HA(mat.

)
Eksamen

Eksamensnoter
Erhvervskonomi - Opslagsvrk

C o p e n h a g e n B u s i n e s s S c h o o l

Winter

14

Indholdsfortegnelse:


Gode rd ....................................................................................................................................................................... S. 3
Udbud og eftersprgsel ......................................................................................................................................... S. 4
Elasticiteter ............................................................................................................................................................ S. 5-6
Produktionsteori .................................................................................................................................................. S. 7-8
Spilteori ..................................................................................................................................................................... S. 10
Omkostning og omstning ............................................................................................................................... S. 11
Optimering og markedsformer ................................................................................................................ S. 12-15
-

Prisdifferentiering .................................................................................................................................. S. 13

Cournot & Bertrand ............................................................................................................................... S. 15

Liner programmering ...................................................................................................................................... S. 16

Investering og finansiering ........................................................................................................................ S. 17-20

Side 2 af 20

Gode rd:

1. Ls teksten meget grundigt
2. Tegn grafer til opgaverne (tegn dem store)
3. Mellemregninger behves ikke
4. Tegn i 2 variable selvom der er flere

Side 3 af 20

Udbud og eftersprgsel

Definitioner:
Law of demand (eftersprgsel): jo hjere pris, jo mindre vil forbrugeren eftersprge.
Law of supply (udbud): jo hjere pris, producenten kan f for sine varer, jo mere vil han
slge.
Markedsligevgt: der hvor udbud er lig eftersprgslen. D=S.
HUSK!:
Den dobbelte hldning af eftersprgslen (D) er MR.
Eftersprgselsfunktionen = prisfunktionen = P(Q)
Udbud= S (supply)= MC Glder kun for followers


Markedsligevgt:
Eksempel:
= + =
Ligningerne sttes lig hinanden:
=
+ =
=
Q sttes ind i en af ligningerne:
= + = + =
Hermed fs markedsligevgten til:
( , ) = (3,6)

Vandret addition UDEN KNK:
Eksempel:

Q isoleres i alle tre funktioner, hvorefter de lgges sammen:
!
= !!" 4
=

!!"
!
!!"

= ! 1
Hermed lgges de sammen (vandret addition):
!
!
!
!

4+

2
+

1
=
7
!"
!"
!"
!
!
!
!
Q isoleres i disse funktioner, for det er mngderne, der er efterspurgt og ikke priserne.
Derefter skal Q indsttes s P er det, vi fr et udtryk af:
!(!!!)
!
! = ! = ! + 8

Side 4 af 20

Elasticiteter

Elastisk: |! | > 1 Den numeriske vrdi skal vre strre end 1

Neutral elastisk: |! | = 1 Numeriske vrdi er lig 1.
Uelastisk: |! | < 1 Den numeriske vrdi skal vre mindre end 1.

Punktelasticitet:
!
!
= ! !! !

Eksempel:
P(Q)=-3Q+50,
P(Q)=-3
Q=10
!!!"!!"
!
!
=
!! = !
!"
Uelastisk

Kurveelasticiteter (arkelasticiter):
! !!
! !!
= !! !!! !! !!!
!

Eksempel: (S. 73)

Find arkpriselasticiteten (kurveelasticiteten) ved hhv. punkterne (Q1=1, Q2=3) og (Q1=10,
Q2=12).
Funktionsudtrykket for P:
= 3 + 50
! = 3 1 + 50 = 47, ! = 3 3 + 50 = 41, ! = 3, ! = 1
!!!
!"!!"
!!
!!

!"!!"
!!!
!
!
=-7.33=7.33 (numeriske vrdi) dvs. meget elastisk

!"!!" !"!!"
! !"
! !"
!"
! = !"!!" !"!!" = ! !! = ! !! = !!

