Bygningsmekanik

1. Introduktion og reaktioner
2. Reaktioner og snitkræfter i hængslede konstruktioner
3. Snitkræfter i rammekonstruktioner
4. Spændinger og tøjninger
5. Særlige spændings- og tøjningstilstande i 2D
6. Elastiske materialer, styrke og flydebetingelser
7. Generelle tværsnitskonstanter
8. Normalspændinger fra bøjning
9. Deformationer i bjælke- og (enkle) rammekonstruktioner
10. Forskydningsspændinger fra tværlaster i bjælker
11. Vridning af bjælker med åbne tværsnit
12. Vridning af bjælker med lukkede tværsnit
13. Resume og eksempler
Lektion 6: Elastiske materialer, styrke og flydebetingelser

• Sammenhæng mellem spændinger og tøjninger

• Brud i materialer

• Lineær elasticitet på matrix form

• Reduktion ved materiale-symmetri

• Isotrop elasticitet

• Flydebetingelser for metaller

- Von Mises flydebetingelse
- Tresca flydebetingelse

2
Sammenhæng mellem spændinger og tøjninger

Mechanics of Materials 7th ed. 2008

Figur 6.1: Standard trækprøve. a) Prøvemaskine, b) Prøveemne.

Mechanics of Materials 7th ed. 2008

Figur 6.2: Strain gauge. a) tegning, b) foto.

3
Arbejdskurven for stål

Den principielle arbejdskurve for stål: Indsnøring før og efter brud:

Mechanics of Materials 7th ed. 2008

Mechanics of Materials 7th ed. 2008

4
Styrke, sejhed og duktilitet

Typiske forhold mellem styrke, sejhed og duktilitet:

Arbejdskurve for be- og aflastning

(hysterese medfører tab af energi):

Mechanics of Materials 7th ed. 2008

0

5
Brud i materialer
Lüders bånd på metal Brud i skørt materiale. a) træk, b) vridning:
trækprøve:

a) b)

6
 Elasticitetsmoduler

Steel
Aluminum/Glass
Concrete
Bone

Wood
Stress, s

Strain, e

Figur 6.3: Stivhed af forskellige materialer og materialetyper, Gordon (1988).

7
Definition af elasticitets-matrix
I lineær elasticitet antages at alle spændingskomponenter afhænger lineært af alle tøjningnskomponenter.
Ved at sætte alle 6 spændingskomponenterne i en vektor σ og alle 6 tøjningskomponenterne i en
vektor ε, kan denne sammenhæng udtrykkes vha en 6×6 stivhedsmatrix D som
 
D D D D D D
  
σxx 11 12 13 14 15 16 ε
 σyy   D D D D D D  xx 
   21 22 23 24 25 26  εyy 
 σzz  D D D D D D  εzz 
 
31 32 33 34 35 36
σ = Dε ⇒  = 
  
 σyz   D41 D42 D43 D44 D45 D46  γyz 

   γ 
 σzx   D51 D52 D53 D54 D55 D56  zx 

σxy D61 D62 D63 D64 D65 D66 γxy

Den inverse relation udtrykkes vha fleksibilitetmatricen C = D−1 således

 
C11 C12 C13 C14 C15 C16
  
εxx σ
 εyy  C C C C C25 C26  xx
   21 22 23 24  σyy 

 εzz  C31 C32 C33 C34 C35 C36  σzz
 
−1

ε = D σ ⇒ ε = Cσ ⇒   γyz 
 =  
 C41 C42 C43 C44 C45 C46  σyz
  
  
 γzx   C51 C52 C53 C54

C55 C56
 σ
 zx 
γxy C61 C62 C63 C64 C65 C66 σxy

Ved isotrop elasticitet kan strukturen af begge matricer reduceres væsentligt.

8
Reduktion ved materiale-symmetri
To vigtige grupper af symmetriske materialer:
- Ortotrope materialer: der findes et koordinatsystem med symmetri om koordinatplanerne.
- Isotrope materialer: egenskaberne er uafhængige af orientering i rummet.
For ortotrope materialer fører symmetrien til afkobling af de enkelte forskydningstøjninger.
 
