You are on page 1of 4

Downloadet fra Opgaver.

com
Dansk Analysering : Bilal Farooq

Analysering af Fyrtøjet

Af H.C. Andersen Fyrtøjet

Referat af Fyrtøjet:

En soldat på vej hjem fra krigen. På sin vej møder han en heks. Heksen beder ham kravle ned i et
hult træ, hvor der i det første kammer sidder en hund med øjne så store som tekopper, oven på en
kiste fyldt med kobbermønter. I den andet kammer sidder en hund med øjne så store som møllehjul,
oven på en kiste med sølvmønter. I det sidste kammer sidder en hund med øjne så store som
rundetårn. Den sidder på en kiste fyldt med guld. Heksen forklarer ham, at han for at få fat i
pengene, i hvert rum skal brede det blåternede forklæde hun giver ham med, ud på gulvet, sætte
hundene derpå og derefter tage lige så mange skillinger han kan bære. Det eneste soldaten skal gøre
til gengæld, er at tage et gammelt fyrtøj med op, som hendes bedstemor engang har glemt dernede.
Soldaten springer ned i det hule træ, og gør som heksen har sagt. Han ender med at have alt fyldt
med guld. Han tager det gamle fyrtøj med op, og da heksen ikke vil fortælle ham hvad hun skal
bruge det til, trækker han sin sabel og hugger hovedet af hende.
Soldaten får en masse venner i byen, da han har så mange penge og spare på intet. En dag er
pengene brugt op. Han har brug for lys, og bruger derfor fyrtøjet, og i det samme står hunden med
øjne så store som tekopper foran ham og spørger hvad han befaler. Han vil gerne have penge, og i
det samme kom hunden tilbage igen, med det han beordede.
Soldaten ønsker at se prinsessen. Om natten får soldaten lyst til at se prinsessen, han slår derfor på
fyrtøjet, og hunden løber til slottet og henter prinsessen, hvilket der sker 2 nætter i trær. Dronningen
finder ud af det og beordrer at soldaten skal hænges. Om morgenen da soldaten kigger ud mellem
tremmerne i fangehullet, ser han en lille skomagerdreng. Han får drengen til at hente sit fyrtøj.
Da soldaten står ved galgen, slår han på sit fyrtøj, så kommer hunden med øjne så store som
møllehjul og redder ham. Hunden tager kongen og dronningen, og kaster dem op i luften, og alle
folkene udråber soldaten til ny konge. Soldaten bliver gift med prinsessen, og hun bliver dronning.

Genre:

Teksten Fyrtøjet er et kunsteventyr, da eventyret har en pointe og man kender forfatteren, nemlig H.C.
Andersen. Der er nogle typiske eventyrstræk i teksten, så som eventyrfigurerne: soldaten, heksen, kongen,
dronningen, prinsessen og hofdamen. Figurerne har ingen karakterer, da der ikke bliver opgivet andet end
deres titler og roller (ond, god osv.). Vi får heller ikke indsigt i figurernes følelser, f.eks. da kongen og
dronningen dør i slutningen viser prinsessen intet tegn på sorg.
Tallet 3 og metaller ses ofte i eventyr. I træet som soldaten kravler ned i er der 3 døre, 3 hunde og 3 slags
metaller: kobber, sølv og guld. Hundene som vogter metallerne har fået menneskelige egenskaber, som her
er at tale. Det er et typisk eventyrstræk, som er med til gøre eventyret til et ”rigtigt” eventyr!

Fortællestil:

1
Dansk analysering : Bilal Farooq
Dansk Analysering : Bilal Farooq

Vi har med en eksplicit fortæller at gøre, da han fortæller i 3. person. Fortælleren er alvidende, med
synsvinkel på soldaten, da det er ham han følger, selvom han ikke kender hans tanker og følelser. Det vil
sige, at han er en ydre fortæller. Han fortæller eventyret i medsyn, da man ikke fra starten får at vide
hvordan det udvikler sig. Fortælleren opbygger en sympati fra læseren til soldaten. Dette har afgørende
betydning.
Fortælleren indgår ikke i selve eventyret, altså han har ingen indflydelse på handlingen. Alligevel gør han
sig selv bemærket med enkelte kommentarer som
f.eks. ”Ja, Nu skal vi få at høre!”. Dette siger han lige inden, soldaten skal hænges, for at gøre læseren
opmærksom på, at nu nærmer vi os højdepunktet i historien (point of no return).

Komposition:
Eventyret er kronologisk opbygget, da handlingen tidsmæssigt begynder et tilfældigt sted, og derefter
fortsætter i den rækkefølge som tingene sker.
Tekstens handling forløber over en situation, som går ned af bakke (Soldaten slår heksen ihjel, ødsler alle
pengene bort, kidnapper prinsessen om natten og ender i fængsel). Derefter rejser han sig igen (ved hjælp
af skomagerdrengen, fyrtøjet og hundene), og ender lykkelig (Han bliver befriet, og får sin prinsesse).

