12

ESTABLISHINGSHOT:
Supertotal oversigtsbillede i en bningsscene, der placerer handlingen i en
srlig sammenhng. Et eksempel kan vre i stjlet hvor vi filmer op p
Greve Gym.
BILLEDVINKLER OG BILLEDKOMPOSITION:
Det gyldne snit:
BILLEDKOMPOSTITION: FORDELING AF
FIGURER OG ANDRE ELEMENTER I BILLEDET.
Vandrette linjer: Ro stabilitet og orden
Lodrette linjer: Monumental, opadstrbende
og magtfuld
Diagonale linjer: Action, bevgelse og aggressivitet
Omvendt trekant: Se stetik side 17
Supertotal: Viser hvad for et sted vi befinder os p og hvilke personer der er
til stede. Billedmssigt er der frst og fremmest lagt vgt p miljet. Bruges
ofte i establishing shot, og ofte som kobling mellem forskellige sekvenser. Fx
skift fra by til landomrde, s filmes landomrdet i supertotal.
Total: Viser hele personen/personerne, og s meget af det omgivende milj der
kommer med nr personen/personerne er beskret lige over hovedet, og lige
under fdderne. Kan bruges som establishing shot, og som kobling mellem
sekvenser
Halvtotal: Er fra over hovedet til under knene. Vises i begyndelses af en
dialog situation, eller en samtale situation. Yderligere er denne beskring
velegnet til at vise fysik handling eller aktion.
Halvnr: Viser en mindre del af personerne, beskret lige over hovedet til
over hofterne. (brystbillede). Omgivelserne er nsten skret helt vk, og
anvendes ofte i dialog og interview situationer.
Nr: Viser kun ansigtet af personen, omgivelserne er skret helt vk. Bruges
ofte til signalere intensitet, eller til at fremhve reaktioner hos personer, evt.
s psykologiske karaktertrk kan afdkkes. Som et nyere stiltrk bner

12

mange scener i et nrbillede, (in medias res) for at pirre folks nysgerrighed og
opmrksomhed.
Ultranr: Viser en enkelt detalje hos en person, for eksempel jnene. Denne
beskring er meget intens, og anvendes kun nr et element der er vigtig for
handlingen skal fremhves.
FARVER
Hvid: Signalere renhed og uskyldighed, fornuft, men ogs noget sterilt, som
kan g over id et flelseskolde.
Bl: Signalerer renhed og ro, og tillid, men ogs (isr de blege nuancer) kulde
og mangel p flelser.
Grn: Signalere ungdom og hb, men ogs umodenhed.
Gul: Varme, lys, munterhed og hygge, men den kan ogs symbolisere falskhed
og misundelse.
Rd: Symbolisere strke flelser, krlighed, lidenskab, sex, men ogs blod og
dd
Sort: Ddens farve. Sorg og tungsind, er skurkens farve, men forbindes ogs
med mod autoritet og fasthed
Gr og brun: er triste, snavsede og urene farver.
Der findes tre grundfarver, eller primr farver, hvorfra alle andre farver
blandes (RD GUL OG BL) For at anskueliggre forskellene kan man opstille
primrefarverne i en farve cirkel/farvepalet, hvor nuancerne mellem dem
trder frem. To farver der er placeret over for hinanden i farvecirklen er
hinandens modstninger og betegnes komplementrfarver. Nogle instruktrer
anvender komplementrfarvernes modstningsforhold til at skabe kontraster
for derved at fremhve et bestemt billedelement eller til at skabe ro og
bevgelse i billedet, Valget af farver har betydning for hvorledes modtageren
vil afkode et billede. Sekundre farver, er blandingsfarverne dvs. at gul
blandes med rd bliver orange, og rd og bl bliver lilla, og bl og gul bliver
grn.
BILLEDVINKLER:
Frperspektiv: Indtryk af magt og styrke hos personen eller fremstiller ham
truende eller uhyggelig

12

Fugleperspektiv: Giver overblik eller indtryk af svaghed hos personen

Normalperspektiv: Neutralt, vi anskuer i jenhjde
To skuddet: to personer optrder i billedet p n gang.
Nakkeskuddet: optager en person bagfra, samtidig kan der ogs vre en p
den anden side af nakken, s man ser det over skulderen p den anden.
(interviews)