=0.5151 dvs. uelastisk
Elasticitet: hvor prisflsomme er kunderne overfor ndringer?
Hj prisflsomhed: stor ndring i kundernes forbrug
Lav prisflsomhed: lille ndring i kundernes forbrug

Nogle kunder vil vre i stand til at betale en hjere pris for samme vare end andre
kunder. Dette gr at der eksempelvis kan vre forskel p prisflsomheden p samme
marked. Derfor vil en given virksomhed oftest vre nd til at stte prisen til den lavest
acceptable.

Eftersprgslens priselasticitet S. 68:
!
!
! = ! !!"#$#%&# ! ! , hvor P/Q er det punkt (Q;P) hvor man p prisfunktionen nsker, at
bestemme priselasticiteten. NB! Hvis Q er isoleret i stedet for P, s isoler selv og brug
formlen!

Sammenhngen mellem TR og og P og : det valgte koordinat eksempelvis Q=4.

Side 5 af 20

 Den del, der ligger til venstre for Q=4 kaldes den elastiske del af P-funktionen.
Den del, der ligger til hjre for P-funktionen er den uelastiske del af P-funktionen.

NB!
-
-
-

Den uelastiske del af eftersprgselskurven (P) her br man hve priserne for at
optimere omstningen.
Den elastiske del af D-/P-kurven br man snke priserne for at optimere
omstningen!
Maksimale omstning ved elasticitetsmetoden:
! !
! = ! ! = 1 = !"#$%

Side 6 af 20


Produktionsteori

Definitioner:
Produktionsfunktion: Q=F(K,L)
- Q= den producerede mngde frdigvare (output)
- K= kapitalapparat (input)
- L= arbejdskraft (input)
Produktion p kort sigt (short run): nr mindst t produktionsinput ikke kan udskiftes
oftest er K konstant.
Produktion p lang sigt (long run): alle input kan udskiftes.
Kort sigt: increasing, diminishing og negative returns of scale. K holdes konstant.
P langt sigt vil ingen variable vre konstante.
Der kigges p L (arbejdskraft)
Increasing: MPL>0 Voksende skalaafkast MPL vokser
Diminishing: MPL=0 Konstant skalaafkast - MPL er konsttant
Negative: MPL <0 Faldende skalaafkast - MPL falder
Law of diminishing returns:
- Forgelsen af et input (f(K,L)), mens alle andre inputs holdes konstant, vil p et
tidspunkt tilfre mindre produktion end den forrige enhed af det bestemte input gjorde
(MPX falder).
Economies of scope: stordriftsfordele. Betyder at den gennemsnitlige samlede produktion
falder, som flge af at ge antallet af forskellige varer produceret. F.eks. kan McD lave
burgere og pommes friter billigere end to firmarer, der lavede samme varer. Varerne deler
maskiner.
velselrerne: nr en virksomhed opnr lavere AC ved produktion af flere produkter (f.eks.
oksekd og hakket oksekd).
Economies of scale: betyder at produktionen/produktiviteten effektiveres i takt med at
antallet at producerede vare stiger. Fixed cost bliver spredt ud over en strre mngde
vare, dermed falder gennemsnitlige omkostninger, AC.
velseslrerne: fladende AC-kurve ved long run -> 1 produkt.
Learing curve: beskriver hvordan en minimal investering af ressourcer giver betydelige
resultater, men efterhnden vil pay-backet fra den vedvarende indsats vre mindre.
velseslrerne: nr en virksomhed opnr lavere AC pga. forget produktionserfaring over tid.
Opportunity cost: de fordele man kunne have haft ved at foretage en alternativ handling.
Forskellen i afkastet mellem en bestemt valgt investering og en sluppen investering (for
sent). Eks. investerer man i en eller anden form for produkt, som giver et afkast p 2% p.a..
Disse penge stter man i aktier (risikotunge) i stedet for en risikofri statsobligation med et
afkast p 6%. Dette vil sige, at offeromkostningerne er 4%, alts opportunity cost p 4% (6-
4=2%).
velseslrerne: et inputs omkostninger sttes ud fra hvad man maksimalt ellers kunne tjene
ved at anvende det p en alternativ mde. -> Mde at optimere sin profit p.
Skalaafkast:
- Aftagende: hvis inputtet er strre end outputtet, s udviser funktionen faldende
skalaafkast.
- Stigende: hvis inputtet er mindre end outputtet, s udviser funktionen stigende
skalaafkast.

