Emilie Sloth Hansen Social- og personlighedspsykologi 28/11/2022

Skriftligt oplæg
Baumeister (2016)

Abstract
Baumeister (2016) handler om prospektion, der drejer sig om, hvordan vi tænker om vores mulige
fremtidige tilværelse. Grundtanken er, at vi gør os tanker om vores fremtid, fordi vi ønsker at gøre
noget med den, at sætte mål op og planlægge, hvordan vi vil nå dem, og dermed den fremtid vi
ønsker. Den psykologiske forståelse i Baumeister (2016) er, at vi i højere grad er drevet af vores
fremtid, planer og mål frem for vores fortid.

Begreber
Prospektion: omhandler hvordan mennesker tænker om fremtiden (Baumeister, 2016)
Pragmatik: dét, man gør, har et formål, da det styrer én hen imod ét outcome frem for et andet
(Baumeister, 2016)
Determinisme: Alt, hvad der sker, er uundgåeligt, dermed sagt er vores skæbne altså forudbestemt.
Den frie vilje og frit valg er dermed en illusion (Baumeister, 2016)
Tabsaversion (Loss aversion): Vi bliver i mere påvirket af tab end af belønning. Derfor undgår vi i
højere grad risici frem for at tage chancen (Baumeister, 2016)

Referat
Baumeister (2016) omhandler pragmatisk prospektion, der tager udgangspunkt i, hvorvidt fremtiden
er fastlagt eller påvirkelig. Der kontrasteres imellem henholdsvis det deterministiske synspunkt og
tanken om pragmatisk prospektion. Først gøres der kort rede for de to perspektiver.

Baumeister (2016) beskriver, at der ifølge determinismen ikke findes fri vilje. Determinismen
hævder, at det ikke blot er resultatet, der er uundgåeligt, men hvert enkelt skridt på vejen er også
den eneste mulighed. Dermed sagt er indtrykket af at vi har andre mulige handlinger en illusion
(Baumeister, 2016). Modsat mener andre, at den frie vilje eksisterer, og at vi i høj grad selv er med
til at forme vores fremtid - det er netop ud fra dette synspunkt at begrebet om pragmatisk
prospektion opstår (Baumeister, 2016). Ifølge pragmatisk prospektion gør vi os tanker om fremtiden
(prospektion), fordi vi mener at vi kan gøre noget ved den og forsøger derfor at planlægge den
(pragmatik). Med andre ord forsøger vi med pragmatisk prospektion at planlægge vores tilværelse.

1
Artikel: 38 normalsider - tegn max: 9.120
Tegn: 8.993
Emilie Sloth Hansen Social- og personlighedspsykologi 28/11/2022

Tanker
Ifølge Baumeister (2016) gør mennesker sig ofte tanker om fremtiden; forhåbninger og undren. Når
vi tænker på fremtiden, fokuserer vi det meste af tiden på, hvad vi kan gøre ved den. Ifølge
pragmatisk prospektion er forskellen på fortiden og fremtiden, at mens fremtiden kan ændres er
fortiden fastlagt. Med fremtiden skabes der altså en række muligheder (Baumeister, 2016). Studier
viser, at mennesket tænker mest på nutiden, noget på fremtiden og lidt på fortiden - dette skyldes, at
det er nutiden, som vi kan påvirke med vores handlinger her og nu (Baumeister, 2016).

Planlægning
Baumeister (2016) forklarer, at når vi tænker på fremtiden, handler det typisk om planlægning.
Planlægning er pragmatisk, i og med formålet med planlægning er at opnå ét outcome frem for et
andet, som kunne indtræffe, hvis ikke man planlægger/følger planen. Pragmatiske tanker om
fremtiden involverer også dét at forudse, hvad der vil ske, så man kan vide, hvordan man skal agere
og reagere i en given situation (Baumeister, 2016). Planlægning er en særlig form for mentalt
arbejde, da det kræver en større mental indsats sammenlignet med andre former for tænken, da man
er særligt involveret i sin tankevirksomhed (Baumeister, 2016). Planlægning er altså vores
foretrukne måde at reflektere over fremtiden, men hvis vi er mentalt udmattede, trækker denne
præference sig tilbage. Planlægning er centralt for pragmatismen, da vi planlægger med henblik på
et særligt formål (Baumeister, 2016). Derudover er planlægning forbundet med et lavere
stressniveau, da planlægning transformerer kaos og bekymring til organiserede sekvenser og får
dem til at fremstå mere håndterbare (Baumeister, 2016).

Urealistisk optimisme
Ifølge Baumeister (2016) taler pragmatisk prospektion for, at nøjagtighed og dét at kende til
fremtiden er adaptivt, da det giver et godt grundlag for handling. Dog er mennesket ikke objektivt
og akkurat i sine forudsigelser. Baumeister (2016) hævder, at mennesket derimod besidder en
urealistisk optimisme, hvilket kan være adaptivt, da det øger indsatsen samt graden af tilfredshed -
men når der skal tages beslutninger, bliver vi mere realistiske og mindre optimistiske. Dette kan
være forbundet med tabsaversion og det faktum, at menneskets hjerne i højere grad bliver påvirket
af negative ting end positive (Baumeister, 2016). Trust Game studier viser, hvor udetermineret
verden fremstår, og at den indeholder signifikante muligheder for hhv. gode og dårlige outcomes.
Når vi fokuserer på de mulige negative outcomes, vender vi vores strategi mod at undgå krise og

2
Artikel: 38 normalsider - tegn max: 9.120
Tegn: 8.993
Emilie Sloth Hansen Social- og personlighedspsykologi 28/11/2022

risici (Baumeister, 2016). Nøjagtighed er altså ikke det vigtigste for mennesket, det vigtigste er
derimod, at få det vi vil have: at undgå problemer, fiaskoer og andre kriser. At tænke på fremtiden
handler altså om, at få hvad man vil have, derfor tænker vi på fremtiden i et positivt lys
(Baumeister, 2016). Når vi ser på fremtiden i et bredere perspektiv, overvejer vi også, hvad der
potentielt kan gå galt, da fremtiden er usikker. Når vi tænker på fremtiden generelt, er mennesker
ofte mere varsomme (Baumeister, 2016).