D11 D12 D13 0 0 0
  
σxx εxx
D D D
 σyy   21 22 23 0 0 0  εyy 

   
 σzz  D31 D32 D33 0 0 0  εzz 
 
  =  
 σyz   0

0 0 D44 0 0 

γ yz 

  
 σzx   0

0 0 0 D55 0  γzx 

σxy 0 0 0 0 0 D66 γxy
For isotrope materialer skal materialets opførelse mht. x-aksen være ækvivalent til materialets
opførelse mht. y- og z-akserne. Det fører til
 
D D D 0 0 0
  
σxx 11 12 12 εxx
D D D
 σyy   12 11 12 0 0 0  εyy 
 
  
 σzz  D D D 0 0 0  εzz 
 
  =  12 12 11 
 σyz   0

0 0 D44 0 0  γyz 

   γ 
 σzx   0

0 0 0 D44 0  zx 
σxy 0 0 0 0 0 D44 γxy
Dvs. stivhedsmatricen D for isotrope materialer indeholder kun 3 parameter D11, D12 og D44.
9
Tværudvidelse ved enakset tryk

http://dx.doi.org/10.1590/S1516-14392006000300013

www.youtube.com/watch?v=qj4uDtdVX4o
Figur 6.4: Trykprøve af polymer (til venstre) og kork (til højre).

10
Deformation i tværsretning
Træk giver forlængelse, samt tværkontraktion ved Poissons forhold ν:

σx

1 − νεx

σx
1 + εx
1 − νεx

Tøjnings-spændingsrelationerne ved træk i akseretningerne:

 
1/E
  
εx σ
 εy  −ν/E  x 
 0 

  = 
 εz  ⇒
 −ν/E  0 
 
... ... ...

 
1/E −ν/E −ν/E
  
εx σ
 εy   −ν/E 1/E −ν/E  x 
  =   σ y 
 εz   −ν/E −ν/E 1/E

 σz 

... ... ...

11
 Forskydningsdeformation
PSfrag
Den nederste blok belastes ved ren forskydning i koordinatplanerne:
z z

σzy
1
2 γyz

σyz
x y x y
1
2 γyz

Forskydningsrelationen er uafhængig i de tre retninger, hvorved den nedre blok af fleksibilitetsmatricen

er diagonal:
...
 
... ...
  
 
 γyz  1/G  σyz 
  
 =   
 γzx   σzx 

 1/G  
γxy 1/G σxy

Den nedre blok er bestemt ved forskydningsmodulen G.

12
Lineær elasticitet på matrix-form
Den komplette isotrope spændings-tøjningsrelation er herved fundet som:
    
εxx 1/E −ν/E −ν/E 0 0 0 σxx
ε   −ν/E 1/E −ν/E 0 0 0  σyy 
 
 yy  
 −ν/E −ν/E 1/E 0 0 0 
 εzz   σzz 
   
 = 

 γyz   0 0 0 1/G 0 0  σyz 
  
 γzx  0 1/G 0  σzx 
    
 0 0 0
γxy 0 0 0 0 0 1/G σxy

Denne relation kaldes ofte den generaliserede Hookes lov efter Robert Hooke (1635-1703)
som først beskrev den elastiske sammenhæng mellem påvirkning og forlængelse af fjedre.

Dimensionsanalyse viser, at elasticitetsmodulen E og forskydningsmodulen G har dimension af spæn-

ding, dvs. [ Kraft/Areal ] = [ N/m2 ], medens Poissons forhold ν er dimensionsløs.

13
 Forskydningsmodul
Det blev i Lektion 5 vist, at en kombineret plan tilstand af lige dele tryk og træk langs to ortogonale
akser var ækvivalent med ren forskydning langs akser roteret 45◦. Denne ækvivalens fører til en
relation mellem de tre elasticitetsparametre E, G og ν.

y I de oprindelige akser med træk-tryk vist

σ
σ σ til venstre:
σ σ ⇒ 1+ν
−εx = εy = ε = σ
x σ σ E
σ
1+ν 1 I det 45◦-roterede koordinatsystem er
ε= σ γ x′ y ′ = σ εx′y′ = ε, hvorved:
⇒

⇒
E G
1+ν
εx′y′ = σ
εy = ε ⇒ E
og σx′y′ = σ, hvorved:
εx = −ε εx′y′ = ε
1 1
γ x′ y ′ = σ x′ y ′ = σ
G G
Ved brug af γx′y′ = 2εx′y′ følger det, at:

E
G =
2(1 + ν)

14
Eksempel: Enakset tøjning

Enakset tøjning opstår, når tværkontraktionen er hindret, dvs.