Side 7 af 20

Konstant: hvis inputtet og outputtet ndres med samme, s udviser funktionen

konstant skalaafkast.
Ekspansionsvejen:
- Nr man p lngere sigt ndrer p bde K og L og p denne mde ger produktionen,
vil den bedste vej til at ge produktionen vre ekspansionsvejen.
Formel:
:
, = ! !
: m er en konstant, dvs. et reelt positivt tal (! )
: , alpha, dette er potensen over inputvariablen K, og den skal vre positiv, (! )
: , beta, dette er potensen over inputvariablen L, og den skal vre positiv, (! ).
Skalaafkast som Cobb-Douglas funktionen viser:
- Hvis + < 1 betyder det, at produktionsfunktionen udviser faldende skalaafkast.
- Hvis + = 1 betyder det, at produktionsfunktionen udviser konstant skalaafkast.
- Hvis + > 1 betyder det, at produktionsfunktionen udviser stigende skalaafkast.

Cobb Douglas:
Eksempel:
1. Funktion:

+ = 0.17 + 0.2 = 0.37
Da + < 1 er skalaafkastet aftagende.
2. Funktion:

, = + 2 , + = 1
Skalaafkastet er konstant da + = 1.
3. Funktion:

!
!!

!!

! !
!

= 2 !!
!

, = (!")! + (!")! = !!

!
!!

+ ! ! = !! (, )

+ = 2
Dvs. skalaafkastet er aftagende, da + < 1.

Isokostlinje:
Eksempel - Isokvantlinje:

K isoleres:
! !
! !

= 100 =

Eksempel - MRTS:

!!
! !

!""! ! !

Side 8 af 20

!
!

!"!

!
!

! !
! !

= !" , ! = 25 , ! = 75
!
!

!
!"! ! ! !
! !
!
!"! ! ! !

!!

= ! !

Eksempel Isokostlinje/budgetlinje:
! = 0.1, ! = 100
= ! + !
K isoleres:
!
!
! = ! = ! ! !
K udregnes:
!
!""
= !.! !.!

= !.! 1000

Eksempel Ekspansionsvejen Starter altid i (0,0):
Der hvor budgetlinjen skrer isokvanterne, er det optimalt at producere.
: Ekspansionsvejen:
!
= ! ! (der er et minus, da budgetlinjen har en negativ hldning)
!"

!" ! = ! !
!

!!
! ! = 1000
= 3 1000
= 3000

Side 9 af 20

Spilteori

Definitioner:
Nash ligevgt: er et st af strategier , en for hver spiller , sledes at ingen spiller har
incitament til at ndre hans eller hendes givet , hvad de andre spillere gr. er et st af
strategier , en for hver spiller , sledes at ingen spiller har incitament til at ndre hans eller
hendes givet , hvad de andre spillere gr. (Der hvor de mdes). Man gr det der er bedst
for en selv, men ogs for gruppen.
Dominerende strategi: hvis en part (virksomhed) vil vlge denne strategi uanset, hvilken
strategi den anden part (virksomhed) vlger.
Fangernes dilemma: situationen. hvor to parters forflgelse af deres dominerende
strategier leder til en ligevgt, der objektivt set er drligere end hvad to parter, som stoler
p hinanden kunne have opnet, hvis de havde samarbejdet.