KAMERABEVGELSER:
Panorering: kamera p fast stativ der kun kan drejes med ikke flyttes.
Tracking/travelling: krer kameraet p skinner. Kameraet flytter sig, men str stille.
Alts det ikke sdan at den drejer fra venstre til hjre, den str bare stille og filmer,
imens den kre p skinner.
Tilt: kameraet bevges lodret - opad og nedad. Tiltning bruges ofte til at afslre
noget afgrende/uhyggeligt, som ligger uden for billedrammen, i udgangspositionen
eller for at flge et motiv i bevgelse. Eks. Ved en raket opfyring.
Hndholdt kamera: bruges meget ved subjekt fring, det kan vre en smule
rystede. Derfor bruger man det meget til ulykker, demonstrationer eller reportager.
Kamera in-zoomning: bruges sjldent, bruges til at illustrerer en persons interesse
for noget. Zoomer fra total til nrbillede.
Kamera ud-zoomning: fra nrbillede til total.
Klip-p-bevgelse: En bil krer mod et kryds, i anden klipvinkel p vej til at stoppe.
LYD:
Effektlyd: er de drklokker der ringer, telefoner eller klask ved slagsml.
100 % lyd: er den der optages sammen med billedet.
Clean-sound: er en optagelse af den atmosfrelyd, som findes p en optage
location.
Eftersynkronisering: hvor optageforholdene ikke tillader det, kan dialogen indspilles
senere i et lydstudie, hvor en skuespiller lgger stemme til mundbevgelserne.
Musik: musikken findes kun meget sjldent p optagelsesstedet. (musikken kan
times, s den understtter selv de mindste detaljer og forandringer i billedet. Ogs
kaldet Mickey Mousing).

12

Reallyd: er den lyd, der er p det sted, hvor billedsiden foregr, eller som med
rimelighed kunne vre der.
Kontrapunktisk lyd: er eftersynkroniseret lyd, som er karakteriseret ved at sti i
kontrast til billedet.
Metaforisk lyd: er en eftersynkroniseret lyd, der optrder som en metafor til
billedsiden: ved at bruge et tydeligt og genkendeligt symbol tvinges tilskueren til at
danne en ganske bestemt association til billedsiden. (Anders And stopper brat op, p
lydsiden hres hvinende dk).
Incidental-musik: er musik hvor lydkilden tydeligvis er til stede p billedsiden, f.eks.
en radio der tnder og spiller musik.
Underlgningsmusik: er stemnings skabende musik, hvor lydkilden ikke er til stede
p billedsiden.
Stilhed: endelig skal nvnes den effektive virkning det har, nr der pludselig ingen
lyd er. Og billedsiden fr lov til at st alene uden medspil eller modspil fra
lydsporet.

REDIGERING:
Kontinuitetsklip: Klip p blikretning (frst ser man en person der kigger, og
derefter klippes over p hvad personen kigger p), klip p bevgelse, Match
cut (et spring fra den scene til den anden, men handlingen sammenkdes.)
Ss hopper, Sirin lander),
Krydsklipning: 2 eller tre handlinger starter hver sit sted, men p samme
tidspunkt. De tre handlingsplaner nrmer sig fysisk hinanden, klipperytmen
sttes gradvist op indtil de tre handlingsplaner mdes p samme sted. F.eks.:
heltinden ligger bundet fast til jernbaneskinnerne, toget er ved at starte far
stationen, helten er p saloon i en anden by, fr besked om at heltinden er i
fare og kaster sig ud p hesten: nr helten frem til heltinden og fr han reddet
hende, inden toget krer hende over? Krydsklipning ender tit i den klassiske
last minute rescue.
Montage: Nr der klippes mellem to modsatrettede elementer, som fx en
kvinde og en vugge, vil det skabe et billede af moderkrlighed. Kan lave
elegante spring i tid og sted, samtidig med at den kder bestemte elementer i
handlingen sammen
Minimalklipning: I stedes for at komponere historien gennem klipning
fortlles den gennem billedkomposition eller i skuespillet.

