PDF

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder er udarbejdet af FSR danske revisorer ved foreningens Regnskabstekniske Udvalg (REGU).
Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder er en samlet vejledning

til brug for svel m indre som mellemstore virksomheder, der nsker at aflgge
rsrapporter af hj kvalitet.
Vejledningen m ed tilhrende rsrapporteksem pler er FSR - danske revisorers
bud p, hvordan informative og retvisende rsrapporter kan udarbejdes.
Sfremt vejledningens krav fuldt ud flges, kan virksomheden i rsrapportens
ledelsesptegning og under anvendt regnskabspraksis anfre, at den er aflagt
efter rsregnskabsloven og denne regnskabsvejlednings bestemmelser.
Vejledningen erstatter Regnskabsvejledningen for m indre virksomheder, juli
2007, ogregnskabsvejledningerne nr. 1-22.
Vejledningen har vret sendt til hring hos en bred kreds af organisationer,
herunder m edlem m er af Regnskabsrdet, sam t m edlem m er af FSR - danske
revisorer.
Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder
Regnskabsvejledning
for klasse B- og
C-virksomheder
28. februar 2013
Regnskabsteknisk Udvalg
DANSKE
REVISORER
Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder

1. udgave, 1. oplag
Forlaget FSR - danske revisorer, Kbenhavn, 2013
Omslag, sats og tryk; Skabertrang | Silkeborg Bogtryk
ISBN: 978-87-87101-22-6
Fotografisk, m ekanisk eller anden form for gengivelse
eller mangfoldiggrelse af denne bog eller dele heraf
er ikke tilladt iflge gldende dansk lov om ophavsret.
Forord
Denne Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder er udarbej
det af FSR - danske revisorer ved foreningens Regnskabstekniske Udvalg
(REGU).
REGU udsendte i 2007 en ajourfrt Regnskabsvejledning for mindre virk
somheder, der erstattede den tilsvarende vejledning fra 2003. Vejlednin
gen har isr vret m ntet p regnskabsklasse B. Der fandtes derim od ikke
en samlet regnskabsvejledning for virksomheder i regnskabsklasse C, som
derfor bl.a. har vret henvist til regnskabsvejledningerne 1-22 og IFRS, nr
rsregnskabsloven skal fortolkes.
Baseret p tilkendegivelser fra bl.a. m edlem m er af FSR - danske revisorer
og efter drftelser i Regnskabsrdet er det vurderet, at der er et behov for
en samlet vejledning til brug for svel m indre som mellemstore virksom
heder, der nsker at aflgge rsrapporter af hj kvalitet.
P denne baggrund har REGU foretaget en ajourfring af vejledningen
for m indre virksomheder og i samme forbindelse udvidet vejledningen,
s den fremover udgr et hjlpevrktj for virksomheder, der aflgger
rsrapport efter rsregnskabslovens regnskabsklasse B eller C. I denne
forbindelse er navnet p vejledningen ndret til Regnskabsvejledning for
klasse B- og C-virksomheder, forkortet regnskabsvejledningen" eller blot
vejledningen".
Vejledningen m ed tilhrende rsrapporteksempler er FSR - danske revi
sorers bud p, hvordan informative og retvisende rsrapporter kan udar
bejdes. Sfremt vejledningens krav fuldt ud flges, kan virksomheden i rs
rapportens ledelsesptegning og under anvendt regnskabspraksis anfre,
at den er aflagt efter rsregnskabsloven og denne regnskabsvejlednings
bestemmelser.
Vejledningen erstatter Regnskabsvejledningen for m indre virksomheder,
juli 2007, ogregnskabsvejledningerne nr. 1-22.
Vejledningen har vret sendt til hring hos en bred kreds af organisatio
ner, herunder m edlem m er af Regnskabsrdet, sam t m edlem m er af FSRdanske revisorer.
28. februar 2013
FSR - danske revisorer
Indhold
1. Indledning........................................................................................................................................ 15
2. Formelle forh old ............................................................................................................................ 23
3. Overordnede forhold..................................................................................................................... 30
4. Ledelsesptegning..........................................................................................................................40
5. Revisionsptegning/revisors erkl ring................................................................................... 42
6. Ledelsesberetning...........................................................................................................................44
7. Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmssige skn og fejl................................................63
8. Resultatopgrelsen.........................................................................................................................71
9. Indtgter.......................................................................................................................................... 73
10. Omkostninger............................................................................................................................... 81
11. Ekstraordinre poster.................................................................................................................82
12. Indkomstskat og andre skatter.................................................................................................84
13. Balancen......................................................................................................................................... 88
14. Immaterielle anlgsaktiver....................................................................................................... 89
15. Materielle anlgsaktiver............................................................................................................ 97
16. Leasingaktiver............................................................................................................................. 106
17. Investeringsejendomme og andre investeringsaktiver.................................................... 112
18. Finansielle aktiver og egne kapitalandele............................................................................ 120
19. Varebeholdninger...................................................................................................................... 130
20. Tilgodehavender___________________________________________________________ 136
21. Igangvrende arbejder for fremmed regning__________________________________139
22. Likvide beholdninger_______________________________________________________ 151
23. Egenkapital...................................................................................................................................152
24. Hensatte forpligtelser................................................................................................................163
25. Udskudt skat................................................................................................................................ 170
26. Gldsforpligtelser...................................................................................................................... 176
27. Poster uden for balancen.......................................................................................................... 183
28. Nrtstende parter.................................................................................................................... 186
29. N o te r .............................................................................................................................................191
30. Supplerende beretninger......................................................................................................... 192
31. Kapitalisering af finansieringsomkostninger......................................................................194
32. Oplysninger om aktiebaseret vederlggelse....................................................... ............... 198
33. Pengestrmsopgrelse..............................................................................................................200
34. V irksom hedssam m enslutninger____________________________________________ 208
35. Valutakursregulering................................................................................................................. 217
36. Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmssig sikring....................................... 225
37. Ikrafttrden og fremtidig ajourfring.................................................................................. 232
Appendiks
A Definitioner.............................................................................................................................. 233
B Sammenhng til rsregnskabslovens bestem m elser................................................... 259
C Notekrav, klasse B-virksomheder........................................................................................269
D Notekrav, klasse C-virksomheder....................................................................................... 287
E rsregnskabslovens skemakrav...........................................................................................295
F Eksempel p rsrapport, klasse B........................................................................................ 305
G Eksempel p rsrapport, klasse C........................................................................................ 351
Indhold - detaljeret
1. Indledning.........................................................................................................................................15
1.1. Praktisk hjlpevrktj for klasse B- og C-virksomheder............................................. 15
1.2. Vejledningens krav til klasse C-virksomheder er i kursiv............................................. 16
1.3. Oversigt over vsentlige forskelle til RL........................................................................ 16
2. Formelle fo rh o ld .............................................................................................................................23
2.1. Regnskabspligt......................................................................................................................... 23
2.2. Ansvaret for rsrapporten..................................................................................................... 25
2.3. Regnskabsr.............................................................................................................................26
2.4. rsrapportens bestanddele og rkkeflge.......................................................................27
2.5. Klassifikation og opstilling................................................................................................... 28
2.6. Valuta og sprog........................................................................................................................ 28
2.7. Tidsfrister.................................................................................................................................. 29
3. Overordnede forhold......................................................................................................................30
3.1. Retvisende b illed e...................................................................................................................30
3.2. Kvalitetskrav..............................................................................................................................30
3.3. Grundlggende forudstninger____________________________________ _______ 31
3.4. Begivenheder efter balancedagen...................................................................................... 35
3.5. Sammenligningstal og sammenlignelige oplysninger..................................................37
3.6. Skift af regnskabsklasse..........................................................................................................38
4. Ledelsesptegning____________________________________________ ________________ 40
5. Revisionsptegning/revisors erkl ring_________________________________________ 42
6. Ledelsesberetning........................................................................................................................... 44
6.1. Overordnede krav....................................................................................................................44
6.2. Krav til m inim um sindholdet af en ledelsesberetning for klasse
B-virksomheder....................................................................................................................... 47
6.3. Virksomhedens hovedaktiviteter (vsentligste aktiviteter)........................................48
6.4. Eventuelle usikkerheder ved indregning og mling, herunder usikkerhed
om going concern....................................................................................................................49
6.5. Usdvanlige forhold, der kan have pvirket indregning og m ling.......................... 50
6.6. Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og konom iske forhold............................51
6.7. Betydningsfulde hndelser indtruffet efter regnskabsrets afslutning................... 52
6.8. Kravene til m inim um sindholdet af en ledelsesberetning for klasse
C-virksomheder....................................................................................................................... 52
6.9. Virksomhedens forventede udvikling, herunder srlige forudstninger og
usikre faktorer...................................................................................... .................................. 52
6.10. rets resultat sam m enholdt m ed tidligere udm eldte forventninger..................... 53
6.11. Beskrivelse af virksomhedens videnressourcer.............................................................53
6.12. Virksomhedens risikoprofil og risikostyring................................................................ 54
6.13. Virksomhedens pvirkning af det eksterne milj........................................................ 55
6.14. Forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden................................. 56
6.15. Filialer i udlandet................................................................................................................. 56

6.16.5 rs hovedog ngletal...................................................................................................... 56
6.17. Oplysninger om ikke-finansielle forhold, som er relevante for
virksomhedens specifikke aktiviteter og konomiske forhold................................ 57
6.18. Redegrelse om samfundsansvar..................................................................................... 58
6.19. Mltal og politikker for det underreprsenterede kn..............................................60
6.20. Eventuel omtale af supplerende beretninger................................................................ 62
7. Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmssige skn og fejl............................................... 63
7.1. Anvendt regnskabspraksis generelt................................................................................... 63
7.2. ndring i anvendt regnskabspraksis................................................................................ 65
7.3. ndring i regnskabsmssige sk n .................................................................................... 67
7.4. Fundamentale fejl og vrige fejl..........................................................................................69
8. Resultatopgrelsen.........................................................................................................................71
8.1. Resultatopgrelsen generelt................................................................................................71
8.2. Resultatdisponering...............................................................................................................72
9. Indtgter..........................................................................................................................................73
9.1. Indregning og mling af indtgter.................................................................................... 73
9.2. Salg af varer............................................................................................................................... 76
9.3. Levering af tjenesteydelser....................................................................................................77
9.4. Igangvrende arbejder for fremmed regning................................................................. 78
9.5. Renter, licenser, royalties og udbytter............................................................................... 78
9.6. Offentlige tilskud.................................................................................................................... 80
10. Omkostninger...............................................................................................................................81
11. Ekstraordinre poster................................................................................................................ 82
12. Indkomstskat og andre skatter................................................................................................. 84
12.1. Indkomstskat.........................................................................................................................84
12.2. Andre skatter......................................................................................................................... 85
12.3. Indregning af rets skat...................................................................................................... 85
12.4. Prsentation i rsregnskabet............................................................................................ 86
13. Balancen......................................................................................................................................... 88
14. Immaterielle anlgsaktiver....................................................................................................... 89
14.1. Generelt...................................................................................................................................89
14.2. Indregning og m ling.......................................................................................................... 91
14.3. Afskrivninger og nedskrivninger......................................................................................93
14.4. Opskrivning........................................................................................................................... 95
14.5. Afhndelse............................................................................................................................ 95
14.6. Prsentation og oplysninger - srlige krav..................................................................95
15. Materielle anlgsaktiver............................................................................................................ 97
15.1. Indregning og m ling.......................................................................................................... 97
15.2. Afskrivningsgrundlag.........................................................................................................100
15.3. Afskrivninger og nedskrivninger.....................................................................................101
15.4. Opskrivning.......................................................................................................................... 103
15.5. Afhndelse...........................................................................................................................104
15.6. Prsentation og oplysninger - srlige krav................................................................ 104
16. Leasingaktiver..............................................................................................................................106
16.1. Klassifikation af leasingkontrakter.................................................................................106
16.2. Indregning og mling af finansielle leasingkontrakter hos leasingtager............ 108
16.3. Sale-and-leaseback............................................................................................................. 109
16.4. Prsentation og noteoplysninger - srlige krav........................................................ 111
17. Investeringsejendomme og andre investeringsaktiver.................................................... 112
17.1. Investeringsaktiver generelt.............................................................................................112
17.2. Investeringsejendom m e................................................................................................... 113
17.3. Indregning og mling, investeringsejendomme......................................................... 114
17.4. Indregning og mling, finansielle forpligtelser vedr.
investeringsejendom m e................................................................................................... 117
17.5. Vrdireguleringer............................................................................................................... 117
17.6. Overfrsler og afhndelse.................................................................................................118
18. Finansielle aktiver og egne kapitalandele............................................................................ 120
18.1. Flles bestem m elser.......................................................................................................... 120
18.2. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i
m oderselskabsregnskabet............................................................................................... 121
18.3. Fllesledede virksomheder/joint ventures i modervirksomhedens
regnskab............................................................................................................................... 123
18.4. Investering i associerede virksomheder og fllesledede virksomheder i
koncernregnskabet............................................................................................................ 124
18.5. Andre vrdipapirer og kapitalandele........................................................................... 124
18.6. Andre tilgodehavender......................................................................................................127
18.8. Egne kapitalandele............................................................................................................. 128
19. Varebeholdninger...................................................................................................................... 130
19.1. Indregning og m ling.........................................................................................................130
19.2. Opgrelse af kostpris..........................................................................................................130
19.3. M etode for mling af kostpris.......................................................................................... 132
19.4. Nedskrivning til nettorealisationsvrdi.......................................................................133
19.5. Prsentation og oplysninger - srlige krav______________________ _________134
20. Tilgodehavender......................................................................................................................... 136
20.1. Tilgodehavender generelt................................................................................................ 136
20.2. Indregning og m ling.........................................................................................................136
20.3. Nedskrivning til nettorealisationsvrdi.......................................................................137
21. Igangvrende arbejder for fremmed regning.....................................................................139

21.1. Igangvrende arbejder for fremmed regning generelt............................................139
21.2. Sammenlgning og opsplitning af kontrakter.......................................................... 142
21.3. Indtgter vedrrende kontrakter.................................................................................. 143
21.4. Omkostninger vedrrende kontrakter......................................................................... 144
21.5. Indregning og mling af indtgter og om kostninger........................................ 147
21.6. Tab vedrrende kontrakter.............................................................................................. 149
22. Likvide beholdninger................................................................................................................ 151
23. Egenkapital...................................................................................................................................152
23.1. Egenkapital generelt..........................................................................................................152
23.2. Virksomhedskapital..........................................................................................................152
23.3. Overkurs ved em ission...................................................................................................... 153
23.4. Reserve for opskrivning.................................................................................................... 154
23.5. Andre reserver.....................................................................................................................155
23.6. Overfrt overskud eller underskud................................................................................ 157
23.7. Foreslet udbytte................................................................................................................ 158
23.9. Tilskud i koncernforhold..................................................................................................160
24. Hensatte forpligtelser............................................................................................................... 163
24.1. Indregning............................................................................................................................ 163
24.2. M ling................................................................................................................................... 164
24.3. Omstruktureringer.............................................................................................................166
24.4. Tabsgivende aftaler............................................................................................................168
25. Udskudt skat................................................................................................................................170
25.1. M etode.................................................................................................................................. 170
25.2. Midlertidige forskelle........................................................................................................ 170
25.3. Skattepligtige midlertidige forskelle (udskudt skatteforpligtelse).........................171
25.4. Fradragsberettigede midlertidige forskelle (udskudt skatteaktiv).........................171
25.5. Indregning............................................................................................................................ 172
25.6. M ling................................................................................................................................... 173
26. Gldsforpligtelser......................................................................................................................176
26.1. Omfang og anvendelse...................................................................................................... 176
26.2. Indregning og m lin g ....................................................................................................... 177
26.3. Opgrelse af gldsforpligtelser.......................................................................................178
26.4. Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser................................179
27. Poster uden for balancen..........................................................................................................183
27.1.Eventualforpligtelser
183
27.2.Eventualaktiver.................................................................................................................... 184
27.3. Pantstninger og sikkerhedsstillelser........................................................................... 184

27.4. Leje- og leasingforpligtelser..................... ........................ ..............................................185
27.5. Aktiviteter, som ikke er indregnet i balancen______________________________ 185
28. Nrtstende parter_________________________________________________________ 186
28.1. Nrtstende parter generelt________________________________________ ____ 186
28.2. Definition af nrtstende parter.................................................................................... 186
28.3. Nrtstende parter m ed bestem m ende indflydelse p virksom heden...............187
28.4. Transaktioner m ed nrtstende parter........................................................................187
28.5. Andre oplysninger om nrtstende parter................................................................. 188
29. N o t e r ............................................................................................................................................. 191
30. Supplerende beretninger......................................................................................................... 192
31. Kapitalisering af finansieringsomkostninger......................................................................194
31.1. Indregning og m ling___________________________________________________ 194
31.2. Prsentation og oplysninger...........................................................................................196
32. Oplysninger om aktiebaseret vederlggelse___________________________________198
33. Pengestrmsopgrelse..............................................................................................................200
33.1. Pengestrmsopgrelsen generelt................................................................................... 200
33.2. Prsentation af driftsaktivitet_______________________ ____________________ 201
33.3. Prsentation af investeringsaktivitet............................................................................ 202
33.4. Prsentation af finansieringsaktivitet------------------------------------------------------- 202
33.5. Likvider i pengestrm sopgrelsen.................. ..............................................................203
33.6. Prsentation i vrigt......................................................................................................... 204
34. Virksom hedssam m enslutninger...........................................................................................208
34.1. Indledning............................................................................................................................208
34.2. Overtagelsesm etoden........................................................................................................208
34.2.1. G en erelt...................................................................................................................... 208
34.2.2. Identifikation af den overtagende p a r t .............................................................. 209
34.2.3. Fastlggelse af overtagelsestidspunktet.............................................................209
34.2.4. Opgrelse af kostprisen...........................................................................................210
34.2.5. Identifikation af og mling af dagsvrdien af identificerbare aktiver
og forpligtelser.......................................................................................................... 211
34.2.6. Opgrelse af goodw ill eller negativ g o o d w ill....................................................214
34.3. Sam m enl gningsm etoden..............................................................................................214
34.4. Andre fo r h o ld ..................................................................................................................... 215
34.5. Oplysninger i rsrapporten..............................................................................................216
35. Valutakursregulering..................................................................................................................217
35.1. Valutakursregulering generelt.......................................... .............................................. 217
35.2. Ln og udln i fremmed valuta........................................................................................ 218
35.3. Omregning af en udenlandsk virksomheds regnskab.............................................. 218
35.3.1. Klassifikation af en udenlandsk e n h e d ...............................................................218
35.3.2. Omregning af regnskabet for en selvstndig udenlandsk e n h e d ................219

35.3.3. Omregning af regnskabet for en integreret udenlandsk e n h e d .................. 220
35.3.4. ndring af klassifikationen af en udenlandsk e n h e d .....................................221
35.4. Srlige forhold vedrrende en udenlandsk virksomheds regnskab.................... 222
35.4.1. Omregning af goodwill ved erhvervelse af en selvstndig udenlandsk
e n h e d .......................................................................................................................... 222
35.4.2. Mellemvrende m ed en selvstndig udenlandsk e n h e d ............................. 222
35.5. Prsentation og oplysninger - srlige krav.................................................................223
36. Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmssig sikring....................................... 225
36.1. Indregning og mling af afledte finansielle instrumenter....................................... 225
36.2. Regnskabsmssig sikring.................................................................................................225
36.3. Betingelser for regnskabsmssig sikring..................................................................... 226
36.4. Srligt om regnskabsmssig sikring af valutarisici.................................................. 228
36.5. Srligt om regnskabsmssig sikring af renterisici.................................................... 230
36.6. Ophr m ed sik rin g ........................................................................................................... 230
37. Ikrafttrden og fremtidig ajourfring.................................................................................. 232
Appendiks
A Definitioner.............................................................................................................................233
B Sammenhng til rsregnskabslovens bestem m elser.................................................. 259
C Notekrav, klasse B-virksomheder.......................................................................................269
D
E
F
G
Notekrav, klasse C-virksomheder......................................................................................287

rsregnskabslovens skemakrav......................................................................................... 295
Eksempel p rsrapport, klasse B.......................................................................................305
Eksempel p rsrapport, klasse C.......................................................................................351
1. Indledning
1.1. Praktisk hjlpevrktj for klasse B- og
C-virksomheder
1.1.1. rsregnskabsloven (RL) er udformet som en rammelov. Denne
Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder er et hjlpevrktj,
der uddybende beskriver regnskabsomrder for bl.a. at bidrage til en
ensartet praksis og en fortsat hjnelse af standarden ved aflggelse af
danske rsrapporter.
1.1.2. Regnskabsvej ledningen indeholder appendiks A-G, der er en integre
ret del af vejledningen.
1.1.3. Regnskabsvejledningen er tiltnkt virksomheder om fattet af RL
klasse B og C. Vejledningen beskriver de mest almindelige regnskabsms
sige forhold og uddyber RLs rammebestemmelser i regnskabsklasse B og
C. Virksomhederne kan sledes i n regnskabsvejledning finde en over
skuelig vejledning inden for de forskellige regnskabsomrder. Vejlednin
gen kan som udgangspunkt ikke anvendes af virksomheder, der aflgger
rsrapport efter andet regelgrundlag end rsregnskabsloven, men vil p
konkrete om rder kunne inspirere disse virksomheder.
1.1.4. Der er i hj grad lagt vgt p den praktiske anvendelse. Regnskabs
vejledningen er derfor suppleret med et eksempel p en rsrapport for
henholdsvis en klasse B-virksomhed og en klasse C-virksomhed, udar
bejdet efter vejledningens krav og anbefalinger. Eksemplerne indeholder
kom m entarer og henvisninger til i RL. De konkrete eksempler p oplysnings- og notekrav supplerer selve vejledningens omtale af kravene til
prsentation og oplysninger.
1.2. Vejledningens krav til klasse

C-virksomheder er i kursiv
1.2.1. Der er foretaget en subjektiv vurdering og afgrnsning af svel
regnskabsomrder som indhold, sledes at kun de for klasse B- og
C-virksomheder mest almindelige forhold er medtaget. For at ge
vejledningens praktiske anvendelse er krav, der efter vejledningen
kun glder for klasse C-virksomheder, skrevet med kursiv. Klasse
B-virksomheder kan sledes se bort fra den kursiverede tekst.
1.3. Oversigt over vsentlige forskelle til RL

.3.1. P flere om rder stiller vejledningen yderligere krav end RL. Hensig
ten er at fastholde informationsniveauet u ndret i forhold til lovens krav
fra 2002 og dermed opretholde et hjt kvalitetsniveau i rsrapporter for de
virksomheder, der vlger at flge vejledningen. De fleste lempelser i RL,
som er gennemfrt over de sidste ti r vedrrende indregning, mling,
prsentation og noteoplysninger, er sledes fravalgt i denne vejledning,
da lovndringerne isr er gennem frt i lyset af et nske om at reducere de
administrative byrder.
1.3.2. Virksomheder, der blot nsker at flge lovens minimumskrav, kan i
rsrapporteksemplerne se, hvor vejledningen gr videre end RL. I rsrap
porteksem plerne er vejledningens videregende krav m arkeret m ed gr
skygge.
1.3.3. Eksempelvis krver regnskabsvejledningen en anlgsnote for bde
klasse B- og C-virksomheder. rsregnskabsloven krver kun anlgsnote
for klasse C-virksomheder. I rsrapportm odellen for klasse B-virksomhe
der er anlgsnoten derfor m arkeret m ed gr skygge. I selve vejledningen
er kravet ikke skrevet med kursiv, da vejledningen som nvnt ogs krver
anlgsnote for klasse B-virksomheder.
1.3.4. Nedenstende oversigter viser vejledningens krav og anbefalinger p

vsentlige omrder:
* Kravene skal fuldt ud flges, hvis virksomheden nsker at signalere, at
rsrapporten er aflagt i overensstemmelse med regnskabsvejledningen.
* Anbefalingerne er udtryk for, at det ofte vil vre relevant (en god ide)
fx at medtage en anbefalet pengestrmsopgrelse i rsrapporten. Anbe
falingerne skal ikke ndvendigvis flges. Nr blot virksomheden flger
vejledningens krav, kan virksomheden tilkendegive, at rsrapporten er
aflagt i overensstemmelse m ed regnskabsvejledningen.
Kolonnen til hjre viser rsregnskabslovens regulering af omrderne. Op
remsningen er ikke udtmmende.
Regnskabsvejledningens
rsregnskabslovens krav
krav
Udviklings
- Indregning og mling
Virksomheder i regnskabs
Efter RL kan virksom
om kostninger klasse B skal indregne
heder i regnskabsklasse B
udviklingsomkostninger i
vlge at indregne udvik
resultatopgrelsen.
lingsprojekter og internt
oparbejdede immaterielle
Virksomheder i regnskabs
klasse C skal indregne
udviklingsomkostninger i
rettigheder som aktiver i

balancen.
balancen, hvis visse betin
gelser er opfyldt.
heder i regnskabsklasse
C-mellem undlade at ind
regne udviklingsprojekter
og internt oparbejdede im
materielle rettigheder som
aktiver i balancen.
krav
Finansielle
Finansielle leasingaftaler
leasingaftaler
skal indregnes som hen
holdsvis aktiver og forplig
som leasingtager undlade
telser i balancen.
at indregne finansielle lea

singaftaler i balancen og
i stedet behandle dem p
samme mde som opera
tionelle leasingaftaler.
Datter
Virksomheder skal anvende Efter RL kan virksomhe
virksomhed
den indre vrdis metode
og associeret
ved indregning og mling af lige metoder: Kostpris, in

kapitalandele i dattervirk
dre vrdis m etode og om
virksomhed
somheder og associerede
der vlge mellem forskel
vurderet vrdi (dagsvrdi
virksomheder, sfremt virk over egenkapitalen).

somheden undlader at ud
arbejde koncernregnskab,
og flgende betingelser
begge er opfyldt:
* En dattervirksomhed
eller en associeret virk
som hed er betydelig, og
* Der er betydelig koncer
nintern handel
Hvis kun en af betingel
serne er opfyldt, er det en
anbefaling - m en ikke et
krav - at anvende den indre
vrdis m etode i oven
nvnte situation.
krav
Igangvrende Igangvrende arbejder for
arbejder for
frem m ed regning skal m
fremmed
les til salgsvrdi i henhold
undlade at mle igangv
regning
til produktionsmetoden.
rende arbejder for frem

m ed regning til salgsvrdi
og i stedet mle dem til
kostpris.
Vare
Varebeholdninger kan ikke Efter RL kan varebehold
beholdninger
opskrives til genanskaffel
ninger opskrives til genan-
Udbytte
sesvrdi.
Foreslet udbytte skal ind
skaffelsesvrdi.
Efter RL kan foreslet
regnes som srskilt post
udbytte indregnes som en
under egenkapitalen.
gldsforpligtelse i bde
regnskabsklasse B og C.
Virksomheder i regnskabsklasse B kan dog vlge at

indregne foreslet udbytte
Hensatte
forpligtelser
som en gldsforpligtelse.
Hensatte forpligtelser bortset fra udskudt skat
Efter RL kan hensatte

forpligtelser mles uden
- skal mles til diskonteret
diskontering.
vrdi.
krav
- Opstilling og prsentation - Opstilling og prsentation

Netto
N ettoom stningen skal
omstning
prsenteres i resultatopg der i regnskabsklasse B og

relsen.
C-mellem sammendrage
Efter RL kan virksomhe
nettoom stning m ed en
rkke vrige poster og i
stedet indlede resultatop
grelsen med Bruttofortje
Vrdiregulering
Vrdiregulering af investe
neste" eller Bruttotab".

RL indeholder ikke speci
ringsaktiver prsenteres
fikt krav om prsentation
som en srskilt post i resul som srskilt post i resultat

tatopgrelsen.
opgrelsen.
Kort og lang
Kort- og langfristet gld
Efter RL kan oplysning
gld
skal prsenteres opdelt i
om kort- og langfristet gld
balancen.
gives i noterne.
Egenkapital
Krav om en fuldstndig
Efter RL skal virksom
opgrelse
egenkapitalopgrelse med heder i regnskabsklasse B

specifikation af alle egenka oplyse om bevgelser p
pitalbevgelser. Virksom egenkapitalen i en sum m a
heder i regnskabsklasse C
risk egenkapitalopgrelse
skal prsentere egenkapi
eller en fuldstndig egen
talopgrelsen som en sr
kapitalopgrelse. Virksom
skilt regnskabsopstilling,
heder i regnskabsklasse C
mens virksomheder i regn
skal udarbejde en fuldstn
skabsklasse B kan vlge at
dig egenkapitalopgrelse.
vise opgrelsen i en note.
krav
Ledelsesberet- Der skal vre en ledelsesberetning.
ning
Efter RL skal virksom

alene medtage en ledelsesberetning, hvis der er
sket vsentlige ndringer i
virksomhedens aktiviteter
og konomiske forhold.
Der skal vre en anlgs
RL krver ikke en anlgs
note for hver post under
note i regnskabsklasse B.
Ledelsesve-
anlgsaktiver.
Der skal oplyses om ledel-
RL krver ikke, at virk
derlag
sesvederlag.
som heder i regnskabsklasse
Anlgsnote
B oplyser om ledelsesvederlag.
Antal beskf
Krav om at oplyse gennem RL krver ikke oplysning
tigede
snitligt antal ansatte.
om gennemsnitligt antal
ansatte i regnskabsklasse B
Nrtstende
Der skal oplyses om nrt
RL krver ikke, at virk
parter
stende parter, der har
som heder i regnskabsklasse
bestem m ende indflydelse,
B oplyser om nrtstende
sam t oplyses om transak
parter, der har bestem
tioner med nrtstende
m ende indflydelse, og ej
parter, uanset om transak
heller om transaktioner
tionerne er indget p nor
med nrtstende parter.
male markedsvilkr.
I regnskabsklasse C er
der krav om at oplyse om
transaktioner, der ikke er
indget p norm ale m ar
kedsvilkr.
krav
ndring af

Anvendt regnskabspraksis RL krver ikke, at der ret
regnskabs
rettes m ed tilbagevirkende
tes m ed tilbagevirkende
klasse
kraft ved ndring af regn
kraft p alle poster ved
skabsklasse.
overgang til hjere regn

skabsklasse.
rsregnskabsloven
anbefalinger
Pengestrms-
Vejledningen anbefaler,
RL hverken krver eller
opgrelse
at der indgr en penge-
anbefaler en pengestrms-
strmsopgrelse i rsrap
opgrelse i regnskabs
Sammenligne
porter for klasse B.

Vejledningen anbefaler,
klasse B.
RL anbefaler ikke gene
lige oplysnin
at sammenlignelige noter
relt sammenlignelige no
ger
medtages.
ter, m en krver sam m en

lignelige noter p udvalgte
omrder.
1.3.5. P andre regnskabsomrder end de ovenfor nvnte er der i kon

krete tilflde krav eller anbefaling om at anvende en bestem t m etode for
indregning og mling sam t prsentation og oplysning i henhold til regnskabsvejledningen.
Udtm m ende oversigter over vejledningens notekrav fremgr af appen
diks C og D.
2. Formelle forhold
2.1. Regnskabspligt
Denne regnskabsvejledning anvender samme afgrnsning som rsregn
skabslovens definitioner af regnskabsklasse B, C-mellem og C-store virk
somheder.
2.1.1. Regnskabspligten for regnskabsklasse B- og C-virksomheder omfat
ter sdvanligvis:
* Aktieselskaber.
* Anpartsselskaber.
* Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber).
* Interessentskaber, hvori alle interessenter er kapitalselskaber.
* Kommanditselskaber, hvori alle kom plem entarer er kapitalselskaber.
* Erhvervsdrivende fonde.
* Virksomheder m ed begrnset ansvar (typisk foreninger og andelssel
skaber) om fattet a f lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, med
mindre disse er omfattet af regnskabsklasse A. En virksomhed i denne
kategori har dog kun pligt til at aflgge rsrapport, hvis virksomheden i
2 p hinanden flgende regnskabsr p balancetidspunktet overstiger 2
af flgende strrelsesgrnser:
a) Balancesum 7 mio. kr.
b) Nettoom stning 14 mio. kr.
c) Antal heltidsbeskftigede 10 ansatte.
2.1.2. Virksomheder er om fattet af regnskabsklasse B, hvis virksomheden i
2 p hinanden flgende regnskabsr p balancetidspunktet ikke overstiger
2 af flgende strrelsesgrnser:
2.1.3. Virksomheder er om fattet af regnskabsklasse C, hvis virksom heden i

2 p hinanden flgende regnskabsr p balancetidspunktet overstiger 2 af
de 3 ovennvnte strrelsesgrnser.
En nystiftet virksomhed anses for om fattet af regnskabsklasse C, hvis den i
frste regnskabsperiode overstiger to af de i 2.1.2. nvnte strrelsesgrn
ser.
Mellemstore og store virksomheder i regnskabsklasse C er underlagt yder
ligere krav i forhold til reglerne i regnskabsklasse B. Mellemstore virksom
heder har mulighed for visse fravalg iflge rsregnskabsloven i forhold til
store virksomheder. Mellemstore virksomheder defineres ved, at virksom
heden i 2 p hinanden flgende regnskabsr p balancetidspunktet ikke
overstiger to af flgende strrelsesgrnser:
Store virksomheder er herefter virksomheder, der overstiger 2 af de 3
nvnte strrelsesgrnser i 2 p hinanden flgende regnskabsr.
Ved overgang fra regnskabsklasse B til regnskabsklasse C skal ndring af
anvendt praksis foretages m ed tilbagevirkende kraft. Tilsvarende glder
ved overgang fra C-mellem til C-stor.
2.1.4. En m odervirksomhed i regnskabsklasse B kan undlade at udarbejde
koncernregnskab, sfremt koncernvirksomhederne ikke tilsam men over
skrider 2 af strrelsesgrnserne for regnskabsklasse B i 2 p hinanden
flgende r. Sfremt en m odervirksomhed i regnskabsklasse B frivilligt
vlger at medtage et koncernregnskab i rsrapporten, kan koncernregn
skabet udarbejdes efter regnskabskravene for klasse B-virksomheder.
Nyetablerede selskaber, der i frste r overskrider strrelsesgrnserne for
regnskabsklasse B, skal aflgge koncernregnskab efter regnskabsklasse C,
selvom strrelserne ikke er overskredet i 2 p hinanden flgende r. Bereg
ning af strrelsesgrnserne er en sammenlgning af henholdsvis alle kon
cernselskabernes omstning, balancesum og antal ansatte. Der m ikke

foretages elimineringer i beregningen ud over udligning af kapitalandele.
2.1.5. Sfremt en virksomhed i regnskabsklasse B er modervirksomhed for
en koncern, der strrelsesmssigt tilhrer regnskabsklasse C, skal m oder
virksomhedens rsrapport udarbejdes efter rsregnskabslovens bestem
melser for regnskabsklasse C-mellem. Et koncernregnskab for en sdan
koncern udarbejdes ogs efter rsregnskabslovens bestemmelser for klasse
C-virksomheder og de srlige regler for koncernselskaber.
2.1.6. Offentliggrelse af koncernregnskab kan undlades, hvis derfor en
hjereliggende koncern udarbejdes koncernregnskab efter kravene i EUs 7.
regnskabsdirektiv, og hvis minoritetsaktionrer, der ejer mindst ti procent
af virksomhedskapitalen, ikke har krvet udarbejdelse af koncernregnskab.
I selskaber, hvor minoritetsaktionrer ejer mindre end 10 procent, er det en
betingelse, at minoritetsaktionrerne ikke har krvet aflggelse af koncern
regnskab. Endvidere kan koncernregnskabsudarbejdelsen undlades, hvis det
hjereliggende moderselskab aflgger rsrapport efter lignende regler i EU's
7. regnskabsdirektiv som eksempelvis IFRS og US GAAR Tilsvarende kan
disse mellemliggende modervirksomheder i regnskabsklasse B udarbejde
rsrapport efter bestemmelserne for klasse B-virksomheder.
2.1.7. Sfremt en modervirksomhed undlader at offentliggre koncern
regnskabet m ed begrundelse i undtagelserne i afsnit 2.1.6., skal modervirk
som hedens regnskab sam t underliggende datterselskaber indg i koncern
regnskabet ved fuld konsolidering eller efter indre vrdis metode. End
videre skal virksomheden oplyse om anvendelse af undtagelsesreglerne
sam t oplyse navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer for den hjere
modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab. Virksomheden skal
indsende koncernregnskabet for den hjereliggende modervirksomhed
samtidig m ed egen rsrapport.
2.2. Ansvaret for rsrapporten

2.2.1. De ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gldende lovgiv
ning, vedtgter, aftale eller sdvane har den verste henholdsvis den dag
lige ledelse, skal aflgge rsrapport for virksomheden. Sfremt der ikke er
et srskilt ledelsesorgan, anses de personligt ansvarlige ejere i fllesskab
for at udgre det ansvarlige ledelsesorgan.
2.2.2. Hvert enkelt m edlem af de pgldende ledelsesorganer har ansvar
for, at rsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og
eventuelle yderligere krav til rsrapporter i vedtgter eller aftaler. Lige
ledes har hvert enkelt m edlem ansvar for, at rsregnskabet, hvis revision
er krvet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt m edlem af det
verste ledelsesorgan har ansvar for, at rsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister.
2.2.3. Det er virksomhedens ledelse p det tidspunkt, hvor rsrapporten
aflgges, der skal underskrive ledelsesptegningen, og som derved har an
svaret for rsrapporten.
2.3. Regnskabsr
2.3.1. Virksomhedens regnskabsr skal omfatte 12 mneder, der altid skal
begynde og slutte p en bestem t dato i ret. Det efterflgende regnskabsr
begynder dagen efter foregende regnskabsrs balancedato. Koncernregn
skabet skal have samme balancedag som moderselskabets rsregnskab.
2.3.2. Virksomhedens frste regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller
lngere tidsrum end 12 mneder, dog hjst 18 mneder.
2.3.3. Sfremt virksomheden senere ndrer regnskabsr, m omlgningsperioden ikke overstige 12 mneder. Omlgningsperioden kan dog om
fatte op til 18 mneder, hvis det er ndvendigt at ndre regnskabsr for at
opn sam m e regnskabsr i flere virksomheder i tilflde af:
1. Etablering af koncernforhold
2. Etablering af deltagelse i flles ledelse over en anden virksomhed eller
3. Fusion.
2.4. rsrapportens bestanddele og

rkkeflge
2.4.1. En rsrapport er det dokument, som indeholder ledelsesptegning,
eventuelt revisionsptegning/revisors erklring, rsregnskab og
eventuel ledelsesberetning sam t eventuelle supplerende beretninger.
Hvis virksomheden er en modervirksomhed, skal rsrapporten tillige
indeholde et koncernregnskab for de konsoliderede virksomheders
aktiver, passiver sam t resultat og pengestrmme.
2.4.2. rsrapporten skal efter denne vejledning indeholde de for regn
skabsklasse B og C foreskrevne bestanddele, der som m inim um er fl
gende:
1.
Ledelsesptegning
2.
Eventuel revisionsptegning eller revisors erklring
3.
Ledelsesberetning
4.
Redegrelse for anvendt regnskabspraksis (kan vre en del af noterne)
5.
Resultatopgrelse
6.
7.
Balance
Egenkapitalopgrelse (kan vre en del af noterne for virksomheder i
regnskabsklasse B)
8.
Pengestrmsopgrelse (obligatorisk for regnskabsklasse C)
9. Eventuelt koncernregnskab med tilhrende bestanddele

10. Noter.
Et rsregnskab bestr af ovennvnte punkter 4 -1 0 .
Pengestrmsopgrelsen er ikke obligatorisk for virksomheder i regnskabs
klasse B, men kan hensigtsmssigt medtages.
2.4.3. rsregnskabet for regnskabsklasse B og C m ikke indeholde ikkereviderede oplysninger, sfremt rsregnskabet er underlagt revision, men
sdanne oplysninger kan eksempelvis indg i ledelsesberetningen. Det
samme glder for et eventuelt koncernregnskab.
2.4.4. Supplerende beretninger, der indarbejdes i rsrapporten, skal
placeres srskilt i denne efter ovenstende lovpligtige bestanddele. Sup-
pierende beretninger kan vre miljrapporter, videnregnskaber eller

lignende. Bortset fra generelle bem rkninger i afsnit 30 er supplerende
beretninger ikke behandlet i denne regnskabsvejledning.
2.5. Klassifikation og opstilling

2.5.1. Virksomhedens balance og resultatopgrelse skal opstilles i skema
tisk form i overensstemmelse med rsregnskabslovens skemabestemmel
ser. Disse skemakrav indgr som appendiks E i denne vejledning.
2.5.2. Posterne skal anfres srskilt og i den rkkeflge, som er angivet
i skemaerne. Poster, der er betegnet m ed arabertal (1, 2 , 3 osv.), kan un
deropdeles. Nye arabertalsposter kan tilfjes, hvis deres indhold ikke er
dkket af en eksisterende post. Arabertalsposterne kan sammendrages,
hvis samm endragningen frem m er overskueligheden. I s fald skal arabertalsposterne i stedet vises i noterne. Opstilling og benvnelse af arabertals
poster skal tilpasses, nr virksomhedens srlige karakter gr det pkrvet.
Romertalsposter m ikke sammendrages.
2.5.3. Appendiks F viser et eksempel p rsrapport, hvori der er valgt
en af flere mulige prsentationer af rsrapportens indhold for klasse Bvirksomheder. Appendiks G viser et eksempel p en rsrapport for klasse
C-virksomhed inkl. koncernregnskab.
2.6. Valuta og sprog

2.6.1. Indregning, mling og oplysninger skal foretages i danske kroner
eller i euro. Virksomheden kan vlge i rsrapporten at anfre belb i en
anden frem m ed valuta, der er relevant for virksomheden. Valutakursen
pr. balancedagen og pr. foregende regnskabsrs balancedag skal i s fald
oplyses i anvendt regnskabspraksis.
2.6.2. rsrapporter, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal vre
affattet p dansk. Styrelsen har dog bemyndigelse til at tillade, at rsrap
porter udfrdiges p andre sprog, m en Erhvervs- styrelsen har endnu ikke
anvendt denne bemyndigelse. Dog tillades, at rsrapporten udarbejdes p

2 sprog, hvoraf det ene er dansk.
2.7. Tidsfrister
2.7.1. Virksomheder skal uden ugrundet ophold efter generalforsamlingen
indsende den godkendte rsrapport til Erhvervsstyrelsen. rsrapporten
skal vre modtaget senest 5 m neder efter regnskabsrets afslutning. Kan
selskabet undlade at udarbejde koncernregnskab, jf. rsregnskabsloven
112, skal koncernregnskabet for den hjereliggende koncern indsendes
samtidig m ed virksomhedens egen rsrapport.
2.7.2. Virksomheder under rekonstruktion skal frst indsende rsrappor
ten, s den er m odtaget senest en mned efter rekonstruktionens ophr.
Virksomheder under konkurs skal ikke indsende rsrapport.
2.7.3. Ihenhold til indsendelsesbekendtgrelsen skal virksomheder i
regnskabsklasse B med balancedag 31. januar 2012 eller senere indberette
rsrapporten digitalt. Virksomheder i regnskabsklasse C skal indberette
rsrapporten digitalt, nr rsrapportens balancedato er efter den 31. de
cember 2012. I en overgangsperiode vil der vre mulighed for forenklet
digital indberetning, idet ledelsesptegning, ledelsesberetning og noteoplysninger mv. vil kunne indberettes samlet (,,clob-opmrkning) p noteniveau.
2.7.4. Har Erhvervsstyrelsen bekendtgjort, at en rsrapport er offentligt
tilgngelig, kan denne ikke omgres ved en ny rsrapport, m edm indre
styrelsen tillader dette.
3. Overordnede forhold
3.1. Retvisende billede
3.1.1. Den overordnede generalklausul et retvisende billede" om fatter
det samlede rsregnskabs og koncernregnskabs bestanddele (anvendt
regnskabspraksis, resultatopgrelse, balance, eventuel egenkapitalopg
relse, noter og eventuel pengestrmsopgrelse). Ledelsesberetningen skal
opfylde generalklausulen en retvisende redegrelse" for de forhold, som
beretningen skal indeholde. Eventuelle supplerende beretninger skal li
geledes give en retvisende redegrelse inden for ram m erne af almindeligt
anerkendte retningslinjer for sdanne beretninger.
3.1.2. For at sikre et godt grundlag for at udfylde generalklausulerne om
henholdsvis et retvisende billede og en retvisende redegrelse er der i
rsregnskabsloven indfjet en overordnet begrebsramme, hvori rsrap
portens forml, grundlggende begreber og sam m enhnge beskrives og
systematiseres. rsregnskabsloven krver generelt, at virksom heden skal
give yderligere oplysninger, hvis lovens regler ikke er tilstrkkelige til at
give et retvisende billede.
3.1.3. Sfremt anvendelsen af lovens bestemmelser ikke frer til et retvi
sende billede, skal lovens detailbestemmelser fraviges. En sdan fravigelse
vurderes alene at kunne ske yderst sjldent, da lovens regler som udgangs
punkt antages at fre til et retvisende billede.
3.2. Kvalitetskrav
3.2.1. En forudstning for, at rsregnskabet og koncernregnskabet giver
et retvisende billede, og at ledelsesberetningen indeholder en retvisende
redegrelse, er, at rsrapporten indeholder oplysninger om de forhold, der
er relevante for regnskabsbrugerne, og at oplysningerne er plidelige.
3.2.2. For at en inform ation er relevant, skal den kunne bibringe regnskabsbrugeren en viden, som denne pvirkes af i en beslutningssituation.
3.2.3. Plidelighed om fatter verificerbarhed og trovrdighed. Kravet om

verificerbarhed indebrer, at oplysninger i rimeligt omfang kan efter
prves. Kravet om trovrdighed indebrer, at inform ationerne afspejler
virkeligheden s rigtigt som muligt og indeholder det, de foregiver at inde
holde.
3.3. Grundlggende forudstninger

Ovennvnte kvalitetskrav er ramm ebestem m elser p et hjt niveau, som
suppleres m ed nedenstende grundlggende forudstninger (regnskabs
principper):
1.
Fortsat drift (going concern)
2.
Periodisering
3.
Reel kontinuitet
4.
Vsentlighed
5.
Bruttovrdier
6.
Neutralitet
7.
Konsistens
8.
Indhold frem for formalia
9.
Klarhed
10. Formel kontinuitet.
3.3.1. Fortsat drift (going concern)

Ved udarbejdelsen af rsrapporten skal ledelsen foretage en bedmmelse af
virksomhedens evne til at fortstte driften. rsrapporten skal udarbejdes p
going concern-basis, medmindre ledelsen har til hensigt at lade virksomhe
den trde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophr eller
ikke har noget realistisk alternativ hertil. I s fald skal der gives oplysning
om, p hvilket andet grundlag rsrapporten er udarbejdet, hvilket typisk
vil vre til realisationsvrdier. Ved vurdering af, om regnskabsaflggelsen
kan ske p going concern-basis, tages der hensyn til alle givne oplysninger i
en periode, der i det mindste lber frem til nste balancedato. Hvis en virk
somhed hidtil har haft en lnsom drift og let adgang til likvide midler, kan
det almindeligvis uden videre analyser antages, at forudstningen om going
concern er til stede. I andre tilflde m ledelsen bedm m e en lang rkke

faktorer vedrrende nuvrende og forventet lnsomhed, evne til at opfylde
forpligtelser og opnelse af alternative finansieringskilder, fr det kan afg
res, om forudstningen om going concern er til stede.
3.3.2. Periodisering
Virksomheden skal udarbejde rsrapporten p grundlag af periodiseringsprincippet Dette glder dog ikke pengestrmsopgrelsen, hvor ind- og udbe
talinger skal indregnes p betalingstidspunktet. I henhold til periodiseringsprincippet indregnes transaktioner og andre begivenheder i rsregnskabet i
det regnskabsr, hvori de finder sted, uanset tidspunktet for betaling. Indtg
ter indregnes, nr virksomheden har udfrt sin indtgtsskabende aktivitet,
mens de tilhrende udgifter periodiseres som omkostninger i takt med, at
aktiviteten finder sted. Dette princip tillader dog ikke indregning af poster i
balancen, som ikke opfylder definitionen p aktiver og forpligtelser.
3.3.3. Reel kontinuitet

Regnskabsr, eventuel konsolideringsmetode, indregningsmetoder, mle
grundlag og den anvendte monetre enhed sam t klassifikation og prsen
tation af regnskabsposter i rsregnskabet skal vre ens fra et regnskabsr
til det nste, medmindre:
a) Virksomhedens aktiviteter er vsentligt ndret, eller ledelsen har kon
kluderet, at en ndret prsentation eller klassifikation bedre vil give et
retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stil
ling og resultatet, eller
b) En ndret opstillingsform er pkrvet p baggrund af dansk regnskabslovgivning, herunder nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse.
Ved ndring af rsrapportens prsentation tilpasses sam m enlignende
oplysninger.
Reel kontinuitet betyder fx, at virksomhedens tilvalg af opskrivning af
materielle anlgsaktiver skal fortsttes fremover, ligesom virksomhedens
valg af regnskabsskemaer ikke uden videre m ndres.
3.3.4. Vsentlighed
Alle vsentlige regnskabsposter skal prsenteres srskilt i rsregnskabet.
Belb vedrrende uvsentlige poster kan sammendrages med poster af
samme art eller funktion.
rsregnskabet udarbejdes p grundlag af en rkke transaktioner og vrige
begivenheder, som sammendrages i regnskabsposter i resultatopgrelsen,
balancen, egenkapitalopgrelsen, pengestrmsopgrelsen eller i noterne.
Hvis en regnskabspost ikke i sig selv er vsentlig, sammendrages den med
andre poster af ensartet karakter.
I denne sam m enhng er en oplysning vsentlig, sfremt oplysningen kan
f indflydelse p regnskabsbrugerens konomiske beslutninger truffet p
grundlag af rsregnskabet, hvis oplysningen kom m er til regnskabsbruge
rens kendskab. Vsentlighed afhnger af strrelsen og arten af posten vur
deret ud fra de specifikke forhold. Afgrelsen af, om en post eller sam m en
dragne poster er vsentlige, trffes ud fra en samlet vurdering af postens
art og strrelse. Afhngigt af forholdene kan enten arten eller strrelsen af
posten vre afgrende.
Den grundlggende forudstning om vsentlighed indebrer, at oplysningsbestemmelserne i regnskabsvejledningen ikke ndvendigvis skal
overholdes, sfremt de krvede oplysninger er uvsentlige i forhold til
rsregnskabets forml.
3.3.5. Bruttovrdier
Aktiver og forpligtelser m ikke modregnes, m edm indre modregning kr
ves eller tillades i rsregnskabsloven eller efter denne vejledning. Et aktiv
kan sledes ikke mles for hjt med den begrundelse, at et andet aktiv er
m lt for lavt.
Indtgter og omkostninger m ikke modregnes, medm indre det krves
eller tillades i rsregnskabsloven eller efter denne vejledning, eller m ed
m indre ensartede gevinster/tab og de herm ed forbundne omkostninger
er uvsentlige. Resultatet af visse transaktioner prsenteres sdvanligvis
ved at modregne indtgter i forbundne omkostninger i forbindelse med
den sam m e transaktion, sfremt denne oplysning afspejler indholdet af

transaktionen eller begivenheden. Eksempelvis prsenteres gevinst og tab
p salg af anlgsaktiver ved at fratrkke aktivets regnskabsmssige vrdi
og forbundne salgsomkostninger i salgsprovenuet. Valutakursndringer
kan ofte indregnes netto i resultatopgrelsen, selvom de indregnes brutto
p de enkelte balanceposter. Tilsvarende vil norm alt glde gevinst og tab
p afledte finansielle instrumenter.
3.3.6. Neutralitet
Neutralitetskravet betyder, at enhver vrdindring skal vises uanset ind
virkning p egenkapital og resultatopgrelse. Neutralitetskravet betyder
sledes, at praksis og skn ikke m afhnge af srlige nsker til resultat
eller egenkapital. Af- og nedskrivninger m eksempelvis ikke gres afhn
gige af rets resultat, ligesom indregning af om kostninger ikke m udsky
des til et senere tidspunkt, hvor indtjeningen er bedre.
3.3.7. Konsistens
Regnskabsposter skal indregnes konsistent, dvs. at der skal anvendes
sam m e indregningsm etoder og mlegrundlag inden for sam m e kategori
af regnskabsposter. Hvis virksomheden fx vlger at opskrive fast ejendom,
skal alle de faste ejendom m e inden for sam m e kategori opskrives.
3.3.8. Indhold frem for formalia

Der skal tages hensyn til forholdenes realitet frem for formaliteter uden
reelt indhold. Finansielt leasede aktiver skal efter denne vejledning sledes
indregnes i balancen, idet realiteten er, at virksom heden har den kono
miske rderet over aktivet, selvom der formelt set ikke er tale om ejerskab.
3.3.9. Klarhed
rsrapporten skal udarbejdes p en klar og overskuelig mde. Der m ikke
vre tvetydige eller vildledende udsagn eller opstillinger. Uvsentlige
oplysninger m fx ikke i ledelsesberetningen fylde s meget, at de derved
overskygger de vsentlige forhold i rsrapporten.
3.3.10. Formel kontinuitet

Primobalancen for regnskabsret skal svare til ultim obalancen for det
foregende r.
3.4. Begivenheder efter balancedagen

3.4.1. Begivenheder efter balancedagen om fatter alle begivenheder - svel
positive som negative - frem til tidspunktet for ledelsens godkendelse af
rsrapporten.
3.4.2. En virksomhed skal opdatere rsrapportens oplysninger og i rs
regnskabet indarbejde effekten af begivenheder, der giver oplysninger om
forhold eller situationer, der eksisterede p balancedagen. Flgende for
hold er eksempler p sdanne regulerende begivenheder:
* Varedebitorer, der gr konkurs, sfremt konkursen er en begivenhed,
der underbygger debitors m anglende betalingsevne p balancedagen
* Afgjorte retstvister og lignende, idet disse kan bekrfte et forhold, der
allerede er indregnet i rsregnskabet
* Fastlggelse af overskudsdeling eller bonushensttelser til medarbej
dere mv., sfremt virksomheden p balancedagen er forpligtet til s
danne betalinger
* Opdagelse af besvigelser eller fejl beget fr balancedagen.
3.4.3. De p balancedagen indregnede aktiver og forpligtelser skal derimod
ikke reguleres for begivenheder, der vedrrer forhold eller situationer, der
er opstet efter balancedagen. Flgende forhold er eksempler p sdanne
ikke-regulerende begivenheder:
* ndringer i brs- og valutakurser eller i markedsvilkr for aktiver efter
balancedagen
* Retstvister vedrrende transaktioner foretaget efter balancedagen
* Kapitalforhjelser eller kapitalnedsttelser vedtaget efter balancedagen
* delggelse af produktionsanlg, fx som flge af brand efter balance
dagen
* En virksom hedssam m enslutning efter balancedagen eller salg af et dat

terselskab
* Kb eller salg af aktiver eller ekspropriation af aktiver efter balanceda
gen
* Beslutning truffet efter balancedagen vedrrende om strukturering eller
ophrende aktiviteter
* ndringer efter balancedagen i skatteprocenter eller skattelovgivning,
som har pvirkning p aktuel eller udskudt skat i fremtidige regn
skabsr, m edm indre ndringerne er vedtaget eller i realiteten vedtaget
inden regnskabsrets udlb
* Garantier afgivet efter balancedagen.
3.4.4. En virksomhed m ikke udarbejde rsregnskabet ud fra forudst
ningen om going concern, sfremt ledelsen efter balancedagen beslutter,
at virksomheden skal likvideres eller ophre med sin drift, eller ledelsen
vurderer det som urealistisk, at virksom heden kan fortstte driften.
3.4.5. Sfremt en begivenhed, der vedrrer forhold eller situationer opstet
efter balancedagen, er af en sdan betydning, at m anglende oplysninger
herom vil vre af vsentlig betydning for forstelsen af rsrapporten, skal
der i ledelsesberetningen1gives oplysninger om:
a) Arten af begivenheden
b) Et skn over den konomiske indvirkning eller oplysning om, at et s
dant skn ikke kan foretages.
Det kan endvidere vre ndvendigt at give tilsvarende oplysninger i noterne, for
at rsregnskabet i sig selv giver et retvisende billede. Se nrmere i FSRs notat Op
lysning om usikkerheder om going concern, usikkerhed ved indregning og mling,
usdvanlige forhold og efterflgende begivenheder", den 16. december 2009.
3.5. Sammenligningstal og sammenlignelige

oplysninger
3.5.1. rsregnskabsloven krver, at der ved hver post i balance og
resultatopgrelse anfres sammenligningstal for det foregende
regnskabsr. Tilsvarende krav glder for pengestrmsopgrelsen.
3.5.2. Sammenlignelige oplysninger for det foregende regnskabsr skal
medtages i rsregnskabet vedrrende alle talmssige oplysninger, der
indgr i rsregnskabslovens regnskabsskemaer for resultatopgrelse og ba
lance (appendiks E). Tilsvarende glder efter denne vejledning opgrelsen
over bevgelserne i egenkapitalen, herunder hvor denne prsenteres som
en egentlig egenkapitalopgrelse, sam t pengestrmsopgrelsen.
Desuden skal der medtages sammenlignelige oplysninger vedrrende no
terne i de tilflde, hvor rsregnskabsloven krver dette, det vil sige noten
om revisionshonorar, oplysning om gennemsnitlige antal beskftigede og
personaleom kostninger sam t oplysning om ledelsesvederlag. Sammenlig
nelig inform ation skal endvidere medtages i ledelsesberetningen og sup
plerende beretninger, hvis det er relevant for forstelsen af rsrapporten.
3.5.3. Regnskabsvejledningen anbefaler, at sammenlignelige oplysninger
medtages for alle noter til resultatopgrelsens poster. Hvis det vurderes re
levant, anbefaler vejledningen endvidere, at sammenlignelige oplysninger
medtages for noter til balance og pengestrmsopgrelse. rsrapporterne i
appendiks F og G indeholder eksempler p sammenlignelige noter.
3.5.4. Er sammenligningstal ikke sammenlignelige med indevrende rs
tal, skal sammenligningstal tilpasses indevrende rs regnskabspraksis.
Tilpasning af sammenligningstal skal altid ske i tilflde af ndring i an
vendt regnskabspraksis og ved korrektion af fundamentale fejl. I lighed
m ed RL kan tilpasning undlades, hvis den manglende sammenlignelig
hed skyldes ndring i virksomhedens aktiviteter i lbet af regnskabsret.
Tilpasses sammenligningstal ikke, skal der gives oplysninger om rsagen
hertil, og om hvilke ndringer der ville vre ndvendige ved tilpasning.
3.5.5. Er hovedog ngletal ikke sammenlignelige med indevrende rs tal,
skal hovedog ngletal tilpasses indevrende rs regnskabspraksis. En mel
lemstor virksomhed i regnskabsklasse C kan dog undlade at tilpasse hovedog ngletal for 3.-5. sammenlignende regnskabsr, hvis virksomheden har
ndret regnskabspraksis. Det g lder generelt, at tilpasning kan undlades,
hvis manglende sammenlignelighed skyldes ndring i virksomhedens ak
tiviteter i lbet a f regnskabsret. Tilpasses hovedog ngletal ikke, skal der
gives oplysninger om rsagen hertil, og om hvilke ndringer der ville vre
ndvendige ved tilpasning.
3.6. Skift af regnskabsklasse

3.6.1. Ved overgang fra regnskabsklasse A til B kan virksomheden undlade
at tilpasse sammenligningstal. Sfremt sammenligningstal er opgjort efter
en anden regnskabspraksis end indevrende rs tal, skal regnskabspraksis
for sammenligningstal beskrives. Tilpasning af sammenligningstal eller
undladelse heraf, hvor det ellers var pkrvet, skal begrundes konkret og
beskrives fyldestgrende.
3.6.2. Frste gang en virksomhed, der har vret om fattet af regnskabs
klasse B, aflgger rsregnskab efter reglerne i regnskabsklasse C, skal
virksomheden implementere de herved ndvendige praksisndringer i
overensstemmelse m ed denne vejlednings afsnit 7 om ndringer i anvendt
regnskabspraksis, det vil sige m ed tilbagevirkende kraft.
De lempelser, virksomheden kan benytte i overgangsret ved skift fra regn
skabsklasse B til C i henhold til rsregnskabsloven 78, stk. 3, kan sledes
ikke benyttes efter denne regnskabsvejledning.
3.6.3. For alle ndringerne glder, a t den akkumulerede virkning a f ndrin

gen ved regnskabsrets begyndelse skal indregnes direkte p egenkapitalen.
3.6.4. Virksomheder, som ikke lngere er om fattet af regnskabsklasse D,

kan vlge at aflgge en rsrapport, der alene opfylder rsregnskabsloven
og eventuelt denne regnskabsvejlednings krav til regnskabsaflggelsen.
Der er udstedt en bekendtgrelse2om overgang i de tilflde, hvor en virk

som hed har aflagt rsrapport efter IFRS eller andet regelst.
Overgang fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse B eller fra C-stor til
C-mellem kan finde sted, nr 2 a f belbsgrnserne herfor i 2 p hinanden
flgende regnskabsr ikke er overskredet. Tilsvarende glder for modervirk
somheder, der som flge a f koncernens strrelse har vret omfattet a f regn
skabsklasse C.
3.6.5. Frste gang en virksomhed, der har vret omfattet a f regnskabsklasse
C, aflgger rsrapport efter regnskabsklasse B, kan der foretages ndringer
i anvendt regnskabspraksis som flge a f de mere lempelige krav til regn
skabsklasse B. Virksomheden kan frivilligt vlge at fortstte med at aflgge
rsrapport efter regnskabsklasse C. Praksisndringer ved overgang fra h
jereliggende regnskabsklasse til lavereliggende er ikke lempet i rsregnskabs
loven og foretages derfor som beskrevet i denne vejlednings afsnit 7.2. om
ndringer i anvendt regnskabspraksis.
Ved skift fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse B skal virksomheden ikke
lngere flge vejledningens srlige krav til regnskabsklasse C, som blandt
andet er:
* Foreslet udbytte skal indregnes som srskilt post under egenkapitalen
* Udviklingsomkostninger skal indregnes i balancen, hvis visse betingelser
er opfyldt
* Pengestrmsopgrelse skal medtages i rsregnskabet
* Indregning a f indirekte produktionsomkostninger ved mling a f aktiver
* Visse segmentoplysninger.
Bek. nr. 319 af 12/04 2011 om overgang til regnskabsaflggelse efter rsregnskabslo
ven.
4. Ledelsesptegning
4.1.1. Alle m edlem m erne af de ansvarlige ledelsesorganer skal datere og
underskrive en ledelsesptegning, som indgr som en del af rsrapporten.
Det er de aktuelle ledelsesmedlemmer p det tidspunkt, hvor rsrapporten
aflgges, der skal underskrive. I ledelsesptegningen erklrer ledelsen ef
ter denne vejledning, at:
a) Ledelsen har behandlet og godkendt rsrapporten
b) rsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og eventu
elt Regnskabsvej ledningen for klasse B- og C-virksomheder sam t even
tuelle yderligere krav i vedtgter eller aftale
c) rsregnskabet (og koncernregnskabet) giver et retvisende billede af
virksomhedens (og koncernens) aktiver og passiver, finansielle stilling
sam t resultatet.
Sfremt rsrapporten ogs indeholder en pengestrmsopgrelse, tilrettes
ledelsesptegningen.
Ledelsen kan i ledelsesptegningen endvidere erklre, at ledelsesberetnin
gen indeholder en retvisende redegrelse for de forhold, som beretningen
indeholder.
Sfremt denne regnskabsvejlednings krav ikke flges fuldt ud, kan ledelsen
ikke erklre, at rsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder. Vejledningens anbefalinger
skal - i m odstning til vejledningens krav - ikke ndvendigvis flges for at
kunne tilkendegive, at regnskabsvejledningen er fulgt. Regnskabsvej led
ningen anses ogs for at vre fulgt, sfremt en virksomhed i regnskabs
klasse B vlger indregningskriterier og m lem etoder fra regnskabsklasse
C. Det glder dog ikke for regnskabsmssig behandling af udviklingsom
kostninger, idet vejledningen ikke tillader aktivering af udviklingsomkost
ninger i klasse B-virksomheder.
Hvis rsrapporten indeholder supplerende beretninger, skal medlem

m erne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsesptegningen tillige er
klre, at:
d) Beretningerne giver en retvisende redegrelse inden for ramm erne af
almindeligt anerkendte retningslinjer for sdanne beretninger.
4.1.2. Ved fravalg af revision skal det efter denne vejledning i ledelsesp
tegningen oplyses, at det indstilles til generalforsamlingen at fravlge
revision for det nste regnskabsr. Oplysningen skal alene gives i den rs
rapport, som skal fremlgges og godkendes p den ordinre generalfor
samling, hvor der trffes beslutning om fravalg af revision af kom m ende
rsregnskaber. Oplysningen skal sledes ikke gives i de efterflgende r,
hvor revision er fravalgt. Oplysningen skal ogs gives, selvom revisor udf
rer andre opgaver for virksomheden.
I rsrapporter, der ikke er revideret, skal ledelsen i ledelsesptegningen
hvert r erklre, at virksomheden opfylder betingelserne for fravalg af re
vision. Bemrk, at udvidet gennemgang" efter Erhvervsstyrelsens srlige
erklringsstandard i denne forbindelse rent lovteknisk anses for revi
sion".
4.1.3. Dateringen af ledelsens underskrift signalerer over for regnskabsbrugeren skringsdatoen for indarbejdelse henholdsvis omtale af begivenhe
der, som er indtruffet efter regnskabsrets afslutning.
4.1.4. Er et ledelsesmedlem helt eller delvis uenig i en rsrapport eller har
indvendinger mod, at den skal godkendes m ed det indhold, der er beslut
tet, kan m edlem m et ikke undlade at underskrive rsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger m ed konkret og
fyldestgrende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsesp
tegningen.
5. Revisionsptegning/revisors
erklring
5.1.1. Nr revisor har revideret et rsregnskab og eventuelt koncernregn
skab, skal revisors erldring indg i rsrapporten. Hvis rsregnskabet er
aflagt i overensstemmelse med kravene i regnskabsvejledningen, kan dette
fremg af revisionsptegningen.
5.1.2. Virksomheder, der har pligt til at aflgge rsrapporten efter regn
skabsklasse B, er om fattet af revisionspligt, hvis virksomheden i 2 p
hinanden flgende regnskabsr p balancetidspunktet overstiger 2 af fl
gende strrelsesgrnser:
Virksomheder i regnskabsklasse B kan dog som alternativ til revision
vlge en udvidet gennem gang af rsregnskabet efter Erhvervsstyrelsens
srlige erklringsstandard.
Fra 1. januar 2013 glder reglerne om fravalg af revision og muligheden for
udvidet gennemgang ogs for virksomheder, der er modervirksomheder,
eller som besidder kapitalandele i associerede virksomheder. Strrelses
grnserne opgres i denne forbindelse efter principperne i RL 110. Det
betyder, at balancesum, nettoom stning og antal ansatte beregnes som
sum m en i virksomheden selv og alle de virksomheder, den besidder ka
pitalandele i og udver betydelig indflydelse over. Der skal ikke ske intern
eliminering inden beregningen, men der skal udlignes for vrdien af kapi
talandele i virksomhederne.
Virksomheder i regnskabsklasse C sam t erhvervsdrivende fonde er altid
om fattet af revisionspligten.
5.1.3. Revisionsptegningen eller revisors erklring om udvidet gennem
gang skal indeholde en udtalelse om ledelsesberetningen. nsker en virk-
somhed, at revisor afgiver erklring med sikkerhed om ledelsesberetnin

gen, skal revisor udarbejde en srskilt erklring herom efter den interna
tionale standard om andre erklringsopgaver m ed sikkerhed og yderligere
krav iflge dansk revisorlovgivning, ISAE 3000 DK.
5.1.4. Virksomheder, der har fravalgt revision, skal i rsrapporten gengive
revisors erklring, hvis en godkendt revisor har assisteret m ed regnskabsudarbejdelsen eller har foretaget gennemgang af rsregnskabet.
5.1.5. Kun statsautoriserede og registrerede revisorer m afgive revisions
ptegning eller anden erklring p rsrapporter for virksomheder omfat
tet af rsregnskabslovens regnskabsklasse B eller C.
6. Ledelsesberetning
6.1. Overordnede krav
6.1.1. Efter denne regnskabsvejledning skal klasse B-virksomheder altid
udarbejde en ledelsesberetning i rsrapporten. Formlet m ed ledelses
beretningen er at understtte og forklare srlige forhold af betydning for
regnskabsbrugerens forstelse af rsrapporten.
6.1.2. Overordnet glder, at ledelsesberetningen skal indeholde en ret
visende redegrelse for de forhold, som ledelsesberetningen indeholder,
mens rsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal opfylde kravet
om et retvisende billede. Dette medfrer, at oplysninger i ledelsesberet
ningen skal vre i overensstemmelse med den vrige del af den aflagte
rsrapport, og at beskrivelser af bl.a. usikkerheder og usdvanlige forhold
ogs skal vre retvisende.
6.1.3. Ledelsesberetningen skal endvidere opfylde lovens grundlggende
forudstninger. Dette betyder blandt andet, at de grundlggende kvali
tetskrav om plidelighed og relevans ogs glder for ledelsesberetningen.
6.1.4. Tilsvarende glder kravene til klarhed og neutralitet. Dette medfrer
bl.a., at ledelsesberetningen skal opstilles og prsenteres p overskuelig
vis, og at ledelsesberetningen ikke m indeholde store mngder af ikkerelevant information.
6.1.5. Der vil vre mulighed for at beskrive og uddybe en rkke forhold til
forstelse af virksomheden i det omfang, ledelsen mtte nske dette. S
fremt ledelsen vlger at afgive yderligere oplysninger end de lovkrvede,
skal disse afgives systematisk og konsekvent. De tilvalgte em ner i ledel
sesberetningen skal derfor ogs beskrives i efterflgende r, s lnge det
sknnes relevant.
6.1.6. rsregnskabsloven indeholder som udgangspunkt ikke krav om,
at virksomheder i regnskabsklasse B skal udarbejde en ledelsesberetning
som en del af rsrapporten. Kun hvis der er sket vsentlige ndringer i
virksomhedens aktiviteter og konomiske forhold, skal klasse B-virksomheder i henhold til rsregnskabsloven udarbejde en ledelsesberetning, der
redegr for disse ndringer.
6.1.7. I en klasse B-virksomhed vil det norm alt vre relevant at omtale ek
sempelvis:
* ndring af aktivitet, eksempelvis fra produktionsvirksomhed til han
delsvirksomhed
* Omstrukturering, rekonstruktion, fusion, spaltning mv.
* Tilkb/frasalg af vsentlige aktiver
* Usikkerhed om going concern
* Begivenheder efter balancedagen, som har vsentlig betydning for vur
deringen af rsrapporten
* Omlgning af regnskabsr.
6.1.8. Efter rsregnskabsloven skal klasse B-virksomheder altid oplyse om
virksomhedens vsentligste aktiviteter, uanset om der udarbejdes en le
delsesberetning eller ikke. Oplysningen kan anfres i ledelsesberetningen,
hvis en sdan bliver udarbejdet. Alternativt kan oplysningerne gives i no
terne til rsregnskabet.
6.1.9. Selvom der som udgangspunkt ikke er krav om en ledelsesberetning
for klasse B-virksomheder i rsregnskabsloven, krver denne regnskabs
vejledning som nvnt, at klasse B-virksomheder altid udarbejder en ledel
sesberetning i rsrapporten.
6.1.10. Kravene i rsregnskabsloven til ledelsesberetningen for klasse Cvirksomheder er flgende:
1.
Beskrivelse a f virksomhedens hovedaktiviteter
2.
Beskrivelse a f eventuel usikkerhed ved indregning eller mling, s vidt
3.
Beskrivelse a f usdvanlige forhold, der kan have pvirket indregning el
muligt med belbsangivelse

ler mling, s vidt muligt med belbsangivelse
4.
Redegrelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og konomiske

forhold
5.
Omtale a f betydningsfulde hndelser, der er indtruffet efter regnskabs

rets afslutning
6.
Beskrivelse a f virksomhedens forventede udvikling, herunder srlige

forudstninger og usikre faktorer, der er lagt til grund for beskrivelsen
7.
Beskrivelse a f virksomhedens videnressourcer, hvis de er a f betydning for

den fremtidige indtjening
8.
Beskrivelse a f virksomhedens risikoprofil og risikostyring, herunder de

forretningsmssige og finansielle risici, i det omfang disse forhold ligger
ud over, hvad der er almindeligt forekommende inden for virksomhe
dens branche
9.
Beskrivelse a f virksomhedens pvirkning a f det eksterne milj og foran

staltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjlpning a f skader herp
10. Beskrivelse afforsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomhe

den
11. Omtale a f filialer i udlandet
12. Beskrivelse a f rets resultat sammenholdt med tidligere udmeldte for
ventninger, herunder begrundelse for eventuelle afvigelser
13. 5 rs hovedog ngletal.
For store klasse C- virksomheder skal ledelsesberetningen herudover inde
holde flgende:
1.
Redegrelsen for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og konomiske

forhold, jf. ovenfor, skal suppleres med oplysninger om ikke-finansielle
forhold, som er relevante for virksomhedens specifikke aktiviteter,
herunder oplysninger vedrrende milj- og personaleforhold. Disse op
lysninger skal kun gives i det omfang, de er ndvendige for at forst virk
somhedens udvikling, resultat og finansielle stilling.
2.
En redegrelse for samfundsansvar. Ved virksomheders samfundsansvar

forsts, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til menneskerettighe
der, sociale forhold, milj- og klimamssige forhold samt bekmpelse
a f korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har
virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i
ledelsesberetningen.
3.
En redegrelse for status for opfyldelsen a f opstillede mltal for andelen

a f det underreprsenterede kn i d e t verste ledelsesorgan. Endvidere
skal virksomheden redegre for virksomhedens politik for at ge ande
len a f det underreprsenterede kn p virksomhedens vrige ledelsesni
veauer. Foreligger der ikke en underreprsentation a f det ene kn, er det
tilstrkkeligt at oplyse dette i ledelsesberetningen.
6.1.11. I rsrapporter m ed koncernregnskab skal der ogs gives en ledelses

beretning for koncernen som helhed. Denne ledelsesberetning skal oplyse om
koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var n virksomhed.
6.1.12. Koncernens og modervirksomhedens ledelsesberetning sammendra
ges ofte i praksis, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde relevante
oplysninger om svel koncernen og moderselskabet som flge a f sammen
draget.
6.1.13. Aflgger en modervirksomhed tillige koncernregnskab, kan moder
virksomheden undlade at vise 5 rs hovedog ngletalsoversigten, idet over
sigten alene vises p koncernniveau.
6.2. Krav til m inim um sindholdet af en

ledelsesberetning for klasse B-virksomheder
6.2.1. Denne vejledning krver, at en klasse B-virksomhed altid udarbejder
en ledelsesberetning som en del af rsrapporten. Det krves i denne
forbindelse, at ledelsesberetningen for klasse B-virksomheder indeholder
nogle, men ikke alle de lovkrvede oplysninger til ledelsesberetningen,
der er krvet i rsregnskabsloven for klasse C-virksomheder.
6.2.2. Efterflgende er beskrevet de hovedafsnit, som en ledelsesberetning
for en klasse B-virksomhed i henhold til denne vejledning skal indeholde:
* Virksomhedens hovedaktiviteter (vsentligste aktiviteter)
* Eventuel usikkerhed ved indregning og mling, herunder usikkerhed
om going concern
* Usdvanlige forhold, der kan have pvirket indregning og mling

* Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og konomiske forhold
* Betydningsfulde hndelser, som er indtruffet efter regnskabsrets af
slutning.
I det omfang, der ikke er vsentlige usikkerheder ved indregning og m
ling, usdvanlige forhold, der kan have pvirket indregning og mling,
eller betydningsfulde hndelser, som er indtruffet efter regnskabsrets
afslutning, kan disse afsnit udelades.
6.3. Virksomhedens hovedaktiviteter

(vsentligste aktiviteter)
6.3.1. Der skal udarbejdes en beskrivelse af virksomhedens vsentligste
aktiviteter, s regnskabsbrugeren kan forst baggrunden for rsrapporten
og vurdere den driftsmssige risiko. Efter rsregnskabslovens
minimumskrav kan denne beskrivelse indg i en note, sfremt der ikke
udarbejdes en ledelsesberetning. Efter denne vejledning skal beskrivelsen
indg i ledelsesberetningen.
6.3.2. Detaljeringsniveauet i beskrivelsen faststtes af ledelsen, m en skal
vre afpasset virksomhedens art og omfang. Der kan eksempelvis omtales:
Idegrundlag, produkter/serviceydelser, markeder og teknologi.
6.4. Eventuelle usikkerheder ved indregning

og mling, herunder usikkerhed om going
concern
6.4.1. Overordnede oplysninger om usikkerheder ved indregning og
mling har oftest betydning for hele rsrapporten og prsenteres derfor i
ledelsesberetningen. Derudover kan denne usikkerhed vre s vsentlig
for vurderingen af det retvisende billede for rsregnskabet, at usikkerheder
ved indregning og mling, herunder usikkerhed om going concern, tillige
skal omtales i noterne til rsregnskabet. Forholdet er nrm ere beskrevet i
FSRs notat fra den 16. december 20093.
6.4.2. Vsentlig usikkerhed forekommer, nr det er sandsynligt, at udfaldet

af begivenheder eller omstndigheder, som virksomheden er involveret
i, kan afvige vsentligt fra det sknnede, og denne afvigelse kan have
vsentlig betydning for virksomhedens aktiver og passiver, finansielle
stilling sam t resultat.
6.4.3. Der skal vre tale om mere end almindelige vanskeligheder ved
mling af aktiver og forpligtelser. Vsentlig usikkerhed kan eksempelvis
forekomme ved mling af garantikrav, retssager, tabsreservationer
sam t opgrelse af igangvrende arbejder i forbindelse med strre og
lngerevarende projekter sam t ved tabsreservationer for vsentlige
dubise debitorer. Vsentlig usikkerhed kan endvidere skyldes
manglende mulighed for at indhente ndvendige oplysninger, tab
af regnskabsmssige registreringer eller usikkerhed om fremtidige
forlb. Hvis der er usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift,
skal der redegres herfor i ledelsesberetningen, herunder planlagte
foranstaltninger og srlige forudstninger herfor, jf. i vrigt afsnit 3.3.1.
6.4.4. Belbsmssig angivelse medvirker til forstelsen af rsregnskabet,
herunder sammenligning med tidligere og efterflgende r, og skal
FSRs notat Oplysning om usikkerheder om going concern, usikkerhed ved ind

regning og mling, usdvanlige forhold og efterflgende begivenheder", den 16.
december 2009.
anfres, hvis det er muligt. Det er ikke tilstrkkeligt at angive den samlede
belbsmssige effekt af flere forhold eller usikkerheder.
6.4.5. Er der vsentlig usikkerhed knyttet til begivenheder eller
omstndigheder, som kan medfre tvivl om virksomhedens muligheder
for at fortstte som going concern, skal der redegres herfor i
ledelsesberetningen. Der skal endvidere redegres for de foranstaltninger,
der er eller planlgges foretaget, ligesom der skal oplyses om eventuelle
forudstninger, der er ndvendige, for at virksomheden kan fortstte
driften.
Der skal i denne sam m enhng gives en samlet vurdering af usikkerheder
og risici i relation til virksomhedens mulighed for at fortstte driften.
I tilknytning hertil begrundes valget af anvendt regnskabspraksis set i
relation til going concern-forhold.
6.4.6. Vsentlig usikkerhed, herunder usikkerhed om going concernforhold, som er oplyst i tidligere ledelsesberetninger, skal omtales i
efterflgende ledelsesberetninger, indtil forholdene er afklaret.
6.5. Usdvanlige forhold, der kan have

pvirket indregning og mling
6.5.1. Overordnede oplysninger om usdvanlige forhold, der kan
have pvirket indregning og mling, har oftest betydning for hele
rsrapporten og prsenteres derfor i ledelsesberetningen. Usdvanlige
forhold kan dog vre s vsentlige for vurderingen af det retvisende
billede for rsregnskabet, at forholdene tillige skal omtales i noterne til
rsregnskabet.
6.5.2. Der skal vre tale om ekstraordinre eller usdvanlige forhold,
som regnskabsbrugeren skal vre opmrksom p for at kunne udlede
en meningsfuld sammenligning m ed tidligere henholdsvis efterflgende
regnskabsr.
6.5.3. Der skal sledes ske en omtale af svel positive som negative pvirk
ninger, engangsindtgter og engangsomkostninger eller udeblivelse af
indtgter eller omkostninger. Tilkb, frasalg eller afvikling af aktiviteter vil

ofte vre usdvanlige forhold.
6.5.4. ndringer i anvendt regnskabspraksis eller i regnskabsmssige skn
omtales i det omfang, ndringen har vsentlig betydning for forstelsen
af rsrapporten eller for rsrapporter i efterflgende r.
6.5.5. Tilretning af fundamentale fejl er et usdvanligt forhold og omtales
derfor ligeledes.
6.5.6. Iforbindelse med usdvanlige forhold medvirker belbsangivelser til
bedre forstelse af rsregnskabet, herunder sammenligning med tidligere og
efterflgende r, og belbsangivelser skal derfor anfres, hvis det er muligt.
6.6. Udviklingen i virksomhedens aktiviteter

og konomiske forhold
6.6.1. Der skal i ledelsesberetningen redegres for interne og eksterne
forhold, som har pvirket driften, beskftigelsen, investeringsomfanget
mv. og dermed pvirket den udvikling, som rsrapporten afspejler eller
forventes at afspejle i de kom m ende r. Eksempler p relevante forhold
kan vre: Omstrukturering, fusion/spaltning, tilkb/frasalg af aktiviteter,
srlige samarbejdskontrakter, srlige pris-/markedsforhold, planlagte
udvidelser/investeringer, nye produkter eller pvirkninger fra valuta- eller
rentendringer. Afsnittet udformes og afpasses den konkrete virksomhed
og har til forml i ord at beskrive udviklingen i regnskabsret som en sttte
til forstelsen af den talmssige del af rsrapporten.
6.7. Betydningsfulde hndelser indtruffet

efter regnskabsrets afslutning
6.7.1. Ledelsesberetningen skal omtale betydningsfulde forhold, som
er opstet efter balancedagen, m en inden aflggelsen af rsrapporten.
Afsnittet skal omfatte svel positive som negative begivenheder.
Der kan eksempelvis omtales betydelige ordreindgange, indgede
samarbejdsaftaler eller gunstig prisudvikling. Det kan vre relevant
at omtale srlige tab, som er opstet i perioden efter regnskabsrets
afslutning, herunder tillige tab, som ikke vedrrer aktiver i balancen ved
regnskabsrets afslutning. Ophr af samarbejde med betydende kunder,
problem er m ed rvareforsyning eller kritisk udvikling i priser kan vre
andre eksempler.
6.8. Kravene til m inim um sindholdet af en

ledelsesberetning for klasse C-virksomheder
6.8.1. Kravene til minimumsindholdet a f en ledelsesberetning for
klasse C-virksomheder fremgr a f afsnit 6.1.10. Ud over de oplysninger
i ledelsesberetningen, der efter denne vejledning skal medtages i
ledelsesberetningen for en klasse B-virksomhed, jf. afsnit 6.2., og som
i henhold til rsregnskabsloven er krav for klasse C-virksomheder,
indeholder rsregnskabsloven yderligere krav til minimumsindholdet afen
ledelsesberetning for klasse C-virksomheder. Disse krav gennemgs nedenfor
i afsnit 6.9.-6.19.
6.9. Virksomhedens forventede udvikling,

herunder srlige forudstninger og usikre
faktorer
6.9.1. Ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens forventede
udvikling, herunder srlige forudstninger og usikre faktorer, som ledelsen
har lagt til grund for beskrivelsen. Beskrivelsen skal som udgangspunkt
omfatte det kommende regnskabsr. Beskrivelsen br indeholde
niveauangivelse for vsentlige hovedtal ssom forventet resultat og
nettoomstning.
6.9.2. Oplysninger om srlige forudstninger mv. skal vre konkrete og kan

eksempelvis omfatte:
* Valutakursudvikling
* Udvikling i renteniveau
* konomisk udvikling p vsentlige markeder
* Markeds- eller produktudvikling
* Udfald a f retssager
* Vsentlige miljtilladelser eller godkendelser a f nye produkter.
6.9.3. Beskrivelsen a f forventet udvikling skal afspejle ledelsens bedste skn.
6.10. rets resultat sammenholdt med

tidligere udmeldte forventninger
6.10.1. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse a f rets resultat
sammenholdt med den forventede udvikling iflge den senest offentliggjorte
rsrapport og begrunde afvigelser i forhold hertil. Disse oplysninger er
srdeles relevante for regnskabsbrugerne til brug for deres vurdering a f
ledelsens forvaltning a f virksomhedens ressourcer.
6.11. Beskrivelse af virksomhedens

videnressourcer
6.11.1. Virksomhedens videnressourcer skal beskrives, n r ledelsen
vurderer, at videnressourcerne er a f betydning for den fremtidige udvikling.
Kravet er relevant for mange virksomheder, herunder srligt videntunge
virksomheder, fx medicinal- og it-virksomheder, samt liberale erhverv, men
ogs i produktionsvirksomheder er omtalen a f videnressourcer relevant,
eksempelvis ved en omtale a f knowhow, produktionsteknologi mv.
6.11.2. Beskrivelse og mling afen virksomheds videnressourcer forudstter
overvejelse af, hvad der udgr virksomhedens vsentlige videnressourcer, og
hvorledes de indgr i virksomhedens aktiviteter.
6.11.3. Beskrivelsen a f virksomhedens videnressourcer kan h oldesp et

overordnet niveau eller vre detaljeret i form a f kvantitative oplysninger om
forhold, som ledelsen finder relevant for bedmmelsen a f videnressourcerne
i virksomheden.
6.11.4. Mere detaljerede oplysninger om viden, videnkapital og medarbej
derforhold hrer ikke til i ledelsesberetningen, men i en supplerende be
retning. Ledelsesberetningen skal indeholde de oplysninger fra en eventuel
supplerende beretning, der er ndvendige for, at ledelsesberetningen giver en
retvisende redegrelse a f virksomhedens videnressourcer.
6.12. Virksomhedens risikoprofil og

risikostyring
6.12.1. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse a f srlige risici
ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche,
herunder forretningsmssige og finansielle risici, som virksomheden
pvirkes af.
6.12.2. Srlige risici, som i vsentligt omfang kan pvirke de fremtidige ko
nomiske resultater a f virlisomhedens aktiviteter, kan eksempelvis vedrre:
* Afhngighed a f strre leverandrer og kunder
* Produktafhngighed
* Afhngighed a f konkrete markeder
* Afhngighed a f kreditaftaler
* Krav til miljbeskyttelse og potentielle miljforpligtelser
* Finansielle risici, herunder renterisici, kreditrisici, valutarisici og risici for
udsving i dagsvrdier.
I det omfang, d et er vsentligt, skal der i omtalen a f disse risici redegres for,
hvorledes de pvirker virksomhedens konomiske stilling. I tilknytning hertil
anbefaler vejledningen at beskrive virksomhedens politikker til styring a f
disse risici.
6.12.3. Vejledningen anbefaler herudover at give oplysning om virksomhe

dens generelle risici. Informationsvrdien kan fremmes ved oplysning om:
* Risikofaktorer, som er almindeligt forekommende inden for virksomhe
dens branche
* De generelle risici, som den pgldende virksomhed vurderer at have b la.
som flge a f idgrundlag eller strategi og
* Benyttede politikker til styring a f generelle risici.
6.13. Virksomhedens pvirkning af det

eksterne milj
6.13.1. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse a f virksomhedens
eksterne miljpvirkninger og de ivrksatte foranstaltninger til reduktion
heraf. Beskrivelsen a f virksomhedens miljpvirkning anses for srlig
relevant i virksomheder, hvor miljpvirkningen e r en vsentlig direkte
faktor ved driften a f virksomheden, og hvor virksomheden har betydelig
indflydelse p eksterne miljpvirkninger hos virksomhedens leverandrer
eller ved brug a f produkter.
6.13.2. Beskrivelsen skal indeholde en overordnet omtale a f de typer a f
miljpvirkninger, som kommer fra virksomhedens drift og ledelsesvise be
slutninger, herunder omkring valg a f leverandrer og produktudvikling. Bud
skabet i beskrivelsen er en omtale af, hvad virksomheden gr for at reducere
miljpvirkningerne. Beskrivelsen a f virksomhedens eksterne miljpvirk
ning omfatter ikke et egentligt miljregnskab m ed kvantitative informationer
om art og mngde a f energi, vand og rvarer sam t udledninger. Vejledningen
anbefaler, at et eventuelt egentligt miljregnskab indgr i rsrapporten i en
supplerende beretning.
6.14. Forsknings- og udviklingsaktiviteter i

eller for virksomheden
6. 14.1. Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse a f de forskningsog udviklingsaktiviteter, der foregr i virksomheden eller for virksomheden i
eksempelvis tilknyttede virksomheder eller hos en ekstern part.
6.14.2. Beskrivelsen skal medtages, uanset om udviklingsprojekterne indregnes
i balancen som et aktiv eller lbende omkostningsfres i resultatopgrelsen.
6.15. Filialer i udlandet

6.15.1. Har virksomheden filialer i udlandet, skal ledelsesberetningen indeholde
oplysninger herom. Som etminimumskal oplyses filialens navn og hjemsted.
6.16. 5 rs hovedog ngletal

6.16.1. Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over de seneste 5 rs
hovedog ngletal. Aflgger en modervirksomhed tillige koncernregnskab,
kan modervirksomheden undlade at vise 5 rs hovedog ngletalsoversigten,
idet oversigten alene vises p koncernniveau.
6.16.2. Flgende hovedtal skal som minimum indg i oversigten:
* rets nettoomstning
* Resultat a f ordinr prim r drift
* Resultat a f finansielle poster
* Resultat a f ekstraordinre poster
* rets resultat
* Balancesum
* Investeringer i materielle anlgsaktiver
* Egenkapital
* Pengestrm fra driftsaktivitet
* Pengestrm fra investeringsaktivitet
* Pengestrm fra finansieringsaktivitet
* Pengestrm i alt
6.16.3. Herudover skal ledelsesberetningen indeholde de ngletal, d e r efter

virksomhedens forhold er ndvendige og relevante, set i forhold til regnskabsbruge rn es mulighed for at kunne vurdere udviklingen i virksomheden.
Typiske ngletal omfatter:
* Dkningsgrad
* Overskudsgrad
* Soliditetsgrad
* Egenkapitalforrentning
* Afkast a f investeret kapital.

