TEMA

på tørresnoren?

■ Hvorfor dannes der dug på en kold

rude eller på spejlet i badeværelset?

■ Hvornår fryser vand til is?

■ Hvad består din krop af?

■ Hvordan kan grundstofferne danne

en lang række af andre stoffer?

10
 Molekylernes
verden
Vand kan se ud på flere forskellige måder. Når det er
rigtigt koldt, fryser det til is eller sne, og når det varmes
op, fordamper det og bliver usynligt ligesom luft.

Vand består ligesom alle andre stoffer af mindre dele,

som vi kalder for molekyler. De er så små, at vi ikke
kan se dem i et almindeligt mikroskop.

Viden om molekyler kan give os forklaringer på, hvorfor

vand, is og vanddamp har forskellige egenskaber, og
hvad der sker, når is smelter og vand fordamper.

Undersøger vi molekyler nøjere, opdager vi, at de består

af endnu mindre byggestene, som vi kalder atomer.
12
Tilstandsformer
Vand er Jordens vigtigste stof, og det findes som
bekendt i tre forskellige former, nemlig som is, vand
og vanddamp, der har meget forskellige egenskaber.
Is er hårdt, vand er flydende, og vanddamp luft­
formig og helt usynlig. De tre forskellige former,
som vandet kan optræde i, kaldes i fagsproget for
tilstandsformer. For at forklare de forskellige til­
standsformer hos vand bliver vi nødt til at forstå
noget om de bittesmå molekyler, som vandet består
af, og som vi aldrig får at se. Til hjælp skal vi derfor
bruge forskellige slags modeller, ligesom fysikere og
kemikere gør det i deres daglige arbejde.

I DETTE KAPITEL SKAL DU LÆRE MERE OM

Tilstandsformer og tilstandsændringer
Vandets kredsløb på Jorden
Temperaturskalaer
Vand og vejrfænomener
Molekyler
Temperatur og molekylebevægelse
Molekylerne opdages

~ ~ Hvorfor kan vand optræde i tre forskellige tilstandsformer

^5» s - is, vand og vanddamp?
Hvorfor fryser vand, når det bliver koldt?
Hvorfor dannes der dug om aftenen?

13
 Tilstandsformer og
Væsker
tilstandsændringer
Væsker som fx vand er flydende. Det
De fleste stoffer findes i flere til­ betyder, at de ændrer form efter den
standsformer, men vand er det ene­ beholder, de er i. Væsker er også
ste stof, som i naturen findes i alle specielle ved at have en overflade,
tre kendte former, den faste, den der altid vil være vandret. Væsker er
flydende og den luftformige. ligesom faste stoffer meget svære at
presse sammen.
Faste stoffer
Faste stoffer som fx is har en be­
stemt form. I ren form findes de, lige
som is og sne, som krystaller med
meget smukke former. Faste stoffer
har det til fælles, at de både er hårde
og sværere at presse sammen.
En vandoverflade er altid vandret.