Eksempel Forskellige situationer:

Situation 1: Nash-ligevgt i (2,4) og (3,4). (St cirkler for at lse de stoler ikke p
hinanden ikke en dominerende strategi, de vlger det modsatte af hinanden)
Situation 2: ingen dominerende strategi ingen Nash-ligevgt (intet fangernes dilemma)
Situation 3: B vil altid vlge strategi 1 og det vil A ogs. Dominerende strategi fra begge to.
Nashligevgt i (4,4) og fangernes dilemma i (5,5). (5,5) er det optimale sted, men de stoler
ikke p hinanden.

Side 10 af 20

Omkostninger og omstning

Kort sigt - omkostninger:
Mindst et input er konstant.
!"
!"#
= + , = ! , = !
=

!"#
!"

= ! = ()

MC er omkostningen ved den nst producerede enhed. MC er det samme som

udbudskurven. MC=S.
NB! S. 48 i den sorte bog
Der er konstant lodret afstand mellem TC og TVC, denne er TFC. Ud fra TC=TVC+TFC,
TFC=25, dvs. den konstante lodrette afstand ml. TC og TVC er 25.
Afstande mellem ATC og AVC bliver mindre og mindre, jo mere output (Q), der produceres.
Eftersom at man for at finde ATC/VC dividerer man Q.

De lavest mulige gennemsnitlige omkostninger: der hvor ATC og AVC skrer MC

nedefra.
Nr MC ligger under ATC, vil gennemsnittet falde.
Nr MC ligger over ATC vil gennemsnittet stige.
Glder ogs for produktionsfunktioner.

Lang sigt - omkostninger:
Long term total cost (LTC). Alle input er variable.
!"#
= ! , = !

Omkostningen ved den nst producerede enhed p lang sigt. Der skelnes ikke ml. faste og
variable omkostninger.
Nr LAC=LMC=10 s er marginalfunktionen (MC) ogs lig denne konstant. Her 10.

SE SIDE 65 GOD TIL HURTIGT REGNING AF OPGAVERNE!
Omstning:

D=P og S=MC
Total revenue: TR=P*Q
Marginal revenue: MR=TR(Q)
MR er omstningen ved den nst producerede enhed
Markedsligevgt: = =

Sammenhngen mellem MR og TR: den maksimale omstning ved marginalmetoden
= 0 = !"#$%

Side 11 af 20

Optimering og markedsformer (prisdifferentiering)

- Cournot & Bertrand

Profitmaksimering: (Marginalmetoden)
1. Bestem MC
2. Bestem MR
3. St MC=MR Isolr Q
NB! Hvis de skrer hinanden flere steder, s vlg den nederste!
4. Bestem P* - Ved at indsttes det nyligt fundne Q* i prisfunktionen
5. Evt. bestem DB* -> TR-TVC=(P*)*(Q*)-TVC(Q*)
NB! Evt. hjlp til tegning S. 94 Figur 21

Eksempel:
Find Q*, P* og D*
AVC=8Q+40 og P=-5Q+300
: MC bestemmes
AVC -> MC (den dobbelte hldning)
MC=2*8Q+40=16Q+40
: MR bestemmes:
P -> MR (den dobbelte hldning)
MR=2*(-5Q)+300=-10Q+300
: MC=MR og Q* isoleres:
MC=MR -> 16Q+40=-10Q+300 26Q=260 Q=10
: P* bestemmes (Q* indsttes i P):
P*=-5*10+300 -> P=250
: Evt. nr der bliver spurgt efter DB:
TVC=Q*AVC=Q/8Q+40)=8Q2+40Q
DB=TR-TVC -> DB*=(250*10)-(8*102+40*10)
DB=2500-1200
DB=1300

Markedsformer:
1. Fuldkommen konkurrence
2. Monopol
3. Monopolistiske konkurrence
4. Oligopolistisk konkurrence

Fuldkommen konkurrence: produktet skal vre homogent (standardiseret), hverken
forbrugere eller producenter kan pvirke markedsprisen.
- Forbrugerne og producenterne under fuldkommen konkurrence kaldes pristagere, da
de ikke kan pvirke markedsprisen. MR=MC og P=MC
- Prisfunktionen er lig en konstant.
- Optimering: MR=MC og P=MC
NB! Markedsprisen sttes ved markedsligevgten. Alts nr udbud er lig
eftersprgslen.
- Profitten: = = + , =

Monopol: kun n virksomhed p markedet, kontrol over produktionsinput, lovgivning,
patent eller ophavsret, stordriftsfordele.

