You are on page 1of 5

1

Oversigt over punkter til VAT’s bestyrelsesmøde


torsdag den 17. marts 2005.

Åben del – orietnering.

20) 1-70-54-1-3-05 Økonomi- og indtægtsoversigt efter februar 2005

21) 1-70-56-0-3-05 Status Juelsminde projektet

22) 1-70-51-4-1-05 IT – strategi

Åben del – beslutning

Ingen sager

Torsdag den 17. marts 2005 afholdtes der bestyrelsesmøde i Vejle Amts
Trafikselskab.

Samtlige medlemmer var til stede: Med undtagelse af Dora Rossen og Iver
Schriver, der havde meldt afbud. For Vilhelm Åmand Hansen deltog Kristian
Bundgaard.

Meddelelser fra formanden:

Åben del – orientering.

20) 1-70-54-1-3-05
Økonomi- og indtægtsoversigt efter februar 2005.

Indstilling:

Direktionen forelægger økonomi- og indtægtsoversigt efter februar 2005.

Sagsfremstilling:

Udgiftssiden følger budgettet og giver i øvrigt ikke anledning til supplerende


bemærkninger.

1
2

Indtægtssiden er det fortsat vanskeligt at sige noget sikkert om. Bybus-, landevejs-
og kortsalgsindtægterne ligger denne gang alle over budgettet, mens stationerne
fortsat ligger en anelse under.

Omkring bybusindtægterne er det interessant at konstatere, at samtlige 4 byer har


haft en positiv indtægtsudvikling i forhold til budgettet, hvis man sammenligner
med januar måned. Fremgangen er kraftigst i Fredericia og Horsens, mens den er
svagest i Vejle. En kombinationen af uvejret og en arbejdsnedlæggelse i Vejle er
givetvis forklaringen på den oplevede forskel.

Indtægterne fra stationerne er skønnet for februar måned.

Bilag:
Økonomi- og indtægtsoversigt efter februar 2005

- Toges til efterretning.

2
3

21) 1-70-52-0-3-05
Status – Juelsminde-projektet

Indstilling:

Direktionen orienterer om status på Juelsminde-projektet.


Sagsfremstilling:

I forlængelse af drøftelse på Bestyrelsesmødet den 21. februar 2005 orienterer


sekretariatet her om nuværende status på Juelsminde-projektet.

Passagertallet på teletaxi-ruterne synes rimeligt stabilt. Tallene siden projektets


start ser således ud:

Juni 2004 (kun 1 uge) 141 passagerer


Juli 2004 298 passagerer
August 2004 732 passagerer
September 2004 895 passagerer
Oktober 2004 738 passagerer
November 2004 859 passagerer
December 2004 701 passagerer
Januar 2005 895 passagerer

Passagertallet synes således at have stabiliseret sig på et niveau lige under 1.000
pr. måned.

Der er i siden november 2004, hvor der blev tilføjet et antal ekstra afgange,
indkommet 3 klager til VAT over systemet.

Vrigsted Efterskole har peget på, at der ikke er nogen direkte forbindelse til
Juelsminde, dels at det er for dyrt for eleverne, der skal bruge teletaxi, da de ikke
kan rejse videre på billet/kort til ordinær bus, og dels at der har været problemer
med pladsen, når mange har bestilt til samme tur.

Til dette skal bemærkes, at der, heller ikke før det nye system blev indført, var
direkte forbindelse fra efterskolen til Juelsminde. Antallet af forbindelser i det nye
system er ligeså gode som tidligere, men kræver fortsat, at der skal skiftes til rute
205 i Stouby for at komme til Juelsminde.

I forhold til henvendelsen om pladsproblemer har vognmanden overfor VAT


oplyst, at der har været tilfælde, hvor ikke alle brugere har bestilt, og han derfor i
nogle tilfælde har sendt en vogn, der var for lille. Endelig er spørgsmålet om
betaling for brugen af teletaxa’en en velkendt ulempe i systemet, det ikke kan
løses med den nuværende billetteringsteknologi.