Aktantmodel:
1) Heksen → Prinsessen → Soldaten

Hundene / → Soldaten ← Kongen / Dronningen
Fyrtøjet

Først og fremmest er det heksen der fører soldaten til fyrtøjet, som i sidste ende giver soldaten prinsessen,
med hjælp fra hundene. Modstanderne er kongen og dronningen, da de ikke ønsker at prinsessen skal være
sammen med en simpel soldat. De ønsker at se ham død.

2) Folket → soldaten → prinsessen



Dreng → Fyrtøjet ← Kongen / Dronningen

Soldaten er dødsdømt og taget til fange, og ved hjælp af fyrtøjet som en skomagerdreng henter til ham, får
han hundene til at slå Kongen og dronningen ihjel. Folket giver prinsessen til soldaten, da det er dem der
foreslår at soldaten skal være konge og have prinsessen som sin dronning, i slutningen af eventyret.

2
Dansk analysering : Bilal Farooq
Dansk Analysering : Bilal Farooq

Symbol analyse:
Heksen fører soldaten til fyrtøjet. Hun er en gammel kælling med en underlæbe der hænger helt nede på
brystet. En heks symboliserer det onde og mystiske. Hun er kun interesseret i sin egen succes, da hun kun
er ude efter fyrtøjet som kan opfylde alle hendes ønsker.
Træet som soldaten kravler ned i, er ”døren” til den anden verden, altså det ukendte. Et træ symboliserer
liv, men da dette træ er dødt og hult, symboliserer det døden, det farlige. I træet møder soldaten tre hunde.
Den ene med øjne så store som tekopper, den anden med øjne så store som møllehjul og den tredje med
øjne så store som rundetårn. Hundenes øjne symbolisere sjælens spejlbillede. Hundenes øjne er kæmpe
store, da de viser deres oprigtighed overfor soldaten. Hver gang soldaten slår ild med fyrtøjet kommer en
af hundene og opfylder et ønske for ham. Fyrtøjet er et symbol for liv, da det skaber ild som også
symbolisere liv. Derfor hænger det sammen med, at hundene kommer til ham hver gang han ”kalder”, da
hunde symboliserer trofasthed, fordi de er menneskets ”bedste” ven.

Temaer: Fordomsfuld - Fordomsfri


Fattigdom - rigdom
Det kendte - Det ukendte
God - ond

Fortolkning:
Det er blevet spået at prinsessen bliver gift med en simpel soldat, hvilket kongen og dronningen ikke
ønsker skal ske, da de helst ser prinsessen gifter sig med en mand af højere eller samme klasse. Der er en
simpel soldat absolut ikke antagelig. Selvom han er tilkommet rigdom, er han stadig ikke acceptabel for
prinsessen, da hans titel blot er en soldat. Kongen og dronningen spærrer prinsessen inde, i et stort kobber
slot omgivet af tårne og mure, så hun ikke kan komme i kontakt med omverdenen, og soldaten hun er spået
til at blive gift med. Derfor er pointen i eventyret bl.a. fordomme. Soldaten overvinder kongen og
dronningen i slutningen, og får sin prinsesse. Her viser soldaten at man kan godt nå sit mål. Man kan ikke
bare overvinde folks fordomme, men dog finde en anden udvej.
Desuden spiller penge en rolle i dette eventyr. Da soldaten tilkommer rigdom, møder han en masse nye
mennesker, som pludselig er interesseret i hans venskab. Efter kort tid ødsler han alle pengene væk, da det
ikke er penge han har arbejdet hårdt for, glemmer han deres værdi. Da pengene er brugt, mister folk deres
interesse for hans venskab, da de kun var interesseret i hans pludselige velstand. Meningen med dette er, at
mange mennesker er pengegriske og man skal vælge sine venner/omgivelser med omhu. Men mest af alt,
skal man ikke ødsle sine penge væk, men bruge dem med omtanke.

3
Dansk analysering : Bilal Farooq
Dansk Analysering : Bilal Farooq

Soldaten tager imod et tvivlsomt tilbud fra heksen, hvilket fører ham til fyrtøjet. Hvis han ikke havde taget
chancen til at starte med, havde han heller ikke fået prinsessen til slut. Hvis man tager en chance åbner
man døre til mange flere muligheder, i forhold til hvis man holdte sig til den sikre sti. Med dette vil H.C.
Andersen sige, at man skal gribe chancen mens den er der, selvom det kan være risikabelt. Men dette
eventyr er ikke så ligtil som det synes. Idet soldaten kapper hovedet af heksen for egen vinding, viser han
sine sande farver, soldaten er ond. Han bruger også fyrtøjet til egen fordel, da han får hundene til at hente
prinsessen til ham og får dem til at dække over det. Til sidst er han endda så hensynsløs at han udrydder
hele overklassen og alt hvad der symboliserer samfundet (de royale samt dommerne). Han former sit liv
ved at ødelægge andres og dette er ikke et naturligt træk for en helt. Dette eventyr er et direkte angreb på
H. C. Andersens samtid og lægger slet skjul på det. Andersen har ombyttet visse roller ved hjælp af snedig
fortælleteknik og giver os rebellens synspunkt. Men bær in mente at det er en kynisk, nedrig og direkte ond
rebel.

4
Dansk analysering : Bilal Farooq

You might also like