Ugeopgave 1

Opgaven besvares individuelt. Besvarelsen skal afleveres i et hæftet eksem-

plar til klasselæreren senest ved klassetimen den korte dag i uge 2 (27./28.
november). Der skal vedlægges en særlig forside, som hentes på Absalon un-
der Afleveringsopgaver>Forside til afleveringsopgaver.

Det er kun én af opgaverne 1.2a og 1.2b der skal regnes. De to opgaver har
forskellig faglig toning. Hvilken der skal regnes bestemmes af klasselæreren og
kan ses på Absalon under Afleveringsopgaver > Hvilken opgave skal regnes.

1.1

(a) Find, uden at bruge Maple, samtlige løsninger til ligningssystemet

x1 + x2 + 3x3 = 0
x1 + 6x3 + x4 = 0
x1 − x2 + 5x3 + x4 = 0
2x1 + 2x2 + 10x3 + x4 = 0

(b) Bestem, uden at bruge Maple, et reelt tal a så at ligningsystemet

x1 + x2 + 3x3 = 1
x1 + 6x3 + x4 = a
x1 − x2 + 5x3 + x4 = a
2x1 + 2x2 + 10x3 + x4 = 2a

har løsninger, og finde disse løsninger for den fundne værdi af a.

1
1.2a

(a) Benyt metoden illustrer fra Manual 1 til at tegne billedet af

figuren

10

0
-10 -5 0 5 10

-5

-10

under de lineære afbildninger givet ved matricerne

> lin:=(A,x)->A.x;
:= (A, x) ®
lin  A.x " #
√1 √1
   
1 0
> S:=<<1,0>|<0,-1>>;
0 −1 4 0 2 2
0 −1 −1 0S := éê 1 00
ù 2 − √1 √1
ú 2 2
ê 0 -1úû
ë
(Maple manualen findes også på Absalon under Kursusinforma-
> lin(S,<1,1>);
tion > Kursusplan.) Giv en geometrisk é 1ù beskrivelse af hvordan af-
ê ú
ê -1ú
bildningerne virker – ikke kun ëpåû den konkrete figur, men på en
vilkårlig figur. Benyt for eksempel termerne “spejling”, “rotation”,
> Slin:=unapply(lin(S,x),x);
Slin := x
“fordobling”. ® (Matrix( 1..2,1..2,[ ... ], [ ... ], datatype = anything, storage = rectangular, order = C_order )) .
x
(b) Betragt de to figurer
> Slin(<1,1>);
é 1ù
ê ú
10
ê -1ú 10

ë û

>
5 5
> map(Slin,futhark);

0 0
-10 -5 0 5 10 -10 -5 0 5 10

-5 -5

-10 -10

> millustrer(<<6|0>,<6|0>>,green); > millustrerfusk([<0,0>,<0,-3>,<-3,-2>,<0,-1>,<-1,0>],magenta);

2
 I en af disse figurer kan den farvede/lyse figur fremkomme som
billedet under en matrixafbildning af den sorte/mørke, i den anden
kan den ikke. Hvilken er hvilken? Giv argumenter.

1.2b Impulsen P af et system af n partikler med masser m1 , . . . , mn og

hastigheder v 1 , . . . , v n er defineret som

P = v 1 m1 + · · · + v n mn .

Betragt 3 partikler med hastighederne

     
1 6 3
v 1 = 1 m/s, v 2 =  12 m/s, v 3 = 2 m/s.
2 −2 1

De tre partikler laver nu en simultan kollision. Masserne ændres ikke

ved kollisionen. Efter kollisionen observeres deres hastigheder til
     
1 7 1
w1 = 4 m/s,
 w2 = 3 m/s,
 w3 = −4 m/s.
1 1 3

(a) Antag, at impulsen er bevaret i løbet af kollisionen, og beregn, ud

fra eksperimentet, masserne af partiklerne.
(b) Er der tale om et elastisk eller et uelastisk stød? (Stødet er elastisk
hvis summen af partiklenes kinetiske energi K = 21 mv 2 er bevaret,
hvor v betegner længden af v.)