Kvantemekanik

Kvantemekanik Side 1 af 26
Abstract
This paper is on quantum mechanics. The Evolution of Quantum mechanics started in 1900, a
physicist called Max Planck, had problems solving the question of black-body radiation. Eventually
his research led to the discovery of the Planck constant, a constant that consistently appears, in both
classic and quantum mechanics. Suddenly our intuition is turned upside down, as light becomes
particles and particles becomes waves. The paper follows chronically, as the theories evolve. It will
also discuss the interpretations of quantum mechanics, whether it is the final theory or there is
another layer to our world. Through the paper, there will be calculations, mainly of the hydrogen
atom, but also a one-dimensional, time independent Schrdinger equation will be solved. An
experiment called Franck and Hertz experiment have been done; it shows us the quantum nature of
atoms. The keywords for quantum mechanics are: particle-wave duality, probability and
quantization.
Particle-wave duality meanly means that everything with a trajectory has a wave added on to it.
Probability, in quantum mechanics, is all about calculating probabilities, you cant calculate the
exact position of a particle, nor can you calculate the speed of the particle.
Quantization means that energy can only be absorbed and emitted at discrete quanta of energy.
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................................................. 3
Indledning ....................................................................................................................................... 3
Planck og sortlegemsstrling ........................................................................................................... 3
Den fotoelektriske effekt ................................................................................................................. 4
Bohrs atommodel ............................................................................................................................ 6
Partikel-blgedualiteten .................................................................................................................. 7
Dobbelt-spalte eksperimentet .......................................................................................................... 7
Brintatomets Energiniveauer ........................................................................................................... 8
Blger af sandsynlighed ................................................................................................................ 12
Kbenhavnerfortolkningen og Aspects forsg ............................................................................... 13
Schrdingerligningen og kvantisering ........................................................................................... 15
Partikel i en kasse.......................................................................................................................... 19
Korrespondensprincippet............................................................................................................... 21
Franck og Hertz forsget ............................................................................................................... 21
Diskussion .................................................................................................................................... 23
Konklusion ................................................................................................................................... 23

Forord
Jeg har valgt om dette emne, fordi det interesserer mig og fordi jeg hber p at lse fysik p
universitetet, nr jeg er frdig med gymnasiet. Opgaven er tnkt som en introduktion til
kvantefysikken og den abstrakte mde at tnke p. Selv ved jeg ikke meget om kvantefysik, s
dette er liges meget et selvstudie som en strre skriftlig opgave. Vi begynder ved begyndelsen, og
flger teoriernes udvikling og runder opgaven af med Schrdingerligningen, der er som Newtons 2.
lov i kvantemekanik.

Indledning
Kvantemekanikken bryder med vores intuition, dens natur er helt anderledes end noget vi kan
relatere til, men det gr det ikke desto mindre spndende.
Det frste skridt mod kvantemekanikken blev taget i r 1900. Den tyske fysiker Max Planck
afleverede en epokegrende afhandling, p baggrund af mange mneders arbejde med lysets natur.
Fr 1900-tallet havde man opfattet lyset som kontinuerte blger, der kunne reguleres vilkrligt, men
med denne afhandling var der set et nyt fr i fysikkens verden. Planck prvede at beskrive
sortlegemestrling, da han nede frem til at energikvantiseringen.

Planck og sortlegemsstrling
Et Sortlegeme absorberer fuldstndigt strling, uden at reflektere noget
tilbage, derfor er den strling som sortlegemet afgiver, kun afhngig af
temperaturen p legemet, heraf sortlegemestrling. Et legemes
varmestrling afhnger normalt ikke kun af temperaturen, men ogs af
andre ting som udformning og materiale. Det kan umiddelbart vre
svrt at forestille sig et legeme der absorberer uden
at reflektere. Men der er t godt eksempel der bruges
p et sortlegeme. En lukket kasse med et hul i den
ene side. Alle elektromagnetiske (EM) blger der
kommer ind i kassen, vil blive fanget og absorberet i
kassen. Kassens vgge vil afgive varmestrling, og
noget af denne varmestrling vil forlade hullet, man
Figur 1. Strling fanges i
sortlegemet.
Figur 2. diagram for sortlegemestrling
har dermed et sortlegeme, der afgiver sortlegemestrling som kun er afhngig af temperaturen.
Problemet med denne sortlegemestrling var, at man iflge Maxwells blgeteori
1
ville opn blger
med uendeligt hje energier ved uendeligt sm blgelngder
2
. Man vidste godt at det ikke kunne
forholde sig sdan, men man vidste ikke hvorfor. Den tyske fysiker Max Planck lste i r 1900
problemet, med sin kontroversielle pstand om at energien var kvantiseret. P grafen ses
sortlegemestrlingen fr og efter Planck. P den tid var man overbevist om, at energien var
kontinuert, men Planck postulerede nu, at energien for sortlegemestrling skulle g mod nul for
blgelngder gende mod nul:

0
lim 0 E
= (0.1)
Plancks id var, at lyset mtte have nogle bestemte energiniveauer. Han udregnede frst nogle
grafer for sortlegemestrlingen, de viste sig at have den rigtige form, men problemet var at de l
lngere nede end de eksperimentelle resultater, derfor opfandt han en konstant, der ganget p
frekvensen, havde prcis de vrdier, eksperimenterne gav. Hans arbejde ente til sidst ud i Plancks
konstant, som senere viste sig at vre gennemgende i meget fysik. h = 6,62610
-34
Js
Plancks konstant ses af mange som kvantemekanikkens fdsel, men Planck var ikke selv klar over,
hvad hans opdagelse kom til at betyde, faktisk troede han selv, at det han havde fundet, kun gjaldt
sortlegemestrling. Da Planck ikke selv kunne se betydningen af hans vrk, mtte den davrende
ukendte fysiker, Albert Einstein finde ud af det. I 1905 fremlagde han sin teori om lys som partikler
med kvantiseret energi, ogs kaldet fotoner.
Einstein genfandt Plancks konstant, ved at se p et andet, hidtil ufuldstndigt beskrevet fnomen,
der undrede fysikerne. Den fotoelektriske effekt.

