Kapitel 24
VITAMINER
Vitaminer betegner en række organiske molekyler,
mennesket ikke selv kan danne, men må have tilført
i små mængder gennem kosten. Mange vitaminer er
komplekst opbygget og har en kompliceret syntese, og
under evolutionen har det vist sig mest økonomisk for
organismen at miste evnen til selv at danne vitaminer-
ne, da indtagelse af en varieret kost sikrer optagelse af
vitaminerne. Nogle vitaminer har imidlertid vist sig at
være vanskelige at opnå i tilstrækkelige mængder enten
på grund af en kompliceret optagelse, en lav stabilitet
eller andet. De vitaminer, som hyppigst giver anled-
ning til mangelsymptomer i den danske befolkning, er
D-vitamin, thiamin, folat og B12-vitaminet. Nogle vi-
taminer (A-, D- og B12-vitaminet) findes stort set kun
i animalske fødevarer, og vegetarer og især veganere
kan komme til at mangle disse vitaminer. Vitaminerne
opdeles traditionelt i de fedtopløselige vitaminer (A-,
D-, E- og K-vitaminerne) og de vandopløselige vita-
miner (B1-, B2-, B3-, B5-, B6-vitaminerne, biotin, folat,
B12- og C-vitamin). Vitaminernes funktion er opsum-
meret i tabel 24.7 bagest i kapitlet.
EKSTRA 54.1.
VITAMINER BLEV IDENTIFICERET I STARTEN AF 1900-TALLET
Betegnelsen vitam iner blev indført i 1912, da det
blev erkendt, at sygdom m ene beriberi og pella-
gra sk yld tes m angel på am iner i kosten. Disse
livsvigtige am iner (latin: vita = liv) viste sig se-
nere at v æ re B1-vitam in/thiam in, hvor m angel
medfører beriberi, og B3-vitam in/niacin, hvor
m angel medfører pellagra. I løbet af 1920-1950
blev flere af disse vigtige organiske forbindel-
FEDTDPLØSELIGE VITAMINER
De fedtopløselige vitaminer optages fra tarmen sam-
men med andre lipider, og deres absorption og distri-
bution i kroppen følger de generelle transportmeka-
nismer for fedt: Absorption fra tarmen behøver galde-
salte og miceldannelse, og fra tarmen transporteres de
fedtopløselige via kylomikroner til leveren. Fra leveren
udsendes vitaminerne til vævene båret af albumin og
af særlige vitaminbærende transportproteiner i blodba-
nen (figur 24.2 og 24.4). Fedtmalabsorption kan op-
stå som følge af flere sygdomme, eksempelvis galdesten
og cystisk fibrose, og ved fedtmalabsorption kan der
udvikles mangel på de fedtopløselige vitaminer i krop-
pen. I leveren oplagres imidlertid en stor del af de fed-
topløselige vitaminer, hvorfor mangelsymptomer som
regel først viser sig efter flere måneders eller års man-
gelfuld indtagelse eller malabsorption. En undtagelse
er K-vitaminet, der kun oplagres i lille grad. Evnen til
at oplagre vitaminer kan imidlertid være reduceret ved
leverskade. Modsat kan overdosis af især A- og D-vita-
minerne være farligt for organismen, da overskydende
fedtopløselige vitaminer vanskeligt udskilles fra krop-
ser identificeret, og selvom forbindelserne ikke
alle indeholder nitrogengrupper, blev betegnel-
sen vitam iner bibeholdt. Alle B-vitam inerne in-
klusive folat og biotin betegnes B-komplekset.
B-kom pleks-vitam inerne optræ der alle som
coenzym er eller prostetiske grupper i enzym er
og findes i m ange af de sam m e fødevarer.
FIGUR 24.1. / AKTIVE FORMER AF A-VITAMINET
a) A-vitaminet forekommer i tre aktive former: retinol, re-
tinal og retinsyre. Retinol er alkoholformen af A-vitaminet.
Denne k an reversibelt oxideres til aldehydformen retinal i
vævene. Retinal k an eksistere på to isomere former: som
all-trans- retinal, hvor alle dobbeltbindinger har trans-kon-
formation, eller som 11-cis-retinal, hvor dobbeltbindingen
mellem C-11 og C-12 har cis-konformation. A ll-trans -retinal
k a n oxideres til carboxylsyreformen retinsyre, denne reak-
tion er irreversibel i kroppen. Retinol k an i væ vene få på-
sat en fosfatgruppe, så der dannes retinylfosfat. Retinol kan
også kobles på en fedtsyre, som regel palmitat, og blive en
retinylester, der oplagres i leveren.
b) β -karoten k an i enterocytterne spaltes til to retinalmo-
lekyler.

