Magt

MAGTI i Danmark,
DANMARK år 800-2021
800-2019

1hf, KS-historie,
KS Histori forllb 1
forløb 1

4
.t ,1.. r

t 4)

1
 Danmarks tilblivelse

var biologiske og direkte forfædre til

I mere end 100.OOO år var Danmark
de moderne danskere, så de måtte også
gold tundra med buske og forkrøblede
have tænkt og følt på samme måde
dvaergtraer eller dækket af is. Mam-
som moderne danskere.
mutter, uldne naesehorn og bisoner
Men i virkeligheden kan vi kun tale
strejfede omkring, men der var ikke
om Danmarks tilblivelse, når menne-
spor af mennesker. For 15.000 år si-
I
sker i fortiden begyndte at fortalle om
den beg:yndte isen at smelte, og: med
landet og om folket, som boede dår. At
rensdyrflokkene kom de første jægere
være et folk kraver en falles historie.
til Danmark. Jægerne blev bønder for
Den kan vare rigtig, faktisk foregået,
år siden, men først for 4.000 år
6.000
eller den kan vaere opdigtet til lejlighe-
siden fik de redskaber af bronze og
den. Det er ikke så vigtigt. Det eneste
trådte ud af stenalderen. Befolkningen
afgørende er, om menneskene kender
i Danmark har altså været stenalder-
historierne og fortaller dem videre og
folk nasten tre gange så lang tid, som
tror på dem. Derudaf gror et faelles-
den har vaeret noget som helst andet.

tanken om Dan- skab.

Men hvornår opstod
danskere Hvad jægerne og stenalderbønderne
mark og tanken om at være
har gået og fortalt hinanden i tusinder
så egentlig?
af år, ved vi simpelthen ikke, for de
I første halvdel af 1900-ta11et tro-

kunne skrev ikke noget ned.

ede videnskabsmand, at man

inddele menneskene i forskellige

racer, som havde hver deres saerlige

Navnet Danmark og
karaktertrak. Den hvide race skulle

og dygtig til de første danskere

vare sarlig opfindsom
Danskere er omtalt første gang i mid-
at bygge samfund, og i mange lande
ten af 500-ta11et hos den graske hi-
historikere at argumentere for, at
søgte
storiker Prokopios som danoi og hos
den hvide race var opstået lige netop
den samtidige historiker Jordanes, der
hos dem. Også danske historikere. For
kalder dem dani. Jo'rdanes påstår, at
dem gav det ingen mening at overveje,
danerne kommer fra øen Scandza, o(g
hvornår Danmark blev til, for det hav-
at de stammer fra svenskernes slaegt.
de vaeret der altid. Og stenalderfolkene

>> DANMARKS TILBLIVELSE

64

2
 Navnet Danmark kendes først fra
/ -f 7
slutningen af 800-ta11et i et oldengelsk

vark som Denemearc og Denamearc.

Dette vark skelner i øvrigt mellem

Fytkøt c syddanerne, som boede i Jylland og

måske Fyn, og norddanerne som bo-

ede på øerne. Skåne hørte med til

Danmark. I hjemlige kilder er landet

navnt første gang på de to Jellin-

gesten fra omkring 955 og 980 som

tanmarkar (genitiv) og tanmaurk. Det

er usikkert, hvad betegnelsen daner

kommer af. Til gengald er der enighed

om, at Danmark må betyde "danernes

mark", dvs. g;ranseområdet med da-

Byer og fund
nerne. I så fald er det måske en tysk

Hvis Scandza egentlig betyder Skåne, betegnelse for det urolige område nord

som nogen har foreslået, fortaller for Ejder-floden.

Jordanes, at danskerne først er kom-

met til det nuvarende Danmark på

et tidspunkt før 500-ta11et, måske i De første tegn på

forbindelse med de mange store folke- en dansk stat
vandringer i de første århundreder af For at man kan tale om en stat, skal

vor tidsregning. Men det er en meget der være et samfund med arbejds-

usikker konstruktion, som hviler på deling mellem forskellige grupper,

en spinkel overlevering hos en enkelt bureaukrati, kommunikation og en vis

forfatter. centralisering med en hersker i midten.

I slutningen af 500-ta11et beretter Hvis herskeren regerer over et tilstrak-

Cxregor af Tours om den uheldige kon- keligt stort område, er han ikke lan-

ge over danerne, Chochillaicus, som gere en høvdin8, men en rigtig konge.

angreb den frankiske konges kyster. Så har vi begyndelsen til en stat.

Belæsset med bytte vendte danerne Arkaologer har i løbet af 1900-

tilbage til skibene, og Chochillaicus tallet fundet valdi@e militare anlag,

dannede bagtrop for at beskyeie sine som går helt tilbage til årene omkring

mand. Men danerne blev indhentet og Kristi fødsel. Olgerdiget fra midten

tvunget til at aflevere fanger og bytte, af 100-tallet, som strakker sig fra

og Chochillaicus blev hugget ned. Den Aabenraa til Ting;lev, 12 kilometer,

aldst kendte danske konge er altså bygget af 90.000 store egetraer! Æ

kun kendt, fordi han tabte et slag og Vold, næsten lige så lang, 100 år se-

blev dræbt. Hvilket landområde, han nere. Begge anlag er bygget som tro

har hersket over, ved vi ikke. kopi € r af de avancerede, romerske

65

3
 DANERNE

Hvorfra stammer ordet daner? Det har ivri- meget godt med, at mange folkeslag kalder
ge sprogforskere en rakke bud på, som alle sig selv for mennesker i modsætning til
bygger på en tolkning af lignende ord på alle naboerne. Måske har det noget at gøre
andre indoeuropæiske sprog. På oldengelsk med oldtyske ord som "tenne", fast grund,
betyder "denu" en dal, så måske betyder da- "tanne", skovtræ, "dane", sumpområde, eller
nerne bare lavlandsbeboerne. På oldirsk be- måske endda sanskrit "dhanu", bue. Det er
tyder "dune" et menneske, og det ville passe alt sammen meget spekulativt.

)annevirke

Oversigt over voldanlagget Dannevirke.

befæstningsanlæg langs kejserrigets sumpede områder i vest. Den afskaerer

graense hele vejen gennem Europa. De Sønderjylland fra de saksiske områder

danske voldanlag er imponerende og mod syd. Dannevirke er så lang, at

har krævet organisation og struktur. den må have varet svær at bemande.

Men er de tegn på en stat? Det er et Volden har selvfølgelig haft en militar

spørgsmål om definition og kan ikke betydning, men den har også varet en

besvares entydigt. markering i landskabet. Hertil nåede

Men i 700-ta11et er man på mere kongens magt, hvad enten han så har

sikker grund. Det skyldes, at man kaldt sig konge af Danmark eller blot

i 1970'erne udviklede den dendro- af Sønderjylland.

kronologiske metode, en metode til Samtidig med Dannevirke opstod de

at datere fund ud fra traets årringe. aldste byer, Hedeby, Ribe o@Århus,
Dateringerne viser, at der skete en hel alle i første haIvdel af 700-ta11et. De

masse forskellige ting i begyndelsen var regulerede bydannelser med lige

af 700-ta11et. I 737 blev Dannevirke store jordlodder, adskilt fra hinanden

bygget, en godt ti kilometer lang vold, med en grøft. Der var plankebelagte

som traekker sig fra Slien i øst til de hoved8ader, som førte ned til kajan-

66 >> DANMARKS TILBLIVELSE

4
 skulle hele vejen udenom, hvis der var

bnig for det. Det er også så stort et

JJLAND
arbejde, at kanalen må have været i

brug permanent og ikke bare en gang

imellem. Der må altså have varet en

eller anden form for organiseret vagt-

tjeneste eller flådeenhed, som har va-

ret mobiliseret hele tiden, og som har

SAMSØ
skullet kontrollere det sydlige Kattegat.

Alt i alt er det ikke nogen helt ringe

kongemagt, som vi så småt begynder

BÆLTY SJÆl: N at ane kontureme af i begyndelsen af
STOREBÆLT
700-ta11et. Kanhavekanalen og de nye
FYN
handelsbyer viser også, hvad denne kon-

gemagt byggede på - rnilitær kontrol,

Samsø ligger gunstigt for overvågningen af sejadsen samfardsel, kornmunikation. Skibsfarten

gennem Lillebælt og Storebalt. Onsberg og Anne- var en nøglefaktor i'denne udvikling,
bjerg på Samsø et begge mere end 50 m høje.
både civilt og rnilitært, og det er et områ-

de, man i dag har opnået stor viden om.

laegget. I begyndelsen har de nye byer Fiskere i Roskilde fjord har altid

nok vare benyiiet til sæsonhandel, fået gammelt trae og wagstumper med

men snart blev bosattelsen perma- op i deres net, og i 1950'erne beslut-

nent. Handelen fik tydeligvis en større tede Nationalmuseet at undersøge det

rolle her i begyndelsen af 700-ta11et. naermere. 1957-62 udgravede man fem

Den nøje planlægning viser, at byerne vikingeskibe ud for Skuldelev, hvor

er skabt af en institution med magt - de havde ligget begravet i mudderet

uden tvivl af en konge, men igen ved på fjordbunden i nasten 1.OOO år. Det

vi ikke, hvor me@etdenne konge rege- førte til oprettelsen af Vikingeskibs-

rede over. museet i Roskilde og til en enestående

I726 blev der bygget en kanal dansk ekspertise i udgravninger under

tvaers igennem Samsø, Kanhavekana- vandet, den såkaldte marinarkaologi.

len, 1l meter bred, 500 meter lang og

over en meter dyb. For at bredderne

ikke skulle synke sammen og lukke ka- Handel, ekspansion og krig

nalen, blev den foret med e@estammer, Med den ny skibsteknologi fik Dan-

og det er dem, man kan datere i dag. mark en afgørende rolle i Vesteuropas

Samsø ligger strategisk godt, hvis man politik og økonomi. Middelhavet var

vil beherske sejladsen mellem Østjyl- blevet usikkert farvand efter oprettel-

land, Fyn og Sjælland. Formålet med sen af de islamiske stoniger i600- og

kanalen har klart vaeyet, at en flåde 700-ta11et, og forbindelsen mellem øst

kunne stikke gennem Samsø og ikke o(4vest gik nu gennem de russiske flo-

67

5
 d

En tegning d det langskib, som s

blev fundet ved Skuldelevi

s
Roskilde fjord.

li

Et vikingeskib består af hundredvis af små at man ikke brugte gennemgåendespanter

detaljer, der skal spille sammen, og det hele fra ra_lingtil ra_ling,men havdeet sa_tspan-
hviler på en enorm viden om, hvordan man ter til bunden og en anden konstruktion til
behandler trae. Man brugte ikke sav, og alle at afstive de øverste bordbra_dder.Herved
J
planker blev derfor hugget til med økse. opnår man, at den øverste del af skibet kan
Træet blev spejlkløvet med en barberblads- bevæge sig i forhold til den nederste,og det
skarp bil, en bred økse med skævt hoved. har betydning for, hvordan skibet fanger
Med den kunne tømreren skra_lle tynde spå- bølgerne. Men det har også stor betydning
ner af planken og hele tiden følge årerne i for, hvordan kraften fordeles og udlignes
træet. De færdige planker, eller bord, var kun mellem sejlet,som er forbundet med rælin-
2 cm tykke, men alligevel stærke nok til at gen, og masten,som sidder i kølsvinet,der
ba_re vægten af et par store ma_nd. De vejer er fæstnet til kølen.
næsten ingenting, og når de er kløvet af det Et godt vikingeskib var noget af ti-
friske, våde træ, kan de drejes og formes, så dens mest perfekte teknologi med både
de passer perfekt til skibets facon. styrke, fleksibilitet, manøvredygtighed og
En anden vigtig ting var at gøre skibets en hastighed,som kan stå mål med de mest
klinkbyggede skrog så smidigt og fleksibelt avanceredesejlskibei dag.
som muligt. Det nye ved vikingeskibene var,

,1€,:

'l

På Bayeux-tapetet fra tiden efterSlaget ved Hastingsr7066 vises her, hvorledes skibsbyggeriet
foregikmed
forskellige former for økser, bor og høvle.

68 >> DANMARKS TILBLIVELSE

6
der, Østersøen og Nordsøen. Arabiske i Normandiet, og beg:ge steder kan man

sølv- og guldmønter er fundet i meget stadig genkende de danske stednavne.

stort tal på isar Gotland og viser for- Mange af harlederne på disse eks-

bindelser til Bagdad og MellemØstens peditioner var småkonger, som forsøgte

andre rige byer. Fra omkring år 800 at skabe sig en position i det fremmede.

har danske vikinger tjent i den graske Hvis det lykkedes, kunne de så prøve at

kejsers livgarde i Konstantinopel. gøre sig gældende i Danmark og måske

Samtidig begyndte en voldsom eks- blive konge derhjemme. Men herskeme

pansion mod vest. I793 blev klosteret skiftede hurtigt i Danmark, og det er

Lindisfan"ie i Nordengland plyndret af meget usikkert, hvor stort et område de

laigere på hurtage skibe. I de følgende kontrollerede. Vi har mange navne på

200 år kampede danske vikinger i Eng- danske konger især fra frankiske kilder,

land. Mange slog sig ned og dyrkede men det er helt umuligt at sige, hvordan

jorden, og nogle blev @iftind i den lo- de var i familie med hinanden.

kale herskerelite. Noget tilsvarende skete

Kong Haralds borge var sttengt symmetrisk lagt ud og orienteret praecist efter verdenshjørnerne. Trelleborg på

Sjalland havde en forborg med en ekstra rakke huse.

