Nyt Trafikcenter

blev indviet
Vejles nye Trafikcenter blev indviet 1. marts 1999

efter en til tider brydningsfuld byggeperiode.

En helt ny banegårdsbygning og en nyanlagt

banegårdsplads har totalt forvandlet hele dette

hjørne af byen. Centrets imponerende vartegn er

professor Bjørn Nørgaards granitskulptur

“Himmelstigen”. Den 8 meter høje søjle er dækket

af figurer, der leder tanken hen på oldtidens

helleristninger, og ved dens fod dækkes et ovalt

bassin af en ganske tynd hinde af vand.

Vejle Trafikcenter har betydet et stort kvalitetsløft

for passagererne, og selv om det avancerede

elektroniske styrings- og skiltesystem har gjort

knuder, er centret blevet en stor succes.

FORÅR: VEJLE TRAFIKCENTER

Årsberetning 1999

• Nye udfordringer

• Opfølgning på mål

• Mål for år 2000

Nye udfordringer efter et godt år

For V.A.T. var 1999 et godt år med Vejle Amts Trafikselskab kan på en række regeringen og V.A.T.s egen ledelse, det kommende års arbejde i såvel besty-

stigende passagertal, god centrale områder se tilbage på 1999 som ikke er lykkedes for selskabet at tage relse som sekretariat. Den vil basere sig

økonomi og generel tilfredshed et godt år: Passagertallet steg, regnskabet markedsandele fra privatbilismen. på de erfaringer, der er opsamlet i de

blandt kunderne. Men det er ikke viser et særdeles tilfredsstillende økono- Der er således grund til at slå fast, at der foregående år, og den vil resultere i en

lykkedes for selskabet at øge sin misk resultat, og den seneste kundeun- venter V.A.T. en stor opgave med at øge langsigtet strategi og handlingsplan, som

andel af den samlede trafik i Vejle dersøgelse fra efteråret 1999 viser, at selv sin markedsandel i de kommende år. Det vil være retningsgivende for arbejdet i de

Amt, og det kommende år vil om der er områder, vi skal arbejde videre kan i sagens natur kun ske ved at overbe- kommende år.

derfor blive præget af arbejdet med, så er kunderne generelt tilfredse vise nye kundegrupper om, at bussen er Tidspunktet er rigtigt: V.A.T. har en stærk

med at udvikle en ny vision med kvaliteten af den ydelse, vi leverer. et fornuftigt og godt alternativ til bilen. økonomi, et velfungerende trafiksystem

og strategi. Det væsentligste nøgletal for en vurde- Og det kan igen kun ske ved at øge kvali- og et generelt positivt image hos kunder-

ring af det forløbne år er passagertallet, tet og service i busdriften på baggrund af ne. Det er derfor nu, der skal tænkes

der steg med 2%, svarende til den gene- de ønsker og behov, som systematisk bli- langsigtet og investeres i fremtiden. I hele

relle trafikudvikling i Danmark. V.A.T. har ver opsamlet hos kunderne. denne proces er det afgørende, at kun-

med andre ord fastholdt sin andel af den 1999 har da også været præget af en derne og kundernes behov står ubestridt

totale trafik i amtet. række nye initiativer og forsøg, som i de i centrum.

Det er et bedre resultat end flere andre kommende år vil danne grundlag for en

regionale trafikselskaber, og det er der fortsat udvikling og fornyelse af bus- Kunderne er generelt

umiddelbart grund til at være tilfreds driften. tilfredse, men...

med. Omvendt betyder det også, at det Samtidig har bestyrelsen besluttet at Kundernes tilfredshed med service og

på trods af lavere takster, forbedret takst- igangsætte en proces, der skal føre frem kvalitet i det daglige er som sagt helt

samarbejde med DSB og udvidet kørsel, til en ny, langsigtet vision for V.A.T. Den- afgørende for den kollektive trafiks gen-

og på trods af et erklæret ønske fra både ne opgave vil i høj grad sætte præg på nemslagskraft i forhold til privatbilismen.