pen. For at udskille de fedtopløselige vitaminer må de
først nedbrydes og konjugeres til mere vandopløselige
former, der kan udskilles med urin og galde.
A-vitamin
A-vitaminet er også kendt som øjets, hudens og slim-
hindernes vitamin og også for ”anti-infektions-vita-
minet”, fordi det har betydning for et velfungerende
mørkesyn og opretholdelse af et sundt epitelvæv.
Struktur og a k tiv e former
A-vitaminet er opbygget af isoprenenheder (figur
24.1a). Der findes flere former for A-vitaminet, der
fælles betegnes som retinoider. De tre primære reti-
noider er retinol, retinal og retinsyre. Retinol er den
cirkulerende form af A-vitaminet, og de andre aktive
former (retinal, retinsyre og retinylfosfat) dannes ud
fra denne i vævene. De forskellige retinoider har hver
deres funktion i kroppen (figur 24.2).
β-karoten, der er det gule farvestof i grøntsager, er
et forstadie til A-vitaminet, da det i enterocytterne kan
spaltes til to retinalmolekyler katalyseret af β-karoten-
monooxygenasen (figur 24.1b). Enzymets aktivitet er
lav, hvorfor en stor del af de absorberede karotener
forbliver ukløvede. Andre gange kløves β-karoten til
spaltningsprodukter, der ikke kan benyttes som ud-
gangspunkt for syntese af A-vitamin. Fra 6 mg β-ka-
roten dannes i gennemsnit 1 mg retinal, β-karoten har
derudover en selvstændig funktion som en fedtopløse-
lig antioxidant. I kosten optræder mange andre typer
provitamin-A-karotener (se ekstra 24.2). Omdannel-
sen af disse til retinal sker ligeledes ineffektivt.
TYPE A-VITAMIN FUNKTION
Retinsyre Stimulerer v æ k st og differentiering af
især epitelvæv.
Hæmmer syntese af keratin.
Stimulerer syntese af apotransferrin,
der transporterer jern i blodet.
Retinylfosfat Syntese af slimdannende glykoprotei-
ner
Retinal Dannelse af rhodopsm til mørkesyn
Optagelse, transport og oplagring
af A -vitam in
De forskellige typer A-vitamin samt β-karoten ab-
sorberes i enterocytterne sammen med kostens andre
lipider, hvorefter de i enterocytterne pakkes i kylo-
mikroner. A-vitaminet afleveres til leveren, når ky-
lomikron-resten optages (kapitel 17). En lille del af
A-vitaminerne og β-karoten afleveres til de ekstrahe-
patiske væv fra kylomikronerne. I leveren oplagres A-
vitaminet som retinylestre. Hvis indtagelsen af A-vita-
min over en periode sker i rigelige mængder, vil der i
leveren opbygges et lager af A-vitamin, der kan række
til flere måneders forbrug. Ved behov for A-vitamin i
vævene spaltes fedtsyren fra de oplagrede retinylestre,
hvorefter retinol frigives til blodet. Retinol bæres i
blodet af retinolbindende proteiner (RBP) og opta-
ges i vævene ved binding af RBP til en receptor, der
også formidler import af retinol til cellens indre (figur
24.2). 90 % af kroppens A-vitamin findes oplagret i
leveren. 9 % er deponeret i andre væv, især fedtvæv,
mens 1 % cirkulerer i blodet.
A -vitam in ets fu n k tio n
sam t m an gelsym p tom er
A-vitamin har betydning for generel vækst og differen-
tiering af kroppens celler og især for opretholdelse af et
sundt epitelvæv. Retinal er vigtig for vores mørkesyn.
Mangel på A-vitamin ses i den vestlige verden fortrins-
vis hos personer med fedtmalabsorption eller ved le-
versygdomme, der nedsætter oplagringsevnen. I ulan-
TABEL 24.1. / NOGLE AF A-VITAMINETS FUNKTIONER
MANGELSYMPTOMER
Øget infektionsrisiko på grund af en
mangelfuld regenerering af epitelvæv.
Øget keratinisermg af epitelvævets
overflade og øjets hornhinde. Blindhed.
J ernmangel og mikrocytær anæmi.
Øget infektionsrisko på grund af tørre
slimhinder
Nedsat mørkesyn (natteblindhed)
de optræder hyppigt A-vitaminmangel på grund af en
mangelfuld kost og nedsat absorption og transport
i blodet som følge af proteinmangel og infektions-
sygdomme. A-vitaminmangel manifesterer sig initi-
alt ved et nedsat mørkesyn, mave-tarm-problemer og
øget infektionsrisiko. Hovedpunkterne i A-vitaminets
funktioner og mangelsymptomer er opsummeret i ta-
bel 24.1. Funktionerne uddybes i de følgende afsnit.
RETINSYRE
Retinsyre fungerer i kroppen som et fedtopløseligt
hormon. Det binder en receptor i cellekernen, hvoref-
ter retinsyre-receptor-komplekset regulerer transkrip-
tion af gener (figur 24.2). Alle kroppens celler inde-
holder receptorer for retinsyre, og de regulerede gener
har betydning for vækst og udvikling af cellen. I voks-
ne er de primære målceller epitelvævets celler og cel-
ler i cornea (øjets hornhinde). Her vil retinsyre blandt
andet fremme vækst og differentiering, så et sundt
epitelvæv opretholdes. Mangel på retinsyre betyder
øget infektionsrisiko, blandt andet fordi epitelvævet i
slimhinderne i respirationsvejene, fordøjelseskanalen
og urinvejene ikke opretholdes.
Derudover hæmmer retinsyre syntesen af keratin.
Ved mangel på A-vitamin foregår derfor en keratinise-
ring (forhorning) af epitelvævets overflade. Forhornin-
gen af hudens celler medfører udvikling af follikulær
hyperkeratose, der manifesterer sig ved tør og skællen-
de hud, der kan minde om gåsehud. Også i øjets horn-
hinde kan ske øget keratinisering. Dette kan udvikle
sig til xeroftalmi, også kaldet øjentørsot. Lidelsen bety-
der øget risiko for sårdannelse med blødning og dan-
nelse af arvæv til følge, der i sidste ende kan medføre
permanent blindhed. A-vitaminmangel er den hyppig-
ste årsag til blindhed i verden og ses især i ulandene.
Retinsyre stimulerer syntese af det jerntransporte-
rende protein apotransferrin (apotransferrin er pro-
teindelen af det jernholdige transportprotein transfer-
rin, kapitel 25). Mangel på retinsyre betyder derfor en
nedsat transport af jern i blodet, hvormed levering af
jern til den røde knoglemarv kan være for lav til en
effektiv syntese af hæmoglobin i erytroblasterne. Her-
med kan der udvikles mikrocytær anæmi.
Også differentiering af immunforsvarets celler og
spermiogenesen hos mænd er afhængig af A-vitamin.
Derudover menes retinsyre at bevirke en nedsat adi-
pogenese ved at hæmme differentiering af præ-adipo-
cytter til adipocytter. Sandsynligvis ved indirekte at
hæmme ekspressionen af receptor- transkriptionsfak-
toren PPARy (klinik 33.1).
I fostertilværelsen er tilstedeværelsen af retinsyre
vigtig for udvikling af mange organer. Mangel på
retinsyre under en graviditet kan medføre manglende
udvikling af øjne og defekt udvikling af lunger, hjerte,
nyrer og urinveje hos fosteret.
RETINYLFOSFAT
Retinol kan fosforyleres til retinylfosfat, der benyt-
tes som bærer af kulhydrater (især mannoseenheder) i
syntesen af glykoproteiner til slimdannelse. Mangel på
retinylfosfat medfører tørre og sprukne epiteloverfla-
der, der kan revne og give adgang for bakterier.
RETINAL
Retinal kan eksistere på to isomere former: 11-ar-retinal
og all-trans-retinal (figur 24.1a). 11-cis-retinal kan bin-
de til apoproteinet opsin, der findes i øjets stave. Her-
ved dannes det lysfølsomme stof rhodopsin, også kaldet
synspurpur (figur 24.2). Øjets stave har betydning for
vores mørkesyn. Når en lysfoton rammer rhodopsin, vil
FIGUR 24.2. / OPTAGELSE, TRANSPORT OG FUNKTION →
AF A-VITAMIN
Retinylestre fra kosten hydrolyseres i tarm en til retinol og
en fri fedtsyre. A-vitamin absorberes fra tarm en som retinol
og β-karoten. En lille del af β-karotenmolekylerne spaltes i
enterocytten til to retinalmolekyler. Retinal reduceres i ente-
rocytten til retinol, som kobles på en fedtsyre, og transporte-
res sam m en med β -karoten med kylomikronerne til leveren.
I leveren oplagres vitamin A som retinylestre, eller sendes
som retinol ud til de væv, som har behov for A-vitamin. I
blodet bæ res retinol af retinolbindende proteiner (RBP). Re-
tinol optages i vævsceller ved receptormedieret endocytose.
I øjet benyttes retinol til dannelse af 11-cis-retinal, der ind-
går som prostetisk gruppe i det lysfølsomme stof rhodop-
sin i øjets stave. I alle celler, m en i særdeleshed epitelvæv,
benyttes retinol til dannelse af retinsyre, der fungerer som
en transkriptionsfaktor, der blandt andet aktiverer gener for
v æ k st og differentiering. Retinol omdannes også til retinyl-
fosfat, der benyttes i syntesen af glykoproteiner til slimpro-
duktion. LPL = lipoproteinlipase.
11-cis-retinal isomerisere til all-trans-retinal, som ikke Rhodopsin gendannes, når trans-retinal isomeriserer til-
kan binde opsin. Herved frigøres opsin, og der igang- bage til cis-retinal. Mangel på retinal medfører nedsat
sættes en signalkaskade, der i sidste ende medfører over- mørkesyn, også kaldet natteblindhed, på grund af man-
førsel af en elektrisk impuls via synsnerven til hjernen. gelfuld dannelse af rhodopsin.
β -KAROTEN
β-karoten fungerer som en fedtopløselig antioxidant,
der beskytter membraner og andre lipider mod oxi-
dative skader (se kapitel 23 og beskrivelsen af E- og
C-vitamin). β-karoten aflejres som et gult farvestof i
lipidstrukturer, især i huden, hvilket kan medføre et
orange skær.
Overdosis af A -vitam in
Overdosis af A-vitamin opstår ikke ved indtagelse af
en normal kost, men kan fremkomme ved indtagelse
aflever fra isbjørne og andre polardyr samt ved kosttil-
skud. Symptomerne på overdosis er mangfoldige, men
indebærer blandt andet et øget tryk i cerebrospinalvæ-
sken (øget intrakranialt tryk), hvilket kan medføre ho-
vedpine, ataksi og kvalme. Derudover forstyrres kolla-
gensyntesen, hvorved der kan opstå osteoporose, hud-
læsioner, skrøbelige negle og hårtab. Også leverskader
kan udvikles. Retinsyre er en vigtig regulator af gen-
ekspression i den tidlige embryogenese, og en daglig
indtagelse af over 3.000 mg A-vitamin kan være tera-
togent og give fødselsdefekter. Derfor må gravide ikke
spise for meget lever. Retinsyre benyttes terapeutisk i
behandling af svær acne og psoriasis, og derfor skal
behandlingen med retinsyre ophøre før en graviditet.
β-karoten som kosttilskud hos rygere er vist at øge ri-
sikoen for udvikling af lungekræft, muligvis fordi β-
karoten ved høje ilttensioner virker som prooxidant i
stedet for som antioxidant (se afsnittet om E-vitamin).
EKSTRA 24.2.
KAROTENER
K arotener udgør en gruppe af pigm entm o-
lekyler i planter, som assisterer klorofyl i
indfangelse af lys-energi til fotosyntese.
Karotener absorberer lys i det blå-grønne
spektrum , m ens gult reflekteres. Derfor har
karotener en gul farve. Alle karotener k a n
fungere som antioxidanter. Over 50 forskel-
lige karotener k a n kløves og give ophav til
dannelse af A-vitamin, hvorfor disse kaldes
provitam in A-karotener.
Kost
Animalske produkter som lever, æggeblomme, fløde
og smør indeholder retinol og retinylestre. Gule og
mørkegrønne grøntsager indeholder β-karoten og an-
dre provitamin-A-karotener.
D-vitamin
D-vitamin kaldes også solskinsvitaminet, fordi det
dannes endogent i kroppen, når huden eksponeres for
sollys. D-vitaminet har stor betydning for kroppens
calciumhomeostase.
Struktur og a k tiv e former
D-vitamin betegnes ofte som et steroid, selvom det er
et secosteroid med en brudt steroidkerne (figur 24.3).
Der findes to typer D-vitamin: kolecalciferol (vita-
min D3), der dannes endogent i huden, og som fås fra
animalske fødeemner, og ergocalciferol (vitamin D 2),
der fås fra vegetabilske fødeemner, dog i meget små
mængder, og da hovedsagelig fra svampe. De to for-
mer adskiller sig i sidekædens struktur men har samme
funktion i kroppen (figur 24.3). 80-90 % af kroppens
D-vitamin stammer normalt fra den endogene syn-
tese, men D-vitamin henregnes til vitaminerne, fordi
den endogene syntese er utilstrækkelig i fravær af sol-
lys med de rette bølgelængder. Tilførsel via kosten er
derfor nødvendigt især i vinterhalvåret (se uddybning
24.4). Kolecalciferol og ergocalciferol er ikke hormo-
nelt aktive i de fysiologiske mængder, der optræder na-
turligt i kroppen. Begge forbindelser skal hydroxyleres
to gange, før den aktive form af D-vitaminet dannes.
D-vitaminet kan derfor betragtes som et prohormon.
Første hydroxyleringsreaktion foregår i leveren, hvor
kolecalciferol og ergocalciferol omdannes til henholds-
vis 25-hydroxykole-calciferol (25(O H )D 3) og 25-hy-
droxyergocalciferol (25(O H )D 2). Denne form af D-vi-
taminet kan oplagres i leveren eller sendes med blodet
til nyrerne, hvor det hydroxyleres til 1,25-dihydroxy-
kolecalciferol (l,2 5 (O H )2D 3) (calcitriol) eller 1,25-di-
hydroxyergocalciferol (l,25(O H )2D 2), som er de akti-
ve former af D-vitaminet. 25(O H )D kan også aktiveres
til l,2 5(O H )2D af en ekstra-renal la-hydroxylase, der
producerer aktivt D-vitamin til lokalt brug i et væv,
eksempelvis til aktivering af makrofager i det med-
FIGUR 24.3. / STRUKTUR AF DE FORSKELLIGE
FORMER FOR D-VITAMIN
Kolecalciferol (vitamin D3) fås gennem anim alske produkter
i føden sam t syntetiseres endogent i huden ud fra 7-dehy-
drokolesterol. Ergocalciferol (vitamin D2) fås gennem plante-
fødte immunforsvar (se ekstra 45.11 og nedenfor).
Cirkulerende D-vitaminer bæres i blodet af D-vi-
taminbindende proteiner (DBP) (figur 24.4). 25-hy-
droxyergocalciferol (2 5(O H )D 2) (den fra planter) bin-
der med lavere affinitet til transportproteinerne end
25-hydroxykolecalciferol (25(O H )D 3) (den animal-
ske form) og har derfor en halveringstid på 2-3 dage
i blodbanen, hvor plasmahalveringstiden for 25(OH)
emner i føden. I leveren og nyrerne hydroxyleres ergocalci-
ferol og kolecalciferol på henholdsvis C-25 og C-l. De aktive
former af D-vitaminet er 1,25-dihydroxykolecalciferol og
1,25-dihydroxyergocalciferol.
D3 er på 15-21 dage. Halveringstiden for det aktive
hormon l,2 5(O H )2D 3 er omkring 15 timer.
Endogen s y n t e s e af kolecalciferol
(vitam in D3)
D-vitaminet kolecalciferol dannes i huden i nærvær af
sollys. I huden er der deponeret 7-dehydrokolesterol,
der er et forstadium til kolesterol. Når UVB-stråler fra
sollyset rammer 7-dehydrokolesterol, initieres en foto-
lytisk non-enzymatisk reaktion, hvor bindingen mel-
lem C-9 og C -10 i steroidkernens B-ring spaltes, så
ringen åbnes (figur 24.3). Ved en efterfølgende isome-
risering af dobbeltbindingerne i den åbnede ring dan-
nes kolecalciferol. En feedback-mekanisme i huden
sikrer, at overskydende kolecalciferol lys-inaktiveres, så
der ikke dannes for høje mængder kolecalciferol ved
overdreven solbadning. Der er aldrig observeret D-
vitaminforgiftning selv hos meget intense soldyrkere.
D -vitam in ets fu n k tio n (1,25-dihydroxy-
k olecalciferols og 1,25-dihydroxyergo-
calciferols fu n k tio n )
En af D-vitaminets roller er at opretholde en tilstræk-
kelig mængde Ca2+ i blodet. D-vitaminet bevirker
dette på tre måder: ved at øge absorption af Ca2+ fra
tarmen, ved at mobilisere Ca2+, der er oplagret i knog-
lerne, og ved at nedsætte tabet af Ca2+ med urinen (fi-
gur 24.4). D-vitamin fungerer som et fedtopløseligt
hormon, der binder en nukleær receptor, hvorefter
D-vitamin-receptor-komplekset regulerer transkrip-
tion af gener. Også non-genomiske effekter er vist,
heriblandt regulering af ionkanaler og påvirkning af
intracellulære signalveje. D-vitaminets primære effekt
er på enterocytterne. I kapitel 45 gives en uddybet be-
skrivelse af D-vitaminets rolle i regulering af calcium-
homeostasen.
ØGET ABSORPTION AF Ca5+ FRA TARMEN
Den menneskelige organisme taber dagligt mellem
200 og 300 mg calcium med urin, afføring og sved.
En forudsætning for at opretholde et konstant niveau
af calcium i kroppen er en effektiv optagelse af calci-
um fra tarmen. D-vitaminet stimulerer denne optagel-
se på flere måder. Ca2+ optages fra tarmens lumen bl.a.
ved passiv (faciliteret) diffusion gennem Ca2+-kanaler
i enterocytternes apikale børstesømsmembran. I ente-
rocytternes cytosol transporteres Ca2+ af det Ca2+-bæ-
rende protein calbindin til den basolaterale membran,
hvorefter Ca2+-ATPaser i den basolaterale membran
sørger for aktivt at pumpe Ca2+ til ekstracellulærvæ-
sken (figur 24.4, se også figur 45.8). Herfra bevæger
Ca2+-ionerne sig til blodbanen. D-vitamin stimulerer
en øget gentranskription af både den apikale Ca2+-
kanal, af calbindin og den basolaterale Ca2+-ATPase.
Den øgede syntese af proteinerne medfører, at Ca2+
effektivt bindes i cytosol i enterocytterne og effektivt
overføres til ekstracellulærvæsken. Dette skaber en
større diffusionsgradient til optagelse af Ca2+ fra tar-
men ind i enterocytterne via Ca2+-kanalerne.
MOBILISERING AF Ca2+ FRA KNOGLEVÆVET
I knoglerne stimulerer D-vitaminet differentiering
og aktivering af osteoklasterne. Osteoklasterne bevir-
ker nedbrydning af knoglevævet, hvorved der frigøres
Ca2+ til blodbanen. Aktiveringen af osteoklasterne sker
i synergi med PT H (parathyroideahormonet). D-vita-
minet menes også at spille en stor rolle i den generelle
regulering af knoglernes mineralisering og remodelle-
ring.
NEDSAT TAB AF Ca2+ MED URINEN
I nyrerne stimulerer D-vitaminet syntese af en Ca2+-
pumpe, der reabsorberer Ca2+ og forhindrer dets tab
med urinen.
ANDRE FUNKTIONER
Ud over regulering af calciumhomeostasen (kapitel
45) har D-vitaminet betydning for andre forhold i
kroppen. Disse er imidlertid mindre velkarakteriseret,
men indbefatter en bred effekt på mange cellers vækst,
deling, differentiering og apoptose afhængig af cellety-
pe. Blandt andet er D-vitaminet en vigtig regulator af
immunforsvaret. D-vitaminet stimulerer det medfød-
te immunforsvar, blandt andet ved at stimulere ma-
krofagernes syntese af antimikrobielle peptider, når de
har mødt en patogen bakterie. Samtidig er tilstedevæ-
relse af D-vitamin som aktivator af genekspression en
forudsætning for, at T-lymfocytter kan aktiveres til ef-
fektorceller efter møde med et fremmed antigen (dette
er blevet vist af en gruppe danske forskere). Modsat
har D-vitaminet også antiinflammatorisk og antiauto-
immun effekt, blandt andet ved at regulere produk-
tionen af cytokiner. D-vitaminet modvirker derfor en
overreaktion af immunforsvaret. Dette menes også
at være baggrunden for D-vitaminets hæmmende ef-
fekt på udvikling af diabetes mellitus og aterosklerose.
Derudover menes D-vitaminet at hæmme prolifera-
tion af mange celletyper, både normale celler (blandt
FIGUR 24.4. / OPTAGELSE, SYNTESE, TRANSPORT
OG FUNKTION AF D-VITAMIN
D-vitamin absorberes fra tarm en som ergocalciferol (D2) el-
ler kolecalciferol (D3) og transporteres med kylomikronerne
til leveren. D3 dannes også ved fotolyse i huden. I leveren
hydroxyleres D2 og D3 på C-25 og i nyrerne på C-l. Ved et lavt
Ca2+-niveau i blodet vil bl.a. parathyroideahormonet (PTH)
stimulere nyrernes 1-hydroxyleringsreaktion, hvorved der
dannes mere af den aktive form af D-vitamin. I blodet tra n s-
porteres D-vitamin af vitamin D-bindende proteiner (DBP).
D-vitaminets hovedeffekt er i enterocytterne, hvor det ak-
tiverer transkription af Ca2+-transporterende proteiner (cal-
bindin og Ca2+-ATPaser), hvilket medfører en øget optagelse
af Ca2+fra tarmen. Derudover samarbejder D-vitamin med
PTH i nyrerne om at mindske tab af Ca2+ med urinen sam t
om at mobilisere Ca2+ fra knoglerne. LPL = lipoproteinlipase.