Den fotoelektriske effekt
For at vise den fotoelektriske effekt, kan et forsg opstilles. I forsget anvendes et elektrisk
kredslb der ikke er sluttet sammen, men hvor hver ende i stedet slutter i en metalplade,
henholdsvis en katode og en anode. Der lber en spnding i kredslbet, dog er den ikke kraftig nok

1
I M axw el l s bl ger best emmer ampl i t uden i nt ensi t et en og f r ekvensen = l yset s hast i ghed / bl gel ngden. Fr ekvensen
best emmer f ar ven af lyset .
2
Kaldes ogs den ult r avi ol et t e kat ast r of e.
til, at lber en strm, fra den ene plade til den anden. Men hvis lys
med en bestemt energi rammer pladen, kan lyset overfre energien
til elektronerne, s der kommer fra den ene plade til den anden.
Forsget er afhngigt af hvilket materiale metalpladerne er lavet af,
afstanden mellem pladerne og luften omkring pladerne. Derfor
udfres forsget i et vakuum eller med en delgas, s elektronerne
ikke reagerer med luften omkring metalpladen. Eksperimentet viser,
at hvis man lyser med en hj intensitet, men med en lav frekvens,
kan energien i lyset ikke afgives til elektronerne, s de kan springe
fra metalpladen. Lyses der derimod med en lav intensitet, men med
hj frekvens, lsrives elektronerne, s der kommer strm i systemet.
Det viser, at lyset skal have en hvis energi, i form af en hj frekvens, for at f elektronerne til at
springe. At frekvensen er betydende, hvorimod amplituden ikke er det, viser at lys ikke
udelukkende flger Maxwells blger. En blges energi er iflge Maxwells blgeteori, kun afhngig
af amplituden, men i dette forsg afhnger energien kun af frekvensen. Amplituden fortller os om
styrken eller intensiteten af lyset, Maxwells blger regner den samlede energi af blgen og bruger
derfor amplituden, mens det i virkeligheden viser sig, at det er den enkelte fotons energi der her er
afgrende. Einstein postulerede derfor i 1905 at lyset havde en partikelnatur i form af fotonen.
Ideen om lyspartiklen var blevet brugt fr af Newton, der i sin tid mente at lyset bestod af
korpuskler, eller sm lyspartikler. Ud fra forsg
med fotoelektrisk effekt, fandt Einstein en
ligning, som kunne beskrive den kinetiske energi
af elektronerne, efter at de havde lsrevet sig fra
metallet. Resultaterne viste at den kinetiske
energi, eller bevgelsesenergien, var proportional
med frekvensen af EM-strlingen. Det viste sig
ogs at hldningskoefficienten p grafen var
Plancks konstant. Denne proportionalitet opskrev
han som flgende:

0 kin
E hf hf = (0.2)
Figur 3. Fotoelektrisk effekt,
elektroner fr energi fra fotoner, til
at lsrive sig.
Figur 4. Fotoelektrisk effekt, energidiagram
Hvor hf
0
er den energi fra fotonen, der skal til for at frigre elektronen fra metallet, Plancks konstant
gange nul-frekvensen, og hf er den samlede energi fra fotonen, Plancks konstant gange frekvensen.
Fig. 3 viser resultaterne fra et forsg med fotoelektrisk effekt, med Einsteins formel. Det ses at der
ikke kommer nogen kinetisk energi ved lav frekvens, det er fordi energien ikke er kraftig nok til at
frigre elektronen. Frst nr vi er net over en vis frekvens, f
0
, kan elektronerne frigives, derefter
bliver resten af fotonens energi til elektronens kinetiske energi. Den mere kendte formel:
E hf = (0.3)
Er fundet ud fra den ovenstende formel, og beskriver fotonens energi.

Bohrs atommodel
Omkring 1913 lavede Bohr en atommodel, der kunne beskrive de kvantiseringer i energien der
observeredes. Den blev lavet med netop samme ide om, at alt er kvantiseret. Det betyder for atomet,
at det har en slags energibaner, hvor elektronerne kan vre. Rutherford lavede den frste model
med en hrd kerne, han havde nemlig vist ved at skyde alfapartikler gennem et guldfolie, at de
fleste partikler gik direkte igennem foliet, men f blev afbjet med en forholdsvis stor vinkel. Heraf
drog han den konklusion at atomerne havde en hrd positivt ladet
nukleus med negativ ladning fordelt ligeligt uden om, der udgjorde
det meste af atomet. Ser man tilbage, er det klart at Rutherford ikke
lavede modellen med elektroner, som vi kender den i dag, det ville
nemlig have stridt i mod datidens elektrodynamik. Det ville vre
umuligt, idet at elektronerne ville henfalde mod nukleus, ligesom
ladninger tiltrkker hinanden. Atomet ville alts kollapse under
emission af fotoner. Men vi bestr af atomer og de kollapser jo
jensynligt ikke. Det var her Bohrs atommodel adskilte sig fra Rutherfords. Bohr antog nemlig at
elektronernes energier var kvantiserede og derfor havde bestemte baner omkring nukleus, hvor de
kunne opholde sig, uden at henfalde og miste energi. Bohrs hensigt med at lave den nye atommodel
var at forklare hydrogenspektret. Og det lykkedes som vi ogs skal se senere.

Figur 5. Bohrs atommodel
Partikel-blgedualiteten
I 1924 kom en fransk fysiker, ved navn Louis de Broglie, med det postulat at
alle partikler eller legemer med en hastighed, havde en tilhrende blge. De
Broglie fandt, ved at stte E = hf og E = mc
2
lig med hinanden, en formel der
knyttede partikler og blger sammen. Den kaldes de Broglie-blgelngden,
som den er opkaldt efter ham. Den kan bestemmes ved flgende ligning:

m v h = (0.4)
Hvor m er massen og v er hastigheden af en partikel. Hvis man sammenfjer
elektronens partikelnatur og blgenatur, kan man ogs vise at elektronens
blger kun kan have bestemte blgelngder. P figuren til hjre er der 2
billeder, det skal forestille en elektrons blgenatur omkring nukleus. Blgerne
er stende blger fordi de har en vis lngde, de er begrnsede til en cirkel
omkring nukleus. Fordi de er begrnsede, bliver blgelngderne ndt til at
kunne n prcist rundt i cirklen og derfor fr man kvantisering. Det verste
billede viser en blge der passer til cirklen, det nederste viser en blge der ikke passer til cirklen,
den ville p et tidspunkt lave destruktiv interferens med sig selv, og forsvinde. Det ville svarer til at
partiklen pludselig forsvandt og det kan derfor ikke lade sig gre. Det skal lige gres opmrksom
p at blgerne ikke er som billederne viser, det er blot en analogi. Vha. denne partikel-blgedualitet
kan man udregne elektronernes energiniveauer i brintatomet og samtidig finde radius, sfremt man
antager at kernen og elektronerne er blgepartikler.

