellem
alkoven og skriftestolen, som hos Karen
Blixen. Der er denne connection mellem
de tre pludrende lejer, hvor man lgger
hat og handsker og snakker frit fra leveren
som en Molly Bloom i Ulysses om alt
mellem himmel og jord. Ikke s mrke-
ligt, at Freud indstiftede divanen som det
liggende leje, alle ordene kommer fra. I
den horisontale stilling opstr der nye
undertiden, epokegrende (selv)indsigter
mellem drm og vgen tilstand.
grandes horizontales ikke s meget p
grund af de diamanter eller firspand, de fik
for deres generositet i intimsfren, eller
essay
Det er ikke kun sknlitteraturen
eller historien, der kan skabe
fundamentet for dannelse.
Det glder ogs for krligheden.
Krlighedsforholdet.
Forholdet til en anden.
ATLAS bogtillg
for hvad de mtte lgge krop til, som for Allerede mens jeg var i trediverne, blev
hvad de mtte lgge rer til. For det er jeg klar over, at mange mennesker oplever
nppe livets hjdepunkter, sejrene og suc- verden som helt flad og meningsforladt.
ceserne, der kommer til orde her, nr man Jeg inds, at livsfylden var en gave, der
ligger ned, men nrmere livets begrns- ogs kunne forsvinde. At det hele kunne
ninger, uopfyldelige nsker lngsler. klappe sammen og blive fladt som en
Det, der danner et menneske, er vel pandekage uden hverken strl, lys eller
netop forholdet mellem muligheder og mening. Hvordan undg det flade univers?
begrnsninger som kan opleves gennem Ved at bne sig mere og mere, medi-
krlighedens stadier. I forfrelsen, som tativt, blev min erfaring. Selvom det er
har det tragiske indbygget, fordi man fr fristende at g i st. Men man skal blive
eller siden nr et klimaks af indfriede eller ved. I tillid til at livet er stort nok. Vi lever
uindfriede forventninger og s slut. Med i en paradoksal tid, hvor der teoretisk set
mindre man kunne forestille sig at forf- er meget frihed, men vores liv er i praksis
relsen kunne fortstte livet igennem med bundet op p tusind krav. Det er krvet af
forskellige mennesker. Men s ville man os, at vi skal lave vores eget liv. Men hvis
forblive p begynderstadiet, ikke? Kan man vil vre perfekt og er afhngig af
forfrelsen da fortstte med den samme likes, str man virkelig svagt.
person livet igennem? I s fald vil der fr Den meditative benhed krver, at du
eller siden opst et hjdepunkt af skuffelse hele tiden m kaste lag af din skaldte
p begge sider. Hvis forholdet overlever identitet. For hvis man lader al den ydre
nederlaget af den oprindelige illusion, bekrftelse sidde fast, s bliver det til et
kan det vokse jvnt hen som komedie, fngsel, der lukker. Men hvordan kommer
ligesom i det grske teater, der starter man ud af det indelukke?
med tragedien og ender med komedien. Det krver en hel masse trer at blde
Eller som i Shakespeares A Winters Tale, indelukket op. Trer der skal vande det ny,
der slutter med, at den dde bliver levende der altid vil vokse frem, mens de dde lag
igen stik imod al logik, men i overens- falder af. For at man kan leve i overens-
stemmelse med magisk tnkning og med stemmelse med den strm, livet er. Hvis
kunstens og krlighedens formen. man bygger en identitet op, risikerer man
at blokere for strmmen.
Endelig er der som dannelsens tredje vej, Det var sdan, jeg fik inspirationen til at
filosofien, eller sgar religionsfilosofien, ville vre blandt dem, der hele tiden dan-
som man ikke kan undg at komme i ber- ner sig selv og dermed er med til at forny
ring med, hvis man forsker i eksistensens verden. For vi er en del af et selvskabende
muligheder. univers, som vi deltager i skabelsen af. El-
Hvis man kvier sig ved metafysik- ler delggelsen. Deri bestr dannelsen. Vi
ken, kan man jo ty til Ludvig Feilbergs skal kunne begge dele. Skabe og delgge.
filosofiske livsvrk om at falde i staver... Til hver sin tid. Men altid lse p listen
om hvilke jeblikke, der rummer hj over FNs klimaml.
mulighedsvrdi og de jeblikke, der er Brundtland-rapporten er klassikeren,
livsformindskende. Ingenir Fejlberg som allerede for lang tid siden fastslog de
var discipel af naturvidenskabsmanden planetariske grnsevrdier, og hvordan
rsted: nden i naturen, og jeg blev livet natursystemerne ville bryde sammen
igennem inspireret af ham, isr da jeg uopretteligt, hvis de blev overtrdt. Det er
skrev min zen-bog: En gris som har vret de blevet og bliver det fortsat, afmgtigt.
oppe at sls kan man ikke stege. Kloden synger hjlpelst falsk med frem-
Fr eller senere vil man ramle ind i de og tilbageskridt. Mange nationalistiske
tre lysvsner: Buddha, Jesus eller Zoroa- sammenbrud skal ske og mange flere
ster og de tnkende digter-filosoffer Sren naturkatastrofer fr ti-ren falder for flere
Kierkegaard og Nietzsche, som begge i en og flere.
eller anden forstand bygger p Sokrates, Den fri forskning i klimaforandringer
der stiller sprgsmlstegn ved alt. Zarathu- er nu i fare i USA. Men i det lange lb
stra, overmennesket, er jo netop udkastet
til hvad enhver kunne vre. Det menneske,
vil mennesket udvikle sig. Stadig flere
vil aflgge sig jeget og blive et selv,
der hele tiden m skabes, digtes, dannes. uselviske og udvikle sig i retning af det
Undertiden muterer religioner til
spiritualitet og tro bliver til erfaringen af,
guddommelige milj, som den jesuitiske
palontolog foreskrev for lnge siden i
hvor fantastisk det er at vre i live. Men
hvorhen skal man rette sin tak? For man
Fnomenet menneske eller som Jeremy
Rifkin har videreudviklet i Den empatiske
kan ikke lade vre med at takke. Og man civilisation. Vi skal blive det, vi er beregnet
bliver alts i lngden trt af at sige tak til til at blive. Werden was man ist.
sig selv.
S 21
 Indstillet til Nordisk Rds
litteraturpris 2017

Vigdis Hjorth har skrevet en

fremragende og dirrende roman ...

Politiken

fortvivlende og forrygende.

Berlingske Tidende

Vigdis Hjorths bog str

virkelig strkt

JydskeVestkysten

... en strk og medrivende historie, som

fortjener at blive lst og diskuteret.
Information

Hjorths mestervrk af en roman giver i den

grad stof til eftertanke ...

Litfix

vi elsker

Kulturforetagendet Atlas har oversat og udgivet en af Boghallens

favoritter HYLDEST TIL LEDIGANG af Bertrand Russell, skrevet
det bogtillg du str med i hnden, og er afsender p et vld af
overraskende og fremragende artikler p atlasmag.dk.
Hyldest til lediggang kr. 135,- Fs i Boghallen

Rdhuspladsen 37 1785 Kbenhavn V Man,tir: 9-19 Ons, tor, fre: 9-20 Lr: 9-18. Sn:11-16 facebook.com/boghallen
q&a
Det europiske svigt
Fra et moralfilosofisk synspunkt er der mindst tre gode grunde til at
modtage flygtninge. Men hvorfor har Europa ikke evnet at hndtere flygtninge-
krisen? Filosofiprofessor Nils Holtug prver at forklare.
h
vorfor er den nuvrende fordeling af flygtninge
p globalt plan uretfrdig?
Vi har rekordmange flygtninge i verden op
imod 65 millioner og hvis vi kigger p, hvordan
de er fordelt, s er iflge UNHCR [FNs Flygtnin-
gehjkommisariat] 86 % af dem i nromrderne.
Hvis vi kigger p den store flygtningekrise lige nu,
ikke mindst med Syrien og de syriske flygtninge,
s er der rigtig mange internally discplaced, det vil
sige, de er stadig i Syrien, men har vret ndt til at flygte derfra,
hvor de boede. Men af dem, som er ude af Syrien, er op imod 2,5
millioner i Tyrkiet, over 1 million i Libanon og over 600.000 i
Jordan og det er de officielle, registrerede tal i realiteten er det
strre tal vi taler om. Og uanset hvad man mener om immigra-
tion og virkningerne af immigration p lngere sigt, s m man
nok sige, at flygtninge p kort og mske mellemlangt sigt er en
konomisk byrde at hndtere. S hvis man kigger p det som en
byrdefordeling, ligesom med alle mulige andre fordelingssprgs-
ml, hvor man diskuterer retfrdighed og uretfrdighed, s er det
en meget ulige fordeling. Der er jo ikke nogen speciel grund til, at
lige prcis de her tre stater skal bre en s stor del af byrden det
er bare dem, der tilfldigvis er tt p og det har vret muligt for
syriske flygtninge at n dertil. Fra et moralsk synspunkt er det
fuldstndig arbitrrt.
- Men t er, at den nuvrende fordeling er uretfrdig, men det
implicerer vel ikke, at EU dermed er forpligtet til at optage flere
flygtninge. Hvorfor er EUs medlemslande i frste omgang mo-
ralsk forpligtede til at optage flygtninge?
Der vil jeg give tre argumenter som tilsammen burde appellere
rimeligt bredt, politisk set. Et argument, som jeg personligt mener
er det strkeste og som ogs er det, der fylder mest i debatten, er
det humanitre argument: Der er mennesker i dyb nd, der lider
massive menneskerettighedskrnkelser. Mennesker, der flygter
fra tndebomber, tortur og faren for at blive solgt som sexslaver.
Og for s vidt, at mennesker er i dyb nd og det er i vores magt at
forhindre dette, s har vi en moralsk forpligtigelse til at sikre dem
humanitrt. Dette argument vil dog ikke appellere lige meget til
at alle, s derfor er det vigtigt at supplere det.
Et andet argument er at tage udgangspunkt i en traditionel
frihedsrettighed: Retten til fri bevgelse. I de her r, hvor for-
skellige frihedsrettigheder fylder meget i debatten ytringsfri-
hed, religionsfrihed, osv. s, interessant nok, fylder bevgel-
sesfrihed stort set ingenting. Men der er liges strke grunde til
at mene, at bevgelsesfrihed er vigtig, som at ytringsfrihed og
andre centrale frihedsrettigheder er vigtige. Den mde, som jeg
synes det er mest plausibelt at forst de her centrale frihedsret-
tigheder p er, at de beskytter nogle helt fundamentale inte-
resser, som mennesket har. I denne sammenhng er det jo s
interessen i at kunne flygte fra krig, konflikt og vold at kunne
flygte fra menneskerettighedskrnkelser. S selv hvis man ikke
mener, at vores humanitre forpligtigelser er srligt vidtgende,
men mener, at de centrale frihedsrettigheder er vigtige, s burde
det her sekundre argument, som gr p bevgelsesfrihed, tlle
med en eller anden styrke. Modsat den humanitre ret, s er det
her en negativ ret: En ret folk har til ikke at blive forhindret i at
gre noget. Og for mange hjre-liberale teoretikere, s er de her
negative rettigheder vigtigere end de positive.
Det tredje argument hviler p lidt mere empiriske prmisser
og er et argument om egeninteresse: Selv hvis vi kun kigger p
flygtningekrisen med et perspektiv, der gr p Europas egenin-
teresser, s mener jeg, at man derudfra ogs kan give et godt
argument for, at vi skal tage imod flygtninge. Fordi situationen
ATLAS bogtillg
Af Kristoffer Bayer
er jo den, er nromrderne er strkt -I 2015 vedtog EU et fordelingsprincip
overbelastede. Der er bde risikoen for for omkring 160.000 flygtninge. I forhold
nye konflikter og krige i nromrderne, til de principper, som dette skema tager
som i sig selv producerer flygtninge og hensyn til, er du og andre politiske
faren for et regulrt sammenbrud i flygt- filosoffer grundlggende enige. Som du
ningemodtagelsen i de her lande, som selv ppeger, er fordelingen dog ikke en
ogs kan udlse nye flygtningestrmme. succes: Kun omkring 6000 er indtil videre
Man kan sige, at hvis frst flygtninge- blevet fordelt. Hvad er din forklaring p
modtagelsen falder sammen i et af de her den manglende succes?
lande, s vil de andre formentlig falde Jeg synes i virkeligheden, at det er et
som dominobrikker. Og s vil folk prve stort europisk svigt, at det ikke kunne
at komme et andet sted hen. Langt hen lade sig gre at finde nogle rimelige flles-
ad vejen kan man sige, at det var det, aftaler om flygtningehndtering. Hvis vi
der skete i 2015 med de store flygtninge- kigger tilbage p 2015, s var det jo natio-
strmme til Europa. En vsentlig faktor nale lsninger det var de enkelte landes
var, at forholdene i nromrderne var beslutninger om, hvilken politik de ville
blevet s drlige. fre. Det frte til skiftende grnseluknin-
ger op gennem Europa, de enkelte lande
- Du har tidligere udtalt, at det ikke indfrte strkere og strkere restriktioner
ndvendigvis var en srlig god id at og dybest set politikker, som havde til
indtage dette argument om egeninteres- hensigt at gre det s lidt attraktivt som
se. Hvorfor egentlig? muligt for flygtninge at komme til lige
Det handler jo om, hvad for et af de prcis det land. Og der m man nok sige,
Nils Holtug er profes- her tre argumenter, man vil lgge mest at Danmark har vret med i frerfeltet
sor i politisk filosofi
vgt p. Det vil afhnge af ens grund- med hensyn til afskrkkelsespolitikker. S
og leder af Centre for
Advanced Migration lggende vrdier. For mig er det hu- udover at det, der dybest set var et interna-
Studies p Kben- manitre argument det vigtigste. Etisk tionalt problem, fandt nationale lsninger,
havns Universitet. egoisme er et etisk synspunkt, som tager s indebar det ogs hvad nogle kalder et
Han udsendte sidste udgangspunkt i, at det rigtige at gre al- race to the bottom, hvor de enkelte lande
r artiklen A Fair Dis- tid er det, der fremmer ens egeninteresse forsgte at gre sig selv mindre attraktive
tribution of Refugees
mest muligt. Det er ikke mit grundprin- end omgivende lande. S fr man en dyna-
in the European Union
cip, jeg mener vi br forkaste det, men misk effekt, hvor landene konkurrerer med
i Journal of Global
Ethics, hvori han det jeg prver at argumentere for er, at hinanden om at gre sig s lidt attraktive
opstiller principper selv hvis man kun fokuserer p europ- som muligt for flygtninge. Og det er jo af
for fordelingen af isk egeninteresse, s er der argumenter mange grunde uhensigtsmssigt, men den
flygtninge udfra for at modtage flygtninge. vigtigste er selvflgelig: Hvad er det for
moralfilosofisk argu- nogle muligheder vi byder flygtninge?
mentation.
-Udgr flygtningekrisen en europisk S jeg synes det var et stort svigt, at
Han har udgivet krise? Europa ikke kunne og stadigvk ikke
bogen Persons, Ja, det gr den ogs. Der er nogle der kan finde ud af at hndtere flygtninge-
Interests, and Justice siger, at flygtningekrisen i virkeligheden krisen. Man kan sige, at det eneste landene
p Oxford University er en politisk krise. Jeg synes i virkelig- rigtig kan blive enige om, er at prve at
Press, hvor han ogs heden, at det er en flygtningekrise: Det sikre den ydre grnse. En anden grund
udgiver sin kommende er en krise for flygtninge. S flygtninge- til, at jeg synes det er uhensigtsmssigt,
bog The Politics of
krisen er en ret dkkende betegnelse. I er at dette i virkeligheden er en form
Social Cohesion. Im-
migration, Community frste omgang vil jeg sige, at det egentlig for fangernes dilemma, hvor landene
and Justice. ikke er en europisk krise, det er en enkeltvis prver at lse nogle problemer,
krise for verdenssamfundet. For mig at men hvor de alle sammen formentlig ville
se, er der ikke noget srligt ved Europa vre bedre stillet hvis de samarbejdede i
i den her sammenhng, det er verdens- stedet for at konkurrere mod hinanden. I
samfundet, der br trde til. Men da virkeligheden er problemet ikke s meget
Europa er en del af verdenssamfundet, EU institutionerne, men mere de enkelte
og mange kommer hertil, er det selvfl- landes modvilje imod at forpligte sig p en
gelig ogs en europisk krise. flleseuropisk politik.
Det er ogs et sprgsml om basal Men alts. Hvorfor gik det sdan i 2015?
retfrdighed: Hvorfor er det rimeligt, at Det afspejler nok, at der mske ikke helt
nromrderne skal tage nsten 90 % af er den her flleseuropiske nd, hverken
alle flygtninge i verden? Den nuvrende i parlamenterne eller i befolkningerne, at
politik gr oven i kbet ud p at prve at der selvflgelig er bekymringer angende
presse den sidste tiendedel ud i nrom- flygtninge i befolkningerne, og at der er
rderne ogs. Jeg har endnu til gode at stemmer i at optrde hndfast p det
se et bare minimalt plausibelt argument nationale niveau.
for, hvorfor det skulle vre retfrdigt.
S 23
kriti k
Et nyt Sarajevo
eksisterer i hvert
et jeblik
Af Philip Martinussen
Europas fortid, nutid og fremtid str for skud
i Alexander Kluges udfordrende sm historier.
Introduktion til den tyske multikunstners
forfatterskab.
D
en unge Alexander
Kluge (f. 1932) skulle
egentlig have fortsat
som advokat for
Institut for Socialforsk-
ning i Frankfurt, bedre
kendt som Frankfur-
terskolen, husende s
prominente filosoffer
som Theodor W. Ador-
no, Max Horkheimer
og Herbert Marcuse.
Men litteratur og spillefilm var nu alligevel
for interessant til, at han kunne lgge sine
skriblerier og undersgelser af filmkun-
sten p hylden. Det var blevet til mere end
blot en fritidsinteresse. Adorno havde dog
mere gavn af Kluge som advokat end som
udvende kunstner og allierede sig derfor
med filminstruktren Fritz Lang, der gav
Kluge lov til at besge et af hans filmsets.
Det var Adornos hb, at Kluge ville blive
skrmt af de kunstneriske, svel som
tekniske udfordringer i et kreativt arbejde
for derefter at vende tilbage til juraen. For
hans eget bedste og til gavn for Adorno og
hans kollegaer.
Der skete det stik modsatte. Mdet med
Lang opildnede Kluge og bekrftede hans
interesser i det kunstneriske: det var her,
han hrte til. Kluge gik fra at vre advokat
til at vre forfatter, filmskaber og tv-pro-
ducer. En sand multikunstner n af de f
blandt efterkrigstidens intellektuelle, og n
af dem, der stadig er going strong i en alder
af 85 r. Han er samtidig ogs en mand,
der har sit at sige om Europas fortid, nutid
og fremtid. Men mere om det senere.
Kluge har et hav af udgivelser, film og
tv-materiale bag sig, fordelt p fem rtier.
Den frste spillefilm havde premiere i 1961,
og hans frste bog s dagens lys i 1962.
Siden har det taget fart, og Kluge har mere
end 20 bger og 30 film p sit CV, foruden
alle de interviews, kulturmagasiner og an-
det, han har produceret for de store tyske
tv-kanaler.
P trods af sin lange og alsidige karriere
regnes Kluge stadig den dag i dag for den
mest ukendte blandt de kendte tyske
intellektuelle, som forfatteren Hans Mag-
nus Enzensberger engang har sagt. Det
skal selvflgelig tages med et gran salt, for
S 24
Kluge har vundet nogle af de strste priser
tildelt inden for litteratur, film og journa-
listik, og han optrder og blander sig med
jvne mellemrum i den offentlige debat.
Det, der primrt interesserer Kluge, er
historien. Srligt den europiske, men
ogs den amerikanske, russiske, ja, stort
set verdenshistorien i sin helhed. Kluges
perspektiv er bredt og i hans bger man
ikke kan kalde dem romaner i gngs
forstand, men heller ikke novellesam-
linger springer han frem og tilbage i
tid. Bgerne er samlinger af sm historier,
hvor vi i det ene jeblik befinder vi os midt
i et teselskab med Mussolini, i det nste
jeblik p bunden af havet sammen med
den forulykkede russiske ubd Kursk, for
dernst at rette blikket helt tilbage til men-
neskehedens begyndelse i stenhulerne.
Springene i tid og de sm historier er
Kluges varemrke. Hans stil, s at sige.
Nogle af historierne minder om anekdoter,
nogle om klassiske og fuldendte noveller,
mens andre leder tankerne hen mod kalen-
derhistorier, uddrag fra drmmedagbger
og avisudklip. Flles for dem er, at de
oftest er korte, rkkende fra et par linjer
til enkelte sider. Men n historie, lsrevet
bogens vrige historier, afslrer ikke altid
forfatterens intention. Den bliver ofte frst
tydelig, nr man har lst de andre historier
i den pgldende bog.
Arven fra Frankfurt
Montage-teknik er Kluges litterre
fremgangsmde blevet dbt, hvor tilsy-
neladende uafhngige og vidt forskellige
historier alligevel viser sig at st i en
meningsfuld relation til hinanden. Ligesom
det ogs er tilfldet i Kluges film og i hans
samarbejde med filosoffen Oskar Negt, der
tydeligvis adskiller sig fra henholdsvis den
klassiske linere fortlling i en spillefilm
og det traditionelle, stringente filosofiske
vrk, ved at vre et sammensurium af
forskellige elementer, som stikker i den ene
og den anden retning.
Det krver en indsats at lse Kluges
historier. Ikke kun for at aflure intentio-
nen bag det skrevne, men ogs for selv at
tnke videre, ud over forfatterintentionen,
som Kluge ofte har opfordret sine lsere
til. Forvirring og et manglende overblik
er godt, mener han. Det stter gang i den
kritiske tnkning.
Den opfordring er et af de tydeligste
eksempler p det intellektuelle gods, Kluge
har taget med sig fra sine gamle venner fra
Frankfurterskolen, hvor der blev insisteret
p individets frie og kritiske tankevirksom-
hed. Ogs montagestilen er hentet derfra,
nrmere bestemt hos Walter Benjamin,
om end Benjamins relation til Frankfur-
terskolen kan diskuteres. Kluge har flere
gange vedkendt sig en stilistisk arv fra
Benjamin, specifikt hans Passagevrket,
der som Kluges bger er karakteriseret ved
et mylder af forskellige tekster.
I sine historier veksler Kluge mellem
forskellige genrer, ssom den journali-
stiske artikel, fotoreportagen, novellen
og meget andet, s man kommer i tvivl,
hvad der er konstrueret, og hvad der ikke
er. Kluge opererer oftest uden kildeangi-
velser og vedkender sig ogs, at det kan
vre svrt at kende forskel p de fiktive
og mere dokumentariske elementer i hans
historier. Det er dog ikke et problem,
hvder han, men mere en stilistisk udfor-
dring og et opgr med ideen om, at man
kan hente rent rstof fra virkelighe-
den. Den er nemlig allerede konstrueret
eller behandlet.
Hans blik p det historiske stof er
alsidigt, men gang p gang vender han
tilbage til den tyske historie, specifikt tiden
under Anden Verdenskrig. Mest kendt i
den sammenhng er Der Luftangriff auf
Halberstadt am 8 April 1945 fra 1977 og
litteraturen
kan ikke nd-
vendigvis kan
tilbyde en
lsning p et
samfunds pro-
blemer, men
snarere en slags
virkeliggrelse.
30 April 1945 Der Tag, an dem Hitler
sich erscho und die Westbindung der
Deutschen begann fra 2014. Historierne i
de to bger skildrer henholdsvis de allie-
redes bombning af en tysk by og de sidste
dage i det Tredje Rige. Det sker fra flere
perspektiver, bde fra de allieredes og ty-
skernes, som en pmindelse om, at historie
ikke kan skrives med stort H. Historie
ATLAS bogtillg
er ikke n historie, men flere, og sdan set
aldrig afsluttet og fikseret.
Kluge samler erfaringer og vide-
regiver dem. Erfaringer, der er blevet
gjort, mens krigene rasede i Europa, og
i freden, der indtraf derefter. Det er en
historieskrivning, der ikke ender i en
klinisk gengivelse af de historiske fakta,
men i stedet i en opsamling af subjektive
erfaringer. Med andre ord, levet liv, med
alt hvad dertil hrer af drmme, hb,
had og fortvivlelse. Historier fra artikler,
bger, film, mundtligt overleveret materi-
ale og meget andet, som Kluge stder p
under sin research til sine bger, sttes
ind i en mere eller mindre fiktiv ramme,
s en given periode, fnomen eller andet
belyses fra flere perspektiver. Ikke uden
grund brer det opsamlingsvrk, der
udkom i 2000, og som huser alle Kluges
sm historier fra 1962 og frem til 2000,
titlen Chronik der Gefhle en oversigt
over de erfaringer, og dermed de flelser,
europerne har gjort sig i srligt det 20.
rhundrede.
De erfaringer br vi tage ved lre af,
mener Kluge, s vi undgr et nyt skuddet
i Sarajevo: Sarajevo eksisterer i hvert
et jeblik. Det ligger til alle tider og venter
et eller andet sted i verden, som det
str i Die Lcke, die der Teufel lsst fra
2003. Blind idealisme, gamle alliancer
og fjendskaber kan hurtigt og meget
pludseligt vkkes til live igen, blomstre
og atter stte sine dybe og hslige spor i
et fremtidigt Europa.
Da Hitler mdte Heidegger, nsten
Men historien er selvflgelig ikke uden lys-
punkter, selv nr det har set allermest sort
ud. I jeblikke har reel forandring vret
mulig, s den historiske udvikling, som vi
kender den, kunne have vret undget.
Kluge kalder dem flugtveje og udveje,
nr eksempelvis folk tt p Hitler har for-
sgt at afholde ham fra at invadere Polen,
eller nr et mde mellem filosoffen Martin
Heidegger og Hitler skulle have fundet
sted, men blev forhindret.
Hvad kunne det ikke vre blevet
til? Kluge funderer, fiktionaliserer og
perspektiverer p de positive aspekter af
historien, der for ham er mindst lige s
vigtige som de negative. Den lre, der kan
drages af historien, br ikke kun fokusere
p faldgruberne og flderne, men i lige s
hj grad ogs p de mulighedsrum, der har
vret til stede.
De oftest store tidsmssige spring mel-
lem Kluges historier er ogs en indirekte
pointering af, at mennesket er et historisk
vsen. En slags konklusion p alle hidti-
dige erfaringer: Vi brer faktisk rundt p
kriti k ATLAS bogtillg

alle vores dde forfdre, i vores moralske

overbevisninger, i vores fejltrin, i vores va-
ner. Historien lber i vores rer, og kigger
man godt efter, kan man spore mennesket
fra flere tusind r tilbage inde i os selv.
Oplysningens dialektik er min grund-
bog, har Kluge medgivet om Adorno og
Horkheimers flles filosofiske vrk fra
1947, der var med til at stte den teoreti-
ske dagsorden for Frankfurterskolen. Og
der er sandelig ogs en god portion kritisk
teori at spore i Kluges forfatterskab, der ud
over opfordringen til lseren om at gre

Blind
idealisme,
gamle alliancer
og fjendskaber
kan hurtigt og
meget pludseligt
vkkes til live
igen, blomstre
og atter stte
sine dybe og
hslige spor
i et fremtidigt
Europa.
brug af sin kritiske sans under lsningen
af hans historier, ogs findes i pointerin-
gen af mennesket som et historisk vsen.
Vi er som mennesker rundet af tidligere
erfaringer, der gives videre til os gennem
opdragelsen; den vi fr af forldrene, den
vi fr i skolen, og den vi senere udsttes karakterne i historierne fler stadig en I anledning af hans 85-rs fdselsdag det fortsat vre. Mske er det til det flles
for p arbejdspladsen. trang til at afrapportere til myndighederne. tidligere p ret fortalte han, at litteraturen bedste. Mske glder det om at erkende,
I de sm historier kritiserer Kluge Det, de historier fortller os, er, at menne- ikke ndvendigvis kan tilbyde en lsning at de europiske lande har forskellige
blandt andet ideen om den private sket i bund og grund er sm beholdere af p et samfunds problemer, men snarere kulturelle, sociale og historiske erfaringer,
ejendomsret og retten til at ekspandere ideer og overbevisninger, og at de ideer og en slags virkeliggrelse med blikket rettet og at man br vre sig de forskelle bevidst.
sit territorie, ved at kre dens logik ud i overbevisninger er historisk betingede. Det mod det vsentlige: Selvom det rgrer Mske skal vrdien af forskellighederne
det absurde. Som i en historie om en rig- lugter langt vk af Adorno og co. mig, selvom det srer mig, selvom jeg hel- anerkendes p lige fod med lighederne.
mand, der kber sin egen planet, eller en Kluge er relativt ukendt i Danmark. lere ville fravlge virkeligheden, kan jeg, Og mske det skal fortlles igennem en
soldat, der kommer faretruende tt p at Foruden Schlachtbeschreibung fra 1964, s snart jeg fr den fortalt i en historie, er- historie.
blive straffet, da han beskyldes for at have der er et udemrket og tidligt eksempel p kende den. Det glder ogs de konflikter Hvilken forfatter kom der s ud af ad-
stjlet fra de dde, efter at have fjernet Kluges litterre metode og tematiske inte- og problemer, som Europa str over for. vokaten Kluge? En samler, kritisk tnker
kugler fra nogle lig. resser, og som udkom i en dansk overst- Senere p ret udkommer en rkke af og multikunstner, n af dem, man ser s
Han er ikke uden humor, og det telse i 1967, er det s som s med tekster af interviews i bogform, som Kluge har frt sjldent, og som har bidraget til den tyske
nrmer sig det tragikomiske, nr han Kluge p dansk. En enkelt historie eller to med en gruppe af forskere, filosoffer og intellektuelle scene p alsidig og interes-
illustrerer det absurde i en stdig fasthol- er det blevet til i diverse hedengangne tids- forfattere om Europa. Symptomatisk for sant vis. Det sidste skrevne ord fra Kluges
delse af identitet og autoritetslydighed, skrifter. Det er en skam, da Kluge har haft, de interviews, der allerede nu kan ses p hnd har vi ikke set endnu.
nr alt falder ned om rene p n under og fortsat har interessante ting at sige om hjemmesiden for Kluges produktionssel-
et luftangreb. Autoritetsfigurerne er enten Europa som fortidig, nutidig og fremtidig skab dctp, er, at Europa er mere end n
flygtet eller for lngst blevet drbt, men ide og virkelighed. ting. Meningerne er mange, og sdan vil

S 25
re portage
Kunstvrket
Venedig
Af Mattias Blicher
Are you going to San Marco? Yeah,
but I lost my wife. En lav halvtyk ldre
amerikaner har fet slet al hb og tro
p tilvrelsen ud af sig efter, at han har
kmpet sig nogle hundrede meter fra
lufthavnen til vaporettoen, vandbus-
forbindelsen til Venedig. Der er ingen
bebrejdelse at spore i hans stemme. Kun
rgrelse og skuffelse. Konen er forsvundet bag ham,
mens han bravt har banet vejen ved at skubbe kufferter-
ne foran sig. Hans dybe modlshed synes komisk, men
hans situation er sigende for den by, der venter forude.
I Venedig er fortabtheden et grundvilkr. De sm veje
og broer former sig hurtigt til en myriade af gentagelser,
nr man kommer p afveje. Det er smt med faste navi-
gations- og holdepunkter. Byen er samtidig n stor scene
for den besgende. Richard Wagner har engang udtalt
om Venedig, at alt er et kunstvrk, og byen er p blik. Isr det panoramiske videovrk in Pursuit of Venus
mange mder et wagnersk Gesamtkunstwerk. Man kan
ikke helt komme vk fra eller om bag facaden. Byen er
bevidst om sig selv som en srlig erfaring eller oplevelse,
og det giver den et underligt dragende stetisk prg.
Lnge leve kunsten
At lagunebyen med sit mlkegrnne vand, sine slanke
sorte gondoler og prgtige historiske bygninger, der dog
ikke kan se sig helt fri for det forfald, som prger resten
af byen, ogs huser en kunstbiennale virker nsten
som den strste selvflgelighed. Og omvendt m denne
dyrkelse af totaliteten ogs vre en udfordring for en
kunstfestival. For hvordan undgr man egentlig at blive
en del af totalvrket Venedig?
En ansat p biennalen fortller, at der i r er utroligt
mange besgende inden selve bningen, og hun mener
ikke, at det er branchefolk, der er kommet flere af. Det
m nsten betyde, at det er en stigning i privatpersoner,
der har kastet sig over kunsten. Og nr man p vaporet-
toen p vej til Giardini, hvor en del af biennalen finder
sted, passerer den ene luksusyacht efter den anden, s
er det let at f den mistanke, at det er den rige overklas-
se, der er kommet p besg.Man kan nemlig som pri-
vatperson kbe sig adgang til biennalen fr bningen, s omkring str betonskulpturer, og en gobelin pryder en
man sammen med presse- og branchefolk kan g rundt i
fred for den kunstinteresserede del af pblen.
Viva Arte Viva er titlen p biennalen. Kunsten er
i centrum forsts. Og kunsten er i live, og det skal
fejres. Men noget kunst er mere i centrum end andet.
Alene det, at Giardini er forbeholdt de 29 lande, der er
blevet tildelt en pavillon, og at resten m leje sig ind i
Arsenale og andre steder i Venedig til skyhje priser,
vidner om ulige vilkr. Og det er op til de enkelte lande
selv at finansiere pavillonerne. Det betyder, at private
sponsorer i visse tilflde betaler for en stadig strre del
af kunsten.
Biennalen er sin egen scene og samtidig et indslag,
der skaber variation i helheden. Som eksklusive zoner
i byen srger den for en get cirkulation af de bes-
gende og forstrker indtrykket af Venedig som t stort
indkbscenter med endelse rkker af varer og tilbud,
man kun undslipper, nr man forlader byen. Meget af
kunsten er installationskunst, der udfordrer de fysiske
rum, som pavillonerne tilbyder. Mske for at skabe sig
et frirum. Og mange bruger ogs pavillonerne som en
S 26
Venedig er en by og et brand. Den iscenestter sig selv som
en oplevelse, der lgger sig utrolig tt op ad kunstvrket.
Og den er hjemsted for biennalernes biennale, den frste af
sin slags. Men hvad gr det ved kunsten at blive udstillet i
Venedig?
mulighed for at trkke nationale og historiske temaer
og emner frem, som ellers ikke fr den store opmrk-
somhed.
Kolonialisme og lasershow
Over 1000 trmasker er sat p pinde og str i en rund-
kreds vendt ud mod publikum. Maskerne er lavet af
Mapuche-indianere. Langs vggen krer en rulletekst i
rdt LED-lys med 6907 Mapuche-efternavne. Navnene
farver rummet rdt. Det chilenske bidrag Werken af Ber-
nardo Oyarzn overlader scenen til Chiles indfdte folk i
et forsg p at give dem reprsentation. Er det en kultur
serveret p spid? Et symbolsk varsel om en nr fremtid?
Det er sprgsml, man kredser om, mens man kredser om
maskerne, og som man efterlader i udstillingen.
Den new zealandske udstilling Emissaries af Lisa Reiha-
na behandler ogs kolonisering, men fra imperialismens
over skulderen, men hegnet er vist ikke blevet vltet. Det
[infected] viser det greb. Videoen er en animation af
tapetet Les Sauvages de la Mer Pacifique fra 1806, der er
inspireret af opdagelsesrejsende James Cooks rejser i Stil-
lehavet og mder med de indfdte. Panoramaet som ideen
om den fuldkomne reprsentation anfgtes ved at lade
andre historier udspille sig ved siden af og samtidig med
historien om Cook. Og ved simpelthen at tilfje en tidslig
dimension til tapetet. Tiden gr og er get, og fortllingen
om de vilde i Stillehavet ndrer sig i takt. Den holdes ikke
fast i et statisk altomfavnende billede.
Hvis filminstruktren Terrence Malick havde lavet et
lasershow, s ville det nok have set nogenlunde ud som
danske Kirstine Roepstorffs dramatiske stykke, der er en
del af udstillingen influenza. theatre of glowing. Stykket
bestr af en filosofisk samtale om lys kontra mrke og
en fortlling om det at miste og komme sig over tabet.
Og stykket begynder i fuldkommen mrke. Efter noget
tid skydes lys igennem opstillede glasflader, der skaber
et changerende abstrakt farvespil og sender sm lysstr-
ler ud mod publikum. Stykket foregr i den ene ende af
pavillonen. Den resterende del er fuldstndig redesignet.
Vinduerne er taget ud, og vegetation af forskellig slags og
strrelse nedbryder skellet mellem inde og ude. Rundt
af vggene. Det virker, som om Roepstorff har nsket at
finde frem til noget grundlggende urmenneskeligt som
om hun vil vkke det gamle vitalistiske tankegods fra fr
Anden Verdenskrig til live igen, tilsat lidt new age-spiritu-
alitet.
En overflod af adspredelse
Men det er svrt at trnge igennem. Der er over 80
nationale pavilloner og to store pavilloner med bidrag fra
en masse forskellige kunstnere. Udstillingerne kommer p
rad og rkke i n lang kre. Skellet mellem adspredelse
og fordybelse sttes under pres. Det er nsten umuligt at
gribe ind overfor udmattelsen og mtningen. De enkelte
pavilloner synes magteslse i mdet med biennalens
opbygning og design. Man bliver serveret en overflod af
kunst.
Helt fra begyndelsen af biennalen har kunsten vret
tnkt som et udbud og ikke bare et tilbud. Biennalen i
1895 i Venedig var den frste nogensinde af sin slags, og
et af formlene var at etablere et nyt marked for samtids-
kunst. Det var frst i 1968, at kunsthandlen stoppede med
ATLAS bogtillg
at vre en direkte del af biennalen, og biennalen begyndte
at positionere sig mere som et non-kommercielt alternativ
til de egentlige kunstmesser. En slags fristed for kunsten.
Men det forhindrer ikke interesserede kbere i at henven-
de sig om priser p vrker. Det har til gengld skabt, hvad
The Art Newspaper har omtalt som Venedig-effekten, der
i al sin enkelhed gr ud p at man bruger Venedigs kunst-
biennale til at skabe omtale op til de store kunstmesser.
Isr Art Basel, som ligger lige efter biennalen, og som er
verdens strste kunstmesse for samtidskunst, er attraktiv
for gallerister. Og snakken gr hurtigt i Venedig. Allerede
p frste dagen danner der sig en lang k ude foran en
af pavillonerne. P andendagen er jeg kommet ind lidt
fr de andre gster for at komme forrest i ken. Jeg har
dog misforstet, hvor indgangen er, og pludselig kom-
mer to ldre damer lbende og overhaler mig. En strre
menneskemngde i let lb flger lige efter. Jeg kigger mig
lugter dog stadig lidt af festivalstemning. Jeg nr at f en
fordelagtig plads i ken. bningen af pavillonen er imid-
lertid forsinket, og publikum begynder at blive utlmodige.
This is unacceptable! Why dont you close the pavil-
lon? You clearly cannot handle it! Flere fornemme herrer
lufter deres store utilfredshed og forlader ken. Ikke lige
det man forbinder med en hjkulturel biennale. De fleste
holder dog ud, og snart er ken flere meter lang. Et tv-hold
har taget opstilling for at dokumentere begivenheden.
Publikum som kunstvrk
Sdan en hndelse blotlgger et potentiale, som pavillo-
nerne kan arbejde med, og som nogle pavilloner forsger
at gre. Nemlig publikum som en masse. Den grske
pavillon har prsteret den labyrintiske videoinstallation
Laboratory of Dilemmas. Et biologisk eksperiment er
blevet afbrudt, og lidt efter lidt ved at g rundt i labyrinten
finder man ud af hvorfor, og hvad eksperimentet gik ud
p. Et dilemma af videnskabelig og etisk karakter toner
frem. Det er dog ikke s meget fortllingen som selve
labyrinten, der er det mest interessante. P et tidspunkt
bliver man nemlig frt op af nogle trapper og kan overskue
labyrinten oppefra. Man er splittet mellem at betragte g-
sterne i labyrinten som en gruppe og som enkeltindivider,
fordi man nu str med det overblik, gsterne i labyrinten
mangler. Det er alts viden og perspektiv, der er med til at
forme synet p den anden og de andre. Ens egen situation.
Det kan virke banalt, og er det nok ogs. Men det er allige-
vel blevet siddende i mig. K er der ogs til den japanske
udstilling Turned Upside Down, Its a Forest. Man skal
op ad en stltrappe for at stikke hovedet op i et hul. n ad
gangen. Det tager lang tid. Til min store forbavselse stikker
jeg hovedet op i den egentlige udstilling. I nogle sekunder
er mit ansigt en del af biennalen. Gster tager billeder
og griner. Det, jeg ogs stikker hovedet op i, er Takahiro
Iwasakis vrk Out of Disorder (Mountains and Sea).
Lagner, hndklder og tj er samlet i en dynge midt p
gulvet. I midten af dyngen er mit hoved, og jeg kan lige n
at ane nogle miniaturemodeller formet af trde fra tjet,
inden jeg tager hovedet ned igen. Da jeg kommer op i selve
udstillingen kan jeg se, at det er sm modeller af jernba-
neskinner, transmissionstrne, rutsjebaner og pariserhjul.
Der er nogle proportionsforvrngninger p spil, men
det er det sociale spil, der gr vrket ekstra interessant.
Gruppen uden for udstillingen, der er adskilt fra gruppen
re portage ATLAS bogtillg

