Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi Opret en konto eller log p

Artikel Diskussion

Vis Redigr Se historik

Sg

Hvis du vil med til Wikimania i Washington D.C. den 12.-15. juli 2012, kan du sge om rejselegat senest den 16. februar.
(Ls her om sitenotice)

Forside Kategorier Fremhvet indhold Tilfldig side Aktuelle begivenheder Deltagelse Velkommen Skribentforside Projekter Kalender Seneste ndringer Hjlp Vrktjer Organisation Udskriv/eksportr Andre sprog Afrikaans Azrbaycanca () Bosanski Catal esky Cymraeg Deutsch English Esperanto Espaol Eesti Euskara Suomi Franais Gaeilge

Frimureri
Fra Wikipedia, den frie encyklopdi

Frimureri er esoteriske lresystemer, der i vore dage baserer sig p indvielse gennem ritualer. Ordet "frimurer" er en oversttelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt i middelalderen om stenhuggere, bygmestre og arkitekter. De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det frte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhrsforhold til et lav, men som frit kunne sge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved lbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.

Vinkel og passer lagt oven p hinanden er frimurernes mest kendte symbol.

Frimurerne holdt deres mder i et lukket rum, en skaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne mtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af etisk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. De fleste grene af frimureriet har en flles tro p "et hjeste vsen" (Gud). I 1700-tallet fik en rkke kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne udviklede sig i denne periode til loger for de hjeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophrte. Logerne ndrede sig dermed fra skaldte operative loger til skaldte spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag. I vore dage er frimureriet en orden (f.eks. i Danmark: Den Danske Frimurerorden) eller et broderskab, og disse kan have karakter af gentlemans-klubber, hvor der udover at holde fortrolige ritualer diskuteres bl.a. filosofiske sprgsml og litterre emner og afholdes arrangementer med f.eks. historiske og kulturelle temaer. Derudover udver frimurere velgrenhed. I daglig tale er en frimurer en person, som er medlem af en frimurerloge.
Indholdsfortegnelse [skjul] 1 Legender kontra faktuel historie 2 Storlogens konstitution 3 Frimureri i Danmark 3.1 Den Danske Frimurerorden 3.2 Storlogen af Danmark 3.3 Andre storloger og loger i Danmark

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi Galego Hrvatski Magyar Bahasa Indonesia Ido slenska Italiano 4 Kritik af frimureriet 5 Frimurere i politik og kultur 6 Retssag i 1975-1982 7 Kendte frimurere 7.1 Danske frimurere (udvalg) 7.2 Udenlandske frimurere (udvalg) 8 Se ogs 9 Litteratur 10 Referencer 11 Eksterne henvisninger

Latina Limburgs Lietuvi Latvieu Bahasa Melayu

Legender kontra faktuel historie

Den engelske forsker i frimureri Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie: Legender: Der findes en legende om, at frimureriet stammer fra middelalderens hndvrkerlav. Det menes, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opfrsel af katedraler og andre strre byggerier. Legenden siger, at frimureriet gr tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid. I 1700-tallet opstr legenden om, at frimureriet begyndte med de korsfarende tempelriddere.

[redigr]

Nedersaksisch Nederlands Norsk (nynorsk) Norsk (bokml) Occitan Polski Portugus Romn Srpskohrvatski / Simple English Slovenina Slovenina Shqip / Srpski Svenska

Frimurersymbol (vinkel og passer) Faktuel historie: Historisk kan man dokumentere hugget i sten. udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. rhundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ldste kendte manuskript med frimurernes regelst og dateres til ca. 1390. Iflge Regiusmanuskriptet blev frimureriet bragt til England i Kong Athelstans regeringstid (924-939).

De frie mureres gilder antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket fremgr af Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsatte og forstrkedes i 1700-tallet, hvor en rkke kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet. Frimurerlogerne udviklede sig i denne periode til loger for de hjeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophrte. Derfor sondredes mellem operative og spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der stadig eksisterer i dag.

Storlogens konstitution

[redigr] Den 24. juni 1717 dannede fire engelske loger i London verdens frste storloge (der senere udviklede sig til The United Grand Lodge of England).[1] rsagen var iflge James Anderson, at de fire loger nskede, at frimurerne skulle ledes af en flles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin frste konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske prst James Anderson, filosoffen John Theophilus Desaguliers og den tidligere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingenir og filosof Desaguliers skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender p grundlag af ldre skrifter fra logerne.