σx 6= 0 , εy = εz = 0
σx
1
σx
1 + εx
1
Med symmetribetingelsen σy = σz bliver tøjningen i tværretningen:
ν 1−ν
εy = − σx + σy = 0
E E
Dette bestemmer spændingerne i tværretningen:
ν
σy = σz = σx
1−ν
Indsættelse af disse spændinger i elasticitetsrelationen giver:
1 2ν (1 + ν)(1 − 2ν) 1
εx = σx − σy = σx
E E 1−ν E
NB: For ν = 0.25 fås εx = 65 σx/E, og dermed 20% forøgelse af den aksielle stivhed. Denne fordobles
for ν ∼ 0.4. Effekten medfører træk på tværs ved f.eks. indlimede bolte.

15
Plan spændingstilstand
y

z
I plan spændingstilstand med komponenterne σxx, σyy og σxy er Hookes lov:

1

εxx = σxx − ν σyy
E
1

εyy = σyy − ν σxx
E
1+ν
εxy = σxy
E
Den transverse tøjning ud af planen er:
ν
ν

εzz = − σxx + σyy = − εxx + εyy
E 1−ν
NB: En ‘strakt’ plade bliver således tyndere.

16
 Plan tøjningstilstand
PSfrag replacements
y

Betingelsen εzz = 0 giver den transverse spænding:

z
σzz = ν (σxx + σyy )

Denne komponent kan da elimineres ved Hookes lov, hvorved:

1 − ν2  ν 
εxx = σxx − σyy
E 1−ν
1 − ν2  ν 
εyy = σyy − σxx
E 1−ν
1+ν
εxy = σxy
E

Dette svarer til plan spænding når følgende parametre bruges:

E ν
E∗ = , ν ∗ =
1 − ν2 1−ν

17
Invers form af Hookes lov
Den inverse spændings-tøjningsrelation for isotrope materialer kan findes som:
    
σxx 1−ν ν ν 0 0 0 εxx
σ   ν 1−ν ν 0 0 0  εyy 
 
 yy  
 σzz 
  E  ν ν 1−ν 0 0 0  εzz 
 
 =

1
 σyz  (1 + ν)(1 − 2ν)  0 0 0 2 −ν 0 0  γyz 
   
 σzx  1
0  γzx 
    
2 −ν
 0 0 0 0
σxy 0 0 0 0 0 1
2 −ν
γxy

For plan spændingstilstand fås tilsvarende

E

σxx = ε xx + ν εyy
1 − ν2
E

σyy = ν εxx + εyy
1 − ν2
E
σxy = εxy
1+ν

NB: Forskydningstøjningen er givet ved vinkeltøjningerne εxy = 12 γxy .

18
Flydebetingelser for metaller
Det findes eksperimentelt, at metaller med god tilnærmelse flyder uden volumenændring og uaf-
hængigt af middelspændingen σm. Flydebetingelsen kan derfor udtrykkes som en prismatisk flade i
hovedspændingsrummet.

Von Mises flydebetingelse

Von Mises flydebetingelse har form af en cirkulær cylinder i hovedspændingsrummet:

σz
σz

σy

σx σy
σx

Cylinder i hovedspændingsrummet er beskrevet af ligningen:

(σx − σm)2 + (σy − σm)2 + (σz − σm)2 = const = 2σY2

NB: Faktor 2 sikrer f.eks. at σx = ±σY genfindes ved enakset træk(tryk).

19
Flydebetingelse ved ækvivalent spænding

Ved brug af definitionen σm = (σx + σy + σz )/3 udtrykkkes flydegrænsen bekvemt ved:

(σx − σy )2 + (σx − σz )2 + (σy − σz )2 ≤ 2σY2

Det er bekvemt at udtrykke spændingerne via den ækvivalente von Mises spænding:

1
q
σe = √ (σx − σy )2 + (σx − σz )2 + (σy − σz )2
2

Von Mises flydebetingelse kan da gives på formen:

σe ≤ σY

hvor flydespændingen σY er en materialeparameter, mens den ækvivalente spænding σe beskriver

spændingstilstanden.

Den ækvivalente spænding kan også beregnes i et vilkårligt koordinatsystem som

1 q
σe = √ (σxx −σyy )2 + (σxx −σzz )2 + (σyy −σzz )2 + 6(σyz 2 + σ2 + σ2 )
zx xy
2

Dette udtryk bruges ofte ved dimensionering af f.eks. stålkonstruktioner.

