REMEDIERING & ADAPTION

Johs. V. Jensen vs. Carl Th. Dreyer

Naaede de Frgen vs. De naaede frgen
Remediering
Remediering vil sige, at man genskaber og/eller omstrukturerer indholdet fra t medie til et andet.
Det kan vre at lgge en trykt tekst ud p internettet, eller det kan vre en strre proces ssom at
filmatisere en bog eller lave et videospil baseret p en film. Uanset hvilken form for remediering
der er tale om, br man gre nogle kommunikationsmssige overvejelser, s man p den ene
sidebibeholder det oprindelige indholds grundstruktur og p den anden side ndrer
det tilstrkkeligttil, at det kan fungere i det nye medies univers.

Adaption
Nr en bog filmatiseres, kaldes det en adaption. I adaptionen, hvor to selvstndige strke former
forenes, fr begge noget ud af "samarbejdet". Litteraturen reprsenterer traditionelt set de serise
kulturvrdier og er blevet betragtet som hjkultur. Filmen har ofte vret ringeagtet som
underholdende pjat, men netop i filmatiseringen/adaptionen sker en gensidig tjenesteydelse mellem
de to. Filmen fr inspiration og kulturel respekt hos litteraturen, og litteraturen fr et bredere
publikum, mere popularitet og reklame hos filmen.

Analysen
I udgangspunktet for arbejdet med adaptioner skal man vre opmrksom p, at litteratur og film er
to forskellige medier, der udtrykker sig p to forskellige mder. Litteraturen skaber universer og
historier via ord, hvor filmen bruger billeder og lyd. Hvis man sidder med en holdning, der lyder i
retning af "bogen er altid bedst" eller "film er bare plat underholdning uden dybde" eller "film er
mere spndende", s er det vigtigt at holde den ude af remedieringsanalysen, da fordomme og
ubegrundede personlige holdninger ikke hrer hjemme i en analyse . De to medier er meget
forskellige, men de har en vigtig ting til flles at formidle den gode historie.
I analysen af en adaption ser man p, hvor vellykket remedieringen har vret. Dette kan gres ved
at holde fokus p forskelle og ligheder ved mden at fortlle p. Her betragter man
frst indholdssiden og undersger flgende:

Hvad er fastholdt i adaptionen? (Hvad er flles for de to vrker? Struktur, personer,

tid, tematik , milj)
Hvad har man udeladt? Hvorfor og med hvilken effekt?
Hvad er tilfjet i adaptionen? Har man tilfjet noget for at tilpasse romanen til filmmediet?
 Hvad er ndret i adaptionen? Hvorfor? Kan der vre rsager til, at man har ndret noget i
forhold til bogen?
Tilpasser man tid, milj eller evt. handling til det nye medie? Hvad kan rsagerne vre til disse
ndringer? Kommercielle? Kunstneriske?
Det nste, man undersger i remedieringsanalysen, er formen. Filmforsker Peter Schepelern peger
p fem fortllemssige forskelle p litteratur og film, der er interessante at undersge.

Ydre/indre. En roman kan gengive indre monologer, en tankerkke, komplekse flelser, den
beskriver uden problemer en figurs flelser og tanker, men en film kan vise disse flelser ved
intense nrbilleder, mimik og musik kan vre med til at opbygge en flelse. En lidt mere
klodset form er voiceover, der fortller med ord, hvad figuren tnker. Dette kan virke tungt,
men fungerer.
Det abstrakte/ konkrete. Filmens sprog er konkret og har svrt ved at overstte abstrakte
eller filosofiske dele af en roman . I tilflde hvor det er ndvendigt for forstelsen, at passagen
er med, kan filmen bruge symboler eller evt. indledes med et tekststykke, hvor det vsentlige
bliver skrevet med ord.
Resume/ sammenfatninger. En roman kan gre brug af sm resumeer, der sammenfatter og
opsummerer, hvor man er i handlingen, det gr filmen ikke, da det vil fremst tungt, men den
kan anvende klipningen til at koncentrere handlingen.
Forenkling/de ndvendige oplysninger. I en roman vil man med ordene blive prsenteret for
de ndvendige oplysninger, for at handlingen glider naturligt frem, men i en film skal man vise
alt frem for at beskrive det. Det kan give udfordringer, men det lses ofte i form af pkldning,
milj, sproget, som karaktererne i filmen taler (slang/hj stil, normal sprog, bandeord osv.), de
tekniske ting i den verden, filmen udspiller sig i osv., men det kan ogs lses i form af voice-
over, en panorering eller gennem selve titlen.
Tiden. Romanen veksler mellem nutid, datid og fremtid, som det passer ind i handlingen, men
film opleves altid i nutiden. Filmen gr brug af flashback eller farvefiltre, der gr farverne
anderledes, for at illustrere, at noget foregr i fortiden.

Ud over den komparative analyse af indholdet og formen i en remedieringsanalyse af

film vurdererman de to vrker over for hinanden og tager stilling til nogle centrale sprgsml som:

Hvordan er romanen fortolket?

Hvilke valg/ fravalg har man gjort i adaptionen fra roman til film? Hvordan fungerer de?
Hvor tt ligger de to udgivelser p hinanden? Hvad gr tidsforskellen p
udgivelsestidspunkterne for filmatiseringen?
Er filmen i stand til at skabe et nyt selvstndigt vrk og lsrive sig fra romanens bermmelse,
og hvordan?
Hvor tt ligger filmen p forlgget (alts bogen)?
o Oversttelsen ( bibeholder handling/form)?
o Genfortolkning (udgangspunkt i forlg, men skaber personlig fortolkning)?
o Inspiration (forlg bruges lst som en inspirationskilde, og filmen har meget f
lighedspunkter med romanen )?

En lille afsluttende pointe m vre, at jo strkere romanen hviler p den ydre handling, desto mere
dkkende lader den sig filmatisere.