You are on page 1of 2

Stereotyper om danskere og Danmark

Hvad er Danmark kendt for? De fleste kender til LEGO og Michael Laudrup, men hvad siger
de om danskere og Danmark i udlandet? Det kan du læse om i denne artikel hvor vi
gennemgår stereotyper om danskere og Danmark. 
De høje flotte blonde borgere
Når du tager til Sydeuropa eller Sydamerika og fortæller at du er fra Danmark, vil du ofte
blive mødt af personer, som spørger om det er sandt at alle danskere er ”høje, flotte, blonde
personer”. 
Med andre ord kan danskere ofte være en eftertragtet person, når det kommer til at finde sin
bedre halvdel. Dette stammer helt tilbage fra tiden med vikinger og vikinger-TV-serier er
også med til at understøtte danskernes ry i udlandet. 
Hyggelige danskere 
En af de bedste stereotyper om Danmark er at danskere er hyggelige. ”Hygge” er blevet et
populært fænomen, som der tales en del om både i ind- og udland. Der bliver også skrevet
flere bøger om hvordan hygge foregår. De bliver hyppigt læst af folk udenfor Danmark, der
ønsker at adoptere denne livsstil.

Racistiske danskere
På grund af forskellige politiske tiltag har danskerne desværre fået en kedelig stereotyp hæftet
på sig. Her er der tale om at danskerne skulle være racistiske. Der bliver ofte forsket og
studeret, hvorvidt denne stereotyp er sand. For nylig udgav Mehmet Ümit Necef og Henning
Bech bogen ”Er danskerne racister”? som ifølge 24Timer ryster læserens tiltro til forskning.
Jyllands-Posten skrev også at der var tale om en grundig bog med velunderbyggende pointer. 
Vi har også fordomme om hinanden
Mens stereotyper som hyggelige danskere og racistiske dansker primært tales om i udlandet,
har vi også indbyrdes fordomme om hinanden i Danmark. Dette afhænger af hvor vi kommer
fra i landet og der er især fokus på forskelle mellem Sjælland og Jylland. 
For eksempel siger flere jyder at folk fra Sjælland har det med at tale utroligt hurtigt. På
samme tid mener jyderne også at sjællændere har det med at tale om sig selv. Modsat kan
flere personer fra Sjælland have en tendens til at mene at det hele generelt går langsomt i
Jylland. 
De bedste stereotyper findes i midten mellem de to landsdele. Generelt føler såvel jyder som
sjællændere at fynboerne har et ry for at være milde og glade. Generelt lader fynboerne heller
ikke til at tage tingene så tungt. 
Men det hele er som man tager det og hvem man spørger. Faktisk viste en Cambridge
University-undersøgelse at fynboerne er mindre lykkelige end sjællænderne. Af de tre største
landsdele siges det at sjællænderne er de mest lykkelige, da de ligger over både Jylland og
Fyn, som er på mere eller mindre samme niveau. 

Prutter de om prisen i Jylland?


Generelt er der en stereotyp om at folk fra den anden side af Storebælt har tendens til at prutte
om prisen. Når fx det danske fodboldlandshold spiller i Parken, kommer der lige pludselig
mange tilskuere, der håber at de kan charme sig frem til en bedre pris, end den der står på
skiltet. 
Nogle gange kan de ansatte blive så irritable over denne tendens, at de får lyst til at hænge et
skilt op ved Storebælt hvor der står ”Velkommen til Sjælland – her prutter vi ikke om prisen”,
men måske kan det være bedre bare at tage det hele med et smil. På samme tid kan man heller
ikke skære alle over med samme fil. 

You might also like