6 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
Den seneste kundeundersøgelse fra efter- rende skala hvor vigtig de synes, de sam- Fig. 1. Kundernes tilfredshed på 15 parametre

Baseret på svar blandt V.A.T.s passagerer i 1998 og 1999

året 1999 viser da heldigvis også, at et me kvalitetsparametre er for dem person-

stort flertal af V.A.T.s passagerer generelt ligt. Her går skalaen fra “ikke vigtig” til 1998
1999
er tilfredse med selskabets service. “meget vigtig”. 5

V.A.T.s egen kvalitetsafdeling har gen- Tilsammen giver de to sæt af besvarelser

4
nemført systematiske kundeundersøgelser et billede af, hvilke forventninger passa-
3
siden 1997 baseret på spørgeskemaer, gererne har til V.A.T. – og hvordan disse

der deles ud i busserne. Undersøgelserne forventninger bliver opfyldt. 2

er lavet efter en lidt forskellig metodik og Fig. 1 og 2 viser udviklingen fra 1998 til
1
kan derfor kun sammenlignes med visse 1999 i henholdsvis kundernes tilfredshed
0
forbehold, som det vil fremgå af det og deres vurdering af de enkelte måle- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

følgende. punkters betydning. Fig. 2. Kundernes vurdering af de 15 parametres vigtighed

Baseret på svar blandt V.A.T.s passagerer i 1998 og 1999

I den seneste undersøgelse blev 2.585
Parameterbeskrivelse til fig. 1 og 2
skemaer delt ud, hvoraf 1.019 kom igen i 1998
1. Prisen for at rejse med bus 1999
besvaret stand. 2. Mulighed for siddeplads i bussen
5
3. Indeklimaet i bussen
Spørgeskemaet består af 15 spørgsmål 4. Bussernes indvendige rengøring
5. Støj og rystelser i bussen 4
om bl.a. bussens overholdelse af køre- 6. Skiltningen på bussen af rutenr. og destination
7. Chaufførens kundeservice
3
planen, billetprisen, chaufførens service 8. Chaufførens kørsel
9. Bussens overholdelse af køreplanen
og komforten i bussen. Hvert spørgsmål 10. Den samlede rejses varighed inkl. ventetid 2
11. Antallet af stop for af- eller påstigning
kan besvares på en skala fra “meget 12. Antallet af busafgange på denne linie
13. Afgangs- og ankomsttidernes egnethed for kundens 1
utilfreds” til “meget tilfreds”. behov
14. Skiltningen af rutenr. og køreplan ved stoppestedet
0
Desuden angiver kunderne på en tilsva- 15. Venteforholdene ved stoppestedet 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 7
 I forhold til 1998-målingen viser tallene vice er lavere end f.eks. midt på formid-

fra november 1999 generelt en faldende dagen. Måske er de unge også generelt

tilfredshed, især på spørgsmålene om mere kritiske.

chaufførens service og kørsel, antallet af Uanset årsagen giver det anledning til

busafgange og køreplanens tilrette- betydelig eftertanke, at de unge er de

læggelse. mindst tilfredse brugere af den kollektive

Dette kan umiddelbart virke som en alar- trafik. Det er jo netop de unge, som

merende udvikling, men en nærmere udgør de kommende “stamkunder” i

analyse af tallene giver et mere nuanceret busserne – i det omfang det lykkes at

billede: I modsætning til tidligere er spør- fastholde dem, når de med tiden får

geskemaerne i 1999-undersøgelsen nem- mulighed for at vælge privatbilen som

lig uddelt på ruter og tidspunkter, der så alternativ.

tæt som muligt afspejler den samlede En anden forklaring på den lavere tilfreds-

passagerstrøm. hed kan være, at 1998-undersøgelsen

Det betyder, at antallet af svar fra de blev gennemført i april, mens 1999-talle-

yngre aldersgrupper, der pendler til og fra ne er fra november, hvor vejret er mere

uddannelse og arbejde, er steget mar- surt, passagertallet i busserne højere og

kant. Samtidig viser tallene, at de yngre risikoen for forsinkelser større end i for-

passagergrupper er markant mere kritiske året. Alt sammen med til at give passa-

end f.eks. de 40-49-årige. Det kan skyl- gerne en dårligere oplevelse.