KAPITEL 2 TILSTANDSFORMER
Luftarter er gasser
Luftarter som fx vanddamp er usyn­
lige. Luftarter har ikke på samme
måde som væsker nogen overflade,
men de vil lynhurtigt udfylde hele
det rum eller den beholder, de be­
finder sig i. Luftarter kan meget let
sammentrykkes. Det benytter vi os
fx af, når vi pumper luft i cyklens
dæk eller laver fitness-øvelser med
en stor gummibold. Luften opfører
sig med andre ord fjedrende. Luft­
arter kaldes også for gasser med et
fagudtryk.
Tilstandsændringer
Vand og andre stoffer kan ændre
tilstandsform på flere forskellige
måder, når temperaturen går op
eller ned.
Smeltning og frysning
Smeltning og frysning er modsæt­
ninger. Når et fast stof ved opvarm­
ning bliver til en væske, siger vi, at
det smelter. Når en væske afkøles
og bliver til et fast stof, siger vi om­
vendt, at det fryser.
Smeltning af is
Hvis man knuser noget is og lægger
det i et glas, vil varmen fra omgivel­
serne efterhånden få det til at smelte
til vand. Et termometer i den våde is
viser en temperatur på præcis 0 °C.
Først når al isen er smeltet, begynder
temperaturen i vandet at stige.
TILSTANDSFORMER
Tennisbolden ændrer form. Luft er elastisk.
Frysning af vand
Hvis man afkøler et reagensglas
med vand kraftigt i en meget kold
kuldeblanding af is og salt, vil
vandet efterhånden afgive varme
til kuldeblandingen. Det får tem­
peraturen i vandet til at falde, og
på et tidspunkt bliver det så koldt,
at det begynder at fryse. De første
iskrystaller begynder at danne sig,
når temperaturen er nået ned på 0
°C. Derefter holder temperaturen sig
konstant på 0 °C, medens resten af
vandet fryser. Først når alt er tros­
set, begynder temperaturen i isen at
falde yderligere.
Varme er en
energiform
Varme er en form for energi.
Varme har den vigtige egenskab,
at den altid vil søge at flytte sig
fra et sted med højere tempera­
tur til et sted med lavere tempe-
ratur.
Smeltepunkt og frysepunkt
Vand smelter og fryser ved 0 °C. Fry­
sepunkt og smeltepunkt er altså det
samme, men fysikere og kemikere
taler normalt kun om smeltepunkter.
I fysiske og kemiske tabelværker
kan man finde smeltepunkter for
en masse stoffer - både naturlige
og kunstigt fremstillede.
Fordampning og fortætning
Når en væske ændrer tilstandsform
til luftform (eller gas), taler vi om,
at den fordamper. Omvendt taler vi
om fortætning, når en luftart (eller
gas) bliver til væske. Fordampning og
fortætning er altså modsætninger.
KAPITEL 2 15
 Fordampning af vand
Lader man vand stå i en skål, vil
det efterhånden forsvinde ved for­
dampning. Fordampningen sker fra
overfladen, og den vanddamp, der
MOLEKYLERNES VERDEN
hvis overfladen er stor. Dækker man
skålen med folie, så vanddampen
ikke kan komme væk, kan man helt
stoppe fordampningen.

dannes, er fuldstændig usynlig. Den Fortætning afvanddamp

blander sig efterhånden fuldstæn­
digt med luften. Fordampningen går
hurtigere, hvis vandet er varmt, og
«tO
Hvis man lader sin bil eller cykel stå
ude om aftenen, vil der normalt ske
det, at vanddamp fra luften fortæt­
tes til bittesmå vanddråber som dug.
Det samme sker, når du ånder på
dine brilleglas. I udåndingsluft er
der nemlig usynlig vanddamp, der
fortætter sig på de lidt køligere
glas. Fortætning fremmes altså, når
temperaturen falder.

Fordampning i hverdagen

På en varm sommerdag kan man køle sig ved at

dige et vådt håndklæde om nakken. Når vandet
fordamper fra håndklædet, bruges der varme, som
tages fra kroppen. Det medfører, at kroppens tempe­
ratur falder.

. <r
IZ
Hvis et æble ligger længe i en skål, rynker skallen.
Æblet består nemlig af ca. 85 % vand.
Når vandet langsomt fordamper
gennem skallen, svinder æblet ind,
så skallen rynker. Appelsiner og
citroner holder meget bedre på
vandet end æbler.
De har nemlig en olieholdig skal,
der forhindrer vandet i at for­
dampe fra frugten.

Is kan også fordampe. Det går bare langsommere

end med vand, Man kan fx med lidt tålmodighed
sagtens tørre tøj i frostvejr. Sne, der ligger længe,
vil selv i vedvarende frost fordampe langsomt.

