das ist schin von ditt 9 Wir gehen Dir gar nicht ab? Lento Jefan: Deine Hand Tassilo, A > Karl Stefan: Ds fassilo, Nr.3 Lied 7 (Tassile ) M - le im AE ke @skindmedinn Sol_gfr ned, 09 den dewlerle kev Ender 5 Tassilo Wenes ‘A - bund wird, wendy Son - ne Sinkl, wennder Gei - ge Lied wonder Pu - sla Wonder A,> Bending) “ineden Bay," men sing’ von der seh — awn Zeit, degVer-gen, = gen- x gh i on Feteal — nites : Feds vebmit Gls gy HA sedate encem@hergie rin Vanche HL deme ey her hae Sepedil + fs ae = Wingo th off alciehn Herbeim Gla - seri Weln, denkwie {tin wirsbel Buch Jez Sein Wonnder ast a Gacmje ek aie" Het at Wek ene Hiere migego wohl “und so we, —— Wenn o i 4 7 = ¢ . é Mi-mens sore on ver Hincles hen YAS vir den@orr sigees oSll, min Vin Hor wi = a = = ties a] al - te Mond, dort te Him ~ mel thront, frohher - un - ter scheint, sag ich: Prost, mein Freund. Lieber wie - der-kehy; in das schS-_ne_Lapd ' dortam Do ~ nau-strand wo ein a wend eli ~wrts frst her, steeds en Skid pi din Vij A sen Der dad_wed fru Mond unter-brich delnen Laut. Hormir 20, ‘Gennich trag dir was aut: Kranz _griiner_ Ber, - ge dir _ Wo die lieb - tichsten Lie - derman singt_—= ‘) Bei der 1. Strofe 2 Soloviolstg pHIb hue en sed I Sehr langsam Ve Mevinedes jy sk i wath chow 7 8 Wien, Tes Grotmir dle si-Ben,dierei-zen-den Frauen im siti lovin-me, de “WK la-chenden, blau-en, hut ot i fF hoe en Tes griBmir die Do-nau und grii6mirden Wal-zer im sch nit die ole Viel, f wet VF s i Lon tneder ROME Dey Yasmin! Wik desrge Deore t| os Teimil-dwn Giitchenso Plrchendes A-bends heim - waits zichn. Griismir mein sin-gen- de 2 => | ) a 00 = ven-byr sheers, Wien)" Tas, ‘in-gendes MircenmeinWien, mein Wien, — Wien, mein Wien, ee a Sf ireit; Pre © Da capo Strophe vom Hichen gepfifen bis # dann gesungen bis Seti a Oat. 15Mangen Aftenstund medens Sol gar ned, 0g den dunkle Skov Ander stille Fred, ved mit Glas jeg tit sidder ensom her, gar min Tanke til dem, jeg har ker. Jeg til Manen, som over Himlen hen vandrer viden om, siger: “Skal, min Ven! Hor nu her, stands en Stund pa din Vej, tag et Bud, en Besked med fra mig: Hils hver en sad, lille Kvinde, jeg sa i mit skenne Wien! Hils alle @jne, de brune, de bl& i mit skanne Wien! Hils hvert et Par, som sig vugger i Vals i mit skenne Wien! Hils hver en Krog, hvor der kysses i Lon under Roser og Jasmin! Hils denne Drammestad, aventyrskgn, som er Wien, mit Wien, mit Wien!” 0g nar Nattens Vind gennem Blomsterhang nynner sadt om alt, som var mit engang, ien Stilhed, som horer Drammen tit, da jeg sperger: “Hvad er det, jeg vil? Svar mig, Mane, nar du p& Himlen star i mit Barndoms Land over Donaustrand, kan jeg engang bli’ fri som du selv? Skal mit Liv engang krones med Held? Hils hver en sed, lille Kvinde, jeg sd i mit skonne Wien! Hils alle Bjne, de brune, de blé i mit skenne Wien! Hils hvert et Par, som sig vugger i Vals i mit skgnne Wien! Hils hver en Krog, hvor der kysses i Len under Roser og Jasmin! Hils denne Drommestad, aventyrsken, som er Wien, mit Wien, mit Wien!”