7
69
 Jellingdynastiet skulle kunne matche Jesus og alle hel-
I begyndelsen af 900-ta11et blev Gorm generne.

konge med herskersade i Jelling. Hans Kristendommen sejrede ved magt.

søn Harald Blåtand blev døbt ong Omkring 980 byggede Harald staerke
965 og kunne bruge kristendommen borge i Nordjylland, på Fyn og Sjal-
til at sikre position over for riva-
sin land og formodentlig også i Skåne.
ler. Kristendommen var ikke ukendt i De kaldes trelleborge efter den første,
i- i, l

Danmark. I århundreder havde lokale som blev fundet uden for Slagelse og
stormænd tjent i udlandet i kristne udgravet i 1934-41. Borgene viser en
hære eller plyndret og bosat sig i krist- hØjt ridviklet byggeteknik. De er præ-
ne lande som England. Tyske kejsere cist cirkelrunde og deles af to hoved-
havde i flere tilfalde sendt missionæ- gader, der ligger nøjagtigt nord-syd og
rer til Danmark. Den mest kendte er øst-vest, og husene ligger fuldstandig
Ansgar, som i826 indledte en mission symmetrisk i regelmassige firkanter.
i Hedeby, men uden varige resriltater. Nogle historikere har gaettet på,
Det nye ved Harald Blåtand var, at borgene var kaserner for kri@erne,
at han helhjertet satte sit militaere og inden de drog mod England. Andre
politiske apparat bag la'istendommen. mener, at de var forsvar mod ydre
Han byggede den første kirke i Jel- fjender. Men beliggenheden af borgene
ling og opstillede i 980'erne den store og dateringen gør det meget mere
Jellingesten, som i dag er afbildet i sandsynligt, at det er Haralds tvangs-
danske pas. På den ene side vises den borge. Fra sit centrum i Jelling har han
sejrende Kristus, på den anden en lø- erobret resten af Danmark og, tvangs-
ves kamp mod drag'en - et symbol på kristnet befolkningen. Det tog nu sin
kristendommens sejr over hedenska- tid, op til flere generationer. Først hen
bet? I stive runer praler Harald af, at mod 1050 forsvinder de sidste heden-
han "vandt sig hele Danmark og Norge ske grave.
og gjorde danskerne kristne."
Det gamle hedenskab forsvandt, og
hvad det egent]ig gik ud på, ved vi Fra viking i vest til
meget dårligt. De drabelige fortællin- korsfarer i øst
ger om Tor og Odin og alle aserne ken- I IOOO-tallet opfattede de danske kon-
der vi naesten udelukkende fra sene, ger sig som herskere over et imperium,
kristne fortallinger, som kan have et kejserdømme. Knud den Store, der
forvansket det gamle til ukendelighed. regerede 1014/18-1035, brugte titlen
Og arkæologien og ninesten viser, at kejser over englaenderne og danskerne.
Tor og torshamre først kommer frem i Svend Estridsen sammenlignede sig
den religiøse biydningsperiode. Måske selv med den byzantinske kejser på
er de hedenske guder, som vi kender sine mønter, og han indgik i et euro-
dem i dag, en reaktion på kristendom- pæisk politisk netværk, som støttede
mens fremmarch, en nyopfindelse der kirkelige reformer og paven imod den

70

8
>> DANMARKS TILBLIVELSE
2. Widukind om Haralds 3. Adam af Bremen om
overgang til Haralds overgang til kristen-
kristendommen dommen

Den tyske murøh Wiaukiria af Corvey, der Fplgertde tehst er et uadrag 4 klam 4
le'ueCle i900-ta.11et, skrev"8ahserrbes histo- Bremerts'De hamburgshe ærkebispers
historie og Norderts beskrivelse", der er
rie", hvora.f fi»lge'tødetehst er et uddrctg.
fra slutrtingen. rxf IOOO-tallet.
Danerne var fra gammel tidkristne, men
tjente ikke desto mindre afguderne efter Så snart kong Otto (: af Sachsen) var

hedningeskik. Nuhændte det en gang, at blevet befriet for sine brØdres efterstræ-

derved et gilde, hvor kongenvar tilstede, belser, gjorde han ret og retfærdighed

opstod en trætte (:strid) om dyrkelsen af for folkene. Da han derpå havde lagt næ-

guderne, idet danerne påstod, at Kristus sten alle de riger, somvar faldet fra efter

var en gud, men at der også var andre Karls (: Karl den Store af Frankrig) dØd,

guder, der var stlrre end han, da de lod ind under sit herredlmme, greb han til
menneskene se langt st(»rre tegn ogundere våben mod danerne, som tidligere hans

end Kristus. Herimod vidnede en klerk fader havde slåeti krig. De pQnsede på at

(:gejstlig), der nu har viet Gud sit liv, en f(bre krig og myrdede ved Hedeby Ottos

biskop ved navn Poppo, at dervar en ene- udsendinge tilligemed markgreven samt

ste sand gud og fader og hans enbårne udryddede hele sachserkolonien fuldstæn-

Jesus Kristus og den Hel- dig. For at hævne dette rykkede kongen (:
sBn vor Herre
ligånd, medens afguderne var dæmoner Otto) straks med en hær ind i Danmark.
og ikke guder. Kong Harald, om hvem det Efter at have overskredet danernes graen-

siges, at han var ivrig efter at hlre, men sernærker, som i sin tid var blevet re:3st
sendrægtig i at tale, spurgte ham nu, om ved Slesvig (: Dannevirke), hærgede han

hanvarvillig til at bevise denne tro på sig hele landet med ild og sværd (...)

selv, hvortil Poppo uden tlven svarede ja. Da han drog tilbage, gik Harald imod

Kongen Iod så klerken sætte under opsyn ham ved SIesvig og leverede ham slag. I

til dagen efter, og da detvar blevet morgen, dette kæmpede begge parter tappert, men

lodhan et stort, tungt stykke jern ophede sachserne gik af med sejren, og danerne

og bBdklerken bære det glBdende jern for måtte overvundne trække sig tilbage til

denkatolske tro. Den Kristi bekender greb skibene. Omsider kom man overens om

uden vaklen jernet og bar det så længe fredsvilkårene; Harald underkastede

kongen bestemte, fremviste så sin hånd, sig Otto, modtog riget af ham og lovede

dervar uskadt, og overtydede således alle at antage kristendommen. Umiddelbart

om den katolske tros sandhed. Derover efter lod Harald sig dØbe sammen med

omvendte kongen sig, besluttede at ære sin hustru Gunhild og sin lille sØn, som

alene som Gud og bld de folk, han vor konge (: Otto) holdt over dåben og
Kristus
herslcede over, at forkaste afguderne, og kaldte Svenotto.
han viste senere præsterne og Guds tje-
nere skyldig ære.

9
44 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
 3. Middelalderen
Ca. 1050-1500

Til middelalderen har'vi et meget bedre kil- periode med stor befollcningstilvaekst ogop-
demateriale end tilvilcingetiden. Det s§ldes dyrkningafny jord.
primært, at der nu - takketvære de gejstli- Senmiddelalderen ca. 1300-1500 er præ-
ges kundskaber - elcsisterer skriftligekilder i getafstorekriserogopløsningi 1300-ta11et,
ret stort omfang. De skriftlige kilder er i høj men iløbet af 1400-ta11et kornmer der en sta-
grad dokumenter, som omhandler fast ejen- bilisering. Specielt sker der en vækst ibyerne
dom, gaverogarveforhold, men derfindes ogbyerhvervene, ogmagtfordelingen mellem
ogsåkrøniker oghistoriske beretninger med kongemagten, kirken ogstormændene an-
mange oplysninger. Derudover er der bevaret dres.
bygningersåsom borganlæg, Icirker ogklo-
stre, ogarkæologerne har fundet store rnæng- Det feudale system
der genstande, som giver et godt indblik i I middeIaldersamfundetvar landbruget basis
dagligdagen. for magt ogindflydelse, ogde store jordejere
Middelalderen i Danmarlcunderinddeles i varkongemagten, herremændene ogkirken.
tre perioder. Den største del afbefolkningen bestod af
Tiåigmiddelalder ca.1050-1150 er præ- bønder, som enten kunne være selvejere eller
get afkirkens konsolideringi landet. fæstebønder, men de hayde ilcke del i mag-
Højmiddelalderen ca. 1150-1300 er en ten, oghar derfor ikke efterladt sigmange
slcriftlige kilder. Købrnænd oghåndværkere
Middelalderen i Sydeuropa og udgjorde i begyndelsen afmiddelalderen en
Nordeuropa megetlille del afbefo&ningen, men detvar

I den sydlige del af Europa regnes middelalderen den gruppe, som voksede stærkest i løbet af

fra omlcring år 500, da Det vestromei-ske Rige 1400-ta11et, dahandelen fik et stort opsving.
brød sammen. Dengang var de økonomiske, poli- Det meste afVesteuropavar i middelalde-

tiske og kulturelle påvirkninger imidlertid ren præget af-det 'feudale system. Betegnelsen
lang tid
om at brede sig op gennem kontinentet, så i Nor- komrner afdet latinske ord "feudum", som

den i-egnes middelalderens start først omkring åi- betyderlån eller len. Feudalismen opstod, da

1050,davikingetiden krigmedvæbnede rytterhære blev alminde-

varforbi.Tilsvarende slut-
tede middelalderen lig. Forkongemagtenvar det meget dyrt at
også tidligere i Sydeuropa
end i Norden. Renæssancen begyndte i de noi-d- have en stor stående hær. Derfor blev der ind-

italienske byer i anden halvdel af I 300-ta11et,n'iens ført et system, hvorkongens betroede mænd

middelalderen i Noi-den varei-til oml<ring år

- herremændene - aflagde en troskabsed

1500. Ofte bruges reformationens gennemførelse

tilkongen ogf'aorpligtede sigtil at stille med

i Danmarki et antalvaebnede ryttere, nårkongen lcræ-

1536 som den symbolske afslutning
for middelalderen. vede det. Til gengaeld for denne forpligtelse
fik de skattefrihedsamt ret til aLle indtægter

MIDDELALDEREN
10
(J. 1050-1500
31
fra bønderne på deres jord. Eventuelt fi1(de
yderligere overdra,gct jord ilen, også med ret

til alle indtægterne derfra. Oprindeligvar

faotIeningen kun pålivstid, men efterMnden

blevlenene arvelige.
Kirken blev en stor jordejer i kraft afde

mange gaver, som den fikafkongemagten og

herremændene til gengæMfor mdelige tjene-

ster. På den måde blevl«rken en religiøs, po-

litisk ogøkonomisk magt idet middelalder-

lige samfiind.

Jordejerne havde pligt til at beskytte bøn-

derne på deres jord til gengæld for retten til

afgifterne fra jorden. En &stebonde Icunne

således være i fæste enten på etkongeligt ejet

gods, under en herremand eller på et gods

ejet afkirken. På den mådevar det feudale sy-

stem en samfundsordningmed en langrakke

gensidige rettigheder ogforpligtelser opad og somme-

etklæde,
ISkt. KnutlsKirke i (JMensefintles
nesatbave væretbrugttijatinclsvøbeKnuddenHel-
nedad isamfundet.
system gavkongemagten mu- medøme,fremstil-
ligesknogjer.Det er etsi[ketæppe
Det feudale
letiåetvestb(yzantinskeomrMe. Motitietpå /elæ:leter
lighed for hurtigt at kunne stille en stor hær.
seterebru@4 GeorgJensenDamasktil endug,som
I praksis rummede systemet også store kon-
K:nutlsørne':
':SÅat.
blevrsol@'umlernravnet
fliktmuligheder. Hvis en meget stor del af

landetvarejet afherrernændene ogkirken el- om etab1eringafdenkirke1ige organisation af

lervar forlenet ud,var kongemagtens indtæg- Danmark.

ter staerktformindskede, Eorderkom ingen Svend Estridsen havde 1l sønner, hvoraf

skatter tilkongen fra disse områder. I sådan de fem opnåede at blive konge efier ham. En

en situation kunne detvære svært forkongen afhans sønner, Knud den Hellige (1080-

at bevare magten over herremændene. Hi- 86), forsøgte at rejse en hzr for at generobre

storienviser mange eksempIer på en stærkt England, men herremændene gjorde oprør,

svækket kongemagt, hvor herremaendene slog og det endte med, at Knud blev myrdet iAl-

sigsamrnen ogdikteredekongen nogIe skrap- bani Kirke i Odense, hvor han havde søgt

pe betingelser Eor overhovedet atville accep- tilflugt. Perioden f-ra Svends død til midten

tere kongens herredørnme. af IIOO-talIet var mest præget af gentagne

stridigheder om magten, hvor landets Eø-

De første middelalderkonger rende slægter førte deres kongekandidater

Den første middelalderkonge Svend Estrid- frem ogsøgte at fjerne konkurrenter til tro-

sen (1047-74) brugte begyndelsen afsin re- nen.

geringstid på at kæmpe medden norske kon-

ge Harald Hårderåde om magten iDanmark, Valdemarstiden ogkorstogi

men fra omkring 1060 fikSvend overtaget og Østersøområdet 1157-1241

kunne konsolidere sin position, bl.a. ved at Valdemar den Store (1157-1182) stabilise-

udstede et monopol på at slå mønter i Dan- rede sin magt ved hjælp afet nært sarnarbejde

mark. Hansamarbejdedeogsåmedl6rken medkirken, først ogf-reri'unest med biskop

32 MIDDELALDEREN
11
CA. 1050-1500
 Absalon, som hankendte allerede fra barn-
Landskabslovene
dornmen.
UnderValdemar Seji- blev der nedskrevet en Valdemar Eørte en meget aktivudenrigs-
rækl<e vigtige dokumenter: Nogle af de vigtig- politik, som satsede på at sila'e kongedøm-
ste var de såkaldte landskabslove, der gjaldt for met i forhold til den tyske kejser'ogpå at
hveit sit område af landet. EI'l for Skåne, Halland bekæmpevenderne, derboedesydforDan-
og Blekinge, en foi- Sjælland med omliggende øer markved Østersøen. Venderne havde benyt-
og en for Jylland og Fyn. Den sidste, Jyske Lov, tet denlange borgerkrigsperiode tilhyppige
skulle formodentlig have væi-et landsdakkende. overfald på de østdanske kyster.
Dens fortale bruges stadig hyppigt som et ud- I midten af 1 lOO-talletvar der blevet
sagn, dei- også er alduelti moderne samfund: pro1dameretkristentkorstogmod de ikke-
"Med lov skal land bygges, men ville enhver nø- kristne vendere, men ivirkelighedenvar der
jes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da tale om danske erobringstogter. I løbet af
behøvede man ild<e nogen lov... Loven skal il<ke 1160'erne blev der jævnligt foretaget togter

gøres eller sl<rives til nogen mands særlige fordel, modvenderne,ogdetku1mineredei1169

men efter alle deres tarv, som borilandet. Heller med erobringen afR%en ogindtagelsen af
il<ke skal nogen mand dømme mod den lov, som borgen Arkona, hvorvendernes helligdom
kongen giver; og landet vedtager: Den lov, som Svantevit blev opbevaret. Den blevhugget
kongen giver; og som landet vedtager; den kan han op ogbtændt. Valdemar opførte en række
heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, stenborgeved de kyster, somvar mest tilgæn-

medmindre den åbenbart sti-ider i"nod Guds oi-d." gelige forveniske overfa{d. Vordingborg,
He1singborgogNyborger nogle afdem.