Trke Vneto Ting Vit

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi

I 1738 udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. James Anderson er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte uprcise; men vrket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London i perioden 1717-1723. Af The United Grand Lodge of Englands konstitution af 1960 fremgr flgende: "Lad en mands religion eller tilbedelse vre hvad den mtte vre, han er ikke ekskluderet fra ordenen, nr bare han tror p Den Store Arkitekt af himmel og jord, og udfrer de hellige pligter af moral." (her oversat til dansk). Ateister kan p denne baggrund ikke antages som medlemmer. I logerne m desuden ikke diskuteres forretning, politik eller religion. Denne filosofi er grundlaget for det humanitre frimureri.

Freemason's Hall i Great Queen Street, London. The United Grand Lodge of England har haft sit hovedsde her siden 1775.

Iflge James Anderson skal en frimurer tro p et skabende princip, og han er udelukkende forpligtiget til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag.

Frimureri i Danmark

[redigr]

Frimureriet kom til Danmark i 1743, hvor logen St. Martin stiftedes i Kbenhavn af en rkke frimurere, der var medlemmer af storloger i udlandet. Herefter stiftedes yderligere en rkke loger i Kbenhavn og i hertugdmmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som stormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev nedlagt i forbindelse med indfrelsen af frimurersystemet strikte observans i 1765, hvor et Prfektur under VII. Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. I 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern. I 1778 etableredes endnu en loge i Kbenhavn, Friedrich zur Gekrnten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zorobabel zum Nordstern, som derved fik sit nuvrende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet Zorobabel og Frederik eller blot Z & F). Ud fra Zorobabel og Frederik er Den Danske Frimurerorden opstet, og Zorobabel og Frederik eksisterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden.[2][3]

Den Danske Frimurerorden

Uddybende artikel: Den Danske Frimurerorden.

[redigr]

Den Danske Frimurerorden nedstammer direkte fra Danmarks frste frimurerloge, St. Martin, der blev stiftet 1743 i Kbenhavn. [4] Den Danske Frimurerorden kan med andre ord fre sin historie tilbage til 1743. I vore dage arbejder Den Danske Frimurerorden efter det skaldte svenske system med elleve grader. [4][5] Man skal vre dbt i den kristne tro for at kunne blive medlem af Den Danske Frimurerorden. Den Danske Frimurerorden har regulariseret og anerkendt Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet, hvorfor disse er underlagt Den Danske Frimurerorden og dennes ledelse. Den Danske Frimurerorden er den eneste danske logeorganisation, der er anerkendt af verdens ldste storloge, The United Grand Lodge of England,[6] grundlagt 1717 i London.[1]
Den Danske Frimurerordens hovedsde (stamhuset) i Kbenhavn, Blegdamsvej.

Storlogen af Danmark
Uddybende artikel: Storlogen af Danmark.

[redigr]

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi

Storlogen af Danmark er etableret den 14. april 1929 p grundlag af Stororienten af Danmark og Den Danske Stororient. Storlogen af Danmark arbejder efter ritualet Ritus Hauniensis (de kbenhavnske riter), Mark-graden og Kongelig Buegrad (Royal Arch). Storlogen af Danmark optager mnd af enhver trosretning. Storlogen af Danmark er medlem af CLIPSAS. [7]

Andre storloger og loger i Danmark

Storloger: Cirkel-Ordenen Le Droit Humain (optager bde mnd og kvinder) Storlogen af Gamle Frie og Antagne Murere af Danmark

[redigr]

Loger uden storloge-regulering: I Danmark er de fleste loger organiseret under selvstndige storloger, men der findes ogs enkelte uafhngige frimurerloger, som ikke er storloge-regulerede: Danske, Frie og Uafhngige Murere Logen Freja (optager kun kvinder) Logen Lilium (optager kun kvinder) Sct. Andreas Ordenen

Kritik af frimureriet

[redigr]

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og mden frimurere organiserer sig p, har ind imellem frt til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitre stater. Religise grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, m forholde sig kritisk til frimurernes id om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gldende bulle, der i 1983 blev signeret af kardinal Joseph Ratzinger, som i dag er Pave Benedikt 16. Der har igennem tiderne helt frem til i dag vret rejst kritik af frimureriet, som har budt p alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var kritisk over for frimureriet. I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Francisco Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Nord Korea, Kina og DDR forbd frimureri.