Side 12 af 20

Optimering: Virksomheden pristter MR=MC (optimale mngde at producere)

Prisdiskrimination: tage forskellige priser af forskellige forbrugere.

1. grads prisdiskrimination: omstningen ved den nst producerede enhed vil vre lig
prisen p den nst producerede enhed. D=MR=P
2. grads prisdiskrimination: man tilbyder forskellige priser afhngigt af den enkeltes
forbrug og behov. Se s. 118
3. grads prisdiskrimination: samme produkt til forskellige markeder til forskellige priser
med forbrugere med forskellige eftersprgselskurver. Virksomheden vil slge til
markederne 1 til n indtil:
MR1=MR2=...MRn=MC
Totale markedsudbud: !!!! MR = MC

Monopolistisk konkurrence: fri adgang (ingen adgangsbarriere som f.eks. ved monopol)
og mange producenter med hver deres differentierede produkt/brand.
- Optimering: MC=MR
- Profitten: =

Oligopolistisk konkurrence: hje indgangsbarriere domineret af f store producenter.
Udbyder et differentieret eller homogent produkt.
- Heterogent produkt: Differentieret oligopol
- Homogent produkt: rent oligopol
NB! Optimering her: SPILTEORI
NB! Markedsprisen vil ligge i knkkene
- Ved at stte prisen ned vil markedsandelen blive betydeligt reduceret.
- Ved at snke prisen med det samme, som man fr gede prisen med, vil man nu f
strre markedsandel og de andre oligopolister vil flge med.

Udregning af hvor meget konkurrence, der er i en branche
Herfindahl Index (HHI)
- De 50 strste virksomheders markedsandele kvadreres og lgges sammen:
!
!
= !! + !! + + !"
= !"
!!! ! [0; ; 10.000]

F virksomheder, nr [; 1.800]
Flere mellemstore virksomheder, nr [1.000 < < 1.800]
Mange sm virksomheder, nr [ < 1.000]

Vandret addition med knk: Se nedenstende eksempel
1. Find de funktioner, der skal adderes, og isoler den faktor, der er ud af den vandrette
akse (ofte Q).
2. Adder formlerne
3. Isoler totalfunktionen (alts summen af de adderede), som er den faktor, der er ud af
den lodrette akse (ofte PTotal)
4. Bestem knkpunktet QKnk p totalfunktionen. Funktionen med det strste
konstantled sttes lig den anden funktions konstantled.
5. Bestem totalfunktionens interval. Totalfunktionens frste interval vil vre lig med
den funktion, der blev fundet i punkt 3.

Side 13 af 20

Eksempel Vandret addition med knk:

Bestem totalfunktionen
Marked 1: P1=-2Q+12
Marked 2: P2=-4Q+8
: Q isoleres:
M1: -2Q+12 -> Q1=- P+6
M2=-4Q+12 -> Q2=- P+2
: Funktionerne adderes:
Q1+ Q2=(- P+6) + (- P+2) = - P+8
: PTotal isoleres:
QTotal = -4/3 Q+10.67
: QKnk bestemmes:
Den med det strste konstantled er P, og denne funktion sttes lig den anden funktions
konstantled.
P2=8, P1=P2, -2Q+12=8 -> QKnk=2
: Totalfunktionen bestemmes:
PTotal=-2Q+12
for
Q < 2
PTotal =-4/3 Q+10.67 for
Q 2
SE FIGUR 42 S. 149
Lodret addition: Se nedenstende eksempel
1. Find de formler, der skal adderes og isoler den faktor, der er ud af den lodrette
akse (MR eller MC)
2. Adder formlerne
3. Bestem knkket QKnk p totalfunktionen, de to funktioner, der er opgivet i
opgaven, sttes lig 0. Derved findes to skringer med Q-aksen. Den laveste Q-
vrdi er knkket QKnk.
4. Bestem totalfunktionens interval

