Introduktion 

til
laboratoriesikkerhed
og god laboratoriepraksis
og god laboratoriepraksis
i et kemisk laboratorium

MCI, Sønderborg
Manuela Schiek, August 2009
 Hvorfor?
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal de studerende være
instrueret, således at de kan udføre eksperimentelt arbejde på en
f
forsvarlig
li og sikker
ikk måde.
åd

Forudsætning for
g
adgang til laboratorieøvelseskurser.

Du må kun udføre de forsøg, der er givet

tilladelse til af dine lærere.
lærere
Du må ikke arbejde uden opsyn.
 Har jeg et ansvar?
Ja!
p p g g
Du skal passe på dig selv og dine medstudenter,  ,
medvirke til at holde laboratoriet i en god tilstand 
og passe på miljøet.
gp p j
Et laboratorium er ikke nogen legeplads.
  Adfærdsregler.
 Kemikalier.
 Farligt affald.
 Sikkerhedsudstyr / ulykker.
Sikkerhedsudstyr / ulykker.

Litteratur: Møller / Ottosen, Laboratoriersikkerhed, Erhversskolernes Forlag
Adfærdsregler.
 Oplys om
py
• du har en sygdom, der kan påvirke din færden i laboratoriet.
• du er gravid eller ammer ‐ arbejdsforholdene skal være sådan at 
du kan arbejde uden særlig risiko.

Du må ikke arbejde i laboratoriet når du er påvirket af
• alkohol
• narkotika
• tilsvarende lægemidler

Der anbefales at tegne din egen ulykkesforsikring.
g g y g
 Vær forberedt og planlæg dit arbejde.
gp g j

• læs / brug:
‐ øvelsesvejledninger
l jl d i
‐ fareetiketter
‐ leverandørbrugsanvisninger
‐ arbejdspladsbrugsanvisninger
‐ kemikaliedatabase

• informer dig om
‐ sikkerhedsudstyr/‐indretninger
‐ adfærdsregler
df d l
‐ affaldshåndtering
‐ beredskabsplaner
‐ osv.
 Hensigtsmæssigt påklædning:
Hensigtsmæssigt påklædning:

• Langt hår bør bindes op.
Langt hår bør bindes op

• Lange bukser og fast fodtøj; ingen flagrende ærmer eller jakker.

• Tøj lavet af syntetisk materiale kan give anledning til 
gnistdannelse.
Syntetisk materiale smelter ind i huden ved brand.

• Når du har en kittel på, skal den være tillukket. Når du forlader 
Når du har en kittel på skal den være tillukket Når du forlader
laboratoriet, må du ikke har kitlen på.
 Brug beskyttelsebriller
Brug beskyttelsebriller.
Du skal have dine beskyttelsebriller på, så længe du er i 
laboratoriet, fordi du kan aldrig vide hvad den, der står over for / 
ved siden af dig laver!
Det gælder især, når du vasker op.
g , p

Brug ansigtsskærm ved eksplosionsfare.
g g p
 Brug beskyttelsebriller
Brug beskyttelsebriller.
Har du almindelige briller på til hverdag, kan du i reglen nøjes 
med dem. Men for din egen sikkerheds skyld anbefales at du har 
beskyttelsebriller over på dine almindelige briller – der findes 
p
passende modeller.
 Jakker og tasker skal væk fra din arbejdsplads
og allerhelst ikke være i laboratoriet.
ll h l t ikk il b t i t
Medbring øvelsesvejledninger og notesblok,
ikk
ikke en bærbare.
b b

Du må ikke løbe eller gøre pludselige bevægelser

Du må ikke løbe eller gøre pludselige bevægelser.
Du må ikke ryge, drikke eller spise i laboratoriet.
Du må ikke ryge, drikke eller spise i laboratoriet.

Flasker med drikkevarer, madpakker og slik bliver i din taske. 
 Flasker til drikkevarer, kaffekopper osv. må 
Fl k til d ikk k ff k å
aldrig bruges til kemikalier / opløsningsmidler.

Glasudstyr må aldrig bruges til drikkevarer 
eller mad.
ll d

F
Forvekslingsfare!
k li f !

