You are on page 1of 10

Med hunden og haren i "Løvens Hule"

Matematikaflevering 1
I skal nu igang med jeres første aflevering i matematik i grundforløbet på Rysensteen
Gymnasium. I afleveringen skal I arbejde med lineær vækst og de fire
repræsentationsformer: formel, sprog, tabel og graf:

Afleveringen er en gruppeaflevering, hvor I i grupper på 4 elever skal producere en video


eller et screencast (eller en blanding af disse) med matematikindhold. Men før I når dertil,
skal I hjælpe hinanden med at besvare nedenstående 6 øvelser, der handler om en tekst fra
middelalderen, hvor en hund jagter en hare.

1
ØVELSE 1 - Originalteksten om “Hunden og Haren”
● Start med sammen i gruppen at læse følgende:

Et skrift fra middelalderen skrevet på latin har titlen ”Propositiones ad acuendos juvenes”.
Titlen oversættes til ”Opgaver/udfordringer for at skærpe den unges intellekt”.
Manuskriptet er en af de tidligste kendte samlinger af ”rekreative” matematiske opgaver.
Det ældste kendte eksemplar af manuskriptet stammer fra slutningen af 800-tallet.
Teksten er tilskrevet Alcuin af York (død 804). Alcuin af York var en lærd, gejstlig, digter og
lærer fra York og er bl.a. ansvarlig for at indføre de små bogstaver. Han anses desuden
for at være blandt de vigtigste arkitekter i den karolingiske renæssance. Teksten er
skrevet til den reform af undervisningssystemet, som karolingerne iværksatte, og den
indeholder en række opgaver og deres løsning. Vi vil herunder behandle én af opgaverne
fra manuskriptet, nemlig opgave nummer 26, som er vist herunder:

XXVI. PROPOSITIO DE CVRSV CANIS AC


FVGA LEPORIS.

Est campus, qui habet in longitudine pedes CL.


In uno capite stabat canis, et in alio stabat
lepus. Promouit namque canis ille post illum,
scilicet leporem currere. Ast ubi ille canis
faciebat in uno saltu pedes VIIII, lepus
transmittebat VII. Dicat, qui uelit, quot pedes,
quotque saltus canis persequendo, et lepus
fugiendo, quoadusque comprehensus est,
fecerunt [Bed., confecerint].

Solutio
Longitudo huius uidelicet campi habet pedes
CL. Duc mediam de CL, fiunt LXXV. Canis
uero faciebat in uno saltu pedes VIIII, quippe
LXXV nouies ducti fiunt DCLXXV, tot pedes
Raban Maur (til venstre), med støtte fra Alcuin leporem consequendo canis cucurrit,
(i midten), dedikerer sit arbejde til Otgar, quoadusque eumcomprehendit dente tenaci.
ærkebiskoppen af Mainz (til højre). At uero, quia lepus faciebat pedes VII, in uno
saltu, duc ipsos LXXV septies. Tot uero pedes
lepus fugiendo peregit, donec consecutus est.

● Prøv at afkode noget af den latinske tekst. Har I et bud på en oversættelse af bare
nogle af ordene? Hvor kan man fx se, at der må være tale om en mark, en hund og
en hare?
● Prøv også at finde tallene i teksten - hvordan kan man fx se, at der må være tale om
opgave 26?

2
Skriv jeres svar på Øvelse 1 herunder:

Ord I kan genkende:

Tal I kan genkende:

ØVELSE 2 - “Hunden og Haren” forklaret


● Læs dernæst følgende sammen i gruppen:

Opgaven går altså ud på at finde ud af, hvornår hunden indhenter haren, idet de til at
begynde med står i hver deres ende af en mark, der er 150 fod lang. Det oplyses, at haren
løber med 7 fod pr. spring og hunden med 9 fod pr. spring. Det er underforstået, at haren
løber væk fra hunden i samme øjeblik, haren opdager hunden (hvilket giver mening!), og
at hunden straks sætter efter haren. Det er også underforstået, at hunden og haren
springer med den samme frekvens, dvs. at deres spring tager lige lang tid. Vi skal altså
forestille os at hunden og haren for hvert spring sætter af på samme tid og lander
samtidigt. Da hunden når længere for hvert spring, må hunden på et eller andet ”tidspunkt”
indhente haren, der har fået et ”forspring” på 150 fod.