Udstillingerne kom- og p gulvet i rummet. Pludselig hres en tung rytme, og

de unge mennesker begynder at bevge sig. Frst i nor-
mer p rad og rkke malt tempo. S i slow motion. Men konstant mlrettet.
Publikum fjerner sig for at gre plads. Pludselig blokerer
i n lang kre. Skellet gruppen bningen fra indgangen til rummet. S bryder
mellem adspredelse
de op og lgger sig p gulvet i krampagtige forvredne
stillinger to og to. Hvor hrer individet op, og hvor be-
kvinde giver sig til at synge under gulvet til klavermusik.
Stemmen kunne lige s godt vre en drengs, og hun ser
heller ikke specielt feminin ud. For lidt siden gik hun
manisk frem og tilbage langs endevggen og kastede sig
Lag
indimellem ned p kn. Jeg er i rummet en lille time er s
gul
og gr ud. Selve forestillingen varer 4-5 timer, fr jeg
at vide. Er det verden som en hundekennel, jeg lige har

og fordybelse sttes
under pres.
i udstillingen. Og personen med hovedet i hullet, der er
splittet mellem latterliggrelse og nysgerrighed, afsk-
ring og indvielse.
Det er dog den tyske pavillon, der mest vellykket
integrerer publikum som en del af vrket i Anne Imhoffs
Faust. Uden for vogter et par dobermanner i et bur, og
indenfor er der glasfacader og hvide vgge. Det emmer
af goldt kontormilj. Unge mennesker str p afsatser
gynder massen? Men publikum fjer et ekstra lag til vr-
ket ved at omringe de optrdende. Alle str med deres
set? En belejring af finansverdenens usynlige og lydlse
pengeskabelse med stjende kroppe af kd og blod? Jeg
er m
smartphones, kameraer og tablets for at fange jeblikket.
Jeg opgiver at se, hvad der sker direkte og flger i stedet
ved det ikke. Jeg gr hjem, men med en flelse af, at in-
gen rigtig ved, hvad der foregik. At alle p en eller anden
n
med p en iPad, som en gst holder over hovedet. De mde fortabte sig derinde. At man kom om bag facaden mo
tje
optrdende bryder igen op og forsvinder ned under eller i det mindste s en lille revne eller sprkke i det
gulvet og ud i rum langs kanten, som publikum ikke har venezianske totalvrk.
adgang til. Publikum afventer og betragter gruppens
nste trk. Enkelte giver sig til at studere rummet n-
det
jere. Der ligger slangebsser, madskle, hndklder og
ldermadrasser under glasgulvet. For enden af rummet
kan folk udefra se ind gennem et vindue, og det er utro-
lig populrt. Hvem er det egentlige publikum? En topls

S 27
f e at u re ATLAS bogtillg

Fortrngt I Rumnien er retrokultur ikke uskyldig: den bliver opfattet som

billigelse af Ceauescus censurregime. Men mske man faktisk kan
lre noget om fortidens forhold ved at lytte til pop fra den totalitre
statspop fortid? Det mener tre DJs, der har gjort den fortrngte genre RomPop
til et hit i Bukarests natteliv.
Af Asger Tarpgaard

D
et er lrdag aften, og du er p vej
i byen med nogle venner. I skal til
et stort arrangement, og nr I an-
kommer er djen godt i gang med
at spille gammel dansk popmu-
sik. Folk danser til klassikere fra
navne som Birthe Kjr, Tommy
Seebach og Rocazino. Aftenens
hjdepunkt er TV-2, der kommer
og optrder live.
Et sdant arrangement i
Danmark ville nppe vkke
opsigt. Den danske popmusik fra
1960erne-80erne er fuldt inte-
greret i den danske sangskat, og 80ernes dansksprogede
popmusik omtales endda som en guldalder for dansk
pop. Den spilles hyppigt til fester og p radiostationer
landet over, ligesom de ldre artister turnerer flittigt.
I stabile lande, som eksempelvis Danmark, er det
naturligt at se tilbage og mindes fortiden, mske ligefrem
dyrke retrokultur. Det forholder sig anderledes i Rum-
nien, der har en mere ustabil fortid.
Den rumnske popmusik, som blev til i 1960erne,
70erne og 80erne er i bedste fald ilde set, i vrste fald
glemt. Det var ikke kun det politiske system og den
politiske elite, der skulle udskiftes, da kommunismen
faldt i 1989. Det samme gjaldt popmusikken, som ikke
overlevede revolutionen.
I 2012 dannede tre DJs, Vlad Stoica, Paul Breazu og
Catalin Matei DJ-kollektivet Discotec og klubarran-
gementet af samme navn p Bukarests klubscene. Her
spilles udelukkende RomPop rumnsk popmusik fra
60erne, 70erne og 80erne, ligesom de gamle musik-
artister ind i mellem optrder. Det var en glemt musik,
da vi startede i 2012. Det var nrmest tabu at spille den
slags musik. Den blev set p med en blanding af had
og humor, fortller Vlad Stoica. Han kan som yngste
mand, 32, drligt huske tiden under kommunismen,
mens den str mere klart hos Catalin, 36, og Paul, 42.
Ved siden af DJ-gerningen arbejder de som henholdsvis
arkitekt, musikproducer og musikjournalist.
De havde bemrket, at nr snakken faldt p popmu-
sikken fra de tre rtier, blev den per automatik latter-
liggjort. Det var et no go at anskue artisterne ud fra et
kunstnerisk perspektiv, og det var ikke passende at nyde
musikken for det, den var. Forholdet til musikken var
farvet af det paradigme, den blev til i, i en sdan grad at
genren siden var fuldstndig negligeret.
De ldre generationer kunne huske musikken og
stjernerne, men hrte dem ikke mere. Yngre generationer
kendte intet til musikken eller artisterne. Musikjournali-
sten Paul Breazu forklarer: Vi tre samledes for at under-
sge, hvad der skete i popkulturen under kommunismen,
og vores tilgang var p en mde akademisk. Alt blev fejet
vk efter 1989. Det hele sluttede s pludseligt, og s var
der blot en form for forngtelse tilbage.
Efter adskillige r med ringe leveforhold havde folket
havde fet nok i december 1989. rtier med plankonomi
havde forrsaget tomme hylder i butikkerne. Hvis man
ville have tilstrkkelige fdevarer, skulle man have det
ad anden vej, fx fra familie der boede p landet. Elektrici-
tets- og vandleverancerne var uregelmssige, og det var
svrt at f en hverdag til at fungere.
Trods en spontan lovning om en lnstigning kunne
diktatoren Nicolae Ceauescu i sin sidste offentlige tale
ikke hindre tilhrernes utilfredshed. Oprret i Europas
Nordkorea var i gang, og den blodigste revolution i st-
blokken var inden rsskiftet til 1990 en realitet.
Vk var persondyrkelsen af Ceauescu og hans
familie, det kommunistiske styre, det hemmelige politi
Securitates deportationer og usikkerheden om, hvem der
spionerer for styret. Vk var den politiske ufrihed, og der
opstod et hav af nye partier.
Overalt i samfundet varsledes der nye tider. Det nye
samfund skulle skabes med forbillede i de vestlige libera-
le demokratier, og alt nyt var per definition bedre end det
gamle. Alt der mindede om Ceauescu og kommunismen
mtte vk. Forbrugsvarer, mad og drikke, tj, mode og igennem censuren.
populrkultur var partout bedre i importeret form, end
hvis det var fremstillet inden for landets grnser.
Reelle forbedringer skete langsomt over tid, men de
fleste fandt det nye Rumnien bedre end det gamle.
Sund popmusik til masserne
Det statsstyrede Electrecord var det eneste pladeselskab
i kommunisttidens Rumnien. Dets forml var at styre
landets musikudgivelser, hindre udenlandske udgivelser i
at blive spredt og srge for, at den udgivne musik ikke var
moralsk anlben eller politisk ukorrekt. De kommunisti-
ske ledere s musikken som instrument til at tilfredsstille
befolkningen, at holde den sund og afholde den fra at
udvise kritik. Rumnsksproget popmusik var en del af
den kommunistiske propagandamaskine.
Selve musikken fulgte overordnet de musikalske
strmninger i Vesten, og ved frste gennemlytning er det
svrt at hre forskel p rumnsk og vestlig popmusik.
Man nskede, at landet skulle vise sig som en teknologisk
og kulturel frontlber, og det bidrog den udefrakommen-
de inspiration til.
Ved anden gennemlytning bemrker man, at den
rumnske popmusik er mere ldig og kontrolleret i
sit udtryk end den vestlige. Det er en mere traditionel,
klassisk tilgang til nye udtryk og genrer, og man kan
fornemme, at musikken ofte blev til top-down og sjl-
dent bottom-up. Vokalerne og musikken er professionelt
udfrt uden den uskolede og autodidakte tilgang, der er
stigende grad karakteriserer Vestens populrmusik fra
60erne og frem.
Sangteksterne afspejler regimets nske om korrekt,
sund musik til masserne. En eksplicit forherligelse af
Ceauescu er sjlden, men lovprisning af landet var lig
med en lovprisning af partiet. Kommunistpartiet var
staten.
Isr igennem 80erne, som var den mest rigide
periode i kommunisttiden, er teksterne vrd at bemr-
ke. Teksterne omhandler typisk fred og krlighed, en
perfekt verden, drmme, rstiderne og vejret. Der er ingen
negativitet at spore, fortller Vlad Stoica. Typisk er der
1-2 sange pr. LP, hvor teksterne skulle tilfredsstille partiet.
Artisterne har valgt at give disse til propagandaappara-
tet for at kunne f resten af pladen ud. De vrige tekster
trder sjldent nogen over terne, s de kunne slippe
1960ernes RomPop byder p en del franskinspireret
beat-jazz, eksempelvis Ion Dichiseanus srgmodige kr-
lighedssang Strada (Gaden), hvor tankerne ledes hen
p Serge Gainsbourg og Lee Hazlewood. Den romantiske
tekst handler om minder om det frste kys, kvinden er nu
forsvundet, og gaden og manden venter p tegn fra hende.
Bandet Sincron byder i 1966 p en beatversion af den
gamle folkesang Haulita de la Gorj. En vredet, rocket
guitarstreng minder om introguitaren i The Troggs Wild
Thing, mens teksten handler om frehyrder og kirse-
brtrer. Trer i krlighedsfortllinger har vret fast
inventar i rumnsk poesi, siden nationalpoeten Mihai

S 28
f e at u re
Eminescu skrev om dem i 1800-tallet. De indgr i vrigt
i O-Zones internationale hit Dragostea Din Tei fra
2004, hvis titel direkte oversat betyder Krlighed til
lindetret.
I 70erne kan man i Neuitate (Uforglemmelig) af Trio
Grigoriu hre en flig af tilbagelnede hippierytmer, der
minder om amerikansk vestkyst-rock fra slut-60erne.
Yderligere alternative rockstemninger hres i Ion Cristi-
noui & Perpetuum Mobiles Cind Vine Primavara (Nr
forret kommer), som byder p funk-rock i nsten
vaskegte badboy-stil. Den skolede crooning hindrer dog
en forveksling med den gte afroamerikanske vare.
I 80erne blev syntetisk lyd central i popmusikken,
ogs i Rumnien. Eksempelvis i Grupul Stereos Plopii
impari (Ulige popler), som er kold minimalisme og
unison pigesang. Teksten handler om krlighed, igen med
symbolik fra planteriget: to trer af sorten poppel vokser
fra hinanden.
Den synth-funkede Ploaia nu e in zadar (Regn er ikke
forgves) af Trio Expres charmerer med sin futuristiske
lyd. Efter regn kommer sol, s regn og hrde tider er ikke
forgves. Man fristes til at supplere befolkning, hold ud!.
Vsentlige genrer i den vestlige popmusikhistorie er
reprsenteret i den rumnske popmusik. Vigtige udela-
delser af musikalske strmninger, som eksempelvis punk,
den efterflgende new wave og andre eksperimenterende
Vi kunne have
njedes med at spille
de anerkendte 70er
prog-rockbands, som
bliver hyldet for
at g imod systemet.
Men de var ogs
under the boot og
tjlet af styret.
genrer er vrd at bemrke. Der var ikke en undergrund,
som dyrkede eksempelvis punkmusikken. Dens forher-
ligelse af grimhed ville ikke vre sluppet igennem den
politiske styring i Electrecord.
Selvom synth-teknologien er dominerende i 80erne
var der ingen undergrund, hvor nye genrer kan udspringe
fra, fx punk, hiphop og mange elektroniske undergenrer,
fortller Vlad Stoica.
Ungdommen og kunstnernes mentale ndehul hed
Cenaclul Flacara. Til disse tilbagevendende arrangementer
i perioden 1973-85 kunne man landet over mdes med
ligesindede om at dyrke folkemusik, rockmusik og poesi.
Arrangementerne var forkldt som ungdomskultur, men
var i virkeligheden strengt kontrolleret af kommunistpar-
tiet. I 1985 blev de forbudt, da man fra styrets side fandt
dem moralsk forkastelige.
I lbet af 80erne ser man en generel skrpelse i
censuren, og massemedierne medvirker i stigende grad til
persondyrkelse af Ceauescu -familien. Mens der i 70erne
var underholdningsprogrammer og gode film, bestr TV i
80erne overvejende af to timers daglig TV-transmission,
hvor man hyldede Nicolae og Elena Ceauescu.
I 1990 er der en tydelig afstand mellem den rumnske
popmusikkulturs bedrifter og den vestliges. 90ernes
rumnske ungdomskultur, hvor tv-kabelpakker, MTV og
andre musikkanaler bliver udbredt, brer prg af, at det
forsmte skal indhentes.
Besg fortiden og forst dine forldre
Da Discotec-trioen begyndte at afholde RomPop-fester,
blev de mdt med undren fra deres omgangskreds. Den
gamle musik var uaccepteret i klubmiljet og blandt
kendere. Hvorfor beskftige sig med drlig popmusik fra
kunstnere, der havde fungeret som nikkedukker for kom-
munistregimets nske om at bedve folk?
Hvorfor ikke i det mindste dyrke de f anerkendte
rockbands fra kommunisttiden, fx de to prog-rockbands
Phoenix og Sfinx, der opfattes som systemkritiske og
oprrske?
Vi kunne have njedes med at spille de anerkendte
70er prog-rockbands, som bliver hyldet for at g imod
systemet. Men de var ogs under the boot og tjlet af
styret. Selvom tolerancen var en anelse strre i 70erne
end i 80erne, var artisterne ikke frie. Der var stadig
censur, og de kunne ikke gre som de ville, forklarer Vlad
Stoica. Megen af den tolkning folk laver af teksterne hos
de progressive bands er en overfortolkning. Folk har vret
s sultne efter nogle samfundsundergravende budskaber
i teksterne, at de har kunnet tolke, hvad de ville ud af
teksterne.
Samtidig mener trioen, at der var mest musikalsk
kvalitet i 60erne og 70erne, og jo nrmere man kom-
mer revolutionen, jo sjovere og mere interessant bliver
musikken at hre, nr man har den historiske kontekst i
baghovedet. Den er lavet p et s mrkeligt tidspunkt
i historien, hvor regimet nrmer sig sin afslutning. Selv
den drlige musik er i den kontekst interessant at lytte til
forklarer Vlad Stoica.
Ved det frste arrangement i 2012 fik DJ-holdet den
gamle kommuniststjerne Silvia Dumitrescu til at optrde.
Det blev en succes, og Discotec-arrangementer har siden
vret et tillbsstykke de trkker fulde huse, ogs nr de
spiller uden for hovedstaden. Vi kunne slet ikke forudse
den store succes og publikums interesse. Vi var isr for-
blffede over at se s mange unge, nr de intet kendte til
musikken og artisterne, fortller Paul Breazu.
Vi har tnkt meget over, hvad folk fr ud af komme
til vores arrangementer, siger Vlad Stoica. Hvorfor
kommer de, og hvad gr igennem folks hoveder, nr de er
der? Der er forskel p, om man er ung eller ldre; om man
er fdt fr eller efter 1985.
Mange af de yngre publikummer har ikke fet musik-
ken presset ned i halsen, som den ldre generation har.
S de kan mske se p den lidt mere objektivt, mske lidt
mere afslappet. Mske er de nysgerrige omkring, hvordan
rumnsk musik var dengang. Mske prver de at forst
deres forldre og forldrenes generation. Andre gr m-
ske til arrangementerne med en form for ironisk distance.
Men der opstr en srlig form for nostalgi til arrange-
menterne. En nostalgisk fllesskabsflelse p tvrs af
generationerne. Mske det er dn, de kommer for.
ATLAS bogtillg
De gamle artister tilgives
For den ldre del af publikum, som husker musikken og
artisterne, er der en tydelig glde ved at hre den gamle
musik igen.
De har p en mde glemt musikken, men den ligger
stadig i baghovedet og kaldes hurtigt frem, fortller
Vlad Stoica. Det er rrende at se. Det er ikke blot en
genhrsglde af musikken fra ens ungdom, det er ogs
musikken fra en helt anden tid.
Tiden efter revolutionen har ogs vret hektisk.
Foruden store politiske ndringer og en hj inflation, var
isr 1990erne og 00erne karakteriseret af emigration. po
til i
Isr blandt den yngre del af befolkningen, hvor omkring
halvdelen bosatte sig udenlands.
Paul Breazu mener, at musikken for folk p 40+ bliver
et slags anker. Musikken bliver en form for historisk
og
bearbejdning, og det giver folk en srlig sindsstemning,
nr disse tanker skubbes i gang af popmusik. Musikken
fal
str for noget godt, de oplevede i barndommen, til trods
for datidens levevilkr. De husker det gode for en stund.
Musikken bliver en slags frelse i folks syn p deres eget
liv, siger han.
For flere af artisterne er det frste gang, de spiller live
siden revolutionen. Det var ikke blot musikken, men
ogs artisterne, som havde vret stjerner i Ceauescus
diktatur, der blev ramt af miskredit. Artisterne kunne
drligt fortstte deres musikalske virke efter revolutio-
nen i 1989.
Sangerne forsvandt nrmest. Dem, der blev hn-
gende efter 1989, blev der peget fingre af, fortller Paul
Breazu. Jeg har interviewet mange af de gamle artister
og spurgt til deres forhold under kommunismen. Mange
af dem var jo privilegerede. De havde hj social status og
kunne lettere f lov til at rejse til udlandet end den almin-
delige befolkning. De er tilbageholdende med at fortlle
om deres status under kommunismen.
Tiden gr sin gang, og der opstr en form for accept
af historien, fortstter Vlad Stoica. Artisterne er blevet
tilgivet af de ldre generationer, og der er en tydelig
flelsesmssig kontakt imellem artisterne og publikum.
Sangerne bekymrede sig ikke om censur dengang. De
ville bare synge, og statens censur spillede en mindre
vigtig rolle for dem.
Efter Discotec-arrangementerne har nogle af artister-
ne fet en karriere op at kre igen. Artisternes oplevelse
af at spille live er dog anderledes i dag end for 30 r
siden.
Det er oplftende at se, hvordan artisterne reagerer
p at optrde igen. Da de optrdte tilbage i 70erne og
80erne var det p restaurationer. Folk sad ned ved bor-
de, og s spillede artisterne deres repertoire. Alt var or-
dentligt og ldigt. Nu optrder artisterne p en klub eller
et diskotek, og det er frste gang, de spiller sdan et sted.
Den slags steder fandtes ikke under kommunismen. Og
de elsker det! De gr amok over the club experience.
I 2014 udgav Discoteca-folkene et tredobbelt opsam-
lingsalbum Discoteca- Galaxia Rompop med Rompop
fra de sidste tre rtier inden revolutionen.
S 29
i n terv iew
Europa er blevet degraderet
Vi har mistet evnen til at leve med historien og dermed mistet evnen til at forsge at forst, hvad der sker med
Europa. Nu kommer debatten om grnserne, hvor Tyrkiet og Rusland spiller en central rolle, mener den bul-
garske politolog Ivan Krastev, der er aktuel med bogen After Europe.
I
1989 udgav den p davrende tidspunkt
ukendte filosof Francis Fukuyama en
tekst i tidsskriftet the National Interest
med overskriften The End of History?
Her hvdede han, at man ikke blot hav-
de vret vidne til afslutningen p Den
Kolde Krig, men ogs til afslutningen p
historien. Det var enden p vores ideo-
logiske evolution, og det vestlige liberale
demokrati var det naturlige endeml.
Selvom argumentet kan virke lige s
slende, provokerende og mske forfejlet
i dag, som da det udkom for 28 r siden,
bruger den bulgarske politolog Ivan Kra-
stev referencen i indledningen til sin bog
med nsten samme slagkraftige titel: After
Europe. Vi ser afslutningen p historien, der blandt andet viste, at kun halvdelen
men ikke p den mde, Fukuyama mente.
Det er ikke det, at historien er slut, men
snarere, at vi har mistet evnen til at leve
med historien og dermed mistet evnen til
at forsge at forst, hvad der sker med os
nu, set i et strre perspektiv, siger Ivan
Krastev, da ATLAS interviewer ham p en
Skype-forbindelse fra Bulgarien.
Ivan Krastev er formand for Sofia-tn-
ketanken Center for Liberale Strategier,
hvor han forsker i demokrati. Han prsen-
terer ofte sig selv som en, der stiller flere
sprgsml, end han giver svar, gemt bag
identiteten som pessimistisk bulgarer. I en
TED-talk fra 2012 refererer han til en arti-
kel i The Economist om lykke med titlen:
De lykkelige, de ulykkelige og bulgarerne.
Nu ved I, hvad I kan forvente, siger Ivan
Krastev efterflgende foran en lattermild
sal.
Det exceptionelt fredfyldte
Bogen After Europe udkom d. 8. maj. I
introduktionen sprger Krastev, om EU er
dmt til at mislykkes og falde fra hinanden
som det Habsburgske imperium? Og om
2017 bliver s skelsttende et r som 1917.
Valgene i Holland, Frankrig og Tyskland
taget i betragtning?
Som lovet stiller bogen p sine 128
sider flere sprgsml, end den giver svar.
Nedslagspunkterne er Europas strste
problemer, som iflge Krastev er flygtnin-
gekrisen, populisme og den stlige del af
Europa, herunder ogs den trussel, Putins
Rusland udgr. En del af alt dette, som
srligt gr sig gldende for den vestlige
del af Europa, er det tab af historieopfat-
telse, den bulgarske politolog mener har
fundet sted.
Forskellen p, hvordan st- og vest-
europere ser p den nuvrende krise i
den europiske union, kan ikke reduceres
til forskellige vrdier og interesser. Det
handler om, at steuroperne har haft et
system, der kollapsede, som del af deres
S 30
til en smuk provinsby
Af Merle Baer
referenceramme og personlige historie.
Hvad der virkede stabilt i gr, kan kollapse
i morgen, siger han.
Man har aldrig fr haft s god adgang
til information som i dag. Men i takt med,
at mngden af vores befolkning, som
har oplevet Anden Verdenskrig p egen
krop, svinder ind, gr empatien i srligt
den yngre generation det samme. Krastev
kalder det generationsbobler, hvor man
primrt taler med folk p sin egen alder p
de sociale medier og laver en Googlesg-
ning i stedet for at tale krigshistorier med
sine bedsteforldre.
I 2012 lavede Freie Universitt i Berlin
en undersgelse blandt tyske skoleelever,
var sikre p, at tiden under nazismen var
et diktatur. Den her form for fredfyldt
samfund er noget helt exceptionelt. Man
har stort set ikke haft generationer, som
ikke har oplevet strre eller mindre krige
i deres levetid. Det er ikke fordi, folk ikke
ved, at fred er bedre end krig. Problemet
er, at freden tages for givet. Resultatet er,
at man ikke kan legitimere EUs projekt
som et fredsprojekt, siger Krastev.
Direkte adspurgt, hvad det strste pro-
blem bliver for Europa i fremtiden, svarer
Krastev, at det mest essentielle sprgsml
bliver, hvor grnserne skal g.
Den vigtigste historie for Europa
bliver, hvor grnserne skal vre, men ogs
hvilke ydre grnser Europa vil tillade. Her
kommer Rusland og Tyrkiet til at spille
en central rolle. Og nr jeg siger grnser,
handler det ikke kun om mennesker, der
krydser grnser, men om varer og ideer.
Grnser for grnselsheden
Iflge Krastev handler sprgsmlet om
grnserne om, hvordan de bde kan sikre
en identitet og samtidig give fleksibilitet og
muligheden for forandring. Efter Frste
Verdenskrig var ideen, at grnserne skulle
ndres for at lave stabile og legitime sta-
ter. Helt basalt var det sdan, disintegra-
tionen af imperiet fandt sted. Efter Anden
Verdenskrig forsgte man ikke at ndre
grnserne, fordi det potentielt kunne
fremkalde krig. I stedet forsgte man at
gre staterne mere etnisk homogene ved at
flytte rundt p mennesker, siger Krastev.
I 1939 var en tredjedel af befolkningen i
Polen ikke polakker, men jder, tyskere og
ukrainere. I dag er 99 procent polakker.
S kom 1989, og ideen var, at man ikke
ville flytte rundt p mennesker eller ndre
grnser, men snarere betydningen af
grnserne. Ser man p Europa og dets
grnser i dag, ser man ogs p arven efter
tre store imperier. Det strig-Ungarske,
Trafikkort Helsinki
Osmannerriget og det russiske. P forskel-
0 1
Sporvognslinier
7A, 7B
1, 1A 4 8
2
3
6, 6T
5
9 17
10
lig vis stoppede de alle tre med at eksistere
efter afslutningen p Frste Verdenskrig.
I Rusland forsvandt imperiet for en
stund, men blev genskabt som Sovjetuni-
onen med en ny ideologi. Efter Osman-
nertiden s man nye postkoloniale stater
opst, som eksempelvis Egypten og Syrien.
Og i det tidligere Habsburgske imperium
s man tilblivelsen af nationalstaterne.
Krastev mener, at denne arv nu er i krise.
Alligevel skorter det ikke p referencer til
selvsamme periode.
Den tyrkiske prsident Recep Tayyip
Erdogan har over de seneste r bygget
broer over Bosporusstrdet i Istanbul for
milliarder af kroner. Samtlige har fet nav-
ne, som peger tilbage til Osmannertiden.
I juni 2016 bnede Osman Gazi Broen,
som er opkaldt efter Osman I, som anses
for grundlggeren af imperiet. I august
bnede Yavuz Sultan Selim-broen, som fik
sit navn efter sultanen ved samme navn,
som sad p magten fra 1512 til 1520. Sidste
r arrangerede prsidenten en festival
for at fejre ret 1453, hvor Osmannerne
overtog Konstantinopel, som vi i dag
kender som Istanbul. For blot at nvne et
par eksempler.
I Rusland ser man en politisk id om
Eurasien udfolde sig. Det er blevet kaldt
imperiets ideologi og handler kort sagt
om en ekspansion af Ruslands grnser til
ogs at indbefatte steuropa og Centralasi-
en, der ogs udgjorde Sovjetunionen. Det
er interessant, for hvis vi ser p Rusland og
snakken om et Eurasien, s ved vi faktisk
ikke helt njagtigt, hvad det betyder. Det,
vi ved, er, at det er en kmpemssig
afvisning fra Ruslands side, siger han og
tilfjer, at Rusland lige nu ogs er i krise,
fordi valget i 2018 er det er sidste, Putin
kan stille op til iflge forfatningen. Hvor-
dan post-Putins Rusland kommer til at se
ud, er svrt at sp om og nsten umuligt p mange mder minder om 1980erne i
at diskutere offentligt.
Deja-v
Ivan Krastev har tidligere udgivet bogen
The Imitation Imperative, som blandt
andet handler om, hvordan Rusland
imiterer Vesten. Dette glder ogs Tyrkiet.
Imitationen handler om, at man nsker
at vre lige s strk som de europiske historien og lre at leve med den.
stater, men ikke at vre ligesom Europa.
Da Kemal Atatrk grundlagde Tyrkiet som
en republik i 1923 var den store historie
modernisering og europisering. I dag er
billedet vendt p hovedet. Med Erdogan i bestyrelsen. Han har udgivet adskillige
er man nu kommet til den fase, hvor man
mener, at alle de processer med europ-
isering aldrig gjorde Tyrkiet strk nok.
Den eneste vej for Tyrkiet til at blive en
suvern og strk stat er at g tilbage til sin
2 km
Buslinie
15
24
ATLAS bogtillg
egen tradition. Tilbage til islam. Tilbage til
den osmanniske arv, siger Krastev. Vi
ser samme strke tendens i Rusland, dog
i en anderledes version, da Rusland har et
meget strkere bnd til Europa, end det
Osmanniske Rige havde. Hvis Rusland vil
skille sig ud og vre selvstndigt, adskilt
fra Europa, m man tale om et Eurasien.
Det paradoksale ved de to lande er, at
ingen af dem nogensinde har vret s
europiserede som nu, og samtidig har de
aldrig taget s stor afstand fra selv samme
europiske id. Ivan Krastev taler om en
post-1989-verden, hvor man har troet,
at virkeligheden var at imitere vestlige
modeller. Problemet ved imitationen er
imidlertid, at det altid vil skabe uligevgt.
For hvem er den legitime part; den der
imiterer, eller den der bliver imiteret?
Hvis Rusland for eksempel vil imitere
Vesten, s m de ogs tillade, at Vesten si-
ger til dem, hvordan de br gre det bedst
muligt. Men dette er ikke tilfldet. Man
ser bde, hvordan den russiske og tyrkiske
politiske elite simpelthen ikke tillader
dette. Det er vigtigt for begge parter bde
at handle med Europa, at rejse i Europa,
men samtidig konstruere Europa som den
strste politiske fjende, som den kulturelle
anden, siger Krastev.
-Vi ser alts en dyb krise hos bde Tyr-
kiet, Rusland og i de europiske national-
stater. Hvordan kommer et Efter Europa
til at se ud?
Europa har i de sidste 300 r set sig
selv som verdens centrum. Selv da ameri-
kanerne og russerne var de strkeste un-
der Den Kolde Krig. Europa fler sig som
en hovedstad, men er blevet degraderet til
en smuk provinsby. Det vil vre interes-
sant at se, hvordan det udvikler sig.
Frste kapitel i bogen er navngivet
Deja-v. Krastev mener, at tiden i dag
Sovjetblokken. Men det er ikke kun sam-
menligningen, han hentyder til med titlen.
Selvom man har set det fr, kan det vre
farligt at tnke, at det man ser nu bare er
en ny scene i et gammelt teaterstykke.
S risikerer man at begynde at opfre
sig, som om disintegrationen af EU er me-
get mere sandsynlig. Vi glemmer at lre af
Ivan Krastev er politolog medstifter
af tnketanken European Council on
Foreign Relations, hvor han ogs sidder
bger om europiske og amerikanske
forhold. Hans seneste bog After Europe,
er netop udkommet p University of
Pennsylvania Press.
BOGE
Helsin
Finlan
et ind
og for
proble
gr ba
 tid til

Rejser

Der er et yndigt land, hvor grsset altid er grnt, men

ikke grnnere end der hvor solen aldrig gr ned og m-
nen altid str hjt. Et sted hvor skyggerne danser og re-
fleksionerne kaster lys over land, hvor horisonten mder
uendeligheden og toppen af bjerget vokser ind i himlen.
Der er et yndigt land, hvor der er udsigt til indsigt, mod til
at turde og lyst til at tve. Det er her, vi skal ud for at finde
hjem. Der er et yndigt land 196 steder i verden.

