Elevbog/Web: Jens Hviid Peter Norrild Martin Krabbe Sillasen

FYSIK/KEMI
ELEVBO
8
G/ WEB
Jens Hviid
Peter Norrild
Martin Krabbe Sillasen
Om dette eksemplar
Dette eksemplar er fremstillet af Nota til Benjamin Martin
Henriksen. Eksemplaret er personligt og må ikke deles.
Misbrug kan medføre udelukkelse fra Nota og retsforfølgelse.
Eksemplaret indeholder data, så det kan spores tilbage til
brugeren.
Til eleven
Velkommen til faget fysik/kemi og velkommen til Naturens univers 8.
Indtil nu har du haft et år med fysik/kemi.
I Naturens univers 8 arbejder du videre med meget af det,

som du lærte i 7. klasse.
For bedre at kunne forstå indholdet og arbejdsformerne i faget

kan du med fordel bruge hjemmesiden www.naturensunivers.dk.
Her finder du interaktive animationer, links, arbejdsark

og historier om anvendelse af fysik/kemi.
God fornøjelse
j På www.naturensunivers.dk er der arbejdsark til de enkelte kapitler.
Du finder supplerende tekster samt perspektivtekster på www.naturensunivers.dk.
www. Du kan med fordel bruge de viste links på www.naturensunivers.dk.
Naturens univers 8. klasse, elevbog

Jens Hviid, Peter Norrild og Martin Krabbe Sillasen
© 2012 Alinea, København

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog

eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.
Forlagsredaktion: Kristian Nordholm

Forlagets billedredaktion: Vibeke Sommer og Anna Gehlert Hosbjerg
Grafisk tilrettelægning: www.soestrenesandhed.com – Janne Rose
Omslag: www.soestrenesandhed.com – Janne Rose
Tegninger: Hans Møller og Lars-Ole Nejstgaard
Kortmateriale s. 129
© Kort & Matrikelstyrelsen (645)
Repro: SP3
Trykkeri: Livonia Print
1. udgave, 2. oplag 2016
ISBN 978–87-2304–162-3
Ekstern faglig redaktør: Peter Norrild
Konsulent for faglig læsning: Lone Wulff
www.alinea.dk
INDHOLD
TEMA 1 Dine sanser
Kapitel 1 – Lugt og smag · 7
Kapitel 2 – Øre, lyd og toner · 15
Kapitel 3 – Øje, lys og farver · 29
TEMA 2 Ind i kemien

Kapitel 4 – Atomets opbygning og kemiske bindinger · 41
Kapitel 5 – Syre og base i dagligdagen · 51
Kapitel 6 – Kemikalier i hjemmet · 61
Kapitel 7 – Gødning og landbrug · 71
TEMA 3 Energi overalt

Kapitel 8 – Energiformer og energiomsætning · 81
TEMA 4 Kulstof og klima

Kapitel 9 – Balancen i naturen · 91
Kapitel 10 – Kuldioxid og klimaændring · 99
Kapitel 11 – Kul, olie og olieprodukter · 107
TEMA 5 Den digitale tidsalder

Kapitel 12 – Elektromagnetisk stråling · 121
Kapitel 13 – Kommunikation · 131
Kapitel 14 – Den digitale revolution · 141
12 vigtige regler · 150

Grundstoffernes Periodesystem · 152
Stikord · 154
Fotofortegnelse · 156
TEMA 1
TEMA 2
TEMA 3
TEMA 4
TEMA 5
■ Hvorfor kan man ikke smage noget,

når man er forkølet?
■ Hvorfor snuser hunde til alt?
■ Hvorfor har vi to ører?
■ Er støj skadelig?
■ Hvor mange farver er der på et fjernsyn?
■ Hvordan laver man parfume?
■ Hvordan virker øjet?
4
Dine sanser
Til daglig tænker du nok ikke så meget over, hvordan du
oplever din omverden. Alligevel har alle nok prøvet at
forestille sig, hvordan det må være at mangle bare en
af sine sanser.
I naturen kan gode sanser være forskellen mellem liv og
død. Det gælder fx for antiloper, gnuer og zebraer, der
trues af sultne løver på den afrikanske savanne.
Når vores sanseceller, i næse, mund, øre og øjne påvirkes
af impulser af fysisk og kemisk art, sender de elektriske
impulser til vores hjerne, som derefter bearbejder dem.
Vores hørelse, syn og smags- lugtesanser er spændende
eksempler på, hvordan fysik og kemi hænger sammen
med biologi.
5
Gode lu
gte i kø
kkenet
.
6
KAPITEL
Lugt og smag
Hvem kender ikke lugten af nybagt wienerbrød og pizza?
1
Sådanne lugte sætter gang i både mundvand og
forventninger. De lugte, du selv udsender, tænker
du ikke altid over, medmindre du ligefrem er svedig
efter badminton eller fodbold. Hvis andre i din nær-
hed har spist mad med hvidløg, så lugter du det
straks. Omvendt kan du ikke mærke, hvis hvidløgs-
lugten kommer fra dig selv. Både kvinder og mænd
forsøger at gøre sig dejligere ved at bruge parfume,
og meget parfume tilsættes oven i købet stoffer, som
tiltrækker det modsatte køn.
Din hund kender og elsker din kropslugt, også selv om
du dækker den bag et panser af parfume. Dens lugtesans
er nemlig mange tusinde gange bedre end din.
I DETTE KAPITEL SKAL DU LÆRE MERE OM
Smagssansen og lugtesansen
Lugtstoffer
Kropslugt
Parfume
Parfume og andre dufte
Feromoner
h Hvorfor kan man ikke smage maden, når man er forkølet?

Hvordan laver man parfume?
Hvorfor har hunde bedre lugtesans end os?
7
Smagssansen og lugte-
Næsen
sansen
Lugtesansen og smagssansen arbej-
Tungens smagsløg der tæt sammen. Det viser sig fx,
På din tunge er der ca. 9000 smags- når man er forkølet. Så mister man
løg. Det er sanseceller af lidt forskel- nemlig både det meste af lugtesan-
lige slags, der kan registrere hen- sen og smagssansen. Det skyldes, at
holdsvis surt, sødt, salt og bittert. De forkølelsesvirus har angrebet den
forskellige smagsløg er fordelt i om- slimhinde i næsen, hvor de 25
DINE SANSER
råder hen over tungen som vist på millioner sanseceller sidder.

tegningen, og områderne overlap- Evnen til at smage forsvin-
per hinanden lidt. Sødt smages bedst der også, hvis man holder sig
på tungespidsen, surt og salt bedst for næsen, når man spiser. Tilbage
langs tungeranden og bittert læn- er nemlig kun de få smagsindtryk,
gere tilbage på den del af tungen, tungen kan registrere. Madens smag
som kaldes tungeryggen. Smagen skyldes altså først og fremmest lugt-
fremkommer, når det, vi spiser, op- stoffer, som frigøres fra maden.
løses i mundvandet og kommer i kon-
takt med smagsløgene.
Lugtorgan
Knogle (kranium)
Lugteepitel
med sanseceller
Næsehule
Bittert
Næsebor
Surt
Salt Tunge
I næsehulen sidder der særlige

Sødt sanseceller, der påvirkes af lugt-
stoffernes molekyler. Sansecel-
På tegningen kan du se hvor tun- lerne sender elektriske signaler
gen er mest følsom for surt, sødt, videre til områder i den forreste
salt og bittert. del af hjernen.
j 1.1 Surt, sødt, salt

og bittert
Synet spiller også en rolle
For at få det fulde udbytte af smag
og lugt skal man også kunne se det,
vi spiser, spiller alle tre sanser (smag,
lugt og syn) nemlig sammen. For at
få den fulde nydelse af det varme
man spiser. Hvis man laver en smag- middagsmåltid skal maden både
stest af forskellige velkendte spise- være meget varm og se lækker ud.
lige ting med bind for øjnene, vil Varme gør, at lugtstofferne lettere
man i mange tilfælde have svært ved fordamper fra maden. Og synet af
at sige, hvad det er, selvom smagen maden gør, at hjernen får mere infor-
og lugten fornemmes bekendt. Når mation at arbejde med.
8 KAPITEL 1 LUGT OG SMAG

j 1.2 Sanserne spiller sammen
Hunde
Mange dyr har en lugtesans, der er langt bedre end vores. Hunden har Lugten er mindernes sans
ca. 10 gange flere sanseceller i næsehulen end os, men forsøg viser, Lugtesansen kaldes også mindernes
at dens lugtesans alligevel er mange tusinde gange bedre end vores. sans. Det skyldes, at bestemte lugt-
Det betyder, at den kan registrere lugtstoffer i uhyre små mængder. indtryk kan kalde minder frem. Det
Man ved også, at dens lugtesans forbedres, når den er rigtig sulten. er oftest minder om gode og rare
begivenheder som fx juleaften, når
Om hunde hører man af og til historier som denne: En familie savnede lugten af gran eller andesteg kom-
i flere dage deres sorte labrador, som var løbet bort fra familiens sommer forbi næsen. En bestemt par-
merhus. Så ringede naboen hjemme fra villavejen og fortalte, at den fume kan også fremkalde minder
var løbet de 100 km hjem. Den fandt sikkert tilbage, fordi den kunne om vores bedstemor eller den aller-
huske lugtene fra turen. På vejen til sommerhuset sad den nemlig første kæreste. Forklaringen på, at
altid med næsen ud ad det vindue, der stod på klem ved bagsædet. lugt fremkalder minder og følelser,
er, at nervecellerne i næsen står i
Hunde kan huske og genkende gæster på lugten, selv om de kun sjæl- forbindelse med centre i forhjernen,
dent kommer på besøg. Hundes fantastiske lugtesans bruges også af hvor vi ved, at følelser og stemninger
politi og redningsfolk, som leder efter forsvundne personer. hører hjemme.
Lugtstoffer
Lugtstoffer er gasformige stof-
fer, som bevæger sig gennem luf-
ten og ind i vores næse. Nogle fa-
ste materialer som glas og sten er
helt uden lugt, fordi de slet ikke
kan afgive stoffer til luften. Ander-
ledes er det med væsker, der kan
fordampe. Nogle væsker har en
kraftig lugt selv, fx benzin og sprit,
mens rent vand ikke har nogen lugt.
Men lugter du fx til vin, kaffe, te,
juice og cola, skyldes lugten aroma-
Narkohunde hjælper fx politiet
med at opspore ulovlig hash i stoffer. Aromastoffer er lugtstoffer,
flypassagerers bagage. der er opløst i vandet og som lang-
somt fordamper op i luften.
LUGT OG SMAG KAPITEL 1 9

Lugt, duft og aroma – hvad hedder det? Kaffearoma – et eksempel
Du har sikkert prøvet at stikke næsen
Lugter man til en blomst eller ned i en pose med friskmalet kaffe.
dufter man til den? Sprogligt Duften eller aromaen er fantastisk
er det mest korrekt at sige, at og meget behagelig. Den fremkom-
man lugter til en blomst, der mer, når kaffebønnen ristes ved høj
afgiver en duft. Mange siger temperatur. Herved sker der en
alligevel at de dufter til en blomst. masse kemiske reaktioner med de
DINE SANSER
Ordet duft bruges kun om lugte, stoffer, som bønnen består af, først
der er behagelige. Vi vil fx aldrig og fremmest stivelse, proteinstof-
finde på at sige, at en lort ud- fer og fedtstoffer. Det fører til, at
sender duft, eller at der dufter der dannes flere hundrede forskel-
af lort. Ordet aroma bruges om lige lugtstoffer. Disse stoffer har ret
de lugtindtryk, vi får fra mad og små molekyler, som kan fordampe
drikke. og fordele sig i luften. Tilsammen
giver de mange lugtstoffer kaffen
dens aroma.
Lugtens gåde
Det er stadig lidt af en gåde, hvorfor og hvordan lugtmolekyler påvir-

ker vores sanseceller. Skyldes lugten molekylernes rumlige form? Eller
har lugten noget at gøre med de vibrationer, der er mellem atomerne
inde i molekylerne? Det er de to vigtigste hypoteser, som forskerne
arbejder med. Meget tyder på, at det handler lidt om begge dele.
Kemikere og biologer, der forsker i lugt og aroma, er
ofte ansat i virksomheder, der producerer
aroma- og parfumestoffer.
Kaffe, chokolade og brød

De fleste af de aromastoffer, som
dannes ved kafferistningen, dannes
også, når man rister kakaobønner og
bager brød. Kemisk set er det nemlig
nogenlunde det samme, som foregår,
når stoffer som stivelse, protein og
fedt i bønner og korn varmes kraf-
tigt op. Når aromaen alligevel bliver
forskellig i kaffe, chokolade og brød,
skyldes det, at de mange forskellige
lugtstoffer optræder i meget for-
skellige mængdeforhold.
Her er molekylemodeller af 2 lugtstoffer med næsten ens molekyler.
j
Det ene stof, som hedder pinanol, lugter som fyrrenåle. Det andet,
som hedder pinanethiol, lugter af grapefrugt. Eneste forskel er, at
oxygen (rød) i pinol er udskiftet med svovl (gul) i pinanethiol. 1.3 Lugt og smag

Kropslugt Hormoner kan påvirke Bakterier og kropslugt
vores lugt Svedens lugtstoffer forstærkes ofte,
Mennesker udsender hundreder af
Menneskers lugt kan ændre sig, alt når bakterier går i gang med at om-
forskellige lugtstoffer, de fleste gen-
efter hvordan man har det. Er man danne sveden til andre stoffer. Fedt-
nem svedkirtler i huden. Men der
bange eller stresset, vil stresshormo- stoffer i sveden omdannes fx til surt
kommer også lugtstoffer fra mun-
ner i kroppen bevirke, at visse stoffer eller harskt lugtende stoffer. Et af de
den og med prutterne fra endetar-
kommer ud gennem huden i større værst lugtende stoffer er smørsyre.
men. De lugtstoffer, vi mennesker
mængde end sædvanligt. Det samme Det kendes bl.a. fra sure sokker og
udsender, er stort set de samme, men
gælder, hvis man bliver seksuelt sti- sportstøj, der ikke bliver vasket, og
mængden af de forskellige stoffer
muleret. Læger uddannes også til at fra smør, der er blevet harsk af ælde.
varierer fra menneske til menneske
bruge menneskers lugt, når de skal
på samme måde som aromastofferne
stille en sygdomsdiagnose. Ubehand-
i forskellige kaffetyper.
let sukkersyge kan fx føre til, at man
j 1.5 Fra sure sokker
j 1.4 Fremstilling af
et aromastof
udskiller acetone, der lugter lidt som
neglelak, der indeholder stoffet. til ananasaroma
Kropslugten afhænger af, hvad man

har spist dagen før og selvfølgelig
også af, om man har cyklet i skole,
er blevet vasket, og hvor længe man
har gået i det samme tøj. Menne-
sker, vi kender godt og holder af, fx
vores forældre og bedsteforældre,
kender vi på den lugt, de udsender.
Men vores evne til at huske og skelne
forskellige menneskers lugt er ikke
nær så god som hundens.
Diffusion
Lugt udbreder sig hurtigt, hvis der er bevægelse i luften. Men hvis luf-
ten står helt stille, går det meget langsomt. Det skyldes, at lugtmole-
kylerne på deres vej frem hele tiden støder ind i luftens molekyler og
derfor kastes rundt i alle retninger. Det fænomen kaldes diffusion. Det
forstås bedst, når man ser på en computeranimation af fænomenet.
Hvis du lægger en stærkt lugtende ost ned i en plastpose, varer det

ikke længe, før lugten trænger gennem posen. Lugtstoffer opløses
nemlig let i plasten og diffunderer hurtigt gennem plastfolien. Glas og
metal, fx alufolie, er de eneste materialer, der kan holde lugten af en
gammel ost inde.

Parfume
Oprindelig blev parfume lavet ved
at trække duftstoffer ud af blom-
ster som roser, violer og lavendler, fx
med alkohol. Men man brugte også
olier fra fyrrenåle og citronskaller
og udtræk af vanilje, krydderurter
og forskellige træers bark.
DINE SANSER
I dag fremstilles alle de store par-

fumemærker næsten udelukkende af Lavendelmark.
syntetiske duftstoffer, dvs. af stoffer,
der er fremstillet kunstigt på kemiske ■ Parfume er en opløsning, der for- mad. Vil man undgå parfumeallergi,
fabrikker. De syntetiske duftstoffer uden sprit og vand indeholder ca. skal man helt undgå parfume i alle
er oftest helt mage til dem, naturen 15% duftstoffer. slags produkter, sæbe, creme, deo-
selv fremstiller. Ved at bruge synte- ■ Eau de toilette (o-dø-toalet) be- doranter osv. Hvis produktet inde-
tiske stoffer undgår man de mange tyder toiletvand. Det er en opløs- holder parfume, skal det fremgå af
urenheder, der typisk er i de natur- ning, som foruden vand og sprit varedeklarationen.
lige parfumer. De nedsætter nemlig indeholder ca. 5% duftstoffer. Flere og flere fabrikanter af va-
parfumens holdbarhed og gør det ■ Eau de cologne (o-dø-kolonje) skemidler og kosmetik sælger i dag
vanskeligt at ramme nøjagtigt den betyder egentlig vand fra Köln. produkter helt uden parfume til
samme duft, hver gang man frem- Det er en opløsning, der foruden gavn for mennesker, der let udvik-
stiller den. Mange parfumer inde- vand og sprit indeholder ca. 3% ler allergi, og som man derfor kalder
holder flere hundrede forskellige duftstoffer. allergikere.
stoffer.
Parfume komponeres ofte i 3 dele,
som man kalder notes eller noter.
De tre noter kaldes topnoten, mel-
lemnoten og bundnoten.
■ Topnoten indeholder de flygtig-
ste duftstoffer, som fordamper i
løbet af en times tid.
■ Mellemnoten er mere holdbar og
kan holde i 3-4 timer.
■ Bundnoten består af duftstof-
fer, der ikke så let fordamper fra
huden. Den kan derfor holde sig
i meget længere tid, ofte hele
dagen.
Allergi og parfume
Mange mennesker er overfølsomme
for visse parfumestoffer. Det kalder
Parfumeallergi kan vise sig som
Parfumesprog man parfumeallergi. Allergien viser udslæt, der hvor man påfører
Parfume er ikke bare parfume. I par- sig ved udslæt, kløe eller nysen. Of- parfumen.
www.
fumeriet bruges forskellige franske test skyldes allergien naturlige duft-
navne på produkter med forskelligt stoffer, som vi også udsættes for
indhold af aktive duftstoffer. på andre måder, fx i vores krydrede SE
naturensunivers.dk

Parfume og andre dufte
udnyttes af parfumefirmaer til at
alle vegne
fremme salget i lufthavnens parfu-
For et par hundrede år siden var mebutikker.
livet i byerne præget af en stank,
man næppe kan forestille sig i dag. Lugtdesign
Det var jo en tid uden renovation, En moderne bil er indvendigt fyldt I parfumeindustrien anvendes ofte
moderne toiletter, rindende vand og med plaststoffer, der bruges i al form feromoner i parfumer til kvinder og
sæbe. I baggårdene holdt man grise, for beklædning, tekstiler osv. Mange mænd. Feromonerne er ofte frem-
køer og høns, og i rendestenen smed af disse stoffer afgiver en lidt ubeha- stillet syntetisk, så de kemisk set er
man sit affald, som i bedste fald blev gelig lugt, der stammer fra urenhe- identiske med de naturlige – eller
skyllet væk ved næste regnskyl. Og der, som dannes ved produktionen. i hvert fald ligner dem så meget,
en gang om ugen kørte ”natmanden” For at gøre bilen lækker tilsættes at de har samme virkning. Man har
rundt med sin stinkende hestekærre plasten derfor forskellige duftstof- påvist, at kvinder er mest påvirkelige
gennem byen for at tømme lokums- fer, som helt overdøver den kedelige for de mandlige feromoner omkring
spandene. I byens rige hjem, hvor plastlugt. Mange bilfabrikker bruger ægløsning. Det er det tidspunkt i
man havde råd, kunne man dulme meget store beløb på at finde den kvindens cyklus, hvor chancen for
lugten med dyr parfume, som kom til duft, der sælger godt. Duftdesign at blive gravid er størst.
Danmark fra Frankrig i 1700-tallet. er lige så vigtigt ved salg af bilerne Kvinder kan tilsyneladende også
I dag hænger vi duftpatroner i som designet af den lyd, man hører, påvirke hinanden med feromoner.
toilettet og sprayer vores rum med når bildøren smækker i. Det er fx ganske almindeligt, at kvin-
lugtfjerner, som bestemt ikke fjer- der, der bor i samme hus, har men-
ner lugtstofferne i luften, men bare Legetøj og babyudstyr struation på samme tid, fordi deres
overdøver lugten af mad og gammelt Det meste legetøj og babyudstyr er cyklusser er kommet til at gå i takt
vasketøj med kunstig blomsterduft. af plast i dag. Og plast kan nemt med hinanden.
Mange mennesker designer simpelt- forsynes med duftstoffer, som er
hen deres hjem og deres tøj med be-
stemte dufte. Se fx på hylderne med
skyllemidler til brug i vaskemaskiner.
holdbare i ret lang tid. Behagelige
dufte fremmer salget, og særlige
blide parfumer bruges meget i ud-
j 1.6 Tip 10
styr til små børn.

Det vigtige i kapitel 1
er at:
Feromoner
■ kende til smagsløgene og deres
Mænd kan tiltrækkes af kvinders
funktion på tungen og de 4
lugt og omvendt – også helt uden
forskellige smagsindtryk
brug af parfume. Mænd og kvinder
■ kende til sansecellerne i næsen
udsender nemlig med sveden sær-
lige seksuelle signalstoffer, som kal- ■ vide at, lugt spiller den afgø-
des feromoner. De udskilles i størst rende rolle for smagen af mad
mængde af fedtkirtler i armhulerne ■ kunne forklare, hvordan lugte

og i skridtet. Feromoner opfattes spredes i luften ved diffusion
Parfumeret luft ikke af de almindelige lugtceller i af molekyler
I store internationale lufthavne med næsen, men af særlige lugtceller ■ kende til vigtige forskelle på
store ventilationsanlæg sender man længere nede i næsehulen. menneskers og dyrs lugtesans
med visse mellemrum parfumestof- I dyreverdenen er det seksuelle liv ■ kende til feromoner og deres
fer ud til lufthavnens besøgende næsten 100 % knyttet til feromoner. betydning for dyrs og menne-
med ventilationsluften. Da lugte- En hunhund i løbetid kan således skers kønsliv
sansen hurtigt sløves af en bestemt tiltrække en hanhund på flere ki- ■ kende til, hvordan man fremstil-
lugt, sendes parfumen ind med pau- lometers afstand. Her er det lugten ler og bruger parfume.
ser imellem, fx hver halve time. Det af feromoner, der virker – ikke ud-
seendet.
Til en r
o
højttale ckkoncert ka
re, men nm
man ka an høre fed m
n også
risikere usik fra de kæ
at få en m
14 høresk pestore
ade.
KAPITEL
Øre, lyd og toner
Lyd dannes af svingninger, som skaber lydbølger,
2
der går gennem luften og opfanges af øret.
Lydkilden kan være et menneskes stemmebånd,
et musikinstrument, en højttaler eller en maskine.
Lydens styrke kan variere meget. Hvis den bliver
for kraftig, kan den skade hørelsen og give varige
høreskader. Lyd kan også variere i tonehøjde.
Fuglefløjt indeholder fx høje toner, medens et
tordenbulder består af lave toner. Lyden bevæger
sig meget hurtigt, men alligevel ikke nær så hurtigt
som lyset. Når vi kan høre lyde, er det, fordi vi i
øret har et sanseorgan, der påvirkes af lydbølger.
Svingninger og bølger
Lyd er svingninger
Lydens fart
Øret – hos mennesker og dyr
Støj og høreskader
Musikinstrumenter og akustik
h Hvad er lyd, og hvordan kan øret opfange lyd?

Hvorfor kan støj være skadelig?
15
Svingninger og bølger
Svingninger
Der er mange ting i vores omver-
den, der foretager svingninger. Her
er nogle eksempler: en gynge på
en legeplads, en lineal, der sættes
i svingninger ud over en bordkant,
strengene på en guitar, dit stem-
j
DINE SANSER
mebånd og en højttalermembran. 2.1 Snorpendulet

2.2 Fjederpendulet
Frekvens
Nogle svingninger er så langsomme,
at man kan se dem, mens andre er så Bølger Hvis man laver forsøget med to
hurtige, at de slet ikke kan opfattes Fra hav og sø kender vi bølger, som blyanter på samme tid, kommer der
af øjet. Svingningstiden er den tid, dannes af vinden. Bølgerne bevæger ringformede bølger to steder fra. Når
som én svingning tager. På legeplad- sig af sted med en vis fart, men de bølgerne mødes, passerer de let gen-
sen kan gyngens svingningstid være kan have meget forskellig størrelse. nem hinanden uden at blive forstyr-
et par sekunder, mens svingningsti- Man kan nemt lave bølger selv og ret. Når bølgerne rammer kanten på
den for svingningerne i en guitar- undersøge disse nærmere. Hvis man plastbakken, bliver de kastet tilbage,
streng kun er et par millisekunder. tager en plastbakke med lidt vand men er så også blevet lidt svagere.
Ved en svingnings frekvens forstår i og bevæger en blyant hurtigt op
man, hvor mange svingninger der er og ned i vandet, kommer der små
på 1 sekund. bølger, som bevæger sig hen over
vandoverfladen.
Hvis man drysser nogle få korn
af hvid flamingoplast på vandet og
laver forsøget igen, ser man, at de
små korn bliver liggende cirka på det
Det er nemt at lave bølgeforsøg
samme sted, mens bølgen bevæger med en bakke med vand i.
sig fremad. Vandet flyttes altså ikke.
En bølge er på den måde en slags
signal gennem vandet. Hvis bølger
laves med enden af en blyant, bliver
j 2.3 Forsøg med
bølger
de cirkelformede.
Denne stemmegaffel laver en tone

med frekvensen 440 Hz
Amplitude
Ved en svingnings amplitude for-
stås, hvor kraftig svingningen er. Når
man skruer op for lyden på en radio,
svinger membranen i højttaleren fx
kraftigere frem og tilbage, end når
man spiller med lav lydstyrke. Du kan
lære mere om frekvens og amplitude
med forsøg i laboratoriet.
16 KAPITEL 2 ØRE, LYD OG TONER

Man kan også vise bølger på en Lyd er svingninger
anden måde i laboratoriet. Med en
meget lang fjeder med store spiraler,
en såkaldt Slinky-fjeder, kan man let
frembringe bølger.
Tværbølger
En elev holder fast i den ene ende af
fjederen, mens den anden elev be-
væger fjederen i store bevægelser
fra side til side. De store buer, som
fjederen laver, viser bølgerne. Da
bevægelsen går fra side til side, på
tværs af fjederen, kaldes de tværbøl-
ger. En svingning går fra én bølge-
Når man holder stemmegaflen mel-
top til den næste. Afstanden mellem
lem to fingre og slår dens ben let
toppene kaldes en bølgelængde.
mod bordet, sættes de i svingninger,
Bølgelængde og der dannes en tone. Svingnin-
gen er så hurtig, at man ikke kan se
den, men hvis man berører stem-
megaflens ben let, kan man føle, at
de vibrerer. Man kan også holde ét
af benene mod overfladen i en skål
Bølgelængde vist på tværbølger. med vand. Så dannes
1 der små bølger
2
på vandoverfladen.
Længdebølger
Når man sætter en genstand i tilpas
Fjederen kan også bevæges hurtigt
hurtige svingninger, opstår der en
frem og tilbage i fjederens retning.
lyd, der kan høres som en tone. Man
Nu ses nogle steder, hvor fjedervin-
kan vise det med en svingende lineal
dingerne ligger tæt, og nogle steder,
eller en stram elastik. Det er også
hvor de ligger mere spredt. Man kal-
svingninger i strengene på en guitar,
der dem for fortætninger og for-
der frembringer tonerne fra den.
tyndinger. Den slags bølger kaldes 1 2
længdebølger. En bølgelængde er
Stemmegaflen
her afstanden mellem to fortæt-
I fysiklaboratoriet kan vi bruge en
ninger.
stemmegaffel til at undersøge lyden
Hvis bevægelsen af Slinky-fjede-
nærmere. En stemmegaffel er et lille
ren er voldsom, får man store ud-
instrument, der kan frembringe én
sving – der er stor amplitude. Hvis
bestemt tone. Man kan herved bruge
man svinger fjederen hurtigt, får
den, når man skal stemme strengene 3
man en højere frekvens.
på et klaver, en guitar eller en violin.
Længdebølger i slinky-fjeder.
ØRE, LYD OG TONER KAPITEL 2 17
dB
Slinky-fjederen som en model Lydstyrke
160 Skud med kraftig ammunition
Når man skal forklare, hvorfor stem- Lyd er altså en bølgebevægelse i
150
megaflens svingninger danner en lyd, luftens molekyler. Jo mere luft, der
kan vi bruge Slinky-fjederen, som er sættes i bevægelse, jo kraftigere 140
Højeste niveau i en orkestergrav.
Højeste niveau ved udendørs rockkoncert
brugt til forsøg tidligere. Fjederen er lyden. Det kan man vise med 130
Smertegrænse
kan betragtes som en meget grov en stemmegaffel. Stemmegaflens 120
Ipad ved fuld styrke
model af luft. Når fjederen bevæges svingninger går også gennem dens 110
Klassisk violinkoncert
hurtigt fremad, kommer fjederspi- basis, dvs. det sted, hvor man holder 100 Musikanlæg
DINE SANSER
ralerne til at ligge tættere sammen. den. Hvis den holdes mod bordet,
90
Det svarer det til, at luftens mole- bliver lyden kraftigere. Dette kan Tung lastbil
80
kyler skubbes sammen. Man kalder forklares med, at der nu er en større Hårtørrer
det ”fortætninger”. flade, der svinger. Dermed sættes 70
Når fjederen bevæges tilbage, vil mere luft i bevægelse, så lydstyr- 60 Almindelig samtale
fjederspiralerne ligge mere spredt. ken bliver større. Lydstyrke måles 50 Dæmpet samtale
Det svarer til, at luftens molekyler med en støjmåler. Lydstyrke måles 40

spredes mere. Man kalder det ”for- i decibel (dB).
30 Fuglekvidder og hvisken
tyndinger”. Når fjederen bevæges En ændring i lydstyrken på 3 dB
20
hurtigt frem og tilbage, dannes skif- svarer til en fordobling af lydstyr-
tevis fortætninger og fortyndinger. ken, og en ændring på 10 dB svarer 10 Svag raslen af blade
Så er der tale om længdebølger. til en 10-dobling af lydstyrken. I et 0
almindeligt klasselokale, hvor ele- Dette diagram viser eksempler på

verne arbejder roligt, vil der måske forskellige lydniveauer. Grænsen for
arbejdsstøj uden høreværn er 85 dB.
være en lydstyrke på 60 dB. Hvis
nogle så rejser sig op eller begynder
at tale stille sammen, vil lydstyrken det en dyb tone. Hvis frekvensen er
nemt stige til 70 dB. Et menneske vil høj, er det en høj tone. Frekvens be-
dog ikke opfatte lydniveauet som 10 skriver tonens højde. Frekvens måles
gange stærkere. i hertz (Hz).
Fortætninger og fortyndinger i en En almindelig guitar har seks
Slinky-fjeder. Frekvens og tone strenge. De tykkeste strenge svin-
Hvis man ændrer på svingninger- ger ikke så hurtigt, og de har en dyb
j 2.4 Forsøg med stem-

megaffel og lyd
nes hastighed, ændres tonens højde.
Man kan nemt prøve det med en
svingende lineal ud over bordkanten.
tone, altså en lav frekvens. De tynde
strenge svinger hurtigere, og de har
en høj tone, altså en høj frekvens.
Jo kortere det svingende stykke er, Når man med en finger på guita-
des højere bliver tonen. Frekvens er rens gribebræt ændrer på strengens
et udtryk for antal svingninger pr. længde, ændrer man også strengens
sekund. Hvis frekvensen er lav, er tone eller frekvens.
Eksempel på lav og høj

Høj frekvens frekvens.
Lav frekvens

Høreområdet
Tonegenerator 140
Øvre høregrænse
På en tonegenerator kan man la- 120
ve lyd, og man kan ændre både på 100
Lydstyrke i decibel (dB)

lydens frekvens og dens styrke. En 80
Musik
tonegenerator kan lave svingninger 60 Telefonstemme
Tale
mellem 0,1 Hz og helt op til 100.000 40
Hz.
20
0
Nedre høregrænse
20 50 100 500 1000 2000 20000

Frekvens i hertz (Hz)
Det menneskelige øre kan høre lyde mellem 20 Hz og 20.000 Hz.

Øret er dog mest følsomt for lyde omkring 4000 Hz.
Lydens fart
Hvis man ser et fly højt oppe i luften, stand på fx 200 m ved hjælp af må-
kan man prøve at lytte til, hvor ly- lehjul eller cykelcomputer. En person
den kommer fra. Man vil så opdage, stiller sig i den ene ende og klapper
Tonegenerator. at den kommer fra et sted bag ved to stykker træ hårdt sammen over
flyet. Forklaringen er, at det tager hovedet. I den anden ende måles
Hvis tonegeneratoren sættes til 1
nogle sekunder for lyden fra flyets tiden, der går, inden lyden når frem,
Hz, vil man kunne se membranen i
motorer at rejse flere kilometer ned med et stopur, fx i en mobiltelefon.
højttaleren bevæge sig frem og til-
til jorden. Imens er flyet fløjet et Metoden er ikke ret nøjagtig, men
bage én gang i sekundet. Man vil dog
godt stykke længere frem. den giver et groft indtryk af, hvor
ikke kunne høre nogen lyd. Det men-
hurtig lyden er.
neskelige øre kan nemlig ikke høre
Måling af lydens fart afstanden (m)
lyde med så lav frekvens. Først når Lydens fart =
Man kan måle lydens fart på for-
tonegeneratoren sættes til fx 30 Hz, tid (sek)
skellige måder. På sportspladsen kan
kan man høre en dyb, brummende
laves et enkelt forsøg. Opmål en af-
lyd. Når der drejes på tonegenera-
torens frekvensknap, bliver tonen
højere og højere. Til sidst kan man
ikke høre tonen længere. Det sker et
sted mellem 10.000 og 20.000 Hz.
Resonans
Under forsøg med tonegeneratoren
vil man måske høre, at nogle ting i
omgivelserne begynder ”at svinge
med” ved bestemte frekvenser. Det
gør, at lyden forstærkes en smule.
Man kalder fænomenet resonans.
j 2.5 Lydstyrke og
frekvens
2.6 Tonegeneratoren
Lyden fra oven.

Hvis der i fysiklokalet findes en elek-
tronisk tæller, kan man bruge den
til en mere præcis måling af lydens
fart, da den kan måle med en nøjag-
200 m
tighed på 0,00001 sekund. Man vil
finde ud af, at lydens fart i luft er ca.
340 m/s. Man kan på samme måde
1
også bestemme lydens fart i andre
DINE SANSER
materialer.
2
Eksempler på lydbølgers fart: 1 mete
r
Lydbølgens
Materiale
fart (m/s)
Når lydsignalet passerer mikrofon 2, startes tælleren.
Atmosfærisk
o 340 Når lyden når mikrofon 1, stoppes tælleren.
luft (20 C)
Ud fra den målte tid kan lydens fart beregnes.
Kuldioxid 270
o
Vand (20 C) 1.482
Beton 5.250
Det ses af skemaet, at lyden går me-

j 2.7 Lydens fart
get hurtigere gennem væsker og fa-

ste stoffer end gennem luft. At lyd
kan gå gennem vand, kender man fra
svømmehallen, når man dykker ned
under vandet. Lyden dæmpes dog
meget, når den skal gå fra luft til
vand. Lyden gennem vand.
Rockkoncerter og lydanlæg
Når man hører musik fra et orkester i
et mindre lokale, vil lyden nå frem til
tilhørerne på brøkdele af et sekund.
Men ved gigantiske koncerter, hvor
der kan være langt mellem orkestret
og publikum, er der et problem. Hvis
man fx sidder 170 meter fra sce-
nen, vil et slag fra trommen høres
½ sekund senere. Lydteknikerne er
derfor nødt til at ”forsinke” lyden
fra de højttalere, der vil være stillet
op blandt det publikum, som sidder
langt fra scenen. Man siger, at man
laver ”delay” (forsinkelse) på lyden.
På den måde sikrer man, at lyden fra
højttaleren og direkte fra scenen når
frem med den samme forsinkelse.
Uden denne teknik kommer koncer- Rockkoncert med delay.
ten til at lyde forfærdeligt.

Trommehinde
Øret – hos mennesker
og dyr Hammer, Ambolt, Stigbøjle
Buegangene
Labyrinten
Sneglen
Ydre øre Nerveudgange
Øregang
Mellemøre
Eustakiske rør
Ørets opbygning.
Når vi kan høre lyde, skyldes det, at Det giver såkaldte propper i ørerne. Det indre øre indeholder også 3 bue-
vi inde i øret har et sanseorgan, der Trykket mellem øregangen og mel- gange, som danner vort ligevægts-
kan registrere lyden. Øret er udfor- lemøret udlignes via det eustakiske organ. Væske i de tre buer giver via
met, så det kan opfange de lydbøl- rør, som går fra øret til næsehulen. nerveceller besked til hjernen, om
ger, der går gennem luften. Nogle Det er derfor en god idé at gabe el- man bøjer sig forover, til siden eller
dyr har en meget bedre hørelse end ler synke, så der kan komme lidt luft drejer rundt om sig selv.
mennesket, og mange dyr kan dreje gennem det eustakiske rør. Se side
øret i retning af lyden. 114 i 7. klasse-elevbogen.
Menneskets øre
Det eneste, man kan se af øret, er Dopplereffekt
det ydre øre, der virker som en tragt
for lyden. Lydbølgerne går videre Hvis man hører en ambulance komme kørende hurtigt imod sig på en
gennem øregangen til trommehin- gade, kan man høre, hvordan sirenelyden falder i tone, når ambulan-
den, som sættes i svingninger. Disse cen passerer. Dette kan nemmest forklares ved at se på denne teg-
svingninger går via tre små knogler ning:
i mellemøret, hammer, ambolt og Lydkilde i bevægelse
Lydkilde i hvile
stigbøjle, til høresneglen i det indre
øre. Sneglen er fyldt med væske, som
også kommer i svingninger. Inde i
sneglen sidder der nogle mikroskopi-
ske små sansehår, der sættes i bevæ-
gelse af svingningerne. Sansehårene
omformer svingningerne til elektri-
ske signaler, der gennem hørenerven
når frem til hjernen. Den person, der står på fortovet, vil opfatte lydbølgerne komme
Da trommehinden er en tynd ela- med en højere frekvens, når ambulancen nærmer sig, og med en
stisk membran, skal der være samme lavere frekvens, når den er passeret.
tryk på begge sider af den, ellers vil
den bule indad eller udad. Det kan Fænomenet høres også tydeligt, hvis man står tæt ved en vej,
man fx mærke i en flyvemaskine, hvor der kører hurtig trafik.
hvor lufttrykket i kabinen er lavere.

125 250 500 1000 2000 4000 8000
To ører – hvorfor? • • Hz
0 • •• • •
Vores to ører gør os i stand til at 10
• • •
retningsbestemme en lyd. Den lille 20

30
tidsforskel, der er mellem, at en lyd-
40
bølge kommer til højre og til venstre 50
øre, gør, at vi kan sige, fra hvilken 60
70
retning lyden kommer. Vores hjerne
80
kan opfatte tidsforskelle fra højre og 90
DINE SANSER
venstre øre helt ned til 6 millionte- 100

dB
Audiogram for en 7 årig
dele af et sekund.
Lydkilde dreng med normal hørelse.
125 250 500 1000 2000 4000 8000
Lydbølgerne kommer først Hz
til højre øre, og en brøkdel 0
af et sekund senere 10 • •
• • ••
til venstre øre. 20
30 ••
•
Man bruger en metode, der kaldes 40
• •
50 •
audiometri. I et lydisoleret rum får 60
man hovedtelefoner på. Ved bestem- 70
te frekvenser i området 125-8000 Hz 80

90
bestemmes styrken af den svageste 100
dB
lyd, som kan opfattes. "Normalt" audiogram for en
Man laver undersøgelsen for kvinde på 67 år.
Mange dyr kan udnytte evnen til at hvert øre, og resultaterne optegnes 125 250 500 1000 2000 4000 8000
• Hz
bestemme retning endnu bedre end i et audiogram. Det er ikke alle fre- 0 • • • •
• • •
mennesket. Det gælder både for dyr, kvenser, man hører lige godt, selv 10
20
der skal passe på eventuelle fjender, om man har normal hørelse. Øret
30
og for dyr, der skal bestemme, hvor er mest følsomt for lyde med fre- 40
et bytte opholder sig. kvenser på 1000-4000 Hz. Hvis man 50
60 •
har en hørenedsættelse på det ene
70
Et audiogram øre, vil kurven for dette øre ligge 80
Hos skolelægen eller sundhedsple- lavere end normalt. Hvis man har 90
100
jersken får elever testet, om de har en høreskade efter et højt brag, fx dB
Audiogrammet viser ”skud-
en normal hørelse, eller om de har fyrværkeri, vil kurven have et dyk skade” for en dreng på 13 år.
hørenedsættelse eller en høreskade. ud for en enkelt frekvens. Hørelsen på det ene øre er
meget dårlig ved frekvensen
6000 Hz.
Dyr med specielle ører
Sløruglen har en helt speciel evne til at

retningsbestemme lyd. Dens hoved og kra-
nium er ret skævt, så det ene øre vender
opad og det andet nedad. Det gør slørug-
len særlig god til at bestemme, hvor en lyd
kommer fra, både vandret og lodret. Den
kan derfor bestemme retningen til en mus,
der pusler i skovbundens blade, selvom det
er helt mørkt.

