Afleveringsopgave 3.

2: ”Kristen frelse og
etik”
Kristendommen er ligesom islam en såkaldt ”frelsesreligion”, altså en religion,
hvor en forestilling om et paradisisk efterliv er helt central for de religiøse
forestillinger. Målet for denne opgave er, at du oparbejder en viden, så du kan
besvare følgende spørgsmål:

1. Hvad er ”frelse” i kristendommen?

2. Hvad er de religiøse normer? Eller med andre ord: hvordan man bør opføre sig
overfor hinanden og Gud? (etik)

I de fleste frelsesreligioner vil der være en meget nær sammenhæng mellem frelse
og etik, men i kristendommen er dette ikke så enkelt endda. Opgave 3.2 vil være
en af de mere tidskrævende og består af fire delopgaver.

• Delopgave A og B om reformationen i Danmark (som er afgørende

for forskellen på katolsk og protestantisk kristendom).
• Delopgave C om ”frelse” – især om, hvorfor den nødvendigvis
starter med tro.
• Delopgave D om den kristne etik, hvis essens ligger i det såkaldte
”dobbelte kærlighedsbud”, som øvelsen derfor er bygget op
omkring.

DELOPGAVE A: REFORMATIONEN I DANMARK (DET TEOLOGISKE

ASPEKT)
Du skal i denne opgave lave en komparativ (dvs. sammenlignende) analyse af disse to
billeder. Det forvirrer måske ved første øjekast, men cirklerne, pilene og kasserne er
ment som en hjælp til analysen. Zoom ind i dokumentet, hvis det er svært at se
detaljerne. Billederne kan desuden ses ”renset” i introduktionsvideoen til opgaven nede
på næste side.

Lav analysen på baggrund af spørgsmålene herunder. De blå cirkler markerer ” centrer

for opmærksomhed” (og pilene markerer blikke, som er rettet mod disse ”centrer”). De
røde bokse på begge sider skal sættes i relation til det kirkelige hierarki før og efter
reformationen.

DELOPGAVE A: komparativ analyse af udsnit af altertavlen i Aarhus Domkirke

(1479) og Torslunde kirke (1561) (se eventuelt først den redegørende intro-video her)

1. Hvem og hvad er i centrum på Billede 1, symbolisere det katolske samfund før

de to billeder? (redegørende)
reformationen, her ser man Gregorsmessen, hvor
Kristus blod skulle have sivet ned til der hvor
manden indenf for den store blå cirkel står i, jeg går
ud fra det er paven, han står så også som centrum
af billedet hvor de andre mænd er kirkens folk. i
Billed 2, ser vi protestantiske folk i kirken. Man ser
at her er der fire præste istedet for en pave. Det er
ikke en speciel begivenhed, men der sker en masse
forskellige ritualer på billedet. I billede 1, ser man at
man har klæder som symbolisere hvilken karakter
man er men i Billede 2 er man på øjenhøjde med
folket, da man bærer samme klæder som dem.

2. Hvordan fremgår det derfor af
billedernes komposition/
opbygning, at det ene billede er
fra før reformationen og det
andet efter? (analyse)
Billede 1, har en pave i centrum, man har i
katolicismen en pave og ikke en præst. Man kan se
at Billede 2 er efter reformationen, da det først der
protestantismen kom til, vi kan se præsterne som
kan være et symbol på protestanter.

3. Inddrag begrebet ”det
almindelige præstedømme” – og
referer i den forbindelse til de
røde felter på begge billeder.
Gense dette klip fra del 2 af
Luther-dokumentaren. (analyse)
Luthers holdning var at alle mennesker var Guds
præster, han kaldte det ‘’det almindelige
præstedømme’’. Det betyder at man ikke behøver en
mellemmand, når man skal i ‘’kontakt’’ med Gud,
der er ingen præst eller biskop imellem mennesket
og Gud. I Billede 1, ser vi katolicmen før
reformationen, her havde man 7 sakramenter som
 mennesket skulle igennem for at nå frelse, og disse
mål skulle udføres af kirkens folk, dvs. mennesket
var afhængig af kirken for at opnå frelse. Efter
Luther undersøgte biblen fandt han kun to
sakramenter dåb og nadveren, og derfor mente han
ikke mennesket skulle være bundet af de syv
sakramenter.