EKSTRA 54.3.
CALCIDIOL OG CALCITRIOL
25-hydroxykolecalciferol (25(OH)D3) kaldes
også for calcidiol på g ru n d af dets indhold
af to hydroxygrupper; en på C-25 i sid e k æ -
den og en på C-3 i A-ringen (figur 24.3). Mo-
lekylet er derfor en divalent alkohol, en di-ol.
På sam m e m åde kaldes 1,25-dihydroxy-
kolecalciferol (1,25(OH)2D3) også for calcitriol,
da det indeholder tre hydroxygrupper.
andet i dermale væv, især keratinocytter, hvorfor D-
vitamin benyttes i behandling af psoriasis), men også
mange typer cancerceller. D-vitaminet menes også at
stimulere differentiering af myocytter, og mangel på
D-vitamin er associeret med muskelsvaghed.
M angelsym ptom er
Mangel på D-vitamin er udbredt i befolkningen på
grund af lav eksponering med sollys i kombination
UDDYBNING 24.4.
D-VITAMIN OG SOLLYS
Det er vanskeligt at få tilstræ kkeligt D-vita-
m in gennem kosten alene. Derfor anbefales
det, at m an tilbringer m ind st 15-20 m inutter
i solskin hver dag i som m erhalvåret. I Dan-
m ark og a nd re lande, der ligger over 42° N el-
ler u nder 42° S, stå r solen for lavt på him len i
perioden fra oktober til m a rts til, at der i huden
d an n e s D-vitamin. De stråler i sollyset, som be-
virker dannelse af D-vitamin i huden, er UVB-
stråler med bølgelænger på 290-315 nm, høje-
ste effekt er om kring 297 nm. Når solen stå r
lavt på him len i vinterhalvåret, vil DV-stråler
med disse bølgelænger blive absorberet i atm o-
sfæren. I solarier frafiltreres ligeledes en stor
del af UVB-strålerne. Brug af solcreme med en
solfaktor på over 8 vil ligeledes blokere for den
med en utilstrækkelig indtagelse af vitaminet gennem
kosten. Evnen til at danne D-vitamin i huden aftager
med alderen pga. nedsat dannelse af kolesterolforsta-
diet 7-dehydrokolesterol, hvorfor især ældre er i risi-
kogruppen for udvikling af D-vitaminmangelsymp-
tomer. Direkte mangel på D-vitamin opstår særligt
ved malabsorption af fedt eller ved skader på lever og
især nyrer, hvorved D-vitaminet ikke hydroxyleres til
den aktive form. Brystmælk har ofte et lavt indhold af
D-vitamin, især hvis moderen har et lavt D-vitamin-
niveau, hvorfor det anbefales, at spædbørn modtager
D-vitamintilskud.
D-vitaminmangel giver ofte ikke anledning til
udvikling af mærkbare symptomer, men ellers vil de
initiale symptomer på D-vitaminmangel være m u-
skelømhed, muskelsvækkelse og træthed. Den initi-
ale muskelsvækkelse kan muligvis skyldes den hypo-
fosfatæmi, der som regel ledsager D-vitaminmangel.
Ved alvorlig mangel på D-vitamin reduceres kroppens
indhold af Ca2+, fordi Ca2+ ikke effektivt optages fra
tarmen. Herved er puljen af calcium i kroppen for lav
til en effektiv mineralisering af knoglevævet. Alvor-
lig mangel på D-vitamin vil derfor medføre knogle-
lidelser. Hos børn udvikles rakitis, også kaldet engelsk
syge, hvor knoglerne bliver bløde, fordi den organiske
endogene syntese af D-vitaminet. Hudpigmentet
m elanin absorberer DVB-stråler med bølgelæn-
ger på 290-320 nm. Derfor k a n personer med en
m ørk hudfarve få mangel på D-vitamin i Dan-
m arks overskyede klima og breddegrad eller i
egne med høj luftforurening. Især hvis de også er
m eget tildækkede. Risikoen for D-vitam inm an-
gel er sandsynligvis hovedårsagen til, at der er
blevet selekteret for personer med lys hud i egne
med lav solindstråling, og hvor kosten traditio-
nelt er fattig på D-vitamin (som det er tilfældet
i D anm ark efter bondestenalderen), Undtagelsen
er inuitter, der som den eneste befolkningsgrup-
pe får d æ k k e t behovet for D-vitamin gennem en
kost, der er rig på fede havdyr, og som derved
har k u n n e t bevare en mere m ørk hudtype.
matrix af knoglerne stadig dannes, men ikke minera-
liseres. Hos voksne opstår osteomalaci (knogleblød-
hed, gr.: osteon = knogle, malakos = blød), hvor eksi-
sterende knogler demineraliseres og bliver skrøbelige.
Et lavt niveau af calcium i blodet vil derudover sti-
mulere sekretion af parathyroideahormonet (PTH),
hvilket efterfølgende bevirker aktivering af de knog-
lenedbrydende osteoklaster og mobilisering af Ca2+ fra
knoglevævet (kapitel 45). Sekundært kan der således
opstå decideret osteoporose (knogleskørhed, gr.: poros
= porøs), hvor der ses nedbrydning af hele knoglevæ-
vet - også den organiske matrix. Mangel på D-vitamin
menes endvidere at kunne øge risikoen for udvikling
af flere cancerformer og autoimmune sygdomme.
Overdosis
Overdosis opstår sjældent, men kan bl.a. ses ved ind-
tagelse af meget store mængder kosttilskud. Overdosis
af D-vitaminet resulterer i en øget optagelse af Ca2+ fra
tarmen, hvorved der optræder en større mængde Ca2+
i blodbanen. Dette kan udvikle sig til calcifylaksi/cal-
cinose, der er kendetegnet ved aflejring af calciumfos-
fat i bløde væv som nyrer, hjerte, lunger og karvægge.
Risikoen for udvikling af hypercalcæmi som følge af
D-vitaminoverdosis begrænser den terapeutiske brug
af D-vitamin, eksempelvis som et anti-cancer-læge-
middel. Derfor er der udviklet D-vitaminanaloger,
der har bevaret anti-tumorfunktionen (stimulering af
differentiering, inhibering af celledeling, stimulering
af apoptose), men som har mistet deres calcæmiske ef-
fekt. Disse benyttes nu i kliniske forsøg til at hæmme
cancervækst.
Kost
Kolecalciferol dannes i huden samt findes i animalsk
føde, især i fede fisk (sild, makrel og vildtfanget laks),
fiskeleverolier (levertran) og lever. Ergocalciferol fin-
des i visse planter, dog i meget lav mængde. Derfor er
veganere i risikogruppen for udvikling af D-vitamin-
mangel.
E-vitamin
Struktur og ak tiv e former
E-vitamin er en fællesbetegnelse for en gruppe af li-
pider, der kaldes tokoferoler og tokotrienoler (figur
24.5). Den hyppigst forekommende og mest aktive
form af E-vitaminet er α -tokoferol.
E -vitam in ets fu n k tio n
E-vitamin er en fedtopløselig antioxidant, der indlej-
res i lipidstrukturer, heriblandt cellulære membraner,
lipoproteinpartikler og lipiddråber i fedtvævet. E-vi-
taminet beskytter de polyumættede fedtsyrer mod at
blive oxideret af frie radikaler (kapitel 23). Dette fore-
går ved, at E-vitaminet donerer en elektron til de frie
radikaler, så radikalets uparrede elektron bliver parret
(figur 24.6). Herved bremses kaskaden af oxidative
skader. Når E-vitaminet har mistet en elektron, inde-
holder den selv en uparret elektron og er et tokoferyl-
radikal. Imidlertid vil den uparrede elektron resonans-
stabiliseres i tokoferylradikalets aromatiske ring og
derfor ikke være så reaktiv. Tokoferylradikalet kan dog
donere elektronen til endnu en fri radikal, eller det
kan tilbagedannes til aktivt E-vitamin ved at modtage
en elektron fra askorbat (C-vitamin) (figur 24.6). E-
vitaminet vil således beskytte membran- og lipidstruk-
turer mod oxidative skader ved selv at ofre sig. Ved at
forhindre oxidation af lipoproteinpartikler reduceres
risikoen for udvikling af aterosklerose (kapitel 17).
α-tokoferol har også funktioner, der ikke er relateret
til dens rolle som antioxidant. Disse funktioner inklu-
derer regulering af enzymaktivitet og genekspression.
M angelsym ptom er
Mangel på E-vitamin optræder sjældent hos menne-
sket. Hos voksne opstår E-vitaminmangel som regel
kun i forbindelse med svær fedtmalabsorption eller
ved genetiske defekter i α-tokoferol-transfer-proteinet
(α-TTP). α-TTP er et hepatisk protein, der hjælper i
overførslen af E-vitamin til VLDL-partikler, der ef-
terfølgende secerneres fra leveren og sørger for distri-
bution af E-vitaminet til de non-hepatiske væv. Svær
E-vitaminmangel kan resultere i nerveskader, der især
manifesterer sig ved ataksi. E-vitaminmangel ses imid-
FIGUR 24.5. / E-VITAMINETS STRUKTUR
E-vitamin betegner en gruppe af tokoferder og tokotri-
enoler. Der findes m indst fire forskellige tokoferoler og fire
forskellige tokotrienoler. Alle indeholder en arom atisk ring
lertid tydeligst hos nyfødte, især for tidligt fødte, fordi
E-vitamin ikke passerer godt over moderkagen, og den
nyfødtes lagre af E-vitamin derfor er beskedne. Derud-
over fungerer den nyfødtes tarm ikke optimalt før et
par uger efter fødslen, hvorfor optagelse af vitaminer
fra modermælken er ineffektiv. Hos de nyfødte kan der
opstå hæmolytisk anæmi, fordi erytrocytternes plasma-
membran er skrøbelig.
Overdosis
E-vitamin benyttes ofte som kosttilskud på grund af
dets funktion som antioxidant. Evidensen for en gavn-
lig effekt af E-vitamin-tilskud er dog stadig omdisku-
teret. Tilskud på mere end 50 mg a-tokoferol dag-
ligt kan muligvis nedsætte udvikling af aterosklerose
og prostatakræft, mens risikoen for hjerneblødning
er forstørret. Derudover kan tilskud med E-vitamin
sandsynligvis forsinke mange alderstegn som dannelse
med en lang isoprenoid sidekæde. De forskellige former for
E-vitamin adskiller sig ved positionen af methylgrupper på
den aromatiske ring og tilstedeværelse af en dobbeltbinding
i sidekæden.
af leverpletter (lipofuscin, klinik 23.3) som følge af
forharskningsprocesser (lipidperoxidering) samt mini-
mere ardannelse efter operation. D a E-vitamin og an-
dre fedtopløselige antioxidanter, heriblandt β-karoten,
danner stabile langtidslevende radikaler, der indehol-
der en uparret elektron, samtidig med at de indlejres
dybt i lipidstrukturer, kan overdosis muligvis virke
oxiderende og ødelægge lipidstrukturer.
Kost
E-vitamin syntetiseres af planter og findes i vegetabil-
ske olier, nødder, hvedeklid og havregryn. Også ani-
malske produkter, heriblandt fytoplanktonspisende
fisk samt æg og smør fra planteædende dyr, indehol-
der E-vitamin. E-vitamin ødelægges af lys, kulde og
luftens ilt. E-vitamin benyttes i kosmetik- og fødeva-
reindustrien som konserveringsmiddel til at modvirke
forharskning af lipider.
FIGUR 24.6. / E-VITAMINETS FUNKTION
E-vitamin fungerer som en antioxidant, der donerer elektro-
ner til frie radikaler. Fra E-vitaminets hydroxygruppe afleve-
res en elektron til den frie radikal, som herved neutraliseres.
E-vitaminet bliver i processen omdannet til et tokoferylradi-
kal, men den uparrede elektron resonsansstabiliseres i den
aromatiske ring. Tokoferylradikalet k a n donere endnu en
K -vitam in
Struktur og a k tiv e former
K-vitamin findes på to aktive former, der blot adskiller
sig i strukturen af sidekæden (figur 24.7). K1- vitam in
kaldes også fylloquinon og fås ved indtagelse af plan-
ter, mens K2-vitamin, også kaldet menaquinon, dan-
nes af bakterier inklusive vores tarmbakterier og fås
gennem indtagelse af animalske produkter. De to for-
mer for K-vitamin er ækvipotente i funktion.
K -vita m in ets fu n k tio n
K-vitamin er nødvendigt for blodkoagulation. K-vi-