des, at de unge overvejende bruger bus- Trods disse statistiske forklaringer kan det

serne i myldretiden, hvor komfort og ser- dog ikke afvises, at der er tale om et reelt

8 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
fald i tilfredsheden. Det vil imidlertid vise
sig, når resultatet af den næste kundeun-
dersøgelse foreligger sidst på året. I mel-
lemtiden vil V.A.T. være ekstra opmærk-
som på at opfange kritik og utilfredshed
blandt kunderne.
Hovedresultaterne i den seneste kunde-
undersøgelse er i øvrigt følgende:
• Den højeste tilfredshed opnås i spørgs-
målene om skiltning på busser og ved
stoppesteder, chaufførens kundeservice,
bussens rengøring, muligheden for at
få en siddeplads og antallet af stop-
pesteder på ruten.
• Den laveste tilfredshed opnår spørgs-
målene om venteforholdene ved stop-
pestederne, støj og rystelser i bussen og
antallet af afgange på linien.
• Kundernes opfattelse af, hvilke forhold
der er vigtige for kvalitet og service, har
ændret sig meget lidt – med to undta-
gelser: Spørgsmålet om skiltning på
bussen af rutenummer og destination
og skiltning af rutenummer og køreplan
ved stoppestedet, som begge vurderes
markant højere i 1999. Forklaringen
kan dog være, at formuleringen af net-
op disse to spørgsmål er blevet tydelig-
gjort i den nyeste undersøgelse. Under
alle omstændigheder er skiltningen af
stor vigtighed for passagererne.
Uens kvalitet i de enkelte
områder
Tallene fra de seneste kundeundersøgel-
ser kan bruges til at udarbejde et “kvali-
tetsindeks” for de enkelte busdriftsområ-
der. For bybussernes vedkommende kan
tallene sammenlignes fra de tre under-
søgelser i foråret 1998, efteråret
1998/foråret 1999 og efteråret 1999.
Resultatet, der kan ses i fig. 3, viser, at
der er betydelig forskel i kundernes til-
fredshed i de fire bybusområder i købstæ-
derne – og den indbyrdes rangorden mel- året 1998/foråret 1999 og efteråret 1999
lem de fire områder er ændret. Tallene er og ses i fig. 4. Både forskellen mellem de
udtryk for et gennemsnit af kundernes to sæt af resultater og forskellen mellem
besvarelser, hvor de målepunkter, som de enkelte selskaber er hér mindre end
kunderne lægger mest vægt på, også for bybussernes vedkommende.
vejer tungest i den samlede bedømmelse. V.A.T.s ledelse vil løbende følge udviklin-
De tilsvarende tal for regionalruterne fin- gen i kvalitetsindekset for de enkelte
des kun i de to undersøgelser fra efter- driftsområder og vil medvirke til at sikre
Fig. 3. Kvalitetsindex for bybusserne Fig. 4. Kvalitetsindex for regionalruterne
Kundernes tilfredshed med bybusserne fordelt på de enkelte Kundernes tilfredshed med busdriften på de enkelte regionale
købstæder. Tallene er indekseret og vægtet. kontraktområder. Højeste score = index 100.
Højeste score = index 100. Wullf 2. udbud er baseret på meget få besvarelser og er derfor
behæftet med stor statistisk usikkerhed.
Horsens Combus Vejle 2. udbud Combus Kolding 3. udbud
Vejle Combus Horsens 2. udbud Thykjær 3. udbud
Fredericia Thykjær 2. udbud Wullf 2. udbud
Kolding Combus Vejle 3. udbud
100 100
80 80
60 60
40 40
20 20
0 0
Forår 1998 Efterår 1998/ Efterår 1999 Efterår 1998/ Efterår 1999
Forår 1999 Forår 1999
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 9
en ensartet høj kvalitet på alle ruter og gens beslutninger om styrkelse af den ker til et samlet tilbud, hvilket gjorde

områder. kollektive trafik. buddene til et kompliceret puslespil.

