Bogø Lokalhistoriske Forening

Årsskrift 2016
Indhold

Bogø Skole 1938-1968 __________________________________________________ 1

Af Lars Seerup

To aviser på Bogø. Fra Bogø Avis til Bogø Tidende ___________________ 7

Af Jørgen Stæhr

Lys over Bogø! Trådene trækkes og møllerne snurrer ______________ 11

Af Svend Aage Christensen

Fra selvforsynende landbrug til maskinstation:

Doris Nielsen – et landboliv på Bogø __________________________________ 18
Af Brigitte Alfter

Bogøs karmærker ______________________________________________________ 23

Af Ejler Svan

Bestyrelsens beretning for 2015

ved generalforsamlingen den 15. marts 2016 _______________________ 26
Ved Lars Seerup

Generalforsamlingsreferat 2016 ______________________________________ 27

Ved Lars Seerup

Den traditionsrige årlige skovtur med Bogø Skole til

pavillonen i Østerskov _________________________________________________ 28
To billeder fra skibsfører H.P. Nielsens erindringer

Plantegning fra 1941 for ny kommuneskole på Bogø _______________ 29

Arkitekt J.C. Louring

Om billederne på for- og bagside _____________________________________ 29

2
Bogø Skole 1938–1968
Fra planlægning af ny skole til nybygning i 1952 samt glimt af skolens virke
frem til 1968, hvor Bogø blev en del af Møn Kommune
Af Lars Seerup
Det 20. århundrede betegnes ofte som
barnets århundrede. Det ytrede sig bl.a. i,
at man tidligt i 1900-tallet begyndte at
stille øgede krav til skolebygningernes
indretning for at tage større hensyn til
børnenes helbred. Indretning af faglokaler
fik høj prioritet. Det større fokus på bør-
nenes helbred bidrog til sundhedsfrem-
mende foranstaltninger, der igen førte til
stigende børnetal, hvilket krævede udvi-
delse af mange små landsbyskoler. Flere
steder begyndte man at bygge centralsko-
ler, hvor eleverne fra et større opland blev
undervist sammen.
Lærere og elever foran Bogø Rytterskole i 1936
I 1937 kom der en ny skolelov, som stille-
de krav om aldersdelte skoler og om sær-
ligt indrettede undervisningslokaler til
gymnastik, sløjd og skolekøkken. Det var
ikke mange landkommuner, der nåede at
bygge centralskoler, før den tyske besæt-
telse af Danmark satte en brat stopper for
sådanne planer. Eksempelsvis kan det
nævnes, at der på Møn kun opførtes en ny
centralskole før besættelsen, nemlig Mag-
leby Centralskole, der blev bygget i 1937.
Besættelsen medførte materialemangel og
usikre fremtidsudsigter, hvilket forsinke-
de udbredelsen af nye centralskoler. Der
1
kom gang i skolebyggeriet efter befrielsen
i 1945, og udviklingen blev intensiveret i
1950’erne, hvor de store fødselsårgange
fra besættelsestiden krævede større sko-
lebygninger.
Fra planlægning til nybygning af skole.
Mange kommuner havde utvivlsomt fær-
dige tegninger af nye skoler liggende klar.
Sådan var det i Bogø Kommune, hvor sog-
nerådet allerede i 1939 havde påbegyndt
drøftelser om bygning af en ny skole. Sog-
nerådet beslutter på mødet i juli dette år
at indbyde sognets beboere til en drøftel-
se af planerne om bygning af
en ny skole. Til mødet inviterer
sognerådet både amtsskole-
konsulent og arkitekt. I 1941
anmoder sognerådet arkitekt
Jens Christian Louring om at
udarbejde en plan for bygning
af en ny skole ”indeholdende 8
undervisningslokaler, special-
klasser (faglokaler) og biblio-
teksværelse”, hvorefter der
blev indbudt til licitation på
håndværksarbejderne i for-
bindelse med opførelse af en
ny skolebygning. Se Lourings
plantegning på side 29.
I juli 1941 fremsætter arkitekt
Louring ønsker om et møde med sognerå-
det angående den nye skolebygning. Sog-
nerådet planlægger afholdelse af dette
møde i sidste halvdel af august.
Allerede i september 1941 foreligger
Landbrugsministeriets godkendelse af
udstykning af Axel Ungermands ejendom
til sportsplads beliggende umiddelbart
ved den påtænkte nye skole.
Det fremgår af mødereferatet fra novem-
ber 1941, at arkitekten har fremsendt til-
bud på forskellige materialer til skolebyg-
ningen. Sognerådet giver grønt lys for be-
stilling af disse materialer
I maj 1942 meddeler Præstø Amtsråd til-
ladelse til at optage et lån på 150.000 kr. i
Bogø Sparekasse til bygning af den nye
skole.
Den 22. maj 1942 kan man læse følgende i
Lolland-Falsters Folketidende:
Licitation i Stubbekøbing.
Tilbudene paa Bogø nye skole aabnedes i Gaar
paa Freys Hotel af Arkitekt J.C. Louring og Med-
lemmer af Bogø Sogneraad.
Murer- og Betonarbejdet: Albert Fugmann &
Søn, Kbhvn., 123.000, Jens P. Arnung, Kbhvn.,
128.000, Linde og Kjærsgaard, Birkerød,
98.593, Brandt & Ravntoft, Kbhvn., 75.000.
Tømrerarbejdet: Brandt & Ravntoft, 23.600,
J. P. Isaksen, Kbhvn., 26.137.
Snedkerarbejdet: Niels Knudsen, Glostrup,
21.265.
Malerarbejdet: Chr. Larsen, Herløv, 4.475,
Emil Andersen, Glostrup, 6.990.
Sanitets- og Smedearbejdet: P. M. Rasmussen,
Stubbek., 8.112 – 710. Axel Rasmussen, Stub-
bek., 9.468 – 812. Andersen & Heegaard, Kbhvn.,
11.930 for Sanitetsarbejdet alene. Blikkenslager
Andersen, Stubbek., 8.905 for Sanitetsarbejdet
og 1.846 for Blikkenslagerarbejdet.
Blikkenslager C. J. Svenssons Tilbud paa Blik-
kenslagerarbejdet alene laa paa 2.300 Kr.
Glarmesterarbejdet: Helge Petersen, Stubbek.,
3.820 kr.
De laveste Bud vilde bringe Totalsummen op
paa 188.983 Kr., heri er dog ikke medregnet de
elektriske Installationer eller en Hovedvandled-
ning. M. H. t. Inventar kom dette ikke paa Tale,
idet man har dette. Jern til Betonarbejdet samt
Kedelanlæget havde man anskaffet for et Par
Aar siden, saa der skulde ikke være nogen Hin-
dring for at faa Arbejdet sat i Gang med det
samme.
Den nye Skole, der kommer til at afløse den
gamle Rytterskole, bliver paa to Etager med en
Etetages Gymnastiksal i den østlige Ende. Der
bliver plads til 180 Elever, saa der er set frem til
et stigende Antal skolesøgende Børn, idet man i
Øjeblikke har omkring 110 saadanne. Der bliver
baade Skolekøkken og Sløjdlokale samt Folke-
bad. Selve Bygningen kommer til at ligge paa et
højere Areal øst for den gamle Skole og lidt
nordvest for den nedlagte Navigationsskole, og
øst for Skolen kommer der en stor moderne
Sportsplads.
Præstø Amts Skoledirektion har i marts
1942 fremsendt tegninger med bilag til
erklæring fra lærerrådet ved Bogø Skole.
Lærerrådet stiller sig i princippet positivt,
men påpeger, at der mangler klasseloka-
ler set i forhold til antal klasser ved sko-
len. Endelig påpeger lærerrådet, at lærer-
2
nes boligspørgsmål ikke er løst med det
foreliggende forslag.
Forklaringen på, at Bogø Skole ikke blev
bygget under besættelsen, er ikke så enkel
som først antaget af forfatteren til denne
artikel. Det fremgår tydeligt af Bogø sog-
neråds forhandlingsprotokol fra 1941-42.
Sognerådet har ikke kun bygningsmæssi-
ge visioner. Man ønsker også en kvalitativ
ændring, idet man efter indstilling fra sko-
lekommissionen vedtager at ansøge un-
dervisningsministeriet om tilladelse til at
ændre skoleplanen til købstadsordnet
skole regnet fra den 1. april 1943.
At gå fra landsbyordnet til købstadsord-
net skole betyder bl.a., at undervisningen
udvides fra skolegang hver anden dag til
skolegang hver dag. En sådan udvidelse
vil nødvendigvis medføre øgede driftsud-
gifter til skolevæsenet, idet det kræver
ansættelse af flere lærere. Man må sige at
politikerne på Bogø dengang var fremsy-
nede. Mange andre steder i landet gik man
først med skoleloven af 1958 over til sko-
legang hver dag.
I august 1942 meddeler arkitekt Louring,
at der foreløbig ikke kan skaffes cement til
den nye skolebygning. Det begynder at se
sort ud for opførelsen af en ny skole.
I december 1942 kommer der endnu en
dårlig nyhed. Præstø Amts skoledirektion
tilbagesender skoleplanerne for Bogø med
undervisningsministeriet udtalelse. Mini-
steriet vil ikke gå med til ændringen til
købstadsordnet skole, og amtet anmoder
om sognerådets stilling til de ændrede
skoleplaner.
En foreløbig konklusion på spørgsmålet
om udskydelse af skoleprojektet kan væ-
re, at det er en kombination af besættel-
sestidens mangel på byggematerialer og
det forhold, at man ikke kan komme igen-
nem med en kvalitativ forbedring af sko-
levæsenet.
Undervisningen af øens børn foregik indtil
1952 i den gamle rytterskole fra 1727, så
det var på høje tid, at den blev afløst af en
ny skolebygning, der passede til det mo-
derne samfunds krav.
I begyndelsen af juni 1950 afholder arki-
tekt m.a.A. J.C. Louring på vegne af Bogø
Sogneråd ny licitation. Vi kender ikke re-
sultatet af denne; men hvis man går ud fra
tallet ca. 183.000 kr. i 1942, vil det nok
ikke være helt galt at gætte på ca. 225.000
kr. i 1950. Omregnet til nutidspriser sva-
rer det til ca. 4 mio. kr.
Den nye skole blev indviet i 1952
Den nye skole tages i brug efter sommer-
ferien 1952; men der mangler inventar i
visse lokaler. Det fremgår af sognerådets
protokollat af 3. oktober 1952, hvor der
står: ”Efter Sognerådets Syn paa den nye
Kommuneskole vedtoges det at anskaffe de
fornødne Borde og Stole i de Lokaler, der
endnu ikke er monterede.” (Bemærk, at
sognerådet endnu benytter den gamle
retskrivning, skønt der kom en ny ret-
skrivningsreform i 1948).
Førstelærer A. P. Andersen
Man kan ikke beskæftige sig seriøst med
Bogø Skole uden at komme nærmere ind
på personen A. P. Andersen, der virkede
ved Bogø Skole i knapt 50 år. Følgende
bygger på tidligere artikler af Mia Gerdrup
og af undertegnede bragt i Bogø Tidende.
A. P. Andersen blev født i Kalundborg i
1879. Efter endt lærereksamen fik han
ansættelse som lærer ved Bogø Kommu-
neskole den 1. oktober 1900. Denne an-
sættelse kommer til at vare til februar
1949, og i dette lange tidsrum får A. P.
Andersen afgørende indflydelse på udvik-
lingen af en lang række områder i lokal-
samfundet. Mia nævner i sin artikel til-
lidshverv på det kulturelle område: Bogø
3
Sangforening, Gymnastik- og Fodboldfor-
eningen, Sømandsforeningen, Foredrags-
foreningen. Han får indirekte mulighed
for påvirkning af erhvervslivet på Bogø
via formandsposten i Bogø Sparekasse,
hvis direktør han senere bliver.
A. P. Andersen er en særde-
les virksom mand. Selv har
jeg i Bogø Tidende beskrevet
korrespondancen med fru
Johnson vedrørende udbyg-
ning af elektricitetsforsynin-
gen på Bogø. Han forsøgte
også at få gennemført en om-
fattende renovering af Bogø
Kirke betalt af fru Johnson.
Det projekt blev dog ikke til
noget.
Han beklæder posten som
formand for sognerådet i pe-
rioden 1917-1934. På sogne-
rådsmødet i februar 1933,
indstiller rådet andenlærer A.
P. Andersen til det ledige
embede som førstelærer ved Bogø Skole.
Det er nærliggende at formode, at der er
en sammenhæng mellem denne udnæv-
nelse og det faktum, at A. P. Andersen i
1934 trækker sig som sognerådsformand
og fortsætter som menigt medlem af sog-
nerådet. Det kan skyldes, at arbejdets om-
fang vil blive for stort, hvis begge poster
skal betjenes. Det kan også skyldes, at
man finder det forkert, at to så indflydel-
sesrige poster skal beklædes af en og
samme person. Kilderne siger intet om
årsagen.
Der er ingen tvivl om, at A. P. Andersens
indflydelse i sognerådet fortsat har været
betydelig efter 1934. Det nævnes gang på
gang i sognerådets forhandlingsprotokol i
forbindelse med skolespørgsmål: ”Herr
Andersen tager sig af sagen.” Hans eksper-
tise har utvivlsomt også haft indflydelse
på planerne om bygning af den nye kom-
muneskole.
Skolens virke
Forhandlingsprotokollen for lærerrådet
ved Bogø Skole giver et godt billede af li-
vet på skolen i indirekte form. Protokollen
udmærker sig derved, at der bagi i denne
er indskrevet de officielle bestemmelser
for lærerråd. §1.: ”Ved enhver Folkeskole
med mere end to faste Lærere oprettes der
fra 1. April 1934 et Lærerraad bestaaende
af Skolens fastansatte Lærere – herunder
Overlæreren – Timelærere og faste Vika-
rer.” Der er ingen grund til at tro, at man
ikke har opfyldt denne bestemmelse fra
begyndelsen; men man har blot ikke fået
anskaffet en forhandlingsprotokol før de-
cember 1937, skønt dette krav fremgår
tydeligt af bestemmelsernes § 2. Det er
bemærkelsesværdigt, at der ikke er refe-
rat af lærerrådsmøder mellem 19. marts
1942 og 4. juli 1947. På sidstnævnte møde
anmoder lærerrådet om erstatning for
mangel af bolig til en af lærerne. Det
fremgår, at Danmarks Lærerforening er
inddraget i sagen. Det er det første referat,
hvor samtlige lærere har skrevet under.
De fem lærere er A. P. Andersen (førstelæ-
rer), Esther Nielsen, Alfred Nielsen, Lud-
vig Rasmussen og A. L. Tranberg.
Det er bemærkelsesværdigt, at lærerrådet
på sit januarmøde i 1948 drøfter rygepro-
blemer, elevernes leg på gaden samt ele-
vers handel hos købmand Tjørneby, når
A.P. Andersen, lærer på Bogø 1900-1949
4
man tager i betragtning, at eleverne kun
gik i skole, til de var ca. 14 år. Det er vel