12

Match cut: Kder bestemte ting i handlingen sammen nr der springes

mellem tid og sted. Fx klippes fra en dr til en anden.
TID:
Fysisk tid: Er den tid en handling tager i virkeligheden. Med slowmotion og
fast motion kan man ndre opfattelsen af den fysiske tid.
Dramatisk tid: (filmisk tid) er den tid som handlinger kommer til at vare p
film / video.
Den dramatiske tid kan have samme lngde som den fysiske tid. En scene (en
hel film) vil i det tilflde have samme varighed som begivenheden har i
virkeligheden. En direkte reportage har altid sammenfald mellem fysisk tid og
dramatisk tid (fx en direkte reportage fra en sportsbegivenhed).
Overensstemmelse mellem fysisk og dramatisk tid giver ofte en meget
dokumentarisk, en meget realistisk virkning.
Den dramatiske tid kan vre kortere end den fysiske. Dette kaldes elliptisk
klipning. I klipningen udlades de uvsentlige dele af et handlingsforlb, fx kan
man udlade transport mellem to steder, nr transporten ikke har betydning for
oplevelsen / forstelsen af helheden.
Den dramatiske tid kan vre lngere end den fysiske tid dette kaldes ogs for
suspense-klipning. Suspense-klipning er spndingsopbyggende. Dette gres
ved at lade dele af handlingen tage overdrevet lang tid, ved at gentage
elementer af handlingen af forskellige kamera positioner og med forskellige
billedbeskringer.
Psykologisk tid: er den opfattelse af tempo, som tilskueren fr gennem
brugen af filmiske virkemidler
Hjt filmisk tempo fs ved at klippe hurtigt (brug korte klip), brug voldsomme
og hurtige overgange, ved at bruge personer og ting i billedet der bevger sig
hurtigt, ved at bruge hurtigt musik og hje lyde og ved evt. at bruge fast
motion.
Langsomt filmisk tempo opns ved at klippe langsomt (brug lange klip), ved at
bruge langsomme overgange (langsomme overtoninger/dissolves), ved at
personer og ting bevger sig langsomt, ved at bruge langsomt musik og
behersket lydeffekter, og ved at bruge slowmotion.

VIRKEMIDLER

12

Mis en scene: iscenesttelse af film eks.: starter ud med at to mnd gr

inde i en storby, hvor biler og huse fylder det meste af billedet og mndene
ser ubetydelige ud.

GENRETILHRSFORHOLD OG DRAMATURGI:
HOVEDGENRE:
Fiktion (OPDIGTET)
Frit forhold til virkeligheden
Subjektiv
Underholdning

Fakta (IKKE OPDIGTIGET)

Virkelighedsbundet
Objektiv
Information

GENRETRK:
ACTION
Hovedgenre: Fiktion
Genretrk:
-

Foregr i storbyen
Hj spnding
Eksplosioner
Stunts
Slagsml
Foregr ofte i et kriminelt milj
Kamp mellem det gode og det onde
Dyr film
Struktur: Udstdelse: Helten passer ikke ind i samfundet.
Udvlgelse: Ansat, vre det forkerte sted, p det forkerte
tidspunkt(strk skurk).
Ofring: umulig opgave, jo mere holdstand, strkere.
Genopstandelse og hvn: de onde dr, de gode redes.

ACTION- HELTEN:

Den mandlige action helt:

-

Politi el. agent baggrund

Strk mand med muskler
Villige til at ofre deres liv
Mission-> vor tids frelser
umulige opgaver
Outsider

12

Helte ser ofte opgaven som din mission i stedet for job
Har ofte en buddy
Udstdt af samfundet

KVINDELIGE ACTIONHELTE:

Mission rede sine nrmeste

Sexede og veltrnet
Kampevner oftest ikke medfdte og er ofte trnet af en mand
Fysisk udholdenhed
Hrer ikke til i storbyen, men mest i sit eget kvarter.
Kvindelige actionhelte har ofte mand og brn i modstning til mndene.