Dobbelt-spalte eksperimentet
Et eksperiment der viser partikel-blgedualiteten, er dobbelt-spalte eksperimentet.
En lyskilde udsender lys. Lysblgerne fra kilden rammer en vg med en spalte, lyset afsendes fra
spalten i den frste vg, s det rammer en anden vg med to spalter. Til slut rammer lyset fra de to
spalter en vg, hvor lyset iagttages. Det der observeres, er et interferensmnster. Lyset fra de to
spalter interfererer med hinanden, og skaber en rkke af lysstriber. Disse lysstriber viser, at lyset i
dette tilflde opfrer sig som blger, fordi blger som bekendt danner interferensmnstre ved
mdet med andre blger. Figur 1. viser dobbelt-spalte eksperimentet med indtegnede blger.
Figur 6. Elektron-
blge analogi
Det spndende sker, nr det samme gres med
elektroner. I stedet for en lyskilde bruger vi nu
en elektronkanon. Det viser sig nemlig, at
elektroner opfrer sig p samme mde, de danner
nemlig ogs interferensmnstre. Da man iagttog,
at elektronerne ogs opfrte sig som blger,
prvede man at finde en lsning, der kunne
appellere til vores sunde fornuft. For hvordan
kan en elektron, med en bestemt position og hastighed vre en blge, der udbreder sig i rummet og
interfererer? Blger og partikler er hinandens modsatte, og det virker umiddelbart umuligt at forene
de to begreber. Nogle forskere foreslog, at elektronerne stdte ind i hinanden, og derfor spredte sig
ud, og dannede et interferensmnster. Det viste sig, at hvis man foretog forsget igen, men denne
gang njedes med at skyde n elektron af ad gangen, dannede det stadig et interferensmnster.
Forsget viser helt klart en blgeegenskab ved elektronen. Senere forsg med strre partikler som
molekyler har vist at have samme blgeegenskaber. Dette eksperiment blev dog frst udfrt med
partikler i r 1961, men det er et glimrende eksempel p partikel-blgedualiteten.

Brintatomets Energiniveauer
I forlngelse af ovenstende beskrivelse af Bohrs atommodel og partikel-blgedualiteten, vil jeg
gennemg en udregning af brintatomets energiniveauer, samt radius af disse.
Elektronen bliver holdt i dens bane pga. den indbyrdes tiltrkning mellem elektronen og protronen,
denne kraft kan beregnes vha. Coulombs lov for kraft mellem ladninger:

2
2 c c
e
F k
r
= (0.5)
Hvor k
c
, Coulombs konstant, har vrdien 8,9877 10
9
Nm
2
C
-2
. Udtrykket fortller hvilken kraft to
elementrladninger e og -e, med afstanden r, pvirker hinanden med, den bruges ogs til andre
ladninger end elementrladningen, men det er den vi benytter i dette tilflde, da protonen og
elektronen begge har elementrladningen e. For cirkelbevgelser glder flgende udtryk for a,
centripetalaccelerationen og v, hastigheden p elektronen:
Figur 7. Dobbeltspalteforsget med interferensmnster

2
v
a
r
= (0.6)
Fra Newtons 2. lov har vi:
F m a = (0.7)
Hvor vi bruger m
e
, massen p elektronen = 9,11 10
-19
C
Hvis vi stter udtrykket for accelerationen ind i Newtons 2. lov, s har vi to udtryk der begge giver
F, dem kan vi stte lig hinanden:

2 2 2
2
2

c c
e v e
k m k m v
r r r
= = (0.8)
Det arbejde der skal til, for at en elektron kan lsrive sig fra atomet, kan beregnes ved:
cos( ) A F s = A (0.9)
Hvor F er kraftpvirkningen, s er distance elektronen flytter sig og er vinklen p arbejdet, i dette
tilflde 0. Men fordi at kraften ges, jo tttere elektronen kommer p protonen, bliver vi ndt til at
dele arbejdet op i nogle bitte sm stykker, hvor det nsten er konstant og derefter tage alle disse
sm stykker arbejde og lgge dem sammen. Vi tager derfor integralet, fordi det svarer til at
summere en hel masse sm stykker op. Grunden til at vi kigger p arbejdet for lsrivelse af
elektronen, er at den potentielle energi er additiv invers af dette arbejde. Derfor vil vi prve at finde
det arbejde der skal til for at elektronen kan rive sig helt ls fra protonen. Nr elektronen ikke er
bundet til et protonen, har den ingen potentiel energi og den kan vre uendeligt langt vk fra
protonen, derfor tager vi det bestemte integral fra til r. Vi bruger Coulombs lov som kraften:

2 2 2 2
2
0
r
r r
c c c c
e e e e
A F ds k ds k k k
s s r

( | | | |
= = = = +
| | (

\ . \ .
=
} }
(0.10)
Integralet giver:

2
c
e
A k
r
= (0.11)
Hvilket samtidig giver den potentielle energi, da E
pot
er additiv invers af arbejdet:

2
pot c
e
E k
r
= (0.12)
Den kinetiske energi kan som bekendt findes vha.:

2
1
2
kin
E m v = (0.13)
Fra fr havde vi (1.8) som vi nu kan stte ind her:

2
1
2
kin c
e
E k
r
= (0.14)
Nu kan vi s finde den totale energi, ved at addere de to udtryk:

2 2 2
1
2 2
c
total pot kin c c
k e e e
E E E k k
r r r
= + = + =
(0.15)
Indtil videre har vi kun regnet elektronen og protonen som partikler, nu kigger vi nrmere p
blgebetingelserne.
Ligesom figur.. viser, skal blgelngden og omkredsen af cirklen passe sammen. vi kan derfor sige
at der, til omkredsen, O, skal vre et helt antal blgelngder, :
2 O r = (0.16)
, O n n = e (0.17)

2
2 ,
r
n r n
n

= = e (0.18)
Hvor n er et naturligt tal, dvs. n {1; 2; 3; }
Nu anvender vi de Broglie-blgelngden (1.4), og kvadrere den:

2 2 2 2
m v h = (0.19)
I denne ligning kan vi nu indstte (1.8):

2
2 2
c
e
m k h
r
= (0.20)
Her kan vi s igen indstte (1.18):

2
2
2
2
c
e r
m k h
r n
| |
=
|
\ .
(0.21)
Hvis vi isolerer r fr vi:

2 2 2
2
2 2 2 2
4 4
c c
h n h
r n
m e k m e k
= =

(0.22)
Vi kan nu indstte alle konstanterne og fr radius, r for brintatomet, for hvert energiniveau, n:

