Nattens Lucide Guldjakken

dæmoner drømme
Læs, hvordan Morten
Har du nogensinde Andersen fra Struer
Hvorfor forfølges nogle
drømt om at kunne blev en verdenskendt
mennesker af det ene
kontrollere dine drøm- sportsstjerne
mareridt efter det an-
me? Nu er det muligt ,
det, mens andre aldrig
og det er nemmere, end Side 3
oplever det?
du tror.
Side 4 Side 2

Unge presses væk fra

drømmeuddannelse
Flere og flere unge føler, at de bli-
ver presset til at droppe drøm-
men om gymnasiet, fordi der er
brug for flere studerende på er-
hvervsuddannelserne.
Af Kresten De Smedt & Tobias Jen-
sen
Der skulle gerne være frit valg på alle
hylder, når det kommer til uddannelse,
så de unge mennesker kan forfølge net-
op deres drøm om en uddannelse, men
mange føler sig manipuleret i en be-
stemt retning hvor der mangler ar-
bejdskraft?
De unge mener, at de forskellige ud-
dannelsesretninger ikke repræsenteres
på lige fod, så man kommer til at føle
sig tvunget til at gå i én bestemt ret-
ning. Politikerne har længe ønsket, at
få flere unge til at vælge erhvervsud-
Unges valg af uddannelse gennem årene
Kilde: undervisningsministeriet, Uvm.dk
dannelserne, og der er blevet
arrangeret kampagner og events
udelukkende for erhvervsud-
dannelserne, hvor elever helt fra
14 år bliver præsenteret for er-
hvervsuddannelsernes tilbud.
Tal fra undervisningsministeriet
viser imidlertid, at kun 19,4% af
de unge i 2018. valgte en er-
hvervsuddannelse. Politikerne
ønsker at se en stigning til hele
25% i 2020, så de kommende
unge kan se frem til endnu stør-
re tiltag for at få dem til at vælge
denne vej. Denne opgave kan
virke meget vanskelig uden
samtidig at forfordele de gym-
nasiale uddannelser. Foto: Ann-Sophie Jötzke
Forældrene
Men pres til at tage på en erhvervsud- ikke selv taget en længerevarende ud- gymnasial uddannelse”. Jens Andersen
dannelse, er ikke den eneste måde ele- dannelse, og drømmer derfor om at synes, at der skal gøres så meget som
ver bliver skubbet i en bestemt retning. deres børn gør. muligt, for at flere unge får en er-
Unge bliver tit presset hjemmefra til at hvervsfaglig uddannelse, og han vil ger-
tage en gymnasial uddannelse og deref- Erhvervslivet ne have at de unge får øjnene op for de
ter en lang videregående uddannelse. Jens Andersen, laboratoriechef ved Da- mange muligheder, der ligger her. “Jeg
Susanne Thygesen, UU-vejleder i Stru- nish Crown udtaler: “Der har uden tvivl tror mange overser at det er muligt at
er kommune beskriver, hvordan unge været den tankegang, at gymnasiet er tage en erhvervsuddannelse, og deref-
kan blive presset indirekte af deres for- den eneste vej til et godt job. Jeg tror ter læse videre. Det ville også gøre de
ældre og andre personer. ”Det er ikke det er ved at blive bedre, men der ses unge bedre tilpasset de job, de får, når
for at være onde ved deres børn, men stadig ned på erhvervsuddannelser. de har oplevet den praktiske vinkel på
de vil gerne have, at deres børn klarer Unge vil ikke tjene ”beskidte” penge, egen krop” siger Jens Andersen.
sig så godt som muligt. De har måske det er mere prestigefyldt at tage en

Det hjælper søvnen. I REM-søvnen er man

næsten vågen, og det kan næ-
det? I løbet af vores vågne ti- døjer ny viden, placerer det i
mer opfører hjernecellerne sig de grupper, det hører til, og
nelle beslutninger, når vi våg-
ner igen. Så det hjælper faktisk

at sove på sten sammenlignes med at

dagdrømme. Du har nok ople-
kaotisk, i modsætning til når vi forbereder os på, at tage ratio-
sover, hvor de sætter
at sove på det.