den almindelige opfattelse, at den tids
skoleelever var under en ret stram disci-
plin af tidens lærere, der formodedes at
være autoriteter, som eleverne respekte-
rede. Konklusionen på disse tre proble-
mer lyder:
”Man vedtog at søge at faa overholdt, at al
Tobaksrygning af Elever blev forbudt i
Skoletiden, og at Leg paa Gaden blev
standset, samt at Handelen hos Tjørneby i
Skoletiden blev gjort mindst mulig.”
Som tidligere nævnt, kom der ny skolelov
i 1937. Lovens § 20 handler om omfanget
af undervisningen i den landsbyordnede
skole, Her hedder det, at ”Skolen skal have
mindst 2 Klasser, og den skal gennem 7
Skoleår give en Undervisning, der omfat-
ter i alt mindst 6480 Timer, hver paa 50
Minutter. Det aarlige timetal i hver af de 3
sidste Aargange maa ikke være under 960
Timer”. Det fremgår af lærerrådets møde-
referat, at Bogø Skole på visse områder
ikke opfylder lovens krav. Desværre kan
man ikke se hvilke.
Det er næppe forkert at antage, at det er
antallet af undervisningstimer, der ikke
opfylder lovens krav. Det er lærerråds-
formand, Ludvig Rasmussen, der frem-
lægger sagen, som munder ud i, at første-
lærer A. P. Andersen skal forelægge sagen
for Skolekommissionen. Endvidere vil
Herr Andersen, som det står i referatet,
henvende sig til Amtsskolekonsulenten
for at få tilsendt skoleplaner for skoler,
der er sammenlignelige med forholdene
på Bogø, og som har indført undervis-
ningsplaner, der opfylder lovens krav.
Førstelærer A. P. Andersen havde en for
skolen hensigtsmæssig dobbeltrolle. Han
sad i sognerådet i lange perioder som
sognerådsformand. Det har næppe kom-
met skolen til skade.
Der kommer en ny undervisningsplan,
sikkert lidt forsinket i forhold til tidsfri-
sten 1.4.1948.
Lærerrådet drøfter i hvert fald den nye
undervisningsplan på møde d. 18. februar
1949.
Lærerrådsprotokollen indledes som tidli-
gere nævnt d. 18. december 1937. Det er
sandsynligt, at lærerrådsarbejdet er
kommet i fastere rammer i forbindelse
med vedtagelsen af den nye skolelov i
1937. Det blev på dette møde besluttet at
anskaffe en forhandlingsprotokol, som
skulle føres af formanden, og den første
formand blev lærer Ejgil Sørensen, en
post han bestred i 10 år, indtil Ludvig
Rasmussen overtog den i januar 1948.
Ludvig Rasmussen fratræder lærerråds-
Alfred Nielsen Ludvig Rasmussen
posten i maj 1949. Det kan hænge sam-
men med, at A. P. Andersen er gået på
pension i februar 1949. Dermed er stillin-
gen som førsteærer blevet ledig. Den
overtager Ludvig Rasmussen. Posten som
lærerrådsformand overtages nu af lærer
Alfred Nielsen, der var blevet ansat ved
skolen i 1949. Samme år blev den senere
førstelærer, Hans Nymann Nielsen, ansat.
Alfred Nielsen var i mange år også orga-
nist ved Bogø kirke. Lærer Nielsen bestri-
der posten som lærerrådsformand helt
frem til december 1959.
Nymann, som han normalt blev kaldt, for-
lod Bogø Skole i 1953 for at blive lærer i
Glumsø. Han kom tilbage og blev ansat
som førstelærer efter Ludvig Rasmussen i
1955.
Af lærerrådsprotokollen fra 5. maj 1949
fremgår det, at skovtur til Skovpavillonen
– som normalt er lørdag efter pinse – fast-
sættes til lørdag d. 18. juni kl. 14.00. Det
er en tradition, der holdes i hævd lige til
skolen lukker i 1991. Hvornår traditionen
er opstået er svært at finde kildemæssigt
belæg for, men den er formentlig meget
gammel. Ejler Svan, der gik i skole fra
1941 til 1948, husker skovturen helt fra
han gik i 1. klasse. Ejler er ret sikker på, at
skoleskovturen har foregået mange år før
5
hans tid. Se i øvrigt billederne fra skole-
skovture på forsiden og på side 28.
Som alle nyansatte ledere vil Nymann
gerne vise handlekraft. På det tidspunkt
kunne en skoleleder ikke bare beslutte at
købe et filmfremviser. Kort efter sin an-
sættelse som førstelærer ansøger Nymann
om at måtte bruge legatmidler til et så-
dant indkøb. Sognerådet behandler an-
søgningen, men kan ikke selv træffe afgø-
relse. Den sendes videre til afgørelse i
skoledirektionen i Præstø Amt. Om film-
fremviseren blev bevilget, melder histori-
en ikke, men det er lidet sandsynligt, at
finansieringen kunne forgå via legatmid-
ler.
Skoleloven af 1814 fastlagde, at skoleåret
skulle gå fra 1. april til 31. marts. Denne
bestemmelse holdt mange steder lige
frem til vedtagelsen af skoleloven af 1958.
Det gjaldt også Bogø. Det fremgår af læ-
rerrådets forhandlingsprotokol, hvor der
står: ”Bogø Skolekommission har d. 24-3-
59 tilstillet Fælleslærerrådet en skrivelse af
følgende indhold: Undertegnede tillader sig
herved i henhold til ministeriets cirkulære
af 29-11/58 at ansøge den høje skoledirek-
tion om tilladelse til fra 1-8/59 at overgå
til augustskoleår.”
Det fremhæves endvidere, at Fanefjord
Kommune muligvis også vil overgå til au-
gustskoleår. Det er interessant, at der ar-
gumenteres med, at Bogø Skole undervi-
ser 49 børn fra Fanefjord Kommune. Der-
for vil det naturligvis også være praktisk,
at de to kommuner koordinerer deres
skoleår. Forklaringen på, at Fanefjord
Kommune har brug for undervisnings-
mæssig assistance fra Bogø må sandsyn-
ligvis være, at Fanefjord Kommune på det
tidspunkt var i gang med at planlægge
bygning af ny centralskole, som blev taget
i brug i 1960 og officielt indviet i 1961.
I maj 1959 ansøger Bogø Skole om, at un-
dervisningstimerne skal være på 50 mi-
nutter i stedet for de nuværende kortere
lektioner. Det er virkelig overraskende, at
man har haft kortere lektioner i strid med
loven. Man ansøger også om en betydelig
afkortning af den nuværende 1-times
middagspause med tilsvarende tidligere
arbejdstidsophør. Her argumenteres ud
fra skolelovens bestemmelser om, at sko-
ledagen ikke for nogen elev må overstige
6 timer.
I 1961 har sognerådet besluttet, at der
skal oprettes et 6. lærerembede. Det for-
slag får naturligvis lærerrådets anbefaling
med bemærkning om, at det må være en
videre udvikling af de tanker, der må have
ligget bag sognerådets beslutning om at
bygge en ny skole. Samtidig henvises til
”Den blå Betænkning”, der nærmere an-
gav, hvordan den nye skolelov af 1958
skulle føres ud i livet.
Protokollatet slutter på følgende måde:
”Det må være rigtigt, at skolen bliver i
stand til at overgå til hverdagsskolegang,
og at eleverne i de forskellige fag kan få et
timetal, der ligger på linie med Den blå Be-
tænkning. Den eller de skoler, som skolen
skal aflevere sine elever til efter 7. Klasse,
har hverdagsskolegang.”
Da Bogø Skole var landsbyordnet, skulle
det indebære, at der kun var skolegang
Ragnhild Eckhardt Ada Louise Tranberg
hver anden dag. Sådan må man også tolke
ovenstående formulering. Problemet er
bare, at de personer fra Bogø, som jeg har
talt med om dette, hævder at de gik i skole
hver dag. Løsningen på denne tilsynela-
dende modsætning kræver en nærmere
forskning, der tidsmæssigt ikke har været
mulig under formuleringen af denne arti-
kel.
Der har ikke været plads til en nærmere
omtale af alle skolens lærere. Foruden
dem, der allerede er nævnt, har følgende
lærere haft ansættelse ved Bogø Skole:
Esther Nielsen, A. L. Tranberg, Ragnhild
Eckhardt, Lars Bjørndahl Nielsen, Karen
6
Basnæs, Ásmund Olsen, Kathrine Madsen,
Ellen Andersen, Anders Erling Birk An-
dersen og sidst men ikke mindst Aliss
Hansen, der blev ansat i 1966. Aliss Han-
sen blev senere førstelærer ved Bogø Sko-
le. De kunne alle fortjene en nærmere om-
tale, men det kræver en større indsats i
form af interview med de personer, der
endnu kan huske de pågældende lærere.
I 1968 indgår Bogø i Møn Kommune, og
dermed indledes en yderst turbulent pe-
riode for Bogø Skole med gentagne trusler
om lukning eller indskrænkning i antal af
klasser. Den historie skal ikke fortælles
her; men det vil være naturligt at skrive
en artikel om dette senere. Det kræver
ekstra research, og jo tættere vi er på en
begivenhed, desto sværere er det at skrive
en objektiv historie om sagen.
Kilder
 Anne Katrine Gjerløff, Anette F. Jacobsen,
Ellen Nørgaard, Christian Ydesen: Dansk
skolehistorie 4, Da skolen blev sin egen.
Aarhus Universitetsforlag 2014.
 Red. Niels Nielsen, Peter Skautrup, Povl
Engelstoft: Trap Danmark, 5. Udgave,
Præstø Amt, bind IV. G. E. C. Gads Forlag
1955.
 Bogø Kommune, Sogneråd: Forhandlings-
protokol 1929-1968. Rigsarkivet.
 Forhandlingsprotokol for Lærerraadet ved
Bogø Skole 1937-1968. Bogø Lokalhistori-
ske Forenings Arkiv.
 Lolland-Falsters Folketidende, 22.5.1942.
 Bogø Tidende, 3.9.2008. Mia Gerdrup:
A. P. Andersen – hvem var han?
 Bogø Tidende, 20.2.2008. Lars Seerup: Fru
Johnson og restaureringen af Bogø Kirke.
 Bogø Tidende, 16.7.2008. Lars Seerup: Fru
M. A. Johnsons generøse gave til Bogø, 1.
De vigtigste kilder til denne artikel er de
to forhandlingsprotokoller, som er anført i
kildeoversigten.
Forhandlingsprotokoller har det fortrin
frem for beslutningsprotokoller, at de in-
deholder langt flere faktuelle oplysninger.
De vil derfor kunne danne grundlag for en
senere og fyldigere artikel om det kom-
munale skolevæsen på Bogø.
To aviser på Bogø ‒
fra Bogø Avis til Bogø Tidende
Bogø Avis blev grundlagt i 1947 og ophørte den 21. marts 2007.
Ugen efter, den 28. marts 2007, udkom det første nummer af Bogø Tidende
Af Jørgen Stæhr
Berlingske hed fra starten Kiøbenhavnske
Danske Post-Tidender (1749-1762) og se-
nere i en lang periode Den til Forsendelse
med de Kongelige Brevposter privilegerede
Berlingske Politiske og Avertissementsti-
dende (1833-1935), før den i 1936 forenk-
lede navnet til Berlingske Tidende.
Uden sammenligning med den nationale
presse i øvrigt har vi på Bogø klaret os
med kortere titler. Fra 1947 Bogø Avis og
fra 2007 Bogø Tidende.
Det var mandag den 1. december 1947, at
en håndfuld driftige mænd på Bogø satte
sig sammen på Bogø Gæstgivergaard og
stiftede en Handels-, Håndværker- og In-
dustriforening. Mændene var tømrer A.
Rasmussen, direktør Cai Dorvé, købmand
J.W. Tjørneby, mekaniker V. Karstensen,
maler Mortensen, bestyrelsessuppleanten
maler Wilkki, samt revisorerne købmand
Nielsen, brændehandler Aage Willum
Caspersen og suppleanten F. Petersen.
At hovedformålet med foreningen var at
oprette Bogø Avis nævnes ikke udtrykke-
ligt, men man mere end aner, at det er til-
fældet ved at læse det korte referat af det
bestyrelsesmøde, som blev afholdt den
23. december 1947 i Bogø Gæstgiver-
gaard. Her vedtoges det, at bestyrelsen
skulle tegne annoncer til bladet, og at pri-
serne skulle andrage 20 øre per millime-
ter minus 10 pct. for tre gange, 15 pct. for
6 gange, 25pct. for 13 gange og hele 50
pct. for 52 gange.
Hvor mange der egentlig var medlemmer
af Handelsstandsforeningen kan ikke af-
læses, men det har ikke været kedeligt, for
der blev regelmæssigt afholdt fester. Såle-
des fremgår det, at der den 26. juli 1948
afholdtes bestyrelsesmøde på Bogø Bade-
hotel, hvor det vedtoges at holde en sam-
7
menkomst for medlemmer med damer på
badehotellet. Ligeledes aftaltes det, at der
ved førstkommende generalforsamling
skulle afholdes fest for foreningens med-
lemmer med husstand. Michael Jensen,
mangeårig formand for Handelstandsfor-
eningen, kan i øvrigt berette, at når bog-
øerne dengang festede, var det med stort
F. Kort og godt fortæller han, at når lejlig-
hed bød sig, spiste, drak og dansede de til
den lyse morgen.
Når der var fællesspisning med efterføl-
gende fest, sørgede maleren ofte for at
udsmykke lokalet med en mandshøj, nog-
le gange 50 meter lang, tegning hvorpå de
fleste af deltagerne var malet. Michael
Jensens far, som var vognmand, blev teg-
net ved siden af sit automobil, og slagte-
rens kone blev afbilledet stående bag di-
sken med en taleboble, som sagde ”De
skulle smage vor fars”, hvilket, når hun så
det, gjorde hende aldeles rasende. Hun,
den fine slagterkone, syntes nemlig at det
kunne opfattes som noget sjofelt. Hvad
der selvfølgelig også var meningen.
I protokollen med generalforsamlings-
referater var der klistret et udklip fra en
ubekendt avis ind. Et lidt surt opstød, men
vældig morsomt at læse så mange år efter:
”Bogø Avis er en ny publikation, der er udsendt af
den nystiftede Handels-, Håndværker- og Industri-
forening. Det første nummer udsendtes i onsdags
og fremtræder i et lille 4-sidet format, med nogle få
lokale nyheder, en side nytårshilsner, nogle forret-
nings- og småannoncer.”
I præsentationsartiklen gøres der opmærksom på,
at bladet er oprettet for at få et bindeled mellem
næringslivet på øen og dens beboere, da man ellers
skal bruge dagblade i to amter til avertering for at
komme i forbindelse med øens beboere.
”Avisen, der trykkes i Stege, vil sikkert kun få en
kort levetid, da der skal mange penge ind til hvert
nummer for at skabe balance mellem indtægter og
udgifter, ikke mindst da det er et meget begrænset