Frimurere i politik og kultur

En rkke politiske personligheder har vret frimurere, f.eks. de amerikanske uafhngighedsforkmpere Benjamin Franklin og George Washington, den moderate franske reformtilhnger Honor Mirabeau, den preussiske reformator Karl von Stein, den sydamerikanske frihedshelt Simon Bolivar, de italienske frihedsmnd Cavour, Garibaldi og Mazzini, det kbenhavnske liberale borgerskabs leder L.N. Hvidt, Tyrkiets reformator Kemal Atatrk, de tjekkoslovakiske statsmnd Edvard Benes og Jan Masaryk, Weimarrepublikkens forkmper for fred og forsoning Gustav Stresemann, Churchill og Chiles prsident Salvador Allende. Ogs jakobineren Danton var

[redigr]

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi

frimurer. Mange progressivt tnkende inden for filosofi og naturvidenskab blev frimurere, isr i 1700-tallet og 1800tallet, f.eks. den politiske filosof Montesquieu, encyklopdisterne Diderot og Helvtius, filosofferne Voltaire, Herder og Fichte, varmluftballonens opfinder Frihedsgudinden tegnet af Frdric tienne Montgolfier, koppevaccinens opdager Edward Auguste Bartholdi, som var frimurer. Jenner, forfatter og modtager af Nobels Fredspris Carl von Ossietzky og danskerne landboreformatoren Tyge Rothe, litteraturkritikeren Werner Hans Frederik Abrahamson, tidsskriftredaktren Knud Lyne Rahbek og fysikeren H.C. rsted. Inspiration fra frimureriet kan iagttages i vrker af en rkke kulturpersonligheder, der var frimurere: i digtning: f.eks. i Wilhelm Meister af Goethe, Ernst und Falk og Nathan der Weise af Gotthold Ephraim Lessing, viser af Carl Michael Bellman, digte af Robert Burns og i romaner samt digte af Rudyard Kipling. i musik: f.eks. i operaen Tryllefljten, frimurerisk ritualmusik og kantater af Mozart, ritualmusik og sange af J.G. Naumann, ritualmusik af Sibelius og i en frimurerkantate af Kuhlau. i arkitektur: f.eks. i White City i Chicago af Daniel Burnham og i Frihedsgudinden af Frdric Auguste Bartholdi. i maler- og billedhuggerkunst: f.eks. i allegoriske billeder af C.W. Eckersberg.

Retssag i 1975-1982

[redigr]

Poul Martinsen arbejdede i 1975 med en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes p DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en rkke artikler i Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggrelsen og fik nedlagt et fogedforbud, da man mente, at ritualerne hrte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggrelse. Den 3. juni 1982 stadfstede Hjesteret fogedforbudet og dmte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres. [8]

Kendte frimurere
Danske frimurere (udvalg)
Werner Hans Frederik Abrahamson Frederik Ahlefeldt-Laurvig Jens Baggesen Mads Bendt

[redigr] [redigr]

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi

C.F.A.B. Blixen-Finecke Johan von Blow Poul Bundgaard Prins Carl af Hessen Christian 8. Christian 10. Vilhelm Dahlerup Christian Conrad Danneskiold-Laurvig Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samse Peter Duetoft C.W. Eckersberg Olfert Fischer Peter Thun Foersom Frederik 5. Frederik 6. Frederik 7. Frederik 8. Jrgen Glenthj Prins Gorm H.J.A. Hagen Hans af Glcksborg Carl William Hansen C.F. Hansen Prins Harald Johann Hartmann Haakon 7. af Norge Adam Wilhelm Hauch Fini Henriques Johan Theodor Holmskiold L.N. Hvidt Johan Cornelius Krieger Flemming Krll Friedrich Kuhlau Philip de Lange Carl Ludvig Lvenskiold Orla Mller Caspar Herman Gottlob Moltke Frederik Moltke Prins Oluf (senere greve af Rosenborg) Peter Ludvig Panum Hans W. Petersen Knud Lyne Rahbek Rasmus Rask Holger Rasmussen Erik Nicolai Ritzau
Logebygning i Oslo. Logebygning i Alexandria (Virginia). Logebygning i Washington D.C.

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi

Marcus Gerhard Rosencrone Tyge Rothe Martinus Rrbye Joachim Otto Schack-Rathlou Ernst Heinrich von Schimmelmann Peter von Scholten Grunddal Sjallung Bertel Thorvaldsen Bjrn Tidmand J.P. Trap Troels Frederik Troels-Lund Ulrik af Rosenborg Peter Vedel Vilhelm af Slesvig-Holsten-Snderborg-Glcksborg Vilhelm 10. af Hessen-Kassel Frederik Christian Otto Wedel-Jarlsberg Peter Willemoes Frederik Christian Winslw H.C. rsted Se ogs kategorien "Frimurere fra Danmark" Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Kendte danske frimurere

Udenlandske frimurere (udvalg)

Buzz Aldrin Salvador Allende Roald Amundsen Frederic Bartholdi Silvio Berlusconi (ekskluderet i 1981) [9][10] Prins Bertil af Sverige Simon Bolivar Marc Chagall Winston Churchill James Harold Doolittle Arthur Conan Doyle Edward 7. af Storbritannien Edward 8. af Storbritannien Gustave Eiffel Marquis de La Fayette W.C. Fields Alexander Fleming Gerald Ford Henry Ford Benjamin Franklin Frederik 3. af Tyskland Frederik den Store George 6. af Storbritannien Gustav 3. af Sverige Gustav 4. Adolf af Sverige
Wolfgang Amadeus Mozart.