Flagermus og ultralyd de små sansehår i høresneglen rives
itu, og de kan ikke vokse ud igen.
Flagermus er små flyvende Der er fastsat regler for, hvor me-
pattedyr, der er mest aktive gen støj man må udsættes for på
om natten, hvor de ikke kan en arbejdsplads. Hvis støjen vedva-
udnytte deres syn. De har rende er på 85 dB eller derover, har
til gengæld en meget speciali- man pligt til at bære høreværn. Et
seret hørelse. De udsender ultralyde, som er lyde med så høj frekvens, høreværn vil, afhængigt af kvalitet,
at det ligger uden for vores høreområde. Når disse lyde rammer en dæmpe støjen 15-30 dB.
genstand, fx et insekt, tilbagekastes (reflekteres) noget af den ud-
sendte lyd til flagermusens store ører. Lynhurtigt bestemmer den
dermed retning og afstand til insektet, som den flyver hen og fanger.
j 2.8 Undersøg øret

2.9 Forsøg med hørelsen
Støj og høreskader
Hvor kraftig lyd kan man tåle? til høresneglen. Man vil derfor et
Når øret udsættes for meget kraf- stykke tid efter koncerten have en
tige lyde, kan man få midlertidig el- dårligere hørelse og føle sig træt i
ler varig hørenedsættelse. Hvis man ørerne.
hører høj musik fx til en koncert eller Hvis øret udsættes for lydstyrker
på diskotek, vil nogle små muskler i over 100 dB, kan hørelsen tage varig
mellemøret strammes, så der ikke skade. Det skyldes, at lydimpulserne Hovedtelefoner og ørepropper
overføres så kraftige vibrationer i øret bliver så kraftige, at nogle af Man kan også udsætte sin hørelse
for kraftig påvirkning, hvis man hø-
På et diskotek bliver man udsat for meget rer høj musik i hovedtelefoner eller
kraftige lyde, der måske kan skade hørelsen. ørepropper. Selv om de ikke giver
særlig meget lyd fra sig, sidder de
jo helt tæt ved øret, hvor lydtrykket
kan blive meget stort – nemt over
100 dB. Man risikerer at få høreska-
der, hvis iPod’en er skruet for højt op.

Beskyt ørerne! Høreapparater Høreapparatet forstærker lydsigna-
Mennesker, der selv spiller musik eller Mange mennesker får med alderen let, som sendes til trommehinden, og
arbejder som lydteknikere, har som en hørenedsættelse, så de hører dår- personen vil dermed bedre kunne
oftest nogle specielle høreværn, der ligere. Hørenedsættelsen kan også høre lyde, der ikke er ret kraftige.
kan sættes ind i øret. De dæmper skyldes en medfødt høreskade eller Høreapparatet forstærker særligt de
lyden et bestemt antal decibel, og en sygdom i øret. Mennesker med lyd-frekvenser, som udsendes, når
de gør det jævnt for både dybe og hørenedsættelse kan efter under- vi taler.
høje toner. Hvis man spiller et instru- søgelse af deres høreevne hos øre- Tidligere sad elektronikken til hø-
DINE SANSER
ment, skal man selvfølgelig kunne lægen få et høreapparat. Det er et reapparatet i en lille dåse bag øret. I
høre, hvad de andre spiller, men man lille elektronisk apparat, der består dag kan man få høreapparater, hvor
skal undgå, at lyden bliver for kraf- af en mikrofon, en forstærker og en alle dele er så små, at hele høreap-
tig. Sådanne høreværn støbes, så de højttaler. I dag er høreapparater så paratet kan sidde direkte i øret.
passer helt præcis til ørerne, og de små, at de kan anbringes direkte i
er ret kostbare. Men det er bedre at øregangen som en lille prop.
bruge penge på beskyttelse af hørel-
sen end at få hørenedsættelse eller
hørelidelsen tinnitus senere i livet.
Specielle høreværn.
Tinnitus
Hvis man har været udsat for

kraftige støjpåvirkninger, kan
man få en hørelidelse, der
kaldes tinnitus, som på dansk
oversættes til øresusen. Hvis
man lider af tinnitus, oplever
man, at der er en konstant
ringen, kimen eller susen for
ørerne, selv om der faktisk er
helt stille. Det kan være meget
belastende at lide af tinnitus,
og man kan oftest ikke hel-
brede denne lidelse. Mange
musikere lider af tinnitus, da
det tidligere ikke var ret almin-
Et høreapparat er i dag meget lille og fylder så lidt, at man knap lægger mærke
deligt at bruge hørepropper. til det. Højtaleren sidder ofte i øregangen. Mikrofon og forstærker sidder bag
øret.

Støjdæmpning og lydisolering
Når man bygger huse i dag, gør man
meget ud af, at lydene ikke fordeler
sig fra ét rum til et andet.
Man bruger fx bygningsmateria-
ler, der absorberer (opsuger) lyden i
stedet for at lede den videre. På en
skole vil det fx være generende, hvis
man kan høre alt, hvad der foregår
i klassen ved siden af.
Det er også vigtigt at dæmpe til-
bagekastningen af lyd fra vægge,
gulv, loft og møbler i de rum, vi op-
holder os i. Bløde materialer på gulv,
møbler og loft opsuger lyden bedre
end hårde, der bare kaster den til-
bage. I rum med udelukkende hårde
materialer er lydmiljøet meget ube-
hageligt og rungende. Man kan fx
nemt høre forskel, hvis man har væ-
ret i en stue før og efter, at tæpper,
møbler, reoler og billeder er kommet
på plads.
Bygningsingeniører og arkitekter
benytter deres viden om bygnings-
akustik, når en bygning skal opføres
eller ombygges. Ordet akustik bety-
der læren om lyd.
Rumklang
Når man kommer ind i en stor kir-
ke, oplever man, at der er en spe-
ciel rumklang. Det skyldes den store
loftshøjde og de nøgne vægge, som
lyden kastes tilbage fra. I en kirke,
der bl.a. er beregnet til orgelmusik
og salmesang, kan det lyde flot med
denne specielle akustik.
Man taler om, at kirkerum har
lang efterklangstid. Efterklangsti-
den kan fx vurderes ved at klappe i
hænderne. Hvis lyden er ret længe
om at vende tilbage, er efterklangs-
tiden lang.

DINE SANSER
Musikinstrumenter
I lydstudier, hvor der skal optages
musik, er væggene beklædt med Musikinstrumenter udsender lyd, af en professionel klaverstemmer,
helt specielle akustiske plader, der som kan blive til musik. Musikinstru- der ud fra stemmegaflens A-tone
ofte kan justeres og udskiftes, så menter kan være strengeinstrumen- stemmer alle de andre strenge, så
efterklangen passer til den musik, ter som fx en guitar eller en violin. tonerne lyder rigtigt. Vi har en tone-
der skal spilles. Nogle gange bruger Det kan også være blæseinstrumen- skala med 7 trin, dvs. tonerne C – D
man lydstudier helt uden efterklang, ter som fx en fløjte eller en trompet. – E – F – G – A – H – C. Det kalder
hvor vægge, gulv og loft kan opsuge Endelig kan det være slagtøjsinstru- man en oktav. Hver gang, man går
næsten al lyd. menter som fx xylofon eller trom- en oktav op, fordobles frekvensen.
mer. Fælles for musikinstrumenter er, Tonen A er på 220 Hz, den næste
j 2.10 Støjmåling
2.11 Støjdæmpning
at de kan spille toner med forskellig
tonehøjde og forskellig styrke.
oktavs A-tone dvs. A1 er på 440 Hz
og den næste igen 880 Hz.
Når man halverer længden på en
Toneskalaen guitarstreng ved at holde den mod
Stemmegaflen er ikke et musikin- de metalbånd, der går på tværs af
strument. Den kan kun danne én to- gribebrættet, fordobles frekvensen.
ne – typisk tonen A med frekvensen Det er samme tone, blot en oktav
440 Hz. Et klaver stemmes normalt højere.

H
C
D
E Hvis der måles på lyden fra stemme-
F
G gaflen, er billedet en kurve med blø-
A
H de buer. Hvis man spiller samme tone
C
D fra forskellige musikinstrumenter,
E ser billederne anderledes ud. Man
kan også undersøge lydbilledet fra
Frekvens i Hz
600 tonegeneratoren, og hvordan det
500
495 528 ændrer sig, når frekvens og tone-
400 440
352
396
styrke ændres.
“Kammertonen”
300 330
297
264
200
100
0
C1 D1 E1 F1 G1 A1 H1 C2
Lydbilleder
To musikinstrumenter, der spiller
Skal man lave helt rene toner, uden
overtoner, skal man bruge en to-
j 2.12 Lydbilleder
2.13 Tip 10
den samme tone, lyder forskelligt. negenerator som den, man fx har i
Forskellen i lyden skyldes, at alle in- fysik/kemilokalet.
strumenter foruden tonen også ud- Man kan ”vise” forskellen på ly-
sender nogle andre toner, som kaldes den fra forskellige musikinstrumen-
overtoner. De er med til at give inter ved at lave lydbilleder. Lyden, fx
er at:
strumentet sin specielle klangfarve. en bestemt tone, optages med en
Man kan fx sagtens høre, om tonen mikrofon, som er sluttet til et særligt ■ kunne forklare lyd som sving-
udsendes af en guitar, et klaver, en udstyr, der kaldes en datalogger. Da- ninger i luften
fløjte eller en trompet. Man taler taloggeren laver herefter et ”billede” ■ kunne forklare, begreber som
også om, at hvert instrument har sit på en computerskærm. Billedet viser, svingning, svingningstid og
bestemte overtonemønster. hvordan lyden svinger. frekvens med forskellige ek-
sempler fra dagligdagen
■ kende lydens fart og give
eksempler på, hvordan man
kan opleve lydens fart og
Amplitude
forsinkelse i hverdagen
■ kende til sammenhængen
mellem frekvens og tone
■ kunne forklare, hvordan øret
opfanger lyd og omdanner
0 0,0020 0,0040
trykbølger i luften til elektriske
Tid(s)
signaler
Lydbilleder. Her ses hvordan lydstyrken fra en lydkilde ændres på brøkdele af
■ kende til enheden for støj, dB,
millisekunder.
og vide, hvorfor støj er skade-
ligt for hørelsen
■ kende til, hvordan forskellige
Amplitude
musikinstrumenter laver lyd

■ kunne give eksempler på hvor-
dan man kan få beskadiget sin
hørelse
■ kende til, hvordan forskellige
0 2000 4000 6000 8000 10000 dyr orienterer sig ved hjælp af
Frekvens(Hz) høresansen.
Lydbillede: En lydkilde kan udsende mange forskellige frekvenser samtidig.

Solned
gangen
s farve
r.
28
KAPITEL
Øje, lys og farver
Mennesker har et meget veludviklet syn, hvis vi
3
sammenligner os med dyr. Til gengæld har mange
dyr udviklet de øvrige sanser langt bedre, fx lugte-
sansen og høresansen. Noget af forklaringen her-
på er, at vores øjne spiller sammen med en hjerne,
der er god til at fortolke de signaler, der kommer
fra øjnene. Samspillet mellem øjne og hjerne gør
os fx i stand til at bruge informationer fra tekst
og billeder, til at nyde den smukke solnedgang og
til at sætte farver smukt sammen på vores værelse
og vores tøj.
Lys er bølger
Hvidt lys består af mange farver
Øjet
Lys, linser og spejle
Vores farvesyn
Farver på ting
h Hvad er farver?
Hvordan virker øjet?
Hvorfor bliver solen rød, når den går ned?
29
Lys er bølger
Lys er en form for stråling i nær fa-
milie med andre slags stråling, som
kendes fra dagligdagen. Det gæl-
der fx den varmestråling, man kan
mærke i nærheden af en radiator,
den radiostråling, vi modtager på
vores mobiltelefon, og de stråler,
DINE SANSER
der bruges, når man skal røntgen-

fotograferes på hospitalet. Stråling
af disse typer kaldes med en fæl-
Lyset fra lampen sendes gennem en smal spalte og derefter ind i prismet.
les betegnelse for elektromagnetisk På skærmen ses, hvordan det hvide lys er blevet skilt ud i alle spektrets farver.
stråling.
Hvidt lys er i virkeligheden en blan- vi kalder det synlige spektrum (VIS).

Fælles egenskaber
ding af lys med forskellige farver. Bølgelængder, der ligger uden for
Al elektromagnetisk stråling udbre-
Prismet laver nemlig ikke om på ly- dette område, kan øjet ikke regi-
der sig i rummet som bølger, der kal-
set, men afbøjer det lidt forskelligt strere. Forlænger vi spektret uden
des elektromagnetiske bølger. Fælles
afhængigt af lysets farve. Det blå for det synlige område, kommer vi
for disse er:
lys, som har den korteste bølgelæng- ud i UV-området og IR-området.
■ Strålerne udbreder sig efter rette
de, afbøjes mest, og det røde lys,
linjer.
som har den længste bølgelængde, ■ VIS = synligt lys
■ De udbreder sig med ca. 300.000
afbøjes mindst. Bølgelængder for Visual (engelsk) = synlig.
kilometer pr. sekund (lysets fart).
lys angiver man i nm (nano-meter). ■ UV = ultraviolet stråling
Lys er derfor ca. 1 sekund om at nå -9
1 nm = 10 m = 0,000000001 me- (usynlig).
fra Månen til Jorden og ca. 8
ter. ■ IR = infrarød stråling
minutter om at nå fra Solen til
(varmestråling).
Jorden.
■ De kan have meget forskellige
bølgelængder.
j 3.1 Farvespredning På figuren nedenfor kan du se, at det
synlige spektrum kun udgør en me-
L get lille del af hele det elektromag-
Udbredelses-
retning Det synlige spektrum netiske spektrum. I den kortbølgede
Vores øje kan se lys med bølgelæng- ende har vi fx de farlige gamma- og
der mellem ca. 400 nm (blåt) til ca. røntgenstråler, og i den langbølgede
Elektromagnetisk stråling udbreder
sig i rette linjer og som bølger. På 730 nm (rødt). Det er det område, ende har vi de fredelige radiobølger.
bølgen angiver L bølgelængden for
strålingen.
Det elektromagnetiske spektrum
Hvidt lys består af mange

farver Korte bølger Lange bølger
U U U
Gammastråler Røntgenstråler V
C
V
B
V
A
Infrarød Mikrobølger Radiobølger
Sender man et smalt bundt hvidt lys
fra solen eller en lampe gennem et Bølgelængde i meter
Synligt lys
glasprisme, sorterer prismet lyset i VIS
forskellige farver som vist på foto-
grafiet. Vi får derved lavet et såkaldt
spektrum med farver fra blåt i den 400 500 600 700 nm
Bølgelængde i nanometer
ene ende over grøn og gul til rødt i
den anden ende.
30 KAPITEL 3 ØJE, LYS OG FARVER
Brun af solen Stave og tappe
Nethinden har forskellige slags lys-
Det er UV-stråler fra solen, der gør os brune. UV-stråling deles op i følsomme celler, som kaldes stave og
UVA, UVB og UVC efter strålingens bølgelængde. tappe. Nethinden har ca. 130 millio-
ner stave og ca. 7 millioner tappe.
■ UVA fra solen eller et solarium bruner vores hud. Stavene er de mest lysfølsomme. De
■ UVB gør os brune, men skolder også nemt vores hud. UVB findes giver os synsevne – også når lyset er
i stor mængde i sollyset om foråret og tidligt på sommeren, hvor svagt, men ingen farvesans. Tappene
man skal være ekstra forsigtig med solbadning. er mindre lysfølsomme, men giver
■ UVC-stråling er ekstremt farlig. De bremses normalt af stoffer i at- os til gengæld farvesans. Tappene
mosfæren. Lamper med UVC-stråling bruges fx til at dræbe virus, findes i 3 forskellige typer, der giver
bakterier og skimmelsvampe om natten i lokaler, hvor der laves os følsomhed for henholdsvis rødt,
fødevarer om dagen. grønt og blåt lys. Derfor kalder man
også tappene for R, G, og B-tappe.
Kræftens Bekæmpelse opfordrer især unge til at være meget forsig-
tige med solbadning og brug af solarier, da for meget UV-stråling kan Stave og
Nethinde tappe
fremkalde kræft i huden senere i livet. UV-stråling er også meget ska-
delig for øjnene. Solbriller og solcreme indeholder stoffer, der bremser
noget af UV-strålingen.
j 3.2 Test din sollotion
Øjet
Øjet er et meget spændende organ. tråde signaler til hjernen. Nervetrå-
Lyset, der kommer ind i øjet, pas- dene forlader øjet et sted på net-
serer hornhinden og linsen, før det hinden, som kaldes den blinde plet,
går videre gennem glaslegemet, der hvor de samles til et større bundt,
er en klar vandig opløsning. På øjets som kaldes synsnerven. Betegnelsen
Udsnit af nethinden med stave og
indre bagvæg, som kaldes nethinden, den blinde plet skyldes, at der i det tappe. Tappene er farvelagt for at
rammer lyset en masse lysfølsomme område af nethinden ikke er nogen vise, at der er tre forskellige slags,
celler. Disse celler sender via nerve- lysfølsomme celler. som er følsomme for henholdsvis
rødt, grønt og blåt lys.
Øjelåg
Farverne forsvinder med lyset
I lavt lys, fx i skumringen før det
Regnbuehinde
bliver helt mørkt, mister vi vores
Pupil "Blinde plet"
farvesyn. Farvetappene i vores øje
Linse skal nemlig have en vis mængde lys
for at kunne give hjernen signaler.
Hornhinde Denne egenskab ved vores syn har
været kendt meget længe og for-
klarer det gamle udtryk: ”I mørke
Synsnerve er alle katte grå”.
Glaslegeme
Nethinde
Årehinde
Senehinde (det hvide i øjet)
ØJE, LYS OG FARVER KAPITEL 3 31

Dyrenes farvesyn
Aber: Man ved ikke så meget om dyrenes farvesyn, bl.a.

fordi det er svært at undersøge det. Man regner med
at menneskeaberne har et farvesyn nogenlunde
som vores, men at de fleste laverestående dyr har
et farvesyn, som er meget begrænset.
DINE SANSER
Insekter: Insekter som fx bier, hvepse og sommer-

fugle har et syn, der adskiller sig noget fra vores.
De kan nemlig se den usynlige UV-stråling. Til gen-
gæld er de ikke i stand til at se rødt lys. Det betyder, at
deres synlige spektrum er forskubbet lidt i forhold til vores.
VIS-menneske
UV Infrarød (IR)
400 730 nm
VIS-insekt
Når en bi skal suge honning af en blomst, leder den efter en ultravioletfarvet plet på blomsten.
Her kan den så stikke snablen ned. Denne plet er usynlig for mennesker.
Briller
Nærsynethed
Billede
Mange mennesker har med- spredelinse Billede
–
fødte fejl på synet, så de har
svært ved at se skarpt. Det
skyldes, at øjets egen linse
ikke kan danne billedet af det
sete præcist på øjets nethinde.
Så kan det hjælpe med briller
eller kontaktlinser.
Hvis man er langsynet og
Langsynethed
ser bedst på lange afstande, samlelinse
+ Billede
skal man bruge briller med Billede
samlelinser. Er man nærsynet

og ser bedst på meget korte
afstande, skal man bruge bril-
ler med spredelinser. Brillens
linse hjælper øjets egen linse
med at danne et skarpt billede
præcist på nethinden.
I det nærsynede øje vil billedet af det, man ser, være skarpt et stykke foran net-
hinden. Derfor ser man uskarpt. En spredelinse i brillen kan afhjælpe problemet.
I det langsynede øje vil billedet af det, man ser, i princippet først være skarpt
bag ved nethinden. Derfor ser man uskarpt. En samlelinse i brillen kan afhjælpe
problemet, så man ikke har uskarpt syn.

Billede
Hvis lyset passerer gennem et pris-
me, brydes det som vist på tegnin-
gerne, der også viser, at brydningen
bliver større, hvis lysstrålen rammer
Billede
mere skråt ind på prismet.
Samlelinser og spredelinser
Man skelner mellem linser, der kan
Dioptri og brændvidde samle lyset og linser, der kan sprede
Når man køber briller hos optike- lyset. De kaldes henholdsvis samle-
ren, taler man ikke om brændvidder, linser og spredelinser. En samlelinse
men om dioptrier. Sammenhængen er tykkest på midten, mens en spre-
Lys, linser og spejle
mellem dioptri (D) og brændvidden delinse er tyndest på midten. Deres
i meter (B) er simpel: Linser findes i briller, kontaktlinser, forskellige virkninger på lyset ses
1 kameraer og kikkerter, og de består tydeligst, hvis man lader parallelle
B= D
normalt af glas eller plast. Deres lysstråler passere gennem linserne.
virkning på lyset skyldes et fæno-
Hvis linsen i brillen fx har dioptri +
men, som kaldes brydning. Brydning
3, er brændvidden (i meter) på linsen:
vil sige, at lyset afbøjes. Når lys pas-
1 1 serer gennem glas, brydes det som
B = D = 3 = + 0,33 m Glas
vist på tegningerne. Brydningen er
størst, hvis lyset rammer skråt på
I laboratoriet kan du selv undersøge
glasoverfladen. Læg mærke til, at
meget mere om linser.
lyset brydes, både når det går ind
og ud af glasset. Hvis lyset passerer
Billeddannelse i øjet vinkelret gennem glasset, brydes det Glas
Når man fx kan se et træ i haven, slet ikke.
er det, fordi noget af det sollys, der
rammer træet, reflekteres fra træet Indadgående stråler
og sendes ind i øjet. Øjet er opbyg- Reflekteret stråle
get næsten som et kamera, og øjets V V

Luft
linse vil ligesom linsen i kameraet
samle lyset, så der dannes et billede Glas
på nethinden. Det billede, der dannes Luft
inde i øjet, står på hovedet, men det Brudt stråle

har ingen betydning, for hjernen har
aldrig oplevet det anderledes.
samlelinse
brændpunkt
brændpunkt
spredelinse
optisk akse optisk akse
brændvidde
(positiv) brændvidde
(negativ)
Samlelinse = konveks linse: Brænd- Spredelinse = konkav linse: Brænd-

vidden er afstanden fra linsens punktet for en spredelinse er af-
midtpunkt til brændpunktet. standen fra linsens midtpunkt til
brændpunktet. Brændpunktet er det
punkt, hvor strålerne ser ud til at
komme fra.
Hulspejle og paraboler
Hulspejle bruges fx, når man vil
samle sollyset i et enkelt punkt for
at udnytte energien i lyset. Punktet,
hvor lyset samles, kaldes for brænd-
punktet.
Hulspejle bruges ikke blot til lys,
men også til andre elektromagneti-
DINE SANSER
ske bølger. Paraboler, der tager svage

tv-signaler ned fra fjerne satellitter,
samler og koncentrerer strålingen i
et snævert punkt, som er parabolens
brændpunkt. Det er i dette punkt,
man anbringer selve tv-antennen,
så signalet bliver så kraftigt som Det store spejl kaldet Ovnen i Odeillo i Pyrenæerne er konstrueret af 144 spejl-
muligt. plader, som koncentrerer solens energi på et punkt på 30 kvadratcentimeter.
Spejlpladerne fungerer tilsammen som var det et virkeligt hulspejl. Temperatu-
ren i brændpunktet er mange tusinde grader, som gør det muligt at omdanne
vand til højtryksdamp, som kan drive en turbine.
Vores farvesyn
Farver på tv
På en tv- eller en computerskærm På tv-skærmen er farverne anbragt i
er der kun tre farver. Det er rød (R), bittesmå pletter. De er så små, at de
grøn (G) og blå (B), altså netop de ikke kan ses, medmindre vi er meget
farver, som vores R-, G- og B-tappe tæt på skærmen eller bruger en lup.
inde i øjet er følsomme for. Allige- Set på afstand smelter de fuldstæn-
vel kan de fleste mennesker med digt sammen. Hvis der i et område af
normalt syn opfatte mindst 10.000 tv-skærmen er lige meget lys i alle
forskellige farvenuancer på skær- de farvede pletter, opfatter vi om-
men. Forklaringen er, at vores øje rådet som hvidt. Hvis alle de farvede
og hjerne spiller sammen på meget pletter er slukkede, opfatter vi det
snedig vis. omvendt som sort. De mange for-
skellige farvenuancer op-
står, når lysstyrken i R-,
Hvis fx indvandrerfamilier ønsker G- og B-pletterne varieres
at se tv fra deres oprindelige hjem- i forhold til hinanden.
land, kan de ikke altid modtage
programmerne som kabel-tv. Derfor
sætter de ofte egne paraboler op.
Farvepixels på fire for-
skellige typer af tv- og
j 3.3 Forsøg med optik

3.4 Camera obscura
computerskærme. På
skærmene er der røde,
grønne og blå pletter,
som kaldes farvepixels.
3.5 Billeddannelse De enkelte pixels kan
være anbragt lidt for-
skelligt, men princippet
er det samme.

Farveaddition Gammelt prøvebillede fra
De 3 farver R, G og B, som øjet er DR-TV. På de hvide felter
lyser alle 3 R-, G- og B-
mest følsom for, kaldes de primære
farvepletter. I det røde
farver, dvs. de ”vigtigste” farver. Hvis lyser kun R-farvepletter. I
man fra 3 farvede lamper kaster de det blågrønne er R-farve-
tre farver R, G og B op mod samme pletterne slukket, medens
G- og B- er tændt.
område på en skærm, vil man opleve
skærmen som hvid, der hvor far-
verne overlapper hinanden. Hjernen
lægger med andre ord signalerne fra
de farvefølsomme R-, G- og B-tappe
på nethinden sammen til sanseind-
trykket hvid. Det fænomen kalder
man farveaddition, fordi ”addere” Farvetrekanten
betyder at lægge noget sammen.
Farvetrekanten er en forenklet model af, hvordan hjernen fortolker
farver. I trekantens spidser ses de primære farver. På trekantens sider
modsat de primære farver ser du de komplementære farver, cyan,
magenta og gul. Farvenavnene cyan og magenta er internationalt
Magenta Blå
anerkendte farvenavne. Nederste side af trekanten er punkteret.
Cyan Det betyder, at dette farveområde med magenta ikke findes i solens
Rød
spektrum.
Grøn
Gul Vigtigt om farvetrekanten!
Grøn
• Hvid er summen af primærfarverne R, G og B.
• Gul er summen af rød og grøn eller hvid
Farvetrekanten minus blå.
Den proces, der sker i hjernen, når • Cyan (blågrøn) er summen af grøn og Gul Cyan
farver lægges sammen, kender man blå eller hvid minus rød. Hvid
slet ikke i detaljer, men man kan al- • Magenta (rødviolet) er summen af
ligevel godt opstille en meget sim- rød og blå eller hvid minus grøn. Rød Blå
Magenta
pel model for, hvad der sker. Denne
model kaldes farvetrekanten. Farve-
trekanten viser primærfarverne rød, Uvirkelige farver
grøn og blå i trekantens spidser. I På farvetrekanten kan du se de far-
midten af trekanten har vi hvid. På ver, der også findes i solens lys, hvis
siderne modsat de primære farver du følger trekanten fra blå over grøn
har vi de tre farver cyan, magenta og til rød. De farver kan vi derfor kalde
gul. De kaldes med et fagudtryk for virkelige. Men farven magenta fin-
komplementære farver, som egentlig des ikke i solens lys. Der findes nem-
bare betyder modsatfarver. lig ingen bølgelængde af lys, som
svarer til magenta. Magenta er alene
et resultat af, at vi har en hjerne, og
kaldes derfor en uvirkelig farve. Det
er også grunden til, at vi har tegnet
den ene side af trekanten som en
punkteret linje.

Hvorfor er solen rød, når den går ned
Når solen går ned i horisonten, skal solens lys passere et meget tykkere lag at-
mosfære, end når den står højt på himlen. Da atmosfæren indeholder en masse
små støvpartikler, vil atmosfæren sprede lyset. Det blå lys spredes mest, mens
Solen står højt på himlen
YDRE RUM
det røde næsten ikke spredes. Det gør, at lyset fra den nedgående sol bliver delt
op i rødt og blåt. Det blå ser vi som Kort vej
spredt
A T M O lys
S F Æ Rpå
E N himlen. Det orange eller røde går
direkte til vores øje. Det kan illustreres meget enkelt, hvis man lyser igennem en
DINE SANSER
skål med vand, hvor vandet er tilsat en anelse skummetmælk. Partiklerne i skum-
metmælken virker nemlig ligesom støvet i atmosfæren. Det gør, at lampen på den
anden side af skålen ser orange eller rød ud, mens vandet set ovenfra ser blåt ud.
Solen står højt på himlen
YDRE RUM
Lav sol Rødt og gult lys
YDRE RUM
passerer atmosfæren
Lang vej uden at spredes
ATMOSFÆREN Kort vej
Blåt lys spredes ATMOSFÆREN
i atmosfæren
Farver på ting YDRE RUM
Farveblindhed Lav sol Rødt og gult lys

passerer atmosfæren
Blåt lys spredes

Farvesubtraktion
Lang vej uden at spredes
ATMOSFÆREN
i atmosfæren
Når du oplever farver på ting, fx tøj
Mennesker, der er totalt farveblinde, er yderst sjældne, mens ca. 8 %
og billeder i en bog, stammer far-
af alle mænd og 0,3 % af alle kvinder er delvist farveblinde. Farve-
verne egentlig fra det lys, der ram-
blindhed er normalt arvelig, men kan også skyldes sygdom i øjet. Den
mer tingene. Farvestoffer har den
mest almindelige type farveblindhed er rød/grøn
egenskab, at de absorberer (dvs. op-
farveblindhed. Mennesker med dette synshan-
suger) nogle af lysets farver, før lyset
dikap kan ikke skelne mellem rød og grøn.
reflekteres videre til dit øje. Hvis din
Farveblindhed kan undersøges med særlige
trøje eksempelvis er gul, skyldes det,
farvebilleder som det, du ser på figuren.
at farvestoffet i trøjen opsuger det
blå fra solens lys, så det kun er lys
fra den røde og grønne del af spek-
Farveblindhedstavle nr. 7 i professor Ishiharas tret, der kommer frem til dit øje og
testsystem fra 1917. Med normalt syn ser man opleves som gult. Når farvestoffer
tallet 74. Rød/grøn-farveblinde ser tallet 21.
på denne måde trækker farver ud af
Totalt farveblinde ser intet tal.
lyset, taler vi om farvesubtraktion.
j 3.6 Solnedgang
3.7 Farveblindhed
3.8 Efterbilleder
3.9 Farvede skygger

06/01/12 12.23
L 429 KR. 288 L 429 36 L 429 KR. 288 L 429 36
9 36 L 429 KR. 288 L 429 36
FARØBROERNE
4-farve tryk
Bertil Skov Jørgensen /
Jens Lindhe del. 2012
FARØBROERNE Bertil Skov Jørgensen /
Når DANMARK
man8.00fx DANMARK
laver8.00farver i enDANMARK
bog,
NE Bertil Skov Jørgensen /
DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
bruger man 3 farver + sort i tyn-

DANMARK de
8.00 lag oven
NMARK 8.00 DANMARKDANMARK
8.00på hinanden.
8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00Det
DANMARK 8.00 kal-
DANMARK
DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
der man 4-farve tryk, selv om sort

NE Bertil Skov Jørgensen /

egentlig ikke er en farve. De 3 farver,

DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
man bruger, er gul, cyan og magenta.

NMARK 8.00 DANMARK
Læg mærke8.00
FARØBROERNE
til, atDANMARK
det netop8.00
FARØBROERNE
DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
er de tre Bertil Skov Jørgensen /
NE farver, som findes på farvetrekan-

tens sider. Hver af disse farver har
den egenskab, at de absorberer lys

NMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
af den primære farve, der sidder i
NE
trekantens modsatte hjørne.
FARØBROERNE
4 farvetryk. Billedet trykkes i farverne cyan, magenta, gul + sort. De tre
Untitled-1 1
Hvis du ser et billede af en rød farver absorberer hver sin primærfarve, inden lyset reflekteres fra billedet.
NMARK
farve i din bog, er farven skabt af
8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
NE
tynde lag af gul og magenta far-
FARØBROERNE
Det farveløse rum
ve, måske iblandet lidt sort. Disse

Jens Lindhe del. 2012 Jens Lindhe del. 2012 Jens Lindhe del. 2012 Jens Lindhe del. 2012 Jens Lindhe del. 2012 Jens Lindhe del. 2012 Jens Lindhe del. 2012 Jens Lindhe del. 2012
to farver absorberer nemlig ifølge På de 2 billeder ser du de samme farvede

NMARK farvetrekanten henholdsvis
8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK balloner blå og i 2 forskellige
8.00 DANMARK 8.00 slagsDANMARKlys. På8.00det DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
NE
grøn. Det betyder, at det eneste lys,
FARØBROERNE
ene af billederne er alle ballonerne gule
der tilbagekastes, er rødt. i forskellige nuancer. Der er farverne for-

svundet. Det skyldes, at man har brugt en
NMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00 DANMARK lampe,
8.00 som
DANMARK 8.00 DANMARK
lys af en8.00 DANMARK 8.00 DANMARK 8.00
HV
kun udsender bestemt

IDT
bølgelængde i det gule område af spektret.

LYS
Eksperimentet viser, at farverne ikke

B
G
R er på tingene, men i det lys, der
rammer dem.
B G j 3.11 Tip 10
Det vigtige i kapitel 3 er at:

Sammenfatning af vigtige ■ vide, at lys er synlig elektromagnetisk stråling
begreber i farvelæren ■ kende til eksempler på andre slags elektromagnetisk stråling, der er usynlig
■ Farveaddition forklarer, hvordan ■ vide, hvad et spektrum er, og kende det synlige spektrums farver
hjernen fortolker det lys, som øjet
■ kunne beskrive øjets opbygning og funktion, herunder forskelle på stave
modtager. og tappe i øjets nethinde
■ Farvesubtraktion forklarer hvor-
■ kunne beskrive, hvordan forskellige typer af linser påvirker lyset
dan farvestoffer på ting trækker
■ kunne forklare, hvordan billeder dannes i øjet og i et kamera
farver ud af lyset, inden det går
videre til øjet. ■ kende til farvetrekanten, de tre primærfarver og deres komplementærfarver
■ kunne forklare, hvordan vi kan opfatte tusindvis af farver på tv- og
j
computerskærme, der kun har 3 farver (farveaddition)
3.10 Farver på ting ■ kunne forklare hvordan farver dannes og opleves ved 4-farve tryk i bøger
(farvesubtraktion)
■ kende eksempler på forskelle i, hvordan mennesker og dyr oplever farver.

TEMA 1
TEMA 2
TEMA 3
TEMA 4
TEMA 5
■ Hvad er der inde i et atom?

■ Hvad er forskellen på de forskellige atomer?
■ Hvordan dannes en kemisk binding?
■ Hvad er en syre?
■ Hvad er der i min hudcreme?
■ Hvad lever planter af?
■ Hvorfor sprøjter landmanden sine marker?
38
Ind i kemien
I det daglige er du omgivet af kemiske stoffer. De bruges
fx, når du laver mad i køkkenet, og når du går i gang
med vask, deodorant, hårvoks og lotion i badeværelset.
Ude på landet er landbruget storforbruger af mange
forskellige kemiske stoffer, som bruges til gødning
eller bekæmpelse af ukrudt og skadedyr.
For at forstå noget mere om kemi, bliver man nødt til
at se nærmere på de små dele, som atomerne består af.
Det er protoner, neutroner og elektroner. Viden om
atomets opbygning giver også mulighed for at forklare,
hvordan atomer binder sig til hinanden med kemiske
bindinger.
39
Atomiu
m bygget
i 1954
til verd
ensuds
tillinge
n i Brux
elles.
40
KAPITEL
Atomets opbygning
og kemiske bindinger
4
Atom er et græsk ord (atomos) og betyder egentlig
udelelig. Det blev som omtalt i 7. klasse-bogen
foreslået af den græske videnskabsmand Demokrit
for mere end 2000 år siden. Da grundstofferne blev
opdaget i slutningen af 1700-tallet, byggede man
videre på den gamle forestilling om atomer som små
udelelige kugler, der kunne binde sig til hinanden med
kemiske bindinger. Men i 1897 opdagede den engelske
fysiker J.J. Thompson elektronen, som har en negativ
elektrisk ladning, og man blev derefter hurtigt klar
over, at atomet består af flere partikler med modsatte
elektriske ladninger. Det satte for alvor gang i udforsk-
ningen af atomets opbygning.
Bohrs atommodel
Grundstoffernes Periodesystem
Grundstoffernes periodiske egenskaber
Ioner, ionbinding og salte
Covalente bindinger
h Hvad er der inden i et atom?