7,5 mm
POLITIKENS TU

BOGEN DKKER hovedstaden

Helsinki, Sydlige, Vestlige og stlige
TUREN GR TIL
SKREVET P DANSK LST I HELE VERDEN
Finland samt Lapland. Bogen giver
et indblik i dagligdagen i Finland
og forklarer politiske og kulturelle
problemstillinger. En rkke artikler
HELSINKI
gr bag om landets historie, natur
ko mme n ta r
Europisk ignorance
Det ndfulde og grnselse Europa, som lovprises af den strigske forfatter
Stefan Zweig, flugter med nutidens EU-elites projekt, og er i dag hrdt presset.
Men eliten kan hverken rigtigt mrke eller forst hvorfor. Mske de skulle
lse den mindre kendte strigske forfatter, Robert Musil.
Ligesom p Stefan Zweigs tid skal vi
trffe beslutninger om hvilken verden,
vi gerne vil leve i. Det er derfor op til os
alle sammen at gre 2017 til ret, hvor
Europa handler p verdensscenen, og
hvor vi arbejder frem mod et Europa,
der beskytter, styrker og forsvarer os,
sagde Jean-Claude Juncker, formand for
EU-kommissionen, i en tale i slutningen af januar, hvori
han udlagde EUs kurs for 2017.
ret, der af kommentatorer bliver kaldt et skbne-
svangert r, fordi Storbritannien endeligt besluttede
at forlade Unionen, fordi hjrenationale partier forsat
klarer sig godt ved rets mange valg, og fordi EUs med-
lemslande i stigende grad vender sig mod sig selv. I et
sdant r kan Junckers vision om et tttere EU-samar-
bejde virke mrkelig. Det samme kan det, at han i disse
nationalsindede tider henviser til supereuroperen over
dem alle: Den strigske forfatter Stefan Zweig.
Mske handler det om, at Juncker og EU-eliten har
samme brist som Zweig havde: Manglende fling med
virkeligheden.
Livet i en boble
For det havde forfatteren, mest kendt for erindringsvr-
ket Verden af i gr, vitterligt. Det illustrer filmen Stefan
Zweig Farvel til Europa, der havde dansk premiere i
april, eksemplarisk.
Den biografiske spillefilm omhandler de sidste r i den
jdiske forfatters liv, mens han levede i eksil i Brasilien
og USA, flygtet fra nazismens hrgen i Europa. Men
selvom instruktren, Maria Schrader, tydeligvis beun-
drer supereuroperen, viser hun ogs, hvilken boble
Zweig befandt sig i.
Eksempelvis med et sknderi mellem ekskonen
Friderike Zweig og forfatteren i deres eksillejlighed midt
p Manhattan:
Alle skal hjlpes! vrisser han.
P kkkenbordet ligger en kmpe bunke breve fra
forfatterkolleger, der forsat lever midt i krigens rdsler,
og som sger hjlp til at komme over Atlanten.
Jeg har kun vret i New York i fire dage. Hvordan
skal jeg ordne alt det?
Netop hjemvendt fra en research- og promoveringstur
i Brasilien, med besg hos landets pinger, er hjlp det
sidste, han orker.
Folk beder dig om hjlp, fordi du kan gre noget,
siger Friderike Zweig.
Men Stefan Zweig er urokkelig. Folk m klare sig
selv. Det har han jo ogs gjort. Ekskonen ppeger, at
grunden til de sidder trygt i New York, mens krigen raser
i Europa, i hjere grad handler om hans indflydelsesrige
kontakter.
Hver diplomat gr mig en personlig tjeneste, svarer
Stefan Zweig surt. Han vil hverken anerkende eller bruge
sine privilegier. S brevene ryger i papirkurven.
Den romantiske id
Knap s sympatisk, men ikke et karaktertrk, der har
svrtet hans eftermle.
Et eftermle, der primrt drejer sig om hans tanker
om et grnselst, ndrigt og fredfyldt Europa. Noget,
Zweig mente, rent faktisk eksisterede fr Frste Verdens-
S 32
Af Kre Holm Thomsen
krig, og som p ny kunne opst, hvis bare folk inds
idens genialitet.
Tankerne, der var udbedt i datidens europiske
intelligentsia, beskriver han i Verden af i gr sledes:
Man forestillede sig at grnser og divergenser
mellem nationer og konfessioner lidt efter lidt ville
forsvinde til fordel for et humant fllesskab, og at fred
og sikkerhed, disse hjeste goder, dermed ville blive
hele menneskeheden til del.
Hele Verden af i gr er faktisk n lang lovprisning af
den tanke. Det er nok ogs rsagen til, at Jean-Claude
Juncker og andre proeuropere er store fans, og ynder
at referere ham og bogen i europiske brandtaler. Og
nok ogs fordi Verden af i gr malerisk begrder, at
iden om det kosmopolitiske kontinent endegyldigt
blev tabt under Frste og Anden Verdenskrig. En tra-
gedie s stor, at supereuroperen tog sit eget liv i 1942,
samme r som bogen udkom.
Men problemet med det Europa, Zweig blev martyr
for, og mange proeuropere i dag fortsat drmmer
om, er mske, at det aldrig eksisterede for andre end
en lille elite. Det var en romantisk illusion midt i et
Europa, som egentlig ikke fungerede.
Det sande Europa
Det viser en anden, men mindre kendt, strigsk
forfatter, Robert Musil, med sin vigtigste roman:
Manden uden egenskaber fra 1943. Romanen p
over 1500 sider (i Gyldendals oversttelse fra 2015),
handler kort fortalt om matematikeren Ulrich, der
bliver indrulleret i jubilumsforberedelsen for
strig-Ungarns kejser-konge Franz Joseph Is 70
r som dobbeltregent. En folkefest, der skal fejre
storheden af tidens mest centrale europiske nation:
strig-Ungarn. Holdet bag jubilet er toppen af
det strig-ungarske samfund og dermed datidens
europiske elite. Hvilket dog ikke gr jubilet godt.
For alt imens forberedelserne ingen vegne kommer,
men kun vokser i absurditet og antallet af involverede
pinger, falder strig-Ungarn langsomt fra hinanden
sammen med resten af Europa. Frste Verdenskrig er
p trapperne:
Hele verden opruster. Russerne har et helt nyt
feltartilleri. Hrer du efter? Franskmndene har
benyttet deres to rs tjenestetid til at udbygge hren
kolossalt, advarer generalen Stumm von Bordwehr
forgves det kosmopolitiske parnas i Manden uden
egenskaber. Ingen interesserer sig imidlertid for
virkeligheden, alle har travlt med at svlge i deres
privilegier og forestillede storhed.
Det er det, bogen egentlig handler om: den euro-
piske elites ignorance overfor samfundets realiter.
Lidt en anden grundtone end den, der bliver slet an i
Verden af i gr: Man levede godt, man levede let og
man levede ubekymret i det gamle Wien, som Zweig
beskriver sit fnomenale forfatterliv i det gamle
Europas hovedby.
Manden uden egenskaber er interessant, fordi
bogen udkom et r efter Verden af i gr. Og begge
bger forholder sig til Europa fr Frste Verdenskrig.
Men Manden uden egenskaber tegner et langt mere
dystert billede end Verden af i gr, og kalder p mere
sortsynede, realistiske ledere.
ATLAS bogtillg
A
rsagen til Musils klarsyn var muligvis, at han aldrig
blev en del af eliten. I stedet levede han det meste af livet
der, hvor ting rigtigt kunne mrkes, og endte sine dage
p bunden af samfundet som ukendt, fattig forfatter i
M
tuberkulosesengen. Hvorfra det mske var muligt tydeligt
at se sprkkerne i Europas fundament og skrive spydig
samfundssatire.
Noget tyder p, at Musil selv s sdan p det, nr han i
Manden uden egenskaber retorisk lader Ulrichs veninde
Clarisse sprge: Findes der en styrkens pessimisme? En
intellektuel tilbjelighed for det hrde, grufulde, onde,
problematiske i tilvrelsen?
Elitens blinde projekt
En tilbjelighed, der ikke virker til at findes hos nuti-
dens EU-elite. Ogs de har haft for travlt med at forsvare
D
romantiske tanker om Europa, til rigtigt at kunne se, at
kontinentets fundamentet slog revner.
Og noget tyder p, at det ligesom for Zweig og hans
ligesindede handler om privilegieblindhed.
For hvem er det, der bruger Erasmusudveksling, rejser
uden pas i Unionen uden at betale roaminggebyr, og som
i de kosmopolitiske hjem spiser franske oste og tyske vine
til overskuelige priser, mens de taler om EUs fortrffelig-
heder?
Det er de samme europere, som ikke p egen krop
oplever EUs negative sider.
Negative sider, som en lang rkke almindelige europ-
ere mrker hver eneste dag, og som gr, at de stemmer
S
for mindre EU og mere national suvernitet. Ogs selvom
eliten forsger at fortlle, at det Indre Marked gennem-
snitligt bidrager til Europas velstand.
Men det grnselse samarbejde har faktiske negative
konsekvenser. Som eksempelvis social dumping, der gr
srligt ud over de allersvageste. Men det faktum trnger
ikke ind i den virkelighedsfjerne EU-elite. De bliver i ste-
det ved med at referere Zweig, som i Maria Schraders film
blandt andet fr sagt:
Jeg tror p, at nationale grnser en dag tilhrer
fortiden.
EU-fjendtlige folkeafstemninger og valg af europaskep-
tiske ledere tyder p, at nsket er det stik modsatte. Det
er tilsyneladende ikke et mindre nationalt Europa, den
almindelige EU-borger nsker.
2
Men EU-eliten er utrttelig. EU skal gres mere
omfattende, fordi EU er godt, synes de. Hvis konomiske
argumenter ikke bider p dem, der mister deres arbejde p
grund af den fri bevgelighed, m man argumentere med
flelserne:
Vi er s bange for at forsvare Europa fra hjertet,
men det skal vi til at gre, sagde Frans Timmermans,
EU-kommissionens viceformand, eksempelvis i et inter-
view med Sddeutsche Zeitung i marts.
Der ligner den moderne EU-elite af i dag Stefan Zweig
og den europiske elite af i gr: hovedet er i skyen, mens
samfundet slr sprkker.
Mske de skulle lse Manden uden egenskaber.
Stefan Zweigs Verden af i gr er udkommet i Rosinantes
klassikerserie. Robert Musils Manden uden egenskaber
2
er udkommet p Gyldendal.
ko mme n ta r ATLAS bogtillg

AFGANG

Tue Sun 11am-5pm. Wed 11am-8pm (free entry 5pm-8pm)

Tir sn 11-17, ons 11-20 (fri entr 17-20)
MFA
Anne Eckersberg, Anne Sofie
Fenneberg, Coline Marotta,
David Minark, Eduardo
Antonio Rodriguez Chain,

Degree
Gabriel Bott, Hannibal
Andersen, Ingrid Hiskar
Borgfjord, Jacob Alr, Jens

Nyhavn 2, 1051 Kbenhavn K. kunsthalcharlottenborg.dk

Hls Funder, Jesper Skov

Show
Madsen, Kirsten Astrup,
KUNSTHAL CHARLOTTENBORG
Lydia Hauge Slvberg, Malte
Starck, Veronica Riget, Nicky
Sparre-Ulrich, Nike kerberg,

2017
Nikolaj Nielsen Phillipsen,
Nina Mlgrd Knappe,
Oskar Jakobsen, Signe Boe,
Simon Rasmussen, Theodor
Walldius, Vibe Overgaard.

22 Apr 28 May 2017

Kurator / Curator Christian Skovbjerg Jensen

S 33
pro f il
Kritik af den sorte fornuft
P baggrund af en kritik af fortiden, m vi skabe fremtiden, siger den
camerounske filosof Achille Mbembe om Afrikas og Europas flles skbne.
I
betragtning af hvor meget vi i Europa
hrer om Afrika, er det forbavsende
lidt vi hrer fra Afrika. Og det er ikke
fordi, der er stille. Det er snarere for-
di, vi ikke lytter. En af dem vi burde
lytte til, er den 60-rige camerounske
filosof og politolog Achille Mbem-
be, som siden udgivelsen af On the
Postcolony (2000) - et hovedvrk i
den nyere postkoloniale teori - har vret
blandt kontinentets skarpeste intellektu-
elle stemmer. Han er ph.d i historie fra
Sorbonne i Paris og har vret tilknyttet
flere af de fornemmeste universiteter i
USA. I dag er han professor ved Univer-
sity of Witwatersrand i Sydafrika.
Den engelske oversttelse af Critique
de la raison ngre (2013) - hvis titel
benlyst spiller p Immanuel Kants
erkendelsesfilosofiske klassiker Kritik
af den rene fornuft - udkom p engelsk
i sidste mned, og den fjer sig til et
forfatterskab, som isr interesserer
sig for behovet for en mental afkoloni-
sering af Afrika. Slaveriet er afskaffet
og kolonialismen bragt til ende, men
kampen fortstter, for den Sorte Mand
er fortsat udsat for en vestlig stigmatise-
ring, der antager bde sproglige, sociale
og politiske former. Det er et velkendt
tema, som ogs optog tidligere tiders
postkoloniale nglefigurer som eksem-
pelvis Chinua Achebe, Edward Said og
Frantz Fanon. Inspirationen fra disse,
srligt sidstnvnte, er bestemt til at f
je p hos Mbembe, der dog for lngst
har etableret en selvstndig profil.
Bde den franske avis Libration og
det tyske magasin Der Spiegel har i lbet
af det seneste r bragt strre portrt-
interviews med ham, og i Sydafrika
markerer hans tilbagevendende klummer
i Mail & Guardian ofte retning for nati-
onens - sgar kontinentets - politiske og
filosofiske diskussion. Mens politikerne i
Europa diskuterer, hvordan man beskyt-
ter sig mod flygtninge og migranter, har
Mbembe i netop Johannesburg-avisen
gentagne gange argumenteret for et
grnsefrit Afrika, et Afrika forenet i et
opgr med tidens tiltagende isolationis-
me. Afrikas fremtid afhnger ikke af
restriktiv immigrationspolitik og milita-
risering af grnserne. Kontinentet m
bne sig selv for sig selv. Kun sdan kan
det blive sit eget centrum i en multipolar
verden, skrev han i marts i essayet med
den eksplicitte titel, Scrap the borders
that divide Africans.
Essayet er ganske karakteristisk for
Mbembes tnkning og forfatterskab.
Han er dyster i sin diagnosticering af det
21. rhundredes politiske udvikling, The
S 34
Af Oscar Rothstein
Der er behov for mental afkolonisering.
age of humanism is ending ld titlen p et andet af hans essays
kort fr nytr, men han insisterer samtidig p, at politikken og
diskursen kan ndres.
I Critique de la raison ngre bringer Mbembe en ret s brutal
kritik af, hvordan man - isr i Europa - taler om Afrika. Han
skriver tidligt i bogen, at et seismisk skifte er under opsejling,
og at Europa inden lnge ikke vil vre verdens centrum. Ikke
desto mindre lader Vestens racistiske delirium til at best: selv i
vores postkoloniale samtid hersker der en genstridig forestilling
om, at det at vre sort er en ontologisk defekt. Nr man taler
om Afrika, betyder det meget lidt, om der er overensstemmel-
se mellem ordene, billederne og tingen i sig selv, bemrker
Mbembe. Om vi vil det eller ej, er samtalen om Afrika helt nede
p syntaks-niveau struktureret af en rkke antagelser med
kraftige neokoloniale og racistiske konnotationer. Sprgsmlet
bliver dermed, hvordan vi rkker udover en verden, hvor det
afrikanske individ stadig er prototypen p et forgiftet, brndt
subjekt. For Chinua Achebe l svaret i den realistiske sknlit-
teratur, mens Frantz Fanon hyldede en fristtende revolutions-
vold. Achille Mbembes sigte er noget mere abstrakt.
I epilogen, There is only one world, appellerer han til en
farveblind flles menneskelighed. Der findes kun n verden,
og den tilhrer os alle. At vre sort eller hvid er ingen unik
ATLAS bogtillg
identitet, s hvorfor overhovedet operere
med et race-begreb? Ligesom Mbembe
vil udviske Afrikas landegrnser, peger
han frem mod a world-beyond-race, en
verden der ikke forsts eller forklares
med et os og et dem. Det krver frst og
fremmest en hrdtslende politisk, etisk
og sproglig kritik af racismen, og det er
netop, hvad Critique de la raison ngre
er: Banen er fri: p baggrund af en
kritik af fortiden, m vi skabe en fremtid,
der er uadskillelig fra forestillingen om
retfrdighed, vrdighed og det flles,
skriver Mbembe i en af bogens afslutten-
de bemrkninger.
Hvad der mere konkret skal flge
denne kritik, uddyber han blandt andet i
forelsningen Decolonizing Knowledge
and the Question of the Archive holdt p
University of Wits i 2015. Her opfordrer
han til en ikonoklastisk genovervejelse
af det offentlige rum - en statue af den
britiske imperialist Cecil Rhodes har
eksempelvis intet at gre p University of
Cape Towns campus - samt en filosofisk
nytnkning, der tager afstand fra den
vestlige tradition, som i sin forstelse af
verden i objekter og subjekter rummer
en indlejret racisme.
Mest interessant er hans krav om en
afmytologisering af whiteness. Som et
korrektiv til Chinua Achebes ambition
om at nedbryde og omskrive kolonialis-
mens fortlling om den Sorte Mand som
primitiv, peger Mbembe p et tilsva-
rende behov for en revurdering af det
stereotype billede af den Hvide Mand
som diskriminerende. For hvordan skal
Afrika nogensinde komme videre, hvis
alt der udtrykker Vesten, er forbundet
med undertrykkelse? Og hvordan skal
Vesten nogensinde komme videre, hvis
Achille Mbembe er den bilder sig selv ind, at alt stammer
professor i filosofi
derfra, og at der ikke findes andet?
og politisk teori
ved University of Mbembes sprog er ikke altid lige
Witwatersrand i medgrligt, men forfatterskabet er
Johannesburg. Han aldeles givende lsning i en tid med
er ogs tilknyttet alvorlige geopolitiske rystelser. Hans
bde Harvard og Duke placering af Afrika i centrum bidrager
universiteterne i USA. med nye, tiltrngte perspektiver p en
Hans hovedvrker
verden i opbrud, og opfordringen til at
er De La Postcolonie
fra 2000 (engelsk skippe kontinentets landegrnser stiller,
udgave: On the hvor utopisk det end m vre, sig i en
Postcolony, 2001) og forfriskende opposition til den politi-
Critique de la raison ske tendens i Vesten. Mbembe er, som
ngre, der netop er Libration skrev, en paradoksal optimist,
udkommet p engelsk der forudser det vrste uden at miste
som Critique of Black
hbet for fremtiden.
Reason.
 Der er ingenting som at tage en bog med i haven eller parken og brede et tppe ud og lgge sig til at lse.

gladiator abonnement
12 bger. 12 gange om ret. 169,- om mneden

Fyens Stiftstidende Politiken Politiken

Skyggebjerg er n af de mest intenst
velskrivende prosaister, vi lige nu har
i dansk litteratur. Yes.
Sren Kassebeer, Berlingske
Med Revolutionr har Jrgensen Ida Marie Hede skriver om livet og
opbygget et imponerende monument ddens trivialiteter med en hvirvlende
over sit forfatterskab. og perlende og helt skamls brillans,
Solveig Daugaard, Information som lseren bare ikke kan f nok af.
Lars Bukdahl, Weekendavisen

www.forlagetgladiator.dk

NYE BGER FRA TIDERNE SKIFTER

Merethe Lindstrm Mithu M. Sanyal
FRA VINTERARKIVERNE VOLDTGT
224 sider. 249,95 kr. Aspekter af en forbrydelse
Det er krlighedens forening som 234 sider. 299,95 kr.
tragedie. Men ogs sknheden i
angsten, i det depressive. Talk og paneldebat p Kbenhavns

Politiken Hovedbibliotek, Krystalgade 15,

d. 13. juni, kl. 17.
Berlingske Udkommer 7. juni

Paul Ricur Jean Rhys

DANSKE VRKER KVARTET
Redigeret af Peter Kemp Fire romaner
650 sider. 349,95 kr. 578 sider. 299,95 kr.

Alle de tekster af den franske losof Rhys bger er en slags kvinde-

Ricur, der gennem tiden er blevet lig udgave af Hrvrk, n lang,
oversat til dansk, samlet i n bog. alkoholtget, depressiv deroute
fuld af svig, brudte lfter, sorg og
apati. Jan Sonnergaard

Udkommer 12. juni Udkommer 12. juni

TIDERNESKIFTER.DK
re portage
Sknheden
og udyret ved
Documenta
Af Luna Svarrer
A
then er smuk, men srligt smuk i april. P de sm
gader blomstrer appelsintrerne, og det dufter
strkt og sdt. Duften fra de hvide blomster
mindsker lugten af urin, der ellers kan vre
gennemtrngende p de mange gader med slidt og
beskidt marmor. Sdan er Athen, og sdan har det
altid vret. Det lrte jeg, da jeg for lidt under et
rs tid siden flyttede til Athen for at skrive artikler
for et lille grsk magasin. Sprgsmlene dengang
trngte sig hurtigt p; hvad i bybilledet er krise, og
hvad er ikke krise? Hvad er bare, og hvad er ikke
bare? Det er svrt at se, nr der er s meget at se. De athenske
gader, lrte jeg, de har altid vret beskidte. Lugten af urin? Den er
muligvis taget til.
Nu er det kunstudstillingen Documentas gster, der skal se, der
skal prve at forst. For den tyske kmpeinstitution Documenta,
der holder udstilling hvert femte r, normalt i den vesttyske by
Kassel, er denne gang flyttet til Athen. Eller rettere sagt: udstil-
lingen starter i Athen og bliver senere afholdt i Kassel. En slags
kulturudvekslingseksperiment er p programmet, og det gr under
navnet Learning from Athens.
#crapumenta
For foden af Akropolis, tt p Dionysosteatret, slynger en bred vej
sig rundt langs bjerget. Den er for fodgngere; turister, der skal
besge det antikke Grkenland, men denne sndag er bnings-
ceremonien for Documenta ved at g i gang. Syv heste; brune, gr
og plettede, str uroligt midt i en blanding af turister, journalister
og fotografer. Ceremonien ld ellers flot, da jeg lste om den: He-
stene skal ride fra Athen til Kassel, forbinde byerne, minde os om
vores hedengangne nomadekultur. Men her, vk fra de flotte ord i
pressematerialet, her, midt i realiteten, fr jeg lyst til at kigge vk.
Hestene er urolige og virker stressede. Talerne, der bliver holdt af
kunstneren Ross Birrell og Documentas chefkurator Adam Szym-
czyk, kan drligt hres. Fra tid til anden bliver der kastet hvide
papirpamfletter op i luften: Who is Learning from Athens and
What? str der p dem. Jeg kigger mig omkring for at f je p, lrer de? Det er et sprgsml, der henvender sig til magtstruktu-
hvem der er budbringer. Jeg ved, at der er flere athenske kunst-
grupper, der stiller sig kritiske over for Documentas besg i Athen,
men jeg lokaliserer ikke hvem. I stedet fr jeg je p husmuren bag
mig. #crapumenta str der med sorte bogstaver p den sandfar-
vede mur. Lidt lngere henne ad huset str der Narcissists of the
World Unite. Flere har varmet op til bningsceremonien.
Beslutningen om at bruge Athen som scene og undersgelses-
felt for den 14. Documenta blev taget af den polske chefkurator
Adam Szymczyk. Det var en beslutning, der ikke gik ubemrket
hen. Yanis Varoufakis, Grkenlands tidligere finansminister (som
ogs er kendt for sin lderjakke, motorcykel og en meget konkret
fuckfinger til Tyskland), har kaldt beslutningen for kriseturisme
og desuden udtalt, at det er ligesom rige amerikanere, der tager
en tur til et fattigt land i Afrika, tager p en safari og dernst p
et slags humanitrt turistkorstog. Han finder ikke Documentas
besg hjlpsomt, hverken kunstnerisk eller politisk.
Adam Szymczyk er vel vidende om den problematik, som
Varoufakis rejser. Som et slags svar har han udtalt, at Documenta
ikke skal ses som kunstnerisk frstehjlp til et land, der er i smer-
te, ej heller som en kolonialistisk belejring af et ukendt territori-
um. Todelingen af Documenta skal derimod undersge og stte
fokus p den opdeling, der er mellem Nord- og Sydeuropa. Lige-
som Tyskland var centrum for forandring i 1955 (da Documenta
blev grundlagt, red.), er Athen i dag det sted i Europa, der er
centrum for udfordringer, begrunder Szymczyk flytningen med.
Documenta skal radikalt omdefineres, og derfor bliver Docu-
S 36
Den gigantiske tyske kunstudstilling Documenta indtager i
de nste mneder Athen. Dermed synliggr udstillingen ikke
bare det tysk-grske herre/slave-forhold, men bliver selv en
del af det. Det er salt direkte i det betndte sr, der er mellem
Grkenland og Tyskland. Mellem Grkenland og Europa.
Hvordan behandler man den problemstilling i kunsten?
menta ogs ndt til, igen, at sge efter sin lokation, forklarer han,
og i den forbindelse er frygten for at blive misforstet en drlig
grund til ikke at flytte, fortller han til Athens Art Observatory,
og ssatte dermed et Documenta-skib, der med velmenende ord
havde kurs mod Athen.
At lre at aflre
De mange kuratorer og kunstnere fra Documenta har vret ndt
til at forholde sig til de positioner, som Varoufakis og Szymczyk
indtager. De har vret ndsaget til at stille sprgsmlene: Hvor-
dan indtager man uden at indtage? Hvordan koloniserer man
uden at kolonisere? For hvordan er man egentlig gst, nr man
med tyske midler i ryggen, svel reprsenterer Grkenlands ln-
givere, og dermed indirekte den neoliberale politik, der er blevet
gennemtvunget i Grkenland gennem de sidste syv r?
P pressemdet inden bningen fremgr det, at en af lsninger-
ne er ikke at fortolke. Documenta er imod fortolkning, fortller
Szymczyk pressen og siger s med henvisning til programmets
titel, Learning from Athens: at lre er mere end at give viden fra
sig, det handler ogs om at aflre. Det betyder, at Documenta
som institution ikke har t perspektiv eller n politik, men er fler-
stemmig. Du kan stille et sprgsml, men det svar, du fr, kommer
an p kuratoren eller kunstneren, du adresserer.
En af de efterflgende dage mder jeg en ung, grsk pige i
metroen. Hun er ifrt hvid t-shirt med et sort Documenta-tryk, der
indikerer, at hun arbejder p en af de mange venues. Jeg sprger
hende, hvordan hendes ansttelsesforhold er, og hun fortller
kort, at hun ikke m diskutere ansttelsen. Szymczyks udsagn
om at aflre og om at vre flerstemmig virker knap s reel den
dag i metroen. Documenta forsger muligvis at vre en radikal,
nyfortolkende aktr, men er ogs en institution, der krer p de
gode gamle, konomiske strukturer: En institution, hvis strste
sponsorere er Volkswagen Aktiegesellschaft samt den tyske bank
Sparekassen-Finanzgruppe.
Derfor er det relevant at stille det sprgsml, som papirpam-
fletten til bningsceremonien gr: Hvem lrer fra Athen, og hvad
kroner om mneden. Hun arbejder fuldtid,
ATLAS bogtillg
ren, til relationen mellem lrer og elev,
forsker og objekt. Lad os vende tilbage til
sprgsmlet senere og frst beskftige os
med objektet: Athen/Grkenland.
Hvilket og hvis narrativ?
P det grske magasin Popaganda
arbejder Anastassia Vaitsopoulou. Hun er
nyuddannet journalist. Til en fest kommer
vi til at diskutere, hvilken fortlling, der
er om den grske krise. Min tyske kollega
Markus Kowalski fr slynget ud, at de
fleste i Tyskland tror, at problemerne i
Grkenland er fixet. At de ikke lngere
behver at beskftige sig med grkerne.
Anastassia Vaitsopoulou udbryder hjt, at
det vel ikke er sandt? Hun kigger over p
mig. Tnker I ogs sdan i Danmark?
sprger hun. Jeg ved ikke, hvad jeg skal
svare, men giver et bud: De fleste tnker
ikke s meget p Grkenland. Fortl-
lingen gr i hj grad p, at EU giver, og
Grkenland tager. Udsagnet er ikke
decideret forkert, men det ude lades ofte,
at 90 procent af de 1600 milliarder kroner,
som Grkenland lnte mellem 2010-2015,
rg tilbage til kreditorerne, og alts i hj
grad tyske banker.
Det, grkerne har fet at smage til
gengld, er njsomhedspolitik: arbejds-
lshed, privatiseringer, liberalisering af
arbejdsmarkedet - de kollektive aftaler
er mere eller mindre ikke-eksisterende.
Mindstelnnen er snket til 5000 kroner,
men Anastassia Vaitsopoulous ln er langt
lavere end det. Hun tjener under 2000
ja ofte langt mere end 38 timer. Hun kan
ikke betale sine regninger, hun har ingen
sygeforsikring og ingen pensionsordning,
men i det mindste har hun et arbejde, og
med en ungdomsarbejdslshed p lige
under 50 procent, tager man sig til takke;
man er nervs for at blive fyret ved den
mindste kritik. Hun overvejer ofte at rejse
vk, at blive en del af den folkevandring,
der er det grske brain drain. Hun er
trt. Der er ikke meget hb om en bedre
fremtid eller et tryggere arbejde, nr vi
taler sammen.
Hb var der mere af i det hektiske r
2015, hvor Alexis Tsipras, fra det radikale
venstreorienterede parti Syriza, blev valgt
til premierminister. Dengang udskrev han
en folkeafstemning, s den grske befolk-
ning selv kunne vlge, om de ville indg
endnu en aftale med Grkenlands lnere.
Grkerne sagde nej tak til mere sparepoli-
tik, de havde genvundet en glemt selvtillid.
Men kort tid efter bukkede Alexis Tsipras
under for de benhrde tyske og internatio-
nale forhandlere. Nej blev pludselig til ja.
Det grske demokrati har det selvsagt
re portage
ikke for godt for tiden. Og ironien er benlys: Athen var demo-
kratiets fdested. I dag lader det hverken til, at det er de grske
vlgere, der bestemmer, eller den nu mindre populre Tsipras.
I hjere grad er det den forholdsvis udemokratiske instans, der i
folkemunde gr under navnet Die Troika, der udver indenrigs-
politik gennem skaldte memorandums. Noget, der blandt andet
er blevet pvist i dokumentarfilmen Macht ohne Kontrolle - Die
Troika fra 2015.
Den slags politik taler man ikke om som kolonisering, mske
fordi den er kompliceret og mindre territorial end klassisk koloni-
alisme? Mske forstr vi ikke denne slags politik som kolonialisme
(endnu)?
Disse sprgsml leder frem til, hvordan fortllingen om
Grkenlands krise er blevet fortalt, analyseret og forstet. Det
sidste r har stet p selvransagelse i flere internationale medier,
for eksempel The New York Times, Frankfurter Allgemeine og
organisationer som Journalismfund.eu. I dag er der efterhnden
enighed om, at den grske krise har vret fremstillet med et
strkt fokus p grkernes egen skyld. Andre faktorer, for eksem-
pel den internationale finanskrise, euroens (fejl)konstruktion, den
forfejlede nedskringspolitik og bankernes alt for risikable udln,
har ikke stet centralt p dagsordenen eller vret en del af den
mainstreame fortlling.
I den forbindelse kan Documenta ses som et krkomment eks-
periment i genforhandling af de eksisterende narrativer.
Identiteter til genforhandling
P det nybnede museum for moderne kunst, EMST, snubler
en del gster over et lavt kar, der er fyldt med grnne oliven.
Payment of the Greek Debt to Germany with Olives and Art
hedder vrket af den argentinske performancekunstner Marta
Minujin. Hun har inviteret Angela Merkel p visit, s de kan sl en
streg over den grske gld. En meget vellignende Angela Merkel
smiler mere end hun plejer, da hun trder ind p EMST. Hun
stter sig i en kontorstol overfor Marta Minujin. Frst bevger
de sig asynkront rundt p stolene. S finder de en rytme, derefter
rejser Merkel sig op og begynder at tale. Hun taler gebrokken tysk
og smiler stadig for meget, men hun fjer sig; hun godtager, at
den grske gld bliver tilbagebetalt i oliven og kunst. Publikum
klapper, og man glemmer i et kort jeblik den virkelige verden: at
det er ligesom
rige amerikane-
re, der tager en
tur til et fattigt
land i Afrika, ta-
ger p en safari
og dernst p et
slags humani-
trt turist-
korstog.
Grkenlands lngivere ser nervst frem
mod juli, hvor Grkenland skal tilbagebe-
tale 44,5 milliarder kroner.
I det stille ambassadeomrde, Kolonaki,
ligger Athens Konservatorium, hvor Docu-
menta ogs holder til. Bygningen er tegnet
af den grske arkitekt Ioannis Despoto-
poulos. Det er Bauhaus featuring marmor
i en sdan grad, at det virker nordisk,
ja nrmest finsk. De fleste af vrkerne neonrr og trret fisk, at genforhandlingen af de europiske iden-
p konservatoriet udviser en bevidsthed
om tid og sted. Hvis den ikke er til stede
direkte i vrket, s afslres bevidstheden were not only thrown away, but also set free.
i omgivelserne; i de marmorplader, der er
ved hvert vrk, med kunstnerens navn,
men ikke oprindelsesland. Eller i sproget,
der frst dikterer engelsk, dernst grsk,
men aldrig (eller meget sjldent) tysk.
P pressemdet blev det sagt, at man
ikke skulle g p jagt efter en rd trd i har 160 kunstnere og er en af verdens strste udstillinger.
udstillingen, men i stedet se udstillingen
ATLAS bogtillg
som geografi. Trods det udsagn, er der alligevel flere emner, der
kredser om det samme. Sprog, (kultur)imperialisme, kolonia-
lisme, det oprindelige folk samt genforhandlinger af narrativer
gr igen og igen, flyder sammen p tvrs af nationaliteter, sprog
og geografi. De 160 kunstnere, der deltager p Documenta, har
gjort "lrdommen fra Athen" detaljeret, fintvvet og en smule
uoverskuelig.
Bevger man sig lngere ind i konservatoriet, nr man til
bygningens hjertekammer: et overdkket amfiteater, der str hen,
ufrdigt og mrkt. Salen er uden sder, gulv og maling, og de
mange kvadratmeter bestr udelukkende af gr, grov beton. Det er
nigerianske Emeka Ogboh, der har inddraget rummet i sit vrk.
P salens strste vg skrider verdensbrsen fremad; bogstaver
og tal i grnne, bl og rde farver. Hjtalere str p flere niveauer
og vinkler i salen, og fra dem strmmer flerstemmig sang. Det
er ikke til at sige, hvad man hrer, men det er bde dystert og
smukt. Vrket hedder The Way Earthly Things Are Going. Ogboh
har, i samspil med en grsk og en igbo-komponist, fortolket og
transformeret dokumenter fra finansielle kriser siden 1929, det er
det, man hrer i salen. I 2015 oversatte han den tyske nationalsang
Das Lied der Deutschen til ti forskellige afrikanske sprog, og fik
dernst et afrikansk gospelkor i Berlin til at synge sangene. San-
gen, der indtil 1991 indeholdt stningen Deutschland, Deutsch-
land ber alles, ber alles in der Welt, fik ny klangbund. Denne
gang er det verdensbrsens tur.
I bygningens grd str et oliventr og et grantr, men ogs en
tipi, der er dkket halvt til med blomstret stof. Flere steder er der
indrettet siddepladser af sl- og elgskind. Trkonstruktioner rej-
ser sig over siddepladserne, og p nogle hnger der bl figurer af
neonrr, p andre hnger trret fisk. Midt i grden sidder to piger
med matchende sorte lakkasketter. P pladsen omkring dem gr
sameren Joar Nango rundt. Han er bagmanden bag installationen
European Everything, hvor han blandt andet har inviteret den
18-rige grnlandske rapper Josef Tarrak Petrussen til at optrde.
Josef Tarrak Petrussen har tmmermnd, da han stter sig
p slskindet en times tid inden han skal optrde. Han virker
nervs, men han siger, han ikke er. Det er stemmen, han er
bekymret for. Tarrak skal rappe p en rusten E-formet scene, men
det er ikke hvilken som helst scene: Eet stammer fra det grske
kleskabsfirma Eskimo, fortller han. Hans producer Aqqalu Lu
Engell slr sig ned p slskindet og taler med. Det er ligesom
isen Kmpe Eskimo i Danmark, siger han. Jeg hader det. Be-
tegnelsen eskimo er oprindelig fransk, og betyder noget i retning
af dem, der spiser rt kd. Brugen af eskimo er totalt racial slur,
siger han og fortller s en historie om festen aftenen fr. Senere
gr Tarrak op p den E-formede scene, tmmermndene er glemt
og han rapper p grnlandsk om den racisme, han oplevede, da
han boede i Danmark.
S hvem lrer fra Athen, og hvad lrer de? rligt: jeg ved det
ikke. Men jeg ved, at selvom European Everything ikke er slet
stort op, s er det der i grden under den bl aprilhimmel, mellem
titeter fles ben og reel. Som i det dilemma, der str p skrmen
ved siden af den E-formede scene: When they got rid of us we
Documenta i Athen varer til den 16. juni, og den 10. juni starter
Documentas anden del i Kassel. Udstillingen varer i 160 dage ,
S 37
essay
Det er glemslen,
der frer os ud i katastroferne
Vi m se det smertefulde, ellers glemmer vi. Victor Boy Lindholm ser p krigsfotografier og
undersger menneskets evne til empati i en tid med hjteknologisk krigsfrsel og
J
eg ser en dd mand,
der ligger smidt
blandt plastik, oplst
af rddenskab, fordi
ingen har haft krfter
til at grave ham ned.
Jeg ser en ben mund,
et par jne, der ikke
lngere er jne, en
hud s gul, s gul og
fluerne. Fluerne der
der sig ind i ham,
lgger g i hans kd,
maddiker der vil de ham op, inden
nogen fr ham gravet ned. For denne
mand er begravelsen ikke mulig, sorgen
kan ikke undes denne mand. Ingen vil
genkende ham, ingen vil vedkende sig
ham. Alt menneskeligt er oplst.
Billedet stammer fra den tyske fotograf
Christoph Bangerts fotobog War Porn.
Her har han samlet upublicerede billeder
fra sin tid som fotograf i kriseomrder.
Perioden dkker 2003-2010, hvor Ban-
gert rejste i Afghanistan, Irak, Palstina,
Indonesien og Libanon. Han dkkede de
fleste konflikter og katastrofer i perioden
efter angrebet p World Trade Center.
Det, vi ser p billederne, er den verden,
der opstod efter deres fald. Det er en ver-
den i asymmetrisk krig. En verden, hvor
billedet af katastrofen er ndvendigt ikke
for at forst, men for at fle.
Jeg ser en dd mand. En dd mand
kastet p en bunke af skrald. Han er dd
d. 21. december 2006 i Baghdad. Hans
hals er ben. Hunde har spist af ham, og
man kan se fedtmarmoreringen i hans
kd. En begyndende betndelse. Han
er i bar overkrop. Over hans hoved kan
jeg se en dse flede tomater. Der er
blod p hans beige bukser, de er vde fra
skraldets fugt. Jeg har set p dette bil-
lede mange gange. Manden kunne vre
p mine forldres alder. Der er sdan,
jeg nrmer mig ham. Det er sdan jeg
skaber en relation. Uden forbindelser
ville jeg ikke kunne se. Hvis jeg ikke fler
noget, nr jeg ser p denne mand med
halsen halvt spist, tvivler jeg. Tvivler jeg
p alt. Hvis jeg ikke fler, s er alt menne-
skeligt oplst.
Bangerts bog er et moralsk argument.
Billederne er pakket ind mellem to styk-
ker grt pap. P forsiden er titlen og Ban-
gerts navn presset med sorte bogstaver.
War Porn. Intet andet. Bogen starter med
et kort essay, der fortller om Bangerts
nazistiske bedstefar, som aldrig brd med
sine politiske idealer. Nr bedstefaren
fortalte om krigen, fortalte han altid om
sin elskede hest, der var hans billede p
krigens eventyr. S er tonen slet an. Ban-
S 38
Af Victor Boy Lindholm
omsiggribende informationsteknologi.
gerts ser sine billeder som en slags livsfor-
sikring. Det er alle de billeder, som hans
redaktrer fandt for voldsomme, for vir-
kelige. For Bangert er der en antistetik
p spil: These are not my best pictures. I
have beautiful, dramatic, well-composed
pictures from war and disaster zones.
Landscapes, portraits, details; the boom
and the bang. But this book is not about
the drama of war or the phony myth of
the heroic war photographer. Im just
trying to start a conversation about how
we deal with or dont deal with ima- fleste vil skubbe det onde vk, de vil alt
ges of horrific events. Bangert ser alts
p billederne i bogen som grimmere, men
sandere end de smukkere billeder, han
har fet publiceret i New York Times. Her
er dden renere, ikke grim og gennem-
tygget som manden p skraldebunken.
Man kan diskutere Bangerts antisteti-
ske sandhedsargument jeg mener, at
man m holde fast i det moralske. Bogen
kommer med sider, der ikke er opsprt-
tede. Inde bag disse sider findes billeder,
der som de andre i War Porn viser den
voldsomme dd. Bangert vil have n til at
stille sprgsml til sig selv: Vil jeg se det-
te? Hvad sker med mig, hvis jeg ikke vil?
Har jeg ret til at skne mig selv? Har jeg
ret til ikke at udstte mig selv for disse
billeder? Selvflgelig har jeg ikke det, men
det krver en bestemt benhed for ikke at
blive kold.
Det bureaukratiske drab
Jeg ser en dd mand i et tr. Han er ifrt
en kappe. Hans bukser hnger nede om
knene. Han har halvlangt pjusket hr.
Hans ansigt er fortrukket i smerte. Rebet
er bundet fast i et ddt tr. Foran ligger
en fransk soldat henslngt. Han har uni-
form p og hviler hovedet p armen. Han
har et stort overskg. Jeg kan ikke se, om
han smiler. Hans ansigt har et tilfredst
udtryk. Som om han nu har klaret dagens
dont. Han har fanget manden, lagt lkken
om halsen og hejst manden op i tret.
Han har set manden d, mens han har
hvilet sit hoved p armen. Det er dden
som underholdning. Ikke noget nyt.
Billedet er i sort hvid udfrt af den
spanske maler Francisco de Goya i
1810. Det er en del af hans serie Krigens
rdsler, der blev malet som en reaktion
p Napoleons indtagelse af Madrid og de
efterflgende blodige krigsr. Det er gnid-
ret, ikke utydeligt, men rt. Ikke grimt,
snarere skrmmende og frastdende. Til-
fredsheden, der strler ud af den franske
soldat. Det er det, der er uhyggeligt. Go-
yas billede danner ogs grundlag for Su-
san Sontags essay Regarding the Pain of
Others. Her skriver hun: Someone who
is perennially surprised that depravity
exists, who continues to feel disillusioned
(even incredulous) when confronted with
evidence of what humans are capable
of inflicting in the way of gruesome,
hands-on cruelties upon other humans,
has not reached moral or psychological
adulthood.
Sontag mener, at man ikke m glemme
det onde, at man ikke m holde det vk
fra sig selv. Det er sdan, billeder af det
onde skal fungere: som en pmindelse. De
trukket op gennem huden efter slag og
det gode, og vil kun se det gode, men det
gode er kun godt, hvis man ser og husker
det onde. Kun sdan undgr man det.
Goyas billede af soldaten er frastdende
og vigtigt, fordi det viser mennesket i en
moralsk kompleks situation. Det er ikke
s meget det, soldaten gr. Mennesker
slr hinanden ihjel og har altid gjort
det. Det er mere den lille trkning om
ansigtet. Drabet som arbejde. Soldaten er
tilfreds, fordi han har udfrt sit job. Det
m ses og ikke glemmes. Hvis man tror,
Der er blod p
hans beige buk-
ser, de er vde
fra skraldets
fugt. Jeg har set
p dette billede
mange gange.
Manden kunne
vre p mine
forldres alder.
Der er sdan
jeg nrmer
mig ham.
at denne form for bureaukratisk ondskab
ikke findes, s har man glemt og er som modstand mod krigsfotografiet beskrev
Sontag nvner ikke moralsk eller psyko-
logisk moden. Man er ikke klar til verden.
Goya gr n klar til verden. Han afviste
ideen om heroisk vrdighed. Soldaten
er en brik i et morbidt spil, han er ingen
helt. Den britiske kunsthistoriker Robert
Hughes har beskrevet hans billeder som
darkened masses of dead and barely
alive bodies. Det er her, at Goya danner
en forbindelse med Bangerts War Porn.
Bangert afviser ideen om den heroiske
krigsfotograf, selve ideen om krigen som
ATLAS bogtillg
et sted for et heroisk etos. Hans billeder er
som Goyas mrke, lidt gnidrede og bestr
prcis af dde eller nrdde menneske-
kroppe. Et af de vigtige sprgsml som
disse kunstneres vrker rejser er, hvem
er vi i stand til srge over? Hvor langt
rkker vores empati, og er billederne i
stand til at vkke empati?
Det usorgbare liv
Jeg ser en mand i en kasse. Han er rd.
Ikke af frisk blod, men af blod, der er
spark. Hans tunge hnger ud af mun-
den, og hans ddsgrimasse vidner om en
smertefuld dd. I kassen er der lagt hvidt
stof. Det dkker hans knsdele og pakker
ham ind i et bldt lag. Han ser ikke fred-
fyldt ud, men det blde stof og den hvide
kontrast gr noget ved billedet. Det trk-
ker ham ud af det grufulde. Manden p
billedet er Haider Hamin p 22, der blev
tortureret og drbt den 15. april 2005 af
sikkerhedsstyrker i Irak. Hans familie er
ved at gre ham i stand til hans begravel-
se. Det trkker ham ud af det umenne-
skelige. Han bliver srget over. Hans liv
er sorgbart for at bruge Judith Butlers
begreb fra Krigens rammer. Et vrk, der
beskriver grnsen for, hvornr vi giver et
andet menneskes liv vrdi. Netop i sorg-
processen og evnen til at srge over andre
tilskriver vi den anden vrdi som men-
neske. Hvis jeg ikke kan srge over dig,
er det som, at du ikke har vret levende.
Det interessant ved Hamins dd er, at den
ikke var umenneskelig, mennesker gr
forfrdelige ting ved hinanden hver dag,
men alt menneskeligt udslettes, hvis et liv
ikke lader sig srge over, hvis et liv ikke
vkker empati og medflelse, hvis man
ikke mder sin egen dd i den andens.
Butler beskriver det usorgbare liv som
det liv, der ikke kan tabes og ikke kan
delgges, fordi de allerede bebor en
tabt og delagt zone. Man hrer ofte
argumentet om, at folk ikke kan forholde
sig til det, der udspiller sig p billeder
eller film af krig og delggelser: At det er
uvirkeligt. Det er ironisk, at den tidligste
billeder som for virkelige. Man havde
aldrig set fotografier af krigens gru, og
man blev frastdt af deres virkelighed.
Med en mere effektiv informationstek-
nologi steg antallet af billeder og senere
videoer fra konflikter, hvilket i mange
tilflde har medfrt en slags flelsesms-
sig stumhed. Man er ikke i stand til at
fle noget, fordi man ikke er i stand til at
reagere p al den smerte, man konfronte-
res med i hverdagen. Man er ikke i stand
til at srge over det liv, der tabes langt
essay
vk, fordi der findes et brud mellem, hvor
ens krop befinder sig, og hvor det, man
ser, findes. Man bliver mske ligefrem
ligeglad. Det bliver umuligt at fle noget.
Men man br fle noget, fordi som Butler
bemrker, er det til den fremmede, vi er
bundet. Jeg kender ikke Haider Hamin,
men jeg er bundet til ham i kraft af, at vi
alle er udsat for hinanden. Vi er givet den
usikkerhed, at vores liv afhnger af an-
dres handlinger. Det er det frste sociale
bnd, som ikke dkker viljehandlinger
eller nje overvejelser, men kun det, at vi
er forbundet til hinanden.
Det uetiske drab
Jeg ser en hvid plet p billedet. Den
dkker nsten hele det sort/hvide
fotografi. Den flyder udover sigtekornets
grnser, og gr det umuligt at se, hvad
der befinder sig p jorden. Billedet er et
screenshot fra et angreb af en amerikansk
Predator-drone, der befinder sig et sted
langt over landjorden i Mellemsten. Det
amerikanske dronekompagnis motto er
That others may die, i modstning til
de amerikanske faldskrmstropper, hvis
motto er That others may live. Dronepilo-
ATLAS bogtillg
disse krigstider, er sledes at sprge, hvis
liv, der betragtes som vrdifulde, hvis liv,
der srges over, og hvis liv, der betragtes
som usorgbare. Vi kunne mske tnke p
krig som noget, der opdeler befolkningen
i dem, der er sorgbare, og dem, der ikke
Mennesker slr
hinanden ihjel,
og har altid
gjort det. Det er
mere den lille
trkning om
ansigtet. Dra-
bet som arbejde.
Soldaten er til-
freds, fordi han
har udfrt
sit job. Vil
Hv
m
er det. Det er dronens problem, at den
ved sin kujonagtige vold undsiger sig selv
den asymmetriske krigs grundregler og
opdeler mennesker i grupper, som man
ikk
kan sl ihjel uden konsekvens. Menne-
sket, der lever under dronen, er alle-
re
ternes logo er manden med leen, hvorimod faldskrmstropper- Francisco Goya, fra rede dde og allerede dmt af dronens m
je
ne har en engel, der strkker sine arme rundt om en klode. Det Krigens rdsler kamera.
er plat, men modstningerne er tydelige, og viser noget om det Vores evne til at srge over den
skift, der er opstet i det militre etos, og som hnger sammen
med det usorgbare liv.
anden, til at fle den fremmedes smerte
er essentielt for vores flelsesmssige
at
I den franske filosof Grgoire Chamayous A Theory of the
Drone skriver han om de etiske udfordringer, som opfindelsen
Christoph Bangert,
War Porn 2016.
overlevelse. Den evne er i tider med hj-
teknologisk krigsfrsel og omsiggribende
s
af dronen skaber. Problemet ved dronen som krigsinstrument informationsteknologi udfordret, fordi
er, at den tillader, at man kan udve magt uden at udstte sig Susan Sontag, Re- mennesket risikerer at blive afstumpet,
selv for risiko. Det et en forskydning af, hvordan krig er blevet garding the Pain korrumperet af billedernes historie. Man
opfattet gennem rtusinder. Krig er grundlggende at udstte of Others 2003. vil ikke se. Man vil ikke forst, hvilken
sig selv for for fare og risikoen for at d. Chamayou bemrker, verden, man er en del af. Men man m
at for dronepiloten bliver det: impossible to die as one kills. Judith Butler, se det smertefulde, ellers glemmer man,
Hele det militre etos falder sammen her. Krigens regler er Krigens rammer, og det er glemslen, der frer os ud i kata-
baseret p, at drabet i en krigssituation ikke er mord, fordi man 2015. stroferne. Dronen kan ikke redde os. Det
i samme ombring stter sit eget liv p spil. I krigens klassiske er kun os selv der kan, og derfor m man
filosofi er retfrdiggrelsen af krigen baseret p villigheden til Grgoire Cha- se p dden.
selv at d, mens man slr ihjel. Alt det tilsidestter dronen, og mayou, A Theory
kompagniets slogan understreger, at man med dronen gr fra of the Drone 2013
krig til ren nedslagtning. That others may die betegner prcis
det, at man sidder i en varm container et sted, og udver en
gudslignende vold over individer, der befinder sig tusinder af
kilometer vk. Det er et fnomenologisk skift, som Chamayou
skriver. Sprgsmlet rejser sig: Hvordan bliver det virkelige vir-
keligt, nr der mangler enhed mellem tid og sted, hvordan bliver
man i stand til at srge over noget, man ikke er i stand til at se,
hvordan giver man mennesket p dronens videokamera vrdi?
Butler skriver: En mde at stille sprgsmlet om, hvem vi er i
S 39
 Leena Krohn
den finske ener Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske

Leena Krohn: Bipavillonen

P mange mder en ubeskrivelig
men ret fantastisk roman.
Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad

Giver mindelser om Franz Kafka,

Jorge Luis Borges og Luis Buuel
et splintret, knivskarpt spejl.
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske

En funklende fortllingssvrm.
Ole Nyegaard, Standart

Leena Krohn: Hotel Sapiens

Et bde dystopisk og oplftende Leena Krohn: Fejltagelsen
fremtidsscenarie.
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Uhyre finurligt skruet sammen,
bde horisontalt og vertikalt I al
En fantastisk flot udfoldet roman sin beklemmende tristesse er Fejl-
om menneskets paradoksale og tagelsen fremfor alt et vrk, der
tragiske tilvrelse. bner. Det gr den mesterligt og i
Anders Mller Gade, Modspor enhver forstand uselvflgeligt, og
This is great literature: Shame on det gr den til stor litteratur.
Morten Kyndrup, Standart
us for only now discovering it.
Los Angeles Times
Samtlige romaner er oversat til dansk af
Siri Nordborg Mller

&
Jensen

Dalgaard

Bestil bgerne hos din lokale boghandler eller kb direkte fra forlaget: jensenogdalgaard.dk

Atlas_10-5-2017.indd 1 10/05/2017 10.17

 pROf IL
eN hedeNsk mde at huske p
Dubravka Ugrei undersger betydningen af livet i eksil i en fragmentarisk form,
der mimer hukommelsens lunefulde foranderlighed. I hendes roman Museum for
betingelsesls overgivelse tager fysiske genstande og fotografier form som materiali-
seret erindring og faste holdepunkter i et flygtigt liv.
h
vad lgger man i
kufferten, nr man
forlader sit hjemland
for sandsynligvis aldrig
mere at vende tilbage?
Hvilke fotografier stter
man i fotoalbummet?
Er erindringen om vores
liv s nrt knyttet til
genstande og fotografier,
at vores livshistorie forsvinder uden dem?
Dubravka Ugreis roman Museum for
betingelsesls overgivelse begynder med
en selefant i Berlins zoologiske have.
Eller rettere sagt, den begynder med en
opremsning af de mange genstande (en ly-
serd lighter, en metalbroche formet som
en puddel, en vandpistol, et nglebundt
osv.), som man har fundet i maven p den
afdde selefant Roland, og udstillet i en
montre. Fortlleren beskriver, hvordan
den besgende forsger at se forbindel-
ser mellem de tilsyneladende tilfldige
genstande, som er havnet i Rolands mave.
Lseren anbefales at lse romanens
stykker og nummererede fragmenter p
en lignende mde: Forbindelserne mellem
fragmenter, fotografier og minder m man
selv skabe. P den mde bliver lsningen
af romanen en handling, der mimer den
mde, hukommelsen fungerer p: tilsyne-
ladende uafhngige minder, historier og
billeder forbindes og danner tilsammen en
fragmentarisk helhed.
Lige s fragmenteret som romanen er
Dubravka Ugreis egen historie og nati-
onalitet: eksjugoslav, eksiljugoslav, kroat,
eksilkroat, bulgarsk kroat, hollandsk
immigrant. Hun blev fdt af en bulgarsk
mor og en kroatisk far i Kutina i Kroatien
i 1949, som p det tidspunkt var en del
af det davrende Jugoslavien. Hendes
hjemland eksisterer ikke lngere. Landet
oplstes i 1990erne under en serie af
krige og vbnede konflikter og blev til de
selvstndige nationer Serbien, Kroatien,
Montenegro, Slovenien, Makedonien og
Bosnien-Hercegovina. Ugrei under-
viste i litteraturteori p universitetet i
Zagreb, men blev drevet i eksil p grund
af sin bne kritik af den fremherskende
nationalisme og krigenes dumhed og
forbrydelser. I Kroatien blev hun kaldt
forrder og heks. Hun forlod landet
i 1993 og flyttede til Holland, hvor hun
siden har boet.
Dubravka Ugrei har undervist i
litteraturteori p universiteter i Europa
og USA, og s har hun udgivet adskilli-
ge romaner og essaysamlinger, som er
oversat til tredive forskellige sprog. P
dansk findes Baba Jaga lagde et g
(2011), Smerteministeriet (2007) og Over
2017 10.17
Af Helene Johanne Christensen
Dubravka Ugreic har
undervist i litteratur-
teori p universiteter
i Europa og USA.
Hun har udgivet
adskillige romaner
og essaysamlinger,
som er oversat til
tredive forskellige
sprog. Baba Jaga
lagde et g (2011)
og Smerteminis-
teriet (2006) er
udkommet p Tiderne
Skifter, mens Over bevidsthedens strm (1992). Romanen Museum for betingelsesls
bevidsthedens strm overgivelse er ikke oversat til dansk, men udkom p norsk i 2003.
(1992) er udkommet Den udkom frste gang i 1997 p hollandsk, og selvom Ugrei
p Rosinante. oprindeligt skrev den p kroatisk, udkom den frst seks r efter,
i 2002, i Serbien og Kroatien. Den norske udgave er oversat
efter den hollandske. Romanens tilhrsforhold er nsten lige s
komplekst som Ugreis.
Ordet eksil stammer fra det latinske exilium, som betyder
landflygtighed. Det, der bl.a. kendetegner eksilet, er flygtighe-
den, det midlertidige, rodlsheden. Og mske netop fordi eksilet
er en s flygtig og foranderlig tilstand, bliver fysiske genstande
og fotografier vigtige vidner om den personlige historie, de bliver
modstningen til det flygtige liv, noget at holde fast i.
Ugrei fortller over e-mail, at hun ser en nr forbindelse
mellem fysiske genstande og hukommelse, fordi genstande p en
mde er rituelle, de udgr en hedensk mde at huske p. En
genstand kan vre et totem af en slags, skriver hun, en souvenir
(p fransk den dobbelte betydning: et minde, en ting), en pmin-
delse om en bestemt situation. Ugrei ser ogs en nr forbin-
delse mellem migration og fysiske genstande: Man kan ikke tage
et hus med sig eller et helt land eller en familie, s man tager en
symbolsk substitut med sig.
Hukommelsen er ikke til at stole p, den er lunefuld og flger
sine egne veje, som der str i Museum for betingelsesls overgi-
velse, hvor fortllerens mor uafbrudt flytter rundt p fotografi-
erne i et fotoalbum. Hun skaber orden, kronologi, ombestemmer
sig, retoucherer, smider ud, river i stykker og klistrer sammen,
som om hun ikke kan bestemme sig for, hvordan livet skal re-
prsenteres, skal huskes.
Bare det som fins i albumet, fins i virkeligheten, str der p flygtighed. Via fragmentet undersger de
omslaget. Dubravka Ugrei mener, at det er meget svrt kun
at stole p hukommelsen, og at en form for institutionalisering
af hukommelsen kan hjlpe. Med institutionalisering mener
hun ikke kun et fotoalbum, men ogs arkiv, museum, YouTube,
moden med at tage selfies osv. Der er mange mder at huske p,
fortller hun til ATLAS.
Som han skriver i Det lyse kammer, fungerer fotografiet for
Roland Barthes som et vidne om det skete: Fotografiet memore-
rer ikke fortiden []. Den virkning det frembringer p mig bestr
aTLaS bogtillg
ikke i at genoprette det der er nedbrudt
(af tiden, af afstanden), men i at bevidne,
at det jeg ser faktisk har vret.
Fotografiet kan fange et glimt af det
flygtige liv, bevidne, at det skete er sket.
Men fotografiet indfanger kun et jeblik,
er blot et fragment, og et fotoalbum er
en samling af fragmenter, som i stadig
foranderlighed stykkes sammen til en
konstrueret og ufuldstndig fortlling
om et liv. Ufuldstndig og foranderlig
som hukommelsen.
Alle disse sm, tydelige holdepunk-
tene, fastlagt som stempler i et pass,
grupperer seg og forandres i tidens
lp til nesten usynlige sm linjer. Da
begynner de med ett utgjre et indre
kart, et kart over det ikke-virkelige, det
imaginre, og nettopp derved viser de
landflyktighetens umlbare karakter slik
vi selv opplever den, str der et sted i
den norske oversttelse af Museum for
betingelsesls overgivelse.
Hos Ugrei fungerer fragmentet som
eksilets formsprog. Hendes romaner
er museer, fotoalbums, scrapbger og
kufferter fyldt med minder, fotografi-
er og genstande. De er beholdere for
identitetens, historiens og erindringens
forholdet mellem erindring og glemsel,
det faste og det flygtige, oplsningen af
nationer, identiteter og livsfortllinger
og forsget p at samle skrene, lime dem
sammen igen til en helhed. I en tid hvor
s mange lever i landflygtighed, virker
Dubravka Ugreis forfatterskab vigtigt
og vedkommende.
S 41
f E aTu R E
luthersk
lagkage
Af Alexander Rich Henningsen
Illustration Peter Berke
Europa er splittet mellem Nord og
Syd. Mellem pholdende protestanter
og livsnydende katolikker, forlyder
det. Hvordan lser vi hrdknuden og
kommer overens? Kan det klares med
et strkt ndsfllesskab p tvrs af
grnserne, eller krver det en gen-
tnkning af, hvordan vi fordeler de
hrde materielle goder?
We need, as the Germans would say,
more gemeinshaft and less gesellshaft in
the EU.
Herman van Rompuy holder en kort
pause i sin tale og kigger over brille-
kanten ud p salens to-tre hundrede
forsamlede politikere, erhvervsfolk,
diplomater og journalister. Bag den
belgiske eks-EU-prsident trner det, der ligner et antikt
grsk tempel sig, med navnene Carl og Ottilia Jacob-
sen indgraveret i guld p gavlen. Rundt langs vggene
S 42
aTLaS bogtillg
str halvngne marmorfigurer i kontraposto og stirrer livsverden og erfaringshorisont. I takt med industrialise-
blindt ned p de lyttende jakkest i myrestole. Vi er til ringen og folkevandringen fra land til by forvitrede dette
tnketanken Europas rskonference p Glyptoteket. ndsfllesskab bort og blev erstattet af et rationelt ko-
P dagsordenen er t overordnet punkt: hvordan kan vi nomisk system med hj specialisering, hvor solidariteten
bevare sammenhngskraften i EU i lyset af Brexit, de beroede p upersonlig afhngighed af hinandens kono-
nye nationalistiske strmninger og tidens voldsomme miske ydelser. Bageren kunne ikke fremstille de moderne
konomiske forandringer? komfurer, der muliggjorde hans gede brdproduktion,
Rompuy er hovedtaler ved konferencen, og hans og omvendt var ejeren af komfurfabrikken ikke s dygtig
standpunkt er klart: han er optimist p EUs vegne. EU til at bage brd. Det er denne rationelle arbejdsdeling, der
har leveret masser af lsninger, men problemet er, at kendetegner moderniteten, og som i dag har net et hidtil
man ikke har formet at omstte resultaterne i en get uset niveau af specialisering og effektivitet. I mellemtiden
tillid til EU. konomien og jobskabelsen er i fremgang, er det ndelige fllesskab trngt i baggrunden, verden er
det rationelle, effektive gessellshaft-Europa gr det fint i stigende grad blevet affortryllet, som Tnnies samtidige
med, iflge Rompuy. Det, vi mangler nu, er det ndelige sociologkollega Max Weber formulerede det. Rompuys
gemeinschaft-fllesskab, hvor indbyggerne p tvrs af efterlysning af mere gemeinschaft som lsningen p EUs
landegrnser fler sig forbundne med hinanden, som en sammenhngsproblemer indebrer alts, at ndsflles-
del af samme skbnefllesskab. skabet skal prioriteres. Men hvad betyder det mere pr-
Man kan selvflgelig diskutere, om Rompuy har ret i cist? Hvordan kan et ndsfllesskab overvinde splittelser,
sin fremstilling af sagerne, men hans efterlysning af mere der har rod i noget meget konkret nemlig konomien?
gemeinschaft i det europiske samarbejde trkker nogle Det svarer Roumpy ikke p.
interessante idhistoriske trde. Begreberne gemeinschaft De konomiske ubalancer og uenigheder om den
og gesellschaft blev formuleret af den tyske sociolog Fer- konomiske politik udgr nemlig nogle af de mest grund-
dinand Tnnies i forbindelse med industrialiseringen af lggende splittelser i EU. Skal man, som Tyskland og de
Europa i slutningen af det 19. rhundrede. Groft sagt dk- vrige nordlige stater inklusiv Danmark nsker, fre en
ker gemeinschaft over det traditionelle bondesamfund, stram sparekurs, hvor inflation og jobskabelse holdes i
der var organiseret omkring landsbyen, hvor alle kendte ave, eller skal man, som de sydeuropiske lande nsker,
alle og flte sig forbundne alene p grund af smsam- fre en mere ekspansiv finanspolitik, hvor det offentlige
fundets mikrokosmos. Man levede tt sammen og delte investerer massivt for at skabe jobs til befolkningen?
f e at u re
I nordeuropiske
lande er populismen
overvejende drevet af
frygten for immigra-
tion. I Sydeuropa er
populismen drevet af
sparepolitik,
Dette sprgsml kredser Herman van Rompuy ogs om
i sin tale p Glyptoteket: I nordeuropiske lande er po-
pulismen overvejende drevet af frygten for immigration.
I Sydeuropa er populismen drevet af sparepolitik, siger
den haikudigtende belgier.
Iflge artiklen How Luthers ideas have shaped Ger-
many for half a millennium i magasinet The Economist
i anledning af Reformationens 500-rs jubilum kan
velfrdsstaterne i Tyskland og Skandinavien siges at have
rod i Martin Luthers teologi. Det at arbejde udviklede sig
i protestantismen til at vre et kald. Beruf arbejde
blev til Berufung kald. En god protestant skulle arbejde
hrdt for at yde til fllesskabet. Skillelinjen mellem
protestantiske og katolske lande ned gennem Europa kan,
iflge The Economist-artiklen, ogs ses i befolkninger-
nes forhold til penge: mens katolikkernes mulighed for
at kbe aflad fik dem til rask vk at stifte gld, havde
protestanterne ikke den mulighed. Derfor blev gld en
suspekt strrelse for protestanterne. Mske det er den
arv, der slr igennem i EU-slagsmlene om austerity
sparepolitikken i dag, hvor sydeuroperne m modtage
moralske prdikener fra de lutheranske finansministre i
Nordeuropa? Mske det var Wolfgang Schubles ukuelige
holden Grkenland p pinebnken under den grske
gldskrise, der gav populisterne i Sydeuropa den vind i
sejlene, som i dag truer med at underminere EU-samar-
bejdet, og som fr Herman van Rompuy til at efterlyse
mindre gesellschaft og mere gemeinschaft i EU her i
2017?
Lars Christian Vangslev er lektor i teologi ved Kben-
havns Universitet, og iflge ham, skal en del af forkla-
ringen p, at vi har haft s forskellige samfundsmssige
udviklinger i Nord- og Sydeuropa i de sidste 500 r,
findes i de religise strmninger og brydninger, der har
prget kontinentet:
Luther og Calvin (Jean Calvin, fransk reformator, der
s sig selv som elev af Luther red.) betoner, at vores liv
her p jorden skal vre et liv i nstekrlighedens gernin-
ger. Og der, hvor nstekrlighedens gerninger for alvor
kommer til udtryk, er der, hvor vi arbejder. Det betyder,
at arbejdet pludselig fr en opprioritering, for hvis jeg gr
nstekrlighedens gerninger igennem mit arbejde, er ar-
bejdet jo blevet nstekrlighedens vrksted. Det er det,
der karakteriserer den reformerte kristendom. Hverdags-
arbejdet opprioriteres og fr en religis blstempling. Det
er i strk opposition til katolsk kristendom, som skelner
skarpt mellem den jvne mands kristendom og den san-
de, elitre kristendom, som findes i klostrene, hvor man
lukker verden ude man dyrker ikke Gud i verden, men
vendt bort fra verden. Iflge Luther skal man ikke rende i
klosteret, for s render man fra sin opgave.
Med Reformationen flger alts en srlig vrdsttelse
af det hrde, jordiske arbejde. En srlig protestantisk
arbejdsetik, som har vret med til at gre de nordeurop-
iske lande s rige og samtidig s konomisk snusfornuf-
tige pholdende og kedelige, ville nogle kalde det. Med
protestantismen fulgte desuden en strre tillid til staten.
En opfattelse af, at staten vil n det godt. Lars Christian
Vangslev forklarer:
Det er igen noget, der kan fres tilbage til reforma-
torisk kristendom, for iflge Luther er statsmagten Guds
gode ordning. Den er sat til at regulere samfundet og
sikre, at retfrdighed sker fyldest. Og borgernes forhold
til denne statsmagt skal vre prget af lydighed. S man
lever i tillid til, at statsmagten vil det bedste for n, for
bag statsmagten str Gud. De katolske lande derimod er
prget af en historie, hvor paven i Rom og de forskellige
konger og fyrster i de katolske lande til stadighed har
befundet sig i stridigheder og kampe, for paven i Rom gr
krav p at st over den verdslige magt. Det har konger
og fyrster ikke villet finde sig i, og derfor er historien i
de romersk-katolske lande prget af en stadig konflikt,
urolighed og usikkerhed om, hvem man skal stole p og
stte sin lid til sin konge eller sin pave.
Mske den katolske forvirring om autoritetsforhold er
det, der har frt til de aktuelle omvltninger i Sydeuropas
konomisk trngte stater? En lavere tillid til autoriteter,
herunder EU, og isr da nu, nr EUs bureaukrater kligt
tvinger Sydeuropas regeringer til at skre ned og skre
ned og dermed kaste hundredtusinder ud i arbejdslshed.
Mske uenighederne om den konomiske politik simpelt-
hen frst og fremmest skyldes kulturelle forskelle?
konom og tidligere overvismand i Det konomiske
Med protestantismen
fulgte en strre tillid
til staten. En opfattel-
se af, at staten vil n
det godt.
Rd, Christen Srensen, udgav i 2015 bogen Den grske
krise og Tysklands korsfstelse af Europa. Her kriti-
serer han den tyskdominerede konomiske tnkning i
EU og argumenterer for, at det krver et opgr med den
stramme sparekurs, hvis vi skal skabe et EU uden soli-
daritetsklfter mellem de nordlige og sydlige medlems-
lande. Han er enig i, at historien og kulturen spiller en
stor rolle for de konomiske klfter vi ser i dag. Euroen
og den konomiske politik, der fres i EU, er brn af
Nordeuropernes protestantiske spareiver, hvor landene
ikke m have for hj gld eller for store underskud p de
offentlige finanser. Men EUs forsg p at tvinge en spa-
rekurs ned over Sydeuropa er, iflge Srensen, et udtryk
for historielshed:
I Sydeuropa var de ikke klar over, hvad det ville
betyde at g ind i en konomisk og monetr union med
Tyskland. Man skal huske p, at den konomisk-mone-
tre union er lavet efter tysk opskrift. Det var dem, der
ATLAS bogtillg
dikterede betingelserne. Den tyske befolkning har jo levet
med, at man i Tyskland efter genforeningen satsede p at
f en strk konkurrenceevne og derfor holdt lnningerne
tilbage. Derfor har Tyskland en rigtig strk konkurren-
ceevne i dag, som har skabt ulighed mellem Nord og Syd,
hvor sydeuroperne har en meget hj arbejdslshed.
Efter min opfattelse har det altid vret en misforstelse
at tro, at man kunne lave sydeuropere om til tyskere p
den mde p en generation eller to. Det er simpelthen
umuligt. Derfor var jeg fra starten ogs modstander af
den konomisk-monetre union. Og det er heller ikke
get godt. Det er jo den strste katastrofe, EU-samarbej-
det har udsat sig selv for.
- Herman van Rompuy udtalte for nylig, at lsningen
p den konomiske splittelse mellem Nord og Syd i EU
gr gennem et strkere ndeligt fllesskab mere
gemeinschaft frem for gesellschaft. Har han fat i noget,
eller er det et luftkastel?
Det er vist et luftkastel. Han skal i hvert fald frst
overbevise Merkel og resten af den tyske regering om,
at der skal fres en anden konomisk politik. For mig at
se er det heller ikke de nye populistiske bevgelser, der
er det strste problem. Problemet er de politikere, der
egentlig gerne vil det europiske fllesskab, men som
har tilladt, at der er blevet frt en politik, der har skabt
et klima, hvor populismen har fet lov at vokse frem. Det
undrer mig, at Tyskland opfrer sig sdan her, nr det er
det land, der historisk har fet absolut mest gld eftergi-
vet. Det er jo historielst.
Iflge Christen Srensen er man alts i Europa ved
at beg samme fejl, som Frste Verdenskrigs sejrherrer
begik over for Tyskland med Versailles-traktaten, nu
bare med Tyskland p den modsatte side af bordet og
Sydeuropas lande i rollen som de uvorne, der skal straffes
og disciplineres. De protestantiske arbejdsheste fra Nord
med kronisk drlig samvittighed over ikke at arbejde
hrdt nok, straffer de katolske sydeuropere for deres
mere nydende livsstil og deres anderledes syn p kono-
mi og konomisk politik. Der er alts tale om politiske
valg, ikke ndvendigheder. Det hedder netop konomisk
politik, ikke eksakte diagnoser og kure:
Det er et sprgsml om valg. Det her med konomisk
ndvendighed er ikke rigtigt, det afhnger af spillereg-
lerne, og dem har politikerne jo fastsat, siger Christen
Srensen.
Uenighederne om sparepolitikken er alts udtryk
for en ideologisk kamp. Et internt slag i EU om, hvilke
vrdier der skal vre styrende. Om det er vigtigst at vre
konkurrencedygtige og have sunde offentlige finanser,
som Tyskland nsker, eller om det er vigtigere at sikre
en lav arbejdslshed og en hj levestandard for befolk-
ningen. En ideologisk kamp, der kan fres langt tilbage i
historien, helt tilbage til Luthers tid, hvor Reformationen
gradvist installerede en arbejdsetik i nordeuroperne,
der kan aflses i den tyskdikterede konomiske disciplin
i EU i dag. En kulturel skillelinje mellem Nord og Syd,
der har eksisteret i et halvt rtusind, og som ikke lader
sig udviske, bare fordi der er opstet noget, der hedder
EU. Den slags forandringer tager tid. Man laver ikke
sydeuropere om til tyskere p en generation eller to.
S 43
pro f il
Hvis litteraturen er en fest, hvad festes der s for? Den franske digter
Nathalie Quintane skriver koldt og arrogant om anarkismens mulighe-
D
a Nathalie Quintane sidder
bjet over sine tomatplanter
og skrer de laveste blade af,
s kun de verste bliver tilba-
ge, kommer hun til at tnke
p Tarnac.
Tarnac er en fransk land-
kommune, hvor omkring tyve
folk i november 2008 blev anholdt, ni af
dem blev sigtet for et sabotageangreb p
det franske jernbanenetvrk, og den intel-
lektuelle anarkist Julien Coupat blev sigtet
for at have skrevet den statsundergravende
tekst: Den kommende opstand.
Sdan starter den franske digter Natha-
lie Quintane sit poetiske essay, Tomates
(Tomater), der udkom i 2010 i Frankrig.
En simpel scene og en lang fodnote. En
simpel handling, der overlsses med
politisk betydning.
Nogle gange er anarkiet lige s banalt,
som det bureaukrati, det gr opgr imod.
I Frankrig er det for eksempel ulovligt at
benytte brndenldegdning, en gdning
man selv laver ved at opsamle regnvand i
en tnde og hlde brndenlder i. Efter
et par mneder kan man bruge det som
bde insektdrber og gdning for sine
tomater. Det lrer Nathalie Quintane af
sin far. Desvrre gr det ikke s godt med
hendes tomater. Hun har valgt at bruge
nonkommercielle og udrydningstruede
fr, men de er svre at dyrke. Sdan er det
ogs hos Quintane: modstand er banalt og
besvrligt.
Quintane starter med at etablere en
politisk kontekst rundt om den simple
handling; at tilse sine tomatplanter. To-
matdyrkning og litteratur har det tilflles,
at de af mange bliver anset som vrende
uskyldige og dejlige fritidsbeskftigelser,
noget man hygger sig med en solbeskinnet
sndag, noget dejligt.
Voltaire ender sin satiriske roman
Candide fra den franske oplysningstid
med den ultimative tilbagetrkning: man
m passe sin have. Det citat runger som
en hul, ironisk klangbund, nr Quintane
bringer haven ind i verden.
Litteraturen er en fest,
der fejrer sig selv
Quintane er fdt i 1963 og debuterede i
1997 med Remarques (Bemrkninger).
Den er udkommet i sin helhed i antologien
Fire franske digtere, og er det forelbigt
eneste, der er oversat af hende til dansk.
Tomater er oversat til norsk, hvor den
udkom p forlaget Audiatur i 2015.
Quintane bliver hyldet som en af Frank-
rigs store digtere, og hun er trdt ind i den
sre konomi, der eksisterer omkring
internationale poesifestivaler. Hun rejser
S 44
Nr det bliver politisk at
dyrke tomater
Af Andreas Amdy Eckhardt-Lsse
der, sprog og begrnsninger.
rundt i Europas hovedstder, og hun
sidder i paneldebatter for at reprsentere
Frankrig eller kvindelige digtere. Lige-
som hun her i bogtillgget reprsenterer
en europisk digter.
I Tomater str der om de festivaler:
Feststemte digtere. Lsere, som ogs
er feststemte. Lsefest, bgerne er til fest.
Jeg fester. Alle fester. At lse er en fest.
Denne bog er en fest.
Hvad er en bog, som er en fest?
Hvad er det vi fester for?
Nathalie Quintane fortller, at den
stning, litteraturen er en fest, stammer
fra navnet p en litteraturfestival, og at
hun bruger det ironisk, samtidig med at
det er et oprigtigt sprgsml til, hvad lit-
teraturen er i dag. Det er ogs et oprigtigt
sprgsml til:
hvordan det franske samfund (modsat
Madame Thatcher, tror jeg at der findes,
such a thing as society!) ser p litteraturen,
eller rettere s. Litteraturen var fanget i en
forestilling om, at den var en fritidsakti-
vitet, eller at den skulle fordybe sig i sine
egne iboende kvaliteter.
Der er ikke en modstning mod en po-
litisk engageret litteratur, og en litteratur
der er optaget af at undersge skriften som
vilkr.
Quintanes debut Bemrkninger bestr
af korte, beskrivende tekster, der falder
under overskrifter som I bil og Huset.
Hendes sirligt prcise stninger fremstil-
ler en verden, hvor jeget er alene, og hvor
alting udgr en koreografi. Frst i den
nstsidste stning findes der en anden
person, der str at jeget kysser, og der m
alts vre nogen at kysse med. Og i den
ATLAS bogtillg
sidste stning siger jeget goddag og holder hnderne for ret, s
ordet giver genlyd. Der er alts ingen mulighed for at nogen kan
svare. Der er tilsyneladende langt fra en verden uden nogen andre
til et poetisk-politisk essay. Det sprger jeg Quintane om:
Jeg tror at det, der er kommet p plads, fra og med Bemrk-
ninger (uden at jeg har vret helt bevidst om det) er et jeg, som
stadig er aktivt i Tomater, svarer hun. Et jeg, der p en gang
er generelt og fuldstndig investeret, et levende jeg, skabt ud af
den konkrete erfaring, men som er blevet taget ud af en for privat
intimitet. Jeg ville ikke have sentimentalitet, jeg ville have hand-
ling. Det er ogs sdan i Tomater, og det er stadig tilfldet i mine
to seneste bger. Det personlige pronomen er et af de vigtigste
positioneringspunkter; det er en bje, teksten kan drive fra. Den
skal forblive flydende.
I Tomater kan jeget bde fles arrogant, nr hun iskoldt frem-
stiller de svre vilkr, som anarkistiske tnkere og praktikere
lever under, og samtidig kan hun vre fuldstndig underlagt de
strukturer, hun ellers s skarpt definerer. Det kan simpelthen
fles, som om hun er en hnddukke for samfundet. Nr hun for
eksempel krer hjem fra Tarnac i bil og tnker, hun hellere m
huske at tage sele p, s bliver det til et langt glidende argument
for, at det er hendes pligt at passe p sig selv i samfundet.
Det er dt, det generelt-private jeg, som hun taler om i oven-
Nathalie Quintanes stende citat, tilbyder hende af muligheder, at overlsse simple
Bemrkninger findes handlinger med politisk betydning. Og det, Quintane s suvernt
p dansk som en bedriver, er sproglige undersgelser af, hvad det vil sige at handle
del af antologien politisk. Hvilke handlinger er politiske? At presse det sprgsml til
Fire franske digtere sine yderste grnser, og se hvad der s sker, nr det er politisk at
(2008) udvalgt og tage sele p i bilen, nr det er politisk at dyrke tomater, nr det er
oversat af Merete
politisk at skrive.
Nissen og udkom-
met som en del af Litteraturen skal ud af sofaen, vk fra slumretppet og tekop-
Forfatterskolens Leg- pen. Der er ikke nogen tilbagetrkning i at passe sin have hos
endaserie. Tomater er Quintane, og der er ikke nogen tilbagetrkning i at lse en bog
udkommet p norsk i eller skrive en bog for den sags skyld.
2015 p Audiatur. For selvom litteraturen mske engang imellem kan vre en
irriterende og selvsmagende fest, s kan man huske p disse ord
fra Natalie Quintane:
Der er jo ogs mange mder at forst fest p. Der findes ogs
revolutionre fester.
T
KE
PA
SE
R
TP_fotoan
 SE ALLE TITLER
P TNKEPAUSER.DK