34 2
2 11 2
2
31 19 2 2 9
2
(6, 63 10 )
5, 3 10
9,11 10 (1, 602 10 ) 4 8, 99 10
J s
r n m n
N m
kg C
C

= =

(0.23)
For at f diameteren af et brintatom, skal vi gange med 2, da det er radius vi kender. Et ikke
exciteret brintatom har dermed en diameter p:

11 2 10
2 5, 3 10 1 1, 06 10 0,106 m m nm

= = (0.24)
For at beregne energiniveauerne i brintatomet, indstter vi (1.22) i (1.15) og fr:

2 2 4 2
2 2 2
2
2 2
2 1
2
4
c c
total
c
k e k e m
E
h n h
n
m e k

= =
| |

|

\ .
(0.25)
Igen indstter vi de kendte strrelser og fr:

18
2 2
1 1
2,178 10 13, 6
total
E J eV
n n
= = (0.26)
Vi kan nu indstte energiniveauerne og afstanden mellem protonen og elektronen i grafer:

Figur 8. Til venstre:
et diagram for
afstanden fra
elektronen til nukleus
i de forskellige
energiniveauer for
brintatomet.
Til hjre: Et diagram
for energierne i
brintatomets
energiniveauer.
Nedenfor vil vi dog opdage, at de udregnede vrdier for radiussen ikke er s ligetil at udregne og
bestemme.

Blger af sandsynlighed
Som nvnt fr et centralt punkt i kvantemekanikken, at alt bestr af partikler med en tilhrende
blge, og som en naturlig konsekvens af denne blge er energien kvantiseret. Men hvad betyder det
egentlig at der er knyttet en blge til partiklen, udover kvantiseringen af energien? Blger udbreder
sig i rummet, de har ikke en fast position som vi normalt tilregner en partikel at have, hvis man vil
prve at finde partiklen, bliver man ndt til at se blgen som mulige steder hvor partiklen befinder
sig. Af den grund er det umuligt at beregne en partikels prcise position, man kan kun udregne en
sandsynlighed for at den findes i et afgrnset rum.
I princippet er der en sandsynlighed for at den partikel, som vi er 99 % sikker p er et sted, i
virkeligheden befinder sig i den anden ende af universet, men det er dog meget usandsynligt. Med
disse blger af sandsynlighed flger ogs, at partikler i teorien kan g igennem alt. Hvis man str
foran en mur og alle partiklerne i ens krop, ved et usandsynligt sammentrf, er p den anden side af
vggen, s kan man i princippet pludselig vre p den anden side af vggen. Dette er dog ekstremt
usandsynligt, da alle partiklerne i ens krop skulle gre det p samme tid, men det er en mulighed.
Dette fnomen kaldes p engelsk quantum tunneling og p dansk kvantemekanisk tunnelering,
det er dog den betingelse, at det kun kan foreg fra et hjere energi-potentiale til et lavere energi-
potentiale. Fnomenet bliver brugt meget i udviklingen af nanoteknologi i dag, et af de steder det
bliver brugt er i STM, eller scanning tunneling microscope som er en teknik, der vha. af
kvantemekanisk tunnelering kan mle overflader af metal og nogle organiske stoffer p helt ned til
0,1 nm prcision
3
.

I klassisk mekanik kan man beskrive partiklen ved at angive dens position og dens hastighed, men i
kvantemekanik er det umuligt at bestemme den eksakte position og hastighed af en partikel pga. af
den tilhrende blge. Vi kan aldrig vre 100 % sikre p positionen eller hastigheden. Naturen har

3
En ut r ol ig pr ci s nl , f r es ned t il nogl e f nm af st and f r a met al l et , der skabes en pot ent i al ef or skel mell em nl en og
met al l et , nl en r egi st r er er hvor mange el ekt r oner , der t unnel er es. P den mde kan man danne et bil l ede af ut r ol igt
sm over f l ader . Hvi s man har et syst em med 2 dal e med 0 pot ent i el ener gi og man har en bar r i er e imell em dem, vi l
der ske l i ge meget t unnel er i ng mell em dem, hvor f or det vil svar e t i l i ngen t unnel er i ng.
s at sige en grnse for, hvor meget vi kan f at vide om den. I mleprocessen for at finde partiklens
position, ndrer man uundgeligt p dens fart. Hvis man skal mle en elektrons position, kunne
man f. eks. bruge EM-strling, men nr man bruger EM-strling er man begrnset af lysets
blgelngde og for at f strre sikkerhed, kan man derfor bruge en mindre blgelngder, men s
fr strlingen ogs strre energi, som den vil overfre til elektronen, som vil f mere fart p, og
dette er ikke til at regne p, s derfor vil dens fart vre usikker.
I 1927 formulerede Werner Karl Heisenberg et usikkerhedsprincippet, der beskriver usikkerheden i
en mlesituation og hvor stor den strste prcision kan vre. Det siger at produktet af usikkerheden
ikke kan vre mindre end en fraktion af Plancks konstant:

1
2
p x A A > (0.27)
Hvor p er usikkerheden i position, x er usikkerheden i farten, kaldes h-streg eller Diracs
konstant der er det samme som Plancks konstant divideret med 2 pi.
Her mente Bohr, i modstning til mange andre bl.a. Einstein, at det var en grundlggende virkning
i naturen, der gjorde at der var denne usikkerhed, og at det ikke bare var en manglende evne til at
mle
4
.

Kbenhavnerfortolkningen og Aspects forsg
Da man efterhnden havde en del succesfuld teori omkring de kvantemekaniske effekter, sgte man
en fortolkning af de ting, man havde fundet ud af. For hvordan kan en partikel vre en blge p
samme tid? Og hvordan kan en blge pludselig klappe sammen og materialisere sig i et enkelt
punkt, som vi s det i dobbeltspalte eksperimentet med partikler? Hvor bliver blgen af, nr den
rammer vggen hvor partiklen observeres? Her skiltes mange forskere i deres opfattelse. Bohr
fortolkede det sammen med nogle kollegaer i det der populrt kaldes kbenhavnerfortolkningen.
I kbenhavnerfortolkningen ses blgen der flger partiklen, som et rent matematisk redskab til at
bestemme sandsynligheden for at finde partiklen, de bekymrede sig ikke om at diskutere
blgepartiklens virkelige natur. De s nemlig ikke partikel-blgedualiteten som et problem, men
konstaterede, at nogle forsg viste partikelegenskaber, mens andre viste blgeegenskaber, og aldrig