DagmarkorsetfraSkt.BendtsKirkeiRingsted,forsideogbagside.Korseterfraca.
1000or(b.'ev,4mrlrti'rr:1rnud-
gmvningi1600-tået.DetkaldesDagrnarkorsetefterVlåenar2.sførstedronning,itiintlorlcij.'.l'.
I)trvUes
ikkemegetomdronningDagmar Mytenomhentlesskønbedoggoåedstammerfra enfo[kevisefia 1500-tal1et.

M I D D E L A L D E R E N ' C A. 10 5 0-15 0 0 12
33
 13
VENDSYSSEL
V}qkøl
Raiiaem'
a Ka!o
+HcrrcvaJ
a,:!y +Da11i7
mn"
xØ ;
' Ilingstcd
+Skovk16sier
SLE
NORDALB!NGIEN
OmrMerumlerdanskherreÅømmeibegyndelsenafl200-tallet.DerudovervarEstlamldanskstyretfra121 9.
 15.juni 1219.Majet
vedLyrtdanise
C.A.Lorentzen:Dannebrogfaldernedfia himlenunderVolmerslaget
eropståetibegymlel-
1809.MytenomDannebroyderjåltnedfiåimjenunrderVålemarsslagetiEstlaml,
seri41500-ta11et.

at tvinge kongen til at underskrive en hånd-

Ekspansionen iØstersøområdetfortsatte
f7æstning. En Mndf-aestninger en form for
iu'iderValdemars to sønner Knud 6. (1182-
kontralct. Den indeholder en række betingel-
1202) og%irlrmqr S2i' (1202-1241), og
østpå Iangs Østersø- ser, som kongen måtte love herretnændene
erobringerne fortsatte
at opfylde for at blive konge. I 1282 måtte
ens kyst. I1219 blevEstland erobret, ogder-
rægtig- kongErilc forpligte sigtil hvert år at indkal-
medvar den danskekonge en afde
dog ikke længe. de "rigets bedste mænd" til en forhandling
ste i Nordeuropa. Det holdt
om landets forhold, oghan bIev begrænset i
I1223 blevValdemar oghans søn taget til
sine indgreb mod de stormænd, som havde
fange under en jagt og sad fanget de næste
en formue, og vaeret imodham. Kun &e år senere i1286
tre år. Løsesilrnmen udgjorde
blevErik Klippingmyrdet iFinderup Lade
det betød, at Østersøherrerlømmet gik tabt.
vedViborg. Hvem mordernevar, vides iklce.
Kun Estland blev tilbage under den danske
En raelcke stormænd med marsk StigAnder-
krone.
sen i spidsen blev dømt fredløse for mordet,

men om detvar devirlcelige gerningsmænd

Danmarkiopløsning 1241-1340

hundrede år fra 1241 til 1340 erukendt. Hånd&stningernevarimidlertid

I de omtrent
i opløsning, ogårs.t- lcommet for at blive.
var Danmarlcrtærmest
system og Begyndelsen af 1300-ta11etvar ren opløs-
gen skal nok søgcs idet feudale
ning, hvorkongen ogstorrnændene førte la'ig
dets ulemper: stridigheder mellem konge-
mod hinanden ogfinansieredekrigenved at
magten, herremændene ogkirken.
lylc- pantsætte Iandet til tyske hertuger. Fra 1332
UnderkongErikKlipping(1259-86)
gangde danske stortnænd ti11340 var landet uden konge.
kedes det for første

1435
MIDDEIJLDEREN - CA. 1050-1500
ogcistercienserordenen. Begge ordener blev som lcunne skrive de dokumenter, kongen

megetvelhavende talcketvaeredemange ønskede.

gaver, somkongemagten ogstormaendene I den tialige middelaldervar der Eor det

skænkede dem for at liolde sjælemesser ogfor meste et godt s;unarbejde mellem konge- og

opholdiklostrene.Midti 1200-ta11etb1ev kirkemagt, men i anden halvdel af 1200-ta1-

tiggerordenerne introduceret, nemligdomi- letvar der enlangperiode, hvorlcirkenvar

nikanerne (sortebrødrene) ogfranciskanerne i stridmedkongemagtenogu%ttede alle

(gråbrødrene). Tiggermunkeklostrene1å al- de gejstlige magtmidler, som den havde,

tid ibyerne, da devar afhaengige afmange herunder interdikt (forbudmod at holde

menneskers tilstedeværelse. I stort set alle gudstjeneste) ogbandlysning (udstødelse af

danskekøbstæderhar derværet mindst 6t kirken ogudelukkelse fra alle kirkelige sakra-

kloster. De fleste er nu revet med, men byer menter). De stridende gejstlige appelIerede

som Ribe ogHelsingør har stadigstorslåede til paven i Rom, men pavenvalgte at føre

klosteranlæg. realpolitik ogikkekomme i åben konflikt

I klostrenelevede miu"ikene et strengt, re- medkongemagten. Fra midten af 1300-ta1-

gelbundetliv. "Bed ogarbejd" var det over- let accepterede kirken at måtte underkaste

ordnede princip. Dagenvar struktureret ud sigkongemagten. Til gengældvoksede kir-

fra tidebønnerne: Der blevbedt syv gange i kers ogklostres ejendom, ogi begyndelsen af

Iøbet afdagen og6n gangom natten. Imel- 1500-ta11et ejede Icirken ornkringen tredjedel

aflandets jord.
lem bønnernevar der tid til $sisk arbejde
eller læsningogskrivning. Ved optagelsen i

klostret forpligtede munkene sigtil at over- Stormændene

holde de tre klosterløfter: lydighed, fattig- Grundlaget for stormændenes position isam-

dom ogkyslched, dvs. seksuel afholdenhed. I detvar deres løfte tilkongen om at stille

klostrene rnåtte der ikke spises kød fra firefo- væbnede ryttere ikrig. Dettekunne de gøre

dede dyr, ogmunkene havde lange ogMrde på basis afindtægterne fra deres jord ogEra

fasteperioder. deres fæstebønder. I den tidlige middelalder

Nonneklostre fandtes også, men &lles var stormandsgruppen meget forskelligartet.

forklostrenevar, at beboerne ofie var mo&e Nogle stormænd ejede omfattende godser,

mennesker. Mange gik først ikloster som mens andrekun ejede et par enkelte gårde.

enker ener enkemænd. Kun relativt :Eålcom i MiddelaIderen igennem var der jævnligt

kloster fra den tidlige ungdom. magtkampe mellem kongemagten ogstor-

rnændene.Denregerendekongesøgtenor- ,

Kirken som åndelig ogverdsligmagt malt at få udpeget sin e&erfølger - ofte sin

Kirkens :Funktionvar både åndeligogverds- søn - mens han stadigvarved magten. Hvis

lig. Kirken skullevia sine bønner sikre be- kongemagten stod stærkt, ville stormændene

folkningen frelse, dvs. deliGuds nMe samt i RigsrMet følgekongens ønske, men iflere

det evige Iiv. Dernæst stod kirken for en raek- til&lde naegtede stormændene at goående

ke hellige handlinger, de såkaldte sakramen- en efterfølger, ogi så faldvar der lagt op til

ter, der omfattede: dåb, nadver, konfirma- stridigheder efterkongens død. Oftevar der

tion, skriftemål, den sidste olie, ordination tætte familiemæssige bånd mellem stormæn-

ogægteskab. Denverdslige tion hang dene ogde gejstlige, for detvar almindeligt,

sammenmed, atdetstortsetkunvarIcirkens at deyngre sønner ifamiIierne gjorde kirkelig

folk, som kunnelæse ogsla'ive, ogtilkongens karriere, ogde fornemste stormandss)ægter

hoEvar der altid tillcnyttet nogle gejstlige, varogså titforbundetmedkongefamilien

MIDDEL ALDEREN CA. 1050-1500

15
39
 Biskop Absalon og Saxo

Absalon stammede fra den maglfulde Hvide-

slægt fi-aVestsjalland. Absalon og hans broder

Esbern Snare voksede op sammen medValde-

mar den Store, som var i pleje hos familien. Ab-

salon blev tidligt udset til en kirkelig karriere og

blev som ung sendt til Paris for at studere. Han

kom tilbage nogenlunde på det tidspunkt, hvor

Valdemar blev konge, og de to kom til at køre et

tæt samarbejde både indenrigs- og udenrigspo-

litisk. Absalon blev udnævnt til biskop over Ros-

kilde Stift. Han spillede en fremtrædende rolle i

forbindelse med togterne mod venderne.

Da ærkebispesædet i Lund blev ledigt i I I 77,

overtog Absalon også denne post, og helt mod

skik qg brug fortsatte han samtidig som biskop i

Roskilde. Absalon er også kendt som grundlagger

af København, der var ment som både en han-

delsplads og en borg rettet mod venderne.

Absalons gerningei- er godt kendte, fordi han selv

bad Saxo, også en fremtrædende gejstlig, om at

skrive en Danmarkshistorie, på latin "Gesta Da-

norum" - Danernes bedrifter: Saxos vark er en

Biskop åsalon pÅ Købenbavns RMbus, bvor ban
vigtig kilde til middelalderen, men hans fremstilling
byltles som Købenbavns g»"undlægge>: Nye arkæolo-
afAbsalon præges tydeligL af, at det var et bestil-
giske undersøgelser imUlertid atder a[lerede
uiser
lingsværk, og Saxo forherliger i udpræget grad Ab-
i begyntlelsen
41000-ta1let var en betylelig bypå
salons gerninger: steslet.

gennem ægteskaber. Imidtenaf 1300-talletkomenstorkrise,

Sær1igiopløsningstiden 1241-1340 mar- sommedførte en betydeligaendringafstor-

kerede stormændene sigstærkt. Det ses f.eks. mandsgruppen. Krisen gav indtægtstab for

ved den første håndfæstning, somErikKIip- aue jordejere. Det kunne de stå jordejere

pingrnåtteunderskrive i1282. Frasamme ikkelclare retlangtid, så de blevhurtigt tvun-

periode kan man ud Era arkæologiske fund get til at sælge. De store jordejere havde deri-

se, at mange storrnænd byggede småvoldste- modkapital til atkøbe op, så derfor blev jor-

der ude i svært tilgaengeligt tertæn, hvortil de densamlet på&rre hænder oglavadelen, de

rykkede deres bopæl. Devidste ganslceklart, såkaldte væbnere, sank ned til at blive almin-

at hvis kongemagten ilckevari stand til at deligbønder.

etablere ro og orden i riget, måtte devære i Iløbet af 1400-ta11et ændrede la'igstekno-

stand til atforsvare sigselv. Under Margrete logien sig, såkrigmedvæbnet rytteri blevaf-

1. var derkommet anderledes orden på tin- løst af fodfolk, som normaltvar lejetropper.

gene. Hun forbød i1396 ganslce enkelt stor- Alligevellykkedes det stormændene at bevare

mændene at bygge borge. Detvar et konge- deres oprindelige privilegier med skattefri

ligt privilegium, hævdede hun. jordejendom, selv om modydelsen var faldet

40 MIDDELALDEREN CA. 1050-1500

16
 væk. Rigets mægtigste maend samarbejdede de store landboref-ormer omkringår 1800:
iRigsrådet, hvor de krævede indflydelse på trevangsbruget (se illustration). Når befolk-
landets anliggender, ogde fil( en ræklce arveli- ningen ilandsbyenvoksede, kunne man i

ge privilegier som monopol påvissekongeli- første omganginddrage noget afoverdrevet

ge embeder. Detvar også dem, som beklædte til dyrkning. Men på et tidspunkt blev der
de højeste kirkelige embeder. for Iangt ud til de fjerneste marker, og såvar
det nemmere at anlægge en helt nylandsby.
Bønder oglandbrug Det skete i stort omfangi 1200-ta11et. Det er
Selv om bønderne udgjorde størstedelen de såkaldte "torper", hvilket betyder en lille
afbefolkningen, er det den gruppe, vived landsby eller en enkelt gård, som er udflyt-
mindst om. De efterlod ikke skriftligekiIder. tet fra en moderIandsby. SprogIigt omformes
Hvis de optræder i dolaimenterne, er det som -torp til endelsen -rup, -drup og-strup, og
fæstebønder med angivelse afdeydelser, som byer med denne endelse er der hundredvis af
de skulle aflevere tilherremanden e&rkir- i Danmark.
ken for deres jord, f.eks. rug, byg, høns, gæs,

lcre'aturer, smør o.a. Bønderne optræder også Den sorte Død

meget beskedent idet arkæologiske materiale. I 1300-talletb1evDanmarkramtaf-enlang
Dehuse, de boede i, harværet bygget aflet rakke kriser. I begyndelsen afirhundredet
forgaengelige materialer. Når devar udslidte, var der en raekke år meddårlighøst, hvilket
blev de revet ned ogerstattet afnogle andre, formodentligskyldes enklimaforværringmed
ogde har &ke sat sigvarige arkæologiske spor. kolde ogregnfulde somre. Krisenkulrnine-
Middelalderen var frem til udgangen af rede medDen sorte Død, en byldepest, som
1200-ta11et en tid med befolkningsvækst, og hargede i Europa 1347-52 ogramte Dan-
derforvar der behovfor envoksende pro- mark 1349-50, men blevefterfulgt afflere
duktion affødevarer. I denne periode opstod mindre pestepidemier senere i 1300-ta11et.
en dyrkningsstruktur, somholdthelt Erem til Manmener, atomkring40 % afbefolla"iin-
gen døde i f-orbindelse medkrisen. Af den
grund opstod der mangel påarbejdskraft, og
det blevsåsvært for jordejerne at fåfæstet de-
res gårde ud, at store områderrundt i landet
b1ev1agtødeogistedet anvendttilsvin,som
gik påolden. For de bønder, som overlevede
la'isen, blevforholdene bedre, dajordejerne
nu måttekonkurrere om arbejdskraften, og

derfor blevEæstea%ifternesatned. I en lang

periodekunne det bedre betale sigatvære Eæ-
stebonde end selvejer, forfæstebønderne sad
billigere idet end selvejerne, som blev pålagt
stadigstigende skatter afakongemagten.
Princippet i trevangsbruget tmr, d landsbyens jord Manglen påarbejdskraft medførte en om-
varopdelti tre vange,hvor4de to blevdyrketogden lagningaf1andbruget. novedvægten blev
tre4e lå brå. Dyrkningenroterede, såleÅes
at hver nulagt påkvægavl, hvor det førvarkornavl.
vanglå brakhverttre4e år kngenevar umleriml-
Det krævede mindre arbejdskraft at have no-
delt i åse, som igen vttr inMelt i agre. På den måde
get kvægtil at gå og græsse end at dyrkekorn.
fik ajle lantlsbyens
gårdedel i bMe dengoåeogden
Mrjige jord. Kød bIev en biLligerevare end brød. I Iøbet

17
I MIDDELALDEREN CA. 1050-1500 41
 indkomst fra de mange skibe, som passerede

til ogfra Østersøen.