Bogø Jagtforening og Socialdemokratisk Forening indbød til
bankospil i efteråret 1963
publikum der skal levere annoncerne og betale
dem. Bogø har knapt 400 husstande, og selv i større
områder har det vist sig vanskeligt at skabe renta-
bilitet ved driften af et småblad af denne art.”
Michael Jensen og hans kone Majlis har ud
over protokollerne en masse af de gamle
aviser liggende og afleverer gerne effek-
terne til Lokalhistorisk Forening. Det
kunne i øvrigt være fint, hvis der kunne
etableres en komplet samling, som efter at
være digitaliseret blev tilgængelig for alle
på nettet. Det er særdeles interessant at
se de gamle annoncer og artikler, og man
bliver væsentlig klogere på livet, som det
udfoldede sig for 60-70 år siden på Bogø,
når man nærlæser de gamle udgaver af
Bogø Avis.
Meget tit indbydes der fx til flæskespil;
det var datidens bankospil på steroider,
og det skete den 28. oktober 1959, hvor
Bogø Socialdemokratiske Forening på
8
Bogø Gæstgivergård bort-
spillede en hel slagtegris,
som Slagter-Petter stod i lo-
kalet sammen med gæsterne
og parterede på stedet. Der
var ål som ekstrapræmier.
Mia Gerdrup, som i mange år
har vedligeholdt sin klumme
’Mias Gemmer’ i Bogø Tiden-
de, skrev i 2008:
”Bogø Tidendes forløber var som
bekendt ugeavisen Bogø Avis – vel
nok øens mest læste. Jeg har dykket
i mine gemmer og fundet Bogø Avis
fra december måned 1962 for at se,
hvad der skete på vores lille ø i
julemåneden.
Den 1. december bliver der holdt
andespil i Forsamlingshuset. Det er
Bogø Avis, der står bag. Man kan
vinde 35 ænder, 2 gæs og 1 kurv.
Det oplyses, at der er én and pr.
banko. Bagefter er der bal ved Ber-
thelsens 3-mands orkester. (Der
skal nok være yngre læsere, der
ikke ved hvad et andespil er. Det er
forløberen for bankospil. Gevin-
sterne var vitterligt ænder – slag-
tede, men ferske. Levnedsmiddel-
styrelsen eksisterede ikke på den
tid og salmonella var der ingen der
havde hørt om.)
Sognerådet annoncerer også i ju-
lemåneden: ”Beboere der er inte-
resserede i at udføre snekastning
mod betaling, når øens organisere-
de arbejdskraft er opbrugt, bedes henvende sig til
kommunekontoret senest 1. december.”
Bogø Fryseboks meddeler, at der holdes ekstra
åbent i anledning af julen. Der er åbent lørdag
22.12. fra 9-10 og igen 14-15. Søndag 23.12. fra 9-
11 og mandag 24.12. fra 9-10. Det er ikke muligt at
indlevere pakker i disse dage. (Fryseboksen? Det
var et helt hus, der var indrettet som dybfryser. En
dybfryser var der ingen private der ejede. Man
pakkede sine slagtevarer, frugt og grønt ind i fryse-
papir og brunt papir, satte et særligt nummer på
pakken, som viste hvem ejeren var – og så lå tinge-
ne i fryseboksen, til man en dag skulle bruge det.
Der var ansat en person til at tage sig af ud- og ind-
levering. Fryseboksen er det nuværende Skåninge-
vej nr. 1, hvor lærer Jørgen Froh nu bor).
Søndag den 9.12. kommer rejsebiografen Valkyrie
Bio til Bogø, forestillingerne foregik i forsamlings-
huset. Kl. 16.00 vises et ”kæmpe tegnefilm-show. Kl.
19.30 vises westernfilmen ”Lyn-sheriffen – en far-
vestrålende western med saft og kraft”. Sidstnævn-
te er forbudt for børn.
Skatten har allerede dengang bekymret folk. Såle-
des har både Nordfalsters Bank i Stubbekøbing og
Stubbekøbing-Bogø Sparekassen annoncer, hvor de
opfordrer folk til at få en snak om skattelettelser.
Ifølge annoncerne kan det ske ved at åbne en kapi-
talbindingskonto.
Købmand Rasmussen bringer en større annonce
med julevarer – dog kun tekst – ikke ét eneste bil-
lede, hvilket vist ville være utænkeligt i dag. Her
nogle eksempler:
Dadler i æske kr. 1,45 - Nøddemix 180 gram kr.
1,95 - Julekonfekt 200 gram kr. 2,48 - Lakridskon-
fekt ¼ kilo kr. 1,59 - 1/1 flaske fransk rødvin kr.
8,85 - 1 ½ flaske fransk rødvin kr. 14,85 - 10 jule-
kort kr. 0,10 - Julelys i æske, 20 stk ren stearin 98
øre - Fine dybfrosne ænder fra 16,85 - Cigarer i
kasse til forskellige priser kr. 20,60, kr. 23,95 og kr.
29,75.”
Tilfældigvis faldt jeg over en artikel fra
den 10. juli 1957 som er højaktuel i dag,
hvor Hjemmeværnsgården er sat til salg:
”Bogøs fattighus bliver hjemmeværnsgård. Hjem-
meværnskompagniet vil selv bringe huset i stand
for egne midler. Bogø sogneråd vedtog i sit møde
forleden at stille den tidligere fattiggård, det så-
kaldte kommunehus, til rådighed for hjemme- Majlis og Michael Jensen på familieferie i Tyskland i
værnskompagni 8116, der omfatter Vestmøn og 1980'erne
Bogø, mod at hjemmeværnet selv vil istandsætte og
vedligeholde huset. Kompagniets medlemmer vil selv gøre huset i stand
Kommunehuset har tidligere været benyttet af hus- og for egne midler. Der er mange håndværkere
flidsforeningen som undervisningslokale, og hus- blandt kompagniets medlemmer, og alle er indstil-
flidsforeningen vil nu få lokaler i den gamle kom- let på at tage et nap med. Huset er i øvrigt velegnet
muneskole stillet til disposition. Hjemmeværns- til hjemmeværnsgård, blandt andet fordi der er så
kompagni 8116 har gennem længere tid haft til rigeligt med plads.”
huse hos gårdejer Anders Erling Andersen ”Birk- Hvis det virkelig forholder sig som be-
agergård”, men efter at gdr. Andersen har bortfor-
skrevet, er det vel på sin plads, at de nu-
værende ejere afleverer ejendommen til
Bogøs Lokalråd (som jo netop har planer
om at finde et sted, hvor bogøerne kan
udfolde sig) med et høfligt tak for lån.
I lang tid var det Sylvia Petersen, som stod
for at modtage annoncer og senere at
skrive og fordele regningerne. Hun ophør-
te sit virke i 1980, og på det tidspunkt
overtog Michael Jensen formandsposten.
Derefter var det Majlis Jensen, som udfør-
te det praktiske arbejde med avisens drift.
Bogø Avis var i mange år en meget væ-
sentlig del af livet på vores dejlige ø, men
Fra det sidste nummer af Bogø Avis, 21.3.2007 det gode her i livet varer ikke ved. Lang-
somt men sikkert sygnede avisen hen, og
pagtet sin ejendom, mens han selv læser på semi-
da distributionsomkostningerne på et
nariet i Vordingborg, idet det er hans hensigt at
tage lærereksamen, er hjemmeværnet midlertidigt tidspunkt steg med foruroligende hast, så
blevet hjemløs. Man henvendte sig derfor til sogne- bestyrelsen ingen anden udvej end at ned-
rådet, og det resulterede i, at man fik overladt lægge avisen. Det skete i marts 2007.
kommunehuset.