tamin fungerer som en cofaktor for enzymet γ-gluta-
mylcarboxylase, der katalyserer posttranslationel på-
sætning af carboxylgrupper på glutamatsidekæder i
blandt andet koagulationsfaktorerne protrombin (fak-
tor II), faktor VII, faktor IX og faktor X samt i koa-
elektron til en fri radikal og blive til en fuldt oxideret toko-
ferylquinon. Tokoferylquinonen kan konjugeres med suk-
kerstoffet glukuronat og udskilles med galden. Alternativt
k an tokoferylradikalet reduceres tilbage til E-vitamin ved
at modtage en elektron fra askorbat (C-vitamin). ROO· er en
fri radikal. · betegner en uparret elektron.
gulationsinhibitorerne protein C og protein S (kapitel
47). Koagulationsfaktorerne syntetiseres og γ-carboxy-
leres i leveren, før de sendes ud i blodbanen. Carbo-
xyleringen bevirker, at koagulationsfaktorerne bliver
i stand til at kelere (kompleksbinde) Ca2+, hvilket er
nødvendigt for, at faktorerne kan binde til aktivere-
de trombocytter og formidle koagulation. I nyrer og
knogler findes ligeledes Ca2+-bindende proteiner, som
γ-carboxyleres af K-vitamin-afhængige enzymer. I ny-
rer findes nyre-gla-protein (gla = γ-carboxyglutamat),
som har betydning for tilbageresorption af Ca2+, mens
der i knogler findes knogle-gla-protein (BPG), også
kaldet osteocalcin, der har betydning for mineralise-
ring af knoglevæv (kapitel 45).
M angelsym ptom er
Mangel på K-vitamin forekommer sjældent, da tarm-
bakterierne i colon syntetiserer tilstrækkelige mæng-
 EKSTRA 24.5.
HENRIK DAM DG K-VITAMINET
K -vitam inets betyd nin g for koagulation blev
opdaget og besk revet af d an sk eren H enrik
Dam. I løbet af 1930'erne beskrev H enrik Dam
K -vitam inets m edicinske og kliniske bety d-
ning, hvilket blandt a n d e t førte til, at sp æ d -
børn på land ets fødesteder fik indsprøjtninger
med K-vitamin mod blødning. Dette m edførte
der K-vitamin til at dække omkring halvdelen af krop-
pens behov. Derudover optræder K-vitaminet i mange
fødeemner. K-vitaminmangel ses fortrinsvis hos pa-
FIGUR 24.0. / K-VITAMINETS FUNKTION
K-vitamin indgår som coenzym i γ -glutamylcarboxylasen,
der katalyserer carboxylering af glutamater i blandt andet
koagulationsfaktorer. De carboxylerede koagulationsfakto-
rer k an kompleksbinde Ca2+, der sidder bundet til ekspone-
rede fosfolipider på overfladen af aktiverede trombocytter.
et m ark a n t fald i spædbørnsdødeligheden. I
1943 fik H enrik Dam nobelprisen sam m en med
am erik an eren Edward E. Doisy, der havde be-
sk re v et K -vitam inets kem iske stru ktur. På
grund af anden verdenskrig blev prisen først
tildelt i 1944. Vitaminet kaldes K for det d an sk e
ord „koagulation".
tienter med fedtmalabsorption. K-vitamin oplagres
kun i beskeden grad i kroppen, og K-vitaminmangel
kan derfor optræde efter få ugers malabsorption. K-
Denne binding er nødvendig for en effektiv blodkoagulation,
γ-glutamylcarboxylasen benytter hydroquinonformen af
K-vitaminet, og under katalysen omdannes K-vitaminet til
epoxidformen. K-vitamin-reduktaser gendanner den aktive
hydroquinonform. K-vitamin-antagonisterne w arfarin og di-
kumarol hæ m m er K-vitaminepoxid-reduktasen.
FIGUR 24.7. / K-VITAMINETS STRUKTUR
K-vitamin indeholder en arom atisk dobbeltring med en lang
isoprenoid sidekæde (-R). De to aktive former for K-vitamin
(K1 og K2) adskiller sig i stru k tu ren af sidekæden. K3-vita-
vitaminmangel ses hyppigst hos nyfødte, der har steril
tarm. Det tager et par dage at få dannet en tarmflora,
og modermælken har et lavt indhold af K-vitamin.
Alle nyfødte i Danmark får derfor K-vitamin-dråber
KLINIK 24.6.
K-VITAMIN-ANTAGONISTER SOM ANTIKOAGULANTER
K -vitam in-antagonisterne w arfarin og di-
kum arol h æ m m e r blodkoagulation ved at
forhindre genbrug af K-vitam inet i carbo-
xyleringsreaktionerne (figur 24.8). I carboxy-
leringsreaktionen katalyseret af γ-glutamyl-
carboxylasen bliver K-vitamin om dannet fra
at v æ re en hydroquinon til en epoxid. For at
k u n n e m edvirke i en ny katalytisk proces m å
epoxidformen reduceres tilbage til den aktive
hydroquinon. Denne tilbagedannelse h æ m m e s
af dikum arol og w arfarin (figur 24.8). Herved
opstår m angel på a k tiv t virkende K-vitamin,
hvorved nye koagulationsfaktorer ikke carbo-
xyleres. Koagulationsfaktorer cirkulerer i blo-
det et par dage, hvorefter de nedbrydes. Efter et
par dage vil m angel på hydroquinonform en af
K-vitaminet derfor medføre øget koagulations-
tid og øget blødning.
Dikumarol er et giftstof, der findes i gæ rede
kløverblade og gulaks. Dikumarols funktion
som antikoagulant blev opdaget, da kvæ g, der
min kaldes menadion og er en syntetisk, vandopløselig form
af K-vitamin, der kan gives oralt som kosttilskud og optages
i tarm en uden brug af galdesalte. I kroppen påsæ ttes en si-
dekæde, så der dannes en aktiv form af K-vitaminet.
eller en injektion med K-vitamin ved fødslen. Symp-
tomerne på K-vitaminmangel er blødning på grund af
mangelfuld blodkoagulation. Derudover er der risiko
for udvikling af osteoporose som følge af mangelfuld
havde spist v å d t og m uggent hø, døde af indre
blødninger.
Warfarin er en sy n te tisk fremstillet K-vita-
min-analog, der blev frem stillet som rottegift.
Navnet w arfarin er d a n n e t som en reference til
W isconsin Alumni Research Foundation. Når
rotter indtager w arfarin vil de langsom t dø af
indre blødninger. Da blødningerne opstår på
grund af m angel på a k tiv t virkende K-vitamin,
gives K -vitamin som modgift mod uagtsom t
indtag af warfarinholdige rottegifte. Warfarin
og dikum arol benyttes desuden profylaktisk
som antikoagulationsm iddel hos patienter, der
er i risikogruppen for dannelse af blodpropper,
eksem pelvis personer m ed k u nstig e hjerte-
klapper eller med tidligere tilfælde af blodprop-
dannelse. D anskeren Dørgen Lehm an var en af
de første til at opdage og beskrive dikum arols
antitrom botiske effekt i sta rte n af 1940'erne og
var en af pionererne i brugen af dikum arol som
antikoagulant.
 KLINIK 24.7.
VITAMINMANGEL HOS KRONISKE ALKOHOLMISBRUGERE
A lkoholm isbrugere er sæ rlig t i risikogruppen
for vitam inm angel af flere grunde. Ethanol
h a r et højt energiindhold og vil reducere ap-
petitten for en m ere lødig og vitam inrig kost.
A lkoholm isbrugere er derfor ofte i en d å r-
lig ern æ rin g stilstan d . Derudover vil ethanol
h æ m m e optagelsen af n æ rin g og vitam iner
fra tarm en, idet tarm overfladen b eskadiges
som følge af et k ro n isk højt indtag af ethanol.
carboxylering af osteocalcin. Uden carboxylering kan
osteocalcin ikke bindes til det Ca2+-holdige hydroxy-
apatit i knoglernes matrix, hvorved der sker en nedsat
mineralisering af knoglerne.
Kost
K-vitamin findes i mange fødeemner. K 1-vitamin be-
nyttes i planters fotosyntesereaktioner og findes der-
for i højeste mængder i de mørkegrønne planter som
kål, spinat, broccoli og avocado. K2-vitam in dannes af
tarmbakterier, også hos mennesket, og erhverves der-
udover gennem indtagelse af animalske produkter fra
især drøvtyggere. K-vitaminet er varmestabilt, men
ødelægges ved dybfrysning.
VANDOPLØSELIGE VITAMINER
Vandopløselige vitaminer oplagres ikke i kroppen i
samme grad som de fedtopløselige vitaminer. Kun B12-
vitamin oplagres i signifikant grad i leveren. Derfor
skal vitaminerne tilføres kontinuerligt med kosten, og
mangelsymptomer vil opstå efter få dage til få måneder
på en vitaminfattig kost. I den vestlige verden optræ-
der vitaminmangel hyppigst hos ældre, der får en en-
sidig kost, og hos kroniske alkoholmisbrugere (se kli-
nik 24.7.). Modsat udskilles overskydende mængder
af de vandopløselige vitaminer effektivt med urinen,
og der opstår sjældent problemer med overdosis. De
vandopløselige vitaminer indeholder reaktive grupper,
der kan binde og formidle overførsel af bestemte mo-
Sam tidigt vil oplagring og aktiv erin g af v ita-
m iner v æ r e n e d sa t i en alk o h o lskadet lever.
Hos k ro n isk e alkoholm isbrugere opstår s æ r -
lig hyppigt m angel på thiam in, fordi ethanol
h æ m m e r de m em brantransportere, der a k tiv t
tra n sp o rte rer th ia m in fra ta rm e n til entero-
cy ttern e og fra en tero cytterne til ekstracellu-
læ r v æ s k e n (til blodet). Også reabsorption i n y-
rern e hæ m m es.
lekylgrupper. Vitaminerne benyttes derfor i høj grad
som cofaktorer for enzymer, især hos enzymer, der ka-
talyserer reaktioner i energiomsætningen og hemato-
poiesen. Vitaminerne kan på baggrund heraf opdeles
i „energistofskiftevitaminer“ (thiamin, riboflavin, nia-
cin, pantotensyre, B6-vitamin, biotin), „anti-anæmi-
vitaminer“ (folat, B12-vitamin) og C-vitamin.
B1-v ita m in /thiam in
Thiam in kaldes også nervevitaminet, fortrinsvis fordi
thiamin er nødvendig for en effektiv aerob metabolis-
me, hvilken især nervesystemet er meget afhængig af.
S truktur og a k tiv e former
Thiam in bliver i kroppen fosforyleret til thiamin-
pyrofosfat (TPP), som er den aktive form af vitami-
net. TPP indeholder en reaktiv carbongruppe, der kan
binde α -ketosyrer og deres derivater (figur 24.9, se
også figur 11.4).
T h iam ins fu n k tio n (fu n k tio n en af
TPP)
TPP indgår som prostetisk gruppe i en række enzym-
komplekser, der især katalyserer oxidativ decarboxyle-
ring af α -ketosyrer (tabel 24.2). Derudover kan thia-
min fosforyleres til thiamintrifosfat, der benyttes som
fosfatdonor i fosforyleringsreaktioner, der regulerer
aktiviteten af ionkanaler involveret i nerveledning.
FIGUR 24.9. / THIAMINS STRUKTUR
Thiamin består af en thiazolring (en svovl-nitrogen-ring) og
en pyrimidinring. Thiamin fosforyleres i kroppen ved hjælp
af ATP til thiaminpyrofosfat (TPP), som er den aktive form.
M angelsym ptom er
Kroppens depoter af thiamin er små, og mangelsymp-
tomer indtræder få dage efter ophør af tilførsel. Særligt
kronisk alkoholmisbrugere og ældre er i risikogrup-
pen for at udvikle thiaminmangel. Thiamin udskilles
med sveden, og let mangel kan derfor ses hos sports-
udøvere. Ved mangel på thiamin vil substraterne for
dehydrogenaseenzymkomplekserne ophobe sig i blod
og urin (tabel 24.2). Nedsat funktion af dehydrogena-
serne betyder samtidig, at der ikke dannes energi ud
fra kroppens aerobe brændselsmolekyler, hverken fra
pyruvat, ethanol, fedtsyrer, ketonstoffer eller aminosy-
rer, da alle skal forbrændes i citratcyklus. Kun anaerob
glykolyse kan forløbe, hvorved der kan ophobes laktat.
Da hjernen er storforbruger af energi og afhængig af
en aerob metabolisme, vil thiaminmangel (og mangel
på andre af „energistofskiftevitaminerne“) tidligt ma-
nifestere sig som træthed og neurologiske symptomer,