Du må aldrig smag på kemikalier
eller sæt næsen direkte til kemikalier.
Mundpipettering er aldrig tilladt.
Anvend en sugebold eller gummihat.
 Hæld om, men aldrig hæld tilbage.
• Pipetter aldrig med flergangs‐pipetter fra original beholder.
• Tør dråber af, der løber ned ad flasken, 
, ,
og optør spild med det samme.
• Spatler må ikke opbevares i beholder. 
• Gør vægten og bordet rent med det samme.
 Syre i vand – det går an.
Syre i vand  det går an.

Koncentrerede syrer
y skal altid fortyndes
y ved at hælde
syren ned i vandet, aldrig omvendt.
Vandet, der rammer syren, kan koge så voldsomt, at
syren sprøjter ud af beholderen.
 Mærkning*
Alt det, som du arbejder med, skal være mærket med
• hvad det er
hvad det er
• hvem det tilhører
Opstillinger skal også være forsynet med datum og formål.

* Klassificering og mærkning af kemiske stoffer behandles senere.
 Brug punktudsugning eller stinkskab
ved arbejde med:
• flygtige væsker
yg g
• toksiske stoffer
• irriterende stoffer
• ætsende stoffer
ætsende stoffer

Hold stinkskabets frontrude så langt nede som 
muligt og hold den lukket, når du ikke bruger 
stinkskabet.

AK‐øvelser forgår normalt ikke i stinkskabet
‐ brug punktudsugning ved borde!
 Glasudstyr
skal være uden skår, revner eller stjerner.
k l d kå ll tj
Varm aldrig på en lukket opstilling.
Undgå ujævn opvarmning – stødkogning.
Hold ikke med hænderne på en opstilling til opvarmning.
p p g p g

Hold åbningen væk
Hold åbningen væk
fra dig og dine medstudenter.

Åben ild dvs. gasbrænder må ikke bruges
g g
samtidig med brandfarlige væsker.
 Hold orden og ryd op efter dig.

Eksempel: Stinkskabsbrand i Odense, Juni 2006, ved nedbrydning af 
calciumhydrid efter korrekt opskrift.
 Et stinkskab er en arbejdsplads, ikke en 
opbevaringsplads hold orden!
opbevaringsplads – hold orden!

Hvis din arbejdsplads ser sådan ud, når du arbejder 
med brandfarlige stoffer, kommer du galt af sted.
 Brug handsker med omtænke.
Handsker giver tit en falsk tryghed – forkert brug af 
handsker er farlig!

Pas på
hvad du rører med handsker!

Handskefri hånd til apparatbetjening!
Skift forurenet handsker med det samme!
 Er der kun risiko for spild, kan man i de fleste 
tilf ld
tilfælde undlade handsker
dl d h d k
og blot vaske hænder ved spild.
Vælg korrekt handskemateriale og pas på gennembrudstid.

Vask hænder inden du forlader laboratoriet og brug evt. håndcreme.

Koncentreret salpetersyre hældes ind 
K t t l t h ld i d
i en latex‐handske.
Kemikalier.
 Klassificering og mærkning af kemiske stoffer.

REACH:
Registration, Evaluation, Authorisation and restriction of Chemicals
Registration E al ation A thorisation and restriction of Chemicals
Kemikalielovgivning
1.juni2007

GHS: Globally Harmonized System of Classification and Labeling of Chemicals
indført fra FN

CLaP: Classification, Labeling and Packaging
EU version af GHS
20.januar 2009
frist til henholdsvis 
1.dec.2010 (nymærkning) og 1.dec.2012 (ommærkning)
Klassificering og mærkning af kemiske stoffer.

• Faresymboler / Farepiktogrammer.
y / p g

• R og S sætninger / H og P sætninger.

• Leverandørbrugsanvisninger
(sikkerhedsdatablade MSDS)
(sikkerhedsdatablade, MSDS).

• Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB).
Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB)

•Kemikaliedatabase (fx. KIROS, GESTIS, SikkerKemi).
 De gamle faresymboler.

Miljøfarlig N
Meget giftig Tx
Giftig T

Brandnærende O

Yderst brandfarlig Fx
Brandfarlig F
Eksplosiv E

Sundhedsskadelig Xn
Lokalirriterende Xi Ætsende C
 De gamle R og S sætninger
De gamle R og S sætninger.