TILSTANDSFORMER
16 KAPITEL 2
Kogning
Varmt vand fordamper lettere end
koldt vand. Det ser man fx i vandpyt­
ter, når Solen pludselig titter frem.
Når temperaturen i vandet stiger,
vil fordampningen fra overfladen
nemlig blive kraftigere. Når vand fx
i en kolbe sættes over til kogning,
vil temperaturen på et tidspunkt nå
op på 100 °C. Lige netop ved denne
temperatur begynder det at koge.
I kogende vand dannes der bobler
af ren vanddamp nede i vandet ved
glassets bund og sider, hvor varmen
fra gasflammen overføres til vandet.
Når boblerne når en vis størrelse,
river de sig løs og stiger til vejrs. Når
de bryder gennem vandoverfladen,
blander vanddampen sig med den
omgivende luft.
Damp i dagligsprog og fagsprog
Når vand koger, ser vi som regel en sky af damp over kedlen. Men det
er ikke vanddamp, vi ser, men derimod en tåge af bittesmå vanddrå­
ber. Vanddamp er nemlig helt usynlig. I dagliglivet betyder damp altså
noget andet end i det fysiske og kemiske sprog. Det skal man være
opmærksom på.
Kogning er altså en særlig form for varme, fx ved at skrue op for gas­
fordampning, hvor fordampningen sen, vil vandet bare koge kraftigere.
ikke bare sker fra overfladen, men Temperaturen ændrer sig ikke. Al
også fra vandet ved beholderens den tilførte varme bruges nemlig til
bund og sider. fordampningen.
Kogepunkt
Hvis man holder et glas vand i kog,
kan man med et termometer se, at
temperaturen holder sig på koge­
punktet 100 °C. Tilfører du mere

Dampbobler i kogende vand. Når damp fra kogende vand ledes

ud af et glasrør, er den helt usynlig.
Først når dampen afkøles længere
ude, fortættes den til vand.

Konisk kolbe med vand i kog på
trefod med net og bunsenbrænder
tændt. I toppen af kolben er der
en prop med et kort lodret glasrør,
der lader dampen slippe ud.
Smelte- og kogepunkter
i
2.1 Opvarmning af vand
2.2 Lav en lynfryser (A + B)
2.3 Fra vand til damp
-fra damp til vand
2.4 Undersøg smeltepunkter

TILSTANDSFORMER KAPITEL 2 17
 Vandets kredsløb på Jorden

Solens energi
Varme fra Solen får vand til at fordampe og
holder vandkredsløbet i gang på Jorden.
MOLEKYLERNES VERDEN

Nedbør
Fortætning Skyerne sender nedbør
Fugtig luft fortættes i form af regn, sne eller
til tåge eller skyer hagl mod jorden.

Fordampning Damp
Vand fordamper hele
tiden fra hav, søer, Fast form
floder, jord, planter
og dyr.

Væske

Afstrømning
Nedbøren og grundvandet løber
Nedsivning
via vandløb ud i søer og havet.
Vand opsuges i jorden
og bliver til grundvand.

2.5 Vandets kredsløb

18 KAPITEL 2 TILSTANDSFORMER
Temperaturskalaer Kelvin Celsius Fahrenheit Vand og vejrfænomener
K ’C °F

Celsius-skalaen 120* _
Skyer og tåge
Temperatur defineres som noget, 110* ’
Skyer består af små vanddråber, der
100° Vands kogepunkt
man måler med et termometer. Den 90’ 194’
dannes, når usynlig vanddamp stiger
temperaturskala, vi normalt anvend­ 80’ 176°
til vejrs med luften og afkøles. Så
70°

er, kaldes Celsius-skalaen. Den blev 60° fortættes vanddampen til vand. Når
oprindeligt indført af svenskeren luften er fugtig og temperaturen
310 Kropstemperatur

Anders Celsius i 1742. Celsius fast­ 298

satte vands frysepunkt til 0°C og
vands kogepunkt til 100 ’C. Skala­
ens indretning gør, at vi en kold vin­
terdag har minusgrader, dvs. tem­
peraturer på under O ’C.
Et væsketermometer indeholder
farvet sprit, som udvider sig lidt ved
opvarmning. Et digitalt termometer
måler temperaturen elektronisk.
293
Fahrenheit-skalaen
Celsius-skalaen er den mest an­
vendte temperaturskala, men i USA
og enkelte andre lande anvender
man i dagligdagen stadig den så­
kaldte Fahrenheit-skala. Den er ikke
særlig praktisk, og rejser man i
USA, kan man blive forvirret over
at høre vejrudsigter med sommer­
temperaturer nær 100 °F og iskolde
vintertemperaturer
30 ’F. Og skulle man blive syg og
få feber, viser sygetermometret ca.
100 ’F. Fahrenheitskalaen vil sikkert
forsvinde helt ud af brug om få år.
falder, kan skyer også dannes ved
jordoverfladen. Så kalder vi det tåge.
Vands fryse?unkt
Skyer er hvide, fordi vanddråberne
er så små, at de tilbagekaster det
Absolut nul-punkt
meste af lyset fra solen, næsten som
små sukkerkrystaller i en sukkerskål.
Regnskyer er mørke. Det skyldes, at
dråberne her er blevet så store, at de
i stedet for at tilbagekaste opsuger
det meste af lyset.
Skyer og tåge kan også indeholde
bittesmå iskrystaller, hvis tempera­
turen er tilstrækkeligt lav. Højtlig­
gende skyer består derfor mest af
iskrystaller.
på omkring