Unionen blevstort set bevaret indtil

1448, da Danmark ogSverige fikhver sin

konge. Fra dansk side blev der gjort flere for-

søg på at genoprette unionen, men i1523 var

det uigenkaldeligt forbi.

Kirken - enstærkmagtfaktori
middelalderen
Straks frastarten afmiddelalderen begyndte

opbygningen afen kirkeligmagt, som blev

en integreret deI afdet f-eudale system. Kon-

bevidst om, hvorvigtigt

DronningMargreteleve:lei høj grml optil sinfaz gemagtenvarhelt
hvad angår bandjekrafiogpojitisk be.dutsomhed detvar at stå på god fod med de lcirkelige
Hun NevsomlO-åriggiftmeåtlennorskekongeHå- myndigheder. Landet blev opdeltiotte bi-
kon ogfik sønnen Oluf, da hun var omkring18 år spedøi'nmer, ogihver bispeby blev der byg-
gammel Fra 1387 til 1412 udtvede hun tlet reelle
getendomkirke. I 1103/O4fikDanrnarksin
ÅlabastbustefraIÅbeck.
overNorden.
herredømme
egen ærkebiskop i Lund. Frem til midten af

1200-ta11etvar det bredt accepteret, at kon-

hærkongAIbrecht, ogMargrete bIev også re- gerne udnævnte bisperne. Netop det punkt

gent i Sverige. skulle senere give anledningtil alvorlige stri-

Kalmarunionen, somvar etkongef;æ&s- dighedermellemlcongemagten ogkirken.

skab mellem de tre lande, blevformelt etab- Det økonomiske grundlagforkirken blev

lereti 1397,daErikafPommern-Margretes indførelse afen fast skat, som alle betalte.

barnebarn - blevudnævnt tilkonge. Navnet pådenvar tiende, for bønderne skuI-

søsters

Margete beholdtimidlertid den reelle magt le aflevere en tiendedel afhøsten tilkirken.

indtil sin død i1412. Derudover fikkirken store gaver iform af

FormåIet med unionenvar at styrke de jordejendom afkongen ogstormaendene, så

nordiske lande modhansestæderne ogde kirken fik en solid indtaegt ogformue. Det

nordtyske fyrster. Der skullevære en fæl- ældste kendte eksempel på en sådan gave

Ies konge, men hvert land havde samtidigsit starmner fra 1085, dakongKnud (den Hel-

egetrigsråd, somkongens1cullesamarbejde lige) udstedte et dokument tilkirken i Lund.

aldrigat etablere et sam- Her forærede han kirken store jordareaIer, et

med. Det lykkedes
:rbejdemellem rigsrådenei de trelande, og større beløb i penge samt indtægter fra de bø-

modsætningerne mellem Sverige ogDan- deafgifter, somellers tilfaldtkongen. Doku-

mark slogsnart igennem. mentet er det førstekendte sammenhængen-

afPommern (1397-1439) var in- de brev i Danmarkshistorien, ogifølge brevet

Erik
gen succes som konge. Han løb indivaeldig vil Herrens forbandelse ramrne den, der ikke

modstand på grund afde 1crige, han bragte retter sigefter brevets inåold.

unionen ind iog de deraffølgende skatteud-

slcrivninger, oghan endte med at blive afsat Klostrene

Men detvarham, som De første Idostre blev grundlagt i Danmark i

:åhgsrMeti1439.
indførte Øresundstolden i 1426, hvilket i slutningen øE lOOO-tallet. De første ordener,

&re hundrede år sikrede Daiunark en soIid som fik fodfæste, var benedffctinerordenen

37
18
MIDDELALDEREN CA. 1050-1500
 Romansk og gotisk stil

De føi-ste kirkebygninger i Danmark var af træ,

blev bygget i natursten, men snart gik man også
og vi ved derfoi- meget lidt om dem, fordi de
i gang med at bygge af tilhugne granitsten eller
for længst er gået til. Men fra begyndelsen af
frådsten, hvor det var tilgængeligt. Fra omkring
I I OO-tallet gik et omfattende kirkebyggeri i gang,
1200 begyndte den nye teknologi at slå igen-
og frem til midlen af I 200-ta11et blev der bygget
nem: brændte sten, teglsten, en teknik, som var
omkring 2000 kirkei; nu i sten, og derror er de i
bragt til Danmark sydfra med de munke, som
langt større omfang bevarede. De ældste kii-ker
var kommet hertil for at grundlægge klostre.

Romansk kirkerum
Romanskkirkerum med
smÅ bøjtsiMentle æiintluer,
runde vintlttesbuerogkor-

buesamtfltætlttræloft.
Bindbjælke

Bræddeloft

Apsithvælv,
halvkuppelhvaelv

Kragsten

11t5'l

Gotisk I«irkerum
Gotiskkirkerum medkrytls- Krydsbånd

buå ogspitlsbuededør- og
Hanebånd
vintluesåbninger Spaer

Spaerstiver
Spiersko I

Hvælvkappe
Murkrone

Ribbe Krydshvaelv
Slutsten, ribbekryds.
hvaelvtop
Skjoldliue
I
Svikkelhul. -skvalderhul-

Kappeflig, svikkel
Ribbekonsol

il
Hva:lvpille Skibets I. Fag,
øiiligsie Fag

Koreis I rag Koreis 2. I'ag

38 MIDDELALDEREN - CA. 1050-1500

19
 somkunne sla'ive de dokumenter, kongen
ønskede.
I den tidlige middelaldervar der for det
meste et godt samarbejde mellem konge- og
kirkemagt, men i andenhalvdel af 1200-ta1-
letvar der en langperiode, hvorkirken var
i strid medkongemagten ogudnyttede alle
de gejstlige magtmidler, som den havde,
herunder interdikt (forbudmod at holde
gudstjeneste) ogbandlysning (udstødelse af
16rken ogudeIukkeIse fra aLIe kirkeIige sakra-
menter). De stridende gejstlige appellerede
til paven iRom, men pavenvalgte at føre
realpolitik ogikkekornrne i åben konflikt
medkongemagten. Fra midten øE1300-ta1-
let accepterede kirken at måtte underkaste
sigkongemagten. Til gengældvoksede kir-
kers ogklostres ejendom, ogi begyndelsen a'f
1500-ta11et ejede kirken omkringen tredjedel
aflandets jord.

Stormændene
Grunfflaget forstormændenes position i sam-
fundetvar deres Iøfte tiJkongen om at stiLle
vaebnede ryttere ikrig. Dettekuiu"ie de gøre
på basis afindtægterne fra deres jord ogfra
deres fæstebønder. I den tiåige middelalder
var stormandsgruppen meget forskelligartet.
Nogle stormaend ejede omfaattendegodser,
mens andrelain ejede et par enkelte gårde.
Middelalderen igennemvar der jævnligt
magtkampe mellem kongemagten ogstor-
mændene. Den regerendekonge søgte nor-,
Kirken SOm åndelig ogverdsligmagt malt at få udpeget sin efterfølger - ofte sin
Kirkens funktionvar bMe åndeligogverds- søn - mens han stadigvarved magten. Hvis
lig. Kirken skulleviasine bønner sikre be- kongemagten stod stærkt, ville stormændene
folkningen frelse, dvs. deliGuds nåde samt i Rigsrådet følge kongens ønske, men i flere
det evigeliv. Dernæst stod kirken for en ræk- til&lde nægtede stormaendene at godkende
kehelligehandlinger, de såkaldte sakramen- en efterfølger, ogisåfaldvar derlagt op til
ter, der omfattede: dåb, nadver, konfirma- stridigheder efterkongens . Ofte var der
tion, slcrffiemål, den sidste olie, ordination tætte familiemæssige bånd mellem stormæn-

ogægteskab. Denverdslige funktionhang dene ogde gejstlige, for detvar almindeligt,

sammenmed, atdetstortsetkunvarkirlcens at deyngre sønner i familierne gjordekirkelig
folk, somkunne læse ogskrive, ogtilkongens karriere, ogde fornemste stormandsslaegter
hofvar der altid tilknyttet nogle gejstlige, var også tit forbundet medkongefamilien

MID DELA LD EREN C A. 10 50-15 00

20
39
Maleri over middelalderens samfundsopbygning, 1382
Fra: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie (i-bog):
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156

Middelaldersamfundet var et landbrugs-samfund, hvor prestige og rigdom i samfundet afhang af, hvor meget jord man havde.
Hovedparten af jorden var ejet af kongen, godsejere eller kirken. Jorden blev dyrket af fæstebønder, der lejede (fæstede) jorden
og betalte afgifter til godsejeren. Markerne var inddelt i to eller tre vange, hvor der blev dyrket forskellige afgrøder. Fæstebønderne
havde agerstrimler i hver vang og skulle koordinere arbejdet i marken.

21
 Fransk bogmaleri fra middelalderen
Fra: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1. Columbus, 2020. s. 127

Klerk,3 ridder og bonde: De tredelte samfund. Ifølge middelaldersamfundets ideologi havde hver
5 samfundsgruppe („stand“) sin egen funktion til gavn for helheden: at frelse, at beskytte og at brødføde.
Billedet, der er en illustration fra en bog, viser dog ikke, at bønderne udgjorde ni tiendedele af
befolkningen.

3
Klerk [: som hører til den katolske kirkes præsteskab]

22
 REFORMATlON
OG RENÆSSANCE
1500-1650

Den opdeling i stænder, som fandt sted i slutningen af middelalderen,

fandt i 1500-ta11et sin faste form. En borgerkrig, Grevens fejde, (1534-
1586) rystede systemet, men stændersamfundet bestod, og adelen
bevarede endnu i 100 år sin dominerende stilling ved siden af konge-
magten. Derimod forsvandt den katolske gejstlighed som privilegeret
stand. I 1536 gennemfØrtes reformationen, der medfØrte den danske
kirkes brud med paven i Rom. I Danmark steg befokningstallet som i

det Bvrige Europa, og der var gode afsætningsmuligheder for danske

landbrugsvarer. Det kom især storbØnderne til gode, mens det blev
hårde tider for småfolk.