det vet, at det kan være svært at

Af Sofia Hammer &
Astrid Sindersen
Hvorfor drømmer vi? Det
spørgsmål lå blandt de mest
googlede i 2013. Siden da er vi
blevet en smule klogere på sva-
ret, som ligger i vores søvnfa-
ser. Ifølge Samvirke.dk drøm-
mer vi i cyklusser, og en cyklus
kan bestå af 4 faser, som i gen-
nemsnit varer 70-120 minut-
ter, og det er oftest i de første
stadier, man drømmer mest.
Lige før man vågner, sover
man i det, man kalder REM-
falde i søvn. Dette er fordi,
man i det første søvnstadie
sover meget let, og hurtigt bli-
ver forstyrret af de mindste
lyde og bevægelser.
Selvom vi ikke altid husker
vores drømme, drømmer vi i
gennemsnit to timer hver nat.
Men der er skam også forskel
på, hvor mange drømme vi
husker. Kvinder husker i gen-
nemsnit 3,2 drømme pr. uge,
mens mænd husker 2,5.
At sove på det
Men hvorfor drømmer vi, og
hvordan opstår de overhove-
tempoet ned, opfører sig
rytmisk og forudsigeligt.
Når hjernen har sat
tempoet ned, går dens
elektriske signaler også
fra korte zigzag-bølger
til længere og blødere
bølger, som i perioder
bliver afbrudt af REM-
søvnen. Ordsproget ‘at
sove på det’ er der fak-
tisk noget om. “Når vi
sover, kommer den lim-
biske del af hjernen, den
følelsesmæssige, på ar-
bejde” fortæller Michael
Rohde, som forsker i
drømme. Hjernen for- Grafik: Sofia Hammer
Side 2 Fredag den 16. november 2018 Parkskolen Struer 9.i 361◦ et skridt længere