ENZYMKOMPLEKS FUNKTION MANGELSYMPTOMER

Pyruvatdehydrogenase (PDH) Omdannelse af pyruvat til acetyl- Ophobning af pyruvat og

CoA (figur 11.4) laktat
Mangel på ATP

α -ketoglutaratdehydrogenase Omdannelse af α -ketoglutarat til Ophobning af α -ketoglutarat

succinyl-CoA i citratcyklus (figur Mangel på ATP
11.5)

Forgrenet α-ketosyredehydrogenase Omdannelse af α -ketosyrerne fra Ophobning af forgrenede

de tre forgrenede aminosyrer valin, aminosyrer og deres α-keto-
isoleucin og leucin (figur 19.5) syrer

Transketolase Overførsel af C2-enheder fra et

monosakkarid til et andet i pento-
sefosfatvejen (figur 10.14)

TABEL 24.2 / THIAMIN INDGÅR SOM PROSTETISK GRUPPE I EN RÆKKE ENZYMKOMPLEKSER


EKSTRA 24.8.
BERIBERI OG POLEREDE RIS
Beriberi blev et stort problem i slutningen
af 1900-tallet blandt fattige i Asien, hvis ho-
vedernæ rin g v ar ris. I denne tid begyndte
m an at benytte industrim øller til polering
af risene. Herved fjernes alle de skaldele,
hvor thiam in befinder sig. I dag dam p- og
try k b eh an d les ris (eng.: parboil), så m ange
af vitam inerne træ n g e r fra skaldelen ind i
riskornet.
heriblandt periferal neuropati, der giver en prikken,
kriblen og nedsat følsomhed i huden, særligt i eks-
tremiteterne, og psykiske problemer som søvnløshed,
hukommelsesbesvær, angst og depression. Ved alvorlig
mangel opstår neuromuskulære problemer og hjerte-
stop.
WERNICKE-KORSAKOFFS SYNDROM
Thiaminmanglen kan udvikle sig til Wernickes ence-
falopati, der er en akut tilstand kendetegnet ved en
initial forvirringsfase med samtidig øjenlammelse (of-
talmoplegi) og ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus),
tab af finkontrol med motorkoordination, hvilket kan
give en usikker og bredsporet gang (ataksi) og svæk-
kelse af korttidshukommelsen. Tilstanden er rever-
sibel, men behandling med thiamin må igangsættes.
Ubehandlet kan tilstanden forværres til Korsakoffs
psykose, som er en kronisk tilstand, hvor der er sket
irreversibel hjerneskade, hvilket manifesterer sig ved
alvorlige hukommelsesproblemer, konfabulation og
konfusion (delirium).
BERIBERI
Ved alvorlig thiaminmangel kan der udvikles beriberi
(fra singalesisk: beri = svaghed), der er kendetegnet
ved henfald af muskler, lammelser og kramper. Hvis
der opstår ødemdannelse kaldes det våd beriberi. I
sidste ende dør patienten af hjertesvigt. Tilstanden
er sjælden i Danmark og ses fortrinsvis hos kroniske
alkoholmisbrugere, men ellers i samfund, hvor føden
hovedsagelig består af polerede ris (se ekstra 24.8).
Kost
Thiam in findes i fuldkornsprodukter, havregryn, nød-
der, frugt, grøntsager, kød og mælkeprodukter. Thia-
min ødelægges ved kogning, af lys og af sulfitter, der
ofte benyttes som antioxidationsmiddel i konservering
af fødevarer. Derudover inaktiveres thiamin af poly-
fenoler, eksempelvis tanniner i te, samt af koffein i
blandt andet kaffe (der er dog ikke påvist nogen kli-
nisk relevant effekt af dette). Desuden findes i rå fisk
enzymet thiaminase, som katalyserer nedbrydning af
thiamin. Ethanol hæmmer optagelse af thiamin fra
tarmen (se klinik 24.7).
B2-vitam in /rib oflavin
Struktur og a k tiv e former
Riboflavin omdannes i kroppen til flavoproteinerne
FM N og FAD. Riboflavin består af et flavinmolekyle,
der er koblet til sukkeralkoholen ribitol (figur 12.3b).
Riboflavin bliver i kroppen omdannet til flavinmono-
nukleotid (FMN) ved at modtage en fosfatgruppe fra
ATP. FM N kan derefter omdannes til flavin-adenin-
dinukleotid (FAD) ved at modtage AMP-delen fra
ATP. FM N og FAD indgår som prostetiske grupper i
oxidoreduktaser, der overfører elektroner mellem sub-
strater. De reducerede former af riboflavin og flavoen-
zymer er gulfarvede, heraf navnet flavin (latin: f lavus
= gul).
R ib oflavin s fu n k tio n
(fu n k tio n en af FMN og FAD)
FM N og FAD benyttes som elektronbærere i en lang
række enzymkomplekser blandt andet i pyruvatde-
hydrogenasen (PDH) (figur 11.4), i acyl-CoA-dehy-
drogenaserne, der deltager i β-oxidation af fedtsyrer
(figur 15.6), samt i respirationskædens kompleks I (fi-
gur 12.2). Riboflavin er derfor helt essentiel for aerob
energidannelse ud fra kroppens brændselsmolekyler.
Flavoproteiner benyttes også som elektrontransportø-
rer i cytokromkomplekser, heriblandt de oxygenase-
og oxidaseenzymer, der katalyserer introduktion af
dobbeltbindinger i fedtsyrer (figur 14.8) og indførsel
af hydroxylgrupper i steroider, samt benyttes i leverens
afgiftningssystem (figur 22.2).
M angelsym ptom er
Mangel ses hyppigst hos kroniske alkoholmisbru-
gere. Riboflavin ødelægges af lys, og derfor kan det
være nødvendigt at give riboflavin til nyfødte, der be-
handles for gulsot med lysterapi. Symptomer på ribo-
flavinmangel er træthed, cellulær atrofi, der medfører
fordøjelsesproblemer, og betændelsestilstande i læber,
tunge, m und og især i huden omkring munden, næ-
sen og testikelpungen (scrotum).
Kost
Riboflavin findes i kød, mælk, luldkornsprodukter,
havregryn, nødder, frugt, grønt og æg. Riboflavin øde-
lægges aflys, men er varmestabilt. Riboflavin benyttes
som gult farvestof i mange fødevarer.
B3-v ita m in /n ia cin
Struktur og a k tiv e former
B3-vitamin findes som niacin og niacinamid, som begge i
kroppen kan omdannes til de aktive former nikotinamid-
adenin-dinukleotid (NAD+) og nikotinamid-adenin-
dinukleotid-fosfat (NADP+) (figur 24.10, se også figur
12.3a). Niacin kan syntetiseres ud fra aminosyren tryp-
tofan (figur 24.10). Omdannelsen af tryptofan til niacin
er en vigtig reaktion i kroppen, men reaktionen foregår
ineffektivt, og der dannes ikke tilstrækkelige mængder
niacin til at dække kroppens behov. I alt skal bruges om-
kring 60 mg tryptofan til at danne 1 mg niacin. Derud-
over kræver syntesereaktionen tilstedeværelse af thiamin
(B1-vitamin), pyridoxin (B6-vitamin), riboflavin (B2-vita-
min) og jern, hvilket kan være svært at opnå, hvis kosten
i forvejen er vitaminfattig og mangelfuld.
N iacins fu n k tio n
(fu n k tio n a f NAD+ og NADP+)
N AD+ og N A D P+ indeholder en reaktiv carbongrup-
pe, der kan bære og overføre elektroner to ad gangen
som hydridioner (H−, 2e−+ H +). N AD+og N A D P+be-
nyttes som coenzymer i oxidoreduktaser, der bruges
overalt i metabolismen. N A D + benyttes fortrinsvis i
kataboliske reaktioner, mens NADP+bruges i anaboli-
ske reaktioner. Farmakologiske doser af niacin på 100
EKSTRA 24.9.
NIACIN DG NIKOTIN
B3-vitam in eksisterer på to former: som
niacin, der også kaldes n ik otinsyre/nikoti-
nat, og som niacinamid, også kaldet niko-
tinamid. Nikotinsyre (niacin) blev i laborato-
riet oprindelig frem stillet ud fra nikotin fra
tobaksplanten, heraf navnet. For at undgå
forveksling med nikotin b enyttes betegnel-
sen niacin.
EKSTRA 24.10.
PELLAGRA HOS MADS-
DYRKENDE FOLKESLAG
Majs som fødegruppe er fattig på udnyttelig
niacin og den essentielle am inosyre try p -
tofan. Pellagra optræ der derfor isæ r blandt
befolkningsgrupper, hvis hovedføde består
af majs. Niacin k a n imidlertid frigøres fra
majs ved simpel behandling med alkali. I
majs er niacin bun det i skaldelene som ni-
kotinoylestre kaldet niacytin. Ved at gen-
nem væ de majs n a tte n over i en calciumhy-
droxid (kalk)-opløsning, som det traditionelt
gøres i Mexico i præ paration af tortillas, el-
ler ved bagning med et alkalisk bagepulver,
frigives niacin.
gange anbefalet daglig tilførsel benyttes i behandling
af hyperlipidæmi (klinik 17.11).
M angelsym ptom er
Mangel på niacin ses hyppigst hos alkoholmisbrugere
og hos befolkningsgrupper, hvis føde hovedsagelig be-
står af majs (se ekstra 24.10). Niacin er ligesom ribo-
flavin essentiel i metabolismen, og mangel på niacin
betyder nedsat energidannelse fra kroppens brænd-
selsmolekyler og nedsat evne til at opbygge molekyler,
eksempelvis steroider. Tidlige mangelsymptomer er
hovedpine, søvnløshed, træthed, kvalme og dårlig ap-
petit samt betændelser i tunge og m und ligesom ved
riboflavinmangel.
← FIGUR 24.10. / STRUKTUR AF NIACIN OG NIACINAMID
OG DE AKTIVE FORMER NAD+ OG NADP"
B3-vitamin findes på to former: s om 1) niacin, der indehol-
der en carboxyigruppe, og 2) som niacinamid, hvor carbo-
xylgruppen er amideret. Niacin, niacinamid og am inosyren
tryptofan k an i kroppen omdannes til NAD+ og NADP+, der
fungerer som coenzymer i oxidoredu k taser. NAD+ og NADP+
indeholder i ringstrukturen en aktiv carbongruppe, der kan
bære og overføre elektronpar. PRPP = 5-fosforibosyl-l -py-
rofosfat, som er en aktiveret pentosefosfat. Pentosefosfaten
leveres fra pentosefosfatvejen.
PELLAGRA
Ved alvorlig niacinm angel kan der udvikles pellagra
(italiensk: p elle agra = ru h u d ). Pellagra er karakteri-
seret ved de tre D ’er: dermatitis, diarré og demens.
U behandlet vil patienten dø. H udbetæ ndelsen ligner
solskoldet h ud og optræder som sym m etriske hudlæ -
FIGUR 24.11. / STRUKTUR OG FUNKTION AF PANTOTEN-
SYRE SOM PROSTETISK GRUPPE I COENZYM A (CoA)
Pantotensyre indbygges blandt andet som en del af CoA. CoA
sioner i soleksponerede dele af huden. D iarré skyldes
inflam m ation af tarm ens overflade, mens de neurolo-
giske symptomer, der ud over dem ens også indebærer
depression og hallucinationer samt muskelsvaghed og
nedsat m otorkoordination, prim æ rt skyldes henfald af
nervevæv som følge af energimangel.
Kost
Niacin findes i kød, mælk, bælgfrugter, fuldkorn,
nødder, grøntsager og fisk.
B5-v itam in /p an toten syre
Struktur og aktive former
Pantotensyre indgår som en strukturel del af coenzym A
(CoA) og fosfopantetein i fedtsyresyntasen (figur 14.3).
indeholder en aktiv sulfhydrylgruppe (-SH), der kan bære og
overføre acylgrupper.
FIGUR 24.12. / STRUKTUR AF B6-VITAMIN
Pantotensyres funktion
CoA binder og overfører acylgrupper i m ange reak-
tioner i metabolismen. Fosfopantetein indgår i A C P -
dom æ net i fedtsyresyn tasen, der katalyserer syntese
a f fedtsyrer. Både C oA og A CP indeholder en reaktiv
sulfhydrylgruppe, der kan binde og overføre acylgrup-
per (figur 2 4 .11).
M angelsymptomer
Pantotensyre findes i m ange fødeem ner fra dyr og
p lanter (græsk: pantbos = overalt) og m angelsym p-
to m er er m eget sjældne. M angel vil give uspecifikke
sym ptom er som kvalme og dårlig fordøjelse, træ thed,
hovedpine, søvnløshed, depression og m uskelkram -
per.
B6-vitam in /p yrid oxin
Struktur og aktive former
B6-vitam in findes på tre naturligt forekom m ende for-
mer: pyridoxin, pyridoxam in og pyridoxal, der blot
adskiller sig i typen af funktionelle grupper, der er
koblet til ringstrukturen (figur 24.12). Alle former
kan fosforyleres, og alle kan om dannes til pyridoxal-
fosfat (PLP), der er den aktive form af B6-vitaminet.
PLP indeholder en reaktiv aldehydgruppe, der kan
binde til aminosyrers am inogruppe.
B6-vitam inets funktion
(funktionen af PLP)
PLP indgår som prostetisk gruppe i en række enzymer,
der hovedsagelig katalyserer om dannelse a f am inosy-
rer (tabel 24.3). PLP kan binde til aminosyrers am ino-
gruppe og trække elektroner væk fra de bindinger, der
udgår fra aminosyrens α -kulstofatom, hvorefter am i-
nosyren nem m ere deamineres eller decarboxyleres. Se
figur 18.7.
Mangelsymptomer
B6-vitam inm angel optræ der hyppigst hos alkoholm is-
brugere. M angel på B6-vitam in vil prim æ rt m anife-
stere sig ved neurologiske symptomer, idet PLP har
betydning for udvinding af energi fra katabolisme af
aminosyrer og er nødvendig for dannelse a f m ange
neurotransm ittere ud fra aminosyrer. Tidlige tegn på
B6-vitam inm angel er irritabilitet, nervøsitet, uoplagt-
hed, depression og inflam m ation a f h u d en som ved
mangel på riboflavin og niacin. Alvorligere m angel vi-
ser sig som kramper, perifer neuropati og koma. For
flere symptomer, se tabel 24.3. Ved et stort protein-
indtag øges behovet for B6-vitam in til metabolism e af
am inosyrerne. O gså indtagelse af østrogenholdige p -
piller øger behovet for B6-vitamin.
Overdosis
Daglig indtagelse a f mere end 500 m g B6-vitam in
over flere m åneder kan m edføre udvikling a f irrever-
sibel nerveskade m ed b landt andet nedsat følesans til
følge.
 ENZYM
Aminotransferaser
Kynureninase
Serin- og threonindehydrataser
Serinhydroxymethyltransfe-
rase
Glycinkløvnmgskomplekset
Histidindecarboxylase
Glutamatdecarboxylase
8-aminolævulinat-syntase
Aromatisk aminosyredecar-
boxylase (DOPA-decarboxylase)
Serinpalmitoyltransferase
Cystationinsyntase og cystatio-
ninase
Glykogenfosforylase
TABEL 24.3. / B6-VTTAMINETS FUNKTION
FUNKTION MANGELSYMPTOMER
Syntese og nedbrydning af aminosy-
rer (figur 18.2 og 18.7)
Nedbrydning af tryptofan Gul-grøn urin (kapitel 19)
Omdannelse af tryptofan til niacin Mangel på niacin
Deaminering af serin og threonin
(figur 18.4)
Reversibel omdannelse af serin til Mangel på dTMP til DNA-
glycin under samtidig omdannelse syntese. Nedsat immunforsvar
af H4folat til methylenH4folat (figur på grund lymfocytternes ned-
20.17). Methylenfolat benyttes blandt satte evne til at dele sig efter
andet til syntese af thymmnukleoti- aktivering
det dTMP
Nedbrydning af glycin
Decarboxylering af histidin til hista-
min (figur 42.2a)
Decarboxylering af glutamat til Neurologiske symptomer
neurotransmitteren γ-ammobutyrat
(GABA) (figur 42.1)
Syntese af hæm (figur 49.2) Sideroblastær hypokrom mi-
krocytær anæmi (i fravær af
hæmsyntese ophobes der jern
i erytroblasterne. Dernholdige
erytroblaster kaldes siderobla-
ster)
Syntese af neurotransmitteren sero- Neurologiske symptomer
tonin og katekolaminerne dopamin,
noradrenalm og adrenalin (figur
42.5a. og 42.3a)
Syntese af sfingolipider (figur 46.8) Nedsat dannelse af blandt andet
myelmskeder
Omdannelse af homocystem til cy- Homocysteinæmi og homocystin-
stein (figur 19.8) uri. Øget risiko for aterosklerose
Frigørelse af glukosefosfater fra
glykogen (figur 13.6). PLP leverer en
katalytisk fosfatgruppe
Kost
B6-vitam in findes i fuldkorn, havregryn, nødder, b ø n-
ner, avocado, bananer, rå fisk, kød, lever og mælk. Vi-
tam inet nedbrydes i høj grad ved stegning, kogning og
m ange form er for konservering.
Biotin /H -v ita m in
Struktur og aktive former
Biotin indgår som en prostetisk gruppe i A TP-afhæn-
gige carboxylaser. Biotin indeholder en reaktiv nitro-
gengruppe, der kan binde en C O2-gruppe fra bicarbo-
nat (H C O 3) (figur 24.13).
Biotins funktion
Biotin indgår som prostetisk gruppe i fire carboxylaser
(tabel 2 4.4).
M angelsymptomer
I kroppen optræder sjældent mangel på biotin, da vita-
m inet produceres af vores tarmbakterier og derudover
findes i mange fødeemner. D e biotinholdige carboxyla-
ser er knyttet til energiomsætningen, og derfor m ani-
festerer biotinmangel sig ved symptomer, der ligner
mangel på de andre "energistofskiftevitaminer”. Symp-
tom erne er dermatitis og glossitis, kvalme og tab af ap-
petit, mentale sym ptom er som depression samt m usku-
lære sym ptom er som kramper og muskelsvaghed.
Kost
Biotin syntetiseres a f vores tarm bakterier. Ellers findes
biotin i fuldkorn, frugt og grønt, kød, æg og mælk.
I rå æggehvide findes avidin, der binder og hæm m er
absorption af biotin fra tarm en. Im idlertid skal der
indtages over 20 rå æg om dagen, før biotinoptagelsen
bliver signifikant reduceret.
Fols y r e /f ola t/B 9-vitamin
Folat kaldes også Skipper Skræk-vitaminet, fordi u d -
træk af spinatblade i 194 0 ’erne blev brugt til behand-
ling af anæm i som følge af folatmangel.
Struktur og aktive former
Folat indeholder en dobbeltbinding mellem N -5 og
C -6 og mellem C -7 og N -8. I kroppens celler bliver
folat reduceret til tetrahydrofolat (H 4folat) ved reduk-
tion af disse to dobbeltbindinger (figur 19.9). R eduk-
tionen foregår i to trin katalyseret a f dihydrofolat-
reduktasen, der benytter N A D P H + H + som donor
af hydrogenatomer. H 4folat er den aktive form af en-
zym et og indeholder en aktiv lom m e mellem N -5 og
N - 10, der kan bære grupper m ed ét carbonatom (C1-
grupper) (figur 19.9).
Folats funktion
(funktionen af tetrahydrofolat)
H 4folat bærer og overfører reducerede C 1-grupper
(methyl, formyl, methylen osv., se tabel 24.5 og figur
19.9) under syntesen af en lang række forbindelser, især
aminosyrer og nukleotider (tabel 24.5). I klinik 20.8
beskrives brugen af folatanaloger i kræftbehandling.
M angelsymptomer
M angel på folat optræder hyppigt i befolkningen.
M angelsym ptom erne er først og frem m est anæmi,
som opstår på grun d af m anglende nukleotider til
D NA-syntese. Alle aktivt delende celler, heriblandt
erytroblasterne i den røde knoglemarv, skal før celle-
deling fordoble deres D N A til fordeling i datterceller-
ne. U den folat kan der ikke dannes p u rin n u kleotider
og thym innukleotid, hvorved D NA -syntesen hæ m -
mes. I knoglem arven vil erytroblasterne vokse, øge
deres cytoplasmam ængde og hæm oglobinm æ ngde og
gøre klar til celledeling, m en uden D N A vil cellen ikke
dele sig. I knoglem arven ophobes disse megaloblaster,
m en de går h urtig t til grunde, og der ses m egalobla-
stær anæmi. D e få erytrocytter, som bliver dannet og
sendt u d i blodbanen, er m akrocytiske og har tendens
til at hæmolysere, hvorved der ses makrocytær anæmi.
K roppen har også svært ved at opretholde en velfunge-
rende tarmoverflade, fordi tarm epitelet ikke fornyes.
D erfor kan mangel på folat forværre en vitam inm an-
gelsituation, da den generelle fordøjelse og absorption
af fødens næringsstoffer er nedsat. Ved graviditet o p -
står der et øget behov for folat til blodcelledannelse
og celledelinger. M angel på folat under den tidlige
 ENZYM FUNKTION