Bemærk, at det for os er naturligt at anvende tidsbegrebet for at finde det øjeblik
(tidspunkt), hvor hunden indhenter haren. Men i middelalderen fandtes der ingen
lettilgængelige ure, og man havde derfor ikke styr på tiden som en størrelse, der kan
måles. Opgaven er netop stillet under de omtalte forudsætninger, hvor man behændigt
undgår at komme ind på tiden.

Som tidligere nævnt var der med opgaven også givet en løsning. Inden vi ser på
oversættelsen af løsningen, kan vi forsøge selv at give vores bud, idet vi først løser
opgaven ved hjælp af tabeller som repræsentationsform.

3
Øvelse 3 - Løsning vha. repræsentationsformen TABEL:
● Åbn programmet Nspire og tilføj et regnearksvindue:

● Opstil lister for de tre variable spring, hund og hare, idet den første liste spring går
fra 0 til 100, mens de to øvrige angiver, hvor langt hunden henholdsvis haren er
kommet i fod.
● Overvej hvor hunden er efter 0 spring? Hvor er den efter første spring? Hvordan kan
man udnytte dette til at udfylde resten af listen?
● Gå tilsvarende frem for haren. Hvis I får gjort det korrekt, skulle starten af regnearket
gerne se således ud:

● Når I har færdigudfyldt tabellen, kan I nu udnytte tabellen til at finde ud af, hvornår
hunden indhenter haren: Hvor mange spring bruger hunden på at indhente haren, og
hvor langt har hunden henholdsvis haren løbet? Hvornår indhenter hunden haren?
Hvordan kan man aflæse det i tabellen?

4
Skriv jeres svar på Øvelse 3 herunder:

Efter 0 spring er hunden ved...?

Efter første spring er hunden ved...?

Hvordan udfyldes resten?

Efter 0 spring er haren ved...?

Efter første spring er haren ved...?

Hvordan udfyldes resten?

Hvor mange spring bruger hunden på at indhente haren?

Hvor langt har hunden da løbet?

Hvor langt har haren da løbet?

Øvelse 4 - Løsning vha. repræsentationsformen GRAF:


Vi kan udvide vores undersøgelse ved at understøtte vores løsning med grafer som
repræsentationsform. Gør derfor følgende i Nspire:
● Vælg Indsæt → “Diagrammer og statistik”:

5
● I det fremkomne grafvindue vælger i ‘spring’ som x-variabel (Vælg på x-aksen: “Klik
for at tilføje variabel”), og på y-aksen vælger i ‘hund’ som variabel.
● Tilføj ‘hare’ som endnu en y-variabel (gøres ved at højreklikke på y-aksen). Hvis I får
gjort det korrekt skulle grafvinduet gerne se cirka således ud:

● Kontroller din tidligere fundne værdi for, hvornår hunden indhenter haren. Zoom evt.
ind på grafen for at finde værdien.

Skriv jeres svar på Øvelse 4 herunder:

Indsæt et screendump af jeres punktplots her.

Hvordan kontrollerer I, at de tidligere fundne værdier passer med punktplottet?

6
Øvelse 5 - Løsning vha. repræsentationsformen FORMEL:
Punktplottene ovenfor tyder tyder på lineære sammenhænge. Benyt nu Nspire til at finde
ligningerne for de to rette linjer, der beskriver henholdsvis hundens og harens bevægelse.
Dette gøres f.eks. således:
● Klik i Dokumentværktøjslinjen på: “4: Undersøg Data” → “6: Regression” → “1: Vis
lineær (mx+b):

● Klik herefter på de to fremkomne linjer skiftevis og aflæs formlerne for


sammenhængen for henholdsvis hunden og haren,
● Hvordan kan I ud fra opgavens oplysninger argumentere for, at linjerne netop må
have disse ligninger?

Vi vil nu forsøge at løse opgaven med en symbolsk repræsentationsform, idet vi vil prøve at
løse opgaven ved ligningsløsning.