6.16.4. Der skal i anvendt regnskabspraksis redegres for de anvendte me
toder til opgrelse a f ngletal D et anbefales, a t ngletallene beregnes ud fra
den seneste udgave a f Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger
& Ngletal ", som er udtryk for god skik p omrdet.
6.17. Oplysninger om ikke-fmansielle

forhold, som er relevante for virksomhedens
specifikke aktiviteter og konomiske forhold
6.17. 1. Redegrelsen for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og kono
m iske forhold, jf. ovenfor, skal for store klasse C-virksomheder suppleres med
oplysninger om ikke-finansielle forhold, som er relevantefor virksomhedens
specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrrende milj- og personale
forhold. Disse oplysninger skal kun gives i det omfang, de er ndvendige for at
forst virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling.
6.17.2. Oplysningerne kan gives skriftligt eller ved hjlp a f kvantitative ng
letal (ikke-finansielle ngleresultatindikatorer). Det m bero p en konkret
vurdering, hvilken prsentationsform der er bedst egnet til at formidle infor
mationen herom til regnskabsbruge rn e.
6.18. Redegrelse om samfundsansvar

6.18.1. Store klasse C-virksomheder skal supplere ledelsesberetningen m ed
en redegrelse for samfundsansvar. Ved samfundsansvar forsts, at virksom
heder frivilligt integrerer hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale for
hold, milj- og klimamssige forhold sam t bekmpelse a f korruption i deres
forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.
6.18.2. Redegrelsen er tredelt og skal indeholde oplysning om:
* Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder omtale a f p o
litikkernes indhold og emner. Eventuelle standarder, retningslinjer eller
principper for samfundsansvar, eksempelvis FNs principper for bredyg
tig udvikling (UN Global Compact) eller FNs principper for ansvarlige
investeringer (UN PRI), som virksomheden har tilsluttet sig, kan erstatte
politikkerne og beskrives alternativt. Har virksomheden ingen politikker
for samfundsansvar, skal dette oplyses.
* Hvordan virksomheden sikrer, at dens politikker for samfundsansvar om

sttes til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor,
organisering mv.
* Virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der i regnskabsret er op
net som flge a f virksomhedens arbejde m ed samfundsansvar, sam t virk
somhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.
D et er afgrende, a t der er en rd trd mellem de 3 dele i redegrelsen sle
des, a t de om talte emner i del 1, eksempelvis energiforbrug eller mangfol
dighed, indgr i beskrivelsens del 2 og 3 om, hvordan virksomheden sikrer
handlinger mv., der understtter politikem net i praksis, og hvad der er op
net i rets lb.
6.18.3. Redegrelsen for samfundsansvar skal som udgangspunkt indarbej
des i ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vlge at give rede
grelsen:
* le n supplerende beretning til rsrapporten, hvortil der henvises i ledelses
beretningen
* P virksomhedens hjemmeside, hvis der henvises direkte hertil i ledelses

beretningen, eller
* le n fremskridtsrapport, som virksomheden har udarbejdet i forbindelse
m ed medlemskab a f FNs Global Compact eller FNs Principper for an
svarlige investeringer, og hvortil der henvises i ledelsesberetningen med
angivelse af, hvor fremskridtsrapporten er offentligt tilgngelig. Fremskridtsrapporten skal dkke sam m e regnskabsperiode som rsregnskabet
og vre offentliggjort p sam m e tidspunkt.
6.18.4. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrk
keligt, at redegrelsen for samfundsansvar gives for koncernen som helhed.
6.18.5. En dattervirksomhed, som indgr i en koncern, hvor modervirksom
heden udfrdiger en redegrelse for samfundsansvar for den sam lede kon
cern, kan ligeledes undlade at medtage en redegrelse for samfundsansvar i
sin egen ledelsesberetning, hvis:
* Modervirksomhedens redegrelse tillige dkker dattervirksomhedens

forhold, eller
* M odervirksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse

m ed tilslutning til FNs Global Compact eller FNs principper for ansvar
lige investeringer (UN PRI).
Det er hensigtsmssigt, hvis dattervirksomheden oplyser herom i rsrappor
ten.
6.18.6. M ed virkning for regnskabsr, der starter den 1. januar 2013 eller
senere, skal redegrelsen for samfundsansvar specifikt indeholde en beskri
velse a f virksomhedens politik for menneskerettigheder og for klima. Hvis
virksomheden ikke har en politik for menneskerettigheder ellerfor klima,
skal dette oplyses i ledelsesberetningen.
Den i afsnit 6.18.2. om talte pligt til at udarbejde en tredelt redegrelse glder
tilsvarende for de specifikke emner om menneskerettigheder og klima.
Sfremt virksomheden ikke udarbejder en redegrelse for samfundsansvar,
men henviser til fremskridtsrapporten til FN, skal denne rapport specifikt
indeholde en tredelt redegrelse for de specifikke emner om menneskerettig

heder og klima.
6.19. Mltal og politikker for det

underreprsenterede kn
6.19.1. Store klasse C-virksomheder skal efter selskabsloven opstille mltal
for at ge andelen a f d et underreprsenterede kn i det verste ledelsesorgan
(typisk bestyrelsen). Et m ltal bestr a f 2 dele: Faststtelse a f en andel for det
underreprsenterede kn og angivelse a f en tidshorisont, inden for hvilken
man tilstrber at opn den pgldende andel.
Virksomheden skal i ledelsesberetningen redegre for status for opfyldelsen
a f det opstillede mltal, herunder for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke
har net den opstillede mlstning.
Foreligger der ikke en underreprsentation a f det ene kn i det verste ledel
sesorgan, er det tilstrkkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen. Et kn
anses ikke for underreprsenteret, nr fordelingen er 40/60 pct.
6.19.2. Store virksomheder skal efter selskabsloven udarbejde en politik for
at ge andelen a f det underreprsenterede kn p virksomhedens vrige
ledelsesniveauer (direktion og vrige ledelsesorganer). Hermed forsts de
ledelsesorganer, der findes i virksomheden ud over det verste ledelsesorgan,
og som varetager den daglige drift. D et vil derfor omfatte direktrer, kono
midirektrer, teamledere, afdelingsledere m.fl.
Virksomheden skal i ledelsesberetningen beskrive politikken, og hvorledes
denne er implementeret i praksis. Endvidere skal ledelsesberetningen inde
holde en vurdering fra ledelsen om de opnede resultater i regnskabsret.
Foreligger der ikke en underreprsentation a f det ene kn p virksomhedens
vrige ledelsesniveauer, er det tilstrkkeligt a t oplyse herom i ledelsesberet
ningen. Et kn anses ikke for underreprsenteret, nr fordelingen er 40/60
pct.
6.19 .3. Oplysningerne skal som udgangspunkt indarbejdes i ledelsesberet

ningen. Virksomheden kan dog i stedet vlge at give oplysningerne:
* le n supplerende beretning til rsrapporten, hvortil der henvises i ledelses
beretningen
* P virksomhedens hjemmeside, hvis der henvises direkte hertil i ledelses
beretningen, eller
* I en fremskridtsrapport, som virksomheden har udarbejdet i forbindelse
m ed medlemskab a f FN's Global Compact eller FNs Principper for an
svarlige investeringer, og hvortil der henvises i ledelsesberetningen med
angivelse af, hvor fremskridtsrapporten er offentligt tilgngelig. Frem
skridtsrapporten skal dkke sam m e regnskabsperiode som rsregnskabet
og vre offentliggjort p sam m e tidspunkt.
6.19.4. For virksomheder, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrkke
ligt, at redegrelsen om m ltal og politikker gives for koncernen som helhed.
6.19.5. En dattervirksomhed, der indgr i en koncern, hvor modervirksom
heden redegr for m l og politikker for den samlede koncern, kan undlade at
medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis:
* Modervirksomhedens redegrelse tillige dkker dattervirksomhedens
forhold, eller
* Modervirksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse
med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's principper for ansvar
lige investeringer (UN PRI).
Det er hensigtsmssigt, hvis dattervirksomheden oplyser herom i rsrappor
ten.
6.19.6. Oplysningskravene om mltal og politikker for den knsmssige
sammenstning trder i kraft den 1. april 2013 og har virkning for regn
skabsr, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.
6.19. 7. Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i februar 2013 en vejledning om
mltal og politikker for den knsmssige sammenstning a f ledelsen og for
rapportering herom". Vejledningen indeholder blandt andet eksempler p,
hvordan virksomheder kan arbejde m ed mltal og politikker sam t rappor

tere om disse forhold i rsrapporten.
6.20. Eventuel omtale af supplerende

beretninger
6.20.1. Hvis ledelsen har valgt at udarbejde supplerende beretninger i
tilknytning til rsrapporten, anbefaler vejledningen, at de vsentligste
resultater og konklusioner i disse beretninger omtales og kom m enteres i
ledelsesberetningen. Som m inim um skal ledelsesberetningen henvise til
de supplerede beretninger.
7. Anvendt regnskabspraksis,
regnskabsmssige skn og fejl
7.1. Anvendt regnskabspraksis generelt
7.1.1. Anvendt regnskabspraksis for vsentlige regnskabsposter skal be
skrives i et samlet afsnit i rsrapporten - enten i et indledende afsnit eller i
en note. Anvendt regnskabspraksis skal udformes i overensstemmelse med
rsregnskabsloven og denne vejledning.
7.1.2. Det skal oplyses, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflgger
rsrapport efter, sam t oplyses, hvis denne vejledning er fulgt Det skal sr
skilt oplyses, hvis der er tilvalgt indregningsm etoder eller mlegrundlag
gldende for en hjere regnskabsklasse efter rsregnskabsloven.
7.1.3. Hvis ledelsen helt undtagelsesvis har m ttet fravige bestemmelserne
i rsregnskabsloven for at opn et retvisende billede, skal dette hvert r,
hvor fravigelsen foretages, oplyses og begrundes i redegrelsen for an
vendt regnskabspraksis. Der skal ligeledes redegres for indvirkningen p
aktiver, passiver, finansiel stilling sam t resultatet, s vidt muligt med den
belbsmssige indvirkning.
7.1.4. Regnskabspraksis skal vre den samme fra et regnskabsr til det
nste (reel kontinuitet). Undtagelsesvis kan der ndres i den anvendte
regnskabspraksis, jf. nedenfor. I s fald skal der i redegrelsen for anvendt
regnskabspraksis anfres en begrundelse for den foretagne ndring, en
beskrivelse af ndringen, og hvorledes den er udfrt.
7.1.5. Redegrelsen tilpasses den enkelte virksomheds art og omfang. Re
degrelsen skal fremst overskuelig, klar og prcis for regnskabsbrugeren.
7.1.6. Sfremt en virksomhed ikke flger alle denne vejlednings krav, kan
virksomheden ikke i ledelsesptegningen og i anvendt regnskabspraksis
anfre, at rsrapporten er aflagt i overensstemmelse m ed denne vejled
ning.
7.1.7.1afsnittet om anvendt regnskabspraksis redegres for indregningsm etoder og mlegrundlag for relevante poster i rsrapporten. Der skal
oplyses om alle relevante forhold, herunder bl.a.:
a) Indregning og mling af:
* Indtgter, isr nettoom stning
* Af- og nedskrivninger, herunder anvendte skn
* Kapitaliserede (aktiverede) finansieringsomkostninger
* Skat og udskudt skat sam t andre hensatte forpligtelser
* Opskrivninger
* Udbytte for regnskabsret og efterbetaling til andelshavere
b) Forudstninger for opgrelse af dagsvrdi og am ortiseret kostpris
c) M etode for om regning af valuta
d) M etode for regnskabsmssig behandling af sikring.
7.1.8. Virksomheder i regnskabsklasse C skal endvidere oplyse indregningsmetoder og mlegrundlag for:
* Indirekte produktionsomkostninger, som aktiveres under aktiver
* Pengestrmsopgrelsen, herunder hvilke regnskabsposter der anses som
likvider
* Metoder for opgrelse a f ngletal, der indgr i hovedog ngletalsoversigten.

Hvis virksomheden har undladt at udarbejde en pengestrmsopgrelse som
flge af, at denne er indeholdt i et koncernregnskab, skal der srskilt oplyses
herom.
7.1.9. rsregnskabslovens grundlggende forudstninger, jf. afsnit 3.3.,

forventes overholdt og skal ikke oplyses i afsnittet Oplysning om indregningsm etode og mlegrundlag kan udelades for uvsentlige poster og for
poster, hvor der ikke kan vre tvivl om den anvendte regnskabspraksis,
eksempelvis indregning af likvide beholdninger.
7.1.10. Hvis en klasse B-virksomhed for visse regnskabsposter anvender
regnskabspraksis fra rsregnskabslovens regnskabsklasse C, skal denne
praksis beskrives. Tilsvarende glder beskrivelsen af regnskabspraksis

for pengestrmsopgrelse og definitioner af ngletal, hvis en virksomhed
vlger at medtage disse bestanddele. Anvendelse af regnskabsklasse Cpraksis krver, at denne praksis anvendes systematisk og konsekvent efter
bestemmelserne om indregning, mling og prsentation for den pgl
dende regnskabspost.
7.2. ndring i anvendt regnskabspraksis

7.2.1. Anvendt regnskabspraksis er kriterier og m etoder ved indregning,
mling og prsentation, herunder klassifikation af rsregnskabets enkelte
poster.
7.2.2. Anvendt regnskabspraksis skal vre den sam m e fra t regnskabsr
til det nste. ndring i anvendt regnskabspraksis m kun finde sted i fl
gende undtagelsestilflde:
a) ndring er pkrvet iflge lovgivningen
b) Hvis rsregnskabet efter ndringen bedre giver et retvisende billede af
virksomhedens aktiver og forpligtelser, finansielle stilling og resultatet
Ved vurderingen af, om rsregnskabet efter en ndring i anvendt regn
skabspraksis bedre giver et retvisende billede, kan der ud over de konkrete
om stndigheder tages hensyn til udviklingen i anerkendte internationale
regnskabsstandarder.
Situationer, hvor en ndret regnskabspraksis bedre giver et retvisende bil
lede, kan for eksempel forrsages af ndret aktivitet eller ndret struktur i
forbindelse med virksomhedssammenslutninger.
Sfremt virksomheden har valgt at ndre regnskabspraksis fra historisk
kostpris eller indre vrdis m etode til dagsvrdi, er virksomheden som
udgangspunkt bund et af den nye regnskabspraksis, da rsregnskabsloven
ikke indeholder en generel hjem m el til at ndre anvendt regnskabsprak
sis tilbage igen. Der kan vre konkrete omstndigheder, som hjemler
ndring af anvendt regnskabspraksis fra dagsvrdi til kostpris eller indre
vrdi, m en det vil vre en konkret vurdering, idet en ndring af anvendt

regnskabspraksis alene m foretages, hvis der derved bedre opns et retvi
sende billede, eller det sker som flge af lovndringer.
7.2.3. Eksempler p ndring i anvendt regnskabspraksis er:
* ndring i opgrelse af kostpris for varebeholdninger henholdsvis an
lgsaktiver til ogs at omfatte indregning af finansieringsomkostninger
i kostprisen
* ndring i regnskabsmssig behandling af udviklingsomkostninger fra
lbende indregning i resultatopgrelsen til indregning i balancen og
afskrivning over resultatopgrelsen
* ndring i mling af materielle anlgsaktiver fra kostpris til opskreven
vrdi
* ndring i regnskabsmssig behandling af kapitalandele fra kostpris til
indre vrdi eller dagsvrdi
* ndring i regnskabsmssig behandling af finansielle aktiver fra kost
pris til dagsvrdi
* ndring i regnskabsmssig behandling af investeringsejendomme fra
kostpris til dagsvrdi
* ndring i mling af varebeholdninger henholdsvis anlgsaktiver fra
kun at omfatte direkte produktionsom kostninger til ogs at omfatte in
direkte produktionsom kostninger
* ndring i m etoden for indtgtsfrsel af entreprisekontrakter fra faktureringsmetoden til produktionsm etoden eller omvendt.
7.2.4. ndres anvendt regnskabspraksis, skal rsregnskabet svel for det
r, hvori en ndring finder sted, som for efterflgende r, udarbejdes i
overensstemmelse med den nye regnskabspraksis. Den akkumulerede
virkning af ndringen ved regnskabsrets begyndelse skal indregnes
direkte p egenkapitalen, og der skal foretages tilpasning af de sam m en
ligningstal, der er m edtaget i rsregnskabet. Der kan undtagelsesvis fore
kom m e situationer, hvor det ikke er muligt at fremskaffe inform ationer til
opgrelse af den akkumulerede virkning ved regnskabsrets begyndelse
eller i tidligere r, eksempelvis hvor data til opgrelse af dagsvrdien i tid
ligere r ikke er tilgngelige. En eventuel manglende sammenlignelighed
skal forklares.
7.2.5. Ved indregning og prsentation af en ndring i anvendt regnskabs

praksis skal der tages hensyn til skatteeffekten af ndringen. Sledes skal
forskydninger i udskudt skat indregnes direkte p egenkapitalen m ed den
del, der kan henfres til posteringer direkte p egenkapitalen.
7.2.6. I indledningen til redegrelsen for anvendt regnskabspraksis skal
der oplyses om ndringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til seneste
regnskabsr. Oplysningerne skal vre fyldestgrende og efter denne vej
ledning omfatte:
a) At der er sket ndringer i den anvendte regnskabspraksis
b) En beskrivelse af foretagne ndringer i anvendt regnskabspraksis, her
under svel den hidtidige som den nye praksis
c) Begrundelsen for ndringerne
d) Den samlede belbsmssige indvirkning i indevrende r og foreg
ende r, som ndringerne har p virksomhedens aktiver og forpligtel
ser, finansielle stilling, resultat og prsentation af pengestrmme
e) Effekten p rets skat sam t udskudt skat
f) At der er foretaget tilpasning af sammenligningstallene for tidligere r
og af hovedog ngletal, eller oplysning om rsagen til, at tilpasning i
undtagelsestilflde ikke har vret mulig.
7.2.7.1 ledelsesberetningen gives efter denne vejledning en redegrelse for
ndringer i anvendt regnskabspraksis, sfremt dette er af vsentlig betyd
ning for forstelsen af rsrapporten eller efterflgende rsrapporter.
7.3. ndring i regnskabsmssige skn

7.3.1. Regnskabsmssige skn er ledelsens vurdering af det mest sand
synlige konomiske forlb eller udfald af fremtidige begivenheder og den
virkning, disse forventes at f p posterne i rsregnskabet.
7.3.2. Regnskabsmssige skn skal udves inden for ramm erne af virk
som hedens anvendte regnskabspraksis. Regnskabsmssige skn er udtryk
for de vurderinger, virksomhedens ledelse foretager ved indregning og
mling af de af rsregnskabets poster, som der ikke hersker fuld viden eller
sikkerhed om. Regnskabsmssige skn baseres p de oplysninger, der er

til rdighed frem til tidspunktet, hvor ledelsen aflgger/godkender rsrap
porten, og skal udtrykke de mest sandsynlige konomiske forlb eller ud
fald af de fremtidige begivenheder.
7.3.3. Flgende er eksempler p regnskabsmssige skn:
* Strrelsen af forventede tab p tilgodehavender
* Strrelsen af nettorealisationsvrdien for varebeholdninger
* Forventede brugstid og derm ed afskrivningsperiode for immaterielle og
materielle anlgsaktiver
* Afskrivningsmetode
* Strrelsen af om kostninger til garantireklam ationer p solgte varer
* Strrelsen af en pensionsforpligtelse.
7.3.4. Sker der i efterflgende regnskabsr ndringer i de forhold, der l til
grund for et regnskabsmssigt skn, skal virkningen af det ndrede skn
indregnes som en del af resultatet af virksomhedens ordinre drift i det r,
ndringen finder sted. Indregningen sker i sam m e post i resultatopgrel
sen, som tidligere blev anvendt for det konkrete regnskabsmssige skn.
Visse ndringer i regnskabsmssige skn kan pvirke svel det aktuelle
som efterflgende r. Som eksempel kan nvnes en ndring i den forven
tede brugstid og dermed afskrivningsperioden for materielle og im m ateri
elle anlgsaktiver.
7.3.5. Sfremt arten og den belbsmssige strrelse af ndringer i regn
skabsmssige skn er vsentlige for forstelsen af rsregnskabet, skal
sdanne ndringer specificeres i en note, i redegrelsen for anvendt regn
skabspraksis eller anfres som srskilte poster i resultatopgrelsen. rs
regnskabet skal tillige indeholde en uddybende beskrivelse af ndringen
i noterne eller i redegrelsen for anvendt regnskabspraksis. Forholdet kan
m ed fordel omtales i ledelsesberetningen.
7.3.6. ndringer i regnskabsmssige skn, som ikke har vsentlig ind
virkning for det aktuelle r, m en vurderes at f det for efterflgende r, skal
sdvanligvis omtales i ledelsesberetningen.
7.4. Fundamentale fejl og vrige fejl

7.4.1. Det kan vre vanskeligt at skelne imellem fejl og ndringer i regn
skabsmssige skn. Fejl udgr konstaterbare fejl og forglemmelser, mens
ndringer i regnskabsmssige skn er en ndret vurdering af et i vrigt
ikke fejlagtigt opgjort forlb. Flgende er eksempler p fejl:
* Over- eller undervurdering af regnskabsposter, eksempelvis nettoom
stning, som flge af en systematisk fejl i virksomhedens it-systemer
eller som flge af besvigelser
* Manglende indregning af en unoteret vrdipapirbeholdning
* Forkert anvendelse af beskrevne metoder, fx anvendelse af en anden
afskrivningsmetode end den beskrevne eller m ed en fejlagtig afskrivningsprocent i forhold til fastlagte skn over brugstiden.
7.4.2. Fundamentale fejl forekommer yderst sjldent. Fejlene er karakteri
seret ved, at der er tale om konstaterbare fejl, der er s vsentlige, at aflagte
rsrapporter vedrrende tidligere r ikke lngere kan anses for at have
vret retvisende.
7.4.3. Den belbsmssige effekt ved korrektion af fundamentale fejl i en
tidligere aflagt rsrapport skal indregnes direkte p egenkapitalen, og der
skal foretages tilpasning af sammenligningstallene sam t hovedog ng
letal for de r, der er m edtaget i rsregnskabet, p samme mde som ved
ndringer i anvendt regnskabspraksis.
7.4.4. De efterflgende oplysninger skal medtages i noterne eller i redeg
relsen for anvendt regnskabspraksis. Oplysningerne skal vre fyldestg
rende og efter denne vejledning omfatte:
a) En beskrivelse af de(n) fundamentale fejl
b) Den belbsmssige indvirkning p regnskabsrets tal sam t de r, der er
medtaget i rsregnskabet
c) Den belbsmssige andel af korrektionen, som vedrrer regnskabsr,
der ligger forud for de regnskabsr, sammenligningstallene omfatter
d) Effekten p rets skat sam t udskudt skat
e) Oplysning om, at der er foretaget tilpasning af sammenligningstallene

sam t hovedog ngletal for tidligere r, eller oplysning om rsagen til,
at tilpasning i undtagelsestilflde ikke har vret mulig.
Endvidere skal forholdet sdvanligvis omtales i ledelsesberetningen.
7.4.5. vrige (ikke-fundamentale) fejl vedrrende tidligere r kan henfres
til eksempelvis forkert anvendelse af den angivne regnskabspraksis, reg
nefejl eller forglemmelser. Fejlen pvirker den tidligere aflagte rsrapport,
m en ikke s gennemgribende, at det retvisende billede anfgtes. Hvor der
ikke er tale om fundamentale fejl i et tidligere regnskabsr, skal korrektio
nen af fejlene indregnes i resultatopgrelsen i det r, hvor fejlene konsta
teres.
8. Resultatopgrelsen
8.1. Resultatopgrelsen generelt
8.1.1. Resultatopgrelsens forml er at mle resultatet i en bestem t pe
riode, sledes at regnskabsbrugerne kan vurdere virksomhedens indtje
ningsevne. Strrelsen af resultatopgrelsens poster er afledt af kriterierne
for indregning og mling i balancen.
8.1.2. Resultatopgrelsen bestr af indtgter og omkostninger, der bredt
kan defineres som henholdsvis stigninger (tilgang eller vrdistigning) el
ler fald (afgang eller vrdiforringelse) i konomiske fordele. Indskud og
udtrk fra ejerne i form af selskabskapital, udbytte, kb og salg af egne
kapitalandele mv. indregnes ikke i resultatopgrelsen, men direkte p
egenkapitalen. Opskrivninger, regnskabsmssig afdkning af fremtidige
pengestrmme, omregning af nettoaktiver i selvstndige udenlandske
enheder, ndring af regnskabspraksis og rettelse af fundamentale fejl er
andre eksempler p belb, der ikke indregnes i resultatopgrelsen, men
direkte p egenkapitalen.
8.1.3. Indtgter om fatter omstning, honorarer, renter, licenser og royal
ties sam t udbytter mv. Hovedreglen er, at alle indtgter og omkostninger
(herunder af- og nedskrivninger) indregnes i resultatopgrelsen og dermed
indgr i opgrelsen af rets resultat.
8.1.4. Indtgter og omkostninger indregnes i de perioder, de vedrrer.
Som flge heraf indregnes indtgter og omkostninger vedrrende samme
transaktioner sdvanligvis i samme periode. Indtgter kan ikke indreg
nes, sfremt de tilknyttede omkostninger ikke kan mles plideligt, og
eventuelt m odtaget vederlag m i sdanne tilflde indregnes som en for
pligtelse (periodiserede indtgter eller forudbetaling).
8.1.5. Virksomheden kan vlge mellem den artsopdelte og den funktions
opdelte resultatopgrelse. Artsopdelingen er den enldeste, idet der ikke
som i den funktionsopdelte resultatopgrelse skal henfres omkostninger
fra fx gager og afskrivninger til de 3 funktioner, produktion, distribution og

administration.
Den artsopdelte og den funktionsopdelte resultatopgrelse er ligevrdige
opstillingsmder og frer til samme resultat.
8.2. Resultatdisponering
8.2.1. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens
overskud eller dkning af tab skal oplyses i tilknytning til resultatopgrel
sen.
9. Indtgter
9.1. Indregning og mling af indtgter
9.1.1. Indtgter skal mles til dagsvrdien af det m odtagne eller tilgode
havende vederlag under hensyntagen til eventuelle pris- og m ngderabat
ter ydet af virksomheden (nettoomstning).
9.1.2.1de fleste tilflde har vederlaget form af likvider, og indtgten mles
til den belbsmssige strrelse af m odtagne eller tilgodehavende likvider
svarende til fakturaernes nominelle vrdi. Nr modtagelse af likvider helt
eller delvist udskydes i en lngere periode, kan dagsvrdien af vederlaget
vre m indre end den nominelle vrdi af vederlaget. Forskellen p salgs
tidspunktet mellem dagsvrdien og den nominelle vrdi af vederlaget
indregnes som en renteindtgt over perioden, og tilgodehavende fra sal
get vil efterflgende mles til am ortiseret kostpris. Dette er eksempelvis til
fldet, nr en virksomhed yder rentefri kredit til kber eller som vederlag
for salg af varer accepterer et tilgodehavende fra kber forrentet til en sats
under markedsrenten.
9.1.3. Diskonteringsfaktoren opgres fr skat og afspejler svel det gene
relle renteniveau som de konkrete risici. Diskonteringsfaktoren afspejler
derim od ikke risici, som allerede er korrigeret i sknnene over de fremti
dige indbetalinger.
9.1.4. Hvis varer eller tjenesteydelser byttes m ed varer eller tjenesteydel
ser af samme art og vrdi, betragtes det ikke som en indtgtsskabende
transaktion. Nr varer eller tjenesteydelser derim od byttes m od ikke-tilsvarende varer eller tjenesteydelser, anses byttetransaktionen som en ind
tgtsskabende transaktion. Indtgten mles til salgsvrdien af modtagne
varer eller tjenesteydelser, reguleret m ed eventuelle modtagne eller betalte
likvider eller tilsvarende midler. Nr salgsvrdien af m odtagne varer eller
tjenesteydelser ikke kan mles plideligt, mles indtgten til salgsvrdien
af afgivne varer eller tjenesteydelser, reguleret med eventuelle modtagne
eller betalte likvider.
9.1.5. Indregning af indtgter forudstter, at flgende generelle betingel

ser er opfyldt:
a) De indtgtsskabende ydelser er udfrt i henhold til aftalen
b) Indtgten kan mles plideligt
c) Det er sandsynligt, at betaling eller afvikling af varen/modydelsen vil
finde sted
d) Omkostninger, som er eller vil blive pdraget i forbindelse m ed transak
tionen, kan mles plideligt.
9.1.6. Den ndvendige dokum entation for, at der foreligger et salg, vil dels
afhnge af branchekutym e og dels af sdvanlig praksis i virksomheden
for dokum entation af salgstransaktioner. En aftale kan eksempelvis do
kumenteres ved en underskreven salgskontrakt, bindende kbsordre fra
tredjepart eller en elektronisk godkendelse.
9.1.7. Nr udfaldet af en transaktion ikke kan sknnes plideligt, m om
stningen kun indregnes svarende til de omkostninger, der forventes dk
ket, og der indregnes sledes ingen avance.
9.1.8. Indtgter og omkostninger, som er tilknyttet samme transaktion
eller begivenhed, indregnes sdvanligvis samtidigt. Indtgter kan ikke
indregnes, nr om kostningerne ikke kan mles plideligt.
9.1.9. Indregning af indtgter forudstter ud over de generelle betingelser
endvidere opfyldelse af de betingelser, der er anfrt i de efterflgende af
snit for de enkelte indkomstarter.
9.1.10. Indtgter indregnes udelukkende, nr det p aftaletidspunktet
er sandsynligt, at betaling vil finde sted. Lang kredittid udgr i sig selv en
usikkerhed, der br overvejes i forbindelse m ed indregning. I nogle til
flde er betaling eller afvikling af modydelse ikke sandsynlig, fr vederlag
er m odtaget eller en anden usikkerhed fjernet. Ved efterflgende usik
kerhed om, hvorvidt et belb, der allerede er indregnet som indtgt, kan
inddrives, skal det belb, som ikke kan inddrives, indregnes som en om
kostning. Der skal ikke foretages regulering af den oprindeligt indregnede
indtgt.
9.1.11. Indregningskriterierne anvendes norm alt for hver enkelt trans

aktion. For at afspejle indholdet af en transaktion er det i visse tilflde
ndvendigt enten at opdele en transaktion i de enkelte bestanddele eller
behandle flere enkelttransaktioner som n transaktion. Eksisterer der til
lgsaftaler, er det ndvendigt at vurdere den oprindelige salgsaftale og
den regnskabsmssige behandling heraf under hensyntagen til sdanne
tillgsaftaler.
9.1.12. Om handler en aftale flere transaktioner, indregnes hver enkelt
transaktion som en separat transaktion, nr:
a) Ydelserne er individuelt identificerbare og kan forhandles enkeltvis
b) Salgsvrdien af de enkelte ydelser kan opgres plideligt, og
c) Omkostningerne kan opgres srskilt pr. transaktion.
Nr et produkts salgspris eksempelvis omfatter et identificerbart belb
for efterflgende levering af tjenesteydelser, indregnes dette belb som en
indtgt over den periode, hvor tjenesteydelserne udfres. Indeholder en
aftale eksempelvis bde salg af en vare og en efterflgende service vedr
rende den samme vare, udskydes indtgtsfring af det belb, der vedrrer
den efterflgende service, til den periode, som servicen vedrrer, nr oven
stende betingelser kan overholdes.
9.1.13. Om handler en aftale flere transaktioner, behandles transaktio
nerne som en samlet transaktion, nr:
a) Transaktionerne ikke er indget srskilt
b) Ydelserne ikke kan forhandles enkeltvis, og
c) Kber ikke har fuld nytte af ydelserne, fr alle transaktioner har fundet
sted.
Sfremt slger eksempelvis m odtager betaling for en fremtidig eller udfrt
tjenesteydelse, som ikke skal tilbagebetales til kunden, m en hvor slgers
fortsatte involvering er en forudstning for kundens erlggelse a f betaling,
indregnes det modtagne belb som en indtgt over den periode, hvor de
relaterede tjenesteydelser udfres.
9.2. Salg af varer

9.2.1. Omstning fra varesalg indregnes, nr flgende betingelser, tillige
med de generelle betingelser nvnt i afsnit 9.1.5., er opfyldt:
a) Der er sket levering, hvorved der til kber er overfrt de vsentligste
risici og fordele vedrrende ejendomsretten, og
b) Der bibeholdes hverken et fortsat ledelsesmssigt engagement eller
kontrol over de solgte varer.
Vurderingen af, hvornr en virksomhed har overfrt de vsentligste risici
og fordele tilknyttet ejendom sretten til kber, krver undersgelse af
forholdene vedrrende transaktionen. I de fleste tilflde sker overfrslen
af risici og fordele tilknyttet ejendom sretten samtidig med, at ejendoms
retten eller besiddelsen overgr til kber. Dette er eksempelvis tilfldet
ved de fleste detailsalg. I andre tilflde sker overfrslen af risici og fordele
tilknyttet ejendom sretten p et andet tidspunkt, end hvor ejendomsretten
eller besiddelsen overfres til kber; i sdanne tilflde m indregningen af
indtgter udskydes, indtil vsentlige risici og fordele overfres til kber.
9.2.2. Sfremt virksomheden beholder vsentlige risici tilknyttet ejen
domsretten, udgr transaktionen ikke et salg, og om stning indregnes
ikke. Dette kan eksempelvis ske, sfremt:
* Salg af en bestem t vare er betinget af kbers om stning ved salg af va
rerne (konsignation)
* Varers levering om fatter installation, og installationen udgr en vsent
lig og p balancedagen uopfyldt del af kontrakten
* Kber har ret til at ophve kbet af en i salgskontrakten specificeret
grund, og virksomheden vurderer, at det er sandsynligt, at kber tilba
geleverer varen
* Virksomheden har en forpligtelse til at sikre varens ydeevne ud over de
almindelige garantibestemmelser.
9.2.3. Sfremt virksomheden kun bibeholder uvsentlige risici tilknyttet
ejendomsretten, udgr transaktionen et salg, og om stning indregnes.
Dette glder eksempelvis salg m ed ejendomsforbehold, hvor en slger
bibeholder ejendomsretten udelukkende for at bevare muligheden for at

inddrive et forfaldent belb.
9.2.4. Et andet eksempel er detailsalg med returret, hvor refundering til
bydes, sfremt kunden ikke er tilfreds. I sdanne tilflde indregnes om
stningen p salgstidspunktet, forudsat at slger plideligt kan sknne
omfanget af fremtidige tilbageleveringer og indregner en hensat forplig
telse for tilbageleveringer baseret p tidligere erfaringer og andre relevante
faktorer.
9.3. Levering af tjenesteydelser

9.3.1. Nr der er indget aftale om levering af tjenesteydelser, og nr ud
faldet a f en transaktion, som vedrrer levering af tjenesteydelser, kan
sknnes plideligt, skal indtgten indregnes til salgsvrdien af det udfrte
arbejde baseret p transaktionens frdiggrelsesgrad p balancedagen
(produktionsmetoden).
9.3.2. Ud over de generelle betingelser for indregning nvnt i afsnit 9.1.5.
krves flgende betingelse opfyldt:
* Transaktionens frdiggrelsesgrad p balancedagen kan mles plide
ligt.
9.3.3. Indregning af om stning p basis af transaktionens frdiggrelses
grad betegnes som produktionsm etoden. I henhold til denne m etode ind
regnes om stning i takt med levering af tjenesteydelserne, jf. afsnit 21.5.
om igangvrende arbejder for fremmed regning og efterflgende afsnit,
herunder hvornr der kan sknnes plideligt over en frdiggrelsesgrad,
og hvorledes frdiggrelsesgraden kan opgres.
9.3.4. Specielt for frdiggrelsesgraden for tjenesteydelser glder, at hvis
tjenesteydelser udfres i form af et ikke-fastsat antal handlinger over en
specificeret tidsperiode, indregnes omstning af praktiske hensyn line
rt over den specificerede periode, m edm indre en anden metode bedre
afspejler frdiggrelsesgraden. Eksempelvis kan en indtgt fra en indget
serviceaftale, hvor kber efter behov inden for en aftalt periode kan rekvi
rere assistance, sledes indregnes linert over aftaleperioden.
9.4. Igangvrende arbejder for fremmed

regning
9.4.1. Efter vejledningen indregnes igangvrende arbejder for fremmed
regning i takt med arbejdets udfrelse efter produktionsm etoden. Dette
svarer til rsregnskabslovens hovedprincip om, at alle indtgter indregnes
i takt med, at de indtjenes. Indregning af igangvrende arbejder er om talt
i afsnit 21.
9.4.2. Efter en undtagelsesregel i rsregnskabsloven kan klasse B-virksom
heder undlade at indregne sdanne arbejder efter produktionsm etoden
og i stedet indregne dem efter salgsmetoden (faktureringsmetoden). Dette
forudstter, at rsrapporten fortsat er retvisende.
9.5. Renter, licenser, royalties og udbytter

9.5.1. Indtgter som renter, licenser, royalties og udbytter skal indregnes,
nr de generelle betingelser for indregning er opfyldt.
9.5.2. Indtgterne skal indregnes p flgende grundlag:
a) Renter skal periodiseres over den regnskabsperiode, de vedrrer, under
hensyntagen til den effektive rente af aktivet
b) Licenser og royalties skal indregnes i overensstemmelse med indholdet
af de gldende aftaler
c) Udbytter skal indregnes, nr kapitalejerne erhverver ret til at modtage
udbytte, hvilket typisk svarer til det tidspunkt, hvor udbyttet besluttes
p generalforsamlingen.
9.5.3. Ved anvendelse af den effektive rentes m etode udgr den effektive
rente af et aktiv den rentesats, der krves for at tilbagediskontere den for
ventede fremtidige betalingsstrm over aktivets brugstid, s denne svarer
til aktivets oprindelige kostpris. Renteindtgter inlduderer amortisering af

eventuelle tillg, fradrag eller andre forskelle mellem et tilgodehavendes
oprindelige regnskabsmssige vrdi (kostpris) og den nominelle vrdi.
9.5.4. Nr ubetalte renter er plbet fr anskaffelsen af en rentebrende
investering, allokeres de efterflgende modtagne renter dels til perioden
fr anskaffelsen (vedhngende renter) og dels til perioden efter anskaf
felsen. Kun renter allokeret til perioden efter anskaffelsen indregnes som
indtgter, mens renter allokeret til perioden fr anskaffelsen modregnes i
kostprisen.
9.5.5. Nr udbytte fra kapitalandele deklareres af overskud optjent fr an
skaffelsen, modregnes dette udbytte i kapitalandelenes kostpris.
9.5.6. Licenser og royalties indregnes i overensstemmelse m ed vilkrene i
den givne aftale, m edm indre indregning p et andet systematisk grundlag
bedre afspejler aftalernes reelle indhold. Indregningsmetoden er sledes
betinget af aftalens indhold frem for aftalens form. Licenser og royalty be
talt for brugen af en anden virksomheds aktiver, eksempelvis varemrker,
patenter, software eller lignende, skal norm alt indregnes i overensstem
melse m ed aftalen. Nr aftalen omfatter retten til at bruge den im materi
elle rettighed over aftalens lbetid, kan indregningen af praktiske rsager
foretages linert over perioden.
9.5.7. En aftale om overdragelse af en brugsret til en rettighed, eksempelvis
software til en kber for en fast pris i en uopsigelig aftale, hvor kber har
mulighed for at anvende rettigheden frit, og slger ikke har yderligere for
pligtelser i aftalen, er i realiteten et salg. Hvis slger derimod har forplig
telser til at levere lbende opgraderinger til softwaren eller lignende, og
hver ydelse ikke kan opdeles og mles plideligt, jf. 9.1.12., skal indtgten
periodiseres over aftaleperioden.
9.5.8.1 andre aftaler er modtagelsen af royalty eller licens betinget af, at en
fremtidig begivenhed finder sted, eksempelvis videresalg af varer til kun
der eller opnelse af ret til at markedsfre produktet p et specifikt m ar
ked. I sdanne situationer indregnes royalty eller licensindtgter frst, nr
det er sandsynligt, at den fremtidige begivenhed finder sted.
9.6. Offentlige tilskud

9.6.1. Offentlige tilskud er overfrsel af et konomisk gode fra det offent
lige til en virksomhed, m od at virksomheden opfylder visse betingelser.
Overfrsel uden betingelser er gaver og falder uden for tilskudsbegrebet.
9.6.2. Offentlige tilskud skal indregnes, nr flgende betingelser, ud over de
generelle betingelser som nvnt i afsnit 9.1.5., er opfyldt:
a) Virksomheden har opnet endeligt tilsagn fra tilskudsgiver
b) Det er sandsynligt, at virksomheden vil opfylde de betingelser, der er
knyttet til tilskuddet
c) Det er overvejende sandsynligt, at virksomheden ikke skal tilbagebetale
tilskuddet.
9.6.3. Offentlige tilskud skal indregnes som indtgt p et systematisk
grundlag og i den takt, hvormed de indtjenes, det vil sige i takt med, at
virksomheden opfylder de betingelser, der er tilknyttet tilskuddet. Til
skuddene skal prsenteres separat, som fx Andre driftsindtgter". Der
skal suppleres m ed oplysninger herom, hvis dette er vsentligt eller er af
betydning for forstelsen af rsrapporten. Tilskuddene m ikke indregnes
9.6.4. Offentlige tilskud, der ydes som jeblikkelig konomisk sttte til en
virksomhed, uden at dette medfrer yderligere fremtidige omkostninger,
skal indregnes som indtgt i det regnskabsr, hvori tilskuddet tildeles.
Dette er ogs tilfldet, hvor det offentlige tilskud ydes som godtgrelse for
allerede afholdte omkostninger.
9.6.5. Offentlige tilskud, der er ydet til anskaffelse af aktiver, skal behandles
som en periodeafgrnsningspost, der indregnes som indtgt p en syste
matisk mde over aktivets brugstid.
9.6.6. Tilskud fra fonde og andre ikke-offentlige myndigheder behandles
regnskabsmssigt tilsvarende som offentlige tilskud.
9.6.7. Den regnskabsmssige behandling af tilskud i koncernforhold er
om talt i afsnit 23.9.
10. Omkostninger
10.1.1. Omkostninger er defineret som en regnskabsperiodes vrdifor
ringelse af aktiver eller stigninger i forpligtelser, nr disse medfrer fald i
egenkapitalen og ikke skyldes uddelinger til ejerne. Begrebet om kostnin
ger anvendes ogs for begrebet udgifter.
10.1.2. Virksomheden skal klassificere omkostninger efter art eller efter
funktion.
10.1.3. Den artsopdelte prsentationsm etode medfrer, at omkostninger
samles p baggrund af art, fx omkostninger til varer, personaleom kostnin
ger, andre eksterne omkostninger og afskrivninger mv.
10.1.4. Den funktionsopdelte prsentationsm etode medfrer, at omkost
ninger henfres til deres respektive funktion som en del af produktions-,
distributions- eller administrationsaktivi teten.
10.1.5. Forbrug af varebeholdninger og omkostninger til produktion af
varer skal indregnes i resultatopgrelsen i det regnskabsr, hvori den dertil
knyttede omstning indregnes.
10.1.6. Denne vejledning krver oplysning om den samlede personaleom
kostning og dennes fordeling p lnninger, pensioner og andre omkost
ninger til social sikring. rsregnskabsloven krver en tilsvarende specifika
tion i den artsopdelte resultatopgrelse. Anvendes den funktionsopdelte
resultatopgrelse, krver rsregnskabsloven kun en sdan specifikation i
klasse C-virksomheder.
10.1.7. Efter vejledningen skal der herudover gives oplysning om ledelsesvederlag, jf. afsnit 28.5.3., idet en sdan oplysning i mange tilflde er v
sentlig for forstelsen af virksomhedens forhold.
11. Ekstraordinre poster

11.1.1. Ekstraordinre poster fremkommer som flge af begivenheder,
der klart adskiller sig fra virksomhedens ordinre drift og derfor ikke
forventes at forekomme ofte eller regelmssigt. En ekstraordinr post er
desuden sdvanligvis kendetegnet ved, at posten er forrsaget af begiven
heder, der er uden for virksomhedens kontrol.
11.1.2. Praktisk taget alle indtgter og omkostninger, herunder gevinster
og tab, som indregnes i rets resultat, opstr som led i virksomhedens ordi
nre aktiviteter. Ekstraordinre poster opstr derfor kun i meget sjldne
tilflde.
11.1.3. Ekstraordinre poster kan eksempelvis opst i forbindelse med:
* Ekspropriationer
* Naturkatastrofer i et omrde, hvor de norm alt ikke forventes.
Vurderingen af, om et forhold adskiller sig fra resultatet af virksomhedens
ordinre drift, afgres ikke alene af arten af den pgldende begivenhed
eller forhold, m en ogs af, om begivenheden eller forholdet er sdvanligt
for den form for aktivitet, virksomheden driver. Eksempelvis vil direkte tab
som flge af naturkatastrofer norm alt vre en ekstraordinr post for de
fleste virksomheder. Derimod vil udbetaling af erstatning til forsikringsta
gerne som flge af naturkatastrofer ikke vre en ekstraordinr post hos et
forsikringsselskab, som forsikrer mod sdanne begivenheder.
11.1.4. Eksempler p poster, som er ordinre, er indtgter eller omkost
ninger, herunder gevinst eller tab, vedrrende:
* Afhndelse af anlgsaktiver
* Nedskrivning af varebeholdninger eller anlgsaktiver
* Ophrende aktiviteter/afhndelse af aktiviteter
* Tilbagefrsel af nedskrivninger og af hensatte forpligtelser, herunder i
forbindelse med om strukturering af virksomhedens aktiviteter
* Reguleringer og fejl vedrrende tidligere r, dog bortset fra fundam en
tale fejl
* Valutakurstab
* Retssager
* Bod, erstatninger, bder mv. vedrrende overtrdelse af fx milj- eller
konkurrencelovgivningen.
11.1.5. Ekstraordinre poster sam t skatten heraf skal vises adskilt fra virk
som hedens ordinre drift i resultatopgrelsen og skal anfres enkeltvis i
resultatopgrelsen eller specificeres i en note og klart og tydeligt beskrives
i rsregnskabet, ligesom de sdvanligvis omtales i ledelsesberetningen.
Endvidere omtales, hvis hovedog ngletal i vsentlig grad er pvirket af
ekstraordinre poster.
12. Indkomstskat og andre skatter

12.1. Indkomstskat
12.1.1. Det er i overensstemmelse med de gmndlggende regnskabsforud
stninger at foretage periodisering af virksomhedens skatteomkostninger
og -indtgter, sledes at en transaktion eller begivenhed og den heraf
afledte skatteeffekt pvirker rets resultat og egenkapital i samme regn
skabsr.
12.1.2.1 rsregnskabet opgres det regnskabsmssige resultat fr skat p
grundlag af virksomhedens anvendte regnskabspraksis.
12.1.3. Skat beregnes af virksomhedens skattepligtige indkomst, der op
gres p grundlag af reglerne i skattelovgivningen. Da indregnings- og
mlereglerne i skattelovgivningen kan vre forskellige fra reglerne i rs
regnskabsloven, indebrer dette, at virksomheden inden for skattelovgiv
ningens ram m er fremrykker eller udskyder indtgter og fradrag ved op
grelsen af dens skattepligtige indkom st og dermed sine skattebetalinger i
forhold til opgrelsen af virksomhedens regnskabsmssige resultat.
12.1.4. Som flge af ovennvnte forskellige regelst opstr der forskelle
mellem de regnskabsmssige og skattemssige vrdier. Disse forskelle
kaldes midlertidige forskelle". Herved opstr der udskudte skatteforplig
telser eller udskudte skatteaktiver, jf. afsnit 25 om udskudt skat.
12.1.5. rets skat omfatter dels skat af rets resultat og dels andre skatter.
12.1.6. Skat a f rets resultat om fatter selskabsskat af rets skattepligtige
indkomst, regulering af udskudt skat sam t regulering af skatter vedrrende
tidligere r. Den del af rets skat, der vedrrer posteringer, der er indregnet
direkte p egenkapitalen, skal indregnes direkte p egenkapitalen som
skat a f rets egenkapitalbevgelser.
12.1.7. Periodiseringen af skatteomkostninger og indtgter indebrer,
at der vil vre en forventet sam m enhng mellem det regnskabsmssige
resultat fr skat, den for regnskabsret gldende skatteprocent og skat af

rets resultat. Denne sam m enhng kan vre pvirket af skattefrie indtg
ter, ikke-fradragsberettigede omkostninger, nedskrivning af udskudte skat
teaktiver, indtgtsfring af tidligere nedskrevne udskudte skatteaktiver,
reguleringer vedrrende tidligere rs skatter sam t forskellige skatteprocen
ter.
12.2. Andre skatter

12.2.1. Andre skatter forventes at forekomme sjldent. Posten omfatter
skatter, der ikke beregnes p grundlag af virksomhedens indkomst, og som
i vrigt ikke indregnes under andre poster i resultatopgrelsen. Posten kan
eksempelvis omfatte andelsselskabers formuebeskatning, tonnageskat
samt lignende skatter i udlandet, men ikke afgifter.
12.3. Indregning af rets skat

12.3.1. rets og tidligere rs aktuelle skat skal indregnes som en forplig
telse i rsregnskabet i det omfang, der ikke tidligere er foretaget betaling
heraf. Overstiger betalte skatter rets og tidligere rs aktuelle skat, skal det
for meget betalte belb indregnes som et aktiv m ed det belb, der forven
tes tilbagebetalt
12.3.2. Den aktuelle skat opgres p grundlag af de skatteregler og den
skattesats, der er gldende for det pgldende regnskabsr.
12.3.3. Hvor der som flge af skattemssige underskud vil ske tilbagebe
taling af betalte skatter for tidligere r, indregnes tilbagebetalingsbelbet
som et aktiv i rsregnskabet. Dette kan vre tilfldet ved carry back-regler.
12.3.4. Er der knyttet srlige betingelser til tilbagebetaling af skatter, eller
er der p anden mde tvivl om tilbagebetalingen, vurderes aktivet og ind
regnes m ed det belb, der forventes tilbagebetalt.
12.3.5. Rentetillg og rentegodtgrelser vedrrende selskabsskat indreg

nes som en finansieringsomkostning henholdsvis -indt gt
12.4. Prsentation i rsregnskabet

12.4.1. Aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver skal prsente
res i balancen som srskilte poster. Posterne skal prsenteres efter m od
regning af aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver, nr og kun
nr virksomheden har en legal modregningsadgang og har til hensigt at
afregne belbene samtidigt.
12.4.2. Den del af skat af rets resultat, der kan henfres til rets eller tidli
gere rs ordinre resultat, skal medtages som en srskilt post i resultatop
grelsen.
12.4.3. Det kan vre vanskeligt at fastsl njagtigt, i hvilket omfang skat
af rets resultat kan henfres til ordinrt eller ekstraordinrt regnskabsmssigt resultat. I sdanne tilflde m der foretages en forholdsmssig
eller anden fordeling, der efter de faktiske om stndigheder sikrer, at rs
regnskabet giver et retvisende billede af skat af rets resultat.
12.4.4. Behandlingen af skatter skal beskrives i redegrelsen for anvendt
regnskabspraksis. Beskrivelsen skal omfatte oplysning om:
* Indregning af rets skat i resultatopgrelse og egenkapital
* Indregning af aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver i ba
lancen
* Indregning af udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver i
balancen
* Regnskabsmssige og skattemssige fordelingsmetoder for skat i de til
flde, hvor der foretages en samlet beskatning af flere virksomheder.
12.4.5. Denne vejledning anbefaler, at rets skat specificeres i noterne, her
under angivelse af rets aktuelle skat, rets ndring i udskudt skat, jf. afsnit
25, og eventuel ndring vedrrende tidligere r.
12.4.6. Denne vejledning anbefaler endvidere, at der i en note redegres

for forholdet mellem den skattemssige omkostning (skattemssige ind
tgt) og rets resultat. Denne redegrelse kan eksempelvis indeholde:
* En specifikation af rets skat omfattende rets aktuelle skat og rets n
dringer i udskudt skat.
* Fordelingen af rets skat mellem skat af ordinrt resultat, skat af ekstra
ordinrt resultat og skat af egenkapitalbevgelser.
* En forklaring p sam m enhngen mellem rets resultat fr skat og skat
af rets resultat. Forklaringen gives med udgangspunkt i den for regn
skabsret gldende skatteprocent og udformes som en afstemning af
skattebelb eller beregnet skatteprocent.
* En beskrivelse af skat af rets egenkapitalbevgelser.
13. Balancen
13.1.1. Balancen bestr af aktiver og passiver. Egenkapitalen er forskel
len mellem indregnede aktiver og indregnede forpligtelser. Aktiver kan
bredt defineres som ressourcer, der er under virksomhedens kontrol som
et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige konomiske
fordele forventes at tilflyde virksomheden. Aktiverne opdeles i balancen i
anlgsaktiver, som er til vedvarende eje eller brug i virksomheden, og om
stningsaktiver, der om fatter vrige aktiver.
13.1.2. Passiver bestr af egenkapital, minoritetsinteresser, hensatte for
pligtelser og gldsforpligtelser. En forpligtelse er en eksisterende pligt
for virksomheden, opstet som resultat af tidligere begivenheder, og hvis
indfrielse forventes at medfre afstelse af fremtidige konomiske fordele.
Hensatte forpligtelser er uvisse m ed hensyn til belbsstrrelse eller forfaldstidspunkt. Gldsforpligtelser kan vre langfristede gldsforpligtelser
og kortfristede gldsforpligtelser. Langfristede gldsforpligtelser forfalder
mere end et r efter balancedagen. vrige gldsforpligtelser er kortfristede
gldsforpligtelser.
13.1.3. Forpligtelser, som ledelsen forventer ikke vil medfre afstelse af
konomiske fordele for virksomheden, indregnes ikke i balancen, men
oplyses som eventualforpligtelser. Eventualaktiver er aktiver, hvis eksistens
frst kan bekrftes af en eller flere usikre begivenheder, som er uden for
virksomhedens kontrol. Eventualaktiver indregnes ikke i balancen.
14. Immaterielle anlgsaktiver

14.1. Generelt
14.1.1. Immaterielle aktiver er identificerbare, ikke-monetre aktiver
uden fysisk substans. Immaterielle anlgsaktiver om fatter typisk:
* Udviklingsprojekter vedrrende produkter og processer
* Internt oparbejdede rettigheder, der stam m er fra udvildingsprojekter,
herunder koncessioner, patenter, varemrker og lignende rettigheder
* Erhvervede rettigheder, herunder koncessioner, patenter, licenser, vare
mrker og lignende rettigheder
* Andre immaterielle anlgsaktiver, herunder goodwill.
Indretning af lejede lokaler udgr ikke en rettighed og klassificeres derfor
som et materielt anlgsaktiv.
Anskaffelser af it-software eller rettigheder til it-software skal som hoved
regel indregnes i balancen som immaterielle anlgsaktiver. I visse tilflde
kan det vre umuligt at adskille softwareanskaffelser fra it-hardwareanskaffelser, eksempelvis nr der er tale om et operativsystem anskaffet sam
men m ed en server. I sdanne tilflde kan softwareanskaffelsen indregnes
under materielle anlgsaktiver sam m en med den vrige it-hardwareanskaffelse.
14.1.2. Omkostninger afholdt til udviklingsaktiviteter adskiller sig fra om
kostninger afholdt til forskningsaktiviteter.
Forskning omfatter grundlggende undersgelser ivrksat af en virksom
hed for at opn ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt.
Udvilding om fatter anvendelse af forskningsresultater eller anden viden
til fremstilling af nye eller vsentligt forbedrede produkter eller processer
forud for pbegyndelsen af en erhvervsmssig udnyttelse.
Eksempler p forskning er:

* Laboratorieforskning m ed det forml at opn ny viden
* Udfrelse af forsg med henblik p at finde nye mulige produkter eller

processer, herunder test af potentielle emners brugbarhed
* Formulering af koncept for mulige produkter eller processer sam t
grundlggende design af disse
* Undersgelse af mulighederne for anvendelse af forskningsresultater.
Eksempler p udviklingsarbejder er:
* Udvikling af nye produkter
* Konstruktion af prototyper p nye maskiner
* Udvikling og testkrsel af nye produktionssystemer
* Udvikling og design af prototyper p vrktjer, der involverer ny tekno
logi.
Udviklingsomkostninger, som er afholdt til en ekstern part i henhold til
udviklingsaftale eller lignende, betragtes som internt oparbejdet produkt
udvikling og behandles regnskabsmssigt som sdan.
Aktiviteter udfrt for at opretholde igangvrende produktion eller for
at fremme salget af eksisterende produkter kan ikke karakteriseres som
forskning eller udvikling. Eksempler herp er:
* Test eller analyser af produkter eller processer som led i den lbende
kvalitetskontrol
* Lbende ndringer eller tilpasninger af eksisterende produkter eller
processer, uanset at disse herved m tte blive forbedret
* Omkostninger afholdt for at retablere virksomhedens produktionsap
parat.
14.2. Indregning og mling

14.2.1. Et erhvervet im materielt anlgsaktiv skal indregnes som aktiv p
det tidspunkt, hvor fordele og risici ved besiddelse af aktivet overgr til
virksomheden, og kostprisen kan opgres plideligt. Overgang af fordele
og risici for erhvervede materielle anlgsaktiver finder sdvanligvis sted
p overtagelsesdagen.
14.2.2. Forskningsomkostninger opfylder ikke definitionen p et im m ate
rielt aktiv, idet det ikke er muligt at pvise en direkte sam m enhng mel
lem afholdte omkostninger og fremtidig indtjening afledt af forsknings
arbejdet. Forskningsomkostninger skal derfor omkostningsfres i det r,
hvori de afholdes.
14.2.3. Udviklingsomkostninger adskiller sig fra forskningsomkostninger
ved at blive afholdt ud fra en mere direkte forventning om fremtidig ind
tjening afledt af udviklingsarbejdet, enten i form af forgede indtgter fra
salg af produktet eller i form af reducerede omkostninger ved udnyttelse
af processen. Udviklingsomkostninger kan derfor opfylde definitionen p
et aktiv, sfremt det er muligt at pvise en sam m enhng mellem afholdte
omkostninger og fremtidig indtjening.
14.2.4. Denne vejledning krver, at klasse B-virksomheder indregner
udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder s
som patenter, koncessioner, varemrker og lignende rettigheder som en
omkostning i resultatopgrelsen i afholdelsesret. Vejledningen krver, at
klasse C-mellem og store klasse C-virksomheder indregner disse immaterielle
aktiver i balancen, hvis kriterierne for indregning i vrigt er opfyldt, jf. neden
for.
14.2.5. Klasse B-virksomheder og klasse C-mellem virksomheder skal i

henhold til rsregnskabsloven enten indregne udviklingsprojekter og in
ternt oparbejdede immaterielle rettigheder ssom patenter, koncessioner,
varemrker og lignende rettigheder som et aktiv i balancen, hvis kriteri
erne for indregning i vrigt er opfyldt, jf. nedenfor, eller omkostningsfre
disse straks i afholdelsesret. Der er tale om et valg af regnskabspraksis,
om en klasse B-virksomhed henholdsvis en klasse C-mellem virksomhed
i henhold til rsregnskabsloven vlger at foretage indregning som et
aktiv eller vlger at omkostningsfre udviklingsprojekterne mv. straks i

afholdelsesret. For store klasse C-virksomheder er det et krav i henhold til
rsregnskabsloven at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede
immaterielle rettigheder ssom patenter, koncessioner, varemrker og
lignende rettigheder som et aktiv i balancen.
14.2.6. Udviklingsomkostninger og andre internt oparbejdede rettigheder i
relation til udviklingsprojekter opfylder definitionen p et im materielt aktiv,
hvis det er muligt at demonstrere en sammenhng mellem afholdte omkost
ninger og fremtidig indtjening. For at kunne demonstrere den nvnte sam
menhng skal flgende betingelser alle vre opfyldt:
a) Projektet er teknisk muligt a t frdiggre

b) Virksomheden har til hensigt at udnytte projektet
c) Virksomheden har evnen til at anvende og slge det endelige produkt el
ler proces
d) Virksomheden har udarbejdet en plan for, hvordan fremtidige konomi

ske fordele udnyttes
e) Virksomheden har tilstrkkelige ressourcer til at frdiggre projektet

f) Kostprisen kan opgres plideligt.
Disse betingelser stiller alle gede krav til forretningsgange og registreringsrutiner.
Indregning a f udviklingsomkostninger i balancen kan alene ske fra det
tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Indtil dette tidspunkt skal udvik
lingsprojekter indregnes som omkostninger i resultatopgrelsen. Tidligere af
holdte omkostninger til udvikling, der er indregnet som omkostninger i resul
tatopgrelsen, kan ikke senere indregnes som aktiver i balancen, medmindre
der er tale om en ndring a f regnskabspraksis.
14.2.7. Andre internt oparbejdede immaterielle aktiver, eksempelvis in

tern t oparbejdet goodwill, kan ikke indregnes i balancen. Omkostninger
til oparbejdning heraf indregnes lbende i resultatopgrelsen.
14.2.8. Immaterielle anlgsaktiver mles i balancen til kostpris med fra
drag af foretagne afskrivninger og nedskrivninger.
14.2.9. Kostprisen for et erhvervet im materielt anlgsaktiv om fatter kbs

pris sam t alle omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen frem til frdig
grelsen af aktivet. Kbspris skal opgres med fradrag af prisreduktioner
og rabatter.
14.2.10. Kostprisen for udviklingsprojekter og andre internt oparbejdede
rettigheder mv., der er indregnet som et aktiv i balancen, om fatter direkte
medgede omkostninger. Eksempler p direkte omkostninger, der skal ak
tiveres for det enkelte udviklingsarbejde, er:
* Gager, ln og andre omkostninger til personale direkte beskftiget med
udviklingsarbejdet
* Omkostninger til materialer og tjenesteydelser mv. anvendt direkte p
udviklingsarbejdet.
14.2.11. Virksomheder i regnskabsklasse C skal indregne indirekte omkost
ninger i kostprisen for udviklingsprojekter og andre internt oparbejdede
immaterielle aktiver, der indregnes i balancen som et aktiv, jf. srskilt beskri
velse i afsnit 19.2.5. -19.2.9. Herudover kan renter a f kapital, der er lnt til
at finansiere udviklingen, og som vedrrer udviklingsperioden, indregnes i
kostprisen, jf. afsnit 31 om kapitalisering a f finansieringsomkostninger.
14.3. Afskrivninger og nedskrivninger

14.3.1. Afskrivningsgrundlaget for et im materielt anlgsaktiv er kostpri
sen reduceret m ed en eventuel restvrdi og reduceret m ed eventuelle
nedskrivninger. 1praksis har restvrdier ofte ikke den store betydning for
immaterielle anlgsaktiver, idet mange immaterielle aktiver er forholds
vis let forgngelige og sjldent oppebrer en strre restvrdi efter endt
brugstid. Forvisse typer af immaterielle anlgsaktiver, eksempelvis C 02kvoter og fiskekvoter, hvor der blandt andet eksisterer et aktivt marked
for kb og salg af disse kvoter, kan der dog vre situationer, hvor det im
materielle anlgsaktiv har en restvrdi afhngigt af de konkrete forhold,
herunder den planlagte anvendelse af aktivet. Et im materielt anlgsaktivs
afskrivningsgrundlag skal afskrives systematisk over aktivets forventede
brugstid. Afskrivninger skal indregnes i resultatopgrelsen, medm indre
de indgr i kostprisen for et andet aktiv. Afskrivning skal pbegyndes, nr

aktivet er klar til brug.
14.3.2. Afskrivningsmetoden skal fastlgges sledes, at den bedst muligt
afspejler det mnster, hvorefter de konomiske fordele, der knytter sig til
det immaterielle anlgsaktiv, forventes opnet.
14.3.3. Brugstiden for et im materielt anlgsaktiv skal faststtes p det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Brugstiden for immaterielle an
lgsaktiver, der via aftale er tidsbegrnset, eksempelvis distributionsret
tigheder og fiskekvoter, kan som udgangspunkt ikke vre lngere end
den kontraktfastsatte lbetid, m edm indre lbetiden kan forlnges uden
vsentlige omkostninger, og det er sandsynligt, at virksom heden vil gre
brug af denne forlngelsesmulighed. Den forventede brugstid for et im
materielt anlgsaktiv skal ndres (forlnges eller forkortes), nr sknnet
over brugstiden er ndret i forhold til tidligere skn. ndring af brugsti
den vil for eksempel kunne forekomme ved:
* Forbedring af et aktiv ud over dets oprindelige standard eller ved
* Udvikling af nye substituerende aktiver baseret p ny teknologi.
Immaterielle anlgsaktiver m ikke afskrives over en periode, der oversti
ger 20 r.
14.3.4. ndring af brugstiden eller ndring af afskrivningsmetode er
en ndring af et regnskabsmssigt skn. En ndring af brugstiden eller
afskrivningsmetode medfrer ndring af de fremtidige afskrivninger,
sledes at aktivet afskrives over den revurderede resterende brugstid, hen
holdsvis afskrives efter den revurderede afskrivningsmetode fremadrettet.
14.3.5. Sfremt den regnskabsmssige vrdi er strre end genindvindingsvrdien, der er den hjeste vrdi af kapitalvrdien og salgsvrdien
fratrukket forventede om kostninger til salg, skal der nedskrives til denne
lavere genindvindingsvrdi. Nedskrivningen indregnes i resultatopgrel
sen og vises srskilt i anlgsnoten. En nedskrivning eller en tilbagefrsel
af en tidligere foretagen nedskrivning pvirker aktivets afskrivningsgrund
lag fremadrettet. Behov for nedskrivning for igangvrende og afsluttede
udviklingsprojekter skal som minim um vurderes ved udgangen af hvert

regnskabsr. For igangvrende udviklingsprojekter skal der foretages
nedskrivning, sfremt den regnskabsmssige vrdi af udviklingsprojektet
m ed tillg af forventede yderligere omkostninger frem til udviklingsarbej
dets frdiggrelse overstiger genindvindingsvrdien.
14.4. Opskrivning
14.4.1. Der kan ikke foretages opskrivninger af immaterielle anlgsaktiver.
14.5. Afhndelse
14.5.1. Gevinst eller tab ved afhndelse af et im m aterielt anlgsaktiv ind
regnes i resultatopgrelsen og skal opgres som forskellen mellem salgs
pris reduceret m ed salgsomkostninger og den regnskabsmssige vrdi p
afhndelsestidspunktet.
14.5.2. Et im materielt anlgsaktiv skal udg af balancen ved afhndelse
eller p det tidspunkt, hvor aktivet ikke lngere benyttes og ikke har no
gen nyttevrdi, og kan udg af anlgsnoten ret efter, at aktivet er fuldt
afskrevet.
14.6. Prsentation og oplysninger - srlige

krav
14.6.1. Immaterielle anlgsaktiver opdeles i balancen i flgende poster:
1.
Frdiggjorte udviklingsprojekter
2.
Erhvervede rettigheder
3.
Goodwill
4.
Igangvrende udviklingsprojekter.
Benvnelsen af de anfrte poster skal tilpasses, sfremt virksomhedens

karakter gr det pkrvet. Har virksomheden eksempelvis aktiveret udgif-
ter til patenter og licenser, kan disse prsenteres srskilt i balancen eller i
noterne. Tilsvarende glder for it-software.
14.6.2. Der er ikke i rsregnskabsloven krav om, at klasse B-virksomheder
i noterne til rsregnskabet skal specificere posterne i en anlgsnote. For
klasse C-virksomheder krver rsregnskabsloven, at der prsenteres en
anlgsnote for immaterielle anlgsaktiver.
Denne vejledning krver, at der prsenteres en anlgsnote for im m ateri
elle anlgsaktiver for klasse B-virksomheder, idet anlgsnoten giver vigtig
inform ation om investeringsniveau, niveau for af- og nedskrivninger mv.,
ligesom noten er vigtigt informationsgrundlag ved anvendelse af virksom
hedspant eller andre sikkerhedsstillelser i aktiver.
14.6.3. Det skal oplyses med angivelse af belb, sfremt finansieringsom
kostninger er indregnet i kostprisen for immaterielle anlgsaktiver. Oplys
ninger skal gives hvert r, dvs. ikke kun i anskaffelsesret.
14.6.4. I noterne skal for hver post under immaterielle anlgsaktiver gives
oplysning om begrnsninger i ejendomsretten, omfanget af pants tnin
ger mv. sam t den regnskabsmssige vrdi af pantsatte aktiver. Kontrakt
lige forpligtelser til erhvervelse af immaterielle anlgsaktiver skal efter
denne vejledning oplyses i noterne.
14.6.5. Der skal angives begrundelse for afskrivning af immaterielle an
lgsaktiver over m ere end 5 r.
14.6.6. Virksomheder i regnskabsklasse C skal desuden i ledelsesberetningen
beskrive forskningsog udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, jf. sr
skilt beskrivelse i afsnit 6.14.
15. Materielle anlgsaktiver

15.1.1. Et m aterielt anlgsaktiv skal indregnes som aktiv p det tidspunkt,
hvor fordele og risici ved besiddelse af aktivet overgr til virksomheden, og
kostprisen kan opgres plideligt. Overgang af fordele og risici for erhver
vede materielle anlgsaktiver finder sdvanligvis sted p overtagelsesda
gen.
15.1.2. Materielle anlgsaktiver om fatter typisk:
* Grunde og bygninger
* Indretning af lejede lokaler
* Produktionsanlg og maskiner
* Andre anlg, driftsmateriel og inventar.
15.1.3. Et m aterielt anlgsaktiv mles i balancen til kostpris m ed fradrag
af foretagne afskrivninger og nedskrivninger. Alternativt kan som regn
skabspraksis vlges, at materielle anlgsaktiver mles til opskrevet vrdi
m ed efterflgende afskrivninger og nedskrivninger efter de srlige regler
herfor, jf. afsnit 15.4. De srlige regler for investeringsaktiver behandles i
afsnit 17.
15.1.4. Kostprisen for et erhvervet m aterielt anlgsaktiv om fatter kbspris
sam t alle omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen frem til tidspunktet
for ibrugtagning af aktivet. Kbspris opgres m ed fradrag af prisreduktio
ner og rabatter.
15.1.5. Som eksempler p omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen
kan nvnes:
* Told og afgifter
* Leverings- og transportom kostninger
* Installationsomkostninger
* Honorarer til arkitekter og ingenirer
* Nedtagelses-, bortskaffelses- og retableringsomkostninger, sfremt disse

samtidig opfylder betingelserne for indregning som hensat forpligtelse.
15.1.6. Fremstiller virksom heden selv et m aterielt anlgsaktiv helt eller
delvist, vil kostprisen omfatte kbspris for materialer, kom ponenter og un
derleverandrydelser, om kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen sam t
kostprisen for direkte lnforbrug. Indirekte produktionsom kostninger
indregnes derim od ikke i kostprisen for klasse B-virksomheder.
15.1.7. Til kostprisen kan medregnes finansieringsomkostninger, der kan
henfres til en klargringsperiode og/eller fremstillingsperiode, jf. afsnit 31
om kapitalisering af finansieringsomkostninger.
15.1.8. Klasse C-virksomheder skal for egenproducerede anlgsaktiver ind
regne de indirekte omkostninger, der er medget i fremstillingsperioden, og
som kan henfres til det pg ldende aktiv.
15.1.9. Spild, svind og andre om kostninger foranlediget af manglende er

faring ved fremstillingen eller om kostninger ved forlnget fremstillingstid
for det pgldende aktiv kan ikke indg som hverken direkte eller indi
rekte om kostninger i kostprisen for anlgsaktivet
15.1.10. Fremstiller virksomheden tilsvarende produkter til salg, faststtes
kostprisen for det materielle anlgsaktiv til et belb svarende til kostpri
sen for de produkter, der fremstilles til salg. Der kan sledes ikke indregnes
intern avance.
15.1.11. Indkringsomkostninger indgr kun som en del af kostprisen i det
omfang, de er ndvendige for at bringe aktivet i produktionsklar stand.
Driftsomkostninger, der afholdes, efter at aktivet er bragt i produktions
klar stand, og indtil forventet produktionskapacitet opns, indregnes i
resultatopgrelsen.
15.1.12. Efterflgende omkostninger skal indregnes som et materielt an

lgsaktiv, hvis de:
a) Forbedrer aktivets egenskaber ud over dets oprindelige vurderede egen
skaber, eller
b) Erstatter en kom ponent, der er blevet selvstndigt afskrevet over dens
konomiske brugstid.
15.1.13. Eksempler p omkostninger, der forger et m aterielt anlgsaktivs
nyttevrdi ud over dets oprindelige egenskaber, kan vre omkostninger,
der er afholdt for at:
* Forlnge aktivets brugstid
* Forbedre produktionskvaliteten eller
* Indfre en ny og mere effektiv produktionsproces.
Alle andre efterflgende omkostninger, herunder omkostninger til repa
ration og lbende vedligeholdelse af et m aterielt anlgsaktiv, indregnes i
resultatopgrelsen i den periode, hvori de afholdes.
15.1.14. Reservedele indregnes som hovedregel som varebeholdninger i
balancen p anskaffelsestidspunktet m ed efterflgende indregning i resul
tatopgrelsen i takt m ed anvendelsen. Reservedele, erstatningsanlg og
serviceudstyr, der kun kan anvendes i forbindelse med bestem te aktiver,
behandles som materielle anlgsaktiver. Afskrivning foretages over de
pgldende aktivers brugstid, som ikke m overstige brugstiden for de ak
tiver, som de relaterer sig til.
15.1.15. Nogle dele af visse materielle anlgsaktiver kan krve udskiftning
oftere end andre dele, ligesom der kan vre krav om mere grundlggende
vedligeholdelse eller eftersyn m ed regelmssige intervaller. Dette kan ved
rre bygninger, produktionsanlg og strre driftsmidler.
Eksempelvis bestr bygninger oftest af flere delkom ponenter m ed forskel
lig brugstid, fx tag, vinduer, bygninger og installationer.
Andre eksempler kan vre fly og skibe. Eksempelvis udskiftes et flys inte
rir ofte flere gange i flyets levetid, og tilsvarende kan fly og skibe krves
istandsat m ed lovpligtige eftersyn m ed periodiske, flerrige intervaller.
Disse aktiver (fx en bygnings tag eller et skibs vedligeholdelseseftersyn")
behandles regnskabsmssigt ved den oprindelige anskaffelse som sepa
rate aktiver, idet deres brugstid afviger fra de aktiver, som de relaterer sig
til. Udskiftning eller renovering af sdanne aktiver behandles regnskabs
mssigt ogs som anskaffelse af separate aktiver.
15.2. Afskrivningsgrundlag
15.2.1. Afskrivningsgrundlaget skal opgres p ibrugtagningstidspunktet
sam t ved efterflgende ndringer i de elementer, der indgr i afskrivnings
grundlaget. Afskrivningsgrundlaget for et m aterielt anlgsaktiv opgres
som kostpris reduceret m ed restvrdi. For aktiver, der nedskrives, fratrk
kes nedskrivningen, og for aktiver, der opskrives, tillgges opskrivningen.
15.2.2. Grunde og bygninger er selvstndige aktiver og behandles hver for
sig, selvom de er anskaffet samtidigt.
15.2.3. Restvrdien for et m aterielt anlgsaktiv skal faststtes p ibrug
tagningstidspunktet. Den skal faststtes til det belb, som virksomheden
p det aktuelle tidspunkt kan f for et tilsvarende aktiv, der har den alder,
som det erhvervede aktiv har ved afslutningen af brugstiden. Ved fastst
telse af restvrdi kan ikke indregnes forventede prisstigninger, herunder
inflationsgevinster. Sker der fald i restvrdien, skal afskrivningsgrundlaget
forges med et belb svarende til reduktionen i restvrdien. Sker der en
forgelse af restvrdien som flge af prisstigninger, kan en sdan forgelse
ikke medfre en reduktion af det opgjorte afskrivningsgrundlag. Har virk
som heden som regnskabspraksis valgt lbende at opskrive de materielle
anlgsaktiver, skal der samtidig lbende ske en revurdering af restvr
dien. Restvrdien kan ikke faststtes til samme belb som kostprisen.
15.2.4. ndring af brugstiden sam t fald i restvrdien er en ndring af et
regnskabsmssigt skn. En ndring af brugstiden medfrer ndring af de
fremtidige afskrivninger, sledes at aktivet afskrives over den revurderede

resterende brugstid. En reduktion af restvrdien med u ndret brugstid
medfrer forgede afskrivninger over den resterende brugstid.
15.3. Afskrivninger og nedskrivninger

15.3.1. Et m aterielt anlgsaktivs afskrivningsgrundlag skal afskrives syste
m atisk over aktivets forventede brugstid. Afskrivninger skal indregnes i
resultatopgrelsen, m edm indre de indgr i kostprisen for et andet aktiv.
Afskrivning skal pbegyndes, nr aktivet tages i brug.
15.3.2. Afskrivningsmetoden skal fastlgges sledes, at den bedst muligt
afspejler virksomhedens forbrug af det materielle anlgsaktiv.
15.3.3. Som eksempler p afskrivningsmetoder kan nvnes liner afskriv
ning, degressiv afskrivning og progressiv afskrivning.
Afspejler den anvendte afskrivningsmetode ikke lngere forbrugsmn
stret af det materielle anlgsaktiv, medfrer dette, at afskrivningsmetoden
for dette aktiv m ndres. ndring i afskrivningsmetoden er en ndring
af et regnskabsmssigt skn.
15.3.4. Brugstiden for et m aterielt anlgsaktiv skal faststtes p ibrugtagningstidspunktet, og der skal bl.a. tages flgende forhold i betragtning:
* Aktivets kapacitet og den forventede produktion og forventet slitage
* Virksomhedens reparations- og vedligeholdelsesprogram og tidligere
erfaringer
* Teknisk forldelse og tidspunkt for ophr af indtjening ved brug af aktivet
* Begrnsning i aktivets anvendelse p grund af fx juridiske forhold eller
myndighedsforskrifter.
Brugstiden er norm alt sammenfaldende med den konomiske levetid for
aktivet. Forventes aktivet i henhold til virksomhedens politik udskiftet
fr udlbet af den konomiske levetid, udgr brugstiden denne kortere
periode.
15.3.5. Den forventede brugstid for et m aterielt anlgsaktiv skal ndres

(forlnges eller forkortes), nr sknnet over denne er ndret i forhold til
tidligere skn. ndring af brugstiden kan fx forekomme ved:
* Forbedring af et aktiv ud over dets oprindelige standard
* Udvikling af nye substituerende aktiver baseret p ny teknologi
* ndring i afstningsmuligheder for de produkter, aktivet producerer, eller
* ndring i virksomhedens reparations- og vedligeholdelsesprogram.
15.3.6. Der skal afskrives p en bygning, uanset om bygningen anvendes i virk
somheden til produktion, administration eller handel med varer og tjeneste
ydelser. Bygninger har en begrnset brugstid, og der afskrives over brugstiden
for at afspejle virksomhedens forbrug af den pgldende bygning. Grunde har
normalt en ubegrnset brugstid og afskrives sdvanligvis ikke.
15.3.7. Et materielt anlgsaktiv skal nedskrives til genindvindingsvrdien,
sfremt denne er lavere end den regnskabsmssige vrdi. Et fald i genind
vindingsvrdien kan fx forekomme i forbindelse med:
* Beskadigelse af aktivet
* Teknisk forldelse
* O phr af produktion af de produkter, som aktivet producerer, eller re
duceret lnsom hed for disse produkter
* Aktivet henstr helt eller delvist ubenyttet.
15.3.8. Nedskrivningen foretages som udgangspunkt aktiv for aktiv, men
kan et fald i genindvindingsvrdien for en sam m enhngende gruppe af
anlgsaktiver ikke henfres til enkeltaktiver, nedskrives disse aktiver sam
let. Nedskrivning af materielle anlgsaktiver skal vises srskilt i anlgs
noten, og nedskrivningen indregnes i resultatopgrelsen. Nedskrivningen
reducerer aktivets afskrivningsgrundlag.
15.3.9. Sker der i efterflgende r en forgelse af et nedskrevet anlgsaktivs
genindvindingsvrdi, tilbagefres en nedskrivning svarende til forgelsen.
Tilbagefrslen indregnes i resultatopgrelsen. Tilbagefrslen reduceres
m ed de yderligere afskrivninger, der ville vre foretaget, sfremt nedskriv
ning ikke var sket.
15.4. Opskrivning
15.4.1. Virksomheden kan vlge som regnskabspraksis lbende at op
skrive ejendom m e eller andre anlgsaktiver til dagsvrdi. Der er tale om
en undtagelse til hovedreglen om indregning til kostpris m ed fradrag af
afskrivninger.
15.4.2. Foretages opskrivning af et aktiv, skal vrdiregulering til dagsvrdi
ske for samtlige aktiver inden for samme kategori af materielle anlgsakti
ver og baseres p et systematisk grundlag. Vrdireguleringen skal foretages
s regelmssigt, at den regnskabsmssige vrdi ikke afviger vsentligt fra
dagsvrdien p balancedagen.
15.4.3. En opskrivning forger aktivets afskrivningsgrundlag. Det forgede
afskrivningsgrundlag med fradrag af foretagne afskrivninger fordeles syste
matisk over aktivets resterende brugstid.
15.4.4. Sker der efterflgende et fald i aktivets dagsvrdi, hvorefter op
skrivning ikke kan opretholdes, tilbagefres en opskrivning svarende til
vrdifaldet.
15.4.5. Opskrivning er en ikke-realiseret vrdiforgelse og kan ikke ind
regnes i resultatopgrelsen. Opskrivninger, reduceret m ed udskudt skat,
bindes p en srskilt post under egenkapitalen og kan bl.a. ikke anvendes
til udbytte. Tilbagefrsel af en opskrivning sker ligeledes direkte i egenka
pitalen, idet opskrivningen er indregnet her. Nedskrivninger herudover
indregnes i resultatopgrelsen. Afskrivninger reducerer ikke reserven for
opskrivninger under egenkapitalen.
15.4.6. Ved frstegangsopskrivninger indregnes den akkumulerede virk
ning af ndringen direkte p egenkapitalen. Praksisndringen behandles
med tilbagevirkende kraft. Dette er dog ikke i alle tilflde muligt, eksem
pelvis hvor de ndvendige data til opgrelse af dagsvrdien i tidligere r
ikke er tilgngelige. Praksisndringen behandles i sdanne tilflde frem
adrettet og uden tilpasning af sammenligningstal for tidligere r, og den
manglende sammenlignelighed skal forklares.
15.5. Afhndelse
15.5.1. Et materielt anlgsaktiv skal udg af balancen ved afhndelse el
ler p det tidspunkt, hvor aktivet ikke lngere benyttes og ikke har nogen
genindvindingsvrdi.
15.5.2. Gevinst eller tab ved afhndelse af et m aterielt anlgsaktiv indreg
nes p afhndelsestidspunktet i resultatopgrelsen, og gevinst og tab op
gres som forskellen mellem salgspris reduceret m ed salgsomkostninger
og den regnskabsmssige vrdi. Dette glder tilsvarende for opskrevne
aktiver.
Gevinsten eller tabet indregnes i resultatopgrelsen under andre driftsind
tgter eller andre driftsomkostninger. Hvis belbet er uvsentligt, kan det
i stedet indregnes i resultatopgrelsen under af- og nedskrivninger.
15.5.3. Kompensation for vrdiforringelse af et helt eller delvist delagt
m aterielt anlgsaktiv, fx en forsikringsskadeserstatning, skal indregnes
i resultatopgrelsen, nr virksom heden erhverver ret til godtgrelsen,
samtidig m ed at vrdiforringelsen af aktivet indregnes. Kostprisen for det
materielle anlgsaktiv, der er genoprettet, kbt eller genopfrt som erstat
ning, opgres og indregnes i overensstemmelse med denne vejledning.

krav
15.6.1. Materielle anlgsaktiver opdeles i balancen i flgende poster:
1.
Grunde og bygninger
2.
Produktionsanlg og maskiner
3.
Andre anlg, driftsmateriel og inventar
4.
Materielle anlgsaktiver under opfrelse.
Benvnelse af de anfrte poster skal tilpasses, sfremt virksomhedens sr

lige karakter gr det pkrvet. Har virksomheden eksempelvis indregnet
omkostninger til indretning af lejede lokaler, kan disse prsenteres sr
skilt i balancen eller i noterne. Tilsvarende vedrrende skibe og fly, sfremt

dette har vsentlig betydning for forstelsen af rsregnskabet.
15.6.2. I noterne til rsregnskabet specificeres posterne i en anlgsnote,
jf. eksempel p rsrapporterne i appendiks F og G. Efter denne vejledning
medtages anlgsnoten, mens den efter rsregnskabsloven ikke er et krav
for klasse B-virksomheder.
15.6.3. Det skal i noterne oplyses med angivelse af belb, sfremt finansie
ringsomkostninger er indregnet i kostprisen for materielle anlgsaktiver.
Oplysninger skal gives hvert r, dvs. ikke kun i anskaffelsesret.
15.6.4. Opskrives et materielt anlgsaktiv til dagsvrdi, skal der i noterne
oplyses om forskellen mellem de enkelte opskrevne posters vrdi og den
vrdi, posten ville have haft, hvis opskrivningen ikke havde vret foreta
get. Det skal fremg af redegrelsen for anvendt regnskabspraksis, hvis en
ekstern vurderingsmand er anvendt ved vurderingen af dagsvrdien.
15.6.5. Den regnskabsmssige vrdi af materielle anlgsaktiver, der ikke
er virksomhedens juridiske ejendom (finansiel leasing), skal ligeledes oply
ses i noterne.
15.6.6.1 noterne skal for hver post under materielle anlgsaktiver gives
oplysning om begrnsninger i ejendomsretten, omfanget af pants tnin
ger mv. sam t den regnskabsmssige vrdi af pantsatte aktiver. Kontrakt
lige forpligtelser til erhvervelse af materielle anlgsaktiver skal efter denne
vejledning oplyses i noterne.
16. Leasingaktiver
16.1. Klassifikation af leasingkontrakter
16.1.1. Leasingkontrakter skal af hensyn til den regnskabsmssige be
handling i leasingtagers rsrapport klassificeres i:
* Finansielle leasingkontrakter
* Operationelle leasingkontrakter.
16.1.2. Finansielle leasingkontrakter behandles af leasingtager regnskabs
mssigt som kb af et aktiv p en kbekontrakt. Efter denne vejledning
krves indregning som finansiel leasing, da forholdet reelt er en alternativ
finansieringsform. I m odstning hertil er der for klasse B-virksomheder
efter rsregnskabsloven valgfrihed mellem at behandle finansielle leasing
kontrakter som enten operationel eller finansiel leasing.
16.1.3. Operationelle leasingkontrakter behandles regnskabsmssigt som
leje af aktiver. Omkostninger indregnes i resultatopgrelsen i den regn
skabsperiode, som lejen modsvarer. Er lejen opdelt i eksempelvis en strre
udbetaling og efterflgende m indre periodiske belb, skal lejen periodiseres over den forventede lejeperiode.
16.1.4. Klassifikation af leasingkontrakter er baseret p, i hvilket omfang
risici og fordele, som er forbundet m ed ejendom sretten til et leaset aktiv,
tilfalder leasinggiver eller leasingtager. Risici kan omfatte tab som flge
af uudnyttet kapacitet eller teknologisk forldelse og indtjeningsudsving
som flge af ndringer i konomiske vilkr. Fordele kan omfatte udsigten
til lnsom drift over aktivets konomiske levetid sam t gevinst i form af
vrdiforgelse eller realisation af en restvrdi.
16.1.5. Hvorvidt en leasingkontrakt er en finansiel eller en operationel
leasingkontrakt afhnger af transaktionens indhold frem for kontraktens
form. Leasingkontrakter skal efter vejledningen indregnes og mles regn
skabsmssigt sam t prsenteres i overensstemmelse med deres indhold
og konomiske realitet og ikke deres juridiske form. Uanset om en lea
singkontrakt grundet sin udformning indebrer, at ejendom sretten til det

leasede aktiv p intet tidspunkt overdrages til leasingtager, er indholdet
og den konomiske realitet af finansielle leasingaftaler, at leasingtager
overtager de konomiske fordele ved anvendelsen af det leasede aktiv for
strstedelen af aktivets konomiske levetid m od til gengld at ptage sig
en forpligtelse til at betale et belb for denne rettighed om trent svarende
til dagsvrdien af aktivet og den tilknyttede finansieringsomkostning.
16.1.6. En leasingkontrakt klassificeres som en finansiel leasingkontrakt,
sfremt alle vsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten
over et aktiv overdrages til leasingtager. En leasingkontrakt klassificeres
som en operationel leasingkontrakt, sfremt alle vsentlige risici og for
dele forbundet med ejendomsretten over et aktiv forbliver hos leasing
giver.
16.1.7. Finansielle leasingkontrakter er aftaler, der norm alt er indget som
et alternativ til kb af et aktiv p en kbekontrakt eller finansieret ved ln i
et kreditinstitut De vsentligste konomiske fordele og risici tilfalder lea
singtager, eksempelvis ved en eller flere af nedenstende betingelser:
* Ejendomsretten overdrages til leasingtager ved leasingperiodens udlb.
* Leasingtager kan kbe aktivet til en pris, der forventes at vre tilstrk
keligt lavere end dagsvrdien p det tidspunkt, hvor retten udnyttes, s
ledes at det ved kontraktens indgelse er sandsynligt, at retten vil blive
udnyttet.
* Leasingperioden strkker sig over strstedelen af aktivets konomiske
levetid.
* Nutidsvrdien af minimumsleasingydelserne ved kontraktens indg
else svarer til den vsentligste del af det leasede aktivs dagsvrdi.
* Leasingaktivet er af en sdan specialiseret art, at det alene kan anvendes
af leasingtager, medm indre aktivet modificeres vsentligt.
* Leasingtager vil oppebre en eventuel gevinst eller tab forbundet med
ophvelse af leasingkontrakten, hvis kontrakten kan ophves.
* Gevinster eller tab fra udsving i dagsvrdien af restbelbet tilfalder lea
singtager.
* Leasingkontrakten kan forlnges efter den aftalte kontraktperiode til
en leasingafgift, som er vsentligt lavere end markedslejen.
16.1.8. Leasingkontrakter, der ikke er finansielle leasingkontrakter, er ope

rationelle leasingkontrakter.
16.1.9. Leasingaftalen klassificeres som operationel eller finansiel ved
kontraktens indgelse. ndres betingelserne i kontrakten i leasingpe
rioden, kan kontrakten ndre klassifikation, og den regnskabsmssige
behandling ndres herefter for den nye leasingperiode. ndringer i skn
(eksempelvis ndringer i skn over konomisk levetid eller restvrdien af
det leasede aktiv) eller ndringer i om stndigheder (eksempelvis leasing
tagers misligholdelse af kontrakten) medfrer dog ikke en ny regnskabs
mssig klassifikation af en leasingkontrakt.
16.2. Indregning og mling af finansielle

leasingkontrakter hos leasingtager
16.2.1. Efter denne vejledning er det et krav, at finansielle
leasingkontrakter indregnes som et aktiv og en forpligtelse i balancen.
Efter rsregnskabsloven er det kun et krav i regnskabsklasse C.
16.2.2. Leasingtager skal indregne finansielle leasingkontrakter som
aktiver og forpligtelser i balancen. Uanset om et aktiv formelt er ejet af
virksomheden, eller om det juridisk tilhrer et leasingselskab, skal akti
vet indregnes som aktiv p det tidspunkt, hvor fordele ved besiddelse af
aktivet overgr til virksomheden, og kostprisen kan opgres plideligt.
Finansieringsformen er ikke et kriterium ved afgrelse af, om et aktiv skal
indregnes i balancen.
16.2.3. Opgrelse af kostpris, af- og nedskrivninger sam t eventuelle op
skrivninger flger som udgangspunkt de i denne vejledning beskrevne
principper for anlgsaktiver, der ejes af virksomheden. Leasingaktiver skal
ligesom andre aktiver afskrives over den forventede brugstid. Hvis et aktiv
sandsynligvis tilbageleveres ved leasingkontraktens udlb, er brugstiden
maksimalt den indgede leasingperiode.
16.2.4. Kostprisen for det finansielle leasingaktiv kan identificeres som
en ekstern leverandrs salgspris (dagsvrdi) for det leverede aktiv. Hvis
dagsvrdien undtagelsesvis ikke er kendt for leasingtager, kan kostpris

og leasingforpligtelse beregnes som nutidsvrdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. Kostprisen for det leasede aktiv mles til den laveste
af dagsvrdien af det leasede aktiv og nutidsvrdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. Nutidsvrdien beregnes baseret p den interne
rente i leasingaftalen eller alternativt baseret p leasingtagers lnerente.
16.2.5. Leasingtager afholder ofte omkostninger i forbindelse m ed indg
else af leasingkontrakter, eksempelvis ved forhandling af leasingaftaler
eller installation af leasingaktiver. Omkostninger, der direkte kan henfres
til indgelse af en finansiel leasingkontrakt, indregnes som en del af kost
prisen p det leasede aktiv.
16.2.6. Ved kontraktens ikrafttrden indregnes aktivets vrdi i balancen
som et anlgsaktiv, og leasingforpligtelsens tilsvarende vrdi indregnes i
balancen som en gldsforpligtelse svarende til hovedstolen for et annuitetsln.
16.2.7. I leasingperioden indregnes i resultatopgrelsen beregnede afskriv
ninger p aktivet og beregnede renter af leasingforpligtelsen.
16.2.8. Den beregnede leasingforpligtelse alvikles herefter p samme vis
som et annuitetsln efter en beregnet afvikling. De betalte leasingydelser
opdeles i en rentedel og en afdragsdel. Rentedelen indregnes i resultatop
grelsen, og afdragsdelen indregnes i balancen og nedbringer leasingfor
pligtelsens vrdi (beregnet restgld).
16.3. Sale-and-leaseback
16.3.1. Iforbindelse med sale-and-leaseback-aftaler overdrager virksomhe
den den juridiske ejendomsret over et aktiv til et leasingselskab og tilbageleaser samtidig det solgte aktiv. Leasingydelsen og salgsprisen er norm alt
indbyrdes afhngige, idet de aftales under t. Den regnskabsmssige
behandling af en sale-and-leaseback-transaktion afhnger af klassifikatio
nen af den pgldende leasingkontrakt.
16.3.2. Hvis leasingkontrakten klassificeres som en finansiel leasing

kontrakt, skal gevinst eller tab fra salgstransaktionen indregnes som en
periodeafgrnsningspost. Dermed udskydes en eventuel gevinst, da den
indtgtsfres over leasingperioden. Gevinsten eller tabet indregnes i resul
tatopgrelsen under andre driftsindtgter eller andre driftsomkostninger.
Hvis belbet er uvsentligt, kan det i stedet indregnes i resultatopgrelsen
under af- og nedskrivninger.
Alternativt indregnes den finansielle sale-and-leaseback-transaktion som
en finansieringstransaktion, hvorved aktivet bibeholdes til den nuvrende
regnskabsmssige vrdi, og salgssummen indregnes som en finansiel
forpligtelse, svarende til nutidsvrdien af de fremtidige minimumsleasingydelser.
16.3.3. Sfremt der ved sale-and-leaseback-transaktionen opstr et tab,
vil det ikke ndvendigvis vre udtryk for en lavere genindvindingsvrdi.
Sfremt vrdien af aktivet er forringet, nedskrives til den lavere genindvin
dingsvrdi.
16.3.4. Hvis sale-and-leaseback-leasingaftalen klassificeres som opera
tionel leasing, behandles afstelsen som en almindelig afstelse, og der
opgres gevinst eller tab, som indregnes i resultatopgrelsen, sfremt
salgsprisen svarer til dagsvrdi. Sfremt salgsprisen afviger fra dagsvrdi,
og afvigelsen pvirker fremtidige leasingydelser, indregnes forskellen som
henholdsvis et tilgodehavende eller en gldsforpligtelse, der amortiseres
over perioden, hvor aktivet forventes anvendt.
16.3.5. Sfremt en sale-and-leaseback-transaktion resulterer i en opera
tionel leasingkontrakt, og aktivets dagsvrdi p tidspunktet er lavere end
aktivets regnskabsmssige vrdi, skal tab svarende til forskellen mellem
den regnskabsmssige vrdi og dagsvrdien indregnes straks i resultatop
grelsen.
16.4. Prsentation og noteoplysningersrlige krav

