RELATIVISME

Lige validitetsdoktrinen:

Der er mange radikalt forskellige, men lige valide måder at se verden på. Videnskab er blot en af dem
(Boghossian 2006: 2)

“It is our self and not the reality that is responsible for What we know” (Boghossian 2006: 2) der menes at
det er individet tilgang til verden det afgør hvad viden er. Der findes ikke rationel objektiv viden, da al viden
er kontekst afhængig

I nutidens samfund tillægges den videnskabelige måde at forstå verden på større privilegie end andre måde
at se verden på. Dette må nødvendigvis være tilfældet, fordi videnskaben vægtes højere end eksempelvis
religiøs kreationisme. Den tillægges større troværdighed. Dette stemmer overens med idéen om at der
findes flere forskellige verdenssyn( Boghossian 2006: 4-5)

BAGGRUNDEN FOR INTERESSE I DOKTRINEN

Ideologisk tiltrækkende i postkoloni-tiden, da denne kan bruges som modsvar på kolonimagternes idéer om
at den vestlige viden var de indfødtes overlegen (Boghossian 2006: 5-6)

Interlektuelt tiltrækkende på baggrund den idé feministiske tænkere repræsenterer, hvor viden ses
afhængig af ens position i samfundet(mand/kvinde fx) Boghossian kalder dette den social dependente
tilgang til viden. Doktrinen er tiltalende, fordi man går væk fra idéen om objektiv viden. Idéen om social
konstrueret viden vil således betyde, at hvad der er viden for mig ikke nødvendigvis er viden for dig. Dette
taler i høj grad ind i doktrinen (Boghossian 2006:6-7)

Boghossian arbejder med tre teser om viden

En “belief” har følgende karakteristika:

Den har proposional indhold. Det er dette der afdækker betingelserne for at troen er sand, da den beretter
indholdet af troen. Fx Jeg tror verden er lavet af ost. Denne tro er kun rigtig hvis verden er lavet af ost (S tro
på p er sand hvis og kun hvis p) (Boghossian 2006:10-11)

Den kan bedømmes som sand eller falsk

Den kan blive bedømt som retfærddiggjort eller ikke retfærdiggjort, rationel eller urationel. (Boghossian
2006: 11)
Forskellige måder at vurdere fakta på:

Universelle fakta varierer ikke fra samfund til samfund eller person til person. Fx: Jupiter har 30 måner er et
universelt faktum, der gælder på tværs af samfund. Det samme kan ikke siges om hvorvidt det er høfligt
eksempelvis at bøvse efter maden. Høfligt Kina. Uhøfligt i dk (Boghossian 2006: 13)

Fakta kan også være uafhængig af sindet: Antallet af måner knyttet til jupiter vil være det samme uden
mennesker og deres intentionalitet (Boghossian 2006: 13)

Universalitet og uafhængig af sindet er to vigtige aspekter ved objektivitet (Boghossian 2006: 13)

Belief dependent= Er fakta afhængig af at nogen tror på det? (Boghossian 2006: 13)

Society dependent: Kan fakta kun fremkomme på baggrund af at en bestemt gruppe er organiseret på en
bestemt måde? (Boghossian 2006: 13)

Forskellige “reasons of belief”

Epistemologiske grunde. Det antages at personen der kommer med udsagnet har en viden, der giver grund
til at tro på det

Man kan også have pragmatiske grunde til at tro på noget. Eksempelvis er det pragmatisk at tro på Gud, for
hvis han eksisterer undgår man skærsilden, mens hvis han ikke gør er udgifterne brugt begrænsede.
Potentielle fordele opvejer potentielle ulemper (Boghossian 2006: 14)

Overbevisninger er fejlbarlige. Man kan have gode grunde til at tro noget forkert. I det gamle Grækenland
havde man på baggrund af de beviser der forelå eksempelvis god grund til at tro at jorden var flad.
(Boghossian 2002: 15)

Overbevisninger kan også omstødes. Man kan have god grund til at tro på en ting på et tidspunkt og noget
andet på et andet.

Hvis en overbevisning skal tælle som viden skal den både være retfærdiggjort og sand (Boghossian 2002:
15)
Socialt konstrueret=Noget er blevet “bygget” (var der ikke før) af en gruppe, et samfund eller folk
organiseret på en bestemt måde (Boghossian 2006: 16)

Den sociale konstruktivist et kun interesse i fakta, det ikke ville findes, hvis det ikke var blevet konstrueret
af samfundet. (Boghossian 2006: 17)

Intenderet teknisk forståelse af social konstruktivisme: Et fact er kun socialt konstrueret, hvis det
nødvendigvis må være tilvejebragt af en social gruppe (Boghossian 2006: 18)

Det klassiske syn på viden:

Viden produceres ofte af sociale grupper. Perspektivet er heller ikke afvisende overfor at sociale baggrund
og politiske værdier spiller ind på den viden der udformes. (Boghossian 2006: 20)

Der er tre grundsten i det klassiske syn på viden:

Der findes facts der er uafhængige af mennesket. Eksempelvis, at der har været dinosaurerer på jorden.
(Boghossian 2006: 20)

Hvorvidt mennesker er interesseret i dinosaurere og leder efter beviser på deres eksistens et socialt
afhængigt, men det at et fossil er bevidst herpå er uafhængigt (Boghossian 2006: 21)

Den tredje antagelse indenfor den klassiske tilgang til viden er, at nogen gange vil det at individet udsættes
for et bevis på viden, eksempelvis et dinosaurfossil, være nok til at individet tror på givne viden som i dette
tilfælde er eksistensen af dinosaurer. Den sociale kontekst spiller således ikke altid ind på hvad individet
betragter som viden, da bevis i sig selv kan være nok til at få individet til at tro på noget(Boghossian 2006:
21)

Den klassiske tilgang afviser ikke, at det er muligt at menneskelig viden ikke er baseret på evidens og i
stedet er baseret på eksempelvis politiske eller sociale værdier. Tilgangen påpeger blot at evidens i sig selv
kan være en tilstrækkelig betingelse for at mennesker tilegner sig en bestemt viden (Boghossian 2006: 21-
22)

Den klassiske tilgang i hovedpunkter:

Den verden mennesker søger viden om er i stor grad uafhængig af mennesket og dets overbevisninger om
verden. Verden ville i høj grad være den samme uden tænkende individer (Boghossian 2006: 22)
Hvorvidt faktor E retfærdiggør troen på faktor D afhænger ikke af et samfunds behov og interesser
(Boghossian 2006: 22

Hvorvidt faktor E retfærdiggør troen på faktor D afhænger ikke af et samfunds behov og interesser
(Boghossian 2006: 22)

Under de rette omstændigheder er det at blive “udsat for” evidens nok til at forklare hvor en aktør tror som
han gør. (Boghossian 2006: 22)

Dette står i modsætning til den konstruktivistiske tilgang:

Alle fact om verden er konstruerede på en måde der reflektere vores interesser og behov

Hvorvidt faktor E retfærdiggør troen på faktor D afhænger af et samfunds behov og interesser (Boghossian
2006: 22)

Udsættelse for evidens er aldrig nok til at forklare hvorfor et individ tror som han gør. Dette afhænger altid
af samfundets interesser og behov

(Boghossian 2006: 23)

Med udgangspunkt i den konstruktivistiske tilgang kan lige valdititets doktrinen siges at være sandt, da der
findes et hav af forskellige konstruktioner af viden (Boghossian 2006: 23-24)