Selv om en stigning i passagertallet på 22 busselskaber deltog i udbuddet, og af

Passagertallet stiger fortsat 2% umiddelbart er tilfredsstillende, er dem har 10 vundet kontrakter, som træ-

V.A.T.s samlede passagertal er som nævnt det som sagt udtryk for en uændret der i kraft ved køreplansskiftet 28. maj

i indledningen steget med 2% i 1999, markedsandel. Det vil være et vigtigt 2000. Antallet af vognmænd stiger der-

svarende til en uændret andel af den element i den kommende diskussion om med fra 8 til 10, idet Taulov Turistfart

samlede trafikmængde i amtet. en ny langsigtet vision for V.A.T, om man mister sin kørsel for V.A.T., mens tre nye

Den vigtigste forklaring på fremgangen er politisk vil være tilfreds med at fastholde selskaber har vundet kontrakter: Bække

formentlig det udbyggede billetsamarbej- den nuværende markedsandel, eller om Buslinier, Nr. Nebel-Skjern-Tarm Bus og

de mellem V.A.T. og DSB, der er en mar- man skal stile mod at øge den til gavn Papuga Bus. Sidstnævnte har tidligere

kant fordel for pendlere, der benytter for bl.a. miljøet og trafikbelastningen på haft betydelig kørsel for V.A.T., men gled

både tog og bus i deres daglige trans- vejnettet. ud efter 2. udbud i 1996.

port. Netop denne passagergruppe vejer Den gennemsnitlige timepris er steget

tungt i Vejle Amt, hvor pendlingen mel- Overraskelser i 4. udbud 3,1% i forhold til de eksisterende kon-

lem de fire købstæder er meget stor. V.A.T. gennemførte i efteråret 1999 sit trakter. Det er væsentligt under de 10%,

Andre årsager til det stigende passagertal fjerde offentlige udbud af kørsel. Udbud- der var forudsat i V.A.T.s budgetter.

er oprettelsen af flere bybusruter til og det omfattede 35 pakker med i alt 115 Resultatet af udbuddet var overordentligt

fra industriområder, den stigende beskæf- driftsbusser og 240.000 køreplanstimer tilfredsstillende. Buddene afspejler, at

tigelse, der i sig selv medfører øget pend- svarende til godt en tredjedel af selska- konkurrencen på busområdet er meget

ling, samt i mindre grad de gennemførte bets samlede kørsel. Vognmændene hav- hård i Vejle Amt. De mange konkurreren- “Der er ikke grund til at være usikker”, mener
chauffør Søren Juhl. Han skifter nu arbejdsgiver for
takstnedsættelser som følge af regerin- de mulighed for at kombinere flere pak- de selskaber er med til at holde prisen i anden gang efter 4. udbudsrunde.

10 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
ro, og samtidig har flere nye selskaber gelse af Arriva er sikret kørsel i endnu seks af buskørslen blev indført. I samme perio- skolekort og pensionistkort. Dels fordi

kunnet komme til. Der er således ingen år og vil således udgøre en stabil kerne af de er de årlige offentlige tilskud til V.A.T. aldersgrænsen for børnebilletter er hævet

tendenser til, at et eller to selskaber kan samarbejdspartnere uanset resultatet af faldet med næsten 35 mio. kr. – samtidig til 15 år, dels fordi de fleste kommuner

dominere hele markedet, sådan som de kommende udbud i 2001 og 2003. med, at V.A.T. har udvidet kørslen, op- har udnyttet de nye muligheder for at

nogen har frygtet. graderet stoppesteder og fastholdt billet- sænke eller fjerne tilskuddet til pensio-

For chaufførerne kan det være både ube- Stabil, fin økonomi priserne på et af de laveste niveauer i nistkort. Men det, kommunerne sparer,

hageligt og frustrerende at kunne blive Som det fremgår af det officielle regn- landet. mangler V.A.T. i indtægter. Et underskud

nødt til at skifte arbejdsgiver. Men det er skab har V.A.T. opnået et absolut tilfreds- vil i givet fald skulle dækkes ind efter den
Fig. 5. Betaling og tilskud 1993-1999. (Mio. kroner)