Stændersamfundet
(Grevens

'v for en Et stændersamfund er et samfund, hvor hver stand har sin egen
vedhom- funktion og egne specielle rettigheder og pligter. Et sådant samfund
udvikledes fra slutningen af middelalderen, og 1500-ta11et blev dets
klassiske periode. Ideen var, at samfundet skulle fungere efter, hvad
man opfattede som en guddommeligt indstiftet rangorden og arbejds-
deling, menneskelig lighed kom ikke på tale.
adelige I den katolske tid var gejstligheden f(»rste stand, da kirken opfat-
! mea hri- tedes som den nldvendige formidler til sjælenes frelse. Anden stand
xrhb3j": ka.- var godsejerklassen eller adelen, der skulle forsvare riget. Disse to
rudt, hug- stænder havde en privilegeret særstilling og opfattede sig selv som
rruzehiste. i frie i modsætning til tredie og fjerde stand, borgere og bBnder, SO:'

er en blev kaldt "ufrie og vanbyrdige". Blndernes opgave var at producere

cr.er op- mad til hele samfundet og borgernes at handle og drive håndværk.
lange Ved reformationen i 1536 mistede gejstligheden sin privilegerede
stilling, og adelen var alene om at være en "fri" stand. Til gengæld
var dens stilling i samfundet i de fØlgende 100 år så dominerende,
at nogle historikere taler om "adelsvældens tid". Omkring 1550 talte
adelen ca. 2.000 personer dvs. kun en kvart % af hele befolkningen.
III. De ejede ca 45% af landets jord, mens 50% ejedes af kronen og 5%

23
REFORMATION OG RENÆSSANCE 1500-1650 73
 af selvejerbBnder. I den fåtallige adelsstand var der tilmed en kerne
af 40-50 slægter, hØjadelen, som både besad de stØrste godser og de
stlrste privilegier.
Disse privilegier, som var fastlagt i håndfaestninger og love, gav

adeIen eneret på rigets ledende embeder, kansler ("statsminister"),

Irleen merl stæn- rigshofmester ("indenrigs- og justitsminister"), rentemester ("finans-

minister"), marsk (haerchef) og admiral (flådechef). Desuden kunne

aersctmftuødet var,
alene adelige sidde i rigsrådet. Detvar en forsamling på ca. 20 personer,
at sctmfundet shul-
der blev opfattet som repræsentanter for hele folket, og som skulle
le ftingere efter en
guddommelig ind- kontrollere kongemagten og give sit samtykke ved vigtige beslutnin-

ger som skatteudskrivning og krigserklæring. Endelig havde adelen

stiftet opd.eling.
Her ouerræhhes monopol på lensmandsstillinger. Lensmænd var kongelige embeds-

suæraet til aaels- rnænd rundt om i landet, som bestyrede kronens gods og var stedets

manaen, scepter og Bverste både civilt og militært.

myndighed Dg blev 1lnnet ved en del
hrone til hon.gert, af godsets overskud og ved de llder, der blev idlmt.
bibelen. til præsten Adelen havde også som godsejere en række særrettigheder. De

og plejlen til borø- havde frihed for ordinære skatter både for selve godset, hovedgården,

den. Illustratiory i og for deres fæstebBnder. Flere og flere adelige fik birkeret dvs. at
en rlctnsh slægts- deres godsområde blev en særlig retskreds, et birk, hvor godsejeren

bog fra omhrirbg udnævnte dommeren og modtog de bBder, der ellers gik i kongens
1600. kasse. Godsejeren udBvede politimyndighed på sit eget gods, han

24
74 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
kunne altså arrestere folk og straffe dem, når en dom var atsagt. For
bonden var adelsmanden således ikke bare den fine rangsperson, men
også offentlig myndighed. Det var også ved lov bestemt, at ingen "ufri"
måtte besidde "frit gods", hvorved adelen bevaredå sin eksklusive og
isolerede stilling. En velhavende klbmand kunne ikke k(»be et adels-
gods, hvis han gnskede det.
Borgerstanden eller bybefolkningen udgjorde ca. 10% af landets
befolkning. København var den eneste stØrre by, den havde i 1640
omkring 25.000 indbyggere, mens kun få af de 70-80 kQbstæder havde
mere end 1000 indbyggere. I llbet af 1500-ta11et opstod der så småt et
aristokrati af velhavende klbtnænd, der tjente penge på engroshandel
og udenrigshandel.
Mere end 80% af befolkningen var bØnder. De havde ingen direkte
politisk indflydelse, og deres verden og horisont begrænsede sig til
landsbyen, hvor de boede. Over for godsejernes privilegier kunne
bBnderne synes forsvarsløse, og når loven tilmed bestemte, at det
"skal hver riddersmand (adelig) være frit og uforbudt at gBre sig sit
eget gods Så nyttigt, som han kan", kunne man forvente, at bondens
byrder med afgifter og arbejde ville blive presset i vejret. Det synes
dog ikke at være sketi st(3rre omfang f@r 1650. Statsmagten havde en
interesse i at beskytte bondestanden og gjorde det bl.a. ved at indf(»re
'iivsfæste" ved lov. Det betød, at fæstebonden ikke kunne sættes fra
gården, så længe han holdt den ved lige, betalte sine afgifter og var
sin husbond og hans foged "h(»rig og lydig". Tidens retsprotokoller
fortæller tilmed, at herredsretten undertiden gav bonden ret, når han
havde haft mod til at lægge sag an mod herskabet.

Borgerkrig og reformation
Christian II, som var konge 1513-1523, gjorde en energisk indsats
for at styrke kongemagten på kirkens og adelens bekostning og gen-
nemfBrte love, der forsvarede b(øndernes og borgernes interesser. Da
han imidlertid fBrte lange og kostbare krige mod svenskerne, tabte
han efterhånden støtte i alle befolkningslag, da bØnder og borgere blev
trætte af de evindelige ekstraskatter. Rigsrådet afskedigede derfor
kongen med den begrundelse, at han havde overtrådt håndfæstnin-
gens forpligtelser. I stedet valgte de Christians farbror, Frederik'I, til
konge, og han lovede i sin håndfæstning at respektere alle stænders
rettigheder og friheder.
Christian flygtede til Holland, hvor han med hjælp af sin svoger, den
tyske kejser Karl V, samlede en hær for at generobre kongemagten. I
1531 gik han iland i Norge, men accepterede et frit lejde til at komme
til KBbenhavn og forhandle. Men lejdet blev brudt, han blev fBrt til
SØnderborg slot som fange og holdt fængslet til sin dØd i 1559. Både

25
REFORMATION OG RENÆSSANCE 1500-1650 75
 som landflygtig og som fange havde han dog stor politisk indflydelse,
for der var altid mennesker især blandt borgere og bBnder, der drBmte
om og troede på bedre tider, hvis Christian II vendte tilbage.
I de sociale og politiske stridigheder blandede sig også religiØse. I
1517 havde Martin Luther startet sit opgØr med den katoIske kirke,
der endte med brud med paven og reformation af kirken i mange tyske
stater. Danske præster uddannet hos Luther i Wittenberg begyndte
i 1520erne at praedike efter de lutherske tanker. De kritiserede kir-
kens rigdom og verdslige magt, de hævdede, at sjaelens frelse ikke
blev vundet ved gode gerninger eller ved kirkens formidling, men
alene ved Guds nåde, og de afviste helgendyrkelse, klostervæsen og
c(»libat, skærsiM, afladshandel og sjælemesser. De katolske biskopper

i rigsrådet lnskede, disse arresteret og d(jmt som kaettere,

præster
men Frederik I fBlte sig personligt tiltrukket af "den rene lære" og
var interesseret i at få stBrre kontrol med kirken, så stik imod hånd-
'flæstningens bestemmelser tog han de lutherske præster under sin

beskyttelse og gav dem tilladelse til at prædike.

I 1533 dBde Frederik I, og detville have været naturligt for rigsrådet
at vælge hans s@n, Christian, som efterfBlger. Men det katolske flertal
i rigsrådet besluttede at udsaette kongevalget og styre landet uden
Den religi@se kamp

i konge, for Christian var overbevist lutheraner og havde som hertug

blev udkæmpet

tehst og billeder: i Slesvig og Holsten allerede gennemfBrt reformationen der. Denne

'Uesus jog hræm- udsaettelse gav anledning til opr(jr og borgerkrig 1534-1536.
En ejendommelig alliance mellem Malzs borgere og det rige Lubeck
merrbe ud ctf temp-
startede et opr(»r med det mål at befri Christian II og sætte ham på
let, men paven ttar
tronen. De betalte lejetropsflreren, grev Christoffer af Oldenburg, for
meÅ sin aflad.s-
handel lukhet dem at samle tropper og flre krigen, som efter ham fik navnet "Grevens

Kobber- fejde". Christoffer erobrede hurtigt Sjælland og Skåne, på Fyn gjorde

ind igen".

borgerne oprBr, og i Nordjylland rejste skipper Clement b(»nderne til

stih af Lucas Crct-
nach, 1521. en regulær og hadefuld krig imod adelen. De jyske og fynske rigsråder
måtte nu vælge det mindste af to onder og tiibØa hertug Christian
tronen. Han sagde ja tak og knuste oprBret i blod, men K@benhavn
gav sig dog f(;jrst efter et års belejring.
Christian III var interesseret i at hele borgerkrigens sår og kom

derfor med det overraskende udspil, at han gav sine politiske mod-
standere amnesti, mens han fængslede de katolske biskopper, der
havde været med til at vælge ham til konge. Fængslingen blev fulgt
af en række politiske anklager imod biskopperne, og de blev anled-
ningen til, at reformationen indf(3rtes i Danmark. Kirken blev nu en
national, luthersk kirke, som vi stadig har i dag, uden forbindelse
med paven i Rom og med kongen som den (»verste myndighed. Kon-
gen inddrog kirkens ejendom, og kronen kom til at eje halvdelen af
landets jordegods.

26
76 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN
 Som sejrherre i krigen stod kongen meget stærkt, og man kan un-

dre sig over, at han ikke satte rigsrådet ud af spillet og tog magten
det på forsi-
alene. Den tanke har formodentlig ligget kongen fjernt. For ham synes
xf alterborrlet i
stændersamfundet med en adelsoverklasse, der byder, og borgere og
løde hirhe er
iti1561. Det b@nder, der lyder, at have været den naturlige statsindretning. Derfor
fortsatte magtdelingen mellem kongemagt og adel endnu i 100 år.
ahvorledes den
eirhelæreprah- Borgere og blnder var derimod knust for lang tid, Grevens fejde var

es. Barn.et dB- det sidste bondeoprBr i danmarkshistorien. (Tekst nr. 14-15)

ied at der gises

Ivå hovedet.
Det åndelige klima
fork3mr1er
Luthers lære sagde, at forholdet mellem gud og menneske var en rent
qt fra præ-
hel- personlig sag, at hvert menneske kunne læse og fortolke bibelen, og at
on. Den

Om- hverken præst eller kirke var nØdvendig for sjælens frelse. Det var et

' bMe 'uin. og oprBr imod den katolske kirkes autoritet og et udtryk for tidens mere

Jesus er til individualistiske holdning. Det inspirerede mange b@nder og borgere

til også at g@re oprBr imod de verdslige autoriteter. Men både Luther
i hrrøft af hru-
aer og de danske reformatorer fastholdt, at reformationen var et rent
et, men

:hhe ery direhte åndeligt anliggende, og at mennesker i det verdslige liv tværtimod

havde pligt til ubetinget lydighed over for sine foresatte, blrnene over
ndling af vin
ses for forældrene, kvinden over for manden i ægteskabet, bonden over
»d som det

for herremanden og folket over for kongen.

n.ad- Da den lutherske kirke var etableret, var det dog også slut med den
50. åndelige frihed. Kirke og kongemagt ifællesskab søgte at kontrollere

27
REFORMATION OG RENÆSSANCE 1500-1650 77
end hos den brede befolkning, der blot blev ramt af endnu hårdere
repressalier. Det var mere almindeligt at samarbejde med fjenden,
selv om de værste kollaborat@rer blev straffet efter krigen.
Inden for de næste 60 år forsBgte danskerne i endn6 to blodige og
kostbare krige at generobre de tabte provi-nser. Under Den skånske
Krig (1675-1679) gik ChristianV iland i 8kåne, og sØhelten Niels Juel
besejrede den svenske flåde i K(»ge bugt. Nogen afgBrende sejr blev
det dog ikke til, og da svenskerne fik diplomatisk stBtte af Solkongens
Frankrig, opnåede Danmark intet.
Heller ikke i Den store Nordiske Krig (1709-1720) lykkedes det.
Frederik IV gik i land i Skåne, men led nederlag ved Helsingborg,
og Skånes befolkning fBlte sig nu som svensk. Det var den sidste
svenskekrig, Danmark accepterede tingenes tilstand og opgav alle
erobringsdrlmme. Der begyndte nu en lang fredsperiode, og den dan-
ske hær kom ikke i kamp igen tlr i 1848. Det pragtslot, som Frederik
IV netop var ved at bygge i Nordsjælland, kaldte han Fredensborg.
(Tekst nr. 19-20)

Enevæfdens indførefse 1660

Da Frederik III blev konge i 1648, måtte han underskrive en hånd-

fæstning, der på papiret gav rigsråd og hBjadel st(brre magt end no-
gensinde. Virkeligheden så dog lidt anderledes ud. Mange adelige
var forgældede, og det var en udbredt opfattelse, at adelen svigtede
under krigen 1657-60. Til gengæld vandt KBbenhavns borgere stor
berBmmeIse for at holde ud under den lange belejring, og det samme
gjorde kongen, da han blev i byen. 'Ueg vil dB i min rede", sagde han.
Sådan var stemningen, da kongen indkaldte en stænderforsamling,
der i september 1660 mØdte op på KØbenhavns slot.
Stænderforsamlingen bestod af ca. 200 mennesker, adelige, gejstlige
og borgere, bBnderne var ikke inviteret. Forsamlingen skulle over-
veje, hvordan man kunne drive yderligere skatter ud af den plagede
befolkning for at tilbagebetale de store lån, som staten havde rejst
på grund af krigen. De gejstlige og borgerne Bnskede, at alle stænder
skulle betale på lige vilkår, men adelen ville ikke opgive sin skatte-
frihed. For at presse adelen og for at vinde kongens sympati foreslog
de ikke-adelige derfor, at man skulle g%re kongemagten arvelig. Det
ville betyde, at rigsrådet ville miste sin magt til at vælge en konge og
til at påtvinge ham en håndfæstnings forpligtelser.
Kongen var med på ideen. Han indflrte militær undtagelsestilstand
og lukkede KBbenhavns byporte, så de adelige ikke kunne rejse hjem.
De opgav derfor deres modstand, og ved en h(øjtidelig ceremoni d. 13.
oktober på KØbenhavns slot overdrog stænderne arveregeringen til
Frederik III og hans mandlige og kvindelige efterkommere.