[redigr]

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi

Gustav 5. af Sverige Gustav 6. Adolf af Sverige Johann Wolfgang von Goethe John Hancock Joseph Haydn James Hoban Harry Houdini Karl 13. af Sverige Karl 14. Johan af Sverige Karl 15. af Sverige Francis Scott Key Rudyard Kipling Charles Lindbergh Thomas Lipton Franz Liszt Leopold Mozart Wolfgang Amadeus Mozart Oscar 1. af Sverige Oscar 2. af Sverige Robert Peary Franklin Delano Roosevelt Theodore Roosevelt Jean Sibelius Harry S. Truman Voltaire Richard Wagner George Washington Wilhelm 1. af Tyskland Steve Wozniak Brdrene Wright Se ogs "List of Freemasons" (Engelsk) Se ogs kategorien "Frimurere" Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Kendte udenlandske frimurere (sorteret efter nationalitet)
George Washington i frimurerbekldningen.

Se ogs
Broderskab Filantropi Filosofi

[redigr]

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi

Ridder Tempelridderne

Litteratur
Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, 2 bind, Rom, 1910-1927 Duetoft, Peter: Frimureri fortid eller fremtid?, Danmark, 2003 Jones, Bernard E.: Freemasons Guide and Compendium, Harrap, 1950

[redigr]

Bartholdy, Nils G. (red.): Acta Masonica Scandinavica (rbog for de nordiske forskningsloger)

Kjeldsen, Jrgen (red.): I Guld og Himmelblt Frimureriet i Danmark gennem 250 r, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden, 1992 og 1993 Lennhoff, Eugen: The Freemasons, Danmark, 1994 Domenico V. Ripa Montesano, Vademecum di Loggia, Edizione Gran Loggia Phoenix-Roma Italia 2009 ISBN 978-88-905059-0-4

Referencer
1. 1,0 1,1 History of Freemasonry , The United Grand Lodge of Englands hjemmeside. (Engelsk) 2. Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, Danmark, 1909.

[redigr]

3. Kjeldsen, Jrgen (red.): I Guld og Himmelblt Frimureriet i Danmark gennem 250 r, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden, 2. oplag, 1993, s. 55-56. 4. 4,0 4,1 Historie , Den Danske Frimurerordens hjemmeside. 5. Opbygning , Den Danske Frimurerordens hjemmeside. 6. Recognised Grand Lodges in Europe (se "Grand Lodge of Denmark"), The United Grand Lodge of Englands hjemmeside. (Engelsk) 7. Members , CLIPSAS' hjemmeside. (Engelsk) , Business 8. Hjesterets afgrelse i sag 193/1977, afsagt 3. juni 1982, U 1982.750 H 9. The Most Powerful Freemasons Ever Silvio Berlusconi belonged to a blackballed lodge Insider. (Engelsk) 10. Berlusconi: The power of personality , BBC News. (Engelsk)

Eksterne henvisninger
Den Danske Frimurerorden United Grand Lodge of England
(Engelsk)

[redigr] Ssterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote Opslag i Wikiordbogen Kildetekster fra Wikisource Opslagsvrker fra Wikibooks

United Grand Lodge of Englands bibliotek og museum om frimureri (Engelsk) University of Bradfords afdeling om frimureri Tidstavle om frimureri
(Tysk) (Engelsk)

Institut Deutsche Adelsforschung om adelige frimurere i Tyskland (Tysk)

Kategorier: Esoterik

Foreninger

Frimureri

Kultur

Denne side blev senest ndret den 5. februar 2012 kl. 22:54. Tekst er tilgngelig under Creative Commons Navngivelse/Del p samme vilkr 3.0; yderligere betingelser kan vre

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]

Frimureri - Wikipedia, den frie encyklopdi

gldende. Se brugsbetingelserne for flere oplysninger. Behandling af personlige oplysninger Om Wikipedia Forbehold Mobil visning

http://da.wikipedia.org/wiki/Frimureri#Litteratur[07/02/2012 09:47:57]