4
M an kunne mske komme t il at t r o, at det er mul i gt at f r yse par t i kl er ned t i l 0 kel vi n og s ml e der es pr ci se
posi t i on, men det kan man ikke, endnu er man kun net ned p 170 nanokel vi n. Og t eor et i sk er det umul igt .
det samme i et forsg. Derfor var der ikke nogen direkte modstrid. Alle teorier inden for fysik er
baseret p forsg, s derfor er det meningslst at prve at beskrive hvordan blgepartiklen er uden
for forsget. Det eneste man kan forholde sig til, er om det i mlesituationen forholder sig som
teorien forudsiger. F. eks. kunne man i dobbeltspalteforsget tnke sig, at man mlte hvilken spalte
elektronen flyver igennem, men idet man mler, kollapser blgen, elektronen fr en position og en
hastighed, hvilket resulterer i at interferensmnsteret forsvinder og s giver det ikke meget mening,
at mle hvilken spalte elektronen kom igennem.
Man siger at kbenhavnerfortolkningen er ikke-deterministisk, dvs. man tror ikke p at man kan f
et entydigt resultat indenfor kvantemekanikken, samtidig forkaster man ogs muligheden for at
omg usikkerhedsprincippet. Kbenhavnerfortolkningen siger faktisk at man ikke kan komme
dybere end kvantemekanikken, den er det endelige svar.
Kbenhavnerfortolkningen blev kritiseret af mange fysikere, Einstein var en af disse, han var
overbevist om, at partikler havde bde en position og en hastighed uden for en mlesituation og
kunne derfor ikke forliges med kbenhavnerfortolkningen
5
. I r 1935 frte det til Einstein, Podolsky
og Rosen-paradokset, en artikel der udfordrede kbenhavnerfortolkningen. I artiklen beskrives et
eksperiment hvor et atom afsender to identiske partikler i hver sin retning p samme tid, de to
partikler m derfor have den samme afstand til kilden. Man kunne s mle hastigheden p den ene
partikel og samtidig f hastigheden p den anden partikel uden at forstyrre denne. Derefter kunne
man mle p den anden partikel og f positionen og dermed bryde Heisenbergs usikkerhedsprincip.
Det modargumenterede Bohr, at nr hastigheden var kendt af den ene partikel, s ville man samtidig
kende hastigheden af den anden partikel og at det derfor var umuligt mle positionen. Han mente at
det var umuligt, fordi at de to partikler var forbundet, eller bedre kendt p engelsk entangled,
sdan at den ene partikel ville reagere med den anden og man derfor ikke kunne mle positionen af
den anden partikel.
I r 1964 formulerede den irske forsker John Stuart Bell et forsg matematisk, der skulle bestemme
hvem der havde ret. I sin matematiske opstilling forestillede han sig et atom, der udsendte to
elektroner samtidig. De to elektroner ville have forskellige spin, henholdsvis spin-op og spin-ned.
Man kan forestille sig spinet, som elektronen der drejer rundt om sin egen akse, selvom dette ikke
er en korrekt analogi, er det tilstrkkeligt for vores beskrivelse. Ved at mle spinretningen, for hver
af elektronerne samtidig, kunne han bestemme hvem af Bohr og Einstein der havde ret. Hvis Bohr

5
Ei nst ei n ment e at der var nogle skj ul t e var i abl e og han var hel t over bevi st om, at vi en dag skul le f i nde dem.
havde ret, og elektronen valgte sit spin i jeblikket hvor den blev mlt, ville der vre et resultat,
havde Einstein derimod ret, ville han f et andet resultat, og elektronen ville derfor have en
spinretning, fr den bliver mlt.
I r 1984 udfrtes forsget af Alain Aspect. I stedet for elektroner brugte han fotoner, og i stedet for
at mle spinet, mlte han fotonernes polarisation.
I forsget sendtes to fotoner, fra det samme atom, i hver sin retning. Her kommer de hver igennem
en optisk omskifter, der sender fotonen ud i to retningen, hvor de s til sidst bliver mlt. Den
optiske omskifter aktiveres frst, nr fotonerne er sendt af sted, derved undgr man at fotonerne kan
have forudset mlesituationen.
Resultat viste at Bohr havde ret, det betd at partikler, der var lavet sammen, var forbundet eller
entangled. Hvis man sender det ene partikel til den ene side af universet og den anden partikel til
den anden side, vil de stadig vre forbundene, ndre man p den ene, ndrer den anden sig
jeblikkeligt. Trods deres adskillelse i vores dimension, er de alts stadig forbundet. P den samme
mde var alt forbundet da universet blev skabt ved Big Bang og p den samme mde er alt stadig
forbundet. Kbenhavnerfortolkningen accepteres og vi bruger den stadig i dag, for den er ikke
blevet direkte modbevist.

Schrdingerligningen og kvantisering
Her vil jeg nu prve at vise hvordan Schrdingerligningen kan simplificeres til 1 dimension.
Bohrs atommodel for brintatomet, som vi regnede p fr, gav os en god ide om kvantemekanikken
og hvordan elektronen kun kan vre i bestemte energiniveauer. Men der er nogle ting som den ikke
fortller; ser man p spektrallinjerne for forskellige stoffer, vil man opdage at nogle linjer lyser
kraftigere end andre, det fortller Bohrs model intet om. Bohrs model opfatter ogs elektronen som
en partikel, hvilket ikke er rigtigt iflge Heisenbergs usikkerhedsprincip, hvor en partikel ikke kan
have en kendt position og hastighed.
Af disse grunde, fandt den strigske fysiker Erwin R. J. A. Schrdinger, i forlngelse af de Broglies
blgelngder, en ligning der beskrev blgerne korrekt. Han fandt flgende differentialeligning for
blgen beskrivende en vilkrlig kvantepartikel:

2 2
2
( , )
( , ) ( , )
2
pot
d x t d
i E x t x t
dt m dx

| |
= +
|
\ .
6
(0.28)
Hvor (psi) er blgefunktionen af sted, x og tid, t, i er et komplekst tal, er Diracs konstant og m
er massen af partiklen.
Jeg vil nu prve at vise at blgefunktionen,

( )
( , )
i t kx
x t A e

+
= (0.29)
Er en lsning til en fri blge i Schrdingerligningen. Her er A en arbitrr konstant, er
vinkelfrekvensen = 2f og k er en arbitrr konstant. Vi starter med at dele funktionen op i en
tidsafhngig og en stedsafhngig del:

