Grafer i prveopgaver

Af Peder Gasbjerg, Frank Grnlund Jrgensen, Hans Marker og Jesper Ruggaard Mebus (Rettegruppe 9 ved rets skriftlige studentereksamen i biologi A)

Ved retning af skriftlige prvest bliver man placeret i rettegrupper typisk fire personer som to og to retter prver for de forskellige hold. Ved et sdant rettebord gr snakken om opgavernes indhold og de typiske fejl og mangler vi ser i r. Bl.a. er det stadigvk, sledes at elever spilder deres tid ved at skrive opgaveformuleringen ind og nu benbart ogs scanner dele af opgaven ind i afleveringen, hvilket tager tid fra det vigtige, nemlig at svare p sprgsmlene. Nr man svarer, er der mange der skriver meget indledning og kommer med svaret til sidst i opgaven - lidt ligesom i en kriminalroman, hvor morderen afslres p de sidste sider. Det der viser om eleven har forstet en opgave er snarere at svare direkte p sprgsmlet og senere uddybe med biologisk viden. Alts, hvis vi bliver i kriminalgenren, s skal der p frste linje st: Butleren gjorde det - nu skal I hre hvorfor. Det bliver en kedelig kriminalroman, men en god biologiopgave. I r kom vi i rettegruppe 9 til at tale om grafisk afbildning, og med udgangspunkt i prvesttet fra 30/5 2013 vil som eksempel bruge den grafiske afbildning i opgave 2.1. Man skulle tro, at eleverne kunne tegne en graf, men der er mange faldgruber eleverne falder i, og vores krav til en rigtigt tegnet graf i naturvidenskab er anderledes end man fx bruger i matematik. Derfor er matematikprogrammer som TI-interactive eller andet ogs 12

uegnet til grafisk afbildning i naturvidenskab, da man sagtens i matematik kan afbilde en funktion som eksempelvis y=2x+4 uden der skal enheder p akserne. Det er muligt at stte tekst p akser i TI-interactive, men eleverne har svrt ved det og det er ikke alt man kan skrive i tekstfeltet. En graf vil typisk se sledes ud i TI-interactive (figur 1).

Figur 1 Graf tegnet i TI-interactive. En datamssigt korrekt graf, men der mangler tekst p akserne og enheder, hvilket er en alvorlig fejl.

Figur 2 Korrekt graf med datapunkter og titler og enheder p akserne.

Figur 4 Graf med kurvet udseende. Det er der ikke belg for at tegne. Hvorfor funktionen overhovedet eksisterer i Excel er uforsteligt.

Figur 3 Korrekt graf med datapunkter, linjestykker mellem datapunkterne og titler og enheder p akserne. Linjestykkerne kan sttes fordi vi bliver ndt til at lave den antagelse i omrdet omkring 50% for at kunne aflse LC50, men det er ikke ensbetydende med at vi tror at der er en liner sammenhng.

Figur 5 En enkeltstende kurve uden datapunkter er at betragte som en frihndstegning og dermed ikke korrekt.

Kravene til en graf er, at de bestr af punkter indsat i et koordinatsystem med en uafhngig x-akse og en afhngig y-akse. Der skal vre aksetitler og enheder p akserne. Der kan vre en diagramtitel, hvilket kan vre med til at eleverne fr mere fokus p, hvad de skal tegne en graf over. Linjestykker mellem punkterne i grafen br normalt undgs, med mindre man har et godt argument for at trkke streger mellem punkterne. Det kan der vre i denne opgave, hvor man beder eleverne aflse LC50. Mange bruger Excel eller andre regneark som grafisk vrktj. Her er det vigtigt at man har fortalt sine elever, at man skal anvende XY-

Krav til en korrekt graf

plot (evt. med linjestykker mellem punkterne, hvis der er grund til det - i mange tilflde er det bedst at lade vre), og der skal st titler og enheder p akserne. En korrekt tegnet graf kunne derfor se sledes ud (figur 2 og 3).

Undg graf med blde kurver

Nr man laver XY grafer er der mulighed for at lave blde kurver. Det skal man lade vre med. Det ser pnt ud men har ikke hold i virkeligheden (figur 4). Undlader man samtidigt at tegne datapunkter er det en frihndstegning, og har ikke lngere videnskabelig vrdi (figur 5). 14

Forkert graftype (linjegraf eller kurve)

Fejlmulighederne i Excel er mange. Man kan anvende linjegrafer eller hvis man bruger Office 2013 hedder det kurve, men er det samme. Disse grafer skal kun bruges nr der er tekst p x-aksen og derfor lige stort interval mellem datapunkterne. Det kunne korrekt anvendes, hvis man fx nsker at skrive mnederne ned som navne for at vise en rsvariation, men ellers bevirker det at Excel opfatter tallene p x-aksen som tekst og laver ens afstand mellem tal der ikke ndvendigvis har samme interval (figur 6).

Figur 6 P denne graf er fejlen, at der er lige langt mellem datapunkterne selvom der kun er 625 mg/L mellem de 2 frste datast og 5.000 mellem de sidste 2 datast.

Afhngig og uafhnig

Til sidst skal nvnes at der stadigvk er elever der bytter om p afhngig og uafhngig (figur 7). Man skal kunne lse en graf ved at se p x-aksen, og se hvad konsekvensen heraf er p y-aksen. Alts nr koncentrationen af giftstoffet stiger dr flere bladlopper. Nr man bytter om bliver rsonnementet, at nr flere bladlopper dr stiger giftmngden (de kunne sagtens d af noget andet - derfor er det en forkert grafisk fremstilling). Se figur 7.
Figur 7 En alvorlig fejl er at bytte om p akserne.

En mulighed som er anvendt af en del elever er muligheden for at lave liner/eksponentiel regression eller bedst tilpassede linje som nogle programmer kan hndtere. Fordelen ved at have en regressionslinje er at man kan udregne LC50 ved at indstte 50 p ys plads i regressionsligningen (figur 8). Problemet er at der ikke er belg for at data er linere eller eksponentielle. Vil man regne LC50 ud kan man njes med at indtaste de to punkter p hver sin side af de 50 % og lave regressionsanalyse p dem, s fr man en korrekt interpoleret vrdi for LC50, men opgaven stiller kun krav til aflsning.

Regression

Figur 8 Kurve med regressionsanalyse. Der er absolut ingen id i at anvende liner regression, nr punkterne ikke ligner en liner sammenhng og man ikke har belg for en sdan sammenhng. Mske er kurven mere logistisk, men datapunkterne er f.

14

Alle disse graftyper er set ved skriftlig eksamen i r. Herudover er der ogs lavet sjlediagrammer og tabeller til at besvare opgave 2.1 den 30/5 2013. Enkelte har afleveret i hnden og det er for s vidt fint nok, hvis man samtidig medbringer og bruger en lineal, hvis man nsker at forbinde punkterne, hvilket er diskute-

ret tidligere. Generelt m man sige, at eleverne br lre at lave en korrekt grafisk afbildning af et eller andet tidligt i uddannelsen. Vi hber, vi med dette indlg ser frre fejlagtige grafiske afbildninger nste r. Husk: XY-graf i udgangspunkt uden forbindelsespunkter. Titler p akserne og enheder er et must.

Det er ikke kun i grafer at der glemmes enheder eller angives forkerte enheder. Skilte med hastighedsbegrnsninger blev indtil for nyligt skrevet med en lngdeangivelse i stedet for en hastighed. I dag har man helt droppet enheden.

Jesper Ruggaard Mebus, 2013

15