● Indsæt i Nspire et beregningsvindue og opskriv den ligning, der skal løses, for at
finde tidspunktet, hvor hunden indhenter haren.
● Benyt Nspires ‘solve’-kommando til at løse ligningen.

7
Skriv jeres svar på Øvelse 5 herunder:

Ligning for hundens tilbagelagte strækning (husk at benytte Indsæt → Ligning)

Ligning for harens tilbagelagte strækning (husk at benytte Indsæt → Ligning)

Forklaring af opstilling og løsning af ligning, der giver svaret:

Øvelse 6 - Løsning vha. repræsentationsformen SPROG:

● Læs følgende sammen:

I middelalderen havde man ikke de mange repræsentationsformer til rådighed, som vi her
har benyttet. Man kunne godt arbejde med tabeller, men det var omstændeligt.
Koordinatsystemet og de tilhørende grafer var slet ikke opfundet. Formler og de tilhørende
symbolske teknikker til løsning af ligninger var heller ikke opfundet (om end teknikkerne for
ligningsløsning beskrevet med ord, dvs. med sprog som en repræsentationsform, var
velkendt).

Så hvordan løste man egentlig opgaven i middelalderen? Det gjorde man vha. sproget! Vi
vender derfor nu tilbage til middelalderteksten for at se på den tilhørende løsning, her
gengivet i oversættelse:

Løsning
Marken har længden 150 fod. Find halvdelen af 150, som giver 75. Hunden springer 9 fod
i hvert spring og 75 gange 9 er 675; dette er antallet af fod, som den jagende hund må
tilbagelægge før den kan sætte tænderne i haren. Eftersom haren springer 7 fod i hvert
spring, skal du gange 75 med 7, hvorved du finder 525. Dette er antallet af fod, som den
flygtende hare tilbagelægger, før den er fanget.

8
Løsningsteksten ovenfor viser dig trin for trin, hvordan man skal regne for at løse opgaven –
hvilket er den stil, gamle matematiktekster typisk anvender, men måske er teksten lidt
kryptisk? Hvorfor går man frem, som man gør? Hvorfor skal man fx halvere 150?

● Prøv nu selv at skrive en forklarende tekst til, hvordan I synes, opgaven bør løses.

Skriv jeres bud på en grundig forklarende tekst her (husk at benytte Indsæt → Ligning)

AFLEVERINGSOPGAVE:
Nu har I løst de seks øvelser og er klar til at besvare selve afleveringsopgaven!

Opgave:
I gruppen skal I producere en video/screencast inspireret af TV-programmet “Løvens Hule”
(et program hvor iværksættere gennem et pitch forsøger at “sælge” idéer eller koncepter til
nogle investorer).

Det koncept I skal pitche og “sælge” er hver af de fire repræsentationsformer og deres


fortræffeligheder, når det kommer til at løse problemet om “Hunden og Haren”. I skal med
andre ord lave en video med fire pitches: Et pitch, der forklarer, hvorfor ‘tabellen’ bare er det
fedeste redskab i verden, når det handler om at løse problemet med hunden og haren, et
‘pitch’ der sælger idéen om, at ‘grafer’ bare er sagen, et pitch om ‘formler og ligninger’ og
endelig et pitch om repræsentationsformen ‘sprog’ som løsningsmetode.

9
Krav til gruppen videoprodukt;

● De fire pitches skal klippes sammen til én samlet video, der maksimalt må vare ti
minutter!
● I hvert pitch skal I vise, hvordan man løser problemet om hunden og haren vha. den
pågældende repræsentationsform.
● Alle I gruppen skal medvirke aktivt - dvs. alle skal enten “speake” eller filmes på et
tidspunkt i løbet af jeres samlede video.
● Det færdige produkt skal uploades til drevet, og linket til videofilen skal sendes til
jeres matematiklærer. Tjek delingsindstillingerne for filen en ekstra gang, så I er sikre
på, at læreren har rettigheder til at se jeres video.

God arbejdslyst!

LINKS:
Hvis ikke I kender TV-programmet “Løvens Hule” kan I se det på DRs hjemmeside:
https://www.dr.dk/drtv/serie/loevens-hule_69856

Man kan lave Screencasts vha. mange programmer - f.eks. Screencast O Matic:
https://screencast-o-matic.com/

10

You might also like