( )
( , )
i t kx i t ikx
x t A e A e e

+
= = (0.30)
Vi m huske p at vi beregner en fri blge, den er derfor ikke bundet af noget potentialendringer i
tid, derfor kan vi fjerne E
pot
s afhngighed af tiden. Vi indstter i Schrdingerligningen:

2 2
2
( )
2
i t ikx i t ikx
pot
d d
i A e e E x A e e
dt m dx
H

| |
= +
|
\ .
(0.31)
Vi kalder fra nu af det udtryk som klammen favner, , Hamilton operatoren, fordi det er en operator
af stedet, dvs. den indeholder et differentialeudtryk med hensyn til stedet, x, kan vi ikke flytte rundt
p den eller det der str foran den. Ligeledes glder det p den anden side, med
differentialeudtrykket for tiden, t. Men fordi vi fr adskilte det tidsafhngige og det
stedsafhngige, kan vi flytte rundt p ligningen, s vi fr det tidsafhngige p den ene side og det
stedsafhngige p den anden side:

i t ikx i t ikx
ikx
d
i A e e HA e e
dt
e A

=
i t
d
i e A
dt

=
i t ikx
e He

(0.32)

6
Hvi s man f or est il ler si g vor es t al pl an, som en endimensi onel x-akse, s har kompl ekse t al , en r eal t al s akse (l igesom
vor es x-akse) og en imagi nr akse, de skaber t il sammen det kompl ekse pl an. M an kan i kke f et r esul t at af en
f unkt i on med en imaginr del.
For at skabe overblik, beskriver vi nu den tidsafhngige del, som T(t) og den stedsafhngige, som
(x):

( ) ( ) ( ) ( )
( )
( )
( ) ( )
d
x i T t T t H x
dt
d
i T t
H x
dt
T t x

(0.33)
Da den ene side er uafhngig af den anden sides variable, m dette udtryk give en konstant, denne
konstant kalder vi E:

( )
( )
( ) ( )
d
i T t
H x
dt
E
T t x
= =
(0.34)
Med dette udtryk fr vi to differentialeligninger, venstre side:
( ) ( )
d
i T t T t E
dt
= (0.35)
Som lsning til differentialeligningen, gtter vi p:
( )
E
i t
T t e
=

(0.36)
Og tester ved indsttelse:

E E
i t i t
d d
i e i e i
dt dt

= =

i
E

E E
i t i t
e E e =

(0.37)
Bemrk at i og i bliver til 1 fordi i gange i =-1 og der str et minus foran den ene(1.36) passede i
ligningen og er derfor en lsning til (1.35).
Med den nste differentialeligning kan man finde blgefunktionen uafhngigt af tid, derfor kaldes
den ogs Schrdingers tidsuafhngige ligning:

( ) ( ) H x x E = (0.38)
Men nr vi nu har fundet blgefunktionen, hvad kan vi s bruge denne blge til? Det sprgsml sad
Max Born ogs at tnkte p i 1926, da det gik op for ham, at det absolutte kvadrat p blgen,
svarede til sandsynlighedsttheden. Dvs. at man nu kunne forudse kvantemekaniske
eksperimentelle mlinger med sandsynligheder, der viste sig at passe hver gang. Matematisk
beskrevet ser sandsynlighedsttheden sledes ud:
| | ( )
2
; ( , ) Prob x x x dx x t dx e + = (0.39)
S hvis man vil have sandsynligheden for at finde partiklen i et bestemt rum, m man finde
blgefunktionen for netop denne partikel, gange sandsynlighedsttheden med volumenet af rummet
og deraf fr man sandsynligheden for at finde partiklen i det givne rum. Vi regner p et lille stykke
rum og fordi sandsynligheden ndrer sig konstant.
For en blgefunktion, givet ved Schrdingerligningen m der derfor glde:

| | ( )
2
2
; ( , )
( ) ( ) ( )
i t i t i t
Prob x x x dx x t dx
x e dx x e x e dx

e + =
= = -
(0.40)
e
-it
og e
it
gr ud med hinanden, da de er hinandens komplekst konjugerede
7
og vi fr derfor
flgende udtryk for sandsynligheden af en tidsuafhngig blgefunktion:
| | ( )
2
; ( ) Prob x x x dx x dx e + = (0.41)
Nu vil vi anvende dette i et eksempel, et meget simpelt et af slagsen, en blgepartikel i en kasse.

7
En kompl ekst konj uger ede, er det modsvar ende i magi nr e
t al , bedst i ll ust r er et ved f lgende t egni ng, hvor den ene skr
l i nj e svar e t i l det ene i magi nr e t al og den anden t il den
konj uger ede, de t o udgr t i l sammen et r eel t t al , det er en
mde at nor mali ser e et komplekst udt r yk p.
Figur 9. Komplekst konjugerede
Partikel i en kasse
Vi forestiller os nogle potentielenergibarrierer, de har en energi p E
pot
= , vi har en blgepartikel
mellem disse barrierer, s vi ved alts at vi med 100 % sikkerhed kan finde blgepartiklen inde for
disse barrierer, for en partikel kan aldrig f uendeligt hjt potentiale. vi kan derfor opstte nogle
grnser:
( )
( )
0 1
0 0
Prob x L
Prob x L
< < =
> > =
(0.42)
Og vi kan derfor sige at:

| | ( )
2
0
0; 1 ( )
(0) 0
( ) 0
L
Prob x L x dx
L
e = =
=
=
}

(0.43)
Nu skal vi bare finde en blgefunktion der opfylder:

( ) ( ) H x x E = (0.44)
Vi kan njes med at finde blgen for x vrdier mellem 0 og L fordi sandsynlighedsttheden skal
vre 0 alle andre steder. Vi regner den potentielle energi i Hamilton operatoren som 0 inden i
kassen, lige meget hvor hj potentiel energi blgen har. En mulig lsning kunne vre:
( ) cos( ) sin( ) x A kx B kx = + (0.45)
Vi tjekker om det er en mulig lsning:

( ) ( )
( )
2 2
2
2 2 2
2 2 2
cos( ) sin( ) cos( ) sin( )

2
2 2 2
d
H A kx B kx A kx B kx
m dx
k A kx k B kx k A kx B kx
m m m
+ = +
= + +

(0.46)

( ) ( )
2
2
2
2
2
2
k A kx B kx E A kx B kx
m
E k
m
+ = +
=
(0.47)
Figur 10. En partikel i en kasse, eller potentialebrnd
En blge skal vre kontinuert, hvis blgen lige pludselig ikke er veldefineret, ville det ikke give
mening at snakke om den. Derfor skal blgen inde i kassen ogs passe med blgen udenfor kassen,
derfor m blgen vre 0 ved 0 og 0 ved L:

(0) 0 cos( 0) sin( 0)

0
1 0
A k B k = = +

(0.48)
Det ses at A er ndt til at vre 0, da cos(0) = 1, B kan vre alle vrdier, for sin(0) = 0. Vi fortstter
med blgefunktionen til x = L:
( ) 0 sin( )
n
L B kL kL n k
L

= = = = (0.49)
Da B kan antage alle vrdier, bliver sin(kL) ndt til at vre = 0, det kan det kun ved hele antal af ,
og derfor kL = n, hvor n , her ses alts kvantiseringen. Dette kan vi stte ind i for E fra fr og
vi fr:

2
2

2
n
E n
L m
| |
= =
|
\ .