Hvilken ladning har en elektron??
41
Bohrs atommodel
Niels Bohr
Den danske fysiker Niels Bohr fore-
Den danske fysiker Niels Bohr
slog i 1913 en atommodel, som skulle
(1885-1962) fik sin kandidatgrad
vise sig at blive en stor succes. Iføl-
fra Københavns Universitet i
ge Bohrs model består et atom af
1909. I 1911-12 var han på
en atomkerne med positiv ladning
studieophold i England, hvor
omgivet af negative elektroner, der
han arbejdede sammen med
kredser rundt om kernen.
fysikerne J. J. Thompson og E.
IND I KEMIEN
Rutherford. Da han kom hjem

Hydrogen
fra England, lavede han sin
– det simpleste atom
atommodel. Senere blev Bohr
Hydrogen, grundstof nr. 1, er det
den første professor i teoretisk
mest simple atom. Atomkernen be-
fysik ved Københavns Universitet.
står af én proton, som har en positiv
Han grundlagde Institut for Teore-
ladning, og omkring kernen kredser
tisk Fysik, som i løbet af 1920’erne
én elektron med en negativ ladning.
og 30’erne blev et af verdens Niels Bohr under forelæsning
Elektronen fastholdes i sin bane af
førende forskningscentre i atomfysik. på Institut for Teoretisk Fysik.
en elektrisk kraft, da partikler med
forskellige ladninger trækker i hinan-
den. Man kan forestille sig, at elek-
tronen kredser omkring kernen i en Atomkernen – protoner
bestemt afstand, næsten som på en og neutroner -
usynlig kugleskal, som man kalder For alle andre grundstoffer end hy-
for en elektronskal. drogen er der som regel to slags -
Set udefra er hydrogenatomet kernepartikler inde i atomkernen,
elektrisk neutralt, fordi de to mod- protroner og neutroner, som har for- + ++
-
+ -
satte ladninger ophæver hinanden. skellig elektrisk ladning. Protonerne + +
Det samme gælder for alle andre har en positiv ladning. Neutronerne
-
atomer. Antallet af positive proto- er elektrisk neutrale, dvs. at de slet
ner i kernen svarer altid til antallet ikke har nogen elektrisk ladning.
af negative elektroner, der kredser Det er antallet af protoner i C -
omkring kernen. atomkernen, der bestemmer, hvilket
grundstof vi har. Antallet af proto- I kulstof er der 6 protoner og 6 neu-
ner svarer nemlig til grundstoffets troner som bevæger sig mellem
Elektronskal hinanden, så protonerne hele tiden
atomnummer i Grundstoffernes Pe-
frastøder hinanden mindst muligt.
- riodesystem. Kulstof har fx 6 proto-
Elektron ner, hvilket betyder, at atomnum-
meret er 6. Protoner og neutroners
+ Neutroner er med til at holde størrelse
Proton sammen på protonerne i atomker- Protoner og neutroner er meget
nen. Når neutronerne lægger sig store sammenlignet med elektro-
mellem protonerne, holder de pro- nerne. Fx er massen af en proton
tonerne lidt på afstand af hinanden. 1836 gange større end for en elek-
H Det er nødvendigt, fordi protoner tron. Neutronen vejer næsten det
Hydrogenatomet består af en proton frastøder hinanden med elektriske samme som protonen. Det betyder i
i kernen og én elektron som kredser kræfter. To ens elektriske ladninger praksis, at 99,9 % af atomets masse
herom i en bestemt afstand. vil altid frastøde hinanden. er samlet inde i atomkernen.
42 KAPITEL 4 ATOMETS OPBYGNING OG KEMISKE BINDINGER

Grundstoffernes Periode-
Elektron-konfiguration Valenselektroner
system
Når Bohrs atommodel bruges på Figuren viser, at skallerne tættest
større og tungere atomer, vil elektro- på kernen først fyldes op med elek- Grundstoffernes Periodesystem er
nerne ordne sig på en helt bestemt troner. Antallet af elektroner i den ordnet i vandrette rækker, der kaldes
måde i elektronskaller, der ligger i yderste skal har særlig betydning for perioder, og lodrette søjler, der
forskellig afstand fra atomkernen. for grundstoffets evne til at indgå i kaldes for hovedgrupper og under-
Den måde, elektronerne ordner sig kemiske forbindelser. De kaldes ofte grupper.
på, kalder man for atomets elektron- for valenselektroner.
konfiguration. Hovedgrupper
De grundstoffer, der står i en be-
H He
stemt hovedgruppe, har nogle fæl-
lestræk. I hovedgruppe 1 har alle
grundstoffer således 1 elektron i
Li Be B C N O F Ne den yderste elektronskal. I hoved-
gruppe 2 har alle grundstofferne 2
elektroner i den yderste skal. Sådan
Na Mg Al Si P S Cl Ar fortsætter det gennem alle 8 hoved-
grupper.
Figuren ovenfor viser med skalmo-
deller elektron-konfigurationen for Undergrupper
de 18 første grundstoffer i Grund- I undergrupperne 1-10 er elektron-
stoffernes Periodesystem. Antallet konfigurationen lidt mere kompli-
af negative elektroner er lig med
antallet af positive protoner inde i
atomkernen. Og husk, at atomnum-
j 4.1 Atomets
opbygning
ceret. Her er der ikke nogen generel
regel for antallet af elektroner i den
yderste skal. Der er dog en vis lighed,
4.2 Atomers elektron-
meret er defineret som antallet af konfiguration når man sammenligner grundstoffer
protoner i kernen! i samme undergruppe.
Hovedgrupper Hovedgrupper
1 2 3 4 5 6 7 8
1,0 1 4,0 2
1 H He
Hydrogen Helium
(Brint)
1 Ikke-metaller 2
2 9,0 2 2 12,0 2 14,0 2 16,0 2 19,0 2 20,2 2
6,9
1 2
Metaller 10,8
3 4 5 6 7 8
Eksempel Luftart
2 Li Be Atom-masse 138,9 2 Antal
B C N O F Ne
Lithium Beryllium Bor Kulstof Nitrogen Oxygen Fluor Neon
8 elektroner i Væske (Carbon) (Kvælstof) (Ilt)
3 4
Atom-symbol
La 18
18
de forskel-
lige skaller 5 6 7 8 9 10
23,0 2 24,3 2 Grundstofnavn Lanthan 9 Faststof 27,0 2 28,1 2 31,0 2 32,1 2 35,5 2 39,9 2
8 8 2 8 8 8 8 8 8
3 Na 1
Mg 2 Atom-nummer 57
Kunstigt fremstilet Al 3
Si 4
P 5
S 6
Cl 7
Ar 8
Natrium Magnesium Aluminium Silicium Phosphor Svovl Klor Argon

Undergrupper (Fosfor) (Sulfur) (Chlor)
11 12 13 14 15 16 17 18
39,1 2 40,1 2 45,0 2 47,9 2 50,9 2 52,0 2 54,9 2 55,8 2 58,9 2 58,7 2 63,5 2 65,4 2 69,7 2 72,6 2 74,9 2 79,0 2 79,9 2 83,8 2
8 8 8 6 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8
Perioder
4 K 8
1 Ca 8
2 Sc 9
2 Ti 10
2 V 11
2 Cr 13
1 Mn 13
2 Fe 14
2 Co 15
2 Ni 16
2 Cu 18
1 Zn 18
2 Ga 18
3 Ge 18
4 As 18
5 Se 18
6 Br 18
7 Kr 18
8
Kalium Calcium Scandium Titan Vanadium Chrom Mangan Jern Cobalt Nikkel Kobber Zink Gallium Germanium Arsen Selen Brom Krypton
19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36
85,5 2 87,6 2 12,0 2 91,2 2 92,9 2 95,9 2 97 2 101,1 2 102,9 2 106,4 2 107,9 2 112,4 2 114,8 2 118,7 2 121,8 2 127,6 2 126,9 2 131,3 2
8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8
5 Rb 18
8 Sr 18
8 Y 18
9 Zr 18
10 Nb 18
12 Mo 18
13 Tc 18
13 Ru 18
15 Rh 18
16 Pd 18
18 Ag 18
18 Cd 18
18 In 18
18 Sn 18
18 Sb 18
18 Te 18
18 I 18
18 Xe 18
18
Rubidium 1 Strontium 2 Yttrium 2 Zirkonium 2 Niobium 1 Molybdæn 1 Technetium 2 Ruthenium 1 Rhodium 1 Palladium Sølv 1 Cadmium 2 Indium 3 Tin 4 Antimon 5 Tellur 6 Iod 7 Xenon 8
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54
132,9 2 137,3 2 178,5 2 180,9 2 183,9 2 186,2 2 190,2 2 192,2 2 195,1 2 197,0 2 200,6 2 204,4 2 207,2 2 209,0 2 209 2 210 2 222 2
8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8
Cs 18
Ba 18
Hf 18
Ta 18
W 18
Re 18
Os 18
Ir 18
Pt 18
Au 18
Hg 18
Tl 18
Pb 18
Bi 18
Po 18
At 18
Rn 18
6
Cæsium
18
8 Barium
1
18
8
2
 Hafnium
32
10 Tantal
2
32
11 Wolfram
2
32
12 Rhenium
2
32
13 Osmium
2
32
14 Iridium
2
32
15 Platin
2
32
17 Guld
1
32
18 Kviksølv
1
32
18 Thallium
2
32
18 Bly
3
32
18 Bismuth
4
32
18 Polonium
5
32
18 Astat
6
32
18 Radon
7
32
18
8
55 56 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86
223 2 226 2 261 2 262 2 263 2 264 2 265 2 266 2 267 2 2 2 2 2 2
8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8
7 Fr
Francium
18
32 Ra
18 Radium
18
32
18
 Rf
Rutherfor-
dium
18
32 Db
32 Dubnium
18
32 Sg
32 Seaborgium
18
32 Bh
32 Bohrium
18
32 Hs
32 Hassium
18
32 Mt
32 Meitnerium
18
32
32
Ds
Darmstad-
tium
18
32 Rg
32 Roent-
genium
18
32 Cn 18
32 Uut
32 Copernicium 32 Ununtrium
18
32 Uuq
32 Ununqua-
dium
18
32 Uup
32 Ununpen-
tium
18
32
32
8 8 10 11 12 13 14 15 16 17 18 18 18 18
87 1 88 2 104 2 105 2 106 2 107 2 108 2 109 2 110 2 111 2 112 2 113 3 114 4 115 5
138,9 2 140,1 2 140,9 2 144,2 2 145 2 150,4 2 152 2 157,3 2 159 2 162,5 2 165 2 167,5 2 168,9 2 173 2 175 2
8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8
La 18
18 Ce 18
20 Pr 18
21 Nd 18
22 Pm 18
23 Sm 18
24 Eu 18
25 Gd 18
25Td 18
27 Dy 18
28 Ho 18
29 Er 18
30 Tm 18
31 Yb 18
32 Lu 18
32
Lanthaniderne Lanthan 9 Cerium 8 Praseodym 8 Neodym 9 Promethium 8 Samarium 8 Europianium 8 Gadolinium 9 Terbium 8 Dysprosium 8 Holmium 8 Erbium 8 Thulium 8 Ytterbium 8 Lutetium 9
2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2
57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71
227 2 232 2 231 2 238 2 237 2 244 2 243 2 247 2 247 2 251 2 252 2 257 2 258 2 259 2 260 2
8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8
Ac 18
32 Th 18
32 Pa 18
32 U 18
32 Np 18
32 Pu 18
32 Am 18
32 Cm 18
32 Bk 18
32 Cf 18
32 Es 18
32 Fm 18
32 Md 18
32 No 18
32 Lr 18
32
Actiniderne Actinium 18 Thorium 18 Protacti- 20 Uran 21 Neptunium 22 Plutonium 24 Americium 25 Curium 25 Berkelium 27 Californium 28 Einsteinium 29 Fermium 30 Mendele- 31 Nobelium 32 Lawrencium 32
nium vium
9 10 9 9 9 8 8 9 8 8 8 8 8 8 9
89 2 90 2 91 2 92 2 93 2 94 2 95 2 96 2 97 2 98 2 99 2 100 2 101 2 102 2 103 2
Grundstoffernes Periodesystem med 8 hovedgrupper, 10 under-grupper og 7 perioder.

Du kan finde en større udgave af periodesystemet bagest i bogen.
ATOMETS OPBYGNING OG KEMISKE BINDINGER KAPITEL 4 43

Ædelgasserne – grundstofferne i hovedgruppe 8 Perioder
Alle grundstoffer i en vandret pe-
Grundstofferne i hovedgruppe 8 kaldes for ædel- riode har det samme antal elektron-
gasser. De har med undtagelse af helium en skaller. Fx har alle grundstofferne i
elektron-konfiguration med 8 elektroner i 3. periode 3 skaller. Går vi fra ven-
den yderste skal. Det er det maksimale an- stre mod højre i perioden, ser vi, at
tal elektroner, der kan være i den yderste der fyldes én elektron ekstra i den
skal. På grund af den fyldte ydre skal danner yderste skal, hver gang vi går et
IND I KEMIEN
ædelgasserne normalt ikke kemiske bindinger atomnummer op. Samtidigt vil der
til andre grundstoffer. selvfølgelig være en proton mere i
atomkernen. Atomet skal jo være
Helium er den simpleste ædelgas med 4 partikler elektrisk neutralt.
i kernen, 2 protroner og 2 neutroner samt 2 elektroner
i kredsløb om kernen. Helium findes i Solen og i begrænsede Metaller, ikke-metaller
mængder i gasforekomster i jorden. og halvmetaller
I Grundstoffernes Periodesystem er
Neon er en anden ædelgas. Den bruges fx som lyskilde i store der tegnet en rød linje. Til venstre
neonreklamer. Neon lyser op, når der sendes en højspændt for og under linjen ses metallerne.
elektrisk strøm gennem gassen. Til højre for- og over linjen ses ikke-
metallerne. Grundstofferne i nær-
heden af den røde linje har egen-
skaber, der både ligner metaller og
ikke-metaller. Man kalder dem ofte
for halvmetaller. De er dårligere til at
lede elektrisk strøm end metallerne.
Nogle af halvmetallerne anvendes,
når man fremstiller transistorer og
mikrochips til computere, mobilte-
lefoner, fjernsyn osv.
Argon er en ædelgas, der fx anvendes

som beskyttelsesgas ved svejsning og
metalfremstilling. Der findes cirka 1 %
argon i atomsfæren. Argon findes også
i glødepærer.
Glødelampen er fyldt med

ædelgassen argon.

Egenskaber ved metaller og ikke-metaller Natrium og kalium, som står over
hinanden i hovedgruppe 1, danner
Metallerne er kendetegnet ved følgende fælles egenskaber: fx sammen med chlor stofferne NaCl
■ De har metalglans (natriumchlorid) og KCl (kaliumchlo-
■ De kan lede elektrisk strøm rid). Det er stoffer, der ligner hinan-
■ De fleste har høje smelte- og kogepunkter. den, og begge er letopløselige i vand.
Magnesium og calcium fra hoved-
Ikke-metallerne er kendetegnet ved at: gruppe 2 danner fx to næsten ens
■ De fleste har ret lave smelte- og kogepunkter kemiske forbindelser med formler
■ De letteste af dem er gasser som MgCO3 og CaCO3. De findes
■ De kan ikke lede elektrisk strøm. begge i kridt og i kalkaflejringerne
på vandhaner.
Grundstoffernes periodiske egenskaber

Når man går fra grundstof til grund- Elektronerne i den
stof gennem en periode i periode- yderste skal
systemet, ændrer stoffernes egen- De kemiske egenskaber afhænger af,
skaber sig gradvist eller periodisk, hvor mange elektroner grundstof-
som man siger. Det er fx udseende fet har i den yderste elektronskal,
og fysiske egenskaber som smelte- dvs. antallet af valenselektroner. Det
punkt og elektrisk ledningsevne. De
kemiske egenskaber ændrer sig også
gradvist gennem en periode. Med
betyder fx, at alle grundstofferne i
hovedgruppe 1 har kemiske egen-
skaber, som ligner hinanden. Noget
j 4.3 Metaller og
ikke-metaller
4.4 Det smarte
kemiske egenskaber menes evnen til tilsvarende gælder for hovedgruppe
system
at reagere med andre stoffer. 2, 3 osv.
Kunstmuseet Guggenheim i Bilbao i Nordspanien. De smukke overflader på bygningen er beklædt med metalplader.

Ioner, ionbinding og salte
Et elektrisk ladet atom kalder man til en calciumion. Formlen skrives
+ 2+
Grundstofferne i Grundstoffernes en ion. Na er formlen for en na- Ca . Det samme gælder for alle an-
Periodesystem har en tilbøjelighed triumion. Elektron-konfigurationen dre grundstoffer i hovedgruppe 2.
+
til at omdanne sig, så deres elektron- for Na er derfor den samme som De vil også let danne ioner med en
konfiguration kommer til at minde for den ædle gas neon. Når et na- ladning på +2. Magnesium, som står
om ædelgassernes i hovedgruppe triumatom mister en elektron, er det før calcium i hovedgruppe 2, danner
2+
8. Det kalder man for ædelgasreg- som regel, fordi det kommer i for- fx ionen Mg .
len. Ædelgasserne er jo som nævnt bindelse med et andet atom, som
IND I KEMIEN
meget stabile grundstoffer, der ikke meget gerne vil optage elektronen. 24,3 1 40,1 2
8 8
kan reagere kemisk med andre stof- Det samme gælder for alle de andre
fer. Det skyldes, at ædelgassernes grundstoffer i hovedgruppe 1, som Mg 2
Ca 8
2
yderste elektronskal er fyldt op med har en elektron-konfiguration næ- Magnesium Calcium
8 elektroner (dog kun 2 elektroner sten lige som natrium. Hvis de afle-
12 20
for ædelgassen helium). verer en elektron, omdannes de også
+ +
til ioner, fx K , Rb .
Natrium fra hovedgruppe 1 Chlor fra hovedgruppe 7
Ser vi på natrium-atomet i hoved- 23,0 2 39,1 2 I hovedgruppe 7 har atomerne 7
8 8
gruppe 1, så har det 1 elektron i sin elektroner i den yderste skal. Hvis
yderste skal og 8 elektroner i sin Na 1
K 8
1 de modtager én elektron, vil de have
næstyderste skal. Hvis natrium mi- Natrium Kalium 8 elektroner i den yderste skal lige-
ster sin ene elektron i den yderste som ædelgasserne. Når Cl modtager
11 19
skal, vil den nye yderste komme til en elektron, dannes der Cl¯ (chlorid-
at indeholde 8 elektroner. Når det ion). Den ene negative ladning skyl-
sker, er natrium ikke mere elektrisk Calcium fra hovedgruppe 2 des, at Cl¯ indeholder én elektron
neutralt, fordi det mangler en elek- Går vi videre til hovedgruppe 2, ser mere end antallet af protoner i
tron. Atomets ladning vil derfor væ- vi, at atomerne har 2 elektroner i atomkernen.
re +1, da det nu har en proton mere den yderste skal og 8 elektroner i
i kernen end antallet af elektroner den næstyderste. Hvis fx calcium
udenom. mister to elektroner, så bliver det
+
11+ 11+ + Na à Na + e¯
Na Na+ e–
Natrium-atom Natrium-ion Elektron
17+ + 17+ Cl + e¯ à Cl¯
Cl e– Cl–
Chlor-atom Elektron Chlorid-ion

Det samme gælder for alle andre Ioner danner salte Eksempler på salte
grundstoffer i hovedgruppe 7. De med ionbindinger Et af de mest almindelige salte er
vil danne ioner med ladningen -1 for Ioner kan indgå i kemisk forbindelse natriumchlorid, NaCl. Det kender vi
at komme til at ligne ædelgasserne. med hinanden i stoffer, som kaldes bedre fra hverdagen som alminde-
Det gælder fx F¯, Br¯ og I¯. salte. I salte er positive og negative ligt køkkensalt. Natriumchlorid er
+
ioner bundet til hinanden med elek- en sammensætning af Na og Cl¯.
19,0 2 35,5 2 triske kræfter. Den kemiske bindings- Vi kan se, at regel 1 er opfyldt, fordi
7 8
type kalder man for ion-binding. natrium-ionen er en positiv ion, og
F Cl 7
chloridionen er en negativ ion. Regel
Fluor Klor +
Vigtige ion-regler 2 er opfyldt, fordi Na har en elek-
(Chlor)
■ Regel 1: Det er kun ioner trisk ladning på +1, der neutraliseres
9 17
med modsat ladning, som af Cl¯ med en negativ ladning på -1.
Oxygen fra hovedgruppe 6 kan binde sig til hinanden.
I hovedgruppe 6 mangler grundstof- ■ Regel 2: Summen af ionernes lad-
ferne 2 elektroner i den yderste skal ning, der indgår i et salt, skal være
for at komme til at ligne ædelgas- 0. Det betyder, at den samlede
serne. ladning fra de positive ioner skal
Oxygen optager derfor nemt 2 svare til den samlede ladning fra
2-
elektroner, så vi får dannet ionen O . de negative ioner.
Svovl, som også står i hovedgruppe
Nogle ioner og deres navne
6, optager også gerne 2 elektroner
2-
og bliver til S . Ion Navn
+
Na natrium-ion
Simple og sammensatte ioner K
+
kalium-ion
Ioner, der dannes direkte af atomer, 2+
Mg magnesium-ion
kaldes simple ioner. Det er sådan
2+
nogle, vi har omtalt ovenfor. Men Ca calcium-ion Køkkensalt består af to slags ioner,
+
man kender også mange eksempler 2– natriumionen Na og chloridionen
O oxid-ion Cl¯, som sidder skiftevis i et gitter-
på sammensatte ioner, dvs. ioner
F¯ fluorid-ion værk, som man kalder et iongitter.
dannet af molekyler. Det er med an- I iongitteret er ionerne bundet sam-
2–
dre ord molekyler med en elektrisk S sulfid-ion men af ionbindinger.
ladning. I iontabellen nedenfor er der Cl¯ chlorid-ion
nogle simple og sammensatte ioner, 2–
CO3 carbonat-ion
som det er klogt at lære formler og
+
navne på. Læg mærke til, at simple NH4 ammonium-ion
Tabel med de vigtigste ioner. Ioner,
negative ioner altid har endelsen id SO4
2–
sulfat-ion der er skrevet med kursiv, kaldes sam-
i navnet, som fx i chlorid og oxid. – mensatte ioner. De er sammensat af
NO3 nitrat-ion
flere atomer.
Nogle almindelige salte
Navn
Køkkensalt
Formel
NaCl
Kemisk navn
Natriumchlorid
Anvendelse
Mad, vejsalt
j 4.5 Ioner
Kalk CaCO3 Calciumcarbonat Jordforbedring
Konservering
Salpeter KNO3 Kaliumnitrat
Krudt
Hævemiddel til
Potaske K2CO3 Kaliumcarbonat
småkager

Covalente bindinger
Her skal vi nærmere på, hvordan atomkerner. Det kan man lidt for-
I 7. klasse lærte du, at grundstoffer molekylemodellerne i skemaet kan enklet tegne i en såkaldt elektron-
kan binde sig til hinanden i form af fortolkes med brug af vores viden prikformel, som er vist på tegningen.
molekyler. Du byggede også model- om elektroner. Det fælles elektronpar mellem de
ler af nogle simple molekyler med to H-atomer, binder atomerne sam-
brug af plastkugler og grå bindinger. Hydrogen, H2 men. Læg mærke til, at det fælles
I dette afsnit skal du lære mere Når to hydrogenatomer, hver med elektronpar gør, at begge H-atomer
om, hvilken rolle elektronerne i den én elektron danner en kemisk bin- nu er omgivet af 2 elektroner. Det er
IND I KEMIEN
yderste elektronskal, dvs. valenselek- ding, sker det ved, at de to elektroner netop det antal elektroner, som den
tronerne, spiller for den kemiske bin- samler sig i området mellem de to ædle gas helium har (ædelgasreglen).
ding i de stoffer, du ser i skemaet. To
atomer kan nemlig dele 2 valenselek-
troner, så de så at sige bliver fælles
for begge atomer. En kemisk binding,
som dannes af et fælles elektronpar,
H H H H
kaldes for en covalent binding. Ordet
covalent er afledt af latin og betyder,
at atomer er blevet fælles om at dele
2 valenselektroner.
Foto af molekylemodel Stregformel Kemisk formel
Hydrogen-molekylet er sammenbygget
af to ens H-atomer. Hydrogen er derfor
et grundstof. Bindingen mellem de to HH H2
atomer kaldes en enkeltbinding.
Oxygen-molekylet er sammenbygget af
to ens O-atomer. Oxygen er derfor et
grundstof. Når man bygger modellen, må
man anvende to lange pinde. Bindingen
OO O2
kalder man en dobbeltbinding.
Vand-molekylet består af to forskellige

slags atomer. Nemlig ét O-atom og to H
H-atomer. Vand er derfor en kemisk for- O H2O
bindelse. H
H
Methan-molekylet (= naturgas) består
af to forskellige slags atomer: ét C-atom
og fire H-atomer. Methan er derfor en
HCH CH4
kemisk forbindelse.

H

Oxygen, O2
Når 2 oxygenatomer, med hver 6 elektroner i den yderste skal, kobler sig
sammen i en kemisk binding, sker det ved, at der mellem de to atomkerner
samler sig 4 elektroner i form af 2 elektronpar.
De 2 elektronpar svarer til en kemisk dobbeltbinding. På den måde kan
hvert oxygenatom føle sig omgivet af 8 elektroner. Det svarer til antallet af
elektroner i den yderste skal hos ædelgassen neon (ædelgasreglen).
j 4.6 Ioner danner salte
4.7 Hvilke ioner er der
i saltet?
4.8 Elektronprik-
formler
4.9 Tip 10
O O O O

er at:
■ kende til Niels Bohrs betydning
Vand, H2O for fysik og kemi
I vand er dannes de kemiske bindinger mellem H og O-atomerne ved hjælp ■ kunne beskrive Bohrs atom-
af elektronpar anbragt mellem atomkernerne. På elektronprikformlen kan model
du kontrollere, at hvert H-atom bidrager med 1 elektron og oxygen med i alt ■ kende til protoner, neutroner
6 valenselektroner fra den yderste skal. Oxygen bliver på den måde omgivet og elektroner, herunder deres
af 8 elektroner og hydrogen af 2. På den måde opfylder elektronprikformlen størrelsesforhold og elektriske
ædelgasreglen for både O og H. ladning
■ kende til hovedtræk ved Grund-
stoffernes Periodesystem
■ kunne udpege og forklare
begreber som periode, hoved-
H O O gruppe og sidegruppe med
H H H periodesystemet ved hånden

■ vide, hvad man forstår ved ato-
mets elektron-konfiguration
■ kende elektron-konfigurationen
Methan, CH4 for de første 18 grundstoffer i
I methan dannes de fire kemiske bindinger mellem C-atomet og de fire H- periodesystemet
atomer ved hjælp af 4 elektronpar. C-atomet, som har 4 valenselektroner, ■ kunne forklare, hvordan simple
bidrager med én elektron til hver binding. De 4 H-atomer bidrager også hver positive og negative ioner dan-
med én elektron. På den måde opfylder elektronprikformlen ædelgasreglen nes ud fra atomer
for både C og H. ■ kende nogle almindelige posi-
tive og negative ioners formler,
ladning og navne
H H ■ kunne skrive formler og navne
for vigtige salte, der består af
H C H H C H positive og negative ioner
H H
■ kunne forklare den covalente
binding i simple molekyler med
elektronprikformler.

SÆBE OPVASK
Mange
af de t
indeho ing, vi
lder sy spiser e
re eller ller bru
base. ger i hu
sholdninge
n,
50
KAPITEL
Syrer og baser
i dagligdagen
5
Vore hjem er fyldt med kemikalier. De findes i
køkken, i bryggers og i badeværelse. Mange af
kemikalierne indeholder syrer eller baser. Nogle
bruges i madlavningen og er helt uskadelige, mens
andre bruges til rengøring, afkalkning og opløsning
af fedt. De kan være ret farlige i de gale hænder.
Derfor er det vigtigt at vide noget om syrer og
baser.
Det er surt!
En indikator for syrer og baser
pH-skalaen
Risiko ved syrer og baser
Syrer og baser i kemilokalet
Syrer, baser, ioner og salte
h Hvad er en syre?
Hvad er en base?
Hvorfor skal man være forsigtig med syrer og baser?
51
Det er surt!
Når man spiser frisk frugt, vil man tit
opleve en syrlig smag. Vores smags-
løg på tungen kan jo opfatte fire
forskellige slags smag: surt, sødt,
salt og bittert. Hvis man smager på
et par små krystaller af sukker og
citronsyre, kan man tydeligt smage,
IND I KEMIEN
hvilket stof der er sødt, og hvilket der

er surt, selv om sukker og citronsyre
i fast form ser næsten ens ud.
Normalt må man ikke smage på
noget i laboratoriet, da nogle stoffer
kan være skadelige eller direkte far-
lige. I husholdningen bruger vi ofte
Sukker og citronsyre.
stoffer, der er sure, fx citronsaft, ed-
dike, cola og yoghurt. Hvad er det, Saltsyren ætser sig hurtigt ind i mar- Med eddikesyren går det meget
der gør, at nogle syrer er uskadelige morstykket, så der bruser meget luft langsommere. Eddikesyren virker
og kan spises, mens andre er ska- op i form af CO2. Saltsyre har nemlig altså meget svagere end saltsyren.
delige? en meget kraftig syrevirkning. Eddike, som vi bruger i husholdnin-
gen, er eddikesyre.
Vi sammenligner saltsyre
og eddikesyre
Til en start kan man sammenligne to
forskellige syrers virkning på mar-
mor, som er en form for kalk. Som
syrer vælges saltsyre og eddikesyre i
nøjagtigt samme koncentration. Selv
om syrerne er lige koncentrerede, Kalk i saltsyre. Kalk i eddikesyre.
er deres virkning meget forskellig.
52 KAPITEL 5 SYRER OG BASER I DAGLIGDAGEN

Rødkål indeholder et
En indikator for syrer farvestof, der skifter
og baser farve afhængigt af
Farvestoffet i rødkål virker som en et stofs surhedsgrad.
syre/base-indikator, altså et stof, der
kan vise, om de stoffer, vi prøver, er
syrer, baser eller neutrale.
Når man snitter et rødkålshoved
i tynde strimler, ser man, at saften
indeholder et kraftigt farvestof. Det
kan man udtrække ved at hælde ko-
gende vand over noget fint snittet
rødkål. Efter 5-10 minutter er vandet
farvet kraftigt rødlilla. Den farvede
væske kan herefter fortyndes med
vand og fordeles i nogle reagensglas.
j 5.1 Lav din egen rødkålsindikator
Indikatorvæsken er nu klar til brug.

Når der tilsættes noget surt til
pH-skalaen
indikatorvæsken, fx citronsyre eller
eddike, skifter den farve til rød. Den I forsøget med eddikesyre og salt- Surhedsgrad måles med en enhed,
røde farve viser, at stoffet er en syre. syre kunne man se, at saltsyren rea- som kaldes pH. pH kan måles nogen-
Når der tilsættes sukker eller salt gerede meget hurtigere med mar- lunde nøjagtigt med indikatorpapir.
til indikatorvæsken, ændrer den ikke morstykket end eddikesyren. Ved Indikatorpapiret i æsken er påført
farve. Sukker og salt har ikke syre- brug af indikatorpapir har man en indikatorstoffer, der ændrer farve
virkning. Man siger, at de er neutrale. let metode til at finde ud af, hvor afhængigt af pH. Når indikatorpa-
Hvis man tilsætter lidt sæbespå- kraftig syre- eller basevirkningen er. piret fugtes med en væske, viser pa-
ner eller vinduesrens til indikatorvæ- pirets farve væskens pH. pH-værdier
sken, kan man se, at den skifter farve kan variere på en skala, der går fra
fra lilla til blå eller blågrøn. Man kal- 0 til 14.
der de stoffer, der farver indikator-
Når et lille stykke indika-
væsken blå eller blågrøn, for baser.
torpapir gøres fugtigt
I kemilokalet kan man også finde med en væske, kan farven
væsker som kalkvand og ammoniak- vise væskens pH-værdi
vand. De farver også rødkålsvandet
blåt og må derfor være baser.
I kemilokalet finder man flere slags

syrer og baser
SYRER OG BASER I DAGLIGDAGEN KAPITEL 5 53

Risiko ved syrer og baser
På en flaske med syre eller base sid-
der der et faresymbol, som viser, at
væsken er lokalirriterende eller æt-
sende. Det er vigtigt at du kender de
sikkerhedsregler, der gælder, når du
skal bruge væskerne.
IND I KEMIEN
Sådan måler du pH
Med indikatorpapiret er det nemt at
undersøge pH-værdien af forskellige
væsker. Man tager blot en lille stump
indikatorpapir, fugter det i væsken
og venter nogle få sekunder. Her-
efter sammenlignes papirets farve Kemikalieflasker skal være mærkede med bestemte faresymboler.
med farveskalaen på æskens låg. På
skalaen kan man så aflæse en pH-
værdi. Hvis man skal undersøge et ■ Hvis pH-værdien er 7, er væsken neutral
fast stof, skal det opløses i lidt vand, ■ Hvis pH er under 7, er væsken sur
før man bruger indikatorpapiret. ■ Hvis pH er over 7, er væsken basisk.
Når du arbejder med syrer og baser skal du…
■ Bruge beskyttelsesbriller ■ Hælde rester i særlige affaldsdunke efter brug

■ Skylle med koldt vand, hvis du får noget på fingrene ■ Skylle med rigeligt koldt vand
■ Straks tørre op med køkkenrulle, hvis du spilder ■ Bruge øjenskylflaske ved stænk i øjet
noget på bordet ■ Fjerne tøj, der er vådt af syre eller base.
12 VIGTIGE
Når du skal lave forsøg i fysik/kemi, er der nogle sikkerhedsregler, du skal
kende, før du går i gang. Fysik/kemi er ikke et farligt fag, men der kan
opstå farlige situationer, hvis disse regler ikke overholdes. Derfor skal
disse regler læses grundigt, før du går i gang med at eksperimentere.
FARESYMBOLER:
regler i laboratoriet Brandbart Brandnærende Ætsende Mindre farlige stoffer
1 Læs forsøgsbeskrivelsen
7
grundigt, inden du går i
gang med forsøget.
Hvis du spilder en væske eller
2 8
andet på bordet, skal du straks tørre
det op med køkkenrulle, som der-
3
efter smides i affaldsspanden.
Smag aldrig på stoffer i lokalet.
Spørg din lærer, hvis du er i tvivl Vær forsigtig, når du lugter til
Du må aldrig løbe i laboratoriet. om noget ved et forsøg, ved uheld noget. Nogle stoffer har en
9
Se dig grundigt for, når du går eller hvis der er noget, du ikke kan meget skrap lugt!
rundt, så du ikke forstyrrer finde.
andres forsøg. Hvis du spilder et kemikalie på
din hud, skal du straks skylle med Når du skal samle glasrør og
rigeligt koldt vand. Hvis du får
4
gummipropper, skal dette ske
kemikalie i øjnene, skal du bruge under rindende vand. Hold
10
øjenskylleflasken. glasrøret mellem fingrene,
Kontakt læreren! så det ikke går ind i hånden,
Når du arbejder med et forsøg sammen
med en kammerat, skal mindst én af jer hvis det ved et uheld knækker.
11
blive ved forsøget, mens det foregår. Hold Glasrør og gummipropper skil-
nøje øje med, hvad der sker i forsøget. les ad på samme måde. Hvis
noget sidder fast, skal du give
Hvis du ved et uheld taber et glas, så det det til din lærer.
går i stykker, skal glasskårene fejes op og
kommes i en speciel glas-affaldsbeholder
– aldrig i skraldespanden!
5 6 12
Du må aldrig have åben
ild og brandbare væsker
(fx sprit, benzin) på bordet
Brug sikkerhedsbriller, hvis
Brug forklæde, hvis det på samme tid. Der vil være
det er anført i forsøgsvej-
er anført i forsøgsvejled- risiko for voldsom brand.
ledningen, eller hvis der er
risiko for sprøjt og stænk. ningen, eller hvis der er
risiko for sprøjt og stænk.

pH
14
13
Stærkt basisk
AFLØB
RENS S j 5.2 Mål pH-værdier i
husholdningsstoffer
12
11
MASKIN-
OPVASK
10
9
pH-meter
8
MÆLK
Neutral
7
3
COLA
Stærkt sur
1
pH skala. Viskestykke af bomuld med syre og base.
Man kan bestemme en væskes pH- Syrer og baser kan ætse Påvirkning af base:
værdi med større nøjagtighed, hvis Det er nemt at vise, hvilke skader 1) To træpinde, der er malet med
der anvendes indikatorpapir med fle- stærke syrer og baser kan lave. alkydmaling nogle dage forinden,
re farvefelter, eller hvis der bruges et placeres i to store reagensglas
elektronisk pH-meter med en speciel Påvirkning af syre: med stærk syre i det ene og stærk
elektrode, der dyppes i væsken. 1 ) På et stykke bomuldsstof, fx fra base i det andet. Glassene stilles
jeans, hældes en stærk svovl- til side nogle dage.
Alt, hvad vi spiser, er surt syre i den ene ende og en stærk 2) Træpindene tages op og skylles
pH i vores mad er altid er under 7. base natriumhydroxid i den an- under varmt vand. Man vil se, at
Alt, hvad vi spiser, er altså surt i den ende. Skriv S ved syren og malingen skylles af den pind, der
større eller mindre grad. Hvis pH i B ved basen. Stoffet lægges til har stået i basen. Basen har op-
maden kommer over 7, dvs. bliver side nogle dage. løst malingen.
basisk, smager den forfærdeligt. 2) Nu lægges stofstykket i lunkent
vand og gnides med hænderne.
Man vil se, at stoffet er ødelagt i
området med syrepletten. Syren
har nedbrudt bomuldsfibrene.

Det er forskellige stoffer, der ætses
af enten syrer eller baser. Bomulds-
stoffet er lavet af cellulose-fibre,
der nedbrydes af syre, så stoffet
mister sin styrke. Malingen er ba-
seret på fedtstoffer fra planter, og
de nedbrydes kemisk ved kontakt
med stærk base. Vores hud består
IND I KEMIEN
af protein dækket af lidt fedtstof, og

huden vil også ætses af både syre og
base. Derfor skal man undgå at få
syre eller base på sig. Hvis det allige- I fysik/kemi-laboratoriet er der flere forskellige syrer og baser, man skal kende.
vel sker, skal man straks skylle med
koldt vand. Men det allerfarligste
Syrer og baser i kemi-
ved syrer og baser er stænk i øjet.
lokalet
Derfor skal der altid bæres beskyt-
telsesbriller, når der arbejdes med De kemiske formler for syrer har no-
syrer og baser i laboratoriet. get til fælles. De indeholder nemlig Cl- Cl-
H+ - H
+
ét eller flere hydrogen-atomer, H. Cl H+

H+
Fortynding af syrer og baser Man kalder det også for syre-brint. Cl- C
Man kan nemt undersøge, hvad der Saltsyre, HCl, er en opløsning af hy- H+ H+ H+
Cl- +
sker med pH-værdien, når en syre drogenklorid-molekylet i vand. Når H Cl- +
eller en base fortyndes med vand. det bliver opløst i vand, deles det i Cl- Cl- H
ioner (H -ioner og Cl--ioner). Det
+
j 5.3 Fortynding af
syre og base
+
er H -ionerne, der gør en væske til
+
en syre. Jo flere H -ioner væsken
indeholder, jo stærkere er syren, og
jo lavere er dens pH-værdi. Den an- Cl-
H+ Cl- H+
Ved forsøget med fortynding af salt- den ion, her Cl-, kaldes syre-rest-ion. Cl-
H+
H+
syre finder man ud af, at der skal Baser har også en ion fælles. I basi- H+
Cl- Cl- +
meget vand til, hvis pH-værdien skal ske opløsninger er der altid- hydro- + H
H H+ H+
ændres fra 0 til 7. Helt præcist vil xid-ioner, OH-. Jo større koncentra-
Cl Cl-
H+ Cl-
- + -
pH-værdien af saltsyre stige med 1, tionen af OH -ionerne er, des højere Cl- Cl- H Cl
hver gang syren fortyndes 10 gange. er basens pH-værdi.
På samme måde vil pH-værdien af
Opløsningen øverst har en lav kon-
en base som natriumhydroxid falde +
centration af H -ioner. Opløsningen
med 1, hver gang væsken fortyndes nederst har en høj koncentration
+
10 gange. af H -ioner. pH-værdien er mindst i
opløsningen nederst.
VAN
AV
VAN
DN
D
DN
N
D
D
AV
VA
ERYS SYRE BASE ESAB SYRE
Ved fortynding med vand vil pH-

9 8 7 pH 006 115 224 333 42 51 60 7 88 pH9 14 0
10113 111112 212
111 313 1 9Hp
110 414 værdien
8 7 nærme
6 5sig neutral.
4 3 2 1 0

Stærke og svage syrer Vigtige syrer og baser i laboratoriet
Syrer
Navn Formel Syre-brint Syrerest
Cl-
+
Saltsyre HCl H
SO4--
+
Svovlsyre H2SO4 2H
NO3-
+
Salpetersyre HNO3 H
CH3COO-
+
Eddikesyre CH3COOH H
Baser
Navn Formel Metal-ion Hydroxid-ion
OH-
Er der forskel på syrevirkningen i +
Natrium-hydroxid NaOH Na
saltsyre og eddikesyre?
OH-
+
Kalium-hydroxid KOH K
2 OH-
++
Saltsyre er en stærk syre, fordi HCl i Barium-hydroxid Ba(OH)2 Ba
OH-
+
vand er fuldstændig omdannet til H Ammoniakvand NH3 (+H2O) NH4 (*)
+
H +
og Cl-. I en flaske med saltsyre er der +
(*) NH4 er ikke en metal-ion, men en sammensat ion, der opfører sig nogenlunde
ud over vandmolekyler udelukkende +
ligesom metal-ionen K .
Cl- H og Cl- ioner.
+
H+
Cl- Eksempler på syrer og baser fra kemilaboratoriet
+
HCl à H + Cl¯ Stærke syrer Svage syrer Stærke baser Svage baser
Cl-
Eddikesyre er en svag syre, fordi Saltsyre Eddikesyre

Natriumhydroxid Ammoniakvand
CH3COOH kun i meget begræn- Svovlsyre Kulsyre
Kaliumhydroxid Natriumcarbonat
+
set omfang er omdannet til H og Salpetersyre Citronsyre
CH3COO-. I en flaske med
eddikesyre er der derfor
foruden vandmolekyler
en masse CH3COOH-mole-
CH3COOH à
à H + CH3COO-
+
j 5.4 Stærk og svag syre
+
kyler, men kun ret få H Stærke syrer bliver fuldstæn-
og CH3-COO- ioner.
+ dig spaltet (delt op) i ioner,
H Cl Syrer, baser, ioner og
H+ mens svage syrer bliver
H + CH3COOH salte
delvist spaltet i ioner.
Cl- + +
H CH3COO - Det forklarer også, at En syre består af syre-brint (H ) og
H+ Cl- et stykke marmor ætses syrerest. En base består af en po-

- CH3COOH langt hurtigere af salt- sitiv ion (oftest en metal ion) sam-
Cl
CH3COOH syre end af eddikesyre, men med en hydroxid ion (OH-).
H2HO+ Cl- H2O selv om de begge har den Med et simpelt forsøg kan man
+
H samme koncentration på fx
+
påvise syre-brinten (H ) og hydroxid-
H+ CH3COOH
- 1 M. I saltsyren er der nemlig ionen (OH-).
Cl
H+
+
- langt flere H ioner, der angri-
CH3COO
Cl- ber marmoret. Eddikesyren vil også
H+
Cl
- CH3COOHætse marmorstykket, men det vil
tage
CHmeget
COOH længere tid, fordi, der er
3 +
H2O Hfærre
O frie H ioner i den svage syre.
2

Man kan påvise saltsyre i røgen fra
brændende PVC-plast. Man kan bare
holde et fugtet stykke indikatorpapir
ind i røgen over flammen. Herved
skifter indikatorpapiret farve til rødt
som tegn på, at røgen indeholder en
stærk syre.
IND I KEMIEN
+
+ H vandring.
Hvilken vej vandrer H
- Syreregn
og OH ?
Ved forbrænding af kul, olie og visse
På et indikatorpapir sættes et lil- typer plast kan der dannes stoffer,
le mærke med blyant. Det lægges som opløses i regnvand og gør regn-
på en lille glasplade og fugtes med vandet surt. Sur nedbør eller syre-
vand. På pletten afsættes en lille regn er skadeligt for miljøet.
plet saltsyre. To krokodillenæb sæt-
tes fast på papiret og tilsluttes 20 V PVC-plast giver saltsyre
jævnspænding. Efter lidt tid ses, at Nogle plastmaterialer indeholder
den røde syreplet bevæger sig mod bl.a. chlor-forbindelser. Det gæl-
+
minuspolen. De positive H -ioner i der bl.a. PVC-plast, som anvendes
syren tiltrækkes af minuspolen, og til tagrender, rør, regnfrakker, sy-
vi har derfor en slags bevis for, at gehusudstyr og emballage. Når det
det røde på indikatorpapiret inde- afbrændes i forbrændingsanlæg,
+
holder H . dannes der store mængder saltsyre
På samme måde kan laves et for- (HCl), fordi plasten både indeholder
søg med basen natriumhydroxid. Her H og Cl.
vil den blå baseplet bevæge sig mod
pluspolen. De negative OH--ioner i
basen tiltrækkes af pluspolen, og vi
har derfor en slags bevis for, at det
blå på indikatorpapiret indeholder
OH-.
saltsyre
base
Sur nedbør kan medføre skovdød.

