You are on page 1of 2

Økonomisk Institut, SDU

Negot, international økonomi 2, F23


Peter Trier

Svar på tjekspørgsmål til forelæsning om Heckscher-Ohlin


modellen

Opgave 1
a)
Hjemlandet har mere arbejdskraft i forhold til kapital end udlandet (𝐿/𝐾 er højest i
hjemlandet).

b)
For ethvert forhold mellem prisen på arbejdskraft og prisen på kapital (𝑤/𝑟) er
arbejdskraft-kapital forholdet højest i produktionen af klæde.

c)
Det vil eksportere varer, hvor produktionen er arbejdsintensiv (i forlængelse af
svarene på a)-b): hjemlandet vil eksportere klæde).

Opgave 2
a)
Fx rigeligt med ufaglært arbejdskraft medfører stor produktion til forholdsvis lav pris
af produkter, hvor produktionen anvender ufaglært arbejdskraft intensivt. Det
medfører forholdsvis lave offeromkostninger (= komparative fordele) i denne
produktion.

1
b)
Ja, Norge er rigeligt forsynet med den slags klima/terræn, som udnyttes intensivt i
produktionen af skiferier. Norge har derfor komparative fordele i denne produktion.

c)
Bangladesh er arbejdskraftrigelig og eksporterer derfor arbejdskraftintensive
produkter som beklædning. DK er kapitalrigelig og eksporterer kapitalintensive
produkter som medicin. Specielt har dansk ufaglært arbejdskraft tabt herved, mens
ufaglært arbejdskraft i fx Bangladesh har vundet herved. Omvendt for kapital.

Opgave 3
a)
Den tekniske udvikling er ”biased” i retning af veluddannet arbejdskraft, dvs. at den
medfører stigende efterspørgsel efter veluddannet arbejdskraft og aftagende
efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Det presser i sig selv aflønningen af
ufaglært arbejdskraft relativt til veluddannet arbejdskraft i de avancerede
økonomier (som HO modellen også ville forudsige, dog med en helt anden
begrundelse). Men det øger samtidig skill-intensiteten (forholdet mellem
veluddannet arbejdskraft og ufaglært arbejdskraft) i alle produktioner. Det sidste,
som kan observeres empirisk, er det omvendte af HO-modellens forudsigelse.

b)
I begge modeller vinder landet som helhed. Med kun én produktionsfaktor
(arbejdskraft) i Ricardos model, må denne nødvendigvis indkassere hele gevinsten. I
HO modellen taber den knappe indenlandske faktor, når det rigelige udenlandske
udbud heraf presser dens aflønning.

You might also like