A dream you dream alone

Is only a dream. Drømmen om ro og enkelthed
“ A dream you dream together
Is reality - John Lennon Det er mange steder ble-
vet populært at blive mi-
nimalist i stedet for at gå
Forventningernes pres efter den såkaldte ame-
rikanske drøm, hvor rig-
Forventninger og drømme har altid fyldt meget - især hos os unge dom og det materielle
mennesker - og det er bestemt ikke blevet mindre. I skolen bliver vi betyder alt?
vurderet på vores faglige udvikling, som kan ses på vores karakterer.
Af Louise Koed Kristensen.
Det giver et enormt pres på eleverne, og for nogle får det store kon-
sekvenser. Flere og flere af vores venner i skolen går ned med stress, Flere og flere mennesker
udvikler angst, spiseforstyrrelser, depressioner, skolevægring osv. mener, at vi lever i en mate-
rialistisk verden med alt for
Men hvorfor er det sådan? For manges vedkommende er det foræl- mange ting og vælger at gå
drene som spiller en stor rolle. De ønsker det bedste for deres børn, den modsatte vej. De begyn-
og presser dem derfor til at gøre det godt. Det kan godt virke over- der at smide ejendele ud el-
vældende, specielt for elever, som har vanskeligheder. Forældrene ler donere dem til velgøren-
kan nemt komme til at undervurdere niveauet, som er gældende for hed, og det går op for dem,
hvor mange overflødige ting
de forskellige klassetrin. De ser kun karaktererne, og vurderer ofte
ikke ud fra andet. vi har til rådighed i vores
hverdag.
Vi oplever også gennem skoleforløbet et stigende antal test og prø- Minimalisme handler dog
ver, og det er stort set umuligt ikke næsten dagligt at føle sig målt og ikke kun om at smide ting
vejet i forhold til både faglige kompetencer men også krav om socia- ud, men som minimalist læ-
le færdigheder. Man kunne selvfølgelig påstå, at vi bare kunne se rer man også at spare på sin
stort på disse krav, men adgangen til de eftertragtede ungdomsud- tid og sine penge. Bare fordi
dannelser går jo netop igennem alle disse test, prøver, karakterer og du har lyst til at købe det
vurderinger, så opfyldelsen af fremtidsdrømmen gøres afhængig af nyeste af det nyeste, så bety-
dagligt at præstere højt på alle parametre. der det nødvendigvis ikke, at
du har brug for det. Der er
ingen, der har brug for den
Måske burde samfundet lige trække vejret og mærke efter om det
helt nye version af alt. Hvis
virkelig er det vi ønsker for den næste generation.
vi fx siger en telefon. Har du
- SB/KJ
virkelig brug for den sprit-
nye Apple iPhone XS, så
Chefredaktør: Signe Marie Borg længe den telefon du har,
den stadig virker?
Redaktør: Kresten Albert De Smedt Jensen
Journalister: Louise Koed Kristensen, Maja Scholten Fredriksen Ønsket om et simplere
liv
Korrekturlæsere: Takekazu Gade Nakabayashi, Astrid Karoline Nygaard
Sindersen, Tobias Ingemann Jensen Når man vælger at blive mi-
nimalist, er det ofte ud fra et
Lay-out: Andreas Koustrup, Caroline Lakwangmol Rasmussen
ønske om at leve et simplere
Fotografer: Ludvig Holmboe Krogsøe, Ann-Sophie Jötzke , Irese Omosigho liv. Mange føler, at deres liv
Osagiede er et stort rod, og at de
Illustratorer: Mette Thrige, Rasmus Just Friis Madsen egentligt bare vil ud af det.
At blive minimalist kan gøre
Grafik: Sofia Lysgård Hammer
det nemmere at få ro og or-
Logo: Rasmus Just Friis Madsen den i sit liv i. Du kan sikkert
nikke genkendende til, hvor-
Bagside: Sofie Bro Jensen, signe Askjær Larsen
dan du selv kan have svært
ved at smide
dine ting ud.
Om det er et
par bukser der
er blevet for
små, eller en
bamse du fik
som lille. Når
man begynder
at smide sine
ting ud, kan det
være svært,
men når man er
færdig, kan
man føle at man
har opnået no-
get. ”Man fjer-
ner det overflø- Foto: Ann-Sophie Jötzke
dige og fokuserer på det vig- var der flere grunde til.
tige” som minimalisten Mar- ”Først og størst er dog, at jeg
kus Wustenberg skriver på følte mig overvældet. Over-
sin blog minimalist.dk. vældet af den kæmpe ny-
hedsstrøm vi i et informati-
Kun håndbagage på rej-
onssamfund står i hver dag,
sen
overvældet af sensationali-
Minimalister stræber også stiske overskrifter og den
efter at rejse med et mini- store mængde artikler der
mum af bagage. Hvor mange bliver produceret kontinuer-
har ikke oplevet at komme ligt, overvældet af den gigan-
hjem fra en ferie, hvor halv- tiske mængde fakta og følel-
delen af kuffertindholdet ser jeg hele tiden skulle for-
ikke har været i brug. Du holde mig til. Måske var jeg
skal selvfølgelig tage din 600 bare dårlig til at styre ny-
-siders hardback yndlingsro- hedsindtaget, men jeg synes
man med, hvis den giver dig ikke ligefrem man som læser
masser af glæde på rejsen. bliver opfordret til fordybel-
Men næste gang du vover se.
dig ud over landegrænserne
Det er fuldstændigt op til en
eller bare herover i det mør-
selv at bestemme, hvor langt
ke Jylland, prøv at pakke
man vil gå med minimalis-
kun det du virkelig skal bru-
me, og som Markus udtaler
ge. Det kan være, det ændrer
”Minimalisme er ikke én
din rejse til det bedre.
bestemt levevej eller et re-
Nyhedsdiæt. gelsæt, men nærmere en
tankegang.” Så hvis du sid-
Markus Westenberg har sat
der og har fået lyst til mere
sig selv på, hvad han selv
ro i dit liv, var det måske en
kalder en nyhedsdiæt, så han
overvejelse værd at gribe et
i dag lever stort uden at følge
par af minimalisternes ideer.
med i nyhedsstrømmen. Det