desværre uundgåeligt, når kørslen skal ud stillende resultat i 1999 med et mindre- 1993 1996 1999 samme nøgle som de tidligere besparel-
Betaling til vognmænd 219 205 200
i offentligt udbud. Til gengæld er alle forbrug på helt nøjagtig 4.254.417 kr., Pris uden udbud 219 233 251 ser: To tredjedele via øgede tilskud og
Forskel pr. år i mio. kr. 0 28 51
chauffører sikret fortsat ansættelse, uan- der er overført til driftsbudgettet for Samlet off. tilskud pr. år 109 94 89 resten via rationaliseringer i selskabet.
Off. tilskud uden udbud 109 115 124
set hvem der vinder kørslen i overens- 2000. Offentlig besparelse pr. år 0 21 35 Udviklingen i handicapkørslen afviger fra

stemmelse med loven om virksomheds- Resultatet er sammensat af flere faktorer, det generelle billede, idet V.A.T.s netto

overdragelse. som er nøjere gennemgået i regnskabet. Udgiften til kørslen vil dog næppe falde udgifter hertil steg fra 8,138 mio. kr. i

Som nævnt står V.A.T. over for et strate- Helt afgørende for vurderingen af økono- yderligere. Timeprisen er efter alt at døm- 1998 til 10,764 mio. kr. i 1999. Stignin-

gisk udviklingsarbejde, som kun kan lyk- mien er det imidlertid, at billetindtægten me ved at nå smertegrænsen, hvor vogn- gen skyldes en øget brug af ordningen,

kes gennem et fortsat godt og konstruk- er steget, samtidig med at udgiften til sel- mændenes indtjening er så lav, at de ikke idet antallet af rejser i 1999 steg med

tivt samarbejde med vognmændene og ve kørslen er faldet. kan effektivisere yderligere. Det kan bety- 30% til i alt 74.155. V.A.T. er alene admi-

chaufførerne. I den forbindelse er det en At dette ikke blot er et forbigående for- de, at vi ved kommende udbud vil se nistrator af handicapkørslen, mens udvik-

fordel, at det netop overståede udbud hold fremgår af, at vognmændenes time- noget højere priser. lingen i kørselsmægden er styret dels af

betyder stor stabilitet i kredsen af kon- pris er faldet med ca. 25% målt i faste Samtidig er V.A.T.s budgetter presset af, kommunernes visitation til ordningen, dels

trakthavere: Alle vognmænd med undta- priser siden 1993, da de offentlige udbud at kommunerne sparer store beløb på af den enkelte brugers kørselsmønster.

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 11
Opfølgning på V.A.T. lægger vægt på, at forholdene for der skal gøre det muligt for vognmænd- Køreplanlægning

mål for 1999 chaufførerne sikrer den motivation og ene at opnå en bonus for ekstra god V.A.T. arbejder løbende på at optimere

I årsberetningen for 1998 opstillede trivsel, der er af afgørende betydning for, kvalitet. Udgangspunktet for tildelingen kørslen, så der bliver et højere serviceni-

V.A.T.s bestyrelse en række nye indsats- at den enkelte chauffør kan levere en af bonus skal være målinger af kunder- veau, hvor behovet er størst, mens bus-

områder og mål for 1999 under overskrif- god service til kunderne. nes tilfredshed og andre kvalitetsfakto- serne kører mindre, hvor der er få kunder.

terne kvalitetssikring, nye kontraktformer, V.A.T. vil derfor også i kommende udbud rer. Et bonussystem vil i højere grad end Det sker dels af hensyn til selskabets

kørselsplanlægning, fremkommelighed, lade chaufførernes arbejdsmiljø indgå i nu gøre det til en fælles opgave for driftsøkonomi, dels af hensyn til miljøet.

information, stoppesteder og terminaler vurderingen. Dog ikke på områder, der i V.A.T., vognmændene og den enkelte Som led i dette arbejde blev forholdet

samt miljø. Langt de fleste af målene er forvejen reguleres af overenskomster eller chauffør at yde den optimale service og mellem udbud og efterspørgsel i Frederi-

blevet nået i det forløbne år, og for de arbejdsmiljøregler i øvrigt, da det er kvalitet til kunderne. cia-området analyseret grundigt i 1999.

