Mikroøkonomi Del 2 Birgitte Sloth

Forår 2023 Økonomisk Institut

Øvelsesopgaver 21: Spilteori I: Statiske og gentagne spil

Opgave 1
To konkurrerende virksomheder planlægger at introducere et nyt produkt. Hver af de to kan
vælge at producere produkt A, B eller C. De træffer deres valg på samme tid. Payoffs er angivet i
matricen herunder. Er der en (eller flere) Nash ligevægt(e) i rene strategier? Hvis ja, hvad er
de(n)?

Virksomhed 2
A B C
A -10,-10 0, 10 10, 20
Virksomhed 1 B 10, 0 -20,-20 -5,15
C 20, 10 15,-5 -30,-30

Virksomhed 1’s bedste valg er at producere produkt C, når Virksomhed 2 producerer produkt A. Det
samme er gældende for Virksomhed 1, hvis Virksomhed 2 producerer produkt B. Virksomhed 1
vælger at producere A, hvis Virksomhed 2 producerer C.

Virksomhed 2’s bedste valg er at producere produkt C, når Virksomhed 1 producerer produkt A. Det
samme er gældende for Virksomhed 2, hvis Virksomhed 1 vælger at producere produkt B.
Virksomhed 2 vælger at producere A, hvis Virksomhed 1 producerer C.

Der er da 2 Nash ligevægte, netop; (20, 10) og (10, 20) i rene strategier.
 Opgave 2
To tøj producenter overvejer farven til næste års jeans-kollektion. Deres salg og deres profit
afhænger af deres og af deres konkurrents farvevalg. De træffer deres valg på samme tid.
Profitter ved de forskellige farvekombinationer er angivet i matricen nedenfor, der udgør et spil
på normal form.

(a) Har nogle af virksomhederne en domineret strategi i dette spil? En dominerende strategi?
Hvis Tina vælger sort, vælger Karla sort.
Hvis Tina vælger blå, vælger Karla blå.
Hvis Tina vælger grøn, vælger Karla blå eller sort.
Grøn er da igen en domineret strategi for Karla, da den aldrig bliver valgt. Der er ingen dominerende
strategi.
For begge virksomheder er strategien ”Grøn” en domineret strategi, idet denne altid er dårligere end
andre strategier. Ingen af virksomhederne har en dominerende strategi, da der ikke er en strategi,
som altid er bedst.

(b) Har spillet en eller flere Nash-ligevægte i rene straterier?

Det er klart at ingen strategikombinationer, hvor nogen spiller Grøn, kan være Nash-ligevægt.

Hvis Tina spiller sort, er Karlas bedste svar sort. Hvis Tinas spiller blå, er Karlas bedste svar blå.
Hvis Karla spiller sort, er Tinas bedste svar blå. Hvis Karla spiller blå, er Tinas bedste svar sort.

Derfor er der ikke nogen Nash-ligevægte i rene strategier.

(c) Find samtlige Nash-ligevægte i spillet?

Karlas Kollektion
Sort Blå Grøn
Sort (100,100) (150,80) (180,0)
Trendsætter Tina Blå (150,80) (100,100) (180,0)
Grøn (20,130) (20,130) (20,20)

Det vides fra delopgave 2b), at der ikke forekommer nogle Nash-ligevægte i spillet ved rene
strategier, hvilket vil sige, at spillets Nash-ligevægt€ må forekomme ved blandede strategier.
Derudover vides det fra delopgave 1a), at Grøn er en strengt domineret strategi, hvilket vil sige, at
der er ingen strategikombinationer, hvor en af partnerne spiller Grøn, da dette aldrig vil være bedste
svar.

En blandet strategi er en strategi, hvor spilleren vælger hver mulig handling med en vis
sandsynlighed. I dette tilfælde vil spillernes sandsynligheder være givet ved:

Tina: Sort med sandsynlighed p ; Blå med sandsynlighed 1− p

Karla: Sort med sandsynlighed q ; Blå med sandsynlighed 1−q
For udregning gøres der brug af indifferensmetoden, hvor begge spillere skal være indifferent
mellem deres muligheder - dvs. have samme forventet gevinst ved begge svar. Dermed skal Tina
vælge en strategi, så Karlas er indifferent mellem hendes svar og omvendt.

Forventet gevinst for Karla kollektion ved begge svar:

Sort: 100 p +80 ( 1− p )=20 p+80
Blå: 80 p+100 ( 1− p )=−20 p+100

Tina skal have, at Karlas er indifferent mellem de to mulige strategier, dermed sættes den forventede
gevinst for Karlas kollektioner givet de to muligheder lig hinanden, hvorefter sandsynligheden for
Tinas handlinger i ligevægt, og dermed også værdien for p udregnes:

Tinas blandende strategi:

20 p+80=−20+10 0
⇕
p=0,5

Det vil sige, Tinas spiller sort med sandsynligheden p=0,5, og dermed vil vælge denne strategi 50%
af tiden og den resterende strategi, altså blå, 50% af tiden, hvorved de to muligheder giver samme
payoff.

