Pigerne på Halmtorvet (Lars Engels):

- Observerende

- Ingen voice og God og ikke en journalistisk tilgang

- Miljøet og personerne får lov at udfolde sig selv

- Følelsesladet, fordi vi ser pigerne fortælle deres egen historie

- Roligt tempo

o Ingen hektisk dramaturgi, men den enkelte personlige historie og den

enkeltes konflikt får lov at bære historien

- Vi ser ikke ”bagmændene”, men de prostituerede selv

- Vi får ingen løsning på problemet: Status for miljøet er det samme, når vi
forlader det, som når vi starter hos dem.

- Vi får vist miljøet, men tilrettelægger forholder sig passivt

- Går tættere på hverdagen og viser den

Operation X (Morten Spiegelhauer):

- Opklaringsarbejdet er seeren med til

- Spænding

o Spændingen opbygges med æstetikken (spændingsmusik, hurtig klipning)

o Spænding opbygges med dramaturgi (vi ser et klart anslag, hvor

Spiegelhauer præsenterer konflikten)

- Forløsning – Spiegelhauer fungerer som ”politimand” og seeren kommer ud

med en følelse af, at man har fået opklaret sagen

- Fremprovokerer – Spiegelhauer fremprovokerer flere situationer, som ikke ville

være fremstået, hvis han ikke var der

- Tager fat i samfundsproblemet og fælder bagmænd

o Ikke en dvælen ved den individuelle historie