Eksempel:
Marked 1: P1=-2Q+12
Marked 2: P2=-3Q+6
: Isoler MR:
M1=MR1=-2Q+12 og M2=MR2=-3Q+6
: Adder de to funktioner
MRTotal= MR1+ MR2 -> (-2Q+12)+(-3Q+6)=-5Q+18
: QKnk findes:
M1: MR1= 0 -> Q=6
M2: MR2=0 -> Q=2
QKnk=2, da man ikke vil kunne slge til hjere pris p M2.
: Totalfunktionen bestemmes:
MR1Total: -5Q+18
for
Q=6
MR2Total: -2Q+12
for
Q=2

Side 14 af 20

Prisleder: (delvist monopol)

Eks. p delvist monopol: f.eks. Arla med en markedsandel p 80-90% og en masse sm
followers
Eksempel:
!
!"#$%& = 12 !"
!

!"##"$%&' = 12 !"
!

!"#$"% = 2 !"
Maksimalpris for prislederen:
!"#$"% = !"#$%& - ALFA OG OMEGA!
!
!"#$"% = 20 + 140 !"#$!" = !" + 7
Optimering af profit p markedet:
MRL hvornr den skrer MC

NB! For at tjekke man har regnet rigtigt!
!"#$%& = "#$$#%&'( + !"#$"%
Cournot (konkurrerer kun p mngden)
- Ved stabilisering vil det ende med 1/3 til hver virksomhed
- Ved 2 virksomheder: 1/3 af markedet hver (3/4 samlet)
- Ved 3 virksomheder af markedet hver (3/4 samlet)
- Ved 4 virksomheder: 1/5 af markedet hver (4/5 samlet)
- Ved n virksomheder: 1/1+n af markedet hver (n/n+1 samlet)
Ved stabilisering vil det ende med 1/3 til hver virksomhed

Bertrand (prisbaseret konkurrence)

- Man vil konstant konkurrere p prisen
- Man vil konstant snke prisen med 1 indtil, man nr ned til sin omkostningskurve.
- = 0

Side 15 af 20

Liner programmering (duale problem)

Bruges til at bestemme en optimal lsning p et optimeringsproblem, givet en rkke

begrnsninger.
NB! Man m kun ndre p en ting af gangen. Med mindre det er slack variablen. Man
ndrer p koefficienten eller bibetingelsen kun n af gangen!

Definitioner:
Skyggepris: Hvad virksomheden tjener ved at lade en ekstra enhed af ressourcen indg i
produktionen.
Slack variabel: Overskud af ressourcen efter produktion.
Man kan kun ndre p en variabel s lnge man holder sig inde for dens nedre og vre
grnser. Hvis man ndrer p to koefficienter i kriteriefunktion, s kan man ikke bruge LP
modellen. Det er den del, der ikke bliver brugt i produktionen (illustreres som bibetingelse).
Hvis den ene har slack m du godt ndre, s lnge du holder dig inde for slacket.
Primre problem (maksimeringproblem): Handler normalt om at maksimere
dkningsbidraget (z).
Duale problem (minimeringsproblem): handler om at ndre maksimeringsproblemet
til et minimeringsproblem. Man transponerer bibetingelserne (vender rundt p sjler og
rkker! + Vend ulighed/lighedstegn) Se side 375-377 i M.E.

Eksempel:

Kan man ikke sige noget om da man ikke m ndre p to variable. Kun n af gangen!

Tilbuddet kan godt betale sig.