9
Et par år tidligere havde jeg puslet med
planer om at oprettet en hjemmeside,
hvor man kunne se, hvorfor der er så rart
at bo på Bogø, og konkluderede efter en
tid, at en sådan hjemmeside ville blive for
statisk og kedelig, hvis den ikke samtidig
blev forsynet med nyheder, så folk gad
læse den og komme tilbage efter mere.
Hvis jeg gjorde det, ville jeg konkurrere
med den gamle avis. Da jeg mente, at det
var pjat med mere end et nyhedsmedie på
så lille en ø, og jeg i øvrigt syntes, at det
var tarveligt at gå Bogø Avis i bedene,
skrinlagde jeg projektet.
Bogø Tidende
Da Bogø Avis den 21. marts 2007 udsend-
te sin slutudgave og meddelte øjeblikke-
ligt ophør, forandrede situationen sig ra-
dikalt, og jeg besluttede på stående fod at
skabe en ny avis, da Bogø uden eget ny-
hedsmedie var en utænkelighed.
Jeg er så heldig, at min svigersøn var en
meget dygtig ”hjemmesidesnedker”, og vi
besluttede at samarbejde om opgaven.
Vores mål var, at Bogø
Tidende skulle være på
gaden den følgende ons-
dag, så bogøerne på intet
tidspunkt ville være
uden avis. Det overholdt vi og havde vores
debut den 28. marts 2007. Det var så hel-
digt, at de hidtidige annoncører gerne
ville fortsætte, og de har vist sig at være
så trofaste, at de stadig er blandt vore
kunder.
Da den første udgave var kommet i luften,
gik det pludselig op for os, at hvis ikke det
hele skulle gå i sin mor igen, måtte der
skaffes nyhedsstof med tilhørende bille-
der hver uge fremover, og det var lidt af
en brat opvågnen. Vi havde været så opta-
get af at sætte det nye i scene, at der ikke
havde været tid til så mange overvejelser.
Til at begynde med var der kun tale om en
artikel eller to, så det viste sig at være til
10
at overkomme. Jeg er uden journalistisk
baggrund, men havde i mit arbejdsliv væ-
ret vant til at skrive mange forretnings-
breve, så nogenlunde korrekt stavning var
ikke det store problem. De mange fotos
der skulle bruges var heller ikke nogen
hovedpine, idet fotografering i mange år
havde været min hobby, og jeg var der-
med i stand til at tage nogenlunde brug-
bare billeder. Mest har det glædet mig, når
bogøerne har indsendt deres egne fotos.
Det håber jeg de vil blive ved med, eller
for at være mere præcis, så er det mit håb
at mange flere vil bruge deres mobiltele-
foner, og at de vil sende os billeder i rime-
lig stor opløsning.
Og uden hjælp udefra havde det ikke væ-
ret det samme. Hvad skulle Tidende have
gjort uden de mange venlige mennesker,
som i tidens løb har sendt os artikler. Mia
Gerdrup, Kristian Pælehøj og på det sidste
Torbjørn Bay Christensen skylder jeg stor
tak for deres særdeles læseværdige ind-
læg.
Det har heller ikke skortet på hjælp og
samarbejde indefra, idet fru Hanne med
godt humør tager sig af det administrati-
ve. For et års tid siden overtog hun også
den tekniske side, da omstændigheder,
der kunne have taget livet af avisen, nød-
vendiggjorde en hurtig omstilling. Uden
Anders Marchsteiners hjælp i den anled-
ning var Tidende formodentlig kuldsejlet.
De planer vi havde med at oprette et sted,
hvor folk udefra kunne få alt at vide om
Bogø, er gået i opfyldelse. Tidende har fx
under OM BOGØ et interaktivt kort, som
gør det nemt at finde vej på øen, og et ar-
kiv, hvor man kan se samtlige aviser med
tusindvis af billeder og artikler, der be-
skriver alle aspekter af livet på vores ly-
segrønne ø gennem en periode på 10 år.
Alt i alt får det Bogø Tidende til at frem-
træde som en god ambassadør for Bogø.
Lys over Bogø!
Trådene trækkes og møllerne snurrer
Bogø har en fin historisk placering, både når det gælder elektricitetens udbredelse til
alle hjem og eksperimenter med vindkraft. I sammenligning med andre danske land-
distrikter er øen et eksempel på tidlig og omfattende udbredelse af elektrisk strøm.

Af Svend Aage Christensen

Som i så mange andre sogne holdt elektri-
citeten sit indtog på Bogø i begyndelsen af
1910’erne.
I midten af 1920’erne finansierede en pri-
vat giver, fru Marie A. Johnson, som var
født på Bogø, men nu boede i Miami, en
betydelig udvidelse af nettet.
Ved starten af 2. verdenskrig havde elfor-
syningen således allerede i nogle år været
bedre udbygget på Bogø end så mange
andre steder.
Sammenlignet med de øvrige landkom-
muner i Præstø Amt og med andre små
øer var elektrificeringsgraden på Bogø
meget høj. Tæt på 100 pct. Vi har et glim-
rende sammenligningsgrundlag i en
landsdækkende statistik, som blev udar-
bejdet i 1941.
Mens elektrificeringen i 1941 var næsten
fuldt gennemført i bykommunerne over
det meste af Danmark, var det en anden
sag på landet.
I sognekommunerne var landsgennem-
snittet i 1941 75 pct., men overraskende
nok lå elektrificeringen med kun 64-69
pct. lavere end gennemsnittet i Præstø,
Sorø og Holbæk amter, lavest i Bogøs eget
amt, Præstø Amt, med 64 pct.
På det ledsagende udsnit af et kort over
elektrificeringsgraden i Danmark i 1941
ses det, at Bogø adskiller sig markant fra
de omkringliggende sognekommuner og

11
øer ved stort set at være den eneste kom- som hidtil har været præget af mange
mune med hvid markering, hvilket er sig- gætterier.
naturen for en elektrificeringsgrad på 90- Krebs’ projektbeskrivelse, et gavebrev af
100 pct. 1 1926 fra fru Johnson og den forsikring for
Fanefjord ligger i intervallet 70-79 pct., Bogøs elnet, der blev tegnet i 1926, giver
Damsholte endnu lavere med 50-59 pct., et indtryk af omfanget af den udvidelse,
og i Kalvehave er tallet helt nede på 40-49 som fru Johnson bekostede. Men først må
pct. vi lige have en status. Hovedformålet med
de mange tal er at vise, hvor lavt forbruget
Elforsyningen i årene frem til 1925 var i de første mange år, og hvor stor ud-
Vi er så heldige at have oplysninger om videlsen i 1926 var.
Bogøs elforsyning allerede fra elektrici- Faktisk var forbruget i perioden 1913-24
tetsværkets første år. Ingeniør F.H. Krebs, så lavt, at en jævnstrømsmølle som den,
der var rådgivende ingeniør på udvidel- der blev bygget på Kathøj i 1942, så rige-
sen af Bogøs elnet i 1925-26, udarbejdede ligt kunne have dækket behovet.
nemlig en rapport, der giver et glimrende
billede af produktion, forbrug og økonomi Bogø Elektricitetsværk startede produkti-
onen den 23. december 1911 som et 220
volt jævnstrømsanlæg. Når vi kommer 14
Solgte kWh årligt på år længere frem, til 1925, var ledningsnet-
Bogø 1913-24 tet nogenlunde af samme længde som i
begyndelsen, nemlig på ca. 4 km og strak-
12.000
te sig fra præstegården i nord til havnen i
10.000
syd og 2-300 m til siderne.
8.000
6.000 Elværket var udstyret med en 30 HK die-
4.000 selmotor fra 1911 med 3 dynamoer og en
2.000 30 HK sugegasmaskine fra 1918 med 1
0 dynamo. Hertil kom et batteri på 120 cel-
ler med 72 amp. i 3 timer.
1920-21
1913-14
1914-15
1918-19
1919-20

1922-23
1923-24

Ingeniør Krebs’ redegørelse er meget in-

teressant ved så anskueligt at berette om
den – set med vore øjne – minimale pro-
indtil 1925.2 Krebs’ projektbeskrivelse, duktion. I driftsåret 1914-15 blev der
som ligger i Rigsarkivet, indeholder en solgt 7.000 kWh til lys og 4.000 kWh til
bekvem opsamling af ellers spredte stati- kraft, i alt 11.000 kWh. Dette tal var i
stiske oplysninger3 og giver os et sam- driftsåret 1923-24 faldet til 9.000 kWh
menligningsgrundlag, når vi når frem til 2. fordelt på 7.000 kWh til lys og 2.000 kWh
verdenskrig og vindmøllen. Tallene giver til kraft.
en forestilling om elforbrugets udvikling
I perioden skete der voldsomme ændrin-
og vindmøllernes betydning, et område,
ger i prisen, og det førte til en kraftig ned-
gang i forbruget, helt ned til 3.600 kWh i
1 Se også Steen B. Böcher, Danmarks Elektrificering.
Geografisk Tidsskrift, Bind 47 (1944-1945), ss. 1- driftsåret 1918-19. Det illustreres af ved-
42. stående diagram, hvor salget er angivet
2 F.H. Krebs, Projekt til total elektricitetsforsyning af med søjler.
Bogø, overensstemmende med gavebrev i somme-
ren 1925 til Bogøs beboere fra mrs. M.A. Johnson, Status i 1925 og udvidelsen i 1926
Miami, Florida, USA, oktober-november 1925. Rigs-
arkivet. Bogø Kommune, Bogø Elektricitetsværk, 126 ejendomme var tilsluttet nettet i
Sager vedr. Bogø Elektricitetsværk 1925-1952. 1925. På dem var der 1.865 lamper og 20
3 Krebs har sammenstillet sine statistiske oplysnin- kraftinstallationer på tilsammen 81,4 HK.
ger fra diverse årgange af danske elektricitetsvær- Udvidelsen i 1926 medførte en kraftig
kers statistik i tidsskriftet Elektroteknikeren, samt
for årene 1921-24 fra Danmarks Statistiks statisti-
stigning i disse tal. I Bogø kommunale
ske meddelelser, trykt 1924. elektricitetsudvalgs budget for 1926 reg-