Tag kontrollen re. Før man begynder at arbejde på at få

lucide drømme, skal man mindst huske
der tester hvor vidt man drømmer. Fx
er hænder ofte meget ”ustabile” i drøm-
drømmer. Man kan også prøve at holde
hånden strakt ud og skubbe en finger

i dine drømme
Af Ludvig Holmboe Krogsøe
Lucide drømme eller ”klare drømme” er
når man vågner i sine drømme. Dvs.
man bliver bevidst om, at man drøm-
mer, imens man drømmer. Når man
har en lucid drøm, kan man lære at sty-
re den, og man kan gøre næsten alt i
drømmen. Klare drømme opstår, når
du er i stadiet REM-søvn. REM-søvnen
kaldes også drømmesøvnen og står for
”Rapid Eye Movement”. Som navnet
hentyder til, består det af hurtige, til-
fældige og periodevise bevægelser, som
vores øjne foretager sig, imens vi sover.
At huske sine drømme er startstedet for
at lære at have klare drømme. For at
genkende sine drømme som drømme
og ikke virkelighed skal man være for-
trolig med, hvordan drømmene funge-
en af sine drømme hver aften, før man me, og hvis man prøver at tælle sine gennem håndfladen. I en drøm vil fin-
går i seng. fingre, kan det være, at man fanger sig geren højst sandsynligt gå lige igennem
selv i at have 6 fingre i stedet for 5 , og håndfladen.
En af de bedste måder at huske sine
på den måde blive klar over at man
drømme på er ved at få nok søvn. Dette
hjælper dig til at være mere fokuseret,
når du skal huske dine drømme, men
også at REM-søvnen bliver længere og
klarere.
En anden metode man også kan bruge,
er at lave en drømmedagbog. Hvis man
vågner om natten og kan huske lidt af
sin drøm så skriv det ned, uanset hvor
meget man husker, eller hvor utydeligt
det måtte være.
Realitetstjek
Når man kan huske, hvad man drømte
om den forrige nat, så er chancerne me-
get større for at få en lucid drøm. For at
maksimere chancen for at få en lucid
drøm kan man begynde at lave
”realitetstjek”. Et realitetstjek er et tjek,
Illustration: Ludvig Holmboe Krogsøe
Side 3 Fredag den 16. november 2018 Parkskolen Struer 9.i 361° - et skridt længere

Guldjakken
Som 17-årig tog Morten
Andersen, en ganske al-
mindelig dreng fra Struer,
til USA og 40 år senere
kunne han tage den efter-
tragtede guldjakke på som
kun gives til USA’s mest
succesfulde sportsfolk, når
de bliver optaget i Hall of
Fame.
Af Signe Marie Borg
Morten Andersen tog som 17-
årig afsted, på hvad der skulle
vise sig at blive en livslang rejse
til mulighedernes land, USA.
Her lærte han en fremmed
sportsgren, amerikansk fod-
bold, at kende, som senere ikke
skulle vise sig at være så frem-
med igen. I Indiana blev han
introduceret til spillet, og i takt
med at han blev bedre og bed-
re, voksede hans interesse og-
så. Han havde fra fodbold
hjemme i Struer en evne til at
ramme og placere bolden præ-
cist og blev derfor hurtigt valgt
som kicker. Fem år efter han
tog afsted til USA, begyndte
han sin NFL-karriere for New