VIDEN TIL HVER-

i n terv iew

DAGEN

TN
KE
PAU
SE
R FS SOM TRYKT BOG, E-BOG OG LYDBOG AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

TP_fotoannonce 265x370_aw.indd 1 02/05/2017 15.48

kriti k
Europeren er fascist
Af Kasper Green Munk
Nazismens genfrd huserer i samtidslitteraturen
som symbol for en europisk krisebevidsthed
eksemplet er Kjartan Flgstad
i
1800-tallet var den kristne db
adgangsbilletten til Europa. I dag
skal man anerkende nazister-
nes jdeudryddelse for at blive
europer. Sdan lyder konklu-
sionen i den britiske historiker
Tony Judts beskrivelse af Europa
efter 1945, Postwar, fra 2005, der
indskriver sig i en solid tradition
for at definere Europa ud fra den
krigeriske og folkemorderiske
arv, vi er flles om.
Nr EU hyldes som et fredens
projekt, er det netop fordi Europa i r-
hundreder var krigenes og udryddelsernes
kontinent. Aldrig mere krig, aldrig mere
nazisme, aldrig mere Holocaust har vret
centrale slagord for europere siden 1945,
og selv om det i praksis er vanskeligt at
forhindre krige, nazisme og folkemord,
ogs i Europa, har den relative fred og
velstand i efterkrigstiden vret en succes-
historie, understreger Tony Judt, srligt
fordi vi har forholdt os bent og kritisk til
fortiden:
Det nye Europa, bundet sammen af
tegnene og symbolerne p dets forfrdeli-
ge fortid, er en bemrkelsesvrdig bedrift
[]. Hvis europerne skal bevare denne
vitale forbindelse hvis Europas fortid
fortsat skal udstyre Europas nutid med
belrende betydning og moralsk forml
s skal historien lres igen for hver ny
generation, slutter Judt sit efterskrift til
Postwar.
Siden bogens udgivelse har Europa
og EU oplevet en rkke kriser af poli-
tisk, konomisk og retorisk art. I samme
periode er der sket en bemrkelsesvrdig
ndring i mden, europiske forfatte-
re beskftiger sig med Holocaust p. I
1990erne og omkring rtusindskiftet var
offerets perspektiv p de ubegribelige
hndelser definerende for den litteratur,
der omhandlede nazisternes herredmme
i Europa. Men de seneste ti r har bdlen,
forbryderen eller gerningsmanden the
perpetrator eller der Tter, som man siger
S 46
ATLAS bogtillg
p henholdsvis engelsk og tysk fet mere
opmrksomhed.
Er det et tilflde? Eller kan og skal man
lgge noget i det tidslige sammenfald mel-
lem den aktuelle europiske krisebevidst-
hed og samtidslitteraturens interesse for
gerningsmandens perspektiv? Nazismens
genfrd huserer fortsat i den europi-
ske erindring, men hvad betyder det for
de aktuelle diskussioner om europisk
identitet, at det nazistiske subjekt bliver
hovedpersonen i fortllinger om vores
flles historie?
Jeg tror ikke, vi endnu ved, hvordan
vi skal begribe, hvad nazismen var, skrev
Jacques Derrida i 1982. Lignende erkl-
ringer kan man finde hos historikere, filo-
soffer og forfattere frem til i dag. Det ligner
et paradoks, nr man tnker p de stadige
blger af artikler, bger, film og kunstvr-
ker, der skyller ind over os med det ene
forklaringsforsg efter det andet. Men som
journalist og historiker Ron Rosenbaum
har konstateret i bogen Explaining Hitler
(1998), s er det interessante ved disse
forsg, at det ikke s meget er Hitler eller
nazismen, vi ender med at begribe, som
det er os selv: Jeg vil hvde, at Hitlerfor-
klaringer [] er kulturelle selvportrtter;
de former vi projicerer ind i [] Hitlers
psyke er ofte kulturelle selvportrtter i Hamborg, 1945 dens og efterkrigstidens eliter; mellem de herskende klasser i de
negativ forstand. Hvad vi taler om, nr vi totalitre og de demokratiske stater. Vi kan bedst lide at tnke de
taler om Hitler, er ogs, hvem vi er og ikke to samfundsformer som adskilt af grnsen mellem det onde og
er. det gode, men Littell bringer os ud af den vildfarelse p baggrund
Mest kendt blandt de nyere litterre af et psykoanalytisk forklaringsregister, der lber som en rd trd
forsg p at forst nazismen ved at leve gennem De velvillige.
Kjartan Flgstad,
sig ind i nazistens tanke- og flelsesliv Den yderste grnse.
er fransk-amerikanske Jonathan Littells Oversat af Agnete Nazister i demokratisk forkldning
roman De velvillige fra 2006, hvor man Dorph Stjernfelt, Interessen for nazismens efterliv og forandringer i efterkrigstiden
flger SS-officeren Maximilian Aues vej Tiderne Skifter, er den samme i den norske forfatter Kjartan Flgstad roman Gren-
gennem krigen p stfronten, i Det Tredje 2011. se Jakobselv (2009, da. Den yderste grnse, 2011), men forkla-
Riges skruppellse bureaukrati og under Tony Judt, Postwar, ringsregisteret er et andet. Her er det kapitalisme og klassekamp
Penguin Books, 2005
det totale sammenbrud omkring Berlin i fra oven, der forbinder krigstidens nazistiske herredmme med
vinteren og forret 1945. Vi fr ogs lov at efterkrigstidens demokratier. Nationalsocialismen, lader han
kigge ind i Aues efterkrigsskbne, hvor tidligt i romanen den ene af sine fortllere sige, kom ikke fra de
han nyder livet som del af den herskende deklasserede i samfundets udkant, men var en central del af den
klasse i Vesteuropa, og romanen peger borgerlige og veluddannede elite, og det er denne elite, der fort-
dermed p kontinuiteten mellem krigsti- sat sidder p flsket, ikke kun i Tyskland, men over hele Europa,
kriti k
lyder Flgstads anklage, der p den mde
gentager hovedanfgtelsen for det tyske
ungdomsoprr i 1968: at magten udves af
gamle nazister i demokratisk forkldning.
Flgstads ene fortller er Otto Ne-
belung, en tysk jurist og SSer, der bde
spiller en fremtrdende og en underligt
skyggeagtig rolle i romanen. Han skal
primrt inkarnere den dannede nazist, der
dygtigt tilpasser sig forholdene i svel Det
Tredje Rige som i Forbundsrepublikken
Tyskland. Nebelung er velintegreret i de
forskellige samfund, han er del af, samtidig
med at han er i konstant bevgelse rundt
i Europa og verden, akkurat som Littells
hovedperson: S er han med i den spanske
borgerkrig, s er han ved fronten i det
nordligste Norge i 1940-41, hvor hoved-
parten af handlingen foregr, s er han ved
stfronten dybt inde i Rusland, s er han i
Berlin, s er han efter krigen flygtet til Syd-
amerika, s er han tilbage i Tyskland igen,
og s mdes han med gamle kampfller
ved den italienske middelhavskyst.
Nebelung er ikke en rund eller dyb
litterr karakter. Han reprsenterer mest
af alt Flgstads ide om nazismen som
et bevgeligt elitefnomen; et diskret,
fashionabelt genfrd, der krydser grnser
og perioder, rum og tid, og som vi ikke
kommer uden om, fordi det har allieret sig
med andre krfter, og derfor er srdeles
vanskelig at mane i jorden. Efter krigen
var det lettere at udviske grnserne mel-
lem fascismen og det, der ikke er fascisme.
Velvilje og samarbejde prgede samfunds-
livet, fortller Nebelung i sin karakteri-
stisk upersonlige, redegrende stil.
Alf som i Adolf?
Nebelung er som figur en sr konstrukti-
on, ben for vores indlevelse gennem sit
fortllerperspektiv, men hrd og lukket p
grund af de lidt fattige konkretiseringer og
sansninger, der karakteriserer hans beret-
ning. Det er formentlig et bevidst greb fra
Flgstad, for konstruktionen indebrer
ogs, at den tyske nazists fortlling bliver
gengivet af den norske efterretningsofficer
Alf Mayen Alf som i Adolf?, som hans
overordnede drillende sprger , der er
lidt af en stivstikker og regelrytter.
Alf er sn af en flamboyant kvinde, Ada,
der tilbragte 1930erne i Berlin som hbe-
fuld skuespillerinde og krigstiden i selskab
med de tyske besttelsestropper, herunder
Nebelung og dennes ven og forbillede, Paul
Damaskus. Mske er n af disse hans bio-
logiske far, men hans opvkst foregr hos
kollaboratren Jan Mayen i Oslo, og Alf er
derfor hjemsgt af skyld og skam og opsat
p at sone morens og stedfarens synder,
hvorfor han vier sit liv til bekmpelsen af
enhver ansats til totalitarisme: Selv holdt
jeg mig strengt til de demokratiske krfter,
som havde sejret over nazismen, og som
desuden, ikke mindst, havde vundet over
mine forldre. S flte jeg mig p den
sikre side. For mig var konformitet i form
af kort hr i nakken, pressefolder i buk-
serne og nypudsede sko en del af et slags
ungdomsoprr.
Den bogholderagtige konformitet
gr igen i romanens sprog, som vi skal
forestille os er styret af Alf Mayen. Han
frer samvittighedsfuldt protokol over
fortidens forbrydelser og over sine egne
soningsforsg, selv om det efterhnden gr
op for ham, at end ikke de demokratiske
efterkrigssamfund er uskyldsrene. Mayen
bliver indblandet i ulovlig overvgning
af venstreorienterede, som ogs fandt
sted i Norge, og som i romanens logik
kommer til at ligge i perfekt forlngelse
af nazisternes og fascisternes kamp mod
kommunisterne; en kamp, der retorisk
kmpes for den europiske kultur mod
de asiatiske barbarer og jdebolsjevismens
undergravende virke, og som fortstter
efter 1945 med trde til bl.a. 1970ernes og
1980ernes terror i Tyskland og Italien.
Alf Mayen falder p et tidspunkt over
et citat af Theodor Adorno, som Flgstad
ogs har brugt i en artikel i det norske
tidsskrift Samtiden, hvor han begrunder
sit romanprojekt med historiske eksem-
pler. Citatet opsummerer Mayens og
Flgstads betnkeligheder og romanens
skisma ganske godt: Det betd noget
i retning af, at jeg betragter nazismens
eftervirkninger i demokratiet som po-
tentielt farligere end eftervirkningerne af
fascistiske tendenser mod demokratiet.
Med tyskerne Nebelung og Damaskus,
der fr en endnu hjere position i Tysk-
land efter krigen, men som ogs forbliver
en underligt blodfattig skikkelse i roma-
nen, har Flgstad skabt to inkarnationer
af sin ide om nazismens eftervirkninger i
demokratiet. Den yderste grnse er som
mange andre Anden Verdenskrigsroma-
ner skrevet af efterkommere til krigsge-
nerationen en ideroman. Men hvad er
det, vi skal med disse ideer? Hvorfor er de
strke nok til at berettige hele romaner?
Er demokratiet i fare p grund af indre
nazificering?
Klassisk venstreorienteret
samfundskritik
Flgstad fortller os igen og igen, hvor-
dan eliten i Det Tredje Rige udsprang af
det tyske dannelsesborgerskab. Romanen
nvner flere gange den blonde, dannede
drber, topnazisten Reinhard Heydrich,
der spillede cello som en professionel mu-
Borgerskabets
diskrete char-
me er i virke-
ligheden brutal
magtudvelse,
som vi kun til-
lader, fordi den
selv samme elite
har haft held til
at bilde os ind,
at nazismen var
et pbelvlde
siker, ligesom vi gentagne gange skal hre
om Heinrich Himmlers professorfar, der
udbreder sig p oldgrsk om filosofiens
dyder.
Ogs i Norge kom mange nazister fra
borgerskabet, viser det sig, men som Alf
Mayen ppeger i et tidligt kapitel i roma-
nen, har eftertidens billede af nazismens
kernetropper vret et andet: Eftersom
nazisme var ensbetydende med pbelvl-
de, kunne de, der kom fra pne hjem med
spisestuemblement og klaver, natur-
ligvis ikke vre rigtige nazister, selvom
de havde stttet bde Hitler og Nasjonal
Samling helhjertet. Langt senere i roma-
nen hedder det om en af de gamle topna-
zister, der skulle have stet i spidsen for
SS-indsatskommandoerne, hvis England
var blevet erobret i 1940, at han nu efter
krigen i stedet indtog England bag rattet
i en ben sportsvogn, da han fik en
vigtig, offentlig eksponeret stilling i bilfa-
brikanten Porsches reklameafdeling.
Det er med andre ord klassisk venstre-
orienteret samfundskritik, vi mder i Den
yderste grnse: Nazismen var og er en
uskn forening af hjborgerlig dannel-
seskultur og kynisk profitjagt p andre
mindrevrdige menneskers bekostning,
og nr det er relevant at skrive historien
om de dannede nazister og deres vellykke-
de integration i det demokratiske Europa
efter 1945, er det iflge Flgstad, fordi
analysen stadig glder. Borgerskabets
diskrete charme er i virkeligheden brutal
magtudvelse, som vi kun tillader, fordi
den selv samme elite har haft held til at
bilde os ind, at nazismen var et pbelvl-
de, og at vi derfor ikke kan tiltro andre
end det veluddannede borgerskab magten
i vores samfund. Europeren er fascist,
ATLAS bogtillg
siger en biperson midtvejs i romanen, for-
di europerne fra fdslen af ved, at de er
andre folkeslag civilisatorisk og moralsk
overlegne. S er det ligesom sat p plads.
At det kan forekomme lige lovligt ba-
stant p den mde at bruge nazismen som
metafor for moderne ondskab og moralsk
forfald, bliver dog synligt i den surreali-
stiske slutscene, hvor de to fortllere, Ne-
belung og Mayen, nazisten og nazismens
efterkommer, smelter fysisk sammen i
en aparte figur uden bryst og ansigt, men
med to nakker, to rygge, to bagsider. Alt
vendte indad, synet og talen, vi s og flte
det samme, s vi altid mtte st stille og
bevge os i takt, og vi vidste, at vi levede,
uden at kunne fortlle om det med egne
ord.
Det symbol er langt tttere p Derridas
udsagn om vores manglende begreb
om, hvad nazismen var, som Flgstad
selv gengiver i romanen slutning, end
hele den vrige romans forlb, hvor de
kapitalisme- og borgerskabskritiske
budskaber rbes ud. Forbryder- eller
gerningsmandsperspektivet lukker sig i
slutsymbolet om sig selv, og i stedet str
en magteslshed tilbage, som man ogs
fornemmer i mange andre litterre forsg
p at indfange nazismens vsen. Mellem
linjerne hos Flgstad fornemmer man en
drm om strre lighed og frem for alt om
flles retfrdighed, men sprgsmlet er,
om den skandaleeffekt, som omgrder
betegnelserne nazist og fascist, afleder
opmrksomheden fra denne drm, der er
romanens egentlige anliggende, som jeg
lser den.
Det er et sprgsml, man kan stille til
alle samtidslitteraturens nazistportrt-
ter, uanset hvad de mtte have p hjerte.
Omvendt tvinger Den yderste grnse
og lignende fortllinger os til at over-
veje, hvad det egentlig er for historiske
sammenhnge, de aktuelle europiske
kriser indgr i, og ikke mindst som
Tony Judt ville ppege hvilken lre vi
kan drage af historien. Flgstads lre er
en gammel lre, nemlig at den ulighed,
der skaber s megen vrede og frustration
i Europa, skyldes de herskende klassers
privilegier, srligt at eliten udnytter deres
magtpositioner til at definere retten. Men
derfra og til at konkludere, at vi fortsat er
underlagt nazistiske magtstrukturer, og at
det forklarer de aktuelle konomiske og
politiske kriser, er der lige godt et stykke
vej, og den vej er mske mest af alt en
blindgyde.
S 47
 ATLAS bogtillg

Narkoatlas Oslo
Af Stine Engen

Oslo er blevet kaldt Europas heroinhovedstad p grund af sine hje overdosistal. Den bne stof-
scene, som er blevet flyttet frem og tilbage i Oslos gader, og har vret baggrund for svre politi-
ske kampe. Med bogen Narkoatlas - Oslo fortller den norske kunstner
Lars Sands historien om det bne stofmilj i Oslo gennem 50 r.

I
2013 overtog Tallinn og Estland frstepladsen som
det land i Europa med flest narkotikaforrsagede
ddsfald per indbygger. Fr dette, fra omkring
rtusindskiftet, var det Oslo og Norge, der toppede
overdosisstatistikken i Europa. Tallene er usikre,
men med udgangspunkt i undersgelser fra det
norske politi og Statistisk sentralbyr, ansls det, at
der hvert r dr omkring 250 mennesker som flge
af overdosis i Norge. De fleste af dem i Oslo. Denne
uheldige statistik har gjort, at Oslo har fet tilnavnet
Europas heroinhovedstad. Da overdosistallene var p
deres hjeste i 2002, rapporterede den britiske avis The
Guardian, at Norway is in the grip of a heroin epide-
mic og den udsendte journalist beskrev et bybillede
som taget ud af Edvard Munchs malerier.
Men hvordan kan det vre, at et rigt skandinavisk
velfrdssamfund som det norske har s store narkotika-
problemer? Hvorfor er overdosistallene hjere i Norge
end andre steder i Europa?
Umiddelbart kan man jo selv gre sig mange spekula-
tioner omkring hvad, der har skabt denne situation. Jeg
spekulerer selv i lave priser (relativt til alkohol for eksem-
pel, som jo er berygtet dyrt) og effektive smuglerruter fra
Rusland (alts en rute, der ikke ville g igennem resten af
Europa p sin vej fra Afghanistan, hvor det meste af he-
roinen i Europa kommer fra). Teorien om de lave priser
viser sig at holde vand p den mde, at prisen p et gram en for overdosis. Leder af organisationen Uteseksjonen,
heroin er faldet fra 13.500 kroner i 1980 til 4.900 kroner
i 1997 til 1.000 kroner i dag. Det vil sige, at man kan f et
fix for cirka 200 kroner. Men dette prisfald er ikke unikt
for Norge i europisk sammenhng
Renhedsniveauet spiller ogs en rolle i prisen, og det
var langt hjere omkring tusindrsskiftet end i 2016,
hvor det norske politi rapporterede en renhedsgrad p
19 % p gadeheroinen. Til sprgsml om teorien om
smuglerruten fra Rusland er den eneste kommentar fra
politiet: Hvor har du hrt det? Og jeg bliver pludselig
nervs for, at politiet skal tro, at jeg ringer til dem for at
finde ud af hvor meget information de har, fordi jeg selv
er i gang med en mindre smugleroperation.
Der er to forklaringer p overdosistallene, der bliver
trukket frem bde i litteraturen, fra politiet og organisa-
tionen Uteseksjonen, som beskftiger sig med narkopro-
blemerne i Oslo. Den ene er den store injektionskultur
blandt brugere i Norge. Mens de fleste brugere af heroin
i Europa ryger stoffet, er det mest almindeligt i Norge
at injicere det med sprjte, hvilket ger risikoen for
overdosis mange gange. Den anden faktor er kulturen for
at blande forskellige stoffer. Isr brug af heroin sammen
med beroligende benzodiazepiner og alkohol ger risiko-
Brge Erdal, refererer til det, han kalder et Oslo-miks,
som er en kombination af heroin, syntetiske opiater,
dmpende piller og alkohol.
Arild Knutsen fra brugerorganisationen Foreningen
for Human Narkotikapolitikk mener, at det ogs er en
kulturel faktor, at nordmnd er kendt for at drikke med
begge hnder, og alts ogs tage stoffer p den mde.
Alligevel er lovgivningen p rusmiddelomrdet strkt
prget af afholdsbevgelsens arbejde, der er en strk
kraft i norsk politik og gr ind for et rusfrit samfund bde
i relation til alkohol og stoffer.
I bogen Narkoatlas - Oslo fortller den norske kunst-
ner Lars Sands historien om det bne stofmilj i Oslo
gennem de 50 r, det har eksisteret. Bogen redegr for
stofmiljets udvikling og dets flytninger rundt mellem
forskellige lokaliteter i byen. Teksten er akkompagneret
af kort over Oslo centrum og illustrationer af stofscenen
og dens brugere, hvor de stofafhngige er markeret som
farvede pletter p kortet. I stedet for at se Oslos stofscene
fra enten fortabte brugeres synsvinkel eller forskrmte
politikere, naboer og turister, er historien her fortalt ud