28
ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650-1750 lgJ
 Der var enighed om, at håndfæstningen nu var sat ud af kraft, og
symbolsk blev dokumentet leveret tilbage til kongen, efter at kongens
segl var pillet af. De stænder-deputerede til gengæld ikke enes
kunne
om, hvordan en ny forfatning skulle se ud, så, flr de drog hver til sit,
overlod de den afgBrelse til kongen. Han gennemfBrte da et nyt kup.
Sammen med sine nærmeste rådgivere udformede han et dokument,
enevoldsarveregeringsakten, i fllge hvilket stænderne overlod kongen
enevældig magt. Dette dokument blev sendt rundt til godkendelse
hos alle de stænder-deputerede. Selv om mange skumlede, kunne
oppositionen ikke finde sammen, og alle skrev under.
Frederik III satte sin unge, talentfulde sekretær, Peder Schuma-
cher, til at udforme en ny forfatning, Kongeloven, som var færdig i
1665. I fBlge den var kongen kun ansvarlig over for gud og havde al
myndighed i sin hånd. Han kunne altså frit vedtage og ophæve love,
udskrive skatter, udnævne og afskedige embedsmænd, afsige domme
og erklære krig og slutte fred. Kun tre indskrænkninger var der i
kongens magt, han skulle opretholde den lutherske kirke, måtte ikke
dele riget og ikke ophæve Kongeloven. Næsten overalt i Europa var
der enevælde i 1600-ta11et, men kun i Danmark byggede den på en
skreven forfatning. (Tekst nr. 21-23)

Enevældens samfund

For at bevare sin nye magt var kongen optaget af tre presserende
problemer: at skabe et effektivt embedsmandskorps, et bureaukrati,
der var loyalt over for kongen, at knaekke den gamle adels politiske
magt og at få penge i statskassen.
Centraladministrationen blev udvidet. Regeringskontorerne ("mi-
nisterierne") blev nu kaldt kollegier, fordi de blev ledet af 8-10 depu-
terede, der i fællesskab diskuterede en sag ogkom med en indstilling
til kongen, som Så tog den endelige beslutning. Danske kancelli tog sig
af skole- og kirkesplrgsmål og retsvæsen, Tyske kancelli det samme i
hertugdlmmerne og udenrigspolitik, Rentekammeret statens finanser,
Kommerce-kollegiet erhvervsforhold og Krigskollegiet hær og flåde. I
lokalforvaltningen blev de gamle adelige lensmænd aflJst af amtmænd
og andre embedsmænd med mere afgrænset myndighed.
Adelen mistede sine privilegier. Embeder blev nu besat efter kvali-
fikationer og kongens nåde, alle kunne købe adeligt gods, og endelig
mistede adelen skattefriheden både for selve godset og de tilh(»rende
fæstegårde. Allerede i 1671 blev skattefrihed for selve hovedgården dog
genindf@rt. Det skyldtes, at staten manglede lokale embedsrnænd, og
at godsejeren derfor måtte opkræve og garantere for fæstebBndernes
skatter og udskrive soldater. Skattefriheden var betaling for dette
arbejde. F@rst i slutningen af 1700-ta11et havde staten tilstrækkeligt

102 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN 29

 nnem uden.
,€ ff:ffa
til befolh-
fulgte de
lige rlanshe

næsten ctl-
I
d. Men det

ked.e ihke

zei at frem-
!en absolut-

iælde. Fre- ik' ;

'V (1699-

Maleri ctf

EMrtoit Le

med uddannede embedsmænd, der kunne aflBse godsejerne i lokal-

forvaltningen.
Selv om kongen ville knække adelen, var det stadig en selvf(ølge,
at nogen var og skulle vaere finere end andre. Kongen Bnskede en
ny overklasse, der kunne kaste glans over enevælden, og som var
afhængig af og loyal over for enevoldsmagten. Derfor blev der indf(»rt
et nyt rangsystem, der gjorde de (»verste embedsmænd til de fineste,
hvad enten de var adelige eller borgerlige. Der blev også skabt en ny
hJjadel, idet en storgodsejer af kongen kunne opnå titel af greve, hvis
han ejede 2.500 tlnder hartkorn (en 'Jæstegård var på 5-8 td hartkorn),
og baron, hvis godset var på mindst 1000 tlnder hartkorn. Det gamle
stændersamfund bestod således næsten uændret, og den væsentligste
forandring var blot en omrokering inden for den lille overklasse.

30
ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650-1750 1g3
 Kongemagtens tredie problemvar finanserne. Statens gæld blevklaret
ved, at halvdelen af krongodset blev solgt til kreditorerne til en pris,
der blev fastsat af kongen. De fleste af disse kreditorer var velhavende
danske klbmænd, der således pludselig blev storgodsejere. I stedet
for de tabte godsindtægter blev der indflrt en fast årlig beskatning
af jord, der kom til at hvile tungt på fæstebgnderne. Denne såkaldte
hartkornsskat bIev hovedgrundlaget for statens indtægter helt tiI 1903,
da man gik over til vor tids indkornstbeskatning. Med enevælden blev
den gamle domænestat således ændret til en skattestat.
I slutningen af 1600-ta11et var statens udgifter ca. 10 gange hBjere
end 100 år tidligere. Når man tænker på, at befolkningstallet samtidig
var faldet og landbrugsproduktionen forringet, kan man forstå, at
skattebyrden må have været enorm. Over halvdelen af udgifterne gik
til flåde og hær, som ud over en landmilits af bBnderkarle bestod af
kostbare hvervede tropper. Resten giktil administration ogikke mindst
til hoffets udgifter. Enevoldsmagten måtte naturligvis l:æ,gge vægt på
at optræde standsmæssigt, hvilket resulterede i byggeri af fornemme
slotte som Frederiksberg slot, Fredensborg og Christiansborg.
Kongen kunne naturligvis ikke personligt tage stilling til alle spBrgs-
mål, men måtte overlade meget til bureaukratiet. På den anden side
havde han altid en reel mulighed for at skære igennem og f%lge sit
eget hoved. Det er dog en almindelig vurdering, at den danske ene-
vælde aldrig udviklede sig til et despoti, men snarere til et ret stabilt
retssamfund. Kongen fulgte næsten altid embedsmændenes råd og
indstilling, og han greb sjældent ind i domstolenes afglrelser.
De fleste enevoldskonger greb personligt ind især på to områder,
dels militærvæsen og udenrigspolitik, dels udnævnelse og afskedigelse
af embedsma,nd. Vejen til indflydelse gik gennem kongens gunst,
ligesom det var katastrofalt at falde i unåde hos monarken. Det fBrte
naturligvis til overvældende underdanighed og smiger, men også til, at
embedsmændene forsBgte at f(»lge, hvad de mente var kongens vilje.
Peder Schumachers skæbne er karakteristisk for enevældens vilkår.
Han var borgersBn fra K@benhavn, og på grund af en bred uddan-
nelse i udlandet og stor dygtighed blev han som nævnt Frederik IIIs
sekretær og forfatter af Kongeloven. Under den jævnt begavede Chri-
stian V udvidede han skridt for skridt sin indflydelse, idet han blev
chef for både Danske og Tyske Kancelli og præsident for HBjesteret.
Dertil kom, at han blev storgodsejer og fik grevetitel under navnet
Griffenfeld. Det skabte ham naturligvis fjender, og da det i 1676 un-
der Den skånske Krig blev afsllret, at han havde haft kontakt med
franskmændene, der støttede svenskerne, lod Christian V ham falde.
Det fBrte til en dBdsdom for landsforraedderi og bestikkelighed. På
selve skafottet blev han dog benådet, men måtte leve resten af sine
dage i fangenskab.

104 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN

31
ENEVÆLDENS INDFØRELSE magt i riget, uden det sker medhele Dan-

marks rigsråds vi5e, fuldbyrdelse eller

samtykke. (...)
19. Ligeledes skal Vi ikke give nogen,
21. Frederik llls Håndfæstning
som ikke er af adel, den frihed og frelse
1648
(: skattefrihed), som riddere og svende

i 1648 måtte Fre- (: adelsmænd som ikke var riddere) de

Ved sin. tronbestigelse
har, uden hele Danmarks rigsråds sam-
derik un.dershrive ert hårtd.fæstrtirbg,
III
tykke. (...)
avs.. et I@fte om at dele magtert f@rst og
fremmest med adelsstaryden.. En. sådxxrt 45. Og eftersom den hJjeste regeringi
landet mest hænger på kongens person,
håndfæstning havde næsten alle aa.n.she
sidert 1300-ta11et måttet un.der- hvilken regering kongen ikke alene kan
hon.ger
lede, derfor skal kongen altid have en
skritie. Men efter Christian IV's egen.rådige
styre måtte Frederik III ctcceptere yderli- rigshofmester, enkansler og enrigsmarsk

gere inaskrænkningerisin magt. (: de tre vigtigste embeder) som er fBdte

danske mænd af adel, hvilke ligesom

Vi Frederik den Tredje (...) gørbekendt for kongen og andre rigsråder skal være

alle, at eftersom vort elskede Danmarks behjælpelige i rigets ærinde og sager til

rigsråd på kronens vegne og det menige opretholdelse af hans kongelige regering

ridderskab ved deres fuldmægtige (...) har (...). og rigsrådet skal i tal altid være

kejset (: valgt), kåret og udvalgt 0E5 til at treogtyve, og når nogen af dem øfgår ved

være herre og konge over Danmarks og d(bden, da skal rigets råd og adel (...) i den

Norges riger, og den menige gejstlighed og provins, hvor den dBde er, have magt til at
har bevilget og sam- navngive seks eller otte, hvoraf samtlige
klbstadmænd også
det (...), da har Vi nu derfor givet rigsråder siden skal præsentere tre til
tyet
denne fBrhen aftalte og besluttede hånd- Os, og deraf skal Vi sætte en i rigsrådet

fæstning, optegnet som fBlger herefter. og ingen anden. (...)

Vi over alting elske 46. Ligeledes skal Vi modtage alle

1. %rst vil og skal
og dyrke den almægtige Gud (...) Og ikke slotslove og len (: den militære magt) i

tillade, at nogen, som slår sig ned for at Danmark og Norge af Vores elskelige

bygge og bo her i rigerne, må have frihed Danmarks rigsråd, og Vi forpligter Os

til at foretage nogen anden religionsdyr- påVores kongelige ed til at overdrage dem

kelse end den, som foretages. (...) fra Os (...) til Vor og Danmarks rigsråds

4. På samme måde vil og skal Vi elske hånd igen, når Vi dlr. (...)
og foretrække Danmarks rigsråd og adel 47. Og Danmarks rige skal vaere og

og med dem styre og regere Danmarks blive et frit valgrige, som det er og har

rige og understltte Danmarks rigsråd vaeret fra arilds tid (: fra meget gamle

med kronens len. (...) dage). (...)

9. Vi vil og skal ikke pålægge eller be- 55. (Hvis korbgerr bryder hårtdfæstnirbgen
gære nogen landeskat på adelens tjenere og iMe vil laae sig retleae af rigsråaet),
der sker med da står det rigsrådet frit efter landets lov
(: fæsteblnder m.fl.), uden
hele Danmarks rigsråds råd. (...) og ret at fastsætte og forordne det, som

15. Ligeledes skal Vi heller ingen krig er ret og rimeligt, hvormed Vi skal lade

begynde (...) eller indfBre nogen fremmed Os nBje. (...)

114 GRUNDBOG TIL ohxuhgxshis'ro«ibx

32
 Givet på Vort slot KBbenhavn, den 6. hvilket også alle gemytterne Elå meget let-

juli anno 1648. Under vor signet (: segl) tere stemte overens, som ikke blot den nu

Frederik (Desuden. 15 rigsråaers urg- regerende Kongelige Majestaet og dennes

kongelige stammes højlovlige og kriste-
aershrifter).
lige forfædre har forskyldt meget godt af
Danmark, men der også til dette samme

"f660 r'ige er endnu et kongerige (: Norge) og

22. Kongeligt flyveblad,
flere fyrsted(»mmer (: bl.a. Slesvig og Hol-
vokset til og tillagt, som fra
Kort tid efter statsomvæltrtirygen. udsendte sten) oglande
af det h(øjbemeldte kongelige
Freaerik III et fLyveblaa om ae gennem- begyndelse
hus har regeret arveligt over; og at en
f(vte forartdrin.ger i staterts styrelse.
konge som alene regerer over disse nor-

Danmark er blevet diske lande skulle blive des mere ens og

Efter at det kongerige
fra den tre-årige krigs lige sindet mod sine undersåtter, og de (:
frelst og reddet
- 1657-1660) uro og landene) tilmed gennem slig forenet magt
(Karl Gustavkrigen
der i, som er ade- bedre kunne beskærmes; hvortil også den
plage, og staenderne
gejstlige og verdslige stand forhåbning ikke lidet har hjulpet, at for-
len og den
orden, er blevet befalet at medels den absolutte regering (: enevæl-
af borgerlige
til Herredag den) skulle man i fremtiden des snarere
indstille sig i Klbenhavn
er de i offentlig komme til at forfremme alle staendernes
(: stænderforsamling),
blevet stillet deres fædre- velfærd og det fælles gavn og bedste des
forsamling
nuværende tilstand samt også år- bedre iagttage. Og havde alle sta=nderne
lands
sagen til den udstandne (: overståede) naeppe så snart g3ort denne rigs-beslut-
også blevet ning, at de jo straks forelagde den for
ulykke for Bjnene, og derhos
foreslået de midler, hvorved det kunne Hans Majestæt med den underdanigste

komme sig igen ogholdes ved }ige, så har begæring, atHansMajestætnådigstville

stænder i offentlige forsam- indgå på den; hvilket råd Hans Majestaet

fQromtalte
overvejet; og ingenlunde satte sig imod, eftersom det
linger alt dette omhyggeIigt
eftersom de vurderede dette kongeriges varden Allerhljestes forsyn at tilskrive,

sig til minde men nådigst tog imod denne arvelige re-
nuværende kræfter, og fBrte
bestandige gering, som Hans Majestaets lydige un-
den store mØjsommelighed,
årvågenhed, såvel som den uovervinde- dersåtter frivilligt tiibød Hans Kongelige

og frimodighed, hvorved den Majestæt og Hans Kongelige Majestæts

lige tapper-
og herre har erholdt hus. Og dermed blev alle forrige love og
nu regerende konge
det, så har de endelig håndfæstninger (bl.a. kilde 21) som var
det og beskaermet
derhen, at det skulle til hindring og afbraek for kongens for-
vendt deres tanker
midler til faelles hold og stilling leveret tilbage igen og af
være et af de tjenligste
velfaerd og bedste, dersom i dette konge- alle stænder gjort døde og magtesløse;
og tvistligt valg og arvehyldningens handling blev den
rige i stedet for et uroligt
arvefllge i 18. samme måned (: oktober 1660) om
og kåring blev indf(jrt lovlig
riget og det blev den nu regerende konge morgenen klokken 10 med efterfBlgende
livsarvinger tilbudt og overladt; i pomp og prægtighed forrettet.
oghans