12
nedes der med 295 lysmålere med
4.100 lamper og 50 kraftinstallationer
på tilsammen 250 HK, altså over en
fordobling.
Samtidig indeholdt budgettet en stor
reduktion af priserne på lys og kraft.
Lys havde i flere år kostet, 1,80 kr. pr.
kWh, og kraftprisen havde svinget
mellem 90 øre og 1,20 kr. I det nye
budget regnede man for lys med 80
øre pr. kWh og for kraft med 40 øre pr.
kWh.4
Af forsikringspapirerne fremgår det,
hvor stor udvidelsen var. Det eksiste- Udsnit af Marie Johnsons gavebrev af 18. juni 1926.
rende net havde været på 4 km; nu Rigsarkivet
var det forlænget og forstærket til 35
km med tilhørende gadebelysningsanlæg.
Anlægget omfattede 920 træmaster og 7
jernmaster, og til 128 gamle stikledninger
var føjet 172 nye, altså igen mere end en
fordobling af antallet af tilsluttede hus-
stande.5 Alene til hovedledningsnettet var
der medgået 112 km svær kobbertråd og
10 km kobbertråd af en tyndere kvalitet.6
Et gavebrev af 18. juni 1926 fra fru John-
son til Bogø Kommune tilføjer yderligere
oplysninger om arbejdet med det nye an-
læg.
Det omfattende luftledningsanlæg var ud-
ført af firmaet Kemp & Lauritsen, en die-
selmotor med dynamo kom fra motorfa-
brikken Bukh i Kalundborg, et tavleanlæg
var leveret af ingeniør K. Helweg-Larsen,
et akkumulatorbatteri af firmaet Møller &
Co. i Odense, og et lade- og udligningsag-
gregat kom fra firmaet M.P. Allerups Eftf.
Gavebrevet omfattede også den ombyg-
ning af Elektricitetsværkets bygning på
Vesterskovvej 9, som var nødvendig i for-
bindelse med udvidelserne. Dette arbejde
var udført af murermester Topp, Bogø.
4 Bogø Elektricitetsværk. Skønsmæssigt budget for
1926, 4. februar 1926, og Bogø kommunale Elektri-
citetsudvalgs møde, ligeledes 4. februar 1926. Rigs-
arkivet. Bogø Kommune, Bogø Elektricitetsværk,
Sager vedr. Bogø Elektricitetsværk 1925-1952.
5 Forsikringspolice af 21. maj 1926, udstedt af assu-
ranceforretningen Jørgen Hoppe & Co. som agenter
for Sun Insurance Office i London. Rigsarkivet. Bogø
Kommune, Bogø Elektricitetsværk, Sager vedr.
Bogø Elektricitetsværk 1925-1952.
6 Lolland-Falsters Folketidende, 22. maj 1926.
Endelig betalte fru Johnson husinstallati-
onen i ca. 50 ejendomme, hvor beboerne
ikke selv havde haft de fornødne midler.
I brevet blev gaven anslået til en værdi af
ca. 300.000 kr., hvilket ifølge Danmarks
Statistiks prisberegner svarer til godt 10
mio. kr. i 2016-priser.
Før Bogø Kommune endeligt overtog det
udvidede anlæg, fik man ingeniørfirmaet
Schmith & Walter til i maj måned 1926 at
foretage en undersøgelse af elektricitets-
værket, dels i form af gennemsyn og kon-
trolberegning af ingeniør Krebs’ projekt,
dels ved en besigtigelse af det udførte an-
læg.
Centralanlægget bestod af to dieseldyna-
moaggregater, et på 100 HK (66 kW) og et
på 30 HK (20 kW). Den mindste maskine
blev betegnet som gammel og udslidt. Der
var i øvrigt lutter ros til anlægget.
Maskinanlægget var praktisk anordnet,
akkumulatorbatteriet i fortrinlig stand,
praktisk og godt installeret i to etager og
af rigelig størrelse. Tavleanlæg med lade-
maskineri fik karakteren rigeligt dimensi-
oneret, smukt og godt udført.
Om ledningsanlægget skrev ingeniør Wal-
ter, at det var af en så betydelig udstræk-
ning, at det praktisk talt gik til grænsen
for et 440-Volt anlægs ydeevne.
Derfor havde man foretaget en gennem-
regning af nettet og kunne derefter udtale,
at det helt igennem var rigeligt dimensio-
neret, samt at udførelsen i enhver hen-
13
seende var mønstergyldig og absolut af
første klasse.7
Med udbygningen var Bogø praktisk talt
blevet fuldstændig elektrificeret, og det
vel at mærke allerede i 1926.
Det udvidede værk blev taget i brug den
21. maj 1926, og den 4. juni 1926 kom fru
Bogø Elektricitetsværk i juni 1926. Fru Johnson
inspicerer udvidelsen sammen med f.v. sogneråds-
formand, lærer A.P. Andersen, fru Johnsons onkel og
ingeniør F.H. Krebs. Det beskadigede billede blev
bragt i Politiken den 22. december 1926.
Johnson over fra Amerika for at tage her-
lighederne i øjesyn. Hun fik en højtidelig
modtagelse på havnen, hvor alle sognerå-
dets medlemmer var mødt op.
Ved landgangen udtrykte sognerådets
formand, lærer A.P. Andersen, taknemlig-
hed for fruens store gaver, og han sagde:
"Det er Gaver, som vidner smukt for en
undrende Samtid om Deres Højsind og
Kærlighed til vor Ø og derigennem til vort
fælles Fædreland." Avisens udsendte
medarbejder fortsatte sin reportage:
"Derefter gik man ind i de ventende Au-
tomobiler, og Fru Johnson kørte så over
den flagsmykkede Ø til sit Barndomshjem,
hvor der var rejst en smuk Æresport, bæ-
rende Fruens slyngede Navnetræk."
Idyllen blev dog brudt i de følgende må-
neder. Fru Johnson led store tab ved den
voldsomme Miami-orkan i 1926. Dens
økonomiske skadevirkning var så omfat-
tende, at den siden blev anset for et for-
7Brev fra ingeniørfirmaet Schmith & Walter af 22.
maj 1926 til Bogø Kommune. Rigsarkivet. Bogø
Kommune, Bogø Elektricitetsværk, Sager vedr.
Bogø Elektricitetsværk 1925-1952.
14
stadie til den store depression.8 Fru John-
sons tab ved katastrofen medførte, at hun
ikke kunne betale en beskeden del af reg-
ningen for udvidelsen. Det førte til et ube-
hageligt efterspil, hvor kreditorerne isce-
nesatte en smædekampagne mod hende i
hovedstadspressen.
Den gamle maskine på 30 HK blev udskif-
tet i 1935 med en opretstående Holeby
dieselmotor af typen DM 220 MTS-30. I
typebetegnelsen dækker tallet 220 over 2
cylindre med en stempeldiameter på 200
mm og tallet 30 over en slaglængde på
300 mm.
Motoren ydede 35 eff. HK/cyl. ved 600
omdr./min. Den har nr. 473 i fabrikkens
motornummerprotokol, som er bevaret.9
I kontrakten mellem Bogø Elektricitets-
værk og Holeby Diesel blev den nye mo-
tors ydelse angivet til sammenlagt 50-60
eff. HK for de to cylindre ved 450
omdr./min., og det blev aftalt, at Holeby
Diesel ville nedtage den gamle maskine på
30 HK.10
Vindmotorer og generatordrift
Under de to verdens-
krige, da der var
mangel på kul og olie,
fik vindkraften en
chance. I perioden
1914-18 havde der
været mange elpro-
ducerende møller i
Danmark, men i 1940
var tallet faldet til 25.
I begyndelsen af 2.
verdenskrig udvikle-
de cementkoncernen
F.L. Smidth sammen En tovinget Aeromo-
med flyfirmaet tor i den oprindelige
Kramme & Zeuthen udformning uden
en ny jævnstrøms- støtteribber
8 Artiklen 1926 Miami Hurricane i Wikipedia.
https://en.wikipedia.org/wiki/1926_Miami_hurric
ane. Billeder af orkanens skadevirkninger findes på
https://goo.gl/E6xbnF.
9 Oplyst af ingeniør Niels Carøe, der i en menneske-
alder har arbejdet for Holeby Diesel.
10 Kontrakt af 17. august 1935. Rigsarkivet. Bogø
Kommune, Bogø Elektricitetsværk, Sager vedr.
Bogø Elektricitetsværk 1925-1952.
producerende mølletype med strømlinje-
formede vinger. Nogle af møllerne havde Bogø jævnstrømsmølles
to vinger med en rotordiameter på 17 me- produktion i kWh
ter, andre havde tre vinger med en diame- 31.889
ter på 24 meter. Begge typer havde mølle- 29.220
28.000
tårne af beton, og møllerne havde en ef-
fekt på 40-70 kilowatt. Der blev bygget
cirka 20 af disse møller, de fleste ved loka- 20.882
le elværker, og flertallet med to vinger.
Aeromotoren var den første elproduce-
rende vindmølle, der beviste teknologiens
muligheder i stort format. Den kan med
rette betegnes som en verdensnyhed og
en forløber for de moderne vindmøller.
På Bogø Sogneråds møde den 6. juni 1943 1944 1945 1946
194111 blev det meddelt, at Præstø Amts-
råd havde givet tilladelse til, at sognerådet
på elværkets vegne kunne optage et lån Der blev i 1941-42 opstillet 12 tobladede
på 35.000 kr. til anskaffelse af netop en møller på betontårne. Ud over Bogø var
Aeromotor fra F.L. Smidth. det her på egnen ved Bandholm og Ore-
hoved. Desuden blev der i 1941-45 rejst 7
Kort tid efter var den nødvendige bygge-
trevingede Aeromotorer.14
grund skaffet, og på Kathøj, Bogøs højeste
punkt, hvor der også tidligere havde stået Vi har en højstemt beretning fra en af de
en mølle, knejsede nu det store betontårn nye Aeromotorer: "På toppen af et 25 me-
med den tovingede Aeromotor. ter højt Betontaarn suser Propellen rundt
og rundt, og dens Sus indeholder et Løfte -
Det viste sig, at vindmøllen gav et kær-
et Løfte om et af Nutidsmenneskets uund-
komment tilskud til Bogøs elforsyning.
værligste Goder: elektrisk Strøm." Fortæl-
Produktionen fremgår af vedstående graf.
leren er en journalist ved Lolland-Falsters
Målt med dagens alen er en årlig produk-
Stiftstidende, der i begyndelsen af juni
tion på 30.000 kWh ikke noget at snakke
1941 besøgte møllen i Orehoved, og han
om; det dækker kun normalforbruget for
fortsætter sin trespaltede reportage oppe
5-6 familier, men hvis vi sammenligner
fra tårnets svalegang: "Propelsuset stiger
med Bogøs elforbrug i de tidlige 1920’ere,
til et Crescendo, og jeg tager et forsvarligt
så kunne jævnstrømsmøllen rent mæng-
Tag i det - synes det - alt for spinkle Ræk-
demæssigt have dækket øens behov 3-4
værk og lader mig rokke med af Taarnets
gange til trods for, at den ikke hørte til de
bevægelser. Otte meter lange Propelblade
bedst producerende af Aeromotorerne.12
suser forbi Ansigtet i uhyggelig Nærhed,
Den samlede registrerede elproduktion og Vinden river i Haaret og bider i Hu-
med vindmøller i Danmark nåede i 1943 den."
op på 3,2 mio. kWh. Heraf blev 1,2 mio.
Tårnene blev opført på en 127 tons tung
kWh produceret med de nye F.L. Smidth
fundamentplade og var en rørkonstrukti-
Aeromotorer med aerodynamisk vinge-
on i armeret beton. Betonvæggene er 12-
profil.13
22 cm tykke. Den solide konstruktion vi-
ste sig dog at være sårbar over for reso-
nanssvingninger, som medførte revner i
11 Rigsarkivet. Bogø Kommune, Sogneråd: Forhand- støbeskellene. Da problemet var erkendt,
lingsprotokol 1929-1968. blev tårnene afstivet med fire udvendige
12 Produktionstallene er hentet fra Vindkraftudval-

gets betænkning, Danske Elværkers Forening, Kø-

støtteribber, der ved grunden rager 115
benhavn 1962, s. 34.
13 Mindre danske vindmøller, 1860-1980, Danmarks

Vindkrafthistoriske Samling, 2001, s. 25ff. 14 Sst., s. 26.

15
cm ud til siderne, men spidser til opefter.
De hviler på fundamentet og fortsætter op
til 14 m højde, hele vejen i 50 cm bredde.
I Orehoved viste denne afstivning sig ikke
tilstrækkelig, og man førte ribberne helt
op til øverste platform. Det samme skete
formentlig på Bogø, hvor forstærkningen
også ser ud til at være udført i to omgan-
ge.15
Ud over møllen tog Bogøs sogneråd endnu
et initiativ for at kompensere for de knap-
pe brændstofleverancer under krigen. Fra
forskellig side indhentede man tilbud på
at ombygge Holebymotoren til generator-
drift, og det endte med, at man acceptere-
de et tilbud fra B&W.16
Brændet til generatoren var imidlertid
rationeret, så også her måtte der spares.
Ved 22-tiden, når fyret gik ud, var det slut
med strømmen, og vagten på elværket Bogøs vekselstrømsmølle blev opsat i 1952 og
blinkede tre gange med hovedafbryderen nedtaget i 1965. Betontårnet fra 1941 står sta-
som signal om, at nu var det sengetid. Når dig med de markante, lidt senere tilføjede støt-
der blev fyret op næste morgen, gik der et teribber. Fra Bogø Lokalhistoriske Arkiv.
par timer, før der var gas nok til, at moto- vedkommende betalt af fru Johnson, som
ren kunne køre igen.17 var kommet til penge igen efter naturka-
Af elværkets regnskaber fremgår det, at tastrofen i 1926 og i mellemtiden var ble-
brændselshandler Aage Willum Caspersen vet 80 år.19 SEAS påtog sig i en 5-årig
var hovedleverandør af generatorbrænde overgangsperiode at videreføre driften af
til værket.18 værket på Bogø som jævnstrømsværk.20
Men det var ikke dermed slut på vindkraf-
Bogø Elværk lukker, og SEAS tager over
ten på Bogø. Jævnstrømsmøllen på Kathøj
I begyndelsen af 1950’erne lukkede de blev udskiftet med en vekselstrømsmølle,
små lokale jævnstrømsværker på stribe, konstrueret af Johannes Juul.
og det betød et farvel til et stort problem,
nemlig hyppige spændingsfald på nettet, Juul var ingeniør hos SEAS. Her gennem-
hvis for mange af landbrugets elmotorer førte han en række forsøg med veksel-
kørte på samme tid. SEAS overtog forsy- strøm-producerende vindmøller, og en af
ningen på Bogø. Fra SEAS’ 10 kV led- hans første møller, en 45 kW mølle, blev
ningsanlæg på Vestmøn fremførtes en 10 installeret i tårnet på Bogø. Den begyndte
kV linje over dæmningen til Bogø Elektri- at snurre i august 1952.
citetsværk, hvor der blev opstillet en ens- Det skete, efter at SEAS i april 1951 havde
retter. overtaget tårnet med F.L. Smidths Aero-
10kV linjen til Bogø blev for en stor dels motor. Resultaterne på Bogø bekræftede
de erfaringer, der tidligere var gjort med
15 Benny Christensen, FLS ”Aeromotoren” – en dansk
pionermølle, i Kapitler af vindkraftens historie i
Danmark, Årg. 4, 2008, s. 13f.
16 Rigsarkivet. Bogø Kommune, Sogneråd: Forhand- 19 Trespaltet avisklip af 26. november 1952: ”Jule-
lingsprotokol 1929-1968. gave på 50.000 Kr. til Bogøs Elektricitetsforbrugere”.
17 Oplyst af Kurt Hansen, der har arbejdet på vær- 20 Rigsarkivet. Overenskomst mellem Bogø Kommu-

ket. ne og SEAS af 28. december 1950, underskrevet i

18 Rigsarkivet. Bogø Kommune. Bogø Elektricitets- marts 1951. Sager vedr. Bogø Elektricitetsværk,
værk. Kassebog 1944-1952. 1925-1952.