Kelvin-skalaen
Den engelske fysiker William Thom­
son, som senere blev adlet under nav­
net lord Kelvin, foreslog i 1850'erne
en ny temperaturskala, som kaldes
den absolutte temperaturskala. Den
tog udgangspunkt i Celsius-skalen,
men flyttede O-punktet til -273 ’C.
Baggrunden for den nye skala var, at
man havde fundet ud af, at -273 ’C
er den laveste temperatur, der
eksisterer overhovedet. Efter Kelvin­
skalaen er vands frysepunkt derfor
273 K. Fysikere angiver som regel
temperaturen i K. Mørk regnsky.

TILSTANDSFORMER KAPITEL 2 jg
 Regn
Regn dannes i skyer, når regndrå­
berne bliver så store og tunge, at de
ikke mere kan holde sig svævende i
luften. Nogle gange om sommeren
MOLEKYLERNES VERDEN
er knap så kold og mere fugtig, kan
krystallerne nå at vokse sig rigtigt
store. Det ser vi i tøsne, der som
regel falder i store flager eller totter,
der klumper sig sammen. Tøsne er

ser vi regnen falde ned fra de mørke
skyer ligesom i tråde. Men det er ikke
altid, at regnen når jordoverfladen.
Er temperaturen i luften høj, vil reg­
nen nemlig ofte nå at fordampe igen,
inden den når ned til jordoverfladen.
Særligt voldsomme regnskyl får
vi om sommeren, når meget fugtig
og varm luft møder kold luft oppe
i højden. Så dannes der pludseligt
kolossale sorte tordenskyer, som
kaster regn fra sig i store mængder -
ofte ledsaget af lyn og torden. Regn­
mængder måles med en regnmåler
og angives normalt i mm nedbør.
Sne
Sne er iskrystaller, som har haft tid
til at vokse sig større på vej ned mod
jordoverfladen. Når det er meget
koldt og luften er ret tør, bliver
iskrystallerne meget små og fine. Så
taler vi typisk om frostsne. Frostsne
egner sig ikke til snebolde. Når luften
fugtig sne, og det egner sig godt til
snebolde og snemænd. Vandet på
snekrystallerne virker nemlig som
en slags klister, der holder sneen
sammen.
Hagl
Hagl er kugler af is. Hagl dannes, når
vanddråber på vej mod jorden møder
et lag af meget kold luft, der kan
afkøle dråberne til is. Når hagl bliver
så store som nødder og æg, kan de
skabe store skader på fx kornmarker,
frugtplantager og biltage.
Isslag
Isslag skyldes, at vanddråber på
deres vej ned gennem meget kolde
luftlag underafkøles til temperaturer
et godt stykke under O °C. Helt rent
vand har nemlig den egenskab, at det
kan køles ned til ca. 10 grader under
frysepunktet uden at fryse til is. Men
kommer det underafkølede vand i
Store hagl på størrelse med mønter.
kontakt med en urenhed, fx et sand­
korn, fryser det omgående til is. Når
de underafkølede dråber rammer
jorden, omdannes de derfor øjeblik­
keligt til is. Det giver veje og for­
tove en spejlglat overflade, der kan
komme meget overraskende.
Isslag kan også skyldes, at regn
fx rammer en vej, som efter lang
tids frost er så kold, at regnen fryser
til is på asfalten. Isslag, der opstår
uventet, er årsag til mange alvorlige
trafikuheld hvert år.

Snemand bygget af fugtig sne. Harmonikasammenstød på motorvej som følge af isslag.