øvriges vedkommende kan man generelt V.A.T.s opfattelse, at den type af spørgs- Sekretariatet er i 1999 gået i gang med De enkelte busruter blev beskrevet, og

konstatere, at arbejdet er sat i gang. mål skal klares direkte mellem arbejdsgi- et arbejde, der skal munde ud i et forslag deres passagergrundlag blev vurderet. De

ver og -tager. til bonusaftale, som kan bruges ved kom- indsamlede data blev brugt til at vurdere,

Kvalitetssikring mende udbud. Det er bestyrelsens mål, at om ressourcerne bliver anvendt rigtigt,

For at øge dialogen om kvalitet og service Nye kontraktformer en model for incitamentsaftaler kan være eller om køreplanernes udseende er

er der i 1999 indført kvartalsvise møder Når de regionale trafikselskaber udlicite- en del af udbudsvilkårene til 5. udbud i “historisk bestemt”.

mellem V.A.T.s sekretariat og vognmænd- rer busdriften på faste kontrakter, opstår 2001. Det viste sig, at der generelt er god over-

ene, hvor bestyrelsen deltager i et enkelt der det principielle problem, at den Arbejdet med at udvikle sådanne nye ensstemmelse mellem kørsel og kundebe-

møde årligt. Der er samtidig nedsat enkelte vognmand ikke har noget incita- incitamenter er et vigtigt aspekt af det hov. Selv om analysen derfor kun fører til

arbejdsgrupper med vognmænd og ment til at gøre en ekstra indsats ud arbejde omkring en ny vision for V.A.T, få ændringer af køreplanerne ved køre-

chauffører om driftsinformation og over det, der er aftalt i kontrakten. Der- der gennemføres i løbet af første halvår planskiftet i 2000, har arbejdet i Frederi-

uddannelse af chauffører. for ønsker V.A.T. at udvikle et system, 2000. cia dog langtfra været spildt. Det har stor

12 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
værdi for V.A.T., at vi kan dokumentere, arbejdsmiljø og for buspassagerernes

at kørslen er gennemtænkt og fornuftig, komfort.

og at den er tilrettelagt, så den i bedst V.A.T. forsøger derfor at påvirke kommu-

muligt omfang afspejler passagerernes nerne til at gøre bump og chikaner så

ønsker. lempelige som muligt på de strækninger,

Tilsvarende analyser vil blive lavet i resten der betjenes af den kollektive trafik – og

af Vejle Amt. Efter ønske fra Vejle Kom- så vidt muligt helt lade være med at

mune vil Vejle-omådet være det næste anlægge bump på busruterne. I 1999 har

område, der tages op til vurdering. Arbej- vi gjort en særlig indsats for at få tekni-

det er sat i gang i efteråret 1999, og tids- kerne i amt og kommuner til at inddrage

planen sigter mod, at eventuelle nye V.A.T., vognmændene og chaufførerne på

køreplaner kan træde i kraft i 2001. et tidligt tidspunkt i processen, når de

planlægger nye trafikanlæg.

Fremkommelighed Sekretariatet har i 1999 på de jævnlige

Kommunerne i amtet etablerer i disse år møder med specielt de 4 store kommu-

stadig flere bump og chikaner på vejnet- ner haft emnet om bump og chikaner på

tet. Det sker for at tvinge trafikanternes dagsordenen. Det er V.A.T.s vurdering, at

hastighed ned og dermed øge trafiksik- kommunerne og amtet generelt har for-

kerheden. Der er ingen tvivl om, at bump ståelse for de problemer, som bump og

og chikaner øger sikkerheden i trafikken chikaner kan betyde for bustrafikken.

– men desværre har især bumpene nega- Det har bl.a. ført til, at Vejle Kommune i

tive følger for både chaufførernes forbindelse med de store vejprojekter, der

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 13
 skal gennemføres i de kommende år, fle- stoppesteder. De nye kort tages i brug

re steder har ændret planerne, så der ved køreplanskiftet i 2000.

tages større hensyn til busserne. Samtidig arbejder sekretariatet på et bed-

re og mere forståeligt layout på de trykte

Information publikumskøreplaner. Arbejdet var oprin-

V.A.T har i 1999 sat gang i en lang række delig forventet afsluttet i 1999, men

projekter, der skal gøre informationen til opgaven har vist sig så vanskelig, at nyt

passagererne bedre, og som skal gøre det layout først vil være klar i 2000, sådan at

lettere at vælge de kollektive transport- det kan bruges fra 2001.