+ + +
Røg fra kraftværker og fyr, der af- H + Cl¯ + Na + OH¯ à H2O + Na + Cl¯
brænder kul og olie, indeholder også saltsyre natriumhydroxid vand natriumchlorid
syrer. Kul og olie indeholder nem-
lig en del kemiske forbindelser af I tilfældet med saltsyre, der neu-
svovl, som ved forbrænding bliver traliseres med natriumhydroxid, er
til svovldioxid, SO2. Svovldioxid kan reaktionen:
i atmosfæren reagere videre med De røde ioner og molekyler i re-
luftens oxygen og blive til SO3, som aktionsskemaet er dem, der indgår i
let opløses i regnvand og bliver til den kemiske neutralisation. De sorte
svovlsyre. omdannes slet ikke.
Tidligere rensede man ikke røgen Lader man vandet fordampe fra
fra affaldsforbrænding og kraftvær- den neutrale opløsning, udfældes
ker, hvilket blandt andet betød, at der salt (natriumchlorid) på bunden.
skadelige stoffer kom ud i atmos- Ionbrikker.
færen og gjorde regnen sur. pH-vær-
dien kunne blive så lav som 4. Når
denne sure regn ramte bygninger
j 5.7 Neutralisering af
syre med base j 5.8 Formler for syrer,
base og salte
med marmor- eller kalkstensdele,
(ion-brikker)
blev disse langsomt ætset af syren. Syre + base giver salt + vand
Mange planter blev også skadet af Ved neutralisationen af en syre dan- 5.9 Tip 10
den sure nedbør, hvilket medførte nes altså vand og et salt. Afhængigt
skovdød mange steder. af, hvilken syre og base der anven- Det vigtige i kapitel 5
des, kan man danne forskellige slags er at:
Neutralisation salte. Når man skal bestemme form-
■ kende vigtige eksempler på
Hvad sker der, hvis en syre som lerne for disse salte, er det vigtigt, at
syrer og baser i hjemmet
saltsyre blandes med en base som man sørger for, at der er lige mange
■ kunne undersøge, om et stof
natriumhydroxid? Det kan man un- positive og negative ladninger i den er en syre eller en base og
dersøge med et forsøg: Når man fx kemiske formel for saltet. Positive og kende til brugen af syre-base-
hælder basen ned i syren – under negative ioner vil nemlig altid samle indikatorer
omrøring – vil væsken på et tids- sig, så summen af ladningerne er ■ kende pH-skalaen og kunne
punkt blive neutral, dvs. have pH = 7. 0. Man kan med fordel bruge ion- forklar hvilke talværdier der
brikker, når disse formler skal laves. svarer til surt, neutralt og
basisk
■ kende formler og navne på
de vigtigste syrer og baser
og vide, at de spaltes i ioner
i vandig opløsning
■ vide, at sure opløsninger inde-
+
holder H -ioner, og at basiske
opløsninger indeholder OH¯
-ioner
■ kunne forklare, hvad der sker,
når en syre neutraliseres af en
base
■ kende til sikkerhed ved omgang
med syrer og baser og vide
hvad man gør, hvis uheldet
sker.

Shamp
oo inde
rent fo holder
r fedt o kemika
g snavs lier, de
. r kan v
aske håre
t
60
KAPITEL
Kemikalier i hjemmet
Vi er omgivet af kemikalier derhjemme. Vi tænker
6
måske ikke over det, men mange af de stoffer, vi
bruger i dagligdagen, er tilsat kemikalier for at give
en særlig virkning eller forlænge holdbarheden.
Vi bruger kemikalier i køkkenet for at påvirke
madens smag og for, at den kan holde sig.
Vi bruger også kemikalier, når vi vasker os eller
gør rent for at fjerne fedt og snavs. Hvordan
virker disse kemikalier, og kan der være en risiko
ved at bruge dem? Kan tænderne fx tage skade
af den syre, der bruges i sodavand, og kan farve-
stoffer og konserveringsmidler i mad og kosmetik
give allergi?

Salt som konservering
Sukker som konservering
Syre i maden
Tilsætningsstoffer
Fedt, vand og sæbe
Kemikalier i badeværelset
h Er kemikalier farlige?
Hvorfor er der kemikalier i mad?
61
Saltning
en masse tjærestoffer og syrer, som En høj koncentration
I gamle dage havde man ikke køle- dels giver smag, dels hæmmer bak- af sukker i syltetøj og
skab og dybfryser. Man var derfor terievæksten. Man benytter stadig marmelade hindrer,
nødt til at benytte saltning, hvis kød metoden med at salte og røge pøl- at de nye mikroorga-
og fisk skulle gemmes i længere tid. ser, skinker og fisk, da det giver en nismer får mulighed
Til saltningen brugte man en kraftig god smag. I stedet for at røge med for at formere sig.
saltopløsning i et stort kar af træ, rigtig røg, bruger man nogle gange Grunden til, at salt og
hvor kødstykker og pølser blev an- røgvæske, der smøres på saltet kød sukker hæmmer mikro-
IND I KEMIEN
bragt nogle uger. Ved saltning af sild eller fisk. Røgvæske indeholder nogle organismer, er et fænomen,
brugte man en tønde af træ, hvori af de samme stoffer som røg. som kaldes osmose.
lag af sild vekslede med lag af salt.
Ved saltning trækkes noget af van-
det ud af kødet, og lidt af saltet fra Osmose
saltlagen trænger ind i kødet. Saltet
i kødet gør, at bakterier har sværere Alle celler i dyr og planter
ved at formere sig. indeholder meget vand. Det
samme gælder cellerne i de
mikroorganismer, som kom-
a) Saltkar med fx skinker el. pølser.
mer ned i marmeladen. Alle
celler indeholder også opløste
stoffer, fx sukker. Cellerne er
omgivet af en cellemembran,
der er speciel på den måde, at
den tillader små molekyler som
vand at passere.
Høj sukkerkoncentration Lav sukkerkoncentration
b) Røgovn med pølser. H2O H2O H2O
H2O
H2O H 2O
Hvis koncentrationen af vand

inde i cellen er større end i
omgivelserne, afgiver cellen
Røgning vand til omgivelserne, og cel-
c) Kødvarer i slagterbutik.
Nogle gange blev de saltede kød- len skrumper.
stykker og pølser også røget. Det vil Høj sukkerkoncentration Lav sukkerkoncentration
sige, at de blev hængt op inde i en H2O
Sukker som konservering H2O H2O H2O
røgovn. I bunden af ovnen blev ilden

overstrøet med fugtige træspåner af Sukker bruges som konserverings-
H2O
fx bøg eller rødel. Herved fik man en middel, når man koger frugt til
H O mar- 2 H2O H2O
tyk røg, der steg op omkring kød- melade. Ved kogningen dræbes alle
stykker og pølser og var med til at mikroorganismer som bakterier og Hvis koncentrationen af vand
give kødet en røget smag. Røg har svampe. Når vi bruger af marme- inde i cellen er mindre end i
ligesom salt en konserverende virk- laden, kommer der nye mikroorga- omgivelserne, optager cellen
ning, så bakterier ikke så nemt for- nismer til med de skeer og knive, vand fra omgivelserne, og cel-
merer sig. Røgen indeholder nemlig som dyppes i marmeladeglasset. len svulmer op.
62 KAPITEL 6 KEMIKALIER I HJEMMET

Mikroorganismer vil altså miste mælkens mælkesukker til mælkesyre.
vand, hvis de kommer i kontakt med Mælkesyrebakterierne kan godt tåle
en høj sukkerkoncentration. Van- den lave pH-værdi, mens andre typer
det inde i mikroorganismens celle bakterier hæmmes i det sure miljø.
vil nemlig trænge ud af cellevæg- Det gør, at surmælksprodukter har
gen i forsøg på at fortynde vandet en meget længere holdbarhed end
i opløsningen af sukker udenfor. Når almindelig mælk. Mælkesyrebakte-
Tænder med syrepåvirket emalje.
mikroorganismerne på denne måde rier er der også masser af i vores
mister vand og udtørres, mister de tarmsystem, hvor de medvirker til tage skade. Andre læskedrikke som
evnen til at formere sig. fordøjelsen. juice, sodavand og saftevand har og-
j 6.1 Osmoseforsøg
med opløsninger
så en lav pH-værdi og kan dermed
give ætsningsskader på tænderne.
De indeholder nemlig frugtsyrer,
af salt og sukker bl.a. citronsyre, som også bruges til
afkalkning af kedler, kaffemaskiner
og toiletkummer.
Syre i maden
HVAD
HVADÆTSER
ÆTSER TÆNDERNE
TÆNDERNE?? H
Langt de fleste mikroorganismer som
bakterier og svampe trives bedst ved Surhedsgrad
Surhedsgrad
målt
målti ipH
pH
22
en neutral pH-værdi. Hvis der tilsæt-
Cola
Cola2,4
2,4
tes syre til mad, så pH-værdien sæn-
kes til fx 3-4, vil maden kunne holde Citron
Citron2,5
2,5
sig meget længere, da de fleste mi- Drikkeklar

Drikkeklarsaft
saft2,7
2,7
kroorganismer ikke kan formere sig Syre truer tænderne! Vingummi

Vingummi2,9
2,9
i et surt miljø. Syren, man bruger, Syre kan ætse på kalk, fx marmor. Sodavand
Sodavand3,0
3,0
33
H2O
er også med til at give den særlige Derfor kan syre også ætse vores Cider,
Cider,breezers,
breezers,hvidvin
hvidvin3,1
3,1
syrlige smag, som mange fødevarer tænder, der er opbygget af en speciel Kiwi,
Kiwi,blandet
blandetsaft
saft3,3
3,3
har. Mayonnaise og remoulade in- hård kalkforbindelse, kaldet tand-

Appelsin,
Appelsin,is-te
is-te3,4
3,4
deholder fx eddikesyre. Uden syre emalje. En cola har en pH-værdi un-
Æble
Æble3,5
3,5
H2O
bliver disse produkter nemt til rene der 3, så den vil ætse lidt i tændernes
bakteriebomber. emalje, hver gang man drikker den. Rødvin,
Rødvin,æblejuice,
æblejuice,
energidrikke
energidrikke3,6
3,6
Surmælksprodukter som tykmælk, Nu forsvinder tænderne jo ikke, blot Jordbær,

Jordbær,vindruer,
vindruer,blå-/
hindbær-smoothie
hindbær-smoothie3,8
blå-/
3,8
yoghurt og ymer er også syrlige. Her fordi man drikker en enkelt flaske Appelsinjuice
Appelsinjuice3,9
3,9
44
tilsætter man en kultur af mælke- cola, men hvis man dagligt gennem Øl,
Øl,danskvand
danskvand
m.
m.citrus
citrus4,1
4,1
syrebakterier til almindelig mælk. mange år drikker mange slurke af Tomat

Tomat4,5
4,5
Disse bakterier omdanner noget af cola, vil tændernes emalje langsomt Danskvand
Danskvandu.u.citrus
citrus4,8
4,8
Banan
Banan5,1
5,1
55
Eksempler på mad, der er
konserveret med syre. Kaffe,
Kaffe,avocado
avocado5,4
5,4
Agurk
Agurk5,6
5,6
66 Gulerod
Gulerod5,9
5,9
Spinat
Spinat6,4
6,4
Mælk
Mælk6,6
6,6
Kakaomælk,
Kakaomælk,
tete6,7
6,7
77
Postevand
Postevand7,4
7,4
Udarbejdet af Tandlægeforeningen i samarbejde med

overtandlæge Ulla Pallesen, Tandlægeskolen i København.
Grafik og illustration af Tobias Mikkelsen, WhatWeDo.dk
KEMIKALIER I HJEMMET KAPITEL 6 63

Børst tænderne være godkendte. Der er derfor lavet
I munden har vi mange forskellige en såkaldt positivliste over godkend-
slags bakterier. Hvis vi ikke jævn- te tilsætningsstoffer. I positivlisten
ligt børster tænder, danner nogle af er angivet, i hvilke fødevarer de en-
disse bakterier et tyndt lag på tæn- kelte tilsætningsstoffer må anvendes
derne, som kaldes plak. Når vi spiser og i hvilke mængder. Tidligere var
mad, der indeholder meget sukker, der forskellige regler i de forskellige
fx slik, kage eller sodavand, vil bak- lande, men man har nu i EU fælles
IND I KEMIEN
terierne omdanne noget af sukkeret europæiske regler på området. Alle

til syre. Syren angriber tandemaljen, tilsætningsstoffer har et såkaldt E-
så der laves små ætsningsskader i nummer, som man kan finde på va-
tandoverfladen. Det kan med tiden holde sig uden at blive ødelagt af mi- redeklarationerne.
udvikle sig til huller i tænderne, hvil- kroorganismer og af luftens ilt, som Man kan finde en fuldstændig
ket kaldes caries. Hvis man ikke er også kan være skadelig for nogle fortegnelse over tilsætningsstof-
omhyggelig med at passe sine tæn- madvarer. Man kan også ændre ma- ferne på www.e-numre.dk. Her fin-
der, skal tandlægen bore i tanden og dens konsistens, fx gøre marmelade des også en grundigere beskrivelse
lave en fyldning af plast, så caries- og syltetøj mere tyktflydende, så det af de enkelte tilsætningsstoffer.
angrebet ikke fortsætter. ikke løber ned over fingrene! Meget Grunden til, at tilsætningsstof-
mad farves kunstigt, så vi synes, den ferne skal være godkendte, er, at de
ser mere frisk og lækker ud. Man ikke må være sundhedsskadelige.
taler derfor om madsminke. Man De må helst heller ikke give allergi.
farver pølser røde og vingummi i Allergi er overfølsomhed over for
mange flotte farver. Til kødpålæg bestemte stoffer og viser sig fx ved
tilsættes der ofte nitrit, som ikke kløe, nysen, rødmen eller eksem i
bare hæmmer bakterievækst, men huden, kløe i øjnene og vejrtræk-
også gør kødet mere rødt og friskt ningsproblemer i form af astma.
at se på. Et eksempel på et tilsætningsstof,
Stoffer, der sættes til madvarer, som kan give allergi, er farvestoffet
Sunde tænder.
kaldes tilsætningsstoffer, og de skal tartrazin.
j 6.2 pH-værdi i
fødevarer
6.3 Syre i en
sodavand
Tilsætningsstoffer
Det er et krav, at alle fødevarer er
forsynet med en varedeklaration, så
man kan se, hvad de indeholder –
også af tilsætningsstoffer.
Man bruger tilsætningsstoffer i
mad af mange grunde. Det kan fx
være for at forlænge holdbarheden,
ændre konsistensen eller forbedre
farven. Det er vigtigt, at mad kan
Tilsætningsstoffer i kyllingesalat.

Oversigt over tilsætningsstoffer til mad og deres E-numre
Tilsætningsstof E-numre Anvendelse
Farvestoffer tilsættes for at give

Farvestoffer E-nr. 100-199
madvarerne en bestemt farve.
Konserveringsstoffer tilsættes til

maden. Derved hæmmes væksten
Konserveringsstoffer E-nr. 200-299 af mikroorganismer. Der ville ellers
udvikles dårlig smag og måske giftige
stoffer.
Antioxidanter er stoffer, der forhindrer,

at luftens ilt skal misfarve maden og
Antioxidanter E-nr. 300-399 give den dårlig smag. Fx kan mad, der
indeholder meget fedt (smør eller olie),
let få en dårlig smag.
Konsistensmidler sørger for at give

maden den rette konsistens, fx tilpas
Konsistensmidler E-nr. 400-499
tyktflydende, og forhindrer, at den
skilles ad i fx vand og olie.
Andre stoffer, fx
Smagsforstærkere eller aromastoffer
hævemidler, skum-
giver maden forskellig smag og lugt.
dæmpnings-midler, E-nr. 500-
Fx er vingummi tilsat kunstige aroma-
smagsforstærkere
stoffer og sødemidler.
og sødestoffer
Tartrazin – et af de mest udskældte farvestoffer
Tartrazin benyttes som et gult farvestof i mange nældefeber og astma. Der er ikke påvist
fødevarer, fx sodavand, kageglasur, slik osv. Der må andre sundhedsmæssige problemer, men
benyttes 100 mg/l i læskedrikke og 50–500 mg/kg i mange fødevareproducenter forsøger at
andre fødevarer. Mange mennesker er overfølsomme erstatte farvestoffet med andre gule
over for farvestoffet. Symptomerne er bl.a. høfeber, farvestoffer pga. risikoen for allergi.

Økologiske fødevarer
I økologiske fødevarer må der nor-
malt ikke være tilsætningsstoffer.
Der er dog nogle få tilsætningsstof-
fer, der er tilladt i økologisk mad.
Disse stoffer er testet negative for
allergiske reaktioner.
j
IND I KEMIEN
6.4 Brunfarvning
af frugt
6.5 Farvestoffer
i mad Fedtet på tallerkenen opløses ikke af vandet.
Sæbe formel.
H H H H H H H H H H H H H H H O–
H C C C C C C C C C C C C C C C C Na+
H H H H H H H H H H H H H H H O
Fedt, vand og sæbe
Fedtlignende Vandlignende
Når man vasker op i hånden, vil man
Sæbe model:
opdage, at noget snavs nemt vaskes
af med varmt vand og en børste.
A B
Andre gange bliver tallerkenerne ved Fedtstoffet klæber til tallerkenen.
Snavs Fedtlaget er tegnet meget tykt for
med at være fedtede, hvis man ikke (fedtstof)
tydeligt at kunneVand
ses.
bruger sæbe i opvaskevandet. Fedt
kan ikke opløses i vand. Det ses, når
Stof
man laver mad og kommer olie eller
A B A B
margarine i noget varmt vand.CHer D E i vand, men
Tallerkenen er kommet ned
Snavs
vil der ligge fedtperler på vandets Snavs fedtet er vandskyende og opløses ikke.
(fedtstof) Vand
(fedtstof) Vand
overflade. Fedtede hænder vil hel- Vand med sæbe Vand med sæbe Vand med sæbe
ler ikke kunne vaskes rene blot med
Stof Stof
varmt vand.
Enkel sæbe model:
A D C E B D E
Hvordan virker sæbe?
Der tilsættes sæbe til opvaskevandet, og
Heldigvis findes derSnavs
stoffer, der kan det ses, at den fedtlignende. Den vand-
Vand med sæbe (fedtstof) Vand med sæbe Vand med sæbe Vand med sæbe
Vand Vand med sæbe Vand med sæbe
hjælpe med at få fedtet opløst. Sæbe lignende ende søger ud mod fedtet.
er en fællesbetegnelse for en ræk-
ke stoffer med ret storeStof og lange
A molekyler. Det specielle vedB disse

C
molekyler er, at de i den ene ende
D E
avs Den snavsede tallerken bevæges, spules
tof) ligner fedtstoffer og i den anden Vand eller børstes i vandet, og fedtet opløses i
Vand med sæbe Vand med sæbe Vand med sæbe
ende ligner vand. Det gør, at sæbe- meget små dele.
Stof
molekyler tiltrækker fedt i den ene
ende og vand i den anden ende. Sæ-
bemolekyler
D kommer på den måde til E
at danne bro mellem fedt og vand. Efterhånden er fedtet findelt i meget små
partikler, som fordeles i opvaskevandet.
med sæbe I tegneserien kan Vand
du se ensæbe
med forenklet Vand med sæbe Tallerkenen er blevet renset for fedt.
model for, hvordan sæbe virker.

Kemikalier i badeværelset
Sæbe og hud
Hvis man har haft hænderne i op- Sæbe og shampoo
vaskevand i lang tid, vil sæben også Badeværelset er nok det sted i hu-
opløse en del af det naturlige fedt- set, hvor man bruger flest forskellige
stof, der er i huden. Hænderne vil kemiske stoffer. Når man vasker sig
derfor ofte føles ru og tørre. Det kan med almindelig sæbe, fjerner man
derfor være nødvendigt at smøre snavs og fedt fra kroppen. Sæben
dem i håndlotion eller creme. I det kan udtørre huden, fordi den har en
hele taget skal man ikke overdrive høj pH-værdi på 11-12. I flydende
brugen af sæbe eller hårshampoo, håndsæbe samt body- og hårsham-
som udtørrer huden og håret. poo bruger man ofte andre vaskeak-
tive stoffer, som giver en pH-værdi
Emulgatorer på mellem 5 og 6. Det svarer nemlig
Stoffer, der som sæbe kan få fedt Håndlotion og sololie er eksempler til hudens egen surhedsgrad.
opløst i vand, kaldes også emulga- på kosmetiske stoffer, hvor der også
torer. De benyttes i en lang række er anvendt emulgatorer til at blande
fødevarer og kosmetiske stoffer. fedt og vand. Det meste af en lo-
Madvarer som mayonnaise og sa- tion er vand, som har den opgave at
latdressing indeholder både vand fugte huden og fordele fedtstoffet i
og olie samt en række smagsstof- et ganske tyndt lag. I vandet er også
fer. Hvis vandet og olien blot blev ofte opløst duftstoffer, parfume og
hældt sammen, ville olien lægge sig glycerin. Når lotionen er smurt på
i et tykt lag oven på vandet. Man huden, fordamper det meste af van- De fleste shampooprodukter inde-
tilsætter derfor en emulgator, som det. Tilbage bliver der lidt fedtstof og holder 80-90 % vand, og det giver
forener vandet og olien. Man kalder glycerin, der holder på hudens na- grobund for bakterier. Derfor tilsæt-
denne blanding en emulsion. Emul- turlige fugtighed og bevarer huden tes shampoo også konserverings-
gatoren består af molekyler, der i smidig. Sollotion indeholder desuden midler. Tilsatte fortykningsmidler
den ene ende er opløselige i fedt og stoffer, der bliver siddende i hudens gør, at shampooen ikke sjasker ud
olie, og i den anden ende er de op- overflade og bremser de skadelige af flasken, og at den virker mere
løselige i vand ligesom sæbe. ultraviolette stråler i sollyset. Sol- koncentreret, end den faktisk er.
lotion forhindrer solskoldninger og Sæbe og shampoo, der er beregnet
nedsætter risikoen for, at man får til allergikere, er lavet uden brug af
kræft i huden. konserveringsmidler og parfume.
j 6.6 Sæbes virkning

6.7 Fremstilling af
håndlotion
I æggeblommer er der stoffer med

egenskaber som emulgator, og æg
indgår derfor i mayonnaise. I mange
dressinger, som bruges til burgere,
bliver vand og fedt bundet sammen
af kunstigt fremstillede emulgatorer.
På badeværelset bruger vi en lang række kemiske stoffer.

Deodorant Hårfarve
Kroppen udskiller he- De fleste hårfarver indeholder nogle
le tiden lidt sved. Når skrappe kemiske stoffer. Stofferne
det er varmt, eller hvis skal få farven til at blive i håret, selv
man fx dyrker sport, om man vasker det mange gange.
sveder man ekstra me- De kemiske stoffer giver risiko for
get. Sveden indehol- kraftige allergiske reaktioner som
der nogle stoffer, som rødmen, kløe, eksem, hævelser og
IND I KEMIEN
angribes af bakterier. Hvis man ikke små væskende blærer. Hårfarver er

vasker sig jævnligt, vil man begynde nok de kemiske stoffer i badevæ-
at lugte af sved. Mange tror, at deo- relset, hvor der er størst risiko for
dorant fjerner svedlugten. Det passer allergiske reaktioner. Mange års brug
dog ikke, men parfumen i deodo- af hårfarve forøger også risikoen for
ranten kan i et stykke tid overdøve visse kræftsygdomme.
svedlugten. Det eneste, der kan fjer- ”Shit – der røg den frisure!”
ne svedlugten, er, at man vasker sig. Hårstyling
Mange deodoranter indeholder alu- Rigtig mange unge bruger hårvoks, Spraydåser med hårlak indeholder
miniumchlorid, der får svedcellerne hårgelé eller hårlak til at sætte håret luftarten butan som drivgas. Butan
til at lukke sig. Nogle deodoranter med. Stofferne sørger for, at frisuren findes også i flaskegas og er meget
er bakteriedræbende. De kan fx in- holder, også selv om man kommer brandfarlig. Det er meget farligt,
deholde det kemiske stof triclosan, ud i blæst. Produkterne til hårstyling hvis man sætter hår med en cigaret
der effektivt dræber bakterier, men indeholder dog også parfume, opløs- i munden.
som også anses for miljøskadeligt. ningsmidler og konserveringsmidler,
som kan irritere hovedbunden. Tandpasta
Tandpasta indeholder flere forskel-
lige kemiske stoffer med rengøren-
de og slibende virkning. Ét af de al-
mindeligste sæbestoffer i tandpasta
hedder natrium-lauryl-sulfat.
TANDPAS
TA
Det kan være med til at give ”bli-

ster” i mundhulen, dvs. små, sviende
sår med betændelse. Tandpasta in-
deholder forskellige aromastoffer,
der giver en frisk smag, men som
i nogle tilfælde også kan give al-
lergi. Næsten al tandpasta er tilsat
fluor i form af natriumfluorid i me-
get små mængder. Natriumfluorid
ændrer tandemaljen, så den bliver
mere modstandsdygtig over for ca-
ries (huller i tænderne).

Creme
Creme bruges for
at gøre huden
blød og smidig.
Huden produce-
rer sit eget fedt-
stof, men da mange
mennesker tager bad ofte,
vaskes dette fedtstof af, og huden
bliver tør. Derfor kan det være en
god idé at bruge creme. Den mest
almindelige creme er en hvid og
tynd creme, der indeholder meget
vand med lidt paraffinolie, som er
blandet i ved hjælp af en emulgator.
Desuden indeholder cremen konser-
veringsmiddel og ofte også parfume.
Emulgatorer, konserveringsmidler og
parfumer kan give allergi.
Kosmetik med parabener

Kosmetik eller makeup, som man
ofte siger, bruges af rigtig mange
piger og kvinder. Makeuppen smøres
direkte på huden, og de stoffer, der
er kommet i den, kan dermed nemt
blive optaget gennem huden. Make-
up indeholder bl.a. konserverings-
j 6.8 Lav din egen sæbe
6.9 pH-værdi i sæbe og shampoo
midler, da den ellers ville begynde 6.10 På jagt efter tilsætningsstoffer i badeværelset
at rådne eller blive harsk. 6.11 Tip 10
Nogle konserveringsmidler kan
forårsage allergi. Meget kosmetik
indeholder de såkaldte parabener. Det vigtige i kapitel 6 er at:
Grunden til, at parabener bruges ■ at kunne forklare, hvordan man tidligere konserverede kød
som konserveringsmidler, er, at de ■ at kunne forklare, hvordan sukker og salt kan virke
sjældent giver allergi. Til gengæld konserverende i forskellige levnedsmidler
er parabener under mistanke for at ■ vide, hvordan huller i tænderne opstår, og hvordan man
være hormonforstyrrende. Hormon- sikrer god tandhygiejne
forstyrrelser kan fx vise sig ved, at ■ kunne give eksempler på tilsætningsstoffer i madvarer
man som voksen får sværere ved at og deres forskellige funktioner
få børn. Mistanken om parabeners ■ vide, hvad E-numre betyder, og hvad positivlisten er
hormonforstyrrende virkning gør,
■ vide noget om forskellige former for allergi
at man har fastsat en grænse, så
■ vide, hvordan sæbestoffer virker på fedt og vand
produkter højst må indeholde 0,8 %.
■ kunne forklare noget om emulsioner, fx i mayonnaise og lotion.
Man fraråder dog helt brugen af
hudcremer med parabener til små ■ kende lidt til kemiske stoffers funktion i badeværelsets forskellige
børn. produkter( fx sæbe, kosmetik, deodoranter og hårprodukter).

Om for
året sp
godt, m reder la
en gyll ndman
en inde den gy
holder lle fra s
vigtige talden
næring på mar
sstoffe kerne.
r for pla Det lug
nterne ter ikke
. ret
70
KAPITEL
Gødning og landbrug
Om foråret spreder landmanden kunstgødning eller
7
gylle på markerne. Kunstgødning og naturgødning
som gylle indeholder næringsstoffer, der er nødvendige
for, at planter kan trives og gro. Næringsstofferne
indeholder nemlig mange af de grundstoffer, som
planten skal have tilført for at kunne gro normalt.
Det er vigtigt at tilføre den rigtige mængde gødning.
Ikke for lidt og ikke for meget. Hvis der gødes for
lidt, vil planterne gro langsommere og give mindre
udbytte. Hvis der gødes for meget, vil planterne
ikke kunne optage al gødningen fra jorden. Så siver
næringsstofferne ned i grundvandet og derfra ud i
vandløb, søer og fjorde, hvor de kan skabe store miljø-
problemer.
Hvad lever planter af?

Nitrogenkredsløbet
Gylle eller kunstgødning?
Jordbund og pH-værdi
Algevækst og iltsvind
h Hvorfor spreder landmanden gødning på marken om foråret?

Hvordan kan gødning være skadeligt for søer og vandløb?
71
Hvad lever planterne af?
Makronæringsstoffer
Fotosyntesen Fra jorden optager planterne sam-
Når grønne planter gror, skyldes det, men med vand en række andre
at de optager kuldioxid, CO2, fra luf- grundstoffer, som kaldes makro-
ten og vand fra jorden. Disse to stof- næringsstoffer, fordi de skal tilføres
fer omdannes inde i planterne til det i ret stor mængde. ”Makro” betyder
organiske stof, som planterne er op- nemlig stor på græsk. Det er først og
bygget af. Lyset fra solen giver den fremmest grundstoffer, som N (ni-
IND I KEMIEN
nødvendige energi til den kemiske trogen, kvælstof), P (fosfor) og K (ka- På varedeklarationen kan man læse,
reaktion, som kaldes fotosyntesen. lium). Men planterne skal også have hvilke næringssalte den indeholder.
Fotosyntesen skal du lære mere om andre grundstoffer som S (svovl), Mg Man kan se det procentvise indhold
af N, P og K samt en række andre
i kapitel 9. (magnesium) og Ca (calcium). grundstoffer. Gødningen er en så-
kaldt blandingsgødning, der består
Essentielle grundstoffer Mikronæringsstoffer af flere forskellige næringssalte.
Ved essentielle grundstoffer forstår Grundstoffer som chlor, kobber, jern,
man de grundstoffer, der er særlig mangan, zink, bor og molybdæn er opløst i det vand, som planterne op-
vigtige for planter. Grundstofferne, også vigtige for planter, men de tager gennem rødderne. Når man
som planten optager ved fotosynte- optages kun i ret små mængder i spreder NPK-gødning på en mark
sen, er H (hydrogen), O (oxygen) og C planterne. De kaldes derfor mikro- eller i en have, er det kemiske forbin-
(carbon, kulstof). Disse grundstoffer næringsstoffer, fordi ”mikro” betyder delser af N (nitrogen), P (fosfor) og
får planten nemlig fra luftens CO2 og lille på græsk. I alt er der 17 essen- K (kalium), der spredes ud. Gødnin-
det H2O, der suges op gennem rød- tielle grundstoffer, som planterne gen indeholder dog også en række
derne. For at planten kan opbygge skal bruge for at udvikle sig normalt. mikronæringsstoffer. Næsten alle
proteiner og andre vigtige stoffer de stoffer, som planterne optager,
kræves der dog en lang række andre Gødningsstoffer er salte, der består af positive og
grundstoffer. Planterne kan ikke optage grund- negative ioner. Derfor kalder man
stofferne direkte fra jorden, men de ofte planternes næringsstoffer for
indgår i kemiske forbindelser, der er næringssalte.
Denne figur viser de 17 essentielle grund- Mangan

stoffer, som planter behøver. De vigtigste Mn
næringsstoffer,makronæringsstofferne, Zink
er skrevet på stammen. Mikronærings- Jern Zn
stofferne, som planten kun be- Fe
Magnesium Bor
høver lidt af, er skrevet på de B
Mg Calcium
tyndeste grene. Planter og Ca
Kobber Kalium
dyr består stort set af de K
Cu
samme grundstoffer.
Svovl
Fosfor Ilt S
P O
Nitrogen Kulstof Hydrogen Natrium Molybdæn
Chlor
N C H Na Mo
Cl
72 KAPITEL 7 GØDNING OG LANDBRUG

Eksempler på rene næringssalte*
Gødningssalt Kemisk formel Nærings-ion Indhold i vægt-procent Handelsnavn
NH4 , NO3-
+
Ammoniumnitrat NH4NO3, CaCO3 27 % N Kalkammon-salpeter
+
Ammoniumsulfat (NH4)2SO4 NH4 21 % N Svovlsur ammoniak
Natriumnitrat NaNO3 NO3- 16 % N Chilesalpeter
Calciumnitrat Ca(NO3)2 NO3- 15,5 % Kalksalpeter
Calciumdihydrogen-fosfat Ca(H2PO4)2 H2PO4- 20 % P Superfosfat
+
Kaliumchlorid KCl K 49 % K Kali
*I de sække, man køber med gødning (handelsgødning), bruger
man som regel blandinger af de enkelte gødningssalte.
j 7.1 Forsøg med dyrkning af planter

med og uden NPK-gødning
Planter optager ikke nitrogen

fra luften
Luftarten nitrogen, N2, udgør en
stor del af atmosfæren, helt præcis
79 %. Men planter kan ikke optage
nitrogen direkte fra luften. De skal
have det tilført fra jorden i form af
opløselige nitrogenforbindelser, som
+
indeholder ionerne NH4 (ammoni-
um) og NO3- (nitrat). Gylle
Møg og urin fra køer og grise kal-
Nedbrydning des for gylle. Når gyllen spredes på
Når dyr og planter dør, omdannes marken, sørger bakterier i jorden for Når levende organismer dør, går
det organiske stof bl.a. til uorgani- at omdanne det organiske stof til nedbrydningen straks i gang. Døde
dyr og planter bliver spist af fx
ske næringssalte gennem en række nyttige gødningsstoffer, som planter
orme og insekter, og til sidst ned-
nedbrydningstrin. Mange forskellige kan optage. Gyllen forsyner på den bryder bakterierne det organiske
organismer deltager i denne proces. måde jorden med alle de nærings- stof fra dyr og planter til uorganiske
Først nedbrydes det organiske ma- stoffer, som planterne har brug for. stoffer.
teriale af snegle, orme og insekter. I gyllen findes bl.a. stoffet urin-

Herved bliver det skåret i mindre stof, der stammer fra dyrenes urin.
stykker. Herefter tager mikroorga- Når gyllen opbevares i længere tid,
nismer som bakterier og gærsvampe omdannes urinstof til gødnings-
fat. De nedbryder i sidste ende det stoffet ammoniak. Ammoniak er en
organiske stof til vand, kuldioxid og luftart, der er meget letopløselig i
næringssalte. Næringssaltene, som vand. Ammoniak giver sammen med
frigøres til jorden, kan herefter op- flere andre stoffer gylle en meget
tages af nye planter. stærk lugt.
GØDNING OG LANDBRUG KAPITEL 7 73

Nitrogenkredsløbet
Nitrogen er vigtig for alt levende.
Alle proteiner indeholder nemlig ke-
misk bundet nitrogen. I kornsorterne
finder vi især proteiner i kornets frø,
som vi høster og bruger til foder for
mennesker og dyr. I naturen gen-
nemløber nitrogen et kredsløb, som
IND I KEMIEN
lidt forenklet er vist nederst på siden.
Urin og afføring fra svinene bliver sammen med halmrester ledt ud til gylletanken.
CO(NH2)2 + H2O à 2 NH3 + CO2

urinstof vand ammoniak kuldioxid
I kemilokalet findes også

flasker med ammoniakop-
løsning. Ammoniakvand til
rengøringsbrug kaldes ofte
j 7.2 Fremstilling af ammoniak
7.3 Nitrogenkredsløbet
for salmiakspiritus.
NITROGEN
NO2 NH3 N2
NIT R
AM
GE M
ONIA K
O
NDIO XI
D
NO2
AFFØRING DØDE DYR OG PLANTER

URIN
BAK
TER E R
BAK
I
TER E R
BAK
I
TER E R
I
AMMONIAK
NH3
NITRAT
NO3-
Nitrogen findes i mange forskellige former i naturen. Som luftarten nitrogen, N2 , som luftarten ammoniak,
NH3, som næringsionerne NO3- og NH4 og som en vigtig bestanddel af proteinet i dyr og planter.
+

Gylle eller kunstgødning?
Markens gødningsbehov
Når landmanden spreder gylle eller
kunstgødning på marken, skal han
kende gødningsbehovet hos sine af-
grøder, dvs. de planter, han dyrker.
Gødningsbehovet afhænger af flere
faktorer:
■ Afgrøden (hvilke slags planter
der dyrkes)
■ Jordtypen (fx sandjord eller
lerjord)
■ Vandingsmulighed
(kan der kunstvandes?)
Landmanden skal sørge for, at den

mængde gødning, der spredes på
marken, er den samme som den
mængde gødning, som afgrøden Om foråret, mens planterne endnu er små, kører
optager i løbet af vækstsæsonen. landmanden kunstgødning ud på sine marker.
Oftest køres gødningen ud på mar- Gødning kan udvaskes Hvis det er en tør sommer, og land-
ken én gang årligt, og planterne Når regn får gødningen til at sive så manden ikke kan kunstvande, vil en
optager så efterhånden nærings- langt ned i jorden, at planternes rød- del af gødningen ligge ubenyttet i
saltene, mens de vokser. Det gælder der ikke kan optage den, taler vi om jorden. Det skyldes tørken, som ned-
især, når landmanden dyrker korn udvaskning. Det sker især, hvis der sætter planternes vækst og dermed
eller majs. Disse afgrøder bliver høje i falder store mængder af regn tidligt deres behov for gødning. Når reg-
løbet af sommeren, og man kan der- på vækstsæsonen. På det tidspunkt nen så kommer igen om efteråret,
for ikke køre i marken med maskiner. har planterne nemlig ikke kunnet nå vil overskuddet af gødning blive
at optage ret meget af gødningen. udvasket.
På græsmarker kan gødningen deri-
mod godt køres ud flere gange om
året, uden at man ødelægger af-
grøden. Herved fordeles gødningen
mere jævnt hen over året. Det giver
mindre risiko for, at gødningen ud-
vaskes af regnvandet, før planterne
kan nå at optage den. Det er både
uøkonomisk og dårligt for miljøet.
Grundvandet bliver nemlig forurenet
med næringssalte. Det er uheldigt,
både fordi det bruges som drikke-
vand, og fordi det vil føre nærings-
salte ud i vandløb, søer og fjorde.
Afgrøderne på marken optager

NO3- K+
ioner fra gødningen, der er H2PO4-
opløst i den fugtige jord.

Fordampning Nedbør
Nitrat
NO3-
IND I KEMIEN
Fosfat
H2PO4-
Øget algevækst Øget algevækst
Gødning kan skade miljøet Når der kommer kraftig nedbør, vil der være risiko for, at noget af gødningen i
Den udvaskede gødning kan ende i marken opløses og føres bort med vandet. Man siger, at jorden udvaskes.
søer, åer og fjorde. Alle disse steder

vil gødningsstofferne føre til kraf-
tig algevækst og dermed dårligere
vandkvalitet. Alger er primitive én-
cellede eller flercellede planter, der Gyllens ammoniak omdannes til nitrat
lever i vand. De vokser og formerer Nede i jorden omdanner bakterier, sammen med oxygen fra luften, ammoniak
sig ekstra hurtigt, når der tilføres til salpetersyre. Den proces kaldes nitrifikation.
næringsstoffer, som er vasket ud af
landbrugsjorden. 2 NH3 + 4 O2 à 2 HNO3 + 2 H2O
ammoniak oxygen salpetersyre vand
j 7.4 Algevækst i vand Salpetersyren neutraliseres af kalk, der er i jorden, og det frigør både nitra-
tioner og calciumioner, som planterne kan optage gennem rødderne.
+ 2 NO3– + H2O + CO2

2+
Landmandens gødningsplan CaCO3 + 2 HNO3 à Ca
Det grundstof, der skal tilføres i størst kalk salpetersyre calciumion nitration vand kuldioxid
mængde med gødningen, er nitro-
gen, N. Landmanden regner derfor Syretilsætning til gylle
ofte gødningsbehovet i mængden Fra 2011 er man mange steder begyndt at tilsætte svovlsyre til gyllen. Det
af nitrogen – eller kvælstof, som det gør, at ammoniak omdannes til gødningsstoffet ammoniumsulfat, der ikke
kaldes på dansk. En græsmark med kan fordampe. Herved undgår man, at ammoniak fra gyllen fordamper væk,
et areal på 1 ha (hektar), der bruges inden jorden får gavn af stoffet. Tilsætning af svovlsyre gør, at landmanden
til afgræsning for køer, skal fx til- kan udnytte sin gylle langt mere effektivt.
føres ca. 300 kg nitrogen. Hvis det
fx tilføres som handelsgødning med 2 NH3 + H2SO4 à (NH4)2SO4
20 % N (= 1/5), skal der bruges 5 x ammoniak svovlsyre ammoniumsulfat
300 kg = 1.500 kg gødning pr. ha. 1
2
ha (hektar) = 10.000 m .

Når der køres med syreanlæg på gylle-
vognen, er landmanden med til både
at forbedre miljøet og sin egen
økonomi. Det kræver dog speciel
uddannelse at bruge disse anlæg,
da koncentreret svovlsyre skal
behandles med stor forsigtighed.
j 7.5 Nitratdannelse i
muldjord
7.6 Fremstilling af et
gødningssalt
Jordbund og pH-værdi
Der er to grunde til, at jorden ofte Jordens behov for kalk varierer me-
bliver sur, dvs. får et pH under 7. get. Mange steder i Danmark er jor-
Den ene er gødning med indhold den fra naturens side ret kalkholdig,
af ammoniak, der jo omdannes til og her vil behovet for kalkning ikke
salpetersyre i jorden. Den anden er, være så stort. Men i egne med me-
at døde planter i jorden nedbrydes get sandjord, fx i Midt- og Vestjyl-
af bakterier til kuldioxid, CO2, der land, mangler jorden kalk. Derfor må
virker som en svag syre (kulsyre), sandjorde kalkes særligt ofte.
når det opløses i vand. Hvis jorden
bliver alt for sur, opstår der proble- Med dette lille sæt, der består af
mer for landmanden. Afgrøden får en prøveplade med farveskala
misvækst, dvs. at den vokser forkert, samt indikatorvæske, kan man
bestemme en jordprøves pH-værdi.
og syren i jorden gør, at gødningen
alt for let bliver udvasket. Normalt
er det bedst, at jordens pH er tæt på
neutralpunktet, dvs. pH = 7.
Kalk hæver jordens pH

Hvis jorden er blevet for sur, tilsæt-
ter man kalk for at hæve pH-værdi-
en. Kalk neutraliserer syren i jorden.
Næsten al landbrugsjord tilføres kalk
med nogle års mellemrum. Kalken
fås fra kridtgrave, som der er rigtig
mange af især i Nordjylland. Her lig-
ger kridtet nemlig i meget tykke lag
lige under jordoverfladen.
Kridtgrav i Nordjylland. Kridtet sælges som landbrugskalk.