S 48
f e at u re
Illustrationer Lars Sands fra Narkoatlas Oslo
fra byens geografi. Hvilket illustrerer Sands eget ml
med projektet, der bliver beskrevet i forordet som, at
vise hvordan handlinger p nationalt og lokalpolitisk
plan skaber en reaktion i byrummet.
Historien om narko i Oslo er nemlig i stor udstrkning
en historie om forflytning i byrummet. For hvad gr man,
nr noget, man efter nultoleranceideologien ikke kan
tillade, alligevel foregr benlyst midt i byen i dagslys?
Man fjerner det selvflgelig. Men hvad hvis det ikke lader
sig fjerne, fordi miljet ikke kun er et marked for kb
og salg, men ogs en social arena og et hjem? Sands
viser, hvordan politikernes og politiets tilgang i 50 r
har vret prget af uenighed og halvhjertede lsninger,
hvor stofmiljet er blevet flyttet rundt i byen ved hjlp af
gentagne politiaktioner og bder.
Bybilledet er dermed blevet en vigtig brik i narkotika-
politikken i Oslo. Debatten har i hj grad fokuseret p
sprgsmlet om den bne stofscene, der har eksisteret
i byen siden 60erne. I en rapport, Universitetet i Oslo
udgav i 2011, blev det slet fast, at der i hovedtrk var
politisk enighed om, at store grupper af stofbrugere,
benlys injicering eller salg af narkotika ikke skulle
tolereres i bybilledet, fordi ingen grupper skal mono-
polisere dele af det offentlige rum. Men samtidig, er
der ikke nogen enighed om hverken nultolerance eller
skadereduktion. Oslos narkotikapolitik brer prg af at
vre spndt ud mellem disse to tilgange i mangel p en
overordnet strategi.
Sands beskriver i Narkoatlas - Oslo, hvordan miljet
blev etableret i slutningen af 60erne, da en relativt lille
gruppe mennesker begyndte at opholde sig i Slottsparken
for at ryge hash. I 1979 delte miljet sig mellem cannabis-
rygerne og brugere af hrdere stoffer, der hovedsageligt
bestod af heroin og amfetamin. Efter en rkke politiak-
tioner op igennem 80erne, der hovedsageligt flyttede
stofmiljet rundt i to-tre forskellige gader omkring Oslo
Sentralstasjon, skete der i den frste halvdel af 90erne
en etablering af et hrdere milj. Den frste del af
90erne bevidnede en mangedobling af mngden af stof
p gaden og en fordobling af antal overdoser, samtidig
med at heroinen blev mindre ren og billigere end i nogen
anden skandinavisk by. Smuglerruten gik nu ogs for fr-
ste gang fra Oslo til Gteborg og Malm og ikke omvendt.
Efter en politiaktion i 1998 samlede miljet sig om-
kring Plata. Omrdet og navnet var (og er stadig) berygtet
i hele Norge p grund af strrelsen p stofscenen, og
placeringen udenfor centralstationen, der gjorde det til
det frste syn, der mdte turister og tilrejsende til Oslo.
Til trods for flere aktioner lod miljet sig ikke oplse, og
politiet rettede i stedet sin opmrksomhed mod at holde
miljet vk fra skoler og boligomrder. Man kan ikke lse
andet end magteslshed ind i politiets udtalelse fra 2000:
Vi har mdt vggen hernede.
I 2004 formede politiet alligevel at oplse miljet p
Plata, hvorefter det samlede sig igen i Skippergata, der
ligger cirka hundrede meter vk. I dag er miljet til dels
samlet omkring Brugata, der ogs ligger et stenkast fra
centralstationen, bare i en anden retning end Skippergata.
Det er ikke entydigt, hvad sammenhngen mellem en
ben stofscene og overdosistal er. En rapport fra Univer-
sitetet i Oslo, der har kortlagt overdosistilfldene i Oslo,
fastslr, at de frreste ddsfald sker p gaden. Derimod
kan et stort bent milj fre til et get antal hrde bru-
gere, fordi dem, der har et lille forbrug, havner i et milj
sammen med nogle, der har betragteligt hrdere vaner.
I de senere r har der imidlertid vret et stigende
fokus p problemerne med at kriminalisere stofmisbru-
gerne. Den norske sundhedsminister Bent Hie udtalte
i 2016, at narkomaner skal have hjlp, ikke straf og
fremlagde et forslag om at flytte ansvaret for narkoma-
ner til sundhedssektoren i stedet for justitssektoren.
I modstning til denne nye tilgang str udtalelsen fra
Oslo-politiet i 1973 om den frste aktion mod det bne
stofmilj i Slottsparken, hvor aktionen gav nskede
resultater mod unskede mennesker. Noget tyder alts
p, at politikerne er slet ind p en ny kurs i bestrbel-
serne p at komme narkoproblemerne til livs. Vk fra
fortidens hrdt-mod-hrdt-strategi og hen mod en mere
bld velfrdsstatslig tilgang.
Alligevel er der stadig en tendens til at behandle
problemerne knyttet til misbrugere som en form for
oprydningsarbejde. I 2003 malede politiet en hvid streg
p Plata, hvor narkomaner fik besked p at holde sig p
den ene side, hvilket skabte en del kontrovers. Efter kun
et par dage malede lederen for Foreningen for Human
Narkotikapolitik, Arild Knutsen, og generalsekretr i
Human-Etisk Forbund, Lars Gule, stregen over med sort
maling og udtalte samtidig, at strategien var sammenlig-
nelig med praksisser i regimer, Norge ikke ville sammen-
lignes med.
Nultolerancetilgangen fungerer nemlig som en
mekanisme, der fjerner en srlig gruppe mennesker fra
byrummet. Bortvisning af brugerne sker hovedsagligt p
baggrund af udseende og ikke som konsekvens af ben-
lyst kb, salg eller brug af narkotika. Efter den norske
politilov kan politiet gribe ind, nr omstndighederne
giver grund til frygt for forstyrrelser af den offentlig ro
og orden. Og det er her, det bliver svrt, for selv om
det er de frreste, der vil g ind for at lukke byrummet
for en srlig gruppe mennesker, er stofmisbrugerne jo
netop defineret som gruppe ud fra, at de bruger, kber og
slger stoffer. Derfra er det ikke langt til at definere bru-
gernes tilstedevrelse som grund til frygt for forstyrrelser
af ro og orden. Selv om det ogs af mange opfattes som
uvrdigt for brugerne at injicere stoffer p ben gade,
er det som oftest pres fra lokalsamfundet, der gr, at det
offentlige rum ryddes. Desuden har flere forretninger i
Oslo centrum haft en vane med jvnligt at skylle fortovet
med vand for at gre rent og dermed ogs gre fortovet
et mindre attraktivt tilholdssted.
Nogle brugere har i flere omgange udtalt til pressen, at
de lngtes tilbage til en strre ben stofscene som Plata,
men Arild Knutsen fra Foreningen for Human Narkoti-
kapolitikk mener, at det er ikke i nogens interesse at have
bne stofscener. Derudover mener han, at stofscenerne
eksisterer som et resultat af den politik, der fres. P
grund af en nultolerancepolitik samles brugerne nogle
srlige steder, fordi det er det eneste sted de m vre.
Og det er ogs grundet indsatsen mod disse srlige
miljer og ikke for eksempel mod dem, der bruger kokain
(som i Norge er dyrt og hovedsagelig bliver brugt af en
anden befolkningsgruppe), der fr Knutsen til at pst,
at der ikke er tale om en krig mod narkotika, men mod
srlige mennesker, som ogs er de allersvageste. Oslo
ATLAS bogtillg
er byen med det varme hjerte, men mod en srlig gruppe
er der kun en kold skulder.
Siden 2011 har politiet i samarbejde med kommunen,
flere frivillige organisationer og brugerorganisationer
fulgt en flles strategi kaldet Sentrumsarbeidet. Brge
Erdal fra Uteseksjonen forklarer, at et af mlene er
at give folk hjlp i lokalmiljet ved at decentralisere
tjenester, s man ikke skal blive tvunget til at tage ned til
de tungere miljer i Oslos centrum, fordi det er der, hjl-
petilbuddene er. Med andre ord gr projektet ud p at
lsne et milj op i centrum af Oslo og sprede det ud over
bydelene og landet i vrigt. Sands skriver i Narkoatlas
- Oslo, at spredningen har medfrt, at miljet er mindre
overskueligt og problemet virker mindre, men at det ikke
ndvendigvis er det.
Et af de vigtigste ml med Sentrumsarbeidet er get
samarbejde mellem de forskellige parter i arbejdet. Brge
Erdal siger, at i stedet for kun at tale om, hvad man er
uenige om, er fokus her, hvad man er enige om. Fr var
der meget diskussion, og der blev gjort lidt.
Hovedgaden i Oslo, Karl Johans gate, gr fra slottet til
Oslo Sentralstasjon, og er alts i grove trk den samme
strkning den bne stofscene er blevet flyttet siden
60erne. Arild Knutsen har selv vret stofmisbruger og
kalder strkningen skammens sti.
Jeg er sikker p, at den periode jeg sad i Karl Johans
gate, lrte mig, hvordan det var at vre jde i Tyskland
i rene fr Anden Verdenskrig. Fra hans synspunkt er
det strste problem afholdsbevgelsen, der stadig har
politisk indvirkning i Norge. Mske er det ogs en rest
af det puritanske og kristenmoralske Norge, der gr den
bne stofscene s problematisk man kan ikke accepte-
re, at den findes.
At behandle stofmisbrug som en umulighed er hele
problemet iflge Arild Knutsen. Mlet er at stofmisbru-
gerne skal f det s drligt, at de stopper med at vre
narkomaner. Men nr vi behandler rusmisbrugere som
fjender af samfundet, s legitimerer vi, at andre lande
behandler brugerne som fjender af sine samfund p sin
mde.
Lars Sands: Narkoatlas Oslo, Stripa forlag
S 49
kriti k
Storbritannien er en nation, der betvinger verdenshavene. Det er en selvfortlling, der ligger
dybt i den britiske kultur, og som mske kan vre med til at forklare et fnomen som Brexit. To
nye bger fortller historien om den britiske fascination af er og om, hvordan nationalidentitet
kan opst ud af de rrte, mudrede vande mellem virkelighed og fiktion.
We have the cha-
racter of an island
nation indepen-
dent, forthright,
passionate in defen-
se of our sovereign-
ty. We can no more
change this British
sensibility than we
can drain the Eng-
lish Channel
Ordene er
tidligere britiske premierminister David
Camerons. De stammer fra en tale om
Europa i 2013 og afslrer en almindelig
forestilling i den britiske selvforstelse:
nemlig at landet er en ikke bare i
geografisk forstand, men helt ind i sin
identitets kerne.
Hvis man nogensinde har haft en
samtale med en brite om rejseplaner,
nationalidentitet eller bare geografi,
s har man nok ogs hrt dem tale om isolerede smer omringet af et ufor-
kontinentet som Europe. Terminologien
har ogs sneget sig ind p morgenbordet,
hvor britiske hoteller typisk byder p
et valg mellem English Breakfast med
bacon og g eller Continental Breakfast
med croissanter og diverse amerikanske
morgenmadsprodukter. Underforstet i
denne diskurs er, at Europa, kontinentet,
er noget radikalt andet end Storbritan-
nien.
Mens premierminister Theresa May
forsger at gennemfre en vellykket
Brexit, der skal skre de bureaukratiske
bnd til kontinentet, virker det oplagt
at sprge, om denne selvforstelse kan
tilbyde en forklaringsmodel for den
politiske udvikling, der langt fra at drne
Den Engelske Kanal synes at grave den
stadigt dybere.
Snarere end at handle om virkelige
geografiske forhold er Storbritanniens
dybtliggende -identitet udtryk for det,
man kunne kalde en geografisk retorik: en
mde at iscenestte bestemte forestillin-
ger om nation, internationale relationer
og identitet p. Historikere har ppeget,
at Storbritanniens island idea er en
metafor, der styrker ideen om nationen
som en afgrnset enhed og som gennem
tiden har tjent som legitimering af landets
mange imperialistiske aktiviteter: hvad
er mere oplagt, end at en nation skulle
betvinge verdenshavene?
Der er bare lige den hage, at Storbri-
tannien ikke er en . I hvert fald er landet
ikke n : De Britiske er er et rige p forme selve vores forestilling om, hvad en
cirka 5000 store og sm er, som den
britiske journalist og forfatter Madeleine
Bunting ppeger i sin bog Love of Coun-
try: A Hebridean Journey (2016). Og
S 50
Den lille i den store s
Af Elisabeth Skou Pedersen
heller ikke England kan kalde sig nation,
da de deler hoveden med bde Skotland
og Wales.
Alt dette er naturligvis indlysende for
enhver, der mtte finde p at betragte
et verdenskort. Men retorik er et strkt
virkemiddel nogle gange ogs strkere
end fysisk geografi. The cherished trope
of island nation reveals how Britain
slimmed down both its islands and its
nations, som Madeleine Bunting skriver.
Hug en hl og klip en t.
En eller mange?
I Atlanterhavet nordvest for Skotland
ligger Hebriderne, en gruppe af cirka 500
strre og mindre klippeer langt str-
stedelen ubeboede. De er en del af den
skaldte Celtic Fringe den nordvestlige
del af Storbritannien, der vender mod
Atlanterhavet og vk fra kontinentet.
Hebriderne er Storbritanniens periferi,
udsigeligt hav. Men helt s enkelt er det
ikke: gennem historien har de vindom-
suste klippeblokke ogs fungeret som
knudepunkter for global udveksling for
pilgrimsrejser, migration og kolonisering.
P den mde bliver de ikke bare et billede
p Storbritanniens besttelse af en som
selvfortlling de bliver ogs eksempler
p nogle af dens paradokser.
Alt det demonstrerer Madeleine
Bunting i sin bog, som udgr lige dele
rejseberetning og idhistorisk afsgning
af, hvordan Hebriderne har pvirket den
britiske selvforstelse. Forud gr en rejse
til Hebriderne, som den intellektuelle
oplysningsdigter Samuel Johnson foretog
med sin skotske rejsekammerat James
Boswell i slutningen af 1700-tallet. Deres
fortlling afspejler en lngsel efter det
tabte i britisk kultur, mener Bunting:
Johnson rejste ud for at opdage mere
oprindelige kulturer, og ethvert tegn p
civilisation var en bekrftelse p, at eng-
lnderne havde haft held med at tmme
det vilde nord. For dyrkelsen af tabt
autenticitet i britisk kultur er ikke bare
nostalgi: man kan forst landet som en
nation bygget af andre nationers tabte
uafhngighed, som Bunting skriver.
Fra til arkipelag
Frits Andersen, der er lektor i litteratur-
historie p Aarhus Universitet, forsker
i ers litterre fremstilling og forklarer
i telefonen, at en har vret med til at
nation er. Siden 1400-tallet har er funge-
ret som idealtypiske steder i Europa,
forklarer han: Det ideelle samfund er et
samfund lukket, afgrnset, veldefi-
neret. I slutningen af 1800-tallet danner
denne tankegang ogs grundlag for
disciplinen antropologi: er er praktiske
som feltstudie, siger han. Allerede i
starten af 1800-tallet kan man iagttage,
hvordan kolonialismen pvirker euro-
piske landes ideer om nationalstaten.
Idet man opdager en , beskriver man
den som en nation, fordi den er en sluttet
enhed. Ofte tnkte man, at de ikke var i
udveksling med andre er, og det danner
en beskrivelsesmodel for nationstanken,
siger Frits Andersen.
Denne tnkning er ogs p frde i
den britiske -fascination, men ser man
nrmere efter, balancerer landets selvop-
fattelse mellem enhed og mangfoldighed.
There is a distinctively British uncer-
tainty about belonging which, at its best,
makes us curious, tolerant and familiar
with multiple identities; at its worst, it is
insecure and self-aggrandazing, skriver
Bunting. Samme tvetydighed er p spil
i hendes skildring af Hebriderne: som
landets strkeste reprsentant for glisk
sprog og kultur er erne base for en bri-
tisk minoritet. Som sdan minder erne
om mangfoldigheden af lokale identiteter
i et land, der m se sin indre splittelse i
jnene i form af Skotlands stadige lsri-
velseshb, politisk uenighed om EU-sam-
arbejdet og multikulturalismen. Samtidig
med, at Theresa May stdigt hvder at
lede en One-Nation-regering for et samlet
Storbritannien.
At er har sat deres prg p ideer
om nation, kultur og identitet, bevidner
den voksende forskning inden for island
studies et felt, der samler antropologi,
geografi, litteratur- og kulturhistorie. Men
som Frits Andersen forklarer, stter feltet
ogs skred i vores begreber om -iden-
titet: ideen om den selvindeholdende,
afgrnsede erstattes af interessen for
det, man med et fint geografisk ord kalder
arkipelaget eller p mere almindeligt
dansk: gruppen. Netop en sdan er Stor-
britannien, og Frits Andersen understre-
ger, at gruppen tilbyder en anderledes
geografisk metaforik, der mske ogs
kan rokke ved vores forestillinger om
nationalstaten: Nr man studerer arki-
pelager, betoner man konflikter, forskelle
og sammenhnge med andre er hvor
-ideen snarere tnker en som genklang
af andre er efter samme model. Med
lidt god vilje svarer disse metaforer til de
to sider af den britiske ambivalens over
for det at hre til, som Bunting ridser op:
den nysgerrige, mangfoldige indstilling er
som et rige af britiske identiteter, mens
den selvovervurderende slr p tromme
for et land, der som en har nok i sig selv.
ATLAS bogtillg
Ogs selvom den engelske digter John
Donne i 1624 mindede os om, at No man
is an island entire of itself.
Udkantsromantik og nationalisme
Peter Pans nske. Skatteen. Thomas
Mores Utopia. Robinson Crusoes skibbrud
p en de, tropisk . Det vrimler med er
i den britiske litteraturhistorie, og skal
man tro Madeleine Bunting, er det ikke
tilfldigt: en har en srlig appel til den
britiske forestillingsevne.
Hebriderne har ogs dannet ramme for
nogle af de sidste rhundreders str-
keste litteraturhistoriske begivenheder,
fortller Bunting. George Orwell trak sig i
1940erne tilbage p en Jura for at skrive
den nu igen s aktuelle dystopi 1984 en
var med hans egne ord extremely un-get-
at-able, og dermed benbart de perfekte
omgivelser at forfatte en roman om massiv
overvgning i. Og sidst i 1700-tallet blev
erne centrale i den europiske romantik.
P en Staffa ligger Fingals Cave, hvor
naturligt forekommende basaltstolper gi-
ver et ruinagtigt udseende. Stedet fik navn
efter Kong Fingal, som optrdte i en rkke
digte (1761-65) udgivet af den skotske
skolelrer James MacPherson. Digtene
var iflge MacPherson en rkke glemte
mundtlige overleveringer, som kunne
tilbagevises til den gliske troubadour
Ossian. Ossian-digtene fra det tgede og
vindomsuste nord fik stor indflydelse p
den europiske romantik: bde Napo-
leon og Goethe var fans. Men historien
udviklede sig til en skandale: MacPherson
blev hngt ud som en bedrager, der havde
fabrikeret hele historien. I dag ved man,
at der findes dokumenter, som beviser, at
mytologien i hvert fald ikke var grebet helt
ud af den bl luft.
Ossiandigtenes tvivlsomme autentici-
tet har iflge Bunting vret skadelig for
den gliske kulturs rygte, men den tjente
ogs til at styrke romantikkens natio-
nalidentitet. Hebriderne blev et centralt
motiv i blandt andet Turners malerier og
i Mendelssohn-ouverturen Hebriderne
(Fingals Cave) (1830). This was the myth
of antique origins that the new elites of the
British Empire [] needed to bolster pride
and purpose; skriver Bunting. Mens Tur-
ners iscenesttelse af Hebriderne betoner
stedets ekstreme beliggenhed i en slags ud-
kantsromantik, s understreger Bunting,
at den skotske Atlanterhavskyst har vret
globaliseret i rhundreder: Handel frag-
tede tropiske guldfisk og symaskiner via
floden Clyde, som ogs bragte Hebridernes
emigranter ud i verden. Hvis de skotske
Atlanterhavser befandt sig i periferien af
De Britiske er, s blev de et knudepunkt i
kriti k ATLAS bogtillg

det Britiske Imperium. Da man manglede

befolkninger til imperiets udkant, var det
Hebridernes indbyggere, man sendte af
sted: de var jo vant til de, isoleret land og
havde bedre forudstninger for at klare
sig p Falklands-erne, New Zealand eller
i Patagonien.

Brn af Crusoe
Until we admit to an oceanic and insular
past there can be no intelligent debate
about the future, because we are the
children of Crusoe, erklrer historiker
Andrew Lambert i begyndelsen af sin bog
Crusoes Island: A Rich and Curious Hi-
story of Pirates, Castaways and Madness
(2016). Lambert har slet til lyd for den
tolkning, at Brexit kan forklares i lyset af
Storbritanniens identitet som sfarts- og
imperienation. Og skal man forst, hvorfor
nationen orienterer sig ud mod verdens-
havene snarere end mod kontinentet, s er
besttelsen af er netop en af forklaringer-
ne, mener Lambert i bde bogstavelig og
overfrt forstand.
I Crusoes Island beretter han om grup-
pen Juan Fernndez i det sydlige Stillehav,
som gennem en blanding af sfartseventyr
og fiktion kom til at indtage en srlig plads
i den britiske selvbevidsthed selvom
erne faktisk aldrig har vret under britisk
herredmme. Det var p hoveden i Jun
Fernandez, at den skotske smand Alexan-
der Selkirk i 1704 lod sig agterudsejle. Der
skulle g fire r, fr han igen blev mdt en som den britiske idealstat: langt vk baggrund af en geografisk metafor? J.M.W. Turner, Staffa Fingal's Cave (1837)
af menneskeblikke. I mellemtiden havde fra kontinentets mange krige og konflikter Oversat til politiske problemstillinger
han opbygget en enmandscivilisation, var det nemmere at tnke sig den perfekte er det jo vigtigt om man tnker en som er i de seneste rtier blevet tvangsfodret
hvor han blandt andet havde remrket nation isr eftersom drmmen om et en afgrnset enhed i modstning til et med eurocentrisme, erklrer han. Aner
en mngde geder. Angiveligt som tegn p imperium i kontinental-Europa var slet kontinent, eller en del i et arkipelag, som man en vis nostalgi efter imperiet? I hvert
ejerskab, men, spekulerer Lambert, mske fejl. Den logik spiller Crusoe-myten ogs rummer mange udviklinger og mulig- fald peger han p den langvarige konflikt
snarere som markering af, hvilke geder ind i, fortller Lambert, og Selkirk forblev heder, siger Frits Andersen om den om Falklandserne ved Argentina som et
han allerede havde kopuleret med. For en inspiration for kolonialisme i littera- britiske situation. Og den spnding synes nyere eksempel p, hvordan Storbritanni-
hvorfor markere ejerskab p en de ? M- turen. William Cowpers digt tilegnet ham at vre indgroet i Storbritanniens -ide, en ikke har sluppet sin drm om at herske
ske fordi den de er enhver kolonisators (1800) er ophav til disse bermte linjer, et sprgsml, der mske er centralt for over blgerne, og dommen er ganske klar:
drm. Det var i hvert fald den forestilling, der nrmest har fet status af en slags ko- ethvert imperium: hvordan kan vi vre Any culture that sees itself in tiny islands
Alexander Selkirk kom til at indg i, efter lonisatorens motto: I am monarch of all I n og mange p samme tid? Sprger on the other side of the globe is not ready
han blev fundet i 1708 og hjemvendt til survey/My right there is none to dispute. man Madeleine Bunting, mangler landet to join the continental project.
England fortalte sin historie. Ikke blot har -tanken haft indflydelse p, en ny selvfortlling. Med henvisning til
Dermed var inspirationen grundlagt hvordan vi forstr nationer: overskuelighe- tnkeren Benedict Andersons begreb om
for et af litteraturhistoriens mest bermte dens og afgrnsningens magt gr ogs en nationer som forestillede fllesskaber,
vrker, Daniel Defoes roman om The til et srligt velegnet billede p kolonien imagined communities, beskriver hun
Strange and Surprising Adventures of set fra magtens tinde. er er kolonier og Storbritannien som under-imagined, Madeleine Bunting: Love of Country: A
Robinson Crusoe, Mariner (1719) en kolonier er er, som Frits Andersen siger. noget der blev tydeligt ved Skotlands ls- Hebridean Journey, Granta
bestseller fra starten. Lamberts bog bygger Metaforen knopskyder og det samme rivelsesafstemning i 2014: Its understan-
p den antagelse, at Crusoe var modelleret gjorde fiktionen i klvandet p Defoes ding of itself in story, culture and emotion Andrew Lambert: Crusoes Island: A Rich
efter Selkirk og en efter Juan Fernndez, store roman. Crusoes Island flger myten was thin; without the state project of and Curious History of Pirates, Castaways
selvom romanen foregr i det caribiske om Juan Fernndez tt og viser, hvordan empire, Britain was limping beyond its and Madness. Faber and Faber
hav ikke i Stillehavet. Defoe var fortaler der opstr forvirrende forskydninger mel- sell-by date, skriver Bunting. Imperiets
for kolonialismen, og Lambert forklarer, lem Selkirks virkelige fortlling og Defoes selvfortlling m alts finde en erstatning. Jonathan Scott: When the Waves Ruled
hvordan Crusoe blev skabt ikke bare i Sel- fiktive, der kulminerede, da Ms a Tierra i Andrew Lambert fastholder til gengld Britannia: Geography and Political Identi-
kirks, men ogs i Kong George Is billede. 1966 fik navnet Robinson Crusoe. stdigt det synspunkt, at Storbritannien ties, 1500-1800, Cambridge University
Allerede to rhundreder fr havde Thomas Kan man virkelig konkludere noget har mere til flles med Commonwealth Press
Mores Utopia (1514) cementeret ideen om om samtidens politiske brydninger p end med kontinental-Europa: briterne

S 51
pro f il ATLAS bogtillg

Folk er ikke motiveret

af penge eller frygt alene
Af Cecilie Fyn Rafaelsen

Vi skal alle arbejde langt mindre, end vi gr, mener den unge hollandske forfatter og debattr Rutger Bregman.
En universel basisindkomst og en omfordeling af arbejdstiden skal hjlpe til at lse tidens store
problematikker og bane vejen for et mere meningsfyldt liv for den enkelte.

Er mennesker i stand til at styre den frihed, som en

borgerln ville fre med sig? Det mener 29-rige Rut-
ger Bregman, som sidste r udkom med bogen Utopia
for Realists, hvor han overbevisende argumenterer
for, hvorfor det er en god id at indfre en universel
basisindkomst uden nogen modkrav, og hvorfor vi br
njes med at arbejde 15 timer om ugen.
Som titlen p bogen antyder, lyder det umiddelbart
utopisk, men den unge hollnder insisterer p, at vi er nrmere,
end vi umiddelbart tror. Langt hen af vejen handler det om at
vnne sig til tanken, forklarer han.
I halvfjerdserne var folk fra bde venstre og hjre overbevist
om, at Nixon ville indfre basisindkomsten i USA. Det var ogs
lige ved at ske. Jeg begyndte selv at skrive om emnet i oktober
2013, og nu er der op mod 20 mindre hollandske byer, der vil til at
eksperimentere med det. Mange politikere vil gerne undg ordet
basisindkomst, men de facto kommer det stadig tttere p,
fortller han i et interview til De Volkskrant, hvor han tidligere
har vret ansat som skribent.
Bregman er uddannet historiker og bruger flittigt historiske
eksempler til at understrege sine pointer bde i den nye bog, i
sine mange essays og i de interviews, han giver til hollandske og
internationale medier. Han prver at skabe en strre, sammen-
hngende fortlling, som taler til almindelige mennesker, og som Utopia for Realists:
The Case for a Uni-
samtidig byder ind med lsningsforslag i forhold til de problemer,
versal Basic Income,
vi som samfund kmper med. Basisindkomsten er for ham et af Open Borders, and a
elementerne i den ligning. 15-hour Workweek er
Alt for mange bruger strstedelen af deres vgne timer i tilfl- udgivet af The Cor-
dige kontorjob, der ikke skaber nogen egentlig vrdi for andre respondent. Rutger
mennesker, mens kreativiteten langsomt dr hen. En universel Bregman har udgivet
basisindkomst vil iflge Bregman bne for en reel frihed for folk bger om historie,
filosofi og konomi
til at bruge deres tid, som det passer dem bedst. Hvis man kunne
og har vundet priser
give folk den sikkerhed, som en basisindkomst ville fre med sig, for sit journalistiske
kunne man forestille sig, at langt flere ville have modet til at be- arbejde.
skftige sig med noget meningsfyldt, mske ligefrem innovativt.
Samtidig skal arbejdstiden omfordeles, s dem, der i dag
arbejder mange overtimer, deler med dem, der str uden for
arbejdsmarkedet. De unge brnefamilier kan g ned i tid, mens de selv i det spejl, som venstrefljen holder tet og produktivitet i stedet for p den
ldre fr mulighed for at blive lngere p arbejdspladsen uden at op for dem. egentlige vrdi af vores arbejde. Samtidig
skulle arbejde fuld tid. Dem, som alligevel ikke har kunne finde et Svaret ligger dog lige for, fortller har overarbejde fet hjstatus, og jo bedre
arbejde, slipper til gengld for meningslse jobsgningskurser. Bregman. Han efterlyser en progressiv din timeln er, desto dyrere er det at tage
Og der er meget at vinde ved denne model, hvis man lytter til populisme, der kan bringe folk sammen i fri. Men folk er som bekendt ikke moti-
Bregman. Flere kan tage del i det aktive arbejdsliv, frre vil g stedet for at skabe splid. En slags venstre- veret af penge eller frygt alene. Bregman
ned med stress, og undersgelser har vist, at vi endda er mere populisme, som han mener at finde hos opfordrer netop til, at man begynder at
effektive, nr vi har kortere arbejdstid. Nr man bruger mindre for eksempel Bernie Sanders, som under stole p, at folk ikke per natur er dovne og
tid p kontoret, giver det desuden plads til det vigtige arbejde i den amerikanske valgkamp lykkedes ugidelige. Mennesker lnges efter en ny
hjemmet og i lokalsamfundet. Det, man gr frivilligt. Dertil kom- med at mobilisere en hel generation af fortlling, der ikke gr ud fra det drlige i
mer en stor miljgevinst, hvis vi med en generelt lavere arbejdstid unge. I Holland kunne eksemplet vre os, fortller han til sin gamle avis, og det
kan skrue bare lidt ned for produktiviteten og dermed forbruget. den karismatiske Jesse Klaver, den unge er Bregmans nye, radikale fortlling, vi
Whats not to like, kunne man passende sprge. P den tra- formand for det grnne venstrefljsparti skal give plads til.
ditionelle venstreflj er man ikke helt tryg ved Bregmans ider. Groen-Links, som til parlamentsvalget i Er tillid bedre end kontrol? I den
Srligt er man bekymret for, om basisindkomsten kunne g hen marts oplevede en stor fremgang. Breg- hollandske by Utrecht vil man fra nste
og blive en undskyldning for politikere for at skre i velfrden, man har selv vret i samtale med flere r indlede et eksperiment med en slags
og om det frivillige arbejde kunne fre til nedlgning af egentlige hollandske politikere om sine ider til en basisindkomst for ledige for at se, om folk
stillinger i for eksempel ldreplejen. Men Bregman rejser selv post-krisetid, men den nye bevgelse skal kommer hurtigere i arbejde, hvis de slip-
en kritik af venstrefljen, som han mener har manglet en vision stadig komme nedefra, mener han. Det per for bistandens sdvanlige bureaukra-
i deres kamp mod globaliseringens problemstillinger, og at det begynder ikke med politik. tiske krav. Resultatet skal sammenlignes
netop er her, det er get galt i de senere r. Venstrefljen har ln- Det handler om at finde realistiske med lignende eksperimenter i andre byer.
ge indtaget en underdog-position, og det er en svag strategi iflge lsninger p de store problematikker Bregmans teorier kommer p prve.
Bregman. For de fleste mennesker bryder sig egentlig ikke om i forhold til klima, milj, fattigdom og
den barmhjertige samaritaner, som de ser reprsenteret. De vil sundhed. Og s skal vi turde forestille os
hellere vre p vinderholdet med Donald Trump, Le Pen og Geert et andet arbejdsmarked. Der har vret for
Wilders, som har fet lov at dominere debatten. Folket ser ikke sig meget fokus p begreber som effektivi-

S 52
q&a
romaNeN er kosmopolitisk.
ogs iNdeN for europas grNser
Findes der en stor europisk samtidsroman, der forklarer kontinentets vilkr? ATLAS
spurgte professor i litteraturvidenskab Frederik Tygstrup. Romanens srkende er, at
r
omanen er mske den
europiske litteraturs
genre par excellence.
Men er det stadig
romanen, vi vender os
mod, nr vi skal forst
samtiden? Frederik
Tygstrup, professor i
litteraturvidenskab ved
Kbenhavns Univer-
sitet, har skrevet, at
samtidsromanen giver en sammenhn-
gende karakteristik af en epoke med et bud
p dens vigtigste tendenser, dens menne-
sketyper, kollektive vaner og ritualer, dens
karakteristiske lidenskaber og srheder,
dens viden og dens blindhed. Men det er
opbrudstider i Europa, og virkeligheden
forandrer sig langt hurtigere, end romaner
skrives. En verdensdel prget af forskel-
lighed og kulturel mangfoldighed kan
nppe tale med blot n stemme. ATLAS
spurgte Frederik Tygstrup, om det stadig
giver mening at sge den store europiske
samtidsroman og hvad man i s fald skal
lede efter.
- Hvad er en samtidsroman?
Historisk set er romanen en europisk
opfindelse; genren er svr at definere og
formelt er romanen jo nsten uendeligt
plastisk. Man kan kendetegne den ikke ved
formelle srtrk, men ved at den har en
srlig problematik: det endelige menneske
i en kontingent verden, og en srlig tilgang
til denne problematik: en undersgelse
KEIN DIALOG.
KEINE DISKUSSION.
Af Louise Faldorf
den rummer forskellighed, lyder svaret.
af, hvordan dette menneskes liv udfolder sig i en fortlbende
fortlling. Eller anderledes formuleret: romanens form er
biografisk, og den skildrermed en af litteraturhistoriens bedste
romantitlerThe Way We Live Now (Anthony Trollope, 1875,
red.).
-Findes der srlig europisk litteratur og hvordan har den
udviklet sig?
Romanens betydning i europisk ndsliv gennem histo-
rien har vret umdelig stor. Hvis det moderne Europa, fra
syttenhundredetallet og frem til i dag, har vret hjemsted for
en kritisk og skeptisk individualisme og for dannelsen af en
subjektivitet, der skal indrette sig i verden sammen med andre
mennesker, har romanen vret det spejl, som den europiske
kultur har holdt op for sig selv.
Den europiske romans storhedstid var det nittende
rhundrede, hvor det lsende borgerskab for alvor blev en
kulturel magtfaktor, og hvor den nye stands selvforstelse kom
til udtryk. P det tidspunkt var romanen det vigtigste kulturel-
le medie; denne plads blev, som Arnold Hauser har fastslet,
overtaget af filmen i lbet af det tyvende rhundrede. Men det
har ikke betydet, at romanen er holdt op med at vre et centralt
kulturelt medium for at formulere og eksperimentere med vores
selvbilleder. Den har vret det sted, hvor ideer og forestillinger
om dette individ er blevet formuleret og afprvet, hvor erfarin-
ger er blevet formuleret, sansninger undersgt, nuancerne i mel-
lemmenneskelig interaktion og kommunikation spillet igennem.
Romanen er nok fdt i Europa, men den rejser godt. Nr den
udvikler sig i Amerika, Asien og Afrika udvikles dens problem-
stillinger og tilgange, og nr den rejser mellem steder, sprog og
kulturer, drager den sine lsere ind i en fortsat dialog, hvor vi
har mulighed for at blive stadig klogere p de andre og hvad de
tnker, fler og oplever. Og den sikrer sin egen overlevelse som
kunstart ved stadig at pode gamle former p nye problemer, nr
Kafka kommer til Argentina, nr Faulkner kommer til Frankrig,
nr Joyce kommer til Japan.
aTLaS bogtillg
-Eksisterer Den Store Europiske Samtidsroman?
Ideen om Den Store Samtidsroman er formentlig noget af
en fetishog mske mest noget der optrder i kanoniseringens
retrospektive lys. Den europiske romans styrke har nok mindre
vret at skabe det store, altomfattende tidsbillede (selv om det
naturligvis altid har vret den enkelte forfatters ubeskedne am-
bition, fra Balzac og Dickens til Thomas Mann og Jules Romains)
end det har vret dens mangfoldighed. I stedet for at lede
efter den store roman, skulle vi hellere se romanens storhedi
Europa, og i verden, i dagi dens fabelagtige evne til at indfange
forskellighed. Den europiske romans landskab er horisontalt,
den rummer mange stemmer, som er lokale og specifikke. Vi kan
mde dokumentariske stemmer, som hos Emmanuel Carrre
eller Svetlana Aleksijevitj, eventyrlige stemmer som hos Kamila
Shamsie eller Mahi Binebine, fortidige stemmer som hos Daniel
Kehlmann eller Elena Ferrante. Romanen er kosmopolitisk. Ogs
inden for Europas grnser. Og der er ikke t europisk rum, der
venter p netop sin roman.
-Hvad skal europerne bruge en flles fortlling til?
Ndvendigheden af at leve os ind i og forst andre menne-
skers liv har formentlig aldrig vret strre end i dag, og den
europiske roman giver os uendelig mange indgange til netop
det. Den har vretog eren mde at opsamle og artikulere alle
de konkrete erfaringer, sansninger og affekter, som har eksisteret
og som eksisterer omkring os i vores samtid.
-Findes der en europisk lser?
Hvis der er en europisk lser, s venter hun ikke p den
sammenfattende syntese af alle disse stemmer: hun er i gang med
at lre dem at kende hver for sig i al deres forskellighed, al deres
rigdom, alt det liv, som hun inviteres til at leve med i, sdan som
hun sidder der med sin bog, i en bus, p en cafe, i sin stue.
S 53
i n terv iew
Det gode liv er ikke autenticitet.
Det er resonans
D
a den tyske sociolog
Hartmut Rosa i lbet
af 00'erne blev kendt
for sin diagnose af
hjhastighedssamfun-
det blandt andet med
bogen Acceleration og
fremmedgrelse, frem-
lagde de tyske medier
hans syn som nostalgisk
og tilbageskuende. De
fremstillede en mand,
der nskede, at vi tog os bedre tid, at vi
bremsede op.
Den tyske avis Fankfurter Allgemeine
kaldte ham tilmed Entschleunigungs-Gu-
ru, alts noget i retningen af en slow
down guru. Og det var han ikke glad for.
Jeg tnkte: Nej, det er ikke det, jeg vil
sige. Jeg har aldrig skrevet noget substan-
tielt om deacceleration eller langsomhed,
fortller professoren i sit bogttte kontor
p Friedrich-Schiller-Universitt i Jena, i
det forhenvrende sttyskland.
Jeg har analyseret hastighed, og jeg har
kritiseret hjhastighedssamfundet, men p
mange mder tror jeg, at det er modsat: Vi
kommer ikke ud af det. Hvis man bare st-
ter hastigheden ned, s vil man formentlig
delgge konomien og en masse andet,
fortstter han.
I mdet med mediernes fortolkning
af hans arbejde begyndte han at fundere
over, om langsomhed er en vrdi i sig
selv. Og nej, det er den ikke, kom han
frem til.
Hvis langsomhed ikke er en vrdi i sig
selv, og hastighed heller ikke, i sig selv, er
et problem, bliver man ndt til at se meget
nje p, hvad der egentlig er problemet,
fortsatte hans konklusioner.
Hastighed er kun et problem, hvis den
medfrer fremmedgrelse. Det ser Rosa
mere og mere i form af mennesker, der fr
stress eller bliver udbrndte. Disse fore-
gende analyser blev ansatsen til den nye
bog, der beskftiger sig med en ikke-frem-
medgjort relation til verden. En relation,
der har fet navnet resonans, og som er
blevet titlen p det nye vrk, der fylder
nsten 800 sider, og som han har arbejdet
p i rundt regnet ti r.
Bogen blev oversat til engelsk i slutnin-
gen af 2016 og kan betegnes som et fun-
damentalt dokument inden for den nyere
sociologiske retning, der gr under navnet
Sociology of the Good Life.
Det modsatte af fremmedgrelse
Fremmedgrelse er et gammelt sociologisk
begreb, der srligt vandt indpas med Karl
Marx (1818-1883), der var inspireret af
filosoffen Ludwig Feuerbach (1804-1872).
S 54
Af Luna Svarrer Illustration Constance Tenvik
Hvis fremmedgrelse er problemet, s er resonans mske svaret.
Sdan lyder den umiddelbart enkle pointe fra den
tyske sociolog Hartmut Rosa.
Ligesom Marx har Hartmut Rosa interes-
seret sig for begrebet gennem lngere tid,
men altid med den nagende tanke, at han
ikke vidste, hvad et ikke-fremmedgjort liv
ville sige. Hvad det modsatte af fremmed-
grelse er.
Autenticitet var i lang tid svaret, i hvert
fald i en marxistisk tradition, forklarer
Hartmut Rosa. Vi bliver fremmedgjort,
om mden, jeg forbinder mig med verden
hvis vi lever mod vores menneskelige na-
tur eller vores sande behov, men hvordan
kan man forst, hvad vores sande behov
er? sprger han.
Autenticitet var alts det begreb, Hart-
mut Rosa var mest tilbjelig til at stille
overfor en fremmedgjort tilvrelse, og da
han i sin tid skrev en afhandling om den
canadiske filosof Charles Taylor, gjorde
ATLAS bogtillg
han brug af forstelsen, men han mener
ikke, at begrebet holder lngere.
Problemet med autenticitet er, at
det handler om g tilbage til en tidligere
tilstand for at redde individet. At der
er noget, der definerer mig, og derfor
er noget rigtigt, hvis det passer til mig.
Resonans derimod bner individet, og
s forandrer det. Hvis man virkelig fler
resonans, transformerer det altid en.
Slutresultat er ikke det autentiske start-
punkt, forklarer han.
Nogle gange forandrer vi os eller
mder ting, der ikke er autentiske, og
alligevel stter de aftryk og giver mening.
P en mde var det en slags praktisk eller
fysisk indsigt, at ikke autenticitet, men
resonans er det modsatte af fremmedg-
relse, fortller han.
-Hvordan kom du frem til den konklu-
sion?
Jeg nede frem til begrebet ved at
reflektere og lgge mrke til mit eget liv,
mine egne erfaringer og mske ogs i den
litteratur, jeg har lst. Jeg tnkte over,
hvilke situationer jeg flte mig fremmed-
gjort eller ikke-fremmedgjort i. Og jeg
begyndte at tnke, at mske handler det
p. I mden jeg er situeret i verden.
Hartmut Rosa boede p det tidspunkt i
Schwarzwald, et bjerg- og skovomrde
i det sydvestlige Tyskland. Om aftenen
plejede han at tage en pause fra sine
akademiske studier og kigge ud gennem
Vi bliver frem-
medgjort, hvis
vi lever mod
vores menneske-
lige natur eller
vores sande
behov,
vinduet for finde frem til, hvilket humr
han var i.
Hvis jeg var i et drligt humr, flte
jeg, at verden var indifferent eller kold og
distanceret. Hvis jeg var i et godt humr,
flte jeg at verden talte til mig; jeg s p
trerne og stjernerne, jeg tnkte, det er
smukt, og dr er Venus. Hvis man er i
et drligt humr, tnker man p Venus
som noget, der ikke vedkommer en,
fortller han.
Jeg reflekterede ogs over, hvad er en
i n terv iew ATLAS bogtillg