Ved begrnsning 1 vil vi tjene: 3-1=2 kr., Ved begrnsning 2 vil vi dog miste 1 kr. da
skyggeprisen er nul.
Samlet set vil vi alts tjene 1 kr.
Vi holder os inde for begrnsningernes grnser, og modellen er stadig gldende da vi holder os
inde for slacket i begrnsning 2.

Side 16 af 20

Investering og finansiering

Definitioner:
Inflation: Prisen stiger med i takt med r(i): !"#!$ = !! (1 + ! )
Deflation: Prisen falder i takt med rene.
Effektiv rente: Den rente som investoren reelt skal betale.
Nominelle rente: Den plydende rente som tilskrives et bankln eller en obligation.
Kalkulationsrenten (alternative rente): Den rente som lngiver/invester har lnt til.
Intern rente: Den rente, som giver investeringen en kapitalvrdi p 0.
En investering er fordelagtig, hvis den interne rente er strre end kalkulationsrenten.
En investering er drlig, hvis den interne rente er mindre end alkulationsrenten.
Afdrag: dt belb, som retsglden bliver mindre med hver termin.
Annuitetsln: Betalingsrkke. De lbende betalinger i form af renter og udtrkninger, du
fr som obligationsejer. Afdrag (udtrkninger) er sm i starten og store i
slutningen af lnets lbetid.
Serieln: Betalingsrkke. De lbende betalinger i form af renter og udtrkninger, du fr
som lntager. Afdrag er konstante i hele lnets lbetid.
Stende ln: Betalingsrkke. De lbende betalinger i form af renter og udtrkninger, du
fr som lntager. P et stende ln modtager du kun renter i lnets lbetid. Afdrages 100 %
ved lnets udkb.
Direkte rente: er den nominelle rente sat i forhold til kursen.
Real rente: den rente, man opnr, nr der er taget forbehold for inflationen.
Ydelse: afdrag plus rentebetalinger.

Side 17 af 20

Formler til rentesregning:

Kapitalvrdien efter antal terminer n, og rente r, med en startvrdi K0: ! = ! (1 + )!
Eksempel:
Startvrdi (K0)=10.000, rente er p 5%=0.05, antal terminer(N)= 4
! = 10000(1 + 0.05)! = 12.155,06 .
Efter 4 terminer str der 12.155,06 kr p investorens konto.

Tilbagediskontering:
!!
= (!!!)
= ! (1 + )!!
!
Eksempel:
En investor skal bruge 100.000 kr. om 7 r. Banken har en rente p 3%.
!"""""
= (!!!.!")! = 81309.2 .
Investoren skal putte 81309,2 kr. ind p bankkontoen.

Beregning af antal terminer:
!" !! !!" (!! )
= !" (!!!)

Eksempel:
Startvrdi (K0) = 250.000, slutvrdi (Kn) = 425.000, r=6,5%=0.065
!" !"#.!!! !!" (!"#.!!!)
=
= 8.43
!" (!!!.!"#)

Beregning af rentefod:
!

= ( !! )! 1
!

Eksempel:
Startvrdi (K0) = 18.000, slutvrdi (Kn) = 25.000, antal terminer (n)=6
!"### !

= (!"###)! 1 = 0.056
Renten er dermed 5.6%.

Effektiv rente (S. 22 i IF):
!
!"" = (1 + !"#
)! 1
!
Eksempel:
rlige nominelle rente p 10%, 4 delterminer (m)
!,!"
!"" = (1 + ! )! 1 = 0.1038
Den effektive rente er dermed 10.38%.

Nominel rente (s.21-22 i IF)
!

!"# = 1 + !"" ! 1
Eksempel:
rlige effektive rente er p 20%, 12 delterminer
!

!"! = 12 1 + 0.20 !" 1 = 0,1837

Den nominelle rente er 18,37%.