16.4.1. Leasingtager skal i rsrapporten give flgende oplysninger om
finansielle leasingkontrakter:
a) Den regnskabsmssige vrdi af indregnede leasingaktiver p balance
dagen for hver kategori af aktiver
b) Den samlede leasinggld p balancedagen for hver af flgende perio
der:
a. Inden for et r efter balancetidspunktet
b. Mellem et og 5 r efter balancetidspunktet
c. Mere end 5 r efter balancetidspunktet.
16.4.2. Leasingtager skal endvidere give samme oplysninger for finansielt
leasede aktiver som for vrige aktiver, der ejes i virksomheden, fx anlgs
note.
16.4.3. Der skal i noterne oplyses om vsentlige lejeog leasingkontrakter,
der ikke er indregnet som forpligtelser i balancen. Oplysningerne omfat
ter den resterende forpligtelse og/eller den rlige ydelse og det resterende
reml for kontrakten.
17. Investeringsejendomme og
andre investeringsaktiver
17.1. Investeringsaktiver generelt
17.1.1. Virksomheder, der har investeringsaktivitet som hovedaktivitet,
skal mle deres investeringsaktiver efter en af nedenstende metoder. En
virksomhed kan kun have n hovedaktivitet:
* Dagsvrdi efter RL 38, dvs. m ed vrdiregulering over resultatopg
relsen (tilhrende forpligtelser skal ogs mles til dagsvrdi)
* Almindelige regler for mling af materielle anlgsaktiver, jf. afsnit
15, dvs. enten til kostpris m ed fradrag af af- og nedskrivninger eller til
dagsvrdi efter RL 41 m ed opskrivning over egenkapitalen og med
fradrag af af- og nedskrivninger.
Investeringsaktiver er typisk:
* Investeringsejendomme
* Finansielle aktiver
* Rstoffer.
17.1.2. Virksomheder, som ikke har investeringsaktivitet som eneste ho
vedaktivitet, kan ikke mle investeringsaktiver og tilhrende forpligtelser
til dagsvrdi efter rsregnskabsloven 38. I disse tilflde skal investeringsaktiverne mles efter de almindelige bestemmelser for de enkelte katego
rier af aktiver.
17.1.3. Efterflgende afsnit om investeringsaktiver omfatter kun investe
ringsejendomme.
17.2. Investeringsejendomme
17.2.1. Investeringsejendomme besiddes med henblik p at opn afkast
af den investerede kapital i form af lbende driftsafkast og/eller langsigtet
kapitalgevinst ved videresalg.
17.2.2. Investeringsejendomme er eksempelvis:
* Ejendomme, der er udlejet.
* Ejendomme, der er tomme, m en ejet m ed henblik p udlejning.
* Ejendomme, hvor den fremtidige anvendelse endnu ikke er fastlagt.
* Investeringsejendomme, der er under ombygning, renovering mv. med
henblik p at sikre fortsat anvendelse som investeringsejendom.
* Investeringsejendomme, der udbydes til salg, og som ikke ombygges
eller renoveres med henblik p salg, forbliver investeringsejendomme.
Investeringsejendomme overfres derim od til handelsejendomme, nr
ejendomm en i vsentligt omfang ombygges eller renoveres m ed hen
blik p salg.
* Leasingtagers finansielt leasede investeringsejendomme, der er videreudlejet p operationelle leasingvilkr.
17.2.3. Ejendomme, der ikke er investeringsejendomme, er eksempelvis:
* Ejendomme under opfrelse, der fremtidig skal anvendes som inve
steringsejendomme. Vejledningens afsnit om investeringsejendomme
finder frst anvendelse p sdanne ejendomme, nr ejendomm ene er
frdigopfrt og er klar til ibrugtagning.
* Domicilejendomme.
* Ejendomme under opfrelse for tredjemand.
17.2.4. Visse ejendomm e omfatter arealer, der anvendes til udlejning el
ler for at opn kapitalgevinst, sam t arealer, der anvendes til produktion,
administration eller salg af varer og tjenesteydelser. Hvis de enkelte arealer
kan fraslges separat, behandles hvert areal separat regnskabsmssigt.
Hvis hvert areal ikke kan slges separat, behandles ejendomm en kun som
investeringsejendom, hvis kun en uvsentlig del anvendes til produktion,
administration eller salg af varer og tjenesteydelser.
17.2.5. Ivisse tilflde ejer en dattervirksomhed en ejendom, der er lejet ud

til modervirksomheden eller en anden dattervirksomhed. En sdan ejen
dom kan indregnes til dagsvrdi i dattervirksomhedens regnskab, sfremt
dattervirksomhedens hovedaktivitet er at drive investeringsvirksomhed. I
koncernregnskabet og ved indregning i moderselskabet af dattervirksom
heden til indre vrdi kan en sdan ejendom ikke indregnes til dagsvrdi
m ed vrdiregulering over resultatopgrelsen, idet ejendom m en fr status
som domicilejendom for koncernen som helhed. Datterselskabets regn
skab skal i disse tilflde omarbejdes inden indregning i koncernregnska
bet og i moderselskabets regnskab.
17.3. Indregning og mling,

investeringsejendomme
17.3.1. En investeringsejendom skal indregnes som aktiv p det tidspunkt,
hvor fordele og risici ved besiddelse af investeringsejendommen
overgr til virksomheden. Overgang af fordele og risici for erhvervede
investeringsejendomme finder sdvanligvis sted p overtagelsesdagen.
Investeringsejendomme mles ved frste indregning til kostpris.
Efterflgende mles investeringsejendomme til enten dagsvrdi med
vrdiregulering over resultatopgrelsen efter RL 38 eller efter de
almindelige regler for mling af anlgsaktiver, jf. afsnit 15. Dvs. til kostpris
m ed fradrag af afskrivninger og nedskrivninger eller til dagsvrdi efter RL
41 m ed opskrivning over egenkapitalen og m ed fradrag af afskrivninger
og nedskrivninger.
17.3.2. Dagsvrdien faststtes uden reduktion af salgs- eller afhndelsesomkostninger.
17.3.3. Hvor der ikke er et effektivt m arked for investeringsejendomme,
kan dagsvrdien fx fastlgges ved beregning af en kapitalvrdi. Kapital
vrdien beregnes ved anvendelse af anerkendte og dokum enterede vrdiansttelsesmetoder baseret p tilbagediskonterede pengestrmsprognoser (discounted cash flow-modeller (DCF-model)).
Anerkendte afkastbaserede modeller er karakteriseret ved, at de fremti

dige pengestrmme ved at besidde en investeringsejendom kapitaliseres
ved anvendelse af en diskonteringssats. Diskonteringssatsen faststtes ba
seret p et markedsbaseret forrentningskrav for den enkelte investerings
ejendom, det vil sige en sats, der afspejler aktuelle markedsvurderinger af
usikkerhed forbundet m ed belb og tidspunkt for pengestrmmene. De
fremtidige pengestrmme faststtes p baggrund af plidelige skn over
strrelsen af og tidspunktet for de fremtidige ind- og udbetalinger, herun
der skn over strrelsen og tidspunktet for lejeindbetalinger, genudlejning
af ikke-udlejede lokaler, afholdelse af reparations- og vedligeholdelsesarbejder, afholdelse af andre omkostninger forbundet m ed at besidde inve
steringsejendomme m.m.
Dagsvrdien for en investeringsejendom reflekterer blandt andet de nu
vrende lejeindtgter og markedets begrundede forventninger til frem
tidige lejeindtgter under de nuvrende markedsforhold og ud fra ejen
dom m ens nuvrende stand og uden hensyntagen til eventuelle planlagte
om- og tilbygninger.
P ejendomsm arkedet anvendes i vid udstrkning en forenldet afkastbaseret model, normalindtjeningsmodellen", hvor en ejendoms vrdi tager
udgangspunkt i et beregnet normalafkast kapitaliseret m ed en kapitaliseringsfaktor. En sdan m etode kan i relation til mling i en rsrapport kun
anvendes i de tilflde, hvor den beregnede vrdi sknnes at svare til en
plidelig estimeret dagsvrdi. Det krver bl.a at den efter norm alindtje
ningsmodellen beregnede vrdi skal korrigeres for manglende udgifter,
indtil ejendom m en er bragt p norm alt niveau, herunder eventuelle
vsentlige srlige forhold som eksempelvis udskudt vedligeholdelse og
tomgangsleje. Sledes skal omkostninger til en strre reparation af inve
steringsejendommens tag eller altaner inden for en overskuelig periode
tilbagediskonteres og reducere norm alindtjeningm odellens beregnede
vrdi, ligesom der ved vrdimlingen skal tages hjde for eventuel frem
tidig tomgangsleje. Det skal sledes dokumenteres, at der er foretaget de
eventuelt ndvendige reguleringer til den opgjorte vrdi, sledes at den
kan anses for en approksimering for dagsvrdien, beregnet efter DCFmodellen.
P det danske ejendomsmarked anvendes ogs i vid udstrkning m ultip

ler som pris pr. m 2 (ejendom/grund) for tilsvarende ejendomme, pris pr.
lejlighed, pris pr. byggeret m.m. Sdanne vrdiansttelsesmetoder kan
ikke anvendes til opgrelse af dagsvrdien p investeringsejendomme,
m en kan bruges som en indikator (fornuftskontrol) for den beregnede
vrdi.
17.3.4. Ejendommen skal vurderes ud fra de faktiske forhold p balanceda
gen, og der m ved den regnskabsmssige vrdiansttelse hverken tages
hensyn til fremtidige anlgsinvesteringer, som vil forbedre ejendommen,
eller de tilknyttede fremtidige fordele af disse fremtidige investeringer.
17.3.5. Ledelsen har ansvaret for aflggelsen af rsrapporten, og fastst
telse af dagsvrdi kan ikke udelukkende foretages af ekstern vurderings
mand. Ledelsen anbefales dog at indhente assistance fra en sagkyndig vur
deringsmand til at vurdere ejendommen, sfremt virksomheden ikke selv
har tilstrkkelig ekspertise hertil. En sagkyndig vurderingsmand skal tage
udgangspunkt i ovennvnte principper og m sledes eksempelvis heller
ikke tage hensyn til fremtidig udbygning eller modernisering af ejendom
men og m eksempelvis heller ikke faststte den regnskabsmssige vrdi
p basis af multipler baseret p m 2-priser.
Investeringsejendommes offentlige ejendomsvrdi vil kun sjldent svare
til ejendom m ens dagsvrdi og kan derfor ikke anvendes til bestemmelse
af dagsvrdien.
17.3.6. Afholdte omkostninger til forbedringer tillgges den regnskabs
mssige vrdi p investeringsejendommen. Udgangspunktet for vrdire
gulering er derfor dagsvrdi prim o med tillg af rets forbedringer.
17.4. Indregning og mling, finansielle

forpligtelser vedr. investeringsejendomme
17.4.1. Finansielle forpligtelsers mling afhnger af, om den relaterede
investeringsejendom er m lt til dagsvrdi m ed vrdiregulering over
resultatopgrelsen eller efter de almindelige regler for mling af materielle
anlgsaktiver, jf. afsnit 15.
17.4.2. For investeringsejendomme, der er m lt til dagsvrdi med vrdi
regulering over resultatopgrelsen, skal de tilhrende finansielle forplig
telser i henhold til rsregnskabsloven tilsvarende mles til dagsvrdi. Den
finansielle gld, fx prioritetsgld, der er forbundet med investeringsejendommene, mles ved frste indregning til kostpris, og efterflgende kurs
regulering til dagsvrdien indregnes i resultatopgrelsen.
17.4.3. For investeringsejendomme, der er m lt efter de almindelige regler
for mling af materielle anlgsaktiver, jf. afsnit 15, skal de tilhrende fi
nansielle forpligtelser mles til amortiseret kostpris.
17.5. Vrdireguleringer
17.5.1. Investeringsejendomme har som vrige materielle anlgsaktiver,
herunder domicilejendomme, men bortset fra grunde, en begrnset levetid.
Den vrdiforringelse, der finder sted, efterhnden som en investeringsejen
dom ldes, afspejles i investeringsejendommens dagsvrdi. Den regnskabs
mssige vrdi skal derfor ikke formindskes med systematiske afskrivninger
over en investeringsejendoms brugstid, nr investeringsejendomme er mlt
til dagsvrdi med vrdireguleringer over resultatopgrelsen.
17.5.2. Med henblik p at vise kapitalgevinster/-tab i den periode, hvor de
er opstet, indregnes vrdireguleringer som flge af ndringer i vrdien
af investeringsejendomme og de tilknyttede forpligtelsers dagsvrdier
lbende i resultatopgrelsen som srskilte poster. Posterne prsenteres
brutto i resultatopgrelsen. Der er ikke bindingspligt for disse vrdiregu
leringer.
17.5.3. Der beregnes og indregnes udskudt skat af begge reguleringer.
17.6. Overfrsler og afhndelse

17.6.1. Investeringsejendomme skal udg af balancen ved afhndelse el
ler p det tidspunkt, hvor aktivet ikke lngere benyttes og ikke har nogen
genindvindingsvrdi. En investeringsejendom anses for afhndet, nr for
dele og risici ved besiddelse af investeringsejendomme overgr til kberen.
17.6.2. Gevinst eller tab ved afhndelse af investeringsejendomme indreg
nes i resultatopgrelsen og skal opgres som forskellen mellem salgspris
reduceret m ed salgsomkostninger og den regnskabsmssige vrdi p afhndelsestidspunktet.
17.6.3. Overfrsel fra investeringsejendomme mlt til dagsvrdi til handelsejendomme eller domicilejendomme skal foretages til dagsvrdi p
overfrselsdagen. Dagsvrdien udgr herefter kostprisen for handelsejendommen, henholdsvis domicilejendommen.
17.6.4. Overfrsel fra handelsejendom m e til investeringsejendomme, der
mles til dagsvrdi, skal ske til dagsvrdi p overfrselsdagen. Vrdiregu
leringer fra regnskabsmssig vrdi for handelsejendom m en til dagsvrdi
p overfrselsdagen indregnes i resultatopgrelsen.
17.6.5. Overfrsel fra dom icilejendomme til investeringsejendomme skal
foretages til regnskabsmssig vrdi. Vrdireguleringer fra regnskabsms
sig vrdi p overfrselsdagen til dagsvrdi behandles som opskrivninger,
henholdsvis nedskrivninger, jf. denne vejlednings afsnit 15 om materielle
anlgsaktiver, og opskrivningerne skal sledes bindes p egenkapitalen.
Efterflgende vrdireguleringer indregnes i resultatopgrelsen i overens
stemmelse med denne vejledning.
17.6.6. Overfrsel fra ejendom m e under opfrelse til investeringsejen
dom m e skal ske til regnskabsmssig vrdi for ejendom m e under opf
relse p overfrselsdagen. Vrdireguleringer fra regnskabsmssig vrdi
for ejendom m en under opfrelse til dagsvrdi p overfrselsdagen ind
regnes i resultatopgrelsen.
17.7. Prsentation og oplysninger-s rlige

krav
17.7.1.4I redegrelsen for anvendt regnskabspraksis skal oplyses
om fremgangsmde for mling af dagsvrdi. Der skal gives
oplysninger om forudstninger for den valgte beregningsmetode
for investeringsejendomme, der mles til dagsvrdi ved anvendelse
af en afkastbaseret model eller ved hjlp af anden metode. For svel
regnskabsklasse B- som for C-virksomheder skal der efter denne
vejledning gives oplysning om anvendte afkastkrav for de forskellige typer
ejendomm e og om forudstningerne for opgrelse af afkastsatserne p de
enkelte ejendomme.
Hvis investeringsejendommene er m lt til kostpris med fradrag af afskriv
ninger og nedskrivninger, skal dagsvrdien efter denne vejledning oplyses
i noterne, ligesom der i anvendt regnskabspraksis skal gives oplysning
om forudstninger og anvendte afkastkrav for de forskellige typer ejen
domme.
17.7.2. I noterne til rsregnskabet specificeres rets til- og afgange samt
vrdireguleringer af investeringsejendommene i en anlgsnote. Der skal
gives oplysning om, hvilke dagsvrdier af investeringsejendomme der er
mlt ved medvirken af ekstern vurderingsmand.
17.7.3. I noterne skal for hver post under investeringsaktiver gives oplys
ning om begrnsninger i ejendomsretten, omfanget af pantstninger mv.
sam t den regnskabsmssige vrdi af pantsatte aktiver. Kontraktlige for
pligtelser til erhvervelse af investeringsaktiver skal efter denne vejledning
oplyses i noterne.
17.7.4. For klasse C-virksomheder skal der i ledelsesberetningen gives oplys
ninger om flsomhed og usikkerhed ved mlingen.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet et notat af 3. april 2009 Notat om mling (vrdi

ansttelse af ejendomme)", hvori der gennem gs metoder til vurdering og mling
af ejendom m e, og hvori der prciseres de krav til oplysninger, der skal indg i en
rsrapport.
18. Finansielle aktiver og egne

kapitalandele
18.1. Flles bestemmelser
18.1.1. Finansielle aktiver om fatter blandt andet flgende aktiver:
* Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
* Kapitalandele i fllesledede virksom heder/joint ventures
* Andre vrdipapirer og kapitalandele
* Tilgodehavender fra salg
* Andre tilgodehavender
* Likvide beholdninger.
Dette afsnit behandler finansielle aktiver sam t egne kapitalandele. Tilgo
dehavender behandles i afsnit 20, likvide beholdninger behandles i afsnit
22, mens afledte finansielle instrum enter behandles i afsnit 36.
18.1.2. Et finansielt aktiv skal indregnes i balancen, nr virksom heden er
blevet kontraktpart vedrrende dette aktiv.
18.1.3. Finansielle aktiver, der er erhvervet til vedvarende eje eller brug i
virksomheden, er anlgsaktiver. Andre finansielle aktiver, herunder han
delsbeholdninger, er finansielle omstningsaktiver.
18.1.4. Finansielle aktiver skal ved frste indregning i balancen mles til
kostpris, der opgres som anskaffelsesprisen med tillg af omkostninger
direkte tilknyttet anskaffelsen. Finansielle aktiver skal efterflgende mles
i balancen til dagsvrdi. Undtaget er nedenstende finansielle aktiver, der
beskrives i de efterflgende afsnit:
* Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
* Kapitalandele i fllesledede virksomheder og joint ventures
* Finansielle aktiver, der beholdes til udlb
* Udln og tilgodehavender fra egne aktiviteter, i det omfang de ikke ind
gr i en handelsbeholdning.
18.1.5. Virksomheder, der har investeringsaktivitet som hovedaktivitet,

kan efter frste indregning lbende vrdiregulere disse aktiver og de der
med forbundne forpligtelser til dagsvrdi, jf. afsnit 17 om investeringsak
tiver.
18.2. Kapitalandele i dattervirksomheder

og associerede virksomheder i
moderselskabsregnskabet
18.2.1. Kapitalandele i dattervirksomheder og i associerede virksomheder
mles ved frste indregning til kostpris. Ved efterflgende indregning
mles kapitalandelene efter en af flgende metoder:
* Kostpris
* Indre vrdis metode
* Omvurderet vrdi (dagsvrdi over egenkapitalen).
18.2.2. Der skal anvendes samme regnskabspraksis for alle finansielle akti
ver af samme art. Eksempelvis skal alle dattervirksomheder indregnes efter
samme metode. Derimod kan kapitalandele i associerede virksomheder
indregnes efter en anden metode.
18.2.3. Nr kapitalandele i balancen mles til kostpris, indregnes udbytte
fra kapitalandele i moderselskabets resultatopgrelse som en finansiel
indtgt i det regnskabsr, udbyttet vedtages. Udbytte, der overstiger ind
tjeningen i ejerperioden, anses dog regnskabsmssigt for at vre tilba
gebetaling af den investerede kapital og er dermed ikke en indtgt, men
fragr i kostprisen.
18.2.4. Kapitalandele, der mles til kostpris, skal nedskrives til genindvindingsvrdi, hvis denne er lavere. Hel eller delvis tilbagefrsel af tidligere
nedskrivninger indregnes i resultatopgrelsen i den regnskabspost, hvori
nedskrivningen oprindelig var indregnet.
18.2.5. Hvis kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksom
heder indregnes til omvurderet vrdi, skal opskrivning til dagsvrdi
indregnes direkte p egenkapitalen og bindes p reserve for opskrivning.

Opskrivningshenlggelser oplses, nr det opskrevne aktiv slges, eller
opskrivningen tilbagefres p grund af lavere dagsvrdi. Opskrivnings
henlggelser kan ikke indregnes som indtgt i resultatopgrelsen ved et
salg.
18.2.6. Opskrivningshenlggelsen er en bruttoreserve. Der kan sledes
ikke foretages m odregning af en nedskrivning i en eventuel opskrivning p
kapitalandele i andre virksomheder.
18.2.7. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
kan indregnes til andel af disse virksomheders indre vrdi. Efter denne
m etode mles kapitalandelene til investors andel af den regnskabsms
sige indre vrdi opgjort efter investors regnskabspraksis, og investors
andel af resultatet indregnes i resultatopgrelsen. Ikke-udloddet nettooverskud og vrige bevgelser i regnskabsmssig indre vrdi bindes som
en nettoreserve under egenkapitalen, jf. afsnit 23.5.3. Er egenkapitalen
negativ i en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, indregner
investor ikke yderligere tab, m edm indre investor hfter for dattervirksom
hedens eller den associerede virksomheds gld. Hvis investor hfter for
glden, indregner investor en hensat forpligtelse eller en gldsforpligtelse,
hvis betingelserne for at indregne i vrigt er opfyldt Investors eventuelle
tilgodehavende hos virksomheden vurderes p sdvanlig vis og nedskri
ves i det omfang, tilgodehavendet vurderes at vre tabt.
18.2.8. Hvis der ikke udarbejdes koncernregnskab, krver regnskabsvejledningen, at indre vrdis m etode anvendes p investeringer i dattervirk
som heder og associerede virksomheder, hvis:
a) Der er tale om betydelige kapitalandele, og
b) Der er vsentlig sam handel mellem 2 koncernvirksomheder med deraf
flgende krav om eliminering af intern avance.
Hvis kun n af betingelserne (a eller b) er opfyldt, er indre vrdis metode
ikke et krav efter vejledningen, men en anbefaling, nr der i vrigt ikke ud
arbejdes koncernregnskab.
18.2.9. Ved afstelse af kapitalandele indregnes tab eller gevinst i resul

tatopgrelsen i det regnskabsr, hvor kontrollen m ed kapitalandelene er
overget til kber. Tab og gevinst opgres som forskellen mellem salgsvr
dien og den regnskabsmssige vrdi p salgstidspunktet. Den del af nettoreserven, der hidrrer fra de pgldende, afstede kapitalandele, oplses.
18.3. Fllesledede virksomheder/joint

ventures i modervirksomhedens regnskab
18.3.1. Fllesledede virksom heder/joint ventures kan etableres som
virksomheder med begrnset hftelse eller m ed ubegrnset hftelse for
deltagerne. Joint ventures med begrnset hftelse for alle eller visse af
deltagerne er typisk aktie- eller anpartsselskaber, kommanditselskaber
eller partnerselskaber. Joint ventures m ed ubegrnset hftelse er typisk
interessentskaber eller partsrederier.
18.3.2. Virksomheder, hvor deltagervirksomheden deltager i ledelsen,
og hvor deltagervirksomheden helt eller forholdsmssigt hfter for alle
forpligtelser, betragtes regnskabsmssigt ikke som selvstndige enheder,
m en som en integreret del af deltagervirksomheden. Kapitalindestender i
sdanne joint ventures kan derfor indregnes efter pro rata-metoden.
18.3.3. Efter pro rata-m etoden indregnes virksomhedens andel af indtg
ter og omkostninger sam t aktiver og forpligtelser i joint ventures i henhold
til ejerandelen. Indregningen sker linje for linje i deltagervirksomhedens
rsregnskab og eventuelle koncernregnskab. Kapitalandelen indregnes
sledes ikke under finansielle anlgsaktiver. Ved indregning efter pro ratam etoden anvendes den regnskabsaflggende virksomheds regnskabs
praksis.
18.3.4. Kapitalandele i joint ventures med begrnset hftelse indregnes
og mles som beskrevet i de ovenstende afsnit om indregning og mling
af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder eller
efterflgende afsnit om andre kapitalandele.
18.3.5. Joint ventures er karakteriseret ved, at deltagerne deltager i ledelsen

heraf. Hvis en deltager ikke deltager i ledelsen af joint venturet, er der som
udgangspunkt ikke tale om en investering i et joint venture set fra delta
gervirksomhedens synsvinkel. Har deltagervirksomheden p trods af den
m anglende deltagelse i ledelsen betydelig indflydelse, klassificeres investe
ringen som en associeret virksomhed. Den indregnes efter den regnskabs
praksis, den regnskabsaflggende virksomhed har valgt for kapitalandele i
associerede virksomheder.
18.4. Investering i associerede virksomheder

og fllesledede virksomheder i
koncernregnskabet
18.4.1. I koncernregnskabet indregnes kapitalandele i associerede
virksomheder efter indre vrdis metode.
18.4.2. I koncernregnskabet kan kapitalandele i fllesledede virksomhe
der enten indregnes efter indre vrdis m etode eller pro rata-konsolideres.
Pro rata-konsolideringsmetoden kan anvendes, uanset om den regnskabs
aflggende virksomhed hfter for den fllesledede virksomheds gld.
18.5. Andre vrdipapirer og kapitalandele

18.5.1. Andre vrdipapirer og kapitalandele om fatter virksomhedens
beholdning af kapitalandele, som hverken er dattervirksomheder, associe
rede virksomheder eller fllesledede virksom heder/joint ventures. Endvi
dere omfattes andre vrdipapirer ssom obligationer.
18.5.2. Virksomhedens beholdning af finansielle aktiver, som er erhver
vet m ed et kortsigtet gevinstforml for je, herunder ved spekulation i
ndringer i markedspriser p det erhvervede aktiv, er en virksomheds
handelsbeholdning af finansielle aktiver. Der kan eksempelvis vre tale
om en m indre beholdning af kapitalandele, vrdipapirer eller fordringer.
Handelsbeholdninger om fatter desuden placering af overskudslikviditet,
eksempelvis midlertidig placering i obligationer.
Beholdning af finansielle aktiver fra egne aktiviteter kan eksempelvis om

fatte gldsbreve eller langfristede udln, som er erhvervet i forbindelse
m ed salg af aktiver eller ydelser, og som holdes til udlb.
18.5.3. Ved frste indregning skal finansielle aktiver indregnes til kostpris,
som antages at svare til aktivets dagsvrdi p anskaffelsestidspunktet med
tillg af direkte omkostninger, eksempelvis handelsom kostninger og pro
visioner. Kostpris opgres som den kontante betaling for aktivet eller som
nutidsvrdien af fremtidige ydelser, der betales for aktivet.
18.5.4. Finansielle aktiver mles efterflgende til dagsvrdi p balance
dagen, m edm indre de hidrrer fra virksomhedens egne aktiviteter eller
forventes holdt til udlb.
18.5.5. Dagsvrdi for finansielle aktiver opgres i flgende prioriterede
rkkeflge:
a) Til salgsvrdi, hvis aktivet handles p et velfungerende marked. Eksem
pelvis brskurs for brsnoterede vrdipapirer.
b) Til tilnrm et salgsvrdi, hvis aktivet ikke handles p et velfungerende
marked. Eksempelvis sknnet kursvrdi for pantebreve eller en bereg
ning af kapitalvrdien med en anerkendt vrdiansttelsesmetode.
c) Til kostpris, hvis der ikke findes en salgsvrdi eller en tilnrm et salgs
vrdi.
18.5.6. Kapitalandele har generelt ikke noget udlbstidspunkt, og
de i dette afsnit om handlede kapitalandele skal derfor altid mles til
dagsvrdi. Dette glder svel brsnoterede aktier som mindre, unoterede
kapitalandele, der er anskaffet ud fra fx et strategisk motiv.
18.5.7. Finansielle aktiver, som virksomheden forventer at beholde til ud
lb, mles efter frste indregning til am ortiseret kostpris. Hvis der efterfl
gende indtrffer ndrede forhold, som fx at et gldsbrev/pantebrev bliver
ndlidende, beregnes den amortiserede kostpris under hensyntagen til
disse ndrede forhold.
18.5.8. Amortiseret kostpris for finansielle anlgsaktiver opgres som den

oprindelige kostpris med tillg eller fradrag for efterflgende kursregule
ringer.
For et fastforrentet aktiv (eksempelvis et gldsbrev), som skal tilbagebe
tales til en p forhnd fastsat kurs, norm alt pari, vil kostprisen afhnge af
den plydende rente sam m enholdt m ed den aktuelle markedsrente. Er
den plydende rente m indre end m arkedsrenten p kbstidspunktet, vil
aktivets kostpris vre mindre end pari.
Ved erhvervelsen af aktivet (gldsbrevet) indregnes dette til kostprisen. I
takt med tilbagebetalingen af lnet og forkortelsen af restlbetiden vil det
oprindelige kursnedslag blive mindre. Dette medfrer en amortisering,
som tillgges aktivets vrdi i balancen og indtgtsfres i resultatopgrel
sen som en del af den effektive rente p ln e t
Amortiseringsbelbet beregnes som et fast tillg til den nom inelle rente
sats (relativt tillg), hvorved der opns en konstant effektiv rente. Er der
tale om en relativt lille kursregulering, kan det i stedet indregnes linert
(absolut tillg). For variabelt forrentede aktiver vil der norm alt ikke fore
komme kursreguleringer, da den plydende variable rente antages at m od
svare markedsrenten.
18.5.9. Finansielle anlgsaktiver, der ikke lbende reguleres til dagsvrdi,
skal nedskrives til genindvindingsvrdi, hvis denne er lavere.
18.5.10. Finansielle omstningsaktiver, der ikke lbende reguleres til
dagsvrdi, skal nedskrives til nettorealisationsvrdi, hvis denne er lavere.
18.5.11. Hel eller delvis tilbagefrsel af en tidligere nedskrivning indregnes
i resultatopgrelsen p den regnskabspost, hvor nedskrivningen oprinde
ligt var indregnet Tilbagefrsel af nedskrivninger dkker vrdiintervallet
fra den nedskrevne vrdi op til den oprindelige kostpris.
18.6. Andre tilgodehavender

18.6.1. Beholdning af tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender vil
norm alt stamme fra egne aktiviteter. Beholdningen om fatter eksempelvis
varedebitorer og andre tilgodehavende driftsindtgter. Tilgodehavender
fra salg og andre tilgodehavender, der er omstningsaktiver, omtales i af
snit 20.
18.6.2. Ved frste indregning skal finansielle aktiver i denne kategori ind
regnes til kostpris, som antages at svare til aktivets dagsvrdi p anskaffelsestidspunktet.
18.6.3. Efter frste indregning i balancen mles sdanne tilgodehavender
til am ortiseret kostpris. For generelle kortfristede tilgodehavender svarer
dette ofte til nom inel vrdi.
18.6.4. Tilgodehavender, som er anlgsaktiver, skal nedskrives til genindvindingsvrdi.

krav
18.7.1. Bevgelser p finansielle anlgsaktiver specificeres i en
anlgsnote, jf. afsnit 15.6.2.
18.7.2. For hver dattervirksomhed og associeret virksomhed skal der gives
oplysning om, hvor stor en andel virksomheden ejer sam t strrelsen af
egenkapital og resultat iflge den senest godkendte rsrapport.
Oplysninger om strrelsen af egenkapital og resultat kan undlades, hvis:
* Virksomheden ejer m indre end 50 procent af egenkapitalen, og den
pgldende virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggre sin rsrap
port
* Den pgldende datter- eller associerede virksomhed indgr ved kon
solidering i virksomhedens koncernregnskab, eller
* Virksomheden indregner kapitalandelene i den pgldende datter- el

ler associerede virksomhed til dennes regnskabsmssige indre vrdi.
18.7.3. Virksomheden skal oplyse navn, hjem sted og retsform for hver dat
tervirksomhed og associeret virksomhed sam t for hvert interessent- eller
kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komple
m entar.
18.7.4. Den samlede hftelse i fllesledede virksomheder mv. oplyses som
eventualforpligtelse.
18.7.5. Virksomheden skal i noterne oplyse, hvor stor en del af virksom
hedens vrdipapirer og kapitalandele der handles p et velfungerende
marked. Fx den belbsmssige strrelse af virksomhedens beholdning af
brsnoterede aktier.
18.8. Egne kapitalandele

18.8.1. Egne kapitalandele kan erhverves af virksomheden selv eller af den
nes dattervirksomheder.
18.8.2. Egne kapitalandele falder uden for rsregnskabslovens definition af
et aktiv, da egne kapitalandele ikke giver ret til en anden virksomheds nettoaktiver. Egne kapitalandele kan derfor ikke indregnes i balancen.
18.8.3. Belb anvendt til erhvervelse af egne kapitalandele indregnes p
egenkapitalen, s anskaffelsessummen fragr selskabets frie reserver, og
fr derfor samme belbsmssige indvirkning som en kapitalnedsttelse.
Egne kapitalandele fratrkkes reserver, der kan anvendes til udlodning.
Virksomhedskapitalen ndres ikke i forbindelse m ed kb af egne ka
pitalandele, m edm indre der efterflgende foretages en selskabsretlig
kapitalnedsttelse. Egne kapitalandele erhvervet af en dattervirksomhed
betragtes fuldt ud som erhvervet af virksom heden ved vurdering af kravet
om frie reserver uanset ejerandel i dattervirksomheden.
18.8.4. Vederlag fra salg af egne kapitalandele indregnes og prsenteres

som en egenkapitalndring. Eventuel skat af vederlag indregnes og pr
senteres ligeledes som en egenkapitalndring.

krav
18.9.1. Ejer virksomheden egne kapitalandele, skal den regnskabsmssige
behandling beskrives i anvendt regnskabspraksis. Der skal derudover gives
oplysning om:
a) Antal, plydende vrdi og procentdel af selskabskapitalen, som er i be
hold p balancedagen.
b) Antal, plydende vrdi og procentdel af selskabskapitalen, som er er
hvervet henholdsvis afstet i regnskabsret. Herunder oplyses den sam
lede kbesum henholdsvis salgssum.
c) rsagen til regnskabsrets erhvervelser af egne kapitalandele.
Tilsvarende oplysninger skal gives for egne kapitalandele, som virksomhe
den har erhvervet til sikkerhed.
18.9.2. I egenkapitalopgrelsen skal oplyses om den belbsmssige ind
virkning p egenkapitalen i forbindelse med rets erhvervelse og afhn
delse af egne kapitalandele.
18.9.3. Ved udlodning af udbytte skal i egenkapitalopgrelsen angives det
fulde udbyttebelb, inkl. den andel, der kan henfres til egne kapitalan
dele. Tilbagefrsel af udbytte af egne kapitalandele skal anfres separat i
egenkapitalopgrelsen, nr udbyttebetalingen deklareres.
19. Varebeholdninger
19.1.1. Varebeholdninger skal som andre omstningsaktiver indregnes
som et aktiv p det tidspunkt, hvor fordele og risici ved besiddelse af akti
vet overgr til virksomheden, og kostprisen kan opgres plideligt.
19.1.2. Varebeholdninger skal mles til kostpris eller nettorealisations
vrdi, hvis denne er lavere. rsregnskabslovens mulighed for at opskrive
varebeholdninger til genanskaffelsesvrdi kan ikke anvendes efter denne
vejledning.
19.1.3. Kostpris for varebeholdninger er om kostninger afholdt m ed hen
blik p at opn fremtidige indtgter. Kostprisen indregnes i resultatopg
relsen som vareforbrug i takt med, at indtgter ved salg indregnes i resul
tatopgrelsen.
19.2. Opgrelse af kostpris

19.2.1. Kostprisen for rvarer og handelsvarer om fatter kbspris sam t om
kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen. Kbsprisen opgres m ed fradrag
af varerabatter, bonus og lign. Omkostninger direkte tilknyttet anskaffel
sen kan for eksempel vre told, afgifter og transportomkostninger.
19.2.2. I kostprisen for varer under fremstilling sam t frdigvarer indgr,
ud over kostpris for rvarer og hjlpematerialer, de forarbejdningsomkostninger og andre omkostninger, der i fremstillingsperioden er medget
ved produktionen, og som direkte kan henfres til produktionen af den
pgldende vare. Forarbejdningsomkostninger bestr af direkte produktionsln og andre direkte produktionsom kostninger. Virksomheder i
regnskabsklasse B skal ikke indregne indirekte produktionsom kostninger
i kostprisen.
19.2.3. Til kostprisen kan medregnes finansieringsomkostninger, der kan

henfres til fremstilling af varer m ed en lngerevarende fremstillingsperiode, jf. afsnit 31.
19.2.4. Virksomheder i regnskabsklasse C skal medregne indirekte produk
tionsomkostninger ved opgrelse a f kostprisen. I produktionsvirksomheder
udgr indirekte produktionsomkostninger ofte en betydelig andel a f de
samlede forarbejdningsomkostninger. M ed henblik p periodisering henf
res medgede produktionsomkostninger, der indirekte kan henfres til den
pgldende vare, til kostprisen. Afsnit 19.2.5. -19.2.9. indeholder yderligere
vejledning vedrrende indregning a f indirekte produktionsomkostninger.
19.2.5. Indirekte produktionsomkostninger, svel variable som faste, medreg
nes til kostprisen p systematisk mde. Indirekte produktionsomkostninger
omfatter eksempelvis indirekte materialer og ln, vedligeholdelse a f og af
skrivninger p maskiner, fabriksbygninger og-udstyr sam t omkostninger til
produktionsledelse og -administration.
19.2.6. Det er ndvendigt at analysere de indirekte produktionsomkostninger
for at faststte, hvilke omkostninger der i fremstillingsperioden er medget
ved produktionen og kan henfres til den pgldende vare.
Spild, svind og andre omkostninger foranlediget a f manglende erfaring i
fremstillingen eller forlnget fremstillingstid medregnes ikke i kostprisen,
men indregnes lbende i resultatopgrelsen.
Ved mling a f varens kostpris medgr interne transportomkostninger og
lageromkostninger kun, nr de er et led i produktionsprocessen, og omkost
ninger til produktionsledelse tilsvarende alene, nr de anses for medget til
produktionen.
19.2.7. Andre omkostninger end forarbejdningsomkostninger kan kun indg
i kostprisen i det omfang, de kan henfres til den pg ldende vare. Andre
omkostninger omfatter eksempelvis omkostninger til design a f varer til be
stemte kunder. Salgs- og distributionsomkostninger og forskningsomkostnin
ger kan ikke indg i varens kostpris.
19.2.8. Indirekte produktionsomkostninger henfres forholdsmssigt til

kostprisen udfra den beregnede produktionskapacitet eller den faktiske pro
duktion, hvis denne er strre, sledes at varebeholdningen ikke mles til en
vrdi, der overstiger dens kostpris.
Indirekte produktionsomkostninger, der kan henfres til den del a f den be
regnede produktionskapacitet, der er uudnyttet, indgr ikke i kostprisen, men
indregnes i resultatopgrelsen i det r, hvor de afholdes.
Den beregnede produktionskapacitet er den forventede gennemsnitsproduk
tion over flere perioder under hensyntagen til planlagt vedligeholdelse. Det
faktiske produktionsniveau kan anvendes, hvis det omtrentligt svarer til den
beregnede kapacitet. Beregning a f produktionskapaciteten foretages forud og
anvendes kontinuerligt, selvom der opstr midlertidige ndringer i forhol
dene.
19.2.9. Ved produktionsprocesser, der resulterer i mere end n vare, og hvor
kostprisen ikke kan opgres separat, fordeles indirekte produktionsom
kostninger efter en hensigtsmssig og ensartet metode. Fordelingen kan
eksempelvis baseres p de enkelte produkters relative salgsvrdi enten p
det tidspunkt i produktionsprocessen, hvor produkterne kan identificeres fra
hinanden, eller ved produktionens frdiggrelse.
19.3. Metode for mling af kostpris

19.3.1. Den enkelte virksomhed skal bruge den metode, der er bedst egnet
til at mle kostpris for varebeholdninger. Der skal anvendes samme m e
tode for varebeholdninger af ensartet natur og ensartet brug for virksom
heden. Sfremt dele af varebeholdningerne er af forskellig natur, kan der
anvendes forskellige opgrelsesmetoder.
19.3.2. Kostpris for varer mles ud fra specifik identifikation af kostpris for
den enkelte vare. Ved mling af kostpris for varer, der kan erstattes eller
om byttes m ed andre varer, anvendes enten frst-ind-frst-ud-metoden
(FIFO), vejede gennem snitspriser eller en lignende metode, som afspejler
vrdien af varebeholdningen p balancedagen.
19.3.3. Inden for detailhandelen er det sdvanligt, at kostpris for de en

kelte varer eller grupper heraf - af praktiske rsager - mles som salgspris
m ed fradrag af afgifter, beregnet avance mv. Dette er en tilnrm et metode,
der kan anvendes, sfremt m etoden ikke medfrer vsentlig afvigelse fra
kostpris opgjort efter vejledningens vrige bestemmelser.
19.3.4. Tilsvarende kan kostpris for varebeholdningen mles til standard
priser, hvis standardpriserne ikke afviger vsentligt fra kostprisen m lt
efter vejledningens vrige bestemmelser.
19.3.5. Seneste indkbspris sam t normallagerprincippet er ikke i overens
stemmelse m ed det historiske kostprisprincip og kan derfor ikke anvendes
efter denne vejledning. rsregnskabsloven tillader dog opskrivning til genanskaffelsespris (indkbspris p balancedagen), m en opskrivningen skal
indregnes direkte p egenkapitalen og bindes.
19.4. Nedskrivning til nettorealisationsvrdi

19.4.1. Hvis kostpris overstiger nettorealisationsvrdien, skal der nedskri
ves til denne lavere vrdi. Nedskrivningen indregnes i resultatopgrelsen.
19.4.2. Vurdering af nettorealisationsvrdien baseres p oplysninger om
den forventede realisationsvrdi. Der tages hensyn til oplysninger frem
kom m et efter balancedagen i den udstrkning, oplysningerne bekrfter
forhold, der eksisterede p balancedagen.
Baseres det foretagne skn p flere vurderinger af den forventede reali
sationsvrdi, m den vurdering, der anses for m est sandsynlig, lgges til
grund ved mlingen.
19.4.3. Nedskrivning af kostpris for varebeholdninger m ed henblik p at
opn normalavance ved senere salg kan ikke foretages, idet der herved
nedskrives m ed mere end det forventede tab.
19.4.4. Varebeholdninger m ikke nedskrives til en lavere vrdi end netto
realisationsvrdi, for eksempel til en lavere genanskaffelsespris, fordi der
herved nedskrives m ed mere end det forventede tab. Lavere genanskaf

felsespris p balancedagen indgr imidlertid i de oplysninger, der danner
grundlag for vurdering af den forventede nettorealisationsvrdi.
19.4.5. Nedskrivning af kostpris for rvarer og varer under fremstilling kan
ikke foretages, sfremt de frdigvarer, i hvilke de skal indg, forventes rea
liseret til kostpris eller derover.
19.4.6. Fald i genanskaffelsesprisen for rvarer kan indikere, at nettorealisationsvrdien for frdigvarer, hvori de skal indg, vil vre lavere end
kostprisen. Genanskaffelsesprisen kan i disse situationer vre det bedste
udtryk for rvarernes nettorealisationsvrdi.
19.4.7. Sammenligning af kostpris med nettorealisationsvrdi skal ske for
hver enkelt vare. Hvor dette ikke er praktisk muligt, kan sammenligningen
dog foretages samlet for grupper af ensartede varer m ed ensartet salgsforlb. Sammenligning af kostpris med nettorealisationsvrdi for kategorier
af varebeholdninger, for eksempel frdigvarer eller for de samlede vare
beholdninger under t, kan ikke foretages. En sdan fremgangsmde kan
medfre, at forventet tab modregnes i forventet avance.
19.4.8. Nr der sker en forgelse af nettorealisationsvrdien af tidligere
nedskrevne varebeholdninger, tilbagefres en nedskrivning svarende til
forgelsen. Tilbagefrsel af nedskrivninger indregnes i resultatopgrelsen
under den regnskabspost, nedskrivningen oprindeligt var f rt

krav
19.5.1. Varebeholdninger opdeles i balancen eller i en note i flgende poster:
1.
Rvarer og hjlpematerialer
2.
Varer under fremstilling
3.
Fremstillede frdigvarer og handelsvarer
4.
Forudbetalinger for varer.
19.5.2. Af noterne til rsregnskabet skal fremg:
a) Indregnede finansieringsomkostninger i kostprisen for varebeholdnin

ger
b) Oplysning om begrnsninger i ejendomsretten, omfanget af pants t
ninger mv. af varebeholdninger sam t regnskabsmssig vrdi af pant
satte varebeholdninger
c) rets tilbagefrsler af nedskrivninger p varebeholdninger
d) ndrede skn, herunder tilbagefrsler af nedskrivninger, skal forklares,
og den belbsmssige indvirkning p aktiver, passiver, den finansielle
stilling og resultatet skal s vidt muligt oplyses
e) rets nedskrivninger af varebeholdninger, som overstiger norm ale ned
skrivninger
f) Forskelsvrdi mellem en varebeholdnings genanskaffelsesvrdi og kost
pris (ved vsentlige afvigelser i svel opadgende som nedadgende ret
ning).
20. Tilgodehavender
20.1. Tilgodehavender generelt
20.1.1. Tilgodehavender i dette afsnit er fordringer klassificeret som om
stningsaktiver. Disse er prim rt opstet som led i samhandel. Endvidere
kan virksomheder have flgende tilgodehavender under omstningsakti
ver, som alle prsenteres srskilt i balancen:
* Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
* Tilgodehavender hos associerede virksomheder
* Tilgodehavende selskabskapital
* Periodeafgrnsningsposter
* Andre tilgodehavender.
20.1.2. Andre tilgodehavender bestr typisk af tilgodehavender, der ikke
er direkte forbundet m ed virksomhedens salg. Andre tilgodehavender kan
vre:
* Personaleln
* Momstilgodehavender
* Renter p obligationsbeholdning eller bankindestende
* Refusioner
* Positiv vrdi af finansielle kontrakter.
20.1.3. Periodeafgrnsningsposter bestr typisk af udgifter, der er betalt i
regnskabsret, men som frst forbruges og indregnes som omkostninger
i det efterflgende regnskabsr. Udgifter, der ofte forudbetales, er forsik
ringsprmier, abonnem enter mv.

20.2.1. Tilgodehavender skal ved frste indregning mles til kostpris. Kost
prisen er transaktionsprisen, fx salgsprisen for en vare eller det belb, et
tilgodehavende er erhvervet for hos en ekstern part. Efter frste indregning

mles tilgodehavender til am ortiseret kostpris.
20.2.2. Ipraksis vil de fleste tilgodehavender blive mlt til kostpris sva
rende til det fakturerede belb. Sfremt virksomheden har uforrentede,
langfristede tilgodehavender, skal der foretages tilbagediskontering, hvis
effekten af tilbagediskontering er vsentlig.
20.3. Nedskrivning til nettorealisationsvrdi

20.3.1. Hvis nettorealisationsvrdien efter frste indregning er mindre
end kostprisen, skal der nedskrives til denne lavere nettorealisationsvrdi.
Nettorealisationsvrdien er det belb, der forventes modtaget med fra
drag af omkostninger. Nedskrivningen indregnes i resultatopgrelsen.
Som eksempler p forhold, der indikerer, at nettorealisationsvrdien er
m indre end kostprisen, kan nvnes:
* Aftalte betalingsbetingelser er overskredet
* Kundens konomiske situation er vsentligt forvrret
* Kunden er illikvid, under rekonstruktionsbehandling eller under kon
kurs.
20.3.2. Der tages hensyn til oplysninger om betalingsevne og -vilje frem
kom m et efter balancedagen i den udstrkning, oplysningerne bekrfter
forhold, der eksisterede p balancedagen.
20.3.3. Tilgodehavender vurderes lbende for forventet tab. Som udgangs
punkt foretages en specifik risikovurdering af hvert enkelt tilgodehavende.
Sfremt en specifik vurdering ikke er praktisk mulig, fx i tilflde m ed
mange og/eller sm tilgodehavender, kan risikovurderingen foretages sam
let, eksempelvis baseret p erfaringer fra tidligere r.
20.3.4. Tilgodehavender, der indbetales, men som i tidligere regnskabsr
er nedskrevet, skal indregnes som en reduktion af tab p tilgodehavender
og ikke som en regulering til nettoomstningen.

krav
20.4.1. I noterne skal for tilgodehavender oplyses om belb, der forfalder
mere end et r fra balancetidspunktet.
20.4.2. Har virksomheden et lovligt eller ulovligt tilgodehavende hos
m edlem m er af ledelsen, skal virksomheden angive sum m en af disse tilgo
dehavender fordelt p hver ledelseskategori. For hver kategori skal de v
sentligste lnevilkr, herunder rentefod sam t de belb, der er tilbagebetalt
i ret, oplyses i noterne. Er et ln optaget (ydet) og indfriet i rets lb, skal
det oplyses srskilt.
Tilsvarende oplysninger skal gives:
a) Sfremt virksomheden har afgivet sikkerhedsstillelser over for m edlem
mer afledeisen
b) For udln og sikkerhedsstillelser over for ledelsen i virksomhedens
eventuelle moderselskab
c) For udln og sikkerhedsstillelser over for nrtstende personer til virk
som hedens ledelse eller moderselskabets ledelse.
20.4.3.1 noterne skal endvidere oplyses:
a) rets tilbagefrsler af nedskrivninger af tilgodehavender
b) rets nedskrivninger af tilgodehavender, som overstiger norm ale ned
skrivninger.
21. Igangvrende arbejder for

fremmed regning
21.1. Igangvrende arbejder for fremmed
regning generelt
21.1.1. Igangvrende arbejder for fremmed regning omfatter bl.a.
tilgodehavender vedrrende entreprisekontrakter om levering af anlg og
kontrakter om levering af it og serviceydelser.
21.1.2. En entreprisekontrakt er en kontrakt om anlg, opfrelse eller
bygning af et aktiv eller af flere aktiver, der er indbyrdes forbundne eller
sam m enhngende som flge af deres design, teknologi eller funktion el
ler af den planlagte anvendelse. En entreprisekontrakt kan tillige vre en
kontrakt om andre arbejder, om udvikling, tilretning, installation eller le
vering af et anlg, herunder hardware og software, eller af flere anlg, der
er indbyrdes forbundne eller sam m enhngende som flge af deres design,
teknologi eller funktion eller af den planlagte anvendelse. Igangvrende
arbejder for fremmed regning omfatter desuden serviceopgaver som advokat-, revisions- og rdgivningsopgaver sam t tilsvarende serviceydelser, jf.
afsnit 9.3.
21.1.3. Igangvrende arbejder for fremmed regning (kontrakter) er karak
teriseret ved:
a) At der foreligger en kontrakt m ed tredjem and om anlg, opfrelse, ud
vikling eller bygning af et strre aktiv eller projekt
b) At gennemfrelse af kontrakten ofte strkker sig over en lngere pe
riode
c) At kontrakten er indget, fr arbejdet igangsttes
d) At ejendomsretten norm alt overgr til kunden i takt m ed arbejdets ud
frelse, og
e) At der har vret tale om en individuel forhandling, hvor kunden har
haft betydelig indflydelse p den grundlggende konstruktion, jf. afsnit
21.1.4. og 21.1.5.
21.1.4. Erhvervsstyrelsen har prciseret5, at produktionsm etoden efter

rsregnskabslovens bestemmelser alene kan (og for virksomheder i regn
skabsklasse C og D skal) anvendes ved indregning af indtgter, nr betin
gelserne herfor i IAS 11 eller IAS 18 er opfyldt. Dette betyder blandt andet,
at produktionsm etoden alene kan anvendes p entreprisekontrakter, nr
der er tale om konstruktion af et aktiv efter en individuel forhandling, hvor
kunden har haft betydelig indflydelse p den grundlggende konstruktion
af aktivet.
21.1.5. En aftale om opfrelse af fast ejendom opfylder kun definitionen p
en entreprisekontrakt, nr kberen er i stand til at bestem m e de vsent
ligste konstruktionsmssige elem enter af ejendom m ens design, fr opf
relsen pbegyndes, og/eller bestem m e vsentlige konstruktionsmssige
ndringer, efter at opfrelsen er pbegyndt. Dette glder, uanset om k
ber faktisk udnytter denne mulighed eller ej, idet der dog skal vre tale om
for kber realistiske m uligheder for at bestem m e ndringen. Nr dette er
gldende, om fatter entreprisekontrakten ogs kontrakter eller elementer
af kontrakter om levering af tjenesteydelser, som er direkte forbundet m ed
opfrelsen af fast ejendom.
I visse tilflde kan opfrelse af fast ejendom indregnes efter produkti
onsm etoden, selvom betingelserne ovenfor ikke er opfyldt, nemlig hvor
levering foregr lbende i takt med, at arbejdet udfres. Her indregnes
leverancen i takt med levering, hvilket metodemssigt og i praksis svarer
til produktionsm etoden. Metoden forudstter, at betingelserne for ind
regning af varesalg opfyldes i takt m ed arbejdets udfrelse, idet ejendoms
retten til aktivet lbende overgr fra slger til kber, og slger ikke i vrigt
bevarer kontrollen over de aktiver, der opfres. Et eksempel herp kunne
vre opfrelse af en bygning p kbers grund.
21.1.6. En aftale om opfrelse af fast ejendom, hvor kberne kun har be
grnset mulighed for at pvirke ejendom m ens design, som eksempelvis
at udvlge et design ud fra en rkke m uligheder opstillet af virksom heden
eller at bestem m e mindre afvigelser fra det grundlggende design, er deri-
Erhvervsstyrelsens Notat om betingelserne for at anvende produktionsm etoden

efter rsregnskabsloven" fra januar 2008.
m od en aftale om salg af varer, der frst kan indregnes som indtgt, nr

bl.a. opfrelsen er frdig og den faste ejendom leveret til kber, jf. afsnit
9.2.
21.1.7. Virksomheder i regnskabsklasse B kan efter rsregnskabsloven
indregne igangvrende arbejder for fremmed regning efter salgsmetoden (faktureringsmetoden). Indregning af kontrakter efter salgsmetoden
afspejler, at salget frst indregnes p det tidspunkt, hvor der sker endelig
levering af alle aftaler i kontrakten. Indtgterne indregnes sledes frst
p leveringstidspunktet, hvor den samlede kontraktsum indtgtsfres.
Omkostninger til kontrakter aktiveres til kostpris og indregnes i resultat
opgrelsen ved leveringstidspunktet. Klasse C-virksomheder skal opgre
kostprisen med tillg a f indirekte produktionsomkostninger. Acontofakture-
ringer og acontobetalinger p en kontrakt efter salgsmetoden indregnes i

balancen frem til tidspunktet, hvor der sker levering. Faktureringsmetoden
medfrer indtgtsfrsel p et senere tidspunkt end efter produktionsm e
toden.
Denne regnskabsvejledning krver altid indregning af igangvrende
arbejder for fremmed regning efter produktionsmetoden, sfremt betin
gelserne herfor er opfyldt. Salgsmetoden kan i disse tilflde ikke anvendes
efter denne vejledning, idet m etoden ikke ndvendigvis afspejler rets
produktion og resultat.
Afsnit 21.5.12. omtaler, hvorledes opgrelse af salgsvrdien under produk
tionsm etoden finder anvendelse i de tilflde, hvor udfaldet af en kontrakt
ikke kan opgres plideligt.
21.2. Sammenlgning og opsplitning af

kontrakter
21.2.1. Igangvrende arbejder for fremmed regning mles som
udgangspunkt kontrakt for kontrakt. I visse tilflde er det for at afspejle
det reelle indhold af de igangvrende arbejder p en kontrakt eller en
gruppe af kontrakter ndvendigt:
a) At opdele enkeltkontrakter og behandle kontraktens delelem enter som
srskilte igangvrende arbejder for fremmed regning eller
b) At behandle en gruppe af kontrakter som et samlet igangvrende ar
bejde for fremmed regning.
21.2.2. Om handler en kontrakt flere aktiver, skal hvert enkelt aktiv be
handles som et separat igangvrende arbejde for fremmed regning, nr:
a) Der er afgivet enkeltstende tilbud for hvert aktiv
b) De af kontrakten om handlede aktiver er forhandlet enkeltvis, og svel
leverandren som kunden har kunnet acceptere eller forkaste den del af
kontrakten, der vedrrer det enkelte aktiv, og
c) Omkostninger og indtgter kan opgres srskilt pr. aktiv.
21.2.3. Entreprisekontrakter skal, uanset om de er indget m ed n eller
flere kunder, behandles som et samlet igangvrende arbejde for fremmed
regning, nr:
a) Entreprisekontrakterne er forhandlet samlet
b) De af entreprisekontrakterne omfattede arbejder er s tt forbundet, at
de reelt er en del af det samme projekt, og
c) De af entreprisekontrakterne omfattede arbejder udfres samtidigt eller
i fortsttelse af hinanden.
21.2.4. En entreprisekontrakt kan indeholde bestemmelser, der giver kun

den retten til entreprisekontrakt p endnu et aktiv, eller entreprisekon
trakten kan udvides m ed levering af endnu et aktiv. Anlg, opfrelse og
bygning af yderligere aktiver skal behandles som srskilte igangvrende
arbejder for fremmed regning, nr:
a) Aktivets design, teknologi eller funktion afviger vsentligt fra de akti
ver, entreprisekontrakten oprindeligt omhandlede, eller
b) Prisen for aktivet forhandles uden hensyn til den oprindelige kontrakt
pris.
21.3. Indtgter vedrrende kontrakter

21.3.1. Indtgter vedrrende en kontrakt skal omfatte:
1.
Kontraktfastsat pris (fastpriskontrakt) henholdsvis oprindeligt kalku

leret salgspris (kostprisplus-kontrakt)
2.
ndringer til det kontraktfastsatte arbejde, krav vedrrende mer- eller

mindreydelser sam t bonusbetalinger i det omfang:
a) Det er sandsynligt, at de vil medfre ndringer i indtgten, og
b) ndringen kan opgres plideligt.
21.3.2. ndring til det kontraktfastsatte arbejde fremkommer ved aftale

med kunden herom og pvirker mling af den samlede indtgt for entre
prisekontrakten, nr:
a) Det er sandsynligt, at kunden vil godkende ndringen og ndring i pris,
og
b) ndringen i pris kan mles plideligt.
21.3.3. Krav vedrrende merydelser er leverandrens fordring p kunden

om godtgrelse for afholdte omkostninger vedrrende forhold, der ikke er
indeholdt i den kontraktfastsatte pris.
Fastlggelse af indtgter fra krav vedrrende merydelser er sdvanligvis
usikker og afhnger ofte af udfaldet af forhandlinger parterne imellem.
Krav vedrrende merydelser indregnes frst som indtgt, nr:
a) Forhandlinger er net dertil, hvor det er sandsynligt, at kunden accepte
rer kravet, og
b) Kravet, som kunden vil acceptere, kan mles plideligt.
21.3.4. Bonusbetaling er en indtgt til leverandren ved opfyldelse af fast
satte ml for arbejdet.
Bonusbetalinger indregnes som indtgt, nr:
a) Arbejdet i henhold til entreprisekontrakten er s fremskredet, at det er
sandsynligt, at de aftalte bonusm l vil blive opnet, og
b) Strrelsen af bonusbetalingen kan mles plideligt.
21.3.5. P et tidligt stade kan indtgter fra kontrakten ofte ikke opgres
plideligt. Uanset dette, kan det vre sandsynligt, at virksomheden kun vil
opn indtgter, der dkker de afholdte omkostninger, hvorfor indtgten
alene indregnes svarende til de afholdte omkostninger, der forventes dk
ket. Der indregnes sledes ingen avance.
21.4. Omkostninger vedrrende kontrakter

21.4.1. Omkostninger vedrrende kontrakter skal omfatte omkostninger
afholdt i perioden fra kontraktopnelse til levering i henhold til kontrak
ten og omfatter:
* Omkostninger, der direkte vedrrer den pgldende kontrakt
* Andre omkostninger, som i henhold til kontrakten skal dkkes af kun

den
* Indirekte produktionsomkostninger vedrrende entreprisekontrakten.
21.4.2. Omkostninger, der direkte vedrrer en kontrakt, er eksempelvis:
* Ln, herunder ln vedrrende tilsyn
* Materialer og energiforbrug mv. anvendt ved opfrelsen af aktivet
* Afskrivning og vedligeholdelse p produktionsudstyr, driftsmidler mv.
anskaffet til eller anvendt ved opfrelsen
* Omkostninger til tilkrsel, opstning, flytning og fjernelse af produkti
onsudstyr, driftsmidler og materialer anvendt p byggepladsen
* Leje af produktionsudstyr og driftsmidler, der specifikt kan henfres til
kontrakten
* Design og teknisk assistance vedrrende den enkelte kontrakt
* All-risk og entrepriseforsikringer
* Sknnede mangel- og garantiarbejder.
21.4.3. Indirekte produktionsomkostninger er eksempelvis:
* Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og forsikring a f driftsmateriel
* Design og teknisk assistance, der ikke kan henfres til en specifik kontrakt
* Afskrivning p og vedligeholdelse a f produktionsudstyr, driftsmidler mv.,
der anvendes ved entrepriseaktiviteten generelt og ikke kan henfres til en
specifik kontrakt
* Ledelses- og administrationsomkostninger vedrrende entrepriseaktivite

ten
* Indirekte forbrug a f materialer, driftsmidler og lnomkostninger.
21.4.4. Iproduktionsomkostninger kan endvidere medregnes finansie

ringsomkostninger vedrrende perioden fra kontraktopnelse til levering i
henhold til kontrakten, og som direkte vedrrer finansiering af kontrakter.
I det omfang, virksomheden optager ln til finansiering af igangvrende
arbejder for fremmed regning p en specifik kontrakt, indregnes finan
sieringsomkostningerne p lnet reduceret med finansielle indtgter fra
midlertidig placering af frie midler fra det optagne ln i kostprisen for det
pgldende igangvrende arbejde for frem m ed regning. Der kan ikke ind
regnes finansieringsomkostninger i perioder, hvor arbejdet er afbrudt. Se i
vrigt afsnit 31 om kapitalisering af finansieringsomkostninger.
21.4.5. Omkostninger afholdt specifikt for at opn en kontrakt, og som er
omkostningsfrt i tidligere regnskabsr, kan ikke indregnes som en del
af omkostningerne p det igangvrende arbejde for fremmed regning,
selvom kontrakten indgs i et efterflgende regnskabsr.
21.4.6. Omkostninger, der ikke kan henfres til enkeltkontrakter eller til
entrepriseaktiviteten mm. (indirekteproduktionsomkostninger), kan ikke
indregnes i kostprisen for igangvrende arbejder for fremmed regning.

Sdanne omkostninger omfatter blandt andet:
* Administrationsomkostninger, der ikke godtgres af kunden
* Salgsomkostninger
* Omkostninger til forskning og udvikling, der ikke i henhold til kontrakt
godtgres af kunden
* Afskrivning af ubenyttet produktionsudstyr, driftsmidler mv.
21.4.7. Specifikke omkostninger, der er afholdt forud for opnelse af en
kontrakt, men direkte vedrrer kontrakten, sam t omkostninger til opn
else af kontrakten skal indregnes i kostprisen for igangvrende arbejder
for frem m ed regning, nr de kan identificeres og opgres plideligt, og det
er sandsynligt, at der vil blive indget kontrakt. Specifikke omkostninger
kan omfatte eksempelvis teknisk tegning, design, rejseomkostninger og
ln.
21.4.8. Salgsomkostninger, der ikke direkte vedrrer opnelse af en kon
trakt, indregnes i resultatopgrelsen som omkostninger.
21.5. Indregning og mling af indtgter og

omkostninger
21.5.1. En kontrakt indregnes i balancen til salgsvrdien af det udfrte
arbejde, nr udfaldet af kontrakten kan mles plideligt.
21.5.2. Udfaldet af en fastpriskontrakt kan mles plideligt, nr:
a) Den samlede entrepriseindtgt er kendt
b) Det er sandsynligt, at fordele og risici ved entreprisekontrakten tilgr
virksomheden
c) Omkostninger til frdiggrelse og frdiggrelsesgraden kan mles pli
deligt, og
d) Omkostninger i henhold til entreprisekontrakten kan identificeres og
mles plideligt sam t sam menholdes med budgetterede omkostninger.
21.5.3. Indregning til salgsvrdi af igangvrende arbejder for fremmed
regning forudstter, at forlbet er planlagt p forhnd, og at virksomhe
den har effektive budget-, registrerings- og rapporteringssystemer. Ved
hver regnskabsafslutning gennemgs og vurderes budgetterede og reali
serede omkostninger og indtgter p kontrakten. De registreringer, der
lgges til grund for vurdering af forlbet af arbejdet, baseres p indholdet
af den enkelte kontrakt, ligesom der m tages hensyn til virksomhedens
viden og erfaring fra andre lignende arbejder.
21.5.4. Sfremt en virksomheds registreringssystem ikke giver mulighed
for plideligt at beregne frdiggrelsesgraden, m registreringer systema
tisk ndres, s de opfylder disse krav. Det er sledes ikke muligt at undlade
indregning og mling af en kontrakt til salgspris m ed den begrundelse, at
en virksomheds registreringssystem ikke giver mulighed herfor.
21.5.5. Salgsvrdien for det i ret udfrte arbejde skal indregnes som om
stning i resultatopgrelsen med udgangspunkt i frdiggrelsesgraden
for det enkelte igangvrende arbejde for fremmed regning ved udgangen
af hvert regnskabsr.
21.5.6. Omkostninger skal indregnes i resultatopgrelsen i takt med, at res
sourcerne forbruges.
21.5.7. Afholdte omkostninger vedrrende indkb til kontraktfastsatte,

men endnu ikke pbegyndte arbejder, indregnes i balancen, nr det er
sandsynligt, at de resulterer i en fremtidig indtgt. Omkostninger til s
danne indkb reprsenterer et tilgodehavende og vil blive klassificeret
som en del af det igangvrende arbejde for fremmed regning. Sdanne
indkbte varer, der endnu ikke er anvendt til det igangvrende arbejde for
frem m ed regning, kan ikke pvirke opgrelsen af frdiggrelsesgraden.
21.5.8. Ved opgrelsen af de til dato afholdte omkostninger eller ressourcer
kan alene indg belb eller mngder, der er m edget til selve udfrelsen af
kontrakten. Frdiggrelsesgraden er derfor ikke pvirket af indkb te m a
terialer mv., der endnu ikke er installeret eller anvendt.
21.5.9. Frdiggrelsesgraden skal faststtes for hver enkelt kontrakt ved
udgangen af hvert regnskabsr og skal opgres efter den eller de metoder,
der bedst afspejler aktiviteten p det pgldende igangvrende arbejde
for fremmed regning.
21.5.10. Afhngig af kontraktens indhold, det planlagte forlb af arbejdet
og virksomhedens forretningsmssige forhold faststtes frdiggrelses
graden p n af flgende mder:
a) Ved en vurdering af stadet for det udfrte arbejde
b) Som forholdet (opgjort p grundlag af en ajourfrt vurdering) mellem
omkostninger afholdt til balancedagen og de totale kalkulerede om
kostninger, som kan henfres til arbejdet
c) Som forholdet (opgjort p grundlag af en ajourfrt vurdering) mellem
de indsatte ressourcer (arbejdstimer, mngder og lign.) til dato og de
totale, kalkulerede ressourcer for arbejdet
d) Ved afslutning af delaktiviteter, som den samlede kontrakt kan opdeles i, eller
e) Ved en kom bination af de forannvnte metoder.
21.5.11. Faststtelse af frdiggrelsesgraden p baggrund af en vurdering
af stadet for det udfrte arbejde eller ved afslutning af delaktiviteter br
ske under hensyntagen til det budgetterede ressourceforbrug sam t den
resterende del af det planlagte arbejde i henhold til entreprisekontrak
ten. Acontofaktureringer og acontobetalinger p en kontrakt afspejler
ikke ndvendigvis frdiggrelsesgraden og kan derfor ikke anvendes ved

faststtelsen heraf. Frdiggrelsesgraden er ligeledes ikke pvirket a f beta
linger til underleverandrer, nr betalingerne afspejler endnu ikke udfrt
arbejde. Omkostninger eller ressourcer medget til fejlbehftede arbejder
kan ikke indg i beregningen af frdiggrelsesgraden.
21.5.12. Nr udfaldet af en kontrakt ikke kan opgres plideligt, skal salgs
vrdien opgres svarende til de forbrugte omkostninger og indregnes i
balancen. Resultatet af en kontrakt kan ikke opgres plideligt, nr:
a) Kontraktens gyldighed kan drages i tvivl
b) Omfanget og udfrelsen af resterende arbejder afhnger af pgende
tvister og retssager
c) Kunden eller leverandren ikke forventes at overholde kontrakten, eller
d) Der er vsentlig usikkerhed om entreprisekontraktens indtgter eller
omkostninger.
Der indregnes sledes ingen avance, fr udfaldet af kontrakten kan opg
res plideligt.
21.6. Tab vedrrende kontrakter

21.6.1. Nr det er sandsynligt, at de fremtidige omkostninger forbundet
med opfyldelse af en kontrakt vil overstige de fremtidige indtgter p
kontrakten, skal det forventede tab indregnes som en hensat forpligtelse,
sledes at det resterende forlb af kontrakten giver et nulresultat.
21.6.2. Indtgter indregnes, nr det er sandsynligt, at de vil tilg virksom
heden. Nr det er sandsynligt, at indtgter, der tidligere er indregnet, ikke
vil blive indbetalt, indregnes belbet i resultatopgrelsen som tab p tilgo
dehavender og ikke som en regulering til de indregnede indtgter.

krav
21.7.1. I redegrelsen for anvendt regnskabspraksis skal oplyses om:
a) Metode for indregning af igangvrende arbejder for fremmed regning og
b) Metode for opgrelse af frdiggrelsesgrad.
21.7.2. I noterne skal for igangvrende arbejder for frem m ed regning op
lyses om:
a) Salgsvrdien af det udfrte arbejde
b) Acontofaktureringer
c) Betalinger, der tilbageholdes, indtil visse kontraktfastsatte betingelser er
opfyldt.
21.7.3. Igangvrende arbejder for fremmed regning indregnes i en srskilt
post i balancen som salgsvrdien af det enkelte igangvrende arbejde for
frem m ed regning fratrukket acontofaktureringer for de enkelte igangv
rende arbejder for fremmed regning.
21.7.4. De enkelte igangvrende arbejder for frem m ed regning, der udgr
nettoaktiver henholdsvis nettoforpligtelser, indregnes som srskilte po
ster under henholdsvis tilgodehavender og gld.
22. Likvide beholdninger

22.1.1. Likvide beholdninger er finansielle omstningsaktiver og omfatter
norm alt kassebeholdninger sam t indlnskonti i pengeinstitutter, som er
til fri disposition, eksempelvis valutakonti.
22.1.2. Likvide beholdninger i balancen kan ikke reduceres m ed kortfristet
gld til kreditinstitutter i form af driftskreditter sam t lignende gld, der
forfalder p anfordring. Derved adskiller klassifikationen af likvider i ba
lancen sig fra klassifikationen i pengestrmsopgrelsen, jf. afsnit 33.
22.1.3. Likvide beholdninger mles til am ortiseret kostpris, hvilket i prak
sis svarer til nom inel vrdi.
22.1.4. Likvide beholdninger i fremmed valuta mles til balancedagens
valutakurs.
22.1.5. Hvis afgrnsningen af, hvad der indregnes som likvide beholdnin
ger i balancen, er forskellig fra likvider i pengestrmsopgrelsen, skal der
i s fald redegres for den valgte afgrnsning i anvendt regnskabspraksis.
Sammenhngen mellem likvider i pengestrmsopgrelsen og likvide
beholdninger i balancen skal fremg af pengestrmsopgrelsen eller i en
note.
22.1.6. Hvis der er begrnsninger i virksomhedens anvendelse af de likvide
beholdninger, eksempelvis fordi de alene kan anvendes til bestemte inve
steringer, skal der gives oplysninger herom i noterne.
22.1.7. Dette glder ligeledes de tilflde, hvor der er begrnsninger p v
sentlige pengestrm me mellem koncernvirksomheder. I sdanne situatio
ner skal der gives oplysninger i en note om begrnsningernes betydning
for at kunne overfre likvider mellem koncernvirksomhederne.
23. Egenkapital
23.1. Egenkapital generelt
23.1.1. En virksomheds aktiver vil norm alt vre finansieret ved en kom bi
nation af gldsforpligtelser og egenkapital. Fremskaffelse af egenkapital
sker som udgangspunkt ved indskud fra ejerkredsen og ved indtjening fra
virksomhedens lbende drift sam t ved opskrivning af aktiver.
23.1.2. Egenkapitalen om fatter virksomhedskapitalen og en rkke vrige
egenkapitalposter, der kan vre lovbestemte eller fastsat i vedtgter.
Egenkapitalen er i rsregnskabsloven opdelt i 5 hovedposter:
1.
Virksomhedskapital
2.
Overkurs ved emission
3.
Reserve for opskrivning
4.
Andre reserver
5.
Overfrt overskud eller underskud.
De enkelte hovedposter og deres primre anvendelse er anfrt i afsnittene

nedenfor.
23.2. Virksomhedskapital
23.2.1. Virksomhedskapitalen afhnger af virksomhedstypen, m en be
nvnes for aktie- og anpartsselskaber i rsrapporten typisk aktiekapital
eller anpartskapital. P regnskabsposten indregnes forhjelser og nedst
telser af virksomhedens nominelle kapital, fx i forbindelse med stiftelse,
kapitaludvidelser og kapitalnedsttelser.
23.2.2. Virksomhedskapital, som er tegnet, men ikke fuldt indbetalt, kan
prsenteres ved bruttopr sentation eller nettoprsentation. Virksomhe
den br anvende den prsentation, som bedst afspejler betingelserne for
den ikke-indbetalte kapital. Herunder skal der tages hensyn til, om vr
dien af tilgodehavendet kan mles plideligt.
23.2.3. Ved bruttoprsentation prsenteres den fulde virksomhedskapital

uden hensyntagen til den faktiske indbetaling. Der indregnes et tilgodeha
vende svarende til den ikke-indbetalte virksomhedskapital under posten
Krav p indbetaling af virksomhedskapital". Et belb svarende til den
ikke-indbetalte virksomhedskapital omklassificeres fra posten Overfrt
overskud" eller anden fri reserve under egenkapitalen til posten Reserve
for ikke-indbetalt virksomhedskapital". Se nrm ere om denne reserve un
der afsnit 23.5.6.
23.2.4. Ved nettoprsentation prsenteres den indbetalte del af virksomhedskapitalen under egenkapitalen sledes, at der bde vises den
registrerede kapital og den ikke-indbetalte del. Der indregnes intet tilgo
dehavende vedrrende den ikke-indbetalte virksomhedskapital. Et belb,
svarende til den ikke-indbetalte virksomhedskapital, omklassificeres fra
posten Overfrt overskud" eller anden fri reserve under egenkapitalen
til posten Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital". Se nrmere
om denne reserve under afsnit 23.5.6. Det skal tydeligt fremg af rsregn
skabet, hvor stor en andel af den tegnede virksomhedskapital der ikke er
indbetalt.
23.2.5. I nogle tilflde kan det vre vanskeligt at opgre det belb, der skal
indregnes som et aktiv. Det skyldes, at der kan vre tale om et rentefrit ln,
som principielt skal mles til am ortiseret kostpris efter rsregnskabsloven.
Det kan derfor i nogle tilflde vre vanskeligt at opgre vrdien af lnet
plideligt. Dette er prim rt tilfldet, nr indbetalingstidspunktet ikke
kendes.
23.3. Overkurs ved emission

23.3.1. Til overkurs ved emission kan henlgges det belb, som virksom
heden ved en aktie- eller anpartstegning m odtager ud over de udstedte
kapitalandeles nominelle vrdi.
23.3.2. Omkostninger ved en gennem frt kapitalforhjelse til overkurs kan
fratrkkes i overkursbelbet.
23.3.3. Overkurs ved emission er en fri reserve, som kan anvendes til ud
bytteudlodning. Der er derfor heller ikke krav om opretholdelse af en re
serve for Overkurs ved emission", hvorfor overkursbelbet kan overfres
til frie reserver (overfrt overskud). Overfrslen skal fremg af egenkapi
talspecifikationen i det r, hvor overfrslen foretages.
23.4. Reserve for opskrivning

23.4.1. Ved opskrivning af materielle anlgsaktiver til dagsvrdi efter rs
regnskabsloven 41 skal vrdiforgelsen bindes under egenkapitalposten
Reserve for opskrivninger". Reserven er en brutto-reserve.
23.4.2. Opskrivningshenlggelser reduceres m ed den udskudte skat af
opskrivningen. Skatten indregnes som udskudt skat under hensatte for
pligtelser.
23.4.3. Ved opskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associe
rede virksomheder til dagsvrdi efter rsregnskabsloven 41 skal vrdi
forgelsen i forhold til kostprisen bindes p Reserve for opskrivninger".
Hvis der i stedet anvendes indre vrdis metode, skal bindingen ske p
Reserve for nettoopskrivning efter den indre vrdis metode", jf. nedenfor
under Andre reserver".
23.4.4. Opskrivningshenlggelser kan kun oplses ved afhndelse eller
udrangering af de opskrevne aktiver, eller hvis opskrivningen tilbagef
res som flge af, at forudstningen for opskrivningen ikke lngere er til
stede. Opskrivningshenlggelser kan anvendes til en kapitalforhjelse ved
udstedelse af fondsaktier. Der kan ikke ske reduktion af opskrivningshen
lggelser m ed den til opskrivningen hrende rlige afskrivning. Oplses
en opskrivningshenlggelse ved afhndelse af det opskrevne aktiv, skal
opskrivningen overfres direkte til Overfrt overskud eller underskud".
En opskrivning kan sledes aldrig indregnes i resultatopgrelsen.
23.5. Andre reserver

23.5.1. Andre reserver er i rsregnskabsloven opdelt i 7 poster:
1.
Reserve for nettoopskrivning efter den indre vrdis m etode
2.
Reserve for egne kapitalandele
3.
Reserve for udln og sikkerhedsstillelse
4.
Reserver for ikke-indbetalt virksomhedskapital
5.
vrige lovpligtige reserver
6.
Vedtgtsmssige reserver
7.
vrige reserver.
De vsentligste poster beskrives nedenfor.

23.5.2. Reserve for nettoopskrivning efter den indre vrdis metode"
omfatter moderselskabets andel i dattervirksomheders og associerede
virksomheders egenkapitalforgelse, siden m oderselskabet kbte selska
berne. Reserven anvendes, nr moderselskabet mler kapitalandelene i
dattervirksomheder eller associerede virksomheder efter den indre vrdis
metode.
23.5.3. Reserve for nettoopskrivning efter indre vrdis metode" er en nettoreserve, og behovet for binding opgres sledes samlet for kapitalandele
i dattervirksomheder og associerede virksomheder, som mles til indre
vrdi. Reserve for nettoopskrivning efter indre vrdis m etode kan ikke
udgre et negativt belb. Ved afhndelse eller nedlukning af en dattervirk
som hed eller en associeret virksomhed skal reserven for den pgldende
virksomhed som udgangspunkt reklassificeres til Overfrt overskud eller
underskud", hvorfor virksomheden skal kunne specificere reserven p de
enkelte dattervirksomheder og associerede virksomheder. Realisation af
en underskudsvirksomhed" skal ikke forge reserven med de tidligere
foretagne nedskrivninger p underskudsvirksomheden. Der er dermed
ikke symmetri i behandlingen af salg af virksomheder, eftersom frasalg af
en overskudsvirksomhed skal fre til en reduktion af nettoopskrivningsreserven.
23.5.4. Reserven for nettoopskrivning efter indre vrdis metode" kan
elimineres med virksomhedens underskud, sfremt der ikke er andre frie
reserver, hvori underskuddet kan elimineres. Reserven kan som udgangs

punkt ikke anvendes til udbytteudlodning. Det er dog tilladt i modervirk
som heden at reducere den bundne reserve med det udbytte, der er beslut
tet uddelt fra dattervirksomhederne efter balancedagen, m en inden m o
dervirksomhedens generalforsamling. Derved opnr m odervirksom heden
at kunne indregne det forventede udbytte fra dattervirksom hederne i sine
frie reserver, som kan anvendes til udbytte, og samtidighedsprincippet"
- uddeling af udbytte p n gang op igennem en koncern - er opretholdt.
Reserven kan endvidere anvendes til kapitalforhjelse ved udstedelse af
fondsaktier.
23.5.5. Reserve for udln og sikkerhedsstillelse" om fatter belb vedr
rende udln, sikkerhedsstillelse eller anden konom isk bistand ydet til
brug for tredjem ands erhvervelse af kapitalandele i virksomheden. Et
belb svarende til den ydede bistand fratrkkes i Overfrt overskud eller
anden fri reserve under egenkapitalen og omklassificeres til Reserve for ud
ln og sikkerhedsstillelse. Reserven skal reduceres eller oplses i takt m ed
nedbringelse eller ophr af den ydede bistand og kan ikke formindskes p
anden mde. Reserven kan sledes ikke anvendes til at udlodde udbytte,
forhje selskabskapital eller eliminere underskud.
Et ulovligt udln eller en ulovlig sikkerhedsstillelse skal som udgangspunkt
ikke bindes p reserven. En sikkerhedsstillelse kan, selvom den er i strid
m ed selskabslovens regler, i srlige tilflde alligevel vre bindende for
virksomheden, hvis m odparten ikke havde kendskab til ulovligheden, jf.
selskabsloven 215, stk. 3. Sfremt dette er tilfldet, skal der ligeledes fore
tages binding af et belb svarende til sikkerhedsstillelsen.
23.5.6. Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital" om fatter belb for
tegnet, m en ikke-indbetalt virksomhedskapital, jf. afsnit 23.2.3. - 23.2.5.
Reserven skal reduceres eller oplses i takt m ed indbetaling af den tilgode
havende virksomhedskapital. Reserven kan ikke anvendes til udbytte, eli
mineres med virksomhedens underskud eller formindskes p anden mde
end nvnt ovenfor. En eventuel nedskrivning af tilgodehavendet over for
kapitalejeren kan fre til, at der m foretages en kapitalnedsttelse af den
nom inelle kapital, hvorved reserven vil blive reduceret
23.5.7. Posten vrige reserver" om fatter belb, som generalforsamlingen

har besluttet at henlgge, og som kun generalforsamlingen har dispositi
onsret over. vrige reserver kan anvendes til udbytte eller til dkning af
underskud efter beslutning af den ordinre generalforsamling. Ekstraordi
nre generalforsamlinger kan beslutte udlodning af vrige reserver" ved
kapitalnedsttelse eller ekstraordinrt udbytte. vrige reserver m ikke
fremkomme ved omkostningsfrsel i resultatopgrelsen, eksempelvis ved
lbende opsparing til jubilumsarrangement.
23.6. Overfrt overskud eller underskud

23.6.1. Denne reserve indeholder prim rt den del af tidligere og indev
rende rs overskud, der ikke er udloddet som udbytte eller overfrt til virk
somhedskapital, og dels tidligere og indevrende rs underskud.
23.6.2. Den akkumulerede virkning af ndring af anvendt regnskabsprak
sis skal som hovedregel posteres direkte p Overfrt overskud eller under
skud". Visse praksisndringer skal posteres som andre egenkapitalposter.
Eksempelvis skal frstegangsopskrivninger af aktiver bindes p reserve for
opskrivninger.
23.6.3. Hvis virksomheden erhverver egne kapitalandele, posteres kostpri
sen (vederlaget) direkte p overfrt overskud. Herved pvirkes egenkapi
talen samlet set, som hvis der var tale om en egentlig kapitalnedsttelse.
Afstr virksomheden en beholdning af egne kapitalandele, posteres afst
elsessummen ligeledes p overfrt overskud eller underskud. Der henvises
til afsnit 18.8. om egne kapitalandele.
23.6.4. Mange virksomheder indregner i overfrt resultat valutakursre
guleringer ved omregning af en selvstndig udenlandsk enhed, jf. afsnit
35.3.2. Sfremt valutakursreguleringerne er vsentlige, kan det vre rele
vant at indregne valutakursreguleringerne i en srskilt reserve Reserve for
valutakursregulering", idet valutakursreguleringen skal reklassificeres til
resultatopgrelsen ved afhndelsen eller nedlukningen af den selvstn
dige udenlandske enhed. Virksomheden skal sledes holde styr p valu
takursreguleringen og fordelingen p forskellige udenlandske enheder,
hvilket dog ogs kan gres ved at prsentere de akkumulerede saldi prim o
og ultimo i Overfrt overskud eller underskud".
23.6.5. Dagsvrdireguleringer p finansielle instrumenter, som anven
des til pengestrmssikring, skal indregnes p egenkapitalen, jf. afsnit 36.
Dagsvrdireguleringen indregnes sdvanligvis p overfrt resultat, men
anvendelse af en srskilt reserve Reserve for pengestrmssikring" kan
vre relevant, nr dagsvrdireguleringerne p pengestrmssikring er v
sentlige. Det skyldes, at dagsvrdireguleringerne p et senere tidspunkt
skal reklassificeres til resultatopgrelsen, enten i takt m ed realisation af de
sikrede transaktioner eller p det tidspunkt, hvor det konstateres, at den
sikrede transaktion ikke lngere finder sted. Det er derfor vigtigt, at virk
som heden holder styr p dagsvrdireguleringerne, som er indregnet di
rekte i egenkapitalen, hvilket dog ogs kan gres ved at prsentere de ak
kumulerede saldi prim o og ultimo i Overfrt overskud eller underskud".
23.7. Foreslet udbytte

23.7.1. Forslag til udlodning af udbytte opfylder som udgangspunkt ikke
definitionen p en forpligtelse, da beslutning om udlodning ikke er truffet
p balancedagen. Udbytte skal derfor som udgangspunkt ikke frag egen
kapitalen, fr beslutning om udlodning er vedtaget p generalforsamlin
gen eller lignende godkendende mde. Bestyrelsens forslag til udlodning
af udbytte vises i stedet som en srskilt post under egenkapital.
23.7.2. Som en undtagelse til ovenstende kan udbytte for regnskabsret i
klasse B-virksomheder afsttes som en gldsforpligtelse, nr det er sand
synligt, at generalforsamlingen vil vedtage forslag til udlodning af udbytte.
23.7.3. Det er ikke muligt at foretage udlodning af ekstraordinrt udbytte
i det frste regnskabsr efter et selskabs stiftelse, idet der skal foreligge
m indst n rsrapport forud for vedtagelsen af et ekstraordinrt udbytte.

krav
23.8.1. rsrapporten skal indeholde en egenkapitalopgrelse, der skal vise
den samlede egenkapitaludvilding fra prim o til ultimo. Opgrelsen kan i
klasse B-virksomheder placeres som en srskilt regnskabsopstilling efter
balancens passivside eller alternativt i noterne. I klasse C-virksomheder
skal egenkapitalopgrelsen efter denne vejledning placeres som en srskilt
regnskabsopstilling.
23.8.2. I en opgrelse over bevgelser p egenkapitalen (egenkapitalopg

relse) skal der for hver egenkapitalpost oplyses flgende:
1.
Strrelsen prim o regnskabsret
2.
Tilgang i lbet af regnskabsret
3.
Afgang i lbet af regnskabsret
4.
Strrelsen ultimo regnskabsret.
Bevgelserne skal benvnes og opdeles p arter. Efter denne vejledning er

der krav om en fuldstndig opgrelse af bevgelserne p egenkapitalen.
Efter rsregnskabsloven kan virksomheder i regnskabsklasse B njes med
at udarbejde en summarisk opgrelse, hvor bevgelserne kun vises for den
samlede egenkapital.
23.8.3. Sfremt der inden for de seneste 5 r har vret bevgelser p virksomhedskapitalen, skal oplysninger, som nvnt i 23.8.2., gives for virksomhedskapitalen for de 4 foregende regnskabsr.
23.8.4. Bestr virksomhedskapitalen af flere klasser, skal disse specificeres
p antal og plydende for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilflde
anfres antal og plydende, selvom der kun er n aktieklasse.
23.8.5. Ansvarlig lnekapital kan ikke medregnes som egenkapital. Selvom
ansvarlig lnekapital str tilbage i forhold til andre kreditorer, er der tale
om fremmedkapital, og lnet skal prsenteres som en gldsforpligtelse,
jf. afsnit 26.5.2. Srlige krav til noteoplysninger om ansvarlig lnekapital
fremgr af afsnit 26.5.11.
23.8.6. Tilskud mellem koncernvirksomheder, hvor transaktionen indreg

nes direkte p egenkapitalen, prsenteres i egenkapitalen direkte p de
frie reserver under egenkapitalen (Overkurs ved emission" eller Overfrt
overskud eller underskud"), jf. afsnit 23.9.
23.9. Tilskud i koncernforhold

23.9.1. Et tilskud mellem koncernselskaber kan gives i flere forskellige til
flde, eksempelvis:
* Tilskud nedad i en koncern (eksempelvis fra m odervirksom hed til dat
tervirksomhed)
* Tilskud opad i en koncern (eksempelvis fra dattervirksomhed til m oder
virksomhed)
* Tilskud mellem sstervirksomheder.
23.9.2. Et tilskud er udtryk for, at ejerne nsker at flytte kapitalen mellem
virksomhederne i en koncern, uden at der ydes en tilsvarende modydelse
fra m odtagende virksomhed. Et tilskud i koncernforhold har almindeligvis
ikke karakter af en norm al forretningsmssig disposition og anses derfor
efter rsregnskabsloven for en transaktion med ejerne. Sdanne transak
tioner skal behandles som egenkapitaltransaktioner.
23.9.3. Den regnskabsmssige behandling beskrevet nedenfor om fatter
kun tilskud, der ikke gives som et led i norm ale forretningsmssige dis
positioner. Sfremt en modervirksom hed giver en dattervirksom hed et
markedsfringstilskud i lighed med tilskud, som andre uafhngige samhandelspartnere modtager, er dette ikke om fattet af behandlingen. Den
regnskabsmssige behandling om fatter alene situationer, hvor m oder
virksomheden ejer 100 procent af dattervirksomhederne. Den regnskabs
mssige behandling kan vre forskellig, sfremt m odervirksom heden ejer
m indre end 100 procent af dattervirksomhederne.
23.9.4. Et tilskud i koncernforhold kan have selskabsretlige konsekvenser.
De selskabsretlige konsekvenser er ikke om talt nrm ere i vejledningen.
23.9.5. Et tilskud nedad i koncernen fra en modervirksom hed til en datter

virksomhed anses i dattervirksomheden som en kapitaltilfrsel. Tilskud
det forger derfor datterselskabets egenkapital. I m odervirksomheden
anses tilskuddet tilsvarende som en forgelse af kapitalen i dattervirksom
heden og indregnes som en tilgang p kostprisen af kapitalandelen.
23.9.6. Et tilskud opad i en koncern anses i dattervirksomheden for en
udbytteudlodning og skal derfor regnskabsmssigt behandles og indreg
nes som sdan. I modervirksom heden afhnger den regnskabsmssige
behandling af virksomhedens regnskabspraksis for indregning af kapi
talandele. Anvender m odervirksom heden indre vrdis metode, indregnes
tilskuddet som en reduktion af kapitalandelen i lighed med et modtaget
udbytte. Tilsvarende reduceres nettoreserven efter indre vrdis metode.
Anvender modervirksomheden derim od kostprismetoden, indregnes
udbyttet i lighed m ed andre udbytter som udgangspunkt i resultatopgrel
sen. I den forbindelse er det en forudstning, at tilskuddet (udbyttet) ikke
overstiger dattervirksomhedens indtjening efter m odervirksomhedens
overtagelse. Sfremt tilskuddet (udbyttet) er en udlodning af indtjening fra
fr modervirksomhedens overtagelse, skal tilskuddet (udbyttet) reducere
kostprisen for kapitalandelen.
23.9.7. Sfremt tilskuddet gives mellem 2 sstervirksomheder i koncernen,
antages det, at et sdant tilskud aldrig var blevet givet, hvis der ikke var
en koncernforbindelse mellem ssterselskaberne. Substansen i transak
tionen er derfor, at dattervirksomheden, der yder tilskuddet, udlodder et
udbytte til modervirksomheden, som efterflgende indskydes som kapital
i sstervirksomheden. Denne regnskabsmssige behandling foretages
uafhngigt af, at selve tilskudstransaktionen foregr direkte mellem de 2
ssterselskaber. Den regnskabsmssige behandling af et sdant tilskud
flger derfor de ovenfor beskrevne principper for tilskud opad i koncernen
og efterflgende nedad i koncernen.
23.9.8. Gives et tilskud ved gldseftergivelse, skal det vurderes, om svel
lneoptagelsen som gldseftergivelsen er ydet p markedsmssige vilkr.
Sfremt lneoptagelsen og gldseftergivelsen er ydet p markedsmssige
vilkr, skal gldseftergivelsen behandles som en almindelig gldseftergi
velse ved indregning som indtgt i den modtagende virksomhed og ind
regning som om kostning i den givende virksomhed i resultatopgrelsen.