Pyruvatcarboxylase (PC) Carboxylering af pyruvat til oxaloacetat (figur 24.13 og 11.10)

Acetyl-CoA-carboxylase (ACC) Carboxylering af acetyl-CoA til malonyl-CoA til fedtsyresyntese (figur

14.2)

Propionylcarboxylase Carboxylering af propionyl-CoA til methylmalonyl-CoA (figur 15.10).

Propionyl-CoA dannes ved nedbrydning af fedtsyrer med et ulige an-
tal carbongrupper og forgreninger, ved nedbrydning af aminosyrerne
isoleucin, methionin, threonin og valin samt ved nedbrydning af thy-
minholdige nukleotider

Methylcrotonyl-CoA-carboxylase Nedbrydning af aminosyren leucin

TABEL 24.4. / BIOTINS FUNKTION

FIGUR 24.13. / BIOTINS STRUKTUR OG FUNKTION
a) Biotin indeholder en reaktiv nitrogengruppe, der k an bin-
de og overføre CO2
b) Biotin bindes som prostetisk gruppe i carboxylaseenzy-
mer ved amidbinding til en lysins sidekæ deaminogruppe
(ε-aminogruppe). For at CO2-gruppen i bicarbonat kan depro-
toneres og gøres tilstrækkelig reaktiv til at blive overført
til biotin, skal bicarbonat aktiveres til en carboxyfosfat ved
hjælp af ATP Herefter dannes carboxybiotin, hvorfra CO2-
gruppen overføres til substratet (her pyruvat).
graviditet kan m edføre defekter i dannelsen a f neural-
røret. D erfor anbefales det, at gravide får folattilskud.
G enerelt tilskud a f folat i befolkningen anbefales ikke,
da folattilskud kan maskere mangel på B12-vitamin (se
side 457-458). O p h obning a f hom ocystein i blodet
benyttes som en m arkør for folatm angel, m en hom o-
cy steinæm i kan også opstå som følge af mangel på B6-
og B 12-vitam inet (figur 19.8 og klinik 19.4).
Kost
Folat fås hovedsagelig ved indtagelse af grønne grønt-
sager (latin: folium = blade, h eraf navnet folat). Ellers
fra fuldkorn, soyamel, frugter, lever og æg. Folat er det
m est ustabile af vitam inerne og ødelægges af lys, luf-
tens ilt og ved kogning. På grund af folats varm einsta-
bilitet er tilskuddet a f folat fra animalske produkter
m eget begrænset.
B12-vitam in /cob alam in
Struktur og aktive former
B12-vitam in har en struktur, der m inder om hæm,
m en indeholder en central koboltion (C o3+) i stedet
FIGUR 24.14. / STRUKTUR AF B12-VITAMIN
B12-vitamin indeholder en central koboltion (Co3+) bundet til
n itrogenatomer i en porfyrinlignende struktur. Til kobolt-
for en jernion. D er findes to aktive form er a f B12-vi-
tam inet: m ethylcobalam in, der har en m ethylgruppe
b u n d et til koboltionen, og 5'-deoxy adenosylcoba-
lam in, som har en 5’-deoxyadenosyl b undet til den
centrale koboltion (figur 2 4 .14). M ethylcobalam in og
5’-deoxyadenosylcobalamin benyttes i særskilte reak-
tioner i kroppen.
Optagelse af B12-vitam in fra tarmen
A bsorption af B12-vitam in kræver tilstedeværelse af in-
trinsic factor, IF, som udskilles fra ventriklens parietal-
celler (figur 24.15). I føden er B12-vitam inet i mange
tilfælde b u n d et som prostetisk gruppe i enzymer og
m å frigives fra proteindelen a f enzymerne. D ette sker
initialt som følge af syre-hydrolyse og fordøjelse m ed
proteasen pepsin i ventriklen. Frit B12-vitam in bindes i
ventriklen a f haptocorrin, tidligere kaldet R -faktor el-
ler transcobalam in I , der udskilles m ed spyttet og som
beskytter B12-vitam inet m o d syredenaturering ved at
danne et syrestabilt kompleks m ed vitam inet. I d u o-
denum (tolvfingertarmen) vil pancreatiske proteaser
bevirke nedbrydning af haptocorrin, og B 12-vitam inet
er nu frit til at blive b und et a f IF. IF beskytter B12-
vitam inet ved at danne et proteasestabilt kompleks.
ionen k a n der væ re bundet en methylgruppe eller en 5"-de-
oxyadenosylgruppe.
FIGUR 24.15. / OPTAGELSE AF B12-VITAMIN FRA TARMEN
KRÆVER INTRINSIC FACTOR (IF)
B12-vitamin fra kostens proteiner frigøres fra proteindelen,
n år det udsæ ttes for saltsyre (HCl) og pepsin i ventriklen.
FritB12-vitamin bindes og b eskyttes herefter af haptocorrin.
I duodenum nedbrydes haptocorrin, og B12-vitaminet bindes
og beskyttes i stedet af intrinsic factor (IF), der udskilles
fra ventriklens parietalceller. IF er samtidig nødvendig for
optagelse af B12-vitaminet i enterocytterne ved receptorme-
dieret endocytose. I blodet bæ res B12-vitaminet bl.a. af tra n s-
cobalamin (TC). B12-vitam inet optages fra blodet til cellerne
ved receptormedieret endocytose.
Samtidig er IF nødvendig for optagelse a f IF-B12-vi-
tam inkom plekset ved receptorm edieret endocytose i
den term inale del af ileum . Kun op til 1 % af B12-
vitam inet optages fra tarm en uden IF. I blodet bæres
B 12-vitam inet af transportproteinerne transcobalamin
(tidligere kaldet transcobalamin II) og haptocorrin
(figur 2 4 .15). Fra blodbanen optager vævene kun det
B 12-vitamin, der bæres af transcobalamin. D et sker ved
binding af transcobalam in-B12-vitam inkom plekset til
en receptor på overfladen af målcellerne efterfulgt af
receptorm edieret endocytose.