Risikosætninger (68 forskellige )

Risikosætninger (68 forskellige )
Sikkerhedssætninger (54 forskellige)
samt en række kombinationer af disse sætninger.
kk k bi i f di i

Risikosætningerne uddyber faresymbolets budskab og tilføjer

flere informationer.
Sikkerhedssætninger
g oplyse
p y forsigtighedsregler
g g g med hensyn
y til
farlige stoffer.
 De gamle fareetiketter.
De gamle fareetiketter.

• Stoffets eller produktets handelsnavn eller betegnelse

• Navn(e) på farlige indholdsstoffer
• Producentens eller importørens navn, firmaadresse
og telefonnummer (skal være en EU adresse)
• Farebetegnelser og faresymboler
• R‐sætninger
• S‐sætninger
• Produktregistreringsnummer (PR‐nr.) eller CAS‐nr.
Leverandørbrugsanvisning = Sikkerhedsdatablade.
MSDS = Material Safety Data Sheet
MSDS = Material Safety Data Sheet.
1. Identifikation af stoffet/materialet og fremstiller, leverandør eller importør.
2 Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer,
2. indholdsstoffer
3. Fareidentifikation.
4. Førstehjælpsforanstaltninger.
5 Brandbekæmpelse.
5. Brandbekæmpelse
6. Forholdsregler over for udslip ved uheld.
7. Håndtering og opbevaring.
8 Eksponeringskontrol/personlige værnemidler.
8. værnemidler
9. Fysisk‐kemiske egenskaber.
10. Stabilitet og reaktivitet.
11 Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber).
11. egenskaber)
12. Miljøoplysninger.
13. Bortskaffelse,.
14 Transportoplysninger.
14. T t l i
15. Oplysninger om regulering.
16. Andre oplysninger.
 Eksempel: Natriumhydroxid (NaOH)

R: 35
S: (1/2), 26, 37/39, 45
C (ætsende)

R35 Alvorlig ætsningsfare.
(S1 Opbevares under lås.)*
O b d lå )*
(S2 Opbevares utilgængeligt for børn.)*
S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og ‐briller/ ansigtsskærm 
under arbejdet.
S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående 
lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.
lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.

*Kan udelades, hvis stoffet sælges til ikke private formål.
 Eksempel: Tetrachlomethan (CCl4)

R: 23/24/25, 40, 48/23, 52/53, 59
S: 23, 36/37, 45, 59, 61
T (giftig), N (miljøfarlig)
R35 Alvorlig ætsningsfare.
R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt.
Mulighed for kræftfremkaldende effekt
R48/23 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding.
R52/53 Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i 
vandmiljøet.
R59 Farlig for ozonlaget.
F li f l
(S1 Opbevares under lås. S2 Opbevares utilgængeligt for børn.)*
S 23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger. 
S 36/37 Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandsker.
S 36/37 B li b jd j d b k l h dk
S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis 
etiketten, hvis det er muligt.
S59 Indhent oplysninger om genvinding/genanvendelse hos fabrikanten/leverandøren.
py g g g/g / ø
S61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/sikkerhedsdatablad.
*Kan udelades, hvis stoffet sælges til industrielle formål.
 KMR‐stoffer /CMR‐stoffer.
/
Carcinogenic  – Mutagen  – Reprotoxic
Kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer.

tilstrækkelig dokumentation:
”C”: R45 Kan fremkalde kræft.
R49 Kan fremkalde kræft ved indånding.
”M”:  R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader.
”R”: R60 Kan skade forplantningsevnen.
R61 Kan skade barnet under graviditeten.
anledning til betænkelighed:
”C”: R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt.
g
”M”:  R68 Mulighed for varig skade på helbred.
”R”: R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen.
R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten.
 Substitution:
Der må ikke anvendes farlige stoffer, hvis de kan 
erstattes med mindre farlige stoffer.

Eksempler:
Benzen kan ofte erstattes med methylbenzen.
Tetrachlormethan kan erstattes med f.eks. petroleumsether 
Tetrachlormethan kan erstattes med f eks petroleumsether
eller dichlormethan.
 De nye farepiktogrammer.
Sundhed:

akut giftig kræftfremkaldende, mutagen ætsende sundhedsskadelig

og reproduktionsskadelig hud/øjne lokalirriterende
hudsensibiliserende
F ikk ik
Fysisk‐kemisk:

eksplosiv yderst brandfarlig brandnærende trykbeholder ætsende

meget brandfarlig med gas metal
brandfarlig Miljø
Miljø:

giftig for vandorganismer
 Ny mærkning.
Signalord: Fare (Danger) eller Advarsel (Warning).
( ) ( )

H og P sætninger.
H = Hazardous statement (Faresætning).
Alle relevante skal med.
• H200 – Fysisk‐kemiske
F i k k i k farer
f
• H300 – Sundhedsfarer
• H400 – Miljøfarer

P = Precutionary statement (Sikkerhedssætning).