Kapitalvrdien med flere delterminer pr. termin

Side 18 af 20

= (1 + !"#
)
!
Eksempel:
Startvrdi er 500.000 kr., rlige nominelle rente er 4% p.a i 10 r med 2 delterminer pr.
termin:
!,!"
= 500.000(1 + ! ) = 741.974 .
Kapitalvrdien til tidspunktet 10 efter 20 delterminer er 741.974 kr.

Kapitalvrdien til tidspunktet 0
!
= (1 + !"#
)!
!
Eksempel:
Kapitalvrdien til tidspunktet, t=6, er 275.000 kr.
Den rlige nominelle rlige rente er konstant 4.5% p.a og der er 12 delterminer pr. termin
!.!"#
= 275.000(1 + !" )! = 210.035.
Startkapitalen er derved 210.035 kr.

Simpel rente:



!"#!"#$!"#$"%&'!"#!$ !"#$"%&'"
=

!"#$% !"#$ ! !"#$%&"&
Eksempel:
Kapital 20.000 udlnes i 45 dage til rentesatsen 6% p.a.
Lngden af en renteterminen er 365 dage
!""""!.!"!"
=
= 147,95.
!"#
Kapitalvrdien efter 45 dage bliver (20.000+147,95) = 20.147,95kr.

Betalingsrkker (S. 27-29 i IF:

! = !!!! ! (1 + )!!!

!!!
! = !!!

!!! ! (1 + )

Kapitalvrdi til tidspunktet 0 af betalingsrkke (S. 30 i IF for eksempel)
!
! = !!!! !!!! !

Annuiteter
Kapitalvrdien til tidspunktet n af en efterbetalt annuitet
!!! ! !!
! =

!

Kapitalvrdien til tidspunktet n af en forudbetalt annuitet

! =

1+

!!! ! !!
!

Kapitalvrdien tilbagediskonteret af en efterbetalt annuitet

!! !!! !!

! =

!
Eksempel:
Et pantebrev, der oprettes den 1/1 2013, tilbagebetales med en halvrig ydelse p
250.000kr. Rentesatsen er aftalt til 5% pr. halvr.
Pantebrevet udlber den 1/7 2018.

Side 19 af 20

!! !!!.!" !!!

! =
= 2.076.604.
!.!"
Kapitalvrdien til tidspunktet 0 p dette pantebrev er derved 2.076.604 kr.

Kapitalvrdien til tidspunktet 0 af en forudbetalt annuitet
!! !!! !!
! = 1 +

!

Betaling pr. termin:
!
!"#$%&$#'(# = ! !! !!! !!
!
!! !!! !!

!"#$%&'()*( = !

1+

!!

Antal terminer af en efterbetalt annuitet
=

!" !!!!
!" !!!

!
!

Antal terminer af en forudbetalt annuitet
=1

!" !!! !

!!
!

!" !!!

Kaptalvrdimetoden
! = ! 1 + !! + ! 1 +
Svarende til:
!"
! = !!!! !!!! ! !

!!

+ + ! 1 +

En investering accepteres, nr NPV0 >0

En investering er indifferent, nr NPV0 =0
En investering m forkastes, nr NPV0 <0

!!

Lntyper:
Annuitetsln:
Et annuitetsln er karakteriseret ved lige store ydelser i hver termin.
!
= (!! !!! !! )

Eksempel:
Hovedstol p 1 mio.kr., r=5% p.a, lbetid p 10 r med helrlige terminer
!,!"
= 1000000 !! !!!,!" !!" = 129.594 .

Afdragsfrit ln (Se eksempel S. 83 i IF)
Et afdragsfrit ln er et ln, hvor lnets hovedstol frst afdrages ved udlbet af lneperioden,
og der i hver termin kun betales rente.

Serieln (Se eksempel side 85 i IF)
Et serieln er karakteriseret ved lige store afdrag i hver termin. Med lige store afdrag i hver
termin er rentebetalingen faldende.
!"#$%&'"(
= !"#$% !"#$%&"#

Side 20 af 20