(0.50)
Plottes E som funktion af n, fr man en parabel, der viser energierne til de forskellige vrdier af n.
Vi ved at B sin(n) = 0, s den tager vi ikke med, nr vi skal regne sandsynlighedsttheden, frst
finder vi A:

( )
| |
2
0
2
0
2
2
0
2
2
0
2
0
2
( ) 1
sin
sin
sin
sin( ) cos( )
2
L
L
L
L
n
x dx
n
B x dx
L
n
B x dx
L
L
B x dx
n
L
B x x x
n
B
L
n
=
| |
=
|
\ .
| |
=
|
\ .
=
}
}
}
}
n
2 2
B
L
=
(0.51)
Vi kan nu skrive den endelige blgefunktion:

2
( ) sin
n
x x
L L
| |
=
|
\ .
(0.52)
Nu skal vi bare tage det absolutte kvadrat og s har vi en funktion, der fortller sandsynligheden for
at finde blgepartiklen et bestemt sted:

2
2
2
2
( ) sin
2
sin
n
x x
L L
n
x
L L
| |
=
|
\ .
| |
=
|
\ .
(0.53)
Blgefunktionen viser os at der er nogle steder i kassen, hvor
der er stor chance for at finde partiklen og andre steder hvor
der er drlig chance.

Korrespondensprincippet
Den klassiske mekanik kan anvendes i den makroskopiske verden, dvs. ting der f. eks. mles i mm
eller cm, men nr vi kommer ned p f. eks. nano-strrelser, begynder den klassiske mekanik at give
forkerte resultater. Nr vi kommer ned p s sm strrelser, skifter man fra at bruge den klassiske
mekanik, til at bruge kvantemekanikken, men sprgsmlet er nu, hvornr man skal skifte fra det ene
til det andet. Derfor formulerede Bohr et korrespondensprincip, der siger; et kvantemekanisk
system beskrevet af kvantemekanikken, kan reproduceres med samme resultat i den klassiske fysik,
sfremt kvantenumrene er store nok.
Det siger alts, at der er en vis grnse, og at den grnse er der, hvor den kvantemekaniske
udregning giver de samme resultater som den klassiske udregning.

Franck og Hertz forsget
Et forsg som kan vise denne kvantisering af energien, er Franck og Hertz forsget, hvor man fr
tydelige beviser p energiniveauerne.
Figur 11. En partikel i en kasse, mulige blger.
Forsget foregr i en tube med gas. I den ene ende
af tuben er der en gldetrd, i den anden ende er der
et gitter, mellem gitteret og gldetrden er der en
spndingsforskel, dvs. gitteret tiltrkker elektroner
fra gldetrden. Bagved denne katode, helt nede i
enden af tuben, er der en svag elektrode, der fanger
elektronerne og skaber en strm, denne fungerer
som vores mleapparat. Gldetrden udsender
elektronerne, elektronerne bliver tiltrukket af en
spndingsforskel mellem gldetrden og gitteret, og fr
derfor en kinetisk energi. Nr elektronen bevger sig ned mod
gitteret, stder den ind i gassens atomer, som sker ved elastiske
sammenstd, men hvis elektronen opnr tilstrkkelig energi, kan
den ved sammenstdet excitere en elektron i atomet, og dermed
udfre en uelastisk kollision for at overfre energien til
elektronen i atomet. Elektronen der er exciteret, falder tilbage til et lavere energiniveau, under
udsendelse af EM-strling. Hvis vi ger spndingen over systemet, ger vi den kraft hvormed
elektronerne bliver tiltrukket, og det resulterer i at elektronen kan excitere flere gasatomer, p sin
vej gennem tuben. Vi kan derfor observere linjer af lys i tuben, sfremt gassen udsender synligt lys
efter exciteret tilstand. Nr elektronen kommer ned til gitteret, kan den blive optaget af gitteret, eller
ogs kan den, hvis den har nok kinetisk energi, fortstte til fangelektroden. Fangelektroden er en
smule negativt ladet, s det ikke er alle elektroner der kan indfanges, men kun dem der har en vis
kinetisk energi. Ud fra spndingen over gldetrden til gitteret og elektrodens strm kan vi danne
en graf, der viser, hvor meget energi der skal til for at excitere gasatomerne.
Forsgsopstilling:
I forsget vi udfrte, havde vi nsten samme opstilling som
billedet til hjre, i stedet for et oscilloskop, brugte vi en
computer, s vi kunne opsamle dataene.
Fremgangsmetode:
Vi anvendte et program der hedder Adda, til at plotte mlingerne. Vi fik programmet til at mle de
to spndinger med tidsintervaller p 0,5 sekunders mellemrum. Mens programmet plottede, gede
Figur 12. Diagram over Franck og Hertz.
Figur 13 illustration af Franck og Hertz
Figur 14. Franck og Hertz opstilling
jeg spndingen over gldetrden og gitteret, indtil 80 V, som var det hjeste apparaturet kunne g
til. Ud af dette fik vi en graf.