Ved vurdering af markedsmssige vilkr kan bl.a. lgges vgt p, hvorvidt
andre lngivere ville yde virksom heden kredit p tilsvarende vilkr, herun
der forrentning og sikkerhed, og om andre lngivere ville have accepteret
en tilsvarende gldseftergivelse p tilsvarende vilkr.
23.9.9. Sfremt lneoptagelsen eller gldseftergivelsen ikke er p m arkeds
mssige vilkr, skal gldseftergivelsen som hovedregel behandles som et
tilskud mellem gldseftergiver og den koncernvirksomhed, der har m od
taget eftergivelsen ved anvendelse af ovenstende regler om tilskud opad
og nedad i koncernen.
24. Hensatte forpligtelser

24.1. Indregning
24.1.1. Hensatte forpligtelser er belb, der dkker forpligtelser, som er
uvisse m ed hensyn til strrelse eller afviklingstidspunkt, og som kono
misk vil medfre et nettotrk p virksomhedens ressourcer.
24.1.2. En hensat forpligtelse skal indregnes, nr og kun nr:
a) Virksomheden p balancedagen har en retlig eller en faktisk forpligtelse
som resultat af en tidligere begivenhed
b) Det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medfre et trk p virksom
hedens konomiske ressourcer, og
c) Der kan foretages en plidelig belbsmssig mling af forpligtelsen.
24.1.3. Ibalancen indregnes alene de forpligtelser, som bestr p balan
cedagen, m en ikke forpligtelser, der vedrrer fremtidige aktiviteter og
begivenheder. Der kan sledes eksempelvis ikke hensttes til udskudt
vedligeholdelse, til fremtidige driftstab eller til virksomhedens kom m ende
jubilum.
24.1.4. En beslutning om at anskaffe aktiver i fremtiden er ikke i sig selv
tilstrkkelig til at udlse en forpligtelse p balancedagen. I relation til
hensatte forpligtelser opfattes et trk p virksomhedens konomiske res
sourcer som et nettotrk, der reducerer virksomhedens egenkapital. Virk
som heden indregner eksempelvis ikke en hensat forpligtelse i rsregnska
bet ved bestilling af en maskine til senere levering, idet bruttotrkket p
virksomhedens konomiske ressourcer i dette tilflde modsvares af den
fremtidige levering af maskinen. I dette tilflde optrder ikke et nettoressourcetrk.
24.1.5. Kontrakter til senere opfyldelse skal alene indregnes, sfrem t de er
tabsgivende.
24.1.6. I sjldne tilflde kan der vre tvivl om, hvorvidt der foreligger en
forpligtelse p balancedagen som resultat af en tidligere begivenhed. I
disse tilflde antages den tidligere begivenhed at udlse en forpligtelse,
hvis det baseret p den til rdighed vrende inform ation vurderes som
sandsynligt, at der foreligger en forpligtelse p balancedagen.
Eksempelvis kan det vedrrende milj- eller retssager vre omtvistet, om
en bestem t begivenhed er indtruffet, eller om begivenheden har medfrt
en forpligtelse p balancedagen. I sdanne tilflde foreligger der en for
pligtelse p balancedagen, sfremt det ud fra en samlet vurdering af alle
tilgngelige oplysninger, herunder eksempelvis udtalelser fra sagkyndige,
vurderes sandsynligt, at forpligtelsen foreligger. I denne forbindelse tages
der tillige hensyn til yderligere oplysninger frem kom m et efter balanceda
gen. P denne baggrund indregner virksomheden en hensat forpligtelse,
hvis det er sandsynligt, at der foreligger en forpligtelse p balancedagen,
og betingelserne for indregning er opfyldt. Hvis det ikke er sandsynligt, at
der foreligger en forpligtelse p balancedagen, oplyser virksom heden om
eventualforpligtelsen, m edm indre et trk p virksomhedens konomiske
ressourcer vurderes at vre meget usandsynligt.
24.1.7. En bestyrelses- eller direktionsbeslutning medfrer ikke i sig selv,
at virksom heden har ptaget sig en forpligtelse p balancedagen, idet virk
som heden herved ikke er forpligtet til at gennemfre beslutningen. Det
afgrende for, om der foreligger en forpligtelse p balancedagen, er derfor,
om det p balancedagen kan godtgres, at den tidligere trufne beslutning
vil udlse et netto trk p virksomhedens ressourcer i fremtiden. Tiltag,
som ivrksttes efter balancedagen med baggrund i den trufne beslut
ning, medvirker til at bekrfte forpligtelsens eksistens p balancedagen.
Det er yderligere en betingelse, at forpligtelsen p balancedagen kan opg
res plideligt.
24.2. Mling
24.2.1. Hensatte forpligtelser skal mles som ledelsens bedste skn over
de omkostninger, der er ndvendige for p balancedagen at afvikle for
pligtelsen. Ved mlingen af ledelsens bedste skn skal der tages hjde for
alle relevante risici og usikkerheder, og der skal tages hjde for fremtidige
begivenheder, i det omfang det er sandsynligt, at de vil indtrde. Hvis det
ikke lngere er sandsynligt, at det vil krve et trk p virksomhedens ko
nomiske ressourcer at alvikle en forpligtelse, skal den hensatte forpligtelse
tilbagefres.
24.2.2. Hvor andre refunderer en del af eller samtlige de omkostninger,
som er ndvendige for at afvikle en hensat forpligtelse, skal refusionen kun
indregnes, hvis det er sandsynligt, at refusionen vil tilfalde virksomheden,
nr den afvikler forpligtelsen. Refusionen skal behandles som et srskilt
aktiv, og den indregnede refusion kan ikke overstige den hensatte forplig
telse.
24.2.3. Ved mling af hensatte forpligtelser m der ikke tages hensyn til
gevinster ved forventet salg af aktiver, selvom det forventede salg er n rt
forbundet med den begivenhed, der resulterer i den hensatte forpligtelse.
Gevinster ved salg indregnes efter de indtgtskriterier, der er gldende for
de pgldende typer af aktiver.
24.2.4. Foreligger der en gruppe af ensartede forpligtelser (fx produktga
rantier), mles sandsynligheden for et trk p virksomhedens kono
miske ressourcer under hensyntagen til alle forpligtelser i denne gruppe.
Selvom sandsynligheden for et trk p virksomhedens konomiske res
sourcer kan vre lille i relation til den enkelte forpligtelse, kan det meget
vel tnkes, at et trk p virksomhedens konomiske ressourcer vurderes
at vre sandsynligt i relation til den samlede gruppe af forpligtelser. I dette
tilflde indregner virksomheden en hensat forpligtelse.
24.2.5. Ved mlingen af hensatte forpligtelser skal der efter denne regn
skabsvejledning foretages tilbagediskontering af de omkostninger, der
er ndvendige for at afvikle forpligtelsen, sfremt dette har en vsentlig
effekt p mlingen af forpligtelsen. Hensatte forpligtelser mles sledes til
dagsvrdi.
24.2.6. Diskonteringsfaktoren opgres fr skat og afspejler svel det gene
relle renteniveau som de konkrete risici. Diskonteringsfaktoren afspejler
derim od ikke risici, som allerede er korrigeret i skn over de belb, der er
ndvendige for at afvikle forpligtelsen.
24.2.7. Hensatte forpligtelser m kun anvendes til de forml, som de ved
indregningen var tiltnkt at skulle dkke. I hensatte forpligtelser fra
gr alene de omkostninger, der relaterer sig til den oprindeligt hensatte
forpligtelse. Modregning af om kostninger i en hensat forpligtelse, der
vedrrer et andet forml, kan ikke ske, da dette vil tilslre effekten af de 2
adskilte begivenheder.
24.2.8. I resultatopgrelsen vises de med den hensatte forpligtelse for
bundne omkostninger som et nettobelb efter fradrag af refusioner, men
ekskl. eventuelle indtgter fra salg af aktivet
24.2.9. Efterflgende regulering af hensatte forpligtelser, der sker som flge
af ndring i ledelsens bedste skn, skal behandles som en ndring i regnskabsmssigt skn, jf. afsnit 7.3. Hvor der anvendes tilbagediskontering, vil
den hensatte forpligtelse stige i takt m ed forkortelsen af tilbagediskonteringsperioden. Denne stigning indregnes som en finansieringsomkostning
i resultatopgrelsen.
24.3. Omstruktureringer
24.3.1. En forpligtelse som flge af en beslutning om at om strukturere en
aktivitet skal og kan kun indregnes, hvis virksomhedens ledelse senest p
balancedagen kan sandsynliggre, at den trufne beslutning om om struktu
rering vil blive gennemfrt, jf. afsnit 24.1.7.
24.3.2. Der vil eksempelvis altid eksistere en omstruktureringsforpligtelse
p balancedagen, sfremt ledelsen senest p balancedagen:
a) Har en detaljeret plan for omstruktureringen, der som m inim um iden
tificerer:
1. Det forretningsomrde eller den del af virksomheden, der er omfat
tet
2. De vsentligste berrte forretningssteder

3. Det omtrentlige antal medarbejdere, virksomheden skal godtgre
i forbindelse m ed eventuel fratrdelse, sam t deres funktion og ar
bejdssted
4. De omkostninger, virksomheden skal afholde
5. Tidspunktet for planens gennemfrelse, og
b) Har skabt en berettiget forventning hos de berrte parter om at ville
gennemfre omstruktureringen ved at pbegynde gennemfrelsen af
planen eller ved at kommunikere planen til dem, som berres heraf.
24.3.3. En hensat forpligtelse til om strukturering m kun inkludere de om
kostninger, der er direkte forbundet hermed, hvilket vil sige omkostninger,
der:
a) Er en uundgelig konsekvens af omstruktureringen og
b) Ikke relaterer sig til virksomhedens fortsatte aktiviteter.
24.3.4. Som hensat forpligtelse indregnes sledes kun de omkostninger,
der er en uundgelig konsekvens af omstruktureringen. Dette omfatter
eksempelvis fratrdelsesgodtgrelse til medarbejdere, der er opsagt, eller
som opsiges som flge af en omstrukturering, eller tab p rvarekontrak
ter, som opsiges som flge af en omstrukturering. Derimod kan der ikke
hensttes til ln for arbejde udfrt i opsigelsesperioden eller til tab p r
varekontrakter som flge af faldende rvarepriser, i det omfang rvarerne
bruges i produktionen.
24.3.5. En hensat forpligtelse til om strukturering om fatter endvidere ikke
omkostninger til:
* Omskoling eller omplacering af medarbejdere, der forbliver i virksom
heden
* Markedsfring
* Nye systemer og distributionskanaler
* Strategiplanlgning og forretningsudvikling eller
* Nedskrivning af aktiver.
Disse omkostninger vedrrer den fremtidige aktivitet og indregnes derfor

ikke som forpligtelser p balancedagen. Omkostningerne indregnes i ste
det p samme mde, som ville vre tilfldet, hvis de ikke opstod som led i
en omstrukturering.
24.3.6. Der opstr ingen forpligtelse til at slge et forretningsomrde, fr
end virksomheden er forpligtet ved en bindende salgsaftale.
24.4. Tabsgivende aftaler

24.4.1. Er virksomheden part i en aftale, der er tabsgivende for virksomhe
den, er der som flge heraf en forpligtelse, der skal indregnes og mles som
en hensat forpligtelse, jf. afsnit 24. 1. 2. og afsnit 2 1.6 . 1.
24.4.2. Visse aftaler, fx almindelige indkbsordrer, kan sdvanligvis annul
leres uden betaling af kompensation til tredjemand, hvorfor der i sdanne
tilflde ikke foreligger en forpligtelse. Andre typer af aftaler indeholder
bde rettigheder og forpligtelser for begge aftaleparter. Hvis en sdan af
tale bliver tabsgivende, eksisterer der en forpligtelse, som skal indregnes.
24.4.3. En tabsgivende aftale er en aftale, hvor de uundgelige udgifter
forbundet med at opfylde aftalen overstiger, hvad aftalen forventes at ind
bringe. Aftalens uundgelige udgifter er det mindste nettobelb, der skal
erlgges enten ved at opfylde aftalen eller i form af den eventuelle kom
pensation eller bde, som flger af, at aftalen ikke opfyldes.
24.4.4. Fr virksomheden indregner en hensat forpligtelse vedrrende en
tabsgivende aftale, indregnes en eventuel ndvendig nedskrivning af de
aktiver, som har relation til aftalen, jf. afsnit 15.3.

krav
24.5.1. I redegrelsen for anvendt regnskabspraksis skal for hver gruppe af
hensatte forpligtelser oplyses:
a) Efter hvilke kriterier virksomheden indregner hensatte forpligtelser og
b) Principper for mling af hensatte forpligtelser.
24.5.2. I noterne til rsregnskabet skal der i klasse C-virksomheder fo r hver
gruppe a f hensatte forpligtelser oplyses:
a) En beskrivelse a f forpligtelsen og tidspunktet fo r det forventede trk p

virksomhedens konomiske ressourcer
b) En omtale a f eventuelle usikkerheder ved opgrelsen a f omkostningerne
eller det forventede afholdelsestidspunkt samt oplysninger om de vsent
ligste forudstninger vedrrende frem tidige begivenheder og
c) Strrelsen a f en eventuel forventet refusion samt den regnskabsmssige
behandling heraf.
24.5.5. Forgelse af hensatte forpligtelser og tilbagefrsler af hensatte

forpligtelser skal klassificeres i resultatopgrelsen under de aktiviteter og
funktioner, de vedrrer.
24.5.4. Forgelse af hensatte forpligtelser og tilbagefrsler af hensatte for
pligtelser, der har vsentlig indvirkning p rets resultat, skal specificeres
i en note.
24.5.5. Hvis en hensat forpligtelse og en eventualforpligtelse udspringer fra
den samme begivenhed, skal virksomheden oplyse sammenhngen mel
lem den hensatte forpligtelse og eventualforpligtelsen.
25. Udskudt skat

25.1. Metode
25.1.1. Udskudt skat skal mles efter den balanceorienterede gldsmetode
som skatten af midlertidige forskelle mellem regnskabsmssige og skat
temssige vrdier af aktiver og forpligtelser.
25.2. Midlertidige forskelle

25.2.1. Midlertidige forskelle fremkommer eksempelvis, nr en indtgt el
ler et fradrag i opgrelsen af skattepligtig indkomst for et r indregnes i det
regnskabsmssige resultat eller p den regnskabsmssige egenkapital i et
andet r.
25.2.2. Midlertidige forskelle kan ogs opst ved virksomhedsovertagelser,
hvor den overtagende virksomhed foretager en regnskabsmssig omvur
dering af den overtagne virksomheds aktiver og forpligtelser, og den skat
temssige vrdi ikke ndres tilsvarende.
25.2.3. Skatteregler kan bevirke, at det skattemssige afskrivningsgrundlag
for et aktiv ikke svarer til aktivets anskaffelsespris henholdsvis kostpris p
anskaffelsestidspunktet. Det skattemssige afskrivningsgrundlag og der
med den skattemssige vrdi af aktivet kan vre hjere eller lavere end
anskaffelsesprisen henholdsvis kostprisen. Forskellen udgr en midlertidig
forskel.
25.2.4. Skatteregler kan bevirke, at der lbende foretages en regulering af
et aktivs afskrivningsgrundlag, hvorved den skattemssige vrdi af aktivet
ndres. Den herved opstede forskel udgr ligeledes en midlertidig for
skel.
25.3. Skattepligtige midlertidige forskelle

(udskudt skatteforpligtelse)
25.3.1. Nr den regnskabsmssige vrdi af et aktiv er hjere
end den skattemssige vrdi, er der en skattepligtig midlertidig
forskel. Tilsvarende er der en skattepligtig midlertidig forskel,
nr den skattemssige vrdi af en forpligtelse er hjere end den
regnskabsmssige vrdi.
25.3.2. Skattepligtige midlertidige forskelle er udtryk for udskudte skat
teforpligtelser p balancetidspunktet, idet den fremtidige skattepligtige
indkomst vil vre hjere end den regnskabsmssige resultat- og/eller
egenkapitalpvirkning.
25.3.3. Flgende illustrerer skattepligtige midlertidige forskelle:
* Anlgsaktiver afskrives langsommere regnskabsmssigt end skatte
mssigt.
* Der foretages skattemssig nedskrivning p eller fradrag af regnskabs
mssigt aktiverede udgifter.
* En indtgt indregnes regnskabsmssigt i resultatopgrelsen, fr den
indgr i den skattepligtige indkomst.
* Et aktiv opskrives regnskabsmssigt, uden at den skattemssige vrdi
ndres tilsvarende.
25.4. Fradragsberettigede midlertidige

forskelle (udskudt skatteaktiv)
25.4.1. Nr den regnskabsmssige vrdi af et aktiv er lavere end den
skattemssige vrdi, er der en fradragsberettiget midlertidig forskel.
Tilsvarende er der en fradragsberettiget midlertidig forskel, nr den
skattemssige vrdi af en forpligtelse er lavere end den regnskabsmssige
vrdi.
25.4.2. Fradragsberettigede midlertidige forskelle er udtryk for udskudte
skatteaktiver p balancetidspunktet, idet den fremtidige skattepligtige
indkomst vil vre lavere end den regnskabsmssige resultat- og/eller

egenkapitalpvirkning.
25.4.3. Flgende illustrerer fradragsberettigede midlertidige forskelle:
* Anlgsaktiver afskrives hurtigere regnskabsmssigt end skattemssigt.
* Der foretages regnskabsmssig nedskrivning eller omkostningsfring
fr skattemssigt fradrag.
* En indtgt indgr i den skattepligtige indkomst, fr den indregnes i re
sultatopgrelsen, eksempelvis nr en urealiseret koncernintem avance
elimineres i rsregnskabet.
* Der foreligger uudnyttede skattemssige underskud, der kan fremfres
til modregning i fremtidig skattepligtig indkomst.
25.5. Indregning
25.5.1. Der skal indregnes udskudt skat af alle midlertidige forskelle med
undtagelse af flgende:
a) Ikke-skattemssigt afskrivningsberettiget goodwill
b) Ikke-skattemssigt afskrivningsberettigede aktiver, hvorp der foreta
ges regnskabsmssige afskrivninger, fx ikke-skattemssigt afskrivnings
berettigede kontorbygninger
c) Aktiver og forpligtelser, hvor den midlertidige forskel ikke vedrrer en
virksomhedsoverdragelse, og hvor forskellen p indregningstidspunktet
ikke har effekt p hverken det regnskabsmssige resultat eller den skat
tepligtige indkomst, fx offentlige skattefrie tilskud ydet til anskaffelse af
aktiver.
25.5.2. Ved virksomhedsovertagelser kan der vre forskelle mellem
dagsvrdien og de skattemssige vrdier, nr anskaffelsessummen for
den overtagne virksomhed fordeles p de identificerbare aktiver og for
pligtelser. Der indregnes udskudt skat af disse forskelle. Den udskudte skat
reguleres over goodwill eller negativ goodwill (badwill).
25.5.3. P en ikke-skattemssigt afskrivningsberettiget ejendom kan der

ikke beregnes negativ udskudt skat, selvom ejendommen afskrives regn
skabsmssigt eller nedskrives/vrdireguleres til under kostpris. Hvis en
sdan ejendom derimod opskrives, eller hvis den vrdireguleres som en
investeringsejendom, skal der afsttes udskudt skat af opskrivningen eller
vrdireguleringen.
25.5.4. Den del af rets udskudte skat, der vedrrer posteringer direkte p
egenkapitalen, skal indregnes direkte p egenkapitalen som skat af rets
egenkapitalbevgelser.
25.5.5. Eksempler p posteringer direkte p egenkapitalen er:
* Opskrivning af aktiver samt tilbagefrsel heraf
* Regulering af egenkapitalen ved rets begyndelse som flge af ndrin
ger i anvendt regnskabspraksis.
25.5.6. Det kan vre vanskeligt at fastsl njagtigt, i hvilket omfang rets
skat kan henfres til omkostninger eller indtgter indregnet direkte p
egenkapitalen. Dette er eksempelvis tilfldet, hvor ndret skattelovgiv
ning eller skattesats medfrer ndringer i udskudt skat fra tidligere r. I
sdanne tilflde m der foretages en forholdsmssig eller anden forde
ling, der efter de faktiske omstndigheder sikrer, at rsregnskabet giver et
retvisende billede af rets skat.
25.6. Mling
25.6.1. Ved opgrelsen af udskudt skat skal anvendes den skattesats, som
forventes at vre gldende for de midlertidige forskelle i de regnskabsr,
hvori de forventes udlignet, baseret p de skatteregler og de skattesatser,
der er vedtaget eller i realiteten vedtaget inden regnskabsrets udlb. Ud
skudte skatter kan efter denne regnskabsvejledning ikke tilbagediskonteres.
25.6.2. I de tilflde, hvor opgrelsen af skattevrdien kan foretages efter

forskellige beskatningsregler, mles udskudt skat p grundlag af den plan
lagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.
25.6.3. Udskudte skatteaktiver, herunder skattevrdien af fremfrselsberettiget skattemssigt underskud, mles til den vrdi, hvortil aktivet for
ventes at kunne realiseres, eksempelvis ved modregning i udskudte skat
teforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed.
25.6.4. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver mles tilsvarende til net
torealisationsvrdi svarende til den vrdi, de forventes at kunne realiseres
til. Kan udskudte skatteaktiver alene realiseres gennem fremtidig indtje
ning, tillgges den fremtidige indtjening alene vgt ved vurderingen af
skatteaktivet i det omfang, at der foreligger en begrundet formodning om,
at denne indtjening vil kunne opns.

krav
25.7.1. Udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver prsenteres
sdvanligvis i balancen som srskilte poster. Posterne skal prsenteres
efter modregning af udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver
inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Modregning
herudover tillades ikke.
25.7.2. Udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver vil ofte blive
udlignet i forskellige, fremtidige r. For at undg detaljerede beregninger
af dette tidsmssige forlb foretages der modregning af udskudte skatte
forpligtelser og udskudte skatteaktiver inden for samme juridiske skatte
enhed og jurisdiktion. Det vil eksempelvis vre tilfldet i forbindelse med
udarbejdelse af koncernregnskab, i det omfang grundlaget for henholdsvis
en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv i det enkelte kon
cernselskab kan modregnes i andre koncernselskabers udskudte skatteak
tiver eller udskudte skatteforpligtelser.
25.7.3. rsregnskabsloven og denne regnskabsvejledning stiller ikke sr

lige krav til noteoplysninger for klasse B-virksomheder.
25.7.4. I noterne til rsregnskabet fo r klasse C-virksomheder skal der i hen
hold til denne regnskabsvejledning oplyses flgende vedrrende udskudt
skat:
* Oplysning om anvendt skatteprocent ved m ling a f udskudt skat samt fo r

klaring a f eventuelle ndringer heri i fo rh old til tidligere r.
* Specifikation i hovedposter, herunder vedrrende frem frt skattemssigt

underskud.
* Oplysning om arten, strrelsen og vurderingsgrundlaget fo r indregnede
skatteaktiver, hvis vrdi er baseret p frem tidig indtjening. Oplysningerne
skal omfatte svel udskudte skatteaktiver, der er modregnet i udskudte
skatteforpligtelser, som et udskudt nettoaktiv.
* Oplysning om art, strrelse og begrnsninger i anvendelsesmulighederne
fo r ikke- indregnede skatteaktiver, i det omfang sdanne oplysninger er
vsentlige fo r forstelsen a f rsregnskabet.
26. Gldsforpligtelser
26.1. Omfang og anvendelse
26.1.1. En gldsforpligtelse er et resultat af tidligere handlinger, som med
frer afstelse af fremtidige konomiske fordele.
26.1.2. Finansielle gldsforpligtelser er en aftalt pligt til at afgive likvider
eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller en pligt til at udveksle
finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med tredjemand p vilkr,
der kan vre ugunstige.
26.1.3. Gldsforpligtelser er normalt ikke uvisse med hensyn til afvik
lingstidspunkt og normalt ikke uvisse med hensyn til belbets strrelse.
Gldsforpligtelser, der er uvisse med hensyn til afviklingstidspunkt eller
belbets strrelse, kan ikke indregnes som gldsforpligtelser, men indreg
nes som hensatte forpligtelser, hvis de vrige betingelser herfor er opfyldt.
26.1.4. Finansielle gldsforpligtelser omfatter ogs afledte finansielle
instrumenter med negativ dagsvrdi. Eksempler herp er valutaterminskontrakter, renteswaps og optioner, hvor virksomheden er den forpligtede
part (skrevne optioner), der skal indregnes i balancen.
26.1.5. Gldsforpligtelser, der forfalder inden for et r fra balancedagen, er
kortfristede. vrige gldsforpligtelser er langfristede. En gldsforpligtelse
kan vre opdelt i en lang- og en kortfristet del. I tilflde, hvor der ikke er
aftalt et forfaldstidspunkt, og glden kan forlanges indfriet p kreditors
anfordring, anses gldsforpligtelsen som kortfristet.
26.1.6. Langfristede gldsforpligtelser kan eksempelvis omfatte:
* Prioritetsgld
* Gld til kreditinstitutter
* Finansielle leasingforpligtelser
* Konvertible og udbyttegivende gldsbreve
* Gld til tilknyttede virksomheder
* Gld til associerede virksomheder

* Ansvarlige ln
* Andre ln.
26.1.7. Kortfristede gldsforpligtelser kan eksempelvis omfatte:
* Kortfristet del af langfristede gldsforpligtelser
* Gld til leverandrer
* Selskabsskat
* Anden gld, herunder:
* A-skat mv., pensioner, feriepenge og ln
* Feriepengeforpligtelse
* Moms og afgifter
* Fuldt opgjorte og aftalte garanti-/erstatningsbelb
* Negativ vrdi af afledte finansielle instrumenter
* Periodeafgrnsningsposter.

26.2.1. Gldsforpligtelser indregnes i balancen, nr det er sandsynligt, at
fremtidige konomiske fordele vil frag virksomheden, og gldsforpligtel
sens vrdi kan mles plideligt.
26.2.2. Ved mling af gldsforpligtelsens vrdi tages der hensyn til alle
kendte forhold frem til tidspunktet for regnskabsaflggelsen, i det omfang
de har betydning for gldsforpligtelsens vrdi p balancetidspunktet.
26.2.3. Finansielle gldsforpligtelser indregnes frste gang i balancen til
kostpris, eksempelvis til det belb, som modtages fra lngiver (nettolneprovenu), eller vrdien af en kbt vare eller ydelse (fakturabelb).
26.2.4. Finansielle gldsforpligtelser, som indgr i virksomhedens han
delsbeholdning, skal efter frste indregning mles til dagsvrdi. Vrdire
guleringen indregnes i resultatopgrelsen. Gldsforpligtelser, der indgr
i en handelsbeholdning, vil i praksis kun sjldent forekomme hos andet
end finansielle virksomheder. Handelsbeholdningen omfatter gld, der
alene er optaget med det forml at opn en gevinst ved en senere indfrielse
eller afledte finansielle instrumenter, jf. afsnit 26.2.6.
26.2.5. Alle andre finansielle gldsforpligtelser skal efter frste indregning
mles til amortiseret kostpris. Dette glder ogs for gld, som virksomhe
den forventer at omlgge eller konvertere, hvis der er tale om ln anvendt
til finansiering af virksomhedens driftsaktiver. Amortiseringsbelbet ind
regnes i resultatopgrelsen. Kortfristede gldsforpligtelser, eksempelvis
leverandrgld, mles i praksis ofte til nominel vrdi, der sdvanligvis
svarer til amortiseret kostpris.
26.2.6. Afledte finansielle instrumenter betragtes altid som en del af virk
somhedens handelsbeholdning og skal derfor altid mles til dagsvrdi.
Dette kan indebre, at afledte finansielle instrumenter i nogle perioder
klassificeres som et aktiv (positiv dagsvrdi), mens de i andre perioder
klassificeres som en forpligtelse (negativ dagsvrdi).
26.2.7. Virksomheder, der har investeringsvirksomhed som hovedaktivitet,
kan efter frste indregning lbende regulere investeringsaktiver og der
med forbundne finansielle gldsforpligtelser til dagsvrdi med vrdire
guleringer indregnet i resultatopgrelsen. Dette medfrer, at eksempelvis
ejendomsselskaber skal mle prioritetsgld til dagsvrdi, hvis ejendom
men mles til dagsvrdi.
26.3. Opgrelse af gldsforpligtelser

26.3.1. Amortiseret kostpris for finansielle gldsforpligtelser mles som
den oprindelige kostpris (lneprovenu efter fradrag af transaktionsom
kostninger) med tillg eller fradrag for efterflgende indtgts- og omkostningsfrsel af kursgevinst/-tab (amortiserede belb).
26.3.2. For et fastforrentet ln, som skal indfries til en p forhnd fastsat
kurs, normalt pari, vil kostprisen afhnge af den plydende rente sam
menholdt med den aktuelle markedsrente. Er den plydende rente mindre
end markedsrenten p optagelsestidspunktet, vil lnets udbetalingskurs
- og dermed kostpris - vre lavere end 100. I takt med at restlbetiden for
kortes, vil dette kursnedslag blive mindre. Dette medfrer en amortisering,

som tillgges lnets vrdi i balancen og indregnes i resultatopgrelsen
som et tillg til renteomkostninger.
26.3.3. De periodevise amortiseringsbelb opgres som et procentvis til
lg til rentesatsen (relativt tillg/fradrag) for lnet og indregnes i resultat
opgrelsen. Herved opns en konstant effektiv rente i lneperioden. Er der
tale om en relativt lille kursregulering, kan den i stedet indregnes linert
(absolut tillg).
26.3.4. For variabelt forrentede forpligtelser vil der normalt ikke fore
komme kursreguleringer, da den plydende rente antages at modsvare
markedsrenten. Omkostninger ved lneoptagelsen skal dog ogs for disse
ln indregnes og amortiseres, medmindre de kan anses for uvsentlige og
indregnes i resultatopgrelsen i det r, hvor lnene optages.
26.3.5. Dagsvrdi for finansielle gldsforpligtelser er defineret som den
salgsvrdi, der kan konstateres for gldsforpligtelsen p et velfungerende
marked, fx en fondsbrs eller autoriseret markedsplads. I praksis vil det
ikke altid vre muligt at konstatere en sdan vrdi p et velfungerende
marked, hvorefter dagsvrdien faststtes ud fra flgende alternativer
(prioriteret orden):
1)
Markedets salgsvrdi af gldsforpligtelsens enkelte bestanddele
2)
Tilnrmet salgsvrdi ved hjlp af kapitalvrdien for gldsforplig

telsen, hvis denne kan beregnes ved hjlp af almindeligt accepterede
vrdiansttelsesmodeller og -teknikker
3)
Kostpris.
26.4. Modregning af finansielle aktiver og

finansielle forpligtelser
26.4.1. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser skal modregnes i
balancen, nr og kun nr virksomheden:
a) Har modregningsadgang og samtidig
b) Har til hensigt eller er aftalemssigt forpligtet til at afregne belbene

netto eller har til hensigt at realisere finansielle aktiver og forpligtelser
samtidigt.
26.4.2. De anfrte modregningskriterier medfrer, at finansielle aktiver
og finansielle forpligtelser kun kan prsenteres modregnet i begrnset
omfang. Der kan eksempelvis ikke ske modregning af indestende og gld
i samme pengeinstitut, medmindre virksomheden har svel ret til som til
hensigt at afregne gld og tilgodehavender samtidigt.
Modregningsadgang kan vre baseret p en juridisk aftale, der giver mu
lighed for modregning af alle finansielle instrumenter uanset forfald i til
flde af, at en af parterne ikke kan overholde aftalen som flge af konkurs
eller lignende.

krav
26.5.1. Der skal gives oplysning om den del af virksomhedens samlede
gldsforpligtelser, der forfalder mere end 5 r efter balancetidspunktet.
26.5.2. Ansvarlig lnekapital er fremmedkapital og skal prsenteres som
en gldsforpligtelse. De srlige forhold om ansvarlig lnekapital skal
oplyses i noterne. Sfremt der nskes vist en opgrelse af virksomhedens
samlede ansvarlige kapital bestende af virksomhedens egenkapital og
virksomhedens ansvarlige lnekapital, kan dette ske i noterne. Summen af
egenkapital og ansvarlig lnekapital kan sledes ikke indregnes eller pr
senteres som en ny sumpost i balancen.
26.5.3. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal
dette oplyses. Der henvises til afsnit 27.
26.5.4. Generelt skal virksomheden give de yderligere informationer, der
er ndvendige for vurdering af virksomhedens anvendelse af finansielle
instrumenter. Eksempelvis kan det for finansielle gldsforpligtelser mlt
til dagsvrdi vre ndvendigt at angive vrdiansttelsesmetode samt an
vendte forudstninger ved vrdiansttelsen.
26.5.5. Virksomheden skal oplyse om anvendt regnskabspraksis, herun
der kriterier for indregning af finansielle instrumenter i rsrapporten og
vrdiansttelsesmetoder. Disse oplysninger skal gives for hver kategori
af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og egenkapitalinstrumenter,
uanset om de er indregnet i balancen eller ej.
26.5.6. Afsnit 26.5.7. - 26.5.11. indeholder yderligere krav fo r klasse C-virk
somheder.
26.5.7. Den del a f den langfristede gld, der fo rfalde r mere end 5 r efter ba
lancetidspunktet, kan ikke oplyses som et samlet belb, men skal oplyses fo r
hver post under langfristet gld.
26.5.8. Indholdet a f periodeafgrnsningsposter, som indgr under forpligtel

ser, skal forklares. Kravet omfatter alene indholdet a f de vsentligste poster.
26.5.9. For konvertible gldsbreve skal d e r fo r hvert ln oplyses om udest

ende belb, ombytningslairs samt tidsmssig fris t fo r konvertering til kapi
talandele.
26.5.10. For ln optaget mod obligationer eller gldsbreve med ret til en
rente, som afhnger a f det deklarerede udbytte eller rets overskud, skal der
fo r hvert ln oplyses om udestende belb og den aftalte forrentning.
26.5.11. H a r en kreditor tilkendegivet at ville trde tilbage til fordel fo r alle

virksomhedens andre kreditorer med henblik p dkning fo r deres tilgode
havender i virksomheden, skal d er fo r hver forpligtelse, som er omfattet a f til
bagetrdelsen (herunder ansvarlige ln), oplyses det udestende belb, tids
punktet fo r fo rfa ld (lbetid) og eventuelle srlige v ilk r fo r tilbagetrdelsen.

Endvidere skal oplyses om rentesats, og om der sker lbende rentebetaling,
eller om renten oprulles.
27. Poster uden for balancen

27.1. Eventualforpligtelser
27.1.1. Forpligtelser er forhold, der eksisterer p balancedagen som resul
tat af tidligere begivenheder, og som forventet medfrer et trk p virk
somhedens konomiske ressourcer. Eventualforpligtelser er herudover
karakteriseret ved, at forpligtelsens eksistens frst kan bekrftes af en eller
flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kon
trol, eller ved at forpligtelsens belbsmssige strrelse ikke kan mles med
tilstrkkelig plidelighed.
27.1.2. Eventualforpligtelser indregnes ikke i rsregnskabet.
27.1.3. Eventualforpligtelser oplyses i noterne til rsregnskabet, medmin
dre et trk p virksomhedens konomiske ressourcer af ledelsen vurderes
at vre meget usandsynligt. Virksomheden skal altid angive belbene for
henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser og andre eventu
alforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal gives
for hver af ovenstende kategorier. Sfremt virksomheden har ptaget sig
eventualforpligtelser over for sin modervirksomhed eller modervirksom
hedens vrige dattervirksomheder, skal disse oplyses srskilt.
27.1.4. Hvis virksomheden, fx gennem solidarisk hftelse, er forpligtet
sammen med andre, oplyses den del af forpligtelsen, der som udgangs
punkt dkkes af andre, ligeledes som en eventualforpligtelse.
27.1.5. Eventualforpligtelser kan udvikle sig p en anden mde end forven
tet, og det vurderes derfor lbende, om et trk p virksomhedens kono
miske ressourcer er blevet sandsynligt. Bliver et sdant trk sandsynligt, og
kan belbet mles plideligt, indregnes en hensat forpligtelse i rsregnska
bet i det regnskabsr, hvor der indtrffer en ndring i sandsynligheden.
27.1.6. Eksempler p eventualforpligtelser er omkostninger, bder eller
erstatninger som flge af ikke-afklarede tvister, retssager eller lign., hvor
ledelsen vurderer det som usandsynligt, at sagerne vil medfre trk p

konomiske ressourcer.
27.2. Eventualaktiver
27.2.1. Aktiver er forhold, der eksisterer p balancedagen som resultat af
tidligere begivenheder, og som kan medfre forgelse af virksomhedens
konomiske ressourcer. Eventualaktiver er herudover karakteriseret ved,
at aktivernes eksistens frst kan bekrftes af en eller flere usikre fremtidige
begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.
27.2.2. Eventualaktiver indregnes ikke i rsregnskabet.
27.2.3. Indregning af eventualaktiver kunne medfre indregning af ind
tgter, som aldrig realiseres. Et eksempel er et krav, som virksomheden s
ger gennemfrt ved en retssag, men hvor udfaldet af retssagen er usikkert.
I de tilflde, hvor indtgten er sandsynlig, og belbet kan mles plideligt,
indregnes kravet som et aktiv i balancen.
27.2.4. Eventualaktiver kan udvikle sig p en anden mde end forventet, og
det vurderes derfor lbende, om en forgelse af virksomhedens konomi
ske ressourcer er blevet sandsynlig. Bliver en sdan forgelse sandsynlig, og
kan belbet mles plideligt, indregnes aktivet og den tilhrende indtgt i
rsregnskabet i det regnskabsr, hvor der indtrffer en ndring i sandsyn
ligheden.
27.2.5. D er skal gives oplysning om karakteren og vrdien a f eventualaktiver
fo r store klasse C-virksomheder. Der kan eksempelvis vre tale om rettighe
der til betingede salgsvederlag, som ikke kan mles plideligt.
27.3. Pantstninger og sikkerhedsstillelser

27.3.1. Sfremt der er stillet pant eller anden sikkerhed i virksomhedens
aktiver, skal omfanget af pantstningerne og de pantsatte aktivers regn
skabsmssige vrdi oplyses for hver post.
Eksempler p sikkerhedsstillelser er kautioner, underpant, hndpant, virk

somhedspant og tredjemandspant.
27.4. Leje- og leasingforpligtelser

27.4.1. Har virksomheden indget leje- eller leasingkontrakter, som ikke
indregnes i balancen, fordi der er tale om operationel leasing, skal forplig
telserne oplyses med belb i noterne adskilt fra vrige konomiske for
pligtelser. Leje- eller leasingforpligtelser overfor en modervirksomhed el
ler modervirksomhedens vrige dattervirksomheder skal oplyses srskilt.
27.5. Aktiviteter, som ikke er indregnet i

balancen
27.5.1. Virksomheden skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet
i balancen, herunder anvendelse a f virksomheder eller aktiviteter til
et specielt konomisk, juridisk, skatte- eller regnskabsmssigt form l,
hvis oplysning herom er ndvendig fo r bedmmelsen a f virksomhedens
finansielle stilling.
27.5.2. Oplysningerne skal omfatte karakteren a f og det forretningsmssige

fo rm l med arrangementerne. Store klasse C-virksomheder skal endvidere
oplyse om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den
finansielle indvirkning heraf.
27.5.3. Sdanne arrangementer kan eksempelvis vre:

* Special Purpose Entities (SPE)
* Risiko/benefit-delearrangementer
* Kombinerede salgs- og tilbagekbskontrakter
* Konsignationslagerarrangementer
* Take-or-pay-arrangementer
* Securitisation gennem srskilte selskaber og ikke-konsoliderede enheder
* Outsourcing.
28. Nrtstende parter

28.1. Nrtstende parter generelt
Denne regnskabsvejledning krver oplysning om tilstedevrelsen af og
transaktioner med nrtstende parter, uanset hvilken regnskabsklasse
virksomheden tilhrer, og uanset om transaktionerne er p markedsms
sige vilkr eller ej.
rsregnskabsloven krver ikke oplysninger om transaktioner med nrt
stende parter for klasse B-virksomheder.
Klasse C-virksomheder skal efter rsregnskabsloven alene oplyse om trans
aktioner med nrtstende parter, hvis disse ikke er gennemfrt p mar
kedsmssige vilkr. Endvidere kan modervirksomheder undlade at oplyse
om transaktioner med 100 procent ejede datterselskaber, selvom disse er
indget p ikke-markedsmssige vilkr.
28.2. Definition af nrtstende parter

28.2.1. Nrtstende parter defineres som i den til enhver tid EU-godkendte IAS 24, Nrtstende parter.
28.2.2. Kredsen af nrtstende parter omfatter bl.a.:
* Parter med bestemmende indflydelse p virksomheden
* Parter, der kan udve betydelig indflydelse over eller har flles kontrol
over en virksomhed
* Virksomhedens direktion og bestyrelse
* Dattervirksomheder
* Sstervirksomheder
* Associerede virksomheder
* Virksomheder underlagt flles kontrol
* Nre familiemedlemmer til aktionrer med bestemmende eller bety
delig indflydelse og ledelse.
28.3. Nrtstende parter med

bestemmende indflydelse p virksomheden
28.3.1. Der skal efter denne vejledning i noterne gives oplysninger om de
nrtstende parter, der har bestemmende indflydelse p virksomheden.
Nrtstende parter med bestemmende indflydelse p virksomheden kan i
denne sammenhng eksempelvis omfatte:
* Majoritetsaktionrer og -anpartshavere
* Moderselskab.
28.3.2. Oplysningerne skal omfatte navn, bopl/hjemsted samt grundlaget
for den bestemmende indflydelse.
28.4. Transaktioner med nrtstende parter

28.4.1. Virksomheden skal herudover beskrive transaktioner med nrtst
ende parter.
28.4.2. Virksomheden skal beskrive grundlaget for forbindelsen til den
nrtstende part, og hvilke transaktioner der er foretaget i regnskabsret.
28.4.3. Transaktionerne beskrives normalt enten ved belbsangivelse eller
ved beskrivelse af, hvilken procentandel transaktionen med den nrtst
ende part udgr af virksomhedens samlede transaktioner af samme type.
Eksempler p relevante transaktionstyper kan vre:
* Kb/salg af varer, tjenesteydelser eller omstningsaktiver
* Royalty eller licensafgifter
* Driftstilskud eller andre tilskud
* Ln, honorar, vederlag og incitamentsprogrammer
* Leje, leasing eller administrationshonorar
* Renter
* Kb/salg af anlgsaktiver, eksempelvis ejendomme og biler
* Varemellemvrender
* Udln
* Kapitalindskud eller udlodning af udbytte
* Garantier og sikkerhedsstillelser
* Tab og nedskrivninger p udln og tilgodehavender.
28.4.4. Transaktioner skal opdeles i dem, der er indget p normale mar
kedsmssige vilkr, og dem, der ikke er indget p normale markedsms
sige vilkr.
28.5. Andre oplysninger om nrtstende

parter
28.5.1. Aktieselskaber skal i noterne give oplysning om, hvem der er
registreret i selskabets fortegnelse over aktionrer, der besidder mere
end 5 procent af aktierne i selskabet. Oplysningen omfatter fulde navn og
bopl/hjemsted6.
28.5.2. Virksomheden skal oplyse antal beskftigede i regnskabsret og i
foregende r. Antallet opgres efter den for virksomhedens art mest hen
sigtsmssige og mest informative metode. Antallet kan eksempelvis opg
res som det absolutte antal beskftigede, suppleret med en bemrkning
om srlige deltids- eller ssonforhold. En anden metode er at beregne det
gennemsnitlige antal fuldtidsbeskftigede p grundlag af ATP-omkostningen i regnskabsret.
28.5.3. Der skal gives oplysning om vederlag til ledelsen pr. funktion og le
delsesorgan. Hvis der ikke er en ledelse i virksomheden, skal oplyses veder
lag til ejerne. Der kan foretages sammendrag af vederlag til flere ledelsesor
ganer, hvis oplysningerne ellers ville angive oplysningerne for n person.
Modtager kun t ledelsesorgan vederlag, kan oplysningerne helt udelades,
hvis medtagelse vil medfre, at vederlaget for et enkeltmedlem fremgr.
28.5.4. Modtager et ledelsesmedlem ikke vederlag fra den regnskabsaflggende virksomhed, men fra et koncernforbundet selskab, skal det vederlag
fra andre koncernvirksomheder, som kan henfres til den pgldendes le-
Bestem m elsen vil blive ophvet, nr ejerregisteret i henh old til selskabsloven er
etableret.
delsesfunktion, oplyses, uanset om den regnskabsaflggende virksomhed

ikke har indregnet nogen omkostning hertil.
28.5.5. Eventuelle tilgodehavender hos medlemmer a f ledeisen prsente
res srskilt i balancen.
28.5.6. Hvis der er aftalt incitamentsprogrammer til ledelsen, oplyses,
hvem der er omfattet, og hvilke ydelser der indgr. Incitamentsprogram
mer kan eksempelvis omfatte aktieoptioner og warrants samt srlige bo
nusordninger, jf. afsnit 32.
28.5.7. Hvis et ledelsesmedlem indgr i et koncern-incitamentsprogram,
skal der oplyses herom i den regnskabsaflggende enheds regnskab, uan
set om selskabet ikke kompenserer moderselskabet for sin del af omkost
ningerne til programmet
28.5.8. Indgr den regnskabsaflggende enhed i en koncern, eller har den
investeringer i dattervirksomheder, associerede virksomheder mv., skal
flgende oplysninger gives:
* Oplysning om navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udar
bejder koncernregnskab for den strste henholdsvis mindste koncern,
hvori virksomheden indgr som dattervirksomhed.
* Oplysning om ejerandel, navn, hjemsted og retsform for hver datter
virksomhed, associeret virksomhed og for hvert interessent- eller kom
manditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplemen
tar. Oplysningerne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for
virksomheden selv eller de omhandlede virksomheder.
* Har den regnskabsaflggende virksomhed valgt at mle investeringer
i dattervirksomheder og associerede virksomheder til kostpris eller
dagsvrdi, skal resultat og egenkapital iflge senest godkendte rsrap
port oplyses. Der er ikke krav om oplysning herom, hvis den pgl
dende virksomhed ikke offentliggr sin rsrapport, og ejerandelen er
under 50 procent
* Har en modervirksomhed stillet sikkerhed for en tilknyttet virksomhed,
skal denne sikkerhedsstillelse oplyses srskilt.
* Besidder et datterselskab kapitalandele i et moderselskab, skal der i mo

derselskabsregnskabet gives samme oplysninger som ved besiddelse af
egne kapitalandele, jf. afsnit 18.9.
28.5.9. Har et eller flere ledelsesmedlemmer i selskabet eller et modersel
skab eller nrtstende personer hertil modtaget ln eller sikkerhedsstil
lelse fra den regnskabsaflggende virksomhed, skal flgende oplyses:
* Det samlede tilgodehavende, henholdsvis sikkerhedsstillelse pr. ledelseskategori
* De vsentligste vilkr, herunder rentefod
* De i rets lb tilbagebetalte belb, henholdsvis reduktion af sikkerheds
stillelser
* De ln, som i rets lb er bde optaget (ydet) og indfriet.
29. Noter
29.1.1. Ud over at opfylde bestemmelserne til de enkelte regnskabsomrder, som beskrevet i de vrige kapitler, er der srskilte krav til, hvordan de
enkelte regnskabsomrder skal prsenteres, og krav til, hvilke yderligere
oplysninger, herunder noteoplysninger, der skal gives. I denne regnskabsvejlednings foregende afsnit og i de efterflgende rsrapportmodeller er
anfrt de vsentligste krav, der stilles til prsentation og oplysninger for
de enkelte regnskabsomrder.
29.1.2. Appendiks C og D indeholder oversigter over de notekrav, der skal
opfyldes for de enkelte regnskabsomrder. rsrapporterne i appendiks F
og G viser eksempler p udformning af noterne.
29.1.3. Herudover glder generelt, at sfremt anvendelsen af denne vejled
ning ikke er tilstrkkelig til at give et retvisende billede af virksomhedens
aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultatet, skal der i rsregnskabet
gives yderligere oplysninger, sledes at et retvisende billede opns.
29.1.4. Regnskabsvejledningen anbefaler, at sammenlignelige oplysninger
medtages for alle noter til resultatopgrelsens poster. Hvis det vurderes at
vre af betydning for regnskabsbrugernes forstelse af rsregnskabet, an
befaler vejledningen endvidere, at sammenlignelige oplysninger medtages
for noter til balance og pengestrmsopgrelse. rsrapporterne i appendiks
F og G indeholder eksempler p sammenlignelige noter.
30. Supplerende beretninger

30.1.1. Virksomheden kan vlge at supplere den lovpligtige del af rsrap
porten med eventuelle supplerende beretninger, der beskriver andre
aspekter af virksomheden end de konomiske forhold. Oplysninger af
primrt finansiel karakter m ikke placeres i en supplerende beretning,
da supplerende beretninger alene retter sig mod rapportering om ikkefinansielle forhold som fx virksomhedens sociale ansvar, viden og medar
bejderforhold, miljforhold samt etiske mlstninger.
30.1.2. Vlger virksomheden at offentliggre disse supplerende beretnin
ger som en del af rsrapporten, stiller rsregnskabsloven en rkke krav
til blandt andet kvaliteten af disse supplerende beretninger. Herudover
prciserer rsregnskabsloven det formelle grundlag for udarbejdelsen af
frivillige, supplerende beretninger.
30.1.3. Supplerende beretninger, der knyttes til rsrapporten, skal placeres
srskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele.
30.1.4. Supplerende beretninger skal give en retvisende redegrelse inden
for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sdanne be
retninger. rsregnskabsloven indeholder ikke en definition af begrebet
almindeligt anerkendte retningslinjer", men det overlades til praksis at
udvikle sdanne retningslinjer.
30.1.5. Grundlggende skal supplerende beretninger ligeledes overholde
rsregnskabslovens kvalitetskrav om relevans, plidelighed og sammen
lignelighed. Endvidere skal de grundlggende forudstninger (regnskabs
principperne) opfyldes med de tilpasninger, der flger af forholdets natur.
Loven indeholder derudover ikke detailbestemmelser, der regulerer ind
holdet og formen af de supplerende beretninger.
30.1.6. Af de supplerende beretninger skal fremg de metoder og mle
grundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
30.1.7. Supplerende beretninger er ikke omfattet af revision, review eller

konsistenstjek, medmindre virksomheden og revisor konkret aftaler an
det.
31. Kapitalisering af
finansieringsomkostninger
31.1.1. Finansieringsomkostninger skal som hovedregel indregnes i resul
tatopgrelsen i den regnskabsperiode, de vedrrer. Som et alternativ til
lades at indregne finansieringsomkostninger som en del af kostprisen for
aktiver, hvis de nedenfor nvnte betingelser er opfyldt. Hvis en virksom
hed vlger som regnskabspraksis at indregne finansieringsomkostninger
i balancen, skal dette ske konsekvent for alle ensartede transaktioner og
typer af aktiver.
31.1.2. Finansieringsomkostninger, der kan indregnes i kostprisen for akti
ver, kan omfatte:
* Renter p kassekreditter og andre kort- eller langfristede ln, herunder
amortisering af kurstab/-gevinst og hjemtagelsesomkostninger p op
tagne ln
* Valutakursreguleringer p ln, i det omfang de er udtryk for kompensa
tion af renteforskellen mellem virksomhedens prsentationsvaluta og
lnevalutaen.
31.1.3. I forbindelse med indregning af egenfremstillede finansieringstunge aktiver i rsregnskabet kan det vre relevant at tillgge kostprisen
en andel af finansieringsomkostninger, som er medget til finansiering af
fremstillingen af aktivet. Indregning af finansieringsomkostninger i kost
prisen kan foretages for:
* Udviklingsprojekter
* Materielle anlgsaktiver
* Varebeholdninger (kun ved langvarige fremstillingsperioder)
* Igangvrende arbejder for fremmed regning.
31.1.4. Der skal vre tale om en lang fremstillingsperiode eller ldargringsperiode, hvor der afholdes vsentlige renteomkostninger mv. til finansie
ring af fremstillingsomkostningerne. Handelsvarer samt serieproduktion

af varer over en kortere periode kvalificerer ikke til indregning af finansie
ringsomkostninger i kostprisen.
31.1.5. I kostprisen kan der kun indregnes finansieringsomkostninger af
kapital, som er lnt til at finansiere fremstillingen af aktivet. De finansie
ringsomkostninger, der tillades indregnet, skal vre:
* Direkte knyttet til et konkret udviklingsprojekt
* Direkte knyttet til et konkret materielt anlgsaktivs fremstillingsperiode, fx renter af et byggeln ved opfrelsen af en ejendom
* Direkte knyttet til fremstillingen af en konkret vare med en lang fremstillingsperiode
* Direkte knyttet til fremstillingen af et konkret igangvrende arbejde for
fremmed regning med en lang fremstillingsperiode.
31.1.6. Ved finansieringsomkostninger direkte knyttet til fremstillingen
forsts finansieringsomkostninger, som virksomheden ville have undget,
hvis aktivet ikke var fremstillet.
31.1.7. Nr en virksomhed lner midler specifikt til fremstilling af et aktiv,
kan finansieringsomkostningerne direkte knyttet til anskaffelsen let iden
tificeres.
31.1.8. I det omfang midler lnes generelt, skal de aktiveringsberettigede
finansieringsomkostninger opgres ved hjlp af en kalkuleret rentesats.
Den kalkulerede rentesats er et vejet gennemsnit af virksomhedens finan
sieringsomkostninger for udestende ln i regnskabsret. Er en del af det
fremstillede aktiv finansieret ved et specifikt ln, holdes dette ln uden for
denne beregning, og finansieringsomkostninger herfra indregnes direkte.
31.1.9. Finansieringsomkostninger indregnes i forhold til det fremstillede
aktivs gennemsnitlige pengebinding i regnskabsperioden. Modtagne til
skud og acontobetalinger fragr pengebindingen.
31.1.10. I det omfang midler lnes specifikt med henblik p at anskaffe
eller fremstille et kvalificerende aktiv, kan kun nettofinansieringsomkost-
ninger indregnes, dvs. efter fradrag for eventuelle finansielle indtgter af

midlertidige investeringer/anbringelser af det optagne ln. Der kan sledes
ikke indregnes internt beregnede renter, idet de ikke modsvarer kapital
lnt til fremstillingen.
31.1.11. Indregningen af finansieringsomkostninger pbegyndes, nr:
a) Omkostningerne p aktivet afholdes.
b) Finansieringsomkostningerne afholdes, og
c) De aktiviteter, som er ndvendige for at forberede aktivet til dets plan
lagte anvendelse, er sat i gang. Disse aktiviteter omfatter ndvendigt
teknisk og administrativt arbejde fr pbegyndelsen af den fysiske op
frelse.
31.1.12. Indregning af finansieringsomkostninger skal bringes til ophr,
nr:
a) Der sker en midlertidig, ikke-procesbetinget afbrydelse af fremstillingen
(midlertidigt ophr af indregning, fx forsinkelse pga. strejke), eller
b) Praktisk talt alle aktiviteter, som er ndvendige for fremstilling af ak
tivet, er frdiggjort. (Hvis aktivet kan opdeles i flere dele, og hvis disse
enkelte dele kan anvendes separat, mens opfrelsen fortstter p andre
dele, skal indregning af finansieringsomkostninger p de frdigopfrte
dele ophre.)
31.1.13. De finansieringsomkostninger, som indregnes i kostprisen, m
ikke overstige de faktiske finansieringsomkostninger for den pgldende
periode.
31.2. Prsentation og oplysninger

31.2.1. I noterne for hver relevant regnskabspost skal strrelsen af finan
sieringsomkostninger, der er indregnet i aktivernes kostpris, oplyses. Det
belb, der for anlgsaktiver skal oplyses, er det belb, som er tilbage efter
foretagne afskrivninger, hvorimod nedskrivninger ikke pvirker belbet.
31.2.2. Der skal efter denne vejledning gives oplysning om den anvendte
rentesats for de finansieringsomkostninger, der er indregnet i regnskabs
ret.
32. Oplysninger om aktiebaseret

vederlggelse
32.1.1. rsregnskabsloven indeholder ikke bestemmelser om indregning
og mling af egenkapitalbaseret aktiebaseret vederlggelse. I stedet kr
ver lovens 98b, stk. 1,3. pkt., oplysninger om incitamentsprogrammer
til virksomhedens ledelse. Bestemmelsen efter rsregnskabsloven glder
alene for virksomheder i regnskabsklasse C.
Efter denne vejledning skal oplysningerne ligeledes gives for virksomheder
i regnskabsklasse B. Oplysningerne skal omfatte, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet glder for, hvilke ydelser programmet omfat
ter, og hvad der er ndvendigt for at kunne vurdere vrdien heraf.
32.1.2. Hvis virksomheden indregner aktiebaseret vederlggelse i rsregn
skabet, skal flgende oplysninger anfres:
a) En beskrivelse i anvendt praksis af den regnskabsmssige behandling af
aktiebaseret vederlggelse, herunder hvorvidt den aktiebaserede veder
lggelse er egenkapitalbaseret eller kontant-baseret, og
b) Hvorledes den aktiebaserede vederlggelse indregnes i balancen og
resultatopgrelsen.
32.1.3. Denne vejledning krver i lighed med rsregnskabsloven oplysnin
ger om aktiebaseret vederlggelse srskilt for ledelsen. Derudover krver
vejledningen tilsvarende oplysninger om aktiebaseret vederlggelse for
virksomhedens medarbejdere. Oplysningerne skal gives, uanset om den
aktiebaserede vederlggelse indregnes i rsregnskabet.
For at opfylde oplysningskravene i rsregnskabsloven og denne vejledning
kan rsregnskabet eksempelvis indeholde flgende oplysninger fordelt p
modtagergrupper:
* Modtagerne omfattet af vederlggelsen (bestyrelse, direktion, medar
bejdere)
* Typer af vederlggelse (aktier, anparter, aktieoptioner, tegningsoptioner mv.)

* Beskrivelse af generel karakter af forml, indhold og betingelser, herun
der betingelser for endelig retserhvervelse
* Belb, der er indregnet i rsregnskabet
* Antal instrumenter udestende primo, gennemsnitlig udnyttelseskurs
og lbetid
* Antal tildelt i ret pr. tildeling, gennemsnitlig udnyttelseskurs og lbetid
* Antal udlbet i ret og gennemsnitlig udnyttelseskurs
* Antal udnyttet i ret, gennemsnitlig udnyttelseskurs og lbetid
* Udestende ultimo ret pr. tildeling, gennemsnitlig udnyttelseskurs og
lbetid
* Dagsvrdien af udstedte optioner pr. balancedagen, herunder beskri
velse af, hvorledes dagsvrdi er opgjort, og vsentlige forudstninger
anvendt, herunder opgrelsestidspunkt, lbetid, udbytte og volatilitet
* Eventuelle ln eller garantier udstedt af selskabet i forbindelse med den
aktiebaserede vederlggelse.
33. Pengestrmsopgrelse
33.1. Pengestrmsopgrelsen generelt
33.1.1. Denne regnskabsvejledning anbefaler - men krver ikke - at med
tage en pengestrmsopgrelse i rsrapporter for klasse B-virksomheder. Et
eksempel p en pengestrmsopgrelse fremgr af rsrapportmodellen for
en virksomhed i regnskabsklasse C (Appendix G). Efter rsregnskabsloven
er det frivilligt at medtage pengestrmsopgrelsen i rsrapporter i regn
skabsklasse B, mens det er pkrvet, at pengestrmsopgrelsen medtages i
rsrapporter i regnskabsklasse C. Ved udarbejdelse a f pengestrmsopgrel
sen glder flgende:
33.1.2. Pengestrmsopgrelsen for modervirksomheden kan udelades,

hvis virksomhedens pengestrmme er indeholdt i en pengestrmsopg
relse for koncernen. Hvis en underkoncern frivilligt udarbejder koncern
regnskab, skal der efter rsregnskabsloven og denne vejledning udarbejdes
en koncernpengestrmsopgrelse, selvom der udarbejdes en penge
strmsopgrelse for en hjereliggende koncern.
33.1.3. I pengestrmsopgrelsen skal ind- og udbetalinger indregnes p
betalingstidspunktet, uanset hvornr indregningen sker i resultatopg
relsen eller i balancen. Indregning af pengestrmme fra investering og
finansiering prsenteres brutto i pengestrmsopgrelsen, fx ved kb af
virksomheder.
33.1.4. Pengestrmsopgrelsen skal vise regnskabsrets pengestrmme
opdelt i nedennvnte hovedgrupper og rkkeflge:
* Driftsaktivitet
* Investeringsaktivitet
* Finansieringsaktivitet.
33.1.5. Pengestrmsopgrelsen skal desuden srskilt vise regnskabsrets
forskydninger i likvider samt likviderne ved regnskabsrets begyndelse og
slutning.
33.2. Prsentation af driftsaktivitet

33.2.1. Pengestrmme fra driftsaktivitet skal omfatte betalinger afledt af
virksomhedens hovedaktivitet og af andre aktiviteter, der ikke er henfrt
til investeringseller finansieringsaktivitet.
33.2.2. Hovedparten af pengestrmmene vil vre afledt af nettoomst
ning og driftsomkostninger i resultatopgrelsen samt af forskydning i
arbejdskapitalen i balancen. Pengestrmme fra driftsaktivitet kan eksem
pelvis omfatte:
* Indbetalinger fra salg af varer og tjenesteydelser
* Indbetalinger af royalties, honorarer, provisioner og andre indtgter
* Udbetalinger til leverandrer af varer og tjenesteydelser
* Udbetalinger vedrrende personale
* Betaling af renter
* Betaling af skat.
En del af en virksomheds hovedaktivitet kan best af kb og salg af vr
dipapirer, og virksomheden kan som flge heraf have en beholdning af
vrdipapirer optaget som omstningsaktiv. Ind- og udbetalinger fra kb
og salg af disse vrdipapirer klassificeres derfor som driftsaktivitet, og vr
dipapirbeholdningen medtages som arbejdskapital.
33.2.3. En virksomhed skal vise pengestrmme fra driftsaktivitet ved en
ten:
* Den indirekte prsentation eller
* Den direkte prsentation.
33.2.4. Den indirekte prsentation kan tage udgangspunkt i:
* Resultatopgrelsens nettoomstning og driftsudgifter
* Et af resultatopgrelsens mellemresultater eller
* rets resultat.
Der korrigeres for resultatfrte belb, der ikke har medfrt ind- og udbeta
linger (fx afskrivninger) samt for regnskabsrets forsitydning i arbejdskapital.
33.2.5. Den direkte prsentation viser indbetalinger fra kunder og udbe
talinger til leverandrer, personale mv. Ind- og udbetalinger kan enten
opgres direkte, sfremt virksomhedens registreringer muliggr dette, el
ler ved regulering af nettoomstning og driftsudgifter for regnskabsrets
forskydning i henholdsvis tilgodehavender, varebeholdninger og leveran
drgld mv.
33.3. Prsentation af investeringsaktivitet

33.3.1. Pengestrmme fra investeringsaktivitet skal omfatte betalinger af
ledt af kb og salg af anlgsaktiver og andre investeringer, der ikke indgr
som likvider. Pengestrmme fra investeringsaktivitet, der har vsentlig
indvirkning p de samlede pengestrmme fra investeringsaktivitet, skal
vises som srskilte poster. Pengestrmme fra investeringsaktivitet kan ek
sempelvis omfatte:
* Udbetalinger til anskaffelse af materielle og immaterielle anlgsaktiver
* Indbetalinger fra salg af materielle og immaterielle anlgsaktiver
* Udbetalinger til kb eller indbetalinger fra salg af kapitalandele og lig
nende i andre virksomheder samt interesser i joint ventures
* Udbetalinger til kb eller indbetalinger fra salg af andre vrdipapirer,
der ikke er henfrt til driftsaktivitet eller likvider.
33.3.2. Pengestrmme fra det samlede kb henholdsvis det samlede salg
af virksomheder skal vises som srskilte poster under pengestrmme fra
investeringsaktivitet.
33.4. Prsentation af fmansieringsaktivitet

33.4.1. Pengestrmme fra finansieringsaktivitet skal omfatte betalinger
afledt af ndringer i strrelsen eller sammenstningen af virksomhedens
egenkapital og lnefinansiering. Pengestrmme fra finansieringsaktivitet,

der har vsentlig indvirkning p de samlede pengestrmme fra finansie
ringsaktivitet, skal vises som srskilte poster. Pengestrmme fra finansie
ringsaktivitet kan eksempelvis omfatte:
* Indbetalinger ved udstedelse af nye kapitalandele
* Udbetalinger til aktionrer af udbytte eller ved kapitalnedsttelse
* Indbetalinger ved optagelse af ln eller udstedelse af obligationer
* Udbetalinger ved tilbagebetaling af ln
* Udbetalinger ved kb af egne kapitalandele.
33.5. Likvider i pengestrmsopgrelsen

33.5.1. Betingelserne for posternes klassifikation som likvider er, at po
sterne:
a) Er til fri disposition
b) Uden hindring kan omsttes til likvide beholdninger
c) Kun har ubetydelig risiko for vrdindringer og
d) Reelt har en funktion som likvider ved at indg i virksomhedens l
bende likviditetsstyring.
I udgangspunktet defineres likvider i pengestrmsopgrelsen p samme
mde som i balancen. Dog kan kortfristet gld til kreditinstitutter i form
af driftskreditter samt lignende gld, der forfalder p anfordring, og som
indgr i virksomhedens lbende likviditetsstyring, frag direkte i likvider
i pengestrmsopgrelsen, s likvider udtrykker et nettobelb. Den del af
den kortfristede gld, som anvendes til langfristede finansieringsforml,
kan ikke frag i likvider, men henfres til finansieringsaktivitet.
33.5.2. Overfrsler mellem poster under likvider, fx mellem forskellige
bankindestender, betragtes som en del af virksomhedens likviditetssty
ring og prsenteres derfor ikke i pengestrmme fra drifts-, investerings- el
ler finansieringsaktivitet.
33.5.3. Der skal gives oplysning om de regnskabsposter, der indgr som li

kvider i pengestrmsopgrelsen, og posternes sammenhng til balancen.
33.5.4. Urealiserede kursreguleringer af poster, som indgr i likvider, skal
fremg srskilt af pengestrmsopgrelsen eller i en note. Urealiserede
kursgevinster og -tab p poster, som indgr i likvider, er ikke penge
strmme. Med henblik p at afstemme likvider ved regnskabsrets begyn
delse og slutning vises regnskabsrets urealiserede kursgevinster og -tab
som en srskilt post i pengestrmsopgrelsen i forbindelse med likvider
eller i en note til pengestrmsopgrelsen.
33.5.5. Ide tilflde, hvor der er begrnsninger p vsentlige penge
strmme mellem koncernvirksomheder, skal der gives oplysninger i en
note om begrnsningernes betydning for at kunne overfre likvider mel
lem koncernvirksomhederne. Indgr virksomhedens likvider i en flles
styring af koncernens likvider, fx cash-pool, skal begrnsningerne omtales
i en note.
33.6. Prsentation i vrigt

33.6.1. Pengestrmsopgrelsen skal opstilles p en overskuelig mde og
indeholde sammenligningstal for det foregende regnskabsr. Opstilling
p overskuelig mde indebrer, at underopdelinger og supplerende speci
fikationer med fordel kan gives i noter til pengestrmsopgrelsen.
33.6.2. Pengestrmsopgrelsens opstilling og kriterier for pengestrm
menes klassifikation skal vre den samme fra et regnskabsr til det nste
og m kun ndres i undtagelsestilflde. Sfremt pengestrmsopgrelsens
opstilling eller kriterier for pengestrmmenes klassifikation ndres, skal
ndringen omtales i redegrelsen for anvendt regnskabspraksis. Sammen
ligningstal skal ndres i overensstemmelse med den nye opstilling eller de
nye kriterier for pengestrmmenes klassifikation.
33.6.3. Pengestrmme skal som hovedregel vises som bruttopengestrmme. I visse situationer giver bruttopengestrmme ikke udtryk for
omfanget af virksomhedens aktiviteter, hvorfor nettopengestrmme med

fordel kan vises i stedet. Nettopengestrmme kan eksempelvis vises ved:
* Ind- og udbetalinger p vegne af kunder, nr bruttopengestrmme reelt
henhrer under kundernes aktiviteter, og virksomheden ikke kan dis
ponere over pengestrmmene, eksempelvis opkrvninger og betalinger
af leje til ejere af ejendomme
* Bevgelser p driftskredit, herunder forlngelser, hvor der formelt er
tale om en indfrielse med tilhrende optagelse af nyt ln
* Omlgning af prioritetsgld
* Genplacering af udtrukne obligationer.
33.6.4. Pengestrmme omfatter som udgangspunkt kontante ind- og
udbetalinger af likvider. Herudover har en virksomhed ofte ind- og udbe
talinger vedrrende poster under de enkelte hovedgrupper, som samlet
set ikke pvirker likviderne. Sdanne ind- og udbetalinger medtages som
pengestrmme. Som eksempel kan nvnes kb af en maskine opfrt un
der investeringsaktivitet betalt ved trk p en driftskredit opfrt under
finansieringsaktivitet. Tilsvarende medtages tilskrivning af renter p en
driftskredit som pengestrm.
33.6.5. Investerings- og finansieringstransaktioner, der ikke krver anven
delse af likvider, m ikke indregnes i pengestrmsopgrelsen. Sdanne
transaktioner skal oplyses andetsteds i rsregnskabet p en sdan mde, at
alle relevante oplysninger om disse investerings- og finansieringsaktiviteter fremkommer.
33.6.6. Mange investerings- og finansieringsaktiviteter har ikke en direkte
virkning p de aktuelle pengestrmme, selvom de pvirker virksomhedens
kapital- og aktivstruktur. Udeholdelse afikke-likvide transaktioner fra
pengestrmsopgrelsen er i overensstemmelse med formlet med penge
strmsopgrelsen, da sdanne poster ikke medfrer pengestrmme i det
aktuelle regnskabsr.
Ikke-likvide transaktioner omfatter eksempelvis:

* Anskaffelse af aktiver enten ved ptagelse af direkte forbundne forplig
telser eller ved en finansiel leasingkontrakt
* Overtagelse af en virksomhed ved kapitaludvidelse
* Konvertering af gld til egenkapital.
33.6.7. Pengestrmme kan vises eksklusive tilhrende moms og afgifter
mv., medmindre moms og afgifters indvirkning p pengestrmmene og
deres indbyrdes forhold er af vsentlig betydning for vurderingen af virk
somhedens pengestrmme.
33.6.8. Pengestrmme vedrrende renter og udbytter skal fremg som
srskilte poster i pengestrmsopgrelsen. Betalinger vedrrende renter og
modtagne udbytter klassificeres som hovedregel som driftsaktivitet, fordi
de indgr som en del af rets resultat. Betalinger vedrrende renter kan
alternativt henfres til investeringseller finansieringsaktivitet, sfremt de
poster, renterne er afledt af, er henfrt hertil. Tilsvarende kan modtagne
udbytter betragtes som afkast af investeringer og henfres til investerings
aktivitet.
33.6.9. Betalt udbytte til virksomhedens aktionrer henfres sdvanligvis
til finansierings-aktivitet, fordi udbyttet betragtes som en tilbagebetaling
til aktionrerne.
33.6.10. Pengestrmme vedrrende indkomstskat skal fremg som en sr
skilt post i pengestrmsopgrelsen. Betalinger vedrrende indkomstskat
klassificeres som hovedregel som driftsaktivitet, medmindre betalingerne
specifikt kan henfres til investeringseller finansieringsaktivitet.
33.6.11. Pengestrmme i fremmed valuta skal i pengestrmsopgrelsen
omregnes til betalingsdagens kurs. Der kan af praktiske rsager anvendes
en tilnrmet kurs, sfremt resultatet heraf ikke afviger vsentligt fra an
vendelsen af betalingsdagens kurs.
33.6.12. Pengestrmme i regnskabet for en udenlandsk virksomhed kan

omregnes ved anvendelse af de samme kurser, som er anvendt ved omreg
ning af den udenlandske virksomheds regnskab i vrigt, sfremt resultatet
heraf ikke afviger vsentligt fra anvendelsen af betalingsdagens kurs.
33.6.13. For investeringer i associerede virksomheder medtages alene
ind- og udbetalinger, fx udlodninger og udbytte. Tilsvarende glder for
investeringer i dattervirksomheder i en pengestrmsopgrelse for moder
virksomheden samt for ikke-konsoliderede dattervirksomheder i en pen
gestrmsopgrelse for en koncern.
33.6.14. Pengestrmme i pro rata-konsoliderede virksomheder kan med
tages pro rata i forhold til virksomhedens andel.
33.6.15.1 noterne skal der, sfremt det er vsentligt for forstelsen af virk
somhedens pengestrmme, foretages en specifikation af de i pengestrms
opgrelsen anfrte poster.
34. Virksomhedssammen
slutninger
34.1. Indledning
34.1.1. Bestemmelserne om virksomhedssammenslutninger finder an
vendelse i koncemregn-skabet ved erhvervelse af et datterselskab eller en
aktivitet, der udgr en virksomhed. De finder endvidere anvendelse i sel
skabsregnskabet ved fusion og ved erhvervelse af en aktivitet, der udgr en
virksomhed.
34.1.2. Indregner en modervirksomhed kapitalandele i dattervirksomhe
der efter indre vrdis metode, jf. afsnit 18, finder bestemmelserne anven
delse p overtagelsestidspunktet ved mling af sdanne kapitalandele. Be
stemmelserne finder endvidere anvendelse med forndne tilpasninger ved
erhvervelse af associerede virksomheder, som indregnes efter indre vrdis
metode (koncernregnskabet eller selskabsregnskabet).
34.2. Overtagelsesmetoden
34.2.1. Generelt
34.2.1.1. En virksomhedssammenslutning mellem uafhngige
parter skal som altovervejende hovedregel klassificeres som en
virksomhedsovertagelse. En virksomhedsovertagelse behandles
regnskabsmssigt efter overtagelsesmetoden. Sammenslutninger mellem
virksomheder under flles kontrol kan som et regnskabspraksisvalg enten
behandles efter overtagelsesmetoden i overensstemmelse med dette afsnit
eller efter sammenlgningsmetoden i overensstemmelse med afsnit 34.3.
34.2.1.2. Efter overtagelsesmetoden anses den overtagende virksomhed
for at have erhvervet de underliggende aktiver og forpligtelser til deres
dagsvrdi p overtagelsestidspunktet. En eventuel positiv forskel mellem
vederlaget og dagsvrdien af nettoaktiverne p overtagelsestidspunktet er
goodwill. En eventuel negativ forskel er negativ goodwill.
34.2.1.3. Overtagelsesmetoden bestr af flgende trin:

1.
Identifikation af den overtagende part (34.2.2.)
2.
Fastlggelse af overtagelsestidspunktet (34.2.3.)
3.
Opgrelse af kostprisen (34.2.4.)
4.
Identifikation af og mling af dagsvrdien af identificerbare aktiver og

forpligtelser (34.2.5.)
5.
Opgrelse af goodwill eller negativ goodwill (34.2.6.).
34.2.2. Identifikation af den overtagende part

34.2.2.1. Den overtagende part er normalt den virksomhed, der opnr be
stemmende indflydelse over den anden virksomheds nettoaktiver. Det vil
vre tilfldet, nr den overtagende virksomhed opnr flertallet af stem
merettigheder eller p anden vis opnr kontrol over de driftsmssige og
operationelle beslutninger i den sammensluttede virksomhed.
34.2.2.2.1visse tilflde kan det vre vanskeligt at identificere den overta
gende part. Forhold, der indikerer, at en part er den overtagende virksom
hed, er, at:
a) Dagsvrdien af virksomheden er vsentligt hjere end dagsvrdien af
den anden virksomhed
b) Virksomheden afgiver likvider og modtager stemmeberettigede kapi
talandele herfor, eller
c) Ejerkredsen eller ledelsen i virksomheden kan udpege ledelsen i den
sammensluttede virksomhed.
Den juridisk overtagende virksomhed ved en koncemdannelse henholds
vis den fortsttende virksomhed i en fusion anses efter rsregnskabsloven
og denne vejledning altid for at vre den overtagende virksomhed.
34.2.3 Fastlggelse af overtagelsestidspunktet

34.2.3.1. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor bestemmende
indflydelse over den overtagne virksomheds nettoaktiver og drift ubetin
get overfres til den overtagende virksomhed. P overtagelsestidspunktet
opnr den overtagende virksomhed mulighed for at gennemtvinge finan

sielle og driftsmssige beslutninger i den overtagne virksomhed, ligesom
den overtagende virksomhed opnr konomiske fordele fra den overtagne
virksomheds aktiviteter.
34.2.3.2. Den overtagende virksomhed opnr bestemmende indflydelse,
nr stemmerettighederne eller ejerbefjelserne overgr til kber, og kber
reelt har mulighed for at bruge disse befjelser. Det vil normalt vre p
tidspunktet for indgelsen af en bindende overdragelsesaftale mellem par
terne, medmindre:
a) Der i aftalen er fastsat et bestemt fremtidigt tidspunkt for, hvornr be
stemmende indflydelse faktisk skal overg til den overtagende virksom
hed, eller
b) Der er knyttet s vsentlige suspensive betingelser til overdragelsen, at
den bestemmende indflydelse og dermed overtagelsestidspunktet ud
skydes.
Ved vurdering af, hvorvidt en suspensiv betingelse er s vsentlig, at den
udskyder overtagelsestidspunktet, er det afgrende det reelle indhold og
substansen bag betingelsen frem for formalia.
Ved en selskabsretlig fusion tillader rsregnskabsloven og denne vejled
ning, at overtagelsestidspunktet er det tidligere tidspunkt, hvor fusionen
iflge fusionsplanen har regnskabsmssig virkning.
34.2.4. Opgrelse af kostprisen

34.2.4.1. Kostprisen omfatter kbsprisen med tillg af direkte henfrbare
eksterne omkostninger, ssom honorar til juridiske og finansielle rdgi
vere. Kbsprisen omfatter likvider og dagsvrdien af andet vederlag, ek
sempelvis gldsbreve eller egne aktier.
34.2.4.2. Indeholder kbsaftalen bestemmelser om, at kbsprisen skal re
guleres, sfremt en eller flere fremtidige begivenheder indtrffer (betinget
vederlag), indgr dette belb i kostprisen, hvis betaling er sandsynlig, og
strrelsen afbetalingen kan mles plideligt. Efterflgende ndringer i
den estimerede betaling anses som en korrektion til kostprisen og dermed

som en regulering til goodwill eller negativ goodwill, jf. afsnit 34.2.6. ne
denfor.
34.2.5. Identifikation af og mling af dagsvrdien af identificer

bare aktiver og forpligtelser
34.2.5.1. P overtagelsestidspunktet indregnes dagsvrdien af de aktiver
og forpligtelser, der eksisterede i den overtagne virksomhed p det pgl
dende tidspunkt. Aktiver og forpligtelser indregnes, nr:
a) Det er sandsynligt, at fremtidige konomiske fordele vil tilflyde den
overtagende virksomhed eller vil resultere i trk p den overtagende
virksomheds ressourcer, og
b) Dagsvrdien kan mles plideligt.
34.2.5.2. Identifikationen kan medfre, at der skal indregnes aktiver og
forpligtelser, som ikke hidtil har vret indregnet i den overtagne virk
somheds regnskab. Der kan vre tale om egen-oparbejdede immaterielle
aktiver, der ikke tidligere har vret aktiveret som flge af begrnsningerne
i mulighederne for at indregne sdanne. Det kan eksempelvis omfatte pa
tenter, udviklingsprojekter, kunderelationer mv.
34.2.5.3. Omkostninger til omstrukturering i den overtagne (kbte) virk
somhed indregnes i overtagelsesbalancen, nr den planlagte omstruktu
rering er et integreret led i overtagelsen, og omstruktureringen forventes
gennemfrt i tilknytning til overtagelsen.
34.2.5.4. Der vil normalt eksistere en omstruktureringsforpligtelse i en
virksomhedsovertagelse, nr der p overtagelsestidspunktet foreligger en
overordnet plan for omstruktureringen, der som minimum indeholder:
1.
Angivelse af det forretningsomrde eller den del af virksomheden, der

er omfattet
2.
Det omtrentlige antal medarbejdere, virksomheden skal godtgre i

forbindelse med eventuel fratrdelse
3.
Et plideligt estimat over de omkostninger, virksomheden skal af

holde
4.
Tidsrummet for planens gennemfrelse.
Den overordnede plan skal inden for en periode, der m anses for nd
vendig under hensyntagen til den overtagne virksomheds kompleksitet
mv., vre konverteret til en detaljeret handlingsplan for gennemfrelse af
omstruktureringen.
34.2.5.5. Alle overtagne aktiver og forpligtelser bortset fra udskudt skat
mles til dagsvrdi. Dagsvrdi opgres efter flgende retningslinjer:
a) Immaterielle anlgsaktiver, herunder patentrettigheder, licenser og ud
viklingsprojekter mles til dagsvrdi, der fastlgges:
* Med udgangspunkt i et aktivt marked, eller
* Hvis der ikke eksisterer et aktivt marked, til en vrdi, der afspejler,
hvad virksomheden ville have betalt for aktivet hos en uafhngig
tredjemand, baseret p den bedste til rdighed vrende information.
b) Materielle anlgsaktiver ssom ejendomme mles til en vurderet han
delsvrdi, eksempelvis p basis af en ekstern vurdering. Kan en sdan
vurdering ikke foretages, kan der tages udgangspunkt i genanskaffelses
prisen med et nedslag for aktivets alder.
c) Tekniske anlg, driftsmateriel og inventar mles til dagsvrdi. Hvor
der ikke kan opgres en separat dagsvrdi, enten p grund af anlggets
srlige beskaffenhed eller p grund af, at anlg af denne type sjldent
handles bortset fra som led i en virksomhedsovertagelse, mles anlg
get til den vrdi, det ville koste at genopfre anlgget, med fradrag af
afskrivninger under hensyntagen til anlggets alder og stand.
d) Finansielle aktiver og forpligtelser mles til noterede kurser eller, hvis
der er tale om ikke-noterede instrumenter, s vidt muligt med udgangs
punkt i observerbare markedsdata ssom rentesatser og valutakurser.
P tilgodehavender foretages nedslag for belb, der forventes at vre
uerholdelige.
e) Beholdninger af frdigvarer og handelsvarer mles til forventet salgs
pris med fradrag af salgsomkostninger og en rimelig avance for den
overtagende virksomheds salgsindsats, baseret p avancen p tilsva

rende frdigvarer og handelsvarer.
f) Varer under fremstilling mles til forventet salgspris med fradrag af frdiggrelsesomkostninger, salgsomkostninger og en rimelig avance for
den overtagende virksomheds frdiggrelse og salgsindsats, baseret p
avancen p tilsvarende frdigvarer.
g) Rvarer mles til genanskaffelsespris.
h) Gld mles til nutidsvrdien af de belb, der skal betales. Kortfristet
gld kan mles til nominel vrdi, nr forskellen mellem det nominelle
og det tilbagediskonterede belb er uvsentlig.
i) Tabsgivende kontrakter, uafdkkede pensionsforpligtelser og andre
identificerbare hensatte forpligtelser mles til nutidsvrdien af de be
lb, der skal betales for at opfylde forpligtelsen.
34.2.5.6. Skatteaktiver og -forpligtelser mles med udgangspunkt i den
sammensluttede virksomhed eller koncerns forhold i overensstemmelse
med denne vejlednings afsnit 12. Skatteaktiver eller -forpligtelser opgres
inklusive skatteeffekten af foretagne omvurderinger af de identificerbare
aktiver og forpligtelser til dagsvrdier og tilbagediskonteres ikke. Skatteak
tiver omfatter ogs udskudte skatteaktiver i den overtagne virksomhed,
som ikke var indregnet fr virksomhedssammenslutningen, men som en
konsekvens af sammenslutningen nu opfylder kriterierne for indregning.
34.2.5.7. P overtagelsestidspunktet eksisterer der ikke altid fuld viden om
identificerbare aktiver og forpligtelser og vrdien heraf. Hvis det er tilfl
det, foretages en forelbig kbsprisallokering p overtagelsestidspunktet.
Efterflgende kan der foretages regulering hertil indtil udlbet af det regn
skabsr, der flger efter overtagelsesret. Der reguleres alene for forhold,
som pvirker vrdien p overtagelsestidspunktet og ikke for efterflgende
ndringer. En eventuel regulering indregnes som en ndring af et regnskabsmssigt skn. Aktiverne og forpligtelserne reguleres sledes til den
vrdi, de ville have haft, hvis de fra starten havde vret indregnet til den
ndrede vrdi. Tilsvarende reguleres goodwill og afskrivninger herp, og
differencen mellem regulering af aktiver og forpligtelser og goodwill ind
regnes i resultatopgrelsen.
34.2.6. Opgrelse af goodwill eller negativ goodwill

34.2.6.1. En positiv forskel mellem kostprisen og dagsvrdien af de iden
tificerbare nettoaktiver er goodwill, der klassificeres som et immaterielt
aktiv og behandles efter denne vejlednings afsnit 14. Nr indre vrdis me
tode anvendes, prsenteres goodwill ikke som en srskilt post i balancen,
men indgr i posten Kapitalandele".
34.2.6.2. En negativ forskelsvrdi klassificeres som en srskilt periodeafgrnsningspost og behandles sledes:
* Negativ goodwill, der relaterer sig til forventede fremtidige tab eller
omkostninger, som er identificeret i den overtagende virksomheds
planer for overtagelsen, og som kan opgres plideligt, men som ikke er
forpligtelser p overtagelsestidspunktet, indregnes i resultatopgrelsen
i takt med, at tabene eller omkostningerne realiseres
* Negativ goodwill herudover indregnes i resultatopgrelsen over en pe
riode, der afspejler indholdet af posten, dog ikke over 20 r.
Nr indre vrdis metode anvendes, prsenteres negativ goodwill ikke
som en srskilt post i balancen, men indgr (modregnes) i posten Kapi
talandele".
34.3. Sammenlgningsmetoden
34.3.1.1en virksomhedssammenslutning mellem uafhngige parter an
vendes sammenlgningsmetoden kun i de helt srlige tilflde, hvor der
ikke kan udpeges nogen overtagende part. Endvidere kan metoden anven
des p virksomhedssammenslutninger mellem virksomheder under flles
kontrol.
34.3.2.1 en virksomhedssammenslutning mellem uafhngige parter kan
der ikke udpeges nogen overtagende part, hvis:
a) Alle eller stort set alle stemmeberettigede kapitalandele i de virksomhe
der, der sammensluttes, udveksles ved ombytning af aktier
b) Dagsvrdierne for de virksomheder, der indgr i virksomhedssammen

slutningen, er stort set lig hinanden
c) Selskabsdeltagerne i al vsentlighed bevarer de samme relative stem
merettigheder og ejerandele i den sammensluttede virksomhed, sledes
at ingen af parterne efter sammenslutningen fr bestemmende indfly
delse, og
d) Det kontante vederlag ikke overstiger 10 procent af den plydende
vrdi af de modtagne kapitalandele.
34.3.3. Efter sammenlgningsmetoden aflgges regnskabet for den
sammenlagte virksomhed for den periode, hvori virksomhederne er
sammenlagt, som om virksomhederne havde vret sammenlagt i hele
regnskabsret. Sammenligningstal og hovedtal tilpasses tilsvarende, som
om virksomhederne havde vret sammenlagt fra og med den tidligste
regnskabsperiode, der indgr i regnskabet. Anvendes metoden p en virk
somhedssammenslutning mellem virksomheder under flles kontrol,
tilpasses sammenligningstal dog kun tilbage til det tidspunkt, hvor virk
somhederne kom under flles kontrol.
34.3.4. Transaktionsomkostninger indregnes i resultatopgrelsen i takt
med, at de afholdes.
34.4. Andre forhold

34.4.1. Omkostninger, der kan henfres til en i forbindelse med virksom
hedssammenslutningen gennemfrt kapitalforhjelse, indregnes direkte
i egenkapitalen. Omkostninger afholdt til at optage ln anvendt til finan
siering af en virksomhedssammenslutning modregnes i lneprovenuet og
amortiseres som en del af den effektive rente p lnet.
34.5. Oplysninger i rsrapporten

34.5.1. Efter denne vejledning skal der i sammenslutningsret for hver en
kelt vsentlig virksomhedssammenslutning gives flgende oplysninger i
noterne:
a) Navn og hjemsted samt beskrivelse af de sammensluttede virksomhe
der
b) Karakteren af virksomhedssammenslutningen samt den anvendte me
tode for den regnskabsmssige behandling
c) Det tidspunkt, fra hvilket sammenslutningen har regnskabsmssig ef
fekt
d) Angivelse af aktiviteter, som virksomheden har besluttet at afhnde el
ler afvikle som flge af virksomhedssammenslutningen
e) Hvor stor en andel af stemmerettighederne i den overtagne virksomhed
der erhverves
f) Kostpris, vederlggelsesform og eventuelle betingede betalinger.
34.5.2. Virksomhedssammenslutninger, der har vsentlig indflydelse p
udviklingen i de konomiske aktiviteter, skal omtales i ledelsesberetnin
gen med oplysning om karakteren af virksomhedssammenslutningen.
34.5.3. Der skal gives oplysninger om indregnet goodwill i overensstem
melse med denne vejlednings afsnit 14.6.
34.5.4. Nr indre vrdis metode anvendes, skal noterne indeholde oplys
ninger om resterende positive og negative forskelsbelb for henholdsvis
tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder.
34.5.5. Anvendt regnskabspraksis for virksomhedssammenslutninger skal
beskrives i overensstemmelse med denne vejlednings afsnit 7.
35. Valutakursregulering
35.1. Valutakursregulering generelt
35.1.1. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens
valutakurs. Valutakurs-differencer, der opstr mellem transaktionsdagens
kurs og kursen p betalingsdagen, indregnes i resultatopgrelsen som ho
vedregel under finansielle poster. Periodisk fastsatte kurser kan anvendes
af praktiske hensyn, sfremt disse tilnrmelsesvis er udtryk for transakti
onsdagens valutakurs.
35.1.2. Tilgodehavender, gldsforpligtelser og andre monetre poster i
fremmed valuta, som ikke er afregnet p balancedagen, omregnes til ba
lancedagens valutakurs. Forskellen mellem det omregnede belb og det
belb hvortil transaktionen blev mlt i perioden, eller hvortil den var mlt
i foregende rsregnskab, skal indregnes i resultatopgrelsen som hoved
regel under finansielle poster.
35.1.3. Ikke-monetre poster, der indregnes til kostpris, herunder bl.a.
materielle anlgsaktiver, kapitalandele i dattervirksomheder og asso
cierede virksomheder, der er anskaffet i fremmed valuta, omregnes til
historisk valutakurs, dvs. transaktionskursen p anskaffelsestidspunktet.
Hvis ikke-monetre poster efterflgende mles til en op- eller nedskrevet
vrdi, omregnes de pgldende poster til valutakursen p omvurderingstidspunktet, ofte balancedagen. Denne kursregulering indregnes direkte
i egenkapitalen. Valutakursen p omvurderingstidspunktet erstatter der
med den historiske kurs.
35.1.4. Ikke-monetre poster, der mles til dagsvrdi, omregnes ligeledes
til valutakursen p omvurderingstidspunktet
35.1.5. Ikke-monetre poster, der mles efter indre vrdis metode, eksem
pelvis kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder,
skal ved mlingen anvende bestemmelserne for omregning af en uden
landsk virksomheds regnskab, jf. afsnit 35 .3. 2.
35.2. Ln og udln i fremmed valuta

