MatIntro 2023

Uge 1
Dette er kursets første ugeseddel. Generelt kan du finde alt kursets nødvendig
information på ugesedlerne. Her finder du en oversigt over alle ugens faglige
aktiviteter. Ugesedlerne udgives løbende, cirka en uge i forvejen, på Absalon.

I uge 1 vil vi arbejde med:

1. Mængder og funktioner
2. De reelle tal
3. Rødder i polynomier og polynomiers division
4. Introduktion til komplekse tal C med gennemgang af følgende emner:
• Regning med komplekse tal, kompleks konjugering
• Den komplekse plan, fortolkning af multiplikation
• Kompleks eksponentialfunktion
• Andengradsligninger, kvadratrødder og andre rødder

5. Introduktion til computeralgebrasystemet Maple

Angående punkt 1: Da mængder og funktioner indgår som fundamentale

objekter i kurset, bruger vi lidt tid på at præcisere disse og dertil knyttede
begreber.

Punkt 2, om de reelle tal, er udførligt behandlet i Afsnittene 2.1–2.4. Af-

snit 2.3 omhandler den vigtige egenskab fuldstændighed eller supremumse-
genskaben ved de reelle tal (“Kompletthetsprinsippet” på norsk), som løst
sagt betyder, at tallinien er “uden huller”(TL 2.3.2).Dette viser sig ensbe-
tydende med at enhver uendelig decimalbrøk fremstiller et reelt tal. Denne
egenskab er faktisk så stærk at den, sammen med de“almindelige regnereg-
ler”, karakteriserer de reelle tal (TL 2.4), og er faktisk alt vi bruger i beviser.
Supremumsegenskaben er den egenskab ved R som som vi senere i kurset skal
bruge til at vise en masse interessante resultater.

1
Punkt 3 om polynomier er et meget lille punkt, som opvarmning til 4, med
hovedpointe at a er rod i et polynomium P (x) hvis og kun hvis P (x) =
Q(x)(x − a), hvor Q(x) er et polynomium af lavere grad (TL 1.5.5), hvilket
skulle være bekendt i hvert fald hvis P (x) er et 2. grads polynomium. Dette er
beskrevet i Afsnit 1.5 til selvlæsning og gennemgås ikke ved forelæsningerne,
men kan efter behov drøftes ved øvelser og i klassetimer.

Punkt 4 om de komplekse tal er beskrevet i TL Afsnit 3.1–3.4, og vil optage

hovedparten af tiden til forelæsningerne.

Punkt 5: Maple er det computeralgebrasystem (CAS) vi bruger i MatIntro. I

Maple er der implementeret et væld af matematiske strukturer og regler for
manipulationer af disse, og vi kan få alt dette udtrykt på skærmen ved blot få
klik. At producere output kræver i udgangspunktet ikke matematisk indsigt,
men blot syntaktisk korrekte kommandoer. Matematisk indsigt er imidlertid
afgørende for at forstå og fortolke Maples output - indsigt som i øvrigt ofte
opnås ved hjælp af blyant og papir. Kursets brug af Maple vil afspejle denne
dobbeltrolle.

Du finder information på kursushjemmesiden om hvordan du downloader og

kommer igang med Maple.

Generelt vil indføring og vejledning i brug af Maple blive henlagt til øvel-
sestimerne og kun sjældent blive taget op ved forelæsningerne. Der vil indgå
Maple-aspekter i de 6 afleveringsopgaver i løbet af kurset.

Som altid er det en god ide at have studeret de relevante afsnit i lærebogen
inden forelæsningerne.

Kort dag
Forelæsning 1a: (TL 2.1-2.4, 3.1) Efter en introduktion til mængder
og funktioner omtales fundamentale egenskaber ved de reelle tal, R, som
danner grundlaget for rigtigt meget matematik. Fokus er især på eksakte
tal og tilnærmede tal, og relationen til supremumsegenskaben nævnt under
punkt 2 i indledningen. Vi snakker også om sammenhæng mellem afstand på
den reelle akse og numerisk værdi. Til slut indføres de komplekse tal C og
deres regneoperationer: addition og multiplikation som de primære, samt de
afledte operationer subtraktion og division.