Delopgave A er løst: Når du har givet et svar på alle tre spørgsmål ovenfor.

DELOPGAVE B(1-2): REFORMATIONEN I DANMARK (DE POLITISKE

KONSEKVENSER)

Læs ”Recessen om Reformationen af 30.oktober 1536 ”her. Den danske Kong Christian 3.
erklærer i recessen, at:

”…eftersom bisperne, som er her i riget, har stået imod Guds ord og
evangelium indtil i dag og forhindret det, så det ikke er blevet prædiket klart
for den menige almue, og hertil, at de ikke har ført deres rette biskoppelige
levned, nemlig at prædike for og lære den menige mand Guds ord … men
mere har opført sig efter den verdslige stand og prægtighed,…”.

Hvilke forhold hentyder den danske konge til?

DELOPGAVE B1: På hvilken måde har biskopperne i den katolske kirke prædiket
Guds ord forkert (med henvisning til Luthers kritik)? Uddyb med belæg i pensum
– især KMG, s. 178-179, men også s. 171-173 om den katolske kirke. Se også dette klip
fra del 1 af Luther-dokumentaren.

Luther mente at biskopperne fra den katolske kirke brugte religion som en
magt over mennesket. Martin Luther fandt ud af at der kun var to
sakramenter i biblen som mennesket skulle følge for frelse, men biskopperne
fik menneskene til at tro at der var syv sakramenter de skulle følge for at opnå
frelse. Det gjorde menneskene afhængige af kirken og det fjernede fokus fra
Gud. Menneskene skulle i stedet have et forhold til Gud, men biskopperne
drev dem til at have et forhold til kirken. Med det havde biskopperne og den
katolske kirke en form for magt over for de troende da de havde brug for dem
for at komme i himlen.

forventet 4-6 linjer

Med Grundloven af 1849 blev den lutheranske statskirke til en folkekirke, men
sammenhængen mellem kirke og stat er stadig tæt, og nogle forskere argumenterer
endda for, at vi næppe ville have haft en så udbygget velfærdsstat, hvis det ikke var for
det tætte bånd mellem den danske statsmagt og den lutheranske (folke)-kirke. Som fx
professor i statskundskab Jørn Henrik Petersen gør i dette uddrag af ”På sporet af
reformationen”, DRK, 31.10.2017.

DELOPGAVE B2: Hvilken indirekte rolle har den evangelisk lutherske statskirke
og siden (1849) – folkekirke iflg. Jørn Henrik Petersen spillet i opbygningen af
det moderne danske samfund med en stor og udbygget velfærdsstat? Nøgleord:

Religiøs etik formede borger til at have tillid til hinanden.

Derved havde borgerne tillid til staten
Samme tankegang, samme religion, passe på sin næste
De 10 bud, som etik.
Tæt forhold mellem kirke og stat
Lutherske tankegang, mennesket er fri

forventet 3-5 punkter

Delopgave B er løst: Når du med belæg i pensum har besvaret de to spørgsmål.

DELOPGAVE C(1-3): HVORDAN BLIVER MAN FRELST?

Vigtigste del af pensum til denne øvelse:

• Afsnittet ”synd og frelse” i katolsk kristendom, KMG, s. 171-172

• Afsnittet ”frelse gennem tro” om protestantisk (især lutheransk) kristendom, KMG,

s. 177-178

• Kildeteksten ”74. Om overholdelse af loven”. KMG s. 188-189

• Afsnittet ’Paulus’ teologi’ på religionsportalen

Den såkaldte Bjergprædiken i Matthæusevangeliet (kapitel 5-7) er en helt central tekst for
at forstå den kristne etik. ”74. Om overholdelse af loven” er et uddrag fra denne prædiken.
Jesus’ ord kan dog fortolkes og er blevet fortolket meget forskelligt til forskellige tider og i
forskellige grene af kristendommen.

På den ene side kan Bjergprædiken fortolkes til at være en radikalisering (gøre mere
ekstrem) af Moseloven, dvs. de regler og love, som Gud dikterede for det jødiske folk i
Torahen/Det Gamle Testamente, hvoraf De 10 bud er de mest kendte regler. Når Jesus
flere gange siger ”I har hørt, at der er sagt til de gamle” refererer han således til
Moseloven.