BERETTERMODELLEN
Dramaturgi: Der tales om filmens opbygning/struktur.
Anslag: En appetitvkker der anslr filmen tema, spnding og stil.
Prsentation: Det er filmens personer og deres indbyrdes relationer, milj og
konflikter prsenteres. Det er her publikum bliver prsenteret for filmens
grundlggende konflikt
Uddybning: Det er indbyrdes forhold mellem fortllingens personer intriger
og baggrund uddybes.
Point of no return: Her er historiens vendepunkt, point of no return er
kernen i fortllingen hvor hovedpersonen sttes i en situation hvorfra der ikke
er nogen vej tilbage. Den udfordring, hovedpersonen stilles overfor, skal tages
op, og handlingen tager sit egentlige udgangspunkt. Publikum nsker at se
historien til ende.
Konfliktoptrapning: Hovedpersonen bevger sig fremad mod mlet og
stder p forhindringer. I denne del af fortllingen udvikler hovedpersonen sig
langsomt mens spndingen stiger.
Konflikt og klimaks: Dette er fortllingen spndings hjdepunkt, hvor den
afgrende modstand konfronteres hvorefter konflikten lses. Uanset om
fortllingen ender positivt eller negativt ville det afgres p dette tidspunkt.

12

Udtoning: Efter klimaks forlses spndingen og dramaet nedtones hvorefter

fortllingen afsluttes.
Udtoningen er vigtig fordi publikum
her for en sidste chance for at
identificeres sig med personerne og
leve sig ind i konsekvenserne og
reaktionerne p udfaldet af
konflikten.

Bestr af tre handlingsakser. Den midterste akse i aktantmodellen, projektaksen, er den vej som hovedpersonen m g for, at n sit ml, objektet. Den
nederste vandrette akse er konflikt-aksen, der beskriver forholdet mellem
hovedpersonens, dvs. subjektets, modstandere og hjlpere. Den verste
vandrette akse der betegnes som kommunikations-aksens, beskriver forholdet
mellem modtager, der nyder godt af heltens arbejde, og giveren, der mere eller
mindre frivilligt stiller objektet til rdighed for subjektet.

12

Hovedpersonen er aktantmodellens primre aktr. Han strber efter at n et

ml, hvilket i et eventyr ofte vil vre prinsessen. Historiens fremdrift skabes
efter de udfordringer hovedpersonen mder p sin vej.
Modellen leverer en generel og simpel skematisering af de vigtigste personer
og deres relationer og funktioner, der er gennemgende i fortllinger.

DOKUMENTAR:
DYBDEBORENDE: (JAGTEN P SANDHEDEN)
-

Mange virkemidler
o Metafor
o Mange klip
o Mange vinkler
o Underlgningsmusik
o Interviews (ofte med eksperter)
o Voice-over (fortlle os hvad vi skal mene)
Sagsorienteret:
o Ender med en lsning
Forml er at skabe debat
Efterforske journalist som detektiv
EKS: operation X
DER BRINGES EN KONKLUSION ELLER EN LSNING
Perspektivering:
o Historier fra en politistation

OBSERVERENDE:
-

fluen p vggen
Observerende kamera dvs. ikke mange virkemidler
Forml tt p milj
Objektiv skildring uden indblandet
Gr tt p det personlige/private
Kigger p de sider af hverdagslivet der normalt ikke kommer frem
PUBLIKUM DRAGER SELV KONKLUSION modtager skal selv tnke
Klipning vil altid ndre noget lange indstillinger
Dramatisk opbygning tematisk styret
Vi flger forskellige personer, og der bliver klippet mellem deres historier
(for ikke at blive kedeligt)

12

Eksempler:
Fakta/litteraturtrk Den dybdeborende Dagbog fra midten.
Den deltagende dok. Operation X
Fakta Den observerende Historier fra en politistation

DEN DRAMATISERENDE
Den dramatiserende dokumentarisme ses sjldent i dagens tv, nr der er tale
om helt selvstndige programmer, men den bruges ofte som et indslag i et tvprogram for eksempel station 2. Der er tale om to former: enten drama-dokgenren, hvor fiktive, men typiske cases bliver iscenesat som dokumentarisme,
eller ogs dokudramaet, hvor en faktisk historie bliver udfrt som et rent fiktivt
drama med overlagt virkelighedsreference.
DELTAGENDE
-

Aktiv instruktr
Seeren skal vre med til at afslre
Mange flashbacks
Iscenesttelse
Mange virkemidler
Tydelig og stor redigeringsproces
Meget subjektiv
Tydeligt budskab
Sagsorienteret
o Perspektivering: Operation X

REALITY-GENREN (TT P)
Reality-genren har 3 underformer: reality-serien, reality-magasin og realityshow.
Reality-serien: flger personen i et bestemt milj eks. rgang 0
Reality-magasin:
-

Mest journalistiske af reality-formerne.