Man spreder normalt ikke kalk på mar-
kerne hvert år. Kalken virker nemlig
over flere år, da den reagerer langsomt
med syren i jorden.
Iltsvind
Det vigtigste problem med de mange
grønalger er, lidt forenklet, at de på
IND I KEMIEN
et tidspunkt dør og synker ned på

bunden. Her vil bakterier så gå i gang
med nedbrydningen, og hertil skal de
bruge oxygen (ilt). Det medfører, at
Mos i græsplænen Algevækst og iltsvind vandets oxygenindhold bliver så lavt,
Nogle planter egner sig godt til at at de fleste fisk og krebsdyr dør. Fæ-
gro i sur jordbund med lav pH. Det nomenet kaldes iltsvind og optræ-
gælder fx mos, der nemt invaderer der med mellemrum fx i fjorde og
græsplæner, når jorden bliver for sur. kystnære farvande. Når iltsvindet er
Skal man mosset til livs, skal man overstået, kan der gå lang tid, inden
med mellemrum både gøde og kalke Meget nitrat de døde arter på ny indfinder sig.
og fosfat
sin plæne.
Mange alger
Mange døde alger
Mange bakterier
Ilten bruges
ILTMANGEL Uden gødning.
Tidligere var det ret almindeligt,

at spildevand og overskydende
gødning løb til vandløb eller søer,
hvilket gav kraftig algevækst og
iltsvind.
Gødningen, der tilføres markerne i

form af kunstgødning eller stald-
gødning, skal bruges af planterne til
deres vækst. Hvis jorden tilføres for Med
gødning.
meget gødning, eller planterne ikke
Mos er en surbundsplante. Hvis en får optaget gødningen, vil den blive
græsplæne ikke jævnligt får kalk og
udvasket med regnen og lidt efter De to glas er ved forsøgets start
gødning, vil mosset efterhånden få
lidt sive ud i vandløb, søer og fjorde. fyldt med en liter vand. Derefter
overtaget.
er tilsat en 1 dl vand fra et vand-
Hvis vandløb eller søer tilføres for
hul. Dette vand indeholder nogle
j 7.7 Måling af jord-

prøvers pH-værdi
meget gødning, vil de mikroskopiske
grønalger i vandet formere sig alt for
hurtigt. Vandet bliver tydeligt grønt
grønalger. Et af glassene tilføres en
portion flydende blomstergødning.
Glassene stilles i vinduet og følges
nogle uger, så man kan se udviklin-
og grumset.
gen af grønalger.

Dyrkningsfrie Randzoner: I 2011
vedtog Folketinget ”Randzoneloven”.
Den bestemmer, at der rundt om
Mariager Fjord, der er en af landets smukkeste, har gentagne gange været vandløb og søer skal være en 10
udsat for iltsvind af et sådan omfang, at fjordens liv stort set døde ud. meter bred zone, hvor der ikke må
dyrkes, gødes og sprøjtes. Formålet
var at begrænse udsivningen af
ønskede stoffer. I 2016 blev loven
ophævet efter ønske fra landbrugs-
organisationerne, trods advarsler fra
flere miljøorganisationer.
j 7.8 Måling af nitrat-

indhold
7.9 Iltsvind
7.10 Tip 10

er at:
”Iltdød”. Bunden er uddød. Særlige bakterier har fået overtaget og laver den ■ vide, hvorfor landbruget har
meget giftige luftart svovlbrinte. brug for gødning
■ kunne forklare forskellen på
Den mørke sø handler om landbrugets anvendelse naturgødning og kunstgødning
Hvis en sø eller et vandhul fuldstæn- af gødning og kommunernes rens- ■ vide, hvad man forstår ved
digt gror til af alger på overfladen, ning af spildevand. Formålet er at essentielle grundstoffer for
vil lyset ikke kunne trænge ned til begrænse udledning af nærings- planter
de planter, der lever på bunden af stoffer til vandmiljøet. Miljøorgani- ■ kunne forklare forskellen på
søen. Det betyder, at planterne ikke sationerne slås normalt for stram- makro- og mikronæringsstoffer
kan lave oxygen ved fotosyntese. ninger i reglerne for at begrænse og give eksempler herpå
Så dør næsten alt liv i søen. En an- landbrugets brug af gødning, mens ■ vide, hvad NPK-gødning inde-
den ulempe ved høj algevækst er, at landbruget ofte stritter imod med holder
vandet bliver så uklart, at mange dyr økonomiske argumenter. Det er en ■ kunne forklare, hvordan man
får svært ved at finde deres føde. helt klassisk konflikt. Vandmiljøpla- bedst sikrer, at gødningsstoffer
nerne har trods de modstridende in- ikke udvaskes
Planer for vandmiljøet teresser ført til store forbedringer ■ kunne give eksempler på skade-
Regeringen laver med års mellem- i det danske vandmiljø gennem de virkninger i miljøet som følge af
rum såkaldte vandmiljøplaner, der sidste 25 år. udvaskning

TEMA 1
TEMA 2
TEMA 3
TEMA 4
TEMA 5
■ Hvor mange former for energi findes der?

■ Kan energi forsvinde?
■ Er nogle former for energi mere nyttige end andre?
■ Hvilken form for energi indeholder min mad?
80
Energi overalt
Energi er noget, alle taler om. I Danmark har vi det mål,
at vi i 2050 ikke længere skal bruge kul, olie og naturgas
til opvarmning, transport og produktion af elektricitet.
Disse energikilder producerer nemlig CO2, som gør klimaet
varmere. Efter 2050 skal det meste af vores energi derfor
komme fra vedvarende energikilder som fx sol og vind.
At nå dertil kræver viden, forskning og vilje til forandring.
Overalt i verdensrummet, på Jorden og inde i dig selv om-
dannes der hele tiden energi fra en form til en anden. Hvis
man skal kunne tale med om energi og energiforbrug, er
det vigtigt at kende de forskellige energiformer. Det er
også vigtigt at vide noget om energiomsætninger, dvs.
hvordan energi omdannes fra en form til en anden.
81
Solens
energi
omdan
nes til
flere an
dre for
mer for
energi.
82
KAPITEL
Energiformer og
energiomsætning
8
I dagligdagen taler man tit om forskellige energiformer,
fx solenergi, vindenergi, bølgeenergi, atomenergi
osv. Vi læser også om energi på varedeklarationer
og ved, at det er energi, der ligger gemt i madens
forskellige næringsstoffer.
I al form for naturvidenskab er det vigtigt at kende
de forskellige energiformer og vide, hvordan de enkelte
energiformer kan omdannes til andre. I fagsproget er vi
nødt til at være mere præcise med brug af ordet energi
end i dagligsproget.
Der kan man jo finde på at sige: ”Jeg er fuld af energi”, og så
betyder det bare, at jeg ikke er doven. Der er mange grunde
til, at det er vigtigt at have styr på energien. Hvis du fx vil
holde dig slank, skal der være balance mellem den energi,
du får ind gennem munden, og den energi, din krop omdanner
til varme og bevægelse. Vi ved også, at Danmark er et af verdens
mest energiforbrugende samfund målt pr. indbygger, og at vi
bliver nødt til at producere og bruge energi på mere smarte
måder i fremtiden, hvis vi skal undgå en klimakatastrofe.
De syv energiformer
Energiomsætning
h Hvilke energiformer taler man om i naturvidenskab?

Hvordan kan én energiform omdannes til en anden energiform?
83
De syv energiformer Energiform Betegnelse
Eksempel på
I naturfagene taler man kun om syv energiformen
forskellige energiformer. De kan hver
især vise sig på mange forskellige Bevægelsesenergi = Kinetisk energi* Ekin
måder. Fx er en bil i fart, en roteren-
de vindmølle og en flyvende fodbold
alle eksempler på en af de syv ener-
ENERGI OVERALT
giformer, nemlig bevægelsesenergi. Beliggenhedsenergi =Potentiel energi* Epot
j 8.1 Energiformer
Elektrisk energi Eel
Energiomsætning
Nogle energiformer kan vi ikke ud- Varmeenergi = Termisk energi Evarme
nytte i dagligdagen, før de omsættes
(dvs. omdannes) til andre energifor-
mer. Det gælder fx elektrisk energi.
Strømmen, der løber i en elektrisk Kemisk energi Ekem
ledning, kan i sig selv ikke anvendes.
Den kan oven i købet være farlig at
komme i kontakt med, hvis spæn-
dingen er høj nok. Som energiform Strålingsenergi =Lysenergi Elys
skal den omsættes til en anden ener-
giform, før vi får gavn af den. Det
kan være i form af lys i en elektrisk
pære, varme i ovnen eller bevægelse Kerneenergi Ekerne
i boremaskinen.
* Bevægelsesenergi og beliggenhedsenergi kaldes tilsammen ofte for mekanisk energi.

Joule er enheden for energi
Energi måles i enheden Joule (J).
Det er en meget lille energienhed.
Fx vil en lille elektrisk 6 W-pære, der
er tændt i ét sekund i fysiklokalet Lys
bruge energien 6 J. Man måler der-
for ofte energi i kilojoule (kJ). 1 kJ
= 1.000 J. Fx vil energiindholdet i
fødevarer være angivet i antal kJ Bevægelse
pr. 100 g. El-
energi
Varme elektrisk energi à lys i en pære

elektrisk energi à varme i en ovn
elektrisk energi à roterende boremaskine
84 KAPITEL 8 ENERGIFORMER OG ENERGIOMSÆTNING

Energiens to hovedsætninger Derfor bliver skjoldet på
rumkapslen glødende
Når én energiform omdannes til en anden, siger man, at der sker en Når et rumfartøj skal tilbage til Jor-
energiomsætning. Der gælder to meget vigtige regler ved enhver ener- den og kommer ind i Jordens atmos-
giomsætning. Man kalder dem også for energiens to hovedsætninger. fære med meget stor fart, vil gnid-
ningen mod luften bevirke, at rum-
1. Den samlede energi er konstant.
fartøjets skjold på overfladen bli-
Det betyder, at energi ikke kan forsvinde, men den kan omdannes til ver glødende varmt. Også her bliver
andre energiformer. Når en pære lyser, bruger den elektrisk energi, bevægelsesenergi omsat til varme.
som bliver omsat til både lys og varme. Energien før og efter energi-
omsætningen er konstant. Energikvalitet
De seks af energiformerne kan om-
2. Hver gang der sker en omsætning fra én energiform til en dannes fuldstændig til varmeenergi,
anden, tabes der samtidig energi i form af varme. men varmeenergi kan ikke omsættes
Det betyder, at der altid vil dannes varme, lidt eller meget, når én
fuldstændig til andre energiformer.
energiform omdannes til en anden. Man oplever det fx, når mobilte-
Man siger, at varmeenergi har lav
lefonen skal oplades. Så omdannes elektrisk energi til kemisk energi
energikvalitet. Energikvalitet er et
i telefonens batteri. Ved opladningen bliver både mobilopladeren og
mål for, hvor meget af energien der
telefonen lidt varme, og det betyder, at noget af energien tabes som
kan omsættes til mekanisk energi
varmeenergi.
eller andre energiformer af høj kva-
litet.
Bolden holder op med at rulle

Hvis du triller en bold langsomt hen
ad gulvet i gymnastiksalen, vil bol-
den lidt efter lidt gå i stå. Det skyl-
des gnidningsmodstand mellem bold
og gulv. Den bevægelsesenergi, som
bolden har, bliver ved gnidningen lidt
efter lidt til varmeenergi. Når bolden
ligger stille, er al bevægelsesenergien
blevet til varme. Temperaturændrin-
gen på gulvet og på bolden er dog
så lille, at du ikke mærker den.
Derfor bliver bremserne

varme
På samme måde går det med ener-
gien, når du bremser din cykel. Her
vil bevægelsesenergien også blive
omdannet til varme i bremseklod-
serne og på fælgen. Og her er det
nemt at mærke temperaturstignin-
gen på bremseklodserne.
Der dannes meget varmeenergi, når motorcyklen bremses ned fra høj fart.
Derfor er dens bremser udført, så de nemt kan komme af med varmen.
Man siger, at motorcyklen har ventilerede bremser.
ENERGIFORMER OG ENERGIOMSÆTNING KAPITEL 8 85

Beliggenhedsenergi Pærer med forskellige
nyttevirkninger
Beliggenhedsenergien i en Til belysning kan man bruge forskellige typer elpærer. Alle pærer giver både
cykel på en bakketop vil om- lys og varme, når de er tændt. Men det er jo lyset, man er interesseret i at
dannes fuldstændigt til bevæ- få fra pæren, ikke varmen. Derfor er nyttevirkningen af pæren stor, hvis der
gelsesenergi, når cyklen af sig kun dannes lidt varme.
selv kører ned ad bakken. Her
ENERGI OVERALT
er tale om høj energikvalitet. ■ I en glødepære opvarmer strømmen en tynd

metaltråd, så den bliver hvidglødende og
lyser. Samtidig bliver pæren meget varm.
Denne pæretype har lav nyttevirkning.
■ I en elsparepære lyser en luftart op i et

Dampen fra kogende vand kan træk- bøjet, hvidt glasrør. Pæren bliver lun.
ke en lille propel på en elgenera- Denne pæretype har ret god nyt-
tor, der laver elenergi. En stor del tevirkning.
af energien i dampen vil dog blive
tabt som varme. Her er tale om lav
energikvalitet. ■ I en LED-pære lyser mange lysdioder
op. Pæren bliver næsten ikke varme-
re, når den er tændt. Den har derfor
meget høj nyttevirkning.
Energiomsætninger i hverdagen – nogle eksempler
Nyttevirkning
Hvis der kun udvikles lidt spildvarme
ved energiomsætningen, taler man
om høj nyttevirkning, og hvis der
udvikles megen spildvarme, taler
man om lav nyttevirkning. Nogle
eksempler kan forklare dette:
Lys Varme
El-
energi
Kemisk energi i maden, som cykelrytteren har spist, omdannes i cellerne til be-
vægelse og varme. Det er derfor vigtigt, at han har spist fornuftigt før turen.
86 KAPITEL 8 ENERGIFORMER OG ENERGIOMSÆTNING

Den kemiske energi i batterierne
omdannes i lygten til lysenergi
og varme.
Solens lysenergi omdannes i solcellerne til elenergi
Evighedsmaskiner G
Perpetuum A
Mange opfindere var tidligere optaget af at bygge en evighedsma- mobile

skine. Herved forstår man en mekanisk indretning, der vil kunne Evigheds- F
fortsætte med at bevæge sig, når den er sat i gang, uden at den skal maskine med
have tilført ny energi. Fra 1200-tallet kan man i håndskrifter finde lodder. Lodderne B
E
omtale af idéer om at skabe det evigt drejende hjul. I begyndelsen af til venstre virker på D
C
1700-tallet optrådte en tysk markedsgøgler med en maskine, der af hjulet med den største
sig selv kunne løfte vægte i en uendelighed. Videnskabsmænd, der vægtarm. Hjulet
undersøgte maskinen, kunne dengang ikke se andet, end at det måtte skulle derfor dreje i den viste
være en evighedsmaskine, og indretningen af maskinen blev aldrig retning, hvilket det imidlertid
afsløret. I dag er fysikere og ingeniører så sikre på energiens to hoved- ikke gør, da der indstiller sig en
sætninger, at ingen mere forsøger at lave en evighedsmaskine. ligevægt omkring hjulets nav.
j 8.2 Lav el med solceller

8.3 Energiomsætning i dynamolommelygte og dampmølle
8.4 Energiomsætning i kraftværket
8.5 Tip 10

■ kende og navngive de syv energiformer
■ kunne give flere eksempler på hver enkelt af de syv energiformer
■ kunne give eksempler på mange vigtige energiomsætninger fra hverdagen
■ kende energiens to hovedsætninger og kunne forklare deres betydning
■ kunne give eksempler på energiformer med høj og lav energikvalitet
■ kunne forklare, hvad man forstår ved nyttevirkning, fx ved energiomdan-
Solens lys omdannet i planternes nelse i moderne apparater.
grønkorn til kemisk energi i kornet
ENERGIFORMER OG ENERGIOMSÆTNING KAPITEL 8 87

TEMA 4
TEMA 5
■ Hvorfor bruges atmosfærens ilt ikke op?
■ Hvad er kulstoffets kredsløb?
■ Hvorfor bliver klimaet varmere?
■ Hvad er drivhuseffekt?
■ Hvordan dannes kul, olie og gas i jorden?
■ Hvad er forskellen på benzin og diesel?
88
Kulstof og klima
Alt levende på jorden er opbygget af kemiske forbindelser,
der indeholder kulstof. Kulstof er så at sige livets vigtigste
grundstof. På Jorden indgår kulstof i et evigt kredsløb, som
Jordens dyr og planter er fælles om at holde i gang.
Når vi udnytter kul, olie og naturgas fra undergrunden og
brænder det af i store mængder, griber vi ind i naturens
kulstof-kredsløb. Ved forbrændingen føres store mængder
CO2 nemlig ud i atmosfæren. Det fører til, at klimaet bliver
varmere.
89
Regnsk
oven i
Amazonas
, Brasil
ien.
90
KAPITEL
Balancen i naturen
Når du hver eneste dag, uden besvær og uden at
tænke over det, kan indånde frisk luft, skyldes det,
9
at Jordens dyr og planter samarbejder. Det oxygen,
som mennesker og dyr forbruger ved åndingen,
fremstilles nemlig af planterne. Og det kuldioxid,
som mennesker og dyr udånder, bruger planterne
omvendt til deres vækst. Det betyder, at luftens
indhold af de to luftarter ikke ændres. Man kan
også sige, at naturen har skabt en balance mellem,
hvad der hele tiden føres til og fra atmosfæren af
de to luftarter.
Joseph Priestley opdager balancen i naturen

Ånding (respiration)
Fotosyntese
Energistrøm og fødekæder
Fotosyntesen og livets udvikling
h Hvordan startede livet på Jorden?

Hvad lever planter af?
Hvordan kan vi bruge løs af luftens oxygen uden at bruge det op?
91
Joseph Priestley opdager Planter holder luften frisk
Priestley opdagede, at planterne
balancen i naturen
renser luften, så den bliver ved med
En af naturvidenskabens største og vig- at være frisk. Han viste dermed, at
tigste opdagelser blev gjort i 1770’erne dyr og planter er afhængige af hin-
af en engelske præst og kemiker Joseph anden på en måde, som man ikke
Priestley, som forskede i forskellige slags havde tænkt på før. Han gav med
KULSTOF OG KLIMA
luft. På den tid var kemien en helt ny andre ord en videnskabelig forkla-
videnskab, og man havde ingen viden om ring på den balance, der er i naturen
grundstoffer og kemiske forbindelser på mellem dyre- og plantelivet. Senere
samme måde som i dag. i 1700-tallet, da grundstofferne var
blevet opdaget, blev forskerne klar
Joseph Priestley (1733-1804), engelsk præst og kemiker. Opdagede stof-
balancen i naturen og fremstillede som en af de første forskere rent oxygen. over, at de stoffer, som Jordens dyr
Priestley betragtes som en af den moderne kemis grundlæggere. og planter udveksler med hinanden,
er oxygen og kuldioxid.
Musen i glasset Priestley lavede sine forsøg

Priestley var interesseret i at finde med luft i lukkede glas.
Glassene var anbragt om-
ud af, hvad der sker med luften, når
vendt i et kar med vand,
mennesker og dyr ånder den ind og der virkede som en spærre
ud. En dag lukkede han derfor en for luften. Mus og planter
mus ind i et lukket glas, hvor mæng- blev ført op i de lukkede
glas gennem vandet. På
den af luft var begrænset. Efter 20
den måde kunne han und-
minutter døde musen. Derefter er- gå, at luften slap ud af
stattede han forsigtigt den kvalte glassene.
mus i glasset med en frisk grøn myn-
teplante.
Efter et par dage fjernede han myn-
teplanten igen og erstattede den
med en ny levende mus. Derved op-
dagede han, at mynteplanten havde
gjort luften god igen. Den nye mus Priestleys forsøg
var nemlig i stand til at leve lige så
længe i glasset som den gamle mus. Priestley gentog sit forsøg mange gange, og han forsøgte også at
gøre luften dårlig med et brændende lys i stedet for med en mus.
Priestley skrev om sine forsøg på denne måde:
”Jeg har været så heldig, at jeg

ved et tilfælde har fundet en
metode til forbedring af luft,
der er gjort dårlig af en
mus eller et brændende
lys. Og jeg har opdaget i
det mindste et af de midler,
naturen anvender til at
holde luften frisk – og det
er planterne.”
92 KAPITEL 9 BALANCEN I NATUREN

Ånding (respiration) Fotosyntese
I elevbogen for 7. klasse blev det for- Planter ånder også Når en plante vokser, optager den
klaret, hvordan menneskers og dyrs Ånding kaldes med et fagudtryk og- kuldioxid fra luften og vand fra jor-
ånding fungerer: Ved åndingen fører så for respiration. Dyrene er ikke ene den. Af disse to stoffer fremstiller
lungerne oxygenet fra luften over i om at have respiration. Planterne planten glucose. Den kemiske reak-
blodet, som bringer det videre ud til skal nemlig ligesom dyrene bruge tion foregår inde i de grønne blades
kroppens celler. Inde i cellerne næ- energi til deres livsprocesser. Og den små grønkorn og kræver tilførsel af
rer oxygenet en biologisk forbræn- energi får de også ved forbrænding energi udefra. Energien får planten
ding. Blodet er også ansvarlig for at af glucose i plantens celler. Oxyge- fra solens lys, og det er årsagen til, at
fjerne det kuldioxid, der dannes ved net, som skal bruges til forbrændin- vi kalder reaktionen for fotosyntese.
forbrændingen, og føre det væk fra gen, tager bladene ind gennem små Fotosyntese kommer nemlig af de
cellerne og tilbage til lungerne, hvor åbninger på bladenes underside, de græske ord ”phos”, der betyder lys,
det udåndes. såkaldte spalteåbninger. og ”syntese”, der betyder at sætte
Cellernes brændstof er stoffet mindre dele sammen. Det kemiske
glucose. Når det forbrændes med reaktionsskema for fotosyntesen ser
oxygen, dannes der kuldioxid og således ud:
vand. Energien, som frigøres ved den
(lys-energi) + 6 CO2 + 6 H2O à C6H12O6 + 6 O2
kemiske reaktion, bruges til at holde
kuldioxid vand glucose oxygen
kroppens funktioner i gang og til at
holde os varme. SOL Reaktionsskemaet viser, at der både
Reaktionsskemaet ser således ud: dannes glucose og oxygen. Og her-
CO2 O2 med har vi også lidt af forklaringen
C6H12O6 + 6 O2 à 6 CO2 + 6 H2O (+ energi)
på planternes vigtige rolle på Jorden.
glucose oxygen kuldioxid vand
SOL
CO2 O2
Blad Grønkorn
Tværsnit
af blad Blad Grønkorn
Spalte-
CO2 åbning
Tværsnit
O2
af blad
H2O
Spalte-
CO2 åbning
O2
H2O
BALANCEN I NATUREN KAPITEL 9 93

Solen holder kredsløbet i
Glucose omdannes videre i len. Græsset binder på den måde
gang
planten solens energi som kemisk energi i
Glucose, som laves i de grønne blade, Livet på Jorden udfolder sig i et form af organisk stof.
transporteres rundt i planten opløst tyndt område omkring Jordens over- Græsset ædes af koen, som om-
i plantens saft. Ude i plantens celler flade, der kaldes biosfæren. Biosfæ- danner det til andre organiske stof-
kobler glucosemolekylerne sig ke- ren omfatter selve jordoverfladen, fer. Dermed føres noget af den op-
misk sammen til kæmpestore mole- det øverste lag af jordskorpen, flo- rindelige solenergi videre til koen
KULSTOF OG KLIMA
kyler. På den måde danner planten derne, søerne og havene samt de ne- som kemisk energi, der nu er bundet
cellulose, som udgør plantens fibre derste få kilometer af atmosfæren. i fx kød og fedt.
og cellevægge, og stivelse, der bru- I biosfæren er der en balance mel-
ges som oplagsnæring i rødder og lem planter og dyr, som udveksler
frugter. oxygen og kuldioxid med hinanden.
Det gør som sagt, at atmosfærens
Ånding og fotosyntese indhold af de to stoffer kan holdes
er i balance nogenlunde konstant.
I naturen afbalancerer ånding og fo-
tosyntese hinanden. Samler man de Energien fra solen ender i os
to reaktionsskemaer for fotosyntese Alt levende på Jorden får på en måde
og ånding i ét skema, ser man, at de sin energi fra solen. Ser vi lidt for-
to forskellige kemiske reaktioner så enklet på en græsmark med køer, så
at sige går lige op. Læst mod højre optager græsset kuldioxid fra luften,
er der tale om fotosyntese, læst mod vand fra rødderne og energi fra so-
venstre er der tale om ånding eller
respiration.
fotosyntese
(energi) + 6 CO2 + 6 H2O C6H12O6 + 6 O2
ånding
kuldioxid vand glucose oxygen
Køerne afgiver
j 9.1 Fotosyntese og
respiration hos en
CO2 og H20 til
vandplante (a og b)
luften
Køerne
indånder
Græsset får O2 fra luften
energi fra sol-
lyset solenergi (strålingsenergi)
Græsset optager  fotosyntese
CO2 fra luften
Græsset kemisk energi i organisk stof
afgiver
 respiration
O2 til luften
varmeenergi
Græsset optager Køerne

H2O fra jorden spiser græsset
som indeholder
organisk stof Kulstofkredsløbet på en græsmark
C6H12O6 med køer. Lidt forenklet. Solens
energi holder kredsløbet i gang.

Når koen ånder og bruger energi til Energistrømmen mere primitive end vore dages én-
sine livsprocesser, forbrænder den Gennem fødekæden er der en strøm cellede bakterier og alger. På den tid
noget af det organiske stof ved hjælp af energi. Energien stammer fra so- var der intet frit oxygen på Jorden,
af oxygen fra luften. Det fører noget len og går som kemisk bundet energi hverken i atmosfæren eller i opløst
af kulstoffet tilbage til atmosfæren i organiske stoffer gennem planter form i havet.
i form af kuldioxid, samtidig med at og dyr. Undervejs afgives energien Størstedelen af Jorden var den-
noget af den bundne kemiske energi lidt efter lidt som varme, når det or- gang dækket af hav, men hvor de
slippes løs som varme. ganiske stof forbrændes ved dyrenes enorme mængder vand er kommet
Kulstof fra luften gennemgår på ånding (respiration). fra, er stadig lidt af en gåde, fordi
den måde et kredsløb, som vi kalder Jorden efter sin dannelse kun inde-
for kulstoffets kredsløb. Solen er en holdt meget lidt vanddamp i den
Fotosyntesen og livets
slags motor for dette kredsløb, som glohede atmosfære. Den bedste
udvikling
ledsages af en strøm af energi i for- teori, man har i dag, er, at Jorden
skellige former. Man regner med, at livet på Jorden har fået det meste af sit vand, ved
Hvis vi drikker koens mælk eller tog sin begyndelse i havet for ca. 3,7 at store kometer af is og grus ude
spiser dens kød, går noget af kul- milliarder år siden i form af små mi- fra rummet har bombarderet Jorden
stoffet og energistrømmen videre kroskopiske organismer, der er endnu hen over en lang periode.
gennem os. Når vi har fordøjet og
forbrændt vores mad, vil kulstoffet
i mælkens og kødets organiske stof
vende tilbage til atmosfæren som
kuldioxid. Energien slippes løs som
varme.
Havets fødekæder
De vigtigste planter i havet er de
små grønne og brune alger, der laver
fotosyntese. Algerne lever som an-
dre planter af solens lys og vandets
j 9.2 Fødekæde og
energiomsætning
kuldioxid. Som biprodukt udskiller
de oxygen til brug for havets dyr.
Når algerne gror og formerer sig,
ædes de af de mikroskopiske dyr,
som vi kalder dyreplankton. Disse
smådyr ædes igen af lidt større dyr,
fx snegle, orme og krebsdyr, som
igen ædes af fisk. Og sådan fortsæt-
ter det gennem havets lange føde-
kæder, indtil fx en isbjørn sætter
tænderne i en sæl.
Billedet viser, hvordan havets brune

alger nogle gange er i voldsom vækst.
Ved fotosyntesen producerer algerne
så meget oxygen, at oxygenet ligefrem
bobler op af vandet.

Livet startede i havet Som tiden gik, blev havet ikke bare Liv på land
Livet udviklede sig i begyndelsen fyldt med alger i familie med dem, Dyr kræver oxygen, og de første pri-
udelukkende i havet. Men hvordan vi kender fra havet i vore dage, men mitive dyr som fx gopler, krebsdyr
det gik til, er dog stadig meget usik- også med flercellede planter. og fladorme opstod i havet for om-
kert. Vi ved, at der på et tidspunkt kring 700 millioner år siden. Noget
for ca. 2,4 milliarder år siden har væ- Oxygenet trænger op senere, for 450 millioner år siden,
ret forskellige primitive organismer, i atmosfæren begyndte både planter og dyr at
KULSTOF OG KLIMA
der har udnyttet solens energi på Planterne i havet producerede oxy- flytte på landjorden, samtidig med
samme måde, som havets brune og gen, men næsten alt oxygenet blev at atmosfærens indhold af oxygen
grønne alger gør det i dag, når de i starten bundet i havet ved kemi- så småt begyndte at stige. Herefter
laver fotosyntese. ske reaktioner med andre stoffer, udviklede livet sig langsomt frem
Fotosyntesen i de primitive or- bl.a. jern. Først for ca. 1,7 milliarder mod de livsformer, vi kender i dag.
ganismer betød med andre ord, at år siden indeholdt vandet så meget
der var sat gang i livets udvikling og oxygen, at det begyndte at trænge
dannelsen af frit oxygen på Jorden. op i atmosfæren.
Jordens biologiske og geologiske udvikling

Mio år siden
4600
3800
3500 210
2700 500 400 20 0,6
1800 360 140 30
50 2
700 590 440 290 250 66 0
varm
Istider
Global middeltemperatur
kold
Oxygenmængden Dyr og planter Første pattedyr De første

stiger i atmosfæren. går på land. på landjorden. mennesker.
Første primitive fisk. Dinosaurer. Homo
Sapiens.
Jorden dannes. Encellede Første krebsdyr Kæmpemeteor Heste, katte
Atmosfæren organismer opstår i havet. rammer Jorden. og hunde.
indeholder dannes og Massedød af dyr,
bl.a. CO2, N2 formerer sig. Første dyr opstår i havet bl.a. dinosaurer.
og CO. bl.a. fladorme og gopler.
Kometer rammer Encellede Oxygen-indholdet Menneskeaber.

jorden – de indeholder alger (planter) laver i atmosfæren
bl.a. is (vand). fotosyntese og tilfører stabiliseres på
Havene dannes. havet opløst oxygen. ca. 21%.
Kontinenternes placering
ca. 600 mio år siden ca. 400 mio år siden ca. 200 mio år siden ca. 50 mio år siden

Oxygenindholdet i
atmosfæren
Oxygenindholdet i atmosfæren vok-
sede og nåede på et tidspunkt for
300 millioner år siden op på ca. 35
%. Da mennesket (homo sapiens) så
småt begyndte at indtage Jorden for
ca. 500.000 år siden, var oxygenind-
holdet igen dalet til det niveau, vi
har i dag, dvs. ca. 21%.
Gopler, små krebsdyr og fladorme

var blandt de første dyr på Jorden.
For 150 mio. år siden så livet på

Jorden meget anderledes ud end Det vigtige i kapitel 9 er at:
i dag.
■ kunne beskrive og forklare Priestleys forsøg med mus og planter i 1700-tallet
■ kende til, hvordan dyr og planter vekselvirker med hinanden på Jorden
j
■ kende til ånding (respiration) hos både dyr og planter
9.3 Tip 10 ■ kende til fotosyntese hos planter

■ kunne beskrive ånding og fotosyntese med kemiske reaktionsskemaer
■ kunne forklare de energiomdannelser, der sker ved ånding og fotosyntese
■ kunne forklare solens rolle for livet på Jorden
■ kunne beskrivehovedtræk af livets udvikling på Jorden.

Oversv
øm
Et varm melse på grun
ere klim d
a vil i D af voldsomt r
anmark egnsky
medfør l i Købe
e flere nhavn,
af den juli 201
slags s 1.
98 ituation
er.
KAPITEL
Kuldioxid og
klimaændring
10
Kapitel 9 redegjorde for samspillet mellem planter og
dyr på Jorden, og hvordan livets vigtigste grundstof,
kulstof, cirkulerer rundt i et naturligt kredsløb. Dette
kredsløb er bl.a. årsag til, at atmosfærens indhold af
oxygen og kuldioxid kan holdes ret konstant. I dette
kapitel skal vi se nærmere på, hvordan vi mennesker
griber ind i dette kredsløb, og hvilke konsekvenser
det vil få for klimaet på Jorden.
Mennesker griber ind i Jordens kredsløb

Atmosfærens indhold af CO2 stiger
Jordens energibalance
Drivhuseffekten
Drivhuseffekten forøges
h Hvorfor påvirker kuldioxid klimaet?

Hvor galt kan det gå?
99 99
Mennesker griber ind i Atmosfærens indhold af
Tallene på tegningen viser, hvor me-
kulstoffets kredsløb CO2 stiger
get kulstof der føres til og fra atmo-
Jordens dyr og planter udveksler CO2 sfæren hvert år i de forskellige pro- Industrialiseringen i Europa og USA
(kuldioxid) og O2 (oxygen) med hin- cesser. Respiration og fotosyntese startede så småt i 1800-tallet, men
anden ved respiration (ånding) og er de vigtigste naturlige processer i fik for alvor fart i begyndelsen af
fotosyntese. Før verden blev indu- kulstoffets vandring. Men nedbryd- 1900-tallet. Med industrierne og
strialiseret, var der balance mellem ning af dødt organisk stof fra dyr og den store vækst i befolkningstallet
KULSTOF OG KLIMA
de to processer og derfor balance planter fører også ret store mængder steg behovet for energi enormt. I
mellem, hvor meget CO2 der blev ført kulstof til atmosfæren – mest i form 1800-tallet brugte industrien næ-
til og taget fra atmosfæren. af kuldioxid. Nedbrydningen af det sten udelukkende kul. I 1900-tallet
På den store tegning kan du se de døde organiske stof sker ved hjælp blev kul suppleret med stadig sti-
vigtigste dele af det kredsløb, som af bakterier og gærsvampe. gende mængder af olie og naturgas.
kulstoffet på Jorden gennemløber.
Kulstoffets kredsløb
Tallenene er i 1012 kg kulstof. Tegningen viser med grønne pile

Alle tal skal derfor ganges med
de vigtigste naturlige proces-
1012 = 1.000.000.000.000 Kulstoffets kredsløb
for at få mængden i kg. ser, som fører kulstof til og fra
Atmosfæren 740
atmosfæren. De røde pile viser
Stigning pr år: 3
de unaturlige processer, som
mennesker er skyld i. Tallene
ved pilene fortæller, hvor store
mængder kulstof der flyttes i de
enkelte naturlige og unaturlige
Vulkaner
0,1 processer pr. år.
Respiration
50 På tegningen kan man også
Afbrænding
Fotosyntese og skovtynding Udveksling se, hvor meget kulstof man reg-
110 1-2 105
ner med, der er i alt i atmosfæ-
Udveksling
107 ren, i havet, i levende organis-
Biomasse Afbrænding
550 Nedbrydning af kul, olie og gas
mer og dødt organisk stof. Disse
60 5
Respiration tal er angivet i rammer.
60
Alle tal er omtrentlige. Tal-
12
lenes enhed er 10 kg kulstof.
Alle tal skal derfor ganges med
12
10 = 1.000.000.000.000 for
Døde organismer at få mængden i kg.
Aflejring i jord og tørv Opløst i havene 40.000
<1 1600
Fotosyntese
40
Respiration
40
Kulstof i forssilt brændstof 5000
100 KAPITEL 10 KULDIOXID OG KLIMAÆNDRING

ppm co2
Fossile brændsler
Kul, olie og naturgas kaldes under 390
ét for fossile brændsler, fordi de er

aflejringer i jorden af døde planter 380
og dyr, der levede for mange mil-

370
lioner af år siden. Ordet ”fossil” be-
tyder egentlig opgravet. Med bru-
360
gen af fossile brændsler tilføres at-
mosfæren en ekstra mængde CO2,
350
som Jordens og havets planter ikke
fuldstændigt er i stand til at optage 340
og fjerne tilstrækkeligt hurtigt pga.
den ekstra mængde. Det medfører, 330
at atmosfærens indhold af kuldioxid
stiger. 320
Før industrialiseringen begyndte,
var indholdet af kuldioxid i atmo- Årstal
1960 1970 1980 1990 2000 2010
sfæren ca. 0,028 % = 280 ppm. I
2010 var koncentrationen ca. 0,038
Atmosfærens indhold af CO2 fra ca. 1960-2010. På grafen kan du se, hvordan
% = 380 ppm. På grafen kan du se, indholdet af kuldioxid er steget over de sidste 50 år. Målingerne er foretaget i
hvordan kuldioxidkoncentrationen Stillehavet ved Hawaii.
er steget i de sidste 50 år. Alle for-
venter, at kurven bliver stejlere i de Indlandsisen fortæller historie Boringer fra Grønland og Antarktis
kommende år, ikke mindst når en Selv om kemikere ikke har kunnet giver os data, der går ca. 100.000
række udviklingslande får et ener- måle kuldioxidindholdet nøjagtigt i år tilbage. De viser, at kuldioxidind-
giforbrug som det, fx Danmark har mere end godt 200 år, så ved vi fak- holdet har ligget ret konstant på ca.
i dag. tisk ret præcist, hvor meget kuldio- 280 ppm i de sidste 1.000 år. Læn-
Ppm kaldes for parts per million xid der var i atmosfæren for tusinder gere tilbage har indholdet været lidt
(fx dele kuldioxid pr. million dele af år siden. Klimaforskere har nemlig lavere, omkring 200 ppm.
luft). Tilsvarende kunne % = pph i mange år boret i indlandsisen og Den fremtidige koncentration af-
kaldes for parts per hundred (fx dele taget prøver af is op fra store dyb- hænger af, om det lykkes at få bin-
kuldioxid pr. hundrede dele luft). 1 der. Disse isprøver indeholder små dende internationale aftaler om at
% = 10.000 ppm. blærer af luft, som blev indesluttet nedsætte udledningen af CO2. Kur-
i den sne, der faldt for tusinder af ven på næste side er tegnet som en
år siden. vifte hen mod år 2100. Viften viser,
hvor forskelligt det kan gå, afhæn-
gigt af hvor meget udslippet be-
grænses.
NEEM-iskerneprojektets leder Dorthe

Dahl-Jensen holder en iskerne, der har
nået bunden af den grønlandske ind-
landsis.
KULDIOXID OG KLIMAÆNDRING KAPITEL 10 101

ppm Grafen viser, hvordan CO2-indholdet
i luften har ændret sig i de sidste
1000 Data fra iskerner 1000
1.000 år, og hvordan det vil ændre
Direkte målinger
sig fremover. Hvor stejl kurven bliver
900 900
Modelberegninger afhænger af, om C02 -udslippet kan
800 800 bremses, og hvor hurtigt det sker.
CO2 -koncentrationer i atmosfæren
700 før, nu og i fremtiden. 700
KULSTOF OG KLIMA
600 600
500 500
400 400
300 300
200 200
100 100
0 0
1000 1200 1400 1600 1800 2000 2100
Jordens energibalance REFLEKTERET INFRARØD

STRÅLING
LYS
LYS
Gennem flere hundrede år har Jor- FRA SOLEN
den haft en gennemsnitstemperatur
o
på ca. 15 C. Gennemsnittet dækker
naturligvis over meget store forskelle
mellem kolde og varme egne af Jor-
den. Lokalt, fx i Danmark, kan der
VARME
også være udsving i temperaturen ATMOSFÆREN
år for år. Når gennemsnitstempera-
turen så længe har været konstant,
er det, fordi Jorden har balance i Solenergi opsuges i Jordens
overflade og varmer den op.
sit energiregnskab. Det skyldes, at
Jorden modtager energi fra Solen i
form af stråling, som den så afgiver
igen til verdensrummet som en an-
den slags stråling.
Energistrømmen til det kun en meget lille del af strålin- Tegningen viser energibalancen
og fra Jorden gen fra Solen, der rammer Jorden. på Jorden. Noget af det synlige lys,
som rammer jorden, kastes tilbage
Fra Solen udgår en strøm af energi På Jorden omdannes strålingen til
til verdensrummet fra skyer og is.
i form af såkaldt elektromagnetisk varme. Jorden afgiver varmen igen Resten omdannes til varme. Jorden
stråling. Strålingen består mest af til verdensrummet i form af varme- afgiver energien igen i form af var-
synligt lys (VIS), men indeholder og- stråling (IR). mestråling.
så lidt ultraviolet stråling (UV) og

varmestråling (IR). Da Jorden kun
fylder utroligt lidt i solsystemet, er

Jorden og bolden – en sammenligning
Man kan sammenligne Jordens energibalance med

den energibalance, der opstår, når man fx anbring-
j 10.1 Energiomdannelser
på Jordens overflade
er en bold op under en kraftig lampe. Når lampen

tændes, stiger boldens temperatur, indtil den
selvfølgelig på et tidspunkt ikke bliver varm-
ere. Så er der nemlig balance mellem den
j 10.2 Hvor meget svinger
temperaturen på de
energi, som bolden modtager og afgiver. andre planeter?
Bolden både modtager og afgiver energien i form af strålingsenergi.
Drivhuseffekten
Jordens atmosfære gør, at forhol- Sammenligning med et drivhus reflekteres (tilbagekastes) nemlig fra
dene på Jorden er meget anderledes Atmosfæren kan sammenlignes med glassets inderside. Uden glas ville al
end på andre planeter. Atmosfæren glasset i et drivhus. Glasset sørger varmestråling forsvinde ud i rum-
er bl.a. ansvarlig for, at vi her på Jor- for, at temperaturen inde i huset ikke met. Drivhuset holder derfor lidt på
den har temperaturforhold, som ikke falder nær så meget om natten som varmen, når temperaturen falder
er nær så ekstreme og svingende udenfor. Noget af den usynlige var- udenfor.
som på andre planeter, der ikke har mestråling, som afgives fra Jorden,
en atmosfære.
På Månen, som stort set ligger i
samme afstand fra Solen som Jor-
den, svinger temperaturen mellem
o o
ca. 130 C i dagtimerne og -160 C
om natten. På Merkur, som er den
af planeterne, der ligger tættest på
Solen, svinger temperaturen mel-
o o
lem 480 C om dagen og -180 C
om natten. På Jorden er forskellen
mellem nat- og dagtemperaturen
meget lavere. Forskellen er sjældent
over 25 grader, oftest meget mindre.
Glasset i et drivhus reflekterer

(tilbagekaster) noget af den varme-
stråling, der udsendes fra Jorden. Det
gør, at temperaturen også om natten
er højere i drivhuset end udenfor.

