NT3

Rom 12

Rom 12 handler om forholdet indadtil i menighed. Hvordan de troende skal være over for hinanden. De skal
adskille sig fra omverden og ikke ligne dem, der er beskrevet i Rom 1,18-32, som lever ugudeligt.

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at fremsætte jeres kroppe som et levende og
helligt offer acceptabelt for Gud, jeres gudsdyrkelse med sindet. Og lad jer ikke blive tilpasset til denne
tidsalder, men lad jer blive forvandlet ved fornyelse af sindet, til at I må finde ud af hvad der er Guds vilje,
det gode og det velbehagelige og det fuldkomne.

For jeg siger gennem den nåde, der er blevet givet mig, til enhver værende blandt jer: Hav ikke højt sind i
forhold til det, der nødvendigt at tænke, men

Noter til forelæsning

 Den dialogiske struktur i kapitel 3-11 ersattets i kapitel 12 med en imperativ struktur (Thorsteinsson
mener, at 12 er centralt)
 Bringe sig selv som et levende offer: Allegorisk udlægning af tempeltjenesten; har med etisk
livsførelse at gøre
 V.1 kan peget tilbage til Rom 6, hvor Paulus’ formaner dem til at fremstille sig selv som levende, der
før var døde
 V.2 kan pege tilbage til Paulus, der henvender sig til en jøde, der mener at kunne afgøre, hvad der er
væsentligt (Rom 2,18)
 Seneca: Du tjener Gud bedst ved at have den rette idé om Gud (j.f. rationelle gudstjeneste). Imitiér
guderne (etik), så tilbeder du dem i sandhed
 Mht. Kaldet til tjeneste: Galaterbrevet og ”tro virksom i kærlighed”
 Stoikkerne: Her har man også analogien om kroppen: Mennesker, der har samme mål, kan
sammenlignes med lemmer på samme legeme.
 Ift. V.6-8, hvor finder vi hovedverbet? Måske i v. 9a: η αγαπη (γενεσται) ανυποκριτος
o OBS, Nærkontekst: I Rom 13 taler Paulus om kærlighed og opfyldelse af ’den anden lov’.
 V.14: ”velsign dem, der forfølger jer” Fjendekærlighed hos Paulus j.f. v. 9a. OBS: Se tekstkritiske
apparet; henvisning til Matt 5,44!
 V.15-16 underforstå der første verbum: παρακαλω
 INCLUSIO i vers 3 og 16: Tænk ikke højere tankere