B12-vitam inets funktion
B12-vitam inet benyttes i to reaktioner i kroppen:
1) M ethylcobalam in benyttes i syntesen af m ethio-
nin u d fra hom ocystein (figur 24.16a, se også figur
19.8). B12-vitam inet er fæstnet som prostetisk gruppe
i m ethion insyntasen, hvor B12-vitam inet m odtager
en m ethylgruppe fra m ethyl-H 4folat. M ethylgruppen
overføres efterfølgende til hom ocystein, hvorved der
dannes m ethionin. Syntese a f m ethionin kræver der-
for tilstedeværelse af både folat og B12-vitamin.
2) 5 ’-deoxyadenosylcobalam in er fæstnet som pro-
stetisk gruppe i m ethylm alonyl-CoA -m utasen, der
katalyserer isomerisering a f m ethylm alonyl-CoA til
citratcyklusinterm ediatet succinyl-CoA (figur 2 4 .16b
og figur 15.10). Isomerisering af m ethylm alonyl-C oA
til succinyl-CoA foregår ved nedbrydningen af blandt
andet am inosyrerne isoleucin, m ethionin, threonin og
valin, fedtsyrer m ed et ulige antal carbongrupper og
forgreninger, og thym inholdige nukleotider.
Mangelsymptomer
N orm alt tilføres der rigelige mængder af B12-vitaminet
m ed føden, og i leveren kan der hos voksne, velernæ-
rede personer være oplagret til flere års forbrug a f B12-
FIGUR 24.16. / B12-VITAMINETS FUNKTION
a) Methylcobalamin er nødvendig for sy n -
tese af methionin ud fra homocystein. Se
også figur 19.8.
b) 5'-deoxyadenosylcobalamin er nødven-
dig for isom erisering af L-methylmalonyl-
CoA til succinyl-CoA. Se også figur 15.10.
vitamin. Alligevel er B12-vitaminmangel ikke sjælden i
befolkningen. B12-vitaminmangel skyldes fortrinsvis en
nedsat optagelse af B12-vitaminet fra tarm en, som regel
på grund af mangel på IF. D annelsen af IF kan være
nedsat som følge af perniciøs anæmi (se klinik 2 4 .11)
eller efter operativ fjernelse af ventriklen. Æ ldre m en-
nesker har ofte en lav udskillelse af mavesyre og nedsat
dannelse a f IF på grund af parietalcelledegeneration.
1 % af alle over 70 år har mangel på B12-vitamin. Alter-
nativt kan absorption af B12-vitaminet være nedsat, for-
di store dele af tyndtarm en er ødelagt eller blevet fjernet
operativt, for eksempel som følge a f autoim m une syg-
dom m e som Crohns sygdom. I sjældne tilfælde skyldes
B12-vitaminmangel medfødte defekter i generne for de
transportproteiner og receptorer, der er nødvendige for
absorption og distribution af vitaminet til vævene.
Sym ptom erne på B12-vitam inm angel er mange,
m en karakteristisk ses m egaloblastær/m akrocytær
anæmi på grund af sekundær folatmangel sam t neuro-
logiske defekter.
FOLATFÆ LDEN
D en anæmi, som optræder ved B 12-vitaminmangel,
skyldes mangel på tilgængeligt folat til DNA-syntese.
Mangel på folat opstår, fordi alle folatmolekylerne
 TYPE H4FOLAT FUNKTION
Methyl-H4folat Syntese af methionin ud fra homocy-
stein (figur 19.8)
Formyl-H4folat Syntese af purinnukleotidet IMP (figur
20.4)
Methylen-H4folat Syntese af thyminnukleotidet (dTMP)
(figur 20.17)
Reversibel omdannelse af serin til gly-
cin samt nedbrydning af glycin
Formimino-H4folat Optræder under nedbrydning af histi-
din
TABEL 24.5. / FOLAT BÆRER FLERE TYPER REDUCEREDE C1-GRUPPER
Se også figur 19.9.
fanges på m ethyl-H 4folat-formen, når der ikke er B12-
vitam in til stede til syntese af m ethionin ud fra hom o-
cystein (figur 2 4 .16a). M ethyl-H 4folat benyttes kun i
denne ene reaktion, og m ethyl-H 4fiolat kan ikke om -
dannes til andre C 1-H 4folat-m olekyler. H erved opstår
der mangel på eksempelvis form ykl-H 4.folat, der skal
benyttes til syntese af purinnukleotider, og mangel på
m ethylen-H 4folat, der skal benyttes til syntese af th y-
m innukleotider (tabel 24.5). D enne beslaglæggelse af
folat ved B12-vitam inm angel kaldes folatfælden.
NEUROLOGISKE DEFEKTER
VED B12-VITAMINMANGEL
Ved at give store mængder folat som kosttilskud op-
nås igen tilstrækkelige mængder folat til dannelse af
D N A til celledeling, og herved forsvinder anæmien.
M en kroppen mangler stadig B12-vitamin, og proble-
m et ved ukritisk at give folat som kosttilskud eller som
tilsætning i fødevarer er maskeringen a f de mere ude-
finerbare neurologiske defekter, der opstår ved mangel
på B12-vitamin. De neurologiske defekter ved B12-vita-
m inn angel opstår fortrinsvis på grund af defekt m yeli-
nering af nerverne. Uden B12-vitam in vil der ophobes
methylm alonyl-C oA på grund af mangel på 5' -adeno-
sylcobal amin. D et ophobede methylmalonyl-CoA
kan omdannes til methylm alonat og forårsage alvorlig
metabolisk acidose. Derudover vil ophobet methyl-
malonyl-CoA forstyrre den normale fedtsyresyntese.
MANGELSYMPTOMER
Ophobet homocystein. Øget risiko for
udvikling af aterosklerose
Nedsat DNA-syntese.
Megaloblastær, makrocytær anæmi.
Neuralrørsdefekt hos fostre
Nedsat DNA-syntese.
Megaloblastær, makrocytær anæmi.
Neuralrørsdefekt hos fostre
Ophobet FiGlu (N-formiminoglutamat) i
urinen (kapitel 19)
KLINIK 24.11.
PERNICIØS ANÆMI
Perniciøs (latin: alvorlig, ondartet, dødelig)
anæm i skyldes en autoimmun reaktion,
hvor parietalcellerne i ventriklen destru-
eres. Herved dannes ikke IF, og der opstår
mangel på B12-vitamin i kroppen. Perniciøs
anæm i er kendetegnet ved makrocytæ r
anæm i og alvorlige neurologiske defekter.
Perniciøs anæm i var en dødelig sygdom
indtil 1926, hvor det blev opdaget, at indta-
gelse af store mængder rå lever, der inde-
holder oplagret B12-vitamin, kunne kurere
sygdommen. Det skyldes, at 0,1-1 % af B12-
vitaminerne kan optages fra tarm en uden
IF. Betegnelsen „intern faktor" (intrinsic fac-
tor, IF) stammer fra en tidligere begræ n-
set viden om, at perniciøs anæm i skyldtes
mangel på en ekstern faktor, der fandtes i
leveren (B12-vitaminet), og en intern faktor,
der skulle dannes i kroppen (IF).
Methylmalonyl-CoA ligner strukturmæssigt m alonyl-
CoA, der er det naturlige substrat for fedtsyresyntasen
(figur 14.6), og methylmalonyl-CoA vil hæm me fedt-
syresyntese ved konkurrencehæmning. Endvidere vil en
 ENZYM FUNKTION
Lysyl- og prolylhydroxylaser Hydroxylering af lysiner og proli-
ner i prokollagen (figur 44.3)
MANGELSYMPTOMER
Ustabilt og usammenhængende
kollagen, som nedbrydes. Blød-
ninger, løst bindevæv, osteoporose
(skørbug)

Dopamin-β-hydroxylase Hydroxyleringen af dopamin til

noradrenalin (figur 42.3)

Trimethyl-lysin- og Syntesen af carnitin Nedsat transport af fedtsyrer

γ-butyrobetainhydroxylase til mitokondriet til β-oxidation.
Træthed

Peptidylglyvin α-amiderende- C-terminal α-amidering og aktive-

monooxygenase ring af mange peptidhormoner

TABEL 24.6. / C-VITAMINETS BETYDNING FOR ENZYMFUNKTION

lille del a f methylmalonyl-CoA -m olekylerne benyttes
som substrat af fedtsyresyntasen og medføre dannelse
af unormale, forgrenede fedtsyrer, der ødelægger m em -
branstrukturer, hvis de indbygges. I nerverne sker der
en konstant nedbrydning og nydannelse af myelinske-
derne, og mangel på fedtsyrer eller forekomst af for-
grenede fedtsyrer betyder, at myelinskederne ikke kan
opretholdes. M ed tiden opstår irreversibel nedbrydning
a f neuroner og nerveskade. O phobet m ethylm alonat og
homocystein i blodet benyttes som diagnostisk m arkø-
rer for B12-vitam inmangel. O phobet homocystein ses
også ved folatmangel.
Kost
B 12-vitam in syntetiseres kun af m ikroorganism er og
fi ndes i lever, kød og mælk fra dyr, der har spist m i-
kroorganismer, m en ikke i planter. Veganere er derfor
i risikogruppen for at udvikle B12-vitam inmangel. Vo-
res tarm bakterier i colon syntetiserer B12-vitam in, m en
optagelse herfra er begrænset, da størstedelen af B12-
vitam inerne optages i ileum ved hjælp a f IF.
C-vitam in/askorbinsyre/askorbat
Struktur og aktive former
Askorbinsyre vil ved fysiologisk p H fortrinsvis eksiste-
re som askorbat (figur 2 4 .17). Askorbinsyre og askor-
bat er begge aktive form er a f C-vitam inet. C-vitam in
kan syntetiseres ud fra glukose i alle andre pattedyr
end m ennesket, de øvrige primater, i marsvin (gnave-
ren) og frugtspisende flagermus.
C-vitaminets funktion
C-vitam in er en stærkt reducerende forbindelse, der
kan aflevere elektroner til andre molekyler. C-vitam in
er nødvendig for en kontinuerlig funktion af mange
enzymer, der indeholder jern- eller kobberioner i deres
aktive centre, idet C -vitam inet ved at aflevere elektro-
ner til m etalionen sørger for at holde Fe2+ og Cu+ på
deres reducerede, aktive former. C-vitam in er blandt
andet nødvendig for en kontinuerlig funktion af m an-
ge hydroxylaser (tabel 24.6). D erudover fungerer C-
vitam in som en vandopløselig antioxidant. C-vitam in
kan aflevere elektroner til frie radikaler, så kaskaden
af oxidationsreaktioner standses (figur 2 4 .17). C -vita-
m in benyttes også til at gendanne E -vitam inet (figur
24.6). D erudover øger C-vitam in jernoptaget fra tar-
m en ved at reducere Fe3+ til Fe2+, hvilket er den form,
hvorpå uorganisk jern absorberes fra tarm en (kapitel
25). D erfor er det en fordel at tage C-vitam in sam m en
m ed et jerntilskud. Endvidere menes C-vitam in at
spille en rolle i aktivering a f leukocytter, og mangel på
C -vitam in kan muligvis m edføre nedsat im m unfunk-
tion. C-vitam inets evne til at forebygge og behandle
forkølelse er dog stadig om diskuteret.

EKSTRA 24.12.
KOLIN SOM VITAMIN
Kolin kan syntetiseres i kroppen, men ikke
i tilstrækkelige mængder til at dæ kke vo-
res forbrug. Derfor m å kolin tilføres med
kosten, og kolin betegnes undertiden som
et vitamin. Kolin findes imidlertid i mange
fødeemner, blandt andet i fuldkorn, grønt-
sager, æg og indmad, hvorfor mangel er
sjælden. Kolin er nødvendig for syntese af
blandt andet neurotransm itteren acetyl-
kolin og for syntese af fosfolipiderne lecitin
(fosfatidylkolin) og sfingomyelin, der er nød-
vendige for membraners funktion og dan-
nelse af myelinskeder.
Mangelsymptomer
C-vitam inm angel var tidligere et problem på lange
sørejser og efter en lang vinter, hvor indtagelsen af
frisk frugt og grønt var sparsomt. I kroppen oplagres
C-vitam in til 1-3 måneders forbrug, herefter opstår
mangel. M angelsym ptom er opstår prim æ rt på grund
a f defekt dannelse af kollagen, hvorved knoglematrix,
FIGUR 24.17. / FUNKTION AF C-VITAMIN
Asknrbat fungerer som en reducerende agent, der afleverer
elektroner til andre molekyler. Ved afgivelse af en elektron
dannes dehydroaskorbylradikalet, hvis frie elektron imid-
lertid stabiliseres i ringstrukturen. Ved afgivelse af endnu
en elektron dannes dehydroaskorbat. Dehydroaskorbat kan
bindevæv og karvægge bliver skrøbelige. Tidlige m an-
gelsymptomer er træthed, irritabilitet, infektioner i
luftvejene, små blødninger i h uden (petekkier) og blå
mærker på grund af skrøbelige kapillærer.
SKØRBOG
Ved alvorlig mangel på C-vitam in opstår skørbug (la-
tin: scorbutus, eng.: scurbut eller scurvy, heraf navnet
a -skorbutic acid = a-skørbug-syre). Skørbug er kende-
tegnet ved blødninger både fra nye og gamle sår, ned-
sat sårheling og løse tænder på grund af degenerering
a f bindevæv og karvægge. D er kan opstå osteoporose
og knoglesmerter, fordi knoglernes organiske matrix
fortrinsvis består af kollagen, og uden denne matrix
demineraliseres knoglerne. D erudover kan der udvik-
les anæmi, både som følge af den øgede blødning, m en
også fordi jernoptaget fra tarm en mindskes.
Kost
C-vitam in if ndes i frisk frugt og grønt. C-vitam inet er
ustabilt og nedbrydes ved langtidsopbevaring og tør-
ring af frugt, ved kogning, og når det udsættes for lys
og luftens ilt.
reduceres tilbage til askorbat ved at modtage elektroner fra
glutathion (GSH), der igen modtager elektroner fra NADPH +
H+. Gendannelsen af askorbat katalyseres af dehydroaskor-
batreduktasen. C-vitamin fungerer blandt andet som anti-
oxidant, der neutraliserer frie radikaler. R· betegner en fri
radikal.
RESUME OVER VITAMINERNE
ANBEFALET
AKTIVE MANGEL- DAGLIG TIL-
VITAMIN FORMER FUNKTION SYMPTOMER FØRSEL (ADT) FØDEEMNER

A Retinol Retinol omdannes Tørt epitelvæv. 700 μg for kvinder β-karoten fra gule
Retinal til retinylfosfat, Nedsat mørke- 900 μg for mænd og mørkegrønne
Retinsyre der deltager i syn. grøntsager.
dannelse af gly- Øget infektions- A-vitamm fra
koproteiner til risiko på grund lever, æg og fedt-
slimproduktion. af defekt epitel- holdige mælke-
Retinal er nød- væv. produkter.
vendig for dan- Blindhed på
nelse af rhodop- grund af sår-
sin til mørkesyn. dannelse i øjets
Retinsyre er hornhinde.
nødvendig for Anæmi.
opretholdelse af
et sundt epitel-
væv, for hæm -
ning af syntesen
af keratin og for
dannelse af apo-
transferrin.

D 1.25-dihydroxy- Optagelse af Ca2+ Demineralisering 7,5 μg for personer Lever, æg, fisk,
kolecalciferol fra tarmen. af knogler. mellem 2-50 år. fedtholdige mæl-
(calcitriol) og Samarbejde med Hos børn: rakitis 10 μg for personer keprodukter.
1.25-dihydroxy- PTH i resorption (engelsk syge). over 61 år. Ved eksponering
ergocalciferol. af Ca2+fra ny- Hos voksne: med sollys dannes
rerne og mobili- osteomalaci. kolecalciferol
sering af Ca2+fra i huden.
knoglerne.

E α-tokoferol Fedtopløselig Sjælden. Hæmo- 8 mg for kvinder Vegetabilske olier,

antioxidant lytisk anæmi 10 mg for mænd æg
hos nyfødte

K γ-carboxylering af Øget koagulati- Ingen anbefalinger. Grønne grøntsager,

koagulationsfak- onstid. tarmbakteriers
torer Diffus blødning. syntese.