Drivhusgasser REFLEKTERET
SOLLY
LYS
Atmosfærens drivhusvirkning eller REFLEKTERET INFRARØD
LYS STRÅLING
drivhuseffekt skyldes, at der i luften
er stoffer, der kan absorbere (dvs.
S
opsuge) den varmestråling, der for-
YDRE RUM
lader jordoverfladen. De vigtigste
stoffer i atmosfæren med denne
KULSTOF OG KLIMA
virkning er H2O (vanddamp) og CO2,

men andre stoffer spiller også en
ATMOSFÆREN
mindre rolle. Disse stoffer kalder
VARME
man derfor under ét for drivhusgas-
ser. Når drivhusgasserne absorberer
varmestråling fra Jorden, varmes at-
mosfæren op.
Drivhuseffekten giver livet gode
betingelser på Jorden. Var der in-
gen drivhusgasser i atmosfæren, vil- Solenergi opsuges i Jordens
le Jordens gennemsnitstemperatur overflade og varmer den op.
være ca. 33 grader lavere, nemlig

-18 °C i stedet for de ca. +15 °C, som
Drivhuseffekten. Drivhusgasser i atmosfæren opsuger noget af varmestrålin-
vi har i dag. gen fra jorden. Det gør, at Jordens atmosfære holder lidt på varmen. Tegningen
er en udbygning af tegningen på side 102, hvor Jordens energibalance er vist
uden drivhuseffekt.
Konsekvens af
3 meters vandstigning Drivhuseffekten forøges
Ama
Ka
I de seneste 100 år er Jordens gen-

st
ru
ger L
pv
nemsnitstemperatur steget med

ej
ande
Str
Englan
an
0,7 °C. De fleste klimaforskere er

vej
dv
Øresund
ej
dsvej
vej
Saltv
ærks sikre på, at stigningen skyldes, at
yvej kuldioxidindholdet i atmosfæren i
Tårnb
ØRESUNDSMOTORVEJEN
samme periode er steget fra ca. 280
ØR
ES
UN
ppm til 380 ppm.
DS
BR
OE
Her i Danmark ser vi tegnene på
N
Løjtegårdsvej den klimaændring, der kun lige er
Kastrup Lufthavn
Kystv
begyndt. Fx springer træerne ud tid-

ejen
ligere end før, vintrene er mildere,

og planter og dyr, der tidligere kun
fandtes længere mod syd, vandrer
nu ind i Danmark i stort tal. Men det
j
ve
er
up er kun begyndelsen til noget værre.
m
m For mængden af kuldioxid i atmo-
Eng
Tø
lan
sfæren vil i de kommende år stige så

dsv
ej
kraftigt, at gennemsnitstemperatu-
ren inden for 50 år vil stige mellem
Kirkevej
2 og 7 °C afhængigt af, hvor hurtigt
Kort over Københavns Lufthavn i Kastrup på Amager syd for København. det lykkes at bremse brugen af fos-
Kortet viser hvor meget af området, der vil være oversvømmet, hvis havet sile brændsler.
stiger 3 meter.

Klimaændringer- ■ stigningen i den årlige udledning De fattige lande siger, at det er de
nes konsekvenser af CO2 standses fra og med 2020 rige lande, der har skabt problemet,
Hvis klimaændringerne ikke brem- ■ i løbet af perioden 2010-2050 og at det derfor også er dem, der
ses, får vi i Danmark et klima, som skal den årlige udledning af CO2 skal tage langt det største ansvar
minder om det, man har i Sydtysk- halveres for at få problemet løst. Uden fæl-
land og Frankrig. Det vil være til at Det vil nemlig efter forskernes be- les vilje til at løse problemet vil den
leve med. Men i andre dele af verden regninger kunne begrænse stignin- globale opvarmning fortsætte. Det
vil klimaændringerne få katastro- gen i Jordens gennemsnitstempera- vil medføre katastrofale forandrin-
fale virkninger. Ørkenerne vil brede tur til mellem 2 og 3 °C. ger i levevilkårene for milliarder af
sig både nordpå og sydpå og gøre mennesker på Jorden.
endnu større dele af Jorden ubebo- Uenighed om ansvar
elige. Havene vil stige og oversvøm- og byrdefordeling
me mange lavere beliggende dele af
Jorden. I den rige verden har vi råd
til at beskytte os, fx ved at bygge
På de internationale klimatopmøder
mellem verdens lande, som afholdes
med korte mellemrum, er man enige
j 10.3 Energiforbrug i
Danmark i 2050
– Fremtidsværk-
diger, men det får man ikke råd til om, at udslippet af drivhusgasser sted
i de fattige og tætbefolkede lande, skal sættes ned. Man kan bare ikke
10.4 Hvis solen
fx i Sydøstasien. enes om hvordan og hvornår.
slukker
Den manglende vilje til enighed
10.5 Tip 10
FN’s klimapanel skyldes bl.a. uenighed om, hvordan
De Forenede Nationers Klimapanel byrden skal fordeles mellem fattige
(IPCC) består af klimaforskere fra og rige lande. Det handler bl.a. om, Det vigtige i kapitel 10
mange lande. De anbefalede i 2007 hvem der skal betale for, at der ud- er at:
det internationale samfund at ned- vikles og indføres klimavenlig ener- ■ kunne forklare, hvorfor atmo-
sætte brugen af fossile brændsler. giproduktion i udviklingslandene. sfærens indhold af kuldioxid
Målsætningen var for verden som Disse lande vil jo gerne have en ud- stiger
helhed: vikling som den, vi har haft i de rige ■ kunne beskrive, hvordan Jorden
lande. opretholder sin energibalance
■ kunne forklare, hvad man
forstår ved drivhusgasser og
deres virkning
■ kende drivhuseffektens betyd-
ning for livet på Jorden
■ vide, hvilke klimaændringer vi
kan forvente os på Jorden
■ kende FN’s klimapanel og deres
vigtigste anbefalinger
■ give eksempler på, hvordan
man kan bidrage til at bremse
den globale opvarmning.
Billedet viser ørkenen i Nordafrika.

Med klimaændringerne vil ørkenen
brede sig til dele af det sydlige Europa.

Olieudv
inding
i Nords
øen.
106
KAPITEL
Kul, olie og
olieprodukter
11
Jordens depoter af kul, olie og gas er rester af planter
og dyr, der levede på Jorden for mange millioner af
år siden, og som direkte eller indirekte opsugede
energi fra solen. Den voldsomme udnyttelse af disse
energidepoter er helt uansvarlig og kræver handling.
Om mindre end 100 år er alt nemlig brugt op, hvis det
nuværende forbrug fortsætter.
Forbruget af fossile brændsler skal bremses hurtigst
muligt, og energiproduktionen lægges om til energiformer,
der ikke belaster atmosfæren med CO2. På den måde kan vi
ikke bare undgå en alt for voldsom klimaændring. Vi kan også
sikre os, at der er olie og gas nok til helt andre formål i tusinder
af år fremover. Olie og gas er nemlig vigtige råstoffer for de
fleste af de kemiske produkter, vi bruger hver dag, fx plast,
tekstiler, farvestoffer, kosmetik og lægemidler.
Kul
Olie og gas
Olie og naturgas i Danmark
Kulbrinter
Olieraffinaderiet
Fra olie og gas til plast
h Hvordan udvinder man råolie?

Hvad er forskellen på benzin og diesel?
Hvad er plast?
107 107
Kul
Kul stammer fra planter, der voksede
i lavtliggende og sumpede områ-
der for ca. 300 millioner år siden.
Når planterne døde og sank ned i
sumpen, gik de ikke fuldstændig i
forrådnelse. De bakterier, der sørger
KULSTOF OG KLIMA
for forrådnelsen, bruger nemlig af

det opløste oxygen i vandet, og når
der ikke er mere oxygen tilbage, går
forrådnelsen i stå. Masser af døde
planter samlede sig derfor med tiden
i tykke lag, ligesom det sker i moser
i nutiden.
De organiske lag af døde planter
blev meget langsomt omdannet af
andre bakterier, der ikke kræver oxy-
gen. På denne måde dannes der et
materiale, som kaldes tørv. Tørvela- Kultidens sumpede skovarealer.
get blev så senere dækket af meget
tykke aflejringer af grus og ler fra Tørv i Danmark
store floder. Trykket fra de tykke lag
omdannede tørvene til kul i løbet af
I nutidens danske tørvemoser sker nogenlunde det samme som i
mange millioner af år.
kultidens sumpe. I moserne vokser der særlige arter af mos oven på
Kullet ligger i lag, der kan være op
mosens vand. Når mosset dør, vil nyt mos vokse hen over det gamle,
til 3 meter tykke, og de bugter sig
som synker ned i det oxygenfattige mosevand. I løbet af nogle hun-
tit op og ned, fordi jordskorpen har
drede eller tusinde år bliver det tykke lag af døde mosser omdannet til
foldet sig meget i løbet af de mange
tørv. Hvis tørvene får lov at ligge, kan de måske om mange millioner år
millioner år.
blive til omdannet til kul. Tørv fra de danske tørvemoser blev i gamle
dage gravet op og brugt til brændsel. Under 2. Verdenskrig, hvor det
var svært at skaffe kul fra udlandet, blev tørvegravningen meget vig-
tig igen.
Tørv i bunker til tørring.
108 KAPITEL 11 KUL, OLIE OG OLIEPRODUKTER

Brydning af kul
Kullet ligger normalt i flere afgræn-
sede lag i jorden og ofte i meget sto-
re dybder. Tidligere blev kul udeluk-
kende brudt i lukkede miner i dybder
ned til flere hundrede meter. Nu om
dage brydes kul også i åbne miner,
hvor man med kæmpestore maskiner
graver sig ned til kullagene.
Brydning af kul i åben mine. Kullene ligger i flere adskilte lag og brydes med
Mineulykker brug af kæmpestore gravemaskiner.
Ulykker i lukkede kulminer koster
hvert år hundreder af menneskeliv,
bl.a. i Kina, hvor man ikke prioriterer
sikkerheden særlig højt. Ulykkerne Kul i form af antracit,
skyldes, at grubegas siver ud af kul- som er den reneste
lene og eksploderer, så minegange form for kul.
falder sammen. Det gør, at arbej-
derne lukkes inde og ofte kvæles
ihjel. Grubegas består af methan
med formlen CH4, som er det samme
som naturgas. Ulykker i kulminer kan
undgås, hvis mineskakte og gange
ventileres med masser af frisk luft
oppefra.
Import og forbrug af kul
Forskellige kultyper Danmark importerer kul fra ca. 13 forskellige lande.
Kultype Vægt % kulstof Store mængder kommer fra Colombia (i Sydamerika),
Tørv 55-65% Sydafrika og Rusland. Kul bruges i Danmark på kraft-
værker, som ofte producerer både
Brunkul 65-80%
el og varme. Forbrænding af
Stenkul 80-93% Lukket kulmine.
kul dækker i dag ca. 22 %
Antracit over 93% af landets samlede for-
brug af energi.
Vind Varmepumper, solvarme m.m

Affald
Varmepumper,
Biomasse solvarme m.m
Biomasse
Olie
Naturgas
Affald
Vind
Kul
2008 2050
Energikilder i 2008 og mulig fordeling af energikilder i 2050.
KUL, OLIE OG OLIEPRODUKTER KAPITEL 11 109

London-smog
I storbyer som London var man i gamle dage stærkt generet af

forureningen fra de mange kulfyrede kaminer. Kulrøgen skabte
den berygtede ”London-smog” (tåge), som er en tæt tåge af
bittesmå vanddråber forurenet med de meget giftige stoffer
fra røgen. Først i 1950’erne begyndte man at gøre noget ved
KULSTOF OG KLIMA
problemet, som havde varet i over 100 år. I dag er det helt for-
budt at fyre med kul i Londons mange kaminer. I dag varmes
der i stedet op med fjernvarme eller naturgas, og London er i
dag fri for den generende kulforurening.
London-smog 1953. Den giftige London-smog var en plage for

Londons befolkning. Den var årsag til ekstra mange dødsfald
hos ældre mennesker og mennesker med luftvejslidelser.
j 11.1 Kul, koks og gas
Forurening fra danske

Olie og gas
kraftværker
Danske kulkraftværker er blandt de Olie og gas er dannet af havets
mindst forurenende i verden, fordi mikroskopiske små planter og dyr,
man renser røgen effektivt. Man kan som man kalder for plankton. Når
ikke forhindre, at kraftværkets skor- planktonet dør, vil noget af det gå
sten udsender masser af kuldioxid, i forrådnelse, mens resten falder til
men man kan bremse mange af de bunds. Hvis vandet på bunden af
andre forurenende stoffer, som el- havet er stillestående, kan der med
lers ville blive ført ud i atmosfæren. tiden samle sig dødt plankton i me-
Støv (dvs. aske) renses fra i særlige get tykke lag. Det er sådanne lag,
støvfiltre. De miljøskadelige gasser der i løbet af mange millioner år er
i røgen, NO (nitrogenoxid), NO2 (ni- blevet omdannet til olie.
trogendioxid) og SO2 (svovldioxid), Samtidig med at omdannelsen til
renses væk med kemikalier, der til- olie er sket, er lagene blevet dæk-
sættes røgen. Hvis man ikke renser ket af andre materialer i tykke lag.
disse gasser væk, vil de opløses i sky- Det er fx ler og sand, der er ført ud
ernes vand og på et tidspunkt regne i havet med floderne, og kalk, som
ned som syreregn. Syreregnen var et stammer fra mikroskopiske små or-
alvorligt problem i 1900-tallet, fordi ganismer i havet. De enkelte lag er
syren både ødelagde livsbetingel- blevet presset sammen til hårdere
serne i søer og vandløb og ætsede materialer som fx sandsten, kalksten
mange fine statuer af kalksandsten og lerskifer.
Syreregn og anden ætsning af
bort.
kalksandsten.

Olie og gas siver opad og gas findes ofte i særlige lommer
Olie og gas, der er dannet dybt nede i jorden, hvor der er sket forskyd-
i jorden, har en tilbøjelighed til lang- ninger i jordlagene (forkastninger),
somt at sive opad gennem jordlag, eller hvor lagene er foldet. Olie og
der er porøse og vandfyldte. Det gas ligger aldrig i egentlige hulrum,
skyldes, at både olie og gas er let- men er altid opsuget i porøse ma-
tere end vand. Men olie og gas kan terialer – fx i porøse kridtlag, der
bremses af meget tætte jordlag, fx virker som en svamp for både vand,
lerskifer. Større forekomster af olie olie og gas.
Plankton i havet kan om mange milliarder år være omdannet til olie.
På jagt efter olie

Dataopsamling
Når man leder efter olie i undergrun- Elektroniske følere Impulsgiver
den, må man skaffe sig viden om un- Hav
dergrundens forskellige lag. Det gøres Sand
på mange forskellige måde, bl.a. ved Ler
seismiske undersøgelser. Kridt
Lerskifer
Lerskifer
Seismologi betyder studier af rystelser Gas/kridt
Gas/kridt
Olie/kridt
i jorden. Seismiske undersøgelser af Olie/kridt
Klippe
havbunden foregår således: Et skib Vand/kridt

Vand/kridt
slæber bag sig en impulsgiver og en
Klippe
række seismiske følere. Impulsgiveren
laver små eksplosioner med bestemte
mellemrum. Lyden fra eksplosionerne
tilbagekastes fra jordens forskellige
lag og registreres af de seismiske føle- Borerig
re. En computer kan derefter optegne

en slags billede af lagene i havbunden. 40 - 50 m
Borebrønd
SAND/LER 300 - 400 m
Traditionel boring Vandret boring
GAS
LERLAG Cirka 2000 m
OLIEHOLDIGT KALKLAG
VANDHOLDIGT KALKLAG
Borehovede Borerør
20-30 cm. i diam.
Borevæske
Snit af olieboring. Med moderne bore-

udstyr kan man ikke bare bore lige ned.
Man kan også styre boret til siden.

Olieeventyret begyndte i USA
Det amerikanske olieeventyr begyndte i Titusville i Penn-

sylvania i USA i 1859, da Edwin L. Drake fandt råolie kun
20 meter under jordoverfladen. Hver dag kunne han tappe
ca. 5.000 liter. Fundet satte gang i den amerikanske olie-
industri, og boretårnene myldrede frem mange steder i
KULSTOF OG KLIMA
landet i løbet af få år. Drake fyldte råolien på tønder, som

kunne rumme 42 gallons, som er ca. 159 liter. Fra den tid
bruger man stadig enheden tønde (eller på engelsk barrel)
for olie. Prisen på råolie på det internationale marked angi-
ves derfor altid i US-dollars pr. tønde.
Verdens første olieboring, i Titusville,

Pennsylvania, USA i 1859. Manden
med skægget er Edwin L. Drake.
1 tønde (barrel) olie er ca. 159 liter.

fig. 3.1 Placering af produktionsanlæg i Nordsøen 2011
Olie og naturgas i Danmark 7

km
Nini Ø
Nini A
Der har været søgt efter olie i Dan- Nybro Fredericia

32
km
mark siden 1930’erne, men det var

6 15'
0
km Siri
13
først i 1971, man gjorde det første Trym

Cecilie
Lulita
store fund. Det var i den danske del Harald
af Nordsøen (Vesterhavet) i det om-

m
20 k
km)
råde, der i dag kaldes Dan-feltet.

Gas (29
Ga
Svend s(
2 60
Som det fremgår af kortet, er der i km

)
Ga
dag rigtig mange olie- og gasfelter

s(
65
Syd Arne
80
km
k
m)
i Nordsøen, de fleste og de største til

Ny
bro
dog i områder, der hører til Norge Valdemar

til Nybro
og England. På grund af oliefore- Tyra

Gas (235
km)
komsterne i Nordsøen har Danmark

Roar
er icia
til Fred
33
)
16 km
30 km
i en årrække ikke bare været selvfor- Olie (3

27
km
Rolf
km
Tyra SØ
Oliefelt
synende med olie og gas. Man har

19 km Halfdan NØ
Gasfelt Dagmar Gorm
Halfdan
Olierørledning Skjold
også været i stand til at eksportere

Gas (29 km)
Dan
til NOGAT
26 km
Gasrørledning
til andre lande.

Flerfaserørledning
Kraka
Rørledninger ejet af DONG Regnar
Rørledning ejet 50 pct. af DONG

og 50 pct. af DUC selskaberne
Kort over olie- og gasforekomster i Nordsøen. På kortet er indtegnet de rørled-

ninger, der fører olie og gas i land på Jyllands vestkyst. Gassen fordeles til hele
landet og til Sverige og Tyskland. Olien ledes til olieraffinaderiet i Fredericia.

Boreplatformen
Vand
SAND/LER
nd
Va
OLIE
GAS
LERLAG
OLIEHOLDIGT
KALKLAG
Boreplatformene i Nordsøen står på store pæle plantet på havbunden.
Olie og gas trækkes op gennem lange stålrør, som er boret ned i under-
VANDHOLDIGT grunden fra boretårnet. I starten kommer olie og gas op af sig selv på
KALKLAG
grund af det store tryk i Jorden. Men efterhånden som man tapper olien,
falder trykket i de lag, hvor olien er. Det kan helt standse oliestrømmen.
For at kunne fortsætte olieudvindingen må man holde det høje tryk ved
Fra produktionsplatformen ledes
olie og gas i land gennem tykke lige ad kunstig vej. Det gør man ved at pumpe gas eller vand ned i de
rørledninger, nedgravet i havbunden. lag, hvor olien befinder sig.
Kulbrinter Navn Kemisk formel Stregformel Smp. ˚C Kp. ˚C

H
Naturgas og råolie er blandinger af Methan CH4 H‒ C ‒ H -182 -164

forskellige kulbrinter, dvs. kemiske H
forbindelser af kulstof og hydrogen. H H
Ethan C2H6 H‒ C ‒ C ‒ H -183 -89
Kemikere kalder dem carbonhydrider.
H H
Kulbrinter findes i forskellige typer H H H
familienavne som skal omtales hver Propan C3H8 H‒ C ‒ C ‒ C ‒ H -190 -42

for sig. H H H
■ Alkaner H H H H
Butan C4H10 H‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ H -138 -1
■ Alkener
H H H H
■ Alkyner
H H H H H
■ Aromatiske kulbrinter Pentan C5H12 H‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ H -130 36

H H H H H
Alkaner H H H H H H
Hexan C6H14 H‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ H -95 69
Alkaner er simple kulbrinter, der kun
H H H H H H
indeholder enkeltbindinger mel- H H H H H H H
lem C-atomerne. De findes i store Heptan C7H16 H‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ H -91 98

mængder i naturgas og råolie. H H H H H H H
I tabellen ses 10 af dem. De er H H H H H H H H
Octan C8H18 H‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ H -57 126
opstillet i række efter det antal kul-
H H H H H H H H
stofatomer, de indeholder. H H H H H H H H H
Nonan C9H20 H‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ H -51 151

H H H H H H H H H
H H H H H H H H H H
Decan C10H22 H‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ C ‒ H -30 174

H H H H H H H H H H

Ethen H H
Alkanernes navne Alkanernes egenskaber: H
Cu C
H
Fælles for alle alkaners navne er, at Alle alkaner er brændbare. Koge-
det ender på an. Foran denne endel- punkter og smeltepunkter stiger, når
se bruges en forstavelse, som fortæl- molekylerne bliver større. Kulbrin- Propen H H
Cu C H
ler, hvor mange kulstofatomer der ter med meget store molekyler er H C
H H
er i molekylet. Forstavelsen er med tyktflydende væsker; det gælder fx
andre ord en slags kode for antallet smøreolie eller paraffinolie. De kan En alken kan sagtens have flere dob-
KULSTOF OG KLIMA
af kulstofatomer. også være voksagtige faste stoffer beltbindinger. En af de vigtigste af

som fx vaseline og paraffin. den type er butadien. Butadien er
Forstavelse ”koder for” antal C-atomer en gas, der kan omdannes kemisk
Meth 1C til kunstigt gummi. But ”koder” for
Eth 2C 4 og dien for at der er to dobbelt-
Prop 3C bindinger.
But 4C
Pent 5C Butadien H H
Cu C H
Hex 6C H Cu C
Hept 7C H H
Oct 8C
Alkenernes egenskaber: Alkener er
Non 9C
brændbare lige som alkaner, men
Dec 10 C
de brænder med en mere sodende
De 4 første forstavelser stammer fra flamme. Dobbeltbindingen gør det
gammel tid, mens de næste er afledt muligt at omdanne alkener kemisk på
af gamle græske ord for tal, fx penta et utal af måder. Det gør alkener til
(5), hexa (6) og deca (10). vigtige stoffer i den kemiske industri.
Ud over de simple alkaner med
uforgrenede kulstofkæder, som er Alkyner
vist i tabellen, indeholder råolie også
en del alkaner, hvis kulstofkæder en-
ten er forgrenede eller ringformige.
j 11.2 Modeller og streg-
formler af alkaner
Alkyner er kulbrinter, der indeholder
en tripelbinding mellem 2 C-atomer.
Den simpleste med 2 C-atomer, som
a og b
Her er et par eksempler: hedder ethyn, er den eneste rigtig
vigtige alkyn.
H

Alkener
H H‒ C ‒ H H

H

H

H

H

Alkener er kulbrinter, som indeholder Ethyn (acetylen) H Co C H
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)
H‒ C

‒C

‒C ‒C ‒C ‒C ‒C ‒H

en eller flere dobbeltbindinger med
H H H H H H H C-atomer. De findes næsten ikke i Med et gammelt navn kaldes ethyn
råolie og gas, men fremstilles nor- også for acetylen. Acetylen-gas
2-methyl-heptan (forgrenet) malt på kemiske fabrikker. bruges som svejsegas sammen med
Den simpleste alken er gassen ren oxygen. En acetylenflamme, der
ethen, der har 2 C-atomer. Eth er næres af rent oxygen, har nemlig en
H H
C ”koden” for 2 C-atomer, og endelsen temperatur på flere tusinde grader.
H H
C C en fortæller, at stoffet indeholder Med flammen kan man derfor både
H H
en dobbeltbinding. Ethen er et af de skære i jern og smelte (svejse) jern-
H H vigtigste råstoffer i moderne kemisk plader sammen. Ethyn (acetylen) er
C C
H H industri. Den alken, som har 3 C- også et meget vigtigt kemisk råstof,
C
H H atomer, får på helt tilsvarende måde som let kan omdannes til andre vig-
navnet propen, fordi prop koder for tige stoffer i den kemiske industri.
Cyclohexan (ringformig = cyklisk) 3 C-atomer.

Gammelt skibsjern skæres op med
acetylenbrænder.
j 11.3 Modeller af alkener og alkyner
Olieraffinaderiet
Aromatiske kulbrinter
Aromatiske kulbrinter findes i råolie På et olieraffinaderi adskilles råoli- dampe stiger op gennem tårnet, vil
i forskellige mængder. De kan også ens stoffer efter kogepunkt. Man de forskellige kulbrinter fortættes
fremstilles kunstigt. De er vigtige opvarmer råolien i en rørovn til ca. i forskellig højde. Dem med højest
0
råstoffer fx i fremstillingen af far- 400 C, og ved den temperatur for- kogepunkt fortættes længst nede,
vestoffer og lægemidler. De fleste damper det meste af olien. Oliedam- og dem med lavere kogepunkt hø-
aromatiske kulbrinter er ret giftige. pene ledes ind i et såkaldt destillati- jere oppe. Ved at tappe væske fra
Her er nogle eksempler på simple onstårn, hvor temperaturen gradvist i forskellige højder får man adskilt
0
aromatiske kulbrinter: falder fra ca. 400 C i bunden til ca. olien i fx gas, benzin, petroleum og
0
30 C i toppen. Når de varme olie- gasolie (diesel og fyringsolie).
Benzen H

C
H H
C C
H
H
C C
H
C

H
H

Toluen
H‒ C ‒ H
(methyl-benzen)
C
H H
C C
H
C C
H
C

H Fra produktionsplatformen ledes olie og gas i land gennem tykke rørledninger,
nedgravet i havbunden.

Gas under 40°C
Sådan bruges raffinaderiets produkter

På tegningerne kan du se, hvor mange
C-atomer der er i de kulbrinter, vi bruger
Benzin 40-140°C
til forskellige formål.
Petroleum 140-180°C
KULSTOF OG KLIMA
Dieselolie 180-250°C
Benzin 7-9 C-atomer
Brændselsolie 250-300°C
Naturgas 1-2 C-atomer
Polyethen ca. 10.000 C-atomer
(kunstigt fremstillet)
Smøreolie 300-350°C
Råolie 350°C
Fyringsolie og diesel
10-15 C-atomer
Asfalt 350°C
Flaskegas 3-4 C-atomer
Den del af råolien, der samler sig

på bunden af destillationstårnet, er
tyktflydende og har et meget højt
kogepunkt. Den bruges på to forskel-
lige måder:
Smøreolie 25-35 C-atomer Flypetroleum (Jet A-1) 8-15 C-atomer
■ Noget anvendes som såkaldt bi-
tumen, der blandet med grus og Ulykker med kulbrinter og bruger grillvæske til at tænde
kalk bliver til asfalt, som bruges Da kulbrinter er meget brændbare, med. Grillvæske (tændvæske) er en
på vejene. sker der nogle gange meget alvor- form for petroleum. I brændbare
■ Noget sendes videre til olieraffi- lige ulykker på olieraffinaderier. En væsker som petroleum er det altid
naderiets cracking-anlæg. I dette sjælden gang imellem hører man dampene over væsken, der brænder
bliver de store kulbrintemoleky- også om eksplosionsulykker i huse og ikke væsken selv.
ler med høje kogepunkter så at med naturgasfyr, fx hvis fyret ikke I kold grillvæske kan man fx slukke
sige brækket (cracket) i stykker. er ordentligt vedligeholdt. Hvis na- en tændt tændstik ved at dyppe den
Herved dannes der kulbrinter med turgassen får lov at sive ud, så den i væsken. Det skyldes, at der ikke
mindre molekyler og lavere koge- kan blande sig med luft, skal der kun er ret meget damp over den kol-
punkt. De kan så sendes tilbage en gnist i en elektrisk kontakt til at de væske. Er grillvæsken derimod
til destillationstårnet. starte en kæmpe eksplosion. blevet varm, vil der være så meget
De fleste alvorlige ulykker med kul- damp over væsken, at en brændende
På den måde kan man stort set nyt- brinter sker faktisk, når man skal tændstik får dampen til at eksplo-
tiggøre hver eneste dråbe af råolien. grille på terrassen en sommeraften dere.

j 11.4 Brændbare væsker
Sådan går det galt

Far starter grillen ved at hælde grill-
væske på trækullet og lade det stå et
øjeblik, så kullene opsuger væsken.
Derefter kan væsken ret let tændes
med en tændstik. Kullene er meget
porøse og har derfor en stor over-
flade, der virker som en slags væge
for grillvæsken. Den store overflade
gør, at der fordamper mere grillvæ-
ske. Kullene har samme funktion som
den porøse væge i en petroleums-
lampe eller et stearinlys.
Ulykkerne sker, når grillen efter at
have brændt et stykke tid ser ud til
at være slukket uden synlige flam-
mer. Så hælder man nemlig mere
grillvæske på og sætter en ny tænd-
stik til. Det fører til en kæmpe eks-
plosion med frygtelige konsekven-
ser. Årsagen er, at den varme grill
fordamper grillvæsken lynhurtigt,
så de brændbare dampe over grillen
kan blande sig med luften. Ulykker
med grillvæske giver meget alvorlige
forbrændinger.
j 11.5 Tip 10

■ Vide, hvad man forstår ved fossile
brændstoffer
■ kunne forklare, hvordan tørv, kul, gas
og olie dannes i jorden
■ kende til, hvordan man udvinder og
udnytter de fossile brændstoffer
■ kende til de vigtigste kulbrinter - deres
egenskaber, navne og formler
■ kunne beskrive, hvad der sker i et olie-
raffinaderi, og hvad raffinaderiets
forskellige produkter bruges til
■ kende til risici ved brug af kulbrinter i
dagliglivet.

TEMA 3
TEMA 4
TEMA 5
■ Hvor længe har man kendt til trådløs kommunikation?

■ Hvad er en grammofon?
■ Hvem lavede de første computere?
■ Hvordan virker mobilnettet?
■ Hvornår begyndte man at sende tv
■ Hvordan virker en laptop?
■ Hvad mener man med det digitale sprog?
118
Den digitale
tidsalder
Da dine bedsteforældre var børn, havde man ikke computere,
smartphones og mp3-afspillere som i dag. Man hørte radio,
så tv i sort-hvid og spillede grammofonmusik, når man var
til fest. Man kendte ikke til mobiltelefoner og sms’er.
Når man var på ferie eller lejrskole, sendte man postkort
hjem med gammeldags frimærker på.
På mindre end 50 år er måden, vi kommunikerer på, blevet
helt forandret. Og udviklingen fortsætter tilsyneladende
hurtigere og hurtigere. Når du engang får børn og børne-
børn, vil de synes, det er morsomt at høre om de dimser,
som du brugte, da du var ung, og som du måske har gemt
i en skuffe?
119
Mobilm
a
hjælp a sten er i forb
f radiob in
ølger. delse med din
mobiltelef
on ved
120
KAPITEL
Elektromagnetisk
stråling
12
I dagligdagen bruger vi både mobiltelefonen
og bærbare computere (laptops) til at komme
i kontakt med venner og familie, læse twitter,
slå meddelelser op på Facebook eller tjekke
e-mail. Det smarte ved bærbare computere
og mobiltelefoner er, at man kan bevæge sig
frit omkring, fordi de kommunikerer trådløst
med en antenne. Den trådløse forbindelse fore-
går ved hjælp af radiobølger, der er en form for
usynlig elektromagnetisk stråling.
Elektromagnetiske bølger
Radio
Radar
Mikrobølger
Røntgen
Mobiltelefoni
h Hvad er radiobølger?
Hvad kan man bruge elektromagnetiske stråling til?
121
Elektromagnetiske bølger
Radio Du er omgivet af radiobølger
Elektromagnetiske stråler bevæger Den mest almindelige form for elek- Det er også radiobølger, der sendes
sig som bølger. Derfor kalder man tromagnetisk stråling, vi anvender i til og fra mobiltelefoner, eller når
også strålingen for elektromagne- dagligdagen, er radiobølger. Radio- du hjemme eller fx i toget er i tråd-
tiske bølger. Man kan dele de elek- bølger kan have en bølgelængde (L) løs forbindelse (såkaldt WiFi) med
DEN DIGITALE TIDSALDER
tromagnetiske stråler op i dem, vi fra 1 cm op til flere km. De bruges internettet fra din computer eller
kan se, og dem, vi ikke kan se med bl.a. til sending af radio- og tv-pro- smartphone.
vores blotte øje. grammer. Radiobølger sendes fra en
sendeantenne, og de modtages på
Synlig stråling en modtageantenne. I det danske
Elektromagnetisk stråling landskab ser man ofte høje radio-
master, der sender både radio- og
Usynlig stråling
tv-signaler til forbrugerne.
Den eneste form for elektromag-

Radiobølger via satellit
netisk stråling, som vi direkte kan
Når radio- og tv-signaler skal sen-
se, er det synlige lys. Læs om dette
des over meget store afstande, sker
i kapitel 3.
det via geostationære satellitter, dvs.
Dette kapitel handler om, hvor-
satellitter, der har ganske bestemte
dan de forskellige usynlige stråler
positioner på himlen. Mange menne-
anvendes i dagligdagen. Det er fx
sker modtager også deres tv-signaler
radiobølger, radarbølger, mikrobøl-
derhjemme direkte fra en satellit.
ger og røntgenstråler.
Det gør det muligt at modtage et
Her er en kort opsummering af,
hav af tv-programmer fra hele ver-
hvad du tidligere har lært om elek-
den.
tromagnetisk stråling. Fælles for
både synlig og usynlig elektromag-
netisk stråling er, at strålingen
■ udbreder sig i form af bølger

■ bevæger sig i rette linjer gennem
rummet
■ udbreder sig med lysets fart, dvs.
ca. 300.000 km/s.
Bølgelængde og frekvens
Der er en simpel sammenhæng mel-
lem bølgelængden L og strålingens
frekvens (f): L · f = c
(hvor c er lysets fart i m/s). Frekven-
sen er et udtryk for, hvor mange
svingninger der er pr. sekund. Fre-
kvens måles i hertz (Hz). Når fre-
kvensen er høj, er bølgelænden lille
– og omvendt.
Fra reportagevognen sendes tv- og radiosignaler til en geostationær satellit,

som sender signalerne tilbage til tv-byen i København.
122 KAPITEL 12 ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Når en radio eller et tv modtager Radar Radar
radiosignaler via antennen, omfor- Når skibe skal holde øje med andre
mer den radiobølgerne til lyd eller skibe i mørke eller usigtbart vejr, Radar er en engelsk forkor-
billeder ved hjælp af elektroniske bruger de deres radar. På den måde telse som står for radio detec-
kredsløb inde i apparatet. Radio- kan skibsføreren se de andre skibe tion and ranging. Detection
bølgerne er nemlig blevet kodet på i nærheden som lysende pletter på betyder opdagelse og ranging
bestemte måder ved afsendelsen, og radarskærmen. betyder bl.a. rækkevidde, der
de kan aflæses af de apparater, der Radaren udsender radiobølger i her skal forstås som afstands-
modtager dem. alle retninger fra en roterende radar- måling.
antenne på toppen af skibet. Radio-
bølgerne kan svinge i bølgelængde
(L) mellem 3 og 10 cm, og de svæk- retning, når den modtager ekkoet
kes kun meget lidt af regn og tåge. fra skibet. Afstanden beregner rada-
Radiobølgerne udsendes i små meget ren ud fra den meget korte tid, der
korte pulser, og hver puls har sin ret- går, inden ekkoet kommer tilbage.
ning. Når disse små pulser rammer En moderne radar kan oven i købet
et andet skib, kastes de tilbage som også vise, i hvilken retning og med
et radioekko, hvorefter de modtages hvilken fart andre skibe bevæger sig.
af den samme roterende antenne. Det skyldes, at radaren er forsynet
Radaren kan beregne retningen til med en computer, der kan huske og
skibet, fordi det svarer til antennens bearbejde data fra radaren.
Nogle mennesker hører musik eller

nyheder på radioen, mens de spiser
morgenmad.
j 12.1 Mobiltelefoner
og radiobølger
12.2 Mobiltelefoner Radaren roterer ret hurtigt og
vil på en enkelt rotation nå at
og sundhed
udsende millioner af små
12.3 Lav din egen radiopulse i alle retninger.
antenne
Skibsføreren kan både se an-

dre skibe og kystlinjer på sin
radar.
ELEKTROMAGNETISK STRÅLING KAPITEL 12 123

Radar virker på samme måde som
et ekko. Hvis man råber ind mod en
klippevæg, får man et ekko tilbage.
Tiden, der går, inden ekkoet kommer
tilbage, fortæller noget om, hvor tæt
man er på klippen. Lydbølger bevæ-

ger sig med 340 meter pr. sekund.
Kommer lydbølgerne fx tilbage efter
1 sekund, ved vi, at de har tilbagelagt
i alt 340 meter, nemlig 170 meter
frem til væggen og 170 meter til-
bage.
På radarskærmene kan de enkelte

fly skelnes fra hinanden, fordi de
ud over et ekko udsender et sær-
ligt kodet signal til radaren. Det
gør det muligt at styre mange fly
på samme tid.
Radar i lufthavne
Flytrafikken til og fra store luft-
havne styres ved hjælp af avance-
rede radar- og computersystemer.
En flyveleder i kontroltårnet leder
flyet ind og ud af lufthavnen ved
hjælp af radiokommunikation med
piloten. Piloten skal bare styre flyet
efter flyvelederens anvisninger. Det
gør, at fly kan lande og starte fra
de samme baner med få minutters
mellemrum uden risiko for kollision.

Mikrobølger Mikrobølgeovn
Mikrobølger, der bruges i mikro-
bølgeovne, er bølger med næsten
I siden af mikrobølgeovnen sidder der en antenne (en magnetron),
samme bølgelængde, som bruges i
som udsender stråling i form af mikrobølger. Mikrobølgerne omdannes
radar. Bølgelængden (L) er ca. 12 cm.
til varme i maden. Strålingen kommer via en kanal ind i ovnrummet,
Mikrobølgeovne egner sig især til
der er af metal. Metallet tilbagekaster strålingen, som så rammer
meget hurtig opvarmning af mad,
maden i ovnen. Strålingen kan ikke
som indeholder meget vand. bølgeleder overgang fra
slippe ud af ovnen, fordi ovndøren energispreder magnetron til
Det specielle ved mikrobølger er, bølgeleder
også har et fint metalgitter
at de trænger nogle cm ind i maden.
i glasruden, der tilbagekaster
Mikrobølgerne får vandmolekylerne
strålingen. Hvis lågen åbnes, magnetron
til at vibrere meget stærkt, og det
stopper ovnen.
medfører en meget hurtig opvarm-
ning af vandet i maden. På den måde
opvarmer mikrobølgeovnen maden
indefra. Mikrobølgeovnen egner sig ventilator
især til grøntsager og fisk, som jo ventilationsrist strømforsyning
indeholder meget vand.

Da mikrobølgeovne varmer maden
meget hurtigt, bruges de også til Hvordan steger jeg en kylling?
opvarmning af madrester fra dagen
før. Mange færdigretter, der købes i Almindelig ovn: Her opvarmes kyllingen af varmestråler (infrarøde
supermarkeder, er ligefrem beregnet stråler), der udsendes fra varmelegemer i ovnens top og bund. Var-
til mikrobølgeovnen. mestrålingen er elektromagnetisk stråling med en meget lille bølge-
længde. Den trænger kun ind i det alleryderste lag af kyllingen. Når
overfladen er blevet varm, vil varmen derefter langsomt fordele sig
ind mod kyllingens midte. Det gør, at skindet kan blive meget varmt,
sprødt og velsmagende, og at det indre bliver varmt uden at nå koge-
punktet. Det giver en meget saftig og velsmagende kylling.
Mikrobølgeovn: Her vil kyllingen så at sige blive kogt indefra, fordi mi-
krobølgerne trænger langt ind i kødet. Når kødet kommer i kog, fordam-
per noget af vandet. Der gør, at kyllingen bliver hård og tør – og næsten
uden smag. Skindet bliver heller ikke sprødt og velsmagende.
Kombiovn: I visse
moderne ovne kan
man tilberede mad
med en kombination
af varmestråler og
mikrobølger.