20 KAPITEL 2 TILSTANDSFORMER
Molekyler
Alle rene stoffer består af én slags
molekyler. Et molekyle er nemlig den
mindste del af et stof, vi kan have.
Vandmolekyler er opbygget på en
anden måde end molekyler af andre
stoffer. Men da vand er så velkendt
et stof, vil det være vandmolekyler,
vi mest tænker på i det følgende.
Vandmolekyler er så små, at vi
aldrig får dem at se. Alligevel kan
vi godt forestille os dem som bit­
tesmå kugler. Når vi laver modeller
af molekyler, gør vi bare kuglerne så
store, at vi kan se dem.
Væsker (vand)
I vand ligger molekylerne også tæt
op ad hinanden. Men til forskel fra
de faste stoffer skifter de hele tiden
plads. De bevæger sig med andre
ord sitrende rundt imellem hinanden.
Da molekylerne ligger tæt sammen,
kan man heller ikke presse væsker
sammen.
Væske
Vand
Gasser (fx luft og vanddamp)
I gasser er molekylerne rigtigt langt
fra hinanden, og de bevæger sig med
ret stor fart. De støder indimellem
ind i hinanden og i beholderens
vægge. Da der er lang afstand mel­
lem molekylerne i luft, kan man
ret let presse luft sammen, fx i en
pumpe eller et stempel. Luften er på
en måde elastisk.
Når luft presses sammen i en
plastsprøjte, vil luften gøre mod­
stand og udvide sig til det oprinde­
lige rumfang, når presset lettes igen.

/ en væske ligger molekylerne uord­

Faste stoffer (is) net og tæt ved siden af hinanden.
I faste stoffer som fx is sidder mole­
O n"'
Molekylerne bevæger sig sitrende
kylerne ordnet på faste pladser i et rundt mellem hinanden. I overfladen
vil enkelte molekyler kunne løsrive
o o ,po Qv
bestemt mønster. Molekylerne sitrer
sig (fordampe). 2' 'V
lidt, men flytter sig ikke i forhold
Gas
til hinanden. Grunden til, at faste Vanddamp
stoffer ikke kan presses sammen, er,
at molekylerne ikke kan komme tæt- I en gas er der langt mellem mole­
kylerne, og molekylerne har fart på.

Is i

I et fast stof ligger molekylerne

tæt sammen i et ordnet mønster.
Molekylerne sitrer, men de bytter
ikke plads.

1. En plastsprøjte fyldes 2. Ved at sætte en finger 3. Når stemplet slippes,

halvt med luft. hårdt for åbningen i finder det tilbage til
studsen lukkes luften samme position.
inde. Hvis man presser
på stemplet - eller ryk­
ker i det - mærker man,
at luften er elastisk.

TILSTANDSFORMER
KAPITEL 2 21
 Temperatur og molekyle­
bevægelse
Molekyler er i evig bevægelse. I faste
stoffer og væsker, hvor molekylerne
ligger tæt sammen, er bevægelserne
MOLEKYLERNES VERDEN
Smeltning og frysning
- en model
Når et fast stof som is smelter og
bliver til en væske, skyldes det, at der
tilføres varme, som får temperaturen
Dermed nedbrydes - lidt efter lidt
- den ordnede struktur i krystallen,
så vi får en væske med mere uorden
i stedet for.

sitrende. De ligger med andre ord
hele tiden og skubber lidt til hinan­
den. I gasser bevæger molekylerne
sig med forskellig fart over forholds­
vis lange afstande, inden de støder
ind i beholderens væg eller i et andet
molekyle.
Når temperaturen stiger, for­
stærkes molekylernes bevægelse.
Ved lavere temperatur svækkes be­
vægelsen. Ved -273 °C (= 0 K), som
er den lavest mulige temperatur i
universet, ligger molekylerne prak­
til at stige. I vores modelverden må Hvis temperaturen igen sænkes, sker
vi forestille os, at vandmolekyler, det modsatte. Farten går af moleky­
der sidder på faste pladser yderst lerne, og de ordner sig efterhånden
i iskrystallen, kommer til at sitre igen i et bestemt mønster. Stoffet
så kraftigt, at de på et tidspunkt begynder så at krystallisere eller
begynder at rive sig løs fra hinanden. "fryse".
> SMELTNING
|0&00^0O.
Fast stof Fast stof-væske Væske

tisk talt stille. FRYSNING «4

Gnidning giver varme

Når du gnider hænderne hårdt

mod hinanden, kan du mærke,
at temperaturen stiger. Det
skyldes, at molekylerne i hu­
den på dine hænder modtager
bevægelsesenergi. Molekyler­
ne vil hermed få lidt mere fart
på, og det forøger temperatu­
ren i håndfladen.