3
4

Konkret arbejder sekretariatet med en ændring af rute 219 Vejle – Hornsyld, så


den fremover kan betjene Vrigsted Efterskole på relevante tidspunkter.

En anden klage kommer fra en borger i Rårup, der generelt er utilfreds med
systemet. Taksterne er for høje, ventetiden for lang og systemet er ufleksibelt,
fordi man skal bestille i forvejen.

Endelig har 2 elever fra Horsens Handelsskole med bopæl i Rårup klaget over for
få eftermiddagsforbindelser fra Horsens til Rårup. Forslaget om flere
eftermiddagsafgange vurderes i forhold til kommende køreplan, som forventes at
træde i kraft til januar 2006.

VAT arbejder i øvrigt på at lave en generel undersøgelse af erfaringerne med


Juelsminde-projektet. En beskrivelse af denne undersøgelse er vedlagt som bilag.
Undersøgelsen indebærer spørgeskemaer til brugere og ikke-brugere,
focusgruppeinterviews og interviews med involverede vognmænd.
Undersøgelsens resultater vil blive drøftet med Juelsminde Kommune og
forventes færdig ultimo august 2005.

Økonomiske konsekvenser:
Med det nuværende niveau for kørsel, er der stadig tale om en betydelig
besparelse i forhold til det gamle bussystem. Besparelsen udgjorde i regnskab
2004 ca. 800.000 kr.

Målsætningsmæssige konsekvenser:
Det er sekretariatets vurdering, at Juelsminde-projektet opfylder de mål, VAT har
for betjening af ikke-markedet på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde, og at
erfaringerne fra Juelsminde fremtidigt kan tages i anvendelse andre steder på
ikke-markedet i Vejle Amt.

Bilag:
Beskrivelse af undersøgelse af nyt trafiksystem i Juelsminde Kommune.

- Toges til efterretning.

22) 1-70-51-4-1-05
VAT’s IT-strategi 2005 og 2006

Indstilling:

Direktionen forelægger til orientering VAT’s IT-strategi.

4
5

Sagsfremstilling:

IT-strategien, der er godkendt af VAT’s samarbejdsudvalg på møde den 2. marts


2005, lægger op til følgende handlinger de kommende år.

Prioritet Vedr. Start Afsluttet Pris


Prioritet 1 Mail og Kalender marts 05 marts 05 20.000
Prioritet 2 Kontorprogrammer marts 05 marts 05 10.000
Prioritet 3 Intranet og hjemmeside april 05 dec. 05 200.000
Prioritet 4 Data til rejseplanen april 05 april 05 0
Prioritet 5 Vagtplanlægning april 05 april 05 0
Prioritet 6 Trapeze takst april 05 april 05 0
Prioritet 7 Adm. af efterlønskort oktober 05 dec. 05 0
Prioritet 8 Dublering og teletaxa august 05 2006 0
Prioritet 9 Adm. af billetmaskiner januar 06 maj 06 0
Prioritet 10 Vejarbejder januar 06 15.000
Prioritet 11 Kvalitetssystem januar 06 10.000
Prioritet 12 Adm. rekvisitionssystem januar 06 75.000

Økonomiske konsekvenser:
Projekterne i 2005 vedrørende nyt mail og kalender system samt udvikling af
Intranet kan finansieres indenfor budgettet.

Målsætningsmæssige konsekvenser:
Med VAT’s IT-strategi har VAT mulighed for at målrette indsatsen på IT-
området, og dermed medvirke til at opretholde og udbygge IT-løsninger som
styrker medarbejdernes viden og kompetencer, således at VAT kan levere så god
en service som muligt.

VATs organisation skal løbende tilpasses indførelsen og anvendelsen af IT i


samråd med medarbejdere og ledelse, således at der skabes forståelse, motivation
og accept af eventuelle nødvendige ændringer i organisationen.

Bilag:
VAT’s IT-strategi 2005 til 2006

- Toges til efterretning.

You might also like