Intelligens
Ifølge Baumeister (2016) er forudsigelser baseret på erfaring og læring og er dermed ikke medfødte.
Social Brain Theory fremsætter, at vores hjerner er udviklet med det formål at kunne begå sig i
sociale relationer, forudsige hvordan gruppen vil handle, og skabe stereotyper, der kan bruges som
grundlag for, hvordan andre vil handle i en given situation (Baumeister, 2016). Vi har altså brug for
at kunne forudsige hinandens reaktioner, så vi kan interagere med hinanden på brugbare måder.

Døden
Jævnfør Baumeister (2016) konflikter pragmatisk prospektion med døden. Bevidstheden om dødens
uundgåelighed nævnes som nøglen til at forstå menneskets natur. Dog overtræder uundgåelighed
per definition det pragmatiske princip (Baumeister, 2016). Du kan ikke gøre noget ved, at du skal
dø en dag. Derfor foreslår pragmatisk prospektion, at folk tænker på døden i forhold til, hvad de kan
gøre ved det. Derudover er pragmatisk prospektion efter døden også en vigtig faktor, da vi har
pragmatiske bekymringer, der rækker ud over livets afslutning (Baumeister, 2016). Pragmatiske
prospektion hævder, at de tanker, vi gør os omkring døden, handler om, hvad vi gerne vil huskes for
samt vores eftermæle. Ydermere vil man jævnfør religion sørge for at livet efter døden er godt
(Baumeister, 2016). Generelt mener Baumeister (2016), at folk tænker relativt lidt over, at de skal
dø, og selv når de gør det, er de ofte engageret i pragmatisk prospektering.

Konklusion
Hovedpointen i Baumeister (2016) er, at meget empiri peger på at mennesket er pragmatisk
prospektiv i sin tankegang. De fleste tanker, mennesket gør sig, er koncentreret om nutiden samt
fremtiden og vores planlægning af handlinger med henblik på at opnå et givent outcome, og er
dermed pragmatiske. Vores primære fokus er dermed hvordan vi kan optimere vores ageren gennem
livet.

3
Artikel: 38 normalsider - tegn max: 9.120
Tegn: 8.993
Emilie Sloth Hansen Social- og personlighedspsykologi 28/11/2022

Kritiske overvejelser
Artiklens argumentation bliver underbygget af en række tidligere studier, empiriske fund samt
teorier (bl.a. Social Brain Theory, Learning Theory, Freuds Psychdynamic Theory og Trust Game
(Baumeister,2016)). Modsat kan man argumentere for, at kapitlet tager stærkt udgangspunkt i
pragmatisk prospektion og underbygger tydeligt, hvorfor dette perspektiv må være sandt. Herved
bliver der i meget begrænset grad belyst argumenter, studier og teorier, der modsiger pragmatisk
prospektion, og dermed understøtter den deterministiske tankegang.
Terror Management Theory konflikter med pragmatisk prospektion, da denne argumenterer for, at i
og med døden er uundgåelig, skabes der en frygt i mennesket, som resulterer i en motivation til at
gøre noget meningsfuldt. Pragmatisk prospektion forsøger at forklare denne stridighed ved, at vi gør
os flere pragmatiske tanker om døden end blot at frygte den.

Perspektiveringer
Baumeister (2016) kan med fordel betragtes i forbindelse med Aronson et al. (2021) kap. 3, der
beskriver begrebet controlled thinking, som omhandler den uoverensstemmelse, der kan være
mellem vores bevidste opfattelse af, hvor meget vi forårsager vores egne handlinger, og hvor meget
vi reelt set påvirker dem, dette indikerer også omfanget hvoraf mennesket tror på fri vilje. Ydermere
kan kapitlet med fordel perspektiveres til Aronson et al. (2021) kap. 13 om stereotyper og
kategorisering. Aronson et al. (2021) kap. 13 beskriver netop, hvordan vi maksimerer vores
kognitive tid og energi gennem stereotyper, ligesom Baumeister (2016) forklarer, at vi bruger
stereotyper til at forudsige reaktioner. Således kan vi bruge stereotypier og kategorisering adaptivt,
når vi interagerer med andre mennesker.

Baumeister (2016) bliver også relevant i uge 49 i forbindelse med Bandura (1994), som omhandler
self-efficacy, der vedrører menneskets tiltro til egen evne til at udøve kontrol over deres egen
fungeren samt over begivenheder, der påvirker deres liv.

4
Artikel: 38 normalsider - tegn max: 9.120
Tegn: 8.993
Emilie Sloth Hansen Social- og personlighedspsykologi 28/11/2022

Kildeliste
Aronson, E., Wilson, T. D., & Sommers, S. R. (2021). Social psychology (10. udgave, Global edi-
tion). Pearson.
Bandura, A. (1994). Self-efficacy. I: V. S. Ramachandran (Red.), Encyclopedia of human behavior
(Bind 4, s. 71-81). Academic Press.
Baumeister R. (2016). Pragmatic prospection. I: M. E. P. Seligman, P. Railton, R. F. Baumeister &
C. Sripada (Red.), Homo prospectus (kapitel 6, s. 157-189). Oxford University Press.

5
Artikel: 38 normalsider - tegn max: 9.120
Tegn: 8.993