35.2.1.1forbindelse med optagelse af ln i fremmed valuta kan der opst
et amortiseringsbelb i det omfang, der er kurstab og lneomkostninger
forbundet med udbetalingen af lnet. Amortiseringsbelbet bestr af for
skellen mellem lnets hovedstol og det udbetalte provenu.
35.2.2. Lnets amortiseringsforlb beregnes og fastlgges ved lneopta
gelsen. Amortiseringsbelbet for et ln i fremmed valuta opgres og fres
i samme valuta som lnets hovedstol. Efterflgende omregnes amortise
ringsbelbet som en monetr post, og amortiseringen pvirkes sledes
af efterflgende ndringer i valutakursen. Restglden for lnet omregnes
ligeledes som monetr post til balancedagens kurs. 1balancen indregnes
amortiseret restgld som et nettobelb af det omregnede amortiserings
belb henholdsvis lnerestgld. Valutakursreguleringen af den amortise
rede restgld indregnes i resultatopgrelsen som finansiel post.
35.2.3. Sfremt virksomheden yder fastforrentede eller rentefrie, lang
fristede udln i fremmed valuta, kan der ved lneudbetalingen opst et
amortiseringsbelb. Efterflgende omregnes amortiseringsbelb som en
monetr post, og amortiseringen pvirkes sledes af efterflgende n
dringer i valutakursen. Resttilgodehavendet for udlnet omregnes ligele
des som monetr post til balancedagens kurs. I balancen indregnes amor
tiseret kostpris som et nettobelb af det omregnede amortiseringsbelb
henholdsvis tilgodehavendet. Valutakursreguleringen af tilgodehavendets
amortiserede kostpris indregnes i resultatopgrelsen som en finansiel
post.
35.3. Omregning af en udenlandsk

virksomheds regnskab
35.3.1. Klassifikation a f en udenlandsk enhed
35.3.1.1. En udenlandsk virksomhed skal klassificeres som en selvstndig
udenlandsk enhed eller en integreret udenlandsk enhed. Klassifikationen
foretages ud fra en vurdering af den udenlandske virksomheds driftsms
sige og finansielle karakteristika, hvorimod den juridiske organisations

form ikke er afgrende.
35.3.1.2. En selvstndig udenlandsk enhed er kendetegnet ved overve
jende i lokal valuta at akkumulere likvide midler og andre monetre
poster, pdrage sig omkostninger, erhverve indtgter og eventuelt optage
ln. En selvstndig udenlandsk enheds aktiviteter er ikke en integreret
del af den rapporterende virksomheds aktiviteter. Valutakursndringer
har derfor kun ringe eller ingen direkte virkning p den rapporterende
virksomheds eller den selvstndige udenlandske enheds aktiviteter eller
p deres nuvrende og fremtidige pengestrmme fra driften. Valutakurs
ndringers virkning p den rapporterende virksomhed afhnger i hjere
grad af nettoinvesteringen i den selvstndige udenlandske enhed end af
den givne sammenstning af dennes monetre og ikke-monetre poster
p tidspunktet for valutakursndringerne.
35.3.1.3. En integreret udenlandsk enhed er en virksomhed, hvis aktivite
ter udgr en integreret del af den rapporterende virksomheds aktiviteter.
ndringer i valutakursen vil pvirke den rapporterende virksomheds
pengestrm fra den integrerede udenlandske enheds aktiviteter svarende
til, at den rapporterende virksomhed selv havde udfrt disse aktiviteter.
Valutakursndringers virkning p den rapporterende virksomhed vil sle
des vre knyttet til den integrerede udenlandske enheds monetre poster
i hjere grad end til den rapporterende virksomheds nettoinvestering.
35.3.2. Omregning af regnskabet for en selvstndig uden

landsk enhed
35.3.2.1. Ved omregning af regnskabet for en selvstndig udenlandsk en
hed skal flgende fremgangsmde - nettoinvesteringsmetoden - anvendes
ved indarbejdelse i den rapporterende virksomheds rsregnskab:
a) Samtlige aktiver, forpligtelser samt egenkapitalen omregnes til balance
dagens valutakurs.
b) Den valutakursdifference, der opstr ved omregning af primoegenkapi
talen til balancedagens kurs, indregnes direkte p egenkapitalen.
c) Resultatopgrelsens poster omregnes til transaktionsdagens valutakurs.
d) Den valutakursdifference, der opstr som flge af omregning af resultat

opgrelsen til transaktionsdagens kurs og balancen til balancedagens
kurs, indregnes direkte p egenkapitalen.
e) Valutakursdifferencer, der opstr som flge af ndringer foretaget di
rekte i den udenlandske enheds egenkapital, indregnes direkte p egen
kapitalen.
35.3.2.2. P tidspunktet for afhndelse af en selvstndig udenlandsk en
hed skal akkumulerede valutakursdifferencer ved omregning af nettoinvesteringen, der har vret indregnet direkte p egenkapitalen, indregnes i
resultatopgrelsen.
35.3.3. Omregning af regnskabet for en integreret udenlandsk

enhed
35.3.3.1. Ved omregning af regnskabet for en integreret udenlandsk enhed
skal flgende fremgangsmde - temporalmetoden - anvendes ved indar
bejdelse i den rapporterende virksomheds rsregnskab:
a) Monetre poster omregnes til balancedagens valutakurs.
b) Ikke-monetre poster mlt med udgangspunkt i kostpris omregnes til
historisk valutakurs.
c) Ikke-monetre poster, der har vret genstand for op- eller nedskriv
ning eller mles til dagsvrdi, omregnes til valutakursen p omvurderingstidspunktet.
d) Resultatopgrelsen omregnes til transaktionsdagens kurs, dog sledes
at resultatposter afledt af ikke-monetre poster omregnes til historiske
kurser, fx afskrivninger og vareforbrug.
e) Valutakursdifferencer, der opstr ved omregningen, indregnes i resultat
opgrelsen, som hovedregel under finansielle poster.
35.3.3.2. Nr den udenlandske virksomheds aktiviteter udgr en integreret
del af den rapporterende virksomheds aktiviteter, omregnes regnskabet
sledes, at der opns det samme, som hvis den udenlandske virksomheds
transaktioner var foretaget af den rapporterende virksomhed. De enkelte
poster i den integrerede udenlandske enheds regnskab omregnes derfor i
overensstemmelse med reglerne for den regnskabsmssige behandling af

transaktioner i fremmed valuta, som beskrevet i afsnittet ovenfor.
35.3.3.3. For en mindre, integreret udenlandsk enhed vil der ofte ikke for
den rapporterende virksomhed opst strre forskelle ved anvendelse af
nettoinvesteringsmetoden i forhold til temporalmetoden. Nettoinveste
ringsmetoden kan derfor i disse tilflde anvendes p integrerede enheder,
sfremt resultatet heraf ikke afviger vsentligt fra anvendelsen af tempo
ralmetoden. Som eksempel kan nvnes et udenlandsk salgsselskab, der
kun i begrnset omfang har materielle anlgsaktiver.
35.3.4. ndring af klassifikationen af en udenlandsk enhed

35.3.4.1. Sfremt klassifikationen af en udenlandsk virksomhed ndres,
anvendes den herefter relevante fremgangsmde med virkning fra denne
dato.
35.3.4.2. Nr en integreret udenlandsk enhed reklassificeres til at vre en
selvstndig udenlandsk enhed, indregnes valutakursdifferencer vedr
rende omregning af ikke-monetre poster p datoen for reklassifikation
35.3.4.3. Nr en selvstndig udenlandsk enhed reklassificeres til at vre
en integreret udenlandsk enhed, betragtes de omregnede vrdier for
ikke-monetre poster p datoen for reklassifikation herefter som den hi
storiske valutakurs. Valutakursdifferencer, der har vret indregnet direkte
p egenkapitalen, indregnes ikke i resultatopgrelsen, fr virksomheden
afhndes.
35.4. Srlige forhold vedrrende en

udenlandsk virksomheds regnskab
35.4.1. Omregning af goodwill ved erhvervelse a f en selvstn
dig udenlandsk enhed
35.4.1.1. Den regnskabsmssige vrdi af goodwill, der opstr ved erhver
velse af en selvstndig udenlandsk enhed, skal behandles efter en af fl
gende metoder:
a) Goodwill, der behandles som aktiver og forpligtelser tilhrende den
selvstndige udenlandske enhed, omregnes efter balancedagens valuta
kurs, jf. afsnit 35.3.2.1.
b) Goodwill, der behandles som aktiver og forpligtelser tilhrende den
rapporterende virksomhed, indregnes i balancen som en ikke-monetr
post, jf. afsnit 35.3.3.1.
35.4.1.2. Efter den i afsnit 35.4.1.1., litra a), anfrte metode indregnes va
lutakursdifferencer ved omregning af goodwillen til balancedagens kurs
direkte p egenkapitalen i overensstemmelse med principperne efter nettoinvesteringsmetoden.
35.4.2. Mellemvrende med en selvstndig udenlandsk enhed

35.4.2.1. En virksomhed kan have et tilgodehavende hos eller en gld til
en udenlandsk enhed, hvor afregning hverken er planlagt eller sandsynlig
inden for en overskuelig fremtid. Et sdant mellemvrende kan ofte reelt
vre et tillg til eller et fradrag i virksomhedens nettoinvestering i den
udenlandske enhed og kan vre et langfristet tilgodehavende eller ln,
men eksempelvis ikke et varemellemvrende.
35.4.2.2. Mles en nettoinvestering i en selvstndig udenlandsk enhed
efter indre vrdis metode, og er et mellemvrende i realiteten et tillg til
eller et fradrag i den rapporterende virksomheds nettoinvestering, skal en
valutakursdifference vedrrende mellemvrendet indregnes direkte p
egenkapitalen. Konsolideres den selvstndige udenlandske enhed, indgr
kursreguleringen som en egenkapitalbevgelse i koncernregnskabet.
35.4.2.3. Mles en nettoinvestering i en selvstndig udenlandsk enhed til

kostpris, og er et mellemvrende i realiteten et tillg til eller et fradrag i
den rapporterende virksomheds nettoinvestering, skal valutakursregule
ringen af mellemvrendet indregnes direkte p egenkapitalen og sledes
ikke i resultatopgrelsen, fr investeringen, mellemvrendet eller begge
realiseres.
35.4.2.4. P tidspunktet for afhndelse af en selvstndig udenlandsk
enhed skal akkumulerede valutakursdifferencer ved omregning af mel
lemvrender, der i overensstemmelse med afsnit 35 .4. 2. 2. og 35 .4 . 2.3 . har
vret indregnet direkte p egenkapitalen, indregnes i resultatopgrelsen.

krav
35.5.1. Sfremt rapporteringsvalutaen er en anden end danske kroner, skal
dette oplyses og begrundes i redegrelsen for anvendt regnskabspraksis.
Sker der ndring i rapporteringsvalutaen, skal der gives oplysning
svarende til de oplysningskrav, som glder ved ndring i anvendt
regnskabspraksis, jf. afsnit 7.
35.5.2. De metoder, der er anvendt ved valutaomregning, skal beskrives i
redegrelsen for anvendt regnskabspraksis, herunder:
a) Anvendt metode for omregning af afsluttede og uafsluttede transaktio
ner samt regnskabsmssig klassifikation af valutakursreguleringer
b) Anvendte metoder for omregning af udenlandske virksomheders regn
skaber og regnskabsmssig klassifikation af valutakursdifferencer op
stet som flge af omregningen
c) Anvendt metode for omregning af goodwill ved erhvervelse af en selv
stndig udenlandsk enhed.
35.5.3.1noterne til rsregnskabet skal endvidere flgende oplyses:
a) Akkumuleret nettovalutakursdifference indregnet direkte p egenkapi
talen samt en specifikation af rets bevgelser
b) I noter for balanceposter, hvor rets bevgelser er specificeret (fx anlgsnoter), skal valutakursregulering af primovrdier fremg srskilt
c) Nettovalutakursdifference vedrrende integrerede udenlandske enhe
der indregnet i resultatopgrelsen
d) Det samlede belb for valutakursdifferencer, der er indregnet i rets re
sultat.
35.5.4. Det anbefales i virksomheder, hvor valutakursforhold er af vsent
lig betydning, at der gives omtale af virksomhedens politik for styring af
valutarisici, undgelse af koncentration af valutarisici, tiltag til reduktion af
risici mv., herunder en overordnet omtale af, hvilke finansielle instrumen
ter der anvendes og hvorfor.
36. Afledte finansielle

instrumenter og regnskabsmssig
sikring
36.1. Indregning og mling af afledte
finansielle instrumenter
36.1.1. Afledte finansielle instrum enter om fatter eksempelvis
terminsforretninger, swaps og optioner.
36.1.2. Afledte finansielle instrum enter indregnes frste gang i balancen
til kostpris og mles efterflgende til dagsvrdi i balancen. Positive og ne
gative dagsvrdier af afledte finansielle instrum enter indgr sdvanligvis
i balancen under henholdsvis Andre tilgodehavender og Anden gld. Er
belbene vsentlige, kan de prsenteres som srskilte poster.
36.1.3. Hvis et afledt finansielt instrum ent ikke opfylder kriterierne for
regnskabsmssig sikring, jf. nedenfor, indregnes ndring i dagsvrdien af
det afledte finansielle instrum ent i resultatopgrelsen sdvanligvis under
finansielle poster.
36.2. Regnskabsmssig sikring

36.2.1. En virksomheds finansielle risici, ssom renterisici og valutarisici,
kan reduceres eller elimineres ved anvendelse af afledte finansielle instru
m enter. Sfremt betingelserne er opfyldt, behandles det afledte finansielle
instrum ent efter de srlige regler, der glder for regnskabsmssig sikring.
Den regnskabsmssige behandling afhnger af, om der er tale om penge
strmssikring eller dagsvrdisikring. Bestemmelserne om pengestrms
sikring skal anvendes, nr betingelserne herfor er opfyldt, mens bestem
melserne om dagsvrdisikring skal anvendes, nr betingelserne er opfyldt,
og virksomheden som regnskabspraksis anvender disse bestemmelser.
36.2.2. Hvis en virksomhed anvender et afledt finansielt instrum ent til

afdkning af forventede fremtidige pengestrm me (pengestrmssikring),
indregnes urealiserede dagsvrdireguleringer af det afledte finansielle
instrum ent midlertidigt direkte p egenkapitalen. Resultatfringen af
dagsvrdireguleringen udskydes herved, indtil den sikrede transaktion
gennemfres. P dette tidspunkt tilbagefres de p egenkapitalen indreg
nede dagsvrdireguleringer og indregnes i resultatopgrelsen eller i akti
vets eller forpligtelsens kostpris. De urealiserede dagsvrdireguleringer og
tilbagefrsler heraf kan prsenteres i en srskilt reserve ben vnt Reserve
for sikringstransaktioner. Alternativt kan den akkumulerede vrdiregule
ring ved regnskabsrets begyndelse og den akkumulerede vrdiregulering
ultimo prsenteres som bevgelser p overfrt overskud.
36.2.3. Et eksempel p pengestrmssikring er indgelse af en valutater
minsforretning til sikring af forventet fremtidigt salg i frem m ed valuta, jf.
afsnit 36.4. 5. Et andet eksempel er afdkning af variable rentebetalinger
p et ln ved indgelse af en renteswap m ed fast rente, jf. afsnit 36.5. 2.
36.2.4. Hvis en virksomhed anvender et afledt finansielt instrum ent til
afdkning af dagsvrdien af indregnede aktiver og forpligtelser (dagsvrdisikring), indregnes dagsvrdiregulering af det afledte finansielle instru
m ent i resultatopgrelsen. Den del af dagsvrdireguleringen af det sikrede,
som kan henfres til den risiko, der afdkkes, indregnes efterflgende i
resultatopgrelsen sam m en m ed dagsvrdireguleringen af d et afledte
finansielle instrum ent. Et eksempel p dagsvrdisikring er indgelse af en
renteswap med henblik p afdkning af vrdiudsving p et fastforrentet
ln eller tilgodehavende, jf. afsnit 36.5.3.
36.3. Betingelser for regnskabsmssig sikring

36.3.1. De srlige regler for regnskabsmssig sikring anvendes, hvis fl
gende betingelser er opfyldt:
a) Det sikrede skal udstte virksom heden for en finansiel risiko.
b) Sikringen skal vre effektiv m ed henblik p at reducere denne finan
sielle risiko.
c) Det sikrede og sikringsinstrumentet skal vre identificerede som s

danne.
d) For fremtidige transaktioner skal det vre sandsynligt, at transaktionen
vil blive gennemfrt, og
e) Alle vsentlige karakteristika og betingelser for de forventede transak
tioner skal vre fastlagte, herunder dokum entation for det forventede
tidspunkt for transaktionernes gennemfrelse, transaktionstype og den
belbsmssige strrelse.
36.3.2. Reglerne for regnskabsmssig sikring anvendes, s lnge alle betin
gelser i afsnit 36.3. 1. er opfyldt.
36.3.3. Sikring foretages i overensstemmelse med principper for risikosty
ring fastlagt af virksomhedens ledelse og virksomhedens forretningsgange.
Dokumentation for sikringsforholdet skal foreligge p tidspunktet for
indgelse. Art og omfang af dokum entationen afhnger af omfanget af
anvendelse af sikringstransaktioner og kompleksiteten i afdkningen. Do
kum entationen skal dog altid vre tilstrkkelig til, at sikringsinstrumen
tet og det sikrede kan identificeres entydigt, ligesom det skal fremst klart,
hvilken risiko der afdkkes. Sdvanligvis krves formaliseret dokum en
tation. Afdkker virksomheden eksempelvis udelukkende valutarisikoen
p forventet om stning for det kom m ende r ved anvendelse af valutaterminskontrakter, og tillader den finansielle risikostyringsstrategi ikke
indgelse af andre typer afdkninger, kan indgelsen af valutaterminskontrakterne efter om stndighederne i sig selv vre tilstrkkelig til at
dokumentere, at der er tale om regnskabsmssig sikring. Sikring foretages
transaktion for transaktion eller for grupper af ensartede transaktioner.
36.3.4. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne om regnskabs
mssig sikring, at sikringen kan anses for at vre effektiv. Herved forsts
sikringsinstrumentets evne til at udligne vrdiudsving p det sikrede. Vur
deringen af, om sikringsforholdet er effektivt, baseres p en helhedsvurde
ring af, om der er vsentlig risiko for, at sikringsinstrumentet ikke vil vre
i stand til at udligne strstedelen af vrdiudsvingene p det sikrede.
36.3.5.1nogle tilflde vil der vre tale om perfekt afdkning af det
sikrede. Dette vil vre tilfldet, sfremt sikringsinstrumentets kritiske
betingelser er identiske m ed det sikrede. Ved kritiske betingelser forsts

hovedstol, valuta, rentebase og betalingstidspunkter mv. Sfremt de kriti
ske betingelser er identiske, kan sikringsforholdet norm alt betragtes som
effektivt.
36.3.6.1andre tilflde er afdkningen af det sikrede ikke perfekt Dette vil
fx vre tilfldet, sfremt der ikke er fuld belbsmssig eller tidsmssig
sam m enhng mellem sikringsinstrumentet og det sikrede. Vurderingen
af, om sikringsforholdet er effektivt, foretages efter en konkret vurdering af
sikringsinstrumentets karakteristika og evne til at udligne vrdiudsving i
det sikrede.
36.3.7. En sikring kan ud over det sikredes samlede vrdi ogs om fatte en
andel heraf, fx 50 procent af en transaktion i frem m ed valuta. Ligeledes
kan en rentesikring omfatte dele af et lns lbetid. Er de kritiske betin
gelser i vrigt identiske, vil sdanne sikringsforhold kunne betragtes som
effektive, jf. afsnit 36.3.5. Overstiger sikringsinstrumentets hovedstol hhv.
lbetid det sikrede, vil afdkningen derim od ikke vre effektiv, jf. afsnit
36.3.6.
36.3.8. Resultatopgrelsen skal udarbejdes sledes, at dagsvrdiregule
ringen af sikringsinstru-mentet afspejles i den relevante regnskabspost og
opvejer vrdiudsvingene p det sikrede.
36.4. Srligt om regnskabsmssig sikring af

valutarisici
36.4.1. Mange virksom heder foretager afdkning af valutarisici. For
p forhnd at fastlgge vrdien i mlevalutaen kan en virksomhed
vlge at sikre et mellemvrende i frem m ed valuta m od efterflgende
valutakursudsving. En virksom hed kan endvidere vlge at sikre vrdien
af forventede fremtidige transaktioner i frem m ed valuta, herunder et
fremtidigt varekb eller varesalg i frem m ed valuta.
36.4.2. Et eller flere sikringsinstrumenter kan tilsam men anvendes til sik
ring af valutarisici. Endvidere kan en virksomhed vlge at sikre en andel af
sin valutarisiko. Den resterende del af valutarisikoen anses i dette tilflde

ikke for sikret. Tilsvarende kan et eller flere sikringsinstrumenter sikre en
del af den periode, hvori en valutarisiko eksisterer. For den resterende del
af perioden anses valutarisikoen ikke for sikret.
36.4.3. Sikring af dagsvrdien af indregnede aktiver og forpligtelser i frem
med valuta vil efter de almindelige regler om indregning af valutakurs
gevinster og tab sikre symmetri, hvorfor det ikke vil vre ndvendigt at
anvende bestemmelserne om regnskabsmssig sikring. Et eksempel herp
er et tilgodehavende i frem m ed valuta, der sikres ved en valutaterminsfor
retning.
36.4.4. Som eksempler p pengestrmssikring kan nvnes:
* Forventet varesalg i fremmed valuta sikret ved en valutaterminsforret
ning
* Kbsordre i fremmed valuta sikret ved en valutaterminsforretning.
36.4.5. Hvis der fx indgs en valutaterminsforretning til sikring af et for
ventet fremtidigt salg, indregnes dagsvrdireguleringen af valutatermins
forretningen direkte p egenkapitalen, idet indregning i resultatopgrel
sen udskydes, indtil salget realiseres. Som et eksempel herp kan nvnes,
at dagsvrdiregulering af en valutaterminsforretning, der sikrer en indget
salgsordre, indregnes sam m en med den sikrede omstning, sledes at
omstningen - nr der ses bort fra ndring i terminstillg/fradrag siden
indgelsen - indregnes til den sikrede kurs.
36.4.6. Ved sikring af fremtidige kb af aktiver i fremmed valuta - eksem
pelvis et varelager eller et anlgsaktiv - tilbagefres dagsvrdireguleringen
fra egenkapitalen og indregnes i kostprisen for aktivet, sledes at dette ind
regnes til den sikrede kurs.
36.5. Srligt om regnskabsmssig sikring af

renterisici
36.5.1. En virksomhed kan, som led i dens risikostyring, vlge at omlgge
rentebetalinger p finansielle aktiver eller forpligtelser. For eksempel
kan en virksomhed vlge at afdkke variable rentebetalinger p et ln
ved indgelse af en renteswap (pengestrmssikring). Endvidere kan en
virksomhed vlge at afdkke vrdiudsving p et ln med fast rente ved
indgelse af en renteswap (dagsvrdisikring).
36.5.2. Hvis der indgs en modtag variabel-betal fast"-renteswap til af
dkning af variable rentebetalinger p et ln, behandles det afledte finan
sielle instrum ent efter reglerne om pengestrmssikring, hvis betingelserne
er opfyldt. Dagsvrdireguleringen af rentesw appen indregnes midlertidigt
direkte p egenkapitalen. Resultatfringen af dagsvrdireguleringen ud
skydes herved, indtil de variable rentebetalinger p lnet realiseres. Dette
sker i praksis ved at indregne de lbende afregninger p swappen som en
del af periodens renteomkostninger, hvorved periodens renteom kostning
svarer til den faste rente i swappen.
36.5.3. Hvis der indgs en modtag fast-betal variabel"-renteswap til af
dkning af vrdiudsving p et ln m ed fast rente, konverteres renten
fra fast til variabel rente (dagsvrdisikring). Dagsvrdireguleringen af
rentesw appen indregnes i resultatopgrelsen. Hvis bestem m elserne om
dagsvrdisikring er tilvalgt, skal den del af dagsvrdireguleringen af lnet
(det sikrede), som kan henfres til renterisikoen, indregnes i resultatopg
relsen sam m en med dagsvrdireguleringen af renteswappen. De lbende
afregninger p swappen indregnes i resultatopgrelsen som en del af pe
riodens renteomkostninger, hvorved periodens renteom kostning svarer til
den variable rente i swappen.
36.6. Ophr med sikring

36.6.1. Et sikringsforhold ophrer i flgende situationer:
1.
Sikringsinstrumentet indfries
2.
Sikringen kan ikke lngere anses for at vre effektiv
3.
Det sikrede indfries, eller en forventet transaktion forventes ikke ln

gere at indtrffe.
Ad 1. og 2 : I disse tilflde ophrer sikringen fremadrettet, sledes at de

srlige bestemmelser om regnskabsmssig sikring ikke finder anvendelse
fremadrettet. Det belb, der er indregnet i egenkapitalen (pengestrmssik
ring), overfres til resultatopgrelsen, nr den sikrede transaktion indtrf
fer.
Et eksempel: Indfries en valutaterm inskontrakt til afdkning af varesalg
det kom m ende r ved udgangen af indevrende r, nr det afdkkede va
resalg fortsat forventes at indtrffe, vil indfrielsen ingen resultateffekt have
i indevrende r. Den vil derim od have resultateffekt i det kom m ende r
i form af overfrsel af belbet fra egenkapitalen til resultatopgrelsen, nr
den sikrede transaktion realiseres.
Et andet eksempel: Ved en frtidig indfrielse af en renteswap p et varia
belt forrentet ln, uden at der ndres p lnet, skal swappens indfrielsesbelb ikke indregnes i resultatopgrelsen, men forblive p egenkapitalen
og lbende overfres til resultatopgrelse i takt m ed betaling af renterne
p lnet.
Ad 3 : I disse tilflde overfres det belb, der er indregnet i egenkapitalen,
straks til resultatopgrelsen.
Et eksempel: Et variabelt forrentet ln, hvis rentebetalinger er sikret ved en
renteswap, frtidsindffies eller forventes frtidsindfriet. Det belb, der er
indregnet i egenkapitalen - bortset fra en eventuel del, der kan henfres til
den resterende periode, hvor lnet forventes beholdt - overfres straks til
resultatopgrelsen.
37. Ikrafttrden og frem tidig

ajourfring
37.1.1. Denne Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder er
statter Regnskabsvejledning for m indre virksomheder, juli 2007, og regnskabsvejledningerne nr. 1-22. Vejledningen trder i kraft for rsrapporter,
der dkker regnskabsr, som begynder den 1. januar 2013 eller senere. Der
er mulighed for frtidig anvendelse af denne vejledning.
37.1.2. Fremtidig ajourfring af vejledningen vil ske, nr der vurderes at
vre behov herfor.
Appendiks A
Definitioner
Begreb
Forklaring
Afskrivning
Den systematiske fordeling af afskrivnings

grundlaget over aktivets brugstid.
Afsnit
15
Afskrivningsgrund Afskrivningsgrundlaget for et materielt eller

immaterielt anlgsaktiv er kostpris reduce
lag
ret med restvrdi (scrapvrdi) og nedskriv
ning og (for s vidt angr materielle anlgs
aktiver) tillagt opskrivning.
15
Akdebaseret veder Aktiebaseret vederlggelse er vederlag i

form af aktier, aktieoptioner, tegningsoptiolggelse
ner eller tilsvarende egenkapitalinstrumen
ter til medarbejdere, leverandrer mv. som
hel eller delvis betaling for deres ydelser.
32
Aktiver
Ressourcer, som er under virksomhedens

kontrol som et resultat af tidligere begiven
heder, og hvorfra fremtidige konomiske
fordele forventes at tilflyde virksomheden.
13
Aktuel skat, rets
Skatten af rets skattepligtige indkomst samt

regulering af tidligere rs aktuelle skat.
25
Begreb
Forklaring
Amortiseret kost
pris
Et mlegrundlag der anvendes ved mling af

visse finansielle aktiver/forpligtelser i perioden
mellem frste indregning til kostpris og afgang
fra balancen ved aktivets/forpligtelsens udlb/
indfrielse. Vrdien i balancen er den vrdi,
som blev mlt ved frste indregning med:
Afsnit
18
a) fradrag af afdrag
b) tillg eller fradrag af den samlede afskriv
ning p forskellen mellem det oprindeligt
indregnede belb og det belb, der forfal
der ved udlb, og
c) fradrag af nedskrivninger.
Amortiseringsbelb
Indtgts- eller omkostningsfrte kurstab/gevinster, der over lnets lbetid svarer til
forskellen mellem lnets hovedstol og det
udbetalte provenu.
Anlgsaktiver
Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje el

ler brug for virksomheden.
Arbejdskapital
De til driftsaktiviteten knyttede aktiver og

gldsposter, herunder varebeholdninger, til
godehavender fra salg samt leverandrgld
mv.
33
Associeret virksom En virksomhed, som ikke er en dattervirk

hed
somhed, men i hvilken en anden virksom
hed og dennes dattervirksomheder udver
en betydelig indflydelse p virksomhedens
finansielle og driftsmssige ledelse. En virk
somhed formodes at udve betydelig indfly
delse, hvis virksomheden og dens dattervirk
somheder tilsammen besidder 20 procent
eller mere af stemmerettighederne.
18
Badwill
Se Negativ goodwill.
Balanceorienteret
gldsmetode
Et begreb, hvorefter udskudt skat bliver op

gjort som skatten af midlertidige forskelle
mellem skattemssige og regnskabsmssige
vrdier.
26
13, 15
25, 34
25
Begreb
Forklaring
Balancesum
Summen af alle aktivposter.
Begivenheder efter
balancedagen
Begivenheder - svel positive som negative der indtrffer i perioden mellem balanceda
gen og det tidspunkt, hvor rsrapporten god
kendes. Sdanne begivenheder inddeles i:
Afsnit
2 , 13
3
a) Regulerende begivenheder, der vedrrer

forhold eller situationer, der eksisterede
p balancedagen
b) Ikke-regulerende begivenheder, der ved
rrer forhold eller situationer opstet
efter balancedagen.
Bestemmende ind
flydelse
Afgrende beslutningskraft for konomiske

og driftsmssige beslutninger i virksomhe
den.
28
Betinget lejeydelse
Den del af leasingydelsen, der ikke er et fast

belb, og som er baseret p en anden faktor
end blot tid (eksempelvis en procent af om
stning, omfanget af anvendelse, prisindeks,
markedsrente).
16
Betydelig indfly
delse
Stor mulighed for at pvirke konomiske og

driftsmssige beslutninger i virksomheden.
28
Brugstid, ejet aktiv
Den periode, hvori et materielt anlgsaktiv

forventes anvendt i virksomheden, eller det
samlede produktionsvolumen, som et mate
rielt anlgsaktiv forventes at producere for
virksomheden.
15
Brugstid, leaset
aktiv
Den periode, hvori et leaset aktiv forven

tes anvendt i virksomheden uafhngigt af
leasingperioden, eller den samlede produk
tionsvolumen, som et aktiv forventes at pro
ducere for virksomheden.
16
Brugsvrdi
Se Kapitalvrdi.
Begreb
Forklaring
Bruttoinvestering,
leasing
Det samlede belb af minimumsleasingydelserne ved en finansiel leasingkontrakt set fra

leasinggivers side samt enhver ikke-garanteret restvrdi, der tilfalder leasinggiver.
Bruttovrdier
Aktiver og forpligtelser samt indtgter og

omkostninger m ikke modregnes og pr
senteres som nettovrdier.
Dagsvrdi
Kontant salgsvrdi ved handel mellem kva

lificerede, villige og indbyrdes uafhngige
parter - eventuelt opgjort efter tilnrmet
metode.
15, 16, 18
Dattervirksomhed
En virksomhed, der er underlagt bestem

mende indflydelse af en modervirksomhed.
18,34
Domicilejen
domme
Ejendomme, der i vsentligt omfang anven

des i virksomheden til administration, pro
duktion eller i forbindelse med handel med
varer eller tjenesteydelser mv.
17
Driftsaktiver
Andre aktiver end spekulationsaktiver.
26
Driftsaktivitet
Virksomhedens hovedaktivitet og andre ak

tiviteter, der ikke er henfrt til investeringseller finansieringsaktiviteten.
33
Driftskapital
Se Arbejdskapital.
Egenkapital
Forskellen mellem vrdien af indregnede

aktiver og indregnede forpligtelser.
23
Egenkapitalinstru
menter
Aftaler, der giver en juridisk eller fysisk

person andel i en anden virksomheds net
toaktiver.
26
Egne kapitalandele
Kapitalandele, der er udstedt af virksomhe

den, og som er erhvervet og besiddes af den
udstedende virksomhed selv eller dens dat
tervirksomheder.
18
Afsnit
16
Begreb
Forklaring
Ekstraordinre
poster
Fremkommer som flge af begivenheder,

der:
Afsnit
11
a) Klart adskiller sig fra virksomhedens ordi

nre drift
b) Ikke forventes at forekomme ofte eller
regelmssigt, og
c) Sdvanligvis er uden for virksomhedens
kontrol.
Entreprisekontrakt
En individuelt forhandlet kontrakt om an

lg, opfrelse eller bygning af et aktiv eller
af flere aktiver, der er indbyrdes forbundne
eller sammenhngende som flge af deres
design, teknologi eller funktion eller af den
planlagte anvendelse.
21
En entreprisekontrakt kan tillige vre en

kontrakt om andre arbejder om udvikling,
tilretning, installation eller levering af et
anlg, herunder hardware og software, eller
af flere anlg, der er indbyrdes forbundne
eller sammenhngende som flge af deres
design, teknologi eller funktion eller af den
planlagte anvendelse, samt kontrakter om
advokat-, revisions- og rdgivningsopgaver
samt tilsvarende serviceydelser.
Eventualaktiv
Forhold, der eksisterer p balancedagen

som resultat af tidligere begivenheder, og
som kan medfre fremtidige konomiske
fordele, men hvor aktivets eksistens frst kan
bekrftes af en eller flere usikre fremtidige
begivenheder, som er uden for virksomhe
dens kontrol.
27
Begreb
Forklaring
Afsnit
Eventualforpligtelse a) Et forhold, der eksisterer p balancedagen

som resultat af tidligere begivenheder, og
som kan medfre afstelse af fremtidige
konomiske fordele, men hvor forpligtel
sens eksistens frst kan bekrftes af en
eller flere usikre fremtidige begivenheder,
som er uden for virksomhedens kontrol,
eller
b) En forpligtelse, der eksisterer p balance
dagen som resultat af tidligere begivenhe
der, men hvor det ikke er sandsynligt, at
afviklingen vil medfre afstelse af fremti
dige konomiske fordele, eller
c) En forpligtelse, hvis belbsmssige str
relse ikke kan mles med tilstrkkelig
plidelighed.
27
Faktisk forpligtelse
Forpligtelse, der er opstet ved lfte eller

beslutning, som er tilkendegivet over for en
anden part.
24
Faktureringsme
toden
(salgsmetoden)
Indtgtsmetode, hvor indtgter og omkost

ninger indregnes i resultatopgrelsen, nr
arbejdet er afsluttet eller i al vsentlighed er
afsluttet. Nr faktureringsmetoden anven
des, mles det igangvrende arbejde i balan
cen til medgede omkostninger (kostpris).
21
Fastpriskontrakt
Entreprisekontrakt, hvor leverandren som

betaling modtager en forud aftalt samlet
kontraktpris eller en forud aftalt pris pr. leve
ret ydelse eller vare.
21
Finansiel leasing
kontrakt
En finansiel leasingkontrakt er en leasing

kontrakt, hvorved alle vsentlige risici og
fordele forbundet med besiddelsen af et
aktiv overdrages til leasingtager, uanset at
ejendomsretten fortsat tilkommer leasing
giver og eventuelt overdrages til leasingtager
ved leasingperiodens slutning.
16
Begreb
Forklaring
Finansiel stilling
Ved finansiel stilling forsts et samlet billede

af virksomhedens finansielle struktur, likvi
ditets- og egenkapitalmssige situation.
Finansielle aktiver
Aktiver i form af:
Afsnit
18
a) Likvider
b) Aftalt ret til at modtage likvider eller an
dre finansielle aktiver fra tredjemand
c) Aftalt ret til at udveksle aktiver eller for
pligtelser med tredjemand p vilkr, der
kan vre gunstige, eller
d) Ret over egenkapital i en anden virksom
hed.
26
Finansielle forplig
telser
Se Gldsforpligtelser.
Finansielle instru
menter, primre
Eksempelvis: Tilgodehavender, likvider og

gldsforpligtelser.
Finansielle instru
menter, afledte
Eksempelvis: Terminsforretninger, optioner,

swaps og andre derivater.
Finansieringsakti
vitet
ndringer i strrelsen og sammenstningen

af virksomhedens egenkapital og ln.
33
Finansieringsindtgter
Eksempelvis: Renter, kursgevinster, modta

get udbytte, amortisering af aktiver og gld,
procenttillg for selskabsskat.
Finansieringsom
kostninger
Eksempelvis: Renter, kurstab, amortisering af

aktiver og gld, beregnede renter af leasing
gld, procenttillg for selskabsskat.
Forpligtelse
En p balancedagen eksisterende pligt, op

stet som resultat af tidligere begivenheder,
og hvis indfrielse forventes at medfre afst
else af fremtidige konomiske fordele.
20, 22, 26
26, 36
31
13,26
Begreb
Forklaring
Forskning
Grundlggende undersgelser ivrksat af en

virksomhed for at opn en ny videnskabelig
eller teknisk viden og indsigt.
14
Fradragsberettiget
midlertidig forskel
En midlertidig forskel, der vil pvirke opg

relsen af den skattepligtige indkomst med et
negativt belb, nr den udlignes.
25
Fremmed valuta
Enhver anden valuta end den valuta, som

rsrapporten aflgges i.
35
Fundamentale fejl
Graverende fejl, som medfrer, at et tidligere

aflagt rsregnskab som helhed ikke giver et
retvisende billede.
Garanteret rest
vrdi
For leasingtager den del af restvrdien, der

er garanteret af enten leasingtager eller en
tredjepart tilknyttet denne (garantibelbet
er det maksimale belb, som kan komme
til udbetaling), og for leasinggiver den del
af restvrdien, der er garanteret af enten
leasingtager eller en tredjepart, som ikke er
nrtstende til leasinggiver, og som kono
misk er i stand til at opfylde forpligtelserne i
henhold til garantien.
16
Genanskaffelses
vrdi
Den pris, der skal betales for at genanskaffe

et tilsvarende aktiv p balancedagen.
15
Genindvindingsvrdi, aktiver
Den hjeste vrdi af kapitalvrdien og salgs

vrdien fratrukket forventede omkostninger
ved et salg (nettosalgsvrdien).
Godkendt revisor
En statsautoriseret eller registreret revisor,

der er godkendt efter revisorloven 3 eller
10, stk. 1.
Going concern
Betegnelse for, at virksomheden frem til

aflggelsen af nste rsrapport forventes at
fortstte sin aktivitet.
Afsnit
15, 18
Begreb
Forklaring
Afsnit
Goodwill
Positivt forskelsbelb opstet ved kb af en

kapitalandel. Opgres som forskellen mel
lem kapitalandelens kostpris og dagsvrdien
af den erhvervede virksomheds identificer
bare aktiver og forpligtelser.
25, 34
Grundlggende
forudstninger
Overordnet kvalitetsnorm for alle rsrappor

ter aflagt efter rsregnskabsloven.
Gldsforpligtelser
En aftalt pligt til at afgive likvider eller andre

finansielle aktiver til tredjemand eller en af
talt pligt til at udveksle finansielle aktiver el
ler finansielle forpligtelser med tredjemand
p vilkr, der kan vre ugunstige.
26
Handelsbehold
ning, finansielle
aktiver
Virksomhedens beholdning af finansielle

aktiver, som er erhvervet med et kortsigtet
gevinstforml for je, herunder ved speku
lation i ndringer i markedspriser for det
erhvervede aktiv. Der kan eksempelvis vre
tale om mindre kapitalandele, vrdipapirer,
fordringer eller likvider.
18
Handelsbehold
ning, gld
Gld, der alene er optaget med det forml at

opn en gevinst ved en senere indfrielse.
26
Handelsejendomme
Ejendomme, der er opfrt eller anskaffet

med videresalg for je inden for en kortere
rrkke.
17
Handelsvrdi
Det belb, som et aktiv kan omsttes til

mellem en kvalificeret villig kber og en kva
lificeret villig slger ved en handel mellem
indbyrdes uafhngige parter.
34
Heltidsbeskfti
gede
Det gennemsnitlige antal heltidsbeskfti

gede beregnes s vidt muligt efter de regler,
der er fastsat i medfr af selskabsloven, dvs.
opgrelsen foretages med udgangspunkt i
virksomhedens indbetalinger til ATP.
2, 24
Begreb
Forklaring
Hensat forpligtelse
Belb, der dkker forpligtelser, som er uvisse

med hensyn til strrelse eller forfaldstid, og
som vedrrer regnskabsret eller tidligere
regnskabsr.
24
Historisk kurs
Transaktionsdagens valutakurs p tidspunk

tet for frste indregning af et ikke-monetrt
aktiv.
35
Igangvrende ar
bejde for fremmed
regning
Se entreprisekontrakt.
Investeringsejen
domme
Investering i grunde, bygninger, en del af en

bygning eller i bde grunde og bygninger
med det forml at opn afkast af den investe
rede kapital i form af lbende driftsafkast og/
eller kapitalgevinst ved videresalg.
17
Ikke-garanteret
restvrdi
Den del af leasingaktivets restvrdi, som ved

en realisation foretaget af leasinggiver ikke er
sikret, eller som kun er garanteret af nrtst
ende til leasinggiver.
16
Ikke-indtjent finan- Forskellen mellem:

sieringsindtgt
a) Det samlede belb af minimumsleasingydelserne ved en finansiel leasingkontrakt
set fra leasinggivers side samt enhver ikkegaranteret restvrdi, der tilfalder leasing
giver, og
b) Nutidsvrdien af (a) ovenfor beregnet
med leasingkontraktens interne rente.
16
Afsnit
Begreb
Forklaring
Ikke-monetre
poster
Aktiver og forpligtelser, der ikke afregnes i fast

lagte eller bestemmelige belb. Eksempelvis:
Afsnit
35
* Im-/materielle anlgsaktiver
* Kapitalandele i dattervirksomheder og as
socierede virksomheder
* Varebeholdninger
* Forudbetalte omkostninger mv.
* Periodiserede indtgter.
Indre vrdi
Andelen af regnskabsmssig egenkapital i

en anden virksomhed.
Ressourcer, der i fremstillingsperioden er

Indirekte produk
tionsomkostninger medget ved produktionen, og som indi
rekte kan henfres til den pgldende vare.
(ipoer)
Ipoer kan vre svel variable som faste om
kostninger.
18
15,19
Indregningsmetoder
De metoder, der skal benyttes, nr en begi

venhed eller transaktion indregnes i rsregn
skabet.
Indtgt
Vrdien af en konomisk fordel, der er tilfal

det virksomheden. Vrdistigning af aktiver
eller fald i forpligtelser, bortset fra indskud
fra virksomhedsdeltagere. Indtgter omfat
ter omstning, andre driftsindtgter, finan
sielle indtgter samt gevinster.
Integreret uden
landsk enhed
En udenlandsk virksomhed, hvis aktiviteter

er en integreret del af den rapporterende
35
Intern rente i en
leasingkontrakt
Den tilbagediskonteringsfaktor, som ved lea

singkontraktens indgelse fr den samlede
nutidsvrdi af minimumsleasingydelserne
og den ikke-garanterede restvrdi til a t vre
lig med det leasede aktivs dagsvrdi.
16
Investeringsaktivi
tet, pengestrmsopgrelse
Pengestrmme fra kb og salg af anlgsak

tiver og andre investeringer, der ikke indgr
som likvider.
33
Begreb
Forklaring
Afsnit
Kalkuleret rentesats Et vejet gennemsnit af virksomhedens finan

sieringsomkostninger for udestende ln i
regnskabsret. Er en del af det anskaffede
aktiv finansieret ved et specifikt ln, holdes
dette ln udenfor, og finansieringsomkost
ninger herfra indregnes direkte.
31
Kapitalandele
Andele af andre selskabers egenkapital (ak

tier, anparter eller andet).
18
Kapitalvrdi, ak
tiver
Den tilbagediskonterede vrdi (nutidsvrdi)

af fremtidige forventede nettoindbetalinger,
som et aktiv forventes at ville indbringe ved
fortsat benyttelse i den nuvrende funktion
i virksomheden. (Kapitalvrdien betegnes
ogs som nyttevrdien eller brugsvrdien.)
18
Kapitalvrdi, for
pligtelser
Den tilbagediskonterede vrdi (nutidsvrdi)

af fremtidige forventede nettoudbetalinger,
som skal betales i forpligtelsens restlevetid.
26
Koncern
En modervirksomhed og alle dens datter

virksomheder.
34
Koncernregnskab
rsregnskab for en af virksomheden ledet

koncern.
34
Konsistens
Alle aktiver, forpligtelser, indtgter eller

omkostninger af samme type skal indregnes
efter samme metoder og mles efter samme
grundlag.
Kontinuitet
Regnskabsposter klassificeres, indregnes og

mles p samme vis i p hinanden flgende
rsrapporter.
Kontrakter til se
nere opfyldelse
En kontrakt, hvor begge parter skal prstere

en ydelse, sledes at parternes prstationer
forholder sig til hinanden som ydelse og ve
derlag, som fx i en kbs- eller salgssituation.
24
Afsnit
Begreb
Forklaring
Kostpris, aktiv
Kostpris for et aktiv er det belb, der er ydet

som vederlag for aktivet, uanset om dette
er anskaffet fra en ekstern part eller internt
fremstillet.
14,15, 19
Kostpris, forplig
telse
Kostprisen for en forpligtelse er det belb,

der er modtaget som vederlag for forpligtel
sen.
26
Kostpris, amorti
seret
Se Amortiseret kostpris.
Kostpris for en vare,

materielt og imma
terielt anlgsaktiv
eller investerings
ejendom
Det belb, der er ydet som vederlag for ak

tivet, uanset om aktivet er anskaffet fra en
ekstern part eller er helt eller delvist egenproduceret.
Kostpris, finansielt
aktiv
Det belb, der er ydet som vederlag for et fi

nansielt aktiv, erhvervet hos en ekstern part.
18
Kostpris-pluskontrakt
Entreprisekontrakt, hvor leverandren som

betaling modtager godtgrelse for kostpris
med tillg af enten en procentvis avance el
ler et fast honorar.
21
Kbspris, vare
Varens pris med fradrag af varerabatter, bo

nus og lign.
19
Leasingkontrakt
En aftale, iflge hvilken leasinggiver for en

aftalt periode overdrager brugsretten til et
aktiv til leasingtager mod en eller flere beta
linger.
16
Leasingkontrakt,
finansiel
En leasingkontrakt, hvorved alle vsentlige

risici og fordele forbundet med ejendomsret
ten til et aktiv overdrages, uanset om ejen
domsretten overdrages ved leasingperiodens
slutning eller ikke.
16
14,15, 19
Begreb
Forklaring
Leasingkontrakt,
indgelse
Det frstkommende tidspunkt af henholds

vis tidspunktet for parternes forpligtelse til
leasingkontraktens hovedvilkr, tidspunktet
for kontraktens underskrivelse eller tids
punktet for kontraktens ikrafttrden.
16
Leasingkontrakt,
operationel
Enhver leasingkontrakt, der ikke er en finan

siel leasingkontrakt.
16
Leasingkontrakt,
uopsigelig
En leasingkontrakt, som kun er opsigelig:
16
Afsnit
a) Hvis der indtrffer en usandsynlig hn

delse
b) Med leasinggivers tilladelse
c) Hvis leasingtager indgr en ny leasingkon
trakt om samme eller et tilsvarende aktiv
med samme leasinggiver, eller
d) Ved leasingtagers betaling af et yderligere
belb, sledes at der ved kontraktens
indgelse er en rimelig sikkerhed for, at
leasingkontrakten fortstter.
Leasingperioden
Den uopsigelige periode, i hvilken leasing

tager har forpligtet sig til at lease aktivet,
og eventuelle yderligere perioder med eller
uden yderligere betaling, for hvilke leasing
tager har ret til at fortstte med at lease
aktivet, nr det blot ved leasingkontraktens
indgelse er rimeligt sikkert, at leasingtager
vil udnytte retten.
16
Likvide beholdnin Kontanter samt indskud til fri disposition i

ger
pengeinstitutter.
22
Likvider
22
Likvide beholdninger samt kortfristede vr

dipapirer, der uden hindring kan omsttes
til likvide beholdninger, og hvorp der kun
er ubetydelig risiko for vrdindringer.
Afsnit
Begreb
Forklaring
Lnerente, leasing
tagers opgjorte
Den rente, som leasingtager skulle betale

p en tilsvarende leasingkontrakt eller, hvis
denne ikke kan opgres, den rente, som lea
singtager ved leasingkontraktens indgelse
skulle betale ved over en tilsvarende periode
og med tilsvarende sikkerhed at lne til
strkkelige midler til at kbe aktivet.
16
Materielle anlgs
aktiver
En virksomheds fysiske aktiver, der er an

skaffet eller fremstillet til brug i virksomhe
den til produktion, handel med varer eller
tjenesteydelser, udlejning eller administra
tive forml, og som forventes anvendt i mere
end et regnskabsr.
15
Mellemstor virk
somhed (klasse
C-mellem virksom
hed)
En virksomhed, der ikke er en mindre virk

somhed (klasse B-virksomhed), og i 2 p hin
anden flgende regnskabsr ikke overstiger 2
af flgende 3 grnser:
a) Balancesum maks. 143 mio. kr.

b) Nettoomstning maks. 286 mio. kr.
c) Antal heltidsbeskftigede maks. 250.
De til enhver tid fastsatte grnser fremgr af
RL 7, stk. 2, nr. 2.
Midlertidig forskel
Forskellen mellem den regnskabsmssige

vrdi og den skattemssige vrdi.
Mindre virksom
hed (klasse B-virksomhed)
En virksomhed, der i 2 p hinanden flgende

regnskabsr ikke overstiger 2 af flgende 3
grnser:
a) Balancesum maks. 36 mio. kr.
b) Nettoomstning maks. 72 mio. kr.
c) Antal heltidsbeskftigede maks. 50.
De til enhver tid fastsatte grnser fremgr af
RL 7, stk. 2, nr. 1.
25
Begreb
Forklaring
Minimumsleasingydelser
De ydelser, som leasingtager er eller kan

blive forpligtet til at erlgge i lbet af lea
singperioden (med udeladelse af de betin
gede lejeydelser, serviceomkostninger og
skatter, der skal afholdes af leasinggiver og
refunderes til denne), samt:
Afsnit
16
a) For leasingtagers vedkommende ethvert

belb, der er garanteret af leasingtager el
ler en part tilknyttet leasingtager, eller
b) For leasinggivers vedkommende enhver rest
vrdi, der er garanteret leasinggiver af enten:
(i)
(ii)
Leasingtager
En nrtstende part til leasingtager
eller
(iii) En uafhngig tredjepart, der kono
misk er i stand til at opfylde denne
garanti.
Sfremt leasingtager imidlertid har en kberet
til aktivet til en pris, der forventes at vre s me
get lavere end dagsvrdien p tidspunktet, hvor
kberetten kan udnyttes, at det ved leasingkon
traktens indgelse er sandsynligt at retten vil
blive udnyttet, omfatter minimumsleasingydelserne den minimumsydelse, der skal betales
over leasingperioden, samt den ydelse, der er
ndvendig for at udnytte kberetten.
Modervirksomhed
En virksomhed, som har bestemmende

indflydelse over en eller flere dattervirksom
heder.
18, 34
Begreb
Forklaring
Monetre poster
Likvider samt aktiver, gldsforpligtelser og

hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte
eller bestemmelige belb. Monetre poster
er eksempelvis:
Afsnit
35
* Tilgodehavender
* Vrdipapirer
* Igangvrende arbejder for fremmed reg
ning
* Likvide beholdninger
* Visse hensatte forpligtelser, herunder ud
skudt skat
* Gldsforpligtelser, dog ikke periodiserede
indtgter.
Mling
Ved mling forsts faststtelse af den vrdi,

hvormed virksomhedens enkelte aktiver og
forpligtelser, indtgter og omkostninger
indregnes i rsregnskabets enkelte regn
skabsposter.
Mling kan foretages p grundlag af forskel

lige mlegrundlag, eksempelvis historisk
kostpris, dagsvrdi mv.
Nedskrivning, ma
terielt anlgsaktiv
Reduktion af et materielt anlgsaktivs

regnskabsmssige vrdi foranlediget af, at
genindvindingsvrdien er lavere end den
regnskabsmssige vrdi.
15
Negativ goodwill
Negativ goodwill er en negativ forskel mel

lem kostprisen for en virksomhed og den
overtagende virksomheds andel af dagsvr
dien af den overtagne virksomheds identifi
cerbare aktiver og forpligtelser p overtagel
sestidspunktet.
34
Nettofinansierings- Finansieringsomkostninger efter fradrag for

eventuelle finansielle indtgter af midlertidige
omkostninger
investeringer / anbringelser af det optagne ln.
31
Begreb
Forklaring
Nettoinvestering,
om valuta
Den regnskabsaflggende virksomheds

andel i en anden (udenlandsk) virksomheds
nettoaktiver (kapitalandel).
35
Nettoomstning
Salgsvrdien af produkter og tjenesteydelser

mv der henhrer til virksomhedens ordi
nre aktiviteter, med fradrag af prisnedslag,
mervrdiafgift og anden skat, der er direkte
forbundet med salgsbelbet
Nettoomstning,
rsbasis
Er et regnskabsr kortere eller lngere end

12 mneder, forhjes eller formindskes net
toomstningen forholdsmssigt, sledes at
der opns et belb svarende til belbet for en
periode p 12 mneder.
Afsnit
Strrelsen af det beregnede belb anvendes

ved virksomhedens indplacering i en regn
skabsklasse.
Nettorealisations
vrdi, finansielle
aktiver
Salgsvrdi med fradrag af omkostninger ved

realisation af det pgldende aktiv eller for
pligtelse.
18
Nettorealisations
vrdi, gld
Summen af fremtidige afdrag.
26
Nettorealisations
vrdi, tilgodeha
vende
Summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som tilgodehavendet forventes at ind

bringe som led i normal drift.
20
Nettorealisations
vrdi, vare
Forventet salgspris med fradrag af frdiggrelsesomkostninger og omkostninger, der

afholdes for at effektuere salget.
19
Nettosalgspris, ma Det belb, der forventes at kunne opns ved

terielt anlgsaktiv salg af et aktiv ved en handel mellem kvalifi
cerede, villige, indbyrdes uafhngige parter
med fradrag af salgsomkostninger.
15
Begreb
Forklaring
Neutralitet
Der skal tages hjde for enhver vrdin

dring, uanset indvirkningen p egenkapital
og resultatopgrelse. Indregning skal vre
neutral i forhold til regnskabets vrige udvi
sende.
Nyttevrdi
Se Kapitalvrdi.
Afsnit
15
Nrtstende parter En nrtstende part er en person eller en

virksomhed, der har forbindelse med den
regnskabsaflggende virksomhed. Den
prcise definition findes i den til enhver tid
EU-godkendte version af IAS 24, for tiden i
IAS 24, afsnit 9.
28
Omkostning
Fald i konomiske fordele i regnskabsperio

den i form af afgang eller vrdiforringelse
af aktiver eller stigning i forpligtelser, som
medfrer fald i egenkapitalen. I omkostnin
ger indgr ikke udlodning eller uddelinger
til ejere.
10
Omstrukturering
En planlagt proces, der er under ledelsens

kontrol, og som p vsentlige punkter n
drer ved: a) omfanget af et af virksomhedens
forretnings- eller aktivitetsomrder eller b)
den mde, hvorp et forretnings- eller aktivi
tetsomrde drives.
34
Omstningsaktiver Aktiver, der ikke er anlgsaktiver.
13
Operationel lea
singkontrakt
Enhver leasingkontrakt, der ikke er en finan

siel leasingkontrakt.
16
Opskrivning
Forgelse af et materielt anlgsaktivs

regnskabsmssige vrdi foranlediget af, at
dagsvrdien er hjere end den regnskabs
mssige vrdi.
15
Begreb
Forklaring
Overtagelsestidspunkt
Det tidspunkt i forbindelse med en virk

somhedsovertagelse, hvor bestemmende
indflydelse over den overtagne virksomheds
nettoaktiver og drift ubetinget overgr til
den overtagende virksomhed.
34
Pengestrmme
Ind- og udbetalinger af likvider.
33
Periodisering
Transaktioner, begivenheder og vrdin

dringer skal indregnes, nr de indtrffer,
uanset tidspunktet for betaling.
Produktionsmeto
den
Indtgtsmetode (kriterium), hvor indtgter

og omkostninger indregnes i resultatopg
relsen i takt med, at arbejdet bliver udfrt.
Nr produktionsmetoden anvendes, mles
det igangvrende arbejde i balancen til den
opgjorte salgsvrdi af den udfrte del af
arbejdet. Salgsvrdien for et igangvrende
arbejde udgr den forholdsmssige andel af
den kontraktfastsatte pris henholdsvis kal
kulerede salgspris, der er indtjent for den p
Afsnit
21
b a la n c e d a g e n u d f rte a n d e l a f d e t sa m le d e
entreprisearbejde.
Plidelig
Verificerbar og trovrdig.
Rapporteringsvaluta
Den valuta, rsrapporten aflgges i.
Regnskabsmssig
vrdi
Den vrdi, hvormed et aktiv eller en forplig

telse er indregnet i rsregnskabet.
15, 25
Regnskabsmssigt
skn
Ledelsens vurdering af det mest sandsynlige

konomiske forlb eller udfald af fremti
dige begivenheder og den virkning, disse
forventes at f p posterne i rsregnskabet
Eksempelvis skn over tabsrisiko eller skn
over levetider.
2, 3
35
Begreb
Forklaring
Regnskabspraksis
Kriterier og metoder for indregning og m

ling samt prsentation, herunder klassifika
tion, af rsregnskabets enkelte poster.
Afsnit
Regnskabsprincip
Se Grundlggende forudstninger.
Relevans
Betydende for en beslutning, srligt regnskabsbrugeres beslutninger p baggrund af

regnskabsoplysninger.
2, 3
Restvrdi
Det belb, virksomheden forventer at mod

tage ved afhndelse eller udrangering af et
immaterielt eller materielt anlgsaktiv ved
udlb af dets brugstid. Restvrdi kan ogs
benvnes scrapvrdi.
15
Resultatdispone
ring
Ledelsens forslag til anvendelse af rets resul

tat og overfrt resultat fra tidligere r.
Retlig forpligtelse
Forpligtelse, der er opstet ved aftale, lovgiv

ning eller retspraksis.
24
Retningslinjer,
almindeligt aner
kendte
En kvalitetsnorm for udarbejdelse af supple

rede beretninger, udviklet af praksis.
31
Retvisende billede
Kvalitetsnorm for rsregnskabet.
Salgsvrdi, aktiv
Den vrdi, et aktiv kan slges for p balan

cedagen, eksempelvis en brskurs.
18
Salgsvrdi, forplig
telse
Det belb, der skal betales for at frigre sig af

en forpligtelse p balancedagen.
26
Salgsvrdien for
et igangvrende
arbejde
Den forholdsmssige andel af den kontrakt

fastsatte pris (fastpriskontrakt) henholdsvis
kalkuleret salgspris (kostpris-plus-kontrakt),
der er indtjent for den p balancedagen ud
frte andel af det samlede entreprisearbejde.
21
Begreb
Forklaring
Sandsynligt
Ved sandsynligt forsts, at sandsynligheden

for, at en begivenhed indtrffer, er strre end
sandsynligheden for, at begivenheden ikke
indtrffer.
Scrapvrdi
Se Restvrdi.
Selvstndig uden
landsk enhed
En selvstndig udenlandsk enhed er en

udenlandsk virksomhed, hvis aktiviteter ikke
er en integreret del af den rapporterende
35
Sikring, valuta
En transaktion anses for indget i sikringsjemed, hvis flgende betingelser er opfyldt:
36
Afsnit
a) Det sikrede skal udstte virksomheden

for en valuta-kursrisiko
b) Sikringen skal vre effektiv med henblik
p at reducere denne risiko
c) Det sikrede og sikringstransaktionen skal
vre identificerede som sdanne, og
d) For aktiver og forpligtelser, som virk
somheden forventer at modtage eller
ptage sig, skal det vre sandsynligt, at
transaktionerne, der skaber den sikrede
valutaposition, vil blive gennemfrt. Alle
vsentlige karakteristika og betingelser
for de forventede transaktioner skal vre
fastlagte, herunder forventet tidspunkt for
transaktionernes gennemfrelse, transaktionstype og den belbsmssige strrelse.
Skat af egenkapital Den andel af rets skat, der vedrrer poste
bevgelser, rets
ringer direkte p egenkapitalen.
25
Skat, rets
25
Summen af rets aktuelle skat og rets ud

skudte skat samt eventuelle reguleringer af
skatter vedrrende tidligere r. Skat af rets
resultat er den andel af rets skat, der ikke
vedrrer posteringer direkte p egenkapita
len.
Begreb
Forklaring
Skattemssig vrdi Den vrdi, der er knyttet til et aktiv hen

holdsvis en forpligtelse ved opgrelsen af
den skattepligtige indkomst.
Afsnit
25
Skattepligtig mid
lertidig forskel
En midlertidig forskel, der vil pvirke opg

relsen af den skattepligtige indkomst med et
positivt belb, nr den udlignes.
25
Sm virksomheder
Se Mindre virksomhed.
Stor virksomhed
(klasse C-stor virk
somhed)
Virksomhed, der overskrider strrelsesgrn

serne for en mellemstor virksomhed.
Supplerende beret
ninger
Andre rapporter om virksomhedens udvik

ling, der afgives i tilknytning til rsrapporten,
eksempelvis miljrapporter og videnregn
skaber.
2, 30, 31
Terminskurs
Den valutakurs, der er fastsat i en aftale om

omveksling af 2 valutaer p en fremtidig
dato.
36
Tilgodehavende
En aftalemssig ret mellem 2 eller flere par

ter til at modtage likvider.
20
Tilskud
Sttte, der ydes af en uafhngig part i form

af overfrsel af ressourcer til en virksomhed
til gengld for tidligere eller fremtidig opfyl
delse af visse betingelser knyttet til virksom
hedens aktiviteter.
Transaktionsda
gens kurs
Omvekslingskursen p den dato, hvor en

transaktion finder sted.
36
Udenlandsk virk
somhed
En udenlandsk virksomhed er en filial, en

dattervirksomhed, en associeret virksomhed,
en flles ledet virksomhed (joint venture)
eller lignende, hvis regnskab aflgges i en an
den valuta end rapporteringsvalutaen.
35
Begreb
Forklaring
Udvikling
Anvendelse af forskningsresultater eller

anden viden til fremstilling af nye eller v
sentligt forbedrede produkter eller processer
forud for pbegyndelsen af en erhvervsms
sig udnyttelse.
14
Udskudt skat
Skatten af midlertidige forskelle, som for

ventes afregnet ved fremtidig udligning af de
midlertidige forskelle. Udskudt skat omfatter
svel udskudte skatteforpligtelser som ud
skudte skatteaktiver.
25
Udskudt skat, rets
ndringen i den udskudte skat fra regn

skabsrets begyndelse til regnskabsrets ud
lb, med undtagelse af ndringer som flge
af tilkb eller frasalg af virksomheder.
25
Udskudt skatteaktiv Udskudt skat af en fradragsberettiget midler

tidig forskel.
25
Udskudt skattefor
pligtelse
Udskudt skat af en skattepligtig midlertidig

forskel.
25
Varebeholdning
En virksomheds beholdning af varer, der

besiddes med henblik p videresalg som
led i et normalt forretningsforlb, eller som
forbruges ved produktion af andre varer. Va
rebeholdningen omfatter:
19
Afsnit
a) Kbte varer til videresalg eller forarbejd

ning, herunder handelsvarer, rvarer og
hjlpematerialer, samt
b) Helt eller delvist egenproducerede varer
produceret med henblik p videresalg.
Virksomhedsdeltager
En aktionr, anpartshaver eller andre, der

ejer kapitalandele i en virksomhed.
28
Virksomhedska
pital
Kapital, som virksomhedsdeltagerne har

indskudt i virksomheden, eksempelvis anparts- eller aktiekapital.
23
Afsnit
Begreb
Forklaring
Virksomhedsover
tagelse
En virksomhedssammenslutning, hvorved
den overtagende virksomhed opnr bestem
mende indflydelse over nettoaktiverne og
driften i den overtagne virksomhed mod
vederlggelse i aktiver, ptagelse af forplig
telser eller udstedelse af kapitalandele.
34
Virksomhedssammenlgning
En virksomhedssammenslutning, hvorved
selskabsdeltagerne i de sammenlagte virk
somheder forener kontrollen over alle, eller
stort set alle, de sammensluttede virksomhe
ders nettoaktiver og drift p en sdan mde,
at de i fllesskab opnr fordele og ptager sig
risici knyttet til den sammenlagte enhed, og
sledes at ingen af parterne kan identificeres
som den overtagende.
34
Virksomhedssam
menslutning
En transaktion, hvorved en virksomhed sam

menlgges med eller opnr bestemmende
indflydelse over nettoaktiverne og driften i
en anden virksomhed, sledes at virksom
hederne bringes sammen i en konomisk
enhed.
34
Vrdiregulering
Den vrdiforskel, der indregnes i resultat

opgrelse eller egenkapital. Vrdiforskellen
kan vre mellem dagsvrdi og kostpris, mel
lem 2 dagsvrdier eller mellem 2 regnskabs
mssige vrdier.
15, 17,
26, 36
Vsentlighed
Udeladelser eller fejlagtige oplysninger

vedrrende poster anses for vsentlige, hvis
disse hver for sig eller tilsammen kan have
indflydelse p regnskabsbrugeres kono
miske beslutninger truffet p grundlag af
rsregnskabet.
Vsentlighed afhnger af udeladelsens eller
den fejlagtige oplysnings strrelse og art vur
deret ud fra de forhold, der gr sig gldende.
Postens art eller strrelse eller en kombina
tion af begge kan vre den afgrende faktor.
Begreb
Forklaring
Afsnit
konomisk levetid
Den periode, hvori et materielt anlgsaktiv

kan anvendes konomisk rationelt efter dets
15, 16
forml, dvs.:
a) Den periode, i hvilken et aktiv forventes
at vre til konom isk nytte for en eller
flere brugere, eller
b) Det antal af producerede enheder eller
lignende, som forventes produceret af
aktivet af en eller flere brugere.
rsrapport
Betegnelse for det dokument, der indeholder

rsregnskab, beretninger og ptegninger.
2, 3
rsregnskab
Den del af rsrapporten, der bestr af resul

tatopgrelse, balance, eventuel pengestrmsopgrelse, eventuel egenkapitalopgrelse,
noter og anvendt regnskabspraksis.
2,3
Appendiks B
Sammenhng til rsregnskabslovens
bestemmelser
Oversigten viser regnskabsvejledningens sam m enhng til de vsentligste
bestemmelser i rsregnskabslovens regnskabsklasse B og C
RL
Krav - klasse B
RL
Supplerende
krav - klasse C
1. Indledning...........................................
1. Praktisk hjlpevrktj for klasse
B- og C-virksomheder...................
2. Vejledningens krav til klasse Cvirksomheder er i kursiv..............
3. Oversigt over vsentlige forskelle
til RL............................................
2. Formelle forhold.................................
1. Regnskabspligt..............................
2. Ansvaret for rsrapporten...........
3. Regnskabsr.................................
4. rsrapportens bestanddele og
rkkeflge....................................
5. Klassifikation og opstilling..........
6. Valuta og sp ro g ............................
7. Tidsfrister......................................
3. Overordnede forhold.........................
1. Retvisende billede........................
2. Kvalitetskrav.................................
3. Grundlggende forudstninger..
4. Begivenheder efter balancedagen..
5. Sammenligningstal og sammenlig
nelige oplysninger........................
6. Skift af regnskabsklasse................
1, 3, 7
110, 112
8
15
2, 17, 22
23
16, 138
138, 140
141, 153
78
11
12
13
13,33
24, 51, 52
55
22, 78
101
RL
Krav - klasse B
4. Ledelsesptegning..............................
5. Revisionsptegning/revisors erkl
ring ......................................................
6. Ledelsesberetning..............................
1. Overordnede k ra v ........................
RL
Supplerende
krav - klasse C
9, 10, 10a
22, 135
135a
7,11,13
77
2. Krav til minimumsindholdet af

en ledelsesberetning for klasse Bvirksomheder................................ 11, 76a, 77
3. Virksomhedens hovedaktiviteter.. 76a
4. Eventuelle usikkerheder ved ind
regning og mling, herunder usik
kerhed om going concern.............
5. Usdvanlige forhold, der kan have
pvirket indregning og mling__
6. Udviklingen i virksomhedens akti
viteter og konomiske forhold ...
7. Betydningsfulde hndelser ind
truffet efter regnskabsrets afslut
ning...............................................
8. Kravene til minimumsindholdet
af en ledelsesberetning for klasse
C-virksomheder...........................
9. Virksomhedens forventede udvik
ling, herunder srlige forudst
ninger og usikre faktorer..............
10. rets resultat sammenholdt med
tidligere udmeldte forventninger.
11. Beskrivelse af virksomhedens vi
denressourcer ..............................
12. Virksomhedens risikoprofil og risi
kostyring........................................
13. Virksomhedens pvirkning af det
eksterne m ilj ..............................
14. Forsknings-og udviklingsaktivite
ter i eller for virksomheden..........
15. Filialer i udlandet.........................
99, 99a
100, 101
99
99
99
99
99
99
99
99
100
99
99
99
99
99
RL
Krav - klasse B
87, 101
16. 5 rs hovedog ngletal................

17. Oplysninger om ikke-finansielle
forhold, som er relevante for virk
somhedens specifikke aktiviteter
og konomiske forhold................
18. Redegrelse om samfundsansvar..
19. Mltal og politikker for det under
reprsenterede kn......................
20. Eventuel omtale af supplerende
beretninger...................................
7. Anvendt regnskabspraksis, regnskabs
mssige skn og fejl............................
1. Anvendt regnskabspraksis gene
relt .................................................
2. ndring i anvendt regnskabsprak
sis ..................................................
3. ndring i regnskabsmssige
skn...............................................
4. Fundamentale fejl og vrige fejl..
8. Resultatopgrelsen............................
1. Resultatopgrelsen generelt........
2. Resultatdisponering....................
RL
Supplerende
krav - klasse C
99
99a
99b
99
17, 53
87
13,51
52, 54
52, 54
95
28, 29, 32
49
31,48
81
9. Indtgter............................................ 49
1. Indregning og mling af indtg
te r..................................................
2. Salg af varer...................................
3. Levering af tjenesteydelser...........
4. Igangvrende arbejder for frem
med regning.................................
5. Renter, licenser, royalties og udbyt
ter..................................................
6. Offentlige tilskud.........................
83b, 95, 96
10. Omkostninger....................................
49
96, 98a, 98b
11. Ekstraordinre poster........................
30
95
RL
Krav - klasse B
RL
Supplerende
krav - klasse
12. Indkomstskat og andre skatter..........

1. Indkomstskat................................
2. Andre sk atter................................
3. Indregning af rets skat................
4. Prsentation i rsregnskabet
13. Balancen..............................................
14. Immaterielle anlgsaktiver..............
1. Generelt.........................................
2. Indregning og mling...................
3.
4.
5.
6.
33, 36, 40
41,42
42, 43
41
Afskrivninger og nedskrivninger..
Opskrivning...................................
Afhndelse...................................
Prsentation og oplysninger - sr
lige krav......................................... 53, 59, 64
15. Materielle anlgsaktiver...................

2.
3.
4.
5.
6.
25
33, 36, 40
41,42
43
42, 43
41, 49, 51
Afskrivningsgrundlag...................
Afskrivninger og nedskrivninger .
Opskrivning...................................
Afhndelse...................................
Prsentation og oplysninger - sr
lige krav......................................... 58, 59, 60
64
16. Leasingaktiver....................................
1. Klassifikation af leasingkontrak
te r...................................................
2. Indregning og mling af finansielle
leasingkontrakter hos leasingta
ger...................................................
82, 83
88, 94
82, 83a
88, 90a
94
13, 33
83a
13, 33, 40
42, 43
83a
3. Sale-and-leaseback......................
4. Prsentation og noteoplysninger srlige krav................................... 60, 64
88, 90a
RL
Krav - klasse B
17. Investeringsejendomme og andre in

vesteringsaktiver.................................
1. Investeringsaktiver generelt........
2. Investeringsejendomme .............
3. Indregning og mling, investe
ringsejendomme .........................
4. Indregning og mling, finansielle
forpligtelser vedr. investerings
ejendomme...................................
5. Vrdireguleringer........................
6. Overfrsler og afhndelse...........
7. Prsentation og oplysninger - sr
lige krav.........................................
18. Finansielle aktiver og egne kapitalan
dele .....................................................
1. Flles bestemmelser....................
2. Kapitalandele i dattervirksomhe
der og associerede virksomheder i
moderselskabsregnskabet...........
3. Fllesledede virksomheder/joint
ventures i modervirksomhedens
regnskab.......................................
4. Investering i associerede virksom
heder og fllesledede virksomhe
der i koncernregnskabet..............
5. Andre vrdipapirer og kapitalan
dele ...............................................
6.
Andre tilgodehavender................
RL
Supplerende
krav - klasse C
38
33, 36, 38
82
37, 38
38
53, 59, 64
88, 94
36, 37, 38
36, 41
43a, 49
34
119,124
36, 37, 42
46
36, 37, 42
46
lige krav......................................... 64, 72
49
8. Egne kapitalandele......................
lige krav......................................... 76
88
98
RL
Krav - klasse B
19. Varebeholdninger..............................
36, 44, 46,

49
44
45
2. Opgrelse af kostpris...................
3. Metode for mling af kostpris__
4. Nedskrivning til nettorealisations
vrdi.............................................. 46
lige krav......................................... 59, 64
20. Tilgodehavender................................
1. Tilgodehavender generelt...........
3. Nedskrivning til nettorealisations
vrdi..............................................
4. Prsentation og oplysninger-sr
lige krav.........................................
21. Igangvrende arbejder for fremmed

regning...............................................
1. Igangvrende arbejder for frem
med regning generelt...................
2. Sammenlgning og opsplitning af
kontrakter....................................
3. Indtgter vedrrende kontrakter
4. Omkostninger vedrrende kon
trakter............................................
5. Indregning og mling af indtgter
og omkostninger...........................
6. Tab vedrrende kontrakter..........
lige krav.........................................
22. Likvide beholdninger.........................
23. Egenkapital.........................................
1. Egenkapital generelt....................
2. Virksomhedskapital....................
264
RL
Supplerende
krav - klasse C
82
82
89, 94
27
36, 37
33, 46
26, 58, 64
73
94
36, 49
82, 83b
44
82, 83b
49
46, 47
83b
26, 59
36, 37, 39
64
25, 49
35b
RL
RL
Krav - klasse B
3. Overkurs ved emission.................

4. Reserve for opskrivning................
5. Andre reserver..............................
6. Overfrt overskud eller under
skud...............................................
41,51
35a, 35b
43a
35a, 35b
49, 51
31,48
7. Foreslet udbytte.........................
lige krav......................................... 17, 56
74, 75
9. Tilskud i koncernforhold............. 49
24. Hensatte forpligtelser........................
1. Indregning....................................
2. M ling..........................................
3. Omstruktureringer......................
4. Tabsgivende aftaler......................
lige krav.........................................
3. Opgrelse af gldsforpligtelser...
4. Modregning af finansielle aktiver
og finansielle forpligtelser...........
87a
33, 47
36, 47
49, 52
47, 122
47
91
25. Udskudt skat.......................................

1. Metode..........................................
2. Midlertidige forskelle...................
3. Skattepligtige midlertidige for
skelle..............................................
4. Fradragsberettigede midlertidige
forskelle......................................... 33
5. Indregning.................................... 47
36, 47
6. M ling..........................................
lige krav.........................................
26. Gldsforpligtelser..............................
1. Omfang og anvendelse................
Supplerende
krav - klasse C
26, 27
33, 36, 37
38
37
13
91
RL
Krav - klasse B
RL
Supplerende
krav - klasse C
lige krav......................................... 26, 48, 63
91, 92, 93
27. Poster uden for balancen...................

1. Eventualforpligtelser................... 64
2. Eventualaktiver............................
3. Pantstninger og sikkerhedsstil
lelser .............................................. 64
4. Leje-og leasingforpligtelser.........
64
5. Aktiviteter, som ikke er indregnet i
balancen.......................................
28. Nrtstende parter............................
1. Nrtstende parter generelt........
2. Definition af nrtstende parter..
3. Nrtstende parter med bestem
mende indflydelse p virksomhe
den.................................................
4. Transaktioner med nrtstende
p arte r............................................
5. Andre oplysninger om nrstende
p arte r............................................
90b
94, 97, 98
94a
98c
98c
98c
98c
70, 71, 72
73, 74
29. N o te r..................................................
Se appendiks C
30. Supplerende beretninger...................
98a, 98b
Se appendiks D
14, 17
3 1. Kapitalisering af finansieringsomkost
ninger..................................................
2. Prsentation og oplysninger
40, 44, 59
59
32. Oplysninger om aktiebaseret veder

lggelse...............................................
98b
33. Pengestrmsopgrelse......................
1. Pengestrmsopgrelsen generelt..
2. Prsentation af driftsaktivitet__
3. Prsentation af investeringsaktivi
tet ..................................................
86, 87
RL
RL
Krav - klasse B
Supplerende
krav - klasse C
4. Prsentation af finansieringsakti
vitet ...............................................
5. Likvider i pengestrmsopgrel
sen .................................................
6. Prsentation i vrigt....................
34. Virksomhedssammenslutninger......
1. Indledning....................................
2. Overtagelsesmetoden...................
1. Generelt...................................
2. Identifikation af den overta
gende part...............................
3. Fastlggelse af overtagelses
tidspunktet ............................
4. Opgrelse af kostprisen.........
5. Identifikation af og mling af
dagsvrdien af identificerbare
aktiver og forpligtelser...........
6. Opgrelse af goodwill eller ne
gativ goodwill.........................
3. Sammenlgningsmetoden..........
4. Andre forhold...............................
5. Oplysninger i rsrapporten.........
122, 129
122
121,123
72, 77
35. Valutakursregulering.........................
1. Valutakursregulering generelt.... 39
2. Ln og udln i fremmed valuta ... 37
3. Omregning af en udenlandsk virk
somheds regnskab........................ 49
1. Klassifikation af en udenlandsk
enhed ......................................
2. Omregning af regnskabet for
en selvstndig udenlandsk
enhed ......................................
3. Omregning af regnskabet
for en integreret udenlandsk
enhed ......................................
4. ndring af klassifikationen af
en udenlandsk enhed.............
80
RL
RL
Krav - klasse B
4. Srlige forhold vedrrende en

udenlandsk virksomheds regn
skab ...............................................
1. Omregning af goodwill ved
erhvervelse af en selvstndig
udenlandsk enhed.................
2. Mellemvrende med en selv
stndig udenlandsk en h e d ...
lige krav......................................... 16, 53
36. Afledte finansielle instrumenter og
regnskabsmssig sikring...................
1. Indregning og mling af afledte
finansielle instrumenter..............
2. Regnskabsmssig sikring.............
3. Betingelser for regnskabsmssig
sikring..........................................
4. Srligt om regnskabsmssig sik
ring afvalutarisici.........................
5. Srligt om regnskabsmssig sik
ring af renterisici...........................
6. Ophr med sikring........................
37. Ikrafttrden og fremtidig ajourf
ring ......................................................
36, 37
49, 50
Supplerende
krav - klasse C
Appendiks C
Notekrav, klasse B-virksomheder
Oversigten viser de notekrav, som efter regnskabsvejledningen glder for
virksomheder i regnskabsklasse B. Krav om oplysninger i ledelsesberet
ning og anvendt regnskabspraksis er ikke med i oversigten. Oversigten
viser sledes kun de rene notekrav.
Venstresiden viser notekravene efter regnskabsvejledningen. Der er hen
visning til konkrete noteeksempler i rsrapportmodellerne for klasse B
og C sam t henvisning til de afsnit i regnskabsvejledningen, der omtaler
notekravene nrmere. Af praktiske rsager er det ikke alle nedennvnte
notekrav og anbefalinger, der kan genfindes i rsrapportmodellerne.
Hjresiden viser, om notekravene genfindes i rsregnskabslovens klasse B
eller C, sam t hvilken der regulerer omrdet. Hvor regnskabsvejledningen
krver flere noter end rsregnskabsloven, er noterne m arkeret m ed g rt
Fx er anlgsnoten krvet efter vejledningen, mens den er frivillig efter rs
regnskabsloven.
Notekrav efter RL
Notekrav efter regnskabsvejledningen

Klasse B
rsrapport- Vejledning
model B/C
RL B/C
RL
B -n o te 15
3.4.5.
ll.s tk .
C - note 27
6.4.1.
6.4.7.
Generelt
Da rsregnskabet skal give

et retvisende billede, kan
det vre ndvendigt at give
yderligere oplysninger om fx
going concern-usikkerhed i
noterne
29.1.3.
1 -2
Klasse B
rsrapport
m odel B/C
Vejledning
RL B/C
RL S
7.3.5.
19.5.2.
54
3.5.4.
55, stk 1
2.5.2.
66
skemaerne, skal specificeres

i noterne
B - note 2,3
C - note
4,5,6,7
C - note 20
Der skal vre sam m enlig

ningstal for arabertalsposter,
der er sammendraget af
hensyn til overskueligheden,
jf. RL 66
B - note 2,3
C - note
4,5,6,7
C - note 12
C -n o te 20
3.5.1.
24, stk 3
66
3.5.3.
67
Vsentlige ndringer i
regnskabsmssige skn
skal specificeres. ndringen
skal forklares i en note eller
i redegrelsen for anvendt
regnskabspraksis.
Er sam m enstningen af
virksom hedens aktiviteter
ndret i lbet af regn
skabsret, skal der gives
oplysninger, der muliggr en
sam m enligning fra r til r.
Oplysningen kan undlades,
hvis sammenligningstallene
i resultatopgrelse og ba
lance ndres.
Arabertalsposter, der er
sammendraget i regnskabs-
Anbefaling: Vejledningen
B - note 2,6,
anbefaler sam m enlignelige
10m.fl.
oplysninger for alle noter til
C - note 4,5,
6 m.fl.
resultatopgrelsens poster
Hvis det er af betydning for
forstelsen af rsregnskabet,
anbefaler vejledningen
endvidere sammenlignelige
oplysninger for noter til
balancen og pengestrm s
opgrelsen
Posters eventuelle indbyrdes
forbindelse skal oplyses, hvis
det ikke fremgr af balancen
Klasse B
rsrapport
m odel B/C
Vejledning
Vedr. valuta skal noterne

oplyse:
B - note 2
35.5.3.
* Akkumuleret nettokursdifference indregnet

direkte p egenkapitalen
samt en specifikation af
C - Egenkapital-opgrelse
RL B/C
RL
88
rets bevgelser
I noter for balanceposter,
hvor rets bevgelser er
specificeret, skal kursre
gulering af primo vrdier
fremg srskilt
Nettokursdifference
vedrrende integrerede
udenlandske enheder
indregnet i resultatopg
relsen
Det samlede belb for
valutakursdifferencer,
der er indregnet i rets
C - note 4,5
resultat
Anbefaling: rets skat speci
B - note 4
ficeres p hovedposter, her

under rets aktuelle skat og
rets ndring i udskudt skat
sam t ndring vedrrende
tidligere r
C - note 6
12.4.5.
Anbefaling; Der redegres

for forholdet mellem den
skattemssige om kostning
C - note 6
12.4.6.
Anlgsnoten skal vises for

hver post under anlgsak
B - note 4,5
14.6.2.
C -n o te 8,9,
15.6.2.
tiver
10,11
16.4.2.
(-indtgt) og rets resultat

Aktiver
17.7.2.
18.7.1.
Klasse B
rsrapportm odel B/C
Hvis anlgsaktiver opskrives, skal der for hver post

gives oplysning om forskel
Vejledning
RL B/C
RL
15.6.4.
58
svrdier, s opskrivningens
effekt p aktivernes vrdi
fremgr
For investeringsejendomme
skal oplyses, hvilke dagsvr
17.7.2.
dier der er mlt ved medvir

ken af ekstern vurderings
mand
For investeringsejendomme,
der mles efter kostpris
m etoden, skal dagsvrdien
oplyses
For finansielt leasede aktiver

skal oplyses:
*
17.7.1.
B - note 6
C - note 9
15.6.5.
16.4.1.
60
90a
59
Hvilke indregnede akti

ver der ikke ejes af virk
som heden
Aktivernes regnskabs
mssige vrdi
Hvis renter er indregnet i

aktivers kostpris, skal ren
tebelbet oplyses for hver
relevant post
31.2.1.
Oplys den anvendte rente
31.2.2.
sats for indregnede renter
14.6.3.
15.6.3.
19.5.2.
Klasse B
rsrapportm odel B/C
Vejledning
RL B/C
RL
For igangvrende arbejder

for fremmed regning skal
oplyses:
C -n o te 12
21.7.2.
B (*)
26, stk 2
Tilgodehavender under
C -n o te 15
omstningsaktiver, der for
falder til betaling mere end
et r efter balancedagen, skal
oplyses
20.4.1.
26, stk. 1
Unormalt store nedskriv

ninger af omstningsaktiver
skal oplyses m ed belb
19.5.2.
20.4.3.
58
Tilbagefrsler af op- og
nedskrivninger p om st
ningsaktiver skal oplyses
m ed belb
19.5.2.
20.4.3.
58
Begrnsninger i virksom
22.1.7.
Salgsvrdien af det ud
frte arbejde
* Acontofaktureringer
* Betalinger, der tilbage
holdes, indtil visse kon
traktfastsatte betingelser
er opfyldt
(*) Efter RL skal forudbe
talinger fra kunder fremg,
nr belbet er modregnet
i Varebeholdninger" eller
Igangvrende arbejder for
fremmed regning"
hedens muligheder for at

anvende de likvide midler
skal oplyses
Begrnsninger i virksom
22.1.8.
hedens muligheder for at

overfre likvider m ellem
koncernvirksomheder skal
rvrvltrcoc
opiyses
33.5.5.
Klasse B
rsrapport-
Vejledning
RL B/C
RL
B
C
56
87a
56, stk. 4
m odel B/C
Oplys, hvor stor en del af
virksomhedens vrdipa
18.7.5.
pirer og kapitalandele der

handles p et velfungerende
marked.
Egenkapital
Krav om en fuldstndig
egenkapitalopgrelse, hvor
B - note 9
23.8.2.
18.9.2.
der for hver egenkapitalpost

oplyses:
*
*
*
*
Strrelsen primo regn

skabsret
Tilgang i lbet af regn
skabsret
Afgang i lbet af regn
skabsret
Strrelsen ultimo regn
skabsret
Bevgelserne skal benvnes

og opdeles p arter
1 egenkapitalopgrelsen skal
angives det fulde udbyttebe
lb inkl. den andel, der kan
henfres til egne kapitalan
18.9.3.
dele. Tilbagefrsel af udbytte

af egne kapitalandele skal
anfres separat i egenkapi
talopgrelsen, nr udbytte
betalingen deklareres
ndringer i virksomhedska
pitalen inden for de seneste
5 regnskabsr skal oplyses
C -n o te 16
23.8.3.
Klasse B
rsrapport
m odel B/C
Vejledning
RL B/C
RL
Aktieselskaber skal oplyse,
B -n o te 14
C - note 29
28.5.1.
7 4
Antallet af aktier og deres

B - note 9
plydende vrdi skal oplyses C - note 16
23.8.4.
75, stk. 1
Hvis selskabskapitalen er
opdelt i klasser, skal der for
23.8.4.
75, stk. 1
75, stk 2
hvem der besidder mindst

5 procent af kapitalen eller
stemmerne:
* Navn
* Bopl (virksomheders
hjemsted)
Bestemmelsen vil blive op
hvet, nr ejerregisteret i
henhold til selskabsloven er
etableret
B - note 9
C -n o te 16
hver klasse oplyses om:

* Antal anparter/aktier
*
Plydende vrdi
I frstkommende rsrapport
skal aktieselskaber oplyse
om de faktiske om kostnin
ger ved:
*
*
Stiftelse af selskabet
Forhjelse af kapitalen
Klasse B
Ejer et selskab egne kapi
rsrapport
m odel B/C
Vejledning
RL B/C
RL
18.9.1.
76
28.5.8.
98
talandele, skal der oplyses

om:
*
Antal, plydende vrdi

og procentdel af selskabs
kapitalen
* Antal, plydende vrdi

og procentdel af selskabs
kapitalen, som er erhver
vet henholdsvis afhndet
i regnskabsret. Herun
der oplyses den samlede
kbesum henholdsvis
salgssum
*
rsagen til regnskabs

rets erhvervelser af egne
kapitalandele
Tilsvarende oplysninger skal

gives for egne kapitalandele,
som selskabet har erhvervet
til sikkerhed
Besidder en dattervirk
som hed kapitalandele i et
moderselskab, skal moder
selskabet give sam m e oplys
ninger som ved besiddelse af
egne kapitalandele
Gldsforpligtelser, hensatte
forpligtelser og eventualforpligtelser
Klasse B
rsrapportm odel B/C
Vejledning
RL B/C
RL
Hvis gldsposterne i ba
lancen ikke er opdelt i kort
fristet og langfristet gld
B - note 11
C - note 20
2.5.2.
26, stk 3
26.5.1.
6 3
93, stk 2
91
pr. arabertalspost (1,2,3

m.v.), skal opdelingen ske i
noterne
B - note 11
Den samlede gld, der for
falder til betaling mere end 5
r efter balancetidspunktet
skal oplyses
Kontraktlige forpligtelser til
14.6.4.
erhvervelse af anlgsaktiver
skal oplyses
15.6.6.
17.7.3.
De srlige forhold om an
svarlig lnekapital skal oply
26.5.2.
ses i noterne
Oplysning om den samlede
leasinggld, der forfalder:
*
B - note 11
16.4.1.
C - note 20
Inden for 1 r efter balan
cetidspunktet
* Mellem 1 og 5 r efter
balancetidspunktet
* Mere end 5 r efter balan
cetidspunktet
Forgelse og tilbagefrsel af
hensatte forpligtelser med
vsentlig indvirkning p
24.5.4.
rets resultat skal specifi

ceres
Hvis en hensat forpligtelse
og en eventualforpligtelse
udspringer fra den samme
begivenhed, skal virksomhe
den oplyse sam m enhngen
m ellem den hensatte for
pligtelse og eventualforpligtelsen
24.5.5.
Klasse B
rsrapport
Vejledning
RL B/C
RL
B -n o te 12
C - note 23
27.1.3.
64, stk.l
C - note 23
27.1.4.
Sikkerhedsstillelse for h en
C - note 23
holdsvis dattervirksomheder
og andre tilknyttede oplyses
srskilt
28.5.8.
97
16.4.3.
64, stk. 2
m odel B/C
Eventualforpligtelser (her
under kaution og garantier)
skal oplyses pr. kategori
Er virksomheden forpligtet
sam m en m ed andre, oplyses
den del af forpligtelsen, der
som udgangspunkt dkkes
af andre, som en eventualforpligtelse
Forpligtelser i henhold til

lejeog leasingkontrakter
B -n o te 12
C - note 23
27.4.1.
skal oplyses, medm indre

forpligtelserne indregnes i
balancen
Eventualforpligtelser og lejeog leasingforpligtelser over
for modervirksom heden og
sstervirksomheder skal op
lyses srskilt pr. kategori
27.1.3.
27.4.1.
64, stk. 3
For hver post under aktiver

B -n o te 13
oplyses om begrnsninger i C -n o te 24
ejendomsretten, om fanget af
14.6.4.
B/C
6 4 /9 4
15.6.6.
pantstninger mv. samt den
17.7.3.
19.5.2.
regnskabsmssige vrdi af
pantsatte aktiver
26.5.3.
27.3.1.
Den sam lede hftelse i fl

lesledede virksomheder mv.
18.7.4.
oplyses som eventualforpligtelse
rsrapport
m odel B/C
Vejledning
RL B/C
RL 8
Tilgodehavender hos (og sik
B - note 8
20.4.2.
7 3
kerhedsstillelse for) ledelsen

skal oplyses:
C -n o te 13
28.5.9.
10.1.7.
B - note 1
C - note 2
3.5.2.
28.5.2.
98a
Klasse B
Personale og ledelse
Sum af tilgodehavender
pr. ledelseskategori
* Lnevilkr, herunder
*
rentefod
Belb, der er tilbagebetalt
i ret
Ln, der er optaget og
indfriet i ret
Tilsvarende oplysningskrav
glder for tilgodehavender
hos (og sikkerhedsstillelse
for):
*
*
Ledelsen i virksomhe
dens moderselskab
Nrtstende personer til
virksom hedens ledelse
eller moderselskabets
ledelse
Oplysning om gennem snit

lige antal beskftigede i
regnskabsret
Krav om sammenligningstal
Klasse B
rsrapport
Vejledning
RL B/C
RL
B - note 1
3.5.2.
C - note 2
10.1.6.
66
98a
98b
98b
m odel B/C
De samlede personaleom
kostninger skal oplyses og
specificeres i lnninger,
pensioner og andre om
kostninger til social sikring,
m edm indre dette fremgr af
resultatopgrelsen. Kravet
glder bde artsopdelt og
funktionsopdelt resultatop
grelse.
For hver ledelseskategori
skal oplyses:
3.5.2.
B - note 1
28.5.3.
C - note 2
Vederlag mv. for vare

tagelse af ledelsesfunk
tioner
* Eventuelle forpligtelser til
at yde pension
* Eventuelle srlige incitamentsprogrammer
(aktieoptioner, srlige
bonusordninger mv.)
Oplysning om vederlag skal
gives, uanset om ledelsen
modtager vederlaget fra
andre koncernforbundne
selskaber
28.5.4.
3.5.2.
Oplysning om incitamentsprogrammer for virksom he

dens ledelse skal vise, hvem
der er omfattet, hvilke ydel
ser der indgr, samt hvad der
i vrigt er ndvendigt for at
kunne vurdere vrdien heraf
(fx antallet af optioner, for
ml, indhold og betingelser)
B - note 1
28.5.6.
C - note 2
32.1.1.
Klasse B
rsrapportm odel B/C
Vejledning
RL B/C
RL
98b
98c, stk. 5
28.5.7.
Det skal oplyses, hvis et

ledelsesm edlem indgr i et
koncem -incitam entsprogram
Strrelsen af et enkelt ledelsesm edlem s vederlag, pen
sion og incitamentsprogram
kan undlades ved at:
*
B - note 1
C - note 2
28.5.3.
B - note 1
C - Note 2
32.1.3.
B -n o te 14
28.3.1.
28.3.2.
Angive belbene samlet

for 2 ledelseskategorier
eller
Udelade belbene, hvis
kun n ledelseskategori
modtager vederlag, pen
sion eller incitam ents
program
Ved aktiebaseret vederlg

gelse til virksomhedens
medarbejdere skal der gives
tilsvarende oplysninger som
ved aktiebaseret vederlg
gelse til ledelsen
Nrtstende
Der skal gives oplysning om

nrtstende parter m ed be
stem m ende indflydelse:
*
Navn
Bopl (virksomheders
hjemsted)
Grundlaget for den be

stem m ende indflydelse
C - note 26
Klasse B
rsrapport
m odel B/C
Transaktioner m ed n rt
B -n o te 14
stende parter skal oplyses,
C - note 26
opdelt i transaktioner p
henholdsvis norm ale og
ikke-normale markedsvilkr:
Vejledning
RL B/C
RL
28.4.1.-4.
C(*)
98c, stk.
1 -4
28.5.8.
71
* Belb
* Karakteren af forholdet
til den nrtstende
* Andre ndvendige oplys
ninger
(*) I m odstning til RL
skal oplysninger efter vej
ledningen gives, selvom en
transaktion er p norm ale
markedsvilkr, og selvom
en transaktion er mellem en
modervirksom hed og en helejet dattervirksom hed
Der skal gives oplysninger
om navn og hjem sted for de
modervirksomheder, der ud
arbejder koncernregnskab
for den strste henholdsvis
m indste koncern, hvori
virksomheden indgr som
dattervirksom hed
Det skal oplyses, hvor de
udenlandske modervirk
som heders koncemregnskab er kan rekvireres
Klasse B
rsrapportmodel B/C
Vejledning
RL B/C
RL
Virksomheden skal oplyse

navn, hjem sted og retsform
for:
B - note 7
C -n o te 10,
11
18.7.3.
28.5.8.
72, stk. 1
72, stk. 4
* Dattervirksomheder
* Associerede virksom
heder
* Interessentskaber, hvor
virksomheden er interes
sent
* Kommanditselskaber,
hvor virksomheden erkom plem entar
Oplysningerne kan udelades,
hvis de kan volde betydelig
skade for virksomheden selv
eller de om handlede virk
som heder
Klasse B
rsrapportmodel B/C
Vejledning
RL B/C
RL
For hver dattervirksom hed

og associeret virksomhed
oplyses:
B - note 7
C -n o te 10,
11
18.7.2.
28.5.8.
72, stk. 2
* Ejerandel
* Strrelsen af egenkapital
og resultat
Oplysninger om egenkapital
og resultat kan undlades,
hvis n af flgende betingel
ser er opfyldt:
72, stk. 3
* Ejerandelen er m indre
end 50 procent af egen
kapitalen i den underlig
gende virksomhed, og
denne har ikke pligt til at
offentliggre rsrapport
* Virksomheden konso
lideres i koncernregn
skabet
* Virksomheden indregnes
efter indre vrdis m etode
Nr indre vrdis m etode an C - note 10
vendes, skal virksomheden
C - note 11
oplyse om resterende posi
tive og negative forskelsbe
lb (goodwill) for henholds
vis tilknyttede virksomheder
og associerede virksomheder
34.5.4.
Klasse B
rsrapportm odel B/C
Vejledning
Ved virksom hedssam m en

slutninger / erhvervelse af
virksomheder skal i sam
m enslutningsret oplyses:
C -n o te 10
34.5.1.
* Navn og hjemsted sam t

beskrivelse af de sam
m ensluttede virksom
heder
* Karakteren af sam m en
slutningen sam t anvendt
m etode for regnskabs
mssig behandling
* Tidspunktet, fra hvilket
sam m enslutningen har
regnskabsmssig effekt
* Aktiviteter, som virk
som heden har besluttet
at afhnde eller afvikle
som flge af sam m enslut
ningen
* Hvor stor en andel af
stem m erettighederne i
den overtagne virksom
hed der erhverves
* Kostpris, vederlggelsesform og eventuelle betin
gede betalinger
Der er p nogle om rder
sammenfald med krav i RL,
m en vejledningens krav er
mere om fattende
RL B/C
RL
72
80
Appendiks D
Notekrav, klasse C-virksomheder
Oversigten viser de yderligere notekrav, som efter regnskabsvejledningen
glder for virksomheder i regnskabsklasse C, og som skal iagttages ud over
notekravene i vejledningens regnskabsklasse B (se oversigten for klasse B).
Krav om oplysninger i ledelsesberetning og anvendt regnskabspraksis er
ikke m ed i oversigten. Oversigten viser sledes kun de rene notekrav.
Venstresiden viser notekravene efter regnskabsvejledningen. Der er hen
visning til konkrete noteeksem pler i rsrapportm odellen for klasse C og
henvisning til de afsnit i regnskabsvejledningen, der om taler notekravene
nrmere. Af praktiske rsager er det ikke alle nedennvnte notekrav og
anbefalinger, der kan genfindes i rsrapportmodellerne.
Hjresiden viser, om notekravene genfindes i rsregnskabslovens klasse
C, sam t hvilken der regulerer omrdet. Hvor regnskabsvejledningen
krver flere noter end rsregnskabsloven, er noterne m arkeret m ed g r t
Fx krver vejledningen en rkke specifikke oplysninger om udskudt skat,
mens rsregnskabsloven blot indeholder et generelt krav om forklaring af
hensatte forpligtelser.
Notekrav efter RL
Notekrav efter regnskabsvejledningen
Klasse C
Generelt
rsrapportmodel C
Vejledning
RL C
RL
Klasse C
rsrapportmodel C
Oplysning om aktiviteter,
der i henhold til en sam let
plan skal afhndes, lukkes
eller opgives. S vidt muligt
m ed oplysning om, m ed
hvilket belb aktiviteterne
indgr i:
C - note 1
*
*
*
*
Vejledning
RL C
RL
80
95
N ettoom stning
rets resultat
Anlgsaktiver
Omstningsaktiver
Indtgter og omkostninger,
der hidrrer fra ndring af
regnskabsmssige skn, skal
forklares
Ekstraordinre poster skal
forklares
C - note 7
95
Store virksom heder skal op

dele nettoom stningen p
flgende, hvis segm enterne
afviger indbyrdes:
C - note 1
96
* Forretningssegmenter
* Geografiske segm enter
Opdelingen kan udelades,
hvis oplysningerne kan
volde betydelig skade for
virksomheden.
Udeladelsen skal begrundes
Klasse C
rsrapportmodel C
Store virksom heder skal vise C - note 3

regnskabsrets samlede ho
norar til revisionsvirksom
heden og dennes dattervirk
som heder fordelt p:
Vejledning
RL C
3.5.2.
RL
96, stk. 2-3
* Lovpligtig revision
* Andre erklringsopgaver
m ed sikkerhed
* Skatterdgivning
* Andre ydelser
Krav om sam menligningstal
for det samlede revisionshonorar
Oplysninger kan undlades,
hvis oplysningerne gives p
koncernniveau i et koncern
regnskab, der er udarbejdet
efter EU-reguleringen
Aktiver
Periodeafgrnsningsposter
(aktiver) skal forklares
C - note 14
Vsentlige afvigelser m el
lem en varebeholdnings
genanskaffelsesvrdi og
kostpris skal oplyses for hver
arabertalspost under varebe
holdninger
19.5.2.
Store virksom heder skal op

lyse karakteren og vrdien
af eventualaktiver
27.5.5.
Egenkapital
89
89, stk. 2
90 b
Klasse C
rsrapportmodel C
Egenkapitalopgrelsen skal
prsenteres som en srskilt
regnskabsopstilling og kan
sledes ikke blot vises i en
note
Vejledning
RL C
RL
23.8.1.
Gldsforpligtelser, hensatte
forpligtelser og eventualforpligtelser
For hver post under glds

forpligtelser oplyses den
del, der forfalder om mere
end 5 r
C - note 20
26.5.7.
92
(forpligtelser) skal forklares
C - note 21
26.5.8.
91
26.5.11.
93, stk. 2
26.5.9.
93, stk. 1
26.5.10.
93, stk 1
Ansvarlig lnekapital. For

h v e r fo rp lig te ls e oplyses:
* Udestende belb
* Tidspunkt for forfald
(lbetid")
* Rentesats
* Om renten afregnes lbe nde eller oprulles
* Srlige vilkr for tilbage
trden
Konvertible gldsbreve. For
hvert ln oplyses:
* Udestende belb
* Ombytningskursen
* Frist for om bytning
Udbyttegivende gldsbreve.
For hvert ln oplyses:
* Udestende belb
* Aftalt forrentning
Klasse C
rsrapport
model C
Vejledning
RL C
RL
For hver gruppe af hensatte

forpligtelser skal oplyses:
C -n o te 19
24.5.2.
91
* Beskrivelse af forpligtel
sen og tidspunktet for det
forventede trk p virk
som hedens konomiske
ressourcer
* Omtale af eventuelle
usikkerheder ved opg
relsen af omkostningerne
eller det forventede afholdelsestidspunkt sam t
oplysninger om de v
sentligste forudstninger
vedrrende fremtidige
begivenheder
* Strrelsen af en eventuel
forventet refusion sam t
den regnskabsmssige
behandling heraf
Klasse C
rsrapport
model C
Vejledning
For udskudt skat skal der

gives:
C - note 18
25.7.4.
* Oplysning om anvendt
skatteprocent ved mling
af udskudt skat sam t
forklaring af eventuelle
ndringer heri i forhold
til tidligere r
* Specifikation i hoved
poster, herunder vedr
rende fremfrt skatte
mssigt underskud
* Oplysning om arten,
strrelsen og vurde
ringsgrundlaget for
indregnede skatteaktiver,
hvis vrdi er baseret p
fremtidig indtjening.
Oplysninger skal omfatte
svel udskudte skatteak
tiver, der er m odregnet i
udskudte skatteforplig
telser, som et udskudt
nettoaktiv
* Oplysning om art, str
relse og begrnsninger
i anvendelsesmulig
hederne for ikke-indregnede skatteaktiver,
i det omfang sdanne
oplysninger er vsentlige
for forstelsen af rsregn
skabet
RL C
RL
91
Klasse C
rsrapport
model C
Virksomheden skal oplyse

om arrangementer, som
ikke er indregnet i balancen,
herunder anvendelse af virk
som heder eller aktiviteter
til et specielt konomisk,
juridisk, skatte- eller regnskabsmssigt forml, hvis
oplysning herom er nd
vendig for bedm m elsen af
virksomhedens finansielle
stilling.
Vejledning
RL C
RL
27.5.1.-2.
94a
Oplysningerne skal omfatte

karakteren af og det forret
ningsmssige forml m ed
arrangementerne.
Store virksomheder skal op
lyse om de risici og fordele,
der er forbundet m ed arran
gem enterne, og den finan
sielle indvirkning heraf
Pengestrmsopgrelse
Samm enhngen mellem

likvider i pengestrm sopg
relsen og likvider i balancen
skal fremg af pengestrm s
opgrelsen eller i en note
C - note 31
22.1.6.
Urealiserede kursgevinster
og -tab vises i en note
eller som srskilt post i pen
gestrmsopgrelsen
C -n o te 31
33.5.4.
For at sikre overskuelighe

den i pengestrm sopgrel
sen kan underopdelinger og
specifikationer med fordel
gives i noterne
C - note
28-31
33.6.1.
Klasse C
rsrapport
model C
Vejledning
Specifikation af penge
strmsopgrelsens poster i
noter, hvis det er vsentligt
for forstelsen af virksomhe
dens pengestrm me
C - note
28-31
33.6.15.
RL C
RL
For s vidt angr noter til koncernregnskabet: Se krav i RL 125-127.
Appendiks E
rsregnskabslovens skemakrav for klasse B
og C
Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)
AKTIVER
ANLGSAKTIVER
I. Immaterielle anlgsaktiver
1. Frdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, va

remrker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2. Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemrker samt lignende
rettigheder
3. Goodwill
4. Udviklingsprojekter under udfrelse og forudbetalinger for immateri
elle anlgsaktiver
II. Materielle anlgsaktiver
1. G ru n d e o g b y g n in g e r
2. Produktionsanlg og maskiner
3. Andre anlg, driftsmateriel og inventar

4. Materielle anlgsaktiver under udfrelse og forudbetalinger for materi
elle anlgsaktiver
III. Finansielle anlgsaktiver
1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

2. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Kapitalandele i associerede virksomheder

Tilgodehavender hos associerede virksomheder
Andre vrdipapirer og kapitalandele
Andre tilgodehavender
Egne kapitalandele
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
OMSTNINGSAKTIVER
I.
Varebeholdninger
1. Rvarer og hjlpematerialer
2. Varer under fremstilling
3. Fremstillede varer og handelsvarer

4. Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Igangvrende arbejder for fremmed regning
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Krav p indbetaling af virksomhedskapital
III. Vrdipapirer og kapitalandele

2. Egne kapitalandele
3. Andre vrdipapirer og kapitalandele

IV. Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
1. Reserve for nettoopskrivning efter den indre vrdismetode

3. Reserve for udln og sikkerhedsstillelse
4. Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital
5. vrige lovpligtige reserver
6. Vedtgtsmssige reserver
7. vrige reserver
2.
V. Overfrt overskud eller underskud
HENSATTE FORPLIGTELSER
1. Hensttelser til pensioner og lignende forpligtelser
2. Hensttelser til udskudt skat
3. Andre hensatte forpligtelser
GLDSFORPLIGTELSER (KORT- OG LANGFRISTEDE)
1. Gld til realkreditinstitutter
2. Anden gld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3. Kreditinstitutter i vrigt
4. Konvertible og udbyttegivende gldsbreve
5. Modtagne forudbetalinger fra kunder
6. Leverandrer af varer og tjenesteydelser
7. Gld til tilknyttede virksomheder
8. Gld til associerede virksomheder
9. Selskabsskat
10. Anden gld
11. Periodeafgrnsningsposter
12. Forslag til udbytte for regnskabsret
Skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D)

ANLGSAKTIVER
I.
Immaterielle anlgsaktiver
1. Frdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, va

remrker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2. Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemrker samt lignende
rettigheder
3. Goodwill
4. Udviklingsprojekter under udfrelse og forudbetalinger for immateri
elle anlgsaktiver
II. Materielle anlgsaktiver
1.
2.
3.
4.
Grunde og bygninger
Materielle anlgsaktiver under udfrelse og forudbetalinger for materi
elle anlgsaktiver
III. Finansielle anlgsaktiver
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder
Andre vrdipapirer og kapitalandele
Egne kapitalandele
OMSTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
1.
2.
3.
4.
Fremstillede varer og handelsvarer
Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
1.
2.
3.
4.
5.
6.