På den anden side kan Bjergprædikens krav fortolkes til at være så radikale, at
Jesus umuligt kan have forventet, at mennesker realistisk set kan efterleve dem. Sådan
fortolkede Martin Luther eksempelvis dette Bibelstykke, så den fortolkning har af
naturlige årsager haft store konsekvenser for, hvordan den kristne etik generelt udleves
og forstås her i landet – da den danske folkekirke er en lutheransk evangelisk kirke.

DELOPGAVE C1: Stiller Jesus i Bjergprædiken (tekst 74., KMG s. 188-189)

konkrete etiske krav for, at man kan komme i himlen? Du skal i denne boks i
en sammenhængende prosatekst argumentere for, at svaret på dette
spørgsmål er ”ja”. Gerne med et citat eller to fra teksten, men det er ikke et
krav

ja, Jesus stiller konkrete etiske krav for at komme i himlen i hans
bjergprædiken. I teksten ‘’om loven’’ fortæller han til at starte med at
man skal lade vær med at bryde lovene som er sat og man skal ikke
opmuntre andre til det. Hvilket er meget konkret. ‘’om vrede’’ fortæller
han helt konkret at man ikke skal handle på sin vrede, har man
ondsindede tanker, må man holde dem for sig selv, man må ikke
nedgøre et andet menneske, og det er det mindste som at sige ‘’tåbe’’.
Generelt fortæller han meget pædagogisk og konkret hvad man må og
ikke må. De 7 emner er meget konkrete etiske korrekte måder at være
på som et menneske, så ja jeg mener at Jesus stiller konkrete etiske
krav.

forventet 5-10 linjer

DELOPGAVE C2: Eller stiller Jesus bevidst krav, der er menneskeligt

umulige at efterleve, således at ingen kan siges at være ”retfærdige”? Du
skal i denne boks finde to korte citater i ”74. Om overholdelse af loven”, som
man kan argumentere for er menneskeligt umulige at efterleve.

Citat 1: “Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt,
forvolder, at der bliver begået ægteskabsbrud med hende, og den, der
gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud. “
Hvorfor er dette citat ”menneskeligt umuligt”:
Mennesket kan sagtens have andre grunde end utugt som god grund til
skilsmisse og derfor vil det være svært at undgå at begå ægteskabsbrud.
Det ville også være svært at undgå at blive gift igen efter skilsmisse, så
derved vil man også begå en synd hvis man vælger at gifte sig igen efter
skilsmisse.

Citat 2: “Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden
til. “
 Hvorfor er dette citat ”menneskeligt umuligt”:
Det vil være menneskeligt umuligt at kunne gå med til noget ondt der
bliver gjort imod dig og at man skal stå og tage imod slag, svindel mm.
Man vil som menneske gerne forsvare sig selv og sin familie.

Husk at korte og præcise citater altid er at foretrække frem for lange. Du skal blot
argumentere ganske kort med en sætning eller to. :-)

Dette meget store spænd i fortolkningen af Jesus’ etiske budskab, som det f.eks.
bliver formuleret i Bjergprædiken, har naturligvis gjort, at de gode gerningers rolle
i forbindelse med frelsen – altså himmel eller ej – tolkes meget forskelligt. I det
følgende har vi opsummeret baggrunden for den protestantiske forståelse af
frelsen.

DELOPGAVE C3: Frelse gennem tro alene: I teksten nedenfor (skrevet af vejlederne
på religion C) mangler en række ord. Vælg det rette af følgende ord i hver dropdown
menu herunder, så det passer i sætningen: Paulus’ breve | helvedets ild | tilgivelse
og nåde | troen | intet menneske | Martin Luther | gerningsretfærdighed |
protestantisk | Danmark | synd | Frelseren | De 10 bud | retfærdigt
(rækkefølgen er tilfældig, og hvert ord kan kun bruges én gang)