16
en 10 kW forsøgsmølle ved Vester Eges-
borg i Svinøbugten ved Næstved.
Bogømøllen var forudsætningen for, at
Juul kunne starte et forsøg i stor skala
med Gedsermøllen, der skulle blive forbil-
lede for de møller, som især danske mølle-
fabrikanter udviklede efter energikriserne
i 1970’erne. Gedsermøllen var i drift fra
1957 til 1967.21
I sin rapport fra 1962 samlede Vindkraft-
udvalget produktionstal ind for den nye
vekselstrømsmølle på Bogø, selvom det
mest var Gedsermøllen, man var optaget
af. Som det fremgår af diagrammerne, gav
vekselstrømsmøllen næsten tre gange
mere end jævnstrømsmøllen. Den gen-
nemsnitlige årsproduktion for de viste
otte år var 80.400 kWh. Rekordårene med
over 90.000 kWh blev tangeret i 1964.
Når ydelsen var så meget større på den
nye mølle, skyldes det især forskellen på
at producere til et lokalt jævnstrømsnet
og til et stort vekselstrømsnet. For at kun-
ne holde konstant spænding på det lokale
jævnstrømsnet var Aeromotoren udstyret
med mekanisk effektregulering. Dermed
var der taget højde for, at jævnstrøms-
værket ikke til enhver tid kunne udnytte
vindmøllens produktion.
Det behøvedes ikke med den nye veksel-
strømsmølle, fordi det store veksel-
strømsnet var i stand til at aftage en me-
get større del af møllens produktion.
Gedsermøllen havde en effekt på 200 ki-
Bogø vekselstrømsmølles
produktion i kWh
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0 om de fornyede målinger på Gedsermøllen efter
21
17
lowatt og tre vinger med en diameter på
27 meter og et vingefangsareal på 450
m2– samme størrelse, som de moderne
møller nåede op på i slutningen af
1980’erne.
Den var således betydeligt større end
Bogømøllen, der havde en effekt på 45 kW
og et vingefangsareal på 132 m2.
Møllen i Gedser var et led i Danske Elvær-
kers Forenings vindkraftprogram, som
blev afsluttet i 1962. Foreningens vind-
kraftudvalg konkluderede, at vindmøller
med de daværende lave oliepriser ikke
kunne konkurrere med kraftværkernes
elproduktion.22
Dermed var både Bogømøllens og Gedser-
møllens dage talte, selvom Gedsermøllen
først gik ud af drift i 1967 og senere blev
genoplivet for en stund i 1977, da olielan-
dene havde sat prisen på råolie kraftigt i
vejret.
Det betød, at der atter blev interesse for at
undersøge mulighederne i vindkraft, bl.a.
fra amerikansk side. Man orienterede sig
grundigt om de danske erfaringer med
såvel Aeromotoren, som Juuls møller.23
Man kan godt sige, at Bogømøllerne var et
led i den internationale opmærksomhed
om de danske eksperimenter med vind-
kraften.
Vi kan vist tillade os at anføre, at Bogø to
gange har været med i det elektriske
førerfelt:
 Dels med en national topplacering alle-
rede i 1926, når det gælder elektricite-
tens udbredelse i landdistrikterne.
 Dels med en udmærket international
position i udviklingen af moderne
vindmøller, især takket være Johannes
Juul og hans eksperimenter med
vindkraft.
22 Vindkraftudvalgets betænkning, Danske Elvær-
kers Forening, København 1962, s. 2f., 8f., 20f., 33f.
23 Hanne Jersild, Visionær vindelektriker, i Vindfor-
mation, Nr. 27, marts 2002, ss. 8-11 og sst., ss. 12-
13, ligeledes af Hanne Jersild, Alle møllers moder,
1977. Jytte Thorndahl, Johannes Juul og hans møller,
i Kapitler af vindkraftens historie i Danmark, 2010,
ss. 13-21.

