Danmarks tilblivelse og middelalder r (500-1450)

Omkring r 200: Kristendommen bredte sig hastigt.

r 313: kejser Konstantin den Store giver kristendommen ligestilling og frihed med andre
religioner.

r 380: Kristendommen bliver gjort til Romerrigets eneste tilladte religion

r 500-1000: Den mrke middelalder

r 300-600 (r 500): Vestromerske rige gr i oplsning i slutningen af 400-tallet. Middelalderen

starter. Det feudale samfund opstr.

r 530: Benedikt af Nursia opretter klosteret, Monte Cassino, i Syditalien. Han udarbejder en
klosterregel i 73 kapitler, der beskriver hvordan munkene skal leve deres liv i bn og arbejde.
Forbillede for senere ordeners klosterregler

600-tallet: Kbmanden Muhammed i Arabien skaber en ny religion, Islam, som guden Allahs
profet. Religionen samler de arabiske stammer. Araberne overtager hele Mellemsten, Nordafrika
og Spanien. De etablerer sig som en militr overklasse, men blander sig ikke de erobrede folks
kultur og religion, hvis de bare samarbejdede. Handel og hndvrk blomstrer i det store rige og
den arabisk-muslimsk kultur var p mange mder den europiske overlegen.

I begyndelsen af 800-tallet: Ansgar er den frste til at prdike om kristendommen i Norden.

r 1000-1450: Hjmiddelalderen

r 1000: Kristendommen slr for alvor igennem i de nordiske lande.

r 1075: Synode (forsamling af hje gejstlige) i Rom. Man fastslog kirkens krav :Dictatus papae

r 1076: Opgr mellem pave Gregor 7. og den tyske kejser, Henrik 4. Opgret kaldes
investiturstriden (investiturstriden: ikldning, dvs. indsttelse i det kirkelige embede). Striden
handlede om hvem der skulle udnvne kommende biskopper. Hidtil havde det vret fyrsten, og
det var vigtig for ham, fordi han gerne ville have mnd, der var loyale mod ham, indsat som
biskopper. Kirken forlangte at det skulle vre prsterne ved den pgldende kirke. Kirken
nskede ogs loyale mnd.
I en forsamling i januar fr Henrik 4. sttte fra tyske biskopper til at afstte paven, kaldet den
falske munk. Paven svarer igen ved at bandlyse kejseren, og alle der havde aflagt troskabsed til
ham er ikke lngere bundet. Henrik 4. mtte ydmygt opsge paven og bede om tilgivelse p grund
af bandlysningen.

r 1084: Henrik 4. invaderer Rom, jager Gregor vk og indstter en ny pave.

r 1095: Kirkmde i Clermont i Sydfrankrig. Pave Urban 2. opfordrer kristenheden til at sende
hjlp til det byzantiske rige, der bliver angrebet af islamiske styrker. Det er er forsg p at samle
de kristne fyrster under kirkens frerskab.
Peter af Amiens/Peter Eremit prdiker og tager tusinder af almindelige folk uden trning med p
det frste korstog kaldet folkekorstog. Det var kaos og endte med 5000 jder i Tyskland blev
drbt p turen mod Konstantinopel. Dette korstog endte ogs i et blodigt endeligt.

r 1099: Det frste rigtige korstog, bestende af veludrustede kriger og ledere, nede frem til og
fik erobret Jerusalem sommeren 1099. Korsfarerne oprettede fire sm stater.

r 1100: Paven som Guds reprsentant p jorden gjorde krav p at st over kejser og konge.
Kirken ptager sig en magt, der normalt tilhrer den verdslige magt.
Nogle af de frste danske klostre opstr i Danmark. Der indfres tiende, kirkeskat, dvs. at der skal
betales en tiendedel af afgrderne til prsterne og biskopperne. Kirken kommer til at eje en
fjerdedel af Danmark, og biskopper blev storgodsejere p kirkens vegne.

r 1103: Danmark bliver en selvstndig kirkeprovins med egen rkebiskop, der residerer i Lund.

r 1122: Et forlig mellem pave Calixtus og kejser Henrik 5. konkordatet i Worms. Det opfattes
som en stor sejr for kirken.

r 11-1300: Den katolske kirkes magt kulminerer. Man mener at befolkningstallet for Europa ligger
p omkring 75 millioner i 1300.

r 1268: Fyrstedmmet Antiochia i nuvrende Syrien falder.

r 1291: Det sidste korsfarerrige falder.

r 1300: Hjmiddelalderens gode konomi ebber ud hen i mod 1300-tallet.

r 1348-50: En katastrofe rammer Europa. En strk smitsom byldepest rammer Europa fra Kina
af. Man anslr, at mindst en fjerdedel af befolkningen dr af Den sorte Dd.

r 1450: Frst nu begynder befolkningstallet igen at stige.