Når man i meget

gamle dage skulle
lave ild, drejede
man en træpind
hurtigt rundt i et
hul i et andet stykke
træ.
På den måde satte
man så meget fart i
molekylerne, at pinden
brød i brand.

22 KAPITEL 2 TILSTANDSFORMER
 Fordampning og fortætning
- en model
I en væske sitrer molekylerne mel­
lem hinanden. Oppe i overfladen
vil molekyler en gang imellem blive
skubbet løst så de bevæger sig ud
i luften. Så er molekylerne "for­
dampet". Ved stigende temperatur
vil mange flere molekyler sitre så
kraftigt, at de kan rive sig løs fra
overfladen. Fordampningen vil der­
for stige med stigende temperatur.
Hvis temperaturen omvendt falder,
betyder det, at de gasformige vand­
molekyler mister så meget fart, at
de kan indfanges i væsken, når de
støder ind i vandoverfladen. Derved
omdannes de fra gasform til væske­
form. Vanddampen fortættes med
andre ord.

> FORDAMPNING

O. O2i" o *P
O ' 'n O
O O'4
Q
. 2=,o"'
ro ro r>
ipÆooÆaoo. O o ,po Qv
<5g§QO°
2' xO ro
væske Væske - gas Gas

FORTÆTNING <4

Udvidelse ved opvarmning store problemer i Danmark i starten

Langt de fleste stoffer udvides ved
opvarmning, fordi molekylerne kom­
mer i kraftigere bevægelse. Væsker og
faste stoffer udvider sig kun lidt ved
opvarmning. Men gasser (luftarter)
udvider sig derimod rigtigt meget.
Væskers varmeudvidelse bruges fx
i væsketermometre, der indeholder
en lille glaskugle i forbindelse med et
snævert glasrør. Glaskuglen er fyldt
med farvet sprit. Ved opvarmning
udvider spritten sig en smule, og da
glasrøret er meget snævert, kan
væsken fra kuglen godt trænge langt
op heri. Ved siden af glasrøret har
man en temperaturskala.
Faste stoffer, som fx jern, udvider
sig også ved opvarmning. Det kan
give problemer for togdriften på
meget varme dage. Når skinnerne
udvider sig, kan de blive så lange,
at de begynder at sno sig. Det gav
Togskinner i sommervarmen.
af 2000-ta I let, før man for alvor be­
gyndte at forny og forbedre skin­
nenettet.
Gasser udvider sig meget mere
end væsker og faste stoffer, når de
varmes op. Hvis gassen, der opvar­
mes, er sluttet inde, så den ikke kan
udvide sig, stiger gassens tryk på
beholderens vægge. Det skyldes, at
molekylerne har fået mere fart på
som følge af opvarmningen og der­
for trykker kraftigere på beholderens
vægge. På døren til lokaler med gas­
ser i lukkede beholdere, står der altid
et skilt: Gasflasker fjernes ved brand!
Ved at fjerne gasflaskerne undgår
man, at de sprænges som følge af
høje temperaturer.
Gasflasker
■fjernes ved brand

TILSTANDSFORMER KAPITEL 2 23
 Molekylerne opdages
En model til sammenligning
Lige siden oldtiden har man haft
den tanke, at stoffer måtte bestå
Man kan sammenligne det, som Brown
af mindre dele. Men det var først
så i sit mikroskop, med følgende model:
i starten af 1800-tallet, at man
MOLEKYLERNES VERDEN

Du og dine klassekammerater står

kunne vise, at der var noget om
i idrætshallen med en masse ten­
snakken. I 1827 opdagede den eng­
nisbolde, som I fra alle retninger
elske botaniker Robert Brown nem­
skyder ind mod en af de kæmpe­
lig et sært fænomen, når han i et
store gummibolde, man bruger til
mikroskop studerede pollen, der
at trille på. Gummibolden vil ikke
svømmede rundt i vand. Pollen er
flytte sig meget ved hvert skud, rn*
støv fra blomster.
da den er meget tungere end hver
Brown så til sin undren, at de mi­
tennisbold, men den vil dog be­
kroskopiske pollenkorn foretog små
væge sig lidt fra side til side.
"dansende" bevægelser. Han troede
først, at det kunne skyldes, at pol­
Tennisboldene svarer så til de små
lenkornenevar levende. Han prøvede
vandmolekyler, som Brown ikke
derfor også at undersøge små korn
kunne se, og gummibolden til de
af dødt stof under mikroskopet og
store pollenkorn, som dansede i
så også her de samme bevægelser.
hans mikroskop.
Browns nysgerrighed førte til, at han
forsøgte sig med en hypotese, dvs. et
forslag til en mulig forklaring.