Stubholm i 1949 med Fruekildevej i for-
grunden. I den lille bygning øverst til højre
stod tærskeværket. Til højre for stuehuset
ligger hønsehuset. Undertiden gav æggene
bedre end mælken, siger Doris. Sylvest Jen-
sen Luftfoto og Det Kongelige Bibliotek,
Danmark set fra luften.
18
Doris Petersen, g. Nielsen, i an-
dendagskjole efter konfirmationen
i 1940. Foto fra Doris Nielsens
samling. Nedenfor billeder af hen-
des fødegård, Stubholm, Fruekil-
devej 14-16.
Stubholm efter ombygning i 1950. Tre længer
var blevet erstattet af to nye i røde sten, stald
til højre og lade til venstre. De to rødstens-
længer fra 1950 står stadig, mens de øvrige
bygninger blev nedrevet i forbindelse med
sommerhusudstykningen i 1965. Foto fra Do-
ris Nielsens stuevæg.
Fra selvforsynende landbrug til maskinstation:
Doris Nielsen – et landboliv på Bogø
Interview med Doris Nielsen, der har oplevet landbrugets store forandring: I
barndommen på Stubholm var familien langt hen ad vejen selvforsynende.
Som voksen nød hun at slippe for det tunge husarbejde. Som 90-årig overdrog
hun de sidste opgaver i familiens maskinstation til næste generation.
Af Brigitte Alfter
Doris Nielsen på Østerskovgård fyldte 90
den 7. maj 2016 og kan se tilbage på hele
udviklingen siden de selvforsynende
landbofamilier. At slippe for de mange
huslige opgaver var en stor lettelse, ikke
mindst når hun husker tilbage til de tider,
da der skulle bruges skønne varme som-
merdage på at henkoge til vinteren.
”Da børnene var små, havde vi sådan et
smalt køkken, komfuret her og vasken
der. Og så stod man med rumpetten på det
varme komfur – nøjj, det var varmt om
sommeren! Så jeg var glad for, at jeg slap!
Vi var jo selvforsynende med alting. Man
kunne ikke bare gå op i forretningen og
købe ting. Der var også bær i haven, og vi
syltede og gjorde ved og kogte marmela-
der og geléer og alt det hurlumhej. Det tog
jo lang tid, så vi brugte meget tid på det.
Børnene måtte også hjælpe med at pille
bær, nippe stikkelsbær og alt det. Det
gjorde man jo dengang. Det var også helt
underligt, da man holdt op med det. Men
det var nu dejligt alligevel og noget nem-
mere. Det er da nemmere at gå op i Brug-
sen og købe et glas marmelade,” siger Do-
ris.
Barne- og ungdomsår
Doris Nielsen er født i 1926 på Stubholm
på Østkildevej. En gård, som der i dag kun
er staldbygninger tilbage af, al jorden blev
udstykket til sommerhuse. Som nygift
overtog hun fødegården efter sine foræl-
dre i december 1945, fem børn kom til, og
i 1957 købte familien Nielsen Østerskov-
gård. Fra 1962 begyndte de så småt også
at drive Bogø Maskinstation, som sønner-
ne Kjeld og Jens stadig har.
Som barn gik Doris og den seks år ældre
søster Erna i skole på Rytterskolen. De
19
cyklede ad Fruekildevej mod byen, stille-
de cyklerne hos morforældrene, tømrer-
mester Hans Galle og hans kone Jensine i
Smedestræde, og gik så det sidste stykke
hen til skolen. Den lange, slanke Rytter-
skole på Bogø Hovedgade husede lejlighed
til lærer A.P. Andersen – førstelærer fra
1933 – i den sydlige ende af bygningen,
klasseværelser i midten og lejligheder til
frøken Tranberg og andre lærere i den
nordlige ende af bygningen.
”Der var to klasserum, og så måtte vi jo
skiftes til at være i skole. Så gik vi jo bare
hver anden dag. Den skole ser godt nok
lang ud, men det var jo en smal bygning,”
siger Doris Nielsen for at forklare, hvorfor
der ikke var plads til mere end to klasse-
værelser.
Frøken Tranberg – oprindeligt fra Born-
holm og lærer på Bogø meget af sit liv –
var afholdt og respekteret.
”Frøken Tranberg, det kan jeg godt sige
dig, hun kunne lære de børn at stave! Det
ku’ hun,” siger Doris Nielsen. Og hun hu-
sker livligt metoden: Lærerinden bankede
rytmen for bogstaverne eller stavelserne
med hånden eller linealen: ”A, B, C, lige
bestemt, og så trængte det ind. Så stod
hun der og bankede, og så skulle vi sige
alle de bogstaver, der blev til stavelser.
Men ved du hvad, det trængte også ind
hos de fleste af os. Hvis ikke frk. Tranberg
kunne lære børnene det, så kunne de ikke
lære det!”
Doris selv kunne nu allerede læse, da hun
kom i skole. Det havde hun øvet ved at
stave sig gennem de store bogstaver på de
røde og blå tobaksdåser, hendes far hav-
de. ”Røgtobak, stod der. Og da jeg kunne
læse det, spurgte min storsøster: ’hvad så,
hvis du udskifter g med v, hvad står der
så?’” Doris griner ad søsterens drilleri
endnu i dag.
Madpakken smurte hendes mor, og der
var som regel kødpølse på, det var helt
fint med Doris. Modsat søsteren Erna var
Doris ikke meget for at spise. ”Jeg kan da
huske, jeg tog en mad med hjem engang,
og så fik jeg udskæld, fordi jeg ikke havde
spist det. Og så havde jeg smidt en mad-
pakke ind i en kornmark en dag. Og ne-
eeej, tror du så ikke, min far fandt den. Jeg
blev uvenner med min far, for man smider
altså ikke mad ud,” fortæller Doris. ”Så fik
jeg da det at vide,” tilføjer hun efter en
lille pause. Det er åbenlyst, at hun husker
situationen med faren tydeligt endnu.
Man skulle respektere maden, for det var
ikke en tid med overskud. ”Det var meget
lidt, vi købte. Penge havde vi jo ikke nogen
af dengang jo. Selvfølgelig måtte vi købe
sukkeret. Vi købte mel og gryn og sukker,
og vi købte salt, og ellers havde vi det hele
jo. Sådan var det jo med alle bønderne. Vi
var såmænd lige fattige alle sammen, så
der var ikke noget at komme op at slås
over.”
Hun kan også huske, at man cyklede op i
Brugsen for at købe sirup. Det blev tappet
af en tønde, så man selv skulle have en
beholder med, som siruppen kunne tap-
pes ned i fra tønden i butikken.
Bogø havde også dengang sin brugsfor-
ening samt i perioder to købmænd. Desu-
den var der en lille forretning, hvor man
kunne købe kaffe, Betty Gottlieb hed eje-
ren af den fristende butik på Bogø Hoved-
gade lige over for Vesterskovvej. Foruden
kaffe havde hun lækkerier, ”lidt snask og
chokolade”, husker Doris Nielsen. Hun
havde også en kaffemølle, og tanken om
duften af den friskmalede kaffe får et an-
det minde frem, nemlig tiden under og
efter krigen og især et besøg hos købman-
den på Bogø Hovedgade 112. ”Der mang-
lede kaffe under krigen. Da tyskerne hav-
de forladt os, var jeg oppe hos købmand
Nielsen, og da sagde han, ”fordi det er dig,
skal du have lidt kaffe med hjem”, da fik
jeg sådan en lille pose. ”Nejjj, jeg har al-
drig smagt så god kaffe! Jeg var lige ved at
20
græde af glæde.”
Der var ikke mange børn i Doris Nielsens
klasse, kun syv eller rettere til sidst kun
seks, for en af dem, en dreng fra Farø, dø-
de i isvinteren 1940, klassekammeraterne
var rystede og måtte til begravelse. Ingen
kunne forklare, hvad han var død af. Så
det blev et lille hold, der blev færdig med
grundskolen.
Ungdomsår efter skolen
Nogle af klassekammeraterne fik tilbud
om at fortsætte på realskolen. ”Det blev
jeg så også tilbudt, men det ville jeg ikke.
Nej, så kommer man jo til at sidde på så-
dan et støvet kontor, det gad jeg ikke. Det
var ikke mig. Så det sagde jeg nej til, og
det måtte jeg selv bestemme. Jeg har altid
været glad for landbruget.”
I stedet hjalp Doris hjemme på Stubholm i
fire år efter skolen og konfirmationen i
1940. ”Jeg var karl hos min far, jeg hjalp til
med det hele. Min far var syg og havde
mange problemer med de smerter, derfor
blev jeg hjemme, jeg syntes, det var synd
for ham.”
Familien dyrkede især korn til foder og to
slags roer, sukkerroerne blev solgt til
sukkerfabrikken i Stege, der indtil 1947
hentede dem med roepramme på Bogø, og
foderroer til dyrene. Desuden skulle der
også være græsmarker til køerne, og der
blev dyrket lidt frø. ”Det var først senere,
det blev moderne med raps.”
Efter fire år på forældrenes gård kom Do-
ris dog ud at tjene på Falster. Hendes sø-
ster var gift på Falster, og Doris tog der-
over for at hjælpe til, da søsteren lå i bar-
selsseng i 1944 med sit andet barn. En
gård i Skovby havde brug for en pige, og
Doris blev spurgt, om hun ville arbejde
der. Det ville hun, og hun blev et år. Går-
den lå i Skovby lige bag Sortsø Gab.
Det var et stort sted, hun var kommet til:
100 tønder land var der – modsat foræl-
drenes 24 tønder land hjemme på Bogø –
og 12 om bordet til dagligt, rigeligt med
arbejde altså. Foruden familien var der de
to piger, en fodermester, tre karle – og
flere karle, når der skulle høstes. I det sto-
re hus var der stuer og kamre, der skulle
passes, rengøring, madlavning, vask og
pasning af alt fra karlenes tøj til sengetøj.
Også her blev grøntsager dyrket i egen
have, og den var stor. ”Hvor stor haven
var, kan jeg ikke huske, men den var da
stor. Når den skulle graves, så skulle kar-
lene hjælpe til, så måtte karlene og piger-
ne deles om det hårde arbejde,” siger Do-
ris Nielsen.
Man dyrkede kartofler, gulerødder og an-
dre ”gammeldags grøntsager”, som hun
siger, såsom radiser, løg og kål. Hvis hun
husker ret var der både hvid-, rød- og
grønkål dengang, men ingen rosenkål.
På den store gård i Skovby blev der dyrket
roer og korn ligesom hjemme på Bogø.
Anderledes end hjemme på gården blev
der også dyrket hør i Skovby i det år, Do-
ris boede der. Mens man ellers var gået
væk fra at være selvforsynende også med
tøj – først og fremmest hør og uld – i den
store industrialiserings tid i 1800-tallet,
blev der nogle steder igen dyrket hør i
krigsårene under 2. verdenskrig.
Hør er hårdt arbejde, og det husker Doris
tydeligt, ”for vi havde pigerne fra pige-
hjemmet, der ruskede hør. Så skulle kar-
lene holde sig væk, de måtte ikke være
med ude i marken, når pigerne kom. Det
var ’slemme piger’.” Pigerne kom fra
Gundslev Pigehjem, gårdejeren fik lov at
bruge den ekstra arbejdskraft til det hår-
de arbejde med at ruske hør på marken.
Betingelsen for at få den gode hjælp var,
at karlene skulle holde sig væk fra piger-
ne.
”Det var hårdt at ruske det hør der. Jeg
kan godt huske, de knoklede simpelthen,
og jeg ved ikke, hvordan de kunne tænke
på alt det andet hurlumhej, men det skulle
de i hvert fald ikke have lov til. Og de ville
jo godt tjene noget, de piger.”
Voksenliv
Efter et år på Falster drog Doris hjem til
Bogø igen. Hun og Niels Jørgen Nielsen fra
Falkerslev på Falster havde besluttet at
gifte sig, efter de mødte hinanden på går-
den i Skovby, hvor Doris var pige og Niels
Jørgen fodermester.
Parret købte Doris’ barndomsgård på Øst-
21
kildevej til decemberterminen 1945 af
forældrene Jens Peter og Astrid Karen
Margrethe Petrea Petersen – man gav
børnene mange navne i Doris’ mors gene-
ration. Efter generationsskiftet flyttet Do-
ris’ forældre til Falster.
Det blev et stilfærdigt bryllup den 30. de-
cember 1945: Doris og Niels Jørgen cykle-
de til færgen, sejlede til Stubbekøbing og
blev gift i kirken. Bagefter fik de en kop
kaffe, sejlede tilbage og var hjemme igen
tids nok til at kunne fodre grisene. Doris
og Niels Jørgen fik i de følgende år fem
børn, fire drenge og en pige: Kjeld, Ingrid,
Jens og Mogens kom efter hinanden og
efternøleren Ole i 1964.
I 1957 købte parret Østerskovgård på
Fruekildevej til og drev i en overgangstid
begge gårde. Jorden omkring Doris’ barn-
domsgård var blevet udlagt til sommer-
husgrunde, familien flyttede de knap to
kilometer længere ud ad Fruekildevej, og i
1965 blev stuehuset på Stubholm revet
ned. Også det stolte kastanjetræ ved går-
den måtte vige for en sommerhushave,
husker sønnen Jens.
I de år blev der produceret mælk og æg til
salg, og der skulle henkoges og lagres som
tidligere. 12 køer var der på Stubholm, i
perioder havde familien op til 50 køer, da
de passede begge gårde, og så måtte bør-
nene hjælpe til med at fodre, malke og
muge ud. Desuden havde Doris op til 200
høns. Æggepengene kunne endda i perio-
der overstige indtægterne fra mælken.
Mælken blev leveret til Bogø Andelsmeje-
ri, mælkekuskens daglige rute gik med
hestevogn fra Ålborgvej 23, hvor han boe-
de, ned mod Ålborgbroen, sydpå til Øster-
skovgård, hvor han holdt kl. 7, og så skulle
man være færdig med morgenmalknin-
gen. Derfra kørte han op ad Fruekildevej.
På vej tilbage senere på dagen tog han
skummetmælk og valle til foder med retur
samt ost, smør eller varer, man kunne be-
stille i Brugsen. I de senere år boede mæl-
kekusken på Ålborgvej 20 og kørte ruten i
traktor. Endnu senere blev mælken leve-
ret til Fanefjord mejeri. Der var malke-
kvæg på Østerskovgård indtil 1968. Også
æggene blev hentet på gården, enten til
æggepakkeri eller i perioder af en slagter.
Afregningen skete altid kontant: Mælke-
penge blev udbetalt i forsamlingshuset,
mens roepenge og andre betalinger blev
afleveret af postbudet, der på betalings-
dage godt kunne have et stort bundt pen-
gesedler med på sin rute.
Familien Nielsen drev landbrug og natur-
ligvis med dyrehold: køer, høns, grise. I de
tidlige år havde de også et par heste, og da
de købte Østerskovgård fulgte der yderli-
gere tre heste med, så nogle blev solgt. Og
så gik der ikke lang tid, inden der slet ikke
var brug for hestene mere, for i 1957 køb-
te familien sin første traktor, en David
Brown P25. Få år senere kom egen meje-
tærsker til, og det blev begyndelsen på
Bogø Maskinstation I/S.
Maskinstationen
”Den første mejetærsker, det glemmer jeg
aldrig. Det var i 62, og det regnede hver
evig eneste dag. Vi ventede og ventede. Og
så havde vi en aftale med en nabo, der
havde en bugsermejetærsker. Han ville
komme og høste hvidkløver, lige så snart
det tørrede af.” Men naboen kom ikke. ”Så
blev min mand tosset, han kørte til Nykø-
bing og købte selv en lille mejetærsker.”
Den hed Columbus, og den var selvkøren-
de. I Doris barndom oplevede hun, hvor-
dan der blev tærsket med et mobilt tær-
skeværk, som flere landbrug delte, siden
naboens bugserede mejetærsker, og nu
altså familiens selvkørende Claas Colum-
bus.
”Men ved du hvad det bedste var, så ville
de jo høste alle sammen med den! Det var
på den måde, maskinstationen blev til. Pi
(som ældste søn Kjeld bliver kaldt), han
var god til at køre den, og efterhånden så
kom Jens til, han var jo fire år yngre, og
ved du hvad, så har de kørt med det si-
den,” fortæller Doris. Niels Jørgens øje-
bliksbeslutning om at købe mejetærske-
ren blev begyndelsen til virksomheden,
som hun og to af sønnerne levede af siden.
Den næste mejetærsker var en Claas Eu-
ropa, den var lidt bredere end Columbus.
Endnu en David Brown traktor blev købt,
denne gang en Cropmaster med to sæder.
Nogle kornsorter, for eksempel stålhavre,
22
der blev dyrket som foder til arbejdshe-
stene, var følsom for vejr. Når først kornet
var væltet i en sommerstorm, var det van-
skeligt at høste og binde neg med selvbin-
deren, mens mejetærskeren kunne få det
hele med. Ovenikøbet skulle man ikke
samle neg og tærske dem. Der blev afleve-
ret nogle sække korn ”og færdig.” Når
først folk havde prøvet det, ville de også
have høstet næste gang. Der var mange
mindre brug, hvor egne maskiner ikke
kunne betale sig.
Doris passede bogholderiet for Bogø Ma-
skinstation indtil hun var 90, derefter
overdrog hun det til svigerdatteren Mere-
te Nielsen. Men at det skulle gå sådan, var
ikke klart fra begyndelsen.
For i 1977 døde Doris’ mand Niels Jørgen.
Med det kom det store spørgsmål: Hvad
nu? På det tidspunkt var der ikke flere dyr
på gården, kun markdrift og maskinstati-
onen. Skulle hun køre videre alene? Eller
med sønnerne?
”De hjalp da, når de var hjemme. Ellers
kunne jeg jo ikke have klaret det. Men vi
blev enige om at prøve at køre videre med
maskinstationen. Og det lykkedes jo også.
Hvis ikke man prøver, så ved man jo heller
ikke, om man kan.” Hun og sønnerne kun-
ne.
Østerskovgård havde en stor og flot anlagt
prydhave, da familien Nielsen overtog, og
den passede Doris i årtier. ”Sidste gang jeg
passede haven, det var i 1987. Da kunne
jeg ikke mere, jeg var kaput. Ellers ordne-
de jeg det fra A til Z. Trak ovenikøbet alle
de der skvalderkålsrødder op! Det var der
meget af, og jeg lå på mine knæ og trak
dem op.” Nu er haven sået til med græs,
sønnerne sår græsset med maskinen, ”og
så færdig”. Men arbejdsomheden går ikke
væk med alderen: Da Doris Nielsen i sen-
sommeren 2016 faldt uden for sit hus og
måtte vente på hjælpere for at kunne
komme op, nåede hun da lige at trække
lidt ukrudt op mellem fliserne, hvor hun
lå. ”Det kunne jeg da lige så godt gøre, når
jeg nu var dernede,” siger hun. Ikke én,
der giver op så let.
Bogøs karmærker
Karmærkerne var gårdenes bomærker både før og efter løskøbelsen fra kronen

Af Ejler Svan

Denne liste over karmærkerne er udar-
bejdet pa grundlag af min far Kargaard
Svans beretninger om de 29 fæstegardes
overgang fra byfællesskabet til selveje og
den deraf følgende udstykning og udflyt-
ning fra bysamfundet i tiden op til 1805.
Den medtager senere opdelinger ved ge-
nerationsskifter o.l. i de enkelte ejen-
domme, samt slægtsoplysninger, der fin-
des i ringbind i lokalarkivet, udarbejdet af
Kaj Larsen, søn af smedemester Mathias
Larsen, Smedestræde 3.
Pa mindestenen i Østerskov er indhugget
26 karmærker i tilfældig rækkefølge. Der
mangler altsa tre, og et par stykker stem-
mer ikke overens med min fars notater.
Det giver en lille usikkerhed om nogle fa
mærker. Det kan for resten bemærkes, at
der findes enkelte indridsede karmærker
pa kirkens østgavl og nordside.
Listen begynder med fæstegardens num-
mer i byfællesskabet, efterfulgt af dens
oprindelige beliggenhed (bysted) angivet
med den nuværende adresse, derefter ma-
trikelnummer efterfulgt af nuværende
gardnavn og adresse, først hovedgarden,
derefter de senere udstykkede ejendom-
me og til sidst karmærket. I de tilfælde,
hvor en gards navn er blevet stavet pa for-
skellige mader, er de alternative former
anført.