2
Quiz 1: Hver uge stilles der en quiz via Absalon som tester om der er
styr på de mest basale begreber fra den foregående forelæsning. Quizzen kan
laves i klasselokalet og kan findes på Absalon-siden under Kursusplan. Hvis
du er på MatIntroNat (Skemagruppe C) er quizzen åben mandag 15.10-
15.25, og hvis du er på MatIntroMat (Skemagruppe A) er quizzen åben
tirsdag 10.10-10.25. De fleste vil nok opleve at være lidt tidspresset, men
det er ment som en hurtig indikation af om I har forstået grundbegreberne
fra forelæsningen, så I fx kan spørge ind til det i finder svært i klassetimen.
Det er også ment som en introduktion til multiple choice prøver, selvom MC1
og MC2 typisk vil kræve længere udregninger for at finde svaret end dem i
quizzen.

Klassetimer 1a: Introducere jer til hinanden, og vælg klassens tals-

person! Aftal hvordan I vil bruge klassetimerne, og lav f.eks. en ordning hvor
I skiftes til at gå til tavlen, gerne i opgaver aftalt på forhånd.

Diskuter de reelle tal R og supremumsegenskaben. Hvad vil det sige at angive

et reelt tal?

Diskuter polynomiers division og hvordan dette kan bruges til at finde rødder
i polynomier. Regn f.eks. opgave 1.5.4.

Fordybelsestema: Eksakte værdier versus tilnærmede værdier. I praksis, i

forbindelse med udregninger, arbejder man som oftest med tilnærmede vær-
dier, f.eks. i form af rationale tal eller endelige decimalbrøker1 . Diskutér,
gerne ud fra dit toningsfag, hvorfor der alligevel er brug for eksakte værdier.
Det kunne f.eks. handle om teoretiske størrelser og målinger eller estimater
af disse. Diskusionen kan finde inspiration i følgende spørgsmål.

Fordybelsesopgaver:

√ √
• Hvad “er” 3? Overvej hvordan du ville finde decimalbrøken for 3
med en given nøjagtighed f.eks. med 10 decimalers nøjagtighed.
1
Ved en decimalbrøkfremstilling af et reelt tal t ≥ 0 forstås et udtryk af formen
n.a1 a2 a3 . . . ak . . ., hvor n ∈ N ∪ {0} og ak ∈ {0, 1, . . . , 9}, k ∈ N, således at

n.a1 . . . ak ≤ t ≤ n.a1 . . . ak + 10−k

for alle k ∈ N. Vi skriver t = n.a1 a2 a3 . . . ak . . .. Hvis ak = 0 fra et vist trin af k siges

decimalbrøken at være endelig

3
 • Hvilket tal har decimalbrøkfremstillingen 0.99 . . . 9 . . .?

• Skriv tallet 1.123412341234 . . . som en brøk af hele tal

• Argumenter for at en uendelig decimalbrøk, der bliver periodisk fra et

vist trin (som tallet ovenfor) altid kan skrives som en brøk af hele tal.

• Visse tal har to forskellige decimalbrøkfremstillinger. Hvilke? Har du

fundet dem alle?

• Én definition af π er arealet af en cirkelskive (en tærte?) med radius 1.

Overvej hvordan π kan skrives som et supremum af rationale tal.

Opgaver fra opgavelisten nedenfor kan evt gennemgås efter behov.

Har I styr på definitionen af en funktion, og kan afgøre om den evt er injektiv
eller surjektiv? Se f.ex på Opgave B fra listen af opgaver ovenfor.

Hvis der er spørgsmål til definitionen af de komplekse tal kan de også tages
her.