Der er tale om et fast magasinprogram med en studievrt, der
fremlgger forskellige cases eks. Station 2.

12

Reality-show:
-

Her er der tale om programmer, der konstruerer en konkurrenceprget

ramme, som skaldt almindelige mennesker s skal agere i.
Tv3 har sendt mange Robinson-ekspeditioner som er et tv-koncept.
S her er eks. Robinson god, netop fordi der er regler og konkurrencer.

Fllestrk for de 3 reality-former:

-

Bund i virkelighed/ forml: vise flelser

Trk fra bde fakta og fiktion

Tiden som element i klipning.

PERSPEKTIVERING
BATMAN

I 'The Dark Knight', efterflgeren til 'Batman Begins' fortstter Batman

(Christian Bale) sin intense krig mod kriminaliteten i Gotham City.
Batman er nu blevet kendt af bde politiet og byens borgere nogle ser ham
som en helt, der rydder op i den skumle underverden, mens andre overvejer,
om det han gr, ikke skader mere end det gavner.
Han havde egentlig forestillet sig, at han kunne lgge den sorte kappe fra sig
og dermed f en mere almindelig tilvrelse. Men efterhnden begynder han at
forst, at den ikke er s nem at komme af med, hvis nogensinde. For der vil
altid vre nye fjender at beskytte byen imod.
Der er nemlig opstet en slags vakuum i byen, efter at det lykkedes Batman at
f luget ud i korruptionen og forbryderne i Gotham City. Farlige kriminelle
elementer vil overtage byen, men udover disse organiserede forbrydere, er der
ogs en endnu strre rkeskurk p banen den hensynslse galning Jokeren
(Heath Ledger) som skaber ekstremt anarki og kaos rundt om i byen.
Med hjlp fra politikommissr Jim Gordon (Gary Oldman) og chef-anklageren
Harvey Dent (Aaron Eckhart) gr Batman i gang med at rydde ud i de
resterende forbryderorganisationer. Det er et effektivt partnerskab, men
idyllen smuldrer, da Jokeren, melder sig p banen og udfordrer Batman.
UD FRA AKTANAT MODELLEN SER DET SLEDES UD:

12

Afsender: det er mafiaen, Jokeren, Bruce Wayne og befolkningen

Objekt: Batman
Modtager: byen/befolkningen
Hjlpere: Gordom, Harvey dent, Alfred og Rachel og Luciusfox
Subjekt: Batman alts Bruce Wayne
Modstander: Jokeren, mafiaen, Two-face, de korrupte, lau (kineseren) Mr.
Reese

KILL BILL

Hovedpersonen er blevet trnet op af sin master Bill, efter Bill drber hendes
barn bliver hun besat af at f hvn. Hun gr igennem en masse og skal drbe
en masse fr at komme tt nok p
Tema: hvn
Og det er en lykkelig slutning, for hun nr sit ml, dvs. hun fr hvn over dem
hun gerne vil have hvn over.
Hvilke handlinger prger historien: kampscener, science fiktion, Kung Fu,
Western, og Robin Hood.
I KINA SPISER DE HUNDE

I klippet skal Arvid og hans bror Harald med flere til at befri bankrveren fra
fngslet, penge transporten har de allerede rvet, og penge er givet til
bankrverens kreste.
Nu mangler bankrveren s bare at blive befriet, s han kan genforenes med
sin kreste, men tingene tager en drejning.
LGER FOR LIVET:

Lger for livet flger 3 lger fra Svendborg sygehus i de udfordringer de har
p jobbet og der hjemme, Ahsan er flygtning fra Irak og kirurg. Lene er helt ny i
lgejobbet. Der er mange ting hun skal lre, nr hun skal passe skadestuen
alene, Tine skal f arbejdsliv og privat til at g op. Hun har 4 brn, s hendes
travle dag fortstter i hj grad derhjemme nr arbejdsdagen slutter.
I dette afsnit: de fleste kirurger er mnd. Men Tine vil ogs operere med det
store vrktj. Ahsan operere med en computer en skarp kontrast til den gang

12

han var feltlge i Irak. Og Lene fatter vrktjet bde i ssters hus og
skadestuen.