Gl. Bysted, gl. Matr.nr. Nuværende Nuværende Kar-

gård- adresse for gårdnavn adresse mær-
num- helgårde ker
mer
1 Bogø 18 Enggård Bremavej 3
Hovedgade 113 Fjordgård Vesterskovvej 37
2 Gammelby- 21 Wilckengård/Vilken- Grønsundvej 618
stræde 3 gård/Wilkegård
Tanggård Vesternæsvej 7
Uden navn Hele Vesternæsvej
og Farø Vad
3 Bogø 36 Sømandsgård Farøvej 16
Hovedgade 111 Hanemosehus Farøvej 18
Tjenergård Hougårds Banke 5
Uden navn Hougaards Banke 3
Sølyst Hougårds Banke 1
4 Bogø 7 Højstedgård Bogø Hovedgade 110
Hovedgade 110 Stubholm (delvis Østkildevej 14-16
nedrevet)
5 Bogø 25 Skovly Ålborgvej 35
Hovedgade 130 Rydalsminde Ålborgvej 36
Steffensminde Ålborgvej 38
6 Ålborgvej 3 4 Hannesminde Stenkildevej 1
Uden navn Stenkildevej 3

23
7 Vestergade 17 11 Dalmosegård Farøvej 5
Uden navne Farøvej 7, 9, 10, 11,
13, 14
8 Bogø 29 Gundernæs Grønsundvej 600
Hovedgade 138 Holmegård Grønsundvej 591
Fruekildegård Fruekildevej 8
9 Østerskovvej 16 5 Skovgård Skovgårdsvej 40
Uden navne Skovgårdsvej 7 og 38
10 Bogø 30 Stormgård Grønsundvej 604
Hovedgade 114 Kragelundgård Grønsundvej 602
11 Bogø 17 Bremagård Bremavej 1
Hovedgade 134
12 Skovvangen 4 32 Uden navn Ålborgvej 32
Bogøstedet Ålborgvej 31
Ålborggård Ålborgvej 34
13 Bogø 8 Kathøjgård Bogø Hovedgade
Hovedgade 80 80A-82A
Nybygård Grønsundvej 607
14 Vestergade 2 13 Kræsinggård Vestergade 2
Nørrebækgård Skåningevej 4
15 Bogø 26 Billegård (nedrevet) Omgangen 26-34
Hovedgade 122 Uden navn Omgangen 6
16 Vesterskovvej 9 Jørgensminde Grønsundvej 608
11 Settergård/Sættergård Jørgensmindevej 15
17 Bogø 19 Egely Vesterskovvej 14
Hovedgade 131 Vestergård Vesterskovvej 16
Uden navn Vesterskovvej 29
Østergård Vesterskovvej 35
18 Bogø 34 Bondegård Vesterskovvej 39
Hovedgade 153 Kehlinggård vest Vesterskovvej 41
19 Bogø 22 Skåningegård Skåningevej 6
Hovedgade 94 Stennakkegård Skåningevej 8
Vinkældergård Skåningevej 9
20 Søvangsvej 1 24 Lollikegård Skovleddet 2
Uden navn Ålborgvej 20
21 Bogø 16 Stærgård Grønsundvej 613
Hovedgade 170 Uden navn Grønsundvej 611
Billernes gård Grønsundvej 615
22 Ålborgvej 8 27 Lindegård Fruekildevej 13

23 Bogø 23 Kejsergård Ålborgvej 25

Hovedgade 124
24 Søvangsvej 8 14 Sparegård Søvangsvej 8

24
 25 Vestergade 6 20 Albrektsgård Grønsundvej 617
Vesterskovgård Grønsundvej 610
Uden navn Farøvej 20
Uden navne Grønsundvej 612,
614, 616
26 Vesterskovvej 4 10 Gallegård Vesterskovvej 4
Luemosegård Vesterskovvej 27
27 Bogø 6 Falstergård Bogø Hovedgd. 128
Hovedgade 128 Kehlinggård øst Ålborgvej 21
28 Bogø 28 Birkagergård Fruekildevej 17
Hovedgade 139 Østerskovgård Fruekildevej 15
29 Vestergade 4 12 Pihlgård Vestergade 4
Pilevang Skåningevej 3

Matrikelnumre, som ikke indgik i den gamle gårdnummerfortegnelse

1 Præstegården, incl. ejendommene på

Tjørnedalsvej. Udstykket ca. 1880
2 og 3 Skolejord ved Stenkildevej og Farøvej.
Tilhørte Rytterskolen
15 Møllegården og møllen
31 Nyby

Parcellerne pa yderste Vesterskovvej, som
med enkelte undtagelser alle har matri-
kelnummer 106, er det omrade, hvor den
gamle Vesterskov la, indtil den blev fældet
ved løskøbelsen.
Arealet blev efter rydningen udstykket til
et overdrev for hver gard, dog saledes at
de garde, der stødte op til overdrevet, fik
deres overdrevsparcel tillagt garden. Det
menes, at den første selvstændige
ejendom pa Vesterskovsparterne blev
opført i 1846. Barholm ved østkysten var i
forvejen tillagt Gundernæs/Holmegard,
som derfor ikke fik part pa Vesterskov.

Kort opmålt i 1833. Helgårdenes matrikelnumre er påført af Kargaard Svan i 1969 ved udgivelsen af hæftet
"Bogø - 200 år". Se også sognekortet fra 1863 på bagsiden af dette årsskrift.

25
Bestyrelsens
beretning for 2015,
aflagt 15. marts 2016
Foreningen afholdt i 2015 6 bestyrel-
sesmøder. Da ingen ville påtage sig
formandsposten ved konstitueringen
efter generalforsamlingen, har vi i
princippet haft kollektiv ledelse i
2015, hvilket i længden ikke vil være
holdbart.
Det har i det hele taget været et aty-
pisk år præget af sygdom for et par af
os. Dette har naturligvis ikke kunnet
undgå at påvirke aktivitetsniveauet.
Vi deltog traditionen tro i Brugsens
blomsterdag, der ikke var begunstiget
af godt vejr. Vi fik dog ved den lejlig-
hed et par nye medlemmer.
Vi havde intentioner om at udsende
flere nyhedsbreve, men det er desvær-
re kun blevet til et enkelt nyhedsbrev
til medlemmerne udsendt midt på
året.
Julemødet var velbesøgt. Der var ca.
30 medlemmer, der nød kage med vaf-
ler og hørte Mias foredrag.
Et planlagt aftenarrangement i februar
måtte desværre aflyses pga. sygdom.
Vi udsender i år foreningens 6. Års-
skrift. Det vil blive udleveret til med-
lemmerne senere på aftenen. Vi afle-
verer, som vi er lovmæssigt forpligtet
til, to eksemplarer til Det Kongelige
Bibliotek. Disse kan efter bestilling læ-
ses på Læsesal Vest på Det Kongelige
Bibliotek.
Et af vore medlemmer, Svend Aage
Christensen, har gjort opmærksom på,
at det er en ulempe, at man ikke kan
finde årsskrifternes enkelte artikler på
bibliotek.dk. Det kan være Svend Aage
26
vil kommentere dette efter beretnin-
gen.
Foreningens gamle hjemmeside funge-
rer ikke mere. Vi er i dialog med
Bogøportalen, om vi evt. kan komme
på der. Alternativt kan vi håbe på, at et
nyvalgt bestyrelsesmedlem har evner
på dette område.
Lokalrådet har forespurgt, om vi kan
medvirke til et skrift i anledning af
250-året for Bogøs løskøbelse fra kro-
nen.
Vi har været lidt usikre på, om vi kan
løse en sådan stor opgave; men det vil
vi tage op til yderligere overvejelse i
den nye bestyrelse.
Foreningen fylder 10 år den 26. no-
vember 2017. Det går jeg ud fra, at vi
vil markere på dagen. Det vil være
nærliggende at udgive Jubilæumsskrift
marts 2018.
Vi takker for medlemmernes opbak-
ning til Bogø Lokalhistoriske Forening
og ser med fortrøstning hen til endnu
et interessant arbejdsår.
Tak til de afgående bestyrelsesmed-
lemmer, Christian Bille og Kaj Chri-
stoffersen.
Lars Seerup
Sekretær
Referat af
generalforsamlingen
den 15. marts 2016
1. Valg af stemmetæller og dirigent
Ove Paarup blev valgt som dirigent.
Hertha Damkjær og Frida Seerup blev
valgt til stemmetællere.
2. Formandens beretning til
godkendelse
Der udspandt sig en livlig debat efter
beretningen
Jørgen Stæhr tilbød at forbedre billed-
kvaliteten i fremtidige årsskrifter.
Det blev anbefalet at undersøge prisen
på digital trykning af skriftet.
Svend Aage Christensen vil forsøge at
få registreret de enkelte artikler i års-
skrifterne, så de kan søges på Biblio-
tek.dk. I øjeblikket får man kun lidt
under 50 fund, når man søger på Bogø
som emneord i Bibliotek.dk. Det tal
ville blive væsentlig højere, hvis vi
kunne få registreret Årsskriftets artik-
ler i basen hos Bibliotek.dk. Det ville
øge både foreningens og Bogøs synlig-
hed. Et udvalg under Danmarks Biblio-
tekscentral træffer afgørelsen om re-
gistrering.
Jørgen Stæhr gjorde opmærksom på
vigtigheden af opbevaring af Bogø Ti-
dendes materiale, når den tid kommer.
Beretningen blev godkendt.
3. Kassereren fremlægger det
reviderede regnskab til godkendelse
Mai-Brit Klog fremlagde regnskabet,
der blev godkendt.
4. Vedtagelse af næste års budget og
fastsættelse af følgende års kontingent
Budgettet blev godkendt. Kontingentet
er uændret kr. 125,- pr. person.
27
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg var Mai-Brit Klog, Christian
Bille og Kaj Christoffersen. De to sidst-
nævnte ønskede ikke genvalg.
Mai-Brit blev genvalgt. Svend Aage
Christensen og Lilian Tandrup blev
nyvalgt til bestyrelsen.
6. Valg af suppleanter, revisor og
revisorsuppleant
1. suppleant: Vibeke Mikkelsen var på
valg og blev genvalgt.
2. suppleant: Lilian Tandrup var på
valg. Brigitte Alfter blev nyvalgt.
Revisor: Benny Knudsen var på valg og
blev genvalgt.
Revisorsuppleant: Kjeld Mikkelsen var
på valg og blev genvalgt.
7. Indkomne forslag
Ingen forslag.
8. Eventuelt
Lars Seerup opfordrede til at skrive
artikler til årsskriftet.
Svend Aage Christensen foreslog Jør-
gen Stæhr, at han som et bidrag til
Bogøs pressehistorie skrev en artikel
om Bogø Avis og Bogø Tidende.
Jubilæumsskrift og jubilæumsrecepti-
on, når foreningen fylder 10 år i 2017,
blev drøftet.
Lars Seerup takkede Christian Bille og
Kaj Christoffersen for deres arbejde i
bestyrelsen og glædede sig over en
god generalforsamling. De nye besty-
relsesmedlemmer blev budt velkom-
men.
Referent: Lars Seerup
In memoriam
I efteråret 2016 afgik vores bestyrel-
sesmedlem Vibeke Mikkelsen ved
døden. Æret være hendes minde.
Den traditionsrige årlige skovtur med
Bogø Skole til pavillonen i Østerskov

Klar til afgang fra Rytterskolen til Skovpavillonen. Musikken er parat, fanerne er rejst, og konerne
venter spændt. Vi er måske i 1920'erne. Udateret foto fra skibsfører H.P. Nielsens erindringer.

Der trakteres ved lange borde i dejlig sommersol. Førstelærer Peder Lydik holder øje med, at alt går
rigtigt til. Lydik var førstelærer fra 1902 til 1933. Skibsfører H.P. Nielsen beskriver i sine erindringer
scenen således: "... i skoven blev vi bænkede ved lange borde på skovbalspladsen, og der serveredes
så kaffe med 2 basser til hver; derefter spillede musikken op til dans, og så kunne enhver svinge sig
eller lege 'Røvere og soldater', som vi hver især havde lyst til …".
Udateret foto fra skibsfører H.P. Nielsens erindringer.

28
Arkitekt J.C. Lourings plantegning for ny kommuneskole på Bogø, 1941. Byggeriet blev først gennemført i 1952.
Rigsarkivet. Bogø Sogneråd. Ujournaliserede sager 1842-1968.

Bogø Lokalhistoriske Forening. Årsskrift 2016

Udgivet af Bogø Lokalhistoriske Forening i marts 2017.
Første årgang var Årsskrift 2010.
Det årlige medlemskontingent er 125 kr. per person. Indbetaling kan ske
til foreningens konto 6140 4083513.
bogoe.lokalarkiv@gmail.com
https://www.facebook.com/Bogø-Lokalhistoriske-Forening-459791860762448/
Tryk: CoPrint, Nykøbing F
ISSN 2245-3857

Forsideillustration: BOGØ SKOLES SKOVTUR I 1970. Med chefen i spidsen: Hans Nymann Niel-
sen med stok. Skoleåret sluttede med, at hele skolen klassevis med flag og musik gik til Skov-
pavillonen, hvor der blev danset, leget og spist is eller kage, indtil forældrene kom til aften
med madkurve. Klokken 20 gik man tilbage til skolen, og så var der sommerferie. Afgangs-
klassen gik forrest. Fanebærer er her Niels Bo Hansen med kælenavnet Bedstefar. Ved siden
af ham går Kim Riise. Bagved Nymann ses th. i lys frakke Helle Svan Madsen og ved siden af
hende med tværstribet trøje Britta Petersen. På den modsatte fløj med solbriller, lærer
Ásmund Olsen. Foran ham Britt Andersen med mørkt hår. Helt i baggrunden ses th. lærer
Ellen Andersen og tv. for et flag, med mørkt hår, lærer Aliss Hansen. Drengene havde lånt
deres fædres ålestænger og pyntet dem med flag og blomster i toppen. Musikken blev leve-
ret af Niels Riises Trio, der spillede resten af aftenen for forældrene og de store børn. Fra
venstre Kurt Petersen, Johannes Andresen og Niels Riise. Foto af Mogens von Haven fra Lis-
beth Willum Caspersens samling.

Bagsideillustration: KAART OVER BOGØ SOGN I MØENBO HERRED, PRÆSTØ AMT; formindsket,
samlet og tegnet af M. Lumholtz. 1863. Geodatastyrelsen. Historiske kort på nettet, hvor der
kan zoomes ind på kortet i høj opløsning på https://goo.gl/T4ji2h.