Opgaver: I opfordres til at regne nogle af disse opgaver i klassetimen,

efter aftale med jeres klasselærer, og regne de resterende i forbindelse med
regneøvelserne på den lange dag. Forkortelsen TLO betyder Tom Lindstrøm
Opgave)

I store dele af kurset er opgaverne opgavernene opdelt i

• Basisopgaver tjekker de helt basale begreber og kan ofte besvares

efter første gennemlæsning af stoffet.

• Standardopgaver kræver lidt dybere forståelse og måske, at man tæn-

ker sig om en ekstra gang. Både basis- og standardopgaver svarer til,
hvad der optræder ved multiple choice prøverne.

• Fordybelsesopgaver er mere udfordrende og vil ofte være sværere

end de opgaver, der optræder til multiple choice prøverne.

4
Basisopgaver:

Opgave A Lad A betegne mængden {−1, 0, 1, 2, 3} og lad funktionerne f :

A → R og g : A → R være defineret ved f (x) = x + 1 og g(x) = x2 + 1 for
x ∈ A. Bestem billedmængderne og afgør, om f og g er injektive.

TLO: 2.1.1 a), b) og f), 2.1.3 b), d) og e), 3.1.1.

Standardopgaver:

Opgave B Lad funktionerne f : [0, π/2] → R, g : [0, π] → R og h :

[−π/2, π/2] → R være givet ved f (x) = cos x, g(x) = cos x og h(x) = cos x.
Bestem billedmængderne (tegn graferne) og afgør, hvilke af funktionerne er
injektive. - Overvej: Er der en øvre begrænsning på længden af et interval,
hvorpå cos er injektiv? Er der en nedre begrænsning på længden af et in-
terval, hvorpå cos ikke er injektiv? Svar på de samme spørgsmål med cos x
erstattet med sin x. (Vi får brug for overvejelser af denne type for cos x og
sin x allerede ved Forelæsning 1b og 1c, så sørg for at der er styr på denne
opgave!)

TLO: 1.5.1, 2.1.5, 2.1.12, 2.2.1, 2.2.3.

Her der det en god idé at komme rundt til alle numrene snarere end at løse
samtlige delopgaver af nogle enkelte.

Hvis du vil tjekke din forståelse, og se om du har fået alle detaljer med, findes
også videoer med opgavegennemgang på hjemmesiden. Men husk at du lærer
klart mest af at gøre det selv først, evt med hjæp fra dine kammerater og
regneinstruktor! (Hvis du sidder helt fast, og er helt alene eller kun sammen
med andre helt rådvilde, kan du evt se starten for at få lidt inspiration, men
sluk derefter og prøv selv.)

Til de ekstra modige, og mest for sjov: Prøv at vise Arkimedes’ egenskab
(TL 2.2.6), at der for ethvert reelt tal x > 0 findes et naturligt tal n så
1/n < x bare ud fra supremumsegenskaben [Vink: Lad c = inf{1/n|n ∈ N}
og prøv at argumentere for at 2c også er et undertal. Hvorfor medfører det
at c = 0? Og hvorfor viser det Arkimedes’ princip?]

5
Lang dag
Forelæsning 1b: (TL 3.2-3.3) Forelæsningen drejer sig fortsat om
de komplekse tal, i denne forlæsning med fokus på den geometriske tolkning
af komplekse tal C som punkter i planen, “den komplekse plan”, opnået ved
at identificere tallet a + ib ∈ C med punktet (a, b) ∈ R2 . Vi indfører modulus
|z| og argument arg(z) af et komplekst tal z ud fra den geometriske tolkning.
Til sidst indføres den komplekse eksponentialfunktion f (z) = ez , som blandt
andet giver os vilde formler som f.ex cos z = 12 (eiz + e−iz ).

Øvelser 1b:
I øvelsestimerne arbejdes der 3 timer i vandrehallen på egen hånd eller i
grupper med opgaver både basis-, standard- og Mapleopgaver. Der går regne-
instruktorer og maple-instruktorer rundt som kan hjælpe med øvelsespro-
grammet og med Maple. De er tydeligt markerede med badges og kulørte
veste.