Højst 6.
• P100 – 199 Generelle fx opbevaring
• P200 – 299 Sikkerhed
• P300 – 399 Sikkerhed/respons
• P400 – 499 O b
Opbevaring
i
• P500 – 599 Bortskaffelse
 Opbevaring af kemikalier.

(Brandfarlige) kemikalier opbevares i et (brandisoleret 
og) gennemventileret skab Dørene skal være lukket
og) gennemventileret skab. Dørene skal være lukket.

g p
Giftige stoffer opbevares altid under lås – Giftskab.

Brandfarlige og 
brandnærende stoffer må ikke 
opbevares tilsammen.

Køleskabe skal være 
eksplosionsbeskyttet.
eksplosionsbeskyttet
Farligt affald.
 Hvad er farligt affald?
Farligt affald har typisk en eller flere af egenskaberne: 
• Brandfarligt 
• Sundhedsskadeligt
Sundhedsskadeligt 
• Miljøfarligt 
• Giftigt 
• Ætsende

Eksempler på farligt affald kan være:
• Spildolie 
• Syrer og baser 
• Opløsningsmidler 
• Maling‐, lak‐ og limrester 
• Spraydåser og trykflasker 
S då t kfl k
• Batterier
• Kanyler og skalpeller

I Danmark er alle virksomheder, der har affald med disse egenskaber, underlagt reglerne i 
Miljøministeriets "Bekendtgørelse om affald" nr. 1634 af 13. december 2006. 
Kommune Kemis Affaldsguide: Sorteringsvejledning

Flydende affald opsamles
Flydende affald opsamles
i plastdunke, mærkes 
tydeligt og sendes til 
Kommune Kemi.
 Flydende kemikalie affald.
Organisk Affald: 
Opløsningsmidler, organiske stoffer.
 Plastdunk mærket med 
Plastdunk mærket med ”organisk
organisk affald
affald”..
Stoffer må ikke være aktive eller eksplosive.
Kan indeholde vand.

Uorganisk Affald:  
‐ Uorganiske Syrer  
 plastdunk mærket med ”uorganisk affald, surt”
‐ Uorganiske
g Baser
 plastdunk mærket med ”uorganisk affald, basisk”
Uorganisk affald må ikke indeholde
opløsningsmidler eller organiske stoffer ‐ eksplosionsfare.
 Fast affald.
‐ Kemikalier:
Opløses i vand eller passende opløsningsmidler og hældes ned i passende dunk. 

‐ Engangspipetter:
Afdampes og anbringes i glas affald eller skraldespand (plast pipetter).

‐ Kanyler:
Anbringes i gule kanylebokse.

‐ Revnet glas:
Rengøres så vidt muligt og anbringes i glas affald.

‐ Tømme emballager:
Skylles og/eller afdampes i stinkskab og anbringes bagefter i skraldespand eller 
glas affald Emballager der indeholder giftige stoffer samles separat
glas affald. Emballager der indeholder giftige stoffer samles separat.
 Kviksølv spild.
Tx (meget giftig) N (miljøfarlig)

Samle spild op med fx skovl og papir og anbring i særskilt 
emballage. Brug en særskilt pipette til små kugler. 

Vær opmærksom på at kviksølv kugler nemt deles  i 
V k å t k ik øl k l td l i
mindre kugler som fordeler sig overalt.

Lad kviksølv reager fx med zink – dannelse af amalgam. 