Krav p indbetaling af virksomhedskapital
7. Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

III. Vrdipapirer og kapitalandele

2. Egne kapitalandele
3. Andre vrdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
KORTFRISTEDE GLDSFORPLIGTELSER
9. Selskabsskat
10. Anden gld
12. Forslag til udbytte for regnskabsret
OMSTNINGSAKTIVER MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE

GLDSFORPLIGTELSER
AKTIVER I ALT MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GLDSFOR
PLIGTELSER
LANGFRISTEDE GLDSFORPLIGTELSER
9. Selskabsskat
10. Anden gld
1. Hensttelser til pensioner og lignende forpligtelser
2. Hensttelser til udskudt skat
3. Andre hensatte forpligtelser
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Reserve for nettoopskrivning efter den indre vrdis metode

Reserve for udln og sikkerhedsstillelse
Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital
vrige lovpligtige reserver
Vedtgtsmssige reserver
vrige reserver
V. Overfrt overskud eller underskud
Skema for artsopdelt og funktionsopdelt resultatopgrelse

(regnskabsklasse B)
(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, jf. RL 32. Bruttofortjeneste/bruttotab i parentesen skal i s fald placeres i stedet)
ARTSOPDELT
1.
2.
3.
4.
5.
Nettoomstning*
ndring i lagre af frdigvarer og varer under fremstilling*
Arbejde udfrt for egen regning og opfrt under aktiver *
Andre driftsindtgter *
Eksterne omkostninger *
a) Omkostninger til rvarer og hjlpematerialer *
b) Andre eksterne omkostninger *
(Bruttofortjeneste/bruttotab)
6. Personaleomkostninger
a) Lnninger
b) Pensioner
c) Andre omkostninger til social sikring
7. Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlgsaktiver
8. Nedskrivninger af omstningsaktiver, bortset fra finansielle omstnings
aktiver
9. Andre driftsomkostninger
10. Indtgter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
a) Indtgter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b) In d t g te r a f k a p ita la n d e le i asso cie re d e v irk so m h e d e r
11. Indtgter af andre kapitalandele, vrdipapirer og tilgodehavender, der er

anlgsaktiver
12. Andre finansielle indtgter fra tilknyttede virksomheder
13. Andre finansielle indtgter
14. Nedskrivning af finansielle aktiver
15. vrige finansielle omkostninger
a) Finansielle omkostninger, der hidrrer fra tilknyttede virksomheder
b) Andre finansielle omkostninger
16. Ordinrt resultat fr skat
17. Ekstraordinre indtgter
18. Ekstraordinre omkostninger
19. Ekstraordinrt resultat fr skat
20. Skat af rets resultat
21. Andre skatter
22. rets resultat
FUNKTIONSOPDELT
1. Nettoomstning*
2. Produktionsomkostninger *
3. Bruttoresultat *
4.
5.
6.
7.
8.
Distributionsomkostninger
Administrationsomkostninger
Andre driftsindtgter*
Andre driftsomkostninger
Indtgter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
b) Indtgter af kapitalandele i associerede virksomheder
anlgsaktiver
a) Finansielle omkostninger, der hidrrer fra tilnyttede virksomheder
14. Ordinrt resultat fr skat
18. Skat af rets resultat
19. Andre skatter
20. rets resultat
Skema for artsopdelt og funktionsopdelt resultatopgrelse

(regnskabsklasse C og D)
(* ud for posten indikerer, at C-mellem kan sammendrage posten, jf. RL 32.
Bruttofortjeneste/bruttotab i parentesen skal i s fald placeres i stedet)
ARTSOPDELT
1.
2.
3.
4.
5.
Nettoomstning*
ndring i lagre af frdigvarer og varer under fremstilling.*
Arbejde udfrt for egen regning og opfrt under aktiver *
Eksterne omkostninger *
a) Omkostninger til rvarer og hjlpematerialer *
b) Andre eksterne omkostninger *
6. Personaleomkostninger
a) Lnninger
b) Pensioner
c) Andre omkostninger til social sikring
7. Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlgsaktiver
8. Nedskrivninger af omstningsaktiver, bortset fra finansielle omstnings
aktiver
9. Andre driftsomkostninger
10. Indtgter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
anlgsaktiver
16. Resultat fr skat og ekstraordinre poster
17. Skat af ordinrt resultat
18. Ordinrt resultat efter skat
22. Skat af ekstraordinrt resultat
23. Ekstraordinrt resultat efter skat
24. Andre skatter
25. rets resultat
FUNKTIONSOPDELT
1. Nettoomstning *
2. Produktionsomkostninger *
3. Bruttoresultat *
4.
5.
6.
7.
8.
Indtgter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
anlgsaktiver
14. Resultat fr skat og ekstraordinre poster
15. Skat a f ordin rt resultat
16. Ordinrt resultat efter skat

20. Skat af ekstraordinrt resultat
21. Ekstraordinrt resultat efter skat
22. Andre skatter
23. rets resultat
APPENDIKS F
rsrapportmodel
for en erhvervsdrivende virksomhed i
regnskabsklasse B
(Udarbejdet i overensstemmelse med

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder)
DANSKE
REVI SORER.
28. februar 2013

Forord
Denne rsrapportmodel for regnskabsklasse
B er udarbejdet p grundlag a f rsregnskabs
loven (RL), jf. lovbekendtgrelse nr. 323
a f 11. april 2011 m ed senere ndringer. Lo
ven omfatter stort set alle erhvervsdrivende
virksom heder i Danmark, herunder person
ligt drevne virksomheder.
De grm arkerede afsnit kan som udgangs

punkt slettes, hvis virksomheden alene n
sker at opfylde lovens minim umskrav. En
sdan udeladelse vil dog ikke vre i over
ensstem melse m ed regnskabsvejledningen.
E fter RL kan det i vrigt ogs vre nd
vendigt at give yderligere oplysninger i rs
regnskabet, for at dette giver et retvisende
billede.
rsrapportm odellen omfatter ikke alle lo

vens bestem m elser og illustrerer ikke alle
regnskabsmssige
problem stillinger
og
virksomhedstyper. D er er valgt en a f flere
mulige prsentationer, og der kan sledes
vre andre m uligheder for prsentation a f
en rsrapport.
ndring af regnskabspraksis
For eksem plets skyld er der vist svel en

artsopdelt som en funktionsopdelt resultat
opgrelse.
Yderligere oplysninger er grmarkeret
rsrapportm odellen er udarbejdet, s den

kan fungere som "m inimum sstandard" ved
udarbejdelse a f rsrapporter i henhold til rs
regnskabsloven. Oplysninger, der ikke er
lovkrvede, men som er krvet efter regn
skabsvejledningen, fremgr skraveret med
grt i denne rsrapportmodel. Eksempelvis
flgende:
O m stning er oplyst
Ledelsesvederlag er oplyst
N rtstende parter og transaktioner
hermed er oplyst
A nl gsnoter er vist for im m aterielle og
materielle anlgsaktiver
Ledelsesberetning er suppleret med rele
vante forhold
Egenkapitalbevgelser er fuldt specifi
cerede.
I rsrapportmodellen indgr flgende om r

der, hvor den regnskabsm ssige behandling
er ndret som flge a f aflggelse efter
regnskabsvej ledningen:
Indregning a f finansielle leasingkontrak
ter som henholdsvis et aktiv og en
gldsforpligtelse
Forslag til rets udbytte indregnes i
egenkapitalen.
Disse ndringer er m edtaget for at vise,

hvordan praksisndringer skal indregnes.
Sdvanligvis vil en praksisndring medfre
ndring a f primo egenkapitalen, men i dette
eksempel er forudsat, at praksisndringen
vedrrende finansielle leasingaktiver ikke
medfrte en ndring a f egenkapitalen.
Revisionsptegningen er i overensstem melse
med Revisionsstandard ISA 700 og den dan
ske tilhrende udtalelse fra Revisionsteknisk
Udvalg.
Redaktionen a f nrvrende rsrapportm o
del er afsluttet den 28. februar 2013.
SELSKAB B A/S
RSRAPPORT
2012
rsrapporten er fremlagt og godkendt

p selskabets ordinre generalforsamling
den / 2013.
Jens Jensen
Dirigent
CVR-NR. 12 34 56 78
Vejledning til rsrapportens indhold

a) En rsrapport udarbejdet efter regnskabsvejledningen indeholder de i indholdsfortegnelsen
oplistede bestanddele.
Efter RL 22 skal rsrapporten for en virksomhed, der er om fattet a f regnskabsklasse B, i
det mindste indeholde:
Ledelsesptegning
Revisionsptegning eller anden revisorerklring, hvis en sdan er afgivet
Eventuel ledelsesberetning
Balance
Resultatopgrelse
Noter, herunder anvendt regnskabspraksis sam t egenkapitalbevgelser.
Virksomheden kan endvidere vlge at medtage en pengestrm sopgrelse. rsrapportm odel

len for klasse C-virksom heder indeholder et eksem pel p en pengestrm sopgrelse.
Virksom heden kan frivilligt udarbejde supplerende beretninger om fx virksom hedens sociale
ansvar, viden og medarbejderforhold, m iljforhold og etiske forhold, jf. RL 14. Eventuel
le supplerende beretninger skal placeres srskilt i rsrapporten efter de lovpligtige bestand
dele, jf. RL 17, stk. 3.
b) Sfremt de enkelte selskabsoplysninger prsenteres andre steder i rsrapporten, kan den

sam lede prsentation a f selskabsoplysninger udg.
a) Indholdsfortegnelse
Side
Ptegninger
L edelsesptegning................................
Den uafhngige revisors erklringer
Ledelsesberetning mv.
b) Selskabsoplysninger........................
Ledelsesberetning ...........................
rsregnskab 1. januar - 31. december 2012
Anvendt regnskabspraksis .................................
Resultatopgrelse (artsopdelt) ..........................
Resultatopgrelse (fu n k tio n so p d elt)................
B a la n c e ...................................................................
N oter ......................................................................
Vejledning til ledelsesptegning

Nr rsrapporten er udarbejdet, skal alle, der p tidspunktet for regnskabsaflggelsen er medlemmer af
de ansvarlige ledelsesorganer, datere og underskrive den, jf. RL 9. De skal give deres underskrift i
tilknytning til en ledelsesptegning, hvori de erklrer:
1)
Hvorvidt rsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders

krav samt eventuelle krav i vedtgter eller aftale, og
Hvorvidt rsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet kon
cernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
2)
Denne rsrapportmodel er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i Regnskabsvejledningen. Dette er

tilfjet i ledelsesptegningens 2. afsnit.
Indeholder rsrapporten en pengestrmsopgrelse, tilfjes og pengestrmme efter ordene "selskabets
aktiviteter" i ledelsesptegningens 3. afsnit.
Medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer kan endvidere vlge at erklre, at ledelsesberetningen
indeholder en retvisende redegrelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Indgr der supplerende beretninger i rsrapporten, jf. RL 14, skal medlemmerne af de ansvarlige le
delsesorganer tillige erklre, hvorvidt disse giver en retvisende redegrelse inden for rammerne af al
mindeligt anerkendte retningslinjer for sdanne beretninger.
Selvom et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en rsrapport eller har indvendinger mod, at den
skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive rsrappor
ten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgrende begrun
delse i tilknytning til sin underskrift og ledelsesptegningen, jf. RL 10.
Originaleksemplar a f rsrapporten til selskabets arkiv skal vre forsynet med ledelsens og dirigentens
originale underskrifter. Tilsvarende glder revisors underskrift, hvis en revisor har afgivet erklring p
rsrapporten.
Bestemmelser om indsendelse og digital indberetning af rsrapporten til Erhvervsstyrelsen fremgr af
indsendelsesbekendtgrelsen, hvortil der henvises.
Som udgangspunkt skal rsregnskaber omfattet af regnskabsklasse B revideres a f en statsautoriseret eller
registreret revisor, jf. RL 135. Virksomheder i regnskabsklasse B kan dog i stedet vlge en udvidet
gennemgang efter Erhvervsstyrelsens srlige erklringsstandard.
En mindre virksomhed i regnskabsklasse B kan helt fravlge revision (og udvidet gennemgang), sfremt
virksomheden i 2 p hinanden flgende r p balancetidspunktet ikke overstiger 2 a f flgende strrelses
grnser:
En balancesum p 4 mio. kr.

En nettoomstning p 8 mio. kr.
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskftigede p 12.
Ved fravalg a f revision (og udvidet gennemgang) skal det i tilknytning til ledelsesptegningen i rsrap
porten oplyses, at generalforsamlingen har truffet beslutning om, at rsregnskabet for det kommende
regnskabsr ikke skal revideres, jf. RL 10 a. Oplysningen skal ogs gives, selvom revisor udfrer an
dre opgaver for virksomheden. Afsnittet kan eksempelvis formuleres sledes:
Det indstilles p generalforsamlingen den xx 2013, at rsrapporten fo r 2013 ikke skal revideres. Besty
relsen og direktionen anser betingelserne for at fravlge revision fo r opfyldt.
L edelsesptegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt rsrapporten for regnskabsret
1. januar - 3 1 . decem ber 2012 for Selskab B A/S.
rsrapporten aflgges i overensstem melse med rsregnskabsloven. Endvidere opfylder den
Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder.
Det er vores opfattelse, at rsregnskabet giver et retvisende billede a f selskabets aktiver, passiver
og finansielle stilling pr. 31. decem ber 2012 sam t a f resultatet a f selskabets aktiviteter for regn
skabsret 1. januar - 3 1 . decem ber 2012.
rsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Handelsby, den 1. februar 2013
Direktion:
Peter Nielsen
Bestyrelse:
P. E. Jensen
form and
Peter Nielsen
Jens Olsen
Vejledning til den uafhngige revisors erklringer

a) rsrapporter om fattet a f regnskabsklasse B skal indeholde en revisionsptegning, jf. RL
135, hvis der er foretaget lovpligtig eller frivillig revision a f rsregnskabet. Hvis en virksom
hed, som har fravalgt revision, i stedet har valgt at lade en revisor afgive en anden type er
kl ring til rsregnskabet, fx review eller regnskabsassistance, er der krav om, at en sdan er
klring skal indg i rsrapporten.
Omstende ptegning fra den uafhngige revisor er udformet under hensyntagen til de ret
ningslinjer, der er fastlagt i den internationale revisionsstandard ISA 700, den tilhrende ud
talelse fra Revisionsteknisk Udvalg og den danske erklringsbekendtgrelse. Ptegningen
skal udarbejdes i henhold til den p erklringstidspunktet seneste udtalelse eller vejledning
fra FSR - danske revisorers Revisionstekniske Udvalg. M edlem m er a f FSR - danske reviso
rer har adgang til IS A er og revisionsudtalelser p w w w .fsr.dk.
V lger virksom heden at medtage en pengestrm sopgrelse i rsrapporten, indfjes i
revisionsptegningens konklusionsafsnit ordene og pengestrm m e efter ordene selskabets
aktiviteter, ligesom der sker tilfjelse h eraf i frste afsnit.
V lger virksom heden at opfylde regnskabsvejledningen ved aflggelse a f rsrapporten, kan
dette (som i eksem plet) frem g a f revionsptegningen p flgende mde:
I ptegningens indledende afsnit fremgr, at rsregnskabet udarbejdes efter

rsregnskabsloven og R egnskabsvejledning for klasse B- og C-virksom heder.
I ptegningens konklusion fremgr, om rsregnskabet giver et retvisende billede i
overensstem m else m ed rsregnskabsloven og R egnskabsvejledning for klasse Bog C -virksom heder.
b) I selskabsloven anvendes benvnelsen "kapitalejere". D et er tilladt at erstatte kapitalejere

m ed prciseringen "aktionrer" eller "anpartshavere".
c) H ar ledelsen valgt at udarbejde en ledelsesberetning, skal revisor alene gennem lse ledel
sesberetningen og udtale sig om, hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstem m else med
rsregnskabet. Revisors udtalelse indfjes i revisionsptegningen som en srskilt erklring
efter konklusionen og eventuelle supplerende oplysninger.
Hvis revisor finder, at der er uoverensstem m elser imellem ledelsesberetningen og rsregn
skabet, skal vsentlige uoverensstem m elser omtales. V sentlige fejl og m angler i ledelses
beretningen, som revisor bliver opm rksom p ved gennem lsningen, skal ligeledes om ta
les.
a)
D en uafh ngige revisors erkl ringer
b) Til aktionrerne i Selskab B A/S
Ptegning p rsregnskab
Vi har revideret rsregnskabet for Selskab B A/S for regnskabsret 1. januar - 31. december 2012,
der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgrelse, balance og noter. rsregnskabet udarbejdes
efter rsregnskabsloven og Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder.
Ledelsens ansvar for rsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et rsregnskab, der giver et retvisende billede i overens
stemmelse med rsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som le
delsen anser ndvendig for at udarbejde et rsregnskab uden vsentlig fejlinformation, uanset om
denne skyldes besvigelser eller fejl.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om rsregnskabet p grundlag af vores revision. Vi har
udfrt revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav
iflge dansk revisorlovgivning. Dette krver, at vi overholder etiske krav samt planlgger og udfrer
revisionen for at opn hj grad af sikkerhed for, om rsregnskabet er uden vsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udfrelse af revisionshandlinger for at opn revisionsbevis for belb og oplys
ninger i rsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhnger a f revisors vurdering, herunder vur
dering af risici for vsentlig fejlinformation i rsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser el
ler fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens ud
arbejdelse af et rsregnskab, der giver et retvisende billede. Formlet hermed er at udforme revisi
onshandlinger, der er passende efter omstndighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om ef
fektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledel
sens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmssige skn er rimelige samt den
samlede prsentation af rsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnede revisionsbevis er tilstrkkeligt og egnet som grundlag for vo
res konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at rsregnskabet giver et retvisende billede a f selskabets aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsret
1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med rsregnskabsloven og Regnskabsvejledning
for klasse B- og C-virksomheder.
c) Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til rsregnskabsloven gennemlst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderli
gere handlinger i tillg til den udfrte revision af rsregnskabet. Det er p denne baggrund vores op
fattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med rsregnskabet.
XYZ Revision
XX
statsautoriseret revisor/registreret revisor
Vejledning til selskabsoplysninger

Virksom hedens ledelse fastlgger struktur og det konkrete indhold a f ledelsesberetningen.
Selskabsoplysninger indgr sdvanligvis som en del a f ledelsesberetningen, m en prsenteres
indledningsvis. H er sam les oplysninger om selskabets adresse, telefonnum m er, e-m ail-adresse,
revisors adresse mv. A fsnittet m ed selskabsoplysninger er ikke lovkrvet.
Flgende oplysninger er kr vet i lovgivningen og skal frem g a f rsrapportens forside:
Betegnelsen rsrapport
V irksom hedens fulde navn
CVR-num m er
Regnskabsperiode
Dirigentens navn (og underskrift, hvis rsrapporten ikke indberettes digitalt)
Datoen for generalforsam lingens godkendelse a f rsrapporten.
Selskabsoplysninger
Selskabet
Selskab B A/S
Industrivej 10
9999 Handelsby
Telefon:
Telefax:
Hjemmeside:
E-mail:
12 34 56 78
12 34 56 79
www.selskab-b.dk
selskab-b@selskabs-b.dk
CVR-nr.;
Etableret:
Hjemsted:
Regnskabsr:
12 34 56 78
1. januar 1992
Handelsby
1. januar -3 1 . december
Bestyrelse
Fabrikant P. E. Jensen, formand

Direktr Peter Nielsen
Advokat Jens Olsen
Direktion
Peter Nielsen
Revision
XYZ Revision
Bakkevej 27
9999 Handelsby
forsamling
Ordinr generalforsamling
afholdes 1. februar 2013, kl. 15.00, p selskabets adresse.
Vejledning til ledelsesberetning

a) Sfremt der er sket vsentlige ndringer i virksomhedens aktiviteter og konomiske forhold,
skal rsregnskabet suppleres med en ledelsesberetning, der redegr for disse ndringer, jf. RL
77.
ndringerne m anses for at vre vsentlige, nr de er vsentlige for regnskabsbrugerens
forstelse a f det retvisende billede a f rsregnskabet.
Sfremt ndringen i virksom hedens aktiviteter og konom iske forhold er v sentlig for regn
skabsbrugerens forstelse a f det retvisende billede, kr ver regnskabsvejledningen, at n
dringen og begrundelsen herfor ligeledes beskrives i en note til rsregnskabet. For nrm ere
uddybning henvises til F S R s notat fra 16. decem ber 2009 vedrrende "Oplysning om usik
kerheder om going concern, usikkerhed ved indregning og m ling, usdvanlige forhold og
efterflgende begivenheder".
Regnskabsvejledningen krver altid en ledelsesberetning. En virksomhed, som aflgger rs
rapport efter regnskabsvejledningen, skal udarbejde en ledelsesberetning, der:
1)
2)
3)
4)
5)
Beskriver virksom hedens vsentligste aktiviteter

Beskriver eventuel usikkerhed ved indregning eller mling, s vidt m uligt m ed angivel
se a f belb
Beskriver usdvanlige forhold, der kan have pvirket indregningen eller mlingen, s
vidt m uligt m ed angivelse a f belb
R edegr for udviklingen i virksom hedens aktiviteter og konom iske forhold og
O m taler betydningsfulde hndelser, som er indtruffet efter regnskabsrets afslutning.
Punkterne 2, 3 og 5 kan undlades, hvis disse forhold ikke er relevante for virksom heden.
Klasse B-virksom heder har mulighed for at udarbejde en mere om fattende ledelsesberetning
ved at flge kravene for klasse C-virksom heder, jf. RL 99. Hvis der gives sdanne yder
ligere oplysninger, skal disse gives systematisk og konsekvent. V lger en virksom hed fx at
oplyse om den forventede udvikling, skal forventningerne omtales fyldestgrende i overens
stem m else m ed RL 99, nr. 6.
Efter rsregnskabsloven 76 a skal en virksomhed i klasse B i rsrapporten give en beskrivelse
a f virksomhedens vsentligste aktiviteter. Beskrivelsen kan placeres i ledelsesberetningen, i en
note eller indledningsvis under selskabsoplysninger, hvis selskabsoplysninger indgr som en del
a f ledelsesberetningen.
Ledelsesberetningen skal ikke indeholde forslag til fordeling a f rets resultat, idet resultatdi
sponeringen skal vises i tilknytning til resultatopgrelsen, jf. RL 31. A lternativt kan re
sultatdisponeringen vises i den sum m ariske egenkapitalopgrelse, jf. RL 56, stk. 2.
Regnskabsvejledningen krver, at resultatdisponeringen prsenteres i tilknytning til resul
tatopgrelsen.
b) Sfremt en ndring i anvendt regnskabspraksis er v sentlig for rsregnskabsbrugeren, skal

beskrivelsen frem g a f ledelsesberetningen og anvendt regnskabspraksis. For n rm ere ud
dybning henvises til F S R s notat fra den 16. decem ber 2009 vedrrende "O plysning om
usikkerheder om going concern, usikkerhed ved indregning og m ling, us dvanlige forhold
og efterflgende begivenheder".
L edelsesberetning
a) Ledelsesberetning
Selskabets vsentligste aktiviteter
Selskabets aktiviteter er produktion a f halvfabrikata til trindustrien samt handel med tr.
Usdvanlige forhold
En del a f selskabets maskinpark blev ramt a f en brand i august 2012 med reduktion a f sel
skabets produktion til flge. Efter branden er der investeret i et moderne produktionsanlg,
der er indkrt i december. Retablering efter branden blev tilendebragt inden rsskiftet. rets
resultat sknnes ikke at v re vsentligt pvirket a f branden.
Usikkerhed ved indregning eller mling

Forsikringserstatninger vedrrende branden, herunder driftstabserstatning mv., er endnu ikke
endeligt opgjort. Forsikringserstatninger er indregnet inkl. de resttilgodehavender, som for
ventes modtaget i 2013.
Udviklingen i aktiviteter og konomiske forhold

b) Ud over rsregnskabsloven har selskabet i 2012 valgt at aflgge rsregnskab efter R egn
skabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder. Som flge h eraf er regnskabspraksis n
dret p flgende omrder:
Finansielle leasingaftaler er indregnet i balancen

Forslag til udbytte er prsenteret som en srlig reserve under egenkapitalen.
For en beskrivelse a f praksisndringen og effekten p indevrende og foregende regn

skabsr henvises til afsnittet " ndring i anvendt regnskabspraksis" i anvendt regnskabsprak
sis.
Regnskabsret har som flge a f branden vret prget a f en omstningsnedgang a f halvfa
brikata, men der er til gengld sket en omstningsstigning p salg a f tr. Branddriftstabsforsikringen har dkket den mistede indtjening som flge a f branden.
rets resultat anses for tilfredsstillende.
Begivenheder efter regnskabsrets afslutning

Der er efter regnskabsrets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som vsentligt vil kunne
pvirke selskabets finansielle stilling.
Vejledning til anvendt regnskabspraksis
a) D er skal i rsregnskabet indg et s rskilt afsnit om anvendt regnskabspraksis, jf. RL 17,

stk. 1, og 22 og afsnit 7 i regnskabsvejledningen.
Beskrivelsen a f anvendt regnskabspraksis skal tilpasses den konkrete virksom hed og br ik
ke omfatte beskrivelse a f forhold, der er uvedkom m ende eller uvsentlige for rsregnskabet.
Eksem pelvis undlades redegrelse for behandling a f fremm ed valuta, leasingkontrakter og
forskningsog udviklingsprojekter, hvor det er irrelevant for den pgldende virksomhed.
b) Det skal a f anvendt regnskabspraksis fremg, efter hvilken regnskabsklasse (B) der aflgges
rsrapport, jf. RL 53, stk. 1. D et er tilladt at anvende alle eller blot nogle a f reglerne for et
hjere niveau, hvilket i s fald skal ske system atisk og konsekvent, jf. R L 7, stk. 5.
c) Efter RL kan den anvendte regnskabspraksis i srlige tilflde ndres. ndringen skal be
grundes konkret og fyldestgrende m ed oplysning om, hvilken indvirkning ndringen har p
virksom hedens aktiver, passiver, finansielle stilling sam t resultatet.
D er er ikke krav om, at indvirkningen belbsm ssigt skal specificeres p hver enkelt regn
skabspost, hvor den anvendte regnskabspraksis er ndret, eller p hver regnskabspost, der er
pvirket a f ndringen. I denne rsrapportm odel er ndringen i anvendt regnskabspraksis
om talt verbalt og m ed angivelse a f den sam lede belbsm ssige virkning a f ndringerne.
Forslag til udbytte skal i overensstem m else m ed R L s hovedregel indregnes som en srlig
post i egenkapitalen under "Overfrt overskud". RL 48 tillader dog, at forslag til udbytte
indregnes som en gldsforpligtelse.
Effekten a f praksis ndringer skal indregnes direkte p egenkapitalen prim o, og sam m enlig
ningstal ndres i overensstem m else med den nye regnskabspraksis, jf. RL 51.
d) Der skal i henhold til regnskabsvejledningen gives oplysning om den regnskabsm ssige ef
fekt a f praksis ndringe rne for indevrende og foregende regnskabsr.
I rsrapportm odellen indgr ikke ndringer i regnskabsm ssige skn. Eventuelle ndringer
i regnskabsm ssige skn skal forklares, og den belbsm ssige indvirkning p aktiver, pas
siver, den finansielle stilling sam t resultatet skal s vidt m uligt oplyses, jf. R L 52 og 54.
e) De grundlggende forudstninger frem gr a f RL 13 og skal ikke beskrives n rm ere i
anvendt regnskabspraksis, ligesom RL 33 ikke krver et generelt afsnit om indregning
og mling.
Anvendt regnskabspraksis
a) Anvendt regnskabspraksis
b) rsrapporten for Selskab B A/S for 2012 er aflagt i overensstem m else m ed rsregnskabslo
vens bestem m elser for klasse B-virksomheder. rsrapporten er desuden for frste gang af
lagt efter R egnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder.
ndring i anvendt regnskabspraksis
c) M ed henblik p bedre at give et retvisende billede og for at aflgge rsregnskab i overens

stem m else m ed Regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksom heder er anvendt regn
skabspraksis ndret p flgende omrder:
Finansielle leasingaftaler er indregnet som aktiver og forpligtelser i balancen. A fskriv

ninger og leasingydelsernes rentedel indregnes som om kostninger i resultatopgrelsen.
Tidligere blev leasingydelse rne indregnet som om kostninger i resultatopgrelsen.
Forslag til rets udbytte er pr senteret som en srlig reserve under egenkapital. Tidli
gere blev forslag til udbytte indregnet som gldsforpligtelse.
Sam m enligningstal er tilpasset den ndrede regnskabspraksis.

d) Den akkum ulerede virkning a f praksisndringe rne udgr pr. 31. decem ber 2012:
rets resultat fr skat reduceres m ed 20 tkr.

rets skat a f praksisndringen udgr 6 tkr.
rets resultat efter skat reduceres med 14 tkr.
Balancesum m en forges m ed 400 tkr.
Egenkapitalen forges m ed 86 tkr., hv o raf 100 tkr. vedrrer reklassifikation a f rets ud
bytte.
For 2011 er rets resultat efter skat undret, m ens egenkapitalen pr. 31. decem ber 2011 er
forget med 100 tkr.
e) Bortset fra ovennvnte om rder er den anvendte regnskabspraksis undret i forhold til sidste
r.

g) I denne rsrapportm odel er anvendt regnskabspraksis beskrevet for den artsopdelte resultat
opgrelse.
A nvendes den funktionsopdelte resultatopgrelse, kan resultatopgrelsens poster beskrives
som vist i rsrapportm odellen for klasse C-virksomheder.
h) Alle om kostninger til virksom hedens personale, ssom ln og gager, pensioner og andre om
kostninger til social sikring, medtages sam let under posten "Personaleom kostninger" i den
artsopdelte resultatopgrelse.
i) N r et selskab er sam beskattet m ed sin m odervirksom hed eller m ed dattervirksom heder, kan
flgende form ulering a f anvendt regnskabspraksis anvendes (inds ttes som 2. afsnit):
"Selskab B A/S indgr i en sambeskatning med sin modervirksomhed samt den helejede danske dat
tervirksomhed. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber
i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrrende skattemssige
underskud). De sambeskattede selskaber indgr i acontoskatteordningen."
j) Alle erhvervede im m aterielle anlgsaktiver skal i henhold til RL 33 indregnes som akti
ver bortset fra udviklingsprojekter, der for virksom heder i regnskabsklasse B og C (m ellem )
tillades indregnet som omkostning. Internt oparbejdede im m aterielle aktiver i form a f in
terne udviklingsom kostninger, patenter, varem rker og lignende rettigheder kan for klasse
B-virksom heder enten indregnes som et aktiv eller indregnes som en omkostning. Indregning
som et aktiv forudstter, at indregningskriterie rne er opfyldte, herunder at aktivets v rdi kan
m les plideligt. A lle andre internt oparbejdede im m aterielle aktiver kan ikke indregnes i
balancen, m en skal indregnes i resultatopgrelsen som en omkostning. E fter regnskabsvej
ledningen er det ikke tilladt for klasse B-virksom heder at aktivere udviklingsprojekter i ba
lancen, uanset om projekterne er erhvervede eller internt oparbejdede.
Im m aterielle anlgsaktiver skal afskrives over deres brugstid, dog m aksim alt over 20 r, jf.
RL 43, stk. 3. O verstiger afskrivningsperioden for im m aterielle anlgsaktiver 5 r, skal
det oplyses og begrundes konkret og fyldestgrende, jf. RL 53, stk. 2, nr. 1, litra c.
k) Goodwill er om fattet a f ovennvnte generelle regler for im m aterielle anlgsaktiver i RL

33, 43 og 53. Erhvervet goodw ill skal indregnes i balancen til kostpris og efterflgende
afskrives system atisk m ed indregning a f afskrivningerne i resultatopgrelsen. G oodwill af
skrives over den vurderede konom iske brugstid, der fastlgges p baggrund a f ledelsens er
faringer inden for de enkelte forretningsom rder. A fskrivningsperioden udgr m aksim alt 20
r og er lngst for strategisk erhvervede virksom heder m ed en strk m arkedsposition og
lang indtjeningsprofil. Den regnskabsm ssige v rdi a f goodw ill vurderes lbende og ned
skrives over resultatopgrelsen i de tilflde, hvor den regnskabsm ssige v rdi overstiger
genindvindingsvrdien.
g)
RESULTATOPGRELSEN
N ettoom s tn in g
Indtgter fra salg af varer, hvilket omfatter salg af halvfabrikata til trindustrien og handel med tr,
indregnes i resultatopgrelsen, nr levering og risikoovergang til kber har fundet sted, og hvis ind
tgten kan opgres plideligt og forventes modtaget.
Nettoomstningen mles til dagsvrdien af det aftalte vederlag ekskl. moms og afgifter. Alle former
for afgivne rabatter er fratrukket i nettoomstningen.
A n d re d riftsindt gter og -om k ostn in ger
Andre driftsindtgter og -omkostninger indeholder regnskabsposter af sekundr karakter i forhold til

virksomhedens hovedaktivitet.
A n d re eksterne om kostnin ger
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration,
lokaler, tab p debitorer, operationelle leasingomkostninger mv.
h)
P erson aleom k ostn inger
Personaleomkostninger omfatter ln og gager, inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkost

ninger til social sikring mv. til selskabets medarbejdere. I personaleomkostninger er fratrukket mod
tagne godtgrelser fra offentlige myndigheder.
F inansielle poster
Finansielle indtgter og omkostninger indregnes i resultatopgrelsen med de belb, der vedrrer

regnskabsret. Finansielle poster omfatter renteindtgter og -omkostninger, finansielle omkostninger
ved finansiel leasing, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrrende vrdipapirer, gld
og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af realkreditln samt tillg og godtgrelse under
acontoskatteordningen mv.
Udbytte fra kapitalandele indtgtsfres i det regnskabsr, hvor udbyttet deklareres.
i)
S kat a f rets resultat
rets skat, som bestr af rets aktuelle selskabsskat og ndring i udskudt skat, indregnes i resultat
opgrelsen med den del, der kan henfres til rets resultat, og direkte p egenkapitalen med den del,
der kan henfres til posteringer direkte p egenkapitalen. Den andel af skatten, der indregnes i resul
tatopgrelsen, som knytter sig til rets ekstraordinre resultat, henfres hertil, mens den resterende
del henfres til rets ordinre resultat.
j)
k)
BALANCEN
Im m aterielle an l gsaktiver
Erhvervet goodwill mles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Goodwill afskrives linert over den konomiske brugstid, der er vurderet til 5 r.
Patenter og licenser mles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Den regn
skabsmssige vrdi nedskrives til genindvindingsvrdien, hvor denne er lavere. Patenter afskrives
over den resterende patentperiode, og licenser afskrives over aftaleperioden, dog maksimalt 8 r.
Udviklingsomkostninger og omkostninger til internt oparbejdede rettigheder indregnes i resultatop
grelsen som omkostninger i anskaffelsesret.
Fortjeneste eller tab ved afhndelse af immaterielle anlgsaktiver indregnes i resultatopgrelsen un
der andre driftsindtgter eller andre driftsomkostninger.

1) D en regnskabsm ssige behandling a f m aterielle anlgsaktiver er fastlagt i R L 40-43.
Skn over restvrdi, brugstid og afskrivningsm etode skal oplyses, jf. RL 53, stk. 2, nr.
1c.
Sfrem t der opskrives p m aterielle anlgsaktiver, skal det ske system atisk og konsekvent.
Grundlaget og metoden for opskrivninger skal beskrives under anvendt regnskabspraksis, og
der stilles en rkke krav til noterne.
Finansielt leasede aktiver, der indregnes i balancen som aktiver, skal afskrives efter samme
metode som de vrige aktiver.
m ) Sm anskaffelser indregnes efter reglerne for m aterielle anlgsaktiver.
Sm anskaffelser, som enkeltvist og akkum uleret er uvsentlige, kan indregnes som en om
kostning i resultatopgrelsen.
n) Fortjeneste eller tab ved afhndelse a f materielle anlgsaktiver indregnes i resultatopgrelsen
under andre driftsindtgter eller andre driftsomkostninger.
Fortjenester og tab ved afhndelse a f materielle anlgsaktiver, som er uvsentlige, kan indreg
nes i resultatopgrelsen under af- og nedskrivninger a f materielle og immaterielle anlgsakti
ver.
Fortjeneste og tab ved afhndelse a f materielle anlgsaktiver opgres som forskellen mellem
salgspris med fradrag a f salgsomkostninger og den regnskabsmssige vrdi p salgstidspunk
tet.
o) Regnskabsvejledningen stiller krav om indregning a f finansielt leasede aktiver i balancen.
Finansielt leasede aktiver skal sledes behandles, som om aktivet var kbt i stedet for leaset.
Efter RL 33, stk. 1, kan en virksom hed i klasse B undlade at indregne aktiver, der ikke
ejes a f virksom heden, selvom virksom heden har alle vsentlige risici og fordele forbundet
m ed ejendom sretten over aktivet. V irksom heden kan sledes undlade at indregne finansielt
leasede aktiver i balancen og i stedet indregne leasingydelse rne i resultatopgrelsen sam t op
lyse om leasingforpligtelsen under eventualforpligtelser. Dette foruds tter dog, at rsrappor
ten er retvisende, selvom de finansielt leasede aktiver indregnes som operationelt leasede ak
tiver.
D er skal srskilt gives oplysninger om sdanne indregnede aktiver, som virksom heden ikke
ejer,jf. RL 60.
A nvendt regnskabspraksis vedrrende leasingkontrakter er i dette eksem pel vist i et samlet
afsnit.
1) M aterielle an l g sa k tiv e r
Grunde og bygninger, produktionsanlg og m askiner samt andre anlg, driftsm ateriel og in
ventar m les til kostpris m ed fradrag a f akkum ulerede af- og nedskrivninger.
A fskrivningsgrundlaget er kostpris m ed fradrag a f forventet restvrdi efter afsluttet brugstid.
D er afskrives ikke p grunde.
Kostprisen om fatter anskaffelsesprisen sam t om kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen
indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klart til at blive taget i brug.
Kostprisen p et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis
brugstiden p de enkelte bestanddele er forskellig.
Der foretages linere afskrivninger baseret p flgende vurdering a f aktivernes forventede
brugstider og restvrdier:
Brugstid
Bygninger
Tekniske anlg og m askiner
m ) Andre anlg, driftsm ateriel og inventar
Restvrdi
20-40 r
5-10 r
3-8 r
20%
0-20%
0-20%
n) Fortjeneste eller tab ved afhndelse a f m aterielle anlgsaktiver indregnes i resultatopgrel

sen under andre driftsindtgter eller andre driftsomkostninger.
o) Leasingkontrakter vedrrende materielle anlgsaktiver, hvor selskabet har alle vsentlige

risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen som
aktiver. Aktiverne mles ved frste indregning til opgjort kostpris svarende til dagsvrdien
eller (hvis lavere) til nutidsvrdien a f de fremtidige minimumsleasingydelser. Ved beregnin
gen a f nutidsvrdien anvendes leasingaftalens interne rente som diskonteringsfaktor eller
virksomhedens alternative lnerente som en tilnrmet vrdi. Finansielt leasede aktiver af
skrives som vrige tilsvarende materielle anlgsaktiver.
Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gldsforpligtelse, og
leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens lbetid i resultatopgrelsen.
Alle vrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Y delser i forbindelse m ed
operationel leasing og vrige lejeaftaler indregnes i resultatopgrelsen over kontraktens lbe
tid. Selskabets samlede forpligtelse vedrrende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses
under eventualforpligtelser mv.

p) Finansielle aktiver skal i henhold til RL 37 efter frste indregning mles enten til dagsvrdi (fx brskurs)
eller til amortiseret kostpris. Udln og tilgodehavender, der hidrrer fra virksomhedens egne aktiviteter, samt
finansielle aktiver, der holdes til udlb, skal mles til amortiseret kostpris.
Alle andre finansielle aktiver, herunder afledte finansielle instrumenter, skal derimod mles til dagsvrdi.
I overensstemmelse hermed skal kapitalandele (bortset fra kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virk
somheder og fllesledede virksomheder) mles til dagsvrdi, idet kapitalandele ikke har en fast udlbsdato.
I begge tilflde skal vrdireguleringen indregnes i resultatopgrelsen og skal ikke bindes p egenkapitalen.
q)
Alle virksomheder, herunder klasse B-virksomheder, kan mle kapitalandele i dattervirksomheder til kostpris
efter hovedreglen i RL 36 eller kan vlge opskrivning til dagsvrdi efter RL 41. Virksomheder kan og
s mle kapitalandelene til indre vrdi efter den indre vrdis metode, jf. RL 43a. Regnskabsvejledningen
anbefaler den indre vrdis metode, hvis virksomheden ikke udarbejder koncernregnskab, og der samtidig er ta
le om en betydelig dattervirksomhed eller betydelig koncernintern handel. Nettoopskrivning a f kapitalandele ef
ter den indre vrdis metode skal bindes p en srlig reserve under egenkapitalen.
I srlige tilflde kan dagsvrdi anvendes efter RL 38, hvis der er tale om investeringsaktivitet som hoved
aktivitet. Holdingselskaber, der alene har til forml at besidde kapitalinteresser i andre virksomheder samt at
forvalte og udnytte disse interesser uden anden indblanding end at gre sin indflydelse gldende som ejer, har
ikke mulighed for at anvende RL 38.
r)
Mling a f varebeholdninger skal efter RL 45 ske til kostpris beregnet p grundlag af vejede gennemsnitspri
ser, FIFO-metoden eller en anden lignende metode. Virksomheder i regnskabsklasse B skal ikke indregne indi
rekte produktionsomkostninger i kostprisen. Hvis virksomheden indregner renter i kostprisen p egenfremstil
lede varer, skal forholdet beskrives under anvendt regnskabspraksis, jf. RL 53, stk. 2, ligesom rentebelbet
skal oplyses i en note, jf. RL 59.
s)
Vrdipapirer og kapitalandele klassificeret som omstningsaktiver skal mles til dagsvrdi, jf. RL 37. Til
svarende glder for andre vrdipapirer og kapitalandele, der er indregnet under anlgsaktiver, medmindre der
er tale om finansielle aktiver med et fast udlbstidspunkt (eksempelvis tilgodehavende eller udln fra egne akti
viteter), og som ptnkes beholdt til udlb, jf. bemrkninger herom ovenfor om finansielle aktiver.
t)
Forslag til udbytte for regnskabsret kan enten vises som en srskilt post under egenkapitalen eller indregnes
som gldsforpligtelse efter undtagelsesreglen i RL 48.
Efter selskabsloven 33 skal der til enhver tid vre indbetalt 25% af selskabskapitalen, dog mindst 80 tkr. I
denne rsrapportmodel er det forudsat, at aktiekapitalen er fuldt ud indbetalt.
Den regnskabsmssige behandling a f ikke-indbetalt selskabskapital fremgr a f RL 35 b, hvorefter virksom
heden skal vlge enten bruttometoden eller nettometoden.
Alt efter den valgte metode kan flgende indsttes i anvendt regnskabspraksis fr afsnittet om udbytte:
"Ikke-indbetalt selskabskapital indregnes efter bruttometoden, hvorefter den ikke-indbetalte selskabskapital
indregnes og behandles som et tilgodehavende i balancen benvnt "Krav p indbetaling a f selskabskapital". Et
belb svarende til den ikke-indbetalte selskabskapital omklassificeres fr a posten "Overfrt resultat" til "Reser
ve fo r ikke-indbetalt selskabskapital"."
eller
"Ikke-indbetalt selskabskapital indregnes efter nettometoden, hvorefter den ikke-indbetalte selskabskapital p
en srskilt linje fratr kkes den tegnede selskabskapital. Et belb svarende til den ikke-indbetalte selskabskapi
tal omklassificeres fra posten "Overfrt resultat" til "Reserve fo r ikke-indbetalt selskabskapital"."
Regnskabsposten "Reserve fo r ikke-indbetalt selskabskapital" er en bunden reserve.
p) Finansielle anlgsaktiver
q) Kapitalandele i dattervirksomheder mles til kostpris. 1 tilflde, hvor kostprisen overstiger genindvindingsvrdien, nedskrives til denne lavere vrdi.
Pantebrevsbeholdning, der omfatter pantebreve, der af ledelsen forventes beholdt til udlb, mles til
amortiseret kostpris. Ved amortiseret kostpris for disse pantebreve forsts pantebrevenes resttilgode
havende optaget til en kurs, der beregnes som kursvrdien (dagsprisen) ved anskaffelsen med et
tidsmssigt beregnet tillg/fradrag af forskellen mellem denne kurs og indfrielseskurs.
Vrdiforringelse af anlgsaktiver
Den regnskabsmssige vrdi af immaterielle og materielle anlgsaktiver samt kapitalandele i dat
tervirksomheder vurderes rligt for indikationer p vrdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved
afskrivning.
Foreligger der indikationer p vrdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv hen
holdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsvrdien, hvis denne er lave
re end den regnskabsmssige vrdi.
Varebeholdninger
r) Varebeholdninger mles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsvrdien lavere end
kostprisen, nedskrives til denne lavere vrdi.
Kostpris for handelsvarer samt rvarer og hjlpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillg af
hjemtagelsesomkostninger.
Kostpris for fremstillede frdigvarer samt varer under fremstilling omfatter kostpris for rvarer,
hjlpematerialer, direkte ln og direkte produktionsomkostninger.
Nettorealisationsvrdi for varebeholdninger opgres som salgspris med fradrag af frdiggrelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og faststtes under hensyntagen
til omsttelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
Tilgodehavender
Tilgodehavender mles til amortiseret kostpris, der sdvanligvis svarer til nominel vrdi.
Vrdien reduceres med nedskrivning til imdegelse af forventede tab.
Periodeafgrnsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrrende efter
flgende regnskabsr.
s) Vrdipapirer
Vrdipapirer indregnet under omstningsaktiver mles til dagsvrdi (brskurs) p balancedagen.
t)
Egenkapital - udbytte
Foreslet udbytte indregnes som en forpligtelse p tidspunktet for vedtagelse p den ordinre gene
ralforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for ret, vises som en sr
skilt post under egenkapitalen.

u) D er er krav om at foretage fuld hensttelse til udskudt skat, jf. RL 47. Endvidere skal
udskudte skatteaktiver (negativ udskudt skat) indregnes som aktiv, sfrem t aktivet forventes
at kunne udnyttes.
Der skal ikke indregnes udskudt skat (positiv eller negativ) a f midlertidige forskelle opstet
p anskaffelsestidspunktet, nr anskaffelsen hverken har effekt p regnskabsm ssigt resultat
eller skattepligtig indkom st. D ette vedrrer eksem pelvis ikke-skattem ssigt afskrivningsberettiget koncem goodw ill og ikke-skattem ssigt afskrivningsberettigede kontorejendom m e.
Sfremt virksom heden har sdanne ikke-skattem ssigt afskrivningsberettigede aktiver, kan
afsnittet anvendt regnskabspraksis suppleres med flgende afsnit:
"Der indregnes dog ikke udskudt skat a f m idlertidige forskelle p kontorejendomme mv., der
ikke er skattem ssigt afskrivningsberettigede."
I de tilflde, fx vedrrende aktier, hvor opgrelse a f skattevrdien kan foretages efter alter
native beskatningsregler, mles udskudt skat p grundlag a f den planlagte anvendelse a f ak
tivet henholdsvis afvikling a f forpligtelsen.
v) G ldsforpligtelser skal m les til enten dagsvrdi eller til am ortiseret kostpris. Dagsvrdi
skal anvendes p finansielle forpligtelser, der indgr i handelsbeholdninger, sam t afledte fi
nansielle instrum enter, mens am ortiseret kostpris skal anvendes i de andre - og langt de hyp
pigste - tilflde. A m ortiseret kostpris kan forklares ved et eksem pel om realkreditln. A m or
tiseret kostpris a f et realkreditln ved lnoptagelsen svarer til lnets kontantvrdi. Er der op
taget et kontantln, vil der - bortset fra lneom kostninger - ikke efterflgende i rsregnskabet
skulle foretages regnskabsm ssige v rdireguleringer hertil i takt m ed afdragene, idet rest
g lden altid vil udgre lnets kontantvrdi m lt p renteniveauet p tidspunktet for lnopta
gelsen. Hvis der derim od er optaget et nom inelt prioritetsln (obligationsln), skal dette
regnskabsm ssigt indregnes til det kontant modtagne provenu ved lnoptagelsen. E fterfl
gende skal forskellen m ellem denne vrdi og den nom inelle restgld vrdireguleres i takt
m ed lnets indfrielse. De rlige v rdireguleringer indregnes i resultatopgrelsen under fi
nansielle poster.
H erudover skal lneom kostninger modregnes i g ldsforpligtelsen og am ortiseres over lnets
lbetid og indregnes som en gldsforpligtelse. Dette g lder ligeledes ln optaget til kurs
100.
x) D en regnskabsm ssige behandling a f valuta frem gr a f RL 39.
Skyldig skat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet
skat a f rets skattepligtige indkom st reguleret for skat a f tidligere rs skattepligtige indkom
ster sam t for betalte acontoskatter.
u) U dskudt skat mles efter den balanceorienterede gldsm etode a f midlertidige forskelle m el
lem regnskabsm ssig og skattem ssig vrdi a f aktiver og forpligtelser opgjort p grundlag
a f den planlagte anvendelse a f aktivet henholdsvis afvikling a f forpligtelsen.
Udskudte skatteaktiver, herunder skattevrdien a f frem frselsberettiget skattem ssigt un
derskud, mles til den vrdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udlig
ning i skat a f fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden
for sam me juridiske skatteenhed. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver m les til nettoreali
sationsvrdi.
U dskudt skat mles p grundlag a f de skatteregler og skattesatser, der m ed balancedagens
lovgivning vil vre gldende, nr den udskudte skat forventes udlst som aktuel skat. n
dring i udskudt skat som flge a f ndringer i skattesatser indregnes i resultatopgrelsen. For
indevrende r er anvendt en skattesats p 25%.
v) Gldsforpligtelser
Finansielle forpligtelser indregnes ved lnoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne
provenu efter fradrag a f afholdte transaktionsom kostninger. I efterflgende perioder mles
de finansielle forpligtelser til am ortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede vrdi ved
anvendelse a f den effektive rente, s forskellen m ellem provenuet og den nominelle vrdi
indregnes i resultatopgrelsen over lneperioden.
Prioritetsgld er sledes mlt til am ortiseret kostpris, der for kontantln svarer til lnets rest
gld. For obligationsln svarer am ortiseret kostpris til en restgld beregnet som lnets un
derliggende kontantvrdi p lnoptagelsestidspunktet reguleret m ed en over afdragstiden fo
retaget am ortisering a f lnets kursregulering p optagelsestidspunktet.
I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse p finansiel
le leasingkontrakter.
vrige gldsforpligtelser, som om fatter gld til leverandrer, tilknyttede virksom heder samt
anden gld, mles til am ortiseret kostpris, hvilket sdvanligvis svarer til nominel vrdi.
Om regning af fremmed valuta
x) Transaktioner i fremm ed valuta om regnes til transaktionsdagens kurs. V alutakursdifferencer,
der opstr m ellem transaktionsdagens kurs og kursen p betalingsdagen, indregnes i resultat
opgrelsen som en finansiel post. Hvis valutapositioner anses for sikring a f fremtidige pen
gestrm me, indregnes v rdireguleringe rne direkte p egenkapitalen.
Tilgodehavender, gld og andre monetre poster i fremm ed valuta om regnes til balanceda
gens valutakurs. Forskellen m ellem balancedagens kurs og kursen p tidspunktet for tilgode
havendets eller gldsforpligtelsens opsten eller indregning i seneste rsregnskab indregnes i
resultatopgrelsen under finansielle indtgter og omkostninger.
Anlgsaktiver, der er kbt i fremm ed valuta, mles til kursen p transaktionsdagen.
Vejledning til resultatopgrelse (artsopdelt)

a)
Virksomheden kan vlge mellem artsopdelt og funktionsopdelt resultatopgrelse. Den valgte opstillingsform
kan ikke uden videre ndres fra r til r. Hvis opstillingsformen ndres, skal rsagen begrundes i regnskabet,
jf. RL 13, stk. 2.
Der er ikke krav om at vise belb i hele kr. Der kan sledes anvendes tkr. for svel indevrende r som for
sammenligningsret.
b)
Nettoomstning er defineret som salgsvrdien a f produkter og tjenesteydelser mv., der henhrer under sel
skabets ordinre aktiviteter med fradrag a f prisnedslag (mngde- og kontantrabatter), mervrdiafgift og anden
skat, der er direkte forbundet med salgsbelbet. Hvis bruttoomstning og salgsreduktionen nskes vist, kan dis
se poster vises i noterne. Afgivne kasserabatter modregnes i nettoomstningen og kan ikke indregnes som en
finansiel omkostning.
Efter regnskabsvejledningen skal indtgter indregnes i overensstemmelse med hovedreglen i RL 49, 1. pkt.,
sledes at alle indtgter indregnes i takt med, at de indtjenes. Produktionsmetoden skal sledes anvendes, nr
betingelserne herfor er opfyldt. Efter RL 49, 2. pkt., kan virksomheder i regnskabsklasse B undlade at ind
regne indtgter i takt med arbejdernes udfrelse efter produktionsmetoden.
I denne rsrapportmodel har virksomheden ikke indtgter, som skal indregnes efter produktionsmetoden. Der
henvises til rsrapportmodellen for klasse C-virksomheder for eksempel p prsentation a f indtgter, der ind
regnes efter produktionsmetoden.
c)
Regnskabsposter, der kan sammendrages efter RL, jf. d).

Eksemplet vedrrer en produktionsvirksomhed. En handelsvirksomhed, der i overensstemmelse med regn
skabsvejledningen viser omstningen i resultatopgrelsen, kan hensigtsmssigt anvende regnskabsposten Va
reforbrug for omkostninger til vareforbrug.
d)
Efter RL 32 kan posterne b) og c) sammendrages, og resultatopgrelsens frste regnskabspost skal i s fald

benvnes "BRUTTOFORTJENESTE" eller "BRUTTOTAB". Efter regnskabsvejledningen er et sdant sam
mendrag ikke tilladt.
e)
Er andre driftsindtgter og andre driftsomkostninger vsentlige, og afviger de vsentligt fra tidligere rs

regnskabstal, br indholdet af posterne nrmere forklares i noterne.
f)
Driftsresultat benvnes "Resultat a f ordinr primr drift" i RL.
g)
Indtgter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder omfatter det udbytte, som dattervirksomheden har
deklareret i regnskabsret. Hvis den valgte regnskabspraksis i stedet er den indre vrdis metode, indregnes sel
skabets andel af datterselskabets resultat med fradrag a f interne avancer og eventuel goodwillafskrivning.
h)
Indtgter af andre vrdipapirer, der er anlgsaktiver, omfatter renter og kursreguleringer til amortiseret
kostpris a f pantebreve mv., der forventes beholdt til udlb.
i)
Andre finansielle indtgter omfatter renter og kursregulering a f omstningsaktiver.
j)
Skat af rets resultat omfatter beregnet skat a f rets skattepligtige indkomst, regulering a f udskudt skat samt
regulering a f tidligere rs skatter.
k)
Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse a f virksomhedens overskud eller dkning a f underskud skal
placeres i tilknytning til resultatopgrelsen, jf. RL 31.
Generalforsamlingen kan trffe beslutning om udlodning a f ekstraordinrt udbytte, nr selskabet har aflagt
mindst en ordinr rsrapport, jf. selskabsloven 182. Som ekstraordinrt udbytte kan anvendes tilsvarende
midler som ved ordinrt udbytte samt overskud i det indevrende regnskabsr indtil datoen for beslutning om
udlodning.
Der henvises til selskabsloven 182 og 183 for en yderligere beskrivelse a f reglerne for udlodning a f ekstra
ordinrt udbytte.
Resultatopgrelse
1. januar - 31. december
a) (artso p d e lt)
2012
2011
kr.
tk r.
23.700.850
22.300
100.000
200.000
500
-18.800.550
-1.700.000
-18.000
-1.500
3.500.300
3.300
-2.400.000
-2.290
-500.000
0
-400
-10
600.300
600
50.000
58.000
262.000
-390.300
50
70
202
-439
580.000
483
-160.000
-141
RETS R ESU LTA T
420.000
342
R E S U L T A T D IS P O N E R IN G
Ekstraordinrt udbytte, august 2012
Forslag til udbytte for regnskabsret
O verfrt resultat
100.000
100.000
220.000
0
100
242
D IS P O N E R E T I A L T
420.000
342
Note
b)
NETTOOMSTNING
c)
c)
C)
c)
ndring i lagre a f f rdigvarer og varer under frem

stilling
A ndre driftsindtgter
O m kostninger til rvarer og hjlpem aterialer
A ndre eksterne omkostninger
d)
BRUTTORESULTAT
e)
Personaleom kostninger
Af- og nedskrivninger a f m aterielle og immaterielle
anlgsaktiver
A ndre driftsom kostninger
f)
DRIFTSRESULTAT
g)
h)
i)
Indtgter a f kapitalandele i tilknyttede virksom heder

Indtgter a f andre vrdipapirer, der er anlgsaktiver
Andre finansielle indtgter
Finansielle omkostninger
2
3
O R D IN R T R E S U L T A T F R SK A T
j)
k)
Skat a f rets resultat
Vejledning til resultatopgrelse (funktionsopdelt)

a)
Virksomheden kan vlge mellem artsopdelt og funktionsopdelt resultatopgrelse. Den valgte opstillingsform
kan ikke uden videre ndres fra r til r. Hvis opstillingsformen ndres, skal rsagen begrundes i regnskabet,
jf. RL 13, stk. 2.
Der er ikke krav om at vise belb i hele kr. Der kan sledes anvendes tkr. for svel indevrende r som for
sammenligningsret.
I den funktionsopdelte resultatopgrelse fordeles personaleomkostninger efter, hvilken funktion der har givet
anledning til omkostningen.
b)
Nettoomstning er defineret som salgsvrdien a f produkter og tjenesteydelser mv., der henhrer under sel
skabets ordinre aktiviteter med fradrag af prisnedslag (mngde- og kontantrabatter), mervrdiafgift og anden
skat, der er direkte forbundet med salgsbelbet. Hvis bruttoomstning og salgsreduktionen nskes vist, kan dis
se poster vises i noterne. Afgivne kasserabatter modregnes i nettoomstningen og kan ikke indregnes som en
finansiel omkostning.
Efter regnskabsvejledningen skal indtgter indregnes i overensstemmelse med hovedreglen i RL 49, 1. pkt.,
sledes at alle indtgter indregnes i takt med, at de indtjenes. Produktionsmetoden skal sledes anvendes, nr
betingelserne herfor er opfyldt. Efter RL 49, 2. pkt., kan virksomheder i klasse B undlade at indregne ind
tgter i takt med arbejdernes udfrelse efter produktionsmetoden.
I denne rsrapportmodel har virksomheden ikke indtgter, som skal indregnes efter produktionsmetoden. Der
henvises til rsrapportmodellen for klasse C-virksomheder for eksempel p prsentation af indtgter, der ind
regnes efter produktionsmetoden.
e)
Produktionsomkostninger omfatter kostpris for rets solgte varer og vrige produktionsomkostninger. I po

sten indgr rvarer, hjlpematerialer, ln og gager til medarbejdere i produktionen, vedligeholdelse og afskriv
ninger p produktionsanlg, udviklingsprojekter og andre immaterielle anlgsaktiver samt administration og
ledelse af fabrikker. Under produktionsomkostninger indregnes sdvanligvis tillige forskningsog udviklings
omkostninger.
d)
Efter RL 32 kan posterne b), c) og g) sammendrages, og resultatopgrelsens frste regnskabspost skal i s

fald benvnes ''BRUTTOFORTJENESTE" eller "BRUTTOTAB". Efter regnskabsvejledningen er et sdant
sammendrag ikke tilladt.
e)
Distributionsomkostninger omfatter omkostninger til distribution og salg a f virksomhedens produkter, gager

til salgs- og distributionspersonale, reklame- og markedsfringsomkostninger, afskrivninger mv.
f)
Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til det administrative personale og ledelsen, herunder

kontoromkostninger, gager og afskrivninger mv.
g)
Er andre driftsindtgter vsentlige, og afv iger de vsentligt fra tidligere rs regnskabstal, br indholdet af
posterne nrmere forklares i noterne.
h)
Er andre driftsomkostninger vsentlige, og afv iger de vsentligt fra tidligere rs regnskabstal, br indholdet
a f posterne nrmere forklares i noterne.
i)
Driftsresultat benvnes "Resultat a f ordinr primr drift" i RL.
j)
Indtgter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder omfatter det udbytte, som dattervirksomheden har
deklareret i regnskabsret. Hvis den valgte regnskabspraksis i stedet er den indre vrdis metode, indregnes sel
skabets andel a f datterselskabets overskud med fradrag a f interne avancer og eventuel goodwillafskrivnmg.
k)
Indtgter af andre vrdipapirer, der er anlgsaktiver, omfatter renter og kursreguleringer til amortiseret
kostpris a f pantebreve mv., der forventes beholdt til udlb.
1)
Andre finansielle indtgter omfatter renter og kursregulering a f omstningsaktiver.
m) Skat af rets resultat omfatter beregnet skat a f rets skattepligtige indkomst, regulering a f udskudt skat samt
regulering a f tidligere rs skatter.
n)
Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dkning af underskud skal
placeres i tilknytning til resultatopgrelsen, jf. RL 31.
Generalforsamlingen kan trffe beslutning om udlodning af ekstraordinrt udbytte, nr selskabet har aflagt mindst
en ordinr rsrapport, jf. selskabsloven 182. Som ekstraordinrt udbytte kan anvendes tilsvarende midler som ved
ordinrt udbytte samt overskud i det indevrende regnskabsr indtil datoen for beslutning om udlodning.
Der henvises til selskabsloven 182 og 183 for en yderligere beskrivelse af reglerne for udlodning a f ekstraordi
nrt udbytte.
Resultatopgrelse
1. januar - 31. december
a)
(funktionsopdelt)
Note
b)
NETTOOMSTNING
c)
Produktionsom kostninger
d)
BRUTTORESULTAT
e)
s)
h)
D istributionsom kostninger
A dm inistrationsom kostninger
Andre driftsindtgter
Andre driftsom kostninger
i)
DRIFTSRESULTAT
j)
k)
Indtgter a f kapitalandele i tilknyttede virksom heder

Indtgter a f andre vrdipapirer, der er anlgsaktiver
A ndre finansielle indtgter
)f
I)
1
1
2
3
ORDIN RT RESULTAT FR SKAT
m) Skat a f rets resultat

RETS RESULTAT
n)
2012
2011
kr.
tkr.
23.700.850
22.300
-21.500.550
-20.100
2.200.300
2.200
-700.000
-1.100.000
200.000
0
-600
-990
0
-10
600.300
600
50.000
58.000
262.000
-390.300
50
70
202
-439
580.000
483
-160.000
-141
420.000
342
RESULTATDISPONERING
Ekstraordinrt udbytte, august 2012
Overfrt resultat
100.000
100.000
220.000
100
242
DISPONERET I ALT
420.000
342
Vejledning til balance - aktiver

a) Erhvervet goodw ill mles til kostpris m ed fradrag a f system atiske afskrivninger. A fskriv
ningsperioden kan m aksim alt vre 20 r. Internt oparbejdet goodwill kan ikke indregnes, jf.
R L 33, stk. 1. En afskrivningsperiode, der overstiger 5 r, skal begrundes i anvendt regn
skabspraksis eller noterne.
b) Kapitalandele i tilknyttede virksom heder mles efter hovedreglen for klasse B -virksom heder
til kostpris, jf. RL 36, medmindre genindvindingsvrdien er lavere, jf. RL 42.
Kapitalandele i tilknyttede virksom heder kan alternativt mles til dagsvrdi ved opskrivning
over egenkapitalen, jf. RL 41, eller til indre vrdi, jf. RL 43 a. Endelig kan kapital
andele i tilknyttede virksom heder i srlige tilflde mles til dagsvrdi efter RL 38, hvis
investeringsaktivitet er virksom hedens hovedaktivitet, fx ved kontinuerligt kb og salg a f til
knyttede virksomheder.
c) Andre v rdipapirer indeholder pantebreve. Sfrem t pantebrevsbeholdningen a f ledelsen for
ventes beholdt til udlb, skal denne m les til am ortiseret kostpris (RL 37).
d) Ved tilgodehavender hos m edlem m er a f ledelsen skal der gives oplysninger om vsentlige
vilkr, herunder rentefod, og de belb, der er tilbagebetalt i lbet a f ret. E r lnet optaget og
indfriet i rets lb, skal dette oplyses srskilt.
Summ en a f tilgodehavender skal oplyses for hver ledelseskategori (direktion, bestyrelse, til
synsrd, reprsentantskab mv.). D er er ikke pligt til oplysning om navne p enkeltpersoner.
Oplysningerne skal gives, uanset om der er tale om lovlige eller ulovlige ln. D er er ikke
krav om at opdele oplysningerne mellem lovlige og ulovlige ln.
O plysningskravet om fatter alle fordringer, uanset hvordan de er opstet. For eksem pel vil et
tilgodehavende hos ledelsen, der er opstet som flge a f sam handel p norm ale m arkedsvil
kr, ligeledes vre om fattet a f oplysningskravet.
D er er ikke krav om noteoplysninger vedrrende udln til kapitalejere i deres egenskab a f
sdanne. Sfrem t en kapitalejer indgr i ledelsen, er der krav om noteoplysninger.
I denne rsrapportm odel er udln til virksom hedsdeltagere og ledelse lovlige, hvorfor dette
ikke har effekt p revisionsptegningen.
e) Tilgodehavender under om stningsaktiver, der forfalder mere end et r efter regnskabsrets
udlb, anses som langfristede og skal opfres eller oplyses srskilt for hver post, jf. RL
26.
f) V rdipapirer om handler selskabets handelsbeholdning a f obligationer, aktier mv. og mles
til dagsvrdi, jf. RL 37, stk. 1. Alle kapitalandele, der ikke er kapitalandele i dattervirk
som heder, associerede virksom heder eller i jo in t ventures, skal mles til dagsvrdi. Finan
sielle aktiver, der holdes til udlb eller bestr a f udln og tilgodehavender, der hidrrer fra
virksom hedens egne aktiviteter, skal mles til am ortiseret kostpris.
Efter regnskabsvejledningen skal det a f en note fremg, hvor stor en andel a f virksom hedens
v rdipapirer og kapitalandele der handles p et reguleret marked.
Balance 31. december

AKTIVER
Note
Goodwill
a)
Grunde og bygninger
b)
c)
2011
tkr.
200.000
300
200.000
300
4.100.000
2.500.000
550.000
4.200
1.700
600
Materielle anlgsaktiver
7.150.000
6.500

Andre vrdipapirer
250.000
368.000
250
450
618.000
700
ANLGSAKTIVER
7.968.000
7.500
300.000
1.000.000
2.000.000
300
900
2.000
Varebeholdninger
3.300.000
3.200

1.900.000
200.000
60.000
200.000
100.000
2.300
0
200
0
300
2.460.000
2.800
572.000
550
50.000
200
6.382.000
6.750
14.350.000
14.250
Finansielle anlgsaktiver
d)
2012
kr.
e)
Tilgodehavender
f)
Vrdipapirer
Likvide beholdninger
OM S TNINGSAKTIVER
AKTIVER
Vejledning til balance - passiver
a) I skem a i bilag til RL er anfrt teksten virksom hedskapital, som kan erstattes a f ordet
aktiekapital eller anpartskapital .
b) Selskabsloven stiller ikke krav om binding a f overkurs ved em ission, der sledes kan anven
des til udlodning a f udbytte. Prsentation a f overkurs ved em ission i denne rsrapportm odel
er derfor alene m edtaget a f oplysende rsager, og posten kan overfres til overfrt resultat
(frie reserver), sfremt dette nskes.
c) Foreslet udbytte kan alternativt indregnes som gldsforpligtelse efter undtagelsesbestem

m elsen i RL 48 og efter denne vejledning for klasse B-virksomheder.
d) RL krver en opgrelse over bevgelserne i egenkapitalen, jf. RL 22 og 56. Opgrel

sen kan, jf. RL 17, vises i en note, som vist i denne rsrapportmodel, eller placeres som
en srskilt egenkapitalopgrelse, eksem pelvis um iddelbart efter siden m ed passiver.
Regnskabsvejledningen stiller krav om en fuldstndig egenkapitalopgrelse. Efter RL 56
kan opgrelsen enten prsenteres fuldstndigt eller summarisk. D en sum m ariske opgrelse
er et sam mendrag a f den fuldstndige opgrelse.
e) RL kr ver indregning a f udskudt skat, jf. RL 47. Det er sledes ikke m uligt kun i no
terne at oplyse om udskudt skat. Specifikation a f udskudt skat i noterne er hverken et krav i
vejledningen eller i RL.
f)
H ensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse m ed hensyn til strrelse eller forfaldstid,
og som vedrrer regnskabsret eller tidligere regnskabsr. Posten om fatter udskudt skat, ga
rantiforpligtelser og pensionsforpligtelser (typisk i udlandet), der phviler selskabet, jf. RL
47. D erim od kan der hverken i denne post eller i andre regnskabsposter m edtages hens t
telser til udskudt vedligeholdelse a f egne aktiver, fx en ejendom, en maskine eller et skib.
Efter RL mles hensatte forpligtelser til nettorealisationsvrdi svarende til summen a f de
fremtidige, ikke-tilbagediskonterede nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
A lternativt m les hensatte forpligtelser til dagsvrdi. Regnskabsvejledningen krver, at v
sentlige forpligtelser m ed en lngerevarende lbetid mles til dagvrdi. D et g lder dog ikke
udskudt skat, hvor tilbagediskontering ikke er tilladt.
g) Den del a f de langfristede gldsforpligtelser, der forfalder inden 1 r, skal m edtages under
den kortfristede gldsforpligtelse. I denne rsrapportmodel er kortfristet del sam let i en linje
og specificeret i note. D et er tilladt at vise posterne hver for sig.
h) Anden gld om fatter skyldig A-skat, mom s, ln, feriepengeforpligtelser mv.
Balance 31. december
PASSIVER
Note
a)
2012
2011
kr.
tkr.
500.000
100.000
3.031.000
100.000
500
100
2.811
100
c)
Aktiekapital
Overkurs ved emission
Overfrt resultat
d)
EGENKAPITAL
3.731.000
3.511
e)
Udskudt skat
10
472.000
400
f)
472.000
400
1.447.000
2.100.000
1.564
2.100
325.000
3.872.000
0
3.664
220.000
2.580.000
2.117.000
0
30.000
1.328.000
125
3.050
2.280
100
100
1.020
6.275.000
6.675
GLDSFORPLIGTELSER
10.147.000
10.339
PASSIVER
14.350.000
14.250
b)
Gld til realkreditinstitutter

Gld til pengeinstitutter
Leasingforpligtelser
Langfristede gldsforpligtelser
g)
h)
Kortfristet del a f langfristede gldsforpligtelser

Gld til pengeinstitutter
Leverandrer a f varer og tjenesteydelser
Gld til tilknyttede virksomheder
Selskabsskat
Anden gld
Kortfristede gldsforpligtelser
Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v.

Pantstninger og sikkerhedsstillelser
Nrtstende parter
Oplysning om vsentlige usikkerheder, usdvanlige
forhold og efterflgende begivenheder
11
11
12
13
14
15
Vejledning til noter

a) Efter RL 24, stk. 3, er der alene krav om sam menligningstal til noterne i det omfang, det
specifikt frem gr a f RL.
RL kr ver sam menligningstal p poster i regnskabsskem ae rne for resultatopgrelsen og
balancen. I det om fang nogle a f disse poster i stedet vises i noterne, skal sam menligningstal
ogs vises for disse.
b) RL krver ikke oplysning om antal beskftigede i regnskabsklasse B, m en dette er et krav
efter regnskabsvejledningen.
Oplysningen om antal beskftigede skal gives m ed sammenligningstal. V ed beregningen a f
antal beskftigede skal der anvendes den opgrelsesm etode, der er m est relevant ud fra virk
somhedens forhold. Det kan sledes i visse tilflde vre mest hensigtsm ssigt at oplyse det
absolutte antal medarbejdere m ed bem rkning om, at der er deltids- eller ssonbeskftigede.
Regnskabsvejledningen stiller krav om, at personaleom kostninger skal specificeres, sledes
at de sam lede om kostninger til ln og gager, pensioner og andre om kostninger til social sik
ring frem gr uafhngigt af, om selskabet anvender den artsopdelte eller den funktionsopdel
te resultatopgrelse. Denne specifikation krves efter RL altid, hvis den artsopdelte resul
tatopgrelse anvendes, men specifikationen i noterne kan undlades, hvis tilsvarende oplys
ninger frem gr a f resultatopgrelsen. Anvendes den funktionsopdelte resultatopgrelse, er
der efter RL ikke krav om specifikation i regnskabsklasse B. A nvendes den funktionsop
delte resultatopgrelse, kan noten om medarbejderforhold eventuelt placeres som en a f de
sidste noter.
Pensioner om fatter pensionsudbetalinger til fratrdte m edarbejdere, arbejdsgiverbetalte
pensionsprm ier og direktrers pensionsordninger. M edarbejdernes egen andel a f pensionsindbetalinger medtages under Ln og gager .
Andre om kostninger til social sikring om fatter virksomhedens A TP-bidrag, omkostninger
til syge- og ulykkesforsikring og lignende.
c) O plysning om vederlag til ledelsen er ikke et krav i RL regnskabsklasse B. R egnskabsvej

ledningen krver, at det samlede vederlag til henholdsvis bestyrelse og direktion oplyses.
H vis der, som i denne rsrapportmodel, kun er et medlem a f direktionen, kan vederlag til le
delsen vises i et sam let belb. Sfremt bestyrelsen ikke m odtager vederlag, og der kun er n
direktr, kan oplysningerne helt udelades.
d) Incitam entsprogram m er i form a f aktieoptioner, w arrants (tegningsoptioner) eller lignende til
virksom hedens ledelse og medarbejdere skal efter vejledningen oplyses for hver kategori, og
der skal gives tilstrkkelige oplysninger til at kunne vurdere vrdien a f ydelserne. Dette er
ikke kr vet i RL regnskabsklasse B, m edm indre oplysningen er ndvendig for at opfylde
kravet i RL 64, stk. 1, om eventualforpligtelser eller kravet om retvisende billede.
V edrrende incitam entsprogram m er i form a f aktieoptioner og w arrants er der ikke i gl
dende dansk lovgivning krav om, at disse skal indregnes og m les i rsregnskabet.
Noter
a)
b)
NOTER
Note 1. Personaleomkostninger
Antal personer beskftiget i gennemsnit
De sam lede personaleom kostninger udgr:
Ln og gager
Pensioner
Andre omkostninger til social sikring
2012
kr.
2011
tk r.
12
12
2.100.000
200.000
100.000
2.000
190
100
2.400.000
2.290
370.000
360
c)
Vederlag til bestyrelse og direktion
d)
Incitamentsprogrammer
Incitamentsprogrammet til direktionen og ledende medarbejdere omfatter muligheden for i pe
rioden 2013-2015 at nytegne aktier op til 10% a f den nuvrende aktiekapital til en kurs bereg
net som den nuvrende indre vrdi forrentet med 10% p.a. og reguleret for udloddet udbytte.
Tegningen kan hjest ske med 1/3 pr. r. Der kan sledes i perioden indtil 2015 maksimalt ny
tegnes nom. 50 tkr. aktier til kurs 800-970, svarende til en kursvrdi p i alt 440 tkr.

e) Svel modtagne kontantrabatter som egentlige kvantum srabatter og lignende rabatter skal
indregnes som en del a f varens kostpris og kan ikke indregnes som en finansiel indtgt.
f) Renteom kostninger indeholder am ortiseringsom kostninger. Ydede kontantrabatter, kvan
tum srabatter og lignende rabatter skal frag i omstningen og kan ikke indregnes som finan
siel omkostning.
g) A nlgsnote for immaterielle anlgsaktiver skal udarbejdes efter regnskabsvejledningen.
RL stiller ikke lngere dette krav for klasse B-virksomheder.
Immaterielle anlgsaktiver udgr a f anlgsnoten som en afgang, nr de er frdigafskrevet.
Sfremt der er indregnet finansieringsom kostninger i anlgsaktive rnes kostpris, skal belbet
oplyses for hver post, jf. RL 59.
Noter
2012
k r.
e)
f)
Note 2. A n d re finansielle in d t g ter

Renteindtgter fra tilknyttede virksomheder
Renteindtgter i vrigt
Renteindtgt varedebitorer
Valutakursndringer
Kursregulering p obligationsbeholdning, urealiseret
Note 3. Finansielle om kostninger

Renteomkostninger inkl. amortisering
Rentedel a f leasingydelse
Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder
Rentetillg selskabsskat
15.000
10
150.000
2.000
83.000
12.000
140
262.000
202
320.300
40.000
429
0
42
10
0
0
10.000
20.000
390.300
439
88.000
72.000
0
131
0
Note 4. Skat af rets resultat

Beregnet skat a f rets skattepligtige indkomst
Regulering a f udskudt skat
Regulering a f skat vedrrende tidligere r
g)
2011
tk r.
160.000
141
Patenter
og licenser
Goodwill
Kostpris 1. januar 2012

Afgang
Kostpris 31. december 2012
200.000
-200.000
0
500.000
0
500.000
Afskrivninger 1. januar 2012

rets afskrivninger
Afgang
Afskrivninger 31. december 2012
200.000
0
-200.000
0
200.000
100.000
0
300.000
Note 5.
Regnskabsmssig vrdi 31. december 2012
........
h) Anlgsnote for m aterielle anlgsaktiver skal udarbejdes efter regnskabsvejledningen. D er er

ikke lngere krav om anlgsnote i RL regnskabsklasse B.
Sfremt der i kostprisen er indregnet renteomkostninger, skal belbet oplyses for hver post,
jf. RL 59.
i)
Finansielle leasingaftaler. Det er forudsat, at virksomheden fr 2012 senest havde indget finan
sielle leasingaftaler i 2006 vedrrende produktionsanlg. Disse aftalers vrdi var 700 tkr., der
allerede i 2009 ville vre fuldt afskrevet, ligesom alle leasingforpligtelser var betalt. De pgl
dende produktionsanlg anvendes stadig.
Det er forudsat, at virksomheden i 2012 har indget ny finansiel leasingaftale. Dagsvrdien af
aktiverne var p 500 tkr., hvorp der i 2012 er afskrevet 100 tkr., sledes at den regnskabsms
sige vrdi heraf er 400 tkr. Den hertil hrende leasingforpligtelse udgr pr. 31/12 2012 420 tkr.,
jf. note 11.
Som anfrt i noten skal det oplyses, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes a f selskabet (som
for eksempel leasede aktiver), og med hvilken vrdi de er indregnet, jf. RL 60.
j)
Anlgsnote for finansielle anlgsaktiver skal udarbejdes efter regnskabsvejledningen. Der er

ikke krav om anlgsnote i RL regnskabsklasse B.
En virksomhed skal i det mindste oplyse navn, hjemsted, retsform og ejerandel for hver datter
virksomhed og associeret virksomhed, jf. RL 72. Oplysningerne om navn, hjemsted og rets
form kan undlades, hvis oplysningerne kan volde betydelig skade for virksomheden eller de p
gldende dattervirksomheder og associerede virksomheder. Udeladelse a f denne grund skal op
lyses. Det skal fremg, hvor stor en andel virksomheden ejer.
Egenkapital og resultat for dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses, jf.
RL 72, stk. 2. Oplysningerne kan undlades, hvis modervirksomheden har valgt at indregne
kapitalandelene til indre vrdi, eller hvis kapitalandelene indgr ved konsolidering i modervirk
somhedens koncernregnskab. Oplysningerne kan ligeledes undlades, hvis dattervirksomhederne
eller de associerede virksomheder ikke er forpligtet til at offentliggre rsrapport, og ejerande
len samtidig er under 50%.
Noter
h) Note 6. Materielle anlgsaktiver
G r u n d e og
b y g n in g e r
P r o d u k ti o n s
a n l g og
m a s k in e r
A n d r e a n l g ,
d r if ts m a te r ie l
og in v e n ta r

Praksisndring, leasingaktiver
Tilgang
Afgang
5.600.000
0
0
0
5.600.000
3.200.000
700.000
1.025.000
-400.000
4.525.000
1.325.000
0
25.000
0
1.350.000
A fskrivninger 1. januar 2012

Praksisndring, leasingaktiver
rets afskrivninger
rets afskrivninger p afhndede aktiver
Tilbagefrsel a f afskrivninger p
afhndede aktiver
Afskrivninger 31. december 2012
1.400.000
0
100.000
0
1.500.000
700.000
200.000
25.000
725.000
0
75.000
0
0
1.500.000
-400.000
2.025.000
0
800.000
4.100.000
2.500.000
550.000
Regnskabsmssig vrdi 31. december

2012
i) I materielle anlgsaktiver indgr finansielle
leasingaktiver m ed regnskabsmssig vrdi p

i alt
400.000
2012
kr.
2011
tkr.
100.000
100.000
225.000
75.000
100
100
133
67
500.000
400
A fskrivning p m aterielle og im m aterielle anl gsaktiver

G oodw ill
G runde og bygninger
P roduktionsanl g og m askiner
A ndre anl g, driftsm ateriel og inventar
j) Note 7. Kapitalandel i tilknyttede virksomheder

250.000
250.000

Hovedtallene for selskabet pr. 31. december 2012:
NN ApS, Hjemsted
Egenkapital
rets resultat
Ejerandel
Regnskabs
mssig
vrdi hos
Selskab B A/S
400.000
60.000
100%
250.000
k) For en beskrivelse a f RL's krav vedrrende "tilgodehavender hos virksom hedsdeltagere og

ledelse" henvises til siden "Vejledning til balance - aktiver" afsnit d).
I)
D er skal udarbejdes en opgrelse over bevgelserne p egenkapitalen. R egnskabsvejlednin

gen stiller krav om en fuldstndig egenkapitalopgrelse. E fter RL 56 kan opgrelsen ud
arbejdes som en fuldstndig eller sum m arisk opgrelse. Egenkapitalbevgelserne er i ek
sem plet vist for begge regnskabsr. V ejledningen stiller dog ikke krav om sam m enlignings
tal.
m ) Den fuldstndige egenkapitalopgrelse skal suppleres m ed en oplysning om eventuelle n

dringer i virksom hedskapitalen inden for de seneste 5 r, jf. RL 56, stk. 4.
n) B estr aktiekapitalen eller anpartskapitalen a f flere klasser, skal disse specificeres.