god mde at vre i verden p? Og svaret var, at jeg skulle fle mig
forbundet, at verden skulle svare mig. Og jeg s det som et fysisk
billede: en trd, der binder mig til verden, fortstter han. Jeg
kalder det en trd af resonans, der vibrerer og forbinder mig til
verden.
I trd med livet
Bogens undertitel er A Sociology of the Relationship to the World,
og den beskftiger sig alts med forholdet mellem mennesket og
verden. Det er Rosas rinde at gre op med forestillingen om, at
subjektet (mennesket) og objektet (verden) er adskilte. I stedet
handler det om at forst forholdet mellem disse to koncepter.
Det lyder forholdsvis enkelt, alligevel er der en del fodnoter til
hans teori. Resonans skal nemlig ikke forsts som for eksempel
harmoni, men mere som at udvikle sin egen stemme og at f den
hrt, forklarer han, men ogs at hre en andens stemme og blive
rrt af den. En vigtig pointe, der bliver demonstreret, hvis man
blot tnker p Tyskland i 1930erne. For var nazisterne for eksem-
pel gode til at skabe resonans? Det sprgsml har Hartmut Rosa
dvlet ved i noget tid. P en mde jo, svarer han, men de ville ciology of the Rela-
ikke hre en anden stemme, de var ikke bne. I stedet ville de gre
de andres stemmer stumme. Problemet i den sammenhng er,
at s mister man ogs sin egen stemme, man adopterer s at sige
bare en andens, det herskende fllesskabs, forklarer han.
Dialogen, samtalen, er et godt sted at se p og forst resonans.
Forestil dig, at du er til et mde, og at du har fire punkter, som
du gerne vil have igennem, eksemplificerer Hartmut Rosa. De
deltagende godtager alle fire punkter og i et rational choice-per-
spektiv, burde du vre tilfreds: Du fik din vilje. Men det fles
ikke nr s godt som hvis der virkelig havde vret samtale, der
transformerede parterne, forklarer han.
I den forbindelse er det ogs vigtigt at forst, ppeger han, at
resonans ikke blot er en flelse. Bag denne bemrkning gemmer
sig en forstelse af resonans som bd fysisk og filosofisk. Han
sammenligner resonans med den tyske filosof Ernst Blochs (1885-
1977) begreb heimat, der omhandler konceptet hjemsted. Noget,
der bde lyser op fra barndommen og ind i fremtiden, men ogs
er forankret et konkret nutidigt sted, hvor vi fler os hjemme. Det
begreb har Hartmut Rosa dedikeret et kapitel til i sin nye bog.
Resonans er tidskrvende
Udover at bruge en god del af de 800 sider p at afklare begrebet
resonans, bliver bogens sider brugt p at forst, hvilke tilstande
et bent og resonansfyldt forhold til verden er underlagt. I den
henseende virker han mere klar i mlet:
Min hoveddiagnose er meget enkel, fortller han. I de
gngse institutionelle sfrer: konomien, videnskaben, tekno-
logi og endda politik har vi dve, stumme og flelseslse forhold.
Det er ikke ndvendigvis drligt, men det er meget instrumen-
telle forhold. Vi arbejder hrdt, og vi er gearet efter effektivitet
og kontrol, der ikke handler om at vre i resonans. Vi har ogs
kontra-sfrer: kultur og religion for eksempel, som jeg kalder
resonanssfrer. Og fordi vi arbejder hrdt, vil vi gerne om freda-
gen vre i resonans. Men problemet er, at det bliver i oaser. Det
bliver i ferien og i weekenden, at vi forsger at vre bne. Det er
et dikotomisk forhold, fortstter han.
Det benlyse problem er, at det er tidskrvende at vre i et
forhold til verden, der er karakteriseret ved resonans. Resonans
krver en benhed, der kan transformere, og det er det, der er
tidskrvende, mener han.
I stedet ser han en hj grad af fremmedgrelse nr eksempel-
vis folk brnder ud p arbejdsmarkedet. For mig er udbrndt-
hed en klar effekt af fremmedgrelse: Ja, jeg har mit job, men
jeg fler mig dv, stum og flelsesls. Ja,
jeg har min familie, men jeg fler mig
ikke forbundet med dem, siger han og
refererer dernst til socialarbejderne i
Tyskland, der rangerer hjest, nr det
glder udbrndthed. For mig er det
klart, at det er dem, der bliver klemt mest.
De har mske endda en impuls til at bne
op, der er et par jne, der ser p dem og
vil have hjlp, men socialarbejderne er
ogs under et instrumentelt pres og regu-
lering, der ikke muliggr at vre ben,
Hartmut Rosa fdt
1965.
fortstter han.
Professor i Sociologi,
Vi finder resonans-oaser, men er det
nok?
Friedrich-Schil-
ler-Universitt, Jena Paradoksalt mener Hartmut Rosa, at
og aktuel med bogen moderniteten har vret med til at ge
Resonance - A So- kapaciteten for resonans. Det ser han
blandt andet ved den hyperstetisering, Resonans kan ikke vkste
tionship to the World. der er sket. Vi vil have, at verden taler til
Bogen bliver set som
os med smukke billeder og musik, ogs
et fundament for
den nye sociologiske i forhold til vores brn, vi vil ikke bare
retning Sociology of opdrage dem og disciplinere dem, vi vil
the Good Life. have et vibrerende forhold til dem. Sen-
sibiliteten i forhold til resonans er p den
Traditionelt set er han mde forget. Vi har en lngsel mod den,
en del af den skaldte men det stter ogs resonans under pres,
fjerdegeneration af
forklarer han.
Frankfurterskolen,
anfrt af Theodore P mange mder er lngslen en hele tiden at forge og vkste, og han er
Adorno samt Max del af problemet, for i en verden med
Horkheimer. mange mulige resonansforbindelser og
en lngsel mod den, kan man fle sig
Hartmut Rosa fler flelsesls, mener han. For med en op-
sig ikke fremmed- deling af hverdags- og arbejdslivet, der er
gjort, nr han skriver
hurtigt og instrumentaliseret, og oaserne,
bger om fremmed-
grelse. weekenden og ferien, der nsten er plagt
en tilstand af resonans, bliver selve ram-
Hartmut Rosa er bl.a. merne for resonans sprret inde.
forfatter til: Den adskillelse er der flere problemer
med, forklarer han. For det frste er
Resonanzpdagogik der ideen om, at man kber resonans. Jeg
(2016)
skal for eksempel til en koncert i aften, og
Acceleration og frem-
medgrelse (2013), ideen er, at fra 20-22, der skal jeg fle re-
dansk oversttelse sonans. Jeg har betalt en masse penge, og
2014. jeg vil gerne have det godt. P den mde
Identitt und kultu- kan man leve i en illusion om, at man kan
relle Praxis. (1998) kontrollere resonans. Men selvom du gr
Beschleunigung/Ac- alt rigtigt, s kan man ikke garantere, at
celeration (2005)
man kommer til at opleve resonans, fort-
stter han. Nr den forventede flelse
ikke opstr, kan den meget hurtig sl over
i fremmedgrelse: Man str til koncerten
og tnker, hvad laver jeg her?
Selv juleaften, hvor vi virkelig vil fle
resonans, er det mske det tidspunkt, hvor
den mindst sandsynligt vil opst, funde-
rer han et kort jeblik. Der er ndt til at
vre en form for stabilitet, for at man kan
vre i et bent forhold til verden, og det er
prcis det, der udfordres af hjhastigheds-
samfundet, konkluderer han.
Hvis jeg var i
et godt humr,
flte jeg at
verden talte til
mig; jeg s p
trerne og
stjernerne, jeg
tnkte, det er
smukt, og dr er
Venus.
Vi er nsten net til slutningen af intervie-
wet, og jeg kan ikke dy mig for at sprge,
hvordan man fr fat p resonansen.
Hvordan kan man leve et liv, hvor man
oplever at ens eget forhold til verden er
karakteriseret ved mere resonans? Men
det sprgsml vil Hartmut Rosa ikke
svare p. Han ser nemlig ogs den gede
fremmedgrelse som en del af nsket om
derfor bange for at inddrage resonans i et
vkstparadigme.
Det arbejde, jeg laver, starter med
det udgangspunkt, at vores samfund er
i et permanent behov for at forge. Ikke
kun hastighedsmssigt, ogs i forhold til
konomisk vkst, innovation osv. Det,
jeg vil, er, at komme udover et samfund,
der er baseret p at forge og vkste,
fortller han. P den mde er dit sprgs-
ml skrmmende, for det er prcis det,
folk vil sige. Jeg er bange for, at vi vil se
guidebger, der forklarer, hvordan man
kan opleve mere resonans. At det p den
mde bliver et kapitalistisk instrument,
fortstter han.
Mens han fortller, bliver jeg flov over
mit sprgsml. Jeg kan sagtens se det for
mig: Bger med titler som 10 mder at fle
mere resonans eller Sdan fr du succes
i dit professionelle liv med resonans.
Hartmut Rosa mener derimod, at hvis man
prver at kontrollere og instrumentalisere
resonans, s mister man den. Mske kan
man skabe dybde i resonans, men man
kan ikke forge den. Mit yndlingseksempel
er, at hvis du har en sang, du holder af,
og du begynder at spille den hver dag, s
mister den sin vrdi, og det er det samme
med resonans, siger han. Vi skal tnke
mere p, at vi skal vre ben for resonans i
stedet for at forge den.

S 55
H ISTOR I E
eN strk modstaNder er det halve Nederlag
I Curzio Malapartes essay om Fausto Coppi og Gino Bartali fra 1947
dyrkes rytterne som episke helte. Teksten er epicentret for litterr
journalistik om cykelsport. Essayet er p samme tid en fortlling om
overgangen fra det nye til det gamle Europa.
c
ykelrytterne Fausto Coppi og Gino Bartali
er gjort af samme stof - eller nrmere
stl - som Agamemnon, Alexander den
Store og Napoleon. Lykken og ulykken
for cykelrytteren er som hos hrfreren, i
et stadie som findes i kampen, i marchen
mod ml. De arbejder sig fremad, p
landevejen, gennem centralmassiver og
vindale. De skal gennem bjergene, for
ligesom Napoleon m cykelrytterne gen-
nem Alperne for at triumfere. Her tnkes kun et ord, et
mantra for livet, en religion, et kamprb: Fremad!
De modige mnd er kropslig styrke, men ogs vilje og
sjl. De er statuer, som kunne st p store pladser og
reprsentere verdensordner, vrdist og filosofier. De
er skabt af den romantiske id om, at den store bedrift er
mulig, og det er den id, de legemliggr. Men den store
bedrift hnger ogs sammen med undergangen. Mske
er det trangen til undergang, som optager erobrernes
krop natten fr det store slag. De ved, at i morgen skal de
kmpe mod landevejen, den store fjende, gennem mud-
der og asfalt. Morgendagen vil byde p sved, krampe,
hjertet i halsen, mme muskler, trst, forbandelser, flade
dk, kroppen og sjlens kollaps. De skal vre t med
deres svrd, deres cykler, alene kmpe for retfrdighe-
den, sandheden, sejren. Alene er de med deres skbne.
Lydene er borte, sanserne er dmpede, kun en indre ild
brnder p vej mod mlet.
I undergangen er vi alle alene. Er det i netop dette
stadie, at svarene findes for cykelrytteren? Mske er det
i virkeligheden udkrystalliseringen af at vre et levende
menneske, at vi alle er p vej et sted hen, og at det er i vo-
res ensomme kamp med os selv og elementerne, vi finder
lykken. Det hele slutter med et opgivende ndedrt, eller
i jubel til lyden af massernes brl - men kan man sige til
sig selv: I min ensomme march, dr var jeg strk, der
kmpede jeg det bedste, jeg havde lrt?
Se ind i deres mrke jne, her ses det hele: Usrlighe-
den, skrbeligheden, lidelsen, triumfen. Lykken ligger
heri: I modet og viljen til at bekmpe, bearbejde, bruge,
alle disse flelser, al den modstand, al den smerte, der
hviler i dette blik.
Fausto Coppi krte frst over mlstregen alene, intet
mindre end 58 gange. Flere solosejre end nogen anden
cykelrytter. Han havde trangen til at bryde ud og bryde
frem og angribe lbene, og sine konkurrenter. I 1946
efter krigens hrde r var den trang til udbrud s stor
for Coppi, at han i forrets frste store lb, Milano-San
Remo, prsterede en af sine flotteste bedrifter: Langt
fra mlstregen krte han vk fra sine konkurrenter, og
de s ham ikke igen. Gino Bartali kom i ml massive 18
minutter senere sammen med resten af rytterne. Dette
skulle blive en af Coppis mest bermte sejre, fordi den s
prcist definerede hans stil som rytter: Alene i angreb.
Mnd er ulve skriver forfatteren Dino Buzzati i sin
bog om Giro DItalia, og den sejrshungrige Gino Bartali
skulle tage sin revanche allerede ret efter, da han vandt
samme lb. Han passerede mlstregen p Via Roma i San
Remo, ogs med adskillige minutters afstand til sine for-
flgere. Bjergene findes, og du er ndt til at konfrontere
dem alene, har Gino Bartali sagt.
Curzio Malaparte var ogs en modig mand. En
dekoreret soldat. Han gjorde tjeneste som kaptajn ved
S 56
Af Bastian Emil Goldschmidt
Champagne under Frste Verdenskrig. Efter krigen var
han en aktiv skikkelse hos Italiens fascister. Han deltog
i Marchen mod Rom og var en central intellektuel figur i
partiet. Men i 1931 udgav han bogen Tecnica del colpo di
Stato (Statskuppets teknik), hvori han kritiserede Hitler
og Mussolini, deres ideer, deres strategier, og i bogen
tilfjede han et kapitel med titlen En Kvinde: Hitler.
Toppen af fascistpartiet tvede ikke med at sende Mala-
parte i eksil p en Lipari, og p gentagne fngselsop-
hold i Rom, og han blev sljfet fra partiets medlemslister.
I 1941, efter det nye udbrud af krig, rejste Malaparte
til stfronten som diplomatisk korrespondent for den
italienske avis Corriere della Sera, for at rapportere om
aksemagternes besttelse og fremmarch i steuropa.
Hans erfaringer fra fronten gav stof til hans mest berm-
te bog Kaput, som udkom i 1944, og som med det samme
gav genlyd over Europa. Efter Italiens overgivelse i 1943
blev han udnvnt til officer af de amerikanske styrker.
Han gjorde tjeneste ved Napoli og udgav sit andet store
vrk La pelle om tilstanden i et ruineret Italien.
Hans essay Coppi og Bartali udkom frst i den
franske avis Sport Digest, som optakt til Tour De France
i 1947, med titlen: Les deux visages de lItalie - Coppi
et Bartali. I krig og i fred, dyrkede han det smukke og
voldsomme med en stetisk og kynisk distance. Det
delmodige str i samme rum som brutaliteten, men be-
skrives ngternt, som handlinger, beget af mennesker,
i et Europa som er brudt i brand. Malaparte vlger ikke
krigen, han vlger freden. I de afsluttende ord i Coppi
og Bartali fortller han, at rivaliseringen mellem de to
cykelryttere mske blot er symbolet p de ofre generati-
oner har givet for friheden, for freden, for lykken mellem
mennesker og nationer.
Jeg nyder hvert et ord af Curzio Malapartes Coppi
og Bartali, fordi den handler om sandheden: Der er to
mnd, som krer p cykel. De er Campioni. Det sande
i cykelsporten er modet og sejren. Det er det, vi savner i
vores liv. Coppi og Bartali er sandheden, for nederlaget
og triumfen er ikke et skuespil, det er ikke et teater, eller
en gladiatorkamp. Cykelryttere og cykellb er et symbol.
Et symbol p et kontinent, med hb for fremtiden. Men
vigtigst af alt: Et Europa, hvor der stadig er plads til ind-
levelse og medflelse, med respekt for det guddommelige
og det ddelige.
Man skal ikke undervurdere betydningen af cykel-
lb i Europa i tiden omkring Anden Verdenskrig. De
store internationale lb tiltrak hundredetusindvis af
tilskuere, og for at bruge Malapartes ord mindede de
om folkevandringer. Giro dItalia var den frste store
sportsbegivenhed i Italien efter Anden Verdenskrig.
Lbet blev genoptaget i 1946 efter fem rs afbrydelse, og
lbsdirektionen dbte symbolsk lbet: il Giro della Ri-
nascita - genfdslens Giro. Dette, renssancens lb, blev
indledningen til den epoke, der i dag bliver betegnet som
cykelsportens guldalder, og som Gino Bartali og Fausto
Coppi var fanebrere i.
Bartali, kaptajnen i feltet, skulle vise sig at vre den
strkeste i dette lb, som han vandt. Han kunne lade sig
velsigne og hylde af Paven og Italiens prsident. Gen-
fdslens Giro havde vret en stor succes. Cykelrytterne
havde ikke blot leveret et flot cykellb, de havde ogs
samlet og forenet et land i kn. P en af etaperne skulle
rytterne, til stort spektakel og med stor symbolsk vrdi,
aTLaS bogtillg
besge det netop genvundne Trieste, som indtil krigens
afslutning havde tilhrt Slovenien. Frygten for en optrap-
ning af konflikten mellem slovenere og italienere med-
frte, at etapen blev forkortet, s Trieste alligevel ikke
kunne besges. Men efter lange forhandlinger fik rytterne
lov til at kre i ml i byen, og skbnen ville, at publikum
lagde stridighederne til side for at hylde cykellbet. For
at bruge den italienske journalist, Bruno Roghis ord:
Mange kvinder var p deres kn med brn ved deres
side, den brede vej var pakket med mennesker, som alle
rbte ITALIA, sporten var i dette jeblik flammen som
lyste nationen op.
Som Bartali sagde til Coppi i 1950: For mnd som os
er livet at kre p cykel. Fausto Coppi og Gino Bartali
udkmpede over titusindvis af kilometer, intet min-
dre end 416 direkte dueller. Det skal nvnes, at begge
ryttere fik frarvet fem af deres bedste r under Anden
Verdenskrig.
Men en verdenskrig kunne ikke stoppe dem. Inter-
national sport kommer ikke til at se to udvere, der s
omfangsrigt, s insisterende, s kraftfuldt udfordrede
hinanden. En strk modstander er det halve nederlag,
men ogs halvdelen af den smukke sejr. Sammen blev
de helte, i kraft af hinandens lys skinnede deres glorie.
Deres dualisme er s perfekt, at den kunne vre skabt
af en kunstner. De to ryttere, den ene foran den anden,
p cykler skabt som middel til menneskets komplicerede
rejse, er grske helte, et billede p styrke med grafisk
prcision i den simple stil. Sknheden i kampen,
i skbnen, i dden, fremstr lige s sand i dag som
dengang. Det er den historie, selve livet drejer sig om. I
cykellb, i cyklen, hviler lysten til at dyrke fremhvelsen
af netop det. Men det er ikke fortllingen om den mili-
tre march, men tanken om at g forrest, fremad. Det er
fortllingen om Jakobsstigen, der er det hellige billede
p Bartalis karriere, og fortllingen om, at Fausto Coppi
ikke nsker at komme frst i paradis, men at vre num-
mer et p jorden.
Illustration Emma Acs. Curzio Malapartes Coppi og
Bartali udkommer i bogform i juni.
 ATLAS bogtillg

JOURNALISTIK DER VIL MERE

END AT JAGE KLIK

I takt med at nettet har fjernet tppet under journalistikkens gamle

forretningsmodeller, er kvaliteten af indholdet ogs kommet under angreb.
Jagten p klik fordrer ikke den gode journalistik. Et medlemskab af ATLAS
gr, at du er med til at opretholde udgivelsen af ambitis kultur og sam-
fundsjournalistik p nettet.

Vi mener, at bde kulturen og samfundet har brug en samtale, der ikke

bare er rb af holdninger i hinandens ansigter. ATLAS vil underholde, kri-
WLVHUHRJNYDOLFHUH

Det er en gang blevet sagt, i en anden sammenhng, at man br tnke

gammeldags men handle moderne. Sdan har vi det ogs p ATLAS. Den
journalistiske fortlling er ikke mindre vigtig, selvom de teknologiske
YLONnUKDUQGUHWVLJ0HQMRXUQDOLVWLNNHQEHQGHUVLJLHQRPVWLOOLQJVSH-
riode, hvor en af de helt store udfordringer er, hvordan man sger dybden
hvordan man kan skrive langsomt, nr tiden er hurtig.

3n$7/$6GHQHUHUYLDNWXDOLWHWVRPGHWYVHQWOLJHIUHPIRUQ\KHGHQ
Vi er af den overbevisning, at det ikke er magasinets format uanset om
det er p net eller papir der er afgrende for dets identitet. Det er vores
GHQLWLRQDIXDNWXHODNWXDOLWHWGHUJnULJHQLVDPWOLJHDIYRUHVSXEOLNDWLR-
QHU$WVWRSSHRSVWLOOHIXQGDPHQWDOHVSUJVPnORJUHHNWHUHRYHUYRUHV
samtid, uanset om det sker gennem essays, reportage, features eller litte-
rre eksplorationer.

Vi er ikke interesserede i, at vre en neutral videreformidler af aktuali-

tetsstof. Vi vil vre en prisme, som fortolker, kommenterer og nuancerer
den verden, der omgiver os. Selvom tempoet er get og pengene svinder
LQGHUGHUVWDGLJEUXJIRUHQNYDOLFHUHWVDPWDOHRPGHIRUKROG
der berrer os alle.

Vi bruger ikke dine penge p fyrstelige lnninger og lkre mbler til

kontoret. Dine penge gr direkte til at sttte ATLAS lbende udgifter til at
SURGXFHUHLQGKROG-RHUHSHQJHYLInULQGMRPHUHLQGKROG