20
Praktiske anvendelser af von Mises spænding

21
Eksempel: Flydning i træk med fastholdt tværkontraktion

σx

1
σx
1 + εx
1
Spændinger i tværretninger udtrykt ved normalspændingen:
ν
σy = σz = σx
1−ν
Middelspænding:
1 + ν σx
σm = 31 (σx + σy + σz ) =
1−ν 3
Ækvivalent von Mises spænding:
r
σx  ν 2  ν 2 1 − 2ν
σe = √ 1− + 1− = σx
2 1 − ν 1 − ν 1 − ν
Flydegrænsebetingelsen σe ≤ σY kan udtrykkes kun ved normalspændingen σx som:
1 − 2ν 1−ν
σx ≤ σY ⇒ σx ≤ σY
1−ν 1 − 2ν
1−ν
NB: Fastholdt tværkontraktion medfører øget flydegrænse, i.e. σY > σY .
1 − 2ν
22
Von Mises flydeflade i plan spænding
Plan spænding i xy-planen indebærer, at σzz = σxz = σyz = 0. Herved bliver den ækvivalente von
Mises spænding:
q
σe = σxx 2 + σ 2 − σ σ + 3σ 2
yy xx yy xy

I hovedspændinger bliver flydegrænsebetingelsen da

σx2 + σy2 − σxσy ≤ σY2

Dette er en ellipse med den største hovedakse langs linjen σx = σy :

σy

σY

−σY
σx
σY

−σY

23
Eksempel: Plane spændingstilstande

- En-akset træk (tryk), σy = 0:

σx ≤ σY
- To-akset træk (tryk), σx = σy :
σx = σy ≤ σY
- Ren forskydning, σx = −σy = τ :
√
σx = −σy = τ ≤ σY / 3

Angiv disse tilstande på von Mises flydefladen:

σy

σY

−σY
σx
σY

−σY

24
Tresca’s flydebetingelse – Maximal forskydningsspænding
Tresca’s flydebetingelse er baseret på den maksimale forskydningsspænding:

2τmax = σmax − σmin ≤ σY

Tresca’s flydeflade i plan spænding med σz = 0: σy

• σz = 0 er mellemste hovedspænding: σY
2τmax = | σx − σy | ≤ σY
−σY
• σy er mellemste hovedspænding: σx
2τmax = | σx − 0 | ≤ σY σY

• σx er mellemste hovedspænding:
−σY
2τmax = | σy − 0 | ≤ σY
σz
σz
σy

σx σx σy

25
Resume
• Det mest almindelige forsøg til fastlæggelse af sammenhængen mellem spændinger og tøjninger
er den enaksede træk/tryk-prøve. Resultaterne er aksial- og tværtøjningerne som funktion af
træk/tryk-kraften.

• Materialer som stål, aluminium m.v. udviser ved begrænsede lastniveauer (reversibel) elastisk
opførsel, medens højere last fører til (irreversibel) plastisk deformation.

• Lineær elasticitet kan beskrives ved en 6 × 6 matrix-relation mellem ‘spændingsvektoren’ og

‘tøjningsvektoren’. Denne relation kaldes den generaliserede Hookes lov.

• Ortotrope materialer har materiale-symmetri omkring koordinatplanerne i et hovedsystem. Et

isotropt materiale har egenskaber, der er uafhængige af orienteringen i rummet.

• Et lineært isotropt materiale beskrives ofte ved elasticitetsmodulen E, forskydningsmodulen G,

og Poissons forhold ν. Der eksisterer en relation mellem disse, så der kun er to uafhængige
materialeparametre i isotrop elasticitet.

• Hookes lov for plan spændingstilstand følger umiddelbart ved brug af E og ν. I plan tøjningsstilstand
kan den tilsvarende relation opnås ved brug af modificerede parametre E∗ og ν∗.

26
Resume

• Materialer kan overskride deres elastiske grænse enten duktilt – ved flydning – eller ved direkte
skørt brud. Der findes dog også en lang række andre former som f.eks. stukning eller overrivning
af fibre i træ og fibermaterialer.

• Brud- og flydebetingelser opstilles ofte udtrykt ved spændingerne. For isotrope materialer må
disse betingelser være uafhængige af et valgt koordinatsystem og derfor kunne opstilles ved
invarianter som f.eks. hovedspændingerne.

• Metallers flydeflader findes at være uafhængige af middelspændingen. De er derfor cylinderflader

i hovedspændingsrummet. Von Mises og Tresca’s flydekriterier er to typiske kriterier som er
uafhængige af middelspændingen.

27