33 lij'

KILDER TIL ENEVÆLDENS TIDSALDER 1650-1750 115

23. Kongeloven, 1665 5. Kongen skal ene have våben- og
væbningsmagt til at fBre krig, slutte og
Efter statsomvæltrbirtgerb i 1660 fth hongen. ophæve forbund, med hvem og når han

bef@jelsertil selv ctt udfærdige regler om finder det godt, til at pålægge told og al
kon.gemagterts irbdhola. Resultatet blev anden ydelse, eftersom enhver vel ved,

Kortgelovert, som varDanmarhs forfatrtitøg at riger og lande ikke kan besiddes trygt

fra I665 til Grurbdloven i I849. Den blev uden væbnet magt, og krigsmagt ikke

aog f@rstoffen.tliggjort i sirb helhea i1709. kan holdes uden l(»n, og lBn ikke kan
Udarag. bringes til veje uden skat.
6. Kongen skal også have den hBjeste
1. Den bedste begyndelse til alting er at magt over hele gejstligheden (...) til at
begynde med Gud. Det fBrste derfor, som beskikke og anordne al kirke- og guds-
Vi frem for alt vil have befalet alvorligt tjeneste. (...)
i denne Kongelov er: At Voresefterkom- 7. Alle regeringens aerinder, breve og
mere enevoldsarvekonger over Danmark forretninger skal i ingen andens navn
og Norge (...) skal bekende sig til den end i kongens navn og under hans sig-
kristne tro (...), som den ren og uforfal- net (: segl) udgå, og han skal altid selv
sket er blevet fremsat ogfremstillet i Den underskrive. (...)
Augsburgske Konfession år 1530, ogholde
landets indbyggere ved den samme rene
og uforfalskede kristelige (: protestanti-
ske) tro og magtfuldt håndhaeve og be-
skærme den i disse lande og riger mod
kættere, sværmere og gudsbespottere.
2. Danmarks og Norges enevoldsarve-
konge skal herefter være og af alle un-
dersåtter holdes og agtes for det ypperste
og h(»jeste hoved her på jorden over alle
menneskelige love, der intet andet ho-
ved og dommer kender over sig hverken

i ge'3stlige eller verdslige sager uden Gud

alene.
3. Kongen skal derfor også alene have
hJjeste magt og myndighed til at gBre
love og forordninger efter sin egen gode
vilje og velbehag, at forklare, forandre,
formere, formindske, ja også ligefrem at
ophæve forrige af ham selv eller hans
forfædre udgivne love - denne Kongelov
alene undtaget. (...)
4. Kongen skaI også ene have hØjeste
magt og myndighed til at indsaette alle
embedsmænd, hBje og lave. (...)

116 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN

34
 I6. Og eftersom alle stænder, adel og KOLONISERING - KULTUR-
uadel, gejstlig, verdslig, 6n ganghar over-
SAMMENSTØD
draget Os og de fra Os nedstigende linier

(...) 6n ubundet enevoldskongedBmmes

magt arveligt til evig tid, ejer og tilkom-
24. Hans Egede: On grønlæn-
mer krone, scepter og enevoldsarvekon-
derne og deves seksualrnoral,
getitel og (konge)magt herefter straks i
1741
det samme Qjeblik, når en konge afgår

ved dlden, den næste i arvelinien, Elå at

ingen videre overdragelse på nogen måde Dert zøorshe præst Hans Egede hom til

behJves, eftersom kongerne i Danmark GrHtland i1721 med sHte fra dert aan.ske
og Norge herefter til evig tid (...) er f@dte kon.geFrederih IV Han.s mål var f@rst og
og bårne og ikke kårede eller valgte kon- fremmest at omvende gr@n.lænderrtetil aert
ger. (...) lutherske hristrte tro, mert også at fremme
17. Men kongen skal aldeles ikke give hanaelen bl.a. forat finansiere missionen.
nogen ed eller forpligtelse (...) fra sig, Efter hjemkomsten. i 1738 udgav han bl.rx.
mundtlig eller skriftlig, eftersom han som Det Gamle Gr(mla.nds Ny Perlustration
en fri og ubunden enevoldskonge ikke kan eller Naturel-Historie (1741) hvorfra rbe-
bindes af sine undersåtter. (...) aen.ståertde udarctg er taget.
19. Og eftersom fornuften og den dag-
lige erfaring tilstrækkeligt lærer, at ån I det (»vrige, da er dette folkes hovet tem-
samlet og sammenknyttet magt er langt perament phlegmatisk (: sllvt),, hvorfor de
stærkere (...) end den, som er adskilt og og ereheel stupide dumme ogkoldsindige

adspredt, og jo stlrre magt og herre- af naturel, og sjældenlader se nogen slags

dBmme ån herre og konge besidder, jo affekt og passion hos sig. Dog holder jeg

tryggere lever han og hans undersåtter for, at det meget contribuerer (: bidrager)
for alle udvortes fjenders angreb: Da vil til deres stupiditet og koldsindighed, at
Vi også, at disse Vore arvekongeriger dem mangler den education (: uddannelse)
Danmark og Norge samt alle de dertil og de midler, hvorved deres sind kan po-

hBrende provinser og lande (...) skal vaere leres og skærpes; hvilket man noksom
og blive uskiftet og udelt under 6n Dan- har observeret hos dem, som lenge har

marks og Norges enevoldsarvekonge; de omgåedes med OS, de unge fornemmelig

andre prinser og prinsesser af blodet må (: især); thi manhar fornumment, at de har

lade sig n@je med håbet og vente, indtil fundet lære og fattet alt hvad de harhBrt
turen omsider kommer til dem og deres og set hos os, hvad enten det var got eller
linier, 6n efter anden (: mænd havde altid ondt. Har og fundet en del af et træffeligt
arveret frem for kvinder). ingenio (: med glimrende forstand).(...)

Og om endsklnt nogenkan have en ond

Givet på Vort slot Klbenhavn, den 14. vilje til en anden, så lader han sig dog

november. År 1665. Under vor signet. ikke merke, men af storunaseelse forhin-
Frederik anden, understå sig ikke (: unddgår man)
offentlig at angribe ham med skældsord
eller slagsmål, såsom de og ikke heller
have nogen slags måde eller ord at skælde

35
KI LDE R TI L EN EV ÆLDENS TI DS ALDE R 16 5 0-17 5 0 jTh7
 I l' :r -a'-": -"
, " ' a'lk '

Broen over TryggevældeÅ medutlsigttilKøgeeretboveÅværkidetromantiskelanåskåsmaleriiDanmark.

C.Dah[fra1815
Åen,lanåskabetogvejretera[[esr:'ttiscenepådmmatiskvis.Mtt[eri4J.

åndsretning, der gjorde op medoplysnings- leren C. W. Eckersberg, bffledhuggeren Ber-

tidens dyrkelse aferfaringogfornuft, ogi tel Thorvaldsen, musikeren C.E.F. Weyse

stedet satte man følelser, individet oginspira- ogbalIetmesterenBournonviLle. En anden

tionenihøjsædet. Den åndeligevirkelighed dansker, Søren Kierkegaard, står i dagsom en

var denvirkeligevirkelighed. Romantikken central tænker ifilosofiens historie. Uden for

ønskede at frisaette individet ogdyrke geniet, tidens hovedstrømningfinderman forfatte-

ogdenkunnevære både dramatisk ogidylli- ren Steen Steensen Blicher, der medlavmælt

serende. I Danmark dyrkede man Folket, Hi- ogdyster realisme indførte jyske miljøer i

storien ogdetNordislce. dansklitteratur.

Eftertiden har kaldt perioden 1800-1850

for "dansk guldalder". Detvar en tid, hvor Stænderforsamlinger ogbondebevægelse

en langrække fremtraedende kunstnere og Politiskvar perioden præget afde demokra-

videnskabsmænd på forskellige områder tiske tanker, men også afmodsætningen mel-

gjordesiggældende. Oehlenschlåger, der lem dansk ogtysk. VedWienerkongressen i

skrev "Gulåornene" (se s. 16) og "Der er et I815 varHolsten pågrundafme&mskabet

yndigtland", var stærkt påvirket af romantik- afDet Tyske Forbund blevet lovet en stæn-

ken. Sprogvidenskabsmanden Rasmus Rask derforsamling. EfterJu1irevo1utioneni Paris

grundlagde den moderne sammenlignende i1830 ogdønningerne, som det udløste over

sprogvidenskab. Udover de to kan nævnes heIe Europa, kunne den danske regeringikke

H.C. Andersen, fysikeren H.C. Ørsted, ma- længere ignorere kravet.

36
80 DANMARKFRAHELSTATTILNATIONÅLSTAT'CA. 1814-1870
 Der tJev oprettet fire stænderforsam- ytringsfrihed ogfor bøndernes fortsatte fii-

linger, for henholdsvisJylland,Øerne,Sles- saettelse fra godsejerne.

vigogHolsten. Stænderforsamlingernevar Nationalismen dukkede op ihele Europa
rådgivende, ogstemrneretten blevbegraenset på dette tidspunkt. Idealetvar en nation bå-
til ca. 3 % afaf befolkningen. De fik forelagt ret afet faolkmed fælles hi.itorie, kultur og
love og bestemmelser, ogder blev skabt et sprog, istedet for en stat styret afen fyrste,
forum for politisk debat. På den mådevar hvor sprogvar underordnet. Den danslce na-
stænderforsam1ingerne et vigtigt skridt hen tionalisme hangsamrnen med en ny skan-
imod demolcrati. Det var også her, at man dinavisme, hvor man hyldede det historiske
diskuterede bøndernesvilkår ogspørgsmålet &llesskab med nordmænd ogsvenskerne,
om danslcheden i Slesvig. der blev set som en modvægt mod den tyske
På det lokale plan blev der i1841 indført indflydelse sydfra.
valg til de såkaldte sogneforstanderskaber, For de liberale havde enevælden svigtet
en slags byråd. Der opstod sammenslutnin- ved ikke at skabe borgere i staten, men også
ger afsogneforstanderskaber, der mødtes, ved at svigte folket, i betydningen et dansk
diskuterede vigtige emner ogogså indsendte folk, dervar bevidst om sine nordiske aner.
ansøgninger ogforslagtil stænderforsamlin- Enevældenvar unationalved også atvære

gerne. Valgret til sogneforstanderskaberne tysk. De danske liberalevar altså nationalli-

havde gårdmænd, men ikke husmænd, fordi berale,
kravet tilvalgret netop var besiddelse afde
1 td. hartkorn land, der markerede gtænsen Danskogtyski hertugdømmerne
mellem husmænd og gårdmaend. Der blev talt to sprogi den danske konges
Da stænderforsam1ingerne mødtes i rige. I Holsten samt i Lauenburg, dervar
1844, var et af de vigtigste emner bøndernes komrnet til som kompensation for tabet af
stfflingmed bl.a. krav om almindeligværne- Norge, talte man kun tysk. I Slesvigvar det
pligt oglige beskatning. Da regeringen blev mere kompliceret. Iålandet talte man dansk
bekymret for, hvad bønderne kunne finde iNordslesvig(Sønderjylland) ogtyskiSyd-

på at gøre, udsendte den i1845 det såkaldte slesvig, I byernevar tysk fremherskende. I
bondecirkuLære. Det forbød møder om bon- Nordslesvigtake man dansk i kirken ogslco-
destandens retsforhold uden politiets til- len, men tyskvardetofficielle administrati-
ladelse ogat mænd uden for sognet deltog onssprogoveralt i hertugdømmerne indtil
isådanne møder. Bondecirkulaeret blev til- 1840.
bagekaldt året efter, men det var med til at Før starten af 1800-ta11et havde det ilcke
skubbe bønderne i armene på de nationalli- v'æret noget problem, at nogle afden danslce
berale. konges undersåtter talte tysk. Under Slaget
på Reden havde de tyske studenter iKiel er-
De nationalliberale Mæret at, "auchwir sind brave Dånen". Så
I byernehavde borgerskabet ogdevelud- sent som i1839 opfattede et stort flertal af
dannede taget de europæiske liberale ideer befaol1cningensær1igpålandet sigførst og
til sig, ogdervar ønsker om både poIitislce fremmest som kongens undersåtter snarere
ogøkonomiske forandringer i samfundet. I endsomdanskereogtyskere. Daliberalismen

1830'erne begyndte de liberale for alvor at holdt sit indtog, blev enevældenkritiseret af
markere sigsom modstandere afenevælden både de liberale tysktalende slesvig-holstene-
ogadelens særrettigheder. De liberale gik ind re ogde liberale iDanmark.
for en fri forfatning, økonomisk1iberalisme, Mednationalismens sejrsgangopstodder