Spørg din lærer for hjælp.
 Affaldssortering

Kanyleboks

OBS!
Affaldsdunke: Kviksølv samles separat
Organisk Affald ligesom batterier.
Uorganisk Affald (surt)
Uorganisk Affald (basisk)
i k ff ld (b i k) Flasker afdampes
i stinkskabet.
Sikkerhedsudstyr. 
Ulykker.
• Øjenskylleflaske / Øjenbruser
Øjenskylleflaske / Øjenbruser
• Nødbruser
• Førstehjælpskasse

• Slukningssand
• Brandtæppe
• Kulsyreslukker

• Brandalarmering
• Evakueringsplan
• Flugtveje
 Førstehjælpsudstyr

Nødbruser

Øjenskylleflaske
Håndvask
Førstehjælpskasse

Øjenbruser

Telefon
 Kemikalieudslip –
p uden personskade.
p
Stands ulykken.

Opsamle spild.

Spørg din lærer, læs sikkerhedsdatablade og 
arbejdspladsbrugsanvisninger.

Hyppigste skader er
snitsår, lette forbrændinger og lette ætsninger.
 Kemikalieuheld – med personskade.
H d / Øj
Hud / Øjne:
• Skyl med vand,
b
brug øjenskylleflaske, øjenbruser, vandhane, nødbruser.
øj k ll fl k øj b dh ødb
• Fjern kontaktlinser (må ikke genanvendes).
• Tag forurenet tøj af. 
• Brug vand og sæbe ved opløsningsmidler.
• Søg læge /skadestue i tilfælde af sår, vabler, vedvarende 
hudirritation , ved hudgennemtrængelige stoffer (latenstid) eller ved 
påvirkning af større arealer.
påvirkning af større arealer.
Søg altid øjenlæge ved øjenætsninger.
Oplys om stoffer.
• Ætsninger /påvirkninger af giftige stoffer (fx flussyre) alarmer 1‐1‐2.
Kemikalieuheld – med personskade.
Kemikalieuheld  med personskade

Indånding:
• Frisk luft.
• Søg læge / skadestue – latenstid.
• Besvimelse: alarmer 1‐1‐2.
Besvimelse: alarmer 1 1 2
 Kemikalieuheld – med personskade.
Indtagelse:
• Skyl munden med vand.
• I det fleste tilfælde: lad være med at fremkalde opkastning.
I d t fl t tilf ld l d d tf k ld k t i
• Giv eventuel et glas vand.
• Ring til Giftlinjen: 82 12 12 12 (døgnet rundt).
• Alarmer 1‐1‐2.

Opkastning af kemikalier efter indtagelse:

Opkastning af kemikalier efter indtagelse:
‐ ætsende stoffer: ætsning af spiserøret
‐ opløsningsmidler:
l i idl
aspirationspneumoni (”benzinpneumoni”) = akut livsfare
‐ giftige stoffer (dog ikke ætsende eller flygtige):
opkastning anbefales
 Snitsår.
Fjern glasskår, skyl med vand ved kontamination med kemikalier.
Der findes en pincet og plaster i førstehjælpskasse.

I tilfælde af stærke blødninger tryk rene papirklude på såret og 
søg lægen /skadestue.
søg lægen /skadestue. 
Ved alvorlige blødninger alarmer 1‐1‐2.

Brug rene nye handsker når du hjælper andre (smittefare)

Brug rene, nye handsker, når du hjælper andre (smittefare).
 F b
Forbrændinger.
di

Skyl med masser af vand for at nedkøle det forbrændte sted,
Sk l d f df t dkøl d t f b dt t d
brug vandhane eller eventuel nødbruser.

Fjern eventuel tøj men aldrig fastbrændt tøj.

Forbrændinger i ansigt, skridt eller større end en håndflade kræver 
Forbrændinger i ansigt, skridt eller større end en håndflade kræver
lægebehandling.

Al
Alarmer 1‐1‐2 i tilfælde af alvorlige forbrændinger.
1 1 2 i tilf ld f l li f b di
 Laboratoriebrande
Brande i faste, glødedannende stoffer, fx træ, tekstiler.
Brande i faste, glødedannende stoffer, fx træ, tekstiler.
Slukkes med vand, brandtæppe, kulsyreslukker.*

Brande i væsker eller smeltende stoffer, fx benzin, plast.
Brande i væsker eller smeltende stoffer fx benzin plast
Slukkes med sand, brandtæppe (eller ”låg”), kulsyreslukker.*

Brande i gasser.
Brande i gasser
Sluk for gassen (brug nødstop), kulsyreslukker.*

Brande i metaller.
Brande i metaller
Slukkes med sand, brandtæppe (eller ”låg”); aldrig vand eller kulsyre.*

Brande i fedter (i køkkenet).
( )
Slukkes med brandtæppe (eller ”låg”), sand, begrænset kulsyre.*

Brande i elektriske installationer.
B d i l kt i k i t ll ti
Sluk for strømmen. Pas på med vand. Slukkes med kulsyreslukker.*
* Anbefalinger med hensyn til, hvad vi har til rådighed!
Brandforebyggelse og passiv brandbekæmpelse.