Rekorder:
Første spiller til at score over 2500 point nogensinde
Flest kampe i NFL’S historie (382 kampe)
Flest Field Goal forsøg (709)
Flest point scoret i karrieren nogensinde (2544)
Orleans Saints. ”Min første
kamp som professionel var
nervepirrende og så blev jeg
oveni købet skadet på mit før-
ste spark.” siger den nu 58-
årige ex-kicker.
Karrierens rekorder
Af Mortens mange rekorder er
den der betyder mest for Mor-
ten, at han med 382 kampe er
den der har spillet flest kampe
nogensinde. Han ser det som
”Jeg drømmer om
at gøre en forskel i
andre menneskers
liv og gøre vores
verden til et dejligt
sted at være”
en stor milepæl i sin karriere,
og det viser hvor mange timer
han har brugt på at opnå sin
drøm. Han har også haft rekor-
den for flest field goals (565),
indtil rekorden for nylig blev
slået den 28. oktober 2018 af
den 45-årige kicker, Adam Vi-
natieri.
Opvæksten i Struer
Morten Andersen voksede op
og gik i skole i Struer. Som
barn spillede han fodbold,
håndbold og gik til gymnastik.
Han drømte altid om at blive
professionel fodboldspiller, og
brugte meget tid på det. Han
blev sågar udtaget til det dan-
ske ungdomslandshold.
Flere drømme
En anden af Morten Andersens
drømme var at blive oversætter
indenfor FN i tysk, engelsk og
fransk, da han var meget inte-
resseret i sprog og andre kultu-
rer – det var en drøm som måt-
te vige pladsen til fordel for
fodbolden.
Foto: Irese Osagiede Morten Andersens Passage, Struer
Hall of Fame
mindre den 29. januar 2018, at Morten Andersen er kommet i
I februar 2017 blev Morten An- Morten skulle have en vej ved mål med mange af de drømme,
dersen optaget i Hall of Fame. siden af sportshallerne opkaldt han har haft. Nu har han fun-
”Min optagelse i PFHOF (Pro efter sig. Morten kom hjem til det en drøm og et mål, som
Football Hall of Fame) har væ- Struer for at fejre det, hvor alle, ikke lige sådan bliver opnået,
ret en kæmpe oplevelse, og no- der havde lyst, kunne komme men i stedet noget han kan
get jeg altid vil værdsætte. Det og fejre det sammen med Mor- stræbe efter, og noget andre
minder mig om al den assi- ten og hans familie. ”Jeg elske- kan mærke i deres liv. ”Jeg
stance, jeg har fået igennem de at være sammen med alle drømmer hver dag om at gøre
min karriere af dygtige kolleger mine gamle venner og familie en forskel i andre menneskers
og en tålmodig familie.” og dele den store dag med dem. liv og gøre vores verden til et
Det var en folkefest
Byens berømte søn
og ret surrealistisk
En dansk fan mente, at Morten at se sit navn på et
ikke blev hyldet nok herhjem- vejskilt netop der
me, og en række mennesker i foran den bygning,
Struer lagde hovedet i blød for hvor jeg dyrkede
at finde en passende måde at min sport som ung!”
hædre byens berømte søn på.
Fremtidens
Det er sjældent at veje opkaldes
drømme
efter nulevende personer, men
Struer Byråd vedtog ikke desto