Problemer med mikrobølge-
ovnen
Hvis man vil koge friske kartofler
i mikrobølgeovnen, risikerer man,
at de eksploderer. Forklaringen
er, at der udvikles masser af

damp, når vandet inde i
kartoflerne varmes op af
mikrobølgerne og kom-
mer i kog. Hvis der er
en tæt skræl på kartof-
lerne, kan vanddampen
ikke komme hurtigt nok
ud. Det fører til overtryk
i kartoflen, så den til sidst
eksploderer. Man kan undgå
det, hvis man ridser dybt i kartof-
lerne, inden man sætter dem i ovnen.
Helt galt kan det gå, hvis man prø- Denne kartoffel er kogt i en mikrobølgeovn.
ver at koge æg i en mikrobølgeovn. Da den ikke var ridset forinden, eksploderede den.
Vandet inde i ægget vil lynhurtigt

komme i kog. Det får vandet til at
fordampe, men da dampen ikke kan
slippe ud af skallen hurtigt nok, vil
ægget eksplodere med alvorlige føl-
ger for ovnen og for den, der skal
rense det hele bagefter!
j 12.4 Mikrobølgeovnen
og stråling (a og b)

Røntgen
Røntgenstråler er kortbølget elek-
tromagnetisk stråling, som anvendes
meget på fx hospitaler. Røntgen an-
vendes dels til gennemlysning og fo-
tografering af kroppens dele, dels til
bestråling af knuder med forskellige
former for kræftceller. Al røntgen-
stråling er sundhedsskadelig, men
faren afhænger bl.a. af den dosis
stråling, man får. Dosis afhænger af
■ strålingens styrke (intensitet)

■ strålingens varighed Røntgenkanon på sygehus. Patient gøres klar til strålebehandling.
■ strålingens bølgelængde – jo kor- Strålingen kommer fra røret i loftet.
tere des farligere.

Røntgenbilleder Røntgenkanoner
Røntgenstrålers bølgelængde (L) er Ved hjælp af røntgenstråler er det Til bekæmpelse af kræftceller i krop-
meget mindre end bølgelængden af muligt at se ind i kroppen og un- pen anvendes der røntgenkanoner,
synligt lys. dersøge, hvor og hvordan et ben er som udsender et smalt bundt kraf-
brækket. Til brug for lægens diag- tige stråler. Her bruges så store dos-
nose optages der røntgenbilleder. Til er, at kræftceller slås ihjel. Når der
den slags undersøgelser bruges små anvendes røntgenkanoner, skal strå-
doser stråling, der ikke er sundheds- lingen rettes præcist mod det syge
skadelig. væv, da raske celler omkring kræft-
knuden også kan beskadiges.
Opdagelsen af
røntgenstråling
I 1895 opdagede den tyske

fysiker Wilhelm Conrad Rönt-
gen røntgenstråler. Röntgen
betegnede selv strålerne som
x-stråler, fordi x i matematik
ofte står for det ubekendte.
Röntgen vidste nemlig ikke,
hvad det var for en type strå-
ler, han havde opdaget. På
engelsk kaldes røntgenstråler
fortsat for x-rays.
Det er vigtigt for lægerne at vide,

hvordan et ben er brækket, for at
kunne sætte det rigtigt sammen igen.

Mobiltelefoni
Ved hjælp af radiostråler er det mu-
ligt for mennesker at tale med hin-
anden i mobiltelefoner, selv om de
befinder sig vidt forskellige steder i
verden. Den allerførste mobiltelefon

blev lavet af det svenske telefirma
Ericsson i 1956. Telefonen var me-
get dyr, den kostede cirka 55.000
kroner, hvis vi omregner til nutidens
priser. Mobiltelefonen havde også
den ulempe, at den vejede 40 kg, så
det var ikke ligefrem en lommeud-
gave. I dag er der over 3 milliarder
mobiltelefonbrugere i hele verden
bundet sammen i et globalt kom-
munikationssystem.
Der er sket meget med mobiltelefonerne siden starten af 1980’erne. De er blevet
mindre, ser smartere ud og i dag kan man både bruge dem til musik, sms, telefon-
samtale, surfe på internet, e-mail, spil og meget andet. Smartphones er små com-
putere, der også kan telefonere.
Hvad er der inde i mobil-

telefonen?
Hvis man skiller en mobiltelefon ad,
består den af et tastatur, en mikro-
fon, en højtaler, en skærm, en an-
tenne, en plade med elektronik, et
batteri og en kasse til at holde det
hele sammen. På en smartphone er
der ikke noget tastatur. Næsten al
betjening sker via skærmen.
Mobiltelefonen har ændret me-

get ved vores livsstil og den må-
de, vi kommunikerer med hinanden
på. Med moderne mobiltelefoner
(smartphones) har man følelsen af
hele tiden at kunne komme i kon-
takt med resten af verden, fordi man
ikke bare kan telefonere, men også
kan læse nyheder, høre musik, tjekke
facebook, twitter, e-mail og andre
sociale tjenester.

Det mobile kommuni-
kationsnet
Det mobile kommunikationsnet be-
står blandt andet af en masse mobil-
antenner, som sidder over hele Dan-
mark. Mobilantennerne kan enten
sidde i toppen af gittermaster, på
skorstene eller på høje huse. Række-
vidden af radiostråler fra en mobil-
antenne varierer meget. Med nogle
typer antenner kan man fange et
radiosignal op til 12 km væk. Anten-
nernes rækkevidde afhænger bl.a.
af sendestyrken, dvs. energien i ra-
diostrålingen, og af, om terrænet er
fladt eller bakket. I Silkeborg er man
fx nødt til at have mobilantennerne
placeret ret tæt på hinanden, fordi
terrænet er meget bakket.
Hvordan virker mobilkom-

munikationsnettet?
En åben mobiltelefon er altid i kon-
takt med den nærmeste mobilanten-
ne. Det sker ved, at en mobilantenne
Mobilantenner i Silkeborg. Kortet viser med prikker hvor mobilantennerne
med jævne mellemrum udsender et er placeret.
radiosignal, som opfanges af tele-
fonen, hvis den er i nærheden. Så
sender telefonen et signal tilbage til
mobilantennen med beskeden: ”Her
j 12.5 Måling af radiobøler fra mobiltelefoner
12.6 Magnetfeltsradio
er Idas mobiltelefon”. 12.7 Tip 10
Når Ida ringer til Laura, ved nettet
derfor nogenlunde, hvor Laura er.
Så dirigeres samtalen via den nær-
meste mobilmast videre til Lauras ■ kende nogle vigtige egenskaber, der er fælles for al elektromagnetisk
mobiltelefon. stråling
■ kunne beskrive, hvordan signaler til radio og tv sendes på korte og
lange afstande
■ kunne forklare, hvordan radar virker, og give eksempler på, hvad radar
bruges til
■ vide, hvordan mikrobølger virker på madvarer, og hvordan mikrobølgeovnen
bedst bruges
■ kende til brug af røntgenstråling på hospitaler og til, at strålingen kan
beskadige levende væv
■ at kunne beskrive, hvordan det mobile kommunikationsnet er opbygget
og kunne forklare, hvordan en samtale fra én mobiltelefon finder vej til
en anden.

Kommu
nikation
er vigtig f
or man
ge men
nesker.
130
KAPITEL
Kommunikation
Kommunikation mellem mennesker har altid været
13
vigtig. Det er den måde, vi snakker sammen om,
hvad der sker, hvad vi laver, hvor vi er osv. Ved
hjælp af kommunikation kan vi kommunikere om
begivenheder i livet. Det kan fx være fødselsdage,
hvad der skal laves til aftensmad, eller hvor vi skal
hen på ferie. Nogle begivenheder husker man bedre
end andre. Måske fordi de er sjældne, fordi man var
meget glad, eller fordi familien altid taler om dem.
Kommunikationssystemer
Trådløs kommunikation
Fjernsynet – et nyt kommunikationssystem
Lagring af information
h Hvordan kommunikerer man med andre mennesker?

Hvilke former for kommunikation findes der?
131
Kommunikationssyste- Det binære sprog
mer
Et kommunikationssystem består af I det binære sprog er alle bogstaverne oversat til grupper af 0-er og
en afsender, en modtager, et sprog, 1-taller. Hvert bogstav består af en kombination af 8 cifre, som kun
man kommunikerer med, og et tek- omfatter de to tal 0 og 1. Fx skriver man ”a” som ”01100001”. Det
nisk system, der kan sende infor- kalder man for en digital oversættelse af det alfabet, som vi kender.
mationen fra afsender til modtager. Michaels spørgsmål "hvad tid skal vi spille" ser sådan ud i binært
sprog: 01001000/01110110/01100001/01100100// Hvad,
01110100/01101001/01100100// tid, 01110011/01101011/0110
0001/01101100// skal, 01110110/01101001// vi, 01110011/0111
0000/01101001/01101100/01101100/01100101// spille.
Trådløs kommunikation
På mobiltelefonens skærm skriver
Michael: ”Hvad tid skal vi spille?” Mobiltelefoni er et eksempel på
Inde i mobilen digitaliseres teksten. trådløs kommunikation, hvor signa-
Det betyder, at den oversættes til et let sendes fra afsender til modtager
binært sprog, dvs. et sprog, der kun ved hjælp af radiobølger. Det lærte
har to ”bogstaver” i form af talko- du om i kapitel 12. Trådløs kommu-
Mobiltelefonen derne 0 og 1. Når teksten i sms’en nikation blev opfundet i slutningen
Rigtig mange mennesker bruger sendes videre til nærmeste mobil- af 1800-tallet. På det tidspunkt var
mobiltelefonen til at kommunikere mast, er informationen kodet som det elektriske telegrafsystem med
med andre mennesker med. Den kan en tilsyneladende forvirret strøm af telegrafkabler meget udbredt, og det
bruges til både samtale, sms, mms, 0ér og 1-taller. Når det digitalise- spillede en kolossal rolle for handel,
internet, tv og lyd-streaming. Som rede binære signal når frem til Ümits økonomi og nyhedsformidling.
eksempel på hvordan mobiltelefonen mobiltelefon, kodes det tilbage til
kan bruges til kommunikation, skal vi almindelig tekst.
se på, hvad der sker med en sms fra
en afsender til en modtager.
Digitalisering og binært sprog

Michael og Ümit går begge to til
fodbold. Der er kamp tirsdag aften j 13.1 Fumlebrættet og
elektroniske kom-
nede på stadion. Men Michael har
ponenter
glemt, hvad tid det er. Derfor sms’er
13.2 Hvordan virker
han til Ümit for at spørge, om han
en lysdiode og en New York i slutningen af 1800-tallet.
ved det. Hvad sker der undervejs med På billedet ser man ledninger som
elektrisk modstand
sms’en fra Michael til Ümit? blev brugt til telegrafkommunikation.
132 KAPITEL 13 KOMMUNIKATION

Den elektriske telegraf kunne kun som gjorde det muligt at telegrafere
bruges, hvis der var trukket elektriske over flere kilometers afstand. I 1901
kabler mellem afsender og modtager. sendte han det første radiosignal
Hvis man fx skulle kommunikere med over Atlanterhavet. Hermed var den
skibe, var det ikke muligt at trække trådløse telegraf opfundet, og man
elektriske kabler, fordi skibe jo hele kunne nu sende telegrammer i mor-
tiden sejler på havet. Der var derfor sekode uden brug af kabler.
et behov for at udvikle et trådløst
På billedet ses Marconi’s kollega som
telegrafsystem, så man kunne kom- forbereder den drage, der skal støtte
munikere med skibe fra land. Marconi’s antenne i at modtage det
første trådløse signal over Atlanten.
De første radiobølger
Den trådløse kommunikation blev
opfundet i 1886, da den tyske fysiker
Heinrich Hertz viste, at man kunne
lave radiobølger. Som sender brugte Guglielmo Marconi (1874-1937), ita-
han et apparat, der kunne lave små liensk fysiker. Marconi betragtes som
elektriske gnister. Hertz viste, at det opfinderen af den trådløse telegraf.
Marconi oprettede i 1897 ”The Marconi
var muligt at overføre elektromag-
Wireless Company”, som var domine-
netiske signaler fra senderen ved at rende inden for skibstelegrafi frem til
trække gnister fra en modtageran- 1. Verdenskrig.
tenne som stod mange meter væk.
Titanics forlis
I 1912 stod damperen Titanic færdig-

bygget. Det var verdens største passa-
gerskib, og man mente, at det var bygget
så godt, at det ikke kunne synke. Den 10.
april 1912 startede skibet sin jomfru-
rejse fra Southampton i England til New
York. Om bord var 2227 mennesker. Fire
dage efter, den 14. april, ramte Titanic
Heinrich Hertz (1857-1894), tysk
fysiker. Fra 1885 til 1889 var han et isbjerg og begyndte at synke. I 2 timer
professor ved den tekniske højskole og 40 minutter transmitterede chefte-
i Karlsruhe, og fra 1889 var han legrafisten, Jack Phillips, uafbrudt SOS-
ansat ved universitetet i Bonn.
signalet, som andre skibe i området hør-
te. I alt druknede 1595 mennesker, her-
Marconi sender signal
under også cheftelegrafisten. Men der
over Atlanterhavet
var 632 mennesker, som overlevede,
Den italienske fysiker G. Marconi
fordi andre skibe opfangede nødsigna-
hørte om Hertz’ eksperiment i 1891,
let og kom til hjælp. Hvis den trådløse
og han indså hurtigt, at det måtte
telegraf ikke havde været opfundet,
være muligt at sende trådløse tele-
var alle druknet eller frosset ihjel i red-
grafsignaler over lange afstande ved
ningsbådene.
hjælp af radiobølger. Marconi brug-
te et par år på at udvikle en bed-
re gnistsender og større antenner, j 13.3 Brug af en kondensator
KOMMUNIKATION KAPITEL 13 133

Fjernsynet – et nyt kommuni-
kationssystem
I starten af 1900-tallet gik udviklin-
gen af elektronikken og teknikken
rigtig stærkt. Radioen blev hurtigt
populær, fordi radioselskaber sendte

udsendelser om både sport, radiote-
ater og store begivenheder. Folk sad
samlet om radioen og hørte radio-
udsendelser, ligesom vi i dag sidder
samlet om tv-skærmen.
Den næste store udfordring var
at sende billeder og lyd samtidig, så
man kunne lave fjernsyn.
En mor og hendes døtre lytter til en spændende radioudsendelse.
Fjernsyn Fjernsyn i Danmark Daglige udsendelser

Efter 2. Verdenskrig begyndte man Fra 1954 var der fjernsyn hver aften.
Fjernsyn betyder sprogligt, at at eksperimentere med at lave fjern- De fjernsynsudsendelser, som Dan-
man ser ting på lang afstand. syn i Danmarks Radio, og fra 1949 marks Radio viste mest i starten, var
På engelsk hedder fjernsyn sendte man de første forsøgsudsen- sport, nyheder, tv-teater og store
television, på tysk Fernsehen. delser. I begyndelsen blev der sendt begivenheder som fodboldkampe,
programmer tre gange om ugen til OL og fødselsdage i kongehuset. Da
200 fjernsynsejere. Hver husstand fjernsynsapparaterne blev billigere,
Det startede i USA betalte 50 kroner i fjernsynslicens steg salget helt enormt. I løbet af
New York var centrum for udviklin- om året. Det var mange penge i 1960’erne fik stort set enhver hus-
gen af fjernsynet, fordi mange af de 1950. stand fjernsyn.
amerikanske radioselskaber havde
hovedkvarter der. Den første radio-
station, som lavede fjernsynsudsen-
delser, var RCA (Radio Corporation of
America). RCA’s første prøveudsen-
delser i 1929 viste en stumfilm med
”Felix the Cat” hver dag i to timer.

Antal fjernsynslicenser 1955-2008 Kurven viser, hvordan antallet af hjem
2500000 med tv steg i Danmark fra 1955-2008.
2000000
1500000
1000000
50000
0 Hvis man vil have et budskab ud

55
57
59
61
63
65
67
69
71
73
75
77
79
81
83
85
87
89
91
93
95
97
99
01
03
05
07
55
til mange mennesker, er fjernsynet
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
20
20
20
20
19
et kraftfuldt medie at gøre det i.
Efterhånden blev fjernsynet dan-
skernes foretrukne kommunikati-
onsmiddel. Kombinationen mellem
lyd og billede gjorde det muligt
at formidle på en meget levende
måde. Tænk på Dronningens nyt-
årstale, som de fleste danskere ser
hver nytårsaften klokken 18.00. Med
fjernsynet er det, som om Dronning
Margrethe er med til nytårsfesten i
vores eget hjem.
j 13.4 Transistoren som elektrisk kontakt?
Lagring af information
Vi har ofte et behov for at gemme
den information, som er blevet over-
ført, fordi vi gerne vil se eller høre
det på et senere tidspunkt. Derfor
skal vi se på nogle af de forskelli-
ge lagringsmedier, som har været
opfundet til at gemme tale, musik,
Edisons fonograf fra 1877. På billedet ses, hvordan lyden bliver optaget på en
film, video eller radioudsendelser cylinder, hvor overfladen var dækket med voks. Lyden overføres til voksen via
med, siden man startede med elek- en nål, som skriver et spor i voksen.
trisk kommunikation i slutningen af
1800-tallet. cylinder med papir, der var dækket fen er historiens første eksempel på
af et tyndt vokslag. Samtalen blev et lagringsmedie, som kunne gemme
Edisons fonograf aftegnet som et svingende spor i lyd, så man kunne høre det på et
En af de første opfindelser, der gjor- voksen ved hjælp af en spids nål. senere tidspunkt. Men Edisons ide
de det muligt at lagre lyd, var Tho- Nålen blev nemlig sat i vibrationer med at bruge vokspapir på en cylin-
mas Edisons fonograf fra 1877. Ideen med de elektriske signaler, der blev der kom ikke til at holde ret længe,
med fonografen var at ”gemme” ly- udsendt fra mikrofonen. Den runde fordi der hurtigt blev opfundet en
den fra en telefonsamtale på en rund cylinder med vokspapiret i fonogra- bedre måde at gøre det samme på.

Thomas Alva Edison 1847-1931. Edison var en meget produktiv opfinder. Her ses en opstilling af maleriet His
I løbet af sin karriere fik han godkendt over 1100 patenter inden for mange Master’s Voice som blev et berømt
forskellige grene af teknologien. Her ses han med fonografen. varemærke i det 20. århundrede.
Grammofonpladen
I 1887 tog Emile Berlin patent på et
nyt slags apparat til lagring af lyd i
nær familie med fonografen. Det var
grammofonpladen og pladeafspille-
ren. Grammofonpladen var i starten Grammofonens tidsalder musiker som Elvis Presley. Deres mu-
lavet af glas eller lak og senere af Grammofonpladen var fra starten sik blev utroligt populær, og den blev
plaststoffet vinyl, der i dag kaldes en kæmpe succes. Det var nemt at udbredt over hele verden ved hjælp
PVC. PVC er en ret stiv og hård slags masseproducere plader med musik af grammofonpladen. Grammofon-
plast. og tale, så det kunne sælges billigt pladen var i 1960’erne og 1970’erne
Lyden lagres på grammofonpla- til mange mennesker. Det fik fx stor den mest udbredte måde at høre mu-
den, ved at man ridser et langt svin- betydning for popgruppen The Beat- sik på. Og næsten alle familier havde
gende spor på grammofonpladen, les i 1960’erne og for en sanger og på det tidspunkt en grammofon.
som svarer til den lyd, der skal op-
tages. Det svarer helt til princippet
i Edisons fonograf. Senere kan man
så afspille grammofonpladen med en
spids nål (pick-up), som kører i sporet
på pladen. Sporets svingning bliver
så omsat til en svingning i nålen. Lydkvaliteten fra
Fra nålen forplanter svingningen sig grammofonplader var
fantastisk god. Selv
til en membran. Membranen sætter
i dag er der folk, der
herefter luften i svingninger, og ved foretrækker gram-
hjælp af tragten bliver det muligt at mofonlyd frem for
høre lydoptagelsen klart og tydeligt. lyd fra cd’er eller MP-
3-afspillere.

Popgruppen Beatles solgte i
1960'erne og 70'erne millioner
af grammafonplader.
Magnetisk lagring af lyd Båndoptageren

Den danske ingeniør Valdemar Poul- Det næste skridt i udviklingen blev
sen var i 1898 den første til at optaget i 1934, da den tyske ingeniør
finde en maskine, der kunne lagre Joseph Begun byggede et apparat,
information magnetisk. Mens Valde- som brugte magnetiske bånd til op-
mar Poulsen var ansat ved Køben- tagelse af lyd. Det magnetiske bånd
havns Telefon Aktieselskab lavede var en lang tynd strimmel af plastik,
han en del forsøg med magneter. hvorpå der sad et tyndt lag magne-
Han opdagede, at hvis han førte en tisk materiale. Det smarte ved mag-
magnet frem og tilbage hen over en netbåndet var, at det var fleksibelt
stålplade, så blev mønstret husket i og nemt at spole op på en rulle. Det
pladen. Det kunne han påvise ved at var også ret nemt og billigt at lave.
drysse jernfilspåner på pladen. Jern-
filspånerne lagde sig nemlig pænt i
mønstret. Senere lavede han møn-
stre med en elektromagnet, og det
førte ham på sporet af muligheden
for at gemme lyd magnetisk. Ved
hjælp af en elektromagnet forbun-
det til en mikrofon var han i stand
til at gemme lydsvingninger i form
af magnetisme i stålpladen.
Valdemar Poulsens apparat til

magnetiske lagring af lyd.

Lyden blev optaget på magnetbån- Kassettebåndoptageren
det på samme måde som i Valdemar Det næste store fremskridt kom i
Poulsens telegrafon. Magnetbåndet 1962, da Philips begyndte at sælge
kører fra den ene spole til den an- kassettebånd og små kassettebånd-
den spole. Mellem spolerne passerer optagere, som fyldte meget mindre
magnetbåndet en elektromagnet, end en pladespiller.

som oversætter lyden til et mag-
netisk mønster på magnetbåndet.
Båndoptageren blev den mest an-
vendte måde til optagelse og afspil-
Spolebåndoptager ca. 1965.
ning af lyd og billeder i de næste
50 år.
Det magnetiske bånd i kassettebånd-

optagere kørte mellem to spoler i en
lukket æske (kassette).
Princippet i et magnetbånd.
Signal input
Forstærker
magnet (tonehovede)
Magnet
Uindspillet bånd Indspillet bånd Tonehovede
Retning N S
Bånd
Bånd

SONY opfandt i 1979 en ny slags Cd’en afløses af MP3
kassetteafspiller. Det blev kendt som Cd’ens betydning som lagringsme-
Walkman.
dium er ved at blive mindre. Siden
opfindelsen af hukommelseskort til
fx MP3-afspillere og mobiltelefoner
omkring år 2000 har cd’en gradvist
mistet sin betydning. I dag bliver
mere og mere musik fx lagret på
store centrale computere, og herfra
henter man så musikken via inter-
nettet, når man vil høre den.
Walkman
Elektronikfirmaer som fx SONY op-
fandt i 1979 en såkaldt walkman, Linse
dvs. en minikassettebåndoptager, Polarisations-

gitter
der ikke var meget større end selve
kassettebåndet, og som kørte på
Med en laser laves der et mønster
batterier. Fra starten var walkman af små fordybninger (huller) på en
et hit, fordi man kunne høre sin egen cd-skive.
musik, mens man løb, gik, cyklede el- Prisme
med spejl
ler kørte bil. Det var på den tid, hvor
Michael Jackson udgav sit meget Polarisations-
populære album ”Thriller”. Linse
gitter
Laser
Compact disc
Fra 1980érne og fremad skete der
en revolution i musikbranchen. I
j 13.5 Kommunikation med telegrafsystem
13.6 Lav en WIKI om et kommunikationssystem
1982 blev en række firmaer enige 13.8 Mål elektromagnetiske felter med datalogger
om at lancere et nyt medium til mu-
13.9 Tip 10
sik: den digitale compact disc, eller
cd’en, som den kaldes i dag. Cd’en
kan rumme 74 minutters musik eller Det vigtige i kapitel 13 er at:
tale af høj kvalitet. I en cd-afspiller ■ kunne forklare, hvad man forstår ved et kommunikationssystem og give
er grammofonens nål erstattet af en eksempler herpå
lille laser, som bruges til at optage og ■ kende til det digitale sprog
aflæse lyd på en cd-skive. Ved hjælp ■ kende til hovedtræk af, hvordan den trådløse kommunikation har udviklet
af laserlyset er det muligt at lagre sig i forrige århundrede
0- og 1-tallene i det binære sprog ■ kende til de vigtigste måder, hvorpå man har lagret lyd gennem forrige
som et mønster af huller i cd’ens århundrede
overflade.
■ kunne forklare de fysiske og tekniske principper i fx fonograf, grammofon-
plade, magnetbånd og cd.

Musik o
g lektie
r på sa
mme tid
!
140
KAPITEL
Den digitale
revolution
14
Computere har helt forandret verden. Dine bedste-
forældre er sikkert computerbrugere i dag, men
det er bestemt ikke noget, de er opvokset med.
Da de var unge, hørte de nok historier om kæmpe-
store regnemaskiner, der var bygget i USA, og som
man kaldte computere. I Danmark stod den første
elektroniske regnemaskine færdig i 1957. Den hed
DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) og var
så stor, at den fyldte en temmelig stor stue. Den kun-
ne lave imponerende hurtige beregninger med meget
store talmængder. Flere eksperter mente oven i købet
dengang, at den kunne dække hele Danmarks behov for
regnekraft i lang tid fremover. Sådan gik det ikke, for
DASK havde ikke engang så meget regnekraft, som en
matematiklommeregner har i dag.
De første computere
Udvikling af computerens hjerne
Den personlige computer
Håndholdte computere
Internettet
h Hvordan fungerer en laptop?

Hvor gammelt er internettet?
141
De første computere
Koden brydes
De første elektroniske computere var Hjernen i Colossus-computeren var
kæmpestore sammenlignet med vo- en slags regnemaskine, der systema-
re dages computere, der ikke fylder tisk kunne teste et utal af bogstav-
mere end en bog. Mange moderne kombinationer meget hurtigere, end
computere er endog endnu mindre. hvis det skulle gøres med blyant og
papir. Computeren gjorde det muligt
Computeren Colossus ret hurtigt at finde den nøgle (dvs.
Et af de første eksempler på en elek- de bogstavkombinationer), som de
tronisk computer var Colossus. Den krypterede meddelelser var kodet
blev bygget af englænderne under med.
2. Verdenskrig med det formål at En meddelelse krypteret
bryde den kode, som den tyske hær med Enigma-koden.
og flåde brugte. Alle meddelelser
mellem ledende officerer og kom-
mandocentraler blev nemlig kodet
eller krypteret, så fjenden ikke kunne
læse med, når de opfangede telegra-
fernes radiosignaler. Tyskernes kode
blev lavet af en kodemaskine med
navnet Enigma. Det var en kombi-
nation af en skrive- og regnema-
skine, der både kunne kode og af-
kode tekst. Kodesproget blev kaldt
Enigma-koden efter navnet på ma-
skinen. At kode en tekst kalder man
at kryptere. Når man afkoder tekst,
kalder man det at dechifrere.
Engelske kodebrydere dechifrerer

en kodet meddelelse. Kodebryderne
fik god hjælp fra computeren Colos-
sus.
Computeren Colossus, som englænder-

ne brugte til at afkode vigtige tyske
telegrafmeddelelser.
142 KAPITEL 14 DEN DIGITALE REVOLUTION

Tyskerne vidste ikke,
at koden var brudt
Englændernes succes med at bryde
Enigma-koden fik også betydning
for de allierede troppers invasion i
Normandiet (Frankrig) i 1944. Man
vidste nemlig ret meget om, hvor-
dan tyskerne flyttede rundt på deres
tropper, kampvogne og fly. Englæn-
derne holdt i øvrigt succesen med at
bryde koden meget hemmelig, indtil
længe efter krigens afslutning.
De allieredes invasion i Normandiet i 1944 kunne have kostet mange flere
ENIAC menneskeliv, hvis ikke englænderne havde brudt Enigma-koden.
Under 2. Verdenskrig udviklede ame-

rikanerne også elektroniske compu- Udviklingen af ENIAC var et stort Computerne bliver mindre
tere. Den dygtige elektronikingeniør skridt fremad, fordi den havde en ENIAC var en stor maskine, som ikke
John Eckert, som var ansat på Penn- stor regnekraft. Den indeholdt om- kunne sælges til almindelige men-
sylvania Universitetet, udviklede fra kring 19.000 såkaldte elektronrør, og nesker. Men i løbet af 1950érne gik
1943 til 1946 en stor computer med den kunne lægge 5000 tal sammen udviklingen mod hurtigere, billigere
navnet ENIAC. Forkortelsen står for på ét sekund. Men der var også nogle og mindre maskiner. Det blev især
Eletronical Numerical Integrator ulemper ved ENIAC, bl.a. størrelsen. nemmere at lave de elektroniske
and Calculator. Den blev lavet på computere mindre, fordi man op-
bestilling af den amerikanske hær, fandt transistoren i 1947.
der bl.a. skulle bruge den til at be-
regne projektilbaner fra skydevåben
og kanoner. j 14.1 Det binære sprog
ENIAC fyldte et meget stort rum godt

op og krævede god ventilation.
DEN DIGITALE REVOLUTION KAPITEL 14 143

Udvikling af computerens
Elektronrøret som forstærker
hjerne
En radio opfanger elektromagnetiske
Lidt forenklet kan man sige, at com- bølger fra radiostationen og omsæt-
putere er regnemaskiner, der kan lave ter dem til elektriske svingninger i
matematiske regneoperationer. Man antennen. Et elektronrør kan for-
kan programmere en computer til at stærke de meget svage elektriske

udføre bestemte regneoperationer svingninger, der opstår i antennen
med de data, som man taster ind. og sende dem videre til en højtaler.
Når regneoperationerne er udført, På den måde genskaber radioen fx
kommer de beregnede resultater ud tale og musik. De svage signaler fra
på en måde, så de er lette at bruge. antennen styrer nemlig elektron-
Det kan fx være i form af tal, grafer, røret, så det skruer op og ned for
diagrammer osv. strømmen i takt med de elektriske
svingninger i antennen.
Elektronrør. ENIAC havde 19.000

elektronrør, som udsendte enorme
mængder af varme.
Computere anvender
det binære talsystem
Når computerens mange små strøm-
Computeren bruges til at lave ma- kredse slukker og tænder, svarer det
Transistoren afløser
tematiske regneoperationer. CPU’en til, at der kodes for de binære tal
er computerens hjerne, hvor alle
elektronrøret
0 og 1. Mulighederne for at tænde
beregningerne foregår. Transistoren kan i princippet det
og slukke mange tusinde gange i
samme som et elektronrør, men den
sekundet gør det muligt at bruge
Udregningerne foregår i compute- er meget mindre, billigere og mere
masser af binære tal og gennem-
rens hjerne, der med et teknisk ud- driftsikker. Den blev opfundet i 1947
føre ret komplicerede beregninger
tryk kaldes CPU (Central Processing af forskere ved Bell-laboratorierne i
meget hurtigt.
Unit). I CPU’en udføres udregninger New York.
ved hjælp af binære tal (se kapitel
13), bogstaver og matematiske funk-
tioner som fx plus, minus, gange og
division.
Elektronrøret
De første computeres hjerne (CPU)
indeholdt en masse elektronrør (ra-
diorør), som også blev brugt i ra-
dioer. Elektronrøret blev opfundet
af den engelske fysiker Ambrose
Fleming i 1904. Røret virker groft
sagt som en slags strømventil, der
kan tænde og slukke strømmen i et
elektrisk kredsløb mange tusinde
Transistoren blev opfundet af de tre forskere John Bardeen, Walter Brattain og
gange i sekundet. William Shockley, der her ses i deres laboratorium i New York.

Det første almindelige produkt, hvor Lommeregnere
transistoren blev brugt meget, var Et eksempel på en ny slags compu-
transistorradioen, som var meget tere var regnemaskiner (matema-
mindre end de gamle radioer med tikregnere) i lommeformat. De blev
elektronrør. Transistorradioen var en hurtigt et vigtigt værktøj for inge-
stor salgssucces i 1960’erne. Den var niører, teknikere og andre, som reg-
ikke ret stor, kunne køre på batterier nede meget med tal. Senere dukkede
og fx tages med til stranden. de op i skoler og gymnasier og blev
på den måde hvermandseje.
En af de første populære matematik-

lommeregnere var Hewlett- Packards
HP-35 fra 1972. Den var forholdsvis
dyr, da den kom frem. I dag kan man
Transistorer i computere En stor og gammeldags radio med for meget små penge købe lomme-
Succesen med transistorer i radio- elektronrør og en lille og fiks transi- regnere, der kan løse meget mere
storradio. komplicerede matematiske opgaver.
er og fjernsyn førte til en lignende
udvikling på computerområdet. Fra
midten af 1950’erne gik det stærkt
med at udvikle en ny generation af
computere med transistorer. De var
langt mindre og meget hurtigere end
Én lille mikrochip kan levere
de første computere med elektron- lige så meget regnekraft
rør. De udviklede også langt mindre som en hel skål fuld af
varme. transistorer sat ind i små
kredsløb.
Mikrochippen
I moderne computere er elektronrør
og transistorer helt afløst af de så-
kaldte mikrochips. Computerfirmaet
IBM fremstillede sine første mikro- En mikrochip består af en masse små
chips i 1959. En enkelt mikrochip kan strømkredse, som kan tændes og sluk-
det samme som masser af transisto- kes. Strømkredsene kan bruges til at
lave regneoperationer med det binære
rer anbragt i små strømkredse. Det
talsystem. De små pinde leder strøm-
betød, at man fx kunne lave både men ned til strømkredsene på selve
radioer og computere meget mindre. mikrochippen.

Den personlige computer
Apple
Den første personlige computer (pc) IBM var ikke den eneste computer-
blev udviklet af IBM i 1979. Den be- producent, der udviklede personlige
stod af selve kassen med compute- computere. Computerfirmaet Apple
ren (CPU-enheden), strømforsynin- sendte i 1984 sin første computer på
gen, diskettedrev, en skærm og et markedet. Den havde navnet Macin-

tastatur. Diskettedrevet blev brugt tosh. Det nye ved Apple Macintosh
til at læse programmer fra en di- var den grafiske brugerflade med
skette ind i computeren. En diskette vinduer og menuer, som kunne sty-
var en skive af plast belagt med et res ved hjælp af en mus.
magnetiserbart materiale. Disketten I løbet af 1980’erne forsatte Apple
kunne med andre ord fungere som og IBM med at producere nye pc’er.
magnetisk lager for information. Men computerne fra IBM blev mest
udbredt, fordi IBM var dygtige til
Bill Gates og Paul Allen, som ejer
Microsoft. at udvikle programmer, som kunne
bruges til almindelige kontoropgaver
i små og større firmaer. Det var fx
programmer til tekstbehandling og
regneark.
Apple Macintosh blev hurtigt populær

blandt brugere, som ikke havde meget
forstand på computere. Det var på
Programmer blev læst ind i comput- grund af den grafiske brugerflade med
erens hukommelse ved hjælp af vinduer og menuer, som nemt kunne
disketter (floppy-discs), som man styres med en mus.
skubbede ind i diskettedrevet.
IBM’s pc blev solgt med styresyste-

met DOS (Disk Operativ System) som
var udviklet af det nystartede firma
Microsoft. Opfinderne af DOS var
Bill Gates og Paul Allen. De er stadig
ejere af Microsoft Corporation, som
er et af verdens største firmaer for
software til computere. IBM’s pc var
en enorm salgssucces. I 1981 blev
der solgt 300.000 pc’er, og allerede
året efter var salget steget til 3,3
millioner. Software er en betegnelse
for styresystemer og programmer
til computere. Hardware er beteg-
nelse for de hårde elektroniske dele
i computere. Kontorlandskab i amerikansk firma. Alle medarbejdere har en IBM-PC ca. 1990.

Apple blev mest solgt til folk, der
arbejdede i den grafiske branche, fx
på avis- og bladredaktioner, samt i
film- og tv-branchen. Årsagen var,
at Apples computere havde fordele
med en bedre grafisk brugerflade.
Computere til hjemmebrug

bliver billigere
For almindelige mennesker var IBM’s
pc og Apple Macintosh meget dy-
re at købe i starten. Men i løbet af
80’erne blev der udviklet flere for-
skellige pc’ere til hjemmebrug. Nogle
af de mest populære var Commo-
Her er et eksempel på grafisk opsætning
dore-64 og ZX Spectrum. De var bil- lavet på en computer.
ligere at producere og havde en ret
god grafik, så de fx kunne bruges Bærbare pc’er
til computerspil som Pac Man og I starten af 1990’erne introducerede
Space Invaders. man de første bærbare PC’er, eller
laptops, som de kaldes i dag. De får
stadig stærkere regnekraft, bedre
grafik, mere hukommelse og større
lagerplads. Samtidig bliver de også
mindre og lettere.
Nogle af de første computerspil var

Pac Man og Space Invaders.
Tre generationer af laptops, én fra starten

af 1990érne, 2000 og 2010. Udviklingen
har gjort dem mindre og mere kompakte.

Hvad er der i en laptop? j 14.2 Regulering af
strømmen gen-
nem en transistor
Håndholdte computere
 Det næste skridt i den digitale re-

volution blev de små håndholdte
computere, der også kan bruges
 som mobiltelefoner. De kaldes for
PDA’er (Personal Digital Assistent)
 eller smartphones. Apples iPhone er
et eksempel herpå.
Hemmeligheden bag PDA’ens suc-
ces er, at dens enkeltdele (kompo-
Processor   nenter) er meget små. Det gælder fx
Processoren er laptoppens CPU. Det er altså dens hjerne, der kan mikrochippen, som styrer det hele,
regne hurtigt. Dens hastighed måles i gigahertz. Hvis hastighed er højtaleren, mikrofonen og kamera-
2,4 gigahertz, svarer det til, at der kan sendes 2,4 milliarder elektriske et. Selv batterierne bliver med tiden
impulser igennem CPU’en pr. sekund. også både bedre og mindre.
Apple var en af de første produ-
Hukommelse (RAM) 
center af PDA’er, og deres iPhone
RAM er laptoppens aktive hukommelse, hvor informationer lagres mid-
har været en kæmpe salgssucces. I
lertidigt, inden de sendes videre til skærmen, CPU’en eller harddisken.
2010 blev der solgt cirka 44 millio-
Hukommelsen kaldes også for RAM, hvilket er en engelsk forkortelse
ner iPhones verden over. Flere andre
for Random Access Memory. Hukommelsens størrelse måles i byte. En
producenter forsøger at tage kon-
almindelig laptop i dag har en hukommelse på 2-8 gigabyte (skrives
kurrencen op med Apple.
som 1 Gb), hvilket svarer til 2-8 milliarder bytes.
Grafikkort 
Grafikkortet sørger for, at man kan se noget på skærmen. Det er vig-
tigt med et godt grafikkort, så billedet på skærmen ikke hakker, hvis
man fx spiller computerspil.
Harddisken 
Harddisken fungerer lidt som en pladespiller. Den består af hurtigt
roterende skiver belagt med magnetiserbart materiale. Til skiverne
hører læsearme, der kan føre information i magnetisk form til eller fra
de enkelte skiver. På en harddisk lagres fx dokumenter, som man har
skrevet i et tekstbehandlingsprogram. Størrelsen på en moderne hard-
disk måles i gigabytes (Gb).
Trådløst indbygget modem

Det er en slags antenne, som kan kommunikere trådløst med en så-
kaldt router, som er koblet på internettet. Mange familier har et tråd-
løst netværk i deres hjem.
Tre forskellige slags
Porte smartphones, Nokia
Lumia 800,
Portene er de forskellige stik på computeren, som bruges til at koble
iPhone 4,
fx en mus, tastatur, ekstern harddisk eller skærm til laptoppen. HTC One X.

