Det skal du have styr på til eksamen

i morfofonologi

1. Fonologi.
Beskrivelse af alle fonemer i sproget ifølge position og måde at udtale dem: klusiler, frikativer ...,
alveolær, velar, uvulær ..., stemt & ustemt etc.

Fonologiske processer:
a) Assimilation ved additive affikser: (regressive ved konsonanter; progressive ved vokaler),
b) trunkation,
c) gemination,
d) indskudte og svækkede j´er og v´er (og sammenhæng med retskrivningen),
e) fusion (af uvulære stammer med velar-initiale suffikser),
f) i1 & i2 (*t til s efter det første, variation med a efter det andet, og skjulte /i 2/ efter /t/.

2. Morfofonologi.
De vigtigste stammetyper:
a) Nominaler: svage og stærke stammer/klasser
a. Metatese
b. Nasalering
b) Verber: vokal-, uvulær- & konsonantstamme.

De vigtigste morfofonologiske typer af suffikser:

a) additive,
b) trunkerende,
c) recessivt r
d) Replacive (med bortfald af materiale)

Hyppige konsonantalternationer i forbindelse med allomorfi af suffikser (fx. g/r/k, s (historisk S) /t,
p/v, også Ø/dobbeltkonsonant i forbindelse med gemination.

3. Morfologi.
Stammer og affikser skal kunne analyseres og citeres i “underliggende” former - fx. i form
efter vokalstamme (uden typiske bøjningsendelser som i ordbøgerne)
Alle bøjningskategorier (kasus, person, tal, modus/måde). (Enten som i Fortescue, i Bjørnum
eller Nielsen.)

Possessor (ejer) v. possessum (ejet) markering.

Forskel mellem bøjninger (flektioner), affikser (derivationelle suffikser), og efterhæng

(enklitiske suffikser).

Forskel mellem deverbal-verbale, denominal-verbale, deverbale-nominale og denominal-

nominale tilhæng.

Transitiviserende affikser (inkl. -uti-) & dobbelttransitive.

Halvtransitive (antipassive) affikser.