Efterfølgende udføres samme udregning for modsatte spillere - dermed fås følgende udregninger:

Forventet gevinst for Tina ved begge svar:

Sort: 100 q+150 ( 1−q )=−5 0 q+15 0
Blå: 15 0 q+100 ( 1−q )=5 0 q+100

Karlas blandede strategi:

−50 q+150=50 q+1⇕

q=0,5

Det vil sige, at Karla spiller sort med sandsynligheden q=0,5 , og dermed vil vælge denne strategi
50% af tiden og den resterende strategi, altså blå, 50% af tiden.

Givet overstående udregninger kan det dermed konkluderes, at Nash-ligevægten ved blandede
strategier vil være givet ved:
NE ( p , q )=NE(0,5 ; 0,5)

Hvilket betyder, at Tina spiller sort med sandsynligheden p=0,5 og blå med sandsynligheden
( 1− p ) =1−0,5=0,5, og at Karla spiller sort med sandsynligheden q=0,5 , og blå med
sandsynligheden ( 1−q )=1−0,5=0,5.
Opgave 3
I en by er der to tankstationer, A og B. De er de eneste udbydere af benzin i byen, og der er ingen
andre tankstationer i nærheden. For tiden tager de to ejere samme høje pris per liter benzin.
Antag, at de to ejere skal vælge prisen på benzin på samme tidspunkt, og at prisen derefter ikke
kan ændres.

Hvis begge vælger at fastholde den høje pris, tjener de hver 10.000 kr. Ejeren af A overvejer at
sætte en lav pris i stedet for. Hvis B fortsætter med den høje pris, vil det betyde, at A tjener 13.000
kr. og B kun 5.000 kr. Vælger både A og B den lave pris, tjener de hver 7.000 kr. Hvis B vælger den
lave pris, mens A fortsætter med den høje pris, tjener B 13.000 kr. og A 5.000 kr.

a) Opstil et spil på normal form, der repræsenterer denne situation.

Min illustration:
B
Høj pris Lav pris
Høj pris 10.000, 10.000 5.000, 13.000
A
Lav pris 13.000, 5.000 7.000, 7.000

b) Find spillets Nash-ligevægt, og beskriv de incitamenter, som bestyrerne står overfor.

Nash-ligevægten er ved (7000, 7000), da der er ligevægt ved dominerende strategier. Strategien er
(lav pris, lav pris). Strategien ”lav pris” er dominerende for både A og B.
De vælger ikke at aftale den høje pris, da den anden har incitament til at afvige og vælge den lave
pris.
B
Høj pris Lav pris
Høj pris 10.000, 10.000 5.000, 13.000
A
Lav pris 13.000, 5.000 7.000, 7.000

Hvis B sætter en høj pris, kan A få 3.000 mere i fortjeneste ved at vælge den lave pris
(13000−10000=3000)
Hvis B vælger den lave pris, kan A få 2.000 mere i fortjeneste ved at sætte en lav pris
(7000−5000=2000)
Hvis begge tankstationer aftalte at sætte den høje pris, ville de kunne få en højere
fortjeneste - 10.000kr. til hver. I dette tilfælde ville hver spiller dog have incitament til at afvige og
sætte en lav pris for at få en fortjeneste på 13,000kr. (hvorved den anden spiller med den høje pris
ville få en fortjeneste på 5.000kr).

Man ender i stedet i ligevægten, hvor begge spillere sætter en lav pris, og fortjenesten er 7.000kr. til
hver. I ligevægten har ingen spillere incitament til at afvige.
 c) Diskuter kort, hvilken betydning det vil have for prissætningen, hvis ejerne løbende
kan ændre prisen og dermed reagere på konkurrentens pris.

Incitamenterne er grundlæggende de samme, men der kan være mulighed for at der opstår
collusion, hvor virksomhederne tager høje priser fordi de forventer at konkurrenten vil sætte sin
pris ned, hvis de giver sig til at tage lav pris.

Dette kræver, at virksomhederne er tålmodige, så den fremtidige gevinst ved at konkurrenten

ikke sætter sin pris ned kan opveje den kortsigtede gevinst ved en prisnedsættelse, og at der ikke
er nogen i sidste periode i spillet - i en evt. sidste periode vil det altid være bedst at tage lave pris,
og dermed også en næstsidste periode ect.

Antag stadigvæk, at der kun er en periode, og at virksomhederne ikke løbende kan ændre
pris. Ejeren af A overvejer at købe B. Hvis dette lykkes, kan ejeren vælge prisen på benzin på
begge tankstationer. Antag, at det stadigvæk kun er muligt at vælge en høj eller en lav pris.
Ejeren af B kræver 10.000 kr. og er ikke villig til at acceptere et modtilbud.

d) Vil ejeren af A acceptere prisen? Begrund dit svar.

Hvis A ikke køber B, får A en fortjeneste på 7.000 kr. Hvis A køber B, kan de sætte en høj pris begge
steder og opnå en fortjeneste på 2*10.000 kr., dvs. 20.000 kr. i alt. Hvis prisen på købet af B trækkes
fra (10.000 kr.), giver dette en fortjeneste til A på 10.000 kr. Dette er højere end de 7.000 kr., som
opnås ved ikke at købe B. Derfor vil A acceptere at købe B for 10.000 kr.