Socialisation og identitetsdannelse

Redegør på baggrund af bilag 1 kort for de 3 livsformer. (ca.

1.600 tegn m. mellemrum)

Analyser på baggrund af bilag 2 hvilken livsform Maibritt

Kristiansen tilhører. (ca. 1.600 tegn m. mellemrum)

Diskuter fordele og ulemper ved Maibritt Kristiansens livsform.

Inddrag bilag 3. (ca. 1.600 tegn m. mellemrum)

1
Bilag 1
http://samfnustxb.systime.dk/?id=p10609

Livsformer
Mens livsstil handler om forbrugsmønstre, og om hvordan vi vælger at indrette vores liv
mere generelt, handler livsformer om, hvilken plads vi tiltænker vores arbejde.

Traditionelt opereres der med tre livsformer, henholdsvis lønarbejderlivsformen,

den karrierebundne livsform og den selvstændige livsform. Det, der er afgørende for den
enkelte livsform, er opfattelsen af forholdet mellem arbejde og fritid.

Lønarbejderlivsformen ser arbejde som middel til målet, der er at holde fri. Der er vandtætte
skodder mellem arbejde og fritid.

Bæreren af den karrierebundne livsform ser fritiden som et middel, der kan anvendes til at
blive bedre til sit arbejde. En fritidsaktivitet kan fx bruges til at netværke, og dermed øge
egne chancer på jobbet.

For den selvstændige er der ikke noget skel mellem fritid og arbejde, og familiens liv er
centreret omkring virksomheden. For bærere af denne livsform giver det således ikke
mening at sondre mellem, hvad der er henholdsvis mål og middel. Bærere af den
selvstændige livsform findes bl.a. inden for landbruget, blandt små håndværksmestre eller i
enkeltmands-it-virksomheder.

Livsformer

Livsformer i praksis

De holdninger og vurderinger man har, og den måde man lever på i hverdagen, vil være
farvet af de værdier, der er knyttet til livsformen.

2
Det kan skabe stridigheder internt i familier, hvis den ene part fx lever efter
karrierelivsformen og den anden efter lønarbejderlivsformen. Den ene vil således indordne
sit liv efter arbejdet ved at fortsætte med arbejdet indtil, det er færdigt og forsøge at pleje
arbejdsrelaterede netværk uden for arbejdet, mens den anden part ønsker at koble helt fra og
nyde fritiden.

Lønarbejderlivsformen prægede i altovervejende grad det moderne samfund, mens

karrierelivsformen trives i det senmoderne samfund med dets fokus på selvrealisering.

For mange unge under uddannelse går der et skarpt skel mellem skolen og fritiden. Skolen
ses som et vigtigt og nødvendigt redskab til at få personligt og social succes, mens det er i
fritiden, at livet leves.

Dette forhold mellem skole og fritid lægger sig op ad lønmodtagerlivsformen, dog med den
forskel, at man ser den nuværende situation, som et middel til at opnå noget andet i
fremtiden.

I forventningerne til fremtiden er det i overensstemmelse med det senmoderne samfund den

karrierebundne livsforms holdninger, der slår igennem.

Livsformsbegrebet blev introduceret af etnologen Thomas Højrup i begyndelsen af 80'erne

og er siden blevet udsat for en del kritik.

Thomas Højrup mente ikke, at man kunne være bærer af flere livsformer på samme tid,
hvilket nyere forskning dog har vist er tilfældet. Der er en stor gruppe i befolkningen, hvis
forhold til arbejdet er en blanding af lønmodtagerlivsformen og den karrierebundne
livsform. Bærere af denne holdningssammensætning benævnes som funktionærkulturen.

Et middel til at forstå mennesker

Inddelingen i livsformer og livsstile hjælper os til at forklare og forstå, hvorfor mennesker
tænker og handler, som de gør. Således er det ikke blot en måde at få hold
på samfundets kompleksitet, men også et redskab i vores konkrete møde med et andet
menneske, der måske tænker og handler på en helt anden måde, end vi selv.

3
Bilag 2
http://www.ugebreveta4.dk/2006/32/Herermitarbejdsliv.aspx. Forkortet

Jeg skal have noget at rive i

Hun er byggepladsleder, pendler to timer frem og tilbage til job, er enlig mor,
ivrig idrætsudøver og har selv bygget sit hus. Maibritt Kristiansen sidder
sjældent med hænderne i skødet, og sådan kan hun lide det.

JERNKVINDE To gange har 43-årige Maibritt Kristiansen gennemført en såkaldt ironman

triathlon, men efter hun er blevet mor til sønnen Bastian, »nøjes« hun med at spille tennis,
sejle kajak og løbetræne. Der går nemlig også tid med at pendle fra huset i Hundested til
ønskejobbet i København som byggepladsleder hos entreprenørfirmaet NCC. Hus og en
stor have skal også passes.
»Jeg trives med et aktivt liv, hvor der hele tiden sker noget. Jeg er ikke rastløs og kan
sagtens ligge i hængekøjen, men jeg bliver der sjældent ret længe ad gangen.«
(…)
»Jeg kunne ikke have et job, hvor man sidder og venter på, at klokken skal blive gå-hjem-
tid. Der skal ske noget hver dag, og helst også noget nyt, og så nyder jeg at være del af et
mandsdomineret arbejdsmiljø. På en kvindearbejdsplads er der meget mere fnidder.«
Hun har altid insisteret på at holde fyraften fra jobbet klokken 15:30 for at komme hjem til
sønnen i Hundested, men på grund af den lange transporttid har sønnen alligevel ofte
været det barn i børnehaven, som blev afleveret først og hentet sidst. Det har ikke altid
været sjovt, erkender hun. Men det var nødvendigt for at gøre det, hun gerne vil.
»Hellere komme sent hjem og være en glad mor, selv om der så er lidt mindre tid
sammen.«
I dag er sønnen 11 år og mere selvkørende. Hun behøver ikke at skynde sig hjem, derfor får
arbejdet lidt flere timer. Hun har aldrig tidligere haft en karriere-kanon i maven, men nu
har hun mod på udvikling og flere udfordringer.

4
(…)
Før jobbet som byggepladsleder var hun medejer af et lille tømrerfirma, men arbejdede
samtidig som postbud for at få det til at hænge sammen økonomisk. Men arbejdstiderne
som postbud harmonerede dårligt med at have et lille barn, og hun ville gerne nøjes med ét
job og holdt meget af byggebranchen. Derfor konverterede hun sin barselsorlov til
uddannelsesorlov og læste til teknisk assistent og kom i praktik hos NCC.
Det har hun aldrig fortrudt, og hun har ingen planer om at skifte branche eller forlade
arbejdsmarkedet tidligt, når pensionsalderen engang nærmer sig.
»Det giver mig en masse at gå på arbejde, mit job er med til at holde mig i gang, så jeg kan
blive ved med at være en god mor for min søn. Selvfølgelig er der mange ting, jeg gerne vil
nå i livet, men man når faktisk ikke nødvendigvis mere, bare fordi man har mere fritid.«

5
Bilag 3