former. V.A.T. har siden 1997 haft sin egen hjem-

I årets løb er alle V.A.T.s regionale bus- meside på internettet på adressen

ruter kommet med i den nationale rejse- www.vat.dk, og i løbet af 1999 er arbej-

planlægger på www.rejseplanen.dk. det med at udvikle og udbygge hjemme-

Dermed bliver det lettere for kunderne siden blevet intensiveret. Det kan konsta-

at sammensætte deres rejse med bus og teres, at V.A.T.s hjemmeside er blevet en

tog både i og uden for Vejle Amt. I 1999 klar succes. Antallet af “hits” var i 1999

begyndte V.A.T. på et større arbejde med ca. 530.000 mod 225.000 i 1998, det vil

at udvikle bedre kort og køreplaner. sige mere end en fordobling. V.A.T. mod-

Der er således lavet nye og tydeligere tager i stigende grad henvendelser fra

oversigtskort til brug i køreplaner, på ter- kunderne via e-mail.

minaler og på internettet, ligesom der nu Informationen til kunderne er også blevet

er bedre kundeoplysninger på især store forbedret ved, at Vejle Busterminal i 1999

14 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
er kommet til at virke som informations- færdige, og trods en række problemer af læskærme og større projekter ved

central for hele Vejle Amt. Her kan kun- med de udendørs informationstavler er f.eks. rutebilstationer. Samtidig var der i

derne telefonisk få oplysninger om små systemet i dag kørt ind og fungerer til- den særlige “udviklingspulje” afsat

og store driftsforstyrrelser. fredsstillende. 200.000 kr. til nyudvikling af information

Samtidig har V.A.T. indført nye procedu- Der er imidlertid stadig behov for forbed- ved større stoppesteder.

rer, der skal forbedre den information, ringer andre steder i Vejle Amt, hvor der I årets løb blev der ydet tilskud til 16 læ-

som kunderne får om planlagte køre- sker skift mellem forskellige kollektive tra- skure – hvilket svarer til en udgift for

planændringer – bl.a. ved information på fikmidler. Det drejer sig både om informa- V.A.T. på ca. 85.000 kr. De ikke forbrugte

stoppesteder og på V.A.T.s egen hjemme- tion og om de fysiske vente- og skiftefor- midler overføres til tilskud i kommende

side. hold. Forbedringerne vil skulle laves i år. Det forventes, at der i 2000 skal ydes

samarbejde med DSB og de berørte kom- tilskud til ca. 25 læskure. Arbejdet med

Stoppesteder og terminaler muner. udvikling af særlig information ved større

Alle kundeanalyser viser, at forholdene I Kolding overtog V.A.T. 30. maj driften af stoppesteder er igangsat, men ikke fuld-

ved stoppesteder og på terminaler har rutebilstationen fra det vognmandsejede ført. De 200.000 kr. er derfor overført til

meget stor betydning for passagerernes selskab, der har stået for driften hidtil. I 2000.

oplevelse af kvalitet. Derfor har V.A.T. i løbet af efteråret blev ventesal og ekspe-

1999 fortsat arbejdet med at forbedre ditionslokaler malet og skiltningen for- Miljø

forholdene, specielt hvor passagererne bedret. En samlet renovering af termina- Hensynet til miljøet er et af argumenter-

skal skifte mellem bus og tog eller mel- len afventer dog en endelig beslutning ne for at styrke den kollektive trafik.

lem bus og bus. om dens fremtidige placering. Derfor er netop miljøområdet et af de

Informationssystemerne på den nye ter- Der var i 1999 afsat ca. 500.000 kr. til centrale punkter i selskabets udviklings-

minal i Vejle er i årets løb blevet gjort medfinansiering af kommunernes indkøb strategi.