E r aktiekapitalen ikke opdelt i klasser, skal aktieselskaber oplyse om antallet a f aktier og de
res plydende vrdi, jf. RL 75. D er er ingen krav om tilsvarende oplysninger for anparts
selskaber.
Noter
k)
N ote 8. T ilgodehavende hos virksom hedsdeltagere og

ledelse
Tilgodehavende hos direktion
2012
kr.
2011
tk r.
200.000
U dlnet forrentes m ed Nationalbankens udlnsrente m ed tillg a f 9%, p.t. svarende til 10%
og m ed afdrag inden for 1 r. D er er ikke stillet srskilt sikkerhed for udlnet. Der er i rets
lb foretaget tilbagebetaling m ed 30.000 kr.
1) N ote 9. E g enkapital
Egenkapitalbevgelser 2011
n) Aktiekapital
O verkurs ved emission
Overfrt resultat
Forslag til udbytte
Forslag til
Udbetalt resultatdisponering
udbytte
1/1 2011
Praksisndringer
500.000
100.000
2.569.000
0
0
0
0
100.000
0
0
0
-100.000
500.000
0
100.000
0
242.000 2.811.000
100.000
100.000
3.169.000
100.000
-100.000
342.000 3.511,000
1/1 2012
Praksis
ndringer
31/12 2011
Egenkapitalbevgelser 2012
m ) Aktiekapital
O verkurs ved emission
Overfrt resultat
Ekstraordinrt udbytte
Forslag til udbytte
Forslag til
resultatUdbetalt
udbytte disponering
31/12 2012
0
100.000
0
0
0
0
0
0
0
0
-100.000
-1 00.00 0
500.000
0
100.000
0
220.0 00 3.031.000
0
100.000
100.000
100.000
3.511.000
-100.000
420.000
3.731.000
2012
k r.
2011
tk r.
50.000
450.000
500.000
50
450
500
500.000
100.000
2.811.000
n) A ktiekapital
Aktiekapitalen er fordelt sledes:
A-aktier, 1 stk. nom. 50.000 kr.
B-aktier, 9 stk. nom. 50.000 kr.
o)
Hverken regnskabsvejledningen eller RL kr ver specifikation eller forklaring a f udskudt

skat.
p) Den del a f den langfristede gldsforpligtelse, der forfalder inden for 1 r, skal medtages un
der kortfristet gldsforpligtelse i balancen og oplyses srskilt for hver regnskabspost (arabertalspost), jf. RL 26, stk. 3. Den sam lede del a f glden, der forfalder til betaling efter 5
r, skal oplyses, jf. RL 63.
E fter R L s skem akrav skal der m ed sam menligningstal fremg langfristet gld og kortfri
stet gld for hver a f de regnskabsposter, der indgr i skemaerne. Sfremt disse i stedet vises
i en note, skal der vises sam m enligningstal for hver a f disse regnskabsposter.
q) Virksom heden skal oplyse om eventualforpligtelser og herunder angive belb for henholds
vis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser og andre forpligtelser, der ikke er indregnet i
balancen, jf. RL 64, stk. 1.
Eventualforpligtelser, leasingforpligtelser mv. over for en m odervirksom hed og dennes dat
tervirksom heder skal angives srskilt, jf. RL 64, stk. 3.
Eventualaktiver skal alene oplyses i rsrapporten for klasse B, sfrem t oplysningen er a f be
tydning for det retvisende billede.
M odervirksom heden h fter for hele sam beskatningsindkom sten, uanset om der i koncernen
indgr et datterselskab, der ikke er ejet 100 procent. H vis et ikke 100 procent ejet dattersel
skab indgr i sam beskatningen, h fter dette datterselskab alene subsidirt og alene begr n
set til den ejerandel, hvorm ed datterselskabet indgr i koncernen, for de vrige koncernselskabers sam beskatningsindkomst. For et 60 procent ejet datterselskab er h ftelsen alene be
grnset til 60 procent a f skattekravet fra de vrige koncernselskaber. I denne situation kan
beskrivelsen under eventualforpligtelser i det datterselskab, der indgr i koncernen m ed un
der 100 procent ejerandel, fx beskrives sledes:
Selskabet hfter subsidirt fo r de vrige koncernforbundne selskabers sambeskatningsind

komst og alene begrnset til den ejerandel, hvormed selskabet indgr i koncernen.
r)
H ar virksom heden indget leje- eller leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kon
trakterne srskilt angives, m edm indre de er indregnet i balancen, jf. RL 64, stk. 2.
Noter
o) Note 10. Udskudt skat
Belbet specificeres sledes:

Regnskabs
mssig vrdi
Skattemssig
vrdi
Midlertidig
forskel
200.000
7.150.000
368.000
-420.000
7.298.000
300.000
4.788.000
320.000
0
5.408.000
-100.000
1.942.000
48.000
-420.000
1.890.000
Andre vrdipapirer
Leasingforpligtelse
Udskudt skat (25% - afrundet)
472.000
p) Note 11. Langfristede gldsforpligtelser
Prioritetsgld
Gld til pengeinsti
tutter
1/1 2012
Afdrag
Gld i alt
2012
31/12 2012
Gld i alt
Afdrag
2013
Restgld
efter 5 r
1.689.000
2.100.000
125.000
0
1.572.000
2.100.000
125.000
0
980.000
1.600.000
420.000
95.000
3.789.000
125.000
4.092.000
220.000
2.580.000
A f den sam lede leasingforpligtelse p i alt 420 tkr. forfalder 325 tkr. mellem 1 og 5 r ef
ter balancedagen.
Note 12. Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v.

q) Eventualforpligtelser
Selskabet har stillet kaution for dattervirksom hed NN A pS' bankln, max. 0,5 mio. kr.
Selskabet h fter solidarisk med dattervirksom hed N N ApS for skat a f koncernens sam beskat
tede indkom st og for visse eventuelle kildeskatter som udbytteskat og royaltyskat sam t for fllesregistrering a f moms.
Operationel leasing
r) Selskabet har indget operationelle lejeog leasingaftaler for flgende belb:
Restlbetid i 36 mdr. m ed en gennem snitlig ydelse p 10 tkr., i alt 360 tkr.
Herudover har selskabet indget finansielle leasingkontrakter, der er indregnet som anlgs
aktiver, jf. note 6.
s) H ar virksom heden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses m ed angivel
se a f det sam lede om fang a f pantstningerne sam t de pantsatte aktivers sam lede regnskabs
m ssige vrdi, jf. RL 64, stk. 4.
Sfremt virksom heden har stillet virksom hedspant, kan det beskrives sledes i noten:
Til sikkerhed fo r bankgld p 4.680 tkr. har virksomheden stillet virksomhedspant p nomi
nelt 5.000 tkr. Virksomhedspantet omfatter flgende aktiver, hvis regnskabsmssige vrdi
p balancedagen udgr:
Tilgodehavender fra salg
Varebeholdninger
1.900 tkr.
3.300 tkr.
t) RL kr ver ikke oplysninger om nrtstende parter i regnskabsklasse B. E fter regnskabs

vejledningen skal der gives oplysninger om nrtstende parter og transaktioner m ed disse.
V irksom heden skal oplyse navn og bopl (virksom heders hjem sted) for de nrtstende par
ter, der har bestem m ende indflydelse p virksom heden, sam t oplyse om eventuelle transakti
oner m ed disse.
Har virksom heden haft transaktioner m ed andre nrtstende parter, herunder personer eller
virksomheder, der direkte eller indirekte har betydelig indflydelse p virksom heden, skal der
gives oplysninger om grundlaget for forbindelsen til de nrtstende parter, og hvilke transak
tioner der er foretaget i regnskabsret.
Transaktioner m ed n rtstende parter skal opdeles i dem, der er indget p norm ale m ar
kedsm ssige vilkr, og dem, der ikke er indget p norm ale m arkedsm ssige vilkr.
Eksem pler p transaktioner m ellem nrtstende parter er:
Kb og salg a f handelsvarer, anlgsaktiver eller serviceaftaler

Ln og anden form for vederlag
Transaktioner i henhold til lejeog leasingaftaler
Transaktioner i henhold til forhandleraftaler, royalty- og licensaftaler
Ln, garantier, sikkerhedsstillelser, gldseftergivelse mv.
u) Strre aktiebesiddelser i henhold til selskabslovgivningen skal oplyses i noterne, jf. RL

74. O plysningskravet g lder kun for aktieselskaber.
B estem m elsen vil blive ophvet, nr ejerregisteret i henhold til selskabsloven er etableret.
D et nye ejerregister i Erhvervsstyrelsen g lder for bde aktieselskaber og anpartsselskaber.
Noter
s) Note 13. Pantstninger og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for gld til realkreditinstitutter, 1.572 tkr., er der givet pant i grunde og bygnin
ger, hvis regnskabsm ssige vrdi pr. 31. decem ber 2012 udgr 4.100 tkr. A f selskabets vrige
m aterielle anlgsaktiver, hvis regnskabsm ssige vrdi pr. 31. decem ber 2012 udgr 3.050 tkr.,
sknnes 2.000 tkr. at vre om fattet a f pantstningen.
Selskabet har udstedt ejerpantebreve p i alt 1.300 tkr., der giver pant i ovenstende grunde og
bygninger sam t m aterielle anlgsaktiver. H eraf er ejerpantebreve p i alt 1.000 tkr. deponeret
til sikkerhed for bankgld, mens ejerpantebreve p i alt 300 tkr. er i selskabets besiddelse.
Produktionsanlg og maskiner, hvor den regnskabsm ssige vrdi pr. 31. decem ber 2012 ud
gr 400 tkr., jf. note 6, materielle anlgsaktiver, er finansieret ved finansiel leasing. Leasingfor
pligtelser er pr. 31. december 2012 opgjort til 420 tkr.
t) Note 14. Nrtstende parter

Selskab B's nrtstende parter omfatter flgende:
Bestemmende indflydelse:
Direktr P. E. Jensen, Adressevej 4, 9999 Handelsby, der er hovedaktionr.
vrige nrtstende parter, som virksomheden har haft transaktioner med:
Peter Nielsen - direktr og bestyrelsesmedlem
Jens Olsen - bestyrelsesmedlem
Dattervirksomheden NN ApS
Transaktioner med nrtstende parter:
Der har i 2012 vret samhandel med dattervirksomheden NN ApS. Samhandlen har udgjort under
1% a f moderselskabets omstning og er foreget p markedsmssige vilkr.
I 2012 har der vret samhandel med et a f direktr Peter Nielsen delvist ejet handelsselskab. Sam
handelen har omfattet varekb p 0,5 mio. kr. og er ikke foreget p markedsmssige vilkr, da
der er givet en srlig koncernrabat p 20%.
Advokat Jens Olsens advokatfirma har lbende ydet assistance til virksomheden. Assistancen er
foreget p markedsmssige vilkr og har udgjort 0,1 mio. kr.
u) Ejerforhold
Flgende aktionrer er noteret i selskabets aktionrfortegnelse som ejende minimum 5% a f
stemmerne eller minimum 5% a f aktiekapitalen:
Fabrikant P. E. Jensen
Adressevej 4
9999 Handelsby

v) Sfremt der er v sentlig usikkerhed om going concern, usdvanlige forhold eller efterfl
gende begivenheder, der krver en beskrivelse, anfres dette i denne note.
D et er ikke tilstrkkeligt, at der alene sker en om tale heraf i ledelsesberetningen, da ledel
sesberetningen ikke er en del a f selve rsregnskabet, og rsregnskabet i sig selv skal give et
retvisende billede.
D er kan medtages en enslydende beskrivelse a f forholdet i noterne og i ledelsesberetningen,
hvor der er krav om oplysninger i ledelsesberetningen. V ed lange beskrivelser i noterne kan
der i ledelsesberetningen vre en kortere beskrivelse m ed henvisning til beskrivelsen i noter
ne.
Eksem pel p beskrivelse a f usikkerhed ved going concern:
Selskabet har i regnskabsret oplevet en vsentlig tilbagegang i indtjeningen, der primrt skyldes, at selska
bets kunder har oplevet en tilbagegang i eftersprgslen p markedet. Selskabet har derfor p nuvrende tids
punkt opbrugt de likvide reserver, idet kassekreditten er trukket op til den maksimale trkningsrettighed.
Selskabet oplever p nuvrende tidspunkt en svagt stigende eftersprgsel og forventer derfo r en forbedret ind
tjening i de kommende regnskabsr.
Selskabet har p nuvrende tidspunkt ikke indget ndvendige aftaler om yderligere finansiering fo r det kom
mende r. Ledelsen f rer forhandlinger med pengeinstituttet om muligheder og vilkr fo r at optage yderligere
ln til finansiering a f driften og de ndvendige investeringer i det kommende regnskabsr. D et er ledelsens
vurdering, at lneansgningerne vil blive imdekommet, og rsregnskabet er derfor aflagt under forudstning
a f fortsat drift.
v) N ote 15. O plysning om v sentlige u sik k erh ed er, us dvanlige forhold og efterflgende begi
venheder
APPENDIKS G
rsrapportmodel
for en erhvervsdrivende virksomhed i
regnskabsklasse C (stor) inkl. koncern

regnskab
(Udarbejdet i overensstemmelse med

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder)
DANSKE
REVISORER
28. februar 2013

Forord
Denne rsrapportm odel for regnskabsklasse
C (stor) er udarbejdet p grundlag a f rs
regnskabsloven (RL), jf. lovbekendtgrel
se nr. 323 a f 11. april 2011, m ed senere n
dringer. Loven om fatter stort set alle er
hvervsdrivende virksom heder i Danmark,
herunder personligt drevne virksomheder.
rsrapportm odellen om fatter ikke alle lo
vens bestem m elser og illustrerer ikke alle
regnskabsm ssige
problem stillinger
og
virksom hedstyper. D er er valgt en a f flere
mulige prsentationer, og der kan sledes
vre andre m uligheder for prsentation a f
en rsrapport.
For eksem plets skyld er der vist svel en
artsopdelt som en funktionsopdelt resultat
opgrelse.
lovkrvede, m en som er kr vet efter regn

skabsvejledningen, fremgr skraveret m ed
grt i denne rsrapportm odel. Eksem pelvis
en rkke specifikationer i noterne.
De grm arkerede afsnit kan som udgangs
punkt slettes, hvis virksom heden alene n
sker at opfylde lovens m inim um skrav. En
sdan udeladelse vil dog ikke vre i over
ensstem m else m ed regnskabsvejledningen.
Efter RL kan det i vrigt ogs vre nd
vendigt at give yderligere oplysninger i rs
regnskabet, for at dette giver et retvisende
billede.
Revisionsptegningen er i overensstem m else
m ed Revisionsstandard ISA 700 og den dan
ske tilhrende udtalelse fra Revisionsteknisk
Udvalg.
Yderligere oplysninger er grmarkeret

rsrapportm odellen er udarbejdet, s den
kan fungere som "m inimum sstandard" ved
udarbejdelse a f rsrapporter i henhold til rsregnskabsloven. Oplysninger, der ikke er
Redaktionen a f n rv rende rsrapportm o

del er afsluttet den 28. februar 2013.
SELSKAB C A/S
RSRAPPORT
2012
rsrapporten er fremlagt og godkendt

p selskabets ordinre generalforsam ling
den / 2013.
Jens Jensen
Dirigent
CVR-NR. 23 45 67 89
Vejledning til rsrapportens indhold

I henhold til RL 78 skal rsrapporten for en virksom hed, der omfattes a f regnskabsklasse C, i
det m indste indeholde de i indholdsfortegnelsen viste bestanddele. Tilsvarende bestanddele skal
indeholdes i koncernregnskabet.
V irksom heden kan frivilligt udarbejde supplerende beretninger om fx virksom hedens sociale
ansvar, viden og m edarbejderforhold, m iljforhold og etiske forhold, jf. R L 14. Eventuelle
supplerende beretninger skal placeres s rskilt i rsrapporten efter de lovpligtige bestanddele, jf.
RL 17, stk. 3.
Indhold
Ptegninger...........................................................
Ledelsesptegning...............................................................
a) Den uafhngige revisors erkl ringer........................
Ledelsesberetning mv..........................................
Selskabsoplysninger...........................................................
K oncernoversigt..................................................................
Hoved- og ngletal for k o n cern en ...................................
L edelsesberetning...............................................................
rsregnskab 1. januar - 31. december 2012

A nvendt regnskabspraksis................................................
R esultatopgrelse................................................................
B alance..................................................................................
Egenkapitalopgrelse (k o n cern )......................................
Egenkapitalopgrelse (m odervirksom hed)....................
Pengestrm sopgrelse........................................................
N o te r......................................................................................
Vejledning til ledelsesptegning

N r rsrapporten er udarbejdet, skal alle, der p tidspunktet for regnskabsaflggelsen er medlem
a f de ansvarlige ledelsesorganer, datere og underskrive den, jf. RL 9. De skal give deres un
derskrift i tilknytning til en ledelsesptegning, hvori de erklrer:
H vorvidt rsrapporten er aflagt i overensstem m else m ed lovgivningens og eventuelle

standarders krav sam t eventuelle krav i vedt gter eller aftale, og
H vorvidt rsregnskabet giver et retvisende billede a f virksom hedens og, hvis der er udar
bejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling sam t re
sultatet.
Denne rsrapportm odel er udarbejdet i overensstem m else m ed kravene i regnskabsvejledningen.
Dette er tilfjet i ledelsesptegningens 2. afsnit.
M edlem m erne a f de ansvarlige ledelsesorganer kan endvidere vlge at erklre, at ledelsesberet
ningen indeholder en retvisende redegrelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Indgr der supplerende beretninger i rsrapporten, jf. RL 14, skal m edlem m erne a f de an
svarlige ledelsesorganer tillige erklre, hvorvidt disse beretninger giver en retvisende redegrel
se inden for ram merne a f alm indeligt anerkendte retningslinjer for sdanne beretninger.
Selvom et ledelsesm edlem er helt eller delvis uenig i en rsrapport eller har indvendinger mod,
at den skal godkendes m ed det indhold, der er besluttet, kan medlem met ikke undlade at under
skrive rsrapporten. Ledelsesm edlem m et kan dog tilkendegive sine indvendinger m ed konkret
og fyldestgrende begrundelse i tilknytning til sin underskrift a f ledelsesptegningen, jf. RL
10.
O riginaleksem plar a f rsrapporten til selskabets arkiv skal vre forsynet m ed ledelsens og diri
gentens originale underskrifter. Tilsvarende g lder revisors underskrift p revisionsptegningen.
Bestem m elser om indsendelse og digital indberetning a f rsrapporten til Erhvervsstyrelsen frem
gr a f indsendelsesbekendtgrelsen, hvortil der henvises.
Ptegninger
Ledelsesptegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt rsrapporten for regnskabsret
1. januar 31. decem ber 2012 for SELSKAB C A/S.
rsrapporten aflgges i overensstem m else m ed rsregnskabsloven. Endvidere opfylder den
Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder.
D et er vores opfattelse, at koncernregnskabet og rsregnskabet giver et retvisende billede a f kon
cernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. decem ber 2012 og resultatet
a f koncernens og selskabets aktiviteter sam t a f koncernens pengestrm m e for regnskabsret 1.
januar - 31. decem ber 2012.
rsrapporten indstilles til generalforsam lingens godkendelse.
Direktion:
Peter Nielsen
Bestyrelse:
P. E. Jensen
form and
Peter Nielsen
Jens Olsen
Vejledning til den uafhngige revisors erklringer

a) rsregnskabet skal revideres, jf. R L 135, og virksom hedens rev iso r skal erkl re, om rs
regnskabet og e t ev en tu elt koncernregnskab g iver et retvisende billede a f virksom hedens finansielle
forhold.
A f revisionsptegningen skal det fremg, hvilket regnskabsgrundlag der er anvendt ved udarbejdelsen
af regnskabet - eksempelvis den danske RL eller IFRS som godkendt af EU. I henhold til ISA 700
skal der i ptegningen oplyses om svel ledelsens som revisors ansvar i forbindelse med regnskabet
og revisionen heraf.
Endvidere skal det fremg, efter hvilke standarder revisionen er foretaget. Det skal sledes nvnes, at
revisionen er foretaget efter internationale standarder om revision og yderligere krav iflge dansk re
visorlovgivning.
Der stilles ikke krav om, at eventuelle supplerende beretninger efter RL 14 skal revideres, jf. RL
135. Revisionsptegningen omfatter derfor som udgangspunkt ikke supplerende beretninger.
Som et led i revisionen af rsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab har revisor imidlertid pligt
til at gennemlse eventuelle supplerende beretninger med henblik p at identificere vsentlige
uoverensstemmelser med de reviderede dele.
Revisor kan efter aftale med virksomhedens ledelse foretage gennemgang af de supplerende beret
ninger og afgive srskilt erklring p disse. I s fald br revisor henvise til denne erklring i revisi
onsptegningen. Herudover kan revisor assistere med regnskabsopstillingen (ISRS 4410 DK) og ud
fre aftalte arbejdshandlinger vedrrende regnskabsmssige oplysninger (ISRS 4400 DK).
O m stende pteg n in g fra den uafh ngige rev iso r e r udform et u n d er h ensyntagen til de retningslinjer,
d er er fastlagt i den internationale revisionsstandard IS A 700, den tilhrende udtalelse fra R evisionsteknisk U dvalg og den danske erkl ringsbekendtgrelse. P tegningen skal udarbejdes i henhold til
den p erkl ringstidspunktet seneste udtalelse eller vejledning fra F S R - danske revisorers R evisionstekniske U dvalg. M edlem m er a f F S R - danske revisorer har adgang til IS A e r og revisionsudtalelser
p www.fsr.dk
Vlger virksomheden at opfylde regnskabsvejledningen ved aflggelse af rsrapporten, kan dette

(som i eksemplet) fremg af revisionsptegningen p flgende mde:
A f ptegningens indledende afsnit fremgr, at koncernregnskabet og rsregnskabet udarbejdes

efter rsregnskabsloven og Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder.
A f ptegningens konklusion fremgr, om koncernregnskabet og rsregnskabet giver et retvisende

billede i overensstemmelse med rsregnskabsloven og Regnskabsvejledning for klasse B- og Cvirksomheder.
b) I selskabsloven (SEL) anvendes benvnelsen "kapitalejere". Det er tilladt at erstatte kapitalejere med
prciseringen "aktionrer" eller "anpartshavere".
c) Revisor skal alene gennemlse ledelsesberetningen og udtale sig om, hvorvidt ledelsesberetningen er
i overensstemmelse med rsregnskabet. Revisors udtalelse indgr som en srskilt erklring efter re
visionsptegningens konklusion og eventuelle supplerende oplysninger.
Hvis revisor finder, at der er uoverensstemmelser imellem ledelsesberetningen og rsregnskabet, skal
vsentlige uoverensstemmelser omtales. Vsentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, som revi
sor bliver opmrksom p ved gennemlsningen, skal ligeledes omtales.
a) Den uafhngige revisors erklringer

b) Til aktionrerne i Selskab C A/S
Ptegning p koncernregnskabet og rsregnskabet
Vi har revideret koncernregnskabet og rsregnskabet for Selskab C A/S for regnskabsret 1. januar 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgrelse, balance, egenkapital
opgrelse og noter for svel koncernen som selskabet samt pengestrmsopgrelse for koncernen.
Koncernregnskabet og rsregnskabet udarbejdes efter rsregnskabsloven og Regnskabsvejledning for
klasse B- og C-virksomheder.
Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og rsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et rsregnskab, der giver et retvi
sende billede i overensstemmelse med rsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den in
terne kontrol, som ledelsen anser ndvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et rsregnskab
uden vsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og rsregnskabet p grundlag af
vores revision. Vi har udfrt revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revisi
on og yderligere krav iflge dansk revisorlovgivning. Dette krver, at vi overholder etiske krav samt
planlgger og udfrer revisionen for at opn hj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og rs
regnskabet er uden vsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udfrelse af revisionshandlinger for at opn revisionsbevis for belb og oplys
ninger i koncernregnskabet og rsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhnger af revisors
vurdering, herunder vurdering af risici for vsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og rsregn
skabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern
kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et rsregnskab, der
giver et retvisende billede. Formlet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter
omstndighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne
kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er pas
sende, om ledelsens regnskabsmssige skn er rimelige samt den samlede prsentation af koncern
regnskabet og rsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnede revisionsbevis er tilstrkkeligt og egnet som grundlag for vo
res konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og rsregnskabet giver et retvisende billede a f koncer
nens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af
koncernens og selskabets aktiviteter samt koncernens pengestrmme for regnskabsret 1. januar -3 1 .
december 2012 i overensstemmelse med rsregnskabsloven og Regnskabsvejledning for klasse B- og
C-virksomheder.
c) Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til rsregnskabsloven gennemlst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderli
gere handlinger i tillg til den udfrte revision af koncernregnskabet og rsregnskabet. Det er p
denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med
koncernregnskabet og rsregnskabet.
XYZ Revision
XX
statsautoriseret revisor/registreret revisor
Vejledning til selskabsoplysninger

Virksom hedens ledelse fastlgger struktur og det konkrete indhold a f ledelsesberetningen.
Selskabsoplysninger indgr sdvanligvis som en del a f ledelsesberetningen, m en prsenteres
indledningsvis. H er sam les oplysninger om selskabets adresse, telefonnum m er, e-m ail-adresse,
revisors adresse mv. A fsnittet m ed selskabsoplysninger er ikke lovkrvet.
Flgende oplysninger er krvet i lovgivningen og skal fremg a f rsrapportens forside:
B etegnelsen rsrapport
Virksom hedens fulde navn
C VR-num m er
Regnskabsperiode
D irigentens navn (og underskrift, hvis rsrapporten ikke indberettes digitalt)
Datoen for generalforsam lingens godkendelse a f rsrapporten
Ledelsesberetning
Selskabsoplysninger
SELSKAB C A/S
Industrivej 23
2100 Handelsby
Telefon:
Telefax:
Hjemmeside:
E-mail:
11 22 33 44
11 22 33 33
w ww.SELSKAB-C.dk
SELSKAB-C@ SELSKAB-C.dk
CVR-nr.:
Stiftet:
Hjem stedskommune:
Regnskabsr:
23 45 67 89
1. september 1977
H andelsby
1. januar - 3 1 . decem ber
Bestyrelse
P. E. Jensen, formand
Direktr Peter Nielsen
Advokat Jens Olsen
Direktion
P. E. Jensen, direktr
B. Eriksen, konom idirektr
Revision
XYZ Revision
Bakkevej 27
9999 Handelsby
Generalforsamling
O rdinr generalforsam ling afholdes 1. april 2013, kl. 16.00, p selskabets adresse.
Vejledning til koncernoversigt

RL stiller ikke noget egentligt krav om koncernoversigt, m en en sdan frem m er ofte overskue
ligheden.
Ledelsesberetning
Koncernoversigt
Vejledning til hovedog ngletal for koncernen

I henhold til RL 101 skal ledelsesberetningen for klasse C -virksom heder for indevrende
sam t de 4 foregende regnskabsr indeholde en oversigt udvisende:
rets nettoomstning
Resultat a f ordinr prim r drift
Resultat a f finansielle poster
Resultat a f ekstraordinre poster
rets resultat
Balancesum
Investering i m aterielle anlgsaktiver
Egenkapital.
Efter regnskabsvejledningen skal flgende endvidere fremg:
Pengestrm
Pengestrm
Pengestrm
Pengestrm
fra driftsaktiviteten
fra investeringsaktiviteten
fra finansieringsaktiviteten
i alt.
De i eksem plet viste ngletal er eksem pler. A ndre ngletal kan vre relevante i andre virksom
heder. Endvidere skal der gives de ngletal, der efter virksom hedens forhold er ndvendige.
Loven stiller ikke eksakte krav til, hvilke ngletal der skal oplyses. Virksom hedens bestyrelse og
direktion v lger de ngletal, der er mest relevante og hensigtsm ssige til forklaring a f udviklin
gen i aktiviteter sam t konom iske forhold.
En m odervirksom hed i en koncern kan undlade at oplyse 5 rs hovedog ngletal for m oder
virksom heden, hvis virksom heden aflgger koncernregnskab, hvori der gives en 5-rs hovedog
ngletalsoversigt for koncernen, jf. RL 101, stk. 4.
Ledelsesberetning
Hoved- og ngletal for koncernen

2012
2011
2010
2009
2008
N e tto o m s tn in g
4 6 5 ,0
387,3
3 2 0 ,8
2 1 2 ,6
157,7
B rn tto re su ltat
181,7
145,1
127,1
80,7
65 ,7
R e su lta t a f o rd in r p rim r drift
71,1
54,1
4 4 ,2
38,3
24 ,2
R e su lta t a f fin a n sie lle p o ste r
-3,8
-4,0
0,0
r e ts resu ltat
42,6
-1,2
34,2
-4,6
0,0
-3,2
E k stra o rd in rt resu lta t e fte r skat
-9,1
-0,3
29,7
24,2
17,7
B a la n ce su m
61 8 ,6
4 7 9 ,2
4 4 7 ,8
3 8 1 ,6
34 1 ,8
In v este rin g i m ate rie lle an l g sak tiv er
-69,0
-5 4 ,0
-2 3 ,6
-36,5
-2 7 ,3
E gen k a p ita l
3 19 ,6
28 7 ,6
2 5 9,7
231 ,0
210,2
89,3
64 ,8
-7 5 ,2
5 7 ,4
49,3
-1 2 1 ,5
-2 6 ,6
-38,3
4 4 ,2
-3 1 ,8
Pengestrm fra finansieringsaktiviteten
51,4
-1 1 ,5
2 8,4
11,8
12,4
P e n g e str m i alt
19,1
- 2 1 ,9
59,2
2 2,8
2 4,8
4 45
382
33!
247
2 19
m io. kr.
H o v ed ta l
P e n g e str m fra d riftsa k tiv ite te n

P e n g e s tr m fra in v e s te rin g sak tiv ite te n
0,0
N g le ta l
B ru tto m a rg in
39 ,1 %
5 9 ,1 %
15,4%
3 8 ,9 %
15,3%
3 7 ,5 %
13,4%
4 2 ,3 %
O v e rsk u d sg ra d
20 ,4 %
16,7%
A fk a s t a f d en in v este re d e k ap ital
14,6%
14,8%
13,0%
14,0%
10,8%
E g e n k a p ita lfo rre n tn in g
14,0%
13,2%
11,4%
10,5%
8 ,4%
S o lid ite tsg ra d
51 ,7 %
6 0 ,0 %
5 8 ,0 %
6 0 ,5 %
6 1 ,5 %
N gletallene afviger p nogle punkter fra Finansanalytikerforeningens anbefalinger, da Selskab

C ikke er en brsnoteret virksomhed. D er henvises til definitioner og begreber under anvendt
regnskabspraksis.

a)
Bestyrelse og direktion udarbejder ledelsesberetningen og fastlgger det konkrete indhold, herunder struktur,
omfang og detaljeringsniveau, under hensyntagen til virksomhedens forhold.
Ledelsesberetningen skal vre overskuelig og letlselig, ligesom indholdet skal vre njagtigt, tydeligt og fyl
destgrende. Ledelsesberetning for modervirksomhed og koncern kan sammendrages, hvis der ikke kan opst
tvivl om de forhold, der mtte vre srlige for modervirksomheden eller koncernselskabet, jf. RL 128, stk.
4. Strukturen i eksemplet er alene en a f flere mder for prsentation.
I henhold til RL 77, 99, 99 a-b (kun store virksomheder) og 100 skal ledelsesberetningen for klasse Cvirksomheder hjlpe regnskabsbruge rne med at forst flgende forhold:
Virksomhedens vsentligste aktiviteter.

Eventuel usikkerhed ved indregning eller mling, s vidt muligt med angivelse a f belb.
Usdvanlige forhold, der kan have pvirket indregning eller mling, s vidt muligt med angivelse a f belb.
Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og konomiske forhold.
Betydningsfulde hndelser, som er indtruffet efter regnskabsrets afslutning.
Virksomhedens forventede udvikling, herunder srlige forudstninger og usikre faktorer.
Virksomhedens videnressourcer, hvis de er a f srlig betydning for den fremtidige indtjening.
Srlige risici, herunder forretningsmssige og finansielle risici.
Virksomhedens pvirkning a f det eksterne milj og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion m.v.
Forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden.
Filialer i udlandet.
rets resultat sammenholdt med senest offentliggjorte forventning (afvigelser skal begrundes).
Store virksomheder skal, i det omfang det er ndvendigt for at forst virksomhedens udvikling, resultat og
finansielle stilling, endvidere supplere redegrelsen for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og kono
miske forhold med oplysninger om ikke-finansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter,
herunder oplysninger vedrrende milj- og personaleforhold.
Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegrelse for samfundsansvar. Har virk
somheden ikke nogen politik for samfundsansvar, skal dette oplyses.
Store virksomheder skal redegre for status for opfyldelsen af det opstillede mltal i det verste ledelses
organ. Endvidere skal virksomheden beskrive sin politik for at ge andelen a f det underreprsenterede kn
p virksomhedens vrige ledelsesniveauer, hvorledes politikken er implementeret i praksis, og hvilke resul
tater der p dette omrde er opnet i regnskabsret.
Virksomheden kan undlade oplysninger i ledelsesberetningen, der ikke er relevante for virksomheden. I denne
rsrapportmodel er flgende oplysninger medtaget for eksemplets skyld:
Usikkerhed eller usdvanlige forhold, der har pvirket indregning og mling

Filialer i udlandet.
Ledelsesberetningen skal ikke indeholde forslag til fordeling af rets resultat, idet resultatfordelingen skal vises
i tilknytning til resultatopgrelsen, jf. RL 31.
ndringer i regnskabspraksis eller i prsentationen kan afhngigt a f ndringens karakter medfre behov for
omtale i ledelsesberetningen.
b) Koncernens hovedaktivitet skal beskrives, s regnskabsbruger fr oplysning om, hvad koncernen beskftiger
sig med og bl.a. p denne baggrund kan vurdere den driftsmssige risiko. Det er op til direktion og bestyrelse at
faststte detaljeringsniveauet for beskrivelsen af hovedaktiviteterne under hensyn til koncernens art og omfang.
c)
Der skal gives en beskrivelse a f eventuel usikkerhed, som har betydning ved rsrapportens udarbejdelse. Det
kan vre fremtidige forhold, der skal be- eller afkrfte risici, eller indregning vedrrende tidligere r, som fx
udfaldet a f en retssag eller som her en opgrelse af branddriftstabsforsikring m.m.
d) Det skal oplyses, om der foreligger specielle forhold, der har haft en usdvanlig pvirkning (positiv eller nega
tiv) a f driftsresultatet.
Ledelsesberetning
a)
Beretning
b) Koncernens vsentligste aktiviteter

Koncernens og SELSKAB C A/S' hovedaktiviteter er produktion og salg a f ventilations- og
varm eanlg, og koncernen har gennem de seneste r befstet sin stilling som en a f Nordens
strste leverandrer til det industrielle marked.
H erudover har koncernen forhandlingen a f det tyske IndustrieGesellschaft's VVS-produkter
p det nordiske marked.
c)
Usikkerhed ved indregning og mling

Forsikringserstatninger vedrrende en brand i det svenske datterselskab, jf. nedenfor, er ikke
endeligt opgjort. Forsikringserstatningen, herunder driftstabserstatning, er indregnet i rs
rapporten med de belb, der forventes m odtaget vedrrende 2012.
d) Usdvanlige forhold
Selskabets datterselskab i Sverige blev ram t a f en brand i juli 2012 m ed reduktion a f selska
bets produktion til flge. Efter branden er der investeret i moderne produktionsanlg, der er
indkrt i decem ber 2012 og januar 2013. Retableringen efter branden er tilendebragt i januar
2013.

e) I henhold til RL 100 skal ledelsen beskrive rets resultat sam m enholdt m ed den forvente
de udvikling iflge den seneste offentliggjorte rsrapport og begrunde afvigelser i resultatet i
forhold hertil.
Kravet er relevant i relation til regnskabsbrugers kontrol a f ledelsen og har betydning for
regnskabsbrugers vurdering af, om ledelsens udm eldinger om forventninger til fremtiden er
realistiske. Kravet skal opfyldes, uanset om virksomheden har offentliggjort et forventet re
sultat m ed belb, et resultatinterval eller blot beskrevet den forventede udvikling verbalt.
I eksem plet er der ikke forskel mellem m odervirksom hed og koncern. Hvis der er vsentlige
transaktioner i modervirksom heden, skal der vre en srskilt beskrivelse a f forholdene i
modervirksomheden.
f) Ledelsesberetningen skal beskrive virksom hedens forventede udvikling, herunder srlige
forudstninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen. Beskri
velsen skal som minim um omfatte det kom m ende regnskabsr.
Beskrivelsen skal indeholde niveauangivelse for forventet resultat, eksem pelvis som et resul
tatinterval. O plysning om srlige forudstninger m.v. skal vre konkret i forhold til den en
kelte virksom heds situation og kan eksem pelvis omfatte:
konom isk vkst p vsentlige m arkeder

Markeds- eller produktudvikling
Valutakursudvikling.
Ledelsesberetning
e) Udviklingen i aktiviteter og konom iske forhold
rets nettoomstning udgr 465,0 mio. kr. mod 387,3 mio. kr. sidste r. Koncernens andel af rets
resultat udgr 42,6 mio. kr. mod 34,2 mio. kr. sidste r. Udviklingen skal sammenholdes med, at kon
cernen i rsrapporten for 2011 forventede en omstning for 2012 i niveauet 440-450 mio. kr. og et
resultat efter skat p 36-38 mio. kr.
Koncernen har i 2012 afholdt omkostninger vedrrende ikke-forsikringsdkket tab p storm- og
vandskader p selskabets ejendom i Produktionsby. Omkostninger har i alt udgjort 299 tkr. efter skat
og er prsenteret som ekstraordinre omkostninger.
Ledelsen anser rets resultat for tilfredsstillende.
Stigningen i rets omstning kan vsentligst henfres til rets opkb af selskabet SELSKAB C Han
del AB i varmeanlgsdivisionen.
Stigningen i ordinrt resultat i forhold til det forventede kan ud over rets opkb henfres til omlg
ning af produktionsprocesser.
Der er i lbet af regnskabsret gennemfrt 2 strre markedsfringskampagner, primrt rettet mod
kunderne i varme- og ventilationsdivisionerne. Den samlede effekt a f disse kampagner forventes frst
at vise sig i 2013 og 2014.
Finansiering
SELSKAB C A/S har i 2011 haft en forget positiv pengestrm fra driften. Som flge af rets store
investeringer i bl.a. SELSKAB C Handel AB og et nyt hovedkontor har koncernen optaget yderligere
ln til finansiering heraf.
Investeringer
Som led i vkststrategien har SELSKAB C A/S i rets lb erhvervet det svenske selskab SELSKAB
C Handel AB, der producerer mindre varmeanlg. Kbesummen udgr 58.907 tkr., hvoraf goodwill
udgr 17.500 tkr. Som flge af selskabets strategiske betydning for koncernen og den forventede
langsigtede aktivitets- og indtjeningsstigning vil goodwill blive afskrevet over 20 r.
I rets lb er desuden erhvervet yderligere 10% af aktierne i SELSKAB C Finland OY, s den samle
de aktiebesiddelse udgr 35%. Opkbet er foretaget for at styrke positionen over for koncernens leve
randrer af rvarer til produktion a f varmeanlg.
Begivenheder efter regn skab srets afslutning
Der er efter regnskabsrets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som vsentligt vil kunne pvirke
selskabets finansielle stilling.
f)
F orventninger til frem tiden
Der forventes i 2013 en fremgang i koncernens omstning p 6-8% som flge af fortsat markedsf
ring samt yderligere indtrngen p de nordeuropiske markeder. P baggrund heraf forventes kon
cernens andel af rets resultat for 2013 at udgre 44-48 mio. kr. mod 41 mio. kr. i 2012. Forventnin
gerne er baseret p en forudstning om undrede valutakurser for de valutaer, koncernen er ekspone
ret for.
Koncernen forventer fortsat at have en positiv likviditet i 2013.
Alle vsentlige investeringsprogrammer i koncernen er afsluttet, og som flge heraf forventes inve
steringsniveauet at ligge p et lavere niveau i 2013.

g) Beskrivelsens omfang og indhold vil naturligt afhnge af, i hvilket om fang den enkelte virk
som hed er udsat for forretningsm ssige og finansielle risici. Eksem pelvis kan beskrivelsen
indeholde omtale a f virksom hedens srbarhed over for fremtidige ndringer i renteniveau
og kreditrisici. Flsom hedsanalyser vil endvidere vre hensigtsm ssige i visse virksom he
der.
De forretningsm ssige risici er ofte de vanskeligste at beskrive, m en de er norm alt srdeles
relevante i tilknytning til en beskrivelse a f virksom hedens ke rneforretning. M an skal dog ik
ke beskrive alm indeligt forekomm ende risici ved at drive virksom hed, herunder almindeligt
forekommende risici inden for virksomhedens branche.
I denne rsrapportmodel er finansielle risici vurderet som vsentlige og som flge h eraf be
skrevet udfrligt.
Ledelsesberetning
g) Risikoforhold
Driftsmssige risici
Koncernens vsentligste driftsrisici er knyttet til evnen til at vre strkt positioneret p de markeder,
hvor industriproduktionen foregr, og produkterne slges. Desuden er det vsentligt for koncernen
hele tiden at vre p forkant med den teknologiske udvikling inden for koncernens aktivitetsomrder.
Finansielle risici
Koncernen er som flge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ndringer i va
lutakurser og renteniveau. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle ri
sici. Koncernens finansielle styring retter sig sledes alene mod styring af allerede ptagne finansielle
risici.
Valutarisici
Koncernens udenlandske virksomheder pvirkes ikke umiddelbart af valutakursudsving, idet svel
indtgter som omkostninger afregnes i lokal valuta. Aktiviteter udfrt af danske virksomheder pvir
kes af valutakursndringer, idet omstning primrt genereres i udenlandsk valuta, mens omkostnin
ger, herunder lnninger, afholdes i danske kroner.
Koncernens andel af rets resultat pvirkes desuden af ndringer i valutakurserne, idet den udenland
ske dattervirksomhed og associerede virksomheder omregnes til danske kroner.
Koncernens valutarisici afdkkes primrt gennem fordeling af indtgter og omkostninger i samme
valuta samt ved brug af afledte finansielle instrumenter. I overensstemmelse med en af bestyrelsen
godkendt politik afdkkes risici p indregnede finansielle aktiver og forpligtelser i en enkelt valuta,
der modsvarer mere end 5 mio. kr., netto, ved indgelse af finansielle aftaler. Afdkningen sker med
valutaterminskontrakter, der skal dkke minimum 80% af risici. Lnepositioner i fremmed valuta af
dkkes ud fra en individuel vurdering ved valutaswaps.
Renterisici
Koncernens rentebrende nettogld, opgjort som prioritetsgld og bankgld fratrukket beholdning
af omsttelige vrdipapirer og likvide midler, er i rets lb steget fra 50 mio. kr. til 131 mio. kr.
Det er koncernens politik at afdkke renterisici p koncernens ln, sledes at risici ved en stigning i
markedsrenten p 1%-point maksimalt pvirker koncernens resultat med 2,5 mio. kr. Afdkningen
foretages normalt ved swap af variabelt forrentede ln til fast rente.
Kreditrisici
Koncernens kreditrisici knytter sig dels til primre finansielle aktiver, dels til afledte finansielle in
strumenter med positiv dagsvrdi. Den maksimale kreditrisiko, knyttet til finansielle aktiver, p ba
lancedagen svarer til de i balancen indregnede vrdier.
Koncernen har ikke vsentlige risici vedrrende en enkelt kunde eller samarbejdspartner. Koncer
nens politik for ptagelse af kreditrisici medfrer, at alle strre kunder og andre samarbejdspartnere
lbende kreditvurderes.
Handel med kunder i steuropa, bortset fra uvsentlige aftaler, forsikres hos EksportKreditFonden.
Aftaler om brug af afledte finansielle instrumenter med en nominel vrdi over 5 mio. kr. indgs kun
med modparter med en kreditvurdering hos Standard & Poors p AA- eller bedre.

h) For virksom heder i klasse C skal ledelsesberetningen indeholde afsnit, der beskriver virk
som hedens videnressourcer, hvis de er a f srlig betydning for den fremtidige indtjening, jf.
RL 99, pkt. 7. Da viden sdvanligvis vil vre ndvendig for, at en virksom hed kan fort
stte og lbende udvikle sine aktiviteter, m det forventes, at viden norm alt omtales i ledel
sesberetningen.
Omtalen br indeholde en beskrivelse a f virksom hedens videnressourcer, hvorledes videnressourcerne opgres, og hvad mlstningen m ed videnressource rne er.
O m talen a f videnressourcer skal fokusere p, hvad der ved produktet eller ydelsen tilfrer
kunden vrdi. I eksem plet er der tale om hjteknologiske og driftssikre anlg. For at opn
denne vrdiskabelse hos kunden stiller dette srlige krav til virksom hedens videnressourcer.
Videnressource rne kan vedrre kunder, m edarbejdere, processer og teknologi.
i) For virksom heder i klasse C skal ledelsesberetningen indeholde afsnit, der beskriver virk
som hedens miljforhold, jf. RL 99, pkt. 9. Omtalen a f milj skal omfatte virksom hedens
pvirkning a f det eksterne m ilj og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjlp
ning a f skader herp.
Beskrivelsen a f m ilj i ledelsesberetningen kan vre relativt kortfattet, idet den dog skal give
regnskabsbruge rne en reel forstelse for de omtalte forhold.
Store C -virksom heder skal efter RL 99, stk. 2, oplyse sam m enhng m ellem videnres
sourcer, m iljforhold og virksom hedens udvikling, resultat og finansielle stilling, sfremt
disse oplysninger er ndvendige for at forst denne udvikling.
Virksom hederne har herudover m ulighed for at udarbejde strre beretninger om viden, milj,
sociale forhold m.v., der kan indg som supplerende beretninger i rsrapporten. I en supple
rende beretning kan virksom heden give en lngere redegrelse for udvalgte forhold, som
virksomheden styrer sin viden og m iljforhold efter.
Ledelsesberetning
h) Videnressourcer
A m bitionen om at vre markedsleder og p forkant m ed den teknologiske udvikling bety
der, at SELSKAB C A/S er pr get a f et dynam isk videnmilj i hastig forandring. Det stiller
isr store krav til virksomheden, nr det glder opsam ling og udbredelse a f ny viden, og det
vanskeliggr en effektiv standardisering a f produkterne. Samtidig er de individuelle lsnin
ger prget a f en kom pleksitet, hvor den enkelte m edarbejders personlige viden spiller en af
grende rolle.
D er har i rets lb v ret en tilgang a f kom petente og erfarne medarbejdere, som har styrket
virksom hedens viden- og kompetencem ssige udgangspunkt. M ed stor succes er investerin
gerne i kompetenceudvikling get i 2012 og 2011, og om lgningen fra eksterne kurser til in
terne, m lrettede kurser er blevet godt m odtaget a f medarbejderne.
Koncernens centrale forretningsprocesser er a f hj kvalitet og p et hjt teknologisk stade.
Ud over en rkke nye kom petente m edarbejdere har opkbet a f SELSKAB C Handel AB til
lige tilfrt vsentlige produktionstekniske kompetencer, som forventes at f stor betydning. I
det komm ende r vil der blive lagt vgt p en drastisk reduktion a f leverings- og udviklings
tider uden at g p kompromis med kvaliteten og det teknologiske niveau.
Udviklingsafdelingerne i koncernen beskftiger i alt 11 medarbejdere, h eraf 7 ingenirer.
Inden for udviklingen a f kem iske luftrensningssystem er deltager koncernen endvidere i et
samarbejde m ed Industribys Universitet, idet SELSKAB C A/S (Koncern) gennem sponsore
ring a f 1 erhvervsstipendiat m edvirker i udviklingen a f en helt ny og spndende teknologi til
kem isk luftrensning.
i) Miljforhold
SELSKAB C-konce rnen er m iljbevidst og arbejder lbende p at reducere m iljpvirknin
gerne fra virksomhedernes drift.
I 2012 har SELSKAB C Handel A/S im plem enteret et m iljledelsessystem efter ISO 14.001.
I den forbindelse er der udarbejdet en miljpolitik, der skal sikre lbende miljforbedringer. I
indevrende r forventes virksomhederne koncentreret om produktion og salg a f varm ean
lg at implementere et tilsvarende miljledelsessystem .
I regnskabsret er det gennem det lbende m iljarbejde endvidere lykkedes at finde alterna
tiver for 2 kem ikalier, der hidtil har vret anvendt i selskabets lakeringsanlg. Dette har en
positiv effekt p svel arbejdsm iljet som det eksterne milj.
SELSKAB C A/S har ikke pligt til at udarbejde grnt regnskab. Som led i koncernens foku
sering p m iljforhold forventes i 2013 udarbejdet og offentliggjort et grnt regnskab.
Filialer
(Sfremt der er filialer, som krver en beskrivelse, kan oplysning om filialens navn, hjem
sted, filialens vsentligste aktiviteter og eventuel oplysning om vsentlige underskud anf
res i dette afsnit).

j)
Lovpligtig redegrelse for sam fundsansvar er plagt store C-virksom heder efter RL 99a.
Redegrelsen skal indeholde en beskrivelse a f flgende forhold:
Virksomhedens politikker for sam fundsansvar, herunder eventuelle standarder, retnings

linjer eller principper for sam fundsansvar, som virksom heden anvender.
Hvordan virksomheden om stter sine politikker for sam fundsansvar til handling, herun
der eventuelle systemer eller procedurer og organisering herfor.
Virksom hedens vurdering af, hvad der er opnet som flge a f virksom hedens arbejde
m ed sam fundsansvar i regnskabsret, sam t virksom hedens eventuelle forventninger til
arbejdet fremover.
For regnskabsret, der starter den 1. januar 2013 og senere, skal redegrelsen suppleres
m ed specifikke redegrelser for virksom hedens arbejde m ed m enneskerettigheder og
klim a efter samme struktur som anfrt i ovenstende 3 pinde.
Redegrelsen er en del a f ledelsesberetningen. V irksom heden kan alternativt vlge at offent

liggre redegrelsen i en supplerende beretning til rsrapporten eller p virksom hedens
hjemmeside.
Sfremt redegrelsen placeres et andet sted end i ledelsesberetningen, skal der i ledelsesbe
retningen vre en henvisning til enten den supplerende beretning eller til virksomhedens
hjemmeside. Henvisningen til hjem m esiden skal vre i form a f en pr cis U RL-adresse, som
frer brugere direkte til redegrelsen.
Det er ikke lovpligtigt, at virksomhederne skal udarbejde politikker vedrrende sam fundsan
svar. Sfrem t virksomheden ikke har politikker herfor, skal dette oplyses i ledelsesberetnin
gen. D er er ikke krav om, at virksom heden skal begrunde, hvorfor virksom heden ikke har
politikker for sam fundsansvar. Fra og m ed 2013 stilles der ogs krav om, at virksomheder,
der ikke har politik for m enneskerettigheder eller for klima, skal oplyse dette i ledelsesberet
ningen.
For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrkkeligt, at oplysningerne
om sam fundsansvar gives for koncernen som helhed.
En dattervirksom hed, som indgr i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin
egen ledelsesberetning, hvis modervirksom heden opfylder oplysningskravene for den sam le
de koncern. Er der tale om en udenlandsk m odervirksom hed, skal de danske regler for afgi
velse a f oplysningerne vre opfyldt, for at dattervirksom heden kan blive fritaget for at afgive
oplysningerne. rsregnskabet for m odervirksom hedens rsregnskab skal vre tilgngeligt
p samme tidspunkt som dattervirksom hedens.
Fra den 1. april 2013 skal store C-virksom heder redegre for opfyldelsen a f virksom hedens
opstillede mltal for at ge andelen a f det underreprsenterede kn i det verste ledelsesor
gan (typisk bestyrelsen). Sdanne virksom heder skal ogs redegre for virksom hedens poli
tik for at ge andelen a f det underreprsenterede kn p virksom hedens vrige ledelsesni
veauer. K ravene frem gr a f RL 99b. For inspiration og eksem pler henvises til Erhvervsstyrelsens vejledning om mltal og politikker for den knsm ssige sam m enstning a f le
delsen og for afrapportering herom , udgivet februar 2013.
Ledelsesberetning
j)
L o v p lig tig r e d e g r else fo r s a m fu n d sa n s v a r , jf. r s r e g n sk a b slo v e n 9 9 a

S E L S K A B C -k o n c e rn e n s p ro d u k tio n e r e r b e lig g e n d e i d e n o rd is k e lan d e , m en s d e r an v e n d e s et b e ty d e lig t an tal u n d e rle v e
ra n d re r fra s te u ro p a o g F je rn sten , lig e so m p ro d u k te rn e e k sp o rte re s til en r k k e lande.
K o n c e rn e n n s k e r at u d v ik le sin k ern e fo rre tn in g o g m d e sin e stra te g isk e u d fo rd rin g e r p en k o n o m is k o g s a m fu n d sm s
sig t fo rsv a rlig m d e. D ette b e ty d e r, at m an b d e v il lev e o p til lo v g iv n in g e n i d e lan d e o g lo k alsa m fu n d , h v o r m an o p e re re r,
o g at m an vil g e n n e m f re friv illig e a k tiv ite ter o g in d sa tser a f sam fu n d s a n sv a rlig k a ra k te r fo r a t n sin e stra te g isk e m l.
M ilj
K o n c e rn e n h a r h a ft fo k u s p sin e m ilj p v irk n in g e r i D a n m a rk i en rr k k e . I 2 0 1 2 e r d e r v e d ta g e t en m ilj p o litik m ed
h o v e d fo k u s p red u k tio n a f e n e rg ifo rb ru g , b id ra g til m in d re e m is s io n e r til luft, g e n b ru g o g su b stitu tio n a f k em ik alier.
B a g g ru n d e n fo r m ilj p o litik k en er, a t d et e r v o res v u rd erin g , a t k u n d e rn e fre m a d re tte t vil k r v e p ro d u k te r, d e r h a r en
lav ere e n e rg ia n v e n d else i d riftsfa se n o g k an sk ro ttes p en m ilj m ssig t o g k o n o m isk fo rsv a rlig m d e e fte r b ru g .
D e rfo r e r in d sa tsen i k o n c e rn e n s u d v ik lin g s a rb e jd e n u d reje t i retn in g a f d isse o m r d e r.
D e r e r in d le d t s a m a rb e jd e m ed en l rea n stalt o m liv sc y k lu sv u rd e rin g a f n o g le a f p ro d u k te rn e m ed h e n b lik p at ge
g e n a n v e n d else a f p ro d u k te rn e , n r d e e r u d tje n t. K o n c e rn e n s p ro d u k te r e r ik k e o m fa tte t a f W E E E -d ire k tiv e t, m en d e r
n sk e s a llig ev e l en fo rsv a rlig o g m ilj rig tig m d e fo r h n d te rin g a f p ro d u k te rn e e fte r b ru g . M le t er, a t g e n b ru g sp ro
c e n te n skal g e s fra 2 5 % i 2 0 1 2 til 5 0 % o v e r 4 r. D e r a rb e jd e s e n d v id e re in te n st p at red u c e re e n e rg ifo rb ru g i d rifts
fasen o g v ia s o lc e lle r g re 6 0 % a f d e tte e n e rg ifo rb ru g C O
2-V n e u t r a l t i l b et a f 3 r. D e r h e n v ise s e n d v id e re til afsn it for
an v e d r re n d e m ilj fo rh o ld .
T il sik rin g a f m ilj p o litik k en s im p le m e n terin g h a r k o n c e rn e n v a lg t a t im p le m e n tere m ilj le d e lse ssy ste m e r, o g h e ru d
o v e r v il d e r i 2 0 1 3 b liv e u d v ik le t o g tilp a sse t re g is tre rin g s s y ste m e r til m lin g o g fo rv a ltn in g a f fre m d rift i d e o p satte
m l.
I 2 0 1 2 e r d e o p n e d e resu lta te r p m ilj o m rd e t sle d e s ik k e k v a n titativ e, m en fra o g m ed 2 0 1 3 v il fre m d rift i m le n e
b liv e m ed ta g e t i red e g re lse n fo r sa m fu n d san sv a r.
K o n c e rn e n vil u d a rb e jd e en k lim a p o litik til u d ru ln in g i 2 0 1 3 . D e t e r d e rfo r b e s lu tte t a t g e n n e m f re e n k o rtl g n in g m ed
efte rf lg e n d e v s e n tlig h e d sv u rd e rin g af, h v o rd a n k o n c e rn e n b e d st k an b id ra g e til at re d u c e re k lim a p v irk n in g e r sa m
tid ig m ed , a t a lle in d sa ts o m r d e r e r fo rre tn in g sd re v n e .
A r b e jd s m ilj
K o n c e rn e n h a r en a rb e jd sm ilj p o litik o m fa tte n d e m e d a rb e jd e rtilfre d sh e d o g triv sel.
A rb e jd e t m e d d iss e e m n e r e r fo ra n k re t i p e rs o n a le fim k tio n e
m an u a l o g v ejled n in g .
rne,
so m a rb e jd e r u d fra en fo r h e le k o n c e rn e n g ld e n d e
V e d d en se n este m ed a rb e jd e rtilfre d sh e d s m lin g fra o k to b e r 2 0 1 2 e r a n d e le n a f m ed a rb e jd e re , d e r g e n e re lt e r tilfred se

e lle r m eg e t tilfre d se, s te g e t fra 7 6 % til 82% . D e t e r m le t, at in d sa tsen sk al fo rts tte s m ed h e n b lik p, at d e n n e til
fre d sh e d skal o p p 8 5 % h v e rt r.
S y g e fra v re t e r fra 2011 til 2 0 1 2 fald e t fra 4 ,3 % til 2 ,5 % , h v ilk e t led elsen a n se r fo r tilfre d sstille n d e. F o r d e t k o m m e n
d e r e r d et m let at fasth o ld e d ette n iv ea u fo r sy g e fra v r. L e d e lse n a n se r sy g e fra v r so m e n in d ik a to r fo r triv sel
sa m m e n m ed s e lv e m ed arb e jd e rtilfre d sh e d sm lin g en .
M e n n e s k e r e ttig h e d e r
V e d r re n d e m en n e sk e rettig h e d e r, a rb e jd sta g e rre ttig h e d er o g a n tik o rru p tio n e r d e r i sta rte n a f 2 0 1 2 u d v ik le t en k o d e k s,
s o m u n d e rle v e ra n d re r skal sk riv e u n d e r p fo r at b liv e e lle r fo rb liv e le v e ra n d re r fo r S E L S K A B C -k o n c e rn en. D en n e
k o d e k s in d eh o ld e r re g le r fo r re tte n til a t e ta b le re fag fo re n in g e r, lige ret fo r m n d o g k v in d er, u n d g e lse a f b rn e a rb e j
d e sa m t u n d g e ls e a f k o rru p tio n .
D e t e r k o n c e rn e n s in d k b sfu n k tio n e r, so m h a r d e t d ire k te a n sv ar m ed u d ru ln in g a f k o d e k s til a lle n y e u n d e rle v e ra n d
rer o g til d e i d a g 3 0 s t rste u n d e rle v e ra n d re r, m e n s d et e r C S R -fiin k tio n e n s o p g a v e a t sik re, at k o d e k s e r im p le m e n terin g sv e n lig m ed tilh re n d e v e jle d n in g e r o g h o tlin e-serv ice.
V e d b e s g h o s u n d e rle v e ra n d re rn e vil led elsen in d h en te e rfarin g er, s d en v a lg te k o d e k s b liv e r v e lfu n g e ren d e , og
m ed o p s ta rt fra o g m e d 2 0 1 4 vil d e r b liv e e ta b le re t s tik p r v ev is u a n m e ld te k o n tro lb e s g h o s u n d e rle v e ra n d re rn e fo r at
se, o m k o d e k s o g re g le r f lg es. I 2 0 1 3 vil a k tiv ite tern e p rim rt o m fa tte u d ru ln in g o g tr n in g a f in d k b sfu n k tio n e rn e i
k o d e k s o g k o n c e rn e n s re g le r fo r k o n s e k v e n s e r v e d m an g le d e o v e rh o ld e ls e h eraf.
K o n c e rn e n a rb e jd e r p en e g e n tlig p o litik fo r a t resp e k te re m en n e sk e rettig h e d e r, s a m tid ig m ed at a lle in d sa tso m r d er
skal v re fo rre tn in g sd re v n e . P o litik k e n skal u d ru lle s i 2 0 1 3 .

k) Samtlige udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som
virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen, skal efter regnskabsvej
ledningen indregnes som aktiver for bde mellemstore og store regnskabsklasse C-virksomheder, s
fremt betingelserne er opfyldt.
Herunder hrer patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver, som flger af et udvik
lingsprojekt.
I dette eksempel vedrrende Koncern C A/S er der indregnet udviklingsprojekter med 1,2 mio. kr. i
resultatopgrelsen. Dette sker som flge af, at den pbegyndte udvikling a f produkter er afbrudt, da
det teknologiske grundlag for udviklingen er overhalet af ny teknologi, og produktet derfor ikke vil
kunne markedsfres eller anvendes a f koncernen.
Ledelsesberetning
k) Forsknings- og udviklingsaktiviteter
SELSKAB C A/S har i 2011 afholdt forskningsog udviklingsom kostninger, der hovedsage
ligt vedrrer ventilationsprodukter. De sam lede forskningsom kostninger udgr 1,4 mio. kr.
og vedrrer hovedsageligt forskning i nye form er for kem isk rensning a f udsugningsluft.
Forskningsom kostningerne er indregnet i resultatopgrelsen.
U dviklingsom kostningerne, der udgr 3,9 mio. kr., om fatter prim rt udvikling og test a f nye
ventilationssystem er til industrianlg. Systemerne forventes frdigudviklet i lbet a f 2013,
hvorefter m arkedsfring og salg kan pbegyndes. De nye systemer forventes at medfre be
tydelige konkurrencem ssige fordele og derm ed en vsentlig stigning i aktivitetsniveau og
resultat for divisionen fra 2013. A f de afholdte udviklingsom kostninger er 2,7 mio. kr. ind
regnet under im m aterielle anlgsaktiver, m ens de vrige udviklingsomkostninger,
1,2 mio. kr., er indregnet i resultatopgrelsen, idet den fremtidige anvendelse h eraf er opgivet
som flge a f ny teknologi, der allerede har aflst de pgldende produkttyper.

a) Der skal i rsregnskabet indg et srskilt afsnit om anvendt regnskabspraksis, jf. RL 17, stk. 1, og 78.
Redegrelsen for anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet, jf. RL 17, stk. 1.
Beskrivelsen a f anvendt regnskabspraksis skal tilpasses den konkrete virksomhed og br ikke omfatte beskri
velse af forhold, der er uvedkommende eller uvsentlige for rsregnskabet. Eksempelvis undlades i anvendt
regnskabspraksis redegrelse for fremmed valuta, leasingkontrakter og forskningsog udviklingsprojekter, hvor
det er irrelevant for den pgldende virksomhed.
Det skal a f anvendt regnskabspraksis fremg, efter hvilken regnskabsklasse (mellemstor eller stor C) der aflg
ges rsrapport, jf. RL 53, stk. 1. Det er tilladt at anvende alle eller blot nogle af reglerne for et hjere niveau,
hvilket i s fald skal ske systematisk og konsekvent, jf. RL 7, stk. 5.
I henhold til RL kan den anvendte regnskabspraksis i srlige tilflde ndres. ndringen skal begrundes kon
kret og fyldestgrende med oplysning om, hvilken indvirkning ndringen har p virksomhedens aktiver, passi
ver, finansielle stilling samt resultatet.
Der er ikke krav om, at indvirkningen belbsmssigt skal specificeres p hver enkelt regnskabspost, hvor den
anvendte regnskabspraksis er ndret, eller p hver regnskabspost, der er pvirket af ndringen.
Effekten af praksisndringer skal indregnes direkte p egenkapitalen primo, og sammenligningstal ndres i
overensstemmelse med den nye regnskabspraksis, jf. RL 51. Forholdet skal ligeledes omtales i ledelsesbe
retningen og noterne.
Der skal i henhold til regnskabsvejledningen gives oplysning om den regnskabsmssige effekt a f praksisn
dringerne for indevrende og foregende regnskabsr.
Hvis virksomheden korrigerer fundamentale fejl vedrrende tidligere r, skal ndringen af den fundamentale
fejl foretages p samme mde som ndring a f anvendt regnskabspraksis, jf. RL 52, stk. 2.
ndring i regnskabsmssige skn skal forklares, og den belbsmssige indvirkning p aktiver, passiver og
finansielle stilling samt resultatet skal s vidt muligt oplyses, jf. RL 52 og 54.
De grundlggende forudstninger fremgr a f RL 13 og skal ikke beskrives nrmere i anvendt regnskabs
praksis, ligesom RL 33 ikke krver et generelt afsnit om indregning og mling.
b) Den regnskabsmssige behandling a f valuta fremgr a f RL 39.

Alle koncernens nuvrende udenlandske dattervirksomheder og associerede virksomheder er selvstndige en
heder, hvor resultatopgrelserne omregnes til en gennemsnitlig valutakurs for mneden, og balanceposterne
omregnes til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstet ved omregning a f udenlandske dattervirk
somheders egenkapital ved rets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatop
grelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte p egenkapitalen.
Ved udenlandske dattervirksomheder beskrives omregningsmetode for selvstndige og integrerede enheder. I
noten til kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder er i dette eksempel anfrt, at der er ta
le om selvstndige enheder.
Den gennemsnitlige valutakurs for mneden kan anvendes a f praktiske hensyn, hvis denne tilnrmelsesvis er
udtryk for transaktionsdagens kurs.
Ved indregning af udenlandske dattervirksomheder, der er integrerede enheder, omregnes monetre poster til
balancedagens kurs. Ikke-monetre poster omregnes til kursen p anskaffelsestidspunktet eller p tidspunktet
for efterflgende op- eller nedskrivning af aktivet. Resultatopgrelsens poster omregnes til transaktionsdagens
kurs, idet poster afledt a f ikke-monetre poster dog omregnes til historiske kurser for den ikke-monetre post.
rsregnskab 1. januar - 31. decem ber 2012

a) Anvendt regnskabspraksis
rsrapporten for SELSKAB C A/S for 2012 er aflagt i overensstem melse med rsregnskabs
lovens bestem m elser for klasse C-virksom heder (stor). rsrapporten opfylder Regnskabsvej
ledning for klasse B- og C-virksomheder.
rsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste r.
b) Omregning a f fremmed valuta
Transaktioner i frem m ed valuta om regnes ved frste indregning til transaktionsdagens kurs.
V alutakursdifferencer, der opstr m ellem transaktionsdagens kurs og kursen p betalingsda
gen, indregnes i resultatopgrelsen som en finansiel post.
Tilgodehavender, gld og andre monetre poster i fremm ed valuta om regnes til balanceda
gens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen p tidspunktet for tilgode
havendets eller gldsforpligtelsens opsten eller indregning i seneste rsregnskab indregnes i
resultatopgrelsen under finansielle indtgter og omkostninger.
Udenlandske dattervirksom heder og associerede virksom heder anses for at vre selvstndi
ge enheder. Resultatopgrelserne om regnes til en gennem snitlig valutakurs for mneden, og
balanceposterne om regnes til balancedagens valutakurser. K ursdifferencer, opstet ved om
regning a f udenlandske dattervirksom heders egenkapital ved rets begyndelse til balanceda
gens valutakurser og ved om regning a f resultatopgrelser fra gennem snitskurser til balance
dagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen.
Kursregulering a f m ellem vrender med selvstndige udenlandske dattervirksom heder, der
anses for en del a f den sam lede investering i dattervirksom heden, indregnes direkte i egenka
pitalen. Tilsvarende indregnes valutakursgevinster og -tab p ln og afledte finansielle in
strum enter indget til sikring a f nettoinvestering i udenlandske dattervirksom heder direkte i
egenkapitalen.

c) Hvis en m odervirksom hed, der selv er en dattervirksom hed a f en hjere m odervirksom hed,
ikke udarbejder koncernregnskab i henhold til RL 112, stk. 1 eller stk. 2, skal navn,
hjem sted og CV R-num m er for den hjere m odervirksom hed oplyses. Flgende kan indsttes
i anvendt regnskabspraksis:
"I henhold til rsregnskabsloven 112, stk. 1, er der ikke udarbejdet koncernregnskab. rs
regnskabet fo r SELSKAB C A/S og tilknyttede dattervirksomheder indgr i koncernregnska
bet fo r SELSKAB MA/S, hjemsted, CVR-nr.
Selskabet skal altid oplyse om svel det koncernregnskab, hvor selskabet frste gang indgr,
sam t det ultim ative m oderselskab, jf. RL 71.
Ved eventuel fusion a f m oderselskabet m ed en anden virksom hed udvides og tilpasses be
skrivelsen a f den regnskabsm ssige behandling a f nyerhvervede og nytilkbte virksom heder
m ed en beskrivelse a f fusionen, herunder a f anvendelsen a f overtagelses- eller sammenlgningsmetoden.
V ed frasalg a f virksom heder skal det a f anvendt regnskabspraksis fremg, hvor i resultatop
grelsen gevinst eller tab ved salget er indregnet.
d) D e a f konsolideringen omfattede aktiver og passiver m les efter ensartede metoder. A nven

der konsoliderede dattervirksom heder afvigende m lem etoder, skal der foretages ny m ling i
overensstem m else m ed koncernselskabets regnskabspraksis. Interne avancer elimineres
100% for konsoliderede virksom heder uanset ejerandelens strrelse.
Interne avancer elim ineres forholdsm ssigt (i forhold til ejerandelen), nr der er tale om as
socierede virksom heder
c) Koncernregnskabet
K oncernregnskabet om fatter modervirksom heden SELSKAB C A/S og dattervirksom heder,
hvori SELSKAB C A/S direkte eller indirekte besidder mere end 50% a f stem m erettigheder
ne eller p anden mde har bestem m ende indflydelse. Virksom heder, hvori koncernen besid
der m ellem 20% og 50% a f stem m erettighederne og udver betydelig, m en ikke bestem m en
de indflydelse, betragtes som associerede virksomheder, jf. koncernoversigten.
d) V ed konsolideringen foretages elim inering a f koncem inte rne indtgter og omkostninger, ak
tiebesiddelser, interne m ellem vrender og udbytter sam t realiserede og urealiserede fortjene
ster og tab ved transaktioner m ellem de konsoliderede virksomheder.
Kapitalandele i dattervirksom heder udlignes med den forholdsm ssige andel a f dattervirk
som heders dagsvrdi a f nettoaktiver og forpligtelser p anskaffelsestidspunktet.
N yerhvervede eller nystiftede virksom heder indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelses
tidspunktet. Solgte eller afviklede virksom heder indregnes i den konsoliderede resultatopg
relse frem til afstelsestidspunktet. Samm enligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede,
solgte eller afviklede virksomheder.

e)
Ved fusion eller erhvervelse a f nettoaktiver og/eller kapitalandele i dattervirksom heder op

gres de identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsvrdi (nettoaktiver), jf. RL 122.
Forskellen m ellem anskaffelsessum m en og nettoaktiver er goodw ill/negativ goodwill.
Goodwill skal aktiveres og afskrives over en periode p m aksim alt 20 r, jf. RL 43,
stk. 3.
V ed erhvervelse a f kapitalandele i dattervirksom heder skal der hensttes til besluttede om
struktureringer i den erhvervede virksom hed, sfrem t betingelserne er opfyldt. Hensttelsen
kan ikke omfatte den kbende virksom hed/koncern, jf. RL 122, stk. 1. D er kan dog altid
foretages om strukturering i den kbende virksom hed efter de alm indelige kriterier for gen
nem frelse a f om strukturering.
I henhold til lovbem rkningerne skal de hensatte forpligtelser ved erhvervelse a f virksom
heder opfylde de sdvanlige krav til hensatte forpligtelser, hvorfor om struktureringerne skal
vre forholdsvis konkrete p tidspunktet for overtagelsen.
I henhold til regnskabsvejledningen indregnes en hensat forpligtelse, nr og kun nr betin
gelserne i afsnit 34.2.5. i regnskabsvejledningen er opfyldt.
e) Opgrelse a f goodwill
Fortjeneste eller tab ved afhndelse a f dattervirksom heder og associerede virksom heder op
gres som forskellen m ellem afhndelsessum m en og den regnskabsm ssige vrdi a f netto
aktiver p salgstidspunktet inkl. ikke-afskrevet goodw ill og forventede om kostninger til salg
eller afvikling.
Ved kb a f nye virksom heder anvendes overtagelsesm etoden, hvorefter de nytilkbte virk
som heders identificerede aktiver og forpligtelser mles til dagsvrdi p erhvervelsestidspunktet. Der indregnes en hensat forpligtelse til dkning a f om kostninger ved besluttede og
offentliggjorte om struktureringer i den erhvervede virksom hed i forbindelse med kbet. Der
tages hensyn til skatteeffekten a f de foretagne omvurderinger.
Positive forskelsbelb (goodw ill) m ellem kostpris og dagsvrdi a f overtagne identificerede
aktiver og forpligtelser, inkl. hensatte forpligtelser til om strukturering, indregnes under im
materielle anlgsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgrelsen efter en individuel
vurdering a f den konom iske levetid, dog m aksim alt 20 r. Goodwill fra erhvervede virk
som heder kan reguleres indtil udgangen a f ret efter anskaffelsen.

f) I henhold til RL 118, stk. 4, skal m inoritetsinteresse rne vises s rskilt i henholdsvis resul
tatopgrelsen og balancen.
g) Alle afledte finansielle instrum enter skal indregnes i balancen. A fledte finansielle instrum en
ter er instrum enter, hvis v rdi pvirkes a f ndringer i en specifik underliggende variabel,
hvis nettokostpris er nul eller begr nset i forhold til investering i et prim rt instrum ent m ed
sam m e risikoeksponering, og som afvikles p et frem tidigt tidspunkt.
ndring i dagsvrdien a f afledte finansielle instrum enter, som anvendes til sikring a f nettoinvesteringer i selvstndige udenlandske dattervirksom heder eller associerede virksom heder,
indregnes direkte i egenkapitalen.
f) M inoritetsinteresser
I koncernregnskabet indregnes dattervirksom hedernes regnskabsposter 100%. M inoritetsinteresse rnes forholdsm ssige andel a f dattervirksom heders resultat og egenkapital reguleres r
ligt og indregnes som srskilte poster under resultatopgrelse og balance.
g) Afledte finansielle instrumenter
A fledte finansielle instrum enter indregnes frste gang i balancen til kostpris og m les efter
flgende til dagsvrdi. Positive og negative dagsv rdier a f afledte finansielle instrum enter
indgr i andre tilgodehavender, henholdsvis anden gld.
ndring i dagsvrdien a f afledte finansielle instrum enter, der er klassificeret som og opfyl
der kriterierne for sikring a f dagsvrdien a f et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse,
indregnes i resultatopgrelsen sam men m ed ndringer i dagsvrdien a f det sikrede aktiv el
ler den sikrede forpligtelse.
ndring i dagsvrdien a f afledte finansielle instrum enter, der er klassificeret som og opfyl
der betingelserne for sikring a f fremtidige pengestrm m e, indregnes i andre tilgodehavender
eller anden gld og i egenkapitalen. R esulterer den fremtidige transaktion i indregning a f ak
tiver eller forpligtelser, overfres belb, som tidligere er indregnet under egenkapitalen, til
kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. R esulterer den fremtidige transaktion i
indtgter eller omkostninger, overfres belb, som er indregnet i egenkapitalen, til resultat
opgrelsen i den periode, hvor det sikrede pvirker resultatopgrelsen.
For afledte finansielle instrum enter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrum enter, indregnes ndringer i dagsvrdi lbende i resultatopgrelsen.

h) K riterier for indregning a f indt gter skal beskrives for de enkelte typer a f indtgter, fx leve
ring a f rdgivningsydelser og konsulentbistand, salgsindtgter, royaltyindtgter, licensind
t gter m.v.
h) Nettoomstning
Indtgter fra salg a f handelsvarer og f rdigvarer indregnes i resultatopgrelsen, hvis risiko
overgang, norm alt ved levering til kber, har fundet sted, og hvis indtgten kan opgres p
lideligt og forventes modtaget.
N ettoom stningen mles til dagsvrdien a f det aftalte vederlag ekskl. m om s og afgifter op
krvet p vegne a f tredjepart. Alle form er for afgivne rabatter indregnes i omstningen.
Indtgter vedrrende tjenesteydelser, der om fatter servicepakker og forlngede garantier
vedrrende solgte produkter og entrepriser, indregnes linert i takt med, at serviceydelserne
leveres.
H vor der leveres produkter med hj grad a f individuel tilpasning, foretages indregning i net
toom stningen i takt med, at produktionen udfres, hvorved om stningen svarer til salgs
vrdien a f rets udfrte arbejder (produktionsmetoden). Denne m etode anvendes, nr de
sam lede indtgter og om kostninger p kontrakten og frdiggrelsesgraden p balancedagen
kan sknnes plideligt, og det er sandsynligt, at de konom iske fordele vil tilg selskabet.
N r resultatet a f en entreprisekontrakt ikke kan sknnes plideligt, indregnes omstningen
kun svarende til de m edgede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive
genindvundet.
Produktionsomkostninger
Produktionsom kostninger om fatter omkostninger, herunder afskrivninger og gager, der af
holdes for at opn rets nettoomstning. H andelsvirksom hederne indregner vareforbrug og
de producerende virksom heder produktionsom kostninger, der afholdes for at opn rets net
toom stning. Herunder indgr direkte og indirekte om kostninger til rvarer og hj lpem ateri
aler, ln og gager, leje og leasing sam t afskrivninger p produktionsanlg.
U nder produktionsom kostninger indregnes tillige forskningsom kostninger og udviklingsom
kostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering, og afskrivning p aktiverede udvik
lingsomkostninger.
Endvidere indregnes hensttelse til tab p entreprisekontrakter.

i)
Lovens definition p ekstraordinre indtgter og om kostninger er:

"Indtgter og omkostninger, der hidrrer fra begivenheder, som ikke hrer under den ordinre
drift, og som derfor ikke forventes at vre tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordin
re indtgter og omkostninger".
I regnskabsvejledningen fastsls yderligere vedrrende ekstraordinre poster, at hndelsen,
der udlser de ekstraordinre indtgter og om kostninger, skal vre uden for virksom hedens
kontrol. Eksem pelvis naturkatastrofer og ekspropriation.
Ekstraordinre poster er sjldent forekomm ende, m en er for eksem plets skyld m edtaget i
denne rsrapportmodel.
I distributionsom kostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til distribution a f varer
solgt i rets lb og til rets gennem frte salgskam pagner m.v. H erunder indregnes om kost
ninger til salgspersonale, reklame- og udstillingsom kostninger sam t afskrivninger.
I adm inistrationsom kostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i ret til ledelse og
adm inistration a f koncernen, herunder om kostninger til det adm inistrative personale, ledelse,
kontorlokaler og kontorom kostninger samt afskrivninger.
A ndre driftsindtgter indeholder regnskabsposter a f sekundr karakter i forhold til virksom
hedernes aktiviteter, herunder fortjeneste ved salg a f im m aterielle og m aterielle anlgsakti
ver.
A ndre driftsom kostninger indeholder regnskabsposter a f sekundr karakter i forhold til virk
som hedernes aktiviteter, herunder tab ved salg a f im m aterielle og m aterielle anlgsaktiver.
Resultat a f kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
I m odervirksom hedens resultatopgrelse indregnes den forholdsm ssige andel a f de enkelte
dattervirksom heders resultat efter skat efter fuld eliminering a f intern avance/tab.
I bde koncernens og m odervirksom hedens resultatopgrelser indregnes den forholdsm ssi
ge andel a f de associerede virksom heders resultat efter skat efter eliminering a f forholds
m ssig andel a f intern avance/tab.
Finansielle indtgter og omkostninger
Finansielle indtgter og om kostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrrende
vrdipapirer, gld og transaktioner i fremmed valuta, am ortisering a f finansielle aktiver og
forpligtelser samt tillg og godtgrelser under acontoskatteordningen m.v.
i) Ekstraordinre indtgter og omkostninger
Ekstraordinre indtgter og om kostninger indeholder indt gter og omkostninger, der hidr
rer fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinre drift, er uden for
virksom hedens kontrol, og som ikke forventes at vre a f tilbagevendende karakter.

j)
D er er krav om, at udskudte skatter indregnes fuldt ud i balancen.
k) I henhold til RL 33 og 36 skal erhvervede rettigheder, patenter, goodw ill m .v. indregnes
i balancen til kostpris.
Endvidere skal virksom heder i regnskabsklasse C efter regnskabsvejledningen indregne
egenfrem stillede im m aterielle aktiver. Aktiverne m les til kostpris m ed tillg a f indirekte
produktionsom kostninger og eventuelt finansieringsomkostninger.
Som aktiver skal virksom heden i henhold til RL 33 og 83 indregne udviklingsprojekter,
der tilsigter at udvikle et produkt eller en bestem t proces, som virksom heden har til hensigt at
frem stille henholdsvis benytte i produktionen, herunder patenter, koncessioner og andre im
m aterielle aktiver, som flger a f et udviklingsprojekt. Indregningen forudstter, at kriterier
ne, jf. kapitel 14 i regnskabsvejledningen, er opfyldt.
En uddybende beskrivelse a f regnskabspraksis kan eksem pelvis form uleres sledes:
"Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske ud

nyttelsesgrad, tilstrkkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udvik
lingsmulighed i virksomheden kan pvises, hvor det er hensigten at fremstille, markeds
fre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle anlgsaktiver, hvis der er til
strkkelig sikkerhedfor, at den fremtidige indtjening kan dkke produktions-, salgs- og
administrationsomkostninger samt selve udviklingsomkostningerne. vrige udviklings
omkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgrelsen, efterhnden som om
kostningerne afholdes
Im materielle anlgsaktiver skal afskrives over deres brugstid, dog m aksim alt over 20 r, jf.
RL 43, stk. 3. O verstiger afskrivningsperioden for im m aterielle anlgsaktiver 5 r, skal
det oplyses og begrundes konkret og fyldestgrende, jf. R L 53, stk. 2, pkt. 1 c.
I)
Goodwill er om fattet a f de generelle regler for im m aterielle anlgsaktiver i RL 33, 43

og 53. Erhvervet goodwill skal indregnes i balancen til kostpris og efterflgende afskrives
system atisk m ed indregning a f afskrivningerne i resultatopgrelsen. Goodwill afskrives over
den vurderede konom iske brugstid, der fastlgges p baggrund a f ledelsens erfaringer inden
for de enkelte forretningsom rder. A fskrivningsperioden udgr m aksim alt 20 r og er lngst
for strategisk erhvervede virksom heder m ed en strk m arkedsposition og lang indtjeningsprofil. D en regnskabsm ssige vrdi a f goodwill vurderes lbende og nedskrives over
resultatopgrelsen i de tilflde, hvor den regnskabsm ssige vrdi overstiger genindvin
dingsvrdien.
j) Skat a f rets resultat
M odervirksom heden er om fattet a f de danske regler om tvungen sam beskatning a f Ckoncernens danske dattervirksom heder. D attervirksom heder indgr i sam beskatningen fra det
tidspunkt, hvor de indgr i konsolideringen i koncernregnskabet og frem til det tidspunkt,
hvor de udgr fra konsolideringen.
M odervirksomheden er adm inistrationsselskab for sam beskatningen og afregner som flge
heraf alle betalinger a f selskabsskat m ed skattem yndighederne.
Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning a f sam beskatningsbidrag m ellem de
sam beskattede virksom heder i forhold til disses skattepligtige indkom ster. I tilknytning hertil
m odtager virksom heder m ed skattem ssigt underskud sam beskatningsbidrag fra virksom he
der, der har kunnet anvende dette underskud til nedsttelse a f eget skattem ssigt overskud.
rets skat, der bestr a f rets aktuelle selskabsskat og ndring i udskudt skat - herunder som
flge a f ndring i skattesats - indregnes i resultatopgrelsen m ed den del, der kan henfres
til rets resultat, og direkte i egenkapitalen m ed den del, der kan henfres til posteringer di
rekte i egenkapitalen.
k) Immaterielle anlgsaktiver
l)
Goodwill
Goodwill afskrives over den vurderede konom iske levetid, der fastlgges p baggrund a f
ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsom rder. Goodwill afskrives linert over
afskrivningsperioden, der udgr 5-20 r. Afskrivningsperioden overstiger 5 r for strategisk
erhvervede virksom heder m ed en strk m arkedsposition og langsigtet indtjeningsprofil.
Udviklingsprojekter, patenter og licenser
U dviklingsom kostninger om fatter omkostninger, gager og afskrivninger, der direkte og indi
rekte kan henfres til udviklingsaktiviteter.
Udviklingsom kostninger, der er indregnet i balancen, mles til kostpris m ed fradrag a f ak
kumulerede af- og nedskrivninger.
Efter frdiggrelsen a f udviklingsarbejdet afskrives udviklingsom kostninger linert over
den vurderede konom iske brugstid. A fskrivningsperioden udgr sdvanligvis 5 r.
Patenter og licenser m les til kostpris m ed fradrag a f akkum ulerede af- og nedskrivninger.
Patenter afskrives linert over den resterende patentperiode, og licenser afskrives over afta
leperioden, dog m aksim alt 8 r.
Fortjeneste og tab ved salg a f udviklingsprojekter, patenter og licenser opgres som forskel
len m ellem salgsprisen m ed fradrag a f salgsom kostninger og den regnskabsmssige vrdi p
salgstidspunktet. G evinst eller tab indregnes i resultatopgrelsen under andre driftsindtgter
henholdsvis andre driftsomkostninger.

m ) D en regnskabsm ssige behandling a f m aterielle anlgsaktiver er fastlagt i RL 40-43 og
82.
M aterielle anlgsaktiver m ed begrnset brugstid skal afskrives system atisk over deres
brugstid. Hvis et aktiv er opskrevet, skal opskrivningen indg i afskrivningsgrundlaget.
rsregnskabslovens krav om indregning a f IPO g lder tillige for egenfrem stillede materielle
aktiver.
rsregnskabsloven tillader som en undtagelse opskrivning a f m aterielle anlgsaktiver til
dagsvrdi, jf. RL 41. Hvis der opskrives p m aterielle anlgsaktiver, skal det ske syste
matisk og konsekvent. G rundlaget og metoden for opskrivningerne skal beskrives under an
vendt regnskabspraksis. Endvidere stilles en rkke krav til noterne. D er henvises til kapitel
15 i regnskabsvejledningen for en n rm ere gennemgang.
Sm anskaffelser indregnes efter reglerne for m aterielle anlgsaktiver. Sm anskaffelser, som
enkeltvist og akkum uleret er uvsentlige, kan dog indregnes som en om kostning i resultat
opgrelsen.
n) Finansielt leasede aktiver skal indregnes i balancen som henholdsvis et leasingaktiv og en
leasingforpligtelse. Leasingaktiver skal sledes behandles, som om aktivet var kbt, jf. RL
8 3 a.
D er skal srskilt i noterne gives oplysninger om sdanne indregnede aktiver, som virksom
heden ikke ejer, jf. RL 60 og 90 a.
m) Materielle anlgsaktiver
Grunde og bygninger, produktionsanlg og m askiner sam t andre anlg, driftsmateriel og
inventar mles til kostpris med fradrag a f akkum ulerede af- og nedskrivninger.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag a f forventet restvrdi efter afsluttet brugstid.
Der afskrives ikke p grunde.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og om kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil
det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver om fatter kostprisen
direkte og indirekte om kostninger til materialer, komponenter, underleverandrer og ln.
Kostprisen p et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis
brugstiden p de enkelte bestanddele er forskellig.
Der foretages linere afskrivninger over den forventede brugstid, baseret p flgende vurde
ring a f aktivernes forventede brugstider:
Produktionsbygninger
A dm inistrationsbygninger
Produktionsanlg og m askiner
Brugstid
30 r
50 r
7-10 r
3-7 r
Restvrdi
20%
0 - 20%
0 -2 0 %
0 - 20%
A fskrivninger indregnes i resultatopgrelsen under henholdsvis produktions-, distributionsog adm inistrationsomkostninger.

Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgrelsen under andre driftsindtgter henholdsvis
andre driftsomkostninger.
n) L e a s i n g k o n t r a k t e r
Leasingkontrakter vedrrende anlgsaktiver, hvor selskabet har alle vsentlige risici og for
dele forbundet m ed ejendom sretten (finansiel leasing), m les ved frste indregning i balan
cen til laveste vrdi a f dagsvrdi a f det leasede aktiv og nutidsvrdien a f de fremtidige lea
singydelser. Ved beregning a f nutidsvrdien anvendes leasingaftalens interne rentefod eller
alternativt virksom hedens lnerente som diskonteringsfaktor. Finansielt leasede aktiver be
handles herefter som virksom hedens vrige anlgsaktiver.
Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gldsforpligtelse, og
leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens lbetid i resultatopgrelsen.
Alle vrige leasingkontrakter er operationel leasing. Y delser i forbindelse m ed operationel
leasing og vrige lejeaftaler indregnes i resultatopgrelsen over kontraktens lbetid. Selska
bets samlede forpligtelse vedrrende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under even
tualforpligtelser m.v.

o) Finansielle aktiver skal i henhold til RL 37 efter frste indregning m les enten til dags
vrdi (fx brskurs) eller til am ortiseret kostpris. Udln og tilgodehavender, der hidrrer fra
virksom hedens egne aktiviteter, sam t finansielle aktiver, der holdes til udlb, skal m les til
am ortiseret kostpris. Finansielle aktiver, der er disponible for salg, og afledte finansielle in
strum enter skal derim od m les til dagsvrdi.
I overensstem m else herm ed skal kapitalandele (bortset fra kapitalandele i dattervirk
somheder, associerede virksom heder og fllesledede virksom heder) mles til dagsvrdi, idet
"kapitalandele" ikke har en fast udlbsdato.
I begge tilflde skal vrdireguleringen indregnes i resultatopgrelsen og skal ikke bindes p
egenkapitalen.
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
V irksom heder kan mle kapitalandele i dattervirksom heder til kostpris, jf. RL 36, eller
kan vlge opskrivning til dagsvrdi efter RL 41.
V irksom heder kan ogs vlge at mle kapitalandele til indre vrdi efter indre vrdis m eto
de, jf. RL 43 a. N ettoopskrivninger a f kapitalandele i dattervirksom heder i forhold til
kostprisen skal bindes p en srlig reserve under egenkapitalen.
V ed frasalg a f kapitalandele skal det frem g a f anvendt regnskabspraksis, hvor i resultatop
grelsen gevinst eller tab indregnes.
Negativ regnskabsmssig indre vrdi
D attervirksom heder og associerede virksom heder m ed negativ regnskabsm ssig indre vrdi
indregnes til 0 kr., mens tilgodehavender hos disse virksom heder nedskrives, i det omfang
tilgodehavendet anses for uerholdeligt.
N edskrivning a f et eventuelt tilgodehavende kan ikke ske til en lavere vrdi end nettorealisa
tionsvrdien. N edskrivningen skal sledes bero p en sdvanlig vurdering a f tilgodehaven
det.
p) Anlgsaktiver, der ikke lbende om vurderes til dagsvrdi, skal nedskrives til en lavere genindvindingsvrdi. Denne defineres som den hjeste vrdi a f aktivets nettosalgspris og kapi
talvrdi p balancedagen. Det frem gr endvidere a f RL, at hvis der ikke kan faststtes en
genindvindingsvrdi for det enkelte aktiv, skal aktivet vurderes sam let i den m indste gruppe
a f aktiver, hvor der ved en sam let vurdering kan faststtes en plidelig genindvindingsvrdi.
En eventuel nedskrivning skal fordeles system atisk p de enkelte aktiver.
o)
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksom heder og associerede virksom heder mles efter den indre vr
dis metode.
Kapitalandele i dattervirksom heder og associerede virksom heder mles til den forholdsm s
sige andel a f virksom hedernes indre vrdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med
fradrag eller tillg a f urealiserede koncem inte rne avancer og tab og m ed till g eller fradrag
a f resterende vrdi a f positiv eller negativ goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden.
Kapitalandele i dattervirksom heder og associerede virksom heder m ed regnskabsm ssig ne
gativ indre vrdi mles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksom heder ned
skrives, i det omfang tilgodehavendet er uerholdeligt. I det om fang modervirksomheden har
en retlig eller faktisk forpligtelse til at dkke en underbalance, der overstiger tilgodehaven
det, indregnes det resterende belb under hensatte forpligtelser.
N ettoopskrivning a f kapitalandele i dattervirksom heder og associerede virksom heder bindes
som reserve for nettoopskrivning efter den indre vrdis metode under egenkapitalen, i det
omfang den regnskabsm ssige vrdi overstiger kostprisen. U dbytter fra dattervirksom he
der, der forventes vedtaget inden godkendelsen a f rsrapporten for SELSKAB C A/S, bindes
ikke p opskrivningsreserven.
Ved kb a f virksom heder anvendes overtagelsesmetoden, jf. beskrivelse ovenfor under op
grelse a f goodwill.
p) Vrdiforringelse af aktiver
Den regnskabsmssige vrdi a f immaterielle og materielle anlgsaktiver sam t kapitalande
le i dattervirksom heder og associerede virksom heder vurderes rligt for indikationer p v r
diforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning.
Foreligger der indikationer p vrdiforringelse, foretages nedskrivningstest a f hvert enkelt
aktiv henholdsvis gruppe a f aktiver. D er foretages nedskrivning til genindvindingsvrdien,
hvis denne er lavere end den regnskabsm ssige vrdi.
Genindvindingsvrdi er den hjeste vrdi a f nettosalgspris og kapitalvrdi. Kapitalvrdien
opgres som nutidsvrdien a f de forventede nettopengestrm m e fra anvendelsen a f aktivet
eller aktivgruppen og forventede nettopengestrm m e ved salg a f aktivet eller aktivgruppen
efter endt brugstid.

q) D en regnskabsm ssige behandling a f varebeholdninger fremgr a f R L 44-46. For virk
som heder i regnskabsklasse C er der krav om , at kostprisen for egenfrem stillede varebehold
ninger skal indeholde indirekte produktionsom kostninger.
M ling a f varebeholdninger skal i henhold til R L 45 ske til kostpris beregnet p grundlag
a f vejede gennem snitspriser, FIFO-m etoden eller en anden lignende m etode. H vis selskabet
indregner renter i kostprisen (vedrrende egenfremstillede varer), skal forholdet beskrives under
anvendt regnskabspraksis, jf. RL 53, stk. 2, ligesom rentebelbet skal oplyses i en note, jf.
R L 59.
H vis en varebeholdnings genanskaffelsesvrdi afviger vsentligt fra kostprisen, skal forskels
belbet oplyses for hver post, jf. R L 89, stk. 2.
I henhold til R L 46, stk. 2, skal om stningsaktiver, der ikke lbende reguleres til dags
vrdi efter R L 37 eller 38, nedskrives til en lavere nettorealisationsvrdi.
r) Am ortiseret kostpris for tilgodehavender svarer til nom inel vrdi, m edmindre der ydes ln
gerevarende rentefri kredit.
s) I henhold til R L 83 b skal igangvrende arbejder for frem m ed regning m les til salgs
vrdien a f den udfrte andel a f det sam lede arbejde. D e igangvrende arbejder skal prsen
teres som en srskilt post under tilgodehavender, jf. skemakravene i bilag 2 til RL.
q) V areb eh old n in ger
Varebeholdninger mles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsvrdien lavere end kost
prisen, nedskrives til denne lavere vrdi.
Kostpris for handelsvarer samt rvarer og hjlpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillg af
hjemtagelsesomkostninger.
Kostpris for fremstillede frdigvarer og varer under fremstilling omfatter kostpris for rvarer, hjl
pematerialer, direkte ln og indirekte produktionsomkostninger.
Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialer og ln samt vedligeholdelse a f og
afskrivning p de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt om
kostninger til fabriksadministration og ledelse. Lneomkostninger indregnes ikke i kostprisen.
Nettorealisationsvrdien for varebeholdninger opgres som salgssum med fradrag af frdiggrelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og faststtes under hensyntagen
til omsttelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
r)
Tilgodehavender
Tilgodehavender mles til amortiseret kostpris.