”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” var et spørgsmål den tyske munk Martin
Luther i starten af 1500-tallet plagede sig selv med – og i sine bønner også sin Gud.
Ligesom alle andre i middelalderen, frygtede han helvedets ild og skærsildens
flammer, som Kirken truede med var straffen for at leve i synd. Hans spørgsmål
voksede til en harsk kritik af den katolske kirke, som i sidste ende splittede den
vestlige kirke i to – en katolsk og en protestantisk. Ifølge Luther lagde den katolske
kirke al for meget vægt på gode gerninger for at sikre frelsen i efterlivet –
”gerningsretfærdighed”kaldte Luther det med et nedladende udtryk.
Efterhånden når han i stedet frem til den konklusion, at troen på Jesus Kristus som
Frelseren , er det eneste der tæller (når det kommer til adgangen til himlen). På
grund af Adam og Evas syndefald og på grund af arvesynden, som herefter blev en
del af menneskets natur, er et menneske per definition ikke intet menneske overfor
Gud. Det hævder Luther i al fald – og han finder belæg for sit standpunkt i Bibelen.
I særdeleshed i Paulus' breve . Mennesket er dømt til at synde – igen og igen, og har
kun tilbage at håbe på Guds tilgivelse og nåde.
Alt dette betyder ikke, at f.eks. De 10 Bud er sat ud af spil i protestantisk kristendom.
Det er stadig god kristen etik, at man opfører sig ordentligt overfor hinanden. For
Martin Luther og derfor også den teologi, som har været den dominerende i
Danmark i snart 500 år, har dette bare ikke noget med efterlivet at gøre, da tilgivelse
 og nåde i sidste ende kan leve op til disse bud alligevel. Mere om det i delopgave
D! 😊

Delopgave C er løst: Når du har valgt det ord, du mener passer, i alle drop down menuerne.
Også selvom du er i tvivl – man skal gøre et forsøg.

DELOPGAVE D(1-2): DET DOBBELTE KÆRLIGHEDSBUD (KRISTEN ETIK)

I mainstream protestantisk kristendom er det altså en vigtig pointe, at man

hverken skal eller kan gøre noget for at blive frelst – udover at tro. Her betones
”mainstream”, da man sagtens kan finde protestantiske kristne, som vil hævde, at
en syndig livsførelse er den direkte vej til helvede, men at de fleste – i al fald i
Danmark – vil have den her beskrevne position. Også i katolsk kristendom spiller
troen en helt afgørende rolle. De gode gerninger er her stadig væsentlige for et
godt efterliv, men som det fremgår af pensum (KMG, s. 172), blev den katolske
kirke også præget af reformationen, således at troen i moderne katolsk
kristendom er en forudsætning for, at mennesket formår at gøre de gode
gerninger.

En af de mest gennemanalyserede passager i Det Nye Testamente er Lignelsen

om ”Den Barmhjertige samaritaner” – i Lukasevangeliet, kapitel 10,22-37.

Se en filmatisering af lignelsen her. Teksten, som forklarer billederne, er hentet

fra den nyeste autoriserede danske Bibeloversættelse (1992).

DELOPGAVE D1: ”Den barmhjertige samaritaner”: Både tempelpræsten og

tempeltjeneren (levitten) må formodes at være gode jøder, som overholder
Loven, så godt de kan. F.eks. siger loven, at blod er urent – måske derfor, de
ikke vil hjælpe? Eller måske har de travlt med at komme til templet for at vise
deres kærlighed til Gud?

1. Hvordan viser Lignelsen, at både præsten og levittens etik og forståelse af

”loven” strider imod Jesus´opfattelse og forståelse af loven?

Levitten og præsten strider imod Jesus opfattelse ved at bryde loven omkring
‘’fjendekærlighed’’, dermed også ‘’om loven’’. De går direkte forbi en person der ligger
på jorden og har brug for hjælp. Jesus har nævnt at man ikke kun skal hjælpe dem
man har nære og kære men også de fremmede som man ikke kender, fjender eller
ej.
forventet 2-6 linjer
 2. Man kan argumentere for, at en vigtig pointe er, at din næste er ”enhver”, du
møder på din vej. Hvorfor mon det er den marginaliserede samaritaner og
ikke den højt agtede præst, som stopper op?