Bliv medlem p www.atlasmag.dk/medlemskab

ATLAS
S 55
a n m E Ld E LSE R
Af Emma Klint Koefoed
grim og smuk
Af Emma Klint Koefoed
Ida Marie Hedes nye bog er afskyelig,
bedrende og svr at lgge fra sig.
o
rdet bedrende m efterhnden kunne
indfinde sig i folden med truede ord sammen
med eksempelvis vaks, lmmel og luren-
drejer. Det er et af de ord, som vi har glemt,
at vi kan, men som vi alligevel er fuldt bevid-
ste om, hvad betyder og hvordan skal bruges. Nu gene-
robrer ordet sin plads i det danske sprog. For Ida Marie
Hede har skrevet en ny bog, og den hedder Bedrende.
Bedrende handler om en mor, en far og et barn. Om
en far, der dr. Om forholdet til de dde. Og om at det
endelig bliver fredag aften. Men s simpelt kan det ikke
stilles op. Bogen handler ogs om krlighed, om tab, om
sknhed og grimhed, om tosomhed og om ensomhed. Og
det hele bliver undersgt ud fra et bakterieniveau intet
er for smt eller uvsentligt til at blive betragtet. Hand-
lingen ses gennem et mikroskop, der svinger mellem for-
skellige genrer. Noget virker som rent fiktivt novellestof,
andet er uden tvivl mere essayistisk. Men midt i dette
virvar genreforvirring, krlighed, flelser og familieliv
p mikroskopniveau kunne man forestille sig, at man
let kan fare vild i sin lsning. At man glemmer, hvor man
kom fra.
Det sker bare ikke. For det er ikke kun selve handlin-
gen, emnet og genren der driver Bedrende fremad og
fastholder lserens interesse. Det er den flelse, som
opstr i mdet med vrket. Det tempo man der Hedes hvert fald), s vi andre ogs kan lse den. Men hvad er det
ord med. For der er noget med lsningen og det lste,
der gr op i en hjere enhed. Der er noget ved Bedren-
de, som fr en til at fle sig afskyelig og ulkker, men ude
af stand til at lgge bogen fra sig. Det sker isr nr Hede
beskriver datteren, , gennem moderens observationer
af hende, og nr den kropslige relation mellem moderen,
B, og faderen, Q, beskrives.
De har ikke sex, ikke den aften, p sofaen. De har lyst
til at trnge ind i hinanden, men samtidig er de for ugi-
delige. De trnger ind i hinanden p en anden mde, ved
at hengive sig til svedens lkkerhed. Ved at forestille sig
at deres hud bare er et indledende lag som skal oplses
fr en mere avanceret sammensmeltning kan finde sted.
De arbejder p at bldgre den hud. Ridse den eller slide
den. De lgger sig oven p hinanden med fldeskum-
skage i mundvigene, ud over kinderne, smurt op mod
hrgrnsen. Fldeskummet er en substitut for sperm
S 58
eller groft, hvidt udfld, tvret ud over hagen og halsen
og ned over det verste af brystkassen: over Qs proptrk-
kerkrllede brysthr.
Bogens tematikker og handling str umiddelbart i
kontrast til dens titel og ydre. For det er en flot bog. Helt
skinnende orange, nsten kobberfarvet, nr den ligger
i solen. Bogen er liges grim indeni, som den er smuk
udenp. Den beskriver scener og flelser, som de fleste
mennesker kender til, men som kun f stter ord p.
Derfor vil lseren ungtelig vride sig lidt i stolen, fle et
ubehag, men med det ubehag ogs en stigende nysgerrig-
hed. Ogs her m man tage hatten af for Ida Marie Hede.
Det er ikke muligt at skabe et billede, som fr lseren til
at vride sig i stolen, hvis ikke det lste virkelig er velskre-
vet. Og man tvinges ogs til at genoverveje, om bogens
ydre og titel virkelig er en kontrast til indholdet, eller om
det er en opfordring til at se indholdet i et andet lys.
Og det er derfor Bedrende skal lses. Det er derfor,
den skal nydes. Ida Marie Hede fr med sin sikre og
humoristiske prosa ovebevist sin lser om, at det
smukke kan findes i alting. Ogs selvom det er dkket af
bakterier, sekreter og andres lort, og selvom man i frste
omgang mske slet ikke har lyst til at se efter.
Bedrende, Ida Marie Hede, Gladiator
hollaNd har holdt p deN
i 70 r, Nu er deN ogs
den sproglige stdighed hos sdan n som Thomas Bern-
vores
riterende eller halvgenialt. Kedsomheden skrives frem og
Af Philip Martinussen
Man fler desperationen, komikken og
kedsomheden i hollandsk efterkrigs-
tidsklassiker, der er helt sin egen.
d
et var lidt af en sensation, da Gerard Reves
debutroman De Avonden (Aftnerne) udkom i
Holland i 1947. En ung fyr p blot 24 r havde desperationen og komikken. Eller hvad? Lurer krigen
skrevet en roman, der ramte klokkerent ind i
tidsnden. Beskrivelserne af rodlshed, identi-
tetsforvirring og tristesse i efterkrigstidens Holland var no-
get, lserne kunne identificere sig med, og romanen endte
ogs med at blive en salgssucces. Her, 70 r efter, er Reves
roman fast pensum p de hollandske skoler, og dens status
som klassiker str uden for diskussion. Desvrre fik det
ikkehollandske publikum frst lov til at skifte bekendtskab
med The Evenings i november sidste r, da Pushkin Press
udgav en engelsk oversttelse.
Nu er den her s, den hollandske klassiker (p engelsk i
for en roman?
Romanens hovedperson hedder Frits, er 23 r og bor
stadig hjemme hos sine forldre. Det er han faktisk den
eneste i sin vennegruppe, der gr. Selv broren er flyttet og
bor et sted i byen sammen med sin kreste. En kreste
er ikke noget, Frits har. Han er alene sammen med sine
forldre, som gr ham ret meget p nerverne. Hvis ikke
han nrmest flygter ud af huset for at dukke uanmeldt op
hos sine venner og bekendte, bruger han tiden derhjemme
p at kritisere forldrene for deres opfrsel ved middags-
bordet: de sviner, er uhflige og holder ikke gaflen p den
rigtige mde. I diskussionerne om det ene og det andet
tager Frits altid det modsatte synspunkt af forldrene,
og allerede tidligt i romanen str det klart, at han er ude
i et forldre- og autoritetsopgr, som han er endt med at
sidde fast i.
Tydeligere bliver det i Frits mder med sine venner,
aTLaS bogtillg
hvor Frits dominerer samtalerne med sin fascination
af syge mennesker, amputerede lemmer og drabelige
historier fra aviserne. Nogle af vennerne chokeres, andre
ignorerer ham og enkelte leger med p legen. For venner-
ne er det ikke entydigt, om Frits fascination er oprigtig;
skal udtalelser om, at mennesker over 60 burde henrettes,
tages for gode varer, eller er det ment som en joke? Som
lser kommer man selv i tvivl: gr Frits det for at skabe sig
en identitet som en radikal grnsebryder, lsrevet forl-
drene, eller er udtalelserne et akavet forsg p at holde sin
egen ddsangst og tristesse for dren, som den mske, m-
ske ikke kommer til udtryk i hans drmme, der er prget
af dd, forflgelse og farer. Mske endda begge dele?
Sikkert og vist er det, at aftenerne for Frits er vigtige.
Arbejdet p kontoret fortlles der nsten ikke noget om,
heller ikke om krigen, selvom den lige er afsluttet og burde
fylde i alles bevidsthed. Aftenerne er der, hvor vrdien
ligger. Men de er sjldent vellykkede. Snakken i forl-
drenes trange stue gr i tomgang, og vennerne deler ikke
altid samme begejstring for det bizarre som Frits. Det hele
virker kedeligt, intetsigende og tomt, og det er kun yderli-
gere brnde p det bl, der holder gang i Frits stress over
fortsat at vre en del af sine forldres verden.
Det er svrt at vurdere, om romanen skal lses som
en tidstypisk efterkrigstidsroman. Vil den kommentere
p tidens depression og mangel p fikspunkter? Eller er
den snarere ude p at fortlle historien om en eksistentiel
krise og lsrivelsesproces, der er tidsls og uafhngig af
den historiske kontekst?
Med sine lange dialoger og minutise beskrivelser kan
The Evenings ikke undg at blive kedelig. Men det tjener
et forml og er et bevidst stilistisk valg, der kan minde om
hard. Alt efter temperament vil man enten finde det rvir-
skildrer Frits liv som han ser det: bestende af en masse
gentagne handlinger og meningsls smsnak. Dialogerne,
der er en direkte konsekvens af alt det, er snappy, skve
og oftest overraskende sjove, og det lfter romanen. Frits
evindelige pointering af vennernes begyndende skaldethed
- og deres tilbagevisning af det - er absurd komik, der bare
virker.
Reve har skrevet en roman, der stikker ud blandt al
anden efterkrigstidslitteratur. Krigen og dens konse-
kvenser er ikke i centrum, det er derimod kedsomheden,
alligevel i baggrunden? 70 r efter har The Evenings stadig
en friskhed over sig, der gr, at man kan g p opdagelse i
romanen. At hollnderne fortsat diskuterer Reves roman i
klasselokalerne, kan man ikke fortnke dem i.
The Evenings, Gerard Reves, Pushkin Press
a n m E Ld E LSE R
at tNke med BgerNe
Af Alexander Rich Henningsen
Overstter og litteraturnrd Karsten
Sand Iversen har samlet flere rs es-
sayistisk virksomhed i en bogudgivelse
p forlaget Virkelig. Det er der kommet
et lsevrdigt og smittende litteratur-
begejstret vrk ud af.
d
et slog mig under lsningen af Karsten Sand
Iversens nyligt udkomne essaysamling Om-
skrivninger, at det netop er dt essayet som
genre kan, nr det er veludfrt: bevge sig fra
det konkrete mod det abstrakte, fra det lokale til
den store sammenhng, skiftevis brede perspektivet ud og
snvre det ind, samle trdene, tilg emnet fra stadigt nye
vinkler.
Som i essayet Den sprngte roman om Rainer Maria
Rilke, hvor Iversen gr helt tt p Rilkes kunstneriske
arbejdsproces med romanen Malte Laurids Brigges
optegnelser, for derefter at koble denne proces til andre
samtidige, tidligere og senere forfattere og deres vrker.
Dermed viser han, hvordan Rilke str placeret i bde
litteraturhistorien og i den bredere samfundshistorie, p
kanten af det moderne, i overgangen mellem romantik
og modernisme, midt i transformationen fra det tradi-
tionelle, feudalt prgede samfund til det fremvoksende
industrisamfund. Alle de ting fr Karsten Sand Iversen
koblet til Rilkes arbejde med at udvikle en helt ny type
vrk, et tilvrelsesudkast, som det hedder, bestende nomiske forandringer, som globaliseringen medfrer.
af optegnelser, brevfragmenter, lse dagbogsnotater, uden
sammenhng i en klassisk narrativ struktur. Rilke ville
ikke skrive en roman, han ville fremmane en skygge af et
liv, en slags radikal realisme uden indblanding udefra, fra
en ordnende forfatter. P den mde tog Rilke trden op, og
fuldfrte det, de tyske romantikere ikke kunne, og samtidig
pegede han frem mod modernismens eksperimenterende
former, forklarer Iversen.
Udover den skarpe lsers blik og et stort litteratur- og
samfundsteoretisk overskud, er Karsten Sand Iversens tek-
ster prget af en stor interesse for de vrker, han skriver
om. Og det smitter, m man bare sige, og gr lsningen
af Omskrivninger vedkommende og medrivende. Man
kan mrke interessen lyse i skriften, s at sige, og det er
befriende, hvordan de forskellige essays gr med vrket,
bevger sig ned ad de frugtbare stier, derhen hvor der er
interessante ting at skrive om og reflektere over, frem for at
holde sig stringent til forudbestemte analysemodeller. Hvis
det biografiske har noget at sige, er det med, ellers ikke.
Hvis samfundets bredere strmninger har noget at sige, er
det med, ellers ikke. Af samme grund bliver Iversens tek-
ster aldrig stive eller forcerede, man fr fornemmelsen af,
at ja, det er dette, der er det relevante at skrive om Canetti,
Bove, Schlegel, Mller, Ekelf, for blot at nvne nogle af
dem, Omskrivninger tager under behandling.
P den mde fungerer Omskrivninger som en god
introduktion til de omtalte forfattere, den smitter n med
lselyst uden at vre akademiserende tr. Det er ikke
fordi, teksterne er nemme, og det skal da indrmmes,
at denne anmelder flere steder blev ret forvirret, nr der
blev sprunget mellem personer, steder, tider og vrker i
t vk. Og nogle steder balancerer essaysene p kanten af
det indforstede, men det gr ikke noget. Hellere dt end
banale venstrehndsrefleksioner. Den slags finder man
ikke i Karsten Sand Iversens tekster. En stor anbefaling
skal lyde herfra.
Karsten Sand Iversen, Omskrivninger, Forlaget Virkelig
verdeN i fraNkrig
fraNkrig i verdeN
Af P. Johan Lose
Globaliseringsdiskussionen har ikke
alene prget den franske prsident-
valgkamp. Emnet har i revis spillet
en afgrende rolle i fransk kulturpoli-
tik og litteratur.
B
landt de opsigtsvkkende ting, den hjrepo-
pulistiske prsidentkandidat, Marine Le Pen,
prsenterede fra talerstolen i et fyldt kon-
grescenter i Lyon, var en redefinering af det
politiske spektrum: Franskmndene har fet
deres patriotisme taget fra dem. De lider i stilhed over
ikke at have lov til at elske deres land. Skellet str ikke
lngere mellem venstre og hjre, men mellem patrioter
og globalister. Som Le Pens udtalelse viser, var globali-
sering et kardinalpunkt i prsidentvalgkampen. P den
led adskiller den franske valgkamp sig ikke betydeligt fra
eksempelvis den seneste amerikanske valgkamp. Det,
der imidlertid udemrker globaliseringsdiskussionen i
Frankrig, er dens radius. I Nye franske verdener kort-
lgger Mads Anders Baggesgaard, adjunkt ved Aarhus
Universitet, hvordan den fres og har vret frt i den
franske litteratur og kulturpolitik.
Bogens afst er konstateringen, at Frankrig befinder
sig i en krise, som er knyttet til de historiske og ko-
Som Dominique Mosi, ekspert i international politik,
citeres for at sige, s er landet ganske simpelt, i drligt
humr, usikker p sin position og status i en ny verden.
Det har Frankrig dog med forskellige kulturpolitiske
konsekvenser vret af flere omgange. Baggesgaards
frste nedslag er efterkrigstiden. Landet havde som
bekendt lidt et overrumplende nederlag til Tyskland og
mtte begynde at afhnde kolonibesiddelserne; samtidig
fik amerikaniseringen stadig strre gennemslagskraft.
General de Gaulle ivrksatte derfor et omfattende
kulturpolitisk restaurationsprogram under ledelse af
forfatteren Andr Malraux. Kulturen skulle bruges til at
samle franskmndene om det nationale projekt og styr-
ke Frankrigs position i den internationale verdensorden.
Omtrent tredive r senere stod den karismatiske
kulturminister Jack Lang og regeringsleder Franois Mit-
terand bag en markant forgelse, faktisk en fordobling, af
statens kulturbudget. Ud over social- og udenrigspolitik-
ken, skulle kulturen nu tjene konomien. Lang begrun-
dede tiltaget sdan: Hvorfor er kulturen s vigtig?
Fordi netop den kan vre et af svarene p krisen, fordi
den konomiske krise frst og fremmest er i os. Frst og
fremmest er i vore hoveder og i vore hjerter, den er en
mental adfrd. Mere konkret igangsattes Les Grands
Travaux: opfrslen og udbygningen af en rkke store
kulturhuse. Udenrigspolitisk varslede den socialistiske
regering ogs et skifte. Mere end at fremhve den fran-
ske kulturs fortrffeligheder og universelle gyldighed,
talte Lang for international kulturel diversitet og mod
den, hvdede han, homogeniserende amerikanisering.
Herudover var det i denne periode - som var kendetegnet
af den konomiske og kulturelle krise - at franskmn-
dene iflge Baggesgaard udviklede en srlig tradition
for at beskftige sig kritisk og fremsynet med globali-
seringens muligheder og udfordringer. Det kommer
ikke kun til udtryk i organisationer som Confderation
paysanne, ATTAC og Le monde diplomatique, men ogs
i litteraturen.
Af de mange kontekster og vrker, som berres, vil
aTLaS bogtillg
jeg isr fremhve modtagelsen af Jonathan Littells
nyklassiker De velvillige; Yasmina Rezas usandsynlige
roman-reportage Laube le soir ou la nuit om Sarkozy
og Georges Perecs undersgelser af rum. I disse afsnit
lykkedes det Baggesgaard - med henvisning til den store
franske litteraturtradition - at vise, hvordan globaliserin-
gen er en drivende kraft for skrivningen af en ny fransk
litteratur. Srligt vellykket er desuden bogens afslutten-
de kapitel om Michel Houellebecq. Ud over en detaljeret
redegrelse for de mange kontroverser, der har ledsaget
forfatteren, prsenteres en og forholdet utopi-dystopi
meget overbevisende som centrale omdrejningspunk-
ter i forfatterskabet. P den mde viser Nye franske
verdener, at fransk litteratur ganske vist er udfordret i
mdet med en verden i forandring, men samtidig at den
tager kampen op og tilbyder nye, alternative verdener.
Alternative verdener, hvor det ikke drejer sig om enten
at omfavne det globale jublende eller at afsvrge det
ensomme. Derimod prsenterer vrkerne en mere uhil-
det sprgen til globaliseringens livsnre konsekvenser
og vilkr noget, tiden synes at kalde p. Baggesgaards
bog fortjener af den grund ros samt en lserskare, der er
videre end de oplagte, akademiske fagkredse.
Mads Anders Baggesgaard, Nye franske verdener, Aar-
hus Universitetsforlag
eN romaN er eN romaN
Af Emma Klint Koefoed
Delphine de Vigans Dage uden sult, der
er forlberen til succesen Alt m vige
for natten udsendes nu p dansk.
d
age uden sult er egentlig ikke nogen ny bog.
Faktisk har den en del r p bagen den blev
udgivet p fransk allerede i 2001. Forfatteren,
Delphine de Vigan, har siden opnet stor suc-
ces med den autofiktive roman Alt m vige for
natten fra 2013 og den efterflgende Baseret p en sand
historie fra 2016. Men Dage uden sult kom faktisk frst.
Den har bare ikke vret udgivet p dansk fr nu.
I romanen flger lseren den 19rige Laure gennem
tre mneder, hvor hun er indlagt p et fransk hospital
med anoreksi. P den ene side, s kan emnet en ung
pige som kmper med anoreksi, en fortller som i takt
med hovedpersonens udvikling kan erklre, at det ikke
kun er det fysiske som ligger til grund for pigens lidelse,
men ogs det psykiske efterhnden virke nsten
fortrsket. Det er ikke ndvendigvis litteraturens skyld
S 59
a n mE Ld E LSE R
det kan lige s vel vre resultatet af, at vi ivrigt debatte-
rer netop unge pigers forhold til deres krop. Dette er ikke
ndvendigvis skidt, men i lsningen af romanen kan det
rejse det velkendte sprgsml: Har jeg ikke lst det her
fr? Sprgsmlet opstr ikke i mangel p sympati med kulrt, lidt mere suspense-drevet og effektjagende.
emnet, men simpelthen fordi: jo. Du har lst det her fr.
Dernst kan man s sprge sig selv, om man stiller
for hje krav til litteraturen. Er det virkelig ndvendigt,
at alle romaner bidrager emnemssigt med noget nyt og
banebrydende til den samlede litteratur? For s vidt alts
den ene side af Dage uden sult. De rejste sprgsml leder
lseren videre til den anden side. Den side, som fortjener
en stor portion ros.
For p den anden side er der en grund til, at Dage
uden sult er vrd at lse. At den faktisk er en oplevelse at
lse. For den er velskrevet. Den er enormt velskrevet. Og
skulle man som lser vre negativt indstillet p grund
af emnet, s gr forfatterens skrivestil ens indstilling til
skamme. For det lykkes Delphine de Vigan at give et ind-
blik i en karakter, som er kompleks. Og i en lidelse, som
langt de fleste ellers ikke ville have en chance for at stte
sig ind i eller forst. Netop derfor fr emnet sin berettigel-
se og bidrager med noget, som lseren fr en oplevelse ud
af. Noget, som giver lseren stof til eftertanke.
Eftersom romanen som nvnt kan lses som en
forlber til Alt m vige for natten, som er autofiktiv, m
man g ud fra, at forfatteren ogs i Dage uden sult har
gjort brug af erfaringer og oplevelser fra sit eget liv. Ogs
romanens slutning, hvor fortlleren skifter fra tredje til
frste person, peger i retning af, at romanen ikke kun er
ren fiktion. Man kunne mene, at det vel nsten er tarve-
ligt at kalde emnet fortrsket, nr nu det er autofiktion.
Det er jo nrmest det samme som at bagatellisere en
forfatters oplevelse eller lidelse. Men nej. Det er ikke
det samme. En roman er en roman, og s lnge den
er udgivet som en sdan, s skal den ogs bedmmes
som en roman. Det betyder, at man som lser godt kan
stille krav til indholdet. Autofiktion eller ej, s er det den
gode, spndende og medrivende historie der skal bre
en romanen frem. Det gr den ogs i Dage uden sult
men mere p grund af en velskrivende forfatter end et
originalt plot.
Dage uden Sult, Delphine de Vigan, Peoples Press
skilBeNde fyNBo
skyder pil i eNdeN p
BltaNdet hersker
Af Alexander Rich Henningsen
Kongerkken er begavet og fngende
historieformidling til bde den trtte
teenager og den lidt ldre lser.
p
odcasten Kongerkken af journalist Anders
Olling og historiker Hans Erik Havsteen
har taget Danmark med storm og har netop
rundet en million downloads siden den de-
buterede p Netudgaven. Radioprogrammer
om de danske regenter er benbart liges rdgldende
interessant som det jernstykke, munken Poppo bar for
at omvende Harald Bltand til kristendommen. Nu er
serien blevet til et bogprojekt i samme stil som forlaget
Penguins serie Penguin Monarchs om det britiske
kongehus: en kort, omtrent 100 sider lang bog, der
gennemgr en eller flere kongers liv, bde officielt og de
mere private og, ja, kulrte dele. Skriften er pdagogisk,
S 60
de tunge faktadele er vvet ind i kulrte anekdoter.
Lidt som de succesfulde Tnkepause-bger fra Aarhus
Universitetsforlag eller Informations Forlags Moderne
Ideer-serie. Mske er Kongerkken faktisk lidt mere
til at skyde med bue og pil, men han var vist ogs lidt af
Men det gr ikke spor, for det er altid tydeligt,
hvornr noget er spekulation og forfatternes egne
vurderinger, og hvornr der er tale om mere hndfaste
oplysninger, udledt af nyere arkologiske fund, teknisk
avancerede dateringer af knogler og den slags. Vurde-
ring og diskussion af kilders trovrdighed er et helt
centralt element i Kongerkken og en del af det, der gr
serien s lsevrdig. I begyndelsen af hvert kapitel bli-
ver det beskrevet, hvor meget eller lidt kildemateriale,
vi har om den her konge, og hvor meget der er tale om
gtvrk, nr hans liv og levned skal beskrives. Desuden
tager forfatterne lbende opgr med herskende teorier
om, hvorfor en bestemt konge gjorde, som han gjorde.
For eksempel argumenterer de for, at Svend Tveskgs
erobringstogter mod England ikke skal ses som et nati-
onalt dansk projekt, hvor danske vikinger p sdvanlig
brutal vis plyndrede fremmede landes kirker og klostre,
men som en slags migrationsblge, hvor mange skan-
dinaver sgte nye tilvrelser i det rige England en
bevgelse, Svend Tveskg alts red p blgen af. og gik. Brugen af kongerne som en slags linser at se hele
I Kongerkken refereres der ofte til diverse middel-
alderlige krnikeskrivere som eksempelvis Saxo, og her
ppeger forfatterne, hvorfor krnikernes forfattere har
interesse i at skrive som de gr, og hvorfor man ikke
altid skal tage ordene for gode varer. De store krnike-
skrivere havde ved Gud (!) et kristent bias, der fik dem
til at hylde Harald Bltand, der kristengjorde danerne,
mens Svend Tveskg, der efter sigende p ny tolererede
hedenske ritualer, fik en urimelig overhaling som en
elendig konge. Fremstillingen i krnikerne skal alts
tages med et gran salt, iflge Anders Olling og Hans
Erik Havsteen. P den mde balancerer forfatterne
smukt det mytiske med det mere historiografisk-viden-
skabelige, og det giver teksten liv. Det gr nemlig ikke
fremstillingen hverken useris eller uredelig, for kilde-
kritikken og ppegningen af selve historieskrivningens
uundgelige partiskhed er central. Saxos arbejdsgiver
var Absalon og det gr hans krnike til et stykke propa-
ganda. Men alle har jo en arbejdsgiver, og derfor bliver
ingen andenhndskilde taget for umiddelbart sand, men
i stedet underlagt kritisk granskning af de to forfatte-
re. Det er ret genialt, for det muliggr samtidig, at de
kulrte rverhistorier fr plads i Kongerkken. Der er
netop ingen grund til at skre myterne vk, bare fordi
de er myter. De er vigtige, ikke mindst som skildringer
af strmninger i eftertiden, for eksempel 1800-tallets
nationalromantiske besyngelse af vikingekongerne, men
ogs fordi de har s god underholdningsvrdi. Som
oprulningen af striden mellem Valdemar Den Store og
hans konkurrenter til tronen Svend Grathe og Knud
Magnussen, der beskrives som danmarkshistoriens
mske vildeste og blodigste ftter-kusinefest. Og ja,
begivenhederne rummer vold, intriger, snyd, baghold
og dumstolthed nok til at vre adskillige Game of
Thrones-afsnit vrdig mske faktisk en hel sson.
Og forfatternes fremstilling af begivenhederne er p n
gang saglig og fngende.
Et andet eksempel er beskrivelserne af den fynske vi-
king Palnatokes skrmydsler med Harald Bltand, der
blandt meget andet indebrer, at Palnatoke efter noget
fuldemandspraleri blev udfordret af Harald til at skyde
et ble af hovedet p sin egen sn, hvilket han naturlig-
vis gjorde uden problemer; at Palnatoke efter endnu en
gang pralen blev udfordret til at lbe p ski ned ad nogle
stejle sknske klipper, hvilket han ogs uden videre
sagde ja til, og hvor han efter sigende ramlede ind i et
fremspringende skr og mirakulst overlevede, blandt
andet fordi klipperne bremsede ham fra at suse lige lukt
ud i det iskolde hav; samt endelig at Palnatoke (spoiler
alert!) under det ulmende oprr mod Harald sneg sig
aTLaS bogtillg
ind p kongen med sin bue og pil og, som den kry fynbo
senere pralede med over for arvtageren Svend Tveskg,
skd den i rven p din far og hele vejen igennem ham,
s den kom ud ad munden. Ja, Palnatoke var nok god
en pralhals.
Noget andet, der gr Kongerkken til eminent histo-
rieformidling, er bgernes evne til at lfte sig ud over
emnet: den danske kongerkke. Det er naturligvis kon-
gerne, der er centrum i de forskellige tekster, men kon-
gernes handlinger, deres fejl og sejre, bliver konstant
bundet op p de bredere historiske forhold i Danmark
og Europa. P den mde bliver Kongerkken mere end
blot isolerede konge-biografier, men en fremstilling,
hvor de danske regenter bliver en slags linser, vi ser en
stor del af danmarkshistorien igennem. Vi fr simpelt-
hen tegnet portrtter af Danmark, som det s ud p den
tid, de forskellige konger levede. Blandet andet under-
streges det fornemt, hvordan Danmark i fortiden ofte
var en noget broget strrelse, der i lange perioder ikke
var at betragte som n nation. Den almindelige dansker
var oftest frst og fremmest bonde, dernst mske jyde
eller skning. Riget Danmark var alligevel s ustabilt, at
det svulmede op og skrumpede ind som kongerne kom
Danmarks historie igennem er god historieformidling,
fordi man uden at tnke over det bliver fodret med en
masse stvet viden, og det glider ind, uden man som
lser er ndt til at piske sig selv til at forst og huske
det hele. Kongerkken kan man nemlig slet ikke lade
vre med at binge-lse, nr frst de helt vilde krige og
intriger tager fat!
En enkelt kritisk note: nogle steder kommer forfatter-
ne med udsagn, hvor man som lser er ndt til at stole
p deres historiefaglige autoritet i lidt for hj grad. For
eksempel i deres beskrivelse af middelalderens katolske
kirke, der, skriver forfatterne, kan forsts som et slags
datidens EU. Det kan for s vidt vre en god nok sam-
menligning, men den kan alligevel vre problematisk
forsimplende. Det er nok et problem, der vil vre svrt
at undg, nr man har en form, hvor kulrt sladder
blandes med hrde facts, og det ndrer da heller ikke
p, at Kongerkken er genial historieformidling, som er
vedkommende for bde den unge teenager og den lidt
ldre historieinteresserede lser.
Anders Olling og Hans Erik Havsteen, Kongerkken,
Lindhardt & Ringhof
a n m E Ld E LSE R
hvad skal vi lave i
morgeN? Bare hNge...
Af Felix Rothstein
Anna Sofie Mrch Bendixen forlags-
debuterer med kopimaskinestetik og
et bde komisk og mt portrt af et
venskab.
l
issi og Kis. Kis og Lissi. De to hovedpersoner i
Anna Sofie Mrch Bendixens mainstreamdebut
er bedste venner for evigt. Sammen bruger
de sommerferien til at drive rundt, se film, tage
p stranden, filosofere over den perfekte take
away-bestilling og p at ryge lidt bong, kysse en dreng,
blive uvenner. Og blive venner igen.
Bag bogens slvglitrende og flamboyante omslag,
der gengiver lseren i forvredet spejling, er Lissi & Kis
anderledes nede p jorden. Tegningerne, trykt p farvet
papir lysegult, lysegrnt, lyserdt, orange, grt der
skifter med kapitler, ligner ved frste jekast noget en
skoleelev har sendt gennem kopimaskinen et par gange.
Ogs den gnidrede og let falmede streg, de hndtegnede
og ikke helt firkantede ruder og de mange overstregnin-
ger og rettelser leder tankerne hen p kladdehftekrus-
seduller. Det er grimt, tit rigtig grimt. Men det fungerer. I
de tilsyneladende ubehjlpsomme tegninger gemmer der
sig subtile og ofte komiske detaljer (mden Lissi lukker
jnene p, mden Kis gestikulerer og isr mden de to
gr p) som bde indfanger pigernes teenagesarkasme og
deres nsten naive tro p sig selv og hinanden.
Lissi & Kis er en form for realistisk deadpan-komedie
(alts realtisk bortset fra at Lissi af en eller anden grund
har et tredje je i panden), hvor venindernes dagdriver-
dage udgr tegneseriens fortlling, der alene udspiller
sig mellem de to hovedpersoner. Hasse og Bjrn fra
niende er ganske vist spndende, men da Lissi og Kis
finder ud af, at de hrer Pink Floyd gr glansen af dem.
Uden et glimt af forldre og uden andre venner er Lissi
og Kis helt slynget ind i hinanden. Den store sommer i
grnselandet mellem barn og voksen minder til tider
om en punket blanding af de canadiske Tamaki-kusiners
suverne graphic novel Den her sommer og australske
Simon Hanselmanns liges suverne stenerserier om
Megg, Mogg og Ugle. Og bagved ligger et helt batteri af
referencer til populrkultur og teenagelivsstil, der til-
sammen kommer til at udgre Lissi og Kis flles verden:
punkmusik, X-Files, skateboards, junkfood, og en nsten
mytologisk dyrkelse af fritid og ferie.
Og Anna Sofie Mrch Bendixen skriver gode og ori-
ginale dialoger, hvor en strm af engelske udtryk og et
ord som vandmandsrv flyder sammen i en morsom
og ikke mindst trovrdigt manieret venindelingo, der
p samme tid er sarkastisk og oprigtig. Nice nok. Andre
gange er samtalerne nsten udsyrede som da Kis sprger
Lissi om hun nogensinde har skidt i havet, for Nr
man tnker over det er det jo faktisk totalt hygiejnisk!
Alts man burde faktisk kun lave lort i havet naturens
eget bidet! Men bedst er sekvensen, hvor Lissi henfrt
og detaljeret beskriver alle faserne i den perfekte take
away-bestilling. Pizza, burger, kebab? Over f sider byg-
ger samtalen ivrigt op indtil alle valgmulighederne giver
pigerne stress og de m njes med kopnudler.
Anna Sofie Mrch Bendixen er allerede en garvet un-
dergrundstegner. Hun har en stribe hjemmelavede zines
bag sig (bl.a. med tidlige brudstykker af Lissi & Kis), hun
redigerede antologimagasinet Kniv Komix (der desvr-
re kun kom i to numre), hun bidrog med en kosmisk
bongdagbog til dokumentarantologien Jeg tegner, nr
jeg skriver og hun driver zine-workshops. Og s er hun
hjernen bag zine- og small press-festivalen CPH Zine
Fest, der de sidste tre r er blevet afholdt i Ungdomshu-
set. Men Lissi & Kis bedste venner for evigt er hendes
bogdebut, p et forlag og med ISBN-nummer og det hele.
Og heldigvis for det. For Anna Sofie Mrch Bendixen
fremstr som en serieskaber, der ligesom sine hoved-
personer ikke giver en skid for, hvad andre synes. Hun
ved, hvad hun vil og hun ved, hvad hun gr. Lissi & Kis
bedste venner for evigt er en forfriskende grim, selvsik-
ker og fandenivoldsk tegneserie.
Anna Sofie Mrch Bendixen, Lissi & Kis bedste venner
for evigt, Forlns
livets (u)Brlige
eNsomhed
Af P. Johan Lose
Mrk og mesterlig lseoplevelse
fra Ungarn, der har hstet roser
verden over.
s
zilrd Borbly voksede op p landet nr den
rumnsk-ukrainske grnse i 1960ernes kom-
munistiske Ungarn. Hans familie var ludfattig
og uuddannet. Det l derfor ikke ligefrem i kor-
tene, at Borbly skulle blive en hjt respekteret
litteraturforsker (med speciale i barokken og oplysnings-
tiden) og en af nyere ungarsk litteraturs mest lovende
forfattere. I hjemlandet blev han frst og fremmest kendt
som distingveret lyriker og essayist, mens den internati-
onale bermmelse mest beror p hans eneste roman: De
ubemidlede (2013).
I bogen der nu foreligger i en strlende og for dan-
skere letlselig norsk oversttelse beretter en unavn-
given dreng om sin tilvrelse. I lighed med Borbly selv,
vokser han op i et landligt grnseomrde (i efterkrigsti-
dens Ungarn), der i rhundrede har vret mdested og
kampplads for ungarere, rumnere, rutenere, katolik-
ker, grsk-ortodokse, jder og protestanter. Landsbyen,
hvor drengen bor, er dog insisterende ungarsksindet.
Foruden en mistnksomhed overfor andre i det hele
taget, medfrer det en bidsk antisemitisme hele bogen
igennem fornemmer man det tavse nrvr af de jder,
der under krigen blev deporteret og udplyndret. Samtidig
regeres landsbyen af brovtende, uforsonlige funktionrer
fra kommunistpartiet. Begge ting fr afgrende betyd-
ning for drengens livsvilkr.
P den ene side betragtes hans mor som klassefjende
hun er datter af tidligere (rumnske) jordbesiddere
og sttter af den fascistiske statsleder Horthy og hans
far, som ugte sn af en jdisk kbmand, byens eneste
Shoa-overlever, behandles som paria. Familien befin-
der sig derfor p den sociale rangsties nederste trin i
Sigjnerstien. Herfra fortller drengen, gammelklogt og
poetisk, om et liv prget af smuds, tranghed, lediggang,
lus, vold, dd, sknderier, ildelugt, druk, men ogs
glimtvis hengivenhed og krlighed. Det hele indrammes
af en ubodelig ensomhed, som intoneres i bogens frste
stning: Vi gr og tier. Der er treogtyve r mellem os
[drengen og faren]. Treogtyve kan ikke deles. () Sdan
er ensomheden mellem os. Kan ikke deles i stykker. Den
m bres hel. Hele vrket igennem vender rson-
nementet tilbage som et ledemotiv. Drengen er ensom
ligesom moren, faren, ssteren, tanten. P den mde
dannes der et paradoksalt fllesskab; samtidig antydes
det, at der er en personlig rest, som ikke gr op i, ja,
aTLaS bogtillg
mske er uberrt af byen og al den rddenskab, der er
ulseligt knyttet til den. Det er i store trk det eneste
hb, der gives. De ubemidlede er derfor en knugende,
mrk lseoplevelse, hvis univers leder tankerne i retning
af Gyrgy Dragomans Den hvide konge (2005) eller go-
ta Kristofs Det store stilehfte (1986). Og Borblys vrk
tler sammenligningen. Efter alt at dmme er det lykkes
ham at skrive en klassiker i moderne ungarsk litteratur,
som imidlertid ogs har hstet roser verden over. Det
nede forfatteren aldrig at opleve. Den 19. februar 2014
dde Borbly for egen hnd.
Szilrd Borbly, De ubemidlede har Messias dradd
alt?, Bokvennen
at trykke sig mod verdeN
Af Elisabeth Skou Pedersen
Emeli Bergmans intense og poetiske
noveller ser p verden med vidtbne,
flsomme jne
d
et er et besnrende billede, der lgger navn
til svenske Emeli Bergmans debut, novel-
lesamlingen Salt: titelnovellen forklarer, at
vandet i stersen har en saltholdighed, der
gr det muligt at dykke med bne jne. Emeli
Bergman er uddannet fra Forfatterskolen i Kbenhavn,
og de ni noveller er oversat til dansk til debuten. Ganske
kosmopolitisk! Kosmopolitisk er ogs samlingen selv, der
skifter scene mellem Danmark, Sverige og Italien. Men
hvor end i verden, Bergman stter sin scene, er stilen lige
poetisk.
Smager det verdensrum, hvor vi oplses, af os?
lyder bogens motto med et citat fra Rilkes Duino elegier.
Som stersvandet ophver Bergman de skarpe grnser
mellem krop og omverden, indre og ydre, og en ny san-
severden bner sig. Og i de poetiske, intense og til tider
sorgfulde noveller, befinder de unge hovedpersoner sig
da ogs i overgangen mellem en tilstand og en anden.
Jeget i titelnovellen str i en skbnestund: gravid med
sin ftters barn venter hun p at foretage en medicinsk
abort. Om natten drmmer hun om at vre en fisk, en
sild i en stime. Og hun er ikke den eneste i bogen, der
balancerer p grnsen til dyreriget. For en ung pige p
familieferie bliver moderens lammepels nsten levende:
tnk at hun selv har prvet den frakke p, vret inde i
lammets hud. Og det hedder om en ung mand i novellen
Anna-Sarah Franziska en tekst med en tone af eventyr
S 61
A n mel d elser
og skbnetro at han er som skabt til at ride, foruden
hans ranke ryg gjorde en svag hjulbenethed, at han
kunne flge hestekroppen, en pfaldende smidighed i de
strke arme og hnder, at han kunne smelte sammen
med den, ogs gennem tjlerne. Menneskets bliven-dyr
er i alle sine varianter en fin metafor for, hvordan novel-
lerne p mere konkret plan er portrtter af tilstandsover-
gange, forvandlinger, som ofte er smertefulde.
Karaktererne i Salt virker da ogs til tider desperate
i deres sanselighed, lngselsfulde efter at blive et med
og mrke verden, at bne jnene, kunne man sige med
titlens metafor. Nogle gange i meget bogstavelig forstand,
som jeget i novellen Artefakt, der presser maven mod en
solvarm italiensk mur: ru, men alligevel bld. Som om
sansningen var en kulmination p en strre jagt for den
unge kvinde, der arbejder i en arkologisk udgravning
og tager graviditetstest p graviditetstest, men finder
hverken oldtidsfund eller liv i sit indre.
I det hele taget er de stilsikre noveller optaget af at
registrere verden gennem alt fra impressionistiske skil-
dringer til selviscenesttende feriefotos. Der er farver,
streger, materialer, overalt i teksterne. Den gravide
kusine og hendes ftter spekulerer for eksempel p, om
mosteren kan se det p dem, nr hun tegner deres rlige
portrt og med blyanten aftegner tidens forlb. Og ogs
skriften selv er en impressionistisk og prcis registrering.
Novellen Elisa p stranden er en sorgskildring, der n-
sten ombryder prosaen til lyrik, s smukt og ubrligt, som
i anslaget: Elisa trak vejret mrkeligt og forsvandt/I den
enkle lyse morgen. Lyt lige til den rytme den er en fol-
kevise vrdig! Vil nogen ikke stte musik til? I sine bedste
jeblikke lader Emeli Bergman ogs sin lser bne jnene 11-rige Faye, Samuels mor. Her i mdet med skoleorke-
under vand og se lidt mere af verden, end hun er vant til.
Salt er med andre ord en srdeles lovende debut.
Emeli Bergman, Salt, Lindhardt og Ringhof
Udmattende, usjov satire
Af Jane Rud
Satire, generationskritik, indlevel-
se og trovrdighed - stort set alt er
mislykket i Nathan Hills mursten af en
samtidsroman, der overlsser sin l-
ser med kontekst, detaljer og klicheer.
Nu lever du rigtigt siger drengen Bis-
hop i Nathan Hills debutroman Niksen til
hovedpersonen Samuel, idet han maler ham
i ansigtet med blod fra en opsprttet fr
og dermed optager ham i sin krigerverden.
Netop her fr lseren mistanken om, at hverken Samuel,
hans forldre eller det vld af sidekarakterer, der allerede
er blevet prsenteret p romanens frste 100 sider, rigtigt
lever. P trods af en overdreven detaljerigdom i beskrivel-
serne af karakterernes indre og ydre, lykkes det ikke Hill at
skabe den genklang, der skal til, for at man som lser fler
en forankring i romanens karakterer og handling.
Samuel Andresen-Anderson er et forhenvrende
litterrt talent, som for lngst har formblet den formue,
han 10 r forinden modtog som forskudsbetaling for en
bogkontrakt, han aldrig har indfriet. Han underviser i
litteratur p et college i Midtvesten og forskanser sig p
sit kontor i sin fritid for i al hemmelighed at spille online
rollespillet World of Elfscape.
Ved romanens begyndelse stter hans redaktr ham
uden varsel stolen for dren. Samuel skal betale pengene,
S 62
som er bundet i hans postfinanskrise vrdilse hus,
tilbage eller erklre sig personligt konkurs. Netop i dette
jeblik dukker Samuels forsvundne mor op som breaking
news arresteret for at have kastet en hndfuld smsten
mod en hjreorienteret prsidentkandidat. Samuel, der
aldrig har fet en forklaring p, hvorfor moren pludse-
lig forsvandt, da han var blot 11 r, tilbyder at skrive en
afslrende biografi om hippie-terroristen som erstatning
for den roman, han skylder sin redaktr. Med denne
usandsynlige konstruktion tager fortllingen om mode-
rens historie, der tvinger Samuel til at revurdere sin egen
historie, sin begyndelse.
Nathan Hill har et sofistikeret kunstsyn og en sam-
fundskritisk re. Begge dele forsger han at skrive frem
i Niksen, men referencerne til Shakespeares Hamlet,
Dickens Oliver Twist, Allen Ginsbergs tidlige poesi og
Max Bruchs kompositioner er for tung en vgt at lgge p
de svagt udfoldede karakterer. Hoved- og bipersoner bliver
funktioner frem for litterre figurer, nr Hill lgger dem
ord i munden, der hverken svarer til deres alder eller so-
ciale placering. Sledes m den 11-rige Samuel, der gl-
der sig over et veludfrt skoleprojekt, Det forheksede slot,
pludselige trkkes med litteraturteoretiske overvejelser,
som: Han havde gjort, hvad han kunne, for at finde p en
bedre og mere original fortlling (..) Han blev til sidst enig
med sig selv om, at de (bgerne i reolen, red.) reprsente-
rede hele spndvidden i de muligheder, mennesket havde,
hele det narrative spektrum. Ingen andre historier kunne
fortlles. Alle de ideer, han fik, var enten rene imitationer
eller slet og ret elendige.
Det samme sker i de lange tilbageblik p den ligeledes
evner til at afkode magtstrukturer og kommunikationsve-
steret, hvor hun netop er begyndt at spille pivfalsk (hendes
ord) obo, men til trods herfor bde fler og formulerer mu-
sikkens transcenderende egenskab: Hun nd endda ve-
timerne. Kammeratskabet. At alle arbejdede mod et flles
ml. Flelsen af at skabe kunst, som gennemtrngte alt.
Den uovertrufne lyd, de sammen kunne frembringe. Ka-
raktererne i Niksen strkkes til ukendelighed for at kunne
passe til bogens skiftende agendaer, hvilket skmmer
lseoplevelsen og giver et indtryk af, at det er vigtigere for
Hill at demonstrere egen finkulturel viden, end at vre tro
overfor sin fortlling og isr de karakterer, p vis spinkle
skuldre han har placeret denne fortlling.
Romanen springer i tid og sted og beskriver i ti dele
moderen Fayes barndom og familieforhold som datter af
en norsk immigrant og derefter angstplaget, intellektuel
outsider i det konforme Iowa i de bornerte 50ere, hendes
(ufrivillige) mde med hippiekulturen p universitet i
Chicago i sommeren 1968 og Samuels egen barndom
i en forstad til Chicago i 1980erne samt nutidsplanet i
Midtvesten, Chicago, New York og Norge. Der er et vld
af sidehistorier og karakterer, som aldrig udfoldes helt.
Detaljerigdommen i beskrivelserne sjldent har s
mange adjektiver beskrevet s lidt er bde udmattende
og enerverende.
Den inkonsekvente oversttelse spnder alt for mange
steder ben for en god lseoplevelse. Folk er uddaterede,
avataren i det omtalte World of Elfscape humper klippesi-
den, der svirpes p skrmen, granddad er blevet til farfar
(der intet sted optrder i romanen) i stedet for morfar,
mens studinen har glemt sit hjemmearbejde, en tiltrk-
kende kvinde har appeal og s fremdeles. Disse bommer-
ter gr hnd i hnd med en mangelfuld korrekturlsning,
hvor exotic er blevet til esoterisk og der generelt er mangel
p nutids-r. Under lsningen fik jeg et par gange den
tanke, at ingen har orket at lse hele bogen, men kun
dele af den. For p handlingsplanet er der karakterer, der
forsvinder uden nogen egentlig afslutning (og Nathan Hill
binder ellers samtlige sljfer), samt karakterer, der p den
ene side tager afsked, for at g p arbejde, men p den
nste side uforklarligt befinder sig i London.
Hills karakterer fremstr endimensionelle. De onde
medie- og finansmennesker samvittighedslse oppor-
tunister lykkes uimodsagt med deres kyniske foreha-
ATLAS bogtillg
vender. Redaktren, der truer og udnytter Samuel, ender
sin karriere som rdgiver for den populistiske prsident-
kandidat, Faye har angrebet, mens den lgnagtige sexede
studine, der skaffer Samuel en disciplinrsag p halsen,
bliver spet et fremtidigt prsidentkandidatur. Begge
udnytter et system, der honorerer hurtige resultater og
definerer succes som permanent fremgang. Menneskene
ramt af den konomiske recession, der lbende refereres
til, beskrives som samfundstabere. De er ikke ofre for
en global konomi, der i krisetider der sine egne, men
enkeltindivider, der som resultat af personlige brister,
ikke har formet at klatre op af den stige det amerikanske
samfund stiller til rdighed for alle. Der er et forsg p en
art misantropisk samfundskritik her, men den drukner
i den ubehjlpelige personkarakteristik, som udstyrer
gameren (Samuels hjlper) med subkulturens gngse
klicher: drlig ernring og en uformenhed til at beg
sig i den rigtige verden.
Den unge kvinde, Laura Pottsdam, som bliver Samuels
akademiske karrieres banemand, beskrives i hadefulde
vendinger som manipulerende og promiskus. Hendes
tanker, tale og updates gengives af den alvidende fortller
i en stavefejlsbehftet sociolekt fuld af srn og lissom
hun er ikke kun slet men til overml ogs dum. Lad kan
man derimod ikke kalde hende. I sidehistorien, der ellers
portrtterer nutidens collegestuderende som dumme og
dovne, begr hun med imponerende initiativ dokument-
falsk, lyver p direkte tv, hacker universitetets computere
og starter en falsk studenterforening blot for at undg at
dumpe i Samuels intro-litteratur fag. Som lser sidder
man tilbage med flelsen af, at en sdan handlekraft samt
jene i collegeverden da m borge for en eller anden form
for intelligens.
Det er frst, da jeg ved et tilflde lser bogens bagsi-
detekst, at det gr op for mig, at portrtterne af gameren
og studinen er del af en samfundssatire. Satire fordrer en
loyalitet med det emne man hnger ud, og satirikeren
m desuden investere noget af sig selv i det, der grines af.
Nathan Hill er imidlertid s distanceret fra sine karakte-
rer, at det sorte syn p dem, i stedet for at virke som en
karikatur, peger tilbage p ham selv som en konservativ
gammel hat, der hverken forstr subkulturer eller de unge
collegestuderende. Disciplinen at udrbe den unge gene-
ration til historie- og retningsls m vre liges gammel
som selve generationsbegrebet og i romanen forbliver den
frugtesls og uinteressant.
Hill har bedst held med beskrivelserne af den 11-rige
Samuels venskab med den jvnaldrende bisse Bishop,
som formr at vkke Samuel lidt til live, samt i syvende
del, der flger Faye fra Iowa til universitetet i Chicago.
Denne del, der starter 467 sider inde i romanen, kunne
fungere udmrket som en selvstndig novelle. Hills styr-
ke ligger her bde i miljbeskrivelsen og gengivelsen af
de hndelser, der formede studenteroprreret i den lange
krlighedssommer. Ligeledes lykkes det ham at beskrive
den indadvendte Fayes opblomstring og p meget interes-
sant vis udstille den seksuelle dobbeltmoral, der gjorde sig
gldende i hippiebevgelsen.
Niksen er med sine 746 sider i den danske oversttelse
p en og samme tid for meget og for lidt. Udmattet af det
hsblsende tempo med hvilken historien krydsklippes
mellem de talrige karakterers tid og sted ikke et jebliks
ro undes de samt af Hills overmttede skrivestil,
divergerer man nemt fra den egentlige historie. Mellem
fortllermssige krumspring og kitschet nordisk folklo-
reer historien den gammelkendte om en ung mand, der i
jagten p forsvundne/fravrende forldrem dykke ned
i egne traumer og gre op med de forhold, der holder ham
tilbage som kunstner og elsker. Denne grundproblematik
er udfoldet p det mest elegante i samtidige forfatteres
mere vellykkede tilfjelser til den amerikanske samtidsro-
mangenre, fx i Donna Tartts Stillidsen fra 2014.
I Niksen er Nathan Hill s bange for bde stilhed og
stilstand, at lseren hele tiden bliver overbebyrdet med
a n m E Ld E LSE R aTLaS bogtillg

al for megen kontekst, hvilket skmmer historien og

den i udgangspunktet sympatiske underliggende morale
om, at vi alle gerne vil ses og forsts som de mennesker Curzio Malaparte
vi er. Det er en skam, at vejen til den lektie skal vre s

Coppi & Bartali

udmattende lang.

Curzio Malapartes essay om de italienske cykellegender,

Fausto Coppi og Gino Bartali, er epicentret for litterr journa-
listik om cykelsport. Der er ikke den europiske forfatter, som
har beskftiget sig med cykling, der ikke str i gld til Malapar-
tes hrde prosa om Italiens to ansigter. Essayet er p samme tid
en fortlling om overgangen fra det nye til det gamle Europa.
Malaparte er mest kendt for sin dokumentariske roman
Kaput, der skildrer et absurd og ondt milj p stfronten under
Anden Verdenskrig. Nu foreligger for frste gang p dansk hans
tekst om to af europisk cyklings helt store karakterer.

udkommer i JuNi
p atlas
Nathan Hill, Niksen, Lindhardt & Ringhof

JOHAN BORUPS HJSKOLE

I HJERTET AF KBENHAVN
JOURNALISTIK & KREATIV SKRIVNING
URBAN MOVEMENT
SANGSKRIVNING
ARKITEKTUR & MODERNE KUNST
DESIGN - GRAFISK, RUM & PRODUKT
TEATER & SCENEKUNST
DOKUMENTARFILM

EFTERRSHOLDET: D. 6. AUGUST TIL D. 16. DECEMBER 2017

LS MERE P WWW.BORUPS.DK

S 63