Brug lidt tid på at overveje hvordan I bedst strukturer tiden. Et muligt
program kunne være:

1. Brug ca 1 time på at regne opgaver fra listen nedenfor (du opfordres til
senere at lave de opgaver I ikke når på egen hånd eller til klassetimen)
eller fra listen til den korte dag.

2. Brug ca 1 time på at lave Maple-opgaverne, og orienter jeg i Maple-

delen af afleveringsopgaven.

3. Brug ca 1 time på at forberede jer til klassetimen som aftalt med klas-
selærer, og snak om spørgsmål til afleveringsopgaven.

Basisopgaver:

TLO 3.1.5 a), 3.2.4, 3.3.1

Standardopgaver: TLO 1.5.3,

6
MCprøve13-1A-A, MCprøve13-1C-A.

Opgave C Lad z = 3 − 4i og w = −1 + i.

a) Bestem hvert af tallene

z
z − 2w, iz + w, zw, , w2 .
w

b) Bestem endvidere modulus og argument for w.

Maple-opgaver: Før øvelsestimen forventes skal i installeret Maple

på jeres computer som forklaret på Absalon. Husk at Maple-instruktorerne
kan hjælpe også. Hvis du ikke er vant til Maple i forvejen, opfordres du lige-
ledes til at se den lille video “Første gang du bruger Maple” med tilhørende
worksheet.

Til øvelserne tages udgangspunkt i Maple worksheet for Uge 1 (se også den
tilhørende video). Det er godt at orientere sig i dette inden.

Regn udvalgte opgaver fra TLO 3.2.5, 3.2.6 med Maple.

Opgave D (Maple) Betragt funktionerne f1 og f2 givet ved

x2 − 6 x2 − 6
f1 (x) = √ og f2 (x) = ,
x− 6 x − 2.449489743
jvf. indledningen til kapitel 2 i TL. Lav et Maple-plot af graferne for de to
funktioner med x i intervallet [2.4494, 2.4496]. Forklar, hvad du ser.

Opgave E (Maple)

a) Udregn modulus og argument af det komplekse tal

( 21 + 34 i)( 14 − 32 i)
(− 14 + 21 i)i
og indtegn det i den komplekse plan.
1
b) Lad z = 2
+ 34 i. Indtegn tallene

z −8 , z −7 , . . . , z −1 , z 0 , z, z 2 , . . . , z 8

7
i den komplekse plan og forklar resultatet.

Hvis der er tid til overs kan I lave andre fede ting med Maple, som aftalt med
jeres instruktor.

Forelæsning 1c: (TL 3.4 samt Sætning 3.5.1) Vi afslutter emnet

komplekse tal ved at bruge vores algebraiske og geometriske tilgang til de
komplekse tal til eksplicit at angive alle rødder til 2. grads polynomier, samt
visse polynomier af højere grad. Vi omtaler også, dog uden bevis, algebra-
ens fundamentalsætning. Dette er et fantastisk resultat som siger at ethvert
komplekst nte grads polynomium har en kompleks rod, hvoraf følger (ved po-
lynomiers division, som nævnt i punkt 3) at ethvert komplekst polynomium
af grad n kan skrives som et produkt af n polynomier af grad 1.

Vi slutter, som i alle uger, forelæsningen af med en Kahoot.

Klassetimer 1b:
Der arbejdes med komplekse tal, såvel algebraisk som geometrisk, f.eks. med
udgangspunkt i TL Eksempel 3.2.6.

Bemærk, at nulreglen gælder for komplekse tal. Nulreglen siger som bekendt
at hvis et produkt er nul, så er mindst én af faktorerne nul. Vis evt. dette
(bonus: give både et algebraisk og et geometrisk bevis!).

Regn endvidere opgaverne

TLO 3.1.5 b) og c), 3.1.10, 3.2.7 a), 3.2.10 b) og d), 3.3.2 a), 3.3.3 b), 3.3.5
a).

Bemærk, at der er en facitliste bag i bogen til opgaver med ulige numre.

Gennengå evt udvalgte opgaver fra Øvelse 1b, f.eks. Opgave C.