37
DAN M ARK FRA H EL ST AT TI L N ATIO N AL ST AT CA. 1814-1 8 70 81
et modsaetningsforliold mellei'n de dansk- og det efterdønninger iDanmark. Det var en

tysksindede. De tysksindede viIIe have, at veltiIretteIagt provokation, som de national-

både SlesvigogHolsten skulleløsrives, mens liberale i Danmarkvar begejstrede over.
de dansksindede ønskede, at Slesvigskulle Det blev stadigsværere for regeringen at
høre til Daninark. I Danmark frygtede man finde en balance mellem de nationalt sindede
den tyske indflydelse, oghos de tysksindede på begge sider. Stænderforsamlingen iVi-
i hertugdømmerne var der frygt for en aktiv borgvedtogmed overvældende flertal en op-

fordansla'iingspolitik. På den inåde koin dan- fordringtilkongen om at beskytte den dan-

slcere og tyskere efterMnden til at stå stejlt ske nationalitet, sproget dansk og den danske
overfor hinanden. stats enlied til Ejderen. De tysksindede ville
til gengæld iklce acceptere, at Slesvig blev en
Påvej modkrig del afDanmark, ogde holdt fast ved, at den
I1842 holdt den nationalliberale leder Orla danske konge mange hundrede år tidligere
Lehmann en tale, hvor han proklamerede et havde lovet at holde Slesvig ogHolsten sam-
"Danmark til Ejderen", der var gransen mel- let: "up ewigungedeelt" (for evigt udelt).
lem SlesvigogHolsten, ogsamtidigkaldte Problemetvar, at der boede både dansk- og
han deii tysk-nationale bevægelse for aggres- tysktalende i Slesvig, oghvor skulle Slesvigså
siv: "Ogskrille det gøres fornødent, davilvi høre til?
med sværdet skrive på deres rygdet blodige
bevis for den sandhed: Danmarkvil iklce". Se- Enevælden afskaffes
nere samme år insisterede købmanden Peter Detvar svært for de nationalliberale at lcom-
Hiort Lorenzen på at tale danskistænder- me uden om bønderne, når de søgte at få
forsamlingen iSlesvig, livor sproget ellers var støtte til deres politilc uden for de borgerlige
tysk. Da han blev nægtet at tale dansk, skabte ogakademiskela'edseibyerne.I 1840'erne
søgte de nationalliberale en alliance med
bønderne, ogi1846 blevBondevennernes
Selskab grundlagt med et 6-punkts program,
der lagde vaegt pålige dele liberalisme og

bondefrigørelse. Dermed var der smedet en

vigtig alliance mellem flertallet af bønder i

Danmark ogen stor del aEborgerskÅet i by-
erne. Samme år rejste Orla Lehrnann la'avet
om en f-ri forfatningfor Danmark ogSlesvig.
I regeringen var man begyndt at overveje
en friere styreform for at sil«e monar16et,
men udviklingen blevoverhalet afaFebruar-
revolution 1848 iParis, der over hele Europa
udløste en rælcke liberale ognationale krav.
Det medførte en radikaliseringafden slesvig-
holstenske bevægelse, der nu så sigselv som
en del afen bevægetse Eor tysk enhed og en
Vittigbeclstegning
frtt det tyskevittighedsbltwlFlie- liberal forfatning.
geru'leBUtter 1847, efterat kongenhavdebesjuttet,
Den 18. marts mødtes slesvig-holstenis-
attlanskskulle twre untlervisningssprogpåHatlerslev
Latinskole. Lræreren er en tlansk viltlmttntl ogelever- mens repræsentanter iRendsburg på graensen

ne kenåteslewig-hojstenske politikere. mellem Slesvig ogHolsten ogblev enige om

82 DANMARK FRA HELSTAT TIL NATIONALSTAT CA. 1814-1870

38
trelcrav: 1)enforfatningforSlesvig-Ho1sten, Junigdloven 1849
2) Slesvigs optagelse i Det Tyske Forbund og Der blev indkaldt en grundlovgivende for-
3) eget militær. samlingpåmeget liberalevilkår. Valgret fik
Begivenhederne fik Københavns Borger- mænd, dervar fyldt 30 år, havde egen hus-
repræsentation til 20. marts atvedtage en ap- stand ogikkevar under fattigforsorgen. Der
pel tilkongen om en fri forfatning. Den end- skullevælges 193 medlemmeriDanmarkog
te med de truende ord: "Vi anråber Deres Slesvig, hvorafde48 varlcongevalgte.
Majestæt om ikke at drive nationen til for- Til de nationalliberales :Forundringstemte
tvivlelsens selvhjaelp!". Dagen efter gikbor- bønderne i mange til&lde hellere på deres
gerrepræsentationen og en stor folkemængde egne. I Præstø tabte professor H.N. Clausen
tilkongen medkravet. Her meddelte Frede- til Hans Hansen, en fattigvaever, der havde

rik 7., at ønsketville blive indfriet. været mistaenkt for tyveri. H.N. Clausen
Enevældenvar ipraksis afskaffet ogde- skrevisineerindringer: "Selvevalghand-
mokratiet indført uden et sværdslag, ogide lingen har efterladt det indtryk, som tiden
følgende dage kom et nyt ministerium med ikke har udslettet. Et alvors&ldt billede op-
kraftigt nationalliberalt aftryk på plads. Den rulledes for mig affarenved såudstrakt en
nye regeringsvaredeslesvig-ho1stenerne, at valgret, hvor det blotte stemmetal... er af-
detvarhensigten atknytte Slesvigtil Dan- gørende". De nationalliberale så det som en
mark meden &lles forfatning. advarsel om de uheldige konsekvenser afden

Den GrunålovgivemleRigsforsamLingi1848. ForresttiToøjreses

dennationalliberajeOrlaLebmann.FLzn
kiggerpå D.G. Mowaå, der javededetførsteuåast tiXgrundjovenogvar konseijspræsUentunderkrigeni
1864. TilhøjreforLehmannsskujtlersesibaggrumlen Grundtvig.Ipræstekjoletijvenstrestårteologiprofessor
HN Cjausen.Nr.2tilvenskeforberrenmedordensbåmletertlenfremtrræ:lendebondevenlA.Hansen. Ved
sto[eryggenstårC.C.HallPersonernevarikkeanbragtefterin4lytteIse,menefterderesforboldtilLebmann,
hvissvigerfamilie
&etaltebiller:let.
Ma1eri1860-644 ConstantinHansen.

DANMARKFRAHELSTATTILNATIONALSTAT'CA. 1814-1870
39
83
 Uddrag af Grundloven 1849

Danmarks første Gi-undlov fra 1849 indeholdt

i alt IOO paragraffer der bl.a. indeholdt bestem-
melser om styi-eformen, kirkens stilling og de
borgerlige fi-ihedsrettigheder

§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen

og Rigsdagen i Forening. Den udøvende
Magt er hos Kongen. Den dømmende
Magt er hos Domstolene.

§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den

danske Folkekirke og understøttes som
Slesvig-Holstens
våbenskjold
bjevtil efterdettlanske
neder1agi1864.Hojstensymboliseres4nældebltutet
saadan af Staten. til højre. De to løver symboliserer Sjesvig og er taget

§ 81 Borgerne have Ret til at forene sig i Sam-

fra dentUjigeredanskelensherre,
menervemltomså
dekiggermod nældebladet.
fund for at dyrke Gud paa den Maade,
der stemmer med deres Overbeviisning...
regeringfor Slesvig-Holsten. Snartvar de fle-

§ 85. Enhvei: der anholdes, skal inden 24Timer ste garnisoner ogfæstninger iSlesvigHolsten

stilles for en Dommer... på oprørernes hænder. I Københavnvar stem-

ningen til gengæld glødende nationalistisk.
§ 86. Boligen er ukrænkelig.
Danske tropper rykkede ind iSlesvig, men da

§ 87. Eiendomsretten er ukrænkelig. Det Tyske Forbund ogPreussen sendte trop-

per til hertugdørnrnerne, måtte danskerne
§92. Borgerne have Ret til uden foregaaende
trække sigtilbage til.Als ogFyn.
Tilladelse at indgaa Foreningeri ethvert
Flere gange blev der fra internationalt
lovligt Øiemed.
hold foreslået en delingafSlesvig, men fol-
§ 93. Borgerne have Ret til at samles ubevæb-
kestemningen, som de nationalliberale selv
nede.
havde været medtil at oppiske, gjorde det
ikke muligt at afvige fraideen om Danmarlc
alrnindeligeva1gret. til Ejderen.
5. juni1849 ru'iderskrevFrederilc7. Den 5.-6. ju1i1849 foretogden ellers
Grundloven. Adelens privilegier bortfaldt. trængte danske har et uJald f-ra Fredericia
Den alrninde1igeværnepligtvar blevet gen- ogsejrede over de slesvig-holstenske tropper.
nemfaørt, inden Grunffloven blevvedtaget. Efter forhandlinger iLondon i1850 vedtog
Den lovgivende forsamling, Rigsdagen, kom stormagterne, at det samlede danske monar-

til at bestå afto kamre, Folketinget ogLands- kis fortsatte beståen var vigtig. Slesvig-hol-
tinget. Adgangen til at stemrnevar for den stenerne stod nu isoleret. Danmark sejrede i
tidmegetliberal, og 14 % afbefolkningen fik Slagetved Isted 25. juli 1850, men med tabs-
stemmeret. Grundlovenvaretgennembrud tal på næsten det dobbelte afmodstanderne.
for den politiske liberalisme. Efter pres fra stormagterne opgav slesvig-hol-
stenerne deres kamp for et demokratislc og

Treårskrigen 1848-1850 selvstaendigt Slesvig-Holsten. Helstaten be-

Daslesvig-ho1stenernes Icrav blev afvist i Kø- stod, men kun fordi stormagternevar imod
benhavn, oprettede de iKiel en provisorisk en delingafmonarkiet.

84
40
DANMARKFRAHELSTATTILNATIONALSTAT'CA. 1814-1870
25.6.2019 Danske kvinders adresse til regering og rigsdag den 5. juni 1915

Danske kvinders adresse til reqerinq oq riqsdaq den 5. juni 1915

Kilder

IGlaiLiltotltilrtion a

I 1915 fik de danske kvinder stemmeret. Kvinderne havde iløbet af de sidste 3o år gradvist fået flere demokratiske
rettigheder. I igo8 opnåede de blandt andet stemmeretved kommunalvalgene, men kulminationen kom i 1915, da
kvinderne fik almindelig valgret. Den indebar på dette tidspunkt, at alle over 25 år, der ikke var straffede,
umyndige eller modtog fattighjælp, fik stemmeret til rigsdagsvalgene. Kvindernes valgret havde været et politisk

emne i flere årtier, men var stødt på modstand hos de toneangivende Højre-politikere, heriblandt Carl Ploug.

Valgretten blev på selve Grundlovsdag fejret med et valgretsoptog til Arnalienborg, hvor 12.000 kvinder overrakte

regeringen og Rigsdagen denne adresse. Danmark var efter Finland (igo6) og Norge (igi3) det tredje land i
Europa, hvor kvinderne fik stemmeret.

Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag den 5. Juni igi5.

Paa denne for os saa betydningsfulde Dag, da danske Kvinders politiske Valgret er en fuldbyrdet Kendsgerning, har vi

som Talsmænd for Tusinder af Kvinder ønsket at udtale for Danmarks Regering og Rigsdag vor Glæde over den fulde

politiske Borgerret, som den nye Grundlov giver Kvinderne.

Vi værdsætter i fuldeste Maal denne Valgret, som aabner os Mulighed for Indflydelse paa Landets Love, der gaelder for

Kvinder, saavel som for Mænd.

Det har været os en stor Tilfredsstillelse at se alle Partier staa enige i denne Sag, og det er vor Forventning, at det

Lovgivningsarbejde, som Mænd og Kvinder nu sammen skal tage op, vil blive øvet med fuld Hens3mtagen, saavel til
kvindelige som til mandlige Synsmaader og Interesser.

Vi er os bevidst, at der følger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi udtaler som vort Haab og vort alvorlige

Ønske, at Kvindernes Deltagelse idet politiske Liv maa blive til Lykke for Land og Folk.

Henni Forchhammer*, Danske Kvinders Nationalraad

Anna Nielsen", Frederiksberg Kommune1aerereforenings Lærerindeafdeling

Dorthea Lind, Missionen blandt kvindeljge Arbejdere

Estrid Hein*, Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds

Johanne Nielsen*, Jordemoderforeningen iKøbenhavn

Maria Nielsen*, Pigeskolens Organisation

Meta Hansen*, Købehavns Kvindevalgretsforening

Charlotte Norrie", Danske Kvinders Forsvarsforening

41
'!Fi!mt5NsPhWseknWÅ'kAg%?/esat:egW'kWsinh4rd:e-tff-regering-og-rigsdag-den-5-juni-l915/ l/:
MFffl"'Stampe Feddersen*, Dansk Kvindesaatl'fMv'ders adresse
f'l reger'ng
og'gsdagden5"un' 1915

Johanne Ottosen*, Sundhedsforeningen

Mathilde Jensen*, Københavns Kommunelærerindeforening

Elna Munch*, Landsforbundet for Kvinders Valgret

Sophie von der Osten*. Det nationale hvide Baand og Søsterforeningen indenfor N.I.O.G.T.

Anna Scheel-Nielsen, Danske Syge-Gyn'inaster af igi3

Eline Hansen, Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund

Johanne Petersen Norup*, Ungdomsforeningen "Pax"

Ida Falbe-Hansen, Den danske Pigeskole

Kristiane Lauritsen*, Den københavnske Afdeling af Det hvide Baand

Astrid Blume, Det hvide Baand. (W.W.C.T.U.)

Diakonisse, Søster Victoria Jensen*, Diakonissestiftelsen

Anna Thomsen, Dansk Massage- og Sygegyn'inastikforening

Ellen Branth, Martsforbundet af igo8

Petra Laugesen, Pæd. Foren. For Husholdning og Skolekøkkenlaererinder

Margrethe Lorentzen, Svensk Sygegymnastildorening af igo3

Isabelle Brockenhuus L6wenhie1m", Diakonissehuset Sct. Lukasstiftelsen

Thora Aurelia Davidsen, Kvindernes Handels- og Kontoristforening

Johanne Miinter*, Kvindestemmeretsklubben

Lene Silfverberg, Københavnske Kvinders Kaffevogn

Augusta Liitzhøft-Petersen, Almindelig Dansk Jordemoderforening

Helene Ehrenreich, Kirkelig Ungdomforenings kvindelige Afdeling

Henny Tscherning (f. Schultz)*, Dansk Sygeplejeraad

Ingrid {Jlbricht", Kredsforbundet af K.F.U.K.

Thorborg Engberg, Te1efonistindeforeningen

Kate Petersen, Kristne Kvinders Vælgerforening

Inger Rubin, Kvindelig Idrætsforening

De med * mærkede var med i Deputationen. Desuden var Dansk Kvindesamfunds stifter Mathilde Bajer og Dansk

Kvindesamfunds Æresformand Jutta Bojsen-Møller Medlemmer af Deputationen.

DE
42
r';'- l-"!'; :II-E' .2E :a' S' T ' - ' i r E' I l, H)'3 .. c ',,'