Kærlighed på TV – Det perfekte match?

Af klummeskribent Sofie Bro Jensen
Klokken er 20.00, det er tirsdag aften, og vi skal nu til
ugens højdepunkt TV2 hitshowet ’Landmand søger kærlig-
hed’. Et show hvor single landmænd kan finde deres drøm-
mepige. I showet flytter håbefulde kvinder ind hos en land-
mand, som til sidst skal vælge, hvilken pige han vil have
med på en romantisk date. Selvom det burde være ret ner-
vepirrende, er serien egentlig bare akavet. Måske fordi del-
tagerne forventer, at de forelsker sig lige med det samme.
Jeg tror, at kærligheden bliver kunstigt fremtvunget, når
man er med i sådan et show. Et andet eksempel er eksperimentserien ’Gift ved før-
ste blik’. Her bliver to fremmede gift – uden at have mødt hinanden. Desværre væl-
ger de fleste par at gå fra hinanden igen, fordi kærligheden ikke var der. Jeg synes,
at det er en desperat handling at blive gift med en fremmed, fordi lysten til at være
et fast par er større end lysten til at finde en person, man virkelig holder af.
Desperationen tager over
Måske er det netop desperationen, der tager over. Man er i sin bedste alder, har
drømmejobbet, har drømmehuset, har det hele! Men der er noget der mangler. Den
store kærlighed. Desværre er der mange deltagere der sætter egne behov øverst. De
vil gerne finde kærligheden – hvis det er på deres egne præmisser. Dette understre-
ges i datingprogrammet ’Dagens mand’. Her er der et panel af singlepiger, som alle
skal bedømme én mand- nemlig dagens mand. På et tidspunkt får pigerne lov til at
se en video, hvor manden viser hvor han bor, hvilke interesser han har, osv. Hver
pige kan så ved et tryk på en knap stemme manden ud, hvis der er noget, der ikke
lever op til hendes forventninger.
Kan man finde ægte kærlighed på TV?
I teorien kan alle finde kærlighed, og det handler jo ikke om hvor man bliver forel-
sket, men hvem man forelsker sig i. Jeg tror bare, at kærligheden bliver næsten
”tvunget” frem i sådanne programmer. Men måske føler folk sig pressede til at blive
forelskede. Hvis jeg var med i et datingprogram, ville jeg nok selv blive ret så skuf-
fet, hvis jeg ikke fandt den eneste ene. Så måske er det derfor, at man siger ja til at
gå på date, selvom man ikke føler noget som helst for personen. Det er efter min
mening misbrug af en anden persons følelser. I et show som ’kærlighed ved første
blik’ misbruger man det magiske ved at blive gift i en kirke. I kirken lover man at
følge hinanden i medgang og modgang, og elske hinanden for evigt. I showet lover
man bare hinanden at lege mand og kone, indtil den dag man ikke gider at være
sammen længere.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at så mange unge får det forkerte indtryk af kærlighed
på grund af disse shows. Unge får et billede af, at hvis man ikke har fundet kærlig-
heden inden man er 30, er den eneste udvej et datingprogram. Jeg tror, at deres
forventninger til kærlighed bliver større, fordi datingshows kommer med det bud-
skab, at man altid finder kærligheden, hvis man er med i deres show. Desværre så
passer det bare ikke! Og lige præcis derfor, tror jeg ikke på, at man kan finde kær-
ligheden på TV.
Side 4 Fredag den 16. november 2018 Parkskolen Struer 9.i
Bagsiden
Nattens dæmoner
Nogle forskere mener, at mareridt skyldes barndomstraumer,
og de forekommer da også hyppigst hos børn.
Af Takekazu Gade
Nakabayashi
Den truende skygge nærmer
sig. Sveden pibler frem og får
det til at krible ned ad ryggen
på dig. Du prøver at løbe væk,
men uanset hvor ihærdigt du
spræller med benene, bevæger
du dig ikke ud af stedet. Skyg-
gen er kommet helt tæt på.
Den strækker sig ind over dig.
Du kryber sammen, og prøver
at skrige. Og pludselig vågner
du op i din seng, badet i sved
med pulsen dunkende i tindin-
gen. Har du nogensinde haft
sådan en oplevelse? Så har du
prøvet at have et vaskeægte
mareridt. Det lyder måske ikke
som en bedrift, men det er slet
ikke alle, som har haft den
tvivlsomme fornøjelse. Så
hvorfor får vi egentlig mare-
ridt? Nogen forskere mener, at
traumatiske oplevelser som
alvorlig sygdom eller død i
nærmeste familie kan føre til
mareridt. Men det mener pro-
fessoren i psykologi, Erik Ha-
rald Schultz ikke er hele forkla-
ringen.
Svære at tolke
Erik forklarer, at mareridt er
en særlig form for meget
angstfyldt drøm. Indholdet i
mareridt er meget svært at tol-
ke, fordi det aldrig ligner det,
det betyder. Det er altid for-
vrænget, og har fået en anden
form eller et andet udtryk.
Mareridt er meget abstrakt og
Find de 11 forskellige drømmeord i kassen:
Ambitioner Ønske
Dagdrømme