  CPU , højttaler , kamera , batteri ,
 skærm  og bagbeklædning .
Alle computere på internettet

 har en adresse
For at holde styr på den enkelte pri-
 vate computer, der er koblet på in-
ternettet, tildeles den en præcis og
 pind éntydig adresse, som kaldes en IP-
Internettet adresse. På den måde kan internet-
Kobberkabler, lysleder-
tet holde styr på, at informationen
Internettet er et verdensomspæn- kabler og båndbredde
kanaliseres det rigtige sted hen og
dende elektronisk netværk, der gør Internettet overfører data via tele-
ikke havner hos uvedkommende. IP
det muligt for milliarder af compu- fonkabler lavet af kobber eller via
står for internet protocol.
tere at tale med hinanden. Det be- lyslederkabler lavet af glastråde.
nyttes fx når man e-mailer, er på Med lyslederkabler kan man sende
Facebook, læser aviser på nettet eller langt mere information pr. tidsen-
henter bøger, film og musik ned til hed end med kobberkabler.
sin egen computer. Oprindeligt blev Man taler om, at lyslederkabler
internettet skabt, for at forskere let har langt større båndbredde
kunne kommunikere med hinanden end kobberkabler. Båndbredde
over hele verden. Siden koblede pri- måles i Mbit/s. Det betyder,
vate firmaer, skoler, og offentlige hvor mange millioner data-
institutioner sig på. enheder kablet kan overføre
pr. sekund. Bit betyder data-
2 milliarder brugere enhed i form af et binært tal
I dag kan det være svært at fore- (0 eller 1). Mega betyder millioner.
stille sig, at det først var i starten af
1990érne, at alle kunne begynde at
bruge internettet privat. I 1993 var
der cirka 10 millioner brugere af in-
j 14.3 Regulering af en transistor med lys-sensor
14.4 Lav en fugtighedsmåler
ternettet. I dag er antallet af brugere 14.5 Hvad sker der i den digitale revolution?
tæt på to milliarder. Alt tyder på, at 14.6 Tip 10
antallet af brugere i fremtiden vil
stige støt.
WWW ■ kende hovedtræk af computernes historie siden 2. Verdenskrig
Internettet kaldes også for World ■ kende til de vigtigste dele i en laptop og kunne forklare, hvilken
Wide Web, der betyder det ver- funktion de har
densomspændende spind. Man kan ■ kende til de vigtigste begreber i computersproget
nemlig sammenligne det med et ed- ■ vide, hvad man i computerverdenen forstår ved hardware og software
derkoppespind, der har tråde ud i ■ kende lidt til internettets opbygning og kunne forklare, hvordan
alle retninger. Det er grunden til, at information transporteres og finder vej
næsten alle hjemmesiders adresse ■ vide, hvad man forstår ved båndbredde
starter med www, fx www.alinea.dk.
■ vide, hvad det er vigtigt at undersøge og spørge om, når man skal
anskaffe sig en computer eller en smartphone eller skal bestille en
opkobling til internettet.

12 VIGTIGE
regler i laboratoriet
1 Læs forsøgsbeskrivelsen
grundigt, inden du går i
gang med forsøget.
3
Du må aldrig løbe i laboratoriet.
Se dig grundigt for, når du går
rundt, så du ikke forstyrrer
andres forsøg.
2Spørg din lærer, hvis du er i tvivl
om noget ved et forsøg, ved uheld
eller hvis der er noget, du ikke kan
finde.
4
Når du arbejder med et forsøg sammen
med en kammerat, skal mindst én af jer
blive ved forsøget, mens det foregår. Hold
nøje øje med, hvad der sker i forsøget.
150
5Brug sikkerhedsbriller, hvis
det er anført i forsøgsvej-
ledningen, eller hvis der er
6Brug forklæde, hvis det
er anført i forsøgsvejled-
ningen, eller hvis der er
Når du skal lave forsøg i fysik/kemi, er der nogle sikkerhedsregler, du skal
kende, før du går i gang. Fysik/kemi er ikke et farligt fag, men der kan
opstå farlige situationer, hvis disse regler ikke overholdes. Derfor skal
disse regler læses grundigt, før du går i gang med at eksperimentere.
FARESYMBOLER:
Brandbart Brandnærende Ætsende Mindre farlige stoffer
7
Hvis du spilder en væske eller
8
andet på bordet, skal du straks tørre
det op med køkkenrulle, som der-
efter smides i affaldsspanden.
Smag aldrig på stoffer i lokalet.
Vær forsigtig, når du lugter til
noget. Nogle stoffer har en
9
meget skrap lugt!
Hvis du spilder et kemikalie på
din hud, skal du straks skylle med Når du skal samle glasrør og
rigeligt koldt vand. Hvis du får gummipropper, skal dette ske
kemikalie i øjnene, skal du bruge under rindende vand. Hold
10
øjenskylleflasken. glasrøret mellem fingrene,
Kontakt læreren! så det ikke går ind i hånden,
hvis det ved et uheld knækker.
11
Glasrør og gummipropper skil-
les ad på samme måde. Hvis
noget sidder fast, skal du give
Hvis du ved et uheld taber et glas, så det det til din lærer.
går i stykker, skal glasskårene fejes op og
kommes i en speciel glas-affaldsbeholder
– aldrig i skraldespanden!
12
Du må aldrig have åben
ild og brandbare væsker
(fx sprit, benzin) på bordet
på samme tid. Der vil være
risiko for voldsom brand.
151
Grundstoffernes Periode
Grundstoffernes Per
Hovedgrupper
Hovedgrupper
1 21 2
1,0 1 1
1,0
H H 1 1
Hydrogen Hydrogen 3
(Brint) (Brint)
1 1 Ikke-metaller
Ikke-metaller
2 9,0 22 9,0
6,9
1
6,9
21
Metaller
2
Metaller
2
Eksempel Eksempel
2 Li 2
Be
Li Be 2 138,9Antal
Ikke-metaller
Lithium Beryllium
Lithium Beryllium
Atom-masse 138,9
Atom-masse
8
2 Antal
elektroner8 i elektro
2
2
Metaller 3 43 4
Eksempel
Atom-symbol
La
Atom-symbol 18
Luftart 18 La
de forskel-
18
lige skaller
18
10,8
de fors
lige ska
23,0 2 24,3
8
23,0 22 24,3
88 Atom-masse
2
8 138,9 2 Antal
Grundstofnavn Lanthan
Grundstofnavn 9 Lanthan
2
9
2
B
Bor
3 Na 1
Mg
Na 21
Mg 2 8 elektroner i Atom-nummer 57
Atom-nummer
Væske 57
Natrium
3
Magnesium
Natrium
Atom-symbol
LaUndergrupper
Undergrupper
Magnesium
18
18
de forskel-
lige skaller 5
2 Grundstofnavn Lanthan 9 Faststof 27,0
8 11 12
11 12 2
2 39,1 2 40,1
8
39,1
Atom-nummer
22 45,0
88
40,1
88
57
22 47,9
45,0 22 50,9
68
47,9 22 52,0
86
50,9 22 54,9
88
52,0 22 55,8
Kunstigt
88
54,9
fremstilet
88 Al
22 58,9
22 58
88
55,8
5
Perioder
Perioder
Alumini
K
Undergrupper
4
8
41
Ca
K 88
21 Sc
Ca 98
22 Ti
Sc 109
22 VTi 1110
22 Cr
V 1311
12 Mn
Cr 21 Fe
13
13
Mn 142132 Co
Fe 152142 N
C
Kalium Calcium
Kalium Scandium
Calcium Titan
Scandium Vanadium
Titan Chrom
Vanadium Mangan
Chrom Jern
Mangan Cobalt
Jern 13 NC
2 45,0 2 47,9 2 50,9 2 52,0 2 54,9 2 55,8 2 58,9 2 58,7 2 63,5 2 65,4 2 69,7
8 8 19 6 20
19 8 21
20 8 22
21 8 23
22 8 24
23 8 25
24 8 26
25 8 27
26 8 28
2
8
2 Sc 9
2 Ti 85,5 10 2 87,6
2 8
85,5V 11
2 Cr22 12,0
88
87,6
13
1 Mn
2
88
2 91,2
12,0
13
2 Fe
22
88 Co
92,9
91,2
14
Ni
2 Cu2
88
2
Zn
95,9
92,9 Ga
15
2
22
88
97
95,9
16
2
2
88
2 101,1
97
18
1
2
88
2 102,9
101,1
18
2
2
88
2 10
1
Scandium Titan Vanadium Chrom Mangan Jern Cobalt Nikkel Kobber Zink Gallium
5 Rb 18
58
Sr
Rb 18
18
88 YSr Zr
18
Y
18
98
18
18
109 Nb
Zr Mo
Nb Tc
Mo Ru
18
Tc
18
12
10
Rh
Ru PR 18
18
1312
1818
13
13
18
18
15
13
18
18
16
15
21 22 Rubidium 231 Strontium
Rubidium 242 Yttrium 25 Zirkonium 262 Niobium 27 Molybdæn 281 Technetium 29 Ruthenium 30 Rhodium 31 Pa
1 Strontium 22 Yttrium 2 Zirkonium 12 Niobium 1 Molybdæn 21 Technetium 12 Ruthenium 11 R
2 12,0 2 91,2 2 92,9 2 95,9 2 97 2 101,1 2 102,9 2 106,4 2 107,9 2 112,4 2 114,8
8 8 37 8 38
37 8 39
38 8 40
39 8 41
40 8 42
41 8 43
42 8 44
43 8 45
44 8 46
4
18
8 Y 18
9 Zr 132,9 18 2 137,3
10 8 Nb
132,9
18
12 Mo
88 Tc
22 137,3 18
13
2 178,5 18
8 13 Ru
8 Rh
2 180,9
Pd
178,5
18
15Ag Cd
2
88
2
In
183,9
180,9
18
16
22
88
186,2
183,9
18
18
2
88
2 190,2
186,2
18
18
2
88
2 192,2
190,2
18
18
2
88
2 19
1
2 Yttrium Zirkonium 2 Niobium Molybdæn Technetium Ruthenium Rhodium Palladium Sølv Cadmium Indium
2
Cs 18
Ba
Cs1
Ba
18
18
Hf 1 18 2 18
Ta
Hf W
Ta Re
W1
Os
Re 18
IrOs
18
PI 1 18
18 1818 1 18
18 2 18
18
2
39
6
40 Cæsium
178,5 2
618
418 Barium
1
180,9
Cæsium
2
18
18
428 Barium
8
21
183,9
2
18
8
2
186,2

2
32
43 Hafnium 4410 Tantal
2
190,2
Hafnium 4511
2
32
32
22
192,2 2
32
32
Wolfram 4612 Rhenium
10 Tantal 11 Wolfram
22
195,1 2
3232
4713 Osmium
12 Rhenium
22
197,0 2
32
32
4814 Iridium
13 Osmium
22
200,6 2
32
32
4915 PlIr
14
22
204,4
8 55 8 56
55 8 56 8 72 8 73
72 8 74
73 8 75
74 8 76
75 8 77
76 8 78
7
18
Hf 223 18 2 226
223 Ta 18
W Re
22 226 18
Os Ir Pt
2 261 18
Au Hg
2 262
Tl
261
18 22 263
262
18 22 264
263
18 22 265
264
18 22 266
265
18 22 26
2
18
8
2
 Hafnium
7 Fr
32 8
10 Tantal
2 7
18
32
32
Ra
Fr
11
2
88
Wolfram
18
18
32
32
32
 Rf Db
Ra 12
2 Rf
8
Rhenium
18
32
Sg
Db
32 8
Bh
Sg
13 18
2
Osmium
Hs
Bh 32Mt
Hs DM
32 88
14 18
2
Iridium
18
32
32
32 88
Platin
15 18
2
18
32
32
32 88
Guld
17 18
1 32
18
32
32 88
Kviksølv
18 18
1
18
32
32
32 88
Thallium
18 18
2
18
32
32
72 Francium 7318 Radium
Francium 7418 Radium 75 Rutherfor- 7632 Dubnium Rutherfor- 7732 Seaborgium78 Bohrium 79 Hassium 8032 Meitnerium 8132 Da
18 18 32 Dubnium 32 32 Seaborgium 32 32 Bohrium 32 Hassium 32 M
dium dium 2 tiu
2 261 2 2628 2 26388 2 2648 2 10
265 26611
10 2 12
26711 2 13
12 2 14
13 2 15
14
8 87 8 1 88
87 8 21 88 8 2 104 8 105
2 104 8 106
22 105 8 107
22 106 8 108
22 107 8 109
22 108 8 22 111
18
32
18
 Rf 18
32
Rutherfor- 32 Dubnium
dium
Db 18
32
32
Sg 18
Bh
32 138,9
Seaborgium 32 Bohrium
18
Hs
32 2 138,9
32 8Hassium
18
Mt
140,1 32 2 2 140,9
32 8Meitnerium
8
140,1
Ds
18
32 22 144,2
140,9
32 Darmstad-
88
tium
Rg
18
32 22 145
32 Roent-
88
genium
144,2
Cn
18
32 22 150,4
145
32 Copernicium
88
18
32Uut 22 15
32 Ununtri
88
1
8
2 104
10
2 105
11
2 106
12
2 107La 1318
2 18108 Ce
La 14 18 18
2 18109
20Pr
Ce 15 18
2 110Nd
Pr
18
21
20
16 18
Pm
Nd
18
2 11122
21
17 18
2 112 Sm
Pm
18
23
22
18 18
2 113
18
24
23
ES
Lanthaniderne Lanthan
Lanthaniderne Cerium
9 Lanthan Praseodym 8 Neodym Promethium 8 Samarium Eu
9 8 Cerium 8 Praseodym 98 Neodym 9 Promethium 88 S
138,9 2 140,1 2 140,9 2 144,2 2 2145 2 2150,42 2 15222 2 157,3
22 2 15922 2 162,5
22
8 8 8 57 8 57 58 8 59
58 8 60
59 8 61
60 8 62
61 8 63
6
La 18
18 Ce 18
20 Pr 18
21 227Nd 18
22 2 Pm227232
18
Sm
23 2 2 231
232
Eu
18
24 22 238
231
Gd
18
25 22 237
238
Td
18
25 22 244
237
18
27Dy 22 24
2
iderne Lanthan 9 Cerium 8 Praseodym 8 Neodym 9 8Promethium 8 8Samarium 8 8 Europianium
88 8 Gadolinium
88 9 Terbium
88 8 Dyspros
88
57
2
58
2
59
2
60Ac 2 18
3261 Th
Ac 2 18 18
62
32 32
Pa
Th 2
UPa
18
18
6332
32
2
Np
U
18
6432
18
32
2 18
Pu
Np
18
6532
32
2 18
18
6632
32
AP
Actiniderne Actinium Thorium Protacti- Uran Neptunium 22 Plutonium Am
Actiniderne 18 Actinium 18 18 Thorium 18 Protacti-
20 20 Uran
21 21 Neptunium 24 22 P
nium nium 2
227 2 232 2 231 2 238 2 9237 2 924410 2 2439
10 9
2479 2 9
2479 2 8
2519
8 8 8 89 8 2 89 90 8 2 2 91 90 8 22 9291 8 22 93
92 8 22 94
93 8 22 95
9
Ac 18
32 Th 18
32 Pa 18
32 U 18
32 Np 18
32 Pu Am
18
32 Cm
18
32 Bk
18
32
18
32Cf
rne
152 Actinium 18 Thorium 18 Protacti-
nium
20 Uran 21 Neptunium 22 Plutonium 24 Americium 25 Curium PERIODESYSTEM
GRUNDSTOFFERNES 25 Berkelium 27 Californ
9 10 9 9 9 8 8 9 8
89 2 90 2 91 2 92 2 93 2 94 2 95 2 96 2 97 2 98
esystem
odesystem
riodesystem
Hovedgrupper
Hovedgrupper
Hovedgrupper
3 3 43 4 54 5 65 6 76 7 87 8 8
4,0 2 4,0
4,0 2 2
Hovedgrupper
He HeHe
3 4 5 6 7 8 Helium Helium
Helium
4,0 2
2 2 2
10,8 2 12,0
10,8
3
10,8
3 43He
2 12,0
22 14,0
12,0 2 14,0
22 16,0
4 54
14,0 2 16,0
5 65
22 19,0
16,0 2 19,0
6
22 20,2
76
19,0 2 20,2
7 87
22 20,2 2
8
2
8
Luftart Luftart
Luftart Helium
B B CB CN C N ON O FO F Ne
F NeNe
Bor Bor Kulstof
Bor 2Kulstof
Nitrogen
Kulstof Nitrogen
Oxygen
Nitrogen Oxygen Fluor
Oxygen FluorNeon
Fluor Neon Neon
oner i Væske Væske Væske 2
skel- 2 12,0 2 14,0 16,0 2 19,0 (Carbon) 2 20,2
(Carbon)
(Kvælstof)
(Carbon)2 (Kvælstof)
(Ilt)
(Kvælstof) (Ilt) (Ilt)
5 5 65 7 6 76 8 7 87 8 98 9 10 9 10 10
aller 3 4 5 6
C
Faststof Faststof
FaststofN 27,0
O F 2
27,0 28,1
8
27,0 Ne
2 28,1
8 88
22 31,0
28,1 2 31,0
22 32,1
8 88
31,0 2 32,1
22 35,5
8 88
32,1 2 35,5
22 39,9
8 88
35,5 2 39,9
22 39,9
8 88
2
8
2
8
Kulstof Nitrogen Oxygen Fluor Neon
KunstigtKunstigt
(Carbon) fremstilet
(Kvælstof)
Kunstigtfremstilet
(Ilt)
fremstilet Al AlSi
Al
3
Si PSi
3 43
P SP
4 54 5 65
S Cl
S 6
Cl Ar
76
Cl Ar Ar
7 87 8 8
6 7 8 Aluminium 9Aluminium
Aluminium10
Silicium Silicium
Phosphor
Silicium Phosphor
Svovl
Phosphor SvovlKlor
Svovl Klor Argon
Klor ArgonArgon
2 28,1 2 31,0 2 32,1 2 35,5 2 39,9 (Fosfor) 2 (Fosfor)
(Sulfur)
(Fosfor) (Sulfur)
(Chlor)
(Sulfur) (Chlor)(Chlor)
8 8 8 13 8 13 14
13 8 14 15 14 8 15 16 15 16 17 16 17 18 17 18 18
Si
8,7
58,9
32 58,7
8 88
22 63,5
58,7 P
42 63,5
8 88 S
22 65,4
Cl
63,5
52
8Ar 22 69,7
65,4
88
65,4
62
8
22
69,7 72,6
88
69,7
72 22
72,6 74,9
8 88
72,6
82 2 2
74,9 79,0
8 88
74,9 2 22
79,0 79,9
8 88
79,0 2
8 88
22
79,9 83,8
79,9 2 83,8
8 88
22 83,8
8
2
8
2
ium 15 Silicium 16 Phosphor Svovl Klor Argon
Ni
Co NiCu
Ni2 22
16
15
CuZn
Cu ZnGa
18
16
Zn GaGe
2 (Fosfor)
12 Ga GeAs
18
1 Ge 18
18
(Sulfur)
21
18
2
18
18
(Chlor)
32
18 18
3 43
18 18 18
4 54 AsSe
18
As 18 18
5 65
18
SeBr
Se
18 18
6
18
76 BrKr
Br Kr Kr
18 18
7 87
18 18
8
18
8
Nikkel
Cobalt 14
Nikkel
Kobber
Nikkel 15
Kobber
Zink
Kobber 16
Zink Gallium
Zink 17
GalliumGallium 18
Germanium Germanium
Arsen
Germanium ArsenSelen
Arsen SelenBrom
Selen BromKrypton
Brom Krypton
Krypton
2 72,6 2 74,9 2 79,0 2 79,9 2 83,8 2
8
27 8 28 29 28 8 29 30 29 8 30 31 30 8 31 32 31 8 32 33 32 8 33 34 33 34 35 34 35 36 35 36 36
Ge
06,4
102,9 As
18 2
38 88 Se22
Br
106,4107,9
106,4Kr18 2
48 88
2 2
107,9112,4
107,9
18 2
58 88
22
112,4114,8
112,4
18 2
68 88
22
114,8118,7
114,8
18 2
78 88
22
118,7121,8
118,7
18 2
88 88
22 121,8 2
121,8127,6
8
22
127,6126,9
88
127,6 2
8 88
22
126,9131,3
126,9 2 22 131,3
131,3
8 88
2
8
2
8
m 18 Germanium 18 Arsen 18 Selen 18 Brom 18 Krypton
hPd
Rh PdAg
Pd AgCd
Ag CdIn
16 18
18
Cd In Sn
18
16 In SnSb
Sn SbTe
Sb TeITe
18 18
18
18
18 18 18
18
18
18 18 18
18
18
18 18 18
18
18
18
18 18
18 18
18
18
18
18
18
18
18
18
18 18
18 18I Xe
18
18I 18 18
18 18
18
18
XeXe 18
18
18
18
alladium1 32
um
Rhodium Palladium
Sølv 33
Sølv Cadmium1 34
1 Palladium 1 Sølv
CadmiumCadmium2 35
21 Indium IndiumIndium 3 36
32 Tin Tin
43 Antimon
Tin 4 Antimon
54 Tellur
Antimon5 Tellur
65 Iod
Tellur 6 Iod76 Xenon
Iod 7 Xenon
87 Xenon 8 8
2 118,7 2 121,8 2 127,6 2 126,9 2 131,3 2
6
45 8 46 47 46 8 47 48 47 8 48 49 48 8 49 50 49 8 50 51 50 8 51 52 51 52 53 52 53 54 53 54 54
95,1
192,2 Sn
182 195,1
188 88
2
Sb
2
Te
197,0
195,1 I
188 88 Xe
182 197,02 2 200,6
197,0
182 200,6
188 88
22 204,4
200,6
182 204,4
188 88
22 207,2
204,4
182 207,2
188 88
22 209,0
207,2
182 209,0
188 88
22 209,0 2
209
8
22 210
209
88
209
8
2 22 222
210
88
210 2 22 222
222
8 88 8
2
8
2
318 Tin 418 Antimon 518 Tellur 618 Iod 718 Xenon
Pt
Ir PtAu
32 32Pt AuHg
1818
32 Au HgTl
Hg Tl Pb
Tl PbBi
32 32
18
Pb Bi Po
18
32 Bi 32 32
18
18
32 32 32
18
18
32 32 32
18
18
32
818 18
32 32
18
32
18
32 PoAt
Po AtRn
18
18
32
32 At 18
32
18
18
32
32
18 18
32 32
18
32
RnRn 18
32
18
32
ridium 15 50
mlatin Platin
17 Guld
15 Platin 17 18
51
Guld Kviksølv
17 Guld 18 18
52 Thallium 53
Kviksølv
18 Kviksølv18 18
Thallium
Bly
18 Thallium18 18
54
Bly Bismuth
18 Bly 18 Bismuth
Polonium
18 Bismuth18
18 Polonium
Astat 18
18 Polonium
18 AstatRadon RadonRadon
18 Astat 18 18
18 18 18 18
22 207,212 21 209,011 21 209 21 22 210 32 23 222 43 24 54 5 65 6 76 7 87 8 8
8
77 8 78 79 78 8 79 80 79 8 80 81 80 8 81 82 81 8 82 83 82 8 83 84 83 84 85 84 85 86 85 86 86
Pb
67
266 Bi
328 88Po
182 267
At Rn
22 267 182 22
328 88
182 22
328 88
182 22
328 88
182 22
328 88
182 22
328 88
2
8 8
2
m 18 Bly18 18 Bismuth 18 Polonium 18 Astat 18 Radon
Ds
Mt DsRg
Ds RgCn
18
Rg CnUut
332 32 Cn Uut
18
32
Uuq
Uut Uuq
Uup
Uuq Uup
18
432 Uup
18
18
32
32
18
532
18
18
32
32
18
632
18
18
32
32
18
7
32
18
18
32
32
18 18 18
832 32
18
32
18
32
18
32
erium
armstad-
Meitnerium32 8232 Roent- 32 83
Darmstad-
32 Darmstad-
Roent-Copernicium84
32 Roent- 32 32
32 Copernicium
Ununtrium
32 Copernicium 32 85
Ununtrium
Ununqua-
32 Ununtrium
32 32 86Ununqua-
Ununpen-
32 Ununqua-
32 32 Ununpen-
32 Ununpen-
32 32 32
um tium genium
tium 216 genium genium 217 18 dium diumtium
dium 18 tium tium 18
215 16 15 1716 17 18 18
18 18 18
18 18
18 18
10
109 82 110 22 111
110 82 11122 112 111 82 112 22 113
112 2 11332 114
113 3 11443 115
114 4 115
54 115 5 5
t
52
150,4
18
Uuq
322 152 22 157,3
152
18
Uup
322 157,322 159
18
32
157,3 2 159 22 162,5
159 2 162,5
22 165
162,5 2 165 22 167,5
165 2 167,5
22 168,9
167,5 2 22 173
168,9 168,9 2 17322 175
173 2 175
22 175 2 2
ium 32 8 Ununqua-
88 328 Ununpen-
88 328 88 8 88 8 88 8 88 8 88 8 88 8 88 8 8
dium tium
m
Eu
Sm EuGd
Eu GdTd
18
Gd TdDy
18 18
Td
324 114
25
18
24
18 18 18
425 115
18
25
25
1818 18
525 27
18
25
DyHo
Dy HoEr
18 18
27 28 Ho ErTm
18
27 Er TmYb
Tm YbLu
Yb LuLu
18 18
28 29
18
28
18 18
29 30
18
29
18
30
18
18
31
30
18 18
31 32
18
31
18 18
32 32
18
32
18
32
18
32
uropianium
ium
Samarium 8 Europianium
88 Gadolinium
Europianium8 Gadolinium
98 Terbium
Gadolinium9 Terbium
89 Dysprosium
Terbium 8 Dysprosium
88 Holmium
Dysprosium8 Holmium
88 Erbium
Holmium8 Erbium
88 Thulium
Erbium 8 Thulium
88 Ytterbium
Thulium 8 Ytterbium
88 Lutetium
Ytterbium8 Lutetium
98 Lutetium9 9
22 16522 22 167,522 22 168,9
22 22 17322 22 17522 22 22 2 22 2 22 2 22 2 2
3
62 8 63 64 63 8 64 65 64 8 65 66 65 8 66 67 66 8 67 68 67 8 68 69 68 69 70 69 70 71 70 71 71
43
244
18
Ho
282 243 22 247
243
18
Er
292 247 22 247
247
Tm
18
302 247 22 251
247
18
Yb
312 251 22 252
251
18
Lu
322 252 22 257
252
18
322 257 22 258
257 2 22 259
258 258 2 259
22 260
259 2 260
22 260 2 2
sium 88 Holmium 88 88 Erbium
88 88 Thulium
88 88 Ytterbium
88 88 Lutetium
88 98 88 8 88 8 88 8 88 8 8
Am
Pu Am
Cm
Am CmBk
Cm BkCf
Bk CfEs
218 18
32 6732 Cf
18
32
218 18
32 6832
18
32
218 18 18
32 6932
32
218 18 18
32 7032
32
EsFm
Es FmMd
218 18
32 7132 Fm MdNo
18
32 Md NoLr
No Lr Lr
218 18
32 32
18
32
18
32
18
18
32
32
18 18
32 32
18
32
18 18
32 32
18
32
18
32
18
32
nium
mericium
Plutonium 24 Americium
Curium 25 Curium Berkelium Berkelium Californium27 Californium
Einsteinium
28 Einsteinium
Fermium29 Fermium Mendele- Mendele-
Nobelium31 Nobelium
Lawrencium
32 Lawrencium
2524 Americium 25 Curium 25 27
25 25 Berkelium 27 Californium
28 28 Einsteinium
29 29 Fermium30
30 30 Mendele-
31 31 Nobelium
32 32 Lawrencium
32 32 32
vium vium vium
28 252 88 28 257 98 29 258 89 28 259 88 28 260 88 28 88 8 88 8 88 8 98 9 9
5
94 82 2295 96
95 82 22 96 97
96 82 2297 98
97 82 2298 99
98 82 2299 100
99 82 22 101
100 100 2 101
22 102
101 2 102
22 103
102 2 103
22 103 2 2
18
32 Es 18
32Fm Md
18
32
18
32No 18
32Lr 18
32
nium 28 Einsteinium 29 Fermium 30 Mendele-
GRUNDSTOFFERNES PERIODESYSTEM
vium
31 Nobelium 32 Lawrencium 32 153
8 8 8 8 8 9
2 99 2 100 2 101 2 102 2 103 2
Stikord
A Alkaner 113 F Farveaddition 34 M Magenta 35
Alkener 114 Farveblindhed 36 Makronæringsstoffer 72
Alkyner 114 Farve tv 34 Metaller 44
Allergi 13 Feromoner 13 Mikrobølger 125
Amplitude 16 Fjernsyn 134 Mikrochip 145
Apple 146 Fotosyntese 72, 93 Mikronæringsstoffer 72
Aroma 10 Frekvens 16, 18, 27, 122 Mobiltelefoni 128
Atommodel 42 Fødekæder 95 Molekylemodeller 10
STIKORD
Audiogram 22
G Gas 110 N Neutralisation 59
B Baser 53-59 Gates, Bill 146 Neutron 42
Binære sprog 132 Geologiske udvikling 96 Nitrogenkredsløb 74
Bohr 42 Grammofon 136 Nyttevirkning 86
Briller 33 Grundstoffernes Periodesystem 43, Næringsstoffer 72
Brændvidde 33 152-153 Næsehule 8
Bølge 16, 122 Gylle 75
Båndoptageren 137 O Olie 110-112
H Hvidt lys 30 Osmose 62
C CD - Compact Disc 139 Håndholdte computere – PDA 148
Colossus 142 P Parabener 69
Computerens hjerne 144 I Iltsvind 78 Parfume 12
Covalente bindinger 48 Internet 149 pH-skalaen 53, 56
CPU 144 Ion-binding 46 Pinanethiol 10
Cyan 35 Infrarød stråling 30 Pinanol 10
Potentiel energi 84, 86
D Decibel 18 J Jordens energibalance 102 Poulsen 137
Delay 20 Pristley 92
Diffusion 11 K Kemisk energi 84 Proton 42
Digital revolution 141 Kerneenergi 84
Dioptri 33 Kinetisk energi 84 R Radar 123
Dopplereffekt 21 Kommunikationsnet 129 Radiobølger 133
Drivhuseffekt 103 Kommunikationssystem 131 Resonans 19
Konservering 62 Respiration 93
Drivhusgasser 104
Kul 108 Røntgen 127
Kulbrinter 113
E Edison 135
Kulstof kredsløb 100 S Salte 47
Elektrisk energi 84
Elektromagnetisk stråling 30, 121 Saltsyre 52
L Lagring af information 135, 137 Samle linse 33
Elektromagnetiske bølger 122
Laptop 148 Sanseceller 9
Elektron 42
Livets udvikling 96 Smagssans 8
Elektron-konfiguration 43
Lugtesans 8 Spektrum 30
Elektronrør 144
Lydens fart 19 Sprede line 33
Emulgatorer 67
Lydbilleder 27 Stave 31
Energibalance 102
Lydstyrke 18 Strålingsenergi 84
Energiformer 84
Lysbølger 30 Støj 23
Energiomsætning 84
Længdebølger 17 Svingning 16
ENIAC 143
Syrer 52-59
Syreregn 58
Sæbe 66
154 STIKORD
T Tappe 31
Tartrazin 65
Tilsætningsstoffer 64
Tinnitus 24
Tonegenerator 19
Toneskala 26
Transistor 144
Trådløs kommunikation 132
Tværbølger 17
Tørv 108
U Ultraviolet stråling 30
V Valenselektroner 43
Varmeenergi 84
Æ Ædelgas 44
Ø Øjet 31
Øret 21
STIKORD 155
Billedfortegnelse/fotos
BioCover: 77ø Polfoto: forside+82 Tim De Waele/TDWsport.com/Corbis, 6 Thorsten
Henn/Nordicphotos, 14 Gonzales Photo Christian Hjorth, 20 Gonza-
Blickwinkel/S. Meyers: 21nv
BILLEDFORTEGNELSE/FOTOS
les Photo Mathias Bojesen, 23nh Jim Craigmyle/Corbis, 25 Michael

Bojesen, Johannes: 97ø Mottlau, 28 Mark Karrass/Corbis, 33 Astock/A Stock/Corbis, 34ø Fran-
Burton, Tim/www.neem.dk: 101n cis de Richemond/The Image Works/Topfoto, 34m Rasmus Baaner, 44ø
Alan Schein Photography/Corbis, 45 Jürgen Richter/Look, 58n Jost/
Christensen, Peter Bondo: 79n
Ullstein, 70 Mick Anderson, 74ø Per Folkver, 78øv Peter H. Petersen,
Colourbox: 145n 79øv Rune Johansen, 86n Bernard Papon/AP, 92n The Granger Collec-
©Dalton, Stephen/naturepl.com: 22nh tion, 97n Walter Myers/Stocktrek Images/Corbis, 98 Jens Dresling, 105
George Steinmetz/Corbis, 109ø Nati Harnik/AP, 109mv Zhu Xiang/
Dankalk: 77n AP, 109mh Mark Schneider/Visuals Unlimited/Corbis, 110ø Bettmann/
Dansk Shell A/S, Shell-Raffinaderiet, Fredericia: 115n Corbis, 112øv The Granger Collection, 112øh Bettmann/Corbis, 115ø
Rasmus Baaner, 117 Johnny Frederiksen, 122 Joachim Adrian, 123v
Egmont Magasiner: 147ø
Torben Greve, 127n Søren Svendsen/Nordicphotos, 128øm Science
Energistyrelsen: 112n and Society/SSPL/Science Museum, 130 Danny Capozzi/Ikon Images,
Erhvervsstyrelsen © Kort & Matrikelstyrelsen ( 645 ): 129 133v, 133m, 134ø, 136øv, 143n, 146n, 147m © Bettmann/Corbis, 139,
143ø The Granger Collection, 133 (telegrafirummet), 144n Topfoto,
Getty Images: 23nv Momcilo Grujic/Vetta, 60 Darren Robb/The 133 Cinetext Bildarchiv (forliset), 134nh © H. Armstrong Roberts/
Image Bank, 67ø B2M Productions/StockImage, 92ø James Sharples/ Corbis, 135ø Cathrine Ertmann, 136øh Science & Society/SSPL/NMEM/
The Bridgeman Art Library, 108ø Photo Researchers, 133øh Time & DAILY HERALD ARCHIVE, 136n © Boris Breuer/moodboard/Corbis,
Life Pictures/Mansell, 137øv Express/Stringer/Hulton Archive, 137øh 137n, 144ø, 146v Science & Society/SSPL/Science Museum, 142m,
Fox Photos/Hulton Archive, 145øm Tamas Dernovics 142n Science & Society/SSPL/Bletchley Parktrust, 145øv © Erik P./
Halasz, Peter http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Pixel_geome- Corbis, 146ø Doug Wilson/Corbis, 146m UPI Photo/Eyevine, 147v AP
try_01_Pengo.jpg; 34n Photo/Japan Society, Courtesy of NAMCO BANDAI Games America
Inc., 147n © Kimberly White/Corbis, 148 Rune Pedersen/Nokia Lumia
Hans Juhl Fotografi: 10v (3), 13, 16, 19, 22, 30, 37 (3), 44n, 47, 50, 52
800
(3), 53 (4), 54 (2), 55 (2), 56, 57, 58ø (2), 59, 62 (4), 63n (2), 64n, 65,
66, 67n (2), 68ø+h (2), 69, 72, 74v, 77m, 78n (3), 84, 86ø (3), 87h, 95, Post Danmark: 37ø
126, 128n, 145m, 148ø, 149 Scanpix: 23øh Lars Gejl/Biofoto, 35 Jan Jørgensen, 40 Tony Craddock/
HTC One X: 148 Science Photo Library, 42 Science Photo Library, 110n Adam Hart-
Davis/Science Photo Library, 120 Bax Lindhardt, 127ø Brian Berg, 133
IAC Nordic: 26ø
AFP Photo/Southampton City Council(Titanic), 134v AFP Photo/Tate
Image Quest Marine: 111 Press Office/HO, 147mh Camera Press/David Muscroft
iStockphoto RF: 24øh Andras Csontos, 36n DenGuy, 128øh Victor The Secretary of State for Defence/Navy News: 142ø
Martello, 138 Carlos Gawrinski (spolebåndoptager), 140 Catherin
Siemens.dk/høreværn: 24øv
Yuelet, 148 Victor Martello/iPhone 4
Tandlægeforeningen 63ø ”Erosioner – syreskader på tænderne” og
Jeppesen, Ulf/Odense Symfoniorkester: 26n udsnit
63nh ”Hvad ætser tænderne” er udarbejdet af overtandlæge Ulla
Library of Congress, Prints & Photographs Division(Courtesy Pallesen, Tandlægeskolen, Københavns Universitet i samarbejde med
of the Trenton Free Public Library): Reproduction number: Tandlægeforeningen.
HABS NJ,11-TRET,30—2: 132
Tobisch, Ernst/Københavns Lufthavn A/S: 9, 12nv
Maersk Oil: 106, 113
Veien, Niels: 12nh
©Marigo, Luiz Claudio/Naturepl.com: 90
Wikipedia: 145øh Kubanczyk
Møller, Hans: 27, 48(5), 49(3)
Wiklund, Bert/bwfoto.dk: 79øh
Nationalmuseet/Frihedsmuseet: 108n Ella Haahr
Yara Danmark Gødning: 75
Naviair: 124ø+n
Oticon A/S: 24n
Pallesen, Ulla, overtandlæge, Tandlægeskolen, Københavns Universi-
tet: 64v
Photos.com RF: 12ø krzych-34, 16h Andrey Plis, 19n seraficus, 21øv
shmel, 21øh Adam Edwards, 21nh Samuel Jolly, 22nv Chris Doyle, 22m
Dean Mitchell, 68n Konstantin Tavrov, 69h Comstock, 85 Maddrat,
87øv manfredxy, 87n Elizabeth Taylor, 123øh Ed Hughes, 123n Alex
Stokes, 128øv Karen Mower, 135n, 138 stocksnapper (kassettebånd),
138 Comstock (båndoptager), 146 (floppy-disc)
156 BILLEDFORTEGNELSE/FOTOS
Fysik/kemi er et fag, der forklarer om vigtige sider af verden – fra det
største i universet til det mindste hos de molekyler, vi fx selv består af.
I Naturen univers møder eleverne faget på en klar, velovervejet og
pædagogisk måde, der ikke bare sikrer grundlæggende kundskaber
og færdigheder i faget, men som også giver fysik/kemi en moderne
signatur med flere vigtige perspektiver, bl.a. med sigte mod et mere
bæredygtigt samfund i fremtiden.
Alle elevtekster er redaktionelt bearbejdet ud fra anerkendte kriterier

for faglig læsning.
Naturens univers 8 indeholder fem overordnede temaer:
 Dine sanser
 Ind i kemien
 Energi overalt
 Kulstof og klima
 Den digitale tidsalder
Til de enkelte temaer er der 1, 3 eller 4 kapitler.

I alt har 8. klasse elevbogen 14 kapitler.
Naturens univers består af:
Elevbog
Mappe med arbejdsark
Lærervejledning
En hjemmeside www.naturensunivers.dk
Hjemmesiden indeholder bl.a. interaktive animationer, hvor

der er tilhørende arbejdsark af forskellig sværhedsgrad.
Naturens univers er udarbejdet med afsæt i Fælles Mål 2009.
ISBN 978-87-23-04162-3
9 788723 041623
www.alinea.dk

Elevbog/Web: Jens Hviid Peter Norrild Martin Krabbe Sillasen

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Elevbog/Web: Jens Hviid Peter Norrild Martin Krabbe Sillasen

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

FYSIK/KEMI

Indtil nu har du haft et år med fysik/kemi.

I Naturens univers 8 arbejder du videre med meget af det,

For bedre at kunne forstå indholdet og arbejdsformerne i faget

Her finder du interaktive animationer, links, arbejdsark

Du finder supplerende tekster samt perspektivtekster på www.naturensunivers.dk.

www. Du kan med fordel bruge de viste links på www.naturensunivers.dk.

Naturens univers 8. klasse, elevbog

© 2012 Alinea, København

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog

Forlagsredaktion: Kristian Nordholm

TEMA 2 Ind i kemien

TEMA 3 Energi overalt

TEMA 4 Kulstof og klima

TEMA 5 Den digitale tidsalder

12 vigtige regler · 150

■ Hvorfor kan man ikke smage noget,

I DETTE KAPITEL SKAL DU LÆRE MERE OM

h Hvorfor kan man ikke smage maden, når man er forkølet?

råder hen over tungen som vist på millioner sanseceller sidder.

I næsehulen sidder der særlige

j 1.1 Surt, sødt, salt

8 KAPITEL 1 LUGT OG SMAG

LUGT OG SMAG KAPITEL 1 9

Det er stadig lidt af en gåde, hvorfor og hvordan lugtmolekyler påvir-

Kaffe, chokolade og brød

10 KAPITEL 1 LUGT OG SMAG

Kropslugten afhænger af, hvad man

Hvis du lægger en stærkt lugtende ost ned i en plastpose, varer det

LUGT OG SMAG KAPITEL 1 11

I dag fremstilles alle de store par-

12 KAPITEL 1 LUGT OG SMAG

styr til små børn.

mængde af fedtkirtler i armhulerne ■ kunne forklare, hvordan lugte

Parfumeret luft ikke af de almindelige lugtceller i af molekyler

I DETTE KAPITEL SKAL DU LÆRE MERE OM

h Hvad er lyd, og hvordan kan øret opfange lyd?

mebånd og en højttalermembran. 2.1 Snorpendulet

Denne stemmegaffel laver en tone

16 KAPITEL 2 ØRE, LYD OG TONER

det ”fortætninger”. flade, der svinger. Dermed sættes 70

Det svarer til, at luftens molekyler med en støjmåler. Lydstyrke måles 40

Så er der tale om længdebølger. til en 10-dobling af lydstyrken. I et 0

almindeligt klasselokale, hvor ele- Dette diagram viser eksempler på

j 2.4 Forsøg med stem-

Eksempel på lav og høj

18 KAPITEL 2 ØRE, LYD OG TONER

Lydstyrke i decibel (dB)

20 50 100 500 1000 2000 20000

Det menneskelige øre kan høre lyde mellem 20 Hz og 20.000 Hz.

ØRE, LYD OG TONER KAPITEL 2 19

Det ses af skemaet, at lyden går me-

get hurtigere gennem væsker og fa-

20 KAPITEL 2 ØRE, LYD OG TONER

ØRE, LYD OG TONER KAPITEL 2 21

retningsbestemme en lyd. Den lille 20

venstre øre helt ned til 6 millionte- 100

te frekvenser i området 125-8000 Hz 80

Dyr med specielle ører

Sløruglen har en helt speciel evne til at

22 KAPITEL 2 ØRE, LYD OG TONER

j 2.8 Undersøg øret

ØRE, LYD OG TONER KAPITEL 2 23