B1 (thimin) Thiaminpyro- Binder og for- Neurologiske 1,1 mg for kvinder. Skaldele fra korn,
fosfat (TPP) midler decar- problemer. 1,4 mg for mænd. nødder, frugt og
boxylering af Wernicke-Kor- grøntsager
α-ketosyrer i den sakoffs syndrom
aerobe og beriberi.
metabolisme

B2 FMN og FAD. Overførsel af Betændelse i hud 1,3 mg for kvinder. Skaldele fra korn,
(riboflavin) elektroner i meta- og mund. 1,7 mg for mænd. frugt, grønt, mælk
bolismen. og æg.
 ANBEFALET
AKTIVE MANGEL- DAGLIG TIL-
VITAMIN FORMER FUNKTION SYMPTOMER FØRSEL (ADT) FØDEEMNER

B3 NAD+ og NADP+. Overførsel af Pellagra (der- 15 mg for kvinder. Bælgfrugter, nød-

(niacin) elektroner i kata- matitis, diarre, 19 mg for mænd. der, grøntsager.
boliske reaktioner demens). Syntese ud fra
(NAD+) og i anabo- tryptofan.
liske reaktioner
(NADP+)..

B5 Coenzym Overførsel af Ingen. Ingen anbefalinger. Mange fødeemner.

(pantoten- A og ACP i acylgrupper.
syre) fedtsyresyn-
tasen.

B6 Pyridoxalfosfat Metabolisme af Neurologiske 1,2 mg for kvinder. Kød, lever, nødder,

(pyridoxin) (PLP). især aminosyrer. problemer, 1,5 mg for mænd.. frugt og grønt.
anæmi.

Biotin Overfører CO2- Sjældent. Betæn- Ingen anbefalin- Kød, æg, frugt og
grupper fra bicar- delser i hud og ger. grønt.
bonat (HCO3-) til mund. Syntese af tarm-
substrater. Neurologiske bakterier.
problemer.

Folat Tetrahydrofolat Overfører C1- Megaloblastær/ 300 μg . Grønne

(H4folat). grupper. makrocytær 400 μg for kvinder grøntsager.
anæmi. i den fertile alder.
Defekt neural-
rørsdannelse hos
fostre.

Methylcobal- Syntese af Neurologiske 2 μg Mikroorganismer

(cobalamin)
12B amin og 5'-deo- methionin og problemer. samt kød og lever
xyadenosyl- isomerisering af Megaloblastær/ fra dyr, der har
cobalamin. methylmalonyl- makrocytær spist mikroorga-
CoA. anæmi på grund nismer.
af folatmangel.
Perniciøs anæmi

C Askorbinsyre/ Dannelse af kol- Skørbug (blød- 75 mg. Frugt og grønt.

(askorbin- askorbat. lagen. ninger, løst bin-
syre) devæv, anæmi,
osteoporose)

TABEL 24.7. / RESUME OVER VITAMINERNES FUNKTION

Kilde til ADT = Nordic Nutrition Recommendations 2004.

LÆRINGSMÅL
• N æ vn de fedtopløselige og de vandopløselige vita-
miner.
• Forklar, hvorfor det m eget generaliseret gælder, at
de fedtopløselige vitam iner sjældent giver mangel-
symptomer, m en m odsat kan give problem er m ed
overdosis, mens de vandopløselige vitam iner oftere
giver m angelsym ptom er og m eget sjældent over-
dosissymptomer.
• Beskriv kort, hvordan de fedtopløselige vitam iner
absorberes fra tarm en og distribueres m ed blodet
til kroppens væv.
• Beskriv funktionen af retinsyre (carboxylformen af
A-vitam inet).
• Beskriv funktionen af retinal (aldehydformen a f A-
vitam inet).
• Beskriv funktionen af β -karoten.
• Beskriv kort, hvor og hvordan D -vitam inet synte-
tiseres endogent.
• Nævn de aktive former af D-vitaminet, og hvilke or-
ganer der er involveret i aktivering af D-vitaminet.
• Beskriv det aktive D -vitam ins funktion i entero-
cytterne.
• Beskriv funktionen af E-vitam inet.
• Beskriv funktionen af K-vitaminet.
• Beskriv funktionen af K -vitam in-antagonisterne
warfarin og dikum arol.
• N ævn, hvilke enzymer thiam in indgår i og symp-
tom erne på thiam inm angel.
• N æ vn de to prostetiske grupper, som riboflavin
indgår i, og hvilke typer enzym komplekser der be-
nytter disse prostetiske grupper.
• N ævn, hvilken aminosyre niacin kan syntetiseres
ud fra.
• N æ vn de to coenzymer, som niacin indgår i, og
hvilke typer enzymkomplekser der benytter disse
coenzymer.
• N æ vn de to forbindelser, som pantotensyre indgår
i, og hvilke reaktioner i metabolismen der benytter
disse to forbindelser.
• N æ vn den aktive form af B6-vitam inet, og hvilken
type molekyle som i høj grad omsættes via B6-hol-
dige enzymer.
• Beskriv biotins funktion og nævn de fire enzymer,
der benytter biotin som prostetisk gruppe.
• Beskriv kort folats rolle i m etabolism en. N ævn
m indst tre forbindelser, som tetrahydrofolat leve-
rer C 1-grupper til.
• Beskriv folatmangelsymptomerne.
• Beskriv IF's (intrinsic factors) rolle for absorption
a f B12-vitaminet.
• N æ vn de to reaktioner i kroppen, hvori der benyt-
tes B 12-vitamin.
• Beskriv B12’s rolle for om sæ tningen af C 1-grupper
(folatfælden).
• Beskriv, hvorfor folat som kosttilskud kan sløre
B12-vitaminmangel.
• Beskriv kort de neurologiske sym ptom er ved B12-
vitaminmangel.
• Beskriv funktionen af C-vitam inet og mangel-
sym ptom erne ved alvorlig C -vitam inm angel.
SUPPLERENDE LÆSNING
GENERELT:
• Landrier JF, M arcotorchino J, T ourniaire F: Lipo-
philic m icronutrients and adipose tissue biology.
N utrients, 4 ( 11), 1622-49 (2012).
• Said H M : Intestinal absorption o f water-soluble
vitam ins in health and disease. Biochem J, 437(3),
357-72 (2011).
• N ordic nutrition recom m endations 2004 (N N R -
04), N orden, 4. udgave, 2 0 0 4 .
• Borup V D og Dal J: Basal biokem i —m ed klinisk
perspektiv, FADL’s Forlag, 1. udgave, 2012.
• A strup, A rne m .fl. (red): M enneskets ernæring,
M unksgaard D anm ark, 3. udgave, 2 010.
• w ww .m edicin.dk.
A-VITAMIN:
• Albanes D et al.: Alpha-Tocopherol and beta-caro-
tene supplem ents and lung cancer incidence in the
al pha-tocopherol, beta-carotene cancer prevention
study: effects o f base-line characteristics and study
compliance. J N atl Cancer Inst, 88(21), 1560-70
(1996).
• Benn CS, Diness BR, Fisker AB, Christoffersen D ,
Friis H : Højdosis A -vitam in-tilskud sænker bør-
nedødelighed i lavindkom stlande - kan det blive
bedre? Ugeskrift for Læger, 168 (25), 2442-2445
(2006).
• Blaner W S: STRA6, a C ell-Surface Receptor for
Retinol-Binding Protein: T he Plot Thickens. Cell
M etab, 5(3), 164-6 (2007).
• D ’Am brosio D N , C lugston RD , Bianer WS: V ita-
m in A metabolism: An update. N utrients, 3, 63-
103 (20 11).
• Touvier M , Kesse E, Clavel-Chapelon F, B outron-
Ruault M C : D ual Association o f beta-carotene
w ith risk o f tobacco-related cancers in a cohort o f
French women. J N atl Cancer Inst, 9 7 (18), 1338-
44 (2005).
D-VITAMIN:
• Adams JS, Hewison M : U nexpected actions o f
vitam in D: new perspectives on the regulation o f
innate and adaptive im munity. N at Clin Pract E n-
docrinol M etab, 4(2), 80-90 (2008).
• Adams JS, Hewison M: U pdate in vitam in D. J
Clin Endocrinol Metab, 95(2), 471-8 (2010).
• Chiang KC et al.: Evaluation o f the potential ther-
apeutic role o f a new generation o f vitam in D ana-
log, M ART-10, in hum an pancreatic cancer cells
in vitro and in vivo. Cell Cycle, 12(8), 1316-25
(2013).
• Christakos S, DeLuca H F: Minireview: V itam in
D: is there a role in extraskeletal health? E ndocri-
nology, 152(8), 2930-6 (2 0 11).
• Garcia LA, King KK, Ferrini M G , Norris KC,
Artaza JN : 1,25 (O H )2vitam in D3 stimulates
myogenic differentiation by inhibiting cell pro-
liferation and m odulating the expression o f pro-
myogenic growth factors and myostatin in C 2 C12
skeletal muscle cells. Endocrinology, 152(8),
2976-86 (2 0 11).
• G rober U , Spitz J, Reichrath J, Kisters K, Holick
M F: V itam in D: U pdate 2013: From rickets pro-
phylaxis to general preventive healthcare. D erm a-
toendocrinol, 5(3), 331-347 (2013).
• G uyton KZ, Kensler T W , Posner G H : V itam in D
and vitamin D analogs as cancer chemopreventive
agents. N u tr Rev, 6 1(7), 227-38 (2003).
• H oenderop JG , N ilius B, Bindels RJ: Calcium ab-
sorption across epithelia. Physiol Rev, 85(1), 373-
422 (2005).
• Jørgensen SP, Bartels LE, A gnholt J, G lerup H ,
Nielsen SL, Hvas CL, D ahlerup, JF: D -vitam in-
insufficiens – en mulig ætiologisk faktor ved auto-
im m une sygdomme. Ugeskrift for læger, 169/43,
3655-3660 (2007).
• Nykjaer A, D ragun D , W alther D , Vorum H , Ja-
cobsen C, H erz J, Melsen F, Christensen EI, W ill-
now TE: An endocytic pathway essential for renal
uptake and activation o f the steroid 2 5 -(O H ) vita-
m in D 3. Cell, 96(4), 507-15 (1999).
• O zkan B, H atu n S, Bereket A: V itam in D intoxi-
cation. Turk J Pediatr, 54(2), 93-8 (2012).
• Pereira F, Larriba MJ, M unoz A: V itam in D and
colon cancer. Endocr Relat Cancer, 19(3), R51-71
(2012).
• Schubert L, DeLuca H F: H ypophosphatem ia is
responsible for skeletal muscle weakness o f vita-
m in D deficiency. Arch Biochem Biophys, 500(2),
157-61 (2010).
• Sung C C , Liao MT, Lu KC, W u C C : Role o f vi-
tam in D in insulin resistance. Biomed Biotechnol,
2012, 634195 (2012).
• Verstuyf A, C arm eliet G, Bouillon R, M athieu C:
V itam in D: a pleiotropic horm one. Kidney Int,
78(2), 140-5 (2010).
• von Essen M R , Kongsbak M , Schjerling P, O l-
gaard K, O d u m N , Geisler C: V itam in D controls
T cell antigen receptor signaling and activation
o f hu m an T cells. N at Im m unol, 11(4), 344-9
(2010).
• W H O , IARC, working group reports, volume 5:
V itam in D and cancer (2008).
• Læs også referencerne i kapitel 45.
E-VITAMIN:
• Brigelius-Flohé R, Traber M G : V itam in E: func-
tion and m etabolism. FASEB J, 13(10), 1145-55
(1999).
• Schneider C: Chem istry and biology o f vitam in E.
M ol N u tr Food Res, 49(1), 7-30. Review (2005).
• Traber M G , M anor D: V itam in E. Adv N utr, 3(3),
330-1 (2012).
K-VITAMIN:
• Kragh, H: H enrik D am – N obelprism odtager og
ernæringsforsker. Biozoom, 1 (2001).
• Rehfeldt, J: Jørgen Lehm ann – den kliniske bioke-
miker. Biozoom, 2 (2005).
• Shearer M J, Fu X, Booth SL: V itam in K n utri-
tion, m etabolism, and requirements: current con-
cepts and future research. Adv N utr, 3(2), 182-95
(2 0 12).
THIAMIN:
• Sub ram anya SB, Subram anian VS, Said H M :
C hronic alcohol consum ption and intestinal thia-
m in absorption: effects on physiological and mole-
cular parameters o f the uptake process. A m J Phy-
siol G astrointest Liver Physiol, 299(1), G23-31
( 2 010 ).
• Subram anian VS, Subramanya SB, Tsukam oto
H , Said H M : Effect o f chronic alcohol feeding on
physiological and molecular parameters o f renal
thiam in transport. A m J Physiol Renal Physiol,
299(1), F28-34 (2010).
B12-VITAMIN:
• Allen R H , Seetharam B, Podeil E, Alpers D H :
Effect o f proteolytic enzymes on the binding o f
cobalam in to R protein and intrinsic factor. In vi-
tro evidence that a failure to partially degrade R
protein is responsible for cobalam in m alabsorpti-
on in pancreatic insufficiency. J Clin Invest, 6 1 (1),
47-54 (1978).
• Nielsen M J, Rasmussen M R , A ndersen CB, Nexø
E, M oestrup SK: V itam in B12 transport from
food to the body’s cells – a sophisticated, m ultistep
pathway. N a t Rev G astroenterol H epatol, 9(6),
345-54 (2012).
• Q u ad ros EV: Advances in the understanding o f
cobalam in assimilation and metabolism. Br J
H aem atol, 148(2), 195-204 (2010).
C-VITAMIN:
• H em ilä H , Chalker E: V itam in C for preventing
and treating the com m on cold. Cochrane D ata-
base Syst Rev, 1, C D 00 0 9 8 0 (2013).
• Li Y, Schellhorn H E: N ew developments and no-
vel therapeutic perspectives for vitam in C. J N utr,
137(10), 2171-84 (2007).
• Padayatty SJ, Levine M : N ew insights into the
physiology and pharm acology o f vitam in C .
CM A J, 164(3), 353-5 (2001).