Mareridt
Håb Seng
Forventning Fantasi
Foto: Ann-Sophie Jötzke
svært at sætte mening på, for-
klarer Erik.
To teorier
Erik mener, at nogle menne-
sker har en svaghed i hjernens
søvnbiologi, en sarthed, som
skaber problemer, når hjernen
skifter fra den ene søvnfase til
den anden. Hvis man tillige
har været udsat for noget me-
get alvorligt tidligt i livet, kan
det skabe et minde, som bliver
ved med at dukke op i hjernen
og forstyrre søvnen. ”Vi ved
faktisk ikke, hvad mareridt
kommer af. Det er kun for-
modninger, og sandheden skal
nok findes i en kombination af
fysiologi og psykologi” siger
Erik.
Hvis mareridt skyldes en af de
to eller begge årsager, må det
jo betyde, at det kun er de
Driller drømmene?
Himmel
Stort udvalg i drømmefangere
Fremtid
med garanteret effekt.
Mysterium
www.hansensdrømmefangere.dk
mennesker, der har hjernefej-
len eller har været ude for en
traumatisk oplevelse, som får
mareridt. Derfor er mareridt
en eksklusiv foreteelse. Andre
mennesker må så nøjes med at
have angstdrømme.
Tre slags angstfyldte drømme
• Angstdrømme er den mildeste
form for angstfyldte drømme. Den
er ubehagelig, men slet ikke på
samme niveau som et mareridt.
• Mareridt er en stærkere form for
angstfyldt drøm, som er forbundet
med, at man vågner op med stor
angst og skræk
• Natteskræk er en delvis opvågning
af den dybeste non-REM-søvn og
forekommer hyppigst hos små
børn. Barnet befinder sig i en grå-
zone mellem søvn og vågen til-
stand.
På besøg i himlen
Af Irese Osagiede
Det er meget naturligt, at spe-
kulerer på, hvad der sker efter
døden. Mange er bange for
døden og søger svar i religio-
nen, og nogle få mennesker,
fortæller, hvordan de i drøm-
me tager på besøg i himlen, og
kan fortælle hvad de lavede,
og hvordan Gud talte til dem.
Bøn
Birgitte Nielsson, tidligere
alternativ behandler beskriver,
hvordan hun under et besøg i
Israel, ville prøve at komme i
kontakt med Guds rige eller
“Himlen”. Hun bad i lang tid,
og endelig skete det! Hun for-
tæller, at det første hun så, var
et hus, der ikke var bygget
færdigt og nogle landskaber,
der lignede lidt det, vi ser her
på jorden, og ingen menne-
sker. Pludselig fik hun øje på
et meget stærkt, hvidt lys, der
bevægede sig fremad. “I star-
ten var jeg i tvivl, om jeg fløj
Illustration: Ludvig Holmboe Krogsøe
Dine fremtidsdrømme
fastlægges i barndommen
Umiddelbart tror vi, at
vores drømme er helt vo-
res egne , men de præges
i høj grad af de forhold, vi
vokser op under.
Af Rasmus Just Friis Madsen
Hvem har ikke prøvet at
drømme? Det er noget, vi alle
sammen deler på tværs af bå-
de alder, køn, etnicitet, religi-
on og samfundsklasse, men
hvad er det egentlig, der for-
mer vores drømme, og i hvor
høj grad præges de af vores
såkaldte sociale arv? De fleste
kan nikke genkendende til, at
nattens drømme tit kan kobles
sammen med den virkelige
verden, men hvad de færreste
nok tænker over er, at også
vores fremtidsdrømme og visi-
oner tager farve af vores omgi-
velser. Et akademikerbarn
opvokset i en familie i den
højere middelklasse, som hele
sin barndom er blevet stillet
361° - et skridt længere
gennem luften” siger hun, da
hun kunne mærke, at hun be-
vægede sig over landskabet i
samme tempo som lyset. Så
standsede lyset, og en engel
tog fat i hendes hånd og fløj
over til en gruppe mennesker.
Alle de mennesker der stod
der, kiggede den anden vej,
men en af de bageste vendte
sig og begyndte at se sig meget
interesseret omkring. Da vid-
ste hun, at hun var i himlen.
Mødet med Jesus
Lidt efter stod hun foran Je-
sus. Jesus fulgte hende til et
sted, hvor mennesker stod
med oprakte hænder. Hun
deltog i en bøn. Det var lidt
svært for hende at forklare,
hvordan det foregik, men hun
havde sin fulde opmærksom-
hed på at tilbede Jesus. Birgit-
te Nielsson beskriver det som
en fantastisk oplevelse, og hun
ønsker for alle kristne at de
kunne prøve det.
overfor høje forventninger, og
gradvist har suget karakter-
træk fra sine forældre, er mere
tilbøjelig til at drømme om en
længere, videregående uddan-
nelse og den klassiske kerne-
familie med far, mor og børn,
nøjagtigt på samme måde som
barnet selv er vokset op.
Den svenske børnepsykiater,
Gustav Jonsson påviste i en
undersøgelse at hyppigheden
af kriminalitet og sociale pro-
blemer var klart størst hos
børn, som havde været udsat
for psykiske belastninger og
måske endda vold i deres op-
vækst. Det viste sig, at børn af
forældre med lav social status,
havde en overvejende tendens
til at fravælge en længereva-
rende uddannelse, mens det
modsatte var tilfældet hos
børn med en stabil, god fami-
liebaggrund.