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 15
 I forbindelse med V.A.T.s 4. udbud i efter- for at montere de temmelig dyre partikel- Mål for år 2000
året 1999 blev det overvejet, om der filtre. Derfor vil V.A.T. også i forbindelse Den overordnede opgave for V.A.T.s be-

skulle stilles krav om, at busserne ud- med kommende udbud gøre en stor ind- styrelse og sekretariat i år 2000 vil være at

styres med partikelfiltre, de såkaldte CRT- sats for at tilpasse busstørrelsen til det videreføre de senere års målrettede arbej-

filtre. faktiske behov. de med at gøre V.A.T. til en stadig mere

En række uafklarede spørgsmål omkring I 4. udbud var det forudsat, at V.A.T. på effektiv og serviceorienteret virksomhed.

bl.a. faste standarder for partikelfiltre udvalgte ruter vil betale en merpris for Samtidig vil vi fortsætte arbejdet inden for

betød, at kravet ikke kom med i det 4. den miljøvenlige løsning med mindre en række af de indsatsområder, hvor vi

udbud. I stedet besluttede bestyrelsen på busser. Merprisen er i størrelsesordenen allerede har sat udviklingsprojekter i gang:

sit møde d. 13. december 1999 at anven- 10-11 kr. pr. time, svarende til en årlig • Den samlede belastning, som påføres

de en del af de ikke forbrugte midler fra udgift pr. “minibus” på 11.500 kr. Resul- miljøet, skal gøres mindre.

1999 til at montere partikelfiltre på tatet blev, at der er indsat mindre busser • Det samlede passagertal skal fastholdes

bybusserne i Kolding i løbet af marts/april på “tynde” tidspunker, sådan som mål- og meget gerne øges.

2000. sætningen var. • Der skal udvikles nye kontraktformer,

Ved V.A.T.s 5. udbud i 2001 udbydes ale- V.A.T. vil også fortsat anvende teletaxi der giver mulighed for at sætte tal på

ne bybustrafik. Bestyrelsen har besluttet, de steder, hvor belægningen er meget “bløde værdier” som arbejdsmiljø, ser-

at det vil være et krav i 5. udbud, at alle lav og udnyttelsen af de enkelte ture vice og kundetilfredshed, og i endnu

bybusser har CRT-filtre. begrænset. højere grad lade disse faktorer indgå i

Det er sekretariatets opfattelse, at man Der er etableret nye teletaxiruter i 1999 forbindelse med valg af tilbud.

på landevejsruter opnår en større miljøge- til erstatning for tyndt belagte afgange, • Præcisionen i busdriften og bussernes

vinst ved at indsætte mindre busser på og der er etableret en teletaxirute til et mulighed for at komme frem i bytrafik-

tyndt belagte ruter og tidspunkter frem nybygget område i Fredericia. ken skal gøres bedre.

16 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
Men den måske vigtigste opgave i det For det første skal selskabet og vogn-

kommende år bliver at formulere en ny, mændene opstille fælles mål for, hvad

langsigtet vision og strategi for V.A.T. man vil opnå, og hvordan man vil gribe

Konsulentfirmaet Mercuri Urval skal lede opgaven an.

en proces, hvor både bestyrelsen, sekreta- For det andet skal disse fælles mål være

riatet, vognmændene og chaufførerne klare for alle chauffører og øvrige med-

inddrages i en fælles proces, der skal føre arbejdere, så man i den daglige praksis

frem til følgende resultater: kan bidrage til, at målene nås.

• En overordnet vision for den kollektive Hvis disse to betingelser kan opfyldes, vil

trafiks udvikling i Vejle Amt. det sikre V.A.T. en fortsat stærk position

• Overordnede mål for de kommende års som et effektivt og kundeorienteret sel-

udvikling. skab, der er i løbende udvikling og som

• Udpegning af konkrete indsatsområder. kan levere et attraktivt og konkurrence-

• Revurdering af selskabets organisation dygtigt alternativ til privatbilismen, både i

og kontraktformer i forhold til vogn- forhold til eksisterende og helt nye kun-

mændene. degrupper.

Det er bestyrelsens opfattelse, at der er to

betingelser for, at V.A.T. kan opnå det

afgørende gennembrud i forhold til nye

Alle parter inddrages i V.A.T.s kommende strategi-
kundegrupper, som kan sikre fortsat frem- diskussion. Fra venstre: Trafikchef Lone P. Iversen,
vognmand Bent Thykjær, borgmester Flemming
gang i passagertal og markedsandele: Christensen og amtsrådsmedlem Curt Nielsen.

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 17