Browns hypotese om vandets Nogle år tidligere end Brown havde

mindste dele
Brown forestillede sig, at vandet
var opbygget af nogle uhyre små
partikler, meget mindre end pollen­
kornene. Det måtte være disse små
vandpartikler, der stødte ind i pol­
lenkornene og fik dem til at bevæge
sig i små, ret tilfældige bevægelser.
Disse bevægelser er senere blevet
kaldt "brownske bevægelser” efter
Brown.
den italienske fysiker og kemiker
Amedeo Avogadro på baggrund af
omhyggelige forsøg med luftarter
fremsat den idé eller hypotese, at
i hvert fald luftarter må bestå af
meget små partikler, som han kaldte
molekyler.
Eftertidens forskere fik senere be­
vist, at både Avogadros og Browns
hypoteser om molekyler og mole­
kylebevægelse var gode og brugbare.

Man kan selv iagttage

brownske bevægelser,
hvis man fylder det lille
røgkammer med tobaks­
røg og anbringer det un­
der et mikroskop belyst
Å Robert Brown, 1773-1858,
engelsk botaniker. Udnyttede af en lampe eller laser.
som en af de første det dengang Røgpartiklerne vil fore­
tage tydelige rystelser -
ret primitive mikroskop til under­
brownske bevægelser
søgelser af planteceller, frø og
pollen (blomsterstøv). -fordi de bombarderes
af luftmolekyler.

24 KAPITEL 2 TILSTANDSFORMER
 En molekylesimuhtor
I naturvidenskab er vi ofte nødt til
at bruge modeller, fordi de ting, vi
taler om, er for store, for små eller
for langt væk til at kunne observeres
direkte. Når du i geografi bruger en
globus eller et kort, er det jo også en
slags modeller af virkeligheden, du
bruger. I fysik/kemi-lokalet har man
fx en såkaldt molekylesimulator.
Den kan vise, hvordan molekylerne
ordner sig i faste stoffer, væsker og
gasser, og man kan simulere smelt­
ning og frysning samt fordampning
og fortætning.
I bunden af apparatet er der en
række stålkugler. Under stålkuglerne
er der en vibrator, der elektrisk kan
justeres til at vibrere mere eller min­
/ molekylesimulatoren er der en masse små metalkugler i et kammer mellem to
dre. Skruer man op for vibratoren,
glasplader. Metalkuglerne skal forestille molekyler. Metalkuglerne kan sættes i
bevæger kuglerne sig nemlig mere bevægelse af kammerets bund, der sidder på en elmagnet. Når elmagneten får
hidsigt. Det svarer i virkelighedens strøm, vil den få bunden i kammeret til at vibrere og dermed sætte kuglerne i
verden til, at temperaturen stiger. bevægelse.

2.6 Vi leger molekyler

Det vigtige i kapitel 2 er at:
2.7 Vi undersøger rum­
fang ved opvarmning ■ kende de tre tilstandsformer - med stoffet vand som eksempel
og afkøling
2.8 Gnidningsvarme ■ kende til tilstandsændringer som smeltning, frysning, fordampning,
2.9 TiplO kogning og fortætning samt smeltepunkt og kogepunkt

■ kende til temperaturskalaer og den måde, de er defineret på

Faste stoffer, væsker

■ have overblik over vandets kredsløb på Jorden og kende vandets
og gasser
rolle i vigtige vejrfænomener

■ kende til modelforestillinger om molekyler og molekylebevægelse

og være i stand til at bruge disse forestillinger til forklaring af
vigtige egenskaber ved stofferne

■ kende til sammenhængen mellem temperatur og molekylebe­

vægelse.

TILSTANDSFORMER KAPITEL 2 25