Der foretages nedskrivning til imdegelse af tab, hvor der vurderes at vre indtruffet en objektiv
indikation p, at et tilgodehavende eller en porteflje af tilgodehavender er vrdiforringet. Hvis der
foreligger en objektiv indikation p, at et individuelt tilgodehavende er vrdiforringet, foretages ned
skrivning p individuelt niveau.
Tilgodehavender, hvorp der ikke foreligger en objektiv indikation p vrdiforringelse p individuelt
niveau, vurderes p portefljeniveau for objektiv indikation for vrdiforringelse. Portefljerne base
res primrt p debitorernes hjemsted og kreditvurdering i overensstemmelse med selskabets og kon
cernens kreditrisikostyringspolitik. De objektive indikatorer, som anvendes for portefljer, er fastsat
baseret p historiske tabserfaringer.
Nedskrivninger opgres som forskellen mellem den regnskabsmssige vrdi af tilgodehavender og
nutidsvrdien af de forventede pengestrmme, herunder realisationsvrdi af eventuelle modtagne
sikkerhedsstillelser. Som diskonteringssats anvendes den effektive rente for det enkelte tilgodehaven
de eller porteflje.
s)
Igan gv ren de arbejder for frem m ed regning
Igangvrende arbejder for fremmed regning mles til salgsvrdien af det udfrte arbejde. Salgsvr
dien mles p baggrund af frdiggrelsesgraden p balancedagen og de samlede forventede indtgter
p det enkelte igangvrende arbejde. Frdiggrelsesgraden opgres som andelen af de afholdte om
kostninger i forhold til forventede samlede omkostninger p det enkelte igangvrende arbejde.
Nr salgsvrdien p et enkelt igangvrende arbejde ikke kan opgres plideligt, mles salgsvrdien
til de medgede omkostninger eller nettorealisationsvrdien, hvis denne er lavere.
Det enkelte igangvrende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller glds
forpligtelser. Nettoaktiver udgres af summen af de igangvrende arbejder, hvor salgsvrdien af det
udfrte arbejde overstiger acontofaktureringer. Nettoforpligtelser udgres af summen af de igangv
rende arbejder, hvor acontofaktureringer overstiger salgsvrdien.
Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnelse af kontrakter indregnes i resultatopgrelsen
i takt med, at de afholdes.
P eriodeafgr nsningsposter
Periodeafgrnsningsposter, indregnet under omstningsaktiver, omfatter afholdte omkostninger ved

rrende efterflgende regnskabsr.

t) Vrdipapirer og kapitalandele indregnet under omstningsaktiver skal mles til dagsvrdi, jf. RL
37. Tilsvarende glder for andre vrdipapirer og kapitalandele, der er indregnet under anlgsakti
ver, medmindre der er tale om finansielle aktiver med et fast udlbstidspunkt, hvor hensigten er at
beholde disse til dette udlbstidspunkt, jf. bemrkninger herom ovenfor om finansielle anlgsakti
ver.
u) Reserve for nettoopskrivning efter den indre vrdis metode kan elimineres ved underskud eller reali
sation af kapitalandele. Reserven kan ikke indregnes med et negativt belb.
Forslag til udbytte vises som en srskilt post under egenkapitalen.
I henhold til selskabsloven 33 skal der til enhver tid vre indbetalt 25% af selskabskapitalen, dog
mindst 80 tkr. I nrvrende rsrapportmodel er det forudsat, at selskabskapitalen er fuldt ud indbe
talt.
Den regnskabsmssige behandling af ikke-indbetalt selskabskapital fremgr af RL 35 b, hvorefter
der kan vlges mellem bruttometoden eller nettometoden.
Alt efter den valgte metode kan flgende indsttes i anvendt regnskabspraksis fr afsnittet om udbyt
te:
"Ikke-indbetalt selskabskapital indregnes efter bruttometoden, hvorefter den ikke-indbetalte sel

skabskapital indregnes og behandles som et tilgodehavende i balancen benvnt "Krav p indbetaling
a f selskabskapital". Et belb svarende til den ikke-indbetalte selskabskapital omklassificeres fra po
sten "Overfrt resultat" til "Reserve fo r ikke-indbetalt selskabskapital"."
eller
"Ikke-indbetalt selskabskapital indregnes efter nettometoden, hvorefter den ikke-indbetalte selskabs

kapital p en srskilt linje fratrkkes den tegnede selskabskapital. Et belb svarende til den ikkeindbetalte selskabskapital omklassificeres fra posten "Overfrt resultat" til "Reserve fo r ikkeindbetalt selskabskapital"."
Regnskabsposten "Reserve fo r ikke-indbetalt selskabskapital" er en bunden reserve.
v) I henhold til RL 47 skal udskudt skat altid indregnes i balancen. Endvidere skal udskudte skatte
aktiver indregnes som aktiv, hvis aktivet forventes at kunne udnyttes.
Der skal ikke indregnes udskudt skat (positiv eller negativ) af midlertidige forskelle opstet p anskaffelsestidspunktet, som hverken har effekt p resultat eller skattepligtig indkomst. Dette vedrrer eksempel
vis ikke-skattemssigt afskrivningsberettiget koncemgoodwill og ikke-skattemssigt afskrivningsberettigede kontorejendomme. Hvis virksomheden har sdanne ikke-skattemssigt afskrivningsberettigede
aktiver eller udskudte skatteaktiver, kan der i redegrelsen om anvendt regnskabspraksis suppleres med
flgende afsnit:
"Der indregnes ikke udskudt skat a f midlertidige forskelle opstet p anskaffelsestidspunktet, nr dis
se midlertidige forskelle hverken har effekt p resultat eller skattepligtig indkomst. Der indregnes ek
sempelvis ikke udskudt skat p ikke-skattemssigt afskrivningsberettiget goodwill. I de tilflde, hvor
opgrelse a f skattevrdien kan foretages efter alternative beskatningsregler, opgres udskudt skat p
grundlag a f den planlagte anvendelse a f aktivet henholdsvis ajvikling a f forpligtelsen.
Udskudte skatteaktiver, herunder skattevrdien a f et fremfrselsberettiget skattemssigt underskud,
indregnes med den vrdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af
fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden fo r samme juridiske
skatteenhed og jurisdiktion. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver indregnes til nettorealisations
vrdi. "
t) Vrdipapirer og kapitalandele
Vrdipapirer o g kapitalandele, der bestr a f brsnoterede aktier o g obligationer, m les til
dagsvrdi p balancedagen. Ikke-brsnoterede vrdipapirer m les til dagsvrdi baseret p
beregnet kapitalvrdi.
u) Egenkapital
Reserve for nettoopskrivning efter indre vrdis m etode i m oderselskabets rsregnskab om
fatter nettoopskrivning a f kapitalandele i datter- og associerede virksom heder i forhold til
kostpris.
Udbytte
Foreslet udbytte indregnes som en forpligtelse p tidspunktet for vedtagelse p den ordinre
generalforsam ling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for ret, vises
som en srskilt post under egenkapitalen.
v) Selskabsskat og udskudt skat

SEL SK A B C A /S overtager som administrationsselskab h ftelsen for dattervirksomhedernes
selskabsskatter over for skattemyndighederne i takt m ed m odtagelse a f dattervirksomheder
nes betaling a f sambeskatningsbidrag.
A ktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet
skat a f rets skattepligtige indkomst, reguleret for skat a f tidligere rs skattepligtige indkom
ster og for betalte acontoskatter.
Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen som "Tilgodehaven
de selskabsskat" eller "Skyldig selskabsskat".
Udskudt skat m les efter den balanceorienterede g ldsm etode a f alle m idlertidige forskelle
m ellem regnskabsm ssig og skattem ssig vrdi a f aktiver og forpligtelser.
Der foretages regulering a f udskudt skat vedrrende foretagne elim ineringer a f urealiserede
koncem inte rne avancer og -tab.
Udskudt skat m les p grundlag a f de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der
med balancedagens lovgivn ing vil vre gldende, nr den udskudte skat forventes udlst
som aktuel skat.

w ) Hensatte forpligtelser omfatter i henhold til rsregnskabsloven forpligtelser, der er uvisse
m ed hensyn til strrelse eller forfaldstid, og som vedrrer regnskabsret eller tidligere regn
skabsr, jf. R L 4 7 o g definitionerne i R L bilag 1.
A f regnskabsvejledningen fremgr, at en hensat forpligtelse indregnes, nr o g kun nr:
Virksom heden p balancedagen har en juridisk eller faktisk forpligtelse som resultat a f
en tidligere begivenhed, og
D et er sandsynligt, at afviklingen heraf vil m edfre et trk p virksom hedens konom i
ske ressourcer, og
Der kan foretages en plidelig belbsm ssig m ling a f forpligtelsen.
Hensatte forpligtelser m les til nom inel vrdi eller dagsvrdi, hvilket i praksis svarer til den
tilbagediskonterede vrdi. Efter regnskabsvejledningen skal hensatte forpligtelser m les til
dagsvrdi.
Hensatte forpligtelser kan ikke omfatte fremtidige omkostninger til opretholdelse a f nytte
vrdien a f aktiver, eksem pelvis udskudt vedligehold else p ejendom m e samt dokning a f ski
be. Sdanne om kostninger indregnes som om kostninger eller aktiver p tidspunktet for gen
nem frelse a f vedligehold elses- eller dokningsarbejdet.
x) Finansielle g ldsforpligtelser skal m les til enten dagsvrdi eller til amortiseret kostpris.
Dagsvrdi skal anvendes p finansielle forpligtelser, der knytter sig til de investeringsaktiver,
som virksom heden mler til dagsvrdi efter R L 38. Dagsvrdi skal endvidere anvendes
p afledte finansielle instrumenter samt finansielle forpligtelser, der indgr i en handelsbe
holdning. Am ortiseret kostpris skal anvendes i de andre - o g langt de hyppigste - tilflde.
Amortiseret kostpris a f et realkreditln ved lnoptagelse svarer til det udbetalte provenu. Er
der optaget et kontantln, vil der - bortset fra lneom kostninger - ikke efterflgende i rsregn
skabet skulle foretages regnskabsm ssige vrdireguleringer hertil i takt m ed afdragene, idet
restglden altid vil udgre lnets kontantvrdi mlt p renteniveauet p tidspunktet for ln
optagelsen. H vis der derimod er optaget et nom inelt prioritetsln (obligationsln), skal dette
regnskabsm ssigt indregnes til det udbetalte provenu ved lnoptagelsen. Efterflgende skal
forskellen m ellem denne vrdi og den nom inelle restgld vrdireguleres i takt med lnets
indfrielse. D en rlige amortisering indregnes i resultatopgrelsen under finansielle poster.
w) Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser omfatter forventede om kostninger til garantiforpligtelser, tab p igang
vrende arbejder, omstruktureringer m .v. Hensatte forpligtelser indregnes, nr koncernen
som flge a f en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsyn
ligt, at indfrielse a f forpligtelsen vil m edfre et forbrug a f selskabets konom iske ressourcer.
Hensatte forpligtelser m les til dagsvrdi.
Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser til udbedring a f arbejder inden for garantiperioden
p 1-5 r. D e hensatte garantiforpligtelser m les p baggrund a f erfaringer m ed garantiarbej
der. Hensatte forpligtelser m ed forventet forfaldstid ud over 1 r fra balancedagen tilbagediskonteres m ed en sats, som afspejler risiko o g forfaldstidspunkt p forpligtelsen.
V ed erhvervelse a f virksom heder indgr hensttelser til omstruktureringer i den overtagne
virksom hed i det om fang, de er besluttet senest p overtagelsestidspunktet, i opgrelsen a f
anskaffelsessum m en o g dermed i goodw ill eller k oncem goodw ill.
Nr det er sandsynligt, at de totale om kostninger vil overstige de totale indtgter p et
igangvrende arbejde for fremm ed regning, indregnes det sam lede forventede tab p det
igangvrende arbejde som en hensat forpligtelse. D et hensatte belb indregnes under pro
duktionsomkostninger.
x) Gldsforpligtelser
Finansielle gldsforpligtelser indregnes ved lnoptagelse til det modtagne provenu efter fra
drag a f afholdte transaktionsomkostninger. I efterflgende perioder m les de finansielle for
pligtelser til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede vrdi ved anvendelse a f den
effektive rente, s forskellen m ellem provenuet og den nom inelle vrdi indregnes i resultat
opgrelsen over lneperioden.
I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse p finan
sielle leasingkontrakter.
vrige gldsforpligtelser m les til nettorealisationsvrdi.
Periodeafgrnsningsposter omfatter m odtagne betalinger vedrrende indtgter i de efterfl
gende r.

y) Posterne pengestrm fra drifts-, investerings- o g finansieringsaktivitet skal opfres i den v i
ste rkkeflge. Pengestrm sopgrelsen skal herudover vise, hvilke poster der henregnes til
likvider.
En virksom hed kan efter R L 86, stk. 4, undlade at udarbejde en pengestrm sopgrelse,
h vis virksom hedens pengestrm m e er indeholdt i en pengestrm sopgrelse for en koncern.
D enne lem pelse er ikke benyttet i dette eksem pel.
z) I henhold til R L 96 skal om s tningen for store regnskabsklasse C-virksom heder oplyses
p forretningssegmenter o g geografiske markeder, hvis de afviger indbyrdes. O plysninger
om forretningssegmenter o g geografiske markeder er baseret p koncernens afkast o g risici
samt ud fra den interne konom istyring.
y) Pengestrmsopgrelse
Pengestrm sopgrelsen viser koncernens pengestrm m e fordelt p drifts-, investerings- og
finansieringsaktivitet for ret, rets forskydning i likvider o g koncernens likvider ved rets
begyndelse o g slutning.
Likviditetsvirkningen a f kb og salg a f virksom heder vises separat under pengestrm m e fra
investeringsaktivitet. I pengestrm sopgrelsen indregnes pengestrm m e vedrrende kbte
virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrm m e vedrrende solgte virksomheder
indregnes frem til salgstidspunktet.
Pengestrm fra driftsaktivitet

Pengestrm m e fra driftsaktivitet opgres som koncernens andel a f resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ndring i driftskapital og betalt selskabsskat.
Pengestrm fra investeringsaktivitet

Pengestrm m e fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse m ed kb og salg a f
virksomheder o g aktiviteter samt kb og salg a f im materielle, m aterielle og finansielle an
lgsaktiver.
Pengestrm fra finansieringsaktivitet

Pengestrm m e fra finansieringsaktivitet omfatter ndringer i strrelse eller samm enstning
a f koncernens aktiekapital og om kostninger forbundet hermed samt optagelse a f ln, afdrag
p rentebrende gld o g betaling a f udbytte til selskabsdeltagere.
Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede vrdipapirer m ed en lbetid under 3
mneder, og som uden hindring kan om s ttes til likvide beholdninger, og hvorp der kun er
ubetydelige risici for vrdindringer.
z)
S eg m en to p ly sn in g er
Der gives oplysninger p forretningssegmenter og geografiske markeder. Segm entoplysning e rne flger koncernens regnskabspraksis, risici og interne konom istyring.
Aktiver i segm entet omfatter de aktiver, som anvendes direkte i segm entets om stningsskabende aktivitet.
Segm entforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt a f segm entets drift, herunder leve
randrer a f varer og tjenesteydelser og anden gld.

aa) Forklaring a f ngletal skal indg i Regnskabspraksis.
Alternativt kan forklaringer fortsat gives i tilknytning til hoved- o g ngletalsoversigten,
men der skal i s fald under regnskabspraksis henvises til hoved- o g ngletalsoversigten.
A nvendt regnskabspraksis
aa) Ngletal
H oved- o g ngletal er beregnet sledes:
Bruttomargin
Overskudsgrad
Afkast a f den investerede kapital
Investeret kapital
Egenkapitalforrentning
Resultat til analyseforml
Ordinrt resultat efter skat med fradrag a f

minoritetsinteressers andel heraf
Soliditetsgrad
Beregningen a f hoved- o g ngletal afviger p n ogle punkter fra D en Danske Finansanalytikerforenings anbefalinger, da Selskab C ikke er en brsnoteret virksom hed.
Vejledning til resultatopgrelsen (funktionsopdelt)

a)
V irksom heden kan vlge mellem en artsopdelt og funktionsopdelt resultatopgrelse. Den valgte opstillingsform kan ikke
uden begrundede rsager ndres fra r til r. rsagerne skal begrundes i regnskabet, jf. RL 13, stk. 2.
D er er ikke krav om at vise belb i hele kr. Der kan sledes anvendes tkr. for svel indevrende r som for sam m enlig
ningsret.
I den funktionsopdelte resultatopgrelse fordeles personaleom kostninger og afskrivninger efter, hvilken funktion der har
givet anledning til omkostningen.
b)
Nettoomstning er defineret som salgsvrdien a f produkter og tjenesteydelser m.v., der henhrer under selskabets ordin
re aktiviteter, med fradrag a f prisnedslag (mngde- og kontantrabatter), mervrdiafgift og anden skat, der er direkte for
bundet med salgsbelbet. Hvis bruttoom stning og salgsreduktionen nskes vist, kan disse poster vises i noterne.
c)
Produktionsomkostninger omfatter de omkostninger, der er medget til rets produktion. Omkostninger til rets produktion
m.v. er forbrug a f rvarer og hjlpematerialer, lnninger, vrige produktionsomkostninger samt afskrivning p bygninger, tekni
ske anlg og driftsmidler, der indgr i produktionen, herunder indirekte produktionsomkostninger. Afskrivning p indregnede
udviklingsomkostninger vedrrende de producerede produkter indgr i de indirekte produktionsomkostninger.
d)
Efter RL 32 kan virksomheder i klasse C (mellem) sammendrage posterne b), c) og g), og resultatopgrelsens frste regn
skabspost skal i s fald benvnes "BRUTTOFORTJENESTE" eller "BRUTTOTAB". Efter regnskabsvejledningen er et sdant
sammendrag ikke tilladt.
e)
Distributionsomkostninger omfatter omkostninger til distribution, ln og provision til slgere, salg, markedsfring, reklame og
af- og nedskrivninger p slgeres biler.
f)
Administrationsomkostninger omfatter af- og nedskrivninger p aktiver samt personaleomkostninger, der er knyttet til virk
somhedens administration. Desuden medtages husleje-, advokat- og revisionsomkostninger m.v.
g)
Andre driftsindtgter vedrrer indtgter, som er sekundre i forhold til virksomhedens aktivitet. Er posterne vsentlige eller
afv iger vsentligt fra tidligere rs regnskabstal, skal indholdet a f posterne nrmere forklares i noterne.
h)
A n d r e d r if ts o m k o s tn in g e r ved r rer o m k ostninger, so m e r sek u nd re i forhold til virk so m hed en s aktivitet. E r p o stern e v sen t
lige eller afviger vsentligt fra tidligere rs regnskabstal, skal indholdet af posterne nrmere forklares i noterne.
i)
Virksomheden kan frit vlge, om kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal indregnes til indre vrdi,
kostpris eller dagsvrdi, i det omfang den kan opgres plideligt.
I rsrapportmodellen er det valgt at indregne virksomhederne til indre vrdi. Resultat fra dattervirksomheder og associerede virk
somheder indregnes efter skat og prsenteres srskilt i resultatopgrelsen.
j)
Finansielle indtgter omfatter renter og kursregulering a f omstningsaktiver samt forrentning a f mellemvrender med datter
virksomheder og associerede virksomheder. Renter fra dattervirksomheder og associerede virksomheder opfres som srskilte
poster i noterne.
k)
Finansielle omkostninger omfatter alle renteomkostninger, herunder prioritetsrenter samt renter a f mellemvrende med datter
virksomheder og associerede virksomheder, jf. ovenfor under Finansielle indtgter.
l)
Skat af rets resultat omfatter beregnet skat a f rets skattepligtige indkomst samt regulering a f udskudt skat og eventuelle regu
leringer vedrrende tidligere r.
m) I de sjldne tilflde, hvor en virksomhed har ekstraordinre indtgter eller omkostninger, skal regnskabsposterne specificeres
sledes i resultatopgrelsen eller i en note:
n)
Ekstraordinre indtgter
Ekstraordinre omkostninger
Ekstraordinrt resultat fr skat
Skat a f ekstraordinre poster
Ekstraordinrt resultat efter skat
Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse a f virksomhedens overskud eller dkning a f underskud skal, jf. RL 3 1 , place
res i tilknytning til resultatopgrelsen. Er der udloddet ekstraordinrt udbytte, skal det fremg a f resultatdisponeringen.
Resultatopgrelse
a) (funktionsopdelt)
M odervirksomhed
Koncern
tkr.
Note
2012
2011
2012
2011
NETTOOMSTNING
465.041
387.325
341.102
330.913
Produktionsomkostninger
-283.378
-242.194
-226.810
-221.333
181.663
145.131
114.292
109.580
-72.771
-41.919
-57.081
-37.598
-27.141
-33.230
-26.182
-35.499
RESULTAT AF ORDIN R PRIM R

DRIFT
66.973
50.452
53.921
47.899
g)
h)
5.536
-1.434
4.035
-417
3.010
-1.337
1.535
-417
DRIFTSRESULTAT
71.075
54.070
55.594
49.017
i)
Indtgter a f kapitalandele i tilknyttede virk

somheder
Indtgter a f kapitalandele i associerede virk
somheder
10
7.938
3.150
11
4
5
2.196
7.328
-18.590
1.615
5.551
-10.926
2.196
6.469
-16.475
1.615
4.713
-14.292
62.009
50.310
55.722
44.203
-18.317
-14.503
-12.830
-10.987
43.692
35.807
42.892
33.216
-299
-1.241
-299
43.393
34.566
42.593
33.216
-800
-350
42.593
34.216
42.593
33.216
Ekstraordinrt udbytte for regnskabsret, august 2012

Overfrt resultat
3.000
3.840
10.134
25.619
5.985
4.765
22.466
DISPONERET I ALT
42.593
33.216
b)
c)
d)
e)
0
i)
i)
k)
BRUTTORESULTAT
A dministrationsom kostninger
2
2,3

OG EKSTRAORDIN RE POSTER
l)
Skat a f ordinrt resultat
ORDINRT RESULTAT EFTER SKAT

OG FR EKSTRAORDINRE PO
STER
m)
6,7
RETS RESULTAT
Minoritetsinteressernes andel af
dattervirksom heders resultat
17
SELSKAB C-koncernens ANDEL AF

RETS RESULTAT
n) R E S U L T A T D IS P O N E R IN G
tkr.
0
Vejledning til resultatopgrelse (artsopdelt)

a) V irksom heden kan v lge m ellem artsopdelt og funktionsopdelt resultatopgrelse. Den valg
te opstillingsform kan ikke uden begrundelse ndres fra r til r. Begrundelsen skal beskri
ves i regnskabet, jf. R L 13, stk. 2.
Der er ikke krav om at vise belb i hele kr. Der kan sledes anvendes tkr. for svel indev
rende r som for sam m enligningsret.
b) Nettoomstning er defineret som salgsv rdien a f produkter o g tjenesteydelser m .v., der

henhrer under selskabets ordinre aktiviteter, med fradrag a f prisnedslag (m ngde- o g kon
tantrabatter), m ervrdiafgift o g anden skat, der er direkte forbundet m ed salgsbelbet. H vis
bruttoom stning o g salgsreduktionen nskes vist, kan disse poster v ise s i noterne.
c) Regnskabsposter, der kan sam m endrages i klasse C (m ellem ), jf. d).

Eksem plet vedrrer en produktionsvirksomhed. Sfremt der er tale om en handelsvirksom
hed, kan det vre hensigtsm ssigt at anvende regnskabsposten Vareforbrug for om kost
ninger til vareforbrug.
d) Efter R L 32 kan virksom heder i klasse C (m ellem ) samm endrage posterne b) o g c), og
resultatopgrelsens frste regnskabspost skal i s fald ben vnes "BRUTTOFORTJENESTE"
eller "BRUTTOTAB". Efter regnskabsvejledningen er et sdant sammendrag ikke tilladt.
e) Er andre driftsindtgter og andre driftsomkostninger v sentlige, o g afv iger de v sent

ligt fra tidligere rs regnskabstal, skal indholdet a f posterne nrmere forklares i noterne.
V ejledning til vrige regnskabsposter i resultatopgrelsen fremgr a f vejledning til den funk
tionsopdelte resultatopgrelse.
Resultatopgrelse
a) (artsopdelt)
Koncern
tkr.
b)
NETTOOMSTNING
c)
ndring i lagre a f frdigvarer og varer un

der frem stilling
A rbejde udfrt for egen regning og opfrt
under aktiver
A ndre driftsindtgter
O m kostninger til rvarer og hjlpem aterialer
Andre eksterne om kostninger
c)
c)
c)
d)
BRUTTORESULTAT
e)
Personaleomkostninger
Af- og nedskrivninger a f m aterielle og im
m aterielle anlgsaktiver
2012
2011
2012
2011
465.041
387.325
341.102
330.913
20.257
15.257
1.009
509
6.500
5.536
-229.786
-25.490
9.000
4.035
-201.215
-21.859
3.500
3.010
-174.664
-19.365
4.500
1.535
-174.432
-19.381
242.058
192.543
154.592
143.644
-134.457
-112.775
-71.795
-71.832
-35.092
-1.434
-25.281
-417
-25.866
-1.337
-22.378
-417
71.075
54.070
55.594
49.017
10
7.938
3.150
11
4
5
2.196
7.328
-18.590
1.615
5.551
-10.926
2.196
6.469
-16.475
1.615
4.713
-14.292
62.009
50.310
55.722
44.203
-18.317
-14.503
-12.830
-10.987
43.692
35.807
42.892
33.216
-299
-2.241
-299
43.393
33.566
42.593
33.216
-800
-350
42.593
33.216
42.593
33.216
DRIFTSRESULTAT
Indtgter a f kapitalandele i tilknyttede virk
somheder
Indtgter a f kapitalandele i associerede virk
somheder

OG EKSTRAORDINRE POSTER
ORDIN RT RESULTAT EFTER SKAT

OG FR EKSTRAORDIN RE PO
STER
6,7
RETS RESULTAT
M inoritetsinteresse rnes andel a f
dattervirksom heders resultat
M odervirksomhed
N ote
17
SELSKAB C-koncernens ANDEL AF

RETS RESULTAT
R E S U L T A T D IS P O N E R IN G
tkr.
Ekstraordinrt udbytte for regnskabsret, august 2012
Overfrt resultat
3.000
3.840
10.134
25.619
0
5.985
4.765
22.466
DISPONERET I ALT
42.593
33.216
Vejledning til balance - aktiver

a)
Virksomheden skal i henhold til RL 33 og 83, hvis kriterierne herfor er opfyldt, indregne udviklingsprojekter i balancen.
b) Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemrker og lignende rettigheder skal prsenteres samlet p en
srskilt linje under immaterielle anlgsaktiver.
e)
Erhvervet goodwill indregnes til kostprisen med fradrag a f systematiske afskrivninger. Afskrivningsperioden
kan maksimalt vre 20 r. Internt oparbejdet goodwill kan ikke indregnes, jf. RL 33, stk. 1. En afskriv
ningsperiode, der overstiger 5 r, skal begrundes i anvendt regnskabspraksis eller noterne.
d) Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder mles efter lovens hovedregel til kostpris
(RL 36), medmindre nettorealisationsvrdien er lavere.
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder kan alternativt mles til dagsvrdi ved op
skrivning over egenkapitalen, jf. RL 41, eller til indre vrdi, jf. RL 43 a. Endelig kan kapitalandele i dat
tervirksomheder og associerede virksomheder mles til dagsvrdi efter RL 38, hvis investeringsaktivitet er
virksomhedens hovedaktivitet, eksempelvis ved kontinuerligt kb og salg a f kapitalandele.
e)
Sfremt det fremmer overskueligheden, kan specifikation a f varebeholdninger vises i en note i stedet for som
her direkte i balancen. Afviger varebeholdningens genanskaffelsespris fra kostprisen, skal "forskelsbelbet" ved
vsentlige afvigelser oplyses, jf. RL 89, stk. 2.
f)
Tilgodehavender under omstningsaktiver, der forfalder mere end 1 r efter regnskabsrets udlb, anses for langfri
stede og skal prsenteres eller oplyses srskilt for hver post, jf. RL 26.
g)
Igangvrende arbejder for fremmed regning skal mles til salgsvrdi og prsenteres som en srskilt post un
der tilgodehavender. Bestr posten a f nettoaktiver og nettogld, prsenteres disse i 2 poster, jf. efterflgende
side.
h) Ved tilgodehavender hos medlemmer af ledelsen skal der gives oplysninger om vsentlige vilkr, herunder
rentefod, og de belb, der er tilbagebetalt i lbet a f ret, jf. RL 73. Er lnet optaget og indfriet i rets lb,
skal dette oplyses srskilt.
Summen a f tilgodehavender skal oplyses for hver ledelseskategori (direktion, bestyrelse, tilsynsrd, reprsen
tantskab mv.). Der er ikke pligt til at oplyse navne p enkeltpersoner.
Oplysningerne skal gives, uanset om der er tale om lovlige eller ulovlige ln. Der er ikke krav om at opdele
oplysningerne mellem lovlige og ulovlige ln.
Oplysningskravet omfatter alle fordringer, uanset hvordan de er opstet. For eksempel vil et tilgodehavende hos
ledelsen, der er opstet som flge a f samhandel p normale markedsvilkr, ligeledes vre omfattet a f oplys
ningskravet.
Der er ikke krav om noteoplysninger vedrrende udln til kapitalejere i deres egenskab af sdanne. Sfremt en
kapitalejer indgr i ledelsen, er der krav om noteoplysninger.
I denne rsrapportmodel er udln til virksomhedsdeltagere og ledelse lovlige, hvorfor dette ikke har effekt p
revisionsptegningen.
i)
Periodeafgrnsningsposter skal forklares i noterne, jf. RL 89, stk. 2.
j)
Vrdipapirer og kapitalandele omfatter selskabets beholdning a f obligationer, der ikke holdes til udlb, aktier m.v.
og mles til dagsvrdi, jf. RL 37, stk. 1. Alle kapitalandele, der ikke er kapitalandele i dattervirksomheder, asso
cierede virksomheder eller joint ventures, skal mles til dagsvrdi. Finansielle aktiver, der holdes til udlb eller be
str a f udln og tilgodehavender, der hidrrer fra virksomhedens egne aktiviteter, skal mles til amortiseret kostpris.
Efter regnskabsvejledningen skal det af en note fremg, hvor stor en andel a f virksomhedens vrdipapirer og kapi
talandele der handles p et reguleret marked.
Balance
Koncern
tkr.
AKTIVER
Anlgsaktiver
a)
Frdiggjorte udviklingsprojekter
b)
c)
Patenter og licenser
a)
U dviklingsprojekter under udfrelse
N ote
2011
2012
2011
3.912
3.535
20.639
5.307
3.374
750
5.877
4.333
3.912
0
0
5.307
3.374
0
0
4.333
33.393
14.334
9.219
7.707
263.886
76.491
17.755
4.418
134.460
50.653
11.262
88.525
221.934
56.344
7.630
4.418
134.460
50.653
6.688
88.525
362.550
284.900
290.326
280.326
0
15.246
0
10.050
115.057
15.246
45.676
10.050
Goodwill
M odervirksomhed
2012
G runde og bygninger
Produktionsanlg o g m askiner
A ndre anlg, driftsmateriel og inventar
M aterielle anlgsaktiver under udfrelse
Finansielle anlgsaktiver
d)
d)

K apitalandele i associerede virksomheder
10
11
Anlgsaktiver i alt
e)
Tilgodehavender
h)
i)

Tilgodehavender hos dattervirksom heder
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere
og ledelse
j)
V rdipapirer og kapitalandele
R)
10.050
130.303
55.726
309.284
429.848
343.759
17.137
10.460
18.415
12.730
4.718
8.307
8.618
920
2.796
6.554
1.044
3.727
46.012
25.755
12.334
11.325
54.864
12.334
0
3.197
47.309
11.325
0
5.864
33.120
12.334
10.371
1.443
33.243
11.325
11.301
1.052
Omstningsaktiver
Varebeholdninger
V arer under fremstilling
)f
15.246
411.189
15
12
13
14
1.000
1.000
2.043
477
1.589
324
73.438
64.975
59.857
57.245
14.631
26.842
1.307
14.223
73.375
52.345
56.591
40.057
O mstningsaktiver i alt
207.456
169.917
130.089
122.850
AKTIVER I ALT
618.645
479.201
559.937
466.609
Vejledning til balance - passiver

a) RL 22 krver en samlet opgrelse over bevgelserne i egenkapitalen. Dette kan gres som en sr
skilt egenkapitalopgrelse, som krvet efter regnskabsvejledningen, eller i en note efter RL 87 a i
overensstemmelse med 56, stk. 4. Egenkapitalopgrelsen placeres sdvanligvis p siden umiddelbart
efter siden med passiver.
b) I skema i bilag til RL er anfrt teksten "virksomhedskapital", som kan erstattes a f ordet "aktiekapi
tal" eller "anpartskapital".
c) F orslag til u dbytte skal i overensstemmelse med RLs hovedregel indregnes som en srskilt post i
egenkapitalen under "Overfrt overskud". Undtagelsesreglen i RL 48, hvorefter forslag til udbytte
kan indregnes som en gldsforpligtelse, er efter regnskabsvejledningen ikke tilladt for virksomheder i
regnskabsklasse C.
Ekstraordinrt udbytte indregnes som en forpligtelse p det tidspunkt, hvor det besluttes af bestyrel
sen.
d) Minoritetsinteresser kan ikke klassificeres som en del af egenkapitalen. Den samlede "koncernegenka-
pital" kan dog vises i en note.

e)
Loven krver indregning af udskudt skat, jf. RL 47. Det er sledes ikke muligt kun i en note at op
lyse om udskudt skat.
f)
Hensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse med hensyn til strrelse eller forfaldstid og som
vedrrer regnskabsret eller tidligere regnskabsr, jf. RL 47 og definitionerne i RL, bilag 1. Poster
ne omfatter blandt andet udskudt skat, garantiforpligtelser og eventuelle pensionsforpligtelser (typisk i
udlandet), der phviler selskabet, jf. RL 47.
Derimod kan der hverken i denne regnskabspost eller i andre regnskabsposter indregnes hensatte forplig
telser vedrrende udskudt vedligeholdelse af fx en ejendom, en maskine eller et skib.
Efter RL mles hensatte forpligtelser til nettorealisationsvrdi svarende til summen af de fremtidige
ikke-tilbagediskonterede nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid eller til dagsvrdi.
Regnskabsvejledningen krver, at vsentlige forpligtelser med en lngerevarende lbetid mles til
dagsvrdi. Det glder dog ikke udskudt skat, hvor tilbagediskontering ikke er tilladt.
g) Den del af de langfristede gldsforpligtelser, der forfalder inden 1 r, skal medtages under kortfristede
gldsforpligtelser.
h) Igan gv ren de arb ejd er for frem m ed regning skal mles til salgsvrdi og prsenteres som en sr
skilt post under Tilgodehavender. Bestr posten af nettoaktiver og nettogld, opfres disse srskilt,
jf. bemrkninger p foregende side til aktivposten. Eventuelle forudbetalinger fra kunder opfres
srskilt. Acontobetalinger modregnes synligt i posten Igangvrende arbejder for fremmed regning,
jf. RL 26, stk. 2.
i)
A nden gld omfatter skyldig A-skat, moms, ln, feriepengeforpligtelser m.v.
j)
Periodeafgrnsningsposter omfatter betalinger, der senest er indget p balancedagen, men som vedr
rer indtgter i de efterflgende regnskabsr.
Balance
Koncern
tkr.
a)
b)
c)
2012
2011
2012
2011
16
85.500
85.500
85.500
85.500
0
230.284
3.840
0
196.117
5.985
42.263
188.021
3.840
32.008
164.109
5.985
PASSIVER
Egenkapital
Aktiekapital
N ettoopskrivning efter den indre vrdis
metode
Overfrt resultat
Foreslet udbytte
319.624
287.602
319.624
287.602
17
4.624
3.811
18
19
20.392
8.175
12.885
3.750
14.370
3.400
11.640
3.250
28.567
16.635
17.770
14.890
183.282
21.272
97.055
25.074
158.378
17.643
96.355
25.074
204.554
122.129
176.021
121.429
8.610
6.644
9.952
17.799
0
5.800
4.735
6.183
1.553
5.331
2.687
7.802
19.474
0
1.750
3.951
6.869
1.160
7.988
0
9.952
11.187
760
5.800
3.760
5.522
1.553
5.331
0
7.802
18.459
0
1.750
3.951
4.235
1.160
Egenkapital i alt
d)
M odervirksomhed
N ote
M inoritetsinteresser
Hensatte forpligtelser
e)
f)
Udskudt skat
Andre hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser i alt
g)
Gldsforpligtelser
Langfristede gldsforpligtelser
20
Realkreditinstitutter
Kreditinstitutter
K ortfristede gldsforpligtelser
g)
h)
i)
j)
Kortfristet del a f langfristede gldsforpligtelser

Kreditinstitutter
Igangvrende arbejder for frem med regning
Leverandrer a f varer og tjenesteydelser
Gld til tilknyttede virksomheder
Gld til associerede virksomheder
Selskabsskat
Anden gld
20
12
22
21
61.276
49.024
46.522
42.688
Gldsforpligtelser i alt
265.830
171.153
222.543
164.117
PASSIVER I ALT
618.645
479.201
559.937
466.609
K ontraktlige forpligtelser og eventualposter

m.v.
Pantstninger og sikkerhedsstillelser
Valuta- og renterisici samt anvendelse af
afledte finansielle instrum enter
N rtstende parter
Oplysning om vsentlige usikkerheder, usd
vanlige forhold og efterflgende begivenheder
23
24
25
26
27
Vejledning til egenkapitalopgrelse (koncern)

a)
Regnskabsvejledningen krver, at egenkapitalopgrelsen placeres som en srskilt regnskabs

opstilling, og at der er sammenligningstal.
rsregnskabsloven krver ikke sammenligningstal for egenkapitalopgrelsen.
Kb og salg a f egne kapitalandele pvirker ikke den registrerede selskabskapital. O plysning om
egne aktier skal m edtages i noterne.
Et belb svarende til kostprisen for egne kapitalandele skal frag i egenkapitalens frie reserver,
og efterflgende ndringer i dagsvrdien for egne aktier pvirker ikke rsregnskabet.
Egne kapitalandele skal indregnes uden vrdi, idet der reelt er tale om en kapitalnedsttelse
uden iagttagelse a f de selskabsretlige beskyttelsesregler.
Har der i lbet a f de 4 foregende regnskabsr vret bevgelser p selskabskapitalen, skal dette
specificeres i noterne.
Egenkapitalopgrelse (koncern)
a)
Koncern
tkr.
Egenkapital 1. januar 2011

U dloddet udbytte
O verfrt via resultatdisponering
Valutakursregulering, udenlandsk dattervirk
somhed
Tilbagefrsel a f vrdiregulering a f sikringsinstrumenter, primo
V rdiregulering a f sikringsinstrum enter, ultimo
Skat a f egenkapitalposter
Egenkapital 1. januar 2012

U dloddet udbytte
O verfrt via resultatdisponering
Valutakursregulering, udenlandsk dattervirk
somhed
Tilbagefrsel a f v rdiregulering a f sikrings
instrumenter, primo
V rdiregulering a f sikringsinstrum enter, ultimo
Egenkapital 31. december 2012
Aktiekapital
Overfrt
resultat
Foreslet
udbytte
I alt
85.500
0
0
168.626
0
27.231
4.275
-4.275
5.985
258.401
-4.275
33.216
101
101
0
0
0
0
212
-53
0
0
0
0
212
-53
85.500
0
0
196.117
0
35.753
5.985
-8.985
6.840
287.602
-8.985
42.593
121
121
0
0
0
-212
-2.064
569
0
0
0
-212
-2.064
569
85.500
230.284
3.840
319.624
Vejledning til egenkapitalopgrelse (modervirksomhed)

a) Der henvises til bemrkninger under egenkapitalopgrelse for koncernen.
Egenkapitalopgrelse (modervirksomhed)
a)
M odervirksomhed
Aktiekapital
N ettoop
skrivning
efter indre
vrdis
metode
Overfrt
resultat
Foreslet
udbytte
I alt
85.500
0
27.142
0
141.484
0
4.275
-4.275
258.401
-4.275
ring
4.765
22.466
5.985
33.216
Valutakursregulering, uden
landsk dattervirksom hed
Tilbagefrsel a f vrdiregule
101
101
0
0
0
0
212
-53
0
0
212
-53
85.500
0
0
32.008
0
0
164.109
-3.000
3.000
5.985
-5.985
0
287.602
-8.985
3.000
10.134
25.619
3.840
39.593
121
121
-212
-212
0
0
0
0
-2.064
569
0
0
-2.064
569
85.500
42.263
188.021
3.840
319.624
tkr.
Egenkapital 1. ja n u a r 2011
U dloddet udbytte
O verfrt via resultatdispone
ring a f sikringsinstrumenter,
primo
V rdiregulering a f sikrings
instrumenter, ultimo
Egenkapital 1. ja n u a r 2012
U dloddet udbytte
Overfrt via resultat
disponering
Valutakursregulering, uden
landsk dattervirksomhed
Tilbagefrsel a f vrdiregule
ring a f sikringsinstrumenter,
primo
V rdiregulering a f sikrings
instrumenter, ultimo
Egenkapital 31. december

2012
Vejledning til pengestrmsopgrelse

a)
Pengestrm sopgrelse er obligatorisk for klasse C-virksom heder, jf. R L 78.

Efter R L 86, stk. 2, skal pengestrm sopgrelsen i det m indste v ise rets pengestrm m e
fordelt p drifts-, investerings- o g finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrm s
opgrelsen srskilt v ise rets forskydning i likvider samt likviderne ved regnskabsrets be
gynd else o g slutning.
Efter R L 86, stk. 4, kan en virksom hed undlade at udarbejde egen pengestrm sopgrelse,
hvis virksom heden indgr i et koncernregnskab, hvor der udarbejdes en sam let pen
gestrm sopgrelse. L em pelsen, som ogs er anvendt i rsrapportmodellen, glder, uanset om
virksom heden selv er m odervirksom hed eller dattervirksomhed, nr blot virksom hedens pen
gestrm m e indgr i pengestrm sopgrelsen for koncernen.
Udarbejdes der koncernregnskab, skal der altid udarbejdes pengestrm sopgrelse for kon
cernen.
P engestrm sopgrelsen i rsrapportmodellen er udarbejdet efter den indirekte opgrelsesm etode m ed udgangspunkt i rets resultat.
Pengestrm sopgrelse
a)
Koncern
tkr.
rets resultat
N ed- og afskrivninger
A ndre reguleringer
ndring i arbejdskapital
Pengestrm fra prim r drift
Renteindtgter, modtaget
Renteomkostninger, betalt
Betalt selskabsskat
N ote
2012
2011
28
29
42.593
35.092
32.183
1.697
33.216
25.281
22.258
-688
22
111.565
7.122
-17.384
-12.025
80.067
5.407
-10.253
-10.415
89.278
64.806
-2.718
-68.971
2.742
-58.907
-3.000
-2.828
12.589
-399
-1.059
-54.015
5.842
0
-7.500
-17.839
2.344
-2.988
Pengestrm fra driftsaktivitet

Kb a f immaterielle anlgsaktiver
Kb a f m aterielle anlgsaktiver
Salg a f materielle anlgsaktiver
Kb a f dattervirksom heder og aktiviteter
Kb a f associerede virksomheder
Kb a f vrdipapirer
Salg a f vrdipapirer
Betalt vedrrende ekstraordinre poster
8
9
30
11
-121.492
-75.215
Fremm edfinansiering:
Afdrag p langfristet gldsforpligtelse
Provenu ved optagelse a f prioritetsgld
Forgelse a f gld til kreditinstitutter
-4.090
60.471
3.957
-3.746
-3.461
-4.275
Kapitalejerne:
U dbetalt udbytte
-5.985
Pengestrm fra investeringsaktivitet
-3.000
Pengestrm fra finansieringsaktivitet
51.353
-11.482
rets pengestrm
19.139
-21.891
Likvider 1. januar
rets urealiserede kursreguleringer
55.036
11
76.925
2
Regulerede likvider, primo
31
55.047
76.927
Likvider 31. december
31
74.186
55.036

a) I henhold til R L 24, stk. 3, er der for regnskabsklasserne B o g C alene krav om sam m en
ligningstal til noterne i det om fang, det specifikt fremgr a f RL. Sdanne krav fremgr a f
98a o g 98b om personaleom kostninger m .v. samt 96, stk. 2, om revisionshonorar. I dette
eksem pel er valgt at m edtage flere sam m enligningstal til de talm ssige oplysninger i noter
ne.
b) I henhold til R L 96, stk. 1, skal nettoom s tningens fordeling p forretningssegm enter og
geografiske segm enter angives for store C-virksom heder, hvis forretningssegm enterne hen
holdsvis de geografiske segm enter afv iger indbyrdes. O plysningerne kan udelades, hvis de
kan volde betydelig skade for virksom heden. U deladelse skal begrundes.
c) I henhold til R L 80 skal virksom heden op lyse om de ophrende aktiviteter, der i henhold
til en sam let plan skal afhndes, lukkes eller opgives, forudsat at de kan udskilles fra de v
rige aktiviteter. Herunder skal det s vidt m uligt oplyses, m ed hvilke belb de ophrende ak
tiviteter indgr i nettoom s tning, rets resultat, anlgsaktiver o g om stningsaktiver.
I dette eksem pel er der ikke ophrende aktiviteter.
Noter
a)
1
Segm en top lysn in ger
b)
A ktiviteter - p rim rt segm ent

V entila
tionsanlg
Varme
anlg
elementer
231.060
0
196.377
-46
N ettoomstning
Driftsresultat
231.060
196.331
38.705
20.875
Aktiver
H ensatte forpligtelser
Gldsforpligtelser
340.340
234.356
tkr.
2012
Bruttoomstning
Intern omstning
37.650
465.087
-46
37.650
465.041
8.818
2.677
71.075
30.378
13.571
618.645
28.567
265.830
13.145
10.671
3.301
1.450
89.033
4.386
120.750
217.335
0
141.391
-34
28.633
0
0
0
387.359
Nettoomstning
D riftsresultat
217.335
141.357
387.325
28.613
19.110
28.633
3.871
2.476
54.070
Aktiver
G ldsforpligtelser
275.050
160.161
6.847
29.026
14.964
479.201
7.448
2.340
32.173
30.404
3.196
0
105.380
16.635
171.153
Skandina
vien
vrige
Europa
vrige
verden
Koncern
i alt
242.096
36.629
143.604
21.003
79.341
13.443
465.041
71.075
358.657
129.764
130.224
21.968
212.441
2.488
4.111
618.645
28.567
26.732
26.657
265.830
201.634
120.816
64.875
387.325
26.685
18.692
8.693
54.070
293.554
10.134
111.241
4.337
74.406
2.164
479.201
16.635
129.949
23.123
18.081
171.153
-34
G eografisk - seku n d rt segm ent

tkr.
2012
N ettoomstning
D riftsresultat
Aktiver
Gldsforpligtelser
2011
Nettoomstning
Driftsresultat
A ktiver
Gldsforpligtelser
c)
Koncern
i alt
51.661
2011
Bruttoomstning
Intern omstning
b)
Ikke
fordelt
vvs-
O p h ren d e aktiviteter
(Sfremt virksom heden har ophrende aktiviteter, indsttes oplysningerne i dette afsnit).

d) Specifikation a f andre om kostningsarter end personaleom kostninger er frivillig.
e) Personaleom kostninger skal specificeres, s de sam lede om kostninger til lnninger, pensio
ner o g om kostninger til social sikring fremgr, uafhngigt a f om virksom heden anvender
den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgrelse.
f)
Det er ikke et krav at v ise lnom kostningen fordelt p funktioner.
g) Virksom heden skal angive det gennem snitlige antal besk ftigede i regnskabsret. V ed be
regningen a f antal besk ftigede skal der anvendes den opgrelsesm etode, der er m est rele
vant ud fra virksom hedens forhold. D et kan sledes i visse tilf lde vre m est hensigtsm s
sigt at oplyse det absolutte antal medarbejdere m ed bemrkning om , at der er deltids- eller
s sonbeskftigede.
h) D et sam lede vederlag til nuvrende o g forhenvrende m edlem m er a f henholdsvis bestyrelse
o g direktion skal oplyses. H vis der kun er t m edlem a f direktionen, kan vederlag til besty
relse o g direktion vises samlet.
I koncernregnskabet skal oplysninger alene gives for m edlem m erne a f m oderselskabets le
delse og alene for deres funktioner i alle koncernvirksom hederne. H vis m oderselskabets le
delse ikke er m edlem m er a f ledelsen i dattervirksomhederne, er der sam m enfald m ellem op
lysninger i m oderselskabet o g koncernen, hvilket er tilf ldet i rsrapportmodellen.
i)
Incitamentsprogrammer til ledelsen skal oplyses for hver ledelseskategori, og der skal gives
tilstr kkelige oplysninger til at kunne vurdere vrdien a f ydelserne, jf. R L 98 b.
Ledende medarbejdere, der ikke indgr i selskabets direktion, er ikke om fattet a f R L 98
b. I den udstrkning, der til disse er incitamentsprogrammer i form a f aktieoptioner, warrants
(tegningsoptioner) eller lignende, skal disse s dvanligvis ogs oplyses, dels for at opfylde
kravet om et retvisende billede og dels under hensyntagen til R L 64, stk. 1, om eventual
forpligtelser.
Vedrrende incitamentsprogrammer i form a f aktieoptioner o g warrants er der ikke i g l
dende dansk lovgivn ing krav om , at disse skal indregnes o g m les i rsregnskabet.
j)
D et er ikke et lovkrav at v ise rets afskrivninger fordelt p funktioner.

I denne rsrapportmodel er indregningen a f afskrivninger specificeret i noten om om kostnin
ger. I andre tilf lde foretages specifikationen i forbindelse m ed hver enkelt anlgsnote.
I koncernen indgr afskrivninger p goodw ill i fordelingen p produktions-, distributionsog
adm inistrationsomkostninger. I m oderselskabet indgr afskrivningerne p g ood w ill i ordi
nrt resultat a f kapitalandele i dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder.
Noter
Koncern
tkr.
d) 2
e)
e)
e)
f)
M odervirksomhed
2012
2011
2012
2011
132.031
1.498
928
110.734
1.130
911
70.348
801
646
70.523
720
589
134.457
112.775
71.795
71.832
96.123
22.797
15.537
83.512
15.456
13.807
53.381
9.517
8.897
53.638
9.845
8.349
134.457
112.775
71.795
71.832
445
382
287
291
O m kostn in ger
G ager og lnninger
Pensioner
A ndre om kostninger til social sikring
Personaleomkostninger indregnes sledes i koncern- og

rsregnskabet:
Produktion
Distribution
Administration
g)
Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskftigede
h)
I personaleom kostninger for koncern o g modervirksom hed indgr gager til modervirk
som hedens direktion m ed 3.175 tkr. (2011: 3.081 tkr.) og pensioner m ed 523 tkr.
(2011: 505 tkr.) samt honorar til m odervirksom hedens bestyrelse med 600 tkr. (2011:
580 tkr.).
i)
Incitamentsprogrammer
Incitamentsprogrammet til direktionen og ledende medarbejdere om fatter m uligheden
for i perioden 2013-2015 at nytegne aktier op til 10% a f den nuvrende aktiekapital til
en kurs beregnet som den nuvrende indre vrdi forrentet med 10% p.a. og reguleret
for udloddet udbytte. Tegningen kan hjst ske med 1/3 pr. r. Der kan sledes i perio
den indtil 2015 m aksim alt nytegnes nom. 50 tkr. aktier til kurs 400 -5 0 0 svarende til en
kursvrdi p i alt 250 tkr.
tkr.
j)
Koncern
2012
2011
Modervirksomhed
2011
2012
Ned- og afskrivninger
4.282
30.810
2.605
22.676
1.206
24.660
1.071
21.307
35.092
25.281
25.866
22.378
27.332
4.272
3.488
20.531
2.187
2.563
21.543
1.585
2.738
18.260
1.431
2.687
35.092
25.281
25.866
22.378
Ned- og afskrivninger indregnes sledes i koncern- og

rsregnskabet:
Produktion
Distribution
Administration

k) Kravet om at oplyse det sam lede honorar til generalforsam lingsvalgte revisorer omfatter b
de m oderselskabet o g koncernen, jf. R L 96, stk. 2. Der skal oplyses om honorar for revi
sion a f rsregnskabet, honorar for andre erklringsopgaver m ed sikkerhed, honorar for skat
terdgivning o g honorar for andre ydelser. O plysningerne kan undlades i selskabsregnskabet,
hvis oplysningerne gives p koncernniveau i et koncernregnskab, der er udarbejdet efter EUreguleringen.
1)
Renter a f m ellem vrender m ed dattervirksomheder skal specificeres p henholdsvis datter

virksom heder o g associerede virksomheder.
Noter
tkr.
k)3
Honorar vedrrende lovpligtig revision

Skattemssig rdgivning
Andre erklringsopgaver med sikkerhed
Andre ydelser
Modervirksomhed
2012
2011
1.000
960
550
490
800
50
100
50
860
30
50
20
375
50
440
100
50
25
1.000
960
550
490
0
44
1.377
849
866
44
3.803
4.713
Finansielle indtgter
Renteindtgter fra dattervirksomheder
Kursgevinster p vrdipapirer
Valutakursgevinster
vrige renteindtgter
l)5
2011
Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor

Samlet honorar til XYZ Revision
I)4
Koncern
2012
0
642
1.178
5.508
4.130
642
922
4.056
7.328
5.551
6.469
Renteomkostninger til dattervirksomheder
Renteomkostninger til associerede virksomheder
Valutakurstab
vrige renteomkostninger
-52
-254
0
-18.336
-161
0
-10.765
-254
0
-16.169
-161
-747
-13.384
-18.590
-10.926
-16.475
-14.292

m ) rets skatteom kostning skal opdeles p ordinrt resultat, ekstraordinrt resultat samt egen
kapitalbevgelser.
O pdeling m ellem aktuel og udskudt skat er ikke et krav efter R L, m en er foretaget i rsrap
portmodellen.
Regnskabsvejledningen anbefaler, at der vises en skatteafstem ning i noterne.
A fstem ning a f rets skatteom kostning/-indtgt er ikke krvet efter RL.
D et er valgfrit, om afstem ningen foretages med udgangspunkt i den for ret gldende skatte
procent o g udform es som en afstem ning a f enten skattebelb eller beregnet skatteprocent.
I denne rsrapportmodel er foretaget en skatteafstem ning a f skattebelb.
n) Regnskabslinjerne vedrrende ekstraordinre poster kan i stedet prsenteres i resultatopg

relsen, sledes at noten alene indeholder forklaringer til belbene.
Noter
M odervirksomhed
Koncern
2012
2011
2012
2011
-12.809
-5.408
-11.127
-2.629
-7.885
-3.299
-9.468
-1.519
-18.217
-13.756
-11.184
-10.987
Specificeres sledes:
Skat a f ekstraordinrt resultat, jf. note 7
-18.317
100
-14.503
747
-12.830
100
-10.987
0

Skat a f egenkapitalbevgelser
-18.217
569
-13.756
-53
-12.730
569
-10.987
-53
-17.648
-13.809
-12.161
-11.040
-15.502
-12.578
-13.931
-11.051
-579
-234
275
-3.060
590
-2.685
250
851
90
-26
tkr.
m )6

rets aktuelle skat
rets regulering a f udskudt skat
Skat a f ordinrt resultat fremkommer sledes:

Beregnet 25% a f ordinrt resultat fr skat og ekstra
ordinre poster
Regulering a f beregnet skat i udenlandske tilknyttede
virksomheder i forhold til 25%
Skatteeffekt af:
Ikke-skattepligtige indtgter
Ikke-fradragsberettigede om kostninger i vrigt
Andel a f resultat efter skat i associerede virksomhe
der
Effektiv skatteprocent
n)7
549
404
-18.317
-14.503
-12.830
-10.987
29,5%
28,8%
23,0%
24,9%
-399
100
-2.988
747
-399
100
0
0
-299
-2.241
-299
Ekstraordin rt resultat efter skat

Ekstraordinre omkostninger
Skat a f ekstraordinrt resultat
Ekstraordinre om kostninger vedrrer ikke-forsikringsdkket tab p storm- o g vandskader p

selskabets ejendom i Produktionsby i forbindelse med storm floden i novem ber 2011.

o) For im m aterielle anlgsaktiver glder s dvanligvis, at de udgr a f anl gsoversigten ret
efter, at de er fuldt afskrevet. Har aktiverne stadig en vrdi, kan noten opretholdes for at vise
den oprindelige investering i aktivet.
APPENDIKS G
Noter
o )8
Im m aterielle anl gsaktiver

Koncern
Goodwill
Udvik
lings
projekter
under
udfrelse
I alt
9.345
17.500
0
0
4.333
0
2.718
-1.744
22.466
20.623
2.718
0
5.623
26.845
5.307
45.807
2.914
210
996
1.750
0
338
3.468
0
2.738
0
0
0
8.132
210
4.072
Ned- og afskrivninger
31. december 2012
4.120
2.088
6.206
12.414
Regnskabsmssig vrdi
31. december 2012
3.912
3.535
20.639
5.307
33.393
5 r
8 r
5-20 r
Frdig
gjorte ud
viklings
projekter
Patenter og
licenser

Tilgang ved kb a f dattervirksomhed
Tilgang
Overfrt
6.288
0
0
1.744
2.500
3.123
0
0
8.032
Ned- og afskrivninger 1. januar 2012

Nedskrivninger
Afskrivninger
tkr.
Afskrives over
M odervirksomhed
Frdig
gjorte ud
viklings
projekter
Udvik
lings
projekter
under
udfrelse
I alt

Tilgang
Overfrt
6.288
0
1.744
4.333
2.718
-1.744
10.621
2.718
0
8.032
5.307
13.339

Nedskrivninger
Afskrivninger
2.914
210
996
0
0
0
2.914
210
996
Ned- og afskrivninger 31. decem ber 2012
4.120
4.120
3.912
5.307
9.219
5 r
tkr.
Afskrives over

p ) Sfremt der er indregnet finansieringsom kostninger i kostprisen p m aterielle anlgsaktiver,
skal den regnskabsm ssige vrdi a f indregnede finansieringsom kostninger oplyses for hver
regnskabspost, jf. R L 59.
I denne rsrapportmodel er der ikke indregnet finansieringsom kostninger.
q) Efter R L skal rets afskrivninger deles p "rets afskrivninger" o g afskrivninger p "af
gang".
r) D en regnskabsm ssige vrdi a f aktiver indregnet som flge a f finansielle leasingkontrakter
skal oplyses, jf. R L 60, der krver oplysning om vrdi a f indregnede aktiver, der ikke
ejes a f virksom heden.
Noter
p)9
M aterielle anl gsaktiver

Koncern
q)
q)
tkr.
Grunde
og bygninger
Produk
tionsan
lg og
maski
ner
Andre
anlg,
driftsmateriel
og in
ventar
M ateri
elle an
lgsak
tiver
under
udfrel
se
I alt
Kostpris 1. ja nuar 2012

Valutakursregulering i udenlandske virksomheder
Tilgang ved kb a f dattervirksomhed
Tilgang
Overfrt
Afgang
156.633
0
36.366
9.643
91.207
0
96.543
0
807
38.637
3.721
-563
18.833
148
3.714
10.797
0
-4.861
88.525
0
927
9.894
-94.928
0
360.534
148
41.814
68.971
0
-5.424
293.849
139.145
28.631
4.418
466.043

Valutakursregulering i udenlandske virksomheder
Afskrivninger
Afgang
22.173
0
7.790
0
45.890
0
16.966
-202
7.571
45
6.054
-2.794
0
0
0
0
75.634
45
30.810
-2.996
N ed- og afskrivninger 31. december 2012
29.963
62.654
10.876
103.493
263.886
76.491
17.755
4.418
362.550
H eraf finansielt leasede aktiver
7.367
17.816
2.672
27.855
Afskrives over
30 r
7-10 r
3-7 r
Regnskabsmssig vrdi
31. december 2012
r)
Modervirksomhed
q)
q)
tkr.
Grunde
og byg
ninger
Produk
tionsan
lg og
maski
ner
Andre
anlg,
driftsmateriel
og in
ventar
M ateri
elle an
lgsak
tiver
under
udfrel
se
I alt

Tilgang
Overfrt
Afgang
156.633
9.080
84.803
0
96.543
18.060
3.721
-513
12.236
4.234
0
-1.988
88.525
4.417
-88.524
0
353.937
35.791
0
-2.501
250.516
117.811
14.482
4.418
387.227
N ed- og afskrivninger 1. januar 2012

Afskrivninger
Afgang
22.173
6.409
0
45.890
15.773
-196
5.548
2.478
-1.174
0
0
0
73.611
24.660
-1.370
N ed- og afskrivninger 31. decem ber 2012
28.582
61.467
6.852
96.901
221.934
56.344
7.630
4.418
290.326
H eraf finansielt leasede aktiver
5.668
13.821
19.489
Afskrives over
30 r
7-10 r
3-7 r
Regnskabsmssig vrdi
31. december 2012
r)

s) For hver post under finansielle anlgsaktiver skal noten specificere kostpris, opskrivning
samt af- o g nedskrivning, jf. R L 88, stk. 1.
rets resultat er opgjort efter afskrivning a f good w ill og elim ineringer a f intern avance.
Nr indre vrdis m etode anvendes, skal virksom heden efter regnskabsvejledningen oplyse
om resterende positive o g negative forskelsbelb (good w ill) for henholdsvis tilknyttede virk
som heder o g associerede virksomheder.
t) F lgende skal oplyses for hver a f de konsoliderede henholdsvis ikke-konsoliderede virksom

heder, jf. R L 127, stk. 1:
N avn, hjemsted, retsform og ejerandel for hver dattervirksomhed o g associeret virksom hed
skal oplyses, jf. R L 72. Oplysningerne om navn, hjemsted og retsform kan undlades, hvis
oplysningerne kan volde betydelig skade for virksomheden eller de pgldende dattervirksom
heder og associerede virksomheder. Udeladelse a f denne grund skal oplyses. D et skal fremg,
hvor stor en andel virksomheden ejer.
Egenkapital og resultat for dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses, jf.
R L 72, stk. 2. Oplysningerne kan undlades, hvis modervirksomheden har valgt at indregne
kapitalandelene til indre vrdi, eller hvis kapitalandelene indgr ved konsolidering i modervirk
som hedens koncernregnskab. Oplysningerne kan ligeledes undlades, hvis dattervirksomhederne
eller de associerede virksomheder ikke er forpligtet til at offentliggre rsrapport, og ejerande
len samtidig er under 50%.
V ed virksom hedssam m enslutninger/erhvervelse a f bestem m ende indflydelse i virksom heder
skal der efter regnskabsvejledningen i sam m enslutningsret gives en rkke oplysninger:
N avn og hjemsted samt beskrivelse a f de sam m ensluttede virksomheder

Karakteren a f samm enslutningen samt anvendt m etode for regnskabsm ssig behandling
Tidspunktet, fra hvilket sam m enslutningen har regnskabsm ssig effekt
Aktiviteter, som virksom heden har besluttet at afhnde eller afvikle som flge a f sam
m enslutningen
H vor stor en andel a f stemmerettighederne i den overtagne virksom hed der erhverves
Kostpris, vederl ggelsesform og eventuelle betingede betalinger.
Noter
Modervirksomhed
tkr.
2012
2011
18.593
61.322
18.593
0
s)10 K a p ita la n d e le i d a tte r v irk s o m h e d e r

Kostpris 1. januar
Tilgang
Kostpris 31. december
79.915
18.593
Opskrivninger 1. januar
Valutakursregulering
rets resultat
27.083
121
7.938
23.832
101
3.150
Opskrivninger 31. december
35.142
27.083
115.057
45.676
19.791.7418
resterende forskelsbelb (ikke-afskrevet goodwill)
t)
Hjemsted
Stemme- og
ejerandel
Oslo, Norge
Ystad, Sverige
90%
100%
Navn
SELSKAB D Handel AS
SELSKAB C Handel AB
Selskab C A /S har den 1. maj 2012 erhvervet kapitalandelene i det svenske selskab
Selskab C Handel A B , der producerer mindre varmeanlg. Kostprisen udgr 61.322
tkr., hvoraf likvid beholdning udgr 2.415 tkr. N ettokbesum m en, som erl gges kon
tant, udgr 58.907 tkr., hvoraf goodw ill udgr 17.500 tkr.
Som nrmere beskrevet i afsnittet om opgrelse a f goodw ill under anvendt regn
skabspraksis er overtagelsesm etoden anvendt ved den regnskabsm ssige behandling.
O vertagelsen har regnskabsm ssig effekt pr. overtagelsesdatoen, den 1. april 2012.
A lle dattervirksomheder er selvst ndige enheder.
Modervirksomhed
Koncern
2012
2011
2012
2011
5.125
3.000
1.000
4.125
5.125
3.000
1.000
4.125
Kostpris 31. december
8.125
5.125
8.125
5.125
Opskrivninger 1. januar
rets resultat
4.925
2.196
3.310
1.615
4.925
2.196
3.310
1.615
tkr.
s) 11 K a p ita la n d e le i asso c ie re d e v irk s o m h e d e r
Kostpris 1. januar
Tilgang
Opskrivninger 31. december

Heraf udgr resterende forskelsbelb
(ikke-afskrevet goodwill)
t)
Navn
SELSKAB C Norge AS
SELSKAB C Finland OY
7.121
4.925
7.121
4.925
15.246
10.050
15.246
10.050
848
1060
848
1060
Hjemsted
Stemme- og
ejerandel
Oslo, Norge
Helsinki, Finland
40%
35%

u) I noterne skal salgsvrdien a f de udfrte arbejder med fradrag a f acontofaktureringer speci
ficeres.
v) Sam m enhngen m ellem indregning som tilgodehavender henholdsvis forpligtelser skal end
videre fremg. D en akkumulerede fortjeneste, der er indregnet i resultatopgrelsen o g rets
udvikling heri, krves ikke oplyst.
w ) For en beskrivelse a f RL's krav vedrrende "tilgodehavender hos virksom hedsdeltagere og
ledelse" henvises til siden "Vejledning til balance - aktiver", afsnit h).
x) Tilgodehavender under om stningsaktiver, der forfalder til betaling m ere end 1 r efter regn
skabsrets udlb, anses som langfristede. Kort- og langfristede omstningsaktiver skal enten
klassificeres srskilt i balancen, eller tilsvarende oplysninger skal gives i noterne.
y) Bestr virksom hedskapitalen a f flere klasser, skal disse specificeres. Er aktiekapitalen ikke
opdelt i klasser, skal aktieselskaber oplyse om antallet a f aktier o g deres plydende vrdi, jf.
R L 75.
Der skal udarbejdes en opgrelse over bev gelserne p egenkapitalen, jf. R L 56. Iflge
R L 17 kan egenkapitalopgrelsen placeres enten under noterne eller som en separat regn
skabsopstilling (som illustreret i dette eksem pel).
Eventuelle ndringer i virksom hedskapitalen inden for de seneste 5 r skal oplyses, jf. R L
56, stk. 4.
z) Der skal gives oplysning om forskydninger i m inoritetsinteresse rnes forholdsm ssige andel
a f dattervirksomhedernes egenkapital, jf. R L 126, stk. 4.
Har en dattervirksomhed negativ egenkapital, vil den del, der vedrrer m inoritetsinteressens
andel a f egenkapitalen, kun kunne optages i koncem balancen som et tilgodehavende under
aktiver, hvis m inoritetsinteressen ubetinget har forpligtet sig til at godtgre tabsandelen. D et
te vil normalt ikke vre tilf ldet, hvorfor belbet m fratrkkes koncernens egenkapital.
M odregning a f negative m inoritetsinteresser m ed positive vil vre i strid m ed m odregningsforbuddet i R L 13, stk. 1, nr. 8.
M inoritetsinteressen kan ikke klassificeres som egenkapital.
Sfremt den sam lede konce rnegenkapital alligevel nskes vist, kan dette gres i en note sle
des:
Koncern
tkr.
2012
2011
Egenkapital, moderselskabets andel

Minoritetsinteresser
319.624
4.624
287.602
3.811
Konce rnegenkapital i alt
324.248
291.413
N oten kan placeres enten i tilknytning til egenkapital eller i tilknytning til m inoritetsinteres
ser.
Noter
Koncern
tkr.
12
Igan gv ren de arbejder for frem m ed regning
u)
Salgsvrdi a f udfrt arbejde

Acontofaktureringer
2012
M odervirksomhed
2011
2012
2011
110.108
-107.726
98.672
-95.149
110.108
-107.726
98.672
-95.149
2.382
3.523
2.382
3.523
12.334
11.325
12.234
11.325
-9.952
-7.802
-9.952
-7.802
2.382
3.523
2.282
3.523
1.000
der indregnes sledes:

v)

(aktiver)
(forpligtelser)
w)13 Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse

Tilgodehavende hos direktion
1.000
Udlnet forrentes med Nationalbankens udlnsrente med tillg a f 5%, p.t. svarende til 6% og med afdrag inden for 1 r.
Der er stillet srskilt sikkerhed for udlnet. Der er i rets lb foretaget tilbagebetaling med 300 tkr.
14
P eriodeafgr nsningsposter
Forsikringsprmier
vrige
1.758
285
201
276
1.387
202
120
204
2.043
477
1.589
324
2.222
1.342
728
601
x)15 T ilgodehavender
H eraf forfalder til betaling mere end 1 r efter regn
skabsrets udlb
y)16 Aktiekapital
Aktiekapitalen bestr af:

5.000 A-aktier a 1.000 kr.
80.500 B-aktiera 1.000 kr.
For hver A-aktie gives ret til 5 stemmer, mens 1 B-aktie giver ret til 1 stemme. Aktiekapitalen blev i 2009
forhjet med nominelt 10 mio. kr. ved udstedelse af 10.000 B-aktier a 1.000 kr.
Koncern
2012
2011
M inoritetsinteresser 1. januar
Andel a f rets resultat
Valutakursregulering
3.811
800
13
3.450
350
11
M inoritetsinteresser 31. december
4.624
3.811
tkr.
z)17 M inoritetsinteresser

aa) R L krver fuld indregning a f udskudt skat, jf. R L 47. D et er sledes ikke m uligt kun
at oplyse om udskudt skat i noterne.
Regnskabsvejledningen giver ikke m ulighed for tilbagediskontering a f udskudt skat.
ab) Der er ikke krav om specifikation a f udskudt skat, men udskudt skat skal forklares i noterne,
jf. R L 9 1 , nr. 2.
ac) Hensatte forpligtelser skal forklares i noterne, jf. R L 91. D et kan enten ske skriftligt e l
ler med en specifikation.
Hensatte forpligtelser er forpligtelser, der er uvisse m ed hensyn til strrelse eller forfaldstid,
o g som vedrrer regnskabsret eller tidligere regnskabsr. B elb et omfatter blandt andet
udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser (typisk i udlandet), der phviler
selskabet, jf. R L 47. Derim od kan der hverken i denne regnskabspost eller i andre regn
skabsposter indregnes hensatte forpligtelser til udskudt vedligehold else a f fx en ejendom , en
m askine eller et skib.
Noter
Modervirksomhed
Koncern
tkr.
2012
2011
2012
2011
12.885
5.408
2.668
-569
10.203
2.629
0
53
11.640
3.299
0
-569
10.068
1.519
0
53
20.392
12.885
14.370
11.640
2.581
15.973
0
5.230
-2.289
-574
2.312
8.625
0
3.528
-1.125
-477
2.581
11.950
-1.494
3.199
-952
-398
2.312
10.628
-1.271
1.326
-975
-433
-516
-13
53
-31
-516
0
53
0
20.392
12.885
14.370
11.640
3.750
-1.006
0
5.097
334
3.090
-1.588
-24
2.133
139
3.250
-1.446
0
1.461
135
2.610
-1.247
-24
1.789
122
8.175
3.750
3.400
3.250
0-1 r
1-5 r
> 5 r
5.771
2.197
207
1.867
1.746
137
1.826
1.385
189
1.779
1.346
125
Andre hensatte forpligtelser 31. december
8.175
3.750
3.400
3.250
aa)18 Udskudt skat

Udskudt skat 1. januar
rets regulering af udskudt skat
Tilkb af dattervirksomhed
Skat af egenkapitaltransaktioner
U d sk u d t s k a t 31. d ecem b er
ab)
Hensttelser til udskudt skat vedrrer:

M aterielle anlgsaktiver
Finansielle anlgsaktiver (interne avancer)
Omstningsaktiver
Gldsforpligtelser
Finansielle instrumenter til sikring a f fremtidige p en
gestrmme
Fremfrselsberettigede skattemssige underskud
ac)19 A ndre hensatte forpligtelser

Garantiforpligtelser 1. januar
Anvendt i ret
Ubenyttede garantiforpligtelser, tilbagefrt
H ensat for ret
Regnskabsrets forskydning i nutidsvrdier som
flge a f tidsforlbet m.v.
Andre hensatte forpligtelser 31. december
Forfaldstidspunkte rne for hensatte for

pligtelser forventes at blive:
G arantiforpligtelser omfatter forpligtelser ved s dvanlig 1 rs garanti p V V S - og ventilationsprodukter samt 1 og 5 rs garanti o g forpligtelser p strre ventilationsanlg
samt varmeanlg.

ad) Svel den kortfristede del som den langfristede del a f g ldsforpligtelser pr. arabertalspost
samt totalen for posten skal fremg, jf. R L, bilag 2, skem a 1. H vis der i balancen alene an
fres den kortfristede del a f langfristet gld, skal posten specificeres i noterne.
For hver post under g ldsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til
betaling m ere end 5 r efter balancetidspunktet, jf. R L 92.
Noter
ad) 20 G ld til real- og andre kreditinstitutter
G ldsforpligtelserne fordeles sledes i koncernen:
tkr.
Kreditinstitutter
1/1 2012
G ld i alt
Afdrag
2012
31/12 2012
Gld i alt
Afdrag
2013
Restgld
efter 5
r
100.205
27.255
3.150
2.181
188.482
24.682
5.200
3.410
137.677
7.632
127.460
5.331
213.164
8.610
145.309
Gldsforpligtelserne fordeles sledes i modervirksomheden:

tkr.
Kreditinstitutter
1/1 2012
Gld i alt
Afdrag
2012
31/12 2012
Gld i alt
Afdrag
2013
Restgld
efter 5
r
99.505
27.255
3.150
2.181
163.228
20.781
4.850
3.138
112.798
5.091
126.760
5.331
184.009
7.988
117.889
ad) 20 G ld til real- og andre kreditinstitutter
Under gld til kreditinstitutter indgr leasingforpligtelser med flgende belb:

Koncern
2011
2012
tkr.
0-1 r
1-5 r
> 5 r
Leasing
ydelse
Rente
Regnskabsmssig
vrdi
Rente
Regn
skabs
mssig
vrdi
906
4.142
15.375
-170
-301
-1.298
736
3.841
14.077
1.031
4.858
17.292
-138
-410
-1.579
893
4.448
15.713
20.423
-1.769
18.654
23.181
-2.127
21.054
Leasing
ydelse
M odervirksomhed
2011
2012
tkr.
0-1 r
1-5 r
> 5 r
Leasing
ydelse
Rente
Regn
skabs
mssig
vrdi
Rente
Regn
skabs
mssig
vrdi
681
3.536
12.961
-99
-279
-1.133
582
3.257
11.828
1.493
5.712
17.059
-142
-803
-1.221
1.351
4.909
15.838
17.178
-1.511
15.667
24.264
-2.166
22.098
Leasing
ydelse

ae) Regnskabsklasse C (stor)-virksom heder skal op lyse om karakteren o g vrdien a f virksom
heders eventualaktiver, jf. R L 90 b.
Virksom heden skal op lyse om eventualforpligtelser, herunder angive belb for henholdsvis
pensions-, kautions- o g garantiforpligtelser o g andre forpligtelser, der ikke er indregnet i ba
lancen, jf. R L 64, stk. 1.
Eventualforpligtelser, leasingforpligtelser m .v. over for en modervirksomhed og dennes datter
virksomheder skal angives srskilt, jf. RL 64, stk. 3.
Virksomheden skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, herunder an
vendelse a f virksomheder eller aktiviteter til et specielt konom isk, juridisk, skatte- eller regn
skabsmssigt forml, hvis oplysningen herom er ndvendig for bedm m elsen a f virksomhe
dens finansielle stilling.
Har virksomheden indget leje- eller leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kon
trakterne srskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen, jf. R L 64, stk. 2.
af)
Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive om fanget a f
pantstningerne og de pantsatte aktivers regnskabsmssige vrdi, specificeret for de enkelte
poster, jf. R L 94.
Noter
21
Periodeafgr nsningsposter
Periodeafgrnsningsposter under forpligtelser 1.553 tkr. (2011: 1.160 tkr.) bestr a f

modtaget offentlig sttte, der frst kan indtgtsfres i det efterflgende regnskabsr.
tkr.
22
Sk yldig selskabsskat
Skyldig selskabsskat 1. januar
rets aktuelle skat inkl. sambeskattede dattervirk
somheder
Betalt selskabsskat i ret
Skyldig selskabsskat 31. december
Koncern
2012
2011
3.951
12.809
3.239
11.127
3.951
7.885
1.601
9.468
-12.025
-10.415
-8.076
-7.118
4.735
3.951
3.760
3.951
M odervirksomhed
Koncern
tkr.
Modervirksomhed
2012
2011
2011
2012
2011
4.880
4.700
4.700
2012
ae)23 K ontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v.

Leasingforpligtelser (operationel leasing) forfalder
inden for 5 r med i alt
Kaution for dattervirksomhed
K oncernens danske selskaber hfter solidarisk for skat a f koncernens sambeskattede

indkom st og for visse eventuelle kildeskatter som udbytteskat og royaltyskat samt for
fllesregistrering a f m om s.
SEL SK A B C -koncernen er part i enkelte igangvrende retssager. D et er ledelsens op
fattelse, at udfaldet a f disse retssager ikke vil pvirke koncernens finansielle stilling ud
over de tilgodehavender og forpligtelser, der er indregnet i balancen pr. 31. december
20 1 2 .
M odervirksomhed
Koncern
tkr.
2012
2012
2011
af)24 Pants tn in ger og sikkerhedsstillelser
Flgende aktiver er stillet til sikkerhed

for realkreditinstitutter:
Grunde og bygninger med en regnskabsmssig vr
di p
Produktionsanlg og maskiner med en regnskabs
mssig vrdi p
175.658
82.553
147.233
82.553
53.760
35.910
46.690
35.910
27.855
18.554
19.489
7.199
7.000
7.000
7.000
7.000
Flgende aktiver er stillet til sikkerhed

for koncernens bankforbindelser:
Leasingaktiver ligger til sikkerhed for leasing
forpligtelser
Ejerpantebreve, 4 mio. kr., i grunde og bygninger
med en regnskabsmssig vrdi p

ag) R L indeholder kun overordnede oplysningsbestem m elser om afledte finansielle instrumen
ter. H vis virksom heden anvender finansielle instrumenter i sikringsjem ed, vil det normalt
vre ndvendigt at give yderligere information.
Noter
ag) 25 Valuta- og renterisici samt anvendelse a f afledte finansielle instrumenter
Som led i sikring a f indregnede o g ikke-indregnede transaktioner anvender SE L SK A B C-koncernen sikringsinstrumenter, ssom valutaterminskontrakter o g rente- og valutaswaps.
Indregnede transaktioner
Sikring a f indregnede transaktioner omfatter v sentligst tilgodehavender og gldsforpligtelser.
Valutarisici
Valuta
USD
SEK
NOK
EUR
vrige
Betaling/
udlb
<
>
<
>
<
>
<
>
<
>
1 r
1 r
1 r
1 r
1 r
1 r
1 r
1 r
1 r
1 r
Tilgode
havender
G lds
forplig
telser
Afd kket ved

valutatermins
kontrakter og
valutaswaps
Nettoposition
tkr.
7.750
311
5.562
127
4.922
22
2.255
1
283
0
tkr.
-5.113
-32.540
-2.917
-17.178
-1.337
-13.351
-973
-6.893
-1.055
-1.450
tkr.
-1.250
29.222
-1.659
16.433
-3.373
12.050
-952
6.660
1.218
1.425
tkr.
1.387
-3.007
986
-618
212
-1.279
330
-232
446
-25
21.233
-82.807
59.774
-1.800
Forventede fremtidige transaktioner

Koncernen afdkker forventede valutarisici vedrrende varesalg og varekb inden
for det frstkom m ende r m ed valutaterminskontrakter. D esuden afdkkes enkelte
strre m ulige frem tidige transaktioner med betydelige risici efter det frstkomm ende
r med valutaoptioner.
Kontraktmssig vrdi
tkr.
Valutaterminskontrakter
Periode
0-6 mneder
Gevinster og tab indregnet

i egenkapitalen
2012
2011
2012
2011
162.999
130.378
-1.442
177

ah) Oplysning om nrtstende parter sarat transaktioner hermed er omfattet a f RL 98 c. Det frem
gr a f RL, at definitionen af nrtstende parter flger definitionen i IAS 24. Efter RL skal
transaktioner med nrtstende parter alene oplyses, hvis transaktionerne ikke er indget p normale
markedsmssige vilkr. Transaktioner med helejede dattervirksomheder skal ikke oplyses.
Note-eksemplet er grmarkeret, da det i eksemplet forudsttes, at transaktionerne er indget p
markedsmssige vilkr og sledes ikke krves oplyst efter RL.
Efter regnskabsvejledningen skal virksomheden oplyse navn og bopl (hjemsted) for nrtstende
parter, der har bestemmende indflydelse p virksomheden, samt oplyse om transaktioner med disse.
Har virksomheden haft transaktioner med andre nrtstende parter, herunder personer eller virk
somheder, der direkte eller indirekte har betydelig indflydelse p virksomheden, skal der gives op
lysninger om grundlaget for forbindelsen til de nrtstende parter, og hvilke vsentlige transaktio
ner der er foretaget i regnskabsret.
Transaktioner med nrtstende parter skal opdeles i dem, der er indget p normale markedsms
sige vilkr, og dem, der ikke er indget p normale markedsmssige vilkr.
Eksempler p transaktioner mellem nrtstende parter er:
ai)
Kb og salg a f handelsvarer, anlgsaktiver eller serviceaftaler

Ln og anden form for vederlag
Leje- og leasingaftaler
Forhandleraftaler, royalty- og licensaftaler
Ln, garantier, sikkerhedsstillelser, gldseftergivelse m.v.
Strre aktiebesiddelser i henhold til selskabslovgivningen skal oplyses i noterne, jf. RL 74. Op
lysningskravet glder kun for aktieselskaber.
Kravet i RL 74 er ophvet i forbindelse med vedtagelsen a f den nye selskabslov, men ophvel
sen er endnu ikke trdt i kraft. Kravet glder sledes fortsat og forventes i realiteten frst afskaffet,
nr der er etableret et it-baseret ejerregister i Erhvervsstyrelsen.
Det nye ejerregister i Erhvervsstyrelsen glder bde for aktie- og anpartsselskaber.
aj)
Sfremt der er vsentlig usikkerhed om going concern, usdvanlige forhold eller efterflgende
begivenheder, der krver en beskrivelse, anfres dette i denne note. Det er ikke tilstrkkeligt, at
der alene sker en omtale heraf i ledelsesberetningen, da ledelsesberetningen ikke er en del a f selve
rsregnskabet, og da rsregnskabet i sig selv skal give et retvisende billede.
Der kan medtages en enslydende beskrivelse a f forholdet i noterne og i ledelsesberetningen, hvor
der er krav om oplysninger i ledelsesberetningen. Ved lange beskrivelser i noterne kan der i ledel
sesberetningen vre en kortere beskrivelse med henvisning til beskrivelsen i noterne.
Eksempel p beskrivelse a f usikkerhed ved going concern:
"Selskabet har i regnskabsret oplevet en vsentlig tilbagegang i indtjeningen, der primrt skyl
des, at selskabets kunder har oplevet en tilbagegang i eftersprgslen p markedet. Selskabet har
derfor p nuvrende tidspunkt opbrugt de likvide reserver, idet kassekreditten er trukket op til den
maksimale trkningsrettighed.
Selskabet oplever p nuvrende tidspunkt en svagt stigende eftersprgsel og forventer derfor en
forbedret indtjening i de kommende regnskabsr.
Selskabet har p nuvrende tidspunkt ikke indget ndvendige aftaler om yderligere finansiering
fo r det kommende r. Ledelsen frer forhandlinger m ed pengeinstituttet om muligheder og vilkr
fo r at optage yderligere ln til finansiering a f driften og de ndvendige investeringer i det kom
mende regnskabsr. D et er ledelsens vurdering, at lneansgningerne vil blive imdekommet, og
rsregnskabet er derfor aflagt under forudstning a f fortsat drift.
Alt efter relevansen a f de anfrte forhold br noten vedrrende oplysning om vsentlige usikker
heder, usdvanlige forhold og efterflgende begivenheder beskrives i en ny note 1.
Noter
ah)26
Nrtstende parter
SEL SK A B C A /S' nrtstende parter omfatter flgende:
Bestemmende indflydelse
A. D inesen, Svanevej 18, 2100 H andelsby
A. D inesen besidder m ajoriteten a f aktiekapitalen i virksom heden.
Transaktioner
Ud over samhandel m ed datterselskaber har der ikke vret transaktioner med
nrtstende parter, bortset fra samhandel m ed ledelsen, jf. note 13.
(N oten om transaktioner m ed nrtstende parter skal m edtages, sfremt transaktio
nerne ikke er p m arkedsm ssige vilkr).
ai)
Ejerforhold
Flgende kapitalejere er noteret i selskabets ejerbog som ejende m inimum 5% a f
stemm erne eller m inim um 5% a f aktiekapitalen:
A . D inesen, Svanevej 18, 2100 H andelsby
SEL SK A B Invest A /S , 2100 Handelsby
Eriksen Invest A /S , 2 1 0 0 H andelsby
C. Frederiksen, Storegade 11, 2100 Handelsby
aj)27
Oplysning om vsentlige usikkerheder, usdvanlige forhold og efterflgende

begivenheder
(Sfremt der er v sentlige usikkerheder, us dvanlige forhold og efterflgende be
givenheder, der krver en beskrivelse, anfres dette i denne note. For teksteksem pel
henvises til venstreside).

ak) I pengestrm sopgrelsen korrigeres for belb indregnet i resultatopgrelsen, som ikke har
medfrt ind- og udbetalinger, samt for periodens forskydning i arbejdskapitalen.
Noter
Koncern
2012
2011
-2.196
-7.328
18.590
18.317
257
800
-314
4.425
-410
-1.615
-5.551
10.926
14.503
1.743
350
-357
1.175
586
32.141
21.760
3.952
5.537
-5.516
-2.276
-6.282
-1.926
7.520
0
1.697
-688
3.123
41.815
24.209
13.999
2.415
-2.860
-26.463
-2.668
-8.912
-836
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
43.822
17.500
0
0
H eraf likvid beholdning
61.322
-2.415
0
0
K ontant kostpris
58.907
tkr.
ak) 28 A n d re reguleringer
Indtgter a f kapitalandele i associerede virksomheder
M inoritetsinteresse rnes andel a f dattervirksom heders resultat
G evinst ved salg a f anlgsaktiver
H ensatte forpligtelser
vrige
ak) 29 n d rin g i arbejdskapital

ndring i varebeholdninger
ndring i tilgodehavender
ndring i leverandrer og anden gld
D agsvrdireguleringer frt via egenkapitalen
30
K b a f d attervirk som h ed er og aktiviteter

M aterielle anlgsaktiver
V arebeholdninger
Tilgodehavender
Bankgld
Realkredit
U dskudt skat
Leverandrgld
A nden gld
Goodwill
Kostpris
31
Likvider
Likvider 31. december omfatter:
V rdipapirer, l betid under 3 m neder

811
73.375
2.691
52.345
Likvider 31. december
74.186
55.036
Vrdipapirer, lbetid under 3 m neder, medtaget under likvider

V rdipapirer henfrt til investeringsaktivitet
811
13.820
2.691
24.151
Vrdipapirer 31. december
14.631
26.842
Vrdipapirer 31. december omfatter:

PDF

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

PDF

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder er udarbejdet af FSR danske revisorer ved foreningens Regnskabstekniske Udvalg (REGU).

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder er en samlet vejledning

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder

6.15. Filialer i udlandet................................................................................................................. 56

21. Igangvrende arbejder for fremmed regning.....................................................................139

27.3. Pantstninger og sikkerhedsstillelser........................................................................... 184

35.3.2. Omregning af regnskabet for en selvstndig udenlandsk e n h e d ................219

Notekrav, klasse C-virksomheder......................................................................................287

1.2. Vejledningens krav til klasse

1.3. Oversigt over vsentlige forskelle til RL

1.3.4. Nedenstende oversigter viser vejledningens krav og anbefalinger p

Efter RL kan virksom

om kostninger klasse B skal indregne

vlge at indregne udvik

rettigheder som aktiver i

balancen, hvis visse betin

Efter RL kan virksom

Efter RL kan virksom

skal indregnes som hen

holdsvis aktiver og forplig

som leasingtager undlade

at indregne finansielle lea

Virksomheder skal anvende Efter RL kan virksomhe

den indre vrdis metode

ved indregning og mling af lige metoder: Kostpris, in

der vlge mellem forskel

vurderet vrdi (dagsvrdi

virksomheder, sfremt virk over egenkapitalen).

Igangvrende Igangvrende arbejder for

Efter RL kan virksom

frem m ed regning skal m

les til salgsvrdi i henhold

undlade at mle igangv

rende arbejder for frem

Varebeholdninger kan ikke Efter RL kan varebehold

opskrives til genanskaffel

ninger opskrives til genan-

regnes som srskilt post

udbytte indregnes som en

Virksomheder i regnskabsklasse B kan dog vlge at

Efter RL kan hensatte

- skal mles til diskonteret

- Opstilling og prsentation - Opstilling og prsentation

N ettoom stningen skal

prsenteres i resultatopg der i regnskabsklasse B og

Efter RL kan virksomhe

neste" eller Bruttotab".

fikt krav om prsentation

som en srskilt post i resul som srskilt post i resultat

Kort- og langfristet gld

Efter RL kan oplysning

skal prsenteres opdelt i

om kort- og langfristet gld

Efter RL skal virksom

egenkapitalopgrelse med heder i regnskabsklasse B

skal prsentere egenkapi

eller en fuldstndig egen

mens virksomheder i regn

skal udarbejde en fuldstn

skabsklasse B kan vlge at

vise opgrelsen i en note.

Efter RL skal virksom