Jeg tænker hierarki. Levitten og præsten føler de er bedre, de behøver ikke gøre
noget for borgere under dem. Men samaritaneren kender følelsen af at blive valgt
fra da de ikke var vellidt af jøderne. Samaritaneren var mere medmenneskelig end
præsten og levitten som skulle være tættere på Gud og vide bedre, men det ser ud
til de ikke har sat sig ind i loven korrekt.
forventet 2-6 linjer

Helt centralt i kristendommens etik er ”næstekærligheden”. Det fremgår både af

selve lignelsen, men også af citatet fra ”loven” i vers 23, nemlig:

”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af
hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.”
Dette ”bud” kaldes i kristendommen for ”det dobbelte kærlighedsbud”, dobbelt
fordi pointen er, at det hænger sammen. Det kan ikke skilles ad. Den kristne skal
elske sin næste, fordi Gud byder den kristne, at gøre det. Omvendt; hvis den
kristne ikke elsker sin næste, kan den kristne heller ikke elske Gud (fordi Gud jo
byder den kristne at elske sin næste). Se også KMG, s. 167.

DELOPGAVE D2: ”Det dobbelte kærlighedsbud”: Du har i delopgave D1 klargjort,

hvordan lignelsen udstiller præsten og levitten som nogle, der ikke har forstået
”loven” korrekt. Du skal nu sætte det i relation til den lutheranske forståelse af det
dobbelte kærlighedsbud, som det bliver udlagt i teksten ”88. Hvordan opfyldes
kærlighedsbuddet?”, KMG, s. 200-201 (s. 3-4 i denne pdf).

1. Hvordan kan man bruge lignelsen til at illustrere Arendt og Brinks budskab?
Tag i dit svar udgangspunkt i dette citat fra tekst 88: ”Hvor de ti bud isoleres fra dette
bud [det dobbelte kærlighedsbud] og så at sige får lov at gå på egen hånd, risikerer de at
komme til at virke stik imod deres hensigt.” (KMG, s. 201)

Der står i tekst 88 at hvis man elsker Gud elsker man også sin næste og hvis
man elsker sin næste elsker man Gud. Men Præsten går forbi manden og det
illustere at man ikke elsker Gud da han ikke elsker sin næste nok til at hjælpe
ham. Samaritaneren elsker sin næste og derfor elsker han Gud. Det er det
dobbelt kærlighedsbud.

forventet 3-5 linjer

 Religionsfagl
ig analyse er
også evnen
til at kunne
forklare,
hvad der står
mellem
linjerne. Kan
du forklare
sammenhæn
gene her?
Spørgsmålen
e herunder er
knyttet til
ordene
markeret
med samme
farve. Vend
eventuelt
tilbage til
opgave 3.1,
hvis du har
glemt
grundmyten.

2. Hvem i Det nye Testamente har da opfyldt dem? Jesus har opfyldt frelse
for al menneskeheden.

3. Hvorfor gør/kan ”vi” ikke opfylde dem i total forstand? De er opfyldt for os

4. Hvorfor har kristne så behov for Guds barmhjertighed? Kristne har brug for
Guds barmhjertighed for at blive frelst for deres synder og komme i himlen.

5. Hvordan har Gud for kristne vist sig barmhjertig? Ved at afskrive alle synder
og frelse menneskeheden gennem Jesus

Her forventes ganske korte svar. En sætning eller to.

Delopgave D er løst: når du har givet så kvalificerede svar på D1 og D2, som du kan,
indenfor de rammer, vi har sat. Især det første spørgsmål i D2 kræver meget af dig,
og som skrevet så mange gange før, skal du bare prøve så godt, du kan. Også selvom
du er i tvivl. 😊
DELOPGAVE E: FEEDBACK

Evaluering

Hvis du skulle vælge én delopgave i denne aflevering, hvilken havde du

sværest ved at løse?

D - Det dobbelte kærlighedsbud

Hvad mener du om sværhedsgraden i hele denne opgave generelt?

Passende sværhedsgrad til mig

Uddyb meget gerne (men det er ikke et krav):

Du er nået til vejs ende med opgave 3.1: Gem denne fil som en pdf og upload den til
Ludus.
Tak for din tid! mvh. lærerne på religion C Online 😊

Feedback fra din vejleder