Diskussion
Hvis vi kigger tilbage p Schrdingerligningen og Bohrs atommodel, str det nu meget klart, at
Bohrs atommodel, ikke kan passe, sdan som vi har regnet den ud. Men det viser sig dog at de
afstande vi beregnede, er der hvor der er strst chance for at finde en elektron. Man kan lave et
diagram for r som funktion af E
pot
:
Det man kan lgge mrke til her, er at dette
kunne svare til potentialebarriere i
Schrdingerligningen, ligesom med partikel i
en kasse. Man kan ogs forestille sig at
blgerne her skal have en bestemt frekvens og
blgelngde for at kunne passe ind. Faktisk er
det lidt misvisende at forbinde punkterne
sledes som det er gjort her, for blgerne kan jo
kun vre der hvor vi har et energiniveau. Ved
at bruge Schrdingerligningen og disse
barrierer, kunne man finde en blgefunktion, der beskrev elektronen.
Kvantemekanik bliver brugt mange steder, vi ser det bare ikke, fordi det er s smt. Men et
eksperiment som fotoelektrisk effekt viser faktisk en af de, mske mest kendte fnomener, selvom
de fleste ikke er klar over det, s er vores digitalkameraer fuldstndig afhngige af dette fnomen.
Men hvornr definerer man egentlig at noget er kvantemekanisk? Der er selvflgelig Bohrs
korrespondensprincip, men i realiteten er alt jo kvantemekanisk, hvis bare man gr langt nok ned.
Men hvad ville man se, nr man kom s langt ned? Det er svrt at forestille sig en partikelblge, for
vores intuition fortller os at en partikel er ligesom en sten, der kan kastes og en blge er den der
spreder sig som ringe i vandet.
Konklusion
I opgaven er det gennemget en rkke forsg, der alle har vist kvantemekaniske egenskaber ved
partikler og blger. De vigtigste fremskridt i udviklingen af teorien er gennemget, der er bl.a.
Figur 15. Bohrs atommodel, E
pot
som funktion af r.
gennemget udregninger af brintatomets energiniveauer ud fra Bohrs atommodel, en udregning af
Schrdingers tidsuafhngige ligning er blevet udregnet. Kvantemekanikken bryder med vores
hverdags intuitioner, partikler har fet blgeegenskaber og blger har fet partikelegenskaber. I
stedet for at udregne den prcise position af en partikel, kan man kun udregne en sandsynlighed for
at finde partiklen pr. volumen rum. en af de essentielle ideer i kvantemekanikken er kvantiseringen
af energien. Fr Planck fandt sin konstant, mentes energien at vre kontinuert, men det viste sig at
den kun kunne antage diskrete vrdier. Hvordan skal man fortolke kvantemekanikken? Der er
forskellige mder at se kvantemekanikken p. Kbenhavnerfortolkningen er en af dem, den siger at
verden ikke kan bestemmes mere prcist end kvantemekanikken gr det, den mener ogs at det er
meningslst at tale om blgepartiklen udenfor en mlesituation. Og sidst men ikke mindst, foreslr
den at alle partikler i universet er entangled eller p dansk forbundet med hinanden. Et af
eksperimenterne der er gennemget og udfrt, er Franck og Hertz, som der herunder er resultater til:
Resultater:
Grafen viser nogle fald i fangelektrodens strm,
de ligger alle med ca. 19 V forskel, hvilket
passer ganske godt med den energi der skal til
for at excitere neon til 1. exciterede tilstand fra
grundtilstanden, nemlig 18,7 eV
8
. Da vi udfrte
forsget kunne vi ogs se linjerne af lys
9
, fra de
exciterede neon atomer og vi kunne se, at hver
gang strmmen i fangelektroden faldt, kom der
en ny linje af lys. Dette forsg et glimrende eksempel p energispringende i atomer og bekrfter
Bohrs atommodel.

8
1 eV kan def i ner es som den ki net i ske ener gi en el ekt r on f r , ved at passer e et spndi ngsf el t med 1 V.
9
Neon henf al der af f l er e omgange og har nogl e r de og gr nne spekt r all i njer , som blev obser ver et under f or sget ,
vha. af et spekt r oskop.
Figur 13. Franck og Hertz forsgs resultater
Litteraturliste
Planck og sortlegemsstrling
http://galileo.phys.virginia.edu/classes/252/black_body_radiation.html
http://homes.nano.aau.dk/lynge/KM/F08/KM01_Note.pdf , noter af Thomas B.
Lynge, institut for fysik og nanoteknologi, AAU, s.1-4
http://www.physlink.com/education/askexperts/ae542.cfm
Den fotoelektriske effekt
Orbit BA, Morten Brydensholdt, Tommy Gje, Claus Jessen, Ole Keller, Jan Mller
Jens Vaaben, Systime, trykt hos Nrhaven Book, Viborg , 1. udgave, 1. oplg (ref. nr.
1) s. 70-75
http://theory.uwinnipeg.ca/mod_tech/node162.html
Fundamentals of Light Sources and Lasers, Af Mark Csele, Udgivet af Wiley-IEEE,
2004, ISBN 0471476609, 9780471476603, s. 31-34
Bohrs atommodel
Lynge, institut for fysik og nanoteknologi, AAU, s. 12-17
Partikel-blgedualiteten
Dobbelt-spalte eksperimentet
http://www.colorado.edu/physics/2000/schroedinger/two-slit2.html
http://en.wikipedia.org/wiki/ sgehistorie: Two-slit experiment
Brintatomets Energiniveauer
Ref. 1. s. 530-534
Blger af sandsynlighed
http://nobelprize.org/educational_games/physics/microscopes/scanning/index.html
Kbenhavnerfortolkningen og Aspects forsg
Ref. 1 s. 21-29
http://www.leksikon.org/art.php?n=4951
Schrdingerligningen og kvantisering
Mads Trolle, Studerende p AAU, fag: Nano-ingenir, privat forelsning, en stor tak
til ham
http://ocw.mit.edu/OcwWeb/Chemistry/5-111Fall-2005/VideoLectures/index.htm
Lektion 1-7
Partikel i en kasse
Mads Trolle, Studerende p AAU, fag: Nano-ingenir, privat forelsning, en stor tak
til ham.
Korrespondensprincippet
http://www.jernesalt.dk/komplbohr.asp#korrespondens
Franck og Hertz forsget
http://64.233.183.132/search?q=cache:Pe1vLYGH6i0J:hepweb.ucsd.edu/~modphys/2
dl02/manual/exp5-
R1.pdf+franck+hertz+with+hydrogen&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/FrHz.html

Figurer:
2. http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Blackbody-lg.png
4. http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/imgmod/pelec5.gif
6. Ref. 1. S. 18
7. http://bikerman.info/2slit.jpg
9. http://vocw.edu.vn/content/m10885/latest/hv7.jpg
11. http://teacher.nsrl.rochester.edu/phy_labs/Franck_and_Hertz/Franck_Hertz2.gif
12. http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/Imgmdl/FHZt.gif
13. http://www.klingereducational.com/images/products/preview/ka6757.jpg

Kvantemekanik

Uploaded by

Document Information

Original Description:

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Kvantemekanik

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Kvantemekanik Side 1 af 26

cos( ) sin( ) cos( ) sin( )

(0) 0 cos( 0) sin( 0)

You might also like