Laboratorieindretning: branddøre, ventilation, brandisolerende

skabe, brandsikre borde osv.

Undgå brug af åben ild (gasbrænder) og gnistdannende

elektriske apparater sammen med brandfarlige stoffer.
stoffer

Arbejde med små mængder og hold orden – kun det

nødvendigste skal være på arbejdspladsen. Sæt brandfarlige
stoffer på plads i ventileret skab med det samme.

Pas på inkompatible stoffer og vær klar over hvordan stoffer

reagerer med hinanden.
 Personbrande:
Slukkes med brandtæppe og vand.
Alarmer 1‐1‐2
Alarmer 1‐1‐2.
Pulverslukker bruges ikke,
fordi pulveret ødelægger måleudstyr og computer.

Pas på med kulsyreslukker:

• Kulsyren står under stort tryk – man kan nemt blæse brændende
ting væk og fordele branden eller får flammerne på sig selv.
• Kulsyren kommer ud med ‐78˚C, derfor skal man ikke bruge kulsyre
til personbrande – kulsyren kan give forfrysninger.
• I lukkede rum er der fare for kvælning.
 I tilfælde af alvorlige brande …
I tilfælde af alvorlige brande …

 red dig selv og dine medstudenter
red dig selv og dine medstudenter
og søg nærmeste udgang (evakueringsplan)
brug ikke elevator
brug ikke elevator
 alarmer 1‐1‐2 (brug intern alarmering)

Røgdetektorer alarmerer brandvæsen, giver intern 
alarmering og starter sprinklere
alarmering og starter sprinklere.
Brandbekæmpelse
Intern Alarmering

Brandslange

Flugtvej
g j
Brande i  væsker …
… lad være med vand:

http://userpage.chemie.fu-
http://userpage chemie fu
berlin.de/~tlehmann/unterweisung/wasser.html
Brande i  væsker …
… lad være med vand – men dog ikke altid?
g

http://userpage.chemie.fu-
http://userpage chemie fu
berlin.de/~tlehmann/unterweisung/wasseraerosol.html

Sprinklereffekt.
Brande i  væsker …
… lad være med vand – altid i tilfælde af fedt:

http://userpage.chemie.fu-
http://userpage chemie fu
berlin.de/~tlehmann/unterweisung/fettexplosion.html

Fedteksplosion.
Brande i  væsker og fedt …
g g pp
… brug et ”låg” eller brandtæppe:

http://userpage.chemie.fu-
http://userpage chemie fu
berlin.de/~tlehmann/unterweisung/brandrueckschlag.html

Pas på backdraft.
Brande i  metaller …
g y
… lad altid være med vand og kulsyreildslukker:

http://userpage.chemie.fu-
http://userpage chemie fu
berlin.de/~tlehmann/unterweisung/co2loescher.html

Brug  sand eller eventuel et ”låg” eller brandtæppe.
 Ekskurs: Alkalimetaller og vand.
Lithium: Natrium:

http://www.youtube.com/watch?
y http://www.youtube.com/watch?
y
v=oxhW7TtXIAM v=uqDWbknpiVk

Kalium: Rubidium + Cæsium:

http://www.youtube.com/watch?
htt // t b / t h? http://www.youtube.com/watch?
htt // t b / t h?
v=OFG4Yr7lQzw v=sNdijknRxfU

www.youtube.com
 Var det nu det hele med sikkerhed
og god laboratoriepraksis?
gg p
Slet ikke!
Bortset fra kemikalier er der masser af andre risici
– det kommer an på laboratoriet.

højspænding i i
ioniserende stråling
d t åli

laser biologisk risiko

biologisk risiko

Usikker? Så spørg!
 Knowledge to go:
Knowledge to go:
Kemi er kun farligt i hænderne på ignoranter.

Vær forberedt og reflekter din adfærd.